Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2055(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0218/2010

Forhandlinger :

PV 06/09/2010 - 21
CRE 06/09/2010 - 21

Afstemninger :

PV 07/09/2010 - 6.8
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0298

Forhandlinger
Tirsdag den 7. september 2010 - Strasbourg EUT-udgave

7. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Kurt Lechner (A7-0218/2010)

 
  
MPphoto
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D). (SK) Hr. formand! Mange tak. Jeg anmodede om at afgive stemmeforklaring om hr. Lechners initiativbetænkning, fordi jeg mener, at den er overordentlig vigtig, og jeg antager, at der nu afgives stemmeforklaringer om Lechner-betænkningen, eftersom De har henvendt Dem til mig. Tak skal De have.

Hr. Lechners initiativbetænkning, som vi drøftede her i går, er efter min mening kort sagt overordentlig vigtig. I denne betænkning foreslås en sammenkobling af selskabsregistre eller lignende registre over juridiske og fysiske personer i de forskellige medlemsstater med det formål at tilvejebringe en pålidelig og troværdig informationskilde om en gruppe potentielle handelspartnere, forbrugere eller kreditorer, hvilket skaber gennemsigtighed og retssikkerhed i forbindelse med juridiske og kommercielle forbindelser.

En forudsætning for, at det indre marked fungerer, er, at der fastlægges et grundlæggende sæt data om hver enkelt registreret enhed, og derfor også, at selskabsregistrene sammenkobles. Jeg har også støttet denne betænkning, fordi den indeholder et forslag om at integrere de europæiske selskabsregistre i det såkaldte e-justice-projekt, hvilket sikrer en bedre gennemførelse af dette tiltag.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! Jeg er sikker på, at De kan huske den fantastiske scene i filmen Dr. Zhivago, hvor bedsteborgerne og aristokraterne drikker champagne i det varme, gyldne lys på en restaurant, mens folk gør oprør udenfor i det omgivende mørke. Da jeg lyttede til vores forhandling her til morgen, var det ikke første gang, at jeg blev mindet om det filmøjeblik.

Vi har lige haft en undersøgelse fra Eurobarometer, som viste, at tilliden til EU befinder sig på et historisk lavpunkt. Det er nu et fåtal af EU-borgerne, der mener, at EU er til gavn. Men vi hørte fra hr. Verhofstadt, hr. Daul og andre, at det er fordi, vi ikke gør nok, for de vil have Europa til at gøre mere. Vi hørte fra kommissionsformanden, at det alt sammen var nationalstaternes skyld. Jeg formoder, at det ligger i menneskets natur ikke at forsøge at bebrejde sig selv for sin egen upopularitet, men det ville have været rart at få en eller anden form for signal om, at krisen kunne have noget at gøre med euroen, med redningsplanerne, med hvor uretfærdigt det er, at de offentlige midler skubbes rundt med den samme egenmægtighed, som vi afviser valgresultater med.

Tillad mig at slutte af med Edmund Burkes ord, som forekommer usædvanligt rammende for vores aktuelle utilfredshed: "Fordi et halvt dusin græshopper sidder under en bregne og får en hel mark til at genlyde af deres skingrende musik, medens tusinder af kreaturer hviler i skyggen af britiske ege og tygger drøv i stilhed, må De endelig ikke forestille Dem, at de, der støjer, er markens eneste beboere".

 
  
  

Betænkning: Pablo Zalba Bidegain (A7-0210/2010)

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). (CS) Hr. formand! Akilleshælen ved aftalen med Korea er godtgørelsen af toldtarifferne eller fritagelsen fra tarifferne, særlig hvad angår produkter, der er importeret til Korea fra Kina, og som er svære at overvåge og forventes at skade den europæiske industri. Dette åbner markedet på en hidtil uset måde, som tilmed ikke er til gensidig fordel for EU. Derfor støtter jeg ikke undertegnelsen af en sådan aftale med Korea. I betænkningen fra Udvalget om International Handel forsøges det at henlede opmærksomheden på disse problemer og lette gennemførelsen af beskyttelsesforanstaltninger. Aftalen skal ændres i den henseende, før vi ratificerer den. Ellers saver vi den gren, som den europæiske industri – og ikke blot bilindustrien – sidder på, af. Jeg hilser udsættelsen af afstemningen velkommen. Den er et fornuftigt skridt.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Hr. formand! Jeg vil gerne være helt sikker på, at de, der under stemmeforklaringerne ønsker at tale om to betænkninger, kan gøre dette.

Jeg taler om Binev-betænkningen og Winkler-betænkningen. Eftersom vi begyndte med de efterfølgende betænkninger, ville jeg sikre mig, at jeg fik lov til at tale, ellers…

(Formanden informerede taleren om, at det i medfør af artikel 170, stk. 3, i forretningsordenen ikke ville være muligt at afgive stemmeforklaringer om de to nævnte betænkninger)

Så der bliver altså ikke nogen stemmeforklaringer om disse to betænkninger.

 
  
  

Betænkning: José Bové (A7-0225/2010)

 
  
MPphoto
 

  Paolo Bartolozzi (PPE).(IT) Hr. formand! Tak, og undskyld mig. Med mit indlæg vil jeg gerne fremhæve, hvordan den progressive udhuling af de europæiske landbrugeres indtægter på trods af de stigende fortjenester i den agroindustrielle sektor skaber en bekymrende økonomisk marginalisering af landbrugsarbejderne med en deraf følgende opgivelse af landbrugsaktiviteterne.

Dette kræver derfor en kursændring, hvilket Parlamentet selv anerkender, og hvilket er fremhævet i den betænkning, der undersøges og stemmes om i Parlamentet her til morgen – som jeg gerne vil udtrykke min støtte til – med grundige forklaringer og forslag på både lovgivnings- og afdelingsniveau.

Vi skal virkelig bekæmpe den globale spekulation i råvarer og garantere forsyningssikkerheden. Derudover skal der også sikres en større prisgennemsigtighed, ikke blot for at give landbrugerne retfærdighed og værdighed, men også for at korrigere de alvorlige skævheder i forbindelse med forhandlingsposition og for at forhindre misbrug mellem de forskellige aktører.

Landbruget skal anerkendes som en sektor med økonomisk og social stabilitet, og det skal genvinde sin indflydelse i den europæiske og globaliserede kommercielle sammenhæng.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Jeg mener, at vi har truffet en god beslutning i dag, en, der er god for landbrugerne, god for forbrugerne, men også god for den europæiske økonomi som helhed. Det vigtigste aspekt ved denne initiativbetænkning er det politiske signal, som den sender. Det er et signal til værdikæden om, at også landbrugerne, og særlig landbrugerne, har ret til en passende aflønning for deres arbejde. Den nuværende situation må ikke fortsætte.

Jeg har absolut intet imod tilvejebringelse og køb af lavprisfødevarer, der er pengene værd, men her skal der lægges vægt på, at de er pengene værd. Men enhver, der sælger fødevarer under deres energiværdi, hvis energiudnyttelsen af fødevarerne med andre ord ville give flere penge end markedsføringen heraf, så er der noget, som ikke er rigtigt i systemet. I så fald er konkurrencen ikke retfærdig. Hvis konkurrencen ikke er retfærdig, så må politikerne træde til. Det er netop indholdet af det forslag, vi har vedtaget i dag.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg støttede også Bové-betænkningen og kan gentage min kollega, hr. Jahrs bemærkninger.

Dette sender et meget stærkt signal til alle, både inden for politik og den økonomiske kæde, om, at Parlamentet mener det alvorligt. Vi havde en målrettet forhandling i går aftes. Det er ikke alle, der er enige i hele indholdet i betænkningen, men vi er alle enige om, at landbrugerne ikke må fortsætte med at blive presset. Blodet bliver bogstavelig talt presset ud af dem lige for tiden. De får mindre og mindre af den slutpris, som vi alle betaler for vores fødevarer i supermarkederne, og den situation skal stoppes.

Vi er nødt til at kigge på de dominerende aktørers rolle. Vi har brug for en ombudsmand for fødevaresektoren, og vi må se på, hvad det globale marked gør for vores fødevareproducenter. Vi må undersøge konkurrencelovgivningen. Det glæder mig, at denne betænkning fik den forhandling og den støtte, som den har fortjent, her i Parlamentet. Det er et vigtigt skridt i retning af opbakning til den seneste tids retorik.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). (CS) Hr. formand! Jeg støttede betænkningen om rimelige indkomster for landbrugere, og det glæder mig, at Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter interesserer sig for den dårligt fungerende fødevarekæde og modsætningen mellem lave indkøbspriser for landbrugere og høje priser for forbrugerne. Jeg vil dog gerne endnu en gang understrege, at landbrugerne fra EU 12 udsættes for uacceptabel forskelsbehandling og ulige konkurrence på grund af de højere subsidier, som EU 15 modtager. Det er svært for tjekkiske kunder at få f.eks. mælk, grøntsager, æg og andre varer fra de tjekkiske landbrugere, fordi de multinationale kæder foretrækker varer fra EU 15-landene, som er mere subsidierede og derfor billigere. Dette skal ændres så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 

  Inese Vaidere (PPE).(LV) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak. Jeg mener, at denne betænkning, der omhandler rimelige indkomster for landbrugere, er absolut væsentlig, særlig fordi priserne på landbrugsprodukter er steget kraftigere, omkostningerne er steget kraftigere end det beløb, som landbrugerne får for deres produkter. I den situation er det faktisk de store detailkæder, der ikke mister noget gennem denne proces. Jeg vil gerne sige, at det altid har været EU's målsætning at forbedre landbrugernes indkomster, men vi kan se, at det er umuligt at opfylde disse kriterier for udvikling af landdistrikterne. De ressourcer, der anvendes til landbruget, stiger fortsat, men der opnås ingenting. Landbrugere fra flere af de nye EU-medlemsstater, herunder Letland, er de klare tabere sammenlignet med industriproducenter og deres kolleger i de økonomisk stærkere europæiske lande, der har råd til at give dem yderligere støtte. På den måde vanskeliggøres gennemførelsen af EU's samhørighedsprincip også i betydelig grad. Jeg glæder mig også særlig over erklæringen i betænkningen om, at de fortjenester, som forsyningskæderne og engroshandlerne samler sammen på landbrugernes bekostning, skal offentliggøres.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Kelly (PPE).(EN) Hr. formand! Det glæder mig at kunne støtte denne betænkning. Titlen "Rimelige indkomster for landbrugere" siger det hele og tilkendegiver, at indkomsterne er og i lang tid har været urimelige.

Heldigvis er vi på vej i den rigtige retning. Fortjenesterne skal fordeles rimeligt mellem producenterne, forarbejdningsvirksomhederne og detailhandelen, hvilket ikke sker lige for tiden. Denne betænkning sender i det mindste et ordentligt signal, og så kan vi gå videre derfra.

Når vi har opnået det, håber jeg, at vi kan fastlægge en stærk og velfinansieret fælles landbrugspolitik med henblik på at sikre bæredygtigheden af familielandbruget og fødevareforsyningssikkerheden fremover. Vi er kommet godt fra start i dag. Med tiden kan vi forhåbentlig opfylde forventningerne.

 
  
  

Betænkning: Miguel Portas (A7-0236/2010)

 
  
MPphoto
 

  Romana Jordan Cizelj (PPE). – (SL) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: finansiering og funktionsmåde. For mange er europæisk solidaritet et abstrakt koncept, men det er en mekanisme, der skal gavne de enkelte europæiske borgere direkte, særlig nu, hvor de er i knibe og befinder sig i en vanskelig situation.

Fonden har dog vist sig ikke at fungere ordentligt, og derfor forventer jeg, at Kommissionen tager kravet om en midtvejsrevision af fondens funktionsmåde og en revision af lovgivningen alvorligt.

Jeg har mine forbehold angående fondens uafhængighed. De vedrører dens ubegrænsede varighed. Jeg mener, at fonden er en politisk reaktion på den aktuelle situation, og at EU i fremtiden skal fremme beskæftigelsen gennem andre instrumenter. Den europæiske økonomis konkurrenceevne skal sikres. Vi skal passe på, vi ikke indfører en mekanisme, der imødekommer dem, som ikke tilpasser sig de omskiftelige globale omstændigheder. Det er i den sammenhæng, jeg afgiver min stemme.

 
  
MPphoto
 

  Barbara Matera (PPE).(IT) Hr. formand! Som skyggeordfører for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) på denne initiativbetænkning vil jeg først gerne takke ordføreren for det vigtige arbejde, som han gjorde i starten, særlig i forbindelse med alle de politiske grupper.

Jeg mener, at denne betænkning indeholder nogle vigtige punkter for en forbedring af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i lyset af midtvejsevalueringen. Disse gennemførelsesforslag er i overensstemmelse med mine egne konklusioner i sager, som jeg har gennemgået i 2010 i Budgetudvalget, og de stemmer overens med behovet for at forenkle og fremskynde de procedurer, der vedrører fonden.

På baggrund af den særlig vanskelige økonomiske situation for de europæiske virksomheder og det stigende antal anmodninger om støtte fra medlemsstaterne mente jeg, at det var af afgørende betydning at fremhæve i betænkningen, at fonden skal forlænges indtil 2013 for arbejdstagere, der mister deres arbejde som følge af den økonomiske krise.

Endelig opfordres de europæiske institutioner til at sende et stærkt signal for at stimulere den økonomiske genopretning, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er et vigtigt budskab til vores borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Inese Vaidere (PPE).(LV) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak. Når vi tager højde for, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet med henblik på at reducere arbejdsløshedstruslen og skabe flere jobmuligheder for mennesker, der lider under globaliseringen, er det stadig bekymrende, at de 500 mio. EUR, som hvert år sættes til side til Globaliseringsfondens formål, anvendes i så lav grad, og at der er ikke mindre end ni lande, som ikke engang har indsendt en enkelt ansøgning. Denne positive start, hvor Kommissionen efter krisens udbrud besluttede at gøre mekanismen for betalinger fra fonden lettere og enklere samt at forbedre den, skal helt klart fortsættes. Dette arbejde skal imidlertid fortsættes. Jeg mener, at dette særlig er tilfældet i sammenhæng med de nye medlemsstater, som har mange små og mellemstore virksomheder, hvor det ikke er mange mennesker i en enkelt virksomhed, der mister deres job, men mange mennesker i mange virksomheder, som mister deres job. Det er netop dette aspekt, der skal forbedres yderligere, så Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen virkelig kan anvendes i de lande, hvis bruttonationalprodukt er lavere end EU-gennemsnittet.

 
  
  

Betænkning: José Bové (A7-0225/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE).(PL) Hr. formand! I dag har vi vedtaget en vigtig betænkning om rimelige indkomster for landbrugere og en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa. En effektivt fungerende fødevareforsyningskæde er ikke blot et resultat af længden på den vej, som landbrugsprodukterne følger, fra marken til forarbejdning, engroshandel, detailhandel og forbrugerens bord, men også af dens særlige beskaffenhed og kompleksitet. Landbrugsproduktionen er i vidt omfang afhængig af de naturlige og klimatiske forhold, som landbrugerne kun har meget begrænset indflydelse på. Fødevareforarbejdningsindustrien dikterer priserne over for landbrugerne, mens distributørerne gør det samme over for både forarbejdningsvirksomhederne og forbrugerne. Derfor er det vigtigt at analysere priserne og overvåge deres gennemsigtighed. Det betyder ikke, at lovgivningen om det frie marked overtrædes, men monopoleffekten af mellemmænd begrænses. Der indføres for øjeblikket overvågnings- og tilsynsinstitutioner på de finansielle markeder. Nogle ønsker, at overvågningen og tilsynet fjernes fra landbrugsmarkedet. Disse mennesker tager ikke højde for, at producenterne er små og uafhængige, og at de bliver tabere i forhold til magtfulde handelsinteresser og lider enorme tab.

 
  
  

Betænkning: Tadeusz Zwiefka (A7-0219/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI) . – (FR) Hr. formand! Hr. Zwiefkas betænkning vidner om stor dygtighed og et stort arbejde i forbindelse med undersøgelsen af eksisterende lovgivning, internationale konventioner – særlig Haagerkonventionen – og retspraksis, hvor visse aspekter til tider må siges at være modstridende.

I virkeligheden løser denne betænkning kun en del af problemet. Hvis der er et område, hvor den europæiske lovgivning har fuldstændig legitimitet, er det ikke harmoniseringen af den materielle ret, som ville resultere i en standardisering af lovgivningen i alle medlemsstaterne, men af reglerne vedrørende konflikter om kompetenceområde – primært for at finde ud af, hvilken domstol der har kompetence – og for det andet af lovvalgsreglerne, med andre ord fastlæggelse af, hvilke love der finder anvendelse.

Hvilken lov finder anvendelse i sager om kontrakter, herunder når folk befinder sig forskellige steder? I sager om ejendom, uanset om det er fast ejendom, løsøre eller immateriel ejendom – hvilket er, hvad industriel ejendomsret er? I sager om kontrakter, selv når de kontraherende parter befinder sig forskellige steder?

Alt dette skal reguleres af en europæisk kodeks. Indtil vi har denne europæiske kodeks for den internationale privatret, står vi over for betydelige problemer. Denne betænkning har den fordel, at den delvist løser dem, for så vidt angår eksekvaturproceduren.

 
  
  

Betænkning: Antonyia Parvanova (A7-0221/2010)

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). (CS) Hr. formand! Jeg er enig med forfatteren til betænkningen i, at kvinder fra etniske mindretal i EU lider under forskellige former for forskelsbehandling, og at det er vores pligt at forsøge at forbedre deres vilkår, særlig hvad angår adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, social sikring og sundhed. I betænkningen opfordres Kommissionen imidlertid også til at indsamle statistiske data kategoriseret efter etnisk gruppe. Chartret om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder forbyder udtrykkeligt indsamling af data grupperet efter race.

Jeg vil derfor gerne stille to spørgsmål. Kan Kommissionen foretage en sådan analyse uden at overtræde den internationale lovgivning, eller er det her et forsøg på at ændre den relevante artikel i chartret, så det bliver muligt at foretage disse analyser? Er forfatteren eller hele denne forsamling overhovedet opmærksom på denne modsætningsfyldte situation? På trods heraf stemte jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI).(NL) Hr. formand! Jeg stemte imod Parvanova-betænkningen om social integration af kvinder tilhørende etniske minoritetsgrupper, eftersom denne betænkning – i lighed med næsten alle politisk korrekte initiativer af denne art – virker imod hensigten. Det grænser f.eks. til det latterlige, at ordføreren gør sig så stor umage for at undgå at bruge ordet "islam". Et andet eksempel er anerkendelsen af, at kvinder fra etniske mindretal forskelsbehandles af mænd fra de samme mindretal. Ifølge betænkningen er der ikke nogen som helst begrundelse for vold på baggrund af sædvane, traditioner eller religiøse hensyn, men man undgår at sætte fingeren på det og sige det ligeud: Mange af islams principper kan ikke integreres i vores europæiske samfund. Indtil vi i Parlamentet ser sandheden i øjnene, er alle de foranstaltninger, der er rettet mod integration af kvinder fra islamiske lande, dømt til at slå fejl fra starten.

 
  
  

Betænkning: Sirpa Pietikäinen (A7-0237/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE).(PL) Hr. formand! I dag anses ældre mennesker alt for ofte med urette som ineffektive og uegnede til at arbejde, selv om EU-lovgivningen er imod aldersdiskriminering. Den enorme merværdi, som de skaber for nationaløkonomierne takket være deres mangeårige erfaring, er glemt. I den sammenhæng og på grund af den fortsatte kønsdiskriminering befinder kvinderne sig i en særlig vanskelig situation på arbejdsmarkedet. Derudover lever kvinder ifølge statistikken længere end mænd, hvilket betyder, at de i højere grad har problemer med fattigdom og lavere pensionsudbetalinger, fordi de har fået lavere lønninger end mænd i de samme stillinger. Alle disse problemer gør sig særlig gældende i landdistrikter. I forbindelse med ovennævnte glæder det mig, at der udarbejdes beslutningsforslag, som minder os om dette problem og mobiliserer os til at gøre en fortsat indsats for at forbedre den nuværende situation.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg støtter denne betænkning og ønsker især at henlede opmærksomheden på tre punkter, som efter min mening er virkelig vigtige i betragtning af iveren efter at sende ældre mennesker på plejehjem frem for at se efter dem i samfundet eller i deres egne hjem. Punkt 17, 19 og 25 er særlig opmuntrende i den henseende. Vi skal sikre os, at tilgangen til pleje af de ældre er rettighedsbaseret. Vi skal sikre, at de ældre kan leve selvstændigt i deres egne hjem, og at der findes støtte til, at de kan gøre dette. Vi skal ikke tillade, at der skabes profit på, at de ældre flyttes til den private plejesektor.

Jeg vil også gerne gøre opmærksom på punkt 13, kombinering af arbejde og pleje. Må jeg forslå Parlamentet og mange parlamenter i hele Europa – og andre steder – at vi ser nærmere på en kombinering af politisk arbejde og pleje. Jeg vil gerne undersøge, hvor mange mennesker her i Parlamentet der både har en plejerolle og en politisk rolle. Der er langt imellem dem.

 
  
MPphoto
 

  Erminia Mazzoni (PPE).(IT) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, fordi den indeholder nogle meget vigtige principerklæringer.

Den første er, at ældre mennesker, selv om aldring normalt anses for at være noget negativt, udgør en økonomisk og social ressource, som vi trækker på, men ikke anerkender, at den økonomiske krise har mere alvorlige konsekvenser for kvinder og særlig ældre kvinder, at der ikke bør eksistere aldersdiskriminering i forbindelse med integration, og at kvinder har større risiko for fattigdom og frem for alt begrænsede pensioner, selv om de er grundpillerne i velfærden.

I denne betænkning foreslås en vigtig metode til at hjælpe med at puste nyt liv i nationernes Europa og dermed i befolkningernes Europa, alle befolkningernes Europa. Metoden indebærer udvikling af en tilgang til fastlæggelse af vurderinger, statistikker og data på baggrund af opmærksomhed omkring kønsbestemte uligheder i alderdommen, hvilket navnlig skyldes akkumulerede kønsbestemte skævheder gennem hele livet. Den betragter også vedtagelse af en livscyklus-tilgang, hvor der tages hensyn til sammenhængen mellem aldring og køn, som vejen fremad i aldringspolitikken.

Der anmodes om tre grundlæggende og vigtige aspekter i dette beslutningsforslag, nemlig at der udvikles en mekanisme til at sikre akkumuleringen af pensionsrettigheder, også i perioder hvor en person har plejeopgaver, at der tages højde for kønsaspektet i forbindelse med reformer af pensionssystemerne, og at pensionsalderen tilpasses, samt at der udbetales løn for plejeopgaver.

Dette er en meget vigtig oplysning, for så vidt enkelte medlemsstater, særlig Italien, er ved at tilpasse deres nationale pensionssystemer, så de opfylder de europæiske retningslinjer. Dette er de rigtige europæiske retningslinjer.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). (CS) Hr. formand! Jeg stemte imod denne betænkning på grund af vedtagelsen af forslaget om, at staterne skal tage særlig højde for situationen for ældre lesbiske, biseksuelle og transseksuelle kvinder. Betyder det, at de skal have en højere status end andre ældre kvinder? Under gårsdagens forhandling understregede jeg, at den større risiko for fattigdom for kvinder i pensionsalderen skyldes, at de tager sig af familien og opfostrer børnene, og at deres livsindkomster gennemsnitligt set er lavere end mændenes, og det skal der laves om på. Dette har dog intet at gøre med deres seksuelle orientering.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Kelly (PPE).(EN) Hr. formand! Det glæder mig at kunne støtte denne betænkning. Jeg var den eneste deltager i forhandlingen i går aftes, som ikke kom med et indlæg. Årsagen til, at jeg ikke kom med et indlæg, var, at jeg følte, at titlen på visse måder var misvisende. I stedet for at tale om kvindernes rolle i et aldrende samfund, drøftede vi i virkeligheden, hvordan ældre kvinder bliver behandlet i et aldrende samfund.

Nogle af de fremsatte synspunkter var naturligvis fuldstændig berettigede, særlig forskellen mellem pensionsudbetalingerne til mænd og kvinder, hvilket ikke er acceptabelt i et demokratisk samfund. Der er dog et stort og presserende behov for yderligere drøftelser om både mænds og kvinders roller i et aldrende samfund. Der skal tages højde for disse, særlig i forbindelse med budgetlægningen. Jeg tror ikke, at dette er blevet gjort tidligere. De økonomiske konsekvenser af et aldrende samfund er ikke blevet behandlet ordentligt. Dette skal ske i en fart, hvis disse planer ikke skal gå skævt.

 
  
  

Betænkning: Morten Løkkegaard (A7-0223/2010)

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE).(IT) Hr. formand! De, jeg og nogle få andre er her stadig. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at den er vigtig for forholdet mellem politikere med ansvarsposter og vælgere, og alt dette kan tjene som et centralt element i vores repræsentative demokrati. Jeg mener, at alt dette er en vigtig forudsætning for at sikre borgernes fulde, bevidste og demokratiske deltagelse i EU's integrationsproces.

Vi må dog desværre konstatere, at der også ved det seneste europæiske valg var en høj procentdel, som undlod at stemme, og dette er meget almindeligt i alle de europæiske lande – og ikke kun i Europa. Det viser tydeligt, hvor få oplysninger borgerne egentlig får om de europæiske politikker og spørgsmål, og hvor lidt føling de desværre har med vores institution.

I lyset af at Lissabontraktaten indfører en ny form for borgerdeltagelse i EU's beslutningsproces, er det vigtigt, at vi gør en indsats for at afhjælpe dette. Institutionen skal faktisk stræbe efter at sikre ubegrænset gratis adgang til alle oplysninger offentliggjort af Kommissionen.

Til sidst vil jeg påpege, hvor vigtigt det er at sikre, at de europæiske institutioner arbejder sammen med befolkningen og de ansvarlige nationale myndigheder om at forbedre kommunikationen. Alt dette skal desuden opnås ved at opfordre medlemsstaterne til at spille en mere aktiv rolle og informere borgerne om sager, der vedrører vores Europa.

 
  
MPphoto
 

  Morten Løkkegaard (ALDE) . – (DA) Hr. formand! Først og fremmest glæder det mig, at vi i dag har fået vedtaget en betænkning om bedre kommunikation i EU. Jeg har personligt også stemt for den fælles beslutning med PPE-, S&D- og ALDE-Grupperne, da det er en betænkning, som giver os et stærkt grundlag. Betænkningen medtager stort set alle de forslag, som blev vedtaget i marts måned i Kulturudvalget. Dog vil jeg sige, at der undervejs har været flere kompromiser på bordet, som jeg selvfølgelig havde håbet på holdt hele vejen til den endelig afstemning. Det kunne ikke lade sig gøre, da stærke lobbyistkræfter i sidste øjeblik fik gjort visse parter i sagen svage i knæene. Men det noterer jeg mig og konstaterer og glæder mig over, at disse forslag har medført en god debat, sådan at vi nu kan gå videre med de 46 forslag til en forbedret EU-kommunikation.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE).(EN) Hr. formand! Som tidligere journalist var jeg særlig glad for at støtte denne betænkning. Idet jeg kender begge sider af denne diskussion – tidligere som journalist og nu som politiker – mener jeg, at det er risikabelt at sætte lighedstegn mellem information og journalistik. Det skal vi være meget forsigtige med.

Min bekymring går for øjeblikket på, at den økonomiske krise gør et enormt antal journalister arbejdsløse. Det sker i Irland. Lokalaviser og lokale radiostationer skiller sig af med personale, og der lægges pres på for at komme af med folk. Det betyder, at kvaliteten af journalistikken lider, fordi folk ikke har tid og ressourcer til at undersøge historier og lave kvalitetsreportager om emner.

Jeg er bange for, at Europa har en tendens til at gå i forsvarsposition, fordi lokalhistorier bliver dækket, og europæiske historier ikke gør, medmindre de er relevante for befolkningen i vores medlemsstater. Det er udfordringen for de valgte medlemmer af Parlamentet – at gøre vores arbejde relevant derhjemme, for det er yderst relevant.

 
  
MPphoto
 

  Oldřich Vlasák (ECR). (CS) Hr. formand! Det positive ved denne betænkning er helt sikkert, at det heri gentagne gange anerkendes, at de nationale parlamenter spiller en stadig større rolle, og at subsidiaritetsprincippet fremhæves. Den indeholder også forskellige forslag som f.eks. større gennemsigtighed, offentliggørelse af oplysninger, lettere akkreditering af journalister osv., hvilket bestemt er værd at støtte. På den anden side indeholder den idéer, der er ikke så lidt kontroversielle. Betænkningen indeholder et forslag om at nedsætte en gruppe af korrespondenter, hvis opgave skulle være at dække emnet EU på en mere opløftende måde. Den indeholder også en opfordring til alle medlemsstaterne om at have en særlig tjeneste for EU-anliggender, som skulle være ansvarlig for at forklare EU-politikkers implikationer. Samtidig indeholder den et forslag om øgede bevillinger til Parlamentets informationskontor. Efter min mening kunne der opnås større resultater gennem effektivitetsforbedringer og nye metoder og ikke gennem øgede budgetter. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Inese Vaidere (PPE).(LV) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak. Jeg glæder mig særlig over, at denne betænkning minder os om massemediernes forpligtelse til at underrette befolkningen om, hvad der sker i EU, og at de problemer, som EU står over for, skal medtages i skolernes undervisningsplaner. I en situation, hvor der alt i alt er en umådelig stor mængde oplysninger om EU, spiller Parlamentets informationskontorer i medlemsstaterne en meget større rolle. Jeg vil også gerne fremhæve behovet for at kontrollere, hvad der sker på disse kontorer, og hvor effektivt de midler, som EU giver til disse kontorer, bliver brugt. Det fokus, som betænkningen retter mod tv-kanalen Euronews' betydning, er også særlig glædeligt. Jeg vil gerne understrege, at denne kanal skal transmittere præcis sådan som angivet i betænkningen, nemlig på alle de officielle EU-sprog. I Letland modtager vi f.eks. oplysninger fra denne kanal på russisk, men der er ikke nogen oplysninger tilgængelige på lettisk, det officielle sprog. Uafhængig journalistik har en særlig rolle. Jeg vil også gerne foreslå, at vi indfører omfattende EU-lovgivning, som gør os i stand til at identificere de reelle massemedier, også i de stater, hvor den politiske evne til at indføre national lovgivning af denne art ganske enkelt mangler.

 
  
MPphoto
 

  Emma McClarkin (ECR).(EN) Hr. formand! Denne betænkning og det beslutningsforslag om nye medier og journalistik, som vi har stemt om i dag, skulle have omhandlet de måder, som de nye medier ændrer journalistikken på. I stedet er de reelt blevet en ønskeseddel for parlamentsmedlemmer, der vil øge deres spalteplads, og som vil styre, hvor meget der rapporteres om EU. Forslagene omfatter europæiske efteruddannelsesprogrammer for journalister, flere penge til Parlamentets informationskontorer og endnu flere penge til EU's kommunikationspolitik.

Jeg tror på ytringsfriheden. Jeg tror også på den uafhængige, troværdige journalistik. At tvinge journalister og uafhængige offentlige radio- og tv-virksomheder til at dække EU-sager og finansiere dem for at fremme det europæiske ideal er åbenlys propaganda, og derfor stemte jeg imod denne betænkning og dette beslutningsforslag. Af forfængelighed har man forspildt en chance for at se på, hvordan man opmuntrer til demokratisk engagement via sociale medier.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A7-0222/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for min polske kollega Lidia Joanna Geringer de Oedenbergs betænkning om forslaget om at kodificere Europa-Parlamentets og Rådets forordning fra oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, som blev ændret i 1968, 1976, 1992 og to gange i 2004. I april 1987 pålagde Kommissionen sine tjenestegrene at kodificere alle retsakter senest efter den 10. ændring og understregede samtidig, at det var en minimumsregel, og at Kommissionens tjenestegrene af hensyn til klarhed og korrekt forståelse af bestemmelserne skulle gøre en indsats for at kodificere de tekster, de var ansvarlige for, med stadig kortere mellemrum. Selv om der blev fastlagt en hurtig arbejdsmetode i den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994, har der desværre været forsinkelser i kodifikationen af EU-lovgivningen. Disse forsinkelser har konsekvenser for både vores borgere og medlemsstaterne, især offentlige forvaltninger, juridiske erhverv, jurastuderende og professorer osv. Der er alt for mange bestemmelser, der er blevet ændret gentagne gange og nu findes spredt rundt om i den oprindelige tekst og de efterfølgende ændringsretsakter.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Når jeg bestræber mig på at underbygge mit mellemstatslige og territoriale syn på EU-politikken, forsvarer jeg altid subsidiaritetsprincippet til døden og udfordrer de bekostelige bureaukratiske og administrative byrder, som EU ofte lægger på medlemsstaterne, borgerne og virksomhederne.

Jeg kan derfor kun stemme for Geringer de Oedenberg-betænkningen, som minder os om betydningen af "bedre lovgivning". Det kan man til dels sikre gennem en mere solid vurdering af virkningen af lovgivningsprocedurerne, før forslaget til en given akt fremlægges som et officielt lovforslag af Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Dette nye forslag indeholder en kodifikation af Rådets forordning nr. 1612/68/EØF om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet. Dette forslag fastholder indholdet i de kodificerede akter og efterstræber afklaring for at anvende retlige standarder på arbejdskraftens frie bevægelighed. EU skal nå et langsigtet mål og sikre arbejdskraftens frie bevægelighed i alle medlemsstaterne. Alle arbejdstagerne skal have ret til at bevæge sig frit og finde arbejde i medlemsstaterne.

EU skal sørge for, at arbejdsstyrkens mobilitet bliver mere gennemsigtig, hjælpe arbejdstagerne med at forbedre deres levevilkår og vinde ordentligt fodfæste i samfundet, og derfor skal diskriminering på baggrund af nationalitet og ansættelsesvilkår uden undtagelse afskaffes. Der skal være et bedre samarbejde blandt medlemsstaterne om gennemførelse af mere fleksible ansættelsesvilkår.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Fri bevægelighed er en grundlæggende rettighed og et middel til at forøge mulighederne for bedre arbejds- og levevilkår. Dette ønske skal næres af faste arbejdstagere, sæsonarbejdere og grænsegængere og af dem, der leverer tjenesteydelser, i enhver medlemsstat. Jeg stemmer for denne beslutning, fordi jeg anerkender dens bidrag til den støtte, der ydes af arbejdsformidlingskontorerne til andre medlemsstaters borgere, til ligebehandling og til retten til almen uddannelse, lærepladser og undervisning af børn af andre medlemsstaters borgere, som er eller har været beskæftiget i en anden medlemsstat.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Denne forordning har til formål at erstatte forordningen fra 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed samt de forskellige akter, som blev indarbejdet i den. Dette er således en kodifikationsproces, hvor der inden for rammerne af udtalelsen fra Den Rådgivende Gruppe bestående af De Juridiske Tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke blev foretaget nogen væsentlige ændringer. Jeg støtter uforbeholdent dette initiativ, som har til formål at forenkle og præcisere EU-lovgivningen, der har været genstand for hyppige ændringer og er fordelt på adskillige akter. Kun på den måde kan vi garantere større gennemsigtighed i EU-lovgivningen og gøre den mere tilgængelig og lettere at forstå for den almindelige europæer, hvilket vil give dem nye muligheder og en chance for at få gavn af de specifikke rettigheder, som de har fået tildelt, og således skabe et borgernes Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning for at sikre, at en medlemsstats borgere, som arbejder inden for en anden medlemsstats territorium, modtager samme behandling som arbejdstagere, der stammer fra det pågældende land, hvad angår beskæftigelse og arbejdsvilkår, ikke mindst med hensyn til aflønning, afskedigelser og tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Denne beslutning begrænser sig til ren og skær kodifikation af eksisterende retsakter om arbejdstagernes frie bevægelighed i EU uden væsentlige ændringer, så jeg stemte for. Jeg vil dog gerne nævne, at denne frie bevægelighed indebærer øget politisk integration. Kun et nyt solidaritetsbegreb i EU, som kan garantere enhver europæer et minimum af sociale rettigheder, vil kunne tillade arbejdstagernes frie bevægelighed uden sociale problemer, ikke mindst social dumping.

Jeg tror, at denne frie bevægelighed gør det nødvendigt at gennemføre minimumsstandarder inden for sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet og de sociale pensioner, som bør garanteres på EU-plan. Med hensyn til sociale rettigheder øger sådanne minimumsstandarder ensartetheden i beskæftigelsesvilkårene og tjener til at regulere bevægelserne i arbejdskrafttunge virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg hilser denne betænkning, som med rette indeholder en bemærkning om Schweiz og EØF's betydning for EU's handelsforhold, velkommen. I betænkningen anføres det udtrykkeligt, at Parlamentet fuldt ud respekterer årsagerne til den særlige karakter af forholdet mellem Schweiz og EU. Jeg vil gå endnu længere og opfordre til fuld respekt for, at borgerne i alle fire EFTA-lande træffer en beslutning om deres egne landes forhold til EU.

Et område af fælles interesse for EU og EØF-landene, som ikke er omfattet af aftaler om det indre marked, er fiskeriet. I de seneste måneder har Island ensidigt fastlagt en kvote for makrelbestanden, som kan være en trussel mod bæredygtigheden af netop denne type fiskeri. Selv om jeg i høj grad støtter idéen om national fiskerikontrol, skal denne være baseret på regionalt samarbejde og international lovgivning. Jeg opfordrer den islandske regering til at sætte sig til forhandlingsbordet sammen med deres naboer for at opnå en gensidigt tilfredsstillende og ansvarlig løsning på denne situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. − (EN) Denne procedure opretholder den frie bevægelighed for arbejdstagere inden for Fællesskabet, hvilket har været et af EU's store resultater.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Arbejdstagernes frie bevægelighed i EU er en af de primære målsætninger for alle medlemsstater og fører til udvikling af økonomien i alle EU-lande. Der må derfor ikke finde nogen form for forskelsbehandling sted. Derfor er det meget vigtigt, at alle regler, der kan befordre opfyldelsen af denne målsætning, bliver perfekt hjemlet og kodificeret. Vedtagelsen af denne forordning gør det muligt at lede alle medlemsstater i retning af koordinering af deres respektive beskæftigelsespolitik. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alajos Mészáros (PPE), skriftlig.(HU) Kommissionen lægger stor vægt på at forenkle og forbedre gennemsigtigheden af EU-lovgivningen for at gøre den mere lettilgængelig for medlemsstaternes borgere. Denne målsætning kan imidlertid ikke opfyldes, så længe flere væsentlig ændrede forordninger er spredt vidt og bredt. Som det ser ud nu, er der i nogle tilfælde brug for omfattende undersøgelser for at fastlægge, hvilken lovgivning der er gældende. Eftersom Rådets afgørelse om beskæftigelse inden for EU også er blevet ændret flere gange, skal denne tekst også kodificeres. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi kodificerer denne og lignende EU-love så hurtigt som muligt. Derfor stemte jeg for dette forslag til forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Bulgarien og Rumænien kom for tidligt med i EU. De store samfundsøkonomiske forskelle mellem de gamle og de nye medlemsstater, især Bulgarien og Rumænien, medfører enorme arbejdskraftbevægelser fra øst til vest inden for EU. At bruge arbejdstagernes frie bevægelighed som begrundelse herfor er ikke et gyldigt argument i dette tilfælde, fordi forskellene er så store, at de afføder billig arbejdskraft og integrationsproblemer på arbejdsmarkedet i de gamle medlemsstater. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for, fordi det er et emne af allerstørste betydning, især nu hvor romaernes bevægelighed inden for EU debatteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE), skriftlig. (CS) Jeg har stemt for Europa-Parlamentets og Rådets forordning om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen i den udgave, som tager højde for Europa-Parlamentets retlige betænkeligheder. En vedtagelse ved førstebehandlingen vil fremskynde indførelsen af denne forordning, hvilket er vigtigt. Ikke desto mindre må jeg sige, at nogle medlemsstater stadig lægger forskellige hindringer i vejen for den frie bevægelighed for personer i EU på forskellige niveauer og under forskellige påskud, og derved overtræder de traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Jeg vil i den forbindelse gerne henlede opmærksomheden på den aktuelle, uberettigede chikane, som det tyske politi udøver mod tjekkiske chauffører i grænseområderne. Gårsdagens arbejdsmøde mellem højtstående politibetjente fra begge lande hjalp ikke på at løse problemet og endte endda med en krig på ord, hvilket medierne også fangede. Jeg opfordrer Kommissionen til helt seriøst at begynde at gøre noget ved denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Dette var en ret teknisk, men ukontroversiel betænkning. Derfor støttede vi i De Grønne den.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som beskytter arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU. Det indre marked er afhængigt af, at kvalificerede arbejdstagere uden hindring kan bevæge sig mellem medlemsstaterne, og derfor støttede jeg denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Forenklingen og præciseringen af den europæiske lovgivning er af største betydning for, at lovene bliver mere forståelige og tilgængelige for offentligheden. Hvis befolkningen har let ved at forstå lovene, kan de få større viden om de rettigheder, som de kan drage nytte af, og som derfor skaber nye muligheder.

Det er nødvendigt at kodificere bestemmelser, der er spredt og ofte bliver ændret, for at kunne sikre, at den europæiske lovgivning er tydelig og gennemsigtig, og bringe den tættere på borgerne.

Dette er endnu mere vigtigt i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, et spørgsmål, der er blevet en af de vigtigste arenaer for etablering af europæisk integration, og som har givet borgerne i medlemsstaterne nye muligheder, fordi de har ret til frit at arbejde i en anden medlemsstat med ligebehandling og forbud mod al forskelsbehandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, fordi jeg mener, at den frie bevægelighed er et grundlæggende princip i EU og for det indre marked. Jeg opfordrer Kommissionen og Rådet til at benytte lejligheden til at vedtage denne forordning og bede medlemsstaterne om at fjerne de aktuelle hindringer, som rumænske og bulgarske arbejdstagere møder. De aktuelle hindringer, der forhindrer den frie bevægelighed for arbejdstagere fra medlemsstater, som tiltrådte EU efter den 1. maj 2004, lægger begrænsninger på rettighederne for borgerne i disse lande. De kan også føre til ulovlig beskæftigelse og social dumping. En fjernelse af disse hindringer vil beskytte både vandrende og lokale arbejdstagere. Opfyldelsen af denne målsætning sikrer også beskyttelsen af og respekten for EU's grundlæggende principper. Jeg håber, at både Kommissionen og medlemsstaterne vil vise den nødvendige politiske vilje.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) Den frie bevægelighed er en grundlæggende rettighed for arbejdstagerne og deres familier. Det hedder meget rammende i denne betænkning, at arbejdskraftens bevægelighed inden for EU skal være et af midlerne til en forbedring af EU-borgernes liv og arbejdsvilkår. Det er et spørgsmål om både frihed og værdighed. I den sammenhæng havde EU-tiltrædelsen en enorm betydning for mit land, Litauen. Med undtagelse af nogle få lande kan vi i teorien arbejde frit i alle EU-medlemsstater.

Nu oplever vi lavprisflyselskabet Ryanairs glansperiode, hvilket gør det lettere at rejse. Folk kan flyve fra Litauens tre største lufthavne til over 40 europæiske byer. Det er både en velsignelse og en forbandelse. Der er stor bekymring over, at Litauen på grund af den konstante migration oplever en hjerneflugt. Der bor næsten 60 000 litauere i Det Forenede Kongerige – i 2001 boede der under 5 000.

I Irland bor der ca. 90 000 litauere. Vi er en lille nation, og efter at have givet dem en uddannelse og investeret i deres studier mister vi nu vores mest aktive folk i tyverne og trediverne. Vi, Litauen og nogle af EU-medlemsstaterne, må gøre en større indsats, hvis vi vil stoppe denne farlige tendens.

 
  
  

Betænkning: Slavi Binev (A7-0212/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. (IT) Som det tydeligt står i den pågældende betænkning, er forfalskning af euromønter en reel og betydelig trussel.

Det er netop af den årsag, at vedtagelsen af en specifik forordning kunne bidrage til en væsentlig reduktion af antallet af falske mønter i omløb via anvendelse af fælles procedurer for autentificering af mønter i omløb og mekanismer til myndighedskontrol af disse procedurer. Derfor stemte jeg for hr. Binevs betænkning, og jeg vil gerne takke ham for det arbejde, han har udført.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I dette forslag til en forordning defineres de foranstaltninger, der kræves for at beskytte euroen mod forfalskning. Blandt andet kræves det, at kreditinstitutter og visse andre økonomiske aktører som f.eks. pengetransportfirmaer verificerer autentificeringen af eurosedlerne og -mønterne, som de modtager og agter at sende tilbage i omløb. Det kræver også, at de identificerer forfalskninger. Imidlertid har manglen på en bindende fælles standard for autentificering af mønter affødt forskellig praksis i de forskellige medlemsstater, hvilket betyder, at vi ikke kan yde konsekvent beskyttelse af valutaen i hele EU. Som ordfører for min gruppe arbejdede jeg tæt sammen med hr. Binev om dette forslag til forordning. Som hr. Binev støtter jeg Kommissionens forslag og har stemt derefter.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Eksistensen af mekanismer og lovgivningsrammer, der sikrer, at enhver valuta i omløb godkendes af de nødvendige myndigheder, er afgørende for beskyttelsen af de finansielle institutioner og markederne mod svig. Garanti for valutaens gyldighed og dens omløb kræver også en passende behandling, som skal sikres på nationalt niveau. På den baggrund er det vigtigt at indføre bindende regler, som strømliner anvendelsen af procedurer for autentificering af euromønter med kontrollen af disse procedurer. Disse spørgsmål skal behandles af kvalificerede fagfolk, der har erfaring med den slags sager, for at sikre at procedurerne er effektive. Desuden mener jeg, at denne strømlining er uundværlig, hvis der skal være større tillid i euroområdet hos forbrugerne og markedet som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Forfalskning af euromønter er en betydelig trussel, især for de højeste pålydender. Manglen på obligatoriske regler for autentificering af mønter kan i nogle medlemsstater udgøre en hindring for beskyttelsen af metalmønter. Den netop vedtagne forordning udgør det retligt bindende instrument, der kan skabe en fælles metode til autentificering af euromønter.

Et af forordningens vigtigste mål er at sikre, at institutterne garanterer, at euromønter, der bringes i omløb på ny, underkastes en autentificerings- og screeningsproces. Autentificeringen bør gennemføres ved hjælp af de møntbehandlingsmaskiner, der er opført på den i artikel 5, stk. 3, nævnte liste, eller af behørigt uddannet personale i overensstemmelse med metoder fastlagt af medlemsstaterne. Desuden foreslår jeg, at institutterne får ret til at opkræve et behandlingsgebyr i betragtning af, at autentificeringen af euromønter uundgåeligt vil påføre de berørte institutter, bl.a. kreditinstitutter og en række andre organer som f.eks. pengetransportfirmaer, nogle udgifter.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Bekæmpelsen af forfalskninger af eurosedler og -mønter samt procedurerne for autentificering af euromønter er årsag til vedtagelsen af denne forordning, så der kan indføres en obligatorisk fælles ramme for møntautentificering. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. (IT) Betænkningen tager fat om problemet med omløb af falske mønter.

Indtil nu har medlemsstaterne haft forskellige fremgangsmåder for tilbagetrækning af falske mønter i omløb. Formålet med dette forslag er i denne sammenhæng at sikre, at der følges fælles procedurer for autentificering af euromønter i omløb i hele euroområdet, og at myndighederne anvender de kontrolordninger, som procedurerne omfatter. Jeg stemte for, fordi jeg mener, at det er vigtigt med ensartede procedurer i hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Som medlem af Økonomi- og Valutaudvalget deltog jeg aktivt i og fulgte lovgivningsprocessen for denne betænkning, som jeg bakkede op om.

Bred ensartethed blandt de systemer, der i Europa anvendes til at bekæmpe forfalskning af mønter, er noget, som vi stærkt ønsker, særlig efter at vi har tilvejebragt fremragende beskyttelsesforanstaltninger i kampen mod forfalskede pengesedler. I medfør af det forslag, som vi er i gang med at vedtage, vil det blive muligt at kontrollere og overvåge omløbet og mængden af falske mønter i de enkelte medlemsstater, der for øjeblikket ikke har standardiserede, tilstrækkelig sikre systemer til dette formål. Vi skal ihærdigt bekæmpe problemet med forfalskning med effektive, topmoderne instrumenter for at forhindre, at der lægges tunge byrder på vores borgere, vores kommercielle aktører og i sidste ende vores egne nationale budgetter.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Forfalskning af euromønter er en betydelig trussel, specielt for de højeste pålydender.

Manglen på obligatoriske regler for autentificering af mønter kan i nogle medlemsstater udgøre en hindring for, at de berørte institutioner aktivt kan søge efter forfalskninger. Dette skaber forskelle på tværs af EU med hensyn til valutaens beskyttelse.

Forslaget til forordning udgør det retligt bindende instrument, der nu er nødvendigt til fastlæggelse af en fælles metode for autentificering af euromønter, som skal følges af de berørte institutter, og for medlemsstaternes nødvendige kontroltiltag. Formålet med dette forslag er i denne sammenhæng at sikre, at der følges fælles procedurer for forbedring af kontrollen og udryddelse af forfalskningen af mønter i hele euroområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Alle falske mønter og mønter, der er uegnede til at være i omløb, skal trækkes tilbage og sendes til de relevante nationale myndigheder, så de kan blive destrueret.

Vi stemte for denne tekst, på trods af at den ikke indeholder nogen foranstaltninger til beskyttelse af borgere, der i god tro er i besiddelse af falske penge, og som må stå og se på, at deres banker trækker dem tilbage, når de foretager deres indbetalinger. Det er ofte ældre mennesker, som bliver snydt af dem, der sætter falsk valuta i omløb, og derfor har vi brug for, at der indføres et system, som godtgør i hvert fald en del af de penge, der bliver taget fra dem. Der skal også indføres skrappere foranstaltninger mod falskmøntnere og dem, der sætter falske mønter i omløb.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som indeholder et forslag til fastlæggelse af en fælles metode til at sikre, at der gøres en effektiv indsats mod forfalskning i landene i euroområdet. Der findes i øjeblikket ingen harmoniserede regler for autentificering og tilbagetrækning af euromønter, der er uegnede til at være i omløb. Disse regler ville hjælpe med at beskytte forbrugerne mod falske mønter, og derfor støtter jeg denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for hr. Binevs betænkning, som har til formål at indføre fælles procedurer både for autentificeringen af falske mønter og for håndteringen af mønter, der er uegnede til at være i omløb.

Banker og institutioner, der er ansvarlige for levering af penge, er i øjeblikket forpligtet til at foretage autentificering af de pengesedler og mønter, som de modtager, før de sender dem tilbage i omløb. Når der identificeres falske mønter, skal de tages ud af omløb. Fremgangsmåden for sporing af falske mønter er ikke desto mindre forskellig fra det ene EU-land til det andet. Derfor mener jeg, at det er rigtigt at støtte dette initiativ, som sigter mod at garantere en ensartet valutabeskyttelse i hele euroområdet.

 
  
  

Betænkning: Iuliu Winkler (A7-0242/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg går ind for at yde makrofinansiel bistand til Republikken Moldova, fordi det er et af de lande, som har været hårdest ramt af konsekvenserne af den globale økonomiske krise. Som anført i denne betænkning skal denne foranstaltning faktisk bidrage til at dække landets eksterne finansieringsbehov i 2010 og 2011, men frem for alt øge reformtempoet ved at støtte regeringens økonomiske program og dets bestræbelser i retning af en integration med EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg støtter dette forslag om makrofinansiel bistand til Republikken Moldova. Moldova er et af de østlige partnerskabslande, der er hårdest ramt af den globale krise med et drastisk faldende output, en forringet budgetsituation og et voksende behov for ekstern finansiering. Derfor mener jeg, at bistanden, hvis den bliver givet i tide, vil bidrage til, at landet kan håndtere konsekvenserne af finanskrisen hurtigere og mere effektivt, og løse landets betalingsbalance- og budgetproblemer.

Der vil også blive skabt forudsætninger for at styrke de reformer, som gennemføres i landet, ved at støtte regeringens økonomiske stabiliseringsprogram og dens bestræbelser i retning af en integration med EU. For at sikre effektiviteten og gennemsigtigheden af bistanden er det imidlertid nødvendigt at styrke Kommissionens overvågnings- og kontrolfunktion på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. (RO) Den globale økonomiske krise har ramt Republikken Moldovas økonomi alvorligt. Landet har en af de laveste indkomster pr. indbygger blandt landene i det østlige partnerskab i EU. I betragtning af at EU har påtaget sig at støtte landene i det østlige partnerskab, og at den nye regering i Republikken Moldova har vist sig at være klart modtagelig over EU, mener jeg at det er et mere end nødvendigt initiativ at yde makrofinansiel bistand til Republikken Moldova i form af støtte til en værdi af op til 90 mio. EUR.

Jeg må nævne, at den foreslåede bistand er særlig gavnlig, eftersom Republikken Moldovas usikre økonomiske situation også er blevet forværret af de alvorlige oversvømmelser, som landet blev ramt af i sommer. Det er vigtigt at sige, at der i april blev undertegnet en mellemstatslig aftale, på baggrund af hvilken Rumænien har tilbudt at give Republikken Moldova finansiel bistand på 100 mio. EUR, der ikke skal tilbagebetales, og som er øremærket til at støtte Republikken Moldovas infrastruktur. Jeg vil gerne slutte af med at sige, at den finansielle bistand fra EU vil blive brugt til at hjælpe Republikken Moldova på vej hen imod politisk og økonomisk integration i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig.(IT) Jeg stemte imod denne betænkning, primært af realistiske og praktiske årsager. Idéen om at tilbyde bistand til Republikken Moldova kan generelt set virke som en god idé, forstået på den måde at det at hjælpe lande tæt på Europa også kan hjælpe os med at undgå problemer, der skyldes fattigdom og den deraf følgende indvandring, som rammer vores kontinent. Ikke desto mindre stemte jeg imod forslaget af to årsager. For det første er jeg stærkt i tvivl om den omfattende og betydelige brug af midler, der skal tildeles til EU. På trods af de beskeder og den beroligelse, som vi har fået fra de moldoviske myndigheder, ved vi, at dette land er plaget af udbredt korruption, og dets økonomiske og finansielle system er stadig meget forældet. Der er derfor ikke tilstrækkelige garantier for, at de europæiske midler vil blive håndteret rationelt og samvittighedsfuldt. Selv om vi fik tilstrækkelige garantier for, at midlerne ville blive brugt effektivt, ville det foreslåede beløb desuden stadig forekomme utilstrækkeligt. Jeg har svært ved at se, hvordan de 90 mio. EUR, som drøftes i betænkningen, skulle kunne hjælpe et land på vej hen imod intern modernisering og økonomisk og politisk genopretning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Republikken Moldova er en af de europæiske stater, som er blevet hårdest ramt af den økonomiske krise. Myndighederne i Chişinău har desuden oplevet politisk usikkerhed i langt over et år, hvilket kun kan forværre virkningerne af den økonomiske krise, ikke blot for befolkningen, men også for regeringens finanser. Ydelse af bistand til Moldova på ca. 90 mio. EUR, hvis anvendelse – som vil blive overvåget – udelukkende er beregnet på at sikre betalingsbalancen og finansiere statsbudgettet, vil hjælpe Moldova med at nå de makroøkonomiske målsætninger, som IMF har fastlagt, samtidig med at landets troværdighed på de globale finansmarkeder på mellemlang og lang sigt bliver styrket.

Jeg glæder mig over, at Parlamentet og Kommissionen indfører kontrolmekanismer for at sikre, at EU-bistanden når frem til den tilsigtede destination. Moldova befinder sig i en svær politisk situation, og nogle kan måske føle sig fristet til at foretage nogle populistiske politiske tiltag med henblik på det forestående hurtige valg. Jeg glæder mig også over premierminister Filats forsikringer og hans beslutsomhed om at leve op til sine forpligtelser, hvilket kun kan have en positiv effekt på Moldovas økonomi. Moldova har brug for, at det internationale samfund viser velvilje, for landet befinder sig i en svær situation. Det er i EU's interesse at række hånden ud til Moldova, så det får en økonomisk og politisk stabil stat ved sin østlige grænse.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg undlod at stemme om denne betænkning om finansiel bistand til Moldova, på trods af at jeg mener, at EU skal yde finansiel bistand, så Moldova kan opfylde sine økonomiske forpligtelser. Støtten er dog desværre afhængig af, at de forpligtelser, som IMF har pålagt dette land, overholdes. At EU har kædet ydelsen af finansiel bistand sammen med, at landet skal overholde de politikker, som IMF dikterer, er moralsk og politisk uacceptabelt. De katastrofale konsekvenser af IMF er synlige i Grækenland og i andre lande, som fonden er kommet igennem, eller hvor den stadig er til stede, og det er vi imod.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om makrofinansiel bistand til Republikken Moldova. Som skyggeordfører for min politiske gruppe har jeg opfordret til, at der ydes finansiel bistand på op til 90 mio. EUR så hurtigt som muligt. Republikken Moldova, et land der er involveret i det østlige partnerskab, er blevet hårdt ramt af den finansielle og økonomiske krise. Samtidig har landet oplevet vigtige politiske reformer, som skal konsolideres og ledsages af en gennemførelse af europæiske standarder. Derfor mener jeg, at denne finansielle bistand er et middel til at sætte gang i reformtempoet.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) På baggrund af den virkning, som den aktuelle økonomiske og finansielle krise har haft på Moldova, og den vej hen imod integration med EU, som landet har forsøgt at følge, mener jeg, at det ville være klogt af EU at vælge at yde makrofinansiel bistand til landet. Solidaritet med dem, der hører ind under den europæiske naboskabspolitik, skal ikke bruges til at kaste EU's behov for at udøve ordentlig kontrol med den måde, som bistand herfra bruges på, over bord eller forvente ansvarlighed af de lokale myndigheder, der modtager bistanden.

Medmindre bistanden overvåges nøje, vil den ikke være til nogen gavn, og den kan endda være til skade i lande som Moldova, der forsøger at stabilisere deres institutioner og styrke demokratiet og retsstatsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Den makrofinansielle bistand til Moldova, der foreslås her, er ikke reel og uegennyttig bistand. Tværtimod. Denne bistand er betinget af Den Internationale Valutafonds (IMF) krav og overvågning og de hovedprincipper og -målsætninger for økonomiske reformer, som er fastlagt i memorandummet om den økonomiske og finansielle politik, særlig afskedigelser og ansættelsesstop i den offentlige sektor, indførelse af foranstaltninger til yderligere svækkelse af arbejdsforholdene, hvilket reducerer arbejdstagernes rettigheder, hævelse af pensionsalderen, højere energipriser, privatiseringer, lønstop i den offentlige sektor, reduceret bistand til landbrugere, højere direkte og indirekte skatter, skolelukninger og privat finansiering af universiteter samt deregulering og yderligere liberalisering af interne og eksterne investeringer.

Disse årsager er mere end nok til, at vi ikke støtter en makrofinansiel bistand til Moldova. Denne pakke med foranstaltninger vil endda yderligere forstærke forarmelsen af et land, der allerede i dag er et af regionens fattigste. Når EU og IMF går ind for dette brutale angreb på den moldoviske befolknings rettigheder, kan man spørge, hvem der har brug for fjender med sådan nogle venner.

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Kaczmarek (PPE), skriftlig.(PL) Jeg støttede betænkningen om makrofinansiel bistand til Republikken Moldova. Bistand til Moldova er et vigtigt punkt, fordi det kan få en væsentlig indflydelse på landets fremtid som en del af Europa. Under et besøg i Parlamentet i sidste uge sagde Polens præsident, Bronisław Komorowski, at samarbejdet med Moldova skulle gøres til en prioritet i vores udenrigspolitik.

Mange medlemmer blev lidt overraskede over denne erklæring, men Moldova er, når alt kommer til alt, en europæisk stat, og landet bliver måske en dag medlemsstat i EU. Netop derfor skal vi samarbejde med Moldova og seriøst overveje landets fremtid. Jeg håber, at den aktuelle konstitutionelle krise i Moldova snart er overstået, og at det nye valg baner vejen for et parlament, der er i stand til at foretage historiske ændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) EU har et godt politisk og økonomisk forhold til Republikken Moldova, og det er vigtigt, at dette forhold vedligeholdes og udvides. Af den årsag er makrofinansiel bistand til Republikken Moldova, som blev ramt hårdt af den økonomiske krise, helt klart noget, der skal støttes. De penge, som EU har lovet, er forbundet med klare betingelser og vil nå de rette områder. Denne finansielle bistand samt støtten fra IMF vil bidrage til at stabilisere Republikken Moldovas nationalbudget og få en positiv effekt på forhandlingerne om en associeringsaftale med landet. Jeg støtter den makrofinansielle bistandspakke, der bidrager til at styrke de politiske og økonomiske bånd, og som med tiden ikke blot vil være til gavn for Moldova, men også hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) Republikken Moldovas økonomi er blevet ramt hårdt af den globale finanskrise, hvilket understreges af landets forringende budgetsituation og dets stigende behov for ekstern finansiering. På grund af den forringede økonomiske situation har Republikken Moldova anmodet om makrofinansiel bistand fra EU. Jeg stemte for denne bistand, eftersom jeg mener, at EU samt Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og andre internationale institutioner skal være involveret i at afhjælpe den vanskelige situation, som Republikken Moldova befinder sig i. Denne bistand vil sikre ordentlig støtte til regeringen i Chişinău, for så vidt angår finansiering af underskuddet på betalingsbalancen og andre budgetproblemer. Samtidig styrker foranstaltningen de bilaterale relationer mellem denne stat og EU og giver EU mulighed for at vise solidaritet med en stat, der er part i det østlige partnerskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, som vores kollega, Iuliu Winkler, præsenterede, da jeg går ind for at yde makrofinansiel bistand til Republikken Moldova for at hjælpe landet med at bekæmpe den økonomiske krise. Kommissionen foreslår at bevilge 90 mio. EUR i mindst tre trancher. EU-støtten supplerer den finansielle støtte fra IMF og Verdensbanken, som landet har anmodet om. Den europæiske makrofinansielle bistand har til formål at øge reformtempoet i Republikken Moldova ved at støtte regeringens økonomiske program og dens indsats for at tilslutte sig EU.

Alliancen for Europæisk Integration, ledet af den fungerende formand, Mihai Ghimpu, og premierminister Vlad Filat, har bekræftet sin forpligtelse til at fremme demokratiske reformer og gennemføre europæiske standarder. Som medlem af Den Parlamentariske Forsamling Euronest og rumæner tror jeg fuldt og fast på, at det er i hele EU's interesse at have stabile, velstående, venlige lande som østlige naboer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Den økonomiske stabilisering og genopretning i Republikken Moldova understøttes af finansiel bistand fra Den Internationale Valutafond (IMF). Republikken Moldova har anmodet om makrofinansiel bistand fra EU på baggrund af forværringen af landets økonomiske situation og fremtidsudsigter. Det makrofinansielle bistandsprogram er også afgørende for forbedringen af den finansielle stabilitet i de europæiske nationer, som har kæmpet sig gennem den nylige globale krise og har lidt under dens virkninger for deres vigtigste handelspartnere. Den finansielle ubalance vedrører budgetter og betalingsbalancen. Bistanden er vigtig for, at Moldova kan klare krisen på den mest sammenhængende måde. EU må derfor vise solidaritet. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Republikken Moldovas økonomi er blevet alvorligt ramt af den internationale finanskrise med et drastisk faldende output, en forringet budgetsituation og et voksende behov for ekstern finansiering. Eftersom landet er umiddelbar nabo til EU og har stærke forbindelser til EU-medlemsstaten Rumænien, er det også i høj grad i EU's interesse at stabilisere situationen i regionen og sætte en hurtig stopper for den omfattende, økonomisk baserede migration.

Økonomisk stabilisering og genopretning i Republikken Moldova støttes også gennem finansiel bistand fra Den Internationale Valutafond (IMF). Kommissionen skal sikre, at EU's makrofinansielle bistand juridisk set og i alt væsentligt er i overensstemmelse med de foranstaltninger, der træffes på de forskellige eksterne indsatsområder, og andre relevante EU-politikker. EU's makrofinansielle bistand skal forvaltes af Kommissionen. For at sikre at Parlamentet og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg kan følge gennemførelsen af denne beslutning, skal Kommissionen regelmæssigt underrette dem om fremskridtene i forbindelse med bistanden og fremlægge relevante dokumenter for dem. Dette skal sikre, at beslutningen gennemføres korrekt, og at skatteydernes penge håndteres omhyggeligt. Derfor stemte jeg for beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sławomir Witold Nitras (PPE), skriftlig.(PL) Det er med stor tilfredshed, at jeg i dag bemærker vedtagelsen af Winkler-betænkningen om makrofinansiel bistand til Republikken Moldova. En af vores grundlæggende roller som medlemsstater i EU er ved hjælp af alle mulige midler at støtte de lande, der har brug for denne hjælp fra os. Dette spørgsmål er vigtigt, idet det forekommer væsentligt at være mere opmærksomme på vores partnere i øst, herunder Moldova.

Et stærkt Europa er et Europa, der taler med én stemme, hvor solidaritet i bredere forstand, herunder økonomisk solidaritet, er et grundlæggende princip. Efter min mening vil en stabil økonomi i Moldova helt sikkert være en vigtig faktor, som kan hjælpe med at forbedre de politiske forbindelser der.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. (EN) De Grønnes politik med hensyn til makrofinansiel bistand har hidtil været at kontrollere, hvorvidt der findes nogen reelle politiske årsager til ikke at yde makrofinansiel bistand. Eftersom der for øjeblikket ikke er nogen særlige problemer med hensyn til Republikken Moldova, er der ikke nogen grund til at holde den makrofinansielle bistand tilbage. De Grønne stemte derfor for i udvalget og har gjort det samme i dag på plenarmødet. De Grønne understreger dog fortsat, at vi forventer, at Kommissionen opstiller rammer for sin politik vedrørende makrofinansiel bistand.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Vi er meget skeptiske omkring, at EU påtager sig den byrde at yde finansielle bidrag til lande uden for EU.

Det er en ting at skride til handling på baggrund af Lega Nords højtelskede motto – "Lad os hjælpe folk i deres eget hjem" – med projekter, som er udformet med henblik på at hjælpe befolkninger gennem anvendelse af humanitære foranstaltninger, bekæmpe fattigdom og finansiere ordninger til beskyttelse af børn. Det er imidlertid en anden ting at yde makrofinansiel bistand til en nationalstat. Det er klart, at handlinger af denne art ikke medfører direkte støtte til de fattige, men til et statsligt system, som ikke har kunnet styre sine egne finanser. Vi stemte derfor imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig.(PL) Det kræver en indsats fra hele EU at støtte en tilnærmelsespolitik mellem EU's medlemsstater og Moldova. EU bør tvinge Rusland til at lade Moldova træffe en uafhængig beslutning om Transnistrien, som er en integreret del af Republikken Moldova. Der skal skabes betingelser for, at EU's bistand kan anvendes effektivt i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Traian Ungureanu (PPE), skriftlig. (EN) I min egenskab af skyggeordfører for PPE-Gruppen om betænkningen om en associeringsaftale med Republikken Moldova hilser jeg pakken om makrofinansiel EU-bistand til Republikken Moldova, som blev vedtaget af et overvældende flertal, velkommen. Den proeuropæiske regering i Republikken Moldova har et presserende behov for denne bistand, mens Parlamentets afstemning om den er et stærkt signal om EU's støtte til de nuværende moldoviske myndigheder og deres indsats for at afbøde de negative konsekvenser af flere kriser.

Jeg håber, at EU's støtte til de europæiske kræfter og Republikken Moldovas kurs på den måde bliver mere synlig for befolkningen og gentager budskabet om, at Republikken Moldova fortsat vil modtage konkret EU-støtte til alle landets bestræbelser på at tilnærme sig EU's standarder og værdier som f.eks. god regeringsførelse og styrkelse af de demokratiske institutioner.

Endelig vil jeg endnu en gang beklage EU's uacceptabelt lange beslutningsproces for makrofinansiel bistand til Republikken Moldova og opfordre EU-institutionerne til at tage ved lære af dette års erfaringer for at undgå sådanne forsinkelser fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  Iuliu Winkler (PPE), skriftlig. (EN) Som ordfører for forslaget om makrofinansiel bistand til Republikken Moldova glæder jeg mig over den hurtige vedtagelse på plenarmødet, hvor et relevant flertal var udtryk for den enstemmige støtte fra den politiske gruppe i Parlamentet. Republikken Moldova er et af de lande i det østlige partnerskab, som er hårdest ramt af den globale krise. Bistanden medvirker til genopretningsindsatsen efter krisen og støtter landets behov for ekstern finansiering. Jeg er desuden overbevist om, at den bidrager til en styrkelse af de moldoviske reformer og nabolandenes bestræbelser på integration med EU. I overensstemmelse med PPE-Gruppens hovedprincipper og -målsætninger fremsatte jeg ændringsforslag for at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af bistanden, herunder især systemerne til forvaltning af de offentlige finanser i Republikken Moldova.

I betænkningen anføres det, at Kommissionen har pligt til regelmæssigt at orientere Parlamentet om udviklingen i forvaltningen af bistanden og forsyne os med relevante dokumenter. Afstemningen på plenarmødet er kendetegnet ved en dybfølt europæisk ånd. Jeg vil gerne fremhæve, at denne betænkning blev enstemmigt vedtaget i Udvalget om International Handel. Jeg vil også gerne takke Udenrigsudvalget for dets støtte til den hurtige vedtagelse af denne betænkning.

 
  
  

Betænkning: Danuta Maria Hübner (A7-0232/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, som har til formål at styrke konkurrenceevnen hos de erhvervsdrivende på Azorerne for at sikre en mere stabil beskæftigelsessituation og derved overvinde de økonomiske ulemper, der skyldes deres geografiske beliggenhed.

Denne midlertidige suspension af satser vil gøre det muligt for erhvervslivet på Azorerne og Madeira at indføre en vis mængde råmaterialer, dele, komponenter og slutprodukter toldfrit og omfatter områder såsom fiskeri, landbrug, industri og tjenesteydelser. I en vanskelig økonomisk situation giver dette mulighed for en styrket konkurrenceevne og på lang sigt gunstigere rammer for investorerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten har Parlamentet fået en reel rolle at spille i den europæiske lovgivningsproces. Nu hvor denne betænkning er vedtaget, vil Parlamentet få besked, når der stilles forslag om ændring af de delegerede retsakters status (artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Det er et vigtigt element, fordi Parlamentet skal være i stand til at bidrage til debatten om de til tider nødvendige tekniske ændringer af listen over varer, der er omfattet af en midlertidig suspension af autonome satser i den fælles toldtarif for import af visse industriprodukter til de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemmer med begejstring for indholdet i denne betænkning. I økonomiske krisetider er det særlig vigtigt at træffe de nødvendige foranstaltninger for at reagere på de specifikke problemer i EU's mest afsidesliggende regioner. Den geografiske isolation af de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne medfører markante handelsmæssige tab for de erhvervsdrivende, som opererer dér. Disse tab har en negativ effektiv på de demografiske tendenser, på beskæftigelsen og på den økonomiske og sociale udvikling.

De regionale økonomier på Madeira og Azorerne er påfaldende afhængige af turismen, en temmelig ustabil økonomisk ressource, som afhænger af mange faktorer ud over de respektive lokale myndigheders og den portugisiske regerings evne til at kontrollere og styrke den. Den økonomiske udvikling på Madeira og Azorerne lider derfor under de heraf følgende begrænsninger.

Under disse omstændigheder er det naturligvis vigtigt at støtte økonomiske sektorer, som er mindre afhængige af turistsektoren, med henblik på at kompensere for dennes udsving og på den måde stabilisere beskæftigelsessituationen i regionen. Der er specifikt brug for støtte til, at lokale små og mellemstore virksomheder og landbrugere kan foretage investeringer og skabe en stabil beskæftigelsessituation i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om "midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif for import af visse industriprodukter til de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne", fordi den i sammenhæng med den internationale krise er nødvendig for at styrke det lokale erhvervslivs konkurrenceevne og sikre en stabil beskæftigelsessituation i de mest afsidesliggende regioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Som jeg sagde i januar vedrørende det samme spørgsmål, mener jeg, at den midlertidige suspension af de autonome satser i toldtariffen er af altafgørende betydning for en styrkelse af erhvervslivets konkurrenceevne i Portugals selvstyrende regioner Madeira og Azorerne med henblik på at sikre en mere stabil beskæftigelsessituation på disse øer.

Godkendelsen af denne fritagelse er yderst vigtig for udviklingen af disse portugisiske, selvstyrende regioner, som begge er særdeles afhængige af turismen og således yderst sårbare over for de svingende konjunkturer i denne sektor. Det betyder, at deres fulde økonomiske udvikling begrænses af deres lokale økonomis karakteristika og af deres geografiske beliggenhed. På den baggrund bidrager ethvert incitament til det lokale erhvervsliv med den støtte, der er nødvendig for at forbedre lokalbefolkningens levevilkår, og baner vejen for oprettelsen af arbejdspladser på øerne, hvilket er af helt afgørende betydning for at fastholde indbyggerne og sikre vilkår for udviklingen.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Efter anmodning fra de regionale myndigheder på Madeira og Azorerne i august og december 2007 om at indføre en midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif for import af visse industriprodukter fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2019 vedtager Parlamentet Rådets forordning, men indfører, at Parlamentet skal underrettes og gives meddelelse herom, hvis der vedtages en delegeret retsakt, eller hvis Rådet agter at gøre indsigelse.

Vi er enige i den suspension, som disse to regioner har anmodet om, eftersom den udgør et vigtigt tiltag for regionens udvikling samt for regionens små og mellemstore virksomheder og de lokale landbrugere og producenter. Den anerkender de begrænsninger, som det medfører at være en af de mest afsidesliggende regioner. Derfor stemte vi for.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, som er afpasset efter den reelle situation i de mest afsidesliggende regioner. Disse regioner har i sagens natur sårbare økonomier og meget specifikke kendetegn, som kræver særlige reaktioner, der er tilpasset til disse kendetegn. De foranstaltninger, som nu er blevet vedtaget, har til formål at styrke det lokale erhvervslivs konkurrenceevne og dermed hjælpe små og mellemstore virksomheder og lokale landbrugere med at foretage investeringer og skabe arbejdspladser. Det vil fremme en mere stabil beskæftigelsessituation i de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne. Under den udbredte økonomiske krise er dette en specifik foranstaltning for at stimulere den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen på mellemlang sigt og et vigtigt bidrag til samhørighed og konvergens i Europa. Suspensionen af toldafgifterne vil vare i ti år og omfatte en lang række produkter såsom slutprodukter til industrielle formål, råmaterialer, dele og komponenter til anvendelse inden for landbruget, til forarbejdning eller til industriel vedligeholdelse. Om end det ikke er muligt at foretage en nøjagtig vurdering af effekten af disse foranstaltninger, eftersom de er en del af en række andre foranstaltninger, der er tilpasset de specifikke problemer i disse selvstyrende regioner, forventer Kommissionen, at disse aftalte foranstaltninger vil få en indflydelse på dens egne ressourcer og indtægter på ca. 0,12 % pr. år i perioden 2010-2019.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for, fordi de vitale interesser i to portugisiske regioner står på spil.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE), skriftlig. (CS) Jeg vil gerne benytte lejligheden til at påpege, at Kommissionen i sit forslag til forordning har glemt, at den i kølvandet på Lissabontraktaten ikke kan omgå Parlamentet, for så vidt angår samarbejde om overdragelse af beføjelser for at vedtage denne type retsakter. Det lader til, at den har glemt, at Lissabontraktaten nu er trådt i kraft. Jeg vil gerne takke ordførerne for at ændre de væsentlige artikler, så Kommissionen skal underrette Parlamentet, inden der vedtages retsakter om overdragelse af beføjelser på toldområdet, og tage højde for vores synspunkter. Jeg mener, at Kommissionen også kan tage ved lære heraf i andre tilfælde.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) De regionale myndigheder i Madeira og Azorerne har anmodet om en midlertidig suspension af satserne i den fælles toldtarif med henblik på at styrke det lokale erhvervslivs konkurrenceevne og stabilisere beskæftigelsessituationen på øerne, der udgør EU's mest afsidesliggende regioner. Virkningerne ved den foreslåede suspension vil blive begrænset til de pågældende regioner og vil hjælpe lokale små og mellemstore virksomheder og landbrugere med at foretage investeringer og skabe arbejdspladser i dette afsidesliggende område. I sin oprindelige betænkning støttede Regionaludviklingsudvalget forslaget. Der blev indgivet ændringsforslag (den forenklede procedure – forretningsordenens artikel 46, stk. 2), som blev vedtaget, om tilføjelse af flere produkter i forhold til det oprindelige forslag (ny KN-kode tilføjet) og en ny dato for forordningens ikrafttræden (1. februar 2010 i stedet for 1. januar 2010) samt om, at forordningen skal gælde frem til den 31. december 2019. Under dagens afstemning stemte vi i Verts/ALE-Gruppen for betænkningen, da vi støtter en fornyet høring og forpligtelsen til også at underrette Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Den midlertidige suspension af autonome satser for import af visse industriprodukter til Madeira og Azorerne er en foranstaltning, der sigter mod at styrke lokaløkonomiernes konkurrenceevne og således sikre beskæftigelse i disse to regioner i EU's yderste periferi. Suspensionen afhænger af, hvad produkterne i sidste ende skal bruges til, og er kun til gavn for det lokale erhvervsliv i regionerne og skal tiltrække investeringer ved at give langsigtede perspektiver, der gør det muligt at opnå et stabilt økonomisk og socialt miljø i regionerne.

Forslaget vil ikke blot gøre det muligt at anvende suspensionen på industrier i frihandelsområderne, men vil være til gavn for alle typer økonomiske aktører i regionerne. Listen over produkter er endvidere blevet udvidet til at omfatte bearbejdede produkter til industrielle formål, råvarer og andre materialer samt dele og komponenter til brug i landbruget, til forarbejdning eller til vedligeholdelsesformål i industrien.

Økonomierne i regionerne i den yderste periferi er skrøbelige økonomier med helt særlige kendetegn, som kræver specifikke løsninger, der er tilpasset regionens specifikke træk. Det er beklageligt, at dokumentet ikke vedrører et større antal produkter, men det er et positivt incitament for økonomierne i den yderste periferi, og jeg stemmer derfor for betænkningen.

 
  
  

Betænkning: László Surján (A7-0240/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Eftersom forslaget ikke giver anledning til yderligere udgifter, men blot præciserer de administrative og operationelle bevillinger, hvilket gør sektion III i budgettet mere specifik og præcis, støtter jeg ordførerens godkendelse af Rådets holdning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Lissabontraktaten har givet Parlamentet nye ansvarsområder. Denne situation betyder ekstra administrativt arbejde med det resultat, at medlemmerne har brug for kvalificeret personale til at fungere som rådgivere. Denne nye situation medfører to problemer. Det ene er øgede omkostninger, der følger med behovet for flere assistenter, og det andet er behovet for mere plads, så de kan udføre deres pligter under gode arbejdsforhold. Denne situation fører til øgede omkostninger. Det er vanskeligt at forklare i en krisetid, men hvis Parlamentets arbejde skal være i orden, skal det have de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer.

 
  
  

Betænkning: Bernhard Rapkay (A7-0244/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentet har ansvaret for at forsvare medlemmernes mandats uafhængighed, og den uafhængighed må ikke sættes på spil. Da medlemmet anklages for lovovertrædelser i form af forfalskning af regnskaber i forbindelse med finansiering af et politisk parti i en periode forud for hans valg til Parlamentet, vedrører disse lovovertrædelser ikke hans virke som parlamentsmedlem. Derfor må vi ophæve hans immunitet. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (LV) Jeg undlod at stemme om anmodningen om ophævelse af vores kollega Viktor Uspaskichs immunitet, da jeg ikke mener, at immunitet er en slags "småpenge". Enten har man immunitet, eller også har man ikke. Immuniteten giver medlemmerne mulighed for at gøre deres arbejde og beskytter dem imod eventuelt pres. Jeg mener ikke, at immuniteten kan ophæves uden en dom fra EU-Domstolen.

I betragtning af at Litauens regering og præsident ofte har insinueret, at der er et højt korruptionsniveau i Litauen, er jeg ikke overbevist om, at den litauiske domstol har været retfærdig. Hvilken garanti har vi for, at dommen blev afsagt på objektivt grundlag? Hvis vi beslutter at ophæve Viktor Uspaskichs immunitet i dag, skal vi fjerne begrebet immunitet fra forretningsordenen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte imod ophævelsen af hr. Uspaskichs immunitet, da det ved nærmere undersøgelse af dokumenterne klart fremgår, at retssagen mod hr. Uspaskich er indledt af partipolitiske årsager. Som medlem af det russiske mindretal er han og hans parti i Litauen gentagne gange blevet angrebet offentligt af regeringen. Han beskyldes nu for at have fejlberegnet partiets midler over en periode på tre år. Underligt nok er der ikke indledt nogen sag mod partiets kasserer. Derudover var hr. Uspaskich kun koordinator for partiet, og derfor ansvarlig, det første år. Den ukorrekte måde, hvorpå sagen blev behandlet i Parlamentet, hvor hr. Uspaskich blev nægtet muligheden for at redegøre for sin holdning eller afgive en erklæring i Retsudvalget, fuldender dette billede. Den socialdemokratiske ordfører lader således til at være involveret i denne politiske proces. Anmodningen bør afvises, da hver enkelt sag skal behandles i henhold til retsstatsprincippet, hvilket i hvert fald i denne sag ikke har været tilfældet.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Dette emne blev sat på dagsordenen for september I-mødeperioden i sidste øjeblik. I sidste uge besluttede Retsudvalget at ophæve hr. Uspaskichs immunitet. Vores gruppe støttede Retsudvalgets afgørelse, da det drejede sig om falsk bogføring i forbindelse med finansiering af et politisk parti og ikke holdninger, som han har givet udtryk for, eller stemmer, som han har afgivet i forbindelse med sit arbejde som medlem af Parlamentet. Vi gav udtryk for dette synspunkt i dag ved at stemme for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) Hr. Rapkays betænkning er ulovlig. Parlamentet har krænket min ret til et forsvar. Jeg stillede omfattende dokumentation for politisk forfølgelse til rådighed for ordføreren, men han nægtede kynisk at overdrage dokumentationen til andre medlemmer af Retsudvalget.

Jeg fik ikke adgang til udkastet til afgørelse eller mulighed for at kommentere det under udvalgets møde. Jeg fik ikke lov til at fortælle om den kendsgerning, at jeg officielt har status som offer for politisk forfølgelse i Rusland, eller til at kommentere Parlamentets præcedens. Ordførerens version og fortolkning af Litauens forfatning i udkastet til afgørelse er forkert – medlemmerne af Seimas (Litauens parlament) har også immunitet, for så vidt angår handlinger, der har fundet sted, inden de blev valgt ind i parlamentet. Det fik jeg ikke lov til at udtale mig om under mødet.

Derudover har Parlamentet handlet i strid med sin obligatoriske præcedens. Immuniteten er aldrig i EU's historie blevet ophævet i en situation som min. For det første har jeg officiel status som offer for politisk forfølgelse. For det andet, som Seimas selv har erkendt, er afdelingen for statens sikkerhed, som indledte angrebet, politiseret – som en af afdelingens ledere har bekræftet, gav Seimas' formand ordre til at indlede angrebet. For det tredje forbyder anklagemyndigheden mig at mødes med vælgere – at rejse til en anden by i Litauen – men under selve valget giver de mig lov til at rejse på ferie, deltage i sportsarrangementer og besøge steder med religiøs betydning. For det fjerde kan en politisk leder i henhold til præcedens, jf. Herkotz, Blumenfeld, Venelzi, Amadei, Gaibisso og Marchiani, ikke holdes ansvarlig for bogføring.

Jeg vil indbringe en klage til EU-Domstolen over denne ulovlige afgørelse, og den vil blive ophævet.

 
  
  

Henstilling: Salvatore Iacolino (A7-0209/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. (IT) På dette specifikke tidspunkt i historien viser globaliseringen sit ansigt i alle dele af dagligdagen, og det gælder desværre også kriminaliteten. Som forklaret i betænkningen viser statistikkerne vedrørende de strafferetlige samarbejdsprocedurer mellem de enkelte medlemsstater og Japan, at selv om der mangler en retlig ramme, finder de europæiske og de japanske retsmyndigheder det nødvendigt at samarbejde.

I denne henseende følte jeg mig forpligtet til at stemme for betænkningen, og jeg vil benytte lejligheden til at takke hr. Iacolino for hans fremragende arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Internationalt strafferetligt samarbejde er et mål, som EU i disse tider bør forfølge med størst muligt engagement. Den aktuelle stigning i international organiseret kriminalitet presser statslige, nationale og internationale organisationer til at indgå aftaler, der letter bureaukratiske og administrative formaliteter og letter efterforskningen af lovovertrædelser og de strafferetlige procedurer. Den aftale mellem Europa og Japan, som vi skal stemme om, garanterer i tilstrækkeligt omfang respekten for lovgivningen og borgerrettighederne. Frem for alt er det en historisk mulighed, da den for første gang med afsæt i lovgivningen sanktionerer to enheders vilje til at opnå samarbejde inden for det strafferetlige område og inden for bekæmpelse af kriminalitet. Jeg har derfor stemt for Iacolino-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Denne aftale sigter mod at etablere et mere effektivt samarbejde om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU-medlemsstaterne og Japan. Jeg mener, at det er vigtigt at undertegne aftalen, ikke blot fordi den giver mulighed for at oprette en klar og sammenhængende retlig ramme med henblik på at regulere dette samarbejde, men også fordi der hidtil ikke engang har været bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Japan på dette område. Udfordringerne i forbindelse med globaliseringen gør det i stadig stigende grad nødvendigt at finde grænseoverskridende løsninger. Bekæmpelse af kriminalitet er et klart eksempel herpå, hvor samarbejde og gensidig bistand mellem de forskellige stater i det internationale samfund spiller en afgørende rolle.

I henhold til aftalen kan der indgives en formel anmodning, eller der kan ganske enkelt være tale om en uopfordret udveksling af oplysninger, f.eks. vidneudsagn og udtalelser, dokumentation eller bankudskrifter eller om lokalisering og identifikation af personer. Den anmodede stat har altid mulighed for at afvise anmodningen ud fra en af de "klassiske" grunde til afslag på retshjælp, men de berørte stater skal konsultere hinanden, inden der gives afslag på retshjælp.

Jeg støtter derfor aftalen, der giver mulighed for mere effektiv retshjælp og samtidig opretholder et hensigtsmæssigt garantiniveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Organiseret kriminalitet har længe bredt sig ud over de enkelte landes grænser og dækker nu mange områder verden over. Denne situation, som er vores tids realitet, kræver en samordnet, entydig reaktion fra de internationale organisationer, lande og personer, der er ofre for lovovertrædelser. Aftalen mellem EU og Japan om gensidig retshjælp i straffesager er endnu et skridt i denne retning. Stater, hvori retsstatsprincippet er gældende, er forpligtet til at sikre, at de grænser, der deler dem i henhold til folkeretten, ikke udnyttes af kriminelle som en metode til at undslippe retsforfølgning, undgå straf og nægte deres ofre rimelig erstatning.

Jo mere effektivt politiet og de retlige myndigheder i de enkelte lande arbejder, jo større udbytte vil alle få af udvekslingen af oplysninger og indførelsen af bedste praksis, og jo større udbytte vil alle få af gensidig retshjælp. Jeg håber, at det vil ske.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) I februar 2009 tillod Rådet, at der blev indledt forhandlinger for at få en aftale i stand om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU og Japan. Rådet godkendte underskrivelsen af denne aftale ved afgørelse af 30. november 2009 på grundlag af artikel 24 og 38 i traktaten om Den Europæiske Union. Efter Lissabontraktatens ikrafttræden er Parlamentet blevet bedt om at vedtage Rådets afgørelse i henhold til artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Aftalerne er baseret på andre retssamarbejdsaftaler, der tidligere er indgået, og vedrører navnlig samarbejde om gennemførelse af efterforskninger, tilvejebringelse af bevismateriale samt forkyndelse af meddelelser i den anmodede stat. Blandt aftalens vigtigste bestemmelser bør nævnes indhentning af vidneudsagn eller udtalelser, muligheden af afhøring via videokonference, tilvejebringelse af dokumentation vedrørende bankkonti, lokalisering eller identifikation af personer samt videregivelse af materiale, som den anmodede stats lovgivende, administrative eller retlige myndigheder eller dens lokale myndigheder er i besiddelse af.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. (FR) Regulering af det strafferetlige samarbejde med det formål at lette efterforskningen med henblik på at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet på en effektiv made. Det er målene for og formålet med internationale aftaler om gensidig retshjælp og i dette tilfælde med aftalen mellem EU og Japan om gensidig retshjælp i straffesager. Det er let at forestille sig de vanskeligheder, som en europæisk efterforsker (en retlig myndighed eller en politi- eller toldmyndighed) ville have ved at indsamle beviser i et tredjeland, og i disse tider betyder globaliseringen og den grænseoverskridende kriminalitet, at samarbejde mellem stater, en retlig ramme og en operationel grænseflade mellem EU og tredjelande er afgørende inden for strafferetten. Merværdien af denne aftale er indlysende. Gennemførelse af efterforskninger, indsamling af beviser, indhentning af vidneudsagn, adgang til bankudskrifter og identificering eller lokalisering af personer er områder, hvor der fremover er planer om et formelt etableret samarbejde mellem EU og Japan med henblik på større effektivitet og hurtighed. Parlamentet har derfor uden tøven godkendt indgåelsen af denne internationale aftale, og det er jeg meget glad for.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Først og fremmest vil jeg gerne lykønske hr. Iacolino med hans fremragende arbejde.

Jeg stemte for betænkningen, da jeg mener, at det store antal strafferetlige samarbejdsprocedurer mellem de enkelte medlemsstater og Japan i de seneste år afspejler behovet for en enkelt retlig og lovgivningsmæssig ramme, frem for alt på grund af den uforståelige mangel på bilaterale aftaler mellem EU-medlemsstaterne og Japan.

Aftalen er udformet på basis af andre tidligere indgåede aftaler om retligt samarbejde og drejer sig især om samarbejde med henblik på gennemførelse af efterforskninger, tilvejebringelse af bevismateriale samt andre aktiviteter, såsom forkyndelse af meddelelser i den anmodede stat. Formålet med bestemmelserne i denne aftale er at sørge for, at der ydes en så effektiv retshjælp som muligt, som kan imødegå de daglige udfordringer, der måtte opstå, og samtidig sikre de fornødne garantiniveauer.

For så vidt angår grunde til afslag, skal jeg gøre opmærksom på betydningen af den bestemmelse, der beskytter medlemsstaterne mod en mulig udnyttelse af aftalen i retssager om lovovertrædelser, der kan straffes med døden. Det er fuldt ud i overensstemmelse med den holdning, som EU flere gange har givet til kende om, at dødsstraf bør ophæves, eller at der i det mindste bør indføres et moratorium for dødsstraf.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Globaliseringen, der kendertegner vores tid, forekommer ikke kun i økonomisk henseende, men rækker nu også ind i andre områder, ikke mindst kriminalitet. Derfor er retsligt samarbejde mellem stater i straffesager altid på dagsordenen. Med hensyn til Japan har det europæiske og det japanske retsvæsen haft et samarbejde trods manglende retlige rammer. Det er derfor yderst vigtigt at indlede forhandlinger om oprettelse af en aftale om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU og Japan. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne takke hr. Iacolino for det glimrende arbejde, han har lagt i denne betænkning. Betænkningens retslige og proceduremæssige grundlag er glimrende, og den er et afgørende fremskridt i det retlige samarbejde – ikke kun med Japan – og jeg håber, den vil blive brugt som model for fremtidens betænkninger om gensidig hjælp mellem EU og andre tredjelande.

EU-borgere kommer ofte ud for, at de har begået en ulovlig handling i udlandet, til tider uden at vide, at de har overtrådt deres værtslands love. Under alle omstændigheder er det væsentligt at garantere borgeren retshjælp i form af oversættelse, lejlighed til at udtrykke sig på sit eget sprog og mulighed for at få hjælp og støtte på sit eget sprog. Vi må naturligvis tage hensyn til visse forskelle i de forskellige retssystemer, men jeg mener, at der skal være garantier, som overholdes og respekteres i alle tilfælde.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Den globalisering, der kendetegner den tid, vi lever i, er tydelig i alle dele af dagligdagen, herunder inden for kriminalitet.

Statistikkerne vedrørende de strafferetlige samarbejdsprocedurer mellem de enkelte medlemsstater og Japan viser, at selv om der mangler en retlig ramme, finder de europæiske og de japanske retsmyndigheder det nødvendigt at samarbejde.

Under henvisning til, at der ikke findes nogen bilaterale aftaler mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Japan, og i bevidsthed om fordelene ved en harmonisk og kohærent retlig ramme godkendte Rådet i februar 2009, at der indledtes forhandlinger med henblik på indgåelse af en aftale om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Union og Japan.

Som konklusion kan det fastslås, at de beskyttelsesstandarder, der indgår i aftalen, synes mere omfattende end i andre lignende aftaler, herunder visse aftaler undertegnet for nylig. Vedtagelsen af denne aftale giver således ikke anledning til nogen særlige indvendinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Aftalen er endnu et afgørende fremskridt i etableringen af et bredt baseret retligt samarbejde med tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Det er fornuftigt at søge samarbejde mellem EU og tredjelande i forbindelse med bekæmpelse af kriminalitet, da globaliseringen fører til udvidelse af nationale kriminalitetsnetværk. Man behøver blot at tænke på mafiaen eller triaderne.

Styrkelse og udvidelse af disse aftaler til også at omfatte lande med meget kriminalitet kan føre til mindsket udbredelse af kriminalitet i EU. Vi har derfor stemt for henstillingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Rui Tavares (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I henhold til en rapport fra 2008 fra Det Internationale Menneskerettighedsforbund (FIDH) dømmer Japan stadig kriminelle til døden og holder dem indespærrede i årtier i fængsler, hvor hemmeligholdelse og isolation er almindeligt forekommende. Henrettelsestallene er steget i de seneste år, navnlig i 2008. Der har ikke været en eneste fornyet domstolsprøvelse af en sag, hvor den anklagede er blevet dømt til døden, siden 1986. Den aftale, som EU er på vej til at indgå, indeholder ikke bestemmelser om udleveringsprocedurer.

Den giver dog mulighed for tilvejebringelse af bevismateriale til anvendelse i forbindelse med eventuel domfældelse. Det omfatter midlertidig overførsel af en varetægtsfængslet person, for at vedkommende kan afgive vidneudsagn. I henhold til artikel 11 kan EU-medlemsstater afvise en anmodning om retshjælp på visse betingelser, men artiklen forbyder ikke fuldbyrdelse af anmodninger, når udfaldet af en retssag kan være dødsstraf.

Jeg støtter strafferetligt samarbejde, når der udvises respekt for retten til et forsvar, proceduremæssige rettigheder og menneskerettigheder. I Japans tilfælde er situationen – for at sige det mildt – forvirrende. Jeg kan derfor ikke støtte denne nye aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for hr. Iacolinos tekst, fordi den er en meget vigtig aftale om retligt samarbejde og et reelt skridt imod en modernisering af det internationale retssystem, som har til formål at bekæmpe organiseret kriminalitet.

Europæiske og japanske myndigheder er ofte nødt til at samarbejde i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet, og denne internationale aftale realiserer uden tvivl fordelene ved at udvikle en harmonisk og kohærent retlig ramme for gensidig retshjælp i straffesager mellem EU og Japan.

Jeg vil gerne understrege, at aftalen mellem EU og Japan sikrer mere omfattende beskyttelsesstandarder end i andre lignende aftaler om retssamarbejde, der er undertegnet.

 
  
  

Betænkning: Kurt Lechner (A7-0218/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg støttede betænkningen. Sammenkobling af selskabsregistre er et velegnet middel til at fremme yderligere integrering af det økonomiske område inden for EU og styrke retssikkerheden for virksomheder og forbrugere. Selskabsregistre forvaltes normalt på nationalt og regionalt plan. Den voksende erhvervsaktivitet på tværs af grænserne gør imidlertid en bedre sammenkobling af selskabsregistrene nødvendig af retssikkerheds- og gennemsigtighedshensyn. Det drejer sig desuden om at spare tid og penge.

Udløsningen af den nuværende finanskrise afdækkede på ny betydningen af gennemsigtighed på alle finansielle markeder. Som led i foranstaltningerne til genopretning af finansiel status ville det ved at øge mulighederne for at drage fordel af de seneste officielle oplysninger om selskaber være muligt at genoprette tilliden til alle europæiske markeder.

I denne henseende er selskabsregistre meget vigtige. De registrerer, undersøger og opbevarer selskabsoplysninger om f.eks. selskabets retlige form, hjemsted og kapital samt retlige repræsentanter og offentliggør disse oplysninger. Der vil således blive skabt mulighed for, at kreditorer, forretningspartnere og forbrugere kan indhente officielle og pålidelige selskabsoplysninger på tværs af grænserne med henblik på at sikre den nødvendige gennemsigtighed og retssikkerhed på alle EU's markeder.

 
  
MPphoto
 
 

  António Fernando Correia De Campos (S&D), skriftlig. (PT) Sammenkoblingen af selskabsregistrene er afgørende, da den nuværende opsplitning ikke blot skader erhvervslivet, men også fører til manglende forbrugertillid. Særlig betydelige er de vanskeligheder, som denne opsplitning skaber for små og mellemstore virksomheder, der er et centralt element i den europæiske økonomis rygrad og i skabelsen af arbejdspladser, økonomisk vækst og social samhørighed i EU og i det grænseoverskridende samarbejde. De er et indlysende problem for det indre marked.

Jeg er helt enig i, at der bør oprettes en fælles indgangsportal til forretningsoplysninger, som skal foreligge på alle EU-sprog og offentliggøres med henblik på at sikre adgang til pålidelige og opdaterede oplysninger af høj kvalitet om EU-selskabsregistret.

I den nuværende situation, hvor der træffes omfattende foranstaltninger for at komme ud af krisen, kan dette instrument skabe merværdi ved at styrke 500 mio. europæeres tillid til det indre marked og forbedre handelsrelationerne på tværs af grænserne. Derfor bifalder jeg den betænkning, der er til afstemning i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Når vi taler om det indre marked, må vi forstå, at en af konsekvenserne heraf er øget handel på tværs af grænserne. Denne handel er ønskværdig og bør fremmes, men skaber behov for at stille officielle og pålidelige oplysninger til rådighed for offentligheden om de selskaber, der er aktive i EU. Manglende ensartethed mellem oplysningerne i de forskellige selskabsregistre betyder, at der også er retlig usikkerhed. Det er hverken til gavn for selskaber eller forbrugere i EU. Det er derfor nødvendigt at oprette en fælles europæisk portal, der indeholder standardiserede data for alle medlemsstater.

Det vil skabe større gennemsigtighed, effektivitet og retssikkerhed og øge de 500 mio. europæiske forbrugeres tillid, hvilket er afgørende, hvis Europa skal komme ud af krisen. Endelig vil jeg – i tråd med Økonomi- og Valutaudvalget – på ny fremhæve, at det nye system eller den nye portal ikke må øge de europæiske virksomheders administrative byrde. Systemet bør lette livet for alle markedsaktører, ikke give dem endnu en bureaukratisk forhindring at forcere.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Stigningen i de grænseoverskridende økonomiske aktiviteter gør en bedre sammenkobling af selskabsregistre nødvendig af hensyn til retssikkerheden og åbenheden. Det ville også sænke omkostningerne og øge effektiviteten. Sammenkobling af selskabsregistre er en passende måde at skabe mere integration på i det økonomiske område i EU og øge retssikkerheden for virksomheder og forbrugere.

Registrene forvaltes på nationalt og regionalt plan og indeholder kun oplysninger om selskaber, der er registreret i det område (land eller region), som registrene dækker. Der findes allerede forskellige mekanismer til sammenkobling af selskabsregistre, f.eks. European Business Register (EBR) og projektet vedrørende interoperabilitet mellem handelsregistre i hele Europa (BRITE). EBR og BRITE er frivillige, og BRITE er kun et forskningsprojekt. At have én fælles indgang til forretningsoplysninger om alle europæiske selskaber ville spare tid og penge. Derfor bør det være obligatorisk for alle medlemsstater at deltage.

 
  
MPphoto
 
 

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. (CS) Jeg støtter Kommissionens initiativ om sammenkobling af selskabsregistre. Jeg mener, at muligheden for at udveksle information på tværs af grænserne ikke blot vil genoplive det indre marked, men især vil øge markedets troværdighed og skabe større retssikkerhed for alle aktører i det indre marked. Vi må heller ikke glemme de dramatiske virkninger af en nedbringelse af den administrative byrde for virksomhederne. I henhold til Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder under Edmund Stoibers formandskab ville muligheden for grænseoverskridende elektronisk adgang til selskabsoplysninger spare virksomhederne administrative udgifter på op imod 160 mio. EUR om året.

Jeg vil dog opfordre Kommissionen til at være meget opmærksom på den overordnede løsnings interoperabilitet og tekniske neutralitet, når planen gennemføres. Jeg ville ikke være tilfreds, hvis vi på den ene side sparede 160 mio. EUR på den administrative byrde, men samtidig brugte et tilsvarende beløb på tekniske løsninger og på gennemførelsen af sammenkoblingen af selskabsregistre.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Der er ingen tvivl om, at den økonomiske globalisering medfører et behov for sammenkobling af selskabsregistre. I øjeblikket forvaltes alle oplysninger om selskaber udelukkende på nationalt og regionalt plan, så den stigende efterspørgsel efter adgang til information om selskaber i en grænseoverskridende sammenhæng gør det nødvendigt at udbrede adgangen til alle medlemsstater. Det er meget vigtigt at sammenkoble forretningsregistre for at sætte en stopper for økonomiske tab og problemer, som påvirker alle interessenter, uanset om de selv er selskaber eller arbejdstagere, forbrugere eller offentligheden som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Især i erhvervslivet er det afgørende, at bestemte oplysninger er offentligt tilgængelige. I denne henseende giver det mening at forvalte selskabsregistre på nationalt og regionalt plan – dels for at sikre retssikkerhed og dels for at overholde subsidiaritetsprincippet – men at sikre grænseoverskridende adgang til data. Der skal sikres interoperabilitet, særlig for selskaber, der arbejder på tværs af grænserne f.eks. som følge af flytning af selskabets hjemsted eller en fusion. Administrativt samarbejde må under ingen omstændigheder skabe bureaukratiske forhindringer, og sproglige og kvalitetsmæssige problemer skal også overvejes. I denne henseende bør initiativet bane vejen for servicedirektivet. For så vidt angår især erhvervsuddannelsesmæssige forudsætninger, er det grænseoverskridende samarbejde ikke helt tilfredsstillende.

Eksempelvis stilles der i Østrig krav om intensiv uddannelse og intensive eksaminer, hvis man skal arbejde som kommerciel turistguide, mens det ikke er tilfældet i andre lande. Den ligestilling og de kontroller, der stilles i udsigt, og som skal løse denne type problem, er i høj grad utilstrækkelige. I lyset af erhvervsuddannelsens høje kvalitet i Østrig undlod jeg at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for betænkningen.

Sammenkobling af selskabsregistre er et velegnet middel til at fremme yderligere integrering af det økonomiske område inden for EU og styrke retssikkerheden for virksomheder og forbrugere. De oplysninger, der fremgår af et selskabsregister, kan ikke ligestilles med oplysninger, som ellers er tilgængelige i erhvervslivet. Endvidere har de fra den ene til den anden medlemsstat forskellig oplysningsværdi og retlig betydning, hvilket brugerne absolut skal gøres opmærksomme på ved indhentning af oplysninger.

Som følge af de specielle saglige forhold bør sammenkoblingen af registrene og adgangen til oplysningerne reguleres i en separat sammenhæng, der er nem at anvende og let tilgængelig. Skal projektet blive en rigtig succes, er det en forudsætning, at alle medlemsstater deltager, således at det kan gøres obligatorisk, så snart de tekniske standarder er fuldt gennemprøvet.

 
  
MPphoto
 
 

  Evelyn Regner (S&D), skriftlig. (DE) Jeg stemte for betænkningen om sammenkobling af selskabsregistre, da jeg som skyggeordfører for S&D-Gruppen var i stand til at indgå et godt kompromis med ordføreren hr. Lechner. Mine største bekymringer er følgende –

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Lechner-betænkningen er en ukontroversiel initiativbetænkning, som vi ikke havde problemer med at støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Tanken om at sammenkoble selskabsregistre, således at interesserede parter kan få adgang hertil, er i tråd med de opfordringer til gennemsigtighed, som erhvervsorganisationer har givet udtryk for.

Globaliseringen gør, at virksomheder konstant bevæger sig i og uden for EU, og det er godt, at interesserede parter frit kan søge i disse registre. Alt for ofte har spøgelsesselskaber gjort sig skyldige i svigagtig adfærd ved netop at udnytte muligheden for, at de ikke med sikkerhed kan identificeres som et selskab, og vi kan derfor kun støtte dette initiativ.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Soullie (PPE), skriftlig. (FR) Jeg vil gerne lykønske ordføreren med denne meget fornuftige tekst, der er blevet vedtaget med stort flertal i Parlamentet. Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om betænkningen om sammenkobling af selskabsregistre vil jeg gerne understrege betydningen af betænkningen. Selskabsoplysninger i EU er afgørende for det indre markeds positive udvikling og vækst, og jeg ser frem til Kommissionens forslag til retsakt om emnet.

Obligatorisk deltagelse af alle medlemsstater i et fælles selskabsregister ville være til fordel for hele Unionen. Det er imidlertid kun muligt, hvis vi sørger for ikke at pålægge vores virksomheder yderligere administrative byrder, og hvis private data holdes private, således at der opretholdes et tillidsfuldt klima.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte for betænkningen, da jeg er overbevist om, at sammenkoblingen af selskabsregistre kan øge gennemsigtigheden i retshandler og handelstransaktioner. Det overordnede mål med projektet var at give markedsaktører lettere adgang til oplysninger. Det skulle gøre det muligt for alle at finde ud af, hvem der reelt stod bag et specifikt selskab, uanset selskabets retlige form. Sammenkoblingen ville således også være en fordel i forhold til forbruger- og kreditorbeskyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for hr. Portas' betænkning om sammenkobling af selskabsregistre, fordi det er en god idé at overveje obligatorisk sammenkobling af europæiske selskabsregistre for alle europæiske stater med det formål at fjerne eksisterende hindringer for virksomheders mobilitet i EU.

Introduktionen af en fælles europæisk portal med adgang til selskabsregistre i form af en gyldig og let tilgængelig portal i de 27 medlemsstater, der giver alle borgere adgang til oplysninger om europæiske virksomheder, er helt afgjort en god metode til at strømline udviklingen af virksomheder i Unionen.

 
  
  

Betænkning: Elisabeth Schroedter (A7-0234/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen, da jeg mener, at den nye bæredygtige økonomi skal være baseret på adgangen til kvalificeret beskæftigelse, som fremmer innovation inden for sektorer, der er strategisk fordelagtige for Europas fremtid, navnlig energi og forskning. Disse vidensområders merværdi, de muligheder for flytning, som de giver, og den kendsgerning, at de både kan have base i de perifere og de centrale regioner i Europa, giver et enormt potentiale for nye teknologier og deres evne til at blive tilpasset den nye miljømæssige og menneskelige situation.

Det vil være afgørende at investere i sektorer, der fremmer forebyggelse og afbødning af virkningerne af klimaforandringer. Regionerne ved havet vil komme til at spille en væsentlig rolle her, og det samme vil alternative metoder til energiproduktion, som gør brug af de naturressourcer, der findes i de enkelte regioner i Europa.

Viden om miljørelateret innovation er fremtiden for den nye økonomi, da der er brug for kraftig fokus på anvendelse af viden til nye økonomiske formål. Viden kan skabe merværdi, men kan kun skabe beskæftigelse via synergier mellem centre for forskning, produktion og distribution, som skaber beskæftigelse på alle områder inden for både forskning, service og handel.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. (GA) Jobusikkerheden på arbejdsmarkedet i dag har stor betydning for unges arbejdssituation i EU. Jeg er glad for, at betænkningen sætter fokus på adgang til arbejdsmarkedet, forbedring af beskæftigelsesmulighederne for unge og forbedring af uddannelsesprogrammerne til dette formål.

Unge skal kunne nyde godt af arbejdsmarkedet, og jeg bifalder navnlig forbedringerne inden for relationerne mellem uddannelsescentre, universiteter og erhvervssektoren. Disse relationer vil hjælpe unge, der skal ind på arbejdsmarkedet for første gang, og vil skabe beskæftigelsesmuligheder for kandidater, der har afsluttet deres studier, og for kvalificerede unge.

For det andet støtter jeg holdningen i betænkningen til bedre koordinering på flere planer mellem europæiske, nationale og regionale finansieringsordninger.

Jeg er imidlertid ikke tilhænger af at gå fra direkte støtteordninger over til udvikling af landdistrikter og udvikling af et miljømæssigt bæredygtigt landbrug, da direkte støtteordninger er den bedste metode til sikring af indkomst for landbrugere.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg støttede betænkningen. For at opnå en bæredygtig økonomi i EU skal vi sikre en afbalanceret økonomisk og social udvikling. Det er afgørende at gøre den økonomiske vækst mindre afhængig af ressource- og energiforbruget samt nedbringe de klimaskadelige emissioner og dermed modvirke jordens opvarmning. Vi skal også sigte mod at udnytte potentialet til at skabe grønne arbejdspladser inden for servicesektoren og den socioøkonomiske sektor. For at opnå dette bør Kommissionen udarbejde en strategi for skabelse af grønne arbejdspladser, som skal følges af de regionale myndigheder, når de vedtager regionaludviklingsstrategier. Gennemførelsen af denne strategi bør finansieres af EU-midler samt nationale og regionale midler, og fordelingen bør koordineres nøje. Bistanden skal anvendes til at gennemføre forskning og udvikling, tilpasse innovationer og infrastruktur og skabe nye teknologier, f.eks. inden for vedvarende energi og energieffektivitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Finanskrisen kaster fortsat Europa og mange regioner verden over ud i stagnation, uden at politikerne spørger sig selv, hvordan problemerne kan løses. Endnu værre mener mange af dem, at det er nok bare at ride stormen af, indtil situationen vender tilbage til, hvad den var inden september 2008.

Jeg deler ikke dette synspunkt. Hvis vi udelader miljøet fra vores drøftelser, vil de samme faktorer blive ved med at få de samme konsekvenser. Miljøet repræsenterer en mulighed for at skabe en ny model for udvikling. Der er et betydeligt potentiale for nye arbejdspladser, hvis vi giver os selv redskaberne til at forvalte den bæredygtige økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg støtter betænkningen, da den fremmer skabelsen af bæredygtige job, dvs. job, der tager højde for den nuværende generations behov på en sådan måde, at fremtidige generationers evne til at få tilfredsstillet deres behov ikke kommer i fare. Det understreges endvidere, at disse job skal skabe social velfærd og være til gavn for både mennesker og naturen. Målet for en ny bæredygtig økonomi skal være social og økologisk bæredygtighed, der skaber langsigtede perspektiver for større konkurrenceevne, social velfærd og bedre miljøbeskyttelse. Med det stigende antal usikre ansættelsesforhold i det nedre kvalifikationsområde er spørgsmålet om arbejdspladskvalitet særlig relevant, og betænkningen fremmer således også skabelsen af gode job.

Disse job skal sikre stabilt og socialt orienteret arbejde, idet der lægges særlig vægt på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, anstændigt arbejde og kvalifikationsbehov. Jeg opfordrer således medlemsstaterne til ikke blot at skabe job i de øverste kvalifikationsområder, men også tillægge arbejdspladser i området for mellem- og lavtuddannede højere værdi ved at sikre anstændige arbejdsbetingelser på dette område. Jeg støtter også initiativet til at tilpasse strategier for livslang læring til behovene hos ældre arbejdstagere for at sikre et højt deltagerniveau også for arbejdstagere over 55.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. (FR) EU's samhørighedspolitik spiller en afgørende rolle for udviklingen af jobpotentialet i en bæredygtig økonomi, da den bidrager til at udjævne regionale forskelle og fremme den økonomiske udvikling. Ud fra dette perspektiv bør regionerne og de lokale myndigheder i højere grad udnytte de europæiske strukturfonde i forbindelse med initiativer til skabelse af nye, bæredygtige og varige job. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bidrager til regional klyngedannelse, idet forskning, innovation og infrastruktur knyttes sammen lokalt i forbindelse med nye teknologier.

Regionale og lokale myndigheder er bedst i stand til at skabe de nødvendige betingelser for væksten af innovative virksomheder i klynger, som kan anspore til lokal økonomisk udvikling og skabe nye job i regionerne. Små og mellemstore virksomheder spiller også en vigtig rolle i at fremme innovation i Europa. De bør tilskyndes til at anvende Den Europæiske Socialfond som et middel til fremme af iværksætterånd og kompetencer.

Den ringe samordning mellem EU's finansieringsordninger og de nationale og regionale finansieringsordninger forhindrer os dog i at nå disse mål. Det er således nødvendigt med bedre samordning på flere planer med henblik på at opnå større synergi mellem de forskellige fælles politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg anerkender betydningen af skabelsen af "grønne job" for en økonomi, der vil være bæredygtig. Et "grønt job" bør også være et job, der bidrager til at spare energi og naturressourcer, ved at man bruger vedvarende energi, bevarer økosystemer og reducerer virkningen af produktionen af affald og luftforurening. Faktisk er den positive sidegevinst ved at fremme disse sektorer betydelig og bør udvikles. Samtidig må der gives garanti for tilstrækkelige arbejdsvilkår sammen med den faglige uddannelse af folk.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte for betænkningen, fordi den kritiserer EUROPA 2020-strategien, som ikke beskæftiger sig med arbejdsløshed og social samhørighed, og fordi den opfordrer til ændringer i Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond, således at de reelt fremmer beskæftigelse og retfærdig social integration. Betænkningen sigter mod at indlede en debat om og vedtage specifikke foranstaltninger med henblik på at skabe beskæftigelse af høj kvalitet med fuld løn og socialsikring ved at fremme miljømæssigt og socialt bæredygtig vækst.

Inden for denne ramme argumenterer betænkningen for en stærk rolle for den offentlige sektor ved at tilskynde til bæredygtig udvikling heraf med offentlige tjenesteydelser og infrastrukturer, der lever op til miljønormer og sociale normer. Den argumenterer for en ny politik for industri, uddannelse og kompetencer, som vil skabe en levedygtig økonomi ved at fremme ligestilling og en fremtrædende rolle for arbejdstagerrepræsentanter.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg støtter denne betænkning, hvori det anføres, at det er nødvendigt med særlig opmærksomhed på anstændigt arbejde og arbejdsmiljø, når jobpotentialet skal optimeres. For at foregribe forandringer og undgå arbejdsløshed er det væsentligt at fremme den sociale dialog og de kollektive overenskomster (som ofte ikke findes i nye sektorer) og styrke socialsikring, indkomststøtteordninger og proaktive sektoruddannelsesinitiativer, ligestilling og et socialt rummeligt arbejdsmarked. Betænkningen bygger på ILO's definition af grønne job, hvorefter alle job, der fremmer bæredygtig udvikling, er grønne job. For at sikre en socialt retfærdig overgang bør arbejdstagerne inddrages i processen. I betænkningen opfordres der til at inddrage arbejdstagerrepræsentanter i ansvaret for at gøre arbejdspladserne grønne, jf. ILO's definition, således at arbejdspladser, virksomheder og brancher kan gøres mere bæredygtige. Som et af de mål, der skal fremmes, bør øget bæredygtighed opføres under de finansielle rammer for forskellige fonde, herunder strukturfondene og samhørighedsfonden. Vi må sætte skabelsen af bæredygtige job øverst på EU's dagsorden med en progressiv overgang til og investering i kvalitet og miljøvenlige job.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi, fordi den argumenterer for, at man ikke kun skal se på det grønne jobpotentiale i absolutte tal. Det er også vigtigt at undersøge spørgsmålet om, hvordan man kan sikre gode arbejdsbetingelser, og hvordan ændringen til en bæredygtig økonomi kan udformes på en socialt retfærdig måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Det antal parlamentariske udvalg, der har været involveret i udarbejdelsen af betænkningen – nemlig seks – viser, hvor vigtigt beskæftigelsesspørgsmålet er i dag, og hvordan begrebet bæredygtighed nu er uundgåeligt i den politiske diskurs. Økonomiens bæredygtighed og jobpotentiale er problemer, der deles af arbejdstagere, erhvervsdrivende og politikere, faglærte og ufaglærte arbejdstagere, miljøforkæmpere, industrien og mange andre. Et af de vigtigste problemer her er, præcis hvad bæredygtigheden koster, og hvordan udgifterne skal fordeles.

Vi spørger os selv, om dette behov, som ikke altid er mærkbart eller tilstrækkeligt opnåeligt, måske har negativ indflydelse på markedets initiativ- og organisationskapacitet eller skaber yderligere vanskeligheder for en økonomi, der allerede er blevet skudt i sænk af krisen og usikkerheden. I dag er der et stigende behov for, at bæredygtighed bliver mere end et overordnet begreb og således vanskeligt at opnå. Det bør nærmere være en realiserbar forudsætning for ændringen af menneskets handlinger i verden, herunder i økonomisk forstand, således at det kan være til gavn for alle og ikke blot nogle få radikale kræfter.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE ), skriftlig. − (PT) Udviklingen er bæredygtig, hvis tilfredsstillelsen af den nuværende generations behov ikke truer tilfredsstillelsen af de kommende generationers behov. Vi har brug for en tilgang, der kombinerer hensynet til økonomiske, sociale og økologiske interesser, mere intensiv social dialog og større socialt ansvar hos selskaberne med vedtagelsen af principperne om forebyggelse og forureneren betaler. Tankegangen skal være langsigtet med mål om konkurrenceevne og social, økonomisk, territorial og miljømæssig samhørighed. Vi henstiller derfor til investering i human-, social- og miljøkapital, teknologisk innovation og nye økologiske tjenester.

Med dette engagement deltager vi i bekæmpelsen af klimaforandringerne. EU har forpligtet sig til at reducere sine drivhusgasemissioner med mindst 20 % inden 2020, dække 20 % af sit energibehov ved hjælp af vedvarende energi og øge energieffektiviteten med 20 %. I henhold til en undersøgelse foretaget af det mellemstatslige panel om klimaforandringer kan den globale opvarmning kun begrænses til 2 °C, hvis de industrialiserede lande reducerer deres drivhusgasemissioner med 80-90 % i forhold til 1990-niveauet inden 2050. Vi henstiller derfor til, at der skabes "grønne job", som bidrager til bæredygtig vækst baseret på social retfærdighed og miljøeffektivitet, og at beskæftigelsen i landdistrikterne fremmes for at undgå ørkendannelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne initiativbetænkning har positive aspekter på mange områder og har genoptaget dele af den udtalelse, som jeg var ansvarlig for i Udvalget om Industri, Forskning og Energi, selv om den ikke, som den burde, understreger behovet for at rette større opmærksomhed mod de enkelte medlemsstaters særlige kendetegn. Jeg vil fremhæve nogle få positive aspekter:

- I henhold til betænkningen skal en ny, bæredygtig økonomi for EU sikre en afbalanceret økonomisk og social udvikling, og den offentlige sektors betydning understreges.

- I betænkningen opfordres der til en ambitiøs og bæredygtig industripolitik med vægten lagt på ressourceeffektivitet, og det understreges, at det er nødvendigt, at den grønne økonomi giver udsigt til anstændige, godt betalte job, hvor der fokuseres på miljøbeskyttelse, eller som bidrager til at fremme den industrielle spredning.

- Det påpeges, at det er meget kompliceret at gå over til en ny, bæredygtig økonomi, hvorfor man bør være særlig opmærksom på dem, der rammes af afindustrialisering, og indføre passende økonomiske støtteordninger og integrerede udviklingstiltag med sigte på bæredygtig udvikling og en mere innovationsbaseret økonomi, der kan skabe anstændige, godt betalte job med rettigheder og begrænse sociale uligheder og regionale skævheder, i samråd med arbejdsmarkedets parter, idet støtte til små og mellemstore virksomheder er særlig vigtig.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Det er passende, at vi stemmer om denne betænkning i dag på den dag, hvor den skotske regering har annonceret, at Skotland er nået halvvejs i sine bestræbelser på at nå 2020-målene for drivhusgasemissioner. Ifølge en ny rapport kan havbaseret vindkraft alene skabe 48 000 job i Skotland, og den skotske regering agter at gå forrest i EU's indsats for at skabe nye job i en bæredygtig økonomi. Det er uheldigt, at den britiske regering fortsat forskelsbehandler skotske energileverandører med afskrækkende netværksgebyrer, hvorved udvikling med betydning for EU hæmmes. Jeg stemte for opfordringerne i betænkningen og anmoder den britiske regering om at tage dem til efterretning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig.(PL) Det stigende antal kortvarige kontrakter med dårligere arbejdsvilkår er i dag navnlig udbredte blandt unge. Det er en alvorlig hindring for et stabilt liv for borgerne og derfor for en bæredygtig økonomi. Økologiske tendenser inden for udvikling og industrielle innovationer skal bidrage til at opnå vækst i beskæftigelsen og samtidig bidrage til miljøbeskyttelse.

