Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 21. september 2010 - Strasbourg EUT-udgave

13. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B7-0462/2010).

Følgende spørgsmål er stilet til Kommissionen.

Første del

 
  
  

Spørgsmål 21 af Vilija Blinkevičiūtė (H-0405/10)

Om: EU's nye foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder

Kommissionen blev i Stockholmprogrammet, der blev godkendt af Europa-Parlamentet i 2009, og i Europa-Parlamentets beslutning om bekæmpelse af vold mod kvinder opfordret til at træffe yderligere foranstaltninger for at bekæmpe vold mod kvinder og være særlige opmærksomme på forebyggelse og på en større bevidstgørelse i befolkningen. Kommissionen blev opfordret til at fremlægge resultaterne af en undersøgelse og af forskningsarbejdet inden for dette område og til at begynde forberedelsen af et nyt direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder.

Hvornår forventes det, at resultaterne af denne undersøgelse og forskning står til rådighed, og hvilke umiddelbare planer har Kommissionen vedrørende udarbejdelsen af det kommende direktiv?

 
  
MPphoto
 

  László Andor, medlem af Kommissionen. – (EN) Vold mod kvinder udgør en krænkelse af grundlæggende rettigheder, og Kommissionen kan bekræfte sit engagement med hensyn til at sikre, at respekten for grundlæggende rettigheder er et centralt punkt i vores aktiviteter.

Vold mod kvinder kan ikke retfærdiggøres ud fra skikke, traditioner eller religiøse hensyn. Kommissionen bekræfter sit store engagement med hensyn til at bekæmpe vold mod kvinder. Det fremgår af Kommissionens meddelelse fra april 2010 om Stockholmprogrammet, hvor man lægger vægt på at beskytte ofre for forbrydelser, herunder kvinder, som er ofre for vold og kønslemlæstelse.

I overholdelse af forpligtelserne i vores handlingsplan til gennemførelse af Stockholmprogrammet arbejder Kommissionen for tiden på sin strategi om at bekæmpe vold mod kvinder. I første halvdel af 2011 agter Kommissionen at vedtage en strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder. Forebyggelse og en større bevidstgørelse i befolkningen vil være et centralt punkt i Kommissionens strategi.

I marts sidste år bestyrkede Kommissionen sin forpligtelse til at fremme ligestillingen mellem kønnene og bekæmpe vold mod kvinder ved at fremlægge et kvindecharter. Som drøftet på Parlamentets plenarmøde den 15. juni foreslås det i chartret at etablere nogle samordnede og effektive politiske rammer med henblik på at bekæmpe vold mod kvinder.

Vi er fast besluttet på at styrke vores indsats med både lovgivningsmæssige og bløde foranstaltninger for at udrydde vold mod kvinder, herunder kønslemlæstelse af kvinder, og at gøre brug af alle midler inden for EU's kompetenceområde. Næstformanden i Kommissionen, fru Reding, offentliggjorde i dag strategien om ligestilling mellem kvinder og mænd. En omfattende indsats for at bekæmpe vold mod kvinder er et af de centrale punkter i den strategi.

Kommissionen ser en stærk forbindelse mellem de to sagsområder vold mod kvinder og pakken om ofrenes rettigheder. Beskyttelse af kvindelige voldsofre vil være til meget stor gavn for alle foranstaltninger i pakken om ofrenes rettigheder.

Kommissionen har med tilfredshed noteret sig, at Parlamentet har vedtaget beslutninger om hhv. vold mod kvinder og ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder Parlamentets beslutning om afskaffelse af vold mod kvinder. Kommissionen har noteret sig Parlamentets forslag til direktiv om bekæmpelse og forebyggelse af vold mod kvinder. En af de igangværende undersøgelser er en gennemførlighedsundersøgelse til vurdering af mulighederne og behovet for lovgivning mod kønsbaseret vold og vold mod børn på EU-plan. Resultaterne af denne undersøgelse og af andre igangværende undersøgelser vil blive fremlagt på konferencen på højt plan om vold mod kvinder, der i samarbejde med det belgiske formandskab afholdes af Kommissionen den 25. og 26. november 2010 i Bruxelles.

 
  
MPphoto
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D).(LT) Tak for Deres detaljerede svar på mit spørgsmål, men der mangler stadigvæk tilstrækkelig pålidelige og sammenlignelige oplysninger på både nationalt plan og EU-plan for at kunne vurdere den nuværende reelle situation vedrørende vold mod kvinder.

Har Kommissionen truffet beslutning om en handlingsplan om indsamling af disse statistiske data og håndteringen af de statistiske date med henblik på at skaffe sammenlignelige oplysninger om vold mod kvinder i hele EU? Hvis vi ikke kender den reelle situation, vil situationen i medlemsstaterne givetvis ikke ændre sig.

 
  
MPphoto
 

  Franz Obermayr (NI).(DE) Kvinder tier ofte om overfald i hjemmet af frygt. Det er velkendt, at det er et stigende problem i islamiske lande som især Tyrkiet. Amnesty International skønner, at 30-50 % af samtlige kvinder i dette land er udsat for fysisk vold i familien.

Mit spørgsmål går på, hvorvidt man ved udarbejdelse af denne undersøgelse har gjort sig tanker om at kigge ud over EU's grænser, og om der i den forbindelse er kastet lys over problemerne med vold i hjemmet i Tyrkiet.

 
  
MPphoto
 

  László Andor, medlem af Kommissionen. – (EN) Jeg er helt enig i, hvor vigtigt det er at indsamle pålidelige data og udarbejde hensigtsmæssige indikatorer på dette område. Jeg kan forsikre medlemmet om, at indsamling af data og udarbejdelse af hensigtsmæssige indikatorer vil være med i den strategi, jeg talte om i mit indledende svar.

Jeg kan også forsikre parlamentsmedlemmerne om, at vi tager fat på både interne og eksterne spørgsmål, når vi taler om bekæmpelse af vold mod kvinder. Vi har især store muligheder for virkelig at tage disse spørgsmål op med de lande, som Kommissionen fører tiltrædelsesforhandlinger med eller har andre intensive kontaktformer med.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden.

– Spørgsmål nr. 22 af Marian Harkin (H-0414/10)

Om: Forordning (EF) nr. 1083/2006

Under hensyntagen til forordning (EF) 1083/2006(1) og virkningerne af den nuværende økonomiske krise kombineret med virkningerne af globaliseringen på beskæftigelsen i hele EU, hvilke konkrete foranstaltninger eller kontrol har Kommissionen truffet for at sikre, at virksomheder, der foretager afskedigelser i én medlemsstat, ikke har modtaget støtte fra Strukturfonden i de sidste fem år i en anden medlemsstat?

 
  
MPphoto
 

  László Andor, medlem af Kommissionen. – (EN) Jeg vil gerne sige medlemmet tak for hendes spørgsmål. Strukturfondene som f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond er jo omfattet af delt forvaltning.

Den forvaltningsmyndighed, der er udpeget af medlemsstaten, har ansvaret for at forvalte og gennemføre de operationelle programmer. Forvaltningsmyndighederne er der for at sikre, at der vælges operationer til samfinansiering i overensstemmelse med kriterierne i det operationelle program og medlemsstaternes og EU's regler.

Der er to henvisninger til udflytning i forordning nr. 1083/2006 om almene bestemmelser om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden.

Den første er i betragtning 42, hvor der står: "I forbindelse med vurdering af større produktionsfremmende investeringsprojekter bør Kommissionen råde over alle de fornødne oplysninger for at afgøre, om fondenes finansielle bidrag bevirker et betydeligt tab af arbejdspladser andre steder i EU, for at sikre, at fællesskabsmidler ikke støtter flytning inden for EU".

Den anden henvisning er i artikel 57, hvor det anføres, at forvaltningsmyndighederne eller medlemsstaterne skal sørge for, at samfinansierede investeringer bibeholdes i mindst fem år efter operationens afslutning.

Hvis en operation ikke lever op til det krav, skal EU-bidraget inddrives. Forvaltningsmyndighederne informerer i deres årlige gennemførelsesrapporter Kommissionen om aktiviteter, der ikke har opfyldt kravene vedrørende bibeholdelse af investeringer, jf. ovennævnte artikel, og Kommissionen underretter de andre medlemsstater.

Kommissionen og medlemsstaterne skal sørge for, at virksomheder, som er eller har været genstand for en inddrivelsesprocedure, ikke modtager bidrag fra fondene efter overførsel af en produktionsaktivitet mellem regionerne inden for en medlemsstat eller til en anden medlemsstat.

Kommissionen bistås i overvågningen af omstruktureringsaktiviteterne af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene med European Restructuring Monitor. For så vidt angår statsstøtteordninger, er der også et krav om, at investeringen skal bibeholdes i en periode på fem år for regional investeringsstøtte og beskæftigelsesstøtte. Kommissionen har etableret et webbaseret søgeværktøj vedrørende statsstøtte, hvor man kan finde oplysninger om eksempler på statsstøtte og om registrerede eksempler på gruppefritagelse.

Endelig skal medlemsstaterne, der har delt forvaltning af EU-midler, i overensstemmelse med kravene om offentliggørelse fremlægge en liste over støttemodtagerne og de tilsvarende beløb, der er givet som offentlig støtte.

Oplysninger om ESF-modtagere kan findes på Den Europæiske Socialfonds hjemmeside. Her er links til Den Europæiske Socialfonds hjemmesider i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE).(EN) Tak, hr. kommissær, for det særdeles fyldestgørende svar. Det er vigtigt, at vi har sammenhæng i vores industripolitik.

Jeg har lige et specifikt spørgsmål. De talte om betragtning 42 og nævnte, at fællesskabsmidler ikke ville gå til udflytning, og at samfinansierede investeringer skal bibeholdes i fem år. Men findes der nogen som helst kontrol med hensyn til, hvad der sker, efter at der er ydet finansiering, for at sikre, at den konkrete virksomhed ikke foretager afskedigelser i andre af de øvrige 26 medlemsstater? Er der nogen som helst kontrol af, om det sker, og hvad er i så fald konsekvenserne deraf?

