Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Mandag den 20. september 2010 - Strasbourg EUT-udgave

25. Fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslande (kortfattet forelæggelse)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Eleni Theocharous for Udviklingsudvalget om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene: vejen frem (2009/2171(INI) (A7-0192/2010).

 
  
MPphoto
 

  Eleni Theocharous , ordfører.(EL) Hr. formand! Vi ved alle, at både Afrika, især, og andre regioner i verden, der er lammet af både fattigdom og demokratisk underskud, er det bløde underliv i det internationale system.

Jeg accepterede at udarbejde denne betænkning, naturligvis med hjælp fra alle politiske grupper, med den faste overbevisning, at EU kan bidrage til at bekæmpe fattigdom på mange måder, især ved at skabe job. Selvfølgelig skal EU hjælpe omkring halvdelen af klodens befolkning, der lever under fattigdomsgrænsen.

Under hensyntagen til udviklingslandenes befolkningers manglende tiltro til og mistillid til de industrialiserede lande og de europæiske befolkningers mulige reaktion på den konstante tæring på ressourcer for at støtte de fattige har vi prøvet at gøre klart fra starten, at det vil have betydelige fordele for EU selv at udvikle den tredje verden. F.eks. kan udvikling af job bidrage til at dæmme op for ukontrolleret migration og samtidig mindske ustabiliteten i fattige lande.

Naturligvis også under hensyntagen til, at den grundlæggende forudsætning for udvikling er etablering, genoprettelse og forbedring af demokrati og demokratiske institutioner og drift af institutioner under demokratisering og, selvfølgelig, beskyttelse af menneskerettigheder og børns rettigheder og civilsamfundets indsats og inddragelse, inkluderede vi det som en særlig vigtig faktor.

Vi lagde særlig vægt på at forbedre uddannelse og videnskabsmænd og andre faguddannede arbejdstageres frie valg til at forblive i deres land.

Der blev taget særlig hensyn til aidspandemien og dens følger som specielt forværrende faktorer, der bidrager til at opretholde den onde fattigdomscirkel, og derfor fastlagde vi de foranstaltninger, der må træffes for at gøre noget ved disse faktorer, så de ikke hæmmer udviklingen og bekæmpelsen af fattigdom.

Endelig inddrog vi de mange bestræbelser, der – uden succes – er gjort af verdenssamfundet, og alle de internationale konventioner, som bruges i forbindelse med fattigdom. Der blev fremsat 97 ændringsforslag, og det lykkedes os at blive enige om forslag på grundlag af mange af dem.

Det efterlod en række ændringsforslag af mere ideologisk art, som vi ikke er nået til fuld enighed om, og en række formelle spørgsmål. Jeg tror dog ikke, at de er af nogen særlig praktisk betydning, hvis vi virkelig skal gøre noget ved fattigdommen.

 
  
MPphoto
 

  Elena Băsescu (PPE).(RO) Hr. formand! På baggrund af den aktuelle økonomiske krise, der har ført til øgede fødevare- og brændstofpriser, er millioner af mennesker blevet tvunget ud i fattigdom. Det skaber en stor udfordring for industrilandene. Skønt EU er den største donor i verden, går det fortsat ret langsomt med at bekæmpe fattigdommen. Det er afgørende at gentænke politikkerne for udviklingsbistand, gennemføre nyskabende finansieringsmetoder og bekæmpe skatteunddragelse i disse lande.

Jeg håber, at topmødet om årtusindudviklingsmålene, der finder sted i øjeblikket, vil udforme effektive mekanismer til at fremskynde fattigdomsbekæmpelsen.

Som EU-medlemsstat er Rumænien blevet donor af udviklingsbistand. I april bevilgede mit land Republikken Moldova 100 mio. EUR i bistand, der ikke skal tilbagebetales.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Jeg vil gerne tilføje et synspunkt set fra landbrugets perspektiv. Landbrug spiller en afgørende rolle med at afbøde fattigdommen i verden og forsyne befolkningen med fødevarer. Men for at udvikle et bæredygtigt og stabilt landbrug har vi brug for passende priser for landbrugsprodukter på verdensmarkedet. Passende priser er en vigtig økonomisk forudsætning for at etablere et funktionsdygtigt landbrug i udviklingslandene. For det andet er det naturligvis også nødvendigt, at der er stabile politiske forhold i landene uden korruption. Så er der mulighed for at bekæmpe sult, skabe job og mindske fattigdom.

Jeg har endnu en bemærkning med hensyn til eksportstøtte. Her har EU tidligere begået fejl. Imidlertid erkendte vi problemerne og løste dem. Det er ganske simpelt forkert endnu en gang at bebrejde den europæiske landbrugspolitik denne eksportstøtte.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Hr. formand! Investeringer i sundhedspleje og uddannelse fører normalt til øget velfærd hos borgerne i udviklingslandene og er en forudsætning for bæredygtig udvikling på alle samfundsniveauer. Det er efter min mening meget trist, at man i disse landes statsbudgetter, for ikke at nævne EU's udviklingsbistand, undlader at tage tilstrækkeligt hensyn til denne kendsgerning og undlader at afsætte selv minimale 20 % af udgifterne til sundhed og grundlæggende uddannelse.

Jeg støtter helhjertet kravet om, at grundlæggende uddannelse og folkesundhed bliver hjørnestenen i udviklingspolitikkerne for således at sikre, at der ikke sker nogen nedskæring i de indenlandske udgifter eller den internationale bistand på disse områder. Kommissionen skal sikre, at finansielle ressourcer bruges effektivt på at nå disse mål i de planlagte mållokaliteter og på de anførte, hårdest ramte, modtagergrupper.

 
  
MPphoto
 

  João Ferreira (GUE/NGL).(PT) Hr. formand! At bekæmpe fattigdommen og skabe job i udviklingslandene kræver en samarbejds- og udviklingsbistandspolitik, der er styret af ægte solidaritet og bidrager til at bekræfte disse landes autonome og suveræne udvikling.

Den forudsigelige fiasko med hensyn til at nå årtusindudviklingsmålene til tiden har gjort det endnu mere presserende at afhjælpe svagheder og uoverensstemmelser på dette niveau.

Uden uddannelsessystemer og god gratis sundhedspleje for alle og uden en prioritering af udvikling i landbrugssektoren samt fødevaresuverænitet og -sikkerhed, vil fattigdommen ikke blive bragt ned. Uden diversificering af økonomien, støtte til lokal produktion eller rimelige og retfærdige handelsrelationer, som er uforenelige med indførelse af fri og dereguleret handel, kan der ikke skabes bæredygtige og varige job med rettigheder.

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at det er uheldigt, at man stadig ignorerer de begrænsninger, udviklingslandene stadig pålægges, gennem udlandsgæld og gældsomkostninger. Det er simpelthen et spørgsmål om retfærdighed at ophæve den gæld.

 
  
MPphoto
 

  Michel Barnier, medlem af Kommissionen.(FR) Hr. formand! Stadig på vegne af min kollega, fru Georgieva, vil jeg takke fru Theocharous for denne meget omfattende og afbalancerede betænkning om et aktuelt emne, eftersom det er et af de spørgsmål, der lige nu bliver drøftet på højeste niveau blandt verdens ledere i FN. Deres arbejde fremhæver med rette en grundlæggende bekymring for vores internationale samarbejde, fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse. Dette emne er endnu mere presserende i øjeblikket på grund af den økonomiske og finansielle krise og den ekstremt høje stigning i priserne på olie, råvarer og – som fru Băsescu sagde – på visse fødevarer.

Som den, der har ansvaret for finansielle tjenesteydelser, er jeg også personligt bekymret over denne spekulation, denne hyperspekulation i råvarer. Jeg tog faktisk dette spørgsmål op i morges med min kollega, hr. Cioloş, ved en debat i Bruxelles, og vi forpligtede os – ud over hvad jeg allerede har fremlagt i denne uge om regulering af derivater – til at indføre instrumenter til at styre og nedbringe spekulationen – som jeg personligt finder skandaløs – i råvarer, især landbrugsråvarer, til skade for de lande, der er dårligst i stand til at opfylde deres egne fødevarebehov.

Jobskabelse og social sikring har vist sig at være effektive politikker til bekæmpelse af fattigdom generelt og især til bekæmpelse af krisens negative følger på det sociale område. I april 2009 vedtog Kommissionen en meddelelse om forpligtelsen til at hjælpe udviklingslandene med at overvinde krisen, og Rådet støttede også dette initiativ. Det viser vores engagement med henblik på beskæftigelse og fremskridt med social beskyttelse til de mest sårbare. Ikke desto mindre må vi simpelthen ikke reagere defensivt, når kriserne opstår, vi skal også handle på lang sigt. Jeg tror, at det er sagens kerne i hr. Ferreiras indlæg, at vi skal handle for at støtte disse lande, især de svageste, på lang sigt.

De europæiske ministre bekræftede også deres forpligtelse i forhold til årtusindudviklingsmålene i Rådets konklusioner, der blev vedtaget i denne uge, og – som De ved – bliver der lige nu afholdt et topmøde i New York. Beskæftigelsesfremme og socialbeskyttelsespolitikker, som hr. Mikolášik nævnte, er beskrevet i Rådets konklusioner som et vigtigt element i årtusindudviklingsmålene. Kommissionen er overbevist om, at det ganske enkelt er umuligt at bekæmpe fattigdom uden at inddrage disse to aspekter og, som fru Theocharous så udmærket påpeger, skal de mest sårbare være i fokus for vores udviklingsindsats.

Naturligvis er vores foranstaltninger nytteløse, hvis de ikke gennemføres, hvis de ikke kommer ud over forhandlingsstadiet. Indførelsen af en ad hoc "sårbarheds-FLEX-mekanisme" er et godt eksempel på, hvordan donorerne kan hjælpe med at opretholde udgiftsniveauet i den sociale sektor. Jeg vil også gerne nævne EU's fødevarefacilitet, der bruges til at give social bistand til de mest sårbare. Hr. Jahr fremhævede med rette spørgsmålet om landbrugsproduktionskapacitet til støtte for disse landes suverænitet og autonomi på regionalt plan – jeg foretrækker at sige autonomi i stedet for selvforsyning. Det er også bestræbelser, som min kollega, hr. Piebalgs, meget aktivt støtter i forbindelse med udviklingspolitikken.

Fru Theocharous' betænkning fokuserer med rette på betydningen af FN's dagsorden for anstændigt arbejde, den globale jobpagt. Vi støtter disse initiativer, og jeg er helt enig med Dem i, at vi skal skabe en europæisk vision til støtte for social beskyttelse. Kommissionen har indledt et forberedende arbejde, der skal føre til udviklingen af denne fælles vision. Det første skridt kan ses i 2010-udgaven af EU's udviklingsrapport, European Report on Development, der specifikt omhandler social beskyttelse i de mindst udviklede lande.

Vi skal også finde nyskabende løsninger. Jeg tror, at socialøkonomiske organisationer er præcis de enheder, der – delvis – kan komme med disse nyskabende løsninger.

Endelig vil jeg gerne sige tak, fordi De gjorde os opmærksom på, hvor vigtig ligestilling mellem kønnene er for fattigdomsbekæmpelsen. Kommissionen og medlemsstaterne er helt enige i det punkt. Det er desuden derfor, Rådet den 14. juni vedtog en handlingsplan til støtte for ligestilling mellem kønnene på EU-niveau, der er vedlagt som bilag til konklusionerne om årtusindudviklingsmålene.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen (tirsdag den 21. september 2010) kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig.(RO) Afstemningen om betænkningen om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene er faldet sammen med 10-årsdagen for lanceringen af årtusindudviklingsmålene. Til trods for de fremskridt, der er sket, er der tydeligvis behov for at sætte farten op i indsatsen for at kunne opfylde disse mål senest i 2015. For første gang i historien er en mia. mennesker ramt af sult. Alene i år har yderligere 64 mio. mennesker sluttet sig til dem, der allerede led af ekstrem sult. Virkeligheden tvinger os til at fokusere på jobskabelse i udviklingslandene, da det er den mest effektive måde til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Med henblik herpå er en mere konsekvent bistand påkrævet for at støtte uddannelsesprocessen og stande masseflugten af veluddannede arbejdstagere. Den seneste fødevarekrise har fremhævet den spænding, der forårsages af manglende fødevaresikkerhed i fattige lande. Derfor skal der rettes større opmærksomhed mod landbrug på et tidspunkt, hvor det sikrer de eneste subsistensmidler for flertallet af befolkningen i udviklingslandene, hvoraf 75 % er koncentreret i landdistrikterne.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik