Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 9. september 2010 - Strasbourg

10.1. Kenya: undladelse af at anholde Sudans præsident Omar al-Bashir

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om seks beslutningsforslag om Kenya: undladelse af at anholde præsident Omar al-Bashir⁽¹⁾.

  Charles Tannock, forslagsstiller. − (EN) Fru formand! Sudans præsident, Omar al-Bashir, er blevet anklaget for folkemord af Den Internationale Straffedomstol og for at have beordret skrækkelige forbrydelser i Darfur.

Han er næppe den type, man ønsker at gøre til æresgæst, og Tyrkiet måtte trække indbydelsen til OIC-konferencen i Ankara sidste år tilbage på grund af ICC's anklage.

Desværre var det præcis, hvad Kenyas præsident gjorde for nylig ved ceremonien, der skulle markere indførelsen af den nye forfatning i Kenya. Det skal siges, at mange af regeringens ministre i Kenyas skrøbelige koalition, herunder premierminister Odinga, var meget ubehageligt berørt af Bashirs tilstedeværelse, men skaden var sket, og Kenyas ry som regional leder, fordi det er både er et demokrati og overholder folkeretten, er nu blevet plettet.

ICC blev netop oprettet, for at højtstående embedsmænd, selv ledere af suveræne stater, kan stilles til ansvar for deres påståede forbrydelser, når disse er blevet forbrydelser mod hele menneskeheden eller folkemord eller krigsforbrydelser og dermed omfattet af den universelle jurisdiktion for underskriverne af Romstatutten.

Kenyas afvisning af at overholde sine forpligtelser som medlem af ICC er derfor beklagelig. Men de seneste nyheder om, at Kenya vil samarbejde fuldt ud med ICC, når denne skal efterforske de tragiske voldshandlinger efter valget for tre år siden, skal hilsen velkommen, selv om det sker meget sent og synes at være en konsekvens af furoren over Bashir-sagen.

  Marietje Schaake, forslagsstiller. − (EN) Fru formand! Kenya er i lighed med andre afrikanske lande en vigtig partner for EU på en række nøgleområder som sikkerhed, udvikling og handel.

Afrika spillede en central rolle ved etableringen af ICC, og dets engagement i domstolens statut styrkes også i artikel 4 i etableringsakten for Den Afrikanske Union.

Cotonouaftalen mellem EU og Kenya indeholder betingelserne for partnerskab, og i denne aftale præciseres konditionaliteten om handel og bistand med hensyn til overholdelse af demokratiske standarder og menneskerettighedsstandarder.

Desværre besøgte Omar al-Bashir den 27. august Kenya som regeringens officielle gæst, som andre honoratiores. Dette skete, mens der var udstedt en arrestordre mod al-Bashir for hans påståede rolle i folkemordet i Darfur i Sudan.

Al-Bashir kan stadig føre sit forsvar ved ICC, men skal først bringes til Haag. Kenya var forpligtet til at arrestere ham, mens han var på kenyansk jord, men undlod at gøre det. Dette er et alvorligt problem. Det er et signal om, at regeringen ikke er troværdig, når det gælder overholdelsen af aftaler, den selv har underskrevet, og dette bør være et alvorligt problem for EU.

Vi skal sikre os, at vi overholder vores egne standarder i kampen mod straffrihed, og vi skal bekæmpe straffrihed i Afrika for at skabe mere stabilitet og demokrati. Jeg vil gerne bede den højtstående repræsentant tage alvorlige diplomatiske skridt over for Kenya og minde landets ledere om deres forpligtelser i henhold til Romstatutten.

  Barbara Lochbihler, forslagsstiller. – (DE) Fru formand! Ved Den Internationale Straffedomstols revisionskonference i år i Kampala blev det mere end klart, at domstolen kun kan udføre sit job effektivt, hvis den har medlemsstaternes støtte, navnlig de medlemsstater, der har ratificeret Romstatutten. EU's medlemsstater skal konstant mindes om dette, idet frygten for diplomatiske problemer og mulige politiske problemer ofte står i vejen for konsekvente foranstaltninger f.eks. i forbindelse med anholdelse af mistænkte krigsforbrydere.

I vores beslutningsforslag i dag kritiserer vi den kenyanske regerings handlemåde, idet den inviterede den sudanske præsident, Omar al-Bashir og derefter undlod at arrestere ham. Der er blevet udstedt arrestordrer mod Omar al-Bashir for krigsforbrydelser og folkemord. Dette betyder, at Kenya har krænket folkeretten og offentligt demonstreret, at den påståede afrikanske solidaritet mellem regeringer er vigtigere end at tage sig af og retsforfølge så alvorlige forbrydelser som forbrydelser mod menneskeheden. Det er ikke et godt tegn for de millioner af mennesker i Afrika, der har lidt under præsident al-Bashirs grusomheder, eller dem, der har oplevet skrækkelige lidelser i andre krige og borgerkrige. Man skal tage sig af ofrene og deres familier, de har behov for retfærdighed, og de skal se, at disse forbrydere, selv om de er højtstående politiske eller militære personligheder, stilles til ansvar for deres grusomheder.

Det forhold, at Den Afrikanske Union åbent gik imod arrestationen af præsident al-Bashir, er også stærkt kritisabelt. Det er tegn på en falsk solidaritet over for medlemsstaterne, man støtter straffrihed for højtstående politikere og dermed svækker man den vigtige gode regeringsførelse – en regeringsførelse, hvor beslutningerne skal baseres på den gældende lovgivning og folkeretten. Det er også skuffende, at Den Afrikanske Union har afvist at etablere et regionalkontor af Den Internationale Straffedomstol i Addis Abeba.

Dette er grunden til den fornyede opfordring til, at Kommissionen skal sætte dette spørgsmål om manglende samarbejde og afvisningen af at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol på dagsordenen for EU's næste topmøde med Den Afrikanske Union.

  Marie-Christine Vergiat, forslagsstiller. – (FR) Fru formand! Mange af os her i Parlamentet beklager de beslutninger, som Kenya, Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga har truffet, om at nægte at håndhæve den internationale arrestordre på Omar al-Bashir for forbrydelser mod menneskeheden. Den sudanske præsident nyder således fuldstændig straffrihed i næsten alle afrikanske og arabiske lande. Mange af os, men utvivlsomt ikke helt så mange, ønsker, at folkeretten skal gælde ensartet for alle over hele verden.

Vi ved, hvor vanskeligt det var at få oprettet Den Internationale Straffedomstol (ICC). Vi ved også, at der er lang vej endnu, inden domstolen kan handle i hele verden. Vi ville imidlertid være mere troværdige, hvis alle vores medlemsstater, navnlig Frankrig, ikke tøvede så længe, inden de tilpassede deres lovgivning til folkeretten. Vi ville være mere troværdige, hvis store lande som USA ikke stillede sig uden for disse internationale domstoles rækkevidde.

Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at de europæiske lande har et stort ansvar over for Afrika, og vi må ikke give dem indtryk af, at vi har dobbelte standarder, for vi må erkende, at de internationale retsregler især synes at gælde for afrikanske lande, medmindre regeringerne i visse europæiske lande har stærke interesser der.

Derfor beklager vi her i Parlamentet, at ICC's beslutning ikke er blevet anvendt over for Omar al-Bashir, som er ansvarlig for så mange forbrydelser. Men vi ønsker samme retfærdighed for alle, herunder på EU's område. Det er kun på grundlag af denne forudsætning – at vi vil foregå med et godt eksempel – at EU virkelig kan være et område med frihed og retfærdighed, og vi kan skridt for skridt gå i retning af, at lovgivning, demokrati og menneskerettigheder skal være noget universelt.

Derfor glæder det mig, at et stort flertal her i Parlamentet her til morgen fordømte enhver diskrimination over for romaerne, navnlig de fremmedfjendske bemærkninger fra den franske præsident, som stadig tør påkalde sig den universelle menneskerettighedserklæring.

Det, vi skal gøre nu, fru kommissær, er at lade vores ord følge af handling, hvis vi ønsker, at vores ord fortsat skal være troværdige verden over.

  Thijs Berman, forslagsstiller. − (NL) Fru formand! Der er ikke megen grund til at tro på fremskridt. Rædslerne med krigen og forfølgelsen i det 20. århundrede tvinger os også til beskedenhed i dette århundrede. Der er imidlertid et punkt, hvor jeg faktisk mener, at vi kan tale om fremskridt, og det er inden for den internationale strafferet. Det hele startede med Den Internationale Straffedomstol for Det Tidligere Jugoslavien (ICTY) efterfulgt af Den Internationale Straffedomstol for Rwanda (ICTR) og førte til Den Internationale Straffedomstol. Retfærdigheden administreres ikke af krigens sejrherrer, hvilket man stadig kan sige om Nürnberg, men af en uafhængig international domstol. De mest alvorlige forbrydelser kan retsforfølges der, hvis den stat, hvor de blev begået, bevidst eller af andre grunde, undlader at retsforfølge dem selv. På denne måde kan verdens retfærdighedssans genoprettes efter alvorlige grusomheder, og ofrene kan opnå retfærdighed, og kun da bliver det muligt med forsoning. Varig fred. Straffedomstolen har en afskrækkende virkning over for fremtidige krigsforbrydere. Straffrihed er en licens til at begå vold og hverken kan eller må stadig findes, navnlig når der er tale om de kolossale grusomheder, som Omar al-Bashir er anklaget for. Kenya har underskrevet Romstatutten. Pacta sunt servanda, traktater skal overholdes, ellers undergraves de, og derfor er det utåleligt, at al-Bashir uhindret kan fejre demokratiet i Kenya, når der er begået så alvorlige menneskerettighedskrænkelser i hans navn i hans eget land, Sudan. Lad derfor dette være en appel på linje med den fra fru Vergiat til de lande, der endnu ikke har underskrevet Romstatutten, hvoraf det vigtigste er USA. Hvad venter Barack Obama på? En styrkelse af Den Internationale Straffedomstol vil bringe os tættere på den verdensorden, vi søger, en orden, hvor krigsforbrydelser ikke kan forblive ustraffede, som bringer os tættere på freden, og som er baseret på menneskerettigheder over hele verden.

  Tunne Kelam, forslagsstiller. − (EN) Fru formand! Jeg mener, at dagens emne er en diskussion om, hvorvidt ansvaret for forbrydelser mod menneskeheden kan gennemføres i praksis.

Sudans præsident Bashir er anklaget for sådanne forbrydelser af Den Internationale Straffedomstol, som har udstedt arrestordrer. I dag er spørgsmålet, om der er tilstrækkelig politisk vilje og koordinering på internationalt plan til at bringe sådanne lovovertrædere for retten.

Den 27. august forpassede den kenyanske regering denne mulighed. De inviterede præsident Bashir som gæst. Det er godt at vide, at den kenyanske premierminister har indrømmet, at denne invitation var en fejl og et brud på Kenyas internationale forpligtelser.

I dag opfordrer vi staterne i Den Afrikanske Union til uden undtagelse at tilslutte sig de internationale bestræbelser på at bringe præsident Bashir for Den Internationale Straffedomstol i Haag, hvor han vil få alle mulige rettigheder til at forsvare sig. Jeg er meget glad for, at Parlamentet i dag sender et enstemmigt budskab om, at sagen skal tages op og præsident Bashir stilles for Den Internationale Straffedomstol.

  Filip Kaczmarek, for PPE-Gruppen. – (PL) Fru formand! I Polen siger vi, at man ikke kan være halvt gravid, men det er præcis, hvad Kenya prøver på. På den ene side inviterer man præsident al-Bashir og byder ham velkommen, og på den anden side har landet underskrevet Romstatutten. Disse to forhold kan ikke kombineres. Kenya må beslutte sig og enten retsforfølge forbrydere eller lade dem leve i fred. Det er ganske enkelt uhæderligt at lade, som om disse to alternativer kan kombineres. De kenyanske myndigheders argument om, at Vesten ikke er en af Kenyas naboer, og at det er grunden til indbydelsen af præsident al-Bashir, er ikke acceptabel, fordi man ikke tager hensyn til tidligere formelle, politiske og moralske forpligtelser. Myndighederne i Kenya, Tchad og andre lande, der har ratificeret Romstatutten, skal overholde dens entydige principper. Jeg kan forstå, at nogle mennesker går ind for, at kriminelle skal forblive ustraffede, men jeg kan ikke forstå eller acceptere, at mennesker foregiver at ville retsforfølge forbrydere, men ikke gør det i praksis.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for S&D-Gruppen. – (PL) Fru formand! Historien viser, at retfærdigheden til sidst sker fyldest for krigsforbryderne, selv om de først undslipper lovens lange arm og dækker deres spor. Adolf Eichmann, en af mændene bag nazisternes planer om udryddelse af jøderne, blev anholdt i Buenos Aires efter at have været eftersøgt i 15 år. Radovan Karadžić blev fanget af det serbiske politi 13 år efter Srebrenica-massakren.

Det samme scenario venter bestemt den sudanske præsident, Omar al-Bashir, arkitekten bag den etniske udrensning i Darfur, som har været eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol siden marts sidste år. Hvad kan EU gøre for at hjælpe med at få al-Bashir for domstolen? Vi kan først og fremmest lægge pres på de stater, der har underskrevet Romstatutten, fordi statutten er retsgrundlaget for domstolens arbejde. Der må ikke ske en gentagelse af situationen den 27. august, hvor præsident al-Bashir, uhindret af politiet, kom til Kenya, et land, der har underskrevet Romstatutten, til en ceremoni i forbindelse med indførelsen af den nye kenyanske forfatning, hvorefter han vendte sikkert tilbage til Sudan. Alle diplomatiske kanaler bør tages i brug, herunder den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, for at anvende alle de instrumenter, vi har til rådighed som f.eks. de regelmæssige topmøder i Den Afrikanske Union og Cotonouaftalen, for endelig at få al-Bashir, der anklages for folkemord, arresteret.

  Frédérique Ries, for ALDE-Gruppen. – (FR) Fru formand! Det forhold, at de kenyanske myndigheder modtog den sudanske præsident med åbne arme i august, har fået Parlamentet til gennem vores beslutningsforslag her i eftermiddag til på ny at bekræfte nogle meget faste principper, som vi lægger vægt på.

Som alle andre lande er Kenya forpligtet til at overholde folkeretten. Derfor skulle landet have sørget for at anholde Omar al-Bashir, en leder, mod hvem der som sagt er udstedt en international arrestordre fra Den Internationale Straffedomstol for forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkemord i Darfur. Som om det var nødvendigt at minde om det, var der mere end 300 000 uskyldige ofre i Darfur.

Når det er sagt, er der andre afrikanske lande, der har optrådt på præcis samme måde over for den sudanske præsident, nemlig Libyen, Qatar og Saudi-Arabien for blot at nævne et par stykker. Europa skal derfor have en enkelt politik – fasthed – over for Den Afrikanske Unions faktiske medskyldighed, eftersom den har rådet sine medlemsstater til ikke at arrestere præsidenten. Parlamentet skal fortsat være opmærksomt og opfordre EU og navnlig Baroness Ashton til at sætte respekten for folkeretten og menneskerettigheder over alle andre hensyn ved at gøre det til et vigtigt emne på dagsordenen for det kommende topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union, der finder sted den 29.-30. november i Libyen.

  Jaroslav Paška, for EFD-Gruppen. – (SK) Det forhold, at den sudanske præsident Omar el-Bashir rejser frit til mange lande i Afrika og Asien, selv om Den Internationale Straffedomstol den 4. marts 2009 udstedte en international arrestordre på ham for forbrydelser mod menneskeheden, herunder mord, udryddelse, tvangsforflytning, tortur og voldtægt sammen med krigsforbrydelser som planlægning af angreb på civile i Darfur-provinsen viser, at repræsentanterne for mange afrikanske og asiatiske stater ikke tager deres international forpligtelser særlig alvorligt, og at de har en anden tolerancetærskel for forbrydelser mod forsvarsløse civile, end vi har i Europa.

Den Afrikanske Unions position fra juli 2009 og ligeledes fra Den Arabiske Liga, som nægter at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol i denne sag, er et tydeligt bevis på, at mange repræsentanter for disse lande ganske enkelt ikke betragter den sudanske præsident Omar al-Bashirs handlinger som noget, der skal pådømmes af Den Internationale Straffedomstol. Mange af dem betragter med andre ord tyranni og det brutale folkemord på millioner af civile som en acceptabel fremgangsmåde, som de selv kan anvende til at tage sig af opstande i en befolkning, som ikke værdsætter deres styre og derfor har vovet at være utilfredse.

Jeg er ikke sikker på, om det er korrekt af den civiliserede verden at yde nogen form for økonomisk eller materiel bistand til sådanne herskere. Måske ville det være hensigtsmæssigt at sætte sig sammen med disse herskere hurtigst mulig og forklare dem grundigt, at krænkelser af alvorlige internationale forpligtelser virkelig ikke er forenelige med den økonomiske og materielle støtte, de modtager fra os. Hvis ikke de forstår dette, uanset grunden, vil det blive nødvendigt at anvende samme type foranstaltninger, som anvendes over for andre barbariske regimer. Det er simpelthen ikke acceptabelt, at vores borgere i disse vanskelig tider yder bistand til herskere, der bidrager til at hindre retfærdigheden i at ske fyldest ved Den Internationale Straffedomstol.

  Eija-Riitta Korhola (PPE). – (FI) Fru formand! En stat, der er medlem af Den Internationale Straffedomstol skal sørge for at overholde sine forpligtelser og folkeretten. Kenya så imidlertid stort på disse principper og på domstolens beslutning om at arrestere den sudanske præsident.

Situationen er følsom, og både tidligere og fremtidige begivenheder spiller en rolle. Nabolandene prioriterer et godt forhold til Sudan, selv på bekostning af folkeretten. Samtidig fortjener de millioner af ofre for Darfur-konflikten retfærdighed og at blive udfriet af deres lidelser. Desuden kommer der en vigtig fase i gennemførelsen af fredsaftalen, der blev indgået i 2005, nemlig afstemningen om selvstyre for Sydsudan i januar. Uanset hvad resultatet af folkeafstemningen bliver, bliver det vanskeligt at undgå uro. Det kan være muligt at undgå en gentagelse af katastrofen i Darfur med en smule klog bistand.

Derfor ønsker jeg nu at sikre EU en større rolle i Sudan i lyset af kritikken af Kenyas beslutning. Vi skal vise, at EU er en solid og konkret støtte for gennemførelsen af fredsaftalen. Ved siden af dette skal EU forpligte sig til valgobservation ved folkeafstemningen i januar gennem hele processen lige fra registrering af vælgerne til optælling af de endelige stemmer og forberede en undtagelsestilstand i Sudan.

  Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Fru formand! Omar al-Bashir har endnu en gang haft held til at trodse det internationale samfund, og jeg beklager de kenyanske myndigheders beslutning om at invitere den sudanske præsident til ceremonien for indførelsen af den nye forfatning og frem for alt ikke at arrestere ham.

De kenyanske myndigheders begrundelse om gode naborelationer er fuldkommen uacceptabel i denne situation. Som underskriver af Romstatutten har Kenya en klar forpligtelse til at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol. Desuden blev sagen om grusomhederne i Darfur indbragt for domstolen i henhold til Sikkerhedsrådets resolution 1593 fra 2005, som blev vedtaget på grundlag af kapitel 7. Denne tekst er bindende og forpligter alle stater og internationale organisationer til at samarbejde fuldt ud med domstolen i overensstemmelse med stk. 2.

Den kenyanske udenrigsminister nævnte også den beslutning, som Den Afrikanske Union vedtog sidste år, om ikke at samarbejde med ICC, som blev gentaget på mødet i Kampala i juli. Denne begrundelse er heller ikke acceptabel, fordi den ikke er i overensstemmelse med folkeretten.

Jeg mener, at Den Afrikanske Unions medlemsstater burde være de første til at samarbejde med ICC i kampen mod straffrihed, når der begås skrækkelige forbrydelser i Afrika.

  Bogusław Sonik (PPE). – (PL) Fru formand! Vi skal udtrykke kraftige protester over den kenyanske regerings handlemåde og true med at reducere vores støtte til dette land. Det er uacceptabelt, at den sudanske præsident, Omar al-Bashir, som nu er genstand for to arrestordrer udstedt af Den Internationale Straffedomstol for forbrydelser mod menneskeheden, mord, udryddelse, tortur og krigsforbrydelser, inviteres og modtages med alle æresbevisninger ved statslige arrangementer. Kenya har ratificeret stiftelsesdokumentet for Den Internationale Straffedomstol og har nu ansvaret for at arrestere enhver person, der er eftersøgt, eller nægte vedkommende indrejse i landet. Jeg vil gerne her appellere til en ændret indstilling og til respekt for internationale forpligtelser. Jeg opfordrer alle afrikanske stater til at påtage sig det fulde ansvar for at håndtere forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, som ikke må forblive ustraffede, og hvor de skyldige skal stilles for domstolen i Haag.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! Den formelle ceremoni til markering af indførelsen af en ny forfatning i moderne vestlig stil som en af de største begivenheder i kenyansk historie siden uafhængighedserklæringen i 1963 vil for evigt være plettet af den sudanske krigsforbryder Omar al-Bashirs besøg. Ved at invitere en mand, der er ansvarlig for massakren på civile i Darfur og skyldig i krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkemord, har Kenya vist, at de nye bestræbelser på at styrke frihed, demokrati og retsstaten ikke er mere end tomme ord.

Kenya ligegyldighed over for opfyldelsen af sine internationale forpligtelser er efter min mening meget bekymrende, og jeg vil gerne føje min stemme til opfordringen til Kenya om, at landet på ny bekræfter sin politiske vilje og beslutsomhed til at opfylde sine forpligtelser i henhold til Romstatutten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol.

  Ana Gomes (S&D). – (PT) Fru formand! Parlamentet, Kommissionen, Rådet og de europæiske regeringer skal enstemmigt fordømme, at de kenyanske myndigheder inviterede og tog imod Sudans præsident Al-Bashir og undlod at anholde ham på trods af Den Internationale Straffedomstols arrestordre mod ham for krigsforbrydelser og folkemord begået mod befolkningen i hans eget land i Darfur. Kenya har krænket ikke bare sine internationale forpligtelser som medlem af Den Internationale Straffedomstol, men også sine pligter som medlem af Cotonouaftalen og skal derfor mærke konsekvenserne.

De kenyanske myndigheder har på smertelig vis skadet sin befolknings interesser ved at gå imod alle dem, der både i Afrika og verden over arbejder på at bringe straffriheden for forbrydere som præsident Al-Bashir til ophør. De kenyanske myndigheder kaster med den ynkelige støtte fra Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga skam over Afrika ved at udvise forståelse for en forbryder, der før eller siden vil blive fanget og stillet for en international domstol.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Fru formand! Folkemord er en alvorlig forbrydelse. Dem, der begår, beordrer eller planlægger folkemord, skal stilles for en domstol og dømmes.

På det kommende topmøde mellem EU og de afrikanske lande skal EU sætte dette emne øverst på dagsordenen. Menneskerettigheder og spørgsmålet om folkemord, der har påvirket hundredtusinder – millioner – af mennesker, skal efterforskes. Desuden skal Den Internationale Straffedomstols arrestordre forkyndes. EU skal engagere sig fuldt ud i at bidrage til dette og gøre alt, hvad vi kan, for at sørge for, at det sker.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Ifølge en brochure fra FN's regionale informationscenter har EU været ivrig til at bruge penge, har støttet Den Afrikanske Union ved udvikling af en afrikansk sikkerhedsarkitektur siden 2004. Frem til 2007 udgjorde den økonomiske bistand mindst 300 mio. EUR.

Men denne økonomiske støtte giver kun mening, hvis Den Afrikanske Union aktivt samarbejder om at sikre freden i de krisehærgede områder i Afrika. Det er imidlertid tydeligt, at Den Afrikanske Union ikke er særlig samarbejdsvillig. På topmødet i Libyen i juli 2009 besluttede man, at medlemsstaterne ikke ville udlevere den sudanske præsident, hvis han kom til deres land. Der findes en gammel talemåde, der siger at "den, der betaler musikken, bestemmer melodien" – ikke særlig elegant, men der er en grad af sandhed i det. Det betyder kort fortalt, at EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik skal gøre det fuldstændig klart, at EU's midler til fredsskabende foranstaltninger i Afrika kun stilles til rådighed, hvis Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga fremover samarbejder med Den Internationale Straffedomstol i stedet for at undergrave dens arbejde.

  Connie Hedegaard, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Systemet med Romstatutten er et centralt instrument, som det internationale samfund kan benytte til at bekæmpe straffrihed for de mest alvorlige forbrydelser. Som Parlamentet vil vide, har EU længe været en støtte for Den Internationale Straffedomstol. Dette bevidnes af, at vi har fremmet universalitet og taget gennemførelsen af Romstatutten for ICC med i vores politiske dialog med partnerlande.

Den reviderede Cotonouaftale er et andet instrument, som vi skal fremme med henblik på at styrke freden og det internationale retsvæsen ved at forsøge at sikre, at vores AVS-partnere ratificerer Romstatutten.

Derfor bemærker vi med bekymring, at Den Afrikanske Union på sig møde i juli opfordrede sine medlemmer til ikke at håndhæve arrestordrerne på præsident al-Bashir. Præsident al-Bashirs officielle besøg i Tchad i juli og Kenyas invitation til al-Bashir om at deltage i ceremonien for indførelse af den nye forfatning er også bekymrende signaler fra vores afrikanske partnere.

Det er EU's holdning, at Kenya skal skabe balance mellem sine juridiske politiske pligter. Landet skal overholde sine forpligtelser over for ICC som en statslig part i Romstatutten og overholde sine forpligtelser i henhold til folkeretten, navnlig resolution nr. 1593 fra FN's Sikkerhedsråd.

EU støtter den nationale aftale i Kenya, som Kofi Annan fik forhandlet frem, og hvor et nøgleelement er bekæmpelse af straffrihed for voldshandlingerne efter valget, og vi vil fortsat tilskynde Kenya til at samarbejde med ICC, herunder i vores artikel 8-dialog.

Vi sætter pris på, at Kenya har gentaget sit engagement til at samarbejde med ICC om interne spørgsmål, hvilket blev demonstreret under ICC's justitssekretærs besøg i sidste uge, men håber, at Kenya vil anlægge samme adfærd i de internationale spørgsmål.

I henhold til EU's holdning til ICC udsendte talsmanden for den højtstående repræsentant og næstformanden den 27. august en erklæring, hvor man udtrykte bekymring over, at Kenya undlod at arrestere al-Bashir, og EU-delegationen for Kenya blev instrueret om at foretage en demarche for at overbringe vores budskab til regeringen. Dette skete i går. Jeg vil overbringe den højtstående repræsentant det ønske, der kom til udtryk under denne forhandling, om at dette spørgsmål tages op på det næste møde mellem Den Afrikanske Union og EU.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om lidt.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg fordømmer ligeledes de kenyanske myndigheders beslutning om ikke at arrestere den sudanske præsident i strid med deres forpligtelser i henhold til folkeretten og deres forpligtelser over for de ofre, der venter på retfærdighed.

Vi skal huske på, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) anklager Al-Bashir for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkemord. I det sydlige Sudan blev flere millioner mennesker myrdet eller fordrevet. Hvilket budskab sender man til ofrene med Kenyas valg? Og hvad kan de kenyanske borgere og resten af os forvente af Kenyas samarbejde med ICC i landets egen sag om alvorlige forbrydelser, der blev begået efter parlamentsvalget i Kenya i 2007? Jeg har kun ét budskab og én opfordring, nemlig at vi ikke accepterer straffrihed. Al-Bashir skal arresteres og overgives til ICC.

  Zbigniew Ziobro (ECR), skriftlig. – (PL) EU skal reagere stærkt på de kenyanske myndigheders uacceptable holdning, efter at de ikke anholdt Sudans præsident, som der er udstedt en arrestordre på, mens han var i Kenya. Den Internationale Straffedomstol har fastslået, at Omar al-Bashir var medskyldig i det folkemord, der blev begået i Darfurprovinsen. Det her er første gang, Den Internationale Straffedomstol har anklaget en siddende statschef. Omar al-Bashir grusomme handlinger har ført til tusindvis af ofre, og mange af dem, der overlevede, har været tvunget til at forlade deres hjem og leve i eksil. Regeringen i Kenya traf en overlagt beslutning om at ignorere internationale forpligtelser. Landet var ikke blot vært for Al-Bashir ved fejringen af forfatningens vedtagelse, der blev heller ikke gjort noget for at anholde ham. Det vidner tydeligt om, at lokale interesser og nabosolidaritet har været vigtigere end Den Internationale Straffedomstols afgørelser. Ingen skal imidlertid slippe for straf, og især ikke en person, der er ansvarlig for den slags alvorlige forbrydelser. Sudans præsident skal tage konsekvenserne af sine handlinger i henhold til international lovgivning, og de kenyanske myndigheder skulle have hjulpet med at opnå dette. EU skal gøre en passende indsats for at overbevise landene i Den Afrikanske Union om, at det er nødvendigt at respektere principperne om universel jurisdiktion. Det er ikke blot af hensyn til myndighederne, men især borgerne i Den Afrikanske Unions medlemsstater.

(1) Se protokollen.