Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 8. juli 2010 - Strasbourg

11.1. Zimbabwe, navnlig sagen Farai Maguwu

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om syv forslag til beslutning om Zimbabwe, navnlig sagen Farai Maguwu⁽¹⁾.

  Anneli Jäätteenmäki, forslagsstiller. – (FI) Fru formand! Parlamentet har tidligere drøftet menneskerettighedskrænkelser i Zimbabwe. Det skal vi desværre gøre igen. Denne gang drejer det sig om menneskerettighedsaktivisten Farai Maguwus menneskerettigheder. Han er ganske enkelt en samvittighedsfange. Han er blevet arresteret og fængslet for at have forsvaret andres menneskerettigheder og derefter at have givet medierne oplysninger om menneskerettighedssituationen i landet.

Parlamentet opfordrer til, at han løslades, og at alle menneskerettighedskrænkelser i Zimbabwe undersøges og naturligvis standses. Denne sag er særlig grov og dermed ubehagelig, fordi den rammer en person, som forsvarer andres menneskerettigheder.

  Véronique De Keyser, forslagsstiller. – (FR) Fru formand! Bag sagen om Farai Maguwu ligger hele problemet med diamantudvinding.

Zimbabwe er frivilligt medlem af Kimberley-processen, som sætter sine medlemmer i stand til at sælge diamanter på det internationale marked, forudsat at denne handel ikke finansierer væbnede konflikter. På mødet i Kimberley-processen, der afholdtes i Tel Aviv den 20.-21. juni, kunne medlemmerne dog ikke nå til enighed om eventuelt at inddrage menneskerettighedsspørgsmål i Kimberley-processen. Flere internationale ngo'er har fordømt menneskerettighedskrænkelserne i Zimbabwes diamantminer, krænkelser, der begås af sikkerhedsstyrkerne. De fik oplysningerne af bl.a. Farai Maguwu, leder af CRD (Centre for Research and Development) med base i Manicaland. Hr. Maguwu blev følgelig arresteret den 3. juni og er siden blevet tilbageholdt under kummerlige forhold, idet han påstås at have overtrådt de statslige sikkerhedsbestemmelser. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Med denne beslutning kræver vi øjeblikkelig frigivelse af fangen, demilitarisering af minedriften, inddragelse af menneskerettighedsbestemmelser i Kimberley-processen og omfordeling af diamantrigdommen til folket, f.eks. via en særlig suveræn fond.

Vi opfordrer også Kommissionen og Rådet til at være årvågne med hensyn til spørgsmålene om god regeringsførelse og demokrati i Zimbabwe og i den dialog, vi fører med landet, som har været præget af utilstrækkelige fremskridt.

  Judith Sargentini, forslagsstiller. − (NL) Fru formand! Vi drøfter her to problemer eller rettere én person og ét problem. Vi drøfter først og fremmest Farai Maguwu, et menneske og en menneskerettighedsaktivist, der blev arresteret i Zimbabwe og derefter behandlet særdeles groft i fængslet. Dernæst drøfter vi den mærkværdige rolle, som observatøren for Kimberley-processen har spillet. Denne observatør har til opgave at overvåge situationen i Zimbabwe, og alligevel har han etableret kontakt med den zimbabwiske regering og brugt oplysninger, han har modtaget fra hr. Maguwu, og dermed bragt hr. Maguwu i denne uheldige situation. Det betyder, at vi i sidste ende også drøfter selve Kimberley-processen.

I min tidligere rolle som lobbyist for udviklingsorganisationer deltog jeg i forhandlingerne om at indføre dette system, som har sikret gode resultater. Det har sat en stopper for eller reduceret finansieringen af krigene i Congo, Angola, Sierra Leone og Liberia, som blev rejst via salget af diamanter. Vi risikerer dog nu, at Kimberley-systemet bruges til at legitimere en anden praksis, nemlig regimernes menneskerettighedskrænkelser. De er ikke omfattet af denne beslutning, og derfor stiller vi et ændringsforslag. Parlamentets beslutning signalerer, at det alene drejer sig om konfliktdiamanter eller bloddiamanter. Når alt kommer til alt, udvindes alle diamanter under frygtelige forhold. Det ville være et enormt fremskridt, fordi det ville sætte os i stand til at tage afstand fra både situationen i Zimbabwe og de menneskerettighedskrænkelser, som regimet i Angola gennem lang tid har begået mod Lunda. Vi har hidtil ikke opnået resultater på dette område, fordi Kimberley-systemet er et samarbejde mellem lande, der har en vag holdning til andre landes indgreb i deres indre anliggender. Dette signal fra Parlamentet kan dog være det første i en serie signaler, som kan bibringe ændringer der.

  Alain Cadec, forslagsstiller. − (FR) Fru formand! Jeg vil først sige, at sammenlignet med i morges er der endelig lidt ro i Parlamentet!

Jeg støttede beslutningen om Zimbabwe, navnlig sagen om Farai Maguwu, fordi Parlamentet ikke kan forholde sig tavst over for de krænkelser af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der nu er blevet begået gennem årtier i Zimbabwe.

Farai Maguwu, leder af CRD (Centre for Research and Development), blev arresteret af myndighederne i landet, efter at han havde fordømt menneskerettighedskrænkelserne i diamantfelterne. Derved udøvede han blot sin ytringsfrihed og sin ret til at søge oplysninger om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder generelt. Parlamentet kræver, at han løslades, og at Zimbabwe respekterer politiske rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, så civilsamfundet kan udtrykke sig uden frygt.

Zimbabwe skal endvidere samvittighedsfuldt overholde de tilsagn, landet har givet med hensyn til diamantproduktion i forbindelse med Kimberley-processen, så det er muligt at bryde den onde cirkel med finansiering af væbnet konflikt.

  Marie-Christine Vergiat, forslagsstiller. − (FR) Fru formand! Parlamentet er stille, måske for stille vil jeg mene, og jeg beklager fra min side, at vi ikke er flere, som er interesseret i disse spørgsmål. At sige, at situationen i Zimbabwe er tragisk, er desværre en underdrivelse. Den er tragisk med hensyn til økonomien, samfundet og frem for alt demokratiet, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettigheder. De sidste valg blev afholdt i en atmosfære af frygt. Arrestationen af Farai Maguwu, leder af CRD (Centre for Research and Development), efter et interview med hr. Chikane, observatør for Kimberley-processen, er derfor desværre blot endnu en episode i den længe række af menneskerettighedskrænkelser i landet.

Udvindingsforholdene i diamantfelterne i Marange er særlig frygtelige: tvangsarbejde, tortur, smugleri og endda mord. Alt sker under militær kontrol og til gavn for hr. Mugabes venner. Igen og igen er disse forhold blevet fordømt af ngo'er, herunder hr. Maguwus. Derfor er det overraskende, at hr. Chikane fremlagde en positiv rapport, som konkluderede, at minedriften på stedet opfylder de krav, der er fastlagt under Kimberley-processen. Det mellemliggende møde i Tel Aviv kunne ikke nå til enighed om en beslutning om opfølgningen af denne rapport. Kan Kommissionen bekræfte, at EU på baggrund af den manglende enighed blandt medlemsstaterne rent faktisk har modsat sig genoptagelsen af diamanteksport fra Zimbabwe; at den fortsat vil gøre det på konferencen i Skt. Petersborg; at den vil kæmpe for en udvidelse af Kimberley-processen til at omfatte respekt for alle menneskerettigheder, og at den vil gøre alt, hvad den kan, for at sikre, at medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger for at forhindre import af diamanter fra Zimbabwe, så længe en sådan situation hersker der? Kan De hjælpe os med at forstå bevæggrunden bag hr. Chikanes beslutning om at give grønt lys, når nogle af notaterne i hans sager tilsyneladende er blevet konfiskeret af agenter fra den hemmelige tjeneste?

EU er den største donor af humanitær bistand til Zimbabwe. Dets holdning i denne sag skal derfor være eksemplarisk. Det skal fastholde sine holdninger. Kan De oplyse os, hvilken holdning EU vil indtage på konferencen i Skt. Petersborg?

  Geoffrey Van Orden, forslagsstiller. − (EN) Fru formand! Siden jeg blev valgt i 1999, har jeg gjort mit yderste for at styrke Parlamentets modstand mod den massive række af uretfærdigheder, som Mugabe og hans håndlangere har påført befolkningen i Zimbabwe. Jeg må sige, at dette er et område, hvor Parlamentet taler med én stemme.

Vi drøfter i dag regeringsstyrkernes systematiske misbrug af arbejdere i diamantfelterne i Zimbabwe. Zimbabwe er fuldgyldigt medlem af Kimberley-processen, det uformelle organ, der regulerer handelen med uslebne diamanter, og som indtil videre har gjort meget lidt for at standse dette misbrug. Jeg opfordrer Kimberley-processen til at overveje strenge foranstaltninger mod Zimbabwe for manglende overholdelse, og jeg tilslutter mig fordømmelsen af den nylige arrestation af Farai Maguwu, en menneskerettighedsaktivist, der turde fortælle om den vold, der begås af de zimbabwiske sikkerhedsstyrker i Chiadzwa.

Den zimbabwiske regering skal omgående løslade hr. Maguwu og alle andre politiske fanger for den sags skyld. Vi skal minde om, at ytringsfrihed var et af de primære tilsagn, der blev givet af alle parter i forbindelse med sidste års globale politiske aftale. En stor del af den zimbabwiske befolknings behov for medicin og fødevarer opfyldes i øjeblikket gennem international bistand. Den zimbabwiske regering burde bruge den betydelige indtjening, som diamantudvindingen sandsynligvis indbringer, til at oprette en diamantfond, som kan kickstarte økonomien og sikre den finansiering på sundheds-, uddannelses- og socialområdet, de internationale donorer i øjeblikket yder.

Der er desværre stadig langt igen for Zimbabwe, inden vi kan sige, at dets befolkning lever i frihed og demokrati og under respekt for retsstatsprincippet. Tiden er inde til dramatiske forandringer, og EU og landene i det sydlige Afrika bør lægge øget pres på landet for at få indført god regeringsførelse i Zimbabwe.

  Michael Gahler, for PPE-Gruppen. – (DE) Fru formand! Den kendsgerning, at Farai Maguwu blev arresteret på grund af hans offentliggørelse af oplysninger om forholdene i diamantfelterne i Marange, viser, hvem der reelt sidder på magten, og hvor de ægte magthavere i Zimbabwe sidder i dag, og at den nationale samlingsregering, denne tvungne koalitionsregering, faktisk kun regerer i den gamle del, nemlig i det område, hvor hr. Mugabes støtter bor.

Jeg mener derfor, det er vigtigt, at vi fortsat tager afstand fra disse forhold, og at vi som EU fastholder vores sorte liste over alle, der fortsat undertrykker befolkningen i Zimbabwe.

Det er nemlig dem, der arresterede Farai Maguwu, som samtidig profiterer af diamantudvindingen, og som selv indkasserer pengene fra salget uden at stille dem til rådighed for befolkningen via landets budget. Jeg håber derfor, at vi vil tage afstand fra denne situation med et meget bredt flertal, og at både EU og det sydlige Afrika endelig vil kræve, at der sættes en stopper for disse forhold.

  Michael Cashman, for S&D-Gruppen. – (EN) Fru formand! Forholdene er blevet bedre i Zimbabwe, men desværre ikke nok. Vi har set, hvordan der er blevet slået ned på hr. Maguwu og andre menneskerettighedsforkæmpere. Vi har også set lukningen af aktiviteterne for og arrestationen af homoseksuelle og biseksuelle, der arbejdede med hiv-forebyggelse og -rådgivning.

Hvis jeg står frem og taler som englænder, vil de afvise mig. Som europæere vil de afvise os. Men jeg vil sige det indlysende til de afrikanske lande: De ved, at det, der sker i Zimbabwe, er forkert. Medmindre De gør noget samlet, vil De miste enhver moralsk autoritet på kontinentet og i verden. Vi taler om, at Afrika og Afrikas fremtid er i Deres hænder. Hvis De står tilbage og ikke gør noget, mens mennesker arresteres, fordi de forsøger at åbenbare menneskerettighedskrænkelser og forsvare kvinder og mænd, så er De – Afrika – medskyldig.

  Paweł Robert Kowal, for ECR-Gruppen. – (PL) Fru formand! Vi søger altid efter effektive metoder til at påvirke lande uden for EU – påvirke, så der kan opnås forandringer, og menneskerettighederne kan sikres. Disse metoder bør aldrig berøre befolkningen eller den humanitære bistand, men vi skal finde en intelligent metode til at lægge pres på præsident Mugabes regime, så situationer som Farai Maguwus aldrig kan opstå igen.

Med hensyn til beskyttelsen af menneskerettigheder handler dette om vores grundlæggende troværdighed. Her skal vi klart sige "ja, ja; nej, nej". Menneskerettigheder respekteres, eller de respekteres ikke. Vi må ikke stille os tilfredse med små fremskridt. Det er mit indtryk, at der i nogle af talerne var et element af tilfredshed med små fremskridt. Vi har sagt det tydeligt: Præsident Mugabes regering har ingen legitimitet, og dens handlinger skal fordømmes, og vi skal sige det fuldstændig udtrykkeligt.

  Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg tilslutter mig alle, der i Parlamentet har opfordret til omgående løsladelse af Farai Maguwu. Vi skal fordømme de forhold, han har været udsat for under fængslingen, og den manglende respekt for hans grundlæggende menneskerettigheder under sagen.

Som De er bekendt med, spiller civilsamfundets organisationer en grundlæggende rolle, ikke kun for at sikre Kimberley-processens succes, men også for at sikre demokratiet i Zimbabwe generelt.

Dette land kan dog ikke gøre fremskridt hen imod demokrati, hvis menneskerettighedsaktivister tvinges til tavshed, når også de internationale medier fremhæver krænkelser, der er blevet begået.

Jeg vil også understrege, at de zimbabwiske myndigheder har pligt til upartisk at undersøge menneskerettighedskrænkelser, der er begået i diamantfelterne, og stille de ansvarlige for disse handlinger for en domstol. Nøgleordet her er gennemsigtighed. Zimbabwes borgere har ret til at blive informeret, og det betyder, at myndighederne skal opfylde de tilsagn, de frivilligt har givet som en del af Kimberley-processen.

  Ana Gomes (S&D). – (PT) Fru formand! Sagen om Farai Maguwu illustrerer den brutale undertrykkelse i Zimbabwe og også behovet for at udvide anvendelsesområdet for Kimberley-processen. Diamanter skal ikke kun certificeres som frie for krigsforbrydelser, men også frie for menneskerettighedskrænkelser, herunder krænkelser, der begås af de udvindende lande og selskaber.

Udvindingen af diamanter spiller en rolle i bekæmpelsen af fattigdom og opnåelse af millenniumudviklingsmålene. I henhold til Global Witness eksporterede Afrika i 2008 olie og mineraler til en værdi af 393 mia. USD, hvilket svarer til det nidobbelte af den samlede bistand, som kontinentet modtog. Retfærdig brug af naturressourcer til gavn for de lokale kan være afgørende for styrkelsen af retsstatsprincippet, fremme af social ansvarlighed blandt virksomheder og dermed respekt for menneskerettighederne.

I den henseende er det afgørende, at EU indfører mekanismer til bekæmpelse af korruption i forbindelse med udvindingen af mineraler, som flere medlemmer har sagt, navnlig gennem internetopfordringen på www.stopcorruption.eu, som jeg vil opfordre alle til at undertegne.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Det glæder mig, at sagen om hr. Maguwu er blevet rejst i dag, da det kun er toppen af isbjerget, og som vi så smukt siger, så kommer forrådnelsen fra toppen. Robert Mugabe, som en gang var en politisk dygtig forkæmper for den sorte befolknings rettigheder, er i dag en brutal diktator, som bærer ansvaret for økonomisk sammenbrud, hungersnød og politisk terror i landet.

Hans jordreform, som begyndte kaotisk, er endelig toppet med eksproprieringen af hvide landbrugeres ejendomme, landet er lagt øde, og 94 % af befolkningen er uden arbejde. Alle, der i dag arresterer aktivister, som f.eks. hr. Maguwu, truer dem med fængsling og tortur og også truer deres familier, opfylder i sidste ende ikke de kriterier, som også skal opfyldes i Kimberley-processen.

Jeg er enig med den forrige taler i, at vi også skal integrere beskyttelsen af menneskerettighederne i Kimberley-processen. I stedet for at stille krav og blot klage burde vi handle på en konsekvent måde og støtte andre stater og indføre sanktioner med henblik på at lægge pres på Zimbabwe, endda så vidt, at landet ekskluderes fra Kimberley-processen.

  Filip Kaczmarek (PPE). – (PL) Fru formand! Vi ved alle, at diamanter kan være en velsignelse, men de kan også være en forbandelse. Vi ønsker det bedste for Zimbabwe og dets befolkning, og vi ønsker, at forandringer i Zimbabwe en dag kan føre til en fuldstændig og konstruktiv systemændring. I dag taler vi dog om en person, for hvem diamanter sikkert er en forbandelse. Farai Maguwu blev arresteret under anklage for at have offentliggjort oplysninger, der var skadelige for den zimbabwiske stat. Dette sker ofte. Myndighederne i visse lande forstår ikke, at deres ry skades og nedbrydes af handlinger, der krænker menneskerettighederne, og ikke af personer, som fortæller om og offentliggør sådanne krænkelser. Frigivelsen af Farai Maguwu er derfor i Zimbabwes egen interesse, og jeg håber, at myndighederne vil lytte til vores appel i denne sag.

Vi kender konstruktive eksempler på brugen af diamanter til den rigtige form for udvikling. Botswana er et eksempel på dette. Vores opfordring til, at indtægten fra diamanter bruges til sundhedspleje, uddannelse og sociale foranstaltninger er både begrundet og gennemførlig.

  Corina Creţu (S&D). – (RO) Fru formand! Den sag, vi drøfter i dag, som omhandler arrestationen og tilbageholdelsen af Farai Maguwu i langt over en måned, afspejler manglen på fremskridt i Zimbabwe, hvad angår respekt for menneskerettighederne. Den henleder også opmærksomheden på den alvorlige situation i diamantfelterne i den østlige del af landet, hvor hæren ofte beskyldes for at begå forbrydelser, vold og alvorlige tilfælde af misbrug.

I de sidste 30 år har Mugaberegimet ruineret Zimbabwe og omdannet landet til en humanitær katastrofe. Bloddiamanter er beviset for den kynisme, der udvises af de styrende kredse, som er skruppelløse og mangler respekt for deres egne borgere.

Zimbabwe krænker de standarder, der er anført i Kimberley-processens certificeringsordning for salg af uslebne diamanter. EU har efter min mening pligt til at tilbyde mere aktiv støtte til dette samarbejdsorgan med henblik på at styrke det moralske aspekt af diamanthandel i et forsøg på at bekæmpe handel med diamanter, der finansierer konflikter og væbnede grupper, og som udvindes på barbarisk vis.

Vi kræver omgående løsladelse af Farai Maguwu, og vi opfordrer det europæiske diplomati til at overveje at indføre hårde sanktioner mod Harare-regimet for at få det til at standse mishandlingen af menneskerettighedsaktivister og sætte en stopper for det blodige slaveri i diamantfelterne.

  Tunne Kelam (PPE). – (EN) Fru formand! Det er nu knap fem uger, siden Farai Maguwu blev tilbageholdt af de zimbabwiske myndigheder. Siden da er han blevet tilbageholdt under uvisse omstændigheder og er blevet berøvet sine personlige rettigheder.

Det glæder mig, at Parlamentet er forenet i anmodningen om hans omgående løsladelse, men jeg er bange for, at hans arrestation kan være et tilbageslag for resultaterne af mødet i Tel Aviv og for Kimberley-processen.

Som vores kollega, hr. Van Orden, nævnte, sker der systematisk misbrug af arbejderne i diamantminerne, og situationen i Zimbabwe er meget typisk med enorm indtjening fra mineraleksport, der ikke afspejles i levevilkårene for befolkningen, som holdes i fattigdom og udsættes for sygdomme. Jeg er også enig i, at de afrikanske lande spiller en vigtig rolle i indsatsen for at forbedre forholdene der. Jeg støtter Kommissionens dialog med Zimbabwe, såfremt hr. Maguwu løslades, og Kimberley-processen respekteres af de zimbabwiske myndigheder.

  Charles Tannock (ECR). – (EN) Fru formand! I løbet af de 30 år, siden Mugabe overtog magten, har Zimbabwe ændret sig fra det sydlige Afrikas spisekammer til dets tiggerskål. I det sidste års tid har Zimbabwe været præget af systematisk og bevidst forarmelse af størstedelen af Zimbabwes befolkning på 12 mio. mennesker. Nogle af Mugabes nære støtter, navnlig militærlederne, er blevet rigere og rigere takket være kontrol med landbrugsjord og mineralressourcer.

Farai Maguwu har modigt forsøgt at oplyse verden om udenretslige drab og menneskerettighedskrænkelser, der begås af hæren, som kontrollerer mange af Zimbabwes diamantminer. Rigdommen fra disse miner støtter nu Mugabes kumpaner. Zimbabwe bør derfor nægtes adgang til Kimberley-processen igen. EU bør også søge at skærpe og udvide målrettede sanktioner mod dem, der i Zimbabwe har beriget sig selv ved at handle med såkaldte bloddiamanter. Farai Maguwu, der er udøvet sin grundlæggende ret til ytringsfrihed, skal naturligvis straks løslades.

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE). – (PL) Fru formand! De beslutninger, der blev truffet i 2000 og derefter godkendt af regeringerne i de berørte lande og den internationale diamantindustri i 2003 i Kimberley, var baseret på den værdige idé om at sætte en stopper for handelen med bloddiamanter. Der blev opnået enighed om oprørsbevægelser, som brugte penge fra salget af diamanter til at finansiere ulovlige krigshandlinger med henblik på at styrte lovligt valgte nationale myndigheder. Bevægelser af denne type er årsagen til den interne destabilisering og konflikt, der i øjeblikket findes i mange afrikanske lande.

Vi er derfor foruroligede over rapporterne om menneskerettighedskrænkelser og mange dødsfald blandt civile, efter at hæren og politiet overtog kontrollen med diamantminen i Marange. Vi opfordrer regeringen i Zimbabwe til at træffe alle nødvendige forholdsregler i overensstemmelse med resolutionerne under Kimberley-processen til at genoprette den normale drift af minen. Vi fordømmer endvidere de ulovlige arrestationer, der foretages, og kræver, at Farai Maguwu løslades.

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Kimberley-processen er et initiativ, der er iværksat af regeringsrepræsentanter, diamantindustrien og civilsamfundet med det formål endelig at sætte en stopper for den internationale handel med såkaldte bloddiamanter.

Allerede i 2008 blev der konstateret tegn på alvorlige overtrædelser af Kimberley-processens regler i diamantfelterne i Marange i Zimbabwe. Farai Maguwu er en af de modige menneskerettighedsaktivister, som dokumenterer tilfælde af tvangsarbejde, tortur og vold i deres hjemland. Regeringen i Zimbabwe gik frivilligt med i Kimberley-processen. Vi må insistere på, at de forpligtelser, dette indebærer, opfyldes.

  Kristalina Georgieva, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg er meget taknemmelig for, at denne forhandling afholdes i Parlamentet i dag.

Det mellemliggende møde i Kimberley-processen, der afholdtes i Tel Aviv den 21.-24. juni 2010 blev i år alvorlig overskygget af arrestationen af Farai Maguwu. Kommissionen deler Parlamentets bekymring og har insisteret på, at hr. Maguwu behandles med fuld respekt for sin juridiske ret til et forsvar. EU's delegation overvåger hans situation meget nøje. Den er i kontakt med hr. Maguwus advokater, hvilket afspejler vores lokale strategi, der har til formål at beskytte menneskerettighedsaktivister og styrke deres beskyttelse.

Vi har også opfordret Zimbabwe til igen at bekræfte landets tilsagn om civilsamfundets rolle i Kimberley-processen. Kimberley-processens mandat er fokuseret på forhindring af handel med konfliktdiamanter, men det er klart, at denne proces ikke kan fungere i et vakuum og ignorere menneskerettighedsspørgsmål. Parlamentet har i dag sendt et meget klart budskab – så meget desto mere, hvis vi anerkender, at respekt for menneskerettigheder er et princip, der er grundlaget for selve formålet med Kimberley-processen.

Hvad angår selve Tel Aviv-mødet, støttede EU den fortsatte gennemførelse af beslutningen fra Swakopmund og den fælles arbejdsplan, der skal bringe minesamarbejdet i Marangwe i overensstemmelse med Kimberley-processens regler, herunder anvendelsen af den såkaldte overvågede eksportmekanisme. Vi mener, at yderligere engagement med Zimbabwe inden for rammerne af Kimberley-processen er den bedste mulighed – ikke kun for at sikre teknisk overensstemmelse i mineområdet i Marangwe med Kimberley-processen, men også for at forbedre regeringsførelsen i denne afgørende økonomiske sektor og i sidste ende forbedre menneskerettighedssituationen i Marangwe.

Det er af disse grunde, at EU har opfordret Zimbabwe til nøje at overholde tilsagnene til Kimberley-processen og den fælles arbejdsplan, så diamanter fra Marangwe på et tidspunkt kan bidrage til Zimbabwes økonomiske udvikling. Det er vores mål, at deltagerne i Kimberley-processen og Zimbabwe skal intensivere deres indsats for at nå til enighed om dette vanskelige spørgsmål i den ånd af dialog og samarbejde, der altid har præget processen.

Endelig skal Parlamentet vide, at Baroness Ashton, den højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen, på et møde den 2. juli med zimbabwiske ministre, som repræsenterede den nationale samlingsregering, mindede om, at gennemførelsen af den globale politiske aftale, som omhandler vores betænkeligheder med hensyn til menneskerettighederne, retsstatsprincippet og de demokratiske principper, er nøglen til at opnå en normalisering af forholdet til EU.

Som tidligere anført lægger vi stor vægt på Zimbabwes overholdelse af retsstatsprincippet og menneskerettighederne. Dette er et problem, vi har rejst adskillige gange og i forskellige fora. Kommissionen finansierer og vil fortsat finansiere en lang række aktiviteter i Zimbabwe i samarbejde med civilsamfundets organisationer. Vi vil fortsat kortlægge og støtte foranstaltninger, der kan skabe og opretholde et åbent politisk miljø, hvor menneskerettigheder og frihedsrettigheder respekteres fuldt ud.

Hvad angår Kommissionens holdning til handel med diamanter fra Zimbabwe, opfordrede vi til en revision af den eksisterende diamantbeholdning, inden vi drøftede den begrænsede genoptagelse af eksporten. EU er inviteret til et lukket møde mellem de største aktører, som formanden for Kimberley-processen har indkaldt til i forbindelse med mødet i World Diamond Council den 14. juli i Skt. Petersborg, hvor vi vil tage initiativ til yderligere drøftelser af dette spørgsmål.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om et øjeblik.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg tilslutter mig opfordringerne til at løslade Farai Maguwu. Han blev arresteret, fordi han havde givet oplysninger om Kimberley-processen. Han meldte sig selv til politiet, efter at hans familiemedlemmer var blevet slået, arresteret og tilbageholdt, og personalet i hans organisation gik under jorden. Med den vilkårlige tilbageholdelse af hr. Maguwu sender den zimbabwiske regering et intimiderende budskab til menneskerettighedsforkæmpere og frie borgere i landet med det formål at forhindre dem i at rapportere om forholdene i Marange. Farai Maguwu skal omgående løslades. Regeringen skal gendanne alle konfiskerede computere, filer og materialer, der tilhører hans organisation, standse chikanen mod organisationens personale og iværksætte en uafhængig undersøgelse af omstændighederne omkring hr. Maguwus arrestation og tilbageholdelse. Kommissionen og Rådet skal omgående sende denne anmodning til Zimbabwes regering som en anmodning, der ikke kan forhandles.

(1) Se protokollen.