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed mener, at krav om miljøvenlige teknologier inden for landbruget vil bidrage til at sikre vækst i beskæftigelse og i landbrugernes indkomst. Det er en interessant tese, der helt sikkert fortjener debat og mere indgående analyse. Forslaget om at iværksætte oplysningskampagner med henblik på at gøre borgerne bevidste om betydningen af økologi er også værd at støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. − (EN) Energimæssig bæredygtighed er et af de primære problemer, som de europæiske samfund i dag står over for, og den har også potentiale til at blive en af de vigtigste kilder til beskæftigelse fremover. Jeg støtter dette initiativ, fordi det fremmer jobskabelse og beskytter arbejdstagernes rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Den økonomiske krise, der er på langsomt tilbagetog, bør tilskynde EU til at forvalte ressourcerne mere forsigtigt og konkurrencedygtigt. Det er kun muligt med en bæredygtig tilgang til erhvervslivet, som vil skabe en lang række positive frynsegoder for miljøet og for vores borgere. Vi er nødt til at skabe stabile overordnede forhold, hvor jobpotentialet i EU's grønne økonomi kan blomstre og sikre bæredygtig udvikling for erhvervslivet. Jeg stemmer for betænkningen, fordi økonomisk vækst, miljøbeskyttelse og social samhørighed går hånd i hånd og supplerer hinanden. Målet bør ikke blot være at skabe nye, bæredygtige grønne arbejdspladser, men også at tilskynde erhvervslivet og samfundet som helhed til at spille en rolle i denne nye forretningsmetode. Vi skal udnytte den grønne økonomis potentiale fuldt ud og bidrage til Europas globale image som rollemodel som en progressiv, bæredygtig og miljøbevidst økonomisk union.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) På grund af krisen er økonomisk vækst og beskæftigelse blevet en umiddelbar prioritet i EU. Jeg stemte for betænkningen, da jeg mener, at den er afgørende for en målrettet indsats for at øge beskæftigelsen gennem politikker til fremme af aktiv aldring og integration af unge, personer med handicap, lovlige indvandrere og andre sårbare grupper på arbejdsmarkedet. Disse politikker skal sammen med uddannelse og erhvervsuddannelse af god kvalitet suppleres med effektive incitamenter til støtte af livslang læring og muligheder for forbedring af kvalifikationer.

Et andet segment, som vi ikke må overse, er unge kandidater, der har afsluttet deres studier. Vi skal fremme et stærkt partnerskab mellem medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, som vil hjælpe disse unge med at finde deres første job eller med at blive tilbudt nye muligheder for videreuddannelse, herunder lærlingeuddannelser. I denne henseende skal medlemsstaterne mobilisere og drage fuld fordel af de tilgængelige EU-midler, særlig Den Europæiske Socialfond.

 
  
MPphoto
 
 

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE), skriftlig. (RO) Vi har brug for foranstaltninger, der skal skabe nye job, især nu hvor medlemsstaterne står over for en alvorlig økonomisk og social krise. På denne baggrund skal EU's samhørighedspolitik spille en afgørende rolle i at udvikle potentialet for at skabe nye job i en bæredygtig økonomi ved at mindske de regionale forskelle og skabe et samfund med fuld beskæftigelse. Vi skal tilskynde regionerne til at anvende strukturfondene til finansiering af nationale, lokale og regionale projekter og Den Europæiske Socialfond til at skabe bedre uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

Den Europæiske Socialfond er den løsning, der er tilgængelig for medlemsstater, som ønsker at investere i forbedring af kvalifikationer og stille beskæftigelses- og uddannelsesaktiviteter, professionel omskoling og karriererådgivning til rådighed for arbejdsløse med henblik på at skabe flere og bedre job. Med henblik på at støtte samfund og regioner i medlemsstaterne anmodede jeg Kommissionen om at finansiere et pilotprojekt, som skal sikre uddannelse og bidrage til udveksling af modeller for bedste praksis for dem, der er direkte involveret i at forvalte og gennemføre europæiske midler på lokalt og regionalt niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Mann (PPE), skriftlig. (DE) Jeg har i dag stemt for fru Schroedters initiativbetænkning om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi. "Grønne job" er et centralt element i betænkningen. Der er tale om job i så at sige alle relevante industri- og servicesektorer, der bidrager til en bæredygtig økonomi. Miljøbeskyttelse kan blive en økonomisk drivkraft, hvis vi skaber forudsigelige, investeringsvenlige rammebetingelser på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt. Indførelsen af adskillige supplerende indkøbskriterier er i strid med EU's erklærede mål om at mindske bureaukratiet. Jeg er glad for, at vi har kunnet nå til enighed om at begrænse stigningen i antallet af kriterier til udelukkende at omfatte sociale minimumsstandarder. De fleste europæiske virksomheder er uden tvivl globale pionerer for en vellykket politik for miljøbeskyttelse. For at garantere dem loyal konkurrence skal vi forhindre, at produktionen flyttes ud af EU til tredjelande med lave standarder for miljøbeskyttelse. Kommissionen og medlemsstaterne skal træffe hurtige og effektive foranstaltninger for at bekæmpe denne tendens. Mit ændringsforslag med dette formål modtog støtte fra flertallet i dag.

Ikke-forskelsbehandling og ligebehandling skal fremmes på arbejdspladsen. Sanktionsmekanismer og kvoter er ikke den rigtige metode. Det er ikke realistisk at stille krav om, at 40 % af medlemmerne af virksomheders bestyrelse skal være kvinder, og derfor fik dette forslag ikke nogen støtte. Kvinder har ikke brug for kvoter. De har brug for bedre muligheder for at forfølge deres karriere. I denne henseende er det nødvendigt at fjerne de barrierer, der forhindrer kvinders faglige udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Begrebet beskæftigelse i en ny, bæredygtig økonomi har skabt et nyt paradigme for økonomiske budgetter, som hidtil er blevet opfattet som grundlæggende for økonomisk udvikling og jobskabelse. En bæredygtig økonomi forudsætter store forandringer med hensyn til beskæftigelsespotentialet, idet selskaber fra energieffektive sektorer vil komme til at spille en grundlæggende rolle i jobskabelsen på globalt plan. Det tyske eksempel i denne henseende illustrerer på glimrende vis, hvordan denne sektors selskaber har haft held til at skabe nye job. Det er derfor væsentligt, at andre EU-lande følger Tysklands eksempel for at skabe en multiplikatoreffekt på beskæftigelsen i en bæredygtig økonomi i hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Igen ser vi fine ord i en EU-betænkning. Der henvises f.eks. til optimalt jobpotentiale for mænd og kvinder i den nye, bæredygtige økonomi, anstændigt arbejde og socialt retfærdige ændringer og tilstrækkelige kvalifikationskrav. Samtidig skal EU dog være klar over, at presset på arbejdsmarkedet – netop som følge af udvidelsen mod øst – er steget markant i visse sektorer uden tegn på forbedringer. Derudover har der især i de seneste år været en markant stigning i usikre arbejdsvilkår, såsom vikararbejde, deltidsarbejde, "MacJob" og pseudo-selvstændige erhverv. I disse tider garanterer selv en kvalitetsuddannelse ikke længere, at man kan få et job.

Så længe vi bliver ved med at tale om arbejdstilladelse for arbejdstagere fra tredjelande med det formål at sikre billig arbejdskraft for handel og industri i stedet for at forsøge at give herboende arbejdstagere de rette kvalifikationer, vil alt dette sandsynligvis forblive tomme ord. Kravene lyder fornuftige, men man kan sige, hvad man vil på papiret. Eftersom man ikke kan regne med, at ordene bliver fulgt op af hensigtsmæssige foranstaltninger, der reelt kan gøre dem til virkelighed, har jeg undladt at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for fru Schroedters betænkning, da jeg er enig i budskabet og tilgangen heri.

Bæredygtig udvikling tager højde for den nuværende generations behov på en sådan måde, at fremtidige generationers evne til at få tilfredsstillet deres behov ikke kommer i fare. Ud over at tage økonomiske og økologiske interesser i betragtning tages der i Rådets konklusioner højde for investeringer i menneskelig og social kapital samt innovation med det formål at skabe betingelser for konkurrenceevne, velstand og social samhørighed.

Et andet meget vigtigt punkt i dokumentet vedrører definitionen af grønne job. Disse job er ikke begrænset til at omfatte de beskæftigelsesområder, som er direkte forbundet med miljøbeskyttelse. De omfatter arbejdspladser, der yder et bidrag til en ændring hen imod en bæredygtig produktionsform ved at bidrage til energibesparelser, anvendelse af vedvarende energiformer samt undgåelse af affald.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) Bæredygtig vækst skal være baseret på social retfærdighed og miljøeffektivitet. Transformationen af de europæiske økonomier til miljøeffektive økonomier på alle niveauer – lokalt, nationalt, regionalt og europæisk – vil medføre grundlæggende ændringer i produktion, distribution og forbrug. Jeg støtter indsatsen for at iværksætte offentlige oplysnings- og bevidstgørelseskampagner, som skal understrege, at vores strategi for overgangen til en grøn, bæredygtig økonomi er socialt retfærdig og vil bidrage til at øge beskæftigelsen.

Jeg vil gerne understrege, at det er nødvendigt at rette særlig opmærksomhed mod biodiversitet i forbindelse med skabelsen af nye, grønne job i Europa, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af Natura 2000-nettet. Jeg opfordrer Kommissionen til inden 2011 at foreslå en strategi, der omfatter både lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger til fremme af skabelsen af grønne job som kilde til vækst og velstand for alle.

Jeg anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at inddrage politikker til omskoling af arbejdstagere til grønne job i alle andre EU-politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. (FR) Udviklingen af grønne job i Europa er afgørende. Dels gør disse job det muligt at fremme bæredygtig vækst, og dels spiller de en rolle i at nå de ambitiøse kvantitative mål, som EU har fastlagt for sig selv i kampen mod klimaændringer. Jeg stemte for betænkningen af fru Schroedter, der gør sig til fortaler for gennemførelsen af foranstaltninger til fremme heraf. Med henblik på at øge antallet af grønne job bør især virksomheder tilskyndes til at investere i rene teknologier. Jeg tænker især på gennemførelsen af skattelettelser for små og mellemstore virksomheder. Regionerne bør også tilskyndes til at udnytte de europæiske strukturfonde og Samhørighedsfonden i forbindelse med initiativer til skabelse af nye, bæredygtige og varige job. Vi skal dog sikre, at nationale uddannelsessystemer er egnede til at imødekomme efterspørgslen efter kvalificerede arbejdstagere, samt at de arbejdstagere, hvis job trues af disse strukturelle ændringer i økonomien, omskoles.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE) , skriftlig – (CS) Jeg undlod at stemme om betænkningen om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi, fordi jeg ikke deler ordførerens holdning om, at vi løser arbejdsløshedsproblemet ved at reducere drivhusgasemissionerne med 90 % over 40 år. Betænkningen støtter helt sikkert indførelsen af nye teknologier, men det indebærer ikke nødvendigvis job for europæiske borgere. Vi er en del af et liberaliseret globalt marked, der også tilbyder virksomheder, samfund og forbrugere nye teknologier fra Asien, som konkurrerer med europæisk teknologi hovedsagelig gennem lave priser. Det betyder ikke, at vi ikke skal indføre standarder for forbedring af miljøet, men lad os ikke foregive, at det vil fjerne arbejdsløsheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg er glad for, at Parlamentet i dag har vedtaget en betænkning om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi på foranledning af min tyske kollega i Verts/ALE, Elisabeth Schroedter. Som hun sagde efter afstemningen, har Verts/ALE-Gruppen længe opfordret til, at Europa skal engagere sig i en grøn "New Deal", som skal fremskynde overgangen til en grøn økonomi som det eneste fornuftige svar på den nuværende økonomiske krise. Derfor bifalder jeg i høj grad, at et stort flertal af medlemmerne fra forskellige politiske grupper har støttet betænkningen, som fremhæver det enorme potentiale for at skabe nye, grønne job og transformere eksisterende job til grønne job i Europa, og som retter henstillinger i denne henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Til trods for at vi støtter visse principper i betænkningen, stemte vi imod den.

Udviklingen af nye job i grønne sektorer, anvendelse af vedvarende energikilder, genoprettelse af økosystemet og energibesparelser er ønskværdige elementer og bør støttes. Men vi kan ikke tillade, at udgifterne til overgangen til bæredygtige job overføres til vores virksomheder, navnlig i disse krisetider.

Der bør stilles finansieringskilder til rådighed for virksomheder, der er interesserede i helt eller delvist at konvertere til en økologisk bæredygtig sektor. Procedurerne for udskiftning af systemer med et højt forureningsniveau med systemer med begrænsede miljøkonsekvenser bør også forenkles, da de – hvilket ofte er tilfældet i Italien – møder modstand i befolkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Edward Scicluna (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter betænkningen med glæde. Det er vigtigt, at den økonomiske og sociale krise ikke forhindrer medlemsstaterne i at gøre fremskridt i retning mod en mere bæredygtig, ressourceeffektiv økonomi med lav CO2-udledning. Det vil gøre vores økonomier mere modstandsdygtige og mindre afhængige af stigende importpriser. Kommission bør rette særlig opmærksomhed mod grønne job, navnlig fordi sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser ifølge OECD har potentiale til at skabe job til mennesker med mange forskellige færdigheder og evner, heriblandt lavtuddannede. Jeg vil også gerne se medlemsstaterne indføre finansieringsordninger og skattemæssige incitamenter for at hjælpe SMV'er med at arbejde hen imod miljøvenlige beskæftigelsespolitikker. Mens en ny europæisk beskæftigelsesstrategi vil definere "grønne job" i bred forstand, bør der skelnes mellem f.eks. forureningskontrol, genanvendelse, forvaltning af vandressourcer, naturbevarelse, frembringelse af miljøvenlige teknologier, produktion af vedvarende energi og F&U på miljøområdet. En grøn økonomi har potentialet til at sikre økonomisk vækst og håndtere den stigende jobusikkerhed, der har udviklet sig i EU i de seneste årtier, særlig blandt unge. For at opnå dette har vi brug for hensigtsmæssige uddannelsesprogrammer. Kun på den måde vil vi kunne udvikle jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Det Europæiske Råd har defineret udvikling som værende bæredygtig, hvis den tager højde for den nuværende generations behov på en sådan måde, at fremtidige generationers evne til at få tilfredsstillet deres behov ikke kommer i fare. I betænkningen fokuseres der i høj grad på skabelsen af grønne job. En ekstremt vigtig kendsgerning er, at der er et stort potentiale for skabelse af nye job inden for vedvarende energikilder. I Europa er Tyskland et godt eksempel på en ansvarlig indsats for en sådan politik. I forbindelse med overgangen til en bæredygtig økonomi skal vi også være opmærksomme på social retfærdighed, da det vil sikre, at borgerne accepterer ændringerne. Hensigtsmæssig uddannelse og systematisk forbedring af arbejdstagernes kvalifikationer er også vigtige elementer i denne henseende. Bæredygtig udvikling kræver respekt, ikke blot for miljøstandarder, men også for beskæftigelsesstandarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Betænkningen om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi har min fulde støtte. Fru Schroedter henviser til ILO's definition, ifølge hvilken en arbejdsplads er grøn, hvis den yder et bidrag til en ændring hen imod en bæredygtig produktionsform og bidrager til et socialt Europa, og denne definition dækker således mere end de højteknologisk job i energi- og miljøforvaltningssektorerne, som Kommissionen henviser til. Et mål er f.eks. en ambitiøs og bæredygtig industripolitik med vægten lagt på ressourceeffektivitet og anstændige, godt betalte job. Det anbefales, at industrien inddrages i højere grad, at de regionale myndigheder tilskyndes til at tilpasse de lovmæssige rammebetingelser, de markedsøkonomiske styringsinstrumenter, subventioner og indgåelsen af offentlige kontrakter til dette mål, og at der sikres et mere målrettet svar, ikke blot på behovet for nye kvalifikationer, men også på etableringen af en social dialog eller kollektive overenskomster i de nye sektorer.

Der er et meget stort pres på produktiviteten i de nye sektorer og begrænset tendens til at sikre gode arbejdsforhold. Det er derfor ikke nemt at overbevise arbejdstagere i traditionelle industrier med tradition for solid social beskyttelse til at skifte industri. Unionen er forpligtet til at bekæmpe global opvarmning, og der er således brug for en god strategi for en socialt retfærdig overgang til en grønnere økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for betænkningen, i hvilken der opfordres til at udvikle en europæisk beskæftigelsesstrategi for en bæredygtig økonomi. Den støtter endvidere opfordringer fra Rådets side om en revision af subsidier, der har negative indvirkninger på miljøet, og understreger behovet for anstændigt arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi, da jeg mener, at medlemsstaterne skal bevæge sig imod en konkurrencedygtig, effektiv økonomi med lav CO2-udledning. Derfor opfordrer jeg EU til at udvikle en bæredygtig industripolitik og inddrage den industrielle sektor i innovation på miljøområdet med henblik på at gøre den økonomiske vækst mindre afhængig af ressource- og energiforbruget og nedbringe de forurenende emissioner. Jeg mener, at vi for at kunne skabe job i en miljøeffektiv økonomi er nødt til at investere i energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder og grønne teknologier i bygninger, transportsektoren og landbruget. Jeg vil på det kraftigste opfordre til udvikling af en europæisk beskæftigelsesstrategi for opnåelsen af en bæredygtig økonomi som led i EUROPA 2020-strategien og samtidig understrege de regionale myndigheders rolle heri.

Derudover opfordrer jeg til udvikling af effektive finansieringsordninger og skattemæssige incitamenter for at hjælpe SMV'er med at tilvejebringe grønne innovationer og produktionsprocesser. Endelig mener jeg, at beskæftigelsespolitikken kan spille en vigtig rolle i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og opfordrer medlemsstaterne til at udnytte Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at fremme de nye kvalifikationer, der er nødvendige for den miljøeffektive økonomiske udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) Indsatsen for at opnå en bæredygtig økonomi er ikke alene en økologisk nødvendighed, den er også en af grundpillerne i vores strategi for et socialt Europa. Ændringerne vil imidlertid kun bære frugt, hvis de er socialt retfærdige og med tiden øger beskæftigelsen, forbedrer arbejdsvilkårene og øger socialsikringen.

Derfor skal en bæredygtig økonomi ikke blot omfatte social og økologisk bæredygtighed, men også teknologisk og økonomisk bæredygtighed. Det bør ikke være modsætninger. Vi har brug for mere kreative foranstaltninger.

Et eksempel er energieffektivitet. I Litauen var byggesektoren en af de sektorer, der var hårdest ramt af den økonomiske krise. Størstedelen af de gamle bygninger i Litauen er meget uøkonomiske – importeret energi bruges ineffektivt, hvilket fremgår af beboernes enorme varmeregninger.

Det er sandsynligt, at nationale projekter for isolering af og øget energieffektivitet i bygninger vil sende penge tilbage til markedet gennem lønninger og investeringer i byggesektoren. Samtidig vil Litauen blive mindre afhængig af importeret energi.

Det er selvfølgelig kun et eksempel og gælder ikke nødvendigvis for alle medlemsstater. Det viser dog, at vi særlig under krisen skal tænke mere kreativt og arbejde sammen, hvis vi skal lægge fundamentet for en bæredygtig fremtid.

 
  
  

Betænkning: Rafal Trzaskowski (A7-0216/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. (CS) Jeg støttede betænkningen om EØS-Schweiz: hindringer for fuldstændig gennemførelse af det indre marked, primært fordi den tilskynder Kommissionen til at træffe en lang række foranstaltninger, der skal fremme og udvide det økonomiske samarbejde mellem EU og Schweiz. Frem for alt fremhæver betænkningen helt korrekt det unødvendigt komplicerede system med 120 bilaterale aftaler i individuelle økonomiske sektorer mellem Schweiz og EU. Ønsket om at gøre vores bedste for at forenkle og harmonisere lovgivningen er korrekt, navnlig fjernelsen af de hindringer, der blokerer EU-virksomheders adgang til det schweiziske marked og omvendt. Betænkningen fremhæver f.eks. helt unødvendige lovkrav om, at virksomheder, der skal ind på det schweiziske marked, skal stille en finansiel garanti. Efter min mening er det en overflødig hindring, der bør fjernes, og som ordføreren gør ret i at nævne.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for betænkningen, fordi den fuldstændige gennemførelse af det indre marked og dets effektive funktion er lige så vigtige elementer for EU som for Unionens handelspartnere, navnlig medlemmerne af Den Europæiske Frihandelssammenslutning. Schweiz – den fjerdevigtigste EU-handelspartner opgjort efter volumen – har sin model for økonomisk integration uden tiltrædelse, der er baseret på bilaterale sektoraftaler. Den kendsgerning skaber yderligere problemer for landet, da der i modsætning til i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ikke er bestemmelser i de bilaterale aftaler om automatiske mekanismer for tilpasning af deres indhold til ændringer i den gældende fællesskabsret.

Til trods for de positive udviklinger, for så vidt angår aftalen om fri bevægelighed for personer mellem EU-medlemsstaterne og Schweiz, er der spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen heraf, der fortjener yderligere opmærksomhed. Jeg mener derfor, at alle de muligheder, der sigter mod at forbedre gennemførelsen af aftalen, skal udnyttes, ikke mindst større harmonisering i forbindelse med gennemførelsen heraf og større konvergens mellem EU-lovgivningen og den schweiziske lovgivning vedrørende det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Schweiz har en historie og en række særlige kendetegn, der ikke blot kommer til udtryk i den måde, hvorpå landet regeres internt, men også den måde, hvorpå det har valgt at forholde sig til andre stater og i dets forbehold i disse relationer. Schweiz' modvilje mod at integrere sig i store internationale organisationer eller indgå i ofte permanent bindende traktater, der påvirker landets retssystem, har eksisteret i årevis, og der er heller ikke noget nyt i landets fortrinsbehandling af dets borgere og virksomheder med hjemsted i Schweiz på bekostning af udenlandsk konkurrence, der ofte lider urimeligt under lovgivningsmæssige eller administrative barrierer.

Ikke desto mindre er Schweiz blevet en vigtig partner for EU og har allerede undertegnet over 100 bilaterale aftaler, der regulerer forholdet mellem EU og Schweiz. Den schweiziske beslutning om at forblive uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde bidrog ikke til at fremskynde og lette EU's økonomiske forbindelser med landet, men den har heller ikke forhindret dem i at blive realiseret på en generelt positiv måde. Jeg håber, at disse forbindelser vil blive styrket og udvidet.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) De fire europæiske EFTA-medlemmer (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz) er vigtige handelspartnere for EU med Schweiz og Norge som henholdsvis EU's fjerde- og femtestørste handelspartner i mængder, og de hører til samme kulturelle område, for så vidt angår kerneværdier og den kulturelle og historiske arv.

Da Lissabontraktatens nye bestemmelser kunne føre til langsommere gennemførelse af lovgivningen om det indre marked i EØS/EFTA-landene, er jeg enig i, at Kommissionen skal formalisere anmeldelsesproceduren for nye EU-regler og ny EU-lovgivning, der er omfattet af EØS-aftalen, for at mindske kløften mellem vedtagelsen af ny lovgivning og den eventuelle implementering i EØS/EFTA-stater.

Jeg er også enig i, at parlamenterne i EØS/EFTA-staterne bør knyttes tættere til EU's lovgivningsproces vedrørende EØS-relevante forslag. Jeg foreslår derfor, at Kommissionen også fremsender de lovforslag, som de nationale parlamenter i EU's medlemsstater får i høring, til EØS/EFTA-landenes nationale parlamenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. (GA) Som formand for Delegationen for Forbindelserne med Schweiz, Island og Norge og Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg har jeg en god forståelse for de spørgsmål, der rejses i betænkningen. Der er fire medlemsstater i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, nemlig Schweiz, Island, Norge og Liechtenstein. I 1994 blev tre af de fire lande med undertegnelsen af EØS-aftalen en del af det indre marked. Efter en folkeafstemning valgte Schweiz ikke at deltage i EØS. 50,3 % af befolkningen stemte imod aftalen, og 49,7 % stemte for. Schweiz har derfor valgt at have et adskilt forhold til resten af Europa. Schweiz har indgået omkring 120 bilaterale aftaler med EU.

Disse aftaler vedrører fri bevægelighed for personer, vejtransport, civil luftfart, videnskabelig forskning, tekniske handelsbarrierer, offentlige indkøb og landbrug. Schweiz er EU's næstvigtigste økonomiske partner, og schweiziske virksomheder beskæftiger over 1 mio. i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for betænkningen, da jeg glæder mig over de fremskridt, der er gjort i retning af liberalisering af udvekslingen af tjenesteydelser på tværs af grænserne mellem EU og Schweiz, og navnlig den positive effekt af aftalen om fri bevægelighed for personer. Den konstante stigning i antallet af udstationerede arbejdstagere og selvstændige leverandører af tjenesteydelser fra EU, der arbejder i Schweiz, fra 2005-2009 (ifølge statistikkerne tog ca. 200 000 arbejdstagere fra EU- eller EFTA-lande til Schweiz for at arbejde hver dag) har vist sig at være til gensidig fordel. Jeg mener, at den schweiziske regering og de kantonale myndigheder i den kommende tid bør trække på EU- og EØS-landenes erfaringer med afregulering af servicesektoren ved gennemførelse af servicedirektivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Schweiz er sammen med Island, Norge og Liechtenstein en del af Den Europæiske Frihandelssammenslutning og en vigtig samhandelspartner for EU. Imidlertid har Island, Norge og Liechtenstein konsolideret deres handelsforbindelser med EU yderligere med aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen). Da Schweiz er EU's fjerdestørste samhandelspartner i mængder, er vedtagelsen af EØS-aftalen yderst vigtig. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Denne betænkning tager ikke nok hensyn til Schweiz' suverænitet. Derfor har jeg stemt imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Det er helt afgørende at skabe et ægte europæisk økonomisk område som bestemt i Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Vi i Verts/ALE-Gruppen har støttet betænkningen, der indeholder en række bemærkninger vedrørende hindringer for gennemførelsen af bestemmelserne om det indre marked i Schweiz og EØS-landene. Især formuleres tanken om, at Kommissionen som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden bør sende de nationale parlamenter i EØS/EFTA-staterne de lovgivningsmæssige forslag, der sendes til de nationale parlamenter i EU-medlemsstaterne, til orientering. EØA/EFTA-staterne bør afsætte tilstrækkelige midler til at gennemføre servicedirektivet, navnlig til oprettelse af kvikskranker i medlemsstaterne, og EØS/EFTA-landene bør i højere grad inddrages i drøftelserne om bl.a. direktivet om forbrugerrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Vi stemte for betænkningen, fordi den fjerner hindringer for fri handel mellem EU-landene og vigtige europæiske handelspartnere.

Vi mener, at øget gennemførelse af bestemmelser om det indre marked i Schweiz navnlig for Italiens vedkommende kan få positiv indflydelse på vores virksomheder og arbejdstagere. Vi skal være glade for Schweiz' beslutning om en betydelig begrænsning af bankhemmeligheden med henblik på at opfylde kravet om gennemsigtighed fra EU's side.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for betænkningen, der opfordrer til styrket samarbejde og udveksling af bedste praksis samt rådgivning om ændringer, der skal foretages efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Betænkningen ser lovende ud og rapporterer om et gennemsnitligt gennemførelsesefterslæb på 0,7 %, hvilket er på linje med EU-medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig.(PL) Jeg er meget glad for, at betænkningen er blevet vedtaget af Parlamentet med så stort flertal. Jeg håber, at medlemmernes stemmer for betænkningen også betyder, at de som jeg støtter de to grundlæggende mål i betænkningen. For det første ønskede jeg og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse at sætte de lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, der ikke er medlem af EU, og Schweiz på dagsordenen for det udvalg, der beskæftiger sig med hjørnestenen i EU – det indre marked. Jeg håber, at disse partnere, som trods alt er Unionens største økonomiske partnere, vil forblive det permanent. Det andet mål var endelig at behandle specifikke barrierer for opnåelsen af dette samarbejde, navnlig dem, der eksisterer mellem Bruxelles og Bern. Jeg håber, at Parlamentets afstemning om spørgsmålet vil overbevise begge sider – både Kommissionen og de schweiziske myndigheder – om at revidere de mekanismer, der på nuværende tidspunkt regulerer deres samarbejde.

 
  
  

Betænkning: Pablo Zalba Bidegain (A7-0210/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Frihandelsaftalerne giver de lande, der har skrevet under, mulighed for at nyde godt af handelen med en bred vifte af produkter og bygge videre på deres relative styrker. Jeg er derfor glad for, at EU snart vil underskrive en frihandelsaftale med Sydkorea. Vi må dog altid være yderst forsigtige med betingelserne i forslagene til handelsaftaler. I dette tilfælde må vi undgå hurtige forandringer, som potentielt kunne destabilisere handelsstrømmene. Deraf behovet for beskyttelsesklausuler, ikke mindst til at beskytte vores bilindustri. Rent praktisk er jeg glad for, at betænkningen er blevet vedtaget, da den indeholder en opfordring fra parlamentsmedlemmerne til at foretage en undersøgelse af tilstrømningen af importvarer, som skal igangsættes på anmodning fra en medlemsstat, Parlamentet, den nationale rådgivende gruppe, en juridisk person, en forening, der optræder på vegne af EU's erhvervsliv og mindst repræsenterer 25 % af det, eller på Kommissionens eget initiativ. Hvis det viser sig, at europæiske producenter er alvorligt berørt af en dramatisk stigning i importen af et bestemt produkt, kan der iværksættes sikkerhedsforanstaltninger i form af toldbeskyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for betænkningen om gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem EU og Korea. Beskyttelsesklausulen vil beskytte de europæiske industrier og arbejdspladser mod problemer som følge af koreansk import. Tæt overvågning af eksportstrømmene og omgående udbedring af uregelmæssigheder i forbindelse med overholdelse af princippet om loyal konkurrence er særlig vigtige aspekter. Jeg mener derfor, at Parlamentet skal meddele Rådet og Kommissionen, at det ønsker at vedtage forordningen hurtigst muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Parlamentet har godkendt ændringsforslagene til sikkerhedsklausulen, der skal indarbejdes i frihandelsaftalen med Sydkorea. Men det er kun den første afstemning. Den sidste afstemning er blevet udsat til mødeperioden den 18.-21. oktober, så vi får tid til at nå frem til en aftale med Rådet ved førstebehandlingen. Alle Kommissionens konsekvensanalyser har vist, at handelsfordelene vil være større for Sydkorea end for EU. Det mindste, Kommissionen kunne gøre, er at give os en troværdig beskyttelsesklausul. Vi føler faktisk, at vi har et legitimt krav om regionale sikkerhedsforanstaltninger, idet virkningen af åbningen af EU's marked for sydkoreanske produkter kan variere betragteligt fra medlemsstat til medlemsstat. Det er langt lettere at forudsige virkningen af europæisk eksport i et land med 50 mio. indbyggere (i modsætning til 500 mio. i EU). Det er også afgørende, at Parlamentet og de relevante erhvervssektorer får ret til at igangsætte en undersøgelse i sikkerhedsøjemed, og at Parlamentet har mere at skulle have sagt med hensyn til at godkende eller afvise sikkerhedsforanstaltningerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Jeg håber, at frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea vil være til gavn for begge sider, og at restriktionerne, for så vidt angår fri handel, vil være minimale for begge parter. Beskyttelsesforanstaltningerne sigter mod at håndtere situationer, hvor der er risiko for alvorlig skade for EU's industri. I forbindelse med den aftale med Sydkorea, der blev undertegnet i oktober, bør den bilaterale beskyttelsesklausul i højere grad præciseres, således at de forskellige aspekter af gennemførelsen heraf fastlægges på en hensigtsmæssig måde, og således at den er genstand for en gennemsigtig proces og inddrager modparten.

Som hindringer for fri handel bør disse klausuler begrænses til det, der er nødvendigt for at undgå alvorlig skade, og de bør være hensigtsmæssige og proportionale med de situationer, som de blev udformet til. Jeg håber, at den europæiske industri vil vise sig at udvise stigende styrke og kreativitet, så vi ikke behøver at udnytte denne mulighed.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning udgør det retlige instrument, der kræves til gennemførelsen af sikkerhedsklausulen i frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea. Den 15. oktober 2009 blev der indgået en frihandelsaftale mellem EU og Republikken Korea. Aftalen indeholder en bilateral sikkerhedsklausul, som giver mulighed for at genindføre mestbegunstigelsessatsen, når der som følge af handelsliberaliseringen sker en forøgelse af importen i et sådant omfang og under sådanne forhold, at det forårsager eller truer med at forårsage alvorlig skade på EU's erhvervsliv, der producerer et lignende eller direkte konkurrerende produkt. Hvis sådanne foranstaltninger skal blive operationelle, skal sikkerhedsklausulen indarbejdes i EU-lovgivningen, da det er nødvendigt at specificere ikke blot de proceduremæssige aspekter af indførelsen af sikkerhedsforanstaltningerne, men også de berørte parters rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vedtagelsen af beskyttelsesklausulen, som er en anerkendelse af de tragiske konsekvenser af liberaliseringen og afreguleringen af verdenshandelen, fjerner ikke de farer og bekymringer, som fri handel mellem EU og Sydkorea giver anledning til, for så vidt angår fremtiden for forskellige økonomiske sektorer. Det gælder særlig i visse medlemsstater, såsom Portugal, og de regioner, der er mest afhængige af disse sektorer.

Lad os ikke glemme tekstil- og beklædningsindustrien, der især er ramt af aftalen. Lad os ikke glemme den undersøgelse, som Generaldirektoratet for Beskæftigelse og Eurofund har gennemført, og som præsenterer scenarier med tab af 20-25 % af arbejdspladserne i EU inden for denne sektor inden 2020, og som endda fremlægger muligheden for, at 50 % af de nuværende EU-arbejdspladser går tabt. Lad os heller ikke glemme sektorer som elektroniksektoren og sektoren for reservedele til motorkøretøjer.

EU's neoliberale fundamentalisme ofrer fortsat job og produktionskapacitet til fordel for frihandel for at redde Unionens multinationale selskabers fortjeneste. EU bliver ved med at gøre underskuddet værre og øge afhængigheden af udenlandske markeder samt fremme kronisk og stigende ubalance inden for handel. Denne ideologi bruges fortsat til at retfærdiggøre angreb på arbejdstagernes rettigheder og social dumping og ruinerer millioner af små producenter og mange små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. (FR) Denne aftale er den første handelsaftale, der er indgået efter Lissabontraktatens ikrafttræden og den første aftale, som Parlamentet skal godkende, så det er vigtigt, at Parlamentet sørger for at blive hørt. For at bekræfte Parlamentets nye beføjelser i definitionen af EU's handelspolitik har vi derfor stemt for ændringsforslagene fra Udvalget om International Handel (INTA), men vi har besluttet ikke at stemme for teksten i beslutningen som helhed med henblik at opnå en bedre aftale med Rådet. En bedre aftale, hvor flere hovedpunkter bør revideres. Vi ønsker en reel beskyttelsesklausul, en effektiv klausul, der vil gøre det muligt at forhindre regionale forvridninger mellem de forskellige EU-medlemsstater, og som frem for alt vil gøre det muligt at forebygge situationer, hvor der kan forekomme "alvorlig skade" for EU-producenter. Derudover er der spørgsmålet om Parlamentets initiativret til at indlede en undersøgelse i henhold til beskyttelsesklausulen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Frihandelsaftalen mellem EU og Korea har stor betydning for den økonomiske udvikling i EU-landene. For at der ikke skal forekomme forvridninger, og af hensyn til balancen mellem import og eksport for begge parter skal der være bilaterale sikkerhedsklausuler. Disse klausuler gør det muligt at hindre alvorlige skader på EU's erhvervsliv i tilfælde af en uforholdsmæssig stor stigning i importen af visse produkter. Førnævnte sikkerhedsklausul skal derfor indarbejdes i EU-lovgivningen, for at disse foranstaltninger kan sættes i værk.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Sammenlignet med de andre lande, som EU har forhandlet eller allerede indgået frihandelsaftaler med, har den tidligere japanske koloni Sydkorea højere sociale og arbejdsretlige standarder. Det er vigtigt – og rimeligt – at det skal være muligt at indføre en beskyttelsesklausul for en begrænset periode på regionalt niveau i de enkelte EU-medlemsstater. Tidligere erfaringer har vist, at det er vigtigt, navnlig i forbindelse med import og eksport af varer, at være i stand til at gribe ind, således at de nødvendige strukturelle justeringer kan foretages eller lignende foranstaltninger kan træffes.

Det er også afgørende, at eksporten og importen på de områder, hvor de potentielle konsekvenser er mest alvorlige, overvåges med henblik på at undgå alvorlig skade for dele af Unionens industri. Principielt fremmer indgåelsen af handelsaftaler økonomisk vækst i EU, og jeg har derfor stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. (IT) Jeg støtter fuldt ud teksten i beslutningen om forslag til en forordning, der giver mulighed for at gennemføre en beskyttelsesklausul i tilfælde, hvor sydkoreansk import risikerer at forårsage alvorlig skade for europæiske producenter og fremstillingsindustrien efter gennemførelse af frihandelsaftalen.

Regional anvendelse af klausulen er afgørende ikke blot for medlemsstaternes, men også industriens og Parlamentets mulighed for at anmode om iværksættelse af undersøgelser med henblik på beskyttelse af europæisk eksport inden for kort tid. Hvis vi stemmer for Zalba-beslutningen, vil vi kunne indtage et klart og tydeligt standpunkt i forhold til Rådet med henblik på at bekræfte Parlamentets rolle som deltager i udviklingen af og ikke blot ansvarlig for gennemførelsen af europæiske handelspolitikker.

Vi er meget overraskede over, at det belgiske formandskab har sat forslaget om en afgørelse om aftalens undertegnelse og foreløbig ikrafttrædelse på dagsordenen for det kommende møde i Rådet (udenrigsanliggender), inden Parlamentet har indledt drøftelserne om aftalen, og inden resultatet af Parlamentets afstemning om beskyttelsesklausulen ligger fast, uden en officiel trilog, selv om det ved, at det endelige indhold er uklart. Der er derfor et indlysende behov for at minde alle institutionerne om, at der bør udvises større gensidig respekt som fastlagt i Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) EU er det mest krævende produktionsområde i verden og det mest gennemtrængelige marked i verden. Denne situation skaber meget alvorlige problemer, især for vores producenter, der, fordi de er forpligtede til at overholde en lang række love, som er en stor byrde for dem, undertiden har højere produktionsomkostninger end deres konkurrenter i andre dele af verden. Hvis disse konkurrenter opnår fri adgang til vores markeder, skaber det et system med illoyal konkurrence, der ikke kan håndteres af hverken producenter, forarbejdningsvirksomheder, industri eller forhandlere. Det vil være meget skadeligt for det europæiske samfund på mellemlang sigt.

I denne sammenhæng glæder jeg mig over betænkningen om handel mellem EU og Sydkorea. Da den omfatter bestemmelser om en bilateral beskyttelsesklausul, der skal forebygge alvorlig skade for europæisk industri i tilfælde af store importmængder, anerkender betænkningen dette kroniske problem og indleder indførelsen af hensigtsmæssige tiltag til minimering heraf.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Den 23. april 2007 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Korea med henblik på indgåelse af en frihandelsaftale mellem EU og Korea.

Aftalen blev undertegnet den 15. oktober 2009. Aftalen indeholder en bilateral beskyttelsesklausul, der giver mulighed for at genindføre MFN-toldsatsen, når der som følge af liberaliseringen af handelen indføres varer i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til den indenlandske produktion, og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage alvorlig skade for en EU-erhvervsgren, der producerer tilsvarende eller direkte konkurrerende varer.

For at denne foranstaltning kan anvendes, skal beskyttelsesklausulen indarbejdes i EU-retten, ikke kun på grund af de proceduremæssige aspekter af beskyttelsesforanstaltningernes indførelse, men også fordi det er nødvendigt at præcisere de berørte parters rettigheder. Det foreliggende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning er det juridiske instrument til gennemførelse af beskyttelsesklausulen i frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea.

