Indeks 
Forhandlinger
PDF 1823k
Torsdag den 8. juli 2010 - Strasbourg EUT-udgave
1. Åbning af mødet
 2. Modtagne dokumenter: se protokollen
 3. Fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 (forhandling)
 4. Betydning for EU's landbrug af genåbningen af forhandlingerne med Mercosur med henblik på at indgå en associeringsaftale – Forberedelser til det kommende topmøde mellem EU og Brasilien den 14. juli 2010 i Brasilien (forhandling)
 5. EU's importordning for fiskevarer og akvakulturprodukter i forbindelse med den kommende reform af den fælles fiskeripolitik (forhandling)
 6. Afstemningstid
  6.1. Aftale EU/USA om behandling og overførsel af finansielle betalingsdata fra EU til USA til brug for programmet til sporing af finansiering af terrorisme (A7-0224/2010, Alexander Alvaro) (afstemning)
  6.2. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (A7-0228/2010) (afstemning)
  6.3. Kosovo (B7-0409/2010) (afstemning)
  6.4. Albanien (B7-0408/2010) (afstemning)
  6.5. Situation in Kirgisistan (B7-0419/2010) (afstemning)
  6.6. Aids/hiv med henblik på den 18. internationale aids-konference (Wien, 18. - 23. juli 2010) (B7-0412/2010) (afstemning)
  6.7. Ikrafttræden af konventionen om fragmentationsammunition (CCM) den 1. august 2010 og EU's rolle (B7-0413/2010) (afstemning)
  6.8. Fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 (A7-0204/2010, George Lyon) (afstemning)
  6.9. EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter i forbindelse med den kommende reform af den fælles fiskeripolitik (A7-0207/2010, Alain Cadec) (afstemning)
 7. Berigtigelser (forretningsordenens artikel 216): se protokollen
 8. Stemmeforklaringer
 9. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 10. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
 11. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet
  11.1. Zimbabwe, navnlig sagen Farai Maguwu
  11.2. Venezuela, navnlig sagen Maria Lourdes Afiuni
  11.3. Nordkorea
 12. Afstemningstid
  12.1. Zimbabwe, navnlig sagen Farai Maguwu (B7-0415/2010) (afstemning)
  12.2. Venezuela, navnlig sagen Maria Lourdes Afiuni (B7-0414/2010) (afstemning)
  12.3. Nordkorea (B7-0416/2010) (afstemning)
 13. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 14. Udvalgenes sammensætning: se protokollen
 15. Anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet: se protokollen
 16. Parlamentets sammensætning: se protokollen
 17. Valgs prøvelse: se protokollen
 18. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen
 19. Skriftlige erklæringer i registret (forretningsordenens artikel 123): se protokollen
 20. Fremsendelse af tekster vedtaget under dette møde: se protokollen
 21. Tidsplan for kommende møder: se protokollen
 22. Afbrydelse af sessionen
 BILAG (skriftlige svar)


FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

1. Åbning af mødet
Video af indlæg
  

(Mødet åbnet kl. 09.00)

 

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. - (EN) Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0204/2010) af Lyon for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 (2009/2236(INI)).

Vi glæder os over at kunne byde kommissær Cioloş velkommen. I Strasbourg udpeger Kommissionen en vilkårlig kommissær til at deltage i møder på ad hoc-basis, men efter min mening er det et tegn på udvisning af en bemærkelsesværdig ansvarsfølelse, at den kommissær, der er ansvarlig for det område, der skal drøftes, er til stede og deltager i forhandlingerne. Jeg mener, at dette er en særdeles positiv detalje.

 
  
MPphoto
 

  George Lyon, ordfører. − (EN) Hr. formand! Jeg kunne indlede mit indlæg med at udtrykke medfølelse med mine tyske kolleger og lykønske mine spanske kolleger efter den fremragende kamp i går aftes.

Jeg ønsker at skitsere det, som jeg mener, er de to grundlæggende spørgsmål, som vi skal besvare i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik. Hvad er formålet med at have en fælles landbrugspolitik? Hvorfor er den stadig relevant i det 21. århundrede? I disse tider med økonomisk krise, gældstyngede statsfinanser og krisebudgetter er det afgørende, at den fælles landbrugspolitik indeholder løsninger på disse problemer, hvis det er meningen, at skatteyderne fortsat skal yde den meget tiltrængte støtte til vores landbrugere i fremtiden.

En af de grundlæggende udfordringer for samfundet er at efterkomme den stigende globale efterspørgsel efter fødevarer, som ifølge FAO forventes at blive fordoblet inden år 2050. Den store udfordring består selvfølgelig i at finde ud af, hvordan man kan efterkomme denne fordobling af efterspørgslen på baggrund af et scenarie, hvor der skal forbruges mindre jord, vand og energi som følge af klimaændringernes virkninger. Hvordan kan vi gøre det umulige og undgå den ødelæggende storm, som Det Forenede Kongeriges videnskabelige chefrådgiver, Sir John Beddington, forudså, da han i 2009 udtalte, at vi har direkte kurs mod en ødelæggende storm i 2030, fordi alle disse faktorer kører med samme tidshorisont? Hvis vi ikke finder en løsning på dette, kan vi forvente en omfattende ustabilitet, flere optøjer og muligvis væsentlige problemer med international indvandring i takt med, at mennesker flytter til udlandet for at undgå fødevare- og vandmangel.

Dette er udfordringens omfang. Efter min mening er håndteringen af klimaændringerne og en mere bæredygtig landbrugsproduktion målsætninger, som skal udgøre et centralt element i den reform, der er taget fat på. De er af central betydning, hvis vi fortsat skal kunne garantere fødevaresikkerheden for de europæiske borgere og stadig skal kunne bidrage til at efterkomme den stigende globale efterspørgsel på fødevarer.

Reformen bør også fremme grøn vækst gennem udvikling af mindre udbredte vedvarende energikilder, såsom vindenergi, biomasse, biogas og andengenerationsbiobrændstoffer. Dette ville bidrage til at skabe arbejdspladser og give landbrugerne en reel mulighed for diversifikation og ekstra indtjening. Vi skal også imødekomme opfordringen til en øget miljøbeskyttelse ved at sikre, at landbrugerne får mulighed for at deltage i miljøvenlige landbrugsordninger med det mål, at hovedparten af landbrugsjorden bliver omfattet af en sådan ordning i løbet af den næste reformperiode. Ved at bruge guleroden i stedet for pisken, hvilket er et meget vigtigt princip, som består i at tilskynde med guleroden i stedet for at bruge pisken i form af regler og bestemmelser, vil landbrugerne bakke op om denne dagsorden.

Ligebehandling skal ligeledes udgøre et hovedelement i reformen, idet den nemlig skal være retfærdig for såvel de gamle som de nye medlemsstater, for så vidt angår fordelingen af de direkte betalinger i hele EU, en rimelig fordeling mellem landbrugere og medlemsstater ved at sætte en stopper for historiske betalinger inden 2020. Det kan ikke være rigtigt eller retfærdigt at fortsætte med betalinger, der er baseret på, hvordan man drev landbrug for ca. 10 år siden. Vi bliver også nødt til at udarbejde en retfærdig aftale for landbrugerne i fødevarekæden for at kunne få flertallet med os. Ligebehandling og ligebehandlingsprincippet skal derfor være omdrejningspunktet for den reform, der er sat i gang.

Vi bliver ligeledes nødt til at tackle problemet med markedssvingninger, men i denne henseende vil jeg opfordre kraftigt til, at man går forsigtigt frem. Ja, vi har stadig brug for intervention og privat støtte til oplagring. Ja, det er nødvendigt, at vi undersøger andre værktøjer, som f.eks. afgrødeforsikring og terminsmarkeder. Ja, vi har brug for vores særlige reservebudgetpost til finansiering af tiltag som en reaktion på kriser. Men vi bør afvise enhver tanke om en tilbagevenden til den omfattende markedsforvaltning, som vi tidligere var vidne til. Det er allerede blevet prøvet, men gav et ringe resultat. Det er min opfattelse, at vi ikke ønsker at begå samme fejl igen.

Afslutningsvis er jeg overbevist om, at Parlamentet vil bakke vores reformer op, modernisere den fælles landbrugspolitik og udstikke en ny kurs for den med henblik på at tackle de nye udfordringer i det 21. århundrede. Ved at bakke op om denne betænkning vil Parlamentet skabe rammerne for forhandlingerne, sætte dagsordenen og jeg vil opfordre kommissæren til at bruge vores idéer som oplysningsgrundlag for hans forslag om en reform af den fælles landbrugspolitik, når han offentliggør disse i november i år.

 
  
MPphoto
 

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er naturligvis meget beæret over at deltage i disse forhandlinger, som er af særlig interesse for mig, da jeg skal udarbejde forslag til en reform af den fælles landbrugspolitik. Som jeg tidligere har sagt under mine høringer i Parlamentet, mener jeg, at forholdet til Parlamentet er centralt for den endelige gennemførelse af en reform af den fælles landbrugspolitik, der i højere grad stemmer overens med borgernes forventninger, og som de europæiske borgere i endnu højere grad vil kunne forstå.

Jeg ønsker at takke George Lyon mange gange for den betænkning, som er sat til afstemning i dag, og jeg ønsker også at takke hele gruppen bag ham samt naturligvis alle medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der har stillet ændringsforslag, som har forbedret affattelsen.

Jeg glæder mig ligeledes over opfordringen og viljen i denne betænkning til en bedre kommunikation med hensyn til den fælles landbrugspolitik og landbrugets fremtid i EU. Jeg mener, at denne betænkning, ud over dens meget væsentlige tekniske indhold, allerede er et meget godt instrument til kommunikation af oplysninger om den fælles landbrugspolitik, om det, der indtil videre er blevet gjort, om nødvendigheden af denne politik i fremtiden og om nødvendigheden af at udvikle denne politik.

Jeg bemærker ligeledes Parlamentets opfordring til en omarbejdning af den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med ikke blot Lissabontraktaten, der indeholder klare mål for den fælles landbrugspolitik, men ligeledes med Europa 2020-strategien. Efter min mening har vi her en mulighed for bedre at tilpasse vores fælles landbrugspolitik til borgernes aktuelle forventninger ud over de traditionelle mål om at garantere forsyningssikkerheden.

Parlamentet anbefaler også foranstaltninger, der kan anvendes som bistand til en forbedring af fødekæden og af balancen mellem kædens forskellige operatører samt til en øget gennemsigtighed i holdningerne og i de primære producenters forhandlingsposition. Disse elementer vil ikke kun blive afspejlet i reformen af den fælles landbrugspolitik, men ligeledes i andre initiativer, som Kommissionen vil foreslå.

Jeg har også nøje gennemlæst Parlamentets forslag om fremtiden for de direkte betalinger som et instrument, der ikke kun skal garantere en stabil indkomst for landbrugerne, men som ligeledes skal sikre en mindstelevering af offentlige goder. Jeg mener, at vi her står med en ny definition af direkte betalinger og med en ny begrundelse, som er knyttet til garantien for en grundlæggende mindsteindkomst for landbrugerne, men ligeledes med initiativet til at producere offentlige goder.

Jeg bemærkede ligeledes forslaget om at revidere kriterierne for fordelingen af disse direkte betalinger med udgangspunkt i dette nye kriterium, men også for at sikre en mere ligelig fordeling mellem de forskellige medlemsstater, regioner og landbrugerkategorier, idet der ligeledes skal tages hensyn til de særlige forhold, som gør sig gældende for landbrug i ugunstigt stillede og vanskelige områder.

I lighed med det, som George Lyon sagde, bemærker jeg ligeledes nødvendigheden af fortsat at sikre, at den fælles landbrugspolitik er fokuseret på markedet, og dette skal opnås på en varsom måde for at hindre, at landbrugerne kommer til at stå over for meget kaotiske markeder. Efter min mening er et fokus på markederne fuldt ud foreneligt med forbedringen af markedsforvaltningsmekanismerne som et middel til mere specifikt at sikre, at disse markeder kan fungere efter hensigten uden som sagt at påvirke opnåelsen af mål, der sigter mod at bevare landbruget i hele Europa og bevare mangfoldigheden i landbruget.

Jeg har et par bemærkninger vedrørende de ændringsforslag, der er blevet stillet, og som skal drøftes. Jeg mener, at fødevareproduktion er et væsentligt mål i den fælles landbrugspolitik. Denne produktion resulterer i indtjening direkte fra markederne, men vi skal ligeledes tage højde for de offentlige goder, der ikke resulterer i indtjening fra markederne, og skal dækkes af et offentligt økonomisk bidrag. I landbrugsproduktionen kan vi tage højde for disse to aspekter, nemlig fødevareproduktion og produktionen af offentlige goder, altså aspekter, der resulterer i indtjening fra markederne, og andre, der ikke gør, og som skal støttes med offentlige midler.

For så vidt angår den fælles landbrugspolitiks opbygning, har jeg flere gange sagt, at den fælles landbrugspolitik efter min mening skal bestå af to søjler med henblik på ikke blot at gøre opnåelsen af målene i den fælles landbrugspolitik tydeligere, men derimod også at sikre, at de instrumenter, vi har til rådighed, forvaltes bedre. Vi har instrumenter, der skal anvendes årligt, og hvis resultater kan måles hvert år, men vi har også nogle foranstaltninger, der skal anvendes over flere år som led i programmer, der tager flere år om at give resultater. For at kunne sikre en bedre forvaltning af de ressourcer og midler, vi har til rådighed inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, mener jeg, at vi har behov for disse to søjler, der naturligvis skal supplere hinanden, og som skal have mere klart definerede målsætninger. Herefter ville det som det vigtigste punkt være en god idé at præcisere, hvordan de foranstaltninger, som de omfatter, bør gennemføres.

Hvad angår krydsoverensstemmelse, mener jeg, at denne har haft en positiv indvirkning på de direkte betalinger. Med krydsoverensstemmelsen er udgangspunktet for de offentlige goder, der med rette finansieres med offentlige midler, ligeledes blevet defineret. Vi kan naturligvis forenkle foranstaltningerne vedrørende krydsoverensstemmelse. Vi kan sikre, at indholdet af disse gøres tydeligere for landbrugerne, men ligeledes for de nationale eller regionale myndigheder, der gennemfører og overvåger dem. Når dette er sagt, synes jeg at en miljørelateret krydsoverensstemmelse, der er forbundet med grundlæggende direkte betalinger, også er et godt udgangspunkt for en senere tydelig definition af de øvrige foranstaltninger, der stimulerer produktionen af offentlige goder.

Med hensyn til markedsforanstaltninger, mener jeg som sagt, at et fokus på markederne er nødvendigt, men vi bliver også nødt til at beskytte sikkerhedsnet og undersøge nye foranstaltninger, der muligvis kan gøre det muligt for os at nå målet om stabilitet i markedspriserne og indtægterne.

For så vidt angår strukturen i de små, mellemstore og store landbrug, er jeg enig i, at de skal give bedre resultater, og dette gælder også for de små bedrifter, men vi skal kunne sikre, at denne ændring sker i disse bedrifters eget særlige miljø ved i højere grad at udnytte deres konkrete potentiale. Vi kan opnå en omstrukturering af disse bedrifter, der er tæt forbundet med en bevægelse i retning af markederne, men uden en overgang til en fælles landbrugsmodel, således at vi kan opretholde mangfoldigheden i landbruget.

Efter disse bemærkninger vil jeg nu lytte nøje til Parlamentets kommentarer og betragtninger, og jeg kan forsikre George Lyon om, at jeg meget nøje vil gennemgå indholdet af den betænkning, som Parlamentet vedtager, og at jeg bestemt vil henvise til den i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens lovgivningsinitiativer i de kommende måneder.

 
  
MPphoto
 

  Giovanni La Via, ordfører for Budgetudvalgets udtalelse. (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg mener, at Lyon-betænkningen har den fordel, at den indeholder et tydeligt defineret sæt fælles landbrugspolitiske mål, der er meget bredere end tidligere, og som er i overensstemmelse med EU's 2020-strategi.

Som det tydeligt fremgår af betænkningen, skal anvendelsesområdet for denne landbrugspolitik fortsat være europæisk, og vi skal derfor for alvor slå bremsen i over for alle dem, der planlagde at renationalisere den, og som ønskede national støtte til den. Der lægges stor vægt på, at vi har brug for ressourcer, der svarer til de meget bredere mål, der er blevet fastlagt, for ikke mindst at nå offentlige målsætninger og målet om levering af offentlige goder uden markedet. I betænkningen gøres det også klart, at de ressourcer, der øremærkes den nye fælles landbrugspolitik, skal være i overensstemmelse med dem, der hidtil er blevet bevilget til denne politik.

 
  
MPphoto
 

  Michel Dantin, for PPE-Gruppen.(FR) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at takke George Lyon samt holdet af skyggeordførere, der efter min opfattelse har samarbejdet effektivt med ham om denne betænkning.

Efter vores gruppes mening udtrykkes der i denne betænkning en ambition for det europæiske landbrug. Betænkningen blev udarbejdet efter råvarekrisen i 2007 og 2008 og efter landbrugskrisen i 2009, der lærte os, at liberalisme ikke er løsningen for landbruget.

Hensigten med vores landbrugssektor er først og fremmest at give og at garantere fødevaresikkerhed for 450 mio. europæere, men vi skal ligeledes finde indtage en position på købedygtige markeder. Det fremgår tydeligt, at de betingelser, der har været fremherskende siden midten af det 20. århundrede, har udviklet sig, at teknologien har udviklet sig og stadig skal udvikle sig, at den skal ændres, samt at de landbrugspolitiske instrumenter ligeledes skal udvikle sig. Landbruget skal støttes i denne udvikling.

Mens den første søjle, der udelukkende finansieres over EU's budget, skal støtte omfanget af den samfundsmæssige efterspørgsel, som vi forbinder med landbruget, skal den anden medfinansierede søjle fortsat støtte moderniseringen af landbruget og af landbrugsfødevarer, for således at tage højde for den nye kontekst. Denne politik skal ligeledes være mere retfærdig, og ja, jeg sagde mere retfærdig, i det indbyrdes forhold mellem landene og i det indbyrdes forhold mellem landbrugerne. Vi ønsker helt klart at give de 14 mio. landbrugere og deres familier håbet igen, især for at sikre arvtagerne for de 4,5 mio. landbrugere, der i dag er over 60 år, og som forlader faget. Spørgsmålet om generationsskifte vil være et af de punkter, som vi kommer til at bekymre os over.

 
  
MPphoto
 

  Wojciech Michał Olejniczak, for S&D-Gruppen.(PL) Hr. formand! I de forhandlinger, som vi i de seneste måneder har haft i Parlamentet, er der entydigt blevet peget på nødvendigheden af at foretage ændringer i den fælles landbrugspolitik. Ingen af os betvivler, at den fælles landbrugspolitik bør bidrage til at sikre fødevaresikkerheden i de næste par årtier og bevirke, at der leveres gode og sunde fødevarer, samtidig med at mangfoldigheden opretholdes, og miljøet beskyttes.

I fremtiden bør den fælles landbrugspolitik i højere grad opfylde sociale behov, såsom jobskabelse og kvinders og unge menneskers stilling i landbrugssektoren. Jeg vil kraftigt fremhæve, at landbrugerne skal sikres en stabil og tilstrækkelig indkomst som belønning for deres hårde arbejde og leveringen til os af varer af høj kvalitet.

Den betænkning, som vi vedtager i dag, indeholder forslag, der er stillet af medlemmer, som repræsenterer politiske grupper og individuelle medlemsstater. Vi skal træffe store beslutninger, der vil afgøre valget af en bestemt retning, således at de penge, der vil blive brugt på den fælles landbrugspolitik i fremtiden, vil medføre fordele for såvel landbrugsproducenterne og forbrugerne.

Afslutningsvis ønsker jeg at rette en stor tak til George Lyon, fordi han har muliggjort et så godt samarbejde.

 
  
MPphoto
 

  Marit Paulsen, for ALDE-Gruppen.(SV) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! George Lyon har taget få, måske små, men ikke desto mindre særdeles vigtige skridt til en ændring af landbrugspolitikken. Vi har brug for den fælles europæiske landbrugspolitik. Lad os glemme enhver tanke om renationalisering. Vi bliver også nødt at indse, at vi lever i en ny tid med meget vanskelige problemer, som det er vores pligt at løse. Dette omfatter naturligvis opgaven med at finde fødevarer til ni mio. mennesker. Samtidig skal vi også tackle de enorme udfordringer, som klimaændringerne indebærer, og opgaven med at få de naturlige cyklusser til at fungere.

Lad os undlade at behandle landbruget som en miljøskurk og et miljøproblem. Landbrug og skovbrug er nøglen til de grundlæggende løsninger på vores enorme problemer.

 
  
MPphoto
 

  Martin Häusling, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, hr. Lyon! Indledningsvis ønsker jeg at takke Dem for betænkningen. Vi ordførere har haft et godt samarbejde, og efter min mening har vi fundet frem til et fremragende kompromis, som vi kan give vores fulde tilslutning til. Det er vigtigt, at Parlamentet udsender et stærkt signal om, at vi agter at fortsætte med at føre en fælles landbrugspolitik.

I sagens natur får vi selvfølgelig ikke opfyldt alle vores ønsker i et kompromis. Det, som efter min mening er vigtigt for os, og det, som jeg ønsker at fremhæve, er imidlertid, at vi har udsigt til en mere miljøvenlig fælles landbrugspolitik. Med miljøvenlig mener jeg ikke blot i form af en bæredygtig energipolitik, men også i form af en bæredygtig landbrugspolitik. Vi begynder ligeledes at se, at konkurrence ikke blot drejer sig om konkurrence i forhold til det globale marked, men at vi derimod også er mere opmærksomme på situationen i den europæiske landbrugssektor og fokuserer på konkurrenceforhold i den europæiske landbrugssektor samt ikke blot følger Verdenshandelsorganisationens regler for en fremtidig landbrugspolitik, men i sidste ende udvikler vores egen stærke fælleseuropæiske landbrugspolitik.

Det er vigtigt, at vi i fremtiden øremærker de direkte betalinger fra den første søjle i overensstemmelse med en bæredygtig landbrugspolitik, og at vi har en stærk anden søjle til udvikling af landdistrikter med et fokus på arbejdspladser.

Det, som vi ikke vil støtte, hvilket vi også gjorde klart i udvalget, er en landbrugspolitik i forhold til det globale marked, som er baseret på eksportsubsidier. Vi vil fortsat afvise denne strategi, og i modsætning til mange andre er vi mere kritiske i vores vurdering af baggrunden for den nuværende landbrugspolitik. Med andre ord ønsker vi en landbrugspolitik, der bevæger sig væk fra industrialisering og øget koncentration og fra en rent konkurrencebaseret markedspolitik. I stedet vil vi fokusere på det forhold, at landbrugspolitikken grundlæggende er en politik for fremtiden, og at formålet med denne er at udarbejde en politik for landdistrikterne til fremme af fødevaresikkerheden og sikringen af jord, vand og biologisk mangfoldighed. Efter vores mening bør vi ligeledes anvende landbrugspolitikken til at bekæmpe klimaændringerne og sidst, men ikke mindst, som en vigtig mekanisme til at sikre arbejdspladser.

 
  
MPphoto
 

  James Nicholson, for ECR-Gruppen.(EN) Hr. formand! Med denne betænkning får Parlamentet mulighed for at skitsere vores synspunkter, inden Kommissionen inden udgangen af indeværende år fremlægger sine forslag om fremtiden for den fælles landbrugspolitik. Selv om jeg og min gruppe vil stemme for denne betænkning, ønsker jeg at gøre det klart, at der er nogle dele, som vi ikke kan tilslutte os. Det er bestemt af afgørende betydning, at strukturen med den anden søjle bevares, og den vil vise sig at være central for den fælles landbrugspolitiks fremtidige succes.

I det store og hele mener jeg imidlertid, at det er et godt udgangspunkt for en grundig forhandling om emnet og viser, at udvalget kan samarbejde. Som Parlament har vi et stort ansvar for at sikre, at enhver fremtidig reform sikrer, at landbruget som industri kan konkurrere og kan overleve i fremtiden. Der er blevet foretaget vidtgående ændringer af landbrugspolitikken, og vi skal sikre, at den lever op til kravene i det 21. århundrede. Vi skal huske på, at den fælles landbrugspolitik ikke blot er for landbrugere, for den giver os en sikker og tryg fødevareforsyning og omfattende offentlige goder og miljøfordele. For at kunne nå disse mål, synes jeg, at budgettet som minimum skal opretholdes, og jeg ønsker at takke ordføreren for en meget god betænkning og for hans samarbejde.

 
  
MPphoto
 

  João Ferreira, for GUE/NGL-Gruppen.(PT) Hr. formand! Tillykke.

Tidligere reformer af den fælles landbrugspolitik har ført til en liberalisering af landbrugsmarkederne. De har givet anledning til en særdeles uretfærdig fordeling af støtten mellem lande, produkter og producenter. De har ødelagt produktionsrelaterede lovgivningsinstrumenter, som f.eks. kvoter og produktionsrettigheder, samt mekanismer til intervention og markedsregulering. De har medført, at landbruget er blevet underlagt WTO's regler, og dette har resulteret i, at det er blevet brugt som et forhandlingsobjekt i forbindelse med andre interesser.

Resultatet er tydeligt. Millioner af små og mellemstore landbrugsbedrifters hidtil usete opgivelse af produktionen, indkomstusikkerhed og voldsommere prissvingninger samt forstærkelse af fødevareafhængigheden i utallige lande og regioner.

Alt dette kræver en grundlæggende ændring af den fælles landbrugspolitik, som vil skabe fødevaresikkerhed og uafhængighed samt resultere i en prioritering af, at lande og regioner er nødt til at udvikle produktionen for at opfylde deres behov, sideløbende med fremme af miljømæssig bæredygtighed og udvikling af landdistrikterne, fremme af en mere diversificeret produktion og hindring af en produktionsnedgang, samtidig med at de forskellige sektorer og regioners særlige egenskaber anerkendes, genopretning af den nuværende ubalance mellem produkter, producenter og lande gennem opstilling af modeller for og fastlæggelse af et loft over støtten, samt endelig planlægning af interventionsmekanismer, der sikrer retfærdige produktionspriser, og som giver landbrugerne et indkomstniveau, der vil sikre en fortsat produktion og regelmæssig fødevareforsyning.

 
  
MPphoto
 

  Lorenzo Fontana, for EFD-Gruppen. (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker først og fremmest at lykønske George Lyon med hans arbejde samt ligeledes formanden og sekretariatet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Jeg takker også hr. kommissær Cioloş, da han og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter bestemt har udviklet et godt arbejdsforhold, hvilket er meget vigtigt. Jeg håber, at Kommissionen også fremover i de kommende faser af lovgivningsprocessen vil fortsætte med at være særlig opmærksomme på producenterne og forbrugerne, som utvivlsomt er blevet straffet hårdt som følge af markedsstrukturen og den nylige krise.

I min region, Veneto, er der 150 000 landbrug, og gennem deres arbejde leverer de ikke blot kvalitetsprodukter, men sikrer ligeledes beskyttelse af miljøet i landdistrikterne, hvilket efter vores mening er et aktiv, der ikke blot bør beskyttes, men ligeledes fremmes.

For at kunne fortsætte med at udføre deres aktiviteter anmoder vores landbrugere os imidlertid om at yde øget beskyttelse mod prissvingninger og blive ved med at bevilge direkte støtte. Det er ligeledes af afgørende betydning, at vi bevarer den anden søjle i den fælles landbrugspolitik. Politikken om udvikling af landdistrikter skal beskyttes, hovedsagelig af den grund, at den fremmer udviklingen af forskellige former for lokalt landbrug i Europa, som skal opfylde højere og højere kvalitetsstandarder.

På et konkurrencedygtigt marked, hvor de ofte er ugunstigt stillet, appellerer vores landbrugere til, at vi som led i de prioriterede aktioner reducerer den bureaukratiske byrde, der er blevet dem pålagt, da denne byrde bestemt er en af årsagerne til, at de er mindre konkurrencedygtige.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI).(EN) Hr. formand! Jeg ønsker at takke ordføreren for denne betænkning. Det var så afgjort en fordel at have en lyttende ordfører, og hans rejser i medlemsstaterne afspejler dette og afspejler ligeledes resultaterne i betænkningen.

Landbrugets og den fælles landbrugspolitiks fremtid skal give landbrugerne en bæredygtig sikker indkomst. Søjle 1-betalinger skal fortsat give landbrugerne en direkte betaling, som giver dem et minimum af indkomstsikkerhed. For at opnå dette har vi brug for et budget for den fælles landbrugspolitik, som i det mindste holdes på det nuværende niveau eller, endnu vigtigere, øges for at tage højde for EU's udvidelse.

Svingninger på markederne har været ødelæggende for industrien i hele Europa, og vi bliver nødt til at bevare sikkerhedsnettene for at opretholde stabiliteten og sikre rentabiliteten. Ved fordelingen af midlerne i den fælles landbrugspolitik skal produktionsomkostningerne i medlemsstaterne tages i betragtning.

Definitionen af ligebehandling skal analyseres grundigere af Kommissionen, og områdebaserede betalinger, der ville indebære, at landbrugere i Nordirland kom til at modtage mindre som enkeltbetaling til deres bedrifter, ville være ødelæggende for en branche, hvor mange landbrugere er på randen af et eksistensminimum. I Nordirland er der mange landbrugere, der har små landbrugsarealer, men som driver intensivt landbrug, og en sådan betaling ville hverken afspejle deres indsats eller deres økonomiske byrde. De regionale forskelle skal derfor tages i betragtning og medtages i den fælles landbrugspolitik efter 2013.

 
  
MPphoto
 

  Albert Deß (PPE).(DE) Hr. formand, hr. Cioloş, mine damer og herrer! I dag er der vigtige forhandlinger om George Lyons betænkning, og jeg ønsker at benytte denne lejlighed til at takke George Lyon mange gange for den vilje til kompromis, som han har udvist i dette dokument. Vi har formået at nå et godt kompromis, der kan støttes af mange grupper, og jeg har forhåbninger om, at dette kompromis vil blive støttet af et bredt flertal i den afstemning, der finder sted i dag kl. 12.

Den fælles landbrugspolitik i Europa var og er en af de væsentligste søjler i den europæiske harmoniseringsproces. I denne betænkning beskriver vi virkningerne af den fælles landbrugspolitik efter 2013. Den europæiske landbrugssektor producerer fødevarer af høj kvalitet, beskytter meget vigtige områder i landdistrikterne og mange arbejdspladser, medvirker til opretholdelse og fremme af vores kulturelle landskab og biologiske mangfoldighed og kan yde et bidrag til at bevare fossile brændstoffer gennem produktionen af vedvarende råvare og energi. For at sikre, at den europæiske landbrugssektor fortsat kan udøve disse funktioner i fremtiden, skal vi finde frem til et grundlag herfor for perioden efter 2013, som vil gøre det muligt at udføre disse mange opgaver.

Jeg glæder mig over, at hr. kommissær Cioloş tydeligt har indikeret, at han ønsker en fortsættelse af en ordning med to søjler. Min gruppe vil støtte dette. Den første søjle fungerer som en modvægt til de restriktioner, som den europæiske landbrugssektor fungerer under i forhold til andre landbrugsregioner i verden, mens den anden søjle omfatter udarbejdelsen af et katalog af foranstaltninger, der gør det muligt for de 27 medlemsstater at sikre, at landbruget modtager supplerende støtte, som gør det muligt for det at udøve sine funktioner. Langt hovedparten i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) vil stemme for.

 
  
MPphoto
 

  Luis Manuel Capoulas Santos (S&D). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Socialdemokraterne glæder sig især over at se, at deres væsentligste forslag skinner igennem i Lyon-betænkningen, idet 80-90 % af vores ændringsforslag blev vurderet, og vi kunne godkende 49 af de 50 forpligtelser, der blev stemt om i landbrugsudvalget.

Vi er særligt glade for, at Lyon-betænkningen tydeligt indeholder en klar vilje til at bevare den fælles landbrugspolitiks virkelig fællesskabsprægede egenskaber og et ønske om, at der tilvejebringes et tilstrækkeligt budget. Betænkningen indeholder en fordømmelse af historiske kriterier som grundlaget tildeling af støtte til landbrugere og et ønske om, at disse kriterier erstattes med nye kriterier, der grundlæggende skal være baseret på miljøet, hensigten om at bevæge sig retning af en mere retfærdig fordeling af støtte blandt landbrugere og medlemsstater, som det er blevet gentaget af flere af mine kolleger, og en anerkendelse af, at der skal være passende politiske instrumenter til markedsregulering og risiko- og krisestyring. Betænkningen omfatter ligeledes en ny støtteordning, der er baseret på kompensation for leveringen af tjenesteydelser og offentlige goder, der er til gavn for hele samfundet, men som markedet ikke giver nogen belønning for.

Kommissionen har således mange inspirationskilder til sin meddelelse, der skal fremlægges i november, og jeg glæder mig over, at kommissæren allerede har udvist vilje til at godkende vores henstillinger.

Jeg håber, at jeg om seks måneder vil kunne lykønske hr. kommissær Cioloş med den samme tilfredshed, som jeg nu lykønsker min kollega, George Lyon, for hans fremragende indsats, der ophøjer og styrker Parlamentets rolle på netop det tidspunkt, hvor vi i henhold til Lissabontraktaten påtager os fælles beslutningsbeføjelser.

 
  
MPphoto
 

  Britta Reimers (ALDE).(DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg takker vores ordførere for hans konstruktive samarbejde og for de vigtige aspekter, der er fremhævet i hans betænkning om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013. I denne betænkning opfordres der til en videreudvikling af den nuværende fælles landbrugspolitik i stedet for udarbejdelsen af en ny politik. Det er godt.

Landbrugets primære funktion er og vil fortsat være produktionen af fødevarer til vores borgere. Det stadigt stigende behov for offentlige goder, befolkningstilvæksten og den sideløbende mangel på naturressourcer gør dette vanskeligere at opnå. Det kræves, at landbrugerne producerer mere og mere med mindre og mindre. Det er umuligt at gøre uden at øge effektiviteten. Parlamentet, Kommissionen og Rådet er ansvarlige for at sikre de nødvendige rammebetingelser herfor. Hvis vi i Europa ønsker at bevare en sund og mangfoldig landbrugssektor i fremtiden, bliver vi også nødt til at tage højde for landbrugernes behov, nemlig ved at pålægge dem så lidt bureaukrati, som det er nødvendigt, og ved at give dem så meget iværksætterfrihed som muligt for at gøre det muligt for dem at opnå en rimelig indkomst.

 
  
MPphoto
 

  Alyn Smith (Verts/ALE).(EN) Hr. formand! Jeg ønsker også at lykønske min skotske kollega, George Lyon, med en grundigt gennemarbejdet betænkning. Der er meget, man kan være tilfreds med i denne betænkning, og jeg kan tilslutte mig de bemærkninger, som en række kolleger har fremført her i formiddag. Jeg kan særlig godt lide den meget klare erklæring i betænkningen, om at fødevareproduktion er den fælles landbrugspolitiks primære formål. Alt andet er meget nobelt, meget ønskværdigt, men sekundært.

Vi skal gøre os det klart, at fødevaresikkerhed er en integreret del af vores europæiske nationale sikkerhed, og den primære fordel for offentligheden, der er forbundet med den fælles landbrugspolitik, som det i sig selv er værd at betale for. Jeg kan navnlig tilslutte mig Giovanni La Vias bemærkninger om budgettet, som er blevet gentaget af bemærkelsesværdigt få kolleger denne formiddag. Måske er det en smule stereotypisk skotsk at fokusere så meget på budgettet, men medmindre der er tilvejebragt tilstrækkelige midler til denne politik, er det hele meningsløst. Jeg vil være taknemmelig for et par ord fra kommissæren om, hvordan han foreslår at forsvare dette budget fremover, ikke mindst fordi en række medlemsstater, herunder Det Forenede Kongerige, ønsker at sætte en stopper for direkte betalinger til landbrugerne.

De kan imidlertid være sikker på, at Parlamentet vil støtte bevarelsen af en gennemførlig fælles landbrugspolitik og af et gennemførligt budget, og dette skaber et godt grundlag for de igangværende drøftelser.

 
  
MPphoto
 

  Janusz Wojciechowski (ECR).(PL) Hr. formand! Jeg ønsker også at udtrykke min respekt for George Lyon, der har udarbejdet en betænkning, som indeholder en vision om de vigtigste udfordringer, som den europæiske landbrugssektor står overfor.

Vi har et problem, som vedrører fjernelsen af forskelle i subsidier, der betales i forskellige medlemsstater, og det er et meget alvorligt problem. Når vi ser på de aktuelle subsidier, og hvis vi skulle bevare denne ordning, kan vi se enorme forskelle. I nogle lande udgør disse subsidier over 500 EUR pr. hektar efter 2013, og i andre lande, hovedsagelig de nye medlemsstater, udgør subsidierne sågar under 100 EUR. Vi skal tackle og løse dette problem. Vi kan ikke fortsætte med så store forskelle på lang sigt. Det bliver vanskeligt at løse dette problem.

Jeg ønsker at takke Alyn Smith, der har bemærket problemet med budgettet. Vi kommer ikke til at løse dette problem uden at have et større budget, da det er vanskeligt at tage penge fra dem, der har mest. Vi bør i stedet give til dem, der har mindst. Jeg henviser til sloganet for den franske revolution, "Frihed, lighed og broderskab". Vi har ikke et problem med frihed, men med hensyn til lighed og broderskab er behovet større, og jeg appellerer til mine kolleger fra de gamle medlemsstater om at bidrage til en løsning af dette problem i lighedens og broderskabets ånd.

 
  
MPphoto
 

  Bairbre de Brún (GUE/NGL).(GA) Hr. formand! Jeg glæder mig også over denne vigtige betænkning, selv om jeg er en smule skuffet over, at den ikke indeholder en vision for den fælles landbrugspolitik, som medfører, at der bliver sat en stopper for affolkningen af landdistrikterne og sikrer, at aktive landbrugere kan levere de varer og tjenesteydelser, som samfundet kræver.

Vi har brug for en fælles landbrugspolitik, der vil sikre fødevarer af høj kvalitet, som er produceret efter høje standarder, pleje og vedligeholdelse af jord samt beskyttelse af vand, jord og biologisk mangfoldighed, en fælles politik til sikring af arbejdspladser i landdistrikter og en styrket landbrugsøkonomi og en politik til bekæmpelse af klimaændringerne.

Der er nødvendigt at ændre den fælles landbrugspolitik for at hjælpe dem, der har hårdt brug for hjælp. På nuværende tidspunkt går den største andel til storejere og til producenter. Det er ligeledes væsentligt med et ordentligt budget for den fælles landbrugspolitik, og jeg siger tak til George Lyon.

 
  
MPphoto
 

  Giancarlo Scottà (EFD).(IT) Hr. formand, hr. kommissær, George Lyon, mine damer og herrer! I en situation som denne har bedrifterne brug for kraftig støtte til innovation og fremskridt.

Landbrugernes rolle skal ændres radikalt. Ved at systematisere landbrugsproduktionen bliver landbrugerne iværksætter inden for landbruget og fremmer således økonomisk udvikling. Efter min mening er det af afgørende betydning for genindvindingen af utallige forladte landområder, at disse anvendes til oprettelse af korte, lukkede landbrugsfilialer, altså med andre ord ordninger, hvor dyrkningen af landbrugsafgrøder forbindes direkte med salg. Disse ordninger kan fungere og blive udbredt i hele EU.

Efter min mening bør Kommissionen inden for rammerne af den nye landbrugspolitik støtte oprettelsen af landbrugskooperativer for at sænke produktionsomkostningerne og gøre bedrifterne mere konkurrencedygtige. Kommissionen skal forpligte sig til at fastlægge et budget, der er tilstrækkeligt til at nå disse mål. Finansieringen af den nye fælles landbrugspolitik skal være betinget af resultaterne, således at man undgår spild og forskellige former for spekulation.

Ydermere ønsker mange unge mennesker i disse krisetider at vende tilbage til landbruget. De støder imidlertid på forskellige hindringer, nemlig at jorden er for dyr, og at politikkerne til udvikling af landdistrikterne er vanskelige at forvalte. Det forhold at der er for lange ventetider på jord, og at jord tildeles ud fra indtjening i stedet for med udgangspunkt i de idéer, som unge iværksættere fremlægger, hindrer denne gruppe i at udnytte sit potentiale. Jeg mener, at Kommissionen skal anlægge en strategi, hvor den yder opbakning og udviser fleksibilitet med henblik på at hjælpe unge landbrugere. Der skal ligeledes lanceres en informationspolitik, som skal tage udgangspunkt i skolerne og på universiteterne, for at fremme en …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE).(RO) Hr. formand! Jeg er enig med mine kolleger, der har fremhævet kvaliteten af denne betænkning og den store enighed om betænkningen i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

På den ene side er det en ambitiøs betænkning, da der er gjort forsøg på at finde løsninger på de store aktuelle udfordringer. På den anden side er det en afbalanceret betænkning, hvori der er gjort forsøg på at finde en løsning på de nye medlemsstaters berettigede bekymringer om, hvorledes midlerne i den fælles landbrugspolitik kan blive fordelt retfærdigt.

Jeg ønsker især at fremhæve de artikler, som omhandler den fælles landbrugspolitiks struktur. Den fælles landbrugspolitik skal fortsat bygge på sine to søjler. En afskaffelse heraf ville ende med at ødelægge den fælles landbrugspolitik eller ændre den til en politik, der var blottet for enhver mulighed for at hjælpe med at modernisere landbruget og styrke dets konkurrenceevne. En afskaffelse af den søjle, der omhandler udvikling af landdistrikter, ville være en fejl, og den ville sænke tempoet med hensyn til moderniseringen af landbruget i hele Europa, men først og fremmest i de nye medlemsstater.

Et andet centralt punkt er, at budgettet for den fælles landbrugspolitik skal bevares på et niveau, der som minimum svarer til det nuværende. De europæiske landbrugere er forpligtet til at overholde de højeste kvalitetsstandarder, der afspejles i kvaliteten af de fødevarer, som de europæiske borgere spiser, og i vores globale konkurrenceevne. Landbrugerne har imidlertid brug for støtte til at overholde disse standarder. En velstruktureret, ordentlig finansieret fælles landbrugspolitik er ensbetydende med sikre fødevarer af god kvalitet til de europæiske borgere.

Efter min mening vil afstemningen om denne betænkning gøre det muligt for Parlamentet at sende et klart og utvetydigt signal til Rådet og Kommissionen om vores holdning som repræsentanter for de europæiske borgere.

 
  
MPphoto
 

  Paolo De Castro (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I løbet af de kommende par år vil de udfordringer, der opstår som følge af udviklingen af den europæiske landbrugsordning, blive enorme. Den stigende efterspørgsel efter fødevarer skal opfyldes gennem en bæredygtig anvendelse af naturressourcerne med en sideløbende forbedring af miljøresultaterne.

Denne udsigt, der styrker forholdet mellem landbrugssektoren og produktionen af offentlige goder, giver landbruget en ny strategisk betydning, idet udarbejdelsen af den fremtidige fælles landbrugspolitik i dag udgør løsningen på disse store udfordringer, som vores samfund står overfor, og denne politik vil spille en afgørende rolle med hensyn til afhjælpningen af det, der allerede er en fødevarekrise. Det drejer sig således om at producere mere og samtidig forurene mindre, og dette er det vanskelige mål, som den europæiske landbrugssektor skal nå i løbet af de næste par år.

På grundlag af disse antagelser har Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som jeg har den ære at være formand for, udarbejdet et stærkt og præcist dokument, som George Lyon med deltagelse af alle grupperne har fungeret som en fremragende ordfører for, i form af den betænkning, som er blevet fremlagt for Parlamentet i dag. Det er en betænkning, som vi er overbeviste om, vil bidrage til at lægge grundlaget for den fremtidige fælles landbrugspolitik, og som vil give Kommissionen nogle tydelige fingerpeg, således at den kan udarbejde meddelelsen ved årets udgang om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013.

 
  
MPphoto
 

  Liam Aylward (ALDE).(EN) Hr. formand! Jeg ønsker ligeledes at takke min kollega, George Lyon, for hans fremragende indsats med hensyn til udarbejdelsen af denne betænkning. Den fælles landbrugspolitik står over for mange udfordringer, og i EU efter udvidelsen er det af afgørende betydning, at EU opretholder en stærk landbrugspolitik, der er tildelt tilstrækkelige ressourcer, og som vil være til gavn for landbrugerne, landdistrikterne og samfundet, samt vil sikre fødevaresikkerhed. Det er ligeledes vigtigt, at der ikke sker en renationalisering af den fælles landbrugspolitik som følge af samfinansiering. Den fælles landbrugspolitik skal forblive en fælles europæisk politik.

I løbet af de seneste 50 år har den fælles landbrugspolitik resulteret i en øget produktivitet, bidraget til en rimelig levestandard for landbrugerne, sikret adgangen til forsyninger og givet forbrugerne kvalitetsfødevarer til rimelige priser. De europæiske borgere har væsentlig gavn af landbruget i form af fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse, bekæmpelse af klimaændringer, opretholdelse af landdistrikter samt støtte til landbrugsfamilier.

For at sikre, at den fælles landbrugspolitik fortsat er til gavn for de europæiske borgere og opfylder deres efterspørgsel, skal den støttes kraftigt, og dette er naturligvis ensbetydende med et stærkt budget. For det andet bør gennemsigtighed og proportionalitet være en af hjørnestenene i den fremtidige fælles landbrugspolitik. Inden for rammerne af den europæiske landbrugspolitik bør landbrugerne støttes med det hovedformål at producere fødevarer af høj kvalitet, og de bør ikke hindres i form af eller bebyrdes med store administrative krav og bureaukrati.

Endelig skal det siges, at de europæiske landbrugere producerer fødevarer af højeste kvalitet og standard. Alle importer til EU skal garanteres at være produceret i samme kvalitet og standard som EU's produkter. Vi bliver ligeledes nødt til at sikre ens spilleregler for alle, retfærdig konkurrence og den europæiske landbrugssektors fremtidige levedygtighed.

 
  
MPphoto
 

  Hynek Fajmon (ECR). – (CS) Hr. formand! Den største uretfærdighed i den nuværende fælles landbrugspolitik består i det forhold, at subsidierne fordeles ulige og uretfærdigt mellem de gamle og de nye medlemsstater. I år vil landbrugerne i de nye medlemsstater, der tiltrådte i 2004, kun modtage 70 % af det, som landbrugerne modtager i det gamle såkaldte EU-15. Bulgarien og Rumænien vil modtage sølle 40 %. Samtidig er alle aktører på EU's fællesmarked. Jeg er af den faste overbevisning, at denne uretfærdighed skal fjernes snarest muligt. Alle landbrugere i hele EU skal stilles lige, og der skal være de samme betingelser for subsidier. Jeg støtter derfor ændringsforslag 6, hvori der anmodes om, at dette mål snarest muligt nås, og jeg håber, at mine kolleger vil støtte det.

 
  
MPphoto
 

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL).(EL) Hr. formand! Den fælles landbrugspolitik blev udformet med henblik på at sikre Europas uafhængighed i fødevareproduktionen. I 1970'erne blev næsten 70 % af EU-budgettet anvendt til landbrug. Efter en række konkurrencereformer faldt landbrugsudgifterne imidlertid til 35 % i regnskabsperioden 2007-2013.

Desværre bliver den reviderede fælles landbrugspolitik i dag udformet på samme betingelser om konkurrenceevne som den forrige politik. Det er fornærmende, at den økonomiske krise anvendes som et påskud for at skære i ydelserne til landbrugerne. Desuden er det sidstnævnte, som bærer skylden for den aktuelle krisesituation.

Det grundlæggende mål for den nye fælles landbrugspolitik bør være at fremme en global model, der er forenelig med sunde fødevarer, miljøbeskyttelse og bekæmpelsen af CO2-emissioner. Vi må ikke glemme, at den agrokemiske model for det konventionelle landbrug bærer en stor del af ansvaret for drivhuseffekten og klimaændringerne, og dette skal ændres, netop fordi det skader landbrugerne, borgerne og den biologiske mangfoldighed på jorden.

 
  
MPphoto
 

  John Stuart Agnew (EFD). - (EN) Hr. formand! Jeg har en personlig interesse i dette spørgsmål, idet jeg er aktiv landmand. Planerne for fremtiden for den fælles landbrugspolitik skal virke i praksis, og udgifterne hertil skal være overkommelige. I militæret har man et princip om, at hvis ens navn ikke bliver nævnt, kan man ikke stilles til ansvar, men et medlem af PPE-Gruppen stemte imod denne betænkning i udvalget. Dette kan skyldes, at udgifter i nutidens finansielle klima giver anledning til bekymringer, og at entusiasmen i betænkningen over ikke-landbrugsrelaterede mål i søjle 2, medfører at midler kanaliseres væk fra landbrugere.

Betænkningens besættelse af klimaændringer kunne resultere i accept af rådgivning, hvorved jordbrugere forpligtes til at pumpe traktorudstødning ned under jordoverfladen og derved øge brændstofforbruget samt ødelægge havbunden. Min egen erfaringer med at have overværet entreprenørers forsøg på at sprøjte spildevand ned under jorden for at opfylde EU-bestemmelserne giver mig en klar fornemmelse af, hvilke problemer der ligger forude. Landbrugere med drøvtyggende besætninger kan blive stillet over for et krav om at mindske metanemissionerne ved at erstatte hø og ensilage med dyrt kornbaseret foder. Hvis der skal være en fælles landbrugspolitik, lad da denne være til gavn for landbrugerne og ikke til hinder for dem.

 
  
MPphoto
 

  Esther Herranz García (PPE).(ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I løbet af de kommende par måneder vil vi påbegynde en omfattende forhandling om den nye fælles landbrugspolitik. Det er vigtigt at nå en tilfredsstillende aftale, så jeg håber, at det belgiske formandskab formår at opnå det, som det spanske formandskab ikke opnåede. Jeg håber, at det belgiske formandskab kan lede drøftelserne på en måde, der gør, at medlemsstaterne forpligter sig til at opretholde en virkelig stærk fælles landbrugspolitik i fremtiden med et budget, der er tilstrækkeligt til at opfylde behovene i de 27 både nye og gamle medlemsstater. Jeg håber også, at det ikke kommer til at være som i 2005, hvor der manglede penge, og hvor det var nødvendigt at improvisere en graduering.

I den kommende reform af den fælles landbrugspolitik er det, der er på spil, levedygtigheden i en sektor, der ikke kun leverer immaterielle varer og tjenesteydelser, som f.eks. miljøpleje, men ligeledes skal sikre leveringen af fødevarer til den europæiske befolkning. Vi har tidligere været vidne til foruroligende mangelsituationer, og derfor bør Parlamentet gøre forsyningssikkerhed baseret på EU-produktion til det vigtigste mål i den næste reform uden at nedtone indsatsen på andre områder, som f.eks. bekæmpelsen af klimaændringerne.

 
  
MPphoto
 

  Stéphane Le Foll (S&D).(FR) Hr. formand! Jeg har forstået, at De havde en kort aften fyldt med glæde. Jeg takker kommissæren for at lægge øre til hele denne forhandling, og jeg ønsker at lykønske George Lyon med det arbejde, han har udført i forbindelse med den betænkning, som han fremlægger her til formiddag.

Hvad er målet her? At få folk til at indse, at landbrug, fødevarer og miljøet i dag er udfordringer for hele Europa. Det er målet. Hvad mener vi med det? Det første punkt er en afvisning af renationaliseringen af den fælles landbrugspolitik og en øget samfinansiering. Det andet punkt er opretholdelse af et landbrugsbudget, der stemmer overens med disse udfordringer og det store spørgsmål med hensyn til fødevaresikkerhed. Det tredje element består i at sikre, at landbruget kan levere de offentlige goder, som samfundet efterspørger. Det fjerde element er en regulering og forebyggelse af markedssvingninger, som efter min mening er af afgørende betydning. Vi skal vende tilbage til dette emne, og vi bliver stadig nødt til at gå lidt længere.

Det sidste punkt vedrører den første og den anden søjle. Jeg advarer alle dem, der forsvarer denne struktur, og måske har de ret i, at der i sidste ende inden for rammerne af budgetdrøftelserne er fare for, at den første søjle indskrænkes kraftigt, således at alt overføres til den anden søjle og bliver omfattet af samfinansiering, hvilket ville være i strid med det mål, vi har fastlagt om at undgå en renationalisering af den fælles landbrugspolitik. Jeg siger dette denne formiddag, da det er det, de igangværende forhandlinger drejer sig om.

Hr. kommissær! Jeg ønsker at afslutte med en ganske enkel idé. Den fælles landbrugspolitik blev oprettet samtidig med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Det hedder nu Den Europæiske Union. Jeg mener virkelig, at vi burde have en mere omfattende politik …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Richard Ashworth (ECR).(EN) Hr. formand! I denne verden under forandring er det af central betydning, at den fælles landbrugspolitik fortsat ændres, således at den kan være relevant i forbindelse med de fremtidige udfordringer og ikke være bundet til fortiden.

Den reformerede fælles landbrugspolitik kommer til at spille en særdeles vigtig rolle i forbindelse med tacklingen af problemer såsom fødevaresikkerhed, markedssvingninger og klimaændringer, men jeg ønsker at nævne tre andre principper, som efter min mening ikke er mindre vigtige.

For det første bliver vi nødt til at anerkende, at den bedste måde, hvorpå vi kan nå målene i den fælles landbrugspolitik, er at skabe en levedygtig, dynamisk landbrugssektor, og jeg synes ikke, at vi skal tabe dette mål af syne.

Hvis man skal opnå dette, er det for det andet nødvendigt, at den fælles landbrugspolitik forenkles, gøres mere retfærdig og mere gennemsigtig i leveringsøjeblikket.

Endelig skal den fælles landbrugspolitik give noget for pengene. Alle lande og alle sektioner gennemlever for øjeblikket strenge økonomiske tider, og jeg råder dette udvalg til at være yderst realistisk med hensyn til sine forventninger til EU's budget. Efter min mening betyder dette, at vi bør sikre en effektiv anvendelse af midlerne. Ordføreren har udarbejdet en fremragende rapport. Jeg lykønsker ham med hans arbejde, og jeg vil med glæde støtte betænkningen.

 
  
MPphoto
 

  John Bufton (EFD).(EN) Hr. formand! Den fælles landbrugspolitik vil fremover i højere grad blive knyttet til politikken vedrørende klimaændringer. I min valgkreds, Wales, vil de nuværende ordninger og søjle 2 blive erstattet med Glastir-ordningen, hvori fokus er rettet mod klimaændringsmålsætninger og kulstofbinding. Landbrugerne vil modtage betaling pr. hektar for vandbevarelse, genplantning af skove osv. I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 er det vigtigt ikke at ofre søjle 1 for at fremme nye søjle 2-målsætninger.

Enkeltbetalingsordningen er af meget stor betydning for mange landbrugere, der er afhængige af subsidier, der kunne blive sløjfet på den mindste foranledning. Hvis de walisiske landbrugere er utilfredse med Glastir-ordningen, vil de da få tilbudt fornuftige alternativer, eller vil de blive straffet på en eller anden måde for ikke at lade sig omfatte af ordningen? Et valg uden alternativer er slet ikke noget valg.

Wales har en stærk landbrugshistorie, og mange samfund er yderst afhængige af landbruget. Hvis de aktuelle reformer af landbrugspolitikken udelukkende blev baseret på ideologien vedrørende klimaændringerne, kunne dette skade den walisiske landbrugstradition og Wales' økonomiske fremtid.

 
  
MPphoto
 

  Iratxe García Pérez (S&D). (ES) Hr. formand! Der er i en række år blevet gjort en indsats for at tilpasse den fælles landbrugspolitik, og vi er nu på vej ind i en ny fase i denne proces, der skal føre til en varig reform.

I Lyon-betænkningen anerkendes den rolle, som landbruget som en strategisk sektor kan spille med hensyn til at bidrage til prioriteringerne i den nye Europa 2020-strategi. Vi ønsker en stærk fælles landbrugspolitik efter 2013, som bevarer sin fællesskabskarakter uden at være til skade for de særlige forhold, der gør sig gældende i nogle sektorer eller regioner. Politikkens markedsorientering vil blive videreført i sin nuværende form. De øgede markedssvingninger kombineret med kravene som følge af EU's internationale forpligtelser kan få en negativ indvirkning på landbrugernes indkomst.

Det er nødvendigt med et ordentligt sikkerhedsnet. Den direkte støtte skal finansieres i sin helhed over EU-budgettet, og der skal tilvejebringes budgetbevillinger til den fælles landbrugspolitik, som er passende set i lyset af de nye udfordringer og målsætninger, som ligger forude. Disse bevillinger skal ligge på et niveau, der mindst svarer til det, der er gældende for 2013, da yderligere nedskæringer kunne bringe effektiviteten i fare.

Vores landbrugere bliver igen nødt til at gøre en indsats for at tilpasse sig. Enhver ændring, der foretages, skal ledsages af en realistisk overgangsperiode.

Jeg ønsker at takke George Lyon og alle hans skyggeordførere for deres arbejde. De har udarbejdet en betænkning, som Parlamentet kan godkende, og som vil blive et positivt signal om at sætte punktum for de europæiske landbrugeres usikkerhed.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. (EN) Vi står nu med et problem, for der er 23 medlemmer, der har anmodet om at få ordet efter catch-the-eye-proceduren. Som bekendt indeholder forretningsordenen bestemmelser om, at fem kan få ordet. Desuden var der afsat 57 minutter til denne forhandling som helhed, og vi har indtil videre brugt 59, selv om kommissæren ikke engang har fået ordet endnu, og ordføreren heller ikke har afsluttet forhandlingerne.

Da jeg mener, at emnet er meget vigtigt, hvilket afspejler sig i det usædvanlig store antal medlemmer, der har bedt om ordet, lader vi 10 medlemmer få ordet og fordobler således antallet i forhold til det, der står skrevet i bestemmelserne.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE).(PL) Hr. formand, hr. Cioloş! En kursændring fra den historiske metode til fastlæggelse af støtteniveauer og indførelsen af en ny og mere lige fordeling af ressourcerne fra den fælles landbrugspolitik mellem landbrugere fra hele EU uden at skelne mellem "gamle" og "nye" medlemsstater, er en af de væsentligste udfordringer for den fælles landbrugspolitik efter 2013.

Jeg støtter støttemodellen med to søjler, hvor landbrugerne modtager betalingerne, og betalingerne er øremærket til udvikling og modernisering af bedrifterne og ikke til ejere, der tager imod pengene, men ikke investerer dem i landbruget, hvilket hindrer de grundlæggende ændringer. Ved at acceptere nye udfordringer skal der inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik fortsat værnes om miljøværdier og fødevaresikkerhed. Desuden foreslår jeg, at man ikke ændrer ved prøvede og testede markedsreguleringsinstrumenter. Mælkekvoter er et eksempel. Hvis de bringes til ophør, hvad skal vi så erstatte dem med? Selvfølgelig er der nogle idéer, men vi har ingen sikkerhed …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D).(RO) Hr. formand! Jeg ønsker at lykønske ordføreren, skyggeordførerne og alle dem, der deltager i dette projekt, som er særlig vigtigt for fremtiden for den fælles landbrugspolitik.

I en globaliseret verden skal EU med sit fællesmarked iværksætte ensartede tiltag for at sikre fødevareforsyningen og fremme de vedvarende ressourcer. Den skal ligeledes bekæmpe klimaændringerne og øge sin forskningsindsats for at gøre bedst mulig brug af de muligheder, som forskningen kan frembyde.

Den fælles landbrugspolitik skal indeholde fremtidsudsigter og en stabil ramme, hvorved der vil blive tilskyndet til udviklingen af landbrugsproduktion gennem øget produktivitet og konkurrenceevne, samt sikre, at markedet fungerer korrekt og således garantere strategisk forsyningsuafhængighed i alle de centrale produktionssektorer.

Efter min mening er det af afgørende betydning, at vi bevarer den fælles landbrugspolitiks to søjler og trækker en tyk streg mellem søjle 1, der er stærk nok til at sikre en rimelig levestandard for landbrugere i alle medlemsstater…

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  José Bové (Verts/ALE).(FR) Hr. formand! For det første er det indlysende, at jeg ønsker at takke vores ordfører, George Lyon, som vi alle efter min mening samarbejdede med på grundlag af gensidig forståelse for at forsøge at gøre fremskridt, og med blot et par ord ønsker jeg at sige, at der er klare beviser herpå.

Beviset er, at Europa i dag er nettoimportør af landbrugsråvarer. Vi skal have en ambitiøs landbrugs- og fødevarepolitik, så vi kan sikre, at borgernes fødevarebehov opfyldes.

Desuden har vi i dag en fælles landbrugspolitik, som skal reformeres af tre årsager. Det er en fælles landbrugspolitik, der økonomisk, socialt og miljømæssigt er uretfærdig. Økonomisk, fordi det beløb, der betales til producenterne, er lavere end deres produktionsomkostninger, og den fælles landbrugspolitik skal gøre det muligt at løse dette problem. Socialt, fordi støtten fordeles ulige mellem lande, regioner og landbrugere. 20 % af landbrugerne modtager 80 % af støtten. Miljømæssigt, fordi vi har brug for en fælles landbrugspolitik, der respekterer jorden, der respekterer …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Peter van Dalen (ECR).(NL) Hr. formand! Kort sagt er følgende er sandt, når man taler om den fælles landbrugspolitik: Vi har nu flere lande, flere prioriteringer og færre penge. Dette betyder derfor, at den fælles landbrugspolitik kræver en grundig reform, og en sådan reform kræver, at man starter fra begyndelsen. Da fødevarer er det vigtigste kollektive aktiv i landbrugssektoren, skal fødevareproduktionen sikres, især med henblik på fødevaresikkerheden i de kommende tiår.

Desuden ønsker vi fødevarer af god kvalitet i Europa, og vi lægger meget vægt på dyrevelfærd og miljøet. Alligevel belønnes vores landbrugere ikke altid af markedet for disse bidrag til det offentlige gode. Deres globale konkurrenter er ikke nødt til at kæmpe med disse krav, og hvis de er, er de krav, som de skal opfylde, meget mindre. Vi har derfor brug for støtte, når markedet svigter. Det er positivt, at der i betænkningen opfordres til at indføre hektarstøtte. Dette vil hindre en yderligere intensivering af landbruget og gøre det mere realistisk at nå miljømål. Således kan vi belønne vores landbrugere.

 
  
MPphoto
 

  Jaroslav Paška (EFD). (SK) Hr. formand! Vi ved alle, at EU's fælles landbrugspolitik er et meget kompliceret og følsomt emne. Den fortsatte anvendelse af det såkaldte historiske princip i forbindelse med landbrugsstøtte har, selv efter EU's udvidelse, resulteret i et væsentligt misforhold i den europæiske økonomiske politik.

Det er derfor nødvendigt, at der snarest muligt indføres objektivt retfærdige kriterier i ordningen for uddeling af økonomisk støtte til landbrugere, da dette vil skabe de rette betingelser for reel økonomisk konkurrence mellem landbrugerne på Europas indre marked.

Finansieringen skal fordeles korrekt og afbalanceret, således at landbrugerne i alle EU's lande har ret til lige meget støtte og kan konkurrere mod hinanden på retfærdig vis.

Efter min mening bør vi derfor støtte ændringsforslag 6 i den fremlagte betænkning, da dette vil bidrage til en retfærdig anvendelse af støttemekanismen i den europæiske landbrugsproduktion.

 
  
MPphoto
 

  Angelika Werthmann (NI). (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er behov for en sammenhængende ramme for landbrugspolitikken. Formålet skal være at styrke EU som helhed samt ligeledes tage højde for regionale forskelle. Den anden faktor er især væsentlig for mit hjemland, Østrig, når det drejer sig om specifikke miljø- og investeringsprogrammer.

Landbrugspolitikken står over for nogle enorme udfordringer. Det skønnes, at verdens befolkning vil stige til 9 mia. mennesker samtidig med, at vi konfronteres med virkningerne af klimaændringerne, såsom vandmangel og tørke. For at løse disse problemer er det af afgørende betydning, at EU ikke blot samarbejder mere effektivt internt, men også at EU agerer mere sammenhængende på verdensplan.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(EN) Hr. formand! Fra en landbrugsmæssig synsvinkel har dagens drøftelser været meget opmuntrende fra alle sider i Parlamentet. Jeg glæder mig navnlig over den vægt, der lægges på at tilskynde unge mennesker til at gå ind i landbruget, hvilket er absolut nødvendigt, og over at den fælles landbrugspolitik ikke bør renationaliseres, at kommissæren sagde, at de to søjler skal bevares, da der ikke ville være behov for søjle 2, hvis søjle 1 ikke var der, eftersom det da ville være urentabelt at drive landbrug, og offentlige goder derfor ikke ville kunne garanteres, og, som anført af Diane Dodds, bliver vi nødt til at se på, hvad vi mener, er "retfærdigt", især under hensyntagen til forskellen i omkostninger og købekraft på tværs af EU.

Endvidere var det kun George Lyon, der henviste til det historiske grundlag. Efter min mening er det meget vigtigt lige nu, at der sendes et klart signal til landbrugerne om, hvad der sandsynligvis vil ske nu, således at de ikke overlades til vilde spekulationer og ikke ved, hvorvidt de skal købe eller sælge besætninger baseret på den historiske model. Jeg ville derfor sætte pris på et klart signal herom fra kommissæren snarest muligt.

 
  
MPphoto
 

  Marc Tarabella (S&D).(FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg ønsker også at takke og lykønske George Lyon med den fremragende betænkning, der udgør det første positive skridt mod en omarbejdning af den fælles landbrugspolitik.

Målet med den nye fælles landbrugspolitik er at få en omfattende europæisk landbrugs-, fødevare-, social- og miljøpolitik og ikke et Europa, der udelukkende er fokuseret på et frit marked med fuldstændig frie tøjler. Vi ønsker, at den fælles landbrugspolitik skal være mere legitim, for så vidt angår de offentlige ressourcer, som skatteyderne afsætter og accepterer, mere lige, hvad angår fordelingen af europæiske midler blandt de 27 medlemsstater og blandt landbrugerne, og mere effektiv, hvad angår den korrekte anvendelse af offentlige midler.

Der skal fastlægges nye offentlige mekanismer for regulering af landbrugsproduktionen for at sikre forbrugernes fødevaresikkerhed. Vi er tilhængere af en stærk fælles landbrugspolitik, hvis budget er tilstrækkeligt til at nå de politiske mål. I denne forbindelse understreges det med rette i Lyon-betænkningen, at der er dukket nye udfordringer op, som skal tackles for inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, nemlig klimaændringer, vandforvaltning, vedvarende energi, biologisk mangfoldighed og jorderosion.

I denne betænkning opfordres der til udarbejdelsen af en forenklet og mere ansvarlig fælles landbrugspolitik, der mere i højere grad er i overensstemmelse med de europæiske landbrugeres behov, med henblik på at opnå konsekvens og bevare …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den fælles landbrugspolitik er af afgørende betydning og vil fortsat være det i lang tid fremover, ikke mindst hvad angår beskæftigelse. I Europa er antallet af beskæftigede i landbruget faldet med 25 % på mindre end 10 år, hvilket er ensbetydende med et tab på næsten fire mio. arbejdspladser. Hvis vi ønsker at løse det presserende arbejdsløshedsproblem, må vi ikke lade den fælles landbrugspolitik køre videre som hidtil, og vi skal foretage investeringer i den ved at sikre tilstrækkelige ressourcer, som fører til en varig vækst. I den nye fælles landbrugspolitik skal der derfor sikres mindst det samme finansieringsniveau som tidligere.

Imidlertid anmoder Parlamentet i dag kommissæren om ikke blot at sikre samme finansieringsniveau, men derimod at forhøje det. Det ultimative krav, der ikke er til forhandling, er at den nuværende finansiering skal opretholdes, men anmodningen går på at forhøje midlerne til landbruget, og hermed mener jeg en væsentlige forhøjelse. Lyon-betænkningen indeholder nogle yderst positive elementer, foranstaltninger til bremsning af prissvingningerne, til støtte af sektoren, til sikring af en rimelig indkomst til landbrugerne og til sikring af den nuværende …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Luís Paulo Alves (S&D). – (PT) Hr. formand! Vi slår også til lyd for en stærk fælles landbrugspolitik, der ikke blot er målrettet landbrugerne, men derimod ligeledes EU's mere end 500 mio. borgere, og som ledsages af et ambitiøst budget, der kan anvendes til at håndtere de stadig større udfordringer, som vi står over for, og som først og fremmest er gældende for samtlige de europæiske regioner. Det er af afgørende betydning for Azorerne, at dette bliver en realitet, da landbruget der udgør en uerstattelig søjle i modellen for bæredygtig udvikling.

Denne nye fælles landbrugspolitik bør lægge de historiske kriterier for tildeling af midler bag sig, da dette princip har været til stor skade for Portugal og de portugisiske landbrugere. I den nye fælles landbrugspolitik bør der tages højde for landbrugets særlige forhold og tilvejebringes en værktøjskasse med henblik på anvendelse i forbindelse med markedsregulering og risikostyring, og den fælles landbrugspolitik skal kunne sikre, at markedet fungerer ordentligt, og at landbrugsproduktionen bliver stabil.

I den fælles landbrugspolitik efter 2013 bør den europæiske landbrugsmodels konkurrenceevne øges ved at sikre en korrekt værdifordeling på hjemmemarkedet, som skabes af forbindelser mellem fødekædens led, og ved at åbne eksterne markeder …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. (EN) Jeg har to anmodninger om taletid, som omhandler overholdelse af forretningsordenen. Mairead McGuinness får ordet først.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg har lige en bemærkning til forretningsordenen, og jeg ved, at andre kolleger deler min bekymring om catch-the-eye-proceduren. De, hr. formand, er almægtig i denne forbindelse, men medlemmerne af Landbrugsudvalget, som faktisk har arbejdet med denne betænkning i lang tid, og som har deltaget i disse forhandlinger fra deres spæde start, fortjener efter min mening at få lov til at give udtryk for deres fastlagte holdninger. Jeg kunne ikke fange Deres blik, fordi De ikke ville kigge på mig, selv om jeg fangede seks andre blikke rundt om Dem. Når nu jeg har ordet, ønsker jeg at anmode Kommissionen om at kommentere muligheden for at flytte ugunstigt stillede områder til søjle 1. Jeg vil fremsætte en skriftlig erklæring herom. Jeg håber, at medlemmerne kan støtte min bemærkning.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. (EN) Jeg kan forsikre Mairead McGuinness om, at jeg har kigget på hende næsten hele tiden, og at jeg har set, at hun har bedt om ordet.

Problemet er imidlertid, at dette punkt ikke er struktureret således. Sagt på en anden måde er det ikke struktureret således, at medlemmerne af det korresponderende udvalg prioriteres, men derimod således, at de medlemmer, som fanger formandens blik før de andre medlemmer, prioriteres. Sådan er forretningsordenen. Det fastslås endvidere, at fem medlemmer skal have taletid, selv om vi har givet 10 medlemmer taletid.

Dette spørgsmål er meget vigtigt. Gruppernes taletid blev fordelt mellem medlemmerne, således at alle kunne få et minut, men næsten ingen har talt under halvandet minut, og derfor var der intet positivt svar, som vi ellers alle ønsker at give, til alle dem, der måtte ønske at give deres besyv med ud over den tid, der blev tildelt deres respektive grupper.

Nu får Franz Obermayr ordet, og det indlæg vedrører ligeledes overholdelsen af forretningsordenen.

 
  
MPphoto
 

  Franz Obermayr (NI).(DE) Hr. formand! Jeg antager, at De henviste til mig. Jeg vil gerne tage den forrige talers tråd op. Jeg ønsker naturligvis at takke Dem for Deres generøsitet med hensyn til at lade ti få ordet i stedet for fem. Vi har naturligvis forståelse for Deres tidsbegrænsning, men jeg håber også, at De vil forstå os. Dette spørgsmål er meget vigtigt. Dele af Europa er belastede i væsentlig grad og er særdeles truede. Naturligvis gør dette sig også gældende uanset arbejdet i udvalgene.

For det andet anførte De, at problemet vedrørende catch-the-eye-proceduren ikke er blevet løst. Vi anmoder om, at dette problem bliver løst snarest muligt, da jeg ikke ved, om vi burde begynde at stille os i kø dagen før mødet eller indgive en anmodning tre dage før og så tilbringe natten her for endelig at få en chance for at få ordet. Hvis kun 10 talere skal høres, er det også vigtigt, at vi får at vide, hvem de 10 er.

Det ville være nyttigt og retfærdigt at fastlægge en passende struktur så snart som muligt. På denne måde ville De blive mindre stresset og mere populær, hvis De giver flere medlemmer taletid. Vi vil også være glade for en løsning, der er rimelig over for os. Jeg beder Dem om at bære over med mig og takker for Deres forståelse.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. (EN) De har fuldstændig ret. Det er klart, at idéen med at fange formandens blik er helt og aldeles subjektiv, da formanden vel har et øje, men ikke et bredt og mangefacetteret øje som et krybdyrs øje, hvilket betyder, at dem, der fanger hans blik, er dem, der fanger hans blik, og sekretariatspersonalet kan være til stor hjælp i denne forbindelse. Ikke desto mindre har De ret, for jeg har forstået, at dette problem ikke er blevet håndteret fornuftigt af Præsidiet.

Det, som Mairead McGuinness siger, om at medlemmerne af det korresponderende udvalg bør have førsteprioritet, forekommer mig eksempelvis at være fuldt ud rimeligt, men således forholder det sig ikke i henhold til bestemmelserne. Den eneste bestemmelse, der er fastlagt, er at formanden skal styre forhandlingerne efter bedste evne, hvilket tydeligvis sætter formanden i en yderst prekær situation.

Desuden overholder medlemmerne ikke selv forretningsordenen, da det blå kort ikke må anvendes til at anmode om taletid under catch-the-eye-proceduren. Det blå kort er beregnet til at blive benyttet til at afbryde den taler, der har ordet på det pågældende tidspunkt, for at stille ham eller hende et spørgsmål på 30 sekunder. Der er imidlertid medlemmer til stede, som konstant tager det blå kort frem.

Vi bliver nødt til at afholde et lynkursus, så medlemmerne kan lære, at det blå kort har en særlig funktion, og at man for at anmode om taletid i catch-the-eye-proceduren bliver nødt til at række hånden i vejret, række det hvide kort op eller bruge en anden metode end det blå kort.

Jeg ønsker imidlertid ikke at forlænge forhandlingerne. Vi er temmelig langt bagud, og der kunne have været to eller tre indlæg i løbet af den tid, vi har brugt på dette emne.

 
  
MPphoto
 

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. (FR) Hr. formand! Jeg er ikke sikker på, at der er blevet stillet mange spørgsmål. Jeg har bestemt bemærket, at der er blevet bekræftet nogle principper, som vi kan se, er afspejlet meget godt i betænkningen.

Under alle omstændigheder er det vigtigste, jeg har hæftet mig ved under disse forhandlinger, at vi har behov for en fælles landbrugspolitik, og at det skal være en landbrugspolitik, som skal være en fællesskabspolitik, og at vi også har behov for et budget, der skal svare til de mål, vi sætter for landbrugsområdet. Jeg mener derfor, at vi bliver nødt til at få et realistisk budget. Efter min mening er et realistisk budget et budget, der er i overensstemmelse med de mål, der er fastlagt for den fælles landbrugspolitik.

Det, som vi bemærker, er at vi forlanger mere og mere af vores landbrugere. Naturligvis kræver vi også, at de tildelte ressourcer anvendes mere effektivt, og at der tydeligere kan gøres rede for dem. I øvrigt kan jeg se, at min kollega, budgetkommissær Lewandowski, er til stede, og måske er han kommet for specifikt at bekræfte over for os, at den fælles landbrugspolitik får et budget, der er i overensstemmelse med de mål, som vi fastlægger for denne politik.

Jeg finder ligeledes, at hvis landbruget, altså den fælles landbrugspolitik, skal nå de mål, som vi har fastlagt, skal vi tage højde for alle forskellene mellem alle de former for landbrug, der eksisterer i EU. Vi skal tage højde for denne mangfoldighed, således at disse forskellige former for landbrug i de relevante regioner kan bidrage til opnåelsen af mål, der ikke blot vedrører forsyningen af markedet, produktion go forsyningssikkerhed, men ligeledes bidrager til et skridt mod en øget anerkendelse af miljøet, forvaltningen af naturressourcerne og økonomisk udviklingspotentiale i landdistrikter. Vi skal overveje, hvordan landbruget og landbrugsfødevaresektoren kan bidrage hertil.

Jeg har også noteret mig, at alle disse overvejelser om fremtiden for den fælles landbrugspolitik også skal bidrage til at tilskynde unge mennesker og indeholde fremtidsudsigter for unge mennesker, der ønsker at etablere sig og investere i landbruget, således at landbrugserhvervet ligeledes bliver en fremtidig aktivitet, og således at vi kan nå vores mål.

Jeg ønsker også at sende et klart budskab og besvare hr. Kellys spørgsmål om direkte støtte. Jeg mener ikke, at der hersker nogen tvivl om, at vi, hvis vi skal have en mere retfærdig landbrugssektor og en mere gennemsigtig og mere effektiv fælles landbrugspolitik, skal fastlægge tydelige kriterier for fordelingen af denne direkte støtte i overensstemmelse med de mål, som vi fastlægger. Jeg mener derfor ikke, at historiske referencer udgør et rimeligt, gennemsigtigt eller objektivt kriterium. Vi bliver nødt til at erstatte disse historiske referencer med meget tydeligere mål, som til en vis grad vil være rimelige og gøre det muligt i videre udstrækning at tage højde for EU's landbrugsmæssige mangfoldighed. Dette vil give medlemsstaterne og regionerne redskaber til at få et bedre afkast af de ressourcer, de har.

Jeg ønsker endelig at gentage, at vi har brug for en fælles landbrugspolitik for Europa. Vi har brug for en fælles landbrugspolitik for hele EU og naturligvis en fælles landbrugspolitik, som ikke indebærer, at verdens øvrige regioner hindres i at udvikle deres eget landbrug.

 
  
MPphoto
 

  George Lyon, ordfører. − (EN) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at berøre nogle af de mest centrale emner, som nogle kolleger har taget op i løbet af disse forhandlinger. Fødevareproduktionen og den fælles landbrugspolitik skal absolut have en ny strategisk betydning. Der skal absolut være to søjler. Det er jeg enig i. Ja, fødevareproduktionen er hovedaspektet i den fælles landbrugspolitik og så afgjort det, som er omdrejningspunktet for den fælles landbrugspolitik. Resten er alt sammen tilføjelser, som har til formål at sikre, at vi har en rentabel landbrugssektor, som muliggør miljøfordele, håndtering af klimaændringer og alle de øvrige aspekter, som er beskrevet i betænkningen.

Ja, vi har absolut brug for et stærkt budget, som er retfærdigt for både de gamle og de nye medlemsstater. Der var virkelig mange medlemmer, der tog dette emne op, og det er et emne, som vi bliver nødt til at behandle. Det er nødvendigt, at budgettet er objektivt og gennemsigtigt med hensyn til fordelingen af midler mellem medlemsstaterne. Det er nødvendigt, at budgettet kan anvendes til at tackle udfordringerne i Europas 2020-strategi. Det er absolut af afgørende betydning, at landbruget og den fælles landbrugspolitik anses for at være en del af løsningen i forbindelse med opnåelsen af disse mål, og ikke for at være en del af problemet.

Jeg ønsker at anerkende, den indsats, som mine skyggeordførere, Michel Dantin, hr. Häusling, hr. Olejniczak og Jim Nicholson, har ydet. Vi har haft et fremragende samarbejde i forbindelse med sammenstykningen af det, som jeg mener, er en meget solid betænkning, som indeholder en klar vision om, i hvilken retning Parlamentet ønsker at se den fælles landbrugspolitik efter 2013. Jeg vil sige, at Parlamentet med denne betænkning står i en meget magtfuld position med hensyn til samarbejdet og forhandlingerne med Kommissionen og med Rådet (landbrug). Jeg ønsker at indbyde kommissæren til at slutte sig sammen med os, så vi kan sikre, at denne vision realiseres.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − (EN) Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag, torsdag den 8. juli 2010 kl. 12.00.

Igen undskylder jeg over for de medlemmer, som vi ikke har kunnet give taletid. Som anført af Mairead McGuinness, kan de fremsætte deres indlæg skriftligt.

Jeg vil fremlægge dette problem for Præsidiet, da det er nødvendigt at opnå afklaring herom. Jeg håber, at alle de tilstedeværende vil støtte, at jeg også vil foreslå Præsidiet, at anmodninger om at tage ordet i catch-the-eye-proceduren ikke bør efterkommes, når de indgives af medlemmer, der ikke er til stede ved forhandlingernes start, når ordføreren fremlægger sin betænkning, eller når kommissæren tager ordet. Vi befinder os i en situation, hvor medlemmer er blevet indignerede over, at de ikke fik ordet, men hvor de ikke er blevet for at høre hverken kommissæren eller ordføreren forklare og redegøre for konklusionerne. Det er nødvendigt at yde en indsats for at stramme op, men vi bliver alle nødt til at yde vores bidrag i denne henseende.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig.(IT) Den fælles landbrugspolitik er en af de vigtigste politikker i EU, når vi tager i betragtning, at landbrugsudgifterne udgør ca. 43 % af EU-budgettet. I henhold til artikel 33 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab er målene for den fælles landbrugspolitik at garantere de europæiske forbrugere fornuftige priser, samtidig med at landbrugerne sikres en rimelig levestandard.

Den nylige økonomiske og finansielle krise førte til en gennemsnitlig reduktion på 12,2 % i landbrugernes indkomster fra 2008 til 2009, strammere betingelser for bevilling af kredit og stigende arbejdsløshed i landdistrikterne. Svingningerne i priserne på markederne for landbrugsprodukter er tiltaget markant, og denne udvikling forventes at fortsætte. Derfor mener jeg, at der i den fremtidige fælles landbrugspolitik skal sikres et minimumssikkerhedsnet, således at usikkerheden omkring markedsprisen kan håndteres, og der kan skabes hurtigtvirkende, effektive løsninger på økonomiske kriser i landbrugssektoren.

De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) anslår, at verdens befolkning i 2050 vil være øget fra de nuværende 6 mia. til 9 mia., og at en fordobling af efterspørgslen efter fødevarer vil kræve en tilsvarende forøgelse af den globale fødevareproduktion. Fødevaresikkerhed vil derfor være den primære udfordring for fremtidens landbrug, og det vil påhvile EU fortsat at garantere denne for de europæiske borgeres skyld.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig.(RO) Det vil være nødvendigt at tilpasse den fælles landbrugspolitik til de nye sociale og økonomiske realiteter. Vi er i denne forbindelse rent faktisk nødt til at besvare en række centrale spørgsmål. Jeg er helt enig i, at der er behov for at garantere fødevareforsyningssikkerheden. Vi skal imidlertid overveje, i hvilken udstrækning vi ønsker at være uafhængige, og hvor villige vi er til at betale mere for denne uafhængighed?

Indtil nu har den fælles landbrugspolitik holdt priserne oppe på fødevarer, som er billigere i andre lande. EU kan ikke fremme frihandel og samtidig beskytte sit eget landbrugsmarked. Der skal findes løsninger, som vil gøre det muligt for EU at håndhæve passende globale kvalitetsstandarder, så forskellen i priserne på landbrugsprodukter fra land til land kan indsnævres.

Det, der bekymrer mig mest, er dog den konsekvens, reformerne af den fælles landbrugspolitik har haft for landbrugerne. Afkobling af betalinger har kun ført til kanalisering af direkte betalinger til de største jordejere, som bestemt ikke er landbrugere. Afkobling er nødvendig for at undgå overproduktion. Jeg opfordrer imidlertid Kommissionen til at opstille mere retfærdige kriterier, så landbrugerne kan blive den fælles landbrugspolitiks reelle begunstigede. Vi har brug for incitamenter til landbrugerne, især med henblik på at anspore unge mennesker til at flytte ud i landdistrikterne. Dette vil dog ikke ske, så længe det nuværende, latterlige system med direkte betalinger opretholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. (EN) Den fælles landbrugspolitik har potentialet til at tilbyde løsninger på mange af de nuværende problemer i det europæiske landbrug. I ingen af EU's medlemsstater står dette mere klart end i Irland, hvor der er lige stor opbakning til både at sikre en retfærdig og fuld aftale om den fælles landbrugspolitik og til at komme videre ved at gennemføre de ændringer, som er nødvendige i det 21. århundredes landbrug. For at sikre tillid og opbakning fra landbruget i Europa skal den nye fælles landbrugspolitik imidlertid sikre landbrugerne stabilitet og rimelige priser, som det er tilfældet i dag, for de varer, de producerer. Til gengæld vil de europæiske borgere ikke alene få pålidelige varer af høj kvalitet, som med garanti er produceret af landbrug, der opfylder EU's højre standarder, men også drage fordel af den fælles landbrugspolitiks samfundsmæssige og kulturelle betydning, f.eks. foranstaltningerne inden for rammerne af søjle II. EU skal først og fremmest bevare de europæiske landbrugeres tillid. Landbruget er opmærksom på, at denne nye aftale indebærer ændringer, og er nu parat til at efterleve den. For at udnytte denne positive indstilling skal EU's institutioner sikre en moderne og fyldestgørende aftale, som er fair over for alle parter.

 
  
MPphoto
 
 

  Béla Glattfelder (PPE), skriftlig.(HU) Europa vil stadig have behov for en effektiv og fælles landbrugspolitik efter 2013. Derfor skal EU's landbrugsbudget i det mindste fastholdes på det nuværende niveau.

Europa har et særligt ansvar for at garantere fødevaresikkerhed i verden. Det skyldes, at det er i Europa, der kan produceres de sikreste fødevarer under overholdelse af de strengeste standarder for beskyttelse af miljøet. Derfor er hovedopgaven i den fælles landbrugspolitik at bevare landbrugsproduktionskapaciteten i EU.

Som følge heraf er det afgørende at sikre, at direkte betalinger ikke mindskes.

Med hensyn til støtten til udvikling af landdistrikterne under anden søjle skal det sikres, at den primært anvendes til landbrugsformål.

Landbrugerne skal beskyttes mod de ekstreme svingninger i interventionspriserne, som har været almindeligt forekommende gennem de sidste par år. Vi har brug for instrumenter til markedsintervention, og i visse sektorer såsom vin og mælk er der behov for forsyningsbegrænsende foranstaltninger. Disse ville mindske de tab hos landbrugerne, som skyldes prissvingninger.

Den europæiske fødevarehandel er meget mere koncentreret end fødevareforarbejdningsindustrien og landbrugsproduktionen. Ofte konkurrerer hundreder af landbrugere med en stor supermarkedskæde, og deres forhandlingsposition er langt ringere. Derfor skal vi bidrage til at forbedre samarbejdet mellem landbrugere. Det kræver dog en undtagelse fra EU's strenge konkurrenceregler for landbruget.

Importerede varer fra tredjelande skal underkastes samme strenge regler for miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd mv. som europæiske landbrugere.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Jeggle (PPE), skriftlig.(DE) Hr. Lyons initiativbetænkning involverer Parlamentet på et tidligt tidspunkt i forhandlingerne om fremtiden for den fælles landbrugspolitik. Jeg vil gerne takke alle involverede parter for deres arbejde. Der er formuleret fremadrettede mål for hele EU.

Jeg mener, at der tre grundlæggende aspekter, der skal overvejes, hvis vi fortsat skal sikre omfattende og bæredygtig landbrugsudvikling i Europa. For det første er det af afgørende betydning, at vi sikrer, at den fælles landbrugspolitik er tilstrækkelig finansieret efter 2013, og at vi vedtager et passende budget.

For det andet skal den afprøvede tosøjlestruktur med en stærk første søjle og en lige så stærk anden søjle bevares. Vores eneste mulighed for at bevare den europæiske landbrugsmodel er at sikre, at produktionen af vores fødevarer lever op til de højeste standarder under den første søjle, og at sikre gode udsigter for udviklingen i landdistrikterne samt jobskabelse og infrastruktur for landbrugere og ikke-landbrugere, mænd og kvinder og navnlig for unge mennesker under anden søjle.

For det tredje gør de store udsving på de liberaliserede markeder og virkningerne af klimaforandringerne fortsat et sikkerhedsnet nødvendigt. Der er blevet fastlagt nye mål vedrørende markedsorientering, produktsikkerhed, dyrebeskyttelse og behovet for miljøbeskyttelse og biodiversitet som følge af klimaforandringerne. I lyset af disse udfordringer er en god landbrugspolitik den mest fremtidssikrede politik, og en sådan politik er i alle vores borgeres interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Sandra Kalniete (PPE), skriftlig.(LV) Denne beslutning indebærer en overgang fra areal som det historiske grundlag for fastsættelse af direkte støtteudbetalinger i den næste finansielle programmeringsperiode. Vi giver derfor mulighed for at fastsætte en overgangsperiode. En sådan periode er væsentlig, men syv år ville være en overdrevent lang overgangsperiode. Hvis vi tøver med at gennemføre den nye metode, vil det kunne få negativ indvirkning på opnåelsen af et væsentligt formål med reformen af den fælles landbrugspolitik – målrettet, retfærdig, afbalanceret, enkel og gennemsigtig støtte. Et argument for at fastholde budgettet for den fælles landbrugspolitik på dets 2013-niveau er de nye medlemsstaters berettigede forventninger om, at den fælles landbrugspolitiks støtte i deres tilfælde vil være sammenlignelig med støtten til de gamle medlemsstater. Jeg er overbevist om, at den fælles landbrugspolitik kun kan være en stærk og virkelig fælles politik, hvis det tilsigtes at sikre fair konkurrence mellem alle europæiske landbrugere. Uhindret konkurrence i Europa er også en forudsætning for europæiske landbrugeres konkurrenceevne på verdensmarkedet. Jeg vil gerne fremhæve den politiske vilje, som udtrykkes i beslutningen, til at styrke primærproducenternes position i fødevareforsyningskæden, så primærproducenternes organisationer kan blive mere effektive, og således at de kan tale med store detailkæder og forarbejdningsvirksomheder på lige vilkår. Jeg håber, at det element af den fælles landbrugspolitik, som vedrører udvikling af landdistrikterne, vil blive styrket, og at der i strategien for udvikling af landdistrikterne vil være størst fokus på landsbysamfund, miljøforbedringer, modernisering og omlægning af landbruget, styrkelse af samhørigheden, forbedring af salget af produkter og konkurrenceevnen, bevarelse og skabelse af job i landdistrikterne og på klimaforandringer, vedvarende energi og biodiversitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Kaczmarek (PPE), skriftlig.(PL) Fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 er utrolig vigtig for os. Mange væsentlige ting afhænger af den fælles landbrugspolitik – EU-budgettets struktur og fremtiden for landbrug, landbrugere og landdistrikter. Det er nødvendigt, at hele Parlamentet er opmærksom på den fælles landbrugspolitiks betydning for EU's fremtid. Det mest centrale er selvfølgelig spørgsmålet om direkte betalinger og behovet for at ophæve forskelle mellem disse betalinger mellem de enkelte medlemsstater. I dag er der for stor forskel på niveauet for betalinger i de forskellige medlemsstater. Det underminerer følelsen af solidaritet, lighed og fællesskab. Det, landbrugere har allermest behov for, er stabile indkomster, både nu og på længere sigt. Uden dette er det meget vanskeligt at modernisere landbrug, og det vil være vanskeligt at opretholde landbrugets gavnlige virkning på natur og kultur. Lad os derfor stræbe efter at bidrage til at sikre, at fremtidige ændringer af den fælles landbrugspolitik fører til stabile indkomster for europæiske landbrugere.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE), skriftlig. (EN) Jeg hilser denne betænkning velkommen. Den er det første skridt i undersøgelsen af formen og arten af den fælles landbrugspolitik efter 2013. Denne betænkning bekræfter, at der vil være en fælles landbrugspolitik efter 2013, at den bør forblive en fælles politik, og at budgettet i det mindste bør fastholdes på det nuværende niveau. Ordføreren står fast på at bevare politikken som en EU-politik og afviser således forsøg på at renationalisere denne politik. Landbrugerne bør lade sig opmuntre af, at Parlamentet forstår deres bekymringer. Den fælles landbrugspolitik efter 2013 bør støtte aktive producenter og belønne dem for de fødevarer, de producerer, og de mange offentlige goder, de bidrager med til samfundet – herunder høje standarder for dyrevelfærd og miljø. Markedsstøtteforanstaltninger vil være afgørende for tilvejebringelse af tilstrækkelige sikkerhedsnet mod den ekstreme markedsvolatilitet, som sandsynligvis vil være en faktor på fremtidens marked. Kun 7 % af EU’s landbrugere er under 35 år – dette er en stærk påmindelse om, at vi er nødt til at sikre, at forudsætningerne for at fastholde unge mennesker i landbruget er opfyldt. Det er afgørende at fokusere kraftigt på de yngre generationer i den fælles landbrugspolitik efter 2013 for at sikre innovativ og effektiv udvikling af landbruget.

 
  
MPphoto
 
 

  Ivari Padar (S&D), skriftlig.(ET) For det første vil jeg gerne takke min kollega hr. Lyon for udarbejdelsen af en meget afbalanceret betænkning. Efter min mening har dette givet os mulighed for at skabe et godt grundlag for drøftelser i den nærmeste fremtid. Ændring af landbrugspolitikken er måske en af de største opgaver på dette plenarmøde. Det er rigtigt, at vi først langt senere kan høste frugterne af disse loves ikrafttræden, måske først efter 10 år. Selv om landbrugets vigtigste opgave er at producere fødevarer, er der stigende anerkendelse af landbrugets betydning for den offentlige interesse, uanset om dette manifesterer sig i socialpolitik, miljøet eller kultur. Det er faktisk en relativt lille del af befolkningen, der bespiser 100 % af borgerne, udnytter arealer økonomisk og sikrer den sociale balance i EU's landdistrikter. Betænkningen er et godt grundlag for videre drøftelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Ulrike Rodust (S&D), skriftlig.(DE) Jeg vil gerne sige tak til ordføreren. Mange af S&D-Gruppens idéer er indarbejdet i betænkningen, og vi har nu et særdeles godt resultat.

Vores primære mål må være at sikre, at der produceres højkvalitetsfødevarer i Europa.

Under forhandlingerne om organiseringen af landbrugsreformen blev der ofte talt om kompensation for offentlige goder. Efter min mening bevæger denne forhandling sig i den rigtige retning.

Den fælles landbrugspolitik vil kun få den anerkendelse, den fortjener, hvis EU-borgerne er overbevist om, at der virkelig gøres en indsats, og at der ikke blot udbetales penge over hele linjen.

Udviklingen i landdistrikterne spiller en stadig større rolle. For at forhindre, at landbruget udslettes, og at landbrugsområder lægges øde, er vi nødt til at udvikle yderligere instrumenter, som kan standse flugten fra landdistrikterne.

Aktive landdistrikter er et attraktivt miljø, ikke alene for landbrugere, men også for mennesker, som ikke ønsker at bo i byerne.

Vi bør godkende betænkningen i sin nuværende form med et stort flertal på plenarforsamlingen for at sende et klart signal til omverdenen.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sógor (PPE), skriftlig.(HU) Da den europæiske integrationsproces startede, sikrede den fælles landbrugspolitik ikke alene fødevareforsyning til borgerne. Den lagde også grunden til et moderne europæisk landbrug og andre specifikke politikker. EU har imidlertid for nylig fået 12 nye medlemsstater. Det betyder, at EU fik en ny landbrugsbefolkning på 7 mio. mennesker ud over de 6 mio., der var inden 2004. Efter tiltrædelsen af de nye medlemsstater er EU's markareal på 130 mio. ha desuden øget med 40 % til 185 mio. På tiltrædelsestidspunktet forventede de nye medlemsstater, at deres landbrugere med tiden ville modtage støtte fra den fælles landbrugspolitik på samme niveau som landbrugere i de gamle medlemsstater. Det kan imidlertid kun opnås, hvis de ressourcer, som bruges på landbrugspolitik, ikke reduceres efter 2013. EU skal tage hensyn til medlemsstaternes forskellige situationer og behov, da europæisk landbrug kun vil fremme både medlemsstaternes, landbrugernes og borgernes interesser, hvis ressourcerne ikke fordeles uretfærdigt som følge af forskelle i moderniseringsniveauer.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D), skriftlig. (HU) Den fælles landbrugspolitik kræver en grundlæggende og modig reform, som tager højde for de nye medlemsstaters særlige situation. Bibeholdelse af den fælles landbrugspolitik er kun rimelig set fra de europæiske skatteyderes synsvinkel og kan kun forsvares ved forhandlinger med finansministerierne, hvis vi kan påvise, at landbruget ud over europæisk fødevaresikkerhed også kan tilføre samfundet offentlige goder på det sociale område og på miljøområdet. Det er min holdning, at kun en større reform kan redde den fælles landbrugspolitik. Landbrugsinvesteringerne i de nye medlemsstater bør støttes med subsidier, da der ellers vil være to eller, hvis der tages højde for situationen i Rumænien og Bulgarien, tre forskellige udviklingshastigheder i europæisk landbrug. Dette vil yderligere øge forskellen mellem EU15 og de 12 nye medlemsstater. Opnåelsen af "grønt" landbrug i Europa og frembringelsen af offentlige goder på miljøområdet kræver nye investeringer, især i de nye medlemsstater. Landbrugerne skal ikke straffes, men derimod have finansielle incitamenter som hjælp til anskaffelse af maskiner, der muliggør miljø- og jordvenlig dyrkning, udskiftning af genpuljen i de dyrkede arter og investering i beskyttelse af miljøet og grundvandet.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig.(PL) I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik må vi ikke glemme integrations-, solidaritets- og fællesskabsprincipperne. Direkte betalinger har en betydelig indflydelse på fødevareforsyningssikkerheden. Ikke alene hjælper de med at stabilisere landbrugernes indkomster. De kompenserer også for omkostningerne ved at skulle opfylde de stadigt stigende krav, der pålægges landbruget. Hvis vi ikke udligner forskellene i niveauet for direkte støtte, vil dette instrument – den fælles landbrugspolitiks finansielle hovedinstrument – fortsat opdele EU i gamle og nye medlemsstater. En ændring af de historiske fordelingskriterier ville ikke alene være en symbolsk handling i retning mod en højere grad af integration, men ville også bidrage til at sikre lige konkurrencebetingelser på et enhedsmarked i Fællesskabet. Det er endvidere væsentligt, at strategien for udvikling af landdistrikterne fortsat er et centralt element i den fælles landbrugspolitik, idet det vil have en positiv virkning på den økonomiske og sociale udvikling i bred forstand. Såvel den fortsatte omlægning og modernisering af landbrug som de mange innovationer, der sigter mod at øge effektiviteten og forbedre konkurrenceevnen i det udvidede EU, spiller her en vigtig rolle. En stærk anden søjle er en mulighed for at hjælpe unge landbrugere i gang med arbejde inden for landbruget. Den kan tillige forbedre livskvaliteten, aktivere samfundet og forbedre situationen for kvinder i landdistrikterne.

 

4. Betydning for EU's landbrug af genåbningen af forhandlingerne med Mercosur med henblik på at indgå en associeringsaftale – Forberedelser til det kommende topmøde mellem EU og Brasilien den 14. juli 2010 i Brasilien (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om:

- mundtlig forespørgsel til Kommissionen om betydningen for EU's landbrug af genåbningen af forhandlingerne med Mercosur med henblik på at indgå en associeringsaftale af McGuinness, Deß, Papastamkos, Mathieu, Nedelcheva, Dantin, La Via, Jeggle, Jahr, Klaß, Köstinger, De Lange, Silvestris, Lulling, Glattfelder, Herranz García, Mato Adrover, Dorfmann, Kalinowski, Daul, Patrão Neves, Siekierski, Béchu, Niculescu, Mayer og Audy for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), Nicholson og Wojciechowski for De Europæiske Konservative og Reformister, Bové for Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, Lyon for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, Capoulas Santos og Kadenbach for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, (O-0079/2010/rev.2 – B7-0315/2010) og

- mundtlig forespørgsel til Kommissionen om forberedelser til det kommende topmøde mellem EU og Brasilien den 14. juli 2010 i Brasilien af Yáñez-Barnuevo García for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, (O-0091/2010 – B7-0317/2010).

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness, spørger. (EN) Hr. formand! Tak for Deres præcisering af det ene minut, men må jeg lige benytte lejligheden til at komme med en bemærkning til forretningsordenen. Jeg var med til at indgive den første mundtlige forespørgsel. Jeg bifalder slet ikke, at vi nu behandler to forespørgsler under ét. Jeg har siden maj forsøgt at få forespørgslen om Mercosur på dagsordenen. Jeg mener ikke, forespørgslerne bør behandles under ét, og jeg vil gerne give udtryk for min modstand over for det yderst beklagelige, det er sket her til morgen. Jeg ved hverken, hvordan det skete eller hvorfor. Jeg er særdeles utilfreds med dette. Må jeg vende tilbage til dette under forhandlingen? Jeg vil bede om en præcisering, og jeg håber, at andre medlemmer vil støtte mig.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. - Fru McGuinness! Som De ved, eftersom De er veteran i Parlamentet, er det Formandskonferencen, som har besluttet at tilrettelægge forhandlingen på denne måde, og derfor bliver det sådan. Jeg har naturligvis noteret mig Deres utilfredshed med dette, men jeg vil bede Dem forstå, at vi ikke vil drøfte dette nu. Ellers ville ingen af de medlemmer, der skal tale nu, få mulighed for at gøre det.

 
  
MPphoto
 

  James Nicholson, spørger. − (EN) Hr. formand! Jeg mener, at problemet her til morgen skyldes manglende høring. Jeg ville have troet, at man i det mindste ville have været så anstændig at fortælle os indgivere af forespørgslen om Mercosur, hvorfor det er sket. Jeg ved, at Formandskonferencens beslutninger er hævet over enhver diskussion, men jeg håber, at De som medlem af Parlamentets Præsidium vil tage den besked med tilbage til Præsidiet, at det skal afsætte tilstrækkelig tid til landbrugsrelaterede forhandlinger.

Der var helt klart ikke tid nok her til morgen. De var opmærksom på behovet, og De var opmærksom på problemet. Kan vi få Parlamentet til at arbejde for medlemmerne og ikke for Parlamentets administration? Det er os, der er valgt ind til at repræsentere EU's befolkning, ikke administrationen, som får skyhøje lønninger...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. - Hr. Nicholson! Vi har noteret os Deres ord og vil naturligvis forelægge Deres bekymringer for Parlamentets Præsidium. Det er ikke administrationen, der tilrettelægger forhandlingerne. Administrationen bistår de politiske organer med at tilrettelægge forhandlingerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness, spørger. − (EN) Hr. formand! Det er ikke, fordi det er sommer, og vi alle er irriterede. Det skyldes alene, at vi har en række gode pointer, og at vi tager vores arbejde alvorligt. Jeg vil nu bruge 30 sekunders taletid, fordi jeg har to blanke sider. Jeg har stillet fem spørgsmål til Kommissionen. Jeg agter ikke at tale mere, før jeg har hørt svarene. Jeg vender tilbage ved afslutningen af forhandlingen.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. Mange tak, fru McGuinness. Jeg vil tildele Dem den tid senere, som De ikke har brugt nu.

 
  
MPphoto
 

  James Nicholson, spørger. − (EN) Hr. formand! Jeg tror, at mange blev overrasket over Kommissionens nylige beslutning om at genåbne forhandlingerne med Mercosur om en frihandelsaftale. Eftersom vi er på vej ind i en periode, hvor den fælles landbrugspolitik vil blive ændret, og vi netop har forhandlet om dette, ved alle, at landbruget vil være et væsentligt element i den aftale.

Selv om jeg accepterer, at Kommissionens tjenestegrene har ret til at genåbne drøftelserne, ville det have været tilrådeligt, at de havde informeret Parlamentet om deres hensigt. Dette emne kan åbne Pandoras æske inden for mange sektorer i Europas landbrugsindustri, og jeg tvivler derfor alvorligt på, at det er klogt at indlede forhandlinger om en fremtidig aftale.

Der er alvorlige vedvarende problemer i Brasilien og Argentina med hensyn til dyresporbarhed og andre sundheds- og sikkerhedsproblemer. Den seneste rapport fra FAO-missionen i staten Santa Catarina konkluderede, at der var meget lidt kontrol med kvæg under dets passage fra Argentina til Brasilien eller sågar mellem de forskellige stater i Brasilien. Samtidig blev øremærkningsreglerne ikke håndhævet. Dette er kun nogle få eksempler blandt de mange, jeg kunne nævne fra FAO-rapporten fra oktober sidste år.

Jeg vil gerne sige lige ud til kommissæren, at hvis han fortsætter ad samme vej, vil han møde modstand ved hvert eneste skridt. Jeg kan i en vis udstrækning forstå, hvorfor denne mulighed kan forekomme attraktiv, da der ikke sker fremskridt i WTO-forhandlingerne, men jeg mener virkelig, at dette vil kunne ødelægge WTO. Hvis det lykkes Mercosur at opnå en aftale med EU, hvorfor skulle disse lande så fortsat deltage i WTO- forhandlingerne?

De er nødt til at forstå, at standarderne for dyrevelfærd og -sporbarhed ikke må sænkes, hr. kommissær! Forbrugerne og producenterne i EU skal beskyttes, og jeg tror ikke, vi sikrer dette ved, at der indgås en handelsaftale med Mercosur. Det vil faktisk have den helt modsatte virkning.

 
  
MPphoto
 

  José Bové, spørger. (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Det afslører en farlig mangel på konsekvens fra Kommissionens side at genåbne forhandlingerne med Mercosur, netop som EU skal i gang med at redefinere sin landbrugspolitik. Europa importerer allerede 500 000 t oksekød. Hvis EU's marked blev åbnet endnu mere, ville det være til ulempe for kvægavlerne i Europas ugunstigt stillede områder, og der ville ikke være garanti for overholdelse af sundhedsstandarder og sociale standarder. Det kan vi ikke acceptere.

Europa køber 38 mio. t soja og foder til kvæg. Disse importer fra Brasilien og Argentina monopoliserer mere end 19 mio. ha. De er koncentreret i tre virksomheder, nemlig Cargill, ADM og Bunch. Mellem 2001 og 2004 var sojaproduktion årsag til ødelæggelse af mere end 1,2 mio. ha tropisk skov omkring ækvator. Det er en af de væsentligste årsager til stigningen i udledningen af drivhusgasser og tabet af biodiversitet.

Parlamentet har besluttet at udarbejde en betænkning om genopretning af autonomi med hensyn til vegetabilske proteiner til husdyrfoder. Denne beslutning er motiveret af behovet for at have et miljøvenligt landbrug og bekæmpe klimaforandringer. Dette tiltag vil blive spoleret fuldstændig af udkastet til en bilateral aftale. Igen lader Kommissionen hånt om EU's landbrug og landbrugere for at give virksomheder inden for servicebranchen mulighed for at opnå fortjeneste. Disse indrømmelser vil ikke tjene Mercosurs landbrugsfamiliers interesser, men alene agroindustrielle gruppers interesser. Overbevisende dokumentation for dette kan findes i rapporten fra Tyson-gruppen, en amerikansk virksomhed, som er en sværvægter på det internationale kødmarked, der bekendtgjorde, at den har investeret i Brasilien – og følgende stammer fra rapporten – "for at benytte dette land som platform for eksport til Europa".

Andre virksomheder, som f.eks. Doux-gruppen, havde allerede imødeset dette træk ved at overtage den brasilianske Frangosul-gruppe i 1998. Mange fjerkræavlere, navnlig i Bretagne, betalte prisen for den handel.

Det ser ud til, at Europa vil forfølge sin politik om udflytning ved at intensivere sine angreb på landbrugerne. Vi må standse denne vanvittige proces ved at tilbyde vores borgere lokalt producerede kvalitetsfødevarer.

 
  
MPphoto
 

  George Lyon, spørger. − (EN) Hr. formand! Jeg vil forsøge at gøre det kort. Der er reelle bekymringer over genåbningen af forhandlingerne med Mercosur.

Jeg repræsenterer Skotland, som har en omfattende oksekødsproduktion. Det er et omkostningstungt system, og det er af afgørende betydning, at dette produktionssystem fortsætter, hvis Skotland ikke skal opleve en stor del af sit landareal blive forladt som følge af indstrømning på markedet af billige importerede produkter. Der er reel bekymring for, at vores skotske oksekødsindustri måske bliver ofret som følge af behovet for at forhandle og indgå en aftale med Mercosurlandene.

Jeg vil derfor stille en række spørgsmål om dette, som ikke bare er et skotsk problem, men også udgør et problem for Irland og Frankrig og resten af Europa. Jeg vil især gerne spørge Dem, hvorfor der tilsyneladende ikke har været afholdt høring med Parlamentet og med Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter inden bekendtgørelsen. Der er ingen tvivl om, at det, hvis vi i det mindste af høflighedshensyn var blevet oplyst om bekendtgørelsen på forhånd, ville have fremmet et rimeligt samarbejde mellem Parlamentet og Dem omkring dette spørgsmål.

For det andet, hvilket forhandlingsmandat vil forhandlerne have med hensyn til landbrugsprodukter? Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad de får lov at forhandle om? Hvor mange tons oksekød? Hvor meget adgang? Er der ingen toldtarif, eller er der minimumstoldtariffer? Kan nogen fortælle os, hvad mandatet omfatter?

To andre punkter. Hvornår bliver der udført en konsekvensanalyse for at finde frem til, hvilken konsekvens en aftale vil få, uanset aftalens omfang? Vi bør som et absolut minimum vide, hvad konsekvensen er, inden vi tiltræder noget, især på et tidspunkt hvor vi er i gang med at genforhandle den fælles landbrugspolitik, og vi skal afgøre, hvordan fremtidens landbrugsstøtte skal tildeles. De to punkter er tæt forbundet, og vi er derfor nødt til at forstå, hvad konsekvensen vil være.

Endelig, hvordan er landbrugskommissæren involveret i dette spørgsmål? Vi har til dato kun hørt meget lidt om, hvad hans rolle vil være i denne forhandling, og om han har ansvaret for at fastsætte mandatet til Deres forhandlere. Vil Parlamentet blive hørt, inden der opnås en endelig aftale? Jeg vil gerne høre nogle svar på disse spørgsmål.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. - Jeg vil gerne gøre alle opmærksom på, at de talere, der har bidraget indtil nu, inklusive hr. Capoulas Santos, har indgivet den første forespørgsel, som vi forhandler om, og at den næste taler, hr. Yáñez-Barnuevo García, har indgivet den anden forespørgsel.

 
  
MPphoto
 

  Luis Manuel Capoulas Santos, spørger. – (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Latinamerika som helhed og i særdeleshed Mercosurlandene er strategiske partnere for EU. Vi deler en fælles historie og sociale værdier. Det er desuden et geopolitisk område, hvor der er sket bemærkelsesværdige fremskridt med hensyn til frihed, demokrati og respekt for menneskerettigheder. Uddybning af politiske og kulturelle bånd og maksimering af gensidige økonomiske fordele giver derfor rigtig god mening.

Jeg glæder mig derfor over den europæiske beslutning om at genåbne forhandlingerne om associeringsaftalen med Mercosur, selv om jeg beklager og fordømmer Argentinas nylige protektionistiske handlinger, som er i klar modsætning til den ånd af åbenhed, der udvises fra europæisk side.

Jeg må imidlertid gøre Kommissionen opmærksom på de potentielt negative følger for den europæiske landbrugssektor, hvis disse forhandlinger ikke føres med forsigtighed. Vi kender alle omfanget af ubalance i vores handel med Mercosur og de respektive produktionsforhold for og krav til landbrugerne på begge sider af Atlanten.

Ud over svar på de spørgsmål, som blev fremsendt korrekt på skrift, navnlig spørgsmålet om, hvordan Kommissionen agter at håndtere spørgsmålet om følsomme produkter, vil jeg derfor gerne vide, hvordan den har til hensigt at reagere på Argentinas forståelige handling.

 
  
MPphoto
 

  Luis Yáñez-Barnuevo García, spørger. – (ES) Hr. formand! I dag er det passende at give lykønskninger. Den første skal gå til den spanske udenrigsminister, hr. Moratinos, som har skaffet en række cubanske politiske fanger til Spanien eller er tæt på at gøre det. Den er også stilet til Guillermo Fariñas, den politiske fange, der via sin sultestrejke, vedholdenhed og opofrelse har opnået frihed for disse fanger.

Jeg går nu over til det emne, vi er samlet om, og vil først og fremmest lykønske Rådet med dets beslutning om at starte forhandlinger om en vigtig handelsaftale, som også er politisk og vedrører samarbejde, mellem EU og Mercosur. En beslutning, der blev taget ved topmødet i Madrid den 18. maj i år. I modsætning til det, der bliver sagt, har Parlamentet gentagne gange udtrykt sin støtte til disse forhandlinger i Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mercosur og Delegationen for Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EuroLat) og på adskillige plenarmøder i Europa-Parlamentet. Vi taler om det, der kan og bør blive verdens mest omfattende eksisterende handelsaftale, som vil sikre 800 mio. mennesker udvikling, velfærd, fremskridt og beskæftigelse og kraftigt øge udvekslingen af produkter, varer og tjenesteydelser mellem de to regioner.

Landbruget er kun ét element i denne makroaftale. Det skal tilstræbes at nå frem til afbalancerede aftaler under forhandlingerne, men ikke ved at indtage en protektionistisk holdning, der går imod udvikling og velfærd. Jeg tænker her på europæisk protektionisme såvel som protektionismen i nogle af Mercosurlandene. Under alle omstændigheder repræsenterer industri og tjenesteydelser 97 % af det europæiske bruttonationalprodukt. Landbruget udgør kun 2,1 %. Bekymringerne skal derfor ses i lyset af deres rette proportioner og berettigelse.

Det næste topmøde mellem EU og Brasilien den 14. juli bør udnyttes til at fremme og sætte skub i disse forhandlinger, hvis afslutning er blevet endnu vigtigere under den nuværende økonomiske krise. Denne aftale vil bidrage til en løsning på krisen.

 
  
MPphoto
 

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Eftersom dette er en forhandling under ét og efter aftale med formanden, vil jeg gerne både komme ind på betydningen for landbruget af en associeringsaftale med Mercosur og det kommende topmøde i starten af sessionen. Jeg vil således med glæde svare i enhver form som besluttet af formanden.

Jeg vil gerne starte med Mercosur. Genåbningen af forhandlingerne om en associeringsaftale med Mercosur er yderst vigtig for EU, både politisk og økonomisk. Politisk er Mercosur det største regionale integrationsprojekt i Latinamerika, hvilket gør det overflødigt at insistere på den geopolitiske vigtighed af at styrke vores bånd med kontinentet. Vi har indgået aftaler med Chile og Mexico og har for nylig afsluttet forhandlingerne med Colombia, Peru og Mellemamerika, så det er kun logisk at give os i kast med også at forhandle med Mercosur.

En vellykket aftale kunne indebære betydelige økonomiske fordele for både EU og Mercosur. I disse økonomisk vanskelige tider har vi ikke råd til at overse de muligheder, der ligger i denne aftale, for vores to regioner i relation til jobskabelse og vækst.

Mercosur er en stor og dynamisk økonomisk enhed med et samlet BNP på 1 300 mia. EUR og med BNP-vækstrater, som forventes at nå op omkring 5 % i 2010 og 4 % i 2011, og er en stadig mere væsentlig partner for EU. Hvad angår EU's eksport, så er Mercosur på linje med Indien og foran lande som Canada og Korea. I de forgangne fire år, før krisen ramte os, blev EU's eksport til Mercosur øget med mere end 15 % årligt.

Hvad angår udenlandske direkte investeringer, er Mercosur også en nøglepartner. EU's investeringer i Mercosur beløber sig til mere end 165 mia. EUR – mere end EU's investeringer i Kina, Indien og Rusland tilsammen. På grund af Mercosurs størrelse og potentiale og det faktum, at denne handelsblok stadig er et relativt beskyttet marked, vil de økonomiske gevinster for EU's erhvervsliv kunne være blandt de største for de frihandelsaftaler, der er indgået for nylig eller forhandles i øjeblikket mellem EU og store handelspartnere som f.eks. Korea og Indien.

Genåbningen af disse forhandlinger er også et tegn på begge regioners vilje til fortsat at fremme frihandel og afvise protektionisme. Kommissionen har taget denne beslutning efter en grundig undersøgelse og en dybdegående intern debat. I forbindelse med vedtagelsen af denne beslutning vurderede Kommissionen udmeldingerne fra Mercosur om spørgsmål som f.eks. handel med varer, offentlige indkøb og visse servicesektorer positivt under den uformelle dialog på teknisk niveau.

Lad mig tilføje, at jeg umiddelbart efter, at Kommissionen havde taget sin beslutning, var til møde med INTA-udvalget, hvor vi indgående drøftede genåbningen af forhandlingerne. Jeg kunne endda tilføje, at det er Rådets opfattelse, at jeg behandlede Parlamentet meget bedre, end jeg behandlede dem, så de var på ingen måde tilfredse. Vi gjorde dette på grundlag af det mandat, vi allerede har, så vi havde ikke behov for et nyt mandat. Det var en rigtig beslutning fra Rådets side, og Parlamentet blev grundigt informeret umiddelbart derefter.

Det skal dog stå helt klart, at den imødekommende holdning hos vores Mercosurpartnere helt bestemt muliggør en genåbning af forhandlingerne, men at den selvfølgelig ikke indebærer en garanti for en vellykket afslutning. Det er noget helt andet. For at kunne afslutte forhandlingerne skal vi forhandle en ambitiøs aftale på plads, især for sektorer som handel med varer og tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret, inklusive geografiske betegnelser.

Det første møde med Mercosur fandt sted i sidste uge i Buenos Aires. Det var en ret teknisk runde, hvor det efter mere end fem års pause blev klarlagt, hvor forhandlingerne var nået til i 2004, og der blev desuden drøftet processpørgsmål og metoder for det videre forhandlingsforløb. Vi vil naturligvis holde Parlamentet og Rådet fuldt underrettet om forhandlingernes udvikling.

Med hensyn til Deres specifikke spørgsmål, så arbejder Kommissionen på grundlag af de forhandlingsdirektiver, der blev vedtaget af Rådet tilbage i 1999. Disse direktiver giver Kommissionen til opgave at forhandle en afbalanceret og omfattende aftale med Mercosur med det formål at liberalisere i det væsentlige al handel i overensstemmelse med EU's forpligtelser over for WTO. Dette gælder alle områder, som aftalen skal omfatte, herunder landbrug.

Kommissionen er udmærket klar over, at landbruget er et følsomt område under disse forhandlinger, og vil tage højde for dette under forhandlingerne med Mercosur. Lad os huske på, at vi også har væsentlige offensive landbrugsinteresser i Mercosur, som f.eks. vin, ost, frugt og grøntsager og geografiske betegnelser. I den sammenhæng er vi opmærksomme på, at der kan blive behov for ledsagende foranstaltninger for de mest følsomme sektorer. Det er dog alt for tidligt at drøfte, hvad disse foranstaltninger kunne omfatte. Vi har først lige påbegyndt forhandlingerne og har endnu ikke ført drøftelser om substansen.

Vi har på nuværende tidspunkt ikke fremlagt landbrugsrelaterede forslag, og der var et spørgsmål – jeg ved ikke fra hvem – om landbrugskommissærens rolle i denne henseende. Det er ikke handelskommissæren, som afgør, hvilke landbrugsrelaterede forslag, der vil blive fremlagt. Det skal aftales mellem landbrugskommissæren og mig selv, og hvis vi ikke når til enighed, vil det være Kommissionen, der træffer beslutningen. Sådan er sagsgangen, så hr. Dacian Cioloş er fuldt ud inddraget i disse drøftelser.

Vi ved også, at vi er nødt til at tage højde for tidligere landbrugsrelaterede forslag, som EU fremlagde i Doharunden, hvor Mercosur forventes at være blandt de lande, der drager de største fordele. Lad mig i den sammenhæng præcisere, at genåbningen af forhandlingerne med Mercosur på ingen måde svækker vores vilje til at opnå en vellykket afslutning af DDA. Vi forhandler af princip kun frihandelsaftaler, der er i overensstemmelse med WTO-reglerne, og hvis dækning er meget mere omfattende end Doharunden, idet de bygger på WTO's gældende ret. Jeg mener, at det er muligt at afslutte begge forhandlinger med succes, hvis vi foretager de rigtige valg.

Med hensyn til fødevaresikkerhed siger det sig selv, at importerede varer fuldt ud skal overholde EU's fødevaresikkerhedskrav. Lad det stå helt klart, at det på ingen måde er hensigten at give køb på vores sundheds- og sikkerhedskrav, hverken under forhandlinger med Mercosur eller nogen anden! Det indgår bestemt ikke i EU's tilgang til handelsforhandlinger at sænke EU's beskyttelsesniveau. WTO-reglerne giver os ret til at fastlægge vores eget beskyttelsesniveau, forudsat at det er baseret på anerkendt videnskabelig dokumentation. Dette er en ukrænkelig ret.

Endelig er der konsekvensen af en mulig aftale. Der er allerede foretaget en vurdering af bæredygtigheden af en handelsaftale mellem EU og Mercosur. Denne vurdering har været offentligt tilgængelig siden marts 2009. Kommissionen vil desuden komplettere denne konsekvensvurdering med en mere fokuseret økonomisk undersøgelse i de kommende måneder.

Jeg vil nu gå videre til topmødet mellem EU og Brasilien og starte med et kort overblik over vores relationer. Brasilien har en ubestridt international status, der står i forhold til landets størrelse, dets befolkningstal og dets økonomiske ydeevne. Landet støtter multilateralisme, det er medlem af G20, og det spiller en central rolle i globale forhandlinger om klimaforandringer, økonomisk styring, reformen af FN, handelsspørgsmål og udryddelse af fattigdom. Desuden fungerer Brasilien ofte som uformel brobygger mellem vestlige lande og vækst- og udviklingslande. Brasilien er et ud af ni lande, med hvem EU har indgået strategisk partnerskab. Partnerskabet går tilbage til 2007, og den fælles handlingsplan, som omsætter partnerskabet til konkrete handlinger, til 2008.

De mange fælles initiativer, den store gensidige forståelse og styrkelsen af forholdet, som omfatter 18 igangværende dialoger, vidner om vores tilfredshed med gennemførelsen af den fælles handlingsplan. Det vil være det fjerde topmøde mellem EU og Brasilien, og vores mål er at gøre status over fremskridtene i vores relationer og drøfte de væsentligste globale udfordringer. Det er et særlig hensigtsmæssigt tidspunkt for en sådan vurdering, eftersom præsident Lulas embedsperiode nærmer sig sin afslutning.

Med hensyn til miljøspørgsmål planlagde vi ved det tredje topmøde i Stockholm at indlede et samarbejde forud for topmødet i København i december 2009 og et bioenergitiltag med deltagelse af Brasilien, EU og Den Afrikanske Union. De kommende Cancún- og Nagoyakonferencer om klimaforandringer og biodiversitet står højt på topmødets dagsorden, eftersom forbedret koordination med Brasilien er afgørende for et vellykket resultat.

Efter forslag fra præsident Lula ved topmødet mellem EU og Mercosur i Madrid undersøger vi muligheden for at nå til enighed med Brasilien om en fælles holdning til Cancún. Kommissionen for Den Afrikanske Union har modtaget vores fælles forslag om trilateralt samarbejde om bioenergi, og vi håber at høre fra dem snart.

Hvad angår samarbejde i multilaterale fora, har vi fokus på koordinering forud for G20-topmødet i Seoul med henblik på at få Brasiliens støtte til at opnå tilstrækkelig repræsentation af EU i FN-systemet og sikre, at der gøres en målrettet indsats for at afslutte Doharunden. Brasilien forsøger at styrke sin indflydelse på det globale styringssystem og har brug for vores støtte til at blive permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd. Som avanceret vækstøkonomi har Brasilien et meget anderledes synspunkt end EU med hensyn til reform af Verdensbanken og IMF.

Samlet set står det helt klart, at vi har en fælles dagsorden som globale partnere, og vi er nødt til at finde en løsning på vores uenigheder og tilstræbe konvergens. Ved topmødet vil vi bekræfte vores engagement i at styrke ikkespredning og opfordre til tættere samarbejde. Brasilien var imod de sanktioner mod Iran, som blev vedtaget i juni sidste år af FN's Sikkerhedsråd. EU glædede sig dog over Brasiliens og Tyrkiets indsats, som førte til Teheranerklæringen. EU påpegede dens mangler, men fremhævede også dens værdi som et potentielt tillidsopbyggende instrument og opfordrede Iran til at gribe chancen for at genoptage seriøse forhandlinger. Selv om vi er uenige om taktikken, er vi enige om de principper, som er nedfældet i ikkespredningstraktaten, og nødvendigheden af, at Iran demonstrerer sit atomprograms fredelige karakter.

Jeg redegjorde udførligt for forhandlingerne med Mercosur i første del af mit indlæg, men de vil naturligvis blive drøftet under topmødet. Jeg er desværre ikke selv med i Brasilien, men da vi først for nylig har mødtes og haft de første tekniske drøftelser efter en lang pause, er det usandsynligt, at der bliver truffet faste beslutninger i relation til forhandlingerne med Mercosur på topmødet. Deltagerne i topmødet vil også drøfte en række regionale spørgsmål, nemlig Cuba, Honduras, Paraguay og Venezuela. Brasiliens rolle med hensyn til at fremme stabiliseringen af Paraguay, dets afvisning af at anerkende den nye regering i Honduras og dets engagement i Cuba og Venezuela er alt sammen på dagsordenen.

Endelig arbejder vi stadig hårdt på en række spørgsmål, hvor vi forventer at opnå resultater på topmødet. For det første skal parterne underskrive en horisontal civil luftfartsaftale og en luftsikkerhedsaftale. For det andet skal der offentliggøres et fælles arbejdsprogram om trepartssamarbejde med udviklingslande. For det tredje vil en fælles hensigtserklæring fra Kommissionen og Det Brasilianske Nationale Råd for Retlige Anliggender om at fremme trilateralt samarbejde om valgstøtte og retssystemsreform blive underskrevet i Bruxelles den 14. juli.

Vores forhold til Brasilien stopper ikke med topmødet. Vi har andre sideløbende initiativer, som bidrager til at uddybe vores bilaterale, regionale og globale forbindelser, men jeg har mere end opbrugt min taletid. Jeg vil forsøge at give yderligere eksempler ved besvarelsen af Deres spørgsmål.

 
  
MPphoto
 

  Georgios Papastamkos, for PPE-Gruppen.(EL) Hr. formand! Hvad angår Mercosurlandene, vil jeg fremhæve det store underskud på handelsbalancen over for EU inden for sektoren for landbrugsprodukter. Alligevel blokerer Argentina for fødevareimport fra tredjelande, hvilket er et alvorligt slag mod eksporten af europæiske landbrugsfødevarer, herunder græsk ferskenmarmelade. Jeg vil spørge kommissæren, om han rejste dette spørgsmål i sidste uge under den første forhandlingsrunde i Buenos Aires. Desuden vil jeg gerne spørge, om Argentinas holdning giver anledning til spørgsmål om den manglende overensstemmelse mellem dets foranstaltninger og Verdenshandelsorganisationens regler og forpligtelser?

Et kort sidespring: Forhandlingerne med landene i Andesregionen og Mellemamerika er afsluttet. For at være ærlig, så giver Europas indrømmelser inden for landbrugssektoren anledning til betydelige bekymringer og til følgende specifikke spørgsmål: Hvad er begrundelsen for de kvoter, som Europa har givet inden for ris- og sukkersektorerne, og som overstiger disse landes produktionskapacitet? Indeholder aftalerne en nettoeksportørbestemmelse for at forhindre udviklingen af en handelstrekant? Kan Kommissionen forsikre os om, at importpriserne vil blive opretholdt inden for frugt- og grøntsagssektoren?

Jeg vil også gerne erklære mig enig med de af mine kolleger, som talte om behovet for tættere interinstitutionelt samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet. Kommissionen er nødt til at indse, at betingelserne for interinstitutionelt samarbejde såvel som den interinstitutionelle kultur blev ændret med Lissabontraktaten. Jo hurtigere De bevæger Dem i den retning, jo mere produktivt og korrekt bliver samarbejdet mellem de to institutioner.

 
  
MPphoto
 

  Edite Estrela, for S&D-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Det første topmøde mellem EU og Brasilien, hvis afholdelse blev fremmet af det portugisiske formandskab i 2007, udfyldte et uforklarligt hul. Brasilien var det eneste BRIK-land, som Europa ikke havde et strategisk partnerskab med.

Styrkelsen af dialogen mellem EU og Brasilien giver ret god mening, da den gør det muligt for os at uddybe samarbejdet inden for nøgleområder som f.eks. energisikkerhed, bæredygtig udvikling, biodiversitet, klimaforandringer osv.

Brasilien har som følge af sin befolkningsstørrelse og økonomiske udvikling og politiske stabilitet en central rolle på den internationale scene.

Nu, hvor det fjerde topmøde mellem EU og Brasilien skal til at finde sted, er det vigtigt at finde en balance mellem at glæde sig over de opnåede fremskridt og undersøge, hvordan vi kan udvikle dette partnerskab, således at vi kan harmonisere vores holdninger, når vi står over for fælles udfordringer, f.eks. forud for FN-konferencen om klimaforandringer, som finder sted sidst på året i Mexico. Dette topmøde er også en mulighed for at fremme forhandlingerne med Mercosur for at nå frem til en konklusion om en associeringsaftale og overvinde de nuværende forskelle.

 
  
MPphoto
 

  Marielle De Sarnez, for ALDE-Gruppen.(FR) Hr. formand! Vi har netop gennemført forhandlinger i Parlamentet om den fælles landbrugspolitik, hvor vi gentog vigtigheden af at støtte en europæisk model, som er enestående i verden.

Samtidig har Kommissionen imidlertid uden forudgående offentlig debat besluttet at genåbne forhandlingerne med Mercosur. Konsekvenserne heraf kan blive katastrofale for vores landbrug, navnlig for vores europæiske husdyrbrug, som allerede kæmper bravt. Oksekødsimporten vil stige med 70 %, og importen af fjerkrækød vil stige med 25 %. Det importerede kød vil strømme ind i Europa til lavere priser, eftersom det ikke er produceret under overholdelse af det samme niveau for sundhedsmæssige, miljømæssige og sociale krav.

Jeg vil derfor give udtryk for min bekymring over for Dem, hr. kommissær! Vores landbrug er i store vanskeligheder. En yderligere destabilisering vil have alvorlige følger. Vi kan ikke udvikle den europæiske handelspolitik uden at tage hensyn til og forsvare et af vores største aktiver. Kommissionen skal høre denne besked og dette krav.

 
  
MPphoto
 

  Elie Hoarau, for GUE/NGL-Gruppen.(FR) Hr. formand! Mange kolleger er bekymrede over de følger, som genåbningen af forhandlinger om en associeringsaftale med Mercosur kan have for europæisk landbrug.

Min gruppe og jeg deler disse bekymringer. Det frygtes helt bestemt – og som parlamentsmedlem for et fjernområde har jeg erfaring med bananaftalerne – at en aftale med Mercosur kan være et hårdt slag for mange europæiske landbrugssektorer. Derfor er en konsekvensvurdering absolut nødvendig. Det frygtes også, at Mercosurs landbrug vil blive mere produktionsdrevet – lidt for meget produktionsdrevet – med denne aftale, hvilket vil være til skade for de små landbrug i disse lande. Der skal derfor findes en balance, således at denne aftale ikke omdanner det latinamerikanske og det europæiske kontinent til supermagter, der primært defineres ved handelsmæssige dogmer.

 
  
MPphoto
 

  Andreas Mölzer (NI).(DE) Hr. formand! Kinas interventioner i Mellem- og Latinamerika har bragt en ny drivkraft ind i EU's forhandlinger. Med mere end 200 mio. forbrugere er Mercosurlandene, der som bekendt deler mange af vores værdier og interesser, det vigtigste marked for vores indenlandske produkter i Latinamerika. Vi går efter verdens største frihandelsområde med i alt 700 mio. indbyggere og en omsætning på 100 mia. EUR.

Det er naturligvis et væsentligt argument for en frihandelsaftale og noget, der i princippet bør støttes. Spørgsmålet om, hvorfor vi har separate aftaler med Mexico, Chile, Mercosur, Peru og Columbia, snarere end én fælles aftale, er dog stadig ubesvaret. Hvis der skal indgås individuelle aftaler, så er det nødvendigt også at inkludere de små stater og ikke blot via handelsorganisationer. Der er tydeligvis manglende konsekvens her.

Vi må heller ikke glemme bekymringerne i landbrugssektoren med hensyn til billig kødimport. Når alt kommer til alt, så overvåger vi jo vores egne landbrugere med bureaukratiske regler og bestemmelser om kvalitet, miljø- og dyrebeskyttelsesstandarder, mens dette ikke gælder for kød produceret i Mercosurlandene. Vi må ikke yderligere underminere EU's selvforsyning, som allerede ikke længere er total, og vi må undgå at bidrage til at øge antallet af europæiske landbrugere, der forlader deres jord.

 
  
MPphoto
 

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE).(ES) Hr. formand! Vi glæder os alle over frigivelsen af politiske fanger i Cuba. Hvad angår lykønskninger, har jeg imidlertid endnu ikke hørt nogen sige tak til den katolske kirke og navnlig til Parlamentet for dets centrale rolle i indsatsen for at forsvare alle, der kæmper for deres frihed og værdighed i Cuba.

Med hensyn til spørgsmålet om Mercosur er der behov for indtil flere præciseringer. Som kommissær De Gucht har forklaret, forelagde Kommissionen forhandlingsdirektiver vedrørende indgåelse af en associeringsaftale mellem EU og Mercosur, som blev vedtaget af Rådet og Parlamentet. Forhandlingerne har stået i stampe i seks år, og det står klart, at de er blevet genåbnet inden for rammerne af topmødet mellem stats- og regeringscheferne for EU, Latinamerika og Vestindien, også med støtte fra Parlamentet.

Formålet er nu at nå frem til en afbalanceret aftale under samlet hensyntagen til alle sektorer i EU. Jeg forstår ikke, hvorfor denne forhandling skulle føre til, at visse sektorer eller interessegrupper stilles mere ugunstigt. Sådan har det ikke været i 10 år, og der er ingen grund til, at det skulle være sådan fremover. Det afhænger af vores forhandleres evne til at stå fast. Hvis den situation skulle opstå, er det under alle omstændigheder klart, at Kommissionen ville skulle tilbyde de ramte sektorer kompensationsforanstaltninger.

Det har man gjort i forbindelse med tredjelande, med lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet og i forbindelse med de seneste aftaler med Det Andinske Fællesskab. Den væsentligste årsag til, at det er gjort i forbindelse med disse lande, er behovet for at forsvare EU-producenter – af bananer i dette tilfælde.

 
  
  

FORSÆDE: Libor ROUČEK
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Marc Tarabella (S&D).(FR) Hr. formand, hr. kommissær! Under sit møde den 4. maj 2010 besluttede Kommissionen at genåbne forhandlingerne om en associeringsaftale mellem EU og Mercosurlandene. Alt tyder på, at hvis disse forhandlinger fører til en aftale, vil de europæiske landbrugsproducenter stå over for væsentlige problemer, navnlig inden for oksekøds-, fjerkrækøds-, korn- og frugt- og grøntsagssektorerne. Der kan også opstå katastrofale følgevirkninger for andre sektorer, som f.eks. svinekødssektoren. Her må jeg advare Dem om den unfair konkurrence, som dette, verdens tredje integrerede marked, kan medføre.

Samtidig med at Europa ønsker at blive opfattet som pioner med hensyn til sundhedskrav, hygiejne, sporbarhed, respekt for miljøet og i særdeleshed også sociale standarder ved at pålægge sine producenter et meget restriktivt krydsoverensstemmelsessystem, opfylder oksekødsproduktionen – og mere specifikt den brasilianske oksekødsproduktion – faktisk stadig ikke veterinære og sundhedsmæssige standarder fuldt ud.

Ved at acceptere importerede varer fra Mercosurlande, som ikke overholder de europæiske standarder, risikerer vi at skulle påtage os et stort arbejde med at forsvare vores forbrugeres interesser, og vi risikerer desuden at straffe de europæiske producenter ved at anvende dobbelte standarder.

Jeg vil bede Dem være særdeles meget på vagt i denne henseende, hr. kommissær!

 
  
MPphoto
 

  Liam Aylward (ALDE). - (EN) Hr. formand! Øget adgang til EU's marked for Mercosur ville svække de nationale industrier og navnlig den industri, jeg er mest bekymret for, nemlig oksekødsindustrien i Irland og andre steder. Dette er ikke en skræmmekampagne. Irland eksporterer ca. 90 % af sin oksekødsproduktion, og de oksekødskvoter, som Mercosur forsøger at opnå, vil være i direkte konkurrence med den irske oksekødsindustri.

Europæiske landbrugere skal opfylde strenge sundheds- og sikkerhedskriterier. De overholder alle de fastlagte standarder, og de garanterer forbrugerne sikre produkter af høj kvalitet.

Kommissionen har tidligere gang på gang forsikret de europæiske forbrugere og Parlamentets medlemmer om kvaliteten af varer, der importeres til EU. Det var imidlertid landbrugsorganisationerne og parlamentsmedlemmerne, der påviste, at Kommissionen tog fejl vedrørende sidestilling af kvalitet og standarder for importerede varer og EU-produkter, hvilket resulterede i, at antallet af eksporterende enheder i Brasilien blev reduceret fra 3 000 til under 1 000.

Derfor har jeg følgende spørgsmål: På baggrund af tidligere erfaringer og den nuværende sporadiske natur af FVO-missionerne, hvordan kan Kommissionen så garantere forbrugerne, at alle varer, der importeres til EU, har samme kvalitet og overholder EU's standarder? Jeg vil blot sige, at de hidtidige resultater ikke giver mig anledning til at have hverken store forhåbninger eller stor tillid til fremtiden.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Caspary (PPE).(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Forhandlingerne med Mercosur-landene er genåbnet, og hvis jeg fortolker de kritiske ytringer i dag rigtigt, er hovedproblemet, at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ikke blev informeret. Jeg er enig i, at vi skal forbedre koordineringen af alle disse emner i Parlamentet.

Åbningen af forhandlinger med Mercosur er naturligvis et yderst vigtigt spørgsmål for vores kolleger i Landbrugsudvalget. Men lige så vel som der har manglet information om dette spørgsmål i Landbrugsudvalget, blev mine kolleger fra Udvalget om International Handel ikke informeret om det mundtlige spørgsmål, der er stillet i dag. Jeg mener, at vi, præsidiet og grupperne i Parlamentet, alle skal være mere omhyggelige med at sikre, at vi rent faktisk fører en sammenhængende politik, og at alle relevante udvalg regelmæssigt kommer med om bord.

Jeg vil gerne understrege især ét punkt. Jeg er faktisk taknemmelig for, at Kommissionen har genåbnet forhandlingerne. Den 5. maj i år støttede Parlamentet med Salafranca-betænkningen en genåbning af forhandlingerne. Med andre ord gør Kommissionen nøjagtig, hvad et stort flertal i Parlamentet besluttede. Ikke desto mindre vil jeg argumentere for, at vi ikke ønsker en aftale for enhver pris. Landbrugets, industriens og servicesektorens interesser som helhed skal naturligvis tages i betragtning. At det kan lykkes os at tage hensyn til landbrugssektorens interesser i forbindelse med frihandelsaftaler er bevist f.eks. med frihandelsaftalen med Sydkorea, hvor reaktionen fra landbrugssektoren har været meget positiv, og hvor man er ved at klarlægge nye markedsmuligheder.

Vi har også modtaget positive tilbagemeldinger om handelsaftalen med Mellemamerika, hvor der også er ved at opstå nye markeder, f.eks. inden for mejerisektoren. Jeg ville være taknemmelig, om Kommissionen kunne øge sin indsats i de kommende uger for at tage alles interesser i betragtning, dvs. industriens og servicesektorens såvel som landbrugets interesser.

 
  
MPphoto
 

  Iratxe García Pérez (S&D). (ES) Hr. formand! Genåbningen af forhandlingerne mellem EU og Mercosur sker i en positiv sammenhæng, hvor det vil være muligt at genoptage dialogen om handelsforbindelserne.

Indtil videre er det kun drøftelserne, der er genoptaget, og det er godt, at forhandlingen i dag har fået Kommissionen til at tage vores tanker til efterretning.

Selv om EU har udsigt til gevinst på områder som f.eks. vin, olivenolie, kødspecialiteter og frugt- og grøntkonserves, er det logisk at antage, at gevinsten langt fra vil kompensere for den forventelige indvirkning på husdyrholdet og landbrugsproduktionen i EU, som f.eks. sukker og korn.

Jeg vil gerne bede Kommissionen om at arbejde for at opnå en aftale med en generel balance, hvori der tages hensyn til visse produkters følsomhed. Den bør indeholde de mekanismer, der er nødvendige for at undgå fiaskoer, som f.eks. strenge kontrolsystemer for importerede produkters sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige tilstand.

Et andet vigtigt spørgsmål drejer sig om at undgå, at resultaterne overlapper Doha, og at EU gentager sine indrømmelser på landbrugsområdet. Når det er sagt, vil jeg gentage kritikken af de begrænsende foranstaltninger, Argentina har indført mod visse produkter fra Europa, og jeg håber, at Kommissionen handler beslutsomt for at finde en løsning på dette problem snart.

 
  
MPphoto
 

  Albert Deß (PPE).(DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Mercosur-landene er helt klart vigtige handelspartnere for os, men denne handel med Mercosur-landene bør ikke få lov til kun at gå den ene vej, hr. kommissær. De i offentligheden hyppigt fremførte påstande om, at Europa lukker sig selv ude fra landbrugsmarkederne, er helt fejlagtige. Vi aftager mere end 90 % af Afrikas landbrugseksport og 45 % af Mellemamerikas og Sydamerikas landbrugseksport. Europa er absolut ikke lukket for udenrigshandel.

Det, jeg ønsker at kritisere, er den informationspolitik, man har ført, hr. kommissær. Den har ikke været god. Som politisk beslutningstager på landbrugsområdet fandt jeg først ud af, at disse forhandlinger var gået i gang, da jeg åbnede aviserne. Fremover bør vi ikke skulle ty til pressen for at få vores informationer. Jeg henstiller til Dem, at De informerer landbrugssektoren, som er repræsenteret her i Parlamentet, om udviklingen i forhandlingerne.

Et andet forhold, jeg ønsker at kritisere, er, at målet her er en frihandel, som ikke er baseret på standarder. Det kan ikke passe, at vi forlanger høje standarder for beskyttelse af forbrugere, dyr og miljø i Europa, og så ikke kræver de samme standarder for importvarer. Lad mig give bare ét eksempel. Sidste år vedtog Parlamentet verdens strengeste lovgivning om plantebeskyttelsesmidler. Mange aktivstoffer er forbudt i Europa. Vi kan ikke fremover have en situation, hvor der leveres fødevarer til Europa fra lande, hvor der anvendes aktivstoffer, som er forbudt i Europa i forbrugerbeskyttelsesøjemed, hr. kommissær. Forbrugerbeskyttelse er ukrænkelig, og det gør vi klogt i at huske på, når vi forhandler. Så behøver vi ikke være bange for konkurrenterne, og vi landmænd i Europa kan klare os i denne konkurrencesituation.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). (HU) Hr. formand! Der findes en ungarsk talemåde, der siger, at jo længere en forklaring er, jo mere sandsynligt er det, at den person, der kommer med den, lyver, hr. kommissær. De fortæller ikke sandheden! Kommissionen har kun haft én eneste ærlig kommissær, Dacian Cioloş, som sagde, at vi må vælge mellem WTO og Mercosur, ellers ruinerer vi landbruget i Europa. Det er sandheden, hr. De Gucht. For så vidt Dem angår, har det spanske formandskab og Kommissionen krænket Lissabontraktaten, fordi Parlamentet ikke er blevet inddraget. Hr. Gaspari kan sige, at Udenrigsudvalget gav tilladelse, men Parlamentet har ikke fået et mandat. Det er den anden grund til mit spørgsmål. Jeg vil for øvrigt gerne tilføje, at de nye medlemsstater kun kan tabe ved dette. Vi går ind for en liberalisering, men hvis Spanien og Portugal har særinteresser, bør de holde EU udenfor. Det bør de klare selv. Der er ingen grund til at lave rammer for det i EU-regi.

 
  
MPphoto
 

  Béla Glattfelder (PPE). (HU) Hr. formand! Kommissionen fastlagde forhandlingsmandaterne for omkring 11 år siden. Verden har forandret sig i de seneste 11 år. Miljøbeskyttelse og klimabeskyttelse er blevet væsentlige emner, og EU selv har undergået forandringer med en stigning i antallet af medlemsstater fra 15 til 27. Kommissionen har ikke taget hensyn til denne udvikling. Den har ikke anmodet om et nyt mandat. Det er en alvorlig fejltagelse. Forhandlinger på basis af 11 år gamle mandater kan ikke fortsættes, de må indstilles. Der skal et nyt mandat til, hvori man tilgodeser interesserne hos de 12 medlemsstater, der er kommet med i EU inden for de seneste år, såvel som de globale hensyn til klima- og miljøbeskyttelse og dyrevelfærd. Uden et ordentligt mandat kan vi ikke opnå andet end uacceptable aftaler.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Det var en klog beslutning, jeg traf om at vente med mit bidrag, til jeg havde hørt, hvad jeg håbede ville blive svar. Jeg bemærkede den tid, Kommissionen brugte – længere end nogen af os her i Parlamentet – og jeg beklager, at jeg ikke fik specifikke svar på fem meget direkte spørgsmål.

Med hensyn til mandatet vil jeg gerne sige, at et mandat fra 1999 er helt utidssvarende, og faktisk har de fleste i det nuværende Parlament ikke været med i 1999. Gå tilbage til tegnebrættet. Den sidste taler tog fat på nogle af de punkter, jeg ønskede at berøre.

Eftersom De ikke berørte konsekvensanalysen ud over at fortælle os, at De har foretaget en analyse, vil jeg gerne fortælle Dem om nogle af konsekvenserne for vores landbrugsproducenter. Mercosur Meat Forum, som repræsenterer Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay, henstillede indtrængende til forhandlerne om ikke at forspilde en ekstraordinær chance for dem. Sammenhold det med den henrykkelse, eller rettere sagt frygt, angst og vrede, som ses hos producenterne i EU.

Det, der vil ske, er, at der mistes arbejdspladser i landområderne i hele Europa, og at der sker en nedgang i vores fødevareproduktionskapacitet. Se på konsekvenserne heraf på miljøet, hvor Europa ser sig selv som førende, hvad angår klimaændringer, problemer med jordbesiddelse i disse lande, fældning af skove, konsekvenser for indfødte og for tvangsarbejde, og navnlig for oksekødsproduktionen.

For dem i Parlamentet, som ikke kan se det, er det et angreb på den bedste ende af vores oksekødsmarked. Hvis vi underminerer den del af vores marked, ødelægger vi oksekødsproduktionen og -markedet i EU. USA og Japan vil ikke indgå en aftale, da de beskytter deres producenter og de høje standarder, de værdsætter.

Parlamentet pålægger vores producenter høje standarder for fødevareproduktion. Vi har svigtet med hensyn til at forsvare dem førhen. Kommissionen er fundet for let, og vi kan ikke tillade, at der indgås en aftale af denne art til skade for EU-produktionen på et tidspunkt, hvor vi er ***ved at reformere vores landbrugspolitik. Der er ingen sammenhæng mellem landbrugs- og handelspolitikken. Parlamentet er nødt til at insistere på, at det skal der være.

 
  
MPphoto
 

  Christophe Béchu (PPE).(FR) Hr. formand! Jeg vil blot gerne sige, at vi måske ikke har planlagt vores dagsorden ret godt i dag.

Hvis det at indføre frihandelsaftaler betyder, at vi tillader indførsel til Europa af produkter, som ikke overholder hverken vores sociale standarder eller vores miljøstandarder, er reformen af den fælles landbrugspolitik meningsløs.

Vi kan helt klart ikke fortsat indtage denne skinhellige holdning, hvor vi på den ene side pålægger vores landmænd miljømæssige restriktioner i henseende til sundhedsmæssig og sikkerhedsmæssig sporbarhed med den begrundelse, at vi skal beskytte forbrugerne, og så på den anden side lader produkter, der ikke overholder disse standarder, komme frit ind på vores kontinent.

Det er præcis det spørgsmål, der drøftes bag kulisserne under forhandlingerne med Mercosur. Selv om vi får at vide, at Parlamentet er blevet holdt godt orienteret, og at forholdene har været så gennemsigtige og klare som muligt, giver den måde, hvorpå tingene er foregået, os ikke noget godt indtryk af en forhandling, som foregår på samme tidspunkt som andre forhandlinger i WTO. Af hensyn til sammenhæng og konsekvens samt til beskyttelse af forbrugerne og vores landmænd mener jeg, at vi ikke kan fortsætte ad denne vej.

 
  
MPphoto
 

  Spyros Danellis (S&D) . – (EL) Hr. formand! Selv om indgåelse af en handelsaftale med Mercosur vil være til gavn for begge sider, vil den få massive følger for landbrugssektoren. Selv formanden for Kommissionen, hr. Barroso, erkendte dette aspekt, da han fremførte Kommissionens hensigt om at træffe særlige foranstaltninger for at bekæmpe de negative følger for især landbruget.

Hvis man skal være ærlig, lider visse landbrugssektorer allerede skade under bilaterale aftaler, og desuden er de højere krav til landbrugsproduktionen i EU ikke nogen sikkerhed for dens bedre kvalitet i forhold til den billigere produktion i tredjelandene.

Hvordan har De til hensigt at tackle dette problem, hr. kommissær, og hvilke objektive kriterier agter Kommissionen at anvende for at sikre, at denne diskrimination af diverse landbrugssektorer ikke forstærkes?

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE).(EN) Hr. formand! Som bekendt skal vi i formiddag drøfte den fælles landbrugspolitik efter 2013, og alligevel bliver vores drøftelse i stort omfang undermineret af genåbningen af forhandlingerne med Mercosur, hr. kommissær. Så jeg spørger, hvor er konsekvensen?

Efter at det for nogle få uger siden blev bekendtgjort, at De ville genåbne forhandlingerne med Mercosur, havde jeg et kort møde med Dem. Under dette møde sagde De, at hvis der skulle opnås en ambitiøs aftale, skulle der sandsynligvis ske indrømmelser på landbrugsområdet. Derfor er jeg yderst bekymret. Vi taler allerede om eventuelle indrømmelser på landbrugsområdet, og det vil jeg gerne bede Dem klarlægge.

I Deres svar talte De om kommende topmøder om klimaændringerne. Foretager De nogen vurderinger af spørgsmål som f.eks. CO2-udslip, skovrydning, tab af biodiversitet i sammenhæng med yderligere import af landbrugsprodukter fra Mercosur-lande? Jeg kommer fra Irland, og vi eksporterer 90 % af vores oksekød. Ny forskning viser, at udledningerne i Brasilien er mellem tre og otte gange højere end de tilsvarende irske. Vil De tage noget af dette i betragtning i Deres konsekvensanalyser?

 
  
MPphoto
 

  Giancarlo Scottà (EFD).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det spanske formandskab har besluttet at underskrive denne aftale. Som vi allerede har hørt, har den beslutning givet anledning til nogen bekymring, og ved at stille dette spørgsmål beder mine kolleger om en afklaring af den betydning, forhandlingerne kan få for europæiske producenter og produkter.

Jeg vil gerne påpege, at der med en frihandelsaftale mellem de to parter vil kunne importeres animalske produkter til Europa, som indeholder antibiotiske vækstfremmere, der ikke er blevet tilstrækkelig testet, samt genetisk modificerede landbrugsprodukter, som vil kunne sætte landmændenes fødevaresikkerhed på spil. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at indtage en fast holdning, således at kvalitetsproduktionen i Europa sikres. Kommissionen skal også drage omsorg for at sikre, at Europas høje produktionsstandarder anerkendes internationalt, og at disse standarder kræves i forhold til alle importerede produkter.

Endelig mener jeg, at Kommissionen bør tage de udtryk for bekymring til sig, som forskellige sammenslutninger i sektoren er kommet med, således at der sikres gennemsigtige og fair forhandlinger, som ikke bliver til skade for den europæiske økonomi.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI).(EN) Hr. formand! Jeg er yderst bekymret over, at Kommissionen er urokkelig med hensyn til at fortsætte handelsdrøftelser ud fra et mandat fra 1999, hvilket utvivlsomt vil få negative konsekvenser for landbruget i hele EU.

At ofre landbruget for at vinde noget på andre områder er simpelthen uacceptabelt. Oksekødsbranchen i Det Forenede Kongerige oplever i øjeblikket et fald i priserne ab landmand. Hvis importmængderne øges som følge af disse drøftelser, tror jeg, vi vil opleve en bølge af landmænd, som søger væk fra branchen. Hvordan vil Europa forsørge disse mennesker? Er det ikke urimeligt, at vores landmænd skal konkurrere med lande, hvis producenter ikke skal leve op til de samme krav til kvalitet, sikkerhed og sporbarhed som landmænd i EU? En Kommission, der hævder, at den handler i borgernes interesse, skal gøre det. Vi skal afslutte disse drøftelser og sørge for vores landmænd.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE).(PL) Hr. formand! Forhandlingerne med Mercosur-landene blev indstillet i 2004. I år er de blevet genoptaget, og de føres på basis af et mandat fra 1999. Før en så vigtig beslutning burde der have været en politisk forhandling i Parlamentet og i Rådet. Jeg forstår godt, at der står ekstremt meget på spil i disse forhandlinger, for Mercosur-landene udgør et enormt marked, et marked for industriprodukter og tjenesteydelser fra EU. Vi bør imidlertid også beskytte vores landmænds og landbrugs- og fødevaresektorens interesser.

Hvis der blev indgået en bilateral aftale om præferencehandel med Mercosur-lande, kunne det få en meget ødelæggende indvirkning på sektorerne for fjerkrækød, oksekød og svinekød samt sukker, mejeriprodukter og ethanol. Hvis det skete, ville det være nødvendigt at foreslå visse former for kompensation til landmændene. Eksperter anslår, at en sådan aftale kunne betyde meget store indkomsttab for landmændene, og tabene vil blive endnu højere, hvis aftalen både bliver bilateral og indgås i WTO-regi.

 
  
MPphoto
 

  Karin Kadenbach (S&D).(DE) Hr. formand, hr. kommissær! Som underskriver på det aktuelle spørgsmål vil jeg gerne vende tilbage til et specifikt emne, nemlig fødevaresikkerhed.

I Deres indledende bemærkninger i dag fortalte De os, at produkter, der importeres til EU skal overholde vores krav, og at WTO giver os ret til at opretholde vores forordninger, forudsat at de er baseret på videnskabelig dokumentation. Når jeg imidlertid ser på vores landbrugsproduktion og selve produkterne, er det ikke alt, der kan dokumenteres videnskabeligt. Det er f.eks. også væsentligt, hvilke generelle forhold dyr opdrættes under, og hvilke generelle vilkår landbruget har.

I Europa har vi en fortræffelig lovgivning, hvad angår biodiversitetens fremtid. Vi vil gerne høre nogle svar fra Dem om, hvordan De har til hensigt at overholde disse principper for fødevaresikkerhed, forbrugerbeskyttelse, dyrebeskyttelse og miljøbeskyttelse i denne handelsaftale. Politikerne skal kunne træffe beslutninger, selv når der ikke er videnskabelig dokumentation til rådighed. Vi ønsker ikke klonet kød fra Mercosur-landene.

 
  
MPphoto
 

  Jean-Pierre Audy (PPE).(FR) Hr. formand, hr. kommissær! En fransk socialistisk politiker sagde en gang, at når man hører til en politisk minoritet, har man juridisk set uret. De forstod, at vi føler, at mandatet ikke længere har gyldighed, hr. kommissær. Vi skal forny dette mandat, og det er beklageligt, at Rådet, som bør give de nødvendige instrukser, ikke er til stede.

Jeg vil også gerne henlede Deres opmærksomhed på de politiske aspekter ved Mercosur. Inden for handel er tillid den væsentligste faktor. Hvordan er Mercosur politisk set kvalificeret til at forhandle med EU? Der er tre regioner i verden, nemlig EU, som ønsker integreret handel, den nordamerikanske frihandelsaftale og Mercosur. På topmødet i 2007 var Mercosur tæt på at blive opløst. Landene er ikke enige om tiltrædelser, og Venezuela var tæt på ikke at tiltræde.

Hvordan kan vi forhandle i et område, der er så politisk ustabilt? Tjek først den politiske stabilitet i Mercosur. Derefter kan vi indgå handelsaftaler.

 
  
MPphoto
 

  Franz Obermayr (NI).(DE) Hr. formand! Jeg finder, at vi har talt en hel del om bæredygtighed. Vi har drøftet det i to timer, men der er én ting, der bestemt ikke er bæredygtig, og der er tydeligvis nøjagtig det samme problem med alle formænd, nemlig at vi ikke ved, hvornår vi skal bede om ordet for at få vores anmodning imødekommet.

Jeg er nu blevet overset to gange, selv om jeg bad om ordet i rigelig god tid. Jeg synes, det er skandaløst. Det er tydeligvis nødvendigt at bede hver formand, herunder den foregående formand, om at fastlægge klare regler og om, at formanden tager hensyn til, hvornår vi skal bede om ordet under catch-the-eye-proceduren.

Jeg finder det uacceptabelt, at jeg umiddelbart efter en forhandling, efter det foregående dagsordenspunkt, meget høfligt skal bede om at få mulighed for at tale, for blot at blive ignoreret. Fortæl os venligst, hvornår De vil ignorere folk. Fortæl os venligst, om man helt klart ikke ønsker at lade nogen tale om så vigtigt et emne som bæredygtighed. Der er tydeligvis ingen bæredygtighed her, hvis vi skal bede hver formand om at tildele os vores parlamentariske ret og lade os tale. Jeg vil gerne fremsætte en uopsættelig anmodning om afklaring i denne henseende, for det er ikke en rimelig fremgangsmåde.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Kære kolleger! Min forklaring er, at jeg har omkring 18 mennesker på listen. Jeg forstår, at alle gerne vil have ordet, men vi har fem minutter til catch-the-eye-proceduren – ét minut til hver – så jeg kan tage fem talere. I dag tog jeg otte talere. Jeg forsøgte at fordele det ligeligt i forhold til de politiske gruppers repræsentation, så hvis De bemærkede det, var der tre talere fra PPE-Gruppen, to talere fra S&D-Gruppen, én taler fra ALDE-Gruppen, én fra EFD-Gruppen og én løsgænger. Så jeg mener, jeg har gjort alt, hvad jeg kunne.

 
  
MPphoto
 

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil forsøge at besvare nogle af spørgsmålene, for der er stillet mange spørgsmål, men mange blev allerede besvaret i min indledende tale.

For det første vedrørende mandatet. Adskillige medlemmer har kritiseret, at vi arbejder på grundlag af et mandat fra 1999. I henhold til direktiverne fra 1999 fik vi til opgave at forhandle en afbalanceret og omfattende aftale med Mercosur med det formål at tilvejebringe en væsentlig liberalisering af al handel i overensstemmelse med EU's forpligtelse i WTO, og det skulle gælde for alle de områder, der skulle omfattes af aftalen, herunder landbruget. Det er stadig rigtigt. Det er stadig det, vi skal gøre, så det er ikke meget, der behøver blive føjet til dette mandat.

I mellemtiden er problemet med klimaændringer kommet på dagsordenen, og verden har ændret sig siden dengang. Jo, det har vi også bemærket, og vi vil tage det i betragtning under forhandlingerne. Det er ikke nogen grund til at ændre mandatet.

Der var et andet medlem, som sagde, at Rådet burde være her, og at Rådet burde instruere os. Rådet behøver ikke give os instrukser. Vi har et mandat, vi skal forhandle om, og hvis forhandlingen afsluttes, og vi når frem til et resultat til sidst, underskriver vi med vores initialer, Rådet underskriver, og Parlamentet ratificerer. Vi instrueres ikke af Rådet, lykkeligvis, for det er et fællesskabsanliggende, og det er en enekompetence i EU, hvor Kommissionen har meget klare kompetenceområder. Det vil vi holde fast ved.

Jeg er parat til at drøfte alle disse forhold indgående. Det har jeg gjort med INTA-udvalget, og jeg er parat til at gå tilbage til INTA-udvalget. De vil blive orienteret om, hvad vi forhandler om, hvad der bliver fremlagt osv., men alle har hver deres rolle at spille, og vi vil spille den rolle, som Kommissionen skal spille i denne sammenhæng.

Hvad angår problemet med de protektionistiske tiltag, Argentina for nylig har gjort, er disse tiltag og fremgangsmåder tydeligvis en kilde til bekymring i EU, og vi har straks bedt Argentina om en afklaring. Generaldirektøren for Handel sendte et brev til sin argentinske modpart den 12. maj. EU-delegationen i Buenos Aires foretog en formel demarche, og der blev holdt flere møder med den argentinske mission og dens ambassadør i Bruxelles, hvor vi udtrykte vores stærke bekymringer. Vi har også insisteret på, at der i det fælles kommuniké mellem EU og Mercosur direkte indføjes en forpligtelse til at afvise protektionisme af enhver art.

I sidste uge i Buenos Aires tog vi dette emne op bilateralt med de relevante myndigheder i Argentina, i pressen og i forbindelse med den første forhandlingsrunde mellem EU og Mercosur. Vores budskab var meget kraftigt og meget klart. Vi anførte, at uanset om disse tiltag er baseret på et lovligt skriftligt grundlag eller ej, strider de imod principperne for en forhandling om en frihandelsaftale med EU, og de risikerer at få en tydeligt negativ indvirkning på forhandlingsprocessen.

Det var endvidere vores hensigt at drøfte spørgsmålet med Argentina den 6. juli i det fælles udvalg, men Argentina meddelte i sidste uge, at det blev udsat. Vi vil insistere på, at mødet bliver holdt snarest muligt.

Desuden synes de umiddelbart ikke at være i overensstemmelse med Argentinas forpligtelser inden for G20-rammerne og muligvis landets forpligtelser i WTO-regi. Vi vil fortsat overvåge dette spørgsmål meget nøje, og hvis disse tiltag og fremgangsmåder bliver opretholdt, vil vi omhyggeligt analysere dem, før vi beslutter, hvordan vi håndterer dette problem bedst muligt.

Det er fortsat Kommissionens holdning, at protektionistiske tiltag bør undgås, især under de aktuelle økonomiske forhold i verden, og én af de faktorer, der blev nævnt, nemlig underskuddet i forhold til Argentina, er bestemt et rigtig godt eksempel.

Angående sukker:

(FR) Kommissionen er udmærket klar over, hvor følsomt spørgsmålet om sukker er, og derfor blev tilbuddet til Colombia og Peru begrænset til toldkvoter med afgiftsfritagelse for et beskedent kvantum og uden toldreduktion for sukker uden for kvoten. Der er sørget for lignende kvoter under rammerne for forhandlingerne med Mellemamerika. De samlede kvanta fra Colombia, Peru og Mellemamerika andrager mindre end 2 % af forbruget i Europa.

Hvad angår plantesundhed og miljømæssige og andre foranstaltninger,…

(EN) gjorde jeg det meget klart i mine redegørelser, at vi vil fastholde kravene til fødevaresikkerhed, og det er disse krav, der kan håndhæves inden for WTO. Det vil vi gøre. Hvis man ser på importen af oksekød – og dette er også delvist et svar til hr. Tarabella, som i mellemtiden har forladt Parlamentet – vil han bemærke, at i kølvandet på SPS-problemerne med brasiliansk oksekød, faldt importen betydeligt. Så vi pålægger dem krav. Vi overvåger dem, og vi pålægger dem krav, og det vil vi fortsat gøre.

Men vi må indse, også her i Parlamentet, at et vist antal af de europæiske krav er blevet besluttet internt som følge af en politisk proces, Parlamentet har været meget kraftigt involveret i, og at vi ikke kan pålægge disse krav via WTO.

Vi er nødt til at holde os til dem, vi kan pålægge og få WTO til at respektere, og det vil vi absolut gøre med hensyn til fødevaresikkerhed. Med hensyn til de andre skal EU overveje, hvad man virkelig ønsker at gøre. Man bør indse, at hvis man pålægger vores landbrug den slags krav, har det økonomiske og finansielle konsekvenser. Men disse krav kan vi ikke pålægge andre lande.

Jeg har forsøgt at besvare de fleste af de spørgsmål, der blev gentaget i medlemmernes spørgsmål, men jeg er naturligvis parat til yderligere drøftelser. Jeg antager, at dette ikke er sidste gang, vi drøfter Mercosur i denne plenarforsamling.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Hr. kommissær! Jeg er også sikker på, at det ikke er sidste gang, vi gør det.

Den fælles forhandling er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Genåbningen af forhandlingerne i september mellem Mercosur og EU er en proces af yderst væsentlig betydning for EU. I en verden med flere magtcentre, hvor BRIK-landene får stadig større indflydelse, er det på den ene side afgørende, at EU etablerer et privilegeret forhold til lande i Latinamerika, hvor det har flere investeringer end Rusland, Indien og Kina tilsammen. I kombination med et særligt handelsforhold ville det sikre en konsolidering af et kolossalt økonomisk forspring på verdensplan. På den anden side har vi åbenheden for handel med landbrugsvarer og fastlæggelsen af regler for sundhed og plantesundhed, som er nødvendige i udvekslingen mellem blokkene. Mercosurs konkurrencedygtighed på landbrugsmarkederne er blevet styrket og er steget de seneste år, så der er behov for en analyse af konsekvenserne af en aftale for landbrugssektoren i Europa, som på ingen måde kan tåle flere rystelser i øjeblikket. Det betyder, at vi ikke bør kaste os ud i en proces, der bliver afsluttet for hurtigt uden hensyntagen til potentielt negative følger for landbruget i Europa eller overdreven protektionisme, der går ud over EU's vigtige position i denne del af verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) At genåbne forhandlingerne med Mercosur-landene uden at konsultere medlemsstaterne var et meget beskidt kneb. Forhandlingerne blev indstillet i 2004, da man indså, at handel mellem EU og Mercosur-medlemmer kunne få negative følger for vores landbrug. De sektorer, hvor der er størst risiko for tab, er oksekød, svinekød og fjerkrækød samt mælk, frugt og grøntsager, sukker og bioethanol. Det anslås, at en underskrivelse af aftalen ville forårsage tab på mellem flere milliarder euro og flere gange dette beløb. Forud for en liberalisering af handlen mellem Unionen og Mercosur må og skal der udarbejdes en præcis analyse af indvirkningen af en sådan aftale på markedet i EU og ske grundige rådslagninger med repræsentanter for de involverede parter. At åbne vores marked for importvarer er ikke et entydigt dårligt initiativ, men det bør kun ske, hvis de samme krav gælder i alle lande. Ellers vil omkostningerne ved indrømmelserne under WTO skulle betales af vores landmænd.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Disse Mercosur-forhandlinger udgør en potentielt forfærdelig udvikling for det europæiske landbrugs fremtid. Jeg må sige, at Kommissionens holdning i spørgsmålet har været rystende. Det synes, som om de er ved at indgå en handel og vil bruge landbrugsstandarderne som valuta til at købe en aftale med Mercosur-landene. Jeg synes, den indstilling er rystende. Det lader til, at landmændene er de første, der bliver ofret i handelsaftaler, men også de første, der får skylden, når handelsaftaler ikke fungerer. Jeg ser gerne en mere konsekvent og omsorgsfuld indstilling hos Kommissionen i forhold til fremtiden for sektorens familiebrug. Det er opmuntrende at se så mange parlamentsmedlemmer med landbrugsbaggrund og fra alle grupper bakke op om en beskyttelse af landbruget. Det går ikke at forkaste Parlamentets bekymringer, kommissær De Gucht. Jeg vil indtrængende opfordre Dem til at konsultere os mere, hvis De ønsker at få en hvilken som helst potentiel aftale underskrevet af Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Det lader til, at man i Mercosur-forhandlingerne kun forfølger ét mål, nemlig at udlevere et forsvarsløst europæisk landbrug. Jeg ønsker ikke at få at vide, hvor umåleligt høj fortjenesten for industrien og servicesektoren vil blive – jeg ønsker at få at vide, hvor stor skadevirkningen bliver for landbruget. Ingen kan i øjeblikket vurdere den skadevirkning, en eventuel aftale med Mercosur-landene ville kunne betyde for vores egne landbrugsproducenter. Den følsomme landbrugssektor må ikke blive udleveret i forhandlingerne. Det samme gælder de europæiske forbrugere, som konfronteres med fødevarer, der ikke er produceret i henhold til EU's høje produktionsstandarder. På den ene side udgør det en risiko for EU-borgernes helbred, da de importerede fødevarer produceres under forhold, som ikke er klare, og på den anden side er landbruget i Europa udsat for en ulige behandling, idet EU's produktions- og forarbejdningsstandarder ikke gælder for import af landbrugsvarer fra Mercosur-landene. Hvis nogen er parat til at forære alt væk for at opnå profit eller fordele, beskriver vi vedkommende med det udtryk, at han ville sælge sin egen bedstemor. De er velkommen til at sælge Deres bedstemor, men undlad at forære vores landbrug i Europa væk, hr. kommissær.

 
  
MPphoto
 
 

  Tokia Saïfi (PPE), skriftlig. – (FR) Genåbningen af forhandlingerne med Mercosur, som Kommissionen ensidigt har besluttet, lover ikke godt for det europæiske landbrug, som lige nu oplever en krise uden fortilfælde. Bortset fra, at der ikke var nogen politisk drøftelse før genåbningen af disse forhandlinger, sættes vores landbrugsinteresser i Europa tydeligvis på spil med denne aftale. Der kan ikke blive tale om nogen form for nye indrømmelser på landbrugsområdet efter de tilbud, der blev fremsat i juli 2008 inden for rammerne af Doha-runden.

Allerede dengang var vi nået til en "slutgrænse", så at overskride den ville være at slå vores landbrug ihjel. Det er måske heller ikke Kommissionens morbide hensigt, men jeg er ikke desto mindre i tvivl om dens evne til at sikre, at EU ikke kommer til at betale dobbelt. Når man står over for forsøg på protektionisme, er den bedste løsning i en økonomisk krise givet at åbne for handel, men ikke for enhver pris, og ikke hvis det er til skade for EU. Som medlem af Udvalget om International Handel, der kan godkende eller forkaste frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur, vil jeg være imod en bilateral aftale til underpris, der vil betyde en ofring af det europæiske landbrug og kun give tilfredsstillende fremgang af ringe omfang for resten af den europæiske økonomi.

 

5. EU's importordning for fiskevarer og akvakulturprodukter i forbindelse med den kommende reform af den fælles fiskeripolitik (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Cadec for Fiskeriudvalget om EU's importordning for fiskevarer og akvakulturprodukter i forbindelse med den kommende reform af den fælles fiskeripolitik (forhandling) (2009/2238(INI)) (A7-0207/2010).

 
  
MPphoto
 

  Alain Cadec, ordfører. – (FR) Hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer! En af de væsentlige tanker bag denne betænkning er behovet for at danne en afgørende forbindelse mellem den fælles handelspolitik og den fælles fiskeripolitik.

Med det i baghovedet kan vi kun bifalde, at kommissæren for maritime anliggender og fiskeri, fru Damanaki, som er vores sædvanlige kontaktperson, og kommissæren for handel, hr. De Gucht, er genforenet på Kommissionens bænk. To kommissærer til én betænkning, hvilken ære! Jeg må sige, at denne dobbelte tilstedeværelse fra Kommissionen er overraskende og smigrende og desuden temmelig usædvanlig.

Lad os vende tilbage til selve betænkningen. Import af fiskevarer og akvakulturprodukter fra tredjelande udgør mere end 60 % af EU's forbrug. Denne bekymrende afhængighed i EU af importvarer er et resultat af et toleddet fænomen, nemlig for det første at der er sket et fald i produktionen i EU, og for det andet at markedet i EU i stigende grad er blevet åbnet for importvarer som følge af de handelspolitikker, Kommissionen har ført de seneste 10 år.

Disse udviklingstendenser vanskeliggør livet for fiskerne i EU, som paradoksalt nok finder det svært at sælge deres fangster til tilstrækkelig fordelagtige priser, selv om efterspørgslen overstiger udbuddet for de fleste arters vedkommende. De europæiske fiskere accepterer at få pålagt miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige begrænsninger, men de er bitre og vrede over, at disse begrænsninger ikke på samme måde gælder for produkter, der importeres i enorme mængder fra tredjelande.

Det, der er på spil her, er ganske enkelt overlevelsen for en økonomisk levedygtig, europæisk fiskerisektor, som skaber job i hele industrien og leverer sikre fødevarer af god kvalitet, samtidig med at den bidrager til at bevare den kulturelle identitet i vores kystområder.

Det europæiske fiskeris overlevelse er ikke til forhandling. I bund og grund forlanger vi følgende. For det første skal EU opretholde en betydelig toldbeskyttelse for fiskerivarer og akvakulturprodukter, således at de præferencer, der er givet til visse tredjelande, navnlig udviklingslande, stadig giver mening, og således at WTO-mekanismerne stadig er effektive med hensyn til at sikre, at vores forarbejdningsindustri modtager forsyninger. Vi skal skærme disse produkter mod toldminefeltet ved at anvende den schweiziske formel og kræve, at de behandles som følsomme produkter.

For det andet skal de handelspræferencer, der er givet til visse tredjelande, være afhængige af, at landene som absolut minimum overholder strenge miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige standarder.

For det tredje opfordrer vi til, at ansvaret for handelsdrøftelser om fiskerivarer og akvakulturprodukter flyttes fra kommissæren for handel til kommissæren for maritime anliggender og fiskeri. Det vil betyde, at der tages større hensyn til de specifikke forhold, der gør sig gældende for fiskerivarer og akvakulturprodukter. Jeg mener, tidspunktet er perfekt til at gennemgå betingelserne for denne grundlæggende forhandling. Faktisk står vi på tærsklen til en vigtig reform af den fælles fiskeripolitik.

Desuden bemærker vi, at Doha-runden i WTO er gået i stå, og det giver os mulighed for at genoverveje nogle uheldige indrømmelser, som Kommissionen var ved at forberede på vegne af EU. Herudover har Kommissionen på foranledning af kommissær De Gucht, som er her i dag, netop åbnet for en offentlig høringsperiode med henblik på at skabe nye retningslinjer for den fælles handelspolitik inden for rammerne af Europa 2020-strategien. Parlamentet har for fremtiden beføjelser med hensyn til fælles beslutningstagning i både handelspolitikken og fiskeripolitikken, og det agter at give sit fulde besyv med og sikre, at dets synspunkter bliver respekteret i disse anliggender.

Efter min opfattelse bør et første bevis på dette være, at Kommissionen og Rådet oprigtigt tager hensyn til de anbefalinger, denne betænkning indeholder. Under alle omstændigheder vil vi være yderst årvågne de kommende måneder, og personligt agter jeg fortsat at arbejde med disse spørgsmål.

 
  
MPphoto
 

  Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke hr. Cadec og parlamentsudvalgene, som har stået fadder til denne initiativbetænkning. De har beklaget, at man i grønbogen om reformen af den fælles fiskeripolitik ikke var tilstrækkelig opmærksom på de spørgsmål, De rejser her. Mit mål i dag er at forsikre Dem om, at Kommissionen er engageret i arbejdet og i fuldt omfang tager alle politikker i betragtning, der kan indvirke på reformen af den fælles fiskeripolitik. Som jeg allerede har nævnt, er formålet med reformen at vende den negative spiral, vi befinder os i. Vi har en fiskerisektor, der hverken er økologisk bæredygtig eller klarer sig godt økonomisk set. Vi har brug for et stærkt fiskeri, hvor man sikrer en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, samtidig med at vores fiskere, deres familier og de involverede samfund kan få et rimeligt udkomme ved deres aktiviteter.

Vi har brug for et fiskeri, hvor man er klar til at møde udfordringerne i markedet, både nationalt og internationalt og både nu og i fremtiden. Jeg hører Deres bekymringer over urimelig konkurrence fra tredjelande og mangel på lige vilkår i henseende til sociale forhold, miljø- og bæredygtighedskrav og sundhedslovgivning. Jeg vil gerne fortælle Dem, at den samme bekymring blev ytret af alle de medlemsstater, der tog ordet på det seneste møde i Landbrugs- og Fiskerirådet. Så vi har brug for et svar her.

Mens vi ændrer reglerne for det europæiske fiskeri i regi af reformen af den fælles fiskeripolitik, er én af vores største udfordringer netop at gøre vores bedste for at sikre lige vilkår for alle produkter på markedet i EU. I f.eks. denne sammenhæng bør vi alle arbejde sammen for effektivt og i fuldt omfang at gennemføre vores lovgivning mod ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri.

Jeg vil også gerne sige, at vi fortsat forpligter os til at fremme vores partneres respekt for alle internationale principper og instrumenter til god forvaltning af havene og fiskeriet såvel som deres ansvarlighed med hensyn til miljøbeskyttelse og sociale forhold.

Jeg bakker kraftigt op om Deres opfordring til at skabe større sammenhæng i vores politikker. Vi skal samarbejde om en global og integreret vision. Som nævnt bliver to tredjedele af de fisk, der forbruges i Europa, allerede nu importeret for at sikre stabile forsyninger af råvarer til vores forarbejdningsindustri og rimelige priser til forbrugerne. Men en tredjedel af markedet i EU forsynes stadig af en sektor i EU, som repræsenterer arbejdspladser og denne del af den sociale struktur i mange områder i Europa. Samtidig med at vi er midt i en krævende reform af vores fælles fiskeripolitik, bør vi i EU's handelspolitik derfor fortsat tage hensyn til kompleksiteten i EU's fiskerisektor og til dens økonomiske og sociale virkelighed. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med min kollega hr. De Gucht for at sikre, at der bliver tid nok til de nødvendige justeringer, idet vi tager tempoet i den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik i betragtning.

Hvad angår WTO-forhandlingerne, er vores opmærksomhed rettet særligt mod de igangværende drøftelser om tilskud. Vi mener, at vi altid bør kunne støtte miljøvenlige og innovative tiltag i vores medlemsstater. Hvad angår en reform af markedspolitikken, er jeg enig i udkastet til betænkning, med hensyn til at man med den nye markedspolitik i den fælles fiskeripolitik bør reformere instrumenterne i den nuværende fælles markedsordning. Målene med reformen bør være at styrke producentorganisationernes evne til at skabe bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, hvad angår kvalitet og mængder, at støtte udbuddet og stabiliteten på markederne samt at vurdere bestemmelser for marketingstandarder og forbrugeroplysning.

Det fører os frem til mærkning. Forbrugerne ønsker at vide mere om de fisk og skaldyr, de køber. De vil vide, hvor fisken blev fanget eller opdrættet, og de ønsker også at vide, om produkterne respekterer miljøet, og om de er fanget på en bæredygtig måde. Kommissionen er parat til at arbejde med lovgivningsinitiativer med det formål at give forbrugerne de oplysninger, de har brug for.

Endelig et par ord om akvakulturen. Kommissionen er fuldt engageret i at nå målene i strategien for bæredygtig udvikling af akvakulturen, sådan som vi allerede har beskrevet det i Parlamentets betænkning. Vi deler også det synspunkt, at man ved at udvikle akvakulturen i EU kan reducere afhængigheden af importvarer og bedre reagere på den konstant stigende efterspørgsel blandt forbrugerne.

Inden jeg afslutter, vil jeg gerne understrege, at forhandlingen i dag vil bidrage væsentligt til udarbejdelsen af reformen af den fælles fiskeripolitik, men den vil også sende et vigtigt politisk signal – et positivt signal – til mændene og kvinderne i den europæiske fiskerisektor, som er forberedt på en strengere orden, men som også forventer at få et budskab om håb for deres fremtid.

 
  
MPphoto
 

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Kommissionen bifalder Parlamentets beslutning om at udarbejde en initiativbetænkning om importordningen for fisk og fiskeriprodukter. Den forhandling, Parlamentet har åbnet, giver et godt grundlag for at begynde at overveje, hvordan handelsforhandlinger skal tackles inden for rammerne af en reformeret fælles fiskeripolitik.

Jeg vil gerne bede medlemmerne af Parlamentet om at tage følgende overvejelser om de spørgsmål, der er rejst i Parlamentets udkast til betænkning, i betragtning.

Kommissionen er klar over fiskerisektorens særlige natur og dens betydning, navnlig for kystsamfund. Denne følsomhed er taget i betragtning ved gennemførelsen af den fælles handelspolitik.

Jeg vil gerne fremhæve, at man i EU's handelspolitik skal afveje de forskellige interesser i de forskellige dele af fiskerisektoren, der berøres af politikken, herunder producenter, forarbejdningsindustri og forbrugere. Kommissionens mål i dens handelspolitik for fiskerivarer og akvakulturprodukter er at nå frem til et afbalanceret resultat i forhold til bl.a. en fyldestgørende forsyningspolitik, EU-producenternes situation og interesser og forbrugernes krav, samtidig med at der tages hensyn til eventuelle udviklingspolitiske målsætninger.

Vi erkender alle, at EU er stærkt afhængig af importerede fiskerivarer og akvakulturprodukter for at kunne dække markedsbehovene fra ikke blot forbrugerne, men også forarbejdningsindustrien. På baggrund af udviklingstendenserne og den potentielt øgede afhængighed er den aktuelle reform af den fælles fiskeripolitik en god lejlighed for EU til at styrke sektorens økonomiske formåen og dens evne til at konkurrere på globalt plan.

Vi bør ikke ignorere sandsynligheden for, at globaliseringen vil brede sig yderligere fremover i lyset af de aktuelle globale tendenser i den internationale handel, både på multilateralt og på bilateralt/regionalt niveau. Kommissionen har i sammenhæng med forhandlinger om frihandelsordninger taget, og den tager og bør tage, hensyn til kompleksiteten i EU's fiskerisektor under forhandlinger om markedsadgang, og den bør sikre, at der er balance mellem de forskellige interesser, der berøres af handelspolitikken, sådan som jeg lige har nævnt. På baggrund af disse globale tendenser i den internationale handel vil Kommissionen bestræbe sig på at sikre den fornødne tid til de justeringer, man er nødt til at foretage, idet vi tager tempoet i den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik i betragtning.

Jeg vil gerne kort berøre et af hovedforslagene i betænkningen, nemlig muligheden for at frigøre fiskerivarer fra NAMA inden for rammerne af DDA. Lad mig være meget ærlig her. På dette tidspunkt i forhandlingerne, og ud over at det er meget vanskeligt at adskille fiskerivarer fra NAMA, kunne andre fremgangsmåder som f.eks. en særlig forhandlingsgruppe resultere i, at EU kommer under et enormt pres for at liberalisere sit marked yderligere.

Kommissionen tager til efterretning, at man i betænkningsudkastet opfordrer til, at ansvaret for forhandlinger om fiskerivarer og akvakulturprodukter flyttes fra kommissæren for handel til kommissæren for fiskeri. I henhold til kollegialitetsprincippet, som gælder for Kommissionens arbejde, har alle medlemmer af Kommissionen et fælles ansvar for de beslutninger, der træffes, og de handlinger, der udføres. Det betyder også, at kommissæren for handel og Generaldirektoratet for Handel, som er ansvarlige for forhandlinger om fiskerivarer og akvakulturprodukter, ikke handler alene, men forhandler i tæt samarbejde med og under direkte inddragelse af kommissæren for maritime anliggender og fiskeri og Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri i alle faser af forhandlingerne.

Kommissionen ønsker at forsikre Parlamentet om, at fiskerisektorens specifikke behov tages i betragtning under handelsforhandlinger. Kommissionen forsvarer afgjort EU-sektorens interesser under handelsforhandlinger og tager hensyn til dens følsomhed i videst muligt omfang, også når vores handelspartnere lægger stærkt pres på os.

Når Kommissionen forsvarer EU-fiskerisektorens interesser under handelsforhandlinger, søger Kommissionen også at fjerne enhver handelshindring, som vores handelspartnere opretholder, og som kunne true EU-industriens eksportpotentiale, med det formål at sikre lige vilkår i den bilaterale og multilaterale handel med fiskeriprodukter.

Endelig udtrykker interessenter bekymring i betænkningen med hensyn til sikring af lige konkurrencevilkår for EU-produkter og importvarer fra tredjelande. EU er helt og fuldt engageret i at fremme både arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder i relation til handelsforhandlinger med tredjelande parallelt med markedsåbninger – f.eks. i form af, at der inkluderes et afsnit om bæredygtig udvikling i vores handelsaftaler, eller i en række internationale fora, hvor disse spørgsmål behandles, som f.eks. FN, FAO og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, hvor EU er en aktiv deltager.

Jeg vil gerne afslutte med at sige, at jeg er villig til sammen med medlemmerne af Parlamentet yderligere at drøfte Kommissionens rolle i handelsforhandlinger, for så vidt angår fiskerivarer og akvakulturprodukter.

 
  
MPphoto
 

  Yannick Jadot, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. − (FR) Hr. formand, kommissærer! Jeg mener, vi bør bemærke konvergensen mellem Parlamentets Fiskeriudvalg og dets Udvalg om International Handel i dette anliggende og i de forslag, der er fremlagt i forbindelse hermed.

Det er blevet sagt, at fiskeriet er en yderst vigtig sektor for den fysiske planlægning, beskæftigelsen og den kulturelle identitet i Europa. Det er også en sektor, som har en yderst kraftig indvirkning på fiskeressourcerne, og et stort flertal af bestandene er i dag i betydelig grad overfiskede. Det sker for tit, at folk gerne vil have os til at tro, at det endelige mål for en fælles fiskeripolitik i Europa er at tilpasse fiskerisektoren til den globaliserede handel med fiskerivarer, hvis yderst barske virkninger vi kan se i dag både socialt, økonomisk og naturligvis miljømæssigt set.

Vi går derfor aktivt ind for en meget stærkere indarbejdning af sociale og miljømæssige kriterier i handelsaftaler om fiskerivarer. Vi støtter idéen om at fjerne fiskerivarer fra reglerne om markedsadgang for ikkelandbrugsvarer (NAMA-reglerne), idet en fisk ikke er en strømpe eller en vaskemaskine, den er absolut afgørende for fødevaresikkerheden og biodiversiteten. Vi skal imidlertid være "rene". Eftersom vi bringer dette ind i internationale forhandlinger, skal vores EU-politik være eksemplarisk, og vi skal bevæge os i retning af at få flere fiskere, der får bedre priser, og som ikke overfisker fiskebestandene, hverken i vores territorialfarvande eller i farvande, hvor vi køber fiskerettigheder.

 
  
MPphoto
 

  Antonello Antinoro, for PPE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke hr. Cadec for det arbejde – det fremragende arbejde – han har udført om så væsentligt et spørgsmål som EU's importordning for fiskevarer og akvakulturprodukter.

Jeg havde forberedt min tale om behovet for f.eks. at fokusere på at sikre, at importerede produkter overholder de samme sundhedsregler og de samme krav, men da andre har talt om dette, ville det være ret meningsløst og spild af tid at gentage det. Dog vil jeg nævne et grundlæggende forhold, som jeg mener at have opfattet af kommissær De Guchts tale, og som medlemmet før mig talte om, nemlig at der er nogle små konflikter i dag mellem de to kommissærers beføjelser eller mellem de beføjelser, de to kommissærer burde have.

Uden at hykle mener jeg, at det er vigtigt at understrege dette, for som det er blevet sagt, spiller fiskerisektoren en grundlæggende rolle, hvis vi ønsker at sikre, at vores fiskere ikke fortsat skal reducere deres fangstkapacitet, fordi vi har tvunget dem til at gøre det af hensyn til vores have. Hvis vi ønsker at sikre, at folk ikke fortsat betragter vores fiskere som Europas askepotskikkelser, så at sige, er vi nødt til at ofre dette spørgsmål større opmærksomhed.

Kommissær Damanaki og kommissær De Gucht har begge udtrykt hensigt om at ofre hele dette spørgsmål deres fulde opmærksomhed, men jeg mener, det er vigtigt med blot én tilgangsvinkel. Jeg mener også, at forholdet vedrørende fiskerikommissæren, med alt hvad det indebærer efterfølgende i Parlamentet, er afgørende for at sikre, at problemet bliver løst, og at denne betænkning bliver en vigtig fremtidsudsigt.

 
  
MPphoto
 

  Luis Manuel Capoulas Santos, for S&D-Gruppen. –(PT) Hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer! Som vi alle ved, er fiskerivarer og akvakulturprodukter en væsentlig bestanddel af kosten i Europa, og det betyder, at vi er nødt til at importere mere end 60 % af disse produkter for at dække vores behov, som kommissær Damanaki rigtigt har anført. Denne simple kendsgerning illustrerer betydningen af hr. Cadec's betænkning, og jeg har som skyggeordfører haft den fornøjelse at samarbejde med ham om at tilvejebringe bredest mulig enighed om at beskytte sektoren og dens arbejdspladser og frem for alt forbrugerne i Europa.

Af den grund støtter Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet op om betænkningens hovedforudsætninger og grundlæggende konklusioner, navnlig hvad angår betænkelighederne og anbefalingerne om nødvendigheden af at garantere sundhed og sikkerhed i forbindelse med importerede fiskerivarer og akvakulturprodukter, og hvad angår de miljømæssige kriterier, der vil skulle kræves opfyldt for fangst, produktion og forarbejdning af de selv samme produkter.

I betænkningen behandles med rette andre spørgsmål, der i lige så høj grad fortjener støtte, men på grund af tidsmangel kan jeg ikke forklare dem her. Af disse grunde vil min gruppe naturligvis stemme for betænkningen. Desuden vil jeg gerne lykønske hr. Cadec med det fremragende arbejde, han har udført.

 
  
MPphoto
 

  Pat the Cope Gallagher, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Til en start vil jeg gerne lykønske hr. Cadec med at have udarbejdet denne betænkning. Faldet i fiskepriserne i de seneste år er direkte og i betydelig grad forårsaget af konkurrencen fra import af både vilde og opdrættede fisk. Producenterne af disse produkter er ikke underlagt samme krævende ordninger som EU-virksomheder på områder som f.eks. bevarelse og hygiejnestandarder. De kommer ind på det europæiske marked til en pris, der er urentabel for europæiske producenter.

Dette problem skal tages op inden for rammerne af reformen af den fælles fiskeripolitik, og jeg ved, at kommissær Damanaki vil tage fat på det. Der er en enorm afhængighed af importerede varer, hvilket begge kommissærer har påpeget, men når jeg ser på mit eget land, der importerer 46 000 t pr. år til en værdi af 181 mio. EUR, synes der at mangle bevidsthed hos forbrugerne om importeret fisk versus vilde fisk.

Hvis vi skal løse dette problem, er vi nødt til at finde importerstatninger for at reducere de 66 % til 50 % i løbet af en periode på f.eks. 10 år. For at kunne gøre dette skal vi dog sikre, at det bureaukrati, der i øjeblikket kvæler sektoren, forenkles, og at alle generaldirektorater samt alle regeringskontorer og de forskellige medlemsstater arbejder sammen til gavn for sektoren.

 
  
MPphoto
 

  Isabella Lövin, for Gruppen De Verts/ALE. – (SV) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg bifalder hr. Cadec's betænkning om import af fisk til EU. Europas egne fangster er dalet med en alarmerende hastighed – alene siden 1997 med 26 %. Mere end 60 % af al fisk, der forbruges i Europa i dag, importeres. Det burde ikke være nødvendigt. Hvis vi forvaltede vores egne fiskeressourcer i det mindste i henhold til det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), kunne EU-fangsterne fordobles i forhold til i dag, samtidig med at vi ville få stærke og levedygtige bestande.

Med dette mål in mente skal vi nu sikre, at vi ikke overfører vores problemer med overfiskning til andre lande. I Cadec-betænkningen nævnes der flere vigtige instrumenter, EU kan anvende. Det første er forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Al fisk, der bringes på markedet i EU, skal ledsages af godkendte dokumenter med angivelse af, hvor, hvornår og af hvem fisken er fanget. Det er det første skridt, men det er ikke vidtgående nok. I store dele af verden er illegalt fiskeri et problem, som fattige lande ikke har ressourcer til at gøre noget ved. I lande med udbredt korruption er det ikke svært at få fat i de rigtige dokumenter til en fiskeeksportør. Derfor må EU som verdens største fiskeimportør påtage sig et ansvar ved at yde håndgribelig og teknisk økonomisk støtte og bidrage med de nødvendige ressourcer til at fremme overholdelse og kontrol i udviklingslande.

Det andet instrument er allerede på plads i FN. Vi har gode internationale aftaler, men vi skal også gennemføre dem. I FN-regi forfulgte EU i 2006 spørgsmålet om en gennemførelsesaftale for bl.a. FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri. Det skal vi fortsat forfølge.

 
  
MPphoto
 

  Marek Józef Gróbarczyk, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Cadec varmt for en så dristig betænkning, der er yderst vigtig for den fælles fiskeripolitik, der i øjeblikket er under opbygning. Selv mens betænkningen blev udarbejdet, kunne det iagttages, at mange områder i den fælles fiskeripolitik efter vores mening afviger betydeligt fra Kommissionens opfattelse, og det betyder desværre også betænkningens endelige udformning. Efter fiskernes opfattelse burde denne centrale betænkning få en enorm indvirkning på strukturen i den fælles fremtidige fiskeripolitik, hvad angår organisering af markedet.

Fru Damanaki har på mange møder gentaget, at i stedet for at kritisere, når individuelle omsættelige kvoter drøftes, bør vi fremsætte løsningsforslag under den fremtidige politik. Jeg er overbevist om, at en anvendelse af idéerne i denne betænkning er et alternativ til det koncept, Kommissionen påtvinger os.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI).(EN) Hr. formand, kommissærer! Allerførst vil jeg gerne takke ordføreren for hans betænkning. Som reaktion på den økonomiske krise, fiskerflåden i Europa stod over for, godkendte Fiskerirådet i EU den 24. juli 2008 midlertidige og specifikke foranstaltninger til fremme og omstrukturering af flåden. Netop da mange fiskere forsøgte at udnytte disse foranstaltninger, blev de ramt af konsekvenserne af den globale recession. Værdien af jomfruhummer eller hummer solgt af mine fiskere i Nordirland til andre dele af Europa styrtdykkede. Og det skete, samtidig med at importerede skaldyr og fisk er blevet stadig mere tilgængelige.

Europa har brug for fisk. Vi har brug for import af fisk, men jeg vil argumentere for, at den ikke bør ske for enhver pris. På den ene side ønsker mine kolleger, at vores fiskere ikke længere skal modtage nogen form for støtte. Der er imidlertid en indre uoverensstemmelse, når vi søger at fjerne disse støtteordninger, samtidig med at vi i EU's politik tillader import af uregulerede fiskerivarer og akvakulturprodukter, som underminerer den bæredygtige og økonomisk levedygtige fiskeriindustri, vi gerne vil opnå.

Europa kan ikke få begge dele. Der mangler konsekvens, og jeg støtter hr. Cadec's betænkning for at ændre på det.

 
  
MPphoto
 

  Carmen Fraga Estévez (PPE).(ES) Hr. formand! Denne betænkning blev til som reaktion på frustrationen i EU's fiskerisektor og det manglende forsvar af sektoren.

Denne sektor beder ikke om protektionisme, hr. kommissær. Det, den beder om på dette tidspunkt og på baggrund af tidligere oplevet negligering hos ledelsen i Generaldirektoratet for Handel, er, at den ikke bringes yderligere i knæ.

I den henseende bakker vi i særlig grad op om hr. Cadec's anmodning i betænkningen om, at kompetenceområdet for forhandlingerne om kapitlerne om fiskeri flyttes fra Generaldirektoratet for Handel til Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri, sådan som det er tilfældet med landbruget, idet vi også her har med produkter at gøre, som er særligt følsomme, med tun som klassisk eksempel.

Hvad angår tun, har vi et skandaløst eksempel med frafaldelse af oprindelsesreglerne, uden at man tager hensyn til betingelserne i aftalerne med Papua Ny Guinea og Fiji, hvilket kun tjener til at favorisere vores største konkurrenter, Thailand og Filippinerne.

Er De bevidst om, at ud over at være ved at kvæle EU-sektoren, takket væres Deres politik, hr. kommissær, er Papua Ny Guinea på vej ind i en fase, hvor der skabes job af meget ringe kvalitet og nul bæredygtig udvikling? Er De bevidst om de rapporter, ngo'er i regionen har udsendt om børnearbejde, sundhedsfarlige forhold og dårlig hygiejne på fabrikkerne, den katastrofale indvirkning på miljøet ved Madang-kysten og ulovligt fiskeri? Er det Deres ansvar at forhindre dette?

 
  
MPphoto
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE).(EN) Hr. formand! Nogle parlamentsmedlemmers opførsel i dag er skammelig. Det ville ikke forekomme i noget andet parlament i verden. Hvis der ikke er respekt for formanden for Fiskeriudvalget og for fiskeri i almindelighed, foreslår jeg, at De udsætter dette møde, indtil folk måtte få respekt for Parlamentet og ophøre med at holde disse møder.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Hr. Gallagher, vi er nødt til at fortsætte. Jeg vil gerne bede alle kolleger om at forholde sig i ro, så vi kan arbejde 10 minutter mere og afslutte denne vigtige betænkning og dette vigtige arbejde.

 
  
MPphoto
 

  Ulrike Rodust (S&D). (DE) Hr. formand, fru Damanaki! EU's fiskeripolitik står over for enorme udfordringer. Vores fiskere skal klare, at bestandene bliver mindre, samtidig med at de skal håndtere en global markedskonkurrence, der ikke altid er fair. Der er et påtrængende behov for at indføre radikale reformer, så overfiskningen i de europæiske farvande kan standses, og så det europæiske fiskeris overlevelse kan sikres.

Jeg er enig med kommissær Damanaki i, at vi ikke bør forlange for meget af vores fiskere ved på den ene side at kræve, at de laver radikale reformer, og på den anden side at liberalisere handlen. Begge dele på én gang er for stor en byrde for vores fiskere. Den bedste måde at styrke konkurrenceevnen på er at lade fiskebestandene blive genoprettet. En anden måde at sætte det europæiske fiskeri i stand til at overleve er gennem bedre markedsføring. Under visse omstændigheder er forbrugerne i EU parat til at betale mere for europæisk fisk, hvis de bliver bedre oplyst om dens oprindelse.

 
  
MPphoto
 

  Britta Reimers (ALDE).(DE) Hr. formand, kommissærer! Jeg vil gerne lykønske hr. Cadec med hans vellykkede og afbalancerede betænkning, og jeg vil også gerne takke ham for et fremragende samarbejde.

Der er store udfordringer ved at regulere importen af fiskerivarer og akvakulturprodukter til EU. Med en volumen på 12 mio. t og en værdi på 55 mia. EUR er EU's fiskerimarked verdens største. Dette marked vokser hurtigt, og det er i stigende grad afhængigt af import fra tredjelande. Det er derfor vigtigt, at vi kontrollerer de betingelser, hvorunder produkter fra tredjelande produceres og importeres.

Vi har nu fremsat to ændringsforslag på plenarmødet. De omhandler nødvendigheden af, at vi anerkender den særlige økonomiske situation i Europas yderområder. Vi holder dog ikke liberaliseringen af markedet eneansvarlig for problemerne. Den enorme indførsel af fiskerivarer på markedet i EU, der er beskrevet som urimelig, har heller ikke nogen direkte indvirkning på...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE).(PL) Hr. formand! Jeg har ikke meget tid, så jeg vil blot gerne understrege ét af temaerne i hr. Cadec's betænkning. Fisk bør ikke behandles på samme måde som andre industriprodukter, men bør henhøre under WTO's handelsregler for følsomme produkter. I EU's handelspolitik tages der kun i ringe omfang hensyn til denne følsomme sektors særlige natur og til EU-producenternes interesser. Derfor er det en god idé at undersøge, om det kunne være ønskeligt, at fiskerivarer ikke længere omfattes af reglerne om markedsadgang for ikkelandbrugsvarer med det formål at fremme, at handelen med fiskerivarer bringes i overensstemmelse med de krav, der gælder for fødevarer og følsomme produkter.

 
  
MPphoto
 

  Catherine Trautmann (S&D).(FR) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske vores kollega, hr. Cadec, med et fremragende arbejde.

Den tekst, der skal stemmes om i dag, markerer en vis ændring i den måde, hvorpå vores institution betragter frihandelsbegrebet. Uden at være protektionistisk kan den linje, der forsvares her, beskrives som mindre naiv.

Vi er alle enige om, at den europæiske produktion er utilstrækkelig, og i stedet for straks at ty til import skal vi først forsøge at intensivere vores bestræbelser på at sikre bestandene og gøre det muligt for dem at genopbygge sig selv, herunder via brug af akvakultur, samt at sikre sektorens bæredygtighed og dens arbejdspladser i EU såvel som et europæisk fiskeri, der er mindre afhængigt af tredjelande.

Hvad import angår, skal vi garantere, at det europæiske marked for fiskerivarer og akvakulturprodukter ikke udsættes for unfair konkurrence som følge af mindre strenge sundhedsforhold og sociale forhold og latterligt lave toldtariffer. Derfor går jeg ind for en EU-mærkning i overensstemmelse med vores standarder, både miljømæssige og sociale.

 
  
MPphoto
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE). – (PT) Hr. formand, fru kommissær! Europa er i øjeblikket det største marked for fiskerivarer og akvakulturprodukter med en import på ca. 60 % af forbruget af fisk. EU's produktion af fisk er ikke og kan ikke i nær fremtid blive stor nok til at dække efterspørgslen efter disse produkter, og det er blevet nødvendigt at importere dem.

I den sammenhæng er det vigtigt at sikre to grundlæggende forhold, nemlig for det første at skabe de nødvendige betingelser for at sikre, at EU-forbrugerne har adgang til importerede fiskerivarer og akvakulturprodukter af god kvalitet, og for det andet at tilvejebringe rammer med fair konkurrence for både importerede produkter og produkter, der fanges og forarbejdes af fiskeri- og akvakultursektorerne i Europa.

Det er derfor nødvendigt, at fiskerivarer og akvakulturprodukter, der importeres af EU, lever op til de samme miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige og kvalitetsmæssige standarder, som pålægges EU-produkter. En reform af det fælles marked for fiskerivarer og akvakulturprodukter er også nødvendig, navnlig en reform af de mekanismer, der bruges til at imødegå fænomener som f.eks. en gradvis afskaffelse af toldafgifter og importvarers stigende konkurrenceevne.

Denne betænkning fra Parlamentet, som har været forestået på fortrinlig vis af hr. Cadec, kommer i rette tid, og i den overvejes en række væsentlige forslag til bæredygtig udvikling af fiskerisektoren og forbundne sektorer, herunder marketing.

 
  
MPphoto
 

  Josefa Andrés Barea (S&D). (ES) Hr. formand! Tak til kommissær Damanaki og kommissær De Gucht for at deltage i denne forhandling om en meget vigtig betænkning om importordningen.

Fiskeri er et væsentligt emne, hvor to afgørende forhold skal understreges, nemlig at vi ikke er selvforsynende, og at der ofte foregår unfair konkurrence. Af disse grunde er der behov for at sikre fiskeriet i Europa og undgå unfair konkurrence.

Jeg vil gerne henvende dette til kommissæren for handel. De kan ikke fortsat betragte fiskeri som et "ikkefølsomt produkt". Det bør ikke fortsat henhøre under reglerne for markedsadgang for ikkelandbrugsvarer. Det kan ikke være et industriprodukt. Det er nødt til at være et "følsomt produkt", og det er nødt til at henhøre under reglerne i WTO og FAO under FN.

Vi kan derfor ikke være bæredygtige, vi kan ikke garantere arternes bevarelse, og vi kan ikke foretage os noget reelt på markedet, hvis vi ikke betragter fisk som et "følsomt produkt".

 
  
MPphoto
 

  Robert Atkins (ECR).(EN) Hr. formand! Jeg tager ordet igen for igennem Dem at foreslå Formandskonferencen, at man tager sig sammen. Vi fik oprindelig at vide, at afstemningen ville finde sted kl. 12.00. Det er blevet udsat med fem minutter hvert femte minut. Folk har fly, de skal nå. Det er ubelejligt. Det er at lave grin med Parlamentet. Nogen må tage hånd om det!

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Vi meddelte, at afstemningen ville blive udsat til kl. 12.15 eller 12.20, så lad os venligst fortsætte med svarene fra vores kommissærer. Jeg er sikker på, at vi vil kunne stemme kl. 12.20.

 
  
MPphoto
 

  Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg kan ikke tage hånd om dét, men jeg kan fatte mig i korthed.

Jeg vil gerne sige, at vi kerer os om alle de bekymringer, medlemmerne har givet udtryk for. Som hr. De Gucht og jeg allerede har nævnt, forsøger vi at finde en balance. Vi har brug for en levedygtig fiskerisektor, og vi har nogle forpligtelser over for WTO og andre internationale organer. Jeg vil gerne forsikre alle om, at vi gør vores bedste, for at reformen af den fælles fiskeripolitik vil bidrage til at skabe de bedste fremtidsvilkår for vores fiskere.

 
  
MPphoto
 

  Alain Cadec, ordfører. − (FR) Hr. formand! Jeg finder vores kollegers opførsel aldeles respektløs og uacceptabel i et parlament som vores. Det, De gør her, er en skandale. De får mig til at skamme mig over Dem. Alt, hvad De tænker på, er at stemme og tage hjem. Vi arbejder med en vigtig betænkning, så vær i det mindste så anstændige at lytte til folk eller forlade Parlamentet.

Hvorom alting er, efter mit lille udbrud er jeg ikke i tvivl om, at De om få minutter i overvejende grad vil stemme for denne betænkning, og nu da jeg har lejlighed til det, vil jeg takke vores kolleger i Fiskeriudvalget, navnlig formanden, fru Fraga Estévez, som indvilgede i at tage dette spørgsmål op og lade mig stå for betænkningen.

Jeg vil også gerne takke skyggeordførerne, hr. Capoulas Santos, fru Reimers, hr. Gróbarczyk og fru Lövin, for deres bidrag til alle drøftelserne og ændringsforslagene.

Jeg vil også gerne takke alle, der har bidraget til betænkningen, og de repræsentanter for sektorerne, som har gjort det muligt for mig at udføre mit undersøgende arbejde, navnlig tjenestemændene i Generaldirektoratet for Handel og Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri. Jeg tænker her på Zoltan Somoguy og Miriam Garcia Ferrer fra GD for Handel og Pierre Amilhat, Christian Rambeau og Juan Ranco fra GD for Maritime Anliggender og Fiskeri, og jeg vil gerne takke Dem, fru Damanaki, for at møde op her og også Dem, hr. De Gucht, om end jeg ikke er helt tilfreds med Deres svar – som ikke er egentlige svar, idet de gik forud for min tale.

Under alle omstændigheder vil jeg også gerne takke Mauro Belardinelli fra vores gruppe, Ollivier Gimenez, mine assistenter Emilie Herrbach og Vincent Guerre, samt særligt nævne Philippe Musquar, som har hjulpet mig meget med betænkningen og bidraget til dens udvikling.

Afslutningsvis vil jeg på forhånd takke for Deres stemme.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Til orientering svarede hr. De Gucht ikke på grund af støjen i lokalet, så jeg vil gerne undskylde over for begge vores kommissærer for støjen.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen vil finde sted om kort tid.

 
  
  

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

 

6. Afstemningstid
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. − Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger om afstemningen: se protokollen)

***

Jeg har en bekendtgørelse. Eva Dudzinska sidder til højre for mig. Hun har været i Parlamentet i næsten 35 år. I de sidste 10 år har hendes aktiviteter været tæt forbundet med plenarforsamlingen. Hun går nu på pension. Jeg vil gerne takke hende og ønske hende alt godt fremover.

(Bifald)

 

6.1. Aftale EU/USA om behandling og overførsel af finansielle betalingsdata fra EU til USA til brug for programmet til sporing af finansiering af terrorisme (A7-0224/2010, Alexander Alvaro) (afstemning)
 

– Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Alexander Alvaro, ordfører. – (DE) Hr. formand! Mine kolleger vil måske forstå, at efter at Parlamentet i februar forkastede denne aftale, er det nu nødvendigt at tydeliggøre, at det i mellemtiden er lykkedes os i samarbejde med Kommissionen at forbedre teksten betydeligt.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke mine kolleger fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, som har arbejdet på dette, for deres hjælp til at frembringe en aftale under vanskelige forhold, en aftale, der bidrager til at beskytte borgernes ret til både privatlivets fred og sikkerhed. Jeg vil gerne minde om, at dette har været vores første mulighed for at puste liv i Lissabontraktaten, så den ikke blot forbliver en livløs tekst.

 
  
  

– Efter afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg vil gerne takke og lykønske hr. Alvaro og også den foregående ordfører, fru Hennis-Plasschaert, samt alle kolleger, der har lagt så meget arbejde i denne aftale. Mange tak.

 
  
MPphoto
 

  Rui Tavares (GUE/NGL).(EN) Hr. formand! Jeg henleder Deres opmærksomhed på et ændringsforslag til denne betænkning, hvori man beder om, at Rådet og Kommissionen inddrager Parlamentet ved udpegelse af en EU-tjenestemand, der skal udstationeres i Washington for at kontrollere udtræk af data. Jeg beder Dem venligst om personligt at kontakte Rådet og Kommissionen snarest muligt, så dette kan gøres under behørigt opsyn fra Parlamentets side.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Tak for at minde mig om det. Jeg vil kontakte dem om det.

 

6.2. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (A7-0228/2010) (afstemning)
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg vil gerne lykønske ordføreren, hr. Brok, og også vores forhandlere hr. Brok, hr. Verhofstadt og hr. Gualtieri. Det var et væsentligt stykke arbejde, og mange udvalg i Parlamentet har også bidraget. Vi har opnået bred konsensus. Jeg vil gerne takke alle. Jeg vil også gerne påpege, at vi i nærmeste fremtid får de to vigtige betænkninger, der udarbejdes af fru Gräßle og hr. Rapkay, så vi skal fortsat arbejde videre med dette.

 

6.3. Kosovo (B7-0409/2010) (afstemning)
 

– Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Jelko Kacin (ALDE).(EN) Hr. formand! Mandag morgen var der et mordforsøg på vores kollega, Peter Miletic, som er medlem af den lovgivende forsamling i Kosovo og gruppeleder i det serbiske liberale minoritetsparti Samostalna Liberalna Stranka. Han blev skudt og såret to gange.

Han er en af os, en parlamentariker. Et angreb på et parlamentsmedlem hvor som helst er et angreb på demokratiet. Dette angreb var rettet mod bestræbelserne på at opnå en vedvarende stabilitet i regionen i det vestlige Balkan. Han ligger på intensiv afdeling på hospitalet i Mitrovica. Lad os ønske ham god bedring, og at han hurtigt bliver helt frisk igen, samt udtrykke vores fulde politiske og menneskelige støtte over for ham.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Vi er alle enige i det, De har sagt.

Før afstemningen om ændringsforslag 11:

 
  
MPphoto
 

  Pier Antonio Panzeri (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg opfordrer til, at ordene "hele befolkningen" slettes, når der i bund og grund refereres til dialogen. Den sidste sætning bør derfor lyde som følger: "finder, at begge parter bør indtage en pragmatisk holdning i dialogen til gavn for Kosovo og Serbien".

 
  
 

(Det mundtlige ændringsforslag blev vedtaget)

– Før afstemningen om artikel 4:

 
  
MPphoto
 

  Ulrike Lunacek (Verts/ALE).(DE) Jeg vil blot gerne have, at den officielle benævnelse på Den Internationale Domstols vejledende udtalelse indføjes.

Jeg vil læse den på engelsk. Den officielle ordlyd er "the Accordance with International Law of the Unilateral Declaration of Independence by the Provisional Institutions of Self-Government of Kosovo".

 
  
 

(Det mundtlige ændringsforslag blev vedtaget)

– Efter afstemningen om ændringsforslag 5:

 
  
MPphoto
 

  Ulrike Lunacek (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komme ind på den voldelige hændelse, der fandt sted for nylig i Kosovo, og som min kollega, hr. Kacin, allerede har nævnt, hvor et etnisk serbisk medlem af Kosovos forsamling, Petar Miletić, i mandags blev skudt. Ligesom resten af Parlamentet ønsker jeg ham god og hurtig bedring.

Der var en anden hændelse, men det var ikke muligt at få den med før udløbet af fristen for ændringsforslag, så jeg skal læse det mundtlige ændringsforslag op: "Udtrykker sin dybe bekymring over den voldsomme eksplosion, som den 2. juli kostede en person livet og sårede 10 andre i den nordlige del af Mitrovica under demonstrationer mod åbningen af et borgercenter, og over angrebet den 5. juli 2010 på et etnisk serbisk medlem af Kosovos forsamling; fordømmer alle former for voldshandlinger og opfordrer parterne til at handle ansvarligt; opfordrer EULEX til at gøre sit yderste for at afhjælpe det spændte forhold og forhindre yderligere voldshandlinger og anmoder Kosovos politi om straks, med bistand fra EULEX, at gennemføre en grundig og upartisk undersøgelse af hændelserne med henblik på at stille gerningsmændene for en domstol."

 
  
 

(Det mundtlige ændringsforslag blev vedtaget)

 

6.4. Albanien (B7-0408/2010) (afstemning)
  

– Før afstemningen om ændringsforslag 2:

 
  
MPphoto
 

  Libor Rouček (S&D). - (EN) Hr. formand! Vi ønsker at ændre et ord. "Alt valgmateriale" skal erstattes af "det valgmateriale", dvs. "det" i stedet for "alt".

 
  
 

(Det mundtlige ændringsforslag blev vedtaget)

 

6.5. Situation in Kirgisistan (B7-0419/2010) (afstemning)

6.6. Aids/hiv med henblik på den 18. internationale aids-konference (Wien, 18. - 23. juli 2010) (B7-0412/2010) (afstemning)
  

– Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Michael Cashman (S&D). - (EN) Hr. formand! I lyset af denne afstemnings betydning forud for konferencen i Wien anmoder jeg om afstemning ved navneopråb i slutafstemningen..

 
  
MPphoto
 

  Francesco Enrico Speroni, for EFD-Gruppen.(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Min gruppe er imod denne anmodning.

 
  
  

(Anmodningen blev forkastet)

 
  
MPphoto
 

  Astrid Lulling (PPE).(FR) Hr. formand! Lad os nu tage det roligt. Luxembourgere taler og skriver fransk og tysk, og før afstemningen om dette følsomme beslutningsforslag vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at der er stor forskel på den franske og tyske udgave af punkt 17.

I den tyske udgave står der, at medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til …

(DE) at støtte foranstaltninger vedrørende sikker abort

(FR) … at støtte foranstaltninger vedrørende sikker abort. Jeg har fået at vide, at denne del af sætningen hverken står i den franske eller engelske udgave.

Hr. formand! Hvis De kunne præcisere, om det er den franske tekst, der er den rigtige, ville det hjælpe mange medlemmer til at træffe en beslutning under afstemningen.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Vi retter alle oversættelserne, således at de bringes i overensstemmelse med den oprindelige tekst. Vi kontrollerer det. Tak.

 
  
MPphoto
 

  Michael Cashman (S&D). - (EN) Hr. formand! I lyset af den sidste afstemning vil jeg gerne høre, om det politiske parti, der rejste indvendinger, vil ophæve sine indvendinger og nu tillade, at vi får en afstemning ved navneopråb i slutafstemningen.

 
  
MPphoto
 

  Francesco Enrico Speroni, for EFD-Gruppen.(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg gentager, at jeg er imod denne anmodning.

 
  
  

(Anmodningen blev forkastet)

– Efter afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Gay Mitchell (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker ikke at forsinke arbejdet, og jeg er glad for at se, at hr. Cashman har stemmen i orden. Jeg mener, det ville være rigtigt, hvis vi fik fri afstemning i hele Parlamentet i spørgsmål af denne art. Derved ville det være muligt at fastslå Parlamentets virkelige holdning. Vi har én side af salen, som indpisker Parlamentet og kun én side, der tillader fri afstemning. Hvis vi virkelig ønsker at fastlægge Parlamentets holdning i spørgsmål som disse, bør der være fri afstemning i hele Parlamentet.

(Bifald)

 
  
 

– Efter afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Michael Cashman (S&D). - (EN) Hr. formand! Hvis et medlem bliver nævnt her i Parlamentet, har han ret til at svare. Jeg blev nævnt, og derfor vil jeg gerne sige til hr. Mitchell og andre, at uanset hvad et parti beslutter at stemme, har vi alle vores egen frie stemme, og Parlamentet stemte demokratisk.

(Bifald)

 

6.7. Ikrafttræden af konventionen om fragmentationsammunition (CCM) den 1. august 2010 og EU's rolle (B7-0413/2010) (afstemning)

6.8. Fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 (A7-0204/2010, George Lyon) (afstemning)
 

– Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Ulrike Rodust (S&D).(DE) Hr. formand! Jeg tager ikke ordet til forretningsordenen, men jeg vil bede Dem og kollegerne om at være opmærksomme på, at der er et problem med oversættelsen. Jeg har stillet følgende ændringsforslag til Lyon-betænkningen, betragtning AE: "Der henviser til, at den fælles landbrugspolitik skal geares til fastholdelse og udvikling af en multifunktionel, bredt dækkende og bæredygtig landbrugssektor i Europa". Desværre er ordet "ekstensiv" blevet brugt i oversættelserne. Men ordet "flächendeckend" i den tyske oversættelse har en helt anden mening. Det betyder i alle Europas regioner. Der skal være landbrug ("flächendeckend" landbrug) selv i bjergregionerne. "Ekstensiv" betyder noget helt andet.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Tak for Deres oplysning. Vi retter teksterne og bringer dem i overensstemmelse med originalteksten.

– Efter afstemningen om punkt 44:

 
  
MPphoto
 

  George Lyon, ordfører. − (EN) Hr. formand! Det ser ud til, at der hersker lidt forvirring om, hvad det er, vi stemmer om. Vi hørte gennem tolkningen, at det var punkt 44, men De meddelte, at punkt 45 blev vedtaget. Det er nødvendigt, at De opklarer denne tvivl og bringer orden i afstemningerne og meddeler resultatet korrekt.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Vi stemte om punkt 44, som jeg fortalte Dem. Jeg gentager, at ændringsforslaget blev forkastet, og punkt 44 blev vedtaget. Det er resultatet af afstemningen.

 
  
MPphoto
 

  Pablo Arias Echeverría (PPE).(ES) Hr. formand! Vi har lige stemt om punkt 44, og skønt jeg ville stemme for, trykkede jeg på imod, fordi der var lidt uklarhed her. Vi fik at vide, at vi stemte om punkt 45, mens det i virkeligheden var punkt 44, vi stemte om.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Mine damer og herrer! Hvis der er så mange protester – vær venlig at høre efter – stemmer vi om punkt 44 igen. Afstemningen var heller ikke helt klar for mig, for De rakte ikke hænderne i vejret.

– Før afstemningen om punkt 59:

 
  
MPphoto
 

  Elizabeth Lynne (ALDE). - (EN) Hr. formand! Vi har brug for lidt klarhed. Jeg ved ikke, om De meddeler det forkert, eller om det er tolkningen, men på engelsk fik vi 52 igen. Vi hørte ikke 59, så vi ved ikke, hvor vi står.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Vi stemmer nu om punkt 59. De har punkt 59 på skærmen for øjeblikket. Det er særskilt afstemning.

– Før afstemningen om betragtning C:

 
  
MPphoto
 

  Elizabeth Lynne (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil blot sige, at betragtning AE kommer før C. Vi har endnu ikke stemt om AE.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Vi har helt andre oplysninger her. Vi skal nu stemme om betragtning C.

– Før afstemningen om betragtning AE:

 
  
MPphoto
 

  Albert Deß (PPE).(DE) Hr. formand! Eftersom det blev forklaret i begyndelsen, at den tyske version er originalteksten, vil Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) ikke insistere på delt afstemning. Min gruppe kan stemme for betragtning AE.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Hr. Deß! Jeg skal forklare, hvordan det hænger sammen. Anmodningen blev ikke blot fremsat af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), men også af en anden politisk gruppe, så vi fortsætter som planlagt med delt afstemning, da en anden gruppe også har anmodet om det.

 
  
MPphoto
 

  Albert Deß (PPE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil så bede min gruppe om at stemme for to gange. Da den tyske udgave er originalteksten, behøver vi ikke stemme imod i den anden afstemning.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Mine damer og herrer, formænd! Vær venlig at høre nøje efter.

 

6.9. EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter i forbindelse med den kommende reform af den fælles fiskeripolitik (A7-0207/2010, Alain Cadec) (afstemning)

7. Berigtigelser (forretningsordenens artikel 216): se protokollen
Video af indlæg
  

FORSÆDE: László TŐKÉS
Næstformand

 

8. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Alexander Alvaro (A7-0224/2010)

 
  
MPphoto
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte for aftalen mellem EU og USA om at dele finansielle data med det formål at spore finansieringen af terrorisme.

Vi kender alle den trussel, terrorismen udgør for vores egen sikkerhed og for vores partneres sikkerhed på den anden side af Atlanten. Jeg behøver ikke minde Dem om alle de terroristangreb, vi har oplevet på europæisk jord i de sidste ti år. Det er ligeledes klart, at vores amerikanske partnere udgør en meget vigtig strategisk allieret ikke blot i forbindelse med den globale sikkerhed, men også økonomisk og på andre områder.

Vicepræsident Joe Biden udtrykte et klart engagement for et sådant strategisk partnerskab her i Parlamentet for nogle måneder siden. Vi bør derfor være stolte af, at vi endelig gav vores samtykke til denne aftale, som er så vigtig for vores bestræbelser på at spore terroristaktiviteter, især da den nye aftale indeholder betydelige forbedringer, og også fordi de præciseringer, som Parlamentet ønskede, i vid udstrækning er blevet taget med i betragtning.

 
  
MPphoto
 

  Gerard Batten (EFD). - (EN) Hr. formand! Der er mange grunde til at stemme mod dette beslutningsforslag, men alt for mange til at dække dem på 60 sekunder. Vi skal naturligvis bekæmpe terrorisme, men det må ikke bruges som undskyldning for, at regeringerne udspionerer deres borgere. De fortrolige oplysninger, det drejer sig om, tilhører borgeren, ikke EU, Parlamentet eller nationalstaten.

Sådanne aftaler bør indgås mellem suveræne nationalstater, der står til ansvar over for deres befolkning gennem den demokratiske proces. Det er under alle omstændigheder en ensidig aftale, og der er ingen grund til at tro, at USA vil overholde den. Aftalen er et brud på den britiske databeskyttelseslov, som forbyder, at man deler oplysninger uden samtykke med oversøiske tredjeparter. Den britiske regering har en opt-out-klausul på dette område, og jeg håber, at den overvinder sin sædvanlige mangel på rygrad og modsætter sig aftalen og stemmer imod, sådan som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 

  Filip Kaczmarek (PPE).(PL) Hr. formand! Jeg støttede Alvaro-betænkningen. Hvis vi skal være effektive i bekæmpelsen af terrorisme, er det nødvendigt, at vi har instrumenter, der fungerer. Det er et vigtigt forbyggende redskab at kunne overvåge og begrænse de finansielle ressourcer, som når frem til terroristerne, og som de ejer. Det er jo meget ofte penge, der er terrorismens brændstof. Hvis der ikke er nogen penge, svækker det terrorismen, og det er naturligvis det, vi sigter mod. En bedre kontrol med pengestrømmene kan være en altafgørende hindring for terroristernes aktiviteter og deres forberedelser til terrorhandlinger, så jeg er meget glad for, at det lykkedes os at nå til enighed, og at vi har vedtaget både programmet og betænkningen.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg stemte for hr. Alvaros betænkning. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi kan bekæmpe terrorismen i fællesskab, og det er meget vigtigt, at de lande, der har samme værdier, kan arbejde sammen. Det er vigtigt at styrke de transatlantiske forbindelser mellem EU og USA, og som vi ved, har vi de samme værdier.

Databeskyttelseslovgivningen skal naturligvis overholdes, men der skal være visse grænser. Vi kan ikke gemme os bag databeskyttelse, når det drejer sig om terrorisme. I den henseende skal situationen gøres helt klar. Jeg tror og håber, at vi på denne måde kan fortsætte kampen mod terrorismen og derved bringe fred til verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (ECR). - (EN) Hr. formand! Det er altid vanskeligt at finde den rigtige balance mellem borgerlige frihedsrettigheder og sikkerhed. Efter min opfattelse har vi mange gange siden angrebet på tårnene for ni år siden gået fejl, hvad angår denne balance.

Vi gik fejl på grund af en forkert præmis i politik, der får politikere til at tro, at deres indsats skal være på højde med offentlighedens vrede i stedet for at stå i forhold til behovet for at løse et veldefineret problem. Parlamentet har begået denne fejl, men ikke kun Parlamentet. De nationale parlamenter på begge sider af Atlanten har gjort det samme.

Men ved denne lejlighed mener jeg, at vi har fundet den rigtige balance. Vi har givet os tid, vi har fået indarbejdet fornuftige garantier, og jeg mener, at vi sætter sikkerhedsmyndighederne i verden i stand til at samarbejde effektivt i kampen mod terror, uden at der skal betales en uacceptabelt høj pris i form af borgerlige frihedsrettigheder. Det er netop den slags ting, som EU skal koncentrere sig om, dvs. grænseoverskridende spørgsmål, som ikke kan overlades til medlemsstaterne alene. Hvis EU gjorde det resten af tiden, ville alle vi andre ikke have så store problemer.

 
  
  

Betænkning: Elmar Brok (A7-0228/2010)

 
  
MPphoto
 

  Joe Higgins (GUE/NGL).(GA) Hr. formand! Jeg stemte imod betænkningen om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal ses i sammenhæng med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de ændringer, der er blevet indført i denne fælles politik med Lissabontraktaten.

Lissabontraktaten giver flere ressourcer til at styrke ammunitions- og militærindustrien i Europa, og på grund af denne traktat vil det være lettere for de store europæiske lande, som er militærmagter, at starte en militæroperation. Der er ingen tvivl om, at de stærkeste magter i EU for fremtiden vil være villige til at deltage i militære kampagner uden for Europa, når de mener, at det er i deres økonomiske interesse, nøjagtig som USA har gjort.

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil være et instrument til at fremme den europæiske kapitalismes økonomiske, politiske og militære interesser, og det vil ikke fremme verdensfreden, tværtimod.

 
  
MPphoto
 

  Tunne Kelam (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg støttede Elmar Broks betænkning. Parlamentets enige holdning har betydet, at vi kunne udnytte Lissabontraktatens nye muligheder fuldt ud. Jeg støtter især Parlamentets politiske og finansielle tilsyn med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Jeg er glad for, at den højtstående repræsentant har erklæret sig enig i at oprette en særlig menneskerettigheds- og demokratistruktur i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter. Men hvad der er endnu vigtigere, er, at vi i praksis får gennemført en tilstrækkelig geografisk balance vedrørende personalet i EU-Udenrigstjenesten, der skal omfatte repræsentanter fra alle 27 medlemsstater. Dette arbejde er først lige begyndt. Jeg mener, at det er vigtigt, at 2013-revisionen også omfatter spørgsmålet om lige repræsentation.

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er overbevist om, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) er et grundlæggende skridt, et historisk skridt, i udarbejdelsen og udviklingen af EU's udenrigspolitik.

Jeg er især glad for det afsnit i betænkningen, hvor man understreger betydningen af at sikre større politisk sammenhæng i EU's arbejde udadtil gennem drøftelser mellem EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaternes diplomatiske tjenester. Herved kan man undgå overlapning i arbejdet, samtidig med at man sikrer sammenhængen på lang sigt i arbejdet på at fremme EU's strategiske interesser og grundlæggende værdier i udlandet.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod denne betænkning. Der er uden tvivl mange her, der er begejstrede over oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, og betragter den som endnu en milepæl på vejen mod en union, men de britiske vælgere bliver mere og mere vrede over undergravningen af den nationale suverænitet, og de er lidt perplekse ved tanken om, at den britiske udenrigspolitik en dag skal – eller vil kunne – underlægges en person, som ikke er valgt af det britiske folk.

Vores udenrigsminister lover nu at arbejde tæt sammen med den højtstående repræsentant, fordi Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil få betydelig indflydelse på, om Europas globale rolle bliver en succes. De britiske skatteborgere vil ikke lukke øjnene for den ironi, der ligger i, at den selvsamme regering, der beder de forskellige ministerier om at vise, hvad konsekvenserne af en 40 % nedskæring i ministeriernes udgifter vil være, støtter en tjeneste, der skønnes at komme til at koste 900 mio. EUR, og som de britiske skatteborgere hverken har brug for eller ønsker. De af os, der i 2008 modsatte sig Tjenesten for EU's Optræden Udadtil af principielle grunde, er stadig imod.

 
  
MPphoto
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE). - (FI) Hr. formand! I forbindelse med afstemningen om oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil støttede jeg de ændringsforslag, der drejede sig om at inddrage de nationale parlamenter i tilsynet med tjenesten. Ellers stemte jeg på linje med min gruppes holdning i dette spørgsmål. Der er et klart behov for, og det er på tide, at EU i højere grad bliver anerkendt ikke bare som global betaler, men også som global aktør. Denne ændring er nødvendig, hvilket vores rolle som FN's største yder af finansiering har vist, selv om det i vidt omfang er gået ubemærket hen.

Jeg håber desuden, at en ændring af denne rolle også vil komme til udtryk i strukturen i FN's Sikkerhedsråd. Man kan håbe, at internationale organisationer som FN vil ændre mening vedrørende de nuværende globale strukturer.

 
  
MPphoto
 

  Inese Vaidere (PPE).(LV) Hr. formand! Tjenesten for EU's Optræden Udadtil giver mulighed for at gøre EU's udenrigspolitik mere effektiv, mere ensartet og strategisk mere sammenhængende. Det er på høje tid, at vi beviser, at vi kan koordinere vores indsats, og at vores indflydelse i verden ikke er blevet mindre. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil repræsentere hele EU's fælles holdning. Men EU-Udenrigstjenesten vil ikke kunne fungere effektivt uden at tage hensyn til og harmonisere de enkelte medlemsstaters interesser og ømfindtlige spørgsmål. Denne praksis skal være en prioritet i EU's udenrigspolitik. En tilstrækkelig geografisk repræsentation skal være et utvetydigt grundlæggende princip i oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten. Lige fra EU-Udenrigstjenestens første dage skal vi sikre professionel og proportionel repræsentation af medlemsstaternes diplomatiske personale. Det kompromis, der er blevet foreslået – meningsfyldt repræsentation – betyder, at der består et særligt ansvar i forbindelse med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten for, at alle medlemsstater reelt bliver ordentligt repræsenteret i denne nye tjeneste, og jeg er hr. Brok taknemmelig for det fremragende arbejde, han har udført med denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE).(PL) Hr. formand! Vi har i dag truffet en beslutning, som vil fremskynde oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på nogle vigtige problemer, som vi skal se på.

For det første kræver udenrigspolitik en koordinering med mange andre områder, og det er vanskeligt at adskille udenrigspolitikken fra f.eks. udviklingspolitik, handelspolitik, de globale finansielle institutioners funktion eller økonomiske anliggender i en globaliseret verden. For det andet bør EU's diplomatiske tjeneste afspejle EU's karakter. Det er Parlamentet, der har ansvaret for vigtige regulerende, tilsynsmæssige og budgetmæssige opgaver. For det tredje giver den uklare situation omkring, hvem der har kontrollen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, anledning til bekymring. Det kunne føre til, at der oprettes endnu en EU-institution. For det fjerde mangler der en klar definition af beføjelserne på de områder, hvor der skal samarbejdes med medlemsstaternes diplomatiske tjenester. For det femte og sidste skal vi huske på, at et godt diplomati opbygges over en årrække. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal opbygges på EU's værdier og identitet.

Sluttelig vil jeg gerne sige, at EU skal være bedre forberedt til krisestyring og en civil og militær indsats på områder...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, fordi jeg ved, at den er en følge af Lissabontraktaten, reformtraktaten. Men jeg har ikke desto mindre nogle spørgsmål og bekymringer vedrørende denne nye tjeneste. I begyndelsen, da man startede med at udforme EU-Udenrigstjenesten, blev det sagt, at den ville være omkostningsneutral. Men nu ved vi alle, at den kommer til at koste skatteborgerne dyrt.

Det er klart, at den højtstående repræsentant har brug for ressourcer. Men når vi opretter nye institutioner, nye systemer, er det ikke desto mindre altid en god idé lige fra begyndelsen at forklare, hvordan det forholder sig, således at man ikke giver indtryk af at arbejde på grundlag af noget, der kunne opfattes som hvide løgne.

Det, der bekymrer mig i denne forbindelse, er, at de store medlemsstater vil få endnu mere at skulle have sagt med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten. Derfor håber jeg, at hele Europa vil være retfærdigt repræsenteret, når de forskellige stillinger skal besættes, og at de europæiske nationale parlamenter også kommer til at spille en rolle her. På den måde kan vi sikre, at EU-Udenrigstjenesten kommer til at fungere mere retfærdigt.

 
  
MPphoto
 

  David Martin (S&D). - (EN) Hr. formand! Jeg er glad for afstemningen om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, men nu da vi har stemt, mener jeg, at det er vigtigt, at vi i stedet for at diskutere procedurer og strukturer kommer i gang med arbejdet i EU-Udenrigstjenesten. Det er vigtigt, at Catherine Ashton nu, hvor hun har et team, fører EU's grundlæggende værdier ud i livet.

Menneskerettighederne skal være hendes topprioritet. Hun har især lovet, at der skal være en person med ansvar for menneskerettigheder i alle de eksterne kontorer. Det skal hun leve op til, men der skal også være en struktur, der sikrer, at denne person rapporterer tilbage til centrum for at sikre fælles fodslag i den måde, EU håndterer menneskerettighederne på.

For øjeblikket har vi en menneskerettighedsdialog med mange lande, ikke mindst med Kina, som er fuldstændig meningsløs. Hvis Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal være de penge og de bestræbelser, vi lægger i den, værd, skal den begynde at vise resultater, når det gælder de europæiske værdier og især menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR). - (EN) Hr. formand! Der er noget pudsigt, næsten rørende, ved disse drøftelser om oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som om EU ikke allerede havde et fuldt diplomatisk apparatur. De kan bare rejse til et hvilket som helst tredjeland, og De vil se en EU-ambassade, der hæver sig højt over medlemsstaternes legationer. EU's diplomatiske korps har allerede presset de nationale tjenester ud. Baroness Ashton får omtrent dobbelt så meget i løn som William Hague, den britiske udenrigsminister, og hun kontrollerer et budget, der er ca. 20 gange så stort som budgettet for det britiske udenrigsministerium.

Det ville i en vis forstand ikke være så galt, hvis EU's fælles udenrigspolitik klart var bedre end medlemsstaternes, men det er ikke tilfældet. Hvad gør man i den europæiske udenrigspolitik? Man isolerer Taiwan og bejler til tyrannerne i Beijing, man nægter at beskæftige sig med Castro-modstanderne i Cuba, man bejler til ayatollaherne i Teheran, og man kanaliserer penge til Hamas. Jeg tror, at vi nok lige kunne klare det bedre. Vi er den fjerdestørste militærmagt i verden og den femtestørste økonomi. Jeg tror, at vi kan føre vores egen udenrigspolitik, der varetager vores egne interesser!

 
  
MPphoto
 
 

  Ingeborg Gräßle (PPE).(DE) Hr. formand! Jeg stemte imod Brok-betænkningen af fire grunde. Der er mange svagheder i EU-Udenrigstjenestens struktur, og detaljerne giver stadig anledning til stor bekymring.

For det andet er det EU-ambassadøren, der skal forvalte Kommissionens midler i fremtiden. Det udsætter disse midler for mange risici, og garantierne mod disse risici er stadig meget uklare.

Det tredje punkt vedrører det faktum, at Parlamentet opgiver sine rettigheder i en rådsforordning. Vi er de facto medlovgivere, men vi har ikke desto mindre tilladt, at man i denne rådsforordning foregriber vores parlamentariske rettigheder. Så hvad angår mit sagsområde – finansforordningen – vil jeg gerne sige, at jeg ikke føler mig forpligtet af den beslutning, der blev truffet i dag.

Det fjerde punkt vedrører spørgsmålet om, hvordan vi rent faktisk behandler hinanden i Parlamentet. Under sidste valgperiode vedtog vi en parlamentsreform sammen med nogle procedurer, som vi nu har trådt under fode med både Præsidiets og formandens samtykke. Hvorfor gennemføre en parlamentsreform, som fastlægger nogle procedurer, hvis vi, når det virkelig gælder, overtræder disse procedurer og ikke følger dem?

Jeg kan af disse grunde ikke stemme for betænkningen.

 
  
  

Forslag til beslutning: Kosovo (B7-0409/2010)

 
  
MPphoto
 

  Cristian Dan Preda (PPE).(RO) Hr. formand! Jeg stemte anderledes end Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) om beslutningsforslaget om Kosovo. Jeg havde desværre ikke andet valg end at stemme imod denne tekst.

Der er en række grundlæggende spørgsmål i dette beslutningsforslag, som jeg er enig i, og som jeg tror, at vi alle kan støtte. Kosovos indbyggere skal kunne nyde godt af et levedygtigt demokrati med et retfærdigt, upartisk retssystem og et samfund uden korruption, hvor menneskerettighederne og især mindretallenes rettigheder respekteres. Kort sagt vil jeg gerne se en varig stabilitet og økonomisk udvikling i provinsen Kosovo som led i Vestbalkans europæiske udsigter.

Men jeg kommer fra et land, som ikke har anerkendt Kosovos uafhængighed. Og i lyset heraf kan jeg ikke acceptere de mange henvisninger i denne tekst til træk, der kendetegner en stat, som f.eks. land, regering, borgere osv.

Jeg beklager, at man ikke tog større hensyn til holdningen i de stater, som ikke anerkender Kosovos uafhængighed.

 
  
MPphoto
 

  María Muñiz De Urquiza (S&D).(ES) Hr. formand! Som vi har sagt ved andre lejligheder, må man ikke fortolke den spanske socialistiske delegations stemme som en accept af den internationale anerkendelse, implicit eller eksplicit, af Kosovos ensidige uafhængighedserklæring.

I samme ånd vil vi med vores nejstemme udtrykke vores modstand mod, at Parlamentet ønsker, at EU's medlemsstater internationalt anerkender et område, hvis løsrivelse hverken støttes af en resolution fra FN's Sikkerhedsråd eller en aftale mellem de berørte parter. Vi hævder, at den folkeret, der gælder, er fastlagt af indholdet i FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99.

Men vi anfægter ikke Balkanlandenes og deres indbyggeres europæiske udsigter, og vi mener, at en interregional dialog som foreslået af det spanske formandskab på den konference på højt niveau, der fandt sted i Sarajevo den 2. juni, kunne være en effektiv vej i denne retning.

 
  
MPphoto
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningsforslaget. Jeg vil udtrykke min anerkendelse af, at Parlamentet drøfter dette meget vigtige spørgsmål om Kosovos fremtid med Kommissionen og Rådet.

Kosovo kan opfattes som den sidste brik i det komplicerede Balkanpuslespil. Det er derfor helt afgørende, at vi lægger brikken det rigtige sted og sørger for, at hele processen forløber harmonisk og fredeligt. Kosovos uafhængighed er allerede blevet anerkendt af 69 lande, herunder 22 EU-medlemsstater. Det er vigtigt at understrege, at udsigterne til en integration i EU er det største incitament for Balkanlandene til at gennemføre de nødvendige reformer, og det er ligeledes en faktor i den regionale stabilitet.

Kosovo er ikke en undtagelse. Hvis vi ønsker at forankre Kosovo i Europa og sikre regional stabilitet på Balkan, er det derfor afgørende, at vi finder frem til en fælles holdning over for hele regionen og især over for Kosovo.

 
  
MPphoto
 

  Bernd Posselt (PPE).(DE) Hr. formand! I min egenskab af ordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) vil jeg gerne takke fru Lunacek for et fremragende samarbejde. Den tekst, vi vedtog i dag, er meget bedre end den tekst, der kom fra udvalget, fordi vi har gjort det klart i teksten, at det ikke er løsningen at opdele Kosovo. Det er afgørende. Vi kræver – som det allerede var tilfældet i udvalgets tekst – at de øvrige fem medlemsstater anerkender Kosovo. Det er logisk at gøre dette, for allerede i 2005 og 2007 opfordrede Parlamentet med tre fjerdedele af sine stemmer til, at Kosovo blev anerkendt. Det har de fleste medlemsstater nu gjort.

Vi skal derfor nu skabe klarhed, og det er vigtigt tydeligt at understrege, at der ikke kan genforhandles om Kosovos status. Hr. Panzeri, som jeg nærer stor agtelse for, blev citeret i aviserne i dag for at sige, at han går ind for nye statusforhandlinger. Det ville være meget farligt, og det er derfor nødvendigt, at der skabes klarhed, og at man i denne betænkning understreger Kosovos udelelighed og anerkendelsen af landet, samt at Kosovo skal inddrages i screeningprocessen, dvs. i førtiltrædelsesstrategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (ECR). - (EN) Hr. formand! Lige fra de allerførste dage med Paristraktaten og Romtraktaten har man i det europæiske projekt sat overstatslighed over frihed og demokrati, og man eksporterer nu rimeligt nok denne ideologi. Vi opretholder reelt set et protektorat i Kosovo, ligesom vi gør det i Bosnien, udelukkende med det formål kunstigt at holde sammen på en multietnisk stat.

Jeg støttede tidligt Kosovos uafhængighed. Da mere end 90 % af befolkningen havde stemt for selvstyre i en folkeafstemning, forekom det mig indlysende, at de skulle have det. Men det princip burde da også omfatte de nationale mindretal inden for området, og vi burde sigte på at få fastlagt etnografiske grænser, dvs. sørge for, at den serbiske befolkning, som meget belejligt er samlet tæt på Serbien, de jure kan gøre, hvad den allerede gør de facto, nemlig at den kan blive styret af sine egne landsmænd.

Der er en konflikt mellem overstatslighed og demokrati. Man kan holde sammen på en multietnisk stat – som den Jugoslaviske Føderation, Det Ottomanske Rige, Det Habsburgske Rige og Sovjetunionen – men lige så snart man giver befolkningen stemmeret, vælger de demokratisk selvbestemmelse. Det bør vi erkende.

 
  
  

Forslag til beslutning: Albanien (B7-0408/2010)

 
  
MPphoto
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte også for dette beslutningsforslag, fordi jeg mener, at vi endnu en gang skal gentage vores støtte til Balkanlandenes ambitioner om europæisk integration inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen.

Albanien er bestemt et land, som har gjort konkrete fremskridt i forbindelse med reformprocessen. Men det er også et land, som skal gøre meget mere for at tilnærme sig EU's normer og tiltrædelseskriterier. Der er behov for en betydeligt større indsats for at konsolidere demokratiet og retsstaten og for at sikre landets bæredygtige udvikling. Den politiske krise, der fulgte efter parlamentsvalget i juni 2009, er beklagelig. Vi skal gøre det klart over for vores albanske partnere, at repræsentative institutioner, der fungerer fuldt ud – og parlamentet er en af de vigtigste – er selve rygraden i et konsolideret demokratisk system og måske det vigtigste politiske kriterium for en EU-integration.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt (PPE).(DE) Hr. formand! De tidligere kommunistiske socialister i Albanien forsøger at destabilisere landets succesfulde regering. Det afviser vi, men desværre gøres der på nuværende tidspunkt forsøg på nøjagtig det samme i Makedonien. For to dage siden var landets socialistiske oppositionsleder, hr. Crvenkovski, her i Parlamentet. Han førte fortrolige drøftelser med kommissær Füle, og bagefter blev der i modstrid med EU-reglerne udstedt en pressemeddelelse om disse interne drøftelser, hvori det hævdedes, at kommissæren havde sagt, at hr. Crvenkovski gjorde rigtigt i at fortsætte sin interne politiske polemik. Det var ikke tilfældet, og det sagde jeg også til hr. Füle i går. Man kan ikke misbruge en EU-kommissær til socialistiske propagandaformål af interne politiske grunde.

Den makedonske regering har demokratisk legitimitet. Den udfører et førsteklasses stykke arbejde, og den bringer landet på vej mod EU-medlemskab. Oppositionen har ret til at være imod regeringen, men den har ikke ret til at misbruge EU til det formål.

 
  
  

Forslag til beslutning: Situationen i Kirgisistan (B7-0419/2010)

 
  
MPphoto
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi jeg gerne vil tilslutte mig de kolleger, der fordømte udbruddet af vold i Kirgisistan i sidste måned.

Det er beklageligt, at hundreder af bevæbnede kirgisere stormede byens gader, skød civile og satte ild til butikker, og at de udvalgte deres mål udelukkende på grundlag af deres etniske tilhørsforhold. Jeg vil gerne kondolere familierne til de ca. 30 døde og 2 000 sårede og dem, der er indlagt på hospital. Det er vigtigt, at EU bliver ved med at lægge pres på de kirgisiske myndigheder for at få dem til at gennemføre en troværdig, upartisk og uafhængig undersøgelse af volden.

 
  
MPphoto
 
 

  Inese Vaidere (PPE).(LV) Hr. formand! Som følge af etniske aggressioner i det sydlige Kirgisistan i juni mistede mange hundrede mennesker livet, mange tusinde blev såret, og mange flere blev tvunget til at flygte fra deres hjem. Det viser, at det er nødvendigt, at EU involverer sig mere aktivt i løsningen af disse forhold i Centralasien. Bistanden til Kirgisistan skal gives til folk og ikke en bestemt regering. Så sent som på mødet i Den Centralasiatiske Delegation den 22. juni insisterede Kirgisistans ambassadør, hr. Azilov, på, at volden ikke drejede sig om etnisk udrensning, og at de udenlandske medier ikke vurderede situationen objektivt. Usbekistan har en anden opfattelse af dette spørgsmål. Som det fremføres i betænkningen, er flere menneskerettighedsaktivister blevet arresteret uden grund i Kirgisistan. Det er alt sammen noget, man skal have in mente, når der foretages en evaluering af EU's strategi over for dem, der for øjeblikket har den politiske magt i Kirgisistan. Der skal sideløbende føres drøftelser med andre lande i regionen, især med Kirgisistans naboer, Rusland og Kina. Disse lande har også stor indflydelse i regionen. I betænkningen opfordres den kirgisiske regering til at gennemføre en troværdig og ansvarlig undersøgelse af konflikten, muligvis med deltagelse af udenlandske observatører. Det er grunden til, at jeg støtter denne betænkning, da der er et presserende behov for en sådan undersøgelse.

 
  
  

Forslag til beslutning: Aids/hiv med henblik på den 18. internationale aids-konference (Wien, 18. - 23. juli 2010) (RC-B7-0412/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE). (SK) Hr. formand! Efter at EU i næsten 30 år har ført en aktiv politik, især i afrikanske lande, tales der i den betænkning, der er blevet fremlagt i dag, om en vækst i antallet af folk, der er smittet med aids/hiv. Det siges, at alene i 2008 blev 2,7 mio. flere mennesker smittet. EU har investeret milliarder af euro, og alligevel stiger antallet af smittede personer. Jeg vil gerne høre, om det ikke skulle foranledige os til at spørge, om vi måske gør noget forkert. Er der allerede gået 30 år? Det ser ud til, at uddelingen af kondomer ikke hjælper nær så meget mod spredningen af aids/hiv som partnernes troskab mod hinanden. Retten til abort er heller ikke løsningen, da lægerne allerede kan sikre, at en kvinde, der er smittet med hiv-virussen får et sundt barn. Vores afrikanske venner siger ofte til os, at de ikke blot er fattige, men at vi også ønsker, at deres antal bliver mindre. En politik om seksuelle og reproduktive rettigheder vil ikke hjælpe Afrika. Jeg vil derfor anmode Kommissionen om at evaluere, hvor effektivt det rent faktisk er at bruge penge på at bekæmpe aids/hiv.

 
  
  

Forslag til beslutning: Ikrafttræden af konventionen om fragmentationsammunition (CCM) den 1. august 2010 og EU's rolle (RC-B7-0413/2010).

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Dan Preda (PPE).(RO) Hr. formand! Jeg foretrak at undlade at stemme om dette beslutningsforslag, da den frist, der nævnes i punkt 2 i forslaget, som også gælder for Rumænien, måske er for restriktiv i forbindelse med forhandlingerne i Geneve om konventionen om forbud mod visse konventionelle våben.

Jeg er af den opfattelse, at FN-mekanismen udgør en tilstrækkelig multilateral ramme til at udarbejde og forhandle et internationalt retligt instrument på plads, der skal regulere fragmentationsammunitionsordningen på et tidspunkt, hvor 110 lande er involveret i forhandlinger.

 
  
  

Betænkning: George Lyon (A7-0204/2010)

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Den fælles landbrugspolitik er en succeshistorie. Jeg var derfor glad for at se den brede støtte i Parlamentet, da vi allerede har opnået meget. Vi har for det første en stabil fødevareforsyning for befolkningen, for det andet opretholder og bevarer vi det kulturelle landskab, og for det tredje sker der en fornyelse af vigtige ressourcer, og vi beskytter miljø og flora og fauna.

Der er naturligvis også nye opgaver i fremtiden. Her tænker jeg bl.a. på grøn vækst, vedvarende energikilder og bekæmpelse af sult i verden. Med den fælles landbrugspolitik skaber vi i en vis forstand en kilde til arbejdspladser i hele EU, der er uafhængig af bedriftens størrelse og form. I Lyon-betænkningen defineres disse nye opgaver for den fælles landbrugspolitik særdeles godt, og strukturen med to søjler i den fælles landbrugspolitik anerkendes udtrykkeligt. Vi skal nu sammen arbejde på at sørge for, at disse politiske opgaver får tildelt de nødvendige finansielle midler.

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for Lyon-betænkningen, for jeg er enig med ordføreren i, at der er behov for at udarbejde en fælles landbrugspolitik, som for det første fortsætter den brede reformproces, som har fundet sted i de seneste år, og for det andet kan give konkrete og innovative løsninger på de utallige udfordringer, som vi vil komme ud for i de kommende år.

For jeg er overbevist om, at de fem grundlægende elementer, der er beskrevet i betænkningen – nemlig fødevaresikkerhed, bæredygtighed, landbrug i hele Europa, biodiversitet og miljøbeskyttelse og endelig grøn vækst – er et fremragende udgangspunkt for at sikre en fremtid for den fælles landbrugspolitik, der tager højde for den vedvarende og hurtige udvikling ikke blot i Europa, men mere specifikt i verden.

 
  
MPphoto
 

  Christa Klaß (PPE).(DE) Hr. formand! Med Lyon-betænkningen om den europæiske landbrugspolitiks fremtid har vi fastlagt en klar holdning, og vi har givet Kommissionen klare og gennemførlige standarder.

Jeg stemte for betænkningen, og jeg er glad for, at den har bred opbakning i Parlamentet. Der er et stigende krav om et sundt miljø, sunde fødevarer og forudseenhed og bæredygtighed i landbrugsproduktionen, og EU skal derfor være parat til at fremme og støtte disse vigtige områder.

Europa har pligt til at garantere fødevaresikkerheden for sine borgere. Europa er et område med et naturligt gunstigt klima og har derfor også et ansvar for at sikre befolkningernes forsyning med fødevarer på verdensplan. Men i den forbindelse er det nødvendigt, at EU samarbejder bedre og mere sammenhængende med resten af verden. Europa skal sikre samfundene i landdistrikterne et rimeligt levebrød. Vi skal holde os en ting for øje, nemlig at vi om nødvendigt også kan importere fødevarer, men ikke på vores betingelser. Vi skal frembringe og bevare et sundt miljø. Vores landmænd har brug for en retfærdig aflønning.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE).(PL) Hr. formand! Jeg støttede denne betænkning. Men jeg vil gerne fremføre, at jeg går ind for at bevare en delvis intervention på landbrugsmarkederne i vanskelige situationer. Det er ikke uforeneligt med den frie markedsøkonomis principper.

Vi skal fokusere mere på udvikling af landdistrikterne, udvidelse af infrastrukturen, uddannelsesspørgsmål og den demografiske situation. Antallet af unge landmænd falder støt, samtidig med at vi har et stigende antal ældre landmænd. Betingelserne og levestandarden i landbrugene og i landdistrikterne er betydeligt lavere – meget lavere og meget værre – end i byområderne. Landbrugsfamiliernes indtægter er desuden kun ca. 60 % af indtægterne i de familier, der lever af noget andet. Landmændene har demonstreret vedrørende dette spørgsmål.

Vi skal kort sagt arbejde for en bæredygtig udvikling i landbruget og i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 

  Inese Vaidere (PPE).(LV) Hr. formand! Jeg støtter dette beslutningsforslag, fordi man i forslaget understreger flere forudsætninger for den fælles landbrugspolitiks fremtid, som fortjener vores støtte. Det understreges, at finansieringen af politikken skal sikres for i det mindste den næste langsigtede finansielle periode. For det andet kræves det, at de direkte betalinger til landmændene finansieres fuldt ud via EU's budget. For det tredje skal man sikre en fair konkurrence, hvilket for øjeblikket er det, der først og fremmest mangler i den nuværende fælles landbrugspolitik. Selv om mit land, Letland, nu har været medlem af EU i ret lang tid, modtager vores landmænd ca. 90 EUR pr. ha i støtte, mens græske landmænd får udbetalt omtrent 550 EUR pr. ha, og tyske og franske landmænd får over 300 EUR pr. ha. Disse ødelæggende forskelle fordrejer konkurrencen og hele EU-markedet, og de øger desuden forskellen mellem de nye og de gamle medlemsstater, ignorerer samhørighedsprincipperne, forsinker deres gennemførelse og hæmmer landenes økonomiske udvikling. Den nye politik skal udformes retfærdigt med lige støtte, således at man kan få fjernet de ødelæggende forskelle og sikre en retfærdig konkurrence i hele EU.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg stemte for Lyon-betænkningen. Hvad angår nogle få punkter, havde jeg, hvad man kunne kalde nationale forbehold, eller jeg stemte lidt anderledes. Vi skal forstå, at skønt hr. Lyons forslag er fremragende og omfattende, når det gælder landbruget og reformen af landbrugspolitikken i EU, passer den fælles landbrugspolitik ikke altid direkte på alle situationer. Her taler jeg som et medlem, der kommer fra et lille land, Finland, hvor betingelserne for at drive landbrug er meget anderledes end betingelserne i de større medlemslande som f.eks. Frankrig og Tyskland. Det er derfor, at jeg foreslog nogle få undtagelser, da jeg stemte.

Jeg håber, at Parlamentet og EU i fremtiden vil være mere opmærksom på de mindre landbrugsbedrifter, de små lande og det landbrug, der drives der, fordi landbruget i en vis forstand er en national forsikringspolitik. Enhver medlemsstat behøver sit eget landbrug og skal sikre, at det bevares.

 
  
MPphoto
 

  David Martin (S&D). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod Lyon-betænkningen, fordi regeringerne i hele Europa skærer ned på deres budgetter. I Det Forenede Kongerige oplever sygeplejersker og lærere nedskæringer i deres lønninger og pensioner. Der skæres i antallet af politifolk, og indsatte løslades, fordi vi ikke har råd til at beholde dem i fængslerne. Men her i Parlamentet kan repræsentanterne for Det Konservative og Det Liberale Parti, som udgør regeringen i UK, alligevel på en eller anden måde gå med til at stemme for at opretholde landbrugsudgifterne indtil 2013 og efter 2013 på 2013-niveau.

Det finder jeg helt uacceptabelt. Jeg synes, at det er forkert, at landbrugssamfundene skal beskyttes på en måde, som ingen anden sektor i samfundet bliver det. Hvis det er rigtigt, at tjenestemænd bliver udsat for nedskæringer i deres indtægter, så er det kun rigtigt, at andre i vores samfund også kommer ud for nedskæringer. Regeringen i UK og regeringerne i hele Europa siger, at vi alle er i samme båd. Hvis vi alle er i samme båd, skal vi også sammen føle smerten.

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (ECR). - (EN) Hr. formand! Det er forståeligt, at de politiske ledere i Europa, da de så de krigshærgede lande ved afslutningen af Anden Verdenskrig, ønskede at fremme tanken om fødevaresikkerhed og den fælles landbrugspolitik.

Men når vi 60 år senere ser på denne politik, lad os da se på, hvad den koster EU's borgere. Vi ser, at borgerne betaler tre gange. De betaler en gang i form af skatter til at betale bureaukratiet, en gang i form af skatter til at betale for subsidier og dernæst i form af de højere priser, som de skal betale i butikkerne. I stedet for at tale om reform af den fælles landbrugspolitik burde vi da snarere forsøge at få den afskaffet. Hvis den fælles landbrugspolitik blev afskaffet, ville de effektive landmænd kunne klare sig godt. Skatteborgerne ville kunne beholde flere af deres egne penge og bruge disse penge mere nyttigt, og det ville give forbrugerne lavere priser.

Reform er ikke nok. Det er på tide at afskaffe den fælles landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg stemte for Lyon-betænkningen. Den er afbalanceret, og den garanterer og sikrer, at folk kan drive landbrug i hele Europa og fremstille fødevarer, og derved sikres borgernes fødevareforsyning.

Der var nogle få punkter, hvor jeg stemte anderledes end min gruppe, fordi jeg mener, at vi i visse situationer behøver markedsregulering og intervention. Det er nødvendigt for at sikre fødevareforsyningen og også for at sikre en bæredygtig udvikling.

 
  
  

Betænkning: Alain Cadec (A7-0207/2010)

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen, og der var to ting i betænkningen, som var særlig vigtige for mig. Den første er af miljømæssig, social og kvalitetsmæssig art. I den henseende er det vigtigt, at importerede produkter overholder de samme krav som produkter, der fremstilles i EU, for hvad nytter det at forvalte vores fiskebestande bæredygtigt, hvis vores handelspartnere alligevel næsten udrydder bestandene i verdenshavene?

Det andet aspekt er økonomisk. Hvis vi i EU kun er 40 % selvforsynende med fisk, og hvis fiskebestandene er i fare på det globale marked, så forekommer det mig at være klart, at det giver gode muligheder for akvakultursektoren. Vi skal udvikle denne økonomiske sektor, give den videnskabelig støtte og først og fremmest strukturere den bæredygtigt, for der er også arbejdspladser i akvakultursektoren og i sidste ende en merværdi for EU.

 
  
MPphoto
 

  Inese Vaidere (PPE).(LV) Hr. formand! I denne betænkning understreges det, at den økologiske og økonomiske levedygtighed i EU's fiskerisektor skal bevares, herunder det ikkeindustrielle fiskeri i kystfarvandene, der skal have et konstant omfang og skal være af en art, der kan være med til at bevare den pågældende regions kulturelle identitet, sikre arbejdspladserne i alle stadier af fremstillingen og garantere forsyningen med sikre produkter af høj kvalitet. Men desværre er virkeligheden den, at de lettiske fiskere får så små kvoter og en så lille EU-støtte, at det er mere økonomisk for os at skrotte bådene og holde op med at fiske. Det er virkelig en tragisk situation, hvor en traditionel sektor i økonomien ødelægges i et land, der har 550 km kyst. Hele det mindre fiskeri ødelægges med en EU-politik, der støtter de industrielle producenter, der driver fiskeri på en måde, der ofte er skadelig for miljøet. Jeg støttede derfor denne betænkning, hvori der opfordres til at ændre den nuværende situation.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(GA) Hr. formand! Jeg stemte for denne fremragende betænkning af Alain Cadec, og jeg var til stede under forhandlingen i Parlamentet tidligere, men der var ikke tid under catch-the-eye-proceduren, så jeg benytter mig af lejligheden til at sige et par ord.

For det første er det EU's vigtigste opgave at drage omsorg for sine egne borgere, især når det drejer sig om fiskeriindustrien, fordi fiskerne har arbejdet inden for dette erhverv i årevis og deres forfædre i hundreder og tusinder af år, og de skal beskyttes.

For det andet skal de produkter, der importeres til EU være af samme kvalitet – eller måske endog af højere kvalitet – end produkter, der kommer fra EU.

Og endelig skal vi gøre mere for at fremme akvakulturen. Det ville i høj grad være med til at løse dette problem.

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (ECR). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem og Deres personale for Deres tålmodighed. Jeg må sige, at da jeg første gang stødte på idéen om CFP (den fælles fiskeripolitik), troede jeg at C'et i CFP stod for "communist" i stedet for "common" (fælles) fiskeripolitik. Her ser vi faktisk idéen med central planlægning, hvor centrale planlæggere beslutter, hvor meget fiskerne i hvert enkelt land må fange, og det har ligesom kommunismen været en katastrofe. Det har ført til udtømmelse af fiskebestandene, og stadig flere fiskere klager over, at de ikke får kvoter nok.

Det må nu være på tide at lære af andre succesfulde metoder til at bevare og opretholde fiskebestandene. Lad os se på systemerne i Island og New Zealand, der er baseret på ejendomsretten, og hvor der bliver taget vare om kystsamfundene, som den tidligere taler har sagt, fordi de har fået disse rettigheder for al evighed. De kan videresælge dem, de kan bytte dem, eller de kan efterlade dem til fremtidige generationer. Det er bestemt den bedste løsning, for det har været en succes, og det har bevaret fiskebestandene. Den fælles fiskeripolitik har derimod været en dramatisk fiasko i Europa.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Alexander Alvaro (A7-0224/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Vi stemte imod denne skammelige terroraftale, som giver den amerikanske efterretningstjeneste personlige oplysninger om alle indbyggere i EU inden for rammerne af det såkaldte samarbejde til bekæmpelse af terrorisme. Kapitalens repræsentanter i Parlamentet, som stemte for SWIFT-aftalen, kender ikke aftalens indhold, da kun medlemmer, som man havde tillid til, fik lov til at læse den fortrolige tekst, samtidig med at Parlamentet har forkastet denne tekst to gange i det sidste halve år. Man overbeviste dem om, at USA havde garanteret, at efterretningstjenesten ville sikre beskyttelsen af personoplysninger.

Godkendelsen af terroraftalen bekræfter, at Parlamentet tilsyneladende på demokratisk vis legitimerer disse reaktionære, antigræsrods- og euroforenende politikker. Parlamentet spiller desuden en førende rolle i institutionaliseringen af en lovgivningsramme for statsterrorisme og undertrykkelse, som kvæler de demokratiske rettigheder og frihedsrettighederne på græsrodsniveau. Ingen terroraftale respekter frihedsrettighederne på græsrodsniveau. Målet for disse foranstaltninger er folkenes kamp og modstand, deres fortrop, den kommunistiske bevægelse, og de radikale kræfter, som nægter at bøje sig for det kapitalistiske systems barbarisme og udnyttelse. Jo mere kapitalen og dens politiske ansigt optrapper de foranstaltninger, der undertrykker og kvæler arbejdernes rettigheder, samtidig med at de konsoliderer og bevarer deres herredømme, jo hårdere vil modstanden, ulydigheden og den uundgåelige kamp for at vælte monopolerne og deres reaktionære fagforeninger være.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) I februar 2010 nægtede Parlamentet at undertegne en EU/USA-aftale om overførsel af finansielle betalingsdata og krævede, at forhandlingerne blev genoptaget. I dag er bestemmelserne i denne aftale blevet betydeligt forbedret i de europæiske borgeres interesse. Jeg stemte derfor for aftalen denne gang, især fordi aftalen nu indeholder bestemmelser om på lang sigt at oprette et EU-system for dataudtræk. Denne aftale er derfor en midlertidig løsning, der sætter EU og USA i stand til at bekæmpe terrorismen, men den kan ikke betragtes som værende definitiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Jeg besluttede at afstå fra at stemme om aftalen mellem EU og USA vedrørende overførsel af betalingsdata via SWIFT med det formål at bekæmpe terrorisme. Aftalen er et betydeligt fremskridt sammenlignet med den tidligere udgave. Parlamentet opnåede efter at have hævet stemmen en række garantier, der styrker databeskyttelsen og de berørte personers rettigheder.

Jeg mener ikke desto mindre, at valget af Europol som den myndighed, der skal være ansvarlig for oversendelse af data er en dårlig idé. Europol er ikke en uafhængig myndighed, men et politiagentur, og jeg tvivler på, at Europol vil være i stand til upartisk at føre tilsyn med, at de amerikanske myndigheder overholder kravene vedrørende begæringer om dataoverførsel. I lyset af at det drejer sig om overførsel af meget følsomme personoplysninger, kunne jeg ikke stemme for denne aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Det er et faktum, at intet menneske efter den 11. september 2001 længere tager sin sikkerhed og sin fysiske usårlighed for givet. Omdrejningspunktet i enhver foranstaltning, der skal genskabe europæernes tillid, er derfor beskyttelse af personlige oplysninger. Det er afgørende at sikre, at oplysninger forbliver private, men behandlingen af data – især hvis det drejer sig om finansielle data – er et vigtigt middel til bekæmpelse af den internationale terrorisme. Jeg stemte derfor for hr. Alvaros betænkning om den aftale, der fastlægger de betingelser, i henhold til hvilke det amerikanske finansministerium fra og med 1. august vil kunne få adgang til finansielle data fra ca. 8 000 institutioner og banker i 200 lande, som forvaltes af Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication (SWIFT). I betragtning af de nødvendige garantier som f.eks. muligheden for, at de europæiske borgere kan indgive en administrativ klage og få samme behandling som amerikanske borgere, og i betragtning af bestemmelserne vedrørende den periode, oplysningerne kan opbevares, er samarbejdet mellem EU og USA i dette tilfælde et rigtigt svar på globaliseringens negative følger.

 
  
MPphoto
 
 

  Emine Bozkurt (S&D), skriftlig. (NL) PvdA's (Arbejderpartiet) delegation i Parlamentet støtter denne aftale i håbet om, at vi i en overskuelig fremtid ikke længere vil se overførsel af bulkdata om europæiske borgere. I aftalen står der, at EU skal udvikle sit eget system til indsamling og sortering af betalingsdata. Det vil gøre det muligt at individualisere overførslerne. Når vi bevarer oplysningerne under vores kontrol, kan vi bedre beskytte vores borgeres rettigheder. Kommissionen skal inden for et år fremlægge et forslag om et sådant system, og det skulle være muligt at få gennemført et EU-system i løbet af tre år. Fra og med det tidspunkt bliver spørgsmålet om gensidighed relevant. Vores europæiske tilsynsførende i USA vil dagligt kunne kontrollere, hvad der sker med europæiske betalingsdata. Europol får til opgave at kontrollere og godkende amerikanske begæringer. Under pres fra Parlamentet skal den aftale, vi allerede har indgået, genforhandles. Vi fik ikke alle vores ønsker opfyldt, men vi har opnået garantier for, at USA ikke uden videre kan få adgang til vores data. Med den nye aftale er der fundet en balance mellem beskyttelse af privatlivet og varetagelse af sikkerhed. I mellemtiden vil bekæmpelsen af terrorisme fortsat være vores altoverskyggende prioritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. (FR) Jeg stemte for Alvaro-betænkningen, som omhandler betingelserne for overførsel af visse betalingsdata, der er opbevaret af SWIFT i det amerikanske finansministerium som et led i bekæmpelsen af terrorisme. Vi brugte de nye beføjelser, vi fik med Lissabontraktatens ikrafttræden, og vi tvang Kommissionen til at genforhandle en mere afbalanceret aftale med USA. Denne aftale er tilfredsstillende, men der er visse punkter, der stadig kan forbedres. Det positive udfald af afstemningen i dag betyder ikke, at vi har givet amerikanerne en blankocheck. Parlamentet vil fortsat holde et vågent øje med situationen i de kommende måneder, især hvad angår proceduren vedrørende ændringen af Europols beføjelser, udpegelsen af den uafhængige myndighed i Washington og oprettelsen af et europæisk TFTP.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for den nye SWIFT-betænkning, da der er blevet forhandlet garantier med Det Europæiske Råd og med USA, som ikke var indeholdt i den aftale, der blev forelagt Parlamentet for fire måneder siden. I denne aftale om overførsel af betalingsdata til USA foreskrives det, at EU skal udvikle et system, således at man undgår overførsel af bulkdata, og det var ikke med i den tidligere aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte imod betænkningen om overførsel af betalingsdata fra EU til USA af de samme grunde, som gjorde, at jeg og min gruppe modsatte os det tidligere forsøg på at få gennemført denne aftale, og det til trods for de såkaldte tekniske forbedringer i betænkningen. Parlamentet bør ikke godkende Kommissionens aftale om at give den amerikanske regering og den amerikanske efterretningstjeneste personlige oplysninger under påskud af at bekæmpe terrorismen. Jeg er imod, at Kommissionen insisterer på generelt at sende oplysninger om finansielle transaktioner til USA, fordi det er en krænkelse af respekten for personoplysninger, og det er oplysninger og materiale, som uden grundlæggende kontrol vil blive brugt af den amerikanske efterretningstjeneste til dens egne formål.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark (EFD), skriftlig. UKIP stemte imod Alvaro-betænkningen i dag, fordi vi ikke ønsker at give EU flere beføjelser vedrørende personoplysninger. Denne foranstaltning vil føre til en grov krænkelse af privatlivets fred. Fortrolige og private finansielle oplysninger tilhører enkeltpersonen og ikke EU eller Parlamentet.

Det er klart, at vi er imod en spredning af terrorismen, men personlig fortrolighed skal beskyttes i tilfælde, hvor der ikke er mistanke om, at en person har gjort noget forkert. Hvis UK skal indgå en aftale med USA, skal det være en fuldt ud gensidig aftale og ikke den næsten ensidige aftale, som EU har undertegnet her. Dette spørgsmål skal afgøres af de nationale regeringer, ikke af Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte imod aftalen i februar, fordi den krænkede principperne om nødvendighed og proportionalitet samt de europæiske finansielle datas integritet og sikkerhed. Denne nye aftale er bedre end den tidligere. Der er indført forbedringer som f.eks. en snævrere definition af terrorisme, udelukkelsen af SEPA-data (det fælles eurobetalingsområde), overvågningsmekanismen og anerkendelsen af de europæiske borgeres rettigheder. Men denne aftale tillader stadig overførsel af bulkdata. Europol er et forkert valg. Europol er hverken en juridisk myndighed eller en databeskyttelsesmyndighed. Det vil kun være muligt at give Europol nye beføjelser ved at ændre retsgrundlaget i samarbejde med Parlamentet. Ordlyden i artikel 20 i aftalen gør den anerkendelse af de forskellige rettigheder, som er blevet medtaget på Parlamentets anmodning, mindre effektiv. Jeg ser frem til, at Kommissionen fremlægger et forslag om at oprette et europæisk program til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP), og jeg forventer, at det vil give os en mere solid løsning, idet det vil betyde, at dataudtræk kun vil være tilladt i EU. Af alle disse grunde besluttede jeg mig for at undlade at stemme, da jeg stadig ikke med god samvittighed kan acceptere, at denne aftale er god nok.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Bekæmpelse af terrorisme skal være en prioritet for EU. Et proaktivt samarbejde med USA i den forbindelse, nemlig i form af informations- og datadeling, er afgørende for at gøre kampen mod terrorismen mere effektiv, for at forhindre fremtidige angreb og for at sikre den europæiske offentligheds sikkerhed. Jeg stemte derfor for de foranstaltninger, der foreslås i denne betænkning. De ændringer, der er blevet indføjet i aftalen, afspejler ikke blot de fleste af de bekymringer, Parlamentet gav udtryk for, da aftalen blev forkastet den 11. februar, men udtrykker ligeledes nødvendigheden af proportionalitet i behandlingen af disse data, dvs. hvad angår behandling, opbevaring og efterfølgende sletning. Jeg vil ligeledes understrege de større garantier, den nye aftale giver de europæiske borgere på databeskyttelsesområdet, nemlig retten til at klage over retlige og administrative beslutninger, retten til gennemsigtighed og de berørte borgeres ret til at få oplysninger samt vedrørende definitionen af det område, oplysningerne kan bruges på, dvs. det skal være begrænset til aktiviteter, der direkte har at gøre med terrorisme eller finansiering af terrorisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. (FR) For et halvt år siden optrådte Parlamentet som forsvarer af de grundlæggende rettigheder, da man forkastede aftalen mellem EU og USA om overførsel og behandling af betalingsdata – den såkaldte SWIFT-aftale. Takket være medlemmernes indsats, og især vores gruppes indsats, blev der udarbejdet en ny version. Den indeholder betydelige grundlæggende forbedringer som f.eks. afskaffelse af overførsel af bulkdata. Enkeltpersoners rettigheder vil derfor være bedre beskyttet, samtidig med at man anerkender betydningen af at kunne spore finansielle data i kampen mod terrorismen. Derfor valgte jeg at stemme for den nye aftale. Men jeg vil imidlertid stadig være meget opmærksom på en række punkter. Det drejer sig om de europæiske databeskyttelsesmyndigheders beføjelser og valget af Europol som tilsynsmyndighed, spørgsmålet om, om de klagemuligheder folk har, når deres ret til privatlivets fred krænkes, er effektive, samt om kontrollen med og evalueringen af, om de data, der er blevet overført til de amerikanske myndigheder, var relevante.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for indgåelsen af en ny aftale mellem EU og USA om behandling og overførsel af betalingsdata til brug for programmet til sporing af finansiering af terrorisme, fordi jeg mente, at det nye forslag, som Kommissionen havde fremsat, gav de europæiske borgere større garantier, især hvad angår databeskyttelse. Jeg mener, at al overførsel af europæiske personoplysninger til et tredjeland af sikkerhedsmæssige hensyn skal respektere både proceduremæssige garantier og retten til forsvar samt overholde gældende national og europæisk databeskyttelseslovgivning.

Den første version af aftalen for nogle måneder siden var for vag og gav ikke de samme garantier. Derfor sagde vi dengang nej. Jeg er i dag glad for, at vores forslag til forbedringer er blevet taget i betragtning, herunder også indførelsen af et lignende udvekslingssystem på EU-niveau og garantien for, at den efterfølgende kontrol vil blive overdraget til europæiske tjenestemænd, som skal kunne modsætte sig dataudtræk på amerikansk jord.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støttede aftalen mellem EU og USA om behandling og overførsel af data fra EU til USA til brug for programmet til sporing af finansiering af terrorisme. Takket være ordførerens og LIBE-udvalgsmedlemmernes store indsats indeholder den nuværende aftale betydelige forbedringer i forhold til den tidligere version af aftalen. Artikel 2, der vedrører udarbejdelsen af en retlig og teknisk ramme for et EU-dataudtrækssystem er af særlig stor betydning for den fremtidige bekæmpelse af terrorisme, samtidig med at borgernes grundlæggende rettigheder sikres, når det gælder beskyttelse af personoplysninger. Kommissionen skal arbejde ihærdigt og hurtigt i dette spørgsmål. Tilføjelsen af artikel 2 til aftalen vil i stor udstrækning kunne mindske omfanget af bulkdata, der sendes til analyse uden for EU's grænser. Artikel 15 og artikel 16 sikrer, at borgerne får bedre adgang til at klage og større gennemsigtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om SWIFT-aftalen om overførsel af betalingsdata til USA, da jeg mener, at den aftale, der nu er forhandlet på plads med Rådet og USA, indeholder de nødvendige garantier for beskyttelse af borgernes data, da den udelukker muligheden for at overføre ubehandlede data til tredjelande. Det er en vigtig aftale i kampen mod terrorisme, og den vil sikre, at de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder beskyttes.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Terrorismen og dens stadig større indvirkning på de europæiske samfund betyder, at grundlæggende værdier som respekt for privatlivets fred og behovet for at garantere den kollektive sikkerhed er sat under pres.

I denne sammenhæng blev aftalen mellem EU og USA om behandling af data i første omgang forkastet af Parlamentet, som ikke mente, at den var tilstrækkelig. Den nye version er en forbedring i forhold til den første. Jeg håber, at denne aftale lever op til grundene til, at den blev indgået, og at parterne vil vide at fortolke dens bestemmelser korrekt, således at man kan hindre og bekæmpe terroristernes finansielle aktiviteter.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Det fremskridt, vi har set i denne proces, er et positivt bevis på, at goderne og fordelene ved det institutionelle samarbejde kan konsolidere den europæiske integration. Efter at Parlamentet havde udtrykt sin bekymring og fremsat sine henstillinger, blev der opnået en afbalanceret aftale med USA vedrørende behandling og overførsel af betalingsdata, og man skal først og fremmest huske på, at dette er et led i programmet til sporing af finansiering af terrorisme. Jeg vil gerne understrege, at der er blevet tilføjet garantier til beskyttelse af borgernes rettigheder, betingelser for videre overførsel af data til tredjelande og garantier i forbindelse med risikoen for uretmæssig brug af oplysninger og økonomisk spionage. Muligheden for at berigtige dataoverførsler, som efterfølgende skønnes at have været ukorrekte, er også garanteret. Denne aftale sikrer en bedre regulering af procedurerne i et samarbejde, som er nyttigt og sundt for vores institutionelle forbindelser til USA.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det er uacceptabelt, at Parlamentet og Rådet fire måneder efter, at Parlamentet forkastede SWIFT-aftalen, under påskud af at bekæmpe terrorisme nu er nået til enighed med de amerikanske myndigheder om indgåelsen af en aftale, som ikke garanterer sikkerhed eller privatlivets fred. Det er kedeligt, at et flertal i Parlamentet nu har stemt for denne aftale.

Der hersker stor usikkerhed omkring udveksling af data og adgang til databaser, enten det drejer sig om de amerikanske myndigheder eller EU-agenturer, og det kunne medføre uoverskuelige skader. Kriminelle og uskyldige, mistænkte og ikkemistænkte vil alle være fanget i en proces, som man ikke har bevist er effektiv.

Som vi tidligere har sagt, betyder gennemførelsen af denne aftale, at man bibeholder nogle mangelfulde foranstaltninger, der vedtages som et led i den såkaldte bekæmpelse af terrorisme med det formål at undertrykke folks rettigheder.

Vi er enige i, at det er nødvendigt at bekæmpe alle former for forbrydelser, men det skal gøres ved, at man først og fremmest fokuserer på grundene til og forebyggelsen af disse fænomener, og ikke ved at lægge hovedvægten på vage sikkerhedsforanstaltninger, som krænker borgernes frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder og garantier, og som yderligere svækker det demokrati, vi lever i.

Vi accepterer ikke at give afkald på frihed for at få mere sikkerhed, for i sidste ende vil vi miste begge dele. Vi støtter i stedet for et mere sikkert samfund med brede demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Evelyne Gebhardt (S&D), skriftlig. (DE) Bekæmpelse af terrorisme kræver internationalt samarbejde styret af aftaler. Men disse aftaler må ikke undergrave borgernes grundlæggende rettigheder i henhold til det europæiske charter om grundæggende rettigheder. Især i moderne tider omfatter disse rettigheder også databeskyttelse, og databeskyttelse sikres ikke tilstrækkeligt i den SWIFT-aftale, der er forhandlet med USA. Bekæmpelse af terrorisme må ikke være en undskyldning for utilstrækkelig databeskyttelse. Der er andre alvorlige mangler i denne aftale som f.eks. behandling af betalingsdata uden retslig godkendelse, den lange opbevaringsperiode for data, hvilket ikke er tilladt i henhold til tysk forfatningsret, samt utilstrækkelige muligheder for borgerne til at kunne forsvare sig ved en domstol mod uretmæssig brug af data. Det er alt sammen alvorlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder. Men EU har ikke ret til i al for stor udstrækning at indskrænke de grundlæggende rettigheder. Derfor afviser jeg stadig SWIFT-aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Goulard (ALDE), skriftlig. (FR) Jeg stemte i dag efter omhyggelige overvejelser for den ændrede SWIFT-aftale. Kompromiset er bestemt ikke perfekt, men vi skal kombinere kravene til bekæmpelse af terrorisme med respekt for de borgerlige frihedsrettigheder. Denne nye udgave indeholder også forbedringer, især hvad angår formålet med dataoverførslerne.

Når det drejer sig om et så følsomt spørgsmål som databeskyttelse, kunne jeg have ønsket meget større stringens, især hvad angår spørgsmålet om at give en uafhængig myndighed – ikke Europol – ansvaret for at kontrollere, at begæringerne er i overensstemmelse med aftalens bestemmelser, eller om den ret til kompensation, som folk har, hvis deres rettigheder krænkes, rent faktisk overholdes.

Jeg besluttede at støtte denne aftale for at være solidarisk med min politiske gruppe, som vi skylder februars kamp, og derfor mange af de fremskridt, vi har opnået. Ligesom mine kolleger vil jeg være meget opmærksom på, hvordan USA gennemfører aftalens betingelser, men jeg vil også holde et vågent øje med Rådets og Kommissionens løfter. Hvis løfterne brydes, vil jeg tale for en opsigelse af aftalen, når den skal til genforhandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. (FR) Jeg har fulgt forhandlingerne mellem EU og USA om SWIFT-aftalen med særlig stor opmærksomhed, siden den blev forkastet takket være den indsats, der blev anført af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. Siden februar har Parlamentet under fuld udnyttelse af sine nye beføjelser kunnet gøre betydelige fremskridt, og der er opnået yderligere garantier, nemlig den tostrengede tilgang, som min gruppe støtter, regelmæssige revisioner af aftalen, en første evaluering om et halvt år, en fremskridtsrapport efter tre år, adgangsret og ret til at foretage berigtigelser, muligheden for at blokere overførsler af visse data, en europæisk myndighed, der skal føre tilsyn med dataudtræk i USA osv. Men skønt der er sket store fremskridt, er denne aftale ikke perfekt, og der er mange mangler. Det var efter mange og lange overvejelser, at jeg besluttede at stemme for denne nye aftale, fordi det er nødvendigt at have en retlig ramme for bekæmpelse af terrorisme, og fordi vi på sigt går i retning af et fremtidigt EU-system til kontrol af overførsel af data med dataudtræk på europæisk jord. Det er nu op til de europæiske institutioner at udøve en streng og overvågen kontrol med gennemførelsen af aftalens bestemmelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Matthias Groote og Bernhard Rapkay (S&D), skriftlig. (DE) Den tyske socialdemokratiske delegation (SPD) i Parlamentet går med den højeste grad af beslutsomhed og effektivitet ind for at bekæmpe den internationale terrorisme og skabe en permanent beskyttelse af personoplysninger. I lyset af, hvor vigtig databeskyttelse er, var det ikke let for SPD-delegationen at træffe sin beslutning. Men efter lange og omhyggelige overvejelser kan vi nu stemme for aftalen. Det er lykkedes Socialdemokraterne at sørge for, at der oprettes et permanent europæisk tilsyn med dataudtræk direkte i det amerikanske finansministerium, herunder også muligheden for at blokere for dataudtræk. Det var vores hovedprioritet at få begrænset muligheden for overførsel af bulkdata. SEPA-data er ikke dækket af aftalen. De fleste data er slet ikke berørt. Femårs opbevaringsperioden skal revideres hvert år, og alle data, som ikke er nødvendige, skal slettes hurtigere. Desuden er der bestemmelser om en årlig evaluering af overholdelsen af databeskyttelsesstandarderne med deltagelse af databeskyttelsestilsynsførende. Selv om vi ville have fortrukket, at kontrollen med overførsel af data blev overdraget en juridisk myndighed, skal Europol gennemføre sit mandat til godkendelse af dataoverførsler, som er indeholdt i aftalen, med streng kontrol fra EU. Skønt Europol har et pålideligt databeskyttelsessystem, skal det bringes i overensstemmelse med Lissabontraktaten, således at Europol kan udføre sine forpligtelser under fuld demokratisk kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Alvaro-betænkningen om aftalen mellem EU og USA om behandling og overførsel af finansielle betalingsdata med det formål at bekæmpe terrorisme, fordi denne aftale nu efter min mening rammer den rigtige balance mellem målene om sikkerhed i kampen mod terrorisme og målene om frihed i beskyttelsen af borgernes privatliv.

I modsætning til SWIFT-aftalen, som blev fremlagt i februar, og som jeg stemte imod, beskytter denne aftale i højere grad personoplysninger. Borgerne får ret til at få adgang til og til at berigtige oplysninger om sig selv, deres ret til administrativ og retlig appel garanteres, og der er indført en række begrænsninger og restriktioner, hvad angår overførslen af data.

Parlamentet skal dog stadig være årvågent med hensyn til ændringen af Europols beføjelser, idet Europol er ansvarlig for kontrollen med overførsler, og med hensyn til den kommende indførelse af et europæisk program til sporing af finansiering af terrorisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. − (SV) Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har sammen med det spanske formandskab forhandlet sig frem til forbedringer i aftalen om udveksling af bankdata med USA. Mængden af bankdata, der overføres, er blevet begrænset (der indføres ingen overførsel af data vedrørende transaktioner inden for EU), og personale udpeget af EU skal undersøge og godkende overførslerne i realtid.

Selv om der er opnået et vis fremskridt i forhandlingerne, er det grundlæggende problem med overførsel af bulkdata endnu ikke løst. Det betyder, at uskyldige borgeres data stadig vil blive overført til de amerikanske myndigheder, hvilket vi svenske socialdemokrater ikke kan acceptere. Der er desuden alvorlige mangler fra både et praktisk og et retligt synspunkt, når det tillades, at Europol bliver den myndighed, som skal overvåge overførslerne.

Vi valgte derfor ikke at stemme for aftalen med USA og overførslen af bankdata.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Som følge af de indrømmelser og bestemmelser, som EU har opnået med hensyn til SWIFT-aftalen om deling af finansielle data glæder det mig nu at støtte denne aftale. Det glæder mig navnlig, at vores gruppe har hjulpet med at sikre garantier, hvad angår forbud mod vilkårlige søgninger, direkte overvågning af programmet varetaget af en EU-tjenestemand og årlige vurderinger af datalagringsperioderne. Den fortsatte overvågning af aftalen vil dog være afgørende for at sikre, at Parlamentet og de europæiske borgere stadig kan acceptere vilkårene.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for, fordi det efter min mening er rigtigt at støtte den aftale, der er forhandlet mellem Kommissionen og USA, og som er et tegn på ægte ansvarsfølelse.

Overførslen af personoplysninger er et særdeles omtåleligt emne i Europa, der har smertelige erfaringer med totalitære regimer, som indsamlede og fordrejede sådanne oplysninger. Under den nye aftale bliver det muligt at overføre en vis mængde bankdata til de amerikanske myndigheder, såfremt overførslen er i overensstemmelse med de strenge regler om beskyttelse af personoplysninger, som vi medlemmer af Parlamentet ønsker at overvåge. Sådanne oplysninger kan kun bruges, hvis det vurderes at være vigtigt for efterretningsarbejdet med henblik på at bekæmpe terrorisme. For at få adgang til oplysningerne skal de amerikanske myndigheder fremlægge tilfredsstillende beviser.

Den nye aftale er en sejr for alle de europæiske institutioner og navnlig for Parlamentet. Vores ønsker om øget beskyttelse af de europæiske borgeres privatliv er blevet imødekommet, idet europæerne tilbydes en tostrenget garanti: for det første fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til adgang til deres data og anvendelsen af dem og for det andet effektive appelprocedurer, der kan sikre beskyttelse af deres privatliv. Disse er tilfredsstillende garantier, som vil sikre, at disse to krav – sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred – begge kan opfyldes og sikres.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod denne betænkning. Den er en godkendelse af USA's indgriben i Europa ved hjælp af organer, som f.eks. SWIFT. Den støtter muligheden for at overføre personoplysninger om hver eneste borger til USA – så bredt er det anvendelsesområde, der er anført i aftalen mellem Rådet og USA. Den kræver ingen ægte garantier med hensyn til beskyttelse af disse data eller klagemuligheder. Betænkningen og den aftale, den godkender, er et symbol på den amerikanske imperialismes slavebinding af Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Kampen mod terrorisme angår EU, ligesom den angår hele den demokratiske verden. Alle mekanismer, der kan hjælpe med at afdække mulige angreb, er grundlæggende for gennemførelsen af denne kamp. SWIFT-aftalen er et særdeles effektivt våben i kampen mod terrorisme, da den giver adgang til beskyttede finansielle oplysninger om finansielle overførsler mellem lande. Genforhandlingen af denne aftale med USA er en mulighed for EU til at bidrage effektivt til opdagelsen af nye terrorister og potentielle angreb. Der er i øjeblikket et stærkt ønske om samarbejde fra amerikansk side, så der kan opnås en aftale, der effektivt beskytter overførte data, og som sikrer størst mulig gensidighed. Den henstilling, der blev vedtaget i dag, er et godt udgangspunkt for de vanskelige forhandlinger med USA, der ligger foran os.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte endnu en gang imod SWIFT-aftalen om behandling af europæiske bankdata og deres overførsel til USA med kampen mod terrorisme som påskud, da USA's krav efter min mening er uacceptable og en trussel mod de europæiske borgeres frihedsrettigheder og rettigheder. Gennem dette forslag har de mest konservative kræfter forsøgt at overgive os bundet på hænder og fødder til amerikanske interesser uden hensyn til borgernes sikkerhed eller privatliv. Parlamentet kan ikke tillade, at europæernes borgerrettigheder og frihedsrettigheder forringes med kampen mod terrorisme som påskud.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Databeskyttelse i SWIFT-aftalen er ikke andet end tom snak. Lagring af grænseløse datapakker i så lang tid uden retlig indgriben er i strid med vores forståelse af et moderne retssamfund. At sætte den europæiske politimyndighed, Europol – som har sin egen interesse i data med henblik på at bekæmpe terror – til at overvåge overholdelsen af reglerne om databeskyttelse og den faktiske mistanke om terror er det samme som at sætte ræven til at vogte gæs. Idéen om, at databeskyttelsesmyndigheder, der ofte har vist sig at være tandløse, kan opnå en blokering eller sletning i USA, er direkte latterlig. Der er derfor langt fra udsigt til øget databeskyttelse, og derfor stemte jeg klart nej til SWIFT-aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for Alvaro-betænkningen, fordi det efter min mening er vigtigt, at vi bekæmper terrorisme. Terrorisme er en trussel, og som sådan skal den bekæmpes. USA er en central partner i kampen mod terrorisme. Vi skal samarbejde med amerikanerne for at identificere og stoppe enhver mulig finansiering, som jo er det, der holder terroristerne i gang.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Med bekæmpelse af terrorisme som påskud foretages der bulkoverførsel af ærlige europæiske borgeres data til USA. Den genforhandlede SWIFT-aftale gør ikke meget for at ændre denne situation. Vi kan ikke love borgerne tilstrækkelig databeskyttelse af følgende grunde: – Følsomme oplysninger lagres en masse og ikke kun i individuelle tilfælde, hvor der er grund til mistanke. – Oplysningerne lagres vilkårligt i hele fem år. – Overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse skal sikres af Europol, selv om dette agentur selv har en interesse i oplysningerne. Eksekutivmyndigheden overvåger derfor sig selv. Skal vi virkelig tro på, at dette er et uafhængigt kontrolorgan? – EU-borgere, hvis rettigheder er blevet krænket, har reelt ingen chancer for at føre en retssag. Borgerne skal først kunne betale omkostningerne til at indlede en retssag i USA! Det, der først blev fejret som en succes for Parlamentet i februar, er vendt til en fiasko. Selv ordføreren indrømmer, at han ikke er helt tilfreds. Aftalen sikrer ingen reel og effektiv databeskyttelse og bør derfor forkastes.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Den endelige aftale lever op til de fleste af Parlamentets krav, idet den sørger for at dække EU-borgernes behov for såvel sikkerhed som privatliv og giver juridisk bindende løsninger på almindeligt kendte problemer. Aftalen markerer også et nyt skridt fremad for Parlamentets beføjelser, idet der sikres europæisk demokratisk overvågning af internationale aftaler. Ud over forbedringerne i selve aftalen har Rådet og Kommissionen med bindende virkning forpligtet sig til at udarbejde en juridisk og teknisk ramme, som åbner mulighed for udtræk af data på EU's område. Denne forpligtelse vil på mellemlang sigt sørge for, at overførsel af bulkdata til de amerikanske myndigheder ophører. Indførelsen af et EU-system for dataudtræk betyder en meget vigtig forbedring, eftersom den fortsatte overførsel af bulkdata er en afvigelse fra de bærende principper i EU's lovgivning og praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for den nye SWIFT-aftale på dagens plenarmøde i Parlamentet. Dette er en særdeles vigtig aftale, der søger at knuse terrorisme og organiseret kriminalitet ved at bekæmpe ulovlig finansiering. Det er vigtigt, at denne nye aftale også sikrer respekt for de europæiske borgeres personoplysninger. Den nye aftale omhandler behovet for at oprette et europæisk program til sporing af finansiering af terrorisme. Dette er en forpligtelse, som skal opfyldes inden for fem år. Parlamentet, Kommissionen og Rådet har derfor pligt til omgående at opfylde denne forpligtelse, så Europa får endnu bedre værktøjer til at beskytte borgernes sikkerhed i den umiddelbare fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for, fordi jeg er enig med den opnåede aftale, og fordi jeg vil gøre min pligt og påtage mig mit ansvar for at støtte den aftale, der er forhandlet mellem EU og USA. Vi er opmærksomme på behovet for en balance mellem respekten for individets privatliv og behovet for at sikre den kollektive sikkerhed, men terrorismen, som mange europæere lever med hver dag, fordrer ekstraordinære foranstaltninger. Jeg vil nævne, at jeg ikke kunne stemme for den tidligere aftale, som jeg ønskede, på grund af mit engagement i den interne valgproces i mit nationale parti, Partido Social Democrata. Jeg er klar over, at dette er et omtåleligt spørgsmål i Europa, hvor resultatet af erfaringer har mærket befolkninger, der under totalitære regimer har oplevet uberettigede krænkelser af deres privatliv. Det er ikke tilfældet her. Vi kæmper en berettiget kamp mod terrorisme på nye og stadig mere innovative måder, da det er vores eneste mulighed for at beskytte de europæiske borgeres grundlæggende frihedsrettigheder. Denne aftale gør det muligt at overføre bankdata, men indfører effektive foranstaltninger med henblik på at beskytte både sikkerhed og privatliv. Der indføres strenge regler for beskyttelse af personoplysninger, så de kun kan anvendes, når det er dokumenteret, at de kompetente myndigheder gennemfører en undersøgelse i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Parlamentets flertalsvedtagelse af den nye SWIFT-aftale er et slag mod forhandlingerne om bindende beskyttelse af borgernes grundlæggende rettigheder i det internationale sikkerhedssamarbejde. Det første udkast er forbedret på nogle områder, men der er stadig grundlæggende kritik af bulkdataoverførsler uden forudgående mistanke og de alt for lange opbevaringsperioder for oplysningerne. Den store koalition af konservative, socialdemokrater og liberale har derfor accepteret lavere standarder end de eksisterende retsstatsprincipper og risikerer dermed en forordning, som er i strid med EU's lovgivning. Vi i De Grønne har derfor været imod en ny aftale og arbejder progressivt for øget beskyttelse af privatlivets fred og retsstatsprincippet i det transatlantiske samarbejde.

Som Parlamentets ordfører for den omfattende databeskyttelsesaftale, som kommissæren for retlige og indre anliggender, Viviane Reding, har planlagt, vil jeg personligt arbejde sammen med den amerikanske regering og Kongres for at nå frem til bindende regler på dette område. Det er derfor virkelig trist, at Parlamentet har svækket sin indflydelse over for USA ved at acceptere SWIFT-aftalen i dag. En reel ændring hen imod bindende beskyttelse af grundlæggende rettigheder i kampen mod terrorisme kræver mere mod og en øget indsats.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Jeg ønsker ikke, at min stemme imod den nye aftale på nogen måde opfattes som et nej til kampen mod terrorisme. Terrorhandlinger skal forhindres, og enhver terrorhandling skal fordømmes i de stærkest mulige vendinger. På den anden side har vi beskyttelsen af borgernes rettigheder. Borgernes rettigheder er ikke givet på forhånd – vi har kæmpet for dem. Hvis vi havde haft en længere forhandlingsfase for denne aftale, ville den ganske givet have sikret begge parter – USA og Europa – et fuldt ud tilfredsstillende resultat.

 
  
  

Betænkning: Elmar Brok (A7-0228/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Parlamentsmedlemmerne fra Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod det fælles beslutningsforslag fra de konservative, de liberale og socialdemokraterne om oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, fordi den er baseret på den reaktionære "Lissabontraktat". Den gennemfører forudsætningerne for militariseringen af EU (civil-militært udvalg, krisestyringscenter, satellitcenter, militært udvalg, EU-hær, EULEX osv.) med det formål at indføre USA's forebyggende krigsdoktrin. Den er et led i NATO's strategi og krige. Den giver EU ret til at gennemføre militære og civile aktioner med bekæmpelsen af terrorisme som påskud selv inden for medlemsstaterne. EU-Udenrigstjenesten begrænser medlemsstaternes etnokratiske suveræne rettigheder endnu mere ved at overdrage ansvaret for næsten alle de statslige politiske områder til EU. Den gør det muligt at give EU-lovgivning fortrinsret frem for medlemsstaternes nationale lovgivning. Den styrker EU's imperialistiske interventionsmekanismer og repressive mekanismer (Frontex osv.) og opretter nye (f.eks. den europæiske anklagemyndighed). Vi fordømmer den uacceptable, fordækte procedure, som repræsentanterne for Parlamentet, Kommissionen, formandskabet og næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant har anvendt for at skjule den stadig forværrede antagonisme og opposition mellem de største imperialistiske magter.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede den kompromisaftale, som mine kolleger, Elmar Brok og Guy Verhofstadt, har forhandlet med den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen, og dermed oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten. Dette kompromis var genstand for omfattende forhandlinger, og det forekommer mig nu at være tilfredsstillende og afbalanceret. Det giver Parlamentet mulighed for at styrke dets særstilling og bevare fællesskabsmetoden. Mere end noget andet var det i dag nødvendigt at sikre en hurtig gennemførelse af EU-Udenrigstjenesten, så de nødvendige udnævnelser kan foretages, og så der kan sættes en stopper for det utilfredsstillende system, der har været anvendt i de seneste måneder.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Forhandlingerne om oprettelsen af et fælles uafhængigt EU-organ i medfør af Lissabontraktaten nærmer sig sin afslutning. Jeg håber, at Rådet også vil overholde aftalen, så afgørelsen om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil kan vedtages ved udgangen af juli. Vi skal sikre, at EU-Udenrigstjenesten indleder sit arbejde så hurtigt som muligt, og at dets arbejde bidrager til udviklingen af en europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik på højt niveau, så vi opnår ensartethed i EU's indsats udadtil og styrkelse af EU's rolle på verdensplan. Parlamentet skal arbejde for at styrke den parlamentariske kontrol ved at gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og ved aktivt at udøve sine beføjelser på områderne for lovgivning, budgetudformning og decharge. Vi skal sikre, at EU-Udenrigstjenestens arbejde baseres på princippet om budgetneutralitet, og at vi undgår overlapninger mellem EU-Udenrigstjenesten og andre institutioner, hvad angår opgaver, funktioner og ressourcer. Vi skal endvidere løse problemet med ansvar og ansvarlighed for forhold vedrørende brugen af EU's budgetmidler og for fordelingen af beføjelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for vedtagelsen af hr. Broks betænkning, fordi den markerer et vigtigt skridt i indsatsen for at gøre Tjenesten for EU's Optræden Udadtil operationel.

Parlamentet spiller en vigtig rolle i EU-Udenrigstjenestens arbejde, da det vil blive hørt, inden en EU-mission indledes i tredjelande. Desuden er sidstnævntes budget underlagt politisk kontrol fra Parlamentets side.

Rumænien er parat til at stille personale med den nødvendige ekspertise til rådighed for EU-Udenrigstjenesten, så snart den oprettes. Mit land har vist sit engagement i europæiske krisestyringsmissioner. Vi har bidraget med mere end 200 eksperter, politibetjente, militærpolitibetjente, diplomater, embedsmænd og soldater til EU's civile og militære missioner.

Til sidst vil jeg understrege, at principperne om kompetence og geografisk balance skal respekteres som en del af politikken for rekruttering af personale.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) Med de nye kompetencer, som EU har fået siden vedtagelsen af Lissabontraktaten, skal EU virkelig have et stærkt diplomati. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) er et betydeligt fremskridt i den henseende.

Jeg stemte for Parlamentets beslutning om EU-Udenrigstjenesten, fordi den højtstående repræsentant omgående skal tilføres en kompetent diplomatisk arm, hvis hun skal have succes i sin mission. Min beslutning er baseret på konklusionerne fra Madridkonferencen den 21. juni, hvor der blev fundet en institutionel balance.

Den europæiske interesse fra det første udkast er blevet bevaret. Kommissionen, Rådet og Parlamentet kan nu samarbejde om at skabe en effektiv og operationel europæisk diplomatisk tjeneste. Jeg er sikker på, at denne balance vil blive respekteret i de efterfølgende forhandlinger om oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Fra begyndelsen har visse aspekter af oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil været uklare og kontroversielle. Vi bør nøje undersøge de mulige modsætninger, som kan opstå mellem de aktiviteter, der varetages af EU's fremtidige diplomatiske tjeneste, og de aktiviteter, der traditionelt er blevet udført af medlemsstaterne. Vil medlemsstaterne ikke længere frit kunne fastlægge deres egen udenrigspolitik? Det er måske ikke en umiddelbar situation, jeg er bekymret over, men vi bør stadig spørge os selv, hvilken indvirkning oprettelsen af en europæisk tjeneste som denne vil have på mellemlang til lang sigt. For at sige det direkte – hvis idéen grundlæggende er at efterligne den amerikanske model, hvor udenrigspolitikken direkte og alene forvaltes af den føderale regering hen over hovederne på de 50 stater, så skal vi huske, at den amerikanske regering vælges af folket, og at landets udenrigspolitik hvert fjerde år sikres demokratisk legitimitet, hvilket Kommissionen, Rådet og heller ikke den fremtidige EU-Udenrigstjeneste har. Ved at stemme imod Brok-betænkningen udtrykker jeg derfor mit ønske om en mellemstatslig europæisk udenrigspolitik, da den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) på europæisk plan ikke kan garantere overnationalitet for de beslutninger, der træffes på et så følsomt område.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) De europæiske skatteydere vil få øget kontrol med den måde, som EU's finansielle ressourcer bruges på af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Det er prisværdigt, at Parlamentet har fået øgede budgetmæssige beføjelser på dette område på et tidspunkt, hvor tjenestens budget granskes af lovgiverne. EU beskæftiger i øjeblikket omkring 7 000 diplomater og embedsmænd, der vil sikre, at EU's målsætninger får forrang frem for nationale og endda mellemstatslige målsætninger. Alle ansatte i EU-Udenrigstjenesten skal politisk stå til ansvar over for Parlamentet, som har fået yderligere beføjelser efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Parlamentet har opnået en sejr ved at have sikret, at en stor del af EU-Udenrigstjenestens arbejde skal fokusere på fremme af menneskerettigheder og sikring af fred i verden. Det viser, at EU bevidst påtager sig sin vigtige rolle som eksportør af grundlæggende menneskerettigheder, som desværre i dag med fuldt overlæg krænkes i mange lande i verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for betænkningen om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere. Dette er et vigtigt skridt i indsatsen for at styrke Europas rolle i verden og for koordineringen af de 27 medlemsstaters udenrigspolitikker. I forhandlingerne med Rådet og Kommissionen sikrede Parlamentet, at EU-dimensionen af EU-Udenrigstjenesten blev styrket, hvilket gav selve Parlamentet en styrket rolle, hvad angår denne enheds politik og budget.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod betænkningen om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, fordi den oprettes ved hjælp af obskure procedurer, med forvirrede kompetencer og en særdeles begrænset rolle til Parlamentet, den eneste folkevalgte institution i EU, som udelukkende vedrører budgetmæssige aspekter. Jeg stemte desuden imod EU-Udenrigstjenesten, fordi den er udformet som et redskab til yderligere militarisering af EU, da den omfatter militære aktioner, selv i tilfælde af humanitær bistand og indgriben. EU bør ikke kæde sin udenrigspolitik eller politik om solidaritet under kriser sammen med militære aktioner og militariserede strukturer og mekanismer. EU bør udforme politikker og organer, der sikrer en autonom og fredelig rolle i internationale forhold, som ligger langt fra USA's militære opportunisme og interventioner. EU bør handle med respekt for folkeretten og FN's grundlæggende charter for at skabe en verden med fred og solidaritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark (EFD), skriftlig. − (EN) Jeg undlod at stemme under afstemningen om ændringsforslag 80, fordi dette ændringsforslag garanterede Parlamentet retten til at granske kontrollen med EU-Udenrigstjenesten, hvilket er en ret, der skal garanteres de nationale regeringer. Det er ikke acceptabelt for suveræne nationer, at en europæisk organisation får ret til at granske deres udenrigstjeneste. Det er ikke Parlamentets opgave at gøre det.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. − (PT) Det var med stor tilfredshed, at jeg stemte for Brok-betænkningen. Efter flere måneders forhandlinger i Parlamentet, med Rådet og med Kommissionen er der endelig udsendt hvid røg fra forhandlingerne. Jeg håber nu, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil gennemføre chartret om grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med Lissabontraktatens ånd, så fællesskabsmetoden får prioritet i udviklingspolitikken og i fordelingen af EU's internationale støtte, og at medlemsstaterne (mere præcist visse udenrigsministre i visse medlemsstater) accepterer oprettelsen af denne nye enhed sammen med de nye kompetencer og funktioner, som den højtstående repræsentant har fået tildelt efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Jeg håber også, at det, som visse medlemsstater eller de ansvarlige i regeringerne i disse lande opfatter som indgriben i deres kompetencesfære som en nation eller regering, ikke varer ved, og at den portugisiske regering vil kæmpe for en repræsentation, der vil sikre os præstige med hensyn til kvaliteten, kompetencerne, attributterne og det proportionale antal involverede nationale agenter. Som medlemmer af Parlamentet ønsker vi ikke en tjeneste, der er resultatet af mellemstatslige kontrol og ligevægt, men en tjeneste, der tilhører EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. − (IT) En fælles udenrigspolitik og en fælles økonomipolitik er nødvendige målsætninger for den europæiske integrationsproces. Vi skal huske, at den fælles valuta også blev indført for at sætte skub i integrationsprocessen, der var gået i stå i Nice. Som følge af selve tilrettelæggelsen af EU-Udenrigstjenesten risikerer vi at indføre en lammende tilgang uden handling, hvor vi i stedet burde starte en handlekraftig integrationsproces.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over den ændrede Brok-betænkning. Det var vigtigt at modstå forslaget om at indordne udviklingspolitikken under udenrigspolitikken. Vi har brug for en selvstændig udviklingstjeneste, som er ansvarlig over for en selvstændig kommissær med ansvar for udvikling og humanitær bistand. Som følge af denne betænkning er kommissæren med ansvar for udvikling nu ansvarlig for hele programmerings-, planlægnings- og gennemførelsescyklussen i forbindelse med instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og Den Europæiske Udviklingsfond. Vi skal sikre, at gennemførelsen sker i overensstemmelse med aftalens ånd og bogstav. Der er stadig elementer i forslaget, som kan give anledning til forskellige fortolkninger. Parlamentets ændringsforslag styrker dog Kommissionens myndighed over det operationelle budget og garanterer dermed parlamentarisk tilsyn og klar demokratisk ansvarlighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere, da den opnåede aftale styrker tjenestens fællesskabsidentitet og dens politiske og budgetmæssige ansvar over for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I november 2006 vedtog Parlamentet en beslutning, der anerkendte den strategiske betydning af de europæiske sprog med international udbredelse – engelsk, spansk, portugisisk og fransk anført efter antallet af talende – som en katalysator for kommunikation og et middel til at skabe solidaritet, samarbejde og økonomiske investeringer. I 2008 anerkendte Kommissionen, at disse sprog danner en vigtig bro mellem befolkninger og lande i forskellige dele af verden.

Når det afgøres, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere, er det efter min mening afgørende, at vi fuldt ud udnytter de globale europæiske sprogs kommunikationskapacitet, som jeg nævnte, og indfører dem som arbejdssprog. Reglerne og fremgangsmåden for anvendelsen af sprog inden for denne tjeneste vil vise dens engagement i kommunikation udadtil.

Når det er sagt, kan jeg kun tilslutte mig oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten, og jeg håber, den vil producere resultater, som lever op til vores forhåbninger. EU kan vinde meget ved hjælp af en kompetent og effektiv EU-Udenrigstjeneste, som kan være EU's stemme på den globale scene, og som aktivt kan samarbejde med medlemsstaternes diplomatiske tjenester.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Formålet med denne afgørelse er at fastlægge, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere. EU-Udenrigstjenesten er funktionelt uafhængig af EU under den højtstående repræsentants myndighed og blev oprettet ved artikel 27, stk. 3, i EU-traktaten som ændret ved Lissabontraktaten. Parlamentet spiller også en rolle i forbindelse med EU's udenrigspolitik, nemlig med hensyn til dets politiske kontrolfunktioner (jf. artikel 14, stk. 1, i EU-traktaten) og dets lovgivnings- og budgetmæssige funktioner i medfør af traktaterne. Den højtstående repræsentant skal også regelmæssigt høre Parlamentet om de vigtigste aspekter af og grundlæggende beslutninger i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og skal sikre, at der tages behørigt hensyn til Parlamentets holdninger. EU-Udenrigstjenesten bistår den højtstående repræsentant i denne opgave. Der skal indføres særlige bestemmelser om parlamentsmedlemmernes adgang til fortrolige oplysninger, som er relevante for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Da jeg ikke har nogen indvendinger, stemte jeg for godkendelsen af denne afgørelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte imod denne betænkning, som er resultatet af forhandlinger mellem Rådet og flertallet i Parlamentet om et af de centrale punkter i Lissabontraktaten og en hjørnesten for føderalismen i EU, som nu har fået en retlig karakter, hvilket blev promoveret i den europæiske forfatning. Det bemærkes, at denne tjeneste vil omfatte mere end 5 000 mennesker på EU's ambassader i forskellige lande i verden.

For at gøre situationen endnu værre er ændringsforslagene fra vores gruppe ikke blevet vedtaget, herunder især de ændringsforslag, der hævder, at EU's militære strukturer ikke skal være en del af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, og at der ikke bør være en institutionel forbindelse mellem dem. Det samme er sket med hensyn til EU's efterretningsstrukturer.

Forkastelsen af det forslag, vi fremlagde for Rådet med henblik på at indstille udviklingen og nedlægge de militære og civil-militære strukturer under dets beføjelser samt indstille finansieringen af militære og civil-militære aktiviteter, er særlig bekymrende. Der er derfor rig anledning til bekymringer over EU's fremtid og den vej, EU følger.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) For ni år siden i Laeken blev arbejdet med forfatningstraktaten, som skulle styrke EU's udenrigspolitik, så den blev sammenhængende og synlig på den internationale arena, indledt under det forrige belgiske formandskab. Trods mange komplikationer i forbindelse med reformen af EU-traktaterne har belgierne i dag mulighed for at fuldende deres arbejde og lancere Tjenesten for EU's Optræden Udadtil – på den første årsdag for Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Vi kan som medlemmer af Parlamentet, der er blevet styrket ved traktaten, hjælpe med dette. Efter mange måneders forhandlinger mellem Parlamentets delegation og fru Ashton, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, udvikler EU-Udenrigstjenesten sig nu i den retning, Parlamentet har ønsket. Hr. Broks og hr. Verhofstadts betænkning er et vigtigt dokument, der opsummerer hele dette arbejde, og som bør støttes. Hvad har Parlamentet opnået i forhandlingerne med den højtstående repræsentant? For det første en diplomatisk tjeneste under EU, ikke en mellemstatslig tjeneste, og det betyder forsikring for, at 60 % af stillingerne vil blive besat af EU. For det andet politisk og budgetmæssigt tilsyn med EU-Udenrigstjenesten fra Parlamentet, hvilket giver Parlamentet mulighed for at interviewe kandidater til stillingerne som delegationschefer og kontrollere institutionens budget på samme måde som Kommissionens og Rådets budgetter. For det tredje en ligelig fordeling af stillingerne med hensyn til nationalitet og køn samt en gennemgang af tjenestens sammensætning i 2013 med henblik på at udbedre evt. skævheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over aftalen mellem de tre europæiske institutioner og Baroness Ashton om oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Det er en afbalanceret tjeneste med hensyn til organisation og sammensætning og vil blive oprettet med det formål at bistå Baroness Ashton i hendes arbejde som EU's højtstående repræsentant. Den vil endvidere styrke Parlamentets politiske og budgetmæssige beføjelser. Jeg håber inderligt, at denne tjeneste vil blive udnyttet bedst muligt til fordel for EU's interesser. Sidstnævnte kan dermed udvise ægte politisk sammenhæng og vil tale med én stemme på den internationale arena. EU kan kun blive stærkere af dette, og dets handlinger vil få øget legitimitet og vil blive mere effektive.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Forslaget fra Baroness Ashton er uacceptabelt. Det omhandler en standardisering af det europæiske diplomati under hendes og Kommissionens ledelse og en afvisning af medlemsstaternes beføjelser på området. Denne betænkning har en smule berettigelse, idet den opfordrer til, at alle medlemsstaterne repræsenteres i det diplomatiske personale, der skal stå på spring for Baroness Ashton og Kommissionen. Det er, hvad vi er blevet reduceret til i Europa – til at tigge om retten til at tie, men på en retfærdig måde! Jeg stemmer imod denne tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Vedtagelsen af Lissabontraktaten medførte oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), hvilket lagde fundamentet for en stærk europæisk diplomatisk tjeneste. Formålet med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten er at sikre sammenhæng i EU's optræden udadtil og gennemførelsen af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte imod betænkningen om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), fordi dette organ efter min mening vil institutionalisere militariseringen af EU. Jeg vil gennem min stemme give udtryk for min totale afvisning af forhandlingsprocessen i forbindelse med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten, eftersom ordførerne og Baroness Ashton har givet efter for presset fra visse medlemsstater og fuldstændig har glemt de demokratiske regler. EU-Udenrigstjenesten bliver en sui generis-institution, der fungerer uden for de grundlæggende kontrolmekanismer i ethvert demokratisk system. Vi skal efter min mening sikre, at Parlamentet, den eneste demokratisk valgte EU-institution, både har budgetmæssig og politisk kontrol over EU-Udenrigstjenesten. Min gruppe er særlig bekymret over det betydelige militære fokus for EU-Udenrigstjenesten og den kendsgerning, at den største del af den civile komponent af den europæiske udenrigspolitik placeres under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik – mere specifikt alt, hvad der vedrører udviklingssamarbejde og konfliktløsning. Derfor støtter Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, som bekender sig til fred og demilitarisering af EU, ikke oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE), skriftlig. – (FR) Efter de vanskelige forhandlinger om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i de seneste uger i de kompetente parlamentsudvalg og de forskellige politiske grupper vil jeg gerne takke vores kollega, hr. Brok, for hans stærke engagement i dette spørgsmål. Dagens afstemning skaber fundamentet for en stærk diplomatisk tjeneste på EU-niveau. Tjenestens fællesskabsidentitet vil dermed blive styrket, og dens politiske og budgetmæssige ansvar over for Parlamentet vil blive sikret. Desuden bliver mindst 60 % af personalet i den nye tjeneste EU-embedsmænd. Det er dog beklageligt, at høringerne i Parlamentet af de særlige repræsentanter for eksterne anliggende forbliver "uformelle". Jeg håber, dette problem vil blive løst i løbet af få år. Trods alt styrkes Parlamentets kontrolbeføjelser i forbindelse med FUSP-missioner, der finansieres over EU-budgettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg besluttede at stemme for betænkningen om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og støtter fuldt ud oprettelsen af det, der er en central fornyelse i Lissabontraktaten og en historisk beslutning for Europas fremtid. Kun syv måneder efter den nye traktats ikrafttræden er vi sammen nået til enighed og har sikret, at den nye tjeneste skal stå til politisk og budgetmæssigt ansvar over for Parlamentet. Denne tilsynsrolle vil garantere ægte demokratisk kontrol med tjenesten, hvilket er afgørende for mig.

Denne betænkning sikrer geografisk balance og bedre sammenhæng mellem de forskellige aspekter af EU-Udenrigstjenesten. Det handler ikke om at overlappe diplomatiske tjenester i EU, men at styrke EU's diplomatiske tjenester. En sådan aftale viser tydeligt EU's ønske om at samle sine styrker og fremme sine værdier på en mere effektiv måde. Den vil give EU mulighed for at udøve reel indflydelse på den internationale arena. Det er en chance for EU, men også for medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Det er tydeligvis vigtigt, at Kommissionen rettidigt koordinerer de forskellige områder af EU's udenrigspolitik. Oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil under næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik kan gøre EU's optræden udadtil mere effektiv på den globale scene, så vi først og fremmest undgår uoverensstemmelser og overlapning af aktiviteterne, og så vi på lang sigt opnår ensartethed i indsatsen for at fremme EU's strategiske interesser og grundlæggende værdier i andre lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. − (PT) Som medlem af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, hvor Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) blev drøftet omhyggeligt, og hvor jeg kunne give udtryk for mine holdninger, og som medlem af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) støtter jeg denne betænkning og stemmer for den. Parlamentet fremlagde en fælles holdning på tværs af de politiske grupper, som deler interessen for fuldt ud at udnytte de nye kompetencer, som Lissabontraktaten har givet Parlamentet, hvad angår både politisk kontrol og finansiel kontrol med EU-Udenrigstjenesten. Jeg gentager den bekymring, jeg har givet udtryk for fra begyndelsen og gentagne gange, herunder via forslag om ændring af betænkningens projekter, og den kan sammenfattes i behovet for at sikre geopolitisk balance i EU-Udenrigstjenesten, som snart begynder sit arbejde. Jeg vil fremhæve den højtstående repræsentants indsats for at nedsætte et team baseret på geografisk balance med repræsentanter fra alle 27 medlemsstater, så vi undgår enhver form for forskelsbehandling, og så vi fremmer ligestilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernhard Rapkay (S&D), skriftlig. − (DE) Som Retsudvalgets ordfører for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil jeg gerne påpege, at den betænkning, som er blevet vedtaget i dag, overhovedet ikke har bindende virkning for mig som ordfører eller for Parlamentet som helhed i forbindelse med drøftelserne om tilpasningen af tjenestemandsvedtægten, herunder som følge af ændringsforslagene til artikel 6 i den højtstående repræsentants forslag. Dette omfatter navnlig fodnoterne til den tekst, der blev vedtaget i dag. En betænkning om et lovgivningsforslag, hvor Parlamentet kun er blevet hørt, kan ikke have bindende virkning på områder, hvor Parlamentet i medfør af et andet retsgrundlag har beføjelser i henhold til den fælles beslutningsprocedure.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Parlamentets godkendelse baner vejen for en mere sammenhængende og effektiv europæisk udenrigspolitik, der i højere grad opfylder borgernes forventninger. Tjenesten kunne dog have været bedre.

Vi beklager, at fru Ashton, Kommissionen og en række nationale regeringer ikke havde modet til at vælge en mere ambitiøs løsning. Vi støtter kompromisaftalen, fordi Parlamentet har sikret en betydelig forbedring af fru Ashtons oprindelige forslag. En stærk menneskerettighedsstruktur, garantier for udviklingspolitik og mod renationalisering af fællesskabspolitikker, styrket demokratisk kontrol, et mere gennemsigtigt budget for EU's eksterne anliggender og kønsfordeling i rekrutteringen er eksempler.

Aftalen er dog ikke uden mangler. Dens svage punkter omfatter de uklart definerede krisestyringsstrukturer, manglen på permanente stedfortrædere og det begrænsede omfang af EU-Udenrigstjenestens konsulære tjenester til borgerne. Meget vil afhænge af, hvordan kompromisaftalen gennemføres. Bolden er derfor tilbage hos fru Ashton, medlemsstaterne og Kommissionen. De skal arbejde sammen, skabe en fælles korpsånd og overvinde splittende konkurrence.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. − (DE) Som altid er det vanskeligt at tage højde for og skabe en balance mellem forskellige interesser og holdninger. I den nuværende styrkeprøve må vi dog ikke tabe det overordnede mål af syne, nemlig at skabe en effektiv og sammenhængende EU-udenrigspolitik. Følgende faktorer er endnu ikke blevet afklaret: • Personale – hvem og hvor mange? • Ligestilling – personalet skal udvælges på grundlag af ligestillingsprincipper. • Hvilke beføjelser skal EU-Udenrigstjenesten have? • Budgettilsynet bør varetages af Parlamentet. • Noget, som har stor betydning for skatteyderne: Hvor høje er omkostningerne? Under alle omstændigheder skal omkostningerne ligge inden for fornuftige og forståelige grænser. I den henseende skal vi udnytte synergier for at skabe maksimal kvalitet og omkostningsbesparelser.

 
  
  

Forslag til beslutning: Kosovo (B7-0409/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Medlemmerne af Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod beslutningen, fordi den søger at konsolidere den ulovlige løsrivelse af Kosovo, som blev gennemført med magt og våben af NATO og under tvang af EU og andre imperialistiske styrker. Beslutningen frikender NATO for krigen og splittelsen af Serbien og støtter den langsigtede tilstedeværelse af NATO-tropper og -baser i Kosovo og området som helhed samt europæiske indgreb gennem opstilling af styrker via EULEX. Beslutningen forsøger at tilsidesætte afgørelsen fra Den Internationale Domstol i Haag om lovligheden af Kosovos løsrivelse. EU's imperialistiske politik, som støtter beslutningen, forværrer arbejdernes problemer i Kosovo – udnyttelse, korruption, kriminalitet og omfanget af kapitalistiske omstruktureringer, så udvandring er deres eneste udvej. Den forværrer ustabiliteten i området, undertrykkelsen af serberne og indbyggerne i Kosovo som helhed og de problemer, som tilstedeværelsen af EULEX og NATO skaber.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Kosovo er en del af et meget følsomt geografisk område, som EU skal have konstant fokus på. Jeg vil først og fremmest understrege den forkastelige mangel på samhørighed i EU med hensyn til den politiske linje, der skal føres over for dette land, som fordømmes af denne beslutning. Fem EU-medlemsstater har faktisk endnu ikke anerkendt Kosovos uafhængighed, selv om der blev fremsat anmodning om det i 2008. Vi har derfor brug for et fælles politisk standpunkt – ikke kun af hensyn til EU's interne samhørighed, men også af hensyn til EU's troværdighed over for resten af verden, og det gælder navnlig punkter, der er så grundlæggende som udstedelse af visa. Den europæiske integrationsproces for alle lande i denne region er efter min mening et vigtigt element for regionens stabilisering, en stabilisering, vi som et fællesskab har interesse i. Med hensyn til Kosovo er udsigten til at blive optaget i EU en vigtig katalysator for gennemførelsen af de nødvendige reformer, herunder navnlig reformer vedrørende menneskerettigheder, som allerede er blevet nævnt, og som vi skal tilskynde. Jeg støtter uden tøven denne beslutning, som omhandler disse vigtige spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod forslaget til beslutning om den europæiske integrationsproces for Kosovo, fordi den betragter og behandler Kosovo som en selvstændig stat. Beslutningen respekterer ikke Sikkerhedsrådets resolution 1244/99 og opfordrer endda fem EU-medlemsstater, herunder Grækenland, som endnu ikke har anerkendt Kosovos ensidige uafhængighed, til at gøre det – med andre ord til at krænke FN-resolutionen. Beslutningen bidrager derfor ikke til at løse problemet eller konsolidere stabiliteten og freden i området. Beslutningen opfordrer også til en endnu stærkere tilstedeværelse af EULEX i Kosovo.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte imod denne beslutning. Beslutningen, analysen af situationen og den foreslåede retning dokumenterer, i hvor høj grad alle, der var imod Kosovos løsrivelse, havde ret.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kosovo er endnu ikke blevet enstemmigt anerkendt af alle medlemsstater. Den forsigtighed, som nogle betragter dette nye land med, er helt sikkert baseret på politiske og strategiske motiver, men også på mere praktiske anskuelser, som først og fremmest kan tilskrives den bekymrende måde, som korruption og organiseret kriminalitet trives på i dette område, hvilket bevirker, at Kosovo ikke sandfærdigt kan hævde at være en retsstat.

Ligesom for andre lande i Balkanregionen ville det være godt, hvis Kosovo kunne dokumentere, at det havde indledt en ensrettet vej hen imod vedtagelsen af politikker og reformer, der på den ene side støtter landets europæiske valg, og som på den anden side styrker dets eget politiske organ, så der blev skabt et demokratisk fundament for borgerne, så de kan afvise vold, navnlig etnisk vold, som en metode til løsning af konflikter. Kosovo har stadig lang vej igen.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Denne beslutning tager Kosovos uafhængighedserklæring af 17. februar 2008, som er blevet anerkendt af 69 lande, til efterretning og tilskynder medlemsstaterne til at styrke deres fælles strategi over for Kosovo med henblik på Kosovos tiltrædelse af EU. Trods den meget vanskelige arv efter den væbnede konflikt mener jeg, at udsigterne til tiltrædelse af EU er et mægtigt incitament til gennemførelse af de nødvendige reformer i Kosovo, og jeg opfordrer til, at der træffes praktiske foranstaltninger for at gøre dette perspektiv mere konkret for borgerne, ved at gennemføre menneskerettigheder og styrke retsstatsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den simple kendsgerning, at visse EU-medlemsstater stadig ikke har anerkendt Kosovos uafhængighed, er nok til at fortælle os, at indholdet i denne beslutning er uacceptabelt. Endnu en gang vil flertallet i Parlamentet desværre dække over en handling, der er ulovlig i henhold til folkeretten. Som anført i ændringsforslaget fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, som blev forkastet af flertallet, er genoptagelsen af dialog og forhandlinger i overensstemmelse med folkeretten den eneste vej, der kan sikre stabilitet og varig fred i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. − (IT) Fru Lunaceks forslag til beslutning viser tydeligt det begrænsede fremskridt, dette land har opnået, og jeg mener, at de fremhævede problemer gør dets tiltrædelse til EU endnu mindre plausibel, da det ville forstærke EU's forskellighed, som de seneste tiltrædelser bidrager til. På linje med det, jeg har sagt om Albaniens integration i EU, mener jeg, at vi befinder os ved en korsvej: EU skal vælge, om det vil begrænse sig til at være et organ, der udelukkende er baseret på geografiske kriterier, eller om det ønsker at blive mere organisk, sammenhængende og sammensat af lande, der i deres forskellighed trods alt viser, at de deler egenskaber, der er i overensstemmelse med det europæiske ideal. Den centrale kendsgerning, at fem medlemsstater ikke anerkender landets suverænitet, er stadig en hindring, som i øjeblikket gør Kosovos tiltrædelse til EU til et paradoks. Jeg kan derfor ikke støtte fru Lunaceks beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. − (CS) Beslutningsforslaget om den europæiske integrationsproces for Kosovo er et dokument, hvis ordfører tydeligvis ikke lever i den virkelige verden, og som ikke erkender, at Kosovo ikke er anerkendt som et medlem af det internationale samfund. Indsatsen for at erstatte pres med en forbedring i den interne økonomiske situation med henblik på at muliggøre sameksistensen af de oprindelige indbyggere, dvs. serbere, goranier, romaer og andre nuværende etniske grupper samt flertallet af albanere, med henblik på at forhindre chikane mod medlemmer af mindretallene og med henblik på at træffe håndfaste foranstaltninger mod de klaner, der distribuerer narkotika i hele Europa – det er de centrale spørgsmål, som kan bidrage til en forbedring af situationen i området og styrke det grænseoverskridende samarbejde. Det er stadig ikke muligt at genoptage registreringen af borgere, og landet er stadig fuldstændig afhængigt af udenlandsk økonomisk støtte. Der er en mangel på politisk vilje til at sikre i det mindste retfærdige lokale valg og betingelser, så lokale myndigheder kan fungere. Kampen mod korruption og organiseret kriminalitet er stadig kun en formsag i dette område, og det samme gælder decentralisering og reform af de offentlige tjenester. Den har derfor endnu ikke haft reel indflydelse på situationen i landet. Den voldsomme og udbrede korruption og smugleriet af våben og narkotika skaber uro i regionen. Det er mærkeligt, at valutaen i området er euroen. Især når de grundlæggende forudsætninger for brugen af den fælles europæiske valuta end ikke er blevet overfladisk opfyldt. Det er klart, at Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre ikke kan acceptere et sådant forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg blev meget ubehageligt overrasket, da jeg i begyndelsen af ugen læste i avisen, at en bevæbnet mand havde affyret fire kugler mod et serbisk parlamentsmedlem i Kosovos parlament. Dette angreb fandt sted fire dage efter eksplosionen i Mitrovica under en serbisk demonstration. EU skal grundlæggende behandle processen om at skabe demokrati og styrke stabiliteten i Kosovo. Forslaget til beslutning burde derfor primært have afspejlet de reelle omstændigheder i området, f.eks. den omstændelige reform af retssystemet og de europæiske missioners vanskeligheder i forbindelse med kommunikationen med de lokale myndigheder i Pristina. Regionalt samarbejde mellem landene på Vestbalkan er nøglen til deres økonomiske udvikling, men også nøglen til at skabe gensidig respekt og respekt for retsstatsprincippet. Samarbejdet mellem Beograd og Pristina, navnlig på lokalt plan, er især af grundlæggende betydning for borgerne. Det gælder navnlig inden for de værst ramte sektorer, som f.eks. miljø, infrastruktur og handel. Hvad angår anerkendelsen af Kosovos status, burde budskabet sidst, men ikke mindst, i den beslutning, vi drøfter, have tydeliggjort, at den ikke afspejler alle EU-medlemsstaternes holdning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Fem EU-medlemsstater, herunder Frankrig, har ikke anerkendt Kosovos uafhængighed. Det er derfor uacceptabelt, at der i dag fremlægges en betænkning, som går ind for integrationen af Kosovo i EU. Jeg har desuden for meget respekt for indbyggerne i den pågældende provins til, at jeg ønsker, at de skal anvende Københavnskriterierne, samtidig med at de lider under konsekvenserne af de nylige konflikter. Jeg stemmer imod denne uacceptable og provokerende tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Den regionale stabilitet og integrationen i EU af landene på Vestbalkan har altid været en af EU's prioriteringer. I denne vanskelige proces er der lande i regionen, som hurtigere er kommet tæt på EU end andre. Det gælder f.eks. Serbien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Montenegro. Af forskellige grunde har denne proces været langsommere for Kosovo, og dets borgere kan stadig ikke rejse til EU-lande uden visum. Vi skal omgående komme videre fra denne situation, og denne indsats afhænger ene og alene af Kosovo, som skal gennemføre de nødvendige reformer til det formål.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte imod denne beslutning om Kosovo, da den opfordrer de fem medlemsstater, der ikke har anerkendt Kosovos ensidige uafhængighed, til at gøre det. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre har altid været imod Kosovos ensidige uafhængighedserklæring, fordi den er i strid med folkeretten. Vi ønsker derimod at der genoptages en dialog på en måde, som er tilfredsstillende for begge parter, og som baseres på FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99 og er i overensstemmelse med folkeretten, da det er den eneste mulighed for at sikre fred og stabilitet i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Francisco José Millán Mon og José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE), skriftlig. – (ES) På vegne af den spanske delegation i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) vil vi pointere, at begrundelsen for vores stemme i forbindelse med beslutningen om den europæiske integrationsproces for Kosovo er, at denne beslutning behandler Kosovo som en uafhængig stat i en helt normal situation uden at tage hensyn til, at dette områdes status stadig er særdeles kontroversiel i det internationale samfund – en rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol er også undervejs – og at Kosovo ikke er blevet anerkendt af fem medlemsstater i EU, herunder Spanien.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Parlamentet sendte i dag et klart signal om, at fremtiden for et uafhængigt Kosovo ligger i EU-integration. Det er et opmuntrende signal til regeringen og borgerne i Kosovo. Den er desuden en klar opfordring til de fem EU-medlemsstater, der endnu ikke har anerkendt Kosovo som en stat til omgående at gøre det med henblik på at styrke effektiviteten af vores støtte. Et klart flertal af medlemmerne af Parlamentet afviste yderligere forhandling om spørgsmålet om Kosovos, idet Den Internationale Domstol vil komme med en udtalelse i juli. Med denne beslutning går Parlamentet ind for at indlede forhandlingerne om visumliberalisering så hurtigt som muligt. Befolkningen i Kosovo bør ikke længere nægtes den frihed til at rejse, som EU sandsynligvis vil give de andre stater i regionen inden udgangen af året. Min beslutning opfordrer til, at der gennemføres de nødvendige foranstaltninger for at frigøre Kosovos borgere fra deres regionale og internationale isolation.

 
  
  

Forslag til beslutning: Albanien (B7-0408/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod forslaget til beslutning, fordi det er imod Albaniens tiltrædelse til EU af de grunde, som det er imod Grækenlands tiltrædelse til og fortsatte medlemskab af denne imperialistiske internationale union. Tiltrædelse vil være til gavn for den europæiske og albanske kapital, især inden for energi, minedrift og transport, og for aggressive og imperialistiske EU- og NATO-planer og til skade for arbejderne, de fattige landbrugere og de små og mellemstore virksomheder.

Forslaget til beslutning opfordrer til, at pakken af kapitalistiske omstruktureringer, der pålægges af det berygtede politiske system af græsrodsmodstandere og borgerlige partier i landet i samarbejde med EU, intensiveres og fremmes. Dette angreb mod græsrødderne, der gav anledning til folkelig opstand i 1990'erne, udmønter sig i privatiseringer, massiv arbejdsløshed, migration, flugt fra landdistrikterne, øget udnyttelse, kriminalitet og korruption. Det forsøger at gennemføre et hidtil uset åbent indgreb i landets indre anliggender og i systemet med politisk opposition og opfordrer til antidemokratisk lovgivning til gavn for de politiske partier og parlamentet. EU's politik og borgerskabets kræfter i Albanien, hvad angår processen hen imod tiltrædelse, forværrer udviklingsproblemerne i landet, arbejdernes situation, kapitalflugten og migrationsstrømmene og indebærer enorme risici for sikkerheden i området.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Ved at stemme for dette forslag til beslutning om integrationen af Albanien i EU har jeg valgt at støtte dets to grundlæggende idéer. På den ene side støtter jeg idéen om integrationen på lang sigt af dette land – især på grund af den store indsats og det fremskridt, der allerede er gjort. Der er faktisk allerede taget positive skridt i kampen mod korruption og for at styrke Albaniens demokratiske ramme. Der skal på den anden side stadig ske betydeligt fremskridt for at konsolidere demokratiet og endda for at sikre landets bæredygtige udvikling. Den politiske krise efter valgene i 2009 i Albanien viste os alle, at landet stadig kan blive offer for alvorlige problemer. Derfor har det brug for al vores støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Denne betænkning viser, hvad europæisk propaganda formår, når det ønsker at overse fortidens fejl. Det er sandt, at hr. Chountis' betænkning fremhæver problemerne i Albanien, men samtidig siger den tilsyneladende, at vi har pligt til at integrere Balkanlandene i EU, som om det står skrevet i stjernerne, og ingen kan være imod det. Jeg er fuldstændig uenig. Der er i dag himmelråbende og indlysende problemer i Albanien, hvad angår dets interne politiske stabilitet, og der er et meget højt niveau af korruption. Dets tiltrædelse vil skabe yderligere problemer i tillæg til dem, som EU allerede har oplevet og stadig oplever efter en større udvidelse, der praktisk talt fordoblede antallet af medlemsstater. Der er ingen grund – bortset fra EU-bureaukraternes begær efter magt og centralisme – til at fastholde Albaniens tiltrædelse til EU. I betragtning af den aktuelle situation i dette land på Balkan kan jeg ikke se, hvilket bidrag dets tiltrædelse kan yde til den europæiske integration.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at Albanien skal fortsætte sin indsats hen imod en mulig tiltrædelse til EU. EU skal fortsætte sin udvidelsesstrategi på en gradvis og streng måde. Det skal også være en drivkraft bag gennemførelsen af vigtige reformer i lande, som er kandidater eller mulige kandidater til EU-medlemskab. Alle ved dog, at processen for at blive optaget i EU er krævende. Betingelserne for tiltrædelse til EU er klare og velkendte og ikke altid nemme at opfylde. Hvad angår Albanien, er der stadig lang vej igen, hvilket også fremgår tydeligt af denne betænkning. Det skal for det første opfylde Københavnskriterierne, herunder processen for stabilisering af demokratiske institutioner. I den henseende vil jeg gerne understrege og støtte premierminister Sali Berishas indsats for at finde en effektiv løsning på den aktuelle politiske krise, samtidig med at jeg tager afstand fra den socialistiske oppositions gemene opførsel. Den hastighed, som hvert land bevæger sig ad vejen mod tiltrædelse til EU, bestemmes derfor af kandidatlandet eller det mulige kandidatland. Jeg håber, at Albanien vil fortsætte ad vejen mod EU på en beslutsom og målrettet måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. – (GA) Selv om jeg stemte for denne betænkning, mener jeg, at der er Albaniens befolkning, der skal afgøre, om de vil være med i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Albanien er ingen undtagelse, hvad angår den manglende stabilitet på Vestbalkan, og erkender, at denne krise truer de reformer, der er gennemført, og som generelt var rettet mod en øget tilnærmelse til EU. Hvis De husker tilbage til tiden med Enver Hoxhas diktatur, er det klart, at Albanien kun i ringe grad kan garantere, at det kan fastholde den vej, det har valgt, og forbedre sit udviklingsniveau og respekten for retsstatsprincippet og individuel frihed til acceptable niveauer set med europæiske øjne. Der er taget et vigtigt skridt med landets tiltrædelse til NATO, men det er stadig ikke nok til, at EU kan betragte Albanien som en stærk tiltrædelseskandidat.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Selv om det fremskridt, Albanien har opnået i reformprocessen, anerkendes i beslutningen, lægges der vægt på, at der er behov for en yderligere indsats for at konsolidere demokratiet og retsstatsprincippet og for at sikre landets bæredygtige økonomiske udvikling. Jeg mener, at udsigten til integration i EU sætter skub i adskillige reformer i det vestlige Balkan og bør spille en konstruktiv rolle med hensyn til at øge regionens kapacitet inden for fred, stabilitet og konfliktforebyggelse, forbedring af de gode nabomæssige forbindelser og opfyldelse af de økonomiske og sociale behov gennem bæredygtig udvikling. Det enkelte lands fremskridt hen imod EU-medlemskab afhænger af dets egen indsats for at opfylde Københavnskriterierne og overholde betingelserne i stabiliserings- og associeringsprocessen, som forhåbentlig opfyldes af landet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det er ud af venskab med albanerne, at jeg stemte imod denne tekst. Hvordan kan vi ønske, at de tiltræder et EU, som forfølger den finansielle elites interesser på bekostning af alle andre? En udvidelse er utænkelig, så længe EU fremmer konkurrence mellem folk og forsvarer de privilegeredes interesser. Det postkommunistiske Albanien har desuden kun udvist begrænset evne til at bekæmpe organiseret kriminalitet, som trives i dette land. Jeg stemte imod denne tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Den regionale stabilitet og integrationen i EU af landene på Vestbalkan har altid været en af EU's prioriteringer. Udsigterne til integration i EU får derfor landene i denne region til at yde en ekstra indsats for at gennemføre de reformer, der er nødvendige for at nå de mål, som skal opfyldes, hvis disse lande skal blive fuldgyldige medlemmer af EU. Disse landes indsats med hensyn til at øge regionens kapacitet inden for fred, stabilitet og konfliktforebyggelse og med hensyn til forbedring af de gode nabomæssige forbindelser skal fremhæves. Albanien er nået langt i integrationsprocessen og har allerede besvaret Kommissionens spørgeskema med henblik på en udtalelse om landets anmodning om optagelse i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne beslutning om Albanien, fordi den bekræfter Parlamentets støtte til Albaniens udsigter til integration i EU, så snart landet har nået et vist niveau af politisk stabilitet og pålidelighed, og når Københavnskriterierne er helt opfyldt. Den anerkender de fremskridt, som Albanien har opnået i forbindelse med reformprocessen, men understreger behovet for en yderligere omfattende indsats, som er nødvendig både for at konsolidere demokratiet og retsstatsprincippet og for at opnå en bæredygtig udvikling i landet. I beslutningen hilses vedtagelsen af lovgivningsforslaget om visumliberalisering velkommen, og der opfordres til en indførelse af visumfritagelse for albanske statsborgere inden udgangen af 2010. Vigtigheden af magtens tredeling i et demokratisk samfund og respekten for et uafhængigt retssystem understreges, ligesom der opfordres til særlig fremskridt i denne henseende. Problemerne med korruption og organiseret kriminalitet samt menneskehandel er blandt de mest bekymrende forhold i landet, som beslutningen omhandler. Betænkningen omhandler også mindretalsrettigheder, romaer, fagforeningsrettigheder og arbejdsmarkedssituationen, kvinders rettigheder og regeringens høring af civilsamfundet i forbindelse med lovforslag og gennemførte reformer. I beslutningen opfordres landet til at udvikle og bruge vedvarende energi, offentlig transport og miljølovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne beslutning, navnlig fordi Parlamentet med beslutningen glæder sig over, at der er sket fremskridt med hensyn til retssystemet, men understreger, at gennemførelsen af reformerne stadig befinder sig på et tidligt stadium; er af den opfattelse, at en reform af retssystemet, herunder håndhævelsen af domstolsafgørelser, er en væsentlig forudsætning for Albaniens EU-ansøgningsproces, og fremhæver vigtigheden af magtens tredeling i et demokratisk samfund; understreger, at upartiske og effektive domstole, der arbejder på en gennemsigtig måde uafhængigt af politisk eller andre former for pres eller kontrol, er afgørende for retsstatsprincippet, og opfordrer til hurtig vedtagelse af en omfattende, langsigtet strategi på dette område, herunder en køreplan for vedtagelsen af den nødvendige lovgivning og dertil hørende gennemførelsesforanstaltninger; opfordrer oppositionen til at tage del i udarbejdelsen heraf og til at give fuld støtte til reformen af retssystemet; understreger endvidere, at det er nødvendigt, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed for domstolene, således at de kan arbejde effektivt i hele landet; ser derfor frem til nye hjælpeinitiativer fra Kommissionen og glæder sig i denne forbindelse over den nylige indvielse af domstolen for alvorlige forbrydelser i Tirana.

 
  
MPphoto
 
 

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. – (DA) Jeg har stemt for beslutningen, fordi den indeholder en række rigtige opfordringer med henblik på forbedringer i Albanien. Men mit ja skal under ingen omstændigheder forstås som en direkte eller indirekte opfordring til det albanske folk om EU-medlemskab. Dette spørgsmål er helt og holdent op til albanerne selv.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, men det er min faste overbevisning, at det er den albanske befolkning, der afgør, om landet skal være medlem af EU eller ej.

 
  
  

Beslutningsforslag: Kosovo (B7-0409/2010) og Albanien (B7-0408/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. − (LT) Både Albanien og Kosovo har gjort fremskridt med hensyn til gennemførelse af demokratiske reformer med henblik på at styrke retsstatsprincippet og sikre bæredygtig udvikling i landet. Vi skal dog stadig kæmpe for at opfylde målsætningerne, herunder især i kampen mod korruption og organiseret kriminalitet, så vi styrker de statslige institutioners administrative kapacitet og sikrer overholdelse af loven. I Albanien skader de politiske spændinger som følge af resultaterne af parlamentsvalget, som allerede har eksisteret i et år, landets indsats for at blive medlem af EU. Albaniens politiske kræfter skal indlede en konstruktiv dialog for at nå til enighed om resultaterne og en valglov, der sikrer en ny og fuldstændig gennemsigtig valgproces. Jeg stemte for beslutningerne, fordi de også opfordrer EU's medlemsstater til at finde nye muligheder for at samarbejde med disse Balkanlande. En af disse foranstaltninger er fremme af mellemfolkelige kontakter gennem akademisk udveksling af elever, studerende og forskere.

 
  
MPphoto
 
 

  Ernst Strasser (PPE), skriftlig. − (DE) Vi har følgende bemærkninger til spørgsmålet om visumliberalisering i denne beslutning. Vi bør i princippet støtte visumfritagelse for landene på Vestbalkan. Det kræver dog, at alle betingelserne for dette opfyldes fuldt ud.

 
  
  

Forslag til beslutning: Situationen i Kirgisistan (B7-0419/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag, som er stillet af forskellige politiske grupper. Denne beslutning bekræfter nødvendigheden af at frigive et beløb, der er større end det, der allerede er udbetalt til Kirgisistan, med det specifikke formål at imødekomme FN's Flash Appeal om 71 mio. USD til nødhjælp. Vi bør desuden ikke kun yde nødhjælp til dette land, men også tilbyde det de redskaber, det skal bruge for at stabilisere sin situation og sikre, at en begivenhed af denne art ikke gentages. Instrumenter skal derfor indføres for at hjælpe med at genetablere sikkerheden i Kirgisistan.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Trods vellykkede resultater på et officielt politisk plan er Kirgisistan stadig begravet i ustabilitet og konflikt, og der er ingen tegn på, at situationen snart vil blive stabil. Dette land, der blev uafhængigt efter Sovjetunionens sammenbrud, har vist, at det ikke er i stand til at indføre bedre standarder med hensyn til menneskerettigheder og respekt for individets frihed.

Jeg tror, at EU kunne indtage en stabiliserede rolle som mægler, og det bør i denne situation, som faktisk er en postkonfliktsituation, aktivt bidrage til at løse den vanskelige opgave med effektiv fredsmægling og demokratisering i et land, der har Rusland og Kina som naboer.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) I denne beslutning udtrykker Parlamentet sin dybeste bekymring over de tragiske, voldelige sammenstød, der brød ud i det sydlige Kirgisistan, og giver udtryk for sin medfølelse med alle ofrenes familier. Jeg vil fremhæve beslutningens opfordring til, at der ydes de største bestræbelser på at normalisere situationen, og at det sikres, at alle nødvendige betingelser opfyldes, således at flygtninge og internt fordrevne frivilligt, i sikkerhed og med værdighed kan vende tilbage til deres hjem. Kommissionen opfordres også til at intensivere den humanitære bistand i samarbejde med internationale organisationer og til at iværksætte kort- og mellemlangsigtede genopbygningsprogrammer for ødelagte huse og erstatning for mistede aktiver samt rehabiliteringsprojekter i samarbejde med de kirgisiske myndigheder og andre donorer med henblik på at skabe gunstige betingelser for, at flygtninge og internt fordrevne kan vende hjem.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz (PPE), skriftlig. – (PL) Med hensyn til den uro og de sammenstød, der fandt sted den 11. juni i det sydlige Kirgisistan, herunder især i byerne Osh og Jalal-Abad, hvor omkring 300 mennesker mistede livet, og mere end 2 000 blev såret, skal Parlamentet som vogter af demokrati, lov og orden samt respekt for menneskerettigheder reagere beslutsomt i ethvert sådant tilfælde og forsøge at forebygge destabiliserende processer, som vi i øjeblikket ser i Kirgisistan. Jeg vil derfor udtrykke min solidaritet med og støtte til den kirgisiske nation ved at støtte denne beslutning og stemme for dens vedtagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg betragter de voldelige sammenstød, der for nylig fandt sted i det sydlige Kirgisistan i byerne Osh og Jalal-Abad, med dyb bekymring. Derfor og i betragtning af EU's engagement i regionen, navnlig via EU's strategi for Centralasien, skal vi forpligte os til at yde effektiv bistand til Kirgisistan. Situationens alvor betyder, at der er behov for en betydelig stigning i EU's humanitære bistand, som skal fordeles til alle, der har været ramt af disse alvorlige konflikter.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne beslutning, navnlig fordi den opfordrer til en væsentlig forøgelse af EU's humanitære bistand til de mennesker, der er berørt af den nylige vold i det sydlige Kirgisistan, og til udstrakt anvendelse af stabilitetsinstrumentet, og fordi den understreger vores overbevisning om, at der er behov for et nyt niveau i EU's engagement i det sydlige Kirgisistan også på længere sigt. Den gentager Parlamentets opfordring til Kommissionen om at udarbejde forslag om omfordeling af midler under instrumentet for udviklingssamarbejde for at sikre, at omfanget af EU's reaktion er passende i forhold til den nye situation i Kirgisistan, og fastholder opfordringen til fokus på menneskers sikkerhed i EU's politik for Centralasien.

 
  
  

Forslag til beslutning: Aids/hiv med henblik på den 18. internationale aids-konference (Wien, 18. – 23. juli 2010) (RC-B7-0412/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto, Louis Grech og Edward Scicluna (S&D), skriftlig. – (EN) Delegationen fra det maltesiske arbejderparti stemte for det fælles beslutningsforslag om EU's indsats mod hiv/aids, navnlig fordi det omhandler grundlæggende problemer og prioriteter vedrørende et globalt og tragisk problem, der i meget vid udstrækning påvirker mange menneskers liv, navnlig kvinder og børn i fattige regioner, som f.eks. Afrika syd for Sahara, hvor der lever 22,4 mio. mennesker med hiv/aids. Selv om der umiddelbart ikke direkte henvises til fremme af abort i beslutningen, støtter min delegation ikke punkter, der bifalder abort.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Casini (PPE), skriftlig. − (IT) Nu har vi igen den beklagelige situation, hvor argumenter, der foreslår uretfærdige løsninger på spørgsmålet om retten til liv, anvendes i drøftelsen af et reelt og alvorligt problem (i dette tilfælde kampen mod hiv), så det er umuligt at stemme for. Ordene "seksuel og reproduktiv sundhed" bruges i dag med det formål at overbevise parlamenter om at fremme abort. Vi må ikke lade os forlede.

Alle, herunder undertegnede, skal som udgangspunkt fremme seksuel og reproduktiv sundhed, men når ordene angiver en anden og faktisk modstridende tilstand (hvor drabet af et menneske opfattes som en kvindes ret til frihed), er vi nødt til at lægge bedrageriet for dagen. Abort i verden er en reel tragedie, men det er også en reel tragedie i vores Europa! Ved at stemme imod beslutningen ønsker jeg ikke at hindre den vidtrækkende indsats for at bekæmpe aids, men at kæmpe imod den metode og det indhold, jeg lige har nævnt.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om hiv/aids med henblik på den internationale aids-konference, fordi indsatsen mod hiv/aids som en global folkesundhedsprioritet skal optrappes, og den universelle adgang til sundhedspleje, uddannelse og beskæftigelse skal lettes for mennesker, der er ramt af virussen. Det er afgørende, at vi bekæmper stigmatisering og forskelsbehandling af mennesker, der er smittet med hiv/aids, og sikrer, at deres rettigheder beskyttes.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) De politiske grupper bør nå til bred enighed om et emne som dette, og de burde ikke have brugt det til fordel for denne eller hin dagsorden. Eftersom der foreligger et fælles beslutningsforslag, der kun er undertegnet af partierne på venstrefløjen og den yderste venstrefløj i Parlamentet, er det tydeligt, at denne målsætning er blevet sørgeligt undermineret. Vi bør tænke på de ramte, deres sygdom og de lidelser, den pådrager dem, og på betydningen af dette for samfundet, navnlig i de mindst udviklede lande. Vi skal arbejde for at finde bedre løsninger for at bekæmpe denne plage og mildne dens virkninger af hensyn til de berørte.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Aids-plagen er stadig et alvorligt humanitært problem i hele verden, og det kræver derfor en integreret reaktion på globalt plan, som mobiliserer lande, institutioner og samfund i de forskellige regioner og på de forskellige kontinenter. Den sociale stigmatisering, der stadig hersker i forbindelse med dette problem, og den fortsatte spredning af sygdommen med høje dødstal og særlig ødelæggende virkninger i de mindst udviklede lande og i de lande, der befinder sig i de værste humanitære situationer, må skabe bekymring og mobilisere et engagement fra EU's og medlemsstaternes institutioner, så faktiske ressourcer til en omfattende og effektiv indsats stilles til rådighed, og så der kan sikres den nødvendige harmonisering af politikkerne for forebyggelse og tilstrækkelig behandling af sygdommen. Jeg er dog ikke enig i sammenkædningen af kampen mod hiv med et følsomt emne som abort.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I beslutningen anlægges der en vidtrækkende tilgang til problemet med hiv/aids, som støttes af aktuelle data. Den understreger de centrale problemer, som vi naturligvis støtter, og støtter bl.a. den universelle adgang til sundhedspleje og behovet for, at regeringerne overholder dette og stiller offentlige sundhedsydelser til rådighed for alle, samt behovet for at fremme, beskytte og respektere menneskerettigheder, navnlig retten til seksuel og reproduktiv sundhed for bærere af hiv/aids. Der gøres opmærksom på økonomiske, juridiske, sociale og tekniske hindringer samt straffelove og -foranstaltninger, der hindrer en effektiv indsats mod hiv, og behovet for retfærdig og fleksibel støtte til forskning i nye forebyggelsesteknologier, herunder vacciner og mikrobicider, og medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at vende den bekymrende nedgang i støtten til seksuel og reproduktiv sundhed og tilsvarende rettigheder i udviklingslandene.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Det er med eftertryk og overbevisning, at jeg stemte for denne beslutning, der umiddelbart inden den næste internationale aids-konference i Wien kræver, at EU's medlemsstater udarbejder nye love med henblik på at tilbyde tilgængelige og effektive lægemidler mod hiv, fremmer flere oplysningskampagner i udviklingslandene, øger støtten til forskning i nye vacciner og mikrobicider og bekæmper diskriminering af patienter. Mere end 33 mio. mennesker lever med aids på verdensplan med meget begrænset adgang til antiretroviral behandling, og jeg håber, at disse få henstillinger vil blive fulgt på næste uges internationale konference.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Inden den næste internationale aids-konference i Wien i juli var det vigtigt for os medlemmer af Parlamentet at sende et stærkt budskab til regeringerne. Jeg stemte derfor for denne beslutning, der opfordrer Kommissionen og Rådet til at optrappe deres indsats mod hiv/aids som en global folkesundhedsprioritet med menneskerettigheder som et centralt element i forebyggelse, behandling og støtte i forbindelse med hiv og aids.

Andelen af hiv- og aids-ramte, der modtager behandling, er stadig for lille i dag, og vi har brug for lovgivning, der kan sikre prismæssigt overkommelig og effektiv medicin mod hiv. Jeg fordømmer på det kraftigste de bilaterale handelsaftaler, der stadig prioriterer handelsinteresser frem for sundhed på trods af en aftale, der er indgået med WTO. Som det understreges i beslutningen, skal vi endvidere bekæmpe enhver lov, der kriminaliserer hiv-overførsel og fremmer stigmatisering og forskelsbehandling af hiv- og aids-ramte.

Endelig dokumenterer statistikkerne om andelen af ramte kvinder og piger fiaskoen for de nuværende forebyggelsespolitikker, og derfor er det efter min mening vigtigt, at vi endelig vælger en realistisk tilgang ved at øge støtten til forskning i nye vacciner og mikrobicider.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Hiv/aids er fortsat en af de vigtigste årsager til dødsfald på verdensplan, som kostede 2 mio. menneskeliv i 2008 samt forventes at fortsætte med at være en betydelig global årsag til for tidlig død i de kommende årtier. Antallet af nye infektioner overstiger fortsat udvidelsen af behandlingen, og to tredjedele af de personer, der havde behov for behandling, i 2009, modtog ingen behandling, hvilket betyder, at 10 mio. personer med et sådant behandlingsbehov ikke havde adgang til den nødvendige effektive behandling. Jeg mener derfor, at EU skal arbejde for at øge støtten til forskning, behandling og uddannelse med henblik på at forbedre denne situation. Stigmatiseringen og forskelsbehandlingen af hiv- og aids-ramte skal også bekæmpes. Jeg mener også, at EU skal være særlig lydhør over for problemet i Afrika syd for Sahara, som med 22,4 mio. hiv- og aids-ramte er den værst ramte region.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om hiv/aids, der er stillet af alle grupper i Parlamentet, da det omhandler vigtige elementer af dette problem, som f.eks. fremme af universel adgang til offentlige sundhedsydelser for alle borgere. Beslutningen kræver også, at regeringerne opfylder deres forpligtelse til at stille offentlige sundhedsydelser til rådighed for alle borgere. Beslutningen beskytter retten til seksuel og reproduktiv sundhed for hiv-positive. Den fremhæver endvidere behovet for støtte, der er i overensstemmelse med kravene om forskning i nye forebyggende foranstaltninger, herunder vacciner.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Hiv/aids er stadig en verdensomspændende plage, som vi næsten ikke har kunnet håndtere. Navnlig udviklingslandene oplever et stort antal nye infektioner og som følge deraf høje dødstal. Men også i EU registreres der flere og flere nye infektioner, og antallet af urapporterede tilfælde kan være meget højere. Frygten for at vide, at man har sygdommen og skal leve med en skamplet, er stadig meget udbredt. For at standse sygdommen gennemføres en betydelig forskningsindsats, også i EU. Da forskning på hiv- og aids-området er grundlæggende, stemte jeg for beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE), skriftlig. – (FR) Umiddelbart inden den næste internationale aids-konference, som afholdes i Wien 18.-23. juli 2010, må jeg støtte den beslutning, der blev vedtaget i dag, og som sender et stærkt budskab til de nationale regeringer. Det er afgørende, at der indføres ny lovgivning, som kan sikre prismæssigt overkommelig og effektiv medicin mod hiv, herunder ARV-medicin og andre sikre og effektive lægemidler. Jeg vil understrege, at kun 23 % af de hiv-ramte har kendskab til antiretrovirale behandlinger i Europa og Centralasien. De baltiske lande er f.eks. de lande i EU, der har størst behov for at gennemføre politikker til forebyggelse af aids. Jeg opfordrer derfor Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at indsamle flere oplysninger om situationen for hiv- og aids-ramte og sikre, at disse mennesker stadig har ret til et fuldt socialt, seksuelt og reproduktivt liv.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg indgiver denne stemmeforklaring, fordi jeg vil understrege, at jeg undlod at stemme om punkt 17, selv om jeg stemte for de fleste punkter. Jeg undlod alene at stemme, fordi det i den franske version – i modsætning til den portugisiske version – antydes, at seksuel og reproduktiv sundhed kan omfatte accept af abort som et middel til at fremme den. Som fortaler for retten til liv kan jeg ikke med god samvittighed stemme for. Jeg vil understrege, at ordene "seksuel og reproduktiv sundhed" ikke kan vendes, så parlamenter kan overtales til at fremme abort. Jeg gentager alligevel min fulde støtte til kampen mod hiv/aids.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Den fælles beslutning blev vedtaget som forhandlet med 400 stemmer for og 166 imod, selv om PPE-Gruppen anmodede om delte afstemninger om seksuelle og reproduktive rettigheder, som den altid gør. Det viser også, at PPE-Gruppen er delt i dette spørgsmål. Jeg glæder mig over resultatet, navnlig fordi det omfatter alle vores overvejelser vedrørende seksuelle og reproduktive rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Hiv- og aids-infektioner er et globalt fænomen og er ikke knyttet til hverken såkaldte risikogrupper eller bestemte regioner. Det er i dag ikke et problem for narkomaner eller homoseksuelle, men for alle. Mest udsatte er unge, veluddannede mennesker, hvide mennesker og mennesker, der arbejder for store selskaber.

Næsten halvdelen af dem, der lever med hiv, er kvinder. De er mest udsatte over for infektion, fordi virussen nemmere overføres fra mænd til kvinder end omvendt. Den 18. internationale aids-konference, som afholdes i Wien den 18.-23. juli i år, vil understrege nødvendigheden af at intensivere oplysningskampagnerne over for kvinder og unge. Kvinder skal have universel og nem adgang til oplysninger om sundhedsaspekterne af sex, reproduktion og sundhedsydelser. Gratis udlevering af hiv-medicin til gravide er afgørende for at forhindre overførsel af smitten fra mor til barn. Undervisningsprogrammer om seksuelle og reproduktive rettigheder er afgørende for forebyggelsen af hiv/aids.

De mest synlige konsekvenser af manglen på seksualundervisning i skolerne er tilfældene af hiv og andre seksuelt overførte sygdomme blandt unge og tidlige uplanlagte graviditeter blandt unge kvinder. Hiv- og aids-epidemien bør som følge af dens omfang og dødbringende fare og den store procentdel af tilfælde blandt unge være tilstrækkelig årsag til at indføre ordentlig seksualundervisning i skolerne. Derfor stemte jeg for vedtagelsen af beslutningen om aids/hiv med henblik på den 18. internationale aids-konference.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (ECR), skriftlig. − (EN) ECR-Gruppen støtter helhjertet menneskerettigheder for alle, uanset race, køn og seksuel orientering. Vi støtter på det kraftigste øget behandling, forebyggelse og adgang til sundhedspleje for alle samt forstærket oplysning og uddannelse i kampen mod hiv og aids.

Vi mener dog, at reproduktive rettigheder, som omfatter abort, er et samvittighedsspørgsmål, den enkelte må afgøre, og at denne beslutning i for vid udstrækning trænger ind på suverænstatens ret til at fastlægge dagsordenen for sin egen sundheds- og abortpolitik.

ECR-Gruppen har derfor besluttet at undlade at stemme om denne beslutning.

 
  
  

Forslag til beslutning: Ikrafttræden af konventionen om fragmentationsammunition den 1. august 2010 og EU's rolle (RC-B7-0413/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Konventionen om klyngeammunition forbyder brug, produktion, oplagring og overførsel af klyngeammunition som en samlet våbenkategori og omhandler deres fjernelse og destruktion. Jeg støttede det fælles beslutningsforslag, der opfordrer alle medlemsstater til at ratificere konventionen, så EU kan tilslutte sig den. Det er derfor afgørende, at der iværksættes de nødvendige foranstaltninger, så de lande, der endnu ikke har ratificeret konventionen, kan gøre det. For de medlemsstater, der allerede har undertegnet konventionen, er denne ikrafttræden en lejlighed til at tage de nødvendige skridt til at begynde at gennemføre konventionen, herunder ved at tilintetgøre lagre og sørge for klyngeammunitionsrydning og bistand til ofre osv.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg underskrev og stemte for beslutningsforslaget om ikrafttræden af konventionen om klyngeammunition og EU's rolle – ikke kun fordi dette er et spørgsmål af yderste vigtighed, men også fordi Grækenland desværre er et af de lande, der ikke har undertegnet denne konvention. Konventionen skal omgående gennemføres af alle lande. Klyngeammunition har ofte et højt dødstal og udgør en risiko for borgere, navnlig når sådanne våben bruges tæt på boligområder. De fortsætter med at have tragiske konsekvenser, selv om konflikten er afsluttet, fordi brugen af denne ammunition forårsager adskillige kvæstelser og dødsfald bland civile, da eksplosivt materiel, der forbliver på jorden, ofte opdages af børn og andre intetanende og uskyldige ofre.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Alle lande, der stadig har minder om deltagelsen i krige, kender de ødelæggende konsekvenser af klyngeammunition. Parlamentets støtte til et forbud mod og udryddelse af klyngeammunition er fuldt ud begrundet. Jeg frygter dog, at politikernes vilje og flere landes ratificering af konventionen ikke er tilstrækkelig til umiddelbart at opnå de ønskede resultater.

Når det er sagt, er den uden tvivl et vigtigt skridt i den rigtige retning, og EU og medlemsstaterne har pligt til at støtte den.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) I betragtning af EU's grundlæggende rolle i indsatsen for at forsvare fred, sikkerhed og respekten for frihed, liv, menneskerettigheder og borgernes livskvalitet støtter jeg denne beslutning og understreger behovet for en positiv og omgående reaktion på opfordringen til alle medlemsstater om straks at undertegne og ratificere konventionen om klyngeammunition. Jeg vil fremhæve, at klyngeammunition er særdeles dødbringende og udgør en alvorlig risiko for den civile befolkning, herunder efter en konflikt. Børn er desværre de hyppigste ofre for denne type eksplosivt materiel. Jeg støtter Europas engagement i kampen mod spredning af våben, der dræber vilkårligt, og jeg håber, at medlemsstaterne og EU's institutioner vil tage sammenhængende og målrettede skridt i den henseende over for tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Paweł Robert Kowal (ECR), skriftlig. – (PL) Vores beslutningsforslag er afbalanceret. Vi roser indsatsen fra de medlemsstater, der har undertegnet og ratificeret konventionen om klyngeammunition, men erkender også, at visse medlemsstater på grund af deres situation ikke kan undertegne konventionen på nuværende tidspunkt. Vores tekst opfordrer disse lande (herunder f.eks. Polen) til at iværksætte foranstaltninger for at overholde kravene (f.eks. en betydelig reduktion i mængden af eksplosivt materiel og mindre spredning), hvilket vil mindske antallet af civile ofre – som en del af tillægsprotokollen til FN's konvention om visse konventionelle våben. Denne vej er valgt af Polen og andre EU-medlemsstater, som f.eks. Finland, Letland, Estland, Rumænien og Slovakiet, og også af USA.

 
  
MPphoto
 
 

  Sabine Lösing og Sabine Wils (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) I beslutningsforslagets betragtninger henvises der desværre positivt til den europæiske sikkerhedsstrategi og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som jeg og min gruppe afviser. Som følge af den særdeles store betydning af konventionen om klyngeammunition, som er vedtaget af 107 lande, har jeg og GUE/NGL-Gruppen undertegnet den fælles beslutning om ikrafttræden af konventionen om klyngeammunition og EU's rolle, da denne fælles beslutning skal ses som et vellykket resultat med henblik på at forbyde klyngeammunition.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) 20 medlemsstaters undertegnelse af konventionen om klyngeammunition er et godt bevis på EU's engagement i kampen mod spredning af våben, der dræber vilkårligt. Vi må ikke glemme, at denne type våben er hovedårsagen til tusinder af dødsfald blandt civile, idet de dræber vilkårligt, navnlig børn og andre, der er uskyldige og intetanende for faren.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) I beslutningsforslaget henvises der desværre positivt til den europæiske sikkerhedsstrategi og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som jeg og min gruppe afviser. Som følge af den særdeles store betydning af konventionen om klyngeammunition, som er vedtaget af 107 lande, har jeg og min gruppe, Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, undertegnet den fælles beslutning om ikrafttræden af konventionen om klyngeammunition og EU's rolle. Den fælles beslutning kan ses som et fremskridt hen imod et forbud mod klyngebomber, og jeg stemte derfor for.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Klyngeammunition er en af de mest luskede våbentyper, fordi de især dræber uskyldige mennesker, når de bruges. Først og fremmest børn risikerer at udløse eksplosive enheder ved et uheld, og de kan pådrage sig alvorlige kvæstelser som følge deraf. Konventionen om klyngeammunition, som er blevet undertegnet af 20 medlemsstater, forbyder brugen af disse våben og kræver, at de lande, der råder over dem, destruerer dem. Jeg er enig med beslutningen, fordi konventionen om klyngeammunition er det første skridt i den rigtige retning hen imod et endeligt forbud mod sådanne våben. Jeg stemte mod beslutningen, fordi jeg ikke tror, at aftalen kan tvinge lande til at forbyde klyngeammunition.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Parlamentet har med et overvældende flertal sendt et stærk signal mod denne usle trussel mod mennesker i krigs- og kriseområder. Tusinder af mennesker er i dag berørt af klyngeammunition, herunder næsten udelukkende civile og især mange børn, der ofte forveksler småbomberne med bolde og legetøj. Parlamentet indtog derfor den eneste mulige holdning til dette vilkårlige og umenneskelige våben, nemlig et forenet nej til klyngeammunition i Europa og resten af verden. Parlamentet kræver, at alle medlemsstater og kandidatlande, som endnu ikke har undertegnet eller ratificeret den internationale traktat om forbud mod klyngeammunition, gør det så snart som muligt og helst inden udgangen af året. Vi i De Grønne fik gennemført vores krav om, at lande, der endnu ikke er angivet ved navn, angives ved navn, så civilsamfundet kan lægge pres på de lande, hvor det er mest påkrævet. Estland, Finland, Grækenland, Letland, Polen, Rumænien, Slovakiet og Tyrkiet mangler stadig at undertegne og ratificere denne traktat. Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Ungarn, Italien, Litauen, Nederlandene, Portugal og Sverige har undertegnet traktaten, men endnu ikke ratificeret den i deres nationale parlamenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (ECR), skriftlig. − (EN) ECR-Gruppen støtter helhjertet enhver indsats for at minimere lidelserne for soldater og civile og stemte derfor for denne beslutning. Vi mener dog, at vi ikke må gennemføre foranstaltninger, der kan forringe vores væbnede styrkers operationelle effektivitet og sikkerhed. Vi skal derfor gøre det klart, at "klyngeammunition" som defineret i konventionen om klyngeammunition ikke omfatter våben, der destruerer eller deaktiverer sig selv, dvs. våben der bruges af de ansvarlige væbnede styrker i vores lande.

Jeg tager personligt afstand fra ordlyden af punkt 10, der opfordrer den højtstående repræsentant "til at gøre alt for at sikre, at Unionen tiltræder konventionen om klyngeammunition". En af de mange uheldige konsekvenser af Lissabontraktaten er, at EU nu selv kan tiltræde internationale konventioner. Dette bør være forbeholdt suveræne nationer – ikke en organisation som EU, selv om der tydeligvis findes nogen, der ønsker at gøre EU til en suveræn stat.

 
  
  

Betænkning: George Lyon (A7-0204/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. − (IT) Den fælles landbrugspolitik er en af EU's vigtigste politikker, og efter Lissabontraktatens ikrafttræden kan reformen af den fælles landbrugspolitik ligesom enhver anden ny retsakt om landbruget ikke godkendes uden Parlamentets samtykke.

Landbrugerne producerer varer, der bruges af samfundet som helhed, men de er ikke de eneste, der berøres af den fælles landbrugspolitik, fordi der også er en forbindelse mellem landbrug, miljø, biodiversitet, klimaændring og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, som f.eks. vand og jord. Der er også en klar forbindelse mellem landbrug og tilstrækkelig økonomisk og social udvikling af EU's enorme landdistrikter. Landbrugere leverer også de fødevarer, vi skal bruge for at leve.

Denne første beslutning om fremtiden for den fælles landbrugspolitik repræsenterer bidraget for os medlemmer af Parlamentet til forhandlingen om, hvordan den fælles landbrugspolitik skal reformeres i forbindelse med indførelsen af det nye flerårige budget i 2013, og hvordan de grundlæggende principper for processen bag udformningen af en ny fælles landbrugspolitik defineres. Med denne afstemning har Parlamentet fokuseret på, hvordan de nye udfordringer skal håndteres. Det gælder f.eks. kampen mod klimaændring, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, virksomhedernes konkurrencedygtighed og landbrugernes indtægter.

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Betænkningen om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 fremmer den europæiske politik, der har til formål at drive fattige landbrugere væk fra deres mellemstore landbrug og styrke den store kapitalistiske landbrugsproduktion. Den fælles landbrugspolitik, reformer af "sundhedstjek" og beslutninger truffet af WTO har haft dramatiske konsekvenser for fattige mellemstore landbrug. Inden Grækenland blev optaget i EØS/EU, eksporterede det landbrugsprodukter. I dag bruger landet 2,5 mia. EUR på at importere produkter, det selv kunne producere. Der mistes hvert år 20 000 arbejdspladser i landbrugssektoren, produktionen falder, landbrugets indkomst faldt med 20 % fra 2000 til 2008, og 75 % af landbrugene har et årligt bruttooverskud på 1 200-9 600 EUR.

I henhold til betænkningen er de smertelige konsekvenser for små og mellemstore landbrug en succes. Formålet med betænkningen er at tilpasse den fælles landbrugspolitik til monopolkapitalens strategiske mål for landbrugsøkonomien, som det fremgår af EU 2020-strategien: "konkurrencedygtigt landbrug", store selskabsejede ejendomme med en koncentration af både jord og fællesskabstilskud på bekostning af de fattige og mellemstore landbrugere og rabiat konkurrence om en andel af de europæiske og globale markeder. Kommissionens beslutning om at suspendere eller afskaffe landbrugstilskud eller -støtte til alle medlemsstater, der ikke opfylder stabilitetspagtens krav om finansiel disciplin, går i den samme retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Der er i øjeblikket 13,6 mio. borgere i EU's medlemsstater, der er direkte beskæftiget i landbrugs-, skovbrugs- og fiskerisektoren, og yderligere 5 mio. mennesker arbejder i landbrugsfødevareindustrien. De skaber hvert år en produktion på mere end 337 mia. EUR på EU-plan.

Eftersom EU skal garantere fødevaresikkerheden for sine borgere og den langsigtede udvikling af landbrugssektoren, skal landbruget gennemgå markante ændringer for at opretholde produktiviteten i en tid, hvor det skal tilpasse sig strengere miljøkrav end dem, der gælder i øjeblikket.

Politikkerne om indskrænkning af jordbruget med henblik på at bekæmpe klimaændring vil begrænse størrelsen af de dyrkede områder og pålægge landbrugsproduktionen yderligere begrænsninger med det formål at mindske indvirkningen på miljø og klima. EU's fælles landbrugspolitik skal endvidere tilpasses et nyt økonomisk og socialt klima på lokalt og regionalt plan, der tager højde for stigningen i energiomkostninger.

Denne betænkning udpeger korrekt de centrale problemer, som den fælles landbrugspolitik skal håndtere fra og med 2013, og derfor stemte jeg for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Lyon-betænkningen har til formål at sikre og forbedre fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 på baggrund af den økonomiske krise og de alvorlige vanskeligheder, som medlemsstater, skatteydere, landbrugere og forbrugere i dag oplever. EU skal derfor reagere over for det øgede demografiske pres og den stigende efterspørgsel på det indre marked. Som det angives i denne betænkning, som jeg har stemt for, handler det ikke kun om at intensivere produktionen. De udfordringer, som den fælles landbrugspolitik og vores landbrugere skal overvinde, handler grundlæggende om at producere flere fødevarer og samtidig forbruge mindre jord, vand og energi. Der blev stillet flere ændringsforslag på plenarmødet. Jeg stemte navnlig for ændringsforslag 1, som insisterer på en høj ernæringsværdi for landbrugsprodukter. Jeg stemte dog imod ændringsforslag 2, som opfordrer til afskaffelsen af modellen med to søjler for den fælles landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – ((LT) Jeg stemte for denne betænkning. Reformen af den fælles landbrugspolitik sker på baggrund af en økonomisk krise og alvorlige finansielle vanskeligheder for medlemsstater, skatteydere, landbrugere og forbrugere. Den nye fælles landbrugspolitik skal tilpasse sig en helt ny situation på europæisk og globalt plan og skal modstå mange udfordringer. Det europæiske landbrug skal garantere fødevaresikkerhed til sine egne forbrugere og bidrage til at brødføde en konstant voksende verdensbefolkning. Dette vil blive meget kompliceret, fordi energikrisen, de stigende energipriser og behovet for at reducere udledningen af drivhusgasser begrænser en forøgelse af produktionen. Indvirkningen af klimaændring vil desuden næsten gøre det umuligt at opdyrke store områder af ekstra jord, og som følge deraf skal EU og det globale landbrug producere flere fødevarer og samtidig forbruge mindre land, vand og energi. Grundstenen i den fælles landbrugspolitik bør efter min mening stadig være at sikre, at det europæiske landbrug er konkurrencedygtigt over for velstøttede handelspartnere, som f.eks. USA, Japan, Schweiz og Norge, så EU's landbrugere sikres retfærdige handelsbetingelser. Den skal også fortsat støtte landbrugsaktiviteten i hele Europa med henblik på at sikre lokal fødevareproduktion og en afbalanceret territorial udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder (EFD), skriftlig. − (NL) Initiativbetænkningen fra min kollega, hr. Lyon, er vigtig. Kommissionen kender nu Parlamentets holdning i denne sag og kan tage hensyn til den, når den fremsætter nye forslag. Hvad angår mit parti, vil den fælles landbrugspolitik stadig eksistere efter 2013. Landbruget er vigtigt for vores borgere. Fødevaresikkerhed, landdistrikter, miljø, dyrevelfærd, klima osv. er forhold, som landbruget kan yde et væsentligt bidrag til. En fast politik skal dog støttes af tilstrækkelige finansielle midler. Der er udfordringer, som vi allerede har nævnt, og der vil komme nye udfordringer, vi skal håndtere. EU består nu af et stort antal medlemsstater. Jeg tilslutter mig denne betænkning, fordi den opfordrer til, at tilsvarende midler afsættes til landbruget i budgettet efter 2013. Når det er sagt, skal der ske en vis omformulering. Vi har først og fremmest brug for forenklede ordninger og mindre bureaukrati. Vi skal desuden bevæge os videre fra en model, hvor ikke alle landbrugere modtager støtte, til en model, hvor støtte er baseret på jordtilliggende. En overgangsperiode, hvor vi går forsigtigt frem, er afgørende i den henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Nu hvor programmeringsperioden 2007-2013 er ovre, skal den nye fælles landbrugspolitik overvinde en meget vigtig udfordring på vegne af vores landbrugere. Den skal nemlig garantere mindst samme niveau af finansielle ressourcer som tidligere og fordele dem ligeligt mellem gamle og nye medlemsstater på grundlag af både antallet af hektarer og andre objektive vurderingskriterier. Jeg stemte for Lyon-betænkningen, fordi jeg fuldt ud støtter dens mål om at regionalisere og opretholde støtte i form af en begrænset koblet støtte til sårbare landbrugssektorer og territorier. Jeg tror også på politikkens betydning, når det drejer sig om at fremme geografiske betegnelser, på forenkling, på overensstemmelse med EU-standarder i forbindelse med import fra tredjelande og på styrkelsen af de forskellige aktører i fødevarekæden.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Denne betænkning tildeler landbrugspolitikken en strategisk rolle i forbindelse med fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling. Udviklingen af grønne teknologier på landbrugsområdet rummer et stort potentiale med hensyn til jobskabelse, og disse teknologier vil yde et vigtigt bidrag til opfyldelsen af målsætninger i EU 2020-strategien. I denne betænkning skitserer Parlamentet sin holdning til reform og finansiering af den fælles landbrugspolitik efter 2013. Betænkningen omhandler også forbindelserne mellem landbrugspolitikken og bekæmpelsen af klimaændring.

 
  
MPphoto
 
 

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (S&D), skriftlig. (DA) Betænkningen som helhed: "Vi danske socialdemokrater har valgt at stemme imod betænkningen om EU's landbrugspolitik efter 2013, da vi ikke mener, at den reelt giver udtryk for et ønske om en ellers hårdt tiltrængt reform. Vi havde gerne set, at EU blev foregangsområde og stoppede alle eksportstøtteudbetalinger senest i 2013 – uafhængigt af andre WTO-handelspartneres handlinger. Det kom ikke med i betænkningen. Vi havde gerne set, at der blev stillet højere krav til miljø, klima og bæredygtighed ved udbetaling af støtte end de uambitiøse krav, der eksisterer i dag. Det kom ikke med i betænkningen. Derudover havde vi gerne set, at den andel af EU's budget, som afsættes til landbrugsstøtten, reduceres markant. Dette kom heller ikke med i betænkningen. På baggrund af dette kan vi danske socialdemokrater ikke støtte den endelige betænkning om EU's landbrugsstøtte efter 2013."

Ændringsforslag 3: "Vi danske socialdemokrater går ind for, at den europæiske landbrugspolitik skal gøres fri af EU-støtte. Fri og fair handel skal være det styrende princip for et landbrugsområde baseret på bæredygtighed. Vi har stemt imod dette ændringsforslag, da vi mener, at ændringsforslaget i sig selv er modstridende, da der opfordres til at give EU-støtte, uden at det må forvride fri og fair handel. Men forvridningen af fri og fair handel er præcis det, EU's støtteordninger gør i dag."

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg har sagt klart ja til opretholdelsen af en ligelig fordeling af betalingerne inden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 til landbrugere fra både nye og gamle medlemsstater, hvilket kan bidrage til at afhjælpe den uretfærdige behandling af medlemsstater, der for nylig har tiltrådt EU, herunder Rumænien.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi befinder os ved en korsvej, hvor vi skal definere, hvordan reformen af den fælles landbrugspolitik skal udformes. Dette er et spørgsmål, der berører både europæere og alle andre i verden. Derfor angår denne reform ikke eksperterne, men landbrugerne og forbrugerne. Vi skal genoverveje de generelle målsætninger for en ny fælles landbrugspolitik. Europæerne har nye forventninger med hensyn til fødevareproduktion og -forsyning. De ønsker et landbrug, der respekterer miljøet, og som opfylder høje standarder med hensyn til kvalitet, sporbarhed, fødevaresikkerhed og CO2-aftryk. Denne nye politik bør også være en del af en global vision med én overordnet udfordring: at kunne imødegå den fordobling i efterspørgslen efter fødevareproduktion og -forsyning, der vil finde sted fra i dag og indtil 2050, i en situation præget af vandmangel, reduktion af landbrugsjorden og en ny energiaftale, der dikteres af kampen mod klimaændring. Den globale organisation af landbrugsmarkederne skal genovervejes under hensyntagen til den fælles landbrugspolitiks to primære formål, nemlig at garantere fødevaresikkerhed og sikre livsnerven for små landbrugere og deres familier – både hjemme og i verdens fattigste lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Diane Dodds (NI), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, men vil understrege, at min fortsatte støtte afhænger af, at Kommissionen nu tager hensyn til og sikrer en række målsætninger:

1. Vi skal have et budget for den fælles landbrugspolitik, der kan sikre vores landbrugere en realistisk og sikker indkomst, og som garanterer fødevaresikkerhed til forbrugerne.

2. Vi skal fastholde søjle 1-betalinger, som belønner landbrugerne for deres arbejde og sikrer industrien med direkte betalinger.

3. Vi skal definere, hvad vi mener med en retfærdig fordeling af midlerne fra den fælles landbrugspolitik, og undersøge produktionsomkostningerne. En områdebaseret betaling, som tilgodeser Nordirland i mindre grad end de nuværende niveauer, vil ødelægge en industri, der allerede er på kanten af levedygtighed. Regional variation er afgørende.

4. Vi skal opretholde markedskontrolforanstaltninger, der kontrollerer prisflygtighed og sikrer rentabilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Leonidas Donskis (ALDE), skriftlig. – (LT) Parlamentets beslutning om den fælles landbrugspolitik er en ambitiøs og målrettet reform. Den har tilslutning fra mig og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. Det vigtigste er, at den anerkender uretfærdigheden over for landbrugerne i de nye medlemsstater. I denne beslutning opfordres vi til at opfylde forventningerne for de 12 nye EU-medlemsstater, som kom med i EU efter 2004, og til at behandle dem retfærdigt ved fordelingen af EU-midler. Da Parlamentet har fået yderligere beføjelser på dette område siden Lissabontraktatens ikrafttræden, håber jeg, at Rådet ikke vender tilbage til uensartede direkte betalinger til landbrugere i de gamle og nye medlemsstater og ikke godkender yderligere generel finansiering, der kan skade den retfærdige konkurrence inden for EU's indre marked. Den nye fælles landbrugspolitik skal sikre, at landbrugerne får effektiv og målrettet støtte, der vil gavne samfundet som helhed, herunder især forbrugerne. Beslutningen henleder opmærksomheden på fødevaresikkerhed og udbuddet af fødevarer af høj kvalitet til en rimelig pris. Som liberal kan jeg kun tilslutte mig det nuværende budget for den fælles landbrugspolitik, hvis den nye fælles landbrugspolitik skaber merværdi i stedet for at fordreje markedet, hvis den gør EU mere konkurrencedygtigt over for dets handelspartnere, skaber arbejdspladser og fremmer afbalanceret udvikling af landbruget og landdistrikterne, så miljø og landskaber bevares. De reformer, som Parlamentet foreslår, er et positivt skridt, som jeg og familien af europæiske liberale glæder os over og ser frem til.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013, fordi vi skal styrke de fælles landbrugspolitikker og sikre et tilstrækkeligt budget med henblik på at imødegå de udfordringer, som det europæiske landbrug oplever, herunder f.eks. klimaændring, fødevaresikkerhed og -kvalitet og sektorens konkurrencedygtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte imod ændringsforslag 69 til dette forslag, fordi det truer den globale struktur bag den fælles landbrugspolitik og bringer det portugisiske landbrugs interesser i fare, da det foreslår, at finansieringen til strukturforanstaltninger ophæves uden at garantere, at disse vil blive erstattet gennem ændringer af den første søjle. Et sådan forslag omfatter endvidere proceduremæssige vanskeligheder i den fremtidige fordeling af EU-midler til landbrugere, mens det nuværende system i sin nuværende form skal forenkles og ikke gøres mere kompliceret. Jeg vil også understrege, at den portugisiske stat har spildt millioner af euro på foranstaltninger under den første søjle. Med afskaffelsen af den anden søjle og overførslen af nogle af foranstaltningerne fra den anden søjle til den første, vil mange foranstaltninger, der i øjeblikket støttes, ikke længere modtage støtte, navnlig på grund af den indlysende budgetmæssige uigennemførlighed, og resultatet bliver en svækkelse af den fælles landbrugspolitik. Vi kan reelt ikke forstå, hvilke fordele den mulige overførsel af landbrugsmidler til andre politikker kan bibringe. I stedet går vi ind for foranstaltninger, der kan sikre den eneste reelt fælles politik i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den fælles landbrugspolitik har øget produktiviteten, sikret forsyningssikkerhed og givet forbrugerne fødevarer af høj kvalitet til en rimelig pris. Den nye fælles landbrugspolitik skal imødegå nye og påtrængende udfordringer og skal skabe en ramme for fremtiden baseret på stabilitet, forudsigelighed og fleksibilitet i en krisetid.

Reformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i lyset af den økonomiske krise og bekæmpelse af klimaændring, og dens globale konkurrencedygtighed skal opretholdes. Det forventes, at landbrugssektoren kan yde et vigtigt bidrag til at opnå prioriteterne i den nye EU 2020-strategi, hvad angår bekæmpelse af klimaændring, innovation og skabelse af nye arbejdspladser gennem grøn vækst, og til fortsat at garantere forsyningssikkerhed for fødevarer til de europæiske forbrugere ved at producere sikre fødevarer af høj kvalitet.

Jeg mener dog, at den fælles landbrugspolitik skal prioritere produktionen af det, som kan kaldes offentlige goder "af første generation", og at dens vejledende princip skal være fødevaresuverænitet, så medlemsstaterne kan være selvforsynende. Jeg går også ind for markedsregulering fra produktion til markedsføring i mejerisektoren. I den sammenhæng er det afgørende, at vi bevarer mælkekvoterne.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Blandt andre aspekter skal de grundlæggende ændringer, der skal gennemføres i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, omfatte fastlæggelse af princippet om retten til fødevarer og fødevaresuverænitet; prioritering af fødevareselvforsyning samt landes og regioners evne til at udvikle produktion, der kan opfylde deres nationale eller regionale fødevarebehov; og støtte til aktiviteter, der fremmer lokal produktion og respekten for det lokale miljø, beskytter vand og jord, øger produktionen af gmo-frie fødevarer og fremmer biodiversiteten af såsæd for landbrugere og artsdiversiteten for tamkvæg. Dette var essensen af et af de forskellige ændringsforslag, som vi har stillet i forbindelse med den betænkning, der forhandles.

Afvisningen af dette ændringsforslag og principperne i det fra de største politiske grupper i Parlamentet fremhæver blot den vej, de agter at følge. Denne vej fremhæves også i betænkningen. Selv om betænkningen fremhæver visse vigtige aspekter, f.eks. afvisningen af renationaliseringen af den fælles landbrugspolitik og en reduktion i det samlede budget, og går ind for en mere retfærdig fordeling af støtten mellem lande og producenter, fastholder den det synspunkt, der var fremherskende i tidligere reformer af den fælles landbrugspolitik – den totale liberalisering af landbrugsmarkederne og sammenkoblingen mellem den fælles landbrugspolitik og EU's forhandlinger i WTO. Et sådant synspunkt er efter vores mening uacceptabelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne E. Jensen (ALDE), skriftlig. − (DA) Venstres tre medlemmer stemte i dag for betænkningen om EU's landbrugspolitik efter 2013. Betænkningen fokuserer på modernisering og effektivisering af landbruget og sikring af forbedringer i forhold til miljø og dyrevelfærd, landbrugets bidrag til energi og klimapolitik samt enklere regler for landbrugssektoren. Der er enkelte udsagn om EU's landbrugsbudget, som vi ikke er enige i, og Venstre vil fortsat arbejde for en gradvis udfasning af EU's landbrugsstøtte. Generelt er betænkningen dog udtryk for en konsolidering og videreudvikling af de seneste års reformer af EU's landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. − (DE) Den nye fælles landbrugspolitik træder efter planen i kraft for det europæiske landbrug fra 2014. Lyon-betænkningen repræsenterer forspillet til de intensive forhandlinger i de kommende tre år om den fælles landbrugspolitik efter 2013. For første gang under en EU-landbrugsreform har Parlamentet medbestemmelsesret og vil fungere som en vigtig forhandler mellem medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen. Med de første forslag i Lyon-betænkningen sætter Parlamentet en meget klar kurs: en klar forpligtelse over for den fælles landbrugspolitik med dens to søjler, direkte betalinger og udvikling af landdistrikter, der også fortjener at blive sikret i landbrugsmodellen efter 2013. Kun den fælles landbrugspolitik, hvis finansiering i den næste finansieringsplanperiode fastholdes på mindst niveauet for 2013-budgettet, kan garantere et flerfunktionelt landbrug i hele Europa og dermed udbuddet af fødevarer af god kvalitet. Der skal findes en passende model for navnlig mit land, Østrig – en model, der beskytter de små strukturer og skaber en levedygtig balance for bjergområder. Ud over fødevareproduktion yder landbruget også et væsentligt bidrag til bevarelsen af det kulturelle landskab. Jeg støtter Lyon-betænkningen, da mit ændringsforslag om sikring af landbrug i hele EU og i bjergområderne er blevet medtaget og sikrer et stabilt fremtidsperspektiv for unge landbrugere.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg mener, at det europæiske landbrug har brug for en fælles politik, der forbliver fælles med det formål at forhindre uundgåelige uligheder mellem medlemsstaterne og garantere, at den fælles landbrugspolitik finansieres fuldstændig og på retfærdig vis af det europæiske budget. Jeg stemte derfor imod renationaliseringen af den fælles landbrugspolitik, da den nye politik vil kræve tilstrækkelig finansiering, hvis den skal opnå bedre støtte i lyset af de store udfordringer, som denne sektor, der er afgørende for EU's fødevaresikkerhed, skal imødegå i de kommende år. Fødevaresikkerhed er faktisk en forbrugerret, der skal garanteres på samme måde som de offentlige goder "af anden generation", dvs. miljø, arealforvaltning og dyrevelfærd.

 
  
MPphoto
 
 

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over denne betænkning, som omhandler fremtiden for landbruget, men jeg deler ikke det synspunkt, at den fælles landbrugspolitik har opnået målet om at sikre en retfærdig levestandard, stabilisere markederne, producere fødevarer af høj kvalitet og til en rimelig pris, udvikle økonomisk aktivitet i landdistrikter og garantere fødevaresikkerhed og -suverænitet. Virkeligheden er en helt anden. Man skal bare se på situationen for en stor landbrugsnation som Frankrig, der har oplevet en indtægtsreduktion på 34 %.

Som tidligere vil den fælles landbrugspolitik efter 2013 ikke kunne beskytte vores landbrugere mod spekulanter og brutal global konkurrence eller kompensere for overgrebene fra fødevareindustriens multinationale selskaber og enorme distributører. Den fælles landbrugspolitik efter 2013 vil stadig være fastlåst mellem Kommissionens ultraliberale og internationalistiske markedsopfattelse og en fremtidig grøn fælles landbrugspolitik, som i virkeligheden tjener nykapitalisterne inden for økovirksomheder. Dette er en opfattelse, der ofrer vores landlighed, men ikke til gavn for fattige lande eller mindre gunstigt stillede eller forladte områder i Europa, og som begrunder en renationalisering af den fælles landbrugspolitik så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Landbruget er og bliver en strategisk sektor for EU's økonomi, som skal imødegå fremtidige udfordringer og garantere uafhængighed og fødevaresikkerhed til europæerne via den fælles politik. Jeg stemte for denne særlig vigtige betænkning, fordi jeg tror, at den fælles landbrugspolitik i den kommende programmeringsperiode vil kræve støtte fra et konsolideret og velstruktureret budget, der er i overensstemmelse med de udfordringer, der ligger foran os. Vi skal skabe tætte forbindelser mellem politikken til udvikling af landdistrikterne og regionalpolitikken med henblik på at sikre overensstemmelse med foranstaltninger af den type, der gennemføres i de enkelte regioner, så der også skabes territorial samhørighed i EU. Det er også afgørende, at vi tager hensyn til de særlige omstændigheder og prioriteter i de enkelte regioner. Vi skal fremme fælles standarder og målsætninger under hensyntagen til de særlige omstændigheder i de enkelte regioner. Dette vil sætte os i stand til at skabe et dynamisk, multifunktionelt og bæredygtigt landbrug i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om den fælles landbrugspolitik efter 2013, fordi Parlamentet med sine nye beføjelser siden Lissabontraktatens ikrafttræden tydeligt gennem denne betænkning viser, at det påtager sig sit nye ansvar.

Parlamentet går ind for at fastholde en fælles landbrugspolitik, der lever op til sit navn, også efter 2013, med et budget, der som minimum svarer til det nuværende budget, med det formål at sikre produktion af høj kvalitet og forsyningssikkerhed i de 27 medlemsstater. Det glæder mig, at mine ændringsforslag i denne henseende er kommet med i teksten.

Jeg mener, at vi skal fastholde visse markedsforanstaltninger, der fungerer som et sikkerhedsnet for landbrugere, ligesom priserne på deres produkter generelt også er blevet støttet. Vi skal bl.a. kunne forhindre kriser som følge af overproduktion, så vi kan sikre landbrugsaktiviteterne i alle europæiske regioner. Vi bør også fastholde specifikke redskaber til forvaltning af det produktionspotentiale, der findes i visse sektorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Lyon-betænkningen om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 og navnlig for fastholdelsen af de to søjler. Dagens afstemning på plenarmødet om Lyon-betænkningen er meget vigtig og symbolsk, da medlemmerne af Parlamentet er de første, der tager stilling til og stiller forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2013. Jeg er helt sikker på, at kommissær Cioloş vil tage resultaterne af denne afstemning i betragtning i de forslag, som Kommissionen fremlægger i november.

De vigtigste prioriteter for det europæiske landbrug, f.eks. fødevaresikkerhed, markedsregulering og ressourceplanlægning, bekræftes klart, og det samme gælder de budgetmæssige konsekvenser, der skal være i overensstemmelse med ambitionerne for den fælles landbrugspolitik. Vi må ikke glemme foranstaltninger til støtte for biodiversiteten. Biodiversitet skal være kernen i den fælles landbrugspolitik, da beskyttelsen af den ikke længere er en luksus, når vi taler om bevarelse af arter og levesteder.

 
  
MPphoto
 
 

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. − (IT) Krisen i 2009 viste svaghederne ved systemet med foranstaltninger til støtte for landbruget. Dens konsekvenser ramte landbrugernes indtægter, der – selv om de i forvejen var omkring 50 % lavere end EU-gennemsnittet – faldt med 12 %. Den strategiske plan for perioden efter 2013 skal være i overensstemmelse med betydningen af sektoren, som beskæftiger omkring 30 mio. arbejdstagere. Den skal omfatte en styrkelse af den fælles landbrugspolitik, en passende finanspolitik og fastholdelse af budgettet som følge af de gavnlige virkninger, som landbruget har på miljø, sundhed og klimaændring. Det er vigtigt at garantere rimelige forbrugerpriser og en rimelig indkomst til landbrugerne gennem målrettet støtte. Landbruget skal spille en større rolle i EU 2020-strategien, og der skal udformes planer for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Ustabiliteten på markedet vokser i takt med antallet af foranstaltninger til støtte for produktsikkerhed og -bæredygtighed, fordi de europæiske producenter derved sættes i en konkurrencemæssig ufordelagtig situation i forhold til import. Det er vanskeligt at sikre rimelige forbrugerpriser og indtægter, medmindre der indføres strenge regler, som kan garantere respekt for princippet om europæisk præference.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE), skriftlig. − (EN) Parlamentet har fået styrket sine beføjelser under Lissabontraktaten, navnlig inden for landbrugspolitikken. Med ekstra beføjelser kommer ansvar, og vedtagelsen af Lyon-betænkningen om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 viser, at Parlamentet tager sit ansvar alvorligt. Vi anerkender, at den fælles landbrugspolitik skal bevares, at der skal være et tilstrækkeligt budget, og at fødevareproduktion er en del af de "offentlige goder", som landbrugere leverer og skal belønnes for. Vi stemte for fastholdelsen af strukturen med to søjler. Foranstaltninger til støtte af markedet anerkendes som en vigtig del af den fælles landbrugspolitik. Vi har afvist ethvert forsøg på at renationalisere politikken. Betænkningen opfordrer til, at det historiske betalingssystem afskaffes inden 2020, og opfordrer til, at der indføres et system baseret arealstørrelse og objektive kriterier i stedet for det nuværende system. Kommissionen skal fremlægge idéer i denne henseende, men varsomhed er påkrævet. Lyon-betænkningen sikrer medlemsstaterne fleksibilitet, når den fælles landbrugspolitik skal tilpasses til lokale, regionale og nationale behov, herunder behovet for at genindføre koblede betalinger af specifikke årsager. Vores første prioritet at sikre budgettet. Når vi har gjort det, kan vi virkelig begynde at drøfte detaljerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det positive ved denne tekst er, at den anerkender markedssvigt og fremmer kampen mod klimaændring. Det er også det eneste positive ved teksten. Trods de erkendte svigt fremmer teksten liberaliseringen af markederne, landbrugernes følsomhed over for markedssignaler, de europæiske landbrugeres konkurrencedygtighed på de globale og regionale markeder og grøn kapitalisme. Denne ramme vil ikke hjælpe med at bekæmpe klimaændring mere end CO2-markedet, biobrændstoffer og gmo'er, som teksten roser sig af. Tværtimod støtter den produktivisme og ødelæggelsen af lokal agerdyrkning her og i resten af verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte imod ændringsforslag 69 til dette forslag, fordi det truer den globale struktur bag den fælles landbrugspolitik og bringer det portugisiske landbrugs interesser i fare, da det foreslår, at finansieringen til strukturforanstaltninger ophæves uden at garantere, at disse vil blive erstattet gennem ændringer af den første søjle. Et sådan forslag omfatter endvidere proceduremæssige vanskeligheder i den fremtidige fordeling af EU-midler til landbrugere, mens det nuværende system i sin nuværende form skal forenkles og ikke gøres mere kompliceret. Jeg vil også understrege, at den portugisiske stat har spildt millioner af euro på foranstaltninger under den første søjle. Med afskaffelsen af den anden søjle og overførslen af nogle af foranstaltningerne fra den anden søjle til den første, vil mange foranstaltninger, der i øjeblikket støttes, ikke længere modtage støtte, navnlig på grund af den indlysende budgetmæssige uigennemførlighed, og resultatet bliver en svækkelse af den fælles landbrugspolitik. Vi kan reelt ikke forstå, hvilke fordele den mulige overførsel af landbrugsmidler til andre politikker kan bibringe. I stedet går vi ind for foranstaltninger, der kan sikre den eneste reelt fælles politik i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Den nuværende fælles landbrugspolitik yder støtte til et delokaliseret og spekulativt industrielt produktionssystem til fordel for store landbrugsbedrifter og ikke små producenter. Afkoblingen af støtte er til fordel for store jordejere og truer små bedrifter og familieejede landbrug. Trods Lissabonstrategiens fiasko har EU ikke ændret sin økonomiske politik. Den har ikke fokus på fødevaresikkerhed, men på konkurrencedygtighed, hvilket kun er til gavn for store multinationale selskaber. Vi bør betragte landbrugssektoren som en strategisk sektor i EU. Der er derfor brug for en grundlæggende reform af den fælles landbrugspolitik for at garantere de små producenters adgang til jord, såsæd og vand og dermed støtte en social, produktiv og bæredygtig landbrugsmodel.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) De sidste par årtier har været præget af massiv nedgang i landbruget i hele EU. Den fælles landbrugspolitik er blevet reformeret adskillige gange, og hver gang er reglerne for landbrugsstøtte blevet endnu mere komplicerede, og de bureaukratiske udgifter er blevet endnu højere. Det er i denne forbindelse også et problem, at EU foreskriver høje standarder for kvalitet, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse, men derefter tillader import fra lande, hvor disse regler ikke gælder, og hvor produktionen følgelig er betydelig billigere. For at garantere fødevaresikkerhed og selvforsyning i EU, i det mindste delvist, er det vigtigt, at de små landbrug og landbrug i fjerntliggende egne opretholdes. En forenkling af den fælles landbrugspolitik giver kun mening, hvis den ikke ledsages af en omstrukturering, der tvinger endnu flere landbrugere til at drive landbrug som bierhverv eller endda til at lukke deres landbrug, og som fremskynder landbrugets død. De forenklinger, der er omhandlet i denne betænkning, vil bestemt gøre landbrugernes liv lettere, og derfor stemte jeg for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg støtter strukturen og tilgangen i Lyon-betænkningen. Denne initiativbetænkning skaber et vigtigt grundlag for fastlæggelsen af de retningslinjer, som Parlamentet agter at følge i forbindelse med den fremtidige landbrugspolitik indtil fremlæggelsen af Kommissionens meddelelse ved udgangen af året. Parlamentet skitserer for første gang med én stemme de metoder, der skal anvendes med henblik på at lancere en konstruktiv dialog om det indhold og de prioriteter, der skal tildeles, så vi kan sikre en konkurrencedygtig landbrugsfødevareproduktion og den bæredygtige udvikling af landdistrikterne. Det europæiske landbrug står over for mange udfordringer, og de har en betydelig indvirkning på økonomierne i mange medlemsstater. De er dog også genstand for debat med hensyn til det budget, der skal tildeles EU, da formålet er at omsætte disse udfordringer til muligheder, så landbrugssektoren kan vokse, og mange europæiske landbrug kan udvikle sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg glæder mig over Parlamentets vedtagelse af Lyon-betænkningen, som er resultatet af ordførerens fremragende arbejde med støtte fra skyggeordførerne og alle de medlemmer, der har stillet ændringsforslag, deltaget i forhandlingen og ønsket at opnå enighed. Denne betænkning viser virkelig, at det er muligt at opnå enighed mellem medlemmer fra 27 medlemsstater og forskellige politiske familier, hvilket i sig selv er vigtigt, navnlig i betragtning af Parlamentets nye beføjelser under den fælles beslutningsprocedure. Ved betænkningen, som er det endelige resultat af flere forhandlingsrunder, vedtages der holdninger, som vil strukturere den fremtidige fælles landbrugspolitik, og som vi betragter som grundlæggende: Budgettet reduceres ikke; den fælles landbrugspolitik renationaliseres ikke; de to søjler i den fælles landbrugspolitik bevares; der gennemføres et nyt system til fordeling af tilskud; der skelnes mellem offentlige goder af første og anden generation; Rådet forhindres ikke i at ophæve afgørelsen om at afskaffe mælkekvoter; et sikkerhedsnet garanteres; gennemsigtigheden i fødevarekæden øges; og behovet for at forenkle den fælles landbrugspolitik opfyldes. Det er vigtigt, at vi overvåger Kommissionens interne arbejde, indtil den offentliggør sin endelige meddelelse i november.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne betænkning, men jeg indgiver denne stemmeforklaring for at understrege, at jeg i forbindelse med punkt 44 om forvaltningen af markedet stemte imod den første del af punktet, som ordføreren havde foreslået, og for den anden del, som sikrer, at Parlamentets afgørelse bliver gunstig for Portugals strategiske interesser. Faktisk gav den version, som ordføreren foreslog, mulighed for at afskaffe mælkekvoter – om end bredt fortolket. Jeg er bekendt med og støtter holdningen i den portugisiske landbrugssektor, som har gentaget sin overbevisning om, at afskaffelsen af mælkekvoterne vil være særdeles skadelig for de portugisiske producenter. 93 % af den mælk, der produceres i EU, sælges faktisk på det europæiske marked, og den repræsenterer en betydelig andel af indtjeningen for de europæiske mejeriselskaber. Mælkekvoterne vil gøre det muligt at fastholde mælkeproduktionen og udvikle den på en bæredygtig måde i de 27 medlemsstater. Dette vil hjælpe med at tilpasse udbuddet til efterspørgslen (i Europa og andre lande) inden for mejerisektoren og sikre stabile priser, så bæredygtige indkomster bliver mulige. En afskaffelse af dette system uden et alternativt forslag vil bevirke, at produktionen opgives i lande, hvor den er mindre konkurrencedygtig, og Portugal falder inden for denne kategori.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Det er lykkedes for Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance at få medtaget en række vigtige ændringsforslag, der fokuserer på miljømæssige og sociale krav i forbindelse med direkte betalinger, foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændring, en bredere og mere inklusiv tilgang til den territoriale udvikling i landdistrikterne og en rimelig indkomst til landbrugerne. Vi har også fået indført en klar sondring mellem forskellige niveauer af konkurrence inden for produktion og markedsføring af fødevareprodukter, og vi støtter den klare opfordring til at erstatte det nuværende system baseret på historisk udbytte med betalinger til landbrugere på grundlag af princippet om "offentlige goder" i beregninger af direkte betaling. Vi er derfor meget tilfredse med vedtagelsen af denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg har støttet denne betænkning, fordi EU's fælles landbrugspolitik efter min mening skal forblive en fælles landbrugspolitik, og fordi der ikke må ske renationalisering på dette område i fremtiden. Sikringen af lige betingelser for landbrugere i EU, navnlig med hensyn til direkte betalinger, skal være en vigtig målsætning for den fælles landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (S&D), skriftlig. − (EN) Endnu en gang har Parlamentet ikke levet op til sit ansvar ved ikke at sikre en reform af den fælles landbrugspolitik. Denne betænkning burde efter min mening omdøbes til betænkningen om "stigningen i støtte til ineffektive landbrugere". Hvorfor skal skatteydernes penge bruges til at stabilisere markeder, holde priserne på et kunstigt højt niveau og understøtte landbruget i vanskelige økonomiske tider, når landbrugerne i forvejen modtager andre former for støtte fra skatteyderne? Jeg mener på vegne af EPLP ikke, at denne betænkning på nogen måde går langt nok i indsatsen for at gennemføre ambitiøse ændringer. Den straffer den effektive landbruger og holder den ineffektive oppe. Den straffer udviklingslandene ved at opfordre til senere udfasning af eksportrestitutioner gennem den værste form for himmelråbende protektionisme. Den løser ikke det store problem med landsamfundenes bæredygtighed, men fastholder hårdnakket et direkte betalingssystem, der bremser indsatsen for at fremme diversitet og beskytte landdistrikterne. Vi stemmer mod denne forfejlede betænkning i håb om, at effektive landbrug en dag vil blive belønnet, ansvaret for landdistrikterne vil blive anerkendt som vigtigt, forbrugerne ikke vil blive klædt af til skindet af kunstigt høje priser, og udviklingslandene vil opnå en retfærdig aftale. Det er, hvad reformen af den fælles landbrugspolitik burde handle om.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støttede denne betænkning, da den har strategisk betydning for lande, som f.eks. Portugal, og de europæiske regioner i den yderste periferi, og Parlamentet har ydet en massiv indsats for at vedtage den i valgperiodens første år.

Den fælles landbrugspolitik er en central del af EU's finansielle og budgetmæssige ramme for perioden efter 2013, og den fortjener en detaljeret analyse. Hjemlig landbrugsproduktion, der kan yde et væsentligt bidrag til fødevaresikkerhed og handel med tredjelande, og reduktion af medlemsstaternes handelsunderskud er en central del af denne politik.

De europæiske landbrugere garanterer høje niveauer af sikkerhed og kvalitet i fødevareproduktionen, idet de overholder strenge regler om miljøbeskyttelse og dyrevelfærd, og de bør belønnes og ikke undergraves for denne indsats. For at det kan ske, skal vi indføre betingelser for tredjelande, som EU har indgået handelsaftaler med, og de skal svare til de betingelser, der pålægges producenterne på EU's indre marked.

Der er efter min mening stadig behov for et landbrugsbudget, der fordeler midlerne retfærdigt, og som navnlig fokuserer på regioner, som f.eks. Madeira og Azorerne, der er udsat for permanente begrænsninger som følge af deres fjerne beliggenhed og isolation, begrænsede størrelse samt ugunstige klimatiske og geografiske forhold, og de bør derfor modtage permanent støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) En god landbrugspolitik er en politik, der er baseret på det, som forbrugerne har behov for, og ikke det, som producenten ønsker. Kun 5 % af EU's indbyggere, herunder i Slovakiet, arbejder inden for landbruget, men vi er alle – 100 % af os – forbrugere af landbrugsprodukter. Det, der betyder noget for forbrugerne, er kvalitet og pris. Det gælder ikke kun for biler og tv-apparater, men også for brød, grøntsager, kød og mælk. Den fælles landbrugspolitik vender dog hele problemet på hovedet, fordi den er baseret på landbrugernes behov. Den fremlagte betænkning lægger ligesom EU's tidligere tilgang alt for stor vægt på virkninger og ignorerer årsager. Ét eksempel er nok: Betænkningen opfordrer til, at den lave interesse, som unge udviser over for arbejde inden for landbruget og livet på landet, styrkes gennem incitamenter og tilskud. Et velfungerende marked og et konkurrencedygtigt miljø ville dog løse dette problem på en naturlig måde. Det eneste delvist positive aspekt af denne betænkning er sandsynligvis kravet om retfærdighed, hvilket især er vigtig for de Slovakiet og de nye medlemsstater. Hvis EU beslutter at videreføre den tidligere dyre og ineffektive politik med støtte til landbrugere efter 2013, bør de samme regler gælde for alle.

 
  
  

Betænkning: Alain Cadec (A7-0207/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. − (IT) Fiskerisektoren repræsenterer en strategisk ressource i EU med hensyn til forsyning af befolkningen, og den yder et væsentligt bidrag til den lokale udvikling, beskæftigelse og bevarelse af kulturelle traditioner i kystsamfundene. I de senere år har vi desværre oplevet en gradvis reduktion af produktionen, ikke mindst på grund af visse EU-bestemmelser om beskyttelse af havets økosystemer, som f.eks. middelhavsforordningen, der har til formål at fremme bæredygtigt fiskeri, men som faktisk har tvunget en hel sektor i knæ. Vores fiskere tvinges til at fiske mindre, men efterspørgslen stiger, og derfor stiger også importen fra tredjelande. Hvis uretfærdig konkurrence skal forhindres, og forbrugerne skal beskyttes, skal importerede produkter opfylde de samme regler som EU's produkter. Importerede produkter er ofte billigere, men de er også af en ringere kvalitet, og deres sikkerhed kan ikke garanteres. Det er derfor vigtigt, at vi styrker fair, gennemsigtig og bæredygtig handel med fisk og i den forbindelse indfører strenge kriterier for certificering og mærkning vedrørende kvalitet og sporing af fiskerivarer og akvakulturprodukter.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Denne initiativbetænkning, som fokuserer på EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter, søger at sikre, at vi i EU bevarer fiskeri- og akvakultursektorer, som på lang sigt er miljøansvarlige og økonomisk rentable. Vi oplever basalt set en stigning i importen af produkter fra fiskeri og akvakultur på bekostning af produktionen i EU. Ligesom ordføreren mener jeg, at det er afgørende, at vi genopretter vores fælles produktion. Vi er dog som ordføreren klar over, at dette skal ske gennem bæredygtig forvaltning. Mængden af fangede fisk skal f.eks. begrænses med henblik på at forvalte vores naturressourcer. Vi skal desuden fremme ansvarligt forbrug, hvor kvalitet og økonomisk bæredygtighed prioriteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder (EFD), skriftlig. − (NL) Betænkningen af min kollega, hr. Cadec, kommer på et godt tidspunkt. Den kommer efter høringerne om grønbogen om reform af den fælles landbrugspolitik og i god tid inden den nye Kommissions lovgivningsforslag. Import af fiskeri- og akvakulturprodukter er steget enormt, men det har været en nødvendig stigning. Forbruget af fisk stiger stadig i Europa, og den øgede efterspørgsel kan ikke imødekommes ved at øge mængden af fangede fisk eller akvakulturprodukter. Det er dog særdeles vigtigt, at importen skal opfylde de samme krav som europæiske fiskerivarer, og denne ækvivalens for krav bør ikke begrænses til fødevaresikkerhed. De miljømæssige og social forhold skal også tages i betragtning. Import er nødvendig. Jeg går ikke ind for protektionisme i smug, men vi skal begrænse uretfærdig konkurrence. Store mængder importeret fisk udgør i dag en trussel mod den europæiske produktion inden for både fiskeri og akvakulturproduktion. Jeg stemmer derfor for denne initiativbetænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hr. Cadecs betænkning. På et historisk tidspunkt som dette er EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter – eller snarere problemet med at definere betingelserne for markedsføringen af produkter fra lande uden for EU på det indre marked – afgørende. Eftersom 60 % af EU's efterspørgsel i dag dækkes af import, og denne andel forventes at stige betydeligt inden 2030, skal EU besvare spørgsmålene og de legitime bekymringer fra aktørerne i sektoren. Jeg er derfor enig med hr. Cadec. Vi har brug for undersøgelse og kontrol, så udviklingen af EU's politik på området ikke resulterer i forskelsbehandling af producenter fra medlemsstaterne og producenter fra tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Denne betænkning omhandler EU's import af fiskerivarer og akvakulturprodukter og de forhold, den skal finde sted under. Importerede produkter skal opfylde de samme kriterier som produkter produceret i EU. Betænkningen opfordrer til, at der indføres et specifikt EU-miljømærke for fiskerivarer. Det vil sikre, at forbrugerne får oplysninger om produkternes oprindelse og de plantesundhedsmæssige, sociale og miljømæssige forhold, de er fisket under.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) På baggrund af fiskeri- og akvakultursektorens strategiske betydning for befolkningens madforsyning og for fødevarebalancen i både medlemsstaterne og EU som helhed mener jeg, at fiskerisektoren – ligesom landbrugssektoren – er en strategisk vigtig sektor, der er afhængig af bevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Da ren fri handel ikke anvendes inden for landbrug, fiskeri og akvakultur, kan EU's produktion ikke opfylde den europæiske efterspørgsel, og 60 % dækkes i dag af importerede produkter. Vi skal alligevel sikre, at EU's fremtidige importordninger gør det muligt at ramme den rigtige balance, så den europæiske produktion, der allerede er i krise, ikke lider under uretfærdig konkurrence fra tredjelande. I WTO-forhandlingerne skal fiskerivarer betragtes som "følsomme varer" på samme måde som visse akvakulturprodukter, så det bliver nemmere at opretholde toldsatser på importerede produkter fra tredjelande. På den måde kan europæiske fiskere beskyttes ved hjælp af en rimelig og fleksibel toldsats og ved hjælp af et miljømærke. Samtidig skal udviklingslandene kunne udvikle deres eget fiskeri. For at det kan ske, skal vi sætte spørgsmålstegn ved relevansen af internationale aftaler, som tillader køb af fiskerilicenser i udviklingslande, og som tillader, at flåder fra tredjelande gennemfører industrielt fiskeri langs deres kyster, så de frarøves en enorm del af deres naturressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter i lyset af reformen af den fælles fiskeripolitik, da spørgsmålene vedrørende EU's import af fiskerivarer og akvakulturprodukter er særlig vigtige i lyset af den kommende reform af den fælles fiskeripolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Efter afstemningen om hr. Milanas betænkning om ny fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur på det forrige møde opfordres vi nu til at stemme om en anden betænkning om EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter.

I henhold til betænkningen importerer Europa i dag ca. 60 % af den fisk, det forbruger. Dette forbrug forventes desuden at stige i tiden frem til 2030, og denne stigning vil næsten udelukkende blive dækket af import.

Eftersom vi ikke forsøger at dække vores efterspørgsel ved hjælp af den europæiske produktion (hvilket ville være umuligt både nu og i fremtiden), må den fremtidige reform af den fælles fiskeripolitik nødvendigvis omhandle spørgsmålet om import og sikre en bedre løsning, uanset om det sker ved at øge den europæiske produktion (ikke kun ved at øge fangstmængden, men også ved at investere i akvakultur), ved at kræve, at importerede fiskerivarer overholder de samme standarder som fiskerivarer eller akvakulturprodukter fra EU, eller ved at give forbrugerne tilstrækkelig information om fiskens oprindelse. Som ordføreren anfører, er dette et spørgsmål, der fortjener alvorlig overvejelse i reformen af den fælles fiskeripolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU's marked, med ca. 12 mio. t og 55 mia. EUR i 2007, er verdens største marked for fiskerivarer og akvakulturprodukter, foran både det japanske og det amerikanske marked. Det har været voksende siden 2005 og er stadig mere afhængigt af import, nu i en sådan grad at EU-produktionens andel i dækningen af forbruget er under 40 %, svarende til en importafhængighed på 60 %. Forbrugsprognoserne viser, at efterspørgslen kan stige med yderligere 1 500 000 t frem til 2030, og at en sådan stigning næsten udelukkende kan dækkes ved supplerende import.

Jeg går ind for et forordningsforslag, der konsoliderer alle EU-bestemmelser om akvakultur i ét dokument, ligesom jeg gjorde det på plenarmødet i juni. I den forbindelse og i betragtning af, at Portugal er den største forbruger af fisk pr. indbygger i Europa, mener jeg, at akvakultur har strategisk betydning for EU. Jeg glæder mig derfor navnlig over forslaget om en bæredygtig akvakulturpolitik med henblik på at mindske importafhængigheden inden for fiskeri- og akvakultursektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Indsatsen for at indsamle og systematisere data, som denne betænkning har muliggjort, skal roses, da vi derigennem har fået et aktuelt billede af situationen, der i mange henseender er foruroligende, som det med rette påpeges i betænkningen.

Eksistensen af EU-lande med bæredygtige fiskeri- og akvakultursektorer er fra et økonomisk, miljømæssigt og socialt perspektiv uforenelig med den handelspolitik, der aktuelt føres af EU. Deregulering og liberalisering af den internationale handel og øget fokus på konkurrence i stedet for komplementaritet (som burde være rettesnoren) betyder, at vi fremmer importørernes og distributørernes interesser, så tusinder af producenter ruineres og tvinges til at opgive deres eksistensgrundlag, fødevareunderskuddet øges, og de grundlæggende kriterier for fødevare- og miljøsikkerhed og -kvalitet bringes i fare.

Fiskeri- og akvakultursektoren er (ligesom landbruget) livsvigtige strategiske sektorer, der ikke kan forenes med en handelsmæssig tilgang, og hvor der skal indføres en handelsforordning, som omhandler den mulige brug af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, som det foreslås i betænkningen. Vi vil også fremhæve behovet for hastereform af den fælles markedsordning for fiskeri- og akvakultursektoren, som vi støtter.

 
  
MPphoto
 
 

  Christofer Fjellner (PPE), skriftlig. − (SV) Jeg har i dag stemt imod initiativbetænkningen om EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter. Jeg er helt enig i behovet for at ændre og genoplive EU's fiskeri- og akvakultursektor. I betænkningen forudsættes det dog, at problemerne i en vis grad kan løses ved at indføre beskyttelse mod konkurrence fra andre lande. EU's fiskeri kan ikke overleve på lang sigt med protektionisme og tilskud. Problemerne i EU's fiskeri- og akvakultursektor skal løses inden for rammerne af den kommende revision af den fælles fiskeripolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Det er på tide, at vi udbedrer tidligere undervurderinger og forsinkelser. Fiskeri er en central sektor i vores økonomiske og sociale system, og som sådan skal den respekteres. Inden reformen af den fælles fiskeripolitik har vi pligt til at iværksætte målrettede foranstaltninger for at garantere indtægter, markedsstabilitet og bedre markedsføring af produkter, herunder akvakulturprodukter. Vi skal desuden lægge øget vægt på aspekter vedrørende fødevaresikkerhed for at beskytte forbrugerne.

Derfor stemte jeg for denne beslutning, som gennem overvejelserne af den negative indvirkning af markedsliberaliseringen for de lokale økonomier understreger den strategiske betydning af rimelig toldbeskyttelse. Vi skal begrænse konkurrencen fra import af lavomkostningsprodukter fra tredjelande, som ofte ikke opfylder miljømæssige, social, sundhedsmæssige eller kvalitetsmæssige standarder.

Vi skal også indføre strenge kriterier for certificering og mærkning vedrørende kvalitet og sporing af produkter med henblik på at oplyse forbrugerne om den geografiske oprindelse af de markedsførte produkter, de forhold, de er produceret eller fanget under, og frem for alt deres kvalitet. Endelig vil jeg fremhæve, at tilbagetrækning af produkter fra markedet med henblik på at destruere dem ikke kan retfærdiggøres på et marked, der generelt er afhængigt af import. De penge, der spares derved, kan stilles til rådighed for programmer, som gennemføres af producentorganisationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. − (DE) Bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur, produktion af akvakulturprodukter og naturlige fiskedamme og sikringen af bedre grundlæggende betingelser er afgørende for den europæiske fiskeriindustris konkurrencedygtighed. Kvaliteten af importerede fiskerivarer er særdeles vigtig i den sammenhæng. I lyset af den stigende import fra tredjelande skal vi sikre, at denne import også opfylder de europæiske standarder. Den europæiske fiskeriindustri har høje kvalitetsstandarder og betydelig ekspertviden, og vi skal fortsat beskytte disse adelsmærker. I den sammenhæng glæder jeg mig over IUU-direktivet, der har til formål at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og som trådte i kraft i januar. Det er et vigtigt skridt i indsatsen for at bekæmpe global konkurrenceforvridning og støtte ærlige og lovlydige fiskere. Jeg støtter hr. Cadecs betænkning, som fremhæver et vidtrækkende og vigtigt aspekt af den europæiske fiskeriindustri.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for betænkningen om EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter i lyset af reformen af den fælles fiskeripolitik, fordi jeg mener, det er afgørende, at vi har regler, som er i overensstemmelse med sektorens behov. EU er verdens største marked for fiskerivarer, og det er velkendt, at EU's produktion ikke selv kan opfylde den interne efterspørgsel. Vi skal derfor fokusere på at sikre, at import fra tredjelande opfylder EU's miljømæssige, sundhedsmæssige, sociale og kvalitetsmæssige standarder, så vi undgår uretfærdig konkurrence fra importlande i form af billige produkter af lav kvalitet. Den betænkning, som Parlamentet har vedtaget i dag, opfordrer også indtrængende til anvendelsen af strenge og gennemskuelige kriterier for certificering og mærkning vedrørende kvalitet og sporing af fiskerivarer og akvakulturprodukter.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Som verdens største importør af fiskeriprodukter deler EU's marked det politiske ansvar med andre store lande med hensyn til fiskeriimport for at sikre, at WTO-handelsreglerne overholder de højest mulige globale standarder for fiskeriforvaltning og -bevarelse. EU skal yde en indsats for at øge akvakulturproduktionen på en bæredygtig måde, så importen af fiskerivarer og akvakulturprodukter kan reduceres. Jeg er særlig bekymret over muligheden for at importere og markedsføre genetisk modificerede fisk. Vi skal efter min mening forhindre, at sådanne produkter markedsføres i EU. Jeg går derfor ind for en streng certificeringspolitik, der effektivt kan kontrollere disse problemer. Jeg støtter også idéen om et stærkt fokus på forskning og udvikling inden for europæisk akvakultur, da den kun tegner sig for 2 % af den globale produktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) For at overleve skal ethvert land være selvforsynende med hensyn til fødevarer. Fiskeri er vigtigt med hensyn til fødevarer og sikrer også forskellige job. Ligesom inden for landbruget pålægger vi vores egne fiskere høje miljø-, dyrevelfærds- og kvalitetsstandarder, hvilket naturligvis afspejles i prisen. I forbindelse med import er det dog vanskeligt at kontrollere overholdelsen af vores egne regler. Det er derfor så meget desto vigtigere, at der er klare regler for import og for fødevaremærkning og -kvalitet, og at vi ikke fremmer konkurrencen med den hjemlige økonomi. Vi skal også sikre, at vi ikke scorer selvmål, fordi vi med akvakultur belaster økosystemerne yderligere og gør hjemlige fiskere arbejdsløse i stedet for at styrke miljøbeskyttelsen. De foreslåede foranstaltninger er et skridt i den rigtige retning, og jeg har stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Spørgsmålet om EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter og navnlig de betingelser, hvorunder produkter fra tredjelande indføres – parallelt med eller i konkurrence med europæiske fiskerivarer og akvakulturprodukter – er af stor betydning, og det skal naturligvis være omhandlet i en analyse af disse sektorer i den europæiske økonomi. Regulering af området er grundlæggende i en sammenhæng, hvor den europæiske selvforsyningsgrad aktuelt er meget lav, idet mere end 60 % af efterspørgslen dækkes af import.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Denne betænkning var oprindeligt et forsvar for et protektionistisk standpunkt med hensyn til import primært ud fra den overbevisning, at europæiske fiskere skal have fortrinsadgang til EU-markedet – bortset fra de tidspunkter, hvor de ikke kan fange nok, og hvor EU's forarbejdningsvirksomheder så skal kunne importere. Da vi mener, at for stor international handel fører til overudnyttelse og udryddelse af fiskebestande, når landene forsøger at øge deres eksport, var der et godt grundlag for enighed. Vi fik faktisk vedtaget et pænt antal ændringsforslag, hvor det vigtigste påpegede, at selv hvis den internationale handel med fiskeprodukter kan føre til øget fødevaresikkerhed i udviklingslandene, har det også ført til øget fiskeri med henblik på at forsyne eksportmarkedet, hvilket kan forværre nedfiskningen. Andre ændringsforslag understregede behovet for at styrke ressourceforvaltningen og fiskerikontrollen samt behovet for ansvarligt forbrug og bemærkede, at fisk kommer fra en vild naturressource, der er begrænset med hensyn til mængde, og at der er en grænse for, hvor mange fisk der kan fanges, eksporteres og forbruges.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) EU-strategien for bæredygtig udvikling af akvakultur er netop blevet vedtaget. Nu skal vi naturligvis regulere spørgsmålet om import af fiskerivarer og akvakulturprodukter, da EU i dag er verdens største marked for disse produkter. Produktionen er dog ikke stor nok til at opfylde efterspørgslen, så EU er afhængigt af import. Vi skal derfor regulere den måde, denne import foregår på, så vi sikrer, at den kvalitet og gode praksis, der kræves af EU's producenter, også kræves af producenter fra tredjelande.

Jeg er enig med ordføreren i spørgsmålet om toldbeskyttelse. Det forekommer ikke muligt, især i vores tid, at afskaffe toldsatser og alligevel forvente, at vores produkter kan erstatte og klare sig i konkurrence med produkter fra tredjelande.

Som jeg tidligere bemærkede, har Madeira udpeget fiskeri og akvakultur som et prioriteret område i sin nuværende økonomiske og sociale udviklingsplan. Regionen arbejder aktuelt med at styrke sektorens konkurrencedygtighed gennem bæredygtig forvaltning af ressourcer, spredning af fiskeriproduktion, evaluering af produkter med hensyn til kvalitet og uddannelse af aktører inden for fiskeriet med henblik på at øge produktiviteten.

Derfor stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) I dag stemte jeg for Cadec-betænkningen, som omhandler mange vigtige aspekter af beskyttelsen af EU's marked for akvakulturprodukter i lyset af reformen af den fælles fiskeripolitik. Jeg støttede betænkningen, fordi jeg navnlig vil fremhæve en trussel, der nævnes i betænkningen: manglen på reelle og udførlige oplysninger til forbrugere om de enkelte fiskearters sundhedsmæssige egenskaber, sammensætning og oprindelse. Hvis der er mangel på viden blandt forbrugerne, bliver prisen det eneste argument på markedet. De europæiske producenter tilbyder produkter, der ofte er af en meget højere kvalitet end importerede produkter, men de er dømt til at tabe i en ulige kamp. Vi skal derfor skærpe bestemmelserne om identifikation.

 

9. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 

(Mødet udsat kl. 14.10 og genoptaget kl. 15.00)

 
  
  

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

 

10. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
Video af indlæg

11. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet

11.1. Zimbabwe, navnlig sagen Farai Maguwu
Video af indlæg
MPphoto
 
 

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om syv forslag til beslutning om Zimbabwe, navnlig sagen Farai Maguwu(1).

 
  
MPphoto
 

  Anneli Jäätteenmäki, forslagsstiller. – (FI) Fru formand! Parlamentet har tidligere drøftet menneskerettighedskrænkelser i Zimbabwe. Det skal vi desværre gøre igen. Denne gang drejer det sig om menneskerettighedsaktivisten Farai Maguwus menneskerettigheder. Han er ganske enkelt en samvittighedsfange. Han er blevet arresteret og fængslet for at have forsvaret andres menneskerettigheder og derefter at have givet medierne oplysninger om menneskerettighedssituationen i landet.

Parlamentet opfordrer til, at han løslades, og at alle menneskerettighedskrænkelser i Zimbabwe undersøges og naturligvis standses. Denne sag er særlig grov og dermed ubehagelig, fordi den rammer en person, som forsvarer andres menneskerettigheder.

 
  
MPphoto
 

  Véronique De Keyser, forslagsstiller. (FR) Fru formand! Bag sagen om Farai Maguwu ligger hele problemet med diamantudvinding.

Zimbabwe er frivilligt medlem af Kimberley-processen, som sætter sine medlemmer i stand til at sælge diamanter på det internationale marked, forudsat at denne handel ikke finansierer væbnede konflikter. På mødet i Kimberley-processen, der afholdtes i Tel Aviv den 20.-21. juni, kunne medlemmerne dog ikke nå til enighed om eventuelt at inddrage menneskerettighedsspørgsmål i Kimberley-processen. Flere internationale ngo'er har fordømt menneskerettighedskrænkelserne i Zimbabwes diamantminer, krænkelser, der begås af sikkerhedsstyrkerne. De fik oplysningerne af bl.a. Farai Maguwu, leder af CRD (Centre for Research and Development) med base i Manicaland. Hr. Maguwu blev følgelig arresteret den 3. juni og er siden blevet tilbageholdt under kummerlige forhold, idet han påstås at have overtrådt de statslige sikkerhedsbestemmelser. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Med denne beslutning kræver vi øjeblikkelig frigivelse af fangen, demilitarisering af minedriften, inddragelse af menneskerettighedsbestemmelser i Kimberley-processen og omfordeling af diamantrigdommen til folket, f.eks. via en særlig suveræn fond.

Vi opfordrer også Kommissionen og Rådet til at være årvågne med hensyn til spørgsmålene om god regeringsførelse og demokrati i Zimbabwe og i den dialog, vi fører med landet, som har været præget af utilstrækkelige fremskridt.

 
  
MPphoto
 

  Judith Sargentini, forslagsstiller. − (NL) Fru formand! Vi drøfter her to problemer eller rettere én person og ét problem. Vi drøfter først og fremmest Farai Maguwu, et menneske og en menneskerettighedsaktivist, der blev arresteret i Zimbabwe og derefter behandlet særdeles groft i fængslet. Dernæst drøfter vi den mærkværdige rolle, som observatøren for Kimberley-processen har spillet. Denne observatør har til opgave at overvåge situationen i Zimbabwe, og alligevel har han etableret kontakt med den zimbabwiske regering og brugt oplysninger, han har modtaget fra hr. Maguwu, og dermed bragt hr. Maguwu i denne uheldige situation. Det betyder, at vi i sidste ende også drøfter selve Kimberley-processen.

I min tidligere rolle som lobbyist for udviklingsorganisationer deltog jeg i forhandlingerne om at indføre dette system, som har sikret gode resultater. Det har sat en stopper for eller reduceret finansieringen af krigene i Congo, Angola, Sierra Leone og Liberia, som blev rejst via salget af diamanter. Vi risikerer dog nu, at Kimberley-systemet bruges til at legitimere en anden praksis, nemlig regimernes menneskerettighedskrænkelser. De er ikke omfattet af denne beslutning, og derfor stiller vi et ændringsforslag. Parlamentets beslutning signalerer, at det alene drejer sig om konfliktdiamanter eller bloddiamanter. Når alt kommer til alt, udvindes alle diamanter under frygtelige forhold. Det ville være et enormt fremskridt, fordi det ville sætte os i stand til at tage afstand fra både situationen i Zimbabwe og de menneskerettighedskrænkelser, som regimet i Angola gennem lang tid har begået mod Lunda. Vi har hidtil ikke opnået resultater på dette område, fordi Kimberley-systemet er et samarbejde mellem lande, der har en vag holdning til andre landes indgreb i deres indre anliggender. Dette signal fra Parlamentet kan dog være det første i en serie signaler, som kan bibringe ændringer der.

 
  
MPphoto
 

  Alain Cadec, forslagsstiller. (FR) Fru formand! Jeg vil først sige, at sammenlignet med i morges er der endelig lidt ro i Parlamentet!

Jeg støttede beslutningen om Zimbabwe, navnlig sagen om Farai Maguwu, fordi Parlamentet ikke kan forholde sig tavst over for de krænkelser af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der nu er blevet begået gennem årtier i Zimbabwe.

Farai Maguwu, leder af CRD (Centre for Research and Development), blev arresteret af myndighederne i landet, efter at han havde fordømt menneskerettighedskrænkelserne i diamantfelterne. Derved udøvede han blot sin ytringsfrihed og sin ret til at søge oplysninger om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder generelt. Parlamentet kræver, at han løslades, og at Zimbabwe respekterer politiske rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, så civilsamfundet kan udtrykke sig uden frygt.

Zimbabwe skal endvidere samvittighedsfuldt overholde de tilsagn, landet har givet med hensyn til diamantproduktion i forbindelse med Kimberley-processen, så det er muligt at bryde den onde cirkel med finansiering af væbnet konflikt.

 
  
MPphoto
 

  Marie-Christine Vergiat, forslagsstiller. − (FR) Fru formand! Parlamentet er stille, måske for stille vil jeg mene, og jeg beklager fra min side, at vi ikke er flere, som er interesseret i disse spørgsmål. At sige, at situationen i Zimbabwe er tragisk, er desværre en underdrivelse. Den er tragisk med hensyn til økonomien, samfundet og frem for alt demokratiet, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettigheder. De sidste valg blev afholdt i en atmosfære af frygt. Arrestationen af Farai Maguwu, leder af CRD (Centre for Research and Development), efter et interview med hr. Chikane, observatør for Kimberley-processen, er derfor desværre blot endnu en episode i den længe række af menneskerettighedskrænkelser i landet.

Udvindingsforholdene i diamantfelterne i Marange er særlig frygtelige: tvangsarbejde, tortur, smugleri og endda mord. Alt sker under militær kontrol og til gavn for hr. Mugabes venner. Igen og igen er disse forhold blevet fordømt af ngo'er, herunder hr. Maguwus. Derfor er det overraskende, at hr. Chikane fremlagde en positiv rapport, som konkluderede, at minedriften på stedet opfylder de krav, der er fastlagt under Kimberley-processen. Det mellemliggende møde i Tel Aviv kunne ikke nå til enighed om en beslutning om opfølgningen af denne rapport. Kan Kommissionen bekræfte, at EU på baggrund af den manglende enighed blandt medlemsstaterne rent faktisk har modsat sig genoptagelsen af diamanteksport fra Zimbabwe; at den fortsat vil gøre det på konferencen i Skt. Petersborg; at den vil kæmpe for en udvidelse af Kimberley-processen til at omfatte respekt for alle menneskerettigheder, og at den vil gøre alt, hvad den kan, for at sikre, at medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger for at forhindre import af diamanter fra Zimbabwe, så længe en sådan situation hersker der? Kan De hjælpe os med at forstå bevæggrunden bag hr. Chikanes beslutning om at give grønt lys, når nogle af notaterne i hans sager tilsyneladende er blevet konfiskeret af agenter fra den hemmelige tjeneste?

EU er den største donor af humanitær bistand til Zimbabwe. Dets holdning i denne sag skal derfor være eksemplarisk. Det skal fastholde sine holdninger. Kan De oplyse os, hvilken holdning EU vil indtage på konferencen i Skt. Petersborg?

 
  
MPphoto