Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 7. september 2010 - Strasbourg

11. Romaernes situation i Europa (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er redegørelsen fra Rådet og Kommissionen om romaernes situation i Europa. Jeg vil gerne byde velkommen til formanden for Rådet, hr. Chastel, Kommissionens næstformand, fru Reding, og kommissæren med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion, hr. Andor. Den første, der får ordet, er hr. Chastel på vegne af Rådet.

  Olivier Chastel, formand for Rådet. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! EU's værdier og principper fastlægges klart i traktaterne og i chartret om grundlæggende rettigheder, som blev bindende med Lissabontraktatens ikrafttræden.

Respekt for retsstatsprincipperne og respekt for menneskerettighederne, herunder rettighederne for de personer, der tilhører et mindretal, indtager en fremtrædende plads i disse tekster. Rådet bekræfter derfor sit engagement over for disse værdier.

Rådet har ved flere lejligheder givet udtryk for sin støtte til foranstaltninger med henblik på at fremme romaernes integration. Vores stats- og regeringschefer har faktisk på deres møder i Det Europæiske Råd anerkendt den meget særlige situation, som romaerne befinder sig i i EU, og har opfordret medlemsstaterne og EU til at gøre alt, hvad de kan, for at fremme deres integration.

Det er nu 10 år siden, at Rådet vedtog et omfattende direktiv, som forbød forskelsbehandling begrundet i racemæssig eller etnisk baggrund inden for en række områder, herunder betingelserne for adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, social beskyttelse, herunder socialsikring og sundhedspleje, uddannelse og levering af varer og tjenesteydelser, herunder boliger. Alle etniske grupper, og dermed naturligvis også romaerne, er beskyttet af dette direktiv. Endelig indeholder direktivet en bestemmelse om positiv særbehandling, som giver medlemsstaterne mulighed for at opretholde eller vedtage særforanstaltninger for at forhindre eller afhjælpe ulemper, der skyldes personers racemæssige eller etniske baggrund.

Nogle her i salen deltog i det andet europæiske romatopmøde, der blev afholdt i Córdoba i april. Rådet så meget positivt på denne vigtige begivenhed, som bragte de primære interessenter sammen. I forlængelse af topmødet vedtog Rådet i juni en række konklusioner under overskriften "Fremme af romaernes integration".

Ministrene erkendte enstemmigt, at en stor del af romaerne lever i ekstrem fattigdom og oplever diskrimination og udelukkelse, hvilket også medfører lave uddannelsesniveauer, utilstrækkelige boligvilkår, manglende adgang til beskæftigelse samt et svagt helbred, og romakvinder og -piger står over for særlige vanskeligheder, herunder risikoen for flere former for diskrimination. I mange tilfælde er førnævnte vilkår blevet markant forværret i de senere år, og sigøjnerhad og voldelige overfald på romaer tager til.

Vi skal huske på, at mens medlemsstaterne har det primære ansvar for at fremme den sociale og økonomiske integration af romaerne, tilfører samarbejde på EU-niveau stor merværdi. Rådet opfordrede således Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den sociale og økonomiske integration af romaerne inden for rammerne af EU-institutionernes afgørelser og henstillinger ved at sikre en mere effektiv anvendelse af eksisterende politikker og instrumenter.

På dette område er ansvaret fælles. Det er op til alle de involverede parter at fremme romaernes integration i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, og Rådet skal deltage heri. Rådet lagde ligeledes vægt på betydningen af at sikre aktiv inddragelse af civilsamfundet, de lokale myndigheder og romaerne selv.

Jeg vil endvidere gerne påpege de særforanstaltninger, der i den senere tid er blevet iværksat af både Europa-Parlamentet og Rådet for at lette den sociale integration af mindre begunstigede borgere. Vi nåede for kort tid siden frem til en aftale under førstebehandlingen om at ændre bestemmelserne om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. I henhold til disse bestemmelser vil det nu være muligt at yde bistand til boligforbedringer i de mest marginaliserede samfund i Europa, som mange romaer tilhører.

De to institutioner nåede til afgørende enighed om, at disse foranstaltninger altid skal iværksættes som led i en integreret tilgang. Denne tilgang omfatter bl.a. tiltag inden for uddannelses- og sundhedsområdet, det sociale område, beskæftigelses- og sikkerhedsområdet samt desegregeringsforanstaltninger.

Endelig skal jeg understrege, at det ligeledes er muligt at finansiere tiltag til bekæmpelse af diskrimination generelt gennem Den Europæiske Socialfond.

EU skal tilvejebringe et sikkert miljø, hvor forskelle respekteres, og de mest sårbare beskyttes. Dette fastsættes i Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2009. Foranstaltningerne til bekæmpelse af diskrimination og fremmedhad skal føres energisk videre. Romasamfundet nævnes udtrykkeligt i Stockholmprogrammet, i henhold til hvilket medlemsstaterne skal gøre en samordnet indsats for fuldt ud at integrere sårbare grupper.

Som alle EU-borgere skal romaerne have lov til at bevæge sig frit og ret til beskyttelse, og de må ikke udsættes for diskrimination af nogen art.

På et tidspunkt, hvor vores samfund er fanget i en økonomisk krise, skal vi passe på ikke at gøre dem blandt vores medborgere, der er mest udelukket, til syndebukke. I denne henseende er det vigtigt at have en klar og ærlig forståelse af årsagerne til samt virkningerne af og omkostningerne ved social udelukkelse. Hvad kan en befolkning uden uddannelse, bolig, sundhedspleje og – værre endnu – beskæftigelse gøre? For at lette romaernes integration skal vi udvikle en integreret tilgang, som er i overensstemmelse med den europæiske lovgivning og de europæiske værdier, og som interessenterne inddrages aktivt i.

Romaernes situation er med i trioformandskabets arbejdsprogram, som Rådet vedtog i december 2009, og det belgiske formandskab har gjort en dyd ud af at tage spørgsmålet om romaernes integration op ved flere lejligheder.

Første gang i anledning af konferencen om børnefattigdom, der blev afholdt den 2. september. Dernæst på topmødet om lighed, der efter planen vil blive afholdt den 14.-16. november, og især når man på dette topmøde tager fat på spørgsmålet om lighed og mangfoldighed i beskæftigelsen. Endelig på konferencen om hjemløse, der er planlagt den 9.-10. december, og på mødet i den integrerede platform for romaernes integration, der afholdes om kort tid, fra den 7. til den 17. september. Endelig vil Rådet for Den Europæiske Union, som varslet på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 26. juli, fortsat overvåge spørgsmålet om romaernes integration.

  Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Lad mig lægge ud med at takke mine kommissærkolleger, László Andor og Cecilia Malmström, for vores team har arbejdet meget tæt sammen om romaspørgsmålet i de seneste uger. Takket være dette samarbejde har Kommissionen været i stand til at indtage en klar og afbalanceret holdning til sagen over sommeren, og det har i dag fået kommissærkollegiets fulde opbakning.

Jeg vil også gerne takke formand Barroso, som jeg gennem sommeren har arbejdet tæt sammen med om denne sag parallelt med situationens udvikling i Frankrig. Det var i fuld enighed med formanden, at jeg den 25. august offentligt tog stilling til romaernes situation i Frankrig og til behovet for at opretholde europæisk lovgivning og de rettigheder og principper, der fastsættes i chartret om grundlæggende rettigheder.

Kommissionens linje – der, som De som politikere ved, altid skal passe på ikke at blive instrumentaliseret af de nationale partipolitiske diskussioner – har været konsekvent gennem de seneste uger.

For det første har medlemsstaterne ansvaret for den offentlige orden og deres borgeres sikkerhed på deres nationale territorium. Det betyder, at medlemsstaterne på trods af den vigtige ret til fri bevægelighed er nødt til at iværksætte foranstaltninger over for de EU-borgere, der overtræder loven. Der må ikke finde straffrihed sted under dække af de europæiske principper om fri bevægelighed. Under visse forhold kan medlemsstaterne endda sende EU-borgere, der har overtrådt loven, hjem igen, under forudsætning af at de overholder proportionalitetsprincipperne og de proceduremæssige beskyttelsesforanstaltninger, der er knæsat i direktivet fra 2004 om fri bevægelighed i EU.

For det andet må ingen borger i EU gøres til mål for repressive handlinger blot for at tilhøre et etnisk mindretal eller en bestemt nationalitet. Dette fastsættes klart i EU's charter om grundlæggende rettigheder, som forbyder forskelsbehandling på grund af nationalitet eller etnisk oprindelse, og som specifikt forbyder kollektive udvisninger. Der må således ikke finde kollektiv afstraffelse sted i Europa og ingen brændemærkning af etniske grupper. Alle mennesker har deres egne rettigheder og dermed også deres egne forpligtelser.

For det tredje er den sociale og økonomiske integration af romaerne – og som De alle ved, er dette det største etniske mindretal i Europa med 10-12 mio. medlemmer – en udfordring for samtlige 27 medlemsstater, både for oprindelseslandene og for romaernes værtslande. I henhold til subsidiaritetsprincippet er det medlemsstaternes ansvar at sikre adgang til bolig, uddannelse, sundhedspleje og beskæftigelse, men på samme tid har EU-institutionerne - i over et årti nu – opstillet strategier og politikker med henblik på at støtte den nationale indsats finansielt, navnlig via Den Europæiske Socialfond, førtiltrædelsesinstrumentet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som for nylig er blevet ændret, så den kan dække boliger til romaerne.

Det er meget vigtigt at understrege, at for Kommissionen er den sociale og økonomiske integration af romaerne ikke blot et spørgsmål, der skulle behandles i august. Det er et spørgsmål, der skal behandles hver eneste dag og hvert eneste år. Kommissær Andor og jeg selv forelagde tidligere på året, den 7. april, en strategisk meddelelse om romaerne – den første nogensinde i EU. Med udgangspunkt deri afholdt vi et ministermøde i Córdoba sammen med romaorganisationerne. Som formand Barroso sagde her til morgen, var der kun tre ministre til stede på mødet.

De væsentligste retlige og politiske spørgsmål, der er blevet rejst som følge af de tiltag, Frankrig traf i sommer, er blevet vel opsummeret i et detaljeret notat, som kommissær Andor, kommissær Malmström og jeg selv forelagde for kommissærkollegiet i sidste uge, og som blev godkendt i dag.

Lad mig bringe Dem ajour med, hvor vi står i dag. Allerførst ser jeg en væsentlig udvikling takket være de seneste ugers meget intense dialog mellem Kommissionen og de franske myndigheder. Jeg mente, det var afgørende at få det gjort klart, at det i Frankrig ikke var hensigten at iværksætte målrettede foranstaltninger mod romasamfundet, da sådanne målrettede foranstaltninger ville have været i strid med de grundlæggende værdier og rettigheder, som EU er baseret på.

Det er derfor, det var så vigtigt, at den franske minister Éric Besson kom til Bruxelles i sidste uge til et møde med Cecilia Malmström og jeg selv. Han forsikrede os offentligt om, at de franske myndigheder behandler alle borgere ens, at der ikke er iværksat målrettede foranstaltninger mod romaerne eller nogen som helst anden gruppe, og at de franske myndigheder vil gøre deres bedste for at handle i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen. Jeg ser denne forsikring givet af en fransk minister som en meget positiv udvikling.

I mellemtiden har Kommissionens tjenestegrene – GD Retlige Anliggender og Juridisk Tjeneste – kontrolleret de franske myndigheder på et teknisk niveau siden sidste fredag for at se, om det, der blev sagt, afspejler den juridiske virkelighed i landet.

Kommissionens tjenestegrene har identificeret en række punkter, hvor de franske myndigheder skal komme med supplerende oplysninger, og hvor de vil få behov for aktiv bistand fra Kommissionens tjenestegrenes side for at sikre, at deres tiltag nu og i fremtiden er helt på linje med EU-lovgivningen.

Kommissionen har siden 2008 over for Frankrig insisteret på, at direktivet om fri bevægelighed i EU skal gennemføres i sin helhed, herunder også direktivets proceduremæssige beskyttelsesforanstaltninger og dem, der vedrører rettigheder og forpligtelser, som ikke var fuldt gennemført i fransk lovgivning.

Selv om disse beskyttelsesforanstaltninger delvist er gennemført i Frankrig i kraft af domstolenes retspraksis – og De har på det seneste set, at domstolene har truffet afgørelser med udgangspunkt i EU-direktivet, selv om dette direktiv ikke er blevet gennemført i fransk lov – har vi været helt klare over for de franske myndigheder og sagt, at direktivets gennemførelse i lovgivningen vil forbedre retssikkerheden i spørgsmål om fri bevægelighed i lighed med dem, vi oplevede i sommer.

Derfor sendte jeg efter kollegiets møde i dag en skrivelse til de franske myndigheder, hvor jeg insisterer på disse aspekter. Andre medlemsstater, der befinder sig i lignende situationer, vil naturligvis få den samme bistand.

Noget af det, vi skal lære af udviklingen i sommer, er, at romaernes integration er en udfordring, der skal forblive på den politiske dagsorden i samtlige medlemsstater. Derfor er Cecilia Malmström, László Andor og jeg selv blevet enige om fem foranstaltninger, som kommissærkollegiet netop har godkendt.

For det første vil vi for at sikre, at alle de foranstaltninger, som medlemsstaterne iværksætter vedrørende romaerne, er i overensstemmelse med EU-lovgivningen om fri bevægelighed, ikkeforskelsbehandling og chartret om grundlæggende rettigheder, overvåge og evaluere de fremskridt, som medlemsstaterne gør med hensyn til disse spørgsmål.

For det andet vil vi nedsætte en roma-taskforce på seniorniveau, som skal se nærmere på, hvordan medlemsstaterne følger op på Kommissionens strategiske meddelelse om romaerne af 7. april. Den vil bl.a. strømline, evaluere og opstille referenceværdier for anvendelsen og effektiviteten af EU-midlerne til integration af romaerne i samtlige medlemsstater og identificere underbyggende mangler i anvendelsen af disse midler. Det gør vi ganske enkelt fordi, vi gerne vil have kendskab til og bevis for tilfælde, hvor disse midler (a) ikke anvendes, eller (b) hvis de anvendes, ikke anvendes korrekt.

Taskforcens første konklusioner vil blive forelagt kollegiet inden årets udgang, og jeg vil holde Parlamentet og Rådet underrettet om disse.

For det tredje opfordrer jeg formandskabet til hurtigst muligt at afholde et kæmpe møde mellem RIA-Rådet og sikkerheds- og socialministrene med henblik på at fastlægge en mere målrettet anvendelse af nationale og supplerende EU-midler til fremme af den sociale og økonomiske integration af romaerne. Dette møde i Rådet bør følges op af årlige møder på ministerniveau, for vi har haft nedslående erfaringer med medlemsstater, der ikke selv tager ansvaret for at ændre tingene på deres territorium. Vi er nødt til at bringe dem sammen, officielt og offentligt, og vi er nødt til at skubbe dem i den rigtige retning.

For det fjerde vil jeg opfordre de kommende rådsformandskaber til at tage fat på de prioriteter, der opstilles i den køreplan, som blev vedtaget sidste juni af den europæiske platform for integration af romaer. I den forbindelse bør dialogen med romasamfundets repræsentanter intensiveres. Det næste platformmøde vil blive afholdt under det ungarske formandskab.

For det femte vil vi også opfordre medlemsstaterne til at se nærmere på problemet med menneskehandel, som romaerne er særdeles udsat for, med bistand fra Kommissionen og om nødvendigt fra Europol og Eurojust.

Jeg skal nu give ordet videre til László Andor, som vil tale om et vigtigt emne, nemlig anvendelsen af midler fra Den Europæiske Socialfond til integrationen af romaer.

  László Andor, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Som næstformand Reding netop understregede, er EU baseret på grundlæggende rettigheder og værdier, og Kommissionen er fuldt ud engageret i at beskytte romaernes grundlæggende rettigheder og deres fulde sociale og økonomiske integration i vores samfund.

Det andet punkt, jeg gerne vil understrege, er, at romaernes integration er EU's og medlemsstaternes fælles ansvar. En vellykket social og økonomisk integration af romaerne kræver et stærkt engagement baseret på samarbejde mellem alle de berørte parter, nemlig Kommissionen, medlemsstaterne, de lokale regeringer, ngo'erne og de internationale organisationer.

Kommissionen ventede ikke på den seneste tids meget uheldige hændelser, før den greb ind. Den 7. april i år skitserede Kommissionen en bred strategisk tilgang i sin første politiske meddelelse nogensinde om social og økonomisk integration af romaer i Europa. Den opstiller prioriteter for Kommissionens og medlemsstaternes indsats på en lang række områder vedrørende integration af romaer.

Kommissionen ønsker at forbedre instrumenternes og politikkernes effektivitet både indholdsmæssigt og proceduremæssigt og understreger betydningen af et tættere samarbejde mellem EU, de nationale og internationale aktører og romasamfundene.

Meddelelsen bekræfter også Kommissionens ønske om at bistå medlemsstaterne og opfordre dem til at udnytte strukturfondenes potentiale fuldt ud til at støtte den sociale og økonomiske integration af romaer.

EU's strukturfonde udgør en yderst anvendelig økonomisk løftestang til støtte af den nationale indsats for at forbedre romaernes situation. Af de 27 medlemsstater har 12 medlemsstater – herunder gamle og relativt nye medlemsstater – indført støtteprogrammer, som er målrettet mod romaerne og andre sårbare grupper, med et samlet beløb på 17,5 mia. euro, herunder 13,3 mia. euro fra Den Europæiske Socialfond.

Eksemplerne på projekter omfatter græsrodsbevægelsers indsats for at fremme beskæftigelsen af romaer og udviklingen af en ny læseplan for romastudier i skolerne.

Derudover sagde næstformanden også, at EFRU blev ændret i maj i år, og at fonden nu kan anvendes til at renovere boliger i landområderne, hvor mange romaer bor.

Integrationen af romaer er også et vigtigt politisk kriterium for medlemskab af EU, og EU støtter i denne forbindelse kandidatlande og mulige kandidatlande gennem førtiltrædelsesinstrumenterne.

For øjeblikket gennemfører eller planlægger Kommissionen at gennemføre projekter til en værdi af 50 mio. euro, som udelukkende eller delvist er målrettet mod romaerne.

Kommissionen har afholdt arrangementer på højt plan i medlemsstaterne med store romamindretal for at sikre bedre anvendelse af EU-midlerne til integration af romaerne. I Ungarn afstedkom dette en dialog mellem de nationale myndigheder og romaerne i kommissionsregi.

Til oktober afholdes en ny række arrangementer på højt plan i Rumænien med deltagelse af kommissær Cioloş og jeg selv.

Endelig gennemfører Kommissionen på Parlamentets foranledning et pilotprojekt vedrørende paneuropæisk koordinering af metoder til integration af romaer. Dette projekt omfatter tre indsatsområder, nemlig pasnings- og undervisningsfaciliteter for små børn, selvstændigt erhverv og mikrokredit og oplysningskampagner. De tilknyttede aktiviteter blev indledt i maj 2010.

Der er EU-midler og -instrumenter til rådighed til at hjælpe med at løse de følsomme juridiske, menneskelige og praktiske problemer, der er forbundet med integrationen af romaer. Vi i Kommissionen er klar til at gøre vores yderste for at løse disse. Jeg tror fuldt og fast på, at Europa 2020 er den rigtige ramme for bekæmpelsen af fattigdom og dermed også for forbedringen af romabefolkningens levevilkår i Europa.

Lad os stå fast ved vores principper, modstå nemme, men falske løsninger og tackle dette problem sammen i solidaritetens ånd.

  Lívia Járóka, for PPE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det glæder mig, at EU's institutioner ser ud til at være så lydhøre over for romaernes situation i dag. Derfor er det en skam, at de politiske beslutningstagere fra alle sider af det politiske spektrum synes at bruge romaspørgsmålet som et våben mod deres modparter.

Vi er alle enige om, at den frie bevægelighed er et af de grundlæggende principper i fællesskabsretten, og accepterer, at denne rettighed ikke er ubetinget. Som Kommissionen bekræftede, har alle EU-medlemsstater ret til at iværksætte sikkerhedsforanstaltninger over for udlændinge, der bor på deres område. EU's kerneværdier såsom ikkeforskelsbehandling, tolerance og solidaritet skal respekteres fuldt ud, og enhver udvisning af EU-borgere skal ske efter vurdering af hver enkelt sag og med udgangspunkt i korrekte domstolsafgørelser eller med alle de berørte personers frie, fuldstændige og oplyste samtykke. Som Kommissionen sagde, bør ingen udvises, bare fordi de er romaer.

Politiske holdninger og retsafgørelser er to forskellige ting. Vi synes måske, at disse udvisninger er afskyelige eller langt ude, og vi skal gøre opmærksom på de beskyttelsesforanstaltninger og principper, der skal handles efter, men det er udelukkende Kommissionens ansvar at bedømme legitimiteten af de foranstaltninger, Frankrig har iværksat. Storstilede hjemsendelser kan virke frastødende, men virker endnu mere frastødende i lyset af de seneste årtiers tomme ord om menneskerettighederne, hvor der teknisk set ikke er blevet gjort noget som helst for at afhjælpe romaernes forfærdelige fattigdom ud over fremsættelsen af et par kolde, monotone bemærkninger om ikkeforskelsbehandling og tolerance, når det var politisk fordelagtigt.

Vi, de europæiske romaer, afviser den politiske misbrug og fejlfortolkning af vores problemer. Romaerne skal selv sætte dagsordenen vedrørende dem selv for at afsløre problemerne og angive, hvilke handlinger og foranstaltninger der skal iværksættes. Som Parlamentet – og mere specifikt De Kristelige Demokrater – flere gange har proklameret, er romaernes fattigdom og sociale udstødelse et europæisk problem, som kræver en egen strategi. Der er behov for en fælles europæisk løsning til et fælles europæisk problem.

Den strategi skal tackle de økonomiske aspekter af den sociale udstødelse af såvel romaer som ikkeromaer, herunder strukturel arbejdsløshed, lave kvalifikationer, tilholdssteder i yderst ufordelagtigt stillede mikroområder og barrierer for selvstændig erhvervsvirksomhed – alle disse problemer, som vores folk undslipper, når de udvandrer.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Hannes Swoboda, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg er dybt skuffet – og det er min gruppe også – over det, som Kommissionen har sagt i dag.

Først hr. Barroso. Hr. Barroso har været mindre kritisk over for de iværksatte foranstaltninger end mange ministre i den franske regering. Det er en skandale. Det, fru Reding sagde, var ikke et klart svar. Jeg og mange andre europæiske borgere vil gerne vide, om den franske regering har overtrådt loven eller ej? Flere uger efter at foranstaltningerne er blevet iværksat, kan De ikke bare sige, at De vil se nærmere på det. Sig ja eller nej, men giv os et klart svar.

De tror på alt det, de franske ministre sagde, efter at de allerede havde iværksat foranstaltningerne. De kom ikke til os først. De udviste først de pågældende personer og sagde så til Dem, at de er retfærdige og ikke vil forskelsbehandle nogen. Jeg mener, det er skandaløst for en kommissær at stå her i dag og sige sådan noget. Det er ikke i overensstemmelse med Deres faktiske overbevisninger eller de resultater, De har opnået hidtil. Jeg er derfor dybt skuffet over, at De, hvad dette spørgsmål angår, vil snyde Dem så føjeligt uden om.

(Bifald)

De er slet ikke bevidst om det ansvar, De påtager Dem, for om få uger vil det næste land – Italien måske, eller måske Ungarn eller et helt tredje land – sige: "Vi fratager disse mennesker deres borgerskab. Hvis de er statsløse, vil de blive indlogeret i lejre et eller andet sted." Grunden er lagt, og Kommissionen siger ingenting. Jeg mener, det er en skandale, og min gruppe mener, det er uacceptabelt.

(Bifald)

  Renate Weber, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter Anden Verdenskrig forbød folkeretten masseudvisninger og deportering. Menneskeheden havde allerede lidt nok under sådanne barbariske politikker.

I 2010 er det Frankrig, landet, der gav liv til menneskerettighederne, der handler fordækt. Det udnytter uvidenheden blandt romaerne, Europas mest sårbare befolkningsgruppe, og betaler dem 300 euro pr. voksen og 100 euro pr. barn, hvis de forlader landet. Den franske regering hævder, at dette er frivillig hjemsendelse, og betegner kynisk dette skandaløse køb af romaernes samvittighed som humanitær bistand.

Der er ikke blevet gjort noget stort nummer ud af, at myndighederne har taget fingeraftryk af de voksne og endda af børnene, eller at mange af romaerne ikke gav deres frie samtykke i fuld viden om konsekvenserne, hvilket også FN's komité for afskaffelse af racediskrimination har fastslået, og det er et klart brud på europæisk og international lovgivning.

Italien fulgte imidlertid det selvsamme mønster for to år siden, men Kommissionen har foretrukket at tie stille om sagen, og derfor bærer Kommissionen en del af ansvaret for denne nye bølge af romadeporteringer i Europa.

Kommissionen skal nu vise, at den virkelig er princippernes og de grundlæggende rettigheders vogter i EU og håndhæver af EU's love.

(Bifald)

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, fru Reding! Jeg må sige, at jeg fuldt ud deler hr. Swobodas og fru Webers bestyrtelse. Det er ganske forbløffende, at De efter de forskellige møder, De har kunnet afholde, og de dokumenter, De har modtaget, på dette stadie fortsat kun er på vej til at erkende – eller snarere ikke erkender – den franske regerings klare overtrædelser i forbindelse med udvisningen af romaerne. Og det er ikke noget nyt. For et år siden indgav en gruppe frivillige organisationer et andragende om sager, der rejses igen i dag, herunder den manglende overholdelse af fristen på en måned, før europæiske borgere sendes tilbage, som fastsættes i direktivet om fri bevægelighed.

For så vidt angår retten til personlig undersøgelse af forholdene, mener jeg ikke, De har brug for yderligere ekspertudtalelser for at konkludere, at når ordrer om eskortering til grænsen, som alle er stilet til den samme, uddeles en masse i en lejr, er der ikke tale om hensyntagen til personlige forhold. Er seksårige børn en trussel mod den offentlige orden? Har De virkelig behov for flere beviser, når retsvæsenet og de franske domstole har pådømt denne sag, og den franske regering anvender en ekstremt bred og ulovlig fortolkning af, hvad en trussel mod den offentlige orden er?

Hvis De har brug for dommere, eksperter eller ngo'er, kan vi komme med dem. Men stop denne fornægtelse af virkeligheden og denne manglende opfyldelse af Deres forpligtelser!

Den forhandling, der fandt sted her til morgen, var en skændsel. Vi hørte lederen af Europa-Parlamentets største politiske gruppe tale om romaerne i forbindelse med traktortyveri i hans lokalområde. Vi hørte under denne forhandling om romaerne José Manuel Barroso, Europa-Kommissionens formand, tale om de europæiske borgeres sikkerhedsmæssige behov. Med andre ord stimuleres og næres tendensen til automatisk at associere romaerne med kriminalitet, prostitution og menneskehandel på højeste plan af Europas politiske ledere.

Dermed sætter de de grundlæggende rettigheder og selve pointen med Europa over styr. Som hr. Cohn-Bendit sagde her til morgen, er dette en test af Dem, fru Reding. Det er en test af Lissabontraktaten og en test af Deres relevans. Vil De i denne situation kunne bevise, at chartret om grundlæggende rettigheder er noget som helst andet end humbug? Det er Deres ansvar, det er Deres pligt, og det er nu, dette skal frem.

(Bifald fra venstre)

  Timothy Kirkhope, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Som tidligere indvandringsminister i Det Forenede Kongerige støtter jeg og min gruppe helhjertet princippet om lige rettigheder og lige muligheder for alle. Jeg er enig med min gruppes formand, Michał Kamiński, der her til morgen sagde, at dette kontinent aldrig må genoplive den tidligere nationalismes spøgelser, og at det, at EU er et område med frihed og tolerance, er dets største succes. Vi skal være stolte af det, men vi må aldrig forlede os selv til at tro, at vi ikke stadig har enorme problemer.

Dette spørgsmål kræver uden tvivl forhandling, overvejelse og tiltag omkring den måde, hvorpå vi behandler mindretalsgrupper, hvorpå vi bedre kan integrere romaerne, og proportionaliteten mellem de nationale regeringers og EU's rettigheder og beføjelser. Jeg mener dog også, at vores EU er bygget på retsstatsprincipperne.

Det er ganske vist et parlamentsmedlems ret at rejse begrundede bekymringer her under forhandlingerne, men jeg skal anmode os om at vente, indtil Kommissionen som traktaternes vogter rent faktisk kommer med en formel afgørelse i sagen. Så kan vi komme med vores informerede kritik baseret på alle kendsgerninger og beslutte, hvordan vi skal fokusere på at integrere romaerne bedre i Europa, i stedet for på forhånd at fordømme en medlemsstat.

  Cornelia Ernst, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Romaernes såkaldt frivillige udvandring fra Frankrig er et klart eksempel på udvisning – og det af den største og ældste befolkningsgruppe, der udgør et mindretal i EU. Dette vil opmuntre dem på den politiske højrefløj, den ekstreme højrefløj. Vi bliver nødt til at afvise dette – også her i Europa-Parlamentet. Det er ekstremt vigtigt.

Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre kræver derfor, at der sættes en stopper for disse deporteringer. Fru Reding! Jeg ville også gerne have haft Dem til først at opfordre os til at kræve, at der sættes en stopper for disse deporteringer, og så alt det, der følger derefter. Præsident Sarkozys regering overtræder EU-lovgivningen, for den deporterer de romaer en masse, der kommer fra EU-medlemsstater, uden at behandle de enkelte sager, den krænker princippet om fri bevægelighed, overtræder chartret om grundlæggende rettigheder og chartrets bestemmelser om lige behandling.

Jeg mener helt ærligt, at tiden endelig er inde til at gribe ind. Vi har allerede drøftet problemet adskillige gange. Vi er nu nødt til at iværksætte virkelige foranstaltninger, der kan ændre på tingene.

Romaerne hører hjemme i Europa. De er en del af Det Europæiske Fællesskab, og det skal de blive ved med at være. Det skal vi sørge for. Vi er derfor også kritiske over for udvisningen af romaer i Tyskland, Østrig, Sverige, Italien, Belgien og andre lande i det vestlige Balkan. Vi har brug for en integreret europæisk strategi og én for alle romaer, ikke kun for nogle af dem. Det skal vi kæmpe for.

Mit sidste punkt er, at den europæiske idé om solidaritet og selvbestemmelse skal være fremherskende i vores omgang med romamindretallet, for ellers er der slet ikke nogen idé.

  Mario Borghezio, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har lyttet til angrebene på den franske regering ligesom dem, der tidligere vedrørte den italienske regering, og nogle meget kraftige angreb på Kommissionen. Disse beskyldninger er rent faktisk fuldstændig falske.

Jeg har ikke hørt nogen som helst henvisning til de statistikker, som de franske politimyndigheder har fremlagt, der viser, at på de 18 måneder, der fulgte efter romaernes udvandring fra Bulgarien og Rumænien, steg antallet af tyverier med over 250 %. I denne forbindelse burde Rumænien og Bulgarien måske tvinges til at besvare nogle spørgsmål, efter at de meget uansvarligt fik lov til at komme med i EU, uden at dette problem var blevet løst først.

Vi skal også tale lige ud af posen til de mennesker, der kommer som gæster fra andre stater. Vi skal fortælle dem, at de skal respektere borgerne i deres værtsstater og ikke gå ulovligt ind i deres huse og udøve handlinger, der er upassende for gæster. De skal respekteres, og de skal beskyttes – med de ord, som dem, der taler om højtravende principper, benytter – men vi skal også tage hensyn til ofrene for deres forbrydelser. De andre ærlige EU-borgere, der – måske med god grund – ikke altid er glade for at have romaer som naboer.

Det er de ubehagelige kendsgerninger, som størstedelen af borgerne og befolkningen er enig i, og som visse godgørere ikke har mod til at indrømme, for sandheden er, at man nogle gange også skal have det politiske mod til at sige …

(Formanden fratog taleren ordet)

  Bruno Gollnisch (NI), – (FR) Hr. formand! Jeg forsvarer ikke den franske regering. Hr. Sarkozy og hr. Hortefeux har begge været medlem af Europa-Parlamentet. De burde have vidst, at de traktater, de støttede – Maastrichttraktaten, Amsterdamtraktaten, ratifikationstraktaten og Lissabontraktaten, i forbindelse med hvis udformning Nicolas Sarkozy praler af at have spillet en væsentlig rolle – ville åbne vores grænser for enhver, der ønsker at komme og slå sig ned i vores land.

På trods af dette blev jeg overrasket og forbløffet først over mine kollegers fejlfortolkning af den juridiske situation, eftersom de har glemt, at EU-borgere fra Central- og Østeuropa endnu ikke er definitivt berettigede til at slå sig ned i vores land, og den ret får de først i 2013.

Dernæst taler folk om et undertrykt mindretal, men tror De virkelig på, at romaerne gennem seks århundreder ikke er blevet integreret i de central- og østeuropæiske lande, de lever i, bare fordi rumænerne, bulgarerne og ungarerne er nogen slemme nogen, eller fordi de er blevet forfulgt af slovakkerne, tjekkerne, slovenerne og serberne?

Deres hellige attitude udgør faktisk en anden form for racisme, nemlig mod de oprindelige indbyggere, der, ligesom indbyggerne i mit land, bliver jeg nødt til at sige, ikke vil have 12 mio. romaer til at komme og slå sig ned i landet. Den eneste løsning er, som De selv har foreslået, at forlade dette Europa.

(Bifald)

  Manfred Weber (PPE) – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det var ikke nogen tilfældighed, at vi, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), lod vores kollega, fru Járóka, der er romamindretallets eneste repræsentant her i Parlamentet, tale først i dag. Det skyldes, at PPE-Gruppen meget hellere vil tale om folkenes problemer i dag. Vi vil ikke lave et politisk show – vi er ligeglade med hr. Sarkozy – vi vil drøfte de problemer, vi står over for med hensyn til romamindretallet, og hvordan vi kan hjælpe dem.

Det er også udgangspunktet for vores beslutning. Hr. Swoboda sagde, at det er en skandale, at Kommissionen har draget denne konklusion. Det eneste, jeg kan sige til det, er, at det selvfølgelig er en skandale for Dem, fordi Kommissionen ikke tilslutter sig det politiske show, De vil gøre dette til, og er kommet med en seriøs bemærkning til situationen.

For det andet, for så vidt angår den frie bevægelighed, er alt allerede blevet sagt. Vi har klare grundregler i EU. Den frie bevægelighed er ikke uden grænser. Den kan begrænses individuelt, og det er også det, der er blevet gjort i Frankrig.

Mit tredje punkt er faktisk det vigtigste. I den politiske debat om dette emne handler det om, hvordan vi kan integrere de europæiske mindretal i vores samfund. Hvis vi alle sammen accepterer, at vi er fordomsfri og tolerante, har vi fælles fodfæste. Hvis vi som et nyt trin også alle sammen accepterer, at omkring 90 % bevæger sig i retning af flertalssamfundet, at vi virkelig står sammen og tager integration alvorligt, så er vi også stadig enige. Vi er splittet i spørgsmålet om, hvordan vi skal håndtere de indvandrere – uanset hvilken form for indvandrere – der bare ikke accepterer det, som flertalssamfundet har at tilbyde, som nægter at samarbejde, og som ikke vil acceptere grundreglerne.

Venstrefløjen her i Parlamentet har flere gange fremsat det argument, at vi skal tilbyde disse mennesker noget. Vi i PPE-Gruppen siger, at indvandrerne også skal acceptere det, vi tilbyder dem. Hvis ikke man tilføjer dette krav og slår det fast med hårde ord, hvis ikke man har en stat, der kræver det, så ødelægger man borgernes vilje til at integrere folk, og man udfører Parlamentets højrefløjs arbejde, hvis ikke man giver staten mulighed for at anvende denne hårdhed. Det har man også lov til at sige.

(Bifald)

(Taleren accepterede at besvare et blåt kort-spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Rui Tavares (GUE/NGL) – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke min kollega, Manfred Weber, for at have accepteret dette spørgsmål.

De sagde, at den frie bevægelighed ikke er uden grænser i Europa – og det har De juridisk set ret i – men at den kan begrænses individuelt.

Hvilken dokumentation har De for, at denne form for deportering sker individuelt, og hvordan kan De dementere de oplysninger, vi har modtaget både fra pressen og de ngo'er, der har fulgt dette, om, at det primære kriterium for deportering, ja faktisk det eneste kriterium, er et etnisk kriterium?

  Manfred Weber (PPE) – (DE) Hr. formand! Tak for spørgsmålet. Svaret er ganske enkelt. Spørgsmålet om, hvorvidt en lov er blevet gennemført, besvares i Europa hverken af politikerne eller journalisterne. I EU er det domstolene, der bestemmer. I EU – og i Frankrig – har vi en situation, hvor mennesker, der tilhører de berørte romagrupper, kan henvende sig til domstolene og indgive en klage over dette individuelt. Det er allerede blevet gjort.

Kommissæren har påpeget, at de franske domstole også anvender europæisk lovgivning som udgangspunkt for deres afgørelser. Det er således ikke journalisterne, der afgør, hvorvidt en lov er blevet gennemført i dette EU, det er domstolene, og i henhold til Kommissionens udtalelse er det klart den måde, det fungerer på i Frankrig, ligesom det gør i de øvrige EU-medlemsstater.

  Ioan Enciu (S&D) – (RO) Hr. formand! Den 24. juni i år bekræftede De i et svar på en forespørgsel fra Parlamentet, at rapporten fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder maler et dystert billede for EU's 12 mio. romaer.

Hvis ikke Kommissionen udtaler sig kraftigt imod den krise, der er blevet udløst af de franske myndigheders etniske udvisninger, er der stor chance for, at rammeafgørelsen om bekæmpelse af visse former og udtryk for racisme og fremmedhad ikke bliver til andet end flotte intentioner. Det samme gælder Stockholmprogrammets handlingsplan, som De nævnte i Deres tale.

Efter at have påberåbt sig en påstået genopblussen af den etnisk baserede kriminalitet, som det er umuligt at kontrollere, og tal på hundredtusindvis af romaer, der påstås at true freden i de vestligt beliggende byer, er det ikke lykkedes de franske myndigheder at komme med andre argumenter, end at de har fjernet et par hundrede borgere fra de jammerlige forhold i de midlertidige lejre, som de har overtalt til frivilligt at rejse tilbage til deres hjemlande mod betaling.

Vi bliver nødt til at acceptere, at der ud over romaerne i Frankrig er et par hundredtusinde flere romaer i Rumænien, der ignoreres af deres egen regering, men som ikke kan ignoreres af en strategi, der har til formål at integrere dem og forbedre deres situation inden for rammerne af et forenet Europa.

Begge situationer skal tackles med en specifik, indbyrdes afhængig tilgang. Spørgsmålet er ikke, om romaerne kun hører til i Rumænien eller i hele Europa, men hvordan de integrationsforanstaltninger, der iværksættes på europæisk plan, kan bringes i sammenhæng med dem, der har til hensigt at forbedre deres situation nationalt. Kommissionen skal gå fra ord, strategier og kendsgerninger …

(Formanden fratog taleren ordet)

  Sophia in 't Veld (ALDE). – (EN) Hr. formand! I Europa har vi et indre marked, der er en stor succes. En af hovedårsagerne til dette er, at Kommissionen er meget streng med hensyn til håndhævelsen af markedsreglerne. Jeg ville imidlertid ønske, at Kommissionen var lige så streng med hensyn til håndhævelsen af de grundlæggende rettigheder i Europa.

(Bifald)

Det er årsagen til, at min gruppe i den grad insisterede på, at der skulle udpeges en særlig kommissær for grundlæggende rettigheder. Og det blev Dem. Det, vi forventer af Dem, er at De skal forsvare, ikke de europæiske regeringer, men derimod de europæiske borgere, og hvis De ikke bryder Dem om det, De ser, må De ikke blot lukke øjnene over for det, der sker i Europa. Nej, De skal handle.

Vi ønsker ikke ord her i Parlamentet fra hverken hr. Barroso eller Dem. Vi ville helt have kunnet undvære disse forhandlinger, hvis vi var sikre på, at Kommissionen ville håndhæve reglerne, og her tænker jeg ikke blot på reglerne om indvandring og den frie bevægelighed, men også på de grundlæggende rettigheder, for det er den eneste måde, hvorpå vi kan gøre EU til et værdifællesskab, der er lige så vellykket som det indre marked.

(Bifald)

  Franziska Keller (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Det er rigtig godt og rigtig vigtigt at drøfte integrationen af romabefolkningen, og jeg undrer mig over, hvorfor Kommissionen først nu har opdaget, at nogle penge er blevet smidt ud af vinduet. Det er også vigtigt at drøfte, hvordan de faktiske forhold i medlemsstaterne kan tilpasses, således at de stemmer overens med romabefolkningens behov, men jeg tror ikke, at det er det vigtigste emne at tage op i dag. I dag taler vi om Frankrigs massedeportationer af romaer, og selv manglende integration retfærdiggør ikke massedeportation.

Det står meget klart, at romaerne i Frankrig ikke bliver udvist enkeltvis, og jeg undrer mig over, at De kan undgå at se det. Det er meget skræmmende, at Kommissionen som traktatens vogter ikke tør sige dette højt og ikke tør værne om traktaterne eller chartret om grundlæggende rettigheder. Vi kan ikke tillade kollektiv afstraffelse. Jeg anmoder Dem om at træde i karakter og ikke vende det blinde øje til forskelsbehandlingen af romaerne i Frankrig og også i andre medlemsstater, da dette er en skændsel for EU.

(Bifald)

  Derk Jan Eppink (ECR). – (NL) Hr. formand! Da jeg arbejdede som korrespondent i Østeuropa, så jeg romaproblemet med egne øjne. Det var et kolossalt socialt problem, og datidens socialistiske regimer var ude af stand til at finde en løsning. Nu står Europa med problemet. Det er alt for let kun at betragte romasituationen som et udtryk for racisme eller fremmedhad, hvilket venstrefløjen gør for tiden. Grupper af mennesker, der rejser gennem Europa med deres campingvogne og uden en fast indkomst, er til ulejlighed på lang sigt. Det kan ikke undgås, for hvad skal disse mennesker leve af? Der er fri bevægelighed for personer i Europa, og det er en stor fordel. Imidlertid forholder det sig sådan, at enhver, der benytter sig af denne ret, også har forpligtelser, men det drejer Parlamentets drøftelser sig alt for lidt om. Den første forpligtelse består i, at man skal afholde sig fra at være til ulejlighed. Mændene sender romakvinderne ud på gaden for at tigge. Hvad er situationen med hensyn til kvinders rettigheder i romasamfundet? Jeg har set børn tigge, mens de skulle have været i skole. Hvad er situationen med hensyn til skolepligt? Hvis der begås kriminalitet, går det ud over almindelige borgere og som regel ikke venstrefløjslederne, der sidder i deres elfenbenstårne. For at få nærmere indsigt i problemerne opfordrer jeg dem til at udvise gæstfrihed og invitere en romafamilie ind i deres hjem.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand! Der er mange fordomme om romaer. Mange af dem har vi allerede hørt. Jeg er lige så indigneret som nogle af de øvrige medlemmer, men jeg ønsker blot at fremlægge nogle fakta for at bringe alt på det rene.

For det første deltog ikke en eneste roma i de begivenheder, der udløste denne sommers fremmedfjendske, frygtfremkaldende polemik i Frankrig. Det var ganske enkelt en afledningsmanøvre. Det har intet at gøre med repatrieringen af personer, der har begået eller er under mistanke for at have begået kriminalitet. Alle de personer, der blev tilbagesendt, havde en ren straffeattest. Det drejer frem for alt om at ramme en etnisk gruppe og gøre den til syndebuk.

Hvordan foregår denne udstødelse? Den sker systematisk ved at gennemføre evakueringer i de midlertidige lejre. Politiet ankommer tidligt om morgenen og identificerer personerne. Denne identifikation bruges herefter til at udstede masseordrer om at forlade landet. Til dette formål bruges en standardformular. Der er således ikke tale om en vurdering fra sag til sag. Herefter nedrives lejrene, og de evakuerede personer får ikke engang lov til at hente deres personlige ejendele. Der er øjenvidneberetninger herom...

(Formanden afbrød taleren)

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Hr. formand! Frankrig har besluttet, at landet ikke ønsker et stort antal uindbudte romaer, som banker på døren, men disse personer er faktisk blevet indbudt. Problemet i sin helhed er et direkte resultat af direktiv 2004/38/EF om EU-borgernes frie bevægelighed.

Enhver EU-borger har ret til at bosætte sig i en anden EU-medlemsstat. Som det er tilfældet med så mange anden EU-lovgivning, har dette direktiv vist sig at være absurd i praksis. Vi får ikke kun højtuddannede og -kvalificerede personer med en høj arbejdsmoral fra andre medlemsstater. Dette betyder, at vi ikke er beskyttet mod, at samfundsmæssigt uønskede og kriminelle elementer rejser ind i landet.

Frankrigs regeringer gennem tiden har altid været entusiastiske med hensyn til EU. Nu er de ved at indse, på den hårde måde, at de ikke kan få EU uden også at få romaerne. Frankrig ønsker nu at melde sig i det italienske kor og synge "arrivederci, romaer". Det kan de bare ikke. Det er bedre at gå sammen med Uafhængighedspartiet i Det Forenede Kongerige og sige "goodbye, EU".

  Corneliu Vadim Tudor (NI). – (RO) Hr. formand! Hvis EU's medlemsstater har en fællesnævner, er det hverken valutaen, økonomien eller sågar civilisationen, men derimod sigøjnerne.

I min egenskab af historiker og sociolog vil jeg bruge ordet "sigøjner", som ikke har nogen nedsættende eller fornedrende undertoner, især eftersom begrebet "roma" er kunstigt og opdigtet. Når alt kommer til alt, komponerede Johann Strauss operetten "Sigøjnerbaronen" og ikke "Romabaronen" for 125 år siden.

Det er uheldigt, at der fortsat sættes lighedstegn mellem romaer og rumænere. Jeg har konstateret, at hvad angår sigøjnere, lever racefordomme samt forkerte stereotyper og usandfærdige beretninger i bedste velgående i hele verden. Der er personer, som kalder dem romaer og hader dem, mens jeg kalder dem sigøjnere og elsker dem.

Hverken sigøjnerne eller mit hjemland, Rumænien, kan bebrejdes for det, der sker for øjeblikket. Den største sigøjnerindvandringsbølge i Europa fandt sted i 1241 på tidspunktet for den store mongolske invasion. De blev taget med til Europa som dygtige håndværkere i hjælpetropperne.

Årsagen til, at der efter så mange år er flere sigøjnere i Rumænien end i resten af Europa, er de mange udstødelses- og forfølgelsesbølger, der fandt sted gennem 500 år, i de fleste lande på det "gamle kontinent". Rumænien hænges nu ud for at have været for tolerant og gæstfrit.

Masseudstødelsen af sigøjnerne er ikke løsningen. Det er selvfølgelig heller ikke rart at få sit behagelige liv forstyrret, men når der begås kriminalitet, skal loven håndhæves i hver enkelt sag i stedet for i form af kollektive sanktioner.

Hvorfor udviser den franske regering dem ikke direkte til deres hjemland, Indien?

  Simon Busuttil (PPE) . – (MT) Hr. formand! Der hersker ingen tvivl om, at den forfærdelige situation, som en stor del af romabefolkningen befinder sig i, er pinlig for Europa. Mange af disse mennesker befinder sig i en fattigdomsfælde, som det er nødvendigt at befri dem fra omgående. Der er imidlertid en ting, der er endnu mere pinlig end dette, og det er den politiske manipulation og opportunisme, der bruges af dem, der forvandler dette emne til et skamløst politisk spil. Efter min mening er dette også skandaløst og pinligt for Europa, da denne form for politisk manipulation fordrejer hele emnet. Det virkelige problem er situationen for romasamfundet, og hvordan man kan forbedre denne situation. Derfor sætter Det Europæiske Folkeparti alt ind på at sikre, at der bliver udarbejdet en effektiv strategi, som kan hjælpe disse mennesker, og som forener institutionerne og medlemsstaterne og inddrager romaerne direkte. Vi skal ligeledes tage loven om fri bevægelighed i betragtning. Denne lov indeholder rettigheder såvel som pligter, og begge dele skal finde anvendelse fuldt ud. Hvis en person overtræder loven, skal vedkommende følgelig udvises. Hvis vi, især os, der kommer fra mainstreampartierne, undlader at anvende denne lov under henvisning til menneskerettighederne, vil befolkningen, dvs. vores vælgere, stemme på de ekstremistiske og populistiske partier og bede dem om at håndhæve den.

  Sylvie Guillaume (S&D). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg fordømmer på det kraftigste den adfærd, som den franske regering har udvist, idet den på romasamfundets bekostning gjorde romabefolkningen til syndebuk som andre regeringer i EU har gjort før den og fortsat gør.

Denne sommer udnyttede den franske regering romabefolkningen ved at tvinge folk til at forlade landet, gennemføre razziaer i lejrene ved morgengry, adskille familier, komme med trusler, ødelægge folks få ejendele og gennemføre udvisninger for at forsøge at give dem skylden for den daværende atmosfære af usikkerhed og dække over sine egne vanskeligheder med at håndtere Frankrigs økonomiske og sociale problemer.

Disse påstande og denne adfærd er foragtelige og forkastelige. Nu skal de imidlertid afføde en beslutsom reaktion fra alle, der mener, at pligten til at beskytte rettigheder ikke blot er noget, der skal stå skrevet i erklæringer, men derimod et uhåndgribeligt faktum, der forpligter os til at handle.

Hvis Kommissionen virkelig mener, at den har pligt til at dømme, skal den derfor omgående og uden svinkeærinder oplyse os om, hvorvidt Frankrig har krænket EU-retten og chartret om grundlæggende rettigheder. Jeg tror, at jeg har en anelse om, hvad svaret bliver.

Kommissionen skal gennemføre alle aspekter af handlingsplanen for integration af romaerne som led i en sammenhængende strategi, der især skal omhandle uddannelse, beskæftigelse, velfærd og sundhed. Kommissionen skal for at gøre dette fokusere målrettet på sin koordinering af politikkerne. Bekæmpelse af forskelsbehandling er et af vores fælles mål, og Kommissionen skal udvise en stærk politisk vilje i denne forbindelse. Efter min mening er dette en passende udfordring for 2010, som jeg erindrer om er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

  Sarah Ludford (ALDE). – (EN) Hr. formand! Fru næstformanden, Viviane Reding, har bestemt overbevist mig om, at hun vil tage dette spørgsmål alvorligt, og at hun arbejder hårdt på det med sine kolleger.

I lighed med andre er jeg imidlertid utålmodig efter at høre Kommissionens vurdering af, om Frankrig har overtrådt EU-retten eller ej. Jeg håber, at vi meget snart får et svar, og at vi også får svar på, om Kommissionen agter at indlede en overtrædelsesprocedure mod Frankrig, og for den sags skyld mod enhver anden medlemsstat, der gør sig fortjent hertil, for overtrædelse af direktivet om den frie bevægelighed.

Jeg er enig i, at direktivet om fri bevægelighed og især de beklagelige overgangsordninger i forbindelse med tiltrædelse af EU indeholder begrænsninger i opholdsretten, men vi ønsker et præcist svar fra Kommissionen om, hvorvidt disse bestemmelser er blevet overtrådt.

Et aspekt, der ikke er nævnt andetsteds, og som er et meget følsomt spørgsmål, og som gør det muligt for den franske regering at sno sig uden om spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, er, at Frankrig ikke indsamler oplysninger om etnisk oprindelse. Dette betyder, at da minister Lalouche på et møde, jeg deltog i, sagde, at en ud af fire unge, der anholdes i Frankrig, var af rumænsk oprindelse, undgik han at sige, at de var romaer...

(Formanden afbrød taleren)

  Catherine Grèze (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Ja, det er Frankrigs tur til at gennemgå en periode med udvisninger. Vi taler om masseudvisninger på grundlag af etnisk tilhørsforhold, som er i komplet modstrid med EU-lovgivningen. I denne "social-Sarkozystiske" æra er det eneste spørgsmål, der ligger os franskmænd på sinde: "I dag er det romaerne, men hvem står for tur i morgen?". Hvis vi skal "tænke europæisk", som hr. Barroso erindrede os om i formiddags, ja, så er tiden kommet til at vise, at vores europæiske tankegang ikke kun kredser omkring de økonomiske aspekter.

Europa skal snart gøre op med sin fortid og anerkende folkedrabet på sigøjnerne. Det giver mig gåsehud at høre nogle af Parlamentets medlemmer på den yderste højrefløj. Hvis vi på dette tidspunkt ønsker at sikre, at vores mindretal behandles med respekt, værner om vores værdier og overholder chartret om grundlæggende rettigheder, der er omfattet af Lissabontraktaten, er der kun én valgmulighed, nemlig at fordømme Frankrig.

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! Romaproblemet er enormt i Bulgarien. De hundreder af tusinder romaer, som bor i Bulgarien, holdes bevidst nede i fattigdom af sigøjnerbaronerne. Disse baroner har mulighed for at komme til at lede enorme, organiserede kriminelle bander på bekostning af andre romaers elendighed. Enhver bulgarsk borger, der bliver offer for kriminalitet begået af romaer, lider under dette.

Inden Bulgariens tiltrædelse af EU, blev der udtrykt kraftig kritik af vores relativt ringe integrationsmuligheder, som skyldtes en svag økonomi. Hvad ser vi imidlertid i dag? At mægtige Frankrig, en af EU's grundlæggere og førende økonomier, er ude af stand til at håndtere integrationen af blot et par hundrede romaer, for slet ikke at tale om den ringe økonomi i Bulgarien, hvor hundreder af tusinder af dem bor. Den franske regerings handlinger er ikke til gavn for nogen, og især ikke EU. Disse udvisninger understreger den dobbeltmoral, der er fremherskende med hensyn til ikke blot romaerne, men alle de bulgarske borgere, hvilket også er dybt skuffende. Bulgarien og Attack forventer som et konservativt parti, at der bliver udvist solidaritet i forbindelse med løsningen af disse problemer. Den tværeuropæiske handlingsplan, som hr. Barroso har bekendtgjort, er af afgørende betydning, da problemet allerede er tværeuropæisk.

  Monica Luisa Macovei (PPE). – (RO) Hr. formand! Forskelsbehandling og kollektive udvisninger er forbudt. Det er den lov, vi alle støtter, uanset hvilken politisk gruppe vi tilhører. Kommissionen skal omgående fremlægge en tydelig og offentlig vurdering af hver enkelt sag og anføre, hvem der er ansvarlig, og hvilke foranstaltninger der skal træffes.

Enhver generel sammenkobling mellem romaerne som etnisk gruppe og kriminalitet medfører racisme og forskelsbehandling. Tilbøjeligheden til at begå kriminalitet afhænger af den enkelte og bekræftes i henhold til beviser og i forbindelse med retssager.

Jeg ønsker imidlertid, at vi ærligt fremhæver alles ansvar, herunder de rumænske myndigheders ansvar, og det ansvar, der påhviler politikerne fra alle de politiske partier, med hensyn til det, de har gjort og har undladt at gøre i de forgangne 20 år for dette etniske mindretal. For dem, der ikke er klar over det, er jeg for øvrigt rumænsk statsborger.

Vi skal stå sammen nu som medlemsstater og europæiske institutioner og gennemføre romastrategien, uanset hvor disse mennesker befinder sig.

  Claude Moraes (S&D). – (EN) Hr. formand! De vigtigste spørgsmål for Parlamentet er de grundlæggende problemer med fattigdom blandt romaerne og den sociale udstødelse af denne befolkningsgruppe, og vi vil tage vores ansvar alvorligt. Der hersker dog ingen tvivl om, at grunden til, at vi befinder os her i Parlamentet i dag, og til at kommissærerne er til stede sammen med Rådet, er, at vi skal finde ud af, hvad Kommissionen som traktatens vogter mener om Frankrigs kollektive aktion, med Viviane Redings ord, mod romaerne.

Hvis hun imidlertid ønsker at udsætte beslutningen og orientere os om den på et senere tidspunkt, er det i orden. Vi er dog her i dag for at finde ud af, ikke blot hvorvidt De vil håndhæve Deres beslutning, men hvad De beslutter. Hvis svaret på, om der var tale om kollektiv afstraffelse, som var de ord, De selv brugte, eller om der blev iværksat en aktion, hvor der blev taget udgangspunkt i hver enkelt sag, hvilket der stilles krav om i henhold til EU's direktiver om fri bevægelighed, er svagt og uklart, bliver vi nødt til at få dette at vide. Det er Dem, der skal besvare dette spørgsmål.

Når vi får svar på dette spørgsmål, vil det stå klart for os, at andre lande ikke må lægge kollektiv afstraffelse af et etnisk mindretal, der i øvrigt er et af EU's største, til grund. Dette er en kritisk faktor for os i dag, og jeg anmoder Dem om at være mere konkret og om at være traktatens vogter. Først derefter kan vi gå videre til den romastrategi, som alle i Parlamentet tilsyneladende ønsker, og som skal være løsningen på de væsentligste problemer, der medfører eksport af problemer med fattigdom og social udstødelse i hele EU.

I dag drøfter vi imidlertid udvisninger. Vi mener, at de er ulovlige, og vi mener, at De har givet et svagt og uklart svar. Vær mere konkret. Vær traktatens vogter.

  Marielle De Sarnez (ALDE). - (FR) Hr. formand! Efter min mening kan disse forhandlinger være nyttige på to betingelser, nemlig hvis de fører til forbedringer i en befolknings levevilkår, altså levevilkårene for 10 millioner romaer, der for øjeblikket befinder sig i en særdeles sårbar situation, og hvis de får os alle til at være vores ansvar voksent. Personligt mener jeg, at vi alle skal feje for vores egen dør, og at vi skal begynde med oprindelseslandene. De bliver nødt til at gennemføre mere effektive integrationspolitikker, da romaerne alt for ofte bliver afvist og marginaliseret i disse lande. Det skal der sættes en stopper for. Modtagerlandene må heller ikke gå fri. Her tænker jeg på situationen, som den tidligere var i Italien, og som den er i mit eget hjemland, Frankrig, nu, hvor politiske ledere for ofte har givet indtryk af at pege fingre ad og derved stigmatisere et helt samfund og bruge romaerne som syndebukke, der let kan bruges som grobund for frygt og mistro generelt. Det er uacceptabelt. Det EU, der undlod at tage mål af dette problems omfang på tidspunktet for udvidelsen, kan ikke tolerere nogen form for diskriminerende politik. De milliarder, der er blevet brugt, har ikke medført nogen form for forbedringer af romaernes daglige situation. Vi bliver nødt til at råde bod på den tid, der er gået tabt, og indføre en vidtrækkende handlingsplan for integration med deltagelse af Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale myndigheder, der alt for ofte påtager sig centraladministrationens opgave med at byde romaerne velkommen.

  Andrey Kovatchev (PPE). – (BG) Hr. formand! For det første anmoder jeg medlemmerne om at modstå fristelsen til at bruge forhandlingerne om emnet "Romaernes situation i Europa" til at opnå kortsigtede politiske mål og til at rette angreb mod en bestemt europæisk regering. Det er ikke passende at afvise dette emne under henvisning til partipolitik. Jeg har ikke hørt et eneste konkret forslag, kun angreb fra venstrefløjen. Det, som vi har brug for for at integrere dette mindretal, er en langsigtet strategi. Jeg forventer naturligvis, at medlemsstaterne overholder EU-lovgivningen og garanterer EU-borgerne uindskrænket fri bevægelighed ved at overholde de lovbestemte forskrifter og administrative krav, der er gældende i alle medlemsstaterne. Dette omfatter ligeledes lige rettigheder og pligter, med streg under ordet "pligter", for hver enkelt EU-borger.

Det er nødvendigt at anvende en individuel tilgang. Der må ikke være tale om en generisk strategi, der gør det muligt at fordømme eller stigmatisere hele samfund eller grupper på grundlag af deres etniske oprindelse eller andre træk, der karakteriserer et mindretal. Integrationen af romaerne er ikke et problem, der udelukkende vedrører de medlemsstater, som dette mindretal har bosat sig i gennem årene. Det er et tværeuropæisk problem, og vi har derfor brug for en tværeuropæisk løsning.

Det er nødvendigt med en strategi, der er udarbejdet af de europæiske institutioner og af EU's medlemsstater, repræsentanter for romasamfundet og civilsamfundet. For at sikre, at denne strategi ikke blot forbliver ord på et stykke papir, skal den imidlertid gennemføres i praksis med succes, hvilket også forudsætter, at dette er et ønske fra begge sider, nemlig fra både mindretallet og flertallet. Vi skal stå sammen på grundlag af vores fælles værdier, nemlig tolerance, frihed, sikkerhed og solidaritet, således at vi kan håndtere den enorme udfordring, som EU står over for, på en afbalanceret måde.

Endelig ønsker jeg ikke, at forbindelsen til Schengen skal medtages hverken direkte eller indirekte ...

(Formanden afbrød taleren)

  Kinga Göncz (S&D). – (HU) Hr. formand! Frankrigs udvisning af romaer giver anledning til spørgsmål om såvel grundlæggende rettigheder som om grundlæggende værdier. Der er blevet sagt en hel del herom i dag. Fra et politisk synspunkt er det måske af endnu større betydning, at en sårbar og særlig fattig etnisk gruppe er blevet stemplet og kriminaliseret. Dette krænker retten til at undgå forskelsbehandling og kan også lægge kimen til farlige tendenser. Præsident Sarkozy har allerede fundet tilhængere. I Ungarn taler partiet Jobbik på den yderste højrefløj allerede om at tilbagekalde ungarske romaers statsborgerskab og lukke romaerne inde i lejre. Parlamentsmedlemmet, der repræsenterer Jobbik, taler om bosættelser af hensyn til den offentlige sikkerhed og tvungen integration.

I sommerens løb tog Kommissionen langsomme og usikre, ineffektive skridt. Nu har jeg et par spørgsmål. Hvad agter Kommissionen at gøre med hensyn til udbredelsen af denne hadske tale og denne intensivering af udelukkelse på grundlag af etnisk tilhørsforhold, som i stigende grad forgifter Europa? Hvornår får vi en altomfattende europæisk romastrategi, som kan hindre, at lande sender sorteper videre til hinanden, og hvad planlægger Kommissionen at gøre med hensyn til overvågningen af anvendelsen af EU-midler for at sikre, at disse faktisk resulterer i en forbedring af romaernes situation?

  Luigi de Magistris (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter min mening er præsident Sarkozys beslutning meget alvorlig, idet han igen i sine bestræbelser på at dække over interne politiske problemer forsøger at genvinde støtten ved at kriminalisere outsidere og indvandrere ved at spille på folks nervøsitet med hensyn til social sikkerhed.

Inden Europa bliver markedernes Europa, skal det blive rettighedernes Europa, solidaritetens Europa og integrationens Europa. Derfor blev præsident Sarkozys erklæring omgående fulgt op af den italienske indenrigsministers meget alvorlige erklæring om, at han ønsker at anvende Sarkozys metode og udbrede den, således at den kommer til at omfatte EU-borgere, der herefter vil blive udvist, hvis de ikke har en indkomst eller en bolig.

I stedet for at fremme integrationspolitikker og politikker, der mindsker de sociale uligheder og har til formål at forene mennesker, er målet derfor atter at kriminalisere mennesker. Dette er meget alvorligt, da indvandrere, outsidere, og dem, der anses for at være samfundsnassere, er nyttige, når der er brug for dem, f.eks. i forbindelse med illegalt arbejde, dvs. når de skal udføre pligter, men ikke gør brug af rettigheder. Hvis en outsider, en roma eller en indvandrer begår kriminalitet, bliver han straffet, men dette må ikke være et påskud for at retfærdiggøre meget alvorlige udvisninger.

Kommissionen skal reagere, hvis den ønsker et solidaritetens, lighedens og frihedens Europa.

  Mario Mauro (PPE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som jeg allerede har sagt i formiddag under andre forhandlinger, ønsker jeg, at vi skal hjælpe hinanden med at tage de ting, vi siger, alvorligt.

Hvis det, som hævdet af vores socialdemokratiske og liberale kolleger, er sandt, at den franske regerings adfærd er antidemokratisk, og hvis det er sandt, at Kommissionen, med hr. Swobodas ord, er svag, eller at der sågar er sammenfald mellem Kommissionen og denne adfærd, hvorfor støttede kommissærer fra de socialdemokratiske og liberale partier da hr. Swoboda? Hvorfor træder disse kommissærer desuden ikke tilbage og tvinger Kommissionen og regeringerne til at se deres ansvar i øjnene?

Hvis alt dette på den anden side er propaganda, er det propaganda, der gennemføres med det ene formål at undgå at afhjælpe kernen af problemet, da kernen af problemet og den primære strategi består i at sætte mennesket frem for alt. Borgerne fra det etniske romasamfund er mennesker, vores fattige er mennesker, fordi integrationsvanskelighederne er koncentreret i dårligt stillede områder og berører de fattigste samfundslag. Alle disse mennesker har brug for faste rammer.

Hvad skal vi opfordre til, hvad opfordrede den franske regering til? At anvende EU-direktiverne, som vi stemte for i Parlamentet, for at tilvejebringe faste rammer, således at vores borgere kan få en god fremtid.

  Rita Borsellino (S&D). - (IT) Hr. formand, hr. Chastel, fru kommissær, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den franske regerings beslutning om at udvise mere end et tusind romaer er en særdeles alvorlig sag, frem for alt i lyset af at denne foranstaltning blev truffet af propagandistiske og populistiske årsager på et tidspunkt, hvor den franske regering langt fra står godt i meningsmålingerne, og det er uforfalsket politisk manipulation.

Denne foranstaltning underminerer først og fremmest princippet om unionsborgerskab. I henhold til direktiv 2004/38/EF om fri bevægelighed må dette princip kun begrænses i særlige tilfælde, og der skal ligge en individuel vurdering til grund for denne begrænsning. Jeg mener ikke, at det var tilfældet.

Som traktatens vogter er det Kommissionens opgave at gribe hurtigt ind og foretage en nøje vurdering af medlemsstaternes fremmedfjendske adfærd, der ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Jeg ønsker også at erindre om, at chartret om grundlæggende rettigheder blev bindende, da Lissabontraktaten trådte i kraft, og at enhver form for forskelsbehandling på grundlag af etnisk tilhørsforhold eller nationalitet er forbudt i henhold til dette charter.

I dag giver disse forhandlinger os mulighed for at finde ud af, hvad Kommissionen og Rådet mener om disse foranstaltninger, og hvilke tiltag de vil iværksætte i denne forbindelse, ikke mindst fordi jeg helt ærligt mener, at Kommissionen reagerede noget sent.

Afslutningsvis ønsker jeg at spørge Kommissionen og Rådet om, hvad der blev af den handlingsplan for udviklingen af en europæisk strategi for romaerne og deres integration, og hvordan Frankrig og de øvrige medlemsstater anvender de EU-midler, der er øremærket integrationen af etniske mindretal?

FORSÆDE: László TŐKÉS
Næstformand

  Jean-Pierre Audy (PPE). – (FR) Hr. formand, fru næstformand, fru kommissær, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er rystet over det hykleri, der udtrykkes i en række af de indlæg, jeg lige har hørt, og jeg ønsker at sige, at retsstatsprincippet lever i bedste velgående i Frankrig. Vi har ikke en diskriminationspolitik, og endvidere anerkender vi ikke mindretal. Republikken er én, udelelig republik. Vi træffer afgørelser i de individuelle tilfælde og under kontrol af en dommer, og dette afspejles i afgørelserne. Jeg takker kommissæren for at have erindret os om dette. Frankrigs befolkning har imidlertid valgt sikkerhed. Frankrig behandler mennesker, der er bosat lovligt i landet, rigtig godt. Vi iværksætter tiltag mod mennesker, der har bosat sig ulovligt i Frankrig, og den franske befolkning tolererer ikke ulovlige tilstande. Selvfølgelig eksisterer der fri bevægelighed. Det er indlysende, at denne frie bevægelighed kun finder anvendelse på betingelse af, at den pågældende person ikke forbryder sig mode den offentlige orden, og at vedkommende efter en periode på tre måneder har tilstrækkelige midler til sin rådighed. Frihedsrettigheder som nedfældet i kapitel II i chartret om grundlæggende rettigheder kan ikke isoleres fra sikkerhed. Frihed kan ikke eksistere uden orden, fordi frihed uden orden udløser anarki. Desuden opfordrer alle de ansvarlige lokalpolitikere til, at politiet under disse omstændigheder griber ind. Det, vi skal gøre nu, er at udarbejde et omfattende, tværeuropæisk integrationsprogram, hvilket præsident Băsescu desuden har anmodet om, med henblik på at bekæmpe mafiaorganisationer og menneskehandel, løse problemer på uddannelsesområdet, forbedre adgangen til velfærd og sikre, at romaerne er repræsenteret på den politiske scene. Vi bør byde en fælles løsning varmt velkommen. Det ville være en skam, hvis vi blot for at fordømme Frankrig ikke fandt frem til en fælles løsning. Vi forpasser en politisk mulighed, og jeg håber, at vi inden torsdag har fundet frem til en metode, så vi kan udarbejde denne fælles løsning.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Hr. formand, hr. minister, fru kommissær, hr. kommissær! Mange tak for Deres indlæg. Det fremgår imidlertid helt tydeligt af disse indlæg, at De ikke har nogen som helst idé om, hvad der sker i romabosættelser i EU og i EU's medlemsstater.

Det, der skete i Frankrig, er blot toppen af isbjerget, og hr. Sarkozys beslutning er ikke den første beslutning af sin art, som en europæisk statsleder har truffet. Denne type beslutninger er også taget før i andre lande. De er blevet truffet i Det Forenede Kongerige og i Italien, og der hersker ingen tvivl om, at de vil blive truffet igen i fremtiden. Det fremgår med al ønskelig tydelighed, at Kommissionen ikke har formået at reagere på en passende måde, og det er ikke vi socialdemokrater, som gør et politisk problem ud af det, men faktisk Deres gruppe, der er ude af stand til at anerkende, at denne form for handlinger er uacceptable i EU.

Til Kommissionen vil jeg sige, at hvis vi virkelig ønsker at løse romaproblemet, skal vi stoppe med at ytre de tomme ord og klichéer, som vi nu i nogle år har udvekslet her. Det er nødvendigt at foretage en virkelig grundig analyse og finde en løsning på denne situation i samarbejde med romaerne og ikke blot i samarbejde med de intellektuelle romaer, som ofte har synspunkter, der adskiller sig meget fra den måde, som romaerne faktisk lever på, men derimod direkte med repræsentanter for disse bosættelser, som jeg har talt om.

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Sikke en udbredt vildfarelse med hensyn til vurderingerne, vi har hørt i dag! Vurderingerne er mere gennemsigtige, hvis vi ser på rettighederne, nemlig på retten til ikke at blive sendt tilbage til sit hjemland, som vi alle er enige i, men ligeledes børns ret til at bo og få en uddannelse i værdige omgivelser.

Hvis jeg tvang mit barn til i dagevis at sidde ved vejkryds i sin kørestol og blive udsat for sol og regn, og jeg tvang ham til at spise i dunsten fra bilernes udstødningsrør, hvis jeg gjorde dette, ville retten tvangsfjerne min søn. Hvis en medlemsstat iværksatte tiltag for at håndtere en tilsvarende situation, som var opstået på grund af etniske mindretalssamfund, ville den straks blive udråbt til racist.

I artikel 7 i direktiv 2004/38/EF anføres det, at enhver, der er indskrevet på en skole for at følge en uddannelse, har opholdsret i mere end tre måneder. Vi må imidlertid ikke tage børns fingeraftryk. Dette betyder, at vi ikke kan identificere dem, hvis et barn dukker op på skolen en dag og bliver ført til protokols, og et andet barn den følgende dag kommer i skole og siger "Nej, det er mig". I skolen skal der ikke føres protokol med navne, men derimod med lyde, for ellers kan man ikke identificere dem uden at blive kaldt racist.

Reglen om, at vi skal overholde retten til ikke at tilbagesende personer, men ikke retten til et værdigt liv, er en noget besynderlig regel, som vi bør forpligte os til at sikre også for EU's etniske mindretal, der bor i Europa.

  Juan Fernando López Aguilar (S&D). – (ES) Hr. formand! I formiddagens forhandlinger om Unionens tilstand blev den stadig større afstand mellem EU's institutioner og offentligheden understreget. Der er tale om et politisk problem og ydermere et europæisk problem. Denne afstand er derfor et bevis på, at Europa ikke bygger på det indre marked og en fælles valuta, men på borgerskab, de grundlæggende rettigheder og et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Dette betyder, at den manglende integration i samfundet af et mindretal, der er objektivt udelukket, ikke er det pågældende lands problem eller et problem for de lande, som har integreret et stort antal romaer, som f.eks. Spanien.

Det er et europæisk problem og uanset den juridiske reaktion, der først er Kommissionens og i sidste ende domstolenes ansvar, er der en politisk procedure, der er Parlamentets ansvar. Parlamentet skal først udtale helt tydeligt, at en målrettet udvisning, der er gennemført på grundlag af et etnisk tilhørsforhold, er i strid med den krævede europæiske integration af borgerne. For det andet skal Parlamentet udtale, at populistiske handlinger, der skulle forestille at løse medlemsstaternes regeringers problemer i forbindelse med meningsmålinger, hvor regeringerne forsøger at finde syndebukke, er i strid med EU og i strid med kravet om, at EU skal integrere sine borgere. Endelig skal Parlamentet sige, at hver gang der udføres en foragtelig handling, der sender et budskab om, at der er regeringer, som er ligeglade med, hvad de europæiske institutioner siger, fordi de tror på meningsmålingerne, skal disse regeringer stå ret over for Parlamentet, Kommissionen og de europæiske institutioner som helhed.

  Jan Mulder (ALDE). – (NL) Hr. formand! Næsten alle talerne har sagt, at loven skal forvaltes lige i hele EU, og Kommissionen har sagt, at Frankrig stadig mangler at besvare nogle spørgsmål vedrørende udvisningen af romaerne. Mit spørgsmål til Kommissionen er som følger: Er der blevet fastsat en frist for Frankrigs svar på disse spørgsmål? Hvornår vil Kommissionen sige, at det nu er tid til at give os et klart svar? Hvornår vil Kommissionen i kølvandet på dette kunne vedtage en klar holdning?

Hvad angår aspektet om de store beløb, der bruges på integrationen af romaerne, gav kommissæren for beskæftigelse, sociale anliggender og integration en række eksempler, herunder bl.a., hvis jeg har forstået det korrekt, en vellykket dialog med romaerne i Ungarn. Det er min overbevisning, at en dialog ikke nødvendigvis skal koste så mange penge. Er der ikke bedre eksempler på vellykkede integrationsprojekter end den dialog, der er blevet indledt i Ungarn?

  Ulrike Lunacek (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand, fru kommissær! I mit år som parlamentsmedlem har jeg lært Dem at kende som en kommissær, der griber ind over for forskelsbehandling på mange områder, og indtil videre har jeg været i den tro, at det var rigtigt at udpege Dem til kommissær for grundlæggende rettigheder. Imidlertid har Deres indlæg i dag, Deres erklæringer i de seneste par uger og Deres tøven med hensyn til håndteringen af begivenhederne i Frankrig, nemlig massedeportationen af romaer, skuffet mig meget. I denne forbindelse er jeg enig med mange mennesker, der anser dette for at være en skandale.

På den ene side siger De, at den franske regering har fortalt Dem, at der ikke var tale om en målrettet aktion, hvor grundlæggende rettigheder blev krænket, men på den anden side siger De senere, at De ønsker at sikre, at Frankrig også overholder EU-lovgivningen. Dette betyder så, at Frankrig har overtrådt EU-lovgivningen i denne forbindelse. Hvorfor siger De det ikke blot ligeud?

Jeg forventer af Dem, at De anvender samme klare tale, som Kommissionen altid anvender, når den forsvarer markedsfrihed, som det tidligere er blevet sagt, for ligeledes at forsvare alle de europæiske borgeres etableringsfrihed og frie bevægelighed og ikke bare finder Dem i det uden kny.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! De østeuropæiske lande, som huser store romamindretal, kritiseres ofte for at tage sig for lidt af romaerne. Denne generelle kritik følges imidlertid ikke op af konkrete forslag med en beskrivelse af mulige metoder til at integrere romaerne i flertalssamfundet på en civiliseret og dannet måde.

Den aktuelle deportation af hundreder af romaer fra Frankrig til deres oprindelseslande viser, at der ikke er forståelse for de indvandrende romafamiliers livsstil, værdisæt og forhold til flertalssamfundet, heller ikke i et land, der har omfattende erfaring med at integrere indvandrere fra så godt som hele verden.

Jeg vil ikke sætte mig til dommer over den franske regerings beslutning. Jeg ved imidlertid, at denne beslutning ikke vil løse romaernes problem. Den kan dog give startskuddet til en ny fælles proces i EU og medlemsstaterne i retning af en omfattende og intensiv løsning af dette problem. EU skal imidlertid tage teten i denne forbindelse, da de enkelte stater mere eller mindre griber dette problem an med en vis egoisme.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! Der gøres forsøg på at beskylde præsident Sarkozy for at sætte politisk handling bag ordene for at bortlede opmærksomheden fra Frankrigs problemer, men denne uheldige deportation af romaer er et bevis på store problemer. I hundredvis af lejre bor romaerne isoleret i et parallelsamfund, og de tyer ofte til kriminalitet. Dette skaber naturligvis nervøsitet og frygt hos de mennesker, der bor i det område.

Vi må ikke glemme den episode, der resulterede i den aktuelle situation. Årsagen var trods alt 50 maskerede romaers angreb på franske politibetjente. EU-borgernes frie bevægelighed må ikke bruges som undskyldning. Jeg ønsker også, at det bliver taget i betragtning, at især Rumænien har en lempelig politik om tildeling af statsborgerskab, og at romaerne især, men også medlemmer af den moldoviske mafia, har meget let ved at få udstedt et pas.

Det er selvfølgelig uacceptabelt for os at ønske ubegrænset fri bevægelighed i EU, som er en mobilitet, der er blevet fremhævet ofte i dag, mens der rundhåndet bliver udstedt pas og tildelt statsborgerskaber i stride strømme, hvilket tilskynder til en ukontrolleret tilstrømning til Europa.

  Roberta Angelilli (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er ikke første gang, forhandlingerne har omhandlet romaerne. Der er mange gode intentioner, men resultaterne er rent ud sagt utilfredsstillende. I det store og hele bærer vi naturligvis alle sammen ansvaret for dette. I denne forbindelse kan vi sige, at den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten, for så vidt angår integrationen af romaerne.

Jeg ønsker ikke desto mindre at takke Kommissionen for de nye politikker, som den har skitseret i dag. Jeg kunne have ønsket en grundig forhandling om disse emner, men det var ikke muligt. Vi har været vidner til den sædvanlige optræden, og det, der irriterer mig mest, er, at romaerne bruges som ideologiske spydspidser til politiske formål, som venstrefløjen bruger dem i dag. Her taler vi om den selvsamme venstrefløj, der har regeret i årevis på nationalt og lokalt plan og givet romaerne lov til at fortsætte med at bo i uanstændige slumbyer, hvor børnene tvinges til at tigge og ikke gå i skole osv.

Da venstrefløjen var ved magten, var der ikke nogen form for harme, hr. Swoboda. Jeg hørte ikke et eneste indigneret ord, da disse ting skete. Jeg ønsker at appellere til formanden om, at vi næste gang fører egentlige forhandlinger om politikker, programmer og fakta.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Hr. formand! Jeg har set de handlinger og erklæringer, der anvendes til at stigmatisere en etnisk gruppe. Jeg har også set de erklæringer, der skaber et negativt billede af en stat eller et folk, hvilket er i strid med den europæiske ånd og de europæiske principper og skaber en populistisk og fremmedfjendsk holdning, som underminerer EU's principper.

Vi må ikke lade fordomme blive rettet mod romaerne for at opnå politiske formål. Vi kan ikke acceptere, at EU bliver opdelt i førsterangs- og andenrangsborgere. Målet med samordning på EU-plan skal være at forbedre romaernes situation og ikke at begrænse borgernes rettigheder.

De 12 millioner romaer, sigøjnere, omrejsende eller romanier, som de kaldes i deres oprindelseslande, er et fælles problem, der kræver fælles løsninger. Jeg mener, at det er uacceptabelt, at romaproblemet forbindes med spørgsmål vedrørende Schengen-visummet eller Rumæniens og Bulgariens tiltræden.

  Rui Tavares (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Det var lidt pinligt at se kommissionsformanden vige uden om emnet her i formiddags, men jeg må sige, at det nu i eftermiddag er blevet latterligt. Kommissæren for grundlæggende rettigheder kommer på besøg, og det første, hun taler om, er kriminalitet? Deres portefølje er grundlæggende rettigheder, og jeg har i høj grad begrundet områdets eksistensberettigelse og værdsat den energi, De har lagt i det, men jeg anerkender Dem ikke i denne position lige for øjeblikket, fru kommissær.

Mens vi taler her, bliver europæiske borgeres grundlæggende rettigheder, nemlig retten til fri bevægelighed og ligeledes retten til ikkeforskelsbehandling, krænket. Det er traktatens ånd, der bliver krænket, og selve EU's historie, der bliver omgærdet af respektløshed, og ikke blot den fjerne beretning om anden verdenskrig, men ligeledes beretningen om 1990'erne.

Lad os spole tilbage til det, som vi alle fortalte Rumænien og Bulgarien, da de ønskede at tiltræde EU. Vi sagde, at hvis de ikke forfulgte mindretal, hvis de ikke foretog etnisk udrensning, hvis de opførte sig pænt på menneskerettighedsområdet, ja, så kunne de blive medlem af EU. De blev medlem, blot for herefter at kunne konstatere, at de mere magtfulde lande i EU's top uden problemer, og uden at Kommissionen løfter så meget som et øjenbryn, kan gøre de ting, som vi fortalte Rumænien og Bulgarien, at de ikke måtte gøre, inden de tiltrådte EU.

  Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Der er blevet sagt mangt og meget, og der har været megen polemik. Jeg vil ikke svare på samme måde, for vi bliver nødt til at falde ned og se på årsagen til, at vi er her, og den er nemlig, at vi skal løse problemerne og ikke skabe flere. Et af de konkrete spørgsmål, der blev stillet, var, hvem der deltog på mødet i Córdoba med repræsentanter for romaerne? Svaret er László Andor og jeg selv, to spanske ministre, en fransk statssekretær og en finsk minister. Der var kun os fra de 27 regeringer.

Hvis De kaster et blik på de papirer, der er til rådighed, over, hvem der bruger hvor meget på romabefolkningen, vil De se, at medlemsstaternes regeringer som hovedregel ikke bruger midlerne til at investere i et bedre liv for romabefolkningen, selv om jeg vil overlade dette emne til min kollega, László Andor.

Jeg vil tage hr. Swobodas indlæg op, da tonen heri var den samme, som den, mange medlemmer brugte. Jeg er forbløffet, fordi vi tager udgangspunkt i de samme værdier og de samme principper, og når jeg kigger på socialdemokraternes beslutningsforslag, er det en tro kopi af det, jeg udtalte på Kommissionens vegne i august. Jeg citerer fra det, jeg sagde dengang: Jeg beklager, at den retorik, der i de seneste uger er blevet anvendt i visse medlemsstater, har været klart diskriminerende og delvis provokerende. Romaernes situation er et alvorligt spørgsmål. Det bør være på dagsordenen ikke blot i august, men hele året, og politikerne bør behandle det varsomt og med ansvarlighed. De nationale beslutningstagere spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre både offentlig orden og integration i samfundet af alle europæere, der vælger at bo i deres land. Europa er nemlig ikke blot et fællesmarked. Det er samtidig et værdifællesskab og et fællesskab af grundlæggende rettigheder. Kommissionen vil vogte dette fællesskab.

Således lød Kommissionens officielle erklæring. Kommissionen nægter imidlertid at se spørgsmålet om romaerne sort på hvidt og gøre det til et partipolitisk problem.

I lighed med Parlamentet fordømte jeg meget tydeligt den retorik, der er blevet anvendt ikke blot i Frankrig, men også i mange andre medlemsstater. I lighed med Parlamentet mener jeg, at den frie bevægelighed er en af EU's grundlæggende frihedsrettigheder. Dette synspunkt støttes af hele Kommissionen.

Der er imidlertid ikke kun rettigheder. Der er også pligter, og Kommissionen har pligt til at afbalancere disse rettigheder og pligter, som ikke blev fremlagt af os, men som Parlamentet vedtog i 2004 som udtryk for vælgernes vilje. For at få gennemført denne balance mellem rettigheder og pligter i praksis har vi været i daglig kontakt med de franske myndigheder. Vi har gjort dette klart, og derfor kom ministrene til Bruxelles for at få en meget åbenhjertig og meget klar drøftelse med Kommissionen. Jeg har fortalt Parlamentet, hvad ministrene fortalte Kommissionen.

Samtidig fortsætter vores juridiske tjenester deres analyse af de faktiske omstændigheder, for vi kan ikke blot erklære en medlemsstat krig. Der er regler for, hvordan man foretager en analyse af en medlemsstats handlinger, og jeg har fortalt Parlamentet meget tydeligt, at denne analyse endnu ikke er tilendebragt, og at vi endnu ikke har alle beviser for, om der var tale om forskelsbehandling eller ej, eller om de proceduremæssige garantier blev anvendt efter en vurdering af de enkelte sager og en skriftlig begrundet afgørelse samt en udrejsefrist på en måned.

Alt dette er stadig ved at blive analyseret. De kolde facts, som vi imidlertid har, er, at Frankrig ikke har gennemført 2004-direktivet om fri bevægelighed med hensyn til de proceduremæssige garantier, og det er nøjagtigt disse proceduremæssige garantier, vi taler om, så Kommissionen har taget sagen op. Derfor har jeg i dag på Kommissionens vegne tilsendt de franske myndigheder en skrivelse om netop dette spørgsmål. De kan være sikker på, at hvis der foreligger juridiske beviser vedrørende Frankrig eller ethvert andet land, og De ved fra tidligere, at såkaldt store lande også kan blive anklaget af mig, og at jeg normalt vinder disse sager ved Domstolen, ja, så handler jeg. For at vinde en sag ved Domstolen skal en sag imidlertid være velbegrundet, for man kan ikke blot fremsætte partipolitiske erklæringer. Kommissionen er en seriøs organisation, der skal følge reglerne, og det er præcis det, som Kommissionen gør og vil fortsætte med at gøre.

Jeg fortryder en ting. Lad os lægge den partipolitiske ophidselse bag os, da dette er normalt i politik. Jeg fortryder, at vi faktisk har talt meget lidt om romaernes skæbne, da det er det, vi er her for at gøre.

Vi har haft meddelelsen og handlingsplanen. Vi har romaplatformene. Vi har alle foranstaltningerne ved hånden. Hvorfor er disse foranstaltninger så ikke blevet iværksat? Der er fattigdomsfælden og problemet med forskelsbehandling. De bør bistå Kommissionen med at puffe til medlemsstaterne, således at de gennemfører disse foranstaltninger. Pengene er der, men de bruges ikke til at løse problemet.

Hvad er årsagen til dette? Personligt mener jeg, at det kan være, fordi det ikke er særlig populært i vores medlemsstater at tage EU-midler og investere dem i romasamfundet. Jeg håber, at jeg tager fejl, og at de fem aktioner, som jeg har foreslået, vil ændre tingene i fremtiden. Jeg regner med Parlamentets støtte til at gå i denne retning, for alene og med hr. Andors hjælp vil jeg ikke kunne nå dette mål.

Jeg har brug for Parlamentets hjælp, men ikke for partipolitisk polemik. Jeg har brug for Parlamentets hjælp til at iværksætte konkrete tiltag med henblik på at løse og afhjælpe disse problemer.

  Anna Záborská (PPE). – (FR) Hr. formand! Vi har netop drøftet et meget vigtigt emne. Trods det har mere end 20 kolleger ikke fået lejlighed til at give deres mening til kende om det. Jeg foreslår derfor, at formanden i nær fremtid skal have mulighed for at ændre dagsordenen og forlænge forhandlingerne, så alle kolleger får mulighed for at deltage i en så vigtig forhandling som denne.

  Hannes Swoboda (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg skal gøre det ganske kort. Først vil jeg gerne sige til kommissæren, at vi for nogle måneder siden havde en forhandling om romaspørgsmål, som Parlamentet havde presset på for at få.

For det andet er jeg ikke helt tilfreds med kommissærens svar, selv om det, som hun sagde lige før, var meget stærkere og klarere end det, hun sagde i starten af denne forhandling.

  László Andor, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Ligesom hidtil vil jeg også fremover altid være til rådighed ved forhandlinger om romaspørgsmål.

Lad mig fokusere på nogle få centrale punkter. Først på året, kort efter at den nuværende Kommission var tiltrådt, aflagde jeg mit første officielle besøg i Paris ved åbningskonferencen for det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Jeg blev meget imponeret over atmosfæren og ngo'ernes og regeringsembedsmændenes meget oprigtige hensigter om at bekæmpe fattigdom og sammen arbejde på at opnå det, som vi senere formulerede som Europa 2020-målene.

Det siger sig selv, at det, der er sket i de sidste to måneder, ikke var det, som vi forestillede os eller opfordrede til i Paris i februar. Vi er mange, der er skuffede over forløbet, og jeg har forståelse for de parlamentsmedlemmer, der ser meget kritisk på denne udvikling.

Men selv i erkendelse af, hvor komplekse disse spørgsmål er, mener jeg, at vi bør rette opmærksomheden mod den langt mere skandaløse situation i romaernes oprindelseslande, nu hvor de har det meget svært, efter at Frankrig og andre lande har besluttet at udvise dem. Vi taler om 10 mio. mennesker, hvoraf mange befinder sig i en helt umulig situation.

I et af dagens indlæg blev det urigtigt fremført, at disse mennesker aldrig er blevet integreret. Det er ikke sandt, at romaerne kulturelt set – eller af andre årsager – er ude af stand til at integrere sig i samfundet. Og selv om dette også er et komplekst spørgsmål, må jeg her understrege, at før 1989 havde de fleste romaer et job. De var typisk fattige og havde ufaglært arbejde, men de var til en vis grad integreret på arbejdsmarkedet og havde dog et levebrød.

Vi må gøre det meget klart, at den økonomiske overgang også var en omvæltning. Romaerne blev tydeligvis de største ofre i denne overgangsperiode. Hvis vi ikke er opmærksomme på det, kan vi hverken forstå, hvad der ligger til grund for problemet i dag, eller hvor stor en indsats der er behov for. Denne indsats skal være fælleseuropæisk, for de berørte lande har ikke de ressourcer, den energi og det engagement, der skal til for at løse problemerne alene.

Jeg må også kategorisk afvise den antagelse – eller anklage – der går på, at Kommissionen først nu har bemærket, at nogle af disse midler – fra Socialfonden og strukturfondene – ikke når ud til målgrupperne og ikke skaber resultater.

Vi drøftede dette meget åbenhjertigt i Córdoba, hvor også George Soros blev inddraget. Vi drøftede det ved parlamentskonferencen under ledelse af hr. Swoboda. Og der vil blive afholdt andre møder, hvor vi vil behandle emnet. Ved ESF's todages konference i juni rettede man ligeledes opmærksomheden mod denne sag, og det gør man også ved den konference, der i øjeblikket finder sted i Budapest. Der er planlagt lignende konferencer i Bulgarien og Slovakiet til næste år. Den største konference, hvor præsident Băsescu også forventes at deltage, finder sted i oktober i Bukarest, og her vil man udelukkende fokusere på, hvordan vi kan bruge de europæiske midler bedre til at løse disse problemer.

Vi har sammen med Parlamentet været meget aktive i arbejdet med at etablere den nye mikrofinansieringsfacilitet. Et af hovedargumenterne bag faciliteten var, at marginaliserede samfund – navnlig romaerne – ikke får tilstrækkelig opmærksomhed og hjælp fra størstedelen af finanssektoren for ikke at nævne EU's finansieringsfaciliteter.

Men vi må have en langsigtet strategi. Ingen bør tro, at der findes en hurtig mirakelkur, der kan løse dette problem. Den langsigtede strategi har vi i Europa 2020, som rummer både et stærkt engagement i forhold til at bekæmpe fattigdom og konkrete målsætninger. Medlemsstaterne arbejder på deres egne reformprogrammer. Det vil simpelthen ikke være acceptabelt, hvis man i de lande, hvor der bor mange romaer, ikke udviser et stærkt engagement, hvad angår programmer til bekæmpelse af fattigdom blandt romasamfundene med fokus på beskæftigelse og ikke mindst uddannelse.

Småbørnsundervisning spiller en afgørende rolle. Kommissær Vassiliou, som er med os i ånden ved alle disse forhandlinger, vil også deltage i den taskforce, som Viviane Reding har foreslået, når den nedsættes. Processen starter med tidlig småbørnsundervisning og fortsætter med egentlig forberedelse på at deltage på arbejdsmarkedet. Men det er virkelig op ad bakke, og processen vil kræve megen energi.

Jeg er imidlertid enig med alle dem, der understreger, at vi også må tage den aktuelle situation alvorligt og ikke kun tale om de langsigtede planer for integration. Der er faktisk en risiko for øget racisme og fremmedhad. Og som formanden sagde i sin tale her til formiddag, er der absolut ikke plads til disse tendenser i EU.

  Formanden. – Til slut vil jeg gerne komme med en subjektiv bemærkning. Da jeg leder dette møde, har jeg ikke kunnet bidrage til forhandlingerne om dette emne. Jeg har imidlertid indgivet mine egne bemærkninger på skrift, da jeg mener, at dette emne er særdeles vigtigt.

  Olivier Chastel, formand for Rådet. – (FR) Hr. formand! Blot et par korte bemærkninger som afslutning på denne meget interessante forhandling. Jeg vil gerne sige, at forhandlingen vil have været nyttig, hvis den i fremtiden hjælper os med at gøre fremskridt i forhold til spørgsmålet om integration af romaerne. Jeg mener, at det først og fremmest er dette, som vi må tage med os fra dette møde her først på eftermiddagen. Som jeg sagde tidligere, figurerer dette emne jævnligt i konklusionerne fra de forskellige rådssammensætninger, herunder Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO). Alle disse konklusioner sigter mod at fremme integrationen af romaerne i medlemsstaterne. Når man læser de forskellige dokumenter fra Rådet, kan man se, at Rådet jævnligt behandler dette emne og taler stærkt imod stigmatisering af en etnisk gruppe. Desuden har det belgiske formandskab for nylig anført, at integration fortsat er et af de grundlæggende principper for EU, og at dette spørgsmål fortjener at blive behandlet i de relevante fora. Denne debat skal omfatte alle de berørte lande og være præget af den besindighed, der er så afgørende. Vi har naturligvis noteret os Kommissionens nylige beslutninger og anmodningen om, at rådssammensætningerne for EPSCO og retlige og indre anliggender (RIA) mødes. Når det er sagt, vil jeg ikke tilføje yderligere bemærkninger om, hvorvidt denne anmodning er hensigtsmæssig. Jeg vil blot sige, at Rådet (EPSCO) under alle omstændigheder til dels er kommet anmodningen i forkøbet, da spørgsmålet om integration af romaerne er sat på dagsordenen for dets næste møde, som finder sted den 21. oktober.

  Formanden. – Jeg har modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾ fremsat i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 9. september 2010.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg er overbevist om, at de problemer, som romaerne står over for, ikke kan løses gennem drastiske foranstaltninger. Vi må handle ansvarligt og inddrage alle europæiske stater i denne proces, uanset hvor vanskelig opgaven måtte synes. Romaerne er europæiske borgere og skal have alle de grundlæggende rettigheder, der er sikret i EU-lovgivningen: retten til at etablere en bopæl og retten til fri bevægelighed. Krænkelsen af disse rettigheder i Frankrig skaber en farlig præcedens og kan få langvarige, negative virkninger. Jeg mener, at det er vores pligt at undgå at mistænke og navnlig kriminalisere en bestemt gruppe immigranter, især da de romaer, der rejste hjem frivilligt, ikke havde pletter på straffeattesten. Desuden skal løsningen ikke findes ved at udvise romaborgere fra én region i Europa til en anden og da slet ikke ved at foretage kollektive udvisninger. Vi må træffe fælleseuropæiske foranstaltninger for at integrere denne minoritet og udforme en europæisk romastrategi. De prioriterede områder i denne strategi skal være uddannelse, sundhed og lettere adgang til arbejdsmarkedet. Det er helt afgørende, at vi sammen finder konkrete løsninger, der understøtter social inddragelse af romaerne, og at vi ikke på nogen måde tillader, at repræsentanterne for denne samfundsgruppe føler sig marginaliserede.

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne understrege, at de franske myndigheders udvisning af romaborgere ikke nødvendigvis er i strid med traktaten. Der må tages stilling til spørgsmålet fra sag til sag, da Europas borgere ikke har nogen ubetinget ret til fri bevægelighed, men nyder denne ret i henhold til bestemmelserne i direktiv 2004/38, som klart fastlægger betingelserne for borgernes ophold. Ydermere kan EU-borgere udvises af hensyn til sikkerheden, den offentlige orden og folkesundheden. Spørgsmålet om, hvorvidt disse foranstaltninger er ulovlige, melder sig kun, hvis romaer, der har opholdt sig lovligt i et land, er blevet udvist. På den anden side har romaer i lighed med andre europæiske borgere både rettigheder og forpligtelser. Løsningen består i at udtænke en effektiv og sammenhængende europæisk strategi til støtte for social inddragelse af romaerne, så de sættes i stand til at opfylde deres forpligtelser som borgere. Et andet vigtigt aspekt er, at vi må fjerne forskelsbehandlingen ved at ændre folks opfattelse af romaer. Hverken Frankrig eller andre medlemsstater bør overlade det til Rumænien at bære hele ansvaret for at udrede romaernes situation. Det forvrængede billede i de franske medier og forsøget på at udnytte udvisningerne i valgøjemed er bestemt ikke til nogen nytte. Vi må udvise solidaritet og ansvarlighed ved behandlingen af dette følsomme spørgsmål. Vores evne til at opnå dette er i sandhed en test af de værdier, som vi med årene har erklæret som vores i EU.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg fordømmer på det kraftigste den franske regerings krænkelse af menneskerettighederne i form af den kollektive udvisning af romaer. Denne model for ekstremistisk, populistisk adfærd, som fremmes af Silvio Berlusconi, finder desværre også anvendelse i et land, som ynder at fremstille sig som arnestedet for menneskerettighederne. Samtidig må jeg understrege over for Europa-Kommissionen, at dens passive holdning i forhold til Frankrigs krænkelse af bestemmelserne i artikel 14, 27 og 30 i direktiv 2004/38 er et tegn på dens medskyld med hensyn til at fortsætte og forværre diskriminationen af Europas største mindretal. Romaernes situation bliver værre og værre pga. dels mangel på en koordineret europæisk integrationspolitik og dels ekstremisters bedrifter, som bringer de europæiske værdier i fare. Jeg opfordrer derfor til, at Kommissionen griber ind med fast hånd og sætter en stopper for de kollektive udvisninger under henvisning til dens beføjelser i henhold til artikel 258 i den konsoliderede EU-traktat. Ellers risikerer vi, at denne udemokratiske og skammelige adfærd breder sig, som det antydes i erklæringerne fra repræsentanter for den finske regering og i tilbagemeldingerne fra gårsdagens uformelle ministermøde i Paris.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Det står klart for enhver, at den frie bevægelighed inden for EU er en grundlæggende rettighed, som de europæiske borgere er garanteret. En anden helt basal ret er retten til ikke at udgøre målet for handlinger, som udløses af, at man er af et bestemt køn eller tilhører en bestemt race, etnisk eller social gruppe eller taler et bestemt sprog, bekender sig til en religion eller har en bestemt politisk overbevisning. Derfor vil jeg gerne understrege, at forsøget på at knytte spørgsmålet om social integration af visse EU-borgere sammen med Rumæniens eller Bulgariens optagelse i Schengenområdet er uberettiget og urimelig. Ansvaret for romaernes sociale integration ligger ikke kun hos Rumænien, Bulgarien eller Frankrig, men hos hele Europa. Derfor mener jeg, at integrationen af romaerne skal være en prioritet for EU, og at medlemsstater sammen med Europa-Kommissionen skal udpege fælles løsninger.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Parlamentets beslutning om udvisninger af romaer fra Frankrig er et nødvendigt skridt i kampen mod højrefløjens regeringers lovovertrædelser. I denne beslutning opfordrer vi til respekt for EU-borgeres grundlæggende rettighed til fri bevægelighed og adgang til arbejdsmarkedet.

De franske myndigheder påstår, at tilbagesendelsen af romaer skete på frivilligt grundlag, men utallige erklæringer vidner om det modsatte. Den franske regerings beslutninger viser dens manglende evne til at håndtere en sådan situation. Rent politisk laver den siddende franske regering en syndebuk, og på ryggen af den håber den så at få et par politiske fordele. Frankrig skal genoverveje sin indstilling til indvandrere, uanset deres nationalitet eller etniske oprindelse.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Problemet med romaborgere, som begår kriminalitet i EU's medlemsstater, skal løses uden generaliserede fordomme og stereotyper, navnlig baseret på uacceptable kriterier såsom etnisk oprindelse, og uden kollektive foranstaltninger. I forhold til romasamfundenes situation må Europa-Kommissionen bede medlemsstaterne om at gennemføre specifikke foranstaltninger for at hjælpe med at løse deres problemer, som udpeges på nationalt plan, i samarbejde med deres repræsentanter. Endvidere kan Kommissionen tilskynde til sådanne tilgange ved at tildele yderligere ressourcer fra budgetposter, som ikke er anvendt. Spørgsmålet om social integration af EU-borgere dækkes ikke af Schengenreglerne og har intet med dem at gøre. Schengenområdet er et fælles område med fri bevægelighed, og Rumænien opfylder kravene i fællesskabsretten vedrørende områder som politisamarbejde, beskyttelse af personlige data, visa samt grænsekontrol til lands og til vands, hvilket bekræftes i alle ekspertvurderinger. Således har Rumænien allerede bevist, at landet er i stand til effektivt at forvalte strømmene af migranter ved Schengenområdets ydre grænse i overensstemmelse med de standarder, som efterleves af de nuværende Schengenmedlemsstater, der arbejder med dette spørgsmål for tiden.

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. – (RO) Alle EU-borgere skal overholde den nationale lovgivning og EU-lovgivningen. Romaerne er EU-borgere. Alle medlemsstater skal overholde deres egne love og EU-lovgivningen. EU har 27 medlemsstater. Virkeligheden er, at romaerne udgør et særligt problem. Dette skyldes ikke omstændigheder, hvor de møder diskrimination, men derimod deres egne sociale forhold. De befinder sig i en situation, der dikteres af de generelle økonomiske vilkår, men som navnlig præges af aspekter ved deres egen tradition, nemlig nomadeliv og lavt uddannelsesniveau, som medfører mangel på faglige kvalifikationer. Hvis vi virkelig vil løse dette særlige problem, må vi udforme og håndhæve en EU-politik, som gennemføres af alle medlemsstater. Denne politik skal primært baseres på uddannelse. Uddannelse kan medføre jobmuligheder, som vil bidrage væsentligt til romaernes sociale integration.

  Katarína Neved'alová (S&D), skriftlig. – (SK) Det europæiske romamindretals situation er virkelig kritisk. Medlemmerne af denne gruppe udsættes ofte for angreb og endog etnisk udrensning. Jeg vil gerne tilslutte mig kritikken af den franske regerings nylige indgreb, hvor man har udvist flere hundrede af disse EU-borgere og anklaget dem for diverse lovbrud. Faktum er imidlertid, at vi ikke kender til andre masseudvisninger af mennesker, som var anklaget for lignende lovbrud. Begivenhederne i Frankrig kan derfor karakteriseres som etnisk udrensning. Nu spekulerer jeg over, hvem det vil gå ud over næste gang. Bliver det borgere fra andre minoriteter eller immigranter? Vi er ude på meget tynd is i EU. Vi har tidligere tolereret lignende foranstaltninger i andre medlemsstater, nemlig Storbritannien og Italien, og nu dukker de op igen. Vi må i klare vendinger tage afstand fra denne slags foranstaltninger og pålægge de lande, der gennemfører dem, en hård straf. Gennem foranstaltninger af denne art skaber man lighed i to niveauer, og romaerne havner på det nederste niveau. Vi må finde en løsning på den aktuelle situation. Efter min mening skal vi investere mere i uddannelse af denne samfundsgruppe, da det er den eneste vej frem. Det er muligvis for sent at redde den nuværende generation, men måske kan vi redde kommende generationer.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Vi må indlede en seriøs debat med det mål at finde en europæisk løsning på et problem, som påvirker mange af vores lande. Men vi må gå ind i denne debat på konstruktiv vis og undgå prætentiøse markeringer og lefleri.

Endnu en gang har den europæiske venstrefløj vist sig at være blind over for realiteterne i en nødsituation som romaernes, som den hverken har haft et ønske om eller evnen til at tackle. Venstrefløjen bruger dette problem til at puste til ilden og gør nødsituationen til et værktøj udelukkende til propagandaformål.

Jeg har altid været fortaler for et samfund præget af integration og accept, og netop derfor må alle, som ønsker at indgå i og blive integreret i et samfund eller en nation, overholde visse spilleregler. Socialisten Tony Blair har udtalt, at immigration og sammensmeltning af kulturer altid har rummet en form for berigelse, men mennesker, som kommer til et andet land, møder et bestemt værdigrundlag. Og det værdigrundlag skal alle respektere. Derfor er der, når man ser bort fra eventuelle kulturelle og religiøse forskelle, visse fælles elementer i retsstatsprincipperne, der indgår i vores fælles arv, og som alle skal acceptere.

  Sirpa Pietikäinen (PPE), skriftlig. – (FI) Blandt de grundlæggende værdier, som EU bygger på, kan nævnes respekt for menneskelig værdighed, tolerance og åbenhed. Ydermere er personers frie bevægelighed en af EU's grundpiller. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten bliver charteret om grundlæggende rettigheder juridisk bindende, hvorved EU's menneskerettighedsdimension får øget vægt. Situationen vedrørende Europas romabefolkning viser, at der stadig er meget tilbage at ønske i forhold til hverdagens spørgsmål om ligebehandling og sikringen af grundlæggende rettigheder. Hvad angår de retsmidler, der findes på europæisk plan, er problemet, at Europa-Kommissionen trods det, at charteret om grundlæggende rettigheder er juridisk bindende, frem for alt ikke er i stand til at gribe ind, når det gælder spørgsmål, som indtil videre ligger uden for dens kompetenceområde. Jeg mener, at direktivet om ligebehandling, der forbyder enhver form for diskrimination, og som Rådet hæmmer fremdriften med, er et af de vigtigste værktøjer til bekæmpelse af diskrimination mod romaerne og mange andre europæere. Der findes mange sårbare grupper, herunder ældre og seksuelle mindretal. Det er vigtigt at sikre, at direktivet har horisontal dækning og forbyder både aktiv og passiv diskrimination på enhver baggrund uden smuthuller eller undtagelser. Der er ikke plads til diskrimination i vores civiliserede europæiske samfund, hvor vi respekterer menneskerettighederne og lighed for alle, og vi skal alle have lige muligheder for at deltage i samfundslivet. De grundlæggende rettigheder skal sikres med det samme og ikke om fem eller ti år.

  Cristian Dan Preda (PPE), skriftlig. – (RO) Romaerne er ikke blot det største mindretal, men også den mest marginaliserede befolkningsgruppe i EU. Der sker ingen forbedring af deres forhold, hvis tvisten mellem venstre og højre blot flyttes fra nationalt til europæisk plan, og hvis den skaber øget social intolerance snarere end mere politisk ansvarlighed. Uanset hvilket land romaerne lever i, har de behov for integrationspolitikker på nationalt plan og indgreb på europæisk plan, når de nationale politikker ikke rækker, ligesom det er tilfældet med indvandrere. På den anden side bør den ekspertise, der findes blandt visse ngo'er i Rumænien, Bulgarien, Frankrig og Spanien, udgøre modeller for bedste praksis hos statslige instanser og EU-instanser.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg tilslutter mig dem, der har fordømt den franske regerings uacceptable foranstaltninger over for romaerne. Romabefolkningen er den største etniske minoritet i EU. Vi taler om 10 til 12 mio. mennesker, hvilket er mere end Belgiens befolkning. Romaernes problemer kan ikke henføres til en bestemt stat, men er derimod EU's problemer. Medmindre vi forstår dette og forholder os til det, vil enhver foranstaltning, som vi vedtager, mislykkes. Problemet med integration af romaerne kan vi hverken løse gennem udvisninger eller vold, bonusser på 300 EUR eller symposier om kulturel mangfoldighed. Hvis vi fortsætter med denne tilgang, spilder vi både tid og ressourcer, og problemet vil blive større, alt imens romabefolkningen bliver stadig fattigere, mere udelukket og forfalden til kriminalitet. Vi må lægge de brutale fremgangsmåder bag os og se seriøst på årsagerne til romaernes adfærd, nemlig deres usikre omstændigheder, hvad angår uddannelse og sundhedspleje, udelukkelse fra arbejdsmarkedet, diskrimination og ineffektiv kriminalitetsbekæmpelse. I en klar strategi rettet mod at integrere disse mennesker i samfundet må vi bestræbe os på at opnå konkrete resultater på langt sigt. Vi må træffe disse foranstaltninger sammen uden at lade sorteper gå videre fra den ene stat til den anden i al evighed.

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) Romaerne – eller sigøjnerne, som de engang blev kaldt – fortjener lige så megen respekt som alle andre etniske grupper. De har levet i Europa i århundreder. Også romaerne har bidraget med deres kulturelle rigdomme til europæisk kultur, og de skal opfattes som bidragydere med deres poesi, sang og musik, deres viden om håndværk og deres tradition med rejser og endeløs vandring. Nogle har gjort forsøg på at udrydde dem, mens andre har forsøgt at tvinge dem til at bosætte sig, belære dem om at opgive deres skikke og få dem til at give afkald på deres traditioner og værdier. Romaerne har dog ikke givet efter, men er stadig blandt os. Verden er imidlertid under forandring. I dag er deres egen verden radikalt anderledes end den omgivende – en verden præget af karriere for enhver pris, forbrug og et ønske om at blive rig og opnå succes. Denne situation er en udfordring for os alle i hele Europa. EU må udforme et effektivt støtteprogram for romasamfundet, så vi i respekt for deres traditioner gør det muligt for dem at slippe ud af deres isolation og udelukkelse. EU blev ikke blot grundlagt for, at mennesker kan leve i fred og blive rige, men må også for at tage hånd om de vanskeligste udfordringer. Jeg mener heller ikke, at nogen EU-medlemsstat ikke er i stand til at retsforfølge de reelle gerningsmænd bag forbrydelser i stedet for blot at stille sig tilfreds med en generel mistænkeliggørelse af en gruppe om, at den har kriminelle tendenser.

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Romaernes situation i Europa er et problem, der primært berører mig som europæisk borger snarere end som fransk parlamentsmedlem. Langt de fleste romaer er europæiske borgere. Som sådan nyder de fuldt ud retten til fri bevægelighed og retten til ophold, som sikres i traktaterne og direktiv 2004/38/EF.

Men som alle andre rettigheder indebærer denne ret også forpligtelser. Endvidere skal alle aspekter ved lovgivningen overholdes af enhver. Det anslås, at der i dag er 11 mio. romaer i Europa. Romaspørgsmålet berører tydeligvis hele Europa, og min gruppe er endnu en gang den eneste, der viser, at den virkelig har overvejet sagen, ved at bidrage til denne forhandling på konstruktiv vis.

Vi må blandt andet overveje, hvordan vi bedst kan mobilisere EU-midler, så vi kan skabe bedre betingelser for at integrere romaerne i deres oprindelsesland. Ligeledes må vi iværksætte en reel strategi for romaerne på europæisk plan og inddrage romasamfundet i arbejdet med at udvikle, gennemføre og følge op på denne.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D), skriftlig. – (HU) De seneste ugers begivenheder i Frankrig har på den ene side vist, at en overforenkling af problemet ikke fører til en varig løsning, der forbedrer de berørtes situation. Romaerne er en særlig minoritetsgruppe i den forstand, at de har dobbelt minoritetsstatus. De udgør et etnisk fællesskab, og størstedelen af dem tilhører de socialt svage grupper i samfundet. I dag er romaerne stadig ofre for diskrimination, marginalisering og segregering på adskillige områder i det offentlige og private liv. Romasamfundet er stadig ikke en anerkendt national eller etnisk minoritetsgruppe i alle medlemsstater, og således nyder romaerne ikke de rettigheder, der knytter sig til denne status, i alle de berørte lande. Derfor begrænses deres muligheder for at deltage fuldt ud i samfundslivet, og i mange tilfælde kan disse muligheder kun udnyttes på frivillig basis. Romaerne og resten af samfundet deler det sociale ansvar for at integrere romasamfundet gennem asymmetriske foranstaltninger. Flertalssamfundet må acceptere romaerne uden assimilering og støtte dem som en socialt dårligt stillet gruppe. På den anden side må romaerne acceptere de regler, der gælder i samfundet som helhed, og i højere grad tage initiativet med hensyn til at løse deres egne problemer. En anden erfaring, som vi kan drage fra begivenhederne i Frankrig er, at social integration af romasamfundet ikke udelukkende kan finde sted på nationalt plan. Ud over bestræbelserne på lokalt, regionalt og nationalt plan må medlemsstaterne også samarbejde på EU-plan. Der bør afsættes betragtelige ressourcer til denne opgave i EU's struktur- og samhørighedsfondes budgetramme for årene efter 2013.

  László Tőkés (PPE) , skriftlig. – (HU) Dag for dag er vi vidne til skarpe angreb på Frankrigs politikker og strenge foranstaltninger rettet mod rumænske og bulgarske romaer. Blandt socialisterne og de liberale er der enkelte, der kalder præsident Nicolas Sarkozy for populist, fremmedfjendsk og racist, idet de med deres egne partipolitiske mål for øje udnytter den ulykkelige situation, som de sigøjnere, der strømmer til Vesteuropa, befinder sig i. Desværre er problemet med de udviste romaer blevet politiseret i alt for høj grad. Mange lægger overdreven, ensidig vægt på princippet om den frie bevægelighed i EU og har en tendens til at glemme, at problemet med romaerne i Central- og Østeuropa ikke kan løses gennem emigration eller "nomadisering" på et helt kontinent. Deres situation kan kun afklares tilfredsstillende i deres hjemlande – af medlemsstaterne og i samarbejde med EU.

Nogle mennesker, som drives af rent propagandistiske mål, har desuden en tendens til at glemme, at fri bevægelighed ikke kan være et mål i sig selv. Tværtimod: Retten til at forblive i sit eget hjemland og føre et anstændigt liv er en grundlæggende, universel og europæisk værdi, som Europas største etniske og sociale minoritet også har. Vi må derfor bestræbe os på at sikre, at alle borgere i EU føler sig hjemme i deres eget land og ikke tvinges til at søge lykken i udlandet. Det bedste svar til de påtaget demokratiske forsvarere af romaerne, hvis adfærd grænser til det politisk kyniske, kan måske gives med nobelpristageren Elie Wiesels ord: Trods alt sendes romaerne ikke til Auschwitz, men kun til Rumænien.

  Traian Ungureanu (PPE), skriftlig. – (EN) Vi kan gøre to ting i forhold til spørgsmålet om romaerne. På den ene side kan vi gå sammen med vores socialistiske og liberale kolleger og sige, at vi alle nu er racister. Men dette ville blot gavne venstrefløjens moralske spilfægterier. Det ville ikke hjælpe romaerne.

Det andet, som vi kan gøre, er at forholde os ærligt til det reelle problem. Vi bør erkende, at retten til sikkerhed og retten til fri bevægelighed er lige vigtige. I stedet for at kæde romaproblemet sammen med Rumæniens indtræden i Schengenområdet bør vi desuden forstå, at Rumænien har gjort en stor indsats for at lette uddannelse og integration af romaerne. Der bør bygges videre på rumænernes erfaringer i samarbejde med andre europæiske stater, for romaproblemet er ikke et nationalt problem, men en paneuropæisk realitet, der kræver en paneuropæisk politik.

(1) Se protokollen.