 
  
MPphoto
 

  László Andor, medlem af Kommissionen. – (EN) Jeg kan sige, at der er mekanismer, og der er overvågning. Den Europæiske Socialfond er til stede i hver medlemsstat, og de forskellige kontorer kommunikerer med hinanden. Man har derfor mulighed for samtidig at overvåge, hvad der sker i forskellige medlemsstater, og hvis der er nogen uregelmæssigheder, kan man sende oplysninger desangående og om nødvendigt foretage korrektioner.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 23.

Anden del

 
  
  

Spørgsmål nr. 24 af Marc Tarabella (H-0404/10)

Om: Følgerne af liberaliseringen af energimarkedet for forbrugerne

I løbet af sidste "Borgerforum for energi" engagerede Kommissionen sig offentligt i at forbedre servicen for forbrugerne. Alle de undersøgelser, der for nyligt er blevet offentliggjort, viser imidlertid, at markedet virkelig mangler gennemsigtighed for forbrugerne, og at der er registreret prisstigninger, der er helt uforenelige med en sund konkurrence.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for endelig at gøre energiregningerne gennemskuelige og gøre det muligt for borgerne at sammenligne priserne?

Hvorfor afviser Kommissionen at pålægge energisektoren at overholde strenge og klare mål i en overenskomst, som vil kunne reducere det astronomiske antal klager, der er blevet fremsat af ofrene for liberaliseringen?

 
  
MPphoto
 

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Der er en række grunde til at se på energipriserne og analysere den generelle stigning, der har været i den seneste tid. Inden for rammerne af europæisk konkurrenceret har Kommissionen til stadighed truffet en række foranstaltninger, senest for de tyske virksomheder E.ON og RWE vedrørende elektricitet og gas, for GDF vedrørende gas og for de svenske virksomheder vedrørende forbindelsesledninger. Vi tror, at dette vil have en afdæmpende virkning på energipriserne i Europa.

I begyndelsen af måneden havde jeg lejlighed til over for energiministrene at understrege, at man i bestemmelserne angående det indre energimarked opstiller forbrugerbeskyttelse som et specifikt mål, og at vi vil gøre alt for klart at få defineret de fælles forpligtelser med hensyn til kvalitet og priser på en gennemsigtig, ikkediskriminerende og reproducerbar måde.

Faktureringen af forbrugerne sker som regel i henhold til nationale bestemmelser, så medlemsstaterne har ansvaret for indholdet i regningerne, deres udseende og struktur, og de kan udforme dem i overensstemmelse hermed. Spørgsmålet om fakturering har været drøftet i Borgernes Energiforum med henblik på benchmarking og udveksling af bedste praksis. Vi har etableret en arbejdsgruppe for at undersøge de bedste løsninger på spørgsmålene om fakturering. Den pågældende rapport er frit tilgængelig.

Den tredje pakke om det indre energimarked indeholder også nye bestemmelser om, hvor hyppigt målerne skal aflæses, og om intelligent måling. Begge dele er noget, vi gerne vil fremme. Der blev for tre år siden indledt en offentlig høringsproces med titlen "Vejen til et europæisk charter for energiforbrugernes rettigheder". Forbrugernes rettigheder reguleres og gøres juridisk bindende i en række direktiver samt i en lang række nationale gennemførelsesforanstaltninger. Vi vil arbejde videre med dette område i samarbejde med energiministrene.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg vil blot gerne sige, at vi er nødt til at afslutte mødet kl. 20.30. Vi vil derfor nok kunne nå spørgsmålene fra hr. Tarabella, fru Ţicău, hr. Chountis og hr. Iacolino, men jeg tvivler på, at vi kan nå de øvrige.

 
  
MPphoto
 

  Marc Tarabella (S&D).(FR) Det fremgår af en undersøgelse, der blev offentliggjort i går af den belgiske nationalbank, at elpriserne i Belgien er ekstremt svingende, men det viser sig også, at der er alvorlige problemer i forbindelse med den manglende prisgennemsigtighed for forbrugerne. Det bekræfter til fulde de utrolig mange problemer, der er opstået med producenterne efter liberaliseringen. Den belgiske føderale tilsynsmyndighed har offentligt givet udtryk for sin bekymring over den manglende konkurrence på dette marked.

Alt dette understreger blot det presserende behov for et charter for energiforbrugerne – hvilket De lige har meddelt har været år undervejs – således at liberaliseringen langt om længe ikke lader døren stå på vid gab for alle mulige former for misbrug til skade for forbrugerne. Tør vi håbe på, at De vil træffe beslutning om at fremskynde udarbejdelsen af dette charter for forbrugerne?

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D).(RO) Jeg vil gerne nævne gennemsigtigheden af europæiske husholdningers energiregninger og spørge Dem, om De agter at etablere nogle fælles rammer og udarbejde nogle henstillinger om de oplysninger, der som minimum skal fremgå af en energiregning, således at forbrugerne ikke alene finder dem letforståelige, men også tilstrækkelig tydelige.

 
  
MPphoto
 

  Franz Obermayr (NI).(DE) Det er naturligvis fint, at De fokuserer på gennemsigtighed – eller rettere sagt, at der gøres noget ved den manglende gennemsigtighed, for uden gennemsigtighed er der ikke nogen sund konkurrence, og uden sund konkurrence er der ikke tilfredse forbrugere. Og nu til mit spørgsmål. Nogle gasnetoperatører nægter at stille deres maksimale kapacitet til rådighed for at gøre det vanskeligere for bl.a. konkurrenter at komme ind på markedet. Agter Kommissionen at træffe forholdsregler for at stoppe dette, og hvilken form kunne de i så fald tænkes at antage?

 
  
MPphoto
 

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Alle Deres spørgsmål er velbegrundede og vigtige, og understreger, at vi endnu ikke har nået vores mål. Liberaliseringen af energimarkedet giver kun mening, hvis der er konkurrence, hvis der er gennemsigtighed, og hvis der er adgang til forbindelsesledningerne fra produktionsstedet til forbrugsstedet. Med vores pakker vedrørende det indre marked er vi derfor på rette spor. En række overtrædelsesprocedurer viser medlemsstaterne, hvor de endnu ikke har opfyldt deres gennemførelsesforpligtelser. Vi håber, at vi med den anden pakke vedrørende det indre marked når vores mål inden for en overskuelig fremtid. Med hensyn til den tredje pakke om det indre marked venter vi til næste forår, hvor alle medlemsstaterne skal angive, hvordan og hvornår gennemførelsen vil være afsluttet.

Det er blevet nævnt, at nogle eksisterende ledninger ikke anvendes fuldt ud til trods for, at behovet er der, dvs. at nogle parter udelukkes fra at benytte dem. Vi ville være taknemmelige for specifikke oplysninger om dette. For så vidt angår tredjeparts adgang til ledningsnettet, vil vi indædt forfølge enhver, der lægger hindringer i vejen for vores fælles bestræbelser på at gøre hver ledning frit tilgængelig for alle på de samme betingelser. Det gælder også på gasområdet, hvor der er meget at indhente med hensyn til ledningsnettene.

I øvrigt fremlægger vi tidligt næste år en statusrapport om det indre marked, der beskriver, hvor langt vi er kommet, og hvor vi vil hen, således at alle – det være sig i de pågældende virksomheder, i det nationale politiske liv eller i Parlamentet – er klar over, at der med hensyn til gas og elektricitet godt nok bliver prædiket en masse om det indre marked, men at dette i praksis har en tendens til at blive dementeret i ugens løb og ikke blive gennemført.

Gennemsigtighed ved fakturering – det er nøjagtig det, vi gerne vil have. Vi er afhængige af, at medlemsstaterne gennemfører dette, og det vil vi arbejde på. Ud over det indre marked er det efter min mening også vigtigt at fokusere på bl.a. forbrugeruddannelse og -information samt viden om hjemmeteknologi for forbrugerne, herunder den centrale idé om intelligent måling. Alle disse tre ting – vedvarende overvågning i hjemmet, passende kompetence og konkurrence – er de tre faktorer, der vil give os mulighed for at opfylde forbrugernes interesser på det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden.

– Spørgsmål nr. 25 af Silvia-Adriana Ţicău (H-0417/10)

Om: Regionalt samarbejde på energiområdet

Kommissionen har meddelt, at den i 2010 vil udsende en meddelelse indeholdende anbefalinger og bedste praksis vedrørende initiativer om regionalt samarbejde på energiområdet. I år vil Kommissionen også offentliggøre en rapport om gennemførelsen af den europæiske økonomiske genopretningsplan, der bl.a. skal indeholde en vurdering af status for gennemførelse af projekter på energiområdet.

Kommissionen bedes oplyse, om initiativerne vedrørende regionalt samarbejde på energiområdet også vil omfatte udvikling af "intelligente" energiinfrastrukturer (smart grids) på makroregionalt plan og derved bidrage til at reducere energiforbruget og tillade anvendelse i et decentraliseret system af vedvarende energikilder?

Med tanke på at medlemsstaterne vil kunne tilpasse deres operationelle programmer i 2010, bedes Kommissionen oplyse, hvornår denne meddelelse vil blive vedtaget af kollegiet?

 
  
MPphoto
 

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Vi noterer med tilfredshed Deres interesse i udvikling af en intelligent energiinfrastruktur eller "smart grids". Vores praktiske erfaringer med smart grids er for i øjeblikket begrænset, og resultaterne af vores undersøgelser skal derfor tolkes med forsigtighed. I en undersøgelse, som Kommissionen støttede for to år siden, kom man til den konklusion, at smart grids om 10 år kan reducere det primære energiforbrug på EU's energimarked med næsten 9 %. Med udgangspunkt i vores gennemsnitlige elpriser vil dette medføre en besparelse på næsten 7,5 mia. EUR om året. Derudover ser vi fordele for markedet og for forbrugerne med hensyn til teknologi og sikkerhed. Smart grids gør det ved hjælp af intelligent overvågning kan man spore elektricitetsstrømme mere præcist, hvorved man kan reducere nettabet og øge forsyningssikkerheden og driftssikkerheden. Det giver også forbrugerne mulighed for at kontrollere og styre deres eget energiforbrug mere effektivt.