 
  
MPphoto
 
 

  Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. (SV) Frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea er en meget vigtig aftale for EU. Som liberale har vi en meget positiv holdning til frihandelsaftaler, og vi tror på deres positive indflydelse på den europæiske økonomi og handel. Vi er derfor meget skeptiske over for den regionale beskyttelsesklausul, som Parlamentet ønsker at indføre i aftalen, og som vil begrænse den frie handel. I stedet vil vi gerne understrege betydningen af fri handel for EU's udvikling. For at gøre det muligt for EU at blive en konkurrencedygtig aktør inden for international handel bør Parlamentet bestræbe sig på at fremme og skabe muligheder for handel med resten af verden gennem frihandelsaftaler uden restriktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Verts/ALE-Gruppen indgav ikke ændringsforslag til udkastet til betænkning, eftersom vi ikke er enige i forslaget og vil stemme imod frihandelsaftalen mellem EU og Korea som helhed i den kommende procedure med samstemmende udtalelse, da vi er imod en situation, hvor EU's industrielle landskab fastlægges tilfældigt af en enkelt frihandelsaftale. Derudover er vi imod den udvanding af frihandelsaftalen, som EU har forhandlet igennem, der gør det muligt at eksportere store benzinslugere til Korea, som ikke lever op til Koreas strengere CO2-emissionsgrænser og -tidsplaner. Derudover opfatter vi EUROPA 2020-strategien som et forsøg på at skabe en EU-industripolitik, der bør ledsages af et midlertidigt stop for indgåelse af frihandelsaftaler, der potentielt er i strid med fastlæggelsen af en sådan politik.

Ikke desto mindre støtter vi i denne sammenhæng formuleringen af strenge beskyttelsesklausuler, og denne specifikke beskyttelsesklausul vil blive en model for andre frihandelsaftaler. Vi støttede også ordførerens forsøg på at undgå en situation, hvor beskyttelsesklausulen i forbindelse med Korea udelukkende har til formål at beskytte automobilindustriens interesser, og på at sikre, at alle handelsrelationer og mulige behov for handelspolitiske beskyttelsesmekanismer tages i betragtning.

 
  
  

Betænkning: José Bové (A7-0225/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen, som jeg var ansvarlig for i S&D-Gruppen, fordi jeg mener, at den er nødvendig for at genoprette balancen i de forbindelser, der er etableret i hele fødevareforsyningskæden og gøre dem gennemsigtige, idet der sikres en rimelig og konkurrencedygtig ramme for god praksis og et overvågningssystem, der skal sikre, at fødevareforsyningskæden fungerer gnidningsløst. Jeg håber nu, at Kommissionen vil tage de retningslinjer, som Parlamentet har vedtaget i dag, til efterretning, og at de vil komme til udtryk i det forslag til retsakt, som Kommissionen vil forelægge os inden årets udgang.

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Betænkningen begrænser sig til erklæringer om den tragiske situation i fødevareforsyningskæden, der forværres dag for dag, og kritiserer Kommissionen for manglerne i dens meddelelse. Den accepterer imidlertid markedsføringen af fødevarer og foreslår løsninger, der skal sikre forbedret konkurrencedygtighed, gennemsigtighed og information på fødevaremarkedet, uden at forholde sig til den grundlæggende årsag til problemet, som ligger i den kapitalistiske produktionsmetode, der berøver små og mellemstore landbrug udbyttet af deres arbejde og arbejdende forbrugere deres indkomst. I Grækenland har EU's og PASOK- og New Democracy-regeringernes antigræsrodspolitik støttet monopolernes magt over fødevaremarkedet og oprettelsen af karteller inden for fødevarer, såsom mejeriprodukter og mel. Som følge heraf er detailpriserne steget voldsomt, hvilket yderligere har øget fødevareindustriens massive fortjeneste, og arbejder- og græsrodsfamilier har ganske enkelt ikke råd til at betale dem.

Befolkningens behov vil kun blive opfyldt, hvis arbejderklasserne, de små og mellemstore landbrugere og græsrodsklasserne i fællesskab bekæmper monopolerne ved at kæmpe for at omstøde antigræsrodspolitikken og forkæmperne herfor, giver folket magten, gør produktionsmidlerne til fælles ejendom og organiserer planlagt landbrugsproduktion på basis af behovene hos arbejder- og græsrodsfamilier inden for rammerne af folkets økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for betænkningen, da det i punkt 3 fastslås, at alle Romtraktatens målsætninger for landbruget (øget produktivitet, passende fødevareforsyning, rimelige forbrugerpriser og markedsstabilisering) er nået med undtagelse af målet om rimelig indkomst inden for landbruget. Kommissionen bør derfor tage tilstrækkelig højde for dette i alle budgetforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Vores landmænd bær kunne oppebære en anstændig indtægt for deres arbejde og også producere fødevarer, der overholder strenge kvalitetskrav, og som forbrugerne har råd til at købe. Takket være det arbejde, der er udført af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, er Bové-betænkningen afbalanceret og indeholder forslag om en række løsninger på disse udfordringer. Stærkere producentorganisationer og standardkontrakter i visse sektorer samt tilskyndelse til selvregulering er efter min mening gode veje at gå. Jeg stemte derfor for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. (GA) Landbrugernes indkomst faldt gennemsnitligt 12 % i 2009, og driftsomkostningerne steg med 3,6 %. Som det ser ud, vil landbrugere ikke kunne fungere i fødevareforsyningskæden meget længere – hvor forbrugerpriserne er steget med 3,3 % årligt siden 1996.

Fødevareforsyningskæden er en kompleks struktur, der ikke fungerer effektivt på nuværende tidspunkt. Landbrugerne får ikke tilstrækkelig kompensation for den tid og de investeringer, som de lægger i produktionen af kvalitetsfødevarer. Hvis vi skal kunne regne med, at landbrugerne sikrer fødevareforsyningssikkerheden i Europa, er vi nødt til at tackle udsvingene på markedet og forvridningerne i fødevareforsyningskæden. Landbrugerne skal sikres en rimelig indkomst.

Der skal sikres rimelige priser for landbrugere, reel markedsgennemsigtighed og rimelige detailpriser for forbrugerne. Kommissionen skal undersøge fødevareforsyningskæden, og jeg støtter navnlig dem, der ønsker, at fordelingen af bruttoavancer skal undersøges, således at det kan fastlægges præcist, hvor i fødevareforsyningskæden forvridninger skader konkurrencen.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg støttede denne betænkning og den bekymring, der udtrykkes i den, over EU-landmændenes situation. Den globale økonomiske og finansielle krise og udsvingene i fødevare- og råvarepriserne har givet producenterne af landbrugsprodukter store vanskeligheder, og derfor får forbrugerne heller ikke en fair chance. Selv om fødevarepriserne er steget med 3,3 % om året siden 1996, er de priser, landmændene får, kun steget med 2,1 %, mens driftsomkostningerne er steget med 3,6 %, hvilket beviser, at fødevareforsyningskæden ikke fungerer ordentligt. Endvidere faldt den gennemsnitlige landmands indtægt med over 12 % i EU-27 i 2009, hvilket betyder, at landmændene ikke længere kan generere den nødvendige indtægt af deres arbejde. Trods det må landmændene og landbrugsfødevaresektoren alligevel fremstille fødevarer, som opfylder yderst krævende kvalitetsstandarder til priser, der er overkommelige for forbrugerne. Jeg er enig i, at der er brug for mere åbenhed i landbrugssektoren, og at Kommissionen skal spille en ledende rolle og foreslå, at der udsendes obligatoriske årsberetninger fra de førende europæiske handelsaktører, forarbejdningsvirksomheder, grossister og detailhandlere om deres markedsandele.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) I forbindelse med alle landbrugskriser stiller landbrugere og forbrugere samme kontante krav, nemlig at priserne og landbrugernes indkomster skal gøres gennemsigtige én gang for alle i hele landbrugsproduktionskæden. Betænkningen stiller lignende krav, og vi har derfor al mulig grund til at støtte den. Jeg beklager imidlertid afvisningen med blot nogle få stemmer af forslaget om at give præferencebehandling til kooperativer, SMV'er og producentorganisationer, når der indgås offentlige indkøbskontrakter.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Åbenhed, konkurrence og forsyning er kun nogle af de aspekter, der er behandlet i Bové-betænkningen, hvori Kommissionen og Rådet opfordres til at gribe ind for at sikre en mere velfungerende fødevareforsyningskæde i Europa.

Jeg besluttede at stemme for Bové-betænkningen, fordi jeg fuldt og fast tror på, at en bedre fødevareforsyningseffektivitet kræver fjernelse af uretfærdig handelspraksis, prisovervågning og større inddragelse af producenter og forbrugere i udarbejdelsen af kvalitetskriterier og lokal økonomisk udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. (CS) Jeg stemte for betænkningen om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa, fordi jeg mener, at der bør være øget fokus på dette spørgsmål i EU-sammenhæng. Jeg har dog et forbehold over for betænkningen. Jeg mener, at det er en fejl, at den ikke i højere grad fokuserer på landbrugernes ulige forhandlingsposition i forhold til forarbejdningsvirksomheder. Fødevareforarbejdningsindustrien er integreret og økonomisk magtfuld, mens landbrugere ofte er fragmenterede og i en uundgåeligt svagere position, når det gælder kommercielle forhandlinger. Kommissionen ønsker ikke desto mindre at støtte større integration af fødevareforarbejdningsindustrien på det indre marked for at sikre øget konkurrence i den europæiske fødevareforsyningskæde.

Det nævnes stort set ikke i betænkningen, hvordan man kan gøre landbrugere til ligeværdigere partnere for fødevareindustrien og forretningskæderne. Jeg undrede mig også over anmodningen om at stoppe udviklingen af nationale og regionale oprindelsesmærkningsordninger, som skal erstattes af et nyt regelsæt for geografiske betegnelser inden for kvalitetspolitikken. Efter min mening kan regionale mærkningsordninger være et hensigtsmæssigt supplement til EU-mærkningsordningen, hvis de ikke begrænser den frie bevægelighed for varer i det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. (FR) Betænkningen om fødevarepriser og indkomster for landbrugere i Europa blev vedtaget af Parlamentet i dag, tirsdag den 7. september. Betænkningen er et resultat af omfattende samarbejde mellem alle politiske grupper med et væsentligt bidrag fra PPE-Gruppen.

Jeg bifalder, at Kommissionen opfordres til at styrke producenternes position i deres forhandlinger med distributørerne. Jeg vil sammen med ordføreren opfordre til, at den europæiske konkurrencelovgivning skal tilpasses med henblik på at forhindre misbrug af dominerende stilling.

Forslaget om at indføre standardkontrakter med mængde- og prisklausuler, der vil gøre det muligt for landbrugere at opnå en rimelig indkomst, er efter min mening relevant. Vi har brug for en ny markedsregulering, der vil give den fælles landbrugspolitik redskaber til bedre at kunne bekæmpe kriser.

Som i forbindelse med fiskeri- og akvakulturprodukter tillægger jeg fremme af kvalitetsprodukter og bæredygtig produktion stor betydning. Derfor er det afgørende, at produkter, der importeres fra tredjelande, lever op til samme krav som europæiske produkter med henblik på at forhindre illoyal konkurrence.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Da der er konstateret problemer med fødevareforsyningskæden på europæisk og globalt plan, skal der hurtigt findes løsninger på problemet. Denne betænkning indeholder en række løsninger, hvoriblandt jeg gerne vil understrege behovet for at fremme en stigning i merværdien af europæisk landbrugsfødevareproduktion, betydningen af at overveje afskrækkende foranstaltninger over for misbrug, f.eks. indførelse af straffe og sorte lister over selskaber, der ikke overholder reglerne, samt oprettelsen af et europæisk observationscenter for landbrugspriser og -fortjenstmargener. Jeg finder det også afgørende at fremme rationaliseringen af fødevareforsyningskæden for at reducere miljøvirkningen af fødevaretransporten, fremme markedsføringen af lokale fødevarer og sikre en bæredygtig økonomisk udvikling i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte for Bové-betænkningen, ikke blot fordi ordføreren er på rette spor, og fordi den indeholder meget vigtige oplysninger, men også fordi den indeholder en lang række vigtige ændringer til Kommissionens meget svage oprindelige tekst. Betænkningen støtter produktmangfoldighed, kulturarven i landbruget, detailforretninger og landbrugeres mulighed for direkte salg af produkter samt job og finansiering for små og mellemstore landbrug og kooperativer på en måde, der vil sikre fødevareselvforsyning og miljøbeskyttelse. I betænkningen understreges behovet for at sikre landbrugerne en rimelig indkomst, og Kommissionen opfordres til at tage højde for dette i alle budgetforslag. Der opfordres til forbedringer af den retlige ramme for private kvalitetsmærker for at begrænse deres antal, således at forbrugerne sikres større gennemsigtighed, og producenternes adgang til markedet forbedres.

Ifølge betænkningen er det endvidere nødvendigt at forbyde salg under købsprisen på fællesskabsplan, og Kommissionen opfordres til at revidere de kriterier, der i øjeblikket finder anvendelse for at vurdere konkurrencebegrænsende adfærd, idet Herfindahlindekset, der er brugbart i forbindelse med vurdering af risici for monopoldannelse, ikke giver et sandfærdigt billede af den konkurrencebegrænsende praksis af samordnet og oligopolitisk art, som øjensynligt finder sted i store detailhandelsvirksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Det primære formål med den fælles landbrugspolitik har altid været at sikre rimelige indkomster for landbrugere. Efter den revision, som Kommissionen har indledt, er en række uoverensstemmelser i forhold til det oprindelige princip kommet frem i lyset, og dem må vi ikke overse. Vores landbrugere er overbeviste om, at deres arbejde undervurderes rent økonomisk.

Den kendsgerning, at de har bevæget sig fra første led i forsyningskæden til at blive vigtige aktører i andet led i dag, opfattes ikke længere som en afgørende faktor i forbindelse med stabilisering af den pris, der i sidste ende betales af forbrugerne. Det er nødvendigt at kontrollere prisudsvingene, der kun skader forbrugerne. Jeg mener, at det ville være nyttigt at revidere, hvordan varer bevæger sig i forsyningskæden, med henblik på at forhindre prisstigninger, der er inkompatible med en rimelig fordeling af omkostningerne afhængigt af det udførte arbejde.

Det er vigtigt at undersøge, hvorvidt den ulige fordeling af udgifterne til et produkt mellem første og sidste led i forsyningskæden øges og således skader forbrugerne. Der vil være en fare for at markedsføre produkter til højere priser, der ikke afspejler øget kvalitet. Forbrugerne skal spille en førende rolle i at sikre rimelige indkomster til alle operatører i forsyningskæden.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. (RO) I betragtning af at landbruget er en af de sektorer, der er hårdest ramt af den økonomiske krise, mener jeg, at Kommissionen skal træffe foranstaltninger med henblik på at tilskynde landbrugere til at opnå bæredygtig og etisk produktion samt kompensere for de investeringer, der er foretaget. Det vil skabe en balance, som vil bidrage til at forbedre den europæiske forsyningskædes funktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Fødevarekrisen og de resulterende udsving i fødevare- og råvarepriserne har blotlagt eksisterende problemer i fødevareforsyningskæden på europæisk og internationalt plan. Der henvises i betænkningen til, at de priser, som landbrugerne modtager, på trods af en årlig stigning i fødevarepriserne på 3,3 % siden 1996, kun er steget med 2,1 %, mens driftsomkostningerne er steget med 3,6 %, hvilket beviser, at priserne i forsyningskæden ikke er gennemsigtige nok. Da jeg mener, at afbalancerede handelsrelationer ikke blot ville gøre fødevareforsyningskæden bedre, men også være til gavn for landbrugerne, stemte jeg for indholdet i betænkningen.

Jeg vil derfor på ny påpege, at det grundlæggende mål med den fælles landbrugspolitik bør være at opretholde konkurrenceevnen i det europæiske landbrug og støtte landbrug i EU med henblik på at sikre fødevareproduktion på lokalt plan og afbalanceret territorial udvikling. Det skal dog ske under hensyntagen til kapaciteten til at sikre rimelige indkomster i landbrugssektoren. Det er derfor kun muligt at stimulere bæredygtige og etiske produktionssystemer, hvis landbrugerne kompenseres for deres investeringer og engagement på disse områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Parlamentet har opfordret til mere rimelige indtægter for landmændene i forbindelse med en bedre fungerende fødevarekæde. Det er ikke acceptabelt, at landmændenes indtægter falder konstant, mens fødevareindustriens, de multinationale grossisters og detailhandlernes overskud er stigende. Vi opfordrer derfor Kommissionen til at indføre nogle praktiske foranstaltninger (til bekæmpelse af dominerende stillinger, misbrug i forbindelse med handel og kontrakter, forsinkede betalinger osv.), så der kan skabes en åben, effektiv økonomi, hvori varer sælges til en fair pris, og landmænd kan tjene til føden.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for betænkningen, fordi den behandler problemet med ulige fordeling af fortjenesten inden for fødevarekæden, navnlig for så vidt angår en rimelige indkomster for landbrugere.

Den gennemsnitlige landbrugers indkomst faldt med mere end 12 % i EU-27 i 2009, hvorimod forbrugerne oplever konstante eller stigende priser for de færdigvarer, som de køber, hvilket illustrerer manglen på prisgennemsigtighed i fødevarekæden samt de stigende prisudsving. Der bør derfor sikres øget gennemsigtighed i fødevarekæden med henblik på at standse de store supermarkeders og forarbejdningsindustriens misbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Jeg støtter i princippet denne betænkning, for jeg mener, den tager afstand fra de største problemer inden for fødevareforsyningskæden. Vi må tage stilling til den realitet, at vi for tiden har en magtforvridning inden for systemet. Detailhandlerne har for meget magt, hvilket resulterer i, at primærproducenterne fungerer som pristagere og ikke som prissættere. Selv om jeg er enig i principperne i denne betænkning, har jeg alvorlige forbehold over for de løsninger, som ordføreren foreslår. Jeg tror ikke på overregulering. Endnu mere bureaukrati vil kun tjene til at lægge yderligere pres på og forårsage ekstra udgifter inden for det nuværende system. Jeg er også uenig i, at vi har brug for et organ på EU-plan, der skal overvåge alle transaktioner på markedet. Udgifterne knyttet til et sådant organ ville være uoverkommelige.

En ombudsmand for supermarkeder på medlemsstatsniveau kan påtage sig denne rolle. Selv om jeg er enig i nogle af ECR's ændringsforslag, er jeg bevidst om, at en hurtig overgang til et mere frit marked ville være ødelæggende for producenter i min valgkreds. Deres utilbøjelighed til at tage kampen op mod detailhandlernes magtposition i forsyningskæden vil ikke være til nogen nytte med hensyn til at sikre en fortsat fødevareforsyning fra primærproducenterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om "rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa", fordi det kræver foranstaltninger at sikre mere rimelige indkomster for landbrugere, bedre prisgennemsigtighed for forbrugerne og en bedre fungerende fødevarekæde, særligt gennem lovforslag, der skal rette op på den uretfærdige fordeling af overskud inden for fødevarekæden, og at løse problemet med prissvingninger og reducere landbrugernes sårbarhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vi er alle enige om, at landbrugere er særligt udsatte for prissvingninger takket være de særlige forhold omkring deres arbejde. Betænkningen foreslår nogle gode løsninger for at beskytte dem, men andre rejser udelukkende tvivl. For det første løber man med den obligatoriske indberetning af markedsandele den risiko, at den udelukkende er en bureaukratisk foranstaltning. Jeg har også visse tvivl om at fremhæve af tilfælde af misbrug af dominerende stilling og urimelig praksis i fødevareforsyningskæden, for hvis der faktisk forekommer misbrug og urimelig praksis, bør de gældende konkurrencelove implementeres for at straffe lovovertræderne.

Netop af denne grund ser jeg ikke noget reelt behov for et nyt forhold mellem konkurrencebestemmelserne og den fælles landbrugspolitik. Med hensyn til private mærker ved vi allerede, at disse giver større valgfrihed til forbrugerne, og undersøgelser viser, at de kommer til at foretrække disse varer. Det er sådan, markedet fungerer. Der er derfor mange spørgsmål i denne betænkning, som fortjener yderligere overvejelse.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Landmændene bør have rimelige indtægter. Det er uacceptabelt, at de priser, landmændene får, siden 1996 kun er steget med 2,1 %, mens driftsomkostningerne er steget med 3,6 %. Men fødevarepriserne er steget med 3,3 % om året, hvilket betyder, at det er landmændene, der er blevet straffet. Det er bemærkelsesværdigt, at den gennemsnitlige landmands indkomst faldt med over 12 % i EU-27 i 2009.

Alle de landbrugsrelaterede målsætninger, der henvises til i Romtraktaten – øget produktivitet, tilstrækkelige fødevareforsyninger, rimelige forbrugerpriser, stabilt marked – er blevet opfyldt med undtagelse af målsætningen om rimelige indtægter til landbruget. Vi opfordrer derfor Kommissionen til at forbedre det europæiske fødevareovervågningsværktøj med det formål at opfylde forbrugernes og landmændenes behov for mere åbenhed i prisdannelsen på fødevarer. Jeg opfordrer også Kommissionen til hurtigt at gennemføre pilotprojektet om oprettelse af et europæisk observationscenter for landbrugspriser og -fortjenstmargener suppleret med oplysninger om priser, fortjenstmarginer og mængder, hvortil Parlamentet og Rådet godkendte en bevilling på 1,5 mio. EUR på 2010-budgettet.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen lever ikke op til de ambitioner, som titlen eventuelt antyder. Den ender med at give få – nærmest ingen – specifikke forslag til, hvordan man opnår rimelige indkomster for landbrugere, idet den holder sig til vage og ligefrem tvetydige udtryk. Den overlader til Kommissionen at stille forslag, som det er Parlamentets opgave at stille.

Det, der er behov for for at opnå rimelige indkomster for landbrugere, er for det første et klart brud med politikkerne om liberalisering af landbrugsmarkedet, som blev vedtaget som en del af reformen af den fælles landbrugspolitik, samt at trække landbruget ud af Verdenshandelsorganisationen og "frihandelsaftaler", hvis processer har været positive for nogle store selskaber i kæden og katastrofal for små og mellemstore landbrugere. Der er behov for en prispolitik, som tager højde for denne sektors følsomme beskaffenhed, og som blandt andet fastslår rimelige minimumsbeløb, der skal udbetales til landbrugerne.

Der er behov for en kvantitativ overvågning af importen. Der skal gennemføres en præferenceordning for EU-produkter ved at prioritere de enkelte landes egen produktion og deres fødevaresuverænitet. Supermarkederne skal være forpligtet til at sælge en betydelig andel af de enkelte landes indenlandske produktion, med særligt fokus på niveauer af landbrugsfødevareafhængighed, såvel som på deres handelsbalance og deres landbrugsfødevarebalance.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Hr. Bovés betænkning om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa udgør det første vigtige skridt mod en mere rimelig fordeling af indkomster og en anerkendelse af den sande værdi af de producenter, som har været hårdest ramt i de seneste år af en urimelig handelspraksis. Jeg mener, det er nødvendigt at gribe ind i sektoren for at indføre foranstaltninger, der sigter mod at styrke producenternes forhandlingsposition. Som for de fleste europæiske producenter er også producenterne i min region hårdt ramt af de skæve indkomster i fødevareforsyningskæden og prisfaldet på landbrugsprodukter, som har berørt mange afgrøder og besætninger. De mere end 91 000 landbrugsbedrifter, som var registreret i Veneto i 2005, er reduceret med 14 %, og denne reduktion omfattede i praksis hovedsagelig små producenter, dem med mindst relevans på markedet. Jeg vil derfor stemme for egeninitiativbetænkningen og håbe, at den efterfølges af et forslag fra Kommissionen, som er lige så afstemt med den krisesituation, som påvirker mange producenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg byder velkommen til denne betænkning, som blev vedtaget i dag, om en bedre fungerende fødevarekæde.

Der er ingen tvivl om, at der er problemer i fødevareforsyningskæden, og det er landbrugerne, der lider mest som følge heraf. De priser, som landbrugerne modtager, skal fastlægges klart og åbent. Jeg anmoder Kommissionen om at indlemme denne betænknings anbefalinger i meddelelsen om den fælles landbrugspolitik efter 2013, en meddelelse, der bliver offentliggjort senere i år.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Problemet er ældgammelt, og situationen forværres med forsyningskædens forøgede magt og koncentration.

Små og mellemstore landbrugsproducenter kæmper for at opnå en værdig indkomst, og forbrugerne må se kontinuerlige prisstigninger i øjnene. Der kan ikke være nogen tvivl om, at reglerne i forsyningskæden dikteres af store detailhandelsvirksomheder, den part, der sidder på hele forhandlingspositionen. Det er derfor vigtigt at gennemføre direkte foranstaltninger for at bekæmpe en urimelig handelspraksis og indføre de prisgennemsigtighedsmekanismer, der er fastlagt i dette direktiv, som jeg har stemt for af hele mit hjerte. Dette er imidlertid endnu ikke nok til at sikre landbrugerne de rimelige bruttoavancer, som FLP sigter mod.

Vi er nødt til at finindstille priskontrolmekanismen endnu mere. Vi er nødt til at give incitamenter til at etablere producentsammenslutninger med det formål at fremme de enkelte landbrugs forhandlingsposition og bedre organiseringen af fødevareforsyningskæden, idet vi tager højde for landbrugenes divergerende størrelser og de forskellige markeders specifikke kendetegn.

For at opsummere må vi for at sikre rimelige indkomster for hvert led i forsyningskæden håndtere sagen mere effektivt og på en global måde, særligt hvis vi ønsker at sikre kvaliteten og beskytte forbrugerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Målsætningen med en landbrugspolitik må ikke kun være at sikre overkommelige eller billige priser til forbrugerne. Den bør også være at sikre en rimelig indkomst for landbrugernes arbejde, at fremme korte forsyningskæder, at opmuntre forbrugere, producenter, forarbejdningsvirksomheder og distributører til at tænke "lokalt og sæsonbetonet" – kvalitetsprodukter osv. – og sætte en stopper for visse praksis, som store aktører i distributionssektoren eller mellemled er involveret i.

Som vi har sagt adskillige gange her i Parlamentet, er landbruget, fordi det giver folk mad på bordet, fordi det vedligeholder landskabet, og fordi det er grundlaget for civilisationen, forskelligt fra alle andre økonomiske sektorer.

Som sådant bør det ikke være underlagt konkurrenceregler og afgjort ikke internationale konkurrenceregler. Det er skandaløst at se, hvordan landbrugsvarer, som menneskeliv afhænger af, behandles som finansielle produkter på højspekulative markeder. Hr. Bovés betænkning går i den rigtige retning. Det er en skam, at den på grund af det proeuropæiske flertal her i Parlamentet stadig i stort omfang falder ind under EU's og EU-dogmernes fejlbehæftede, konceptuelle ramme.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte resolut for denne betænkning, som anmoder Kommissionen om at træffe særlige foranstaltninger, så landbrugerne kan nyde godt af rimelige indkomster, og så fødevareforsyningskæden kan fungere bedre i Europa. Dette er en vigtig afstemning, fordi landbrugerne ikke får en rimelig løn for det, de producerer, og ofte er de første ofre for en til tider urimelig handelspraksis. Denne betænkning repræsenterer fremskridt, for den fastslår, at forhandlingspositionen skal være ens for alle parter, og at der skal etableres fair konkurrence over hele fødevaremarkedet med det formål at sikre rimelige indkomster for landmændene og at sikre prisgennemsigtighed for forbrugerne. Jeg glæder mig derfor over vedtagelsen af denne betænkning, som er et kolossalt fremskridt for landmænd og forbrugere. Hvis vi vil bevare et dynamisk landbrug, og hvis vi vil have en fødevareforsyningskæde af høj kvalitet i Europa, som kommer forbrugerne til gode, skal landmændene opnå mere for det, de producerer.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, fordi virkningerne af "kontraktlandbrug", påtvunget fra købers side, kunne svække landmændenes forhandlingsposition.

Der er derfor behov for en ny lovgivning for at fremme en tættere integration mellem primærproducenterne og de andre led i kæden og for at sikre prisgennemsigtighed for forbrugerne.

Forslaget om at udarbejde standardkontrakter, der omfatter mængde- og prisklausuler, ville give producenterne mulighed for at styrke deres forhandlingsposition med aktørerne efter dem i fødevarekæden. Disse standardkontrakter kunne tjene som værktøjer til at forebygge praksis som f.eks. ændringer af kontraktvilkår, sene betalinger og videresalg med tab. I nogle sektorer bør disse kontrakter ligefrem være obligatoriske.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Bové-betænkningen om fødevarepriser, fordi vi skal sikre landmændene stabil indkomst og samtidig beskytte forbrugerpriserne. En række nylige udsving i priserne på fødevarer, f.eks. mælk, har henledt vores opmærksomhed på den alvorlige situation, som særdeles mange landmænd i øjeblikket befinder sig i. Salgspriserne falder, og producenterne kan ikke længere tjene en anstændig løn. I den anden ende af kæden kommer prisfaldene dog aldrig forbrugerne til gode. Når priserne omvendt stiger, ikke mindst som følge af spekulation, væltes prisstigningerne også straks over på forbrugerprisen. Der er et påtrængende behov for mere åbenhed om mellemleddenes rolle, især de store distributører.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da det er kvalmende at se landmænd blive blanket af i stor stil af større koncerner. Velstanden bør omfordeles, så den er retfærdigt fordel langs hele fødevareforsyningskæden. Jeg håber, Kommissionen handler hurtigt og foreslår en mekanisme, der kan håndtere de spørgsmål, der rejses i betænkningen. Hvis dette initiativ gennemføres, ville det bidrage betydeligt til at sikre det irske landbrugssamfunds levebrød, og derfor støtter jeg det.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. − (DE) Jeg støtter Bové-betænkningen om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde. I betænkningen behandles centrale spørgsmål for fremtidens udvikling af landbrugssektoren og derfor også, hvordan vi sikrer en overvåget forsyning af sunde, friske varer til den europæiske befolkning. Landmændenes primære bekymring er prisgennemsigtighed, fair konkurrence, begrænsning af misbrug af køberstyrke, bedre kontrakter, højere status for producentgrupper og begrænsning af spekulation i landbrugsråvarer. Denne betænkning sender et klart signal fra Parlamentet til små familiebrug i en tid med global økonomisk krise. Betænkningen er også rettet mod alle aktørerne i fødevarekæden, som bidrager til prissætningsproblemerne. Vi må løse problemet med de høje indtjeningsmarginer, der kun genereres i fødevarekædens sidste omsætningsled. Vi må ikke tillade, at landmændene får priser for deres produkter, der ligger under produktionsomkostningerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) EU vil kun kunne opretholde en stærk landbrugssektor, som gør EU selvforsynende, hvis landmændene kan tjene en rimelig løn, og hvis det, de producerer, sælges til en fair pris. Imidlertid har det store pres fra de førende fødevarekæder ført til et fald i priserne til landmændene og en stigning i forbrugerpriserne. Det er nødvendigt, at stigningen i forbrugerpriserne afspejles i prisen til landmændene, da det er den eneste måde at sikre ligevægtige forretningsforhold på. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. – (FR) Selv om jeg på den ene side hilser den konklusion, man er nået frem til i nærværende betænkning om den katastrofale situation for europæisk landbrug, beklager jeg på den anden side, at det eneste forslag, vi stilles, er et forslag om mere og mere Europa, flere europæiske love og mere proeuropæisk, bureaukratisk interventionisme.

I lyset af vores forskellige lokale, regionale og nationale identiteter og traditioner og i lyset af de dybe forskelle i form af praksis og behov i EU-landmændenes forskellige økonomiske og sociologiske verdener må der straks stilles spørgsmålstegn ved det, proeuropæerne har foretaget sig. Vi har en politik, som er slået fejl, og som har forværret affolkningen af landdistrikterne, kvasimonopolet og store distributørers og indkøbsselskabers uretfærdige praksis samt de forskellige former for spekulation, som ødelægger vores landmænd.

Selv om landmænd absolut skal have støtte, så de kan få rimelige indkomster inden for en sikker og mere velfungerende fødevareforsyningskæde med kvalitetsfødevarer, siger almindelig sund fornuft os, at dette skal ske på nationalt niveau. Vi må gennationalisere den fælles landbrugspolitik (FLP) og ikke give yderligere vægt til Kommissionens liberale, internationalistiske argumenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (DE) Eftersom jeg var forhindret i at tale under forhandlingen om Bové-betænkningen, og jeg ikke kunne udtale mig om årsagerne til, hvorfor jeg ikke stemmer for denne betænkning, vil jeg gerne endnu en gang gøre det klart her, at vi for øjeblikket stadig lever i EU og ikke i en sovjetunion.

Jeg forkaster derfor alle de løsninger fra hr. Bové, som ikke er i overensstemmelse med vores sociale markedsøkonomisystem.

Jeg er enig i identifikationen af de alvorlige årsager til problemerne som f.eks. misbrug af dominerende stilling fra købers side, sene betalinger, begrænset markedsadgang og mange andre, som ligger bag fødevareforsyningskædens mangelfulde måde at fungere på.

Vi er derfor nødt til at handle, og vi er absolut rede til at gøre det. Vi er nødt til at sikre en rimelig indkomst for landmænd uden at underkende den internationale forarbejdningsindustri eller handelssektor. I modsætning til de nationale myndigheder må forarbejdningsindustrien og handelssektoren beskæftige sig med realøkonomien. Hvis den støtte, bønderne er berettiget til, og som de afgjort regner med, imidlertid udbetales mere end 12 måneder for sent, vil denne forkastelige praksis imidlertid have en lige så negativ virkning på landmændenes indkomst som visse praksis i forarbejdningsindustrien og handelssektoren, der afventer en revision.

Jeg vil derfor ikke stemme for betænkningen, hvis de uoverensstemmelser, som strider imod systemet, ikke elimineres fuldstændigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias og Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte for denne beslutning, fordi den omfatter utallige forslag til at afbalancere magtforholdet mellem de forskellige aktører, som er involveret i fødevareproduktionen og forsyningskæden. Små og mellemstore landmænd er det svage led i denne kæde i dag, og uden rimelige indkomster vil det være umuligt at bekæmpe affolkningen af landdistrikterne med succes og samtidig omorganisere små landbrugsbedrifter og den tilknyttede forarbejdningsindustri i henhold til miljøstandarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg er enig i alle punkter i Bové-betænkningen. Kommissionens ukonstruktive holdning til landmændene og dens stadige ønske om at øge skatterne på produktion og forsyning, salg og oplagring kan føre til en situation, hvor andelen af landbrugsproduktion i Europa kunne falde med 30-50 % sammenlignet med dagens niveau.

Europæerne ville så blive fuldstændigt afhængige af forsyninger fra Kina, Indien, Sydamerika og Rusland, hvor omkostningerne i denne sektor er betydeligt lavere. Bové-betænkningen gør det klart for Kommissionen, at medlemmerne af Parlamentet ikke vil tillade hr. Barroso og hans kommissærer at lægge pres på landmændene og berøve dem indkomst til fordel for EU's budgetter. Vi må tildele alle dem, der vil gøre bøndernes liv hårdere og mere komplicerede, "seks slag over fingrene".

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Der er noget, der går galt i fødevareforsyningskæden. For det ene står butikspriserne ikke i noget forhold til, hvad små landbrugsbedrifter får for deres hårde arbejde. Gang på gang ser vi misbrug af dominerende køberstyrke og urimelig praksis. Distributørerne må gribe i egne lommer, når supermarkedskæderne f.eks. fejrer fødselsdage eller gennemfører omstruktureringsplaner. Små virksomheder bliver presset nådesløst, og så anvender selskaberne foragtelige, ulovlige mærkningsordninger for forældede produkter, som kulminerer i tilfældet med Gammelfleisch & Co.

Hvis vi ikke vil have, at vores landbrugsregioner skal fortsætte deres nedgang, og at antallet af landmænd skal fortsætte med at falde, så er det på høje tid, vi holder op med at betale landbrugsstøtte til de store, multinationale landbrugskoncerner og millionærerne og i stedet giver den til dem, der har brug for den for at overleve. Hvis det ikke er muligt midt i EU-centralismen og Bruxelles' skyldafledningsmekanisme, vil gennationalisering af landbrugsstøtten fortsat være den eneste gennemførlige løsning. Denne betænkning er ikke i stand til at bidrage med nogen reel forbedring af situationen, selv om nogle af de tiltag, den omfatter, er de rette. Som følge heraf har jeg afholdt mig fra at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg mener, at den er positiv for den italienske fødevareindustri.

Jeg synes især, det er afgørende at vedtage instrumenter, der støtter udviklingen af korte forsyningskæder og markeder, som forvaltes direkte af landbrugere, hvorved antallet af mellemmænd reduceres. Dette vil komme forbrugerne til gode, fordi de vil kunne købe produkter til en mere rimelig pris. Jeg anmoder også Kommissionen om at træffe seriøse foranstaltninger mod urimelig konkurrence, som har en negativ indflydelse på småproducenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) Konfronteret med såvel den økonomiske afmatning som klimaets luner står europæiske landmænd over for uundgåelige vanskeligheder. Der opstår markante problemer i relation til de svingende priser på basale produkter inden for landbrugs- og fødevaresektoren. Kommissionens meddelelse nævner prisgennemsigtighed, konkurrence og bedre produktkvalitet, men der mangler nogle vigtige elementer. Derfor vil den beslutning, der vedtages i dag, i hvilken Parlamentet gennem sin holdning henleder opmærksomheden på landbrugernes meget ulige forhandlingsposition, som har forledt forskellige deltagere på landbrugsmarkedet til at udnytte den nuværende situation, forvride bøndernes indkomst og indgå urimelige kontrakter og kartelaftaler, af kolossal betydning. Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg mener, at vi må sikre en bedre fungerende fødevareforsyningskæde og presse på for rimelige indkomster til landbrugerne, fremme af prisgennemsigtighed i hele fødevareforsyningskæden, konkurrence, bekæmpelse af prisudsving og bedre informationsudveksling mellem markedets parter, set i lyset af de nye udfordringer som f.eks. klimaændringer og tab af biodiversitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Bové-betænkningen, som beskæftiger sig med et alvorligt, nuværende problem og foreslår nyttige foranstaltninger til at dæmpe det. Jeg stemte imidlertid imod de punkter, der foreslog foranstaltninger, som gør alt andet end at opmuntre til økonomisk frihed og konkurrenceevne. Vi må aldrig glemme, at der ikke er noget alternativ til en retfærdig økonomisk politik. Dette princip skal også overholdes inden for landbruget, trods denne sektors særlige beskaffenhed. Jeg vil gerne endnu en gang udtrykke min forfærdelse over, at der ikke er nogen henvisninger i denne betænkning til politikker for udvikling af landdistrikter. Jeg håber imidlertid, at de rimelige, nyttige foranstaltninger vil finde deres retmæssige plads i Kommissionens kommende lovforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Betænkningen indeholder nogle meget positive og vigtige elementer såsom forsøget på at bekæmpe monopoler i landbrugssektoren for at garantere små landmænd en sikker indkomst. Jeg er imidlertid imod betænkningens tilgang til at løse problemerne i landbrugssektoren ved at indføre flere EU-regler. Det er den forkerte tilgang. Vi har brug for et vidtrækkende magtskifte tilbage til nationalt og regionalt plan, hvor udfordringerne mærkes tydeligst. Derfor undlod jeg at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for EU-betænkningen om rimelige indkomster for landbrugere, fordi et af EU's fælles landbrugspolitiks hovedmål – at sikre en rimelig indtægt til landbrugerne – endnu ikke er indfriet. Selv om fødevarepriserne i EU er steget med 3,3 % om året siden 1996, er de priser, landmændene er blevet tilbudt, kun steget med 2,1 %, mens driftsomkostningerne er steget med 3,6 %, hvilket beviser ubalancen i fødevareforsyningskæden, takket være råvarehandleres, råstofleverandørers, forarbejdningsvirksomheders og detailhandleres dominerende position. Jeg mener derfor, det er nødvendigt at fremme udviklingen af afsætningsorganisationer i landbruget og dannelsen af kooperativer, fordi de øger landmændenes indflydelse og forhandlingsposition. Jeg er enig i de forslag, der stilles i betænkningen for at sikre større prisgennemsigtighed i fødevaresektoren, særligt dem, der sigter mod at bekæmpe global spekulation i landbrugsråvarer, kontrollere deres prisudsving og sikre en bedre udveksling af oplysninger om priser og indgåelse af aftaler blandt markedets parter. Det er især vigtigt at forhindre købermagtmisbrug i fødevarekæden. Jeg er stærkt enig i de forslag, som blev vedtaget af Landbrugsudvalget, om at indføre programmer til fremme af salg af produkter på lokale markeder og sikre, at der gives præferencebehandling til producentorganisationer, landbrugskooperativer og SMV’er, når der indgås offentlige indkøbskontrakter inden for fødevareforsyningskæden. Det er beklageligt, at Parlamentet har forkastet dette forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen af de grunde, der kommer til udtryk i dens titel, nemlig at sikre rimelige indkomster for landbrugere. Selv om dette er et af målene i den fælles landbrugspolitik, har det altid tiltrukket sig mindre opmærksomhed end andre mål som f.eks. større produktivitet og den europæiske fødevareindustris globale konkurrenceevne. Jeg er bevidst om de faktorer, der påvirker den europæiske fødevareforsyningskædes mulighed for at fungere ordentligt. Disse er blevet indlysende på grund af de store udsving i varepriserne i landbrugsfødevaresektoren.

Disse problemer synes at være tæt forbundet med en stigende koncentration i levnedsmiddelindustrien og blandt grossister, detailhandlere og supermarkedskæder, disse aktørers voksende markedsposition og forskellige former for misbrug af dominerende køberstyrke i fødevarekæden. Jeg er enig med ordføreren, når han udtaler, at den bedste måde at løse problemerne på er at gøre priserne mere gennemsigtige i hele fødevarekæden med det formål at øge konkurrencen og bekæmpe prisudsving, og også at forbedre udvekslingen af oplysninger mellem markedets parter om udbud og efterspørgsel.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da den indeholder konkrete forslag til en forbedring af fødevarekædens effektivitet og til at sikre rimelige indkomster for landbrugere.

Forbedringer af fødevarekædens effektivitet bør omfatte en differentiering og revision af hygiejneregler, decentralisering og forenkling af certificerings- og kontrolsystemer, fremme af direkte forbindelser mellem producent og forbruger og korte fødevareforsyningskæder, inddragelse af producenter og forbrugere i udarbejdelsen af kriterier for kvalitet og fair trade samt miljømæssige bæredygtighedskriterier for indkøbspraksis for fødevarer (catering) som middel til at fremme fødevarekvaliteten og den lokale økonomiske udvikling og samtidig reducere "fødevarekilometer" og landbrugskemisk afhængighed, ekstremt stort spild af fødevarer i fødevarekæden, der i de fleste medlemsstater udgør op til 30 % af de producerede og markedsførte fødevarer, og den store betydning af det europæiske program for fødevarestøtte for fødevareforsyningskæden, der ernærer 43 millioner fattige mennesker i Europa, og som skal revideres med henblik på bedre sammenkædning af lokale fødevareproducenter og forbrugere.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg hilser vedtagelsen af Bové-betænkningen, der, selv om den byder Kommissionens forslag om at støtte oprettelsen af frivillige landbrugsproducentorganisationer velkommen, også siger, at udvalget ikke desto mindre understreger, at en revision af konkurrencelovgivningen bør afspejle de forskellige niveauer af konkurrenceevne i forhold til markeder og forsyningskæder. Der bør derfor tages hensyn til størrelsen af uafhængige lokale detailhandlere, markeder, lokale fødevarekæder og delvist selvforsynende fødevareforsyningssystemer. De europæiske konkurrenceregler bør forbedre producentorganisationernes forhandlingspositioner for at give dem mulighed for at opnå en rimelig pris for deres produktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Bové-betænkningen, fordi der er brug for større gennemsigtighed i det europæiske fødevaremarked. Det er rigtigt, at forsyningskæden ikke fungerer ordentligt, og det er spekulanter, der står til at tjene mest på denne fiasko. De europæiske landmænd har brug for rimelige og sikre indkomster. Det er derfor, vi må sikre, at de ikke altid bliver den tabende part i fødevarekæden. For at få held til dette, er vi nødt til at garantere dem fair konkurrence.

 
  
MPphoto
 
 

  Christel Schaldemose (S&D), skriftlig. – (DA) På vegne af de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet (Dan Jørgensen, Christel Schaldemose, Britta Thomsen og Ole Christensen). De danske socialdemokrater mener, at det er nødvendigt at skabe klarhed og gennemsigtighed om fødevarepriserne i EU. Vi er dog af den opfattelse, at denne betænkning har et andet sigte, som kan betyde en forøgelse af den nuværende landbrugsstøtte og en yderligere centralstyring af priserne på fødevarer. Derfor stemte vi imod den endelige resolution, selvom vi støtter behovet for gennemsigtighed i indtægtsfordelingen indenfor fødevaresektoren og priserne på fødevarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg byder denne betænkning velkommen som et initiativ, der omsider vil tage hul på spørgsmålet om, hvad der egentlig foregår med hensyn til effektivitet i fødevarekæden i Europa. Landmændene må slås med en ubarmhjertig nedgang i landbrugspriserne i de fleste produktionssektorer, mens forbrugerne på den anden side enten betaler de samme eller endnu højere slutbrugerpriser for slutprodukterne i detailhandelnettet. Det er utvivlsomt nødvendigt at styrke producenternes og forbrugernes forhandlingsposition og overordnet set fjerne ubalancen i forhandlingspositionen mellem fødevarekædens enkelte elementer. Dette spørgsmål bør også indgå i drøftelserne om en ny fælles landbrugspolitik. Jeg stemte for vedtagelsen af nærværende betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg støttede med entusiasme Bové-betænkningen om rimelige indkomster for landbrugere og en bedre fungerende fødevareforsyningskæde. Der er en kolossal forskel på den pris, som landmændene opnår for deres produkter, og det, forbrugerne i sidste ende betaler for dem. Hvad der sker med forskellen, kan man jo kun gætte på. Det er derfor, det er godt at slå til lyd for større gennemsigtighed, for både landmænd og forbrugere, i den måde, fødevarepriserne fastsættes på. Betænkningen opfordrer Kommissionen til at undersøge landmændenes reelle produktionsomkostninger og den pris, de opnår for deres produkter, af hensyn til gennemsigtigheden i bruttoavancerne i alle fødevarekædens led. Landmændene må ikke være ofre for en uigennemsigtig prisfastsættelse blandt supermarkedskæderne.

Klarhed over, hvor stor en fortjeneste mellemmænd og supermarkedskæder skaber på et bestemt produkt, vil give landmændene en stærkere forhandlingsposition. I tillæg vil større gennemsigtighed i systemet gøre det muligt at bremse supermarkedskædernes misbrug af deres magt til at fastsætte priserne. Gennemsigtighed og fair konkurrence vil også bidrage til en mere bæredygtig fødevarekæde. For øjeblikket oplever vi, at Flandern importerer tomater fra Spanien, og Spanien importerer tomater fra Flandern. Større gennemsigtighed i priser og bruttoavancer vil gøre det muligt at forhindre denne ineffektive og miljøskadelige praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg hilser vedtagelsen af hr. Bovés fremragende betænkning, hvori vi kræver rimeligere indkomster for vores landbrugere og en mere gennemsigtig og bedre fungerende fødevarekæde i Europa. Jeg beklager imidlertid den flertalsholdning, som Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa vedtog, og som ved at løbe fra de kompromisændringsforslag, der blev forhandlet frem for flere måneder siden, har forkastet visse grundlæggende punkter i denne betænkning. Forkastelsen af bl.a. punkt 52, som opfordrer til, at der bør gives præferencebehandling til producentorganisationer, landbrugskooperativer og SMV’er, når der indgås offentlige indkøbskontrakter, efterlader minsandten intet rum for tvivl. Det står nu klart, at man har prioriteret distributions- og forarbejdningssektorens interesser på bekostning af vores producenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg var glad for at høre resultaterne af dagens afstemning. Fra et økonomisk synspunkt er frivillige producentorganisationer de mest effektive måder, landmændene kan samarbejde på. Sådanne organisationer øger landmændenes forhandlingsstyrke på markedet, udligner deres chancer i forhandlinger med levnedsmiddelindustrien og gør det muligt at optimere produktionen uden behov for overdreven støtte udefra. For at overvinde konkurrencen må landmændene samarbejde i større grad. Samarbejde og koordinering som producentorganisation gør det muligt at tage en række initiativer som f.eks. at fremme regionale produkter og køre en oplysningskampagne for forbrugere, mens man samtidig sikrer diversitet i produktionen på EU-markedet.

I tillæg er grupper bedst i stand til at afgøre behov inden for strategisk planlægning, omkostningsrationalisering, forbedringer af landbrugets effektivitet og organisering af salget af landbrugsprodukter. Penge, der går til producentgrupper, vil have en positiv effekt på udnyttelsen af det menneskelige og det investeringsmæssige potentiale og derved også på indkomster og landbrugsbedrifternes markedsposition.

 
  
  

Betænkning af Portas (A7-0236/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: finansiering og funktionsmåde, da jeg fuldt ud støtter det synspunkt, at mobiliseringen af denne fond skal fremskyndes. Dette gælder især i en tid, hvor det er nødvendigt at reagere på den stigende arbejdsløshed som følge af den økonomiske og finansielle krise ved at gøre EGF til et fleksibelt og permanent støtteinstrument.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) EGF har bevist, at det er et effektivt instrument til at håndtere konsekvenserne af finanskrisen på EU-niveau, særligt hvad angår beskæftigelse. Stigningen i antallet af ansøgninger om støtte og vanskelighederne ved at anvende dens aktiverings- og gennemførelsesprocedure kræver hurtige ændringer i dens proceduremæssige og budgetmæssige bestemmelser. Jeg stemte for denne betænkning i håbet om, at ændringerne vil ske hurtigt og resolut.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) har til formål at støtte arbejdstagere, især i regioner og sektorer, der er ugunstigt stillet som følge af den nye, globaliserede økonomi. Den får potentielt 500 mio. EUR i årlig bevilling til at få folk tilbage i arbejde. Det er nødvendigt, at finansieringen og driften af Globaliseringsfonden bliver forbedret. Den må forenkles, så Globaliseringsfonden kan mobiliseres hurtigere og lettere. Det var det, der lå bag de ændringsforslag, jeg fremlagde for Økonomi- og Valutaudvalget til denne betænkning. Globaliseringsfonden skal være et effektivt instrument i en europæisk socialpolitik, som lejlighedsvis er mangelfuld. Derfor mener jeg, den skal opretholdes, men i en forenklet form, og derfor stemte jeg for Porta-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg støtter fuldt ud denne betænknings ord om at afkorte den tid, det tager at udbetale økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til arbejdstagere, der har mistet deres job som følge af globalisering eller den økonomiske krise. Støtte fra denne fond skal ydes omgående og effektivt for at komme disse arbejdstagere til gode.

Forsinkelsen i udbetalingerne fra denne fond burde tydeligvis reduceres markant. Betænkningen beskriver klart, hvordan forsinkelsen mellem indsendelse af en ansøgning og udbetalingen af penge kan reduceres, noget, der ville gøre fonden bedre fungerende.

I tillæg glæder jeg mig over det, den siger om at oprette en kommunikations- og administrationsstruktur for fonden på nationalt plan, noget, der ville holde de involverede bedre informeret om status og resultat af ansøgningerne og om den proces, der følger, efter at pengene er blevet bevilget.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen var oprindelig udelukkende beregnet til imødegåelse af globaliseringens skadevirkninger for de mest sårbare og ringest kvalificerede arbejdstagere i visse sektorer, som mistede deres job som følge af store forandringer i verdens handelsmønstre og den tilhørende alvorlige økonomisk nedgang. Den 1. juni 2009 blev dens anvendelsesområde udvidet til også at gælde arbejdstagere, som mister deres job som direkte resultat af den økonomiske og finansielle krise. Der blev åbnet for ansøgning om støtte til dette formål fra den 1. maj 2009 til den 31. december 2011. Selv om der har været en nylig stigning i antallet af ansøgninger, er det stadig begrænset, hvad der udbetales af midler fra Globaliseringsfonden til EU's fattigste regioner, hvor de afskedigede arbejdstagere har mest behov for hjælp. En så ujævn anvendelse af Globaliseringsfonden er knyttet til medlemsstaternes forskellige strategier. Jeg støtter bestemmelserne i dokumentet om, at den finansielle støtte fra Globaliseringsfonden skal tilvejebringes så hurtigt og effektivt som muligt, så den kan støtte så mange arbejdstagere som muligt. Det er nødvendigt at forberede og godkende nye foranstaltninger, så medlemsstaterne kan udarbejde ansøgninger om mobilisering af Globaliseringsfonden, så snart der er bekendtgjort en kollektiv afskedigelse, og ikke først når den har fundet sted, og således at sagsbehandlingstiden forkortes.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den økonomiske og finansielle krises negative indflydelse på beskæftigelsen og arbejdsmarkedet i Europa stadig er kolossal, og masseafskedigelserne fortsætter i forskellige økonomiske sektorer, således at antallet af EU-medlemsstater, der ansøger om økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, også øger dramatisk. De nuværende økonomiske støtteprocedurer er imidlertid for komplekse, og det tager for lang tid at opnå finansiering. For øjeblikket tager det fra 12-17 måneder at yde økonomisk støtte fra EGF til en medlemsstat, og dette betyder, at flertallet af afskedigede arbejdstagere ikke modtager økonomisk støtte til tiden og bliver gidsler for konsekvenserne af globaliseringen og krisen. Vi er derfor nødt til øjeblikkeligt at forenkle denne fonds procedurer, for først da vil det være muligt at reducere den tid, det tager at modtage økonomisk støtte, til det halve. Det er endvidere meget vigtigt for EU-institutionerne at sikre en gnidningsløs og omgående vedtagelse af beslutninger om spørgsmål vedrørende bevilling af økonomisk støtte, for at forsinke sådanne beslutninger kan kun forværre den nuværende vanskelige situation, arbejdstagerne står over for.

Jeg opfordrer også medlemsstaterne til at udveksle eksempler på god praksis og især lære af de medlemsstater, der allerede har indført nationale EGF-informationsnetværk, som omfatter arbejdsmarkedets parter og interessenter på lokalplan, således at der er et hensigtsmæssigt støttesystem, hvis der skulle opstå masseafskedigelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Målet med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er at afbøde de negative konsekvenser af globaliseringen for de mest sårbare og mindst kvalificerede arbejdstagere, som har mistet deres arbejde af økonomiske årsager. Dette er desto mere nødvendigt i lyset af den nuværende økonomiske krise. EGF's merværdi ligger i det faktum, at den yder synlig, specifik og midlertidig finansiel støtte til individuelle programmer for faglig reintegrering af arbejdstagere.

Det er altafgørende at forlænge den aktuelle undtagelsesordning, der blev indført i juni 2009, indtil udløbet af den flerårige finansielle ramme for at hjælpe arbejdstagere, der mister deres job på grund af den økonomiske og finansielle krise. For at fremskynde og forenkle procedurerne må vi sikre en mere effektiv samordning mellem Kommissionen og Parlamentet, så beslutningsprocessens varighed kan reduceres.

Kommissionen bør derfor tage hensyn til Parlamentets mødekalender og underrette Parlamentet rettidigt om vanskeligheder under behandlingen af medlemsstaternes ansøgninger. Endelig kan vi håbe, at Kommissionen vil forbedre sin orientering om anvendelsen af EGF ved regelmæssigt at fremsende oplysninger til Parlamentet om medlemsstaternes gennemførelse af de finansielle bidrag.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for beslutningen, fordi jeg er enig i dens opfordringer til Kommissionen til at gøre Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mere effektiv, herunder en analyse af bidragene for at afdække Globaliseringsfondens virkning for modtagernes netværk og for de små og mellemstore virksomheder, der potentielt bliver berørt af afskedigelsesplanerne, og hvis medarbejdere kunne få gavn af den. Jeg er også enig i Kommissionens forslag om at halvere sagsbehandlingstiden, især om at Kommissionen bør have de nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer og samtidig overholde princippet om budgetneutralitet for effektivt og hurtigt at kunne behandle de ansøgninger, som medlemsstaterne indsender om mobilisering af Globaliseringsfonden.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) I lyset af midtvejsevalueringen af Unionens finansielle instrumenter stemte jeg for denne beslutning, fordi Budgetudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), en foranstaltning med henblik på at støtte omskoling og reintegrering på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, for hvem der er en klart fastslået forbindelse mellem afskedigelse og globalisering eller den økonomiske krise.

For os socialdemokrater har studiet af denne betænkning afsløret, at højrefløjen og venstrefløjen ser meget forskelligt på tingene. Ifølge socialdemokraterne er det afgørende at videreføre denne fond, eftersom globaliseringen har negative konsekvenser for vores industrielle struktur som helhed, hvis vi ser bort fra krisen. Omvendt mener højrefløjen, at denne fond bør være tidsbegrænset til 2013, fordi den mener, at globaliseringen kun kan være en god ting i et økonomisk klima, som har stabiliseret sig igen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen af Portas, et parlamentsmedlem fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, som har udarbejdet en korrekt vurdering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringens betydning og rolle, og som samtidig har antydet og foreslået måder, hvorpå man kan udnytte den fuldt ud, med det formål at yde støtte til de afskedigede "ofre" for neoliberal globalisering og den økonomiske krise, som er særligt barsk for arbejdstagerne i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: finansiering og funktionsmåde. Stigningen i antallet af ansøgninger om anvendelse af denne fond og vanskelighederne med at anvende mobiliserings- og gennemførelsesproceduren kræver hurtige ændringer i de procedure- og budgetmæssige bestemmelser. I betragtning af forskellen mellem antal sager bør Kommissionen udarbejde et forslag, der sigter mod større fleksibilitet i de interventionskriterier, der finder anvendelse på den enkelte medlemsstat, for at undgå ulighed i adgangen til dette instrument.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm (S&D), skriftlig. – (SV) Vi svenske socialdemokrater har i dag valgt at stemme for betænkningen om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: finansiering og funktionsmåde. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen støtter individuelle arbejdstagere, der er ramt af afskedigelser som følge af globaliseringens virkninger, og yder økonomisk bistand til omskoling og efteruddannelse, så arbejdstagere lettere kan blive reintegreret på arbejdsmarkedet.

Betænkningen indeholder specifikke forslag til at halvere den tid, det tager at mobilisere Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, både på nationalt og på europæisk niveau. Det foreslås også, at arbejdsmarkedets parter involveres, både i ansøgningsprocessen og i forbindelse med gennemførelsen af de støttede foranstaltninger. Desuden foreslås det i betænkningen at forlænge gyldighedsperioden for undtagelsesordningen, som giver arbejdstagere, der mister deres arbejde som følge af den finansielle krise, mulighed for også at modtage støtte. Vi anser dette for et meget vigtigt instrument til at bekæmpe virkningerne af den finansielle krise og forhindre arbejdstagerne i at blive permanent udelukket fra arbejdsmarkedet.

Det foreslås også i betænkningens punkt 16, at Kommissionen undersøger muligheden for at oprette en permanent Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Vi vil imidlertid gerne understrege, at formuleringen ikke indikerer nogen definitiv holdning til dette spørgsmål. Den fastslår kun, at Kommissionen bør undersøge og vurdere fordelene ved en permanent fond. Vi vil også gerne påpege, at arbejdsmarkedspolitik er medlemsstaternes ansvar. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen må således aldrig blive en substitut for foranstaltninger på nationalt plan, men bør ses som et supplement til de foranstaltninger, der træffes i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Omskiftelserne i Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) afslører både uligheden og det relativt lille antal ansøgninger om EGF-bistand samt instrumentets mangler, hvad angår at støtte faglig reintegrering af arbejdstagere, som er blevet afskediget. Det er vigtigt med en detaljeret undersøgelse af, hvad der har forårsaget den utilstrækkelige gennemførelse af fonden, samt at fastlægge nogle måder at strømline medlemsstaternes anvendelse af den, især dem, der er værst ramt af arbejdsløshed.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Med henblik på at imødegå globaliseringens skadevirkninger for de arbejdstagere, der berøres af kollektive afskedigelser, og at udvise solidaritet med disse arbejdstagere oprettede EU en europæisk fond for tilpasning til globalisering (Globaliseringsfonden) til at yde finansiel støtte til skræddersyede programmer for reintegration af afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Globaliseringsfonden har en maksimal årlig budgetramme på 500 mio. EUR.

På grund af den økonomiske og sociale krise er det overraskende beskedent, hvad der er mobiliseret fra Globaliseringsfonden. Faktisk blev der fra 2007 til medio 2009 kun mobiliseret 80 mio. EUR ud af et rådighedsbeløb på 1,5 mia. EUR til i alt 18 ansøgninger fra otte medlemsstater på vegne af 24 431 arbejdstagere. Med ændringerne af Globaliseringsfonden i maj 2009 steg antallet af ansøgninger fra 18 til 46, det samlede bidrag, der blev anmodet om, fra 80 mio. EUR til 197 mio. EUR og antallet af medlemsstater, der indsendte ansøgninger, fra 8 til 18. Endnu har ni medlemsstater dog aldrig søgt om midler fra Globaliseringsfonden.

Endvidere er det EU-regionerne med højest BNP, der har nydt godt af Globaliseringsfonden. Det er nødvendigt med en evaluering af årsagerne til disse forhold, så Globaliseringsfonden kan mobiliseres hurtigere og oftere og omdannes til en uafhængig fond med egne forpligtelses- og betalingsbevillinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Anvendelsen af denne fond har vist, at vi havde ret, da vi i dens første fase med det samme kritiserede adskillige aspekter af dens forordning, som vi derefter delvist tog op på ny under den efterfølgende undersøgelse, som Kommissionen var nødt til at foreslå, og som vedgik noget af den kritik, vi havde rettet mod den oprindelige udgave.

Derfor er vi enige om, at Kommissionen bør anmodes om at fremskynde forelæggelsen af midtvejsevalueringen til den 30. juni 2011 og samtidig fremlægge et forslag til revision af EGF-forordningen for at afhjælpe de "største mangler" ved fonden.

Som jeg sagde i mit indlæg i Parlamentet, er det imidlertid vigtigt ikke at glemme de forebyggende foranstaltninger, som skal træffes for at forhindre multinationale selskaber i at flytte ud, bekæmpe arbejdsløshed og højne niveauerne af beskæftigelse med rettigheder. Det er også vigtigt at sikre, at denne fond ikke anvendes til på en eller anden måde at dække over eller lette afskedigelser begrundet i virksomheders omstrukturering eller multinationale selskabers udflytning.

Endelig understreger vi behovet for at forhøje tærsklen for EU-samfinansiering fra 65 % til mindst 80 % for at gøre fonden tilgængelig for de medlemsstater, der har de største økonomiske vanskeligheder, således at de arbejdsløse, der er i størst nød, støttes hurtigt og effektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har god succes med sine bestræbelser på at håndtere virkningerne af massearbejdsløshed i Irland og Europa. EGF blev oprettet i 2007 som svar på problemerne og udfordringerne med globaliseringen.

Dette initiativ svarer til 500 mio. EUR om året. Det yder støtte og bistand til regioner, der har oplevet mere end 1 000 afskedigelser som følge af virksomheder, der flytter ud på grund af ændringer i globale forhold. Endnu en gang takler EU problemet med arbejdsløshed i Irland. Både EGF og Den Europæiske Socialfond er altafgørende i denne henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Portas-betænkningen. Jeg støtter dens hovedformål, nemlig at videreføre EGF, eftersom globaliseringen ud over den krise, vi oplever nu, har langsigtede negative konsekvenser for vores industrielle arbejdspladser, hvilket den europæiske højrefløj nægter at acceptere. Desuden var jeg med til at ændre denne betænkning, så SMV'erne og underleverandørerne tages med i betragtning, når EGF-støtten uddeles. Deres ansatte er særligt sårbare takket være deres afhængighed af multinationale selskaber, så det er afgørende, at EGF giver dem reelle udsigter til erhvervsfaglig efteruddannelse i tilfælde af afskedigelse. Jeg glæder mig også over erkendelsen af, at det er nødvendigt at udarbejde undersøgelser om de statslige organer, der er ansvarlige for at udarbejde sagsakter, med henblik på at optimere udnyttelsen af EGF, som ofte er lidet kendt og underudnyttet, særligt i Frankrig. I betragtning af at den europæiske højrefløj har nægtet at videreføre EGF efter 2013, vil jeg derfor under forhandlingen om de næste finansielle overslag for EU kæmpe for, at vi skal beholde den permanent.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Eftersom bevillinger til arbejdstagere, som har mistet deres arbejde på grund af globaliseringen eller finanskrisen, bør udbetales hurtigere, stemte jeg for en række anbefalinger, som sigtede mod at forbedre de procedure- og budgetmæssige bestemmelser i Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF). Fonden blev oprettet i 2006, men har modtaget få ansøgninger, delvist på grund af interventionernes kompleksitet og samfinansieringskriterierne. Derfor har mine kolleger og jeg ønsket at stille ændringsforslag til denne mekanisme. Betænkningen repræsenterer derfor betydelige fremskridt, eftersom den opfordrer Kommissionen til yderligere at forenkle proceduren med henblik på at afhjælpe de mest indlysende svage punkter, og opfordrer til, at tidsperspektiverne reduceres. Endvidere er finansieringen af denne fond hidtil kommet fra forskellige budgetposter. Betænkningen foreslår en separat post til dette i 2011-budgettet, hvilket er en markant udvikling. Jeg hilser derfor vedtagelsen af disse henstillinger, som er livsnødvendige i en tid, hvor vores medborgere rammes af den økonomiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. − (EN) Med de seneste omvæltninger i finansverdenen og de tab af arbejdspladser, der blev konsekvensen, er området for omskoling og reintegration i arbejdsstyrken af afgørende betydning for jobskabelsesområdet, og jeg hilser det velkomment, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ophøjes til et socialpolitisk EU-instrument. Jeg vil dog opfordre til mere fleksibilitet i processen, når ansøgningsblanketten først er udfyldt, og mere høring af arbejdstagerne selv, når planerne for Globaliseringsfonden udformes. Det, der skete i Irland med arbejdstagerne hos Dell og Waterford Crystal, skal ikke gentages.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er ikke kun et vigtigt instrument til at hjælpe dem, der ikke har kunnet tilpasse sig åbningen af markederne. Det er også en måde at styrke tilliden til EU på, et argument, jeg mener, det er meget vigtigt at understrege. Det giver os mulighed for at vise, at vi, når vi står over for konjunkturomslag, ikke har glemt dem, der er ude af stand til at reagere hurtigt nok på den nye situation. Jeg mener imidlertid også, at det er vigtigt, at tillid baseres på princippet om gensidighed. Bevillinger, som er øremærket til folk, der trods deres bedste bestræbelser bliver ofre for markedsændringer, skal faktisk nå frem til deres tilsigtede modtagere. Det er vigtigt, at tildelingen af bevillinger er gennemsigtig og forståelig, og at disse ikke bare fordeles efter en spredehaglsmodel. Disse menneskers situation kræver en grænseoverskridende, regionsspecifik løsning, hvilket er grunden til, at tildelingen skal ske hurtigt. Dette er den eneste måde, hvorpå EGF kan opfylde sine målsætninger og styrke tilliden til EU gennem hurtig støtte. Jeg støtter derfor nærværende betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støttede betænkningen om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: finansiering og funktionsmåde (EGF), fordi jeg mener, at dette instrument er et effektivt middel til at støtte arbejdstagere i vanskeligheder som følge af finanskrisen.

Fonden blev oprettet for at yde reel støtte til arbejdstagere, der er afskediget af årsager knyttet til udflytningen af deres virksomheder, eller som følge af krisen, med det formål at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Den initiativbetænkning, vi stemte om i dag, afslører visse kritiske områder af fondens funktionsmåde og retter visse forslag til såvel Kommissionen som medlemsstaterne med det formål at revidere fondens funktionsmåde for at hjælpe med til at strømline og fremskynde procedurerne for adgang til den.

Et fundamentalt punkt, som jeg gerne vil henlede Deres opmærksomhed på, angår forslaget om at forlænge den undtagelsesordning, der blev indført i 2009 – som gjorde det muligt at udvide fondens anvendelsesområde ved at indlemme den økonomiske krise blandt kriterierne – til udløbet af 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) EGF's rolle er at tilbyde støtte til arbejdstagere, som er blevet afskediget som følge af de ændringer, der foregår på det globale økonomiske plan. Denne fond har endvidere siden 2009 været involveret i at støtte dem, der er ramt af den økonomiske krise, med henblik på at reducere arbejdsløsheden. Jeg mener personligt, at det er hensigtsmæssigt, at fonden konverteres til et permanent instrument til støtte for arbejdssøgere og som supplement til medlemsstaternes socialpolitikker.

Denne foranstaltning ville flytte fokusset over på at udnytte den enkelte arbejdstagers potentiale og yde modvægt mod de foranstaltninger, som gennemføres for at støtte virksomheder. Vi må heller ikke glemme, at der for øjeblikket stadig er problemer med procedurerne for mobilisering af EGF og gennemførelsesperioderne.

Med tanke på, at hovedspørgsmålene for afskedigede arbejdstagere er erhvervsfaglig efteruddannelse og midlertidig bistand, er foranstaltninger til at forenkle fondens procedurer et absolut must for at mobilisere støtten så hurtigt og effektivt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen har været et meget vigtigt instrument til at yde hjælp til arbejdsløse EU-borgere, som er blevet ledige som følge af udflytning af industri til andre kontinenter. I forbindelse med denne krise, som vi gennemlever, og på grund af det øgede antal kollektive afskedigelser er det nødvendigt både at forbedre dette instrument og finde nye finansieringskilder. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Vi oplever en strukturbetinget stigning i arbejdsløsheden i Europa på grund af det økonomiske sammenbrud og udflytningspolitikker.

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er et nyttigt redskab, som EU kan bruge til at yde støtte og solidaritet til arbejdstagere, der har mistet deres arbejde. Indtil 2009 blev der ikke gjort meget brug af fonden af bureaukratiske årsager, og jeg mener, at opfordringen til Kommissionen om at indføre foranstaltninger til at reducere varigheden af proceduren for anvendelse af fonden er af grundlæggende betydning. Hvis fleksibiliteten og tilgængeligheden øger, vil EGF blive et essentielt redskab for medlemsstaternes socialpolitikker.

Af disse årsager stemte jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne give udtryk for min støtte til hr. Portas' betænkning. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er et vigtigt instrument til at yde yderligere støtte til arbejdstagere, som er blevet afskediget som følge af udflytning af deres virksomheder. Det har vist sig at være et endnu vigtigere instrument for arbejdstagere, idet det hjalp dem med at komme tilbage på arbejdsmarkedet under den seneste krise.

Hr. Portas' betænkning er et altafgørende holdepunkt og et holdepunkt, der sigter mod at forbedre og forenkle en vigtig ressource for europæiske borgere. Den er også et håndgribeligt bevis på, hvordan EU bestræber sig på at takle den dystre finansielle situation, bekæmpe arbejdsløsheden og støtte sine borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen, da jeg er enig i opfordringerne til Kommissionen om at strømline Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF). Disse omfatter en evaluering af de tildelte midler, idet der tages hensyn til succesen med at reintegrere og vurdere opgraderingen af modtagernes kompetencer, en komparativ analyse af de foranstaltninger, der er finansieret på grundlag af hver enkelt EGF-ansøgning og resultater på grundlag af reintegration, og EGF's indvirkning på modtagernes netværk og på små og mellemstore virksomheder, som potentielt rammes af afskedigelsesplanen, og hvis medarbejdere kunne modtage hjælp fra fonden.

Jeg er også enig i opfordringen til Kommissionen om at give medlemsstaterne et sæt retningslinjer for udformning og gennemførelse af ansøgninger om støtte fra Globaliseringsfonden. Disse skulle tage sigte på en hurtig ansøgningsprocedure og en bred konsensus blandt interessenterne i spørgsmål om ansøgningsfaser og foranstaltninger, der skal træffes for at opnå en effektiv reintegration af arbejdstagerne på arbejdsmarkedet.

Til slut er jeg enig i anmodningen til medlemsstaterne om at indføre en kommunikations- og administrationsstruktur for Globaliseringsfonden på nationalt plan i samarbejde med alle interessenter, navnlig arbejdsmarkedets parter, og udveksle bedste praksis på europæisk plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Den støtte, som EGF bevilger, skal være dynamisk og skal kunne tilpasses de evigt vekslende, ofte uventede situationer, der opstår på markedet. Formålet med denne fond er at tilbyde specifik, umiddelbar støtte til at fremme omskoling for arbejdstagere, der har mistet deres arbejde som følge af den alvorlige økonomiske omvæltning på arbejdsmarkedet.

Jeg opfordrer medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter og fremme dialogen med arbejdsmarkedets parter og iværksættere helt fra begyndelsen af udarbejdelsen af ansøgninger om støtte fra EGF. Samtidig opfordrer jeg kraftigt medlemsstaterne til at benytte denne fond til at fremme nye kompetencer for at gøre eksisterende arbejdspladser grønne og skabe nye grønne arbejdspladser samt fremme livslang læring for således at give arbejdstagerne mulighed for at udvikle deres personlige karriere og bidrage til at forbedre konkurrenceevnen i EU i forbindelse med globaliseringen.

Jeg støtter også forvaltningen af denne fond efter 2013 som en uafhængig fond med eget budget. Kommissionen og medlemsstaterne må have et tæt samarbejde for at foretage en effektiv overvågning af den støtte, der ydes til multinationale virksomheder, og for at indgå en stærk forpligtelse til at skabe arbejdspladser, der støtter arbejdstagernes rettigheder for at modvirke social dumping.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for beslutningen, fordi jeg er enig i dens opfordringer til Kommissionen til at gøre Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) mere effektiv, herunder en analyse af bidragene for at afdække succesraten for reintegration og en vurdering af opkvalificeringen af modtagerne. Jeg er også enig i Kommissionens forslag om at halvere sagsbehandlingstiden, især om at Kommissionen bør have alle de nødvendige midler til at sikre hurtig og bedre kommunikation med de medlemsstater, der anmoder om mobilisering af Globaliseringsfonden.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Forhandlingen om dette spørgsmål var overhovedet ikke let. Der er i løbet af de seneste måneder rejst spørgsmål om fondens "reaktive" tendenser (uden et større fokus på samtidig at råde bod på årsagerne ved at forbedre de generelle strategier for innovation og uddannelse i en globaliseret verden og bedre målretning og anvendelse af ESF i og af medlemsstaterne), det begrænsede antal sektorer, som har fået hjælp (særligt på det tidspunkt), nærmere betegnet bil- og tekstilindustrien (henholdsvis 15 og 13 ansøgninger), hvor der kunne rejses spørgsmål om f.eks., hvorvidt afskedigelserne er et resultat af "globalisering" eller mangel på innovation i sektoren, hvorvidt/i hvilket omfang foranstaltningerne erstatter/erstattede national bistand, det paradoks, at der på den ene side (kun) stilles 500 mio. EUR til rådighed for fonden hvert år (fra ubrugte bevillinger i EU-budgettet), hvorimod der på den anden side i princippet kan indsendes et ubegrænset antal ansøgninger, hvis ansøgningskriterierne er opfyldt (først til mølle), det faktum, at det er vanskeligere for SMV'er at få støtte fra en sådan fond, samt forbindelsen til statsstøtte/skatter. Endelig blev der imidlertid vedtaget en konsensusholdning, og betænkningen blev stemt igennem, også af De Grønne.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede beslutningen om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: finansiering og funktionsmåde (EGF). Det er vigtigt at forbedre reglerne for EGF's funktionsmåde, så fonden kan udnyttes mere effektivt. Jeg håber, at Kommissionen vil gøre brug af Parlamentets forslag, som vil gøre det muligt at korte proceduren for tildeling af støtte helt ned til det halve. Den stigende arbejdsløshed på grund af krisen har betydet, at økonomiske midler fra EGF har fået særlig stor betydning, fordi de sikrer individuel støtte til folk, som er blevet afskediget, og til deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet. De strenge kriterier for bistand og de langtrukne procedurer betyder, at medlemsstaterne ikke gør fuld brug af de muligheder, de har for at modtage EGF-støtte. F.eks. er der i mit hjemland Polen kun blevet indsendt tre ansøgninger om økonomisk støtte fra EGF. Hovedårsagen til denne lave interesse er netop de omstændelige procedurer.

Såvel som at forbedre bestemmelserne om fondens funktionsmåde er det nødvendigt at forlænge virkningen af støttekriteriet for arbejdstagere, som har mistet deres arbejde som følge af den nuværende krise, og at opretholde tærsklen for samfinansiering på 65 %, i det mindste indtil udløbet af den nuværende finansielle ramme. Vi kommer til at mærke virkningerne af krisen på arbejdsmarkedet mange år fremover, så denne bistand er og vil være nødvendig. Jeg vil også gerne henlede Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på samordningen af udveksling af bedste praksis på europæisk niveau, hvilket vil give mulighed for en hurtig og effektiv indgriben fra EGF i tilfælde af masseafskedigelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Strukturfondene har vist sig at være uvurderlige redskaber i reduceringen af ubalancerne inden for Europa, ikke mindst ved at støtte de mest sårbare af regionerne i den yderste periferi. Oprettelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er EU's erkendelse af, at globaliseringsfænomenet har skabt store og ikke altid positive ændringer, og at det har haft en skæv indvirkning på Europa, eftersom der har været regioner, som har nydt godt af processen, og andre, som er blevet betydelige tabere.

Denne fond har ikke desto mindre ikke været så synlig, som den fortjener, hvilket jeg mener er en følge af den kolossale tid, det tager, fra medlemsstaten ansøger om støtte, og til den faktisk modtager bevillingerne. Denne forsinkelse har alvorlige konsekvenser for de berørte familier og er knyttet til den bagvedliggende kompleksitet i processen med ansøgning, mobilisering og gennemførelse af bevillingerne. Det er derfor bydende nødvendigt og en absolut prioritet at forenkle den. Kun på denne måde vil det være muligt at indfri fondens målsætninger ved effektivt at integrere alle arbejdstagere, som afskediges i kølvandet på de markante ændringer i den internationale handel. Den betænkning, vi har stemt om i dag, er en bestræbelse på at indgå kompromis mellem de forskellige politiske grupper, og derfor støttede jeg den.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) I henhold til nylige EU-statistikker er antallet af arbejdsløse i EU-27 steget med 1,1 mio. det seneste år, takket være den økonomiske og finansielle krise. Dette forklarer, hvorfor antallet af ansøgninger om mobilisering af EGF-fonden er steget fra 18 til 46 i perioden maj 2009-april 2010. I tillæg er der, selv om antallet af medlemsstater, der søger om støtte, er steget fra otte til 18, ikke desto mindre ni medlemsstater, som endnu ikke har gjort brug af EGF.

Med tanke på alt dette stemte jeg for forslaget til Europa-Parlamentets beslutning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: finansiering og funktionsmåde, eftersom den økonomiske krise kan fortsætte med at påvirke beskæftigelsen. Det er netop derfor, det er vigtigt for os at bede Kommissionen om at fremskynde sin finansielle midtvejsevaluering af EGF-fondens anvendelse og revision af den pågældende forordning for at reducere varigheden af proceduren for anvendelsen af fonden væsentligt.

Jeg vil også gerne henlede Kommissionens opmærksomhed på afskedigelser i den offentlige sektor, som ikke har adgang til et lignende instrument på trods af, at disse afskedigelser er en direkte konsekvens af nedskæringer i offentlige budgetter som følge af den nuværende økonomiske og finansielle krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter fuldt ud hr. Portas' betænkning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: finansiering og funktionsmåde. Den omhandler mange spørgsmål, som omfatter forbedring af effektiviteten i ansøgningsprocessen samt hurtigere mobilisering af fonden for at yde støtte til dem, der har mistet deres arbejde. Selv om Det Forenede Kongerige ikke for øjeblikket ansøger om penge fra fonden (takket være dens afslag), kan vi se, hvor nyttig denne fond har været for andre medlemsstater i økonomisk vanskelige tider.

Jeg støtter oprettelsen af en permanent fond efter 2013 for at hjælpe dem, der er blevet berørt af de ændringer, som er forårsaget af globaliseringen eller den finansielle og økonomiske krise, og mener, det er af vital betydning for Kommissionen at undersøge muligheden for at oprette EGF som en uafhængig fond med sine egne betalings- og forpligtelsesbevillinger inden for den kommende flerårige finansielle ramme (2013-2020).

 
  
  

Betænkning af Zwiefka (A7-0219/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Grundlaget for den forordning, vi har stemt om i dag, er Bruxelleskonventionen, som er et af de mest succesrige stykker EU-lovgivning, der har dannet grundlag for det europæiske retlige område. Anvendelsen af ensartede europæiske regler baseret på retspraksis fremmer større retssikkerhed og forudsigelighed i afgørelsen, hvorved man undgår parallelle sager. En af de grundlæggende betingelser for et velfungerende europæisk retligt område er retsafgørelsernes frie bevægelighed. Jeg er derfor enig i den holdning, der udtrykkes i dokumentet, om, at det er nødvendigt at revidere denne forordning for at garantere effektiv bevægelighed for retsafgørelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Bruxelles I-forordningen tjener som grundlag for europæisk retssamarbejde på det civil- og handelsretlige område. Dette er en af EU's mest succesfulde retsakter, eftersom den har skabt grundlaget for et europæisk retsområde. Den har vist sig at være meget effektiv til at fremme løsningen af retstvister på tværs af grænser gennem et system med retligt samarbejde baseret på internationale bestemmelser om retternes kompetence, samt til at koordinere parallelle retssager og fri bevægelighed for retsafgørelser. Jeg er enig i behovet for at indføre forbedringer som f.eks. eksekvaturproceduren på alle områder, som er omfattet af forordningen, hvilket gør det muligt at fremskynde den frie bevægelighed for retsafgørelser, forudsat at alle de nødvendige garantier varetages.

Jeg mener også, det er vigtigt at skabe en europæisk retskultur gennem uddannelse og brug af netværk som f.eks. Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere og det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, som skal være med til at bedre kommunikationen mellem dommerne. Det er vigtigt at skabe nogle retlige rammer, der har en konsekvent struktur og er let tilgængelige, og som skal underlægges Kommissionens revision af forholdet mellem de forskellige regler om retternes kompetence, fuldbyrdelse og lovvalg.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Maria Corazza Bildt, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark, Anna Ibrisagic og Alf Svensson (PPE), skriftlig. – (SV) Vi har stemt for at lette retsafgørelserne for Europas mere og mere mobile borgere. Dette betyder ikke, at vi er enige i alle detaljerne i, og uden forbehold støtter, de reformer, som kan opstå af Zwiefka-betænkningen på lang sigt. Vi er f.eks. fortsat skeptiske over for ambitionerne om at indføre kollektive søgsmål, og vi vil også gerne understrege, at ingen ændringer i det civile samarbejde, som er under forhandling, må være af en sådan art, at de berører pressefriheden i Sverige.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Da jeg er klar over den kolossale betydning af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om international privatret og behovet for en hensigtsmæssig lovramme, som giver mulighed for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, anerkender jeg som ordføreren, at en revision af denne forordning rejser yderst vigtige tekniske og juridiske spørgsmål. Jeg er tilbøjelig til at være enig i afskaffelsen af eksekvaturproceduren, som foreslået i betænkningen, og jeg finder mange af forslagene i betænkningen interessante og pragmatiske. Dette vil være en forhandling, der er værd at følge nøje.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Beslutningen gælder gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I) på baggrund af Kommissionens grønbog. Denne forordning er sammen med forgængeren Bruxelleskonventionen et af de mest succesrige stykker EU-lovgivning, idet den har dannet grundlag for det europæiske retlige område, og den har tjent borgere og erhvervsliv godt. Den har fremmet retssikkerheden og afgørelsernes forudsigelighed gennem ensartede europæiske regler.

Den trænger imidlertid til en modernisering. Jeg er enig i afskaffelsen af eksekvaturproceduren (fuldbyrdelsesgrundlag), da det ville fremme retsafgørelsernes frie bevægelighed og udgøre en vigtig milepæl i opbygningen af et europæisk retligt område. Men afskaffelsen må opvejes af passende garantier for at beskytte de rettigheder, der tilkommer den part, mod hvem der søges om fuldbyrdelse. Jeg mener, at Kommissionen bør se nærmere på forholdet mellem de forskellige regler om retternes kompetence, fuldbyrdelse og lovvalg, og at det overordnede mål bør være at få skabt nogle retlige rammer, der har en konsekvent struktur og er let tilgængelige.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Zwiefka-betænkningen, som vi stemte om i dag, knytter sig til Kommissionens grønbog om revision af Bruxelles I-forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. En forhandling om grønbogen giver os mulighed for i en vis grad at forberede os til den egentlige revision af forordningen, som vi forventer inden længe. Dette vil være en kolossal udfordring for Parlamentet på grund af forordningens usædvanligt komplicerede, tekniske karakter. Parlamentet vil desuden for første gang sammen med Rådet træffe en beslutning under den almindelige lovgivningsprocedure om dette vanskelige og sensitive materiale. På det nuværende stadium er der forskellige divergerende opfattelser mellem de politiske grupper vedrørende de stillede ændringsforslag, f.eks. vedrørende eksekvatur og særlige kompetenceregler i spørgsmål knyttet til beskæftigelse.

Derfor har Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet besluttet ikke at støtte betænkningen i dens nuværende form. Jeg mener dog imidlertid, at alle politiske grupper i fremtiden vil engagere sig i et konstruktivt samarbejde om pågældende spørgsmål, fordi Bruxelles I er en forordning af fundamental betydning for fællesmarkedet. En effektiv revision af Bruxelles I-forordningen vil vise, hvordan Parlamentet bruger sine nye beføjelser, som det trods alt stræbte så længe efter at opnå.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Betænkningen, vi vedtog i går på Parlamentets møde, er trods det høje tekniske niveau meget vigtig i den stadig stigende integration af et europæisk område for frihed, sikkerhed og retfærdighed, et europæisk retligt område, og derfor i konsolideringen af det indre marked. Bruxelles I-forordningen gav store fremskridt på retsområdet. I denne forordning fastlægges det kompetente retsvæsen på det civil- og handelsretlige område i tilfælde af grænseoverskridende retstvister, og den indeholder bestemmelser om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civil- og handelsretlige sager fra andre medlemsstater. Det handler nu om at revidere denne forordning for at modernisere dens bestemmelser og "forbedre" visse procedurer, bl.a. kommunikationen mellem dommerne, spørgsmålet om autentiske afgørelser, spørgsmålet om voldgift og i særdeleshed spørgsmålet om eksekvatur. Uden at gå i detaljer med disse komplekse retlige spørgsmål afventer jeg spændt ændringsforslaget til denne forordning, et ændringsforslag, som vil give EU-borgerne en bedre retsbeskyttelse, bedre "fri bevægelighed" for domme og retsafgørelser, større tillid mellem retskredse og retssystemer i de forskellige medlemsstater, nemlig en styrkelse af retssikkerheden i Europa og EU-borgernes rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. − (EN) Initiativet bidrog til at iværksætte et retsligt samarbejde i civil- og handelsretlige sager.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg støttede denne betænkning, fordi jeg mener, den er et fremskridt for det internationale privatretlige område. Dette retlige område trænger til modernisering på grund af det øgede samspil mellem retssystemerne.

Nærmere betegnet støtter jeg tanken om at afskaffe eksekvaturproceduren, men mener alligevel, at et sådant skridt vil skulle opvejes af en særlig procedure kombineret med passende garantier for domsskyldnerne. Jeg er også imod at ophæve reglen om, at forordningen ikke finder anvendelse på voldgift, men mener, at man må gøre sig langt flere overvejelser om forholdet mellem voldgiftssager og retssager, og at det, indtil der er foretaget en fuldstændig undersøgelse og omfattende høringer, ikke bør overvejes at indføre en enekompetence for retsafgørelser, der stadfæster voldgiftskendelser, ved medlemsstaternes civile domstole.

Jeg er også enig med ordføreren, når han tilskynder til omfattende høringer og en politisk debat, inden der træffes nogen foranstaltninger, der rækker videre end forslagene i hans udkast til betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Evelyn Regner (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg har stemt imod betænkningen om Bruxelles I-forordningen, fordi jeg mener, der mangler visse vigtige punkter i beslutningen. Jeg mener, det er vigtigt at vælge en holistisk tilgang til en forbedring af forordningen. Dette involverer at beskytte den svage part ved hjælp af kompetenceregler i sagen, som er gunstigere for vedkommende. Dette gælder både arbejdstagere og forbrugere, hvilket er forordningens eksplicitte hensigt. Ingen af mine ændringsforslag med henblik på at styrke den svage parts stilling har fundet vej til betænkningen. Jeg mener, det er vigtigt at etablere et separat værneting for arbejdskonflikter for at opnå kohærens mellem Bruxelles I- og Rom II-forordningerne. Rom II fastslår allerede, hvilken lov der skal finde anvendelse på erstatningssager med grænseoverskridende konsekvenser i tilknytning til strejker. Jeg kan ikke forstå, hvorfor en sag ikke kan anlægges i den medlemsstat, hvor strejken fandt sted. Dette ville stadig give mulighed for "forum shopping". Mit mål er at lukke af for denne mulighed i den overordnede lovgivningsproces.

Jeg er også imod indførelsen af "forum non conveniens" og "forbud mod at anlægge retssag", da disse er sædvaneretlige retsakter, som allerede er blevet vurderet som uforenelige med den europæiske kompetencefordeling i adskillige afgørelser fra EU-Domstolen.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Hvad angår Zwiefka-betænkningen om anvendelsen og revision af Bruxelles I-forordningen, har PSE-Gruppen indgivet en alternativ beslutning, som vi Grønne besluttede ikke at støtte, fordi betænkningen er en betænkning om anvendelse, som er blevet drøftet vidtgående blandt alle skyggeordførerne i Retsudvalget. Det alternative forslag til beslutning sætter fokus på nogle rimelige punkter, som ikke desto mindre ikke er af direkte relevans for denne betænkning. Derfor stemte vi i dag udelukkende for beslutningen som vedtaget i Retsudvalget.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Den forordning, vi har godkendt, er afbalanceret og har til formål at yde sikkerhed, f.eks. ved at fastslå, hvilken dommer ved de europæiske domstole, der har kompetence, når der opstår civil- og handelsretlige tvister i konflikter på tværs af grænserne.

Parlamentet vil optræde som medlovgiver ved alle fremtidige ændringsforslag til forordningen. Ændringsforslagene vil i realiteten blive behandlet efter den almindelige lovgivningsprocedure.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som anbefaler, at ordningen med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) forlænges til 2013, og foreslår på det kraftigste, at den gøres permanent efter dette tidspunkt. EGF yder økonomisk støtte til omskoling af arbejdstagere, som er ramt af afskedigelse. Dette er særligt nødvendigt nu på grund af den dybe økonomiske krise, Europa står over for, hvilket er grunden til, at jeg støttede denne betænkning – i modsætning til mine konservative og liberale kolleger, som vil trække disse bevillinger tilbage.

 
  
  

Betænkning: Antonyia Parvanova (A7-0221/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Ved i dag, tirsdag den 7. september 2010, at stemme for initiativbetænkningen om social integration af kvinder fra etniske minoriteter rammer Europa-Parlamentet kernen i den aktuelle politiske debat. Integrationen af minoritetsgrupper i medlemsstaterne er faktisk et centralt emne, der fortjener de europæiske institutioners støtte, så meget mere som vi stadig har nogle måneder tilbage af det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Derfor er jeg glad for, at denne betænkning vedtages. Det virker oplivende på debatten på EU-plan og har den fordel, at det kombinerer emnet integration af minoriteter og kampen for lighed mellem mænd og kvinder.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Talrige minoritetssamfund, der bor i EU, især kvinder og piger, stilles over for mangesidet diskrimination, og de er derfor mere sårbare over for social udstødelse og fattigdom end lokale kvinder. At være kvinde fra en bestemt etnisk gruppe er ikke et handicap i et demokratisk samfund. Derfor sigter EU mod at give kvinder stadig flere rettigheder og skabe stadig flere innovative måder til at skabe bevidsthed om kvinders rettigheder. Både Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre, at den nuværende ligestilling og antidiskriminationslovgivning gennemføres fuldt ud, for at etniske minoriteter får adgang til støttetjenester og kan deltage i forskellige uddannelsesprogrammer. Problemer vedrørende social integration af kvinder fra etniske minoriteter i EU er imidlertid stadig ikke løst.

En konsistent EU-politik vedrørende integration af indvandrere er endnu ikke fundet, og derfor opfordrer jeg Kommissionen til uopsætteligt at udarbejde EU-retningslinjer for at hjælpe medlemsstaterne med at give kvinder fra etniske minoriteter bedre og hurtigere adgang til uddannelsessystemet, beskæftigelse, sundhedsvæsenet, sociale sikringsydelser og økonomisk støtte. Jeg er enig med Parlamentet i, at ligestillingslovgivning også skal gennemføres fuldt ud i etniske minoritetsgrupper.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Denne betænkning rummer en analyse af den sociale integration af kvinder i EU's politik. Der er også en analyse af kvinders rolle i etniske minoritetsgrupper. Dette videngrundlag er væsentligt for forståelsen af de vanskeligheder ved integration, som møder kvinde fra bl.a. etablerede eller traditionelle minoritetsgrupper og nyligt etablerede minoritetsgrupper såsom indvandrerne.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, det er væsentligt at imødekomme de legitime håb, der næres af kvinder fra minoritetsgrupper. Der skal træffes specifikke foranstaltninger på EU-plan, ikke mindst når der skal vedtages politikker med henblik på social integration. Desuden er det, som ordføreren også siger, væsentligt at tilskynde til politisk og social deltagelse fra disse kvinders side på områder som politisk lederskab, uddannelse og kultur. Det vil bidrage til at bekæmpe den aktuelle underrepræsentation.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den fremhæver betydningen af at undersøge EU's sociale integrationspolitikker for kvinder fra etniske minoriteter og finde ud af, hvor de fungerer, og hvor det er problematisk at finde løsninger.

Vi lever i et multikulturelt samfund, der består af forskellige kulturelle, etniske og religiøse lokalsamfund. Derfor er det hensigtsmæssigt, at integrationspolitikker for indbyggere fra tredjelande indeholder et bredere kønsspecifikt perspektiv, der er nødvendigt for at sikre, at der tages hensyn til de specifikke behov, som kvinder fra etniske minoriteter har.

En målrettet tilgang til den sociale inklusion af kvinder fra etniske minoriteter er nødvendig for at undgå mangesidet diskrimination, stereotype opfattelser, stigmatisering og etnisk afsondring.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at kvinder fra etniske minoriteter udsættes for mange former for diskrimination. Det er derfor nødvendigt at skabe bevidsthed om kvinders rettigheder for at styrke kvinderne og inspirere dem til at påtage sig ledelsesroller i deres lokalsamfund. Dette er også en måde til at fremme menneskerettigheder. Til trods for, at social integration helt og holdent hører under medlemsstaternes ansvar, skal Kommissionen tage hensyn til kønsaspektet, når den tager beslutninger om politikker og foranstaltninger, der sigter mod social inklusion.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I et stadig mere multikulturelt samfund kan politikker til at integrere minoriteter særligt anvendes til at bekæmpe diskriminering, racisme, vold og udstødelse samt marginalisering af minoriteter ved at skubbe dem ud på samfundets kant. Vi ved, at stigmatisering og udstødelse af minoriteter kun skaber utilfredshed og uro, hvilket i sidste instans lægger de første spirer til overtrædelser og vold.

Det er vores samfunds opgave at finde ud af, hvordan man kan integrere uden at diskriminere, acceptere uden at udstøde. Dette betyder imidlertid ikke, at vi uden videre skal acceptere alle aspekter af etniske minoriteters kultur, traditioner eller tro. Dette er særlig relevant for sædvaner, når det gælder kvinder. Vi bør derfor kraftigt bekæmpe al kulturel praksis, der er baseret på kønsdiskrimination, og alle former for vold, der stadig begås mod kvinder fra visse etniske grupper. Integration betyder også beskyttelse, og i dette tilfælde beskyttelse af kvinder, især piger, der meget ofte er de stille ofre for praksis og traditioner, som vi simpelthen ikke kan acceptere.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Denne beslutning dækker EU's politik om social inddragelse af kvinder fra etniske minoritetsgrupper. På dette område vil jeg understrege behovet for at fremme undervisning, uddannelse og erhvervsuddannelse blandt disse kvinder og støtte deres adgang til arbejdsmarkedet for at forebygge social udstødelse og diskrimination.

Kun gennem integration kan vi afhjælpe stigmatisering og fordomme som følge af etnisk segregering. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogen retligt bindende politik om social integration i EU, primært fordi integration er medlemsstaternes ansvar. Imidlertid er integrationspolitikken blevet stadig vigtigere på EU-plan, og integration bliver stadig mere vigtig, efterhånden som de underliggende økonomiske og sociale aspekter af befolkningsaldringen bliver stadig mere betydelige. EU's regler og principper gælder i de fleste tilfælde kun for EU-borgere, som samtidig er statsborgere i medlemsstaterne. Medlemmerne af de minoritetsgrupper, der er etablerede og har opnået retlig status af borger, beskyttes af EU's regler og principper. Denne beskyttelse bør imidlertid udvides til også at dække indvandrere, som endnu ikke er statsborgere i en medlemsstat.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den sociale integration af kvinder fra etniske minoriteter er et vigtigt spørgsmål, eftersom disse kvinder er mere sårbare over for social udstødelse. Det er den nuværende situation med Frankrigs uacceptable kollektive udvisning af romaer faktisk et godt eksempel på.

Det er væsentligt, at EU's politik fokuserer på kampen mod alle former for diskrimination, hvad enten den er baseret på køn, etnisk oprindelse eller hudfarve.

Tiden er derfor inde til at bryde med makroøkonomiske politikker, der forværrer arbejdsløsheden, sociale uligheder og diskrimination. Som der står i betænkningen, er det nødvendigt at kæmpe for virkelig social integration, idet det garanteres, at offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet er universelle og tilgængelige for alle mennesker af begge køn, herunder indvandrerfamilier og børn. Det gælder specifikt uddannelse, sundhed, boliger og social beskyttelse.

Vi har hørt nok af tomme erklæringer og ord. Der er et presserende behov for foranstaltninger, der fremmer værdighed og lighed, som klart reagerer på sociale problemer, og som ikke udvikler sig til xenofobiske og diskriminerende foranstaltninger. Disse er endnu mere forkastelige, når de kommer fra selve regeringen.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Man kan ikke gå ind for "accept af forskellige kulturer" og minoriteters, hvad enten de er kvinder eller ej, kommunikation på deres modersmål og i samme åndedrag hævde, at man ønsker at fremme disse minoriteters sociale inklusion.

Det er en fundamental selvmodsigelse, fordi mindstekravet for en sådan inklusion er, at man deler et minimalt fælles grundlag med værtssamfundet, dvs. et fælles sprog og grundlæggende regler for sameksistens, hvilket begynder med respekt for værtslandets sociale love og praksis.

Den eneste undtagelse, De gør fra denne betænknings helt igennem proeuropæiske logik, er på en halvhjertet og indirekte måde at erkende, at der ikke kan være nogen som helst begrundelse for vold på baggrund af sædvane, traditioner eller religiøse hensyn.

Luk øjnene op og se, at europæere ikke er ansvarlige for de mest voldelige og diskriminerende handlinger. Polygami, omskæring, infibulation, behandling af kvinder som mindreværdige væsener osv. er praksis i samfund, der nægter at respektere vores love og vores sædvaner, og som endda agter at pålægge os deres egne love og sædvaner. Dette er resultatet af de masseindvandringspolitikker, som De har pålagt vores medborgere i årtier. Det er på tide, at alt dette bringes til ophør!

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Parvanova-betænkningen om social integration af kvinder fra etniske minoritetsgrupper. Diskrimination er desværre en kumulativ proces, og kvinder fra etniske minoritetsgrupper berøres desto mere heraf. I betænkningen anmodes der om, at EU's politikker gennemgås nøjere med hensyn til kønsdiskriminering imod disse kvinder. De bør kunne deltage aktivt i samfundet, og dertil må de have adgang til uddannelse og til arbejdsmarkedet, da disse områder er nøglen til deres frigørelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Lívia Járóka (PPE), skriftlig. – (EN) Som en af skyggeordførerne for betænkningen vil jeg gerne lykønske dr. Parvanova med vedtagelsen af hendes betænkning, der sigter mod at finde løsninger for at mindske den ugunstige situation, som kvinder fra minoriteter befinder sig i på grund af etnisk oprindelse, og som forstærkes af kønsspecifikke strukturer. Selv om ligestilling langtfra er opnået i det traditionelle samfund, har romakvinder sammenlignet med ikke-romakvinder en lavere forventet levetid, lavere uddannelsesniveau, betydeligt lavere arbejdsløshedsprocent og større fattigdom. For at opnå fuld inklusion er kønsstatistik, indikatorer og benchmarking samt statistik, der bl.a. er opdelt efter køn og etnisk oprindelse, væsentlige redskaber, der er nødvendige, hvis fremskridt skal måles ordentligt.

Indsamlingen af kønsopdelte data er en forudsætning for at beskytte og fremme etniske minoriteters rettigheder, og den skal overholde medlemsstaternes regler om beskyttelse af personlige data. Der er en meget tæt forbindelse mellem uddannelsesniveau, omfanget af økonomisk aktivitet og sandsynligheden for at undgå fattigdom for hele familien. Det er den vigtigste grund til, at målrettede politiske foranstaltninger er nødvendige for at forbedre romakvinders adgang til uddannelse og registreret beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias og Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte for dette beslutningsforslag, fordi vi bl.a. synes, at der er behov for en mere struktureret koordinering af europæiske politikker på dette område. Formålet er at forbedre den sociale inklusion af kvinder fra etniske minoriteter og fastholde betydningen af, at værtssamfundet lærer at acceptere forskellige kulturer, idet der advares mod virkningen af racisme og fordomme. Vi stemte også for denne betænkning, fordi den opfordrer til, at kvinder fra etniske minoriteter spiller en aktiv politisk og social rolle på alle samfundsområder, herunder politisk lederskab, uddannelse og kultur, med henblik på at bekæmpe den nuværende underrepræsentation.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Europa er et område for integration, og der må ikke finde nogen form for diskrimination sted, især når det gælder etniske minoritetsgrupper, og når den er værst over for kvinder fra disse grupper. Målet for ligestillingspolitikken i EU er at fremme lighed mellem mænd og kvinder, og det er i stigende grad blevet virkeliggjort i det almindelige samfund. Men kvinder fra visse etniske minoritetsgrupper har lidt under alle typer diskrimination. Det er derfor nødvendigt at højne den offentlige bevidsthed om disse forhold, så kvinder fra etniske minoritetsgrupper kan blive fuldt integrerede. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE), skriftlig. – (SK) Jeg betragter social inklusion af kvinder fra etniske minoriteter som et overordentlig vigtigt og følsomt område, hvor EU-medlemsstaterne bør udvise modenhed og en virkelig målbevidsthed, når det gælder om at udbrede værdierne tolerance og lighed i hverdagen.

Jeg anser det for uacceptabelt, at medlemmer af etniske minoriteter udsættes for diskrimination, social udstødelse, stigmatisering og endog afsondring. Jeg støtter derfor opfordringen til Kommissionen og frem for alt medlemsstaterne, der har det fulde ansvar for politikken vedrørende social inklusion, om at sikre fuldstændig gennemførelse af den nuværende lovgivning om ligestilling og ikke-forskelsbehandling.

De retlige instrumenter bør suppleres med administrative foranstaltninger samt kulturelle kampagner, der sigter mod at fjerne stereotyper og skabe alternativer til social udstødelse og fattigdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det er af afgørende betydning for social fred i alle lande, at etniske minoriteter integreres i samfundet. I modsætning til denne betænkning tror jeg imidlertid, at byrden påhviler dem, der søger integration. På grund af den vanskelige budgetmæssige situation i hele Europa kan jeg ikke støtte en betænkning, der tilsyneladende foreslår omkostningsintensive og ineffektive foranstaltninger. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning sætter fokus på et spørgsmål, som den europæiske offentlighed viser sig at være stadig mere bevidst om, ikke blot på grund af tragiske situationer uden for EU, der taler til vores moralske samvittighed, men også på grund af erkendelsen af, at problemer på dette plan også findes blandt os, og at de kræver, at vi griber ind politisk og socialt.

Kvinder fra etniske minoriteter er ofte udsat for pres fra familiemedlemmer med større autoritet, der foretrækker at opretholde traditioner, som gør kvinder til slaver. I reglen har de lav uddannelse og ringe information om mulige midler til at hævde sig mod familiens autoritet og inden for de samfund, som de er integreret i, eller i værtssamfundet. På dette plan udsættes de måske også for xenofobiske holdninger.

Udviklingen og gennemførelsen af en europæisk ligestillingspolitik bør bidrage til en gang for alle at mindske de alvorlige uretfærdigheder, som disse kvinder udsættes for over hele verden og også i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Det er kendt, at romafjendtlige holdninger stadig er vidt udbredt i Europa, idet romaer er et regulært mål for racistiske angreb, hadske udtalelser, lokale og centrale myndigheders ulovlige evakueringer og fordrivelser. Jeg må særlig nævne de franske myndigheders seneste udvisninger af romaer.

I betragtning af at EU råder over utallige ordninger og instrumenter, der kan anvendes til at sikre, at europæiske romaers grundlæggende rettigheder overholdes, til at forbedre deres adgang til uddannelse af høj kvalitet inden for det konventionelle uddannelsessystem og til job, boliger, sundhedsvæsen og sociale og offentlige tjenesteydelser, opfordrer jeg medlemsstaterne til at:

– fjerne stereotype holdninger til og diskrimination af romakvinder og -piger, der har været ofre for utallige former for diskrimination på grund af etnisk oprindelse og køn, især hvad angår deres ret til uddannelse, beskæftigelse og sundhedsydelser;

– anvende EU-direktiverne om bekæmpelse af diskrimination og om fri bevægelighed fuldt ud og fremme foranstaltninger og proaktive programmer til støtte for inklusion af romabefolkningen på sociale, politiske, økonomiske og uddannelsesmæssige områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg er meget glad for vedtagelsen af betænkningen, der især opfordrer medlemsstaterne til at respektere de grundlæggende rettigheder for etniske minoriteter og indvandrerkvinder, uanset deres juridiske status (punkt 11); opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til støttetjenester, der skal forebygge kønsbestemt vold og beskytte kvinder mod denne vold, uanset deres juridiske status (punkt 17); opfordrer Agenturet for Grundlæggende Rettigheder til at anlægge et tværgående perspektiv for ligestilling og kvinders rettigheder i alle aspekter, herunder de aspekter, der vedrører etnisk diskrimination samt romaers grundlæggende rettigheder (punkt 22); opfordrer Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder til at indsamle data, der er opdelt efter køn og etnisk tilhørsforhold; opfordrer de nationale ligestillingsorganer til at udvikle værktøjer og uddannelse vedrørende mangesidet diskrimination. Og endelig opfordrer den til en målrettet tilgang for at undgå mangesidet diskrimination, stereotype opfattelser, stigmatisering og etnisk afsondring.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi er i høj grad forvirrede over denne betænkning og stemmer derfor imod den. Selv om det er rigtigt at gøre kvinder fra ikke-EU-lande opmærksomme på deres rettigheder inden for deres familie, hvor de ofte lever afsondret, kan vi på den anden side ikke forestille os, at de, der bor som gæster i vores land, behandles bedre end vores egne borgere, der altid har boet og betalt skat i medlemsstaterne.

Når vi tænker på procentdelen af ikke-EU-borgere, sammenlignet med europæiske indbyggere, der nyder godt af gratis sociale ydelser såsom sundhedsvæsen, uddannelse og bolig, er det selv i dag helt klart skævt til fordel for de førstnævnte. Dette betyder, at folk, der bor, arbejder og betaler skat i deres egne lande står længere nede på listen end dem, der først for nylig er ankommet til Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der har til formål at evaluere de sociale integrationspolitikker i EU for kvinder, der tilhører etniske minoritetsgrupper. Dette vil muliggøre, at der træffes særlige foranstaltninger med henblik på ligestilling blandt etniske minoriteter, og sikre, at den eksisterende lovgivning mod diskrimination gennemføres fuldt ud i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Denne betænkning rejser spørgsmålet om, hvorvidt kvinder, der tilhører etniske minoriteter, faktisk er udelukket fra de EU-foranstaltninger, der sigter mod ligestilling, på grund af deres manglende sociale integration. Kvinder fra etniske minoriteter har i stor udstrækning været usynlige i mange år, selv om de fleste af dem er ugunstigt stillet på to måder, både socialt og økonomisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Marina Yannakoudakis (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen støtter helhjertet princippet om ligebehandling for alle, og det gælder selvfølgelig også kvinder, der tilhører andre minoriteter. Vi er imidlertid imod denne betænkning af flere, ganske særlige grunde.

For det første er vi imod enhver yderligere forøgelse af EU-midler til sociale anliggender. I hele Europa foretager nationale regeringer nedskæringer i den offentlige sektor, og ECR-Gruppen mener, at EU bør gøre det samme. For det andet er vi fundamentalt imod ethvert skridt i retning af en fælles asyl- og indvandringspolitik, og vi mener, at dele af denne betænkning handler om asyl- og indvandringspolitikken, der udarbejdes og gennemføres bedst på nationalt plan. For det tredje falder spørgsmål som børnepasning, uddannelse og sundhedsvæsen, herunder seksuel og reproduktiv sundhed, stadig ind under medlemsstaternes og ikke EU's beføjelser.

 
  
  

Betænkning: Sirpa Pietikäinen (A7-0237/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om kvindernes rolle i et aldrende samfund, fordi jeg mener, at tiden er inde til at øge offentlighedens bevidsthed om kønsbestemte uligheder i de ældre generationer, hvilket navnlig skyldes akkumulerede kønsbestemte skævheder gennem hele livet. I dag er det tydeligt for enhver, at ældre kvinder har større risiko for fattigdom, eftersom de modtager lavere pensioner på grund af lønforskellene mellem mænd og kvinder, eller ofte fordi de stoppede eller afbrød deres karriere for at hellige sig familien, uden nogen som helst løn eller berettigelse til social sikring. I en periode med økonomisk tilbagegang har kvinder endnu større risiko for at blive ramt af fattigdom.

Det er på høje tid, at vores institutioner indtager en mere positiv holdning til aldring. Derfor glæder jeg mig over Kommissionens initiativ til at gøre 2012 til året for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Vedtagelsen af en tilgang, der er baseret på sammenhængen mellem aldring og køn, bør blive et uundværligt middel til at formulere politikker på alle de relevante områder, nemlig økonomiske og sociale anliggender, folkesundhed, forbrugerrettigheder, den digitale dagsorden, udvikling af landdistrikter og byplanlægning osv.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I denne betænkning minder Sirpa Pietikäinen os om, at kvinder traditionelt er i større risiko for fattigdom og beskedne pensioner af forskellige grunde såsom den store forskel i løn mellem kønnene, at de har taget en pause fra eller er stoppet med at arbejde for at påtage sig et familieansvar, og at de har arbejdet i deres mands virksomhed, primært i forretnings- og landbrugssektoren, uden løn og uden tilknytning til socialsikringsordninger. Jeg kan kun erklære mig enig i den iagttagelse. Som formand for foreningen Femmes au Centre kæmper jeg jævnligt for at henlede opmærksomheden på de sociale uligheder, som sommetider bliver overset, og dette er efter min mening en af dem. I en tid, hvor vi drøfter en reform af vores pensionssystemer, er det afgørende at tage hensyn til forskelle i behandlingen af mænd og kvinder.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig.(LT) Med Lissabontraktatens ikrafttræden blev forbuddet mod alle former for forskelsbehandling en del af Den Europæiske Unions lovgivningskompetence. Derfor er det vigtigt at udbrede et positivt syn på alderdom og skabe muligheder for, at ældre kan leve et liv med alle dets aspekter.

Jeg er glad for, at Parlamentet har fremlagt en betænkning, der fremmer tiltag til fordel for det aldrende samfund. Først og fremmest er det vigtigt at være særlig opmærksom på ældre kvinder, der lever i fattigdom, fordi deres pension som regel er mindre på grund af de lavere lønninger i brancher, der beskæftiger kvinder. Desuden udgør ældre en stor forbrugergruppe, og derfor vokser efterspørgslen efter tjenesteydelser til ældre meget hurtigt og vil fortsætte med at gøre det fremover. Der er dog hindringer for adgangen til lettilgængelige offentlige og private tjenesteydelser af god kvalitet og til en overkommelig pris.

Derfor er det vigtigt, at Kommissionen tager skridt til at regulere mulighederne for adgang til mange grundlæggende tjenesteydelser og til at sikre livskvalitet for at undgå fysisk, psykisk og økonomisk misbrug. Ofte betragtes det aldrende samfund negativt på grund af udfordringerne for arbejdskraftens aldersstruktur og bæredygtigheden af social sikring og sundhedspleje. Ældre er i virkeligheden et aktiv, og de yder en central støtte til samfundet og familien, så vi er nødt til at sikre dem retten til at leve et liv med værdighed og uafhængighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Sammenlignet med mænd har kvinder større vanskeligheder på arbejdsmarkedet. Vi har akut brug for at udrydde den diskrimination, de udsættes for, når de får et job, i karriereforløbet og med hensyn til ligeløn. Sundhedsydelser og sociale tjenester skal også målrettes kvinders specifikke behov. Alle disse vanskeligheder forværres med alderen, hvilket understreger betænkningens vigtighed. Navnlig er jeg enig i, at ældre kvinders viden og erfaring bør udnyttes. Endelig berettiger overvågningsmekanismen i betænkningen, at jeg stemte for.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Maria Corazza Bildt, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark, Anna Ibrisagic og Alf Svensson (PPE), skriftlig.(SV) I går, den 7. september 2010, stemte vi imod betænkningen (A7-0237/2010) om kvindernes rolle i et aldrende samfund (2009/2205(INI)). Den væsentligste grund til dette er, at vi ikke støtter forslaget til et system, hvor alle borgere i EU får ret til en basisindkomst, og heller ikke betænkningens opfordring til positiv særbehandling af kvinder. Der er også et forslag om, at Europa-Parlamentet opfordrer medlemsstaterne til at indføre nye former for orlov, så det bliver muligt at få betalt plejeorlov ud over forældreorlov. I denne henseende vil vi gerne bevare subsidiaritetsprincippet. Samtidig vil vi dog gerne understrege, at der er dele af betænkningen, som vi er enige i.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vores aldrende samfund alt for ofte anskues negativt, selv om ældre også repræsenterer en økonomisk ressource og en pulje af vigtige erfaringer. Endvidere har ældre en højere risiko for fattigdom end befolkningen generelt. I 2008 var ca. 19 % af EU's befolkning over 65 år i fare for fattigdom, mens tallet i 2000 kun var 17 %.

Jeg er enig i, at det er nødvendigt med en global, tværfaglig tilgang til aldring og til at skabe muligheder, især inden for markeder for produkter og tjenesteydelser, der er tilpasset ældres behov og til behovet for uformelle plejere af plejeafhængige personer. Af disse årsager bør Kommissionen opfordres til inden udgangen af 2011 at foreslå en handlingsplan, der indeholder disse forskellige foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Dušek (S&D), skriftlig.(CS) Der er allerede sagt meget om kvinders manglende ligestilling i samfundet. Kvinder udsættes for konstant forskelsbehandling på arbejdspladsen på grund af lavere løn for det samme arbejde, og de tvinges af omstændighederne til at afbryde deres karriere eller vælge et lavere betalt job, som ligger tættere på familiens hjem. Årsagerne er for det første, at de får børn og skal tage sig af dem, og herefter tager de sig af gamle forældre eller svage familiemedlemmer. I de fleste tilfælde er det kvinderne, der "ofrer sig" og tager sig af familien og børnene, hvilket går ud over deres arbejde og karriere. Det skal siges, at samfundet typisk forventer det af dem. Konsekvensen er økonomisk afhængighed af partnere og ringe eller ingen social sikring og pension, når de bliver gamle. Derfor løber kvinder en større risiko som ældre end mænd og er den samfundsgruppe, der har størst risiko for fattigdom.

Situationen forværres af, at kvinder stadig ofte tager sig af deres forældre og deres børnebørn, når de er blevet ældre, hvilket de ikke får betaling for og bruger al deres indkomst eller opsparing til. De ældres potentiale udnyttes ikke. Den måde, man lever på i samfundet, bidrager til dette, idet yngre og ældre lever hver for sig. I de gamle dages "storfamilier" havde alle en funktion og en rolle, og de ældre blev ikke udelukket og dømt til at leve i fattigdom. Jeg støtter fru Pietikäinens betænkning og vil stemme for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig.(PT) Jeg stemte for betænkningen om kvindernes rolle i et aldrende samfund. Forskellen mellem mænds og kvinders lønninger i EU er på over 17 %. Dels på grund af denne forskel, dels fordi kvinder ofte går hjemme i deres arbejdsdygtige alder for at tage sig af børn eller andre plejeafhængige familiemedlemmer og ofte vælger at arbejde på deltid, bliver indkomstkløften mellem kvinder og mænd større i pensionsalderen. Medlemsstaterne er nødt til snarest at vedtage foranstaltninger for at tage højde for kønsaspektet, når pensionsordningerne reformeres, og pensionsalderen justeres. Her skal der tages hensyn til forskellene mellem kvinders og mænds arbejdsmønstre og den højere risiko for forskelsbehandling af ældre kvinder på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig.(PT) I lyset af, at – som der står i betænkningen – "kønsaspektet er en væsentlig faktor i aldringen, da kvinders forventede levetid er ca. seks år længere end mænds", og at Europa har et aldrende samfund, er det en kendsgerning, at vi vil få et stigende antal ældre kvinder i samfundet. Vi bliver nødt til at sikre passende levevilkår for disse kvinder og, i mange tilfælde, sikre, at de har et aktivt liv.

Som vi helt korrekt bliver mindet om i betænkningen, må vi ikke glemme, at ældre kvinder er den mest sårbare gruppe, når det gælder fattigdom, og derfor bør have særlig bevågenhed. I stedet for løsninger baseret på ydelser eller socialstaten mener jeg imidlertid, at disse kvinder bør tildeles en aktiv rolle i samfundet. Mange af dem har en uddannelse og en lang erfaring, som kan komme yngre mennesker til gavn. Andre er bedste- og oldemødre, som kan påtage sig en vigtig plejerolle i familien, så yngre mødre får større mulighed for at forene familie- og arbejdslivet. Disse roller er uvurderlige og vil hjælpe os med at støtte og beskytte dem, så der kan skabes et samfund med virkelig solidaritet mellem generationerne.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Dette forslag til beslutning handler om ældre kvinders sårbarhed set i relation til EU's aldrende befolkning, der opfattes som en fremtidig byrde for de nationale økonomier, og hvor man ofte overser de ældres potentiale, idet de oftere betragtes som passive objekter end aktive subjekter. Jeg vil især fremhæve den særlige risiko for fattigdom, som ældre kvinder er udsat for, så jeg tilslutter mig incitamenterne til at ansætte ældre, f.eks. i form af støtte til arbejdsgiverne. Jeg er dog ikke enig i de særlige ordninger for ældre LBT-kvinder.

Med EU's charter om grundlæggende rettigheders ikrafttræden henhører forbud mod forskelsbehandling, uanset grunden, under EU's jurisdiktion. Følgende bestemmes i chartrets artikel 21: "Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt.". Samtidig fastslås følgende i artikel 25: "Unionen anerkender og respekterer ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv". Jeg mener, at gennemførelsen af disse direktiver vil bekæmpe alle former for forskelsbehandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Selv om betænkningen overordnet set er positiv, kunne den have gået videre på mange områder, især i analysen af årsagerne til den dobbelte forskelsbehandling, som millioner af kvinder i EU udsættes for, og som bliver værre, når de bliver ældre, herunder indvandrerkvinder, handicappede kvinder, kvinder tilhørende mindretal og kvinder med få kvalifikationer.

Kvinder på arbejdsmarkedet, som har været ofre for forskelsbehandling i form af lave lønninger og forringelse af arbejdet, og i mange tilfælde også har været udsat for forskelsbehandling, når de er blevet mødre, får mindre pension og lever under fattigdomsgrænsen. Det er på tide at bringe denne situation til ophør ved at ændre EU's politikker og gøre op med neoliberale politikker. Og ved at forpligte os til at øge arbejdskraftens værdi, overholde menneskerettighederne og sikre adgang til offentlige ydelser af høj kvalitet, især sundhedspleje og social sikring, samt pensioner, som gør kvinder i stand til at leve et værdigt liv.

Derfor vil vi fortsætte med at kæmpe for politikker, der værdsætter kvinders rolle og fuldt og helt respekterer deres rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. (FR) Jeg stemte for Pietikäinen-betænkning om kvinders rolle i et aldrende samfund. Ganske vist har kvinder en længere forventet levetid end mænd, men de er mere udsat, når de bliver ældre. Det kan vi se i Frankrig, hvor man diskuterer pensioner, lønforskelle og kvinder, der holder en pause eller holder op med at arbejde for at påtage sig et ansvar for familien, men som så får en tilsvarende nedgang i deres pension. Med teksten bliver vi mindet om, at der nu mere end nogensinde før er behov for et vidtrækkende direktiv om forskelsbehandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig.(DE) Med EU's charter om grundlæggende rettigheders og Lissabontraktatens ikrafttræden i henholdsvis december 2009 og foråret 2010 har EU forpligtet sig til at forbyde enhver form for forskelsbehandling i EU på grund af socialklasse, race, hudfarve og køn. Der er imidlertid EU-borgere, især ældre kvinder, som stadig er ofre for forskelsbehandling. Jeg giver denne betænkning min tilslutning, fordi jeg finder det meget vigtigt at give kvinder i alle aldersgrupper de samme vilkår som yngre mennesker. Ældre kvinder forfordeles på mange områder af samfundslivet. Et enkelt alvorligt eksempel på dette er deres afhængighed af offentlige ydelser, fordi det påvirker kvinder direkte, hvis disse ydelser er dårligt struktureret. Endvidere er de lave pensionsrettigheder, som hænger sammen med lønniveauet, en yderligere ulempe, fordi mænd generelt har en højere indtægt. Ældre kvinder bør ikke ses som en byrde, men som aktive deltagere i vores samfund, og de bør anerkendes som sådan i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias og Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Vi stemte for denne betænkning, fordi vi kan tilslutte os dens rettighedsbaserede tilgang til aldring, især dens holdning til ældre som borgere med større ressourcer. Kvinder oplever fortsat karrierehindringer, hvilket fører til overrepræsentation af mænd i bedre job med højere løn. Dette er især tydeligt blandt ældre kvinder og mænd. Hertil kommer, at ældre kvinder møder uoverkommelige hindringer, når de søger nyt arbejde, da de i arbejdsgivernes øjne har mistet det meste af deres værdi.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Befolkningens aldring og den faldende demografiske vækst, som vi er vidne til i EU, har skabt bekymring for socialsikringssystemernes og sundhedssystemernes bæredygtighed. Ovennævnte gælder imidlertid i endnu højere grad for kvinder, der rammes hårdere af ulighed. Denne situation er meget foruroligende, da kvinder spiller en stor rolle i samfundet, fordi de udfylder en vigtig funktion for både samfund og familie, f.eks. når de plejer og passer andre. Derfor er det meget vigtigt at bekæmpe aldersbaseret forskelsbehandling, der rammer kvinder hårdest. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig.(LV) Jeg stemte for denne betænkning for netop at henlede samfundets opmærksomhed på især ældre kvinder. Deres pension er som regel betydeligt lavere end mændenes. Normalt lever kvinder længere end mænd og tilbringer alderdommen alene. Ikke mange politikere tænker over, at uden for arbejdsmarkedet, hvor de tjener til deres pension, har praktisk taget alle kvinder arbejdet i familien med at passe børn og børnebørn, og at det arbejde, de udfører på dette område af livet, er langt større end mændenes bidrag.

I betragtning af, at kvinder er fysisk svagere end mænd, er vi nødt til at behandle ældre, enlige kvinder med særlig omsorg. Vi har pligt til at indlede en debat om dette spørgsmål, så samfundet får henledt opmærksomheden på den uretfærdige og til tider ligegyldige holdning til det "svage køn". Jeg stemte for forslaget om at give vores mødre og bedstemødre større bevågenhed – kvinder, der har viet hele deres liv til børn og børnebørn. Vi må ikke overlade dem til ensomheden. Vi må ikke glemme dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig.(DE) Betænkningen om kvinders rolle i et aldrende samfund tager mange vigtige spørgsmål op, som efter min mening ikke kun bør betragtes ud fra en kønsspecifik synsvinkel. Der bør opstilles rammevilkår for hele befolkningen, som giver arbejdstagere mulighed for at arbejde længere, hvis de ønsker det, og leve et uafhængigt liv så længe som muligt. Jeg er dog mere end en smule skeptisk over for brug af positiv særbehandling. Derfor har jeg hverken stemt for eller imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig.(EN) Set ud fra en humanitær synsvinkel bør vi forbedre ydelser og sundhedspleje og konstant styrke en hurtigt voksende del af befolkningen – ældre kvinder – da de, som alle andre europæere, har ret til at leve et sundt, værdigt og uafhængigt liv. Set ud fra et økonomisk perspektiv bør vi stræbe efter et højere beskæftigelsesniveau og mere fleksible deltidsbeskæftigelsesmuligheder for ældre kvinder. Hvis vi benytter os af denne ofte oversete kilde til potentiale og erfaring, vil vi fremme økonomisk vækst, reducere fattigdom blandt ældre, forbedre pensionisters generelle levestandard og øge den sociale samhørighed. Jeg stemte for dette beslutningsforslag i håbet om, at en tostrenget tilgang til disse spørgsmål vil bane vej for en løsning på de mere grundlæggende, men ikke mindre fremtrædende problemer med uligheder på grund af køn og alder på arbejdspladsen, undervurderede og underkompenserede plejere og i sidste ende samfundets indgroede præference for stil i stedet for substans i løsningen af køns- og aldersrelaterede spørgsmål. Alder, køn og aldrende kære bør altid behandles som aktiver, aldrig som passiver.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter fru Pietikäinens betænkning af forskellige grunde. EU's befolkning bliver ældre og ældre. Ifølge statistikken lever kvinder længere end mænd. Aldersbaseret forskelsbehandling i arbejdslivet er forbudt i EU's lovgivning. Men den eksisterende lovgivning betyder ikke, at der ikke længere findes forskelsbehandling på arbejdspladsen.

Generelt har kvinder stadig svært ved at gøre karriere, hvilket skaber en stor ubalance, fordi mænd er overrepræsenterede i ledelsesfunktioner, og især er forskellen stor for ældre kvinder og mænd. Desuden har kvinder oftere sværere ved at komme ud på arbejdsmarkedet igen, og ældre kvinder tjener den lavere værdi, som de har i arbejdsgiverens øjne. Ældre kvinder skal beskyttes på arbejdspladsen, men også på alle andre områder, imod forskelsbehandling på grund af alder og køn, der er i strid med de grundlæggende rettigheder.

For at bekæmpe den dobbelte forskelsbehandling, som ældre kvinder ofte udsættes for, er vi nødt til at erkende de aspekter, der er beskrevet i betænkningen, og så skride til handling.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig.(PT) Med denne betænkning fremhæves et spørgsmål af voksende betydning i de vestlige lande, når det ekstra arbejde i samfundet, som traditionelt er blevet udført af kvinder, og den kendsgerning, at dette kan blive værre med en omvendt demografisk pyramide, tages i betragtning. Foruden disse spørgsmål er det også vigtigt at tage højde for, at kvinder har en højere forventet levetid end mænd, og at den fortsat stiger. Selv om dette er positivt i sig selv, indebærer det ofte, at et stigende antal kvinder er nødt til at forsørge sig selv senere i livet.

I dag er det almindeligt, at en voksen kvinde tager sig af sine børn, forældre og svigerforældre. Hun tager sig derefter af sine børnebørn, sin mor og sin svigermor, og endnu senere er hun alene, hun er blevet enke, og børnene er langt væk på grund af den stærke mobilitet, der kendetegner moderne samfund, og der er ingen til at tage sig af den kvinde, som tog sig af alle andre.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi den henleder opmærksomheden på dette spørgsmål, fordi den gør opmærksom på metoder til at overvåge situationen, og fordi den anbefaler, at der gribes ind på området.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig.(RO) En aldrende befolkning betragtes som en fremtidig byrde for landenes økonomier. Ældres potentiale bliver nemlig ofte overset. Efterhånden som befolkningen bliver ældre, bliver kvinder, som også i Rumænien lever længere end mændene (den gennemsnitlige levetid var i 2008 76 år for kvinder og 69 år for mænd), mere sårbare, især med indtægtsnedgangen i storfamilier. Større muligheder for deltidsarbejde ville bidrage til at øge ældre kvinders indtægt.

Ældre kvinder er i større omfang afhængige af offentlige og private ydelser og af sundhedsvæsenet. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at udvikle ydelser, som fremmer langsigtet pleje i hjemmet, da dette ville have en indvirkning ikke kun på de kvinder, der yder denne pleje, men også på de personer, som modtager den.

Plejens kvalitet kan sikres ved hjælp af passende ressourcer og uddannelse i sundhedssektoren. Jeg vil tilskynde medlemsstaterne til at fremme offentlige politikker, hvor der lægges særlig vægt på disse spørgsmål og tilføres passende ressourcer, som mindsker den langsigtede virkning. Politiske initiativer bør følges op af udarbejdelse og gennemførelse af effektive programmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig.(FR) I lyset af den aldrende europæiske befolkning ligger der betydelige udfordringer for EU i at skabe balance i nationale pensionssystemer og tage ansvar for afhængighed. Europa er nødt til at handle hurtigt og resolut for at undgå en hastig svækkelse af dets sociale model og en voksende fattigdom blandt den aldrende befolkning, især kvinder, idet kvinderne ifølge statistikken har større risiko for at leve i fattigdom end mænd.

Jeg støtter fru Pietikäinens betænkning, hvor der især opfordres til at træffe foranstaltninger til en mere effektiv håndtering af forskelsbehandling på arbejdspladsen, især af kvinder. Endvidere går jeg ind for, at man fremmer solidariteten mellem generationerne med f.eks. planer for støtte til kvinder, der passer børnebørn, mens forældrene er fraværende af arbejdsrelaterede årsager. Endelig støtter jeg tanken om større sammenhæng inden for social sikring, herunder pensionsordninger, plejeorlov og ordninger for deltidsarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig.(EN) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, som også omfatter konkrete forslag fra Gruppen De Grønne som f.eks. foranstaltninger til inddragelse af kønsaspektet i forbindelse med reformer af pensionsordninger, foranstaltninger til fremme af en mere ligelig fordeling af ulønnet pleje mellem kvinder og mænd, større bevågenhed over for sygdomme, der især rammer ældre kvinder, som f.eks. rheumatoid arthritis, og integrering af bl.a. aspektet vedrørende ældre migranter og lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle (LGBT).

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Den betænkning, som er vedtaget, berører et vigtigt emne, som imidlertid ofte overses.

Europæiske borgere levere længere og længere og forlænger nogle gange den "tredje alder" med langt flere år end tidligere. Imidlertid anskues denne livsfase alt for ofte med negative øjne, fordi den er påvirket af fordommene i et samfund, som overser den pulje af erfaringer, der er hos ældre mennesker, og betragter aldring som en reel byrde, som forvandler aktive individer til passive genstande.

Denne farlige tendens påvirker hovedsagelig kvinder, hvis gennemsnitlige levetid er længere end mænds, og som er hårdt ramt af den aktuelle økonomiske krise, der har betydet en drastisk reduktion af de ydelser, som er øremærket til dem. Mange er stadig i risiko for fattigdom og er dømt til at leve for en utilstrækkelig pension. I alle europæiske kvinders interesse, unge såvel som gamle, håber jeg, at afstemningen i dag vil yde et bidrag til at fremhæve deres grundlæggende rolle i dagens samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Selv om jeg fuldt ud kan tilslutte mig kravet om lige arbejde og lige løn til mænd og kvinder, mener jeg, vi burde have lagt større vægt på familierelaterede ydelser, fordi det i langt størstedelen af tilfældene er kvinderne, der bærer det største ansvar, når der er børn og ældre med handicap i familien.

En forbedring af ydelserne, både økonomiske og strukturelle, så familierne støttes – f.eks. børnehaver, effektiv offentlig transport, hjemmepleje til ældre og syge – vil aflaste kvinderne, især kvinder i arbejde, og befri dem for en stor del af det ansvar, de normalt tvinges til at bære. Vi er imod denne betænkning, fordi den opfordrer til en handlingsplan, som specifikt omfatter integrering af lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig.(PL) Jeg kan tilslutte mig Pietikäinen-betænkningen, fordi den betragter samfundets aldring fra en ny synsvinkel. Som regel fremstilles denne proces på uretfærdig vis i et yderst pessimistisk lys. Drøftelserne handler om omkostninger og byrder. Konsekvensen er forskelsbehandling af ældre, og især kvinder, som lever længere, har større risiko for fattigdom, modtager lavere pension og har problemer med adgang til offentlige og private tjenesteydelser. Ifølge statistikken vil den andel af EU's befolkning, der er 65 år og derover, stige fra 17,1 % i 2008 til 30 % i 2060, og andelen af befolkningen på 80 år og derover vil stige fra 4,4 % til 12,1 %. Ifølge Polens statistiske kontor vil ældre udgøre 26 % af befolkningen i 2030, hvilket svarer til 10 mio.

Det er på tide, der sker ændringer i den måde, ældre behandles på. De repræsenterer et enormt potentiale, som bare venter på at blive udnyttet. Dette potentiale omfatter bl.a. mange erfaringer, intellektuel kapital, viden og sociale kompetencer. Jo hurtigere vi får øjnene op for disse kvaliteter og begynder at bruge dem, desto bedre bliver det for os, vores økonomier og EU-strategierne. Derfor glæder jeg mig over Kommissionens initiativ til at lancere 2012 som året for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Lad os fremme den sølvgrå økonomi, lad os investere i ældre, lad os bekæmpe stereotyperne. Det burde være vigtigt for os, at ældre gerne vil arbejde. Et samfunds standard, sociale kultur og visdom kan bedømmes ud fra den måde, det behandler de ældre på.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig.(PL) I en økonomisk krise er kvinder en af de grupper, som er værst ramt af krisens virkninger. Det er som regel deres ansvar at få enderne til at mødes i familiebudgettet i en vanskelig situation. Den erhvervsaktive del af befolkningen skrumper, og der bliver færre og færre erhvervsaktive for hver pensionist. En familievenlig politik bør gøres til en prioritet for EU's medlemslande. Det er svært for kvinder at forene børn og familieliv med et arbejdsliv. Vi hører ofte om forskelsbehandling af kvinder, fordi de har pligter forbundet med deres børn. Det er en forskelsbehandling, de oplever både i forbindelse med ansættelsesproceduren til et bestemt job, og i forbindelse med forfremmelsesmuligheder. Størstedelen af chefstillingerne på en arbejdsplads er besat af mænd. Senere påvirker denne forskel også pensionernes størrelse, som igen påvirker livskvaliteten. Et andet vigtigt spørgsmål er pensionsalderen. Da kvinder arbejder kortere tid, akkumulerer de automatisk færre sociale ydelser, hvilket afspejles i deres levestandard og kan føre til fattigdom.

Forskellen i pensionsalder har en negativ virkning på deres muligheder på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne ser på kvinder og mænd med forskellige øjne, fordi de ikke vil ansætte kvinder, som er for tæt på pensionsalderen. Forskelle i pension opstår også på grund af forskellen i indtjening, og den bør også fjernes.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der tager sigte på beskyttelsen af ældre kvinders grundlæggende rettigheder i EU. Ældre kvinder har større risiko for at havne i fattigdom som følge af lavere opsparet pension og tid, der er taget fra arbejdslivet for at pleje andre. Derfor har jeg støttet denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig.(DE) Generelt set ligestilles udtrykket "aldrende samfund" med en uforudsigelig fremtidig byrde på nationaløkonomierne. Debatten fokuserer hele tiden udelukkende på pensions- og plejesystemer. Som det fremgår af denne betænkning, har kvinder lavere pensionsrettigheder på grund af deres familieforpligtelser, og det giver dem en højere risiko for fattigdom, når de bliver gamle. Dette er en ond cirkel, der skal brydes ved at gribe disse aktuelle forandringer i samfundet an med en totalløsning, som især omfatter uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Marina Yannakoudakis (ECR), skriftlig. (EN) Selv om betænkningen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling henleder opmærksomheden på de praktiske vanskeligheder, som kvinder, der tager sig af Europas aldrende befolkning, møder, kan ECR-Gruppen ikke støtte den, da vi mener, den beskæftiger sig med spørgsmål, som ikke hører under EU's område, men er vores egne nationale parlamenters ansvar. Vi er især imod alle EU-interventioner i spørgsmål vedrørende sundhedspleje, undervisning og uddannelse, pensioner, pensionsalder og plejehjem.

 
  
  

Betænkning: Morten Løkkegaard (A7-0223/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) På et tidspunkt, hvor kapitalistkrisen forværres, tager Europa-Parlamentet initiativer til at manipulere arbejdstagernes bevidsthed og organisere EU-propaganda i de private og offentlige medier for at give alle dem, som er i opposition til kapitalens interesser, mundkurv på og skabe et billede af kunstigt samtykke til imperialistiske planer. Betænkningen fremmer de målsætninger, der består i fuld underlæggelse af offentlige mediebureauer for EU-propaganda og sammenkobling med private mediemonopoler. For at nå dette mål fremsættes forslag om at øge fællesskabsressourcerne til offentlige og private medier, skabe og styrke centrale kontrolstrukturer, og "filtrere" nyhederne. Man vil fremme journalisters uddannelse, så de bedre kan tjene kapitalens interesser, gribe ind i medieaktiviteter i medlemsstaterne via Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område og støtte EU-planer ved at styrke oplysnings- og propagandakontorer og øge den ideologiske/politiske intervention til gavn for EU og det rådne, udbyttende system, hvilket endnu en gang beviser, at mediernes uafhængighed, pluralisme og mangfoldighed er et åbenlyst forsøg på at vildlede arbejdstagerne, som dog ikke kan blokere den eneste vej frem for græsrodsinteresser, nemlig kampen for at vælte og stoppe planerne, så det sikres, at folkets aktuelle behov imødekommes.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) At danne et offentlig rum i Europa er af afgørende betydning efter min mening. Dette er på ingen måde bare en teoretisk debat, men et spørgsmål om demokrati, hvor hele EU's legitimitet er på spil. Medierne og også de nye sociale netværk er centrale for et blomstrende europæisk offentligt rum. Vi medlemmer skal fortælle den europæiske offentlighed om vores arbejde gennem journalister og også vores websteder, Facebook og Twitter osv. Bedre kommunikation om Europa er en prioritering i dag, og jeg støtter helhjertet denne betænkning, der gør opmærksom på mediernes og også de europæiske institutioners ansvar på området. De skal gøre alt, hvad de kan, for at gøre deres arbejde mere tilgængeligt og formidle det gennem medierne.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig.(GA) Med Lissabontraktaten har Parlamentet fået større indflydelse på de europæiske befolkningers hverdag end nogen sinde før. Derfor er det vigtigt at forbedre de eksisterende forhold mellem Parlamentet, Europa-Parlamentets medlemmer, EU-institutionerne og EU's befolkninger. En række undersøgelser foretaget af Eurobarometer har vist, at EU's befolkninger gerne vil vide mere om EU-anliggender og vil være bedre informeret om Europa.

Som det fremgår af betænkningen, er det nødvendigt, at borgerne får klare, relevante oplysninger gennem medierne og kommunikationscentrene, hvis de skal involveres mere aktivt i europæiske anliggender. Jeg glæder mig især over, hvad der står i betænkningen om at begrænse brugen af "EU-jargon" og et alt for teknisk sprog.

De oplysninger, som institutionerne giver EU-borgerne, skal være klare, forståelige og relevante. Med dette for øje støtter jeg betænkningens opfordring til, at Kommissionen fortsætter med den lokale strategi, den anvender på nuværende tidspunkt, og som har til formål at gøre EU mere synligt på lokalt niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig.(FR) For at forklare, hvordan Europa fungerer, er man nødt til at dekonstruere den overforenklede og systematiske proces, som mange vælger at ty til, og som indebærer en gentagelse af de samme ord: "Det er på grund af Bruxelles". På dette plan vil en indsats for at forklare, hvordan tingene hænger sammen, være særdeles gavnlig. Regeringer, politiske partier, uddannelsesinstitutioner og public service radio- og tv-selskaber skal involveres og herved bidrage til at forklare offentligheden om europæiske anliggender. Nye kommunikationsmedier har potentiale til at revolutionere det europæiske demokrati. Lad os tage fat!

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig.(RO) Europæiske spørgsmål optræder ikke særlig ofte i den nationale presse, men fylder mere i de internationale medier, som kun følges af et begrænset udsnit af befolkningen. Denne ligegyldighed over for, hvad der sker i Bruxelles og Strasbourg, er også kommet til udtryk i lavere stemmeprocenter ved valg til Europa-Parlamentet.

Dette sker på et tidspunkt, hvor der ikke er nogen voldsom modstand mod EU. Europæernes holdning til EU kan nok bedst beskrives som ligeglad. Vi befinder os i en paradoksal situation, hvor alle de beslutninger, der træffes i Bruxelles og Strasbourg, direkte påvirker alle europæiske borgeres liv.

Med Lissabontraktaten er de europæiske borgere sat i centrum i EU, og det er besluttet, at de skal involveres i beslutningsprocessen på EU-plan, hvilket dog sker ved at give flere beføjelser til Parlamentet, det eneste organ, der er valgt direkte. Ud over de forslag i betænkningen, som blev drøftet under den lovgivningsmæssige mødeperiode, har alle Parlamentets medlemmer, og alle nationale politikere for den sags skyld, tydeligvis ret til at støtte, på en klart forståelig måde, og forklare virkningen af de beslutninger, der træffes på EU-plan, i vores hjemlande.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig.(EL) Jeg stemte for det alternative beslutningsforslag, fordi det for det første anerkender den manglende gennemsigtighed og det manglende demokrati i EU-institutionerne og derfor behovet for at udvikle nye former for onlinemedier og -journalistik, så borgerne bliver bedre informeret om EU, og for det andet anerkender betydningen af at garantere mediernes uafhængighed og ytringsfrihed.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Med Lissabontraktatens vedtagelse er EU's beføjelser blevet udvidet, især på det lovgivningsmæssige plan.

80 % af de nationale love stammer fra beslutninger, der er truffet af Europa-Parlamentet, men borgerne er ikke klar over denne indflydelse på deres dagligdag. Lokale medier gør ikke forandringen nemmere, da de giver alt for meget plads til nationale begivenheder. Det er vigtigt at forbedre udvekslingen af europæiske informationer mellem journalister og øge Euronews' udbud af sprog samt kommunikationen mellem parlamentsmedlemmer og vælgere.

Nye teknologier kan være til stor hjælp i nyhedsspredningen, hvis de bruges rigtigt og klogt. Internettet har bidraget til at sprede nyheder, især blandt unge, som på den måde føler sig mere med i det sociale liv. Mange af dem opretter blogs, chatrooms og websites om EU, som sætter gang i en konstruktiv debat. Kritik er borgernes ret og pligt, hvis den er baseret på fakta og ikke sladder.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Offentlig adgang til information og kommunikation mellem vælgerne og de politiske beslutningstagere er vigtige faktorer i ethvert demokratisk samfund og er en grundlæggende betingelse for, at borgerne kan udøve deres ret til at deltage i det offentlige liv. Jeg erkender vigtigheden af at skabe et grundlag for et europæisk offentligt rum som "en øgning af [medlemsstaternes sociale mediers tilstedeværelse i] EU-spørgsmål i de nationale rum", og jeg stemte for denne betænkning (alternativt med de ændringer, som min gruppe og andre grupper har foreslået). Et gennemsigtigt og uafhængigt "offentligt rum", der ikke må blandes sammen med "manipulation af de sociale medier" eller "forklædt" overvågning, hvilket er, hvad jeg mener sker i stort omfang i mit land. Her vil jeg minde Dem om "TVI-sagen", som jeg har forelagt Parlamentet.

I denne betænkning vil jeg understrege overvågning af og efterfølgende rapportering til Parlamentet af indholdet i medlemsstaternes offentlige og private tv- og radioudsendelser af Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område samt forslaget om mere effektivt at integrere EuroParlTV i Parlamentets internetkommunikationsstrategi. Det første, fordi det er et fremragende input til politisk handling, og det andet, fordi det er et vigtigt kommunikationselement.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig.(PT) Jeg stemte for betænkningen om journalistik og nye medier – dannelse af et offentligt rum i Europa, da jeg tror, det er vigtigt at opstille strategier for at bringe den europæiske befolkning tættere på beslutningstagerne i EU. Det er nødvendigt at forbedre EU-institutionernes kommunikation for at fremme større gennemsigtighed og øge offentlighedens deltagelse i den politiske debat, eftersom beslutninger truffet på europæisk plan har en direkte effekt på borgernes liv.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig.(PT) Selv om det er generelt positivt og stærkt tiltrængt, er dannelsen af et offentligt rum i Europa ramt af befolkningens ligegyldighed og manglende interesse fra den nationale offentligheds side, som tilsyneladende ikke har fulgt med den massive investering i informationer og åbenhed fra institutionernes side, og i stedet er ved at fjerne sig i foruroligende grad fra det europæiske projekt. Som ordføreren gør opmærksom på, vil et lignende offentligt område for information skulle starte nedefra, fra et ægte individuelt og offentligt engagement i opbygningen af den virkelighed, som vi alle deltager i. På trods af denne holdning bør beslutningsforslaget beskæftige sig mere med at styrke midlerne til at gennemføre dette end med en egentlig forståelse af, hvad der ligger til grund for offentlighedens utilfredshed og mangel på interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning indeholder en række forslag, som skal øge de europæiske borgeres deltagelse i spørgsmål vedrørende EU. Det er vigtigt at fremme offentlighedens deltagelse i den europæiske integrationsproces og søge at kommunikere med borgerne i stedet for bare at informere dem. At informere ved blot at stille et indhold til rådighed er ingen garanti for, at man skærper EU-borgernes interesse. Derfor er det vigtigt, at afsenderen følger nogle kommunikationsprincipper for at skabe en dialog med borgerne.

Der er sat programmer, midler og hjælp til rådighed for EU's borgere, men de fleste kender ikke noget til det. Jeg vil derfor understrege behovet for at lade korrespondenter fra medlemsstaterne bygge bro mellem det, der sker i Bruxelles, og dets virkninger på de enkelte lande og regioner. EU er i sig selv en kompleks enhed, som det er vanskeligt at gøre rede for. Der findes ikke en enkelt løsning på, hvordan man danner et offentligt rum i Europa. De institutionelle og teknologiske rammer har dog aldrig været bedre. Lissabontraktaten er et vigtigt skridt i demokratiseringen af EU, og de nye sociale medier giver offentligheden nye muligheder for at deltage i den europæiske integrationsproces.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig.(FR) Den faldende valgdeltagelse til valget til Parlamentet viser nok en gang, hvor vigtigt det er at fordoble indsatsen for at slå bro over kløften mellem EU og borgerne. Den økonomiske krise, som landene i EU står i, kræver også borgernes ægte støtte og deres tillid til de europæiske institutioner. På denne baggrund tilskynder Lissabontraktaten, især med iværksættelsen af borgerinitiativet, til en mere demokratisk Union, men det kan vi ikke få uden en omfattende kommunikationspolitik. Jeg stemte derfor denne beslutning om dannelsen af et offentligt rum i Europa. Dette er tydeligvis vores alles ansvar – parlamentsmedlemmerne, medlemmerne af de nationale parlamenter, de politiske partier, undervisningsinstitutionerne og de offentlige radio- og tv-kanaler. Men vi skal også være på vagt, for mere kommunikation skal virkelig også betyde bedre kommunikation. Dannelsen af et europæisk offentligt rum skal baseres på oplysninger, der er pålidelige, faktuelle og uafhængige. Ud over dette kvalitetskriterium skal kommunikationsstrategien også være pædagogisk, således at vi gør de europæiske institutioners funktion mere forståelig og følgelig mere tiltrækkende.

 
  
MPphoto
 
 

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Selv om Morten Løkkegaards betænkning kun er en initiativbetænkning, er den en ny vinkel på journalistikkens og massemediernes rolle i et samfund i konstant forandring.

Vores gruppe har med støtte fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa og Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet fremsat et alternativt forslag til beslutning, hvor vi har fjernet nogle af bestemmelserne i den oprindelige betænkning, såsom Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område af offentlige og private stationer i medlemsstaterne eller nedsættelse af en gruppe af "uafhængige" journalister i Bruxelles. Den endelige udgave af betænkningen, som ganske vist er mindre ambitiøs end den oprindelige, er realistisk og afbalanceret, og derfor støttede jeg den sammen med mine kolleger.

 
  
MPphoto
 
 

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE), skriftlig.(RO) Jeg vil gerne komplimentere hr. Løkkegaard, der har udarbejdet denne vigtige betænkning. Kommunikation internt i EU er for øjeblikket et afgørende aspekt af en integreret europæisk politik. Imidlertid er det desværre en vedvarende udfordring for EU-institutionerne. Europas borgere er nemlig nødt til at gøres direkte bekendt med den reelle virkning af de beslutninger, der træffes i EU-institutionerne. For at kunne orientere sig er de imidlertid nødt til at have adgang til tilstrækkelig oplysning om EU-beslutningers virkninger på nationalt, regionalt og lokalt plan, hvor de offentlige radio- og tv-kanaler spiller en yderst vigtig rolle.

Desuden er EU-institutionernes lokale oplysningskontorer nødt til at anvende en mere aktiv og bedre koordineret strategi for at fremme kommunikationen. Derfor mener jeg, det er afgørende, at Kommissionen på institutionelt niveau støtter og opfordrer til former for europæisk kommunikation, som allerede eksisterer på nationalt niveau. Endvidere skal Kommissionen oprette tætte forbindelser til public service tv- og radiokanaler for at sikre en mere effektiv brug af de ressourcer, som er afsat via den europæiske kommunikationsstrategi. Vi er alle klar over, at medlemsstaterne er ansvarlige for kommunikation. Det er dog nødvendigt med større engagement og koordinering fra EU-institutionernes side i denne henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Iosif Matula (PPE), skriftlig.(RO) De seneste års teknologiske fremskridt får fagfolk inden for mange områder til at tilpasse sig situationen med hensyn til evner og færdigheder og det arbejde, de udfører. Massekommunikation er et af de områder, som er meget påvirket af tekniske nyskabelser. Det betyder, at grænsen mellem journalister og læsere ikke længere er klart defineret, idet der kan byttes om på deres roller. Det er netop årsagen til, at jeg byder beslutningsforslaget om journalistik og nye medier velkommen.

Desuden fremhæver det Europa-Parlamentets ønske om at bidrage til at skabe et offentligt rum på europæisk plan og fremme lysten til deltagelse. Selv er jeg overbevist om, at vi er nødt til at tilskynde journalister til regelmæssigt at oplyse om EU-institutionerne, og samtidig er vi nødt til regelmæssigt at vurdere, hvordan de nye medier støtter dannelsen af dette europæiske offentlige rum. Fremkomsten af nye kommunikationsværktøjer og -teknologier betyder, at det også er nødvendigt at udarbejde europæiske etiske regler for journalistik.

Samtidig skal der i skolernes læseplaner indgå undervisning, som kan forberede til denne nye form for journalistik. Som et symbol på Europa-Parlamentets anerkendelse støtter jeg forslaget om, at de nye medier medtages i kategorierne i Europa-Parlamentets journalistpris, som uddeles hvert år.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Det er svært for EU's institutioner at kommunikere med den europæiske offentlighed, da flertallet af borgerne ikke kan se nytten af de forskellige institutioner, som EU består af. Tiden er derfor inde til at foreslå, hvordan man kan styrke den europæiske offentligheds inddragelse i spørgsmål vedrørende EU. Vi skal finde ud af at kommunikere på en måde, der tilskynder til og fremmer yderligere debat i Europa og øger informationsstrømmen, uanset om det sker gennem flere diskussioner om europæiske spørgsmål i de nationale medier eller gennem et offentligt rum i Europa. Dannelse af et offentligt rum i Europa er derfor et vigtigt skridt i retning af at skabe en bedre forståelse af det, der sker i Europa, blandt alle befolkninger i EU's medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Marek Henryk Migalski (ECR), skriftlig.(PL) Jeg mener, at hr. Løkkegaards betænkning om journalistik og nye medier – dannelse af et offentligt rum i Europa – indeholder mange foruroligende punkter, der begrænser mediefriheden. Jeg kan navnlig ikke acceptere punkt 8, 14, 20, 23, 31 og 39 samt betragtning N og O. Efter min opfattelse griber Løkkegaard-betænkningen ind i den journalistiske frihed. I betænkningen understreges der bl.a., at public service radio- og tv-selskaber har pligt til at oplyse om EU. Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at EU med denne betænkning pålægges nye finansielle forpligtelser, idet det bl.a. foreslås at øge budgetposterne til Parlamentets informationskontorer.

Betænkningen om journalistik og nye medier indeholder også forslag om, at EU skal gøres til en del af skolernes læseplan. Jeg mener ikke, at EU-institutionerne skal blande sig i læseplaner, da dette bør være medlemsstaternes ansvar. Jeg er ikke enig med ordføreren vedrørende mediernes rolle i EU. Jeg er heller ikke enig i, at der skal lægges flere finansielle byrder på Unionen og medlemsstaterne, og derfor besluttede jeg at stemme imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (LV) Jeg stemte for Europa-Parlamentets betænkning om en mere effektiv spredning af oplysninger om EU til offentligheden. Letlands befolkning forstår ikke, hvad der er forskellen mellem EU-Rådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. 99 % af den lettiske befolkning forstår ikke EU-institutionernes funktioner og betydning. Vi er nødt til at forklare alle EU-borgere, hvad der er meningen med EU's aktiviteter. Hvis dette ikke lykkes for os meget snart, vil stemmeprocenten ved de europæiske valg være minimal, og folk vil nære mistillid til de beslutninger og love, der vedtages i EU-institutionerne.

Jeg stemte for en øget opmærksomhed på EU's kommunikationspolitik og således for, at folk skal have så mange informationer som muligt om, hvordan og til hvilke formål pengene fra EU's budget bliver brugt. Hvis det lykkes os at skabe de bedst mulige fremskridt i denne retning, vil vi måske kunne vække større tillid i befolkningen, så EU's befolkninger vil indtage en mere velovervejet holdning til EU-valgene. Hvis det skete, ville det gøre medlemskabet af Europa-Parlamentet en hel del mere professionelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Den 7. september stemte jeg for forslaget om vedtagelse af Europa-Parlamentets forslag til beslutning om journalistik og nye medier – dannelse af et offentligt rum i Europa (A7-0223/2010). Ifølge resultaterne fra diverse opinionsundersøgelser fra Eurobarometer er borgerne underinformerede om EU-politikker og -spørgsmål. De samme opinionsundersøgelser viser imidlertid, at denne information er relevant for samfundet. Deltagerne i opinionsundersøgelserne hævder også, at den manglende information er en hovedårsag til, at folk beslutter at undlade at stemme og har svært ved at stole på EU-institutionerne. Hvis der skal være en effektiv kommunikation, tror jeg, det skal gøres klart, at politiske beslutninger, der træffes på EU-plan, er af direkte relevans for EU-borgernes dagligdag, da EU efter deres opfattelse stadig er for langt væk og har for lidt indflydelse på løsningen af deres egentlige problemer. Desuden er jeg enig i, at skolernes læseplaner er nødt til at omfatte EU-undervisning for at forbedre folks viden om EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den viser, hvordan EU-borgerne og samfundet kan deltage mere aktivt i det nationale og offentlige liv i hele EU. Indtil nu har det ikke været forklaret tydeligt nok for EU-borgerne, at politiske beslutninger, der træffes på EU-niveau, er af direkte relevans for deres dagligdag. Medlemsstaternes medier giver ikke tilstrækkelige saglige og dybdegående informationer om EU. Jeg er enig med ordføreren i, at medlemsstaterne bør øge antallet af akkrediterede journalister i EU-institutionerne. Litauen har f.eks. ikke en eneste akkrediteret journalist i EU-institutionerne. Vi bør fortsætte med at uddanne journalister og udvikle deres kendskab til den komplekse beslutningsproces i EU. Tv-kanalen Euronews kunne begynde at sende på de fleste EU-landes sprog, og EU-institutionerne kunne udarbejde rapporter i de sociale medier, som bliver mere og mere populære blandt unge. Jeg kan især støtte ordførerens opfordring til at respektere mediernes frihed og redaktionelle uafhængighed, især public service radio- og tv-selskabers ret til at programlægge frit. Imidlertid begrænser regeringerne i nogle EU-medlemsstater midlerne til public service radio- og tv-kanaler og forsøger hermed at påvirke valget af personale og programmernes indhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Kommunikation er absolut afgørende i politik. Derfor opstår der et problem, hvis politik ikke bliver formidlet ordentligt. I denne forbindelse står EU over for en vanskelig og krævende udfordring. Tiden er inde til at finde nye systemer, hvorved de europæiske borgere kan blive mere involveret i anliggender, der angår EU.

Betænkningen ser på, hvordan kommunikation kan indlede og fremme debatten om Europa og informationsstrømmen, hvad enten dette sker gennem en øget diskussion af europæiske anliggender i de nationale medier eller via et europæisk offentligt rum. Selv om jeg støtter betænkningens ånd, finder jeg måske nogle af punkterne og nogle af kravene overdrevne.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Siden euroen blev indført, er der blevet iværksat et sammenhængende sæt foranstaltninger med henblik på at beskytte den fælles valuta mod forfalskning, herunder lovgivningsmæssige initiativer, tekniske værktøjer og institutionelle ændringer, med vægten lagt på et tæt samarbejde mellem alle de berørte agenturer på nationalt og europæisk plan. Kommissionen bemærker i sit seneste svar (E-0107/10) på min forespørgsel, at antallet af falske mønter stadig er ekstremt lavt og kun vedrører 0,2 pr. tusinde mønter af alle de mønter, der er i omløb. Derudover hedder det i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1338/2001, at de tekniske og statistiske oplysninger om falske pengesedler og mønter, der afsløres i medlemsstaterne, indsamles og registreres af de kompetente nationale myndigheder. På trods af alt dette skærper det foreliggende forslag til forordning værktøjerne til bekæmpelse af forfalskning yderligere ved at nedfælde procedurerne for autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb.

På samme tid bestemmes det, at der skal anvendes fælles procedurer for autentificering af euromønter og ordninger for de nationale myndigheders kontrol af disse procedurer. Disse forslag styrker indsatsen mod forfalskning, og derfor stemte jeg for de relevante bestemmelser og for betænkningen som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Løkkegaard-betænkningen om journalistik og nye mediers rolle i forbindelse med dannelsen af et egentligt offentligt rum i Europa. Som vi hele tiden siger, skal vi hurtigst muligt have bugt med afstanden mellem de europæiske institutioner og offentligheden. Vi skal i denne forbindelse huske på det deprimerende lave fremmøde ved valget til Europa-Parlamentet. Og vi skal bemærke, at samtlige indikatorer for europæernes tillid til den europæiske integration synes at blinke rødt for øjeblikket. Den seneste Eurobarometerundersøgelse er særdeles sigende i denne henseende, hvor over halvdelen af de adspurgte så negativt på deres lands medlemskab af EU. Det interessante er, at forventningerne på samme tid er høje, eftersom over 80 % af dem siger, at EU er – ikke en løsning, men løsningen – på de eksisterende problemer.

For bedre at kunne forklare, hvad Europa laver, og hvordan og med hvilke midler det gør det, og dermed skabe mindre skuffelse, skal bedre kommunikation og mere dækning af europæiske nyheder prioriteres.Jeg holder dog fast ved, som det understreges i den tekst, vi har vedtaget, at denne opgave skal løses i et klima præget af tillid med respekt for journalisternes frihed og den redaktionelle uafhængighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Størstedelen af de ændringsforslag, som Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har stillet, blev vedtaget i Kultur- og Uddannelsesudvalget, hvor betænkningen blev vedtaget med 24 stemmer for, tre imod og en hverken/eller.

De fleste af disse ændringsforslag blev indarbejdet i kompromisændringsforslagene. Dette var tilfældet i punkt 33, i hvilket det fastsættes, at EU-institutionerne bør bidrage til at decentralisere EU's kommunikationspolitik for at give den en lokal og regional dimension, og i punkt 36, i hvilket det understreges, at der bør foretages en undersøgelse med henblik på at skabe interparlamentariske forhold mellem nationale eller regionale parlamenter og Europa-Parlamentet.

I dag har vi stemt om et alternativt beslutningsforslag stillet af S&D og støttet af PPE og ALDE. De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance støttede de ændringer, der er blevet foretaget, så vi støttede i sidste ende også betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Det er rigtigt at forsøge at forklare de europæiske borgere, hvad EU og alle dets organer laver, og hvilket formål de tjener.

Vi bør i særdeleshed sigte mod at få borgerne til at spille en central rolle, hvilket også er ensbetydende med at give dem lov til at vælge, hvem der skal repræsentere dem. Selv i dag udpeges dem, der beklæder de vigtigste stillinger såsom den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, formanden for Kommissionen og formanden for Rådet, uden nogen som helst medvirken fra borgernes side. De nationale medier bør opmuntres til at bringe nyheder om de aktiviteter, som Europa-Parlamentets medlemmer udøver, idet de vælges direkte af europæerne og derfor repræsenterer dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som foreslår måder, hvorpå vi kan øge borgernes bevidsthed om EU's politikker og beslutningstagning ved anvendelse af de forskellige tilgængelige medier. Som folkevalgt repræsentant mener jeg, at det er vigtigt, at medlemmerne af offentligheden kan se, hvordan EU's politikker påvirker deres liv i dagligdagen, og derfor har jeg støttet denne betænkning.

 
  
  

Betænkning af Slavi Binev (A7-0212/2010), László Surján (A7-0240/2010), Salvatore Iacolino (A7-0209/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Dette var en teknisk og ukontroversiel betænkning, og vi, De Grønne, har støttet den.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik