Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er Kommissionens redegørelse om igangværende forhandlinger om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA).
Kære kolleger! Jeg vil gerne bede om Deres opmærksomhed et øjeblik. I den vedtagne dagsorden tages der ikke hensyn til catch-the-eye-proceduren. Hvis ikke der er nogen indvendinger, vil jeg imidlertid foreslå, at jeg – såfremt talerne på listen overholder deres tider, og der er tid tilovers til slut – åbner for en kort catch-the-eye-procedure. Er der nogen indvendinger imod dette? Udmærket.
Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Mange tak, fordi jeg atter har fået lejlighed til at tale om ACTA-forhandlingerne.
I denne forbindelse vil jeg minde om konteksten for disse forhandlinger. ACTA er en aftale, der bliver vigtig for at sikre EU's konkurrenceevne og job på verdensmarkedet.
Hvis vi ønsker at forblive en konkurrencedygtig økonomi, skal vi fortsat sætte vores lid til innovation, kreativitet og varemærkeeksklusivitet. Det er nogle af vores vigtigste komparative fordele på verdensmarkedet. Vi har derfor brug for redskaber til at sikre, at de beskyttes i tilstrækkelig grad på vores vigtigste eksportmarkeder.
Og det drejer sig om emner, der ligger EU-borgerne på sinde: ikke kun job, men også forbrugersikkerhed, sikkerhed og sundhed.
Vi ønsker ganske enkelt at få indført en international standard for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er fornuftig, afbalanceret og effektiv, og som således rækker ud over de gældende WTO-regler om intellektuelle ejendomsrettigheder: TRIPS-aftalen. Det er det ultimative mål, som vi sikkert alle er enige om.
I marts måned besøgte jeg Europa-Parlamentet for at skitsere de væsentligste principper for Kommissionens deltagelse i disse forhandlinger, og jeg forpligtede mig til at håndhæve gennemsigtighed over for Parlamentet i disse forhandlinger. Som De kan se af udkastene fra de forhandlinger, der har været afholdt siden marts måned, og som vi har delt med Dem, har Kommissionen holdt ord og konsekvent overholdt disse principper. Tillad mig at gentage disse principper.
For det første har ACTA til formål at tage fat på omfattende krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, der har en betydelig kommerciel effekt, og det handler ikke om at kontrollere indholdet af rejsendes computere eller bærbare computere. Aftalen vil ikke begrænse borgernes rettigheder eller chikanere forbrugerne. Hvis nogen af jer tvivler herpå, vil jeg meget gerne høre jeres argumenter.
For det andet handler ACTA kun om håndhævelse af eksisterende intellektuelle ejendomsrettigheder. Aftalen indeholder ikke bestemmelser om modificering af væsentlige love om intellektuelle rettigheder. Den skal opstille minimumsregler for innovatorers muligheder for at håndhæve deres rettigheder ved domstolene, ved grænserne eller over internettet. ACTA vil f.eks. sikre, at de europæiske modedesignere, kunstnere eller bilproducenter kan beskytte deres rettigheder, når de står over for forfalskninger af deres kreationer uden for Europa.
For det tredje skal ACTA forblive i overensstemmelse med den gældende EU-lovgivning inklusive det aktuelle harmoniseringsniveau for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, direktivet om e-handel, de lovgivningsmæssige telekommunikationsrammer og sidst, men ikke mindst, den gældende EU-lovgivning om databeskyttelse og privatlivets fred. ACTA vil ikke ændre EU-lovgivningen ad bagdøren. Så vil De sikkert spørge, hvori merværdien består. Svaret er, at vi har en af de mest effektive lovgivninger, og at det vil hjælpe vores innovatører, hvis andre lande vedtager den.
For det fjerde vil vi sikre os, at ACTA ikke hindrer adgangen til generiske lægemidler. Nu sikrer et klart sprog i udkastet, at ACTA ikke tjener som grundlag for indblanding i handelen med generiske lægemidler.
ACTA vil også være i overensstemmelse med erklæringen om TRIPS og offentlig sundhed af 2001, mens forpligtelserne vedrørende grænsekontrol, der er det mest følsomme emne med hensyn til lægemidler, ikke gælder for patenter.
Med hensyn til gennemsigtighed har vi holdt vores ord om at aflægge rapport til Europa-Parlamentet gennem dedikerede møder efter hver forhandlingsrunde, og det vil vi fortsat gøre. Og i overensstemmelse med vores forpligtelser i henhold til rammeaftalen har vi naturligvis givet Europa-Parlamentet adgang til udkastene.
Jeg vil også benytte lejligheden til kort at rapportere om resultaterne af den 10. runde af ACTA-forhandlinger, der fandt sted i Washington fra den 16. til den 20. august 2010.
Parterne gjorde fremskridt i kapitlerne om civilret, told og strafferet, men der var endnu ikke den fornødne fleksibilitet hos parterne til at se på nogle af de mere delikate emner. Der var også et omfattende arbejde med de generelle og horisontale kapitler (præambel, generelle bestemmelser, definitioner, håndhævelsespraksis, internationalt samarbejde og institutionelle bestemmelser), der næsten er færdige.
Desværre er det under de seneste to runder blevet stadig mere klart, at der kun kan skabes enighed blandt alle de nuværende ACTA-parter på basis af den laveste fællesnævner i betragtning af de mange forskellige synspunkter og praksis vedrørende dette emne med de forskellige ACTA-deltagere. Det bliver på bekostning af aftalens ambitionsniveau og effektivitet.
Med hensyn til det digitale miljø (internettet), der er et af de mest følsomme, men også "innovative" kapitler af ACTA, var der et betydeligt tilbageskridt i den seneste runde, hvor parterne ikke kunne blive enige om en fælles ansvarsfritagelsesordning for internettjenesteudbydere.
Det er også tilfældet med det meget vigtige kapitel om toldforanstaltninger, hvor adskillige parter er modstandere af at kontrollere eksport og transit af krænkende varer, hvorved de ikke træffer foranstaltninger imod den omfattende internationale handel med varemærkeforfalskede varer.
Et andet område, hvor drøftelserne er skuffende for EU's interesser, handler om, hvorvidt intellektuelle ejendomsrettigheder bliver omfattet af aftalen. EU har en omfattende og forskelligartet basis af rettighedshavere. En landbruger, der fremstiller landbrugsprodukter med geografiske indikationer, eller et tekstilfirma, der kreerer design, er også ofre for efterligning og har brug for at være bedre dækket af håndhævelsesregler. Problemet er det, at adskillige af vores partnere insisterer på, at kun ophavsrettigheder og varemærker "fortjener" at blive medtaget i ACTA. Vi er helt uenige og vil fortsat presse på for at få disse offensive EU-interesser respekteret.
Næste runde finder sted i Tokyo ved månedens udgang (fra den 23. september til den 1. oktober 2010). Det ser ud til, at vi nærmer os slutspillet, og at parterne er indstillet på at løse de udestående væsentlige emner under Tokyorunden.
Jeg er helt overbevist om, at det er vigtigt at bekæmpe det systematiske og omfattende misbrug af europæiske intellektuelle ejendomsrettigheder rundt omkring i verden, samt om, at ACTA kan yde et væsentligt bidrag hertil. Derfor støtter jeg fortsat disse forhandlinger.
Men hvis EU ved processens afslutning står over for en traktat uden den store merværdi for vores rettighedshavere eller over for en traktat, der forsøger at skabe en første og en anden klasse af intellektuelle ejendomsrettigheder, bør vi være klar til at genoverveje vores deltagelse i aftalen.
Daniel Caspary, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I 2008 beslaglagde EU's toldfunktionærer 178 mio. genstande, hvoraf 20 mio. var farlige. I alt 54 % af de varemærkeforfalskede produkter kom fra Kina, og Indien var den største synder med hensyn til lægemidler.
Varemærkeforfalskede varer skader i høj grad den europæiske økonomi, men også de mennesker, der køber falske varer. Her tænker jeg f.eks. på lægemidler. Det ville være et mareridt for mig og alle andre forældre, hvis et sygt barn døde efter at have indtaget et lægemiddel, blot fordi vi ikke er i stand til at holde forfalskede varer og lægemidler ude fra markedet. Vi skal løse dette problem.
Fremstilling af piratudgaver af produkter er et vigtigt spørgsmål for EU. Vi skal beskytte erhvervslivet og forbrugerne over hele verden mod produkter, der kan være sundhedsskadelige og give virksomhederne økonomiske tab. Derfor glæder jeg mig over forhandlingerne om en handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA) som et vigtigt skridt i den rigtige retning i kampen mod plagiering. Vi ved, at denne aftale ikke er den eneste løsning på piratvirksomhed, men det er den første internationale aftale på dette område, hvor nogle stater tager kampen op med plagiering. Jeg vil gerne have så mange andre stater som muligt med.
Vores gruppe glæder sig over det positive samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet efter vores beslutning i foråret. Vi beklager, at vi var nødt til at gå så vidt som til at vedtage denne beslutning. Men som et resultat af regelmæssige rapporter fra Kommissionen kunne vi få et overblik over de seneste måneders forhandlinger. Jeg vil gerne lykønske forhandlerne med deres seneste resultater. Det bliver stadig vanskeligere selv for kritikerne af ACTA at finde negative elementer i denne aftale. Spørgsmålet om grænsekontrolforanstaltninger i forbindelse med patentkrænkelser og dermed bekymringerne over handel med generiske lægemidler er blevet fjernet. Politikkerne om afbrydelse af internetforbindelsen efter tredje påståede krænkelse samt gennemsøgning af privat bagage er taget af bordet. Internettjenesteudbydernes tvungne erstatningsansvar er også fjernet, og aftalen synes at leve op til den gældende fællesskabsret. Jeg synes, at vi er på rette spor.
Jeg vil imidlertid opfordre Kommissionen til at fastholde sin stærke holdning, så den kan repræsentere EU's interesser. Jeg støtter forslaget om at medtage patentrettigheder, geografiske oprindelsesbetegnelser og patentkrænkelser i aftalens afsnit om civilret. Jeg synes helt bestemt, at parmaskinke, Tiroler Almkäse og champagne fortjener samme beskyttelse som Coca-Cola eller Kellogg’s Corn Flakes. Jeg opfordrer derfor USA til at holde op med at standse offentliggørelsen af dokumenterne. Offentliggørelsen af dokumenterne efter New Zealand-runden har vist den store betydning af gennemsigtighed, og den har dæmpet meget af kritikken af aftalen.
Jeg vil gerne bede Kommissionen om fortsat at støtte offentliggørelsen af forhandlingsdokumenterne senest inden aftalens underskrivelse. Jeg ønsker Kommissionen alt mulig held og lykke under næste runde i Japan, og jeg håber på yderligere rettidige og detaljerede rapporter om forhandlingerne. Efter forhandlingernes afslutning vil vores gruppe sætte sig stille og roligt ned og vurdere resultaterne på baggrund af den endelige tekst for derefter at fastsætte vores holdning med hensyn til ratifikation. Jeg ønsker forhandlerne held og lykke.
Kader Arif, for S&D-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! De har netop sagt nogle beroligende ting, men jeg synes fortsat ikke, at mange medlemmers bekymringer vedrørende handelsaftalen om bekæmpelse af forfalskning (ACTA) er manet helt i jorden.
Tilbage i marts måned stillede jeg et beslutningsforslag, der blev vedtaget af et stort flertal i Europa-Parlamentet, og som gjorde det muligt at offentliggøre forhandlingsteksten. Under forhandlingen opfordrede vi til en sikring af den gældende fællesskabsret – som De nævnte – og af sikkerheden og leveringen af generiske lægemidler samt til respekt for vores medborgeres grundlæggende frihedsrettigheder. Vi nævnte også geografiske betegnelser for at fortælle Dem om vores prioriteringer, som jeg vil blive ved med at gentage, så den holdning, De kommer til at forsvare i Japan om nogle få uger, er baseret på den parlamentsdebat, som vi har formået at igangsætte.
Under gårsdagens forhandling om situationen i Unionen påpegede mange talere med rette, at vi medlemmer af Europa-Parlamentet er talsmænd for vores medborgere, og at Kommissionen uden denne forbindelse risikerer at ryge ind i en ufrugtbar konfrontation med Parlamentet. Jeg vil derfor opfordre kommissæren til at tænke på, at medlemmerne af Europa-Parlamentet først og fremmest er hans partnere, og at vi ikke blot ønsker at modsige ham.
Vi ønsker ikke et partnerskab, hvor vi er bundet af et tavshedsløfte, sådan som Kommissionens tjenestegrene undertiden ser ud til at ønske. Kommissionens tjenestegrene har netop besvaret vores spørgsmål bag lukkede døre. Vi har fået den nyeste version af ACTA-teksten, men vi forhindres i at sende meddelelser, når vi forlader disse møder, eller når vi har læst aftalen, hvorimod det er vores rolle at informere og forklare ting og sikre forståelsen af ting. Jeg vil derfor også anmode kommissæren om at betragte gennemsigtigheden i forhandlingerne som et element, der beriger Kommissionens overvejelser snarere end som et tillidsbrud.
Ud over disse to hovedemner, og fordi jeg begynder at vænne mig til disse øvelser, vil jeg oplyse om mine forbehold. Først og fremmest er der adgangen til lægemidler. Det er blevet nævnt. De fortæller os, at adgangsbeskyttelse er en af Deres prioriteringer, og at De gør Deres yderste for at sikre, at intet i denne aftale hindrer fremstillingen eller den frie bevægelse af lægemidler. På dette punkt, vil jeg imidlertid spørge Dem om patenter. Hvorfor ønsker De at medtage dem i denne aftale? Ønsket om at intensivere den legitime kamp mod varemærkeforfalskning bør ikke være et påskud for at bruge ACTA som et middel til at udvide patenthavernes rettigheder langt ud over det, der er fastsat i TRIPS-aftalen. De skal passe på ikke at forveksle generiske lægemidler med varemærkeforfalskede lægemidler.
Et andet vigtigt punkt er beskyttelsesforanstaltninger. Tekster kan ikke være for strenge med hensyn til at sikre en ordentlig balance mellem brugernes og rettighedshavernes rettigheder. Jeg henviser til forskellige formuleringer i TRIPS-aftalen.
Jeg glæder mig over Deres bemærkninger om internettet, og jeg har stor tillid til tanken om, at ACTA ikke vil svække den EU-holdning, der klart kommer til udtryk i direktivet om e-handel.
Hr. kommissær! Der er bestemt andre emner, som jeg kunne tage op i dag, men den første opgave, jeg stiller mig selv, er at sikre, at vi takket være denne forhandling er i stand til at levere mest mulig information om denne aftale til alle vores medborgere og at fortælle Dem, at det vigtigste for mig er beskyttelsen af deres rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Derfor forventer jeg, at De husker på europaparlamentsmedlemmernes synspunkter og forsvarer dem under forhandlingerne. Jeg vil også opfordre Dem til at leve op til Deres forpligtelse til at offentliggøre teksten, så snart forhandlingerne er ovre, uanset om det er efter runden i Japan eller på et senere tidspunkt.
Den offentlige debat skal f.eks. finde sted her i mødesalen. Jeg vil derfor bede om en beslutning, og vi forventer, at De tager hensyn til vores synspunkt inden underskrivningen af ACTA, selv hvis det betyder en tilbagevenden til forhandlingsbordet.
Niccolò Rinaldi, for ALDE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Acta est fabula, plaudite! – stykket er slut, bifald, tak! – som de romerske skuespillere sagde efter endt præstation. Stykket er slut, og måske står vi på tærsklen til afslutningen, skønt tiden måske endnu ikke er inde til at klappe.
Under denne forhandling har vi fået vigtige forsikringer fra hr. De Gucht, men vi ved, at 64 % af de varemærkeforfalskede varer kommer fra Kina, der ikke er med i handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA). Vi er derfor nødt til at vurdere, om det er umagen værd, eller med andre ord om vi bør underskrive aftalen, hvis ikke den resulterer i ægte fordele, sådan som kommissæren konkluderede. Der er ikke mange tilbageværende grunde til bekymring, men de er væsentlige. Der er sagt meget om internettet, og vi sætter pris på Kommissionens indsats, men vi er fortsat på vagt.
Med hensyn til adgang til lægemidler vil jeg gentage, hvad andre medlemmer allerede har krævet: Der kan ikke blive tale om at skære varemærkeforfalskede lægemidler og generiske lægemidler over én kam. Det er yderst vigtigt at give adgang til lægemidler til konkurrencedygtige priser, hvilket er helt afgørende for patienter i udviklingslandene. Jeg vil gerne spørge, om Dohaerklæringen om TRIPS-aftalen (aftalen om handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder) og folkesundhed i det mindste medtages i indledningen til ACTA-teksten.
Afslutningsvis vil jeg sige, at vi med hensyn til geografiske betegnelser befinder os i en potentielt paradoksal situation, fordi registrerede varemærker, der kan krænke geografiske betegnelser, vil nyde større beskyttelse end de geografiske betegnelser selv. Her giver TRIPS også et sundere grundlag i mange henseender, og vi opfordrer derfor til årvågenhed og et fast standpunkt.
Jan Philipp Albrecht, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Først og fremmest glæder det mig, at den skriftlige erklæring 12 om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA) fik det krævede flertal under gårsdagens afstemning i Parlamentet. Det viser, at Europa-Parlamentet fortsat støtter den klare holdning fra beslutningen i marts måned.
Den skriftlige erklæring forbedrer også et vigtigt punkt. Vi ønsker ikke, at udøvelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal udliciteres til private virksomheder. Ifølge retsstatsprincipperne og de demokratiske principper skal enhver indblanding i grundlæggende rettigheder, herunder også på internettet, komme fra statens legitime repræsentanter, ligesom de højeste standarder i vores forfatning, menneskerettighedskonventionen og Lissabontraktaten fortsat skal være gældende.
En aftale, der tilskynder private karteller af rettighedshavere til at arrangere alt i overensstemmelse med deres forretningsmæssige interesser – sådan som det er tilfældet med det aktuelle udkast til en ACTA-aftale – skal ikke have lov til at træde i kraft. Kommissionens opførsel under ACTA-forhandlingerne grænser til en traktatkrænkelse. I stedet for at fjerne de foranstaltninger, der kritiseres af Europa-Parlamentet, er aftaleudkastet blot gjort endnu mere vagt. Det virker stadig mere usandsynligt, at den gældende fællesskabsret vil blive overholdt.
Heldigvis synes Europa-Parlamentets fortsatte protester nu at få en effekt. Men hvis ACTA skal have et flertal af stemmerne her i Europa-Parlamentet, er der fortsat meget at gøre. Om ikke andet skulle det stå klart efter i går.
Syed Kamall, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! For det første glæder jeg mig over tre ting, der blev sagt i starten. For det første at der ikke bliver nye intellektuelle ejendomsrettigheder; for det andet at der ikke bliver indført ændringer i lovgivningen ad bagdøren; og for det tredje den øgede gennemsigtighed fra Kommissionens side – specielt over for nogle af de andre forhandlingsdeltagere.
Vi er også nødt til at forstå forskellen mellem den digitale verden og atomernes verden. Som udgiveren af magasinet Wired, Chris Anderson, engang sagde, vil prisen på digitale produkter i en verden med øget båndbredde samt billigere lagring og processorkraft over tid nærme sig nul. Det betyder, at mange af de industrier, der klager over den digitale verden, er nødt til at forstå, at de skal se på nye forretningsmodeller. Specielt den fonografiske industri og lignende industrier kan ikke sætte deres lid til gamle forretningsmodeller.
Efter min mening er det en helt anden sag i atomernes verden – i en verden, hvor der produceres varer. Vi skal sikre os, at mens EU måske ikke er konkurrencedygtigt med hensyn til arbejdskraftomkostninger, så er EU's lande og virksomheder konkurrencedygtige med hensyn til forskning og design. Det må være irriterende for virksomheder, der investerer millioner – undertiden milliarder – i nye produkter og nye design, at se disse produkter blive undergravet af varmærkeforfalskede varer. Vi er verdensledende inden for højværdibiler og produkter som f.eks. smartphones, og vi skal være meget påpasselige med, at sådanne varer ikke undergraves.
Jeg glæder mig over Kommissionens redegørelse, men vi skal forstå forskellen mellem en verden af atomer og den digitale verden.
Helmut Scholz, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. De Gucht, mine damer og herrer! Det er vigtigt at beskytte opfindere og virksomheder mod at få deres idéer stjålet – specielt de små og mellemstore virksomheder. Jeg vil imidlertid endnu en gang spørge, om det virkelig er muligt at begrænse plagiering, ved at en lille klub af lande underskriver en aftale, specielt når det drejer sig om lande, der er bedre kendt for opfindelser end for falsknerier. Efter min mening burde forhandlingerne foregå i en international sammenhæng som f.eks. Verdensorganisationen for intellektuel Ejendomsret (WIPO).
I almindelighed handler det om nye rammer og en ny forpligtelse. Hr. De Gucht, Deres afsluttende bemærkninger peger i denne retning. Jeg ved, at forhandlerne fra Kommissionen og Rådet er opmærksomme på dette dilemma. Deres løsning er at give virksomhederne omfattende rettigheder til at gå til domstolene på de potentielle falskneres salgsmarkeder. De ønsker at kunne arrestere importørerne og ifølge udkastet tilmed slutkunderne ved grænserne, medmindre individuelle signatarstater til aftalen gør undtagelser. Ifølge teksten kan medlemsstater udelukke små varemængder af ikkekommerciel karakter i de rejsendes personlige bagage fra grænseforanstaltninger.
De ønsker at indføre en lovgivning i Europa, der giver en virksomhed mulighed for at bede om, at varer eller softwareprodukter, der er importeret fra en signatarstat til handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA), beslaglægges eller tilmed destrueres efter retskendelser. Det kan om nødvendigt ske, uden at den anden part bliver hørt. Det lyder som en enkel procedure, hvis der er tale om en container fyldt med kædesave. Det er imidlertid meningen, at aftalen skal udvide denne proces til at omfatte områder som f.eks. softwaremoduler.
Bliver det muligt for softwaregiganter som f.eks. Microsoft at jage, fange og ødelægge deres mindre konkurrenter gennem retsforfølgning? Underholdningsindustriens giganter har også haft held til at få deres forbehold med i ACTA-forhandlingerne. Der bliver ikke kun tale om retsforfølgning i forbindelse med download og kopiering, men også ved fremstilling og distribution af teknologier, der bl.a. muliggør omgåelse af kopibeskyttelse.
De har sagt, at der er gjort fremskridt, og det er sandt, at USA har opgivet kravet om, at internettjenesteudbydere kan holdes ansvarlige. I aftalens sektion om strafferet er der imidlertid fortsat et afsnit om meddelagtighed. Internettjenesteudbydere bliver også tvunget til at udlevere personoplysninger om forbrugere, der mistænkes for at krænke ophavsrettighedslovgivningen efter en legitim anmodning fra en virksomhed. Under SWIFT-forhandlingerne opdagede vi her i Europa-Parlamentet, at USA f.eks. ikke har en databeskyttelseslovgivning som den, vi kender i EU. Hvordan er situationen i de øvrige signatarstater til denne aftale? Aftalen skal ikke have lov til at kollidere med den gældende fællesskabsret. Vi skal kunne beskytte små og mellemstore virksomheder mod patentkampagner fra softwaregiganter og sikre internetbrugernes personlige data.
"Partnere kan undtage små mængder varer af ikke-kommerciel natur, som rejsende medtager i deres bagage, fra grænseforanstaltninger".
De ønsker at indføre en lovgivning i Europa, som vil tillade en virksomhed at kræve, at varer eller softwareprodukter, der er importeret fra en part i handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA), beslaglægges eller endog ødelægges i henhold til en domstolsafgørelse. Dette kan om nødvendigt ske, uden at den anden part høres. Hvis der f.eks. er tale om en container med forfalskede kædesave, kan det lyde som en enkel procedure. Men målet med aftalen er at udvide denne proces til også at omfatte områder såsom softwarekomponenter.
Bliver det muligt for softwaregiganter som Microsoft at jagte og ødelægge deres mindre konkurrenter bare gennem en retssag? Det er også lykkedes for kæmperne i underholdningsindustrien at få deres interesser medtaget i ACTA-forhandlingerne. Der kan ikke kun indledes retssager mod download og kopiering, men også mod produktion og distribution af teknologi, som bl.a. gør det muligt at omgå beskyttelse mod kopiering.
De har sagt, at der er gjort fremskridt, og det er korrekt, at USA har frafaldet sit krav om, at internetudbydere skal kunne gøres ansvarlige. Men i aftalens afsnit om straffelov findes der stadig en artikel om meddelagtighed. Desuden tvinges internetudbydere til at overdrage personoplysninger på kunder, der mistænkes for at overtræde ophavsretten, når en virksomhed har fremsat en lovlig anmodning. Under SWIFT-forhandlingerne opdagede vi her i Parlamentet, at f.eks. USA ikke har nogen lovgivning om databeskyttelse, sådan som vi opfatter det her i EU. Hvordan er situationen i de andre lande, der har underskrevet aftalen? Aftalen må ikke blandes ind i acquis communautaire. Vi skal kunne beskytte små og mellemstore virksomheder mod softwaregiganters patentkampagner og sikre, at internetbrugernes personoplysninger er beskyttede.
Francesco Enrico Speroni, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker Kommissionen og Rådet for denne forhandling, skønt jeg beklageligvis må sige, at det er svært at tale om noget uden at have de rette dokumenter.
Der findes intet på internettet, og Parlamentets tjenestegrene har ikke besvaret mine forespørgsler, fordi Kommissionen ikke stiller alle tekster til rådighed. Så er der ikke andet at gøre end at tale i generelle vendinger. Det er ikke desto mindre nødvendigt at se på denne sag, der er en del af Europas plan for beskyttelse af vores produkter og dermed vores virksomheder og arbejdstagere. Alligevel er der nogen modstand – f.eks. med hensyn til at regulere varemærker og produkter.
Det er vores pligt at beskytte arbejdstagerne ved at kontrollere, om der er tale om illoyal konkurrence eller konkurrence baseret på arbejdstagerudnyttelse og i dette tilfælde konkurrence baseret på forfalskning. Vi er derfor nødt til at bekæmpe sådanne former for uacceptabel konkurrence netop for at beskytte europæiske producenter og arbejdstagere, der tjener til livets ophold gennem deres indsats, deres hjernekapacitet og deres deltagelse, og som dermed bidrager til udviklingen af vores kontinent.
Angelika Werthmann (NI). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Den planlagte plurilaterale handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA) har til formål at effektivisere kampen mod plagiering og krænkelser af den internationale ophavsret ved hjælp af et internationalt samarbejde, hvor håndhævelse af eksisterende love kombineres med nye love for at beskytte den intellektuelle ejendomsret. Det siger sig selv, at vi har brug for fortsat gennemsigtighed. Foranstaltninger, der fører til en udvanding af EU-direktivet om beskyttelse af personoplysninger, eller som kan have en negativ indflydelse på ytringsfriheden, repræsenterer en overdrevet voldsom reaktion på problemet med at bekæmpe plagiering og ophavsrettighedskrænkelser, og de kan ikke accepteres.
Europa-Parlamentet opfordrede Kommissionen til at vurdere de mulige effekter af aftalen. Denne vurdering er desværre ikke blevet foretaget. Efter min mening er det helt afgørende at beskytte den intellektuelle ejendomsret, men databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred er også vigtig. Peter Hustinx, der er europæisk tilsynsførende for databeskyttelse, sagde følgende om dette emne:
Intellektuelle ejendomsrettigheder er vigtige for samfundet og bør beskyttes, men de bør ikke sættes over enkeltpersoners grundlæggende rettigheder til privatliv, databeskyttelse og andre rettigheder. Det var citatet. Lad os samarbejde om denne aftale med behørig hensyntagen til alle eksisterende love.
Elisabeth Köstinger (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! En effektiv håndhævelse af eksisterende bestemmelser og love om bekæmpelse af plagiering og styrkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er bestemt meget velkommen. Der er desværre en del uvidenhed og usikkerhed på dette område blandt offentligheden. Jeg modtager regelmæssigt e-mails fra bekymrede borgere, der klager over den manglende gennemsigtighed under forhandlingerne om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA), og som ser ACTA som en væsentlig krænkelse af deres rettigheder og friheder. Det er vigtigt at levere flere oplysninger på dette område og at sætte fokus på det faktum, at problemet ikke forårsages af ACTA, men delvis af den gældende EU-ret.
EU-Domstolens præjudicielle afgørelse af 19. februar 2009 fastslår, at internettjenesteudbydere kan stilles til regnskab for deres kunders krænkelser af ophavsrettigheder. Derfor giver de gældende traktater mulighed for at blokere EU-borgeres internetadgang. Problemet ligger ikke hos ACTA, men i EU-bestemmelser, der kan begrænse EU-borgernes friheder og rettigheder.
Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Hr. formand! Den stadig stigende mængde varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer i den internationale handel øger en mulig trussel mod en bæredygtig udvikling af den globale økonomi, hvilket ikke kun giver økonomiske tab for legitime producenter, men også krænker rettighederne for ejerne af intellektuelle ejendomsrettigheder og enheder, der deltager i fremstilling og produktion, og som udgør en trussel mod forbrugere og mod europæiske job.
Tanken om en multilateral aftale i kampen mod piratvirksomhed og varemærkeforfalskning kan blive en effektiv mekanisme til bekæmpelse af sådanne aktiviteter, men jeg støtter også de medlemmer, der har understreget behovet for gennemsigtighed og større tryghed i disse forhandlinger og aftaler. Jeg finder det også vigtigt at skabe en balance mellem de rettigheder, vi ønsker at beskytte, og de rettigheder, der er vigtige for samfundet. Udøvelse eller beskyttelse af én gruppes rettigheder må ikke forstyrre en anden gruppes rettigheder og legitime interesser.
Carl Schlyter (Verts/ALE). – (SV) Hr. formand! Jeg er slet ikke sikker med hensyn til undtagelsen for generiske lægemidler. Hvis vi indfører en undtagelse i sådanne tilfælde, skal vi også lave undtagelser for enhver form for transit, da vi ellers vil støde på de problemer, vi har haft i de seneste år. De siger, at det kun vil gælde for større kommercielle sager. Hvis det er tilfældet, kan De vel sige, at individer skal undtages snarere end at de kan undtages fra reglerne, ikke sandt?
Jeg er også bekymret over det digitale miljø, når der er tale om teknologiske hindringer. I denne henseende siges det, at metoder, der kan bruges til omgåelse af tekniske beskyttelsesforanstaltninger, skal betragtes som værende ulovlige, hvis de har begrænset kommerciel anvendelse.
Det kunne også være tilfældet, at de spredes helt uden økonomiske interesser, og at man i stedet ønsker at støtte folks anvendelse af teknologier, der også kan bruges som "omgåelsesteknologier". Hvad siger De til det?
Jeg er heller ikke tilfreds med, at De medtager kontroversielle aspekter af håndhævelsesdirektivet for intellektuelle ejendomsrettigheder og med hensyn til datalagring. Hvis vi fortsat ønsker at ændre det efter vurderingerne, er det dumt at have det på skrift her.
Françoise Castex (S&D). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne yde et nyt bidrag til forhandlingen om ACTA, og sammen med medunderskriverne af erklæring nr. 12 har jeg den ære at informere Dem om, at denne erklæring fik et meget stort flertal i Parlamentet, og at minimumsantallet af underskrifter blev overskredet.
Jeg er glad for, at denne erklæring forelægges Dem inden endelige forhandlingsrunde om ACTA, og efter min mening kan De betragte det som et forhandlingsmandat fra Europa-Parlamentets side.
Jeg vil gerne minde Dem om dets komponenter. Parlamentet beder selvfølgelig ikke kun om gennemsigtighed og om muligheden for at se teksterne under forhandlingerne, før det ratificerer dem. Vi beder også om, at de intellektuelle ejendomsrettigheder ikke harmoniseres under denne internationale traktat samt om en bevarelse og sikring af borgernes frihed, privatlivets fred og internettets neutralitet.
Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Hr. formand! Vi er nødt til at spørge, i hvilket omfang handelsaftaler vedrørende bekæmpelse af forfalskning virkelig beskytter almindelige mennesker. Hvad lægemidlerne angår, kan forfalskede lægemidler i bedste fald berøve mennesker en helbredelse, og i værste fald kan de være ødelæggende og koste mennesker deres sundhed eller liv.
Varemærkeforfalskede varer fremstilles næsten altid i lavtlønslande, og de underminerer ægte færdigvarer, der fremstilles i vores lande, på bekostning af vores borgeres job. Der skal indføres sanktioner over for lande, der tillader denne praksis.
Jeg var glad for at høre Kommissionens forsikring om, at der vil blive slået ned på alle grove krænkelser og ikke på forbrugerne. Nogle aktørstøttende lobbyister ønsker faktisk, at internetadgangen skal fratages folk, der mistænkes for gentagen uautoriseret downloading, og de samme mennesker ønsker en dybtgående pakkeinspektion, hvor man ser på kundernes kommunikation. Kan vi være sikre på, at disse bestemmelser ikke på et senere tidspunkt inkorporeres og tilsidesætter Deres indvendinger?
Sidonia Elżbieta Jędrzejewska (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg glæder mig over dagens forhandling om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning. Efter min mening er det et skridt i retning af at styrke Europa-Parlamentets position som den institution, der repræsenterer EU's borgere. Jeg vil gerne understrege, at Europa-Parlamentet har ret til at blive informeret og hørt af Kommissionen om forhandlingsaftaler om tjenesteydelser og kommercielle aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder. Dagens forhandling virkeliggør denne ret, og forhåbentlig bliver den også fremover normen for Kommissionen. Jeg vil gerne gøre opmærksom på det faktum, at fortroligheden i Kommissionens forhandlinger om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning gav anledning til megen kritik blandt internetbrugere. Man kunne have undgået denne følelse, hvis Kommissionen fra starten havde været villig til at informere os mere fyldestgørende om dens indsats på dette område.
I en skriftlig forespørgsel fra mig til Kommissionen spørger jeg til forholdet mellem handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning og EU's politik vedrørende informationssamfundet og de paralegale effekter.
Eva Lichtenberger (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand, hr. De Gucht! De har forsikret os om, at handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA) ikke vil ændre noget for indeværende. Vi får imidlertid ikke mulighed for at danne vores egen mening, skaffe egen indsigt og benytte vores egne juridiske eksperter for at afgøre, om ikke den kollaterale skade på borgernes rettigheder i Europa som følge af denne aftale bliver betydeligt større, end De hævder. Vi er nødt til at stole på Deres ord. Hvis det er tilfældet, hvorfor er der så ingen gennemsigtighed? Jeg ved, at det kommer fra de amerikanske forhandlere, men kan Kommissionen sandt at sige blot give op? Efter min mening er svaret på dette spørgsmål nej.
Mit andet punkt vedrører geografiske oprindelsesbetegnelser. Jeg ville have gjort det klart omkring forhandlingsbordet, at disse oprindelsesbetegnelser svarer til varemærker i Europa. Efter min mening skal dette punkt atter tages op under forhandlingerne.
Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg har tre korte punkter. For det første vil jeg lykønske initiativtagerne til den skriftlige erklæring om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA). Den er nu blevet vedtaget.
Mit andet punkt vedrører gennemsigtighed, og jeg vil gerne stille et spørgsmål til hr. De Gucht. Hvordan kan De sige til Europa-Parlamentets medlemmer, at vi skal sætte vores lid til en amerikansk borgerrettighedsorganisation for at få en kopi af teksten? Jeg har teksten foran mig. Jeg vil give den til Dem bagefter, så De kan tjekke, om det er originalversionen.
Mit tredje punkt vedrører internettjenesteudbydernes ansvar. Kan De garantere, at internettjenesteudbydernes ansvar ikke genindføres ad bagdøren?
Christian Engström (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Vi er alle enige om, at forfalskning er skidt, og at bekæmpelse af varemærkeforfalskede varer er godt. Det er godt for de europæiske forbrugere og borgere, og som nævnt er det også vigtigt for de europæiske virksomheder. Det er godt, at vi beskytter varemærker og varemærkeacquisen inklusive de geografiske betegnelser.
Så vidt så godt. Men som hr. Kamall har pointeret, er der forskel på en verden af atomer og den digitale verden. Med hensyn til internetkapitlet har der været legitime betænkeligheder hos internettjenesteudbydere og andre virksomheder, der er involveret i dette område. Der er en frygt for, at aftalen faktisk kan skade udviklingen, de europæiske virksomheder samt vores brug af den nye teknologi.
Jeg vil derfor opfordre Kommissionen til fortsat at bekæmpe forfalskning og til at droppe internetkapitlet. Det vil være den bedste løsning for alle.
Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke alle parlamentsmedlemmerne for deres indlæg. Det er meget værdifulde oplysninger for os her et par uger inden vi formentlig indleder "slutspillet" i Tokyo, og vi vil bestemt tage dem i betragtning.
Inden jeg taler om fortrolighed, vil jeg besvare et par tekniske spørgsmål. Det ene vedrører TRIPS-aftalen om folkesundhed og spørgsmålet om, hvorvidt den eksplicit skal nævnes i aftalen. Den omtales eksplicit på følgende måde: "anerkender de principper, der er stadfæstet i Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen om folkesundhed, der blev vedtaget den 14. november 2001 af WTO på den fjerde WTO-ministerkonference, der blev afholdt i Doha, Qatar".
Der var også nogle spørgsmål om privatlivets fred. I den tekst, der diskuteres i øjeblikket, står der, at "intet i denne aftale skal kræve af deltagerne, at de afslører oplysninger (...), der kan være i strid med deltagerens lovgivning eller internationale aftaler inklusive love vedrørende privatlivets fred". Det nævnes endvidere i det udkast, der er til forhandling, for at få håndhævelsesprocedurerne i digitale miljøer gennemført på en måde, der "i overensstemmelse med de enkelte parters lovgivning bevarer principper vedrørende ytringsfrihed, retfærdig sagsbehandling og privatlivets fred". Alt dette nævnes således eksplicit i aftalerne.
Jeg har også en bemærkning til lægemidler. Jeg mener ikke, at der er problemer med lægemidler – ikke kun på grund af ACTA, men også fordi vi i øjeblikket forhandler med Indien om dette. De har sendt en anmodning til WTO om lægemidler. Vi forhandler med dem, og jeg tror snart, at vi når frem til en aftale, som Europa-Parlamentet formentlig også vil synes om.
Jeg vil også tilføje, at sådanne patenter ikke er omfattet af ACTA's toldkapitel. Den obligatoriske licenspraksis nævnes eksplicit, hvilket er meget vigtigt i denne forbindelse.
Endelig har vi med hensyn til fortrolighed intet problem med at fremvise de tekster, vi diskuterer, men vi er ikke alene. Der er tale om en international forhandling, hvilket betyder, at de øvrige parter omkring bordet også skal være enige om, hvad der skal eller ikke skal offentliggøres. Det eksplicitte spørgsmål, der blev stillet, drejede sig om, hvorvidt De får mulighed for at diskutere en eventuel aftale, inden den underskrives.
Det står endnu ikke klart, om vi når til enighed, men hvis vi gør, har vi sikret os, at vi vil kunne diskutere aftalen inden dens underskrivelse, da Kommissionen er nået frem til dette under forhandlingerne. Som De kan se, forklares det eksplicit i den pressemeddelelse, der blev udsendt ved afslutningen på Washingtonrunden, at "parterne forpligter sig til at frigive teksten, inden dens underskrivelse". Jeg finder det vanskeligt at være mere eksplicit end som så.