Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 6. september 2010 - Strasbourg

24. Kvindernes rolle i et aldrende samfund (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Pietikäinen for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om kvindernes rolle i et aldrende samfund (2009/2205(INI)) (A7-0237/2010).

  Sirpa Pietikäinen, ordfører. – (FI) Fru formand! Undersøgelser i EU og medlemsstaterne betragter alt for ofte aldring som et negativt fænomen, som en byrde i forhold til pensioner, ydelser eller afgørende udgifter i forbindelse med sundhedspleje og medicin.

Men faktisk er aldring og ældres rettigheder ikke kun et element i grundlæggende rettigheder, men også noget, der beriger samfundet enormt. Ældre mennesker er ansvarlige for en meget stor del af den uformelle pleje af deres partnere, ægtefæller, familiemedlemmer og børn. De har også en hel del ekspertise og tavs viden om arbejdsmiljø og det sociale miljø for ikke at nævne, at de er en yderst vigtig forbrugerressource og bestemt ikke kun en byrde for samfundet.

Chartret om grundlæggende rettigheder og den lovgivningsmæssige tilgang til aldring kræver, at vi ikke har en negativ holdning til aldring og til ældre, men indtager en respektfuld, positiv holdning til den og dem. Det bliver en særlig udfordring i forbindelse med kvinder og ældre kvinder. Aldring er også i høj grad et spørgsmål, der handler om kvinder og ligestilling, for kvinder bliver ganske gamle, de er oftere involveret i uformel pleje i hjemmet, og de arbejder tit på det sociale område eller inden for sundhedsplejen, som er sektorer med ansvar for den private og offentlige pleje af ældre mennesker.

Kvinder oplever desuden ofte dobbelt eller tredobbelt forskelsbehandling. Det er sværere for en ældre erhvervsaktiv kvinde at opnå fremskridt i sin karriere, eller det er vanskeligere for hende at finde arbejde, hvis hun er blevet afskediget. Det gælder desuden i lige så høj grad for sundhedspleje og ydelser, hvis en ældre kvinde tilhører en etnisk, seksuel eller religiøs minoritet eller en gruppe, der er særlig sårbar på grund af sin socioøkonomiske status.

Kvinder er også i større fare for at leve i fattigdom, når de bliver ældre, og deres arbejdsmarkedspensioner er ofte mindre. Desværre har undersøgelser om aldring gennemført i EU i de fleste tilfælde ikke taget højde for køn, ligesom forskelle mellem kvinder og mænd ikke nævnes særlig ofte i forbindelse med sundhedspleje, medicinsk forskning eller forskning i sygdomme.

Derfor opfordrer betænkningen Kommissionen til inden udgangen af 2011 at udarbejde en handlingsplan, der skal garantere flere ressourcer til den forskning, der er nødvendig for at forstå aldring. Lad os se, hvilke initiativer der er nødvendige for at forbedre kvaliteten af pleje af ældre mennesker, især kvinder, og forbedre graden af social sikring, og lad os alle opfordre til et direktiv om grundlæggende ydelser. Lad os insistere på anerkendelse af køns- og aldersrelaterede sygdomme og behandlingen af dem, og lad os især forlange en årlig rapport om forskelsbehandling på grund af alder og de skridt, der er blevet og bliver taget i EU og på nationalt plan for at eliminere forskelsbehandling på grund af alder.

I 2012 vil vi anmode om nye foranstaltninger for at undersøge, hvordan forskelsbehandling i EU kan elimineres. Jeg vil gerne takke mine kolleger for deres fortrinlige samarbejde, og jeg forventer effektiv handling fra Kommissionens side i forhold til at håndtere spørgsmålene om ældre kvinder og aldring.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Det er lidet flatterende for vores civilisation, at kvinder, der er over 65 år, har 5 % højere risiko for fattigdom end mænd. Og det skyldes, at de har taget sig af deres familier, har passet børn, og at deres livsindkomster i gennemsnit er mindre end mænds. Det kan ikke fortsætte. Den tid, de bruger på at tage sig af små børn, skal ikke betragtes som orlov, men som arbejde, som de er berettiget til løn og pensionsbidrag for. Det skal også gælde for mænd, hvis de passer børn i stedet for moderen. Jeg er naturligvis ikke enig i, at staterne skal tage ældre lesbiske, biseksuelle og transseksuelle kvinders særlige situation i betragtning. Skulle de opnå en mere ophøjet status end andre ældre kvinder på grund af den? Jeg håber, at sådanne forskelsbehandlende bestemmelser ikke bliver vedtaget ved afstemningen i morgen.

  Karin Kadenbach (S&D). – (DE) Fru formand! Der er desværre stadig stort behov for denne betænkning. Det er beklageligt, at kvinder i et aldrende samfund stadig er underprivilegerede medlemmer af samfundet – ligesom tidligere. Hvis vi ser på kvinders beskæftigelseshistorier, er det tydeligt, at størstedelen af omsorgsarbejdet – ikke kun at opdrage og passe børn, men også andet husligt arbejde – stadig tilfalder kvinder, og at en stor del af dette arbejde ligesom tidligere ikke anerkendes, hverken økonomisk eller på anden måde. Vi står med et voksende fattigdomsproblem blandt ældre.

Men jeg vil også gerne fremhæve en anden ting. Inden for sundhedspleje er vi nødt til at være særlig opmærksomme på kvinders behov. Vi ved, at kvinder generelt er rigtig gode til at tage sig af deres familiemedlemmers helbred, men de er ikke tilstrækkelig opmærksomme på deres eget. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at sende medlemsstaterne en meget klar påmindelse om, at der også skal tages hånd om kvinderne.

  Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Fru formand! Det lader til, at jeg er en af få mænd, der tager stilling til dette emne. Men jeg vil gerne især henlede Deres opmærksomhed på nogle af de økonomiske aspekter.

Sammen med Kommissionens initiativ om at erklære 2012 for det europæiske år for aktiv aldring kan denne betænkning udgøre den nødvendige ramme for at udvikle nye retningslinjer, herunder inden for samhørighedspolitikken og den regionale udvikling.

Vi kan udføre og anvende de undersøgelser og analyser, der omtales i betænkningen, til at fastlægge nye kriterier for at bevilge og støtte regioner, som står over for den mangesidede problematik omkring ældre kvinder.

Antallet af ældre kvinder, de typer af sygdomme, der kræver en særlig form for lægelig eller social hjælp, familiestrukturer og kvinders rolle i plejen af ældre kan være faktorer, som Kommissionen vil inddrage på listen over ting, der definerer rammen for udarbejdelse af regionale udviklingsplaner på nationalt plan.

Jeg hilser betænkningen velkommen, og jeg er overbevist om, at den også vil få indflydelse på, hvordan vi håndterer spørgsmålet i andre udvalg.

  Catherine Stihler (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren. Jeg synes, hun har lavet en fortrinlig betænkning. Som vi alle ved, er der ingen af os, der bliver yngre, og det er afgørende vigtigt, at vi ser positivt på aldring. Det er et mirakel, at vi lever længere og sundere liv, og det skal vi glæde os over. Men for mange kvinder er det ikke tilfældet, og det handler denne betænkning om.

I 2010 er det primært kvinder, der bærer størstedelen af ansvaret i familierne, både for børn og for ældre familiemedlemmer, og som vi har læst i betænkningen, betyder det, at kvinder lever i fattigdom, når de bliver ældre, på et tidspunkt hvor de burde nyde værdighed og respekt, som ordføreren har udtalt.

Betænkningen er også vigtig, fordi den tager fat på problemet med misbrug af ældre, noget, som vi her i Parlamentet alle fordømmer, og som skal have en højere prioritet på den politiske dagsorden.

Vi burde også kræve, at man deler god praksis i forbindelse med aktiv aldring, ældreuniversiteter og måder, hvorpå vi kan udnytte nye teknologier. Jeg vil gerne takke ordføreren, og jeg håber, vi alle vil deltage i kampagnen for at gøre aldring så aktiv og værdig som mulig.

  Antonyia Parvanova (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne gratulere ordføreren. Det er blevet sagt, at den aldrende befolkning har betydelig indvirkning på social beskyttelse og de offentlige finanser. Inden for de demografiske ændringer som overordnet kontekst har kvinder traditionelt større risiko for fattigdom og begrænsede pensioner. Derfor er det afgørende, at vi politikere bliver holdt informeret om spørgsmålet og om ældre menneskers bekymringer – især kvinders – for at sikre, at de ikke bliver marginaliseret.

I den forbindelse er det nødvendigt fortsat at støtte indsatsen på både EU- og nationalt plan hen imod fuld udnyttelse af eksisterende instrumenter og fremtidige foranstaltninger inden for pensionspolitik, sundhedspolitik og langsigtet plejepolitik, beskæftigelsespolitik, migrations- og integrationspolitik og udviklingen af infrastrukturen.

Det er et spørgsmål, som vi må drøfte oftere her i Parlamentet.

  Barbara Matera (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Ordføreren påpeger den dobbelte forskelsbehandling, som kvinder, der også er ældre, udsættes for. Jeg vil gerne fremhæve, at vi burde tale om tredobbelt forskelsbehandling af kvinder, der er gamle og alene.

Betænkningen tager vigtige spørgsmål op, startende med arbejdslivet og genansættelse for denne arbejdsstyrke, der udgøres af ældre, især ældre kvinder.

Disse kvinder skal betragtes som en positiv arbejdskraft med masser af erfaringer og i stand til at oplære de yngre. Kort sagt er de en nødvendig ressource for hele Europas vækst og for opfyldelsen af de mål, det har sat sig, en ressource, som vi må sørge for, nyder et værdigt liv med fuldstændig og effektiv social støtte og sundhedspleje, en ressource, der skal støttes i vores aldrende samfund, som har brug for at lære, hvordan man ældes på en anstændig måde.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! Jeg hilser betænkningen om kvinders rolle i et aldrende samfund med stor tilfredshed, især fordi den nægter at betragte alderdommen som noget negativt. Med andre ord dominerer den økonomiske vinkel meget tit i sociale diskussioner. I forbindelse med reformer af socialstaten omtales alderdommen som et problem for pensionssystemet eller sundhedssektoren.

Men gamle mennesker spiller flere forskellige vigtige roller. I lyset af deres omfattende faglige erfaring yder de også vigtig social støtte eller støtte i familierne. Og selv om de ikke udførte økonomisk vigtige roller, bør vi stadig betragte en længere gennemsnitlig levetid som tegn på forbedret livskvalitet i samfundet og ikke se ældre mennesker som en byrde, men som fuldgyldige medlemmer af samfundet, som fortjener et værdigt liv. Dette argument gælder i endnu højere grad for ældre kvinder, som er i større risiko for fattigdom og er særlig afhængige af offentlige og private tjenesteydelser og af offentlig sundhedspleje, hvilket også betyder, at ældre kvinder rammes af utilstrækkelige ydelser eller ydelser af ringe kvalitet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Jeg mener, at det er væsentligt, at der er så mange, der ønsker at tale om disse spørgsmål. Kommissionen må se det som et behov for at finde en løsning på disse problemer, for kønsbestemte uligheder rammer ældre kvinder særlig hårdt, det være sig på grund af de lave indtægter, de fleste kvinder har, eller vanskeligheder i forbindelse med at få adgang til offentlige tjenesteydelser af god kvalitet, især offentlig sundhedspleje

Løndiskrimination under ansættelse og forskelsbehandling i forbindelse med barsel afspejles direkte i ældre kvinders pensioner. Resultatet er, at disse pensioner er lave, hvilket bidrager til den meget høje risiko for fattigdom blandt ældre kvinder. Alle kvinder har ret til at blive gamle med værdighed, så i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse må vi være særlig opmærksomme på ældre kvinder for at kunne respektere deres værdighed som kvinder og som borgere.

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE). – (PL) Fru formand! En aldrende befolkning er et fænomen, der kræver særlig opmærksomhed af os. Blandt de problemer, vi skal håndtere, er fattigdom, som, selv om den omfatter mange aspekter, for en stor dels vedkommende skyldes den høje arbejdsløshed. Et betydeligt fald i beskæftigelsen for gruppen af personer over 50 år er allerede blevet bemærket og påvirker især kvinder. På grund af deres alder føler de ikke, at de er attraktive for arbejdsgivere. Nogle af dem beslutter at gå tidligt på pension, og deres lave pensioner betyder i nogle tilfælde, at de ender i ekstrem fattigdom. For at forøge beskæftigelsen for denne aldersgruppe bør vi gennemføre lovgivningsmæssige løsninger på national plan i de enkelte stater. Iværksættere skal have incitamenter til at beskæftige de over-50-årige. Det kan være i form af skattenedslag, oprettelse af særlige løsninger inden for sundhedssystemet eller gratis oplæring, der gør dem til egnede medarbejdere for arbejdsgiverne. Lignende idéer ville ikke kun hæve deres levestandard, men også medføre mærkbare fordele for staternes budgetter.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! EU's befolkning bliver ældre, og personer over 65 udgjorde i 2008 mere end 17 % af EU's befolkning. Men den stigende forventede levetid er tæt knyttet til tilgængeligheden af og adgangen til lægelige tjenesteydelser og en rimelig levestandard.

Historisk set har kvinders andel af arbejdsstyrken inden for sundhedspleje været betydelig, og den vokser fortsat. Kvinder udgør overordnet betragtet ca. tre fjerdedele af arbejdsstyrken på EU-plan. I nogle medlemsstater er mere end 50 % af de medicinstuderende kvinder. En forøgelse af fødselsraten og jobskabelse er også afgørende for at sikre, at pensionssystemet er bæredygtigt.

Pasningsmuligheder for børn i alderen 0-6 år er afgørende for, at unge mødre kan opnå en balance mellem privat- og arbejdslivet. For hver euro, der investeres i børnepasning, får samfundet seks euro tilbage i form af jobskabelse og reintegration af unge mødre på arbejdsmarkedet.

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Måske skulle jeg sige "mine damer", for jeg kan desværre se, at der er relativt få mænd til stede til denne forhandling om kvinder. Jeg vil gerne takke fru Pietikäinen for hendes udkast til betænkning om kvinders rolle i et aldrende samfund. Betænkningen behandler et spørgsmål, der er relevant i forhold til tidens demografiske udfordringer, og leverer en nyttig analyse af spørgsmålet gennem en tværfaglig tilgang.

Kommissionen er klar over, at ældre kvinder og mænd oplever betydelige vanskeligheder i deres forsøg på at leve et aktivt liv, optjene pensionsrettigheder og blive gamle med værdighed, når deres fysiske evner begynder at svinde.

Det er en kendsgerning, at ældre kvinder er særlig sårbare på grund af de vedholdende stereotype opfattelser af hvert køns roller og den forskelsbehandling, de udsættes for på arbejdsmarkedet.

Konsekvenserne for en kvindes pensionsrettigheder af, at hun holder pause i sin karriere eller tager orlov for at passe nære slægtninge, kombineret med løngabet mellem kønnene udsætter dem for en større risiko for fattigdom end mænd, når de bliver ældre.

Kommissionen har iværksat flere initiativer for at henlede opmærksomheden på EU's aldrende samfunds behov, hvor ældre kvinder har en afgørende rolle at spille. For nylig understregede Kommissionen i sin grønbog om pensioner, hvor vigtigt det er at reducere kløfterne mellem kvinder og mænd, især i forhold til pleje af enkeltpersoner, løn og arbejdsmarkedet.

Kommissionen vil fortsat understrege vigtigheden af kvinders rolle i et aldrende samfund inden for rammerne af sin kommende strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015, som den vil vedtage i denne måned.

Kommissionen vil også tilse, at integrationen af spørgsmål i forbindelse med ligestilling mellem kønnene indgår i dens forslag om at udnævne 2012 til det europæiske år for aktiv aldring.

Eftersom dette er mit sidste indlæg i aften, vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke tolkene og undskylde, hvis jeg til tider har talt for hurtigt.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 7. september 2010 kl. 12.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Europa står over for et alvorligt problem. Befolkningen er ved at blive gammel, og der er behov for passende tiltag for at håndtere situationen. Desuden må man ikke overse det potentiale, som ældre mennesker rummer, og som i de fleste tilfælde ignoreres i medlemsstaterne. Den erfaring og de kompetencer, de har at byde på, kan udnyttes til at oplære unge mennesker med henblik på at give traditionerne videre til næste generation på forskellige områder og forskellige kompetenceniveauer. Selv om forskelsbehandling på grund af alder er forbudt ifølge EU-lovgivningen, forekommer der ofte åbenlys eller skjult forskelsbehandling på arbejdspladser i alle medlemsstater, især mod kvinder. Derfor støtter jeg forslaget om at iværksætte oplysningskampagner i hele Europa med henblik på at bekæmpe den eksisterende forskelsbehandling på grund af alder og bibeholde solidariteten mellem generationerne. Jeg mener, at det er formålstjenligt at stille europæiske midler til rådighed for projekter, der f.eks. inddrager socialt ugunstigt stillede enlige og ældre kvinder. Det ville være en god støtte i bekæmpelsen af aldersrelateret forskelsbehandling.

  Lena Kolarska-Bobińska (PPE), skriftlig. – (PL) Det er godt, at betænkningen lægger vægt på situationen for kvinder over 50 i forbindelse med de demografiske ændringer, der finder sted i hele Europa. De hidtidige betænkninger har indikeret en langsom forbedring i kvinders beskæftigelsesmuligheder og offentlige liv. Inden for de næste par år kunne der ske en markant forandring – en forværring i situationen for denne gruppe kvinder, især i lande, der har social- og sundhedssystemer, som er mindre udviklede eller ineffektive. I disse lande vil en aldrende befolkning især blive en byrde for kvinder med ansvar for pleje af aldrende forældre og familiemedlemmer. Selv nu er dette ansvar en byrde for kvinder, og denne byrde vil vokse i fremtiden. I mange tilfælde vil de træde i stedet for og redde ineffektive institutioner. Vi er nødt til at forberede os på den tidsindstillede demografiske bombe nu, som denne gang vil bestå af enorme antal ældre og svagelige personer. Tilpasningen af institutioner vil blive en langsigtet og vanskelig proces, så vi er nødt til at beslutte nu, hvordan vi vil hjælpe familier i et aldrende samfund. Kommissionen og Parlamentet må begynde at overvåge tilpasningen af institutioner i medlemsstaterne til et aldrende samfunds behov med det samme. Betænkningen understreger med rette behovet for at forenkle adgangen til offentlige og private tjenesteydelser, især sundhedsydelser. Det er vigtigt, at disse bestemmelser afspejles i dagligdagen og ikke blot forbliver ophævede bestemmelser i EU-dokumenter.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) I betænkningen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om kvinders rolle i et aldrende samfund bemærkes det med rette, at kvinder i pensionsalderen oftere risikerer at leve i fattigdom. Årsagen hertil er meget ofte færre optjente pensionsrettigheder som følge af kvinders lavere løn og midlertidige lønreduktioner, f.eks. i forbindelse med børnepasning. Udkastet nævner mange faktorer, som kunne forbedre livskvaliteten for kvinder over 50, bl.a. yderligere deltidsbeskæftigelse. Men frem for alt må vi beslutte, hvad vi vil stille op, så kvinder, der nærmer sig pensionsalderen, ikke er nødt til at bekymre sig om at miste deres arbejde og dermed deres økonomiske ressourcer. EU må lægge særlig vægt på at sikre lige løn til mænd og kvinder. I henhold til chartret om grundlæggende rettigheder og Lissabontraktaten er forskelsbehandling på grund af køn forbudt på arbejdspladser, så der burde være afsnit i betænkningen, der sikrer, at kvinder får samme løn som mænd. Desuden er det vigtigt, at den offentlige mening lægger vægt på sager vedrørende forskelsbehandling mod kvinder på arbejdspladsen.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. – (ET) Her i EU må vi alle have lige mulighed for at deltage fuldt ud i samfundslivet, for at arbejde og blive økonomisk aktive og for at have velfærds- og levestandarder, der betragtes som normale i det samfund, vi lever i. Desværre har den aktuelle globale økonomiske og sociale krise forværret fattigdommen og udstødelsen af især kvinder og i særdeleshed ældre kvinder. Eftersom kvinders forventede levetid i gennemsnit er seks år længere end mænds, er køn ved at blive en afgørende vigtig faktor i aldring. Jeg mener, at kampen mod kvinders fattigdom og udstødelse fortsat skal være en af EU's vigtige udfordringer, og følgelig må medlemsstaterne forbedre deres systemer til social beskyttelse, livslang læring og den aktive engagementspolitik for at skabe muligheder for, at kvinder på forskellige stadier i livet kan deltage aktivt i samfundslivet, og for at beskytte dem mod truslen om udstødelse. Det er vigtigt at fokusere medlemsstaternes fælles indsats på at garantere lige muligheder, for lige muligheder mellem mænd og kvinder er ikke et mål i sig selv, men en forudsætning for EU's overordnede mål – vækst, beskæftigelse og social samhørighed.