Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 6. september 2010 - Strasbourg

1. Genoptagelse af sessionen

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

(Mødet åbnet kl. 17.05)

  Formanden. – Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt torsdag den 8. juli 2010, for genoptaget.

2. Erklæring fra formanden

  Formanden. – Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på sagen med Sakineh Mohammadi-Ashtiani, som er blevet dømt til døden i Iran. Vi har fået at vide, at højesteret overvejer at applere denne dom. For nylig blev fru Ashtiani også dømt til 99 piskeslag for angiveligt at have offentligjort et foto af sig selv i europæiske aviser. Jeg opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at ophæve de to domme og behandle fru Ashtianis sag på en åben, retfærdig måde. Jeg vil gentage, at Parlamentet er imod dødsstraf, uanset omstændighederne.

3. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen

4. Parlamentets sammensætning: se protokollen

5. Anmodning om fritagelse for parlamentarisk immunitet: se protokollen

6. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

7. Parlamentets sammensætning: se protokollen

8. Modtagne dokumenter: se protokollen

9. Mundtlige forespørgsler og skriftlige erklæringer (modtagne dokumenter): se protokollen

10. Andragender: se protokollen

11. Bevillingsoverførsler: se protokollen

12. Kommissionens reaktion på Parlamentets beslutninger: se protokollen

13. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

14. Bortfaldne skriftlige erklæringer: se protokollen

15. Arbejdsplan

  Formanden. – Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen (på mødet den 2. september 2010) i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 137 er omdelt. Der er foreslået følgende ændringer:

Jeg har modtaget en anmodning om en uopsættelig forhandling (forretningsordenens artikel 142) fra fru Angelilli og hr. Pittella og mindst 40 andre medlemmer om at fremskynde forhandlingen om Sakineh Mohammadi-Ashtiani fra torsdag eftermiddag til i dag, mandag den 6. september.

  Gianni Pittella (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg retter mine bemærkninger til fru Angelilli og de øvrige underskrivere. Jeg vil bare sige, at De har fremsat nogle meget fornuftige og velfunderede overvejelser om sagen med Sakineh Mohammadi-Ashtiani. Ord, der over alt er blevet modtaget med bifald, er imidlertid én ting, noget helt andet er en officiel erklæring fra Parlamentet. Vi skal fremsætte en sådan så hurtigt som muligt, for denne kvindes skæbne afhænger af beslutninger, som vil blive truffet inden for de kommende par timer.

Et stigende antal stemmer hæver sig imod disse domme, men Parlamentet må ikke undlade at føje sin myndige stemme til disse protester. Derfor opfordrer jeg indtrængende Dem og hele Parlamentet til at fremskynde forhandlingen, så vi tager den nu og ikke torsdag eftermiddag.

  Mario Mauro (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg tager ordet for at tilslutte mig denne anmodning, i bevidstheden om, at Europa, hvis vi skal spille en ledende rolle i krig og fred, er nødt til at tage stilling, når tiden er inde til det.

Vi ved godt, at vi på mange måder bringer forstyrrelse i Parlamentets tidsplan, men samtidig mener vi, at det, vi skal gøre i den foreliggende situation, er tvingende nødvendigt. Derfor tilslutter jeg mig mine kollegers anmodning og håber, at alle vil gøre det samme.

  Hannes Swoboda (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg vil simpelthen foreslå, at vi stemmer om teksten hurtigst muligt, om muligt onsdag, for der er ikke nogen mening i, at vi tager forhandlingen i dag og så først stemmer om det senere.

  Formanden. – Tak. Nu spørger jeg, om der er nogen, som ønsker at gøre indsigelse? Ingen ønsker at gøre indsigelse, så vi går over til afstemningen. Hvem stemmer for fru Angelillis og hr. Mr Pittellas anmodning om at fremskynde forhandlingen fra torsdag til i dag? Tak, anmodningen er imødekommet. Forhandlingen om Kommissionens erklæring om Sakineh Mohammadi-Ashtiani finder sted som det første dagsordenspunkt, umiddelbart efter at arbejdsplanen er vedtaget. Fristen for beslutningsforslag er i aften kl. 19.00, og fristen for fælles beslutningsforslag er i morgen, tirsdag, kl. 12.00. Det er de kortest mulige frister. Jeg beder Dem indgive beslutningsforslag i dag inden kl. 19.00 og fælles beslutningsforslag på Parlamentets vegne kan indgives indtil i morgen kl. 12.00. Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00. Dette er en ekstraordinært hurtig procedure. Er der andre forslag til mandag? Det ser ikke ud til at være tilfældet. Der er ikke fremsat andre anmodninger.

Jeg har heller ikke modtaget nogen anmodninger til tirsdag og onsdag, men vil gerne sige et par ord i forbindelse med morgendagens forhandling om situationen i Unionen. Det er en yderst vigtig forhandling, som nu finder sted for første gang i Parlamentet. Forhandlingens hovedemne bør være Parlamentets rolle i forbindelse med fastlæggelsen af EU's fremtid. Jeg er sikker på, at vi alle ønsker en forhandling, der forløber på en hensigtsmæssig, ansvarlig måde, og at vi ønsker at påtage os vores ansvar i henhold til Lissabontraktaten for en mængde ting, der skal ske i EU i de kommende år. Jeg er derfor også sikker på, at vi alle vil have en meget seriøs tilgang til dette. Som De sikkert ved, blev dette spørgsmål også drøftet på Formandskonferencen i torsdags. Her blev der gjort opmærksom på, at der ofte er meget få deltagere i vigtige forhandlinger, især forhandlinger om interinstitutionelle spørgsmål.

For fire dage side havde Formandskonferencen en indgående diskussion om situationen i Unionen. Det var en indledende diskussion, og i morgen kl. 9.00 drøfter vi dette emne i plenarsalen. Formændene for de politiske grupper understregede vigtigheden af den størst mulige deltagelse i denne centrale forhandling, der er den første af sin art. I juli besluttede formændene for de politiske grupper, at man ikke ville give tilladelse til at afholde andre møder, under denne forhandling, uanset hvilke, så i morgen er der fra 9.00 til 11.30 ikke andre møder, ikke andre drøftelser og ikke andre aftaler for medlemmerne af Parlamentet.

I torsdags besluttede formændene for de politiske grupper også at indføre en særlig kontrol med medlemmernes tilstedeværelse i salen under forhandlingen. Tanken er, at medlemmerne skal trykke på en knap på tre forskellige tidspunkter, så man kan kontrollere, om de er til stede. Jeg vil informere Præsidiet om denne beslutning, for det skal mødes i dag kl. 18.30, og jeg vil bede Præsididet, der er den kompetente myndighed, om at beslutte, nøjagtig hvad der skal ske, og hvordan oplysningerne om tilstedeværelse skal bruges. Bortset fra spørgsmålet om den beslutning, som Præsidiet tager, og som vi ikke kender endnu, vil jeg gerne personligt opfordre Dem til at være til sted under denne vigtige fremlæggelse af EU's program for det næste år. Og for at gentage mig selv: Forhandlingen finder sted i morgen kl. 9.00, og jeg beder Dem være til stede her i salen og deltage i diskussionen. Det er også vigtigt for Parlamentets image og viser, at vi er parate til at påtage os ansvaret for, hvad der sker i EU i fremtiden. Jeg gentager: Der er endnu ikke truffet nogen beslutning om, hvordan oplysningerne om tilstedeværelse eller fravær vil blive brugt. Ifølge forretningsordenen er det kun Præsidiet, der kan træffe denne beslutning.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr formand! Vi er frit valgte medlemmer og prioriterer sagerne, som det passer os. Jeg havde helt klart til hensigt at deltage i forhandlingen i morgen og det har jeg stadig. Men jeg vil sige helt tydeligt, at hvis der bliver en elektronisk kontrol, så vil jeg ikke deltage, og hvis administrationen gennemfører andre tælleforanstaltnainger, forlader jeg bygningen under forhandlingen. Jeg agtede at komme, men disse metoder er ikke værdige for et valgt parlament og valgte parlamentsmedlemmer.

(Stort bifald)

  Sarah Ludford (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg er helt enig med hr. Posselt, og det tragiske er, at dette er et eklatant selvmål.

Hvis De bare havde bedt os om at komme, ville jeg bestemt have respekteret Deres autoritet og ledelse. Jeg ville bestemt have været til stede. Hvis jeg nu er til stede i morgen, vil jeg helt klart ikke deltage i nogen elektronisk afstemning, og jeg mener rent faktisk, at De har skadet Parlamentets og bestemt også hr. Barrosos image.

Det er jo blevet en farce. Jeg håber, at Præsidiet fejer dette forslag af bordet om en times tid, for hvis ikke, vil folk sige, at medlemmerne kun er til stede, fordi de bliver betalt for at høre på hr. Barroso.

Her har vi virkelig skudt os selv i foden, for så vidt angår pr, og det overrasker mig, at Formandskonferencen overhovedet har fremsat dette forslag.

(Bifald)

  Formanden. – Jeg har allerede opfordret Dem til at deltage i forhandlingen, men jeg er sikker på, at denne ophedede atmosfære uanset Præsidiets beslutninger betyder, at vi alle vil være til stede i salen, og så har vi nået det ønskede resultat.

  Joseph Daul (PPE). – (FR) Hr. formand! Det er rigtigt, at vi i Formandskonferencen har truffet en beslutning, som jeg føler mig ansvarlig for, selvom jeg ikke deltog personlig, men jeg påtager mig mit ansvar. Jeg vil dog understrege to ting.

For det første træffer vi i Formandskonferencen beslutninger, som vi fortæller om på gruppemødet. Det gruppemøde, som blev afholdt i min og de politiske grupper, hvor jeg diskuterede det med kollegerne, var der uenighed om den beslutning, som vi måske har truffet for hurtigt i Formandskonferencen.

Jeg foreslår derfor, at det skal være i Præsidiet, at gruppeformændene tager situationen op til fornyet vurdering. Som De ved, ønsker alle forandring, men at forandre noget er ikke så let, som folk tror. Det var det første.

For det andet vil jeg minde Dem om alle de drøftelser, der har været her i salen med formanden for Kommissionen. Man kan være enig eller uenig med ham, men der er 27 kommissærer til stede i salen – ja, de 27 kommissærer er normalt til stede under disse forhandlinger – og hr. Barroso tager ordet før gruppeformændene, og så er salen tom.

Derfor støtter jeg formanden i, at vi ikke skal gennemføre det, vi havde planlagt i Formandskonferencen, men at vi skal se på det igen, at vi skal diskutere det igen i de forskellige politiske grupper, og at vi skal bruge den gamle metode og opfordre alle medlemmerne til at have en ansvarlig tilgang til den vigtige forhandling om Europa i morgen her i salen.

Derfor vil jeg gerne have en fornuftig analyse fra Præsidiet, måske mere fornuftig end den, vi har fået fra de tilstedeværende gruppeformænd, og vi vil naturligvis have en demokratisk debat, for det er sådan, vi kan komme videre.

(Bifald)

  Formanden. – Som sagt drøfter Præsidiet dette om en times tid. Jeg er sikker på, at det vil notere sig Deres bemærkninger. Der er fremsat tre bemærkninger. De var ikke i overensstemmelse med proceduren, for der findes ingen bestemmelser i forretningsordenen, som tillader dette, men jeg ønsker ikke at forlænge diskussionen. Der er repræsentanter fra Præsidiet til stede her i salen, og også jeg lytter til Deres bemærkninger. Vi behandler alle dette meget seriøst. Vi vil overveje det i aften, og Formandskonferencen mødes på torsdag. Lad os nu se på det i ro og mag. Præsidiet træffer en foreløbig beslutning i dag. Jeg vil bede Dem om ikke længere at bede om ordet, for der er allerede nu mange på talerlisten. Vi kender Deres indvendinger, og jeg foreslår, at vi slutter diskussionen her. Vi har alle hørt Deres reaktion, og hvordan den er blevet modtaget, så lad os slutte diskussionen her, så vil vi drøfte det indgående senere. Men hvis vi beslutter at sætte et punktum for diskussionen, har jeg bare én anmodning: Lad os være til stede her i salen i morgen i to en halv time, for det er, hvad forhandlingen vil tage.

Vi ønsker at gennemføre forhandlingen med den værdighed, den fortjener, og dermed mener jeg, at vi ønsker at understrege Parlamentets tilstedeværelse i EU-beslutninger, en tilstedeværelse, vi hidtil ikke har haft, for det er først med Lissabontraktaten, at vi har fået disse beføjelser. Vores eget image og EU's styrke afhænger af, at vi er til stede. Jeg opfordrer Dem til at være til stede i salen og foreslår, at vi hermed slutter diskussionen.

  Francesco Enrico Speroni (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker ikke at genåbne diskussionen om kontrol med tilstedeværelsen i morgen, men ikke mindst i lyset af hr. Dauls indlæg og af, at Parlamentet jo kan ændre tidsplanen eller arbejdsplanen, opfordrer jeg til, at Parlamentet kan stemme om Formandskonferencens beslutning og måske ændre den.

  Formanden. – Det kan vi stemme om i morgen. Jeg foreslår, at vi afventer Præsidiets beslutning. Lad os vente til i morgen, hr. Speroni. Og nu kommer vi til den første forhandling på dette mødes dagsorden.

16. Bilateral beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem EU og Korea (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Zalba Bidegain for Udvalget om International Handel om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem EU og Korea (KOM(2010)0049 – C7-0025/2010 – 2010/0032(COD)).

  Pablo Zalba Bidegain, ordfører. – (ES) Hr. formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Vedtagelsen af frihandelsaftalen med Sydkorea vil skabe muligheder for både EU's og Koreas industri. For at forebygge negative følger for EU's industri er det imidlertid vigtigt at have en effektiv beskyttelsesklausul.

Det er, hvad mine kolleger og jeg har arbejdet med i de sidste par måneder i Udvalget om International Handel, og det er vigtigt, at et samlet Parlament støtter hele pakken af ændringsforslag.

Betænkningen blev i juni vedtaget med 27 stemmer for og en hverken for eller imod. I henhold til denne klausul kan der nu indføres sikkerhedsforanstaltninger, hvis den sænkede told på produkter, der importeres fra Sydkorea, truer med at påføre europæisk industri alvorlige skader.

I henhold til Parlamentets nye beføjelser efter Lissabontraktatens ikrafttræden følger vedtagelsen af denne forordning den almindelige lovgivningsprocedure. Det var desværre ikke muligt at afholde trepartsmøder med mandat fra Rådet før sommerferien.

Det første officielle trepartsmøde fandt sted den 30. august, og både skyggeordførerne og jeg hørte Rådets reaktion på vores ændringsforslag. Mødet gjorde det muligt for os at gøre fremskridt med mange punkter og få fastlagt den endelige ordlyd af forskellige artiker. Vores indtryk efter mødet er, at Rådet virkelig ønsker at nå til enighed om de mest kontroversielle punkter og arbejder hårdt for det. Dette er naturligvis noget, vi ser meget positivt på.

Samtidig mener vi dog ikke, at der har været tid nok til at afklare Rådets holdning til de punkter, hvor det har en anden holdning end den, der blev vedtaget i Udvalget om International Handel.

Alle de politiske grupper besluttede derfor enstemmigt, at tiden nu var inde til, at Parlamentet traf beslutning i plenarsalen om de ændringsforslag, som Udvalget om International Handel vedtog i juli, og som er vigtige for, at beskyttelsesklausulen kan bruges effektivt.

Samtidig blev det enstemmigt besluttet ikke at lukke døren for en eventuel aftale ved førstebehandlingen, hvilket efter vores faste overbevisning er en mulighed, når Rådet får afklaret sin holdning.

I morgen stemmer vi derfor kun om ændringsforslagene fra Udvalget om International Handel, og i medfør af artikel 55 udskyder vi afstemningen om den lovgivningsmæssige betænkning til anden mødeperiode i oktober, hvor vi håber at kunne få en positiv afslutning på den lovgivningsmæssige procedure.

Vi mener, at betænkningen indeholder en hel række af forbedringer såsom etablering af en onlineplatform for at fremskynde processerne, industrien får mulighed for at iværksætte en undersøgelsesproces, Kommissionen får pligt til at udarbejde rapporter, og tilsynet med og overvågningen af import fra Korea er blevet forbedret. Der er allerede nu opnået principiel enighed i Rådet om disse punkter.

Jeg synes, det er et godt resultat, men vi mener stadig ikke, at det er nok. Andre og endnu mere grundlæggende punkter fortjener forhandlernes fulde opmærksomhed og skal forsvares af alle de politiske grupper, som vi gjorde det i Udvalget om International Handel. Her tænker jeg især på fire punkter.

For det første skal vi have mindsket den eventuelle risiko for de mere sårbare medlemsstater ved at indføre en regional klausul region for region for at forebygge, at visse følsomme industrier bliver ramt. Vi må ikke glemme, at beskyttelsesklausulen er midlertidig, og at dens formål netop er at beskytte de mest følsomme økonomiske sektorer, så de har tid nok til at tilpasse sig den nye situation.

For det andet skal vi have indført overvågning for de produkter, der påvirkes af toldgodtgørelsesklausulen.

For det tredje skal vi forsvare Parlamentets rolle i forbindelse med iværksættelsen af undersøgelser, og det sidste punkt er beslutningsprocessen eller komitologi.

Ud over at nævne den velvilje, som det belgiske formandskab har udvist under forhandlingerne, vil jeg slutte med at nævne den vigtige rolle, som Kommissionen spiller og fortsat vil spille for at sikre, at forhandlingerne munder ud i en god aftale.

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Forordningen om gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem EU og Korea er en meget vigtig lov, ikke kun, fordi den efter vedtagelsen i givet fald giver EU's industri den nødvendige beskyttelse, men også, fordi det er den første handelssag, hvor Parlamentet deltager som medlovgiver. Det glæder mig derfor at se det engagement og ansvar, som Parlamentet har udvist i behandlingen af denne sag.

Parlamentet har udarbejdet ændringsforslag til Kommissionens forslag inden for meget stramme frister. Jeg kan også bekræfte, at Kommissionen arbejder intenst på at nå frem til en aftale med en effektiv beskyttelsesmekanisme, som kan afbøde de potentielle bekymringer i nogle dele af EU's industri.

Jeg har fået at vide, at det første uformelle trilogmøde om forordningen om beskyttelsesklausulen forløb godt, og at der blev gjort fremskridt med et stort antal ændringsforslag, som ordføreren netop sagde. For eksempel nåede man til enighed om så vigtige spørgsmål som at give EU's industri ret til at anmode om en beskyttelsesundersøgelse og indarbejdelsen af interne bestemmelser for toldgodtgørelse i beskyttelsesforordningen.

Jeg ved godt, at de sværeste emner endnu ikke er blevet drøftet i den uformelle trilog. Jeg håber, at der på de kommende møder mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som jeg forstår, vil blive afholdt i den nærmeste fremtid, vil blive gjort store fremskridt, så der nås til enighed, selv om de vanskeligste emner.

Jeg vil gerne takke medlemmerne og især medlemmerne af Udvalget om International handel for at behandle denne sag som en prioritet. Jeg vil også gentage, at Kommissionen har arbejdet hårdt for at sikre en konsekvent gennemførelse af hele frihandelsaftalen. Det omfatter ikke kun beskyttelsesmekanismen, men også alle andre aspekter af frihandelsaftalen, især inddragelsen af bestemmelser om bæredygtig udvikling og om ikketoldmæssige hindringer.

Endelig vil jeg benytte lejligheden til at orientere Dem om den seneste udvikling vedrørende Rådets vedtagelse af frihandelsaftalen mellem EU og Korea. Som De måske ved, håber vi, at Rådet (udenrigsanliggender) den 10. september vil godkende, at frihandelsaftalen undertegnes og sættes midlertidigt i værk. Når denne beslutning er truffet, bliver det muligt at få en officiel undertegning af aftalen, så den kan blive sendt til Parlamentet til godkendelse.

Datoen for den midlertidige anvendelse fastlægger Rådet på et senere tidspunkt. Beslutningen vedtages sandsynligvis, når Parlamentet har godkendt frihandelsaftalen, og beskyttelsesforordningen er vedtaget.

  Formanden. – Jeg takker for kommissæren for at have fremlagt Kommissionens synspunkter.

  Daniel Caspary, for PPE-DE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det, Rådet og Kommissionen har opnået inden for de seneste uger og måneder, er imponerende. Jeg vil gerne især takke hr. Zalba for hans arbejde.

I den første sag på det udenrigshandelspolitiske område efter Lissabontrakaten, hvor vi spiller en afgørende rolle, viser Parlamentet, at vi er klar til at handle. Vi havde den første behandling i udvalget i juli, og her i aften er det så tid til forhandlingen. Hvis det var op til os i Parlamentet, kunne vi stemme om beskyttelsesklausulen i morgen. Desværre har den anden institution – dvs. Rådet – ikke sat os i stand til at godkende aftalen i morgen. Det ville have været godt, hvis Rådet havde været til stede i dag. Det ville også være godt, hvis Rådet udviste lidt mere fleksibilitet og hurtighed i denne sag.

Jeg vil gerne meget klart sige følgende om Parlamentets rolle: Kommissionen, medlemsstaterne og erhvervslivet får fremover ret til at indlede en undersøgelse under beskyttelsesklausulen. Vi i Parlamentet ønsker også at få denne ret. Jeg tror, at jeg taler for alle medlemmer, når jeg siger, at vi ikke vil give afkald på denne ret. Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til at acceptere dette under forhandlingerne så hurtigt som muligt.

Mit næste punkt vedrører toldgodtgørelser. Kommissionen foreslår at medtage dette i beskyttelsesklausulerne. Jeg opfordrer Rådet til at holde op med at blokere dette og acceptere det.

Mit tredje punkt vedrører Sydkoreas CO2-regulering, som vi også skal forholde os til. Koreas regering planlægger at indføre en CO2-regulering i bilsektoren. Vi er alle urolige for, at denne regulering kan bruges til at udskyde åbningen af det koreanske marked for biler fra Europa. Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til at føre meget klar tale over for koreanerne på dette punkt. Sagen med CO2-reguleringen er en lakmustest. Det bringer os ikke noget, hvis denne første nye lov vedtaget af koreanerne underminerer frihandelsaftalen.

Med dette in mente ønsker jeg ordføreren og alle involverede held og lykke. Jeg ville være meget taknemmelig, hvis vi kunne få afsluttet denne sag før årets udløb.

  Bernd Lange, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først tak til ordføreren for det gode samarbejde, som har bidraget til den enstemmige vedtagelse af en yderst grundlæggende beslutning, hvilket vi er meget glade for, og hvilket endnu en gang har gjort det klart, hvor vigtig denne beskyttelsesklausul er.

Sammen med aftalen med Sydkorea er dette den første aftale, som vi har forhandlet om efter Lissabontraktatens ikrafttræden, hvor Parlamentet fik en ny rolle. For det andet er frihandelsaftalen med Sydkorea og beskyttelsesklausulen også en slags blåstempling af fremtidige aftaler, og her skal vi træde særlig forsigtigt. Det er to meget vægtige grunde til, at vi ikke bare nonchalant skal vedtage udvandede holdninger, men virkelig kæmpe for at få vedtaget en forsigtig lovgivning.

Som De vil vide, hr. kommissær, er der seks punkter, hvor vi er særligt bekymrede. Jeg vil lige kort opsummere disse hovedpunkter. For det første er der toldgodtgørelsesmekanismen. Hvis koreanske producenter bruger dele fra tredjelande i fremstillingen af deres varer, skal de ikke betale told på dem og kan efterfølgende eksportere dem til Europa, mens europæiske producenter ikke har adgang til samme toldgodtgørelse, selvom de bruger samme dele. Dette giver derfor de koreanske producenter en konkurrencemæssig fordel. Dette skal følges tæt, så vi kan se, om det giver anledning til konkurrencefordrejning. Det er ikke nok bare med en erklæring. Tværtimod skal det gøres bindende ved at medtage det i beskyttelsesforordningen som grundlag for at indlede undersøgelser.

For det andet bliver der også forskelle mellem regionerne. De følsomme sektorer er ikke alle lige stærkt repræsenteret i alle medlemsstaterne. Følgelig skal vi være særligt opmærksomme på, hvordan følsomme sektorer i de forskellige regioner kan beskyttes mod målrettede angreb. Det bliver ikke let, for vi befinder os i et indre marked, men der skal findes en politisk løsning.

Da dette er den første aftale siden Lissabontraktaten, betyder det også for det tredje en ny balance mellem Rådet og Parlamentet, hr. kommissær. Og da vi også er nået til enighed med Kommissionen, er det kun rigtigt, at Parlamentet og Rådet får en lige stor rolle i aftalen.

For det fjerde er gennemførelsesprocesserne naturligvis Deres ansvar, vi ønsker ikke at blande os i den frivillige gennemførelse, men som Parlament skal vi sikre, at Parlamentets rettigheder ikke drages i tvivl i komitologiproceduren. Vi skal især have en fortrydelsesret, og også dette skal sikres.

Mit femte punkt er, at mange årtiers erfaring med Sydkorea har vist os, at der konstant indføres ikkehandelsmæssige hindringer ud over toldpolitikken. Derfor skal vi også have en klar mekanisme til at overvåge, rapportere om og indlede høringer, hvis der skulle opstå problemer med ikketoldmæssige hindringer.

Mit sjette punkt er, at vi, hvis vi virkelig mener det alvorligt med denne nye slags handelsaftaler, også skal inddrage og styrke civilsamfundet. Det betyder, at de grundlægende ILO-standarder såsom standard 87, der giver arbejderne ret til at strejke, skal knæsættes og gennemføres. Til forskel herfra hedder det i artikel 314 i Sydkoreas straffelov, at "indblanding i en smidig forretningsdrift" er en lovovertrædelse. Det skal vi gøre noget ved – civilsamfundet skal styrkes, de grundlæggende ILO-standarder og grundlæggende miljøstandarder skal sikres, og civilsamfundet skal også inddrages i overvågningen af aftalen i form af Domestic Advisory Groups.

Mit sidste punkt er, hr. kommissær, at De sagde, at den midlertidige anvendelse sandsynligvis iværksættes, når der opnås enighed. Jeg vil bede dem slette dette "sandsynligvis". Midlertidig anvendelse er ikke mulig, før Parlamentet har truffet en beslutning!

(Bifald)

  Michael Theurer, for ALDE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som skyggeordfører for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa vil jeg gerne takke kommissær De Gucht og ordføreren hr. Zalba for deres positive samarbejde i forbindelse med frihandelsaftalen med Sydkorea og beskyttelsesklausulen.

Først vil jeg understrege, at vi i Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater gerne så aftalen ratificeret og vedtaget så hurtigt som muligt, fordi vi er for frihandel, og fordi vi opfatter en aftale med Sydkorea som en stor chance for både EU's og Sydkoreas økonomi. Med hensyn til beskyttelsesklausuler skal vi dog tage de bekymringer, vi har hørt fra europæisk erhvervsliv, meget seriøst. Vi mener, at beskyttelsesklausulen er et instrument, som kan håndtere disse bekymringer. Vi håber, at afstemningen denne uge sender et signal om, at de politiske kræfter i Parlamentet står sammen, og at disse beskyttelsesklausuler resulterer i, at der indgås en velfungerende aftale. Derfor opfordrer vi Kommissionen og Rådet til at komme os i møde på dette vigtige, udstående område.

Frem for alt ønsker vi ikke noget misbrug af toldgodtgørelsessystemet. Vi kan ikke tillade, at dette system via Sydkorea åbner en dør for billige produkter, især billige primærprodukter fra Kina og andre asiatiske lande. Desuden ønsker vi, at Sydkorea fjerner deres ikketoldmæssige handelshindringer såsom CO2-regulering for biler, så vi ikke behøver få nye handelshindringer ind ad bagdøren.

Vi ønsker overholdelse af sociale standarder og miljøstandarder. Komitologispørgsmålet skal naturligvis også afklares, dvs. for den senere anvendelse af aftalen. Her ønsker vi en stærk rolle til Parlamentet. Vi ønsker også, at erhvervslivet og medlemsstaterne selv skal kunne indlede undersøgelser og iværksætte kontroller i fremtiden.

Et sidste punkt giver anledning til bekymring. I de næste par dage vil Rådet drøfte den midlertidige anvendelse af aftalen og eventuelt også stemme om det. Her vil jeg gerne sige et advarende ord, nemlig at Parlamentet i henhold til Lissabontraktaten skal give sit samtykke. Midlertidig anvendelse vil være i strid med ånden i Lissabontraktaten. Jeg opfordrer derfor Rådet til ikke at godkende midlertidig anvendelse af aftalen, men vente, til Parlamentet har truffet sin beslutning. Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at få truffet en rettidig beslutning, og det vil vi vise igen ved at stå sammen i afstemningen.

  Helmut Scholz, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. De Gucht, mine damer og herrer! På vegne af min gruppe vil jeg gerne udtale vores støtte til udvalgets indsats for at få fremsat et forslag til forordning om gennemførelse af de bilaterale beskyttelsesklausuler i frihandelsaftalen, så den kan sættes til afstemning i løbet af ugen.

Gennemsigtighed, åbenhed, samtidig med at vi får afklaret Parlamentets ret til at være en medlovgivende EU-institution i alle handelsaftaler i fremtiden, således at der tages seriøst hensyn til de bekymringer og holdninger, vi hører fra mange af de involverede parter og dem, der bliver berørt af den endnu ikke ratificerede handelsaftale – alt dette hænger direkte sammen med beskyttelsesforordningen. Lad mig slå fast, at der er meget forskellige holdninger til indholdet og især ordlyden af frihandelsaftalen, ikke kun her i Parlamentet, men endnu mere blandt de ansatte i virksomhederne og også disses ledelse, og det gælder ikke kun for de store virksomheder, men endnu mere for de små og mellemstore, og det hos begge handelspartnere.

Dette er den første frihandelsaftale i det 21. århundrede mellem højtudviklede økonomier i en globaliseret økonomisk verden, som træder i kraft under en økonomisk og finansiel krise. Beskyttelsesklausulen er derfor overordentlig vigtig, og dens betydning rækker videre end de aspekter, der er omtalt her.

Retssikkerheden skal sikres med hensyn til gennemførelsen og mulighederne for at anvende beskyttelsesforanstaltningerne i aftalen, hvis handelssamarbejde, global åbenhed og fælles fremskridt med den økonomiske og sociale udvikling i de to økonomier skal udvikle sig på en positiv måde, hvilket er i både arbejdstagernes og borgernes interesser. Tidsplanlægning og frister, regionale beskyttelsesmekanismer, tilvejebringelse af dokumentation, overvågningsmekanismer osv. er alt sammen uundværlige elementer, og som mine kolleger også har påpeget, skal Parlamentet have samme rettigheder som Rådet. De bekymringer over toldgodtgørelse, som er kommet til udtryk fra aktører i civilsamfundet, fagforeninger og virksomheder – det vil sige bekymringer, som de selv allerede har haft – gør det nødvendigt at indføre specifikke regler for oprindelse.

Jeg er også enig i, at klausulen ikke kun skal være effektiv, men også kunne bruges i praksis. Klausulen skal være et instrument, som kan bruges i alvorlige tilfælde. Det er vigtigt igen i dag at understrege, at denne forordning skal vedtages i Rådet og af de 27 medlemsstater. Ellers kan aftalen ikke træde i kraft.

  Anna Rosbach, for EFD-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Denne frihandelsaftale er en såkaldt "win-win"-situation både for Korea og for EU, både på det økonomiske, sociale og miljømæssige plan. EU har interesse i, at denne aftale vedtages, inden Korea indgår en lignende aftale med USA. Det haster, da Obama for nylig i Toronto meddelte, at USA agter at ratificere en handelsaftale med Korea næste år. Dog er jeg begyndt at få mine tvivl om, hvorvidt denne aftale er så enkel endda. I Korea er et større net af korruption på højeste niveau netop opdaget, så vi er nødt til at følge tæt med i udviklingen hos vores vigtigste handelspartnere. Med en frihandelsaftale bliver det understreget, at Korea hører med til denne gruppe.

Vi er også nødt til at finde måder at sikre, at uafhængige arbejdsretseksperter eller EU selv kan få direkte adgang til arbejderne i KIC, dvs. de handelsområder i Kaesong, hvor nordkoreanere arbejder for sydkoreanske firmaer. Ellers risikerer vi at give adgang til produkter, der er produceret ved hjælp af tvangsarbejde og uden overholdelse af menneskerettighederne. Kan vi ikke få adgang til disse områder, må vi afslå at lade KIC-produkter blive inkluderet i aftalen. Overordnet set er det imidlertid godt, at vi med denne aftale får mere gennemsigtighed, og at firmaer kan anklages og tages i retten, hvis de ikke opfylder de opstillede krav. Ligeledes er ansattes vilkår nu lagt åbent hen og kan således diskuteres og kontrolleres. Det er et klart fremskridt, hvis det lykkes for os.

Jeg vil til slut gerne minde om, at det ser ud til, at det er EU, der får mest ud af denne aftale. Det vil forhåbentligt lede til flere arbejdspladser og til en styrkelse af europæisk vækst.

  Formanden. – Mine damer og herrer! Som vi kan se, er der fuldstændig enighed om forslaget, og vi kan lykønske os selv med, at vi alle ønsker den gennemført hurtigst muligt, og at dette er meget vigtigt for os.

  Christofer Fjellner (PPE). – (SV) Hr. formand! Først vil jeg takke Zalba Bidegain, for jeg ved, at han har arbejdet virkelig hårdt med dette, og jeg synes, at hans resultat er vældig godt.

Afstemningen i morgen om beskyttelsesklausulerne i frihandelsaftalen med Sydkorea bliver historisk af to grunde. For det første betyder den, at vi nu begynder at drøfte den mest omfattende frihandelsaftale, som EU nogensinde har indgået. Det er den mest radikale aftale, som vil give større fordele end nogen anden aftale, vi har deltaget i. Det er der naturligvis ikke noget mærkeligt i. Det skyldes især, at Sydkorea er en af vores største handelspartnere, verdens ellevtestørste økonomi og et af de første OECD-lande, som EU indgår en frihandelsaftale med.

Det er også den første aftale, hvor vi bruger "Global Europe", hvor udgangspunktet er Europas konkurrenceevne, og hvad der er økonomisk vigtigt, mere end hvad der bare er politisk vigtigt. Det er klart, at vi har ambitioner. Her gør vi f.eks. mere på landbrugsområdet, for så vidt angår frihandel, end vi har gjort før. Det vil give vores erhvervsliv en masse muligheder. Naturligvis vil det også åbne muligheder for vores sydkoreanske venners industri, men det er jo, hvad frihandel handler om. Det er vanskeligt, det har været vanskeligt, og det bliver vanskeligt, men det, der er vigtigt, er ofte meget vanskeligt. Sådan er det jo.

For det andet er dette første gang, hvor Parlamentet er blevet inddraget efter indførelsen af den fælles beslutningsbeføjelse. Det har betydet, at vi har skullet udvise ansvarlighed, og det mener jeg også, at vi har gjort. Vi skal vise, at vi kan bidrage med noget og styrke EU's rolle, i stedet for bare at sidde på bremsen. Det synes jeg, vi har opnået. Naturligvis kan vi ikke få alle vores krav igennem, men bare det, at vi har stillet dem, betyder, at Kommissionen bliver tvunget til at fokusere mere på f.eks. sociale vilkår og ikkehandelsmæssige handelshindringer.

Der er især en ting, jeg gerne vil understrege, for jeg er ikke enig i alt det, vi vedtog i udvalget. Det er spørgsmålet om regionale beskyttelsesforanstaltninger. Det har jeg mine tvivl om efter Lissabontraktaten, og jeg tror, at det ville være bedre, hvis vi i stedet indførte beskyttelsesforanstaltninger for hele EU. Med et indre marked og den frie bevægelighed er der store muligheder for at omgå denne form for regionale beskyttelsesforanstaltninger, og jeg tror ikke, at der er nogen her, som ønsker at røre ved eller sætte spørgsmålstegn ved hverken den frie bevægelighed eller det indre marked. Men generelt er morgendagens afstemning et vigtigt signal om, at vi nu går ind i en ny æra med hensyn til handelspolitik, og det er godt.

  Gianluca Susta (S&D). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! For det første mener jeg, at vi skal spørge os selv om, hvad det er for et Europa, vi ønsker, hvad vi kræver af Europa, og hvilke forpligtelser vi agter at påtage os i relation til denne alvorlige økonomi- og finanskrise, den recession, vi har oplevet i hele verden, og den vanskelige genopretning, vi nu står over for.

En frihandelsaftale i en tid med så store vanskeligheder for multilaterale relationer, hvor Doha-forhandlingerne er gået i stå, bør mindst opfylde to vigtige krav. For det første skal den skabe helt lige vilkår på den internationale scene mellem os og de andre konkurrenter i verdenshandelen, og for det andet skal den vise verden, hvilken retning Europa ønsker, at vores økonomi og udvikling skal gå i.

Denne aftale hænger slet ikke sammen med alt det. Der er overhovedet ikke taget hensyn til den globale sammenhæng. Den er enten det ene eller det andet. Den er simpelthen en meget dygtigt udarbejdet frihandelsaftale. Den er et vigtigt konceptdokument, og den kan bestemt opstille nyttige scenarier i en totalt reguleret verden, en verden, hvor gensidighed, fælles regler og fælles kvalitetsstandarder er dagens nøgleord. Men sådan ser verden ikke ud. Det, vi ser, er, at Europas produktionsindustri, som vi bør bygge på for at skabe mere udvikling, mere beskæftigelse og flere job, straffes, mens finanstjenestesektoren endnu en gang belønnes.

Hvis vi ser positivt på aftalen, vil den i det store og hele ikke bidrage til at hæve BNP. I det bedste scenarie stiger det med 0 03 %. Det kan jeg ikke se noget behov for. Efter præsident Obamas forsigtige indledning har selv USA sat foden på bremsen under pres fra mindst 100 kongresmedlemmer fra flertalspartiet, som har beskrevet denne form for aftale, der svarer til den, vi skal til at underskrive, som en "jobdræber".

Ratificeringsprocessen går utrolig langsomt i Korea, og der er ingen sikkerhed for hverken økologiske eller sociale standarder. Og alligevel ønsker vi at fremskynde ratificeringen.

Vi er dog nødt til at kræve én ting. Vi bad om det i de indledende faser gennem den afstemning, vi havde dengang. Der kan ikke blive tale om midlertidig gennemførelse af denne frihandelsaftale, medmindre sikkerhedsforordningen er vedtaget, og vi har fra Parlamentets side indført nogle vigtige ændringer, som vil sætte os i stand til at håndtere de følgende stadier mere effektivt.

(Formanden afbrød taleren)

  Niccolò Rinaldi (ALDE). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi er lidt lige som dragerne i koreansk mytologi, som var venlige og gavmilde, men særdeles bestemte. Vi ved godt, at Parlamentet er den europæiske institution, som er direkte valgt af borgerne, og derfor kræver vi en effektiv beskyttelsesklausul.

Parlamentet er rede til at nå til enighed under førstebehandlingen, men kun på betingelse af, at der er konkrete forslag, som tager hensyn til de europæiske arbejdstagere og virksomheder og især Parlamentets institutionelle rettigheder. Vi har stillet seks krav, som andre medlemmer delvist allerede har fremsat.

Det første er ingen midlertidig gennemførelse, før beskyttelsesforordningen er vedtaget, og før Parlamentet har godkendt aftalen.

Det andet er en regional eller under alle omstændigheder en fleksibel beskyttelsesklausul, for Europa er forskelligartet, og det er vigtigt, at de forskellige interessenter accepterer og bifalder den.

Det tredje og endnu vigtigere krav vedrører Parlamentets rolle i procedurerne – retten til at kræve en undersøgelse (vi har naturligvis krævet, at denne ret også gælder erhvervslivet) – retten til at blive fuldt informeret og få adgang til onlineplatformen.

Det fjerde vedrører komitologi i gennemførelsen af forordningen. Rådet må ikke få en større rolle end Parlamentet. Vi insisterer på, at Parlamentet skal have en stor rolle, idet proceduren, rådgivningsproceduren, giver mulighed for at nedlægge veto i sager, hvor Kommissionen beslutter ikke at indføre foranstaltninger efter en undersøgelse.

For det femte vedrørende toldgodtgørelse skal told indgå i beskyttelsesklausulerne og være en af faktorerne i enhver undersøgelse og overvågning.

Og til sidst det sjette krav, nemlig at de sociale vilkår og arbejdsvilkår skal overvåges, og der skal indføres miljøstandarder. Samtidig skal der være ens vilkår for koreanere og europæere med hensyn til CO2.

Vi er bestemt for denne frihandelsaftale og enhver frihandelsaftale, der er et instrument for stabilitet og fred. Men ingen skal putte sig selv blår i øjnene med hensyn til dens indhold, og Rådet må ikke ignorere Parlamentets rolle.

  Maria Eleni Koppa (S&D). – (EL) Hr. formand! Vi skal her i dag godkende en vigtig lovtekst i relation til international handel, hvis gennemførelse får alvorlige følger for det europæiske marked. I lyset af den internationale økonomiske krise skal vi, over alt hvor vi gennemfører en frihandelsaftale, gradvist sikre, at der ikke er nogen risiko for, at den medfører alvorlige tab for EU's produktionssektorer.

Beskyttelsesklausulen i frihandelsaftalen med Korea er nødvendig, så den kan indarbejdes i EU-lovgivningen, så den får retskraft, og så den kan aktiveres uden komplikationer. Samtidig skal Kommissionen systematisk følge import- og eksportstatistikken, så den kan gribe ind her og nu, hvis der opstår ubalancer. Overholdelsen af specifikationer vedrørende arbejdsvilkår og miljøstandarder skal følges tæt, så vi undgår uretfærdig konkurrence mellem de samme eller direkte konkurrerende produkter som følge af, at ovenstående kriterier ikke følges omhyggeligt.

Endelig vil jeg understrege, at vi tilslutter os anvendelsen af den regionale klausul for at sikre, at det indre marked fungerer bedst muligt, fordi det derved bliver muligt at træffe foranstaltninger i regioner og lande med produktionssektorer, der ofte har en stor andel af et vigtigt marked. Da frihandelsaftalen med Korea er den første, som giver Europa adgang til en stor del af det asiatiske marked, skal vi være særligt omhyggelige, fordi den kommer til at fungere som forløber for tilsvarende aftaler.

  Marielle De Sarnez (ALDE). – (FR) Hr. formand! Alle frihandelsaftaler skal være baseret på princippet om gensidighed eller gensidig fordel, og jeg tvivler helt ærligt på, at det forholder sig sådan med aftalen med Sydkorea.

Jeg vil gerne nævne et tal. 50 % af vores nuværende handel med Sydkorea vedrører bilsektoren. EU importerer 450 000 biler fra Sydkorea, men eksporterer kun 33 000 biler. Det er et utrolig uligevægtigt handelsforhold for at sige det mildt, og det baggrund af en ekstraordinært alvorlig krise.

Sandheden er, at denne aftale kommer til at danne præcedens. Den baner vejen for andre aftaler med store asiatiske lande, og her tænker jeg især på Japan, men ikke kun. Og dette er den første aftale, der indgås efter Lissabontraktaten, og det er derfor afgørende, at Parlamentet – og her støtter jeg ordføreren – giver sin mening til kende og bliver hørt af Kommissionen.

Så uanset hvad der sker, og jeg vil ikke foregribe afstemningen om frihandelsaftalen, skal vi stramme beskyttelsesklausulen, og vi skal især revidere toldgodtgørelsesmekanismen, indføre en regional beskyttelsesklausul, styrke Parlamentets rolle i proceduren, indføre en ad hoc-udvalgsprocedure, der respekterer Parlamentets rettigheder, og integrere sociale standarder og miljøstandarder.

Som De lovede, hr. kommissær, vil vi ikke have en frihandelsaftale, der bliver anvendt på et midlertidigt grundlag, før Parlamentet har stemt endeligt om den.

Tak, fordi De har lyttet til mig, jeg håber, at De vil tage hensyn til mine bemærkninger.

  Evelyn Regner (S&D). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Denne første frihandelsaftale siden Lissabontraktatens ikraftræden indeholder visse positive elementer, såsom at Parlamentets rolle er blevet styrket, og der er indført beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af, at fagforeningers eller arbejdstagernes rettigheder overtrædes.

Men frihandelsaftalen med Sydkorea må ikke bliver brugt som en blåstempling af fremtidige frihandelsaftaler fra EU's side. Hvorfor ikke? EU har selv stillet høje krav i målsætningerne og værdierne i traktaterne og især i Lissabontraktaten, og dem skal vi leve op til på områder såsom menneskerettigheder og retssikkerhed, for blot at nævne to.

Derfor vil jeg gerne skabe en sammenhæng mellem denne og alle de andre frihandelsaftaler, især den med hhv. Colombia og Peru, med de andiske stater, som allerede er forhandlet på plads og nu afventer godkendelse. Før der indgås en aftale med tredjelande, er det vigtigt med en meget indgående dialog om menneskerettigheder. Frihandelsaftalens indhold skal tilpasses den specifikke situation i de pågældende lande, især på områder som handel og sociale standarder og miljøstandarder. Især skal vi forhindre disse lande og også EU i bare at løbe efter guleroden i form af en frihandelsaftale og så, når de har fået guleroden, bare vende tilbage til tingenes tilstand fra før aftalen, fordi de har fået syndsforladelse for deres overtrædelser af menneskerettighederne.

  George Sabin Cutaş (S&D). – (RO) Hr. formand! Den bilaterale beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem EU og Korea er en beskyttelsesforanstaltning, som bliver nødvendig, hvis der opstår en risiko for, at koreansk import bliver en alvorlig trussel for erhvervslivet og beskæftigelsen i EU.

Princippet med toldgodtgørelse, der tillader koreanske selskaber at få godtgjort tolden for større komponenter, er særligt problematisk, da det kan være en fordel for sidstnævnte og også få en stor indvirkning på europæisk konkurrenceevne.

Frihandelsaftalen mellem EU og Korea er en god ordning, så længe den overholder princippet om retfærdig konkurrence. I den sammenhæng skal Kommissionen holde nøje øje med tendensen i eksporten mellem Sydkorea og EU, især i de sektorer, der betragtes som sårbare, og hurtigt gribe ind og rette op på eventuelle uregelmæssigheder.

Kontrolsystemet skal også styrkes, så repræsentanter for de berørte industrier, fagforeninger og arbejdsmarkedets parter samt også Parlamentet i sin rolle som direkte repræsentant for EU's borgere kan ringe med alarmklokkerne og anmode om, at der indledes en undersøgelse.

Parlamentets rolle i kontrolsystemet og bekymringerne om toldgodtgørelsen er spørgsmål, som Parlamentet, Rådet og Kommissionen hurtigt skal nå til enighed om. Med det in mente er afstemningen om denne betænkning under denne session et positivt skridt, der sender et signal om, at Parlamentet er rede til at vedtage denne forordning så hurtigt som muligt.

FORSÆDE: Roberta ANGELILLI
Næstformand

  Elisabeth Köstinger (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren og skyggeordførerne for deres arbejde og gode samarbejde. Jeg ønsker dem held og lykke med den resterende del af forhandlingerne.

Frem for alt glæder det mig, at der er gjort så hurtige fremskridt med beskyttelsesklausulen i aftalen med Korea. Takket være den hurtige afstemning i udvalget i juli og den planlagte afstemning om ændringsforslagene i september samt Parlamentets handlekraft under forhandlingerne har vi vist, at vi kan arbejde effektivt og konstruktivt her i kølvandet på Lissabon. Rådet opfordres nu til at gøre det samme, så vi hurtigt kan nå til enighed om beskyttelsesklausulen.

Jeg bifalder Kommissionens forslag om en erklæring om sociale standarder og miljøstandarder. Det er et godt kompromis, som understreger, hvor vigtigt dette punkt er. Navnlig kan styrkelsen af Parlamentets rolle ses som et vigtigt skridt i retning af demokratisering af handelspolitikken, og jeg opfordrer Rådet og Kommissionen til at finde en løsning, der sikrer effektiv, kraftig inddragelse af Parlamentet.

Jeg vil gerne understrege en gang til, at Parlamentet ikke giver sig på dette punkt. Jeg opfatter navnlig Kommissionens forslag om at medtage toldgodtgørelse i beskyttelsesklausulen som et vigtigt skridt og opfordrer Rådet til at støtte forslaget.

Jeg anmoder Kommissionen om at være mere opmærksom på den koreanske regerings plan om CO2-regulering og at presse på under forhandlingerne for at få en retfærdig og fri regulering for vores europæiske virksomheder. Sagen med CO2-regulering skal afgøres, før aftalen træder i kraft.

Vi har fået masser af positiv feedback fra næsten alle områder og sektorer: maskindustrien, lægemiddelproducenter, elektronik, kemikalier og mange serviceydere. Der er ingen tvivl om, at nogle sektorer gerne ville have haft mere, men generelt er der tilfredshed, dog ikke i bilindustrien. Selv der er der store forskelle mellem nogle producenter og leverandører og andre. Vi er bestemt på rette vej med aftalen med Korea.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Frihandelsaftalen med Korea bør generelt bidrage til at sætte skub i handel og beskæftigelse. Nogle industrigrene får dog mange fordele, mens andre kommer til at lide stor skade.

Jeg synes, vi skal tage hensyn til nogle industrigrenes berettigede bekymringer, også bilindustriens, og derfor også vedtage en forordning om gennemførelsen af en beskyttelsesklausul i relation til frihandel mellem EU og Korea. Da frihandelsaftalen kan komme til at påvirke industribrancher i medlemsstaterne forskelligt, er jeg helt enig i ordførerens forslag om at indføre en mulighed for at anvende beskyttelsesforanstaltninger i særlige tilfælde på regionalt plan, for det er nødvendigt at tage hensyn til den specifikke situation i de forskellige medlemsstater, og de berørte regioner skal have mulighed for at indføre foranstaltninger, der hindrer, at den regionale økonomi og beskæftigelsen påvirkes alvorligt i negativ retning.

Til sidst vil jeg nævne, at Kommissionen derfor har ansvar for at sikre korrekt, hurtig gennemførelse af dette retsinstrument for at hindre, at der sker store skader på dette område i EU.

  Bogusław Liberadzki (S&D). – (PL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg ville gerne nævne en række forhold i relation til den populære bilindustri. Jeg vil gøre opmærksom på to aspekter. Det første er værdien af bildele, der importeres fra Korea og så sælges til os, og for hvilke der findes visse lofter, og det andet er den metode, der bruges til at beregne tolden for monterede dele inden for rammerne af kvoten. De europæiske bilproducenter har udtrykt frygt for disse to lofter, antallet af dele importeret fra Korea og den metode, der bruges til at beregne tolden. Jeg vil bede om, at der lægges vægt på vores evne til at håndhæve de relevante forordninger.

  Olle Schmidt (ALDE). – (SV) Fru formand! Jeg synes undertiden, at vi skal minde hinanden om, hvad Europas styrke, den grundlæggende styrke for Europas udvikling, i virkeligheden er. Hvor har denne styrke ligget? Den har ligget i vores evne til at åbne markeder og skabe mulighed for friere handel. Situationen i dagens Europa er ikke for god, men den er meget bedre, end den kunne have været.

Er det ikke også sådan, at vi med den globale frihandel ønsker at bekæmpe fattigdom og skabe frihed i verden på nøjagtig samme måde? Derfor må jeg sige, at jeg en gang imellem bliver lidt bekymret, når jeg lytter til nogle af mine kolleger, som tydeligvis forsøger at skabe nye hindringer og vanskeliggøre udviklingen af frihandel.

Det er ikke den rigtige fremgangsmåde. Det var bare det, jeg ville sige, og så give min støtte til hr. De Gucht. Det er fri handel, der skaber frihed og holder folk væk fra fattigdom. Det er den sti, Parlamentet skal slå ind på.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Fru formand! Da dette spørgsmål blev drøftet sidste år, var jeg for det. Det glæder mig meget, at der er gjort fremskridt, og jeg vil takke ordføreren og Kommissionen.

Det er meget vigtigt for os i EU, at vi har gode frihandelsaftaler med lande, hvis politiske filosofi vi deler. Jeg mener, at et land som Korea bør have tætte forbindelser til EU, især fordi det er omringet af fjendtlige styrer. Der er bestemt store fordele. Det er vigtigt, at vi understreger disse fordele over for borgerne, så de kan nyde godt af det.

Det er op til Korea at gøre det samme i deres land. Der er bestemt fælder, men de sikkerhedsforanstaltninger, som min kollega, fru Köstinger, beskrev, kan hindre os i at falde i dem. Jeg bifalder i høj grad denne aftale. Jeg håber, at den træder i kraft hurtigst muligt, og at vi kan indgå aftaler med andre lande med en filosofi, der ligner vores, især i Asien og især med Japan.

  Jiří Havel (S&D). – (CS) Fru formand, hr. kommissær! Jeg glæder mig over det store fremskridt, der er gjort i forhandlingerne om en aftale med Korea. Udvikling af markedet er naturligvis vores mål, udvikling af konkurrence er godt for os, og det er hævet over enhver tvivl, at Korea er et venligtsindet land. På den anden side er der stadig store spørgsmål, som denne form for aftale ikke dækker. Men det er et spørgsmål om forpligtelser på miljøområdet, som skal gælde for begge parter. Så er der spørgsmålet om menneskerettigheder og om at sikre, at produkter fra andre lande ikke kommer ind i Europa via denne aftale med Korea. Alt dette kan udgøre en fare for vores arbejdspladser og vores virksomheder. Jeg håber, at vi lige som før kan komme fremad og finde et godt kompromis. Uden et kompromis bliver det naturligvis meget vanskeligt for os at stemme for denne aftale.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Fru formand! Kommissionens forslag opfylder Parlamentets forventninger og især vores erhvervslivs, med hensyn til at beskytte sidstnævnte og overholde principperne om konkurrence på handelsområdet. Parlamentet, der repræsenterer det europæiske samfund, finder det vigtigt at indføre beskyttelsesklausuler for at skabe lige muligheder for især de sårbare sektorer i vores økonomi. Frihandel og deltagelse på verdensmarkedet er drivkraften bag udvikling, men kun, hvis alle parter overholder miljømæssige og samfundsmæssige standarder, og der ikke findes andre former for statsstøtte, således at handel baseres på princippet om fuld konkurrenceevne.

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Som mange af de andre medlemmer har understreget, pågår der forhandlinger mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet, så jeg vil begrænse mig til nogle overordnede bemærkninger.

For det første vedrørende CO2-bestemmelsen havde jeg en diskussion for omkring ti dage siden med den koreanske handelsminister i Da Nang. Vi diskuterede de CO2-bestemmelser, de vil indføre i Korea. De er vigtige, for er deres indhold uacceptabelt, kan det gøre de indrømmelser, som koreanerne har gjort til europæisk bileksport, temmelig tomme.

Det er klart, at Koreas regering vil stille forslag før den 15. oktober, hvilket betyder, at vi finder ud af, hvad de indeholder, før vi får den endelige diskussion om ratificering. Vi følger dette spørgsmål opmærksomt. Jeg har gjort det helt klart for den koreanske minister, at hvis de ikke er tilfredsstillende, siger vi nej til aftalen.

Lad mig også tilføje noget til aftalen. Der er faktisk allerede en aftale mellem USA og Korea, men hidtil har den amerikanske regering ikke stillet forslag om den i Kongressen. Der er rygter om nye diskussioner mellem Korea og USA. Jeg vil gerne understrege, at den koreanske minister meget klart har slået fast, at eventuelle ændringer i aftalen mellem USA og Korea automatisk også vil gælde for Europa. Så frygten for, at der sker noget mellem Korea og USA, som vil være til skade for Europa, er ikke begrundet. Ændringer vil automatisk også gælde for Europa.

Vedrørende toldgodtgørelse har vi aftalt at overvåge den i de følsomme sektorer fra det tidspunkt, aftalen træder i kraft. Vi kan også tage hensyn til denne oplysning i beskyttelsesundersøgelserne. Vi er meget tæt på at nå til enighed om dette spørgsmål i trilogdiskussionerne.

Jeg har faktisk flere problemer med Parlamentets mulighed for at indlede undersøgelser og med de regionale beskyttelser, fordi regionale beskyttelser efter min mening ikke længere er mulige under Lissabontraktaten. Vi er rede til at drøfte mulige alternativer hertil, men Rådets juridiske tjeneste har gjort det meget klart, at dette vil være fuldstændig i strid med Lissabontraktaten. Så her skal vi træde forsigtigt.

Vedrørende muligheden for at iværksætte undersøgelser må jeg sige, at jeg ikke rigtig kan se, at der skulle være plads til det. Som jeg ser det, er det ikke Parlamentets egentlige rolle. De kan naturligvis bede Kommissionen indlede disse undersøgelser med en beslutning, men jeg er i tvivl om, hvorvidt der bør være en formel mulighed for at iværksætte dem.

Jeg har en formel bemærkning til mit indledende indlæg. Tak, fordi De lyttede med så stor koncentration til det, jeg sagde, nemlig at der sandsynligvis vil blive truffet en beslutning, når Parlamentet har godkendt frihandelsaftalen, og der er opnået enighed om beskyttelsesforordningen.

De har sikkert problemer med ordet "sandsynligvis", men jeg kan ikke udtrykke det anderledes af den simple grund, at det er op til Rådet at beslutte. Jeg kan ikke tale på Rådets vegne. Jeg kan sige, hvad Kommissionens holdning er, og vi vil understrege over for Rådet, at det først kan gøre det, når sikkerhedsforordningen er vedtaget, og Parlamentet har godkendt frihandelsaftalen.

Det er vores klare holdning. Parlamentet bør under trilogen kræve, at Rådet selv forpligter sig på dette punkt og siger, at det ikke vil gøre det før den endelige afstemning i Parlamentet. Men jeg kan kun sige "sandsynligvis", for det er ikke op til mig at sige, hvad Rådet skal gøre. Jeg kan gøre rede for Kommissionens holdning, men ikke tale på Rådets vegne.

Så det er der, vi står lige nu. Diskussionerne går godt i trilogen. I de kommende dage får vi nye diskussioner, og jeg er overbevist om, at vi kan nå frem til en løsning, som alle kan acceptere.

  Pablo Zalba Bidegain, ordfører. – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne takke mine kolleger for deres pæne ord.

Som vi har hørt her i dag, er Parlamentets holdning helt klar, hr. De Gucht.

Som en af kollegerne sagde, er dette et historisk øjeblik, som vil danne præcedens for fremtidige aftaler. Parlamentet ønsker at nå til enighed under førstebehandlingen og vil gøre alt for at nå dette.

Som en af mine kolleger sagde, er dette et centralt øjeblik for europæisk erhvervsliv, som har brug for nye incitamenter og nye markeder, hvilket denne nye aftale nødvendigvis vil bringe med sig.

Men dette er også et vanskeligt øjeblik for beskæftigelsen, og vi skal sikre beskæftigelsen i Europa. Vi skal også sikre, at denne aftale ikke skader europæisk erhvervsliv, og det forudsætter, at vi har en beskyttelsesklausul som den, Udvalget om International Handel har vedtaget, og som sandsynligvis vil blive styrket med Parlamentets stemmer i morgen.

Derfor er tiden nu inde til, at Rådet og også Kommissionen handler. Kommissionen skal fortsat støtte os, og vi opfordrer begge institutioner til at udvise ansvarlighed. Jeg vil understrege, at vi vil søge at nå til enighed under førstebehandlingen, men så skal vi også i gang. Det er også muligt, tror jeg, og vi afventer forslagene.

  Robert Sturdy (ECR). – (EN) Fru formand! Jeg blev desværre over en time forsinket på vej hertil i toget fra Bruxelles, som jeg også ved, at mange af de belgiske medlemmer af Rådet tog med. Jeg ringede hertil for at få mit navn slettet fra listen, da jeg tager min taletid her i salen meget højtideligt. Jeg forsøgte at ringe, og min sekretær ringede og bad om at få mit navn slettet af talerlisten.

Jeg undskylder for at gøre Dem opmærksom på dette. Jeg ville have talt, hvis jeg havde været her. Det kunne jeg desværre ikke på grund af transportsituationen, men mit navn stod stadig på listen. Jeg tilslutter mig for øvrigt fuldt ud hr. Zalba.

  Formanden. – Tak, det har jeg noteret.

17. Rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Bové for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter: Rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (KOM(2009)0591 – 2009/2237(INI)) (A7-0225/2010).

  José Bové, ordfører. – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg takke mine kolleger i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og især skyggeordførerne for deres støtte i dette arbejde.

Denne betænkning er som hr. Lyons en del af vores store debat om reformen af den fælles landbrugspolitik. Det er lykkedes at indgå en lang række kompromisser, som vores gruppe har vedtaget med et stort flertal, nemlig 32 stemmer mod 4.

Vi sender et kraftigt budskab til Kommissionen om, at vi ønsker større gennemsigtighed i fødevarekæden, og vi ønsker en lovgivning, der sikrer rimelig konkurrence mellem landmænd og alle operatører i fødevarekæden. Vi ønsker også konkrete foranstaltninger, både i og uden for Europa, til bekæmpelse af spekulation og misbrug af markedet samt endelig ønsker vi at sikre landmændenes indkomst.

Det overrasker mig, at vi på initiativ af et par politiske grupper her i Parlamentet bliver bedt om i morgen at stemme om en lang liste af opdelte afstemninger, der går imod det stærke, fælles budskab, som vi vedtog med et stort flertal i udvalget.

Er det monstro, fordi sommerens begivenheder har fået Dem til at skifte mening? Jeg tror nu snarere, at de seneste dages intense lobbyvirksomhed fra distributionssektoren og visse operatører i landbrugsfødevareindustrien er grunden til det uforholdsmæssigt store antal opdelte afstemninger. Under alle omstændigheder kan jeg ikke forestille mig, at De giver efter for et sådant pres for dermed at svække vores budskab.

Vores udvalg har gjort status over den krise, der påvirker landmændene. Hensigten er at stille forslag til konkrete, stærke foranstaltninger. På under ti år har EU mistet 3,5 millioner stillinger i landbruget. Det er en massakre af den værste slags. Bulgarien har f.eks. mistet hver anden landmand. I 2009 styrtdykkede indkomsterne. I Frankrig og Tyskland har landmændene gennemsnitligt mistet 20 % af deres indkomst, og i Ungarn har de mistet over 35 %. Landbruget og samfundene i landdistrikterne er i fare for at forsvinde.

Tvunget af landmændenes frustrationer og kvægopdrætternes demonstrationer offentliggjorde Kommissionen i december 2009 en meddelelse med titlen "En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa". Her kan det læses, at andelen af værditilvæksten fra fødevarekæden til landmændene faldt fra 31 % til 24 %. Priserne til landmændene falder i alle sektorer, uden at det kommer de europæiske forbrugere til gode.

Kommissionen siger, at disse problemer hænger sammen med en øget koncentration i engros-leddet samt forarbejdnings- og distributionssektoren, som påtvinger de uorganiserede producenter deres vilje.

Kommissionen er bekymret over den manglende gennemsigtighed i relation til prisfastsættelse og fortjenstmargener. Den erkender, at det er vanskeligt at indhente nøjagtige, pålidelige data, og erkender, at den ikke har de nødvendige oplysninger til at sikre en hurtig, effektiv tilpasning af sine politikker.

Jeg foreslår derfor Kommissionen at oprette et europæisk observationscenter for landbrugspriser og -fortjenstmargener efter den model, der findes i USA. Dette organ skal have ansvar for at fastlægge de europæiske landmænds produktionsomkostninger. Det skal fortælle os, hvad de reelle omkostninger er ved en liter mælk, et kilo hvede eller et kilo kød fra det tidspunkt, hvor det pågældende produkt forlader gården. Disse oplysninger skal danne grundlag for forhandlinger mellem landmænd og andre operatører i fødevarekæden. Dette organ får også ansvar for at vurdere, hvilke sektorer der får hele værditilvæksten på bekostning af producenter og forbrugere.

Kommissionen kan dermed identificere de operatører, der misbruger magtbalancen og misbruger deres dominerende stilling. Det er også vigtigt at få de 20 største virksomheder i Europa til at udarbejde en årsrapport om deres markedsandel og de interne fortjenstmargener, de genererer.

Gennemsigtighed er ikke nogen trussel for markedsøkonomien. Tværtimod er det en absolut nødvendighed for at forhindre det misbrug, der er konstateret inden for landbrug og andre sektorer, især finanssektoren.

Hvem vil påstå, at landmændene, når de sælger deres mælk eller kød, er på lige fod med de multinationale selskaber, som fastsætter priserne på de globale markeder? Magtbalancen er helt skæv, ja, nogle ville endog sige uretfærdig.

For at genoprette balancen skal den første nødforanstaltning være at skabe kontakt mellem landmændene og producentorganisationerne. Den anden skal være et forbud mod at sælge varer under købsprisen på EU-plan.

Tvungne rabatter, efterfølgende ændringer af kontraktvilkår og uberettigede betalinger for optagelse i varesortimenter er hyppigt forekommende fænomener. De rammer landmændene og de tusindvis af små og mellemstore forarbejdningsvirksomheder hårdt, fordi de skal gennem de store distributionsselskaber for at sælge deres produkter. Kommissionen skal kortlægge disse antiøkonomiske praksisformer og træffe foranstaltninger for at standse dem.

Til sidst vil jeg sige, at spekulation i landbrugsvarer er en svøbe. Finansfolk og spekulanter er på konstant udkik efter hurtige penge og fortjenester. For dem er fattigdom, sult og hungersnød ensbetydende med fortjeneste. Vi troede ikke, at vi skulle komme til at opleve urolighederne i 2008 igen, men vi kunne ikke have taget mere fejl. Siden juni er prisen på hvede steget med over 70 %. Prisen på majs og ris stiger også. I sidste uge blev syv mennesker dræbt i Maputo, Mozambique, for at demonstrere mod den 30 % store stigning i fødevarepriserne.

Skal vi fortsat bare kigge på og ikke gøre noget, sådan som for to år siden? Skal vi stadig acceptere, at investeringsbanker får Europas bønder til at gå fallit og knuser mænd og kvinder på vores planet?

Jeg opfordrer EU til at tage initiativ til at skabe et globalt agentur for at regulere markederne.

Jeg opfordrer Dem til at sende et stærkt budskab, så den nye fælles landbrugspolitik kan blive mere retfærdig for europæiske landmænd, og så vi får en retfærdig konkurrence mellem operatører, der tillader indførelsen af rammer for en regulering af markederne, og som gør kort proces med spekulanter. Det er Parlamentets ansvar, her hvor det forbereder sig til at udøve den fælles beslutningsbeføjelse på landbrugsområdet, og hvor det ikke må give efter for pres, uanset hvor det kommer fra. Vores budskab skal være klart og konsekvent.

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Stigningen i fødevarepriserne, landbrugsfødevaresektorens funktion, prisgennemsigtighed, forhandlingskraft og følgerne for landmændenes indkomst er forhold, der har stået højt på den politiske dagsorden de seneste par måneder.

Hr. Bové, som jeg gerne vil takke personligt, hvilket også gælder medlemmerne af Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og andre udvalg, der har bidraget til denne betænkning, har i dag forelagt en betænkning, der beskriver de største udfordringer, vi står over for. Som hr. Bové også sagde, er disse spørgsmål ikke blot yderst aktuelle, det er også spørgsmål, der skal gøres til genstand for beslutninger på kort og mellemlang sigt, især i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik, som vi arbejder på.

Jeg deler de bekymringer, der kommer til udtryk i betænkningen. Jeg mener, at vi skal have en fødevarekæde, der fungerer bedre. Det vil være en fordel for alle parter, for forbrugerne, detailsektoren, forarbejdningssektoren og især, som hr. Bové siger, for landmændene, som sandsynligvis har de største problemer med at få en rimelig andel af de indkomster, der er fordelt rundt omkring i kæden.

Kommissionen har for nylig taget en række initiativer i den sammenhæng. Her vil jeg nævne et par stykker. For det første nedsættelsen af ekspertgruppen på højt plan om fødevareindustriens konkurrenceevne, som har fremsat en række strategiske henstillinger. Hr. Bové nævner nogle af dem i analyserne og beriger nogle af disse forslag i betænkningen. Forslagene suppleres med et ekspertforum, som kommissær Tajani for nylig nedsatte, og som kommer til at fokusere på især spørgsmål som kontraktordninger, logistik og konkurrenceevne.

Med hensyn til prisgennemsigtighed betragtes dette faktisk som en forudsætning for en velfungerende kæde, og på dette område skal der gøres en indsats. Som det vil være Dem bekendt, er der indført et fødevareprisovervågningssystem inden for rammerne af Eurostat, men det skal videreudvikles. Det bliver det også, således at de oplysninger, det leverer, kan bruges af operatørerne i fødevarekæden, landmændene, forbrugerne og også alle andre interessenter.

Kommissionen har for nylig offentliggjort en rapport om overvågning af detailmarkedet, hvor den erkender, at "strukturelle skævheder i fødevareforsyningskædens mellemled kan medvirke til asymmetrisk transmission og manglende prisfleksibilitet samt unfair kontraktbetingelser for primærproducenterne". Jeg vil gerne påpege, at interesserede parter opfordres til at fremsættes deres bemærkninger til denne rapport inden den 10. september i år. Den er udgivet af Kommissionens generaldirektorat for det indre marked og vil utvivlsomt give os nye elementer, der kan bruges i udviklingen af nye foranstaltninger, så denne asymmetriske pristransmission, der skaber strukturel ineffektivitet i hele kæden, kan fjernes.

Kommissionen er også i færd med at udarbejde nogle lovforslag for at forbedre lovgivningen om kvaliteten af landbrugsprodukter og landbrugsfødevarer. Vi har allerede haft lejlighed til at tale om dette spørgsmål, også her i salen. Inden årets udgang vil Kommissionen fremlægge en lovpakke om dette emne, og vi vil bl.a. fremlægge nogle forslag til støtte for lokale og regionale fødevaremarkedsføringsinitiativer og for producenter, især små producenter, landbrugsvareproducenter, som forsøger at komme ind på markederne for direkte salg eller korte fødevarekæder, så det bliver lettere at identificere deres produkter på markederne og dermed hjælpe forbrugerne til at træffe informerede valg, når de køber deres produkter.

Som led i forslagene til den fælles landbrugspolitik efter 2013 vil jeg også sikre, at instrumenterne til fremme af landbrugsprodukter bliver forbedret. Det er et område, hvor Kommissionen netop på de nye vilkår kan gøre mere for landbrugsfødevareproducenter og fødevareforsyningskæden for at fremme produkter mere effektivt på de europæiske markeder og også på det globale marked.

Her vil jeg også nævne, at gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdet har fremlagt sin rapport. Som opfølgning på denne rapport vil Kommissionen som sagt inden årets udgang fremlægge et lovforslag vedrørende mælkesektoren om bl.a. spørgsmål i relation til producenternes forhandlingsevne og deres muligheder for at organisere sig, så de bedre kan forhandle deres kontrakter på plads, samt i relation til kontraktordninger i kæden. I denne sammenhæng planlægger jeg desuden at behandle spørgsmålet om tværfaglige organisationers rolle i den velfungerende kæde, især i mejeriproduktsektoren.

Med hensyn til afledte produkter, varer og spørgsmålet om spekulation er vi i Kommissionen ved at lægge sidste hånd på et forslag til generel lovgivning, og jeg arbejder i denne sag meget tæt sammen med min kollega, hr. Barnier. Andre forslag følger som led i revisionen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter.

Vi skal også videre med analysen af, hvordan værditilvæksten er fordelt i hele landbrugsfødevarekøden. Det er noget, jeg lægger særlig stor vægt på. Som jeg sagde, har ubalancen i forhandlingspositionen mellem landbrugsproducenterne og resten af forsyningskæden lagt et stærkt pres på landbrugssektorens producentmargener. Også her ligger der derfor et stykke arbejde i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik.

I den sammenhæng vil jeg understrege, at konkurrenceevnen i EU's landbrugsfødevaresektor ikke må sikres på bekostning af nogle af dens komponenter, og jeg mener, at operatørerne i landbrugsfødevarekæden skal være klar over, at det, hvis de lægger for stort pres på råvareproducenterne, på landmændene, kan skade hele kæden, dens økonomiske situation og dens repræsentativitet i EU's industrisektor.

Jeg vil gerne endnu en gang takke Dem for den betænkning, som Parlamentet har fremlagt. Det er et meget nyttigt bidrag til at nå vores fælles mål, nemlig at få en fødevareforsyningskæde, der fungerer bedre. Jeg vil lytte opmærksomt til Dem i dag og ser frem til afstemningen om denne betænkning.

  Esther Herranz García, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. – (ES) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er enig med hr. Cioloş i, at denne betænkning er vigtig og kommer på det rigtige tidspunkt, fordi den påviser det misbrug, der udøves af massedistributionen, og som er til stor skade for forskellige led i fødevarekæden.

Hr. Bové går måske lidt for vidt i sin betænkning på nogle punkter, hvor han er for interventionistisk, men det må erkendes, at den på baggrund af den sociale markedsøkonomi, som vi i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) ønsker, giver nogle gode svar på de europæiske producenters berettigede klager.

Den skaber også større åbenhed i de forskellige dele af fødevarekæden, hvilket altid er en god ting, den giver de svageste sektorer i kæden mange flere muligheder for at forsvare sig, og den støtter naturligvis de europæiske forbrugere, fordi de får mulighed for at blive mere informeret om fødevarekæden.

Man kunne måske i højere grad have taget hensyn til den europæiske fødevareindustri i denne betænkning, hvilket ville have været en god ting, men betænkningen omfatter også nogle foranstaltninger til at begrænse prisudsvingene, hvilket i høj grad var nødvendigt.

Desuden indeholder den foranstaltninger til at sikre ligevægt mellem leddene i kæden, således som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed havde ønsket, og der opfordres til bekæmpelse af misbrug og urimelig praksis i massedistributionen. Nu er tiden inde til at lave en liste over de former for misbrug, som skal være strengt forbudt i EU-lovgivningen.

Det er også vigtigt, at der indføres foranstaltninger til forebyggelse af vanskelig praksis gennem private mærker, som går imod konkurrence og intellektuel ejendomsret.

Af disse grunde bør vi støtte Bové-betænkningen og alle kollegerne i Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samt Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der har arbejdet hårdt for, at betænkningen nu offentliggøres for at hjælpe de europæiske producenter med at komme fremad.

  Ashley Fox, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. – (EN) Fru formand! Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse vedtog en udtalelse med analyse af problemerne i fødevareforsyningskæden som helhed.

Vi henstillede til, at landmændene bør tilskyndes til at være mere effektive og konsolidere deres forhandlingsposition, og at der skal indføres ombudsmænd i alle medlemsstater, som skal sikre, at konkurrencen mellem alle aktører i forsyningskæden er streng, men retfærdig, så vi sikrer de lavest mulige fødevarepriser til forbrugerne, samtidig med at vi anerkender den vigtige rolle, som detailbranchens egne mærker spiller for at forbedre konkurrencen og tilbyde forbrugerne et valg og lavere priser.

Det skuffer mig, at hr. Bové og Landbrugsudvalget har taget så lidt hensyn til vores forslag. Det kan godt være, at de ikke kan lide det, men markeder fungerer, og jo friere de er, jo bedre fungerer de, til fordel for alle og især forbrugerne.

Jeg opfordrer alle medlemmer til at stemme imod denne beslutning og støtte det alternative ECR-forslag.

  Elisabeth Köstinger, for PPE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Initiativet til denne betænkning er basert på Kommissionens meddelelse om de store problemer i fødevareforsyningskæden i Europa. Det er især de borgere, der er aktive i landbrugssektoren, som er ugunstigt stillet. Disse alarmerende problemer afspejles i de dramatiske prisudsving i landbrugssektorens råvaredel.

Den økonomiske krise har ikke sparet gårdene. I nogle tilfælde er deres indkomst faldet med helt op til 28 %. Produktionsomkostningerne er de højeste i femten år. I nogle lande har landmændene allerede nu meget svært ved at få kredit. Kommissionen har konstateret, at nogle aktører i toppen af fødevareforsyningskæden misbruger deres dominerende stilling på markedet, fordi de har en monopolposition. I de nuværende praksisformer, herunder de vederlag, som detailforhandlerne kræver for at tage et produkt op (de såkaldte "listing fees"), og den dårlige forhandlingsposition, er det altid landmændene, der står som tabere.

De største fortjenstmargener tilfalder tydeligvis forarbejdningsindustrien, grossisterne og detailhandlerne. I nogle tilfælde ligger de priser, som landmændene får, under produktionsomkostningerne. Vi kan ikke tillade, at landmændene får lagt likviditetsproblemer over på deres skuldre, fordi nogle aktører længere oppe i kæden venter i månedsvis med at betale dem. Vi kan ikke acceptere, at grossisterne bruger landmændene som banker.

Et af de centrale punkter i denne betænkning er specificeringen af betalingsfrsiter. Kommissæren har iværksat forhandlingsprocessen for den fælles landbrugspolitik efter 2013. Der hersker en vis usikkerhed i sektoren med hensyn til, hvilken retning den europæiske landbrugspolitik kommer til at gå i, hvilken type landbrugsproduktion Europa ønsker for fremtiden. Får vi bare en intensiv, industrialiseret landbrugsproduktion, eller bliver det et forskelligartet, bæredygtigt og frem for alt omfattende landbrug?

Om et par måneder når vi til en korsvej. Vi opfordrer Parlamentet til at arbejde for diversitet og for en sikker fødevareforsyning i Europa. Spørgsmål som "hvad kommer vi til at spise i fremtriden?", "hvor kommer vi til at bo?" og "hvordan kommer vi til at opvarme vores boliger?" er mere relevante end nogensinde. Svarene ligger i landbruget, for landbruget omfatter mere end blot at producere varer af høj kvalitet. Vores samfund forventer, at politikerne gør det rigtige for at sikre en bæredygtig produktion i Europa.

  Marc Tarabella, for S&D-Gruppen. – (CS) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg undskylde på vegne af min kollega, hr. Alves, som var skyggeordfører for vores gruppe. Han har mistet sin bagage, så han har ikke kunnet være her til tiden. Han har derfor bedt mig træde ind for ham, hvilket jeg gør med største glæde.

Jeg vil gerne rose hr. Bové for denne fortræffelige betænkning, hvor vi kræver rimeligere indkomster til landmændene og en mere gennemsigtig og velfungerende fødevareforsyningskæde i Europa. Desuden glæder det mig, at der er indgået et kompromis med Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Efter den alvorlige krise i mejerisektoren i 2009, hvis årsager stadig ikke er fjernet, er der et presserende behov for at identificere de giftige faktorer, der er ansvarlige for denne sektors langvarige nedstigning til helvede – selvom den for øvrigt ikke er den eneste, der befinder sig i den situation.

Der skal findes løsningsmuligheder for at sikre, at vores landmænd kan klare sig bedre og ikke blot få dækket deres produktionsomkostninger, hvilket de for øvrigt ikke engang altid kan, og få en rimelig indkomst af deres arbejde.

Selvom vi erkender, hvor vigtigt det er at have en forsyningskæde, hvor producenter og forbrugere ikke ender med at blive taberne i hver sin ende af kæden, og selvom det er lykkedes for os at nå frem til nogle afbalancerede løsninger, ser det ud til, at Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa og Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) giver køb på nogle grundlæggende punkter i de kompromisændringsforslag, man forhandlede sig frem til før Parlamentets ferie.

Desværre er min taletid for kort til, at jeg kan specificere de punkter, der kan blive afvist under afstemningen i plenarforsamlingen. Men hvis jeg skal nævne bare et, bliver det artikel 21, hvor det hedder, at der er behov for at forbyde salg under købsprisen på fællesskabsplan. Tillad mig at sige, at jeg finder ALDE-Gruppen og PPE-Gruppens holdning skandaløs. De sætter spørgsmålstegn ved dette punkt, der er afgørende for vores landmænd. Hvordan kan vi tillade salg af vores landbrugsprodukter til så lave priser, der alene kommer distributionssektoren og i endnu grellere grad forarbejdningssektoren til gode?

Hvordan kan man ved at afvise betænkningens punkt 41 sætte spørgsmålstegn ved relevansen af at oprette et uafhængigt globalt kontrolorgan, der skal bekæmpe spekulation i fødevarer?

Jeg har også lyst til at nævne punkt 52, som jeg finder særligt vigtigt, og som jeg stillede forslag til i min gruppe sammen med min kollega, hr. Tabajdi. Her hedder det, at der bør gives præferencebehandling til producentorganisationer, landbrugskooperativer og SMV'er, når der indgås offentlige indkøbskontrakter inden for fødevareforsyningskæden, og Kommissionen opfordres til at foreslå foranstaltninger med henblik herpå. Dette punkt er også et kompromis, som åbenbart i dag ikke kan godtages af hverken PPE-Gruppen eller ALDE-Gruppen.

I en tid hvor millioner af mennesker i hele verden lider af fejlernæring og sult, og hvor spekulation forværrer familiernes økonomiske problemer (og her er spekulationen i hvedelagre efter sommerens brande i Rusland et slående eksempel), er det da landbrugsfødevareindstriens lobbier, som skal bestemme noget andet end det, der forekommer alle os andre indlysende? Gad vide, hvem vi egentlig narrer her. Gad vide, om det er sådan i PPE- og ALDE-Gruppen, at hensyn til forarbejdnings- og distributionsindustrien har forrang for producenterne, som jo ellers er dem, der er truet i dag?

I en tid hvor fødevaresikkerheden og fødevaresuveræniteten er truet, er det med hensyn til offentligheden og landmændene uansvarligt at pille vores oprindelige forslag til beslutning fra hinanden, for landmændene har et presserende behov for det, da de jo, hvis nogen ellers har brug for at blive mindet om det, er en grundlæggende del af vores samfund.

  Marian Harkin, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Først vil jeg takke ordføreren, hr. Bové, for hans arbejde med denne betænkning. Fødevareforsyningskæden er utrolig sammensat, og rigtig mange forskellige faktorer har betydning for, hvordan den fungerer. Den skal behandles forsigtigt, så vi ikke ender med at håndhæve love med utilsigtede følger.

Der er et problem her, et reelt problem. Det ved vi fra vores egne medlemsstater. En nylig undersøgelse fra Irland viste, at 74 % af forbrugerne ikke mener, at landmændene får en rimelig andel af prisen for deres produkter. I Irland får landmændene omkring 33 % af engrosprisen på mælk, 50 % af grossistprisen for kød og 20 % af grossistprisen for ost. Men vi ved også, at det er det samme på EU-plan, da Kommissionens undersøgelser tydeligt viser, at de eneste aktører i fødevareforsyningskæden, hvis andel af grossistprisen siden 1995 er faldet, er råvareproducenter, dvs. landmændene.

Det kan ikke fortsætte sådan. Hvis det gør, mister vi mange af vores råvareproducenter, og hvad sker der så med EU's fødevaresikkerhed og fødevaresuverænitet? Vi skal behandle disse forhold inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Fødevareforsyningskæden fungerer ikke ordentligt, og landmændene har ikke en ordentlig indkomst. På et punkt er jeg uenig med hr. Fox. Som jeg ser det, er der tale om markedssvigt, og der er brug for en vis grad af indgriben, men det afgørende spørgsmål er, hvilke indgreb vi skal foretage.

Jeg mener, at Kommissionen skal undersøge og om nødvendigt gribe ind over for konkurrencebegrænsende adfærd. Der er ingen tvivl om, at kontraktmæssige skævheder i forbindelse med en ulige forhandlingsposition har en negativ indvirkning på fødevareforsyningskædens konkurrenceevne, især for de små aktører. Den skæve forhandlingsposition mellem de forskellige kontraherende parter, som kommissæren nævnte, kan ofte føre til en situation, hvor større og mere magtfulde aktører søger at indføre kontraktmæssige ordninger til deres egen fordel. For at sige det helt enkelt, så er det de små, der bliver klemt.

Et meget interessant punkt, som slet ikke har været oppe i diskussionen, men som er relevant, er, at meget tyder på, at vi eksporterer vores uretfærdige handelspraksis til udviklingslandene, hvor enorme EU-baserede multinationale selskaber misbruger deres dominerende position på markedet. I den sammenhæng mener jeg, vi skal have en global indsats. Jeg støtter frivillige kontrakter i stedet for obligatoriske, og at der nedsættes en ombudsmand i alle EU-medlemsstater. Rent personligt kan jeg ikke acceptere salg under kostpris.

Endelig glæder det mig at høre kommissærens bemærkninger, og jeg tilslutter mig hans forslag. Dette er et komplekst emne og kræver en flerfacetteret tilgang.

  Martin Häusling, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hr. Bové har fremlagt en meget god betænkning, og der var stor enighed i udvalget med kun fire stemmer imod.

Derfor er vi naturligvis også overraskede over, at Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa igen har foreslået at fjerne nogle punkter fra betænkningen. Det er overraskende, at et kompromis senere bliver draget i tvivl. Jeg er nysgerrig efter at finde ud af hvorfor, men også efter at finde ud af, hvorfor de så overhovedet har taget sig tid til at sætte sig til bordet og udarbejde et kompromis med os.

Lad mig komme med et par eksempler på, hvad jeg mener. I punkt 8 opfordres Kommissionen til at oprette et europæisk observationscenter for landbrugspriser og -fortjenstmargener. Det er der enighed om, men det forudsætter naturligvis, at priser sammenholdes, som det også fremgår af anden del af dette punkt. Og det er netop, hvad PPE-Gruppen ikke længere ønsker. Det får mig til at overveje, fru Köstinger, om De siger ét, men gør noget andet.

Det punkt, som ALDE-Gruppen ønsker fjernet, er endnu bedre. Der er generel enighed om, at salg af produkter under produktionsomkostningerne skal være forbudt i hele EU. Det var der engang enighed om. Jeg mener, at vi af alle kan kræve, at de er imod dumping, også vores handelspartnere i WTO. Hvorfor ønsker ALDE-Gruppen at fjerne netop dette punkt? Det er helt uforståeligt.

I et andet punkt opfordrer vi Kommissionen til at fremsætte lovgivningsforslag om instrumenter til at bremse prisudsving for at mindske producenternes store afhængighed. Også dette skal fjernes. Der er derfor mange spørgsmål til, hvorfor denne enighed nu undermineres, og hvorfor holdninger, som allerede fremgik af hr. Leinens rapport og dermed blev støttet af ALDE-Gruppen, nu drages i tvivl.

Jeg opfordrer derfor alle landbrugspolitikere til at fastlægge en fælles holdning, for landbrugerne føler nu, at det er på høje tid, at vi finder nogle løsninger til, hvordan vi kan få bragt denne tingenes tilstand til ophør, hvor landmændene er taberne i fødevareforsyningskæden.

Lige nu oplever vi endnu en bølge af spekulation i landbrugssektoren, som i sidste instans skader alle, både landmænd og forbrugere. Det er på tide at gøre noget. Det kræver forbrugerne også af os, og jeg beder blot om, at det, vi fortæller landmændene uden for Parlamentet, stemmer overens med det, vi gør herinde i salen. Derfor håber jeg, at betænkningen bliver vedtaget i den foreliggende form.

  James Nicholson, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Hr. Bovés betænkning er meget relevant, og jeg glæder mig over, at vi har haft lejlighed til at drøfte disse spørgsmål vedrørende Europas fødevareforsyningskæde i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Der er helt bestemt visse problemer med Europas fødevarforsyningskæde. Den seneste tids ekstreme råvarepriser og prisudsvingene på markedet har efter min mening undermineret stabiliteten i denne kæde. Vi må erkende, at landmændene oplever konstant faldende ab landmand-priser, hvilket skal sammeholdes med de stadigt stigende driftsomkostninger, mens grossisterne og forbrugerne får hhv. stor fortjeneste og lave priser. Jeg er enig med hr. Bové i, at der er problemer, som skal løses, så der kan skabes balance mellem rimelighed og rentabilitet.

Jeg er dog ikke helt enig i forslagene i hr. Bovés betænkning om, hvordan vi retter op på denne ubalance, og jeg har derfor fremsat et alternativt beslutningsforslag på min gruppes vegne.

Jeg mener bestemt ikke, at svaret er at indføre endnu mere EU-lovgivning og pålægge landmændene en obligatorisk adfærdskodeks. De eksisterende EU-konkurrencelove er tilstrækkelige og bør håndhæves ordentligt. Fødevareforsyningskæden skal kunne operere i et frit marked og så vidt muligt være uden unødigt, byrdefuldt bureaukrati. Større prisgennemsigtighed i fødevareforsyningskæden er nødvendig, og vi skal have sat en stopper for grossisternes urimelige praksis såsom oplagringspriser og uacceptabelt langvarige betalingsfrister over for landmændene.

På den anden side skal landmændene tilskyndes til at organsiere sig mere effektivt, så de kan styrke deres forhandlingsposition over for store forarbejdningsvirksomheder og grossister. Vejen frem er efter min mening at håndtere konkurrencebegrænsende praksis og fremme frivillige adfærdskodekser og god praksis.

I sommerens løb er kornpriserne røget helt op gennem loftet, hvilket vil skabe endnu større problemer i fødevareforsyningskæden. Disse udsving på markedet ødelægger det.

  Jacky Hénin, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! De fleste landmænd i EU overlever på nådsensbrød, og hvad værre er, de lider under konstant stress på grund af finansmarkedernes irrationelle spekulationer. De fleste landmænd er overbevist om, at de ikke længere har nogen fremtid. De er den socialgruppe, der har de højeste selvmordstal.

Hvis Europa bliver ved med at gøre landmænd og landbrugsarbejdere fattigere, forsvinder de med de deraf følgende forfærdelige konsekvenser for arealforvaltning, livskvalitet og fødevareselvforsyning. Det vil skabe en miljøkrise med endnu værre og hurtigere følger end nedsmeltningen af den grønlandske indlandsis.

Teksten er fuld af gode og interessante forslag, om end den kunstfærdigt undgår de bagvedliggende årsager, der har ført til den nuværende krise, og derfor, at der skal gennemføres radikale løsninger. Problemet er ikke blot at sikre landmændene og landbrugsarbejderne – der er dem, som overses mest i beslutningsforslaget – en ordentlig indkomst. Det handler i højere grad om at opnå et indkomstniveau og lønnende priser, der sætter alle i landbrugssektoren i stand til at få et udkomme af deres arbejde.

Vi skal rette fingeren imod og om nødvendigt straffe stordistributionssektoren og de bagvedliggende finansielle ressourcer for det uigennemtænkte pres, de udøver for at få sænket priserne, men også for den lange tid, de er om at betale for produkterne, de, der spekulerer i fødevarer, og som udsætter befolkningerne for alvorlige risici, samt endelig bankernes rolle i landmændenes vanskeligheder.

Denne betænkning går i den rigtige retning, men der skal stadig gøres mere.

  Anna Rosbach, for EFD-Gruppen.– (DA) Fru formand! Det hedder i kollega Bovés forslag, at et af de vigtigste mål for den fælles landbrugspolitik var og er at sikre rimelige indkomster for landbrugerne. Det er jeg ganske uenig i! Landbrugspolitikken lægger beslag på 40 % af EU's budget. I mit hjemland er næsten alle enige om, at landbrugsstøtten skal afskaffes, da vi anser landbruget for at være et frit og konkurrencedygtigt erhverv. Denne betænkning går i den stik modsatte retning. Den foreslår flere EU-organer betalt af skatteyderne til ensretning og kontrol af et helt erhverv, fra producent til forbruger. Det kan jeg kun være imod. At transport, mellemled og detailhandel også tjener på varer, det er velkendt, men prisen styres vel til slut af forbrugerne, altså alle os, der til dagligt går på indkøb. I forslaget opfordres der også til at føre propagandakampagner for landbrugets indsats inden for miljøområdet. Det hverken er eller bør være EU's opgave at føre den slags kampagner. Hvis landmændene føler behov for dette, så må de gøre det gennem deres egne organisationer. Det er jo det, de har dem til.

At der er behov for reformer af landbrugspolitikken er også klart. Men det Bové her foreslår, det har været prøvet en gang før og blev fundet umuligt og ubrugeligt. Det blev kaldt planøkonomi. Vores EU-landes landbrug er yderst forskellige, derfor ser jeg dette emne som et nationalt område, der bør håndteres tæt på de enkelte landmænd og deres problemer.

  Diane Dodds (NI). – (EN) Fru formand! Jeg glæder mig over hr. Bovés arbejde med denne betænkning. Jeg bifalder også denne forhandling, som understreger behovet for gennemsigtighed i hele fødevareforsyningskæden.

Gennemsigtighed er et vigtigt element, men det er lige så vigtigt, hvordan vi håndterer de store grossistorganisationer, hvis eneste motiv er at opfylde deres aktionærers behov. Deres indsats for at øge markedsandelen og fortjenesten har haft negative følger for landmændene og i nogle tilfælde også forarbejdningsindustrien.

Markedet belønner ikke landmændene for den tid og de penge, de investerer i at fremstille sikre, bæredygtige fødevarer af høj kvalitet.

I Nordirland er oksekødsindustrien under stort pres, og mange landmænd kan ikke holde skindet på næsen. Alle indgreb skal naturligvis ske inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Hvis ikke, kommer erhvervslivet til at kæmpe for at overleve. Vi i Parlamentet skal indse vigtigheden af denne politik og den fordel, den giver vores landbrugssektor.

Markedet har i en række år ikke været gunstigt for mejeri- og oksekødssektoren. Vi har haft mange forhandlinger her i salen om især mejerisektoren.

Hvis vi ønsker, at vores landmænd skal konkurrere på et frit marked, skal vi løse problemerne i forsyningskæden, problemerne med import fra tredjelande og med de priser, som forbrugerne betaler for fødevarer, idet vi skal tage hensyn til de faldende priser ab landmand.

Spekulanternes rolle og behovet for at begrænse udsvingene på markedet skal håndteres her og nu. Importforbud og spekulanternes skræmmekampagner har båret ved til de drastiske kornprisstigninger i hele verden. Dette får følger ned gennem hele fødevareforsyningskæden.

Europa har pligt til at sikre sin fødevareforsyning. Det gør vi ikke ved at få landmændene til at gå fallit eller øge mængden af lovgivning, men ved at sikre rimelige priser for både landmænd og forbrugere.

  Albert Deß (PPE). – (NL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle, der har arbejdet med denne betænkning. Generelt er deres arbejde mundet ud i en god betænkning.

Under forhandlingen har jeg indset, at der er store forskelle i situationen i de forskellige EU-lande. I nogle medlemsstater dominerer et par store koncerner markedet, mens der i andre medlemsstater heldigvis stadig findes en række små grossister. Der er lige så store forskelle i fødevarepriserne. I nogle medlemsstater er fødevarepriserne steget betydeligt i den seneste tid, mens der i andre såsom mit hjemland Tyskland er en nådesløs konkurrence mellem virksomhederne, og fødevarepriserne sænkes konstant på landmændenes bekostning.

Vi opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at se på situationen og træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at gøre det muligt for landmændene at tilføre fødevareforsyningskæden værdi. Men betænkningen indeholder også nogle meget specifikke krav. Her vil jeg blot nævne ganske få såsom opfordringen i punkt 30 til at indføre en specificeret betalingsfrist. Det er uacceptabelt, at landmænd, små virksomheder og kooperativer stiller kortsigtet finansiering til rådighed for store koncerner. Det er bankernes opgave, ikke landbrugskooperativernes.

De såkaldte listing fees skal undersøges, hr. kommissær. Vi skal have en ensartet lovgivning på dette område for hele Europa, hvis vi skal sikre konkurrencen. Hvis vi skal garantere fødevareforsyningen for 500 millioner mennesker i EU, skal vi have en rimelig konkurrence for vores landmænd, som det også fremgår af betænkningen.

Jeg vil nævne en ting mere, nemlig at medlemmerne i min gruppe har ønsket en opdelt afstemning om nogle af punkterne. Som demokrater accepterer vi dette, men jeg antager, at det store flertal i min gruppe vil stemme for de fleste punkter, så vi kan sikre retfærdige vilkår for vores landmænd.

  Stéphane Le Foll (S&D). – (FR) Fru formand! Også jeg bifalder det arbejde, som ordføreren, hr. Bové, har udført, jeg byder kommissæren velkommen og bifalder også hr. Dess' indlæg om målsætningerne i denne betænkning.

Jeg synes, at det er meget vigtigt at huske i denne forhandling, at vi skal have løst problemet med landbrugsprisernes ustabilitet og frem for alt det forhold, at når priserne stiger, får det lynhurtigt følger for distributionssektoren, men når de falder på produktionsniveau, får det ingen følgevirkninger for forbrugerne.

Der er således helt klart et problem med den måde, som kæden er organiseret på. Der er helt klart et problem med den måde, hvorpå den såkaldte værditilvækst fordeles på i kæden. Hr. Bovés betænkning indeholder gode ideer på flere områder, som vi, og her henvender jeg mig især til Kommissionen, skal føre videre for at komme ud på den anden side af denne grundlæggende negative spiral.

Den første er naturligvis at organisere kæden og magtbalancen i den på en anden måde. Hvilke forslag stiller vi for at sikre, at producenter, der arbejder sammen og er organiserede, kan få større indflydelse under forhandlinger i kæden? Det er det spørgsmål, De stillede, hr. kommissær, med hensyn til brancheforeninger, men det er også et spørgsmål, der vedrører kontraktgrundlaget. Jeg opfordrer til, at vi indfører nogle rammer for dette kontraktgrundlag på europæisk plan, hvilket også indgår i betænkningen. Vi kan ikke tillade hvert enkelt land at finde sin egen løsning på problemet. Vi skal have nogle europæiske rammer. De skal være fleksible, men de skal være der. Dette forslag og denne tilgang hænger ubrydeligt sammen, sådan som jeg ser det.

For det andet er der naturligvis spørgsmålet om prisgennemsigtighed. Her stemmer jeg for oprettelsen af et observationscenter, som vi helt klart skal have, så forbrugerne kan holde sig informeret om pristendenser.

To ting ønsker jeg at fremhæve. Jeg støtter de stillede forslag og håber, som hr. Dess sagde, at ordførerens forslag vil blive vedtaget med et flertal.

FORSÆDE: Rainer WIELAND
Næstformand

  Marit Paulsen (ALDE). – (SV) Hr. formand! Mit første svar til hr. Bové er, at jeg sagtens kan sige "nej", hvis en lobbyist forsøger at påvirke mig, men det har jeg endnu ikke oplevet.

Hvis vi ønsker trivsel i vores landbrugssamfund, hvis vi ønsker at sikre en tilstrækkelig fødevareforsyning i Europa, hvis vi ønsker at forvalte vores kulturarv, sikre dyrebeskyttelse og opfylde vores krav til fødevarer og landmænd, skal landmændene have bedre priser for deres produkter.

Der er ingen tvivl om, at det største problem i den nuværende situation og med vores kommende landbrugspolitik er de lave betalinger, som landmændene får for deres produkter. Jeg synes, at det er vores sociale ansvar via skatterne at betale for det, som landmændene generelt producerer til samfundets fordel, af hensyn til vores kulturarv osv. Vi skal have større åbenhed og gennemsigtighed, det er vi helt enige om, og vi skal forbedre konkurrencesituationen i de store industrier. Først inputindustrien, som kommer før landmændene og er verdens største aktivitet, hvor de fleste virksomheder er helt globaliserede, og så de store fødevareforsyningskæder. Vi skal se på konkurrencen og sikre gennemsigtighed.

  Janusz Wojciechowski (ECR). - (PL) Hr. formand! Tillykke, hr. Bové. De har gjort et godt stykke arbejde. Betænkningen udvikler på forbilledlig vis de tanker, som Parlamentet udtrykte tilbage i 2008 i en skriftlig erklæring, som blev vedtaget dengang. Jeg var stolt over at være en af forfatterne. For første gang indtog vi en fast holdning til de store kommercielle netværks misbrug af deres monopolistiske position med hensyn til landmænd og leverandører. Dette dokument er en videreudvikling af disse tanker.

I Polen fejrer vi i dag høstens afslutning. Denne fest hedder dożynki, hvor vi spiser brød lavet af det nye korn. Dette brød giver landmanden en mindre og mindre indkomst, under 10 %, og for ikke så længe siden var det stadig 25 %. Sådan er det i Polen og i hele Europa.

Landmændene er det svageste led i markedet. De medlemmer, der opfordrer til større markedsindgreb, glemmer åbenbart, at markedet ikke løser problemer med sikkerhed, hverken energi- eller fødevaresikkerhed. Ellers er det godt, hvis markedet er frit, men ikke, hvis det er vildt. Alligevel omfatter dette marked en landbrugsproduktion, der ofte er vild. Nemlig stærke kommercielle netværk og store virksomheder, der dikterer betingelserne for de svagere landmænd, selv dem, der er organiserede, men stadig er svagere. Dette skal laves om. Jeg mener virkelig, at denne betænkning ikke blot er et stykke papir, men at der nu også vil blive gjort noget på EU-plan. Vi skal have ét marked i EU, og EU-lovgivningen skal fastlægge, hvordan det skal fungere.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! I stedet for blot at påpege problemerne, som i denne sag er helt indlysende, skal vi afdække deres årsager og finde løsninger, der er effektive, retfærdige og varige.

Som ordføreren fastslår, er Kommissionens meddelelse særdeles mangelfuld med hensyn til, hvad der er nødvendigt på dette område, men sandheden er, at også betænkningen er mangelfuld med hensyn til, hvad der er behov for. Der er brug for konkrete foranstaltninger til at få sat en stopper for mellemsektorernes manipulation af fødevarepriserne og deres karteldannelser. Det gælder f.eks. stordistributionen, som har nydt godt af liberaliseringen af landbrugsmarkederne.

Rimelige, garanterede mindstepriser skal tages op igen for at sikre landmændene en indkomst, som de kan leve af i denne strategisk vigtige sektor, så vi begrænser antallet af landmænd, der forlader produktionen, og den øgede fødevareafhængighed i en række lande såsom f.eks. Portugal. Det skal overvejes at indføre maksimale fortjenstmargener i relation til de priser, der udbetales til producenterne, ikke mindst for supermarkeder, for at sikre en retfærdig fordeling af værditilvæksten i hele fødevareforsyningskæden.

Der er brug for foranstaltninger og politikker, især på budgetområdet, som skal sætte nyt liv i og støtte driften og moderniseringen af lokale og regionale markeder. Sikker fødevareforsyning, bevaring af økosystemer og styrkelse af den økonomiske og sociale sammenhængskraft i primærsektoren gør det også nødvendigt at organisere den internationale handel på en sådan måde, så producenter og deres produkter supplerer hinanden i stedet for at konkurrere mod hinanden. Det er nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved og ophæve et system, der behandler fødevarer som enhver anden vare og tillader spekulation i fødevarer. Dette skaber eksplosive situationer med hensyn til den fødevareafhængighed og prisustabilitet, som vi har været vidner til.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Som vi alle ved, har fødevarepriserne været konstant stigende i den seneste tid, og kornpriserne stiger åbenbart med raketfart på grund af det lunefulde vejr og landbrugsspekulation, men alligevel er der slet ikke noget forhold mellem de priser, man betaler i forretningen, og dem, som landmændene får for deres hårde arbejde. EU's producenter kan næppe konkurrere på prisen på verdensmarkedet, fordi vores standarder på social-, kvalitets-, dyrebeskyttelses- og miljøområdet er så høje – og det er netop disse standarder, vi ikke kan eller vil kontrollere, når vi importerer fødevarer.

Hvis vi skal have sat en stopper for den deraf følgende hurtige tilbagegang i antallet af landmænd, især de små bedrifter, og ikke miste den sidste rest af selvforsyning, skal vi naturligvis hjælpe vores landmænd. Hvis vi ikke ønsker en fortsat tilbagegang i vores landdistrikter og antallet af landmænd, er det på høje tid, at vi holder op med at udbetale landbrugsstøtte til de store landbrugskoncerner og i stedet giver pengene til dem, som virkelig har brug for dem for at overleve, med andre ord de små landmænd. Hvis det ikke er muligt i et centraliseret EU, så er renationalisering af landbrugsstøtten den eneste mulighed, som jeg ser det.

  Michel Dantin (PPE). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hr. Bovés betænkning omhandler et yderst vigtigt emne for samfundet, lige fra forbrugere til producenter.

Kommissionens tal er talende. For 20 år siden fik mælkeproducenterne 31 % af kædens omsætning, hvilket dengang svarede til lidt over 450 mio. EUR. I dag får de kun 24 % af omsætningen eller lidt under 550 mio. EUR. Der er andre eksempler for frugt, kød osv.

En afklaring af prisfastsættelsen er derfor en forudsætning for at reformere den fælles landbrugspolitik, for hvis vi ikke gør det, vil denne politik i fremtiden se ud som et bundløst hul i offentlighedens og landmændenes øjne. Landbrugspolitikkens fordele udfases i dag, men til fordel for hvem, for hvad? Det er vores pligt at finde ud af, hvad det er, der sker.

I modsætning til hvad jeg har hørt fra visse sider, er producenterne i dag ikke dårligere organiseret, end de var for 20-30 år siden. Men de andre interessenter er blevet større, og antallet af producenter er faldet endnu hurtigere end antallet af landmænd. Kæden er også blevet længere. Denne situation kræver af os, at vi tilpasser konkurrencelovgivningen og finder nye instrumenter til at forvalte markedskrisen, for de eksisterende er ikke længere egnede til den nye arkitektur i de kæder, der forbinder producenter og forbrugere. Og til sidst er der det specifikke spørgsmål om kvalitetsprodukter i forhold til importerede efterligninger.

Vi har brug for klarhed. Kommissærens tjenestegrene er ved at undersøge, hvordan Frankrigs pris- og fortjenstmargenobservatorium fungerer. Det kan bestemt forbedres, men allerede nu indeholder det en sand overflod af oplysninger om forbrugerpriser og de nicher, hvor margenerne ligger gemt. Jeg vil også fremhæver vores skyggeordførers, fru Köstingers, arbejde.

Der har været forskellige angreb her i dag. En af Parlamentets fortjenester er, at vi respekterer forskellige holdninger. Det gælder også for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater). Alle kan stemme, som de ønsker. Jeg vil for min del ikke ændre min holdning i forhold til, hvordan jeg stemte i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

  Iratxe García Pérez (S&D). – (ES) Hr. formand, hr. kommissær! Problemerne i fødevarekæden har været genstand for offentlighedens opmærksomhed i de senere år.

Som i Batzeli-betænkningen opfordrer vi Kommissionen til at sikre en retfærdig, bæredygtig fordeling af værditilvæksten i hele fødevarekæden. Det kan gøres ved at sikre en forholdsmæssig magtbalance mellem de berørte parter, for det er der ikke nu, hvilket skader råvareproducenternes indkomst. Situationen varierer fra sektor til sektor. I nogle tilfælde er det forarbejdningen, i andre massedistributionen, men under alle omstændigheder er det producenterne, der lider mest på grund af deres dårlige forhandlingsposition.

I Bové-betænkningen fastlægges de områder, vi skal arbejde videre med, for dette problem kræver fælles handling på forskellige fronter, også retten til konkurrence. Kooperativer og landbrugets producentgrupper skal styrkes og konsolideres, og der skal være en tættere integration mellem de forskellige led i fødevarekæden, både på europæisk og nationalt plan, gennem brancheorganisationer.

Jeg vil gerne udtrykke støtte til betænkningen og de kompromisser, der blev opnået ved afstemningen i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som bør respekteres på dette møde.

  Britta Reimers (ALDE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Fordelingen af fortjenesten i fødevareforsyningskæden er kommet ud af balance, generelt på landmændenes bekostning. Det er den korrekte konklusion i denne betænkning.

Desværre har ordføreren fokuseret på de gamle instrumenter i landbrugspolitikken. Han mener, at landmændenes indkomster kan forbedres ved at regulere forsyningen som i en planøkonomi. Erfaringen har vist, at planøkonomier går hånd i hånd med større bureaukrati, men vores landmænd ønsker at producere, ikke mere papirarbejde. Foranstaltninger, der ikke er baseret på grundprincipperne for en social markedsøkonomi, har vist sig ikke at du. En planøkonomi har ikke fungeret i landbrugssektoren i de seneste årtier.

En social markedsøkonomi giver på den anden side landmændene mulighed for at drive en vellykket virksomhed. Hvis vi forbedrer situationen for landmændene, skal vi sikre, at den europæiske landbrugssektor er konkurrencedygtig på lang sigt. Derfor er det vigtigt, at vi forbedrer landmændenes forhandlingsposition over for de andre aktører i fødevareforsyningskæden. Dette kan sikres med et retfærdigt, gennemsigtigt marked, som også kan klare sig i det globale marked. Lige nu er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg kan stemme for betænkningen.

  Richard Ashworth (ECR). – (EN) Hr. formand! Vi har en markedspriskæde, der ikke fungerer. Den ulige magtfordeling mellem spillerne i kæden har alt for ofte resulteret i en forsyningsside, der ikke får en rimelig fortjeneste på deres produkter. Selvom jeg således er enig i og støtter de brede målsætninger i betænkningen, kan jeg ikke tilslutte mig betænkningens forslag og løsninger.

Mere regulering, obligatoriske beføjelser og markedsindgreb er ikke løsningen, og det afspejler heller ikke alle interessenternes interesser og især ikke de 500 millioner forbrugeres.

Jeg er bestemt tilhænger af større gennemsigtighed i industrien, og jeg mener i den sammenhæng, at adfærdskodeks og udnævnelse af ombudsmænd ville være godt, men jeg opfordrer kommissæren til at træde forsigtigt på dette område.

Lad os endelig støtte frivillige initiativer, lad os endelig tilskynde forsyningssiden til at organisere sig i kooperativer for at sikre en bedre tilstedeværelse på markedet, og lad os endelig hjælpe dem med at fremme og sælge deres produkter og generelt tilskynde alle spillerne i markedet til at indgå fornuftige kontraktordninger. Alt det bifalder jeg, og jeg synes, at det er realistiske forslag, som Kommissionen kan stille.

Men i sidste instans er mit budskab, at De blander Dem i det frie marked, og det er på egen risiko.

  Elie Hoarau (GUE/NGL). – (FR) Hr. formand! Hr. Bovés betænkning giver en bred beskrivelse af hindringerne for landmændene i deres primære rolle, nemlig at give verden fødevarer, samtidig med at de skal have en rimelig, anstændig indkomst til sig selv, deres koner og børn, ikke kun mens de arbejder, men også når de går på pension.

Den globale fødevarekrise viser, at landbrugs- og landbrugsfødevareindustrien fungerer dårligt. Kendsgerningerne er klare: på grund af spekulation tjener producenterne mindre og mindre, og forbrugerne betaler mere og mere for deres produkter.

Hvad værre er, skal vores landmænd opfylde krævende normer, mens frihandelsaftaler tillader import af landbrugsprodukter, som bestemt ikke opfylder tilsvarende normer.

Hvis WTO's nugældende markedsregler derfor ikke tillader landmændene at have en anstændig indkomst eller verdens befolkning at få en sund kost, så skal disse regler ændres, for de overholder ikke længere …

(Formanden afbrød taleren)

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE). – (PT) Hr. formand! Denne betænkning handler om et forhold af stor vigtighed på landbrgusområdet, som kræver en koordineret indsats på europæisk plan. Fra 1996 til i dag er gennemsnitsprisen på fødevareprodukter steget med 3,3 % årligt, mens omkostningerne til landbrugsprodukter steg med 3,6 %, og de priser, som landmændene får for deres produkter, kun steg med 2,1 %. Vi befinder os derfor i en situation med alvorlig ubalance i forhandlingspositionen i fødevareforsyningskæden, som der skal rettes op på hurtigst muligt.

I overensstemmelse med målsætningerne for den fælles landbrugspolitik overholder landmændene og landbrugsfødevaresektoren nøjagtig de samme normer og skal sikre rimelige forbrugerpriser, når de fremstiller fødevarer. Alligevel bestemmer et meget lille antal magtfulde grossister priserne for 13,4 millioner landmænd og 310 000 landbrugsvarevirksomheder i hele EU, næsten uden forhandling.

I den sammenhæng mener jeg, at vi skal bede Kommissionen fremlægge lovforslag, herunder til ændringer i EU's konkurrencelovgivning, som ikke blot er henstillinger og strategier udarbejdet af den højtstående gruppe for fødevareforsyningskæden, gennemføre en enorm informationskampagne i hele Europa om landmændenes rettigheder, forbyde misbrug, som især findes i sektoren for letfordærvelige produkter som frugt og grønt, samt fremme støtten til landbrugsorganisationer, så de får en større kritisk masse og dermed en bedre forhandlingsposition.

Det ville være en god ide at slå landmændenes organisationer sammen med de små og mellemstore virksomheder, så de bedre kan blive omfattet af særlige fritagelser.

Vi erkender, at det ikke altid har været let at skabe en balance mellem fuld overholdelse af reglerne for fri konkurrence i en markedsøkonomi, som vi jo er fortalere for, og de presserende indgreb, der kræves af Kommissionen, men vi mener, at det generelt er opnået, og derfor tilslutter vi os og bifalder denne betænkning.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! Vi har her et gammelt europæisk problem, som aldrig er blevet løst. Min far handlede med frugt og grønt, og jeg kan huske, at han, da jeg var barn for 40 år siden, talte om uoverensstemmelsen mellem de priser, som landmændene fik, og de priser, som forbrugerne i Budapest skulle betale. Problemet fandtes således allerede dengang, inden for rammerne af den centraliserede økonomiske planlægning. Jeg er enig med næsten alle ordførerens henstillinger, også om at udvide medlemsstaternes og EU's priskontrolssystem og indføre ombudsmandsinstitutionen. Jeg mener, at den franske praksis med obligatoriske kontrakter et et godt eksempel. Med hensyn til fremtiden for den fælles landbrugspolitik håber jeg, at hr. Cioloş vil støtte både dette og hæve støtten til producentorganisationerne. Landmændene har deres egne opgaver og forpligtelser, og vi må acceptere, at de ikke har en chance for at overleve, hvis ikke de danner organisationer. Dette er særlig vigtigt i ny medlemsstater, for organisationer er ikke noget, som Fanden har opfundet …

(Formanden afbrød taleren)

  Esther de Lange (PPE). – (NL) Hr. formand! Det, vi har hørt om fødevareforsyningskædens funktion, giver mig faktisk lyst til at græde. Så tillad mig at komme med et enkelt eksempel, nemlig løg. De sammenfatter vist ganske godt hele denne forhandling. På dagens marked får en landmand 10 eurocent for et nettokilo, mens det koster 1 EUR i forretningerne. I leddene mellem landmanden og suppermarkedet er fortjenesten og magten ulige fordelt. Derfor krævede Parlamentet allerede i 2008 en undersøgelse af fordelingen af fortjenesterne. Det er for øvrigt skammeligt, at den tidligere Kommission nægtede at foretage denne undersøgelse. Men nu ser det ud til, at vi får et observationscenter for landbrugspriser, og Parlamentet bør sørge for, at det virkelig sker, og at det kommer i gang med sit arbejde.

Min kollega hr. Bovés betænkning er god, fordi den virkelig rammer hovedet på sømmet. Ordføreren har været lidt for overbegejstret på enkelte punkter, men grundtankerne i denne betænkning fortjener bred støtte i morgen. Det siger jeg især til dem, der truer med at stemme imod i morgen. Ved de f.eks. hvad det koster en landmand at fremstille et kilo af disse æbler? Her tænker jeg især på de liberale og de konservative. Det koster 30-35 eurocent, mens samme landmænd får 20-25 eurocent for det samme kilo æbler. Det betyder, at han rent faktisk sælger sine æbler med tab, mens forbrugeren betaler 1,25 EUR. Også her henvender jeg mig til dem, der ønsker at stemme mod betænkningen. Den del af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, f.eks., som altid står forrest, når det drejer sig om at indføre endnu flere krav til miljø og biologisk mangfoldighed, og som kræver færre pesticider. Det kan godt være, at disse krav er legitime, men De kan ikke forvente, at producenten foretager disse investeringer uden at væres sikker på at kunne få en stabil, fornuftig indkomst. De, der ønsker at stemme imod denne betænkning i morgen, ødelægger enhver troværdighed, de ellers ville have haft, næste gang de forsøger at få gennemført deres krav. Jeg håber, at de vil tænke på det, når de trykker på "imod"-knappen i morgen.

  Luís Paulo Alves (S&D). – (PT) Hr. formand! Denne initiativbetænkning, vi behandler her – som hr. Bové, som jeg lykønsker med hans arbejde og det flotte slutresultat, er ansvarlig for, og som jeg har haft det privilegium at være skyggeordfører for og har forhandlet om de 17 kompromisser – er absolut vigtig i en tid, hvor landbrugspolitikkerne bliver mere og mere markedsorienterede, de europæiske landmænd har et meget lavt indkomstniveau, og millioner af forbrugere har et presserende behov for at købe mad til lave priser på grund af den krise, der har ramt os alle.

Landmændenes indkomster vil i stigende grad afhænge af værdier skabt på markederne og fødevarepriserne af, hvor godt disse markeder fungerer. Det betyder, at det er tvingende nødvendigt at få fødevareforsyningskæden til at fungere bedre for at sikre en mere ligelig fordeling af den værdi, der genereres, lige fra landbrugsproducenterne til forbrugerne, således at man sikrer rimelige indkomster til førstnævnte og hensigtsmæssige priser for sidstnævnte.

Det forudsætter, at der skabes en ny balance og gennemsigtighed i hele fødevareforsyningskæden, så man sikrer rammer for rimelig, konkurrencemæssig praksis.

Vi opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til forslagene, som nyder bred tilslutning i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

  Astrid Lulling (PPE). – (DE) Hr. formand! Hr. Langen har givet mig et minut mere, for han kommer ikke selv til stede. Først vil jeg sige undskyld til ordføreren og medlemmerne, fordi jeg først er kommet lige nu, men som De ved, holder Præsidiet møde på samme tid, og det drøfter lige nu, hvad der kan gøres med Formandskonferencens halvfærdige forslag om medlemmernes tilstedeværelse i morgen under hr. Barrosos tale om situationen i Unionen. Jeg håber, at dette forslag snart tages af bordet.

Vedrørende Bové-betænkningen vil jeg sige, at det var godt, at Kommissionen opfordrede os til at forbedre den måde, som fødevareforsyningskæden fungerer på i Europa, i den meddelelse, som betænkningen er baseret på. Formålet skal naturligvis være at sikre landbrugssektoren en rimelig del af den værdi, der tilføres ned gennem kæden. Desværre er det på nogle områder ikke tilfældet på nuværende tidspunkt.

Jeg synes også, at der skal laves en fortegnelse over de forhold, der forværrer situationen, såsom magtmisbrug, forsinket betaling, begrænset markedsagang og mange andre faktorer. Hvis diagnosen er korrekt, er behandlingen det også. Desværre lykkedes det ikke under afstemningen i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter at få fjernet alle inkonsistenser i denne sammenhæng fra betænkningen.

Vi lever stadig i Den Europæiske Union, ikke i et Sovjetunionen, og vi ønsker ikke at skabe noget sådant på dette område. Som vi alle ved, kunne det sovjetiske system ikke brødføde sin befolkning ordentligt, og landmændene havde ikke lov til selv at bestemme, hvad og hvordan de producerede. Jeg afviser derfor alle hr. Bovés forslag, fordi de er uforenelige med vores system, der er en social markedsøkonomi – som måske ikke er perfekt, men bestemt bedre. Heldigvis er vi i Europa ikke nødt til at forholde os til alle de imperialistiske konspirationer.

(Formanden afbrød taleren)

  Formanden. – Fru Lulling, hr. Langens gavmildhed er hævet over enhver tvivl, men i dette tilfælde overdriver De den. Hr. Langen kunne ikke have givet Dem et minut, for han havde ikke nogen at give af.

  Spyros Danellis (S&D). – (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Hvis landmændene skal have en rimelig indkomst, skal tre betingelser opfyldes under de nuværende omstændigheder: For det første skal de være stabile nok til at sætte producenterne i stand til at lave langsigtede planer og investeringer, for det andet skal de afspejle værdien af og omkostningerne til produktionen som dikteret af det frie marked for landbrugsprodukter og råvarer, hvor der ikke er udefrakommende, fordrejende faktorer, der skaber ustabilitet og et fordrejet prisforhold, og for det tredje skal de afspejle det reelle bidrag fra værdien af landbrugsprodukterne til den pris, som forbrugerne betaler.

Hvis disse tre betingelser skal opfyldes, skal vi have en anden opfattelse af landbrug og af den fælles landbrugspolitik, og vi skal gøre noget drastisk for at supplere denne politik. Det er formålet med hr. Bovés betænkning, som er en integreret tilgang hertil med forslag til gennemsigtighed, konkurrence og foranstaltninger til bekæmpelse af magtmisbrug i gennemførelsen af kontrakter for at fjerne spekulation og skabe betingelserne for, at vi kan sikre en bæredygtig produktion under de forhåndenværende omstændigheder.

  Christa Klaß (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det lidt, vi tillader os selv at spise, skal være sundt og godt. Vi har mange love til at sikre, at landbrugssektoren lever op til vores høje standarder. Europas landmænd producerer og forsyner os med fødevarer af fortræffelig kvalitet. Men kvalitet har sin pris. En rimelig indkomst til landmændene blev knæsat i traktaterne om oprettelsen af Den Europæiske Union og er stadig et af hovedformålene med den fælles landbrugspolitik. Men landmændene er nødt til at sælge deres produkter til bundpriser, ofte under produktionsomkostningerne. Det er direkte uanstændigt, og det er det, vi ønsker at lave om på.

Men med Bové-betænkningen risikerer vi at skade det, der er opnået med den sociale markedsøkonomi. Der er ingen fremtid for regulerede markeder. Det har fortiden vist os. Så hvad er den ideelle løsning? Det kan ikke være godt for de handlende, at de regelmæssigt skal aflægge rapport om deres markedsandel og salg. Det skaber kun bureaukrati, og det ændrer ikke ved noget. Vi skal have bedre, strammere kontrol med de eksisterende love for at kunne gribe ind over for misbrug af en markedsposition. De handlende skal være vores partnere, så vi har ikke råd til at binde og baste dem, så de får sværere ved at agere.

Bové-betænkningen er et velment initiativ, men store dele af den skal nedtones og gøres gennemførlige i praksis. På den måde kan vi nærme os vores fælles mål, nemlig sund, altid tilgængelig mad, så alle kan blive mætte og tilfredse, og til rimelige priser, så alle kan holde sig i live. Det er også ensbetydende med, at vi skal styrke landmændene, producentorganisationerne og brancheorganisationerne. Landmændene får en bedre forhandlingsposition på markederne, hvis de kan gøre fælles sag og fremsætte relevante tilbud. Og landmændene er nødt til at indse, at de når mere, hvis de står sammen. De handlende og producentgrupperne skal nærme sig hinanden i denne sammenhæng. På den måde får vi en win-win-situation.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Hr. formand! Et særligt problem for landmændene er den uretfærdige fordeling af fortjeneste ned gennem fødevarekæden, som er med til at bestemme, om landmændene får en ordentlig indkomst.

Der er mange bedrifter, som delvist producerer til eget forbrug, og som sælger resten på markedet. Manglende effektivitet, den store andel af disse bedrifters produktion, der går til eget forbrug, og landbrugssektorens mange landbrugsarbejderes status som selvstændige er, hvad der især karakteriserer denne form for landbrug. Under disse omstændigheder findes der bedrifter, som ikke kan drage effektiv fordel af den støtte, der ydes under den fælles landbrugspolitik.

Eftersom landbruget er en af de sektorer, der er hårdest ramt af den økonomiske krise, skal Kommissionen udarbejde foranstaltninger, som tilskynder landmænd til at indføre en bæredygtig, etisk produktion, og samtidig kompensere for deres investeringer. På den måde kan vi skabe en balance og dermed være med til at forbedre den europæiske fødevareforsyningskæde.

  Giovanni La Via (PPE). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Betænkningen om rimelige indkomster for landmænd, som Udvalget om landbrug og Udvikling af Landdistrikter vedtog den 28. juni, er et vigtigt skridt i retning af at forbedre fødevareforsyningskæden i Europa.

Denne betænkning er derfor et vigtigt initiativ på baggrund af den alvorlige krise, der har hærget forskellige dele af landbrugssektoren i nogen tid og skabt store problemer for tusindvis af virksomheder.

Der skal derfor gøres noget her og nu, og betænkningen indeholder en række forslag, som kan sikre prisgennemsigtighed og retfærdig konkurrence på markederne, samtidig med at det er vigtigt at gribe ind og få sat en stopper for købermagtmisbrug, misbrug af kontraktforhold og global spekulation i råvarer.

Jeg synes, at sektoren bør omorganiseres, således at der fokuseres på landmændene, som skal have en passende rolle i innovationen af nye former for markeder for landbrugsprodukter. Desuden skal fødevareforsyningskæden rationaliseres, så vi reducerer fødevaretransportens indvirkning på miljøet, styrker bevidstheden og fremmer salget af produkter med et stærkt territorialt præg.

Jeg støtter personligt alt det, som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har vedtaget, og med hensyn til afstemningen vil jeg også stemme for det, udvalget har besluttet, som nogle af mine kolleger også allerede har meddelt.

Jeg vil dog lige understrege to forhold, som er nævnt i betænkningen. Det første vedrører revisionen af konkurrencereglerne til fordel for producenter, der laver produkter med et stærkt territorialt præg.

Det andet er en opfordring til Kommissionen til at stille forslag til instrumenter, der støtter og fremmer fødevareforsyningskæder, som forvaltes af landbrugere og giver dem mulighed for at få en mere rimelig andel af den endelige salgspris.

  Philippe Juvin (PPE). (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg taler rent filosofisk som en liberal. Når det drejer sig om økonomi, mener jeg, at markedet og konkurrence er en god ting.

Til dem her i Parlamentet, der mener, at man kan anvende de sædvanlige gamle markedsregler på landbruget, vil jeg sige følgende: Kan De nævne andre sektorer, der er lige så vigtige for økonomien som landbruget, og som har så uforudsigelige og potentielt variable priser?

Vi har hørt, at nogle europæiske landmænd har fået halveret deres indkomst. Hvem her ville acceptere at få halveret sin indkomst? Hvem kan sige, at dette er en anstændig, retfærdig situation? Og disse priser, disse sindssyge priser, påvirker alle. De forhindrer landmændene i at drage fordel af stigninger, og de forhindrer forbrugerne i at drage fordel af fald.

Så ja, det reelle spørgsmål er prisgennemsigtighed, det er værditilvæksten af arbejdet. Som jeg ser det, handler landbrug ikke om at have en nostalgisk længsel efter en afsluttet æra. Landbrug er garantien for fremtiden. Det er Europas garanti for en regelmæssig, sikker forsyning til sine 500 millioner indbyggere.

Hvem her i salen kan nævne et enkelt, stort land, der i historiens løb ikke har været berørt af sin fødevareforsyning? Vi er nødt til at gøre det samme for landbruget, som vi har gjort for finanssektoren. Vi skal redde det ved at gøre det gennemsigtigt og sikre, at omkostningerne er åbenbare. Europa har brug for landmænd. Jeg vil gerne sige til hr. Bové, at han kan være sikker på min stemme og også mange af medlemmerne af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater).

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! For mig er det vigtigste aspekt ved denne initiativbetænkning det politiske signal, som den sender. Det er et signal til værdikæden om, at også og især landbrugerne har ret til en passende aflønning for deres arbejde. Den nuværende situation må ikke fortsætte. Når vi oplever, at fødevarer bliver solgt til uanstændigt lave priser, bliver udnyttet til at dække tab, og ledere og landmænd, som ikke får betaling for deres produkter før op til tre måneder efter levering, er det en situation, som absolut intet har at gøre med rimelig konkurrence og fair handel.

Hvis konkurrencen ikke fungerer, skal politikerne træde til. Markedsstrukturer er ikke noget, der ikke kan ændres. Det er op til politikerne at sikre, at der rettes op på ubalancer på markedet. Vi skal indføre mange foranstaltninger, hvis vi skal forbedre situationen på lang sigt. Dette omfatter gennemsigtig prisfastsættelse, styrkelse af producentgrupper, afskaffelse af urimelig handelspraksis og indførelse af garanterede betalingsfrister. Vi har en bred vifte af foranstaltninger til rådighed. Lad os udnytte dem.

Denne initiativbetænkning er en god og vigtig start, og jeg vil stemme for den.

  Sophie Auconie (PPE). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg rose det arbejde, som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og dermed hr. Bové har udført.

Ustabile fødevare- og råvarepriser skaber store problemer for vores landmænd. Deres gennemsnitsindtægt faldt med over 12 % i EU i 2009, for nogles vedkommende endog med op til 50 %. Vores landmænd skal kunne opretholde en rimelig indkomst for deres arbejde og samtidig producere fødevarer, der opfylder krævende kvalitetsnormer og sælges til priser, som forbrugerne har råd til.

Vi står derfor over for tre udfordringer. For det første at sikre landmændene rimelige mængder og priser, så de kan levere en stabil, sikker og frem for alt rentabel produktion, der sikrer dem en fremtidig indtægt, for det andet at forbedre balancen i fødevarekæden og prisgennemsigtigheden af hensyn til forbrugerne og for det tredje at sikre, at politikken gavner både landmænd og forbrugere og ikke andre led i denne kæde, som i øjeblikket er mere kompleks.

Takket være Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikters arbejde er hr. Bovés betænkning afbalanceret. Den indeholder nogle forslag til, hvordan vi håndterer de netop beskrevne udfordringer. Efter min mening er det nødvendigt at gennemføre en ny form for markedsregulering, som især skal være baseret på bedre integration af de forskellige led i kæden.

Styrkelse af producentorganisationer, standardkontrakter i visse sektorer og tilskyndelse til initiativer til selvregulering – det er efter min mening den retning, vi skal gå i. Desuden er det vigtigt at fremme kvalitetsprodukter og bæredygtig produktion. Det forudsætter et troværdigt europæisk system samt kvalitetsmærker og -skiltning. Landbrugsmarkedet skal reguleres, men det skal være på en forholdsmæssig, intelligent måde.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Hr. formand! Jeg støtter helt José Bovés fortræffelige betænkning, hvor kan kræver, at landmændene langt om længe får rimelige, retfærdige indkomster. Vi har set, hvad der sker, når spørgsmålet om landmændenes indkomster overlades til det såkaldte frie marked. Vi har nu nået et punkt, hvor der nedlægges en bedrift i løbet af den tid, det tager en kollega her at holde et kort indlæg. Som følge af den nugældende tilgang bliver der nedlagt en bedrift hvert tredje eller fjerde minut med de deraf følgende katastrofale sociale, menneskelige og miljømæssige følger.

Jeg opfordrer indtrængende dem, der ønsker, at landmændenes indkomster alene skal bestemmes af det frie marked, til at overveje dette aspekt og erkende, at vi virkelig har brug for regulering. Jeg vil understrege tre områder. Det ene er regulering af detailnetværkenes andel. Det er nødvendigt. Denne andel må ikke stige på bekostning af de andres, og der bør være markedsmuligheder for små butiksnetværk, kooperativbutikker og landmændenes eget gårdsalg. Der skal sikres minimumskøbspriser. Selv de mest overskudsorienterede supermarkedskæder skal betale landmændene en minimumskøbspris. Landmændenes organisationer skal have stor støtte. Der skal ydes støtte til markedsadgang, støtte til adgang til EU's marked, og kædebutikker, der sælger lokalt fremstillede varer, de sundeste, friske, lokale fødevarer, skal støttes.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg takker ordføreren for hans betænkning. Normalt er en initiativbetænkning en tandløs sag, og vi får ikke mulighed for at drøfte spørgsmålene, så jeg formoder, at det er positivt, at vi nu har en forhandling om et meget kontroversielt og følsomt emne, nemlig rimelige priser og rimelige indkomster for landmænd.

At vi overhovedet har fået denne betænkning, viser, at der er et problem på markedet for fødevarer, og at vi har brug for politisk handling for at løse det. Jeg er bekymret over, at vi har slækket på denne holdning i sommerens løb, men jeg vil bestemt ikke slække på min støtte til hr. Bovés betænkning. Visse dele er jeg bekymret over, men jeg støtter det overordnede indhold, nemlig at der skal gøres noget for at løse producenternes problemer og sikre, at de får rimelige priser.

Det er et simpelt faktum, at producenterne ikke dikterer priserne. Det er ikke dem, der fastsætter prisen for det, de producerer. Bare de kunne, og hvis de er kloge, kan de måske holde igen på deres leverancer, for så kommer vi alle til at betale en høj pris. Men det er ikke dem, der fastsætter prisen, de får den dikteret, og de har brug for beskyttelse.

Jeg vil gerne reagere på to bemærkninger fra ECR-kollegerne. Et ord gør mig bange, nemlig ordet let. At en let forordning skulle virke for fødevaresektoren eller banksektoren – det tror jeg altså ikke på. En let forordning, som ikke overvåges, vil ikke virke, så lad os komme væk fra den idé. Det samme gælder ideen om, at det frie marked virker. Vi er nødt til at spørge om, hvem det er, det virker for. Som kollegerne har sagt, er landbruget, fødevareproduktionskæden, anderledes. Den er ikke lige som en hvilken som helst anden sektor.

Jeg vil bede dem, der siger, at markedet fungerer, fordi det giver de laveste forbrugerpriser, besvare følgende spørgsmål: Hvor længe kan det forsætte? Og bliver vi ved med at have adgang til billige fødevarer på lang sigt? Det er nødvendigt med handling. Jeg støtter Bové-betænkningen med enkelte mindre forbehold, og jeg håber, at kollegerne vil gøre det samme.

  Riikka Manner (ALDE). - (FI) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil først lykønske ordføreren med hans fremragende, afbalancerede betænkning.

For os er et velfungerende landbrug og fødevareproduktionssystem, der gælder for hele Europa, et stort spørgsmål om sikkerhed. Dette er ikke et traditionelt handelsområde, hvor vi kan tillade markedskræfterne at bestemme, som mange andre har sagt her. Det handler om landbrugets fremtid generelt.

De investeringer, som unge landmænd og andre er nødt til at foretage i landbruget i dag, hvis de fortsat vil være landmænd, er enorme og meget vigtige. Hvis man fortsat skal have modet til at investere og løbe risici i fremtiden, skal vi have stabile indkomstniveauer for landmænd, og de skal have rimelige indtægter for det arbejde, de udfører.

Lige nu er det et faktum, at handel i mange tilfælde har lettere ved at diktere sine egne betingelser. Dette er særligt belastende for producenten. Betænkningen indeholder nogle meget vigtige elementer i en løsning mod at sikre rimelige indkomstniveauer for landmænd, og jeg håber, at de også kan omsættes til praksis.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Kommissionen fastslår i sin meddelelse, at det er vigtigt at handle for at afskaffe uærlig praksis blandt økonomiske enheder i hele fødevareforsyningskæden. Men Kommissionens forslag til bekæmpelse af denne form for praksis er begrænset til udveksling af god praksis, informationskampagner og udvikling af frivillige standardaftaler. Denne tilgang vil ikke ændre ret meget, hvis overhovedet noget, og vil bestemt ikke afskaffe uregelmæssighederne eller få sat en stopper for den konstante, nedadgående tendens for de europæiske landbrugsproducenters indkomster.

Vi må ikke glemme, at den fælles landbrugspolitik også sikrer en rimelig indkomst for landmænd og sikrer, at priserne på de bedste fødevarer ikke er uforholdsmæssigt høje, og at de er stabile og gennemsigtige for forbrugerne. Det er, hvad forslagene i betænkningen vil medføre, og derfor støtter jeg den fuldt og helt.

  Derek Vaughan (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min støtte til mange af forslagene i denne fortræffelige betænkning. Der er ingen tvivl om, at supermarkedskæderne bruger deres position til at presse de små producenter. Et område bekymrer mig dog, og det er alle forslag, som underminerer egne mærker.

I Det Forenede Kongerige køber mange af de mindre velstillede forbrugere disse egne mærker og konstaterer, at kvaliteten ofte er vældig høj. For nylig så jeg selv i Cross Hands Business Park i Wales, at der findes mange små fødevareproducenter og pakkevirksomheder, der arbejder for små og store kæder, som fremstiller deres egne mærker. Det er yderst vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre fødevareforsyningen, men vi må ikke gøre noget, der kan skade de mindre velhavende forbrugere og de små virksomheder.

  Oreste Rossi (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi støtter denne betænkning, for så vidt den indeholder nogle forslag, som Lega Nord tidligere har stillet, især vedrørende prisgennemsigtighed i forbindelse med betaling af en rimelig pris til landmændene for deres produkter, at skabe nul-kilometer-fødevareforsyningskæder og tilskynde til bevaring af lokale produkter og produktkvalitet og dermed støtte udviklingen af lokaløkonomier.

Angivelse af et produkts pris ved kilden vil bevidstgøre forbrugerne om, hvor meget det påvirker slutprisen at sende produktet gennem så og så mange hænder, og det vil få dem til at vælge den korte forsyningskæde og dermed støtte de lokale producenter.

For at bekæmpe ustabiliteten på landbrugsmarkedet er det vigtigt at forbyde salg af landbrugsprodukter til under kostprisen og øge kontrollen med produkter, der kommer ind på det europæiske marked, fordi det desværre ofte sker, at europæiske landmænd overholder EU-reglerne, mens ikkeeuropæiske landmænd ikke følger dem overhovedet. Hele denne byrde bæres af vores landmænd.

  Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Hr. formand! For at styrke genopsvinget efter den økonomiske og finansielle krise er det særlig vigtigt at sikre, at fødevareforsyningskæden fungerer så effektivt som muligt. I lyset af den stadig nedgang i borgernes købekraft skal der hurtigst muligt gøres noget for at hindre forbrugerpriserne i at stige.

Jeg mener, at fødevareprisernes ulige reaktion på udsvingene i råvarepriser hovedsagelig hænger sammen med antallet af mellemmænd ned gennem forsyningskæden.

Jeg er for instrumenter, der sigter mod at fremme og støtte korte forsyningskæder og markeder, hvor landmændene kan sælge deres egne produkter. Det vil være med til at etablere en direkte forbindelse mellem forbruger og landmand, idet sidstnævnte får en større andel af slutprisen, mens offentligheden får lavere priser.

  Luis Manuel Capoulas Santos (S&D). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Også jeg vil tilslutte mig dem, der har lykønsket ordføreren, og de medlemmer, der støtter holdningerne i den betænkning, som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har vedtaget med et stort flertal. Blot vil jeg opfordre kommissæren til at lade sig inspirere af god praksis fra andre medlemsstater, og her tænker jeg bl.a. på et meget specifikt eksempel fra mit land, Portugal, som i sidste uge vedtog nogle meget vigtige og dristige foranstaltninger på dette område, hvor fristen for betaling af landmænd for fordærvelige produkter nu er 30 dage og for konsumprodukter 60 dage. At pålægge supermarkederne denne pligt er et godt eksempel, som kan kopieres på EU-plan, og jeg opfordrer Kommissionen til at lade sig inspirere af dette eksempel på god praksis fra denne medlemsstat.

  Lara Comi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det primære mål med den fælles landbrugspolitik har altid været at sikre rimelige indkomster for landmændene, og det synes jeg, at vi skal holde fast i.

Efter den undersøgelse, som Kommissionen igangsatte, har der vist sig en række afvigelser fra dette oprindelige princip, som vi ikke kan sidde overhørig. Vores landmænd er overbevist om, at deres arbejde undervurderes rent økonomisk. Deres overgang fra det første trin i forsyningskæden til at blive vigtige spillere i den anden fase opfattes ikke længere som en bestemmende faktor for at stabilisere slutprisen.

Det er nødvendigt at kontrollere udsvingene i råvarepriser, som kun skader forbrugeren. Derfor bør vi se på, hvordan elementerne flytter sig ned gennem forsyningskæden, så vi kan forebygge en stigning i priserne, som er uforenelig med en rimelig fordeling af omkostningerne i henhold til det arbejde, der er udført.

Det er vigtigt at kontrollere, om asymmetrien i et produkts pris fra første til sidste trin i forsyningskæden er stigende og dermed til skade for forbrugerne. Der består en fare for at sælge produkter på markedet til højere priser, som ikke afspejler en kvalitetsstigning.

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Efter denne langvarige forhandling kan vi konkludere, at der er mere eller mindre udbredt enighed om det spørgsmål, som hr. Bové behandler i sin betænkning, i relation til diagnosen. Ét problem skal løses for at gøre landmændenes arbejde mere effektivt, og ud fra hvad jeg har kunnet se, er der forskellige meninger om, hvordan det skal løses, om reformernes omfang.

Som jeg ser det, står én ting klart, nemlig at den fælles landbrugspolitik nu har eksisteret i over 40 år, og det beviser, at landbrugsmarkedet har brug for regulering for at kunne fungere. Disse regler forhindrer ikke markedet i at fungere, tværtimod gør de det mere effektivt, og i sidste instans hjælper de med at nå det ultimative mål for landbrugsfødevaresektoren, som er klart fastlagt i Lissabontraktaten, nemlig at sikre, at markederne forsynes med fødevareprodukter, og samtidig sikre en rimelig levestandard for landbrugsproducenter.

I den sammenhæng tror jeg ikke, at indførelsen af forordninger nødvendigvis betyder planlægning af økonomien og planlægning af produktionen. Men regler er nødvendige, lige som de er nødvendige i sektorerne for produktion af landbrugsfødevarer. Måske skulle diskussionerne fokusere på hele landbrugsfødevarekæden.

Jeg ved også godt, at der er nogle punkter, som vi kan behandle som led i reformen af den fælles landbrugspolitik, for at besvare nogle af Deres spørgsmål, eller endog medtage nogle af Deres forslag, men jeg skal naturligvis samarbejde med mine kolleger i Kommissionen, således at dette område behandles mere overordnet, især med hensyn til de punkter, der rent faktisk ikke henhører under landbrugsproduktion.

Dette er en nødvendig øvelse, og i dag kan vi være stolte af vores landbrugsfødevaresektor, af vores landbrugsfødevareindustri, som er en af de vigtigste, hvis ikke den vigtigste industrisektor i EU, og som tegner sig for 13 % af alle arbejdspladser i den europæiske industrisektor og for 14 % af omsætningen. Derfor skal vi også have en stærk sektor for produktion af landbrugsråvarer.

Dette forhold mellem sektoren for hhv. landbrugsproduktion og landbrugsfødevarer skal afklares, så slutresultatet kommer forbrugeren, men også producenterne til gode, og så produktionen kan fortsætte.

Jeg vil ikke gå i detaljer med de spørgsmål, der er rejst. Jeg vil blot forsikre Dem og fru Köstinger, som nu har forladt salen, om, at de forslag, jeg vil fremlægge til reformen af den fælles landbrugspolitik, kommer snarest, nemlig til november. Jeg er ikke tilhænger af hemmelighedskræmmeri. Høringsprocessen vil simpelthen blive afviklet som vanligt. De kan dog være forsikret om, at høringernes emne bliver støtte til et europæisk landbrug, der er både konkurrencedygtigt og bæredygtigt, og at det findes i hele Europa. Det er netop for at nå dette mål, at landbruget ikke blot skal ses i relation til regionen, men også som led i fødevarekæden.

Jeg ser frem til den endelige afstemning om denne betænkning, og jeg kan forsikre Dem om, at nogle af disse forslag indgår i de forslag, som Kommissionen skal fremlægge om den fremtidige fælles landbrugspolitik.

FORSÆDE: Silvana KOCH-MEHRIN
Næstformand

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Sommeren er slut, og nu er vi her igen alle sammen til efteråret, men den procedure, som formanden har vedtaget, forekommer stadig uklar. De er den tredje formand, jeg har den store glæde at følge i denne mødeperiode, fru formand. Jeg meddelte den foregående formand, at jeg gerne ville have et indlæg under catch the eye-proceduren. Det er ikke Deres personlige fejl, men jeg synes, at det ville være mere retfærdigt, hvis beslutningen om, hvem der får ordet, var blevet truffet noget før. Der afholdes udvalgsmøder samtidig med mødet i plenarsalen, og jeg deltog i et møde i Regionaludviklingsudvalget. Jeg fik ikke at vide, at jeg åbenbart ikke havde en chance for at få ordet i dag. Jeg forlod netop mødet for at få ordet her.

Jeg vil gerne have ført til protokols, at medlemmerne meget gerne vil have at vide, om de får ordet eller ikke. Hvis jeg havde vidst det, ville jeg, uanset hvor interessant denne forhandling har været, være blevet i mit møde i Regionaludviklingsudvalget og ikke have brugt tid på at vente her uden at få mulighed for at få ordet. Undskyld, men det vil jeg gerne have afklaret.

  Formanden. – Deres bemærkninger vil bestemt blive medtaget i protokollen. Der har været stor interesse for at få ordet under catch the eye-proceduren, hvilket naturligvis er godt og også formålet med denne procedure. Jeg beklager, at ikke alle, der ønsker det, kan få ordet. Jeg er ked af, at De var uheldig denne gang og ikke fik mulighed for at få ordet. Jeg håber, De er heldigere næste gang.

  José Bové, ordfører. – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg sige, at jeg er glad for den forhandling, vi netop har haft, hvor rigtig mange medlemmer fik mulighed for at tale. Det er rigtigt, at der denne gang, på mødets første dag, faktisk har været for mange af os til denne forhandling, hvilket bare viser, hvor interesseret alle grupperne er i det arbejde, der foregår i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

For mig er det vigtigste, at den betænkning, vi har drøftet, den tekst, der skal stemmes om i morgen, er en fælles tekst. Det har en række medlemmer nævnt. Jeg er ordfører, men teksten er udarbejdet af os i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, og det er meget vigtigt efter min mening. Alle fortalte om deres egne tanker og oplevelser, og vi udarbejdede så dette forslag i fællesskab. Det er vigtigt for mig at understrege dette. Det er mit navn, der står på betænkningen, men det er en fælles betænkning, og det ville jeg lige gentage.

Flere medlemmer har understreget nødvendigheden af at sikre landmændenes indkomster gennem salg af deres egne landbrugsprodukter. Det er selve grundlaget for landbruget. Landmændene betales gennem salg af deres produkter, og det er en forudsætning, at de kan sælge til over produktionsprisen, hvis vi ønsker at have landmænd i fremtidens Europa.

Landbrugspolitikken gør det muligt at støtte, at bevare landbrugsaktiviteter i de forskellige regioner, samt at bekæmpe fordrejninger, der skyldes naturhandicap eller regionernes særlige forhold. Men vi får ikke nogen fælles landbrugspolitik, hvis landmændene ikke kan få deres udkomme via deres produktion. Landmændene selv er dem, der oftest opfordrer hertil, og Parlamentet har med held netop gentaget deres krav.

Det andet, der klart fremgik af denne forhandling, er behovet for gennemsigtighed i hele fødevarekæden. Alle medlemmerne vendte tilbage til dette punkt på forskellige niveauer og især med hensyn til forarbejdningssektoren, når den forhandler med producenterne eller med den store distributionssektor, der ofte, f.eks. for frugt og grønt, får en helt utrolig fortjeneste. Alt det ved vi i dag. Ingen drager det i tvivl længere.

Mange talere har også talt om spekulation. Det vil jeg ikke sige mere om.

Når vi har haft afstemningen i morgen i plenarforsamlingen – og jeg synes, at alle indlæg har underbygget den samlede vilje i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til at fremlægge denne betænkning og overbevise alle vores kolleger – når teksten er vedtaget, ligger bolden på Kommissionens banehalvdel. Jeg vil gerne sige til kommissæren, at det nu er op til ham at reagere. Nu har vi taget dette initiativ. Vi har stillet Dem nogle forslag.

Vi forventer naturligvis, at Kommissionen og Rådet vil tage hensyn til dette arbejde, da det står klart, at alene kan Parlamentet ikke gøre noget. Men hvis vi samarbejder, kan vi opbygge en ny fælles landbrugspolitik. Men frem for alt kan vi indgive de europæiske landmænd nyt håb.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 12.30 tirsdag den 7. september 2010.

Næste punkt på dagsordenen er redegørelsen fra Kommissionen om menneskerettigheder i Iran, særlig sagerne Sakineh Mohammadi-Ashtiani og Zahra Bahrami.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Luis Manuel Capoulas Santos (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg vil lykønske ordføreren og Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med dets overbevisende vedtagelse af denne betænkning og med det engagement og den prioritering, som medlemmerne har udvist i denne sag. Den nylige situation med den største prisustabilitet har afsløret en klar asymmetri mellem forbrugerpriserne og de priser, der udbetales til de små producenter, hvilket påviser den store ulighed i fødevareforsyningskæden.

Misbruget af en stærk forhandlingsposition kvæler især de små producenter. Derfor opfordrer jeg Parlamentet til at vedtage denne betænkning med et stort flertal for dermed at sende et signal fra Parlamentet, der kan tilskynde Kommissionen og de nationale regeringer til at vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger. Den portugisiske regering har f.eks. for nylig meget modigt vedtaget, at supermarkeder skal betale landmændene inden 30 dage for fordærvelige konsumvarer. Målet er at opnå en større ligevægt i kontraktforholdet mellem forarbejdningsindustri, distribution og producenter i fødevareforsyningskæden.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Sikring af rimelige indkomster til landmænd er et af hovedformålene med den fælles landbrugspolitik. Vi er bekendt med den problematiske situation på markedet for fødevarer. Landmændene er de små i forhandlingerne med grossister og supermarkedskæder og tvunget til at acceptere stadigt faldende købspriser for deres produkter, mens borgerne køber basisprodukter til samme eller endog stigende priser. Fortjenstmargenerne fra landmanden til køberen er på over 200 %. Betænkningen understreger en række urimelige eksempler på kontraktpraksis, begrænset markedsadgang og gebyrer, som producenterne skal betale for at kunne sælge deres fødevareprodukter i grossistsektoren, sene og forsinkede betalinger, ensidige kontraktændringer osv. Vi skal uden ophør gøre noget ved situationen på fødevaremarkedet og indføre lovgivning til styring af købs- og salgspriser. Det ville hjælpe med prisgennemsigtighed i fødevarekæden, hvilket vil øge konkurrenceevnen, begrænse prisuddsving og skabe øget bevidsthed blandt markedets parter med hensyn til forsyninger, priser, efterspørgsel og forhandlinger. Jeg mener dog, at det eneste instrument, som fungerer effektivt, er mindstepriser, der dækker produktionsomkostningerne. På den måde sikrer vi en rimelig indkomst for landmændene og begrænser tabsgivende salg. Denne pris kunne være referencepris i forhandlinger mellem producentorganisationer og de efterfølgende sektorer i fødevarekæden.

  Jim Higgins (PPE), skriftlig. – (EN) Denne betænkning retter ikke automatisk op på en situation, hvor landmændene, dvs. producenter af råvarer, i mange tilfælde udnyttes af forarbejdningsindustrien og grossistkædesektoren. Men den belyser urimelig praksis og viser, at Kommissionen og medlemsstaternes regeringer er nødt til sammen at gøre noget for at slå bro over landmændenes produktionsomkostninger og den pris, som forbrugerne skal betale, når de har lagt varen i indkøbskurven. Da betænkningen blev drøftet i udvalget, fortalte jeg om den nylige, men nu forbedrede situation, hvor mælkeproducenter fremstiller mælk til 27 cent pr. liter, men kun får 22 cent. Det vigtige er nu, at betænkningen ikke få lov til at samle støv, men at dens henstillinger bliver omsat til handling.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Hr. Bovés initiativbetænkning handler om et utrolig vigtigt emne, nemlig landmændenes indkomster. Fødevarepriserne er steget med 3,3 % årligt siden 1996, mens de priser, som landmændene får, kun er steget med 2,1 %, men deres driftsomkostninger med 3,6 %.

Som medlem af Parlamentet har jeg fuld forståelse for de undertiden uoverstigelige problemer, som franske og europæiske landmænd står over for. Den europæiske engangsstøtte, der udbetales efter specifikke sektorkriser, kan ikke forbedre situationen for landmændene på lang sigt. Derfor besluttede Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter at udarbejde denne betænkning om landmænds indkomster. Den er tænkt som en appel til Kommissionen om at foretage en indgående analyse af fødevareforsyningskæden.

De dunkle arbejdsmetoder hindrer ethvert forsøg på at mindske de store spændinger mellem de forskellige operatører og ethvert forsøg på at skabe ligevægt for at få en mere rimelig fordeling. Landmændene ønsker at få fjernet de inkonsekvenser, som også institutionerne kan se.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Hr. Bovés betænkning berører bestemt et af de mest følsomme emner på dette område. Den økonomiske krise har ramt landmændenes indkomster særligt hårdt, og der skal træffes foranstaltninger for at hjælpe bedrifterne og husholdningerne til at komme på fode igen. Der skal dog også træffes foranstaltninger som hjælp til at modernisere bedrifterne, for modernisering er den eneste måde, vi kan sikre deres konkurrenceevne og en rimelig indkomst. Derfor vil jeg sige, at min holdning er, at betænkningen også skulle have handlet om udvikling af landdistrikter, som er en af de basale løsninger på de problemer, som europæisk landbrug i Europa og især de nye medlemsstater står over for.

18. Menneskerettigheder i Iran, særlig sagerne Sakineh Mohammadi-Ashtiani og Zahra Bahrami (forhandling)

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Da min kollega, den højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen, Catherine Ashton, ikke kan være til stede, vil jeg tage mig den frihed at komme med følgende redegørelse, der er udarbejdet i samarbejde med hende og på Kommissionens vegne.

Menneskerettighedssituationen i Iran er meget bekymrende. I løbet af de sidste par måneder har den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, Catherine Ashton, og hendes embedsmænd gentagne gange udtrykt deres holdning til overtrædelserne af menneskerettighederne i dette land.

Mange af Dem har gjort det sammen. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at tage afstand fra disse umenneskelige, arkaiske handlinger, der desværre stadig finder sted i Iran.

I en erklæring fra juni opfordrede EU Iran til at respektere ytringsfriheden, sikre retten til en retfærdig rettergang og standse al forskelsbehandling af religiøse og etniske mindretal samt af kvinder.

Dødststraf og mindretals rettigheder har været emnet for mange andre EU-erklæringer i år. EU kræver ikke mere af Iran end af alle andre lande. Gennem både offentlige udtalelser og fortrolige møder med diplomatiske repræsentanter beder vi blot myndighederne om at respektere deres forpligtelse i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og andre menneskerettighedstraktater vedrørende borgernes rettigheder.

Min kollega, den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, Catherine Ashton, og hendes officielle repræsentanter i Bruxelles og Teheran har nøje fulgt Sakineh Mohammadi-Ashtianis situation.

Den 6. juli offentliggjorde den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen en erklæring, hvor hun opfordrede de iranske myndigheder til at genåbne fru Mohammadi-Ashtiani og flere andres sag. De er alle blevet dømt til døden, hvilket er en åbenbar overtrædelse af de internationale regler, og det i et land, hvor dødsstraf desværre stadig er lovlig.

Sagen er allerede rejst over for de iranske myndigheder via diplomatiske kanaler. Selve tanken om stening er så barbarisk, at vi fortsat skal fordømme det betingelsesløst og udtrykke vores fordømmelse på det kraftigste, indtil denne praksis bringes til ophør.

EU har også bragt Zahra Bahramis sag direkte op over for den iranske regering. Hendes anholdelse skete i forbindelse med urolighederne under Ashura-festlighederne i december 2009. EU har understreget, at fru Bahrami, der er iransk-nederlandsk borger, skal have en retfærdig og åben rettergang. Som europæisk borger skal fru Bahrami også kunne få fuld adgang til konsulær og juridisk bistand. Den højtstående repræsentant vil fortsat følge hendes sag meget nøje i samarbejde med EU's diplomatiske repræsentanter i Teheran.

Jeg kan forsikre Dem om, at EU og medlemsstaterne fortsat vil fordømme overtrædelser af menneskerettighederne i Iran, så længe de stadig begås, gennem både bilaterale kontakter, offentlige udtalelser og inden for rammerne af multilaterale kontakter.

  Roberta Angelilli, for PPE-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Tortur, piskning og stening er uhyrlige, barbariske og umenneskelige straffeformer, som brutalt overtræder de mest grundlæggende rettigheder.

Der findes ikke bedre ord til at beskrive sådanne voldshandlinger end Sakineh Mohammadi-Ashtianis egne. Jeg vil læse lidt op af et brev fra hende: Sakine skriver: "Ofte spørger jeg mig selv om aftenen, før jeg falder i søvn, hvordan de forbereder deres stenkast, sigter de mod mit ansigt, mod mine hænder?" Og så skriver hun: "Fortæl alle, at jeg er bange for at dø. Hjælp mig med at forblive i live."

Parlamentet er nødt til at lytte til dette desperationens råb. Vi må ikke lade Sakineh i stikken. Hun skal være vores banner, banneret for menneskerettighederne i Iran. Det internationale samfund skal kræve, at denne vilkårlige henrettelse afværges. Vi skal have modet til at sige, at vi er rede til at afbryde de diplomatiske forbindelser, for der kan ikke blive tale om et kompromis om menneskerettigheder, og den, der tier, samtykker.

Ved generelt at fordømme denne henrettelse skal vi kvinder og mænd, der nyder godt af vores frihedsrettigheder, tilbyde styrke og opmuntring til den del af den offentlige mening i Iran, der er uenig med regimet og desperat har brug for vores støtte og fasthed. Dette regime er baseret på frygt, undertrykkelse og overtrædelse af friheder og grundlæggende rettigheder, og vi i Parlamentet skal højt og tydeligt sige, at vi alle identificerer os med Sakineh.

  María Muñiz De Urquiza, for S&D-Gruppen. – (ES) Fru formand! Utroskab, homoseksualitet og fredelig deltagelse i demonstrationer er tre forbrydelser, som tre mennesker i Iran har modtaget forfærdelige domme for. De bør ikke opfattes som forbrydelser i Iran – det er de naturligvis ikke i Europa – for Iran er bundet af internationale instrumenter, der beskytter menneskerettighederne, der fastslår, at disse forhold ikke er forbrydelser, som mennesker kan dømmes for, og at de slet ikke kan idømmes så forfærdelige domme som dødsstraf, især da ikke, når det drejer sig om mindreårige.

Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet fordømmer derfor for det første det forhold, at folk dømmes for at have begået en forbrydelse, fordi de har udøvet deres individuelle frihedsrettigheder på denne måde, og dernæst opfordrer vi indtrængende til, at Sakineh Ashtiani og Ebrahim Hamidi ikke bliver henrettet, og at deres sager tages op til fornyet gennemgang. Vi opfordrer til et forbud mod stening og til, at Iran ratificerer FN's moratorium for dødsstraf. Vi opfordrer til, at der nedsættes en FN-mission, som skal overvåge menneskerettighedssituationen i Iran, og til, at Rådet ikke blot fordømmer disse handlinger, men udvider rejseforbuddet og fastfrysning af aktiver til personer og organisationer, som undertrykker menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i Iran.

S&D-Gruppen fordømmer den systematiske undertrykkelse, som aktivister og menneskerettighedsforkæmpere udsættes for i Iran, og vi opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at fremme supplerende foranstaltninger for menneskerettighedsforkæmpere.

  Marietje Schaake, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Som europæere er vi særligt berørte af menneskerettighedssituationen i Iran, ikke blot fordi vi betragter EU som et fællesskab af værdier og tror på en verden uden dødsstraf, men også, fordi vi i dag alle kender til det enkelte menneske bag tallene. Mindst 388 mennesker blev henrettet i Iran, bare i 2009. Disse dødsstraffe skal afholde en generation fra at stille krav om frihed, men i virkeligheden inspirerer de mange flere.

I de seneste uger er der opstået en livlig diskussion om menneskerettigheder i Nederlandene, hvor en nederlandsk-iraner er blevet fængslet i Iran. Den iranske regering anerkender ikke det nederlandske dobbelte statsborgerskab. Nederlandske diplomater har derfor ikke kunnet komme til at tale med den pågældende, og det har hendes advokater heller ikke. Den nederlandske regeringer går ind i sager med borgere, der er fængslet over alt i verden, uanset hvad sagen drejer sig om. Den har en forfatningsmæssig pligt til at sikre alle borgeres velfærd.

Denne sag angår alle medlemsstater og bør behandles på EU-plan i relation til Iran, således at menneskerettigheder får en mere fremtrædende plads på vores dagsorden. I dag taler vi om mennesker, kvinder, hvis liv er forbi, selvom de stadig er i live. Zahra og Sakineh er ingen undtagelse i forhold til de tusindvis af fanger i Iran, som er mindre kendte, og som måske føler, at deres stemme ikke bliver hørt. Den iranske regering bør indse, at hårde ord, militærteknologi og modstand i tider med sanktioner ikke stopper et lands selvisolering eller skaber fremskridt for det. Den legitimitet, der opstår med borgernes velfærd, afføder respekt og troværdighed i det internationale samfund. Retfærdighed og sikkerhed er er to sider af samme sag. Folk, der hænger børn, der systematisk censurerer og voldtager, der stener kvinder, må ikke forblive ustraffede.

Når vi taler om Iran, skal vi genoplive menneskerettighedsdialogen, så EU sender et kraftigt signal – ud over euro og sanktioner – og holder Iran fast på det mest følsomme og for os grundlæggende punkt, nemlig menneskerettigheder og grundlæggende friheder, og sørger for, at deres misbrug får følger.

  Barbara Lochbihler, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Vi har allerede drøftet baggrunden for de kommende henrettelser af disse to kvinder. Jeg vil derfor kort nævne, at der også findes en bevægelse af aktivister i Iran, som arbejder for at forhindre stening og få sat en stopper for denne grusomme praksisk. Der er sket visse ting som følge af deres handlinger.

Den tidligere leder af det iranske retsvæsen, Ayatollah Shahroudi, besluttede, at steningerne skulle ophøre i 2002 og senere igen i 2008. Men i henhold til iransk lov kan de enkelte dommere selv bestemme, hvilken dom de afsiger. I juni sidste år henstillede det iranske parlaments udvalg om retlige og retslige anliggender til, at artiklen om stening ophæves efter revisionen af straffeloven, som er til behandling i parlamentet. Vogternes råd fik forelagt et udkast, som de skal godkende. Vogternes råd undersøger, om love er forenelige med forfatningen og islams regler. Jeg er ikke sikker, men åbenbart indeholder udkastet ikke noget om straf ved stening. Vogternes råd kan dog også beslutte, at artiklen om stening igen skal træde i kraft.

EU skal derfor gøre alt, hvad vi kan, for at få indført et lovbestemt forbud, og her er det vigtigt at appellere til det iranske parlaments ansvar. Der er stadig stor bekymring om Sakineh Mohammadi-Ashtiani skæbne. Det er ikke sikkert, at hun ender med at blive stenet. Hun kan også blive hængt på grund af sin påståede deltagelse i mordet på sin mand. Følgelig skal vi opfordre til, at der sættes en stopper for alle henrettelser i Iran, også hendes. Desuden skal der iværksættes en omfattende, uvildig juridisk gennemgang af hendes sag. Det skulle allerede være sket, og det er med rette, at Baroness Ashton har opfordret til netop dette.

  Charles Tannock, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Igen drøfter vi her i salen det brutale teokratiske styre i Iran. De iranske myndigheder henretter nådesløst unge og teenagere, som begik forbrydelser, da de var børn. Kvinder, som er utro, dømmes i henhold til Sharia til stening eller stenpåkastning under kategorien for såkaldte seksuelle lovovertrædelser.

Mens de fleste lande i verden, som stadig har dødsstraf for voksne, kun idømmer denne straf for særligt brutale mord, er islamisk fortolkning af forbrydelser, der idømmes dødsstraf, meget bred og omfatter homoseksualitet og utroskab.

I dag vil jeg nævne sagen Ebrahim Hamidi, en 18-årig, som risikerer henrettelse for sodomi, selvom hans anklager har indrømmet, at han løj. Ifølge tilhængerne har drengen, der dengang var 16, ikke forulempet den anden mand, og han er heller ikke homoseksuel – ikke at det burde betyde noget. Hans advokat, Mohammed Mostafaei, er gået under jorden, fordi der er udstedt en arrestordre på ham.

Jeg vil også nævne Sakineh Mohammadi-Ashtiani, der jo er emnet for vores forhandling i dag. Sakineh Mohammadi-Ashtiani er anklaget for utroskab, men senere også for korruption og uanstændig optræden, fordi hun er blevet afbildet uden tørklæde i en udenlandsk avis, sevom der tydeligvis var tale om en helt anden person. For at gøre ondt værre er hun nu også anklaget for meddelagtighed i et påstået mord, som hun blev tvunget til at tilstå, da sagen kom under international bevågenhed, og der blev lagt pres på det iranske regime.

Vi skal stå helt fast i vores fordømmelse af Irans forfærdelige behandling af menneskerettighederne, og det gælder også deres forsøg på at berige uran til atomvåben og deres beslutning om at ødelægge staten Israel og knuse alle forsøg på at indføre demokrati. Det gælder også for fru Bahrami, der både er nederlandsk og iransk statsborger, og som er anholdt for at være medlem af en monarkistisk organisation.

Vi appellerer her i aften til den iranske præsident om at udvise mildhed, men jeg må indrømme, at jeg ikke er særlig optimistisk.

  Jacky Hénin, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Fru formand! Der rejser sig en enorm bølge af protester og bekymring over frihedsrettigheder i Iran.

Vi ønsker at støtte alle demokrater, der arbejder for at give ordet retfærdighed et indhold. Vi fordømmer på det kraftigste anholdelsen af og dommen over Zahra Bahrami. Vi fordømmer på det kraftigste anholdelsen af og dommen over Sakineh Mohammadi-Ashtiani. Vi kræver, at de bliver løsladt, og at anklagerne frafaldes. Vi ønsker at understrege, at alle medlemsstater bør tilslutte sig sekulære værdier og principper, undgå enhver sammenblanding af stat og religion, som fører til en uacceptabel sammenhæng mellem forbrydelse og synd, som er en overtrædelse af frihedsrettighederne.

Vi vil gentage vores støtte til ophævelse af dødsstraffen i alle lande, og vi opfordrer Irans retsmyndigheder til at indføre et moratorium for dødsstraf, utvetydigt forbyde henrettelser for utroskab og ophøre med brug af tortur i overensstemmelse med international lov.

  Francesco Enrico Speroni, for EFD-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil føje min stemme til alle dem, der kræver, at den barbariske stening som straf for utroskab ikke gennemføres, og at menneskerettighederne overholdes, ikke kun for Sakineh Mohammadi-Ashtiani, men for alle kvinder, der er i samme situation.

Jeg vil understrege noget, som den foregående taler netop kom ind på. Meget af det, vi nu er vidne til, skyldes degeneration, religiøs ekstremisme og fundamentalistisk anvendelse af islamisk lov, som nogle mennesker desværre også ønsker at indføre i vores frie, demokratiske Europa.

  Erminia Mazzoni (PPE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Parlamentet for næsten enstemmigt at have besluttet at fremskynde forhandlingen om dette vigtige emne.

Anmodningen, som jeg har fremsat sammen med fru Angelilli, og som er underskrevet af mange af mine kolleger, er baseret på håbet om at redde et liv. Hver dag kan blive Sakinehs sidste, og vi har ikke råd til at spilde tiden mere. Hendes dom må ikke blive eksekveret, for den er uacceptabel.

Men anmodningen dækker mere end det, for denne kvindes historie er symptomatisk for så mange andre iranske kvinders og også mange mænds og unges historier. Vores mobilisering over Sakineh Mohammadi-Ashtiani skal blot være starten på en ny fase i vores relationer med Iran. Det iranske regime overtræder grundlæggende frihedsrettigheder, træder især kvinders rettigheder under fode og overhører frem for alt alle appeller fra det internationale samfund.

Parlamentet har allerede vedtaget flere beslutninger om dette spørgsmål, alene i år. EU's høje repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik udsendte to erklæringer i hhv. juni og juli. FN's generalforsamling har vedtaget flere resolutioner med krav om et moratorium for henrettelser, indtil dødsstraffen bliver ophævet. Prøv bare at tænke på, at Iran nu sidder i FN's Kvindekommission… Den iranske regerings holdning ser ud til at være, at "hvis I ønsker at have noget med os at gøre, skal I acceptere os, som vi er", og det kan vi ikke acceptere.

Fremme af menneskerettigheder er en af søjlerne i EU's udenrigspolitik og forudsætter, at vi forpligter os. Den holdning, vi indtager over for denne form for sager, kan endog skade integrationsprocessen. Alle de nationale regeringer har meldt sig, og det skal vi også gøre.

Unge iranske demonstranter i Italien siger, at "vi tror ikke, at vi kan opnå særlig meget, måske kan vi redde et liv, men vi kan ikke redde Iran". Hvis vi vedtager strenge sanktioner, skal vi vise, at denne mobilisering blot er første skridt, og at vi vil presse på og ikke opretholde forbindelser med Iran, ja, endog gå så vidt, at vi indfører en embargo.

  Silvia Costa (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Med denne forhandling, som jeg helt ærligt havde håbet på større deltagelse i, for den fortjener meget større deltagelse, søger Parlamentet at føje sin stemme til så mange andres rundt omkring i verden, som vi har hørt i de sidste par dage, stemmer imod den tragiske dødsstraf ved stening af Sakineh Mohammadi-Ashtiani, efter hendes søn Sajads appel, og for at redde alle de andre kvinder, der er dømt til døden i de uvilkårlige retssager i Iran eller fængslet med urette som Zahra Bahrami.

I denne globaliseringens tidsalder bliver det endnu tydeligere, at menneskerettigheder og kvinders rettigheder hænger uløseligt sammen. Hvis en kvinde dør efter at være torteret ved stening, bliver vores samvittighed og vores frihedsrettigheder stenet sammen med hende.

I vores beslutning opfordrer vi både EU's højtstående repræsentant, Catherine Ashton, og kommissæren for menneskerettigheder, Viviane Reding – to magtfulde kvinder – til uden yderligere forsinkelser at træffe alle de nødvendige foranstaltninger over for den iranske regering og i internationale fora for at få omstødt dødsdommen over Sakineh, få Zahra løsladt, få ophævet den barbariske praksis med stening og få fornyet indsatsen i kampen for at få et moratorium for dødsstraffen og også for at støtte den demokratiske opposition i Iran.

Vi italienske kvindelige medlemmer af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet holder en vågenat i stearinlysenes skær i morgen her i Parlamentets gård i Strasbourg. Vi kalder det "Et lys for Sakinehs liv", og vi beder alle medlemmer om at deltage, således at mørket ikke falder over denne tragiske, yderst symbolske sag, og så det iranske folk og den iranske opposition ikke bliver ladt i stikken.

Vi opfordrer til en mere håndfast indsats fra EU's side, for vi mener, at forsvar for menneskerettigheder, her og i resten af verden, er et område, hvor EU's troværdighed og identitet er på spil.

  Nicole Kiil-Nielsen (Verts/ALE). – (FR) Fru formand! Sagen Sakineh Mohammadi-Ashtiani, som naturligvis vil samle os alle i aften, og som har mobiliseret mange borgere i Europa, giver os også mulighed for at diskutere mange kvinders situation.

Her tænker jeg navnlig på Zahra Bahrami, som er i samme situation. Hun er i fare for at blive henrettet efter en retssag, der fandt sted under lignende omstændigheder, dvs. at hun i flere måneder blev udsat for pres, isolation, total isolation, vold og tortur for at få hende til at komme med en tilståelse, som efterfølgende naturligvis ikke kan anerkendes. Det er den samme anklage, nemlig at føre krig mod Gud. Hun har heller ikke fået en advokat eller beskikket sagfører.

Der er også den netop nævnte sag med den unge mand, Ebrahim Hamidi, en mindreårig, som heller ikke har en advokat, og sagen Shiva Nazar Ahari, en journalist og menneskerettighedsforsvarer. Amnesty International betragter hende som samvittighedsfange, og hun er nu låst inde i et bur, hvor hun ikke kan bevæge hverken arme eller ben. Også hun trues med dødsstraf.

Jeg mener, at det taler Parlamentet til ære, at det ikke tøver med at støtte fru Mohammadi-Ashtiani og alle andre i tilsvarende situationer. Vi kræver, at dødsstraffen ophæves, et moratorium for alle disse henrettelser, øjeblikelig løsladelse af alle, der har deltaget i fredelige demonstrationer, og naturligvis løsladelse af mindreårige, for også mange mindreårige er dømt til døden i dette land. Endelig opfordrer vi indtrængende til, at Den Internationale Røde Kors' Komité får lov til at besøge fangerne.

  Oreste Rossi (EFD). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Mange fremtrædende medlemmer af civilsamfundet, politiske ledere, akademikere og repræsentanter for ikkestatslige organisationer samt den katolske kirke har udtalt sig til fordel for løsladelse af Sakineh Mohammadi-Ashtiani, en 42-årig iransk mor, der er blevet dømt til døden ved stening for påstået utroskab. Dommen blev afsagt på grundlag af en tilståelse, som hun kom med efter at have fået 99 piskeslag.

Dødsstraf ved stening kan betragtes som en form for tortur, hvor ofret begraves, så kun hendes hoved stikker op af jorden. De sten, der kan kastes mod hende, skal have skarpe kanter, men ikke så meget, at de kan dræbe hende med det samme, og hun skal lide i mindst 20 minutter i bevidst tilstand, inden hun får lov til at dø.

I de senere år er hundredvis af kvinder blevet stenet ihjel i Iran for utroskab, og lige nu sidder mindst 40 kvinder i fængsel og venter på samme skæbne. Det er absolut vigtigt, at Parlamentet går imod denne form for barbari.

  Michèle Striffler (PPE). – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg tager ordet på vegne af min kollega, fru Dati, som har udarbejdet udkastet til dette beslutningsforslag på vegne af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), men som desværre er blevet opholdt i Paris i dag.

Fru Dati ønskede denne beslutning af to grunde.

Den første er selvfølgelig, at hun ønskede at få Parlamentet til at gå samme med de internationale organisationer, regeringer og personligheder i hele verden, der forsvarer Sakineh Mohammadi-Ashtiani og opfordrer de iranske myndigheder til at omstøde dødsdommen ved stening.

En institution som Parlamentet, der altid er gået forrest i beskyttelsen af menneskerettighederne, kan ikke blot forholde sig tavs, men skal gribe ind og utvetydigt tage afstand fra, at fru Mohammadi-Ashtiani skal dø. Med denne beslutning skal Parlamentet sige, at det ikke er indblanding at påpege alle de universelle værdier, der udgør vores fælles arv.

Den anden grund til denne beslutning er, at fru Dati ud over denne specifikke sag med fru Mohammadi-Ashtiani ønskede at vise Parlamentets stærke engagement i bekæmpelsen af alle former for vold mod kvinder. Fru Mohammadi-Ashtiani er uden selv at ville det blevet et symbol på alle disse kvindelige voldsofre.

Vores kollega, fru Oomen-Ruijten, har også gjort opmærksom på sagen med Zahra Bahrami, denne nederlandske statsborger, som er blevet anholdt i Iran og tvunget til at tilstå sine forbydelser på tv. Derfor har vi medtaget hende i dette beslutningsforslag.

Vi skal tale disse kvinders sag, for de kan ikke længere forsvare sig selv, der hvor de er. På fru Datis vegne vil jeg blot bede Dem stemme overvældende for den, så De giver Deres støtte og samtidig sender et klart signal til dem, der afsiger disse domme.

  Ana Gomes (S&D). – (PT) Fru formand! Sakineh Ashtiani, Ebrahim Hamidi, Nasrin Sotoodeh, Zahra Bahrami og Mohammad Mostafaei er blot nogle blandt tusindvis af ofre for det iranske regimes brutale forfølgelse. Hvis de henretter Ebrahim Hamidi, en mindreårig, eller Sakineh Ashtiani, som trues med den barbariske dom stening, er det en overtrædelse af deres eget lands forpligtelser som part i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og myndighederne i Teheran bliver ansvarlige for afskyelige forbrydelser, der bringer skam over den store iranske civilisation.

For et par dage siden var jeg til en demonstration i Lissabon, en af mange i hele verden mod dommen over Sakineh Ashtiani, i det håb, at stemmer som præsident Lula da Silva fra Brasilien ville blive hørt af myndighederne i Teheran med, hvad de har tilbage af rationalitet, medlidenhed og medmenneskelighed.

For så vidt angår EU's forbindelser med Iran, er de vigtigste aspekter af den beslutning, som vi vedtager her i salen i morgen, dem, der vedrører nødvendigheden af, at alle de, der er ansvarlige for undertrykkelsen af frihedsrettighederne i Iran, får forbud mod at rejse inden for EU's grænser og får deres aktiver fastfrosset, samt kravet om, at Kommissionen og Rådet skal træffe foranstaltninger for effektivt at hjælpe og beskytte dem, der kæmper for demokrati og menneskerettigheder i Iran.

Dette handler ikke kun om, hvad Iran er lige nu, men også og frem for alt, hvad vi i Europa er: forsvarere for værdier som menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, ikke kun i Europa, men overalt.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE). – (PT) Fru formand! Sakineh Ashtiani personificerer henrettelserne i Iran og er symbol på uretfærdigheden i landets retssale og landets overtrædelse af de grundlæggende rettigheder. Jeg vil gerne tilslutte mig de internationale solidaritetsbevægelser, der kræver, at dommen omstødes, og at Sakineh Ashtiani løslades med det samme. At kræve frihed for hende er også at kæmpe for lige rettigheder for kvinder, ytringsfrihed og frihed til at deltage aktivt i et frit samfund.

Jeg støtter kraftigt bestemmelserne om ikkeforskelsbehandling og især om de iranske kvinder. Jeg vil her understrege deres rolle i kampen for demorakti i Iran. Mange iranske kvinders mod og faste overbevisning er en inspiration, og vi skal støtte dem i denne kamp for demokrati og for et fremtidens Iran med fred, frihed og ligeret.

  Lena Kolarska-Bobińska (PPE). – (PL) Fru formand! Fordømmelse af det, der sker i Iran, er utrolig vigtigt, fordi det redder liv, men det er også et signal, der når frem til oppositionen og giver den styrke til at handle. Vi er nødt til at beskytte disse borgere. Vi skal have en indgående forhandling om, hvad vi kan gøre for at blive mere effektive. Vi vedtager beslutninger, har forhandlinger, fru Ashton træffer forskellige foranstaltninger, men der er ikke nogen reaktion. Hvis vi ønsker, at verden ikke blot skal opfatte os som forsvarere for bestemte værdier, hvis vi ønsker, at menneskerettighederne ikke overtrædes, og hvis vi ikke kun vil opfattes som ædle, men også effektive med hensyn til det, vi siger, skal vi have en særskilt forhandling om, hvad vi skal gøre nu, og hvordan vi kan blive effektive.

  Marc Tarabella (S&D). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg foreslår, at vi stener Iran. Hvordan kan vi acceptere, at man behandler mennesker så barbarisk?

Ved De, at mænd, når de skal stenes, begraves til livet, men kvinder helt op over brystet, sandsynligvis af blufærdighedshensyn? Det hedder i den islamiske strafferet, at kasteskytset skal udvælges omhyggeligt. Gennemsnitststørrelse er det almindelige. De må hverken være for store, for en sten må ikke være nok til at slå ofret ihjel, men heller ikke for små, så det ikke kan kaldes sten. Og hele processen skal vare lidt under en halv time.

Og hvordan skal vi opfatte reaktionen fra Hani Ramadan, direktøren for det islamiske center i Geneve, som forsikrer os om, at det er forbudt at fornærme lovbryderne, og at der bliver bedt for dem efter deres død? Hvor kynisk!

Hvad kan vi i Europa gøre for den påståede forbryder, fru Mohammadi-Ashtiani? Jeg foreslår, at fru Mohammadi-Ashtiani får asyl i Europa. Jeg mener ikke, at det er blevet foreslået før, og det er noget, vi kan føje til beslutningen.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Fru formand! Det iranske regimes dom over Sakineh Mohammadi-Ashtiani er en af mange overtrædelser af menneskerettighederne og skal fordømmes af Parlamentet.

Som hendes søn sagde, kunne hun blive henrettet efter ramadanen, som nu er ved sin afslutning. Derfor har vi ikke meget tid, og vores reaktion skal være stærk og klar nok til, at de iranske myndigheder reagerer med ikke at eksekvere dommen.

I denne uge skal vi have en demonstration uden for Parlamentet, hvor vi kræver hendes løsladelse. Vi beder alle medlemmer støtte os i dette forsøg på at hindre en barbarisk handling fra at blive begået i det 21. århundrede. Det er vores pligt som medlemmer, som borgere og frem for alt som mennesker. Jeg beder Baroness Ashton, Rådet og kommissæren for menneskerettigheder bruge klarere vendinger i deres fordømmelse af overtrædelser af menneskerettigheder og i deres krav til, at internationale aftaler og konventioner respekteres, og til at vedtage alle mulige politiske foranstaltninger og øge presset på Iran for at sikre, at de respekterer menneskerettighederne.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Fru formand! Jeg har kæmpet mod vold mod kvinder i årtier, i over tyve år, og i de sidste ti år som advoket i sager om menneskerettigheder og kvinders rettigheder. Jeg har også skrevet to bøger om dette emne, så tag ikke fejl, jeg er kraftig modstander af alle former for vold mod kvinder. Jeg vil dog gøre fru Ashton opmærksom på noget andet end de emner, som de øvrige talere har nævnt. Jeg vil bede hende komme til Ungarn og der se på de former for overtrædelser af menneskerettighederne, der sker lige her i Europa. De har ikke ret til konsekvent at sprænge hele dagsordenen – jeg ved ikke, hvor mange gange det er sket i det forgangne år, siden jeg kom med i Parlamentet – for at tale om overtrædelsen af menneskerettigheder i Iran, mens folk fik skudt øjnene skudt ud i Ungarn i 2006, og uskyldige mennesker blev tilbageholdt i lange perioder under skueprocesser, og EU gjorde ikke noget overhovedet. I Ungarn har en af oppositionslederne i halvandet …

(Formanden afbrød taleren)

  Barbara Matera (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! At forsvare Sakineh Mohammadi-Ashtiani er ensbetydende med at forsvare liv, retten til liv, og derfor retten til at leve.

EU's charter om grundlæggende rettigheder og alle landenes forfatninger har blandt deres hovedprincipper den enkeltes ukrænkelige rettigheder, herunder retten til værdighed og retten til liv.

Denne kamp må ikke blive for personrettet, den skal gælde alle mennesker, som berøves livet, uanset hvor og hvorfor. Ingen begrundelse, tradition, religion, lov eller myndighed kan tage, og jeg mener virkelig tage, et menneskes liv.

Der er brug for dybfølt, men beslutsom handling mod dem, der tillader og eksekverer dødsdomme eller ethvert alvorligt brud på menneskerettighederne. I denne sag skal Europa stå fast og fremtvinge respekt for disse rettigheder i sine diplomatiske og handelsmæssige forbindelser. Sakineh bliver ikke det første offer. Lad os sige til dem, at nok er nok.

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (FR) Fru formand! Først vil jeg på Kommissionens vegne takke Parlamentet for denne forhandling, for den støtte, der tydeligt har tegnet sig for overholdelse af menneskerettighederne.

Jeg kan på Kommissionens vegne forsikre Dem om, at der vil blive gjort alt, der står i vores magt, for at sikre, at de iranske myndigheder kommer til forhandlingsbordet, og at disse spørgsmål kan afklares under diplomatiske diskussioner.

Jeg kan også på Baroness Ashtons vegne forsikre, at vi ikke vil nøjes med offentlige erklæringer, og i den forbindelse kan jeg fortælle, at der vil blive afholdt et møde mellem EU's formandskabs lokale repræsentanter i Iran og den iranske regering den 29. august. Kommissionen og den højtstående repræsentant vil fortsætte deres bestræbelser på at opnå et resultat.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted kl. 12.00 på onsdag.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Det er nødvendigt at afholde denne forhandling i dag, fordi Parlamentet også slutter sig til den store internationale indsats for at få standset henrettelser i Iran, især steningen af unge Sakineh. Men som det ofte er tilfældet, balancerer forhandlinger af denne type ofte på en knivsæg, så der næsten ikke er tid nok til at forhindre henrettelser eller andre former for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. I stedet burde vi overveje, hvilke initiativer vi kunne iværksætte for at fjerne årsagerne til menneskerettighedskrænkelser i verden, årsager som diktaturer, teokratier, islamisk radikalisme og totalitarisme. Specifikt hvad angår Iran, håber jeg, at ingen af de tilstedeværende bilder sig ind, at vores indsats, Parlamentets indsats, i forhold til forbindelserne med Iran kan begrænses til de beslutninger, vi stemmer om, uanset hvor berettiget de er, og uanset hvor enige vi er i deres indhold. Det er uacceptabelt, at Teherans teokrater og de fanatikere, der styrer landet, besøger Parlamentet, som det skete for et par måneder siden, og belærer os om demokrati. Vores initiativer skal være det, der giver EU et skub og får det til på en fast, utvetydig og beslutsom måde at tackle spørgsmålet om forbindelserne til Teheran.

  Zita Gurmai (S&D), skriftlig. – (EN) De forbrydelser, fru Ashtiani er sigtet for, er opdigtede og uklare. Hun har været udsat for tortur og tvang under den retslige proces. Hun er blevet frataget alle juridiske garantier. Hendes advokat er blevet chikaneret af myndighederne. Det er en uhyrlig proces. Til at begynde med blev hun dømt for utroskab. Det er helt utroligt, at en sådan anklage overhovedet kommer for retten! Ingen menneskelig myndighed har ret til at blande sig i, hvad der foregår i folks soveværelser, så længe deres privatliv er baseret på frivillighed og kærlighed. Menneskeliv kan ikke erstattes. Hvert liv har værdi i sin særegenhed. Det skal værdsættes og beskyttes, selv under strafferetssager. Derfor er dødsstraf i sig selv uacceptabel. Der findes ingen moralsk eller religiøs berettigelse for dødsstraffen. Dem, der mener, at "Gud skabte mennesket i sit billede", må opponere mod den, eftersom intet menneske har ret til at ødelægge Guds billede eller tage hans største gave, nemlig selve livet. Det glæder mig, at lande i Europa har sagt fra over for denne brutale retsforfølgning. Fru Ashtiani blev pisket for to dage siden, og hendes søn frygter, at hun vil blive henrettet efter ramadanen. Jeg håber, vi ikke løber tør for tid.

19. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager i henhold til forretningsordens artikel 150.

  Rosa Estaràs Ferragut (PPE). – (ES) Fru formand! Lissabontraktatens artikel 3 giver EU ansvar for økonomisk, social og territorial samhørighed og for solidaritet mellem medlemsstaterne. Denne samhørighed, især territorial samhørighed, er derfor et af EU's vigtigste mål for at sikre harmonisk udvikling og udrydde regionale uligheder. Lissabontraktaten omtaler også støtte til øområder.

Jeg har taget ordet, fordi den spanske regering har bekendtgjort nedskæringer i de tilskud, der har til formål at reducere prisen på flyvninger til Balearerne, De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla for indbyggerne. Med andre ord har den til hensigt at beskære rabatterne for indbyggerne. Beboere i disse regioner betragter flyrejser som meget vigtige. Det er ikke et valg. De er afhængige af flyrejser som den eneste måde at have kontakt til omverdenen på, og derfor vil en bibeholdelse af rabatterne sikre, at disse regioner har lige muligheder og kan konkurrere.

Jeg opfordrer Parlamentet til at støtte denne territoriale samhørighed, og jeg forventer, at det vil få den spanske regering til at genoverveje fjernelsen af disse rabatter.

  Alexander Mirsky (S&D). – (LV) Fru formand, mine damer og herrer! Vi ved godt, at man ikke må lyve. Vi ved, at når man lover noget, men så ikke gør det, man har lovet, er det udtryk for uærlighed. Under Letlands forhandlinger om tiltrædelse til EU for seks år siden lovede Letland EU's udvidelseskommissær, at det ville få løst problemet med ikkelettiske statsborgere. Problemet er endnu ikke løst. Letland har længe været en del af EU, men 300 000 mennesker i Europa, der bor i Letland, har fortsat ingen status. På mig virker det, som om det er blevet moderne at lyve på europæisk plan. Måske tager jeg fejl. Hvis jeg tager fejl, må problemet løses. Det er meget vigtigt.

  Chris Davies (ALDE). – (EN) Fru formand! Vi har ved mange lejligheder drøftet problemet i forbindelse med Gaza og den økonomiske blokade, der opretholdes af Israel, og den elendighed, den forårsager, men vi har sjældent lejlighed til at fejre nogle af de gode ting ved Gaza.

I løbet af sommeren blev der sat to verdensrekorder af børn der. 7 000 børn slog verdensrekorden i at drible med basketballs, og et lignende antal børn slog verdensrekorden for drageflyvning. Alt sammen takket være UNRWA og de sommerlejre, de arrangerer for yngre børn, så de har noget at lave under de meget alvorlige omstændigheder.

Jeg håber, Parlamentet vil gratulere børnene med deres præstation og huske, at halvdelen af befolkningen i Gaza er under 18. De har ikke stemt på nogen. De er ikke ansvarlige for nogen af områdets problemer eller konflikter. De ønsker bare et normalt liv og at have håb for fremtiden og noget at stræbe efter. Jeg takker også UNRWA og dets organisationer og alle de palæstinensere, der arbejder for det, for at gøre disse sommerlejre mulige.

  François Alfonsi (Verts/ALE). – (FR) Fru formand! Den internationale presse har givet os opmuntrende nyt fra Baskerlandet. En af hovedaktørerne i den væbnede konflikt, ETA, har netop iværksat et offentligt initiativ til fordel for en fredelig, politisk løsning. Deres erklæring omtaler et stop for militære aktioner, der rækker længere end den simple våbenhvile, som medierne har rapporteret, og som indebærer iværksættelse af international overvågning, hvilket EU må tage sin fulde del i.

EU har allerede bidraget afgørende til gennemførelsen og siden konsolideringen af fredsprocessen i Nordirland i 1998. EU må også leve op til sit store ansvar i Baskerlandet, så det fornyede håb, vi oplever for tiden, ikke undermineres af alle de forudfattede meninger, som konservative personer konstant bringer frem. Parlamentet må sørge for at gribe enhver mulighed for at sprede fred, i det mindste i Baskerlandet, som ligger midt i EU's hjerteland.

Jeg vil endnu en gang understrege, at den baskiske konflikt finder sted lige i hjertet af EU. Det er en farlig skamplet på demokratiet, og EU har derfor alt at vinde ved aktivt at arbejde for en fredelig løsning.

  Ashley Fox (ECR). – (EN) Fru formand! Alle EU's medlemsstater står over for en tid med økonomiske stramninger. I hele Europa skæres der radikalt ned i de offentlige udgifter, og alligevel tvinges skatteyderne til at finansiere EU's voksende forbrug år efter år. Vi må spørge os selv, hvorfor Parlamentets højeste prioritet ikke er at beskytte de skatteydere, vi repræsenterer, og nedbringe EU's udgifter.

Det er absurd, at mens udgifter til lov og orden og uddannelse og andre vigtige offentlige tjenesteydelser skæres ned derhjemme, udviser EU ingen tilsvarende disciplin. Ansatte i den offentlige sektor har fået fastfrosset eller endda beskåret deres løn – jeg spekulerer på, hvor stor solidaritet, kommissæren, der sidder der, vil vise dem. Hvis medlemsstaterne skærer deres forbrug ned med 20 % i faste priser over de næste fem år, bør vi forlange, at EU gør det samme. Parlamentet må forlange, at Kommissionen reducerer sine udgifter og betaler de ubrugte penge tilbage til medlemsstaterne.

FORSÆDE: Dagmar ROTH-BEHRENDT
Næstformand

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL). – (EL) Fru formand! Lånekrisen i euroområdet, som efter krav fra EU har ført mit land, Grækenland, til Den Internationale Valutafond, har understreget det alvorlige sociale og demokratiske underskud i EU og, hvad vigtigere er, i Lissabontraktaten.

Ud over sociale kup (f.eks. de annullerede overenskomster i Grækenland) har vi derfor også politiske kup, hvor den valgte regering i Grækenland har undladt at gennemføre beslutninger, fordi alt dette er blevet udstukket i det notat, der er underskrevet sammen med EU og Den Internationale Valutafond, Parlamentet har undladt at vedtage en beslutning, der godkender eller forkaster disse beslutninger, og alt dette besluttes i præsidentielle dekreter.

Men det, jeg ville påpege, er, at vi også har et politisk kup på europæisk plan, eftersom hverken folket eller Parlamentet er blevet taget med på råd om den finansieringsmekanisme, der blev oprettet i overensstemmelse med artikel 122 for at gøre det muligt for landene i Europa at låne.

Der er med andre ord sket et institutionsskifte, og derfor vil jeg bede Parlamentets formand om at tage sagen op og sætte den til debat i Parlamentet i overensstemmelse med artikel 218 om indgåelse af internationale aftaler.

  John Bufton (EFD). – (EN) Fru formand! Som medlem af Parlamentet for Wales var det med stor bekymring, at jeg hørte om kommissær Lewandowskis plan om at afskaffe den britiske rabat. Ifølge hr. Lewandowski er rabatten ikke længere berettiget, eftersom EU's budget er ændret grundlæggende, og rabatten har mistet sin oprindelige berettigelse.

Hr. Lewandowski omtaler sig selv som en hæderlig mægler, så vil han venligst forklare mig, hvorfor briterne konstant bliver bedt om at betale mere? Hvor er hæderligheden i det?

Som De måske er klar over, vil britiske skatteydere ende med at bidrage omkring 10 mia. GBP til understøttelse af euroen som en del af Den Internationale Valutafond. Desuden bliver vi bedt om at yde økonomisk støtte til Grækenland, Letland og Ungarn, som kæmper med økonomiske vanskeligheder. Det lader til, at Storbritannien vil blive tvunget til at betale omkring 23 mia. GBP til at stive euroen af med. Hvad mere? Hvor meget mere skal vi betale? EU beder nationale regeringer om at skære ned på deres offentlige forbrug, men grotesk nok er EU's budget for næste periode vokset. Hvor længe skal vi betale for EU og euroen? Hvilken fordel er der for briterne ved at være medlem af denne uærlige union?

(Formanden afbrød taleren)

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Fru formand, mine damer og herrer! I Ungarn fejrede vi i sidste uge 70-års-dagen for den anden Vienna Award. Den gav Nordtranssylvanien tilbage til Ungarn for i nogen grad at afbøde den uretfærdighed, Europa udviste over for Ungarn med Trianontraktaten efter Første Verdenskrig. Med den anden Vienna Award anerkendte Europa, at Trianontraktaten var en dårlig traktat. Desværre blev Nordtranssylvanien endnu en gang vristet fra fædrelandet efter Anden Verdenskrig. Jobbik sætter sin lid til, at den ungarske nation efter 70 år igen snarest muligt vil blive forenet inden for EU uden grænser. Jeg opfordrer Parlamentet til at være åben over for de aspirationer om autonomi, som regionerne Érmellék og Székely Land nærer. For tre måneder siden åbnede jeg et kontor i Székely Land for at kunne danne mig et førstehåndsindtryk af de ting, etniske ungarer på den anden side af grænsen er utilfredse med. Jeg opfordrer mine kolleger i Parlamentet, jeg henstiller til, at de så mange steder som muligt, i Baskerlandet, i Sydtyrol …

(Formanden afbrød taleren)

  Mariya Nedelcheva (PPE). – (FR) Fru formand! Jeg vil gerne tage den sag op, der skaber overskrifter i øjeblikket, nemlig integrationen af romabefolkningen i Europa. I morgen skal der være forhandling med Kommissionen og Rådet. Jeg håber, at den bliver produktiv, at Kommissionen vil påtage sig sin rolle som håndhæver af europæisk lovgivning, og at polemikken, der er startet i Frankrig, ikke vil medføre en uendelig række af konstruerede, populistiske indlæg.

Det, romabefolkningen har brug for i dag, er ikke partiske diskussioner. De har brug for en reel europæisk strategi med holdbare løsninger på deres integration. Set i det lys må vi fokusere på adgang til uddannelse, overveje at indføre passende kurser som en integreret del af 2020-strategien, fremme adgang til sundhedspleje – konsultationer, behandling, medicin, familieplanlægning – og frem for alt finde løsninger, der er udviklet med henblik på at integrere romabefolkningen permanent på arbejdsmarkedet.

Sluttelig vil det være med til at sikre vellykket integration, hvis de europæiske midler, der er afsat til formålet, bliver anvendt. Derfor må vi sikre, at medlemsstaterne bruger dem klogt.

Lad os ikke forspilde denne lejlighed til at tage hånd om problemet, så vi kan anlægge en intelligent tilgang til integrationen af romabefolkningen.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Fru formand! Schengen er et fælles område, der fremmer den fri bevægelighed. Jeg mener, at Rumænien opfylder kravene på de områder, der har været genstand for de relevante vurderinger, der er foretaget hidtil. Det bekræftes af alle de vurderingsmissioner, der er gennemført indtil nu, og vurderingsproceduren forventes at blive afsluttet inden årets udgang.

På den baggrund er jeg overbevist om, at Rumænien er i stand til effektivt at håndtere migrationsstrømmene ved Schengenområdets ydre grænse i henhold til de standarder, der iagttages af de nuværende Schengenmedlemsstater, der håndterer spørgsmålet i øjeblikket.

Men situationen er på ingen måde knyttet til europæiske borgeres bevægelighed inden for EU. Derfor må målet med koordinering på EU-plan være at forbedre situationen for romaer i hele Europa, ikke at begrænse borgernes rettigheder. Jeg finder det også uacceptabelt at knytte nogen som helst forbindelse mellem romaspørgsmålet og andre sager, f.eks. Rumæniens indtrædelse i Schengenområdet.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne fordømme, at marokkansk politi den 28. august tævede pro-Sahara-aktivister i El Aaiún.

Ligesom vi med rette kritiserer menneskerettighedskrænkelser i Cuba, Venezuela og Honduras, må også Israel, Kina og Marokko kritiseres. Det har vi endnu en gang undladt at gøre, og vores troværdighed i verden og i Europa er på spil.

Mens vi taler om grundlæggende rettigheder, kan jeg som europæisk og baskisk borger ikke ignorere, at ETA i går annoncerede våbenhvile, men uden at tage det skridt, vi havde håbet. Vi ønsker, at denne opgivelse af aktiviteter skal være permanent og skal kunne verificeres af uafhængige tredjeparter. Vi ønsker at høre ETA give afkald på vold for evigt og anerkende de skader, de har forvoldt.

Euskadis fremtid ligger alene i det baskiske samfunds og dets demokratisk valgte repræsentanters hænder. Jeg opfordrer til, at vi i Parlamentet forlanger disse minimumskrav af ETA, og jeg vil arbejde for de relevante initiativer med henblik herpå.

  Marek Henryk Migalski (ECR). – (PL) Fru formand! Under pausen krænkede vores partner i øst, dvs. Rusland, igen menneskerettighederne. Vi har bemærket bortførelserne i Ingusjetien og Dagestan, og at demonstrationer ikke fik lov at finde sted ved flere lejligheder. Det skete den 31. juli, 30. august og 31. august. Nogle af de anholde er Lev Ponomarev, Sergei Udaltsov, Mikhail Sznaider, Andrei Dmitrev, Aleksandr Gudimov og Andrei Pivarov. Under en U2-koncert i Moskva den 25. august blev Amnesty Internationals stand lukket og ødelagt. Jeg synes, at denne type beklagelige hændelser altid bør indgå i de drøftelser, som alle EU-institutioner har med vores partnere i øst.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! I sommer kunne ikke engang sæsonarbejde nedbringe arbejdsløsheden. I henhold til de seneste tal fra Eurostat er gennemsnitsarbejdsløsheden i euroområdet 10 % af den erhvervsaktive del af befolkningen, men tallet er over 20 % for unge i EU.

Det er særlig alvorligt, at Kommissionen, Rådet og de nationale regeringer ikke prioriterer problemet højere og insisterer på en begrænset anvendelse af stabilitets- og vækstpagten sammen med spareforanstaltninger. Derved undergraver de fremtiden for en generation af unge. I nogle lande såsom Frankrig udviser man endda grupper af romaer en masse eller sender dem tilbage til deres hjemlande. Det fremmer racisme og fremmedhad i selve den pågældende stat. Disse holdninger er uacceptable og fortjener at blive forkastet af os. De gør det også klart, at det i sidste ende kun er kapital og varer, der har fri bevægelighed. Der er alvorligt behov for at bryde med disse politikker. Det er afgørende, at EU forsvarer menneskerettighederne og skaber arbejdspladser med rettigheder.

  José Manuel Fernandes (PPE). – (PT) Fru formand! Flere hundrede tusinde hektar skov brænder desværre årligt i EU. Alene i år er et område på mere end 100 000 hektar brændt i Portugal. Ikke engang fredede områder som Peneda-Gerês gik fri: I denne nationalpark alene er over 8 000 hektar brændt ned.

Disse tilbagevendende katastrofer ødelægger natur- og kulturarven, medfører uoprettelige skader på biodiversiteten, ødelægger infrastrukturen og forværrer problemerne med miljøet. EU investerer ikke i brandforebyggelse. Desuden er mange af disse brande resultatet af ørkendannelse og af en mangel på politikker for landdistrikterne. Derfor mener jeg, at tiden er inde, at det haster for EU at vedtage en strategi for forebyggelse af skovbrande og at intensivere hjælpeprogrammer til landdistrikterne.

  Corina Creţu (S&D). – (RO) Fru formand! Der er gået tre måneder, siden László Tőkés blev en af Parlamentets næstformænd.

Siden det kontroversielle valg af ham har hr. Tőkés desværre bekræftet frygten hos dem, der advarede mod faren ved at vælge en mand, der er urokkelig fortaler for separatisme baseret på etniske kriterier, og som vækker had på et område, hvor nye EU-medlemsstater bestræber sig på at hele fortidens sår og forsone sig i et forenet Europas ånd.

I sin nye stilling som næstformand har hr. Tőkés beklageligvis strammet tonen i sine ekstremistiske, chauvinistiske budskaber. Han går så vidt som at tage initiativ til aktioner på gaden til støtte for etnisk territorial autonomi i visse områder i Rumænien. Det udgør et alvorligt angreb mod en EU-medlemsstats integritet.

Derfor og i lyset af denne holdning, som er i strid med europæiske værdier og normer, opfordrer jeg til, at hr. Tőkés' beføjelser som næstformand i Parlamentet tages op til debat og ophæves.

  Ramon Tremosa i Balcells (ALDE). – (EN) Fru formand! Som De måske ved, afsluttede vi i sidste uge forhandlingerne om finanstilsynspakken, som der skal stemmes om på næste plenarmøde. Det glæder mig at kunne fortælle, at vi til det sidste forsvarede forslaget om, at formanden for Den Europæiske Centralbank automatisk bliver formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici de første fem år.

Efter min mening er denne reform særdeles vigtig. Den vil betyde, at Den Europæiske Centralbank i langt højere grad bliver involveret i det finansielle tilsyn med de europæiske finansmarkeder og -institutioner. Det vil også betyde, at hr. Trichet under sine periodiske høringer i Parlamentet vil være nødt til også at besvare spørgsmål om finanstilsyn, ikke kun om prisstabilitet.

Som liberal tror jeg mere på reform end på revolution. Takket være denne reform bliver det vanskeligere for de finansielle institutioner, der har skabt krisen, at fortsætte som hidtil.

  Marisa Matias (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! For et par dage siden blev hele arbejdsstyrken på en skofabrik i Arouca i Portugal afskediget pr. sms uden yderligere forklaring. Jeg tager sagen op her, fordi det desværre er et åbenlyst eksempel på misbrug af kollektive afskedigelser i Europa. Det er i strid med al europæisk lovgivning og krænkende over for enhver form for sund fornuft, respekt og værdighed.

Europa har fået 8 mio. nyledige, siden krisen begyndte, og den samlede arbejdsløshed er på 25 mio. Hvor mange af dem er blevet afskediget på en lige så skammelig måde? Jeg gætter på, at tallet desværre er stigende. EU siger, at det har en lang tradition for at beskytte arbejdstageres rettigheder. Ikke desto mindre har den nuværende lovgivning ikke været effektiv. Hvilke yderligere tiltag vil Kommissionen på den baggrund iværksætte? Det er derfor, dette emne er så relevant. Der findes ingen berettigelse for afskedigelser som den i Arouca. Det er en innovation at afskedige folk pr. sms, men ikke en god en. Det er faktisk en af de værste.

  Jim Higgins (PPE). – (EN) Fru formand! Anglo Irish Bank er blevet erhvervsbankvæsenets rådnende lig. Denne branches letsindighed har ført til en situation, hvor den har modtaget en redningspakke på 25 mia. EUR. Det var i hvert fald, hvad vi fik at vide. Nu forventes den at blive på 35 mia. EUR.

I virkeligheden ved den irske regering det ikke. Den gætter bare. Til gengæld ved vi, at det koster de irske skatteydere 210 mio. EUR om ugen. Vi ved også, at den i årets første seks måneder har bogført tab på 8,2 mia. EUR, og situationen bliver stadig værre.

Den irske finansminister er i Bruxelles i denne uge for at bede EU om lov til at videreføre redningspakken. Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen og konkurrencekommissæren til at sige lige ud til ham, at banken skal afvikles ikke om 10 år, som den irske regering ønsker, men om 2 eller 3 år. Det er en ødselhed, vi ikke har råd til.

  María Muñiz De Urquiza (S&D). – (ES) Fru formand! Lige nu venter 33 minearbejdere under jorden i Chile på at blive reddet. De har den fulde støtte fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, og det samme har minearbejderne i mineskakter og på gaderne i Asturias, El Bierzo, Aragon og Palencia, som forlanger, at den europæiske kulindustri skal reddes.

Denne redning er i hænderne på Kommissionen, og når den træffer afgørelse om holdbarheden af det spanske kongelige dekret og EU-forordningen om støtte til kulindustrien, vil den træffe afgørelse om 40 000 spanske familiers levebrød. Den vil tilskynde til eller afskrække fra investeringer i udvinding og rene teknologier til forbrænding af kul, og den vil derfor afgøre fremtiden for mange regioner i Europa, herunder min egen region, Asturias, som førende i branchen og vores eneste indenlandske energikildes overlevelse.

Kommissionen må være opmærksom på de sociale, økonomiske og strategiske konsekvenser af at træffe en beslutning, der går imod kul, mineindustrien og dens arbejdstagere.

  Carl Haglund (ALDE). – (SV) Fru formand! Sidste år stemte Parlamentets Fiskeriudvalg imod fornyelsen af partnerskabsaftalen om fiskeri med Guinea pga. en massakre, der havde fundet sted i hovedstaden, Conakry. Her i efteråret og i august har vi forberedt os på valg i Guinea. Det er det første virkelig demokratiske valg siden 1958. EU har heldigvis udsendt valgobservatører, og en af vores kolleger fra Parlamentet er der nu og leder en af de operationer, der har til formål at følge valget og kontrollere, at det foregår på demokratisk vis.

Denne del af verden har brug for EU's støtte. I nabolandet Guinea-Bissau har vi observeret handel med narko fra Latinamerika og andre ting, hvis slutdestination i virkeligheden er Europa. Valget i Guinea har vist sig at være så problematisk, at anden runde måtte udsættes til 19. september på grund af udbredt valgsvindel. Det er vigtigt for os her i Parlamentet at bemærke dette og koncentrere vores indsats om at støtte Vestafrika.

  Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Fru formand! Mit indlæg omhandler folkeafstemningen i går i Republikken Moldova, hvor landets indbyggere kunne give udtryk for, om de støtter direkte valg af deres præsident. Denne ændring ville have afsluttet det langvarige politiske dødvande i Kisjinjov.

Kommunisterne i Moldova har opfordret til boykot af folkeafstemningen. Desværre lykkedes deres strategi, for folkeafstemningen kunne ikke godkendes pga. lav valgdeltagelse.

Kommunisternes modstandere, koalitionen af demokratiske partier i Kisjinjov, må overvinde dette nederlag og ikke mindst sluge deres stolthed. Efter min mening må de dernæst hjælpe landet til at fortsætte sin europæiske rejse. Valgene, der skal afholdes til november, er en afgørende politisk test i forhold til at bringe Moldova tættere på vores EU.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D). – (RO) Fru formand! Som De har hørt, har Republikken Moldova ligget politisk underdrejet i over et år. Men vi er alle klar over, at landet har taget enorme skridt i retning af EU i betragtning af den korte periode, det har haft til rådighed.

Gårsdagens folkeafstemning kunne faktisk have afsluttet det politiske dødvande i Moldova og ført landet tættere på EU. Men sådan skulle det ikke gå. Ikke desto mindre betragter jeg det ikke som en sejr for kommunisterne over Alliancen for Europæisk Integration, men blot en lille sten på Moldovas vej mod EU.

Jeg mener, at Republikken Moldova fortsat må tilbydes støtte og tilskyndelse, for det har fuldt ud demonstreret, at dets skæbne ligger i Europa.

  Metin Kazak (ALDE). – (BG) Fru formand! Den protest, som imamerne og muftierne fra alle 1 200 muslimske råd i Bulgarien indledte i juni, spreder sig. I lørdags blev den ledende muftis kontor i Sofia belejret af sikkerhedsvagter udsendt af formanden for det øverste muslimske råd, Nedim Gendzhev, som retten har indsat mod folks ønsker. Vagterne forhindrede medarbejdere i at komme ind i bygningen få dage før den muslimske helligdag eid. Muftierne fremlagde 213 000 underskrifter til støtte for deres legitime ledelse, som blev valgt i 2009, og som retten fortsat nægter at anerkende. Denne latterlige situation fremhæver statens grove indblanding i religiøse samfunds administration af egne anliggender baseret på del og hersk-princippet.

Bulgariens muslimer er ofre for ulovlige foranstaltninger, der krænker retsstatsprincippet pga. ugidelighed hos domstolene og regeringen, som ikke kan garantere borgernes forsamlings- og religionsfrihed. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at gennemfører en særlig undersøgelse af sagen.

  Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne tale om EU's agenturer. Jeg var i Wien i dag for at lancere en lille paperback om EU's agenturer. Min research til bogen afslørede, at hvis man medregner forvaltningsorganer, decentrale organer og Rådets organer, vil vi have over 40 agenturer næste år. Det vil koste os 1,7 mia. EUR årligt, og omkring 7 000 EU-embedsmænd vil være beskæftiget i dette hemmelige andet EU-bureaukrati.

Denne hastige vækst og de problemer, den har medført, er velkendte. Der er akut behov for løsninger. I min bog udstikker jeg en 11-punktsplan, der årligt kan spare 500 mio. EUR af skatteydernes penge. Alle borgere er velkomne til at bestille et gratis eksemplar på min hjemmeside.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! Den tragiske begivenhed, der udspillede sig i mandags i kvarteret Devinska Nova Ves i Bratislava, og som kostede otte slovakiske borgere livet, har chokeret og bedrøvet hele Slovakiet. Ud over de liv, der gik tabt på grund af skud fra en maskinpistol, blev 15 mennesker såret. Ifølge de foreløbige undersøgelser var motivet for skyderiet uvenskab mellem naboer, hvilket sandsynligvis ophidsede en ustabil person til at begå denne frygtelige handling. Men handlingen skyldtes ikke race, eftersom kun et af de otte ofre havde romabaggrund.

Myndighederne reagerede hurtigt, den særlige politienhed greb ind på passende vis, og regeringen overvåger nu nøje efterforskningen af denne brutale handling og vil gennem sine politikker støtte skridt i retning af større sikkerhed for borgerne og bedre beskyttelse af deres rettigheder. Man vil være særlig opmærksom på såkaldte højrisikoområder og på revurdering. Jeg vil bare tilføje, at Den Slovakiske Republik har æret ofrenes minde med en national sørgedag.

  Derek Vaughan (S&D). – (EN) Fru formand! Mens medlemsstaterne skærer i det offentlige forbrug, vil jeg gerne understrege den rolle, EU kan spille i forhold til at hjælpe med den økonomiske genopretning.

EU har mange vigtige fonde til rådighed, herunder det 7. forskningsrammeprogram, finansieringen til udviklingsplanen for landdistrikterne og strukturfondene.

Et nyligt eksempel på, hvordan disse fonde udnyttes godt, er offentliggørelsen i dag af en fordelingsvej til 107 mio. GBP i Port Talbot i Wales. Mere end 50 mio. GBP af disse midler stammer fra ERFU. Dette vigtige projekt vil åbne et helt nyt område i byen for fremtidig byfornyelse, og jeg vil især gerne gratulere byrådet for Neath Port Talbot County og naturligvis Wales' nationalforsamling.

Vi er nødt til at sørge for, at denne type finansiering fortsætter i 2011 og under det nye finansielle overslag efter 2013.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Fru formand! Energisikkerhed er et meget vigtigt element i 2020-strategien. Uden den er det svært at se, hvordan nogen af målene kan blive opfyldt.

Det er klart, at lande vil nære forhåbninger om at opfylde dagsordenens mål for vedvarende energi, men selv om de gør, vil vi stadig være afhængige af forsyninger fra tredjelande. I øjeblikket har de fleste lande ensidige ordninger. Tiden er inde til en multilateral ordning. Det fremmer Lissabontraktatens artikel 194.

Jeg håber, at vi kan nå frem til at have en fælles energipolitik på samme måde, som vi har en fælles landbrugspolitik og en fælles fiskeripolitik, især i forhold til tredjelande – primært for at sikre forsyningssikkerheden, men også for at sikre, at lande som Rusland ikke kan udnytte deres fordel, som det er sket gennem det sidste års tid eller to.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D). – (RO) Fru formand! Kosten har stor indflydelse på vores fysiske og mentale udvikling og på vores helbred på lang sigt.

Usund kost er en afgørende faktor for sygdomme som diabetes, cancer og hjertesygdomme. Derfor er det vigtigt, at ikke kun voksne, men især børn har adgang til tilstrækkelig undervisning i ernæring. Faktisk er det primært skolerne, der kan spille en afgørende rolle i forhold til at uddanne eleverne i sund kost.

Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på og advare om de skadelige virkninger af, at legetøj forbindes med junkfood.

På den baggrund må vi sikre, at Kommissionen snarest muligt vil tage hånd om vores børns ernæringsmæssige uddannelse og sundhed.

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Fru formand! Vi har alle fremhævet behovet for at investere i uddannelse og i vidensamfundet, og vi har benyttet os af alle til rådighed stående midler til at gøre det. Men samtidig er vi nødt til at registrere og fordømme de dårlige tekster, der er i omløb i alle Europas lande.

Lad mig komme med et eksempel fra Grækenland. I Grækenland skal de studerende bestå en adgangseksamen til de videregående uddannelser. Den beståelseskarakter, den græske regering tidligere havde vedtaget, var 10. En studerende skulle med andre ord opnå 10 ud af 20 for at kunne starte på en videregående uddannelse.

For nylig afskaffede den græske regering af ubegribelige årsager denne beståelseskarakter. Derfor kan studerende nu få en plads på en græsk videregående uddannelse med karakteren 0,91 ud af 20. Om ikke andet må dette ændres. Vi må alle fordømme sådanne tiltag til fremme for videregående uddannelse i hele Europa.

  Edit Herczog (S&D). – (HU) Fru formand! De gode nyheder er, at den økonomiske situation i det central- og østeuropæiske område også viser tegn på bedring. Vi kan også se, at selv om Ungarns økonomiske udsigter er blevet bedre, er den internationale bedømmelse af landets økonomiske situation i nogen grad blevet forringet. Derfor kan de kortsigtede renter ikke forventes at falde inden for de kommende seks måneder. Det medfører en nedvurdering af lån i udenlandsk valuta, som omkring 1,5 mio. ungarer har optaget, og sætter disse borgere i en situation, hvor de risikerer udsættelse. Vi opfordrer respektfuldt den europæiske administration til at gøre alt, hvad den kan for at sikre, at tilliden til Ungarn genoprettes, og at internationale investorers tillid styrker den ungarske forint. Det har enorm betydning, inden det bliver vinter, for 1,5 mio. mennesker, der kæmper med lån i udenlandsk valuta.

  Evelyn Regner (S&D). – (DE) Fru formand! Macarena er ikke kun en livlig dans, det er også navnet på en lille by midt i Colombia, der har opnået en kedelig berømmelse. I 2009 klagede lokale landmænd der over forurenet vand. Graveren i La Macarena påstår nu at have begravet omkring 2 000 unavngivne lig.

En delegation med politikere og fagforeningsfolk har deltaget i en høring i La Macarena koordineret af organisationen Justice for Colombia. Mange af deltagerne havde vandret gennem junglen i dagevis for at fortælle deres personlige historier om familiemedlemmer, der var blevet voldtaget og truet, og som til sidst var forsvundet. To dage senere fortalte arrangørerne os, at de havde modtaget dødstrusler. Vi har set massegraven, som er bevogtet af soldater, der er under mistanke for selv at have været involveret i drabene.

Der er intet land i verden, hvor flere mennesker forsvinder under voldelige omstændigheder end i Colombia. 90 % af alle voldshandlinger fører ikke til straf. En hurtig indgåelse af en frihandelsaftale med EU ville kun belønne de systematiske menneskerettighedskrænkelser i Colombia.

  Sylvie Guillaume (S&D). – (FR) Fru formand! Der har lige været forhandling, men jeg vil gerne endnu en gang henlede opmærksomheden på Sakineh Mohammadi-Ashtiani, der er blevet dømt til døden af den iranske regering, og som hver dag trues med henrettelse ved stening, et fuldstændig barbarisk ritual.

Sidste weekend blev hun idømt yderligere 99 piskeslag for en britisk avis' offentliggørelse af et fotografi af en kvinde med utildækket hoved. Men fotografiet var af en anden kvinde, og på trods af avisens undskyldninger er denne nye dom ikke blevet omstødt. Der er opstået en stor solidaritetsbevægelse for at redde fru Mohammadi-Ashtiani og for at fordømme disse foragtelige skikke.

Hvilket land kan her i det 21. århundrede skrive sort på hvidt i deres straffelov, hvor store de sten skal være, som skal kastes på en dømt fange for at dræbe vedkommende? Det kan Iran.

Gennem de sidste par år har kun det internationale og politiske samfunds indblanding kunnet forhindre steninger, og ingen andre vil kunne få den iranske regering til at give sig. Som politikere, som borgere, som mennesker har vi pligt til at forhindre det, der ganske enkelt er mord. Derfor opfordrer jeg EU til at gribe ind for at redde fru Mohammadi-Ashtiani.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

20. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: finansiering og funktionsmåde (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Portas for Budgetudvalget om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: finansiering og funktionsmåde (2010/2072(INI)) (A7-0236/2010).

  Miguel Portas, ordfører. – (PT) Fru formand! Den betænkning, som jeg skal fremlægge, er resultatet af et kompromis mellem grupper med meget forskellige holdninger til beskæftigelsespolitik og arbejdsløshedsbeskyttelse. Derfor vil jeg gerne takke skyggeordførerne samt Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Budgetudvalget for den samarbejdsvilje, de har udvist i retning af at nå frem til en aftale, der kan være til gavn for ofrene for kollektive afskedigelser i EU.

Aftalen bygger på to præmisser. Den første er, at de sociale virkninger af krisen fortsat vil kunne mærkes, selv i tilfælde af en økonomisk genopretning, som langt fra er sikker. Kollektive afskedigelser hører derfor ikke fortiden til, og de vil beklageligvis fortsat påvirke det sociale liv i vores lande. Derfor er det første valg enkelt: Ønsker vi, eller ønsker vi ikke at forlænge Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som er det eneste instrument, som Europa afsætter til folk, der er ramt af kollektive afskedigelser, indtil 2020? Betænkningen giver et klart svar. Ja, vi ønsker at sende et stærkt signal til de arbejdsløse. Ja, vi mener, at de skal støttes med programmer til omskoling og erhvervsmæssig reintegration. Og ja, vi mener, at de fortjener endnu en chance, og at vi, de ansvarlige politikere, skylder dem så meget.

Anden præmis er, at der var mange ufuldkommenheder i den måde, som fonden fungerede på, da den startede, men de ændringer, der er indført i dens forordning, har i betydelig grad forøget antallet af ansøgninger om at gøre brug af den. Det er endnu for tidligt at iværksætte en evaluering, men vi kan pege på og identificere hovedproblemet. Fra tidspunktet for den kollektive afskedigelse tager det mellem 12 og 17 måneder, før pengene ankommer til landet, og i nogle tilfælde tager det meget længere tid. Vi har en fond, der skal reagere på akutte sociale behov, og den arbejder i sneglefart. Det er de sociale konsekvenser, der bekymrer mig. På grund af denne langsommelighed ender mange arbejdstagere med ikke at drage fordel af fonden. Desuden afskrækker det de regioner og lande, der har de største behov, fra at udarbejde ansøgninger.

Derefter gennemfører regeringerne ikke ansøgningerne, før de er blevet godkendt i Bruxelles, fordi det ville tvinge dem til at iværksætte de nationale finansieringskomponenter i en periode, hvor der skal spares på budgettet. Derfor foreslår betænkningen en række kortsigtede foranstaltninger, der skal nedbringe forsinkelsen med 50 %, og derfor foreslås det at gøre fonden permanent fra 2013.

Nogle af de medlemsstater, der har draget størst fordel af fonden, modsætter sig forenklingen af den. De frygter, at det vil kræve flere og flere penge at sætte farten op. Lad os være ærlige. Det er en risiko, uanset om funden arbejder hurtigt eller langsomt. Risikoen for en lang periode med middelmådig vækst er til stede, fordi det afhænger af, hvilken indvirkning sparepolitikkerne vil have på genopretningen af vores økonomier.

Men det er noget andet, vi taler om i dag, nemlig om Europas holdning til kollektive afskedigelser og om, hvorvidt vi ofrer de afskedigede på de budgetmæssige indskrænkningers alter eller i det mindste er i stand til at skænke dem mindst lige så stor opmærksomhed, som vi skænkede det finansielle system, som vores skatter reddede.

Betænkningens beslutning er baseret på etik, på, hvordan vi ser på vores medmennesker, og på, hvordan vi ser på Europa. Jeg ønsker et Europa, der er utvetydigt socialt.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne fremføre et par kendsgerninger om finansieringen og driften af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

Ni medlemsstater, herunder Rumænien, som befinder sig i en mere sårbar situation i forhold til virkningerne af globaliseringen, har endnu ikke udnyttet fonden. En af årsagerne hertil er udvælgelseskriteriernes restriktive beskaffenhed, selv efter revisionen i 2009.

Globaliseringsfonden er et nyttigt instrument, så længe den er fleksibel. Men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at de ansvarlige rumænske myndigheder stadig ikke har indført den lovramme, der er nødvendig for at få adgang til Globaliseringsfonden. Alt dette finder sted på et tidspunkt, hvor Rumænien gennem de sidste to år har oplevet en stadig stigning i antallet af arbejdsløse, samtidig med at landet i sommer offentliggjorde det største antal omstruktureringer i hele EU.

Jeg mener, at adgang til Globaliseringsfonden og bedre indslusning af struktur- og førtiltrædelsesfondene kunne have mildnet virkningen af den økonomiske krise i Rumænien.

  Catherine Stihler (S&D). – (EN) Fru formand! Tak for denne lejlighed til at yde et kort bidrag. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er afgørende vigtig og bør støttes og beskyttes. Arbejdstagere, som mister arbejdet uden egen skyld, har brug for støtte.

For nylig blev jeg kontaktet af en vælger, som var interesseret i denne fond, og det afspejler den nye regering i Det Forenede Kongerige, at den konservativ-liberale koalition opfordrer til at afvikle fonden. Jeg håber, at de vil tage denne uforsvarlige holdning til en fond, der faktisk hjælper arbejdstagere, op til fornyet overvejelse. Nødvendigheden af, at vi støtter, beskytter og justerer efter behov, er afgørende vigtigt.

Jeg støtter fonden. Jeg ønsker at se, at den bliver beskyttet og støttet, og jeg vil også gerne sikre, at den anvendes på den mest passende vis.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at takke hr. Portas for hans arbejde. Jeg er involveret i to områder i min valgkreds, hvor Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er blevet anvendt, og jeg må sige, at der i det store hele er tale om en meget positiv udvikling. Kommissionen var så venlig at komme over og forklare det for arbejderne på Waterford Crystal. En af dem beskrev det som en gave fra EU, og det var også hensigten.

Men brugen af fonden har i nogen grad skuffet folks forventninger. Det skyldes til dels de offentlige styrelser, hvoraf en – FÁS – er godt kendt af Kommissionen, fordi den tidligere har måttet møde for Kommissionen for uretmæssig brug af midler. Det har undermineret deres position blandt arbejdstagerne.

Men vi har også en tendens til at være for ufleksible, især når folk forsøger at starte egen virksomhed og i forhold til, hvor meget tid vi giver fonden. Startdatoen er ansøgningsdatoen, men det burde være den dato, hvor finansieringen bevilges. Den slags ting må der gøres noget ved. Jeg håber, situationen kan gøres mere fleksibel.

  Frédéric Daerden (S&D). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Drøftelserne i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Budgetudvalget har banet vejen for et gennemarbejdet udkast til betænkning.

Jeg hilser med tilfredshed det bidrag, det yder til diskussionen om Globaliseringsfondens fremtid. Det behandler f.eks. arbejdsmarkedets parters nødvendige deltagelse i udarbejdelsen af sagsmapper og den opmærksomhed, som skal udvises over for integrationen af SMV'er, der fungerer som underleverandører på større byggepladser, som rammes af afskedigelser.

Endvidere mener jeg, at muligheden for en uafhængig fond med sine egne betalings- og forpligtelsesbevillinger bør overvejes alvorligt for fremtiden. Det er ganske enkelt et spørgsmål om at forsyne det sociale Europa, som vi så inderligt ønsker, med passende ressourcer.

Det er der nogle, som ikke vil høre tale om, og derfor er der anmodet om delt afstemning for at slette dette afsnit. Det ville være yderst skadeligt for debatten, hvis betænkningen ikke omtalte alle muligheder for at forbedre finansieringen af disse fonde. Derfor appellerer jeg til Deres ønske om fortsat at forbedre dette instrument uden at afvise nogen mulighed uden videre ved at stemme for hele punkt 16 om dette spørgsmål.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Der er yderligere tre emner, jeg vil understrege. Det første er de forebyggende foranstaltninger, der må træffes for at forhindre multinationale selskaber i at flytte, bekæmpe arbejdsløshed og øge beskæftigelsen med rettigheder. Det andet vedrører brugen af fonden, som på intet tidspunkt må fungere som påskud for, dække over eller lette afskedigelser motiveret af et selskabs omstrukturering eller af, at multinationale selskaber flytter. Det tredje er behovet for at forøge EU's samfinansiering fra 65 % til mindst 80 % for at stille fonden til rådighed for medlemsstaterne med de største økonomiske problemer, så de arbejdsløse, der har størst behov, kan få hurtig og effektiv støtte, hvilket ikke har været tilfældet og ikke er tilfældet nu.

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Lad mig først på Kommissionens vegne gratulere ordføreren, hr. Portas, med hans fremragende arbejde med udarbejdelsen af denne meget omfattende betænkning og med hans samarbejde med ordførerne fra de andre udvalg, der er blevet bedt om at afgive udtalelser.

Betænkningen kommer på et godt tidspunkt, for den kan nemt integreres i det arbejde, Kommissionen udfører i øjeblikket for at nå to tidsfrister. For det første udløber den såkaldte kriseundtagelse, med hvilken Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen kan yde støtte til arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af den globale finansielle og økonomiske krise, og bevilge samfinansiering på 65 %, med udgangen af 2011. Vi må se på, om det er nødvendigt at forlænge kriseundtagelsen eller gå tilbage til 50 % samfinansiering for handelsrelaterede afskedigelser.

Den anden tidsfrist er udgangen af 2013, hvor forordningen for Garantifonden skal revideres. I den forbindelse bliver et af de centrale punkter beslutningen om, hvorvidt fonden skal integreres i den næste flerårige finansielle ramme.

Det glæder os at bemærke, at hr. Portas' betænkning støtter årsagerne til oprettelsen af fonden, og at den understreger behovet for at bevare instrumentet. Betænkningen foreslår faktisk, at et permanent instrument skal være en af de muligheder, der overvejes for fremtiden, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag i denne retning.

Hr. Portas foreslår, at midtvejsevalueringen, der er planlagt til 2011, rykkes frem og gennemføres inden 30. juni 2011. Det udgør et problem i forhold til den ændrede forordning for Garantifonden, eftersom rapporterne om de første sager godkendt efter vedtagelsen af den ændrede forordning først bliver tilgængelige i begyndelsen af november 2011. Vi har naturligvis en tidligere endelig rapport, som vi kan bruge til at revidere de kriterier i forordningen med, som ikke er blevet ændret, f.eks. succesraten for de tiltag, der ligger inden for fondens anvendelsesområde, en komparativ analyse af disse foranstaltninger, procedurerne for at rådføre sig med arbejdsmarkedets parter og en analyse af fondens virkning for dem, den støtter.

Betænkningen bemærker, at gennemførelsen til dato har været ret beskeden. Der er kun godkendt økonomiske bidrag i 27 tilfælde, og ganske få sektorer er repræsenteret. Ni medlemsstater har ikke indsendt en ansøgning. Kun 80 mio. EUR af de tilgængelige 1,5 mia. EUR er blevet brugt. I forbindelse med de første 11 ansøgninger har Kommissionen anmodet om refusion af næsten 40 % af de bevilgede beløb.

I tråd med betænkningen vil jeg gerne fremhæve, at disse tal kun vedrører de ansøgninger, der er godkendt under den oprindelige forordning, og at ændringen af forordningen, som betænkningen ganske rigtigt bemærker, har før til en betydelig stigning i antallet af ansøgninger om støtte fra fonden i forhold til omfattede arbejdstagere og budget.

Betænkningen opfordrer med rette til forbedringer, især hvad angår en nedbringelse af tidsperioden mellem afskedigelserne og den dato, hvor bidragene fra fonden udbetales. Kommissionen er fast besluttet på at gøre disse procedurer hurtigere og enklere, men nogle af disse forbedringer vil kræve en højere organiseringsgrad hos alle involverede, dvs. Kommissionen, medlemsstaterne og budgetmyndigheden.

Ikke mindst burde tæt koordinering mellem Kommissionen og Parlamentet i forhold til spørgsmålene om tidsplanen sætte os i stand til at reducere nogle af disse forsinkelser. Medlemsstaterne bør opfordres til at indsende ansøgninger, så snart der bekendtgøres afskedigelser. Kommissionen bør for sin del give medlemsstaterne mere information og flere gode råd og opstille en tidsfrist for sig selv på tre til fire måneder for sin egen evaluering.

Vi bemærker anmodningen om at udarbejde et forslag om at forlænge kriseundtagelsen til udløbet af den flerårige finansielle ramme. Jeg er enig i, at der må ses på spørgsmålet om Garantifonden efter 2013 inden for den overordnede kontekst, som er forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme, og i, at oprettelsen af en permanent fond bør være en af de muligheder, der skal overvejes.

Betænkningen er fuld af idéer og forslag, og den vil bidrage til udarbejdelsen af den nye forordning. Kommissionen har også planlagt en række høringer med medlemsstaterne og andre interessenter. Jeg er sikker på, at ordføreren og Parlamentets øvrige medlemmer vil bidrage til disse høringer, eftersom målet er at forbedre fonden og gøre den endnu mere effektiv i fremtiden som et instrument, der demonstrerer europæisk solidaritet over for arbejdstagere, der har mistet deres arbejde.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 7. september 2010 kl. 12.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg støtter betænkningen om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: finansiering og funktionsmåde, fordi jeg er fuldstændig enig i den tanke, som ordføreren slår til lyd for, nemlig hurtigere mobilisering af fonden. Globaliseringsfonden blev oprettet som middel til at modvirke globaliseringens negative virkninger for arbejdstagere, der rammes af kollektive afskedigelser, og hjælpe dem med at finde nye job ved at støtte personlige programmer til reintegration af arbejdsløse arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Globaliseringsfonden har et maksimalt årligt beløb på 500 mio. EUR, som aldrig er blevet udnyttet fuldt ud af medlemsstaterne. I øjeblikket går der stadig mellem 12 og 17 måneder, fra en kollektiv afskedigelse finder sted, til finansieringen fra Globaliseringsfonden stilles til rådighed for den ansøgende medlemsstat. Med ordførerens forslag om at gøre proceduren enklere og mere fleksibel kunne vi halvere den tid, det tager at mobilisere Globaliseringsfonden. Som reaktion på den voksende arbejdsløshed som følge af den økonomiske og finansielle krise er det afgørende, at Globaliseringsfonden bliver et permanent støtteinstrument, som reelt er fleksibelt og specifikt. Det er den eneste måde, hvorpå Globaliseringsfonden kan være med til at fremme nye kompetencer for nye, bæredygtige kvalitetsarbejdspladser og dermed hjælpe med at forbedre EU's konkurrenceevne i forbindelse med globaliseringen.

  Giovanni Collino (PPE), skriftlig. – (IT) Globaliseringen repræsenterer en stor mulighed for os og for vores børn, men samtidig skræmmer den os ved at skabe former for formuefordeling, der er sværere at kontrollere og administrere retfærdigt.

Hvis vi skal begive os ud over vores grænser og risikere vores identiteter, er vi nødt til at opbygge mere robuste kulturer, hvor gensidig respekt og oprigtig forståelse fortsat kan trives. En af de første ting, vi skal have forståelse for, er de familiers interesser, som pludselig mister deres indtægt som følge af den stadig vanskeligere økonomiske situation.

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen skal være en løsning for disse familier og samtidig et effektivt instrument for EU's fremtidige økonomiske udvikling. Midt i en økonomisk krise kan vi ikke tillade, at vores gennemførelsesforanstaltninger er for ufleksible, for det ville uvægerligt skade vores borgere mere end vores politikker.

Den kendsgerning, at vi stadig i dag har et større antal døde projekter, der er blevet fremlagt, men aldrig gennemført, burde få os til at tænke over, i hvor høj grad vores programmer og permanente fonde kan stå alene, og derfor tænke alvorligt over værdien af at placere Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen side om side med Den Europæiske Socialfond som et stabilt instrument for europæisk intervention på beskæftigelsesområdet.

  Louis Grech (S&D), skriftlig. – (EN) Globaliseringsfonden er et nødvendigt instrument til bekæmpelse af tendensen til, at EU's borgere mister deres job på grund af globaliseringen og den økonomiske krise. Jeg er desuden enig i, at der stadig er plads til forbedring af fonden i dens nuværende form. Selv om der siden dens oprettelse er sket fremskridt med hensyn til at fremskynde og forenkle ansøgningsproceduren, mener jeg, at alvoren af den økonomiske krise kræver, at vi gør mere for at optimere den med henblik på at opfylde de formål, den blev oprettet til. De, der virkelig har brug for disse midler, bør kunne modtage dem rettidigt med henblik på at minimere de mange negative følger af langtidsledighed. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at undersøge muligheden for at tillade indledning af ansøgningsprocedurer, lige så snart planer om afskedigelser bliver meddelt, i stedet for når de er trådt i kraft, som tilfældet er nu. Jeg vil dog gerne have nogle flere oplysninger om gennemførelsen af programmet og især om dets langsigtede virkninger. Programmet viser på forhånd fondens fordele i forhold til omkostninger, derfor støtter jeg forslaget om at gøre Globaliseringsfonden til en uafhængig fond med sine egne betalings- og forpligtelsesbevillinger under den nye pengemarkedsfond.

  Georgios Stavrakakis (S&D) , skriftlig. – (EL) Jeg vil gerne starte med at gratulere ordføreren, hr. Portas, med hans betænkning, og fru Berès med hendes vigtige bidrag på vegne af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Den fortsatte økonomiske krise og dens meget beklagelige konsekvenser har sat Globaliseringsfonden som et socialpolitisk instrument for EU endnu mere i relief. Den målrettede finansielle støtte, som den yder i forbindelse med omskolings- og reintegrationsprogrammer for arbejdstagere ramt af masseafskedigelser, er særlig vigtig. Derfor må de midlertidige ændringer, der blev indført i 2009 og vil udløbe i 2011, og som udvider Globaliseringsfondens anvendelsesområde, bibeholdes frem til 2013 som anført i betænkningen. Vi må ikke glemme, at disse ændringer muliggjorde et udtryk for reel solidaritet med arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af den globale finansielle og økonomiske krise. Men der er også brug for en omfattende evaluering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Det vil skabe grundlag for fremlæggelse og bedømmelse af specifikke forslag om at forenkle den, så den fungerer hurtigere og mere effektivt.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Det tager stadig mellem 12 og 17 måneder, før finansiering fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen bliver stillet til rådighed. Denne periode kunne forkortes, hvis medlemsstaterne handlede, så snart der var tegn på kollektive afskedigelser. Medlemsstaterne opfordres til at finde og udnytte alle tilgængelige synergier for at muliggøre hurtigere og mere effektiv indgriben på europæisk plan gennem Globaliseringsfonden i tilfælde af kollektive afskedigelser. Kommissionen opfordres til at forbedre informationen om og synligheden af Globaliseringsfonden blandt medlemsstaterne og dem, der kan modtage støtte fra fonden. I den interimsbetænkning, som Kommissionen fremlægger for Parlamentet, opfordres Kommissionen til bl.a. at inddrage succesraten for reintegration, vurdering af støttemodtagernes opkvalificeringer og en analyse af koordineringen mellem de forskellige programmer, som EU finansierer. Udkastet til budget for 2011 indeholder for første gang bevilling af betalinger til Globaliseringsfonden. Ansøgninger til Globaliseringsfonden bør ikke alene finansieres med overførsler fra Strukturfondens budgetposter. Der må etableres separate budgetposter til dette formål. Jeg vil gerne udtrykkeligt fremhæve, at Globaliseringsfonden under ingen omstændigheder må blive betragtet som støtte for multinationale selskaber. Den skal udelukkende bruges til at støtte arbejdstagere, der rammes af kollektive afskedigelser.

21. Sammenkobling af selskabsregistre (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Lechner for Retsudvalget om sammenkobling af selskabsregistre (KOM(2009)0614 – 2010/2055(INI)) (A7-0218/2010).

  Kurt Lechner, ordfører. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Vigtigheden af selskabsregistre, handelsregistre eller virksomhedsregistre, som de også kaldes, fremgår tydeligt af det store antal direktiver om selskaber, der har behandlet emnet helt tilbage fra 1968, og som allerede har medført meget nyttige forbedringer.

I 2003 skete der en større ændring, da der blev indført krav om, at sådanne registre skal være elektroniske med henblik på i betydelig grad at forbedre adgangen til dem på tværs af grænser. Registrene føres stadig på nationalt plan, og kun oplysninger, som det er lovligt i det pågældende land at indføre i registret, og som der er kompetence til på nationalt plan, gemmes. Det har vi ikke planer om at ændre.

Der er ikke noget reelt behov for at understrege, at adgangen til registerposter på tværs af grænser er vigtig og kunne forbedres, for det er tydeligt. Problemerne falder ind under to områder. For det første skal borgernes adgang på tværs af grænser forbedres, og her menes borgere i den bredest mulige betydning, dvs. alle interesserede – uanset om vedkommende er advokat, notar, skatterådgiver, fagforeningsmedlem, arbejdstager eller noget helt andet.

Det andet spørgsmål er, at interoperabiliteten – samarbejdet mellem registre – skal forbedres. Det gælder især i tilfælde, hvor en virksomheds hovedkontor er registreret i ét land, og en afdeling er registreret i et andet. I disse tilfælde tager det ofte for lang tid at få kopieret poster vedrørende hovedkontoret ind i registret i det land, hvor afdelingen er, og det sker oven i købet ikke altid helt korrekt. Denne proces kunne måske automatiseres.

Kommissionens indsats skal hilses velkommen og støttes uden forbehold. Det vil spare tid og penge, og det indre marked kommer et skridt videre. Der er et par punkter, som jeg gerne vil knytte en kommentar til. For det første er oplysninger fra et selskabsregister ikke nødvendigvis sammenlignelige med oplysninger, der i øvrigt er tilgængelige. De har trods alt juridisk status, og denne juridiske status er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. Det skal påpeges for brugerne, så de ikke går ud fra, at registeroplysninger fra en anden medlemsstat kan bruges på samme måde som registeroplysninger fra deres eget land.

Ikke desto mindre ville det være muligt at forenkle de anvendte formater til standardformater, at etablere en ensartet adgangsportal og at forbedre den anvendte terminologi, så posterne kan gøres tilgængelige på flere eller endda alle de officielle sprog. Der har allerede været flere sådanne initiativer, bl.a. European Business Register (EBR) og Business Register Interoperability Throughout Europe (BRITE) for blot at nævne to, og der er generel enighed blandt medlemmerne om, at samarbejdet på dette område bør udvides. Ulemperne ved disse registre er for det første, at oplysningerne kun afgives på frivillig basis, for det andet at ikke alle medlemsstater deltager i dem, og for det tredje at de til dels stadig befinder sig i testfasen.

Hverken jeg eller Parlamentet har den nødvendige tekniske ekspertise, og det er heller ikke vores opgave. Langt størstedelen af medlemmerne er enige om, at dette projekt bør videreføres inden for rammerne af disse initiativer. Det kan kun blive en succes, hvis alle deltager. Vi ønsker ikke at presse på for lovforslag endnu. Hvis alle deltager på frivillig basis, og det virker, er der ikke brug for lovgivning. Målet er under alle omstændigheder at gå videre med hele projektet, når det er teknisk og sagligt hensigtsmæssigt, og at alle medlemsstaterne skal deltage.

Jeg vil runde af med at takke dem, der har arbejdet på sagen sammen med mig, og de udvalg, der er blevet hørt. Jeg forventer, at projektet vil nyde bred støtte og blive vedtaget.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Jeg betragter det, at virksomhedsregistre ikke er sammenkoblede, som et svigt i Kommissionens koordinerende rolle. Faktisk har medlemsstaterne allerede i tre år været pålagt at føre elektroniske virksomhedsregistre. 19 stater, herunder den sidste nye stat, Tjekkiet, deler deres data inden for rammerne af det europæiske virksomhedsregisterprojekt. Kvaliteten og dermed værdien af dataene varierer naturligvis meget. Mange steder er det juridiske ansvar og dataenes korrekthed ikke specificeret, eller der kan kun eksistere regionale virksomhedsregistre, ikke nationale.

Jeg støtter ordføreren og opfordrer Kommissionen til at give sagen den nødvendige opmærksomhed og til, at der ydes passende støtte, herunder økonomisk støtte, til de tilbageværende otte stater, som med undtagelse af Portugal alene udgøres af nye medlemmer. Adgang til registre på tværs af grænser er vigtigt, ikke kun for kreditorer, forretningspartnere og forbrugere, men også med henblik på at fremme retssikkerheden og gennemsigtigheden i forbindelse med offentlige indkøb.

  Evelyn Regner (S&D). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at takke ordføreren, hr. Lechner, for det gode samarbejde. Det lykkedes os at nå gennemførlige kompromiser.

Ganske kort føler min gruppe, at de vigtigste punker er følgende: For det første obligatorisk deltagelse for alle medlemsstater, for det andet offentlig adgang via en fælles officiel adgangsportal og for det tredje forbrugerbeskyttelsesaspektet – med andre ord at oplysningerne er pålidelige og opdaterede. Det er også særlig vigtigt for forbrugere at blive informeret om de juridiske implikationer. Sluttelig skal systemet være brugervenligt. Det er op til Kommissionen at angive, hvordan det skal opnås rent teknisk.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! I betragtning af at der findes over 20 mio. selskaber i EU-27, hvoraf 99 % er små og mellemstore virksomheder, mener jeg, at det er nødvendigt at sammenkoble selskabsregistre for at sikre, at det indre marked kan fungere effektivt.

Siden 1. januar 2007 har det været et krav, at oplysninger i selskabsregistre skal opbevares elektronisk og være tilgængelige online i alle medlemsstaterne. Men standarderne for registrene er forskellige, og interessenterne må tackle forskellige sprog, søgemetoder og strukturer.

Derfor mener jeg, at alle medlemsstater skal deltage i projekter som Business Register Interoperability Throughout Europe og European Business Register. Alle medlemsstaterne deltager allerede i informationssystemet for det indre marked.

Ved at fremme elektronisk adgang til oplysninger om erhvervsdrivende selskaber kan der opnås mulige årlige besparelser på mere end 160 mio. EUR. Men disse besparelser kan blive endnu større, hvis initiativet med e-fakturaer blev gennemført og blev gjort tilgængelig via et fælles informationsadgangspunkt.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! I lyset af de fordele, som det indre marked, den voksende vækst i samhandelsmuligheder hen over grænserne samt retssikkerhed tilbyder, er det afgørende at harmonisere oplysningerne i selskabsregistre og den måde, hvorpå de indhentes og behandles. Hvis det lykkes os at indføre en effektiv sammenkobling af selskabsregistre, vil det fremme ikke kun administrationen af forholdene mellem og indhentelse af oplysninger for de involverede parter, det vil også styrke deres position i forhold til behovet for gennemsigtighed i forretningsmæssige og juridiske forhold og retssikkerhed.

Derfor anser jeg det for afgørende at harmonisere datasystemet i selskabsregistre i alle medlemsstater. En sådan tilgang ville sikre betydelig større gennemsigtighed og ville ikke kun være nyttig i forbindelse med de førnævnte forhold, men måske også i forhold til at undgå mange uheldige følgevirkninger, f.eks. når man ændrer virksomheders og andre organisationers hjemsted og etablerer afdelinger i andre medlemsstater eller i forbindelse med fusioner og overtagelser på tværs af grænserne.

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Sammenkobling af selskabsregistre er et projekt, der er med til at gøre erhvervsdrivende mere gennemsigtige, genskabe tilliden og lette adgangen til det indre marked for SMV'er. Jeg gratulerer hr. Lechner og Retsudvalget med betænkningen.

Vi har langt hen ad vejen samme holdning. Senest i starten af 2011 vil Kommissionen fremlægge lovforslag, der utvivlsomt vil afspejle Deres konklusioner.

Den finansielle og økonomiske krise har sat spotlight på vigtigheden af gennemsigtighed på finansmarkederne og andre steder. Hvis borgerne skal have tillid, må de have adgang til pålidelige og opdaterede officielle oplysninger om virksomheder. Selskabsregistre spiller en afgørende rolle i den forbindelse ved at registrere selskabsrelaterede oplysninger og stille dem til rådighed for offentligheden.

Men hvor det er nemt at få adgang til oplysningerne i de medlemsstater, hvor selskabet er registreret, er det af tekniske eller sproglige årsager tit meget vanskeligt at få adgang til de samme oplysninger fra andre medlemsstater. Derfor vil sammenkobling af selskabsregistre give små og mellemstore virksomheder, forbrugere og medarbejdere et ekstra og nødvendigt informationsværktøj.

Nu vil jeg gerne fremføre et par kommentarer om visse aspekter af hr. Lechners betænkning. Jeg bemærker Deres bekymring i forhold til de yderligere administrative byrder, der kunne opstå i forbindelse med sammenkobling af registrene. Jeg kan her og nu forsikre Dem om, at vi ikke har nogen planer om at pålægge virksomhederne nye omkostninger, det være sig direkte eller indirekte.

Jeg deler også Deres ønske om at gøre alle medlemsstaters deltagelse i samarbejdsmekanismen obligatorisk. Faktisk vil en sådan mekanisme kun give mening, hvis den støttes af alle medlemsstaterne.

Hvad angår samarbejde i forbindelse med regelmæssig opdatering af oplysningerne i forhold til udenlandske afdelinger, er det Kommissionens hensigt at fremlægge et lovforslag om en sådan mekanisme, som medlemsstaterne vil være forpligtet til at deltage i. Det er utvivlsomt et manglende element i det indre marked.

De anbefaler også at indføre et fælles informationsadgangspunkt. Vi deler ønsket om at gøre oplysningerne i nationale registre tilgængelige. Forbrugere, medarbejdere, små og mellemstore virksomheder, men også de andre medlemsstaters nationale myndigheder må have uhindret adgang til disse tjenester.

Yderligere i forhold til tilgængelighed vil vi tilbyde oplysningerne på alle EU's officielle sprog. Det er en forudsætning for at opfylde vores mål om at bringe det indre marked tættere på borgerne.

Endvidere skal brugerne af registrene informeres klart om anvendelsesområdet for og de forskellige konsekvenser af de nationale oplysninger, der findes i registret, og som kan variere betydelig fra land til land. Hvad angår oplysningernes kvalitet, er det tydeligt, at de oplysninger, der gives som led i sammenkoblingen, skal være pålidelige, opdaterede og tilgængelige. Det understreger De meget, og det har Kommissionen noteret sig.

Sluttelig kan jeg forsikre Dem om, at ethvert initiativ fra Kommissionen vil respektere beskyttelsen af personlige oplysninger og virksomhedsoplysninger.

Lechner-betænkningen viser tydeligt Parlamentets store engagement i at hjælpe med at sammenkoble selskabsregistre mere effektivt til gavn for forbrugere, virksomheder og deres medarbejdere. Projektet vil styrke det indre marked. Det hilser Kommissionen velkommen og ser frem til vedtagelsen af betænkningen på plenarmødet.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 7. september 2010 kl. 12.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Raffaele Baldassarre (PPE), skriftlig. – (IT) Sammenkobling af selskabsregistre er en afgørende forudsætning for at fremme integrationen af det økonomiske område i EU og for at forbedre retssikkerheden for virksomheder og forbrugere. Hr. Lechners betænkning udvælger meget klart de prioriterede foranstaltninger, der er uundværlige i forhold til at gøre loven mere sikker og gøre grænseoverskridende økonomiske transaktioner mere gennemsigtige. For det første er det afgørende, at sammenkoblingen af registrene og adgangen til data finder sted inden for samme ramme. Til det formål vil det være nødvendigt at styrke og udvikle det potentiale, som BRITE-sammenkoblingsprojektet tilbyder, så der kan etableres en fælles portal, hvorigennem alle vores borgere kan skaffe sig oplysninger om europæiske virksomheder. For det andet er det afgørende, at det vedtages med henblik på at gøre integrationen af selskabsregistre obligatorisk for alle medlemsstater, så alle stater deltager snarest muligt. Det skyldes, at hvis et projekt, der har til formål at skabe harmonisk udvikling i det indre marked, skal lykkes, så skal alle interesserede parter deltage, så det kan gøres obligatorisk, så snart de tekniske standarder er fuldt udviklede.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Sammenkoblingen af medlemsstaternes selskabsregistre markerer et fremskridt i retning af at forenkle forretningsmiljøet og lette iværksætteres administrative byrder. Det er også et nyttigt instrument, der vil føre til samarbejde og udveksling af information eller endda til oprettelsen af en fælles paneuropæisk database og et fælles adgangspunkt. Ikke desto mindre føler jeg mig forpligtet til at nævne, at på trods af den positive virkning, denne initiativbetænkning vil få i forhold til at reducere udgifter, mener jeg, at omkostningerne ved at oversætte oplysningerne til alle de officielle EU-sprog vil veje langt tungere end fordelene. Jeg synes, at vi må sluge vores nationale stolthed over hver enkel medlemsstats eget sprog og nøjes med at arbejde for et eller højst to sprog, der tales af rigtig mange mennesker (engelsk og fransk), som de sprog, der skal bruges til forskellige administrative procedurer såsom den, der er genstand for denne betænkning.

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Betænkningen om sammenkobling af virksomhedsregistre er en reaktion på konklusionerne fra Rådsmødet den 25. og 26. maj 2010. Det er et initiativ, som udgør en del af EU's komplekse tilgang til forbrugerbeskyttelse. Jeg mener, at ethvert initiativ, der medfører en gennemsigtig tilgang til oplysninger om erhvervsdrivende selskaber, der er aktive på EU's område, fortjener støtte. Jeg vil gerne understrege, at jeg især støtter Kommissionens opfordring til oprettelse af et fælles adgangspunkt for oplysninger fra virksomhedsregistre og i særdeleshed inddragelsen af alle EU's medlemsstater. Kun på den måde kan det lade sig gøre at få reel og tydelig plads til beskyttelse af borgeren som forbruger samt retssikkerhed på det indre marked i EU som helhed.

22. Retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Zwiefka for Retsudvalget om gennemførelse og revidering af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (KOM(2009)0174 – 2009/2140(INI)) (A7-0219/2010).

  Tadeusz Zwiefka, ordfører. – (PL) Fru formand! Bruxelles I-forordningen udstikker specifikke bestemmelser for regulering af retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område og andre medlemsstaters anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser. Den er med rette blevet udråbt som en stor succes. Den har fremmet den fri bevægelighed for retsafgørelser, styrket retssikkerheden og gjort det muligt at undgå sideløbende retssager, selv om den i visse kredse er blevet kritiseret for at være uigennemførlig og skadelig for erhvervslivet. Domstolens retsafgørelser betragtes også som inkonsekvente. Under godkendelsen af Bruxelles I-forordningen blev der kun afholdt én høring i Parlamentet. Nu vil Parlamentet få travlt med alle kommende forslag om ændring af forordningen i henhold til den normale lovgivningsprocedure, så det er godt, at vi allerede arbejder på Kommissionens grønbog. De spørgsmål, der tages op i grønbogen, omfatter den mulige afskaffelse af eksekvaturproceduren, forordningens funktionsmåde i en bredere international sammenhæng, funktionsmåden af bestemmelserne vedrørende domstolsvalg, forordningens funktionsmåde i sager, der involverer industriel og intellektuel ejendom og den mulige reform af lis pendens-proceduren. Jeg har forsøgt at skrive en afmålt, fremadskuende betænkning. Jeg blev rørt over reaktionerne på to arbejdspapirer, hvori jeg støttede afskaffelsen af eksekvaturproceduren, hvilket skulle medføre konkrete fordele for EU's borgere. Samtidig er jeg fortsat overbevist om, at der må kompenseres for dette skridt med en særlig procedure knyttet til passende beskyttelse for skyldnere. Uafhængigt af afskaffelsen af eksekvaturproceduren er jeg overbevist om, at regeringsretsakter ikke skal indføres direkte i oprindelseslandet uden at blive kontrolleret af dette lands relevante juridiske myndigheder, og desuden bør princippet om, at fuldbyrdelsesbestemmelsen kun kan afvises eller ændres i tilfælde, hvor kendelsen ikke er i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper i den stat, der meddelte fuldbyrdelsesbestemmelsen, ændres. Under visse omstændigheder er regeringsretsakten måske ikke i overensstemmelse med tidligere domstolskendelser i oprindelseslandet.

Jeg er fortsat imod afskaffelse af voldgiftsretter inden for forordningens anvendelsesområde. Men jeg mener, at vi grundigt bør genoverveje forbindelsen mellem voldgift og retssager, og at vi ikke bør forsøge at realisere et koncept om grundlæggende beskyttelse af voldgiftsretters kompetence, før vi har gennemført en fuld revision og omfattende høringer. For fremtiden finder jeg tanken om fuld feedback om forordningens bestemmelser meget tiltalende. Men det er endnu for tidligt. Jeg opfordrer til omfattende høringer og politisk debat, inden man foretager sig noget andet i sagen end de forslag, der fremsættes i udkastet til betænkning. Jeg støtter også tanken om fornyede forhandlinger om konventionerne vedrørende internationale kendelser i Haag-konferencens forum. Betænkningen berører nogle meget komplekse problemstillinger i forhold til international privatret. På trods af at Kommissionens grønbog ikke behandler spørgsmålet om injurier, er der ingen tvivl om, at "forumshopping", altså at man vælger den mest fordelagtige jurisdiktion for at opnå det størst mulige erstatningsbeløb i injuriesager, er et reelt problem. Ytrings- og mediefriheden må fortsat afbalanceres i forhold til rettighederne hos enkeltpersoner, der er blevet injurieret, eller hvis ret til privatlivets fred er blevet krænket. Som følge heraf er jeg imod ikke at medtage spørgsmålet om injurier i Bruxelles I-forordningens generelle principper. Jeg overvejer naturligvis, om et instrument som Bruxelles I er et passende instrument til at regulere principperne for international privatret. Måske er der behov for et andet juridisk instrument til at regulere konflikten mellem mediefriheden og grundlæggende individuelle rettigheder. Bruxelles I-forordningen er ikke blevet realiseret for at vurdere kvaliteten af domstolsafgørelser i medlemsstaterne. I Lugano-udtalelsen erklærede Domstolen klart, at det juridiske instrument Bruxelles I er baseret på gensidig tillid.

Jeg vil gerne takke mine kolleger fra Retsudvalget, især fru Wallis og fru Regner.

  Evelyn Regner (S&D). – (DE) Fru formand! Bruxelles I er en vældig god forordning. Den kunne forbedres, ikke kun ved en tilrådelig afskaffelse af eksekvaturproceduren, men der kunne også ske reelle forbedringer inden for beskyttelse af arbejdstagere og forbrugere. Derfor finder jeg det dybt beklageligt, at det ikke var muligt at nå et kompromis med hr. Zwiefka på dette område. Ifølge Bruxelles I kan den svagere part opnå en bedre position end den, der udstikkes i Bruxelles I, som følge af kompetencebestemmelser, der er mere gunstige end den generelle afgørelse.

Derfor ville det være på sin plads – for at forhindre "forumshopping" eller "lovgivningsshopping" – at indføre et særligt værneting for arbejdskonflikter. Det er særlig vigtigt, hvis vi skal kunne forhindre fremtidige sager som Viking-sagen, som skabte en del røre. Desværre har jeg ikke tid til at tage andre emner op.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE). – (EN) Fru formand! Denne betænkning er meget vigtig, men også meget teknisk. Standardisering af internationale privatretlige forhold udgør det centrale punkt i konsolideringen af et fuldt gennemført indre marked, og afskaffelsen af eksekvaturproceduren vil bestemt blive modtaget med begejstring af både erhvervslivet og advokater.

Udgifterne til udfærdigelse af kontrakter vil blive sænket, og det samme gælder udgifterne til inddrivelse af gæld på baggrund af sagsanlæg ved medlemsstaternes domstole. Ikke desto mindre beklager jeg, at betænkningens virkninger ikke også omfatter bekræftede retsakter. Jeg håber, at denne forsømmelse vil blive rettet, eftersom sådanne retsakter, hvis de udstedes af en notarius publicus bemyndiget af domstolene, i alle medlemsstater – bortset fra Det Forenede Kongerige – behandles på samme måde som retsafgørelser.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! I forhold til internationale civilretlige sager forstyrres den ønskværdige funktion af det indre marked af visse forskelle i de nationale regler for kompetence og anerkendelse af afgørelser. De otte år, hvor Bruxelles I-forordningen har eksisteret, har påvist vigtigheden af og behovet for en sådan foranstaltning, som sammen med Bruxelles II-forordningen udgør en omfattende europæisk foranstaltning på området for civil- og erhvervsretlige forhold.

Fra det øjeblik dette instrument trådte i kraft, har tvister opstået i forhold, der indeholder en international dimension, haft ensartede procedureregler for kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af domstolsafgørelser i EU.

De involverede parter har dermed opnået større retssikkerhed på trods af forskelle i de materielle retsforhold. Personligt anser jeg det for at være et af de vigtigste og mest anvendte instrumenter inden for international privatret, og jeg håber, at brugen af instrumentet fortsat vil være understøttet, at det konstant vil udvikle sig, og at det også vil vise sig at være nødvendigt for domstolenes beslutningstagning.

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Vi hilser med tilfredshed Parlamentets initiativ i forhold til at udtrykke sin holdning om den kommende revision af Bruxelles I-forordningen. Jeg vil også gerne særligt takke ordføreren for denne veldokumenterede betænkning, som sætter Parlamentet i stand til at reflektere over den fremtidige revision.

De er første gang, Parlamentet vil fungere som medlovgiver på dette område, der berører hjertet af det civilretlige samarbejde i Europa. Vi hilser med tilfredshed Parlamentets støtte til det primære mål med den kommende revision, som er realiseringen af en reel, fri cirkulation af retsafgørelser i EU. Jeg vil gerne understrege, at afskaffelsen af eksekvaturproceduren bør udgøre et reelt fremskridt for retlig integration, at Kommissionen ikke blot ser det som afskaffelsen af en overflødig formalitet, men som et skridt frem for den gensidige tillid til hinandens retssystemer, og at eksisterende årsager til afvisning som følge heraf burde blive reduceret under passende beskyttelse.

Vi hilser med tilfredshed Parlamentets godkendelse af, at værnetingsvalg og voldgiftsaftaler skal nyde effektiv beskyttelse i EU. Kommissionen vil undersøge de mest hensigtsmæssige måder til at nå dette mål med i EU under hensyntagen til internationale konventioner på området. Jeg vil dog gerne tilkendegive, at beskyttelsen af voldgiftsaftaler ikke bør begrænse den fri cirkulation af retsafgørelser i EU.

Jeg vil også understrege, at EU bør styrke den juridiske beskyttelse af sine borgere på globalt plan ved at oprette et juridisk miljø, der fremmer global samhandel og tilbyder vores europæiske virksomheder lige muligheder, når de driver virksomhed uden for Europa.

Kommissionen opfordrer Parlamentet til under den kommende revision at udvise åbenhed i sagen, som i virkeligheden omhandler adgang til retfærdighed i Europa og håndhævelse af rettigheder, der eksisterer i kraft af EU-lovgivningen.

Kommissionen hilser med tilfredshed Parlamentets støtte til at forbedre de foreløbige retsmidler under retstvister og tilkendegiver, at den er i færd med at undersøge den bedste vej frem, ikke kun i forhold til Bruxelles I-forordningen, men også hvad angår etableringen af en europæisk kendelse om udlæg i bankindeståender.

Jeg betragter betænkningen som første skridt i en kommende revision af Bruxelles I-forordningen. Det er klart, at vi vil have lejlighed til at drøfte dette yderligere i fremtiden. Kommissionen har til hensigt at foreslå en revision af forordningen inden årets udgang, og den ser frem til at samarbejde med Parlamentet for første gang i denne sag.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 7. september 2010 kl. 12.30.

23. Social integration af kvinder tilhørende etniske minoritetsgrupper (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Parvanova for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om social integration af kvinder tilhørende etniske minoritetsgrupper (2009/2041(INI)) (A7-0221/2010).

  Antonyia Parvanova, ordfører. – (EN) Fru formand! Jeg er meget glad for denne lejlighed til at fremlægge min betænkning om social integration af kvinder tilhørende etniske minoritetsgrupper, et spørgsmål af den yderste vigtighed, som alt for ofte undermineres. Denne diskussion finder desuden sted på det helt rigtige tidspunkt, især i lyset af denne sommers begivenheder i Frankrig.

Integration omtales ofte som en metode til at bekæmpe forskelsbehandling af minoritetsgrupper. Men en ting, der sjældent nævnes, er, at det er kvinder, der er de største ofre for forskelsbehandling, først for at tilhøre en etnisk minoritetsgruppe, og derefter igen blot fordi de er kvinder.

Artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder forbyder enhver form for forskelsbehandling baseret på tilhørsforhold til en national minoritet, men der bor etniske minoritetsgrupper i EU, som alligevel er ofre for forskelsbehandling, social udstødelse og segregering.

Den situation er uacceptabel. Siger vi, at EU's grundlæggende rettigheder ikke gælder for alle, der bor i EU? Princippet om ligestilling mellem kønnene er også et af nøgleprincipperne i chartret, men nogle gange føles det, som om man har glemt det, især i forbindelse med kvinder tilhørende etniske minoriteter.

Det findes ingen almindelig anerkendt definition af "etnisk minoritet", og brugen af udtrykket har været genstand for debat. I min betænkning bruger jeg udtrykket "etnisk minoritet" som en fællesdefinition, der dækker over de grupper, herunder f.eks. romaerne, der ikke drager fordel af EU's grundlæggende rettigheder.

Jeg forsøgte at skrive en betænkning, der vurderede spørgsmålene omkring EU's politikker for social integration, især for kvinder tilhørende etniske minoritetsgrupper, og for at fremhæve, hvad der virker, og hvor der er problemer, og hjælpe med at finde løsninger.

Et af de mest slående spørgsmål er det om adgang til arbejdsmarkedet og til offentlige tjenesteydelser såsom uddannelse, sundhedspleje, herunder reproduktiv sundhed, og sociale ydelser – og når jeg taler om reproduktiv sundhed, mener jeg retten til at få børn, ikke kun til at få abort.

I størstedelen af tilfældene er disse kvinder mere sårbare over for social udstødelse, fattigdom og ekstreme krænkelser af menneskerettighederne såsom menneskehandel og steriliseringsmetoder.

Jeg mener, at der skal iværksættes foranstaltninger til at overvinde udstødelsen af kvinder tilhørende alle etniske minoritetsgrupper inden for den bredere ramme af europæiske politikker om ligestilling, inklusion og vækst. For at sikre udviklingen af et demokratisk og fordomsfrit samfund, der formidler værdierne tolerance og lighed, vil jeg gerne påpege den afgørende rolle, som Agenturet for Grundlæggende Rettigheder spiller.

Sammen med nationale organer for ligestilling skal agenturet inddrage et tværgående kønsligheds- og kvinderettighedsperspektiv i alle aspekter af deres flerårige rammer og efterfølgende aktiviteter.

Jeg er helt klar over, at den forestående udfordring involverer et fælles ansvar for de europæiske institutioner og medlemsstaterne for at bruge alle de instrumenter og politikker, de har til rådighed. Men på den anden side ligger ansvaret for, at effektiv inklusion bliver til virkelighed, både hos de etniske minoriteter og det almindelige samfund.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle mine kolleger i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling for de udbytterige drøftelser, vi har haft om dette sagsområde.

Men jeg er blevet ganske overrasket over, at nationale hensyn under arbejdet med betænkningen har haft indflydelse på dens overordnede mål, som er at arbejde hen imod bedre samarbejde mellem europæiske, nationale og internationale aktører sammen med de respektive etniske minoritetsgrupper og at sikre positive ændringer.

De nylige begivenheder i Frankrig og Frankrigs politikker over for romabefolkningen er faktisk et godt eksempel på, hvordan vi ikke anskuer problemerne på den rigtige måde, og hvordan vi ikke tager ordentligt hånd om problemet.

Kun i kraft af en integreret tilgang baseret på samarbejde og med målrettede strategier for de mest sårbare, især kvinder, vil det lykkes os at realisere integration i vores europæiske samfund for alle borgere, for alle kvinder, uanset deres juridiske status, race, alder, seksuelle orientering, etniske oprindelse og religion.

  Barbara Matera (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Ligestilling er princippet bag kapitel III i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Efter lighed for loven er artikel 21 den bestemmelse, der bedst beskriver betingelserne for det princip: ligebehandling og lige muligheder på trods af forskelle i køn, race, farve eller etnisk oprindelse.

Vi må sikre beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af køn og oprindelse på alle planer for alle personer, især kvinder, uanset om de er europæiske borgere eller ej. Hvis der skal være lighed, må det ikke skabe nogen undergruppe med anderledes adgang til det sociale liv. Den skal garantere adgang for alle.

Forskning spiller en vigtig rolle. Forskning er blevet et instrument til gennemførelse af europæisk kønspolitik, som skal inddrage Det Europæiske Institut foruden universiteterne og nationale institutter, især i dataindsamlingsfasen. Jeg vil slutte med at påpege den vigtige rolle, som interkulturelle formidlere spiller.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! Dette emne er måske særlig opportunt i dag, eftersom vi for et par timer siden havde lejlighed til at drøfte den katastrofale situation for kvinder i Iran, som risikerer dødsstraf, og jeg forventer, at Parlamentet vil udsende et skarpt budskab i sagen.

Den sociale integration af kvinder tilhørende etniske minoritetsgrupper er et følsomt emne, eftersom vi på den ene side har det europæiske princip om ligestilling mellem kønnene og lige muligheder, mens der på den anden side naturligvis findes visse etniske minoritetsgruppers kulturforskelle. Prioriteten skulle være, at vi – og her mener jeg os som majoriteten eller medlemmerne af majoritetsgruppen i samfundet – bevarer evnen til at lede efter ikke kun muligheder, men også kompromiser og acceptere visse karakteristiske forskelle i forhold til medlemmer af etniske minoriteter.

Derfor synes jeg, at nøgleordene for emnet bør være imødekommenhed, forståelse og hjælpsomhed. Så skal det nok lykkes os at integrere disse kvinder i vores samfund.

  Elisabeth Köstinger (PPE). – (DE) Fru formand! I et forenet Europa må ligebehandling betragtes som en grundlæggende rettighed, ikke et privilegium. Kvinders rolle skal styrkes yderligere, så samfundet kan forstå, at kvinder har lige rettigheder. Kvinder tilhørende etniske minoritetsgrupper har især brug for at blive mere synlige. Derfor er det fuldstændig logisk og afgørende at fremme dette i hele Europa. Der skal være større fokus på adgang til uddannelse og beskæftigelse samt til sociale ydelser. Det er den eneste måde at sikre integration på.

Men i denne forbindelse vil jeg også gerne nævne kvinders rolle i landdistrikter. Kvinder på gårde er en grundlæggende del af landdistrikternes og landbrugets struktur. De arbejder ekstremt hårdt på en lang række områder. Kvinder spiller ofte en væsentlig rolle især i forbindelse med markedsføring af landbrugsprodukter. De yder et uundværligt bidrag i alle Europas regioner. Vi må fortsætte vores indsats for at styrke den uafhængige kvindes image med lige rettigheder på alle planer.

  Nicole Kiil-Nielsen (Verts/ALE). – (FR) Fru formand! Fru Parvanovas betænkning om social integration af kvinder tilhørende etniske minoritetsgrupper kommer på det helt rigtige tidspunkt, hvor den franske regering er i gang med en kæmpe operation for at udvise mænd, kvinder og børn tilhørende romabefolkningen – Europas dårligst stillede borgere, der udsættes for størst forskelsbehandling.

Romakvinder er ofre for dobbelt diskrimination på grund af deres oprindelse og deres køn. De bliver forskelsbehandlet i forhold til grundlæggende rettigheder som retten til uddannelse, beskæftigelse og sundhedspleje. Den vold, de oplever som kvinder, er en anden form for forskelsbehandling.

Vi må forlange, at alle medlemsstater respekterer Europas største etniske minoritets grundlæggende rettigheder, først og fremmest disse kvinders. Tvangsarbejde, menneskehandel, tvangssterilisering, børneægteskaber og utallige aborter præger disse kvinders liv, og det gør ikke situationen bedre at jage dem fra by til by og flytte dem fra den ene ende af Europa til den anden.

Det er hver enkelt medlemsstats ansvar, også Frankrig, at garantere disse kvinder beskyttelse og garantere romabørn uddannelse, både drenge og piger. Det er nøglen til deres frihed og til deres uafhængighed. For at blive fri og uafhængige har de brug for stabilitet og støtte. Udvisninger er uacceptable.

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE). – (PL) Fru formand! I vores betænkninger taler vi ofte om kvinders vanskelige situation i EU, og vi forsøger at forbedre deres situation og give dem lige muligheder. Hvor meget vanskeligere er det for kvinder fra etniske minoriteter, som også er en del af vores samfund? Derfor må vi også hjælpe dem med at komme ud på arbejdsmarkedet og få adgang til uddannelse og oplæring. Vi må beskytte dem mod social udstødelse og mangesidet forskelsbehandling ved at forsøge at inddrage dem i forskellige former for politiske og sociale aktiviteter. Kun på denne måde kan vi undgå fordomme, stigmatisering, etnisk segregering og helt enkelt vold og aggression. Vi må give disse mennesker chancer og muligheder, så forskelle i kultur og traditioner ikke udgør en barriere for at kunne fungere i fællesskab, men i stedet giver merværdi. De sidste dages begivenheder har vist, at i stedet for at trodse de vanskeligheder, der kan opstå i et multikulturelt samfund, forsøger nogle mennesker at slippe af med dem, hvorved de forårsager endnu større indignation og social modvilje.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Tvangsægteskab, fysisk og seksuelt misbrug mod kvinder, dødstrusler, fuldstændig underkastelse, ingen mulighed for selvbestemmelse over ens egen krop, forældede opfattelser af kvinder – alt dette finder ikke kun sted i fjerntliggende lande, men lige her iblandt os – selv i Europas hjerte – i utallige indvandrerfamilier. Nogle velmenende politikere, som godt kan lide at betragte sig selv som store kvinderettighedsforkæmpere, trivialiserer disse begivenheder som isolerede tilfælde. Alvorlige menneskerettighedskrænkelser berettiges og tolereres under dække af religiøs frihed.

Men hvis vi ønsker integration, må vi sige klart fra over for den form for misbrug. Jeg opfordrer indtrængende EU til at forsvare kvinder her og nu og til at gribe ind mod undertrykkelsen i patriarkalske parallelsamfund – det være sig i muslimske familier eller i romasamfund, hvor unge piger ofte nægtes adgang til at gå i skole.

Lad os side om side med integration og uddannelse tage de første konkrete, juridiske skridt ved at forbyde burkaer i hele EU og gøre tvangsægteskaber til en forbrydelse i alle medlemsstaterne. Lad os forsvare vores oplyste vestlige værdier!

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissionen hilser med tilfredshed fru Parvanovas betænkning om social integration af kvinder tilhørende etniske minoritetsgrupper.

Kommissionen anerkender, at denne gruppe især oplever utallige ugunstige omstændigheder og former for forskelsbehandling i næsten ethvert af livets forhold, ikke mindst hvad angår adgang til beskæftigelse, uddannelse, sundhedspleje og boliger. I sin køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 har Kommissionen understreget vigtigheden af at bekæmpe de mange former for forskelsbehandling, som kvinder tilhørende etniske minoritetsgrupper oplever.

Vi må anvende alle de værktøjer, vi har til rådighed, til at støtte den økonomiske og sociale integration af dem, for vi må respektere både folks grundlæggende værdier og grundlæggende rettigheder, og også fordi den demografiske udvikling gør det økonomisk berettiget.

Målet i praksis er at garantere fuld udøvelse af personers rettigheder ved at tage al relevant EU-lovgivning i anvendelse, ikke mindst racedirektivet, med henblik på at sikre den bedst mulige brug af EU's strukturfonde og på at fokusere på minoritetsgrupper på arbejdspladsen på EU-plan ved at fremme social inklusion og ved at bekæmpe fattigdom.

Kommissionen vil fortsat understrege vigtigheden af at integrere kvinder tilhørende etniske minoritetsgrupper i sin kommende strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd, som den vil vedtage i denne måned.

Også med henvisning til det, fru Köstinger sagde, er jeg udmærket klar over, at selv i den fælles landbrugspolitik er kvinders rolle i landdistrikterne et emne, der bør behandles med større klarhed i fremtiden.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 7. september 2010 kl. 12.30.

24. Kvindernes rolle i et aldrende samfund (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Pietikäinen for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om kvindernes rolle i et aldrende samfund (2009/2205(INI)) (A7-0237/2010).

  Sirpa Pietikäinen, ordfører. – (FI) Fru formand! Undersøgelser i EU og medlemsstaterne betragter alt for ofte aldring som et negativt fænomen, som en byrde i forhold til pensioner, ydelser eller afgørende udgifter i forbindelse med sundhedspleje og medicin.

Men faktisk er aldring og ældres rettigheder ikke kun et element i grundlæggende rettigheder, men også noget, der beriger samfundet enormt. Ældre mennesker er ansvarlige for en meget stor del af den uformelle pleje af deres partnere, ægtefæller, familiemedlemmer og børn. De har også en hel del ekspertise og tavs viden om arbejdsmiljø og det sociale miljø for ikke at nævne, at de er en yderst vigtig forbrugerressource og bestemt ikke kun en byrde for samfundet.

Chartret om grundlæggende rettigheder og den lovgivningsmæssige tilgang til aldring kræver, at vi ikke har en negativ holdning til aldring og til ældre, men indtager en respektfuld, positiv holdning til den og dem. Det bliver en særlig udfordring i forbindelse med kvinder og ældre kvinder. Aldring er også i høj grad et spørgsmål, der handler om kvinder og ligestilling, for kvinder bliver ganske gamle, de er oftere involveret i uformel pleje i hjemmet, og de arbejder tit på det sociale område eller inden for sundhedsplejen, som er sektorer med ansvar for den private og offentlige pleje af ældre mennesker.

Kvinder oplever desuden ofte dobbelt eller tredobbelt forskelsbehandling. Det er sværere for en ældre erhvervsaktiv kvinde at opnå fremskridt i sin karriere, eller det er vanskeligere for hende at finde arbejde, hvis hun er blevet afskediget. Det gælder desuden i lige så høj grad for sundhedspleje og ydelser, hvis en ældre kvinde tilhører en etnisk, seksuel eller religiøs minoritet eller en gruppe, der er særlig sårbar på grund af sin socioøkonomiske status.

Kvinder er også i større fare for at leve i fattigdom, når de bliver ældre, og deres arbejdsmarkedspensioner er ofte mindre. Desværre har undersøgelser om aldring gennemført i EU i de fleste tilfælde ikke taget højde for køn, ligesom forskelle mellem kvinder og mænd ikke nævnes særlig ofte i forbindelse med sundhedspleje, medicinsk forskning eller forskning i sygdomme.

Derfor opfordrer betænkningen Kommissionen til inden udgangen af 2011 at udarbejde en handlingsplan, der skal garantere flere ressourcer til den forskning, der er nødvendig for at forstå aldring. Lad os se, hvilke initiativer der er nødvendige for at forbedre kvaliteten af pleje af ældre mennesker, især kvinder, og forbedre graden af social sikring, og lad os alle opfordre til et direktiv om grundlæggende ydelser. Lad os insistere på anerkendelse af køns- og aldersrelaterede sygdomme og behandlingen af dem, og lad os især forlange en årlig rapport om forskelsbehandling på grund af alder og de skridt, der er blevet og bliver taget i EU og på nationalt plan for at eliminere forskelsbehandling på grund af alder.

I 2012 vil vi anmode om nye foranstaltninger for at undersøge, hvordan forskelsbehandling i EU kan elimineres. Jeg vil gerne takke mine kolleger for deres fortrinlige samarbejde, og jeg forventer effektiv handling fra Kommissionens side i forhold til at håndtere spørgsmålene om ældre kvinder og aldring.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Det er lidet flatterende for vores civilisation, at kvinder, der er over 65 år, har 5 % højere risiko for fattigdom end mænd. Og det skyldes, at de har taget sig af deres familier, har passet børn, og at deres livsindkomster i gennemsnit er mindre end mænds. Det kan ikke fortsætte. Den tid, de bruger på at tage sig af små børn, skal ikke betragtes som orlov, men som arbejde, som de er berettiget til løn og pensionsbidrag for. Det skal også gælde for mænd, hvis de passer børn i stedet for moderen. Jeg er naturligvis ikke enig i, at staterne skal tage ældre lesbiske, biseksuelle og transseksuelle kvinders særlige situation i betragtning. Skulle de opnå en mere ophøjet status end andre ældre kvinder på grund af den? Jeg håber, at sådanne forskelsbehandlende bestemmelser ikke bliver vedtaget ved afstemningen i morgen.

  Karin Kadenbach (S&D). – (DE) Fru formand! Der er desværre stadig stort behov for denne betænkning. Det er beklageligt, at kvinder i et aldrende samfund stadig er underprivilegerede medlemmer af samfundet – ligesom tidligere. Hvis vi ser på kvinders beskæftigelseshistorier, er det tydeligt, at størstedelen af omsorgsarbejdet – ikke kun at opdrage og passe børn, men også andet husligt arbejde – stadig tilfalder kvinder, og at en stor del af dette arbejde ligesom tidligere ikke anerkendes, hverken økonomisk eller på anden måde. Vi står med et voksende fattigdomsproblem blandt ældre.

Men jeg vil også gerne fremhæve en anden ting. Inden for sundhedspleje er vi nødt til at være særlig opmærksomme på kvinders behov. Vi ved, at kvinder generelt er rigtig gode til at tage sig af deres familiemedlemmers helbred, men de er ikke tilstrækkelig opmærksomme på deres eget. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at sende medlemsstaterne en meget klar påmindelse om, at der også skal tages hånd om kvinderne.

  Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Fru formand! Det lader til, at jeg er en af få mænd, der tager stilling til dette emne. Men jeg vil gerne især henlede Deres opmærksomhed på nogle af de økonomiske aspekter.

Sammen med Kommissionens initiativ om at erklære 2012 for det europæiske år for aktiv aldring kan denne betænkning udgøre den nødvendige ramme for at udvikle nye retningslinjer, herunder inden for samhørighedspolitikken og den regionale udvikling.

Vi kan udføre og anvende de undersøgelser og analyser, der omtales i betænkningen, til at fastlægge nye kriterier for at bevilge og støtte regioner, som står over for den mangesidede problematik omkring ældre kvinder.

Antallet af ældre kvinder, de typer af sygdomme, der kræver en særlig form for lægelig eller social hjælp, familiestrukturer og kvinders rolle i plejen af ældre kan være faktorer, som Kommissionen vil inddrage på listen over ting, der definerer rammen for udarbejdelse af regionale udviklingsplaner på nationalt plan.

Jeg hilser betænkningen velkommen, og jeg er overbevist om, at den også vil få indflydelse på, hvordan vi håndterer spørgsmålet i andre udvalg.

  Catherine Stihler (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren. Jeg synes, hun har lavet en fortrinlig betænkning. Som vi alle ved, er der ingen af os, der bliver yngre, og det er afgørende vigtigt, at vi ser positivt på aldring. Det er et mirakel, at vi lever længere og sundere liv, og det skal vi glæde os over. Men for mange kvinder er det ikke tilfældet, og det handler denne betænkning om.

I 2010 er det primært kvinder, der bærer størstedelen af ansvaret i familierne, både for børn og for ældre familiemedlemmer, og som vi har læst i betænkningen, betyder det, at kvinder lever i fattigdom, når de bliver ældre, på et tidspunkt hvor de burde nyde værdighed og respekt, som ordføreren har udtalt.

Betænkningen er også vigtig, fordi den tager fat på problemet med misbrug af ældre, noget, som vi her i Parlamentet alle fordømmer, og som skal have en højere prioritet på den politiske dagsorden.

Vi burde også kræve, at man deler god praksis i forbindelse med aktiv aldring, ældreuniversiteter og måder, hvorpå vi kan udnytte nye teknologier. Jeg vil gerne takke ordføreren, og jeg håber, vi alle vil deltage i kampagnen for at gøre aldring så aktiv og værdig som mulig.

  Antonyia Parvanova (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne gratulere ordføreren. Det er blevet sagt, at den aldrende befolkning har betydelig indvirkning på social beskyttelse og de offentlige finanser. Inden for de demografiske ændringer som overordnet kontekst har kvinder traditionelt større risiko for fattigdom og begrænsede pensioner. Derfor er det afgørende, at vi politikere bliver holdt informeret om spørgsmålet og om ældre menneskers bekymringer – især kvinders – for at sikre, at de ikke bliver marginaliseret.

I den forbindelse er det nødvendigt fortsat at støtte indsatsen på både EU- og nationalt plan hen imod fuld udnyttelse af eksisterende instrumenter og fremtidige foranstaltninger inden for pensionspolitik, sundhedspolitik og langsigtet plejepolitik, beskæftigelsespolitik, migrations- og integrationspolitik og udviklingen af infrastrukturen.

Det er et spørgsmål, som vi må drøfte oftere her i Parlamentet.

  Barbara Matera (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Ordføreren påpeger den dobbelte forskelsbehandling, som kvinder, der også er ældre, udsættes for. Jeg vil gerne fremhæve, at vi burde tale om tredobbelt forskelsbehandling af kvinder, der er gamle og alene.

Betænkningen tager vigtige spørgsmål op, startende med arbejdslivet og genansættelse for denne arbejdsstyrke, der udgøres af ældre, især ældre kvinder.

Disse kvinder skal betragtes som en positiv arbejdskraft med masser af erfaringer og i stand til at oplære de yngre. Kort sagt er de en nødvendig ressource for hele Europas vækst og for opfyldelsen af de mål, det har sat sig, en ressource, som vi må sørge for, nyder et værdigt liv med fuldstændig og effektiv social støtte og sundhedspleje, en ressource, der skal støttes i vores aldrende samfund, som har brug for at lære, hvordan man ældes på en anstændig måde.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! Jeg hilser betænkningen om kvinders rolle i et aldrende samfund med stor tilfredshed, især fordi den nægter at betragte alderdommen som noget negativt. Med andre ord dominerer den økonomiske vinkel meget tit i sociale diskussioner. I forbindelse med reformer af socialstaten omtales alderdommen som et problem for pensionssystemet eller sundhedssektoren.

Men gamle mennesker spiller flere forskellige vigtige roller. I lyset af deres omfattende faglige erfaring yder de også vigtig social støtte eller støtte i familierne. Og selv om de ikke udførte økonomisk vigtige roller, bør vi stadig betragte en længere gennemsnitlig levetid som tegn på forbedret livskvalitet i samfundet og ikke se ældre mennesker som en byrde, men som fuldgyldige medlemmer af samfundet, som fortjener et værdigt liv. Dette argument gælder i endnu højere grad for ældre kvinder, som er i større risiko for fattigdom og er særlig afhængige af offentlige og private tjenesteydelser og af offentlig sundhedspleje, hvilket også betyder, at ældre kvinder rammes af utilstrækkelige ydelser eller ydelser af ringe kvalitet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Jeg mener, at det er væsentligt, at der er så mange, der ønsker at tale om disse spørgsmål. Kommissionen må se det som et behov for at finde en løsning på disse problemer, for kønsbestemte uligheder rammer ældre kvinder særlig hårdt, det være sig på grund af de lave indtægter, de fleste kvinder har, eller vanskeligheder i forbindelse med at få adgang til offentlige tjenesteydelser af god kvalitet, især offentlig sundhedspleje

Løndiskrimination under ansættelse og forskelsbehandling i forbindelse med barsel afspejles direkte i ældre kvinders pensioner. Resultatet er, at disse pensioner er lave, hvilket bidrager til den meget høje risiko for fattigdom blandt ældre kvinder. Alle kvinder har ret til at blive gamle med værdighed, så i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse må vi være særlig opmærksomme på ældre kvinder for at kunne respektere deres værdighed som kvinder og som borgere.

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE). – (PL) Fru formand! En aldrende befolkning er et fænomen, der kræver særlig opmærksomhed af os. Blandt de problemer, vi skal håndtere, er fattigdom, som, selv om den omfatter mange aspekter, for en stor dels vedkommende skyldes den høje arbejdsløshed. Et betydeligt fald i beskæftigelsen for gruppen af personer over 50 år er allerede blevet bemærket og påvirker især kvinder. På grund af deres alder føler de ikke, at de er attraktive for arbejdsgivere. Nogle af dem beslutter at gå tidligt på pension, og deres lave pensioner betyder i nogle tilfælde, at de ender i ekstrem fattigdom. For at forøge beskæftigelsen for denne aldersgruppe bør vi gennemføre lovgivningsmæssige løsninger på national plan i de enkelte stater. Iværksættere skal have incitamenter til at beskæftige de over-50-årige. Det kan være i form af skattenedslag, oprettelse af særlige løsninger inden for sundhedssystemet eller gratis oplæring, der gør dem til egnede medarbejdere for arbejdsgiverne. Lignende idéer ville ikke kun hæve deres levestandard, men også medføre mærkbare fordele for staternes budgetter.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! EU's befolkning bliver ældre, og personer over 65 udgjorde i 2008 mere end 17 % af EU's befolkning. Men den stigende forventede levetid er tæt knyttet til tilgængeligheden af og adgangen til lægelige tjenesteydelser og en rimelig levestandard.

Historisk set har kvinders andel af arbejdsstyrken inden for sundhedspleje været betydelig, og den vokser fortsat. Kvinder udgør overordnet betragtet ca. tre fjerdedele af arbejdsstyrken på EU-plan. I nogle medlemsstater er mere end 50 % af de medicinstuderende kvinder. En forøgelse af fødselsraten og jobskabelse er også afgørende for at sikre, at pensionssystemet er bæredygtigt.

Pasningsmuligheder for børn i alderen 0-6 år er afgørende for, at unge mødre kan opnå en balance mellem privat- og arbejdslivet. For hver euro, der investeres i børnepasning, får samfundet seks euro tilbage i form af jobskabelse og reintegration af unge mødre på arbejdsmarkedet.

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Måske skulle jeg sige "mine damer", for jeg kan desværre se, at der er relativt få mænd til stede til denne forhandling om kvinder. Jeg vil gerne takke fru Pietikäinen for hendes udkast til betænkning om kvinders rolle i et aldrende samfund. Betænkningen behandler et spørgsmål, der er relevant i forhold til tidens demografiske udfordringer, og leverer en nyttig analyse af spørgsmålet gennem en tværfaglig tilgang.

Kommissionen er klar over, at ældre kvinder og mænd oplever betydelige vanskeligheder i deres forsøg på at leve et aktivt liv, optjene pensionsrettigheder og blive gamle med værdighed, når deres fysiske evner begynder at svinde.

Det er en kendsgerning, at ældre kvinder er særlig sårbare på grund af de vedholdende stereotype opfattelser af hvert køns roller og den forskelsbehandling, de udsættes for på arbejdsmarkedet.

Konsekvenserne for en kvindes pensionsrettigheder af, at hun holder pause i sin karriere eller tager orlov for at passe nære slægtninge, kombineret med løngabet mellem kønnene udsætter dem for en større risiko for fattigdom end mænd, når de bliver ældre.

Kommissionen har iværksat flere initiativer for at henlede opmærksomheden på EU's aldrende samfunds behov, hvor ældre kvinder har en afgørende rolle at spille. For nylig understregede Kommissionen i sin grønbog om pensioner, hvor vigtigt det er at reducere kløfterne mellem kvinder og mænd, især i forhold til pleje af enkeltpersoner, løn og arbejdsmarkedet.

Kommissionen vil fortsat understrege vigtigheden af kvinders rolle i et aldrende samfund inden for rammerne af sin kommende strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015, som den vil vedtage i denne måned.

Kommissionen vil også tilse, at integrationen af spørgsmål i forbindelse med ligestilling mellem kønnene indgår i dens forslag om at udnævne 2012 til det europæiske år for aktiv aldring.

Eftersom dette er mit sidste indlæg i aften, vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke tolkene og undskylde, hvis jeg til tider har talt for hurtigt.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 7. september 2010 kl. 12.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Europa står over for et alvorligt problem. Befolkningen er ved at blive gammel, og der er behov for passende tiltag for at håndtere situationen. Desuden må man ikke overse det potentiale, som ældre mennesker rummer, og som i de fleste tilfælde ignoreres i medlemsstaterne. Den erfaring og de kompetencer, de har at byde på, kan udnyttes til at oplære unge mennesker med henblik på at give traditionerne videre til næste generation på forskellige områder og forskellige kompetenceniveauer. Selv om forskelsbehandling på grund af alder er forbudt ifølge EU-lovgivningen, forekommer der ofte åbenlys eller skjult forskelsbehandling på arbejdspladser i alle medlemsstater, især mod kvinder. Derfor støtter jeg forslaget om at iværksætte oplysningskampagner i hele Europa med henblik på at bekæmpe den eksisterende forskelsbehandling på grund af alder og bibeholde solidariteten mellem generationerne. Jeg mener, at det er formålstjenligt at stille europæiske midler til rådighed for projekter, der f.eks. inddrager socialt ugunstigt stillede enlige og ældre kvinder. Det ville være en god støtte i bekæmpelsen af aldersrelateret forskelsbehandling.

  Lena Kolarska-Bobińska (PPE), skriftlig. – (PL) Det er godt, at betænkningen lægger vægt på situationen for kvinder over 50 i forbindelse med de demografiske ændringer, der finder sted i hele Europa. De hidtidige betænkninger har indikeret en langsom forbedring i kvinders beskæftigelsesmuligheder og offentlige liv. Inden for de næste par år kunne der ske en markant forandring – en forværring i situationen for denne gruppe kvinder, især i lande, der har social- og sundhedssystemer, som er mindre udviklede eller ineffektive. I disse lande vil en aldrende befolkning især blive en byrde for kvinder med ansvar for pleje af aldrende forældre og familiemedlemmer. Selv nu er dette ansvar en byrde for kvinder, og denne byrde vil vokse i fremtiden. I mange tilfælde vil de træde i stedet for og redde ineffektive institutioner. Vi er nødt til at forberede os på den tidsindstillede demografiske bombe nu, som denne gang vil bestå af enorme antal ældre og svagelige personer. Tilpasningen af institutioner vil blive en langsigtet og vanskelig proces, så vi er nødt til at beslutte nu, hvordan vi vil hjælpe familier i et aldrende samfund. Kommissionen og Parlamentet må begynde at overvåge tilpasningen af institutioner i medlemsstaterne til et aldrende samfunds behov med det samme. Betænkningen understreger med rette behovet for at forenkle adgangen til offentlige og private tjenesteydelser, især sundhedsydelser. Det er vigtigt, at disse bestemmelser afspejles i dagligdagen og ikke blot forbliver ophævede bestemmelser i EU-dokumenter.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) I betænkningen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om kvinders rolle i et aldrende samfund bemærkes det med rette, at kvinder i pensionsalderen oftere risikerer at leve i fattigdom. Årsagen hertil er meget ofte færre optjente pensionsrettigheder som følge af kvinders lavere løn og midlertidige lønreduktioner, f.eks. i forbindelse med børnepasning. Udkastet nævner mange faktorer, som kunne forbedre livskvaliteten for kvinder over 50, bl.a. yderligere deltidsbeskæftigelse. Men frem for alt må vi beslutte, hvad vi vil stille op, så kvinder, der nærmer sig pensionsalderen, ikke er nødt til at bekymre sig om at miste deres arbejde og dermed deres økonomiske ressourcer. EU må lægge særlig vægt på at sikre lige løn til mænd og kvinder. I henhold til chartret om grundlæggende rettigheder og Lissabontraktaten er forskelsbehandling på grund af køn forbudt på arbejdspladser, så der burde være afsnit i betænkningen, der sikrer, at kvinder får samme løn som mænd. Desuden er det vigtigt, at den offentlige mening lægger vægt på sager vedrørende forskelsbehandling mod kvinder på arbejdspladsen.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. – (ET) Her i EU må vi alle have lige mulighed for at deltage fuldt ud i samfundslivet, for at arbejde og blive økonomisk aktive og for at have velfærds- og levestandarder, der betragtes som normale i det samfund, vi lever i. Desværre har den aktuelle globale økonomiske og sociale krise forværret fattigdommen og udstødelsen af især kvinder og i særdeleshed ældre kvinder. Eftersom kvinders forventede levetid i gennemsnit er seks år længere end mænds, er køn ved at blive en afgørende vigtig faktor i aldring. Jeg mener, at kampen mod kvinders fattigdom og udstødelse fortsat skal være en af EU's vigtige udfordringer, og følgelig må medlemsstaterne forbedre deres systemer til social beskyttelse, livslang læring og den aktive engagementspolitik for at skabe muligheder for, at kvinder på forskellige stadier i livet kan deltage aktivt i samfundslivet, og for at beskytte dem mod truslen om udstødelse. Det er vigtigt at fokusere medlemsstaternes fælles indsats på at garantere lige muligheder, for lige muligheder mellem mænd og kvinder er ikke et mål i sig selv, men en forudsætning for EU's overordnede mål – vækst, beskæftigelse og social samhørighed.

25. Dagsorden for næste møde: se protokollen

26. Hævelse af mødet

(Mødet blev hævet kl. 22.50)