Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 8. juli 2010 - Strasbourg

8. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning: Alexander Alvaro (A7-0224/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte for aftalen mellem EU og USA om at dele finansielle data med det formål at spore finansieringen af terrorisme.

Vi kender alle den trussel, terrorismen udgør for vores egen sikkerhed og for vores partneres sikkerhed på den anden side af Atlanten. Jeg behøver ikke minde Dem om alle de terroristangreb, vi har oplevet på europæisk jord i de sidste ti år. Det er ligeledes klart, at vores amerikanske partnere udgør en meget vigtig strategisk allieret ikke blot i forbindelse med den globale sikkerhed, men også økonomisk og på andre områder.

Vicepræsident Joe Biden udtrykte et klart engagement for et sådant strategisk partnerskab her i Parlamentet for nogle måneder siden. Vi bør derfor være stolte af, at vi endelig gav vores samtykke til denne aftale, som er så vigtig for vores bestræbelser på at spore terroristaktiviteter, især da den nye aftale indeholder betydelige forbedringer, og også fordi de præciseringer, som Parlamentet ønskede, i vid udstrækning er blevet taget med i betragtning.

  Gerard Batten (EFD). - (EN) Hr. formand! Der er mange grunde til at stemme mod dette beslutningsforslag, men alt for mange til at dække dem på 60 sekunder. Vi skal naturligvis bekæmpe terrorisme, men det må ikke bruges som undskyldning for, at regeringerne udspionerer deres borgere. De fortrolige oplysninger, det drejer sig om, tilhører borgeren, ikke EU, Parlamentet eller nationalstaten.

Sådanne aftaler bør indgås mellem suveræne nationalstater, der står til ansvar over for deres befolkning gennem den demokratiske proces. Det er under alle omstændigheder en ensidig aftale, og der er ingen grund til at tro, at USA vil overholde den. Aftalen er et brud på den britiske databeskyttelseslov, som forbyder, at man deler oplysninger uden samtykke med oversøiske tredjeparter. Den britiske regering har en opt-out-klausul på dette område, og jeg håber, at den overvinder sin sædvanlige mangel på rygrad og modsætter sig aftalen og stemmer imod, sådan som jeg gjorde.

  Filip Kaczmarek (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg støttede Alvaro-betænkningen. Hvis vi skal være effektive i bekæmpelsen af terrorisme, er det nødvendigt, at vi har instrumenter, der fungerer. Det er et vigtigt forbyggende redskab at kunne overvåge og begrænse de finansielle ressourcer, som når frem til terroristerne, og som de ejer. Det er jo meget ofte penge, der er terrorismens brændstof. Hvis der ikke er nogen penge, svækker det terrorismen, og det er naturligvis det, vi sigter mod. En bedre kontrol med pengestrømmene kan være en altafgørende hindring for terroristernes aktiviteter og deres forberedelser til terrorhandlinger, så jeg er meget glad for, at det lykkedes os at nå til enighed, og at vi har vedtaget både programmet og betænkningen.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg stemte for hr. Alvaros betænkning. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi kan bekæmpe terrorismen i fællesskab, og det er meget vigtigt, at de lande, der har samme værdier, kan arbejde sammen. Det er vigtigt at styrke de transatlantiske forbindelser mellem EU og USA, og som vi ved, har vi de samme værdier.

Databeskyttelseslovgivningen skal naturligvis overholdes, men der skal være visse grænser. Vi kan ikke gemme os bag databeskyttelse, når det drejer sig om terrorisme. I den henseende skal situationen gøres helt klar. Jeg tror og håber, at vi på denne måde kan fortsætte kampen mod terrorismen og derved bringe fred til verden.

  Daniel Hannan (ECR). - (EN) Hr. formand! Det er altid vanskeligt at finde den rigtige balance mellem borgerlige frihedsrettigheder og sikkerhed. Efter min opfattelse har vi mange gange siden angrebet på tårnene for ni år siden gået fejl, hvad angår denne balance.

Vi gik fejl på grund af en forkert præmis i politik, der får politikere til at tro, at deres indsats skal være på højde med offentlighedens vrede i stedet for at stå i forhold til behovet for at løse et veldefineret problem. Parlamentet har begået denne fejl, men ikke kun Parlamentet. De nationale parlamenter på begge sider af Atlanten har gjort det samme.

Men ved denne lejlighed mener jeg, at vi har fundet den rigtige balance. Vi har givet os tid, vi har fået indarbejdet fornuftige garantier, og jeg mener, at vi sætter sikkerhedsmyndighederne i verden i stand til at samarbejde effektivt i kampen mod terror, uden at der skal betales en uacceptabelt høj pris i form af borgerlige frihedsrettigheder. Det er netop den slags ting, som EU skal koncentrere sig om, dvs. grænseoverskridende spørgsmål, som ikke kan overlades til medlemsstaterne alene. Hvis EU gjorde det resten af tiden, ville alle vi andre ikke have så store problemer.

Betænkning: Elmar Brok (A7-0228/2010)

  Joe Higgins (GUE/NGL). – (GA) Hr. formand! Jeg stemte imod betænkningen om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal ses i sammenhæng med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de ændringer, der er blevet indført i denne fælles politik med Lissabontraktaten.

Lissabontraktaten giver flere ressourcer til at styrke ammunitions- og militærindustrien i Europa, og på grund af denne traktat vil det være lettere for de store europæiske lande, som er militærmagter, at starte en militæroperation. Der er ingen tvivl om, at de stærkeste magter i EU for fremtiden vil være villige til at deltage i militære kampagner uden for Europa, når de mener, at det er i deres økonomiske interesse, nøjagtig som USA har gjort.

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil være et instrument til at fremme den europæiske kapitalismes økonomiske, politiske og militære interesser, og det vil ikke fremme verdensfreden, tværtimod.

  Tunne Kelam (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg støttede Elmar Broks betænkning. Parlamentets enige holdning har betydet, at vi kunne udnytte Lissabontraktatens nye muligheder fuldt ud. Jeg støtter især Parlamentets politiske og finansielle tilsyn med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Jeg er glad for, at den højtstående repræsentant har erklæret sig enig i at oprette en særlig menneskerettigheds- og demokratistruktur i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter. Men hvad der er endnu vigtigere, er, at vi i praksis får gennemført en tilstrækkelig geografisk balance vedrørende personalet i EU-Udenrigstjenesten, der skal omfatte repræsentanter fra alle 27 medlemsstater. Dette arbejde er først lige begyndt. Jeg mener, at det er vigtigt, at 2013-revisionen også omfatter spørgsmålet om lige repræsentation.

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er overbevist om, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) er et grundlæggende skridt, et historisk skridt, i udarbejdelsen og udviklingen af EU's udenrigspolitik.

Jeg er især glad for det afsnit i betænkningen, hvor man understreger betydningen af at sikre større politisk sammenhæng i EU's arbejde udadtil gennem drøftelser mellem EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaternes diplomatiske tjenester. Herved kan man undgå overlapning i arbejdet, samtidig med at man sikrer sammenhængen på lang sigt i arbejdet på at fremme EU's strategiske interesser og grundlæggende værdier i udlandet.

  Diane Dodds (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod denne betænkning. Der er uden tvivl mange her, der er begejstrede over oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, og betragter den som endnu en milepæl på vejen mod en union, men de britiske vælgere bliver mere og mere vrede over undergravningen af den nationale suverænitet, og de er lidt perplekse ved tanken om, at den britiske udenrigspolitik en dag skal – eller vil kunne – underlægges en person, som ikke er valgt af det britiske folk.

Vores udenrigsminister lover nu at arbejde tæt sammen med den højtstående repræsentant, fordi Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil få betydelig indflydelse på, om Europas globale rolle bliver en succes. De britiske skatteborgere vil ikke lukke øjnene for den ironi, der ligger i, at den selvsamme regering, der beder de forskellige ministerier om at vise, hvad konsekvenserne af en 40 % nedskæring i ministeriernes udgifter vil være, støtter en tjeneste, der skønnes at komme til at koste 900 mio. EUR, og som de britiske skatteborgere hverken har brug for eller ønsker. De af os, der i 2008 modsatte sig Tjenesten for EU's Optræden Udadtil af principielle grunde, er stadig imod.

  Eija-Riitta Korhola (PPE). - (FI) Hr. formand! I forbindelse med afstemningen om oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil støttede jeg de ændringsforslag, der drejede sig om at inddrage de nationale parlamenter i tilsynet med tjenesten. Ellers stemte jeg på linje med min gruppes holdning i dette spørgsmål. Der er et klart behov for, og det er på tide, at EU i højere grad bliver anerkendt ikke bare som global betaler, men også som global aktør. Denne ændring er nødvendig, hvilket vores rolle som FN's største yder af finansiering har vist, selv om det i vidt omfang er gået ubemærket hen.

Jeg håber desuden, at en ændring af denne rolle også vil komme til udtryk i strukturen i FN's Sikkerhedsråd. Man kan håbe, at internationale organisationer som FN vil ændre mening vedrørende de nuværende globale strukturer.

  Inese Vaidere (PPE). – (LV) Hr. formand! Tjenesten for EU's Optræden Udadtil giver mulighed for at gøre EU's udenrigspolitik mere effektiv, mere ensartet og strategisk mere sammenhængende. Det er på høje tid, at vi beviser, at vi kan koordinere vores indsats, og at vores indflydelse i verden ikke er blevet mindre. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil repræsentere hele EU's fælles holdning. Men EU-Udenrigstjenesten vil ikke kunne fungere effektivt uden at tage hensyn til og harmonisere de enkelte medlemsstaters interesser og ømfindtlige spørgsmål. Denne praksis skal være en prioritet i EU's udenrigspolitik. En tilstrækkelig geografisk repræsentation skal være et utvetydigt grundlæggende princip i oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten. Lige fra EU-Udenrigstjenestens første dage skal vi sikre professionel og proportionel repræsentation af medlemsstaternes diplomatiske personale. Det kompromis, der er blevet foreslået – meningsfyldt repræsentation – betyder, at der består et særligt ansvar i forbindelse med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten for, at alle medlemsstater reelt bliver ordentligt repræsenteret i denne nye tjeneste, og jeg er hr. Brok taknemmelig for det fremragende arbejde, han har udført med denne betænkning.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Hr. formand! Vi har i dag truffet en beslutning, som vil fremskynde oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på nogle vigtige problemer, som vi skal se på.

For det første kræver udenrigspolitik en koordinering med mange andre områder, og det er vanskeligt at adskille udenrigspolitikken fra f.eks. udviklingspolitik, handelspolitik, de globale finansielle institutioners funktion eller økonomiske anliggender i en globaliseret verden. For det andet bør EU's diplomatiske tjeneste afspejle EU's karakter. Det er Parlamentet, der har ansvaret for vigtige regulerende, tilsynsmæssige og budgetmæssige opgaver. For det tredje giver den uklare situation omkring, hvem der har kontrollen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, anledning til bekymring. Det kunne føre til, at der oprettes endnu en EU-institution. For det fjerde mangler der en klar definition af beføjelserne på de områder, hvor der skal samarbejdes med medlemsstaternes diplomatiske tjenester. For det femte og sidste skal vi huske på, at et godt diplomati opbygges over en årrække. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal opbygges på EU's værdier og identitet.

Sluttelig vil jeg gerne sige, at EU skal være bedre forberedt til krisestyring og en civil og militær indsats på områder...

(Formanden afbrød taleren)

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, fordi jeg ved, at den er en følge af Lissabontraktaten, reformtraktaten. Men jeg har ikke desto mindre nogle spørgsmål og bekymringer vedrørende denne nye tjeneste. I begyndelsen, da man startede med at udforme EU-Udenrigstjenesten, blev det sagt, at den ville være omkostningsneutral. Men nu ved vi alle, at den kommer til at koste skatteborgerne dyrt.

Det er klart, at den højtstående repræsentant har brug for ressourcer. Men når vi opretter nye institutioner, nye systemer, er det ikke desto mindre altid en god idé lige fra begyndelsen at forklare, hvordan det forholder sig, således at man ikke giver indtryk af at arbejde på grundlag af noget, der kunne opfattes som hvide løgne.

Det, der bekymrer mig i denne forbindelse, er, at de store medlemsstater vil få endnu mere at skulle have sagt med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten. Derfor håber jeg, at hele Europa vil være retfærdigt repræsenteret, når de forskellige stillinger skal besættes, og at de europæiske nationale parlamenter også kommer til at spille en rolle her. På den måde kan vi sikre, at EU-Udenrigstjenesten kommer til at fungere mere retfærdigt.

  David Martin (S&D). - (EN) Hr. formand! Jeg er glad for afstemningen om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, men nu da vi har stemt, mener jeg, at det er vigtigt, at vi i stedet for at diskutere procedurer og strukturer kommer i gang med arbejdet i EU-Udenrigstjenesten. Det er vigtigt, at Catherine Ashton nu, hvor hun har et team, fører EU's grundlæggende værdier ud i livet.

Menneskerettighederne skal være hendes topprioritet. Hun har især lovet, at der skal være en person med ansvar for menneskerettigheder i alle de eksterne kontorer. Det skal hun leve op til, men der skal også være en struktur, der sikrer, at denne person rapporterer tilbage til centrum for at sikre fælles fodslag i den måde, EU håndterer menneskerettighederne på.

For øjeblikket har vi en menneskerettighedsdialog med mange lande, ikke mindst med Kina, som er fuldstændig meningsløs. Hvis Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal være de penge og de bestræbelser, vi lægger i den, værd, skal den begynde at vise resultater, når det gælder de europæiske værdier og især menneskerettighederne.

  Daniel Hannan (ECR). - (EN) Hr. formand! Der er noget pudsigt, næsten rørende, ved disse drøftelser om oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som om EU ikke allerede havde et fuldt diplomatisk apparatur. De kan bare rejse til et hvilket som helst tredjeland, og De vil se en EU-ambassade, der hæver sig højt over medlemsstaternes legationer. EU's diplomatiske korps har allerede presset de nationale tjenester ud. Baroness Ashton får omtrent dobbelt så meget i løn som William Hague, den britiske udenrigsminister, og hun kontrollerer et budget, der er ca. 20 gange så stort som budgettet for det britiske udenrigsministerium.

Det ville i en vis forstand ikke være så galt, hvis EU's fælles udenrigspolitik klart var bedre end medlemsstaternes, men det er ikke tilfældet. Hvad gør man i den europæiske udenrigspolitik? Man isolerer Taiwan og bejler til tyrannerne i Beijing, man nægter at beskæftige sig med Castro-modstanderne i Cuba, man bejler til ayatollaherne i Teheran, og man kanaliserer penge til Hamas. Jeg tror, at vi nok lige kunne klare det bedre. Vi er den fjerdestørste militærmagt i verden og den femtestørste økonomi. Jeg tror, at vi kan føre vores egen udenrigspolitik, der varetager vores egne interesser!

  Ingeborg Gräßle (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg stemte imod Brok-betænkningen af fire grunde. Der er mange svagheder i EU-Udenrigstjenestens struktur, og detaljerne giver stadig anledning til stor bekymring.

For det andet er det EU-ambassadøren, der skal forvalte Kommissionens midler i fremtiden. Det udsætter disse midler for mange risici, og garantierne mod disse risici er stadig meget uklare.

Det tredje punkt vedrører det faktum, at Parlamentet opgiver sine rettigheder i en rådsforordning. Vi er de facto medlovgivere, men vi har ikke desto mindre tilladt, at man i denne rådsforordning foregriber vores parlamentariske rettigheder. Så hvad angår mit sagsområde – finansforordningen – vil jeg gerne sige, at jeg ikke føler mig forpligtet af den beslutning, der blev truffet i dag.

Det fjerde punkt vedrører spørgsmålet om, hvordan vi rent faktisk behandler hinanden i Parlamentet. Under sidste valgperiode vedtog vi en parlamentsreform sammen med nogle procedurer, som vi nu har trådt under fode med både Præsidiets og formandens samtykke. Hvorfor gennemføre en parlamentsreform, som fastlægger nogle procedurer, hvis vi, når det virkelig gælder, overtræder disse procedurer og ikke følger dem?

Jeg kan af disse grunde ikke stemme for betænkningen.

Forslag til beslutning: Kosovo (B7-0409/2010)

  Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg stemte anderledes end Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) om beslutningsforslaget om Kosovo. Jeg havde desværre ikke andet valg end at stemme imod denne tekst.

Der er en række grundlæggende spørgsmål i dette beslutningsforslag, som jeg er enig i, og som jeg tror, at vi alle kan støtte. Kosovos indbyggere skal kunne nyde godt af et levedygtigt demokrati med et retfærdigt, upartisk retssystem og et samfund uden korruption, hvor menneskerettighederne og især mindretallenes rettigheder respekteres. Kort sagt vil jeg gerne se en varig stabilitet og økonomisk udvikling i provinsen Kosovo som led i Vestbalkans europæiske udsigter.

Men jeg kommer fra et land, som ikke har anerkendt Kosovos uafhængighed. Og i lyset heraf kan jeg ikke acceptere de mange henvisninger i denne tekst til træk, der kendetegner en stat, som f.eks. land, regering, borgere osv.

Jeg beklager, at man ikke tog større hensyn til holdningen i de stater, som ikke anerkender Kosovos uafhængighed.

  María Muñiz De Urquiza (S&D). – (ES) Hr. formand! Som vi har sagt ved andre lejligheder, må man ikke fortolke den spanske socialistiske delegations stemme som en accept af den internationale anerkendelse, implicit eller eksplicit, af Kosovos ensidige uafhængighedserklæring.

I samme ånd vil vi med vores nejstemme udtrykke vores modstand mod, at Parlamentet ønsker, at EU's medlemsstater internationalt anerkender et område, hvis løsrivelse hverken støttes af en resolution fra FN's Sikkerhedsråd eller en aftale mellem de berørte parter. Vi hævder, at den folkeret, der gælder, er fastlagt af indholdet i FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99.

Men vi anfægter ikke Balkanlandenes og deres indbyggeres europæiske udsigter, og vi mener, at en interregional dialog som foreslået af det spanske formandskab på den konference på højt niveau, der fandt sted i Sarajevo den 2. juni, kunne være en effektiv vej i denne retning.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningsforslaget. Jeg vil udtrykke min anerkendelse af, at Parlamentet drøfter dette meget vigtige spørgsmål om Kosovos fremtid med Kommissionen og Rådet.

Kosovo kan opfattes som den sidste brik i det komplicerede Balkanpuslespil. Det er derfor helt afgørende, at vi lægger brikken det rigtige sted og sørger for, at hele processen forløber harmonisk og fredeligt. Kosovos uafhængighed er allerede blevet anerkendt af 69 lande, herunder 22 EU-medlemsstater. Det er vigtigt at understrege, at udsigterne til en integration i EU er det største incitament for Balkanlandene til at gennemføre de nødvendige reformer, og det er ligeledes en faktor i den regionale stabilitet.

Kosovo er ikke en undtagelse. Hvis vi ønsker at forankre Kosovo i Europa og sikre regional stabilitet på Balkan, er det derfor afgørende, at vi finder frem til en fælles holdning over for hele regionen og især over for Kosovo.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! I min egenskab af ordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) vil jeg gerne takke fru Lunacek for et fremragende samarbejde. Den tekst, vi vedtog i dag, er meget bedre end den tekst, der kom fra udvalget, fordi vi har gjort det klart i teksten, at det ikke er løsningen at opdele Kosovo. Det er afgørende. Vi kræver – som det allerede var tilfældet i udvalgets tekst – at de øvrige fem medlemsstater anerkender Kosovo. Det er logisk at gøre dette, for allerede i 2005 og 2007 opfordrede Parlamentet med tre fjerdedele af sine stemmer til, at Kosovo blev anerkendt. Det har de fleste medlemsstater nu gjort.

Vi skal derfor nu skabe klarhed, og det er vigtigt tydeligt at understrege, at der ikke kan genforhandles om Kosovos status. Hr. Panzeri, som jeg nærer stor agtelse for, blev citeret i aviserne i dag for at sige, at han går ind for nye statusforhandlinger. Det ville være meget farligt, og det er derfor nødvendigt, at der skabes klarhed, og at man i denne betænkning understreger Kosovos udelelighed og anerkendelsen af landet, samt at Kosovo skal inddrages i screeningprocessen, dvs. i førtiltrædelsesstrategien.

  Daniel Hannan (ECR). - (EN) Hr. formand! Lige fra de allerførste dage med Paristraktaten og Romtraktaten har man i det europæiske projekt sat overstatslighed over frihed og demokrati, og man eksporterer nu rimeligt nok denne ideologi. Vi opretholder reelt set et protektorat i Kosovo, ligesom vi gør det i Bosnien, udelukkende med det formål kunstigt at holde sammen på en multietnisk stat.

Jeg støttede tidligt Kosovos uafhængighed. Da mere end 90 % af befolkningen havde stemt for selvstyre i en folkeafstemning, forekom det mig indlysende, at de skulle have det. Men det princip burde da også omfatte de nationale mindretal inden for området, og vi burde sigte på at få fastlagt etnografiske grænser, dvs. sørge for, at den serbiske befolkning, som meget belejligt er samlet tæt på Serbien, de jure kan gøre, hvad den allerede gør de facto, nemlig at den kan blive styret af sine egne landsmænd.

Der er en konflikt mellem overstatslighed og demokrati. Man kan holde sammen på en multietnisk stat – som den Jugoslaviske Føderation, Det Ottomanske Rige, Det Habsburgske Rige og Sovjetunionen – men lige så snart man giver befolkningen stemmeret, vælger de demokratisk selvbestemmelse. Det bør vi erkende.

Forslag til beslutning: Albanien (B7-0408/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte også for dette beslutningsforslag, fordi jeg mener, at vi endnu en gang skal gentage vores støtte til Balkanlandenes ambitioner om europæisk integration inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen.

Albanien er bestemt et land, som har gjort konkrete fremskridt i forbindelse med reformprocessen. Men det er også et land, som skal gøre meget mere for at tilnærme sig EU's normer og tiltrædelseskriterier. Der er behov for en betydeligt større indsats for at konsolidere demokratiet og retsstaten og for at sikre landets bæredygtige udvikling. Den politiske krise, der fulgte efter parlamentsvalget i juni 2009, er beklagelig. Vi skal gøre det klart over for vores albanske partnere, at repræsentative institutioner, der fungerer fuldt ud – og parlamentet er en af de vigtigste – er selve rygraden i et konsolideret demokratisk system og måske det vigtigste politiske kriterium for en EU-integration.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! De tidligere kommunistiske socialister i Albanien forsøger at destabilisere landets succesfulde regering. Det afviser vi, men desværre gøres der på nuværende tidspunkt forsøg på nøjagtig det samme i Makedonien. For to dage siden var landets socialistiske oppositionsleder, hr. Crvenkovski, her i Parlamentet. Han førte fortrolige drøftelser med kommissær Füle, og bagefter blev der i modstrid med EU-reglerne udstedt en pressemeddelelse om disse interne drøftelser, hvori det hævdedes, at kommissæren havde sagt, at hr. Crvenkovski gjorde rigtigt i at fortsætte sin interne politiske polemik. Det var ikke tilfældet, og det sagde jeg også til hr. Füle i går. Man kan ikke misbruge en EU-kommissær til socialistiske propagandaformål af interne politiske grunde.

Den makedonske regering har demokratisk legitimitet. Den udfører et førsteklasses stykke arbejde, og den bringer landet på vej mod EU-medlemskab. Oppositionen har ret til at være imod regeringen, men den har ikke ret til at misbruge EU til det formål.

Forslag til beslutning: Situationen i Kirgisistan (B7-0419/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi jeg gerne vil tilslutte mig de kolleger, der fordømte udbruddet af vold i Kirgisistan i sidste måned.

Det er beklageligt, at hundreder af bevæbnede kirgisere stormede byens gader, skød civile og satte ild til butikker, og at de udvalgte deres mål udelukkende på grundlag af deres etniske tilhørsforhold. Jeg vil gerne kondolere familierne til de ca. 30 døde og 2 000 sårede og dem, der er indlagt på hospital. Det er vigtigt, at EU bliver ved med at lægge pres på de kirgisiske myndigheder for at få dem til at gennemføre en troværdig, upartisk og uafhængig undersøgelse af volden.

  Inese Vaidere (PPE). – (LV) Hr. formand! Som følge af etniske aggressioner i det sydlige Kirgisistan i juni mistede mange hundrede mennesker livet, mange tusinde blev såret, og mange flere blev tvunget til at flygte fra deres hjem. Det viser, at det er nødvendigt, at EU involverer sig mere aktivt i løsningen af disse forhold i Centralasien. Bistanden til Kirgisistan skal gives til folk og ikke en bestemt regering. Så sent som på mødet i Den Centralasiatiske Delegation den 22. juni insisterede Kirgisistans ambassadør, hr. Azilov, på, at volden ikke drejede sig om etnisk udrensning, og at de udenlandske medier ikke vurderede situationen objektivt. Usbekistan har en anden opfattelse af dette spørgsmål. Som det fremføres i betænkningen, er flere menneskerettighedsaktivister blevet arresteret uden grund i Kirgisistan. Det er alt sammen noget, man skal have in mente, når der foretages en evaluering af EU's strategi over for dem, der for øjeblikket har den politiske magt i Kirgisistan. Der skal sideløbende føres drøftelser med andre lande i regionen, især med Kirgisistans naboer, Rusland og Kina. Disse lande har også stor indflydelse i regionen. I betænkningen opfordres den kirgisiske regering til at gennemføre en troværdig og ansvarlig undersøgelse af konflikten, muligvis med deltagelse af udenlandske observatører. Det er grunden til, at jeg støtter denne betænkning, da der er et presserende behov for en sådan undersøgelse.

Forslag til beslutning: Aids/hiv med henblik på den 18. internationale aids-konference (Wien, 18. - 23. juli 2010) (RC-B7-0412/2010)

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Efter at EU i næsten 30 år har ført en aktiv politik, især i afrikanske lande, tales der i den betænkning, der er blevet fremlagt i dag, om en vækst i antallet af folk, der er smittet med aids/hiv. Det siges, at alene i 2008 blev 2,7 mio. flere mennesker smittet. EU har investeret milliarder af euro, og alligevel stiger antallet af smittede personer. Jeg vil gerne høre, om det ikke skulle foranledige os til at spørge, om vi måske gør noget forkert. Er der allerede gået 30 år? Det ser ud til, at uddelingen af kondomer ikke hjælper nær så meget mod spredningen af aids/hiv som partnernes troskab mod hinanden. Retten til abort er heller ikke løsningen, da lægerne allerede kan sikre, at en kvinde, der er smittet med hiv-virussen får et sundt barn. Vores afrikanske venner siger ofte til os, at de ikke blot er fattige, men at vi også ønsker, at deres antal bliver mindre. En politik om seksuelle og reproduktive rettigheder vil ikke hjælpe Afrika. Jeg vil derfor anmode Kommissionen om at evaluere, hvor effektivt det rent faktisk er at bruge penge på at bekæmpe aids/hiv.

Forslag til beslutning: Ikrafttræden af konventionen om fragmentationsammunition (CCM) den 1. august 2010 og EU's rolle (RC-B7-0413/2010).

  Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg foretrak at undlade at stemme om dette beslutningsforslag, da den frist, der nævnes i punkt 2 i forslaget, som også gælder for Rumænien, måske er for restriktiv i forbindelse med forhandlingerne i Geneve om konventionen om forbud mod visse konventionelle våben.

Jeg er af den opfattelse, at FN-mekanismen udgør en tilstrækkelig multilateral ramme til at udarbejde og forhandle et internationalt retligt instrument på plads, der skal regulere fragmentationsammunitionsordningen på et tidspunkt, hvor 110 lande er involveret i forhandlinger.

Betænkning: George Lyon (A7-0204/2010)

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Den fælles landbrugspolitik er en succeshistorie. Jeg var derfor glad for at se den brede støtte i Parlamentet, da vi allerede har opnået meget. Vi har for det første en stabil fødevareforsyning for befolkningen, for det andet opretholder og bevarer vi det kulturelle landskab, og for det tredje sker der en fornyelse af vigtige ressourcer, og vi beskytter miljø og flora og fauna.

Der er naturligvis også nye opgaver i fremtiden. Her tænker jeg bl.a. på grøn vækst, vedvarende energikilder og bekæmpelse af sult i verden. Med den fælles landbrugspolitik skaber vi i en vis forstand en kilde til arbejdspladser i hele EU, der er uafhængig af bedriftens størrelse og form. I Lyon-betænkningen defineres disse nye opgaver for den fælles landbrugspolitik særdeles godt, og strukturen med to søjler i den fælles landbrugspolitik anerkendes udtrykkeligt. Vi skal nu sammen arbejde på at sørge for, at disse politiske opgaver får tildelt de nødvendige finansielle midler.

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for Lyon-betænkningen, for jeg er enig med ordføreren i, at der er behov for at udarbejde en fælles landbrugspolitik, som for det første fortsætter den brede reformproces, som har fundet sted i de seneste år, og for det andet kan give konkrete og innovative løsninger på de utallige udfordringer, som vi vil komme ud for i de kommende år.

For jeg er overbevist om, at de fem grundlægende elementer, der er beskrevet i betænkningen – nemlig fødevaresikkerhed, bæredygtighed, landbrug i hele Europa, biodiversitet og miljøbeskyttelse og endelig grøn vækst – er et fremragende udgangspunkt for at sikre en fremtid for den fælles landbrugspolitik, der tager højde for den vedvarende og hurtige udvikling ikke blot i Europa, men mere specifikt i verden.

  Christa Klaß (PPE). – (DE) Hr. formand! Med Lyon-betænkningen om den europæiske landbrugspolitiks fremtid har vi fastlagt en klar holdning, og vi har givet Kommissionen klare og gennemførlige standarder.

Jeg stemte for betænkningen, og jeg er glad for, at den har bred opbakning i Parlamentet. Der er et stigende krav om et sundt miljø, sunde fødevarer og forudseenhed og bæredygtighed i landbrugsproduktionen, og EU skal derfor være parat til at fremme og støtte disse vigtige områder.

Europa har pligt til at garantere fødevaresikkerheden for sine borgere. Europa er et område med et naturligt gunstigt klima og har derfor også et ansvar for at sikre befolkningernes forsyning med fødevarer på verdensplan. Men i den forbindelse er det nødvendigt, at EU samarbejder bedre og mere sammenhængende med resten af verden. Europa skal sikre samfundene i landdistrikterne et rimeligt levebrød. Vi skal holde os en ting for øje, nemlig at vi om nødvendigt også kan importere fødevarer, men ikke på vores betingelser. Vi skal frembringe og bevare et sundt miljø. Vores landmænd har brug for en retfærdig aflønning.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg støttede denne betænkning. Men jeg vil gerne fremføre, at jeg går ind for at bevare en delvis intervention på landbrugsmarkederne i vanskelige situationer. Det er ikke uforeneligt med den frie markedsøkonomis principper.

Vi skal fokusere mere på udvikling af landdistrikterne, udvidelse af infrastrukturen, uddannelsesspørgsmål og den demografiske situation. Antallet af unge landmænd falder støt, samtidig med at vi har et stigende antal ældre landmænd. Betingelserne og levestandarden i landbrugene og i landdistrikterne er betydeligt lavere – meget lavere og meget værre – end i byområderne. Landbrugsfamiliernes indtægter er desuden kun ca. 60 % af indtægterne i de familier, der lever af noget andet. Landmændene har demonstreret vedrørende dette spørgsmål.

Vi skal kort sagt arbejde for en bæredygtig udvikling i landbruget og i landdistrikterne.

  Inese Vaidere (PPE). – (LV) Hr. formand! Jeg støtter dette beslutningsforslag, fordi man i forslaget understreger flere forudsætninger for den fælles landbrugspolitiks fremtid, som fortjener vores støtte. Det understreges, at finansieringen af politikken skal sikres for i det mindste den næste langsigtede finansielle periode. For det andet kræves det, at de direkte betalinger til landmændene finansieres fuldt ud via EU's budget. For det tredje skal man sikre en fair konkurrence, hvilket for øjeblikket er det, der først og fremmest mangler i den nuværende fælles landbrugspolitik. Selv om mit land, Letland, nu har været medlem af EU i ret lang tid, modtager vores landmænd ca. 90 EUR pr. ha i støtte, mens græske landmænd får udbetalt omtrent 550 EUR pr. ha, og tyske og franske landmænd får over 300 EUR pr. ha. Disse ødelæggende forskelle fordrejer konkurrencen og hele EU-markedet, og de øger desuden forskellen mellem de nye og de gamle medlemsstater, ignorerer samhørighedsprincipperne, forsinker deres gennemførelse og hæmmer landenes økonomiske udvikling. Den nye politik skal udformes retfærdigt med lige støtte, således at man kan få fjernet de ødelæggende forskelle og sikre en retfærdig konkurrence i hele EU.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg stemte for Lyon-betænkningen. Hvad angår nogle få punkter, havde jeg, hvad man kunne kalde nationale forbehold, eller jeg stemte lidt anderledes. Vi skal forstå, at skønt hr. Lyons forslag er fremragende og omfattende, når det gælder landbruget og reformen af landbrugspolitikken i EU, passer den fælles landbrugspolitik ikke altid direkte på alle situationer. Her taler jeg som et medlem, der kommer fra et lille land, Finland, hvor betingelserne for at drive landbrug er meget anderledes end betingelserne i de større medlemslande som f.eks. Frankrig og Tyskland. Det er derfor, at jeg foreslog nogle få undtagelser, da jeg stemte.

Jeg håber, at Parlamentet og EU i fremtiden vil være mere opmærksom på de mindre landbrugsbedrifter, de små lande og det landbrug, der drives der, fordi landbruget i en vis forstand er en national forsikringspolitik. Enhver medlemsstat behøver sit eget landbrug og skal sikre, at det bevares.

  David Martin (S&D). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod Lyon-betænkningen, fordi regeringerne i hele Europa skærer ned på deres budgetter. I Det Forenede Kongerige oplever sygeplejersker og lærere nedskæringer i deres lønninger og pensioner. Der skæres i antallet af politifolk, og indsatte løslades, fordi vi ikke har råd til at beholde dem i fængslerne. Men her i Parlamentet kan repræsentanterne for Det Konservative og Det Liberale Parti, som udgør regeringen i UK, alligevel på en eller anden måde gå med til at stemme for at opretholde landbrugsudgifterne indtil 2013 og efter 2013 på 2013-niveau.

Det finder jeg helt uacceptabelt. Jeg synes, at det er forkert, at landbrugssamfundene skal beskyttes på en måde, som ingen anden sektor i samfundet bliver det. Hvis det er rigtigt, at tjenestemænd bliver udsat for nedskæringer i deres indtægter, så er det kun rigtigt, at andre i vores samfund også kommer ud for nedskæringer. Regeringen i UK og regeringerne i hele Europa siger, at vi alle er i samme båd. Hvis vi alle er i samme båd, skal vi også sammen føle smerten.

  Syed Kamall (ECR). - (EN) Hr. formand! Det er forståeligt, at de politiske ledere i Europa, da de så de krigshærgede lande ved afslutningen af Anden Verdenskrig, ønskede at fremme tanken om fødevaresikkerhed og den fælles landbrugspolitik.

Men når vi 60 år senere ser på denne politik, lad os da se på, hvad den koster EU's borgere. Vi ser, at borgerne betaler tre gange. De betaler en gang i form af skatter til at betale bureaukratiet, en gang i form af skatter til at betale for subsidier og dernæst i form af de højere priser, som de skal betale i butikkerne. I stedet for at tale om reform af den fælles landbrugspolitik burde vi da snarere forsøge at få den afskaffet. Hvis den fælles landbrugspolitik blev afskaffet, ville de effektive landmænd kunne klare sig godt. Skatteborgerne ville kunne beholde flere af deres egne penge og bruge disse penge mere nyttigt, og det ville give forbrugerne lavere priser.

Reform er ikke nok. Det er på tide at afskaffe den fælles landbrugspolitik.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg stemte for Lyon-betænkningen. Den er afbalanceret, og den garanterer og sikrer, at folk kan drive landbrug i hele Europa og fremstille fødevarer, og derved sikres borgernes fødevareforsyning.

Der var nogle få punkter, hvor jeg stemte anderledes end min gruppe, fordi jeg mener, at vi i visse situationer behøver markedsregulering og intervention. Det er nødvendigt for at sikre fødevareforsyningen og også for at sikre en bæredygtig udvikling.

Betænkning: Alain Cadec (A7-0207/2010)

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen, og der var to ting i betænkningen, som var særlig vigtige for mig. Den første er af miljømæssig, social og kvalitetsmæssig art. I den henseende er det vigtigt, at importerede produkter overholder de samme krav som produkter, der fremstilles i EU, for hvad nytter det at forvalte vores fiskebestande bæredygtigt, hvis vores handelspartnere alligevel næsten udrydder bestandene i verdenshavene?

Det andet aspekt er økonomisk. Hvis vi i EU kun er 40 % selvforsynende med fisk, og hvis fiskebestandene er i fare på det globale marked, så forekommer det mig at være klart, at det giver gode muligheder for akvakultursektoren. Vi skal udvikle denne økonomiske sektor, give den videnskabelig støtte og først og fremmest strukturere den bæredygtigt, for der er også arbejdspladser i akvakultursektoren og i sidste ende en merværdi for EU.

  Inese Vaidere (PPE). – (LV) Hr. formand! I denne betænkning understreges det, at den økologiske og økonomiske levedygtighed i EU's fiskerisektor skal bevares, herunder det ikkeindustrielle fiskeri i kystfarvandene, der skal have et konstant omfang og skal være af en art, der kan være med til at bevare den pågældende regions kulturelle identitet, sikre arbejdspladserne i alle stadier af fremstillingen og garantere forsyningen med sikre produkter af høj kvalitet. Men desværre er virkeligheden den, at de lettiske fiskere får så små kvoter og en så lille EU-støtte, at det er mere økonomisk for os at skrotte bådene og holde op med at fiske. Det er virkelig en tragisk situation, hvor en traditionel sektor i økonomien ødelægges i et land, der har 550 km kyst. Hele det mindre fiskeri ødelægges med en EU-politik, der støtter de industrielle producenter, der driver fiskeri på en måde, der ofte er skadelig for miljøet. Jeg støttede derfor denne betænkning, hvori der opfordres til at ændre den nuværende situation.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg stemte for denne fremragende betænkning af Alain Cadec, og jeg var til stede under forhandlingen i Parlamentet tidligere, men der var ikke tid under catch-the-eye-proceduren, så jeg benytter mig af lejligheden til at sige et par ord.

For det første er det EU's vigtigste opgave at drage omsorg for sine egne borgere, især når det drejer sig om fiskeriindustrien, fordi fiskerne har arbejdet inden for dette erhverv i årevis og deres forfædre i hundreder og tusinder af år, og de skal beskyttes.

For det andet skal de produkter, der importeres til EU være af samme kvalitet – eller måske endog af højere kvalitet – end produkter, der kommer fra EU.

Og endelig skal vi gøre mere for at fremme akvakulturen. Det ville i høj grad være med til at løse dette problem.

  Syed Kamall (ECR). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem og Deres personale for Deres tålmodighed. Jeg må sige, at da jeg første gang stødte på idéen om CFP (den fælles fiskeripolitik), troede jeg at C'et i CFP stod for "communist" i stedet for "common" (fælles) fiskeripolitik. Her ser vi faktisk idéen med central planlægning, hvor centrale planlæggere beslutter, hvor meget fiskerne i hvert enkelt land må fange, og det har ligesom kommunismen været en katastrofe. Det har ført til udtømmelse af fiskebestandene, og stadig flere fiskere klager over, at de ikke får kvoter nok.

Det må nu være på tide at lære af andre succesfulde metoder til at bevare og opretholde fiskebestandene. Lad os se på systemerne i Island og New Zealand, der er baseret på ejendomsretten, og hvor der bliver taget vare om kystsamfundene, som den tidligere taler har sagt, fordi de har fået disse rettigheder for al evighed. De kan videresælge dem, de kan bytte dem, eller de kan efterlade dem til fremtidige generationer. Det er bestemt den bedste løsning, for det har været en succes, og det har bevaret fiskebestandene. Den fælles fiskeripolitik har derimod været en dramatisk fiasko i Europa.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Alexander Alvaro (A7-0224/2010)

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Vi stemte imod denne skammelige terroraftale, som giver den amerikanske efterretningstjeneste personlige oplysninger om alle indbyggere i EU inden for rammerne af det såkaldte samarbejde til bekæmpelse af terrorisme. Kapitalens repræsentanter i Parlamentet, som stemte for SWIFT-aftalen, kender ikke aftalens indhold, da kun medlemmer, som man havde tillid til, fik lov til at læse den fortrolige tekst, samtidig med at Parlamentet har forkastet denne tekst to gange i det sidste halve år. Man overbeviste dem om, at USA havde garanteret, at efterretningstjenesten ville sikre beskyttelsen af personoplysninger.

Godkendelsen af terroraftalen bekræfter, at Parlamentet tilsyneladende på demokratisk vis legitimerer disse reaktionære, antigræsrods- og euroforenende politikker. Parlamentet spiller desuden en førende rolle i institutionaliseringen af en lovgivningsramme for statsterrorisme og undertrykkelse, som kvæler de demokratiske rettigheder og frihedsrettighederne på græsrodsniveau. Ingen terroraftale respekter frihedsrettighederne på græsrodsniveau. Målet for disse foranstaltninger er folkenes kamp og modstand, deres fortrop, den kommunistiske bevægelse, og de radikale kræfter, som nægter at bøje sig for det kapitalistiske systems barbarisme og udnyttelse. Jo mere kapitalen og dens politiske ansigt optrapper de foranstaltninger, der undertrykker og kvæler arbejdernes rettigheder, samtidig med at de konsoliderer og bevarer deres herredømme, jo hårdere vil modstanden, ulydigheden og den uundgåelige kamp for at vælte monopolerne og deres reaktionære fagforeninger være.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I februar 2010 nægtede Parlamentet at undertegne en EU/USA-aftale om overførsel af finansielle betalingsdata og krævede, at forhandlingerne blev genoptaget. I dag er bestemmelserne i denne aftale blevet betydeligt forbedret i de europæiske borgeres interesse. Jeg stemte derfor for aftalen denne gang, især fordi aftalen nu indeholder bestemmelser om på lang sigt at oprette et EU-system for dataudtræk. Denne aftale er derfor en midlertidig løsning, der sætter EU og USA i stand til at bekæmpe terrorismen, men den kan ikke betragtes som værende definitiv.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg besluttede at afstå fra at stemme om aftalen mellem EU og USA vedrørende overførsel af betalingsdata via SWIFT med det formål at bekæmpe terrorisme. Aftalen er et betydeligt fremskridt sammenlignet med den tidligere udgave. Parlamentet opnåede efter at have hævet stemmen en række garantier, der styrker databeskyttelsen og de berørte personers rettigheder.

Jeg mener ikke desto mindre, at valget af Europol som den myndighed, der skal være ansvarlig for oversendelse af data er en dårlig idé. Europol er ikke en uafhængig myndighed, men et politiagentur, og jeg tvivler på, at Europol vil være i stand til upartisk at føre tilsyn med, at de amerikanske myndigheder overholder kravene vedrørende begæringer om dataoverførsel. I lyset af at det drejer sig om overførsel af meget følsomme personoplysninger, kunne jeg ikke stemme for denne aftale.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Det er et faktum, at intet menneske efter den 11. september 2001 længere tager sin sikkerhed og sin fysiske usårlighed for givet. Omdrejningspunktet i enhver foranstaltning, der skal genskabe europæernes tillid, er derfor beskyttelse af personlige oplysninger. Det er afgørende at sikre, at oplysninger forbliver private, men behandlingen af data – især hvis det drejer sig om finansielle data – er et vigtigt middel til bekæmpelse af den internationale terrorisme. Jeg stemte derfor for hr. Alvaros betænkning om den aftale, der fastlægger de betingelser, i henhold til hvilke det amerikanske finansministerium fra og med 1. august vil kunne få adgang til finansielle data fra ca. 8 000 institutioner og banker i 200 lande, som forvaltes af Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication (SWIFT). I betragtning af de nødvendige garantier som f.eks. muligheden for, at de europæiske borgere kan indgive en administrativ klage og få samme behandling som amerikanske borgere, og i betragtning af bestemmelserne vedrørende den periode, oplysningerne kan opbevares, er samarbejdet mellem EU og USA i dette tilfælde et rigtigt svar på globaliseringens negative følger.

  Emine Bozkurt (S&D), skriftlig. − (NL) PvdA's (Arbejderpartiet) delegation i Parlamentet støtter denne aftale i håbet om, at vi i en overskuelig fremtid ikke længere vil se overførsel af bulkdata om europæiske borgere. I aftalen står der, at EU skal udvikle sit eget system til indsamling og sortering af betalingsdata. Det vil gøre det muligt at individualisere overførslerne. Når vi bevarer oplysningerne under vores kontrol, kan vi bedre beskytte vores borgeres rettigheder. Kommissionen skal inden for et år fremlægge et forslag om et sådant system, og det skulle være muligt at få gennemført et EU-system i løbet af tre år. Fra og med det tidspunkt bliver spørgsmålet om gensidighed relevant. Vores europæiske tilsynsførende i USA vil dagligt kunne kontrollere, hvad der sker med europæiske betalingsdata. Europol får til opgave at kontrollere og godkende amerikanske begæringer. Under pres fra Parlamentet skal den aftale, vi allerede har indgået, genforhandles. Vi fik ikke alle vores ønsker opfyldt, men vi har opnået garantier for, at USA ikke uden videre kan få adgang til vores data. Med den nye aftale er der fundet en balance mellem beskyttelse af privatlivet og varetagelse af sikkerhed. I mellemtiden vil bekæmpelsen af terrorisme fortsat være vores altoverskyggende prioritet.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Alvaro-betænkningen, som omhandler betingelserne for overførsel af visse betalingsdata, der er opbevaret af SWIFT i det amerikanske finansministerium som et led i bekæmpelsen af terrorisme. Vi brugte de nye beføjelser, vi fik med Lissabontraktatens ikrafttræden, og vi tvang Kommissionen til at genforhandle en mere afbalanceret aftale med USA. Denne aftale er tilfredsstillende, men der er visse punkter, der stadig kan forbedres. Det positive udfald af afstemningen i dag betyder ikke, at vi har givet amerikanerne en blankocheck. Parlamentet vil fortsat holde et vågent øje med situationen i de kommende måneder, især hvad angår proceduren vedrørende ændringen af Europols beføjelser, udpegelsen af den uafhængige myndighed i Washington og oprettelsen af et europæisk TFTP.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for den nye SWIFT-betænkning, da der er blevet forhandlet garantier med Det Europæiske Råd og med USA, som ikke var indeholdt i den aftale, der blev forelagt Parlamentet for fire måneder siden. I denne aftale om overførsel af betalingsdata til USA foreskrives det, at EU skal udvikle et system, således at man undgår overførsel af bulkdata, og det var ikke med i den tidligere aftale.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod betænkningen om overførsel af betalingsdata fra EU til USA af de samme grunde, som gjorde, at jeg og min gruppe modsatte os det tidligere forsøg på at få gennemført denne aftale, og det til trods for de såkaldte tekniske forbedringer i betænkningen. Parlamentet bør ikke godkende Kommissionens aftale om at give den amerikanske regering og den amerikanske efterretningstjeneste personlige oplysninger under påskud af at bekæmpe terrorismen. Jeg er imod, at Kommissionen insisterer på generelt at sende oplysninger om finansielle transaktioner til USA, fordi det er en krænkelse af respekten for personoplysninger, og det er oplysninger og materiale, som uden grundlæggende kontrol vil blive brugt af den amerikanske efterretningstjeneste til dens egne formål.

  Derek Roland Clark (EFD), skriftlig. − UKIP stemte imod Alvaro-betænkningen i dag, fordi vi ikke ønsker at give EU flere beføjelser vedrørende personoplysninger. Denne foranstaltning vil føre til en grov krænkelse af privatlivets fred. Fortrolige og private finansielle oplysninger tilhører enkeltpersonen og ikke EU eller Parlamentet.

Det er klart, at vi er imod en spredning af terrorismen, men personlig fortrolighed skal beskyttes i tilfælde, hvor der ikke er mistanke om, at en person har gjort noget forkert. Hvis UK skal indgå en aftale med USA, skal det være en fuldt ud gensidig aftale og ikke den næsten ensidige aftale, som EU har undertegnet her. Dette spørgsmål skal afgøres af de nationale regeringer, ikke af Parlamentet.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte imod aftalen i februar, fordi den krænkede principperne om nødvendighed og proportionalitet samt de europæiske finansielle datas integritet og sikkerhed. Denne nye aftale er bedre end den tidligere. Der er indført forbedringer som f.eks. en snævrere definition af terrorisme, udelukkelsen af SEPA-data (det fælles eurobetalingsområde), overvågningsmekanismen og anerkendelsen af de europæiske borgeres rettigheder. Men denne aftale tillader stadig overførsel af bulkdata. Europol er et forkert valg. Europol er hverken en juridisk myndighed eller en databeskyttelsesmyndighed. Det vil kun være muligt at give Europol nye beføjelser ved at ændre retsgrundlaget i samarbejde med Parlamentet. Ordlyden i artikel 20 i aftalen gør den anerkendelse af de forskellige rettigheder, som er blevet medtaget på Parlamentets anmodning, mindre effektiv. Jeg ser frem til, at Kommissionen fremlægger et forslag om at oprette et europæisk program til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP), og jeg forventer, at det vil give os en mere solid løsning, idet det vil betyde, at dataudtræk kun vil være tilladt i EU. Af alle disse grunde besluttede jeg mig for at undlade at stemme, da jeg stadig ikke med god samvittighed kan acceptere, at denne aftale er god nok.

  Mário David (PPE), skriftlig. − (PT) Bekæmpelse af terrorisme skal være en prioritet for EU. Et proaktivt samarbejde med USA i den forbindelse, nemlig i form af informations- og datadeling, er afgørende for at gøre kampen mod terrorismen mere effektiv, for at forhindre fremtidige angreb og for at sikre den europæiske offentligheds sikkerhed. Jeg stemte derfor for de foranstaltninger, der foreslås i denne betænkning. De ændringer, der er blevet indføjet i aftalen, afspejler ikke blot de fleste af de bekymringer, Parlamentet gav udtryk for, da aftalen blev forkastet den 11. februar, men udtrykker ligeledes nødvendigheden af proportionalitet i behandlingen af disse data, dvs. hvad angår behandling, opbevaring og efterfølgende sletning. Jeg vil ligeledes understrege de større garantier, den nye aftale giver de europæiske borgere på databeskyttelsesområdet, nemlig retten til at klage over retlige og administrative beslutninger, retten til gennemsigtighed og de berørte borgeres ret til at få oplysninger samt vedrørende definitionen af det område, oplysningerne kan bruges på, dvs. det skal være begrænset til aktiviteter, der direkte har at gøre med terrorisme eller finansiering af terrorisme.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) For et halvt år siden optrådte Parlamentet som forsvarer af de grundlæggende rettigheder, da man forkastede aftalen mellem EU og USA om overførsel og behandling af betalingsdata – den såkaldte SWIFT-aftale. Takket være medlemmernes indsats, og især vores gruppes indsats, blev der udarbejdet en ny version. Den indeholder betydelige grundlæggende forbedringer som f.eks. afskaffelse af overførsel af bulkdata. Enkeltpersoners rettigheder vil derfor være bedre beskyttet, samtidig med at man anerkender betydningen af at kunne spore finansielle data i kampen mod terrorismen. Derfor valgte jeg at stemme for den nye aftale. Men jeg vil imidlertid stadig være meget opmærksom på en række punkter. Det drejer sig om de europæiske databeskyttelsesmyndigheders beføjelser og valget af Europol som tilsynsmyndighed, spørgsmålet om, om de klagemuligheder folk har, når deres ret til privatlivets fred krænkes, er effektive, samt om kontrollen med og evalueringen af, om de data, der er blevet overført til de amerikanske myndigheder, var relevante.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for indgåelsen af en ny aftale mellem EU og USA om behandling og overførsel af betalingsdata til brug for programmet til sporing af finansiering af terrorisme, fordi jeg mente, at det nye forslag, som Kommissionen havde fremsat, gav de europæiske borgere større garantier, især hvad angår databeskyttelse. Jeg mener, at al overførsel af europæiske personoplysninger til et tredjeland af sikkerhedsmæssige hensyn skal respektere både proceduremæssige garantier og retten til forsvar samt overholde gældende national og europæisk databeskyttelseslovgivning.

Den første version af aftalen for nogle måneder siden var for vag og gav ikke de samme garantier. Derfor sagde vi dengang nej. Jeg er i dag glad for, at vores forslag til forbedringer er blevet taget i betragtning, herunder også indførelsen af et lignende udvekslingssystem på EU-niveau og garantien for, at den efterfølgende kontrol vil blive overdraget til europæiske tjenestemænd, som skal kunne modsætte sig dataudtræk på amerikansk jord.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg støttede aftalen mellem EU og USA om behandling og overførsel af data fra EU til USA til brug for programmet til sporing af finansiering af terrorisme. Takket være ordførerens og LIBE-udvalgsmedlemmernes store indsats indeholder den nuværende aftale betydelige forbedringer i forhold til den tidligere version af aftalen. Artikel 2, der vedrører udarbejdelsen af en retlig og teknisk ramme for et EU-dataudtrækssystem er af særlig stor betydning for den fremtidige bekæmpelse af terrorisme, samtidig med at borgernes grundlæggende rettigheder sikres, når det gælder beskyttelse af personoplysninger. Kommissionen skal arbejde ihærdigt og hurtigt i dette spørgsmål. Tilføjelsen af artikel 2 til aftalen vil i stor udstrækning kunne mindske omfanget af bulkdata, der sendes til analyse uden for EU's grænser. Artikel 15 og artikel 16 sikrer, at borgerne får bedre adgang til at klage og større gennemsigtighed.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om SWIFT-aftalen om overførsel af betalingsdata til USA, da jeg mener, at den aftale, der nu er forhandlet på plads med Rådet og USA, indeholder de nødvendige garantier for beskyttelse af borgernes data, da den udelukker muligheden for at overføre ubehandlede data til tredjelande. Det er en vigtig aftale i kampen mod terrorisme, og den vil sikre, at de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder beskyttes.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Terrorismen og dens stadig større indvirkning på de europæiske samfund betyder, at grundlæggende værdier som respekt for privatlivets fred og behovet for at garantere den kollektive sikkerhed er sat under pres.

I denne sammenhæng blev aftalen mellem EU og USA om behandling af data i første omgang forkastet af Parlamentet, som ikke mente, at den var tilstrækkelig. Den nye version er en forbedring i forhold til den første. Jeg håber, at denne aftale lever op til grundene til, at den blev indgået, og at parterne vil vide at fortolke dens bestemmelser korrekt, således at man kan hindre og bekæmpe terroristernes finansielle aktiviteter.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Det fremskridt, vi har set i denne proces, er et positivt bevis på, at goderne og fordelene ved det institutionelle samarbejde kan konsolidere den europæiske integration. Efter at Parlamentet havde udtrykt sin bekymring og fremsat sine henstillinger, blev der opnået en afbalanceret aftale med USA vedrørende behandling og overførsel af betalingsdata, og man skal først og fremmest huske på, at dette er et led i programmet til sporing af finansiering af terrorisme. Jeg vil gerne understrege, at der er blevet tilføjet garantier til beskyttelse af borgernes rettigheder, betingelser for videre overførsel af data til tredjelande og garantier i forbindelse med risikoen for uretmæssig brug af oplysninger og økonomisk spionage. Muligheden for at berigtige dataoverførsler, som efterfølgende skønnes at have været ukorrekte, er også garanteret. Denne aftale sikrer en bedre regulering af procedurerne i et samarbejde, som er nyttigt og sundt for vores institutionelle forbindelser til USA.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det er uacceptabelt, at Parlamentet og Rådet fire måneder efter, at Parlamentet forkastede SWIFT-aftalen, under påskud af at bekæmpe terrorisme nu er nået til enighed med de amerikanske myndigheder om indgåelsen af en aftale, som ikke garanterer sikkerhed eller privatlivets fred. Det er kedeligt, at et flertal i Parlamentet nu har stemt for denne aftale.

Der hersker stor usikkerhed omkring udveksling af data og adgang til databaser, enten det drejer sig om de amerikanske myndigheder eller EU-agenturer, og det kunne medføre uoverskuelige skader. Kriminelle og uskyldige, mistænkte og ikkemistænkte vil alle være fanget i en proces, som man ikke har bevist er effektiv.

Som vi tidligere har sagt, betyder gennemførelsen af denne aftale, at man bibeholder nogle mangelfulde foranstaltninger, der vedtages som et led i den såkaldte bekæmpelse af terrorisme med det formål at undertrykke folks rettigheder.

Vi er enige i, at det er nødvendigt at bekæmpe alle former for forbrydelser, men det skal gøres ved, at man først og fremmest fokuserer på grundene til og forebyggelsen af disse fænomener, og ikke ved at lægge hovedvægten på vage sikkerhedsforanstaltninger, som krænker borgernes frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder og garantier, og som yderligere svækker det demokrati, vi lever i.

Vi accepterer ikke at give afkald på frihed for at få mere sikkerhed, for i sidste ende vil vi miste begge dele. Vi støtter i stedet for et mere sikkert samfund med brede demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder.

  Evelyne Gebhardt (S&D), skriftlig. − (DE) Bekæmpelse af terrorisme kræver internationalt samarbejde styret af aftaler. Men disse aftaler må ikke undergrave borgernes grundlæggende rettigheder i henhold til det europæiske charter om grundæggende rettigheder. Især i moderne tider omfatter disse rettigheder også databeskyttelse, og databeskyttelse sikres ikke tilstrækkeligt i den SWIFT-aftale, der er forhandlet med USA. Bekæmpelse af terrorisme må ikke være en undskyldning for utilstrækkelig databeskyttelse. Der er andre alvorlige mangler i denne aftale som f.eks. behandling af betalingsdata uden retslig godkendelse, den lange opbevaringsperiode for data, hvilket ikke er tilladt i henhold til tysk forfatningsret, samt utilstrækkelige muligheder for borgerne til at kunne forsvare sig ved en domstol mod uretmæssig brug af data. Det er alt sammen alvorlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder. Men EU har ikke ret til i al for stor udstrækning at indskrænke de grundlæggende rettigheder. Derfor afviser jeg stadig SWIFT-aftalen.

  Sylvie Goulard (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte i dag efter omhyggelige overvejelser for den ændrede SWIFT-aftale. Kompromiset er bestemt ikke perfekt, men vi skal kombinere kravene til bekæmpelse af terrorisme med respekt for de borgerlige frihedsrettigheder. Denne nye udgave indeholder også forbedringer, især hvad angår formålet med dataoverførslerne.

Når det drejer sig om et så følsomt spørgsmål som databeskyttelse, kunne jeg have ønsket meget større stringens, især hvad angår spørgsmålet om at give en uafhængig myndighed – ikke Europol – ansvaret for at kontrollere, at begæringerne er i overensstemmelse med aftalens bestemmelser, eller om den ret til kompensation, som folk har, hvis deres rettigheder krænkes, rent faktisk overholdes.

Jeg besluttede at støtte denne aftale for at være solidarisk med min politiske gruppe, som vi skylder februars kamp, og derfor mange af de fremskridt, vi har opnået. Ligesom mine kolleger vil jeg være meget opmærksom på, hvordan USA gennemfører aftalens betingelser, men jeg vil også holde et vågent øje med Rådets og Kommissionens løfter. Hvis løfterne brydes, vil jeg tale for en opsigelse af aftalen, når den skal til genforhandling.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg har fulgt forhandlingerne mellem EU og USA om SWIFT-aftalen med særlig stor opmærksomhed, siden den blev forkastet takket være den indsats, der blev anført af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. Siden februar har Parlamentet under fuld udnyttelse af sine nye beføjelser kunnet gøre betydelige fremskridt, og der er opnået yderligere garantier, nemlig den tostrengede tilgang, som min gruppe støtter, regelmæssige revisioner af aftalen, en første evaluering om et halvt år, en fremskridtsrapport efter tre år, adgangsret og ret til at foretage berigtigelser, muligheden for at blokere overførsler af visse data, en europæisk myndighed, der skal føre tilsyn med dataudtræk i USA osv. Men skønt der er sket store fremskridt, er denne aftale ikke perfekt, og der er mange mangler. Det var efter mange og lange overvejelser, at jeg besluttede at stemme for denne nye aftale, fordi det er nødvendigt at have en retlig ramme for bekæmpelse af terrorisme, og fordi vi på sigt går i retning af et fremtidigt EU-system til kontrol af overførsel af data med dataudtræk på europæisk jord. Det er nu op til de europæiske institutioner at udøve en streng og overvågen kontrol med gennemførelsen af aftalens bestemmelser.

  Matthias Groote og Bernhard Rapkay (S&D), skriftlig. − (DE) Den tyske socialdemokratiske delegation (SPD) i Parlamentet går med den højeste grad af beslutsomhed og effektivitet ind for at bekæmpe den internationale terrorisme og skabe en permanent beskyttelse af personoplysninger. I lyset af, hvor vigtig databeskyttelse er, var det ikke let for SPD-delegationen at træffe sin beslutning. Men efter lange og omhyggelige overvejelser kan vi nu stemme for aftalen. Det er lykkedes Socialdemokraterne at sørge for, at der oprettes et permanent europæisk tilsyn med dataudtræk direkte i det amerikanske finansministerium, herunder også muligheden for at blokere for dataudtræk. Det var vores hovedprioritet at få begrænset muligheden for overførsel af bulkdata. SEPA-data er ikke dækket af aftalen. De fleste data er slet ikke berørt. Femårs opbevaringsperioden skal revideres hvert år, og alle data, som ikke er nødvendige, skal slettes hurtigere. Desuden er der bestemmelser om en årlig evaluering af overholdelsen af databeskyttelsesstandarderne med deltagelse af databeskyttelsestilsynsførende. Selv om vi ville have fortrukket, at kontrollen med overførsel af data blev overdraget en juridisk myndighed, skal Europol gennemføre sit mandat til godkendelse af dataoverførsler, som er indeholdt i aftalen, med streng kontrol fra EU. Skønt Europol har et pålideligt databeskyttelsessystem, skal det bringes i overensstemmelse med Lissabontraktaten, således at Europol kan udføre sine forpligtelser under fuld demokratisk kontrol.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Alvaro-betænkningen om aftalen mellem EU og USA om behandling og overførsel af finansielle betalingsdata med det formål at bekæmpe terrorisme, fordi denne aftale nu efter min mening rammer den rigtige balance mellem målene om sikkerhed i kampen mod terrorisme og målene om frihed i beskyttelsen af borgernes privatliv.

I modsætning til SWIFT-aftalen, som blev fremlagt i februar, og som jeg stemte imod, beskytter denne aftale i højere grad personoplysninger. Borgerne får ret til at få adgang til og til at berigtige oplysninger om sig selv, deres ret til administrativ og retlig appel garanteres, og der er indført en række begrænsninger og restriktioner, hvad angår overførslen af data.

Parlamentet skal dog stadig være årvågent med hensyn til ændringen af Europols beføjelser, idet Europol er ansvarlig for kontrollen med overførsler, og med hensyn til den kommende indførelse af et europæisk program til sporing af finansiering af terrorisme.

  Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. − (SV) Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har sammen med det spanske formandskab forhandlet sig frem til forbedringer i aftalen om udveksling af bankdata med USA. Mængden af bankdata, der overføres, er blevet begrænset (der indføres ingen overførsel af data vedrørende transaktioner inden for EU), og personale udpeget af EU skal undersøge og godkende overførslerne i realtid.

Selv om der er opnået et vis fremskridt i forhandlingerne, er det grundlæggende problem med overførsel af bulkdata endnu ikke løst. Det betyder, at uskyldige borgeres data stadig vil blive overført til de amerikanske myndigheder, hvilket vi svenske socialdemokrater ikke kan acceptere. Der er desuden alvorlige mangler fra både et praktisk og et retligt synspunkt, når det tillades, at Europol bliver den myndighed, som skal overvåge overførslerne.

Vi valgte derfor ikke at stemme for aftalen med USA og overførslen af bankdata.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Som følge af de indrømmelser og bestemmelser, som EU har opnået med hensyn til SWIFT-aftalen om deling af finansielle data glæder det mig nu at støtte denne aftale. Det glæder mig navnlig, at vores gruppe har hjulpet med at sikre garantier, hvad angår forbud mod vilkårlige søgninger, direkte overvågning af programmet varetaget af en EU-tjenestemand og årlige vurderinger af datalagringsperioderne. Den fortsatte overvågning af aftalen vil dog være afgørende for at sikre, at Parlamentet og de europæiske borgere stadig kan acceptere vilkårene.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for, fordi det efter min mening er rigtigt at støtte den aftale, der er forhandlet mellem Kommissionen og USA, og som er et tegn på ægte ansvarsfølelse.

Overførslen af personoplysninger er et særdeles omtåleligt emne i Europa, der har smertelige erfaringer med totalitære regimer, som indsamlede og fordrejede sådanne oplysninger. Under den nye aftale bliver det muligt at overføre en vis mængde bankdata til de amerikanske myndigheder, såfremt overførslen er i overensstemmelse med de strenge regler om beskyttelse af personoplysninger, som vi medlemmer af Parlamentet ønsker at overvåge. Sådanne oplysninger kan kun bruges, hvis det vurderes at være vigtigt for efterretningsarbejdet med henblik på at bekæmpe terrorisme. For at få adgang til oplysningerne skal de amerikanske myndigheder fremlægge tilfredsstillende beviser.

Den nye aftale er en sejr for alle de europæiske institutioner og navnlig for Parlamentet. Vores ønsker om øget beskyttelse af de europæiske borgeres privatliv er blevet imødekommet, idet europæerne tilbydes en tostrenget garanti: for det første fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til adgang til deres data og anvendelsen af dem og for det andet effektive appelprocedurer, der kan sikre beskyttelse af deres privatliv. Disse er tilfredsstillende garantier, som vil sikre, at disse to krav – sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred – begge kan opfyldes og sikres.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod denne betænkning. Den er en godkendelse af USA's indgriben i Europa ved hjælp af organer, som f.eks. SWIFT. Den støtter muligheden for at overføre personoplysninger om hver eneste borger til USA – så bredt er det anvendelsesområde, der er anført i aftalen mellem Rådet og USA. Den kræver ingen ægte garantier med hensyn til beskyttelse af disse data eller klagemuligheder. Betænkningen og den aftale, den godkender, er et symbol på den amerikanske imperialismes slavebinding af Europa.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Kampen mod terrorisme angår EU, ligesom den angår hele den demokratiske verden. Alle mekanismer, der kan hjælpe med at afdække mulige angreb, er grundlæggende for gennemførelsen af denne kamp. SWIFT-aftalen er et særdeles effektivt våben i kampen mod terrorisme, da den giver adgang til beskyttede finansielle oplysninger om finansielle overførsler mellem lande. Genforhandlingen af denne aftale med USA er en mulighed for EU til at bidrage effektivt til opdagelsen af nye terrorister og potentielle angreb. Der er i øjeblikket et stærkt ønske om samarbejde fra amerikansk side, så der kan opnås en aftale, der effektivt beskytter overførte data, og som sikrer størst mulig gensidighed. Den henstilling, der blev vedtaget i dag, er et godt udgangspunkt for de vanskelige forhandlinger med USA, der ligger foran os.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte endnu en gang imod SWIFT-aftalen om behandling af europæiske bankdata og deres overførsel til USA med kampen mod terrorisme som påskud, da USA's krav efter min mening er uacceptable og en trussel mod de europæiske borgeres frihedsrettigheder og rettigheder. Gennem dette forslag har de mest konservative kræfter forsøgt at overgive os bundet på hænder og fødder til amerikanske interesser uden hensyn til borgernes sikkerhed eller privatliv. Parlamentet kan ikke tillade, at europæernes borgerrettigheder og frihedsrettigheder forringes med kampen mod terrorisme som påskud.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Databeskyttelse i SWIFT-aftalen er ikke andet end tom snak. Lagring af grænseløse datapakker i så lang tid uden retlig indgriben er i strid med vores forståelse af et moderne retssamfund. At sætte den europæiske politimyndighed, Europol – som har sin egen interesse i data med henblik på at bekæmpe terror – til at overvåge overholdelsen af reglerne om databeskyttelse og den faktiske mistanke om terror er det samme som at sætte ræven til at vogte gæs. Idéen om, at databeskyttelsesmyndigheder, der ofte har vist sig at være tandløse, kan opnå en blokering eller sletning i USA, er direkte latterlig. Der er derfor langt fra udsigt til øget databeskyttelse, og derfor stemte jeg klart nej til SWIFT-aftalen.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for Alvaro-betænkningen, fordi det efter min mening er vigtigt, at vi bekæmper terrorisme. Terrorisme er en trussel, og som sådan skal den bekæmpes. USA er en central partner i kampen mod terrorisme. Vi skal samarbejde med amerikanerne for at identificere og stoppe enhver mulig finansiering, som jo er det, der holder terroristerne i gang.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Med bekæmpelse af terrorisme som påskud foretages der bulkoverførsel af ærlige europæiske borgeres data til USA. Den genforhandlede SWIFT-aftale gør ikke meget for at ændre denne situation. Vi kan ikke love borgerne tilstrækkelig databeskyttelse af følgende grunde: – Følsomme oplysninger lagres en masse og ikke kun i individuelle tilfælde, hvor der er grund til mistanke. – Oplysningerne lagres vilkårligt i hele fem år. – Overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse skal sikres af Europol, selv om dette agentur selv har en interesse i oplysningerne. Eksekutivmyndigheden overvåger derfor sig selv. Skal vi virkelig tro på, at dette er et uafhængigt kontrolorgan? – EU-borgere, hvis rettigheder er blevet krænket, har reelt ingen chancer for at føre en retssag. Borgerne skal først kunne betale omkostningerne til at indlede en retssag i USA! Det, der først blev fejret som en succes for Parlamentet i februar, er vendt til en fiasko. Selv ordføreren indrømmer, at han ikke er helt tilfreds. Aftalen sikrer ingen reel og effektiv databeskyttelse og bør derfor forkastes.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Den endelige aftale lever op til de fleste af Parlamentets krav, idet den sørger for at dække EU-borgernes behov for såvel sikkerhed som privatliv og giver juridisk bindende løsninger på almindeligt kendte problemer. Aftalen markerer også et nyt skridt fremad for Parlamentets beføjelser, idet der sikres europæisk demokratisk overvågning af internationale aftaler. Ud over forbedringerne i selve aftalen har Rådet og Kommissionen med bindende virkning forpligtet sig til at udarbejde en juridisk og teknisk ramme, som åbner mulighed for udtræk af data på EU's område. Denne forpligtelse vil på mellemlang sigt sørge for, at overførsel af bulkdata til de amerikanske myndigheder ophører. Indførelsen af et EU-system for dataudtræk betyder en meget vigtig forbedring, eftersom den fortsatte overførsel af bulkdata er en afvigelse fra de bærende principper i EU's lovgivning og praksis.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for den nye SWIFT-aftale på dagens plenarmøde i Parlamentet. Dette er en særdeles vigtig aftale, der søger at knuse terrorisme og organiseret kriminalitet ved at bekæmpe ulovlig finansiering. Det er vigtigt, at denne nye aftale også sikrer respekt for de europæiske borgeres personoplysninger. Den nye aftale omhandler behovet for at oprette et europæisk program til sporing af finansiering af terrorisme. Dette er en forpligtelse, som skal opfyldes inden for fem år. Parlamentet, Kommissionen og Rådet har derfor pligt til omgående at opfylde denne forpligtelse, så Europa får endnu bedre værktøjer til at beskytte borgernes sikkerhed i den umiddelbare fremtid.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for, fordi jeg er enig med den opnåede aftale, og fordi jeg vil gøre min pligt og påtage mig mit ansvar for at støtte den aftale, der er forhandlet mellem EU og USA. Vi er opmærksomme på behovet for en balance mellem respekten for individets privatliv og behovet for at sikre den kollektive sikkerhed, men terrorismen, som mange europæere lever med hver dag, fordrer ekstraordinære foranstaltninger. Jeg vil nævne, at jeg ikke kunne stemme for den tidligere aftale, som jeg ønskede, på grund af mit engagement i den interne valgproces i mit nationale parti, Partido Social Democrata. Jeg er klar over, at dette er et omtåleligt spørgsmål i Europa, hvor resultatet af erfaringer har mærket befolkninger, der under totalitære regimer har oplevet uberettigede krænkelser af deres privatliv. Det er ikke tilfældet her. Vi kæmper en berettiget kamp mod terrorisme på nye og stadig mere innovative måder, da det er vores eneste mulighed for at beskytte de europæiske borgeres grundlæggende frihedsrettigheder. Denne aftale gør det muligt at overføre bankdata, men indfører effektive foranstaltninger med henblik på at beskytte både sikkerhed og privatliv. Der indføres strenge regler for beskyttelse af personoplysninger, så de kun kan anvendes, når det er dokumenteret, at de kompetente myndigheder gennemfører en undersøgelse i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Parlamentets flertalsvedtagelse af den nye SWIFT-aftale er et slag mod forhandlingerne om bindende beskyttelse af borgernes grundlæggende rettigheder i det internationale sikkerhedssamarbejde. Det første udkast er forbedret på nogle områder, men der er stadig grundlæggende kritik af bulkdataoverførsler uden forudgående mistanke og de alt for lange opbevaringsperioder for oplysningerne. Den store koalition af konservative, socialdemokrater og liberale har derfor accepteret lavere standarder end de eksisterende retsstatsprincipper og risikerer dermed en forordning, som er i strid med EU's lovgivning. Vi i De Grønne har derfor været imod en ny aftale og arbejder progressivt for øget beskyttelse af privatlivets fred og retsstatsprincippet i det transatlantiske samarbejde.

Som Parlamentets ordfører for den omfattende databeskyttelsesaftale, som kommissæren for retlige og indre anliggender, Viviane Reding, har planlagt, vil jeg personligt arbejde sammen med den amerikanske regering og Kongres for at nå frem til bindende regler på dette område. Det er derfor virkelig trist, at Parlamentet har svækket sin indflydelse over for USA ved at acceptere SWIFT-aftalen i dag. En reel ændring hen imod bindende beskyttelse af grundlæggende rettigheder i kampen mod terrorisme kræver mere mod og en øget indsats.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Jeg ønsker ikke, at min stemme imod den nye aftale på nogen måde opfattes som et nej til kampen mod terrorisme. Terrorhandlinger skal forhindres, og enhver terrorhandling skal fordømmes i de stærkest mulige vendinger. På den anden side har vi beskyttelsen af borgernes rettigheder. Borgernes rettigheder er ikke givet på forhånd – vi har kæmpet for dem. Hvis vi havde haft en længere forhandlingsfase for denne aftale, ville den ganske givet have sikret begge parter – USA og Europa – et fuldt ud tilfredsstillende resultat.

Betænkning: Elmar Brok (A7-0228/2010)

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Parlamentsmedlemmerne fra Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod det fælles beslutningsforslag fra de konservative, de liberale og socialdemokraterne om oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, fordi den er baseret på den reaktionære "Lissabontraktat". Den gennemfører forudsætningerne for militariseringen af EU (civil-militært udvalg, krisestyringscenter, satellitcenter, militært udvalg, EU-hær, EULEX osv.) med det formål at indføre USA's forebyggende krigsdoktrin. Den er et led i NATO's strategi og krige. Den giver EU ret til at gennemføre militære og civile aktioner med bekæmpelsen af terrorisme som påskud selv inden for medlemsstaterne. EU-Udenrigstjenesten begrænser medlemsstaternes etnokratiske suveræne rettigheder endnu mere ved at overdrage ansvaret for næsten alle de statslige politiske områder til EU. Den gør det muligt at give EU-lovgivning fortrinsret frem for medlemsstaternes nationale lovgivning. Den styrker EU's imperialistiske interventionsmekanismer og repressive mekanismer (Frontex osv.) og opretter nye (f.eks. den europæiske anklagemyndighed). Vi fordømmer den uacceptable, fordækte procedure, som repræsentanterne for Parlamentet, Kommissionen, formandskabet og næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant har anvendt for at skjule den stadig forværrede antagonisme og opposition mellem de største imperialistiske magter.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede den kompromisaftale, som mine kolleger, Elmar Brok og Guy Verhofstadt, har forhandlet med den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen, og dermed oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten. Dette kompromis var genstand for omfattende forhandlinger, og det forekommer mig nu at være tilfredsstillende og afbalanceret. Det giver Parlamentet mulighed for at styrke dets særstilling og bevare fællesskabsmetoden. Mere end noget andet var det i dag nødvendigt at sikre en hurtig gennemførelse af EU-Udenrigstjenesten, så de nødvendige udnævnelser kan foretages, og så der kan sættes en stopper for det utilfredsstillende system, der har været anvendt i de seneste måneder.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Forhandlingerne om oprettelsen af et fælles uafhængigt EU-organ i medfør af Lissabontraktaten nærmer sig sin afslutning. Jeg håber, at Rådet også vil overholde aftalen, så afgørelsen om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil kan vedtages ved udgangen af juli. Vi skal sikre, at EU-Udenrigstjenesten indleder sit arbejde så hurtigt som muligt, og at dets arbejde bidrager til udviklingen af en europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik på højt niveau, så vi opnår ensartethed i EU's indsats udadtil og styrkelse af EU's rolle på verdensplan. Parlamentet skal arbejde for at styrke den parlamentariske kontrol ved at gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og ved aktivt at udøve sine beføjelser på områderne for lovgivning, budgetudformning og decharge. Vi skal sikre, at EU-Udenrigstjenestens arbejde baseres på princippet om budgetneutralitet, og at vi undgår overlapninger mellem EU-Udenrigstjenesten og andre institutioner, hvad angår opgaver, funktioner og ressourcer. Vi skal endvidere løse problemet med ansvar og ansvarlighed for forhold vedrørende brugen af EU's budgetmidler og for fordelingen af beføjelser.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for vedtagelsen af hr. Broks betænkning, fordi den markerer et vigtigt skridt i indsatsen for at gøre Tjenesten for EU's Optræden Udadtil operationel.

Parlamentet spiller en vigtig rolle i EU-Udenrigstjenestens arbejde, da det vil blive hørt, inden en EU-mission indledes i tredjelande. Desuden er sidstnævntes budget underlagt politisk kontrol fra Parlamentets side.

Rumænien er parat til at stille personale med den nødvendige ekspertise til rådighed for EU-Udenrigstjenesten, så snart den oprettes. Mit land har vist sit engagement i europæiske krisestyringsmissioner. Vi har bidraget med mere end 200 eksperter, politibetjente, militærpolitibetjente, diplomater, embedsmænd og soldater til EU's civile og militære missioner.

Til sidst vil jeg understrege, at principperne om kompetence og geografisk balance skal respekteres som en del af politikken for rekruttering af personale.

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) Med de nye kompetencer, som EU har fået siden vedtagelsen af Lissabontraktaten, skal EU virkelig have et stærkt diplomati. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) er et betydeligt fremskridt i den henseende.

Jeg stemte for Parlamentets beslutning om EU-Udenrigstjenesten, fordi den højtstående repræsentant omgående skal tilføres en kompetent diplomatisk arm, hvis hun skal have succes i sin mission. Min beslutning er baseret på konklusionerne fra Madridkonferencen den 21. juni, hvor der blev fundet en institutionel balance.

Den europæiske interesse fra det første udkast er blevet bevaret. Kommissionen, Rådet og Parlamentet kan nu samarbejde om at skabe en effektiv og operationel europæisk diplomatisk tjeneste. Jeg er sikker på, at denne balance vil blive respekteret i de efterfølgende forhandlinger om oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Fra begyndelsen har visse aspekter af oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil været uklare og kontroversielle. Vi bør nøje undersøge de mulige modsætninger, som kan opstå mellem de aktiviteter, der varetages af EU's fremtidige diplomatiske tjeneste, og de aktiviteter, der traditionelt er blevet udført af medlemsstaterne. Vil medlemsstaterne ikke længere frit kunne fastlægge deres egen udenrigspolitik? Det er måske ikke en umiddelbar situation, jeg er bekymret over, men vi bør stadig spørge os selv, hvilken indvirkning oprettelsen af en europæisk tjeneste som denne vil have på mellemlang til lang sigt. For at sige det direkte – hvis idéen grundlæggende er at efterligne den amerikanske model, hvor udenrigspolitikken direkte og alene forvaltes af den føderale regering hen over hovederne på de 50 stater, så skal vi huske, at den amerikanske regering vælges af folket, og at landets udenrigspolitik hvert fjerde år sikres demokratisk legitimitet, hvilket Kommissionen, Rådet og heller ikke den fremtidige EU-Udenrigstjeneste har. Ved at stemme imod Brok-betænkningen udtrykker jeg derfor mit ønske om en mellemstatslig europæisk udenrigspolitik, da den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) på europæisk plan ikke kan garantere overnationalitet for de beslutninger, der træffes på et så følsomt område.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) De europæiske skatteydere vil få øget kontrol med den måde, som EU's finansielle ressourcer bruges på af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Det er prisværdigt, at Parlamentet har fået øgede budgetmæssige beføjelser på dette område på et tidspunkt, hvor tjenestens budget granskes af lovgiverne. EU beskæftiger i øjeblikket omkring 7 000 diplomater og embedsmænd, der vil sikre, at EU's målsætninger får forrang frem for nationale og endda mellemstatslige målsætninger. Alle ansatte i EU-Udenrigstjenesten skal politisk stå til ansvar over for Parlamentet, som har fået yderligere beføjelser efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Parlamentet har opnået en sejr ved at have sikret, at en stor del af EU-Udenrigstjenestens arbejde skal fokusere på fremme af menneskerettigheder og sikring af fred i verden. Det viser, at EU bevidst påtager sig sin vigtige rolle som eksportør af grundlæggende menneskerettigheder, som desværre i dag med fuldt overlæg krænkes i mange lande i verden.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for betænkningen om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere. Dette er et vigtigt skridt i indsatsen for at styrke Europas rolle i verden og for koordineringen af de 27 medlemsstaters udenrigspolitikker. I forhandlingerne med Rådet og Kommissionen sikrede Parlamentet, at EU-dimensionen af EU-Udenrigstjenesten blev styrket, hvilket gav selve Parlamentet en styrket rolle, hvad angår denne enheds politik og budget.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod betænkningen om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, fordi den oprettes ved hjælp af obskure procedurer, med forvirrede kompetencer og en særdeles begrænset rolle til Parlamentet, den eneste folkevalgte institution i EU, som udelukkende vedrører budgetmæssige aspekter. Jeg stemte desuden imod EU-Udenrigstjenesten, fordi den er udformet som et redskab til yderligere militarisering af EU, da den omfatter militære aktioner, selv i tilfælde af humanitær bistand og indgriben. EU bør ikke kæde sin udenrigspolitik eller politik om solidaritet under kriser sammen med militære aktioner og militariserede strukturer og mekanismer. EU bør udforme politikker og organer, der sikrer en autonom og fredelig rolle i internationale forhold, som ligger langt fra USA's militære opportunisme og interventioner. EU bør handle med respekt for folkeretten og FN's grundlæggende charter for at skabe en verden med fred og solidaritet.

  Derek Roland Clark (EFD), skriftlig. − (EN) Jeg undlod at stemme under afstemningen om ændringsforslag 80, fordi dette ændringsforslag garanterede Parlamentet retten til at granske kontrollen med EU-Udenrigstjenesten, hvilket er en ret, der skal garanteres de nationale regeringer. Det er ikke acceptabelt for suveræne nationer, at en europæisk organisation får ret til at granske deres udenrigstjeneste. Det er ikke Parlamentets opgave at gøre det.

  Mário David (PPE), skriftlig. − (PT) Det var med stor tilfredshed, at jeg stemte for Brok-betænkningen. Efter flere måneders forhandlinger i Parlamentet, med Rådet og med Kommissionen er der endelig udsendt hvid røg fra forhandlingerne. Jeg håber nu, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil gennemføre chartret om grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med Lissabontraktatens ånd, så fællesskabsmetoden får prioritet i udviklingspolitikken og i fordelingen af EU's internationale støtte, og at medlemsstaterne (mere præcist visse udenrigsministre i visse medlemsstater) accepterer oprettelsen af denne nye enhed sammen med de nye kompetencer og funktioner, som den højtstående repræsentant har fået tildelt efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Jeg håber også, at det, som visse medlemsstater eller de ansvarlige i regeringerne i disse lande opfatter som indgriben i deres kompetencesfære som en nation eller regering, ikke varer ved, og at den portugisiske regering vil kæmpe for en repræsentation, der vil sikre os præstige med hensyn til kvaliteten, kompetencerne, attributterne og det proportionale antal involverede nationale agenter. Som medlemmer af Parlamentet ønsker vi ikke en tjeneste, der er resultatet af mellemstatslige kontrol og ligevægt, men en tjeneste, der tilhører EU.

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. − (IT) En fælles udenrigspolitik og en fælles økonomipolitik er nødvendige målsætninger for den europæiske integrationsproces. Vi skal huske, at den fælles valuta også blev indført for at sætte skub i integrationsprocessen, der var gået i stå i Nice. Som følge af selve tilrettelæggelsen af EU-Udenrigstjenesten risikerer vi at indføre en lammende tilgang uden handling, hvor vi i stedet burde starte en handlekraftig integrationsproces.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over den ændrede Brok-betænkning. Det var vigtigt at modstå forslaget om at indordne udviklingspolitikken under udenrigspolitikken. Vi har brug for en selvstændig udviklingstjeneste, som er ansvarlig over for en selvstændig kommissær med ansvar for udvikling og humanitær bistand. Som følge af denne betænkning er kommissæren med ansvar for udvikling nu ansvarlig for hele programmerings-, planlægnings- og gennemførelsescyklussen i forbindelse med instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og Den Europæiske Udviklingsfond. Vi skal sikre, at gennemførelsen sker i overensstemmelse med aftalens ånd og bogstav. Der er stadig elementer i forslaget, som kan give anledning til forskellige fortolkninger. Parlamentets ændringsforslag styrker dog Kommissionens myndighed over det operationelle budget og garanterer dermed parlamentarisk tilsyn og klar demokratisk ansvarlighed.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere, da den opnåede aftale styrker tjenestens fællesskabsidentitet og dens politiske og budgetmæssige ansvar over for Parlamentet.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I november 2006 vedtog Parlamentet en beslutning, der anerkendte den strategiske betydning af de europæiske sprog med international udbredelse – engelsk, spansk, portugisisk og fransk anført efter antallet af talende – som en katalysator for kommunikation og et middel til at skabe solidaritet, samarbejde og økonomiske investeringer. I 2008 anerkendte Kommissionen, at disse sprog danner en vigtig bro mellem befolkninger og lande i forskellige dele af verden.

Når det afgøres, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere, er det efter min mening afgørende, at vi fuldt ud udnytter de globale europæiske sprogs kommunikationskapacitet, som jeg nævnte, og indfører dem som arbejdssprog. Reglerne og fremgangsmåden for anvendelsen af sprog inden for denne tjeneste vil vise dens engagement i kommunikation udadtil.

Når det er sagt, kan jeg kun tilslutte mig oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten, og jeg håber, den vil producere resultater, som lever op til vores forhåbninger. EU kan vinde meget ved hjælp af en kompetent og effektiv EU-Udenrigstjeneste, som kan være EU's stemme på den globale scene, og som aktivt kan samarbejde med medlemsstaternes diplomatiske tjenester.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Formålet med denne afgørelse er at fastlægge, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere. EU-Udenrigstjenesten er funktionelt uafhængig af EU under den højtstående repræsentants myndighed og blev oprettet ved artikel 27, stk. 3, i EU-traktaten som ændret ved Lissabontraktaten. Parlamentet spiller også en rolle i forbindelse med EU's udenrigspolitik, nemlig med hensyn til dets politiske kontrolfunktioner (jf. artikel 14, stk. 1, i EU-traktaten) og dets lovgivnings- og budgetmæssige funktioner i medfør af traktaterne. Den højtstående repræsentant skal også regelmæssigt høre Parlamentet om de vigtigste aspekter af og grundlæggende beslutninger i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og skal sikre, at der tages behørigt hensyn til Parlamentets holdninger. EU-Udenrigstjenesten bistår den højtstående repræsentant i denne opgave. Der skal indføres særlige bestemmelser om parlamentsmedlemmernes adgang til fortrolige oplysninger, som er relevante for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Da jeg ikke har nogen indvendinger, stemte jeg for godkendelsen af denne afgørelse.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte imod denne betænkning, som er resultatet af forhandlinger mellem Rådet og flertallet i Parlamentet om et af de centrale punkter i Lissabontraktaten og en hjørnesten for føderalismen i EU, som nu har fået en retlig karakter, hvilket blev promoveret i den europæiske forfatning. Det bemærkes, at denne tjeneste vil omfatte mere end 5 000 mennesker på EU's ambassader i forskellige lande i verden.

For at gøre situationen endnu værre er ændringsforslagene fra vores gruppe ikke blevet vedtaget, herunder især de ændringsforslag, der hævder, at EU's militære strukturer ikke skal være en del af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, og at der ikke bør være en institutionel forbindelse mellem dem. Det samme er sket med hensyn til EU's efterretningsstrukturer.

Forkastelsen af det forslag, vi fremlagde for Rådet med henblik på at indstille udviklingen og nedlægge de militære og civil-militære strukturer under dets beføjelser samt indstille finansieringen af militære og civil-militære aktiviteter, er særlig bekymrende. Der er derfor rig anledning til bekymringer over EU's fremtid og den vej, EU følger.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) For ni år siden i Laeken blev arbejdet med forfatningstraktaten, som skulle styrke EU's udenrigspolitik, så den blev sammenhængende og synlig på den internationale arena, indledt under det forrige belgiske formandskab. Trods mange komplikationer i forbindelse med reformen af EU-traktaterne har belgierne i dag mulighed for at fuldende deres arbejde og lancere Tjenesten for EU's Optræden Udadtil – på den første årsdag for Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Vi kan som medlemmer af Parlamentet, der er blevet styrket ved traktaten, hjælpe med dette. Efter mange måneders forhandlinger mellem Parlamentets delegation og fru Ashton, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, udvikler EU-Udenrigstjenesten sig nu i den retning, Parlamentet har ønsket. Hr. Broks og hr. Verhofstadts betænkning er et vigtigt dokument, der opsummerer hele dette arbejde, og som bør støttes. Hvad har Parlamentet opnået i forhandlingerne med den højtstående repræsentant? For det første en diplomatisk tjeneste under EU, ikke en mellemstatslig tjeneste, og det betyder forsikring for, at 60 % af stillingerne vil blive besat af EU. For det andet politisk og budgetmæssigt tilsyn med EU-Udenrigstjenesten fra Parlamentet, hvilket giver Parlamentet mulighed for at interviewe kandidater til stillingerne som delegationschefer og kontrollere institutionens budget på samme måde som Kommissionens og Rådets budgetter. For det tredje en ligelig fordeling af stillingerne med hensyn til nationalitet og køn samt en gennemgang af tjenestens sammensætning i 2013 med henblik på at udbedre evt. skævheder.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over aftalen mellem de tre europæiske institutioner og Baroness Ashton om oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Det er en afbalanceret tjeneste med hensyn til organisation og sammensætning og vil blive oprettet med det formål at bistå Baroness Ashton i hendes arbejde som EU's højtstående repræsentant. Den vil endvidere styrke Parlamentets politiske og budgetmæssige beføjelser. Jeg håber inderligt, at denne tjeneste vil blive udnyttet bedst muligt til fordel for EU's interesser. Sidstnævnte kan dermed udvise ægte politisk sammenhæng og vil tale med én stemme på den internationale arena. EU kan kun blive stærkere af dette, og dets handlinger vil få øget legitimitet og vil blive mere effektive.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Forslaget fra Baroness Ashton er uacceptabelt. Det omhandler en standardisering af det europæiske diplomati under hendes og Kommissionens ledelse og en afvisning af medlemsstaternes beføjelser på området. Denne betænkning har en smule berettigelse, idet den opfordrer til, at alle medlemsstaterne repræsenteres i det diplomatiske personale, der skal stå på spring for Baroness Ashton og Kommissionen. Det er, hvad vi er blevet reduceret til i Europa – til at tigge om retten til at tie, men på en retfærdig måde! Jeg stemmer imod denne tekst.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Vedtagelsen af Lissabontraktaten medførte oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), hvilket lagde fundamentet for en stærk europæisk diplomatisk tjeneste. Formålet med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten er at sikre sammenhæng i EU's optræden udadtil og gennemførelsen af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte imod betænkningen om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), fordi dette organ efter min mening vil institutionalisere militariseringen af EU. Jeg vil gennem min stemme give udtryk for min totale afvisning af forhandlingsprocessen i forbindelse med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten, eftersom ordførerne og Baroness Ashton har givet efter for presset fra visse medlemsstater og fuldstændig har glemt de demokratiske regler. EU-Udenrigstjenesten bliver en sui generis-institution, der fungerer uden for de grundlæggende kontrolmekanismer i ethvert demokratisk system. Vi skal efter min mening sikre, at Parlamentet, den eneste demokratisk valgte EU-institution, både har budgetmæssig og politisk kontrol over EU-Udenrigstjenesten. Min gruppe er særlig bekymret over det betydelige militære fokus for EU-Udenrigstjenesten og den kendsgerning, at den største del af den civile komponent af den europæiske udenrigspolitik placeres under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik – mere specifikt alt, hvad der vedrører udviklingssamarbejde og konfliktløsning. Derfor støtter Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, som bekender sig til fred og demilitarisering af EU, ikke oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten.

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE), skriftlig. – (FR) Efter de vanskelige forhandlinger om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i de seneste uger i de kompetente parlamentsudvalg og de forskellige politiske grupper vil jeg gerne takke vores kollega, hr. Brok, for hans stærke engagement i dette spørgsmål. Dagens afstemning skaber fundamentet for en stærk diplomatisk tjeneste på EU-niveau. Tjenestens fællesskabsidentitet vil dermed blive styrket, og dens politiske og budgetmæssige ansvar over for Parlamentet vil blive sikret. Desuden bliver mindst 60 % af personalet i den nye tjeneste EU-embedsmænd. Det er dog beklageligt, at høringerne i Parlamentet af de særlige repræsentanter for eksterne anliggende forbliver "uformelle". Jeg håber, dette problem vil blive løst i løbet af få år. Trods alt styrkes Parlamentets kontrolbeføjelser i forbindelse med FUSP-missioner, der finansieres over EU-budgettet.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg besluttede at stemme for betænkningen om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og støtter fuldt ud oprettelsen af det, der er en central fornyelse i Lissabontraktaten og en historisk beslutning for Europas fremtid. Kun syv måneder efter den nye traktats ikrafttræden er vi sammen nået til enighed og har sikret, at den nye tjeneste skal stå til politisk og budgetmæssigt ansvar over for Parlamentet. Denne tilsynsrolle vil garantere ægte demokratisk kontrol med tjenesten, hvilket er afgørende for mig.

Denne betænkning sikrer geografisk balance og bedre sammenhæng mellem de forskellige aspekter af EU-Udenrigstjenesten. Det handler ikke om at overlappe diplomatiske tjenester i EU, men at styrke EU's diplomatiske tjenester. En sådan aftale viser tydeligt EU's ønske om at samle sine styrker og fremme sine værdier på en mere effektiv måde. Den vil give EU mulighed for at udøve reel indflydelse på den internationale arena. Det er en chance for EU, men også for medlemsstaterne.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Det er tydeligvis vigtigt, at Kommissionen rettidigt koordinerer de forskellige områder af EU's udenrigspolitik. Oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil under næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik kan gøre EU's optræden udadtil mere effektiv på den globale scene, så vi først og fremmest undgår uoverensstemmelser og overlapning af aktiviteterne, og så vi på lang sigt opnår ensartethed i indsatsen for at fremme EU's strategiske interesser og grundlæggende værdier i andre lande.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. − (PT) Som medlem af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, hvor Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) blev drøftet omhyggeligt, og hvor jeg kunne give udtryk for mine holdninger, og som medlem af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) støtter jeg denne betænkning og stemmer for den. Parlamentet fremlagde en fælles holdning på tværs af de politiske grupper, som deler interessen for fuldt ud at udnytte de nye kompetencer, som Lissabontraktaten har givet Parlamentet, hvad angår både politisk kontrol og finansiel kontrol med EU-Udenrigstjenesten. Jeg gentager den bekymring, jeg har givet udtryk for fra begyndelsen og gentagne gange, herunder via forslag om ændring af betænkningens projekter, og den kan sammenfattes i behovet for at sikre geopolitisk balance i EU-Udenrigstjenesten, som snart begynder sit arbejde. Jeg vil fremhæve den højtstående repræsentants indsats for at nedsætte et team baseret på geografisk balance med repræsentanter fra alle 27 medlemsstater, så vi undgår enhver form for forskelsbehandling, og så vi fremmer ligestilling.

  Bernhard Rapkay (S&D), skriftlig. − (DE) Som Retsudvalgets ordfører for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil jeg gerne påpege, at den betænkning, som er blevet vedtaget i dag, overhovedet ikke har bindende virkning for mig som ordfører eller for Parlamentet som helhed i forbindelse med drøftelserne om tilpasningen af tjenestemandsvedtægten, herunder som følge af ændringsforslagene til artikel 6 i den højtstående repræsentants forslag. Dette omfatter navnlig fodnoterne til den tekst, der blev vedtaget i dag. En betænkning om et lovgivningsforslag, hvor Parlamentet kun er blevet hørt, kan ikke have bindende virkning på områder, hvor Parlamentet i medfør af et andet retsgrundlag har beføjelser i henhold til den fælles beslutningsprocedure.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Parlamentets godkendelse baner vejen for en mere sammenhængende og effektiv europæisk udenrigspolitik, der i højere grad opfylder borgernes forventninger. Tjenesten kunne dog have været bedre.

Vi beklager, at fru Ashton, Kommissionen og en række nationale regeringer ikke havde modet til at vælge en mere ambitiøs løsning. Vi støtter kompromisaftalen, fordi Parlamentet har sikret en betydelig forbedring af fru Ashtons oprindelige forslag. En stærk menneskerettighedsstruktur, garantier for udviklingspolitik og mod renationalisering af fællesskabspolitikker, styrket demokratisk kontrol, et mere gennemsigtigt budget for EU's eksterne anliggender og kønsfordeling i rekrutteringen er eksempler.

Aftalen er dog ikke uden mangler. Dens svage punkter omfatter de uklart definerede krisestyringsstrukturer, manglen på permanente stedfortrædere og det begrænsede omfang af EU-Udenrigstjenestens konsulære tjenester til borgerne. Meget vil afhænge af, hvordan kompromisaftalen gennemføres. Bolden er derfor tilbage hos fru Ashton, medlemsstaterne og Kommissionen. De skal arbejde sammen, skabe en fælles korpsånd og overvinde splittende konkurrence.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Som altid er det vanskeligt at tage højde for og skabe en balance mellem forskellige interesser og holdninger. I den nuværende styrkeprøve må vi dog ikke tabe det overordnede mål af syne, nemlig at skabe en effektiv og sammenhængende EU-udenrigspolitik. Følgende faktorer er endnu ikke blevet afklaret: • Personale – hvem og hvor mange? • Ligestilling – personalet skal udvælges på grundlag af ligestillingsprincipper. • Hvilke beføjelser skal EU-Udenrigstjenesten have? • Budgettilsynet bør varetages af Parlamentet. • Noget, som har stor betydning for skatteyderne: Hvor høje er omkostningerne? Under alle omstændigheder skal omkostningerne ligge inden for fornuftige og forståelige grænser. I den henseende skal vi udnytte synergier for at skabe maksimal kvalitet og omkostningsbesparelser.

Forslag til beslutning: Kosovo (B7-0409/2010)

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Medlemmerne af Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod beslutningen, fordi den søger at konsolidere den ulovlige løsrivelse af Kosovo, som blev gennemført med magt og våben af NATO og under tvang af EU og andre imperialistiske styrker. Beslutningen frikender NATO for krigen og splittelsen af Serbien og støtter den langsigtede tilstedeværelse af NATO-tropper og -baser i Kosovo og området som helhed samt europæiske indgreb gennem opstilling af styrker via EULEX. Beslutningen forsøger at tilsidesætte afgørelsen fra Den Internationale Domstol i Haag om lovligheden af Kosovos løsrivelse. EU's imperialistiske politik, som støtter beslutningen, forværrer arbejdernes problemer i Kosovo – udnyttelse, korruption, kriminalitet og omfanget af kapitalistiske omstruktureringer, så udvandring er deres eneste udvej. Den forværrer ustabiliteten i området, undertrykkelsen af serberne og indbyggerne i Kosovo som helhed og de problemer, som tilstedeværelsen af EULEX og NATO skaber.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Kosovo er en del af et meget følsomt geografisk område, som EU skal have konstant fokus på. Jeg vil først og fremmest understrege den forkastelige mangel på samhørighed i EU med hensyn til den politiske linje, der skal føres over for dette land, som fordømmes af denne beslutning. Fem EU-medlemsstater har faktisk endnu ikke anerkendt Kosovos uafhængighed, selv om der blev fremsat anmodning om det i 2008. Vi har derfor brug for et fælles politisk standpunkt – ikke kun af hensyn til EU's interne samhørighed, men også af hensyn til EU's troværdighed over for resten af verden, og det gælder navnlig punkter, der er så grundlæggende som udstedelse af visa. Den europæiske integrationsproces for alle lande i denne region er efter min mening et vigtigt element for regionens stabilisering, en stabilisering, vi som et fællesskab har interesse i. Med hensyn til Kosovo er udsigten til at blive optaget i EU en vigtig katalysator for gennemførelsen af de nødvendige reformer, herunder navnlig reformer vedrørende menneskerettigheder, som allerede er blevet nævnt, og som vi skal tilskynde. Jeg støtter uden tøven denne beslutning, som omhandler disse vigtige spørgsmål.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod forslaget til beslutning om den europæiske integrationsproces for Kosovo, fordi den betragter og behandler Kosovo som en selvstændig stat. Beslutningen respekterer ikke Sikkerhedsrådets resolution 1244/99 og opfordrer endda fem EU-medlemsstater, herunder Grækenland, som endnu ikke har anerkendt Kosovos ensidige uafhængighed, til at gøre det – med andre ord til at krænke FN-resolutionen. Beslutningen bidrager derfor ikke til at løse problemet eller konsolidere stabiliteten og freden i området. Beslutningen opfordrer også til en endnu stærkere tilstedeværelse af EULEX i Kosovo.

  Mário David (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte imod denne beslutning. Beslutningen, analysen af situationen og den foreslåede retning dokumenterer, i hvor høj grad alle, der var imod Kosovos løsrivelse, havde ret.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kosovo er endnu ikke blevet enstemmigt anerkendt af alle medlemsstater. Den forsigtighed, som nogle betragter dette nye land med, er helt sikkert baseret på politiske og strategiske motiver, men også på mere praktiske anskuelser, som først og fremmest kan tilskrives den bekymrende måde, som korruption og organiseret kriminalitet trives på i dette område, hvilket bevirker, at Kosovo ikke sandfærdigt kan hævde at være en retsstat.

Ligesom for andre lande i Balkanregionen ville det være godt, hvis Kosovo kunne dokumentere, at det havde indledt en ensrettet vej hen imod vedtagelsen af politikker og reformer, der på den ene side støtter landets europæiske valg, og som på den anden side styrker dets eget politiske organ, så der blev skabt et demokratisk fundament for borgerne, så de kan afvise vold, navnlig etnisk vold, som en metode til løsning af konflikter. Kosovo har stadig lang vej igen.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Denne beslutning tager Kosovos uafhængighedserklæring af 17. februar 2008, som er blevet anerkendt af 69 lande, til efterretning og tilskynder medlemsstaterne til at styrke deres fælles strategi over for Kosovo med henblik på Kosovos tiltrædelse af EU. Trods den meget vanskelige arv efter den væbnede konflikt mener jeg, at udsigterne til tiltrædelse af EU er et mægtigt incitament til gennemførelse af de nødvendige reformer i Kosovo, og jeg opfordrer til, at der træffes praktiske foranstaltninger for at gøre dette perspektiv mere konkret for borgerne, ved at gennemføre menneskerettigheder og styrke retsstatsprincippet.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den simple kendsgerning, at visse EU-medlemsstater stadig ikke har anerkendt Kosovos uafhængighed, er nok til at fortælle os, at indholdet i denne beslutning er uacceptabelt. Endnu en gang vil flertallet i Parlamentet desværre dække over en handling, der er ulovlig i henhold til folkeretten. Som anført i ændringsforslaget fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, som blev forkastet af flertallet, er genoptagelsen af dialog og forhandlinger i overensstemmelse med folkeretten den eneste vej, der kan sikre stabilitet og varig fred i regionen.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. − (IT) Fru Lunaceks forslag til beslutning viser tydeligt det begrænsede fremskridt, dette land har opnået, og jeg mener, at de fremhævede problemer gør dets tiltrædelse til EU endnu mindre plausibel, da det ville forstærke EU's forskellighed, som de seneste tiltrædelser bidrager til. På linje med det, jeg har sagt om Albaniens integration i EU, mener jeg, at vi befinder os ved en korsvej: EU skal vælge, om det vil begrænse sig til at være et organ, der udelukkende er baseret på geografiske kriterier, eller om det ønsker at blive mere organisk, sammenhængende og sammensat af lande, der i deres forskellighed trods alt viser, at de deler egenskaber, der er i overensstemmelse med det europæiske ideal. Den centrale kendsgerning, at fem medlemsstater ikke anerkender landets suverænitet, er stadig en hindring, som i øjeblikket gør Kosovos tiltrædelse til EU til et paradoks. Jeg kan derfor ikke støtte fru Lunaceks beslutningsforslag.

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. − (CS) Beslutningsforslaget om den europæiske integrationsproces for Kosovo er et dokument, hvis ordfører tydeligvis ikke lever i den virkelige verden, og som ikke erkender, at Kosovo ikke er anerkendt som et medlem af det internationale samfund. Indsatsen for at erstatte pres med en forbedring i den interne økonomiske situation med henblik på at muliggøre sameksistensen af de oprindelige indbyggere, dvs. serbere, goranier, romaer og andre nuværende etniske grupper samt flertallet af albanere, med henblik på at forhindre chikane mod medlemmer af mindretallene og med henblik på at træffe håndfaste foranstaltninger mod de klaner, der distribuerer narkotika i hele Europa – det er de centrale spørgsmål, som kan bidrage til en forbedring af situationen i området og styrke det grænseoverskridende samarbejde. Det er stadig ikke muligt at genoptage registreringen af borgere, og landet er stadig fuldstændig afhængigt af udenlandsk økonomisk støtte. Der er en mangel på politisk vilje til at sikre i det mindste retfærdige lokale valg og betingelser, så lokale myndigheder kan fungere. Kampen mod korruption og organiseret kriminalitet er stadig kun en formsag i dette område, og det samme gælder decentralisering og reform af de offentlige tjenester. Den har derfor endnu ikke haft reel indflydelse på situationen i landet. Den voldsomme og udbrede korruption og smugleriet af våben og narkotika skaber uro i regionen. Det er mærkeligt, at valutaen i området er euroen. Især når de grundlæggende forudsætninger for brugen af den fælles europæiske valuta end ikke er blevet overfladisk opfyldt. Det er klart, at Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre ikke kan acceptere et sådant forslag.

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg blev meget ubehageligt overrasket, da jeg i begyndelsen af ugen læste i avisen, at en bevæbnet mand havde affyret fire kugler mod et serbisk parlamentsmedlem i Kosovos parlament. Dette angreb fandt sted fire dage efter eksplosionen i Mitrovica under en serbisk demonstration. EU skal grundlæggende behandle processen om at skabe demokrati og styrke stabiliteten i Kosovo. Forslaget til beslutning burde derfor primært have afspejlet de reelle omstændigheder i området, f.eks. den omstændelige reform af retssystemet og de europæiske missioners vanskeligheder i forbindelse med kommunikationen med de lokale myndigheder i Pristina. Regionalt samarbejde mellem landene på Vestbalkan er nøglen til deres økonomiske udvikling, men også nøglen til at skabe gensidig respekt og respekt for retsstatsprincippet. Samarbejdet mellem Beograd og Pristina, navnlig på lokalt plan, er især af grundlæggende betydning for borgerne. Det gælder navnlig inden for de værst ramte sektorer, som f.eks. miljø, infrastruktur og handel. Hvad angår anerkendelsen af Kosovos status, burde budskabet sidst, men ikke mindst, i den beslutning, vi drøfter, have tydeliggjort, at den ikke afspejler alle EU-medlemsstaternes holdning.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Fem EU-medlemsstater, herunder Frankrig, har ikke anerkendt Kosovos uafhængighed. Det er derfor uacceptabelt, at der i dag fremlægges en betænkning, som går ind for integrationen af Kosovo i EU. Jeg har desuden for meget respekt for indbyggerne i den pågældende provins til, at jeg ønsker, at de skal anvende Københavnskriterierne, samtidig med at de lider under konsekvenserne af de nylige konflikter. Jeg stemmer imod denne uacceptable og provokerende tekst.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Den regionale stabilitet og integrationen i EU af landene på Vestbalkan har altid været en af EU's prioriteringer. I denne vanskelige proces er der lande i regionen, som hurtigere er kommet tæt på EU end andre. Det gælder f.eks. Serbien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Montenegro. Af forskellige grunde har denne proces været langsommere for Kosovo, og dets borgere kan stadig ikke rejse til EU-lande uden visum. Vi skal omgående komme videre fra denne situation, og denne indsats afhænger ene og alene af Kosovo, som skal gennemføre de nødvendige reformer til det formål.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte imod denne beslutning om Kosovo, da den opfordrer de fem medlemsstater, der ikke har anerkendt Kosovos ensidige uafhængighed, til at gøre det. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre har altid været imod Kosovos ensidige uafhængighedserklæring, fordi den er i strid med folkeretten. Vi ønsker derimod at der genoptages en dialog på en måde, som er tilfredsstillende for begge parter, og som baseres på FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99 og er i overensstemmelse med folkeretten, da det er den eneste mulighed for at sikre fred og stabilitet i regionen.

  Francisco José Millán Mon og José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE), skriftlig. – (ES) På vegne af den spanske delegation i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) vil vi pointere, at begrundelsen for vores stemme i forbindelse med beslutningen om den europæiske integrationsproces for Kosovo er, at denne beslutning behandler Kosovo som en uafhængig stat i en helt normal situation uden at tage hensyn til, at dette områdes status stadig er særdeles kontroversiel i det internationale samfund – en rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol er også undervejs – og at Kosovo ikke er blevet anerkendt af fem medlemsstater i EU, herunder Spanien.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Parlamentet sendte i dag et klart signal om, at fremtiden for et uafhængigt Kosovo ligger i EU-integration. Det er et opmuntrende signal til regeringen og borgerne i Kosovo. Den er desuden en klar opfordring til de fem EU-medlemsstater, der endnu ikke har anerkendt Kosovo som en stat til omgående at gøre det med henblik på at styrke effektiviteten af vores støtte. Et klart flertal af medlemmerne af Parlamentet afviste yderligere forhandling om spørgsmålet om Kosovos, idet Den Internationale Domstol vil komme med en udtalelse i juli. Med denne beslutning går Parlamentet ind for at indlede forhandlingerne om visumliberalisering så hurtigt som muligt. Befolkningen i Kosovo bør ikke længere nægtes den frihed til at rejse, som EU sandsynligvis vil give de andre stater i regionen inden udgangen af året. Min beslutning opfordrer til, at der gennemføres de nødvendige foranstaltninger for at frigøre Kosovos borgere fra deres regionale og internationale isolation.

Forslag til beslutning: Albanien (B7-0408/2010)

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod forslaget til beslutning, fordi det er imod Albaniens tiltrædelse til EU af de grunde, som det er imod Grækenlands tiltrædelse til og fortsatte medlemskab af denne imperialistiske internationale union. Tiltrædelse vil være til gavn for den europæiske og albanske kapital, især inden for energi, minedrift og transport, og for aggressive og imperialistiske EU- og NATO-planer og til skade for arbejderne, de fattige landbrugere og de små og mellemstore virksomheder.

Forslaget til beslutning opfordrer til, at pakken af kapitalistiske omstruktureringer, der pålægges af det berygtede politiske system af græsrodsmodstandere og borgerlige partier i landet i samarbejde med EU, intensiveres og fremmes. Dette angreb mod græsrødderne, der gav anledning til folkelig opstand i 1990'erne, udmønter sig i privatiseringer, massiv arbejdsløshed, migration, flugt fra landdistrikterne, øget udnyttelse, kriminalitet og korruption. Det forsøger at gennemføre et hidtil uset åbent indgreb i landets indre anliggender og i systemet med politisk opposition og opfordrer til antidemokratisk lovgivning til gavn for de politiske partier og parlamentet. EU's politik og borgerskabets kræfter i Albanien, hvad angår processen hen imod tiltrædelse, forværrer udviklingsproblemerne i landet, arbejdernes situation, kapitalflugten og migrationsstrømmene og indebærer enorme risici for sikkerheden i området.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Ved at stemme for dette forslag til beslutning om integrationen af Albanien i EU har jeg valgt at støtte dets to grundlæggende idéer. På den ene side støtter jeg idéen om integrationen på lang sigt af dette land – især på grund af den store indsats og det fremskridt, der allerede er gjort. Der er faktisk allerede taget positive skridt i kampen mod korruption og for at styrke Albaniens demokratiske ramme. Der skal på den anden side stadig ske betydeligt fremskridt for at konsolidere demokratiet og endda for at sikre landets bæredygtige udvikling. Den politiske krise efter valgene i 2009 i Albanien viste os alle, at landet stadig kan blive offer for alvorlige problemer. Derfor har det brug for al vores støtte.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Denne betænkning viser, hvad europæisk propaganda formår, når det ønsker at overse fortidens fejl. Det er sandt, at hr. Chountis' betænkning fremhæver problemerne i Albanien, men samtidig siger den tilsyneladende, at vi har pligt til at integrere Balkanlandene i EU, som om det står skrevet i stjernerne, og ingen kan være imod det. Jeg er fuldstændig uenig. Der er i dag himmelråbende og indlysende problemer i Albanien, hvad angår dets interne politiske stabilitet, og der er et meget højt niveau af korruption. Dets tiltrædelse vil skabe yderligere problemer i tillæg til dem, som EU allerede har oplevet og stadig oplever efter en større udvidelse, der praktisk talt fordoblede antallet af medlemsstater. Der er ingen grund – bortset fra EU-bureaukraternes begær efter magt og centralisme – til at fastholde Albaniens tiltrædelse til EU. I betragtning af den aktuelle situation i dette land på Balkan kan jeg ikke se, hvilket bidrag dets tiltrædelse kan yde til den europæiske integration.

  Mário David (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at Albanien skal fortsætte sin indsats hen imod en mulig tiltrædelse til EU. EU skal fortsætte sin udvidelsesstrategi på en gradvis og streng måde. Det skal også være en drivkraft bag gennemførelsen af vigtige reformer i lande, som er kandidater eller mulige kandidater til EU-medlemskab. Alle ved dog, at processen for at blive optaget i EU er krævende. Betingelserne for tiltrædelse til EU er klare og velkendte og ikke altid nemme at opfylde. Hvad angår Albanien, er der stadig lang vej igen, hvilket også fremgår tydeligt af denne betænkning. Det skal for det første opfylde Københavnskriterierne, herunder processen for stabilisering af demokratiske institutioner. I den henseende vil jeg gerne understrege og støtte premierminister Sali Berishas indsats for at finde en effektiv løsning på den aktuelle politiske krise, samtidig med at jeg tager afstand fra den socialistiske oppositions gemene opførsel. Den hastighed, som hvert land bevæger sig ad vejen mod tiltrædelse til EU, bestemmes derfor af kandidatlandet eller det mulige kandidatland. Jeg håber, at Albanien vil fortsætte ad vejen mod EU på en beslutsom og målrettet måde.

  Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. – (GA) Selv om jeg stemte for denne betænkning, mener jeg, at der er Albaniens befolkning, der skal afgøre, om de vil være med i EU.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Albanien er ingen undtagelse, hvad angår den manglende stabilitet på Vestbalkan, og erkender, at denne krise truer de reformer, der er gennemført, og som generelt var rettet mod en øget tilnærmelse til EU. Hvis De husker tilbage til tiden med Enver Hoxhas diktatur, er det klart, at Albanien kun i ringe grad kan garantere, at det kan fastholde den vej, det har valgt, og forbedre sit udviklingsniveau og respekten for retsstatsprincippet og individuel frihed til acceptable niveauer set med europæiske øjne. Der er taget et vigtigt skridt med landets tiltrædelse til NATO, men det er stadig ikke nok til, at EU kan betragte Albanien som en stærk tiltrædelseskandidat.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Selv om det fremskridt, Albanien har opnået i reformprocessen, anerkendes i beslutningen, lægges der vægt på, at der er behov for en yderligere indsats for at konsolidere demokratiet og retsstatsprincippet og for at sikre landets bæredygtige økonomiske udvikling. Jeg mener, at udsigten til integration i EU sætter skub i adskillige reformer i det vestlige Balkan og bør spille en konstruktiv rolle med hensyn til at øge regionens kapacitet inden for fred, stabilitet og konfliktforebyggelse, forbedring af de gode nabomæssige forbindelser og opfyldelse af de økonomiske og sociale behov gennem bæredygtig udvikling. Det enkelte lands fremskridt hen imod EU-medlemskab afhænger af dets egen indsats for at opfylde Københavnskriterierne og overholde betingelserne i stabiliserings- og associeringsprocessen, som forhåbentlig opfyldes af landet.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det er ud af venskab med albanerne, at jeg stemte imod denne tekst. Hvordan kan vi ønske, at de tiltræder et EU, som forfølger den finansielle elites interesser på bekostning af alle andre? En udvidelse er utænkelig, så længe EU fremmer konkurrence mellem folk og forsvarer de privilegeredes interesser. Det postkommunistiske Albanien har desuden kun udvist begrænset evne til at bekæmpe organiseret kriminalitet, som trives i dette land. Jeg stemte imod denne tekst.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Den regionale stabilitet og integrationen i EU af landene på Vestbalkan har altid været en af EU's prioriteringer. Udsigterne til integration i EU får derfor landene i denne region til at yde en ekstra indsats for at gennemføre de reformer, der er nødvendige for at nå de mål, som skal opfyldes, hvis disse lande skal blive fuldgyldige medlemmer af EU. Disse landes indsats med hensyn til at øge regionens kapacitet inden for fred, stabilitet og konfliktforebyggelse og med hensyn til forbedring af de gode nabomæssige forbindelser skal fremhæves. Albanien er nået langt i integrationsprocessen og har allerede besvaret Kommissionens spørgeskema med henblik på en udtalelse om landets anmodning om optagelse i EU.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne beslutning om Albanien, fordi den bekræfter Parlamentets støtte til Albaniens udsigter til integration i EU, så snart landet har nået et vist niveau af politisk stabilitet og pålidelighed, og når Københavnskriterierne er helt opfyldt. Den anerkender de fremskridt, som Albanien har opnået i forbindelse med reformprocessen, men understreger behovet for en yderligere omfattende indsats, som er nødvendig både for at konsolidere demokratiet og retsstatsprincippet og for at opnå en bæredygtig udvikling i landet. I beslutningen hilses vedtagelsen af lovgivningsforslaget om visumliberalisering velkommen, og der opfordres til en indførelse af visumfritagelse for albanske statsborgere inden udgangen af 2010. Vigtigheden af magtens tredeling i et demokratisk samfund og respekten for et uafhængigt retssystem understreges, ligesom der opfordres til særlig fremskridt i denne henseende. Problemerne med korruption og organiseret kriminalitet samt menneskehandel er blandt de mest bekymrende forhold i landet, som beslutningen omhandler. Betænkningen omhandler også mindretalsrettigheder, romaer, fagforeningsrettigheder og arbejdsmarkedssituationen, kvinders rettigheder og regeringens høring af civilsamfundet i forbindelse med lovforslag og gennemførte reformer. I beslutningen opfordres landet til at udvikle og bruge vedvarende energi, offentlig transport og miljølovgivning.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne beslutning, navnlig fordi Parlamentet med beslutningen glæder sig over, at der er sket fremskridt med hensyn til retssystemet, men understreger, at gennemførelsen af reformerne stadig befinder sig på et tidligt stadium; er af den opfattelse, at en reform af retssystemet, herunder håndhævelsen af domstolsafgørelser, er en væsentlig forudsætning for Albaniens EU-ansøgningsproces, og fremhæver vigtigheden af magtens tredeling i et demokratisk samfund; understreger, at upartiske og effektive domstole, der arbejder på en gennemsigtig måde uafhængigt af politisk eller andre former for pres eller kontrol, er afgørende for retsstatsprincippet, og opfordrer til hurtig vedtagelse af en omfattende, langsigtet strategi på dette område, herunder en køreplan for vedtagelsen af den nødvendige lovgivning og dertil hørende gennemførelsesforanstaltninger; opfordrer oppositionen til at tage del i udarbejdelsen heraf og til at give fuld støtte til reformen af retssystemet; understreger endvidere, at det er nødvendigt, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed for domstolene, således at de kan arbejde effektivt i hele landet; ser derfor frem til nye hjælpeinitiativer fra Kommissionen og glæder sig i denne forbindelse over den nylige indvielse af domstolen for alvorlige forbrydelser i Tirana.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. – (DA) Jeg har stemt for beslutningen, fordi den indeholder en række rigtige opfordringer med henblik på forbedringer i Albanien. Men mit ja skal under ingen omstændigheder forstås som en direkte eller indirekte opfordring til det albanske folk om EU-medlemskab. Dette spørgsmål er helt og holdent op til albanerne selv.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, men det er min faste overbevisning, at det er den albanske befolkning, der afgør, om landet skal være medlem af EU eller ej.

Beslutningsforslag: Kosovo (B7-0409/2010) og Albanien (B7-0408/2010)

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. − (LT) Både Albanien og Kosovo har gjort fremskridt med hensyn til gennemførelse af demokratiske reformer med henblik på at styrke retsstatsprincippet og sikre bæredygtig udvikling i landet. Vi skal dog stadig kæmpe for at opfylde målsætningerne, herunder især i kampen mod korruption og organiseret kriminalitet, så vi styrker de statslige institutioners administrative kapacitet og sikrer overholdelse af loven. I Albanien skader de politiske spændinger som følge af resultaterne af parlamentsvalget, som allerede har eksisteret i et år, landets indsats for at blive medlem af EU. Albaniens politiske kræfter skal indlede en konstruktiv dialog for at nå til enighed om resultaterne og en valglov, der sikrer en ny og fuldstændig gennemsigtig valgproces. Jeg stemte for beslutningerne, fordi de også opfordrer EU's medlemsstater til at finde nye muligheder for at samarbejde med disse Balkanlande. En af disse foranstaltninger er fremme af mellemfolkelige kontakter gennem akademisk udveksling af elever, studerende og forskere.

  Ernst Strasser (PPE), skriftlig. − (DE) Vi har følgende bemærkninger til spørgsmålet om visumliberalisering i denne beslutning. Vi bør i princippet støtte visumfritagelse for landene på Vestbalkan. Det kræver dog, at alle betingelserne for dette opfyldes fuldt ud.

Forslag til beslutning: Situationen i Kirgisistan (B7-0419/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag, som er stillet af forskellige politiske grupper. Denne beslutning bekræfter nødvendigheden af at frigive et beløb, der er større end det, der allerede er udbetalt til Kirgisistan, med det specifikke formål at imødekomme FN's Flash Appeal om 71 mio. USD til nødhjælp. Vi bør desuden ikke kun yde nødhjælp til dette land, men også tilbyde det de redskaber, det skal bruge for at stabilisere sin situation og sikre, at en begivenhed af denne art ikke gentages. Instrumenter skal derfor indføres for at hjælpe med at genetablere sikkerheden i Kirgisistan.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Trods vellykkede resultater på et officielt politisk plan er Kirgisistan stadig begravet i ustabilitet og konflikt, og der er ingen tegn på, at situationen snart vil blive stabil. Dette land, der blev uafhængigt efter Sovjetunionens sammenbrud, har vist, at det ikke er i stand til at indføre bedre standarder med hensyn til menneskerettigheder og respekt for individets frihed.

Jeg tror, at EU kunne indtage en stabiliserede rolle som mægler, og det bør i denne situation, som faktisk er en postkonfliktsituation, aktivt bidrage til at løse den vanskelige opgave med effektiv fredsmægling og demokratisering i et land, der har Rusland og Kina som naboer.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) I denne beslutning udtrykker Parlamentet sin dybeste bekymring over de tragiske, voldelige sammenstød, der brød ud i det sydlige Kirgisistan, og giver udtryk for sin medfølelse med alle ofrenes familier. Jeg vil fremhæve beslutningens opfordring til, at der ydes de største bestræbelser på at normalisere situationen, og at det sikres, at alle nødvendige betingelser opfyldes, således at flygtninge og internt fordrevne frivilligt, i sikkerhed og med værdighed kan vende tilbage til deres hjem. Kommissionen opfordres også til at intensivere den humanitære bistand i samarbejde med internationale organisationer og til at iværksætte kort- og mellemlangsigtede genopbygningsprogrammer for ødelagte huse og erstatning for mistede aktiver samt rehabiliteringsprojekter i samarbejde med de kirgisiske myndigheder og andre donorer med henblik på at skabe gunstige betingelser for, at flygtninge og internt fordrevne kan vende hjem.

  Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz (PPE), skriftlig. – (PL) Med hensyn til den uro og de sammenstød, der fandt sted den 11. juni i det sydlige Kirgisistan, herunder især i byerne Osh og Jalal-Abad, hvor omkring 300 mennesker mistede livet, og mere end 2 000 blev såret, skal Parlamentet som vogter af demokrati, lov og orden samt respekt for menneskerettigheder reagere beslutsomt i ethvert sådant tilfælde og forsøge at forebygge destabiliserende processer, som vi i øjeblikket ser i Kirgisistan. Jeg vil derfor udtrykke min solidaritet med og støtte til den kirgisiske nation ved at støtte denne beslutning og stemme for dens vedtagelse.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg betragter de voldelige sammenstød, der for nylig fandt sted i det sydlige Kirgisistan i byerne Osh og Jalal-Abad, med dyb bekymring. Derfor og i betragtning af EU's engagement i regionen, navnlig via EU's strategi for Centralasien, skal vi forpligte os til at yde effektiv bistand til Kirgisistan. Situationens alvor betyder, at der er behov for en betydelig stigning i EU's humanitære bistand, som skal fordeles til alle, der har været ramt af disse alvorlige konflikter.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne beslutning, navnlig fordi den opfordrer til en væsentlig forøgelse af EU's humanitære bistand til de mennesker, der er berørt af den nylige vold i det sydlige Kirgisistan, og til udstrakt anvendelse af stabilitetsinstrumentet, og fordi den understreger vores overbevisning om, at der er behov for et nyt niveau i EU's engagement i det sydlige Kirgisistan også på længere sigt. Den gentager Parlamentets opfordring til Kommissionen om at udarbejde forslag om omfordeling af midler under instrumentet for udviklingssamarbejde for at sikre, at omfanget af EU's reaktion er passende i forhold til den nye situation i Kirgisistan, og fastholder opfordringen til fokus på menneskers sikkerhed i EU's politik for Centralasien.

Forslag til beslutning: Aids/hiv med henblik på den 18. internationale aids-konference (Wien, 18. – 23. juli 2010) (RC-B7-0412/2010)

  John Attard-Montalto, Louis Grech og Edward Scicluna (S&D), skriftlig. – (EN) Delegationen fra det maltesiske arbejderparti stemte for det fælles beslutningsforslag om EU's indsats mod hiv/aids, navnlig fordi det omhandler grundlæggende problemer og prioriteter vedrørende et globalt og tragisk problem, der i meget vid udstrækning påvirker mange menneskers liv, navnlig kvinder og børn i fattige regioner, som f.eks. Afrika syd for Sahara, hvor der lever 22,4 mio. mennesker med hiv/aids. Selv om der umiddelbart ikke direkte henvises til fremme af abort i beslutningen, støtter min delegation ikke punkter, der bifalder abort.

  Carlo Casini (PPE), skriftlig. − (IT) Nu har vi igen den beklagelige situation, hvor argumenter, der foreslår uretfærdige løsninger på spørgsmålet om retten til liv, anvendes i drøftelsen af et reelt og alvorligt problem (i dette tilfælde kampen mod hiv), så det er umuligt at stemme for. Ordene "seksuel og reproduktiv sundhed" bruges i dag med det formål at overbevise parlamenter om at fremme abort. Vi må ikke lade os forlede.

Alle, herunder undertegnede, skal som udgangspunkt fremme seksuel og reproduktiv sundhed, men når ordene angiver en anden og faktisk modstridende tilstand (hvor drabet af et menneske opfattes som en kvindes ret til frihed), er vi nødt til at lægge bedrageriet for dagen. Abort i verden er en reel tragedie, men det er også en reel tragedie i vores Europa! Ved at stemme imod beslutningen ønsker jeg ikke at hindre den vidtrækkende indsats for at bekæmpe aids, men at kæmpe imod den metode og det indhold, jeg lige har nævnt.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om hiv/aids med henblik på den internationale aids-konference, fordi indsatsen mod hiv/aids som en global folkesundhedsprioritet skal optrappes, og den universelle adgang til sundhedspleje, uddannelse og beskæftigelse skal lettes for mennesker, der er ramt af virussen. Det er afgørende, at vi bekæmper stigmatisering og forskelsbehandling af mennesker, der er smittet med hiv/aids, og sikrer, at deres rettigheder beskyttes.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) De politiske grupper bør nå til bred enighed om et emne som dette, og de burde ikke have brugt det til fordel for denne eller hin dagsorden. Eftersom der foreligger et fælles beslutningsforslag, der kun er undertegnet af partierne på venstrefløjen og den yderste venstrefløj i Parlamentet, er det tydeligt, at denne målsætning er blevet sørgeligt undermineret. Vi bør tænke på de ramte, deres sygdom og de lidelser, den pådrager dem, og på betydningen af dette for samfundet, navnlig i de mindst udviklede lande. Vi skal arbejde for at finde bedre løsninger for at bekæmpe denne plage og mildne dens virkninger af hensyn til de berørte.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Aids-plagen er stadig et alvorligt humanitært problem i hele verden, og det kræver derfor en integreret reaktion på globalt plan, som mobiliserer lande, institutioner og samfund i de forskellige regioner og på de forskellige kontinenter. Den sociale stigmatisering, der stadig hersker i forbindelse med dette problem, og den fortsatte spredning af sygdommen med høje dødstal og særlig ødelæggende virkninger i de mindst udviklede lande og i de lande, der befinder sig i de værste humanitære situationer, må skabe bekymring og mobilisere et engagement fra EU's og medlemsstaternes institutioner, så faktiske ressourcer til en omfattende og effektiv indsats stilles til rådighed, og så der kan sikres den nødvendige harmonisering af politikkerne for forebyggelse og tilstrækkelig behandling af sygdommen. Jeg er dog ikke enig i sammenkædningen af kampen mod hiv med et følsomt emne som abort.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I beslutningen anlægges der en vidtrækkende tilgang til problemet med hiv/aids, som støttes af aktuelle data. Den understreger de centrale problemer, som vi naturligvis støtter, og støtter bl.a. den universelle adgang til sundhedspleje og behovet for, at regeringerne overholder dette og stiller offentlige sundhedsydelser til rådighed for alle, samt behovet for at fremme, beskytte og respektere menneskerettigheder, navnlig retten til seksuel og reproduktiv sundhed for bærere af hiv/aids. Der gøres opmærksom på økonomiske, juridiske, sociale og tekniske hindringer samt straffelove og -foranstaltninger, der hindrer en effektiv indsats mod hiv, og behovet for retfærdig og fleksibel støtte til forskning i nye forebyggelsesteknologier, herunder vacciner og mikrobicider, og medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at vende den bekymrende nedgang i støtten til seksuel og reproduktiv sundhed og tilsvarende rettigheder i udviklingslandene.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Det er med eftertryk og overbevisning, at jeg stemte for denne beslutning, der umiddelbart inden den næste internationale aids-konference i Wien kræver, at EU's medlemsstater udarbejder nye love med henblik på at tilbyde tilgængelige og effektive lægemidler mod hiv, fremmer flere oplysningskampagner i udviklingslandene, øger støtten til forskning i nye vacciner og mikrobicider og bekæmper diskriminering af patienter. Mere end 33 mio. mennesker lever med aids på verdensplan med meget begrænset adgang til antiretroviral behandling, og jeg håber, at disse få henstillinger vil blive fulgt på næste uges internationale konference.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Inden den næste internationale aids-konference i Wien i juli var det vigtigt for os medlemmer af Parlamentet at sende et stærkt budskab til regeringerne. Jeg stemte derfor for denne beslutning, der opfordrer Kommissionen og Rådet til at optrappe deres indsats mod hiv/aids som en global folkesundhedsprioritet med menneskerettigheder som et centralt element i forebyggelse, behandling og støtte i forbindelse med hiv og aids.

Andelen af hiv- og aids-ramte, der modtager behandling, er stadig for lille i dag, og vi har brug for lovgivning, der kan sikre prismæssigt overkommelig og effektiv medicin mod hiv. Jeg fordømmer på det kraftigste de bilaterale handelsaftaler, der stadig prioriterer handelsinteresser frem for sundhed på trods af en aftale, der er indgået med WTO. Som det understreges i beslutningen, skal vi endvidere bekæmpe enhver lov, der kriminaliserer hiv-overførsel og fremmer stigmatisering og forskelsbehandling af hiv- og aids-ramte.

Endelig dokumenterer statistikkerne om andelen af ramte kvinder og piger fiaskoen for de nuværende forebyggelsespolitikker, og derfor er det efter min mening vigtigt, at vi endelig vælger en realistisk tilgang ved at øge støtten til forskning i nye vacciner og mikrobicider.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Hiv/aids er fortsat en af de vigtigste årsager til dødsfald på verdensplan, som kostede 2 mio. menneskeliv i 2008 samt forventes at fortsætte med at være en betydelig global årsag til for tidlig død i de kommende årtier. Antallet af nye infektioner overstiger fortsat udvidelsen af behandlingen, og to tredjedele af de personer, der havde behov for behandling, i 2009, modtog ingen behandling, hvilket betyder, at 10 mio. personer med et sådant behandlingsbehov ikke havde adgang til den nødvendige effektive behandling. Jeg mener derfor, at EU skal arbejde for at øge støtten til forskning, behandling og uddannelse med henblik på at forbedre denne situation. Stigmatiseringen og forskelsbehandlingen af hiv- og aids-ramte skal også bekæmpes. Jeg mener også, at EU skal være særlig lydhør over for problemet i Afrika syd for Sahara, som med 22,4 mio. hiv- og aids-ramte er den værst ramte region.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om hiv/aids, der er stillet af alle grupper i Parlamentet, da det omhandler vigtige elementer af dette problem, som f.eks. fremme af universel adgang til offentlige sundhedsydelser for alle borgere. Beslutningen kræver også, at regeringerne opfylder deres forpligtelse til at stille offentlige sundhedsydelser til rådighed for alle borgere. Beslutningen beskytter retten til seksuel og reproduktiv sundhed for hiv-positive. Den fremhæver endvidere behovet for støtte, der er i overensstemmelse med kravene om forskning i nye forebyggende foranstaltninger, herunder vacciner.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Hiv/aids er stadig en verdensomspændende plage, som vi næsten ikke har kunnet håndtere. Navnlig udviklingslandene oplever et stort antal nye infektioner og som følge deraf høje dødstal. Men også i EU registreres der flere og flere nye infektioner, og antallet af urapporterede tilfælde kan være meget højere. Frygten for at vide, at man har sygdommen og skal leve med en skamplet, er stadig meget udbredt. For at standse sygdommen gennemføres en betydelig forskningsindsats, også i EU. Da forskning på hiv- og aids-området er grundlæggende, stemte jeg for beslutningen.

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE), skriftlig. – (FR) Umiddelbart inden den næste internationale aids-konference, som afholdes i Wien 18.-23. juli 2010, må jeg støtte den beslutning, der blev vedtaget i dag, og som sender et stærkt budskab til de nationale regeringer. Det er afgørende, at der indføres ny lovgivning, som kan sikre prismæssigt overkommelig og effektiv medicin mod hiv, herunder ARV-medicin og andre sikre og effektive lægemidler. Jeg vil understrege, at kun 23 % af de hiv-ramte har kendskab til antiretrovirale behandlinger i Europa og Centralasien. De baltiske lande er f.eks. de lande i EU, der har størst behov for at gennemføre politikker til forebyggelse af aids. Jeg opfordrer derfor Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at indsamle flere oplysninger om situationen for hiv- og aids-ramte og sikre, at disse mennesker stadig har ret til et fuldt socialt, seksuelt og reproduktivt liv.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg indgiver denne stemmeforklaring, fordi jeg vil understrege, at jeg undlod at stemme om punkt 17, selv om jeg stemte for de fleste punkter. Jeg undlod alene at stemme, fordi det i den franske version – i modsætning til den portugisiske version – antydes, at seksuel og reproduktiv sundhed kan omfatte accept af abort som et middel til at fremme den. Som fortaler for retten til liv kan jeg ikke med god samvittighed stemme for. Jeg vil understrege, at ordene "seksuel og reproduktiv sundhed" ikke kan vendes, så parlamenter kan overtales til at fremme abort. Jeg gentager alligevel min fulde støtte til kampen mod hiv/aids.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Den fælles beslutning blev vedtaget som forhandlet med 400 stemmer for og 166 imod, selv om PPE-Gruppen anmodede om delte afstemninger om seksuelle og reproduktive rettigheder, som den altid gør. Det viser også, at PPE-Gruppen er delt i dette spørgsmål. Jeg glæder mig over resultatet, navnlig fordi det omfatter alle vores overvejelser vedrørende seksuelle og reproduktive rettigheder.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Hiv- og aids-infektioner er et globalt fænomen og er ikke knyttet til hverken såkaldte risikogrupper eller bestemte regioner. Det er i dag ikke et problem for narkomaner eller homoseksuelle, men for alle. Mest udsatte er unge, veluddannede mennesker, hvide mennesker og mennesker, der arbejder for store selskaber.

Næsten halvdelen af dem, der lever med hiv, er kvinder. De er mest udsatte over for infektion, fordi virussen nemmere overføres fra mænd til kvinder end omvendt. Den 18. internationale aids-konference, som afholdes i Wien den 18.-23. juli i år, vil understrege nødvendigheden af at intensivere oplysningskampagnerne over for kvinder og unge. Kvinder skal have universel og nem adgang til oplysninger om sundhedsaspekterne af sex, reproduktion og sundhedsydelser. Gratis udlevering af hiv-medicin til gravide er afgørende for at forhindre overførsel af smitten fra mor til barn. Undervisningsprogrammer om seksuelle og reproduktive rettigheder er afgørende for forebyggelsen af hiv/aids.

De mest synlige konsekvenser af manglen på seksualundervisning i skolerne er tilfældene af hiv og andre seksuelt overførte sygdomme blandt unge og tidlige uplanlagte graviditeter blandt unge kvinder. Hiv- og aids-epidemien bør som følge af dens omfang og dødbringende fare og den store procentdel af tilfælde blandt unge være tilstrækkelig årsag til at indføre ordentlig seksualundervisning i skolerne. Derfor stemte jeg for vedtagelsen af beslutningen om aids/hiv med henblik på den 18. internationale aids-konference.

  Charles Tannock (ECR), skriftlig. − (EN) ECR-Gruppen støtter helhjertet menneskerettigheder for alle, uanset race, køn og seksuel orientering. Vi støtter på det kraftigste øget behandling, forebyggelse og adgang til sundhedspleje for alle samt forstærket oplysning og uddannelse i kampen mod hiv og aids.

Vi mener dog, at reproduktive rettigheder, som omfatter abort, er et samvittighedsspørgsmål, den enkelte må afgøre, og at denne beslutning i for vid udstrækning trænger ind på suverænstatens ret til at fastlægge dagsordenen for sin egen sundheds- og abortpolitik.

ECR-Gruppen har derfor besluttet at undlade at stemme om denne beslutning.

Forslag til beslutning: Ikrafttræden af konventionen om fragmentationsammunition den 1. august 2010 og EU's rolle (RC-B7-0413/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Konventionen om klyngeammunition forbyder brug, produktion, oplagring og overførsel af klyngeammunition som en samlet våbenkategori og omhandler deres fjernelse og destruktion. Jeg støttede det fælles beslutningsforslag, der opfordrer alle medlemsstater til at ratificere konventionen, så EU kan tilslutte sig den. Det er derfor afgørende, at der iværksættes de nødvendige foranstaltninger, så de lande, der endnu ikke har ratificeret konventionen, kan gøre det. For de medlemsstater, der allerede har undertegnet konventionen, er denne ikrafttræden en lejlighed til at tage de nødvendige skridt til at begynde at gennemføre konventionen, herunder ved at tilintetgøre lagre og sørge for klyngeammunitionsrydning og bistand til ofre osv.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg underskrev og stemte for beslutningsforslaget om ikrafttræden af konventionen om klyngeammunition og EU's rolle – ikke kun fordi dette er et spørgsmål af yderste vigtighed, men også fordi Grækenland desværre er et af de lande, der ikke har undertegnet denne konvention. Konventionen skal omgående gennemføres af alle lande. Klyngeammunition har ofte et højt dødstal og udgør en risiko for borgere, navnlig når sådanne våben bruges tæt på boligområder. De fortsætter med at have tragiske konsekvenser, selv om konflikten er afsluttet, fordi brugen af denne ammunition forårsager adskillige kvæstelser og dødsfald bland civile, da eksplosivt materiel, der forbliver på jorden, ofte opdages af børn og andre intetanende og uskyldige ofre.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Alle lande, der stadig har minder om deltagelsen i krige, kender de ødelæggende konsekvenser af klyngeammunition. Parlamentets støtte til et forbud mod og udryddelse af klyngeammunition er fuldt ud begrundet. Jeg frygter dog, at politikernes vilje og flere landes ratificering af konventionen ikke er tilstrækkelig til umiddelbart at opnå de ønskede resultater.

Når det er sagt, er den uden tvivl et vigtigt skridt i den rigtige retning, og EU og medlemsstaterne har pligt til at støtte den.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) I betragtning af EU's grundlæggende rolle i indsatsen for at forsvare fred, sikkerhed og respekten for frihed, liv, menneskerettigheder og borgernes livskvalitet støtter jeg denne beslutning og understreger behovet for en positiv og omgående reaktion på opfordringen til alle medlemsstater om straks at undertegne og ratificere konventionen om klyngeammunition. Jeg vil fremhæve, at klyngeammunition er særdeles dødbringende og udgør en alvorlig risiko for den civile befolkning, herunder efter en konflikt. Børn er desværre de hyppigste ofre for denne type eksplosivt materiel. Jeg støtter Europas engagement i kampen mod spredning af våben, der dræber vilkårligt, og jeg håber, at medlemsstaterne og EU's institutioner vil tage sammenhængende og målrettede skridt i den henseende over for tredjelande.

  Paweł Robert Kowal (ECR), skriftlig. – (PL) Vores beslutningsforslag er afbalanceret. Vi roser indsatsen fra de medlemsstater, der har undertegnet og ratificeret konventionen om klyngeammunition, men erkender også, at visse medlemsstater på grund af deres situation ikke kan undertegne konventionen på nuværende tidspunkt. Vores tekst opfordrer disse lande (herunder f.eks. Polen) til at iværksætte foranstaltninger for at overholde kravene (f.eks. en betydelig reduktion i mængden af eksplosivt materiel og mindre spredning), hvilket vil mindske antallet af civile ofre – som en del af tillægsprotokollen til FN's konvention om visse konventionelle våben. Denne vej er valgt af Polen og andre EU-medlemsstater, som f.eks. Finland, Letland, Estland, Rumænien og Slovakiet, og også af USA.

  Sabine Lösing og Sabine Wils (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) I beslutningsforslagets betragtninger henvises der desværre positivt til den europæiske sikkerhedsstrategi og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som jeg og min gruppe afviser. Som følge af den særdeles store betydning af konventionen om klyngeammunition, som er vedtaget af 107 lande, har jeg og GUE/NGL-Gruppen undertegnet den fælles beslutning om ikrafttræden af konventionen om klyngeammunition og EU's rolle, da denne fælles beslutning skal ses som et vellykket resultat med henblik på at forbyde klyngeammunition.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) 20 medlemsstaters undertegnelse af konventionen om klyngeammunition er et godt bevis på EU's engagement i kampen mod spredning af våben, der dræber vilkårligt. Vi må ikke glemme, at denne type våben er hovedårsagen til tusinder af dødsfald blandt civile, idet de dræber vilkårligt, navnlig børn og andre, der er uskyldige og intetanende for faren.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) I beslutningsforslaget henvises der desværre positivt til den europæiske sikkerhedsstrategi og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som jeg og min gruppe afviser. Som følge af den særdeles store betydning af konventionen om klyngeammunition, som er vedtaget af 107 lande, har jeg og min gruppe, Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, undertegnet den fælles beslutning om ikrafttræden af konventionen om klyngeammunition og EU's rolle. Den fælles beslutning kan ses som et fremskridt hen imod et forbud mod klyngebomber, og jeg stemte derfor for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Klyngeammunition er en af de mest luskede våbentyper, fordi de især dræber uskyldige mennesker, når de bruges. Først og fremmest børn risikerer at udløse eksplosive enheder ved et uheld, og de kan pådrage sig alvorlige kvæstelser som følge deraf. Konventionen om klyngeammunition, som er blevet undertegnet af 20 medlemsstater, forbyder brugen af disse våben og kræver, at de lande, der råder over dem, destruerer dem. Jeg er enig med beslutningen, fordi konventionen om klyngeammunition er det første skridt i den rigtige retning hen imod et endeligt forbud mod sådanne våben. Jeg stemte mod beslutningen, fordi jeg ikke tror, at aftalen kan tvinge lande til at forbyde klyngeammunition.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Parlamentet har med et overvældende flertal sendt et stærk signal mod denne usle trussel mod mennesker i krigs- og kriseområder. Tusinder af mennesker er i dag berørt af klyngeammunition, herunder næsten udelukkende civile og især mange børn, der ofte forveksler småbomberne med bolde og legetøj. Parlamentet indtog derfor den eneste mulige holdning til dette vilkårlige og umenneskelige våben, nemlig et forenet nej til klyngeammunition i Europa og resten af verden. Parlamentet kræver, at alle medlemsstater og kandidatlande, som endnu ikke har undertegnet eller ratificeret den internationale traktat om forbud mod klyngeammunition, gør det så snart som muligt og helst inden udgangen af året. Vi i De Grønne fik gennemført vores krav om, at lande, der endnu ikke er angivet ved navn, angives ved navn, så civilsamfundet kan lægge pres på de lande, hvor det er mest påkrævet. Estland, Finland, Grækenland, Letland, Polen, Rumænien, Slovakiet og Tyrkiet mangler stadig at undertegne og ratificere denne traktat. Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Ungarn, Italien, Litauen, Nederlandene, Portugal og Sverige har undertegnet traktaten, men endnu ikke ratificeret den i deres nationale parlamenter.

  Geoffrey Van Orden (ECR), skriftlig. − (EN) ECR-Gruppen støtter helhjertet enhver indsats for at minimere lidelserne for soldater og civile og stemte derfor for denne beslutning. Vi mener dog, at vi ikke må gennemføre foranstaltninger, der kan forringe vores væbnede styrkers operationelle effektivitet og sikkerhed. Vi skal derfor gøre det klart, at "klyngeammunition" som defineret i konventionen om klyngeammunition ikke omfatter våben, der destruerer eller deaktiverer sig selv, dvs. våben der bruges af de ansvarlige væbnede styrker i vores lande.

Jeg tager personligt afstand fra ordlyden af punkt 10, der opfordrer den højtstående repræsentant "til at gøre alt for at sikre, at Unionen tiltræder konventionen om klyngeammunition". En af de mange uheldige konsekvenser af Lissabontraktaten er, at EU nu selv kan tiltræde internationale konventioner. Dette bør være forbeholdt suveræne nationer – ikke en organisation som EU, selv om der tydeligvis findes nogen, der ønsker at gøre EU til en suveræn stat.

Betænkning: George Lyon (A7-0204/2010)

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. − (IT) Den fælles landbrugspolitik er en af EU's vigtigste politikker, og efter Lissabontraktatens ikrafttræden kan reformen af den fælles landbrugspolitik ligesom enhver anden ny retsakt om landbruget ikke godkendes uden Parlamentets samtykke.

Landbrugerne producerer varer, der bruges af samfundet som helhed, men de er ikke de eneste, der berøres af den fælles landbrugspolitik, fordi der også er en forbindelse mellem landbrug, miljø, biodiversitet, klimaændring og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, som f.eks. vand og jord. Der er også en klar forbindelse mellem landbrug og tilstrækkelig økonomisk og social udvikling af EU's enorme landdistrikter. Landbrugere leverer også de fødevarer, vi skal bruge for at leve.

Denne første beslutning om fremtiden for den fælles landbrugspolitik repræsenterer bidraget for os medlemmer af Parlamentet til forhandlingen om, hvordan den fælles landbrugspolitik skal reformeres i forbindelse med indførelsen af det nye flerårige budget i 2013, og hvordan de grundlæggende principper for processen bag udformningen af en ny fælles landbrugspolitik defineres. Med denne afstemning har Parlamentet fokuseret på, hvordan de nye udfordringer skal håndteres. Det gælder f.eks. kampen mod klimaændring, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, virksomhedernes konkurrencedygtighed og landbrugernes indtægter.

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Betænkningen om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 fremmer den europæiske politik, der har til formål at drive fattige landbrugere væk fra deres mellemstore landbrug og styrke den store kapitalistiske landbrugsproduktion. Den fælles landbrugspolitik, reformer af "sundhedstjek" og beslutninger truffet af WTO har haft dramatiske konsekvenser for fattige mellemstore landbrug. Inden Grækenland blev optaget i EØS/EU, eksporterede det landbrugsprodukter. I dag bruger landet 2,5 mia. EUR på at importere produkter, det selv kunne producere. Der mistes hvert år 20 000 arbejdspladser i landbrugssektoren, produktionen falder, landbrugets indkomst faldt med 20 % fra 2000 til 2008, og 75 % af landbrugene har et årligt bruttooverskud på 1 200-9 600 EUR.

I henhold til betænkningen er de smertelige konsekvenser for små og mellemstore landbrug en succes. Formålet med betænkningen er at tilpasse den fælles landbrugspolitik til monopolkapitalens strategiske mål for landbrugsøkonomien, som det fremgår af EU 2020-strategien: "konkurrencedygtigt landbrug", store selskabsejede ejendomme med en koncentration af både jord og fællesskabstilskud på bekostning af de fattige og mellemstore landbrugere og rabiat konkurrence om en andel af de europæiske og globale markeder. Kommissionens beslutning om at suspendere eller afskaffe landbrugstilskud eller -støtte til alle medlemsstater, der ikke opfylder stabilitetspagtens krav om finansiel disciplin, går i den samme retning.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Der er i øjeblikket 13,6 mio. borgere i EU's medlemsstater, der er direkte beskæftiget i landbrugs-, skovbrugs- og fiskerisektoren, og yderligere 5 mio. mennesker arbejder i landbrugsfødevareindustrien. De skaber hvert år en produktion på mere end 337 mia. EUR på EU-plan.

Eftersom EU skal garantere fødevaresikkerheden for sine borgere og den langsigtede udvikling af landbrugssektoren, skal landbruget gennemgå markante ændringer for at opretholde produktiviteten i en tid, hvor det skal tilpasse sig strengere miljøkrav end dem, der gælder i øjeblikket.

Politikkerne om indskrænkning af jordbruget med henblik på at bekæmpe klimaændring vil begrænse størrelsen af de dyrkede områder og pålægge landbrugsproduktionen yderligere begrænsninger med det formål at mindske indvirkningen på miljø og klima. EU's fælles landbrugspolitik skal endvidere tilpasses et nyt økonomisk og socialt klima på lokalt og regionalt plan, der tager højde for stigningen i energiomkostninger.

Denne betænkning udpeger korrekt de centrale problemer, som den fælles landbrugspolitik skal håndtere fra og med 2013, og derfor stemte jeg for den.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Lyon-betænkningen har til formål at sikre og forbedre fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 på baggrund af den økonomiske krise og de alvorlige vanskeligheder, som medlemsstater, skatteydere, landbrugere og forbrugere i dag oplever. EU skal derfor reagere over for det øgede demografiske pres og den stigende efterspørgsel på det indre marked. Som det angives i denne betænkning, som jeg har stemt for, handler det ikke kun om at intensivere produktionen. De udfordringer, som den fælles landbrugspolitik og vores landbrugere skal overvinde, handler grundlæggende om at producere flere fødevarer og samtidig forbruge mindre jord, vand og energi. Der blev stillet flere ændringsforslag på plenarmødet. Jeg stemte navnlig for ændringsforslag 1, som insisterer på en høj ernæringsværdi for landbrugsprodukter. Jeg stemte dog imod ændringsforslag 2, som opfordrer til afskaffelsen af modellen med to søjler for den fælles landbrugspolitik.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – ((LT) Jeg stemte for denne betænkning. Reformen af den fælles landbrugspolitik sker på baggrund af en økonomisk krise og alvorlige finansielle vanskeligheder for medlemsstater, skatteydere, landbrugere og forbrugere. Den nye fælles landbrugspolitik skal tilpasse sig en helt ny situation på europæisk og globalt plan og skal modstå mange udfordringer. Det europæiske landbrug skal garantere fødevaresikkerhed til sine egne forbrugere og bidrage til at brødføde en konstant voksende verdensbefolkning. Dette vil blive meget kompliceret, fordi energikrisen, de stigende energipriser og behovet for at reducere udledningen af drivhusgasser begrænser en forøgelse af produktionen. Indvirkningen af klimaændring vil desuden næsten gøre det umuligt at opdyrke store områder af ekstra jord, og som følge deraf skal EU og det globale landbrug producere flere fødevarer og samtidig forbruge mindre land, vand og energi. Grundstenen i den fælles landbrugspolitik bør efter min mening stadig være at sikre, at det europæiske landbrug er konkurrencedygtigt over for velstøttede handelspartnere, som f.eks. USA, Japan, Schweiz og Norge, så EU's landbrugere sikres retfærdige handelsbetingelser. Den skal også fortsat støtte landbrugsaktiviteten i hele Europa med henblik på at sikre lokal fødevareproduktion og en afbalanceret territorial udvikling.

  Bastiaan Belder (EFD), skriftlig. − (NL) Initiativbetænkningen fra min kollega, hr. Lyon, er vigtig. Kommissionen kender nu Parlamentets holdning i denne sag og kan tage hensyn til den, når den fremsætter nye forslag. Hvad angår mit parti, vil den fælles landbrugspolitik stadig eksistere efter 2013. Landbruget er vigtigt for vores borgere. Fødevaresikkerhed, landdistrikter, miljø, dyrevelfærd, klima osv. er forhold, som landbruget kan yde et væsentligt bidrag til. En fast politik skal dog støttes af tilstrækkelige finansielle midler. Der er udfordringer, som vi allerede har nævnt, og der vil komme nye udfordringer, vi skal håndtere. EU består nu af et stort antal medlemsstater. Jeg tilslutter mig denne betænkning, fordi den opfordrer til, at tilsvarende midler afsættes til landbruget i budgettet efter 2013. Når det er sagt, skal der ske en vis omformulering. Vi har først og fremmest brug for forenklede ordninger og mindre bureaukrati. Vi skal desuden bevæge os videre fra en model, hvor ikke alle landbrugere modtager støtte, til en model, hvor støtte er baseret på jordtilliggende. En overgangsperiode, hvor vi går forsigtigt frem, er afgørende i den henseende.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Nu hvor programmeringsperioden 2007-2013 er ovre, skal den nye fælles landbrugspolitik overvinde en meget vigtig udfordring på vegne af vores landbrugere. Den skal nemlig garantere mindst samme niveau af finansielle ressourcer som tidligere og fordele dem ligeligt mellem gamle og nye medlemsstater på grundlag af både antallet af hektarer og andre objektive vurderingskriterier. Jeg stemte for Lyon-betænkningen, fordi jeg fuldt ud støtter dens mål om at regionalisere og opretholde støtte i form af en begrænset koblet støtte til sårbare landbrugssektorer og territorier. Jeg tror også på politikkens betydning, når det drejer sig om at fremme geografiske betegnelser, på forenkling, på overensstemmelse med EU-standarder i forbindelse med import fra tredjelande og på styrkelsen af de forskellige aktører i fødevarekæden.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Denne betænkning tildeler landbrugspolitikken en strategisk rolle i forbindelse med fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling. Udviklingen af grønne teknologier på landbrugsområdet rummer et stort potentiale med hensyn til jobskabelse, og disse teknologier vil yde et vigtigt bidrag til opfyldelsen af målsætninger i EU 2020-strategien. I denne betænkning skitserer Parlamentet sin holdning til reform og finansiering af den fælles landbrugspolitik efter 2013. Betænkningen omhandler også forbindelserne mellem landbrugspolitikken og bekæmpelsen af klimaændring.

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (S&D), skriftlig. – (DA) Betænkningen som helhed: "Vi danske socialdemokrater har valgt at stemme imod betænkningen om EU's landbrugspolitik efter 2013, da vi ikke mener, at den reelt giver udtryk for et ønske om en ellers hårdt tiltrængt reform. Vi havde gerne set, at EU blev foregangsområde og stoppede alle eksportstøtteudbetalinger senest i 2013 – uafhængigt af andre WTO-handelspartneres handlinger. Det kom ikke med i betænkningen. Vi havde gerne set, at der blev stillet højere krav til miljø, klima og bæredygtighed ved udbetaling af støtte end de uambitiøse krav, der eksisterer i dag. Det kom ikke med i betænkningen. Derudover havde vi gerne set, at den andel af EU's budget, som afsættes til landbrugsstøtten, reduceres markant. Dette kom heller ikke med i betænkningen. På baggrund af dette kan vi danske socialdemokrater ikke støtte den endelige betænkning om EU's landbrugsstøtte efter 2013."

Ændringsforslag 3: "Vi danske socialdemokrater går ind for, at den europæiske landbrugspolitik skal gøres fri af EU-støtte. Fri og fair handel skal være det styrende princip for et landbrugsområde baseret på bæredygtighed. Vi har stemt imod dette ændringsforslag, da vi mener, at ændringsforslaget i sig selv er modstridende, da der opfordres til at give EU-støtte, uden at det må forvride fri og fair handel. Men forvridningen af fri og fair handel er præcis det, EU's støtteordninger gør i dag."

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg har sagt klart ja til opretholdelsen af en ligelig fordeling af betalingerne inden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 til landbrugere fra både nye og gamle medlemsstater, hvilket kan bidrage til at afhjælpe den uretfærdige behandling af medlemsstater, der for nylig har tiltrådt EU, herunder Rumænien.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi befinder os ved en korsvej, hvor vi skal definere, hvordan reformen af den fælles landbrugspolitik skal udformes. Dette er et spørgsmål, der berører både europæere og alle andre i verden. Derfor angår denne reform ikke eksperterne, men landbrugerne og forbrugerne. Vi skal genoverveje de generelle målsætninger for en ny fælles landbrugspolitik. Europæerne har nye forventninger med hensyn til fødevareproduktion og -forsyning. De ønsker et landbrug, der respekterer miljøet, og som opfylder høje standarder med hensyn til kvalitet, sporbarhed, fødevaresikkerhed og CO2-aftryk. Denne nye politik bør også være en del af en global vision med én overordnet udfordring: at kunne imødegå den fordobling i efterspørgslen efter fødevareproduktion og -forsyning, der vil finde sted fra i dag og indtil 2050, i en situation præget af vandmangel, reduktion af landbrugsjorden og en ny energiaftale, der dikteres af kampen mod klimaændring. Den globale organisation af landbrugsmarkederne skal genovervejes under hensyntagen til den fælles landbrugspolitiks to primære formål, nemlig at garantere fødevaresikkerhed og sikre livsnerven for små landbrugere og deres familier – både hjemme og i verdens fattigste lande.

  Diane Dodds (NI), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, men vil understrege, at min fortsatte støtte afhænger af, at Kommissionen nu tager hensyn til og sikrer en række målsætninger:

1. Vi skal have et budget for den fælles landbrugspolitik, der kan sikre vores landbrugere en realistisk og sikker indkomst, og som garanterer fødevaresikkerhed til forbrugerne.

2. Vi skal fastholde søjle 1-betalinger, som belønner landbrugerne for deres arbejde og sikrer industrien med direkte betalinger.

3. Vi skal definere, hvad vi mener med en retfærdig fordeling af midlerne fra den fælles landbrugspolitik, og undersøge produktionsomkostningerne. En områdebaseret betaling, som tilgodeser Nordirland i mindre grad end de nuværende niveauer, vil ødelægge en industri, der allerede er på kanten af levedygtighed. Regional variation er afgørende.

4. Vi skal opretholde markedskontrolforanstaltninger, der kontrollerer prisflygtighed og sikrer rentabilitet.

  Leonidas Donskis (ALDE), skriftlig. – (LT) Parlamentets beslutning om den fælles landbrugspolitik er en ambitiøs og målrettet reform. Den har tilslutning fra mig og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. Det vigtigste er, at den anerkender uretfærdigheden over for landbrugerne i de nye medlemsstater. I denne beslutning opfordres vi til at opfylde forventningerne for de 12 nye EU-medlemsstater, som kom med i EU efter 2004, og til at behandle dem retfærdigt ved fordelingen af EU-midler. Da Parlamentet har fået yderligere beføjelser på dette område siden Lissabontraktatens ikrafttræden, håber jeg, at Rådet ikke vender tilbage til uensartede direkte betalinger til landbrugere i de gamle og nye medlemsstater og ikke godkender yderligere generel finansiering, der kan skade den retfærdige konkurrence inden for EU's indre marked. Den nye fælles landbrugspolitik skal sikre, at landbrugerne får effektiv og målrettet støtte, der vil gavne samfundet som helhed, herunder især forbrugerne. Beslutningen henleder opmærksomheden på fødevaresikkerhed og udbuddet af fødevarer af høj kvalitet til en rimelig pris. Som liberal kan jeg kun tilslutte mig det nuværende budget for den fælles landbrugspolitik, hvis den nye fælles landbrugspolitik skaber merværdi i stedet for at fordreje markedet, hvis den gør EU mere konkurrencedygtigt over for dets handelspartnere, skaber arbejdspladser og fremmer afbalanceret udvikling af landbruget og landdistrikterne, så miljø og landskaber bevares. De reformer, som Parlamentet foreslår, er et positivt skridt, som jeg og familien af europæiske liberale glæder os over og ser frem til.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013, fordi vi skal styrke de fælles landbrugspolitikker og sikre et tilstrækkeligt budget med henblik på at imødegå de udfordringer, som det europæiske landbrug oplever, herunder f.eks. klimaændring, fødevaresikkerhed og -kvalitet og sektorens konkurrencedygtighed.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte imod ændringsforslag 69 til dette forslag, fordi det truer den globale struktur bag den fælles landbrugspolitik og bringer det portugisiske landbrugs interesser i fare, da det foreslår, at finansieringen til strukturforanstaltninger ophæves uden at garantere, at disse vil blive erstattet gennem ændringer af den første søjle. Et sådan forslag omfatter endvidere proceduremæssige vanskeligheder i den fremtidige fordeling af EU-midler til landbrugere, mens det nuværende system i sin nuværende form skal forenkles og ikke gøres mere kompliceret. Jeg vil også understrege, at den portugisiske stat har spildt millioner af euro på foranstaltninger under den første søjle. Med afskaffelsen af den anden søjle og overførslen af nogle af foranstaltningerne fra den anden søjle til den første, vil mange foranstaltninger, der i øjeblikket støttes, ikke længere modtage støtte, navnlig på grund af den indlysende budgetmæssige uigennemførlighed, og resultatet bliver en svækkelse af den fælles landbrugspolitik. Vi kan reelt ikke forstå, hvilke fordele den mulige overførsel af landbrugsmidler til andre politikker kan bibringe. I stedet går vi ind for foranstaltninger, der kan sikre den eneste reelt fælles politik i EU.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den fælles landbrugspolitik har øget produktiviteten, sikret forsyningssikkerhed og givet forbrugerne fødevarer af høj kvalitet til en rimelig pris. Den nye fælles landbrugspolitik skal imødegå nye og påtrængende udfordringer og skal skabe en ramme for fremtiden baseret på stabilitet, forudsigelighed og fleksibilitet i en krisetid.

Reformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i lyset af den økonomiske krise og bekæmpelse af klimaændring, og dens globale konkurrencedygtighed skal opretholdes. Det forventes, at landbrugssektoren kan yde et vigtigt bidrag til at opnå prioriteterne i den nye EU 2020-strategi, hvad angår bekæmpelse af klimaændring, innovation og skabelse af nye arbejdspladser gennem grøn vækst, og til fortsat at garantere forsyningssikkerhed for fødevarer til de europæiske forbrugere ved at producere sikre fødevarer af høj kvalitet.

Jeg mener dog, at den fælles landbrugspolitik skal prioritere produktionen af det, som kan kaldes offentlige goder "af første generation", og at dens vejledende princip skal være fødevaresuverænitet, så medlemsstaterne kan være selvforsynende. Jeg går også ind for markedsregulering fra produktion til markedsføring i mejerisektoren. I den sammenhæng er det afgørende, at vi bevarer mælkekvoterne.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Blandt andre aspekter skal de grundlæggende ændringer, der skal gennemføres i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, omfatte fastlæggelse af princippet om retten til fødevarer og fødevaresuverænitet; prioritering af fødevareselvforsyning samt landes og regioners evne til at udvikle produktion, der kan opfylde deres nationale eller regionale fødevarebehov; og støtte til aktiviteter, der fremmer lokal produktion og respekten for det lokale miljø, beskytter vand og jord, øger produktionen af gmo-frie fødevarer og fremmer biodiversiteten af såsæd for landbrugere og artsdiversiteten for tamkvæg. Dette var essensen af et af de forskellige ændringsforslag, som vi har stillet i forbindelse med den betænkning, der forhandles.

Afvisningen af dette ændringsforslag og principperne i det fra de største politiske grupper i Parlamentet fremhæver blot den vej, de agter at følge. Denne vej fremhæves også i betænkningen. Selv om betænkningen fremhæver visse vigtige aspekter, f.eks. afvisningen af renationaliseringen af den fælles landbrugspolitik og en reduktion i det samlede budget, og går ind for en mere retfærdig fordeling af støtten mellem lande og producenter, fastholder den det synspunkt, der var fremherskende i tidligere reformer af den fælles landbrugspolitik – den totale liberalisering af landbrugsmarkederne og sammenkoblingen mellem den fælles landbrugspolitik og EU's forhandlinger i WTO. Et sådant synspunkt er efter vores mening uacceptabelt.

  Anne E. Jensen (ALDE), skriftlig. − (DA) Venstres tre medlemmer stemte i dag for betænkningen om EU's landbrugspolitik efter 2013. Betænkningen fokuserer på modernisering og effektivisering af landbruget og sikring af forbedringer i forhold til miljø og dyrevelfærd, landbrugets bidrag til energi og klimapolitik samt enklere regler for landbrugssektoren. Der er enkelte udsagn om EU's landbrugsbudget, som vi ikke er enige i, og Venstre vil fortsat arbejde for en gradvis udfasning af EU's landbrugsstøtte. Generelt er betænkningen dog udtryk for en konsolidering og videreudvikling af de seneste års reformer af EU's landbrugspolitik.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. − (DE) Den nye fælles landbrugspolitik træder efter planen i kraft for det europæiske landbrug fra 2014. Lyon-betænkningen repræsenterer forspillet til de intensive forhandlinger i de kommende tre år om den fælles landbrugspolitik efter 2013. For første gang under en EU-landbrugsreform har Parlamentet medbestemmelsesret og vil fungere som en vigtig forhandler mellem medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen. Med de første forslag i Lyon-betænkningen sætter Parlamentet en meget klar kurs: en klar forpligtelse over for den fælles landbrugspolitik med dens to søjler, direkte betalinger og udvikling af landdistrikter, der også fortjener at blive sikret i landbrugsmodellen efter 2013. Kun den fælles landbrugspolitik, hvis finansiering i den næste finansieringsplanperiode fastholdes på mindst niveauet for 2013-budgettet, kan garantere et flerfunktionelt landbrug i hele Europa og dermed udbuddet af fødevarer af god kvalitet. Der skal findes en passende model for navnlig mit land, Østrig – en model, der beskytter de små strukturer og skaber en levedygtig balance for bjergområder. Ud over fødevareproduktion yder landbruget også et væsentligt bidrag til bevarelsen af det kulturelle landskab. Jeg støtter Lyon-betænkningen, da mit ændringsforslag om sikring af landbrug i hele EU og i bjergområderne er blevet medtaget og sikrer et stabilt fremtidsperspektiv for unge landbrugere.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg mener, at det europæiske landbrug har brug for en fælles politik, der forbliver fælles med det formål at forhindre uundgåelige uligheder mellem medlemsstaterne og garantere, at den fælles landbrugspolitik finansieres fuldstændig og på retfærdig vis af det europæiske budget. Jeg stemte derfor imod renationaliseringen af den fælles landbrugspolitik, da den nye politik vil kræve tilstrækkelig finansiering, hvis den skal opnå bedre støtte i lyset af de store udfordringer, som denne sektor, der er afgørende for EU's fødevaresikkerhed, skal imødegå i de kommende år. Fødevaresikkerhed er faktisk en forbrugerret, der skal garanteres på samme måde som de offentlige goder "af anden generation", dvs. miljø, arealforvaltning og dyrevelfærd.

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over denne betænkning, som omhandler fremtiden for landbruget, men jeg deler ikke det synspunkt, at den fælles landbrugspolitik har opnået målet om at sikre en retfærdig levestandard, stabilisere markederne, producere fødevarer af høj kvalitet og til en rimelig pris, udvikle økonomisk aktivitet i landdistrikter og garantere fødevaresikkerhed og -suverænitet. Virkeligheden er en helt anden. Man skal bare se på situationen for en stor landbrugsnation som Frankrig, der har oplevet en indtægtsreduktion på 34 %.

Som tidligere vil den fælles landbrugspolitik efter 2013 ikke kunne beskytte vores landbrugere mod spekulanter og brutal global konkurrence eller kompensere for overgrebene fra fødevareindustriens multinationale selskaber og enorme distributører. Den fælles landbrugspolitik efter 2013 vil stadig være fastlåst mellem Kommissionens ultraliberale og internationalistiske markedsopfattelse og en fremtidig grøn fælles landbrugspolitik, som i virkeligheden tjener nykapitalisterne inden for økovirksomheder. Dette er en opfattelse, der ofrer vores landlighed, men ikke til gavn for fattige lande eller mindre gunstigt stillede eller forladte områder i Europa, og som begrunder en renationalisering af den fælles landbrugspolitik så hurtigt som muligt.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Landbruget er og bliver en strategisk sektor for EU's økonomi, som skal imødegå fremtidige udfordringer og garantere uafhængighed og fødevaresikkerhed til europæerne via den fælles politik. Jeg stemte for denne særlig vigtige betænkning, fordi jeg tror, at den fælles landbrugspolitik i den kommende programmeringsperiode vil kræve støtte fra et konsolideret og velstruktureret budget, der er i overensstemmelse med de udfordringer, der ligger foran os. Vi skal skabe tætte forbindelser mellem politikken til udvikling af landdistrikterne og regionalpolitikken med henblik på at sikre overensstemmelse med foranstaltninger af den type, der gennemføres i de enkelte regioner, så der også skabes territorial samhørighed i EU. Det er også afgørende, at vi tager hensyn til de særlige omstændigheder og prioriteter i de enkelte regioner. Vi skal fremme fælles standarder og målsætninger under hensyntagen til de særlige omstændigheder i de enkelte regioner. Dette vil sætte os i stand til at skabe et dynamisk, multifunktionelt og bæredygtigt landbrug i Europa.

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om den fælles landbrugspolitik efter 2013, fordi Parlamentet med sine nye beføjelser siden Lissabontraktatens ikrafttræden tydeligt gennem denne betænkning viser, at det påtager sig sit nye ansvar.

Parlamentet går ind for at fastholde en fælles landbrugspolitik, der lever op til sit navn, også efter 2013, med et budget, der som minimum svarer til det nuværende budget, med det formål at sikre produktion af høj kvalitet og forsyningssikkerhed i de 27 medlemsstater. Det glæder mig, at mine ændringsforslag i denne henseende er kommet med i teksten.

Jeg mener, at vi skal fastholde visse markedsforanstaltninger, der fungerer som et sikkerhedsnet for landbrugere, ligesom priserne på deres produkter generelt også er blevet støttet. Vi skal bl.a. kunne forhindre kriser som følge af overproduktion, så vi kan sikre landbrugsaktiviteterne i alle europæiske regioner. Vi bør også fastholde specifikke redskaber til forvaltning af det produktionspotentiale, der findes i visse sektorer.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Lyon-betænkningen om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 og navnlig for fastholdelsen af de to søjler. Dagens afstemning på plenarmødet om Lyon-betænkningen er meget vigtig og symbolsk, da medlemmerne af Parlamentet er de første, der tager stilling til og stiller forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2013. Jeg er helt sikker på, at kommissær Cioloş vil tage resultaterne af denne afstemning i betragtning i de forslag, som Kommissionen fremlægger i november.

De vigtigste prioriteter for det europæiske landbrug, f.eks. fødevaresikkerhed, markedsregulering og ressourceplanlægning, bekræftes klart, og det samme gælder de budgetmæssige konsekvenser, der skal være i overensstemmelse med ambitionerne for den fælles landbrugspolitik. Vi må ikke glemme foranstaltninger til støtte for biodiversiteten. Biodiversitet skal være kernen i den fælles landbrugspolitik, da beskyttelsen af den ikke længere er en luksus, når vi taler om bevarelse af arter og levesteder.

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. − (IT) Krisen i 2009 viste svaghederne ved systemet med foranstaltninger til støtte for landbruget. Dens konsekvenser ramte landbrugernes indtægter, der – selv om de i forvejen var omkring 50 % lavere end EU-gennemsnittet – faldt med 12 %. Den strategiske plan for perioden efter 2013 skal være i overensstemmelse med betydningen af sektoren, som beskæftiger omkring 30 mio. arbejdstagere. Den skal omfatte en styrkelse af den fælles landbrugspolitik, en passende finanspolitik og fastholdelse af budgettet som følge af de gavnlige virkninger, som landbruget har på miljø, sundhed og klimaændring. Det er vigtigt at garantere rimelige forbrugerpriser og en rimelig indkomst til landbrugerne gennem målrettet støtte. Landbruget skal spille en større rolle i EU 2020-strategien, og der skal udformes planer for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Ustabiliteten på markedet vokser i takt med antallet af foranstaltninger til støtte for produktsikkerhed og -bæredygtighed, fordi de europæiske producenter derved sættes i en konkurrencemæssig ufordelagtig situation i forhold til import. Det er vanskeligt at sikre rimelige forbrugerpriser og indtægter, medmindre der indføres strenge regler, som kan garantere respekt for princippet om europæisk præference.

  Mairead McGuinness (PPE), skriftlig. − (EN) Parlamentet har fået styrket sine beføjelser under Lissabontraktaten, navnlig inden for landbrugspolitikken. Med ekstra beføjelser kommer ansvar, og vedtagelsen af Lyon-betænkningen om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 viser, at Parlamentet tager sit ansvar alvorligt. Vi anerkender, at den fælles landbrugspolitik skal bevares, at der skal være et tilstrækkeligt budget, og at fødevareproduktion er en del af de "offentlige goder", som landbrugere leverer og skal belønnes for. Vi stemte for fastholdelsen af strukturen med to søjler. Foranstaltninger til støtte af markedet anerkendes som en vigtig del af den fælles landbrugspolitik. Vi har afvist ethvert forsøg på at renationalisere politikken. Betænkningen opfordrer til, at det historiske betalingssystem afskaffes inden 2020, og opfordrer til, at der indføres et system baseret arealstørrelse og objektive kriterier i stedet for det nuværende system. Kommissionen skal fremlægge idéer i denne henseende, men varsomhed er påkrævet. Lyon-betænkningen sikrer medlemsstaterne fleksibilitet, når den fælles landbrugspolitik skal tilpasses til lokale, regionale og nationale behov, herunder behovet for at genindføre koblede betalinger af specifikke årsager. Vores første prioritet at sikre budgettet. Når vi har gjort det, kan vi virkelig begynde at drøfte detaljerne.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det positive ved denne tekst er, at den anerkender markedssvigt og fremmer kampen mod klimaændring. Det er også det eneste positive ved teksten. Trods de erkendte svigt fremmer teksten liberaliseringen af markederne, landbrugernes følsomhed over for markedssignaler, de europæiske landbrugeres konkurrencedygtighed på de globale og regionale markeder og grøn kapitalisme. Denne ramme vil ikke hjælpe med at bekæmpe klimaændring mere end CO2-markedet, biobrændstoffer og gmo'er, som teksten roser sig af. Tværtimod støtter den produktivisme og ødelæggelsen af lokal agerdyrkning her og i resten af verden.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte imod ændringsforslag 69 til dette forslag, fordi det truer den globale struktur bag den fælles landbrugspolitik og bringer det portugisiske landbrugs interesser i fare, da det foreslår, at finansieringen til strukturforanstaltninger ophæves uden at garantere, at disse vil blive erstattet gennem ændringer af den første søjle. Et sådan forslag omfatter endvidere proceduremæssige vanskeligheder i den fremtidige fordeling af EU-midler til landbrugere, mens det nuværende system i sin nuværende form skal forenkles og ikke gøres mere kompliceret. Jeg vil også understrege, at den portugisiske stat har spildt millioner af euro på foranstaltninger under den første søjle. Med afskaffelsen af den anden søjle og overførslen af nogle af foranstaltningerne fra den anden søjle til den første, vil mange foranstaltninger, der i øjeblikket støttes, ikke længere modtage støtte, navnlig på grund af den indlysende budgetmæssige uigennemførlighed, og resultatet bliver en svækkelse af den fælles landbrugspolitik. Vi kan reelt ikke forstå, hvilke fordele den mulige overførsel af landbrugsmidler til andre politikker kan bibringe. I stedet går vi ind for foranstaltninger, der kan sikre den eneste reelt fælles politik i EU.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Den nuværende fælles landbrugspolitik yder støtte til et delokaliseret og spekulativt industrielt produktionssystem til fordel for store landbrugsbedrifter og ikke små producenter. Afkoblingen af støtte er til fordel for store jordejere og truer små bedrifter og familieejede landbrug. Trods Lissabonstrategiens fiasko har EU ikke ændret sin økonomiske politik. Den har ikke fokus på fødevaresikkerhed, men på konkurrencedygtighed, hvilket kun er til gavn for store multinationale selskaber. Vi bør betragte landbrugssektoren som en strategisk sektor i EU. Der er derfor brug for en grundlæggende reform af den fælles landbrugspolitik for at garantere de små producenters adgang til jord, såsæd og vand og dermed støtte en social, produktiv og bæredygtig landbrugsmodel.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) De sidste par årtier har været præget af massiv nedgang i landbruget i hele EU. Den fælles landbrugspolitik er blevet reformeret adskillige gange, og hver gang er reglerne for landbrugsstøtte blevet endnu mere komplicerede, og de bureaukratiske udgifter er blevet endnu højere. Det er i denne forbindelse også et problem, at EU foreskriver høje standarder for kvalitet, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse, men derefter tillader import fra lande, hvor disse regler ikke gælder, og hvor produktionen følgelig er betydelig billigere. For at garantere fødevaresikkerhed og selvforsyning i EU, i det mindste delvist, er det vigtigt, at de små landbrug og landbrug i fjerntliggende egne opretholdes. En forenkling af den fælles landbrugspolitik giver kun mening, hvis den ikke ledsages af en omstrukturering, der tvinger endnu flere landbrugere til at drive landbrug som bierhverv eller endda til at lukke deres landbrug, og som fremskynder landbrugets død. De forenklinger, der er omhandlet i denne betænkning, vil bestemt gøre landbrugernes liv lettere, og derfor stemte jeg for den.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg støtter strukturen og tilgangen i Lyon-betænkningen. Denne initiativbetænkning skaber et vigtigt grundlag for fastlæggelsen af de retningslinjer, som Parlamentet agter at følge i forbindelse med den fremtidige landbrugspolitik indtil fremlæggelsen af Kommissionens meddelelse ved udgangen af året. Parlamentet skitserer for første gang med én stemme de metoder, der skal anvendes med henblik på at lancere en konstruktiv dialog om det indhold og de prioriteter, der skal tildeles, så vi kan sikre en konkurrencedygtig landbrugsfødevareproduktion og den bæredygtige udvikling af landdistrikterne. Det europæiske landbrug står over for mange udfordringer, og de har en betydelig indvirkning på økonomierne i mange medlemsstater. De er dog også genstand for debat med hensyn til det budget, der skal tildeles EU, da formålet er at omsætte disse udfordringer til muligheder, så landbrugssektoren kan vokse, og mange europæiske landbrug kan udvikle sig.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg glæder mig over Parlamentets vedtagelse af Lyon-betænkningen, som er resultatet af ordførerens fremragende arbejde med støtte fra skyggeordførerne og alle de medlemmer, der har stillet ændringsforslag, deltaget i forhandlingen og ønsket at opnå enighed. Denne betænkning viser virkelig, at det er muligt at opnå enighed mellem medlemmer fra 27 medlemsstater og forskellige politiske familier, hvilket i sig selv er vigtigt, navnlig i betragtning af Parlamentets nye beføjelser under den fælles beslutningsprocedure. Ved betænkningen, som er det endelige resultat af flere forhandlingsrunder, vedtages der holdninger, som vil strukturere den fremtidige fælles landbrugspolitik, og som vi betragter som grundlæggende: Budgettet reduceres ikke; den fælles landbrugspolitik renationaliseres ikke; de to søjler i den fælles landbrugspolitik bevares; der gennemføres et nyt system til fordeling af tilskud; der skelnes mellem offentlige goder af første og anden generation; Rådet forhindres ikke i at ophæve afgørelsen om at afskaffe mælkekvoter; et sikkerhedsnet garanteres; gennemsigtigheden i fødevarekæden øges; og behovet for at forenkle den fælles landbrugspolitik opfyldes. Det er vigtigt, at vi overvåger Kommissionens interne arbejde, indtil den offentliggør sin endelige meddelelse i november.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne betænkning, men jeg indgiver denne stemmeforklaring for at understrege, at jeg i forbindelse med punkt 44 om forvaltningen af markedet stemte imod den første del af punktet, som ordføreren havde foreslået, og for den anden del, som sikrer, at Parlamentets afgørelse bliver gunstig for Portugals strategiske interesser. Faktisk gav den version, som ordføreren foreslog, mulighed for at afskaffe mælkekvoter – om end bredt fortolket. Jeg er bekendt med og støtter holdningen i den portugisiske landbrugssektor, som har gentaget sin overbevisning om, at afskaffelsen af mælkekvoterne vil være særdeles skadelig for de portugisiske producenter. 93 % af den mælk, der produceres i EU, sælges faktisk på det europæiske marked, og den repræsenterer en betydelig andel af indtjeningen for de europæiske mejeriselskaber. Mælkekvoterne vil gøre det muligt at fastholde mælkeproduktionen og udvikle den på en bæredygtig måde i de 27 medlemsstater. Dette vil hjælpe med at tilpasse udbuddet til efterspørgslen (i Europa og andre lande) inden for mejerisektoren og sikre stabile priser, så bæredygtige indkomster bliver mulige. En afskaffelse af dette system uden et alternativt forslag vil bevirke, at produktionen opgives i lande, hvor den er mindre konkurrencedygtig, og Portugal falder inden for denne kategori.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Det er lykkedes for Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance at få medtaget en række vigtige ændringsforslag, der fokuserer på miljømæssige og sociale krav i forbindelse med direkte betalinger, foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændring, en bredere og mere inklusiv tilgang til den territoriale udvikling i landdistrikterne og en rimelig indkomst til landbrugerne. Vi har også fået indført en klar sondring mellem forskellige niveauer af konkurrence inden for produktion og markedsføring af fødevareprodukter, og vi støtter den klare opfordring til at erstatte det nuværende system baseret på historisk udbytte med betalinger til landbrugere på grundlag af princippet om "offentlige goder" i beregninger af direkte betaling. Vi er derfor meget tilfredse med vedtagelsen af denne betænkning.

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg har støttet denne betænkning, fordi EU's fælles landbrugspolitik efter min mening skal forblive en fælles landbrugspolitik, og fordi der ikke må ske renationalisering på dette område i fremtiden. Sikringen af lige betingelser for landbrugere i EU, navnlig med hensyn til direkte betalinger, skal være en vigtig målsætning for den fælles landbrugspolitik.

  Brian Simpson (S&D), skriftlig. − (EN) Endnu en gang har Parlamentet ikke levet op til sit ansvar ved ikke at sikre en reform af den fælles landbrugspolitik. Denne betænkning burde efter min mening omdøbes til betænkningen om "stigningen i støtte til ineffektive landbrugere". Hvorfor skal skatteydernes penge bruges til at stabilisere markeder, holde priserne på et kunstigt højt niveau og understøtte landbruget i vanskelige økonomiske tider, når landbrugerne i forvejen modtager andre former for støtte fra skatteyderne? Jeg mener på vegne af EPLP ikke, at denne betænkning på nogen måde går langt nok i indsatsen for at gennemføre ambitiøse ændringer. Den straffer den effektive landbruger og holder den ineffektive oppe. Den straffer udviklingslandene ved at opfordre til senere udfasning af eksportrestitutioner gennem den værste form for himmelråbende protektionisme. Den løser ikke det store problem med landsamfundenes bæredygtighed, men fastholder hårdnakket et direkte betalingssystem, der bremser indsatsen for at fremme diversitet og beskytte landdistrikterne. Vi stemmer mod denne forfejlede betænkning i håb om, at effektive landbrug en dag vil blive belønnet, ansvaret for landdistrikterne vil blive anerkendt som vigtigt, forbrugerne ikke vil blive klædt af til skindet af kunstigt høje priser, og udviklingslandene vil opnå en retfærdig aftale. Det er, hvad reformen af den fælles landbrugspolitik burde handle om.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støttede denne betænkning, da den har strategisk betydning for lande, som f.eks. Portugal, og de europæiske regioner i den yderste periferi, og Parlamentet har ydet en massiv indsats for at vedtage den i valgperiodens første år.

Den fælles landbrugspolitik er en central del af EU's finansielle og budgetmæssige ramme for perioden efter 2013, og den fortjener en detaljeret analyse. Hjemlig landbrugsproduktion, der kan yde et væsentligt bidrag til fødevaresikkerhed og handel med tredjelande, og reduktion af medlemsstaternes handelsunderskud er en central del af denne politik.

De europæiske landbrugere garanterer høje niveauer af sikkerhed og kvalitet i fødevareproduktionen, idet de overholder strenge regler om miljøbeskyttelse og dyrevelfærd, og de bør belønnes og ikke undergraves for denne indsats. For at det kan ske, skal vi indføre betingelser for tredjelande, som EU har indgået handelsaftaler med, og de skal svare til de betingelser, der pålægges producenterne på EU's indre marked.

Der er efter min mening stadig behov for et landbrugsbudget, der fordeler midlerne retfærdigt, og som navnlig fokuserer på regioner, som f.eks. Madeira og Azorerne, der er udsat for permanente begrænsninger som følge af deres fjerne beliggenhed og isolation, begrænsede størrelse samt ugunstige klimatiske og geografiske forhold, og de bør derfor modtage permanent støtte.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) En god landbrugspolitik er en politik, der er baseret på det, som forbrugerne har behov for, og ikke det, som producenten ønsker. Kun 5 % af EU's indbyggere, herunder i Slovakiet, arbejder inden for landbruget, men vi er alle – 100 % af os – forbrugere af landbrugsprodukter. Det, der betyder noget for forbrugerne, er kvalitet og pris. Det gælder ikke kun for biler og tv-apparater, men også for brød, grøntsager, kød og mælk. Den fælles landbrugspolitik vender dog hele problemet på hovedet, fordi den er baseret på landbrugernes behov. Den fremlagte betænkning lægger ligesom EU's tidligere tilgang alt for stor vægt på virkninger og ignorerer årsager. Ét eksempel er nok: Betænkningen opfordrer til, at den lave interesse, som unge udviser over for arbejde inden for landbruget og livet på landet, styrkes gennem incitamenter og tilskud. Et velfungerende marked og et konkurrencedygtigt miljø ville dog løse dette problem på en naturlig måde. Det eneste delvist positive aspekt af denne betænkning er sandsynligvis kravet om retfærdighed, hvilket især er vigtig for de Slovakiet og de nye medlemsstater. Hvis EU beslutter at videreføre den tidligere dyre og ineffektive politik med støtte til landbrugere efter 2013, bør de samme regler gælde for alle.

Betænkning: Alain Cadec (A7-0207/2010)

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. − (IT) Fiskerisektoren repræsenterer en strategisk ressource i EU med hensyn til forsyning af befolkningen, og den yder et væsentligt bidrag til den lokale udvikling, beskæftigelse og bevarelse af kulturelle traditioner i kystsamfundene. I de senere år har vi desværre oplevet en gradvis reduktion af produktionen, ikke mindst på grund af visse EU-bestemmelser om beskyttelse af havets økosystemer, som f.eks. middelhavsforordningen, der har til formål at fremme bæredygtigt fiskeri, men som faktisk har tvunget en hel sektor i knæ. Vores fiskere tvinges til at fiske mindre, men efterspørgslen stiger, og derfor stiger også importen fra tredjelande. Hvis uretfærdig konkurrence skal forhindres, og forbrugerne skal beskyttes, skal importerede produkter opfylde de samme regler som EU's produkter. Importerede produkter er ofte billigere, men de er også af en ringere kvalitet, og deres sikkerhed kan ikke garanteres. Det er derfor vigtigt, at vi styrker fair, gennemsigtig og bæredygtig handel med fisk og i den forbindelse indfører strenge kriterier for certificering og mærkning vedrørende kvalitet og sporing af fiskerivarer og akvakulturprodukter.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Denne initiativbetænkning, som fokuserer på EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter, søger at sikre, at vi i EU bevarer fiskeri- og akvakultursektorer, som på lang sigt er miljøansvarlige og økonomisk rentable. Vi oplever basalt set en stigning i importen af produkter fra fiskeri og akvakultur på bekostning af produktionen i EU. Ligesom ordføreren mener jeg, at det er afgørende, at vi genopretter vores fælles produktion. Vi er dog som ordføreren klar over, at dette skal ske gennem bæredygtig forvaltning. Mængden af fangede fisk skal f.eks. begrænses med henblik på at forvalte vores naturressourcer. Vi skal desuden fremme ansvarligt forbrug, hvor kvalitet og økonomisk bæredygtighed prioriteres.

  Bastiaan Belder (EFD), skriftlig. − (NL) Betænkningen af min kollega, hr. Cadec, kommer på et godt tidspunkt. Den kommer efter høringerne om grønbogen om reform af den fælles landbrugspolitik og i god tid inden den nye Kommissions lovgivningsforslag. Import af fiskeri- og akvakulturprodukter er steget enormt, men det har været en nødvendig stigning. Forbruget af fisk stiger stadig i Europa, og den øgede efterspørgsel kan ikke imødekommes ved at øge mængden af fangede fisk eller akvakulturprodukter. Det er dog særdeles vigtigt, at importen skal opfylde de samme krav som europæiske fiskerivarer, og denne ækvivalens for krav bør ikke begrænses til fødevaresikkerhed. De miljømæssige og social forhold skal også tages i betragtning. Import er nødvendig. Jeg går ikke ind for protektionisme i smug, men vi skal begrænse uretfærdig konkurrence. Store mængder importeret fisk udgør i dag en trussel mod den europæiske produktion inden for både fiskeri og akvakulturproduktion. Jeg stemmer derfor for denne initiativbetænkning.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hr. Cadecs betænkning. På et historisk tidspunkt som dette er EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter – eller snarere problemet med at definere betingelserne for markedsføringen af produkter fra lande uden for EU på det indre marked – afgørende. Eftersom 60 % af EU's efterspørgsel i dag dækkes af import, og denne andel forventes at stige betydeligt inden 2030, skal EU besvare spørgsmålene og de legitime bekymringer fra aktørerne i sektoren. Jeg er derfor enig med hr. Cadec. Vi har brug for undersøgelse og kontrol, så udviklingen af EU's politik på området ikke resulterer i forskelsbehandling af producenter fra medlemsstaterne og producenter fra tredjelande.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Denne betænkning omhandler EU's import af fiskerivarer og akvakulturprodukter og de forhold, den skal finde sted under. Importerede produkter skal opfylde de samme kriterier som produkter produceret i EU. Betænkningen opfordrer til, at der indføres et specifikt EU-miljømærke for fiskerivarer. Det vil sikre, at forbrugerne får oplysninger om produkternes oprindelse og de plantesundhedsmæssige, sociale og miljømæssige forhold, de er fisket under.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) På baggrund af fiskeri- og akvakultursektorens strategiske betydning for befolkningens madforsyning og for fødevarebalancen i både medlemsstaterne og EU som helhed mener jeg, at fiskerisektoren – ligesom landbrugssektoren – er en strategisk vigtig sektor, der er afhængig af bevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Da ren fri handel ikke anvendes inden for landbrug, fiskeri og akvakultur, kan EU's produktion ikke opfylde den europæiske efterspørgsel, og 60 % dækkes i dag af importerede produkter. Vi skal alligevel sikre, at EU's fremtidige importordninger gør det muligt at ramme den rigtige balance, så den europæiske produktion, der allerede er i krise, ikke lider under uretfærdig konkurrence fra tredjelande. I WTO-forhandlingerne skal fiskerivarer betragtes som "følsomme varer" på samme måde som visse akvakulturprodukter, så det bliver nemmere at opretholde toldsatser på importerede produkter fra tredjelande. På den måde kan europæiske fiskere beskyttes ved hjælp af en rimelig og fleksibel toldsats og ved hjælp af et miljømærke. Samtidig skal udviklingslandene kunne udvikle deres eget fiskeri. For at det kan ske, skal vi sætte spørgsmålstegn ved relevansen af internationale aftaler, som tillader køb af fiskerilicenser i udviklingslande, og som tillader, at flåder fra tredjelande gennemfører industrielt fiskeri langs deres kyster, så de frarøves en enorm del af deres naturressourcer.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter i lyset af reformen af den fælles fiskeripolitik, da spørgsmålene vedrørende EU's import af fiskerivarer og akvakulturprodukter er særlig vigtige i lyset af den kommende reform af den fælles fiskeripolitik.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Efter afstemningen om hr. Milanas betænkning om ny fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur på det forrige møde opfordres vi nu til at stemme om en anden betænkning om EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter.

I henhold til betænkningen importerer Europa i dag ca. 60 % af den fisk, det forbruger. Dette forbrug forventes desuden at stige i tiden frem til 2030, og denne stigning vil næsten udelukkende blive dækket af import.

Eftersom vi ikke forsøger at dække vores efterspørgsel ved hjælp af den europæiske produktion (hvilket ville være umuligt både nu og i fremtiden), må den fremtidige reform af den fælles fiskeripolitik nødvendigvis omhandle spørgsmålet om import og sikre en bedre løsning, uanset om det sker ved at øge den europæiske produktion (ikke kun ved at øge fangstmængden, men også ved at investere i akvakultur), ved at kræve, at importerede fiskerivarer overholder de samme standarder som fiskerivarer eller akvakulturprodukter fra EU, eller ved at give forbrugerne tilstrækkelig information om fiskens oprindelse. Som ordføreren anfører, er dette et spørgsmål, der fortjener alvorlig overvejelse i reformen af den fælles fiskeripolitik.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU's marked, med ca. 12 mio. t og 55 mia. EUR i 2007, er verdens største marked for fiskerivarer og akvakulturprodukter, foran både det japanske og det amerikanske marked. Det har været voksende siden 2005 og er stadig mere afhængigt af import, nu i en sådan grad at EU-produktionens andel i dækningen af forbruget er under 40 %, svarende til en importafhængighed på 60 %. Forbrugsprognoserne viser, at efterspørgslen kan stige med yderligere 1 500 000 t frem til 2030, og at en sådan stigning næsten udelukkende kan dækkes ved supplerende import.

Jeg går ind for et forordningsforslag, der konsoliderer alle EU-bestemmelser om akvakultur i ét dokument, ligesom jeg gjorde det på plenarmødet i juni. I den forbindelse og i betragtning af, at Portugal er den største forbruger af fisk pr. indbygger i Europa, mener jeg, at akvakultur har strategisk betydning for EU. Jeg glæder mig derfor navnlig over forslaget om en bæredygtig akvakulturpolitik med henblik på at mindske importafhængigheden inden for fiskeri- og akvakultursektoren.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Indsatsen for at indsamle og systematisere data, som denne betænkning har muliggjort, skal roses, da vi derigennem har fået et aktuelt billede af situationen, der i mange henseender er foruroligende, som det med rette påpeges i betænkningen.

Eksistensen af EU-lande med bæredygtige fiskeri- og akvakultursektorer er fra et økonomisk, miljømæssigt og socialt perspektiv uforenelig med den handelspolitik, der aktuelt føres af EU. Deregulering og liberalisering af den internationale handel og øget fokus på konkurrence i stedet for komplementaritet (som burde være rettesnoren) betyder, at vi fremmer importørernes og distributørernes interesser, så tusinder af producenter ruineres og tvinges til at opgive deres eksistensgrundlag, fødevareunderskuddet øges, og de grundlæggende kriterier for fødevare- og miljøsikkerhed og -kvalitet bringes i fare.

Fiskeri- og akvakultursektoren er (ligesom landbruget) livsvigtige strategiske sektorer, der ikke kan forenes med en handelsmæssig tilgang, og hvor der skal indføres en handelsforordning, som omhandler den mulige brug af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, som det foreslås i betænkningen. Vi vil også fremhæve behovet for hastereform af den fælles markedsordning for fiskeri- og akvakultursektoren, som vi støtter.

  Christofer Fjellner (PPE), skriftlig. − (SV) Jeg har i dag stemt imod initiativbetænkningen om EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter. Jeg er helt enig i behovet for at ændre og genoplive EU's fiskeri- og akvakultursektor. I betænkningen forudsættes det dog, at problemerne i en vis grad kan løses ved at indføre beskyttelse mod konkurrence fra andre lande. EU's fiskeri kan ikke overleve på lang sigt med protektionisme og tilskud. Problemerne i EU's fiskeri- og akvakultursektor skal løses inden for rammerne af den kommende revision af den fælles fiskeripolitik.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Det er på tide, at vi udbedrer tidligere undervurderinger og forsinkelser. Fiskeri er en central sektor i vores økonomiske og sociale system, og som sådan skal den respekteres. Inden reformen af den fælles fiskeripolitik har vi pligt til at iværksætte målrettede foranstaltninger for at garantere indtægter, markedsstabilitet og bedre markedsføring af produkter, herunder akvakulturprodukter. Vi skal desuden lægge øget vægt på aspekter vedrørende fødevaresikkerhed for at beskytte forbrugerne.

Derfor stemte jeg for denne beslutning, som gennem overvejelserne af den negative indvirkning af markedsliberaliseringen for de lokale økonomier understreger den strategiske betydning af rimelig toldbeskyttelse. Vi skal begrænse konkurrencen fra import af lavomkostningsprodukter fra tredjelande, som ofte ikke opfylder miljømæssige, social, sundhedsmæssige eller kvalitetsmæssige standarder.

Vi skal også indføre strenge kriterier for certificering og mærkning vedrørende kvalitet og sporing af produkter med henblik på at oplyse forbrugerne om den geografiske oprindelse af de markedsførte produkter, de forhold, de er produceret eller fanget under, og frem for alt deres kvalitet. Endelig vil jeg fremhæve, at tilbagetrækning af produkter fra markedet med henblik på at destruere dem ikke kan retfærdiggøres på et marked, der generelt er afhængigt af import. De penge, der spares derved, kan stilles til rådighed for programmer, som gennemføres af producentorganisationer.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. − (DE) Bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur, produktion af akvakulturprodukter og naturlige fiskedamme og sikringen af bedre grundlæggende betingelser er afgørende for den europæiske fiskeriindustris konkurrencedygtighed. Kvaliteten af importerede fiskerivarer er særdeles vigtig i den sammenhæng. I lyset af den stigende import fra tredjelande skal vi sikre, at denne import også opfylder de europæiske standarder. Den europæiske fiskeriindustri har høje kvalitetsstandarder og betydelig ekspertviden, og vi skal fortsat beskytte disse adelsmærker. I den sammenhæng glæder jeg mig over IUU-direktivet, der har til formål at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og som trådte i kraft i januar. Det er et vigtigt skridt i indsatsen for at bekæmpe global konkurrenceforvridning og støtte ærlige og lovlydige fiskere. Jeg støtter hr. Cadecs betænkning, som fremhæver et vidtrækkende og vigtigt aspekt af den europæiske fiskeriindustri.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for betænkningen om EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter i lyset af reformen af den fælles fiskeripolitik, fordi jeg mener, det er afgørende, at vi har regler, som er i overensstemmelse med sektorens behov. EU er verdens største marked for fiskerivarer, og det er velkendt, at EU's produktion ikke selv kan opfylde den interne efterspørgsel. Vi skal derfor fokusere på at sikre, at import fra tredjelande opfylder EU's miljømæssige, sundhedsmæssige, sociale og kvalitetsmæssige standarder, så vi undgår uretfærdig konkurrence fra importlande i form af billige produkter af lav kvalitet. Den betænkning, som Parlamentet har vedtaget i dag, opfordrer også indtrængende til anvendelsen af strenge og gennemskuelige kriterier for certificering og mærkning vedrørende kvalitet og sporing af fiskerivarer og akvakulturprodukter.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Som verdens største importør af fiskeriprodukter deler EU's marked det politiske ansvar med andre store lande med hensyn til fiskeriimport for at sikre, at WTO-handelsreglerne overholder de højest mulige globale standarder for fiskeriforvaltning og -bevarelse. EU skal yde en indsats for at øge akvakulturproduktionen på en bæredygtig måde, så importen af fiskerivarer og akvakulturprodukter kan reduceres. Jeg er særlig bekymret over muligheden for at importere og markedsføre genetisk modificerede fisk. Vi skal efter min mening forhindre, at sådanne produkter markedsføres i EU. Jeg går derfor ind for en streng certificeringspolitik, der effektivt kan kontrollere disse problemer. Jeg støtter også idéen om et stærkt fokus på forskning og udvikling inden for europæisk akvakultur, da den kun tegner sig for 2 % af den globale produktion.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) For at overleve skal ethvert land være selvforsynende med hensyn til fødevarer. Fiskeri er vigtigt med hensyn til fødevarer og sikrer også forskellige job. Ligesom inden for landbruget pålægger vi vores egne fiskere høje miljø-, dyrevelfærds- og kvalitetsstandarder, hvilket naturligvis afspejles i prisen. I forbindelse med import er det dog vanskeligt at kontrollere overholdelsen af vores egne regler. Det er derfor så meget desto vigtigere, at der er klare regler for import og for fødevaremærkning og -kvalitet, og at vi ikke fremmer konkurrencen med den hjemlige økonomi. Vi skal også sikre, at vi ikke scorer selvmål, fordi vi med akvakultur belaster økosystemerne yderligere og gør hjemlige fiskere arbejdsløse i stedet for at styrke miljøbeskyttelsen. De foreslåede foranstaltninger er et skridt i den rigtige retning, og jeg har stemt for betænkningen.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Spørgsmålet om EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter og navnlig de betingelser, hvorunder produkter fra tredjelande indføres – parallelt med eller i konkurrence med europæiske fiskerivarer og akvakulturprodukter – er af stor betydning, og det skal naturligvis være omhandlet i en analyse af disse sektorer i den europæiske økonomi. Regulering af området er grundlæggende i en sammenhæng, hvor den europæiske selvforsyningsgrad aktuelt er meget lav, idet mere end 60 % af efterspørgslen dækkes af import.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Denne betænkning var oprindeligt et forsvar for et protektionistisk standpunkt med hensyn til import primært ud fra den overbevisning, at europæiske fiskere skal have fortrinsadgang til EU-markedet – bortset fra de tidspunkter, hvor de ikke kan fange nok, og hvor EU's forarbejdningsvirksomheder så skal kunne importere. Da vi mener, at for stor international handel fører til overudnyttelse og udryddelse af fiskebestande, når landene forsøger at øge deres eksport, var der et godt grundlag for enighed. Vi fik faktisk vedtaget et pænt antal ændringsforslag, hvor det vigtigste påpegede, at selv hvis den internationale handel med fiskeprodukter kan føre til øget fødevaresikkerhed i udviklingslandene, har det også ført til øget fiskeri med henblik på at forsyne eksportmarkedet, hvilket kan forværre nedfiskningen. Andre ændringsforslag understregede behovet for at styrke ressourceforvaltningen og fiskerikontrollen samt behovet for ansvarligt forbrug og bemærkede, at fisk kommer fra en vild naturressource, der er begrænset med hensyn til mængde, og at der er en grænse for, hvor mange fisk der kan fanges, eksporteres og forbruges.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) EU-strategien for bæredygtig udvikling af akvakultur er netop blevet vedtaget. Nu skal vi naturligvis regulere spørgsmålet om import af fiskerivarer og akvakulturprodukter, da EU i dag er verdens største marked for disse produkter. Produktionen er dog ikke stor nok til at opfylde efterspørgslen, så EU er afhængigt af import. Vi skal derfor regulere den måde, denne import foregår på, så vi sikrer, at den kvalitet og gode praksis, der kræves af EU's producenter, også kræves af producenter fra tredjelande.

Jeg er enig med ordføreren i spørgsmålet om toldbeskyttelse. Det forekommer ikke muligt, især i vores tid, at afskaffe toldsatser og alligevel forvente, at vores produkter kan erstatte og klare sig i konkurrence med produkter fra tredjelande.

Som jeg tidligere bemærkede, har Madeira udpeget fiskeri og akvakultur som et prioriteret område i sin nuværende økonomiske og sociale udviklingsplan. Regionen arbejder aktuelt med at styrke sektorens konkurrencedygtighed gennem bæredygtig forvaltning af ressourcer, spredning af fiskeriproduktion, evaluering af produkter med hensyn til kvalitet og uddannelse af aktører inden for fiskeriet med henblik på at øge produktiviteten.

Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) I dag stemte jeg for Cadec-betænkningen, som omhandler mange vigtige aspekter af beskyttelsen af EU's marked for akvakulturprodukter i lyset af reformen af den fælles fiskeripolitik. Jeg støttede betænkningen, fordi jeg navnlig vil fremhæve en trussel, der nævnes i betænkningen: manglen på reelle og udførlige oplysninger til forbrugere om de enkelte fiskearters sundhedsmæssige egenskaber, sammensætning og oprindelse. Hvis der er mangel på viden blandt forbrugerne, bliver prisen det eneste argument på markedet. De europæiske producenter tilbyder produkter, der ofte er af en meget højere kvalitet end importerede produkter, men de er dømt til at tabe i en ulige kamp. Vi skal derfor skærpe bestemmelserne om identifikation.