Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2781(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : O-0097/2010

Indgivne tekster :

O-0097/2010

Forhandlinger :

PV 08/09/2010 - 17
CRE 08/09/2010 - 17

Afstemninger :

Vedtagne tekster :


Forhandlinger
Onsdag den 8. september 2010 - Strasbourg EUT-udgave

17. EU's kartoffelstivelsessektor efter 2012 (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om mundtlig forespørgsel af Esther de Lange og Albert Deß for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og af Thijs Berman og Jo Leinen for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet til Kommissionen om EU's kartoffelstivelsessektor efter 2012 (O-0097/2010 – B7-0456/2010).

 
  
MPphoto
 

  Esther de Lange, spørger. – (NL) Hr. formand, hr. kommissær! De to største grupper i Parlamentet, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, har sammen taget initiativ til denne forhandling med Dem, Kommissionen, om fremtiden for kartoffelstivelsessektoren i Europa. Finanskrisen har bragt denne sektors fremtid i så stor fare, at den risikerer at blive drevet helt ud af vores kontinent. Men denne sektor kan i sidste ende spille en vigtig rolle i gennemførelsen af vores egne EU 2020-målsætninger. Som De er bekendt med, er betalingerne til denne sektor som et led i sundhedstjekket delvist koblede og delvist afkoblede. Denne situation afløses i 2012 af fuld afkobling. Lad mig sige det klart: Jeg støtter denne proces, men i den nuværende situation er der brug for en passende tilgang. Hvis kartoffelstivelsessektoren skal overleve og konkurrere med andre stivelsessektorer, skal den udnytte nye markeder efter fuld afkobling, og der er et betydeligt potentiale for det, navnlig i den biobaserede økonomi, som jo er en af angrebsspidserne i Europa 2020-strategien. Tag f.eks. plast baseret på kartoffelstivelse i stedet for olie eller kemiske stoffer til industrien. Finanskrisen har dog bragt forberedelserne til denne overgang og udnyttelsen af nye markeder i fare, fordi potentielle investorer og innovatorer desværre ikke har haft andre muligheder end at blive væk. I 2012 trues denne sektor derfor af en katastrofelanding, og undersøgelser viser, at 40 % af markedet i EU vil forsvinde, hvis det sker. Vi taler om 6 000 direkte arbejdspladser, mindst lige så mange indirekte arbejdspladser og omkring 15 000 landbrugere, der rammes direkte, fordi de leverer til denne sektor. Det vil vi opleve – ikke kun i min region, den nordlige del af Nederlandene, men også i Danmark, Tyskland, Polen og Frankrig. Derfor slår vi alarm i aften og anmoder Kommissionen om at sikre, at denne sektor får en blød landing og ikke en katastrofelanding.

Mine spørgsmål til Kommissionen er følgende: Er Kommissionen parat til at gennemføre midlertidige foranstaltninger for en periode på f.eks. to år baseret på uudnyttede kartoffelstivelsesmidler eller landbrugsmidler, så de ikke berører budgettet? Er Kommissionen f.eks. parat til at oprette en frivillig omstruktureringsordning, der støtter producenter, som frivilligt nedskærer deres produktionskapacitet?

Jeg vil afslutte med det, der naturligvis er hovedproblemet bag hele denne forhandling. Er Kommissionen enig i, at kartoffelstivelsesindustrien kan spille en vigtig rolle i en biobaseret grøn økonomi, og at det derfor kan betale sig at hjælpe sektoren med at gennemføre denne overgang?

 
  
MPphoto
 

  Thijs Berman, spørger. – (NL) Hr. formand! Kartoffelstivelsesindustrien risikerer at blive ramt af et alt for hårdt stød i den nye periode, der indledes i 2012, efter årtiers afhængighed af tilskud, som i sig selv er blevet usunde. Det drejer sig om tusinder af arbejdspladser alene i den nordlige del af Nederlandene, et økonomisk sårbart område uden mange andre store arbejdsgivere. Alle disse mennesker i Groningen og andre steder ønsker fortsat at bo og arbejde i deres egen region. Det er vigtigt med en afbalanceret fordeling af arbejdspladserne i alle europæiske regioner, og det gælder også det velstående Nordeuropa. Vi har derfor brug for overgangsregler. Det er EU's ansvar at sikre, at de gennemføres. Det medfører ikke automatisk ekstra omkostninger. Vi har nogle reservemidler fra foregående år i denne sektor på grund af det lave høstudbytte i disse år. Desuden kan landbrugsbudgettet justeres. Støtten til kartoffelstivelse skal naturligvis ophøre i 2012. Ingen sætter spørgsmålstegn ved det, og sektoren selv har accepteret situationen. Når det er sagt, skal denne industri have en fremtid, fordi det er en central industri for vores landsamfund, der kan tilbyde olieproducenter nye alternativer, og som derfor snart vil blive uundværlig.

 
  
MPphoto
 

  John Dalli, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Tak for Deres forespørgsler om kartoffelstivelsessektorens fremtid. Kommissionen glæder sig over muligheden for at redegøre for sit syn på denne sektor.

Reformen af kartoffelstivelsessektoren var en del af "sundhedstjekket", og det var efter anmodning fra sektoren, at Rådet besluttede, at afkoblingen af alle tilskud skulle falde sammen med ophøret af kvoteordningen. Faktisk havde Kommissionen foreslået en mere gradvis tilgang, hvor afkoblingen blev indfaset i to trin. Sektorens hovedargument var, at den yderligere forsinkelse inden afkoblingen af tilskuddene ville sætte kartoffelstivelsesproducenterne i stand til at forberede sig på et marked uden kvoter og uden overgangsstøtte.

Ønsket om en omstruktureringsfond som i sukkerindustrien er vanskeligt at opfylde inden for det budget, der er tildelt kartoffelstivelsessektoren. Selv om alle de nuværende støttemodtagere, herunder avlere af stivelseskartofler, accepterede at give afkald på deres koblede tilskud med henblik på at etablere en omstruktureringsfond, der skulle finansiere nedlægningen af kartoffelstivelsesfabrikker, ville det tilgængelige budget næppe kunne skabe et tilstrækkelig stærkt incitament.

Hvis vi skulle oprette en omstruktureringsfond inden for de nuværende retlige rammer, skulle vi have en forordning, der tidligst kunne træde i kraft den 1. juli 2011. Det ville resultere i en omstruktureringsperiode på kun ét år med et meget begrænset budget, der ikke ville være tilstrækkeligt til at løse overkapacitetsproblemet, som i henhold til sektorens repræsentanter udgør op til 40 % af den samlede produktionskapacitet.

Som jeg nævnte tidligere, kan vi ikke ændre de beslutninger, der er truffet i forbindelse med sundhedstjekket. Vi drøfter i øjeblikket fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013. For landbrugssektoren som helhed ønsker vi en fælles landbrugspolitik, der er stærk, effektiv og afbalanceret. Kartoffelstivelsessektoren kan – ligesom alle andre sektorer – deltage i disse drøftelser.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere har ændret EU's regler om enkeltbetalingsordningen og har yderligere afkoblet den finansielle støtte, der tidligere var koblet sammen med produktion.

Der er to betalinger i kartoffelstivelsessektoren, som i øjeblikket stadig er koblet sammen med produktionen. Det drejer sig om produktionsstøtte til avlere af stivelseskartofler, dvs. landbrugere, og betalinger til kartoffelstivelse, dvs. betalinger til virksomheder og fabrikker. Efter denne ændring i EU-lovgivningen afkobles begge betalinger fra produktionen og medtages under reglerne for enkeltbetalingsordningen. Det sker senest i 2012. Produktionsstøtten til avlerne kan afkobles fra og med 2010 afhængigt af medlemsstaternes beslutninger. Det betyder, at kartoffelstivelsessektoren i øjeblikket støttes af et produktionsrelateret markedsordningssystem for hele EU, men at disse markedsstyringsinstrumenter ikke vil blive anvendt senest efter 2012 som følge af beslutningerne i forbindelse med sundhedstjekket.

De foranstaltninger, der er truffet beslutning om, udgør et betydeligt tilbageskridt for denne sektor. Kun fremtiden vil vise, om avlere af stivelseskartofler fortsat kan være konkurrencedygtige under de nye regler. Selv om der ikke findes alternativer til øget markedsfokus og reduceret statslig indgriben, skal vi overveje passende overgangsperioder, så vi muliggør en organiseret tilpasning. Vi skal endvidere hjælpe landbrugere, der fortsat ønsker at dyrke stivelseskartofler, med at forbedre deres konkurrencedygtighed og finde nye markeder og salgsmuligheder. Vi skal dog også yde støtte til landbrugere, som vælger at indstille dyrkningen af denne afgrøde, så de kan finde frem til alternativer.

Det vigtigste er, at Kommissionen træffer en hurtig beslutning og udsender en klar erklæring om problemet. I erhvervslivet er en god beslutning altid god, og en dårlig beslutning er en udfordring, men det værste er, hvis der slet ikke træffes en beslutning. En manglende beslutning er lig med stilstand, og for en virksomhed kan stilstand være fatal. Jeg opfordrer derfor igen Kommissionen til at overveje situationen og finde passende midler og muligheder, som er i landbrugernes interesse.

 
  
MPphoto
 

  Jan Mulder, for ALDE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! I en ideel verden ville tingene forløbe, netop som vi forudsagde på tidspunktet for sundhedstjekket. Det har desværre ikke været tilfældet for kartoffelstivelsessektoren. Hvis vi i dag skulle gennemføre vores planer i den aktuelle situation, ville mange virksomheder gå konkurs, fordi priserne er for lave. Det store spørgsmål er, om det er prisen værd? Det mener jeg ikke. Den europæiske kartoffelstivelsessektor er efter min mening en særlig sektor. Vi har skabt enorme fremskridt inden for biokemi, hvor der udvikles alle former for nye produkter, og vi bør ikke afbryde denne proces.

Kommissionens svar giver mig ikke anledning til særlig stor optimisme. Jeg vil anmode Kommissionen om igen at vurdere situationen med henblik på at indlede en intensiv dialog med denne sektor. Jeg er enig med de mange kolleger, der opfordrer til en blød landing. Vi skal sikre en blød landing, fordi kartoffelstivelsessektoren skal overleve, da det er en særlig sektor. Det kan kun ske, hvis Kommissionen gennemfører særlige foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 

  Janusz Wojciechowski, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! I den foregående valgperiode var jeg to gange ordfører for den forordning, der fastlagde størrelsen af stivelseskvoterne. På daværende tidspunkt havde jeg mange møder med repræsentanter for sektoren, og jeg forsøgte at imødekomme ønskerne fra lande, der var utilfredse med kvoterne, som var for lave. Vi lagde vægt på, at sektoren i høj grad var ude af balance, og at vi ikke kunne forstyrre den, fordi det ville skabe problemer for hele branchen. I dag hører vi, at sektoren er i fare og endda risikerer at forsvinde, og jeg er bange for, at det kan ske. Det er med beklagelse, at jeg ser på de problemer, som andre store sektorer har oplevet efter tur: problemer i mejerisektoren, den næsten totale udslettelse af tobaksindustrien og før det reformen af sukkermarkedet, som også havde katastrofale følger for landbrugerne. Nu rammer disse problemer kartoffelstivelsessektoren. Det er efter min mening på høje tid, at vi overvejer et retningsskifte i EU's landbrugspolitik, en tendens, der opstod, da situationen var en lidt anden end i dag. Jeg tvivler på, at det princip, der er fulgt indtil videre, stadig er relevant.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Vi har produceret kartoffelstivelse på mit landbrug i mange år, og jeg frygter – ligesom tusindvis af landbrugere i EU – at afskaffelsen af produktionskvoter for stivelse og tilbagetrækningen af støtte til produktionen heraf – fra både producenter og forarbejdningsvirksomheder – drastisk vil forringe deres økonomiske situation i 2013. I den forbindelse skal vi efter min mening fastholde systemet med produktionskvoter for kartoffelstivelse, den garanterede minimumspris og supplerende betalinger til landbrugsproducenter. Hvis disse instrumenter afskaffes i kartoffelstivelsessektoren, skal det kombineres med foranstaltninger, der sikrer passende finansiering støtte til omstrukturering. Hr. Dallis reference til reformen af sukkermarkedet er uheldig, fordi den viste sig at være katastrofal for Europa og faktisk kun gavnede de store jordbesiddere i Sydamerika. Det er ikke den vej, vi skal gå, hr. kommissær! Der er stadig tid til at komme til fornuft.

 
  
MPphoto
 

  Elisabeth Köstinger (PPE). – (DE) Hr. formand! En reduktion af udledningen af drivhusgasser på 20 %, en andel på 20 % til vedvarende energi og 10 % af brændstofferne fra vedvarende energikilder. Det er de udfordrende målsætninger, som EU har vedtaget med henblik på at bekæmpe klimaændring og opnå uafhængighed med hensyn til energiforsyning.

Hvordan vi kan opfylde disse målsætninger, er dog stadig et åbent spørgsmål. Det gælder navnlig, hvis de sektorer, der kan yde et bidrag til dette, får lov til at gå til spilde. Landbruget kan og vil yde et betydeligt bidrag til 2020-målene. Inden for bestemte områder af landbruget bevæger politikken sig dog længere og længere væk fra markedsstyring. Som resultat af sundhedstjekket gennemføres der ændringer i kartoffelstivelsessektoren, som vil skabe et massivt fald i produktionen. Udfasningen af kvoteordningen og minimumsprisen har lagt et enormt pres på sektoren. Vi skal sikre, at den får en så blød landing som muligt.

Vi skal opfordre Kommissionen til at udpege foranstaltninger, som kan sikre kartoffelstivelsessektoren – navnlig i regioner, hvor der ikke findes alternativer. Produkterne fra kartoffelstivelsessektoren vil få stor betydning i fremtiden.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Morgenstund har guld i mund, men aftenstunden har sine gevinster, så tak for Deres hjælp.

Jeg kommer fra Irland, hvor kartoflen er elsket af mange, fordi den brødfødte befolkningen før den store hungersnød. Da kartoffelsygen ramte i 1847, døde 4 mio. mennesker ud af en befolkning på 8 mio. som følge deraf. Lige siden har et måltid ikke været fuldendt uden kartofler eller "spuds", som vi kalder dem i Irland. Alt, hvad der bringer kartoffelavlernes fremtid i fare, sender kuldegysninger gennem det irske folk.

Medlemmer af Parlamentet har – og jeg deler deres bekymringer – talt om fremtiden for kartoffelindustrien. Som kommissæren påpegede, skal kartoffelsektoren vurderes meget nøje i den nye fælles landbrugspolitik for perioden efter 2013. Det er helt rigtigt.

Endelig vil jeg takke formanden for hans ledelse af aftenens møde. Hvis jeg ikke var imod kloning, ville jeg mene, at De var værd at klone!

 
  
MPphoto
 

  John Dalli, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Parlamentet for denne interessante forhandling. Jeg er enig i, at kartoffelstivelsessektoren kan spille en vigtig rolle i den fremtidige udvikling af bioplast og andre biokemiske produkter. Jeg kan også forstå frygten for, at afskaffelsen af afkoblet støtte og kvoteordningen kan skabe visse tilpasningsproblemer for producenter af kartoffelstivelse. Vi skal dog tage behørigt hensyn til den budgetramme, vi arbejder i, den vedtagne retlige ramme og tidsrammen.

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter modtager snart en evaluering af kartoffel- og kornstivelsessektoren i EU, og forhandlingerne om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 er i gang. Jeg er overbevist om, at vi inden for denne ramme kan finde en bedre, mere effektiv og mere bæredygtig løsning end gennem ad hoc-foranstaltninger inden for den nuværende ramme.

 
  
MPphoto
 

  Esther de Lange, spørger. – (NL) Hr. formand! Jeg har tre bemærkninger. Min første bemærkning er til hr. Kelly og hans indtrængende opfordring på kartoflens vegne. Vi taler her om kartofler, som er marginalt forskellige fra de kartofler, der serveres hos Dem, nemlig stivelseskartofler. Men disse problemer hænger naturligvis sammen, fordi produktionen af spisekartofler stiger, mens kartoffelstivelsessektoren er ved at bryde sammen, hvilket forårsager problemer på markedet.

Min anden bemærkning er til kommissæren, der bliver ved med at sige, at det ikke vil fungere, men kartoffelstivelsessektoren har netop fremlagt forslag til, hvordan vi kan nå frem til en løsning. Vores budskab er: Husk at behandle disse forslag med en vis upartiskhed. Det hjælper nemlig ikke hele tiden at henvise til situationen efter 2013, selv om denne forhandling handler om perioden efter 2013. Det er netop, hvad kommissæren har gjort. Så vil det være for sent. Denne sektor risikerer at bryde sammen i 2012. Vi har brug for en overgangsordning i 2012 og 2013, så sektoren igen kan blive omfattet af den generelle landbrugspolitik, der skal træde i kraft i 2014.

Det er min indtrængende opfordring til kommissæren.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik