Esther de Lange, ordfører. – (EN) Hr. formand! Jeg vil blot anmode Dem om at afholde den endelige afstemning – afstemningen om beslutningen som helhed – som en afstemning ved navneopråb.
Formanden. – Fremsætter De denne anmodning for en politisk gruppe?
Esther de Lange, ordfører. – (EN) Hr. formand! Ja, og vi har ligeledes drøftet sagen med skyggeordførerne.
Formanden. – Det er lidt sent, men vi kan afholde en afstemning ved navneopråb, hvis ingen har noget imod det. Er der nogen, der har noget imod det? Har De noget imod det, hr. Batten?
Gerard Batten (EFD). – (EN) Hr. formand! Ja, jeg har noget imod det. Ikke fordi jeg har noget imod at afholde en afstemning ved navneopråb, men – som jeg har sagt det så mange gange tidligere her i salen – vi bør have et sæt regler, der gælder for alle. Hvis en af os rejste os og spurgte, om vi kunne få en afstemning ved navneopråb om noget andet, ville anmodningen blive forkastet. Hvis vi har regler, skal vi også følge dem.
(Parlamentet forkastede anmodningen)
– Efter afstemningen:
Esther de Lange, ordfører. – (EN) Hr. formand! Undskyld, men jeg er ikke enig. Vi har haft denne procedure før. Vi kan godt anmode om en afstemning ved navneopråb under afstemningen. Hvis 40 medlemmer er imod det, tager vi ikke afstemningen ved navneopråb, men hidtil har jeg kun set én.
Formanden. – Jeg vil gerne forklare dette uden at bringe sindene i kog. Den procedure, De taler om, vedrører mundtlige ændringsforslag, da der ikke er nogen frist for mundtlige ændringsforslag. Hvis De anmoder om en afstemning ved navneopråb, er det et andet princip, der finder anvendelse, og ingen i Parlamentet kan modsætte sig anmodningen. I det foreliggende tilfælde var der fastsat en frist for ændringsforslag, og De fremsatte ikke Deres anmodning inden for den fastsatte frist. Disse principper fastlægges i vores forretningsorden. Når der er fastsat en frist for ændringsforslag, kan ingen modsætte sig den. Beslutningen er vedtaget. Jeg vil gerne takke fru de Lange for hendes arbejde med denne beslutning.