Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 21. september 2010 - Strasbourg EUT-udgave

4. EU-Kina topmødet den 6. oktober (forhandling)
Video af indlæg
Protokol
MPphoto
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er Rådets og Kommissionens erklæringer om EU-Kina topmødet den 6. oktober 2010 [2010/2862(RSP)].

 
  
MPphoto
 

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen.(EN) Fru formand! Jeg er glad for at være her i dag for at drøfte forberedelserne til det 13. EU-Kina topmøde. Topmødet er særlig vigtigt i år, fordi vi fejrer 35-året for etablering af diplomatiske forbindelser mellem EU og Kina, ligesom det er første gang, vi anvender den strategi, der er opstillet i Lissabontraktaten.

På Det Europæiske Råds møde i sidste uge drøftede stats- og regeringscheferne de udfordringer og muligheder, som EU står over for i forbindelserne med strategiske partnere som Kina. Dette var blevet forberedt på det uformelle Gymnich-møde mellem EU's udenrigsministre, som jeg deltog i sammen med den højtstående repræsentant/næstformand Ashton og adskillige andre kommissærer weekenden før. Der er behov for og vilje til at handle på en mere integreret og sammenhængende måde. Vi har brug for at vide, hvad vi ønsker fra strategiske partnere, og vi må sende det samme budskab med 27 stemmer.

Forbindelserne mellem EU og Kina er vokset enormt i de seneste 35 år, navnlig på det økonomiske område. Vi er vigtige handelspartnere for hinanden. De europæiske virksomheder nyder godt af en fortsat vækst i Kina, men der skal gøres mere for at åbne det kinesiske marked yderligere og for at forbedre gennemførelsen af regler, f.eks. inden for offentlige indkøb og intellektuelle ejendomsrettigheder.

Dette 13. EU-Kina topmøde er det første under strukturen efter vedtagelsen af Lissabontraktaten. Vi ønsker at indtage en fremadskuende holdning og handle som partnere om løsningen af globale udfordringer som f.eks. klimaændringer, behovet for at opretholde åbne markeder og lige adgang til råstoffer, international stabilitet og retsstatsforhold.

Vi vil se på den rolle, som forskellige politiske dialoger og sektordialoger mellem EU og Kina spiller. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen vil blive drøftet, navnlig dimensionen i den om, at den skal danne en retlig og institutionel ramme om en yderligere udvikling af vores partnerskab.

Menneskerettighederne er den røde tråd i EU's udenrigspolitik. Selv om der fortsat findes betydelige forskelle, er det vigtigt, at vi drøfter menneskerettighederne og retsstatsforhold på det kommende topmøde. Vi kan også bygge på nogle konkrete positive eksempler som f.eks. det juridiske fakultet EU-Kina.

Det 13. EU-Kina topmøde finder sted nogle få uger inden to betydningsfulde internationale begivenheder, nemlig G20-topmødet i Seoul i november og klimatopmødet i Cancún i december. Et vigtigt mål med dette topmøde er at finde fælles fodslag med Kina for at koordinere deres position med vores prioriteter.

Det er også vigtigt at rydde misforståelser af vejen og at etablere forbindelser mellem befolkningerne. Der vil derfor for første gang blive afholdt et kulturelt forum i tilknytning til topmødet. Derfor vil 2011 også blive udpeget til europæisk-kinesisk ungdomsår med det formål at styrke den gensidige forståelse mellem den europæiske og den kinesiske ungdom og at fremme tværkulturel dialog. Dette fokus fortsætter i 2012 med det europæisk-kinesiske år for tværkulturel dialog.

Topmødet følger i kølvandet på et meget begivenhedsrigt år i form af politisk dialog med adskillige møder på højt niveau tidligere på året, herunder kollegiets besøg ledet af Kommissionens formand Barroso og Cathy Ashtons besøg i Kina i forbindelse med første runde af den strategiske dialog i starten af september. Der er planlagt et møde i den højtstående økonomiske og handelsmæssige dialog i november. Kommissær Almunia, kommissær Rehn og jeg selv vil lede EU-delegationen bestående af adskillige kommissærer.

Vi deler alle målet om yderligere udvikling af Kina, så landet bliver mere åbent og gennemsigtigt, tilslutter sig internationale menneskerettighedsstandarder, tager imod internationale og europæiske virksomheder på lige vilkår og samarbejder om globale udfordringer. For at nå dette må vi fortsætte og uddybe vores samarbejde. Dette vil gøre det muligt for os at udvikle forbindelserne og – under processen – tage vanskelige spørgsmål for os og Kina op.

Oktobertopmødet giver os en ny mulighed for at gøre status over vores forbindelser og for at drøfte, hvor vi ønsker, det skal føre hen i de kommende år.

 
  
MPphoto
 

  Ioannis Kasoulides, for PPE-Gruppen.(EN) Fru formand! En globaliseret multilateral verden og udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne, energiforsyningssikkerheden, ikkespredning af kernevåben, Iran og Nordkorea, kollektive sikkerhedsspørgsmål såsom terrorisme og pirateri og fredsbestræbelser i ustabile regioner som Mellemøsten, kræver et strategisk partnerskab mellem Kina og EU.

EU er Kinas største handelspartner, og Kina er EU's næststørste handelspartner. Kina er den største kilde til forarbejdet import. Handelsunderskuddet i Kinas favør skyldes til dels problemer med at få adgang til kinesiske markeder. Højt på dagsordenen i bestræbelserne på at forbedre partnerskabs- og samarbejdsaftalen er ikke-toldbaserede handelshindringer, intellektuelle ejendomsrettigheder og adgang til offentlige indkøb.

I vores forbindelser med Kina forfølger vi vores gensidige interesser, men også vores værdier. I forbindelse med den politiske dialog og på lige fod tilskynder EU til Kinas overgang til et åbent samfund baseret på retsstatsforhold og respekt for menneskerettigheder. Vi slår til lyd for menneskerettigheder for folk i Tibet og andre kinesiske provinser, men med fuld respekt for Kinas territoriale integritet. Vi glæder os over de seneste aftaler med Taiwan, men med respekt for den kinesiske politik. Den globale økonomiske krise har vist, at der er en global indbyrdes afhængighed.

Vi glæder os over Kinas økonomiske fremskridt og genopsving som en stabilitetsfaktor, og vi tilskynder på det kraftigste til en opskrivning af renmimbien af hensyn til den monetære orden i verden uden forvridninger.

 
  
MPphoto
 

  Libor Rouček, for S&D-Gruppen. (CS) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! EU's medlemsstater og Kina står over for mange af de samme globale udfordringer og problemer, nemlig overvindelse af den økonomiske krise, klimaændringer, terrorisme, spredningen af masseødelæggelsesvåben, ukontrolleret migration og mange andre udfordringer. Vi kan ikke løse nogen af disse udfordringer eller nogen af disse problemer alene. Vi må samarbejde, vi må søge partnere for fælles løsninger og på dette område er EU og Kina naturlige strategiske partnere. Vi forventer derfor, at begge partnere på det kommende topmøde vil være sig deres globale ansvar bevidst og vil foreslå konkrete skridt og konkrete løsninger i det mindste i forbindelse med nogle af disse udfordringer og problemer.

I dag, hvor det globale topmøde om fattigdom finder sted i New York under FN's forsæde, tror jeg, det er værd at nævne, at EU og Kina også er særlig velegnede partnere, når det gælder problemet med udryddelse af global fattigdom. Medlemmerne af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet forventer også, at de europæiske repræsentanter vil fremkomme med nogle klare erklæringer om visse bilaterale problemer på EU-Kina-topmødet den 6. oktober, nemlig erklæringer om udvikling af og støtte til gensidig handel, om adgang for europæiske varer og tjenesteydelser til det kinesiske marked, herunder naturligvis offentlige kontrakter, om beskyttelse af copyright, beskyttelse af beskæftigelsesstandarder, om menneskerettigheder, udvikling af turisme, udveksling mellem studerende og unge og så videre.

 
  
MPphoto
 

  Niccolò Rinaldi, for ALDE-Gruppen.(IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Et topmøde mellem Kina og EU er et godt eksempel på to venner, der begge har grund til at være tilfredse. I visse henseender går de langt tilbage, for Europa og Kina har begge bidraget til en mere sikker og fremgangsrig verden.

