Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 6. september 2010 - Strasbourg

22. Retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Zwiefka for Retsudvalget om gennemførelse og revidering af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (KOM(2009)0174 – 2009/2140(INI)) (A7-0219/2010).

  Tadeusz Zwiefka, ordfører. – (PL) Fru formand! Bruxelles I-forordningen udstikker specifikke bestemmelser for regulering af retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område og andre medlemsstaters anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser. Den er med rette blevet udråbt som en stor succes. Den har fremmet den fri bevægelighed for retsafgørelser, styrket retssikkerheden og gjort det muligt at undgå sideløbende retssager, selv om den i visse kredse er blevet kritiseret for at være uigennemførlig og skadelig for erhvervslivet. Domstolens retsafgørelser betragtes også som inkonsekvente. Under godkendelsen af Bruxelles I-forordningen blev der kun afholdt én høring i Parlamentet. Nu vil Parlamentet få travlt med alle kommende forslag om ændring af forordningen i henhold til den normale lovgivningsprocedure, så det er godt, at vi allerede arbejder på Kommissionens grønbog. De spørgsmål, der tages op i grønbogen, omfatter den mulige afskaffelse af eksekvaturproceduren, forordningens funktionsmåde i en bredere international sammenhæng, funktionsmåden af bestemmelserne vedrørende domstolsvalg, forordningens funktionsmåde i sager, der involverer industriel og intellektuel ejendom og den mulige reform af lis pendens-proceduren. Jeg har forsøgt at skrive en afmålt, fremadskuende betænkning. Jeg blev rørt over reaktionerne på to arbejdspapirer, hvori jeg støttede afskaffelsen af eksekvaturproceduren, hvilket skulle medføre konkrete fordele for EU's borgere. Samtidig er jeg fortsat overbevist om, at der må kompenseres for dette skridt med en særlig procedure knyttet til passende beskyttelse for skyldnere. Uafhængigt af afskaffelsen af eksekvaturproceduren er jeg overbevist om, at regeringsretsakter ikke skal indføres direkte i oprindelseslandet uden at blive kontrolleret af dette lands relevante juridiske myndigheder, og desuden bør princippet om, at fuldbyrdelsesbestemmelsen kun kan afvises eller ændres i tilfælde, hvor kendelsen ikke er i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper i den stat, der meddelte fuldbyrdelsesbestemmelsen, ændres. Under visse omstændigheder er regeringsretsakten måske ikke i overensstemmelse med tidligere domstolskendelser i oprindelseslandet.

Jeg er fortsat imod afskaffelse af voldgiftsretter inden for forordningens anvendelsesområde. Men jeg mener, at vi grundigt bør genoverveje forbindelsen mellem voldgift og retssager, og at vi ikke bør forsøge at realisere et koncept om grundlæggende beskyttelse af voldgiftsretters kompetence, før vi har gennemført en fuld revision og omfattende høringer. For fremtiden finder jeg tanken om fuld feedback om forordningens bestemmelser meget tiltalende. Men det er endnu for tidligt. Jeg opfordrer til omfattende høringer og politisk debat, inden man foretager sig noget andet i sagen end de forslag, der fremsættes i udkastet til betænkning. Jeg støtter også tanken om fornyede forhandlinger om konventionerne vedrørende internationale kendelser i Haag-konferencens forum. Betænkningen berører nogle meget komplekse problemstillinger i forhold til international privatret. På trods af at Kommissionens grønbog ikke behandler spørgsmålet om injurier, er der ingen tvivl om, at "forumshopping", altså at man vælger den mest fordelagtige jurisdiktion for at opnå det størst mulige erstatningsbeløb i injuriesager, er et reelt problem. Ytrings- og mediefriheden må fortsat afbalanceres i forhold til rettighederne hos enkeltpersoner, der er blevet injurieret, eller hvis ret til privatlivets fred er blevet krænket. Som følge heraf er jeg imod ikke at medtage spørgsmålet om injurier i Bruxelles I-forordningens generelle principper. Jeg overvejer naturligvis, om et instrument som Bruxelles I er et passende instrument til at regulere principperne for international privatret. Måske er der behov for et andet juridisk instrument til at regulere konflikten mellem mediefriheden og grundlæggende individuelle rettigheder. Bruxelles I-forordningen er ikke blevet realiseret for at vurdere kvaliteten af domstolsafgørelser i medlemsstaterne. I Lugano-udtalelsen erklærede Domstolen klart, at det juridiske instrument Bruxelles I er baseret på gensidig tillid.

Jeg vil gerne takke mine kolleger fra Retsudvalget, især fru Wallis og fru Regner.

  Evelyn Regner (S&D). – (DE) Fru formand! Bruxelles I er en vældig god forordning. Den kunne forbedres, ikke kun ved en tilrådelig afskaffelse af eksekvaturproceduren, men der kunne også ske reelle forbedringer inden for beskyttelse af arbejdstagere og forbrugere. Derfor finder jeg det dybt beklageligt, at det ikke var muligt at nå et kompromis med hr. Zwiefka på dette område. Ifølge Bruxelles I kan den svagere part opnå en bedre position end den, der udstikkes i Bruxelles I, som følge af kompetencebestemmelser, der er mere gunstige end den generelle afgørelse.

Derfor ville det være på sin plads – for at forhindre "forumshopping" eller "lovgivningsshopping" – at indføre et særligt værneting for arbejdskonflikter. Det er særlig vigtigt, hvis vi skal kunne forhindre fremtidige sager som Viking-sagen, som skabte en del røre. Desværre har jeg ikke tid til at tage andre emner op.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE). – (EN) Fru formand! Denne betænkning er meget vigtig, men også meget teknisk. Standardisering af internationale privatretlige forhold udgør det centrale punkt i konsolideringen af et fuldt gennemført indre marked, og afskaffelsen af eksekvaturproceduren vil bestemt blive modtaget med begejstring af både erhvervslivet og advokater.

Udgifterne til udfærdigelse af kontrakter vil blive sænket, og det samme gælder udgifterne til inddrivelse af gæld på baggrund af sagsanlæg ved medlemsstaternes domstole. Ikke desto mindre beklager jeg, at betænkningens virkninger ikke også omfatter bekræftede retsakter. Jeg håber, at denne forsømmelse vil blive rettet, eftersom sådanne retsakter, hvis de udstedes af en notarius publicus bemyndiget af domstolene, i alle medlemsstater – bortset fra Det Forenede Kongerige – behandles på samme måde som retsafgørelser.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! I forhold til internationale civilretlige sager forstyrres den ønskværdige funktion af det indre marked af visse forskelle i de nationale regler for kompetence og anerkendelse af afgørelser. De otte år, hvor Bruxelles I-forordningen har eksisteret, har påvist vigtigheden af og behovet for en sådan foranstaltning, som sammen med Bruxelles II-forordningen udgør en omfattende europæisk foranstaltning på området for civil- og erhvervsretlige forhold.

Fra det øjeblik dette instrument trådte i kraft, har tvister opstået i forhold, der indeholder en international dimension, haft ensartede procedureregler for kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af domstolsafgørelser i EU.

De involverede parter har dermed opnået større retssikkerhed på trods af forskelle i de materielle retsforhold. Personligt anser jeg det for at være et af de vigtigste og mest anvendte instrumenter inden for international privatret, og jeg håber, at brugen af instrumentet fortsat vil være understøttet, at det konstant vil udvikle sig, og at det også vil vise sig at være nødvendigt for domstolenes beslutningstagning.

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Vi hilser med tilfredshed Parlamentets initiativ i forhold til at udtrykke sin holdning om den kommende revision af Bruxelles I-forordningen. Jeg vil også gerne særligt takke ordføreren for denne veldokumenterede betænkning, som sætter Parlamentet i stand til at reflektere over den fremtidige revision.

De er første gang, Parlamentet vil fungere som medlovgiver på dette område, der berører hjertet af det civilretlige samarbejde i Europa. Vi hilser med tilfredshed Parlamentets støtte til det primære mål med den kommende revision, som er realiseringen af en reel, fri cirkulation af retsafgørelser i EU. Jeg vil gerne understrege, at afskaffelsen af eksekvaturproceduren bør udgøre et reelt fremskridt for retlig integration, at Kommissionen ikke blot ser det som afskaffelsen af en overflødig formalitet, men som et skridt frem for den gensidige tillid til hinandens retssystemer, og at eksisterende årsager til afvisning som følge heraf burde blive reduceret under passende beskyttelse.

Vi hilser med tilfredshed Parlamentets godkendelse af, at værnetingsvalg og voldgiftsaftaler skal nyde effektiv beskyttelse i EU. Kommissionen vil undersøge de mest hensigtsmæssige måder til at nå dette mål med i EU under hensyntagen til internationale konventioner på området. Jeg vil dog gerne tilkendegive, at beskyttelsen af voldgiftsaftaler ikke bør begrænse den fri cirkulation af retsafgørelser i EU.

Jeg vil også understrege, at EU bør styrke den juridiske beskyttelse af sine borgere på globalt plan ved at oprette et juridisk miljø, der fremmer global samhandel og tilbyder vores europæiske virksomheder lige muligheder, når de driver virksomhed uden for Europa.

Kommissionen opfordrer Parlamentet til under den kommende revision at udvise åbenhed i sagen, som i virkeligheden omhandler adgang til retfærdighed i Europa og håndhævelse af rettigheder, der eksisterer i kraft af EU-lovgivningen.

Kommissionen hilser med tilfredshed Parlamentets støtte til at forbedre de foreløbige retsmidler under retstvister og tilkendegiver, at den er i færd med at undersøge den bedste vej frem, ikke kun i forhold til Bruxelles I-forordningen, men også hvad angår etableringen af en europæisk kendelse om udlæg i bankindeståender.

Jeg betragter betænkningen som første skridt i en kommende revision af Bruxelles I-forordningen. Det er klart, at vi vil have lejlighed til at drøfte dette yderligere i fremtiden. Kommissionen har til hensigt at foreslå en revision af forordningen inden årets udgang, og den ser frem til at samarbejde med Parlamentet for første gang i denne sag.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 7. september 2010 kl. 12.30.