Disse fordele har deres pris. Det er derfor nødvendigt med massive investeringer – både offentlige og private. En række medlemsstater har allerede taget de første skridt i retning af at etablere disse net. F.eks. har man i Sverige og Italien allerede forsynet næsten alle kunder med intelligente målere. Pilotprojekter er på vej i Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Spanien og Det Forenede Kongerige.

Kommissionen fremmer omfattende indførelse af intelligent måling og udviklingen af tilsvarende net ud over det, der er fastlagt i det nye direktiv. Med dette formål for øje etablerede vi i november sidste år en arbejdsgruppe vedrørende smart grids. Repræsentanter fra erhvervslivet, tilsynsmyndigheder og forbrugersammenslutninger undersøger, hvor egnet nettene er til formålet, vi ser på incitamenter og krav og undersøger, hvor der er behov for lovgivning, og vi ser på, om det vil være nyttigt med yderligere teknologiske standarder. Resultaterne fra arbejdsgruppen vil blive fremlagt i Parlamentet til næste år.

Den meddelelse om regionale initiativer, som medlemmet nævnte, indeholder en række målsætninger, og der fokuseres ikke blot på smart grids. Formålet med den kommende meddelelse fra Kommissionen om dette er at høre, hvad tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne og de øvrige aktører mener om Kommissionens synspunkter vedrørende regionale elektricitets- og gasnet. Vi vil med andre ord gerne nå frem til nogle hensigtsmæssigt afvejede mål, opgaver, omfattede regioner og forvaltning af regionale initiativer. Vi skal i den forbindelse fremhæve den arbejdsindsats, som ACER, Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, har ydet. Agenturet påbegynder sit hverv til næste forår.

Alt i alt vil vi gerne nå de europæiske energimål ikke alene i hele Europa, men også i regionale partnerskaber. Dette støtter vi udtrykkelig med vores foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D).(RO) Eftersom intelligente energinet også vil bidrage markant til at øge energieffektiviteten og gøre det nemmere at indkredse områder, hvor energiforbruget er stort, og hvor energiinfrastrukturen ikke er udviklet i tilstrækkelig grad, hvis den overhovedet findes, vil jeg gerne spørge Dem om, hvilke investeringsmuligheder De overvejer. Jeg tænker her ikke alene på midtvejsrevisionen, men også på de finansielle fremtidsudsigter.

 
  
MPphoto
 

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Ressourcer til dette er som bekendt indeholdt i den SET-plan, der blev vedtaget her i Parlamentet. Kommissionen skal i de kommende uger træffe afgørelse – først i forbindelse med revisionen og derefter i forbindelse med overslaget – om, hvorvidt og til hvad vi vil foreslå finansiering i budgettet for investeringer i energisektoren, og vi skal derefter afholde en høring om dette og indhente godkendelse her i Parlamentet og fra medlemsstaterne. Uden at tage noget for givet kan jeg generelt sige, at jeg mener, at den finansiering, der er opstillet i SET-planen og i genopretningsplanerne skal fortsættes på de områder, hvor den har vist sig nyttig. Jeg vil med andre ord kæmpe for at sikre, at vi får løbende finansiering af investeringer i infrastruktur – ikke alene vedrørende tværeuropæiske investeringer, men også investeringer til eftermontering af udstyr lokalt og i hjemmene – og jeg regner med Parlamentets støtte til dette.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Vi går nu videre til spørgsmål nr. 26 af hr. Chountis, som stiles af hr. Hadjigeorgiou. Vi kan sandsynligvis også nå hr. Iacolinos spørgsmål, men jeg er bange for, at spørgsmål nr. 28, 29, 30 og 31 vil blive besvaret skriftligt. Jeg beklager på forhånd over for de kolleger, der er her, eller som sidder og venter på deres kontor.

 
  
  

Spørgsmål nr. 26 af Nikolaos Chountis (H-0419/10)

Om: Liberalisering af energimarkedet i Grækenland

Under et nyligt besøg i Grækenland for at vurdere gennemførelsen af memorandummet mellem Grækenland, EU og IMF krævede embedsmænd fra Kommissionen, at den græske regering privatiserede 40 % af det offentlige elektricitetsselskab DEI's brunkuls- og vandkraftanlæg, og at der blev foretaget en ejerskabsmæssig adskillelse af transportnettet. Dette blev begrundet med gennemførelse af planerne om liberalisering af engrosmarkedet for elektrisk energi og indledning af en mere rationel fakturering til forbrugerne.

Hvad menes der med "mere rationel fakturering til forbrugerne"? Mener Kommissionen, at DEI fastsætter lave priser?

Er Kommissionens krav om salg af DEI's elproduktionsanlæg inden for rammerne af dens kompetencer og beføjelser?

 
  
MPphoto
 

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) De taler om det græske energimarked og omstruktureringen deraf. Man kan formode, at en åbning af markedet for konkurrence vil give mulighed for, at ressourcerne bliver distribueret mere effektivt, hvorved man kan sikre vækst og beskæftigelse på energimarkedet, og at dette også vil smitte af på andre områder af økonomien. Det er op til Grækenland at fastsætte den bedste måde, hvorpå man kan omstrukturere energimarkedet inden for rammerne af EU's lovgivning om det indre energimarked. Ejerskabsmæssig adskillelse af elnettene og omstruktureringen deraf er et effektivt middel til at fremme konkurrencen. Der kan i den nuværende situation måske også være budgetmæssige grunde til, at Grækenland privatiserer nettet helt eller delvis. Det samme gælder salg af en del af det statslige elektricitetsselskabs brunkuls- og vandkraftanlæg. Det handler som nævnt tidligere om indtægter og konkurrence. Det er op til den græske stat, hvordan dette gøres på grundlag af EU-lovgivningen.

Det handler bl.a. om velegnede foranstaltninger til at kompensere for, at Public Power Corporation som eneoperatør i øjeblikket nyder godt af kraftværkernes fordele. Med hensyn til brunkulskraftværker er Grækenland nu bagefter i gennemførelsesprocessen og skal og vil opfylde sine forpligtelser som følge af Kommissionens beslutninger i konkurrencesagerne. Vi har en god dialog med den græske regering om dette. Det er efter min mening vigtigt. Regeringen er for tiden ved at efterkomme nogle markante påbud vedrørende budgetter og valuta, hvilket gør det så meget desto mere nødvendigt at sikre, at der er et godt partnerskab mellem EU-lovgivningen og Kommissionen på den ene side og den græske regering på den anden side.

Hvad forbrugerpriserne angår, har regeringen fastlagt en lang række tarifkategorier. Disse er ikke ensartede, og der tages i mange tilfælde ikke hensyn til engrospriser – dvs. omkostningerne i forbindelse med elproduktion. Det pågældende ministerium arbejder derfor i øjeblikket på at rationalisere tarifstrukturen. Forbrugerpriserne bør efter vores mening generelt være baseret på omkostningerne ved at give forbrugerne incitamenter til at spare på energien og tilskynde forsyningsselskaberne til at foretage de rigtige investeringer. Elpriserne i Grækenland er i øjeblikket særdeles lave, til dels på grund af omkostningseffektiv produktion i brunkulsfyrede kraftværker, billig vandkraftenergi takket være voldsomme nedbørsmængder i de to foregående år og mindre efterspørgsel som følge den økonomiske krise. Der vil i de kommende år være andre faktorer som f.eks. øget brug anvendelse af dyrere brændstoffer såsom gas og større miljøomkostninger, så priserne i Grækenland vil stige. År med normale nedbørsmængder vil formindske vandkraftværkernes kapacitet, og som følge heraf vil priserne også stige. Disse faktorer vil drive priserne opad uanset liberaliseringen af markedet.

Set i lyset af de strukturelle prisaccelererende faktorer, er det så meget desto vigtigere, at systemerne gøres så effektive som muligt, og at eventuelle prisstigninger for virksomheder og private husholdninger holdes på et minimum.

 
  
MPphoto
 

  Takis Hadjigeorgiou (GUE/NGL).(EL) I det ajourførte IMF/EU-memorandum for Grækenland nævnes det, at regeringen skal indføre en ordning for at sikre, at elektricitetsregningerne, der reguleres i henhold dertil, i perioden fra nu af og indtil senest juni 2013 efterhånden skal afspejle engrosmarkedsprisen.

Vi opfordrer altså den græske regering til at øge elektricitetsprisen på bekostning af forbrugerne, især de socialt udsatte i samfundet, og økonomien.

Hvilke konsekvenser vil disse foranstaltninger have på produktionen og væksten i Grækenland? Vil disse foranstaltninger, vil højere regninger, få Grækenland ud af krisen og få gjort en ende på overvågningen fra Den Internationale Valutafonds side?

Endelig, så sent som i sidste uge, modtog vi et svar fra hr. Rehn om en galopperende inflation, som er nået op på 5,6 %. Hvilke konsekvenser vil disse foranstaltninger få for inflationen?

 
  
MPphoto
 

  Anni Podimata (S&D).(EL) De henviste i Deres svar til, at transmissionssystemerne skulle adskilles. Jeg vil gerne have Dem til, hvis De kan, at bekræfte, at det står Grækenland ligesom alle andre EU-medlemsstater frit for på grundlag af ånden og ordlyden i direktiv 72/2009/EF at vælge en af de tre ligeværdige modeller for adskillelse af transmissionssystemerne, og at det ikke er op til Kommissionen at foreslå medlemsstaterne, hvilken af de tre modeller, de skal vælge at indføre.

 
  
MPphoto
 

  Georgios Papanikolaou (PPE).(EL) Hellenic Public Power Corporation er en overskudsgivende og forholdsvis sund virksomhed til trods for et betydeligt fald i overskuddet i år hovedsagelig på grund af lavkonjunkturen og et nedsat forbrug.

Jeg har et meget konkret spørgsmål: Blev der, inden Kommissionen kom med disse forslag, gennemført nogen undersøgelser af de konsekvenser, som et sådant forslag ville få med hensyn til virksomhedens position på energimarkedet og med hensyn til indvirkningen på beskæftigelsen og virksomhedens rentabilitet?

 
  
MPphoto
 

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Jeg følger udviklingen i Grækenland med stor interesse og også med respekt: Respekt for en regering, der ser fremad fra sin nuværende position, der har truffet omfattende foranstaltninger – besparelser, udgiftsnedskæringer, reformer – og som i partnerskab med Kommissionen og med både europæiske og globale myndigheder gør sit yderste for at konsolidere landets budget og dermed bidrage til en stabil euro.

Vi ser naturligvis på det overordnede billede, men det er klart, at vi ikke kan suspendere de bestemmelser, der gælder for alle på det indre marked eller indføre et moratorium i et par år. Det er derfor ikke min ret, men snarere min pligt at fremme udviklingen i retning af det indre marked – fra monopol i retning af liberalisering og konkurrence og ad den vej styrke forbrugernes stilling. Bestemmelserne vedrørende det indre marked eksisterede, længe inden jeg tiltrådte Kommissionen. Adskillelse har været på programmet i en hel del år. Jeg må forfølge politikken i henhold hertil.

Jeg er bestemt indstillet på at fortolke dette aftalememorandum pragmatisk snarere end restriktivt; dvs. give den græske regering så meget manøvrerum som muligt, da man udvikler markedet og gør en indsats. For så vidt angår f.eks. adskillelse, siger vi ikke, at nettene skal sælges eller afhændes. Vi kræver gennemsigtighed og vi kræver, at tidligere ejere af net, der fortsat er aktive på energimarkedet, ikke længere får lov til at gribe ind i et netdatterselskabs driftsmæssige aktiviteter, for at sikre, at nettet er tilgængeligt for enhver, der ønsker at anvende det – herunder konkurrenter på gas- og elektricitetsmarkedet.

Alt i alt forsøger Kommissionen at være fair i forhold til de overordnede interesser, i forhold til Grækenlands behov. Det gælder ikke alene budgettet, men også energimarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden.

– Spørgsmål nr. 27 af Salvatore Iacolino (H-0420/10)

Om: Olieboringer i Middelhavet

Få måneder efter hændelsen i Den Mexicanske Golf og efter en aftale, der blev indgået i 2007, er selskabet British Petroleum tilsyneladende i færd med at træffe forberedelser til at starte boringer efter fem nye oliekilder i libysk territorialfarvand ca. 600 km fra Siciliens, Maltas og Grækenlands kyster. I betragtning af den overordentligt store biodiversitet i Middelhavet og den omstændighed, at det er et lukket hav med begrænset vandfornyelse, bedes Kommissionen besvare følgende:

Vil Kommissionen indføre strengere kontrol med boringer i havet, og i givet fald hvordan? Vil det være muligt at indføre et moratorium for boringer i Middelhavet? Vil Kommissionen indtrængende opfordre Libyen til at tage hensyn til de grænseoverskridende virkninger af disse operationer?

Vil Kommissionen overveje at indføre overtrædelser af miljømæssig karakter på europæisk plan for at afskrække fra farlige aktiviteter i områder tilhørende medlemsstaterne?

Vil Kommissionen undersøge muligheden af at forpligte olieselskaber i Europa til at overholde en streng kodeks, der vil beskytte offentligheden og miljøet, samt fremtidige virksomhedsaktiviteter af den slags, der nu gennemføres på vellykket vis i Middelhavsregionen?

 
  
MPphoto
 

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Dette emne står fortsat meget højt på min dagsorden. Den 7. juli drøftede vi senest her i mødesalen fem centrale indsatsområder, der skal sikre den bedst mulige sikkerhed på verdensplan for offshoreaktiviteter i Europa og de tilstødende regioner. Vi er nu ved at undersøge, hvilke foranstaltninger der er nødvendige og passende. Ét aspekt er diverse kontrolforanstaltninger. Vi vil gerne sikre, at de højeste sikkerhedsstandarder hele tiden finder anvendelse inden for EU. Det kræver et tæt samarbejde – tættere end i øjeblikket – med og mellem de nationale reguleringsmyndigheder i medlemsstaterne, der i øjeblikket bærer et væsentligt ansvar, og som har ansvaret for inspektioner samt for forskrifterne og overholdelsen deraf.

Vi vil gerne sikre, at medlemsstaterne vedrørende offshoreaktiviteter tager nogle ensartede kontrolforanstaltninger i anvendelse, som er lige skrappe i hele Europa. Ifølge den nuværende lovgivning hører godkendelse af offshoreaktiviteter også ind under medlemsstaternes beføjelser. Forud for denne sommer var mit råd at udvise forsigtighed i forbindelse med offshoreaktiviteter og at gøre dette spørgsmål til genstand for en løbende indsats eller udstedelse af tilladelser, især når der arbejdes under ekstreme forhold og omstændigheder. Nogle EU-medlemsstater, herunder Italien, har besluttet at anlægge denne forebyggende tilgang. Kommissionen vil derefter træffe foranstaltninger for at sikre et højt sikkerhedsniveau på verdensplan. Vi taler indtil videre om europæiske regioner, navnlig ved Middelhavet. Vi har en fælles interesse i miljøet her, fordi et uheld i EU-farvande hurtigt kan få katastrofale konsekvenser for den sydlige kyst af Middelhavet og omvandt. Vi har derfor været i kontakt med de ansvarlige ministerier i Algeriet og Libyen og har foreslået ministrene, at vi aktivt samarbejder på dette område. Den miljømæssige kvalitet af Middelhavet kan man ikke opdele.

Kommissionen arbejder på at foreslå høje sikkerhedsstandarder på verdensplan. Vi er derfor i drøftelse og i kontakt med de amerikanske myndigheder og med Kongressen. Europæisk lovgivning skal efter min mening omfatte klare regler vedrørende ansvar. Der kan ske forbedringer på dette område, især udvidelse af det geografiske omfang af den eksisterende miljøret, for at give mulighed for større dækning af aspekter som f.eks. biologisk mangfoldighed og deraf følgende ødelæggelse. Direktivet om miljøbeskyttelse via straffelovgivningen træder i kraft ved årets udgang. Vi vil om nødvendigt foreslå yderligere lovgivning.

For så vidt angår en adfærdskodeks for virksomheder, der er aktive i Middelhavet, vil og skal vi og medlemsstaterne sikre, at industrien tager alle mulige forholdsregler for at forbedre sikkerheden, at gennemføre det højeste forebyggelsesniveau og at udarbejde katastrofeplaner. Dette skal ikke kun gøres for europæiske farvande, men for samtlige farvande – herunder i områder, der støder op til EU. Vi skal kontrollere dette aspekt i godkendelsesprocedurerne og stille krav om bevis for, at operatøren har den tekniske formåen til at kunne håndtere kritiske situationer. Vi skal desuden stille krav om dokumentation for finansiel kapacitet, dvs. at en operatør er i stand til at klare omkostningerne i forbindelse med ødelæggelserne som følge af en "worst case scenario". Dette kunne eventuelt være omfattet af et krav om forsikring.

Om et par uger vil Kommissionen fremlægge en meddelelse vedrørende sikkerhed ved olie- og gasboring i offshorebranchen indeholdende foranstaltninger som f.eks. de ovenfor beskrevne for at sikre den højeste grad af sikkerhed for de europæiske borgere og miljøet. Vi vil også fremsende denne meddelelse til Udvalget om Industri, Forskning og Energi i Parlamentet, hvor vi med glæde går ind i en dybere drøftelse på dette område.

 
  
MPphoto
 

  Salvatore Iacolino (PPE).(IT) Jeg vil gerne komme med en præcisering: De garantier for sikkerhed, kommissæren har fremsat, er tydeligvis blevet vel modtaget, og det må jeg udtrykke anerkendelse for. Men mener De ikke, hr. kommissær, at der skal træffes yderligere foranstaltninger med hensyn til de libyske myndigheder, således at dette moratorium, vi har drøftet, virkelig kan træde i kraft, og mener De ikke også, at denne effektive samordning kunne udvikles i endnu større grad i henhold til handlingsplanen for Middelhavet?

 
  
MPphoto
 

  Paul Rübig (PPE).(DE) Hvilke internationale instrumenter har vi til rådighed, som kan gøre det muligt for os at gennemføre et konkurrencesystem og en godkendelsesprocedure på verdensplan, der giver alle lige muligheder, men også de samme risici og omkostninger? Vi har set, at vi i forbindelse med mange godkendelsesprocedurer simpelthen ikke længere er i stand til at skabe de nødvendige strukturer. Vi er derfor opsat på, at vi skal have effektive og hurtige, men alligevel grundige og ordentlige godkendelsesprocedurer, men også at vi har tiden til at gennemføre projekter. Det er specielt vigtigt.

 
  
MPphoto
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE).(LT) Jeg får ikke mulighed for at stille mit spørgsmål, men jeg er også meget interesseret i det foregående spørgsmål. Jeg ser positivt på Kommissionens bestræbelser på at etablere et tilstrækkelig styrket lovgivningsmæssigt system vedrørende miljøbeskyttelse og spørgsmål i forbindelse med olieudvinding i EU.

Spørgsmålet er meget identisk: Hvilken type problem står Middelhavet over for? Mit spørgsmål angår Østersøen og har også forbindelse med tredjelande, som ikke er med i EU. Jeg regner med, at EU internt vil håndtere sine målsætninger selv, men hvordan sikrer vi dialog med tredjelande, og kan Kommissionen på en eller anden måde hjælpe enkeltlande med at samarbejde med nabolande?

 
  
MPphoto
 

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Det er først og fremmest et spørgsmål om at gøre de højeste standarder som er teknisk gennemførlige på verdensplan til vores egne, enten via medlemsstaterne eller på europæisk plan. Jeg kan måske her nævne, at Det Forenede Kongerige har høje standarder og en stor grad af knowhow. Det samme gør sig gældende for vores partnerland Norge. I meddelelsen er det tanken at foreslå medlemsstaterne, at de højeste standarder vedrørende hhv. godkendelse, operationel sikkerhed, beredskabsplanlægning, personaleuddannelse og videreuddannelse skal anerkendes som generelt bindende i hele Europa.

For det andet vil vi bringe dette emne på bane i forbindelse med vores kontakter til tredjelande vedrørende energimarkedet. Vi har allerede gjort dette med Libyen, og vi vil om nødvendigt komme ind på emnet på ny. Alt dette kan også indarbejdes i andre dialoger, f.eks. vedrørende Sortehavet og Østersøen, med partnerskabslande som Rusland.

For det tredje vil vi gerne gøre vores indflydelse gældende over for de europæiske aktører. Hvis vi forudsætter, at en virksomhed som Shell eller Total eller BP har standarder, som man pålægger sig selv, og som vi vil fastsætte som bindende for dybhavsboring i EU's område, mener jeg, at de samme standarder som finder anvendelse i Nordsøen og er mulige dér både rent teknisk og omkostningsmæssigt, også er mulige i Libyen. Vi vil med andre ord ikke gøre det muligt for europæiske virksomheder at sænke deres standarder, når de er aktive i andre dele af verden. Vi vil derfor forsøge at sikre, at europæiske virksomheder eksporterer de tekniske standarder, som de mener, er mulige i Europa, og ad den vej bidrager til beskyttelsen af Middelhavet og andre områder.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg beklager vedrørende spørgsmål nr. 28 til 32, men de vil blive besvaret skriftligt. Som jeg sagde i starten, er vi under et vist tidspres i aften. Vi kommer nu til spørgsmål til hr. Geoghegan-Quinn. Vi begynder med spørgsmål nr. 33 af hr. Tsoukalas. Jeg forventer, at vi kan nå frem til i hvert fald spørgsmål nr. 35, og så må vi se, hvordan vi kommer videre.

 
  
  

Spørgsmål nr. 33 af Ioannis A. Tsoukalas (H-0401/10)

Om: Nødvendigheden af en gennemgribende omstrukturering af EU's rammer for finansiering af forskning

De komplicerede og lange procedurer, som finansiering af forskningen kræver, ansporer ikke ligefrem forskerne til at søge om støtte fra Unionen. Kommissionens seneste udtalelser vedrørende forenklingen af rammeprogrammet for forskning synes at bygge på et forslag om gradvis forbedring. Det, der er behov for, er en sand administrativ revolution af den måde, hvorpå Unionen planlægger, finansierer og administrerer forskningen.

Hvilke forslag fremsætter Kommissionen for at forenkle rammeprogrammet for finansiering af forskning? Hvordan stiller Kommissionen sig til idéen om at lade finansieringen afhænge af de forventede resultater? Hvordan ser Kommissionen på en eventuel oprettelse af en fælles administrativ og logistisk forvaltningsramme på både europæisk og nationalt plan? Hvilke konkrete foranstaltninger foreslår Kommissionen for at fremme højrisikoforskningen i Europa? Hvad agter Kommissionen at gøre for at vende den konstante bølge af hjerneflugt?

 
  
MPphoto
 

  Máire Geoghegan-Quinn, medlem af Kommissionen. – (EN) I april i år vedtog Kommissionen en meddelelse om forenkling af gennemførelsen af forskningsrammeprogrammerne, hvor der blev foreslået en hel række foranstaltninger, herunder gradvise forbedringer, men også omfattende ændringer, der kræver en revision af retsgrundlaget for EU's forskning og en genafvejning af tillid og kontrol samt risikovillighed og risikoundgåelse.

En af de muligheder, Kommissionen har fremlagt med henblik på yderligere drøftelser med de øvrige institutioner og aktører, vedrører overgangen til en resultatorienteret tilgang ved hjælp af engangsbeløb for hele projekter. Denne tilgang vil fjerne forpligtelsen til at udarbejde detaljerede omkostningsopgørelser ved at indføre engangsbeløb for hele projekter og udelukkende forbinde betalingerne til indberetningen om videnskabelig teknisk udvikling. Kommissionen er dog klar over, at en sådan tilgang har potentielle ulemper, f.eks. at forhandlingsprocedurerne varer lang tid, og den opfattes forskelligt af forskellige aktører.

Kommissionen foreslår derfor, at man skal undersøge alle gennemførelsesdetaljer og potentielle virkninger grundigt, inden man udarbejder konkrete lovgivningsmæssige forslag. Det gennemsnitlige tidsforløb inden opnåelse af et legat i det syvende rammeprogram, FP7, er i størrelsesordenen 340 dage, ca. 1 måned kortere end i det sjette rammeprogram, FP6. Selv om Kommissionen erkender, at der er plads til yderligere forbedringer af de pågældende processer, viser benchmarking med nationale finansieringskilder, at det for projekter med en sammenlignelig kompleksitet bestemt ikke er usædvanligt med et tidsforløb på 1 år inden opnåelse af et legat.

I bestræbelserne på at skabe et europæisk forskningsrum er den administrative harmonisering mellem nationale og europæiske forskningsfinansieringsordninger et langsigtet mål, som Kommissionen også har. ERA-NETS i FP6 og FP7 bidrager til dette mål, og de fælles programmeringsinitiativer vil bringe flere fremskridt.

Som et yderligere tiltag blev der for nylig etableret en aktørplatform for fælles principper for ekstern finansiering i ERA. Der forventes især at komme højrisikable, højtindtjenende projekter i IDEAS-særprogrammet, der gennemføres af Det Europæiske Forskningsråd. Foreløbige analyser viser, at den selektionsproces, som Det Europæiske Forskningsråd har udarbejdet, er en succes med hensyn til at udfordre finansieringen af disse højrisikable, højtindtjenende projekter.

Marie Curie-ordningen er et centralt instrument med henblik på at vende den konstant tiltagende hjerneflugt blandt forskere. Siden 1994 har Marie Curie gjort det muligt at udarbejde ca. 50 000 nye forskerstillinger i Europa på alle karrieretrin og med attraktive lønninger. Med et samlet budget på 4,7 mia. EUR i FP7 vil ca. 50 000 forskere, herunder 10 000 ph.d.-kandidater, via Marie Curie få innovative kompetencer, der vil øge deres karrieremuligheder i både den offentlige og den private sektor og vil gøre dem forberedt på fremtidens arbejdspladser.

Endelig er Marie Curie-legaterne til reintegration blevet omstruktureret og forenklet til et enkelt karriereintegrationsstipendium, der specifikt afhjælper problemet med hjerneflugt.

 
  
MPphoto
 

  Ioannis A. Tsoukalas (PPE).(EL) Tak til kommissæren for hendes svar. Formålet med mit spørgsmål var at gøre opmærksom på at, Europa til trods for sine svulstige og højtflyvende planer endnu mangler at nå de Lissabonmål, der blev fastsat helt fra begyndelsen. Som følge heraf har de asiatiske lande og landene i Stillehavsregionen en andel af bibliometrimarkedet i år på 30 %, sammenlignet med 28 % for USA og med Europa som bagtroppen.

Måske skulle de høje standarder, som hr. Oettinger krævede for boringer, også gælde for forskning.

 
  
MPphoto
 

  Paul Rübig (PPE).(DE) Den finansielle ramme for forskning har for nylig været genstand for heftig debat i lyset af ITER-projektet. Nedskæringerne i det syvende rammeprogram for forskning og i CIP-programmet drøftes intenst, og alle grupperne i Parlamentet afviser nedskæringer på dette område. Kan kommissæren forudse en ny finansiel ramme for ITER, der også er genforhandlet på internationalt plan?

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D).(RO) Mit spørgsmål vedrører kvotetildelingen på f.eks. 15 % af forskningsmidlerne til blot konkurrence mellem SMV'er, fordi SMV'er ofte ikke har mulighed for at sikre samfinansiering eller konkurrere med store virksomheder om samfinansiering. Jeg vil også gerne spørge Dem, om De overvejer at etablere fælles regelsæt for forskellige kilder til finansiering af forskning, således at universiteter nemmere kan få adgang til disse midler.

 
  
MPphoto
 

  Máire Geoghegan-Quinn, medlem af Kommissionen. – (EN) Jeg vil gerne takke de medlemmer, der har stillet spørgsmål. Faktisk vil et af dem – det sidste – dukke op to spørgsmål længere fremme. Så måske vil medlemmet lade mig svare på spørgsmålet til den tid.

Det er vigtigt at understrege den politiske pointe, at vi faktisk har brug for en tværinstitutionel aftale vedrørende driften af EU's forskningsprogrammer. Vi arbejder derfor meget tæt sammen med de to pågældende udvalg i Parlamentet – Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Budgetkontroludvalget – og også sammen med Revisionsretten om at iværksætte en fælles politik vedrørende disse særdeles vigtige spørgsmål.

De bestemmelser, der skal regulere den måde, hvorpå EU's forskningsprogrammer fungerer, skal være klart defineret og skal, hvilket er meget vigtigt, være ensartede. Parter, der ansøger om midler ifølge forskningsprogrammerne – det være sig uddannelsesinstitutioner på universitetsniveau, forskningscentre eller private virksomheder – skal vide præcist, hvordan EU's forskningsfinansierede initiativer kommer til at virke rent praktisk for dem.

Vi har derfor i Kommissionen en politik vedrørende forenkling og kommunikation, der nu er under forhandling og drøftelse – meget intens drøftelse – fordi vi forstår, at vi er nødt til at forenkle de politikker, som vi har på dette område, endnu mere. En forenkling af disse programmer er et centralt politisk indsatsområde for os – for mig og for Kommissionen som helhed – og vi er nødt til at arbejde på en meget klar, stålsat måde og i partnerskab med Parlamentet for at kunne nå frem til denne yderligere forenkling.

Vedrørende ITER-spørgsmålet er dette en problemstilling, der på en måde har plaget os – og ikke kun Kommissionen i dag, men også Kommissionen førhen. Det er en problemstilling, der kræver et omfattende svar. Kommissionen har lavet et forslag. Det forslag er under drøftelse, og jeg er udmærket klar over Parlamentets indstilling med hensyn til, hvor finansieringen skal komme fra i forbindelse med ITER, men det er et projekt, der er banebrydende og kan bringe utrolig store fordele med sig – ikke bare for Europa, men for hele verden – hvis det bliver en succes. Det er også et projekt, der jo ikke kun involverer EU, men hvor vi har internationale partnere.

Så vi arbejder meget omhyggeligt, ihærdigt og på en sammenhængende måde med vores internationale partnere, så vi kan sikre fremdrift for dette projekt. Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil kunne gøre dette med Parlamentets samarbejde og opbakning.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Som nævnt helt fra begyndelsen er vi under et vist tidspres, og jeg vil kl. 20.15 gå videre til spørgsmål til hr. Hahn. Jeg er bange for, hr. Kelly, at vi ikke når Deres spørgsmål nr. 36 og slet ikke de efterfølgende spørgsmål, dvs. spørgsmål nr. 37, 38, 39, 40 og 41.

 
  
  

Spørgsmål nr. 34 af Georgios Papanikolaou (H-0407/10)

Om: Vurdering af Det Europæiske Forskningsråds arbejde

Det Europæiske Forskningsråds arbejde blev officielt påbegyndt den 27. februar 2007 i Berlin. Det Europæiske Forskningsråd, hvis primære formål er at finansiere avancerede forskningsprogrammer, har et budget på 7,5 mia. EUR indtil 2013 som led i det syvende rammeprogram. Dette initiativ har som sit primære mål at fremme opfindsomheden – og i sidste ende nye produkter og tjenester – således at Den Europæiske Unions økonomi bevarer sin konkurrenceevne på verdensplan.

Kommissionen bedes derfor svare på følgende spørgsmål: Under henvisning til, at Det Europæiske Forskningsråd allerede har eksisteret i tre år, hvilke konkrete resultater har det givet indtil nu med henblik på at styrke Europas konkurrenceevne? Har Det Europæiske Forskningsråds arbejde ført til en øget opfindsomhed og innovation i Europa?

 
  
MPphoto
 

  Máire Geoghegan-Quinn, medlem af Kommissionen. – (EN) Formålet med Europa 2020-strategien er at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det Europæiske Forskningsråd (ERC) spiller en rolle med hensyn til at nå alle tre ting. Det er jo helt klart, at intelligent vækst betyder udvikling af en økonomi, der bygger på viden og innovation. Det kræver, at vi styrker alle led i innovationskæden, lige fra stærkt risikobetonet forskning til markedsføring.

Omdrejningspunktet for Europas fremtidige velstand er idérigdom og evnen til at omsætte idéerne til produkter, processer og tjenester, som folk i hele verden har lyst til at købe.

For at det kan lykkes at skabe en innovationsunion, er den første betingelse, der skal opfyldes, at vi styrker vores videnbase og fremmer ekspertise, og det er lige netop det, ERC i forvejen gør.

ERC har på bemærkelsesværdig kort tid høstet global anerkendelse som et forskningsfinansieringsagentur i verdensklasse. Det blev bekræftet i den uvildige gennemgang, som et panel bestående af seks prominente eksperter foretog i juli 2009, og selv om de første projekter først blev påbegyndt i andet halvår 2008, er der allerede mange eksempler, der udviser yderst lovende resultater, som kan udnyttes kommercielt.

F.eks. offentliggjorde forskere på Imperial College i London banebrydende resultater om kvaliteten af knoglelignende materialer, der er dyrket i laboratorier, og som kan implanteres med ægte knogler for at gøre det nemmere at reparere dem. De har etableret en nystartet virksomhed, der udvikler bioaktive materialer, som kan anvendes i stedet for knoglevæv til transplantation til behandling af knoglesygdomme og vanskelige frakturer.

Et forskerhold på universitetet i Frankfurt offentliggjorde betydningsfulde resultater, der viser, hvordan man kan forbedre blodcirkulationen ved at blokere visse genetiske fragmenter. Dette har enormt potentiale for nye terapiformer for hjerteanfald, og forskerne har ansøgt om patent på deres fremgangsmåde.

Så med projekter, hvor formålet er at finde svar på grundforskningsmæssige spørgsmål, udvikler man de radikalt nye idéer, som vil drive ny innovation og også er nødvendige med hensyn til at løse de helt store udfordringer i samfundet.

Sidst, men ikke mindst har ERC også haft succes med hensyn til at fungere som benchmark for konkurrenceevnen for nationale innovationsordninger. ERC har været katalysator i forbindelse med reformer af de nationale finansieringsordninger i en række lande som f.eks. Frankrig, Polen, Portugal og Sverige. Ved at fastlægge benchmarks for ekspertise i verdensklasse i forbindelse med CRC's kollegiale ekspertevalueringer ("peer reviews") og den forskning, man finansierer, vil agenturet sikre større status, synlighed og attraktionsværdi for europæisk grænsebrydende forskning.

 
  
MPphoto
 

  Georgios Papanikolaou (PPE).(EL) Jeg vil gerne takke kommissæren for hans svar. Forskning er ganske rigtigt direkte forbundet med innovation, og innovation er en forudsætning for vækst. I forlængelse af det, De sagde, vil jeg gerne spørge Dem om følgende: De henviste til London, Polen, Sverige, hvis jeg husker ret, og af landene i Sydeuropa henviste De kun til Portugal.

Findes der nogen oplysninger, især i forbindelse med landene i Sydeuropa, om perspektivrige nye idéer og om benyttelsen af fællesskabsmidler til forskning? På baggrund af, at disse landes økonomiske nøgletal er meget ringe, lægger vi så hovedvægten på vækst? Jeg tænker naturligvis på Grækenland, Spanien og andre lande i Sydeuropa.

 
  
MPphoto
 

  Máire Geoghegan-Quinn, medlem af Kommissionen. – (EN) Jeg har desværre ikke de specifikke oplysninger, som medlemmet bad om vedrørende landene i Sydeuropa. Men jeg må sige, at Det Europæiske Forskningsråd udelukkende baser sin behandling af ansøgningerne på ekspertise. Man interesserer sig ikke for, hvilket land eller hvilket forskningscenter, der er tale om – ingen af disse spørgsmål kommer i betragtning, når man træffer beslutning om, hvem der skal tildeles støtte. Man ser på tingene ud fra et rent ekspertisemæssigt synspunkt.

Det er, fornemmer jeg, grunden til, at de har skaffet sig et så godt internationalt ry meget hurtigt, fordi det anerkendes, at deres beslutninger udelukkende er baseret på ekspertise. Det er noget, vi skal fremme og arbejde videre med. Det Europæiske Forskningsråd skal også fortsat samarbejde mere med europæiske virksomheder.

Jeg bør sige, at Det Europæiske Forskningsråd næste år vil introducere en "proof of concept"-finansieringsmulighed, hvor formålet er at rette op på manglen på finansiering i de tidligste faser af innovationsforløbet, hvis f.eks. et potentielt kommercielt koncept skal verificeres via prøvning eller prototyper eller endog via identifikation af et passende marked eller via skabelse af en intellektuel ejendomsrettighed, der kan beskyttes. Det er bestemt særdeles vigtigt at opfordre Det Europæiske Forskningsråd til at udvikle sig og fungere som denne katalysator i hele verden.

Det er også interessant at se, at en række medlemsstater, herunder i Sydeuropa, nu kigger på konceptet med Det Europæiske Forskningsråd i forbindelse med en beslutning om, at de måske selv burde overveje at oprette et forskningsråd i deres eget land.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden.

– Spørgsmål nr. 35 af Pat the Cope Gallagher (H-0409/10)

Om: SMV'ers deltagelse i EU's forskningsprogrammer

Kan Kommissionen oplyse, hvad den gør for at øge små og mellemstore virksomheders deltagelse i EU's forskningsprogrammer?

 
  
MPphoto
 

  Máire Geoghegan-Quinn, medlem af Kommissionen. – (EN) Kommissionen går stærkt ind for at øge små og mellemstore virksomheders deltagelse i EU's forskningsprogrammer og at hjælpe dem med til sidst at bringe frugterne af deres innovative anstrengelser på markedet. Dette er et højt prioriteret anliggende for Kommissionen og vil fortsat være det i resten af dens mandatperiode.

For det første er Kommissionen fast besluttet på at gøre programmerne så tilgængelige som muligt for SMV'er ved at forenkle procedurerne mest muligt, samtidig med at man selvfølgelig sikrer, at der er en sund økonomisk forvaltning. Der er i den sammenhæng allerede truffet en række konkrete foranstaltninger som f.eks. en reduktion af behovet for revisionscertifikater, færre forudgående kontroller af finansiel kapacitet og beskyttende foranstaltninger samt strømlinet projektindberetning. Men der er brug for mere.

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om forenkling, der blev formelt videresendt til Parlamentet og Rådet den 29. april i år, og hvor der foreslås en række nye kortfristede og langfristede tiltag, herunder indførelse af engangsbeløb til dækning af personaleomkostninger for aktive virksomhedsejere i SMV'er.

Kommissionen vil fremlægge disse tiltag så hurtigt som muligt og om nødvendigt foreslå ændringer af de retlige rammer.

For det andet har Kommissionen i det seneste syvende rammeprogram, der blev offentliggjort den 20. juli sidste år, indført en række foranstaltninger, som navnlig er målrettet mod SMV'er, herunder øremærkede budgetter.

SMV'ers andel i budgettet anslås at stige fra de nuværende 14,7 % til 15,7 % af samarbejdsprogrammet, lidt over målet på 15 % i lovgivningen om rammeprogrammet. Der er naturligvis stadigvæk plads til forbedring, og Kommissionen vil fortsat nøje overvåge forløbet for disse nye foranstaltninger.

For det tredje er der et andet udspil, som ligeledes støtter SMV'er, nemlig Eurostars, der er et fælles forsknings- og udviklingsprogram med Eureka, der involverer 26 medlemsstater og seks associerede lande. Målgruppen er SMV'er, der foretager forskning og udvikling i markedsnære projekter.

For det fjerde har SMV'er adgang til forskellige tjenesteydelser via Enterprise Europe-netværket, der blev etableret i 2008 inden for konkurrenceevne- og innovationsprogrammet, idet man opfordrer SMV'er til at deltage i FP7.

Nærmere bestemt bistår dette netværk, sammen og i fuld komplementaritet med de nationale kontaktsteder, SMV'er – idet man yder støtte til oplysningskampagner, kapacitetsopbygning til deltagelse i FP7, engagerer sig i nye SMV'er og FP7-forslag, partnersøgning, fælles tiltag møntet på SMV'er og foretager høringer med henblik på indføjelse af SME-relaterede emner vedrørende støtteanmodninger i arbejdsprogrammerne.

Via disse foranstaltninger og tiltag forventes det, at ca. 20 000 SMV'er vil nyde direkte godt af FP7, inden programmet er afsluttet.

Endelig planlægges det, at en e-learning-platform, der er specialudviklet til SMV'er, bliver sat i søen i 2011. Målet er at gøre SMV'ers adgang til forsknings- og udviklingsprojekter lettere og fremme udnyttelsen af resultaterne ved at stille gratis onlineundervisning, skræddersyede oplysninger og et kommunikationsforum til rådighed.

 
  
MPphoto
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE).(GA) Tak, hr. kommissær, for det omfattende svar. Små virksomheder og små foretagender udgør rygraden i EU's økonomi. Støtte til denne sektor er som bekendt af helt afgørende betydning, hvis EU skal forbedre den økonomiske situation fremover.

Med Europa 2020 placerer vi forsknings- og iværksætteraktiviteter centralt i Europas økonomiske strategier.

Er det imidlertid ikke rigtigt, at det er særdeles vigtigt at øge omfanget af SMV'ers deltagelse i det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling? Jeg vil derfor gerne spørge kommissæren om, hvad ellers Kommissionen kan gøre for at fremme kapaciteten i denne sektor til at opnå midler i henhold til EU's årlige forskningsprogrammer.

 
  
MPphoto
 

  Brian Crowley (ALDE).(EN) Tre punkter springer umiddelbart i øjnene: 90 % af de nye produkter, som udspringer af forskningsorienterede programmer, kommer fra små og mellemstore virksomheder, men alligevel er et af de største problemer, de står over for, hele området vedrørende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Er der planer eller er der samordning mellem Deres direktorat og andre direktorater med henblik på at gøre noget ved dette? Ser man for det andet også specifikt på nye områder inden for kvantefysik og lagring af tekniske data som nye muligheder for finansiering af forskning og udvikling?

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(EN) Allerførst kunne kommissæren efter min mening godt have nået at komme til mit spørgsmål, men det gør ikke noget, for det er relateret til dette spørgsmål.

Det er kommet tidligere end forventet.

Mit spørgsmål er som følger: Hvor ser De mulighed for hurtige gevinster med hensyn til resultater af det store arbejde, De gør, og den foretagsomhed, De udviser med hensyn til at opfylde Deres jobbeskrivelse, således at folk kan se, at det arbejde, De gør, er gavnligt, og naturligvis således at vi så hurtigt som muligt kan skabe nye arbejdspladser og industrier?

 
  
MPphoto
 

  Máire Geoghegan-Quinn, medlem af Kommissionen. – (GA) For det første vil jeg gerne sige til hr. Gallagher, at det glæder mig, at han i forbindelse med mit første besøg i spørgetiden her i Parlamentet har givet mig mulighed for at besvare et spørgsmål på mit modersmål.

Man kan forvente, at Forvaltningsorganet for Forskning, der fik selvstændig status i juni 2009, vil bidrage markant til hastigheden og effektiviteten af beslutningsprocessen, og at det vil forbedre de tjenesteydelser i rammeprogrammet, der falder inden for agenturets kompetenceområde. Det gælder selvsagt især for bemyndigelsesprogrammet for SMV'er.

Specifikke nye politikker er blevet gennemført ifølge 2011-samarbejdsdagsordenen, og disse politikker skal få små og mellemstore virksomheder og deres forskningspartnere til at deltage. Udviklingen af disse politikker vil blive overvåget nøje, og denne indsats vil fortsætte ifølge dagsordenen for hhv. 2012 og 2013.

Yderligere mulige måder til forenkling af reglerne og procedurerne fremgår af meddelelsen om forenkling af den 30. april – hvilket jeg jo allerede har nævnt for et stykke tid siden. Visse politikker kan anvendes med det samme i henhold til det nuværende retsgrundlag, "Forskningsdeltagerportalen", som den kaldes; hvor man f.eks. omsætter dette i praksis, forbedrer strukturen og timingen for erhvervene og omstrukturerer konsortier, for så vidt angår størrelse.

Kommissionen selv er i øjeblikket ved at undersøge et andet sæt politikker såsom eventuelle ændringer af Kommissionens regler med mulighed for bredere gennemsnitlige personlige omkostninger, anvendelse af fælles principper snarere end specifikke regler og en gennemgang af reglerne om ublu afregninger.

Hr. Crowley har naturligvis ret, når han taler om det store antal nye projekter, der kommer i gang, og siger, at et af de mange problemer, SMV'er står over for, drejer sig om de intellektuelle ejendomsrettigheder.

Jeg er formand i en gruppe i Kommissionen om innovation, og en af mine kolleger er jo kommissær Barnier, der er særlig involveret i hele dette område. Vi har arbejdet meget tæt sammen – som De forhåbentlig vil kunne se, når flagskibsprojektet vedrørende innovationspolitik offentliggøres i begyndelsen af oktober – for at forsøge at finde en løsning på de mange problemer, som SMV'er – og faktisk også andre virksomheder – har, navnlig i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder.

Vedrørende lagring af tekniske data er der naturligvis, som De sagde, mange muligheder, der kan udnyttes, og der er helt klart mange private virksomheder, som fornemmer, at dette er et område, hvor de har mulighed for at udnytte mulighederne. Vi vil gerne, når flagskibsprojektet vedrørende innovationspolitik er offentliggjort, se et seriøst forsøg fra Kommissionens side på at fremsætte dristige og modige forslag – som jo så selvfølgelig derefter skal drøftes – men hvor man direkte håndterer og imødegår disse spørgsmål og problemer og barrierer.

Jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til, at de virksomheder, som er interesseret i disse ting, vil indse, at Kommissionen er rede til at reagere på en positiv måde, og vi skal have dem med om bord med henblik på at støtte os.

Hr. Kelly nævnte de hurtige gevinster og levering af resultater. Ja, de hurtige gevinster med hensyn til gennemførelse vil komme fra flagskibsprojektet vedrørende innovation. Jeg tror, at man her vil se, at emner som bl.a. standarder, forskrifter, intellektuel ejendomsret og patenter er omfattet. Jeg tror, at De, når flagskibspolitikken faktisk er offentliggjort, vil synes, at vi har løst alle de spørgsmål – herunder risikovillig kapital, hvilket i øjeblikket er en meget vanskelig problemstilling for mange små virksomheder – vi har drøftet med forskningscentre, universiteter, offentlige og private virksomheder og medlemmer i Parlamentet i forhold til, hvad flagskibsprojektet burde omfatte.

Fremlæggelse af en politik løser dog ikke tingene. Vi skal derefter overvåge situationen, vi skal yde støtte, vi skal sikre, at dem, der gøre brug af politikkerne, er indstillet på at gå i dialog med os, og det omfatter i rigtig stor grad medlemmerne af Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden.

– Spørgsmål nr. 42 af Bernd Posselt (H-0400/10)

Om: Donaustrategi og euroregioner

Hvilken rolle spiller Bayern og Østrigs samarbejde med Den Tjekkiske Republik for Donaustrategien, og hvordan går det med den kulturelle og turismepolitiske dimension i forbindelse med EU's støtte til de pågældende euroregioner?

 
  
MPphoto
 

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (DE) Tak for Deres spørgsmål. Udsigten til et partnerskab mellem Bayern og Østrig og Den Tjekkiske Republik er faktisk en fremragende mulighed for at videreudvikle denne region, der i alt huser 5 mio. mennesker. De kultur- og turismepolitiske aspekter kan især spille en enestående rolle med hensyn til at fremme denne euroregion. Denne region spiller også en særlig rolle i Donaustrategien. Der har allerede været afholdt høringer som led i udarbejdelsen af strategien. Der har været særlig stor fokus på turisme i denne region. Der har også været interessante forslag vedrørende kulturelt samarbejde – f.eks. vedrørende spørgsmålet om interkulturel dialog.

For så vidt angår bistand til disse regioner, er der forskellige samarbejdsprogrammer for regionen bestående af Den Tjekkiske Republik, Østrig og Bayern, som har fået tildelt næsten 430 mio. EUR i støtte i den nuværende periode. Det er et pænt beløb, og det er nu op til de pågældende regioner at få det bedste ud af pengene. Tanken om at etablere en EGTS-struktur i den nærmeste fremtid er efter min opfattelse en god måde, hvorpå man kan udvide dette tværnationale samarbejde.

 
  
MPphoto
 

  Bernd Posselt (PPE).(DE) Jeg er meget taknemmelig for kommissærens rigtig gode svar. I mellemtiden er der sket noget nyt. I 2015 vil Pilsen nemlig sandsynligvis blive den europæiske kulturhovedstad. Jeg vil blot gerne spørge, om den kulturelle dimension af euroregionen også kan styrkes specifikt, og om De betragter euroregionen som værende den rette platform for sådanne aktiviteter.

 
  
MPphoto
 

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (DE) Ja bestemt, hr. Hahn. Jeg er 100 % overbevist om, at især kulturelt samarbejde kræver regionalt samarbejde på tværs af landegrænserne, fordi kulturområder går på tværs af de administrative grænser i regionerne. Jeg vil derfor glæde mig særdeles meget over det, hvis dette blev et af fokuspunkterne for det regionale samarbejde i Donau-Vltava-euroregionen. Hvis Pilsen bliver udnævnt som europæisk kulturhovedstad, giver det et yderligere incitament, hvilket kun kan ses som værende positivt.

 
  
  

Spørgsmål nr. 43 af Brian Crowley (H-0412/10)

Om: Anmodning fra den irske regering om bistand i forbindelse med oversvømmelse

Hvad er status for anmodningen til Den Europæiske Solidaritetsfond om bistand i forbindelse med oversvømmelse, som den irske regering fremsendte i januar 2010?

 
  
MPphoto
 

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (DE) Det glæder mig at kunne fortælle, at Kommissionen for nogle få dage siden kunne komme med en positiv udmelding om dette spørgsmål i og med, at der foreslås en finansiel støtte i en størrelsesorden på godt 13 mio. EUR – jeg siger foreslås, fordi det som bekendt nu kræver samtykke ikke bare fra Parlamentet, men også fra Rådet.

Jeg vil gerne give et meget kort resumé af hændelsesforløbet. De første skader blev indberettet og skete den 19. november 2009. Ansøgningen blev modtaget den sidst mulige dato, den 27. januar 2010, dvs. lige akkurat inden fristen på ti uger. Der skulle derefter foretages forskellige undersøgelser. Den 24. marts sendte Kommissionen derfor en forespørgsel til de irske myndigheder, og den blev besvaret på korrekt vis den 15. juni. Problemet var, at de samlede konstaterede skader ikke nåede op på tærskelværdien for en national katastrofe. Det var derfor et spørgsmål om at se, hvorvidt den kunne klassificeres som en regional katastrofe. Det krævede yderligere undersøgelser og vurderinger, som nu er blevet foretaget.

Vi har som sagt nu et positivt udfald af alt dette. Vi kunne fremsende det foreliggende forslag den 14. september, ifølge hvilket der med forbehold af Parlamentets og Rådets tilladelse vil blive stillet et beløb på godt 13 mio. EUR til rådighed fra EU til at dække omkostningerne for det offentlige i kølvandet af denne katastrofe.

 
  
MPphoto
 

  Brian Crowley (ALDE).(EN) Jeg vil også gerne takke kommissæren for hans svar. Et af de største problemer, man står over for, er efter min mening de løbende udgifter som følge af skaderne, fordi der var en række yderligere oversvømmelser, lige efter at katastrofen i november var på dagsordenen og blev drøftet. I mit egen hjemby Bandon, som har en befolkning på 5 000 indbyggere, har 19 virksomheder endnu ikke kunnet åbne igen som følge af problemer efter oversvømmelsen og de efterfølgende skader. Så vi skal måske se på langsigtede forvaltningsplaner samt finansiering her og nu.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(EN) Jeg siger tak til kommissæren for Deres svar og også for de midler, der blev ydet på trods af, at vi ikke var nået op på den nationale tærskelværdi.

Vil De på den baggrund overveje at ændre kriterierne for den nationale tærskelværdi, fordi et forholdsvis lille land, når man har samme kriterier for hvert land, alt efter katastrofens omfang naturligvis ville være i en helt anderledes situation end et forholdsvis stort land?

 
  
MPphoto
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE).(EN) Jeg vil blot gerne takke kommissæren, hans forgænger og hans embedsmænd, der har arbejdet meget tæt sammen med de irske embedsmænd både i Bruxelles og i Dublin, og især den irske finansminister, der trak sig ud, som De sagde, næsten i sidste øjeblik.

Selv om beløbet er lille, er det særdeles påskønnet. 30 mio. EUR, som vi ellers ikke havde fået. Men jeg vælger også at tro, at De vil foreslå Deres kolleger, at vi eventuelt bør ændre tærskelværdien, fordi tærskelværdien i Irland er næsten 1 mia. EUR, og vi var naturligvis langt under det beløb.

 
  
MPphoto
 

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (DE) Tak for Deres anerkendende ord, som jeg med stor glæde vil lade gå videre til mine kolleger, der har arbejdet så hårdt på dette. Ifølge reglerne i EU's Solidaritetsfond er tærskelværdien på 0,6 % af bruttonationalindkomsten, hvilket for Irlands vedkommende på nuværende tidspunkt ville svare til 935 mio. EUR. Der er også dækning for skader til en værdi af 3,5 mia. EUR, hvilket især gælder fire af de fem største medlemsstater, der ellers kun ville være dækket for skader i en helt anden størrelsesorden. Det er bl.a. derfor, at Kommissionen i 2005 foreslog, at EU's Solidaritetsfond skulle tilpasses, først og fremmest på to områder. Det første område var, at tærskelværdien eller -værdierne skulle gøres mere ensartede, således at der både skete en sænkning af den nationale tærskelværdi og også skete en kombination af de to kategorier – nationale og regionale katastrofer. Jeg har ikke i sinde at lægge skjul på, at vi i gennemsnit modtager dobbelt så mange ansøgninger om kompensation, end vi er faktisk er i stand til at imødekomme – ikke af finansielle grunde, men fordi vurderingen er, at EU ikke kan deltage i refusion af de påløbne omkostninger. Som følge deraf var det vores mål at forenkle processen, og dette bør også sætte skub i den.

Som De har set – bl.a. i den foreliggende sag med Irland – kan det tage otte, ni eller ti måneder. I det pågældende tilfælde vil det formentlig tage nogle få uger mere, inden beløbet faktisk bliver udbetalt, så der vil komme til at gå et helt år. Det har til dels noget at gøre med, at EU's Solidaritetsfond er en fond uden for budgettet.

Vores andet mål var at udvide kriterierne for en katastrofe. I øjeblikket dækker EU's Solidaritetsfond kun naturkatastrofer. Det er tanken at udvide omfanget til også at omfatte teknologiske katastrofer.

Disse forskellige forslag blev forkastet af Rådet i 2005. På grund af det uheldige antal katastrofer, der er sket, har jeg nu givet mig i kast med et nyt udspil. Min tjenestegren udarbejder et revideret forslag, der også tager højde for erfaringerne i de sidste fem år. Jeg håber, at nogle af de lande, der i de sidste par måneder har nydt godt af denne europæiske solidaritetsbistand, nu vil nu bistå med eventuelle ændringer, og at man med EU's Solidaritetsfond derefter favner bredere og frem for alt kan reagere hurtigere i Europa fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden.

– Spørgsmål nr. 44 af Richard Howitt (H-0445/10)

Om: Mangel på kontanter for lokale grupper, der er afhængige af EU's regionale midler

Den britiske regerings afgørelse om at nedlægge Det Forenede Kongeriges regionaludviklingsagenturer (RDA) betyder, at metoden for udbetaling af EU-midler gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond og programmer for udvikling af landdistrikterne, der i min valgkreds i East of England hidtil er blevet udbetalt via East of England Development Agency, nu skal udbetales på en alternativ måde i Det Forenede Kongerige.

Eftersom mange ændringer i systemet for forvaltning og kontrol med EU-programmer skal godkendes af Kommissionen, bedes Kommissionen besvare følgende: Hvilke høringer har allerede fundet sted med den britiske regering om dette spørgsmål? Kan Kommissionen bekræfte, hvorvidt EU-udbetalinger kan blive udsat, mens man afventer Kommissionens godkendelse af eventuelle ændringer af forvaltnings- og kontrolsystemet? Hvilke midlertidige ordninger vil kunne indføres for at sikre, at lokalbefolkningen og lokale samfundsgrupper, der nyder godt af disse EU-midler i min egen eller andre britiske regioner, ikke vil komme til at lide af mangel på kontanter som følge af den britiske regerings afgørelse om at afskaffe regionaludviklingsagenturerne?

 
  
MPphoto
 

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (DE) Den nye britiske regering støtter helhjertet en økonomisk model med et stærkt lokalt fokuspunkt. Det står dog endnu ikke klart, hvilken form de nye strukturer vil antage. Jeg kan derfor ikke på nuværende tidspunkt give Dem nogen endegyldige svar. Vi vil se, hvilken form de nye strukturer – forvaltningsmyndighederne – antager, og de pågældende programmer vil om nødvendigt skulle tilpasses i henhold dertil. Jeg har en del betænkeligheder, men jeg håber ikke, at det vil medføre alt for store forsinkelser med hensyn til at gennemføre projekter.

 
  
MPphoto
 

  Richard Howitt (S&D).(EN) Tak, hr. formand, fordi De som altid er særdeles upartisk og støtter denne demokratiske proces. Jeg vil gøre det kort og også overholde tidsfristen.

I mit spørgsmål til Dem, hr. kommissær, spurgte jeg om, hvilke høringer der allerede havde fundet sted mellem Kommissionen og Det Forenede Kongeriges regering om deres nye planer. Dette er et særdeles faktuelt spørgsmål. Har der overhovedet været nogen som helst høring, og hvad var i så fald resultatet? Det synes jeg godt, De kunne forholde Dem til.

Vil De i dag her i Parlamentet acceptere, at kravene i bestemmelserne i strukturfonden, både med hensyn til additionalitet og partnerskab, er grundlæggende, og at De uden tøven vil sikre, at de vil blive overholdt i en eventuel ny struktur?

 
  
MPphoto
 

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (DE) Svaret er ganske ligetil: Der har til dato ikke været nogen kontakt på dette område. Begrebet samfinansiering – hvis det er det, De mente – skal fortsat finde anvendelse fremover.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Spørgsmål, som af tidsmæssige årsager ikke er blevet besvaret, vil blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden er dermed afsluttet.

(Mødet udsat kl. 20.30 og genoptaget kl. 21.00)

 
  
  

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

 
  

(1)EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik