Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 21. september 2010 - Strasbourg

6. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning: Pablo Arias Echeverría (A7-0226/2010)

  Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Fru formand! E-handelen er nu blevet en integreret del af internettet, men der er desværre fortsat omfattende mangler, navnlig med hensyn til grænseoverskridende handel. De frie varebevægelser i EU hindres i alvorlig grad af fragmenterede nationale regelsæt. Ifølge undersøgelser købte en ud af tre europæiske forbrugere i 2009 mindst én artikel online, men kun 7 % af de europæiske forbrugere gjorde det i en anden medlemsstat. En anden undersøgelse viser klart, at 60 % af forbrugernes forsøg på at købe artikler på tværs af EU-grænserne mislykkes, idet leverandøren enten afslår at gennemføre handelen eller nægter at sende varerne. Europa kan måske nok prale af sine 500 mio. forbrugere, men de gør ikke deres tilstedeværelse gældende på internettet. Vi er nødt til at gøre vores bedste for også at skabe betingelserne for et forenet, velfungerende elektronisk marked. Derfor støttede jeg betænkningen.

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Fru formand! Tak for, at De har givet mig mulighed for at forklare min holdning under denne afstemning. Jeg tror, vi alle er enige om, at dette er meget vigtigt. Der er fortsat alt for mange hindringer for e-handel. Det er vigtigt, at vi er i stand til at købe både digitale og fysiske varer via internettet over hele EU. Jeg glæder mig over ethvert initiativ, der nedbryder barriererne i EU for at opnå dette. Det er nok en af de positive ting ved EU.

På samme tid er der imidlertid så meget mere handel, der involverer resten af verden, og jeg håber ikke, at vi forsøger at lovgive på globalt plan, men at vi vil sikre en bedre koordinering mellem forskellige jurisdiktioner for at sikre, at vi nedbryder barriererne, og at EU-borgerne kan drage fordel af lavere priser i resten af verden og kan købe produkter, varer og tjenesteydelser fra resten af verden via internettet.

På samme tid bør vi erkende, at eftersom der findes båndbredde, oplagringsplads og data i overflod, vil priserne nærme sig nul, og med tiden vil priserne på bestemte digitale produkter komme helt ned på nul.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Fru formand! Mine vælgere inden for forretningsverdenen vil se på en betænkning som denne med kedsommelig resignation. Her har vi alle de fortærskede klichéer, som vi forbinder med EU-direktiver: "E-handel er en af internettets store forcer", "en vigtig katalysator med henblik på at opfylde målsætningerne i EU 2020-strategien" og "det er vigtigt, at alle berørte parter samarbejder". Dette gør ikke noget for at lette den faktiske handel og frie udveksling. Det er ikke nødvendigt med direktiver og forordninger for at give virksomhederne mulighed for at købe af og sælge til hinanden. Det er det, de lever af, uden at det nødvendigvis udtrykkeligt skal legaliseres.

Når en af mine vælgere sælger over internettet til et firma på den anden side af jorden, i Australien eller New Zealand, gør de det uden EU's indre markeds lovgivningsmæssige superstruktur. Faktisk gør de det ofte med langt færre problemer, end når de forsøger at forhandle deres vej igennem virvaret af europæiske regler, og det forklarer måske også, hvorfor vores handel i de år, vi har været medlem af EU, har været i overskud med alle kontinenter i verden bortset fra Europa. Det forklarer måske, hvorfor mine vælgere med den teknologiske revolutions opblomstring genopdager deres globale kald.

Betænkning: Christine De Veyrac (A7-0195/2010)

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Som det klart fremgår af denne betænkning, er lufttrafikken steget konstant igennem adskillige år. Trods væsentlige forbedringer på sikkerhedsområdet indebærer denne stigning uundgåeligt større risiko for flyvehavarier.

Den europæiske lovgivning om efterforskning af flyvehavarier er et direktiv fra 1994, der blev udarbejdet, inden Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) blev oprettet. Jeg støtter derfor fuldt ud ordførerens ønske om at oprette en klar lovgivningsramme gennem en ny forordning, der gør EASA til hovedaktør i luftfartssikkerheden i Europa.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Fru formand! Forordningen forbedrer sikkerhedsundersøgelser af, hvordan man kan undgå havarier i fremtiden, koordinering ved oprettelse af netværket og bistand til ofre og deres familier, men jeg er skuffet over, at to emner ikke er blevet taget op. For det første princippet om en åben rapporteringskultur, så personalet ikke sanktioneres for beslutninger truffet i overensstemmelse med deres erfaring og uddannelse, uden at alvorlig uagtsomhed, forsætlige overtrædelser og ødelæggende handlinger dog under nogen omstændigheder tolereres. For det andet ønsket om en selvregulerende kodeks for at undgå offentliggørelse af følsomme oplysninger, der måtte komme i mediernes besiddelse, og dermed undgå, at familier lider unødigt.

  Oldřich Vlasák (ECR). – (CS) Fru formand! Vi ved, at det eksisterende fællesskabssystem for efterforskning af flyvehavarier inden for civil luftfart ikke er så godt, som det kunne være. Gennem de senere år er der sket en drastisk transportstigning, EU er blevet udvidet kraftigt, og der findes bedre efterforskningsmetoder. Formålet med denne forordning er derfor at reagere på den situation, der er opstået, og at sikre en mere effektiv forebyggelse af havarier.

Forslaget til forordning vil gøre det muligt at inddrage EASA-agenturet – der blev oprettet i 2002 og er ansvarligt for certificering af luftfartøjer – i havariundersøgelsesprocessen, at oprette et europæisk netværk af undersøgelsesorganer inden for civil luftfart og at foreslå ændringer til arten og omfanget af de indsendte undersøgelsesrapporter, herunder et krav om, at lister over de passagerer, som er om bord på luftfartøjer, der er involveret i havarier, gøres tilgængelige. Den tekst, der er under forhandling, er et resultat af et kompromis mellem Parlamentet og Rådet. Tjekkiet tilsluttede sig kompromiset i Rådet. Betænkningen er af teknisk art og vil bidrage til at øge sikkerheden inden for luftfarten. Jeg har derfor stemt for betænkningen.

  Bogusław Liberadzki (S&D). – (PL) Fru formand! Vulkanudbruddet i Island i april viste, at hele det europæiske kontinent faktisk er afhængig af luftfarten. For øjeblikket er der ikke noget alternativ. Hverken jernbanetransporten eller andre transportformer var i stand til at erstatte luftfarten, og deraf kommer så spørgsmålet om dens sikkerhed og pålidelighed. I forbindelse med flyvehændelser – og det er det, vi er interesserede i – og flyvehavarier er det absolut afgørende at kunne bestemme årsagerne effektivt, så det i første omgang er muligt at fastlægge ansvaret. Endnu mere vigtigt er det imidlertid at kunne forebygge hændelser, især kollisioner på tæt hold, og havarier inden for denne ekstremt vigtige transportform.

Jeg vil gerne takke både ordføreren og skyggeordførerne for, at de har dækket en lang række spørgsmål. De har belyst ansvarsområder og måder at løse problemer på. Det er en god forordning. Jeg stemte for den.

Betænkning: Alejo Vidal-Quadras (A7-0112/2010)

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Inden for de seneste år har mange medlemsstater oplevet gentagne afbrydelser af deres gasforsyninger, hvilket viser, at EU's voksende afhængighed af ekstern energiforsyning kan være til skade for medlemsstaternes langsigtede økonomiske og politiske interesser.

Jeg støtter fuldt ud den idé, at energisikkerhed skal ses som en afgørende del af EU's overordnede sikkerhed, og at garantien for opretholdelse af gasforsyningerne i EU, navnlig i krisetider, til gengæld skal ses som et strategisk mål.

Derfor stemte jeg for denne betænkning, og ligesom ordføreren håber jeg, at forordningen bliver gennemført hurtigt.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! Gaskrisen mellem Rusland og Ukraine sidste vinter havde en negativ indvirkning på de europæiske borgere og den europæiske økonomi og afslørede, i hvor høj grad EU er sårbart og afhængigt af forsyninger udefra.

EU burde opbygge sin egen energipolitik i en ånd af solidaritet og dermed sikre energiforsyningssikkerheden i hele EU i overensstemmelse med dets nye beføjelser i henhold til Lissabontraktaten. Med hensyn til pludselige afbrydelser af gasforsyningen er jeg enig med ordføreren, som har styrket bestemmelserne i artiklen om muligheden for at erklære en nødsituation på fællesskabsniveau for et afgrænset geografisk område, med andre ord i et land, der f.eks. oplever en krise, hvor gassen afbrydes 100 %, også selv om faldet ikke når over tærsklen på 10 % på EU-niveau. Jeg mener ligeledes, det er rigtigt at etablere en specifik fællesskabsmekanisme, som gennemføres på regionalt niveau.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! Gasforsyningssikkerheden var og er og vil i lang tid blive ved med at være et anliggende, som er afgørende for den internationale politiske situation, men som frem for alt er afgørende for at sikre de europæiske borgere ordentlige leveforhold ved at garantere de rigtige mængder af denne vigtige naturressource. De idéer, som ordføreren for betænkningen fremsætter, såsom at forbedre systemet for erklæring af nødsituationer ved at knytte kriterierne til et bestemt geografisk område, at fastsætte klare tærskler, som giver medlemsstaterne mulighed for at gribe ind i markedet, og at centralisere og styrke beskyttelsen af oplysninger vedrørende forsyning og kommercielt følsomme oplysninger vil uden tvivl forbedre forsyningssikkerheden og sikre dens kontinuitet. Dette problem er særdeles stort for økonomier, der er baseret på gas som energikilde, og dem har vi mange af i Europa. Jeg stemte naturligvis for betænkningen.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Fru formand! Vi har vedtaget en vigtig betænkning om gasforsyningssikkerhed. De foranstaltninger, der foreslås i betænkningen, er et skridt i den rigtige retning, men de giver hverken samfundet eller økonomien en fuldstændig følelse af sikkerhed. De seneste års hændelser har vist, at en række medlemsstater har handlet i egen interesse og ikke har forsøgt at opbygge en ægte, koordineret og gensidigt fordelagtig europæisk politik på dette område.

Vi bør bestræbe os på at få adskilt udvinding fra transmission, og vi bør ophæve monopolerne og fjerne gas fra den internationale politiske scene. Diversificering af gasforsyningskilder og -veje, infrastrukturudvikling, samarbejde mellem enheder, der har at gøre med gas, og samarbejde på overnationalt plan er vigtige skridt, der bør tages. Dette dokument er efter min opfattelse starten på en fælles energipolitik.

  Inese Vaidere (PPE). – (LV) Fru formand! Tak skal De have. Gasforsyningssikkerhed er et af de vigtigste aspekter af Europas økonomiske og strategiske sikkerhed. Evnen til at tale med én stemme med energileverandørerne i energipolitiske anliggender er et af vores centrale mål. Jeg sætter stor pris på det, kommissær Oettinger har opnået, men jeg mener, at de fem eller syv år, som han nævnte, hvor der vil blive ført drøftelser med medlemsstaterne, er for lang tid. Behovet for en fælles energipolitik er presserende. Det er afgørende at sikre mangfoldigheden af forsyningskilder, især fra de baltiske lande, eftersom en enkelt udbyder – Rusland – udnytter sin monopolstilling til at blande sig i det politiske liv i de stater, der er afhængige af landet. Der skal oprettes gasforsyningssammenkoblinger i Europa baseret på solidaritetsprincippet, som er fundamentet for EU-politikkerne. Vi ville ikke kunne tolerere en situation med diversificerede gasleverandører, men hvor gassen stadig skulle føres igennem Rusland. Europa skal udvikle et direkte samarbejde med de centralasiatiske og transkaukasiske stater, og det skal søge efter "tight gas"- og "shale gas"-projekter og alternative energikilder. Tak.

  Vito Bonsignore (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg stemte også for denne foranstaltning. Tiden er inde til, at EU klart regulerer energisikkerheden og energiforsyningen. Sidste års strid viste, hvor stor vores afhængighed af energi fra tredjelande er.

Den forordning, som Parlamentet har vedtaget, tager endelig fat på dette problem i et forsøg på at forebygge flere kriser og er et vigtigt skridt fremad på energisikkerhedsområdet. Medlemsstaterne opfordres til at garantere passende energidækning for familier og beskyttede kunder, med andre ord for væsentlige strukturer og tjenester. De opfordres endvidere til at udarbejde forebyggende handlingsplaner og nødplaner.

Vi gør derfor fremskridt i retning af subsidiaritetsprincippet, der er så vigtigt for EU og for min parlamentariske gruppe. Jeg støtter især ændringsforslag 62. Endelig vil jeg gerne have lov til at henlede Deres opmærksomhed på mit lands fremsynethed, idet det har åbnet en række kommunikationskanaler med lande, der ejer store gasreserver.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! I dag har Europa-Parlamentet vedtaget en forordning om opretholdelse af gasforsyningssikkerheden. Det er et meget vigtigt skridt i retning af gennemførelsen af en fælles europæisk energipolitik. Det er et skridt i retning af energisolidaritet mellem EU's medlemsstater og øget regionalt samarbejde.

Jeg stemte for dette dokument, da jeg mener, at denne forordning vil give os mulighed for at sikre, at EU's energiøer, som f.eks. de baltiske lande, stadig har gas, når dem, der ensidigt monopoliserer forsyningen, lukker for hanerne.

Denne forordning baner ligeledes vejen for EU-finansiering af energiinfrastrukturprojekter, som er med til at afhjælpe energiisolation. De bestemmelser i forordningen, der vedrørte strengere kontrol med tredjelandsleverandører som Gazproms aktiviteter, frem for alt på konkurrenceområdet, blev imidlertid forkastet, og forordningen begrænser sig til generelle bestemmelser.

Et andet, lige så vigtigt aspekt er miljøbeskyttelsen. Da forordningen indeholder bestemmelser om, at tredjelandsprojekter kan finansieres med EU-midler, håber jeg, at Kommissionen vil skynde sig at gennemføre det uafhængige instrument til vurdering af projekters indvirkning på miljøet.

Betænkning: Csaba Sógor (A7-0231/2010)

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Formålet med denne aftale er at styrke samarbejdet mellem forvaltningerne i de berørte lande med henblik på at gøre processen for tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, hurtigere og at gøre dette ved klart at opstille alle de nødvendige tekniske bestemmelser (tilbagetagelsesanmodninger, beviser, frister, tilbagesendelsesprocedurer og befordringsmåder).

Jeg stemte for, da jeg er overbevist om, at denne aftale er nødvendig som et vigtigt instrument i kampen mod illegal indvandring i EU.

Aftalen indeholder en neutralitetsklausul, for så vidt angår anden international lovgivning og regler om databeskyttelse. Staterne skal overholde de relevante forpligtelser i henhold til folkeretten, såsom non-refoulement-princippet, og de vil blive holdt ansvarlige for udvisninger over for de nationale domstole.

Non-refoulement-princippet har også proceduremæssige følger, da staterne er forpligtet til at foretage en vurdering af risikoen for mishandling, herunder i tilfælde af indirekte tilbagesendelse til et transitland.

Ved aftalen – og jeg skal slutte af her – nedsættes der et blandet tilbagetagelsesudvalg, og her vil jeg gerne understrege, at Europa-Parlamentet desværre ikke deltager i dette udvalg. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til løbende at melde tilbage til os om dets aktiviteter.

  Joe Higgins (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! Hvor er det ironisk, at Europa-Parlamentet i dag stemmer om en aftale om at få sparket stakkels fattige pakistanske borgere ud af EU og tilbage til et hjemland, som er hærget af katastrofale oversvømmelser. Pakistans fattige, bønder og arbejdere, der har lidt længe, lider mere end nogensinde før, nu hvor 20 % af deres land er ødelagt af oversvømmelser, hvor afgrøderne er ødelagt, deres kvæg er omkommet, deres børn går sultne rundt, og op mod 20 mio. mennesker er blevet påvirket af oversvømmelserne.

Det ville være langt mere passende, hvis vi drøftede, hvordan vi kan tage fat på, lindre og afskaffe fattigdommen i Pakistan, f.eks. ved at tvinge Den Internationale Valutafond til at eftergive Pakistan den knusende gæld, der tynger landet, at slette arbejderne og de fattige folk i Pakistans personlige gæld ved at eftergive dem denne og at øge støtten for at lindre lidelserne, uden at en sådan støtte kanaliseres gennem en korrupt regering, men ydes under demokratisk kontrol af bønderne, arbejderne og de fattige, som er de virkelige ofre for denne situation. Det ville være en langt mere passende reaktion på det pakistanske folks lidelser.

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Fru formand! Jeg undlod at stemme om aftalen mellem Den Europæiske Union og Pakistan. Aftalen synes at styrke nationalstaternes – medlemsstaternes burde jeg sige – mulighed for at sende illegale indvandrere tilbage til Pakistan. Umiddelbart synes det at være ønskværdigt for Det Forenede Kongerige, men det burde kun være Storbritannien, der som en uafhængig suveræn nationalstat kan beslutte, hvem der må og ikke må rejse over landets grænser.

At stemme for denne aftale er det samme som at give denne rettighed til EU, hvilket er noget, jeg ikke på nogen måde kunne finde på at gøre. Storbritannien skal bevare kontrollen over landets indvandringspolitik – legal og illegal indvandring – og ikke overgive den til EU.

  Jens Rohde (ALDE). – (EN) Fru formand! Det, jeg gerne vil sige, er, at de danske liberale er meget tilfredse med dagens afstemning om tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Pakistan. Endelig, efter års forhandlinger mellem Kommissionen og Pakistan, er der blevet indgået en aftale, som muliggør tilbagetagelse af indvandrere, der ikke længere opfylder betingelserne for indrejse eller ophold i nogen af EU-medlemsstaterne.

Denne aftale er et vigtigt instrument i kampen mod illegal indvandring til EU, ikke mindst fordi Pakistan er en vigtig kilde til og et vigtigt transitland for indvandrere. Med denne aftale accepterer Pakistan at tage sine egne statsborgere tilbage og også under visse betingelser tredjelandsstatsborgere. Denne aftale vil øge sikkerheden på det europæiske territorium.

Betænkning: Metin Kazak (A7-0238/2010)

  Cristiana Muscardini (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for Kazak-betænkningen om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, som den blev vedtaget i Udvalget om International Handel og i Parlamentet. Selv om Tyrkiet for nogen tid siden indførte en toldbarriere med Europa, findes der fortsat mange handelshindringer og -barrierer mellem de to parter.

Selv om vi ønsker at bidrage til en specifik og positiv stigning i handelen, skal Tyrkiet tage hensyn til Parlamentets holdning og dermed sikre en større grad af overensstemmelse mellem den tyrkiske lovgivning og den gældende fællesskabslovgivning med hensyn til frihandel, landet skal gennemføre specifikke procedurer til bekæmpelse af efterligninger – som også gælder sektorer, der er vigtige for den offentlige sundhed, herunder lægemiddelprodukter – og det skal sikre den frie bevægelighed for varer på toldområdet ved at afskaffe de besværlige importprocedurer, som skader den europæiske industri for forarbejdede landbrugsprodukter.

Det skal endvidere undlade at praktisere forskelsbehandling over for europæiske virksomheder i forbindelse med offentlige indkøb og overholde WTO's aftaler.

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Fru formand! Jeg stemte naturligvis imod Kazak-betænkningen i lyset af de argumenter, jeg forelagde Parlamentet. Jeg kan ikke stemme for en betænkning udarbejdet af en ordfører, der praktisk talt har fået hele sin uddannelse, som kostede enorme summer, finansieret direkte af den tyrkiske regering. Dette udgør efter min opfattelse en interessekonflikt. For mig betyder det, at betænkningen ikke kan være udarbejdet upartisk, og derfor stemte jeg imod den.

Jeg vil gerne komme med endnu en bemærkning. Vi kan se, at denne betænkning indeholder punkter, som ikke har noget som helst at gøre med hverken handel eller økonomi. I betænkningen nævnes og roses de seneste ændringer af den tyrkiske forfatning, som jeg blot ser som muslimernes sejr over dem, der ønsker et verdsligt Tyrkiet. Det var desværre militæret, der – sammen med retssystemet, kunne man tilføje – sikrede, at Tyrkiet blev verdsligt.

Tyrkiet slingrede og slingrer fortsat længere og længere ud ad den islamiske sti, og jeg stemte imod betænkningen, fordi jeg ikke kan acceptere, at vi billiger denne situation.

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Tyrkiet har i de seneste år indtaget en stadig større rolle som aktør på den globale handelsscene, og landet udnytter i højere grad sin unikke geopolitiske position.

Oprettelsen af toldunionen med EU i 1996 gav grobund for en udvidelse af de økonomiske forbindelser. Der er siden da opnået en væsentlig markedsintegration, ikke mindst hvad angår varernes frie bevægelighed. De to seneste fremskridt mod større integration har været vedtagelsen af den nye tyrkiske toldkodeks og den generelle præferenceordning.

Vi kan ikke nægte, at Tyrkiet er blevet en af EU's vigtigste handelspartnere i de senere år. Faktisk er Tyrkiet EU's syvende største importmarked og det femtestørste eksportmarked.

Landet er blevet et investeringsobjekt for europæiske virksomheder, således at landet integreres mere og mere i EU's forsynings- og produktionskæde, ofte med hensyn til meget værdiforøgende segmenter.

Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at vi først skal gøre toldunionen mere funktionel. Jeg støtter derfor disse forbindelser mellem Tyrkiet og EU.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Der findes omfattende handelsforbindelser mellem EU og Tyrkiet. Siden 1996 har der endvidere været en toldunion, og på trods af alt dette findes der stadig en række handelshindringer. Derfor glæder det mig meget, at Parlamentet i dag har opfordret Republikken Tyrkiet til at afskaffe de besværlige importprocedurer og tilpasse sit system med toldfrie kontingenter for forarbejdede landbrugsprodukter, som ikke er i overensstemmelse med toldunionen.

Dernæst skal vi også arbejde sammen om at sikre, at de landbrugsprodukter, der importeres fra Republikken Tyrkiet, opfylder de samme standarder som dem, der produceres i EU.

Jeg stemte for betænkningen i dag, men det er rigtigt, at der stadig er lang vej igen. Så lad os komme i gang!

  Vito Bonsignore (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren for hans arbejde og frem for alt for hans tilgang til dette emne, da vi har forhandlet med Tyrkiet om dets tiltrædelse af EU gennem mange år. Derfor er dette et kritisk øjeblik.

Det siger sig selv, at Tyrkiet er en fremragende handelspartner for Europa, hjulpet af dets favorable beliggenhed som et naturligt forbindelsesled til Asien. EU er Tyrkiets vigtigste handelspartner. Statistikkerne er gode. De er beroligende.

Disse handelsforbindelser skal forbedres, og jeg er derfor enig i punkt 16 og 20, hvor Tyrkiet opfordres til at fjerne importlicenser og ophæve forbuddet mod import af visse lægemiddelprodukter.

Endelig er jeg også enig i, at toldunionen skal gøres stærkere og mere omfattende med henblik på at gøre handelen endnu mere fordelagtig.

  Peter van Dalen (ECR). – (NL) Fru formand! Jeg har stemt for Kazak-betænkningen, da den vil forbedre de økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Tyrkiet. Den vil styrke nabobåndet mellem EU og Tyrkiet. Det er lige nøjagtig det, vi har brug for, hverken mere eller mindre.

Jeg afholdt mig fra at stemme om ændringsforslag 1 fra Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati. Jeg er enig med dem i, at Tyrkiet ikke bør tiltræde EU, men Kazak-betænkningen omhandlede ikke dette spørgsmål. Derfor afholdt jeg mig fra at stemme om dette ændringsforslag, og derfor stemte jeg for betænkningen, for vi har, når alt kommer til alt, brug for at opretholde gode naboforbindelser med Tyrkiet.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Fru formand! På trods af de forbedrede forbindelser mellem EU og Tyrkiet er der fortsat problemer i form af toldmæssige og ikketoldmæssige handelshindringer, der sammen med andre formaliteter og procedurer skal forenkles. Der er problemer på begge sider. Disse omfatter den manglende håndhævelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder og problemet med forfalskede produkter fra vores partners side.

Vi vil gerne indgå i et partnerskab med Tyrkiet, så vi bør undersøge årsagerne til handelsforstyrrelserne meget nøje, før de bliver til et mere alvorligt problem. Det er muligt, at Tyrkiet nu på grund af de mange års venten på, at EU skal vedtage en fælles holdning om landets EU-medlemskab, begynder at se sig om efter alternative allierede. Forbindelserne mellem EU's og Tyrkiets økonomier bør analyseres i lyset af den demografiske struktur på begge sider og fremtidsudsigterne.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Fru formand! Jeg har naturligvis stemt for ændringsforslaget fra Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati og imod Kazak-betænkningen, fordi det udmærket er muligt at opretholde optimale handelsforbindelser med Tyrkiet, uden at landet tiltræder EU.

Det virker som om, ordføreren har gået rundt med lukkede øjne, eftersom han skriver, at resultatet af den nyligt afholdte folkeafstemning vil fremme demokratiseringen af landet. Tværtimod! Det er hævet over enhver tvivl, at islamisterne fra AKP definitivt har vundet magten i deres parti over på deres side. Efter at have islamiseret dagligdagen på gaderne og socialt har de nu banet vejen for fuldstændig islamisering af de tyrkiske offentlige institutioner. Der er ingen tvivl. De ændringer af den tyrkiske forfatning, der er blevet vedtaget, er hverken mere eller mindre end et direkte angreb på hæren og forfatningsdomstolen som de sidste verdslige institutioner i Tyrkiet.

Betænkning: Esther de Lange (A7-0241/2010)

  Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Den betænkning, der er blevet vedtaget i dag, er et skridt i den rigtige retning for bevarelsen af biodiversitet og økosystemer. Biodiversitetsprincippet er endelig blevet knyttet sammen med princippet om ansvarlig forvaltning.

Vi skal øjeblikkeligt vedtage gennemførelsespolitikker for miljøkompatibilitet, hvis vi skal redde vores planet og hjælpe de kommende generationer. Efter vores manglende evne til at nå målet om at indstille tabet af biodiversitet inden 2010 skal vi bruge denne 10-års forlængelse til en seriøs bevidstgørelse af stater og institutioner.

EU's miljøarv, der går lige fra maki til nåletræsskove, kan bryste sig af en praktisk talt unik rigdom af flora og fauna i biodiversitetshenseende. Indstillingen af tabet af denne miljøarv – jeg er næsten færdig – er en opgave, vi skylder os selv og de kommende generationer at udføre.

  Romana Jordan Cizelj (PPE). – (SL) Fru formand! Jeg har stemt for betænkningen om gennemførelsen af EU-lovgivning til bevarelse af biodiversitet.

Betænkningen indeholder mange positive krav, men dens centrale konklusion er, at resultaterne ikke er blevet nået på grund af den manglende politiske vilje. Det er også grunden til, at lovgivningen ikke er blevet gennemført ordentligt. Der mangler data, overvågningen og støttemidlerne er utilstrækkelige, og integrationen i sektorpolitikkerne er dårlig.

Vi har brug for langt klarere rapportering, både om god praksis og om de lande, der ikke har haft succes på dette område. Her bør Kommissionen ikke spille en politisk, men en rent faglig rolle. Vi skal beskytte naturen og menneskehedens fremtid, ikke regeringerne i de enkelte medlemsstater.

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Det er af uvurderlig betydning for samfundet, at biodiversiteten og økosystemerne bevares, og at det forhindres, at de forringes yderligere. Det er ikke blot vores moralske pligt at standse tabet af biodiversitet – det er også en politisk og økonomisk pligt at bevare vores planet på en måde, så den også kan bære fremtidige generationer.

Som det er almindeligt i forbindelse med europæisk miljøpolitik, tillader disse direktiver den nødvendige fleksibilitet til at skræddersy gennemførelsesforanstaltningerne efter de lokale forhold. Denne tilgang er uden tvivl berettiget ud fra subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne, men forskellene mellem medlemsstaterne er ofte så store, at resultatet bliver, at direktivernes effektivitet lider skade.

Jeg er enig med ordføreren, når hun siger, at som et resultat af bl.a. en ofte sektoropdelt tilgang til biodiversitet er der også tale om en stærkt opdelt finansiering af biodiversitets- og økosystemforanstaltninger via EU-budgettet.

På den ene side kan opdelt finansiering have den positive virkning, at flere kilder kan udnyttes. På den anden side er det f.eks. resultatet af obligatorisk samfinansiering og "frit valg" inden for landdistrikts- og strukturpolitik, at kun medlemsstater, der bevidst foretager et sådant valg, virkelig anvender disse midler til biodiversitetsformål.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! I EU er 42 % af pattedyrene, 43 % af fuglene, 30 % af padderne, 45 % af krybdyrene og 52 % af fiskene udryddelsestruede, og tabsraten forventes at blive 10 gange højere inden 2050.

Desværre forstår de europæiske borgere ikke, at situationen er presserende, og Kommissionen har en lunken holdning til disse tal. Dette fremgår af den manglende beslutsomhed, når det gælder om konsekvent og behørig gennemførelse af miljødirektiverne, og den manglende vilje til at indlede procedurer mod de medlemsstater, der overtræder bestemmelserne. Hvis vi virkelig gerne vil give vores børn og de kommende generationer et miljø, der i det mindste delvist svarer til det, vi har i dag, kan vi ikke udsætte sagen eller undlade at gribe ind. Jeg støtter derfor de foreslåede foranstaltninger, som måske kan hjælpe med at forhindre, at der gøres uoprettelig skade på miljøet.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Mangfoldigheden af plante- og dyrearter er en forudsætning for, at man kan forsyne den voksende verdensbefolkning med føde- og råvarer. Det er endvidere vigtigt, at vores indsats tilpasses klimaændringerne. Biodiversiteten er truet i hele verden, og truslen er især mennesket. Vi skal derfor indstille tabet af biodiversitet og forsøge at afhjælpe de skader, der er blevet forvoldt. Den bedste måde at beskytte biodiversiteten på er ved at anvende den på bæredygtig vis. Det betyder, at i denne sag skal de europæiske landmænd være vores allierede og ikke vores modstandere. Vi bør i højere grad se dem som vores allierede i fremtiden.

Lad mig dog slutte af i en positiv tone. I det område, som jeg repræsenterer, nemlig fristaten Sachsen, har vi med succes genindført ulven efter 200 års fravær. Det er et godt eksempel og skal følges op af andre gode eksempler.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! Miljøet og dets biodiversitet står over for et særligt problem for øjeblikket med produktionsmetoder og en livsstil, der kun ser naturen som en vare og et middel til at tilfredsstille menneskets behov.

Selv om vi nu desværre ser stort på biodiversitetens etiske og økologiske betydning, bør vi i det mindste være konsekvente og værdsætte den. Naturens økonomiske værdi afspejles slet ikke – eller kun i meget begrænset omfang – i det aktuelle prisfastsættelsessystem. For at undgå finansielle og andre tab bør vi vedtage hensigtsmæssige love og samtidig øge EU-borgernes bevidsthed om biodiversitetens betydning. De fleste borgere betragter uden tvivl tabet af biodiversitet som et alvorligt anliggende, men de tror desværre ikke, at de vil blive personligt berørt heraf. En af de væsentligste grunde til de almindelige borgeres manglende indsats for at bekæmpe tabet af biodiversitet er deres manglende viden om, hvad der kan gøres.

Derfor stemte jeg for den indgivne betænkning, og jeg er endvidere enig med ordføreren i, at der i høj grad er brug for en bevidstgørelseskampagne på dette område.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! Naturens rigdomme er den største formue, menneskeheden besidder. Desværre gør vi som mennesker ganske meget, der gør, at vi mister denne rigdom. Oprettelsen af programmer som f.eks. Natura 2000 er et af de skridt, vi har taget for at beskytte naturen mod os selv. Der bør også lægges vægt på strengere lovgivning og høje bøder til folk og virksomheder, der bevidst er med til at ødelægge mangfoldigheden af Europas naturrigdomme.

Jeg støtter endvidere den del af de Lange-betænkningen, der handler om, at den fælles landbrugspolitik bør belønne landmænd, der leverer ekstra økosystemtjenester. Landmændene elsker jorden, og de elsker og beskytter naturen, og de beskytter den endda, selv om de ikke modtager ekstra bonusser. Den finansielle bistand er dog afgørende, så landmændene ikke selv skal afholde alle de udgifter, der er forbundet med at bevare biodiversiteten.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! Bevarelsen af den biologiske diversitet er knyttet til mange andre EU-politikker. I denne forbindelse har fiskeri-, energi- og landbrugssektorerne alle indvirkning på Østersøens foruroligende tilstand. Ifølge forskningsresultaterne er dette hav, som praktisk talt er en indre sø i EU, et af de mest forurenede have.

Kommissionen er bekymret over den faldende biodiversitet, men på samme tid er den indsats, der gøres for at bekæmpe de faktorer, der ligger til grund for denne proces, utilstrækkelig. På EU-plan er der formodentlig behov for at sige, at de enkelte EU-medlemsstater skal læse på lektien. De skal hver især gøre en indsats for at sikre en bæredygtig fiskeripolitik og et velfungerende Natura 2000-netværk med henblik på at mindske forureningen, både CO2-emissionerne og forureningen med kloakspildevand, og reducere antallet af pesticider og fosfater.

Det er lige nøjagtig disse faktorer, der i dette tilfælde i høj grad bidrager til den eutrofiering af Østersøen, som forårsager tabet af biodiversitet. Den uansvarlige gennemførelse af såkaldt kommercielle energiprojekter i Østersøen og den manglende kritik af deres gennemførelse bidrager i høj grad til denne forurening.

Betænkning: João Ferreira (A7-0227/2010)

  Giommaria Uggias (ALDE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vores afstemning om denne betænkning var meget afvekslende og rig på idéer til, hvordan vi kan forbedre vores indsats for at forebygge miljøkatastrofer.

Betænkningen tager udgangspunkt i den betragtning, at de aktuelle forebyggende foranstaltninger desværre har vist sig ikke at være egnede, eller ikke er blevet gennemført. Det betyder, at vi står over for et dobbelt behov, nemlig behovet for at gennemføre visse forbedrede nationale og europæiske foranstaltninger med et krav om at ændre betingelserne for adgang til Solidaritetsfonden, og det lige så vigtige behov for, at regionerne og de lokale myndigheder lægger større vægt på katastrofeforebyggelse. I denne betænkning opfordres de til at forbedre indlemmelsen af katastrofeforebyggelse i programmeringsinstrumenter og operationelle programmer. Det er et skridt i den rigtige retning – et af de mange, vi gør for at forbedre vores jordbeskyttelsespolitikker.

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Affolkningen af landdistrikterne, ørkendannelsen og det stigende antal katastrofer – voldsomme regnskyl, tørke, hagl, brande osv. – tvinger medlemsstaterne til at gribe ind med begrænsede ressourcer og begrænsede midler. Det vigtigste emne, som jeg gerne vil understrege her, er landbrugets overlevelse, idet landbruget ofte rammes af naturkatastrofer, der får landbrugernes indkomst til at falde drastisk.

Kommissionen skal derfor påtage sig at etablere en europæisk offentlig landbrugsforsikringsordning for på denne måde at forbedre imødegåelsen af de risici og den indkomstusikkerhed, som landbrugerne oplever i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, som det fremgår af punkt 37 i hr. Ferreiras forslag, som jeg netop har stemt for.

Betænkning: Eleni Theocharous (A7-0192/2010)

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! En af EU's vigtigste opgaver er at hjælpe de fattigste. Det er der ingen tvivl om, og jeg vil gerne takke betænkningens ordfører for, at hun har taget dette spørgsmål op. Som medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er jeg imidlertid nødt til at gøre opmærksom på punkt 54 i betænkningen, hvor ordføreren anbefaler en ændring af subsidiepolitikken under den fælles landbrugspolitik.

Jeg er enig i, at støttesystemet bør ændres, men vi kan ikke tillade en gentagelse af den situation, som reformen af sukkermarkedet afstedkom. Den reform skulle støtte de fattigste producenter i tredjelandene, men det var de store jordejere i Sydamerika, der nød godt af den, og ikke ejerne af de mindste plantager. Vi skal derfor være forsigtige og foretage nøjagtige analyser, før vi træffer en beslutning om at gennemføre en reform. Jeg stemte imod punkt 54, men stemte for betænkningen som helhed.

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Fru formand! Den foreliggende betænkning er faktisk ganske afbalanceret, men jeg stemte ikke desto mindre imod den. Selv om betænkningen er afbalanceret, er den baseret på den forudsætning, at hvis vi bare bliver ved med at give flere og flere penge og mere og mere støtte til Afrika, især de afrikanske lande syd for Sahara, så vil kontinentet på et eller andet tidspunkt modtage støtten. Det er måske den politisk korrekte ting at sige, men jeg er bange for, at den ikke afspejler virkeligheden.

Når vi ser på, hvor mange midler vi siden 1940'erne har investeret i de afrikanske lande syd for Sahara, kan vi se, at vi taler om mange hundrede milliarder dollars eller euro, og resultatet i dag er blot endnu mere fattigdom og endnu større elendighed. Jeg mener, vi skal blive ved med at udvikle nødhjælpen, og at vi i andre henseender systematisk bør skære ned i sådan langsigtet bistand.

Vi skal frem for alt sikre, at vi systematisk søger at forhindre kapitalflugt fra Nordafrika til de rige lande. Den ulovlige kapitalflugt i de seneste 40 år beløber sig til omkring 1,8 billioner amerikanske dollars! De kan slet ikke forestille Dem, hvad vi kunne gøre for de afrikanske lande syd for Sahara med disse midler.

  Vito Bonsignore (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren for hendes arbejde. EU har altid lagt vægt på at hjælpe udviklingslandene, og den betænkning, vi har stemt om i dag, minder os om, at der stadig er meget lang vej igen.

For at forbedre vilkårene i disse lande skal vi fremme udviklingen af arbejdsretlige standarder, af arbejdssikkerhedsstandarder, og i denne forbindelse vil jeg gerne understrege, at jeg glæder mig over punkt 38, i hvilket det påpeges, at ligestilling mellem kønnene er vigtig for landenes økonomiske fremgang. Vi skal nemlig sikre kvinder retfærdig adgang til arbejdsverdenen.

Som ordføreren med rette understreger i punkt 37, skal EU gøre sit yderste for omgående at yde en dedikeret indsats for at udrydde børnearbejde, som er en af de største hindringer for fattigdomsbekæmpelsen. Denne betænkning dækker en række omfattende og vigtige punkter. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Fru formand! Jeg tror, der er enighed i Parlamentet. Jeg tror ikke, at nogen kan være imod idéen om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene.

For et par år siden var jeg leder af en workshop i Côte d’Ivoire, hvor jeg talte med unge afrikanske politikere. Jeg spurgte, hvordan vi fra EU kan hjælpe dem. De gav mig en række prioriteringer. For det første sagde de, at vi bør sikre os, at den støtte, vi sender dem, ikke er med til at holde korrupte regeringer ved magten. Det er alt for ofte problemet.

For det andet sagde de, at vi bør fremme åbne markeder og liberalisering og sikre os, at de kommer væk fra statsmonopoler, der yder dem dårlig service. For det tredje bør vi reformere den fælles landbrugspolitik – eller afskaffe den – og afskaffe de subsidier, der gør, at landmænd i EU kan underbyde landmænd i udviklingslandene. De sagde endvidere, at vi bør skaffe os af med idéerne om grænsetilpasningsforanstaltninger, som i bund og grund er grøn imperialisme, der har til formål at lukke import fra udviklingslandene ude.

Endelig drøfter vi direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde. PPE, Socialdemokraterne og De Grønne vil have indført et forbud mod investeringer i udviklingslandene. Vi bliver nødt til at tackle denne form for økonomisk sludder.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Fru formand! Jeg stemte med glæde for denne betænkning, og den viser, at vi ikke glemmer de fattige i verden på trods af den økonomiske afmatning.

På samme tid må jeg sige, at jeg for flere år siden arbejdede i Afrika som frivillig. Jeg købte en avis hver dag og blev forundret over antallet af artikler, der kritiserede ngo'erne. Det var ikke fordi, de ikke gjorde et godt stykke arbejde, men fordi de forsøgte at få folk til at forstå deres egen kultur, deres egne perspektiver og holdninger til verdenen og påtvinge lokalbefolkningen disse.

Tiden er inde til, at vi drøfter sagen. Som led i denne drøftelse skal vi ikke blot skabe kontakt til regeringerne i disse lande. Endnu vigtigere er det, at vi taler med de lokale ledere, de sociale organisationer, ministrene, præsterne osv., og at vi gør noget godt med de penge, vi bruger i disse fattige lande.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: László Surján (A7-0249/2010)

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning for at sikre, at der stilles finansielle ressourcer til rådighed til at dække ændringen af stillingsfortegnelsen for OLAF, og for at sikre, at denne tilpasning opføres på 2010-budgettet.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har gjort et prisværdigt stykke arbejde for at bekæmpe svig på europæisk plan. Forøgelsen af de midler, kontoret har til rådighed, og af dets arbejdsstyrke berettiger en stigning i dets budget, som jeg med glæde støtter. Jeg havde naturligvis foretrukket, at dette ikke var nødvendigt, og at OLAF havde flere midler og mere personale til rådighed nu, så det var bedre i stand til at varetage sin vigtige opgave. Et stærkere, mere uafhængigt og aktivt OLAF er vigtigt for et EU, der ønsker at blive mere gennemsigtigt og forståeligt for den europæiske befolkning.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Forslaget til ændringsbudget nr. 5 til budgettet for 2010 (FÆB 5/2010) omfatter ændringer i stillingsfortegnelsen for OLAF og en revision af overslaget over traditionelle egne indtægter, moms- og BNI-grundlagene, opførelse af de relevante korrektioner for Det Forenede Kongerige og finansieringen heraf samt en revision af finansieringen af reduktionerne af Nederlandenes og Sveriges BNI-baserede bidrag i 2010. Disse faktorer medfører en ændring af den måde, hvorpå bidragene til de egne indtægter på EU's budget fordeles på medlemsstaterne. Reglerne for beregning af disse egne indtægter er fastsat i detaljer i den relevante lovgivning. For så vidt angår OLAF, foreslår Kommissionen yderligere 20 faste AD-stillinger, da kontoret nu har mulighed for at få afsluttet tilpasningen af sin stillingsfortegnelse ved at ansætte et større antal af disse egnede ansøgere i faste stillinger.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg vil gerne her give udtryk for, at jeg er stærkt uenig i den måde, OLAF fungerer på for øjeblikket. Der er ingen tvivl om, at svig skal tackles, men det skal gøres på en måde, der er til gavn for de europæiske borgere, altså på en uafhængig og effektiv måde, der beskytter alle borgeres personoplysninger.

Som det ser ud nu, opfylder OLAF ikke disse krav. I denne tekst henvises der dog specifikt til omdannelsen af tidsbegrænsede arbejdskontrakter til tidsubegrænsede arbejdskontrakter. Ingen arbejdstagere, uanset hvor de arbejder, bør fratages retten til en anstændig kontrakt. Jeg skal derfor afholde mig fra at stemme.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har til opgave at beskytte EU's finansielle interesser og at bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder, herunder embedsmisbrug i EU's institutioner. I lyset af den vigtige rolle, kontoret spiller, skal det have stillet de materielle og menneskelige ressourcer til rådighed, der er nødvendige for at nå dets mål. Trods den krise, som EU oplever, er vedtagelsen af dette ændringsbudget berettiget med henblik på at give OLAF de midler, der er nødvendige for, at det kan fungere ordentligt.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg afholdt mig fra at stemme, for selv om jeg er for oprettelsen af yderligere 20 faste stillinger til det personale, der er ansat i midlertidige stillinger i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, mener jeg ikke, at Det Forenede Kongeriges budgetubalance stadig skal korrigeres i dag. Rabatten blev tildelt Det Forenede Kongerige i 1984, fordi det blev opfattet som et kriseramt område. Derudover mener jeg ikke, det er retfærdigt, at Tyskland, Nederlandene, Sverige og Østrig siden 2002 kun har betalt 25 % af det, de skylder.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Med Rådets forordning (EF) nr. 2007/2000 gav EU privilegeret toldfri adgang til EU's marked for næsten alle produkter, der kommer fra de lande og territorier, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, med henblik på at genoplive økonomierne i det vestlige Balkan. Denne forordning blev efter en række ændringer kodificeret ved Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009.

Handelspræferencerne blev givet for en periode, der udløber den 31. december 2010, og gælder for øjeblikket for alle produkter fra Bosnien-Hercegovina, Serbien og Kosovo, der er omfattet af ovennævnte forordning. Handelspræferencernes ophør ville fratage de begunstigede en objektiv økonomisk fordel i deres handel med EU.

I denne forbindelse er formålet med dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning at ændre Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 med henblik på at forlænge dens gyldighed til den 31. december 2015 og at foretage visse tilpasninger som følge af ikrafttrædelsen af stabiliserings- og associeringsaftalerne med Bosnien-Hercegovina og Serbien.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Det er en vigtig afstemning, den om budgettet. Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5/2010 omfatter ændringer i stillingsfortegnelsen for OLAF uden yderligere bevillinger og en revision af overslaget over traditionelle egne indtægter (dvs. told og sukkerafgifter), moms- og BNI-grundlagene, opførelse af de relevante korrektioner for Det Forenede Kongerige og finansieringen heraf samt en revision af finansieringen af reduktionerne af Nederlandenes og Sveriges BNI-baserede bidrag i 2010. Disse faktorer medfører en ændring af den måde, hvorpå bidragene til de egne indtægter på EU's budget fordeles på medlemsstaterne. Formålet med forslag til ændringsbudget nr. 5/2010 er formelt at opføre denne budgetmæssige tilpasning i 2010-budgettet. Rådet vedtog sin holdning den 13. september 2010. Vi noterede os forslag til ændringsbudget nr. 5/2010 og godkendte Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5/2010 uden ændringer og pålagde vores formand at bekendtgøre, at Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. x/2010 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Kommissionen foreslår yderligere 20 faste AD-stillinger til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), da kontoret nu har mulighed for at få afsluttet tilpasningen af sin stillingsfortegnelse ved at ansætte et større antal af disse egnede ansøgere i faste stillinger.

I de senere år har Europa-Parlamentet gentagne gange og senest den 5. maj 2010 givet udtryk for det synspunkt, at OLAF gradvist bør bevæge sig i retning af omfattende og ubegrænset institutionel uafhængighed med henblik på at sikre, at kontorets aktiviteter ikke forsætligt eller uforsætligt kan begrænses som følge af, at dets personale og ledelse er omfattet af Kommissionens struktur.

Betænkning: Pablo Arias Echeverría (A7-0226/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg ikke mener, at e-handelen skal blive ved med at befinde sig i yderkanten af det indre marked, da det er en vigtig, fremadrettet sektor for økonomisk vækst i Europa.

E-handel kan bidrage til den videnbaserede økonomi, tilføje værdi og muligheder til de europæiske forbrugere og virksomheder og forbedre konkurrenceevnen i EU's økonomi inden for rammerne af Europa 2020-strategien, herunder udvikling og fremme af nye former for iværksætterkultur i små og mellemstore virksomheder. Sidste år købte en ud af tre forbrugere i EU mindst én artikel online, men kun 7 % af de europæiske forbrugere har haft mod til at gøre det i en anden medlemsstat.

Vi skal have vendt denne tendens, og ordførerens idé om at indføre et europæisk tillidsmærke kunne bidrage hertil. Udviklingen af en sikker og innovativ online betalingsmetode kunne også være med til at øge de europæiske forbrugeres tillid til e-tjenester i andre medlemsstater. Internetadgangen skal naturligvis udvides og demokratiseres i EU. Det er Kommissionens opgave at arbejde for at forhindre, at mangfoldigheden af forbrugerbeskyttelsesregler bliver en hindring for udviklingen af e-handel i Europa.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Eftersom det er afgørende for opfyldelsen af målsætningerne i EU's Europa 2020-strategi, at e-handelen bliver udbredt i hele Europa, støtter jeg det, der står i betænkningen om gennemførelsen af foranstaltninger for at fremme og styrke e-handelen på det indre marked.

E-handel er af særlig betydning for iværksættere og SMV'er. E-handel og et europæisk indre onlinemarked vil hjælpe iværksætterne og de små virksomheder med at tilvejebringe innovative, forbrugervenlige tjenesteydelser af høj kvalitet, hvilket styrker deres konkurrenceevne i den globale økonomi.

Bredbåndsmålsætningen skal nås, og alle i EU skal have adgang til grundlæggende bredbåndstjenester senest i 2013. Jeg glæder mig over det, der står herom i betænkningen.

Jeg støtter endvidere det, den siger om reklamering for e-handel og om at opfordre kunderne til at informere sig om deres rettigheder. Det er vigtigt, at de europæiske kunder har tillid til systemet, når de køber online.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for betænkningen. Potentialet for e-handel i det indre marked er af mange årsager endnu ikke helt indfriet. Forbrugerne har ikke tillid til sikkerheden på det elektroniske marked, og mange af dem køber ikke varer online, fordi forbrugerbeskyttelsesreglerne og beskyttelsesniveauet varierer betydeligt. Jeg mener, at vi skal øge forbrugernes tillid til onlinemarkedet ved at informere dem om deres rettigheder, etablere sikre betalingsmetoder og sikre forbrugerbeskyttelse med hensyn til sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger.

Jeg er enig i forslaget om indførelse og anvendelse af et europæisk tillidsmærke, som vil give købere større tillid til internettet. Nogle virksomheder undlader endvidere at udnytte det økonomiske marked på grund af en række upraktiske forhold. Vi skal derfor udvikle initiativer, som skal tilskynde erhvervsdrivende til e-handel ved at forbedre de betalingsmekanismer, der anvendes på internettet, f.eks. forenkling af momsindberetningskravene, harmonisering af forsendelses- og bankomkostninger og forbedring af mekanismerne til løsning af konflikter mellem leverandører og forbrugere.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Situationen for e-handel ændrer sig konstant i øjeblikket. Det er ikke længere en ny teknologi, men en stadig mere udbredt realitet. E-handel er et meget vigtigt middel til fremme af grænseoverskridende handel, idet der sikres øget adgang til et større udvalg af bedre produkter og mere konkurrencedygtige priser.

Ikke desto mindre udvikler e-handel på tværs af grænserne her 10 år efter vedtagelsen af direktivet om e-handel sig ikke så hurtigt som e-handelen på hjemmemarkedet, idet 60 % af forbrugernes forsøg på at købe artikler på tværs af grænserne mislykkes af tekniske og juridiske årsager.

Jeg stemte for betænkningen, fordi den identificerer de problemer, der påvirker den europæiske e-handel, og viser vejen for oprettelsen af et reelt indre onlinemarked for Europa. Hvis vi skal opnå det, kræver det, at vi sikrer bedre gennemførelse af EU-lovgivningen til fordel for alle europæiske forbrugere og detailhandlere, øger indsatsen for at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau inden for e-handel, giver brugerne tilliden til at udnytte hele det indre markeds potentiale og informerer dem om deres rettigheder og om, hvordan de håndhæves.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen på grund af de fordele, den sikrer for små og mellemstore virksomheder og udviklingen af det digitale samfund, og fordi den modvirker opsplitningen af markedet og standardiserer bestemmelserne.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Etableringen af et reelt indre onlinemarked for Europa er en af de store udfordringer, som vi står over for på nuværende tidspunkt. Især i den aktuelle økonomiske krise bliver det mere og mere vigtigt for Europa at gøre en indsats for at fjerne de barrierer, der forhindrer e-handel. EU er i dag et marked med 500 mio. forbrugere. Denne situation kommer imidlertid ikke til udtryk i antallet af onlinetransaktioner. Det skyldes ikke, at europæiske forbrugere ikke bryder sig om e-handel, men at de, når de har besluttet at købe en vare online, støder på alle mulige forskellige problemer, og i sidste ende viser det sig, at transaktionen ikke kan gennemføres. Tallene i betænkningen om e-handel er relevante i denne henseende.

Der er i øjeblikket for mange forskelle mellem medlemsstaterne, når det gælder e-handel, hvilket kun kan skabe utilfredshed blandt forbrugerne. Eftersom denne type handel i henhold til betænkningen sammen med innovative tjenester og miljøbranchen besidder det største vækst- og beskæftigelsespotentiale for fremtiden og derfor repræsenterer en ny front for det indre marked, skal de tiltag, som Kommissionen har foreslået, suppleret af dem, der foreslås af Parlamentet, gennemføres snarest.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) E-handel udgør et vigtigt bidrag fra internettets side til den økonomiske aktivitet. Det er derfor vigtigt at fjerne hindringer for det indre marked i denne sektor, da fragmenterede nationale regelsæt begrænser vitaliteten i denne rentable sektor. Jeg er enig med ordføreren, der fremhæver manglerne inden for e-handel, når det gælder forbrugerne. Det er beklageligt, at 61 % af de grænseoverskridende transaktioner ikke kan gennemføres, fordi onlineforretningerne ikke leverer til kundens land. Hertil kommer bekymringer fra brugerens side, for så vidt angår sikkerheden i forbindelse med betalinger. Evnen til at gennemføre onlinekøb afhænger sædvanligvis af internetforbindelsens kvalitet. Det bør prioriteres at øge antallet af internetbrugere, særlig ved at forbedre internetforbindelsernes kvalitet og ved at gøre priserne mere attraktive. Det er også nødvendigt at øge forbrugertilliden til onlinehandel. Som ordføreren støtter jeg indførelsen af et europæisk tillidsmærke og mere overvågning af nettet, navnlig for så vidt angår beskyttelse af personoplysninger. Der bør endvidere gøres en særlig indsats for at beskytte mindreårige, som bruger internettet.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Det indre marked for e-handel er afgørende for Europa, navnlig hvis vi skal nå målene i Europa 2020-strategien. Der er imidlertid stadig problemer, der skal løses. I betænkningen foreslås der tiltag med netop det formål. De forslag, der efter min mening er særlig interessante, er kontrol med krænkelser af ophavsretten på internettet og udviklingen af et sikkert og innovativt onlinebetalingssystem, som ikke er forbundet med gebyrer, der kan udhule eller begrænse valgmulighederne. Det vil således blive nemmere at bekæmpe forfalskning, tilskynde virksomheder til at tilbyde e-handel og fremme brugeradgang og forbrugertillid til internettet.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) E-handel er et marked med afgørende betydning for EU i det 21. århundrede, ikke mindst for forfølgelsen af målene i Europa 2020-strategien. Vi står over for den enorme udfordring med at skabe et reelt indre onlinemarked for Europa, der vil gøre det muligt for EU at konkurrere på verdensmarkedet. De europæiske virksomheders og forbrugeres tillid til det digitale område er begrænset som følge af unødvendige hindringer for e-handel, herunder opsplitningen af det europæiske marked, manglen på sikkerhed for forbrugerne, manglen på sikkerhed i forbindelse med transaktioner, manglen på klagemekanismer osv. Det er afgørende at forenkle de grænseoverskridende bestemmelser og finde praktiske løsninger på spørgsmål som ophavsret, forbrugerbeskyttelse, mærkning og sektorspecifikke bestemmelser, e-affald og genbrugsafgifter og onlineindberetning og -fakturering.

Det er afgørende, at den gældende lovgivning, herunder servicedirektivet, gennemføres fuldt ud. Samtidig skal Kommissionen afslutte sin vurdering af den EU-lovgivning, der finder anvendelse på det indre digitale marked, og forelægge de initiativer, som måtte være nødvendige for at fjerne de største forhindringer. Jeg støtter Kommissionens 13 anbefalinger til udvikling af politikker og praksis inden for e-handel på tværs af grænserne.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) E-handel er afgørende for udviklingen af det indre marked. Det fjerner informationsbarrierer og bringer os nærmere idealet om perfekt konkurrence til fordel for forbrugerne. E-handel kan udvide det potentielle marked for små indenlandske producenter, der ellers ikke ville kunne handle i andre EU-lande, hvilket ville beskytte dem og fremme jobskabelse i fremstillingssektoren.

Derudover reduceres afstanden mellem centrale områder og yderområder, hvilket vil forbedre livskvaliteten i landdistrikterne som følge af øget produktforsyning, og ensartede standarder for de solgte produkter fremmes som følge af markedsføringen af samme produkt på flere markeder. Det er derfor afgørende at håndtere og fjerne de største hindringer for anvendelse af internettet til salg af varer, nemlig sikkerhed og garantier. Denne opgave skal i betragtning af manglen på fysiske grænser henhøre under de relevante overnationale organer, hvilket på vores territorium er de europæiske institutioner.

Betænkningen giver forhandlerne regelsæt for drift og planlægning af deres investeringer, den giver forbrugerne sikkerhed, for så vidt angår deres rettigheder, og den sætter producenterne et skridt foran i forbindelse med håndteringen af krisen. Endelig!

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Som følge af niveauet for svig inden for e-handel, som stadig er relativt højt, er der fortsat en høj grad af mistillid til e-handel. Derfor stemte jeg for beslutningen, hvori Kommissionen opfordres til at etablere et europæisk system til tidlig varsling, herunder en database, som skal sætte en stopper for ulovlig handelspraksis og bekæmpe bedragerisk virksomhed samt øge forbrugersikkerheden i forbindelse med onlinetransaktioner, herunder vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Efter min mening skal der rettes særlig opmærksomhed mod aftaler om fjernsalg med henblik på at beskytte forbrugernes rettigheder på et tidspunkt, hvor handelen med af varer og tjenesteydelser online stiger, herunder i turist- og transportsektorerne.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen. I det indre marked, hvor der er over 500 mio. forbrugere, vil større fleksibilitet inden for e-handel og øget forbrugertillid til onlinetransaktioner ikke blot gøre det muligt at udnytte det økonomiske potentiale i det digitale indre marked, men også fremme udviklingen af nye markedsnicher for SMV'er og således potentielt skabe arbejdspladser. Forskellene mellem den indenlandske og grænseoverskridende e-handel betyder, at forbrugere, navnlig dem, der bor i afsides eller fjerntliggende områder, og forbrugere med nedsat mobilitet, forhindres i at drage fordel af e-handelen og hermed adgang til et bredt udvalg af varer og tjenesteydelser. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at der er et presserende behov for korrekt gennemførelse af servicedirektivet – det redskab, der kan sikre den endelige gennemførelse af det indre marked for e-handel – i alle medlemsstaterne, navnlig er der behov for, at det i højere grad håndhæves, for så vidt angår ikkeforskelsbehandling af kunder på grund af deres nationalitet. Jeg vil gerne understrege, at "kvikskranke"-ordningen skal være fuldt ud operationel, hvis det indre digitale marked for e-handel skal gennemføres. Lige så vigtige er dog foranstaltninger til harmonisering af forsendelses- og bankgebyrer i EU, forenkling af momsangivelsen i forbindelse med fjernsalg eller flere registreringer af .eu-domænenavne.

  Cornelis de Jong (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen, da jeg generelt kan støtte den. Jeg var især tilfreds med, at de fleste af mine ændringsforslag blev vedtaget i udvalget. På den måde vil SMV'er blive støttet med henblik på at blive mere aktive aktører på markedet for e-handel. Samtidig tager betænkningen – hvilket efter min mening er unødvendigt – spørgsmålet om en liberalisering af postmarkedet op, hvilket jeg har protesteret imod i udvalget. Jeg fastholder min protest og er fortsat imod opfordringen til liberalisering, idet jeg på ny på det kraftigste opfordrer Kommissionen til et stop for liberaliseringen af posttjenesterne.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen. Som skyggeordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi støtter jeg udviklingen af e-handel, som er en integreret del af europæisk e-business. Fremover vil gennemførelsen af det indre marked på ikt-området i EU bidrage til at løse de problemer, der er forbundet med e-handel på nuværende tidspunkt. Europa skal være en vigtig global aktør inden for denne sektor. Med henblik på at nå dette mål skal de aktuelle vanskeligheder løses omgående på en ensartet måde.

Jeg henviser i denne henseende til de forskellige momssatser, forbrugerbeskyttelseslovgivningen og frem for alt eliminering af den forskelsbehandling af kunder, der benytter sig af e-handel, i en række medlemsstater, som visse forhandlere og tjenesteudbydere gør sig skyldige i. Europa skal støtte de borgere, der ønsker at blive aktivt involverede i den digitale verden ved at give dem nem adgang til undervisningsprogrammer og europæiske midler, der specifikt er rettet mod køb af hardware, software og internetadgang.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om endelig gennemførelse af det indre marked for e-handel. Et af målene i Europa 2020-strategien er at fremme den videnbaserede økonomi. For fuldt ud af nå dette mål er Kommissionen nødt til at forelægge tiltag, der skal øge bredbåndshastigheden og i højere grad rationalisere tjenesteudbydernes priser i EU. Det er nødvendigt at indføre ensartede bestemmelser og praksisser for at sikre, at fjernsælgere kan nå andre markeder end dem, der ligger inden for deres egne nationale grænser.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I sin meddelelse af 19. maj 2010 om en digital dagsorden for Europa demonstrerede Kommissionen sit ønske om at gøre onlinetransaktioner enklere og i højere grad i stand til at vække tillid til den digitale teknologi. I henhold til tallene i betænkningen har en tredjedel af europæerne købt varer online, men kun 7 % af forbrugerne tør vælge grænseoverskridende transaktioner, og kun 12 % har tillid til denne type transaktioner. Det er derfor vigtigt at styrke forbrugernes sikkerhed (eller deres opfattelse heraf) i forbindelse med disse transaktioner med henblik på at fremme udviklingen af et marked med enormt potentiale med transaktioner, der er nemmere, mere bekvemme og i mange tilfælde billigere for forbrugeren. Hvis der skal være tale om et reelt indre marked for e-handel, er det vigtigt, at forbrugerne føler sig sikre, når de køber varer online, og at virksomheder forstår det enorme potentiale i e-handel, at tilgængeligheden af varer online øges, og at hindringerne for handel på tværs af grænserne fjernes.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) De frie varebevægelser i Europa hindres i alvorlig grad af fragmenterede nationale regelsæt. Tal for e-handelen i EU viser, at en ud af tre forbrugere i EU i 2009 købte mindst én artikel online, men kun 7 % af de europæiske forbrugere har haft mod til at gøre det i en anden medlemsstat. Skjulte undersøgelser af e-handelspraksis, som EU har foretaget, viser, at 60 % af forbrugernes forsøg på at købe artikler på tværs af EU-grænserne mislykkes, idet sælgeren afslår at gennemføre handelen eller sende varerne, selv om køberen kunne have sparet mindst 10 % ved e-handel i udlandet (selv når forsendelsesomkostningerne medregnes) i halvdelen af de 11 000 undersøgte tilfælde. Jeg skal derfor fremhæve behovet for omfattende retlige og lovgivningsmæssige rammer, der kan fjerne hindringerne for grænseoverskridende handel, give øget merværdi og regulere risiciene inden for en aktivitet, der konstant ændrer sig og næsten altid skrider fremad. Der er derfor brug for konstant opmærksomhed og overvågning og for at prioritere meddelelsers og transaktioners pålidelighed. Hvis vi skal konsolidere e-handelen, er det afgørende, at vi gør en indsats for at øge virksomhedernes og forbrugernes tillid, navnlig for så vidt angår betalinger og forsendelse samt returservice.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen om e-handel indeholder visse modsætninger og en overdreven insisteren på at skabe et indre marked. Vi anerkender betydningen af e-handel, men der mangler stadig meget, hvis vi skal sikre, at den ikke skaber nye problemer.

Som vi fremhævede under drøftelserne, er det vigtigt at præcisere mange spørgsmål, nærmere bestemt beskyttelse af ophavsret, beskyttelse af børns rettigheder, forbrugerrettigheder og sikkerhed.

Det er rigtigt, at der i betænkningen stilles en række forslag, der skal øge tilliden hos alle aktørerne i e-handelen, men ikke alle er så hensigtsmæssige, som de kunne være, og ikke alle tager alle de interesser og rettigheder, der er på spil, i betragtning i tilstrækkeligt omfang i en proces, der kunne vise sig at være meget kompleks.

Det er rigtigt, at det er nødvendigt at gøre forsyningskæden inden for e-handel mere gennemsigtig, således at forbrugerne altid kender leverandørens identitet, firmanavn, fysiske adresse, kontaktoplysninger og skatteregistreringsnummer. Børns og unges rettigheder og rettighederne for personer med forskellige behov skal dog beskyttes til enhver tid.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) E-handel skaber markedsmuligheder, navnlig for SMV'er. E-handel spiller en vigtig rolle i at forbedre den irske og den europæiske økonomis konkurrenceevne.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen, som er en milepæl, fordi den er et betydeligt skridt imod den endelige gennemførelse og integration af det indre marked. I en tid med globalisering og digitalisering kan EU ikke tillade sig at sakke agterud i bestræbelserne på at oprette et effektivt indre marked for e-handel, som også bør blive konkurrencedygtigt på internationalt niveau. Forhåbentlig vil betænkningen blive fulgt af yderligere tiltag til stimulering af oprettelsen af et europæisk digitalt marked. Denne udvikling vil også bidrage til en omtænkning og relancering af de helt afgørende forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Det, vi først og fremmest har brug for, er at overvåge og følge gennemførelsen af betænkningen om e-handel for at sikre, at EU-borgere får lettere adgang til e-handel, både som virksomheder og kunder. Foranstaltningerne i betænkningen bør gøre det væsentlig nemmere at handle på tværs af medlemsstaternes grænser, forudsat at de nationale regeringer begynder at gøre reelle fremskridt hen imod en harmonisering af bestemmelserne om kontrakter og løser problemet med modstridende lovgivning.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder opfordringen til fremme af e-handel inden for EU's grænser. EU skal dog opfordre til, at det sker under hensyntagen til den europæiske lovgivning, og det er afgørende, at der sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Jeg vil gerne takke min kollega, hr. Echeverría, for hans fremragende betænkning, som jeg med glæde kunne stemme for. E-handel er en ny og international sektor, og derfor skal EU indtage en vigtig rolle i harmoniseringen af standarder og praksisser. Jeg vil især gerne nævne de punkter i betænkningen, hvori vi tilskyndes til at sikre, at omfattende bredbåndsforbindelser af god kvalitet er tilgængelige i hele Unionen. Dette mål er afgørende, hvis e-handelen skal fungere.

Bredbånd til alle EU-borgere inden 2013 og ekstremt hurtigt bredbånd inden 2020 er ambitiøse mål, men de er afgørende for at forbedre borgernes livskvalitet. Jeg vil også gerne takke ordføreren for hans betragtninger om forbrugerbeskyttelse og retten til privatlivets fred inden for e-handel. Det er et spørgsmål, der kræver omhyggelig undersøgelse i fremtiden, navnlig for så vidt angår tjenester for børn.

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Selv om internettet i dag er den hurtigst voksende detailkanal, og antallet af køb via internettet stiger hvert år, stagnerer antallet af grænseoverskridende transaktioner mellem medlemsstaterne desværre. Man kan næsten sige, at der ikke er noget indre marked i EU inden for B2C. Efter min mening ville fuld harmonisering af forbrugerlovgivningen og ophævelse af nationale undtagelser sammen med en liberal tilgang til forbrugerbeskyttelse skabe et vigtigt incitament til grænseoverskridende salg af varer via internettet. Jeg ser dog et stort problem i visse landes begrænsning af adgangen til onlinetjenester på basis af IP-adresse. Principielt er der ingen lovgivningsmæssige barrierer på dette område, og alligevel er det elektroniske indre marked begrænset inden for dette segment.

Jeg er enig i, at Kommissionen bør anvende alle sine redskaber som udøvende myndighed inden for dette spørgsmål og gribe ind imod skabelsen af kunstige barrierer i det indre marked i form af blokering af IP-adresser. Betænkningen henviser også til mål for 2020 inden for adgang til bredbåndsforbindelser. Personligt er jeg ikke fortaler for så åbenlyse mål, særlig inden for en sektor, der er inde i en rivende udvikling, og hvor det derfor er vanskeligt at forudsige, hvordan den vil udvikle sig i de kommende ti år. Til trods for denne kritik mener jeg, at betænkningen er afbalanceret, og jeg har derfor stemt for den.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Arias Echeverrías betænkning, da jeg mener, at e-handel er et nøglemarked i EU's politik, hvor der i et vist omfang kan og skal gribes ind for at øge den europæiske økonomis konkurrenceevne som led i Europa 2020-strategien.

Jeg mener da også, at vi for at drage fuld fordel af de muligheder, som det indre marked giver, yderligere bør udvikle e-handelen, som potentielt kan få positiv indflydelse på både forbrugere og på virksomheders konkurrenceevne. Tilsvarende støtter jeg inddragelsen i betænkningen af et europæisk tillidsmærke, som er nødvendigt for at garantere pålideligheden og kvaliteten af varer, der markedsføres på det grænseoverskridende elektroniske marked.

I en tid med krise og finansielle vanskeligheder som den, vi befinder os i på nuværende tidspunkt, skal vi støtte instrumenter, som kan få en positiv, betydelig virkning på beskæftigelse og vækst, herunder e-handel. Jeg føler derfor i denne henseende, at den betænkning, vi har vedtaget i dag, er et positivt resultat, ikke blot for virksomheder og SMV'er, men også og frem for alt for forbrugerne.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Gennemførelsen af det indre marked har altid været et af de store mål for EU. I dag kan grænseoverskridende e-handel i væsentlig grad bidrage til, at det indre marked udvikler sig yderligere. Køb af varer online er allerede blevet bredt accepteret af forbrugere på indenlandsk niveau, men det samme gælder ikke for e-handel mellem medlemsstaterne, hovedsagelig på grund af en mangel på gensidig tillid mellem køber og sælger. For at udvikle det europæiske marked for e-handel er det derfor afgørende at øge alle aktørers tillid. Den europæiske lovgivning på området skal gennemføres med henblik på at skabe et mere tillidsfuldt klima. Det er årsagen til, at jeg stemte, som jeg gjorde.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg mener, at e-handel og fjernelsen af de barrierer, der stadig forhindrer udviklingen heraf, har afgørende betydning for økonomien. De frie varebevægelser i EU hindres i alvorlig grad af fragmenterede nationale regelsæt, og 60 % af forbrugernes forsøg på at købe artikler på tværs af EU-grænserne mislykkes.

Målet er at oprette et reelt europæisk indre marked. Takket være et ændringsforslag fra EFD-Gruppen indeholder betænkningen en henvisning til de vanskeligheder, som folk i bjerg- og øområder støder på, for så vidt angår internetforbindelse.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Betænkningen udnyttes til at presse en mere omfattende harmonisering af skattelovgivningen igennem samt prisudsving i post- og finanssektoren i EU. Jeg stemte derfor imod teksten.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Kommissionens nye meddelelse identificerede strategier for fremtiden, der skal reducere fragmenteringen og stimulere væksten inden for e-handel.

E-handel er faktisk på vej frem på nationalt niveau, men niveauet for grænseoverskridende handel er stadig lavt og nåede kun op på 7 % i 2009. De vigtigste forhindringer er sprog samt praktiske og juridiske problemer.

Jeg er enig i tilgangen i betænkningen, som identificerer fem prioriteter, der skal give sektoren incitamenter, nemlig forbedret adgang til internettet, eliminering af fragmenteringen af onlinemarkedet, øget forbrugertillid, tilskyndelse til, at virksomhederne skal markedsføre deres produkter på internettet, og garanti for børns sikkerhed, når de bruger internettet. Alt dette bør finde sted i en tydelig og ensartet juridisk sammenhæng, der frem for alt skal tjene forbrugerne. Jeg er overbevist om, at det grundlæggende incitament vil komme i form af offentlighedens tillid, der bør støttes og øges.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Internettet er blevet den mest udbredte form for fjernsalg. Ifølge Kommissionens oplysninger som svar på min forespørgsel (E-4964/2010) brugte en tredjedel af EU's forbrugere (37 %) sidste år internettet til at købe eller bestille varer og tjenesteydelser til privat brug. Det svarer til en stigning på fem procentpoint i forhold til 2008 og ti procentpoint i forhold til 2006. Ikke desto mindre har forbrugere stadig ikke tilstrækkelig tillid til grænseoverskridende handel, og fragmenterede nationale regelsæt afskrækker virksomhederne fra at investere i handel på tværs af grænserne. Der er således væsentlige forskelle i udbredelsen af fjernsalg mellem medlemsstaterne. Stigningen i denne type handel er imidlertid afgørende i den nuværende recession. Denne specifikke betænkning sigter mod at håndtere fragmenteringen af det indre marked for e-handel ved at stille forslag, herunder om vedtagelse af harmoniserede regler og praksisser, der vil give fjernsælgere mulighed for at sælge deres varer på tværs af grænserne. På et tidspunkt, hvor de traditionelle kommercielle transaktioner er stagneret, kan de nye teknologier og de muligheder, de giver, vise sig at være værdifulde i forbindelse med udvikling af nye og alternative kommercielle initiativer, og derfor stemte jeg for betænkningen.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg undlod at stemme om betænkningen, selv om jeg mener, at det er vigtigt at fremme e-handel og nødvendigt at udvide gode internetnetværk og -tjenester til at omfatte hele befolkningen, selv i de mest isolerede områder.

Jeg er også enig i, at det er afgørende at bekæmpe den forskelsbehandling, som mange borgere, der ønsker at købe varer online, udsættes for, ikke mindst på grund af den medlemsstat, som de bor i, eller den e-mailadresse, som de bruger til at gennemføre transaktionen.

Jeg er enig i mange af de forslag, der stilles i betænkningen. Jeg kan dog ikke beklage, at servicedirektivet ikke er blevet gennemført fuldt ud i visse medlemsstater, jeg støtter ikke Kommissionens politik for sektoren for posttjenester, og jeg bifalder ikke Europa 2020-strategien. Disse grundlæggende valg er i vid udstrækning ansvarlige for den vanskelige sociale situation, som EU kæmper sig igennem i dag.

De fremtidige modeller for kommunikationssektoren og selv for e-handel vil helt sikkert blive udformet på en bedre måde med et perspektiv, der i højere grad fokuserer på borgerne og deres rettigheder og ikke blot på kommercielle interesser.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for hr. Arias Echeverrías betænkning om e-handel. E-handel er en af de sektorer, der har størst indflydelse på væksten og beskæftigelsen i de kommende årtier, og EU skal udnytte dets potentiale til fulde.

Vi må huske på, at e-handel letter og fremmer udviklingen af nye nichemarkeder for visse små og mellemstore virksomheder, der ellers ikke ville eksistere.

Jeg støtter desuden tanken om, at vi i forbindelse med udviklingen af vores politikker og lovgivningsmæssige rammer for e-handel i særlig grad fokuserer på behovene hos sårbare forbrugere, der ellers ikke ville have adgang til det enorme udvalg af forbrugsvarer. Jeg tænker på de borgere, der er isolerede eller har nedsat mobilitet, borgere med lav indkomst eller personer, der bor i mindre tilgængelige, afsidesliggende eller perifere områder.

Endelig ændrede jeg teksten i udvalget med henblik på at understrege behovet for at udvikle undervisningsværktøjer for onlineforbrugere. Vi skal øge de digitale færdigheder hos så mange som muligt og gøre dem bevidste om deres rettigheder og forpligtelser (nøgleforbrugerrettigheder på internettet, e-handel og navnlig regler for beskyttelse af oplysninger).

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I denne vigtige betænkning om e-handel understreger vi bl.a. betydningen af at øge tilliden til grænseoverskridende internetbetalingssystemer (f.eks. kredit- og betalingskort samt e-punge) ved at fremme en række betalingsmetoder, som styrker interoperabiliteten og fælles standarder, tackler tekniske hindringer, støtter de mest sikre teknologier for elektroniske transaktioner, harmoniserer og styrker lovgivningen om privatlivets fred og sikkerhedsspørgsmål, bekæmper svig samt oplyser og uddanner offentligheden.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi er fuldt ud bevidste om antallet og arten af ulemper, der især i Italien er tale om for dem, der bor i bjerg- eller øsamfund. Skabelsen af et indre marked for e-handel ville lette adgangen til internettet og forbedre kvaliteten i EU-lande og -regioner uden gode forbindelser.

Det er vigtigt at udvikle initiativer, der skal tilskynde virksomheder til at markedsføre produkter via internettet og samtidig beskytte brugere, navnlig børn, med garantier, der er tilstrækkelige til at sikre sikkerhed. Vi må ikke tillade uærlige forhandlere at snyde potentielle brugere. Derfor er der brug for målrettet og hyppig kontrol.

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg håber, at betænkningen er et klart signal til Kommissionen om at træffe yderligere foranstaltninger for at øge e-handelen i EU. Vi opfordrer til harmonisering og forenkling af administrative procedurer, der i deres nuværende form forhindrer os i at købe varer på udenlandske hjemmesider, selv hvis de har interessante tilbud. Vi ønsker også garanti for, at der sikres bredbåndsadgang i hele EU senest i 2013. Dette forslag ophørte med at være fri fantasi for længe siden. Det er ikke blot i stadig stigende grad en mulighed. Det er heller ikke nødvendigt at overbevise nogen om de gavnlige effekter, som universel internetadgang ville have på det indre marked.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg kunne ikke få mig selv til at stemme for betænkningen, selv om den indeholder en række positive elementer, navnlig beskyttelse af forbrugerinteresser og anerkendelse af SMV'ers interesser på markedet for e-handel.

Jeg fordømmer især dem, der lykønsker Kommissionen for at gennemføre det tredje postdirektiv, som vil skade posttjenesterne i EU yderligere og ikke som anført i betænkningen sikre lavere priser og bedre service.

Jeg kan heller ikke beklage den kendsgerning, at visse medlemsstater endnu ikke har gennemført servicedirektivet, da jeg ønsker, at Kommissionen hurtigst muligt udarbejder en rapport om de klimamæssige konsekvenser af gennemførelsen af denne tekst.

Jeg beklager, at teksten i vid udstrækning giver udtryk for åbenhed over for konkurrence, hvilket vi fordømte, da vi afviste Lissabontraktaten.

Betænkning: Christine De Veyrac (A7-0195/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen, fordi den sigter mod at forbedre forebyggelsen af flyvehavarier og bistanden til ofrene og deres pårørende. Jeg støtter ordførerens opfordring til en analyse af hændelser på europæisk niveau uden forbehold. Der er aldrig tidligere foretaget en sådan analyse. I betænkningen foreslås der endvidere forbedringer af bistanden til ofrene og deres pårørende, herunder en frist på to timer, inden hvilken pårørende skal oplyses om navnene på de ombordværende personer. Initiativet ligger nu hos transportministrene, der forhåbentlig vil vedtage denne retsakt så hurtigt som muligt.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for betænkningen. Lufttrafikken er stadig stigende, og risikoen for havarier er også øget til trods for forbedringer af sikkerhedsstandarderne, og derfor skal den europæiske lovgivning om undersøgelser af havarier ændres og opdateres.

Jeg bifalder udtalelserne i betænkningen om ofrenes og deres pårørendes rettigheder. Et offers pårørende har ret til relevante oplysninger så hurtigt som muligt. Luftfartsselskaberne skal have en effektiv beredskabsplan i tilfælde af en krise. En vigtig praktisk foranstaltning vil være at forpligte luftfartsselskaberne til at udnævne en referent til koordineringsformål med ansvar for kontakt og oplysninger og for bistand til passagerernes pårørende.

De praktiske foranstaltninger, der opfordres til i betænkningen, vil være til hjælp i forbindelse med havarier, særlig foranstaltningerne vedrørende bistand til ofrene og deres pårørende og grupper, der handler på deres vegne. Der skal sikres høje sikkerhedsstandarder i den europæiske sektor for civil luftfart, og vi skal gøre vores bedste for at reducere antallet af ulykker.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter forslaget. Det gældende EU-direktiv om undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart blev vedtaget i 1994. Markedet og situationen inden for luftfart har imidlertid ændret sig, og vi er derfor nødt til at vedtage en ny forordning, der passer til den aktuelle situation. For det første er der brug for et netværk af sikkerhedsundersøgelsesorganer. Det ville omfatte nationale regeringer og EU-institutioner (Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)), som ville være ansvarlige for at forbedre undersøgelsernes kvalitet samt klassificeringen og analysen af oplysninger, fremme samarbejde mellem nationale regeringsinstitutioner og bidrage til at forbedre luftfartssikkerheden. Derudover skal passagernes og deres pårørendes rettigheder defineres tydeligere.

Forordningen sigter mod at udvide kravet om, at luftfartsselskabet skal stille en liste til rådighed over alle passagerer hurtigst muligt, men senest to timer efter en ulykke, til ikke blot at finde anvendelse på luftfartsselskaber, der flyver til EU, men også luftfartsselskaber med flyvninger i EU. Den skal indføre en pligt for luftfartsselskaberne til ved reservationen at tilbyde passagerne at anføre en kontaktperson i tilfælde af havari. Vi bør skabe betingelser, som giver de pårørende adgang til privilegeret information om sikkerhedsundersøgelsens forløb.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen, fordi den foreslår løsninger på de problemer, der er opstået for nylig i forbindelse med havarier, ikke blot fra et teknisk perspektiv, men også især med henblik på at yde bistand til ofrenes pårørende. Den præciserer endvidere EASA's og de nationale myndigheders rolle i den rimelige og uvildige undersøgelse af årsagerne til havarier.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Lufttrafikken stiger konstant, og til trods for sikkerhedsmæssige fremskridt henviser betænkningen stadig til en vedholdende stigning i antallet af flyvehavarier. Det er på tide, at EU regulerer denne sektor på en mere præcis måde.

Jeg støtter derfor på det kraftigste ordførerens målsætning om at forhindre beklagelige flyvehavarier og forbedre efterforskningen heraf. Den relevante lovgivning blev faktisk vedtaget helt tilbage i 1994, hvor Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) endnu ikke var oprettet.

Jeg stemte derfor for betænkningen, der skal give EASA en førende rolle, når det gælder luftfartssikkerhed, og jeg er helt enig i målet om at give generel adgang til følsomme oplysninger.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Der har i de seneste år været en voldsom stigning i lufttrafikken. Til trods for adskillige teknologiske forbedringer er risikoen for ulykker steget. Det er således vigtigt, at vi justerer EU-lovgivningen om dette spørgsmål. Jeg bifalder derfor fru De Veyracs forslag om at tilpasse 1994-direktivet om forebyggelse af havari til den nuværende situation på luftfartsmarkedet. Ved at skabe et netværk af nationale sikkerhedsundersøgelsesorganer vil det være muligt at begrænse forskellene mellem medlemsstaterne, især ved at samle ressourcer og udveksle bedste praksis. Ofrenes og deres pårørendes rettigheder skal også beskyttes. Jeg støtter ordførerens anmodning om, at luftfartsselskabernes pligt til at stille en liste til rådighed over alle passagerer senest en time efter en meddelelse om, at et luftfartøj er havareret, ikke blot skal finde anvendelse på EU-luftfartsselskaber, men også på alle luftfartsselskaber med flyvninger i Europa. Endelig bifalder jeg ordførerens forslag om, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur skal beskrives som en "rådgiver" i sikkerhedsundersøgelser. Det er vigtigt, at forordningen ikke giver agenturet beføjelser til både at være dommer og jury i sikkerhedsundersøgelser.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Det er afgørende at sikre sikkerhed inden for sektoren for civil luftfart i Europa og reducere antallet af havarier og hændelser ved hjælp af undersøgelses- og forebyggelsesprocedurer. Jeg stemte for forordningen, da jeg mener, at den fremmer et klima, der tilskynder til spontan indberetning af hændelser ved at opfordre til, at sikkerhedsundersøgelser inden for europæisk luftfartssikkerhed skal være effektive, hurtige og af høj kvalitet. Jeg er enig i, at undersøgelserne bør gennemføres af en national myndighed eller andre myndigheder med ansvar for sikkerhedsundersøgelser. Jeg mener desuden, at det er vigtigt at oprette et europæisk netværk af myndigheder med henblik på at forbedre kvaliteten af undersøgelsesmetoder og uddannelse af undersøgelsesledere. Et andet punkt, som jeg opfatter som vigtigt, er, at der bør fastsættes standarder for rettidig tilrådighedsstillelse af oplysninger om personer og farligt gods om bord på tidspunktet for et havari, og at bistanden til ofrene og deres pårørende bør forbedres.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Intensiveringen af lufttrafikken har øget risikoen for flyvehavarier. Til trods for at der er indført sikkerhedsmæssige forbedringer, er der stadig huller i den nuværende ordning for undersøgelse af havarier. Sikkerhedssystemet på området bygger på tilbagemeldinger og erfaringer fra havarier og hændelser. Det er vigtigt at styrke samordningen mellem de myndigheder, der er ansvarlige for sikkerhedsundersøgelser, nærmere bestemt ved at oprette et europæisk netværk. Med henblik på at identificere potentielle sikkerhedsbrister og de foranstaltninger til udbedring heraf, der skal indføres, skal netværket sikre fuld uafhængighed i forbindelse med undersøgelserne samt et højt niveau af effektivitet, omhu og kvalitet.

Det er vigtigt at sikre effektive forebyggende tiltag og et højt sikkerhedsniveau inden for civil luftfart i Europa og gøre alt for at reducere antallet af havarier og hændelser med henblik på at sikre, at borgerne har tillid til lufttransporten. Ud over sikkerhedsundersøgelser bør der også rettes særlig opmærksomhed mod spørgsmålet om bistand til ofre for flyvehavarier og deres pårørende, for hvilken alle europæiske luftfartsselskaber skal have en krise- og beredskabsplan.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Vi hører til vores forfærdelse løbende om nye flystyrt. Jeg håber, at den nye forordning om undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart vil opfylde behovet for passagersikkerhed i form af en mere målrettet foranstaltning end direktiv 94/56/EF, som den erstatter. Jeg mener, at hovedfokus skal være på kontroller, samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på forebyggelse. Derudover bør resultater af efterforskninger af flyvehavarier opbevares centralt og analyseres med henblik på at forbedre luftfartssikkerheden og håndtere kritiske situationer mere effektivt. I forbindelse hermed mener jeg, at europæiske passagerer skal have mulighed for at udnævne en referent i tilfælde af et havari – en praksis, der er almindelig i USA. Sidst, men ikke mindst, mener jeg, at der er brug for øget samordning og tilsyn med beredskabet i forbindelse med indgreb og bistand til ofre og deres pårørende.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til en forordning om undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart, fordi den indfører nye bestemmelser, der vil gøre det muligt at styrke forebyggelsen af havarier samt undersøgelsernes gennemsigtighed og hastighed i tilfælde af et havari.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom antallet af flyvninger og passagerer inden for civil luftfart er steget støt i årevis, og selv om denne stigning har været ledsaget af et fald i antallet af flyvehavarier og flyvehændelser, skal sikkerhed fortsat være en grundlæggende overvejelse både nu og fremover. Da det direktiv, der regulerer efterforskningen af flyvehavarier, desuden blev vedtaget helt tilbage i 1994, og da meget har ændret sig inden for den civile luftfart siden da, er der efter min mening et presserende behov for at revidere forordningen.

Jeg er enig med ordføreren om behovet for øget samordning og integration af undersøgelserne af flyvehavarier. Med en stadig mere integreret Union, og i lyset af at konsekvenserne af et flyvehavari ikke kun påvirker én medlemsstat, giver det ingen mening, at der stadig kun er begrænset kontakt mellem de nationale luftfartsmyndigheder.

I denne sammenhæng mener jeg, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur kan tildeles en ny rolle.

Endelig er det efter min mening et af de områder, hvor det er afgørende, at EU agerer på en samordnet og integreret måde med henblik på at garantere sikkerheden for alle passagerer i det europæiske luftrum.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Lufttransport spiller i dag unægtelig en afgørende rolle i folks mobilitet og den globale økonomis dynamik. Dens betydning og konsekvenser vil fortsætte med at vokse i et samfund, der i stadig stigende grad er defineret af globalisering og den kendsgerning, at det prioriteres at udnytte tid og rum effektivt. I det nuværende klima med en global krise og stærkt pres for at skære ned på omkostninger og forbrug er der brug for en effektiv forordning og ramme for inspektion med henblik på at beskytte brugernes interesser. Sikkerhed er det område, som er vigtigst for brugerne, og har betydelig indflydelse på fastsættelsen af priserne. Jeg vil derfor fremhæve det bidrag, som denne betænkning udgør for kvaliteten og uafhængigheden af undersøgelser af havarier og hændelser inden for civil luftfart, idet den harmoniserer medlemsstaternes undersøgelseskapacitet og samtidig sikrer, at den europæiske lovgivning på området er tilpasset og ajourført i forhold til de ændringer, der sker i sektoren, og fremkomsten af nye aktører, såsom Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur. Jeg vil dog gerne understrege, at forebyggelse af havarier bør prioriteres, og at det bør styre undersøgelserne som et redskab til identificering af problemer og til løsning heraf.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte for betænkningen, fordi vi anerkender betydningen af undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart.

Vi opfatter det som positivt, at medlemsstaterne spiller en aktiv rolle, nærmere bestemt gennem deres respektive havariundersøgelsesorganer, som sammen vil udgøre det europæiske netværk af nationale myndigheder inden for området. Netværket forelægges som et netværk med konkrete målsætninger, nemlig formulering af forslag til de kompetente nationale myndigheder, udveksling af oplysninger om undersøgelsesmetoder, koordinering og arrangering af uddannelse for de enkelte medlemsstaters undersøgere, udvikling af en europæisk metodologi for sikkerhedsundersøgelser og udvikling og forvaltning af en ramme for deling af materiel.

Vi vil overvåge netværket i fremtiden, da vi mener, at dets operationer skal holdes nøje inden for grænserne af førnævnte målsætninger og inden for rammerne af medlemsstaternes ordning for deltagelse i henhold til forslaget gennem de kompetente nationale myndigheder.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Mere uafhængige sikkerhedsundersøgelser i tilfælde af flyvehavarier, forbedret bistand til ofrenes pårørende og optimal beskyttelse af data og privatlivets fred under en undersøgelse er alle foranstaltninger, som vil forbedre luftfartssikkerheden, og faktorer, der overbeviste mig om at stemme for betænkningen. Jeg var glad for at kunne stemme for denne tekst, der fastlægger, at luftfartsselskaber skal stille passagerlisten til rådighed senest to timer efter et havari, således at de pårørende kan blive underrettet. Derudover er oprettelsen af et europæisk netværk af den civile luftfarts sikkerhedsundersøgelsesorganer en rigtig god idé, der vil gøre det muligt at fremlægge anbefalinger om luftfartspolitik og -forordninger og endnu vigtigere vil give mulighed for udveksling af ressourcer og bedste praksis. Det er en vigtig tekst, og jeg bifalder dette betydelige fremskridt i bestræbelserne på at sikre stadig højere standarder for passagersikkerhed.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Mængden af lufttrafik er steget støt i de seneste år. Det øger naturligvis risikoen for havarier, og det er afgørende at fastlægge hensigtsmæssige procedurer for at minimere denne risiko. Betænkningen er et skridt i den rigtige retning mod at forbedre de lovgivningsmæssige rammer, og jeg stemte derfor for betænkningen.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støtter betænkningen, fordi lufttrafikken stiger støt år for år. Det vigtigste mål er flysikkerhed og luftfartssikkerhed. I dag bliver det stadig vigtigere at sikre flysikkerhed for passagerer, at beskytte passagerer, besætning, lufthavnspersonale, offentligheden og ejendom mod flyvehavarier og garantere luftfartøjers sikkerhed. I tilfælde af flykatastrofer skal havarier undersøges uafhængigt med henblik på at afdække eventuelle sikkerhedsmæssige svagheder, således at der kan træffes afhjælpende foranstaltninger. Forskellene i medlemsstaternes undersøgelseskapacitet skal mindskes. Den gældende lovgivning vedrørende undersøgelser af havarier er et EU-direktiv fra 1994. Derfor blev det, efterhånden som luftfartsmarkedet ændrede sig og blev mere komplekst, nødvendigt at forelægge ny lovgivning om nye organer, såsom Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA). I den nye forordning skal der fastlægges en klar retlig ramme for agenturets deltagelse i sikkerhedsundersøgelserne. Samtidig bør oprettelsen af et netværk af nationale undersøgelsesbureauer gøre det muligt at mindske forskellene i undersøgelseskapacitet i EU. Det kan også forbedre undersøgelsernes kvalitet og danne en retlig ramme for samarbejdet mellem de nationale sikkerhedsundersøgelsesorganer. Det er også vigtigt og nødvendigt på europæisk plan at gennemføre eventuelle forslag om forbedring af flysikkerheden eller undersøgelsesprocedurerne. Det vigtigste er at sikre luftfartssikkerhed og rettidig og hensigtsmæssig bistand til ofre for flyvehavarier og deres pårørende. Det vil være til stor støtte for ofrenes pårørende, som ofte føler sig fortabt over for en lang række forskellige aktører og procedurer, når de i forvejen lider under det smertelige tab af en nærstående person.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Med oprettelsen af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) vil der blive opnået bedre struktur mellem de nationale sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder. Det vil hjælpe agenturerne i Europa med at samle deres ressourcer og resultater og forhåbentlig bidrage til at forhindre havarier fremover.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støttede fru De Veyracs betænkning, da jeg mener, at civil luftfartssikkerhed i Europa er et af de vigtigste emner på EU's dagsorden i dag. De mål, som vi fastsætter for os selv med den nye forordning, er at nedbringe antallet af flyvehavarier til et minimum, forbedre sikkerhedsstandarden, beskytte borgerne og samtidig sikre, at de er trygge ved lufttransport.

En vigtig del af tiltaget, hvorpå jeg vil henlede medlemmernes opmærksomhed, er efterforskninger af flyvehavarier, der skal gennemføres uden nogen form for pres med henblik på at give de kompetente myndigheder mulighed for at træffe deres afgørelse fuldstændig uvildigt. Derudover er jeg enig i beslutningen om at inddrage en række bestemmelser om omgående information om alle personer (og farligt gods) om bord på et luftfartøj, der er havareret, både af sikkerhedsårsager, men også for at forbedre bistanden til ofrene og deres pårørende. Endelig giver teksten også mulighed for, at passagerer kan anføre en kontaktperson i tilfælde af havari.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg mener, at den endelige version er et fremragende kompromis. Rettighederne for og bistanden til ofrene og deres pårørende vil blive sikret som følge af, at hver medlemsstat skal opstille en beredskabsplan for havari og sikre, at samtlige luftfartsselskaber, der er registreret på deres territorium, har en plan for bistand til ofre for flyvehavarier inden for civil luftfart. Den nye lovgivning vil sikre, at efterforskninger af flyvehavarier gennemføre uden pres fra lovgivnings- eller certificeringsmyndighederne, luftfartsselskabet eller andre myndigheder, der kan have en interessekonflikt. Udtalelser fra undersøgelsesmyndigheden og optagelser af stemmer eller billeder taget i cockpittet eller af flyveledere vil udelukkende blive anvendt af undersøgere, medmindre det tjener et formål at videregive disse oplysninger til de retlige myndigheder. Det vil gøre det muligt for de pågældende personer at tale ærligt med undersøgerne. Jeg bifalder ordførerens indsats i sagen, og jeg håber, at EU fremover også vil indgå aftalen om civil luftfartssikkerhed med tredjelande.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den gældende EU-lovgivning om undersøgelse af flyvehavarier blev indført i 1994. Da der er sket mange ændringer i sektoren inden for de seneste år, opfylder lovgivningen ikke længere de aktuelle behov. Til trods for de store forbedringer af luftfartssikkerheden, der er sket i de seneste år, indebærer den konstante stigning i lufttrafikken en risiko for, at flyvehavarier kan forekomme. Det er derfor nødvendigt at øge investeringerne ikke kun i sikkerhed, men også i forebyggelse, og kræve af luftfartsselskaberne – særlig lavprisselskaberne – at fortjenesten ikke må sikres på bekostning af sikkerheden. Det er også meget vigtigt at prioritere behovet for bistand til ofrene og deres pårørende. Det er årsagen til, at jeg stemte, som jeg gjorde.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Det er et meget vigtigt initiativ, hvilket er årsagen til, at jeg støttede det. Jeg håber, efterhånden som projektet udvikles, at hændelser, der ikke førte til et havari eller en katastrofe, også vil blive taget i betragtning. Jeg tænker på ekstraordinære situationer, hvor passagerer bringes i fare som følge af en menneskelig faktor. Jeg var selv øjenvidne til en sådan hændelse, da et Air Baltic-fly, som jeg var passager på, i januar 2010 forsøgte at lette fra lufthavnen i Riga tre gange. Efter tredje forsøg blev flyet omdirigeret med henblik på "yderligere kontrol". Vi skal indføre et redskab i forordningen, hvormed passagerer kan indgive klager over hændelser, hvor luftfartsselskaber ønsker at skjule skader på fly eller ekstraordinære situationer.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I disse dage bliver luftrummet mere og mere overfyldt. Som følge heraf forekommer flyvehavarier og flyvehændelser stadig mere hyppigt. Denne type hændelser bør afhjælpes fuldt ud og frem for alt hurtigt i EU.

Vi skal også tænke på ofrenes pårørende, der førhen ofte er blevet ladt alene med deres sorg. Jeg har stemt for betænkningen, fordi det er vigtigt at sikre et effektivt samarbejde mellem alle EU-medlemsstaterne om luftfartssikkerhed og afhjælpning af hændelser.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Oprettelsen af et netværk af nationale undersøgelsesorganer skal gøre det muligt at mindske forskellene i undersøgelseskapaciteten i EU. Hensigten er, at vi sammen vil kunne forbedre undersøgelsernes kvalitet og danne en retlig ramme for samarbejdet mellem de nationale sikkerhedsundersøgelsesorganer med henblik på at forbedre den civile luftfartssikkerhed. Disse foranstaltninger bør bidrage til at forbedre luftfartssikkerheden. Jeg stemte derfor for betænkningen.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru De Veyracs betænkning, fordi jeg mener, at den er et væsentligt fremskridt inden for denne sektor. Formålet med forslaget til en forordning om undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier inden for civil luftfart er at øge gennemskueligheden af de oplysninger, der stilles til rådighed for de nationale civilluftfartsmyndigheder. Det er også en uundværlig opdatering af de standarder, der finder anvendelse i dag, og som blev indført helt tilbage i 1994.

Foranstaltningerne til oprettelse af et effektivt kommunikationssystem mellem de nationale myndigheder med henblik på at fremme koordinering og bedre udveksling af indsamlede data er også bemærkelsesværdige. Adgangen til følsomme oplysninger reguleres for at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at opfordre alle dem, der har været involveret i hændelser og havarier, til at samarbejde.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Lufttrafikken er steget støt i årevis, men til trods for væsentlige sikkerhedsforbedringer, har denne stigning blot øget risikoen for havarier. I en sådan situation er det afgørende at sikre, at havarier underkastes uafhængige undersøgelser, der kan fastlægge sikkerhedsmangler med sikkerhed og gøre det muligt at udbedre dem.

Den gældende EU-lovgivning vedrørende undersøgelser af havarier er et direktiv fra 1994. Trafikken har udviklet sig og er blevet mere kompleks, siden den tekst blev indført. Derudover har oprettelsen af nye organer, såsom Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), understreget forskellene i medlemsstaternes undersøgelseskapacitet og gjort det nødvendigt at indføre ny og mere hensigtsmæssig lovgivning.

Oprettelsen af et netværk af nationale undersøgelsesbureauer bør gøre det muligt at mindske forskellene i undersøgelseskapaciteten i EU. Det kan også forbedre undersøgelsernes kvalitet og danne en retlig ramme for samarbejdet mellem de nationale organer. Jeg tror, at et tiltag af denne art kan bidrage effektivt til forbedring af luftfartssikkerheden.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede fru De Veyracs betænkning, der sigter mod at forbedre standarderne for civil luftfartssikkerhed. Det er på denne grundlæggende baggrund, at de præcise årsager til hændelser og havarier bør bringes frem i lyset. Til dette formål skal der sikres uafhængige undersøgelser, med andre ord skal undersøgelserne gennemføres uden pres fra lovgivnings- eller certificeringsmyndighederne, som kan bære en del af ansvaret for det, der skete. Oprettelse af netværk af de myndigheder, der er ansvarlige for standarderne for civil luftfartssikkerhed i Europa, vil endvidere gøre det muligt af fremme bedste praksis via udveksling af information, og netværkets anbefalinger vil forbedre den europæiske lovgivning inden for sektoren. Endelig indeholder teksten bestemmelser, der skal forbedre behandlingen af ofrenes pårørende i forbindelse med et havari, herunder krav om, at luftfartsselskaber skal stille en fuld passagerliste til rådighed senest to timer efter havariet, og et forbud mod at offentliggøre listen, indtil de pårørende er underrettet og kun, hvis de ikke har nogen indsigelser. Der er tale om to vigtige fremskridt, og jeg bifalder dem.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Verts/ALE-Gruppen indgav adskillige ændringsforslag i Transport- og Turismeudvalget, herunder forslag om en bedre definition af "foreløbige rapporter", mere uafhængige undersøgelser, også af finansielle interesser, bedre tilgængelighed af flight data rekorderinger, bedre information af ofrenes pårørende, en revision af forordningen inden for en nær fremtid, herunder retsvæsenets adgang til følsomme oplysninger og bedste praksis i medlemsstaterne og undersøgelsesorganerne. De fleste af ændringsforslagene blev vedtaget, men ordlyden blev svækket i de indgåede kompromisændringsforslag. Da der ikke er sket større ændringer under afstemningen i Parlamentet, fastholder vi vores positive holdning til både den lovgivningsmæssige beslutning og det ændrede forslag.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Der er sket en voldsom stigning i lufttrafikken, siden direktivet om undersøgelse af flyvehavarier blev indført i 1994. Selv om der er sket væsentlige sikkerhedsmæssige forbedringer, har stigningen naturligvis ført til, at der er øget risiko for havarier. Den er også blevet ledsaget af større teknologisk kompleksitet og oprettelsen af nye aktører, såsom Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur.

Det er afgørende for mig, at flyvehavarier underkastes uafhængige og gennemsigtige undersøgelser med det formål at afhjælpe sikkerhedsmæssige svagheder og beskytte passagerne. Oprettelsen af et europæisk netværk af nationale undersøgelsesorganer kan også bidrage til at mindske forskellene i undersøgelseskapacitet mellem medlemsstaterne.

Bistanden til ofrene og deres pårørende skal også være en prioritet for alle lande, hvilket gør det afgørende at sikre, at alle luftfartsselskaber i alle lande har beredskabsplaner. Jeg er tilfreds med det arbejde, som ordføreren fra Transport- og Turismeudvalget har gjort, og med den aftale, der blev indgået med Det Europæiske Råd i udgangen af juni, og jeg har derfor stemt for betænkningen.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen, da den skal sikre større uafhængighed og gennemsigtighed i forbindelse med undersøgelser af flyvehavarier og flyvehændelser.

Jeg er meget glad for, at teksten er blevet vedtaget. Det bør fremskynde undersøgelsesprocessen og forbedre den information, der gives til ofrenes pårørende, idet privatlivets fred sikres takket være disse fornuftige tiltag. Teksten vil således gøre det muligt at svare på forespørgsler fra ofrenes pårørende, der konfronteres med undersøgelser, som ofte efterlader dem med en følelse af magtesløshed.

Den nye EU-lovgivning bør give mulighed for at sikre bedre underretning af de pårørende til ofre for havarier. Bestemmelserne vil i højere grad beskytte privatlivets fred, eftersom oplysningerne skal gives til de pårørende først og senest to timer efter havariet, og luftfartsselskaberne (både fra EU og tredjelande) skal sende passagerlisten til myndighederne.

Den vedtagne tekst vil også bidrage til at forbedre og fremskynde undersøgelserne uden pres fra lovgivnings- og certificeringsmyndighederne i luftfartssektoren. Det skyldes adgangen til forskellige flydokumenter og den nu obligatoriske endelige undersøgelsesrapport, der skal foreligge senest 12 måneder efter havariet eller hændelsen.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg var glad for at høre resultatet af dagens afstemning om fru De Veyracs betænkning. Jeg støttede selvfølgelig vedtagelsen af dokumentet. Det nuværende system for efterforskning af havarier inden for civil luftfart har nu 16 år på bagen. I dette tidsrum er lufttrafikken i det europæiske luftrum øget betydeligt. Risikoen for havarier er også øget. Undersøgelseskommissioner bør sikres frihed fra indblanding fra interesserede parter og fra tidspres, politisk pres samt pres fra mediernes og de retlige myndigheders side. Førsteprioriteten bør være at finde årsagen til havariet og redskaber til at forhindre lignende hændelser i fremtiden og ikke at finde en syndebuk.

Det er også uvurderligt fra et sikkerhedsperspektiv at undersøge årsagerne til havarier, der potentielt kunne have fundet sted. Det er derfor vigtigt så hurtigt som muligt at indføre ICAO's sikkerhedsstyringssystemer og Just Culture-programmer, som omfatter frivillig og straffri indberetning fra piloter, besætning, flyveledere og lufthavnspersonale af uregelmæssigheder, som de måtte blive bekendt med. Af frygt for disciplinære eller strafferetlige sanktioner afsløres mange alvorlige problemer og hændelser desværre aldrig.

Betænkning: Alejo Vidal-Quadras (A7-0112/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Vi husker alle gaskriserne i 2006, 2008 og 2009. De resulterede i afbrydelse af gasforsyningen til millioner af europæere, som blev fanget i krydsilden mellem Rusland og Ukraine. Jeg bifalder medlemmernes arbejde inden for dette emne. Beslutningen gør det muligt at sammenkoble netværk og sikre bedre kriseledelse. Efter min mening er det et fremragende eksempel på, hvad europæisk solidaritet kan gøre. Sammen – skulder mod skulder – er vi tydeligvis meget stærkere.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Forbruget af naturgas er steget voldsomt i Europa i det seneste årti. Med en reduktion af mængden af indenlandsk udvinding af gas og en stigende efterspørgsel er afhængigheden af importeret gas også stigende. I september 2009, da jeg talte i Udvalget om Industri, Forskning og Energi i forbindelse med forelæggelsen af forslaget til forordning, understregede jeg, at det vil være umuligt at skabe et sikkert og fælles energimarked, så længe der er lande i EU, der i energimæssig henseende befinder sig i en ø-lignende situation, og som er fuldt ud afhængige af én enkelt gasleverandør fra et tredjeland og ikke har adgang til den europæiske infrastruktur. Spørgsmålet om gasforsyningssikkerhed vil fortsat være relevant i fremtiden. Jeg stemte derfor for betænkningen, der sigter mod at forbedre gasforsyningssikkerheden for de enkelte medlemsstater og EU som helhed. Det er især vigtigt, at dokumentet påpeger, at visse medlemsstater er ved at blive såkaldte "gasøer", fordi der mangler infrastrukturelle sammenkoblinger med andre medlemsstater, og det forhindrer gennemførelsen af et reelt fungerende indre marked for gas. Jeg mener, at vi med dette dokument har taget et første skridt imod reel europæisk integration på energiområdet, idet det fokuserer på opbygningen af grænseoverskridende sammenkobling, varierende energiforsyningskilder og -ruter og gennemførelse af tiltag inden for energieffektivitet.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) EU har brug for et bæredygtigt gasmarked, diversificering af netværk, et gennemsigtigt, støttende indre marked og pålidelig overvågning af forsyningen fra tredjelande.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) EU's energisikkerhedspolitik bør gøre det muligt at forudse krisesituationer som gaskrisen i 2009 og ikke blot at reagere på dem. EU's voksende afhængighed af eksterne energikilder, der hovedsagelig stammer fra politisk ustabile lande med en uforudsigelig adfærd, kan påvirke medlemsstaternes økonomiske interesser. Som følge af EU's sårbarhed på energiområdet bør der vedtages en global energipolitik, der skal kombinere interne og eksterne aspekter. Alle de foranstaltninger, der skal sikre, at det indre marked for energi fungerer korrekt, bør ledsages af aktivt diplomati, som skal styrke samarbejdet med de vigtigste producent-, transit- og forbrugerlande.

Det bør være et fælles strategisk mål at sikre en konstant gasforsyning til EU-medlemsstaterne, navnlig i krisesituationer. Det er helt afgørende at udarbejde nationale planer med forebyggende foranstaltninger og nødforanstaltninger. Koordinering af disse planer på EU-plan ville sikre, at de er effektive. På mellemlang sigt vurderes et omfattende, konkurrencedygtigt indre marked med veludviklede forbindelser og infrastrukturer som den mest effektive metode til beskyttelse mod afbrydelser af gasforsyningen.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Gasforsyningssikkerhed i EU er en afgørende faktor i den nødvendige udvikling af en europæisk energistrategi. I den nuværende situation med energiafhængighed er det vigtigt at samle producenter, distributører, forbrugere og offentlige myndigheder, således at de kan tale med én stemme og sikre, at Unionen ikke bliver det svage led i energigeopolitikken.

I denne henseende bifalder jeg ligesom ordføreren forslaget til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden. Forordningen vil sammen med lovgivningen om det indre energimarked bidrage til at mindske EU's sårbarhed over for eksterne afbrydelser af gasforsyningen. Det vil også styrke europæiske gasselskabers førende rolle i verden.

Ordføreren understreger den afgørende rolle, som virksomheder spiller i håndteringen af gaskriser. Jeg støtter hans anmodning om at styrke deres rolle som led i et varslingssystem. For så vidt angår erklæring af en nødsituation på fællesskabsniveau, deler jeg ordførerens synspunkt om, at tærsklen på 10 %, som Kommissionen foreslår, ikke dækker det mulige scenario med en 100 % afbrydelse af gasforsyningen i visse områder. Det bør derfor være muligt at erklære en nødsituation på fællesskabsniveau for en given geografisk region.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Forordningen er et bidrag til håndteringen af gasforsyningskrisen i Europa. Det er afgørende at fastlægge bestemmelser om sikring og forbedring af forvaltningen af gasforsyningen i Europa. Jeg mener, at det med henblik på at forbedre håndteringen af nødsituationer på fællesskabsniveau er afgørende at opnå øget kapacitet i sammenkoblingerne mellem medlemsstaterne samt bedre koordination af foranstaltningerne. Jeg er også enig i den betydning, som forordningen tillægger medlemsstaternes og Kommissionens gennemførelse af forebyggende planer og nødplaner. Reaktionen på nødsituationer bør sikre større fleksibilitet, således at Unionen er i stand til at håndtere kriser af forskellig varighed eller intensitet.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Spørgsmålet om EU's gasforsyning er en strategisk prioritet, særlig i en tid, hvor afhængigheden af import er steget betydeligt. Gaskrisen mellem Rusland og Ukraine og den fortsat høje grad af uforudsigelighed i disse østeuropæiske partneres adfærd tvinger EU til at træffe foranstaltninger til at diversificere sine gasforsyningskilder og transitruter. Desværre er nøgleprojekter, såsom Nabucco, til trods for adskillige drøftelser om emnet, stadig i deres indledende fase, hvilket betyder, at EU fortsat er afhængig og dermed sårbar på dette område. Jeg håber, at forordningen, der er mere effektiv end direktiv 2004/67/EF, som den erstatter, fordi den kan anvendes direkte, vil sætte fart i Nabucco-projektet og de andre alternative løsninger, idet der samtidig sikres kapacitet til at reagere prompte på en velkoordineret og effektiv måde i tilfælde af afbrydelser af gasforsyningen.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Det bør være en af de vigtigste prioriteter i den fælles energipolitik at mindske EU's energiafhængighed. Vi ved alle, hvad der skal gøres for at opnå dette, og det hænger sammen med de tilsagn, vi har givet i forbindelse med bekæmpelse af klimaændringer, nemlig at foretage energibesparelser på 20 %, hovedsagelig ved at øge vores energieffektivitet, og øge andelen af vedvarende energikilder til 20 % senest i 2020 og samtidig diversificere vores energikilder. EU skal også garantere solidaritet med hver af sine medlemsstater inden for energisektoren ved at forbedre forvaltningen af gas- og olielagre i medlemsstaterne og træffe foranstaltninger med henblik på at opbygge infrastrukturer til kanalisering af energi mod lande, der står over for knaphed. Vi har brug for en europæisk offentlig politik, der finansieres af EU og medlemsstaterne i fællesskab, hvis vi skal kunne løfte udfordringerne på energi- og miljøområdet og bidrage til at generere vækst i de kommende årtier.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til en forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden, fordi jeg mener, at der er brug for flere koordinerede foranstaltninger på europæisk niveau, således at potentielle fremtidige kriser kan håndteres på en bedre måde.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Gas repræsenterer på nuværende tidspunkt over en fjerdedel af energiforsyningen til EU, og over halvdelen kommer fra leverandører uden for EU. I 2020 vil over 80 % af den anvendte gas være importeret, og allerede i dag er visse medlemsstater 100 % afhængige af gasimport.

Det rejser det alvorlige spørgsmål om forsyningssikkerhed, som krisen for nylig har demonstreret. Denne situation gør det naturligvis nødvendigt at træffe foranstaltninger på EU-niveau med henblik på at sikre, at der er tilstrækkelig infrastruktur og beredskab til at forhindre og håndtere pludselige afbrydelser af gasforsyningen. Det er også vigtigt at få set på de problemer, der opstår for så vidt angår naturgasforsyningssikkerheden i Europa, og risiciene i forbindelse med transit.

Forslaget bygger – med rette – på tre grundlæggende forhold, hvilket berettiger min stemme for betænkningen, nemlig (i) den nye forordnings umiddelbare anvendelighed, (ii) opstilling af forebyggende handlingsplaner og nødplaner i tilfælde af forsyningsafbrydelser og (iii) styrkelse af Kommissionens rolle i at koordinere nødforanstaltninger og erklære en nødsituation på fællesskabsniveau eller regionalt niveau, idet der stilles krav om solidaritet mellem medlemsstaterne.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Forordningen om gasforsyningssikkerhed og om ophævelse af direktiv 2004/67/EF er en konkret reaktion på et reelt problem, som Unionen står over for. Denne situation blev klar under gaskrisen mellem Rusland og Ukraine sidste vinter, hvor millioner af europæere og vores økonomi blev alvorligt påvirket. Energiforsyningssikkerheden, navnlig for så vidt angår gas, er afgørende for den økonomiske og sociale stabilitet og velfærd. I lyset af den krise, som vi har været vidne til i Europa, og som sædvanligvis forekommer på tidspunkter, hvor borgerne har størst brug for energi med henblik på at håndtere koldt vejr, sikrer denne nye EU-lovgivning et beredskab, der er koordineret på EU-niveau, både med henblik på at håndtere leveringen af tjenester til forbrugere og med henblik på at tackle afbrydelser af den eksterne forsyning. Gennemførelsen af forordningen vil således i høj grad bidrage til at mindske EU's sårbarhed over for afbrydelser af den eksterne energiforsyning og vil endvidere styrke de europæiske gasselskabers førende rolle på verdensplan og Unionens geopolitiske linje som en global strategisk aktør. Jeg bifalder desuden kravet om forebyggende handlingsplaner.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi anerkender bekymringerne, for så vidt angår gasforsyningssikkerheden, hvori medlemsstaterne skal spille en aktiv rolle, nærmere bestemt gennem deres respektive kompetente myndigheder, men vi mener, at spørgsmålet om gas fra Rusland overdrives. Hvis man frygter problemer, er løsningen at forhandle og diversificere forsyningskilderne og produktionen og ikke at bruge det som et påskud for at integrere Europa yderligere og øge centraliseringen af beslutningstagningen, ikke mindst i forbindelse med infrastrukturprojekter, der støtter integrationen af det indre gasmarked.

Som det er blevet nævnt i forbindelse med drøftelserne, er det vigtigste emne for fremtiden den forventede oliekrise, som bør få EU til aktivt at fremskynde erstatningen af raffinerede olieprodukter i sine flåder, og den bedste erstatning er naturgas.

Derudover må vi ikke glemme, at der findes ikkefossil naturgas, nemlig biometan, der fremstilles på basis af affald. Faktisk produceres det allerede i flere europæiske lande, navnlig Sverige, Schweiz og Spanien. Det er en løsning, der bør fremmes med EU-investeringer.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Nøglespørgsmålene i betænkningen var regional gennemsigtighed, solidaritet og samarbejde. Gasforsyningssikkerheden skal sikres af hensyn til Europas økonomiske udvikling og politiske stabilitet.

  Adam Gierek (S&D), skriftlig. – (PL) Gasforsyningssikkerheden afhænger af diversificeringen af forsyningsruter og -kilder med henblik på at bryde tredjelandes monopolstilling og udnytte markedsmekanismerne samt afbøde virkningerne af nedbrudte forsyningsruter. Det er nødvendigt at foretage en klar sondring mellem forskellige brugere af gas, nemlig husholdninger, gasdrevne kraftværker og industrien. I forordningen lægges der vægt på muligheden for hurtig brændselsomlægning hos store brugere. Vi skal dog huske på, at gasturbiner ikke gør det nemt at bruge andre typer brændsel. Et andet problem er manglen på klarhed, for så vidt angår forholdet mellem solidaritet og markedsprincipper.

Det er et presserende behov for at præcisere principperne for fastsættelse af gaspriser i tilfælde af nødforsyning. EU har ikke meget gas selv, men bevæger sig over til denne type brændsel, mens kul, som EU rent faktisk besidder, snart ikke længere vil blive anvendt – selv i den slags situationer – som følge af Kommissionens tro på den usandsynlige hypotetiske situation med en menneskeskabt virkning af kul på klimaet. Rusland bekymrer sig ikke om det og tilpasser sit eget energisystem til kul og atomkraft, idet landet regner med stor ekstern efterspørgsel. Jeg støttede forordningen, men vi er nødt til at forstå, at den kun løser en lille del af energisikkerhedsproblemet.

De skadelige bestemmelser i klima- og energipakken vil uundgåeligt føre til, at mit land, Polen, vil miste sin nuværende energisikkerhed. Polen vil måske snart mangle op imod 10 % af sit energibehov.

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig. – (PL) Forordningen om gasforsyningssikkerhed er et vigtigt skridt imod omsætningen i praksis af princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne i forbindelse med spørgsmålet om en politik for gasforsyningssikkerhed. Især vores region, der i vid udstrækning er afhængig af én leverandør, vil nyde godt af foranstaltningerne i forordningen. Spørgsmålet har også afgørende betydning for det indre markeds funktion. Forordningen vil bidrage til at forhindre og løse gaskriser og dermed sikre, at det indre marked kan fungere korrekt og fortsat udvikle sig. Polen vil nyde godt af en fælles gaspolitik.

I henhold til bestemmelser i forordningen vil Polen kunne regne med Unionens støtte i nødsituationer, og endnu vigtigere vil Polen komme til at deltage i EU's politik på området takket være foranstaltninger som de forebyggende handlingsplaner og nødplaner, der vil blive opstillet i de enkelte medlemsstater. Særlig betydning har bestemmelserne om pligten til at erklære en nødsituation på fællesskabsniveau (hvis to medlemsstater erklærer en nødsituation) og inddragelsen af kriteriet om geopolitiske risici i den overordnede risikovurdering i forbindelse med gasforsyningssikkerhed.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i betænkningen, da sikringen af en diversificeret, uafbrudt gasforsyning og forbrugerbeskyttelse i dag bliver mere og mere vigtig. Millioner af europæiske borgere og EU's økonomi led i høj grad under gaskrisen mellem Rusland og Ukraine. Energisikkerhed er en af EU's vigtigste prioriteter. For at opnå energisikkerhed skal der være en fælles holdning til EU-politikken og koordinerede foranstaltninger. Der skal derfor være regionalt og grænseoverskridende samarbejde, og beslutningerne skal træffes på en fleksibel måde. Endelig skifter energipolitikken, som hidtil udelukkende har været baseret på nationale interesser, til europæisk niveau. Energifællesskabet skal være baseret på konkurrencedygtighed, bæredygtighed og især forsyningssikkerhed. Forordningen vil i betydelig grad mindske EU's sårbarhed over for eksterne afbrydelser af forsyningerne og endvidere styrke europæiske gasselskabers førende rolle i verden samt EU’s geopolitiske rolle. Samtidig skal Litauen bestræbe sig på at diversificere energikilderne. Drøftelserne om opførelse af et nyt atomkraftværk skal være velfunderede ikke forblive tom snak, da kraftværket uden tvivl også påvirker energibroerne mod vest og opførelsen af LNG-terminaler. Jo flere alternative energikilder, der etableres, jo mere sikkert vil Litauen være. Vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt, for at sikre, at vi fremover ikke er forbrugere af russisk energi, men forretningspartnere, der tilbyder energikanaler fra øst mod vest.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Eftersom der kun er en begrænset mængde naturgas i verden, er det afgørende, at der er forsyningssikkerhed for dem, der har mest brug for den. Med denne beslutning kan der erklæres en nødsituation på EU-niveau for specifikke berørte geografiske områder. Det vil hjælpe dem, hvis gasforsyning påvirkes pludseligt, og som er sårbare energiforbrugere.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Vidal-Quadras' betænkning om forslaget til en forordning, da jeg mener, at indsatsen for at udvide medlemsstaternes koordinering for at træffe foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden er nyttig.

Gasforbruget i EU er steget hastigt i det seneste årti, og da den indenlandske produktion er faldende, og gasimporten derfor er steget, er der opstået et behov for at træffe koordinerede foranstaltninger inden for denne sektor. Kommissionen mente – i denne nye situation – at det var nødvendigt at udvide bestemmelserne i direktiv 2004/67/EF, der er gældende på nuværende tidspunkt, med henblik på opnå en højere grad af harmonisering af medlemsstaternes lovgivning.

Jeg er enig i den grundlæggende tanke bag forordningen, som sigter mod at garantere virksomheder og kunder gasforsyningssikkerhed, herunder i tilfælde af en afbrydelse af forsyningen, ved at tilskynde til investeringer, ikke mindst i infrastruktur.

Jeg mener, at det er afgørende at sikre en tilstrækkelig og diversificeret gasinfrastruktur, navnlig i de regioner, der er isoleret fra energiforsyningskilder. Endelig vil jeg gerne fremhæve behovet for at opstille nationale nødplaner og identificere solidaritetsmekanismer, der skal aktiveres i tilfælde af nødsituationer på EU-niveau.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) I en verden, der på det seneste har været præget af olieprisudsving og afbrydelser af naturgasforsyningen, er der i EU stigende bekymring over den manglende energiforsyningssikkerhed. Vi bliver stadig mere bevidste om, hvor sårbare vi er over for disse afbrydelser. Der skal derfor træffes konkrete foranstaltninger for at indføre en effektiv energipolitik.

Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg mener, at energisikkerhed skal opfattes som en central del af EU's sikkerhed som helhed, og at sikringen af en konstant gasforsyning er et strategisk mål for EU. Der skal træffes forebyggende foranstaltninger og nødforanstaltninger som led i nationale planer, idet der samtidig henvises til behovet for at koordinere disse planer på EU-niveau.

Derudover støtter jeg forslaget om en forordning om gasforsyningssikkerheden og ophævelse af direktiv 2004/67/EF. Fuld og omgående gennemførelse af en sådan forordning sammen med lovgivning om det indre marked vil i betydelig grad mindske omfanget af EU's globale sårbarhed.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) EU's gasforsyningssikkerhed bør sikre, at alle europæere har adgang til energi til opfyldelse af deres grundlæggende behov, såsom madlavning og opvarmning, og adgang til afgørende offentlige tjenester, såsom hospitaler og skoler. Den bør også garantere bevarelsen af arbejdspladser.

Det skal prioriteres, og der er brug for offentlige politikker til gennemførelse heraf. Den offentlige sikkerhed må ikke sættes over styr for markedets skyld eller som følge af kampen om kontrollen med ressourcer. I denne henseende er forebyggelse afgørende, og det samme er solidaritet mellem medlemsstaterne i energikrise- eller katastrofetider.

Energisikkerheden viser, hvor vigtigt det er at decentralisere, diversificere og samle produktionsprocesserne samt integrere de nationale netværk. Mikroproduktion opfattes derfor som den bedste garanti for energiforsyningssikkerhed til opfyldelse af befolkningens behov.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Hr. Vidal-Quadras' betænkning, som fastlægger ny EU-lovgivning om gasforsyningssikkerhed, er helt sikkert et effektivt redskab i bestræbelserne på at undgå den stigende risiko for, at gasforsyningen afbrydes i tilfælde af en krise.

Det er en mekanisme, der vil sikre familier en høj grad af beskyttelse uden at skabe forvridninger på markedet, som fortsat vil styre forsyningen. Betænkningen fortjener også en positiv stemme for den præcise måde, hvorpå den behandler visse hidtil uklare punkter. Jeg henviser til de forebyggende foranstaltninger og til det system, der finder anvendelse i nødsituationer. Leverandører, der udnytter svaghederne i vores system i krisetider, vil fremover skulle forcere langt større forhindringer.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Teksten gør naturgas til en dagligvare. Det er ikke en dagligvare. Det er en energiressource og derfor et fælles aktiv. Det udmærker sig ved at være et fossilt brændstof. Af disse to årsager skal det anvendes med den selvbeherskelse, der er nødvendig for at beskytte vores økosystem, og i overensstemmelse med de europæiske borgeres og menneskehedens overordnede interesser.

Det er ren galimatias at udsætte naturgas for det indre gasmarkeds konkurrenceprægede og spekulative logik og forsøge at øge antallet af entry- og exitpunkter, og det vil udelukkende være til gavn for gasaktionærerne. Men at forsøge at lade denne logik gælde selv i tilfælde af afbrydelser af forsyningen er at gøre nar af de europæiske borgere. Det er på høje tid, at vi skaber et offentligt energicenter til fordel for de europæiske borgere.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Gas er en stadig mere vigtig energikilde i EU. Hændelser i fortiden har demonstreret betydningen af gasforsyningssikkerhed, eftersom EU i høj grad er afhængig af gas fra Østeuropa, navnlig Rusland. Der er derfor brug for konkrete foranstaltninger med henblik på at indføre det indre gasmarked og effektiv konkurrence på dette marked, således at EU kan opnå det højeste forsyningssikkerhedsniveau i alle medlemsstaterne. For at nå dette mål skal vi vedtage en fælles, effektiv tilgang til gasforsyningssikkerhed, som skal bygge på bestemmelser om gennemsigtighed, solidaritet og politikker, der er kompatible med det indre marked. Det er årsagen til, at jeg stemte, som jeg gjorde.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for beslutningen, fordi EU ikke bør være tvunget til at være afhængig af det humør, som lederne af transitlandene, Ukraine og Belarus, måtte være i. Jeg er overbevist om, at vi med denne afstemning udsender et klart signal til dem, der ønsker at sikre yderligere fortjeneste af kulbrinter i transit gennem spekulation og afpresning. Jeg ser også gerne, at spørgsmålet om en fælles oliepris for alle EU-medlemsstater undersøges som led i forordningen. På nuværende tidspunkt modtager Tyskland gas for en tredjedel af den pris, som Letland betaler.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Det er vigtigt, at EU opnår en vis uafhængighed i gasforsyningen fra tredjelande, og derfor er det vigtigt at samarbejde i Unionen, der hvor det giver mening. På den anden side bør de grundlæggende kompetencer, for så vidt angår energipolitikken, forblive på nationalt niveau, og i denne henseende går betænkningen for vidt på nogle punkter. Jeg undlod derfor at stemme.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg er enig i det synspunkt, at EU skal lære af nyere historie og være klar, hvis gasforsyningskrisen gentager sig. Som vi kan se, vil nationale foranstaltninger alene ikke altid bidrage til at håndtere afbrydelser af forsyningen.

EU-medlemsstaterne skal opstille og koordinere kriseledelsesplaner både på regionalt niveau og fællesskabsniveau. Desværre er visse EU-medlemsstater samtidig afhængige af kun én gasleverandør. I tilfælde af en krise ville situationen være særlig farlig for de regioner, der ikke er tilkoblet det tværeuropæiske transportnet for naturgas. Især disse "energiøer" har brug for finansiel fællesskabsstøtte for at forbinde gasnettene til det fælles EU-system.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter helhjertet hr. Vidal-Quadras' betænkning. Gasforsyningen og dermed energiforsyningen er afgørende for EU og for Unionens udvikling og velfærd.

Det er derfor afgørende at vedtage en europæisk tilgang og strategi. Der er for meget på spil, og vi kan ikke overlade det til de enkelte nationale systemer at håndtere dette spørgsmål. Jeg støtter en fælles energistrategi med det formål at etablere et klart og bæredygtigt energisystem, der kan styrke den potentielle forsyning.

En fælles tilgang må dog ikke betyde kun én leverandør. Vi har set, hvilken rolle energispørgsmålet spiller på den geopolitiske scene, og hvordan det kan påvirke forholdet mellem stater. Jeg mener derfor, at det med henblik på at forebygge kriser og nødsituationer er tilrådeligt at forhandle om og anvende alle forsyningskanaler fra øst, fra Kaukasus eller Middelhavets modsatte kyst. Det ville forhindre EU i på ny at blive sårbar ud fra et energimæssigt synspunkt, og vores internationale geostrategiske rolle ville blive bekræftet.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Gas er det af alle fossile brændstoffer, der udsender mindst CO2, og som sådan spiller den en central rolle i Europas overgang til et lavkulstof-energisystem. I dag tegner gas sig for en fjerdedel af Europas primære energiforbrug, og næsten 60 % af denne gas importeres. Selv om EU's mål for 2020 for vedvarende energikilder, energieffektivitet og reduktion af drivhusgasemissioner ville bidrage til stabilisering af den voksende efterspørgsel efter gas, kunne den faldende hjemlige produktion stadig føre til en situation, hvor EU's afhængighed af gasimport ville stagnere eller vokse yderligere. Den russisk-ukrainske gaskrise i januar 2009, hvor 30 % af Europas import blev afbrudt i to uger, gjorde det klart, at det eksisterende direktiv om gasforsyningssikkerhed under de nuværende omstændigheder kendetegnet ved stigende importafhængighed og voksende forsynings- og transitrisiko ikke længere er tilstrækkeligt og trænger til en revision, og gennemførelsen af et afreguleret indre energimarked bør afsluttes, hvilket gør det nødvendigt med det samme at vedtage tiltag, som vil styrke gasforsyningssikkerheden i EU.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi husker alle afbrydelsen af gasforsyningen fra Rusland til Ukraine i vinteren 2008/2009, som medførte, at 17 medlemsstater ikke havde nogen gasforsyning, hvilket efterlod mange borgere uden varme, mens temperaturerne udendørs var lavest. Vi skal gøre vores bedste for at forhindre det i at ske igen. Jeg stemte for betænkningen af min kollega, hr. Vidal-Quadras, om forslaget til en forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden i Europa. Jeg bifalder inddragelsen i den nye lovgivning af en garanti om forsyningssikkerhed for beskyttede kunder (til hjem og essentielle tjenester, såsom hospitaler) i 30 dage i tilfælde af en krise. Der er tale om et reelt fremskridt. Desuden vil muligheden for, at Kommissionen kan erklære en nødsituation på fællesskabsniveau eller på regionalt niveau fremme gennemførelsen af hurtige, koordinerede foranstaltninger med henblik på at løse eventuelle kriser i fremtiden så hurtigt som muligt.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Den lovgivning, som vi har vedtaget her i dag, er et velkomment om end sent skridt imod en håndtering af de periodiske afbrydelser af vores gasforsyning. Den endelige tekst går langt videre, end det oprindeligt var planen. Det, der er afgørende, er, at den gør Kommissionen ansvarlig for koordineringen af EU-foranstaltninger i nødsituationer. Derudover opfylder den de enkelte forbrugeres behov ved at sikre, at der er en minimumsgasreserve til 30 dage for alle europæiske husholdninger i tilfælde af afbrydelser af forsyningen, og den stiller krav om teknologi til "tilbagegående gasstrømme" for alle sammenkoblingspunkter, hvilket vil gøre det muligt at reagere fleksibelt i krisetider. Desværre mangler EU en sammenhængende strategi for rollen for gas i den europæiske energipolitik.

Gas vil helt klart spille en rolle i EU's overgang til en økonomi baseret på vedvarende energikilder, og EU skal have en mere strategisk tilgang hertil. Landskabet for gas ændrer sig, uanset om det skyldes nye forsyningskilder og -ressourcer (såsom skifergas) eller nye tiltag, der har indflydelse på efterspørgslen, såsom EU-lovgivning om bygningers energimæssige ydeevne. Verts/ALE-Gruppen mener, at Kommissionen skal gøre status over disse udviklinger og foretage en egentlig analyse af gasforsyningen og rollen for gas forud for EU's energitopmøde i februar 2011.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi støtter betænkningen om gasforsyningen, da den skal mindske EU's sårbarhed og samtidig opretholde gasforsyningen til husholdninger, små og mellemstore virksomheder og essentielle sociale tjenester, selv i vanskelige situationer.

Teksten fremhæver også spørgsmålet om gennemsigtighed, da det kun vil være muligt at træffe effektive beslutninger, hvis der stilles relevante oplysninger til rådighed. Endelig understreges den solidaritet, der er nødvendig for at sikre, at alle medlemsstater har adgang til en tilstrækkelig mængde gas til deres kunder i tilfælde af en krise. Det er også den tilgang, som præsident Buzek anvendte, da han arrangerede mødet mellem de 27 nationale parlamenter i Unionen og Europa-Parlamentet om oprettelse af et europæisk energifællesskab.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) I de seneste år har der været en række afbrydelser af gasforsyningen i EU som følge af konflikter mellem leverandører og transitlande, herunder gaskrisen mellem Rusland og Ukraine i januar 2009. Disse afbrydelser demonstrerer, at der er et presserende behov for, at EU diversificerer sin gasforsyning. Jeg bifalder især opfordringen i betænkningen til en vurdering af fordelene ved LNG-installationer. I Wales har vi en topmoderne facilitet i South Hook, Milford Haven, der i høj grad kunne bidrage til at mindske EU's afhængighed af import af gas, der ofte kommer fra ustabile og udemokratiske dele af verden.

Betænkning: Csaba Sógor (A7-0231/2010)

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Vi er alle bevidste om den miljøkatastrofe, der ramte Pakistan for nylig, de massive skader på jorden, de ødelagte afgrøder og de over 10 mio. fordrevne personer og tusindvis af døde. Vores opgave er at hjælpe dette land og udvikle solidaritetsbaserede og koordinerede initiativer, der skal fremme en hurtig genopretning.

Vi må dog ikke glemme behovet for at gøre det europæiske område et sikkert sted, for det er desværre blevet bragt i fare som følge af år med løbende strømme af ulovlige indvandrere og ulovlig handel. Aftalen om tilbagetagelsesprocedurer, der blev indgået efter otte års forhandlinger mellem Kommissionen og Pakistan, fastlægger tydeligere rammer for samarbejde og fælles ansvar og opfattes som et middel til at forhindre ulovlig handel og menneskehandel. Aftalen ville forhindre situationer med hjemsendelser uden for EU's overvågning.

Medlemsstaterne vil først skulle overholde relevante forpligtelser i henhold til folkeretten, såsom non-refoulement-princippet, hvilket vil få proceduremæssige konsekvenser, eftersom staterne skal gennemføre en vurdering af risikoen for mishandling i oprindelseslandet.

Vi vil også garantere Pakistan vores varige samarbejde, og vi vil sikre incitamenter til programmer for teknisk bistand og programmer inden for økonomisk og social udvikling og bekæmpelse af arbejdsløshed og social udstødelse.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Indgåelsen af en aftale med Pakistan er et positivt skridt, som Europa skal tage, imod en målrettet politik til håndtering af ulovlig indvandring. I dag opfordrer europæerne os til strengere sikkerhedsforanstaltninger og en streng politik til kontrol af de migrationsstrømme, der rammer vores lande. Enhver tekst, der som denne letter procedurerne for hjemsendelse af personer, som ikke er lovgivningsmæssigt berettiget til at blive på EU's territorium, bør i høj grad hilses velkommen som Europas fælles reaktion på vores borgeres krav.

For så vidt angår de bemærkninger, som visse af medlemmerne fremsatte, om de levevilkår, som hjemsendte til Pakistan kunne ende i, mener jeg, at det, selv om det er et vigtigt spørgsmål, ikke bør hindre indgåelsen af en aftale, der under alle omstændigheder omfatter et tilsagn fra EU's side om at opnå de nødvendige minimumsgarantier fra Pakistan, for så vidt angår menneskerettigheder og behandling af flygtninge fremover. Europa vil være nødt til at rette sin diplomatiske og politiske indsats imod dette, men det betyder ikke, at EU skal afholde sig fra på sit eget territorium at garantere det, som borgerne beder om, nemlig sikkerhed og respekt for loven. Jeg stemte derfor for betænkningen.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Parlamentet har godkendt en aftale mellem EU og Pakistan om tilbagetagelse, der vil lette udvisningen af et stort antal pakistanske statsborgere, der er bosiddende i Europa uden tilladelse. Selv om vi har brug for aftaler med tredjelande, som fastlægger tilbagetagelsesprocedurerne for personer, der er bosiddende i Europa uden tilladelse, er Pakistan et særligt tilfælde. Den pakistanske regering har faktisk endnu ikke ratificeret Genèvekonventionen af 1951 om flygtninges retsstilling. Aftalen finder også anvendelse på personer i transit via Pakistan, hvoraf mange er afghanske statsborgere, som nu nemmere vil kunne sendes tilbage til det krigshærgede land, som de flygtede fra. Det er uacceptabelt. Derudover kastede oversvømmelserne i sommer Pakistan ud i en af de værste kriser i landets historie. Den nuværende situation er sådan, at sikker tilbagevenden til landet, der allerede har problemer med den enorme tilstrømning af fordrevne personer, ikke er mulig. Formuleringen af en human og fornuftig indvandringspolitik er en af de grundlæggende samfundsmæssige udfordringer og bør ske med respekt for retsstatsprincipperne. Det er årsagen til, at jeg – indtil Pakistan ratificerer Genèvekonventionen – ikke kan støtte aftalen om tilbagetagelse.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det er velkendt, at Pakistan er oprindelsesland for mange ulovlige indvandrere. Det er derfor fornuftigt at etablere hurtige og effektive redskaber til at kontakte landets myndigheder.

Jeg er bevidst om de forbehold, som medlemmerne til venstre for midten i Parlamentet har over for aftalen, men jeg mener, at de forveksler ulovlig indvandring med retten til asyl og gode personlige følelser med god offentlig politik.

Jeg er enig i indholdet i beslutningen. Aftalen mellem EU og Pakistan handler ikke blot om, hvad tilbagetagelse er. Det er godt at se, at det også er en bilateral aftale, der sigter mod udlevering eller, hvis vi ønsker det, udvisning af ulovlige indvandrere fra deres respektive territorier.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med aftalen er at forbedre samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes og Pakistans regeringer med henblik på at fremskynde tilbagetagelsesprocessen. Til dette formål opstiller aftalen en forpligtelse til på et fuldt gensidigt grundlag at tilbagetage egne statsborgere og, på visse betingelser, tredjelandsstatsborgere og statsløse personer. Den indeholder endvidere de fornødne tekniske bestemmelser vedrørende tilbagetagelsesproceduren. Pakistan er et vigtigt oprindelses- eller transitland for indvandrere, som ikke eller ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på en EU-medlemsstats område. Selv om det har krævet 10 års forhandlinger, bifalder jeg vedtagelsen af denne aftale, der er at foretrække frem for de tidligere ad hoc-aftaler om spørgsmålet, og som vil få positiv betydning ikke kun for forholdet mellem EU og Pakistan, men for hele regionen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vores stemme mod undertegnelsen af aftalen om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, skyldes først og fremmest, at det vil skabe en situation med retlig usikkerhed. Den mere vigtige årsag er imidlertid vores kritik af EU's indvandringspolitik.

Dens retlige kompleksitet garanterer ikke respekten for indvandrernes rettigheder, den gør dem til kriminelle, hvilket er blevet fordømt af mange organisationer, den forpligter Pakistan til at modtage sine statsborgere, der er bosiddende uden tilladelse, og den søger at gøre Pakistan ansvarlig for at modtage afghanske statsborgere, der er rejst gennem landet.

For det andet er aftalen endnu et åbenlyst eksempel på det hykleri, der præger beslutningerne fra EU, som ønsker at vaske sine hænder, hvad angår sit ansvar i forværringen af situationen for både det afghanske folk siden den amerikanske invasion og under NATO's fortsatte besættelseskrig og det pakistanske folk i den krig, der nu er blevet udvidet til at omfatte Pakistan.

For EU er de personer, der flygter fra krig, hungersnød og elendighed i deres søgen efter anstændige levevilkår for dem selv og deres familier, ulovlige indvandrere eller endog terrorister. For EU er de indvandrere, der flygter fra NATO's forbrydelser, narres af kriminelle bander og udnyttes som billig arbejdskraft under vilkår, der nærmer sig slaveri, ulovlige indvandrere og skal udvises. Denne holdning er uacceptabel.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Pakistan. Aftalen er den tolvte af sin slags, men den første, der skal godkendes af Parlamentet. Til trods for adskillige opfordringer har Kommissionen ikke leveret nogen evalueringer eller rapporter om tidligere aftaler, der ellers ville have givet os en klar idé om de vilkår, som denne type aftaler gennemføres under. Navnlig i Pakistans tilfælde, hvor den politiske situation er ekstremt skrøbelig, giver aftalen anledning til indsigelser på flere punkter. Pakistan, som ikke er kendt for sin samvittighedsfulde respekt for menneskerettighederne, er ikke part i de internationale konventioner om flygtninge og statsløse. Det burde have været et ufravigeligt krav i forhandlingerne. Derudover er der stadig adskillige gråzoner i aftalen. Der er ingen garanti for, at mindreårige er udelukket fra dens anvendelsesområde, og procedurerne og fristerne er temmelig uklare. Ved at godkende denne aftale skaber Parlamentet en uheldig præcedens og har ikke formået at udnytte muligheden for at præsentere et image som en institution, der bekymrer sig om respekten for menneskerettighederne og kræver større gennemsigtighed i denne type aftaler.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod denne anbefaling. Selv om Pakistan modtager flere flygtninge end noget andet land i verden, har det ikke undertegnet Genèvekonventionen om flygtninge. EU skal ikke give sig af med at deportere mennesker uden hensyntagen til deres grundlæggende rettigheder. Vi må sikre, at menneskerettighederne bliver overholdt.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Pakistan vil gøre det muligt at sende folk tilbage til et land, der ikke har underskrevet Genèvekonventionen fra 1951, som ikke respekterer menneskerettighederne, og hvis aktuelle situation ikke giver de tilbagevendte den nødvendige sikkerhed.

EU vil heller ikke overholde asylretten, hvis vi sender pakistanske borgere fra andre lande tilbage – f.eks. Afghanistan – som er kommet til EU via Pakistan. Det kunne bevirke, at en borger bliver genstand for en række udvisninger fra land til land, som EU ikke har kontrol over. Desuden omfatter tilbagetagelsesaftalen ingen garantier eller overvågningsmekanismer. Den er fuld af juridiske smuthuller og tvetydigheder. Og den sikrer ikke tilstrækkelig beskyttelse af persondata.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Parlamentet har fordømt Pakistan ved adskillige lejligheder for landets diskriminerende politik og forfølgelserne, der foregår der, særligt af de afghanske flygtninge. For blot en måned siden gjorde de forfærdelige oversvømmelser millioner af pakistanere hjemløse.

Denne aftale er en hån mod enhver menneskelig virkelighed. Aftalen er ikke alene i strid med artikel 13 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, som alle andre aftaler af samme type, den er endda også i strid med principperne om beskyttelse af flygtninge. En stemme for denne tekst vil kaste vrag på international ret og humanisme, som EU ellers påstår at stå inde for. Jeg stemte imod.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Bekæmpelse af illegal indvandring har altid været højt prioriteret fra EU's side. Forhandlingen om aftalen med Pakistan, der netop er vedtaget, har varet i mange år, og det forekommer mig at være et afbalanceret dokument, der sigter mod kun at udvise personer, som opholder sig ulovligt i EU. Aftalen omhandler derfor ikke asylsøgere og andre, der har som mål at bosætte sig i EU og i den hensigt ansøger værtslandets myndigheder om at få bragt deres situation i orden. Vi kan ikke forveksle illegale indvandrere med folk, der har til hensigt at bosætte sig lovligt i EU. Det er derfor meget vigtigt at fortsætte med at lægge pres på Pakistan for at få landet til at ratificere Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Kampen mod illegal indvandring bør være en selvfølge for enhver stat frem for en pressionsmetode. Tilbagetagelsesaftaler er væsentlige for at sikre, at tilbagesendelsesprocedurerne er klare, når en asylansøgning afvises. Erfaringen viser, at det ellers kan føre til årelange tvister, og de illegale indvandrere kan udnytte denne forsinkelse til at gå under jorden og forsvinde. Vi bliver nødt til at bekæmpe misbruget af asylsystemet og falske asylsøgere i hele EU og give grænsebevogtningen under Frontex skærpede beføjelser. Økonomiske migranter skal sendes tilbage til deres oprindelsesland, hvilket betyder, at der skal udarbejdes og iværksættes et sammenhængende europæisk hjemsendelsesprogram. Jeg støtter aftalen med Pakistan som endnu et skridt på vejen mod at dæmme op for den ukontrollable strøm af økonomiske migranter med deres lyserøde drømme om et paradis på jord.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Tilbagetagelsesaftaler med tredjelande er et vigtigt instrument i kampen mod illegal indvandring i EU og som hjælp til at skaffe sikkerhed på EU's område. Pakistan er et vigtigt oprindelses- eller transitland for migranter, som ikke eller ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl i EU. Formålet med aftalen er at styrke samarbejdet mellem forvaltningerne i den anmodende stat og den stat, som anmodningerne rettes til, for at gøre tilbagetagelsesprocessen hurtigere og mere effektiv. Jeg stemte derfor for denne betænkning.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Pakistan vil gøre det muligt at sende folk tilbage til et land, der ikke har underskrevet Genèvekonventionen fra 1951, som ikke respekterer menneskerettighederne, og hvis aktuelle situation ikke giver de tilbagevendte den nødvendige sikkerhed. EU vil heller ikke overholde asylretten, hvis vi sender pakistanske borgere fra andre lande tilbage – f.eks. Afghanistan – som er kommet til EU via Pakistan. Det kunne bevirke, at en borger bliver genstand for en række udvisninger fra land til land, som EU ikke har kontrol over. Desuden omfatter tilbagetagelsesaftalen ingen garantier eller overvågningsmekanismer. Den er fuld af juridiske smuthuller og tvetydigheder. Og den sikrer ikke tilstrækkelig beskyttelse af persondata.

De nylige oversvømmelser i landet er endnu en grund til bekymring for de tilbagesendte og deres skæbne. For kun to uger siden udtrykte Parlamentet sin bekymring over den humanitære situation i Pakistan som følge af katastrofen. Højrefløjens hykleri bliver tydeligt, hvis denne uacceptable tilbagetagelsesaftale vedtages. Det bliver ikke med min stemme.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Lige som 385 af mine kolleger stemte jeg for tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Pakistan, som regulerer tilbagesendelsen af personer, der opholder sig ulovligt i EU.

Efter otte års forhandlinger mellem Kommissionen og Pakistan supplerer denne aftale nu de 11 andre tilbagetagelsesaftaler, som udgør en betydeligt styrkelse af den asyl- og indvandringspolitik, som EU vil udforme. Det er derfor en retlig ramme, som bygger på international ret og navnlig non-refoulement-princippet om, at en person ikke må udvises til en stat, hvor vedkommendes frihed vil være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, medlemskab af særlige samfundsgrupper eller politik overbevisning.

Til aftalens kritikere vil jeg sige, at denne aftale i det mindste udmærker sig ved at være konsekvent og virksom på EU-plan, fordi der ikke er noget i den, der hindrer medlemsstaterne i at indgå bilaterale aftaler. Vores migrationspolitik er bred og omfatter kampen mod illegal indvandring, som vi ved enhver given lejlighed må forsøge at afskrække folk fra.

Det er den bedste måde, hvorpå vi kan beskytte potentielle indvandrere, der ønsker at nå frem til det europæiske Eldorado og som oftest er ofre for skrupelløse smuglere, menneskehandlere af alle slags og økonomisk udnyttelse.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Jeg beklager dybt, at jeg stemte for denne aftale. Pakistan er det land, der allerede huser det største antal flygtninge i verden, og det har ikke engang underskrevet Genèvekonventionen om flygtninge. Med denne aftale har medlemsstaterne primært fokuseret på afghanske borgere. Det er topmålet af kynisme og uanstændighed at tilbagesende ofrene for en krig, som medlemsstaterne deltager i.

Dertil kommer, at Kommissionen lige som de pakistanske myndigheder ikke har kunnet forklare os, om aftalen kunne gennemføres, og hvilken virkning den vil få. Ingen har nogen anelse om det. Det er uansvarligt af mine parlamentskolleger at give afkald på vores nye beføjelser, som Lissabontraktaten har givet os, og blindt acceptere Kommissionens tredjerangsgarantier for en aftale, der potentielt udløser overtrædelser af menneskerettighederne.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi går ind for betænkningen om indgåelsen af en aftale mellem EU og Pakistan om tilbagetagelsen af personer, der opholder sig ulovligt i EU. Aftalen hjælper med at styrke kampen mod illegal indvandring i EU, letter processen med at udvise pakistanske borgere, der bor ulovligt i EU, og deres tilbagesendelse til oprindelseslandet. Vores mål bør være at udbrede denne type aftale til andre lande, hvorfra der også ofte kommer illegale indvandrere.

I de midlertidige asylcentre spilder man ofte tid på at opnå hjemsendelsestilladelser fra oprindelseslandet, når den ulovligt bosiddende persons statsborgerskab er blevet klarlagt, og det fører til, at den maksimale opholdstid overskrides. Aftaler som den, vi har vedtaget i dag, vil reducere ventetiden, og det vil derfor blive lettere og mindre bekosteligt at forvalte hjemsendelsen af de illegale indvandrere.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det er første gang, siden Lissabontraktaten trådte i kraft, at Parlamentet har stemt om en tilbagetagelsesaftale. Disse aftaler er symboler på den indvandringspolitik, som danner et fort Europa og uddriver folk, som er tvunget af fattigdom og krig til at søge asyl på vores område.

Parlamentet har nu redskaberne til at tvinge Rådet og Kommissionen til at omsætte deres ord i handling.

Den aftale, der er forelagt os, har utallige mangler og omfatter ingen garanti for den situation, som folk vil blive sendt tilbage til i Pakistan. Vi ved kun alt for godt, hvordan menneskerettigheder overholdes i Pakistan, som ikke engang har undertegnet Genèvekonventionen fra 1951.

Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre opfordrer til en evaluering af de eksisterende tilbagetagelsesaftaler, da det ville sætte fokus på de ødelæggende virkninger af disse politikker, som er en hån mod mennesker, der ikke har haft det held at være født på EU's område.

Parlamentet forbedrer ikke sin status med denne afstemning. Det er nu gået glip af lejligheden til at give sin mening til kende om, hvordan menneskerettighedsretorikken skal udmøntes i praksis.

Betænkning: Metin Kazak (A7-0238/2010)

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. – (EN) Ændringen giver de mange mennesker i EU og de parlamentsmedlemmer, der repræsenterer dem, mulighed for at signalere deres utilfredshed med og modstand mod tyrkisk EU-medlemskab og den sideløbende politiske union. Imidlertid ønsker vi ikke, at det skal ske på bekostning af opbakningen til den frie handel med Tyrkiet, også uden toldskranker, så store dele af betænkningen er uændrede. Mange valg er uheldige, idet frihandelsaftalerne tillader toldskranker. Toldunioner fjerner dem internt, men fortsætter med at tillade dem og opbygger dem endda udadtil. Og naturligvis begrænser og forbyder toldunioner medlemmernes frihed til handelsmæssige forhandlinger. Trods disse bekymringer over toldunionerne som begreb accepterer vi på baggrund af Tyrkiets omstændigheder den pågældende del af betænkningens indhold om toldunionen, fordi den giver modstanderne af fuldt tyrkisk medlemskab af EU mulighed for at afgive deres stemme. Det skal bemærkes, at kun 38 parlamentsmedlemmer ud af 736 stemte imod Tyrkiets indtræden i en politisk union.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Tyrkiet gør store fremskridt i retning af en åben og demokratisk udvikling i landet, ikke kun i økonomisk og handelsmæssig henseende, men i henseende til at overholde retsstatsprincipperne.

Tyrkiet er en central økonomisk partner og handelspartner for EU, er EU's syvendestørste importmarked og femtestørste eksportmarked. Trods sin enestående geopolitiske placering og rolle i verdenshandelen holder Tyrkiet fast i at opretholde tekniske handelshindringer og gør overdreven brug af beskyttelsesforanstaltninger.

Der skal stadig gøres en stor indsats i kampen mod forfalskninger, i arbejdet for at gøre offentlige kontrakter mere gennemsigtige og åbne for udenlandske virksomheder og for at tillade varernes frie bevægelighed. Der skal også gøres en indsats på menneskerettighedsområdet. Faktisk udøves der stadig en diskriminerende politik over for det kurdiske mindretal, og kvinders og fagforeningers rettigheder overtrædes også fortsat. Principperne for overholdelse af de universelle og udelelige menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder har derfor høj prioritet, og der mangler meget arbejde endnu på dette område.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) På baggrund af Tyrkiets og EU's toldunion siden 1996 har de to parter opnået højtudviklede økonomiske og handelsmæssige forbindelser. Tyrkiet er EU's syvendestørste handelspartner, mens EU er Tyrkiets femtestørste handelspartner. Vi skal styrke samhandelen. Men handelen skal fortsat være rentabel for begge parter. Derfor stemte jeg for de ændringer, som min gruppe Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) fremlagde forslag om for at opnå større gensidighed. Tyrkiet skal standse brugen af antidumping til protektionistiske formål, se kritisk på sine tekniske handelshindringer og forbedre anvendelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi Tyrkiet er blevet EU's syvendestørste handelspartner, mens EU er Tyrkiets største handelspartner. Tyrkiet udgør et forbindelsesled mellem Middelhavet, Mellemøsten, Asien, Sortehavet og Kaukasus og har en toldassocieringsaftale tilbage fra 1963.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Det omhandlede emne er tydeligvis af handelsmæssig og økonomisk art, men vi kan trods alt ikke se bort fra, at vi taler om et land, der venter på at blive medlem af EU, og hvis indtræden har mødt modstand.

Det, der overbeviser mig om mit nej til denne betænkning, trods det at jeg forstår de positive aspekter ved at udbygge samhandelen med et højvækstland, er ikke desto mindre det politiske aspekt. Bedre økonomiske forbindelser med et land må ikke – og det frygter jeg, kunne være tilfældet her – blive til en trojansk hest som et middel til at skubbe en stat ind i EU.

Jeg er bange for, at Parlamentets anerkendelse af den nylige folkeafstemning om en forfatningsændring i Tyrkiet kan ses som en politisk opmuntring til den tyrkiske regering. Jeg mener imidlertid, at vi bør begrænse os strengt til at knytte handelsforbindelser med Tyrkiet, om end vi skal tage behørigt hensyn til virkningerne for vores landbrug og faren for, at Europa bliver oversvømmet af forfalskede varer (i hvilken kunst Tyrkiet kun overgås af Kina).

I dag udgør Tyrkiet imidlertid en større fare end nogensinde for Europas identitet og politiske solidaritet, og vi bør alle være overbeviste om, at det er langt at foretrække og også kun naturligt for dette land at forblive uden for Europas grænser.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Statistikkerne viser, at EU er langt den største handelspartner, Tyrkiet har. Imidlertid er handelsmængderne gået ned de senere år til fordel for ulandene. Med tanke på denne mængde og de stabile bånd mellem Tyrkiet og EU bør de handelsmæssige og økonomiske forbindelser få behørig opmærksomhed.

På denne baggrund bør der træffes de nødvendige foranstaltninger til at udbygge disse forbindelser yderligere. Toldunionen, som blev oprettet mellem Tyrkiet og EU for 14 år siden, og som stadig er ufuldstændig, skal være mere effektiv. Derfor skal der straks gøres noget ved de uløste problemer, mens Tyrkiet og EU bør afstemme deres handelspolitik yderligere, især med hensyn til frihandelsaftaler og regional handel. Disse tiltag kunne skabe en gunstig situation, som begge økonomier vil kunne få gavn af. Det er især vigtigt, at EU i højere grad retter sin opmærksomhed mod Tyrkiet, da dette lands rolle er vokset de senere år, især gennem en yderligere styrkelse af dets enestående geopolitiske placering, hvor det optræder som forbindelsesled mellem Middelhavet, Mellemøsten, Asien, Sortehavet og Kaukasus.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Tyrkiet er en strategisk partner for EU. Bortset fra den ganske vist vigtige direkte handel mellem Tyrkiet og EU-landene ligger det umiddelbart uden for vores sydøstlige grænser, det er medlem af samme forsvarsalliance som størstedelen af EU's medlemsstater, og det giver os adgang til energikilder og råmaterialer. Desuden er den nylige folkeafstemning om en forfatningsændring et skridt i retning af overtagelsen af EU-regelværket og fortjener behørig anerkendelse.

Denne betænkning har den store fordel, at den retter fokus mod det vigtigste aspekt for EU og understreger den centrale betydning heraf sammen med de positive elementer. Navnlig viser den, hvordan forbindelserne med dette land udfoldes på mange niveauer. Det er vanskeligt at opsummere deres kompleksitet i en enkel beslutning, som disse institutioner træffer for eller imod antagelighed.

Alle disse betragtninger danner grundlag for anlæggelsen af Tyrkiets vej mod Europa og for tilvejebringelsen af en grund til at se på Tyrkiet som værende meget tættere på end det, som traktaterne kan forlede os til at tro. Jeg mener, at det er hensigtsmæssigt at følge den linje, som ordføreren har skitseret, til gavn for begge parter.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) I betænkningen om handelsforbindelserne med Tyrkiet påpeges de største succeser og vanskeligheder i handelen mellem EU og Tyrkiet. Tyrkiet har siden 1963 haft en associeringsaftale med EU. Den førte til dannelsen af en toldunion i 1996. Oprettelsen af toldunionen bidrog til en større markedsintegration, og Tyrkiet er blevet en central handelspartner for EU. F.eks. eksporterede Tyrkiet i 2009 varer for 33,6 mia. EUR til EU og importerede varer fra EU i størrelsesordenen 40,4 mia. EUR. Trods disse succeser ville en udvidelse af toldunionen til også at omfatte tjenesteydelser og offentlige kontrakter og en fjernelse af de aktuelle problemer såsom manglerne i Tyrkiets anvendelse af den intellektuelle ejendomsret bidrage til en videreudvikling af de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og Tyrkiet.

Ifølge betænkningen hindrer Tyrkiets kandidatur til EU-medlemskab en gennemgribende reform af toldunionen. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvilken af de førnævnte muligheder for integration og samarbejde der ville være mest gavnlig for begge parter og mest nyttig i økonomiske krisetider. Efter min mening har ordføreren dækket alle de væsentligste spørgsmål, og betænkningen er som helhed ikke ensidig. Derfor har jeg stemt for betænkningen.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Tyrkiet. Den fulde gennemførelse af toldunionen mellem EU og Tyrkiet, som har eksisteret siden 1996, skal foregå gennem fjernelse af de resterende bureaukratiske hindringer sammen med toldmæssige og ikketoldmæssige handelshindringer. Jeg mener, at det er lige så vigtigt for Tyrkiet at placere kvinders beskæftigelse i centrum for landets økonomiske og sociale politik, idet kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse er meget lav.

  Nigel Farage (EFD), skriftlig. – (EN) Ændringen giver de mange mennesker i EU og de parlamentsmedlemmer, der repræsenterer dem, mulighed for at signalere deres utilfredshed med og modstand mod tyrkisk EU-medlemskab og den sideløbende politiske union. Imidlertid ønsker vi ikke, at det skal ske på bekostning af opbakningen til den frie handel med Tyrkiet, også uden toldskranker, så store dele af betænkningen er uændrede. Mange valg er uheldige, idet frihandelsaftalerne tillader toldskranker. Toldunioner fjerner dem internt, men fortsætter med at tillade dem og opbygger dem endda udadtil. Og naturligvis begrænser og forbyder toldunioner medlemmernes frihed til handelsmæssige forhandlinger. Trods disse bekymringer over toldunionerne går vi på baggrund af Tyrkiets omstændigheder ind for toldunionen, fordi den giver modstanderne af tyrkisk medlemskab mulighed for at sige deres mening.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) EU og Tyrkiet har allerede været vigtige handelspartnere i mange år. Dette partnerskab, som er til gensidig gavn, er løbet ind i en række forhindringer i Tyrkiet, som har forsøgt at begrænse europæiske varers adgang til sit marked ved at indføre administrative og bureaukratiske betingelser.

Jeg håber, at disse hindringer bliver fjernet, at Tyrkiet vil gøre en beslutsom indsats for at bekæmpe forfalskning af europæiske varer og forsvare ophavsmændenes legitime ret til provenuet af deres opfindelsesproces, og at de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og Tyrkiet vil vokse og blive stærkere.

Som jeg allerede har haft lejlighed til at sige, håber jeg – uanset hvordan forbindelserne mellem EU og Tyrkiet ser ud i fremtiden – at parterne vil mødes og følge dialogens og det effektive samarbejdes vej, og at Tyrkiet fortsætter den rejse, det har påbegyndt mod frihed og demokrati efter vestligt forbillede.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I 1963 underskrev Tyrkiet og EØF en associeringsaftale, som gav plads for en toldunion i 1996. Denne retsakt muliggjorde udbygningen af den økonomiske forbindelse via toldunionen. Varerne, der var omfattet af toldunionen, var alle industrivarer og forarbejdede landbrugsprodukter. I 2009 øgedes Tyrkiets eksport til EU til 33,6 mia. EUR og importen fra EU til 40,4 mia. EUR. Ifølge Verdensbankens statistikker blev Tyrkiet også verdens syttendestørste økonomi og Europas sjettestørste økonomi. Landet var den tyvendestørste modtager af udenlandske direkte investeringer. Toldunionen fra 1996 dækker ikke landbrugsprodukter og områder som offentlige indkøb. Hvad angår de offentlige kontrakter, tilbyder Tyrkiet stadig 15 % rabat til tyrkiske tilbudsgivere. Jeg opfordrer indtrængende Tyrkiet til at forenkle de bureaukratiske procedurer og fjerne de resterende toldmæssige og ikketoldmæssige handelshindringer og de unødvendige hindringer for samhandelen mellem EU og Tyrkiet.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er et forsøg på at konsolidere et økonomisk og handelsmæssigt forhold til Tyrkiet, som sandt at sige sigter mod at underlægge landet EU's interesser. Henvisningerne er udtrykkelige, og der er mange af dem. De resterende toldmæssige og ikketoldmæssige hindringer mellem EU og Tyrkiet skal fjernes, åben handel og investeringsordninger skal opretholdes, Tyrkiets evne til at modstå fristelsen til at være protektionistisk indadtil skal styrkes, og toldunionen skal udvides til at omfatte landbrugsprodukter, tjenesteydelser og offentlige indkøb.

Udviklingen af disse økonomiske og handelsmæssige forbindelser gavner kun de store monopoler i EU og Tyrkiet og er til klar ulempe for arbejderne, som ville miste rettigheder til fordel for konkurrenceevnen, og for smv'erne og landmændene, som får større produktionsomkostninger og lavere priser for deres varer.

Det pres, der lægges på Tyrkiet for at få landet til at overholde de indgåede aftaler, er imidlertid positivt. Det gælder bl.a. normaliseringen af forbindelserne med alle EU-lande, herunder Cypern. Økonomiske og handelsmæssige forbindelser må ikke prioriteres imod befolkningens interesser, og ethvert fremskridt i forholdet til Tyrkiet skal være betinget af, at Tyrkiet ophører med sin besættelse af den nordlige del af Cypern.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Efter min mening indeholder denne betænkning en slående unøjagtighed, fordi det hedder, at den tyrkiske økonomi er Europas sjettestørste. Denne påstand imødegås under alle omstændigheder kategorisk af geografien, fordi næsten hele Tyrkiet ligger på det asiatiske kontinent.

Ændringen, ifølge hvilken Parlamentet udtaler sin glæde over resultatet af den nylige folkeafstemning i Tyrkiet, underminerer også forholdets neutralitet, idet den giver det flere politiske konnotationer og tager afsæt i en udelukkende økonomisk vurdering. Af disse grunde er jeg bange for, at jeg ikke kan støtte vedtagelsen af hr. Kazaks betænkning.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi stemte for beslutningsforslaget, som Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati havde fremlagt, selv om det er utilfredsstillende. I forslaget fastholdes imidlertid klart, at udbygningen af de eksisterende forbindelser mellem EU og Tyrkiet vil betyde, at landets tiltrædelse af EU erstattes og forældes.

Dog skal enhver fremtidig udbygning af forbindelserne mellem Tyrkiet og EU være nøje betinget af Tyrkiets anerkendelse af Cypern, hvis eksistens Tyrkiet fortsat benægter, og af hvis nordlige del Tyrkiet opretholder en ulovlig militær besættelse. Tyrkiet, et stolt land og en tidligere allieret imod truslen fra kommunisterne, udgør et brohoved mellem Europa og Asien. Det er en bro, men det er ikke et europæisk land i geografisk, demografisk, historisk eller kulturel henseende.

Endelig må vi erkende, at løfterne, der blev givet i 1963 i Ankara midt under den kolde krig og af strategiske grunde, ikke længere er relevante, og at vi – både europæere og tyrkere – ville spilde mindre tid, hvis vi overvejede et privilegeret partnerskab frem for medlemskab, som vores borgere ikke ønsker, og som mange tyrkere også er imod.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Tyrkiet er en vigtig handelspartner for EU. I en direkte sammenligning er Tyrkiet EU-27's syvendestørste importland og det femtestørste eksportland. I 2009 var den samlede handelsværdi oppe på næsten 80 mia. EUR. Set fra Tyrkiets synspunkt er EU landets stærkeste handelspartner med hensyn til både import og eksport og ligger langt foran lande som Rusland, Kina og USA. Disse sunde økonomiske og handelsmæssige forbindelser skal fortsætte og udbygges yderligere. Dannelsen af en fælles toldunion i 1996 var et vigtigt skridt i denne retning. Ikke desto mindre må vi fjerne uoverensstemmelserne, f.eks. antidumpingforanstaltningerne og diskriminationen af udenlandske virksomheder fra Tyrkiets side, som strider mod de gældende aftaler. Selv med hensyn til håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder mangler der stadig noget, før traktaterne overholdes. Jeg støtter helt bestemt hr. Kazaks initiativbetænkning, som afslører problemområderne i vores handelssamkvem med Tyrkiet, og hvori man opfordrer til, at disse fjernes.

  Jean-Marie Le Pen (NI), skriftlig. – (FR) Hr. Kazak vil med sin betænkning have os til at tro, at toldunionen, der blev oprettet i henhold til associeringsaftalen mellem EØF og Tyrkiet i 1963, er en succes med hensyn til økonomisk og handelsmæssig integration mellem nutidens EU og Tyrkiet, at den bl.a. har gjort det muligt at understøtte europæisk vækst og derfor fransk vækst. Ud over den kendsgerning, at Tyrkiet kun i meget begrænset udstrækning har overholdt sine forpligtelser i denne proces, har vi gennem årtierne siden lagt mærke til, at der er foregået udflytning og tabt mange arbejdspladser. Dette er set i et internationalistisk allianceperspektiv langt fra at være et økonomisk og samfundsmæssigt aktiv for vores land og vores europæiske naboer. I stedet for at erkende dette går man imidlertid så langt i betænkningen som til at kritisere anvendelsen af nationale tekniske regler og standarder som et middel til at beskytte nationale markeder – standarder, som ordføreren anser for at være overdrevne antidumpingforanstaltninger, som derfor begrænser den tyrkiske handel med Europa. Alt dette er naturligvis beregnet til at styrke Tyrkiets proces mod EU-medlemskab og denne gang med tanke på de industrielle og handelsmæssige fordele, som de profithungrende EU-tilhængere, internationalister og ultraliberalister har øje på. Vi er naturligvis imod alt, hvad der ligner.

  Morten Løkkegaard (ALDE), skriftlig. – (DA) Jeg vil gerne understrege min tilfredshed med, at vi i Parlamentet kan blive enige om at opfordre til endnu tættere økonomisk samarbejde med Tyrkiet, trods stor skepsis i store dele af den europæiske befolkning med hensyn til en øget integration mellem EU og Tyrkiet. Denne skepsis er fuldt forståelig. Tyrkiet har gennem mange år haft mere end svært ved at leve op til de krav, som EU med rette stiller for medlemskab. Alligevel skal Europa fortsætte med at presse på for fremtidig tyrkisk medlemskab.

For med sine omkring 75 mio. indbyggere er Tyrkiet et kæmpe marked for europæiske eksportvirksomheder og er allerede Europas syvende største handelspartner. Tyrkiet aftager en stor del af EU's eksport, hvilket skaber vækst og jobs i Europa. Og vi aftager billige varer fra Tyrkiet, hvilket giver vore forbrugere et billigere og mere alsidigt udvalg på supermarkedshylderne. Tyrkiet er med andre ord vigtig for Europas økonomi.

Det er dog kun på handelen med varer, at EU og Tyrkiet har integreret sig dybere. Serviceområdet halter efter, og derfor herfra en opfordring til, at serviceområdet inkluderes i handelsaftalen. Samtidig må der lægges pres på Tyrkiet, således at landet fjerner de barrierer for ikke mindst den frie bevægelighed for varer, der kræves, for at tiltrædelsesforhandlingerne kan fortsætte. Sker det ikke, er det svært at forestille sig et stadigt tættere samarbejde med Tyrkiet. Tyrkiets medlemskab af EU er fortsat det langsigtede mål. Derfor er det vigtigt, at vi kan løse gensidige problemer fælles, og at Tyrkiet lever op til sine forpligtelser i tiltrædelsesaftalen.

Jeg håber, at vi trods skepsis om tyrkisk medlemskab af EU i store dele af den europæiske befolkning kan formå at bevare Tyrkiet som tæt handelspartner og samarbejdspartner, og at vi ikke skræmmer dem væk med de talrige afvisninger fra store EU-landes ledere af, at Tyrkiet i fremtiden kan blive en del af EU.

For vi har brug for Tyrkiet, og ikke kun på det økonomiske område. Tyrkiet er en vigtig regional spiller i Mellemøsten og en vigtig samarbejdspartner for NATO. Så lad os ikke skubbe Tyrkiet fra os, men lad os udbygge vores samarbejde, ikke mindst gennem et stærkt økonomisk samarbejde.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er en sand ode til toldunionen og ubetinget frihandel, til frihandelsaftaler mellem Tyrkiet og tredjelande, til WTO-aftalerne og til gennemførelsen af Nabuccoprojektet. Vi kan ikke støtte en betænkning, hvis struktur er uforenelig med vores vision, trods nogle forbedringer, der hidrører fra de ændringer, der er foreslået af venstrefløjen, især af den samfundsøkonomiske situation, arbejdsløsheden blandt unge og kvinder og fagforeningernes rettigheder samt den positive henvisning til Tyrkiets forpligtelser med hensyn til tillægsprotokollen til associeringsaftalen. De ønsker at gøre Tyrkiet til den 28. stat i det frie marked uden at give landet en EU-medlemsstats fulde ansvar og tilhørende forpligtelser. Vi er imod denne nye udskydelsesstrategi.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) For Tyrkiet er EU den førende handelspartner. Selv om handelsmængderne således er meget store, tøver man ikke i betænkningen med at beskrive problemerne i vores samhandel.

Et af problemerne, som vi absolut ikke må overse, er det forhold, at Tyrkiet for femte år i træk ikke opfylder forpligtelsen til at anvende tillægsprotokollen til associeringsaftalen og ikke har fjernet alle hindringer for varernes frie bevægelighed. F.eks. er der stadig lukket for varer fra Cypern.

Disse og andre anliggender, som i vidt omfang belyses gennem ændringsforslagene fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), har gjort det muligt at tilføre mere ligevægt til en betænkning, som under alle omstændigheder med rette ikke indeholder henvisninger til tættere bånd af politisk art mellem EU og Tyrkiet.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Tyrkiet er som alle stater en suveræn stat og skal som sådan respekteres. Det er uacceptabelt for EU at tage sig den frihed at true landet med at suspendere forhandlingerne om det, der desuden er en temmelig uønskelig tiltræden set ud fra den sociale og skattemæssige top-down-harmonisering, der kræves.

Parlamentet vil være uværdigt til at modtage det venskab, som det tyrkisk folk viser det, hvis det stemte for en betænkning, som forpligter tyrkerne til at ødelægge arbejdspladser i deres landbrug (50 % af samtlige arbejdspladser i Tyrkiet) på grund af fjernelsen af alle skatter på landbrugsvarer, der fremmer investorernes rettigheder på bekostning af befolkningens. Jeg stemmer imod betænkningen.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er velkendt, at Tyrkiet er en af EU's vigtigste handelspartnere. Dette forhold er gammelt og stammer tilbage fra 1963. Det blev udbygget gennem dannelsen af en toldunion i 1993 i kraft af den oprindelige aftale. Trods alt er der stadig mange bureaukratiske hindringer, der har hindret handelen og de økonomiske forbindelser i at være mere fordelagtige for begge parter. Tyrkiet skal derfor gøre en ekstra indsats for at bekæmpe disse hindringer til fælles bedste.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg ser gerne, at den tyrkiske regering opfatter denne beslutning som en slags fremskridt, og derfor stemte jeg for. Hvis Tyrkiet i fremtiden ikke samarbejder med EU's strukturer om det cypriotiske og det armenske spørgsmål, vil jeg stemme imod enhver lempelse til Tyrkiets fordel. Tyrkiets manglende anerkendelse af det armenske folkemord i begyndelsen af forrige århundrede, da millioner af uskyldige mennesker blev myrdet, er ikke normalt. Den aktuelle tyrkiske blokade af Armenien sender et dårligt signal til EU. Forskuddet er udbetalt. Nu må vi vente på de positive ændringer fra Tyrkiets side.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Spørgsmålet om EU-medlemskab er et spørgsmål, der i princippet end ikke burde stilles på grund af divergerende kulturelle og religiøse holdninger, som allerede truer med at sætte den sociale fred i EU på spil. EU-medlemskab handler ikke kun om økonomiske forbindelser. Det handler også om politiske og kulturelle spørgsmål og om vejen ind i EU for netop de religiøse og samfundspolitiske holdninger, som er uforenelige med et Europa, der er kendetegnet ved en vestlig, kristen tradition. På baggrund af at Tyrkiet har modtaget 1,3 mia. EUR i EU-tilskud alene fra 1996 til 2005, må det være muligt at komme i forhandlinger om et strategisk partnerskab. Det er spild af tid at overveje at indføre en mere funktionsdygtig toldunion for at forbedre de handelsmæssige forbindelser med Tyrkiet, så længe den tyrkiske regering ikke opfylder de gældende forpligtelser i så henseende over for Cypern. Derfor stemte jeg imod betænkningen i dag.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod betænkningen, fordi hr. Kazak studerede i Frankrig takket været et stipendium fra den tyrkiske stat, og der derfor består en klar interessekonflikt.

Jeg finder det derfor mere hensigtsmæssigt at henvise beslutningen til udvalget og udskifte ordføreren. Den indeholder også en beskrivelse af den tyrkiske økonomi som en europæisk økonomi i stedet for en asiatisk økonomi. Jeg bryder mig ikke om tanken om, at en forøgelse af samhandelen mellem EU og Tyrkiet kunne bruges som undskyldning for tyrkisk medlemskab af EU. Vi ønsker ikke et Eurabia!

  Paul Nuttall (EFD), skriftlig. – (EN) Ændringen giver de mange mennesker i EU og de parlamentsmedlemmer, der repræsenterer dem, mulighed for at signalere deres utilfredshed med og modstand mod tyrkisk EU-medlemskab og den sideløbende politiske union. Imidlertid ønsker vi ikke, at det skal ske på bekostning af opbakningen til den frie handel med Tyrkiet, også uden toldskranker, så store dele af betænkningen er uændrede. Mange valg er uheldige, idet frihandelsaftalerne tillader toldskranker. Toldunioner fjerner dem internt, men fortsætter med at tillade dem og opbygger dem endda udadtil. Og naturligvis begrænser og forbyder toldunioner medlemmernes frihed til handelsmæssige forhandlinger. Trods disse bekymringer over toldunionerne som begreb accepterer vi på baggrund af Tyrkiets omstændigheder den pågældende del af betænkningens indhold om toldunionen, fordi den giver modstanderne af fuldt tyrkisk medlemskab af EU mulighed for at afgive deres stemme. Det skal bemærkes, at kun 38 parlamentsmedlemmer ud af 736 stemte imod Tyrkiets indtræden i en politisk union.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) De seneste måneder har EU's medlemsstaters visumpolitik for tyrkiske forretningsfolk været et vigtigt spørgsmål. Efter at have opnået en lempelse af de franske visumkrav underskrev Istanbuls handelskammer også en aftale med Italien i februar i år. Ifølge denne aftale vil forretningsfolk få et Schengenvisum, som er gyldigt i fem år, hvis de kan fremlægge et referencebrev fra Istanbuls handelskammer. Dette visum giver dem lov til at rejse ind i alle Schengenlande. Tyskland er efterfølgende blevet kritiseret – med urette – for sin restriktive visumpolitik. EU burde i stedet tage Tysklands tvivl med hensyn til denne visumliberalisering alvorligt. I EU er Tyskland det land, der bærer den største byrde af tyrkiske indvandrere. Risikoen for, at det såkaldte forretningsmandsvisum vil føre til permanent ophold ad bagdøren, er høj. Det er ikke det tyrkiske handelskammer, men indrejselandet, der burde beslutte i det enkelte tilfælde, hvorvidt et visum bør udstedes til forretningsmæssige formål. Problemet er blot, at den liberale visumpolitik i Frankrig og Italien også har åbnet døren til resten af Schengenområdet. Det er et alvorligt brud på national suverænitet. Kommissionen burde i al hast se nærmere på dette problem i forbindelse med udviklingen af handelsforbindelserne med Tyrkiet.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I betænkningen hedder det i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne med EU, at toldunionen med Tyrkiet først skal udbygges. Derfor skal toldunionen udvides til landbrugs- og servicesektoren f.eks. og til offentlige indkøb. De igangværende forhandlinger gælder ikke kun økonomiske forhold. De handler også om politiske og kulturelle spørgsmål og divergerende religiøse og samfundspolitiske synspunkter, som er uforenelige med et Europa, der er kendetegnet ved en vestlig, kristen tradition. I årevis har Tyrkiet modtaget milliarder i tiltrædelsesstøtte, som er mere end tilstrækkeligt til at fremme et strategisk og handelsmæssigt partnerskab. Det er tvingende nødvendigt, at udbygningen af toldunionen med Tyrkiet ledsages af fremskridt i Tyrkiets forhold til Cypern, menneskerettigheder og demokrati samt med hensyn til religionsfrihed og ytringsfrihed. Tyrkiet mangler stadig meget på disse områder. Jeg stemmer derfor imod betænkningen, som repræsenterer endnu et skjult skridt i retning af Tyrkiets kommende fulde medlemskab af EU.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen, fordi den indeholder visse punkter, jeg finder vigtige. Det er nu femte år i træk, at Tyrkiet ikke fuldt ud gennemfører tillægsprotokollen til partnerskabsaftalen, og det har heller ikke fjernet hindringerne for varernes frie bevægelighed.

Ankara må også skærpe beskyttelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder og anvende europæiske standarder for at bekæmpe forfalskninger. Endelig er det nødvendigt med en væsentlig nedbrydning af handelsbarriererne, især for landbrugsprodukter. Hvis Tyrkiet rent faktisk ønsker at fortsætte drøftelserne og forhandlingerne om EU-medlemskab, må landet først overholde visse grundlæggende ting, især i Cypernspørgsmålet og med hensyn til handelsgarantier og -regler.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Tyrkiets rolle i verdenshandelen er blevet forstærket, fordi landet optræder som forbindelsesled mellem Middelhavsområdet og naboregionerne.

I denne forbindelse har toldunionen gjort det muligt for os at opnå en betydelig grad af integration mellem EU's markeder og Tyrkiet. Toldunionen omfatter alle industrivarer og forarbejdede landbrugsvarer, og dens succes afspejles i statistikkerne, idet Tyrkiet ligger på syvendepladsen blandt EU's største importmarkeder og femtepladsen blandt eksportmarkederne. Imidlertid kan toldunionen endnu ikke beskrives som fuldendt og synes at lide under problemer som de resterende tekniske handelshindringer og overdreven brug af beskyttelsesforanstaltninger.

I denne sammenhæng og under indtryk af betydningen af forbindelserne mellem Tyrkiet og EU sigter man med dette forslag mod mere opmærksomhed til de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem de to parter, ved at der vedtages de fornødne initiativer til at styrke kvaliteten af forbindelserne yderligere og gøre toldunionen mere funktionsdygtig. Disse tiltag kan være gensidigt gavnlige for de to økonomier.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning på grund af den store handelsmængde og de stabile bånd, der består mellem Tyrkiet og EU. Tyrkiet er blevet en central handelspartner for EU, er EU's syvendestørste importmarked og femtestørste eksportmarked. Med to tredjedele af de samlede udenlandske direkte investeringer, der kommer fra EU, er Tyrkiet blevet et investeringsgrundlag for europæiske virksomheder med stigende integration i EU's forsynings- og produktionskæde, ofte i segmenter med høj værditilvækst. I 2009 eksporterede Tyrkiet varer for 33,6 mia. EUR til EU og importerede varer for 40,4 mia. EUR fra EU. Jeg hilser det velkomment, at smv'erne udgør 99 % af Tyrkiets virksomheder og rummer 70 % af arbejdspladserne i Tyrkiet. Tyrkiet må tage initiativet ved hurtigt at gennemføre den mellemstatslige Nabuccoaftale, definere en fælles ekstern energistrategi og åbne forhandlinger om energikapitlet, hvilket ville fremme samarbejdet på energiområdet yderligere. Jeg mener, at de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem Tyrkiet og EU må vises den opmærksomhed, de fortjener.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er en sand ode til toldunionen og ubetinget frihandel, til frihandelsaftaler mellem Tyrkiet og tredjelande, til WTO-aftalerne og til gennemførelsen af Nabuccoprojektet. Vi kan ikke støtte en betænkning, hvis struktur er uforenelig med vores vision, trods nogle forbedringer, der hidrører fra de ændringer, der er foreslået af venstrefløjen, især af den samfundsøkonomiske situation, arbejdsløsheden blandt unge og kvinder og fagforeningernes rettigheder samt den positive henvisning til Tyrkiets forpligtelser med hensyn til tillægsprotokollen til associeringsaftalen. De ønsker at gøre Tyrkiet til den 28. stat i det frie marked uden at give landet en EU-medlemsstats fulde ansvar og tilhørende forpligtelser. Vi er imod denne nye udskydelsesstrategi.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Afstemningen i dag om denne betænkning understreger, at der på baggrund af den store handelsmængde og dybt forankrede forbindelser mellem Tyrkiet og EU bør gives den rette opmærksomhed til de handelsmæssige og økonomiske forbindelser og i så henseende de nødvendige skridt til yderligere at forbedre disse forbindelser. Der er adskillige tekniske spørgsmål, der fortsat ikke er løst, og der bør træffes øjeblikkelige foranstaltninger til at afhjælpe problemet. Toldunionen skal gøres mere funktionsdygtig, udestående problemer kræver øjeblikkelig handling, og Tyrkiet og EU bør yderligere samstemme deres handelspolitik, især i forbindelse med frihandelsaftalerne og den regionale samhandel. Disse tiltag vil sandsynligvis føre til en win-win-situation, som vil være til gavn for begge økonomier.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg stemte for denne betænkning om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Tyrkiet. Betænkningen viser, hvor vigtig handelen mellem EU og Tyrkiet er. I 2008 beløb den sig til ikke mindre end 100 mia. EUR. I betænkningen sætter man fingeren på et svagt sted og påpeger med rette den kendsgerning, at der stadig er vældig mange problemer, der skal løses. I denne betænkning har man upartisk nævnt dem alle. Man citerer også med rette, at EU med sin politik tilstræber at fremme "(…) demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed (…)". Tyrkiet bør desuden gøre en indsats for fuldt ud at respektere fagforeningernes rettigheder i overensstemmelse med EU's standarder og ILO-konventionerne, især med hensyn til foreningsfriheden, strejkeretten og retten til overenskomstforhandlinger.

EU må imidlertid påtage sig sit ansvar for visumliberalisering, ikke kun for lastbilchauffører, men også for forretningsfolk, turister, studerende og ældre. Vores forhold til Tyrkiet skal være fair, retfærdigt og oprigtigt. Det betyder, at vi må fortsætte med at gentage budskabet højt og tydeligt om, at EU vil overholde sit løfte om at optage Tyrkiet som medlem af EU, så snart det overholder alle Københavnskriterierne.

  Rui Tavares (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er en sand ode til toldunionen og ubetinget frihandel, til frihandelsaftaler mellem Tyrkiet og tredjelande, til WTO-aftalerne og til gennemførelsen af Nabuccoprojektet. Vi kan ikke støtte en betænkning, hvis struktur er uforenelig med vores vision, trods nogle forbedringer, der hidrører fra de ændringer, der er foreslået af venstrefløjen, især af den samfundsøkonomiske situation, arbejdsløsheden blandt unge og kvinder og fagforeningernes rettigheder samt den positive henvisning til Tyrkiets forpligtelser med hensyn til tillægsprotokollen til associeringsaftalen. De ønsker at gøre Tyrkiet til den 28. stat i det frie marked uden at give landet en EU-medlemsstats fulde ansvar og tilhørende forpligtelser. Vi er imod denne nye udskydelsesstrategi.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for beslutningen om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Tyrkiet, fordi det ikke blot er et land på vej mod optagelse i EU, men også en strategisk partner for EU. Toldunionen med Tyrkiet er en af de tætteste og mest avancerede handelsmæssige forbindelser, som EU kan have med et tredjeland. EU står for 88 % af værdien af alle direkte udenlandske investeringer i Tyrkiet. På grund af sin geostrategiske placering er Tyrkiet et af de lande, der yder et vigtigt bidrag til diversificeringen af EU's energiforsyningskilder og -veje. I den henseende ønsker jeg at understrege betydningen af Nabuccoprojektet, og vi opfordrer Tyrkiet til at gennemføre den mellemstatslige Nabuccoaftale. Vi opfordrer også Tyrkiet til at investere i det enorme potentiale, der ligger i landets vedvarende energikilder. Sortehavsregionen er af særlig geostrategisk betydning for EU's energiforsyningssikkerhed og -diversificering på grund af beliggenheden tæt ved Det Kaspiske Hav, Mellemøsten og Centralasien. EU er desuden blevet en vigtig aktør i regionen efter Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af EU. I denne forbindelse mener jeg, at EU bør udforme en Sortehavsstrategi, hvori Tyrkiet også får en vigtig rolle at spille.

Betænkning: Esther de Lange (A7-0241/2010)

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Bevarelsen af biodiversiteten og økosystemerne er en hastesag, som vi ignorerer eller snarere ikke giver den opmærksomhed, den fortjener.

Visse undersøgelser synes at vise, at velfærdstabet som følge af tabet af biodiversitet i øjeblikket beløber sig til ca. 50 mia. EUR om året, men det er først og fremmest et økologisk og ikke et økonomisk anliggende. FN har erklæret 2010 for biodiversitetsår og understreger dermed emnets internationale karakter og dets afgørende betydning, navnlig med hensyn til at nå millenniumudviklingsmålene. EU har også forpligtet sig til at sikre, at bevarelsen af biodiversiteten er integreret i mange EU-politikker. Desuden har EU vedtaget habitatdirektivet, som giver mulighed for at danne et økologisk netværk af særligt beskyttede områder kendt som Natura 2000.

Jeg mener, at alle medlemsstater skal forbedre forvaltningen af og respekten for biodiversiteten, bevaringen af landskaber og beskyttede områder, opretholdelsen og udviklingen af kontinuiteten mellem beskyttede landområder, havområder eller landbrugsområder af høj naturværdi. EU skal også yde flere tilskud til undersøgelser og nye initiativer og være mere opmærksom på at garantere overholdelse af alle EU's forordninger og direktiver, især med hensyn til bevarelse af biodiversiteten.

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru de Langes betænkning, fordi jeg tror på, at vi stadig kan gøre meget for at bevare biodiversiteten. Jeg støtter især den passage i betænkningen, hvori det hedder, at "en vellykket indsats på de tre problemområder fødevaresikkerhed, biodiversitetstab og klimaændringer forudsætter en sammenhængende tilgang og en fremtidig EU-strategi for biodiversitet, som er fuldt ud integreret med strategierne for henholdsvis bekæmpelse af fattigdom og sult samt modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne".

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I denne initiativbetænkning fra Parlamentet beklager man de manglende fremskridt med beskyttelsen af biodiversiteten. På grund af manglende politisk vilje, finansiering, omsætning af EU-lovgivningen osv. er den absolut minimale målsætning for 2010 om at "standse tabet af biodiversitet" ikke blevet opfyldt og derfor udskudt til 2020. I denne betænkning fremlægges en liste over foranstaltninger, der skal gennemføres for at sikre, at dette påtrængende mål nås. Da jeg er bekymret over miljøets tilstand og støtter den tilgang, som ordfører de Lange foreslår, stemte jeg for betænkningen.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg støttede denne betænkning og stemte for den med fuldstændig overbevisning. Vi må handle for at standse det menneskeskabte biodiversitetstab. Vi beklager alle, at hverken Gøteborgdagsordenen eller Natura 2000 har sikret opfyldelsen af målsætningerne. Jeg tror, at landmændene spiller en vigtig rolle i indsatsen for at nå biodiversitetsmålene. Jeg mener desuden, at der skal findes ekstra finansielle ressourcer til brug for programmerne til bevaring af biodiversiteten.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Biodiversitetstabets nuværende hastighed er alarmerende. Ordføreren vurderer faktisk, at udryddelsen af arter sker i et tempo, der er 50-1 000 gange højere end normalt. På europæisk plan har Natura 2000-nettet haft som mål at bidrage til opretholdelsen af biodiversiteten gennem bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter. Ordføreren beklager ikke desto mindre med rette forskellene mellem medlemsstaterne med hensyn til omsætning og fortolkning af direktiverne om Natura 2000. Fragmenteringen af finansieringen på biodiversitetsområdet er også problematisk. Faktisk deles ELFUL, den fælles fiskeripolitik, samhørighedspolitikken og det syvende rammeprogram for forskning om at dække størstedelen af udgifterne. Synergierne skal findes i den næste flerårige finansielle ramme. Endelig hilser jeg Kommissionens nylige meddelelse om en langsigtet strategi for biodiversiteten velkommen. Det ville hjælpe, hvis denne meddelelse og den tilhørende høring gav anledning til at formulere præcise politiske målsætninger og indføre passende foranstaltninger på EU-plan.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) De mangler, der konstateres i kampen for biodiversiteten, kræver en hurtig reaktion fra EU, og jeg tror, at denne beslutning bidrager til denne reaktion. Jeg er derfor glad for den klare holdning om, at standsningen af biodiversitetstabet er den mindst mulige ambition, vi kan have for 2020. Der er brug for forskellige foranstaltninger for at nå målet, og beslutningen rummer nogle af dem, hvoraf jeg vil understrege det øgede grænseoverskridende samarbejde og værdiansættelsen af biodiversiteten, ikke mindst set fra et miljømæssigt og biologisk synspunkt. På dette område vil jeg først og fremmest understrege betydningen af biodiversiteten og økosystemernes modstandsdygtighed for mindskelsen af klimaforandringernes virkninger og tilpasningen til dem. For det andet tror jeg, at det er vigtigt, at det i denne beslutning erkendes, at bæredygtig økonomisk udvikling og bevaring af naturen ikke må skilles ad. Jeg tror også, at det er vigtigt for udviklingen af miljøinfrastrukturen at demonstrere jobskabelsespotentialet.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) EU nyder godt af enorme naturressourcer i form af skove, træarter, landdyr og havdyr, alt sammen næret af en bred vifte af klimatiske forhold og hæmmet af adfærd, der ikke altid er hensigtsmæssig. Heldigvis blev der fastsat visse grænser for noget tid siden, og de faktorer, der hindrer bevaringen af denne enorme rigdom, er blevet reduceret.

Det er ikke desto mindre værd at overveje, om biodiversiteten udgør en ideel gensidig kontrolmekanisme mellem dyrene, planterne og mineralerne i naturen. Den tillader bevaringen af de balancer, som befordrer næringsvariationen, hindrer visse naturkatastrofer og hjælper i kampen mod klimaforandringerne og drivhuseffekten. Jeg går ind for en vedtagelse af betænkningen, fordi det er det første skridt væk fra principerklæringer, som naturligvis bakkes næsten enstemmigt op, og over i retning af konkrete handlinger til beskyttelse af biodiversiteten.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Tallene for udviklingen i biodiversiteten er yderst bekymrende. Fra nu og til 2050 kan den fart, hvormed vi mister arter, stige med en faktor 10. I Europa er 42 % af pattedyrene, 43 % af fuglene, 45 % af sommerfuglene, 30 % af padderne, 45 % af krybdyrene og 52 % af ferskvandsfiskene truet af udryddelse. Denne situation er uacceptabel, ikke kun set fra et etisk synspunkt, men også fra et miljømæssigt og økonomisk synspunkt. Derfor skal Kommissionen sikre, at biodiversiteten integreres bedre i dens forskellige virkefelter, især landbrug, regionaludvikling, erhverv, udviklingssamarbejde og forskning og udvikling. EU skal også sigte mod at styrke den internationale indsats for at standse tabet af biodiversitet og dermed bidrage til at nå millenniumudviklingsmålene inden 2015. Parlamentet har næsten enstemmigt vedtaget denne betænkning, og det vil blive nødt til at handle derefter, når vi forhandler om reformen af den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik eller det nye finansielle overslag.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Det er ikke blot vores moralske pligt at standse tabet af biodiversitet – princippet om ansvarlighed tvinger os til at bevare vores planet på en måde, så den også kan bære fremtidige generationer. Dette er også økologisk og økonomisk fornuftigt. Nylige undersøgelser har vist, at de økonomiske omkostninger ved biodiversitetstabet i øjeblikket beløber sig til ca. 50 mia. EUR om året (eller lidt mindre end 1 % af EU's BNP), og at de vil kunne stige til 14 000 mia. EUR eller 7 % af det anslåede årlige BNP i 2050. Det er afgørende for EU at kunne spille en aktiv rolle i beslutninger, der træffes på globalt plan om visionen og målsætningerne for biodiversiteten efter 2010. Det var derfor nødvendigt, som det er bestemt i betænkningen, vi stemmer om i dag, at skabe en vision og fastlægge målsætninger for bevaring og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten efter 2010 i EU.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om gennemførelsen af EU-lovgivning til bevarelse af biodiversitet, fordi der er brug for ambitiøse foranstaltninger, der kan gøre det muligt at standse tabet af biodiversitet og genoprette økosystemer, nærmere bestemt gennem en tilgang, der går på tværs af EU's forskellige sektorpolitikker, og hvorved man anerkender biodiversitet som et grundlæggende element i modvirkningen af og tilpasningen til klimaforandringerne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) For at citere ordføreren er tabet af biodiversitet en trussel for vores fødevareforsyning, muligheder for fritidsaktiviteter og turisme, evne til at håndtere klimaændringer samt kilder af træ, medicin og energi. Jeg er derfor enig i behovet for, at EU som helhed og særlig alle de områder, der er omfattet af EU-politikken, finder en bæredygtig strategi til at beskytte biodiversiteten og bevare økosystemerne. Jeg tror på, at det er særlig vigtigt på landbrugs- og fiskeriområdet, hvorfor jeg særligt nøje overvåger reformerne af den fælles fiskeripolitik og den fælles landbrugspolitik, som er under udarbejdelse. Det er, fordi den tilstrækkelige og bæredygtige bevarelse af biodiversiteten, selv om den er nok så afgørende og ønskelig, ikke må bremse bæredygtigheden og udviklingen af landbruget og fiskeriet.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) FN har erklæret 2010 internationalt biodiversitetsår. Desværre vil EU ikke nå sit biodiversitetsmål for 2010. Tabet af biodiversitet fortsætter med en alarmerende hast. Det er blevet beregnet, at tabsgraden stiger mod et niveau, der vil være ti gange så højt som det nuværende inden 2050. I Europa er 42 % af pattedyrene, 43 % af fuglene, 45 % af sommerfuglene, 30 % af padderne, 45 % af krybdyrene og 52 % af ferskvandsfiskene truet af udryddelse. I sin midtvejsevaluering af gennemførelsen af EU's biodiversitetshandlingsplan i 2008 bemærkede Kommissionen, at 50 % af arterne og hen imod 80 % af levestederne af bevarelsesbetydning for EU havde en ugunstig status. Tabet af biodiversitet er uacceptabelt, ikke kun set fra et etisk synspunkt, men også i et økologisk og økonomisk perspektiv, eftersom vi fratager de kommende generationer muligheden for at nyde godt af en sund biodiversitet. EU-politikkerne om beskyttelse af biodiversitet skal koordineres og integreres i andre sektorpolitikker, særligt landbrugs-, skovbrugs- og fiskeripolitikken, samt politikker om forebyggelse af naturkatastrofer for at sikre maksimal biodiversitetsbeskyttelse.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning henleder opmærksomheden på flere betydningsfulde emner. F.eks. ufuldstændig gennemførelse af lovgivning, ufuldstændig og dårlig integrering i sektorpolitikker, utilstrækkelig videnskabelig knowhow og manglende data, manglende politisk vilje, utilstrækkelige støttemidler, mangel på supplerende effektivitetsstyrede instrumenter til løsning af specifikke problemer som invasive ikkehjemmehørende arter.

Generelt deler vi de bekymringer og krav, som udtrykkes i betænkningen. Vi anser det for positivt, at der i flere af dens kapitler er indarbejdet forslag, som vi fremlagde under debatten i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, især de forslag om finansiering og integrering af biodiversiteten i de relevante sektorpolitikker.

Imidlertid må vi påpege og blankt afvise indlemmelsen i betænkningen af henvisningen til eventuelle innovative ordninger for betaling af økosystemtjenester, selv om dette blot indgår som et forslag til overvejelse. Det er en uacceptabel kommercialisering af naturen. Tabet af biodiversitet udgør en af konsekvenserne af et system – kapitalismen – som bygger på udnyttelse og kommercialisering af naturen og dens ressourcer, uanset deres naturlige kapacitet til regenerering.

Det vil ikke være muligt at finde en løsning, der er retfærdig og virksom for dette eller andre miljøproblemer inden for dette system.

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne initiativbetænkning, fordi EU skal gøre alt, der står i dens magt, for at standse tabet af biodiversitet frem til 2020 og for at genoprette økosystemer. Jeg skal stærkt beklage, at målsætningen om at standse biodiversitetstabet inden 2010 ikke er nået. Kommissionen skal sikre, at biodiversiteten integreres bedre i EU's andre virkefelter, især landbrug, skovbrug, fiskeri, regionaludvikling, samhørighedspolitik, erhverv, udviklingssamarbejde og forskning og udvikling.

Offentlige tilskud vil ikke i sig selv gøre det muligt for os at opfylde EU's primære målsætning, hvorfor virksomhedernes samfundsansvar også skal integreres i dette aspekt af biodiversiteten.

  Elie Hoarau (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) 80 % af biodiversiteten i Den Franske Republik findes i de oversøiske territorier (fjernområderne og OLT). 42 % af øen Reunions areal er netop blevet klassificeret af UNESCO som verdensnaturarv. Det er de objektive grunde til, at EU bør gøre en særlig indsats for at beskytte biodiversiteten, og for at det reelle potentiale kan fremmes i fjernområderne og OLT. I øjeblikket er de franske fjernområder og de europæiske OLT ikke støtteberettigede i henhold til programmerne Natura 2000 og Life+. Vi må afhjælpe denne mangel.

Derfor foreslog jeg, at der skulle være en specifik budgetpost i budgetforslaget for 2011. Denne budgetpost vil dække oprettelsen af et specifikt program kaldet BEST for fjernområderne og OLT'erne med det formål at beskytte og fremme biodiversiteten. Programmet blev præsenteret ved afslutningen af konferencen på Reunion og fik støtte af Rådet under det franske formandskab. Det er på tide at omsætte dette initiativ i konkrete handlinger.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Emnet for denne betænkning er enormt, og bevarelsen af biodiversiteten rækker på tværs af en bred vifte af politikområder. Mange miljøspørgsmål er af en art, der berettiger indgriben på EU-plan. Ligeledes forvaltes mange emner bedst på et mere lokalt plan, og subsidiaritetsprincippet må overholdes fuldt ud. Denne betænkning er en opfordring til klar handling på en række områder, og det er vigtigt, at både Kommissionen og medlemsstaterne noterer sig det.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i denne betænknings indhold, fordi biodiversitetstabet er en alvorlig trussel. Biodiversiteten, som har central betydning for en afbalanceret udvikling og bekæmpelse af fattigdom, er væsentlig for vores klode, menneskers velbefindende, overlevelse og kulturelle integritet. Lige nu forsvinder biodiversiteten imidlertid for menneskets hånd i et hidtil uset tempo. Det ville være muligt at vende denne tendens, hvis lokalbefolkningen kunne nyde godt af bevarelsen af biodiversiteten og en afbalanceret udnyttelse af den. Det er bemærkelsesværdigt, at sektorerne hovedsagelig forårsager biodiversitetstab, fordi der tages for lidt hensyn til aspekterne af biodiversiteten i sektorpolitikken, herunder bevarelsen af naturressourcer, landbrug, fiskeri, regionaludvikling og fysisk planlægning, skovbrug, energi og transport, turisme, udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde. Det er navnlig relevant og nødvendigt at standse biodiversitetstabet i Europa. Forskellige politikker på nationalt og europæisk plan og EU-plan bidrager til at nå dette mål. Mange af disse er møntet på særlige foranstaltninger til beskyttelse af primære arter og levesteder, men for at bevare biodiversiteten er det allervigtigst at tage hensyn til biodiversitetens behov ved at foreslå og gennemføre politikken i de respektive sektorer. Jeg er glad for målet om at standse biodiversitetstabet og økosystemtjenesterne i EU inden 2020, genoprette dem så vidt muligt og optrappe EU's bidrag til et hindre det globale biodiversitetstab.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) 2010 er biodiversitetsår. Med fru de Langes betænkning drager Parlamentet positive konklusioner for bevarelsen af biodiversiteten. Jeg støtter denne fremtidsorienterede betænkning, fordi jeg er sikker på, at initiativerne til bevarelse af biodiversitet er afgørende for at undgå konflikter i fremtiden. Et sundt miljø, biodiversitet, beskyttelse af frugtbare jorder og rene vandområder er desuden de grundlæggende forudsætninger for sikker fødevareforsyning til de kommende generationer på Jorden. Men uden landmænd er biodiversiteten utænkelig. Landbruget yder allerede et stort bidrag til beskyttelsen af miljøet og klimaet f.eks. gennem CO2-lagring i jorden. For at opretholde denne landbrugstjeneste i offentlighedens interesse er der fremover brug for tilstrækkelig anerkendelse og støtte. På baggrund af stigende asfaltering og betonbelægning af landbrugsland til veje, byggeri og industrianlæg har vi brug for foranstaltninger til at beskytte landbruget i hele Europa.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for beslutningsforslaget, for jeg mener, at kampen mod biodiversitetstabet og den fortsatte nedbrydning af økosystemerne gennem en strategi for bæredygtig udvikling må være en af hovedhjørnestenene i EU's lovgivningsaktiviteter. Biodiversitet er en grundlæggende kilde til menneskehedens eksistens på Jorden og for de kommende generationers velbefindende. Derfor stemte jeg for beslutningsforslaget.

Ifølge alle de data, jeg er i besiddelse af, vil naturen være blevet udpint i et uopretteligt omfang, hvis ikke de nødvendige foranstaltninger træffes til at standse det menneskeskabte biodiversitetstab inden 2050. EU har sat sig selv det mindstemål at standse biodiversitetstabet inden 2020 ved hjælp af en strategi, som er i tråd med og integreret i strategierne til bekæmpelse af fattigdom og sult og modvirkning af klimaforandringerne. Vi har også opfordret Kommissionen til at garantere biodiversiteten en mere fremtrædende placering i de øvrige EU-politikker.

Bortset fra LIFE-programmet må vi også identificere nye instrumenter, som fungerer i synergi med andre politikker på hver sit område såsom fiskeri, landbrug og miljøet generelt. Til sidst erklærer jeg mig absolut enig i gennemførelsen af en omfattende oplysningskampagne om dette emne blandt borgerne i EU.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det omsiggribende menneskeskabte biodiversitetstab er foruroligende. Biodiversiteten bør ses som det mest pålidelige barometer for miljøets tilstand. Da EU står over for alarmerende biodiversitetstab, hvor 42 % af pattedyrene, 43 % af fuglene, 45 % af sommerfuglene, 30 % af padderne, 45 % af krybdyrene og 52 % af ferskvandsfiskene er truet af udryddelse, mener jeg, at den lovgivning, der netop er gennemført, er væsentlig og afgørende for bevarelsen af biodiversiteten og endda for styrkelsen af den. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg er fuldstændig enig med forfatterne til betænkningen i, at opretholdelsen af biodiversiteten ikke kun er en etisk pligt, men også har økologisk og økonomisk værdi og er af afgørende betydning for modvirkningen af klimaforandringerne. Jeg tror, at forslagene til ændring af Natura 2000-programmet er det, der skal til.

Det gælder især dem, der lægger vægt på at skabe modstandsdygtige økosystemer, der kan reagere på stress, og som udfylder værdifulde økosystemfunktioner, og ikke kun dem, der koncentrerer sig om at beskytte levesteder og arter i programmet. Man skal også forstå at se tingene fra medlemsstaternes perspektiv, når de anlægger store infrastrukturprojekter. Udarbejdelsen af et fornuftigt kompromis mellem miljøbeskyttelse og infrastrukturudvikling er det, der er brug for lige nu. Udviklingen må ikke ske på bekostning af naturen. Naturen må på den anden side heller ikke hindre udvikling.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter fru de Langes betænkning, fordi den omhandler et emne, der er følsomt, vigtigt og grundlæggende for klodens overlevelse og dermed de kommende generationer. Behovet for at bevare og beskytte den biologiske mangfoldighed mod udryddelse understøtter også politikkerne om tilpasning til klimaforandringerne og den globale kamp mod sult og støtte til fødevaresikkerhed.

Parlamentet skal derfor virkelig tage fat i dette område, særligt i lyset af den manglende opfyldelse af målsætningen om at standse biodiversitetstabet inden 2010, som nu er udskudt til 2020 i overensstemmelse med Rådets og Kommissionens retningslinjer. Jeg er enig i advarslen, som ordføreren sender ud til alle institutioner, herunder medlemsstaterne, om at de bør gå i spidsen for indførelsen af seriøse lokale politikker til gennemførelse af EU's retningslinjer.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg modtager med stor glæde denne betænkning om gennemførelsen af EU-lovgivning til bevarelse af biodiversitet. Den er et produkt af den betydning, som vi alle anerkender, at den har på det miljømæssige, økonomiske og sociale område og i sektorer så forskellige som landbrug, fiskeri og turisme, og den understreger denne betydning.

I dag vil jeg gerne understrege en anden sag, som ikke har fået nok opmærksomhed, om end den ikke helt er udeladt af forhandlingerne. Jeg hentyder til biodiversitetens iboende værdi og den moralske pligt, som vi har til at beskytte og forsvare den. Det er op til menneskeheden, som med det største magt over biodiversiteten også har det største ansvar for at bevare den og videreføre denne arv, den har modtaget, til kommende generationer, så de kan have fornøjelse af den og pleje den. EU udfører således sin pligt ved at lovgive om bevarelse af biodiversiteten. Denne sag fortjener min uforbeholdne støtte.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Tabet af biodiversitet fortsætter med alarmerende hast. Verden over skønnes det, at den nuværende globale artsudryddelsesrate er 50-1 000 gange højere end den naturlige baggrundsrate. Kommissionen har anført, at 50 % af arterne og hen imod 80 % af levestederne af bevarelsesbetydning for EU forsvinder.

Målet om at standse tabet af biodiversitet er meget vigtigt i klimaforandringsøjemed, idet terrestriske og marine økosystemer optager ca. halvdelen af de menneskeskabte CO2-udledninger. Efter min mening har de internationale og europæiske initiativer og aftaler, der skulle standse biodiversitetstabet, desværre ikke givet ordentligt resultat, og den europæiske offentlighed synes ikke at være tilstrækkeligt oplyst på det punkt.

I år er der foreslået nye initiativer med det formål at standse nedbrydningen af økosystemerne, og Kommissionen har præsenteret fire politiske valgmuligheder, som også omfatter genopretning af biodiversiteten på globalt plan. Inden udgangen af 2010 håber jeg, der bliver offentliggjort et forslag til en ny EU-strategi for biodiversitet, som også omfatter nogle lovforslag. I sine konklusioner af 15. marts bifaldt Rådet det nye overordnede mål at standse nedbrydningen af økosystemerne i EU inden 2020.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) 2010 er blevet udnævnt til biodiversitetsår. Biodiversitet er som verdens naturkapital afgørende for menneskets eksistens på Jorden og samfundenes velbefindende, både direkte og indirekte gennem økosystemtjenesterne, den leverer. Jeg ønsker, at understrege betydningen af biodiversitetens bevarelse i gennemførelsen af Europa 2020-strategien, ikke kun på grund af det beskæftigelsespotentiale, den kan generere, men også på grund af det bidrag, den kan yde til en effektiv og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. Jeg er bekymret over, at vi ikke kunne nå det globale mål om at reducere tempoet i biodiversitetstabet inden 2010, som det blev defineret på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002, og for, om vi kan nå 2015-målsætningen om at reducere fattigdom og sult og forbedre sundheden og menneskers velbefindende i overensstemmelse med millenniumudviklingsmålene. Jeg mener, at den primære årsag til de europæiske borgeres manglende indsats i kampen mod tabet af biodiversitet er deres manglende viden, som det understreges af en nylig Eurobarometerundersøgelse, der viser, at kun 38 % af europæerne er bekendt med udtrykket "biodiversitet", 28 % kender ordet, men ikke dets betydning, og kun 17 % mener, at nedgangen i biodiversiteten påvirker dem allerede.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) De menneskelige aktiviteter forårsager en nedgang i biodiversiteten, der foregår i et hidsigt tempo. I Europa er næsten halvdelen af alle pattedyr udryddelsestruede, og situationen er den samme for fuglene. Hvis denne tendens fortsætter med samme hast som i de seneste årtier, vil den efterlade et naturligt miljø, som har lidt uoprettelig skade. Da jeg er dybt bekymret over den aktuelle situation, og da kampen mod biodiversitetstabet ikke er sat højt nok på den internationale politiske dagsorden, støtter jeg min kollega fru de Langes betænkning. Betænkningen rummer flere forskellige forslag til intensivering af kampen mod biodiversitetstabet i Europa og en opfordring til at indføre særlige politikker til støtte for både offentlige og private investeringer, der har en positiv indvirkning på biodiversiteten, og til afskrækning af de investeringer, der er til skade for den. Det er klart, at denne indsats fra EU's side for at være reelt virksom skal ledsages af internationale tiltag, og det er altafgørende, at Kommissionen og medlemsstaterne støtter integrationen af biodiversitetsbeskyttelsen i de globale processer som f.eks. millenniumudviklingsmålene.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) EU skal påtage sig ansvaret for den sørgelige fiasko med 2010-strategien for bekæmpelse af biodiversitetstabet. Fremover påhviler det alle beslutningstagere at sørge for ikke at gentage fejlene i den kommende periode frem til 2020 og at lægge hensigtserklæringerne bag sig og skride til handling i stedet. Derfor opfordrer Parlamentet navnlig til en uopsættelig gennemførelse af tre nøgleforanstaltninger: vedtagelse af en integreret tilgang i alle sektorpolitikker (landbrug, fiskeri, transport, erhverv osv.), stop for medlemsstaternes overtrædelser af EU's miljølovgivning og tildeling af 0,3 % af BNP til foranstaltninger til beskyttelse af biodiversiteten.

Parlamentets afstemning om denne betænkning er en glimrende begyndelse. Det er nu op til Rådet og Kommissionen at gribe bolden og uden flere omsvøb bryde det dødvande, som jordrammedirektivet er havnet i, sikre tilstrækkelig finansiering af forvaltningen af Natura 2000-lokaliteterne og gennemføre et system for kobling af statsstøtte til bestemte biodiversitetskrav. Lad os ikke skjule, at visse områder stadig er inde i et dødvande, fordi det kræver en grundig revision af vores model for økonomisk udvikling, hvis en strategi til modvirkning af biodiversitetstab skal lykkes.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg gik stærkt ind for beslutningsforslaget om biodiversitet og dyre- og plantearternes mangfoldighed, fordi det vil anspore regeringslederne til handling. 2010 er biodiversitetsår. Gennem de seneste 40 år er biodiversiteten skrumpet ind med en tredjedel. Næsten halvdelen af alle pattedyr og fugle er udryddelsestruede. Parlamentet ønsker, at nedgangen i biodiversiteten standses inden 2020.

Derfor må vi fremover teste alle europæiske tilskud og politikker for deres virkning på biodiversiteten, så midlerne kan kanaliseres ud til de foranstaltninger, der vil have en positiv indvirkning på miljøet. Den tiende konference om konventionen om biologisk mangfoldighed finder sted midt i oktober. Problemet er, at de europæiske miljøministre fastlægger EU's holdning, blot fire dage før biodiversitetskonferencen begynder. Så tidligt som medio marts 2010, da CITES-konferencen fandt sted, var det åbenlyst, at det virkelig var nødvendigt med en mere omfattende forberedende høring. At afklare EU's fælles holdning fire dage før begyndelsen af en konference er virkelig for sent til, at der kan skabes alliancer med ligesindede lande. Biodiversitetsproblemet må højere op på den europæiske prioriteringsliste. Beskyttelsen af biodiversiteten skal integreres i vores landbrugs- og fiskeripolitik, og der skal stilles tilstrækkeligt med finansielle midler til rådighed for beskyttelsen af naturen.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Pligten til at beskytte biodiversiteten i vores natur er etisk på baggrund af den voksende trussel mod økosystemerne og risikoen for uoprettelige skader på miljøet. Bekymringerne for bevarelsen af biodiversiteten har også en social og økonomisk baggrund, fordi bæredygtig udvikling er forbundet med økonomisk stabilitet. Det er derfor væsentligt at integrere målsætningen om at beskytte biodiversiteten i forskellige indsatsområder på EU-plan, ikke mindst i kampen mod klimaforandringerne, målene i Europa 2020-strategien og målsætningen om jobskabelse. Den nødvendige finansiering må stilles til rådighed.

Jeg kan ikke undlade at bemærke den centrale rolle, som fiskeriet har i lande som Portugal, og derfor tilråder jeg, at den fælles fiskeripolitik letter overholdelsen af den lovgivning, der gælder biodiversiteten og er rettet mod sektorens bæredygtighed. På andre indsatsområder som landbrug, skovbrug, turisme, forskning og udvikling, som er centrale i fjernområderne, kræver jobskabelsespotentialet, at der udvikles en bæredygtig økonomi og økologiske hensyn med politikker til effektiv udnyttelse af ressourcerne og bæredygtigt forbrug og produktion.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Det er beklageligt, at EU ikke har nået sine mål om at standse biodiversitetstabet inden 2010, da beskyttelsen af vores biodiversitet er af stor betydning af etiske, økologiske og økonomiske årsager.

Det er et problem, der ikke kun kan løses med offentlige udgifter, men også bør være en del af CSR-strategierne i hele EU for at standse enhver yderligere ødelæggelse af økosystemerne og genoprette dem, hvor det er muligt. Jeg har støttet forslaget om at standse biodiversitetstabet inden 2020, især da min valgkreds Wales har så rigt varierede økosystemer.

Jeg mener også, at EU ved at nå dette mål kan føre an globalt i sine bestræbelser på at beskytte og bevare vores biodiversitet og demonstrere vores engagement i 2015-millenniumudviklingsmålene over for ulandene.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) 2010 skulle være året, hvor EU endelig skulle til at bekymre sig om biodiversiteten. Man må sige, at EU's strategi på området er en sørgelig fiasko trods de løfter, EU gentagne gange har afgivet siden 2001, især om at tage fat på udryddelsestruslen mod et stort antal arter.

Jeg støtter derfor fru de Langes betænkning, som Parlamentet vedtog den 21. september. I betænkningen fordømmes det middelmådige resultat, som EU har opnået, og Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til omsider at føje handling til ord.

Der er især vedtaget tre nøgleforanstaltninger, og der opfordres til uopsættelig gennemførelse af dem. Det drejer sig om en integreret tilgang i alle sektorpolitikker (landbrug, fiskeri, transport osv.), medlemsstaternes anvendelse og overholdelse af EU's miljølovgivning og en forøgelse af støtten til foranstaltninger på området ud over LIFE-tilskuddene. Medlemsstaterne giver imidlertid i øjeblikket ikke tilstrækkelig støtte til LIFE-projekterne.

Først og fremmest skal vores borgere oplyses om den tilstand, som biodiversiteten er i, og de alvorlige risici, der truer vores økosystemer. Kun 17 % af borgerne i Europa er klar over, at biodiversiteten er i alvorlig nedgang.

Betænkning: João Ferreira (A7-0227/2010)

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) I sommer modtog vi utallige nyheder om to miljøkatastrofer, der ramte to forskellige lande, Rusland og Pakistan.

Det er rigtigt, at der er tale om naturkatastrofer, der ikke kan forudses eller kontrolleres, men det er også sandt, at menneskelige aktiviteter sommetider bidrager til at forværre nedbrydningen af miljøet. Forurening, syreregn, industriforurening, jordskred forårsaget af problemer med at forene by- og landplanlægning og ørkendannelse i visse områder er blot nogle af konsekvenserne af vores udfoldelser.

I betragtning af at naturkatastrofer ødelægger økosystemer og biodiversitet, påvirker den bæredygtige udvikling og sætter den sociale samhørighed på spil, er det afgørende at finde frem til de forebyggende metoder og højne bevidstheden om den lokale geografiske, økonomiske og sociale sammenhæng.

Det er også vigtigt at kortlægge farer og risici på EU-plan, opfordre til brug af gode, bæredygtige landbrugs- og erhvervsteknikker og styrke samspillet mellem de forskellige tidlige varslingssystemer. Jeg mener også, at det er nødvendigt at overveje at mobilisere EU's aktuelle solidaritetsfond på en hurtigere og mere fleksibel måde og yderligere at forenkle de administrative regler, så naturkatastrofesituationer kan håndteres så hurtigt som muligt.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for hr. Ferreiras betænkning, som er et vigtigt skridt i forvaltningen af naturkatastrofer, fordi den kombinerer forebyggelsen af disse katastrofer, årsagerne og de faktorer, der øger sårbarheden over for dem, samt oprettelsen af en fælles EU-fond. Vi ved, at forebyggelse er bedre end helbredelse. Derfor mener jeg, at en nedsættelse af risikoen for katastrofer vil hjælpe med at redde liv.

Derfor har jeg foreslået en ændring, som jeg har fået opbakning til, og hvori jeg beder om at få indrettet finansieringsmetoder til støtte for indsatsen for forebyggelse af katastrofer, evaluering og nedbringelse af risici, før en katastrofe indtræffer, og som vil være rettet mod at tilvejebringe en mikrofinansieringsfacilitet og en makroforsikring for lavindkomstgrupper.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Stormen Xynthia, oversvømmelser på Madeira, skovbrande i Grækenland – europæerne udsættes jævnligt for prøvelser i form af naturkatastrofer med uberegnelige menneskelige og økonomiske konsekvenser. Parlamentets initiativbetænkning minder os om, at "det er mere effektivt og mindre bekosteligt at handle proaktivt, end det er blot at reagere på katastrofer", og giver os en liste over mulige tiltag. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at den er meget nyttig, og at Kommissionen bør lade sig inspirere af den snarest muligt, især i forbindelse med forebyggelsen af skovbrande. For mig er næste skridt nu at oprette en europæisk civilbeskyttelsesstyrke, som kan hjælpe medlemsstaterne med at håndtere de betydelige naturkatastrofer.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. I de senere år har EU's medlemsstater været udsat for en betydelig række katastrofer. Derfor må vi styrke betydningen af forebyggelse. Siden medlemsstaterne primært og hovedsagelig er ansvarlige for beskyttelsen af deres borgere og for katastrofeforebyggelse, er det helt berettiget at øge samarbejdet på forebyggelsesområdet, forbedre samordningen af indsatsen og forstærke solidariteten og den gensidige bistand. Jeg er enig i betænkningens forslag om, at det er nødvendigt at oprette en egnet finansiel ramme på EU-plan for forebyggelse af naturlige og menneskeskabte katastrofer, som kunne understøtte og forbinde eksisterende instrumenter, herunder instrumenterne i samhørighedspolitikken, regionalpolitikken og politikken for udvikling af landdistrikter. Det er af afgørende betydning for medlemsstaterne, at de øger deres forsknings- og udviklingskapacitet på området for katastrofeforebyggelse og -håndtering og forbedrer samordningen og samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Denne betænkning er tæt forbundet med biodiversitetsbetænkningen, og jeg stemte naturligvis for den. Katastrofer har en grænseoverskridende dimension. Vi er derfor nødt til at have et europæisk netværk, hvori nationale, regionale og lokale myndigheder kan samarbejde. Jeg har med min stemme støttet tanken om, at solidaritetsfonden trænger til en gennemgang. Jeg stemte også for en fælles metode til kortlægning af risici og farer.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Da tallene viser en ekstremt hurtig stigning i antallet af naturkatastrofer i de senere år sammen med deres enorme økonomiske og sociale omkostninger, er det blevet tvingende nødvendigt for medlemsstaterne at være mere opmærksom på forskning og udvikling for at forebygge lignende katastrofer i fremtiden og nedbringe deres antal. Med tanke på det samme skal medlemsstaterne igangsætte specifikke samordnings- og samarbejdsmekanismer. Derfor er det vigtigt på den ene side at styrke de tidlige varslingssystemer i medlemsstaterne, skabe nye og konsolidere eksisterende forbindelser mellem de forskellige tidlige varslingssystemer og på den anden side at undersøge og udforme både by- og landrelaterede tilpasningsforanstaltninger på baggrund af den øgede hyppighed af ekstreme vejrbegivenheder. Omfanget af katastroferne og deres gentagne opdukken forværres ofte af politikker, der forårsager et mangelfuldt forhold mellem menneske og miljø.

Forebyggelsen af disse katastrofer skal indarbejdes i de vigtige sektorpolitikker for at fremme en afbalanceret udnyttelse af jorden og en økonomisk udvikling, der er i overensstemmelse med naturen. Der skal skabes en finansiel ramme på EU-plan til forebyggelse af katastrofer, som skal supplere eksisterende instrumenter, herunder instrumenterne i EU-politikkerne.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Gennem de seneste seks år har EU's solidaritetsfond modtaget 62 ansøgninger om finansiel bistand. Næsten en tredjedel af disse vedrørte naturkatastrofer betegnet "større katastrofer".

Jeg er f.eks. glad for bidraget fra solidaritetsfonden til min region Bretagne efter stormen Xynthia. Europæisk solidaritet er væsentlig for den bedst mulige forvaltning af de økonomiske, sociale, miljømæssige og menneskelige konsekvenser af naturkatastrofer.

Ordføreren minder os om, at forebyggelse af katastrofer skal være en prioritet for samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område. Der er således fremsat forslag om at oprette et netværk af nationale, regionale og lokale myndigheder til at udveksle god praksis for forebyggende foranstaltninger. Jeg tilslutter mig også ordføreren i dennes opfordring til at oprette en finansiel ramme på EU-plan beregnet til forebyggelse af naturkatastrofer for at styrke og samordne de aktuelle instrumenter.

Samhørighedspolitikken spiller en væsentlig rolle i forebyggelsen af katastrofer. Den bidrager til at reducere forskellene mellem regionerne på området, især ved at forbedre kapaciteten i de regioner, der er særligt udsatte for risiko.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Vi er vidner til naturkatastrofernes destruktive kræfter med stadig større hyppighed. I denne beslutning, som jeg stemte for, påpeges forskellige vigtige tiltag. Heraf vil jeg understrege samarbejdet mellem medlemsstaterne om udveksling af praktisk viden om katastrofehåndtering med særlig vægt på forebyggelse. Nationale undersøgelses- og udviklingsagenturer bør også have mekanismer for samordning på dette plan.

Jeg ser også med glæde på anerkendelsen af de naturbestemte egenskaber og begrænsninger i regioner, der er isolerede, mere sparsomt befolkede eller under affolkning, bjergrige, og som ligger langs grænser, samt randområder og fjernområder. Faktisk bør disse regioner få særlig opmærksomhed.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Der har været en skarp stigning i de seneste årtier i antallet og omfanget af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i EU. Ifølge data fra FN er tendensen, at denne sårbarhed fortsat vokser, f.eks. på grund af klimaforandringer, intensiv dyrkning af jorden og industriel og bymæssig udvikling.

Der er allerede forskellige EU-instrumenter, der dækker flere aspekter af forebyggelse. Disse instrumenter har imidlertid vist sig utilstrækkelige, og til tider har gennemførelsesgraden ladet meget tilbage at ønske, hvilket sår tvivl om anvendelsen af en ægte strategisk tilgang til katastrofeforebyggelse fra EU's side.

Mens civilbeskyttelse og forebyggelse af katastrofer primært påhviler medlemsstaterne, er der her tale om fænomener, som ikke respekterer nationale grænser og i de fleste tilfælde er af transnational størrelse. Som sådan er det væsentligt at fremme en virkningsfuld, solidaritetsbaseret tilgang på EU-plan. Jeg er ikke i tvivl om, at en proaktiv tilgang vil skabe resultater med større virkning og mindre spild end en strategi, hvor man kun reagerer på en indtruffet katastrofe.

Vi må være særlig opmærksomme på problemet med tvungen migration fra regioner, der er blevet påvirket af miljønedbrydningen, idet disse klimaflygtninge kræver beskyttelse og hjælp til genbosættelse.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at der er brug for, at repræsentanter for landbrugssektoren spiller en rolle i katastrofeforvaltningsmekanismerne med henblik på at evaluere og træffe afhjælpende foranstaltninger, der er tilpasset den aktuelle situation i sektoren. Det er nødvendigt af hensyn til en mere effektiv samordning af de eksisterende ressourcer, som kan bidrage til at konsolidere EU's katastrofeberedskabspolitik.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Efter tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004, jordskælvet på Haiti i januar 2010 og stormen Xynthia i februar spørger jeg, hvor mange flere tragedier der skal til, førend vi endelig har en samfundsforankret tilgang til forebyggelse af naturkatastrofer. Naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer bliver mere og mere hyppige, og derfor må vi sikre, at de nationale foranstaltninger er mere effektive og bedre samordnet, og at EU's foranstaltninger er mere fleksible. Foruden forebyggelse vil jeg gerne atter påpege, at vi siden 2006 har haft en rapport liggende fra hr. Barnier om oprettelse af en hurtig udrykningsstyrke til håndtering af naturkatastrofer. Hvad hindrer os i at vedtage den? Hvad hindrer os i at bruge den?

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det står klart, at der forekommer hyppigere naturkatastrofer i Europa i øjeblikket, som stiller krav om forebyggelse, reaktion og samordnede løsninger på EU-plan. Jeg mener, at komplementariteten mellem de forskellige niveauer af reaktion på disse svøber skal være en forudsætning for denne samordning. Jeg mener også, at det er vigtigt at vurdere solidaritetsfonden og gennemgå, hvordan den mobiliseres, så den kan blive mere fleksibel og tilpasset de egenskaber og forskelle, der hersker blandt de regioner, den er bestemt for.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Et stigende antal naturkatastrofer har påvirket EU's medlemsstater, heraf mange i stort omfang. Det er bemærkelsesværdigt, at EU's solidaritetsfond gennem de sidste seks år har fået 62 anmodninger om finansiel bistand fra 21 forskellige lande. Disse naturkatastrofer ødelægger biodiversiteten, påvirker bæredygtig udvikling og sætter den sociale samhørighed på spil. Flugten fra landet og ørkendannelsen er blandt årsagerne til disse katastrofer, og de forstærkes samtidig af katastroferne. Klimaforandringerne vil gøre naturkatastroferne endnu værre. Løsningen omfatter forebyggelse og støtte til de mest sårbare områder. Denne forebyggelse skal være led i en logik med samarbejde og samordning på EU-plan og en styrkelse af den europæiske solidaritet. Jeg anbefaler derfor en egnet finansiel ramme for katastrofeforebyggelse. Denne ramme skal styrke og tilskynde til sammenknytning af de nuværende instrumenter og samhørighedspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikter, regionalpolitikken, solidaritetsfonden, det syvende rammeprogram og Life+-programmerne. De næste finansielle overslag må tydeligt afspejle dette mål. Jeg vil også hævde, at der er brug for at gennemgå solidaritetsfondens regler og tilpasse støtteberettigelseskriterierne til hver regions og katastrofes særlige træk.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vedtagelsen af denne betænkning er af særlig betydning i et år, hvor flere europæiske lande blev ramt af katastrofer, der har fået dyb indvirkning på deres befolkning, territorium, økonomi og miljø. Dette har bidraget til bedre offentlig forståelse for betydningen af katastrofeforebyggelse og en kollektiv bevidsthed om vigtigheden af at styrke den. Vi har fået nye erfaringer under disse katastrofer foruden en analyse af årsagerne til dem og følgerne af dem, hvilket er vigtige elementer i denne betænkning.

Vi forsøgte at indarbejde en lang række retningslinjer og henstillinger i denne betænkning, som kan anvendes på forskellige typer katastrofer. Det indiskutable signal, der udgår fra den brede konsensus, der tegnede sig for denne betænkning under forhandlingen og afstemningen, betyder, at det nu er nødvendigt for Kommissionen og Rådet at træffe de foranstaltninger, der foreslås, og udmønte dem i praksis.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne takke parlamentsmedlem Ferreira for hans initiativ til at fremsætte et forslag til en parlamentsbeslutning om dette emne af så vidtrækkende relevans og betydning. Som polak har jeg set og erfaret de traumatiske virkninger af naturkatastrofer – navnlig oversvømmelser – for min nations generelle velbefindende. Desuden anerkender jeg som EU-borger betydningen af en solidaritetsbaseret forebyggelsesmekanisme på EU-plan. Lad mig også benytte mig af denne lejlighed til at understrege, at vi har konkrete instrumenter, der forpligter medlemsstaterne til at udvikle mekanismer til forebyggelse af naturkatastrofer, især oversvømmelsesdirektivet.

Det nylige eksempel med Polen illustrerer konsekvenserne af manglende korrekt gennemførelse af denne retsakt. Naturkatastrofer gør ikke forskel, og det bør forebyggelses- eller reaktionsindsatsen heller ikke. Det er min overbevisning, at når der står menneskeliv på spil sammen med miljø, økonomi og nationens eller regionens sikkerhed, bliver problemet mindre politisk og mere moralsk. Det er på denne baggrund, at jeg gerne vil tilslutte mig mine kollegers ja til dette beslutningsforslag.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Brande i Portugal, oversvømmelser i Sachsen, skovbrande i Grækenland, Xynthia i det vestlige Frankrig – de seneste år har vist, hvor nødvendigt det er at have en ægte europæisk strategi for håndtering af naturkatastrofer, og hvor gavnligt det ville være med en strategi for forebyggelse, men også en strategi for EU's indsats- og reaktionskapacitet over for sådanne katastrofer. Jeg stemte derfor for denne betænkning, der kræver en europæisk tilgang til problemet, som er EU-baseret, overordnet, samordnet og afbalanceret i overensstemmelse med det væsentlige princip om europæisk solidaritet. Jeg håber inderligt, at Kommissionen hurtigt vil fremsætte specifikke forslag til at styrke samarbejdet og udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne på dette område, befordre en bedre kommunikation mellem de kompetente myndigheder, forbedre procedurerne, sætte fart i mobiliseringen af EU's solidaritetsfond og frem for alt sikre, at katastrofeforebyggelse indarbejdes i EU's næste finansielle overslag.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I hr. Ferreiras betænkning sættes der fokus på de utallige mulige årsager til naturkatastrofer, heriblandt dem, der potentielt er mest alvorlige på langt sigt, nemlig ulykker med nukleart materiale. Store områder af EU lider i dag stadig under virkningerne af Tjernobylkatastrofen, og det er min overbevisning, at sikker atomenergi ikke findes. En række regeringer på tværs af EU har til hensigt at bygge nye atomkraftværker, hvorved de blot øger risikoen for nukleare katastrofer i fremtiden. Mit parti og den skotske regering står fast på den holdning, at vores energibehov ikke må dækkes af atomkraft.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg var enig i denne betænkning, fordi EU's medlemsstater i de seneste år er blevet ramt af en række katastrofer, som har haft en betydelig og vedvarende virkning for miljøet og de berørte befolkningers økonomi. Skaden er ofte vanskelig at måle, når man taler om tab af menneskeliv. I betænkningen understreges behovet for at revidere solidaritetsfondens regler og for at skabe en egnet finansiel ramme for katastrofeforebyggelse med tilstrækkelige finansielle midler til forebyggelse og håndtering af katastrofer. Det ville styrke og sammenknytte de nuværende instrumenter såsom samhørighedspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikter, regionalpolitikken, solidaritetsfonden, det syvende rammeprogram og Life+-programmerne. I betænkningen opfordres Kommissionen til at vurdere mulighederne for at foreslå en mere systematisk samling af de tilgængelige ressourcer for at øge virkningen af de forebyggende mekanismer i hele EU. Jeg er glad for, at det endelig anerkendes, at der skal oprettes en europæisk offentlig landbrugsforsikringsordning. Kommissionen bør fremsætte et forslag til et europæisk offentligt forsikringssystem med henblik på bedre risikohåndtering og indkomststabilitet for landmændene i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Dette system bør være mere ambitiøst end den nuværende model for at undgå mange forskellige forsikringssystemer på samme tid i EU, der kan skabe store ubalancer mellem landmændenes indtægter. Jeg mener, der er et påtrængende behov for en minimumskompensationsordning for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, der også gælder for landmænd i alle medlemsstater.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Den europæiske katastrofeforebyggelsesramme ville være meget nyttig for forebyggelsen af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Det sydlige og vestlige Irland har oplevet mange katastrofer sidste år. Dette initiativ er af vital betydning. Jeg glæder mig over det fokus, der ville komme på uddannelse og folkeoplysning og planerne om at styrke de tidlige varslingssystemer. Denne betænkning har sat en stor streg under forebyggelse og vigtigheden af de nationale, regionale og lokale myndigheders rolle i forebyggelsen. Det er jo de myndigheder, der er tættest på indsatsen, hvor der er sket naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, og derfor bør de have en central rolle i forebyggelsesarbejdet.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vores lande har været udsat for katastrofer med ødelæggende virkninger for lokalsamfundene og økosystemerne. Omfanget af katastroferne afspejles i den mere og mere hyppige forekomst af ekstreme klimafænomener for ikke at nævne menneskelige fejl i en uafbalanceret regional planlægning. Ved at anerkende den afgørende betydning af forebyggelse fra EU's side peger betænkningen i den rigtige retning. Det gælder også for understregningen af behovet for samarbejde og samordning mellem medlemsstaterne.

Ikke desto mindre er det vigtigt at styrke EU's kapacitet til en specifik indsats, nemlig gennem en forpligtelse til at bruge instrumenter til at forebygge og bekæmpe katastrofer på EU-plan, som er forbundet med medlemsstaternes instrumenter og strategierne på lokalt plan og i lokalsamfundene. Hvis vi ønsker at opnå de bedste resultater med den mest intelligente ressourceudnyttelse, må der ikke ses bort fra et eneste reaktionsniveau, og indsatserne skal være komplementære.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Betænkningen om Kommissionens meddelelse om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer er værd at godkende uden kommentarer. En løbende gensidig udveksling af information og god praksis ville bestemt give en forbedring af den videnskabelige knowhow og forbedre enhvers mulighed for indgriben.

Grænseoverskridende samarbejde på makroregionale eller regionale niveauer ville øge effektiviteten af de eksisterende forebyggelsesmetoder. Det er også afgørende at understrege betydningen af frivillige aktiviteter, og derfor må medlemsstaternes samarbejde udbygges.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Forebyggelse af naturkatastrofer og i forlængelse heraf menneskeskabte katastrofer bør være en af EU's prioriteter, selv om det ikke er nogen nem opgave. Det hævdes i stigende grad, at bl.a. den intensive udnyttelse af jorden, ukontrolleret industriel og bymæssig vækst, flugt fra land til by, ørkendannelse og den stadig hyppigere forekomst af ekstreme klimafænomener har gjort medlemsstaterne mere sårbare over for både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Det er derfor vigtigt for os alle at forene kræfterne for at bekæmpe førnævnte faktorer, så disse katastrofer ikke forekommer så ofte med deres store skader på ejendom og tab af liv.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at forebyggelsen af menneskeskabte katastrofer er ekstremt vigtig. Det er absolut afgørende at øge finansieringen af programmerne for bevarelse af naturressourcerne i Europa. Skove, søer, floder – de er alle blevet forretningsaktiver. Vi må udarbejde en fælles EU-ramme i tillæg til denne beslutning og nøje tøjle denne ligeglade forbrugerattitude til naturressourcerne.

Jeg har mødt denne attitude i min hjemegn Latgale, hvor skovene barbarisk fældes. Den lettiske regering saboterer EU's projekter vedrørende bevaring af søer og floder. Den lettiske lovgivning tillader udryddelse af sjældne fiskearter, og ingen har ansvaret for det. Jeg stemte for i håb om, at dette signal fra EU vil nå den lettiske regering.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den stigende forekomst af ekstreme vejrforhold forårsager alvorlige naturkatastrofer i EU, som rammer landbefolkningen særlig hårdt. Det er medlemsstaternes ansvar at skyde flere midler i katastrofebistand og forebyggelsesarbejde.

Det er især vigtigt at sikre, at ofrene for disse katastrofer modtager hurtig hjælp, herunder finansiel bistand, når de er i vanskeligheder. Den ideelle løsning ville være et samarbejde mellem alle EU's medlemsstater om at udveksle ekspertise og praktisk hjælp. Jeg har afholdt mig fra at stemme, fordi betænkningen efter min mening er for bredt formuleret og ikke indeholder en specificering af den indsats, der faktisk skal gøres.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi oversvømmelserne, der berørte næsten hele Europa i foråret og i sommer, for ikke at nævne de oversvømmelser, der rammer visse medlemsstater hvert år, har vist, hvor vigtig katastrofeforebyggelse er. Jeg stemte også for denne betænkning, fordi forholdet mellem naturkatastrofer og landbruget får tildelt en nøglerolle, idet der foreslås basale løsninger på nogle af de problemer, vi står over for.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) EU's medlemsstater har de senere år oplevet naturkatastrofer med tragiske resultater. For flere måneder siden blev Polen og andre lande i Centraleuropa ofre for en ødelæggende oversvømmelse. Ikke en måned går, uden at medierne rapporterer om en katastrofe, der har ramt indbyggere et sted i Europa. Vi må imidlertid gøre os den anstrengelse at tænke over, hvilke skridt vi bør tage for at kunne forebygge naturkatastrofer.

Betænkningen viser med rette, at den grundlæggende årsag til naturkatastroferne er menneskehedens mangelfulde forhold til det omgivende naturlige miljø. Jeg støtter også forslaget i betænkningen om at skabe en egnet finansiel ramme på EU-plan for beskyttelse mod menneskeskabte katastrofer. Jeg mener også, at forslaget om at styrke samarbejdet mellem nationale, regionale og lokale myndigheder på området for bekæmpelse af naturkatastrofer er velbegrundet.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte i dag på plenarmødet i Parlamentet for betænkningen om forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i EU. Dette er et særlig vigtigt initiativ, som vil række langt i retning af at forebygge begivenheder som skovbrande, oversvømmelser, ekstreme vejrbegivenheder og teknologiske og industrielle ulykker. Den grundlæggende målsætning er at skabe en egnet finansiel ramme for katastrofeforebyggelse, som er integreret i det finansielle overslag for 2014-2020, og hvor vægten især er lagt på støtte til de meste isolerede og sparsomt befolkede regioner. Med betænkningen søger man primært at skabe en afbalanceret politik for udvikling af landdistrikter ved at skabe en europæisk offentlig landbrugsforsikring beregnet til at forebygge problemer som følge af de mange forskellige forsikringssystemer i EU. Samtidig skal alle landmænd i medlemsstaterne have en mindstekompensation, hvis de skal kunne genoprette de skader, der er sket ved sådanne katastrofer.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Vi må huske på, at katastrofer har det med i større udstrækning at berøre dem, der er mindre heldigt stillet, dem, der ikke har midlerne til at beskytte sig selv, deres familie eller deres ejendom. Jeg stemte for denne betænkning, fordi det er relevant og nødvendigt at oprette en egnet finansiel ramme på EU-plan for forebyggelse af naturlige og menneskeskabte katastrofer, som kan konsolidere og forbinde eksisterende instrumenter, herunder instrumenterne i samhørighedspolitikken, regionalpolitikken og politikken for udvikling af landdistrikter. EU-midlerne bør primært gå til en række forebyggende foranstaltninger, der skal iværksættes af medlemsstaterne og generelt er beregnet til at genoprette situationer, der potentielt kan medføre en risiko, beskytte beboede områder, overvåge sikkerheden ved større infrastrukturer og udarbejde og revidere byggesikkerhedsregler og arealanvendelsesbestemmelser.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vores lande har været udsat for katastrofer med ødelæggende virkninger for lokalsamfundene og økosystemerne. Omfanget af katastroferne afspejles i den mere og mere hyppige forekomst af ekstreme klimafænomener for ikke at nævne menneskelige fejl i en uafbalanceret regional planlægning. Ved at anerkende den afgørende betydning af forebyggelse fra EU's side viser betænkningen i den rigtige retning. Det gælder også for understregningen af behovet for samarbejde og samordning mellem medlemsstaterne.

Ikke desto mindre er det vigtigt at styrke EU's kapacitet til en specifik indsats, nemlig gennem en forpligtelse til at bruge instrumenter til at forebygge og bekæmpe katastrofer på EU-plan, som er forbundet med medlemsstaternes instrumenter og strategierne på lokalt plan og i lokalsamfundene. Hvis vi ønsker at opnå de bedste resultater med den mest intelligente ressourceudnyttelse, må der ikke ses bort fra et eneste reaktionsniveau, og indsatserne skal være komplementære.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) I de senere år har EU's medlemsstater været ofre for en betydelig mængde naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer som brande, storme, oversvømmelser og tørke. De menneskelige, økonomiske og sociale omkostninger ved disse katastrofer, der som oftest rækker ud over nationale grænser, er dramatiske. Da jeg tror på, at det er afgørende at vælge en europæisk tilgang til forebyggelse af disse katastrofer, støtter jeg min kollega hr. Ferreiras betænkning. Selv om vi skal udbygge samarbejdet mellem medlemsstaterne og samle deres ressourcer for at øge effektiviteten af de forebyggende mekanismer i hele EU, må vi også sikre, at der tages bedre hensyn til forebyggelsen af sådanne katastrofer på tværgående vis i EU's forskellige politikker. Desuden må vi fremme bedre samordning og samarbejde mellem medlemsstaterne om forskning og udvikling i forbindelse med forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Hos De Grønne har vi støttet denne betænkning, da det hedder, at naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer kan have meget alvorlige konsekvenser for den økonomiske og sociale udvikling i regionerne og medlemsstaterne, og det påpeges, at det primære formål med katastrofeforebyggelse er at beskytte menneskeliv, den enkeltes sikkerhed og fysiske integritet, grundlæggende menneskerettigheder, miljøet, økonomiske og sociale infrastrukturer, herunder basale fornødenheder, bolig, kommunikation, transport og kulturarv. Det understreges i betænkningen, at en proaktiv tilgang er mere effektiv og mindre bekostelig end en, der kun drejer sig om at reagere på katastroferne, idet det hævdes, at viden om lokale geografiske, økonomiske og sociale forhold er grundlæggende for at forebygge naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Ud over det forhold, at medlemsstaterne først og fremmest er ansvarlige for civilbeskyttelse og katastrofeforebyggelse, er jeg enig med ordføreren i dennes krav om bedre samordning og øget samarbejde mellem lokale, regionale og nationale myndigheder i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

I en EU-strategi bør det centrale fokus rettes mod en indskrænkning af forskellene mellem regionerne og medlemsstaterne på dette område. Det er også afgørende at betragte forebyggelse fra et tværgående perspektiv i henseende til de forskellige EU-politikker, herunder gennem indførelse af en egnet finansiel ramme.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede beslutningen om Kommissionens meddelelse om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Vi har i år haft perioder med meget streng frost, oversvømmelser, tropiske hedebølger og tornadoer i Europa. Flere millioner europæere er blevet ramt. Der kommer til at ske lignende ting fremover. I betragtning af de stadig flere katastrofer er det ikke længere nok med det valgfrie samarbejde mellem medlemsstaterne og den midlertidige EU-hjælp til forebyggelse af, reaktion på og håndtering af konsekvenserne af disse katastrofer. Vi har brug for en global EU-strategi, og som led deri vil der blive indført en protokol om ensartede foranstaltninger for bestemte former for naturkatastrofer, især de former, der er hyppigt tilbagevendende (skovbrande, oversvømmelser og tørkeperioder).

Solidaritet landene imellem er uhyre vigtig, og der skal især fokuseres på regioner, som er dårligt stillet med hensyn til geografisk beliggenhed, befolkningstæthed og økonomiske og sociale betingelser. Strategien skal afspejles i den nye finansieringsramme for 2014-2020. Det er i den forbindelse vigtigt at kombinere de eksisterende støtteinstrumenter som f.eks. samhørighedspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikterne, regionalpolitikken, EU's Solidaritetsfond, det syvende rammeprogram og Life+. I henhold til Parlamentets tidligere beslutninger skal det overvejes at oprette et europæisk tørkeobservatorium og tage et særligt initiativ vedrørende skovbeskyttelse og forebyggelse af brande. Jeg gentager også min opfordring til Parlamentet og Kommissionen om øjeblikkelig at fremsætte et nyt forslag, som har til formål yderligere at forenkle de administrative regler og gøre EU's Solidaritetsfond mere fleksibel.

  Rui Tavares (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vores lande har været plaget af katastrofer med meget voldsomme konsekvenser for lokalsamfundene og økosystemerne. Omfanget af disse katastrofer afspejles i, at der stadig hyppigere sker ekstreme klimarelaterede begivenheder, for ikke at tale om menneskelige fejl i forbindelse med afbalanceret regional planlægning.

Betænkningen er et skridt i den rigtige retning, fordi det anerkendes, hvor stor betydning EU har i forbindelse med forebyggelse. Det er også et fremskridt, at man insisterer på, at der er behov for samarbejde og koordinering medlemsstaterne imellem.

Det er ikke desto mindre også vigtigt at styrke EU's specifikke katastrofeberedskab, dvs. ved at forpligte sig til at anvende nogle instrumenter for at forebygge og bekæmpe katastrofer på EU-plan, som hænger sammen med medlemsstaternes instrumenter samt de lokale og EU's strategier. Hvis vi gerne vil have de bedste resultater med den mest intelligente ressourceudnyttelse, skal man tage højde for alle indsatsniveauer, og de forskellige former for indsats skal gå op i en højere enhed.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Hvis det er rigtigt, at hovedansvaret for at forebygge og håndtere naturkatastrofer ligger hos hver enkelt medlemsstat, skal EU's institutioner efter min mening tilskynde til et samarbejde mellem medlemsstaterne ved at systematisere og optimere de tilgængelige ressourcer og få tiltagene på både EU-niveau og regionalt niveau til at supplere hinanden bedre.

Formålet med denne strategi skal være at reducere ulighederne mellem regionerne med hensyn til deres evne til at beskytte deres befolkninger samt deres investering i forskning, forebyggelse, imødegåelse og løsning af disse fænomener med særlig fokus på regionerne i den yderste periferi. I tilfælde af en katastrofe bør de naturgivne begrænsninger i disse regioner, der ofte ligesom Madeira står over for en kombination af risici, give mulighed for, at man kan anvende de forskellige finansielle instrumenter i henhold til samhørighedspolitikken, og betingelserne for at kunne aktivere disse instrumenter skal gøres mere fleksible.

Det er efter min opfattelse klart, at EU's Solidaritetsfond skal tages op til revision, så man hurtigere kan mobilisere den, og kriterierne for støtteberettigelse bliver mere fleksible. Der gives i den foreliggende betænkning, som jeg støtter, udtryk for disse problemer. Jeg vil gerne mindes ofrene for den voldsomme naturkatastrofe, der fandt sted i Madeira i februar 2010, samt deres familiemedlemmer og gentage, hvor ekstremt meget det haster med at få aktiveret EU's Solidaritetsfond til genopbygningen i Madeira.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om fællesskabsstrategien til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, fordi det efter min mening er uhyre vigtigt, at EU tager nogle initiativer på dette område. Det er nødvendigt at investere i foranstaltninger til katastrofeforebyggelse, da udgifterne til forebyggende foranstaltninger som regel er meget mindre i forhold til udgifterne til afhjælpende foranstaltninger.

I betragtning af at katastrofer rammer på tværs af grænserne som f.eks. oversvømmelserne i 2002, skovbrandene i 2007 og oversvømmelserne i sommer, har vi brug for et sæt effektive instrumenter med henblik på at forebygge og gribe ind ved katastrofer samt tage initiativ til at modvirke katastrofernes konsekvenser. De specifikke foranstaltninger, Kommissionen har i tankerne, sigter på indkredsning af risikoområderne og genetablering af naturlige flodlejer, genopretning og beskyttelse af vandløbsoplande, vådområder og hermed forbundne økosystemer, renholdelse og omlægning af skove, fremme af genplantning af skov, beskyttelse og forsvar af kystlinjen, forebyggelse og modvirkning af virkningerne af jordskælv samt udarbejdelse af en liste over bedste praksis med det formål at fremme udvekslingen af oplysninger aktørerne imellem.

Et vigtigt tiltag, hvormed man kan forbedre, hvor effektive instrumenterne i forbindelse med den nuværende katastrofeforebyggelsespolitik er, skal være en større fleksibilitet med hensyn til de pågældende procedurer og en hurtigere adgang til EU's Solidaritetsfond, således at de udbedte ressourcer hurtigst muligt når frem til de berørte.

Betænkning: Eleni Theocharous (A7-0192/2010)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for den foreliggende betænkning. Jeg mener, det er nødvendigt at lægge større vægt på socialsikringsordninger for at forhindre fattigdom og håndtere sociale problemer – og ad den vej være med til at stabilisere økonomien samt fastholde og fremme beskæftigelsesmulighederne. Tiltag, der har til formål at være med til at opfylde basale sociale behov, fremme beskyttelsen af børn og sårbare kvinder, som er hårdt ramt af krisen, samt udsatte unge, lavtlønnede, ufaglærte og vandrende arbejdstagere, ansatte i landbrugssektoren og handicappede, skal prioriteres højt.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg støtter opfordringen i betænkningen til, at alle udviklingslande tilslutter sig Den Internationale Arbejdsorganisations dagsorden for anstændigt arbejde, og at retten til frihed fra tvangsarbejde og fra børnearbejde sikres uden undtagelse.

Det skønnes, at der på verdensplan er 218 mio. børn, som arbejder. Af dem er 126 mio. beskæftiget med farligt arbejde. Fattigdom vil være skæbnen for de børn, der ikke har adgang til uddannelsessystemet og mod deres vilje bliver sendt på arbejde. Der skal iværksættes nogle markante tiltag for at bekæmpe børnearbejde, skabe nye arbejdspladser for voksne i stedet og give børn mulighed for at få en ordentlig uddannelse.

Det internationale samfund skal helhjertet forpligte sig til at gøre sit yderste for at komme børnearbejde til livs, og der skal indføres nogle specifikke foranstaltninger for at opfylde denne forpligtelse.

Jeg støtter også det, der står i betænkningen om, at de grundlæggende behov hos mennesker i udviklingslandene skal dækkes, og om, at der specielt skal fokuseres på fødevaresikkerhed og adgang til rent drikkevand.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i synspunkterne i den foreliggende betænkning. For at begrænse fattigdommen i udviklingslandene er det ikke alene nødvendigt at skabe beskæftigelse, men også at skabe nye vedvarende job. For at kunne gøre dette er det nødvendigt at træffe foranstaltninger med henblik på at samordne den makroøkonomiske politik og fokusere på en stabil realproduktion, stabile realindkomster og stabil beskæftigelse. Små og mellemstore virksomheder, især i landbrugssektoren, har behov for effektiv økonomisk støtte som f.eks. adgang til mikrokredit, mikroforsikring og offentlig økonomisk støtte. Kommissionen og donorlandene skal grundigt undersøge de eksisterende muligheder med hensyn til supplerende og innovative finansieringskilder til udviklingsprojekter og finde nye finansieringskilder, som gør det muligt for udviklingslandene at diversificere deres indtægtskilder og gennemføre effektive, konkrete og operative udgiftsprogrammer. Desuden skal der lægges særlig vægt på at løse et af de største problemer i udviklingslandene – bekæmpelse af børnearbejde og mulighed for, at alle børn kan få grundskoleundervisning. Dette kan opnås ved at gennemføre retten til frihed fra tvangsarbejde.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg støttede også den foreliggende betænkning. EU-traktaten omfatter forpligtelser vedrørende bekæmpelse af fattigdom. Udviklingslandene står med nogle kæmpestore sociale udfordringer. Jeg er enig i tanken om, at regeringerne skal prioritere beskyttelsen af børn, sårbare kvinder, ansatte i landbrugssektoren og handicappede højt. Jeg stemte også for, at mindst 20 % af udviklingslandenes budgetter og EU's udviklingsbistand afsættes til sundhed og grundskoleundervisning.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, fordi Parlamentet deri opfordrer til fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene, hvor sult, fejlernæring og manglende adgang til fødevarer og grundlæggende offentlige tjenesteydelser rammer flere millioner indbyggere i disse lande.

Det andet kæmpestore problem for udviklingslandene er, at de fleste indbyggere ikke har tilstrækkelig socialsikring, selv om socialsikringsordninger har vist sig at være virkningsfulde instrumenter til fattigdomsbekæmpelse og social samhørighed.

Jeg vil gerne understrege problemet med børnearbejde, fordi det er en af de største hindringer for at sikre, at alle gennemfører grundskoleundervisningen, og reducere fattigdommen, og fordi det skader disse børns sunde opvækst og nødvendige skolegang.

Jeg er derfor enig i Parlamentets opfordring til at fremme uddannelsesbistand og gennemføre politikken for børnearbejde ved at styrke den globale taskforce for børnearbejde og uddannelse. Det er endvidere yderst vigtigt, at det internationale samfund, alle berørte stater og EU forpligter sig til at gøre deres yderste for hurtigst muligt at udrydde børnearbejde. Desuden skal der i alle udviklingsstrategier tages særligt hensyn til de mest sårbare og marginaliserede, navnlig kvinder, børn, ældre og handicappede.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Nu hvor der i New York er et internationalt topmøde om, hvordan man når årtusindudviklingsmålene, og Parlamentet har vedtaget betænkningen om fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene, synes jeg, det er vigtigt at understrege den rolle, som mikrokredit kan spille i forbindelse med at nå disse mål. Mikrokredit indebærer almindeligvis, at der ydes små lån til erhvervsdrivende, som ikke har adgang til konventionelle banklån. Det betyder, at man i udviklingslandene kan få realiseret en lang række økonomiske mikroprojekter, der fremmer velstanden og som følge deraf udviklingen. Grundlæggende finansiering af projekter er med til at skabe et økonomisk netværk i de pågældende lande og involverer små lokale aktører. Mikrokredit giver således mulighed for, at disse aktører kan gøres ansvarlige for deres egen udvikling, og at de i mindre grad bliver afhængige af konventionel udviklingsbistand. Ved at indvirke på så forskelligartede sektorer som landbruget, mindre håndværksvirksomheder og socialøkonomien kan mikrokreditter således fremme en konkret indvirkning på den lokale udvikling. Jeg opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til tage dette ansvarlige middel til udviklingsbistand alvorligt.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) For at kunne reagere på fattigdommens svøbe i udviklingslandene er det nødvendigt, at disse lande befinder sig i en tilstrækkelig god økonomisk situation. Det fremhæves i den foreliggende betænkning, hvor vigtigt det er at gøre processerne mindre bureaukratiske, tilskynde til fremme af opsparing og adgang til kredit samt styrke den regionale integration. Det nævnes også, hvor meget det haster med at fremme, at civilsamfundets organisationer bliver inddraget i at formulere og kontrollere de grundlæggende retsprincipper, samt med at styrke de pågældende repræsentative organisationers rolle og styrke kvinders retlige og sociale status. Jeg mener også, at beskæftigelsespolitikken som nævnt i betænkningen skal omfatte investering i "grønne arbejdspladser" og i grøn industri, f.eks. udvikling af vedvarende energi og energieffektivitet. Med hensyn til udfordringerne for donorlandene understreges det desuden i betænkningen, at bistandsprocedurerne skal forenkles, og der skal findes innovative finansieringskilder. Jeg mener, at disse punkter er særdeles vigtige.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) De statistikker, de ansvarlige institutioner sender rundt om fattigdom og fejlernæring, er mere end blot tal. Bag ved disse procentandele og absolutte talværdier, gemmer der sig personer, som kæmper for at få pengene til at slå til eller lider af alvorlige sygdomme på grund af en ringe eller dårlig kost.

Forpligtelsen til at reducere fattigdommen bør man påtage sig med største ansvar, og det kan ikke koges ned til en række slagord og tankeløse udtryk. Vi skal undersøge problemerne omhyggeligt og finde løsninger, der forener udviklingslandenes og industrilandenes interesser, virksomhedernes og forbrugernes interesser samt også erhvervsfolks og landbrugernes interesser – og for alle involverede kategorier. Vi har bestemt ikke tænkt os at lade andre kunne flyve ved at stække vores egne vinger, men ved at bære i flok i forhold til vores egen styrke og evne. Det er derfor vigtigt at vise den bedste praksis ved markedsøkonomien og fremme mekanismer til vækst og udvikling, samtidig med at man tilvejebringer de rette incitamenter og den rette undervisning til at kunne komme ud af fattigdomsfælden.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) For første gang i verdenshistorien er der en mia. mennesker, som er ramt af sult. Alene i år er der kommet yderligere 64 mio. mennesker i den skare, som i forvejen lider af ekstrem sult. Dette faktum tvinger os til at fokusere på jobskabelse i udviklingslandene, da dette er den mest effektive måde, hvorpå man kan bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Der er på den baggrund brug for mere konsekvent bistand for at støtte uddannelsesindsatsen og få stoppet udvandringen af arbejdstagere med gode kvalifikationer. Den nylige krise vedrørende fødevarepriser har afdækket spændingerne som følge af den manglende fødevaresikkerhed i de fattige lande. Der skal derfor fokuseres mere målrettet på landbrug i en tid, hvor denne sektor er den eneste vej til livets udkomme for hovedparten af befolkningen i udviklingslandene, hvor 75 % bor i landdistrikterne.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter den foreliggende betænkning, der giver et overblik over de vigtigste udfordringer med hensyn til jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse i tiden, indtil årtusindudviklingsmålene skal være nået. EU-medlemsstaterne opfordres igen til at opfylde deres støtteforpligtelser. Der fokuseres desuden især på global ledelse og kapacitetsopbygning, samtidig med at man skal forsøge at fremme større aktørers medvirken. Der fokuseres også på at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i udviklingslandene ved at sørge for infrastruktur og teknologioverførsel. Det er ikke alene nødvendigt at skabe beskæftigelse, men at skabe kvalitetsarbejdspladser. Alle udviklingslandene skal undertegne Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) dagsorden for anstændigt arbejde og FN's grundlæggende socialsikringsinitiativ for at sikre tilfredsstillende arbejdsstandarder og et højt niveau af omfattende socialsikringsdækning, der omfatter de fattigste og de mest marginaliserede grupper. Der skal helt klart også lægges særlig vægt på bekæmpelse af børnearbejde. I den foreliggende betænkning opfordrer man til gratis og fuld adgang til uddannelsessystemerne for alle, dvs. både grunduddannelse og højere uddannelse samt erhvervsuddannelse, således at lokalbefolkningen kan blive faguddannede arbejdstagere, da børn uden uddannelse er dømt til et liv i fattigdom, og økonomien er dømt til at stagnere.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) I den betænkning, vi stemte om i dag, fremhæves det, hvor vigtigt det er, at udviklingslandene anvender internationale arbejdsstandarder, sørger for tilstrækkelige midler til mikrovirksomheder, navnlig i landbrugssektoren, bekæmper korruption og giver arbejdsmarkedets parter en interesse i økonomisk udvikling.

Det præciseres også, at alle skal have adgang til uddannelse, da udviklingen af menneskelige ressourcer skal være en del af alle udviklingsstrategier og er afgørende med hensyn til jobskabelse. Hvad angår donorlandene, opfordres der i betænkningen til, at man indfrier løftet om at give 0,7 % af BNP i udviklingsbistand fra nu af og til 2015, samt at man samordner udviklingspolitikken mellem Kommissionen og EU's medlemsstater.

Som en reminder skønnede Verdensbanken tilbage i 2005, at 1,4 mia. mennesker levede i yderste fattigdom, dvs. for mindre end 1,25 USD om dagen. Det drejer sig fortrinsvis om Afrika syd for Sahara (51 %). Dernæst er der også befolkningen i Sydasien (40,3 %). Og så er der vel at mærke 2,5 mia. mennesker, som stadig lever i såkaldt moderat fattigdom, dvs. for mindre end 2 USD om dagen.

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. – (FR) I går begyndte FN's topmøde om gennemførelse af årtusindudviklingsmålene. Også selv om der er sket fremskridt, er vi langt fra målsætningerne vedrørende fattigdomsbekæmpelse i tidsrummet fra nu af og til 2015.

For at kunne nå dem er det for det første bydende nødvendigt, at der skabes arbejdspladser i udviklingslandene, da der ifølge en nylig fælles rapport fra IMF og ILO er over 210 mio. arbejdsløse i verden i 2010, idet krisen har betydet et tab af 30 mio. arbejdspladser siden 2008. ILO opfordrer til, at beskæftigelse ikke længere skal betragtes som et resultat af andre politikker, men som et primært mål og en hjørnesten i forbindelse med vækststrategier.

Bæredygtig udvikling, støtte til arbejdspladser og støtte til anstændigt arbejde kræver støtte til diversificering af økonomien, overholdelse af ILO's standarder, et sæt socialsikringsrettigheder for alle, investering i offentlige tjenesteydelser og varetagelse af grundlæggende behov som f.eks. adgang til vand, til sundhed og til fødevaresikkerhed. Mere beskæftigelse vil også være en forudsætning for stabiliteten og styrkelsen af demokratiet. Det er hovedindholdet i Theocharous-betænkningen.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, da man deri slår til lyd for en styrkelse af kvinders retlige og sociale status med det formål at hindre forskelsbehandling og udnytte kvinders potentiale med hensyn til økonomisk og social udvikling i udviklingslandene. Fremme af ligestilling mellem kønnene i disse lande er også en investering med henblik på at sikre bedre økonomiske resultater. Det er også vigtigt for at sikre, at grundskoleundervisning og folkesundhed fortsat danner grundlag for udviklingspolitikken. Den aktuelle økonomiske krise kan ikke retfærdiggøre nogen som helst nedskæring i den internationale hjælp til disse sektorer.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Man kan ikke behandle dette emne uden at nævne EU's førerposition med hensyn til at yde bistand til udviklingslandene. Til trods for den indsats, der allerede gøres, må man være klar over, at der fortsat skal gøres meget på dette område, og at fattigdom og arbejdsløshed ganske naturligt bliver ved med at være en sand plage i disse lande. Efter at have opnået selvstændighed havde mange af lederne travlt med at tale dårligt om Europa. Sådanne tirader er naturligvis stort set gået af mode i dag. De oplysninger, der når frem til os om, hvordan det forholder sig med korruption og respekten for menneskerettighederne, frihedsrettighederne og retsgarantierne i udviklingslandene, lader desværre meget tilbage at ønske.

EU gør ret i at fastholde støtteniveauet og kæmpe for indførelse af bedste praksis. EU må ikke slække på sine krav og skal bestemt ikke forhandle med dem, der udnytter andre menneskers elendighed.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) For at bekæmpe fattigdom og social udstødelse skal man nødvendigvis have en klar forpligtelse til at udvikle mennesker fuldt ud og sætte økonomien og magtrelationerne ind i en moralsk sammenhæng. Man skal fremme en bredere definition af fattigdom, der omfatter afsavn, social udstødelse og manglende deltagelse, sådan som det fremgår af FN's rapport om den sociale situation på verdensplan i 2010, "Rethinking poverty – Report on the World Social Situation 2010". Regeringerne i udviklingslandene skal diversificere deres økonomier, følge en bæredygtig vej til udvikling, gøre det lettere at etablere virksomhed – navnlig små og mellemstore virksomheder – og bekæmpe bureaukrati og korruption. Donorer og partnerlande skal sikre, at landbruget, navnlig små landbrug samt små og mellemstore miljøvenlige landbrugsfødevareindustrier, kommer højere op på udviklingsdagsordenen. De skal forpligte sig til at tilvejebringe uddannelse og erhvervsuddannelse, bekæmpe børnearbejde og fastlægge tilfredsstillende arbejdsstandarder og en høj grad af omfattende socialsikringsdækning. Børnearbejde udgør en hindring for at få gennemført grundskoleundervisning for alle og få fattigdommen bragt ned. Samordningen og tilpasningen agenturerne imellem vedrørende bistand til uddannelsessektoren og politikken om børnearbejde skal styrkes. Jeg går også ind for at intensivere indsatsen for at sikre ligestilling mellem kønnene.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den endelige udgave af den foreliggende betænkning indeholder positive og negative punkter, der er i modstrid med hinanden.

Man lægger helt forkert ud, når erhvervslivets behov er overordnet i forhold til en stærk og bæredygtig økonomisk vækst. Årsagen til økonomisk vækst skal være folket. Det er arbejderne, der skaber velstand og økonomisk vækst, og produktionen skal tilrettelægges af hensyn til dem og for at opfylde sociale behov og ikke af hensyn til profitmaksimering. Når den materielle produktion tilrettelægges af hensyn til profitmaksimering snarere end af hensyn til menneskers behov, skaber det fattigdom og arbejdsløshed, mens det påståede formål med den foreliggende betænkning netop er at bekæmpe dette.

Vi kan også finde positive punkter, især hvor betænkningen handler om en nytænkning af privatiseringspolitikken i forbindelse med f.eks. vandforsyning, spildevandsbehandling og tjenesteydelser af almen interesse, støtten til offentlige tjenesteydelser og behovet for at få afskaffet skattely.

Vi mener for vores vedkommende, at det foreslåede mål kun kan nås, hvis de økonomiske og kommercielle relationer omstruktureres ved øjeblikkelig at bryde med neoliberalismen, aftalerne om handelsliberalisering i Verdenshandelsorganisationens regi og de frihandelsaftaler, der allerede er forhandlet eller er ved at blive forhandlet på plads, og hvis der slås en streg over udviklingslandenes udlandsgæld og gældstilbagebetaling, samt hvis man afskaffer de strukturtilpasningspolitikker, som de internationale finansieringsinstitutioner har pålagt de pågældende lande.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Blandt de mange gode punkter i den foreliggende betænkning om udviklingslandene, er der en opfordring til en nytænkning af privatiseringspolitikken, især på områder som f.eks. vand og spildevand. Jeg mener, at en sådan nytænkning i lige så høj grad skal finde sted i de industrialiserede lande, og mener, at vandforsyning er af så grundlæggende betydning, at denne sektor udelukkende burde være et offentligt gode og ikke kunne resultere i privat profit.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for betænkningen, fordi fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse er de største problemer, verden i dag står over for, og er en forudsætning for afbalanceret udvikling og økonomisk vækst, især i udviklingslandene. Det glæder mig, at der er en opfordring til en nytænkning af privatiseringspolitikken, især i forbindelse med f.eks. spildevandsbehandling, vand- og varmeforsyning, ejendomsvedligeholdelse og andre socialt vigtige tjenesteydelser. Levering af offentlige tjenesteydelser skal være under streng kontrol fra kommunerne eller staten. Tjenesteydelserne skal være tilgængelige for alle og af samme kvalitet for alle, uanset hvilken indtægt en borger har, eller hvilken socialgruppe vedkommende tilhører. Den øgede privatisering af institutioner, der leverer offentlige tjenesteydelser, f.eks. i Vilnius, volder stor bekymring. Det er let at ødelægge eksisterende tjenesteydelser og leverandørernes infrastruktur. Men hvad sker der, hvis en virksomhed holder op med at levere en bestemt tjenesteydelse eller leverer den til en helt ublu pris? Det vigtigste mål for de berørte parter er at vise, at staten eller kommunen ikke kan levere tjenesteydelser lige så effektivt som de private virksomheder kan – og derefter privatiseres tjenesteydelserne så. Hvem kan sige sig fri for at have været ude for det? Levering af offentlige tjenesteydelser er for følsomt og vigtigt et område for befolkningen til at opgaven uden omtanke kan placeres hos private. Sikring og udvikling af sådanne tjenesteydelser skal prioriteres højt.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) I den foreliggende betænkning skitserer man de vigtigste udfordringer i forbindelse med jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse set i lyset af finanskrisen. Man opfordrer EU-medlemsstaterne til at indfri deres bistandsforpligtelser som aftalt i henhold til årtusindudviklingsmålene. Man anbefaler desuden, at de berørte parter i større grad skal eje små grundstykker, og fokuserer på, at der skal ydes hjælp til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i udviklingslandene ved at etablere infrastruktur og teknologioverførsel.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) EU opfordres til at sætte skub i den globale bekæmpelse af fattigdom og sult, idet der er ca. 1,4 mia. mennesker, som lever i yderste fattigdom. Det er der mange grunde til. Den triste kendsgerning er, at udviklingslandene på grund af politiske omstændigheder, utilstrækkeligheder i forhold til demokrati og retsstatsprincippet samt ugunstige geografiske forhold er begrænset med hensyn til, hvad de selv kan gøre. For at få rigtig gode resultater med at yde udviklingsbistand er man nødt til at tage de rigtige initiativer, der er rettet mod den grundlæggende årsag til problemet. I den foreliggende betænkning understreges det, hvor vigtigt det er, at udviklingslandene udvikler deres fremstillingssektor og får gjort noget ved det alt for store bureaukrati og korruptionen, fremmer uddannelse, indfører internationale social- og produktionsstandarder og stiller finansieringsmuligheder til rådighed for mikrovirksomheder, især i landbrugssektoren. Fødevaresikkerhed er af helt afgørende betydning for et land og dets befolkning. Hvis et land i høj grad er selvforsynende med fødevarer, øger det sin uafhængighed og reducerer konfliktpotentialet. Den grundlæggende forudsætning for dette er opretholdelse og fremme af landbrugsproduktion og beskyttelse af jord og vand.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, fordi jeg mener, at det for at reducere fattigdommen ikke alene er nødvendigt at skabe beskæftigelse, men også at skabe kvalitetsarbejdspladser. Små virksomheder og mikrovirksomheder, især i landbrugssektoren, skal have passende finansieringsmuligheder og mikrokreditter for at bevare eksisterende arbejdspladser og skabe nye arbejdspladser.

Jeg støtter i den forbindelse opfordringen til Kommissionen og medlemsstaterne om, at de skal øge den offentlige økonomiske støtte til små virksomheder og mikrovirksomheder samt til landbrugere i udviklingslandene, sådan som opfordringen lyder i Den Internationale Arbejdsorganisations globale jobpagt.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter betænkningen om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene, især opfordringen til at anerkende socialøkonomiens (f.eks. kooperativers) bidrag til jobskabelse og fremme af anstændige arbejdspladser i udviklingslandene og til at medtage socialøkonomien i EU's udviklingsprogrammer og samarbejdsstrategier.

Det er også vigtigt, at udviklingslandene undertegner ILO's dagsorden for anstændigt arbejde, således at arbejdstagerne i disse lande langt om længe kan nyde godt af hensigtsmæssige arbejdsstandarder.

Vi skal snarest muligt stoppe det meningsløse kapløb om at udnytte børnearbejde og i stedet fremme uddannelse som et fundament for fremtiden for de nye generationer.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Den foreliggende betænkning er acceptabel. Selv om der ikke sættes spørgsmålstegn ved handelsliberaliseringen, og man sætter sin lid til WTO, kan et betydeligt antal af de foreslåede foranstaltninger sikkert nok forbedre levevilkårene for indbyggerne i landene mod syd.

Fremme af socialsikringsordninger, integration af socialøkonomien i samarbejdsaftaler, forsvaret for et højkvalitativt sundhedsplejesystem for alle og gratis adgang for alle til grundlæggende, højere og erhvervsfaglige uddannelser, forsvaret for adgang til drikkevand og opfordringer fra EU's side til at respektere de valg, som en befolkning træffer ved en valghandling, er blandt de mange punkter, der er positive ved den foreliggende betænkning.

Der er oven i købet en opfordring til at oprette uafhængige parlamenter med reelle lovgivningsmæssige beføjelser, budgetmæssige beføjelser og kontrolbeføjelser. Hvis disse anbefalinger bliver fulgt, kan det måske give mulighed for, at de prisværdige intentioner i denne initiativbetænkning bliver opfyldt.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Da EU er et område med solidaritet, hersker der åbenlys bekymring omkring fattigdom og jobskabelse i udviklingslandene. Vi ved alle, at dette mål kun vil kunne nås med solid og bæredygtig vækst i et stabilt miljø. Det er derfor nødvendigt, at udviklingslandene diversificerer deres økonomier ved at udvikle deres forarbejdningssektorer, samtidig med at de også forsøger at skære ned på det alt for store bureaukrati, så små og mellemstore virksomheder bliver et lokomotiv for beskæftigelse og vækst. Hvis det lykkes at overføre disse værdier til udviklingslandene, vil EU komme til at spille en afgørende rolle i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i disse lande. Jeg stemte derfor, som jeg gjorde.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Vi er nødt til at tage del i en proces, der har til formål at lære udviklingslandene selv at skabe deres eget BNP, og i den forbindelse tilskynde til økonomisk udvikling i disse lande. Vi vil dermed kunne standse migrationen til Europa af hele etniske grupper. Det er vigtigt at gøre befolkningen i udviklingslandene klart, at de skal opbygge deres egne hjemlande og ikke søge efter paradiset i Europa. Vi skal gøre det nemmere for vores brødre i udviklingslandene at lære, hvordan man bliver uafhængig og får fremgang. Vi skal efter min mening dele ud af vores viden og erfaringer, og jeg stemte derfor for denne beslutning.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Betænkningen fra Udviklingsudvalget om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene tager det rette udgangspunkt. De vestlige industrilande skal iværksætte foranstaltninger, der giver de mindre udviklede lande mulighed for at opfylde deres egne behov og opbygge deres egne stærke nationale økonomier. Kapaciteten til at fremstille fødevarer nok til deres egen befolkning spiller i den henseende en væsentlig rolle. Disse lande skal også have mulighed for at diversificere deres økonomier, så de ikke er afhængige af import.

For at opnå dette er der især brug for små og mellemstore virksomheder, som skaber arbejdspladser. Vi er nødt til at se kritisk på og, om nødvendigt, fjerne nogle af eksportsubsidierne i EU, der støtter landbrugserhvervet i Europa, men som er med til at ødelægge landbrugserhvervet i udviklingslandene. Skattely skal også afskaffes. Til trods for de mange positive tiltag i betænkningen har jeg undladt at deltage i afstemningen, fordi disse tiltag selvsagt ikke er obligatoriske i forbindelse med fastlæggelse af, hvilken retning udviklingsbistanden skal bevæge sig i. Hensigtserklæringer rykker ikke rigtig noget, og mange bistandsmidler vil fortsat forsvinde på grund af korruption.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) I forbindelse med spørgsmålet om fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene bør Parlamentet lægge vægt på socialstandarder, der vedrører levestandarden for de mennesker, som bor i disse lande. EU forpligter sig til at bekæmpe børnearbejde og tvangsarbejde. Man skal også huske på, at den grundlæggende indtægtskilde til livets ophold for millioner af mennesker, der bor i udviklingslandene, er landbrug.

Jeg bakker også fuldt ud op om forslaget i betænkningen om at støtte små landbrug. Det er også værd at understrege, at betænkningen indeholder en opfordring til at respektere de lokale traditioner for brug af fælles jord til landbrug, hvilket i århundreder har sikret folk en forholdsvis god levestandard.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) EU har det privilegium at lovgive om og fokusere på de behov og krav, der er i dets eget territorium, men man kan ikke og må ikke glemme ansvaret for resten af verden, især i forhold til udviklingslandene.

Betænkningen af fru Theocharous har netop dette til formål. Fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene er af stor betydning for befolkningen i disse lande, men de er også vigtige for vores egne medborgere. I de fleste tilfælde er det faktisk fattigdom og jagten på arbejde, der driver tusindvis af desperate mennesker til at rejse ud i håbet om at finde en bedre fremtid.

Jeg mener derfor, at en strategi, der sigter på at skabe visse lokale forudsætninger på stedet, skal støttes, og er et aktiv for modtagerlandene og for EU, der støtter den.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Emnet for den foreliggende betænkning er yderst aktuelt og presserende såvel som vigtigt og af strategisk betydning. Det er aktuelt og presserende, i og med at det er almen viden, at fattigdommen har været stigende rundt om i verden, og det samme gør sig gældende for kløften mellem rige og fattige, der er blevet større. Det er vigtigt og af strategisk betydning, fordi europæiske investeringer i fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene spiller en afgørende rolle rent socialt ved at fremme social trivsel, rent økonomisk ved at sætte gang i økonomien og rent moralsk ved at give udtryk for de værdier, vi tror på.

Min støtte til den foreliggende betænkning i dens nuværende form svækker dog ikke behovet for også at gennemføre de samme ønskemål i Europa. Jeg slår til lyd for dette ikke alene af ovenstående grunde, der gør sig gældende for udviklingslandene, men i kraft af et rationale og en fornemmelse af, at vi skylder hinanden en stærkere solidaritetsforpligtelse, og også fordi det er min klare holdning, at vi europæere ikke kan hjælpe andre, hvis vi ikke selv har det godt.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Stærk, bæredygtig økonomisk vækst i et stabilt miljø gør det nemmere at skabe velstand og kvalitetsarbejdspladser og er dermed den sikreste og mest holdbare vej ud af fattigdom. Sult, fejlernæring og millioner af menneskers manglende adgang til fødevarer og grundlæggende offentlige tjenesteydelser er konsekvenserne af den fejlslagne økonomi-, landbrugs- og handelspolitik, man har fremmet og gennemført i disse lande. Der skal i udviklingsstrategier særlig fokuseres på de mest sårbare og marginaliserede, navnlig kvinder, børn, de ældre og handicappede.

Jeg mener derfor, at udviklingslandene skal lægge større vægt på bekæmpelse af børnearbejde med henblik på at skabe højkvalitative, vedvarende job for voksne i stedet og give børnene mulighed for at få passende uddannelse, opprioritere tiltag, der bidrager til at opfylde grundlæggende sociale behov, og fremme beskyttelse af børn og sårbare kvinder, der har været hårdt ramt af krisen, samt udsatte unge, lavtlønnede, ufaglærte og vandrende arbejdstagere, ansatte i landbrugssektoren og handicappede.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi der bl.a. lægges vægt på bekæmpelse af børnearbejde, EU opfordres til at anerkende socialøkonomiens bidrag, udviklingslandene opfordres til at udvide ejendomsretten til jord blandt de fattige og dem, der har fået frataget deres jord, ved eksempelvis at give besættere i slumkvarterer retten til den jord, de lever på, man forsvarer foreningsfriheden for fagforeninger og retten til at føre kollektive forhandlinger, der tages afstand fra forskellige former for forskelsbehandling, og der opfordres til en nytænkning af privatiseringspolitikken, især i forbindelse med f.eks. vandforsyning, spildevandsbehandling og tjenesteydelser af almen interesse samt fornyet overvejelse af staternes samfundsmæssige rolle i udviklingsstyringen, herunder statsejede virksomheders rolle som arbejdsgivere og leverandører af sociale ydelser.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vores manglende deltagelse i afstemningen i sidste ende skyldes, at den oprindelige tekst i punkt 94 er blevet vedtaget, idet man der opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at "fastlægge en sammenhængende indfaldsvinkel, som respekterer grundprincipperne for det frie marked og sikrer gensidighed på handelsområdet".

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Selv om dette er en positiv betænkning, hvor man fastslår, at indfaldsvinklen med, at "hjælpen begynder på hjemmefronten" er den bedste måde, hvorpå man kan støtte fattige befolkninger overalt i verden, går man længere og opfordrer til skatteindberetning land for land, yderligere midler til bekæmpelse af virkningerne af klimaændringerne og en gennemgang af landbrugsstøtteordningerne.

Parlamentet vedtog også et ændringsforslag, hvor man giver den støtte til europæiske landbrugere, der bevilget af EU, skyld for at ødelægge markedet i udviklingslandene. Selv om jeg går ind for størstedelen af forslagene i beslutningen, hvor man også fremhæver behovet for at koordinere bistanden globalt, stemte jeg imod.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for betænkningen om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene. Bekæmpelse af fattigdom er det vigtigste indsatsområde i 2020-strategien, der fastlægger, i hvilken retning EU's indsats skal gå i de nærmeste år. Det mål gælder også for de 120 mio. europæere, der lever i fattigdom. For at kunne bekæmpe fattigdommen i udviklingslandene effektivt skal den udryddes i Europa.

Det uddannelsesmæssige aspekt er i den forbindelse vigtigt. Uddannelse og bedre kvalifikationer er de bedste midler til at finde arbejde samt ligeledes at bryde ud af et liv præget af fattigdom og nød. Det er i udviklingslandene særdeles vigtigt at sikre adgang til uddannelse for børn uanset køn. Selv i lande, hvor indkomsten pr. indbygger er forholdsvis høj, er visse socialgrupper – nationale mindretal og piger – forment adgang til uddannelse. I de fattigste lande er det kun omtrent halvdelen af alle børn, der går i skole.

EU skal gøre mere i sine bistandsprogrammer for at sikre gratis uddannelsesmaterialer, måltider og skolebusser. Det er ligeledes af afgørende betydning at have en lovgivning om uddannelse og social omsorg for børn og støtte til studerendes muligheder for at uddanne sig i udlandet, samtidig med at man udarbejder interessante programmer med henblik på at motivere de unge til at vende tilbage til deres hjemland, således at de efter at have fået bedre kvalifikationer arbejder til gode for deres eget samfund. Det er også vigtigt at føre en kampagne med henblik på at øge bevidstheden om problemet med tvunget børnearbejde.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg undlod at deltage i afstemningen om den foreliggende betænkning, der indeholder nogle bestemmelser som mildest talt er selvmodsigende.

På den ene side opfordrer man til en nytænkning af privatiseringspolitikken, navnlig i forbindelse med offentlige tjenesteydelser, støtter investeringstiltag til gavn derfor, bekræfter, at besættere og socialøkonomien indvirker positivt på udviklingen, og konstaterer, at det er nødvendigt at gennemføre ILO's konventioner om internationale arbejdsstandarder.

Men samtidig har et flertal i Parlamentet vedtaget et punkt, som jeg synes, er uacceptabelt, hvor man opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at respektere grundprincipperne for det frie marked.