Handelspolitikken er en afgørende faktor i denne fælles indsats, selv om noget ikke virker ordentligt, og selv om det europæiske handelsunderskud er blevet tredoblet i de seneste fem år. Dette er ikke bæredygtigt for EU, men måske uundgåeligt på grund af Kinas konstante sociale og miljømæssige dumping, dets verdensrekord inden for forfalskede lægemidler, dets marked, som er lukket for tjenesteydelser, dets uvilje mod at tage del i antipiratkopieringsaftalen (ACTA), og dets instinktivt lukkede politik, selv når det gælder menneskerettigheder, lige fra undertrykkelse af Tibet, som er kulturelt, åndeligt og etnisk undertrykt, til denne stædige nægten af at anerkende Taiwans de facto-suverænitet, undertrykkelsen af ytringsfriheden i medierne og på internettet og den skammelige systematiske anvendelse af dødsstraf.

Alt dette er gammel politik for os – og vi er nødt til at sige dette til vores kinesiske venner – for hvorfor skulle vi fornærme intelligensen hos et folk, hvis civilisation altid har fulgt med tiden? Der er ikke meget, vi kan lære Kina. Tværtimod. Hele Kinas konkurrencemæssige slagkraft, herunder inden for handelspolitikken, skyldes, at Kina har 1,5 mia. indbyggere og én udenrigsminister, 15 mia. indbyggere og én skattepolitik, 1,5 mia. indbyggere og én valuta, og Europa 27 + 1, som hele tiden vakler i sine kontakter med Kina, har stadig meget at lære og må genvinde sin enhed.

 
  
MPphoto
 

  Reinhard Bütikofer, for Verts/ALE-Gruppen.(DE) Fru formand! Jeg er enig i hr. De Guchts grundlæggende udgangspunkt, nemlig at EU skal arbejde i retning af et strategisk partnerskab med Kina. Men, hvis vores næste skridt næsten altid er endnu en gang at tale om de kinesiske markeder, når vi har sagt det, tror jeg, vi indskrænker vores horisont i vores tilgang til dette strategiske forhold. Vi undervurderer Kina og vores eget europæiske ansvar.

Derfor vil jeg gerne se på nogle spørgsmål, der går videre end det ganske rigtigt meget vigtige økonomiske forhold mellem os og Kina. Under et besøg for kort tid siden til Vietnam, kom USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, med et overraskende udspil med hensyn til sikkerheden i Det Sydkinesiske Hav, og hun har indtaget en holdning, der burde appellere til europæerne. Det indebærer indførelse af en multilateral konflikthåndteringsstrategi i dette komplekse område, som også er af økonomisk betydning for os. Har Europa en holdning hertil? Deler vi denne strategi, eller har vi ikke nogen holdning?

Det næste klimatopmøde vil inden længe blive afholdt i Cancún. På det foregående topmøde spillede Kina ikke nogen særlig hjælpsom rolle, og jeg siger dette med blid ironi. Vi kunne også have været mere selvkritiske i denne henseende. Findes der en europæisk strategi for samarbejde med kineserne om at få tingene på gled i Cancún og fremover? Det er indlysende, at det amerikanske bidrag til dette spørgsmål er stort set ikke eksisterende i øjeblikket som følge af interne politiske problemer.

Vi må naturligvis også se på økonomipolitiske spørgsmål. Når vi snakker om råstoffer og sjældne jordtyper, ville Parlamentet være interesseret i at høre om strategien på dette område. Ønsker vi at true Kina med sanktioner fra Verdenshandelsorganisationen (WTO). Mener man, at dette er den rette fremgangsmåde? Søger vi en samarbejdsstrategi, som f.eks. vil indebære en hjælp til Kina med at løse deres problemer på dette område via teknologioverførsel. Jeg kunne godt tænke mig, at vi ikke kun taler om strategisk partnerskab, men også om strategien og de strategiske europæiske mål, som vi vil benytte for at nå det.

 
  
MPphoto
 

  Jaromír Kohlíček, for GUE/NGL-Gruppen.(CS) Fru formand, mine damer og herrer! I over 30 år nu har udenlandske observatører konstant været overrasket over vækstraten i den kinesiske nationaløkonomi. I denne periode har et udviklingsland, i hvilket størstedelen af dets borgere er afhængige af ikkemekaniseret landbrug, rådet bod på århundreders halten bagefter verdens udviklede lande gennem en økonomisk udviklingsrate, der ikke er set i mange, mange år. Nogle statsmænd og politiske kommentatorer glemmer, at vi stadig taler om et udviklingsland, hvor omkring 70 % af befolkningen stadig ernærer deres familier via ikkemekaniseret landbrug, hvilket betyder, at familierne spiser, når høsten er god, men når den ikke er god, sulter de. Kinas udviklingstrin på nuværende tidspunkt kan derfor sammenlignes med de industrialiserede landes i anden halvdel af det 19. århundrede. Kun ved at holde os denne grundlæggende faktor for øje, vil vi være i stand til at nå gensidigt fordelagtige aftaler på topmødet uden at bevæge os ud på den nyere histories tynde is for ikke at nævne at presse vores partnere til at tage et kæmpe spring på nogle af de områder, der drøftes. I dette tilfælde vil den kinesiske side være yderst uvillig til at give efter for pres fra EU. Alle, der husker konsekvenserne af det kæmpespring, vi foretog i 1960'erne, vil helt sikkert forstå, hvad jeg taler om.

 
  
MPphoto
 

  Bastiaan Belder, for EFD-Gruppen. (NL) Fru formand! Det kinesiske marked er attraktivt for de europæiske virksomheder. Vi har dog en jungle af ofte ændrede regler, der finder anvendelse med tilbagevirkende kraft, som blokerer de europæiske virksomheders vej til dette fristende marked.

Dokumentet fra det europæiske handelskammer i Beijing offentliggjort i starten af september – altså for ganske nylig – gør dette helt klart på de 647 sider og i de 380 henstillinger til den kinesiske regering. Jeg forventer derfor, at Rådet og Kommissionen sikrer, at dette dokument, der er afgørende for en forbedring af forholdet mellem EU og Kina, sættes på dagsordenen for det kommende topmøde mellem EU og Kina. Det europæiske handelskammer kræver med rette en enkelt, klar, europæisk stemme af Rådet og Kommissionen, som rent faktisk vil repræsentere og forsvare de europæiske virksomheders interesser i dette land.

 
  
MPphoto
 

  Lucas Hartong (NI). - (NL) Fru formand! Jeg vil gerne på det kraftigste henlede opmærksomheden på Kinas rolle, når det gælder Nordkorea. Under diktator Kim Jong-ils nylige besøg i Kina, erklærede den kinesiske præsident, Hu Jintao, at han ønskede at gennemføre mere handel med Nordkorea. Dette er en kilde til stor bekymring for min gruppe, det nederlandske frihedsparti.

Kina understøtter rent faktisk Nordkorea, mens vi ønsker at se dette umenneskelige styre væltet snarest muligt. I øjeblikket bor der nogle meget bange nordkoreanere og især kristne nordkoreanere i Kina som flygtninge. Når det kinesiske politi opdager dem, sendes de øjeblikkelig tilbage til Nordkorea og anbringes i arbejdslejre, og der er mange børn blandt dem. På et tidspunkt, hvor Nordkorea udfører nukleare forsøg og sulter sin egen befolkning, modtager det politisk støtte fra Kina.

Jeg vil gerne høre Kommissionens bemærkninger til, om EU bør opretholde sine handelsforbindelser med et Kina, som har nedtrampet menneskerettighederne sådan, og som ikke er ophørt med at sende nordkoreanske flygtninge hjem. I denne henseende vil jeg også på det kraftigste opfordre EU til at sætte Nordkorea øverst på den politiske dagsorden for de kommende forhandlinger.

 
  
MPphoto
 

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE). (ES) Fru formand! Forhandlingerne i dag rejser helt klart spørgsmålet om, hvordan vi kan opbygge et strategisk partnerskab med Kina baseret på dets økonomiske potentiale og på vores værdisystem, særlig med hensyn til menneskerettigheder, som skal være universelle.

Garton Ash, en fremragende britisk analytiker, har sagt, at forholdet til Kina indebærer fire problemer, nemlig handel, Taiwan, Tibet – og her vil jeg gerne minde Parlamentet om aflysningen af topmødet mellem EU og Kina i 2008 – og endelig Tiananmen med henvisning til menneskerettighederne.

Som hr. Kasoulides har sagt, kan ingen af de udfordringer, som verden står over for i øjeblikket, såsom globalisering, digital økonomi, reform af det finansielle system, sikkerhedsspørgsmålet, kampen mod spredning af kernevåben – se blot på Iran – bevarelse af miljø og naturressourcer eller energiforsyningssikkerhed, løses uden Kinas medvirken.

USA har haft held til at etablere et struktureret forhold til Kina, dog ikke uden problemer. Præsident Bush overrakte Dalai Lama kongressens guldmedalje. Ikke desto mindre fungerer forbindelserne mellem de to lande stadig.

Hr. kommissær, når man holder sig Kinas betydning på verdensscenen, i FN's Sikkerhedsråd, i G20 og i BRIK-landene for øje, vil EU så være i stand til at opbygge og konsolidere dette forhold? Og vigtigere endnu vil vi fra EU være i stand til at bane vejen til frihed i lyset af det ret enestående system, som den kinesiske statslige kapitalisme er?

Jeg tror, dette er det vigtigste spørgsmål, og jeg vil gerne bede kommissæren om at forsvare vores værdisystem på det kommende topmøde, samtidig med at han udviser en vis pragmatisme.

 
  
MPphoto
 

  Henri Weber (S&D). - (FR) Fru formand! Jeg kunne godt have tænkt mig, at baronesse Ashton eller i det mindste et medlem af Rådet havde været til stede ved en så vigtig forhandling.

Godt for Kina! Det har besluttet at føre an inden for grøn teknologi. 38 % af dets massive genopretningsplan er blevet investeret i disse nye industrier. Det er allerede den største producent og eksportør af solpaneler og vindturbiner i verden.

Vi ville kun glæde os over denne nye retning, som kan bidrage til at nedbringe forureningsniveauerne i Kina og på verdensplan, hvis produktionen foregik i overensstemmelse med WTO-reglerne. Dette er dog ikke tilfældet.

Kinesiske eksportvirksomheder modtager massiv støtte fra statslige banker og lokale myndigheder. Selv om nogle grønne teknologimarkeder er åbne for udenlandske virksomheder og udenlandsk investering, er mange begrænset af kvoter, og nogle er endog lukkede. Vores europæiske industrier er truede stillet over for en sådan unfair konkurrence.

Hr. kommissær, Kina har underskrevet WTO-aftalerne. EU må sikre, at det lever nøje op til reglerne.

 
  
MPphoto
 

  Marielle De Sarnez (ALDE).(FR) Fru formand! Jeg mener, det er på høje tid, at vi overvejer spørgsmålet om Europas forbindelser med Kina og endog fastlægger en ny strategi. Jeg har tre forslag.

For det første er der, som formanden for Rådet sagde, behov for gensidighed. De kinesiske myndigheder kan f.eks. ikke fortsætte med at handle i Europa, når europæiske virksomheder nægtes adgang til deres offentlige marked. Der skal foretages et valg. Jeg forventer, at der træffes foranstaltninger i denne henseende.

For det andet kan EU ikke længere tolerere dumping med hensyn til velfærd, sundhed og miljø, uden at reagere på det, da det er direkte ansvarligt for alt for mange overflytninger af produktion uden for Europa. Desuden bør de latterligt lave udgifter til arbejdskraft og elendige arbejdsvilkår ikke længere af Kommissionen betragtes som "naturlige konkurrencefordele". På dette punkt må jeg insistere på, at Kommissionen ændrer sin doktrin.

Og for det det tredje kan vi ikke længere vende det blinde øje til spørgsmålet om menneskerettigheder, og Beijings åbenlyse støtte til f.eks. Iran, Nordkorea eller Burma er naturligvis et problem. EU's mål har altid været at tilskynde til demokratier og fremme af demokratier. Vi bør derfor ikke give os en millimeter i dette spørgsmål.

 
  
MPphoto
 

  Heidi Hautala (Verts/ALE). - (FI) Fru formand! Det er blevet meget tydeligt på det seneste, hvor forvirret EU har været over Kinas voksende styrke. Dette afspejles også i menneskerettighedsdialogen. Jeg vil gerne sige, at den menneskerettighedsdialog, vi har indledt med Kina, befinder sig i en form for krise, en krise, som vi må finde en løsning på.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på den omstændighed, at premierministeren i denne stadig stærkere aktør i verdenspolitikken for nylig sagde, at Kinas økonomiske resultater kan være spildt, hvis ikke der gennemføres politiske reformer. Han gik så langt som til at sige, at borgerne bør have ret til adgang til information, de skal have ret til at deltage i beslutningstagningen, de skal have ret til at gøre deres synspunkter gældende, og de skal også kunne overvåge regeringsmagten.

Jeg kunne godt tænke mig, at disse spørgsmål drøftes seriøst igen på topmødet mellem EU og Kina. Eftersom vi altid hører fra repræsentanter for Kina, at landet handler i overensstemmelse med flertallets behov, må vi kunne vise, at nogle modige personer, hvoraf en hel del nu er i fængsel på grund af deres synspunkter, rent faktisk er de samme mennesker, som taler for flertallet af befolkningen, da de gør alle opmærksomme på de overtrædelser, der finder sted. Her er der f.eks. tale om mælkeskandalen, de dårligt byggede skoler og hiv/aids-skandalen. På denne måde kunne vi måske etablere en ny menneskerettighedsdialog med Kina.

Vi kunne også anerkende, at der er blevet gennemført nogle positive reformer i Kinas retssystem, og at flere og flere er imod tortur. På denne måde kunne vi få løst dette alvorlige problem. Vi bør også påpege, at der i Kina for ganske nylig har været et fald i antallet af lovovertrædelser, der medfører dødsstraf. Alt dette giver os større grund til at videreføre en solid menneskerettighedsdialog med Kina.

 
  
MPphoto
 

  Joe Higgins (GUE/NGL).(EN) Fru formand! De europæisk baserede transnationale koncerner, som ønsker større fleksibilitet til at høste større profit af deres operationer i Kina – større profit opnået gennem udnyttelse af kinesiske arbejdstagere, hvoraf mange millioner udnyttes på det groveste, som migranter i deres eget land uden menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder, og som kun koster de store virksomheder 2,7 % af omkostningerne til deres amerikanske modparter, anser topmødet mellem EU og Kina for at være meget vigtigt.

Topmødet er også vigtigt for det kinesiske styre, som ønsker at intensivere sin handel med EU. Se bort fra handelskommissærens diplomatiske sprog. Dette er et ondt, undertrykkende styre, som rutinemæssigt træder menneskerettigheder, politiske rettigheder og arbejdstagerrettigheder under fode. De kinesiske arbejdstagere kæmper dog nu for frie og uafhængige fagforeninger, som skal kæmpe for deres virkelige interesser.

I de senere måneder har navnlig unge kinesiske arbejdstagere ført an i en bølge af strejker over hele landet og har meddelt styret og de store vestlige virksomheder, at de ikke længere vil behandles som navnløse små hjul i de store vestlige virksomheders ubarmhjertige kapitalistiske produktionssystem og profittilranelse. Måtte de europæiske arbejdstagere støtte dem hele vejen i deres kamp for retfærdighed.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Caspary (PPE).(DE) Fru formand! Jeg støtter alle de foregående talere, der har talt om værdier, frihed og menneskerettigheder i forbindelse med det kommunistiske diktatur i Kina. I dag vil jeg dog gerne fokusere på økonomiske spørgsmål. Kina er ikke længere et udviklingsland. Det er nu den næststørste økonomi i verden.

I 2009, året med økonomisk krise, nåede Kinas økonomiske vækst op på 9 %, og i første halvdel af 2010 steg den til over 11 %. Derfor må vi tage en række spørgsmål op, fordi de økonomiske forbindelser mellem EU og Kina fortsat overskygges af de eksisterende handelshindringer, navnlig på det kinesiske marked. I de seneste uger og måneder har jeg modtaget et stigende antal henvendelser fra forretningsfolk, som klager over forværringen af forretningsklimaet i Kina. Mange markeder f.eks. inden for bygge- og anlægssektoren eller den finansielle sektor er fortsat lukkede. Der er problemer med direkte investeringer, og der er stadig alt for lidt beskyttelse af intellektuel ejendomsret. Der findes mange ikke-toldmæssige handelshindringer, og tvungen kinesisk certificering f.eks. på it-området gør livet vanskeligt for europæiske virksomheder. Den manglende adgang til det offentlige indkøbssystem, den manglende frie markedsadgang til råstoffer og et voksende antal antidumpingsager, eksportstøtte, eksportrestriktioner og tilfælde af produktpirateri og forfalskning er yderligere eksempler på den utilfredsstillende karakter af vores nuværende samarbejde med Kina.

Kina er imidlertid en partner på lige fod og skal tage ansvar for at sikre, at den globale økonomi fungerer effektivt. Kina må ikke få lov til at lukke det kinesiske marked for udenlandske virksomheder. Hr. De Gucht, i udvalget sagde De til os, at EU bør være "åbent, men ikke naivt åbent". Jeg er helt enig med Dem, og jeg vil gerne meget kategorisk sige, at jeg godt kan lide, at De ofte udtrykker Dem meget klart. Vær venlig at tale på denne måde i Kina.

Kommissionen må overvåge de europæiske virksomheders interesser nøjere og repræsentere dem mere effektivt. Desuden må Kommissionen tvinge Kina til endelig at leve op til dets forpligtelser som medlem af Verdenshandelsorganisationen. Jeg har en stor interesse i at opnå et godt partnerskab mellem Kina og Europa. For at nå dette mål må begge sider dog opføre sig som partnere.

 
  
MPphoto
 

  Emilio Menéndez del Valle (S&D). (ES) Fru formand, hr. kommissær! Kina befinder sig i en eksport- og investeringsoffensiv på næsten alle kontinenter. Handel og investeringer er vokset betydeligt. Prognoserne siger, at Kina i 2014 vil overhale Europa og blive det næststørste marked for latinamerikansk eksport, mens Latinamerika i 2015 vil købe mere fra Kina end fra Europa.

Efter min mening skal der dog tages et ganske interessant forbehold, nemlig at EU kan afværge dette, hvis vores partnerskabsaftaler med Centralamerika, flerpartshandelsaftalen mellem EU, Peru og Colombia og den fremtidige aftale med Mercosur fremmer bilateral handel mellem EU og Latinamerika.

På det seneste topmøde mellem EU og Kina i 2009 bakkede begge parter op om en trepartsdialog mellem EU, Kina og Afrika og blev enige om at udforske mulige samarbejdsområder. Mener Kommissionen desuden ikke i Rådets fravær, at en tilsvarende dialog mellem EU, Kina og Latinamerika bør fremmes på det kommende topmøde?

 
  
MPphoto
 

  Charles Goerens (ALDE).(FR) Fru formand! Kina er nu et fantastisk rigt land med en økonomisk vækstrate, der år efter år ligger mellem 8 og 15 %. Dets økonomiske resultater har givet det titlen af verdens workshop, mens USA nu i nogle tiår har påtaget sig rollen som den ultimative forbruger.

Kina producerer og sælger, stimulerer det amerikanske forbrug takket være den omstændighed, at det sammen med de solgte varer yder USA forbrugerkredit. Kina, der stimulerer det amerikanske forbrug mere end dets eget, står derfor nu over for anmodninger fra resten af verden.

Det strategiske indbyrdes afhængighedsforhold mellem USA og Kina er af en sådan karakter, at enhver reel ændring i dette mærkelige partnerskab vil have indflydelse på mere end blot disse to lande. Forholdet mellem EU og Kina er meget vigtigt, men de har naturligvis mindre tilfælles, når det gælder vigtigere områder.

Så længe det er i Kinas og USA's interesse, at den europæiske eksport begrænses af en yderst stærk euro, står vi i en svag position. Samtidig er Kina også, siden landet blev medlem af FN's sikkerhedsråd med vetoret blevet en magt, man skal regne med i de internationale forbindelser.

Landet, som i løbet af i år er blevet den næststørste militærmagt, kræver vores opmærksomhed på mere end en måde. Stabiliteten afhænger nu også af Kina. Af alle disse årsager og alle disse spørgsmål vil jeg også tilføje, at vi har et presserende behov for en europæisk strategi for eksterne forbindelser.

 
  
MPphoto
 

  Crescenzio Rivellini (PPE).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Mange vigtige emner vil blive taget op på topmødet mellem EU og Kina. Jeg mener, at et af de vigtigste emner er fremme af fri og fair handel og i sidste ende en gradvis integrering af Kina på verdens økonomiske scene som en ansvarlig og pålidelig partner.

Selv om det er næsten 10 år siden, at Kina blev optaget i WTO, helt nøjagtigt den 11. november 2001, og har høstet store fordele heraf, har der ikke været nogen gensidighed og forbedringer for at lette internationale investorers adgang til visse sektorer på landets marked.

Navnlig problemer med åbning af markedet for offentlige indkøb, intellektuelle ejendomsrettigheder og piratkopiering, eksportstøtte og støtte til valutamarkedet har ikke undergået nogen væsentlige ændringer, og problemerne for internationale virksomheder er fortsat næsten de samme, selv om det er mange år siden Kina blev optaget i WTO.

Det kinesiske marked vokser konstant. Kinas aggressive politikker med hensyn til eksportstøtte, den instrumentale brug heraf, der lettes af værdien af landets valuta, og safarier til Afrika for at plyndre råstoffer er elementer, der bekymrer dem, som frygter en global økonomisk ubalance, der kan underminere verdensfreden.

Tiden er derfor inde til at stille os selv nogle spørgsmål, nemlig om det var en god idé at lade Kina tilslutte sig WTO den 11. november 2001 uden først at aftale, hvilke forpligtelser landet skulle have? Vil handelskommissæren besvare følgende spørgsmål. Hvad skete der med forhandlingerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale, der blev truffet beslutning om i december 2005, indledt i januar 2007 for så, så vidt jeg kan se, ikke at komme videre med hensyn til de økonomiske aspekter?

Kan mødet den 6. oktober 2010 være en lejlighed til at indgå aftaler, som giver internationale virksomheder fri adgang til markedet? Vil det på det kommende være muligt at drøfte certificering af licenser for adgang til det kinesiske marked, navnlig for offentlige kontrakter og udbud, uden at internationale virksomheder skal overdrage deres knowhow?

Jeg ser frem til at få nogle specifikke svar på alle disse spørgsmål fra handelskommissæren og til at høre hans syn på det kommende møde.

 
  
MPphoto
 

  Derek Vaughan (S&D).(EN) Fru formand! Dette topmøde vil have stor betydning for EU. Vi må sikre os, at det også er vigtigt for Kina. Jeg er ikke i tvivl om, at Kina ønsker et stærkt, integreret Europa. Det ønsker en multipolær – ikke en bipolær – verden, og det bør vi hilse velkommen.

Vi må derfor sikre, at EU har en stærk, koordineret strategi i mange vigtige spørgsmål – f.eks. for handelsforbindelser og intellektuelle ejendomsrettigheder – som kan hjælpe os til at få adgang til det enorme og voksende kinesiske marked, men også for klimaændringer og energi. Navnlig energi er et vigtigt spørgsmål for både EU og Kina. Jeg mener derfor, at samarbejde om ting som ren energiteknologi er et vigtigt emne at drøfte. Vi bør drøfte udveksling af teknologi såsom CO2-opsamling og -lagring. Dette vil hjælpe os til at forbedre vores miljø og vil være godt for vores energipolitik.

 
  
MPphoto
 

  Elmar Brok (PPE).(DE) Fru formand, hr. De Gucht! Et strategisk partnerskab indebærer, at de to partnere taler med en stemme. Den ene af de to partnere, nemlig EU, er desværre ikke nået til dette punkt på mange områder, navnlig med hensyn til økonomiske spørgsmål. Vi ved, at fælles ansvarlighed mellem de to partnere udgør en del af et strategisk partnerskab. Derfor er spørgsmålet om partnerskab i eksterne og sikkerhedspolitiske spørgsmål, inden for regional sikkerhed og med hensyn til spørgsmål som f.eks. Nordkorea af enorm betydning. På de sidste to områder er der sket ting, der har foranlediget Kina til at påtage sig et øget ansvar.

Vi må dog også se fælles ansvar for handel og økonomiske standarder, for universelle menneskerettigheder og for miljøspørgsmål og sociale spørgsmål. Jeg mener, at Kina ikke må gemme sig bag udviklingslandene i disse spørgsmål, da det bliver stærkere i både politisk og økonomisk henseende. Den enorme økonomiske vækst i Kina siden 1980 er beundringsværdig. I det 18. århundrede havde Kina et bruttonationalprodukt, som beløb sig til en tredjedel af det globale BNP, og hvis vi skal være ærlige over for os selv, er det på vej til genvinde denne position. Det gælder i øjeblikket 8 % af befolkningen. Det er en dramatisk ændring af situationen, som vil resultere i et økonomisk magtskifte i politisk henseende. Finanskrisen har gjort dette meget klart.

Dette betyder dog også, at tingene kun vil fungere, når Kina er parat til reelt at åbne sine markeder. Det må ophøre med at indtage en holdning til offentlige indkøb og udstedelse af licenser, der udelukker andre, det må begynde at anvende lovgivningen om ophavsret og anvende den korrekt, og det må ophøre med den praksis, at det kun indgår kontrakter, der indebærer den nødvendige videnoverførsel fra et kinesisk synspunkt.

Jeg mener, at det er vores opgave på dette topmøde at forsøge at definere Kinas status med hensyn til markedsøkonomien, fordi jeg ser dette som nøglespørgsmålet i videreudviklingen af forholdet.

 
  
MPphoto
 

  Edite Estrela (S&D).(PT) Fru formand! Dette topmøde må udnyttes, så EU og Kina kan nå frem til en aftale om vores fælles holdninger på klimakonferencen i Cancún. Det er vigtigt at tage ved lære af begivenhederne i København. Det er uforståeligt, at USA har forhandlet en minimalistisk aftale med Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika, og at EU's ambitiøse forslag er blevet ignoreret.

Europa må tage føringen igen i kampen mod klimaændringer og på en positiv måde påvirke dets strategiske partnere. Kina er vigtig i denne kamp, ikke blot fordi det er verdens folkerigeste nation og har en blomstrende økonomi, men også fordi det allerede er verdens største udleder af drivhusgasser og konsument af kul.

Kina foreslår at nedbringe CO2.emissionerne i 2020, mens det øger brugen af vedvarende energi og øger sit skovbeplantede areal. Det er en start, men det er ikke nok. Vi må være mere ambitiøse, hvis vi ønsker at redde vores planet.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). - (HU) Fru formand, mine damer og herrer! EU har defineret visse mål korrekt. Der er andre, som er anakronistiske, og jeg mener, at den manglende anerkendelse af Kina som en markedsøkonomi er et af dem. Adskillige talere har nævnt betydningen af markedsadgang. Jeg vil gerne henlede kommissær De Guchts opmærksomhed på den omstændighed, at de fleste europæiske fødevarer kun kan finde vej til det kinesiske marked via Hong Kong. Det ville være godt, om Kommissionen tog skridt på dette område også. Adskillige talere har nævnt spørgsmålet om samarbejde på klimaområdet. Ja, manglende samarbejde bidrog også til det fejlslagne topmøde i København. Endelig er der spørgsmålet om menneskerettigheder. Det er rigtigt, at vi taler for tibetansk selvstændighed, for minoriteterne, men lad os ikke glemme, at 700 mio. indbyggere i landdistrikter og 200 mio. gæstearbejdere ikke har nogen sygesikring, ingen social sikring og ingen pension, og deres børns skolegang er ikke blevet løst.

 
  
MPphoto
 

  Victor Boştinaru (S&D).(EN) Fru formand! I dag vil jeg gerne endnu en gang gentage noget, som jeg har sagt altid. Forholdet mellem EU og Kina er yderst vigtigt for begge parter og for hele verden. Det gælder i endnu højere grad i dag, hvor Kina fortsætter sin hurtige vækst, og EU stadig kæmper med krisen.

EU har brug for Kina, og Kina har brug for EU. Indtil nu er der ikke indgået nogen strategisk aftale mellem EU og Beijing. Det er mit håb, at det kommende topmøde endelig vil være den rette mulighed for, at vi kan tale med en stemme og etablere en strategisk tilgang til vores forhold til Kina.

Da dagsordenen nu er så tæt pakket og så vigtig, er følgende spørgsmål vigtige inden for det strategiske partnerskab her i efteråret og til næste forår. For det første skal Europa og Kina inden for G20 opbygge et stærkt og effektivt partnerskab. For det andet er der Cancún med de erfaringer, der kan drages af EU's fejlslagne strategi på klimatopmødet i København. For det tredje er der spørgsmålet om international bistand og udvikling – ikke blot til Afrika – med henblik på samarbejde for at realisere årtusindudviklingsmålene, frem for at de blot bliver et helligt løfte.

 
  
MPphoto
 

  Reinhard Bütikofer (Verts/ALE).(DE) Fru formand! Jeg vil gerne rejse et spørgsmål. Jeg har hele tiden håbet, at Rådet måske ville dukke op. Nu er forhandlingen næsten færdig, og Rådet har desværre glimret ved sit fravær. Betyder dette, at Rådet ikke finder det nødvendigt at drøfte det strategiske partnerskab med Kina, eller hvordan skal vi tolke dette? Hvordan kan vi gøre det klart over for Rådet, at Parlamentet har ret til at spille en rolle i disse strategiske forbindelser.

 
  
MPphoto
 

  Elmar Brok (PPE).(DE) Fru formand! Jeg vil gerne endnu en gang fremhæve aftalen mellem Parlamentet og den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen. Det fremgår af denne, at kommissæren fuldt ud kan repræsentere næstformanden og tale på hendes vegne, herunder i spørgsmål af blandet betydning i hendes egenskab af formand for Rådet (udenrigsministrene). Jeg antager, at det er det, hr. De Gucht har gjort. Dette betyder ikke, at vi endnu en gang indfører ordningen med dobbeltkasketter i Rådet. Jeg betragter hr. De Gucht som baronesse Ashtons repræsentant i hendes fulde kapacitet.

 
  
MPphoto
 

  Petru Constantin Luhan (PPE).(RO) Fru formand! Vi er alle klar over, at EU ikke er ene om at erkende de muligheder, som en intelligent, grøn økonomi indebærer med hensyn til at opnå større konkurrenceevne og velstand.

Kina er et af de lande, der har tilsvarende prioriteter, og som investerer i vækstindustrier, grøn teknologi, informations- og kommunikationsteknologi og intelligente netværk. Ud over et tæt samarbejde inden for disse økonomiske sektorer, mener jeg, at et andet prioriteret område, der skal ses på, er handel. Denne er en af drivkræfterne bag vækst, beskæftigelse og investering i såvel EU som Kina. Vi må træffe foranstaltninger som en del af det bilaterale samarbejde for at sikre, at barrierer, der forhindrer handels- og investeringsstrømmen, sænkes, og for at fremme handel baseret på klart definerede standarder.

Vi bør også styrke de økonomiske og politiske bånd, vi har etableret med Kina, en af vores vigtigste strategiske partnere.

 
  
MPphoto
 

  Katarína Neveďalová (S&D). – (SK) Fru formand! Kina er en vigtig forretnings- og handelspartner for EU.

Jeg går naturligvis ind for et tættere strategisk partnerskab, men det skal være baseret på tillid og gensidighed. Vi må dog ikke glemme de sociale forhold i Kina i kampen for at etablere gode handelsforbindelser, fælles forskning, fælles foranstaltninger inden for miljøbeskyttelse eller andre ting. Kinas befolkning udgør næsten en fjerdedel af Jordens befolkning, og til trods for at de sociale ændringer i Kina i de seneste 20 år har ført til forbedringer, må vi ikke glemme, at der er behov for indgriben, hvis Kina skal blive et virkelig åbent og demokratisk samfund.

Vi taler om 1,5 mia. mennesker, som fortjener en garanti for basale menneskerettigheder og frihedsrettigheder. Vi må dog huske på, at næste år er ungdomsåret inden for rammerne af forbindelserne mellem EU og Kina, og i EU vil det være frivilligåret. Jeg finder det derfor nødvendigt, at vi sigter mod at etablere projekter, der hænger så nøje sammen som muligt, og mod at støtte udvekslinger af især unge, da den yngre generation repræsenterer fremtiden for os alle. Hvis vi fastlægger vilkårene for samarbejde nu, desto bedre vil det være i fremtiden.

 
  
MPphoto
 

  Charles Tannock (ECR).(EN) Fru formand! Folkerepublikken Kina er et skånselsløst kommunistisk diktatur, men hver dag slår det kapitalistiske Kina en ny økonomisk rekord. Det står for at overhale Japan som verdens næststørste økonomi og er allerede – yderst forbavsende – Brasiliens allerstørste handelspartner, da Kina reelt er blevet globalt.

Vi kender alle til landets massive jagt på naturlige ressourcer i Afrika og dets skammelige opbakning til præsident Bashir i Sudan, der er anklaget for krigsforbrydelser, og til Mugabes diktatur i Zimbabwe. Jeg er bekymret over risikoen for en stedfortræderkrig i Sudan, hvor Kina støtter den nordlige del og amerikanerne den sydlige del i den sydlige dels krav om selvstændighed.

På dette topmøde håber jeg, at ratificeringen af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og reformen af de berygtede Laogai arbejdslejre også vil blive rejst. En god nyhed i mine øjne – og jeg taler her som formand for venskabsgruppen mellem Europa-Parlamentet og Taiwan – er, at det kommunistiske Kina, Folkerepublikken Kina, nu behandler Taiwan med langt større respekt, og der er langt større afspænding hen over strædet.

 
  
MPphoto
 

  Roberta Angelilli (PPE).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissæren har med rette beskrevet Kina som en strategisk partner, men lad os være ærlige. Dette forhold er ensrettet!

Europa er strategisk for Kina, således at forstå, at Kina har en klar og meget aggressiv holdning over for os. Det ved, hvad det ønsker af Europa, og det får, hvad det ønsker. Kina laver reglerne, så de passer til dets ønsker.

Vi er reelt underlagt dets vilje. Vi har valgt ikke at foretage et valg, ikke at fastsætte reelle og langsigtede betingelser for økonomien, handelen og endnu mindre med hensyn til menneskerettigheder. Vi trækker et barmhjertigt slør over menneskerettighedsspørgsmålene, så vi ikke behøver se de faktiske forhold i Tibet, verdensrekorden i dødsstraf og menneskerettighedsrekorden generelt i øjnene. Selv om vi forsigtigt fastlægger visse betingelser, lader vi systematisk Kina nedtrampe dem fuldstændigt.

Jeg vil gerne slutte med at sige – kommissæren formulerede det meget bedre end jeg ved at stille det grundlæggende spørgsmål – hvad ønsker vi af Kina? Hvad ønsker Europa af Kina? Måske er tiden inde til, at vi seriøst stiller os selv dette spørgsmål!

 
  
MPphoto
 

  Enrique Guerrero Salom (S&D). (ES) Fru formand, hr. kommissær! Inden for de kommende få uger, vil EU afholde tre afgørende topmøder, nemlig det første med Kina, det andet med USA og det tredje med Afrika. Samtidig vil der være gået et år, siden Lissabontraktaten trådte i kraft, og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil inden længe påbegynde sit arbejde.

Tiden er inde til, at Europa spiller sin rolle som en global aktør på verdensscenen, og ikke blot indgår økonomiske partnerskaber, men også politiske partnerskaber vedrørende spredning af kernevåben, klimaændringer, sikkerhed og Kinas rolle i Afrika og Latinamerika.

Derfor er tiden inde til, at vi afholder et topmøde, der er anderledes end de tidligere topmøder. Dette er det trettende topmøde, men det er det første, hvor Europa må handle med én stemme.

 
  
MPphoto
 

  Rachida Dati (PPE).(FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! For det første er jeg enig i min kollegas holdning til Rådets fravær fra dette møde i Parlamentet. Jeg må sige, at jeg finder det lidt skødesløst fra Rådets side.

Nu hvor det kommende topmøde den 6. oktober nærmer sig, må Kina og EU absolut forsøge at tage fælles skridt i spørgsmålet om klimaændringer. På dette tidspunkt sidste år havde vi her i Parlamentet allerede travlt med at tilskynde Europa til at gøre alt, hvad det kunne for at nå en ambitiøs og bindende aftale i København. Vi har set, at resultaterne ikke levede op til vores håb og forventninger. Der er gået et år, og bekymringerne er fortsat de samme, om ikke mere alvorlige.

Hvis vi skal kunne tvinge eller overtale vores partnere, må vi vise, at vi fortsat er fuldt beslutsomme, vise f.eks. at vi vil gøre, hvad der skal til for at leve op til vores forpligtelser over for alle landene i syd. Med henblik herpå er indførelse af innovativ finansiering – og ja, jeg hørte præsident Sarkozys tale til FN i går – det indlysende svar.

For eksempel bør indførelsen af en kulstofafgift ved vores grænser ikke udelukkes. Den skulle fungere som et incitament for lande, der ikke går langt nok i deres forpligtelser på klimaområdet. Det ville rent faktisk være langt mere end en trussel, da den ville hjælpe os til at beskytte vores arbejdspladser og vores virksomheder og hjælpe os til bedre at håndtere perioden efter krisen.

 
  
MPphoto
 

  Andrew Henry William Brons (NI).(EN) Fru formand! I de første tre måneder sidste år importerede Det Forenede Kongerige for over fire gange så meget fra Kina, som det eksporterede til landet.

EU som helhed står over for en lignende trussel fra en voksende kinesisk økonomi. I 2009 importerede EU varer til en værdi af 215 mia. EUR fra Kina, men eksporterede kun varer til en værdi af 82 mia. EUR. Vi kunne have forventet at kompensere for dette handelsunderskud med et overskud på handelen med tjenesteydelser, men det overskud var blot på sølle 5 mia. EUR. Vi tillader kineserne at ødelægge industrier og arbejdspladser i Europas nationalstater ved at acceptere globaliseringen og åbne vores markeder for varer produceret til lave lønninger, som vi ganske enkelt ikke kan konkurrere med. Vi må ophøre med at importere varer, der ødelægger vores industrier og ødelægger vores befolkningers arbejdspladser.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE).(PL) Fru formand! Forberedelserne til det kommende topmøde er meget vigtige, fordi de emner, der drøftes, vil være afgørende for, hvilken retning politikken tager, og for prioriteterne for den kommende samarbejdsperiode. Det er meget vigtigt at tilslutte sig kravene om kvalitetsstandarder inden for miljøbeskyttelse, som omfatter klimabeskyttelse, men også i sociale og sociopolitiske spørgsmål og endelig i tilknytning til problemet med respekt for menneskerettighederne.

Det er nødvendigt at foretage en meget seriøs analyse af problemerne med at få adgang til det kinesiske marked og med respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder og de principper for offentlige indkøb, som den kinesiske regering anvender. Dialogen og samarbejdet inden for kultur og det europæisk-kinesiske ungdomsår bør hilses velkommen. I vores strategi over for Kina er der behov for større enhed mellem medlemsstaterne. Kun da vil vores politik være effektiv.

 
  
MPphoto
 

  Josefa Andrés Barea (S&D). (ES) Fru formand! Europa står over for en stor udfordring i dets forbindelser med vækstlande. Vores forbindelser skal struktureres.

EU har en kommerciel, politisk, strategisk og humanitær interesse i dets vigtigste partner, nemlig Kina.

Spanien eksporterer for 500 mio. EUR og importerer for 580 mio. EUR fra Kina. Den selvstyrende region Valencia eksporterer for 60 mio. EUR og importerer for 25 mio. EUR fra Kina. Dette repræsenterer en positiv balance på 240 %.

Den selvstyrende region Valencia er en stor eksportør til Kina og tegner sig for 12 % af Spaniens samlede eksport. Den importerer fodtøj, legetøj og elektriske apparater. Kina er den selvstyrende region Valencias tredjestørste kunde. Det importerer lædervarer, fodtøj og plasticvarer.

Derfor er det nødvendigt at forsøge at åbne markedet, forbedre kvaliteten af importgarantier, forbedre eksporten, hjælpe vores forretningsfolk i handels- og beskæftigelsesspørgsmål sammen med det, der skal tilføjes en aftale, nemlig forbedringer af miljøet, menneskerettighederne og bekæmpelsen af fattigdom.

 
  
MPphoto
 

  Hans-Peter Martin (NI).(DE) Fru formand, hr. De Gucht, hr. kommissær! Jeg er i vid udstrækning enig i det, som formanden for Delegationen for Forbindelserne med Folkerepublikken Kina, hr. Rivellini, sagde. Trods al kritikken af EU's arbejde, som jeg altid mener er konstruktiv, mener jeg, at topmøderne med Kina er af central betydning, og at vi altid bør huske på, hvad der skete under Helsinkiprocessen. Der så vi, hvordan tilnærmelse kan medføre ændringer. Der er stadig vigtige områder vedrørende handel og spørgsmål vedrørende Verdenshandelsorganisationen (WTO), hvor jeg mener, vi har forskellige holdninger. Jeg vil imidlertid gerne bede Dem om at lægge særlig vægt på Afrikaspørgsmålet. Desværre forsøger kineserne forsætligt at undergrave menneskerettighedsstandarderne i forbindelse med byggearbejder på store projekter i Afrika. Jeg håber, De kan belyse dette spørgsmål.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! Kina er bestemt en vigtig handelspartner for EU og dets medlemsstater, og handelsforbindelserne er blevet uddybet i de senere år som følge af den kinesiske økonomis bemærkelsesværdige vækst.

For yderligere forbindelser mellem EU og Kina er det vigtigt at skabe et egentligt partnerskab baseret på accept, men også på fælles værdier. EU forsvarer menneskerettighederne internationalt og skal derfor aktivt fremme sin menneskerettighedsdagsorden og konsekvent presse på for at sikre, at menneskerettighederne og værdierne respekteres.

Jeg mener personligt, at vi inden for dette område bør undgå at indgå kompromiser med den begrundelse, at vi risikerer at forstyrre handelen. EU har en moralsk pligt til at lægge pres på den kinesiske regering for at få den til at påtage sig forpligtelser, der udmønter sig i en drastisk forbedring af menneskerettighedssituationen i landet, og til frem for alt omgående og betingelsesløst at acceptere et moratorium om dødsstraf, som stadig misbruges med henblik på at udrydde politiske modstandere i Kina.

 
  
MPphoto
 

  László Tőkés (PPE). – (EN) Fru formand! Som vi ved, er EU Kinas største handelspartner, og vi støtter Kina i deres økonomiske reformer, men vi må ikke glemme, at det ikke er muligt at komme videre med disse reformer, hvis ikke der gennemføres reformer inden for området respekt for menneskerettighederne.

Europa fik med succes sat en stopper for dets knap 50 års erfaringer med den kommunistiske totalitarisme, der fratog mennesker deres identitet og forvrængede så mange menneskers naturlige livsforløb. Derfor skal vi i vores dialog med Kina og under det forestående topmøde kontinuerligt fokusere på det kommunistiske Kinas manglende overholdelse af menneskerettighederne.

Vores udtalelser skal afspejle en stærkere og mere klar fælles holdning med henblik på at opnå et meningsfuldt engagement inden for områder som presse- og religionsfrihed, forskelsbehandling af etniske mindretal, Tibetspørgsmålet, uighurerne og dødsstraf. Jeg anmoder derfor EU's repræsentanter om at sørge for, at menneskerettighedsspørgsmålene integreres bedre i forbindelserne mellem EU og Kina.

 
  
MPphoto
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! Inden det forestående topmøde mellem EU og Kina er det vigtigt, at Kommissionen og Rådet forstår arten af forholdet mellem disse to aktører ud fra et internationalt politisk perspektiv.

Ud fra et europæisk perspektiv ses Kinas tiltagende indflydelse mere og mere som en trussel og ikke som en mulighed, og vi kan nu med skuffelse se, hvordan det ikke er lykkedes os at nå vores oprindelige mål om at påvirke Kinas interne udvikling og internationale adfærd.

Ud fra et kinesisk perspektiv ses EU frem for alt som en økonomisk og teknologisk magt, og Kina har ingen ambitioner om at gribe ind i EU's aktiviteter, selv om landet er modtageligt for EU-repræsentanternes udtalelser om den retning, det burde gå i. Hele den spændte dynamik i forbindelserne mellem EU og Kina skyldes, at ud over de gensidige pragmatiske, strategiske og geopolitiske interesser forsøger EU at påvirke Kina som en normativ magt. EU har således ikke blot brug for Kina på grund af dets sikkerhedsmæssige og økonomiske interesser, men har også brug for, at Kina støtter og gennemfører EU's idéer om internationale forbindelser og menneskerettigheder.

 
  
MPphoto
 

  Helga Trüpel (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Kina er i stærk vækst og er fuldt af modsigelser. Det er et land, der får mere og mere magt på globalt plan.

Det er rigtigt, at vi har brug for vores egen europæiske strategi til at fastlægge de foranstaltninger, vi skal iværksætte. Vi skal slå vores interesser fast og forklare, at vi ønsker flerpolede, globale forbindelser. Vi er interesserede i at finde en løsning på de klimapolitiske problemer. Vi ønsker overordnet bæredygtighed, men vi ønsker ikke en koloniagtig debat. I stedet vil vi gerne have forbindelser med Kina på lige vilkår. Jeg vil dog også gerne gøre det klart, at menneskerettighederne er universelle. Kina overholder stadig ikke menneskerettighedsstandarderne, og der er ingen pressefrihed i landet. Derfor skal vi blive ved med at give udtryk for vores kritik af den kinesiske regering. Jeg mener ikke, at vi skal hæve våbenembargoen. Vi skal fordømme Laogai-lejrene eller de tvungne arbejdslejre. Vi skal opfordre til, at fagforeningsforbuddet ophæves, og til, at de mange mindretal, navnlig tibetanerne og uighurerne, får kulturel selvstændighed.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Fru formand! Jeg glæder mig over de drøftelser på højt plan, der efter planen vil blive afholdt mellem Kina og EU, og jeg håber, de bliver yderst vellykkede.

Jeg mener, at vi ignorerer Kina for egen risiko, og at vi ville være de største tabere. Der er gode muligheder for at få skabt lighed, navnlig med hensyn til de gensidige handelsordninger med Kina, hvilket vores virksomheder og borgere har så hårdt brug for.

Jeg ved, der er problemer vedrørende menneskerettighederne, arbejdstagernes rettigheder, Nordkorea osv., men det er kun ved at engagere sig i lande, at man kan påvirke dem. Hvis ikke man engagerer sig, bliver man irrelevant. Jeg mener, det er en særdeles god anledning for os til at vise, at Europa kan tale med én stemme – en kraftig stemme. Hvis man ser det på det forestående topmøde, vil det blive bemærket jorden rundt, og EU som sådan vil blive langt mere relevant og få langt større indflydelse.

Det glædede mig at være til stede under Beijing-legene for to år siden. Kina er et dejligt sted, og kineserne er skønne mennesker. Jo mere vi engagerer os, jo bedre er det for dem og for os.

 
  
MPphoto
 

  Olga Sehnalová (S&D). – (CS) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Et ordentligt forhold mellem EU og Kina baseret på gensidig respekt må gøre det muligt at integrere og forstå forskellene mellem vores to kulturer. Nøglen hertil er at gøre et ærligt og ikkeoverfladisk forsøg på at skabe gensidig anerkendelse. Det er personlig erfaring og udvikling af menneskelige egenskaber, herunder fjernelse af sprogbarriererne, en væsentlig forudsætning for. Jeg glædede mig derfor over den fælles erklæring fra det 12. topmøde mellem EU og Kina i Nanjing i november 2009, som handlede om styrket samarbejde inden for områderne uddannelse, talentstøtte, fælles forskning og støtte til sprogundervisning, herunder en forpligtelse til at gøre en stor indsats for at øge udvekslingen af studerende markant. Da jeg ikke ved, hvorvidt og i hvilket omfang der er gjort konkrete fremskridt i denne forbindelse fra EU's eller Kinas side, vil jeg gerne endnu en gang opfordre til, at disse områder grundlæggende styrkes, og sige, at det er en væsentlig forudsætning for en effektiv multikulturel dialog.

 
  
MPphoto
 

  Ioan Mircea Paşcu (S&D). – (EN) Fru formand! Det er nu en kendsgerning, at Kina, der allerede er verdens andenstørste økonomiske magt og eksportør, bevæger sig i retning af en status som supermagt og tvinger USA til i højere og højere grad at tage landet med i deres overvejelser. Det betyder, at Europa snart skal konkurrere med Kina om USA's gunst, mens dets tiltrækningskraft daler.

Under disse omstændigheder tillægges EU's egne forbindelser med Kina endnu større betydning, ikke blot handelsmæssigt og økonomisk, men også politisk og måske endda militært. Hvis dette skal ske, skal vi imidlertid overkomme den åbenlyse arbejdsopdeling mellem EU-institutionerne, der ofte fremstår som "the bad cop" i forbindelserne med Kina, og de enkelte medlemsstater, der kæmper om rollen som "the good cop" i deres forbindelser med denne voksende supermagt.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – I forlængelse af en besked, jeg har fået fra Rådet, skal jeg lige gøre det klart, at kommissær De Gucht taler på vegne af Lady Ashton, og at Lady Ashton efter aftale med Europa-Parlamentet repræsenterer både Kommissionen og Rådet. Denne forklaring er en reaktion på medlemmernes bemærkninger om Rådets fravær.

 
  
MPphoto
 

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! De skal have tak for, at De gjorde det klart, at jeg i dag faktisk har to hatte på (jeg har i øvrigt mindst to hatte – en til om vinteren i mørkebrun fløjl og en til om sommeren, en panamahat). De sagde, at dette var efter aftale med Parlamentet. Det er rent faktisk resultatet af Lissabontraktaten. For at undgå misforståelser, når jeg tager ordet i en sådan forhandling, er det vigtigt, at De angiver "HR/VP" i stedet for "medlem af Kommissionen". Det ville gøre min – eller en hvilken som helst andens – specifikke egenskab klar for samtlige medlemmer i forhandlinger af denne art. Når det er sagt, skal det også siges, at dette rent faktisk var en meget righoldig forhandling. Jeg skal i de resterende minutter, inden De går i gang med afstemningen, forsøge at besvare nogle af spørgsmålene.

Lad mig lægge ud med klimaændringerne, som hr. Bütikofer nævnte. Det er meget vigtigt, at vi når frem til en fælles forståelse med Kina om klimaændringerne. Dette er på dagsordenen for det topmøde, der løber af staben den 6. oktober.

Dette fører mig videre til en noget mere generel bemærkning om det strategiske partnerskab. Mange medlemmer af Parlamentet har spurgt, hvad dette strategiske partnerskab egentlig betyder. For mig betyder det, at Kina – som er en af verdens førende økonomier, verdens største land, en supermagt, medlem af FN's Sikkerhedsråd, et økonomisk dynamisk centrum og en større og større militærmagt – sammen med EU, USA og flere andre har et fælles ansvar for verdens forretningsanliggender. Det er det, jeg mener, det bør betyde. Det handler ikke kun om politik, økonomi, klimaændringer og råvarer, men om et fælles ansvar for at føre verdens forretninger. Det er vi villige til at gøre sammen med dem.

Der blev endvidere nævnt adskillige eksisterende problemer i den økonomiske sektor. Hr. Belder henledte f.eks. opmærksomheden på det europæiske handelskammer, der – og det er i øvrigt ikke første gang, de gør det, det gør de hvert år – har fremlagt en rapport om handelsirritationsmomenter. Der findes også en kortere version end den fuldstændige 627-siders version, som giver et sammendrag. Vi har mange kontakter med dem. Da jeg for nylig var i Kina, havde vi en tilbundsgående diskussion med dem. Vi deltog endvidere i et møde med de kinesiske ledere, hvor også de europæiske forretningsfolk kunne stille de kinesiske ledere spørgsmål. Så vi holder os meget vel orienteret om, hvad der sker i denne henseende. Der er problemer, navnlig obligatorisk certificering, problemet med indenlandsk innovation og det meget omfattende problem med råvarer, som ikke blot vedrører udvindingsindustrien, men også bomuld, papir osv. Det er et omfattende emne, som vi skal blive ved med at følge meget nøje. Det bliver et af de vigtigste emner for den økonomiske dialog på højt plan, som vi skal have med Kina i november.

Der blev stillet enkelte specifikke spørgsmål med hensyn til gensidighed, bl.a. af fru De Sarnez. Vi er i færd med at udarbejde en meddelelse om handel, som vil blive offentliggjort i slutningen af oktober. I den vil vi foreslå en ny foranstaltning på linje med de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, hvorved det på grundlag af en rapport er muligt at gribe ind på en sådan måde, at – og det er ikke specifikt rettet mod Kina, men mod alle – hvis et land lukker sine markeder for offentlige indkøb af for vores produkter og vores virksomheder, kan vi gøre gengæld ved at gøre nøjagtig det samme med vores markeder og lukke dem af for dem. Jeg er en ivrig tilhænger af åbenhed, men åbenhed indebærer også gensidighed. Kommissionen vil iværksætte foranstaltninger i den henseende – og jeg gentager, at de ikke er specifikt rettet mod Kina, men at Kina bestemt ligger inden for deres virkefelt.

Dumping blev også nævnt. Vi har ikke set nogen markant stigning i dumpingaktiviteterne eller antidumpingprocedurerne, men vi følger sagen meget nøje. Vi vil træffe de nødvendige forholdsregler, hvis det bliver nødvendigt. I sidste uge iværksatte vi f.eks. en foranstaltning vedrørende aluminiumhjul, og vi bliver ved med at overvåge dette meget nøje.

Hr. Brok stillede et spørgsmål om den markedsøkonomiske status. Det er bestemt et meget interessant emne. Et af de spørgsmål, vi burde stille os selv, er, hvorvidt vi skal ændre vores tilgang til den markedsøkonomiske status. Den markedsøkonomiske status er i virkeligheden en teknisk vurdering baseret på opfyldelsen af fem kriterier. Markedsøkonomisk status har altid været et af Kinas centrale krav til os, og der har været nogen tendens til at bruge den markedsøkonomiske status som lokkemad for at presse på for EU's offensive interesser. Men Kina har aldrig oplyst, hvad landet er villig til at give i bytte for den markedsøkonomiske status. Det er klart, at det ikke er i vores interesse at give dem den gratis. Vi oplever tiltagende problemer i Kina inden for områder som markedsadgang, investeringsmuligheder for vores virksomheder, offentlige indkøb og adgang til råvarer. Vi bliver nødt til at se forbedringer inden for disse områder, hvis vi nogensinde skal ændre vores holdning til den markedsøkonomiske status. Lad mig tilføje, at som følge af deres indtræden i WTO fra og med 2016 får de automatisk markedsøkonomisk status.

Der var også et spørgsmål om partnerskabs- og samarbejdsaftalen, bl.a. fra hr. Rivellini. Forhandlingerne fortsætter. På handelsfronten var vi i Beijing i sidste uge. På den politiske front har vi indsnævret problemerne til menneskerettigheder, Taiwan og migration. Dette er i øvrigt en løbende proces, og ligesom hr. Rivellini ville jeg glæde mig over en rettidig afslutning.

Lad mig slutte af med et par ord om menneskerettighederne, et spørgsmål, som mange medlemmer af Parlamentet har rejst. Menneskerettighedsspørgsmålene rejses i forbindelse med vores regelmæssige politiske kontakt, og især i forbindelse med vores menneskerettighedsdialog med de kinesiske myndigheder, som senest fandt sted den 29. juni i Madrid. På det 12. topmøde i Nanjing blev de f.eks. rejst både under forhandlingerne og på pressekonferencen. Menneskerettighederne og retsstatsprincipperne vil naturligvis også blive drøftet på Bruxellestopmødet.

EU anerkender, at Kina har gjort fremskridt med hensyn til økonomiske og sociale rettigheder. Vi værdsætter de kinesiske lederes resultater, idet de har forbedret den økonomiske situation for millioner af borgere, hvilket kan ses af den måde, hvorpå Kina håndterede den økonomiske afmatning. Denne forbedring matches imidlertid ikke af tilsvarende fremskridt inden for de borgerlige og politiske rettigheder. I lyset af Kinas globale rolle og landets forpligtelser i medfør af verdenserklæringen om menneskerettigheder er der store internationale forventninger om, at Kina lever op til de internationalt anerkendte standarder inden for alle menneskerettighedsanliggender. Vi opfordrer på det kraftigste Kina til at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, hvilket ville være det mest markante tegn på Kinas indsats for at respektere menneskerettighederne.

Endelig respekterer EU vedrørende Tibet Kinas – herunder Tibets – suverænitet og integritet, men menneskerettighederne er universelle, og situationen i Tibet bekymrer legitimt det internationale samfund. Vi er bekymrede over, at et stort antal tibetanske intellektuelle og forfattere for øjeblikket står over for kriminelle anklager. Vi opfordrer på det kraftigste Kina til at give det tibetanske folk lov til at udøve deres grundlæggende politiske, religiøse, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fuldt ud på linje med den kinesiske forfatning og de kinesiske lovbestemmelser om lokal selvstændighed.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

(Mødet udsat et par minutter)

 
  
  

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik