Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2846(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B7-0494/2010

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 08/09/2010 - 6.3
CRE 08/09/2010 - 6.3
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0310

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 8. september 2010 - Strasbourg EUT-udgave

7. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
Protokol
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Elisabeth Jeggle (A7-0230/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE).(PL) Hr. formand! Videnskabelige fremskridt er en betingelse for økonomisk udvikling, og innovativ forskning er derfor grundlaget for nye og forbedrede metoder til gavn for økonomien i almindelighed og mennesker i særdeleshed. Der må imidlertid ikke tages let på omkostningerne i forbindelse hermed. Levende væseners velfærd bør være det vigtigste i økonomien. Hvis mennesket ikke respekterer naturlovene, eller hvis det griber for meget ind i dem, kan naturen gøre modstand. Derfor er de henstillinger, der er vedtaget i dag, så vigtige. Jeg stemte for vedtagelsen af dem, da det er et godt kompromis. På den ene side gør direktivet det muligt at gennemføre vigtig videnskabelig forskning, mens det på den anden side nedbringer lidelserne for de dyr, der anvendes i denne forskning, mest muligt.

 
  
MPphoto
 

  Romana Jordan Cizelj (PPE).(SL) Hr. formand! Der er virkelig behov for en ajourføring af direktivet om dyreforsøg fra 1986. Jeg er ikke glad for, at det nye lovgivningsforslag fortsat tillader forsøg med dyr, og at dyr påføres lidelser, men jeg stemte alligevel for direktivet. Hvorfor?

I det store hele af tre årsager. Den første er, at forslaget kun tillader dyreforsøg i situationer, hvor menneskers velfærd vejer tungere end dyrevelfærd. Det handler om menneskelig værdighed og menneskerettigheder til sundhed og lægebehandling, om menneskerettigheder til den bedst mulige behandling. Den anden årsag er, at der i henhold til det nye direktiv vil blive brugt væsentligt færre dyr til forsøg end før. Den tredje årsag er, at dyr, der fortsat anvendes til forsøg, vil få bedre levevilkår og vil blive passet bedre.

Jeg ser naturligvis gerne, at dyreforsøg bliver fuldstændig unødvendige i den nærmeste fremtid.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Dyrevelfærd er et emne, som befolkningen i Europa føler meget stærkt for. Jeg er derfor meget glad for, at vores ordfører, fru Jeggle, under de langvarige forhandlinger har haft held til at gennemtvinge en væsentlig forbedring af forsøgsdyrs velfærd.

Målet med det nye direktiv er at sikre, at dyreforsøg erstattes og nedbringes til det absolutte minimum, der er nødvendigt. Disse forsøg vil kun blive tilladt, hvis der ikke findes nogen alternativer, men de vil bliver underlagt meget strenge bestemmelser. Dette er et godt kompromis mellem dyrevelfærd og forskningsfrihed. For første gang vil vi have et højt niveau for dyrevelfærd i hele Europa. Dette er en stor succes. Nu må vi sikre os, at alle medlemsstaterne gennemfører det nye direktiv straks.

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Hr. formand! Jeg mener, at vi har fundet frem til et godt kompromis omkring dette følsomme emne om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål, mellem de behov, som forskere, der bruger dyreforsøg, har, og velfærdsstandarder for dyr, der anvendes til eller er tiltænkt til at blive anvendt til videnskabelige formål.

Derfor stemte jeg for fru Jeggles betænkning. Samtidig støtter jeg medlemsstaternes forpligtelse til at afstå fra at bruge dyr, når der i EU-lovgivningen anerkendes andre forsøgsmetoder eller -strategier, som kan give det samme resultat.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske Elizabeth Jeggle med hendes arbejde med spørgsmålet om forsøg med og brug af dyr.

Jeg stemte for, fordi jeg mener, det er den mest pragmatiske løsning på et problem, vi har med ajourføring af lovgivningen fra 1986.

Må jeg have lov at sige, at dette er vigtigt for dyrevelfærden, men også for en videreførelse af forskningen i EU. Vi risikerer at skubbe videnskabsfolk og forskningen i lægevidenskab uden for vores grænser, hvor der er mindre lovgivning, så selv om vi har behov for at forbedre lovgivningen og helt klart velfærden blandt de dyr, der anvendes til forsøg i forskningsinstitutioner og universiteter, skal vi også sikre, at forskningen kan fortsætte.

Vi taler hele tiden om at opfordre unge til gå ind i videnskaben og bruger mere på forskning og innovation, og dette indebærer brug af dyr. Men lad os beskytte dem bedst muligt, og det vil vi gøre med denne lovgivning.

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE). (DA) Hr. formand! Venstre i Danmark har stemt for betænkningen om dyreforsøg. Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været fremført meget stærke argumenter på begge sider i denne sag. Der er dem, der mener, at dyrs rettigheder har forrang, og så er der os, som mener, at samfundet også har ret til at se fremskridt i udviklingen af medicin og behandling af sygdomme. Det, der er vores opgave, er selvfølgelig at sikre den rette balance. Dyr skal behandles ordentligt, men vores forskere skal have redskaberne til at udvikle nye behandlingsformer og helbrede alvorlige sygdomme. Den betænkning, som fru Jeggle har udarbejdet, rammer balancen meget præcist, og derfor synes vi, at den var værd at stemme for. Grundlæggende mener vi også, at det er godt, at vi nu endelig kan komme videre fra den lovgivning, der stammer helt tilbage fra 1986.

 
  
MPphoto
 

  Mario Pirillo (S&D).(IT) Hr. formand! (...) nå frem til en aftale ved andenbehandlingen af denne kontroversielle betænkning om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål. Jeg stemte for aftalen, fordi den forekommer mig at være en afbalanceret tekst, der beskytter dyr uden at true den videnskabelige forskning.

I aftalen lægges der vægt på, at forskning, der indebærer anvendelse af dyr, skal tillades, hvor det ikke er muligt at benytte videnskabeligt tilfredsstillende forsøg. Lovgivningen er klar. Der fastsættes kriterier for behandling af dyr til videnskabelig brug, og det kræves, at medlemsstaterne sikrer, at antallet af dyr, der anvendes i projekter, nedbringes til et minimum.

Uden denne betænkning er der ingen grund til at gentage, at Europa har behov for mere og mere videnskabelig forskning.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske Elizabeth Jeggle og alle de øvrige personer, der har været involveret i at nå frem til dette afbalancerede kompromis om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål.

Den europæiske dyrevelfærdsbevægelse hilser den hurtige vedtagelse af det aftalte kompromis velkommen. Jeg mener, at den vedtagne tekst vil medføre direkte og mærkbare dyrevelfærdsfordele og samtidig vil tillade at fortsætte vigtig medicinsk forskning i Europa, som forhåbentlig vil levere nye, innovative og effektive behandlingsmuligheder.

Det kompromis, vi har indgået i dag, er også et vigtigt skridt i retning af harmonisering af europæisk lovgivning om dyreforsøg, og det er efter min mening i sig selv meget vigtigt.

Endelig er det en human reaktion, som fastsætter øvre smertetærskler, og Kommissionen pålægges at føre tilsyn med institutioner, der udfører dyreforsøg, hvor der er grund til bekymring.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Også jeg stemte for fru Jeggles direktiv om beskyttelse af dyr, og jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi i Europa-Parlamentet også støtter beskyttelse af dyr seriøst.

I denne forbindelse bør man dog også huske på, at dette forslag er et godt kompromis, som kombinerer beskyttelse af dyr og videnskabelig forskning. Vi har dog fortsat i en vis udstrækning behov for dyreforsøg, for der er ikke fundet alternativer hertil. Det er dog meget vigtigt at sikre, at de finder sted under de rigtige forhold, og at de forårsager så lille skade, smerte og lidelse som muligt.

Dette er et fremragende fremskridt, da vi ved, at det tidligere direktiv stammer helt tilbage fra 1986. Jeg håber, at det vil blive gennemført i alle medlemsstater, og at vi derfor vedtager en harmoniseret praksis, som fremmer beskyttelse af dyr, men også åbner mulighed for fremskridt inden for videnskabelig forskning.

 
  
MPphoto
 

  Anna Záborská (PPE). (SK) Hr. formand! Jeg sætter stor pris på fru Jeggles arbejde, men jeg kan ikke støtte direktivets tekst, for hverken Rådet eller Kommissionen har garanteret et forbud mod brugen af menneskelige embryoer til erstatning for dyr. Direktivet er et bevis på, at vi som mennesker føler os ansvarlige for de andre levende væsener på Jorden, men det er også et sørgeligt bevis på, at vi ikke sætter menneskeliv højt. Vi er parate til at begrænse brugen af aber i forskning udelukkende til sager, der vedrører bevaring af en art eller en trussel mod menneskeliv. Selv da er forskning kun tilladt, hvis det kan bevises, at ingen anden metode er egnet. Vi er imidlertid ude af stand til at sikre embryoer fra mennesker den samme beskyttelse, ufødte børn eller endog genetisk information. Denne betænkning fik mig desværre til at føle, at jeg snarere bor på Abernes Planet.

 
  
MPphoto
 

  Bogusław Liberadzki (S&D).(PL) Hr. formand! Jeg støtter de foreslåede foranstaltninger til beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål. Jeg mener, det er fornuftige og afbalancerede foranstaltninger, der passer til den tid, vi lever i, og til vores civilisations ønsker. Jeg må dog indrømme, at jeg lavede en fejl under afstemningen. Ved en fejl stemte jeg for det første ændringsforslag, mens jeg gik ind for at forkaste alle ændringsforslagene. Derfor min forklaring.

 
  
MPphoto
 
 

  Sirpa Pietikäinen (PPE).(FI) Hr. formand! Jeg stemte ikke for at henvise lovgivningen om dyreforsøg tilbage til udvalget, for jeg mener ikke, at resultatet ville have været bedre bagefter. Jeg stemte dog for de tre ændringsforslag.

Efter min mening er det meget foruroligende, at vi i Europa rent faktisk tager et skridt tilbage i spørgsmålet om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg. I adskillige medlemsstater findes der allerede nu bedre metoder til at opnå forskningsresultater uden brug af forsøgsdyr. Denne praksis ville rent faktisk sinke udviklingen af alternativer.

Undersøgelser viser ligeledes, at brugen af primater selv i ekstreme tilfælde ikke giver det resultat for menneskers sundhed, som det antages i de argumenter, der fremføres i forslaget.

 
  
  

Betænkning: Csaba Őry (A7-0235/2010)

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE).(IT) Hr. formand! Forhandlingen om de nye Europa 2020-beskæftigelsesretningslinjer finder sted midt i en økonomisk krise, som uden tvivl vil have stor indflydelse på arbejdsmarkedet i adskillige år fremover.

Den aktuelle krise har vist, at der ikke findes nogen effektive mekanismer for en hurtig reaktion på tegn på en krise. Den viser derfor, hvor nødvendig koordinering af EU's økonomiske politikker er, forudsat at de styrkes og gøres effektive. Krisen har også understreget den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier med hensyn til markeder og beskæftigelse. Jeg vil derfor gøre gældende, at EU's og medlemsstaternes bestræbelser på at nå Europa 2020-målene kræver en stærk forpligtelse til at sikre, at investeringer i bæredygtig økonomisk vækst også fremmer skabelse af bæredygtige job.

Strategien bør forhindre alle yderligere økonomiske og sociale kollapser gennem en nøje koordinering med struktur- og samhørighedspolitikken. Hvis vi ønsker at sikre, at disse nye politiske retningslinjer er effektive, må der lægges vægt på at sikre, at de socioøkonomiske forskelle mellem medlemsstaterne og mellem regionerne fjernes. EU's strukturfonde og Samhørighedsfonden for den aktuelle programmeringsperiode og eventuelle fremtidige EU-finansieringsinstrumenter spiller en afgørende rolle i denne henseende.

 
  
MPphoto
 

  Erminia Mazzoni (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for, fordi jeg er overbevist om, at dette i det store hele er den rigtige beslutning. Alligevel er jeg ikke helt tilfreds, for vi kunne godt have været mere ambitiøse, navnlig i spørgsmålet om unges og kvinders adgang til arbejdsmarkedet og om vedtagelsen af flexicurity som et middel til at bekæmpe jobusikkerhed, som er en svøbe i hele Europa. Jeg beundrer det arbejde, ordføreren har udført til trods for den korte tid, han havde til rådighed.

Forsøget på forenkling er helt klart et positivt punkt, da et nyt, enklere format foreslås for de nu fire beskæftigelsesretningslinjer, som klart identificerer de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien. Forsøget på at tage ved lære af tidligere fejltagelser, der har ført til en delvis manglende opfyldelse af Europa 2010-målene, er også en positiv ting i mine øjne.

Et andet positivt punkt i dette dokument er, at det indeholder interessante forslag til udvikling af tanken om, at arbejdet igen skal repræsentere menneskets ret til fremskridt snarere end blot en metode til overlevelse.

 
  
MPphoto
 

  Alajos Mészáros (PPE).(HU) Hr. formand! Mange tak, men jeg forstod ikke mit navn klart på grund af oversættelsen. I kølvandet på finanskrisen, er adskillige EU-medlemsstaters økonomier fortsat sårbare. Derfor bør der udfoldes alle mulige bestræbelser på at sikre bæredygtig vækst og styrke de europæiske økonomiers jobskabelsespotentiale. Derudover må vi også holde os de demografiske ændringer, globaliseringen og indførelsen af nye teknologier for øje. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at den næste beskæftigelsesstrategi skaber balance mellem øjeblikkelige spørgsmål, der opstår som følge af krisen, og langsigtede udfordringer. Europas beskæftigelsespolitik spiller en nøglerolle i overvindelsen af de vanskeligheder, vi står over for. Jeg er også enig med ordføreren i, at uddannelse af høj kvalitet og livslang læring kan være af strategisk betydning i håndtering af arbejdsløsheden. Jeg kan kun støtte dette forslag, og jeg vil gerne lykønske Csaba Őry med hans fremragende betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Hr. Mészáros (Meh-tsá-rosh), vi har udtalen af Deres navn, sådan som jeg netop har udtalt det. Hvis det er forkert, så fortæl os venligst, hvordan De ønsker det udtalt.

 
  
MPphoto
 

  Alajos Mészáros (PPE).(EN) Hr. formand! "Mészáros" (Méh-sah-rosh) "Alajos Mészáros". Det er ikke nemt.

 
  
MPphoto
 

  Sergej Kozlík (ALDE). (SK) Hr. formand! Jeg støtter fuldt ud retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker som vedtaget af Europa-Parlamentet. Arbejde og beskæftigelse skal være nøgleresultaterne af enhver vellykket økonomisk politik. Skabelse af en forbindelse mellem vækst og bevarelse af arbejdspladser på den ene side og udvikling af en grøn økonomi på den anden side vil samtidig også skabe forudsætningerne for at forebygge klima- og miljøproblemer. De naturkatastrofer, der er indtruffet i mange år, navnlig oversvømmelser i forskellige dele af Europa, viser, at der også kan skabes nogle bæredygtige job inden for opførelse af beskyttelse mod oversvømmelser. De penge, der bruges på vedligeholdelse af vandløb, vedligeholdelse og etablering af offentlige dræn, dræning af kanaler og tilbageholdelsesstrukturer, vil helt sikkert nedbringe omkostningerne i forbindelse med følgerne af oversvømmelser betydeligt.

 
  
MPphoto
 

  Giommaria Uggias (ALDE).(IT) Hr. formand! Afslutningen af finanskrisen og begyndelsen på det økonomiske genopsving, der kendetegner EU, skønt i forskellige hastigheder, indtræder desværre på bekostning af job og arbejdstagere.

Denne tendens står i stærk kontrast til Kommissionens program, som Parlamentet har vedtaget, og til fremgangsmåden i Europa 2020-særprogrammet, som forudser, at behovet for økonomisk vækst nødvendigvis skal ledsages af tegn på inklusion. De integrerede retningslinjer, vi har vedtaget i dag, er et yderst positivt skridt i den retning, herunder den syvende, hvori EU's medlemsstater opfordres til at nedbringe den strukturelle arbejdsløshed gennem konkrete foranstaltninger.

Vi må altid holde os for øje, at arbejde er grundlaget for hele lovbøger, herunder Italiens, hvori det i § 1 fremgår, at "Italien er en demokratisk republik baseret på arbejde", og at arbejde også er grundlaget for menneskets værdighed.

 
  
MPphoto
 

  Tunne Kelam (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg støtter de integrerede retningslinjer vedrørende arbejdsløshedsproblemer i medlemsstaterne.

Samtidig bør eventuelle løsninger omfatte en kvalitetsdimension. Som Kommissionens formand, José Manuel Barroso, påpegede i går, er der fire millioner ledige job i Europa i dag. De fleste af disse ledige job kræver kvalificeret arbejdskraft. Jeg opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til straks at indføre det foreslåede europæiske jobovervågningssystem, som også bør omfatte et europæisk kvalifikationspas.

Det helt europæiske mål bør sikre vores kontinent en kvalificeret arbejdsstyrke. Derudover må vi nedbringe de administrative og ikketoldbaserede handelshindringer for SMV'er drastisk.

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i ordførerens strategi. På den ene side støtter han nedbringelsen af antallet af integrerede retningslinjer foreslået af Kommissionen, mens han på den anden side understreger, at dette mindre antal retningslinjer og fælles mål for Europa ikke kan og ikke må styre medlemsstaternes politikker som følge af deres klarhed og operationelle nytte.

Jeg er desuden enig i den del, hvori ordføreren fremfører, at der, hvis Europa 2020 skal være effektivt, og beskæftigelsesretningslinjerne i den forbindelse skal være effektive, også skal tages behørigt hensyn til sikring af, at de socioøkonomiske forskelle mellem medlemsstaterne og mellem regionerne i Europa overvindes, ikke mindst gennem brug af strukturfondene og Samhørighedsfonden.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE).(EN) Hr. formand! Det egentlige spørgsmål i tilknytning til hr. Őrys fremragende betænkning om beskæftigelsesretningslinjerne er, om Rådet vil tage hensyn til henstillingerne.

I aftes glædede jeg mig over at høre det belgiske formandskab forpligte sig til at se på Parlamentets henstillinger. Jeg vil gerne sige til Rådet, at det er afgørende, at det overtager så mange som muligt af de virkelig fremragende henstillinger i hr. Őrys betænkning, navnlig dem, der vedrører forbedret styring. Alle er enige i, at den åbne koordineringsmetode helt klart ikke var effektiv med hensyn til Lissabondagsordenen. Vi må sikre, at målene og delmålene overvåges og evalueres i forhold til EU 2020-målene.

Jeg er glad for, at ændringsforslag 62 blev vedtaget, da jeg mener, at det, hvis det gennemføres, vil bidrage til at sikre, at de regionale forskelle nedbringes. Endelig støtter jeg fuldt ud tanken om, at en beskæftigelsesfremmende vækst bør baseres på anstændigt arbejde, sådan som ILO har slået til lyd for.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE).(PL) Hr. formand! Det bør hilses velkomment, at Kommissionen har fremsat forslaget om de integrerede retningslinjer for Europa 2020, som vi vedtog her i Parlamentet i dag. I lyset af den aktuelle, globale økonomiske situation er det et godt skridt, som viser EU-institutionernes engagement, og at de påtager sig ansvaret for økonomien og beskæftigelsen. Det bør også hilses velkomment, at man ikke ved fastlæggelsen af disse retningslinjer glemte behovet for at opretholde kohærens og gennemsigtighed. Foranstaltninger såsom forbedring af deltagelsen på arbejdsmarkedet, nedbringelse af den strukturelle arbejdsløshed, udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke, fremme af jobkvalitet og livslang læring, forøgelse af antallet af mennesker inden for højere uddannelse og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse bør gennemføres hurtigt, fordi de sikrer en bæredygtig økonomi og styrker jobskabelsespotentialet. Det er korrekt, når det i betænkningen fastslås, at det er nødvendigt at fremme skabelsen af bæredygtige job, når der foretages investeringer i bæredygtig økonomisk vækst, og også for at sikre, at de socioøkonomiske forskelle mellem medlemsstaterne og mellem regionerne overvindes. Sammenfattende vil jeg gerne give udtryk for et dybfølt håb om, at Europa 2020 vil give de forventede resultater, særlig inden for beskæftigelsespolitikken.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! For 30 år siden tegnede landene i – lad os kalde det "det gamle Europa", de 15 medlemsstater i EU, som det så ud før udvidelsen med de tidligere COMECON-lande, sig for 36 % af verdens bruttonationalprodukt. I dag er det tal 25 %, og om 10 år forventes det at være 15 %.

Hvorfor sker dette? Vi kan ikke tilskrive det hele Asiens udvikling. Canadas og USA's andel af verdens BNP er forblevet ret stabilt i den samme periode.

Sandheden er, at vi har bebyrdet os selv med højere skatter, med mere restriktiv lovgivning, med mere påtrængende reguleringsmekanismer og licenser og tilsynsførende og bureaukrater og kontorfolk. Det gav måske mening, da den vigtigste konkurrence kom fra dette kontinent. Det giver ikke mening i en verden, hvor vi konkurrerer med Kina og Indien.

Der er så meget desto større grund til, at jeres vælgere og mine leder efter andre horisonter og opgiver denne forkrampede og svindende regionale toldunion for at genopdage en global ånd, som vores fædre tog for givet.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (ECR).(EN) Hr. formand! Lad os begynde med de positive aspekter i denne betænkning. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi alle støtter tanken om livslang læring. Alt for længe og i alt for mange år havde man én chance ved eksaminer, og det afgjorde hele ens fremtid – i en alder af 11 år eller 18 år.

Det er en meget stor hjælp i en tid med økonomier i evig forandring, hvor nogle sektorer kan forsvinde pludseligt, at vores borgere kan deltage i livslang læring. Men samtidig bør vi se på det større billede.

Ret ofte taler vi her i Parlamentet om tanken om et socialt Europa. Men begrebet "det sociale Europa" dækker ofte over politikker, der rent faktisk forhindrer jobskabelse – der lægger større byrder på SMV'er, disse drivkræfter bag vækst i Europa – og gør det vanskeligere at skabe job.

Regeringen bør fjernes fra de små virksomheders vej. Lad dem skabe job, rigdom og velstand for alle.

 
  
  

Beslutningsforslag RC-B7-0494/2010

 
  
MPphoto
 

  Erminia Mazzoni (PPE).(IT) Hr. formand! Jeg anmodede om en afstemning om dette beslutningsforslag. Jeg er en af underskriverne, og jeg stemte for det. Jeg må dog indrømme, at jeg ville have forventet og havde håbet på noget mere fra Parlamentets side.

Jeg er enig i, at det var en hastebeslutning, men det var også en meget vigtig beslutning. Det var en hastebeslutning for at redde Sakineh Mohammadi-Ashtianis liv, og det var meget vigtigt for Parlamentet, for vi kan ikke blive ved med at fordømme, tage afstand, beklage og stigmatisere og fortsætte med at opføre os på samme måde og have de samme holdninger til lande som Iran. Denne gang mener jeg, at Iran har udvist større arrogance over for det internationale samfund, medlemsstaterne og de europæiske institutioner. Landet er ligeglad med alle klager og alle appeller.

Situationen har i dag ændret sig og er blevet mere alvorlig, for gennem det seneste år er Irans adfærd blevet betydelig værre, og der har været hændelser, som har været i strid med de forpligtelser, som den iranske regering har indgået på internationalt plan.

Efter min mening bør såvel de enkelte medlemsstater som de europæiske institutioner gennemføre strammere foranstaltninger og sanktioner over for Iran. Vi kan ikke fortsætte med at have diplomatiske forbindelser med et land, som ikke accepterer eller endog lytter til de appeller, EU fremsætter.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – I al den tid, jeg har siddet i Europa-Parlamentet, har jeg aldrig oplevet et så stort flertal for en beslutning af denne art, idet der var en stemme imod, 22 blanke stemmer og over 600 stemmer for. Jeg tror, De har opnået, det De ville med det budskab, De ønskede at sende. Tak, under alle omstændigheder.

 
  
MPphoto
 

  Tunne Kelam (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg støttede naturligvis denne beslutning. Dette er blot endnu en forklaring til støtte for at redde fru Sakineh Ashtianis liv.

Desværre er dette ikke et enkeltstående tilfælde. Op mod 300 kvinder er blevet stenet til døde, siden det nuværende terrorpræstestyre tog magten for 31 år siden. Landet fortsætter også med offentlige hængninger, herunder af mindreårige. Vi bør gøre vores yderste for at redde fru Ashtianis liv, men selv om vi har held til at gøre dette, vil dette regime efter al sandsynlighed ikke ændre sig. Derfor må vi uden forbehold støtte de modige mennesker i Iran – og der er blevet millioner af dem siden sidste sommer – som forsøger at udskifte det nuværende styre med et åbent, ikkemilitært og demokratisk styre. Vi bør ikke være bange for at forsøge dette.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg kan tilslutte mig Deres ord og lykønsker fru Mazzoni med hendes arbejde med denne beslutning, som jeg støtter fuldt ud.

I alt kaosset her i Strasbourg i denne uge var det vigtigste møde desværre det, jeg havde mindst tid til at deltage i. Det var kvinderne fra Iran, som er her for at søge støtte til deres kolleger og til denne beslutning.

Men jeg var meget glad for at møde dem og for at love dem støtte. Det er rystende – men måske bemærkelsesværdigt – at vi har modtaget mange flere e-mails om dyrevelfærd, end vi gjorde om dette spørgsmål om menneskeliv. Jeg siger det bare.

Vi blev især bedt om at bruge dette ord, og derfor mener jeg, at vi bør sige, at mange af de kvinder, som dømmes til henrettelse ved stening og på anden måde dømmes, dømmes for forbrydelsen mohareb, som rent bogstaveligt betyder en, der er i krig med Gud. Men rent faktisk har disse kvinder blot protesteret mod diktaturet i deres land og ønsket at gennemføre ændringer til det bedre for dem selv og at genoprette deres rettigheder i dette land.

Så jeg støtter disse kvinder. Der er meget lidt, jeg kan gøre, men jeg tror, at Parlamentet med den enorme stemme for her i dag, er meget sigende, og jeg håber, at det vil gøre en forskel.

 
  
MPphoto
 

  Cristiana Muscardini (PPE).(IT) Hr. formand! Denne beslutning er det første vigtige skridt for Parlamentet til at bruge alle retsakter på alle møder til at fortsætte denne kamp, som i dag går ud på at redde Sakineh Mohammadi-Ashtianis liv, men som mest af alt går ud på at bekæmpe et undertrykkende og yderst umenneskeligt styre.

Jeg mener dog, at Kommissionen og Rådet bør være mere proaktive og beslutsomme i fremtiden, og alt, hvad der siges her i Parlamentet bør være som en sten, der anbringes for fødderne af dem, der udfører steningen, så vi kan bygge en skammens mur omkring dem og udrydde dem fra det menneskelige samfund. Sakineh skal reddes, og med hende de kvinder og mænd rundt omkring i verden, som stadig er ofre for denne barbariske ondskab, som er uhørt selv blandt de vildeste og mest primitive dyr.

Det er djævlen, der i dag bevæger de uværdige lederes og falske hellige mænds hænder og læber, som den Almægtige allerede har fordømt uden nogen chance for benådning. De bør gøre sig klart, at hvis de ikke stopper nu, vil deres tid være mærket for altid, og det samme vil vores, hvis vi ikke altid er omhyggelige med at hjælpe ofre for et barbarisk samfund.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, og jeg håber virkelig, at den vil hjælpe til at redde Sakineh Mohammadi-Ashtianis liv. Jeg er lidt skeptisk som mange andre her, for desværre ved vi, at totalitære lande som f.eks. Iran ganske enkelt ikke lytter til vores appeller.

For at tilslutte mig en anden talers ord, er jeg også ret bekymret over, at der næsten ikke er blevet sagt noget her om menneskerettigheder, mens der er blevet sagt en hel del om dyrs rettigheder. Det er naturligvis også et vigtigt spørgsmål, men disse ting bør ses i dette rette perspektiv. En af EU's afgørende opgaver er at forsvare menneskerettigheder og grundlæggende værdier.

Jeg håber virkelig, at denne betænkning kan bidrage til at fremme vores forpligtelse til at rejse spørgsmålet om menneskerettigheder og understrege deres betydning selv i totalitære lande som Iran, og således sætte en stopper for disse brutale dødsdomme en gang for alle.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(EN) Hr. formand! Som De med rette påpegede, er den næsten enstemmige afstemning her i dag meget markant. Jeg er glad for, at jeg var en af dem, der stemte for denne beslutning.

Lad mig for det første sige, at jeg ikke er den type, der protesterer. Jeg har helt sikkert aldrig båret en T-shirt af denne art før, men det uforholdsmæssige forslag om at straffe nogen og idømme dem en dødsdom for en påstået lovovertrædelse er så ussel, så oprørende, så barbarisk, så uforholdsmæssig og så kvalmende, at jeg følte, at jeg måtte gøre noget. Forhåbentlig vil budskabet om, at dette er forældet og må ophøre, nå frem til de iranske myndigheder.

Politisk pres og offentlig protest har sat en stopper for dødsstraf i mange lande. Forhåbentlig vil vores protest her i dag sætte en stopper for denne forfærdelige situation. Som hr. Kelam sagde, er 300 mennesker allerede blevet stenet til døde, hvilket er forfærdende. Det må ophøre, og vi må gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at det sker.

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (ECR).(EN) Hr. formand! Vedrørende beslutningen om Iran. Vi deler alle den samme bekymring, og som De netop sagde, hr. formand, viser resultatet den overvældende følelse her i Parlamentet på tværs af politiske skel.

Vores bekymring går på, at disse to kvinder ikke får en retfærdig rettergang, og ikke nok med det, så forfølges advokaterne og fordrives fra landet, når kvinderne forsøger at hyre advokater.

Vi ser en regering, som er fuldstændig ligeglad med demokrati, en regering, der ser bort fra valgresultater og så tæver folk og dræber dem, der protesterer, dem, der ønsker mere demokrati.

Vi oplever også forfølgelse af mennesker med en anden religion, mennesker af den kristne tro, af Baha'i-troen.

Jeg vil dog gerne meget hurtigt nævne en anden person, som vi bør tænke på, nemlig Ibrahim Hamidi, som blev anklaget for homoseksualitet. Den omstændighed, at et menneske kan forfølges for sin seksualitet, er en plet på landets omdømme.

Lad os håbe, at styret vil blive væltet inden længe.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg vil gerne takke alle. Som næstformand med ansvar for menneskerettigheder og demokrati kan jeg fuldt ud tilslutte mig de bemærkninger, der er blevet fremsat. Jeg oplevede for nogle få år siden personligt det iranske såkaldte retssystem, og kan kun give udtryk for min rædsel over den aktuelle situation i Iran, og jeg håber, ligesom alle her, at det snart vil få en ende. Jeg håber også, at den enlige stemme mod beslutningen var en fejl, og at der rent faktisk var enstemmighed.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! Den iranske revolution i 1979 vil en dag blive betragtet som epokegørende og at sammenligne med den franske revolution i 1789 og den russiske revolution i 1917. Ligesom dem overskred den straks grænserne og forsøgte at gentage sig rundt omkring i verden. Ligesom dem, anerkendte den ikke principperne om suverænitet eller stedlig kompetence.

Ayatollahernes indledende handling var besættelsen af den amerikanske ambassade. Selv under Anden Verdenskrig, hvor modstridende ideologier forsøgte at udrydde hinanden, respekteredes diplomatiske delegationers ukrænkelighed. Ayatollaherne tilkendegav, at de gamle regler ikke gjaldt dem, og at de stod til ansvar over for en anden myndighed. De er fortsat, som de begyndte, og har udvist foragt for alle tanker om stedlig kompetence, har støttet deres militser og deres terrororganisationer. Fra Golfen til Libanon, til Silkevejens khanater, til Balkan har de ramt civile mål så langt væk som London og Buenos Aires.

Jeg kan ikke lade være med at føle, at vi ville kunne fordømme dem endnu stærkere, hvis vi selv havde mere respekt for princippet om stedlig kompetence og ja for demokratiet. Jeg håber, at de medlemmer, der har talt meget oprigtigt og rørende om den manglende repræsentative regering i Iran, vil anvende de samme høje standarder næste gang vi har en folkeafstemning inden for EU.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Elisabeth Jeggle (A7-0230/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at den vil ajourføre det eksisterende direktiv, der stammer tilbage fra 1986, og fordi den også sigter mod at forbedre ligevægten mellem forskningssektorens interesser og større beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål. På denne baggrund mener jeg også, at det er afgørende at nå frem til et kompromis, der sigter mod at fremme udviklingen af alternative metoder til brug af dyr, og sikrer en bedre velfærd for dyrene uden at kompromittere fremskridt inden for sektoren.

Det vigtigste punkt i denne betænkning vedrører aspekter af dyrevelfærd, der erstattes af målet om fremme af alternative metoder, som ikke indebærer anvendelse af levende dyr. Det sigter ligeledes mod at skabe fremskridt i forbindelse med klassificering af de metoder, der anvendes på dyr på grundlag af smerteniveau, idet der fastsættes en øvre smertegrænse, og direktivet gennemføres via et mere effektivt kontrolsystem. Den manglende kontrol har nogle gange betydet, at der blev gennemført forsøg, hvor der findes alternativer til anvendelse af dyr, men der blev alligevel stadig anvendt dyr, navnlig i forsøg, som ikke havde til formål at bevise videnskabelige hypoteser.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) I lyset af de store forskelle mellem de nationale love og det lave niveau for dyrebeskyttelse i nogle medlemsstater er der nu brug for en større grad af harmonisering af bestemmelserne om brug af dyr til videnskabelige formål. Som ordføreren fru Jeggle har påpeget, er der indgået et balanceret kompromis med Rådet. Samtidig med dyrebeskyttelsen er det yderst vigtigt at sikre, at forskning stadig spiller en vigtig rolle i sygdomsbekæmpelsen. Jeg stemte derfor for denne betænkning, og som mine kolleger i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) stemte jeg imod ændringsforslagene fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg støttede denne vigtige aftale. Beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål, er et meget vanskeligt område, da det er nødvendigt at tage hensyn til en række forskellige interessentgrupper, som undertiden har modstridende holdninger og behov. Jeg synes, at man har fundet en god balance i aftalen. I aftalen ligger hovedvægten på at fremme alternativer til dyreforsøg og at forbedre vilkårene for de dyr, der holdes fanget og bruges. Det er også lykkedes at bevare de iagttagelser, som Parlamentet fremsatte under førstebehandlingen, om at reducere den administrative byrde og sikre kontinuitet og bæredygtighed i den del af europæisk forskning og erhvervsliv, der stadig er afhængig af brug af dyr. Det er nødvendigt i højere grad at fremme alternativer til dyreforsøg. En mulighed er at oprette et EU-referencelaboratorium til validering af alternative metoder, med støtte fra medlemsstaterne, for at sikre flere ressourcer til velegnede speciallaboratorier. I denne beslutning er der ramt en efter min mening god balance mellem erhvervslivets og forskersamfundets behov og nødvendigheden af at ajourføre og harmonisere dyrevelfærdsstandarderne for dyr, der bruges eller skal bruges til videnskabelige formål.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg glæder mig over EU's bekymring over dyrevelfærd i almindelighed og velfærden for dyr, der anvendes til videnskabelige formål, i særdeleshed. I lyset af EU's enorme udvidelse og de tekniske fremskridt, der er gjort, var der dog behov for at vedtage et nyt direktiv, som forsøger at standardisere praksis i forbindelse med behandling af dyr. Beskyttelse af dyr og en ordentlig behandling af dem er en fællesskabsværdi, som er omfattet af en enstemmigt vedtaget protokol. EF-direktivet fra 1985 søgte at fjerne forskelle mellem medlemsstaternes bestemmelser i love og administrative retsakter vedrørende beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål. Forskellene mellem medlemsstaterne er dog blevet større siden direktivets vedtagelse, navnlig fordi EU har optaget nye medlemmer siden da.

Den beslutning, Parlamentet har vedtaget, vil mindske forskellene mellem beskyttelsesniveauet for dyr, der anvendes til videnskabelige formål i medlemsstaterne på et tidspunkt, hvor vi alle er klar over, at denne praksis er en nødvendighed for at beskytte menneskers og dyrs sundhed og for miljøet. Denne beslutning er et skridt i retning af at realisere det enstemmige mål om at fjerne forsøg med levende dyr til videnskabelige formål helt, så snart dette bliver muligt takket være de opdagelser, der gøres.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Brug af dyr til forskning hænger sammen med opdagelser af stor vigtighed for samfundet, som har forlænget menneskenes levetid og velfærd. Som forskningen ser ud i dag, er det umuligt fuldstændigt at forbyde dyreforsøg. Derfor er det vigtigt at sikre, at de dyr, der bruges, får beskyttelse og velfærd i maksimalt omfang, idet der skal tages hensyn til formålet med forsøget.

Jeg mener, at denne revision af lovgivningen nødvendiggør højere standarder, der styrker dyrebeskyttelsen. Med dette direktiv vil EU forbedre dyrevelfærdsstandarderne for dyr brugt i videnskabelige forsøg, eftersom det i høj grad har bidraget til at reducere antallet af dyr, der bruges i forsøg, og det indeholder krav om brug af alternative metoder, når dette er muligt, samtidig med at det sikrer fair konkurrencevilkår for EU's industrisektor og styrker kvaliteten af de undersøgelser, der pågår i EU. Resultatet af i dags afstemning har vist, at der er generel enighed om behovet for at forbedre vilkårene for dyr, der er nødvendige i videnskabelig forskning og sikkerhedstest, samtidig med at vi opretholder en høj forskningsstandard og intensiverer indsatsen for at finde alternativer til dyreforsøg.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Ethvert civiliseret samfund anerkender dyr som levende væsener, der deler vores eksistens, og at de så vidt muligt bør skånes for enhver smerte og lidelse, der påføres dem. Jeg erkender dog, at der er behov for at anvende dyr i videnskabelige forsøg for at afprøve nye lægemidler og behandlingsformer og for at gøre det muligt for videnskabelig forskning at blive omsat til opdagelser, der vil bidrage til at helbrede sygdomme eller nedbringe menneskers lidelser og forlænge deres liv.

De store forskelle på lovgivningen og den manglende beskyttelse i nogle medlemsstater har gjort vedtagelsen af et direktiv påkrævet, uden at det går ud over de medlemsstater, der sikrer en bedre beskyttelse af de pågældende dyr. Forhandlingerne mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen var ikke lette, men de bar frugt i form af en tekst, som jeg mener er afbalanceret, og som fortjener vores støtte. Dette er et skridt fremad, som bør hilses velkommen, selv om nogle punkter kunne have været bedre.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. (FR) Jeg glæder mig over, at denne betænkning er blevet vedtaget, for forsøg med de store aber som f.eks. chimpanser, gorillaer og orangutanger vil fremover være strengt forbudt. Det bestemmes også i teksten, at dyreforsøg så vidt muligt skal erstattes af videnskabeligt tilfredsstillende alternative metoder. Endelig opfordres der i teksten til, at enhver smerte og lidelse, der påføres dyr, skal nedbringes til et minimum. Fremover kan dyr kun anvendes til forsøg, der har til formål at fremme forskning i mennesker, dyr og sygdomme (kræft, multipel sclerose, Alzheimers og Parkinsons). Vedtagelsen af denne betænkning er et skridt mere i retning af at sikre beskyttelsen og velfærden for dyr, der anvendes til videnskabelige formål.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål, da jeg mener, at det opnåede kompromis med Rådet er den bedst mulige balance mellem den videnskabelige forsknings behov i form af beskyttelse af menneskers sundhed og dyrs velfærd og rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Som de berørte parter allerede har nævnt, er den tekst, vi skal vedtage i dag et tilfredsstillende kompromis mellem forskellige interesser, og det er blevet indgået efter langvarige forhandlinger mellem de involverede institutioner, nemlig Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Jeg mener ikke, at der i et civiliseret samfund kan herske nogen tvivl om at anvendelse af dyr til videnskabelige formål skal reguleres ordentligt, som det er tilfældet i Europa. Vi er her for at drøfte passende regulering af anvendelsen af dyr, som er afgørende for videnskabelige fremskridt og opdagelse af nye procedurer, behandlinger og lægemidler, der vil være et stort aktiv for vores civilisation og til gavn for alle i fremtiden.

Det ser ud til, at denne regulering ikke kan beskytte dyrene for meget, da det ellers ville gå ud over videnskabelige undersøgelser og forskning. Da jeg foretager mit valg, vælger jeg de mennesker, der i fremtiden vil få gavn af de resultater, som vi tillader at blive undersøgt og forsket i ved hjælp af dyr i dag. Hvis det forslag, vi godkender i dag, tillader fremskridt i forskningen i neurologiske lidelser, autoimmune sygdomme eller kræft, mener jeg, at vi alle vil drage fordel heraf.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Hvert år bruges der næsten 12 mio. dyr i videnskabelige procedurer i de 27 medlemsstater. Det er vigtigt, at der gøres alt for at reducere antallet af dyr, der bruges i disse forsøg, til det absolutte minimum. Den mest pragmatiske tilgang til at opnå dette er i at bruge alternative forsøg, da det er umuligt fuldstændigt at forbyde dyreforsøg, sådan som forskningen foregår i dag.

Direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål, blev vedtaget for at harmonisere dyreforsøgspraksis i EU. Nogle medlemsstater har imidlertid fastsat ambitiøse mål, mens andre har begrænset sig til at følge mindsteregler. Målet med denne beslutning er derfor at rette op på denne forskel. EU's industri og forskersamfund skal sikres rimelige vilkår, samtidig med at vi skal styrke beskyttelsen af de dyr, der stadig bruges til dyreforsøg, i henhold til protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Med hensyn til dyreforsøg skal vi støtte udvikling, validering, godkendelse og anvendelse af alternative metoder, og 3R-princippet, dvs. erstatning, begrænsning og forfining af anvendelsen af dyr, skal anvendes.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi mener, at dette er et blandt flere områder, hvor fastsættelse af fælles mindstekrav til beskyttelse i lovgivningen ikke bør forhindre en medlemsstat i at vedtage mere avancerede og strengere beskyttelsesforanstaltninger, hvis den ønsker det. Derfor stemte vi for ændringsforslaget herom. Vi mener, det er vigtigt at videreudvikle teknikker og metoder, der gør det muligt at undgå dyreforsøg, som vi har fremført under forhandlingen, men der er brug for mere.

Det er også vigtigt at udbrede sådanne teknikker og gøre det muligt for dem at blive taget op af de fleste F&U-institutioner, herunder nationale videnskabelige og teknologiske systemer med forholdsvis lavere udviklingsniveauer. Alle lovrammer på dette område skal tage hensyn til dette krav, men vi mener ikke, at den foreslåede ændring fuldt ud kan garantere dette. EU skal spille en vigtig rolle i fremme af samarbejde mellem videnskabelige og teknologiske institutioner og systemer i forskellige lande, herunder tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig.(FR) Jeg stemte for kompromiset mellem Parlamentet og Rådet om øget beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål. Menneskers sundhedsmæssige behov kræver nogle gange, at dyr ofres. Brugen af dyr skal reguleres stramt. Det er dog hyklerisk at kræve, at "dyr dræbes med et minimum af smerte, lidelse og stress". Det er menneskelige begreber, der overføres til dyr, som i deres naturlige miljø dræbes af andre rovdyr eller slagtes på slagterier for at blive til føde for mennesker. Verden er ikke et paradis. Der vil altid være død.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig.(FR) Jeg støttede denne aftale ved andenbehandlingen, fordi vi må reagere på den biomedicinske forsknings virkelighed og på patienternes behov samtidig med, at vi forbedrer dyrevelfærden.

Heldigvis er antallet af dyreforsøg faldet betydeligt i de seneste få år, fordi europæisk forskning bevæger sig i retning af at finde alternative metoder. Desværre ved vi, at disse løsninger ikke findes i visse tilfælde, og så må vi benytte os af dyreforsøg, navnlig på aber. Dette gælder f.eks. med alle neurodegenerative sygdomme, såsom Parkinsons og Alzheimers.

At sikre, at forskningen udføres i Europa, er vores eneste garanti for et højt dyrebeskyttelsesniveau. Hensyntagen til dyrs smerte under et forsøg sikrer, at der vil blive opnået gode resultater. Derfor må vi forhindre, at dyreforsøg flyttes uden for Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Nadja Hirsch (ALDE), skriftlig. (DE) Jeg kan ikke støtte direktivet om dyreforsøg i dets nuværende form. Det er rigtigt, at denne udgave er mere progressiv end det gamle direktiv fra 1986. Sammenlignet med de enorme videnskabelige og tekniske fremskridt, der er gjort i de seneste 24 år, forekommer foranstaltningerne til erstatning af dyreforsøg at være meget svage. Der er for mange undtagelser. Desuden er formuleringen svag og giver alt for stort spillerum for fortolkning og gennemførelse. Det er også absurd, at medlemsstaterne ikke kan indføre strengere dyrevelfærdsforanstaltninger end dem, der kræves af EU. Markedsforvridning angives som begrundelse herfor.

Dette sender det forkerte budskab til borgerne i Europa, til forskningssamfundet og til industrien. Staten må dels tage hensyn til ændringerne i borgernes etiske bevidsthed. Dels må der lægges større pres på forskningssektoren og industrien. Ingen ønsker at bringe Tysklands eller Europas status som forskningsområde i fare, men investeringsomkostningerne er ikke et gyldigt argument for at udskyde videreudvikling og brug af metoder, der ikke indebærer forsøgsdyr.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. (FI) Jeg stemte for direktivet om dyreforsøg, fordi resultatet kunne have været langt værre for dyrevelfærden. Det direktiv, vi har vedtaget i dag, er et fremskridt for dyrevelfærden.

Direktivet skal nu gøres til en del af den nationale lovgivning og gennemføres så hurtigt som muligt i de enkelte medlemsstater. Det gamle direktiv stammer tilbage fra 1986, så det er på høje tid, at standarderne for forsøgsdyrs velfærd ajourføres i hele Europa.

Fremover vil det være vigtigt at øge investeringerne i udvikling af alternativer til dyreforsøg.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for fru Jeggles betænkning, fordi den er resultatet af et intensivt og langvarigt arbejde, der gav ordføreren mulighed for at opnå et vigtigt kompromis om et emne så vanskeligt som dette, om brug af forsøgsdyr.

Jeg gik ikke ind for at henvise det tilbage til det kompetente stående udvalg, fordi netop det udvalg, som jeg er medlem af, satte stor pris på og var enig i min kollega, fru Jeggles arbejde. Forskningen må fortsætte. Det er vigtigt for udviklingen af lægevidenskaben og sundheden og for at forebygge mange sygdomme.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (P&D), skriftlig. (EN) Jeg er skuffet over denne betænknings sluttekst og navnlig over, at de ændringsforslag, der var fremsat for at styrke bestemmelserne om dyrevelfærd, ikke blev vedtaget. Det er på tide, at der fastsættes klare regler for indførelsen af begrænsninger i anvendelsen af aber, et forbud mod brug af dyr indfanget i naturen, en utvetydig forpligtelse til at bruge alternative metoder, der ikke involverer dyr, når sådanne metoder er videnskabeligt tilgængelige, og et forbud mod forsøg, der indebærer alvorlig og langvarig lidelse. Medlemsstaterne bør i det mindste kunne gå videre end EU's minimumskrav og gennemføre strengere dyrevelfærdslovgivning. Denne betænkning vil forbedre den eksisterende lovgivning, men den gik ikke nær langt nok, og derfor afholdt jeg mig fra at stemme ved den afsluttende afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig.(FR) Jeg stemte for dette kompromis, fordi det sikrer en god balance mellem bedre beskyttelse af forsøgsdyr og videreførelse af videnskabelig forskning. Dyreforsøg hjælper i kampen mod adskillige alvorlige sygdomme. De bør dog reguleres, så unødvendige lidelser for dyr undgås. Det nuværende direktiv stammer tilbage fra 1986, og der er således behov for, at det forbedres væsentligt.

Den nye tekst omfatter nu et krav om, at der skal indhentes forudgående tilladelse til dyreforsøg, som vil omfatte en projektevaluering og en analyse af skade/fordel, ligesom der indføres et strengt tilsyns- og kontrolsystem. Dagens afstemning er resultatet af arbejde udført af ordførerne, min kollega fru Jeggle og min tidligere kollega hr. Parish', som arbejdede på teksten i den foregående valgperiode. Resultaterne af afstemningen i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter afspejles allerede i sluttekstens kvalitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Vedtagelsen af denne betænkning, der følger efter barske forhandlinger mellem de involverede parter, er et afbalanceret kompromis, der beskytter dyr, der bruges i forskning, og opfylder behovet for at bruge dem. Dette er en forudsætning for vigtige opdagelser og udviklingen af teknologi og behandlingsformer, som i fremtiden kan bruges til at kurere mange sygdomme, der rammer vores samfund. Jeg stemte derfor, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. (LT) Forholdet mellem videnskab og natur med henblik på en god udvikling er altid genstand for meget debat. I dag vedtog Parlamentet et vigtigt dokument vedrørende regulering af videnskabelig forskning på dyr. Dette dokument vil sikre en positiv balance mellem dyrebeskyttelse og videnskabelig forskning og omhandle adskillige vigtige aspekter, der sikrer beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelig forskning. Skeptikerne fastholder, at dette direktiv er i strid med principperne for beskyttelse af dyr, og at der hersker megen tvivl om anvendelsen af dyr til videnskabelige formål. I henhold til det sidste direktiv er det imidlertid obligatorisk at vurdere behovet for at bruge dyr og mulige alternativer før hvert forsøg. De enkelte medlemsstater har også pligt til at nedsætte nationale udvalg, som skal beskæftige sig med dyrevelfærd og etiske aspekter. Jeg stemte for dette dokument, fordi jeg mener, at dyreforsøg bør kontrolleres strengere, selv om vi ikke bør glemme de uundgåelige videnskabelige fremskridt på forskellige områder og kontinuiteten i den videnskabelige forskning.

 
  
MPphoto
 
 

  Tiziano Motti (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte imod min gruppes retningslinjer vedrørende direktivet om dyreforsøg, selvom jeg støtter forskning. Dette direktiv er meget ugunstigt for dyr. Det "udvider" tærsklen for acceptabel smerte under forsøg fra "let" til "moderat", det tillader forsøg med løse hunde og katte, således at det er op til forskerne at beslutte, om de vil udføre dyreforsøg uden bedøvelse eller smertelindring, det tillader brug af det samme dyr mere end en gang, selv til smertefulde procedurer, det tillader, at husdyr som hunde og primater holdes isoleret, og det tillader, at man skærer brystet op på dyr uden bedøvelse samt forsøg med levende dyr til undervisningsbrug. Jeg er som menneske så følsomt, at jeg finder unødig brutalitet uacceptabel, og så politisk bevidst, at jeg forstår, at hvis Europa ikke havde godkendt direktivet, ville en vis del af forskningen nødvendigvis flytte til andre steder. Dette EU-direktiv er et stor tilbageskridt, som medlemsstaterne tvinges til at tilpasse deres nationale lovgivning til. En ændret version, der beskytter dyreverdenen, suppleret med større incitamenter til forskning, der udføres i Europa, ville have været en reel løsning for at samfund, der elsker at kalde sig selv civiliseret.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. (IT) Direktivet om dyrebeskyttelse sikrer lige vilkår for virksomheder og forskere ved at harmonisere procedurerne landene imellem, men det forsøger ikke at opnå en reel beskyttelse af dyr. De få regler, der kræver, at der vedtages alternative metoder, er rent faktisk blevet indskrænket.

Der findes talrige mangler, og det burde tilskynde til brug af mere avancerede forsøgsmetoder, der kan træde i stedet for dyreforsøg, nemlig in vitro-metoder, computersimuleringer af det menneskelige stofskifte osv. Det burde også anerkende det faktum, at det ofte ikke er muligt at ekstrapolere resultater fra en art til en anden, som fremtrædende videnskabsfolk har fremført.

Af indlysende årsager er det ikke muligt at foreslå et fuldstændigt forbud mod vivisektion, men jeg opfordrer til ændringer af teksten, så den omfatter ikkeinvasive praksisser og forbud mod anvendelse af dyr til retsmedicinske undersøgelser og til undervisning samtidig med, at undtagelser fra humane aflivningsmetoder forbydes, ligesom der indføres et forbud mod brug af truede vilde dyr ved at nedsætte et europæisk garantiudvalg.

Europa bør sige "Nej" til formålsløse forsøg. Alt for ofte foreslås de samme forsøg, der allerede er blevet udført og finansieret, igen udelukkende for at opnå yderligere finansiering. Vi har modtaget bekræftede rapporter om forsøg, der udføres på dyr, som har fået deres stemmebånd skåret over. Videnskaben fortæller os, at en stor del af de forsøg, der udføres på dyr, ikke kan overføres til behandling af mennesker.

 
  
MPphoto
 
 

  James Nicholson (ECR), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, selv om jeg er klar over, at dette nye direktiv ikke er vidtrækkende nok for nogen. Jeg mener dog, at det kompromis, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet, har fundet den bedst mulige balance mellem beskyttelse af dyr og videreførelse af videnskabelig forskning. En stemme imod denne betænkning ville have betydet, at vi ville skulle vende tilbage til det tidligere direktiv fra 1986, som helt klart ikke yder dyrene den samme beskyttelse. Den eksisterende lovgivning om dyrevelfærd i Det Forenede Kongerige er blandt de strengeste i verden, og selv om Det Forenede Kongerige ikke vil være i stand til at lovgive yderligere på dette område, vil vores standarder få lov til fortsat at være usædvanligt høje frem for at blive sænket.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) Som følge af ny viden, der er kommet frem om de etologiske aspekter i tilknytning til hold af forsøgsdyr og i tilknytning til nye anvendelser af dyr, særlig inden for genetisk modifikation, er en revision af direktiv 86/609/EØF blevet en presserende prioritet, selv om vedtagelsen af det var en historisk landvinding på det pågældende tidspunkt. Der er gjort betydelige fremskridt siden da, navnlig med hensyn til indførelsen af principperne om at reducere, erstatte og raffinere.

Jeg hilser udvidelsen af direktivets anvendelsesområde i følgende henseender velkommen: medtagelse af fostre af følsomme dyr og arter af hvirvelløse dyr sammen med grundlæggende biologisk forskning; indførelse af humane slagtemetoder og bestemmelser om nationale tilsyn som en del af direktivet; evaluering og godkendelse af projekter, der indebærer anvendelse af dyr, herunder en retrospektiv evaluering; gennemsigtighed ved offentliggørelsen af ikketeknisk information om projekter, gennemførelsesstandarder og vejledning på nationalt plan samt gennemførelsesrapporter og statistiske rapporter. Jeg stemte for denne betænkning, da den indeholder et forslag, der har til formål at sikre lige vilkår i hele EU for industrien og forskersamfundet samtidig med, at beskyttelsen af de dyr, der fortsat anvendes til videnskabelige formål, øges.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. (ES) Som koordinator for min gruppe, Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, i Udvalget om Industri, Forskning og Energi vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med Parlamentets vedtagelse af den aftale, der blev indgået under det spanske formandskab vedrørende ajourføring af dette vigtige direktiv, som regulerer behandlingen af de dyr, der af nødvendighed må anvendes til videnskabelige formål for at fremme videnskaben på forskellige områder.

Det er en afbalanceret aftale, som er resultatet af en omfattende forhandlingsproces mellem den videnskabelige verdens uundgåelige behov for øget viden, navnlig på områder såsom sundhedsvidenskab, som vores udvalg er særligt opmærksom på, og behovet for at beskytte dyr. Jeg må sige, at begge sider er blevet styrket yderligere med den reform, vi har vedtaget. Det er vigtigt at påpege, at den indgåede aftale også omfatter en forpligtelse til at arbejde på at finde frem til og fremme andre forskningslinjer og alternative metoder, der vil muliggøre en fuldstændig erstatning af anvendelsen af levende dyr i laboratorier i fremtiden, uden at det er til skade for de nødvendige videnskabelige fremskridt.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE), skriftlig. (CS) Jeg støttede foranstaltningen, som begrænser eller modererer de lidelser, der påføres dyr, som anvendes til videnskabelige formål. Andre metoder end dyreforsøg bør foretrækkes til kontrol af virkningerne af nye lægemidler og til videnskabelige undersøgelser. Dette betyder dog ikke, at vi bør tillade, at menneskelige embryoer anvendes som alternative metoder for at beskytte dyr. Jeg er ked af, at Rådet slettede netop sådan en begrænsende bestemmelse for alternative metoder fra det udkast, som Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen. Beslutningstagning på disse etisk følsomme områder henhører under medlemsstaternes kompetence, og lovgivningen på nationalt plan varierer enormt fra land til land.

I Den Tjekkiske Republik har brugen af embryonale stamceller til videnskabelige formål været tilladt i lovgivningen siden 2006 til trods for den omstændighed, at vellykkede biomedicinske resultater tværtimod er blevet muliggjort gennem forskning i stamceller fra fostervæv og ikke fra embryoer. Den omstændighed, at vi ikke har stemt om udkastet til Rådets direktiv ved andenbehandlingen i dag her i Strasbourg eller ikke har vedtaget nogen beslutning, betyder, at Rådets udkast vil træde i kraft efter offentliggørelsen i EU's Officielle Tidende uanset holdningen hos flertallet af parlamentsmedlemmerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Den reviderede lovgivning vil indføre nogle forbedringer af de aktuelle EU-bestemmelser om dyreforsøg, men den er ganske enkelt ikke vidtrækkende nok, og i nogle tilfælde svækker den de nuværende love. Verts/ALE-Gruppen har under hele forløbet givet udtryk for alvorlig bekymring, som er blevet ignoreret, og vi beklager, at parlamentsmedlemmerne i dag ikke støttede vores forsøg på at få taget disse problemer op igen. Helt afgørende vil de nye love ikke sikre, at alternativer til dyreforsøg anvendes, hvor det er muligt.

Dette vil betyde, at dyr vil lide unødigt i videnskabelige forsøg, selv om der findes alternative metoder. Det er foruroligende, at de nye love også vil forhindre medlemsstaterne i at vedtage mere ambitiøse bestemmelser om dyreforsøg på nationalt plan. Verts/ALE-Gruppen ønskede at sikre, at de nationale regeringer bevarede denne ret. Vi beklager også dybt, at de strengere regler for anvendelsen af aber ikke blev vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Det er let at være imod dyreforsøg, for ingen kan lide at se dyr lide eller blive underlagt vivisektion til videnskabelige formål, men vi er lovgivere og kan ikke give efter for øjeblikkets følelser. Hvis vi begrænsede brugen af dyr i videnskabelige forsøg for meget, ville vi opdage, at disse forsøg skulle udføres på mennesker.

Vi kan ikke forestille os, at et nyt aktivt princip, lægemiddel eller kemobehandlingssystem ikke skulle være testet på dyr først, for som jeg allerede har sagt, ville alternativet være at bruge patienterne som forsøgskaniner. Vi bør også huske på, at lægemiddelvirksomhederne ikke har interesse i at anvende forsøgskaniner, navnlig primater, medmindre det er strengt nødvendigt, på grund af de høje omkostninger, der er forbundet med sådanne forsøg.

 
  
MPphoto
 
 

  Debora Serracchiani (S&D), skriftlig. (IT) Jeg stemte imod den aftale, som Parlamentet og Rådet indgik ved andenbehandlingen af udkastet til direktiv om anvendelse af dyr til videnskabelige formål.

Jeg siger ikke "nej" til fremskridt i forskningen, men jeg opfordrer til en nedbringelse af dyrs lidelser, da det reviderede direktiv foreslår nogle praksis, der er i strid med målet, såsom muligheden for at udføre mere end et forsøg med det samme dyr. Desuden mener jeg, at brugen af andre tilfredsstillende videnskabelige metoder, som ikke kræver anvendelse af dyr, bør videreudvikles.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Soullie (PPE), skriftlig. (FR) Jeg kan tilslutte mig resultatet af afstemningen om teksten vedrørende beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål. Den er måske ikke perfekt, men Jeggle-betænkningen forekommer mig i det mindste at være et godt kompromis. Et kompromis, der desuden støttes af Eurogroup for Animals.

Formuleringen gør det muligt for os effektivt at begrænse forsøg, der påfører dyr smerte, samtidig med at vi undgår en flytning af forskningen og dermed også af innovation uden for EU med tab af mange arbejdspladser til følge. Som næstformand for intergruppen for dyrevelfærd og bevarelse af dyr er jeg desuden overbevist om, at det er vigtigere at bevare dyreforsøg på vores område, hvor de er stramt reguleret, frem for at overlade det til tredjelande, hvor de sanitære forhold og respekten for dyreliv ofte lader meget tilbage at ønske.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Jeg beklager, at flertallet af medlemmerne har forkastet de tre forslag, som De Grønne har fremsat til ændring af direktivet og om strengere nationale bestemmelser, om et incitament til alternative forsøgsmetoder og om yderligere begrænsning af anvendelsen af primater. Den nye lovgivning om dyreforsøg er alvorligt fejlbehæftet. Medlemsstaterne vil ikke længere have ret til at vedtage strengere bestemmelser om dyreforsøg. Begrænsningen af den nationale skønsbeføjelse tjener ikke noget nyttigt formål. Dyr vil blive ofre for det indre markeds dogme om at lystre. Det er ikke desto mindre vigtigt, at medlemsstaterne tør vise vejen. Uden nationale pionerer ville mange europæiske dyrevelfærdsbestemmelser såsom forbuddet mod dyreforsøg med kosmetik aldrig være blevet indført.

Det nye direktiv forbedrer kontrollen med virksomheder og institutioner, der avler, markedsfører eller anvender laboratoriedyr. Formuleringen af kravet om, at alternative metoder skal anvendes, når de findes, har dog mindre tyngde end den, der anvendes i det tidligere direktiv. Dette er en mistet mulighed for at nedbringe dyrs lidelser og forbedre kvaliteten af forskningen. De nye bestemmelser anerkender ikke de fremskridt, der er gjort med udvikling af alternativer til dyreforsøg, som i øvrigt ofte er mere pålidelige end dyreforsøg.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. (EN) Jeg er skuffet over, at foranstaltninger til styrkelse af bestemmelserne om dyreforsøg ikke er mere vidtrækkende. Nøgleforanstaltninger, der ville have forpligtet Europa til at nedbringe og erstatte brugen af dyr i forsøg, blev ikke medtaget i denne lovgivning. Det var en mistet mulighed, og der kunne have været gjort langt mere for at beskytte dyr, herunder kunne medlemsstaterne have fået lov til at vedtage højere velfærdsstandarder end andre lande. Jeg er bange for, at dette direktiv vil forhindre Det Forenede Kongerige i at vedtage højere standarder fremover. Desuden blev der ikke medtaget procedurer for regelmæssig gennemgang af brugen af dyr i videnskabelige forsøg. Jeg glæder mig dog over, at den vigtige forskning i nye lægemidler og sygdomme kan fortsætte.

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Wojciechowski (ECR), skriftlig.(PL) Jeg beklager, at Rådets direktiv er blevet vedtaget i sin endelige form uden den bestemmelse, som Parlamentet vedtog i maj 2009, hvori det blev fastslået, at forsøg med stamceller og menneskelige embryoer ikke kan anvendes som alternativer til dyreforsøg. Rent bortset fra formuleringen af direktivet, mener jeg, at en sådan fremgangsmåde, dvs. erstatning af dyreforsøg med forsøg på menneskelige organismer, ikke bør anvendes.

 
  
  

Betænkning: Csaba Őry (A7-0235/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne i medlemsstaterne ud fra den opfattelse, at de bør understrege, hvor vigtigt behovet for et højt kvalifikationsniveau er for en effektiv fremme af en god beskæftigelse og indkomst, navnlig med hensyn til den nye økonomi, hvor der vil blive fokuseret kraftigt på nye sektorer og nye færdigheder.

En høj beskæftigelsesgrad bør være mulig for såvel højt kvalificerede mennesker, der kan være et nøgleredskab for forskning og udvikling, som for mennesker med et uddannelsesniveau under EU-gennemsnittet. Medlemsstaterne skal således spille en vigtig rolle i efteruddannelse, fremme af uddannelse og åbning af nye muligheder for livslang læring.

Det er værd at bemærke, at det for at opnå et godt beskæftigelsesniveau og fuldt fremskridt på EU-plan skal sikres, at dem, der forsøger at forbedre deres kvalifikationer, gives reelle jobmuligheder og om nødvendigt får lov til at blive omskolet. Et stærkt fokus på karrierevejledning i overensstemmelse med aktuelle og fremtidige behov kan være vejen frem, hvis vi skal opnå høje beskæftigelsesegnethedsniveauer.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Selv om det økonomiske klima fortsat er skrøbeligt i de fleste medlemsstater, er der opmuntrende tegn på et genopsving i den økonomiske vækst. Derfor bør indsatsen fokuseres for at sikre konsolidering af jobskabelsespotentialet og for at sikre støtte til befolkningen til at finde og udføre job. I april 2010 fremsatte Kommissionen forslag til en ny række retningslinjer for beskæftigelsen i medlemsstaterne. Disse retningslinjer udgør sammen med de generelle retningslinjer for den økonomiske politik integrerede retningslinjer for gennemførelsen af EU 2020-strategien, som sigter mod intelligent, bæredygtig vækst, der fremmer inddragelsen.

De fire retningslinjer for beskæftigelsen er: forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen og nedbringe den strukturelle arbejdsløshed, fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom, forbedring af uddannelsessystemernes resultater på alle niveauer og udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke. Hr. Őrys betænkning støtter den fremgangsmåde, som Kommissionen har foreslået, men omfatter en række præciseringer og nogle yderligere oplysninger. Derfor stemte jeg for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) I april 2010 fremlagde Kommissionen et forslag til retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik som led i gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Hr. Őry, medlem af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), der er ordfører for betænkningen, støtter Kommissionens forslag og føjer et par elementer til, som jeg finder nødvendige. Samhørighedspolitikken, som Kommissionen har tilsidesat, skal indgå i alle beskæftigelsespolitikker. Selv om EU's kompetence i beskæftigelsesanliggender stadig er begrænset, skal EU ikke stille sig tilfreds med en passiv rolle, men udnytte alle de foreliggende instrumenter (samhørighedspolitik, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og den åbne koordinationsmetode) bedst muligt. Jeg stemte derfor for retningslinjerne i denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning. I lyset af det hastigt voksende fænomen med et aldrende samfund må vi træffe foranstaltninger både på medlemsstatsplan og på EU-plan til bekæmpelse af social udstødelse af ældre og af aldersbaseret diskrimination. Vi må sikre, at medlemsstaterne yder omfattende støtte til ældre, først og fremmest ved at skabe vilkårene for indførelse af et sundhedsvæsen og et socialsikringssystem af høj kvalitet. Vi må også sikre, at medlemsstaterne bidrager til at levere langsigtede plejetjenester og gennemfører en oplysnings- og forebyggelsespolitik for ældre mennesker med særlig vægt på kosten. For at sikre en vellykket gennemførelse af de planlagte mål er det vigtigt at etablere en bæredygtig finansieringsordning for langvarige plejetjenester. Kommissionen bør gøre en indsats for at sikre acceptable standarder for sundhedspleje for alle europæiske borgere uanset deres materielle situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Europa 2020-strategien, som Kommissionen fremlagde i marts 2010, skal sætte kursen for EU i det kommende tiår.

Selv om vi kun kan beklage, at Parlamentet ikke blev inddraget i udarbejdelsen af strategien, som alene er hr. Barrosos arbejde, er der et område, hvor Parlamentet har noget at skulle have sagt, nemlig de integrerede retningslinjer for beskæftigelsen. De 10 retningslinjer vedrører skabelse af flere og bedre job, styrkelse af anstændigt arbejde og en forbedring af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne.

Derfor stemte jeg i dag den 8. september 2010 sammen med flertallet af mine kolleger for en betænkning, der definerer disse mål, og ved hjælp af hvilken vi navnlig kan kræve en bedre anvendelse af Den Europæiske Socialfond og insistere på behovet for at lægge større vægt på lavindkomstarbejdstagere og på bekæmpelse af social udstødelse samt på behovet for at sikre adgang til prisoverkommelige offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet. Endelig må vi, hvis vi ønsker, at denne strategi skal være ægte inklusiv, sikre sammenhængen mellem disse retningslinjer og samhørighedspolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi de nye retningslinjer for 2020 for beskæftigelsespolitikkerne i EU's medlemsstater vil få stor indflydelse på arbejdsmarkedet i de kommende få år. Jeg glæder mig over, at det via ændringsforslag fremsat for Parlamentet har været muligt at fastsætte klare mål og få indført specifikke foranstaltninger i Kommissionens foreslåede beskæftigelsesretningslinjer. Naturligvis er nedbringelse af arbejdsløsheden, sikring af mindstelønninger og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse fortsat de vigtigste prioriteter i beskæftigelsespolitikkerne i alle medlemsstater. Jeg er også enig i, at et af de vigtigste mål er at opnå ligeløn for lige arbejde og at sikre ens arbejdsvilkår for alle arbejdstagere.

Jeg er enig i Parlamentets forslag om, at vi må iværksætte beskæftigelsespolitiske foranstaltninger helliget de mest sårbare grupper, fordi fattigdom rammer disse mennesker først og hårdest. Jeg opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på beskæftigelsesretningslinjerne for unge og ældre arbejdstagere, som diskrimineres på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Den nuværende økonomiske krise vil helt klart få stor indflydelse på beskæftigelsesmarkedet i de kommende år. Der er begyndende tegn på økonomisk genopsving og genopretning af den økonomiske vækst. Det forventes dog, at den økonomiske krises indflydelse på beskæftigelsen endnu ikke har toppet. Derfor glæder jeg mig over den indsats, der nu gøres for a sikre et bæredygtigt genopsving og en styrkelse af de europæiske økonomiers jobskabelsespotentiale og for at hjælpe folk til at finde arbejde. De europæiske lande står også over for udfordringer i tilknytning til betydelige demografiske ændringer, der forværres af globaliseringsprocessen, mens scenariet, hvor antallet af skatteydere, der bidrager til de nationale budgetter, falder støt, ikke ser særlig lovende ud.

Med 2020-dagsordenen på bordet med dens mål for indførelse af nye teknologier for at nedbringe kulstofudledningerne bør beskæftigelsesstrategien ikke blot udformes på kort sigt, men på såvel mellemlang som lang sigt. Denne strategi skal naturligvis udformes parallelt med foranstaltninger til at sætte skub i beskæftigelsen for unge under 25 år, der er den aldersgruppe, som i øjeblikket oplever hidtil usete arbejdsløshedssatser.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne forklare min stemme om denne betænkning, fordi jeg mener, at emnet for denne betænkning er af afgørende betydning for det fremtidige arbejdsmarked i Europa.

Dette forslag indeholder overordnede økonomipolitiske retningslinjer for beskæftigelsen, der skal gennemføres i EU. Den økonomiske krise er ikke overstået, og den kommer i kølvandet på beskæftigelseskrisen.

Selv om der er opmuntrende tegn på et genopsving, er arbejdsmarkedet meget lukket, og antallet af arbejdsløse er fortsat meget højt. Der er dog forskelle i Europa. I Spanien og Grækenland f.eks. er antallet af arbejdsløse bekymrende, og arbejdsløsheden rammer især de unge. I mit land er antallet af arbejdsløse heldigvis takket være gode foranstaltninger vedtaget af den italienske regering ikke steget så dramatisk. Man må erkende, at den italienske regering er gået forrest i fremme af fleksibilitet og dynamik på arbejdsmarkedet, og den opskrift ser ud til at virke.

Nogle regeringer, der er alt for opsatte på at forsvare arbejdstagernes rettigheder, har tilladt, at deres arbejdstagere mister deres arbejde. Hvis man er mere fleksible og parate til et konkurrencepræget nyt arbejdsmarked, bevares der i stedet arbejdspladser, og der skabes økonomiske vilkår, som fremmer fremkomsten af nye arbejdspladser.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte imod Őry-betænkningen til trods for, at den indeholder nogle vigtige ændringsforslag fremsat af venstrefløjen såsom behovet for at beskytte ligestilling, og til trods for den omstændighed, at den er en forbedring af Kommissionens tekst. Jeg stemte imod betænkningen, fordi den tilslutter sig filosofien om et fleksibelt arbejdsmarked og endog opfordrer til større fleksibilitet og strategisk anvendelse af flexicurity på arbejdsmarkedet, der som bekendt går direkte imod arbejdstagerne.

I betænkningen fastslås det ligeledes, at der for at komme ud af finanskrisen og anvende vækstpolitikkerne er behov for omstrukturering på baggrund af en fuld udnyttelse af det indre marked og fjernelse af "lovgivningsmæssige hindringer". Bag den uklare formulering er en manglende beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder dog fortsat en mulighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg støtter Őry-betænkningen og hilser den mulighed, den medfører, velkommen. Inden for rammerne af 2020-dagsordenen var der et presserende behov for at fastsætte overordnede retningslinjer for den økonomiske politik (artikel 121 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde), men også for beskæftigelsespolitikken (artikel 148). Den økonomiske krise, vi oplever i øjeblikket, forværrer de sociale problemer og gør det endnu vigtigere at fastsætte effektive og bæredygtige beskæftigelsespolitikker. Jeg er enig med ordføreren i forslagene om at træffe strengere foranstaltninger for at øge beskæftigelsesniveauet for mænd og kvinder i Europa.

Betænkningen har bidraget til at styrke spørgsmål, der ikke er blevet fokuseret tilstrækkeligt på, nemlig 1. nedbringelse af arbejdsløsheden blandt de mest sårbare grupper, herunder unge, ved at øge uddannelsesniveauet, nedbringe frafaldsprocenten i skolerne, og trække folk ud af fattigdom; 2. sikre ligebehandling og lige løn for lige arbejde på samme arbejdsplads; og 3. inddragelse af regionale og lokale myndigheder, parlamenter og sociale partnere i udformning, gennemførelse, kontrol og evaluering af disse programmer, særlig ved fastsættelse af mål og indikatorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) I Lissabonstrategien bestemmes det, at EU skal forbedre sin produktivitet og konkurrenceevne via sin arbejdsstyrke.

Dette mål er endnu ikke fuldstændig realiseret, da arbejdsløshedssatsen fortsat er høj. Det er vigtigt at analysere de problemer, der har sinket den fulde beskæftigelse. Fjernelse af diskrimination på grund af køn, race, etnisk oprindelse og religion ville være et bemærkelsesværdigt fremskridt, som navnlig ville gøre det muligt for unge og kvinder at blive mere konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet. Kvinder konfronteres også med problemet med at forene moderskab og arbejde. Forbedring af virksomhedsvuggestuer, indrømmelse af deltid, når der anmodes herom, og åbning af mulighed for, at kvinder kan passe deres syge børn uden at skulle bekymre sig om at miste deres arbejde, ville være nyttige foranstaltninger, der kunne hjælpe kvinder til udfylde deres dobbeltrolle.

En anden gruppe, der skal beskyttes, er unge, som sandsynligvis ikke vil have nogen jobsikkerhed i årevis. De har mange kvalifikationer og stor teoretisk viden, men de mangler praktisk erfaring. Skolerne skal se nærmere på, hvad virksomhederne ønsker, og forberede eleverne til arbejdsmarkedet. Virksomhederne skal til gengæld investere i de nye generationer ved at give dem en chance for at udvikle deres karriere.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Maria Corazza Bildt, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark, Anna Ibrisagic og Alf Svensson (PPE), skriftlig. (SV) Vi har i dag den 8. september 2010 stemt for betænkningen (A7-0235/2010) om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker: Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020 (2010/0115(NLE)). Vi vil dog gerne understrege, at der er dele af betænkningen, som vi ikke er enige i, f.eks. forslagene om en detaljeret regulering af medlemsstaternes arbejdsmarkedspolitik, overnational kontrol med medlemsstaternes handel og industri og EU-regulering af mindstelønninger. Dermed ønsker vi at forsvare subsidiaritetsprincippet. Vi vil dog gerne understrege, at en stor del af betænkningen er god. F.eks. støtter vi naturligvis princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder og lige løn for lige arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig.(FR) Rådet har fremsat en udtalelse om de integrerede retningslinjer for beskæftigelsen. De 10 retningslinjer skal skabe flere og bedre job, styrke anstændigt arbejde og forbedre uddannelsessystemerne. Parlamentet har grebet ind for at sikre, at Den Europæiske Socialfond bruges mere effektivt, at fokus i højere grad rettes mod fattige arbejdstagere og bekæmpelse af social udelukkelse, samt at man sikrer adgang til prisbillige offentlige ydelser af høj kvalitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. (FR) Situationen på arbejdsmarkedet er uden tvivl den største årsag til bekymring blandt vores borgere. Arbejdsmarkedet forringes fortsat, idet arbejdsløshedssatsen i dag topper på 9,8 %.

Beskæftigelsesretningslinjerne er et vigtigt middel til at fremme strukturelle reformer og et middel til at bedømme virkningen af de reformer, der skal gennemføres. Alt dette skal ske såvel inden for rammerne af 2020-strategien som inden for rammerne af den nye koordinering af økonomiske politikker, der indføres. Det er derfor afgørende, at vi får styr på disse spørgsmål, men det er lige så vigtigt at sikre, at reformerne er så hensigtsmæssige som muligt.

En ting er at have retningslinjer. Noget helt andet er imidlertid at se, at medlemsstaterne gennemfører dem korrekt. Derfor forekommer det mig særlig vigtigt at bekræfte den rolle, som Rådet om beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugeranliggender spiller i 2020-strategien og i økonomisk styring, og at sikre, at det involveres fuldt ud i de reformer, der skal gennemføres for at sikre, at vores sociale model og den bedste model for økonomisk styring for EU kan overleve. Jeg er overbevist om, at der er et presserende behov for at afbalancere beskæftigelsen og den sociale søjle i forbindelse med den europæiske beslutningstagning.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den slår til lyd for politikker, der fremmer en aktiv alderdom, ligestilling, ligeløn for mænd og kvinder og adgang til beskyttelse og sociale og faglige fordele for kvinder. Når man ser på de voksende problemer med at integrere flere kvinder på arbejdsmarkedet, bliver det nødvendigt at gennemføre politikker, der også fremmer forenelighed mellem arbejde og familieliv.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig.(SV) Vi har i dag stemt for betænkningen om beskæftigelsesretningslinjer, men vi vil gerne påpege, at vi har bemærket store uoverensstemmelser mellem forskellige sprogudgaver. Vi stemte for, at medlemsstaterne skal sikre passende mindsteindkomster, som det fremgår af den engelske udgave af ændringsforslaget. Desværre er dette blevet oversat til "minimilön" i den svenske udgave, hvilket betyder "mindsteløn".

Lønniveauerne henhører ikke under EU's kompetence, og vi har derfor antaget, at den svenske udgave er forkert. Vi har valgt at stemme for betænkningen til trods for henvisningerne til "høje skatter" som hindringer for vækst, uden at "høje skatter" defineres. Skatter henhører heller ikke under EU's kompetence, og vi mener, at der er mange eksempler på skattefinansierede aktiviteter, som yder et væsentligt bidrag til vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Som jeg sagde i forbindelse med fru Grunys betænkning, som vi stemte om i juli i år, har samfundet udviklet sig, verden har ændret sig, og forholdet mellem arbejdsmarkedets parter har også ændret sig. Jeg er fuldt og fast overbevist om, at dette er tilfældet, og jeg glæder mig derfor over, at Parlamentet har slået til lyd for mere fleksible arbejdsmønstre som en metode til bekæmpelse af arbejdsløshed. Derudover er jeg, da jeg har haft ansvar på uddannelsesområdet inden for regeringen, glad for at se, at dette forslag lægger særlig vægt på uddannelse og kvalifikation af arbejdstagere. Dette er rent faktisk en forpligtelse, der bør tages meget seriøst i forbindelse med EU 2020-strategien. Da krisen har betydet, at antallet af arbejdsløse i Europa er steget fra 16 mio. i 2008 til 23 mio. i 2010, skal enhver exitstrategi omfatte genopretning af beskæftigelsen. Dette er kun muligt, hvis der fokuseres klart på innovation, fleksibelt arbejde og nye modeller for arbejde og uddannelse af flere unge til et stadig mere konkurrencepræget marked.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Baggrunden for de nye retningslinjer for beskæftigelse i 2020 er den økonomiske krise, hvis følger fortsat vil påvirke arbejdsmarkedet negativt i de kommende år. Vi har problemer her og nu med arbejdsløshed og samtidig flere langsigtede udfordringer såsom specifikt de demografiske ændringer, globaliseringen og indførelsen af nye teknologier med lav CO2-udledning. Derfor er det meget vigtigt, at vi får en europæisk beskæftigelsesstrategi, der løser de mest presserende problemer, som skyldes krisen, og også de mellem- og langsigtede udfordringer.

Anvendelsen af principper som flexicurity, kvalitetsuddannelser, livslang læring og bekæmpelse af strukturel arbejdsløshed er uundværlige forudsætninger for at nå fælles mål og delmål for økonomisk vækst og social velfærd. Gennemførelsen af Europa 2020-strategien bør derfor iværksættes nu. EU's strukturfonde og samhørighedsfonden for indeværende programmeringsperiode bør allerede nu gennemføres efter denne strategi. Det er vigtigt at lægge vægt på landbrug og landbrugssamfundet i denne strategi. Mål for samhørighed skal opfyldes, og der skal skabes synergi mellem samhørighedspolitikken og andre sektorpolitikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi stemte imod denne betænkning, da den ser bort fra hovedårsagerne til arbejdsløshed, jobusikkerhed og fattigdom, og fordi de forslag, som vi genfremsatte her i Parlamentet, blev forkastet. De omfattede:

– Kommissionen bør erkende, at det er nødvendigt at ændre de eksisterende makroøkonomiske politikker ved at suspendere stabilitets- og vækstpagten og sætte en stopper for privatiseringen og liberaliseringen med henblik på prioritering af oprettelsen af job af høj kvalitet med rettigheder for alle arbejdstagere og bedre lønninger, idet fattigdomsniveauerne nedbringes, mens social inklusion og fremskridt øges.

– Sort arbejde bør tages op gennem strengere kontrol fra arbejdstilsynets side sammen med skattemæssige foranstaltninger for folk med lave indkomster.

– Rådet bør acceptere et kompromis på EU-plan om at udrydde hjemløshed inden 2015 og udarbejde integrerede politiske foranstaltninger, der sikrer prisoverkommelig adgang til boliger af god kvalitet med en passende energiforsyning for alle.

Vores forslag til et nyt direktiv om ligestilling blev også forkastet. Dette slog til lyd for, at medlemsstaterne skulle øge kvindernes beskæftigelse samtidig med, at de fuldt ud respekterer kvinders rettigheder og fjerner alle uligheder gennem specifikke ligestillingsmål, kønsorienteret integration og specifikke politiske aktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig.(FR) I en tid, hvor arbejdsløsheden når helt op på 9,8 % i Europa, i en tid, hvor situationen på arbejdsmarkedet bliver stedse værre, i en tid, hvor vi endnu ikke har mærket alle følgerne af den økonomiske krise, skal EU gennemføre en ambitiøs beskæftigelsesstrategi i Europa. Parlamentet har derfor som led i EU 2020-strategien vedtaget retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. 10 retningslinjer for jobskabelse, jobkvalitet, ungdomsbeskæftigelse, beskæftigelse af personer fra sårbare grupper, bekæmpelse af social udelukkelse og vigtigheden af at anvende ESF bedst muligt. Det er måske meget ambitiøse mål, men der er først og fremmest tale om retningslinjer, som skal gennemføres nu og fremover af medlemsstaterne, og samtidig er det et stærkt budskab fra Parlamentet til medlemsstaterne i en tid, hvor beskæftigelsen er den største bekymring for vores medborgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig.(FR) Jeg stemte for Őry-betænkningen om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik som led i gennemførelsen af Europa 2020-strategien. I teksten er der lagt stor vægt på vigtigheden af at prioritere bekæmpelse af arbejdsløshed i en tid med økonomisk og social krise. Teksten fokuserer på flere punkter, herunder at beskæftigelsen skal op på 75 % i hele EU inden for de næste 10 år, og at der skal gøres en særlig indsats for at få de mest sårbare grupper ud på arbejdsmarkedet, nemlig unge, ældre, uuddannede kvinder, handicappede og personer med indvandrerbaggrund, da det oftest er i disse grupper, man finder ansættelses- og beskæftigelsesrelateret forskelsbehandling. I teksten understreges også grundlæggende begreber som anstændigt arbejde og bekæmpelse af fattigdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig.(PL) Retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken for de kommende 10 år viser, at servicesektoren vil være et af de områder, hvor der vil blive skabt flest job. For at disse job kan skabes, må der findes gunstige betingelser for virksomhederne i relation til de tjenesteydelser, de tilbyder, og dette omfatter grænseoverskridende tjenesteydelser. Derfor vil jeg understrege, at servicedirektivet kan støtte beskæftigelsespolitikken, hvis blot medlemsstaternes gennemførelse af dette forbedres.

Direktivet skaber nye muligheder for virksomheder, men hvis det anvendes korrekt, vil det også have en gavnlig virkning på arbejdsmarkedet. Jeg støtter derfor de forslag, der findes i betænkningen. Servicesektoren vil få brug for mobile arbejdstagere, som er ordentligt forberedt og kvalificeret, og derfor har vi behov for ændringer af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og af beskæftigelsespolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Elie Hoarau (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Jeg stemte for denne betænkning. Som valgt repræsentant for en oversøisk region har jeg et rigtig godt kendskab til politikker til fremme af beskæftigelsen og bekæmpelse af fattigdom, da de franske oversøiske departementer har den laveste beskæftigelsesgrad i Frankrig (43,9 % for eksempel på Réunion sammenlignet med 62,3 % i alle EU-medlemsstaterne).

En forøgelse af dette tal med 10 % i 2014 og en yderligere forøgelse til 75 % i 2020 er noget, jeg har kæmpet for, navnlig fordi det hovedsageligt vedrører unge med problemer, kvinder og handicappede. Forslaget ser også på fattigdom og sigter mod at nedbringe antallet af borgere, der lever under fattigdomsgrænsen, med 25 %. Disse mål bør mobilisere alle sociale og politiske kræfter, både franske og europæiske, så staten kan mobilisere de nødvendige ressourcer til at nå dem inden for de fastsatte frister.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støttede denne beslutning, fordi det er meget vigtigt, at EU's medlemsstater sikrer en ordentlig mindsteindtægt, der ligger over fattigdomsgrænsen. Det er også vigtigt at styrke lige behandling og lige løn for lige arbejde over alt, hvor det er muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den aktuelle økonomiske krise er en vigtig variabel, der skal med i vores overvejelser over de nye retningslinjer for beskæftigelsen i 2020, da den får stor indvirkning på arbejdsmarkedet i de kommende år. Selv om visse data peger i retning af et opsving for nogle aktiviteter i EU, er den økonomiske situation i de fleste medlemsstater stadig yderst sårbar.

På den anden sider kender vi endnu ikke den nuværende krises fulde indvirkning på arbejdsløsheden, så i tusindvis af arbejdstager vil miste deres arbejde på grund af den. Det betyder, at de store nye udfordringer er den demografiske ændring, globaliseringen og indførelsen af nye teknologi, herunder teknologi med lave CO2-udledninger. Europas beskæftigelsesstrategi for de næste ti år skal derfor ikke blot håndtere de mest presserende problemer, der skyldes krisen, men også de problemer, der opstår på mellemlang og lang sigt. Jeg stemte derfor, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (LV) Jeg er fuldstændig enig med ordføreren, hr. Őry, og derfor støttede jeg denne lovgivningsmæssige beslutning. Jeg glædede mig navnlig over Rådets ændringsforslag nr. 12, hvoraf det fremgår, at det er vigtigt at bekæmpe hændelser, der sinker den økonomiske vækst, herunder bureaukratiske byrder og høje skatter. Jeg kan ikke mindes, at Parlamentet tidligere har talt om den bureaukratiske byrde og høje skatter.

Der er kun få mennesker, der har tænkt på, at irrationelle og ulogiske skatter kan gøre ethvert økonomisk system ineffektivt. I dag har skattesystemet i et land som Letland ført til en krise. Takket være et bureaukratisk og forkludret skattesystem har Letland mistet over 10 mia. EUR. Jeg støttede denne lovgivningsmæssige beslutning i håbet om, at den vil indlede den store opgave med at optimere skatterne på EU's område.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Beskæftigelsespolitikken er vigtig for såvel økonomien som den sociale fred. Det er derfor i alle landes interesse, at de træffer deres egne beslutninger om hensigtsmæssige foranstaltninger. De store forskelle mellem de enkelte lande umuliggør imidlertid en standardpakke af foranstaltninger. En arbejdsmarkedsdeltagelse på omkring 75 % i nogle medlemsstater som f.eks. Polen, Malta og Ungarn, der i dag har et niveau på under 60 %, er ren og skær fantasi. Også for Østrig, som har en sats på omkring 70 %, er det yderst tvivlsomt, om en højere arbejdsmarkedsdeltagelse er forenelig med det frie valg, der findes i forbindelse med opdragelse af børn eller beskyttelse af hjemlige arbejdstagere mod løndumping fra billige udenlandske arbejdstagere. Derfor besluttede jeg at stemme imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Tanken om, at det er muligt at bekæmpe arbejdsløsheden effektivt i et ultraliberalt EU, er en illusion. Derfor stemte jeg imod Öry-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for hr. Örys betænkning, da jeg er enig i budskabet og tilgangen heri.

I forslaget understreges vigtigheden af at øge antallet af aktive på arbejdsmarkedet og dermed nedbringe arbejdsløsheden og fokusere på livslang læring. Uddannelse spiller en særlig rolle, og de nuværende uddannelsessystemer skal forbedres og de unge tilskyndes til at tage videregående uddannelser. Der vil blive taget mange nye tiltag i de kommende år for at fremme social inddragelse og bekæmpe fattigdom mere effektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Den 27. april 2010 fremlagde Kommissionen et forslag til Europa 2020 integrerede retningslinjer, som fastlægger rammerne for den nye strategi og de reformer, der skal gennemføres i medlemsstaterne.

Forhandlingen om de nye Europa 2020-beskæftigelsesretningslinjer finder sted midt i en økonomisk krise, som uden tvivl vil have stor indflydelse på arbejdsmarkedet i adskillige år fremover. Til trods for nogle opmuntrende tegn på, at væksten er ved at vende tilbage, er økonomien fortsat skrøbelig i de fleste medlemsstater. Derfor har vi endnu ikke mærket krisens direkte virkninger på arbejdsløsheden fuldt ud. Derfor bør der gøres alt, hvad der er muligt for at sikre et bæredygtigt genopsving og for at styrke det europæiske økonomiske jobskabelsespotentiale og for at hjælpe folk i beskæftigelse.

Det er derfor meget vigtigt, at en europæisk beskæftigelsesstrategi for det kommende tiår håndterer og finder en balance mellem de presserende umiddelbare udfordringer, krisen medfører, og udfordringerne på mellemlang og lang sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) Som en del af EU's 2020-strategi har Rumænien sammen med andre medlemsstater forpligtet sig til at nå op på en beskæftigelsesgrad på 75 % i 2020. Som følge af dette overordnede mål skal der nås en beskæftigelsesgrad på 69-70 % i Rumænien i 2020. Jeg skal nævne, at beskæftigelsesgraden i Rumænien i 2010 er 63,6 %, hvor det europæiske gennemsnit ligger på 67,4 %.

På denne baggrund opfordrer jeg medlemsstaterne til at udarbejde reformprogrammer, der vil bidrage til:

– en arbejdsmarkedsdeltagelse via politikker, som fremmer ligestilling og ligeløn, med det formål at mindske lønforskellene mellem mænd og kvinder til 0-5 % i 2020;

– forøgelse af beskæftigelsesgraden via foranstaltninger, der fremmer deltagelsen i arbejdslivet, navnlig for etniske minoriteter, herunder romaer;

– vedtagelsen af strenge foranstaltninger, der har til formål at forhindre en økonomi baseret på sort arbejde, som forårsager talrige bivirkninger for det europæiske arbejdsmarked, i stedet for at fremme foranstaltninger, der kun sigter mod at beskytte arbejdsmarkedet internt i medlemsstaterne;

– en fuldstændig åbning af arbejdsmarkederne for arbejdstagere fra de nye medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. (FR) Selv om vi endnu ikke har mærket den økonomiske krises fulde virkninger på arbejdsløshedssatserne, er gennemførelsen af en ambitiøs europæisk beskæftigelsesstrategi afgørende.

Jeg kan tilslutte mig det mål, som Rådet har fastsat for at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen på 75 % for den europæiske befolkningen frem til 2020, men der skal gøres mere. Vi kunne f.eks. fastsætte et mål om at øge beskæftigelsesgraden blandt de mere sårbare grupper, såsom unge mellem 15 og 25 år, ældre arbejdstagere, ufaglærte erhvervsaktive kvinder eller handicappede. Eller vi kunne nedbringe frafaldsprocenten i skolerne til under 10 %.

Hvad mere er, mener jeg, at særlige politikker bør fokusere på de problemer, som langtidsledige støder på, når de skal ud på arbejdsmarkedet, og jeg opfordrer Rådet til at finde ressourcerne til at nedbringe disse med mindst 10 % over de kommende 10 år. For at nå dette mål som foreslået i Őry-betænkningen skal mindst 25 % af de langtidsledige deltage i aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger i form af avanceret erhvervsuddannelse, uddannelse og/eller faglig omskoling.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Den betænkning, vi vedtog i dag, er en milepæl for EU's beskæftigelsesretningslinjer. Medlemmerne af Europa-Parlamentet har stemt for, at der for første gang medtages et reelt socialt element i retningslinjerne, herunder foranstaltninger til at håndtere fattigdom og arbejdende fattige, til at håndtere ungdomsarbejdsløshed og integrere marginaliserede og sårbare grupper på arbejdsmarkedet. EU's regering og det belgiske formandskab skal notere sig det budskab, Parlamentet har sendt i dag, og forpligte sig til at gøre beskæftigelsespolitikkerne mere socialt inklusive.

De nationale regeringer skal navnlig følge op på Parlamentets krav om, at der træffes foranstaltninger til at forbedre balancen mellem arbejde og privatliv og ligestilling. Der er behov for en enorm indsats i denne henseende for at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet til 75 % i 2020.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Den betænkning, vi har vedtaget i dag, er et vigtigt instrument til fremme af nye beskæftigelsespolitikker under Europa 2020-strategien.

Det er vigtigt at understrege, at teksten opfordrer medlemsstaterne til at træffe beslutsomme foranstaltninger for at øge beskæftigelsesniveauet, og navnlig for at fremme mobiliteten blandt unge. Målet om at skabe nye og bedre job, nedbringe arbejdsløsheden og øge beskæftigelsesgraden for den erhvervsaktive befolkning til 75 % skal være det mål, der skal nås i de kommende år. Den erhvervsaktive befolkning skal være det centrale element i enhver økonomisk udviklingspolitik for EU. Uden arbejde bliver enhver form for plan for fremtiden – såsom rejser, køb af hus eller at få børn – en drøm, der sandsynligvis ikke vil gå i opfyldelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Vi kan ikke tilslutte os denne betænkning, for den søger at tilskynde til gennemførelse af foranstaltninger, som skal fremme adgangen til beskæftigelse for visse grupper, navnlig romaer.

Vi kan ikke acceptere, at vi i stedet for at forsvare de rettigheder, som den befolkning, der bor i deres eget land, har, bør lette situationen for mennesker, som i mange tilfælde blot er gæster. I krisetider må alle medlemsstater lette situationen for deres egne borgere, måske med projekter, der er rettet mod dem, som befinder sig i en vanskelig situation eller er uden arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig.(PL) Jeg tilsluttede mig betænkningen om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker: Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020. Eftersom arbejdsløshedssatsen i EU er på 9,6 %, er det tvingende nødvendigt at intensivere og rationalisere beskæftigelsespolitikken for at skabe nye job. I Polen er støtten fra EU kommet tusindvis af mennesker til gode, som nu er i beskæftigelse. Pengene hertil anvendes ikke altid klogt. Manglen på ordentligt fastsatte retningslinjer betyder, at mange projekter gennemføres på ad hoc-basis. Som et resultat heraf tilpasses uddannelsesforløb ikke altid til den reelle situation, og de samme mennesker deltager ofte flere gange. Derfor kan jeg tilslutte mig Kommissionens initiativ på dette område. Disse retningslinjer, som er udviklet under krisen, skal stå deres prøve i de kommende få år. Det vil afhænge af disse retningslinjer, om EU vil overvinde krisen, og om de nye job, der skabes, lever op til arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov.

Det er også vigtigt at overvåge retningslinjernes effektivitet ved at indsamle særskilte statistiske oplysninger om effektiviteten af foranstaltninger, der træffes på grundlag af disse retningslinjer. Kun på denne måde vil vi se den reelle indflydelse, som EU's finansielle ressourcer har på nedbringelsen af arbejdsløsheden i EU. Dette vil igen muliggøre ændringer, som kan være nødvendige på dette område. Jeg opfordrer også til, at der lægges særlig vægt på støtte til mobilitet og beskæftigelse blandt kvinder, unge, ældre og handicappede.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Til trods for visse opmuntrende signaler, der tyder på fornyet vækst, er den økonomiske situation fortsat skrøbelig. Europa må derfor sikre et bæredygtigt genopsving, styrke de europæiske økonomiers jobskabelsespotentiale og hjælpe folk i arbejde. Rådet i betænkningen om beskæftigelsesretningslinjerne er klart. Flere kvinder, ældre borgere og unge i arbejde, mindre fattigdom og bedre uddannelse. Det er, hvad EU ønsker at opnå inden 2020. Derfor støtter jeg betænkningen. Den indeholder retningslinjer, der gør det muligt for folk bedre at forene arbejde og plejeansvar f.eks. via fleksibel arbejdstid og børnepasningsmuligheder. Det er en konkret politik og en politik, som vil hjælpe kvinder ud på arbejdsmarkedet. Parlamentet ønsker også, at EU-landene forbedrer deres socialsikringssystemer og sikrer en anstændig indkomst, så fattigdommen kan nedbringes, og folk kan finde ud af, at det kan betale sig at komme i arbejde. Endelig vil en fortsat forfølgelse af målene i samhørighedspolitikken fjerne socioøkonomiske forskelle mellem medlemsstaterne og regionerne. Hvis Kommissionen nu kraftigt sikrer, at medlemsstaterne virkelig baserer deres politikker på retningslinjerne, vil Europas planer for 2020 ikke blot være tomme ord.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Debatten om de nye beskæftigelsesretningslinjer i 2020 kommer på et tidspunkt, hvor tusindvis af familier over hele Europa står over for tragedien med arbejdsløshed som en del af den økonomiske krise. Disse retningslinjer, der udgør en del af Europa 2020-strategien, omfatter overordnede retningslinjer for såvel den økonomiske politik som beskæftigelsespolitikken.

Den betænkning, vi stemte om i dag, og som jeg støttede, er bragt på linje med Kommissionens forslag, selv om ordføreren har været omhyggelig med at sikre, at disse retningslinjer er klare og nyttige for medlemsstaterne ved udarbejdelsen af deres politik. Fremme af beskæftigelsen vil ske automatisk via bæredygtig økonomisk vækst, virksomhedernes og arbejdstagernes tilpasningsevne til nye situationer, realisering af høje uddannelsesniveauer, navnlig blandt unge, videreuddannelse, der lever op til virksomhedernes behov, og inddragelse af arbejdsmarkedets parter i alle disse processer.

Dette er, hvad ordføreren har forsøgt at gøre ved at fastsætte mål for at øge og forbedre beskæftigelsen, øge uddannelsesniveauerne, forene arbejde og familieliv og nedbringe frafaldsprocenten i skolerne og den del af befolkningen, der lever i fattigdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Kommissionens beskæftigelsesretningslinjer og den tilknyttede betænkning fra Parlamentet udgør EU's antigræsrodsstrategi, EU 2020-strategien og dens "integrerede retningslinjer". De udgør en enkelt ramme for EU's antiarbejdskraftpolitik, som allerede udbredes og skal fremmes endnu mere beslutsomt og på en koordineret måde i alle EU-medlemsstater.

De fokuserer på monopolkapitalens bestræbelser på at nedsætte udgifterne til arbejdskraft til de lavest mulige grænser som en forudsætning for at sikre profit under den aktuelle kapitalistkrise. For at nå dette mål fremmer EU, de borgerlige regeringer og kapitalens politiske kræfter i medlemsstaterne og Parlamentet stort set følgende beskæftigelsesretningslinjer. Et længere arbejdsliv, en forhøjelse af pensionsalderen, idet den demografiske aldring og de nationale forsikringssystemers "levedygtighed" anvendes som et påskud, "flexicurity" og fleksibelt, midlertidigt arbejde, deltidsarbejde som normen, hvorved alle de erhvervede arbejdstagerrettigheder fejes bort, tilpasning af uddannelsessystemerne til uddannelse af arbejdstagere, der kan ansættes for at opfylde kapitalens behov, en gruppe af billig videnskabelig arbejdskraft/betalte intellektuelle til virksomheder og et nyt netværk, så fattigdomsgrænserne flyttes til ekstreme tilfælde af fattigdom for at forhindre social opstand som følge af brutal udnyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) Det fremgår med rette af denne betænkning, at det er vigtigt at øge beskæftigelsesniveauet og arbejdsmarkedsdeltagelsen. Det er vigtigt både for vores økonomi og for vores samfund. Det er også vigtigt ikke at ofre kvalitet for kvantitet ved ikke at tackle situationen for arbejdende fattige hverken på nationalt plan eller på EU-plan. Der er en stor gruppe, som arbejder, men hvis disponible indkomst er utilstrækkelig til, at de kan undslippe fattigdom. Den økonomiske recession har gjort dette til et problem for hele Europa, og situationen er særlig vanskelig i Litauen.

Disse tendenser afspejles ganske godt i de mindstelønninger, som arbejdstagerne modtager, og den omfattende lønreduktion som en streng økonomisk foranstaltning. Mennesker uden en højere uddannelse er særlig sårbare. Ifølge EU-statistikkerne er risikoen for fattigdom for en person i arbejde uden højere uddannelse på 16 % – det dobbelte af gennemsnittet i Litauen og otte gange mere end for en arbejdstager med en universitetsuddannelse. Desværre er denne kløft langt større i Litauen end noget andet sted i EU. Spørgsmålet om fattigdom blandt arbejdende personer er ikke blevet drøftet tilstrækkeligt i medlemsstaterne, herunder i mit land. Vi har brug for flere undersøgelser af dette problem og af specifikke foranstaltninger til nedbringelse af fattigdommen blandt arbejdstagere.

 
  
  

Beslutningsforslag RC-B7-0494/2010

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om menneskerettighedssituationen i Iran. Det gjorde jeg, fordi jeg mener, at den dødsdom ved stening, som Sakineh Ashtiani er idømt er en klar overtrædelse af Irans internationale forpligtelser. Uanset omstændighederne kan denne form for straf aldrig berettiges eller accepteres. Tortur, ulovlig tilbageholdelse, fysisk og seksuel vold og straffrihed for de statsansatte er fortsat en udbredt praksis i mange lande. Dette rejser alvorlig tvivl om retssagernes upartiskhed og gennemsigtighed i disse lande. Den fortsatte forfølgelse af etniske og religiøse minoriteter og den vedvarende kriminalisering af frie seksuelle forhold mellem voksne er uacceptabel.

I denne situation er det op til os som europæiske forsvarere for de menneskerettigheder og demokratiske værdier, der udgør grundlaget for vores institutioner, at lægge ethvert tænkeligt pres på de iranske myndigheder for at få dem til at tage sager som denne op til fornyet overvejelse. Dette pres har allerede båret frugt, da den iranske regering har meddelt, at den har suspenderet Sakineh Ashtianis dødsdom ved stening. Jeg må hylde det mod, som alle iranske mænd og kvinder, der kæmper for at forsvare deres grundlæggende frihedsrettigheder, udviser.

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Europa-Parlamentet har haft travlt med at erklære sin støtte til Israels, USA's og NATO's imperialistiske planer i Mellemøsten og deres åbenlyse militære trusler mod Iran. Under påskud af den barbariske dødsdom ved stening, som Sakineh Mohammad-Ashtiani er blevet idømt, og den uacceptable forfølgelse af græsrodsbevægelsen har alle politiske grupper i Parlamentet i en sjælden enstemmighed vedtaget en beslutning om at øge den imperialistiske indgriben i Iran. Det græske kommunistiske parti støttede ikke beslutningen, fordi den ikke har noget at gøre med den solidaritet, der er nødvendig i arbejderklassens kamp mod det reaktionære og bagudskuende styre, som tværtimod styrkes af sanktioner og sådanne beslutninger. Det er meget sigende, at forhandlingerne i Parlamentet blev besluttet umiddelbart efter indsigelser fra den israelske ambassade i Bruxelles, der ikke opfordrede til drøftelse af overtrædelser af menneskerettighederne i Israel, men til i stedet at vende opmærksomheden mod Iran.

Parlamentets følsomhed over for menneskerettighedsspørgsmålet er et figenblad for EU's aggressive udenrigspolitik og dets forbrydelser mod arbejdstagere, indvandrere og folk. Kampen mod NATO, EU og imperialistiske unioner bliver mere og mere nødvendig, hvis folk skal vinde rettigheder og frihedsrettigheder og bestemme over deres egen skæbne.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Sakineh Mohammadi Ashtiani, en 43-årig iransk kvinde, risikerer at blive stenet til døde for utroskab og sammensværgelse om at myrde sin eksmand. Som medlem af Parlamentet og formand for sammenslutningen Femmes au Centre (Kvinder i centrum) er jeg oprørt over denne dom, som alle siger er vilkårlig. Dommen er en krænkelse af de mest grundlæggende rettigheder og en overtrædelse af retten til et forsvar og menneskelig værdighed. Selv i dag findes der to parallelle retssystemer i nogle lande, et, hvor kvinder dømmes og torteres, hvor deres grundlæggende rettigheder overtrædes, og et, hvor det er mændene, der har al magt. Det glæder mig, at Parlamentets beslutning, hvor vi opfordrer det iranske regime til at skifte mening med hensyn til denne dom, blev vedtaget næsten enstemmigt, da det giver den stor vægt. Nu forventer vi, at der gøres reelle fremskridt med menneskerettighederne i Iran.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning. Iran er stadig det land, der eksekverer flest henrettelser hvert år. Derfor støtter jeg fuldt og helt Parlamentets kraftige fordømmelse af dødsstraffen og opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at ophøre med denne praksis, ophøre med alle former for tortur og andre brutale, umenneskelige eller nedværdigende former for behandling samt ophøre med at forfølge menneskerettighedsforkæmpere. Jeg støtter EU's mål med at fremme menneskerettigheder i hele verden og gennemføre dermed forbundne støtteprogrammer såsom det EU-finansierede Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder. Dette instrument, hvis budget er på 1,1 mia. EUR for 2007-2013, sigter mod at sikre respekt for menneskerettigheder og demokrati i hele verden. Kommissionen og Rådet bør derfor sammen med andre internationale organisationer fortsat aktivt arbejde for indførelsen af flere støtteinstrumenter for aktivt at forsvare menneskerettighedsaktivister i Iran.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Den fælles beslutning har min fulde støtte som politisk repræsentant, men endnu mere som kvinde. Iran er i dag et land, der symboliserer det radikale islams vold og fanatisme mod kvinder og deres grundlæggende rettigheder. Med denne beslutning opfordrer vi med rette Den Islamiske Republik og dens ledere til at respektere internationale menneskerettighedskonventioner, som Iran er juridisk bundet til at respektere. Sagen om Sakineh bekræfter sammen med andre sager omfattet af den tekst, vi har stemt for, at Teheran i dag måske ikke blot er i fuldstændig opposition til moderne politiske og kulturelle værdier, men også overtræder internationale standarder, undlader at leve op til bindende aftaler om ratificering af konventionen om barnets rettigheder og den internationale konvention om civile og politiske rettigheder. Beslutningen er fast, med rette fast på et tidspunkt, hvor vi bør lade Iran føle hele den styrke og det pres, som denne institution er i stand til at frembyde, så den internationale bevægelse for at stoppe Den Islamiske Republiks bøddel opnår den ønskede virkning. Derfor stemte jeg helt klart for.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Det internationale samfund har vundet en lille sejr, som har givet et lille håb i sagen om kvinden i Iran, der er dømt til døden ved den barbariske steningsmetode. Dommen er i øjeblikket blevet suspenderet, men den er i sidste ende meningsløs. Derfor må indsatsen fra alle medlemmer af det internationale samfund fortsætte med det formål at få dødsdomme forbudt i lande som Iran, hvor folks liv er i forkvaklede og forældede loves vold.

EU må fortsat fordømme og lægge pres på stater, hvor der ikke vises nogen respekt for menneskeliv, og hvor menneskerettigheder ikke betyder noget. Der er mennesker i Iran, som sætter deres liv og personlige sikkerhed på spil hver dag i kampen for større frihed og flere demokratiske rettigheder. Internationale sammenslutninger og organer viser deres støtte til disse mennesker. Når de står over for et undertrykkende styre fanget i en tidslomme som styret i Teheran, er kampen imidlertid vanskelig og langvarig. Ingen bør betale med deres frihed, fordi de åbent har givet udtryk for deres syn på et styre eller nogle ledere. EU må aktivt engagere sig i sin rolle som eksportør af frihed og respekt for mennesker og deres rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrew Henry William Brons (NI), skriftlig. (EN) Jeg har afholdt mig fra at stemme om dette beslutningsforslag. Jeg ville dog have stemt for beslutningsforslag B7-0499/2010. Jeg er naturligvis enig i, at stening til døden (eller enhver anden dødsstraf) for utroskab er fuldstændig uacceptabel selv for muslimske lande, som måtte ønske at forbyde en sådan adfærd ved lov. Jeg går ikke ind for at bruge straffeloven til at håndhæve moralsk adfærd mellem voksne, der samtykker, men respekterer jeg andre landes ret til at indtage en anden holdning, når blot de ikke anvender uforholdsmæssige og grusomme straffe. Jeg er også foruroliget over brugen af straffeloven over for politisk uenighed både i Iran og i de lande i EU, der gør sig skyldige heri.

Alle sagsøgte, der står over for alvorlige kriminelle anklager, skal have ret til juridisk repræsentation, og der bør findes beskyttelse mod upassende politiadfærd forud for retssagen. Jeg mener ikke, at EU bør fortælle Iran, at det aldrig må bruge dødsstraf under nogen omstændigheder. Hvis dette beslutningsforslag ikke skal virke imod hensigten, skal det være velgennemtænkt og appellere til reformvenlige medlemmer af et meget konservativt samfund. Dette beslutningsforslag vil fornærme selv iranere, der går ind for reform.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Sakineh Ashtiani personificerer henrettelserne i Iran og er symbol på uretfærdigheden i landets retssale og landets overtrædelse af de grundlæggende rettigheder. Jeg vil gerne tilslutte mig de internationale solidaritetsbevægelser, der kræver, at dommen omstødes, og at Sakineh Ashtiani løslades med det samme. At kræve frihed for hende er også at kæmpe for lige rettigheder for kvinder, ytringsfrihed og frihed til at deltage aktivt i et frit samfund. Jeg støtter kraftigt bestemmelserne om ikkeforskelsbehandling og især om de iranske kvinder. Jeg vil her fremhæve Sakineh Ashtiani, der går forrest i kampen for demokrati, lighed og rettigheder i Iran. De iranske kvinders mod og beslutsomhed er en inspiration for os alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Det teokratiske diktatur i Iran sår had og prædiker intolerance. Denne betændte retorik til fordel for ødelæggelse af Israel og dets nukleare program, der fortsat er uden kontrol eller internationalt tilsyn, udgør trusler mod verdensfreden. De islamiske domstole anvender barbariske love, der i sig selv ikke indebærer retfærdighed, og som reelt bringer kvinder i en slavelignende situation.

Desværre er sagen mod Sakineh Mohammadi-Ashtian ikke enestående, og vi må støtte alle de andre kvinder, der er dømt til døden uden respekt for menneskelig værdighed, kvinderettigheder og menneskerettigheder. Jeg vil gerne endnu en gang fastslå min modstand mod dødsstraf og opfordrer de iranske myndigheder til i overensstemmelse med FN resolution 62/149 og 63/138 om at indføre et stop for henrettelser, indtil dødsstraffen kan ophæves. Jeg fordømmer anholdelsen af Zahra Bahrami og opfordrer indtrængende til en øjeblikkelig løsladelse af hende. Hun er nederlandsk statsborger og var rejst til Iran for at besøge sin familie. Hun blev tilbageholdt under Ashura-protesterne den 27. december 2009 og er blevet tvunget til at tilstå anklagerne mod hende i fjernsynstransmitterede optagelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for den fælles beslutning om menneskerettigheder i Iran, som jeg satte mit navn på, fordi jeg føler, at det er etisk nødvendigt at lægge pres på de iranske myndigheder for at få dem til at afstå fra at begå denne afskyelige forbrydelse. Jeg er stolt over at være født i et land, der er ført an i ophævelsen af dødsstraffen. Sakineh Mohammadi-Ashtiani har ikke begået nogen forbrydelse, og alligevel er hun blevet arresteret og dømt til døden ved stening, og hun ydmyges og piskes konstant. Jeg vil gerne give udtryk for min store bekymring over de konstante rapporter om de iranske myndigheders forfølgelse af politiske modstandere og fortalerne for menneskerettigheder, særlig af kvinder og unge studerende. Det er en klar overtrædelse af FN's universelle menneskerettighedserklæring og misbrug af dommerembeder.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Ubegrundet og uforholdsmæssig vold er ikke blot en fornærmelse mod vores europæiske tanker, da det kolliderer frontalt med det værdisæt og de rettigheder, der har deres oprindelse i Vesten og i dag heldigvis er en del af verdens kulturarv. Blandt disse sager viser der sig sagerne om vold mod kvinder, som i nogle samfund ofte anvendes som et våben eller krigsbytte, som dekorative genstande eller som væsener uden rettigheder eller muligheden for at handle selvstændigt, dømt til at være en afvigende og uforsvaret minoritet.

Desværre findes der stadig stater og lande, som fortsat accepterer frygtelige handlinger mod kvinder og pålægger dem grusomme, brutale og klart uproportionale straffe. De bidrager til kulturer, der undertrykker, vanærer og ydmyger kvinder, blot fordi de er kvinder. Netop fordi jeg tror på, at de to køn supplerer hinanden på grund af deres naturlige forskelle og lige rettigheder, kan jeg kun fordømme disse foragtelige handlinger i de stærkest mulige vendinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi er imod dødsstraf i alle lande, uanset om det er USA, Iran eller ethvert andet land i verden. Vi er også imod alle former for tortur, uanset hvor den finder sted, herunder i Iran og i CIA-kontrollerede fængsler. Derfor opfordrer vi indtrængende Iran til at skåne Sakineh Ashtianis liv og ophøre med at stene kvinder, unge og andre. Vi stemte derfor for denne beslutning.

Vi vil dog gerne understrege, at når det gælder kampen for respekt for demokratiet i Iran, kan forsvar for de rettigheder, som de mennesker, der fortsat kæmper for social retfærdighed, fremskridt og demokrati i landet, har, under ingen omstændigheder bruges mod Irans suverænitet, territoriale integritet og dets kompetence til at træffe beslutning om dets fremtid. De kan endnu mindre bruges som berettigelse for indgriben og indblanden, som ikke respekterer landets territoriale suverænitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. (GA) Dødsstraf ved stening bør aldrig accepteres eller støttes. Jeg opfordrer de iranske myndigheder til at omstøde dommen mod Sakineh Mohammadi-Ashtiani og til tage sagen op igen.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig.(PL) Der er stadig tre måneder tilbage af 2010, og retssystemet i Den Islamiske Republik Iran har allerede afsagt 2 000 dødsstrafdomme. Hvis vi optimistisk antager, at der i det sidste kvartal ikke afsiges en eneste sådan dom, og hvis vi antager, at vi har kendskab til alle sådanne domme, betyder det, at fem iranske borgere hver dag får at vide, at de snart skal miste livet. Om morgenen kan det være Sakineh Mohammadi-Ashtiani, som i 2006 blev dømt til døden ved stening for utroskab. Til middag kan det være Mohammad Mostafaei, den menneskerettighedsadvokat, som flygtede fra Iran af frygt for arrestation og undertrykkelse. Om eftermiddagen kan det iranske styres næste offer være Nasrin Sotoudeh, som kæmper for en nedbringelse af antallet af dødsstraffe til mindreårige, mens den næste person, der arresteres om aftenen for at have deltaget i en gadedemonstration, er den nederlandske statsborger Zahra Bahrami.

Endelig og som den femte tager de iranske myndigheder deres næste offer – som er os ubekendt – under en hemmelig razzia om natten.

Derfor kræver vi kategorisk en ophævelse af dødsstraffen i Iran, en omstødelse af steningsdommen mod Sakineh Mohammadi-Ashtiani og løsladelse af Zahra Bahrami. Vi vil også gerne fastslå, at Iran har underskrevet den internationale konvention om civile og politiske rettigheder, der i artikel 18 bestemmer: "Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed".

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig.(FR) Jeg stemte for beslutningen om menneskerettigheder i Iran, særlig sagerne Sakineh Mohammadi-Ashtiani og Zahra Bahrami, da disse to kvinders situation er tragisk. Sakineh Mohammadi Ashtiani, som den iranske regering har dømt til døden, trues hver dag med at blive henrettet ved hjælp af den utrolig barbariske rituel stening. Hvilket land kan her i det 21. århundrede skrive sort på hvidt i deres straffelov, hvor store de sten skal være, som skal kastes på en dømt fange for at dræbe vedkommende? Det kan Iran. Gennem de sidste par år har kun det internationale og politiske samfunds indblanding kunnet forhindre steninger, og ingen andre vil kunne få den iranske regering til at give sig. Som politikere, som borgere, som mennesker har vi pligt til at forhindre det, der ganske enkelt er mord.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. (FI) Jeg stemte for beslutningsforslag RC-B7-0494/2010 om menneskerettighedssituationen i Iran, fordi jeg mener, at EU må gøre det klart for verden, at en anstændig tilværelse for et menneske, politiske rettigheder og en retfærdig behandling, er grundlæggende rettigheder for alle, uanset hvilket land de tilfældigvis er født i. Efter at have læst beslutningen vil enhver med en sund samvittighed kunne se, hvorfor emnet fremkalder stærke følelser i Europa, så jeg tror ikke, det er nødvendigt at begynde at se på de nærmere enkeltheder i denne gennemgang.

Selv om situationen i Iran i øjeblikket er et fremragende eksempel på dårlige menneskerettigheder, et eksempel, der bør tjene som en advarsel til alle, bør den ikke få os til at se bort fra den omstændighed, at der er tilsvarende og endog endnu alvorligere problemer næsten overalt i den tredje verden. Der er navnlig systematisk undertrykkelse i stor stil i regioner berørt af sharialovgivningen.

Jeg er klar over, at EU's og den vestlige verdens holdning til menneskerettigheder har været alment kendt i nogen tid nu, dog uden at der er sket væsentlige fremskridt på området. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at EU fortsat i fremtiden lægger pres på Iran og andre problemlande i spørgsmål om menneskerettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Hvad der sker i Iran med hensyn til menneskerettigheder, er fuldstændig uacceptabelt, og EU kan som forsvarer af menneskerettigheder i hele verden ikke forholde sig afventende, men må vise sin fulde og hele afsky for de forskellige dødsdomme ved stening, der er blevet eksekveret i dette land i adskillige år. EU skal sende et klart signal om, at den form for praksis ikke må finde sted i et land, der ønsker at blive respekteret og ønsker at opretholde normale diplomatiske forbindelser med alle EU's medlemsstater. Jeg stemte derfor, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (LV) Jeg stemte for den fælles beslutning om menneskerettighedssituationen i Iran, fordi jeg helhjertet støtter substansen i den. Ahmadinejads diktatur har trukket statssystemet og statsmagten i Iran tilbage til Middelalderen. Vi må huske det iranske styre på, at den universelle menneskerettighedserklæring ikke blot er smukke ord. Jeg stemte for denne beslutning, fordi de islamistiske fanatikere ikke vil forstå betydningen af folkeretten. Vi må sikre en ophævelse af dødsstraffen i Iran og redde Sakineh Mohammadi-Ashtiani og Zahra Bahrami fra de religiøse terroristers greb, som har perverteret loven til et terrorinstrument mod deres eget folk.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. (IT) Jeg stemte for beslutningen i håbet om, at dette barbari vil ophøre, og menneskerettighederne for alle kvinder og mænd involveret i situationen omkring Sakineh Mohammadi-Ashtiani vil blive respekteret. Jeg vil gerne understrege, at det, vi oplever, stammer fra anvendelse af fundamentalistisk islamisk lov, som nogle mennesker også gerne så, at vi indførte i vores demokratiske Europa.

Dødsstraf ved stening er rent faktisk en form for tortur. I de senere år er hundredvis af kvinder blevet stenet til døde i Iran for utroskab, og mindst 40 mennesker er fængslet og afventer samme skæbne. For ikke at nævne de tusindvis af kvinder, der arresteres af politiske årsager, og som ofte tortureres og henrettes.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. Alle de ord, der siges her i Parlamentet, bør være som en sten, der lægges for fødderne af dem, der udfører stening, så vi kan bygge en skammens mur omkring dem og fjerne dem fra det menneskelige samfund.

Sakineh skal reddes, og med hende de kvinder og mænd rundt omkring i verden, som stadig er ofre for denne barbariske ondskab, som er uhørt selv blandt de vildeste og mest primitive dyr. Det er djævlen, der i dag bevæger de uværdige lederes og falske hellige mænds hænder og læber, som den Almægtige allerede har fordømt uden nogen chance for benådning. De bør gøre sig klart, at hvis de ikke stopper nu, så vil deres tid være mærket, og der vil ikke være nogen fred for dem nu eller nogensinde.

derfor, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette udkast til beslutning, og det glæder mig, at Parlamentet vedtog det næsten enstemmigt. Det er lejligheder som denne, der viser demokratiets overbevisende kraft.

Vi bør fuldt ud støtte mobiliseringen af mennesker i hele Europa og især i Italien til støtte for Sakineh, og jeg håber, at situationen i Iran bliver bedre. Jeg opfatter en af Parlamentets fremmeste funktioner som værende et håbets lys for alle ofre for overtrædelser af menneskerettigheder. Jeg håber, at den iranske regering vil genoverveje sin politik, få større respekt for kvinder og indføre et mere gennemsigtigt og mindre middelalderligt retssystem.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. (FR) Ord er nogle gange ikke nok, når vi oplever barbari, skændsel og åbenlys foragt for de mest grundlæggende menneskelige værdier. Når vi konfronteres med mørkemændenes tunge sten, påhviler det verdens demokrater at redde Sakineh Mohammadi-Ashtiani.

Siden mullaherne genindførte stening i 1979, er 300 mennesker blevet massakreret – der er ikke noget andet ord for det – som følge af falske retssager, for ikke at nævne hængning af mindreårige, homoseksuelle og politiske modstandere. Disse omfatter Baha'i-tilhængere, hvis eneste forbrydelse er, at de ikke deler den samme religion som dem, der er ved magten i Teheran.

Her er vægten af vores ord, vægten af denne internationale mobilisering, som Parlamentet netop har givet sin stemme her i eftermiddag. Sakinehs smukke ansigt er nu symbolet på kampen for kvinders rettigheder i Iran og endvidere for beskyttelse af alle ofre for undertrykkelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (ES) Den beslutning, vi netop har vedtaget, tydeliggør vores kraftige afstandtagen fra dødsstraf ved stening af den iranske borger Sakineh Mohammadi-Ashtiani. Uanset hvilke handlinger, hun er anklaget for, er det umuligt at berettige eller acceptere en dødsdom ved stening. Desuden opfordrer medlemmerne af Parlamentet de iranske myndigheder til at ophæve dommen og tage sagen op igen.

Den tekst, der blev vedtaget med 658 stemmer for, 1 imod og 22 blanke, opfordrer også den iranske regering til at genoverveje Zahra Bahramis sag og "omgående giver hende adgang til en advokat og konsulær bistand, løslader hende eller giver hende en behørig rettergang". Medlemmerne af Parlamentet opfordrer ligeledes Teheran til at indstille henrettelsen af Ebrahim Hamid, en 18-årig, som er anklaget for sodomi.

Parlamentet giver udtryk for sin bestyrtelse over, at "Iran fortsat befinder sig i den gruppe af meget få lande – bestående af Afghanistan, Somalia, Saudi-Arabien, Sudan og Nigeria – der stadig praktiserer stening som straf". I denne henseende opfordrer Parlamentet det iranske Parlament til at vedtage lovgivning, der forbyder "den grusomme og umenneskelige praksis med stening". Desuden bør den iranske regering indføre et stop for henrettelser, mens man afventer ophævelsen af dødsstraf.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik