Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2171(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0192/2010

Indgivne tekster :

A7-0192/2010

Forhandlinger :

PV 20/09/2010 - 24
CRE 20/09/2010 - 24

Afstemninger :

PV 21/09/2010 - 5.9
CRE 21/09/2010 - 5.9
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0327

Forhandlinger
Mandag den 20. september 2010 - Strasbourg EUT-udgave

24. Forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (kortfattet forelæggelse)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af João Ferreira for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om Kommissionens meddelelse: En fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (KOM(2009)00822009/2151(INI)) (A7-0227/2010).

 
  
MPphoto
 

  João Ferreira, ordfører.(PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Flere gange i løbet af det seneste år har overskrifter og nyhedsindslag været fulde af storme, oversvømmelser, hedebølger, brande og andre katastrofer med alvorlige følger for befolkning, jord, økonomi og miljø.

Men det er ikke det eneste år, dette er sket. I løbet af de første seks år af EU’s Solidaritetsfonds eksistens modtog Kommissionen 62 anmodninger om finansiel støtte fra 21 forskellige lande. Heraf ligger ca. en tredjedel i kategorien "større katastrofer". Andre katastrofer førte ikke til ansøgninger om mobilisering af fonden, selv om de havde betydelige og, i mange tilfælde, vedvarende konsekvenser for de berørte befolkninger, miljøet og økonomien.

Katastrofer er dybt uretfærdige. De rammer næsten altid dem hårdest, der er dårligst i stand til at beskytte sig selv, hvad enten det er mennesker eller stater. Af den grund hedder det i betænkningen, at en fællesskabsstrategi for katastrofeforebyggelse bør fokusere på en begrænsning af de eksisterende uligheder mellem regioner og medlemsstater på dette område, navnlig ved at være med til at forbedre forebyggelsen i regioner og medlemsstater, der er særdeles sårbare over for risici og har færre økonomiske midler.

Naturkatastrofer og dermed menneskeskabte katastrofer kan og bør forebygges.

Ofte forstærkes katastrofer yderligere af politikker, der skaber et ulige forhold mellem mennesket og det omgivende miljø.

Det erkendes i denne betænkning, at nogle af EU's sektorpolitikker, f.eks. den fælles landbrugspolitik, har ført til en øget risikoeksponering for visse regioner og disses befolkninger, i dette tilfælde ved at tilskynde til nedlæggelse af produktionen med deraf følgende ørkendannelse.

Det er derfor vigtigt at arbejde for at afhjælpe og vende situationen. Fremme af fornuftig arealudnyttelse og økonomisk og social udvikling i balance med naturen er en afgørende betingelse for katastrofeforebyggelse.

Denne betænkning er fuld af retningslinjer og henstillinger. De drøftelser, der fandt sted i de forskellige udvalg, diskussionen med skyggeordførerne og ordførerne om de forskellige synspunkter samt de forslag, som alle parter fremsatte i forbindelse med den endelige version af betænkningen, har i høj grad bidraget hertil. Jeg vil gerne takke alle for deres input og den interesse, de har vist, og for deres åbenhed over for en diskussion, der endte med at blive tilbundsgående og berigende.

Jeg vil gerne kort fremhæve nogle få af henstillingerne i betænkningen som følger: oprettelse af en passende finansiel ramme for katastrofeforebyggelse, der styrker og samordner eksisterende finansielle instrumenter, definition af en række foranstaltninger målrettet særlig støtte til medlemsstaterne med henblik på at afhjælpe risikosituationer, styrkelse af hurtige varslingssystemer i medlemsstaterne og etablering og styrkelse af forbindelserne mellem de forskellige varslingssystemer, oprettelse af en offentlig landbrugsforsikringsordning, oprettelse af et europæisk observatorium for tørke og ørkendannelse og iværksættelse af et særligt initiativ om skovbeskyttelse og forebyggelse af brande.

I forlængelse af forebyggelsen og under hensyntagen til de erfaringer, der er indhøstet under de seneste katastrofer, bliver det endelig påkrævet at revidere forordningerne om Solidaritetsfonden for at give mulighed for mere fleksibel og rettidig mobilisering af dette instrument.

Spørgsmålet om katastrofer har allerede ved mange lejligheder været genstand for beslutninger i Parlamentet. Nogle af henstillingerne i denne betænkning var allerede med i disse tidligere beslutninger. Det gør dem kun endnu mere presserende. Disse henstillinger må følges op og omsættes i praksis. Desværre er der gjort meget lidt på dette område, og især Kommissionen bærer ansvaret for denne forsinkelse.

Jeg beder indtrængende Kommissionen om se den brede enighed, der var om betænkningen, da den blev diskuteret, og da der blev stemt om den i udvalget – og det bliver forhåbentlig bekræftet, når den bliver sat til afstemning på dette møde – som et klart tegn på, at beslutningen skal tages alvorligt, og at de foranstaltninger, der er skitseret i den, er værd at udmønte i praksis.

 
  
MPphoto
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE).(PT) Hr. formand, hr. kommissær! Denne betænkning er meget vigtig, især nu, hvor naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer optræder oftere og oftere med stadig stigende menneskelige, socioøkonomiske og miljømæssige omkostninger. Det er derfor afgørende at handle hurtigt og effektivt, især med forebyggelse, som er hovedemnet for betænkningen.

Jeg havde fornøjelsen af at være ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om denne sag, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose hr. Ferreira, der gjorde det muligt at gøre et gavnligt stykke arbejde med at integrere elementer fra udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i denne betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Vores største bekymringer i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vedrører den indvirkning, især oversvømmelser, tørke og brande har på landbrugsproduktion og skovbrug.

Vi minder om, hvordan Portugal blev ramt i år af den slags begivenheder med oversvømmelser på Madeira, som forårsagede materielle skader til 1,3 mia. EUR, og skovbrande i sommer, der forårsagede skader til anslået 385 mio. EUR.

På den baggrund mener vi, at det haster med at gennemføre ikke kun de forebyggelsesmetoder, der er skitseret i betænkningen, men også, med hensyn til intervention, et fælles obligatorisk EU-forsikringssystem med gensidige fonde til landbruget og reformen af EU's Solidaritetsfond.

 
  
MPphoto
 

  Petru Constantin Luhan (PPE).(RO) Hr. formand! EU har oplevet en betydelig stigning i antallet og alvoren af naturkatastrofer. De oversvømmelser og skovbrande, der fandt sted i sommer, er bevis herpå. Bortset fra tabene af menneskeliv har disse katastrofer forårsaget betydelig skade i mange medlemsstater med følger på områder som infrastruktur, økonomiske mål, landbrugsjord samt på natur- og kulturværdier.

Jeg ønsker at understrege den særlig vigtige rolle, samhørighedspolitikken spiller med hensyn til at forebygge risikoen for naturkatastrofer. Jeg synes, vi skal bestræbe os på at indsnævre de eksisterende forskelle mellem europæiske regioner, især ved at hjælpe med til at forbedre forebyggelsen i regioner og medlemsstater, der er sårbare over for risiko og har færre finansielle ressourcer. EU-støtte er den eneste løsning, hvis disse stater skal kunne klare den skade, katastroferne forårsager.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(EN) Hr. formand! Man har sagt, at naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer er vokset eksponentielt i de seneste år, hvilket har forårsaget enorme tab af ejendom og, ikke mindst, af liv. Sidste år var det værste år nogensinde, hvad angår oversvømmelse i mit land. Jeg vil gerne takke kommissær Barnier og Kommissionen for den fleksibilitet, de har udvist ved at stille midler fra Solidaritetsfonden til rådighed for os – 13 mio. EUR.

Desværre har nogle af de irske myndigheder ikke udvist samme fleksibilitet. I f.eks. Bandon har der været generel enighed om, at der skal træffes midlertidige foranstaltninger med det samme til at oprense floden for at sikre, at den samme skade ikke sker igen, hvis vi får en lignende oversvømmelse i år. Men dambrugsmyndigheden har gjort indsigelse, så de nu ser ud til at være udsat igen, hvis der sker en ny oversvømmelse.

Det skal alt sammen vise behovet for, som ordføreren sagde, at Kommissionen bruger sin styrke og sin magt og sin indflydelse til at sikre, at der træffes foranstaltninger til at dæmpe disse katastrofer i fremtiden. Forhåbentlig vil de ikke ske igen.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Budskabet er: "Lad ikke Bandon sejle sin egen sø!"

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Hr. formand! I løbet af det seneste år har mange medlemsstater været hårdt ramt af en række naturkatastrofer, der har forårsaget ikke blot alvorlig materiel skade, men også tab af menneskeliv, som ikke kan gøres op i penge.

Eftersom det i forbindelse med naturkatastrofer ligger uden for de enkelte staters muligheder at afhjælpe de forårsagede skader, vil jeg igen understrege behovet for at modernisere Solidaritetsfonden. Helt specifikt handler det om at øge gennemsigtigheden og tilpasse kriterierne samt at gøre det muligt hurtigere at mobilisere ressourcer. Ved revision af betingelserne for at trække på især Solidaritetsfonden skal vi også tage hensyn til det regionale aspekt, således at finansiel bistand ikke, paradoksalt nok, udelukkes i de regioner, der har mest brug for det. Eftersom naturens kræfter ikke respekterer nationale grænser, vil jeg også gerne nævne behovet for at dele erfaringer og forbedre samordning og samarbejde, især i grænseregioner.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege, at mine bemærkninger skal opfattes som et supplement til den foregående talers. Ud over de finansielle forudsætninger, som vi har brug for til at udrydde oversvømmelsesskader og træffe forebyggende foranstaltninger, konstaterede vi også i min hjemregion – Fristaten Sachsen – hvor vi sidst havde oversvømmelser, at vi frem for alt har brug for at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne betydeligt. Det er simpelthen et spørgsmål om, at vi bliver enige om forebyggende foranstaltninger. Det nytter ikke noget, at alt er i orden langs den nedre del af floden, hvis det ikke har været muligt at gennemføre tilstrækkelige foranstaltninger til oversvømmelsesbeskyttelse langs flodens øvre løb. Det er også vigtigt at sikre, at vores kommunikation er effektiv.

Det vigtigste fokus skal derfor være på grænseoverskridende samarbejde, da naturkatastrofer ikke standser ved de nationale grænser. Kun sammen vil det lykkes os at bekæmpe disse katastrofer effektivt.

 
  
MPphoto
 

  Antigoni Papadopoulou (S&D).(EL) Hr. formand! Som ordfører for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vil jeg gerne føje det, vi skrev i vores udtalelse, til det, der er blevet sagt.

Vores bidrag ligger i, at vi – ud over, hvad der er blevet sagt om hurtige varslingssystemer, solidaritetsfonde, og operationelt samarbejde – lagde særlig vægt på, at princippet om ikkeforskelsbehandling skal anvendes, når det drejer sig om at yde bistand.

Med andre ord skal bistanden ydes til beskadigede områder efter behov uden forskelsbehandling baseret på race, farve, køn, sprog, religion, politiske eller andre anskuelser, national eller social oprindelse, ejendom, fødsel eller anden status hos modtagerne, der er ofre for sådanne menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer.

Vi minder også om, at væsentlige menneskerettigheder er i fare i katastrofe- og nødsituationer og skal beskyttes.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Mange tak. Vi er Dem taknemmelige, også for det græske ord "katastrofe".

 
  
MPphoto
 

  Michel Barnier, medlem af Kommissionen.(FR) Hr. formand! På vegne af min kollega og veninde, Kristalina Georgieva, der ikke kan være til stede her i aften, vil jeg gerne takke hr. Ferreira for denne kvalitetsprægede og meget omfattende og afbalancerede betænkning, der er kommet på det helt rigtige tidspunkt.

Som alle har sagt, og som navnlig hr. Mikolášik sagde for et øjeblik siden, har vi oplevet en stigning i antallet af katastrofer uden for Europa – i Pakistan, især, men også i Haiti – og også hjemme på europæisk område, især i Centraleuropa. I Deres taler nævnte De Madeira, Irland, Portugal, og hr. Jahr nævnte oversvømmelserne i Sachsen. Imidlertid har jeg ikke glemt oversvømmelserne i 2002, hvor jeg var kommissær med ansvar for regionalpolitik. De oversvømmelser fik mig til, med støtte fra hr. Prodi, at foreslå oprettelsen af Solidaritetsfonden, der er blevet brugt hyppigt siden da.

Disse begivenheder er en påmindelse om, at vi ikke skal blive magelige, men til stadighed skal forbedre vores procedurer, styrke vores katastrofeberedskab og skabe en forebyggelsespolitik – forebyggelse er altid bedre end helbredelse – med henblik på at minimere de tragiske følger af disse katastrofer.

Kommissionen er forpligtet til at fastholde denne afbalancerede tilgang for at dække de tre elementer forebyggelse, beredskab og indsats. Hr. Ferreira understregede betydningen af EU's finansielle instrumenter til at støtte medlemsstaternes aktioner på forebyggelsesområdet.

Hr. Luhan nævnte regionalfondene, der også kan støtte nationale forebyggelsesforanstaltninger. Der er Solidaritetsfonden, hvis betydning hr. Kelly nævnte, og som – efter min mening, fru Papadopoulou – forvaltes objektivt, selv om man altid kan vurdere reglerne efter den anvendelse, der gøres af den. Denne Solidaritetsfond, som jeg kender ganske godt, støtter også hasteforanstaltninger til at yde befolkningen godtgørelse for skader.

Kommissionen vurderer i øjeblikket alle disse eksisterende instrumenters effektivitet. Vi arbejder på en række forebyggelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne kan indføre, hvis der søges EU-midler. Vores mål er også at øge bevillingernes udnyttelsesgrad, som er det, fru Patrão Neves efterlyste, tror jeg.

Det er nødvendigt at investere i forebyggelse, fordi det er en anden måde, hvorpå man kan minimere reparations- og genopbygningsomkostninger. Som hr. Ferreira understregede, skal vi udvikle en metode til kortlægning af risici.

Vi arbejder på at fastlægge retningslinjer baseret på eksisterende nationale initiativer og på at indføre god praksis, således at der kan indføres en fælles EU-strategi for specifikke risici. Jeg tænker på skovbrande, der har ramt Grækenland, Portugal og Spanien i de seneste år, og på ekstreme klimakatastrofer. Fra nu og til udgangen af 2012 vil vi tilskynde medlemsstaterne til at indføre forebyggelsesforanstaltninger baseret på god praksis.

I år har vi også vedtaget en grønbog om skovbeskyttelse, og vi er ved at oprette et observatorium til at analysere de tørker, der rammer EU.

Endelig er der mange initiativer på vej for at øge vores viden om katastrofer og deres virkninger. Vi vil derfor blive bedre i stand til at drøfte disse spørgsmål i fremtiden.

Som bekendt vil Kommissionen – og kommissionsformanden, der i 2004 efter tsunamien og som led i analysen af følgerne af den og de andre katastrofer bad mig om at arbejde på idéen om en europæisk civilbeskyttelsesstyrke – snart præsentere sine forslag, under fru Georgievas myndighed, til at styrke EU's katastrofeberedskab.

Vi fortsætter også med at arbejde på forslag til at forbedre forebyggelsen. Derfor tror jeg, at det, Kommissionen vil gøre, det, den vil foreslå Dem og medlemsstaterne, vil dæmpe de bekymringer, der meget nyttigt og effektivt fremhæves i hr. Ferreiras betænkning efter alle disse katastrofer.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen (tirsdag den 21. september 2010) kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig.(PT) Jeg støtter denne betænkning, da jeg finder den af største betydning, især for befolkningen i lande som Portugal eller for regioner som Madeira eller Azorerne, hvor jeg kommer fra, som ofte rammes af katastrofale brande, storme og jordskælv. For indbyggerne i sådanne regioner er det et enormt vigtigt fremskridt at få mulighed for at blive bedre beskyttet gennem bedre forsikringsrammer, bedre hjulpet gennem en permanent europæisk styrke og bedre støttet gennem større fleksibilitet i Solidaritetsfonden.

En række forebyggende foranstaltninger bør også øges og have særlig støtte til dækning af områder som skove, kystlinjen eller landbrugsaktiviteter i områder ramt af affolkning og risiko for naturkatastrofer. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge lovgivningsinitiativer for skovbeskyttelse og forebyggelse af skovbrande og jordskælv og til at etablere en europæisk offentlig landbrugsforsikring, der er tilgængelig for landbrugere. Det er også nødvendigt at revidere reglerne for EU's Solidaritetsfond og gøre dem mere fleksible til gavn for regioner, der står over for ekstra vanskeligheder, f.eks. regionerne i den yderste periferi, som det så rigeligt blev demonstreret i det tragiske tilfælde med Madeira.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig.(PT) Betænkningen om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, som jeg var skyggeordfører for, afspejler en bred konsensus om behovet for en proaktiv helhedstilgang fra mange forskellige sektorer og enkeltpersoner, der arbejder med forebyggelse af naturkatastrofer. Den omfatter også udveksling af god praksis og større samarbejde i overensstemmelse med solidaritetsprincippet. Til trods for at ansvaret for at forebygge naturkatastrofer primært påhviler medlemsstaterne, fastsættes der i betænkningen en række grundlæggende foranstaltninger, hvoraf nogle allerede var inkluderet i min betænkning, som tidligere blev vedtaget af Parlamentet, såsom kortlægning af risici, styrkelse og koordinering af finansielle værktøjer, revision af reglerne for Solidaritetsfonden, forskning og udvikling inden for hurtige varslingssystemer og oprettelse af et europæisk observatorium for tørke og ørkendannelse. Jeg vil også gerne understrege betydningen af de forslag, der er fremsat af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, som bl.a. indeholder et udkast til direktiv om indførelse af en EU-politik om vandmangel, tørke og tilpasning til klimaforandringen sammen med forslag til lovgivning om skovbeskyttelse og brandforebyggelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig.(RO) I de seneste år har EU-medlemsstaterne været ofre for et stort antal katastrofer, der har ført til 62 anmodninger om finansiel støtte fra 21 forskellige lande. Skaden er næsten altid svær at måle, især på grund af tabet af menneskeliv. Medlemsstaterne er primært og hovedsagelig ansvarlige for beskyttelse af deres borgere og for katastrofeforebyggelse. Derfor er øget samarbejde på forebyggelsesområdet fuldt berettiget, og det samme gælder forbedret samordning af indsatsen, styrket solidaritet og gensidig bistand, især fordi katastroferne normalt i højere grad rammer dem, der er i størst nød og ikke har ressourcer til at beskytte sig selv, deres familier og deres aktiver.

Jeg går ind for, at der etableres samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder, idet man påtager sig ansvaret for katastrofehåndtering, fysisk planlægning, risikokortlægning og risikostyring og for oprettelse af et netværk, der kan danne grundlag for udveksling af erfaringer og forebyggelsesforanstaltninger under inddragelse af civilsamfundet. Samtidig er det relevant og nødvendigt at skabe passende finansielle rammer på EU-niveau for forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, der kan konsolidere og forbinde eksisterende instrumenter, bl.a. instrumenter under samhørigheds- og regionalpolitikken og inden for landdistriktsudvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Stavrakakis (S&D) , skriftlig.(EL) Jeg vil gerne begynde med at rose hr. Ferreira for hans fortræffelige betænkning. De mange referencer til den afgørende rolle, de lokale og regionale myndigheder spiller i katastrofehåndteringens forskellige faser, er særdeles vigtige, fordi det er dem, der tager den værste tørn, når katastrofen rammer. Jeg ser også positivt på den særlige omtale af bjerg- og øregioners behov og behovet for at nedbringe ulighederne mellem de enkelte regioners evne til at beskytte deres indbyggere. Vi må ikke glemme, at erfaringer og initiativer på dette område er erhvervet og udviklet på alle niveauer, lokalt, regionalt, nationalt og på EU-niveau. Det, vi har brug for nu, er at øge samarbejdet mellem agenturer og koordinere politikker. Inden for disse rammer og som sagt i de ændringsforslag, jeg fremsatte i Udvalget om Regionaludvikling, hvis forebyggelsen skal forbedres, må vi:

– udnytte de værdifulde erfaringer, vi har fået under Fællesskabets INTERREG-initiativ

– styrke og bygge på det tværnationale, grænseoverskridende og interregionale samarbejde

– sikre fuld udnyttelse af EU's fælles alarmnummer "112"

– forenkle forvaltningsreglerne og gøre EU's Solidaritetsfond mere fleksibel. Vi skal alle acceptere vores ansvar for at omsætte betænkningens forslag til praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig.(FR) Naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer er blevet mere hyppige og intense i Europa i løbet af de sidste par år, hvilket har forårsaget betydelige menneskelige og materielle skader. Det europæiske forebyggelsessystem skal derfor forbedres. Især er det afgørende så hurtigt som muligt at afdække, hvilke områder der er i farezonen, for at vide, hvad sandsynligheden er for oversvømmelse, hvilke mennesker der risikerer at blive ramt, og hvad den potentielle skade er. Denne strategi, der er fastlagt i oversvømmelsesdirektivet, betyder, at vi vil være mere effektive i katastrofehåndteringens forskellige faser. De storme, der ramte departementet Var den 15. juni 2010, tjener som en påmindelse om, at vi har behov for yderligere at styrke EU's alarmberedskab. Jeg tænker især på det instrument, der skal hjælpe ofre for naturkatastrofer – EU's Solidaritetsfond – som er ekstremt ufleksibelt og mangler reaktionsevne. Tærsklerne for, at den kan aktiveres, er høje og meget stramme, således at skadesvurderingen lader de ramte befolkninger vente i usikkerhed eller afskærer dem fra væsentlig bistand. Det er afgørende at fastlægge betingelserne for, at EU's solidaritet kan komme til udtryk så hurtigt og så omfattende som muligt til gavn for katastroferamte befolkninger og regioner.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik