Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 21. september 2010 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

(Mødet åbnet kl. 09.05)

2. Kommissionens reaktion på Parlamentets beslutninger: se protokollen

3. Naturgasforsyningssikkerhed ***I (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Vidal-Quadras for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af direktiv 2004/67/EF (KOM(2009)0363 - C7-0097/2009 - 2009/0108(COD)) (A7-0112/2010).

  Alejo Vidal-Quadras, ordfører. – (ES) Hr. formand! I de seneste år har vi set gentagne eksempler på medlemsstaternes sårbarhed i forbindelse med energianliggender, især vedrørende gasforsyningen.

Forsyningsafbrydelser i de nordlige og østlige EU-lande i vinteren 2005-2006 og 2008-2009 blev et sandt mareridt. Efter de sidste par års stride vintre i Europa påhviler det os i endnu højere grad at gøre alt, hvad der står i vores magt, for at undgå, at noget lignende sker i fremtiden.

Størstedelen af EU's energiforsyning er importeret, og derfor kan diplomatiet spille en vigtig rolle på dette strategiske område. Vi ved alle, hvor stor en indsats Kommissionen har gjort på dette område, og den sætter vi utrolig stor pris på, men vi er nødt til at give os selv mere direkte effektive mekanismer.

Vi skal huske på, at i den forsyningskrise, vi har oplevet, forhindrede nationale markedsregler og manglen på sammenkoblinger fuldt ud tilfredsstillende hjælp til de ramte medlemsstater.

Den forordning, vi skal stemme om, er tænkt som et stort skridt i retning af at løse dette problem. Vi har brugt lang tid på at gøre fremskridt på dette område og på at håndtere de vanskeligheder, der er opstået på baggrund af de forskellige nationale perspektiver. Det har været en lang og hård forhandlingsproces.

Den aftale, vi skal stemme om i dag, viser, at medlemsstaterne har set ud over deres egne interesser og accepteret et meget mere europæisk fokus. Når forordningen er blevet vedtaget, vil vi have et stærkt instrument, som kan øge gasforsyningssikkerheden i EU som helhed.

Forordningen blev enstemmigt vedtaget af Udvalget om Industri, Forskning og Energi efter det gode resultat af trepartsmøderne med Rådet.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle skyggeordførerne for deres fremragende arbejde, der på behørig vis er afspejlet i teksten, samt alle udvalgsmedlemmerne, som gav deres meninger til kende og dermed bidrog til, at en række vigtige ændringer blev indarbejdet i teksten.

Jeg vil også gerne takke Kommissionen for dens værdifulde støtte til medlovgiverne og anerkende det gode samarbejde med det spanske formandskab for Rådet, som holdt os opdateret vedrørende fremskridtene i det arbejde, der blev udført.

Denne forordning garanterer sikkerheden for alle europæiske borgere, der fra dette øjeblik er bedre beskyttet i tilfælde af en krise. Derudover giver det medlemsstaterne mere fleksibilitet, så deres gruppe af beskyttede kunder kan udvides til også at omfatte offentlige tjenester.

Medlemsstaternes helt berettigede iver efter at beskytte forbrugere på det nationale marked skal afvejes mod solidaritet med borgere i andre EU-medlemsstater.

Hvis der opstår en krise, forpligter forordningen gasforsyningsselskaber til at forsyne beskyttede kunder uafbrudt i en minimumsperiode på 30 dage. Ydermere skal medlemsstater enten opbygge eller opgradere deres infrastruktur, så integrationen af det indre energimarked forbedres, og eksistensen af energiøer reduceres.

Et af de vigtigste resultater af denne forordning er, at der dermed er indført et krav om tilbagegående gasstrømme på alle medlemsstaters gassammenkoblinger, hvorved kriterier såsom behov og bæredygtighed overholdes. Tilbagegående gasstrømme, ved hjælp af investeringer på kort sigt og til en acceptabel pris, vil muliggøre en hidtil uset forsyningsdiversificering i Europa. I denne sammenhæng er Yamal-rørledningen et godt eksempel, i og med at den forsyner Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Tyskland via Belarus.

Et andet af Parlamentets resultater er den vigtige rolle, som Kommissionen har fået i form af vetoret vedrørende konkrete foranstaltninger, hvis Kommissionen vurderer, at disse skader forsyningssikkerheden for andre medlemsstater.

Derudover kommer Kommissionen til at spille en afgørende rolle i koordinationen mellem medlemsstaterne i enhver krisesituation via gaskoordinationsgruppen. Denne forordning er en reel løsning på et reelt problem. Med forordningen styrkes gasforsyningssikkerheden, og alle markedsinteressenter forpligter sig til at samarbejde om alvorlige forsyningsproblemer i fremtiden.

Et ordentligt og velfungerende marked, opbygningen af sammenkoblinger samt diversificering af leverandører og ruter er det bedste forsvar mod fremtidige kriser.

Forordningen om gassikkerhed repræsenterer en yderst kvalitativ ændring, hvor medlemsstaterne tilsidesætter rent nationale ordninger og fuldt ud tilslutter sig en ambitiøs europæisk tilgang.

Det er sandt, at det har taget to kriser med farlige konsekvenser at vække EU-samvittigheden hos visse medlemsstater, men deres tilslutning hilses velkommen, hvis den er lige så stor som deres modstand.

Endelig repræsenterer forordningen en historisk milepæl i vejen mod gasforsyningssikkerhed i EU og er et uomtvisteligt bevis på værdien at vores fremragende integrationsprojekt. Korrekt og hurtig anvendelse af denne forordning sender et meget stærkt signal til vores leverandører, som vi normalt er på god fod med, om, at hvad angår gasforsyning i EU, så gælder udtrykket "enhver er sin egen lykkes smed" ikke længere. Det er blevet erstattet af "en for alle, og alle for en".

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Gas spiller en vigtig rolle i vores energipolitik, og strategien på dette område er klar. Vi har først og fremmest brug for effektiv europæisk lovgivning for at sikre gasforsyningssikkerheden. For det andet skal vi diversificere vores forsyningskilder og ruter i forbindelse med importeret gas. Vi er også nødt til at videreudvikle og konsolidere den nødvendige infrastruktur og have en fælles europæisk indgangsvinkel, når vi håndterer vores energipartnere og transitlandene. Alt dette skal være baseret på et velfungerende indre marked.

Gaskrisen i januar sidste år, og den udvikling, der fandt sted i juni mellem Moskva og Minsk, bekræftede, at vi er på rette spor, når det gælder vores gasstrategi. Derfor er jeg glad for, at forhandlingerne i Parlamentet og med medlemsstaterne på grundlag af Kommissionens forslag mundede ud i en konstruktiv konklusion inden for bare et år. Det er gode nyheder for erhvervslivet og borgerne i EU. Jeg vil gerne i særdeleshed takke Parlamentet og hr. Vidal-Quadras for deres engagement i sagen. De var sikre på, at resultaterne kunne opnås og er årsagen til, at man er nået frem til den overbevisende konklusion. Jeg vil også gerne udtrykke min taknemmelighed over for medlemsstaterne for deres villighed til at afgive noget af deres magt og blive en del af en europæisk ramme.

Dette forslag til forordning er den første lovgivning, der er baseret på den omfattende artikel om energi i den nye Lissabontraktat. De betræder nyt land og gør brug af Deres nyligt opnåede udvidede beføjelser. Ingen kan garantere, at der ikke vil være afbrydelser af gasforsyningen. Det gør det endnu mere vigtigt for os at tage de nødvendige forholdsregler. Vi tror på, at et tæt samarbejde med medlemsstaterne på gasområdet er endnu vigtigere, end det har været tidligere. Vi opfordrer for øjeblikket Polen til helt fra starten at sikre, at landets nye gasforsyningskontrakt med Rusland er forenelig med europæisk lovgivning og ikke kræver officielle brud på kontraktprocedurerne.

Vi hilser opfordringen fra Parlamentet om en fælles europæisk indgangsvinkel, hurtigere forebyggende foranstaltninger, nye tekniske muligheder, såsom kapacitet til at lede gasstrømmene tilbage, udvidelsen af infrastrukturen og en fælles europæisk ekstern energipolitik velkommen. Vi støtter også Parlamentets forslag om at overvåge og etablere et indre marked. De obligatoriske minimumsstandarder for hver enkelt private husholdning er et tegn på den solidaritet og ansvarsfølelse, Europa har i forhold til dets borgere. I hele Europa skal der oplagres gas til dækning af 30 dages forbrug til imødegåelse af ekstreme situationer såsom svigt i infrastrukturen, temperatursvingninger eller spidsefterspørgsel. 30 dages sikkerhed er ikke noget reelt sikkerhedsnet, men et udgangspunkt, der sikrer, at vi kan gå vinteren og eventuelle fremtidige kriser i møde med større tiltro.

Vi skal i højere grad tale med én stemme, danne vores holdning internt, som vi gør det lige nu, og stå sammen over for omverdenen.

Mange af de tiltag, der indgår i forordningen, er allerede blevet gennemført, herunder dem der angår gasinfrastrukturen og kapacitet til at lede gasstrømme tilbage. Vi støtter for øjeblikket 31 gasprojekter med midler afsat af Parlamentet. I alt 1,4 mia. EUR har sat skub i både offentlig og privat finansiering. I de seneste måneder har vi opnået en række af de ting, som forordningen har til formål at gennemføre. Men der er stadig lang vej igen. Jeg er sikker på, at denne forordning ikke er det sidste ord, der bliver sagt om dette emne. Derfor ser jeg gerne en foreløbig undersøgelse og en eventuel fortsættelse af denne forordning samt en finjustering og udvidelse af de tilsvarende planer inden for to til tre år.

Vi ser gerne denne forordning anvendt hurtigt efter vedtagelsen. Kommissionen ønsker at skride tidligt til handling for at sikre, at vi har en fælles indgangsvinkel til vores eksterne energirelationer. Gaskoordinationsgruppen, som ledes af Kommissionen og mødes hver måned, kommer til at spille en større rolle i kraft af forordningen. Vi glæder os over, at der ikke kun vil foregå samarbejde på europæisk niveau, men også på regionalt niveau. Et eksempel på det er pilotprojektet, der involverer de tre baltiske stater, Estland, Letland og Litauen, som en del af planen for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP). Vi har kort sagt brug for regionale løsninger inden for den overordnede europæiske dimension.

Jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen ønsker en bred debat om infrastruktur. Infrastrukturpakken, som vi har tænkt os at præsentere for Dem til november, repræsenterer sammen med den næste finansieringsperiode den rette mulighed for dette.

(Bifald)

  Bogusław Sonik, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. – (PL) Hr. formand! De europæiske borgere forventer tiltag og beslutninger fra EU, der tydeligt og specifikt udtrykker vores ønske om en overnational infrastruktur, som håndteres i fællesskab. Med denne forordning bliver de forventninger opfyldt. Dette angår især transport og evnen til hurtigt at rejse til en hvilken som helst europæisk destination via jernbane, vej og luftforbindelse, og det angår ligeledes sikkerhed, herunder energisikkerhed.

Vi har i mange år sagt i Parlamentet, at energiforsyningen skal behandles som et strategisk politisk emne. Europa skal ikke være afhængig af en enkelt leverandør, som det er tilfældet i Central- og Østeuropa, der får de fleste af sine forsyninger fra Rusland. Gazprom har gentagne gange vist, at de ser gas som et strategisk våben til at øge Moskvas politiske indflydelse ved at skabe vanskeligheder med gasforsyningen. Vi har som polakker og som polske medlemmer af Parlamentet gjort opmærksom på egoismen i forbindelse med den nordeuropæiske gasrørledning, en investering, der blev foretaget uden at rådføre sig med EU's medlemsstater.

Dagens forordning om gassolidaritet er et udtryk for en europæisk opmærksomhed på, at vi kun kan opbygge et effektivt og gensidigt fordelagtigt system til indkøb og distribution af gas, hvis vi står sammen. Et system, hvor intet land overlades til sig selv, hvis det fratages gas. For at gennemføre bestemmelserne i forordningen har vi imidlertid brug for politisk vilje fra regeringernes side og penge fra EU.

  Sandra Kalniete, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. – (LV) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak. Dette er en meget vigtig betænkning, og jeg er glad for at se, at Parlamentets beslutning afspejler bekymringen hos de medlemsstater, som er isoleret på energiområdet, fordi de i høj grad er afhængig af forsyninger fra tredjelande og mangler den infrastruktur, som kan forbinde dem med andre EU- medlemsstater. Jeg håber, at vedtagelsen af denne forordning muliggør udviklingen af fælles energipolitikprojekter. På vegne af Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse er jeg glad for at se de forskellige punkter, hvor Parlamentet har forbedret dette forslag. For det første er de forbrugerklasser, som garanteres gasforsyninger i ekstreme situationer, blevet mere præcist og klart defineret. For det andet er arbejdet med det europæiske solidaritetsprincip blevet styrket og gjort mere specifikt med vægt på regionalt samarbejde og udvidelsen af Kommissionens beføjelser og ansvar. Endelig er de markedsbaserede instrumenter blevet utvetydigt prioriteret frem for ikkemarkedsmekanismer ved løsning af problemer med forsyningsafbrydelser. De skal kun anvendes i tilfælde, hvor markedet ikke kan garantere forsyninger til beskyttede forbrugere. Endelig vil jeg gerne takke hr. Vidal-Quadras for et fremragende samarbejde.

  Jacek Saryusz-Wolski, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. – Hr. formand! Energisikkerhed er et af de centrale elementer til sikring af fremtiden. Det er et offentligt gode, som EU har pligt til at tilbyde sine borgere. Spørgsmålet er ikke om, men hvordan, EU skal agere for at sikre medlemsstaterne på energiområdet. Til det formål er to elementer påkrævet: for det første ordentlige lovgivningsmæssige instrumenter og for det andet politisk vision og vilje til at gennemføre de instrumenter.

Hvad angår lovgivningspakken, som er blevet forhandlet meget effektivt af ordføreren, hr. Vidal-Quadras, er det min vurdering, at man sammenlignet med de oprindelige ambitioner har opnået to tredjedele af målet om at give energisikkerhed til hele EU. Med pakken opnås ambitiøse regler om infrastruktur, systemet for Fællesskabets reaktion på nødsituationer introduceres, og solidaritetsprincippet indarbejdes som fastsat i traktatens artikel 194 som en bindende bestemmelse.

Der er imidlertid visse vigtige udeladelser, især i forbindelse med den eksterne dimension af EU's energipolitik. I forordningen udelades den højtstående repræsentants rolle, og der henvises kun i svage vendinger til den sydlige korridor, Nabucco og samarbejdet med vores ENP-partnere.

Den overordnede tekst repræsenterer dog store fremskridt, eller vil i hvert fald gøre det, hvis den gennemføres korrekt.

(Formanden afbrød taleren)

  Herbert Reul, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest gerne takke medlemmerne her i Parlamentet, som har arbejdet så hårdt på dette projekt, og især hr. Vidal-Quadras. Det beviser, at det europæiske politiske system kan reagere på kriser og levere nyttige løsninger.

Vi har set forsyningssikkerhedssituationer af denne art mange gange. Derfor er problemet med forsyningssikkerhed blevet meget mere tydeligt. Vi er blevet tvunget til at handle, og vi har truffet de nødvendige beslutninger. Vi har fundet løsninger, der ikke har været lette, som involverer nye instrumenter, og – og det er det mest interessante for mig – som ikke alene fastlægger infrastrukturstandarderne i Europa, ikke alene skaber fælles regler for forebyggelses- og nødplaner, ikke alene sikrer, hvilket hr. Oettinger helt berettiget har gjort opmærksom på, at vi kan give vores borgere 30 dages sikkerhed i fremtiden, men som også viser, at vi kan indgå kompromiser, der skaber bæredygtige resultater. Processen var anstrengende, men det står nu klart, at fokus er på den rolle og det ansvar, som de virksomheder, der opbygger og håndterer netværkene, har. Det er også vigtigt at sikre, at politikkerne er fleksible, og at gøre det klart, at vi ikke stiller krav, der ikke kan betale sig, og som ikke længere er intelligente eller giver mening, f.eks. ved at indbygge fleksibilitet i kapaciteten til at lede gasstrømme tilbage. Vi siger ikke, at alting skal gennemføres for enhver pris, men vi giver os selv plads til at evaluere de enkelte sager og forbedre samarbejdet i regionerne.

Noget af det, der er ligeså vigtigt, er det faktum, at selv om medlemsstaterne skal være bevidste om deres egne ansvarsområder, så får Kommissionen en ekstra opgave, hvis det ikke lykkes dem at finde de rigtige løsninger. Kommissionens rolle er blevet styrket, men Kommissionen er ikke den eneste beslutningstager. Den er ansvarlig for at træffe beslutninger, når andre løsninger ikke længere er mulige, og den har ligeledes det sidste ord. Vi har brug for fleksibilitet og for systemer, som holder byrderne på et fornuftigt niveau. Sidst men ikke mindst, skal vi sikre, at løsningerne er på plads. Det er de gode nyheder fra Bruxelles til borgerne i Europa.

  Hannes Swoboda, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg vil naturligvis gerne starte med at takke hr. Vidal-Quadras varmt for hans positive betænkning og først og fremmest for det produktive samarbejde mellem ham og hans skyggeordførerne. Jeg vil også gerne udtrykke min tak til udvalgsformanden, der afholdt møderne med det spanske formandskab.

Vi har opnået et godt resultat. Det hele handler selvfølgelig om solidaritet på europæisk niveau, hvilket er det centrale punkt, om den samlede udvikling af rørledninger, om kapacitet til at lede gasstrømmene tilbage og allervigtigst om at beskytte udsatte forbrugere. Alt dette er, som det tidligere er blevet sagt, omfattet af direkte lovgivning. Nogle har været kritiske over for dette, men det er meget vigtigt, fordi det gør det muligt for os at sende et klart signal.

Hr. Oettinger er allerede begyndt at kigge ud i fremtiden og har sagt, at dette ikke er enden på historien. Dette vil jeg gerne støtte ham i. Vi skal gå et skridt videre. Delors-gruppen udsendte for nylig en rapport om muligheden for at etablere et europæisk energifællesskab. Jeg ved, at vores formand i høj grad går ind for dette. Jeg er glad for, at det er hans holdning, for jeg mener, at det vil være et vigtigt bidrag til fremskridt og fortsættelse af den europæiske harmoniseringsproces, hvis vi etablerer et europæisk fællesskab vedrørende energispørgsmål uden at ændre traktaten. Det er også vigtigt, at vi ikke kører fast i diskussioner om at ændre traktaten. Solidaritet må have førsteprioritet.

Mit andet punkt vedrører vores fælles front både internt og eksternt. Hvad mener jeg med "internt"? Med det mener jeg, hvor megen yderligere infrastruktur, vi har behov for, og det nævnte hr. Oettinger også. Jo mere vi bevæger os ind på solenergi- og vindenergiområdet, desto mere er vi nødt til at udvikle vores infrastruktur, for ud over en øget lagerkapacitet bliver vi også nødt til at sikre, at andre energiproducenter kan træde til, når der ikke er nok tilgængelig sol- eller vindenergi. Derfor er det fælles infrastrukturnetværk i Europa meget vigtigt.

Vi er selvfølgelig også nødt til at danne fælles front i forhold til andre lande. Vi har i stigende grad et fælles marked, hvor andre lande ikke har det. Rusland har ikke et fælles, åbent marked. I stedet har det statsmonopoler. Hvis vi ønsker at gøre op med det system, må vi gøre det sammen på grundlag af en fælles europæisk ekstern energipolitik, men måske også på grundlag af en fælles indgangsvinkel blandt europæiske gasselskaber med henblik på at opnå bedre priser og bedre betingelser og selvfølgelig på grundlag af udviklingen af infrastrukturen såsom Nabucco. Det er for mig argumentet for i dag at bevæge os i retning af en fælles europæisk energipolitik.

  Adina-Ioana Vălean, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske ordføreren, hr. Vidal-Quadras, for hans fremragende arbejde med denne vigtige betænkning. Hver eneste vinter bliver vi mindet om, at Europa er afhængig af gasforsyningen fra Rusland, Ukraine og andre lande. Energiforsyningssikkerhed er blevet en prioritet for EU, og det hilser jeg meget velkommen.

Denne lovgivning er et positivt skridt i retning af at mindske Europas sårbarhed og forsikre vores borgere om, at der vil blive leveret gas på trods af eventuelle alvorlige afbrydelser, at priserne vil være overkommelige, og at solidariteten vil sejre. Men der må gøres mere endnu. Vi skal blive ved med at diversificere energiruter og forsyningskilder. Energiforsyningssikkerhed har en forskellig betydning, afhængig af om man er rumæner, hollænder eller finsk. Vores forskellige geopolitiske situationer kræver en europæisk indgangsvinkel, og den europæiske indgangsvinkel kræver fuld gennemførelse af energimarkedet.

Det er ingen nyhed, at der stadig er mange protektionistiske hindringer inden for EU. Protektionisme skader markedet og dermed forbrugerne, fordi den holder priserne høje og underminerer vores forsyningssikkerhed. Men det er en stor nyhed, hvis en politiker siger, at politikken ikke bør have noget at gøre med energipolitikken, og det er det, jeg siger højt og tydeligt. Vi hører hver dag om tvetydige kontrakter, aftaler indgået bag lukkede døre, monopoler og politiske aftaler.

I Rumænien ligger udformningen af vores energipolitik i hænderne på de få mennesker i Sikkerhedsrådet, der styres af præsidenten. Ansvarlighed? Ikke for rumænerne. Demokrati? Ikke for rumænerne. Og alligevel får de rumænske borgere konsekvenserne af denne politik at føle, når de modtager de høje gasregninger i slutningen af året.

Det er på tide at forlange mere gennemsigtighed, ansvarlighed og demokrati i medlemsstaternes håndtering af energipolitikken. Ellers vil vi ikke kunne forbedre situationen for forbrugerne. Lad det frie marked regulere priserne, hvilket det helt sikkert vil kunne gøre bedre end politikerne. Vi har brug for, at Kommissionen nedbryder de protektionistiske hindringer og adfærdsmønstre.

  Claude Turmes, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne ønske hr. Vidal-Quadras og alle involveret i forhandlingerne tillykke. Jeg vil også gerne lykønske det spanske formandskab, der virkelig har været medvirkende til, at vi har kunnet gøre så hurtige fremskridt på dette område. Vi har opnået en god balance mellem det indre marked og fremadrettet planlægning og mellem det regionale niveau og Europa som en helhed. Jeg er også glad for, at det område, hvor vi har gjort størst fremskridt, kapaciteten til at lede gasstrømmene tilbage, spiller en fremtrædende rolle i forordningen.

Jeg vil gerne nævne tre punkter vedrørende fremtidsudsigterne. For det første vil vi, hvad angår infrastrukturen, opleve et potentiale for at udvikle nord-syd-forbindelserne, især i Polen, Ungarn og Slovakiet. Det er meget vigtigt for os at have flere nord-syd-forbindelser. I tilfælde af gasoplagring er vi nødt til at tage stilling til de spørgsmål, hr. Swoboda, har sat fokus på. Hvis der kommer mere gas på elektricitetsmarkedet, virker det sandsynligt, at vi har brug for hurtige lagre. Vi skal evaluere vores infrastruktur for at identificere, om vi har langsom eller hurtig oplagring, fordi vi skal fokusere endnu mere på hurtig oplagring.

For det andet mangler vi efter min mening gode data som baggrund for at kunne evaluere den fremtidige gasefterspørgsel. Hvilken indflydelse har EU's bygningsdirektiv? Hvilken effekt har det, at et land som Tyskland siger, at fra 2050 vil alle dets bygninger, både nye og gamle, være nulenergibygninger? PRIMES-modellen er hverken detaljeret eller uafhængig nok, fordi den blev udarbejdet af samme mand, som udarbejdede scenarierne for EURELECTRIC. Det betyder, at vi skal have bedre data for at undgå spildte investeringer.

For det tredje mødes stats- og regeringscheferne den 4. februar 2011. Inden det vigtige topmøde den 4. februar mener jeg, at Kommissionen bør give os et dokument med en revurdering af det globale gasmarked. Fundet af skifergas i USA har øget mængden af flydende gas. Hvad vil det betyde for os, hvis vi finder skifergas i Europa? Vi har brug for et dokument fra Kommissionen, hvori stats- og regeringscheferne gives en vurdering af den nuværende situation på det globale gasmarked. Efter min mening er situationen meget mere positiv, end den var for to eller tre år siden.

  Konrad Szymański, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Det er sandelig på sin plads at ønske tillykke, for hr. Vidal-Quadras er ikke alene den bærende kraft i det kompromis, vi er blevet enige med Rådet om, men han er også den bærende kraft i den overordentlig brede konsensus blandt de politiske kræfter i Parlamentet. Det er meget vigtigt. De Europæiske Konservative og Reformister støtter dette kompromis, på trods af at Parlamentet oprindelig foreslog foranstaltninger, der var langt mere ambitiøse, især vedrørende opbygningen af infrastruktur, men også på området for politisk engagement fra EU' side i forbindelse med kriseløsning, herunder kriser med en international dimension.

Man kan sige, at den oprindelige beslutning gav både virksomheder og medlemsstater flere forpligtelser. Det, vi har på bordet i dag, indeholder langt flere muligheder. Vi kan så bare håbe på, at dette ikke bliver endnu et påskud for at fortsætte ligegyldighedspolitikken, både fra medlemsstaternes og virksomhedernes side, i forhold til russernes misbrug af gasvåben i Centraleuropa. Forhåbentlig står Kommissionen fast i bekæmpelsen af Gazproms misbrug af sin monopolistiske position, fordi Gazprom har politiske grunde til at ønske at bevare ikke alene den fulde kontrol over gasrørledninger, herunder dem der befinder sig på EU's område, men også fuld kontrol over råmaterialet, også efter salg på EU-markedet. Dette sker på bekostning af fællesmarkedet, på bekostning af konkurrence og forbrugerrettigheder, og det sker på bekostning af udviklingen af moderne teknologier i gasindustrien.

Forordningen kunne selvfølgelig være bedre, men den er stadig den mest betydelige mulighed og den mest betydelige garanti for EU's energipolitik, når vi står over for en gasforsyningskrise, og derfor skal den ved afstemningen i dag her i Parlamentet støttes i videst mulig udstrækning.

  Jacky Hénin, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Er vi nødt til at sikre energisikkerhed og -uafhængighed? Ja, vi er. For at kunne sikre fuld sikkerhed og uafhængighed er det dog afgørende, at vi tager gas og andre energikilder ud af ligningen med de alvorlige problemer, der skyldes spekulative markeder, udnævner dem til offentlige aktiver og indgår tarifaftaler, hvori befolkningen i produktionslandene respekteres, og hvori de europæiske forbrugere sikres. Dette kunne være målet for et europæisk agentur for energi under ledelse af Parlamentet og Rådet.

EU skal ikke fungere som repræsentanter for multinationale gas- og olieselskaber, især ikke efter den katastrofe vi lige har oplevet ud for Floridas kyst. Multinationale virksomheder er ligeglade med forbrugerinteresser. De bekymrer sig kun om deres aktionærer og har ikke andet end foragt til overs for den ret, der tilfalder de borgere, der bor i gasproducerende lande, til at gøre, hvad de vil med ressourcerne i deres egen undergrund.

I modsætning til ordføreren er jeg ikke overbevist om, at gasmarkedets og virksomhedernes frie indvirkning vil sikre gasforsyningerne til EU. For at garantere gasforsyninger til alle EU-borgere er vi nødt til at nationalisere de store gasselskaber og ud fra disse enheder skabe en europæisk interessegruppe under multinational og først og fremmest offentlig kontrol.

  Niki Tzavela, for EFD-Gruppen. – (EL) Hr. formand, hr. Vidal-Quadras! Jeg vil gerne ønske ordføreren tillykke med en fremragende betænkning, der skaber orden på vores indre marked. Jeg vil dog gerne præcisere følgende, nemlig at Europa, uanset hvordan man ser på det, hverken har sikret eller løst det største problem med alternative gasleverandører.

Tværtimod virker det, hvis man kigger på de leverandører, der er nødvendige for at sikre bæredygtigheden for de gasrørledninger, vi planlægger i Europa, for mig som om, der stadig kun er én leverandør. For at give Dem en idé om, hvor effektivt den leverandør har slået ring om os, har Rusland indgået gasforsyningsaftaler med alle potentielle europæiske leverandører, selv Iran. Det har jeg ikke noget imod, men der må fremsættes et forslag om handelsbånd på grundlag af fælles interesser med Rusland formuleret i samarbejde med hr. Tajani, hvis vi også skal få noget ud af det økonomisk.

Mit spørgsmål er følgende: Har De overvejet at fremskynde LNG-handlingsplanen? Der er leverandører i Nordafrika og i Golfen. Har De tænkt Dem at øge antallet af LNG-terminaler i Middelhavet? Der findes alternative leverandører, og jeg vil gerne bede Dem give dette område behørig opmærksomhed.

  Béla Kovács (NI). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Den globale udvidelse og internationalisering af naturgashandel har medført den risiko, at konflikter, uanset om de er internationale, politiske eller økonomiske, får direkte eller indirekte indvirkning på det fælles gasmarked og dermed udgør en fare for dets aktiviteter og for forsyningssikkerheden. En hvilken som helst gasmarkedsmodel kan pr. definition kun håndtere kortsigtede kapacitets-, udbudsregulerings, prisudsvingsproblemer samt tekniske/teknologiske problemer og forsøge at minimere serviceomkostningerne som helhed. Forsyningssikkerhed skal derfor defineres som en garanti for, at forbrugere, som har brug for uafbrudt forsyning, konstant har den nødvendige gas tilgængelig til rimelige priser. Når forsyningssikkerhedspolitikken formuleres, skal der være særlig fokus på temperaturafhængige husholdninger, der ikke kan skifte til andre energikilder. Disse forbrugere er ikke i stand til at kæmpe for deres egen forsyningssikkerhed. På nutidens fuldstændig liberaliserede gasmarked er det statens, regeringens og de lovgivende myndigheders pligt at sikre, at den almindelige servicekontrakt omfatter alle acceptable krav til servicen.

  Arturs Krišjānis Kariņš (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Vi er alle afhængige. I Europa er vi afhængige af energileverandører fra tredjelande. Vi er især afhængige i gassektoren, og vi er navnlig direkte afhængige af et leverandørland, nemlig Rusland. Vi ved, at Rusland som leverandør kan være problematisk. F.eks. modtog mange af EU's medlemsstater ingen forsyninger i januar 2009 som et resultat af striden mellem Rusland og Ukraine. Hvad er løsningen? Løsningen er naturligvis dobbelt. For det første en forsyningsdiversificering, som mange talere har været inde på. For det andet udvikling et indre marked med sammenkoblinger. Så når vi rent faktisk taler om en fælles europæisk energipolitik, mener vi nødvendigheden af at udvikle et fungerende indre marked, der kan beskytte os. Hvad er problemet? Problemet er, at i Europa er der for øjeblikket flere lande og regioner, som er helt isoleret fra resten af EU. De baltiske lande er især helt isoleret og fuldstændig afhængige af gasforsyninger fra Rusland. Det har f.eks. resulteret i, at forbrugere i de baltiske lande for øjeblikket betaler 30 % mere for naturgas end forbrugerne i Tyskland. Derfor tror jeg fuldt og fast på, at denne forordning, som Kommissionen har taget initiativ til, og som hr. Vidal-Quadras har fuldendt, er et skridt i den rigtige retning. Det er den rigtige retning, men vi er nødt til at afslutte det. Vi må sætte en stopper for isolationen af forskellige medlemsstater gennem investeringer i infrastruktur, således at vi kan få et indre marked, og således at vi har forudsætningerne for et frit indre marked som garanti for gasforsyningssikkerhed.

  Teresa Riera Madurell (S&D). – (ES) Hr. formand, hr. kommissær! Parlamentet er i dag blevet mindet om, at krisen i januar 2009 afslørede mere end vores energiafhængighed. Vi lærte, at en væsentlig del af problemet ligger inden for vores grænser. Trods det, at f.eks. Spanien har ressourcer, kan landet ikke hjælpe nye medlemsstater, der er berørt af situationen.

Selv om det måske synes indlysende, vil jeg gerne minde Dem om, at intern solidaritet fordrer, at gas nemt kan transporteres i hele Unionen uden hverken tekniske eller kontraktuelle hindringer og frem for alt via grænseoverskridende sammenkoblinger, der langt fra er de bedste i øjeblikket.

Heri ligger værdien af denne forordning, der tydeligt sammenkæder bygning af sammenkoblinger med forsyningssikkerhed, samtidig med at behovet for at sprede kilder og afskaffe energiøer fremhæves.

Jeg vil gerne afslutte min tale med at lykønske Kommissionen, hr. Vidal-Quadras og det spanske formandskab for på rekordtid at have bidraget til at lægge substans bag solidariteten på energiområdet.

  Jorgo Chatzimarkakis (ALDE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil allerførst gerne takke hr. Oettinger og lykønske hr. Vidal-Quadras med hans betænkning. Med det spanske formandskabs hjælp har det været muligt at frembringe et rigtig godt dokument. Naturgas er vigtig, og dens betydning stigende. I sin tale sagde hr. Turmes, at vi skal ændre vores syn på situationen. I det land, jeg repræsenterer, er halvdelen af alle privatkunder afhængige af naturgas, men 40 % af den kommer fra Rusland.

Derfor er det vigtigt at føje lovgivning til det eksisterende direktiv. Det er også det rigtige at gøre. Det vil give os forebyggelsesplaner, forebyggende foranstaltninger og planer for nødsituationer med tre kriseniveauer. Vi ønsker ikke at se en gentagelse af billederne fra gaskrisen i vinteren 2009. Vi ønsker ikke at se vores EU-partnere og EU's nabolande fryse. Derfor udgør denne betænkning en del af vores fælles ansvar i Europa, og det gælder ikke kun for EU-medlemsstaterne, men også nabolandene.

Lovgivningen er god, men vi er også nødt til at finde andre veje. Derfor bifalder jeg hr. Oettingers meddelelse om, at alle infrastrukturforanstaltninger, hvoraf nogle er nævnt her i dag, herunder Nabucco, North Stream og South Stream, vil blive støttet. Det vil betyde, at vi kan sprede kilderne, og sikre, at vi ikke er afhængige af én enkelt forsyningskilde. Det, vi har brug for, er lagerfaciliteter. Vi har afgjort brug for mere lagerkapacitet. I Tyskland har vi forsyninger til 70 dage, og det er ikke tilfældet i alle lande. Vi skal øge standarden i alle lande, hvad dette angår. Det andet spørgsmål er energisammensætningen. Det er stadig vores største udfordring, som vi skal arbejde sammen om at tackle. Jeg håber, den nye lovgivning vil blive en succes.

  Evžen Tošenovský (ECR). – (CS) Hr. formand, hr. kommissær! I januar 2009 vred Europa sig under problemet med begrænsede gasleverancer fra Rusland. Vi kalder det gaskrisen i januar 2009. Vi skal imidlertid være meget forsigtige, idet denne situation langt fra berørte hele Europa, og undersøgelser har vist, at det i højere grad var et strukturelt problem. Vi bør derfor ikke bevidstløst give os i kast med overdreven lovgivning, for et stort og endog alt for stort antal lagerfaciliteter eller forordninger i relation til forsyningerne ville medføre højere gaspriser og kunne selvfølgelig forværre situationen for slutbrugerne såvel som underminere konkurrenceevnen.

Efter min opfattelse indeholder betænkningen en meget fornuftig konklusion i forhold til at fastholde en fleksibel helhedsløsning. Jeg er også meget glad for kommissær Oettingers holdning med hensyn til, at det med tiden vil blive nødvendigt at vurdere betænkningens indflydelse på gaspriserne og bedømme de samlede virkninger af tiltagene på gasmarkedet.

  Fiorello Provera (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Gasproduktionen i Europa falder støt, og efterspørgslen efter energi vil stige, frem for alt i den nærmeste fremtid, og være sammenfaldende med det økonomiske opsving, vi alle venter på.

Det er således meget vigtigt at gennemføre omfattende og sikre forsyningspolitikker, særligt i kritiske situationer, hvor gasforsyningerne afhænger af eksterne geopolitiske faktorer.

Med denne forordning vil koordineringen mellem interessenterne i gassektoren blive kraftigt forbedret, og man vil forebygge en gentagelse af situationer som dem, der opstod under den russisk-ukrainske krise, uden dog at så tvivl om de enkelte medlemsstaters suveræne rettigheder på energiområdet.

Jeg lykønsker ordfører Vidal-Quadras og takker ham for at have taget nogle af de ændringsforslag i betragtning, som er så vigtige for os. Jeg bemærker også med glæde kommissærens opfordring til et større og tættere regionalt samarbejde i sektoren og takker ham for hans interesse for sagen.

  Nick Griffin (NI). – Hr. formand! Advokater jagter ambulancer. Når der sker et uheld, strømmer parasitter til for at profitere på andres ulykke. EU's fortalere er ambulancejægere par excellence. Ved alt lige fra forestillingen om menneskeskabt global opvarmning til jordskælv og skovbrande bruger man enhver krise som undskyldning for at tiltage sig endnu mere magt.

Den russisk-ukrainske gaskrise var et kunstigt problem forårsaget af neokonservativ indblanding i østeuropæisk politik. Svaret herpå er at ophøre med at "fodre bjørnen" og at lade de europæiske nationer frit købe den gas, som Rusland har brug for at sælge til os. I stedet bruges krisen som en undskyldning for EU til at erobre kontrollen med gasforsyningerne og fange os alle i et spind af gensidig afhængighed, der er beregnet på at gennemtvinge den Union, som vælgerne aldrig ville godkende.

Dette handler ikke om gasforsyninger. Det er et snigende tyranni i en socialistisk superstat, som anvender bedrag for at få fat i det, den ikke kan få på demokratisk vis. Når den smider masken, hvad angår rimelig nødvendighed, vil dens nye fascisme blive indført, ikke med amerikansk olie, men med dødelig kulde. Derfor vil frihedselskere stemme imod denne betænkning.

  Amalia Sartori (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke hr. Vidal-Quadras for hans fremragende betænkning og hans store og anerkendte evne til at mægle, hvilket har medført, at vi stemmer om en bredt støttet forordning ved dens første og eneste behandling.

Også jeg vil sammen med min delegation og min gruppe med glæde stemme for denne forordning, fordi den absolut markerer væsentlige fremskridt i sammenligning med de politikker, der er ført hidtil, også selv om den blot er ét vigtigt skridt på den vej, hvor vi hele tiden skal engagere os i nye og ambitiøse politikker, som kommissæren allerede har tilkendegivet.

Jeg bifalder, at Parlamentet offentligt og officielt har valgt en solidaritetspolitik i det indre marked. Det tjener også som advarsel til dem, der for tit har spekuleret på dette område i de seneste år. Vi bør dog sprede korridorer, kilder og ressourcernes kvalitet. I den henseende mener jeg, at man kunne have fokuseret med større mod på spørgsmålet om den sydlige korridor.

Jeg støtter og er helt enig i den påstand, at markedet er den eneste sande garanti for, at man kan bekæmpe forsyningsrelaterede risici. Der vil altid være et marked, så vi skal bestræbe os på at garantere et konkurrencedygtigt marked og derfor indføre forordninger, direktiver, finansiering, en vrimmel af net og mange slags forsyningskilder for at sikre, at der ikke længere findes et monopol inden for denne sektor, hvad angår både kilder og net.

  Marek Siwiec (S&D). – (PL) Hr. formand! Gasforsyningssikkerhed er et ganske særligt og strategisk emne. I alt fire udvalg har arbejdet med det. De siger, at udvalgene har arbejdet i kort tid, men i alt har det varet meget længe – der er afgivet udtalelser og udvekslet synspunkter. Det har været et ganske særligt emne, fordi det vedrørte geopolitik, teknologi og ingeniørvidenskab, men vigtigst af alt vedrørte det også den europæiske solidaritets væsen. Hvor langt ønsker vi at gå med hensyn til at opbygge et fælles marked på dette område? Hvor langt ønsker vi at gå med hensyn til at handle i fællesskab? Hvor langt er de store og de gode parate til at gå for at tage de svage og de uforberedte under deres vinger i en krisesituation?

Der er indgået et kompromis, der er velkomment, som alle kompromiser er det. Det er godt, at der foreligger et kompromis. Men når jeg genkalder mig de første ambitiøse intentioner, husker jeg, at vi ønskede at gå længere. For Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet er det vigtigste ord i betænkningens titel "sikkerhed". Det er imidlertid sikkerhed med lille s, sikkerheden for almindelige mennesker, som betaler deres regninger, læser aviserne og finder ud af, at nogen ganske enkelt ville kunne lukke for deres gas. Jeg tror, at set ud fra deres interesser, fra bange menneskers synspunkt – mennesker, som hver vinter er bange for, at nogen vil lukke for deres gas, eller at de skal betale mere – mindskes deres frygt en smule med denne betænkning, og det er rigtig godt, at den er blevet udarbejdet på denne måde.

Vi må dog åbent sige, at da det blev drøftet, hvem der kan erklære en nødsituation i relation til gasforsyning og under hvilke betingelser, var der ikke enighed. Det blev foreslået, at ét land, der er i risiko, kan gøre det. Da man i det første forslag sagde, at to lande kan gøre det, faldt også dette forslag. I dag har vi en upræcis definition, hvori det hedder, at ikke nærmere angivne myndigheder vil drøfte dette emne. Så alt i alt er det et lille skridt, men i den rigtige retning.

  Norica Nicolai (ALDE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege blot to ting, nemlig betydningen af gasforsynings- og transitlande. Samtidig lykønsker jeg ordføreren for at give os lejlighed til at drøfte dette emne og for den måde, han har grebet det an på.

Som ordfører for Turkmenistan mener jeg, at dette land er en af de væsentligste leverandører til EU på grund af sine reserver og mulighederne for at åbne op over for EU, ligesom det har gjort i forhold til andre lande i Asien, navnlig Kina. Jeg tror, at alle de europæiske projekter, inklusive Nabucco og White Stream-ledningen, er afhængige af forbindelser med dette land. I den sammenhæng finder jeg det yderst nyttigt at forbedre forbindelserne med leverandørlande, idet man samtidig opretholder de standarder, EU har pålagt. Det engagement, disse lande udviser, er et ikke blot økonomisk, men også demokratisk strategisk partnerskab med EU, et partnerskab, der skal plejes i EU's udenrigspolitik.

For det andet vil jeg gerne understrege mit hjemland, Rumæniens, betydning som transitland. Jeg tror, at både Rumænien og Bulgarien kan spille en stabiliserende rolle.

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Hr. formand! Energisikkerhed er i dag en af de vigtigste forudsætninger for suverænitet. Derfor må og skal EU nå frem til en konsekvent politik på dette område hurtigst muligt. Gaskrise-direktivet fra 2004, som er gældende i dag, er fuldstændig utilstrækkeligt i forhold til de aktuelle risici, for det giver ingen beskyttelse til landene, navnlig landene i Central- og Østeuropa, mod begrænsninger i gasforsyningerne, der kan vare mange uger. Selv om det var en pinefuld erfaring, fandt vi under de to gaskriser mellem Rusland og Ukraine i 2008 og 2009 ud af, netop hvor alvorlig en trussel dette er.

Vi kunne måske sige "bedre sent end aldrig". Det skal hilses velkomment, at vi med vedtagelsen af den nye forordning langt om længe begynder at opbygge en fælles energipolitik. Denne forordning skulle kunne bidrage til at skabe mekanismer, der kan muliggøre koordination af foranstaltninger i tilfælde af en ny gaskrise, såvel som til at forbedre netinfrastrukturen, der vil forbinde medlemsstaternes gassystemer. Det kompromis, der er forhandlet med Rådet, er bestemt ikke ideelt. Efter min opfattelse var de foranstaltninger, der i første omgang blev foreslået af Parlamentet, væsentlig bedre. På trods heraf, og når man tager lovgivningens nuværende og ufuldkomne tilstand i betragtning, mener jeg, at de stillede forslag bør støttes.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Forordningen om naturgasforsyningssikkerhed er et svar på det problem, vi fik inden for dørene med energi- og gaskrisen i begyndelsen af sidste år.

I Kommissionens udkast til standardforordning foreslås der en lang række foranstaltninger med det ambitiøse mål at opnå en større energiforsyningssikkerhed for hele EU. I udvalgene i Parlamentet har vi imidlertid været nødt til at specificere eller forbedre den oprindelige ordlyd i mange af de spørgsmål, forslaget omhandler. Parlamentet har måttet specificere virksomhedernes rolle med hensyn til at tackle nødsituationer, lave nyt udkast vedrørende spændvidde for anvendelse af tilbagegående gasstrømme og løse spørgsmålet om fordeling af omkostninger til nye investeringer i infrastruktur på tværs af grænserne. Parlamentet har specificeret betingelserne for fællesskabsmekanismen for at erklære en nødsituation og herunder kædet det sammen med medlemsstaternes forebyggende planer og nødplaner. Parlamentet har også foreslået en ordning til håndtering af følsomme kommercielle informationer for at forhindre misbrug heraf. Trods både ordførerens og parlamentsudvalgenes kolossale anstrengelser er mange spørgsmål dog stadig ubesvarede. De omfatter hovedsagelig en definition af beskyttede kunder og anvendelse af N-1-standarderne for infrastruktur. Vi er nødt til at tage fat på disse spørgsmål igen, når direktivet er vedtaget.

  Romana Jordan Cizelj (PPE). – (SL) Hr. formand! I dag forhandler vi om, hvad der sandsynligvis er et af de vigtigste dokumenter på dette plenarmøde. Mange af vores borgere frøs i den koldeste del af vinteren 2009, fordi deres radiatorer forblev kolde. Det er netop i sådanne nødsituationer, hvor naturgasforsyningen i Europa lider under alvorlige afbrydelser, at vi kan vise europæisk solidaritet.

Den forordning, vi forhandler om, er et bevis på, at vi sætter den enkelte borgers velfærd i centrum for vores arbejde. I forordningen defineres alle privatkunder, der er tilsluttet et gasdistributionsnet, som "beskyttede kunder". Ifølge denne forordning vil der også skulle træffes foranstaltninger til at garantere dem tilstrækkelige forsyninger i nødsituationer. Det betyder, at vi skal styrke infrastrukturen både i og mellem medlemsstaterne. Vi skal sikre, at gaskredsløbene fungerer ordentligt, og det betyder tilbagegående gasstrømme. Vi skal også udarbejde en effektiv plan for forebyggende foranstaltninger i tilfælde af nødsituationer.

Jeg vil gerne tilskynde Kommissionen til at henstille til medlemsstaterne at overholde forordningskravene rettidigt. Jeg bemærker med tilfredshed, at ordføreren har lyttet til argumenterne fra enkelte medlemsstater og taget deres særlige omstændigheder i betragtning. Disse løsninger er således også relevante for Slovenien, hvor det eksisterende net, der samler gasforsyninger fra Rusland og Algeriet, er tilstrækkeligt til at dække den normale efterspørgsel trods N-1-standardens utilstrækkeligheder.

Endelig vil jeg også gerne lykønske ordfører Alejo Vidal-Quadras, som behændigt har ledet forhandlingerne i Parlamentet og mellem institutionerne. Han har virkelig udført et fremragende arbejde, og jeg håber, det vil blive bakket op af et stort stemmeflertal.

  Anni Podimata (S&D). – (EL) Hr. formand! Må jeg begynde med at lykønske hr. Vidal-Quadras med hans væsentlige bidrag til det detaljerede kompromis, der blev indgået med Rådet ved førstebehandlingen.

Med den nye forordning vil man gøre noget ved de alvorlige og iboende svagheder i sikkerheden af naturgasforsyningen til EU ved at optrappe foranstaltningerne på EU-niveau, ved at give gaskoordinationsgruppen større beføjelser, ved at vedtage kriterier for tidlige advarsler og alarmberedskab og naturligvis ved at indføre paragraffer, der sikrer forbrugerne beskyttelse og bedre service, især de mest sårbare i samfundet, som vi skal prioritere allermest.

Jeg vil imidlertid gerne påpege, som Parlamentet gentagne gange har understreget, at vi er nødt til at få bugt med den fragmentariske tilgang til spørgsmålet om vores energiforsyningssikkerhed og vedtage en sammenhængende energipolitik i EU, hvor vi begynder med at styrke det regionale samarbejde og fremme projekter til spredning af energikilder og -kanaler, som f.eks. Nabucco- og ITGI-rørledningerne, der kompletterer snarere end modarbejder hinanden, og som kan fungere som katalysatorer i EU's forsyningssikkerhed.

  Ivo Strejček (ECR). – (CS) Hr. formand! Sidste års energikrise var ubehagelig, men den var ikke tegn på et strukturelt markedssvigt. Det er derfor ikke nødvendigt med nogen form for overdreven regulering af gasmarkedet eller gasforsyningsmarkedet, som i sidste ende blot ville medføre højere gaspriser for slutbrugerne. Jeg har tre kommentarer i den sammenhæng. For det første er det nødvendigt at definere kategorien af såkaldt beskyttede forbrugere meget omhyggeligt for at undgå en alt for bred definition, der afgjort ville medføre højere gaspriser for slutbrugerne. For det andet skal vi gå meget forsigtigt frem med hensyn til at fastlægge den obligatoriske periode for leverandørers gasforsyninger, og den bør ikke være 60 dage, men måske blot 30, da enorme lagerfaciliteter naturligvis ville skulle bygges, og det ville få en indvirkning på priserne for slutbrugerne. For det tredje er det naturligvis nødvendigt med en præcis definition af den såkaldt koldeste periode.

  Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min respekt for ordfører Vidal-Quadras, som for et år siden stod over for den ualmindeligt svære udfordring at skulle udarbejde en betænkning om energisikkerhedsspørgsmål inden for sikring af naturgasforsyninger til EU. Både Parlamentet og Rådet er fuldt ud indforstået med den aftale, man sammen er kommet frem til. Forordningen om naturgasforsyningssikkerhed skal være et instrument, Kommissionen, medlemsstaterne og deres myndigheder og også naturgasselskaberne vil skulle bruge som baggrund for at reagere i tilstrækkelig god tid for at forebygge virkningerne af en afbrydelse af naturgasforsyningerne. Som vi har hørt ordføreren sige i dag, er det en retsakt som svar på et reelt problem, EU står over for.

Jeg vil gerne referere til den aktuelle situation og sige, at en ny krise måske er under opsejling lige nu. Det angår det, der foregår på grundlag af en kontrakt mellem Polen og Rusland. Det er en ny udfordring for Kommissionen. Aktuelt er Polen blevet en kampplads, hvor Kommissionen og Den Russiske Føderation strides om gennemførelsen af den tredje liberaliseringspakke inden for gasmarkedet. Hvis Kommissionen ønsker at undersøge situationen, bør den gøre det på basis af et eksempel med et land, der har en diversificeret gasforsyningsstruktur, og ikke Polen, hvor denne form for struktur er meget begrænset. Polen er i øjeblikket i fare for at opleve en alvorlig energikrise i form af et gasforsyningsunderskud på 1,7 mia. m3. Der er derfor risiko for, at den polske økonomi vil kollapse. Vi forventer, at Kommissionen bidrager til at løse de problemer, der er opstået. Det skal siges, at Polen er en transitstat og ikke endestationen for det russiske system. Jeg håber, at situationens udvikling på EU's østlige grænse vil få de fleste medlemsstater til at erkende betydningen og vigtigheden af at sikre naturgasforsyningssikkerheden.

  George Sabin Cutaş (S&D). – (RO) Hr. formand! EU kan ikke tillade sig selv at være afhængig af naturgasforsyninger fra eksterne monopolforetagender. Gaskrisen mellem Rusland og Ukraine i 2009 viste os, hvor sårbare vi er uden en ordentlig og fælles strategi i EU.

Konsekvenserne heraf var tydelige at se i form af påvirkningen af den europæiske økonomi og de forbrugergrupper, der var sårbare i forvejen. Denne eksterne EU-krise satte ligeledes den gensidige afhængighed blandt medlemsstaterne i relief. Derfor mener jeg, at der skal udtænkes en fælles strategi, hvor man fremmer en spredning af ruter og EU's naturgasforsyningskilder, så der skabes tilstrækkelig kapacitet til at klare en krise.

Solidaritet mellem medlemsstaterne, et velkendt princip i Lissabontraktaten, er afgørende vigtigt for at etablere en naturgasforsyningsmekanisme i EU. Nabucco-projektet antager en væsentlig strategisk betydning som en del af denne mekanisme. Det skal især støttes af EU, fordi det er det eneste realistiske alternativ til Ruslands energimonopol.

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

  Paweł Robert Kowal (ECR). – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren mange gange for at have opnået et kompromis, noget, der er særlig vanskeligt i energianliggender. Jeg vil også gerne takke hr. Oettinger for hans deltagelse i aftalen om naturgasforsyninger mellem Polen og Rusland. Vi sætter stor pris på, at Kommissionen spiller en grundlæggende rolle i dette spørgsmål.

I dagens Europa er energi den faktor, der afgør mange staters uafhængighed, og derfor er det med forbløffelse, jeg hører stemmer her i Parlamentet sige, at vi kun taler om energi, at det kun handler om økonomi, og at vores forhandling kun drejer sig om disse ting. Nej – mange lande i Europa behandler energispørgsmålet som den faktor, der afgør deres uafhængighed, og det med rette, for det er faktisk tilfældet. Hvis der er nogen, der har brug for at blive overbevist om det, behøver de blot læse et hvilket som helst russisk dokument om emnet.

Hvad energispørgsmål angår, har russerne indtaget to forskellige holdninger. Den ene relaterer udelukkende til økonomi, og den anden relaterer direkte til politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål. Hvis vi derfor mangler noget i dag, er det et større engagement, og det indbefatter et engagement fra de agenturer under Kommissionen, som er ansvarlige for de eksterne forbindelser, således at vi også kan anvende to holdninger i spørgsmålet.

  András Gyürk (PPE). – (HU) Fru formand! Jeg er enig med de medlemmer, som mener, at vi mere effektivt vil kunne forebygge afbrydelser i naturgasforsyningen med en forordning om naturgasforsyning. Jeg takker ordføreren herfor. Jeg finder bestemmelserne vedrørende beskyttede forbrugere særlig vigtige. Jeg er glad for, at man i stedet for at anvende den oprindelige, restriktive definition også vil lade fjernvarmenet og SMV'er nyde særlig beskyttelse. Det er næppe et ubetydeligt antal forbrugere, vi har med at gøre. Alene i Ungarn er 600 000 privatkunder afhængige af fjernvarmenet. Det er også vigtigt at beskytte SMV'er, for som vi så de første dage af 2009, kan disse virksomheder let komme til at befinde sig tæt på en konkurs, hvis der sker afbrydelser af naturgasforsyningen.

Lad mig minde Dem om, at selv om det at vedtage forordningen om naturgasforsyning er et væsentligt skridt, kan den ikke erstatte energiinvesteringer. I sidste uge sendte fire nye medlemsstater et brev til energikommissær Günther Oettinger, hvori de på vegne af Visegrad-gruppen anmodede EU om at styrke de økonomiske ressourcer til energiinvesteringer, særlig med henblik på den næste syvårs økonomiske plan. Vi kan kun være enige i brevets indhold. Vejen mod at sikre en tilfredsstillende gasforsyning er afgjort, at EU begynder at opbygge alternative forsyningsruter. Og denne hensigt bør efter min mening langt om længe også afspejles i budgettallene.

  Eija-Riitta Korhola (PPE). – (FI) Fru formand! Jeg takker oprigtigt min kollega, hr. Vidal-Quadras, for det fremragende arbejde, han har udført. Uanset om vi kan lide det eller ej, bliver Europa mere og mere afhængigt af gas for at fungere, og det er Rusland, der forsyner os med den gas. Derfor er det ikke nok, at EU's forbindelser med dets gasleverandør er i orden. Vi har også brug for ændringer i EU's interne infrastruktur og lovgivning, så vi kan være forberedte på krisesituationer, vi ikke selv har fremkaldt. Medlemsstaterne skal definere alle markedsaktørers roller og ansvarsområder med hensyn til at garantere forsyningssikkerhed. De seneste erfaringer har vist, at der er behov for det.

Europas grad af afhængighed er foruroligende. Importen af naturgas udgør nu over 40 % af forbruget i Europa, og i prognoser anslås det, at denne afhængighed kan vokse til 70 % inden 2020. Konsekvensen vil blive både økonomisk og politisk afhængighed, og det er ikke sundt. Situationen vil måske blive forbedret fremover i takt med produktionen af flydende naturgas, hvis pris er faldet, såvel som den nyere produktion af skifergas, en gas, der er fundet i forskellige egne af verden, herunder Polen. Forhåbentlig vil disse gastyper bidrage til at forbedre forsyningssikkerheden og give flere valgmuligheder med hensyn til køb af gas. Udvikling af effektive former for vedvarende energi vil også hjælpe.

Uenighederne for nylig mellem Rusland og dets nabolande viste, netop hvor prekær situationen var i forhold til vores interne forsyningssikkerhed. Derfor er det vigtigt med konkrete handlinger som f.eks. at sikre, at gassen også strømmer i den modsatte retning mellem medlemsstaterne, eller at sikre, i henhold til solidaritetsprincippet, at der i krisesituationer også er tilstrækkelig gas i vores egne reserver til vores naboer. Det er også vigtigt, at vi er klar over og anerkender medlemsstaternes forskellige forhold.

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (LT) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren med udarbejdelsen af dette meget væsentlige dokument. Den stigende afhængighed af importeret energi, navnlig gas, er en af de nye sikkerhedspolitiske udfordringer, EU står over for, og at tackle den vil kræve en samlet indsats fra EU's side og fra os alle sammen.

Kommissionen skal spille en særlig betydningsfuld rolle, ikke kun i krisesituationer, men generelt når EU's energipolitik fastlægges, og især når der tales om en gasforsyningskontrakt med leverandører i tredjelande.

Jeg vil bestemt ikke bryde mig om, at betingelserne i kontrakten mellem Polen og Rusland om Yamal-gasrørledningen eller den måde, hvorpå den blev underskrevet, bliver et dårligt eksempel til efterfølgelse for alle nye og fremtidige energistrategier i sammenhæng med det dokument, vi forhandler om i dag, hr. kommissær. Kun ved at tale med én stemme, ved at koordinere alle EU-medlemsstaternes handlinger og ved at vise solidaritet kan vi bidrage til at skabe det ønskede interne energimarked, som er sikkert, samvirkende og retfærdigt i forhold til forbrugerne.

  Tunne Kelam (PPE). – (EN) Fru formand! Dagens forhandling viser, at Europa har taget ved lære af de gentagne forsyningskriser. Estlands første erfaring med hensyn til uafhængighed kom i december 1992, da Rusland lukkede af for alle gas- og olieforsyninger. Det gjorde os ikke desto mindre stærkere.

I dag har vi et opløftende samarbejde først og fremmest mellem Parlamentet og Kommissionen. Jeg vil gerne takke kommissær Oettinger for den energiske og ansvarlige tilgang til disse udfordringer. Det er et lovende forsøg på at omsætte solidaritet i praktiske EU-mekanismer. Hvad der er nok så vigtigt, vil vi sørge for et fælles sæt standarder for infrastruktur og forsyning, hvor Kommissionen i højere grad tager ansvar og koordinerer. Men frem for alt har vi stadig brug for et integreret forsyningsnet i EU. Jeg vil gerne gøre opmærksom på hr. Turmes' forslag om at forbedre vores nord-syd-forbindelser og sørge for lagerfaciliteter til fremtiden.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Fru formand! Det er vigtigt for EU at reagere på fællesskabsniveau af hensyn til energisikkerheden, men de medlemsstater, der endnu ikke har normaliseret deres bilaterale politiske forhold til Rusland, skal også træffe foranstaltninger. 80 % af Ungarns gasimport kommer fra Rusland, så de ungarske forbrugeres afhængighed er ekstrem. Fjernevarmebrugere er særlig sårbare. Af den grund ville Ungarn afgjort gerne sprede både forsyningskilder og transportruter. Vi støttede og støtter fortsat entydigt bygning af både Nabucco- og South Stream-rørledningerne, sammen med udnyttelse af EU-kilder. Den billigste løsning for os ville dog være en betryggende og stabil transitløsning via Ukraine. Vi beder Kommissionen sikre, at EU handler på fællesskabsniveau, at EU mægler mellem Rusland og Ukraine og kræver en række garantier i forbindelse med den ukrainske transitrute.

  Reinhard Bütikofer (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne fremhæve to punkter for hr. Oettinger. De er allerede nævnt af andre medlemmer under forhandlingen. For det første understregede hr. Turmes spørgsmålet om forudsigelighed i forhold til gasefterspørgsel. Når vi taler om gasforsyning, betragter vi kun dette spørgsmål fra én synsvinkel.

Jeg vil gerne spørge Dem, hvordan De regner med at indarbejde dette andet og grundlæggende perspektiv i strategien, når De kigger fremad, hr. Oettinger. For det andet vil jeg, idet jeg følger op på en bemærkning fra hr. Swoboda, gerne tage fat i idéen om et energifællesskab i EU. I Notre Europe-tænketanken, der blev grundlagt af hr. Delors, satte man for nylig fokus på dette spørgsmål, ligesom tidligere kommissær Michaele Schreyer gjorde det for adskillige år siden. Betragter De dette som et sikkert mål for Deres arbejde, hr. Oettinger?

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! I denne forhandling om naturgasforsyningssikkerhed vil jeg gerne understrege, at de globale naturgasforsyninger allerede er meget spredte. Det bør man afgjort behørigt anerkende.

Et vigtigere spørgsmål, hvad angår fremtiden, er imidlertid den forventede oliekrise. På grund af denne bør EU aktivt fremme udskiftning af raffinerede olieprodukter i sin transportflåde, og den bedste erstatning for disse er naturgas.

Ikke desto mindre skal det ikke glemmes, at der findes naturgas af ikke-fossil oprindelse, nemlig biomethan, der er produceret af affald. Faktisk produceres det af flere europæiske lande, navnlig Sverige og Schweiz, og selv Spanien, så vidt jeg ved. Det er en vej, der bør dyrkes mere intensivt, hvad EU-investeringer angår, og vi bør holde os dette spørgsmål stærkt for øje i denne forhandling.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand! Størsteparten af gasleverandørerne har annonceret betydelige prisstigninger som følge af den stigende efterspørgsel efter gas. Man taler om en fordobling af engrosprisen på gas. Derfor er det efter min mening sandsynligt, at Moskva vil fremprovokere endnu en gaskrise her i vinter. Førhen har EU sikkert ikke været tilstrækkelig pågående i sin rolle som mægler. I sammenhæng med de aktuelle uenigheder om ansvarsområder mellem de nye ledende EU-repræsentanter vil de medlemsstater, der berøres, igen føle, at de er blevet ladt i stikken.

En svag krisestyring i EU har imidlertid andre konsekvenser. Kernekraftværker, der er blevet lukket, bliver sat i drift igen, og i Polen er der planer om at investere i en terminal til flydende gas, som vil konkurrere direkte med den baltiske rørledning. Selv om det indkøbsselskab, der blev annonceret i går, kan synes at være en fornuftig løsning, ændrer det ikke ved det grundlæggende problem. Når den næste gaskonflikt opstår, vil vi få at se, om EU's system for tidlige advarsler på energiområdet er det papir værd, det er skrevet på, og om forvirringen med hensyn til ansvarsområder efter Lissabontraktaten kan opløses. Det er et faktum, at vi ikke bare kan gøre en ende på vores afhængighed af den russiske gas, og selv Nabucco-projektet vil ikke gøre nogen større forskel i situationen.

  Andrzej Grzyb (PPE). – (PL) Fru formand! Hr. Oettinger sagde, at dette er det første dokument om energispørgsmål, siden Lissabontraktaten trådte i kraft. Solidaritet på energiområdet var faktisk hovedformålet for mange lande, herunder mit eget land, Polen, i forbindelse med Lissabontraktaten. Gaskriserne, navnlig krisen i 2009, men også tidligere kriser, har dog vist, at uden et energimarked, uden infrastruktur, herunder sammenkoblinger, nye net og nye forsyningskilder, uden Kommissionens koordinerende rolle og, frem for alt – hvilket er noget, jeg gerne vil understrege kraftigt – uden politisk vilje fra både Kommissionens, Rådets og medlemsstaternes side kan vi ikke forebygge gaskriser. I øjeblikket skal Polen stadig indgå en kontrakt om levering af ca. 2,5 mia. m3 gas.

Denne forordning kunne være bedre, tættere på det ideelle, især hvad angår forpligtelser hos bl.a. Kommissionen, og hvad angår de roller, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt medlemsstaterne har. Hr. Oettinger har bekræftet, at det om to-tre år vil være nødvendigt at foretage en form for evaluering af denne forordning for at vurdere dens effektivitet. Det vidner også om, at vi ikke har inkluderet alt i den.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! EU's energisikkerhed afhænger af en spredning af energiforsyningskilder og -ruter. Jeg mener, at EU bør investere mere i energiinfrastruktur og energieffektivitet. For så vidt angår energiinfrastrukturen i gassektoren – jeg refererer her til konstruktionen af nye gasrørledninger, og jeg vil gerne understrege nu, hvor vigtigt Nabucco-projektet er for EU's energisikkerhed – ville det være et vigtigt skridt for EU at investere i nye gasdepoter, i forbedring af sammenkoblinger mellem medlemsstaterne, i forsyning af medlemsstaterne med tilbagegående gasstrømme samt i produktionsfaciliteter til produktion af gas fra vedvarende energikilder.

Jeg vil gerne understrege, at der med Lissabontraktaten er skabt nye rammer for at fremme solidariteten mellem medlemsstaterne i tilfælde af en energikrise. Jeg ønsker også at rose ordfører Vidal-Quadras for hans indsats, for denne forordning markerer faktisk et fremskridt med hensyn til at øge EU's energisikkerhed.

  Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Fru formand! Hr. Vidal-Quadras og kommissær Oettinger fortjener tak for at muliggøre denne vigtige betænkning. Denne forordning vil blive hilst særlig velkommen i de centraleuropæiske lande, hvoraf nogle er 100 % afhængige af import af gas fra Rusland. Det skaber ikke blot en afhængighedstilstand, men er også farligt som politisk redskab. Sammenlignet med fossile brændstoffer udsender gas mindst CO2, og den spiller således en vigtig rolle i Europas kamp mod klimaændringerne. Begrebet EU-nødsituation skal dog genvurderes, eftersom det er bundet til en importreduktion på 10 %. Det kunne faktisk udgøre hele gasimporten i en medlemsstat som f.eks. Slovakiet. Det ville være mere rimeligt, om en EU-nødsituation blev erklæret for en specifik geografisk region. At sikre gasforsyninger uden afbrydelser til en acceptabel pris skal prioriteres selv i en krisesituation. Efter min opfattelse kan denne betænkning i høj grad bidrage til at nå dette mål.

  Ioan Enciu (S&D). – (RO) Fru formand! Allerførst vil også jeg gerne ønske hr. Vidal-Quadras til lykke med hans store indsats ved udarbejdelsen af denne vigtige betænkning. Vi er alle klar over, hvor vigtig energiforsyningen er for EU. Kommissionen og kommissær Oettinger skal fortsat være aktivt involveret i at løse de spørgsmål, som er afgørende for fremgangen i projekterne i forbindelse med spredning af gasforsyningskilder, og tilvejebringe både politiske løsninger og de gunstigste økonomiske ressourcer.

Nøglen til at sikre Europas energiforsyningssikkerhed ligger i at forbedre energiinfrastruktur, sammenkoblinger, kapacitet for tilbagegående gasstrømme samt lagerfaciliteter og, vigtigst af alt, overvågning og forvaltning baseret på solidaritet mellem medlemsstaterne. Det ville også være vigtigt at fortsætte forhandlingerne om det fremtidige europæiske energifællesskab.

  Danuta Jazłowiecka (PPE). – (PL) Fru formand! Den forordning, vi stemmer om i dag, er en milepæl i opbygningen af en fælles energipolitik. De bestemmelser, der omhandler energisolidaritet, vidner entydigt herom. De bidrager til at garantere, at retsakter fungerer og danner basis for fælles handling i nødsituationer. Den tekst, vi skal stemme om, er ganske vist forskellig fra den ambitiøse vision, der var foreslået af Parlamentet, men den giver dog forhåbninger om, at en nødmekanisme kan fungere effektivt fremover. Selve det faktum, at vi hurtigt nåede frem til en aftale med Rådet, hvor medlemsstaternes forskellige interesser var modsatrettede, bør ses i et positivt lys.

Jeg vil gerne takke vores ordfører, hr. Vidal-Quadras, som lige fra begyndelsen har været åben over for de tiltag, kolleger har foreslået, og indstillet på at nå frem til et kompromis, alle kunne acceptere. Forordningen viser også, at Parlamentet spiller en nøglerolle i interinstitutionelle konflikter og er dristigt nok til at kæmpe for tiltag, der ofte synes urealistiske på grund af manglende enighed blandt medlemsstaterne.

  Edit Herczog (S&D). – (HU) Fru formand! Jeg lykønsker kommissæren og Parlamentet med samarbejdet om udarbejdelsen af dette omfattende dokument. Det er et skridt i den rigtige retning, men det er også tydeligt, at lovgivning kun er en forudsætning for investeringer. At skabe motivation for europæiske investeringer kan også hjælpe os igennem krisen. Denne forordning kan også være et positivt bevis på, at samarbejde ikke betyder at give afkald på national suverænitet, men at EU-borgernes frihed udvides. I Ungarn foregår der store debatter. Vi ungarske socialdemokrater er opsatte på at skaffe energisikkerhed i Europa. For et år siden lovede den ungarske regeringsleder at gøre landet helt uafhængigt, hvad energi angår. Som socialdemokratiske parlamentsmedlemmer er vi glade for, at han ændrede mening, og at han også ser en fremtid med energisikkerhed og samarbejde i EU.

  Ioan Mircea Paşcu (S&D). – Fru formand! Siden 2006, hvor den første afbrydelse af gasforsyningerne fra Rusland fandt sted, er energisikkerhed blevet et toppunkt på dagsordenen i EU. Emnet er af ikke blot økonomisk, men også yderst politisk karakter, fordi det har en stærk indvirkning på EU's udenrigspolitik og dermed dets internationale status. På trods af, at dette i praksis er bredt anerkendt, er EU ude af stand til at standse sin stigende afhængighed af energiforsyninger fra aktører med stærke politiske dagsordener, som ikke tøver med at udnytte EU's stigende sårbarhed. Det skyldes modstand hos nogle nye og vigtige medlemmer.

Afslutningsvis vil det dog være forkert at sige, at der ikke er noget energisikkerhedssystem i øjeblikket, for det findes. Det er blot på et individuelt og ikke kollektivt plan, hvor hvert EU-land ønsker at beskytte sig selv via præferenceforbindelser med individuelle leverandører, hvis velvilje de undertiden er parat til at konkurrere intenst om.

  Niki Tzavela (EFD). – (EL) Fru formand! Da flere af os her i Parlamentet har refereret til Nabucco-rørledningen som et projekt, der er meget vigtigt for energisikkerheden i Europa, vil jeg gerne spørge kommissæren, om han om muligt kan fortælle os, hvor langt man er nået, og hvilke fremskridt der er sket i Nabucco-projektet.

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Denne forhandling, som begyndte med emnet gas og gasoplagring, har antaget en mere generel karakter og er udvidet til at dække energipolitikken som helhed. Det er selvfølgelig sandt, at vi er afhængige af gas. Det gælder dog ikke kun for gas, men også for andre energikilder, herunder olie i helt det samme omfang, kul fra verdensmarkedet og råmaterialer til kernekraft. Selv hvad angår vedvarende energi vokser vores afhængighed af lande med oplagringsfaciliteter, som f.eks. Schweiz og Norge. Europa er afhængigt af andre stater. Af den grund vil spørgsmålet om energieffektivitet, dvs. at vi bruger vores energi på en mere målrettet måde og ikke ødsler med den, blive stadig vigtigere. I de kommende måneder vil vi drøfte vores konklusioner indgående med Dem.

Emnet energifællesskab er også blevet fremført, og jeg mener, at EU skal blive et mere effektivt energifællesskab baseret på solidaritet. Hr. Delors' tilgang viser os, hvilken retning vi bør bevæge os i. Mit råd er dog, at vi bør bruge de nye instrumenter i løbet af de næste få år. Med andre ord bør vi gøre aktiv brug af artikel 194 som vores retsgrundlag samt udnytte andre muligheder, således at det indre marked kan gennemføres. Vi har endnu ikke et egentligt indre marked for el og gas. I medlemsstaterne, i nogle mere end andre, holder man fine taler om det indre marked, men de gør faktisk ikke noget ved det og fokuserer i stedet på deres egne, nationale industripolitikker. De burde bruge disse nye instrumenter. Om fire-fem år vil vi så på en troværdig baggrund kunne tale til medlemsstaterne og offentligheden i almindelighed om en yderligere udvikling af vores retsgrundlag.

For så vidt angår energifællesskabet, mener jeg, at Schweiz, Norge, Serbien, Kroatien – og landene i det tidligere Jugoslavien generelt – sammen med Marokko, Maghreblandene, Mellemøsten, Georgien, Moldova og Ukraine hører sammen i et sammentømret energifællesskab, med tilføjelse af navnlig Tyrkiet.

Der har været krav om en prognose for energi- og gasmarkedet. Vi ønsker at fremlægge en række alternativer som en del af 2050-køreplanen. Det er klart, at så længe energisammensætningen i hovedsagen er medlemsstaternes anliggende, er vi afhængige af tallene fra medlemsstaternes politikere for at kunne forudse, hvor meget gas der vil blive brugt til elproduktion, og hvor stort vores behov for gas er. Vi får ikke eneansvaret på dette område. Ikke desto mindre ønsker vi at komme med et forslag angående vores brug af gas i de næste årtier. I øjeblikket bruger vi mere end 400 mia. m3 gas. I 2030 eller 2040, vil det tal da være steget til 500 eller 600 mia. eller faldet til 300 mia.? Det er et meget vigtigt spørgsmål, når det handler om at forudse både kravene til vores infrastruktur og vores afhængighed af andre lande.

Hvad angår afhængighed, skal vi huske, at vi stadig selv har betydelige gasforekomster. De vil imidlertid løbe tør i løbet af 15-20 år. Nederlandene er et typisk eksempel i den henseende. Det er sandt, at vi i hovedsagen er afhængige af Rusland, som for indeværende dækker 25 % af det europæiske gasmarked. En fjerdedel af vores gas kommer fra russiske forekomster. Det er en stor andel, men den er dog håndterbar. Det står dog klart, at de tilsvarende tal for Letland, Litauen, Bulgarien, Polen og Rumænien er på noget over 50 % og op til 100 %, mens tallet for Portugal er nul. Vi har en øst-vest-opdeling, der afhænger af det enkelte lands beliggenhed i forhold til gasforekomsterne i Sibirien. Vi modtager betydelige forsyninger fra Algeriet og fra Norge, og vi bør også fremhæve forsyningerne af flydende naturgas (LNG), som kommer fra Qatar i Mellemøsten med skib eller via terminaler.

Hvad angår vores afhængighed af Rusland, betragter jeg Rusland som en partner, på trods af alle landets problemer. Energidialogen mellem EU og Rusland, der foregår hvert 10. år, finder sted i november. Det er et faktum, at vi er gensidigt afhængige. Hvordan det? Eftersom russerne er ansvarlige for mere end 50 % af finansieringen af North Stream-rørledningen, hvilket betyder en investering på mere end 4 mia. EUR, er det i deres interesse, at gassen strømmer igennem den, ellers ville investeringen ikke være rentabel for dem. Desuden ønsker russerne at sælge os gas. Dermed får de europæisk valuta til køb af biler, industrianlæg, maskiner, højteknologiske varer og ekspertise, så den russiske økonomi kan udvikles. Derfor mener jeg, at hvis vi handler i fællesskab, vil vi befinde os i en situation med gensidig afhængighed snarere end at udsætte os for afpresning.

Det næste område, vi skal kigge på, er spredning og reduktion af vores afhængighed af andre lande. På den ene side er vi nødt til at sikre, at de eksisterende rørledninger renoveres, så vores tekniske afhængighed ikke øges. På den anden side skal vi fokusere på nye områder. Jeg mener, at vi bør være afhængige af russerne, hvad angår russisk gas. Russerne bør være vores partnere, når det drejer sig om at sælge og handle med deres egen gas, men ikke når det drejer sig om gas fra tredjelande. De største gasforekomster findes i den kaspiske region. Mens jeg finder, at den russiske gas er tæt forbundet med vores partner Rusland, mener jeg ikke, at vores gasforsyning fra den kaspiske region bør nå os via Rusland. Russerne burde sælge os deres egen gas, men ikke handle med gas fra tredjelande. Gas fra Algeriet og fra Norge leveres ikke til os via Rusland. EU skal derfor etablere en direkte tilslutning til den kaspiske region, som er så kort som mulig, ikke gør omveje og ikke gør os unødvendigt afhængige af det russiske handelssystem. For at opnå dette har vi imidlertid brug for solidaritet. Jeg vil derfor gerne spørge alle medlemsstaterne, inklusive Østrig, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Polen, om vi er parate til at arbejde sammen om at finde en løsning i den sydlige korridor, som er i Europas interesse? Eller er vi splittede? Det er det springende punkt. Hvis vi står sammen og er parate til ikke at tage imod tilbud, som i vidt omfang ikke er i Europas interesse, kan vi opnå et gennembrud i den kaspiske region. Vi arbejder meget hårdt på Nabucco-projektet. Vi holder arbejdsmøder hver uge, og den 1. oktober vil et topmøde med Turkmenistan og Aserbajdsjan finde sted. Vi kan ikke træffe beslutningen selv. Den vil blive truffet af investorerne. Men vi kan gøre alt, hvad der er muligt for at sikre, at vi agerer som mæglere i den beslutning, der involverer medlemsstaterne og vores nabolande, herunder Tyrkiet, Aserbajdsjan og Georgien. Jeg er stadig af den opfattelse, at Nabucco er på rette vej.

De siger, at vi er nødt til at investere mere. Det er måske rigtigt, men jeg kan forsikre Dem om, at vi gør fornuftig brug af hver eneste euro, der tildeles af Parlamentet og medlemsstaterne i EU-budgettet til samfinansieret infrastruktur, på områder, hvor det ikke ville være rentabelt for os at stå alene. De vil skulle træffe beslutning for finansieringsperioden i nærmeste fremtid. I den sammenhæng er vi nødt til at tale om prioriteringer. Hvis vi ønsker at bruge flere penge på infrastruktur, er vi nødt til enten at få flere penge ind, hvilket jeg ikke tror meget på, eller at bruge færre penge på andre områder. Det vil blive interessant at se, hvordan denne proces mellem de forskellige arbejdsområder, herunder også dem i Parlamentet, vil fungere.

Tak endnu en gang for Deres støtte. De har gjort fremskridt på dette område, og sammen har vi overbevist medlemsstaterne. Jeg er glad for at kunne sige til Dem alle, at vi hurtigt vil gennemføre forordningen, og i den rapport, der planlægges udfærdiget om ca. fire år, vil vi analysere forordningens stærke og svage punkter og fremlægge vores endelige konklusioner om, hvorvidt det vil være fornuftigt at udbygge forordningen og dens indhold.

(Bifald)

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen vil finde sted i dag torsdag den 21. september kl. 12:00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Med vedtagelsen af denne betænkning sker der en betragtelig udbygning af lovrammerne for EU's energisikkerhedspolitik. Spredning af energikilderne er et prioriteringsområde på grund af den energikrise, Europa har stået over for. Jeg finder det afgørende at støtte alternative, troværdige projekter inden for gasforsyningssektoren i den kaspiske region. Eftersom det først vil være muligt at udnytte Nabucco-gasrørledningens fulde kapacitet i 2018, er AGRI-projektet mere end nødvendigt. Denne rørledning vil forbinde det europæiske marked med gasressourcerne i den kaspiske region via energikorridoren Aserbajdsjan-Georgien-Rumænien. De politiske ledere fra de fire deltagende stater underskrev Baku-erklæringen i sidste uge. De første gasleverancer fra Aserbajdsjan forventes at finde sted om blot tre år, navnlig fordi man i Rumænien allerede har indledt en forundersøgelse af terminalen i Constanta. Desuden er gennemførelsesomkostningerne det halve af, hvad Nabucco-gasrørledningen koster. Når man tænker på de garantier for energisikkerhed, der opnås med denne aftale, håber jeg, at EU vil ofre aftalen den opmærksomhed, den fortjener.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Dagens forhandlingsemne er gasforsyningssikkerhed. Vi forhandler om det, netop som vinteren nærmer sig. I januar 2009 viste naturgaskrisen mellem Rusland og Ukraine tydeligt, at importafhængigheden var øget i hele Europa. Denne gang er de risici, der er forbundet med forsyning og transit, også øget. Derfor har vi stadig brug for investeringer i infrastruktur i Europa. Hvor lang tid vil det tage at gennemføre disse infrastrukturer? Afgjort adskillige år. Har vi råd til at vente så længe, når hver vinter betyder en ny gaskrise? Hvor mange indrømmelser vil vi igen skulle give Ukraine og Rusland indtil da? Jeg mener, at vi bør klarlægge og forberede os på at vælge en alternativ løsning, hvad angår ikke kun en kilde, men også et net, hvori både interne og eksterne forhold vil blive kombineret. Når jeg siger "alternativ", tænker jeg på, hvad eksperterne kalder White Stream-rørledningen, der går gennem Aserbajdsjan, Georgien, Sortehavet, Rumænien og Bulgarien. Desuden bør alle foranstaltninger, der skal bidrage til at sikre, at det indre energimarked fungerer ordentligt, ledsages af et aktivt energidiplomati.

  Jolanta Emilia Hibner (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne udtrykke min agtelse for hr. Vidal-Quadras, hans arbejde og hans engagement i forbindelse med forordningen om gasforsyningssikkerhed. Jeg er glad for, at det har været muligt at opnå så godt et kompromis i dette yderst vigtige dokument. Alle medlemsstaternes interesser er blevet afbalanceret på de vigtigste punkter, og takket være dét vil EU kunne reagere hurtigt og solidarisk, når det står over for afbrydelser i gasforsyningen. I betænkningen dækkes de vigtigste forhold angående beskyttelse af medlemsstaterne mod eventuelle afbrydelser af gasforsyningen samt et godt samarbejde om forebyggende tiltag og nødforanstaltninger i EU.

En væsentlig ændring er, at Kommissionen og medlemsstaterne er forpligtet til at samarbejde på fællesskabsniveau om at forebygge nødsituationer. I medfør af forordningen vil Kommissionen nu kunne erklære en nødsituation i regioner, der berøres af afbrydelser af gasforsyningen, efter blot ét lands anmodning. Det foreslåede kompromis styrker Kommissionens rolle i kraft af nye, hurtige indsatsværktøjer. I denne udformning udgør forordningen en garanti for gasforsyningssikkerhed endog i særligt følsomme regioner. Det er dog altafgørende at investere i infrastrukturudvikling, så de bestemmelser, forordningen indeholder, ikke kun eksisterer på papiret.

  Lena Kolarska-Bobińska (PPE), skriftlig. – (PL) Vi taler en hel del om Lissabontraktatens ikrafttræden i sammenhæng med EU-Udenrigstjenesten. Det er imidlertid værd at gøre opmærksom på de tiltag, der gøres på det energipolitiske område. I artikel 194 i Lissabontraktaten er der fastlagt klare prioriteringer på dette område, nemlig at der skal etableres et fælles energimarked og sikres gasforsyningssikkerhed, energieffektivitet og energibesparelser, samt at der skal ske fremme af sammenkoblinger af energinet og af foranstaltninger til reduktion af afhængigheden af energiimport. Vidal-Quadras-betænkningen om gasforsyningssikkerhed er et vigtigt skridt hen imod at nå traktatens mål. Det afspejler ånden i den europæiske solidaritet, som er så vigtig i dag. Dokumenter af denne art er et særlig vigtigt signal til borgerne i en tid, hvor der siges meget om nationale interesser og decentraliseringstendenser, som splitter Unionen. Betænkningen viser, at Parlamentet i samarbejde med Kommissionen omsætter de europæiske samarbejds- og solidaritetsværdier i praksis. Det næste skridt i denne retning er Kommissionens dokument med titlen "Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020". Det er yderligere et skridt hen imod en vidtspændende energipolitik i forbindelse med EU 2020-strategien, men det er også et yderligere skridt hen imod at nå målene i Lissabontraktaten. Den betænkning, jeg har lavet udkast til, og som jeg nu arbejder på i Parlamentet, viser også, at fællesskabsmetoden er særlig vigtig på energiområdet.

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. – (RO) Forsyningssikkerheden vil i fremtiden afhænge af udviklingen af brændselssammensætningen, udviklingen af produktionen i EU og i tredjelande, der leverer til EU, samt af investeringer i lagerfaciliteter og af diversificering af forsyningsruter og -kilder i og uden for EU. Jeg er glad for, at Parlamentet kunne ændre forslaget til forordning, så det indeholder en artikel specielt om Nabucco-gasrørledningsprojektet. Med denne handling bekræftes det, at EU's institutioner også fremover vil tillægge Nabucco-gasrørledningsprojektet en særlig betydning i henseende til de politiske aspekter ved og finansieringen af projektet. Sagt specifikt garanteres det med denne forordning, at de europæiske privatkunder vil blive forsynet med gas selv under kriser, således at man undgår situationer som den i januar 2009, hvor en række medlemsstater overhovedet ikke fik leveret nogen gas. Kommissionen vil skulle koordinere disse eventuelle nødsituationer og sikre, at alle medlemsstater beskyttes.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Det er indlysende, at EU ikke bør være afhængigt af, hvilket ben Ukraines eller Belarus’ præsident får ud af sengen om morgenen. Det er indlysende, at EU ikke bør være afhængigt af intriger fra overflødige mellemmænd, som ønsker at tjene på spekulation og manipulation på gasområdet. Det er indlysende, at gasforsyning ikke kan blive et politisk våben for forfølgelse af snævre nationale interesser. Men hvordan skal vi forholde os til den omstændighed, at naturgas i Letland koster tre gange så meget som i Tyskland? Letland og Tyskland, der begge er EU-medlemsstater, har forskellige muligheder for at udvikle deres økonomier. Den omstændighed, at Republikken Letland oplever en alvorlig krise, og at dets BNP pr. indbygger er en tiendedel af Tysklands, rejser spørgsmålet om, hvorvidt medlemsstaterne har de samme udviklingsbetingelser. Det er vigtigt at få løst dette spørgsmål hurtigt i det mindste med hensyn til ens gaspriser for alle EU-medlemsstater. Sker dette ikke, bliver kombinationen af ordene "forenet Europa" tvivlsom.

  Algirdas Saudargas (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg er enig med mine kolleger og glæder mig over, at en så vigtig forordning kan vedtages på så kort tid. Dette beviser blot endnu en gang, at Europa er i stand til at handle hurtigt og effektivt, når der er et reelt problem.

Forordningen om gasforsyningssikkerheden styrker princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne, og dette er et nyt skridt i retning af en fælles energipolitik. Vi håber alle, at krisen i 2009 ikke vil indtræffe igen, og at vi ikke vil få brug for at benytte de mekanismer, der er fastsat i forordningen, men det, der sker i virkeligheden, er noget helt andet. For ikke så længe siden, i juni måned, blev Litauens gasforsyning halveret på grund af uoverensstemmelser med Rusland og Belarus, og det overbeviste os om, at timingen i denne forordning er rigtig.

Jeg har ofte påpeget, at denne forordning kun vil være effektiv på isolerede gasmarkeder, der er afhængige af en enkelt leverandør, som vi f.eks. er i de baltiske lande, når disse markeder er samlet i et fælles gasnetværk for hele EU. Private investeringer er ofte utilstrækkelige i forbindelse med nedlægning af de nye gasrørledninger, og der er derfor behov for ekstra finansiering.

Jeg vil gerne takke mine kolleger, som har forstået dette og har taget dette i betragtning under forhandlingerne om denne forordning, og Kommissionen, som officielt har forpligtet sig til at løse problemet med energiøer i energiinfrastrukturpakken. Tilbage står blot at opfordre medlemsstaterne til at gennemføre denne forordning korrekt.

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE), skriftlig. – (PL) Vedtagelsen af forordningen om gasforsyningssikkerheden baner vejen for oprettelse af et fælles gasmarked på EU-plan i fremtiden. Blandt de vigtigste bestemmelser i dette dokument er indførelsen af en forpligtelse til at opstille forebyggende handlingsplaner og nødplaner i alle medlemsstater, forpligtelsen til at erklære en nødsituation på Fællesskabsplan, når to medlemsstater har erklæret en nødsituation, og anvendelse af kriteriet om geopolitisk risiko i den samlede evaluering af risikoen i tilknytning til spørgsmålet om gasforsyningssikkerhed i EU. Som følge af anskaffelsen af kapacitet til at transportere gas i begge retninger, vil et land, der er i fare for at komme til at mangle energiforsyning, få den nødvendige bistand fra et andet land, som har tilstrækkelige gasreserver på det pågældende tidspunkt. Dette er uden tvivl begyndelsen på anvendelsen af foranstaltninger baseret på tanken om samarbejde og solidaritet. Henvisningen til spørgsmålet om spredning af energikilderne vil muliggøre en intensivering af medlemsstaternes aktiviteter på dette område og vil hjælpe projekter, der allerede er sat i gang, f.eks. Nabucco-projektet. Alt i alt er vi nu takket være de foranstaltninger, der foreslås i betænkningen, og intensive investeringer i infrastruktur i stand til at beskytte os selv eller til at sikre os selv mere effektivt mod situationer som den, der indtraf i Ukraine i 2008. Det er en illusion, at vi skulle blive helt uafhængige af russiske gasforsyninger, men vi kan i det mindste styrke vores forhandlingsposition over for Rusland. Jeg vil gerne takke alle dem, der har bidraget til udarbejdelsen af et kompromis i et spørgsmål, der er så vigtigt for hele EU.

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) Det kompromis, som Parlamentet har forhandlet sig frem til, er et reelt skridt i retning af gennemførelse af Lissabontraktatens bestemmelser. Det skaber de indledende betingelser for den praktiske anvendelse af medlemsstaternes solidaritet i tilfælde af afbrydelser af gasforsyningerne, og vi regner det for at være vores succes. Bestemmelserne om transmissionsinfrastruktur, systemet af krisereaktioner på EU-plan, den fælles risikovurdering og på grundlag heraf opstilling af forebyggende handlingsplaner og nødplaner samt medtagelsen af det geopolitiske aspekt ved vurderingen er ikke blot et udtryk for Parlamentets medlemmers forhandlingssucces, men skaber også grundlaget for at gøre energipolitikken mere fællesskabsorienteret, hvilket er noget Parlamentet allerede havde forsøgt at opnå i den foregående valgperiode.

  Vladimir Urutchev (PPE), skriftlig. – (BG) Det er kun 18 måneder, siden gasforsyningerne langs Rusland-Ukraine-EU-ruten blev afbrudt i januar 2009. Bulgarien var det land, der var hårdest ramt dengang, men hele EU erkendte, hvor sårbar især de central- og østeuropæiske lande er med hensyn til gasforsyningssikkerhed. Derfor glæder jeg mig over vedtagelsen af Vidal-Quadra-betænkningen, som er en paneuropæisk lovgivningsreaktion på forekomsten og følgerne af sådanne gaskriser. Ud over den lovgivningsmæssige beslutnings detaljerede karakter vil jeg gerne fremhæve følgende aspekter, nemlig etablering af et integreret EU-gasnetværk med en gasstrøm i begge retninger mellem de enkelte lande, sikring af grænseoverskridende adgang til oplagringsfaciliteter og opretholdelse af grænseoverskridende transmission af gas i de tilfælde, hvor det højeste kriseniveau "nødsituation" udløses. Hvad angår mit land, Bulgarien, betyder opfyldelse af disse krav i sidste ende, at der etableres forbindelser med nabolande, at Bulgarien får flere muligheder for at lagre gas på sit område, og at der nu findes et alternativ til vores afhængighed af en enkelt ekstern gasleverandør. Denne nye EU-lovgivning sætter reelt en stopper for GAZPROM's monopol på leverancer til vores land, hvilket skal ske inden for de kommende fire år.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne lykønske ordføreren med et meget veludarbejdet dokument. Efter langvarige og vanskelige forhandlinger har det været muligt at nå frem til et kompromis på EU-plan. Blandt de vigtigste elementer i aftalen er efter min mening forpligtelsen til inden for to år at opstille forebyggende handlingsplaner og nødplaner i alle medlemsstater og forpligtelsen til at erklære en krisesituation i EU, hvis to lande erklærer en krisesituation. Et andet vellykket resultat af forhandlingerne er forpligtelsen til at muliggøre strømme i begge retninger i gasrørledninger inden for tre år efter datoen for forordningens ikrafttræden. Jeg vil gerne endnu en gang lykønske ordføreren. Det dokument er et skridt i retning af et ægte europæisk energifællesskab.

4. EU-Kina topmødet den 6. oktober (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er Rådets og Kommissionens erklæringer om EU-Kina topmødet den 6. oktober 2010 [2010/2862(RSP)].

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg er glad for at være her i dag for at drøfte forberedelserne til det 13. EU-Kina topmøde. Topmødet er særlig vigtigt i år, fordi vi fejrer 35-året for etablering af diplomatiske forbindelser mellem EU og Kina, ligesom det er første gang, vi anvender den strategi, der er opstillet i Lissabontraktaten.

På Det Europæiske Råds møde i sidste uge drøftede stats- og regeringscheferne de udfordringer og muligheder, som EU står over for i forbindelserne med strategiske partnere som Kina. Dette var blevet forberedt på det uformelle Gymnich-møde mellem EU's udenrigsministre, som jeg deltog i sammen med den højtstående repræsentant/næstformand Ashton og adskillige andre kommissærer weekenden før. Der er behov for og vilje til at handle på en mere integreret og sammenhængende måde. Vi har brug for at vide, hvad vi ønsker fra strategiske partnere, og vi må sende det samme budskab med 27 stemmer.

Forbindelserne mellem EU og Kina er vokset enormt i de seneste 35 år, navnlig på det økonomiske område. Vi er vigtige handelspartnere for hinanden. De europæiske virksomheder nyder godt af en fortsat vækst i Kina, men der skal gøres mere for at åbne det kinesiske marked yderligere og for at forbedre gennemførelsen af regler, f.eks. inden for offentlige indkøb og intellektuelle ejendomsrettigheder.

Dette 13. EU-Kina topmøde er det første under strukturen efter vedtagelsen af Lissabontraktaten. Vi ønsker at indtage en fremadskuende holdning og handle som partnere om løsningen af globale udfordringer som f.eks. klimaændringer, behovet for at opretholde åbne markeder og lige adgang til råstoffer, international stabilitet og retsstatsforhold.

Vi vil se på den rolle, som forskellige politiske dialoger og sektordialoger mellem EU og Kina spiller. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen vil blive drøftet, navnlig dimensionen i den om, at den skal danne en retlig og institutionel ramme om en yderligere udvikling af vores partnerskab.

Menneskerettighederne er den røde tråd i EU's udenrigspolitik. Selv om der fortsat findes betydelige forskelle, er det vigtigt, at vi drøfter menneskerettighederne og retsstatsforhold på det kommende topmøde. Vi kan også bygge på nogle konkrete positive eksempler som f.eks. det juridiske fakultet EU-Kina.

Det 13. EU-Kina topmøde finder sted nogle få uger inden to betydningsfulde internationale begivenheder, nemlig G20-topmødet i Seoul i november og klimatopmødet i Cancún i december. Et vigtigt mål med dette topmøde er at finde fælles fodslag med Kina for at koordinere deres position med vores prioriteter.

Det er også vigtigt at rydde misforståelser af vejen og at etablere forbindelser mellem befolkningerne. Der vil derfor for første gang blive afholdt et kulturelt forum i tilknytning til topmødet. Derfor vil 2011 også blive udpeget til europæisk-kinesisk ungdomsår med det formål at styrke den gensidige forståelse mellem den europæiske og den kinesiske ungdom og at fremme tværkulturel dialog. Dette fokus fortsætter i 2012 med det europæisk-kinesiske år for tværkulturel dialog.

Topmødet følger i kølvandet på et meget begivenhedsrigt år i form af politisk dialog med adskillige møder på højt niveau tidligere på året, herunder kollegiets besøg ledet af Kommissionens formand Barroso og Cathy Ashtons besøg i Kina i forbindelse med første runde af den strategiske dialog i starten af september. Der er planlagt et møde i den højtstående økonomiske og handelsmæssige dialog i november. Kommissær Almunia, kommissær Rehn og jeg selv vil lede EU-delegationen bestående af adskillige kommissærer.

Vi deler alle målet om yderligere udvikling af Kina, så landet bliver mere åbent og gennemsigtigt, tilslutter sig internationale menneskerettighedsstandarder, tager imod internationale og europæiske virksomheder på lige vilkår og samarbejder om globale udfordringer. For at nå dette må vi fortsætte og uddybe vores samarbejde. Dette vil gøre det muligt for os at udvikle forbindelserne og – under processen – tage vanskelige spørgsmål for os og Kina op.

Oktobertopmødet giver os en ny mulighed for at gøre status over vores forbindelser og for at drøfte, hvor vi ønsker, det skal føre hen i de kommende år.

  Ioannis Kasoulides, for PPE-Gruppen. – (EN) Fru formand! En globaliseret multilateral verden og udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne, energiforsyningssikkerheden, ikkespredning af kernevåben, Iran og Nordkorea, kollektive sikkerhedsspørgsmål såsom terrorisme og pirateri og fredsbestræbelser i ustabile regioner som Mellemøsten, kræver et strategisk partnerskab mellem Kina og EU.

EU er Kinas største handelspartner, og Kina er EU's næststørste handelspartner. Kina er den største kilde til forarbejdet import. Handelsunderskuddet i Kinas favør skyldes til dels problemer med at få adgang til kinesiske markeder. Højt på dagsordenen i bestræbelserne på at forbedre partnerskabs- og samarbejdsaftalen er ikke-toldbaserede handelshindringer, intellektuelle ejendomsrettigheder og adgang til offentlige indkøb.

I vores forbindelser med Kina forfølger vi vores gensidige interesser, men også vores værdier. I forbindelse med den politiske dialog og på lige fod tilskynder EU til Kinas overgang til et åbent samfund baseret på retsstatsforhold og respekt for menneskerettigheder. Vi slår til lyd for menneskerettigheder for folk i Tibet og andre kinesiske provinser, men med fuld respekt for Kinas territoriale integritet. Vi glæder os over de seneste aftaler med Taiwan, men med respekt for den kinesiske politik. Den globale økonomiske krise har vist, at der er en global indbyrdes afhængighed.

Vi glæder os over Kinas økonomiske fremskridt og genopsving som en stabilitetsfaktor, og vi tilskynder på det kraftigste til en opskrivning af renmimbien af hensyn til den monetære orden i verden uden forvridninger.

  Libor Rouček, for S&D-Gruppen. – (CS) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! EU's medlemsstater og Kina står over for mange af de samme globale udfordringer og problemer, nemlig overvindelse af den økonomiske krise, klimaændringer, terrorisme, spredningen af masseødelæggelsesvåben, ukontrolleret migration og mange andre udfordringer. Vi kan ikke løse nogen af disse udfordringer eller nogen af disse problemer alene. Vi må samarbejde, vi må søge partnere for fælles løsninger og på dette område er EU og Kina naturlige strategiske partnere. Vi forventer derfor, at begge partnere på det kommende topmøde vil være sig deres globale ansvar bevidst og vil foreslå konkrete skridt og konkrete løsninger i det mindste i forbindelse med nogle af disse udfordringer og problemer.

I dag, hvor det globale topmøde om fattigdom finder sted i New York under FN's forsæde, tror jeg, det er værd at nævne, at EU og Kina også er særlig velegnede partnere, når det gælder problemet med udryddelse af global fattigdom. Medlemmerne af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet forventer også, at de europæiske repræsentanter vil fremkomme med nogle klare erklæringer om visse bilaterale problemer på EU-Kina-topmødet den 6. oktober, nemlig erklæringer om udvikling af og støtte til gensidig handel, om adgang for europæiske varer og tjenesteydelser til det kinesiske marked, herunder naturligvis offentlige kontrakter, om beskyttelse af copyright, beskyttelse af beskæftigelsesstandarder, om menneskerettigheder, udvikling af turisme, udveksling mellem studerende og unge og så videre.

  Niccolò Rinaldi, for ALDE-Gruppen. – (IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Et topmøde mellem Kina og EU er et godt eksempel på to venner, der begge har grund til at være tilfredse. I visse henseender går de langt tilbage, for Europa og Kina har begge bidraget til en mere sikker og fremgangsrig verden.

Handelspolitikken er en afgørende faktor i denne fælles indsats, selv om noget ikke virker ordentligt, og selv om det europæiske handelsunderskud er blevet tredoblet i de seneste fem år. Dette er ikke bæredygtigt for EU, men måske uundgåeligt på grund af Kinas konstante sociale og miljømæssige dumping, dets verdensrekord inden for forfalskede lægemidler, dets marked, som er lukket for tjenesteydelser, dets uvilje mod at tage del i antipiratkopieringsaftalen (ACTA), og dets instinktivt lukkede politik, selv når det gælder menneskerettigheder, lige fra undertrykkelse af Tibet, som er kulturelt, åndeligt og etnisk undertrykt, til denne stædige nægten af at anerkende Taiwans de facto-suverænitet, undertrykkelsen af ytringsfriheden i medierne og på internettet og den skammelige systematiske anvendelse af dødsstraf.

Alt dette er gammel politik for os – og vi er nødt til at sige dette til vores kinesiske venner – for hvorfor skulle vi fornærme intelligensen hos et folk, hvis civilisation altid har fulgt med tiden? Der er ikke meget, vi kan lære Kina. Tværtimod. Hele Kinas konkurrencemæssige slagkraft, herunder inden for handelspolitikken, skyldes, at Kina har 1,5 mia. indbyggere og én udenrigsminister, 15 mia. indbyggere og én skattepolitik, 1,5 mia. indbyggere og én valuta, og Europa 27 + 1, som hele tiden vakler i sine kontakter med Kina, har stadig meget at lære og må genvinde sin enhed.

  Reinhard Bütikofer, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand! Jeg er enig i hr. De Guchts grundlæggende udgangspunkt, nemlig at EU skal arbejde i retning af et strategisk partnerskab med Kina. Men, hvis vores næste skridt næsten altid er endnu en gang at tale om de kinesiske markeder, når vi har sagt det, tror jeg, vi indskrænker vores horisont i vores tilgang til dette strategiske forhold. Vi undervurderer Kina og vores eget europæiske ansvar.

Derfor vil jeg gerne se på nogle spørgsmål, der går videre end det ganske rigtigt meget vigtige økonomiske forhold mellem os og Kina. Under et besøg for kort tid siden til Vietnam, kom USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, med et overraskende udspil med hensyn til sikkerheden i Det Sydkinesiske Hav, og hun har indtaget en holdning, der burde appellere til europæerne. Det indebærer indførelse af en multilateral konflikthåndteringsstrategi i dette komplekse område, som også er af økonomisk betydning for os. Har Europa en holdning hertil? Deler vi denne strategi, eller har vi ikke nogen holdning?

Det næste klimatopmøde vil inden længe blive afholdt i Cancún. På det foregående topmøde spillede Kina ikke nogen særlig hjælpsom rolle, og jeg siger dette med blid ironi. Vi kunne også have været mere selvkritiske i denne henseende. Findes der en europæisk strategi for samarbejde med kineserne om at få tingene på gled i Cancún og fremover? Det er indlysende, at det amerikanske bidrag til dette spørgsmål er stort set ikke eksisterende i øjeblikket som følge af interne politiske problemer.

Vi må naturligvis også se på økonomipolitiske spørgsmål. Når vi snakker om råstoffer og sjældne jordtyper, ville Parlamentet være interesseret i at høre om strategien på dette område. Ønsker vi at true Kina med sanktioner fra Verdenshandelsorganisationen (WTO). Mener man, at dette er den rette fremgangsmåde? Søger vi en samarbejdsstrategi, som f.eks. vil indebære en hjælp til Kina med at løse deres problemer på dette område via teknologioverførsel. Jeg kunne godt tænke mig, at vi ikke kun taler om strategisk partnerskab, men også om strategien og de strategiske europæiske mål, som vi vil benytte for at nå det.

  Jaromír Kohlíček, for GUE/NGL-Gruppen. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! I over 30 år nu har udenlandske observatører konstant været overrasket over vækstraten i den kinesiske nationaløkonomi. I denne periode har et udviklingsland, i hvilket størstedelen af dets borgere er afhængige af ikkemekaniseret landbrug, rådet bod på århundreders halten bagefter verdens udviklede lande gennem en økonomisk udviklingsrate, der ikke er set i mange, mange år. Nogle statsmænd og politiske kommentatorer glemmer, at vi stadig taler om et udviklingsland, hvor omkring 70 % af befolkningen stadig ernærer deres familier via ikkemekaniseret landbrug, hvilket betyder, at familierne spiser, når høsten er god, men når den ikke er god, sulter de. Kinas udviklingstrin på nuværende tidspunkt kan derfor sammenlignes med de industrialiserede landes i anden halvdel af det 19. århundrede. Kun ved at holde os denne grundlæggende faktor for øje, vil vi være i stand til at nå gensidigt fordelagtige aftaler på topmødet uden at bevæge os ud på den nyere histories tynde is for ikke at nævne at presse vores partnere til at tage et kæmpe spring på nogle af de områder, der drøftes. I dette tilfælde vil den kinesiske side være yderst uvillig til at give efter for pres fra EU. Alle, der husker konsekvenserne af det kæmpespring, vi foretog i 1960'erne, vil helt sikkert forstå, hvad jeg taler om.

  Bastiaan Belder, for EFD-Gruppen. – (NL) Fru formand! Det kinesiske marked er attraktivt for de europæiske virksomheder. Vi har dog en jungle af ofte ændrede regler, der finder anvendelse med tilbagevirkende kraft, som blokerer de europæiske virksomheders vej til dette fristende marked.

Dokumentet fra det europæiske handelskammer i Beijing offentliggjort i starten af september – altså for ganske nylig – gør dette helt klart på de 647 sider og i de 380 henstillinger til den kinesiske regering. Jeg forventer derfor, at Rådet og Kommissionen sikrer, at dette dokument, der er afgørende for en forbedring af forholdet mellem EU og Kina, sættes på dagsordenen for det kommende topmøde mellem EU og Kina. Det europæiske handelskammer kræver med rette en enkelt, klar, europæisk stemme af Rådet og Kommissionen, som rent faktisk vil repræsentere og forsvare de europæiske virksomheders interesser i dette land.

  Lucas Hartong (NI). - (NL) Fru formand! Jeg vil gerne på det kraftigste henlede opmærksomheden på Kinas rolle, når det gælder Nordkorea. Under diktator Kim Jong-ils nylige besøg i Kina, erklærede den kinesiske præsident, Hu Jintao, at han ønskede at gennemføre mere handel med Nordkorea. Dette er en kilde til stor bekymring for min gruppe, det nederlandske frihedsparti.

Kina understøtter rent faktisk Nordkorea, mens vi ønsker at se dette umenneskelige styre væltet snarest muligt. I øjeblikket bor der nogle meget bange nordkoreanere og især kristne nordkoreanere i Kina som flygtninge. Når det kinesiske politi opdager dem, sendes de øjeblikkelig tilbage til Nordkorea og anbringes i arbejdslejre, og der er mange børn blandt dem. På et tidspunkt, hvor Nordkorea udfører nukleare forsøg og sulter sin egen befolkning, modtager det politisk støtte fra Kina.

Jeg vil gerne høre Kommissionens bemærkninger til, om EU bør opretholde sine handelsforbindelser med et Kina, som har nedtrampet menneskerettighederne sådan, og som ikke er ophørt med at sende nordkoreanske flygtninge hjem. I denne henseende vil jeg også på det kraftigste opfordre EU til at sætte Nordkorea øverst på den politiske dagsorden for de kommende forhandlinger.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE). – (ES) Fru formand! Forhandlingerne i dag rejser helt klart spørgsmålet om, hvordan vi kan opbygge et strategisk partnerskab med Kina baseret på dets økonomiske potentiale og på vores værdisystem, særlig med hensyn til menneskerettigheder, som skal være universelle.

Garton Ash, en fremragende britisk analytiker, har sagt, at forholdet til Kina indebærer fire problemer, nemlig handel, Taiwan, Tibet – og her vil jeg gerne minde Parlamentet om aflysningen af topmødet mellem EU og Kina i 2008 – og endelig Tiananmen med henvisning til menneskerettighederne.

Som hr. Kasoulides har sagt, kan ingen af de udfordringer, som verden står over for i øjeblikket, såsom globalisering, digital økonomi, reform af det finansielle system, sikkerhedsspørgsmålet, kampen mod spredning af kernevåben – se blot på Iran – bevarelse af miljø og naturressourcer eller energiforsyningssikkerhed, løses uden Kinas medvirken.

USA har haft held til at etablere et struktureret forhold til Kina, dog ikke uden problemer. Præsident Bush overrakte Dalai Lama kongressens guldmedalje. Ikke desto mindre fungerer forbindelserne mellem de to lande stadig.

Hr. kommissær, når man holder sig Kinas betydning på verdensscenen, i FN's Sikkerhedsråd, i G20 og i BRIK-landene for øje, vil EU så være i stand til at opbygge og konsolidere dette forhold? Og vigtigere endnu vil vi fra EU være i stand til at bane vejen til frihed i lyset af det ret enestående system, som den kinesiske statslige kapitalisme er?

Jeg tror, dette er det vigtigste spørgsmål, og jeg vil gerne bede kommissæren om at forsvare vores værdisystem på det kommende topmøde, samtidig med at han udviser en vis pragmatisme.

  Henri Weber (S&D). - (FR) Fru formand! Jeg kunne godt have tænkt mig, at baronesse Ashton eller i det mindste et medlem af Rådet havde været til stede ved en så vigtig forhandling.

Godt for Kina! Det har besluttet at føre an inden for grøn teknologi. 38 % af dets massive genopretningsplan er blevet investeret i disse nye industrier. Det er allerede den største producent og eksportør af solpaneler og vindturbiner i verden.

Vi ville kun glæde os over denne nye retning, som kan bidrage til at nedbringe forureningsniveauerne i Kina og på verdensplan, hvis produktionen foregik i overensstemmelse med WTO-reglerne. Dette er dog ikke tilfældet.

Kinesiske eksportvirksomheder modtager massiv støtte fra statslige banker og lokale myndigheder. Selv om nogle grønne teknologimarkeder er åbne for udenlandske virksomheder og udenlandsk investering, er mange begrænset af kvoter, og nogle er endog lukkede. Vores europæiske industrier er truede stillet over for en sådan unfair konkurrence.

Hr. kommissær, Kina har underskrevet WTO-aftalerne. EU må sikre, at det lever nøje op til reglerne.

  Marielle De Sarnez (ALDE). – (FR) Fru formand! Jeg mener, det er på høje tid, at vi overvejer spørgsmålet om Europas forbindelser med Kina og endog fastlægger en ny strategi. Jeg har tre forslag.

For det første er der, som formanden for Rådet sagde, behov for gensidighed. De kinesiske myndigheder kan f.eks. ikke fortsætte med at handle i Europa, når europæiske virksomheder nægtes adgang til deres offentlige marked. Der skal foretages et valg. Jeg forventer, at der træffes foranstaltninger i denne henseende.

For det andet kan EU ikke længere tolerere dumping med hensyn til velfærd, sundhed og miljø, uden at reagere på det, da det er direkte ansvarligt for alt for mange overflytninger af produktion uden for Europa. Desuden bør de latterligt lave udgifter til arbejdskraft og elendige arbejdsvilkår ikke længere af Kommissionen betragtes som "naturlige konkurrencefordele". På dette punkt må jeg insistere på, at Kommissionen ændrer sin doktrin.

Og for det det tredje kan vi ikke længere vende det blinde øje til spørgsmålet om menneskerettigheder, og Beijings åbenlyse støtte til f.eks. Iran, Nordkorea eller Burma er naturligvis et problem. EU's mål har altid været at tilskynde til demokratier og fremme af demokratier. Vi bør derfor ikke give os en millimeter i dette spørgsmål.

  Heidi Hautala (Verts/ALE). - (FI) Fru formand! Det er blevet meget tydeligt på det seneste, hvor forvirret EU har været over Kinas voksende styrke. Dette afspejles også i menneskerettighedsdialogen. Jeg vil gerne sige, at den menneskerettighedsdialog, vi har indledt med Kina, befinder sig i en form for krise, en krise, som vi må finde en løsning på.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på den omstændighed, at premierministeren i denne stadig stærkere aktør i verdenspolitikken for nylig sagde, at Kinas økonomiske resultater kan være spildt, hvis ikke der gennemføres politiske reformer. Han gik så langt som til at sige, at borgerne bør have ret til adgang til information, de skal have ret til at deltage i beslutningstagningen, de skal have ret til at gøre deres synspunkter gældende, og de skal også kunne overvåge regeringsmagten.

Jeg kunne godt tænke mig, at disse spørgsmål drøftes seriøst igen på topmødet mellem EU og Kina. Eftersom vi altid hører fra repræsentanter for Kina, at landet handler i overensstemmelse med flertallets behov, må vi kunne vise, at nogle modige personer, hvoraf en hel del nu er i fængsel på grund af deres synspunkter, rent faktisk er de samme mennesker, som taler for flertallet af befolkningen, da de gør alle opmærksomme på de overtrædelser, der finder sted. Her er der f.eks. tale om mælkeskandalen, de dårligt byggede skoler og hiv/aids-skandalen. På denne måde kunne vi måske etablere en ny menneskerettighedsdialog med Kina.

Vi kunne også anerkende, at der er blevet gennemført nogle positive reformer i Kinas retssystem, og at flere og flere er imod tortur. På denne måde kunne vi få løst dette alvorlige problem. Vi bør også påpege, at der i Kina for ganske nylig har været et fald i antallet af lovovertrædelser, der medfører dødsstraf. Alt dette giver os større grund til at videreføre en solid menneskerettighedsdialog med Kina.

  Joe Higgins (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! De europæisk baserede transnationale koncerner, som ønsker større fleksibilitet til at høste større profit af deres operationer i Kina – større profit opnået gennem udnyttelse af kinesiske arbejdstagere, hvoraf mange millioner udnyttes på det groveste, som migranter i deres eget land uden menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder, og som kun koster de store virksomheder 2,7 % af omkostningerne til deres amerikanske modparter, anser topmødet mellem EU og Kina for at være meget vigtigt.

Topmødet er også vigtigt for det kinesiske styre, som ønsker at intensivere sin handel med EU. Se bort fra handelskommissærens diplomatiske sprog. Dette er et ondt, undertrykkende styre, som rutinemæssigt træder menneskerettigheder, politiske rettigheder og arbejdstagerrettigheder under fode. De kinesiske arbejdstagere kæmper dog nu for frie og uafhængige fagforeninger, som skal kæmpe for deres virkelige interesser.

I de senere måneder har navnlig unge kinesiske arbejdstagere ført an i en bølge af strejker over hele landet og har meddelt styret og de store vestlige virksomheder, at de ikke længere vil behandles som navnløse små hjul i de store vestlige virksomheders ubarmhjertige kapitalistiske produktionssystem og profittilranelse. Måtte de europæiske arbejdstagere støtte dem hele vejen i deres kamp for retfærdighed.

  Daniel Caspary (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg støtter alle de foregående talere, der har talt om værdier, frihed og menneskerettigheder i forbindelse med det kommunistiske diktatur i Kina. I dag vil jeg dog gerne fokusere på økonomiske spørgsmål. Kina er ikke længere et udviklingsland. Det er nu den næststørste økonomi i verden.

I 2009, året med økonomisk krise, nåede Kinas økonomiske vækst op på 9 %, og i første halvdel af 2010 steg den til over 11 %. Derfor må vi tage en række spørgsmål op, fordi de økonomiske forbindelser mellem EU og Kina fortsat overskygges af de eksisterende handelshindringer, navnlig på det kinesiske marked. I de seneste uger og måneder har jeg modtaget et stigende antal henvendelser fra forretningsfolk, som klager over forværringen af forretningsklimaet i Kina. Mange markeder f.eks. inden for bygge- og anlægssektoren eller den finansielle sektor er fortsat lukkede. Der er problemer med direkte investeringer, og der er stadig alt for lidt beskyttelse af intellektuel ejendomsret. Der findes mange ikke-toldmæssige handelshindringer, og tvungen kinesisk certificering f.eks. på it-området gør livet vanskeligt for europæiske virksomheder. Den manglende adgang til det offentlige indkøbssystem, den manglende frie markedsadgang til råstoffer og et voksende antal antidumpingsager, eksportstøtte, eksportrestriktioner og tilfælde af produktpirateri og forfalskning er yderligere eksempler på den utilfredsstillende karakter af vores nuværende samarbejde med Kina.

Kina er imidlertid en partner på lige fod og skal tage ansvar for at sikre, at den globale økonomi fungerer effektivt. Kina må ikke få lov til at lukke det kinesiske marked for udenlandske virksomheder. Hr. De Gucht, i udvalget sagde De til os, at EU bør være "åbent, men ikke naivt åbent". Jeg er helt enig med Dem, og jeg vil gerne meget kategorisk sige, at jeg godt kan lide, at De ofte udtrykker Dem meget klart. Vær venlig at tale på denne måde i Kina.

Kommissionen må overvåge de europæiske virksomheders interesser nøjere og repræsentere dem mere effektivt. Desuden må Kommissionen tvinge Kina til endelig at leve op til dets forpligtelser som medlem af Verdenshandelsorganisationen. Jeg har en stor interesse i at opnå et godt partnerskab mellem Kina og Europa. For at nå dette mål må begge sider dog opføre sig som partnere.

  Emilio Menéndez del Valle (S&D). – (ES) Fru formand, hr. kommissær! Kina befinder sig i en eksport- og investeringsoffensiv på næsten alle kontinenter. Handel og investeringer er vokset betydeligt. Prognoserne siger, at Kina i 2014 vil overhale Europa og blive det næststørste marked for latinamerikansk eksport, mens Latinamerika i 2015 vil købe mere fra Kina end fra Europa.

Efter min mening skal der dog tages et ganske interessant forbehold, nemlig at EU kan afværge dette, hvis vores partnerskabsaftaler med Centralamerika, flerpartshandelsaftalen mellem EU, Peru og Colombia og den fremtidige aftale med Mercosur fremmer bilateral handel mellem EU og Latinamerika.

På det seneste topmøde mellem EU og Kina i 2009 bakkede begge parter op om en trepartsdialog mellem EU, Kina og Afrika og blev enige om at udforske mulige samarbejdsområder. Mener Kommissionen desuden ikke i Rådets fravær, at en tilsvarende dialog mellem EU, Kina og Latinamerika bør fremmes på det kommende topmøde?

  Charles Goerens (ALDE). – (FR) Fru formand! Kina er nu et fantastisk rigt land med en økonomisk vækstrate, der år efter år ligger mellem 8 og 15 %. Dets økonomiske resultater har givet det titlen af verdens workshop, mens USA nu i nogle tiår har påtaget sig rollen som den ultimative forbruger.

Kina producerer og sælger, stimulerer det amerikanske forbrug takket være den omstændighed, at det sammen med de solgte varer yder USA forbrugerkredit. Kina, der stimulerer det amerikanske forbrug mere end dets eget, står derfor nu over for anmodninger fra resten af verden.

Det strategiske indbyrdes afhængighedsforhold mellem USA og Kina er af en sådan karakter, at enhver reel ændring i dette mærkelige partnerskab vil have indflydelse på mere end blot disse to lande. Forholdet mellem EU og Kina er meget vigtigt, men de har naturligvis mindre tilfælles, når det gælder vigtigere områder.

Så længe det er i Kinas og USA's interesse, at den europæiske eksport begrænses af en yderst stærk euro, står vi i en svag position. Samtidig er Kina også, siden landet blev medlem af FN's sikkerhedsråd med vetoret blevet en magt, man skal regne med i de internationale forbindelser.

Landet, som i løbet af i år er blevet den næststørste militærmagt, kræver vores opmærksomhed på mere end en måde. Stabiliteten afhænger nu også af Kina. Af alle disse årsager og alle disse spørgsmål vil jeg også tilføje, at vi har et presserende behov for en europæisk strategi for eksterne forbindelser.

  Crescenzio Rivellini (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Mange vigtige emner vil blive taget op på topmødet mellem EU og Kina. Jeg mener, at et af de vigtigste emner er fremme af fri og fair handel og i sidste ende en gradvis integrering af Kina på verdens økonomiske scene som en ansvarlig og pålidelig partner.

Selv om det er næsten 10 år siden, at Kina blev optaget i WTO, helt nøjagtigt den 11. november 2001, og har høstet store fordele heraf, har der ikke været nogen gensidighed og forbedringer for at lette internationale investorers adgang til visse sektorer på landets marked.

Navnlig problemer med åbning af markedet for offentlige indkøb, intellektuelle ejendomsrettigheder og piratkopiering, eksportstøtte og støtte til valutamarkedet har ikke undergået nogen væsentlige ændringer, og problemerne for internationale virksomheder er fortsat næsten de samme, selv om det er mange år siden Kina blev optaget i WTO.

Det kinesiske marked vokser konstant. Kinas aggressive politikker med hensyn til eksportstøtte, den instrumentale brug heraf, der lettes af værdien af landets valuta, og safarier til Afrika for at plyndre råstoffer er elementer, der bekymrer dem, som frygter en global økonomisk ubalance, der kan underminere verdensfreden.

Tiden er derfor inde til at stille os selv nogle spørgsmål, nemlig om det var en god idé at lade Kina tilslutte sig WTO den 11. november 2001 uden først at aftale, hvilke forpligtelser landet skulle have? Vil handelskommissæren besvare følgende spørgsmål. Hvad skete der med forhandlingerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale, der blev truffet beslutning om i december 2005, indledt i januar 2007 for så, så vidt jeg kan se, ikke at komme videre med hensyn til de økonomiske aspekter?

Kan mødet den 6. oktober 2010 være en lejlighed til at indgå aftaler, som giver internationale virksomheder fri adgang til markedet? Vil det på det kommende være muligt at drøfte certificering af licenser for adgang til det kinesiske marked, navnlig for offentlige kontrakter og udbud, uden at internationale virksomheder skal overdrage deres knowhow?

Jeg ser frem til at få nogle specifikke svar på alle disse spørgsmål fra handelskommissæren og til at høre hans syn på det kommende møde.

  Derek Vaughan (S&D). – (EN) Fru formand! Dette topmøde vil have stor betydning for EU. Vi må sikre os, at det også er vigtigt for Kina. Jeg er ikke i tvivl om, at Kina ønsker et stærkt, integreret Europa. Det ønsker en multipolær – ikke en bipolær – verden, og det bør vi hilse velkommen.

Vi må derfor sikre, at EU har en stærk, koordineret strategi i mange vigtige spørgsmål – f.eks. for handelsforbindelser og intellektuelle ejendomsrettigheder – som kan hjælpe os til at få adgang til det enorme og voksende kinesiske marked, men også for klimaændringer og energi. Navnlig energi er et vigtigt spørgsmål for både EU og Kina. Jeg mener derfor, at samarbejde om ting som ren energiteknologi er et vigtigt emne at drøfte. Vi bør drøfte udveksling af teknologi såsom CO2-opsamling og -lagring. Dette vil hjælpe os til at forbedre vores miljø og vil være godt for vores energipolitik.

  Elmar Brok (PPE). – (DE) Fru formand, hr. De Gucht! Et strategisk partnerskab indebærer, at de to partnere taler med en stemme. Den ene af de to partnere, nemlig EU, er desværre ikke nået til dette punkt på mange områder, navnlig med hensyn til økonomiske spørgsmål. Vi ved, at fælles ansvarlighed mellem de to partnere udgør en del af et strategisk partnerskab. Derfor er spørgsmålet om partnerskab i eksterne og sikkerhedspolitiske spørgsmål, inden for regional sikkerhed og med hensyn til spørgsmål som f.eks. Nordkorea af enorm betydning. På de sidste to områder er der sket ting, der har foranlediget Kina til at påtage sig et øget ansvar.

Vi må dog også se fælles ansvar for handel og økonomiske standarder, for universelle menneskerettigheder og for miljøspørgsmål og sociale spørgsmål. Jeg mener, at Kina ikke må gemme sig bag udviklingslandene i disse spørgsmål, da det bliver stærkere i både politisk og økonomisk henseende. Den enorme økonomiske vækst i Kina siden 1980 er beundringsværdig. I det 18. århundrede havde Kina et bruttonationalprodukt, som beløb sig til en tredjedel af det globale BNP, og hvis vi skal være ærlige over for os selv, er det på vej til genvinde denne position. Det gælder i øjeblikket 8 % af befolkningen. Det er en dramatisk ændring af situationen, som vil resultere i et økonomisk magtskifte i politisk henseende. Finanskrisen har gjort dette meget klart.

Dette betyder dog også, at tingene kun vil fungere, når Kina er parat til reelt at åbne sine markeder. Det må ophøre med at indtage en holdning til offentlige indkøb og udstedelse af licenser, der udelukker andre, det må begynde at anvende lovgivningen om ophavsret og anvende den korrekt, og det må ophøre med den praksis, at det kun indgår kontrakter, der indebærer den nødvendige videnoverførsel fra et kinesisk synspunkt.

Jeg mener, at det er vores opgave på dette topmøde at forsøge at definere Kinas status med hensyn til markedsøkonomien, fordi jeg ser dette som nøglespørgsmålet i videreudviklingen af forholdet.

  Edite Estrela (S&D). – (PT) Fru formand! Dette topmøde må udnyttes, så EU og Kina kan nå frem til en aftale om vores fælles holdninger på klimakonferencen i Cancún. Det er vigtigt at tage ved lære af begivenhederne i København. Det er uforståeligt, at USA har forhandlet en minimalistisk aftale med Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika, og at EU's ambitiøse forslag er blevet ignoreret.

Europa må tage føringen igen i kampen mod klimaændringer og på en positiv måde påvirke dets strategiske partnere. Kina er vigtig i denne kamp, ikke blot fordi det er verdens folkerigeste nation og har en blomstrende økonomi, men også fordi det allerede er verdens største udleder af drivhusgasser og konsument af kul.

Kina foreslår at nedbringe CO2.emissionerne i 2020, mens det øger brugen af vedvarende energi og øger sit skovbeplantede areal. Det er en start, men det er ikke nok. Vi må være mere ambitiøse, hvis vi ønsker at redde vores planet.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). - (HU) Fru formand, mine damer og herrer! EU har defineret visse mål korrekt. Der er andre, som er anakronistiske, og jeg mener, at den manglende anerkendelse af Kina som en markedsøkonomi er et af dem. Adskillige talere har nævnt betydningen af markedsadgang. Jeg vil gerne henlede kommissær De Guchts opmærksomhed på den omstændighed, at de fleste europæiske fødevarer kun kan finde vej til det kinesiske marked via Hong Kong. Det ville være godt, om Kommissionen tog skridt på dette område også. Adskillige talere har nævnt spørgsmålet om samarbejde på klimaområdet. Ja, manglende samarbejde bidrog også til det fejlslagne topmøde i København. Endelig er der spørgsmålet om menneskerettigheder. Det er rigtigt, at vi taler for tibetansk selvstændighed, for minoriteterne, men lad os ikke glemme, at 700 mio. indbyggere i landdistrikter og 200 mio. gæstearbejdere ikke har nogen sygesikring, ingen social sikring og ingen pension, og deres børns skolegang er ikke blevet løst.

  Victor Boştinaru (S&D). – (EN) Fru formand! I dag vil jeg gerne endnu en gang gentage noget, som jeg har sagt altid. Forholdet mellem EU og Kina er yderst vigtigt for begge parter og for hele verden. Det gælder i endnu højere grad i dag, hvor Kina fortsætter sin hurtige vækst, og EU stadig kæmper med krisen.

EU har brug for Kina, og Kina har brug for EU. Indtil nu er der ikke indgået nogen strategisk aftale mellem EU og Beijing. Det er mit håb, at det kommende topmøde endelig vil være den rette mulighed for, at vi kan tale med en stemme og etablere en strategisk tilgang til vores forhold til Kina.

Da dagsordenen nu er så tæt pakket og så vigtig, er følgende spørgsmål vigtige inden for det strategiske partnerskab her i efteråret og til næste forår. For det første skal Europa og Kina inden for G20 opbygge et stærkt og effektivt partnerskab. For det andet er der Cancún med de erfaringer, der kan drages af EU's fejlslagne strategi på klimatopmødet i København. For det tredje er der spørgsmålet om international bistand og udvikling – ikke blot til Afrika – med henblik på samarbejde for at realisere årtusindudviklingsmålene, frem for at de blot bliver et helligt løfte.

  Reinhard Bütikofer (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne rejse et spørgsmål. Jeg har hele tiden håbet, at Rådet måske ville dukke op. Nu er forhandlingen næsten færdig, og Rådet har desværre glimret ved sit fravær. Betyder dette, at Rådet ikke finder det nødvendigt at drøfte det strategiske partnerskab med Kina, eller hvordan skal vi tolke dette? Hvordan kan vi gøre det klart over for Rådet, at Parlamentet har ret til at spille en rolle i disse strategiske forbindelser.

  Elmar Brok (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne endnu en gang fremhæve aftalen mellem Parlamentet og den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen. Det fremgår af denne, at kommissæren fuldt ud kan repræsentere næstformanden og tale på hendes vegne, herunder i spørgsmål af blandet betydning i hendes egenskab af formand for Rådet (udenrigsministrene). Jeg antager, at det er det, hr. De Gucht har gjort. Dette betyder ikke, at vi endnu en gang indfører ordningen med dobbeltkasketter i Rådet. Jeg betragter hr. De Gucht som baronesse Ashtons repræsentant i hendes fulde kapacitet.

  Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Fru formand! Vi er alle klar over, at EU ikke er ene om at erkende de muligheder, som en intelligent, grøn økonomi indebærer med hensyn til at opnå større konkurrenceevne og velstand.

Kina er et af de lande, der har tilsvarende prioriteter, og som investerer i vækstindustrier, grøn teknologi, informations- og kommunikationsteknologi og intelligente netværk. Ud over et tæt samarbejde inden for disse økonomiske sektorer, mener jeg, at et andet prioriteret område, der skal ses på, er handel. Denne er en af drivkræfterne bag vækst, beskæftigelse og investering i såvel EU som Kina. Vi må træffe foranstaltninger som en del af det bilaterale samarbejde for at sikre, at barrierer, der forhindrer handels- og investeringsstrømmen, sænkes, og for at fremme handel baseret på klart definerede standarder.

Vi bør også styrke de økonomiske og politiske bånd, vi har etableret med Kina, en af vores vigtigste strategiske partnere.

  Katarína Neveďalová (S&D). – (SK) Fru formand! Kina er en vigtig forretnings- og handelspartner for EU.

Jeg går naturligvis ind for et tættere strategisk partnerskab, men det skal være baseret på tillid og gensidighed. Vi må dog ikke glemme de sociale forhold i Kina i kampen for at etablere gode handelsforbindelser, fælles forskning, fælles foranstaltninger inden for miljøbeskyttelse eller andre ting. Kinas befolkning udgør næsten en fjerdedel af Jordens befolkning, og til trods for at de sociale ændringer i Kina i de seneste 20 år har ført til forbedringer, må vi ikke glemme, at der er behov for indgriben, hvis Kina skal blive et virkelig åbent og demokratisk samfund.

Vi taler om 1,5 mia. mennesker, som fortjener en garanti for basale menneskerettigheder og frihedsrettigheder. Vi må dog huske på, at næste år er ungdomsåret inden for rammerne af forbindelserne mellem EU og Kina, og i EU vil det være frivilligåret. Jeg finder det derfor nødvendigt, at vi sigter mod at etablere projekter, der hænger så nøje sammen som muligt, og mod at støtte udvekslinger af især unge, da den yngre generation repræsenterer fremtiden for os alle. Hvis vi fastlægger vilkårene for samarbejde nu, desto bedre vil det være i fremtiden.

  Charles Tannock (ECR). – (EN) Fru formand! Folkerepublikken Kina er et skånselsløst kommunistisk diktatur, men hver dag slår det kapitalistiske Kina en ny økonomisk rekord. Det står for at overhale Japan som verdens næststørste økonomi og er allerede – yderst forbavsende – Brasiliens allerstørste handelspartner, da Kina reelt er blevet globalt.

Vi kender alle til landets massive jagt på naturlige ressourcer i Afrika og dets skammelige opbakning til præsident Bashir i Sudan, der er anklaget for krigsforbrydelser, og til Mugabes diktatur i Zimbabwe. Jeg er bekymret over risikoen for en stedfortræderkrig i Sudan, hvor Kina støtter den nordlige del og amerikanerne den sydlige del i den sydlige dels krav om selvstændighed.

På dette topmøde håber jeg, at ratificeringen af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og reformen af de berygtede Laogai arbejdslejre også vil blive rejst. En god nyhed i mine øjne – og jeg taler her som formand for venskabsgruppen mellem Europa-Parlamentet og Taiwan – er, at det kommunistiske Kina, Folkerepublikken Kina, nu behandler Taiwan med langt større respekt, og der er langt større afspænding hen over strædet.

  Roberta Angelilli (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissæren har med rette beskrevet Kina som en strategisk partner, men lad os være ærlige. Dette forhold er ensrettet!

Europa er strategisk for Kina, således at forstå, at Kina har en klar og meget aggressiv holdning over for os. Det ved, hvad det ønsker af Europa, og det får, hvad det ønsker. Kina laver reglerne, så de passer til dets ønsker.

Vi er reelt underlagt dets vilje. Vi har valgt ikke at foretage et valg, ikke at fastsætte reelle og langsigtede betingelser for økonomien, handelen og endnu mindre med hensyn til menneskerettigheder. Vi trækker et barmhjertigt slør over menneskerettighedsspørgsmålene, så vi ikke behøver se de faktiske forhold i Tibet, verdensrekorden i dødsstraf og menneskerettighedsrekorden generelt i øjnene. Selv om vi forsigtigt fastlægger visse betingelser, lader vi systematisk Kina nedtrampe dem fuldstændigt.

Jeg vil gerne slutte med at sige – kommissæren formulerede det meget bedre end jeg ved at stille det grundlæggende spørgsmål – hvad ønsker vi af Kina? Hvad ønsker Europa af Kina? Måske er tiden inde til, at vi seriøst stiller os selv dette spørgsmål!

  Enrique Guerrero Salom (S&D). – (ES) Fru formand, hr. kommissær! Inden for de kommende få uger, vil EU afholde tre afgørende topmøder, nemlig det første med Kina, det andet med USA og det tredje med Afrika. Samtidig vil der være gået et år, siden Lissabontraktaten trådte i kraft, og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil inden længe påbegynde sit arbejde.

Tiden er inde til, at Europa spiller sin rolle som en global aktør på verdensscenen, og ikke blot indgår økonomiske partnerskaber, men også politiske partnerskaber vedrørende spredning af kernevåben, klimaændringer, sikkerhed og Kinas rolle i Afrika og Latinamerika.

Derfor er tiden inde til, at vi afholder et topmøde, der er anderledes end de tidligere topmøder. Dette er det trettende topmøde, men det er det første, hvor Europa må handle med én stemme.

  Rachida Dati (PPE). – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! For det første er jeg enig i min kollegas holdning til Rådets fravær fra dette møde i Parlamentet. Jeg må sige, at jeg finder det lidt skødesløst fra Rådets side.

Nu hvor det kommende topmøde den 6. oktober nærmer sig, må Kina og EU absolut forsøge at tage fælles skridt i spørgsmålet om klimaændringer. På dette tidspunkt sidste år havde vi her i Parlamentet allerede travlt med at tilskynde Europa til at gøre alt, hvad det kunne for at nå en ambitiøs og bindende aftale i København. Vi har set, at resultaterne ikke levede op til vores håb og forventninger. Der er gået et år, og bekymringerne er fortsat de samme, om ikke mere alvorlige.

Hvis vi skal kunne tvinge eller overtale vores partnere, må vi vise, at vi fortsat er fuldt beslutsomme, vise f.eks. at vi vil gøre, hvad der skal til for at leve op til vores forpligtelser over for alle landene i syd. Med henblik herpå er indførelse af innovativ finansiering – og ja, jeg hørte præsident Sarkozys tale til FN i går – det indlysende svar.

For eksempel bør indførelsen af en kulstofafgift ved vores grænser ikke udelukkes. Den skulle fungere som et incitament for lande, der ikke går langt nok i deres forpligtelser på klimaområdet. Det ville rent faktisk være langt mere end en trussel, da den ville hjælpe os til at beskytte vores arbejdspladser og vores virksomheder og hjælpe os til bedre at håndtere perioden efter krisen.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Fru formand! I de første tre måneder sidste år importerede Det Forenede Kongerige for over fire gange så meget fra Kina, som det eksporterede til landet.

EU som helhed står over for en lignende trussel fra en voksende kinesisk økonomi. I 2009 importerede EU varer til en værdi af 215 mia. EUR fra Kina, men eksporterede kun varer til en værdi af 82 mia. EUR. Vi kunne have forventet at kompensere for dette handelsunderskud med et overskud på handelen med tjenesteydelser, men det overskud var blot på sølle 5 mia. EUR. Vi tillader kineserne at ødelægge industrier og arbejdspladser i Europas nationalstater ved at acceptere globaliseringen og åbne vores markeder for varer produceret til lave lønninger, som vi ganske enkelt ikke kan konkurrere med. Vi må ophøre med at importere varer, der ødelægger vores industrier og ødelægger vores befolkningers arbejdspladser.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Fru formand! Forberedelserne til det kommende topmøde er meget vigtige, fordi de emner, der drøftes, vil være afgørende for, hvilken retning politikken tager, og for prioriteterne for den kommende samarbejdsperiode. Det er meget vigtigt at tilslutte sig kravene om kvalitetsstandarder inden for miljøbeskyttelse, som omfatter klimabeskyttelse, men også i sociale og sociopolitiske spørgsmål og endelig i tilknytning til problemet med respekt for menneskerettighederne.

Det er nødvendigt at foretage en meget seriøs analyse af problemerne med at få adgang til det kinesiske marked og med respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder og de principper for offentlige indkøb, som den kinesiske regering anvender. Dialogen og samarbejdet inden for kultur og det europæisk-kinesiske ungdomsår bør hilses velkommen. I vores strategi over for Kina er der behov for større enhed mellem medlemsstaterne. Kun da vil vores politik være effektiv.

  Josefa Andrés Barea (S&D). – (ES) Fru formand! Europa står over for en stor udfordring i dets forbindelser med vækstlande. Vores forbindelser skal struktureres.

EU har en kommerciel, politisk, strategisk og humanitær interesse i dets vigtigste partner, nemlig Kina.

Spanien eksporterer for 500 mio. EUR og importerer for 580 mio. EUR fra Kina. Den selvstyrende region Valencia eksporterer for 60 mio. EUR og importerer for 25 mio. EUR fra Kina. Dette repræsenterer en positiv balance på 240 %.

Den selvstyrende region Valencia er en stor eksportør til Kina og tegner sig for 12 % af Spaniens samlede eksport. Den importerer fodtøj, legetøj og elektriske apparater. Kina er den selvstyrende region Valencias tredjestørste kunde. Det importerer lædervarer, fodtøj og plasticvarer.

Derfor er det nødvendigt at forsøge at åbne markedet, forbedre kvaliteten af importgarantier, forbedre eksporten, hjælpe vores forretningsfolk i handels- og beskæftigelsesspørgsmål sammen med det, der skal tilføjes en aftale, nemlig forbedringer af miljøet, menneskerettighederne og bekæmpelsen af fattigdom.

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Fru formand, hr. De Gucht, hr. kommissær! Jeg er i vid udstrækning enig i det, som formanden for Delegationen for Forbindelserne med Folkerepublikken Kina, hr. Rivellini, sagde. Trods al kritikken af EU's arbejde, som jeg altid mener er konstruktiv, mener jeg, at topmøderne med Kina er af central betydning, og at vi altid bør huske på, hvad der skete under Helsinkiprocessen. Der så vi, hvordan tilnærmelse kan medføre ændringer. Der er stadig vigtige områder vedrørende handel og spørgsmål vedrørende Verdenshandelsorganisationen (WTO), hvor jeg mener, vi har forskellige holdninger. Jeg vil imidlertid gerne bede Dem om at lægge særlig vægt på Afrikaspørgsmålet. Desværre forsøger kineserne forsætligt at undergrave menneskerettighedsstandarderne i forbindelse med byggearbejder på store projekter i Afrika. Jeg håber, De kan belyse dette spørgsmål.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! Kina er bestemt en vigtig handelspartner for EU og dets medlemsstater, og handelsforbindelserne er blevet uddybet i de senere år som følge af den kinesiske økonomis bemærkelsesværdige vækst.

For yderligere forbindelser mellem EU og Kina er det vigtigt at skabe et egentligt partnerskab baseret på accept, men også på fælles værdier. EU forsvarer menneskerettighederne internationalt og skal derfor aktivt fremme sin menneskerettighedsdagsorden og konsekvent presse på for at sikre, at menneskerettighederne og værdierne respekteres.

Jeg mener personligt, at vi inden for dette område bør undgå at indgå kompromiser med den begrundelse, at vi risikerer at forstyrre handelen. EU har en moralsk pligt til at lægge pres på den kinesiske regering for at få den til at påtage sig forpligtelser, der udmønter sig i en drastisk forbedring af menneskerettighedssituationen i landet, og til frem for alt omgående og betingelsesløst at acceptere et moratorium om dødsstraf, som stadig misbruges med henblik på at udrydde politiske modstandere i Kina.

  László Tőkés (PPE). – (EN) Fru formand! Som vi ved, er EU Kinas største handelspartner, og vi støtter Kina i deres økonomiske reformer, men vi må ikke glemme, at det ikke er muligt at komme videre med disse reformer, hvis ikke der gennemføres reformer inden for området respekt for menneskerettighederne.

Europa fik med succes sat en stopper for dets knap 50 års erfaringer med den kommunistiske totalitarisme, der fratog mennesker deres identitet og forvrængede så mange menneskers naturlige livsforløb. Derfor skal vi i vores dialog med Kina og under det forestående topmøde kontinuerligt fokusere på det kommunistiske Kinas manglende overholdelse af menneskerettighederne.

Vores udtalelser skal afspejle en stærkere og mere klar fælles holdning med henblik på at opnå et meningsfuldt engagement inden for områder som presse- og religionsfrihed, forskelsbehandling af etniske mindretal, Tibetspørgsmålet, uighurerne og dødsstraf. Jeg anmoder derfor EU's repræsentanter om at sørge for, at menneskerettighedsspørgsmålene integreres bedre i forbindelserne mellem EU og Kina.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! Inden det forestående topmøde mellem EU og Kina er det vigtigt, at Kommissionen og Rådet forstår arten af forholdet mellem disse to aktører ud fra et internationalt politisk perspektiv.

Ud fra et europæisk perspektiv ses Kinas tiltagende indflydelse mere og mere som en trussel og ikke som en mulighed, og vi kan nu med skuffelse se, hvordan det ikke er lykkedes os at nå vores oprindelige mål om at påvirke Kinas interne udvikling og internationale adfærd.

Ud fra et kinesisk perspektiv ses EU frem for alt som en økonomisk og teknologisk magt, og Kina har ingen ambitioner om at gribe ind i EU's aktiviteter, selv om landet er modtageligt for EU-repræsentanternes udtalelser om den retning, det burde gå i. Hele den spændte dynamik i forbindelserne mellem EU og Kina skyldes, at ud over de gensidige pragmatiske, strategiske og geopolitiske interesser forsøger EU at påvirke Kina som en normativ magt. EU har således ikke blot brug for Kina på grund af dets sikkerhedsmæssige og økonomiske interesser, men har også brug for, at Kina støtter og gennemfører EU's idéer om internationale forbindelser og menneskerettigheder.

  Helga Trüpel (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Kina er i stærk vækst og er fuldt af modsigelser. Det er et land, der får mere og mere magt på globalt plan.

Det er rigtigt, at vi har brug for vores egen europæiske strategi til at fastlægge de foranstaltninger, vi skal iværksætte. Vi skal slå vores interesser fast og forklare, at vi ønsker flerpolede, globale forbindelser. Vi er interesserede i at finde en løsning på de klimapolitiske problemer. Vi ønsker overordnet bæredygtighed, men vi ønsker ikke en koloniagtig debat. I stedet vil vi gerne have forbindelser med Kina på lige vilkår. Jeg vil dog også gerne gøre det klart, at menneskerettighederne er universelle. Kina overholder stadig ikke menneskerettighedsstandarderne, og der er ingen pressefrihed i landet. Derfor skal vi blive ved med at give udtryk for vores kritik af den kinesiske regering. Jeg mener ikke, at vi skal hæve våbenembargoen. Vi skal fordømme Laogai-lejrene eller de tvungne arbejdslejre. Vi skal opfordre til, at fagforeningsforbuddet ophæves, og til, at de mange mindretal, navnlig tibetanerne og uighurerne, får kulturel selvstændighed.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Fru formand! Jeg glæder mig over de drøftelser på højt plan, der efter planen vil blive afholdt mellem Kina og EU, og jeg håber, de bliver yderst vellykkede.

Jeg mener, at vi ignorerer Kina for egen risiko, og at vi ville være de største tabere. Der er gode muligheder for at få skabt lighed, navnlig med hensyn til de gensidige handelsordninger med Kina, hvilket vores virksomheder og borgere har så hårdt brug for.

Jeg ved, der er problemer vedrørende menneskerettighederne, arbejdstagernes rettigheder, Nordkorea osv., men det er kun ved at engagere sig i lande, at man kan påvirke dem. Hvis ikke man engagerer sig, bliver man irrelevant. Jeg mener, det er en særdeles god anledning for os til at vise, at Europa kan tale med én stemme – en kraftig stemme. Hvis man ser det på det forestående topmøde, vil det blive bemærket jorden rundt, og EU som sådan vil blive langt mere relevant og få langt større indflydelse.

Det glædede mig at være til stede under Beijing-legene for to år siden. Kina er et dejligt sted, og kineserne er skønne mennesker. Jo mere vi engagerer os, jo bedre er det for dem og for os.

  Olga Sehnalová (S&D). – (CS) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Et ordentligt forhold mellem EU og Kina baseret på gensidig respekt må gøre det muligt at integrere og forstå forskellene mellem vores to kulturer. Nøglen hertil er at gøre et ærligt og ikkeoverfladisk forsøg på at skabe gensidig anerkendelse. Det er personlig erfaring og udvikling af menneskelige egenskaber, herunder fjernelse af sprogbarriererne, en væsentlig forudsætning for. Jeg glædede mig derfor over den fælles erklæring fra det 12. topmøde mellem EU og Kina i Nanjing i november 2009, som handlede om styrket samarbejde inden for områderne uddannelse, talentstøtte, fælles forskning og støtte til sprogundervisning, herunder en forpligtelse til at gøre en stor indsats for at øge udvekslingen af studerende markant. Da jeg ikke ved, hvorvidt og i hvilket omfang der er gjort konkrete fremskridt i denne forbindelse fra EU's eller Kinas side, vil jeg gerne endnu en gang opfordre til, at disse områder grundlæggende styrkes, og sige, at det er en væsentlig forudsætning for en effektiv multikulturel dialog.

  Ioan Mircea Paşcu (S&D). – (EN) Fru formand! Det er nu en kendsgerning, at Kina, der allerede er verdens andenstørste økonomiske magt og eksportør, bevæger sig i retning af en status som supermagt og tvinger USA til i højere og højere grad at tage landet med i deres overvejelser. Det betyder, at Europa snart skal konkurrere med Kina om USA's gunst, mens dets tiltrækningskraft daler.

Under disse omstændigheder tillægges EU's egne forbindelser med Kina endnu større betydning, ikke blot handelsmæssigt og økonomisk, men også politisk og måske endda militært. Hvis dette skal ske, skal vi imidlertid overkomme den åbenlyse arbejdsopdeling mellem EU-institutionerne, der ofte fremstår som "the bad cop" i forbindelserne med Kina, og de enkelte medlemsstater, der kæmper om rollen som "the good cop" i deres forbindelser med denne voksende supermagt.

  Formanden. – I forlængelse af en besked, jeg har fået fra Rådet, skal jeg lige gøre det klart, at kommissær De Gucht taler på vegne af Lady Ashton, og at Lady Ashton efter aftale med Europa-Parlamentet repræsenterer både Kommissionen og Rådet. Denne forklaring er en reaktion på medlemmernes bemærkninger om Rådets fravær.

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! De skal have tak for, at De gjorde det klart, at jeg i dag faktisk har to hatte på (jeg har i øvrigt mindst to hatte – en til om vinteren i mørkebrun fløjl og en til om sommeren, en panamahat). De sagde, at dette var efter aftale med Parlamentet. Det er rent faktisk resultatet af Lissabontraktaten. For at undgå misforståelser, når jeg tager ordet i en sådan forhandling, er det vigtigt, at De angiver "HR/VP" i stedet for "medlem af Kommissionen". Det ville gøre min – eller en hvilken som helst andens – specifikke egenskab klar for samtlige medlemmer i forhandlinger af denne art. Når det er sagt, skal det også siges, at dette rent faktisk var en meget righoldig forhandling. Jeg skal i de resterende minutter, inden De går i gang med afstemningen, forsøge at besvare nogle af spørgsmålene.

Lad mig lægge ud med klimaændringerne, som hr. Bütikofer nævnte. Det er meget vigtigt, at vi når frem til en fælles forståelse med Kina om klimaændringerne. Dette er på dagsordenen for det topmøde, der løber af staben den 6. oktober.

Dette fører mig videre til en noget mere generel bemærkning om det strategiske partnerskab. Mange medlemmer af Parlamentet har spurgt, hvad dette strategiske partnerskab egentlig betyder. For mig betyder det, at Kina – som er en af verdens førende økonomier, verdens største land, en supermagt, medlem af FN's Sikkerhedsråd, et økonomisk dynamisk centrum og en større og større militærmagt – sammen med EU, USA og flere andre har et fælles ansvar for verdens forretningsanliggender. Det er det, jeg mener, det bør betyde. Det handler ikke kun om politik, økonomi, klimaændringer og råvarer, men om et fælles ansvar for at føre verdens forretninger. Det er vi villige til at gøre sammen med dem.

Der blev endvidere nævnt adskillige eksisterende problemer i den økonomiske sektor. Hr. Belder henledte f.eks. opmærksomheden på det europæiske handelskammer, der – og det er i øvrigt ikke første gang, de gør det, det gør de hvert år – har fremlagt en rapport om handelsirritationsmomenter. Der findes også en kortere version end den fuldstændige 627-siders version, som giver et sammendrag. Vi har mange kontakter med dem. Da jeg for nylig var i Kina, havde vi en tilbundsgående diskussion med dem. Vi deltog endvidere i et møde med de kinesiske ledere, hvor også de europæiske forretningsfolk kunne stille de kinesiske ledere spørgsmål. Så vi holder os meget vel orienteret om, hvad der sker i denne henseende. Der er problemer, navnlig obligatorisk certificering, problemet med indenlandsk innovation og det meget omfattende problem med råvarer, som ikke blot vedrører udvindingsindustrien, men også bomuld, papir osv. Det er et omfattende emne, som vi skal blive ved med at følge meget nøje. Det bliver et af de vigtigste emner for den økonomiske dialog på højt plan, som vi skal have med Kina i november.

Der blev stillet enkelte specifikke spørgsmål med hensyn til gensidighed, bl.a. af fru De Sarnez. Vi er i færd med at udarbejde en meddelelse om handel, som vil blive offentliggjort i slutningen af oktober. I den vil vi foreslå en ny foranstaltning på linje med de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, hvorved det på grundlag af en rapport er muligt at gribe ind på en sådan måde, at – og det er ikke specifikt rettet mod Kina, men mod alle – hvis et land lukker sine markeder for offentlige indkøb af for vores produkter og vores virksomheder, kan vi gøre gengæld ved at gøre nøjagtig det samme med vores markeder og lukke dem af for dem. Jeg er en ivrig tilhænger af åbenhed, men åbenhed indebærer også gensidighed. Kommissionen vil iværksætte foranstaltninger i den henseende – og jeg gentager, at de ikke er specifikt rettet mod Kina, men at Kina bestemt ligger inden for deres virkefelt.

Dumping blev også nævnt. Vi har ikke set nogen markant stigning i dumpingaktiviteterne eller antidumpingprocedurerne, men vi følger sagen meget nøje. Vi vil træffe de nødvendige forholdsregler, hvis det bliver nødvendigt. I sidste uge iværksatte vi f.eks. en foranstaltning vedrørende aluminiumhjul, og vi bliver ved med at overvåge dette meget nøje.

Hr. Brok stillede et spørgsmål om den markedsøkonomiske status. Det er bestemt et meget interessant emne. Et af de spørgsmål, vi burde stille os selv, er, hvorvidt vi skal ændre vores tilgang til den markedsøkonomiske status. Den markedsøkonomiske status er i virkeligheden en teknisk vurdering baseret på opfyldelsen af fem kriterier. Markedsøkonomisk status har altid været et af Kinas centrale krav til os, og der har været nogen tendens til at bruge den markedsøkonomiske status som lokkemad for at presse på for EU's offensive interesser. Men Kina har aldrig oplyst, hvad landet er villig til at give i bytte for den markedsøkonomiske status. Det er klart, at det ikke er i vores interesse at give dem den gratis. Vi oplever tiltagende problemer i Kina inden for områder som markedsadgang, investeringsmuligheder for vores virksomheder, offentlige indkøb og adgang til råvarer. Vi bliver nødt til at se forbedringer inden for disse områder, hvis vi nogensinde skal ændre vores holdning til den markedsøkonomiske status. Lad mig tilføje, at som følge af deres indtræden i WTO fra og med 2016 får de automatisk markedsøkonomisk status.

Der var også et spørgsmål om partnerskabs- og samarbejdsaftalen, bl.a. fra hr. Rivellini. Forhandlingerne fortsætter. På handelsfronten var vi i Beijing i sidste uge. På den politiske front har vi indsnævret problemerne til menneskerettigheder, Taiwan og migration. Dette er i øvrigt en løbende proces, og ligesom hr. Rivellini ville jeg glæde mig over en rettidig afslutning.

Lad mig slutte af med et par ord om menneskerettighederne, et spørgsmål, som mange medlemmer af Parlamentet har rejst. Menneskerettighedsspørgsmålene rejses i forbindelse med vores regelmæssige politiske kontakt, og især i forbindelse med vores menneskerettighedsdialog med de kinesiske myndigheder, som senest fandt sted den 29. juni i Madrid. På det 12. topmøde i Nanjing blev de f.eks. rejst både under forhandlingerne og på pressekonferencen. Menneskerettighederne og retsstatsprincipperne vil naturligvis også blive drøftet på Bruxellestopmødet.

EU anerkender, at Kina har gjort fremskridt med hensyn til økonomiske og sociale rettigheder. Vi værdsætter de kinesiske lederes resultater, idet de har forbedret den økonomiske situation for millioner af borgere, hvilket kan ses af den måde, hvorpå Kina håndterede den økonomiske afmatning. Denne forbedring matches imidlertid ikke af tilsvarende fremskridt inden for de borgerlige og politiske rettigheder. I lyset af Kinas globale rolle og landets forpligtelser i medfør af verdenserklæringen om menneskerettigheder er der store internationale forventninger om, at Kina lever op til de internationalt anerkendte standarder inden for alle menneskerettighedsanliggender. Vi opfordrer på det kraftigste Kina til at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, hvilket ville være det mest markante tegn på Kinas indsats for at respektere menneskerettighederne.

Endelig respekterer EU vedrørende Tibet Kinas – herunder Tibets – suverænitet og integritet, men menneskerettighederne er universelle, og situationen i Tibet bekymrer legitimt det internationale samfund. Vi er bekymrede over, at et stort antal tibetanske intellektuelle og forfattere for øjeblikket står over for kriminelle anklager. Vi opfordrer på det kraftigste Kina til at give det tibetanske folk lov til at udøve deres grundlæggende politiske, religiøse, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fuldt ud på linje med den kinesiske forfatning og de kinesiske lovbestemmelser om lokal selvstændighed.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

(Mødet udsat et par minutter)

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

5. Afstemningstid

  Formanden. – Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

5.1. Forslag til ændringsbudget nr. 5/2010: OLAF og revision af egne indtægter (A7-0249/2010, László Surján) (afstemning)

5.2. Endelig gennemførelse af det indre marked for e-handel (A7-0226/2010, Pablo Arias Echeverría) (afstemning)

– Før afstemningen:

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! Undskyld. Jeg har glemt mit kort i Udenrigsudvalgets mødelokale. Der er en, der henter det for mig. Der er så få afstemninger, og jeg har været her siden den første. Det ville jeg bare lige forklare.

5.3. Undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart (A7-0195/2010, Christine De Veyrac) (afstemning)

5.4. Naturgasforsyningssikkerhed (A7-0112/2010, Alejo Vidal-Quadras) (afstemning)

5.5. Aftale om tilbagetagelse mellem EF og Pakistan (A7-0231/2010, Csaba Sógor) (afstemning)

– Før afstemningen:

  Csaba Sógor, ordfører. – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne have lov til at sige tak for Kommissionens redegørelse, som vil blive vedlagt aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Pakistan, som vi skal til at stemme om, vedrørende forslaget til Rådets afgørelse om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse.

5.6. Økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Tyrkiet (A7-0238/2010, Metin Kazak) (afstemning)

– Før afstemningen:

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! Jeg tager ordet i henhold til forretningsordenens artikel 175, stk. 2, og jeg anmoder om, at denne betænkning henvises til fornyet udvalgsbehandling.

Grunden er, at der er en interessekonflikt for ordføreren, hr. Kazak, da han tog sin højere uddannelse på Sorbonne for den tyrkiske regerings regning. I lyset heraf mener jeg ikke, at den betænkning, han har udarbejdet, er upartisk, og jeg mener, den bør henvises til fornyet udvalgsbehandling, og at der bør udpeges en ny ordfører, som kan udarbejde en upartisk og nøjagtig betænkning.

Derfor anmoder jeg mine kolleger om at støtte mig i denne anmodning om at henvise forslaget til fornyet udvalgsbehandling.

  Formanden. – Tak. En anmodning af denne art kan kun indgives af en politisk gruppe. I dette tilfælde fremsættes anmodningen ikke på behørig vis. Vi kan ikke tage den til følge.

– Før afstemningen om ændringsforslag 2, del 2:

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! I stk. 2 står der: "En politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan endvidere anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling". Vil De venligst spørge, om mit forslag støttes af 40 medlemmer, og så kan vi se, om vi skal gå videre med denne betænkning.

(Parlamentet forkastede henvisning til fornyet udvalgsbehandling)

5.7. EU-lovgivning om bevarelse af biodiversitet (A7-0241/2010, Esther de Lange) (afstemning)

– Før afstemningen om punkt 67:

  Esther de Lange, ordfører. – (EN) Hr. formand! Jeg vil blot anmode Dem om at afholde den endelige afstemning – afstemningen om beslutningen som helhed – som en afstemning ved navneopråb.

  Formanden. – Fremsætter De denne anmodning for en politisk gruppe?

  Esther de Lange, ordfører. – (EN) Hr. formand! Ja, og vi har ligeledes drøftet sagen med skyggeordførerne.

  Formanden. – Det er lidt sent, men vi kan afholde en afstemning ved navneopråb, hvis ingen har noget imod det. Er der nogen, der har noget imod det? Har De noget imod det, hr. Batten?

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Hr. formand! Ja, jeg har noget imod det. Ikke fordi jeg har noget imod at afholde en afstemning ved navneopråb, men – som jeg har sagt det så mange gange tidligere her i salen – vi bør have et sæt regler, der gælder for alle. Hvis en af os rejste os og spurgte, om vi kunne få en afstemning ved navneopråb om noget andet, ville anmodningen blive forkastet. Hvis vi har regler, skal vi også følge dem.

(Parlamentet forkastede anmodningen)

– Efter afstemningen:

  Esther de Lange, ordfører. – (EN) Hr. formand! Undskyld, men jeg er ikke enig. Vi har haft denne procedure før. Vi kan godt anmode om en afstemning ved navneopråb under afstemningen. Hvis 40 medlemmer er imod det, tager vi ikke afstemningen ved navneopråb, men hidtil har jeg kun set én.

  Formanden. – Jeg vil gerne forklare dette uden at bringe sindene i kog. Den procedure, De taler om, vedrører mundtlige ændringsforslag, da der ikke er nogen frist for mundtlige ændringsforslag. Hvis De anmoder om en afstemning ved navneopråb, er det et andet princip, der finder anvendelse, og ingen i Parlamentet kan modsætte sig anmodningen. I det foreliggende tilfælde var der fastsat en frist for ændringsforslag, og De fremsatte ikke Deres anmodning inden for den fastsatte frist. Disse principper fastlægges i vores forretningsorden. Når der er fastsat en frist for ændringsforslag, kan ingen modsætte sig den. Beslutningen er vedtaget. Jeg vil gerne takke fru de Lange for hendes arbejde med denne beslutning.

5.8. Forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (A7-0227/2010, João Ferreira) (afstemning)

5.9. Fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslande (A7-0192/2010, Eleni Theocharous) (afstemning)

– Før afstemningen om punkt 84:

  Eleni Theocharous , ordfører. – (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne stille følgende mundtlige ændringsforslag, som er udarbejdet på engelsk.

(Taleren fortsatte på engelsk)

, ordfører. – (EN) Lad mig læse den engelske tekst: "opfordrer EU og G-20 til at træffe konkrete foranstaltninger for at hindre misbrug af skattely, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt fra udviklingslandene og at bidrage til, at disse ressourcer bliver investeret i udviklingslandene". Efter de første to ord vil vi gerne tilføje "og G-20", og vi vil erstatte ordene "give mulighed for" med "at bidrage til".

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

  Formanden. – Om et øjeblik vil De få tilsendt oplysninger om torsdag pr. e-mail.

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

6. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning: Pablo Arias Echeverría (A7-0226/2010)

  Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Fru formand! E-handelen er nu blevet en integreret del af internettet, men der er desværre fortsat omfattende mangler, navnlig med hensyn til grænseoverskridende handel. De frie varebevægelser i EU hindres i alvorlig grad af fragmenterede nationale regelsæt. Ifølge undersøgelser købte en ud af tre europæiske forbrugere i 2009 mindst én artikel online, men kun 7 % af de europæiske forbrugere gjorde det i en anden medlemsstat. En anden undersøgelse viser klart, at 60 % af forbrugernes forsøg på at købe artikler på tværs af EU-grænserne mislykkes, idet leverandøren enten afslår at gennemføre handelen eller nægter at sende varerne. Europa kan måske nok prale af sine 500 mio. forbrugere, men de gør ikke deres tilstedeværelse gældende på internettet. Vi er nødt til at gøre vores bedste for også at skabe betingelserne for et forenet, velfungerende elektronisk marked. Derfor støttede jeg betænkningen.

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Fru formand! Tak for, at De har givet mig mulighed for at forklare min holdning under denne afstemning. Jeg tror, vi alle er enige om, at dette er meget vigtigt. Der er fortsat alt for mange hindringer for e-handel. Det er vigtigt, at vi er i stand til at købe både digitale og fysiske varer via internettet over hele EU. Jeg glæder mig over ethvert initiativ, der nedbryder barriererne i EU for at opnå dette. Det er nok en af de positive ting ved EU.

På samme tid er der imidlertid så meget mere handel, der involverer resten af verden, og jeg håber ikke, at vi forsøger at lovgive på globalt plan, men at vi vil sikre en bedre koordinering mellem forskellige jurisdiktioner for at sikre, at vi nedbryder barriererne, og at EU-borgerne kan drage fordel af lavere priser i resten af verden og kan købe produkter, varer og tjenesteydelser fra resten af verden via internettet.

På samme tid bør vi erkende, at eftersom der findes båndbredde, oplagringsplads og data i overflod, vil priserne nærme sig nul, og med tiden vil priserne på bestemte digitale produkter komme helt ned på nul.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Fru formand! Mine vælgere inden for forretningsverdenen vil se på en betænkning som denne med kedsommelig resignation. Her har vi alle de fortærskede klichéer, som vi forbinder med EU-direktiver: "E-handel er en af internettets store forcer", "en vigtig katalysator med henblik på at opfylde målsætningerne i EU 2020-strategien" og "det er vigtigt, at alle berørte parter samarbejder". Dette gør ikke noget for at lette den faktiske handel og frie udveksling. Det er ikke nødvendigt med direktiver og forordninger for at give virksomhederne mulighed for at købe af og sælge til hinanden. Det er det, de lever af, uden at det nødvendigvis udtrykkeligt skal legaliseres.

Når en af mine vælgere sælger over internettet til et firma på den anden side af jorden, i Australien eller New Zealand, gør de det uden EU's indre markeds lovgivningsmæssige superstruktur. Faktisk gør de det ofte med langt færre problemer, end når de forsøger at forhandle deres vej igennem virvaret af europæiske regler, og det forklarer måske også, hvorfor vores handel i de år, vi har været medlem af EU, har været i overskud med alle kontinenter i verden bortset fra Europa. Det forklarer måske, hvorfor mine vælgere med den teknologiske revolutions opblomstring genopdager deres globale kald.

Betænkning: Christine De Veyrac (A7-0195/2010)

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Som det klart fremgår af denne betænkning, er lufttrafikken steget konstant igennem adskillige år. Trods væsentlige forbedringer på sikkerhedsområdet indebærer denne stigning uundgåeligt større risiko for flyvehavarier.

Den europæiske lovgivning om efterforskning af flyvehavarier er et direktiv fra 1994, der blev udarbejdet, inden Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) blev oprettet. Jeg støtter derfor fuldt ud ordførerens ønske om at oprette en klar lovgivningsramme gennem en ny forordning, der gør EASA til hovedaktør i luftfartssikkerheden i Europa.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Fru formand! Forordningen forbedrer sikkerhedsundersøgelser af, hvordan man kan undgå havarier i fremtiden, koordinering ved oprettelse af netværket og bistand til ofre og deres familier, men jeg er skuffet over, at to emner ikke er blevet taget op. For det første princippet om en åben rapporteringskultur, så personalet ikke sanktioneres for beslutninger truffet i overensstemmelse med deres erfaring og uddannelse, uden at alvorlig uagtsomhed, forsætlige overtrædelser og ødelæggende handlinger dog under nogen omstændigheder tolereres. For det andet ønsket om en selvregulerende kodeks for at undgå offentliggørelse af følsomme oplysninger, der måtte komme i mediernes besiddelse, og dermed undgå, at familier lider unødigt.

  Oldřich Vlasák (ECR). – (CS) Fru formand! Vi ved, at det eksisterende fællesskabssystem for efterforskning af flyvehavarier inden for civil luftfart ikke er så godt, som det kunne være. Gennem de senere år er der sket en drastisk transportstigning, EU er blevet udvidet kraftigt, og der findes bedre efterforskningsmetoder. Formålet med denne forordning er derfor at reagere på den situation, der er opstået, og at sikre en mere effektiv forebyggelse af havarier.

Forslaget til forordning vil gøre det muligt at inddrage EASA-agenturet – der blev oprettet i 2002 og er ansvarligt for certificering af luftfartøjer – i havariundersøgelsesprocessen, at oprette et europæisk netværk af undersøgelsesorganer inden for civil luftfart og at foreslå ændringer til arten og omfanget af de indsendte undersøgelsesrapporter, herunder et krav om, at lister over de passagerer, som er om bord på luftfartøjer, der er involveret i havarier, gøres tilgængelige. Den tekst, der er under forhandling, er et resultat af et kompromis mellem Parlamentet og Rådet. Tjekkiet tilsluttede sig kompromiset i Rådet. Betænkningen er af teknisk art og vil bidrage til at øge sikkerheden inden for luftfarten. Jeg har derfor stemt for betænkningen.

  Bogusław Liberadzki (S&D). – (PL) Fru formand! Vulkanudbruddet i Island i april viste, at hele det europæiske kontinent faktisk er afhængig af luftfarten. For øjeblikket er der ikke noget alternativ. Hverken jernbanetransporten eller andre transportformer var i stand til at erstatte luftfarten, og deraf kommer så spørgsmålet om dens sikkerhed og pålidelighed. I forbindelse med flyvehændelser – og det er det, vi er interesserede i – og flyvehavarier er det absolut afgørende at kunne bestemme årsagerne effektivt, så det i første omgang er muligt at fastlægge ansvaret. Endnu mere vigtigt er det imidlertid at kunne forebygge hændelser, især kollisioner på tæt hold, og havarier inden for denne ekstremt vigtige transportform.

Jeg vil gerne takke både ordføreren og skyggeordførerne for, at de har dækket en lang række spørgsmål. De har belyst ansvarsområder og måder at løse problemer på. Det er en god forordning. Jeg stemte for den.

Betænkning: Alejo Vidal-Quadras (A7-0112/2010)

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Inden for de seneste år har mange medlemsstater oplevet gentagne afbrydelser af deres gasforsyninger, hvilket viser, at EU's voksende afhængighed af ekstern energiforsyning kan være til skade for medlemsstaternes langsigtede økonomiske og politiske interesser.

Jeg støtter fuldt ud den idé, at energisikkerhed skal ses som en afgørende del af EU's overordnede sikkerhed, og at garantien for opretholdelse af gasforsyningerne i EU, navnlig i krisetider, til gengæld skal ses som et strategisk mål.

Derfor stemte jeg for denne betænkning, og ligesom ordføreren håber jeg, at forordningen bliver gennemført hurtigt.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! Gaskrisen mellem Rusland og Ukraine sidste vinter havde en negativ indvirkning på de europæiske borgere og den europæiske økonomi og afslørede, i hvor høj grad EU er sårbart og afhængigt af forsyninger udefra.

EU burde opbygge sin egen energipolitik i en ånd af solidaritet og dermed sikre energiforsyningssikkerheden i hele EU i overensstemmelse med dets nye beføjelser i henhold til Lissabontraktaten. Med hensyn til pludselige afbrydelser af gasforsyningen er jeg enig med ordføreren, som har styrket bestemmelserne i artiklen om muligheden for at erklære en nødsituation på fællesskabsniveau for et afgrænset geografisk område, med andre ord i et land, der f.eks. oplever en krise, hvor gassen afbrydes 100 %, også selv om faldet ikke når over tærsklen på 10 % på EU-niveau. Jeg mener ligeledes, det er rigtigt at etablere en specifik fællesskabsmekanisme, som gennemføres på regionalt niveau.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! Gasforsyningssikkerheden var og er og vil i lang tid blive ved med at være et anliggende, som er afgørende for den internationale politiske situation, men som frem for alt er afgørende for at sikre de europæiske borgere ordentlige leveforhold ved at garantere de rigtige mængder af denne vigtige naturressource. De idéer, som ordføreren for betænkningen fremsætter, såsom at forbedre systemet for erklæring af nødsituationer ved at knytte kriterierne til et bestemt geografisk område, at fastsætte klare tærskler, som giver medlemsstaterne mulighed for at gribe ind i markedet, og at centralisere og styrke beskyttelsen af oplysninger vedrørende forsyning og kommercielt følsomme oplysninger vil uden tvivl forbedre forsyningssikkerheden og sikre dens kontinuitet. Dette problem er særdeles stort for økonomier, der er baseret på gas som energikilde, og dem har vi mange af i Europa. Jeg stemte naturligvis for betænkningen.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Fru formand! Vi har vedtaget en vigtig betænkning om gasforsyningssikkerhed. De foranstaltninger, der foreslås i betænkningen, er et skridt i den rigtige retning, men de giver hverken samfundet eller økonomien en fuldstændig følelse af sikkerhed. De seneste års hændelser har vist, at en række medlemsstater har handlet i egen interesse og ikke har forsøgt at opbygge en ægte, koordineret og gensidigt fordelagtig europæisk politik på dette område.

Vi bør bestræbe os på at få adskilt udvinding fra transmission, og vi bør ophæve monopolerne og fjerne gas fra den internationale politiske scene. Diversificering af gasforsyningskilder og -veje, infrastrukturudvikling, samarbejde mellem enheder, der har at gøre med gas, og samarbejde på overnationalt plan er vigtige skridt, der bør tages. Dette dokument er efter min opfattelse starten på en fælles energipolitik.

  Inese Vaidere (PPE). – (LV) Fru formand! Tak skal De have. Gasforsyningssikkerhed er et af de vigtigste aspekter af Europas økonomiske og strategiske sikkerhed. Evnen til at tale med én stemme med energileverandørerne i energipolitiske anliggender er et af vores centrale mål. Jeg sætter stor pris på det, kommissær Oettinger har opnået, men jeg mener, at de fem eller syv år, som han nævnte, hvor der vil blive ført drøftelser med medlemsstaterne, er for lang tid. Behovet for en fælles energipolitik er presserende. Det er afgørende at sikre mangfoldigheden af forsyningskilder, især fra de baltiske lande, eftersom en enkelt udbyder – Rusland – udnytter sin monopolstilling til at blande sig i det politiske liv i de stater, der er afhængige af landet. Der skal oprettes gasforsyningssammenkoblinger i Europa baseret på solidaritetsprincippet, som er fundamentet for EU-politikkerne. Vi ville ikke kunne tolerere en situation med diversificerede gasleverandører, men hvor gassen stadig skulle føres igennem Rusland. Europa skal udvikle et direkte samarbejde med de centralasiatiske og transkaukasiske stater, og det skal søge efter "tight gas"- og "shale gas"-projekter og alternative energikilder. Tak.

  Vito Bonsignore (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg stemte også for denne foranstaltning. Tiden er inde til, at EU klart regulerer energisikkerheden og energiforsyningen. Sidste års strid viste, hvor stor vores afhængighed af energi fra tredjelande er.

Den forordning, som Parlamentet har vedtaget, tager endelig fat på dette problem i et forsøg på at forebygge flere kriser og er et vigtigt skridt fremad på energisikkerhedsområdet. Medlemsstaterne opfordres til at garantere passende energidækning for familier og beskyttede kunder, med andre ord for væsentlige strukturer og tjenester. De opfordres endvidere til at udarbejde forebyggende handlingsplaner og nødplaner.

Vi gør derfor fremskridt i retning af subsidiaritetsprincippet, der er så vigtigt for EU og for min parlamentariske gruppe. Jeg støtter især ændringsforslag 62. Endelig vil jeg gerne have lov til at henlede Deres opmærksomhed på mit lands fremsynethed, idet det har åbnet en række kommunikationskanaler med lande, der ejer store gasreserver.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! I dag har Europa-Parlamentet vedtaget en forordning om opretholdelse af gasforsyningssikkerheden. Det er et meget vigtigt skridt i retning af gennemførelsen af en fælles europæisk energipolitik. Det er et skridt i retning af energisolidaritet mellem EU's medlemsstater og øget regionalt samarbejde.

Jeg stemte for dette dokument, da jeg mener, at denne forordning vil give os mulighed for at sikre, at EU's energiøer, som f.eks. de baltiske lande, stadig har gas, når dem, der ensidigt monopoliserer forsyningen, lukker for hanerne.

Denne forordning baner ligeledes vejen for EU-finansiering af energiinfrastrukturprojekter, som er med til at afhjælpe energiisolation. De bestemmelser i forordningen, der vedrørte strengere kontrol med tredjelandsleverandører som Gazproms aktiviteter, frem for alt på konkurrenceområdet, blev imidlertid forkastet, og forordningen begrænser sig til generelle bestemmelser.

Et andet, lige så vigtigt aspekt er miljøbeskyttelsen. Da forordningen indeholder bestemmelser om, at tredjelandsprojekter kan finansieres med EU-midler, håber jeg, at Kommissionen vil skynde sig at gennemføre det uafhængige instrument til vurdering af projekters indvirkning på miljøet.

Betænkning: Csaba Sógor (A7-0231/2010)

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Formålet med denne aftale er at styrke samarbejdet mellem forvaltningerne i de berørte lande med henblik på at gøre processen for tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, hurtigere og at gøre dette ved klart at opstille alle de nødvendige tekniske bestemmelser (tilbagetagelsesanmodninger, beviser, frister, tilbagesendelsesprocedurer og befordringsmåder).

Jeg stemte for, da jeg er overbevist om, at denne aftale er nødvendig som et vigtigt instrument i kampen mod illegal indvandring i EU.

Aftalen indeholder en neutralitetsklausul, for så vidt angår anden international lovgivning og regler om databeskyttelse. Staterne skal overholde de relevante forpligtelser i henhold til folkeretten, såsom non-refoulement-princippet, og de vil blive holdt ansvarlige for udvisninger over for de nationale domstole.

Non-refoulement-princippet har også proceduremæssige følger, da staterne er forpligtet til at foretage en vurdering af risikoen for mishandling, herunder i tilfælde af indirekte tilbagesendelse til et transitland.

Ved aftalen – og jeg skal slutte af her – nedsættes der et blandet tilbagetagelsesudvalg, og her vil jeg gerne understrege, at Europa-Parlamentet desværre ikke deltager i dette udvalg. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til løbende at melde tilbage til os om dets aktiviteter.

  Joe Higgins (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! Hvor er det ironisk, at Europa-Parlamentet i dag stemmer om en aftale om at få sparket stakkels fattige pakistanske borgere ud af EU og tilbage til et hjemland, som er hærget af katastrofale oversvømmelser. Pakistans fattige, bønder og arbejdere, der har lidt længe, lider mere end nogensinde før, nu hvor 20 % af deres land er ødelagt af oversvømmelser, hvor afgrøderne er ødelagt, deres kvæg er omkommet, deres børn går sultne rundt, og op mod 20 mio. mennesker er blevet påvirket af oversvømmelserne.

Det ville være langt mere passende, hvis vi drøftede, hvordan vi kan tage fat på, lindre og afskaffe fattigdommen i Pakistan, f.eks. ved at tvinge Den Internationale Valutafond til at eftergive Pakistan den knusende gæld, der tynger landet, at slette arbejderne og de fattige folk i Pakistans personlige gæld ved at eftergive dem denne og at øge støtten for at lindre lidelserne, uden at en sådan støtte kanaliseres gennem en korrupt regering, men ydes under demokratisk kontrol af bønderne, arbejderne og de fattige, som er de virkelige ofre for denne situation. Det ville være en langt mere passende reaktion på det pakistanske folks lidelser.

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Fru formand! Jeg undlod at stemme om aftalen mellem Den Europæiske Union og Pakistan. Aftalen synes at styrke nationalstaternes – medlemsstaternes burde jeg sige – mulighed for at sende illegale indvandrere tilbage til Pakistan. Umiddelbart synes det at være ønskværdigt for Det Forenede Kongerige, men det burde kun være Storbritannien, der som en uafhængig suveræn nationalstat kan beslutte, hvem der må og ikke må rejse over landets grænser.

At stemme for denne aftale er det samme som at give denne rettighed til EU, hvilket er noget, jeg ikke på nogen måde kunne finde på at gøre. Storbritannien skal bevare kontrollen over landets indvandringspolitik – legal og illegal indvandring – og ikke overgive den til EU.

  Jens Rohde (ALDE). – (EN) Fru formand! Det, jeg gerne vil sige, er, at de danske liberale er meget tilfredse med dagens afstemning om tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Pakistan. Endelig, efter års forhandlinger mellem Kommissionen og Pakistan, er der blevet indgået en aftale, som muliggør tilbagetagelse af indvandrere, der ikke længere opfylder betingelserne for indrejse eller ophold i nogen af EU-medlemsstaterne.

Denne aftale er et vigtigt instrument i kampen mod illegal indvandring til EU, ikke mindst fordi Pakistan er en vigtig kilde til og et vigtigt transitland for indvandrere. Med denne aftale accepterer Pakistan at tage sine egne statsborgere tilbage og også under visse betingelser tredjelandsstatsborgere. Denne aftale vil øge sikkerheden på det europæiske territorium.

Betænkning: Metin Kazak (A7-0238/2010)

  Cristiana Muscardini (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for Kazak-betænkningen om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, som den blev vedtaget i Udvalget om International Handel og i Parlamentet. Selv om Tyrkiet for nogen tid siden indførte en toldbarriere med Europa, findes der fortsat mange handelshindringer og -barrierer mellem de to parter.

Selv om vi ønsker at bidrage til en specifik og positiv stigning i handelen, skal Tyrkiet tage hensyn til Parlamentets holdning og dermed sikre en større grad af overensstemmelse mellem den tyrkiske lovgivning og den gældende fællesskabslovgivning med hensyn til frihandel, landet skal gennemføre specifikke procedurer til bekæmpelse af efterligninger – som også gælder sektorer, der er vigtige for den offentlige sundhed, herunder lægemiddelprodukter – og det skal sikre den frie bevægelighed for varer på toldområdet ved at afskaffe de besværlige importprocedurer, som skader den europæiske industri for forarbejdede landbrugsprodukter.

Det skal endvidere undlade at praktisere forskelsbehandling over for europæiske virksomheder i forbindelse med offentlige indkøb og overholde WTO's aftaler.

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Fru formand! Jeg stemte naturligvis imod Kazak-betænkningen i lyset af de argumenter, jeg forelagde Parlamentet. Jeg kan ikke stemme for en betænkning udarbejdet af en ordfører, der praktisk talt har fået hele sin uddannelse, som kostede enorme summer, finansieret direkte af den tyrkiske regering. Dette udgør efter min opfattelse en interessekonflikt. For mig betyder det, at betænkningen ikke kan være udarbejdet upartisk, og derfor stemte jeg imod den.

Jeg vil gerne komme med endnu en bemærkning. Vi kan se, at denne betænkning indeholder punkter, som ikke har noget som helst at gøre med hverken handel eller økonomi. I betænkningen nævnes og roses de seneste ændringer af den tyrkiske forfatning, som jeg blot ser som muslimernes sejr over dem, der ønsker et verdsligt Tyrkiet. Det var desværre militæret, der – sammen med retssystemet, kunne man tilføje – sikrede, at Tyrkiet blev verdsligt.

Tyrkiet slingrede og slingrer fortsat længere og længere ud ad den islamiske sti, og jeg stemte imod betænkningen, fordi jeg ikke kan acceptere, at vi billiger denne situation.

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Tyrkiet har i de seneste år indtaget en stadig større rolle som aktør på den globale handelsscene, og landet udnytter i højere grad sin unikke geopolitiske position.

Oprettelsen af toldunionen med EU i 1996 gav grobund for en udvidelse af de økonomiske forbindelser. Der er siden da opnået en væsentlig markedsintegration, ikke mindst hvad angår varernes frie bevægelighed. De to seneste fremskridt mod større integration har været vedtagelsen af den nye tyrkiske toldkodeks og den generelle præferenceordning.

Vi kan ikke nægte, at Tyrkiet er blevet en af EU's vigtigste handelspartnere i de senere år. Faktisk er Tyrkiet EU's syvende største importmarked og det femtestørste eksportmarked.

Landet er blevet et investeringsobjekt for europæiske virksomheder, således at landet integreres mere og mere i EU's forsynings- og produktionskæde, ofte med hensyn til meget værdiforøgende segmenter.

Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at vi først skal gøre toldunionen mere funktionel. Jeg støtter derfor disse forbindelser mellem Tyrkiet og EU.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Der findes omfattende handelsforbindelser mellem EU og Tyrkiet. Siden 1996 har der endvidere været en toldunion, og på trods af alt dette findes der stadig en række handelshindringer. Derfor glæder det mig meget, at Parlamentet i dag har opfordret Republikken Tyrkiet til at afskaffe de besværlige importprocedurer og tilpasse sit system med toldfrie kontingenter for forarbejdede landbrugsprodukter, som ikke er i overensstemmelse med toldunionen.

Dernæst skal vi også arbejde sammen om at sikre, at de landbrugsprodukter, der importeres fra Republikken Tyrkiet, opfylder de samme standarder som dem, der produceres i EU.

Jeg stemte for betænkningen i dag, men det er rigtigt, at der stadig er lang vej igen. Så lad os komme i gang!

  Vito Bonsignore (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren for hans arbejde og frem for alt for hans tilgang til dette emne, da vi har forhandlet med Tyrkiet om dets tiltrædelse af EU gennem mange år. Derfor er dette et kritisk øjeblik.

Det siger sig selv, at Tyrkiet er en fremragende handelspartner for Europa, hjulpet af dets favorable beliggenhed som et naturligt forbindelsesled til Asien. EU er Tyrkiets vigtigste handelspartner. Statistikkerne er gode. De er beroligende.

Disse handelsforbindelser skal forbedres, og jeg er derfor enig i punkt 16 og 20, hvor Tyrkiet opfordres til at fjerne importlicenser og ophæve forbuddet mod import af visse lægemiddelprodukter.

Endelig er jeg også enig i, at toldunionen skal gøres stærkere og mere omfattende med henblik på at gøre handelen endnu mere fordelagtig.

  Peter van Dalen (ECR). – (NL) Fru formand! Jeg har stemt for Kazak-betænkningen, da den vil forbedre de økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Tyrkiet. Den vil styrke nabobåndet mellem EU og Tyrkiet. Det er lige nøjagtig det, vi har brug for, hverken mere eller mindre.

Jeg afholdt mig fra at stemme om ændringsforslag 1 fra Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati. Jeg er enig med dem i, at Tyrkiet ikke bør tiltræde EU, men Kazak-betænkningen omhandlede ikke dette spørgsmål. Derfor afholdt jeg mig fra at stemme om dette ændringsforslag, og derfor stemte jeg for betænkningen, for vi har, når alt kommer til alt, brug for at opretholde gode naboforbindelser med Tyrkiet.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Fru formand! På trods af de forbedrede forbindelser mellem EU og Tyrkiet er der fortsat problemer i form af toldmæssige og ikketoldmæssige handelshindringer, der sammen med andre formaliteter og procedurer skal forenkles. Der er problemer på begge sider. Disse omfatter den manglende håndhævelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder og problemet med forfalskede produkter fra vores partners side.

Vi vil gerne indgå i et partnerskab med Tyrkiet, så vi bør undersøge årsagerne til handelsforstyrrelserne meget nøje, før de bliver til et mere alvorligt problem. Det er muligt, at Tyrkiet nu på grund af de mange års venten på, at EU skal vedtage en fælles holdning om landets EU-medlemskab, begynder at se sig om efter alternative allierede. Forbindelserne mellem EU's og Tyrkiets økonomier bør analyseres i lyset af den demografiske struktur på begge sider og fremtidsudsigterne.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Fru formand! Jeg har naturligvis stemt for ændringsforslaget fra Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati og imod Kazak-betænkningen, fordi det udmærket er muligt at opretholde optimale handelsforbindelser med Tyrkiet, uden at landet tiltræder EU.

Det virker som om, ordføreren har gået rundt med lukkede øjne, eftersom han skriver, at resultatet af den nyligt afholdte folkeafstemning vil fremme demokratiseringen af landet. Tværtimod! Det er hævet over enhver tvivl, at islamisterne fra AKP definitivt har vundet magten i deres parti over på deres side. Efter at have islamiseret dagligdagen på gaderne og socialt har de nu banet vejen for fuldstændig islamisering af de tyrkiske offentlige institutioner. Der er ingen tvivl. De ændringer af den tyrkiske forfatning, der er blevet vedtaget, er hverken mere eller mindre end et direkte angreb på hæren og forfatningsdomstolen som de sidste verdslige institutioner i Tyrkiet.

Betænkning: Esther de Lange (A7-0241/2010)

  Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Den betænkning, der er blevet vedtaget i dag, er et skridt i den rigtige retning for bevarelsen af biodiversitet og økosystemer. Biodiversitetsprincippet er endelig blevet knyttet sammen med princippet om ansvarlig forvaltning.

Vi skal øjeblikkeligt vedtage gennemførelsespolitikker for miljøkompatibilitet, hvis vi skal redde vores planet og hjælpe de kommende generationer. Efter vores manglende evne til at nå målet om at indstille tabet af biodiversitet inden 2010 skal vi bruge denne 10-års forlængelse til en seriøs bevidstgørelse af stater og institutioner.

EU's miljøarv, der går lige fra maki til nåletræsskove, kan bryste sig af en praktisk talt unik rigdom af flora og fauna i biodiversitetshenseende. Indstillingen af tabet af denne miljøarv – jeg er næsten færdig – er en opgave, vi skylder os selv og de kommende generationer at udføre.

  Romana Jordan Cizelj (PPE). – (SL) Fru formand! Jeg har stemt for betænkningen om gennemførelsen af EU-lovgivning til bevarelse af biodiversitet.

Betænkningen indeholder mange positive krav, men dens centrale konklusion er, at resultaterne ikke er blevet nået på grund af den manglende politiske vilje. Det er også grunden til, at lovgivningen ikke er blevet gennemført ordentligt. Der mangler data, overvågningen og støttemidlerne er utilstrækkelige, og integrationen i sektorpolitikkerne er dårlig.

Vi har brug for langt klarere rapportering, både om god praksis og om de lande, der ikke har haft succes på dette område. Her bør Kommissionen ikke spille en politisk, men en rent faglig rolle. Vi skal beskytte naturen og menneskehedens fremtid, ikke regeringerne i de enkelte medlemsstater.

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Det er af uvurderlig betydning for samfundet, at biodiversiteten og økosystemerne bevares, og at det forhindres, at de forringes yderligere. Det er ikke blot vores moralske pligt at standse tabet af biodiversitet – det er også en politisk og økonomisk pligt at bevare vores planet på en måde, så den også kan bære fremtidige generationer.

Som det er almindeligt i forbindelse med europæisk miljøpolitik, tillader disse direktiver den nødvendige fleksibilitet til at skræddersy gennemførelsesforanstaltningerne efter de lokale forhold. Denne tilgang er uden tvivl berettiget ud fra subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne, men forskellene mellem medlemsstaterne er ofte så store, at resultatet bliver, at direktivernes effektivitet lider skade.

Jeg er enig med ordføreren, når hun siger, at som et resultat af bl.a. en ofte sektoropdelt tilgang til biodiversitet er der også tale om en stærkt opdelt finansiering af biodiversitets- og økosystemforanstaltninger via EU-budgettet.

På den ene side kan opdelt finansiering have den positive virkning, at flere kilder kan udnyttes. På den anden side er det f.eks. resultatet af obligatorisk samfinansiering og "frit valg" inden for landdistrikts- og strukturpolitik, at kun medlemsstater, der bevidst foretager et sådant valg, virkelig anvender disse midler til biodiversitetsformål.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! I EU er 42 % af pattedyrene, 43 % af fuglene, 30 % af padderne, 45 % af krybdyrene og 52 % af fiskene udryddelsestruede, og tabsraten forventes at blive 10 gange højere inden 2050.

Desværre forstår de europæiske borgere ikke, at situationen er presserende, og Kommissionen har en lunken holdning til disse tal. Dette fremgår af den manglende beslutsomhed, når det gælder om konsekvent og behørig gennemførelse af miljødirektiverne, og den manglende vilje til at indlede procedurer mod de medlemsstater, der overtræder bestemmelserne. Hvis vi virkelig gerne vil give vores børn og de kommende generationer et miljø, der i det mindste delvist svarer til det, vi har i dag, kan vi ikke udsætte sagen eller undlade at gribe ind. Jeg støtter derfor de foreslåede foranstaltninger, som måske kan hjælpe med at forhindre, at der gøres uoprettelig skade på miljøet.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Mangfoldigheden af plante- og dyrearter er en forudsætning for, at man kan forsyne den voksende verdensbefolkning med føde- og råvarer. Det er endvidere vigtigt, at vores indsats tilpasses klimaændringerne. Biodiversiteten er truet i hele verden, og truslen er især mennesket. Vi skal derfor indstille tabet af biodiversitet og forsøge at afhjælpe de skader, der er blevet forvoldt. Den bedste måde at beskytte biodiversiteten på er ved at anvende den på bæredygtig vis. Det betyder, at i denne sag skal de europæiske landmænd være vores allierede og ikke vores modstandere. Vi bør i højere grad se dem som vores allierede i fremtiden.

Lad mig dog slutte af i en positiv tone. I det område, som jeg repræsenterer, nemlig fristaten Sachsen, har vi med succes genindført ulven efter 200 års fravær. Det er et godt eksempel og skal følges op af andre gode eksempler.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! Miljøet og dets biodiversitet står over for et særligt problem for øjeblikket med produktionsmetoder og en livsstil, der kun ser naturen som en vare og et middel til at tilfredsstille menneskets behov.

Selv om vi nu desværre ser stort på biodiversitetens etiske og økologiske betydning, bør vi i det mindste være konsekvente og værdsætte den. Naturens økonomiske værdi afspejles slet ikke – eller kun i meget begrænset omfang – i det aktuelle prisfastsættelsessystem. For at undgå finansielle og andre tab bør vi vedtage hensigtsmæssige love og samtidig øge EU-borgernes bevidsthed om biodiversitetens betydning. De fleste borgere betragter uden tvivl tabet af biodiversitet som et alvorligt anliggende, men de tror desværre ikke, at de vil blive personligt berørt heraf. En af de væsentligste grunde til de almindelige borgeres manglende indsats for at bekæmpe tabet af biodiversitet er deres manglende viden om, hvad der kan gøres.

Derfor stemte jeg for den indgivne betænkning, og jeg er endvidere enig med ordføreren i, at der i høj grad er brug for en bevidstgørelseskampagne på dette område.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! Naturens rigdomme er den største formue, menneskeheden besidder. Desværre gør vi som mennesker ganske meget, der gør, at vi mister denne rigdom. Oprettelsen af programmer som f.eks. Natura 2000 er et af de skridt, vi har taget for at beskytte naturen mod os selv. Der bør også lægges vægt på strengere lovgivning og høje bøder til folk og virksomheder, der bevidst er med til at ødelægge mangfoldigheden af Europas naturrigdomme.

Jeg støtter endvidere den del af de Lange-betænkningen, der handler om, at den fælles landbrugspolitik bør belønne landmænd, der leverer ekstra økosystemtjenester. Landmændene elsker jorden, og de elsker og beskytter naturen, og de beskytter den endda, selv om de ikke modtager ekstra bonusser. Den finansielle bistand er dog afgørende, så landmændene ikke selv skal afholde alle de udgifter, der er forbundet med at bevare biodiversiteten.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! Bevarelsen af den biologiske diversitet er knyttet til mange andre EU-politikker. I denne forbindelse har fiskeri-, energi- og landbrugssektorerne alle indvirkning på Østersøens foruroligende tilstand. Ifølge forskningsresultaterne er dette hav, som praktisk talt er en indre sø i EU, et af de mest forurenede have.

Kommissionen er bekymret over den faldende biodiversitet, men på samme tid er den indsats, der gøres for at bekæmpe de faktorer, der ligger til grund for denne proces, utilstrækkelig. På EU-plan er der formodentlig behov for at sige, at de enkelte EU-medlemsstater skal læse på lektien. De skal hver især gøre en indsats for at sikre en bæredygtig fiskeripolitik og et velfungerende Natura 2000-netværk med henblik på at mindske forureningen, både CO2-emissionerne og forureningen med kloakspildevand, og reducere antallet af pesticider og fosfater.

Det er lige nøjagtig disse faktorer, der i dette tilfælde i høj grad bidrager til den eutrofiering af Østersøen, som forårsager tabet af biodiversitet. Den uansvarlige gennemførelse af såkaldt kommercielle energiprojekter i Østersøen og den manglende kritik af deres gennemførelse bidrager i høj grad til denne forurening.

Betænkning: João Ferreira (A7-0227/2010)

  Giommaria Uggias (ALDE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vores afstemning om denne betænkning var meget afvekslende og rig på idéer til, hvordan vi kan forbedre vores indsats for at forebygge miljøkatastrofer.

Betænkningen tager udgangspunkt i den betragtning, at de aktuelle forebyggende foranstaltninger desværre har vist sig ikke at være egnede, eller ikke er blevet gennemført. Det betyder, at vi står over for et dobbelt behov, nemlig behovet for at gennemføre visse forbedrede nationale og europæiske foranstaltninger med et krav om at ændre betingelserne for adgang til Solidaritetsfonden, og det lige så vigtige behov for, at regionerne og de lokale myndigheder lægger større vægt på katastrofeforebyggelse. I denne betænkning opfordres de til at forbedre indlemmelsen af katastrofeforebyggelse i programmeringsinstrumenter og operationelle programmer. Det er et skridt i den rigtige retning – et af de mange, vi gør for at forbedre vores jordbeskyttelsespolitikker.

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Affolkningen af landdistrikterne, ørkendannelsen og det stigende antal katastrofer – voldsomme regnskyl, tørke, hagl, brande osv. – tvinger medlemsstaterne til at gribe ind med begrænsede ressourcer og begrænsede midler. Det vigtigste emne, som jeg gerne vil understrege her, er landbrugets overlevelse, idet landbruget ofte rammes af naturkatastrofer, der får landbrugernes indkomst til at falde drastisk.

Kommissionen skal derfor påtage sig at etablere en europæisk offentlig landbrugsforsikringsordning for på denne måde at forbedre imødegåelsen af de risici og den indkomstusikkerhed, som landbrugerne oplever i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, som det fremgår af punkt 37 i hr. Ferreiras forslag, som jeg netop har stemt for.

Betænkning: Eleni Theocharous (A7-0192/2010)

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! En af EU's vigtigste opgaver er at hjælpe de fattigste. Det er der ingen tvivl om, og jeg vil gerne takke betænkningens ordfører for, at hun har taget dette spørgsmål op. Som medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er jeg imidlertid nødt til at gøre opmærksom på punkt 54 i betænkningen, hvor ordføreren anbefaler en ændring af subsidiepolitikken under den fælles landbrugspolitik.

Jeg er enig i, at støttesystemet bør ændres, men vi kan ikke tillade en gentagelse af den situation, som reformen af sukkermarkedet afstedkom. Den reform skulle støtte de fattigste producenter i tredjelandene, men det var de store jordejere i Sydamerika, der nød godt af den, og ikke ejerne af de mindste plantager. Vi skal derfor være forsigtige og foretage nøjagtige analyser, før vi træffer en beslutning om at gennemføre en reform. Jeg stemte imod punkt 54, men stemte for betænkningen som helhed.

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Fru formand! Den foreliggende betænkning er faktisk ganske afbalanceret, men jeg stemte ikke desto mindre imod den. Selv om betænkningen er afbalanceret, er den baseret på den forudsætning, at hvis vi bare bliver ved med at give flere og flere penge og mere og mere støtte til Afrika, især de afrikanske lande syd for Sahara, så vil kontinentet på et eller andet tidspunkt modtage støtten. Det er måske den politisk korrekte ting at sige, men jeg er bange for, at den ikke afspejler virkeligheden.

Når vi ser på, hvor mange midler vi siden 1940'erne har investeret i de afrikanske lande syd for Sahara, kan vi se, at vi taler om mange hundrede milliarder dollars eller euro, og resultatet i dag er blot endnu mere fattigdom og endnu større elendighed. Jeg mener, vi skal blive ved med at udvikle nødhjælpen, og at vi i andre henseender systematisk bør skære ned i sådan langsigtet bistand.

Vi skal frem for alt sikre, at vi systematisk søger at forhindre kapitalflugt fra Nordafrika til de rige lande. Den ulovlige kapitalflugt i de seneste 40 år beløber sig til omkring 1,8 billioner amerikanske dollars! De kan slet ikke forestille Dem, hvad vi kunne gøre for de afrikanske lande syd for Sahara med disse midler.

  Vito Bonsignore (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren for hendes arbejde. EU har altid lagt vægt på at hjælpe udviklingslandene, og den betænkning, vi har stemt om i dag, minder os om, at der stadig er meget lang vej igen.

For at forbedre vilkårene i disse lande skal vi fremme udviklingen af arbejdsretlige standarder, af arbejdssikkerhedsstandarder, og i denne forbindelse vil jeg gerne understrege, at jeg glæder mig over punkt 38, i hvilket det påpeges, at ligestilling mellem kønnene er vigtig for landenes økonomiske fremgang. Vi skal nemlig sikre kvinder retfærdig adgang til arbejdsverdenen.

Som ordføreren med rette understreger i punkt 37, skal EU gøre sit yderste for omgående at yde en dedikeret indsats for at udrydde børnearbejde, som er en af de største hindringer for fattigdomsbekæmpelsen. Denne betænkning dækker en række omfattende og vigtige punkter. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Fru formand! Jeg tror, der er enighed i Parlamentet. Jeg tror ikke, at nogen kan være imod idéen om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene.

For et par år siden var jeg leder af en workshop i Côte d’Ivoire, hvor jeg talte med unge afrikanske politikere. Jeg spurgte, hvordan vi fra EU kan hjælpe dem. De gav mig en række prioriteringer. For det første sagde de, at vi bør sikre os, at den støtte, vi sender dem, ikke er med til at holde korrupte regeringer ved magten. Det er alt for ofte problemet.

For det andet sagde de, at vi bør fremme åbne markeder og liberalisering og sikre os, at de kommer væk fra statsmonopoler, der yder dem dårlig service. For det tredje bør vi reformere den fælles landbrugspolitik – eller afskaffe den – og afskaffe de subsidier, der gør, at landmænd i EU kan underbyde landmænd i udviklingslandene. De sagde endvidere, at vi bør skaffe os af med idéerne om grænsetilpasningsforanstaltninger, som i bund og grund er grøn imperialisme, der har til formål at lukke import fra udviklingslandene ude.

Endelig drøfter vi direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde. PPE, Socialdemokraterne og De Grønne vil have indført et forbud mod investeringer i udviklingslandene. Vi bliver nødt til at tackle denne form for økonomisk sludder.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Fru formand! Jeg stemte med glæde for denne betænkning, og den viser, at vi ikke glemmer de fattige i verden på trods af den økonomiske afmatning.

På samme tid må jeg sige, at jeg for flere år siden arbejdede i Afrika som frivillig. Jeg købte en avis hver dag og blev forundret over antallet af artikler, der kritiserede ngo'erne. Det var ikke fordi, de ikke gjorde et godt stykke arbejde, men fordi de forsøgte at få folk til at forstå deres egen kultur, deres egne perspektiver og holdninger til verdenen og påtvinge lokalbefolkningen disse.

Tiden er inde til, at vi drøfter sagen. Som led i denne drøftelse skal vi ikke blot skabe kontakt til regeringerne i disse lande. Endnu vigtigere er det, at vi taler med de lokale ledere, de sociale organisationer, ministrene, præsterne osv., og at vi gør noget godt med de penge, vi bruger i disse fattige lande.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: László Surján (A7-0249/2010)

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning for at sikre, at der stilles finansielle ressourcer til rådighed til at dække ændringen af stillingsfortegnelsen for OLAF, og for at sikre, at denne tilpasning opføres på 2010-budgettet.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har gjort et prisværdigt stykke arbejde for at bekæmpe svig på europæisk plan. Forøgelsen af de midler, kontoret har til rådighed, og af dets arbejdsstyrke berettiger en stigning i dets budget, som jeg med glæde støtter. Jeg havde naturligvis foretrukket, at dette ikke var nødvendigt, og at OLAF havde flere midler og mere personale til rådighed nu, så det var bedre i stand til at varetage sin vigtige opgave. Et stærkere, mere uafhængigt og aktivt OLAF er vigtigt for et EU, der ønsker at blive mere gennemsigtigt og forståeligt for den europæiske befolkning.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Forslaget til ændringsbudget nr. 5 til budgettet for 2010 (FÆB 5/2010) omfatter ændringer i stillingsfortegnelsen for OLAF og en revision af overslaget over traditionelle egne indtægter, moms- og BNI-grundlagene, opførelse af de relevante korrektioner for Det Forenede Kongerige og finansieringen heraf samt en revision af finansieringen af reduktionerne af Nederlandenes og Sveriges BNI-baserede bidrag i 2010. Disse faktorer medfører en ændring af den måde, hvorpå bidragene til de egne indtægter på EU's budget fordeles på medlemsstaterne. Reglerne for beregning af disse egne indtægter er fastsat i detaljer i den relevante lovgivning. For så vidt angår OLAF, foreslår Kommissionen yderligere 20 faste AD-stillinger, da kontoret nu har mulighed for at få afsluttet tilpasningen af sin stillingsfortegnelse ved at ansætte et større antal af disse egnede ansøgere i faste stillinger.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg vil gerne her give udtryk for, at jeg er stærkt uenig i den måde, OLAF fungerer på for øjeblikket. Der er ingen tvivl om, at svig skal tackles, men det skal gøres på en måde, der er til gavn for de europæiske borgere, altså på en uafhængig og effektiv måde, der beskytter alle borgeres personoplysninger.

Som det ser ud nu, opfylder OLAF ikke disse krav. I denne tekst henvises der dog specifikt til omdannelsen af tidsbegrænsede arbejdskontrakter til tidsubegrænsede arbejdskontrakter. Ingen arbejdstagere, uanset hvor de arbejder, bør fratages retten til en anstændig kontrakt. Jeg skal derfor afholde mig fra at stemme.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har til opgave at beskytte EU's finansielle interesser og at bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder, herunder embedsmisbrug i EU's institutioner. I lyset af den vigtige rolle, kontoret spiller, skal det have stillet de materielle og menneskelige ressourcer til rådighed, der er nødvendige for at nå dets mål. Trods den krise, som EU oplever, er vedtagelsen af dette ændringsbudget berettiget med henblik på at give OLAF de midler, der er nødvendige for, at det kan fungere ordentligt.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg afholdt mig fra at stemme, for selv om jeg er for oprettelsen af yderligere 20 faste stillinger til det personale, der er ansat i midlertidige stillinger i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, mener jeg ikke, at Det Forenede Kongeriges budgetubalance stadig skal korrigeres i dag. Rabatten blev tildelt Det Forenede Kongerige i 1984, fordi det blev opfattet som et kriseramt område. Derudover mener jeg ikke, det er retfærdigt, at Tyskland, Nederlandene, Sverige og Østrig siden 2002 kun har betalt 25 % af det, de skylder.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Med Rådets forordning (EF) nr. 2007/2000 gav EU privilegeret toldfri adgang til EU's marked for næsten alle produkter, der kommer fra de lande og territorier, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, med henblik på at genoplive økonomierne i det vestlige Balkan. Denne forordning blev efter en række ændringer kodificeret ved Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009.

Handelspræferencerne blev givet for en periode, der udløber den 31. december 2010, og gælder for øjeblikket for alle produkter fra Bosnien-Hercegovina, Serbien og Kosovo, der er omfattet af ovennævnte forordning. Handelspræferencernes ophør ville fratage de begunstigede en objektiv økonomisk fordel i deres handel med EU.

I denne forbindelse er formålet med dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning at ændre Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 med henblik på at forlænge dens gyldighed til den 31. december 2015 og at foretage visse tilpasninger som følge af ikrafttrædelsen af stabiliserings- og associeringsaftalerne med Bosnien-Hercegovina og Serbien.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Det er en vigtig afstemning, den om budgettet. Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5/2010 omfatter ændringer i stillingsfortegnelsen for OLAF uden yderligere bevillinger og en revision af overslaget over traditionelle egne indtægter (dvs. told og sukkerafgifter), moms- og BNI-grundlagene, opførelse af de relevante korrektioner for Det Forenede Kongerige og finansieringen heraf samt en revision af finansieringen af reduktionerne af Nederlandenes og Sveriges BNI-baserede bidrag i 2010. Disse faktorer medfører en ændring af den måde, hvorpå bidragene til de egne indtægter på EU's budget fordeles på medlemsstaterne. Formålet med forslag til ændringsbudget nr. 5/2010 er formelt at opføre denne budgetmæssige tilpasning i 2010-budgettet. Rådet vedtog sin holdning den 13. september 2010. Vi noterede os forslag til ændringsbudget nr. 5/2010 og godkendte Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5/2010 uden ændringer og pålagde vores formand at bekendtgøre, at Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. x/2010 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Kommissionen foreslår yderligere 20 faste AD-stillinger til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), da kontoret nu har mulighed for at få afsluttet tilpasningen af sin stillingsfortegnelse ved at ansætte et større antal af disse egnede ansøgere i faste stillinger.

I de senere år har Europa-Parlamentet gentagne gange og senest den 5. maj 2010 givet udtryk for det synspunkt, at OLAF gradvist bør bevæge sig i retning af omfattende og ubegrænset institutionel uafhængighed med henblik på at sikre, at kontorets aktiviteter ikke forsætligt eller uforsætligt kan begrænses som følge af, at dets personale og ledelse er omfattet af Kommissionens struktur.

Betænkning: Pablo Arias Echeverría (A7-0226/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg ikke mener, at e-handelen skal blive ved med at befinde sig i yderkanten af det indre marked, da det er en vigtig, fremadrettet sektor for økonomisk vækst i Europa.

E-handel kan bidrage til den videnbaserede økonomi, tilføje værdi og muligheder til de europæiske forbrugere og virksomheder og forbedre konkurrenceevnen i EU's økonomi inden for rammerne af Europa 2020-strategien, herunder udvikling og fremme af nye former for iværksætterkultur i små og mellemstore virksomheder. Sidste år købte en ud af tre forbrugere i EU mindst én artikel online, men kun 7 % af de europæiske forbrugere har haft mod til at gøre det i en anden medlemsstat.

Vi skal have vendt denne tendens, og ordførerens idé om at indføre et europæisk tillidsmærke kunne bidrage hertil. Udviklingen af en sikker og innovativ online betalingsmetode kunne også være med til at øge de europæiske forbrugeres tillid til e-tjenester i andre medlemsstater. Internetadgangen skal naturligvis udvides og demokratiseres i EU. Det er Kommissionens opgave at arbejde for at forhindre, at mangfoldigheden af forbrugerbeskyttelsesregler bliver en hindring for udviklingen af e-handel i Europa.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Eftersom det er afgørende for opfyldelsen af målsætningerne i EU's Europa 2020-strategi, at e-handelen bliver udbredt i hele Europa, støtter jeg det, der står i betænkningen om gennemførelsen af foranstaltninger for at fremme og styrke e-handelen på det indre marked.

E-handel er af særlig betydning for iværksættere og SMV'er. E-handel og et europæisk indre onlinemarked vil hjælpe iværksætterne og de små virksomheder med at tilvejebringe innovative, forbrugervenlige tjenesteydelser af høj kvalitet, hvilket styrker deres konkurrenceevne i den globale økonomi.

Bredbåndsmålsætningen skal nås, og alle i EU skal have adgang til grundlæggende bredbåndstjenester senest i 2013. Jeg glæder mig over det, der står herom i betænkningen.

Jeg støtter endvidere det, den siger om reklamering for e-handel og om at opfordre kunderne til at informere sig om deres rettigheder. Det er vigtigt, at de europæiske kunder har tillid til systemet, når de køber online.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for betænkningen. Potentialet for e-handel i det indre marked er af mange årsager endnu ikke helt indfriet. Forbrugerne har ikke tillid til sikkerheden på det elektroniske marked, og mange af dem køber ikke varer online, fordi forbrugerbeskyttelsesreglerne og beskyttelsesniveauet varierer betydeligt. Jeg mener, at vi skal øge forbrugernes tillid til onlinemarkedet ved at informere dem om deres rettigheder, etablere sikre betalingsmetoder og sikre forbrugerbeskyttelse med hensyn til sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger.

Jeg er enig i forslaget om indførelse og anvendelse af et europæisk tillidsmærke, som vil give købere større tillid til internettet. Nogle virksomheder undlader endvidere at udnytte det økonomiske marked på grund af en række upraktiske forhold. Vi skal derfor udvikle initiativer, som skal tilskynde erhvervsdrivende til e-handel ved at forbedre de betalingsmekanismer, der anvendes på internettet, f.eks. forenkling af momsindberetningskravene, harmonisering af forsendelses- og bankomkostninger og forbedring af mekanismerne til løsning af konflikter mellem leverandører og forbrugere.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Situationen for e-handel ændrer sig konstant i øjeblikket. Det er ikke længere en ny teknologi, men en stadig mere udbredt realitet. E-handel er et meget vigtigt middel til fremme af grænseoverskridende handel, idet der sikres øget adgang til et større udvalg af bedre produkter og mere konkurrencedygtige priser.

Ikke desto mindre udvikler e-handel på tværs af grænserne her 10 år efter vedtagelsen af direktivet om e-handel sig ikke så hurtigt som e-handelen på hjemmemarkedet, idet 60 % af forbrugernes forsøg på at købe artikler på tværs af grænserne mislykkes af tekniske og juridiske årsager.

Jeg stemte for betænkningen, fordi den identificerer de problemer, der påvirker den europæiske e-handel, og viser vejen for oprettelsen af et reelt indre onlinemarked for Europa. Hvis vi skal opnå det, kræver det, at vi sikrer bedre gennemførelse af EU-lovgivningen til fordel for alle europæiske forbrugere og detailhandlere, øger indsatsen for at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau inden for e-handel, giver brugerne tilliden til at udnytte hele det indre markeds potentiale og informerer dem om deres rettigheder og om, hvordan de håndhæves.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen på grund af de fordele, den sikrer for små og mellemstore virksomheder og udviklingen af det digitale samfund, og fordi den modvirker opsplitningen af markedet og standardiserer bestemmelserne.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Etableringen af et reelt indre onlinemarked for Europa er en af de store udfordringer, som vi står over for på nuværende tidspunkt. Især i den aktuelle økonomiske krise bliver det mere og mere vigtigt for Europa at gøre en indsats for at fjerne de barrierer, der forhindrer e-handel. EU er i dag et marked med 500 mio. forbrugere. Denne situation kommer imidlertid ikke til udtryk i antallet af onlinetransaktioner. Det skyldes ikke, at europæiske forbrugere ikke bryder sig om e-handel, men at de, når de har besluttet at købe en vare online, støder på alle mulige forskellige problemer, og i sidste ende viser det sig, at transaktionen ikke kan gennemføres. Tallene i betænkningen om e-handel er relevante i denne henseende.

Der er i øjeblikket for mange forskelle mellem medlemsstaterne, når det gælder e-handel, hvilket kun kan skabe utilfredshed blandt forbrugerne. Eftersom denne type handel i henhold til betænkningen sammen med innovative tjenester og miljøbranchen besidder det største vækst- og beskæftigelsespotentiale for fremtiden og derfor repræsenterer en ny front for det indre marked, skal de tiltag, som Kommissionen har foreslået, suppleret af dem, der foreslås af Parlamentet, gennemføres snarest.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) E-handel udgør et vigtigt bidrag fra internettets side til den økonomiske aktivitet. Det er derfor vigtigt at fjerne hindringer for det indre marked i denne sektor, da fragmenterede nationale regelsæt begrænser vitaliteten i denne rentable sektor. Jeg er enig med ordføreren, der fremhæver manglerne inden for e-handel, når det gælder forbrugerne. Det er beklageligt, at 61 % af de grænseoverskridende transaktioner ikke kan gennemføres, fordi onlineforretningerne ikke leverer til kundens land. Hertil kommer bekymringer fra brugerens side, for så vidt angår sikkerheden i forbindelse med betalinger. Evnen til at gennemføre onlinekøb afhænger sædvanligvis af internetforbindelsens kvalitet. Det bør prioriteres at øge antallet af internetbrugere, særlig ved at forbedre internetforbindelsernes kvalitet og ved at gøre priserne mere attraktive. Det er også nødvendigt at øge forbrugertilliden til onlinehandel. Som ordføreren støtter jeg indførelsen af et europæisk tillidsmærke og mere overvågning af nettet, navnlig for så vidt angår beskyttelse af personoplysninger. Der bør endvidere gøres en særlig indsats for at beskytte mindreårige, som bruger internettet.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Det indre marked for e-handel er afgørende for Europa, navnlig hvis vi skal nå målene i Europa 2020-strategien. Der er imidlertid stadig problemer, der skal løses. I betænkningen foreslås der tiltag med netop det formål. De forslag, der efter min mening er særlig interessante, er kontrol med krænkelser af ophavsretten på internettet og udviklingen af et sikkert og innovativt onlinebetalingssystem, som ikke er forbundet med gebyrer, der kan udhule eller begrænse valgmulighederne. Det vil således blive nemmere at bekæmpe forfalskning, tilskynde virksomheder til at tilbyde e-handel og fremme brugeradgang og forbrugertillid til internettet.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) E-handel er et marked med afgørende betydning for EU i det 21. århundrede, ikke mindst for forfølgelsen af målene i Europa 2020-strategien. Vi står over for den enorme udfordring med at skabe et reelt indre onlinemarked for Europa, der vil gøre det muligt for EU at konkurrere på verdensmarkedet. De europæiske virksomheders og forbrugeres tillid til det digitale område er begrænset som følge af unødvendige hindringer for e-handel, herunder opsplitningen af det europæiske marked, manglen på sikkerhed for forbrugerne, manglen på sikkerhed i forbindelse med transaktioner, manglen på klagemekanismer osv. Det er afgørende at forenkle de grænseoverskridende bestemmelser og finde praktiske løsninger på spørgsmål som ophavsret, forbrugerbeskyttelse, mærkning og sektorspecifikke bestemmelser, e-affald og genbrugsafgifter og onlineindberetning og -fakturering.

Det er afgørende, at den gældende lovgivning, herunder servicedirektivet, gennemføres fuldt ud. Samtidig skal Kommissionen afslutte sin vurdering af den EU-lovgivning, der finder anvendelse på det indre digitale marked, og forelægge de initiativer, som måtte være nødvendige for at fjerne de største forhindringer. Jeg støtter Kommissionens 13 anbefalinger til udvikling af politikker og praksis inden for e-handel på tværs af grænserne.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) E-handel er afgørende for udviklingen af det indre marked. Det fjerner informationsbarrierer og bringer os nærmere idealet om perfekt konkurrence til fordel for forbrugerne. E-handel kan udvide det potentielle marked for små indenlandske producenter, der ellers ikke ville kunne handle i andre EU-lande, hvilket ville beskytte dem og fremme jobskabelse i fremstillingssektoren.

Derudover reduceres afstanden mellem centrale områder og yderområder, hvilket vil forbedre livskvaliteten i landdistrikterne som følge af øget produktforsyning, og ensartede standarder for de solgte produkter fremmes som følge af markedsføringen af samme produkt på flere markeder. Det er derfor afgørende at håndtere og fjerne de største hindringer for anvendelse af internettet til salg af varer, nemlig sikkerhed og garantier. Denne opgave skal i betragtning af manglen på fysiske grænser henhøre under de relevante overnationale organer, hvilket på vores territorium er de europæiske institutioner.

Betænkningen giver forhandlerne regelsæt for drift og planlægning af deres investeringer, den giver forbrugerne sikkerhed, for så vidt angår deres rettigheder, og den sætter producenterne et skridt foran i forbindelse med håndteringen af krisen. Endelig!

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Som følge af niveauet for svig inden for e-handel, som stadig er relativt højt, er der fortsat en høj grad af mistillid til e-handel. Derfor stemte jeg for beslutningen, hvori Kommissionen opfordres til at etablere et europæisk system til tidlig varsling, herunder en database, som skal sætte en stopper for ulovlig handelspraksis og bekæmpe bedragerisk virksomhed samt øge forbrugersikkerheden i forbindelse med onlinetransaktioner, herunder vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Efter min mening skal der rettes særlig opmærksomhed mod aftaler om fjernsalg med henblik på at beskytte forbrugernes rettigheder på et tidspunkt, hvor handelen med af varer og tjenesteydelser online stiger, herunder i turist- og transportsektorerne.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen. I det indre marked, hvor der er over 500 mio. forbrugere, vil større fleksibilitet inden for e-handel og øget forbrugertillid til onlinetransaktioner ikke blot gøre det muligt at udnytte det økonomiske potentiale i det digitale indre marked, men også fremme udviklingen af nye markedsnicher for SMV'er og således potentielt skabe arbejdspladser. Forskellene mellem den indenlandske og grænseoverskridende e-handel betyder, at forbrugere, navnlig dem, der bor i afsides eller fjerntliggende områder, og forbrugere med nedsat mobilitet, forhindres i at drage fordel af e-handelen og hermed adgang til et bredt udvalg af varer og tjenesteydelser. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at der er et presserende behov for korrekt gennemførelse af servicedirektivet – det redskab, der kan sikre den endelige gennemførelse af det indre marked for e-handel – i alle medlemsstaterne, navnlig er der behov for, at det i højere grad håndhæves, for så vidt angår ikkeforskelsbehandling af kunder på grund af deres nationalitet. Jeg vil gerne understrege, at "kvikskranke"-ordningen skal være fuldt ud operationel, hvis det indre digitale marked for e-handel skal gennemføres. Lige så vigtige er dog foranstaltninger til harmonisering af forsendelses- og bankgebyrer i EU, forenkling af momsangivelsen i forbindelse med fjernsalg eller flere registreringer af .eu-domænenavne.

  Cornelis de Jong (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen, da jeg generelt kan støtte den. Jeg var især tilfreds med, at de fleste af mine ændringsforslag blev vedtaget i udvalget. På den måde vil SMV'er blive støttet med henblik på at blive mere aktive aktører på markedet for e-handel. Samtidig tager betænkningen – hvilket efter min mening er unødvendigt – spørgsmålet om en liberalisering af postmarkedet op, hvilket jeg har protesteret imod i udvalget. Jeg fastholder min protest og er fortsat imod opfordringen til liberalisering, idet jeg på ny på det kraftigste opfordrer Kommissionen til et stop for liberaliseringen af posttjenesterne.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen. Som skyggeordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi støtter jeg udviklingen af e-handel, som er en integreret del af europæisk e-business. Fremover vil gennemførelsen af det indre marked på ikt-området i EU bidrage til at løse de problemer, der er forbundet med e-handel på nuværende tidspunkt. Europa skal være en vigtig global aktør inden for denne sektor. Med henblik på at nå dette mål skal de aktuelle vanskeligheder løses omgående på en ensartet måde.

Jeg henviser i denne henseende til de forskellige momssatser, forbrugerbeskyttelseslovgivningen og frem for alt eliminering af den forskelsbehandling af kunder, der benytter sig af e-handel, i en række medlemsstater, som visse forhandlere og tjenesteudbydere gør sig skyldige i. Europa skal støtte de borgere, der ønsker at blive aktivt involverede i den digitale verden ved at give dem nem adgang til undervisningsprogrammer og europæiske midler, der specifikt er rettet mod køb af hardware, software og internetadgang.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om endelig gennemførelse af det indre marked for e-handel. Et af målene i Europa 2020-strategien er at fremme den videnbaserede økonomi. For fuldt ud af nå dette mål er Kommissionen nødt til at forelægge tiltag, der skal øge bredbåndshastigheden og i højere grad rationalisere tjenesteudbydernes priser i EU. Det er nødvendigt at indføre ensartede bestemmelser og praksisser for at sikre, at fjernsælgere kan nå andre markeder end dem, der ligger inden for deres egne nationale grænser.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I sin meddelelse af 19. maj 2010 om en digital dagsorden for Europa demonstrerede Kommissionen sit ønske om at gøre onlinetransaktioner enklere og i højere grad i stand til at vække tillid til den digitale teknologi. I henhold til tallene i betænkningen har en tredjedel af europæerne købt varer online, men kun 7 % af forbrugerne tør vælge grænseoverskridende transaktioner, og kun 12 % har tillid til denne type transaktioner. Det er derfor vigtigt at styrke forbrugernes sikkerhed (eller deres opfattelse heraf) i forbindelse med disse transaktioner med henblik på at fremme udviklingen af et marked med enormt potentiale med transaktioner, der er nemmere, mere bekvemme og i mange tilfælde billigere for forbrugeren. Hvis der skal være tale om et reelt indre marked for e-handel, er det vigtigt, at forbrugerne føler sig sikre, når de køber varer online, og at virksomheder forstår det enorme potentiale i e-handel, at tilgængeligheden af varer online øges, og at hindringerne for handel på tværs af grænserne fjernes.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) De frie varebevægelser i Europa hindres i alvorlig grad af fragmenterede nationale regelsæt. Tal for e-handelen i EU viser, at en ud af tre forbrugere i EU i 2009 købte mindst én artikel online, men kun 7 % af de europæiske forbrugere har haft mod til at gøre det i en anden medlemsstat. Skjulte undersøgelser af e-handelspraksis, som EU har foretaget, viser, at 60 % af forbrugernes forsøg på at købe artikler på tværs af EU-grænserne mislykkes, idet sælgeren afslår at gennemføre handelen eller sende varerne, selv om køberen kunne have sparet mindst 10 % ved e-handel i udlandet (selv når forsendelsesomkostningerne medregnes) i halvdelen af de 11 000 undersøgte tilfælde. Jeg skal derfor fremhæve behovet for omfattende retlige og lovgivningsmæssige rammer, der kan fjerne hindringerne for grænseoverskridende handel, give øget merværdi og regulere risiciene inden for en aktivitet, der konstant ændrer sig og næsten altid skrider fremad. Der er derfor brug for konstant opmærksomhed og overvågning og for at prioritere meddelelsers og transaktioners pålidelighed. Hvis vi skal konsolidere e-handelen, er det afgørende, at vi gør en indsats for at øge virksomhedernes og forbrugernes tillid, navnlig for så vidt angår betalinger og forsendelse samt returservice.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen om e-handel indeholder visse modsætninger og en overdreven insisteren på at skabe et indre marked. Vi anerkender betydningen af e-handel, men der mangler stadig meget, hvis vi skal sikre, at den ikke skaber nye problemer.

Som vi fremhævede under drøftelserne, er det vigtigt at præcisere mange spørgsmål, nærmere bestemt beskyttelse af ophavsret, beskyttelse af børns rettigheder, forbrugerrettigheder og sikkerhed.

Det er rigtigt, at der i betænkningen stilles en række forslag, der skal øge tilliden hos alle aktørerne i e-handelen, men ikke alle er så hensigtsmæssige, som de kunne være, og ikke alle tager alle de interesser og rettigheder, der er på spil, i betragtning i tilstrækkeligt omfang i en proces, der kunne vise sig at være meget kompleks.

Det er rigtigt, at det er nødvendigt at gøre forsyningskæden inden for e-handel mere gennemsigtig, således at forbrugerne altid kender leverandørens identitet, firmanavn, fysiske adresse, kontaktoplysninger og skatteregistreringsnummer. Børns og unges rettigheder og rettighederne for personer med forskellige behov skal dog beskyttes til enhver tid.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) E-handel skaber markedsmuligheder, navnlig for SMV'er. E-handel spiller en vigtig rolle i at forbedre den irske og den europæiske økonomis konkurrenceevne.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen, som er en milepæl, fordi den er et betydeligt skridt imod den endelige gennemførelse og integration af det indre marked. I en tid med globalisering og digitalisering kan EU ikke tillade sig at sakke agterud i bestræbelserne på at oprette et effektivt indre marked for e-handel, som også bør blive konkurrencedygtigt på internationalt niveau. Forhåbentlig vil betænkningen blive fulgt af yderligere tiltag til stimulering af oprettelsen af et europæisk digitalt marked. Denne udvikling vil også bidrage til en omtænkning og relancering af de helt afgørende forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Det, vi først og fremmest har brug for, er at overvåge og følge gennemførelsen af betænkningen om e-handel for at sikre, at EU-borgere får lettere adgang til e-handel, både som virksomheder og kunder. Foranstaltningerne i betænkningen bør gøre det væsentlig nemmere at handle på tværs af medlemsstaternes grænser, forudsat at de nationale regeringer begynder at gøre reelle fremskridt hen imod en harmonisering af bestemmelserne om kontrakter og løser problemet med modstridende lovgivning.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder opfordringen til fremme af e-handel inden for EU's grænser. EU skal dog opfordre til, at det sker under hensyntagen til den europæiske lovgivning, og det er afgørende, at der sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Jeg vil gerne takke min kollega, hr. Echeverría, for hans fremragende betænkning, som jeg med glæde kunne stemme for. E-handel er en ny og international sektor, og derfor skal EU indtage en vigtig rolle i harmoniseringen af standarder og praksisser. Jeg vil især gerne nævne de punkter i betænkningen, hvori vi tilskyndes til at sikre, at omfattende bredbåndsforbindelser af god kvalitet er tilgængelige i hele Unionen. Dette mål er afgørende, hvis e-handelen skal fungere.

Bredbånd til alle EU-borgere inden 2013 og ekstremt hurtigt bredbånd inden 2020 er ambitiøse mål, men de er afgørende for at forbedre borgernes livskvalitet. Jeg vil også gerne takke ordføreren for hans betragtninger om forbrugerbeskyttelse og retten til privatlivets fred inden for e-handel. Det er et spørgsmål, der kræver omhyggelig undersøgelse i fremtiden, navnlig for så vidt angår tjenester for børn.

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Selv om internettet i dag er den hurtigst voksende detailkanal, og antallet af køb via internettet stiger hvert år, stagnerer antallet af grænseoverskridende transaktioner mellem medlemsstaterne desværre. Man kan næsten sige, at der ikke er noget indre marked i EU inden for B2C. Efter min mening ville fuld harmonisering af forbrugerlovgivningen og ophævelse af nationale undtagelser sammen med en liberal tilgang til forbrugerbeskyttelse skabe et vigtigt incitament til grænseoverskridende salg af varer via internettet. Jeg ser dog et stort problem i visse landes begrænsning af adgangen til onlinetjenester på basis af IP-adresse. Principielt er der ingen lovgivningsmæssige barrierer på dette område, og alligevel er det elektroniske indre marked begrænset inden for dette segment.

Jeg er enig i, at Kommissionen bør anvende alle sine redskaber som udøvende myndighed inden for dette spørgsmål og gribe ind imod skabelsen af kunstige barrierer i det indre marked i form af blokering af IP-adresser. Betænkningen henviser også til mål for 2020 inden for adgang til bredbåndsforbindelser. Personligt er jeg ikke fortaler for så åbenlyse mål, særlig inden for en sektor, der er inde i en rivende udvikling, og hvor det derfor er vanskeligt at forudsige, hvordan den vil udvikle sig i de kommende ti år. Til trods for denne kritik mener jeg, at betænkningen er afbalanceret, og jeg har derfor stemt for den.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Arias Echeverrías betænkning, da jeg mener, at e-handel er et nøglemarked i EU's politik, hvor der i et vist omfang kan og skal gribes ind for at øge den europæiske økonomis konkurrenceevne som led i Europa 2020-strategien.

Jeg mener da også, at vi for at drage fuld fordel af de muligheder, som det indre marked giver, yderligere bør udvikle e-handelen, som potentielt kan få positiv indflydelse på både forbrugere og på virksomheders konkurrenceevne. Tilsvarende støtter jeg inddragelsen i betænkningen af et europæisk tillidsmærke, som er nødvendigt for at garantere pålideligheden og kvaliteten af varer, der markedsføres på det grænseoverskridende elektroniske marked.

I en tid med krise og finansielle vanskeligheder som den, vi befinder os i på nuværende tidspunkt, skal vi støtte instrumenter, som kan få en positiv, betydelig virkning på beskæftigelse og vækst, herunder e-handel. Jeg føler derfor i denne henseende, at den betænkning, vi har vedtaget i dag, er et positivt resultat, ikke blot for virksomheder og SMV'er, men også og frem for alt for forbrugerne.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Gennemførelsen af det indre marked har altid været et af de store mål for EU. I dag kan grænseoverskridende e-handel i væsentlig grad bidrage til, at det indre marked udvikler sig yderligere. Køb af varer online er allerede blevet bredt accepteret af forbrugere på indenlandsk niveau, men det samme gælder ikke for e-handel mellem medlemsstaterne, hovedsagelig på grund af en mangel på gensidig tillid mellem køber og sælger. For at udvikle det europæiske marked for e-handel er det derfor afgørende at øge alle aktørers tillid. Den europæiske lovgivning på området skal gennemføres med henblik på at skabe et mere tillidsfuldt klima. Det er årsagen til, at jeg stemte, som jeg gjorde.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg mener, at e-handel og fjernelsen af de barrierer, der stadig forhindrer udviklingen heraf, har afgørende betydning for økonomien. De frie varebevægelser i EU hindres i alvorlig grad af fragmenterede nationale regelsæt, og 60 % af forbrugernes forsøg på at købe artikler på tværs af EU-grænserne mislykkes.

Målet er at oprette et reelt europæisk indre marked. Takket være et ændringsforslag fra EFD-Gruppen indeholder betænkningen en henvisning til de vanskeligheder, som folk i bjerg- og øområder støder på, for så vidt angår internetforbindelse.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Betænkningen udnyttes til at presse en mere omfattende harmonisering af skattelovgivningen igennem samt prisudsving i post- og finanssektoren i EU. Jeg stemte derfor imod teksten.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Kommissionens nye meddelelse identificerede strategier for fremtiden, der skal reducere fragmenteringen og stimulere væksten inden for e-handel.

E-handel er faktisk på vej frem på nationalt niveau, men niveauet for grænseoverskridende handel er stadig lavt og nåede kun op på 7 % i 2009. De vigtigste forhindringer er sprog samt praktiske og juridiske problemer.

Jeg er enig i tilgangen i betænkningen, som identificerer fem prioriteter, der skal give sektoren incitamenter, nemlig forbedret adgang til internettet, eliminering af fragmenteringen af onlinemarkedet, øget forbrugertillid, tilskyndelse til, at virksomhederne skal markedsføre deres produkter på internettet, og garanti for børns sikkerhed, når de bruger internettet. Alt dette bør finde sted i en tydelig og ensartet juridisk sammenhæng, der frem for alt skal tjene forbrugerne. Jeg er overbevist om, at det grundlæggende incitament vil komme i form af offentlighedens tillid, der bør støttes og øges.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Internettet er blevet den mest udbredte form for fjernsalg. Ifølge Kommissionens oplysninger som svar på min forespørgsel (E-4964/2010) brugte en tredjedel af EU's forbrugere (37 %) sidste år internettet til at købe eller bestille varer og tjenesteydelser til privat brug. Det svarer til en stigning på fem procentpoint i forhold til 2008 og ti procentpoint i forhold til 2006. Ikke desto mindre har forbrugere stadig ikke tilstrækkelig tillid til grænseoverskridende handel, og fragmenterede nationale regelsæt afskrækker virksomhederne fra at investere i handel på tværs af grænserne. Der er således væsentlige forskelle i udbredelsen af fjernsalg mellem medlemsstaterne. Stigningen i denne type handel er imidlertid afgørende i den nuværende recession. Denne specifikke betænkning sigter mod at håndtere fragmenteringen af det indre marked for e-handel ved at stille forslag, herunder om vedtagelse af harmoniserede regler og praksisser, der vil give fjernsælgere mulighed for at sælge deres varer på tværs af grænserne. På et tidspunkt, hvor de traditionelle kommercielle transaktioner er stagneret, kan de nye teknologier og de muligheder, de giver, vise sig at være værdifulde i forbindelse med udvikling af nye og alternative kommercielle initiativer, og derfor stemte jeg for betænkningen.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg undlod at stemme om betænkningen, selv om jeg mener, at det er vigtigt at fremme e-handel og nødvendigt at udvide gode internetnetværk og -tjenester til at omfatte hele befolkningen, selv i de mest isolerede områder.

Jeg er også enig i, at det er afgørende at bekæmpe den forskelsbehandling, som mange borgere, der ønsker at købe varer online, udsættes for, ikke mindst på grund af den medlemsstat, som de bor i, eller den e-mailadresse, som de bruger til at gennemføre transaktionen.

Jeg er enig i mange af de forslag, der stilles i betænkningen. Jeg kan dog ikke beklage, at servicedirektivet ikke er blevet gennemført fuldt ud i visse medlemsstater, jeg støtter ikke Kommissionens politik for sektoren for posttjenester, og jeg bifalder ikke Europa 2020-strategien. Disse grundlæggende valg er i vid udstrækning ansvarlige for den vanskelige sociale situation, som EU kæmper sig igennem i dag.

De fremtidige modeller for kommunikationssektoren og selv for e-handel vil helt sikkert blive udformet på en bedre måde med et perspektiv, der i højere grad fokuserer på borgerne og deres rettigheder og ikke blot på kommercielle interesser.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for hr. Arias Echeverrías betænkning om e-handel. E-handel er en af de sektorer, der har størst indflydelse på væksten og beskæftigelsen i de kommende årtier, og EU skal udnytte dets potentiale til fulde.

Vi må huske på, at e-handel letter og fremmer udviklingen af nye nichemarkeder for visse små og mellemstore virksomheder, der ellers ikke ville eksistere.

Jeg støtter desuden tanken om, at vi i forbindelse med udviklingen af vores politikker og lovgivningsmæssige rammer for e-handel i særlig grad fokuserer på behovene hos sårbare forbrugere, der ellers ikke ville have adgang til det enorme udvalg af forbrugsvarer. Jeg tænker på de borgere, der er isolerede eller har nedsat mobilitet, borgere med lav indkomst eller personer, der bor i mindre tilgængelige, afsidesliggende eller perifere områder.

Endelig ændrede jeg teksten i udvalget med henblik på at understrege behovet for at udvikle undervisningsværktøjer for onlineforbrugere. Vi skal øge de digitale færdigheder hos så mange som muligt og gøre dem bevidste om deres rettigheder og forpligtelser (nøgleforbrugerrettigheder på internettet, e-handel og navnlig regler for beskyttelse af oplysninger).

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I denne vigtige betænkning om e-handel understreger vi bl.a. betydningen af at øge tilliden til grænseoverskridende internetbetalingssystemer (f.eks. kredit- og betalingskort samt e-punge) ved at fremme en række betalingsmetoder, som styrker interoperabiliteten og fælles standarder, tackler tekniske hindringer, støtter de mest sikre teknologier for elektroniske transaktioner, harmoniserer og styrker lovgivningen om privatlivets fred og sikkerhedsspørgsmål, bekæmper svig samt oplyser og uddanner offentligheden.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi er fuldt ud bevidste om antallet og arten af ulemper, der især i Italien er tale om for dem, der bor i bjerg- eller øsamfund. Skabelsen af et indre marked for e-handel ville lette adgangen til internettet og forbedre kvaliteten i EU-lande og -regioner uden gode forbindelser.

Det er vigtigt at udvikle initiativer, der skal tilskynde virksomheder til at markedsføre produkter via internettet og samtidig beskytte brugere, navnlig børn, med garantier, der er tilstrækkelige til at sikre sikkerhed. Vi må ikke tillade uærlige forhandlere at snyde potentielle brugere. Derfor er der brug for målrettet og hyppig kontrol.

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg håber, at betænkningen er et klart signal til Kommissionen om at træffe yderligere foranstaltninger for at øge e-handelen i EU. Vi opfordrer til harmonisering og forenkling af administrative procedurer, der i deres nuværende form forhindrer os i at købe varer på udenlandske hjemmesider, selv hvis de har interessante tilbud. Vi ønsker også garanti for, at der sikres bredbåndsadgang i hele EU senest i 2013. Dette forslag ophørte med at være fri fantasi for længe siden. Det er ikke blot i stadig stigende grad en mulighed. Det er heller ikke nødvendigt at overbevise nogen om de gavnlige effekter, som universel internetadgang ville have på det indre marked.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg kunne ikke få mig selv til at stemme for betænkningen, selv om den indeholder en række positive elementer, navnlig beskyttelse af forbrugerinteresser og anerkendelse af SMV'ers interesser på markedet for e-handel.

Jeg fordømmer især dem, der lykønsker Kommissionen for at gennemføre det tredje postdirektiv, som vil skade posttjenesterne i EU yderligere og ikke som anført i betænkningen sikre lavere priser og bedre service.

Jeg kan heller ikke beklage den kendsgerning, at visse medlemsstater endnu ikke har gennemført servicedirektivet, da jeg ønsker, at Kommissionen hurtigst muligt udarbejder en rapport om de klimamæssige konsekvenser af gennemførelsen af denne tekst.

Jeg beklager, at teksten i vid udstrækning giver udtryk for åbenhed over for konkurrence, hvilket vi fordømte, da vi afviste Lissabontraktaten.

Betænkning: Christine De Veyrac (A7-0195/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen, fordi den sigter mod at forbedre forebyggelsen af flyvehavarier og bistanden til ofrene og deres pårørende. Jeg støtter ordførerens opfordring til en analyse af hændelser på europæisk niveau uden forbehold. Der er aldrig tidligere foretaget en sådan analyse. I betænkningen foreslås der endvidere forbedringer af bistanden til ofrene og deres pårørende, herunder en frist på to timer, inden hvilken pårørende skal oplyses om navnene på de ombordværende personer. Initiativet ligger nu hos transportministrene, der forhåbentlig vil vedtage denne retsakt så hurtigt som muligt.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for betænkningen. Lufttrafikken er stadig stigende, og risikoen for havarier er også øget til trods for forbedringer af sikkerhedsstandarderne, og derfor skal den europæiske lovgivning om undersøgelser af havarier ændres og opdateres.

Jeg bifalder udtalelserne i betænkningen om ofrenes og deres pårørendes rettigheder. Et offers pårørende har ret til relevante oplysninger så hurtigt som muligt. Luftfartsselskaberne skal have en effektiv beredskabsplan i tilfælde af en krise. En vigtig praktisk foranstaltning vil være at forpligte luftfartsselskaberne til at udnævne en referent til koordineringsformål med ansvar for kontakt og oplysninger og for bistand til passagerernes pårørende.

De praktiske foranstaltninger, der opfordres til i betænkningen, vil være til hjælp i forbindelse med havarier, særlig foranstaltningerne vedrørende bistand til ofrene og deres pårørende og grupper, der handler på deres vegne. Der skal sikres høje sikkerhedsstandarder i den europæiske sektor for civil luftfart, og vi skal gøre vores bedste for at reducere antallet af ulykker.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter forslaget. Det gældende EU-direktiv om undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart blev vedtaget i 1994. Markedet og situationen inden for luftfart har imidlertid ændret sig, og vi er derfor nødt til at vedtage en ny forordning, der passer til den aktuelle situation. For det første er der brug for et netværk af sikkerhedsundersøgelsesorganer. Det ville omfatte nationale regeringer og EU-institutioner (Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)), som ville være ansvarlige for at forbedre undersøgelsernes kvalitet samt klassificeringen og analysen af oplysninger, fremme samarbejde mellem nationale regeringsinstitutioner og bidrage til at forbedre luftfartssikkerheden. Derudover skal passagernes og deres pårørendes rettigheder defineres tydeligere.

Forordningen sigter mod at udvide kravet om, at luftfartsselskabet skal stille en liste til rådighed over alle passagerer hurtigst muligt, men senest to timer efter en ulykke, til ikke blot at finde anvendelse på luftfartsselskaber, der flyver til EU, men også luftfartsselskaber med flyvninger i EU. Den skal indføre en pligt for luftfartsselskaberne til ved reservationen at tilbyde passagerne at anføre en kontaktperson i tilfælde af havari. Vi bør skabe betingelser, som giver de pårørende adgang til privilegeret information om sikkerhedsundersøgelsens forløb.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen, fordi den foreslår løsninger på de problemer, der er opstået for nylig i forbindelse med havarier, ikke blot fra et teknisk perspektiv, men også især med henblik på at yde bistand til ofrenes pårørende. Den præciserer endvidere EASA's og de nationale myndigheders rolle i den rimelige og uvildige undersøgelse af årsagerne til havarier.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Lufttrafikken stiger konstant, og til trods for sikkerhedsmæssige fremskridt henviser betænkningen stadig til en vedholdende stigning i antallet af flyvehavarier. Det er på tide, at EU regulerer denne sektor på en mere præcis måde.

Jeg støtter derfor på det kraftigste ordførerens målsætning om at forhindre beklagelige flyvehavarier og forbedre efterforskningen heraf. Den relevante lovgivning blev faktisk vedtaget helt tilbage i 1994, hvor Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) endnu ikke var oprettet.

Jeg stemte derfor for betænkningen, der skal give EASA en førende rolle, når det gælder luftfartssikkerhed, og jeg er helt enig i målet om at give generel adgang til følsomme oplysninger.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Der har i de seneste år været en voldsom stigning i lufttrafikken. Til trods for adskillige teknologiske forbedringer er risikoen for ulykker steget. Det er således vigtigt, at vi justerer EU-lovgivningen om dette spørgsmål. Jeg bifalder derfor fru De Veyracs forslag om at tilpasse 1994-direktivet om forebyggelse af havari til den nuværende situation på luftfartsmarkedet. Ved at skabe et netværk af nationale sikkerhedsundersøgelsesorganer vil det være muligt at begrænse forskellene mellem medlemsstaterne, især ved at samle ressourcer og udveksle bedste praksis. Ofrenes og deres pårørendes rettigheder skal også beskyttes. Jeg støtter ordførerens anmodning om, at luftfartsselskabernes pligt til at stille en liste til rådighed over alle passagerer senest en time efter en meddelelse om, at et luftfartøj er havareret, ikke blot skal finde anvendelse på EU-luftfartsselskaber, men også på alle luftfartsselskaber med flyvninger i Europa. Endelig bifalder jeg ordførerens forslag om, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur skal beskrives som en "rådgiver" i sikkerhedsundersøgelser. Det er vigtigt, at forordningen ikke giver agenturet beføjelser til både at være dommer og jury i sikkerhedsundersøgelser.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Det er afgørende at sikre sikkerhed inden for sektoren for civil luftfart i Europa og reducere antallet af havarier og hændelser ved hjælp af undersøgelses- og forebyggelsesprocedurer. Jeg stemte for forordningen, da jeg mener, at den fremmer et klima, der tilskynder til spontan indberetning af hændelser ved at opfordre til, at sikkerhedsundersøgelser inden for europæisk luftfartssikkerhed skal være effektive, hurtige og af høj kvalitet. Jeg er enig i, at undersøgelserne bør gennemføres af en national myndighed eller andre myndigheder med ansvar for sikkerhedsundersøgelser. Jeg mener desuden, at det er vigtigt at oprette et europæisk netværk af myndigheder med henblik på at forbedre kvaliteten af undersøgelsesmetoder og uddannelse af undersøgelsesledere. Et andet punkt, som jeg opfatter som vigtigt, er, at der bør fastsættes standarder for rettidig tilrådighedsstillelse af oplysninger om personer og farligt gods om bord på tidspunktet for et havari, og at bistanden til ofrene og deres pårørende bør forbedres.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Intensiveringen af lufttrafikken har øget risikoen for flyvehavarier. Til trods for at der er indført sikkerhedsmæssige forbedringer, er der stadig huller i den nuværende ordning for undersøgelse af havarier. Sikkerhedssystemet på området bygger på tilbagemeldinger og erfaringer fra havarier og hændelser. Det er vigtigt at styrke samordningen mellem de myndigheder, der er ansvarlige for sikkerhedsundersøgelser, nærmere bestemt ved at oprette et europæisk netværk. Med henblik på at identificere potentielle sikkerhedsbrister og de foranstaltninger til udbedring heraf, der skal indføres, skal netværket sikre fuld uafhængighed i forbindelse med undersøgelserne samt et højt niveau af effektivitet, omhu og kvalitet.

Det er vigtigt at sikre effektive forebyggende tiltag og et højt sikkerhedsniveau inden for civil luftfart i Europa og gøre alt for at reducere antallet af havarier og hændelser med henblik på at sikre, at borgerne har tillid til lufttransporten. Ud over sikkerhedsundersøgelser bør der også rettes særlig opmærksomhed mod spørgsmålet om bistand til ofre for flyvehavarier og deres pårørende, for hvilken alle europæiske luftfartsselskaber skal have en krise- og beredskabsplan.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Vi hører til vores forfærdelse løbende om nye flystyrt. Jeg håber, at den nye forordning om undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart vil opfylde behovet for passagersikkerhed i form af en mere målrettet foranstaltning end direktiv 94/56/EF, som den erstatter. Jeg mener, at hovedfokus skal være på kontroller, samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på forebyggelse. Derudover bør resultater af efterforskninger af flyvehavarier opbevares centralt og analyseres med henblik på at forbedre luftfartssikkerheden og håndtere kritiske situationer mere effektivt. I forbindelse hermed mener jeg, at europæiske passagerer skal have mulighed for at udnævne en referent i tilfælde af et havari – en praksis, der er almindelig i USA. Sidst, men ikke mindst, mener jeg, at der er brug for øget samordning og tilsyn med beredskabet i forbindelse med indgreb og bistand til ofre og deres pårørende.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til en forordning om undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart, fordi den indfører nye bestemmelser, der vil gøre det muligt at styrke forebyggelsen af havarier samt undersøgelsernes gennemsigtighed og hastighed i tilfælde af et havari.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom antallet af flyvninger og passagerer inden for civil luftfart er steget støt i årevis, og selv om denne stigning har været ledsaget af et fald i antallet af flyvehavarier og flyvehændelser, skal sikkerhed fortsat være en grundlæggende overvejelse både nu og fremover. Da det direktiv, der regulerer efterforskningen af flyvehavarier, desuden blev vedtaget helt tilbage i 1994, og da meget har ændret sig inden for den civile luftfart siden da, er der efter min mening et presserende behov for at revidere forordningen.

Jeg er enig med ordføreren om behovet for øget samordning og integration af undersøgelserne af flyvehavarier. Med en stadig mere integreret Union, og i lyset af at konsekvenserne af et flyvehavari ikke kun påvirker én medlemsstat, giver det ingen mening, at der stadig kun er begrænset kontakt mellem de nationale luftfartsmyndigheder.

I denne sammenhæng mener jeg, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur kan tildeles en ny rolle.

Endelig er det efter min mening et af de områder, hvor det er afgørende, at EU agerer på en samordnet og integreret måde med henblik på at garantere sikkerheden for alle passagerer i det europæiske luftrum.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Lufttransport spiller i dag unægtelig en afgørende rolle i folks mobilitet og den globale økonomis dynamik. Dens betydning og konsekvenser vil fortsætte med at vokse i et samfund, der i stadig stigende grad er defineret af globalisering og den kendsgerning, at det prioriteres at udnytte tid og rum effektivt. I det nuværende klima med en global krise og stærkt pres for at skære ned på omkostninger og forbrug er der brug for en effektiv forordning og ramme for inspektion med henblik på at beskytte brugernes interesser. Sikkerhed er det område, som er vigtigst for brugerne, og har betydelig indflydelse på fastsættelsen af priserne. Jeg vil derfor fremhæve det bidrag, som denne betænkning udgør for kvaliteten og uafhængigheden af undersøgelser af havarier og hændelser inden for civil luftfart, idet den harmoniserer medlemsstaternes undersøgelseskapacitet og samtidig sikrer, at den europæiske lovgivning på området er tilpasset og ajourført i forhold til de ændringer, der sker i sektoren, og fremkomsten af nye aktører, såsom Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur. Jeg vil dog gerne understrege, at forebyggelse af havarier bør prioriteres, og at det bør styre undersøgelserne som et redskab til identificering af problemer og til løsning heraf.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte for betænkningen, fordi vi anerkender betydningen af undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart.

Vi opfatter det som positivt, at medlemsstaterne spiller en aktiv rolle, nærmere bestemt gennem deres respektive havariundersøgelsesorganer, som sammen vil udgøre det europæiske netværk af nationale myndigheder inden for området. Netværket forelægges som et netværk med konkrete målsætninger, nemlig formulering af forslag til de kompetente nationale myndigheder, udveksling af oplysninger om undersøgelsesmetoder, koordinering og arrangering af uddannelse for de enkelte medlemsstaters undersøgere, udvikling af en europæisk metodologi for sikkerhedsundersøgelser og udvikling og forvaltning af en ramme for deling af materiel.

Vi vil overvåge netværket i fremtiden, da vi mener, at dets operationer skal holdes nøje inden for grænserne af førnævnte målsætninger og inden for rammerne af medlemsstaternes ordning for deltagelse i henhold til forslaget gennem de kompetente nationale myndigheder.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Mere uafhængige sikkerhedsundersøgelser i tilfælde af flyvehavarier, forbedret bistand til ofrenes pårørende og optimal beskyttelse af data og privatlivets fred under en undersøgelse er alle foranstaltninger, som vil forbedre luftfartssikkerheden, og faktorer, der overbeviste mig om at stemme for betænkningen. Jeg var glad for at kunne stemme for denne tekst, der fastlægger, at luftfartsselskaber skal stille passagerlisten til rådighed senest to timer efter et havari, således at de pårørende kan blive underrettet. Derudover er oprettelsen af et europæisk netværk af den civile luftfarts sikkerhedsundersøgelsesorganer en rigtig god idé, der vil gøre det muligt at fremlægge anbefalinger om luftfartspolitik og -forordninger og endnu vigtigere vil give mulighed for udveksling af ressourcer og bedste praksis. Det er en vigtig tekst, og jeg bifalder dette betydelige fremskridt i bestræbelserne på at sikre stadig højere standarder for passagersikkerhed.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Mængden af lufttrafik er steget støt i de seneste år. Det øger naturligvis risikoen for havarier, og det er afgørende at fastlægge hensigtsmæssige procedurer for at minimere denne risiko. Betænkningen er et skridt i den rigtige retning mod at forbedre de lovgivningsmæssige rammer, og jeg stemte derfor for betænkningen.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støtter betænkningen, fordi lufttrafikken stiger støt år for år. Det vigtigste mål er flysikkerhed og luftfartssikkerhed. I dag bliver det stadig vigtigere at sikre flysikkerhed for passagerer, at beskytte passagerer, besætning, lufthavnspersonale, offentligheden og ejendom mod flyvehavarier og garantere luftfartøjers sikkerhed. I tilfælde af flykatastrofer skal havarier undersøges uafhængigt med henblik på at afdække eventuelle sikkerhedsmæssige svagheder, således at der kan træffes afhjælpende foranstaltninger. Forskellene i medlemsstaternes undersøgelseskapacitet skal mindskes. Den gældende lovgivning vedrørende undersøgelser af havarier er et EU-direktiv fra 1994. Derfor blev det, efterhånden som luftfartsmarkedet ændrede sig og blev mere komplekst, nødvendigt at forelægge ny lovgivning om nye organer, såsom Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA). I den nye forordning skal der fastlægges en klar retlig ramme for agenturets deltagelse i sikkerhedsundersøgelserne. Samtidig bør oprettelsen af et netværk af nationale undersøgelsesbureauer gøre det muligt at mindske forskellene i undersøgelseskapacitet i EU. Det kan også forbedre undersøgelsernes kvalitet og danne en retlig ramme for samarbejdet mellem de nationale sikkerhedsundersøgelsesorganer. Det er også vigtigt og nødvendigt på europæisk plan at gennemføre eventuelle forslag om forbedring af flysikkerheden eller undersøgelsesprocedurerne. Det vigtigste er at sikre luftfartssikkerhed og rettidig og hensigtsmæssig bistand til ofre for flyvehavarier og deres pårørende. Det vil være til stor støtte for ofrenes pårørende, som ofte føler sig fortabt over for en lang række forskellige aktører og procedurer, når de i forvejen lider under det smertelige tab af en nærstående person.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Med oprettelsen af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) vil der blive opnået bedre struktur mellem de nationale sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder. Det vil hjælpe agenturerne i Europa med at samle deres ressourcer og resultater og forhåbentlig bidrage til at forhindre havarier fremover.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støttede fru De Veyracs betænkning, da jeg mener, at civil luftfartssikkerhed i Europa er et af de vigtigste emner på EU's dagsorden i dag. De mål, som vi fastsætter for os selv med den nye forordning, er at nedbringe antallet af flyvehavarier til et minimum, forbedre sikkerhedsstandarden, beskytte borgerne og samtidig sikre, at de er trygge ved lufttransport.

En vigtig del af tiltaget, hvorpå jeg vil henlede medlemmernes opmærksomhed, er efterforskninger af flyvehavarier, der skal gennemføres uden nogen form for pres med henblik på at give de kompetente myndigheder mulighed for at træffe deres afgørelse fuldstændig uvildigt. Derudover er jeg enig i beslutningen om at inddrage en række bestemmelser om omgående information om alle personer (og farligt gods) om bord på et luftfartøj, der er havareret, både af sikkerhedsårsager, men også for at forbedre bistanden til ofrene og deres pårørende. Endelig giver teksten også mulighed for, at passagerer kan anføre en kontaktperson i tilfælde af havari.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg mener, at den endelige version er et fremragende kompromis. Rettighederne for og bistanden til ofrene og deres pårørende vil blive sikret som følge af, at hver medlemsstat skal opstille en beredskabsplan for havari og sikre, at samtlige luftfartsselskaber, der er registreret på deres territorium, har en plan for bistand til ofre for flyvehavarier inden for civil luftfart. Den nye lovgivning vil sikre, at efterforskninger af flyvehavarier gennemføre uden pres fra lovgivnings- eller certificeringsmyndighederne, luftfartsselskabet eller andre myndigheder, der kan have en interessekonflikt. Udtalelser fra undersøgelsesmyndigheden og optagelser af stemmer eller billeder taget i cockpittet eller af flyveledere vil udelukkende blive anvendt af undersøgere, medmindre det tjener et formål at videregive disse oplysninger til de retlige myndigheder. Det vil gøre det muligt for de pågældende personer at tale ærligt med undersøgerne. Jeg bifalder ordførerens indsats i sagen, og jeg håber, at EU fremover også vil indgå aftalen om civil luftfartssikkerhed med tredjelande.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den gældende EU-lovgivning om undersøgelse af flyvehavarier blev indført i 1994. Da der er sket mange ændringer i sektoren inden for de seneste år, opfylder lovgivningen ikke længere de aktuelle behov. Til trods for de store forbedringer af luftfartssikkerheden, der er sket i de seneste år, indebærer den konstante stigning i lufttrafikken en risiko for, at flyvehavarier kan forekomme. Det er derfor nødvendigt at øge investeringerne ikke kun i sikkerhed, men også i forebyggelse, og kræve af luftfartsselskaberne – særlig lavprisselskaberne – at fortjenesten ikke må sikres på bekostning af sikkerheden. Det er også meget vigtigt at prioritere behovet for bistand til ofrene og deres pårørende. Det er årsagen til, at jeg stemte, som jeg gjorde.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Det er et meget vigtigt initiativ, hvilket er årsagen til, at jeg støttede det. Jeg håber, efterhånden som projektet udvikles, at hændelser, der ikke førte til et havari eller en katastrofe, også vil blive taget i betragtning. Jeg tænker på ekstraordinære situationer, hvor passagerer bringes i fare som følge af en menneskelig faktor. Jeg var selv øjenvidne til en sådan hændelse, da et Air Baltic-fly, som jeg var passager på, i januar 2010 forsøgte at lette fra lufthavnen i Riga tre gange. Efter tredje forsøg blev flyet omdirigeret med henblik på "yderligere kontrol". Vi skal indføre et redskab i forordningen, hvormed passagerer kan indgive klager over hændelser, hvor luftfartsselskaber ønsker at skjule skader på fly eller ekstraordinære situationer.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I disse dage bliver luftrummet mere og mere overfyldt. Som følge heraf forekommer flyvehavarier og flyvehændelser stadig mere hyppigt. Denne type hændelser bør afhjælpes fuldt ud og frem for alt hurtigt i EU.

Vi skal også tænke på ofrenes pårørende, der førhen ofte er blevet ladt alene med deres sorg. Jeg har stemt for betænkningen, fordi det er vigtigt at sikre et effektivt samarbejde mellem alle EU-medlemsstaterne om luftfartssikkerhed og afhjælpning af hændelser.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Oprettelsen af et netværk af nationale undersøgelsesorganer skal gøre det muligt at mindske forskellene i undersøgelseskapaciteten i EU. Hensigten er, at vi sammen vil kunne forbedre undersøgelsernes kvalitet og danne en retlig ramme for samarbejdet mellem de nationale sikkerhedsundersøgelsesorganer med henblik på at forbedre den civile luftfartssikkerhed. Disse foranstaltninger bør bidrage til at forbedre luftfartssikkerheden. Jeg stemte derfor for betænkningen.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru De Veyracs betænkning, fordi jeg mener, at den er et væsentligt fremskridt inden for denne sektor. Formålet med forslaget til en forordning om undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier inden for civil luftfart er at øge gennemskueligheden af de oplysninger, der stilles til rådighed for de nationale civilluftfartsmyndigheder. Det er også en uundværlig opdatering af de standarder, der finder anvendelse i dag, og som blev indført helt tilbage i 1994.

Foranstaltningerne til oprettelse af et effektivt kommunikationssystem mellem de nationale myndigheder med henblik på at fremme koordinering og bedre udveksling af indsamlede data er også bemærkelsesværdige. Adgangen til følsomme oplysninger reguleres for at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at opfordre alle dem, der har været involveret i hændelser og havarier, til at samarbejde.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Lufttrafikken er steget støt i årevis, men til trods for væsentlige sikkerhedsforbedringer, har denne stigning blot øget risikoen for havarier. I en sådan situation er det afgørende at sikre, at havarier underkastes uafhængige undersøgelser, der kan fastlægge sikkerhedsmangler med sikkerhed og gøre det muligt at udbedre dem.

Den gældende EU-lovgivning vedrørende undersøgelser af havarier er et direktiv fra 1994. Trafikken har udviklet sig og er blevet mere kompleks, siden den tekst blev indført. Derudover har oprettelsen af nye organer, såsom Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), understreget forskellene i medlemsstaternes undersøgelseskapacitet og gjort det nødvendigt at indføre ny og mere hensigtsmæssig lovgivning.

Oprettelsen af et netværk af nationale undersøgelsesbureauer bør gøre det muligt at mindske forskellene i undersøgelseskapaciteten i EU. Det kan også forbedre undersøgelsernes kvalitet og danne en retlig ramme for samarbejdet mellem de nationale organer. Jeg tror, at et tiltag af denne art kan bidrage effektivt til forbedring af luftfartssikkerheden.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede fru De Veyracs betænkning, der sigter mod at forbedre standarderne for civil luftfartssikkerhed. Det er på denne grundlæggende baggrund, at de præcise årsager til hændelser og havarier bør bringes frem i lyset. Til dette formål skal der sikres uafhængige undersøgelser, med andre ord skal undersøgelserne gennemføres uden pres fra lovgivnings- eller certificeringsmyndighederne, som kan bære en del af ansvaret for det, der skete. Oprettelse af netværk af de myndigheder, der er ansvarlige for standarderne for civil luftfartssikkerhed i Europa, vil endvidere gøre det muligt af fremme bedste praksis via udveksling af information, og netværkets anbefalinger vil forbedre den europæiske lovgivning inden for sektoren. Endelig indeholder teksten bestemmelser, der skal forbedre behandlingen af ofrenes pårørende i forbindelse med et havari, herunder krav om, at luftfartsselskaber skal stille en fuld passagerliste til rådighed senest to timer efter havariet, og et forbud mod at offentliggøre listen, indtil de pårørende er underrettet og kun, hvis de ikke har nogen indsigelser. Der er tale om to vigtige fremskridt, og jeg bifalder dem.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Verts/ALE-Gruppen indgav adskillige ændringsforslag i Transport- og Turismeudvalget, herunder forslag om en bedre definition af "foreløbige rapporter", mere uafhængige undersøgelser, også af finansielle interesser, bedre tilgængelighed af flight data rekorderinger, bedre information af ofrenes pårørende, en revision af forordningen inden for en nær fremtid, herunder retsvæsenets adgang til følsomme oplysninger og bedste praksis i medlemsstaterne og undersøgelsesorganerne. De fleste af ændringsforslagene blev vedtaget, men ordlyden blev svækket i de indgåede kompromisændringsforslag. Da der ikke er sket større ændringer under afstemningen i Parlamentet, fastholder vi vores positive holdning til både den lovgivningsmæssige beslutning og det ændrede forslag.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Der er sket en voldsom stigning i lufttrafikken, siden direktivet om undersøgelse af flyvehavarier blev indført i 1994. Selv om der er sket væsentlige sikkerhedsmæssige forbedringer, har stigningen naturligvis ført til, at der er øget risiko for havarier. Den er også blevet ledsaget af større teknologisk kompleksitet og oprettelsen af nye aktører, såsom Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur.

Det er afgørende for mig, at flyvehavarier underkastes uafhængige og gennemsigtige undersøgelser med det formål at afhjælpe sikkerhedsmæssige svagheder og beskytte passagerne. Oprettelsen af et europæisk netværk af nationale undersøgelsesorganer kan også bidrage til at mindske forskellene i undersøgelseskapacitet mellem medlemsstaterne.

Bistanden til ofrene og deres pårørende skal også være en prioritet for alle lande, hvilket gør det afgørende at sikre, at alle luftfartsselskaber i alle lande har beredskabsplaner. Jeg er tilfreds med det arbejde, som ordføreren fra Transport- og Turismeudvalget har gjort, og med den aftale, der blev indgået med Det Europæiske Råd i udgangen af juni, og jeg har derfor stemt for betænkningen.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen, da den skal sikre større uafhængighed og gennemsigtighed i forbindelse med undersøgelser af flyvehavarier og flyvehændelser.

Jeg er meget glad for, at teksten er blevet vedtaget. Det bør fremskynde undersøgelsesprocessen og forbedre den information, der gives til ofrenes pårørende, idet privatlivets fred sikres takket være disse fornuftige tiltag. Teksten vil således gøre det muligt at svare på forespørgsler fra ofrenes pårørende, der konfronteres med undersøgelser, som ofte efterlader dem med en følelse af magtesløshed.

Den nye EU-lovgivning bør give mulighed for at sikre bedre underretning af de pårørende til ofre for havarier. Bestemmelserne vil i højere grad beskytte privatlivets fred, eftersom oplysningerne skal gives til de pårørende først og senest to timer efter havariet, og luftfartsselskaberne (både fra EU og tredjelande) skal sende passagerlisten til myndighederne.

Den vedtagne tekst vil også bidrage til at forbedre og fremskynde undersøgelserne uden pres fra lovgivnings- og certificeringsmyndighederne i luftfartssektoren. Det skyldes adgangen til forskellige flydokumenter og den nu obligatoriske endelige undersøgelsesrapport, der skal foreligge senest 12 måneder efter havariet eller hændelsen.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg var glad for at høre resultatet af dagens afstemning om fru De Veyracs betænkning. Jeg støttede selvfølgelig vedtagelsen af dokumentet. Det nuværende system for efterforskning af havarier inden for civil luftfart har nu 16 år på bagen. I dette tidsrum er lufttrafikken i det europæiske luftrum øget betydeligt. Risikoen for havarier er også øget. Undersøgelseskommissioner bør sikres frihed fra indblanding fra interesserede parter og fra tidspres, politisk pres samt pres fra mediernes og de retlige myndigheders side. Førsteprioriteten bør være at finde årsagen til havariet og redskaber til at forhindre lignende hændelser i fremtiden og ikke at finde en syndebuk.

Det er også uvurderligt fra et sikkerhedsperspektiv at undersøge årsagerne til havarier, der potentielt kunne have fundet sted. Det er derfor vigtigt så hurtigt som muligt at indføre ICAO's sikkerhedsstyringssystemer og Just Culture-programmer, som omfatter frivillig og straffri indberetning fra piloter, besætning, flyveledere og lufthavnspersonale af uregelmæssigheder, som de måtte blive bekendt med. Af frygt for disciplinære eller strafferetlige sanktioner afsløres mange alvorlige problemer og hændelser desværre aldrig.

Betænkning: Alejo Vidal-Quadras (A7-0112/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Vi husker alle gaskriserne i 2006, 2008 og 2009. De resulterede i afbrydelse af gasforsyningen til millioner af europæere, som blev fanget i krydsilden mellem Rusland og Ukraine. Jeg bifalder medlemmernes arbejde inden for dette emne. Beslutningen gør det muligt at sammenkoble netværk og sikre bedre kriseledelse. Efter min mening er det et fremragende eksempel på, hvad europæisk solidaritet kan gøre. Sammen – skulder mod skulder – er vi tydeligvis meget stærkere.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Forbruget af naturgas er steget voldsomt i Europa i det seneste årti. Med en reduktion af mængden af indenlandsk udvinding af gas og en stigende efterspørgsel er afhængigheden af importeret gas også stigende. I september 2009, da jeg talte i Udvalget om Industri, Forskning og Energi i forbindelse med forelæggelsen af forslaget til forordning, understregede jeg, at det vil være umuligt at skabe et sikkert og fælles energimarked, så længe der er lande i EU, der i energimæssig henseende befinder sig i en ø-lignende situation, og som er fuldt ud afhængige af én enkelt gasleverandør fra et tredjeland og ikke har adgang til den europæiske infrastruktur. Spørgsmålet om gasforsyningssikkerhed vil fortsat være relevant i fremtiden. Jeg stemte derfor for betænkningen, der sigter mod at forbedre gasforsyningssikkerheden for de enkelte medlemsstater og EU som helhed. Det er især vigtigt, at dokumentet påpeger, at visse medlemsstater er ved at blive såkaldte "gasøer", fordi der mangler infrastrukturelle sammenkoblinger med andre medlemsstater, og det forhindrer gennemførelsen af et reelt fungerende indre marked for gas. Jeg mener, at vi med dette dokument har taget et første skridt imod reel europæisk integration på energiområdet, idet det fokuserer på opbygningen af grænseoverskridende sammenkobling, varierende energiforsyningskilder og -ruter og gennemførelse af tiltag inden for energieffektivitet.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) EU har brug for et bæredygtigt gasmarked, diversificering af netværk, et gennemsigtigt, støttende indre marked og pålidelig overvågning af forsyningen fra tredjelande.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) EU's energisikkerhedspolitik bør gøre det muligt at forudse krisesituationer som gaskrisen i 2009 og ikke blot at reagere på dem. EU's voksende afhængighed af eksterne energikilder, der hovedsagelig stammer fra politisk ustabile lande med en uforudsigelig adfærd, kan påvirke medlemsstaternes økonomiske interesser. Som følge af EU's sårbarhed på energiområdet bør der vedtages en global energipolitik, der skal kombinere interne og eksterne aspekter. Alle de foranstaltninger, der skal sikre, at det indre marked for energi fungerer korrekt, bør ledsages af aktivt diplomati, som skal styrke samarbejdet med de vigtigste producent-, transit- og forbrugerlande.

Det bør være et fælles strategisk mål at sikre en konstant gasforsyning til EU-medlemsstaterne, navnlig i krisesituationer. Det er helt afgørende at udarbejde nationale planer med forebyggende foranstaltninger og nødforanstaltninger. Koordinering af disse planer på EU-plan ville sikre, at de er effektive. På mellemlang sigt vurderes et omfattende, konkurrencedygtigt indre marked med veludviklede forbindelser og infrastrukturer som den mest effektive metode til beskyttelse mod afbrydelser af gasforsyningen.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Gasforsyningssikkerhed i EU er en afgørende faktor i den nødvendige udvikling af en europæisk energistrategi. I den nuværende situation med energiafhængighed er det vigtigt at samle producenter, distributører, forbrugere og offentlige myndigheder, således at de kan tale med én stemme og sikre, at Unionen ikke bliver det svage led i energigeopolitikken.

I denne henseende bifalder jeg ligesom ordføreren forslaget til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden. Forordningen vil sammen med lovgivningen om det indre energimarked bidrage til at mindske EU's sårbarhed over for eksterne afbrydelser af gasforsyningen. Det vil også styrke europæiske gasselskabers førende rolle i verden.

Ordføreren understreger den afgørende rolle, som virksomheder spiller i håndteringen af gaskriser. Jeg støtter hans anmodning om at styrke deres rolle som led i et varslingssystem. For så vidt angår erklæring af en nødsituation på fællesskabsniveau, deler jeg ordførerens synspunkt om, at tærsklen på 10 %, som Kommissionen foreslår, ikke dækker det mulige scenario med en 100 % afbrydelse af gasforsyningen i visse områder. Det bør derfor være muligt at erklære en nødsituation på fællesskabsniveau for en given geografisk region.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Forordningen er et bidrag til håndteringen af gasforsyningskrisen i Europa. Det er afgørende at fastlægge bestemmelser om sikring og forbedring af forvaltningen af gasforsyningen i Europa. Jeg mener, at det med henblik på at forbedre håndteringen af nødsituationer på fællesskabsniveau er afgørende at opnå øget kapacitet i sammenkoblingerne mellem medlemsstaterne samt bedre koordination af foranstaltningerne. Jeg er også enig i den betydning, som forordningen tillægger medlemsstaternes og Kommissionens gennemførelse af forebyggende planer og nødplaner. Reaktionen på nødsituationer bør sikre større fleksibilitet, således at Unionen er i stand til at håndtere kriser af forskellig varighed eller intensitet.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Spørgsmålet om EU's gasforsyning er en strategisk prioritet, særlig i en tid, hvor afhængigheden af import er steget betydeligt. Gaskrisen mellem Rusland og Ukraine og den fortsat høje grad af uforudsigelighed i disse østeuropæiske partneres adfærd tvinger EU til at træffe foranstaltninger til at diversificere sine gasforsyningskilder og transitruter. Desværre er nøgleprojekter, såsom Nabucco, til trods for adskillige drøftelser om emnet, stadig i deres indledende fase, hvilket betyder, at EU fortsat er afhængig og dermed sårbar på dette område. Jeg håber, at forordningen, der er mere effektiv end direktiv 2004/67/EF, som den erstatter, fordi den kan anvendes direkte, vil sætte fart i Nabucco-projektet og de andre alternative løsninger, idet der samtidig sikres kapacitet til at reagere prompte på en velkoordineret og effektiv måde i tilfælde af afbrydelser af gasforsyningen.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Det bør være en af de vigtigste prioriteter i den fælles energipolitik at mindske EU's energiafhængighed. Vi ved alle, hvad der skal gøres for at opnå dette, og det hænger sammen med de tilsagn, vi har givet i forbindelse med bekæmpelse af klimaændringer, nemlig at foretage energibesparelser på 20 %, hovedsagelig ved at øge vores energieffektivitet, og øge andelen af vedvarende energikilder til 20 % senest i 2020 og samtidig diversificere vores energikilder. EU skal også garantere solidaritet med hver af sine medlemsstater inden for energisektoren ved at forbedre forvaltningen af gas- og olielagre i medlemsstaterne og træffe foranstaltninger med henblik på at opbygge infrastrukturer til kanalisering af energi mod lande, der står over for knaphed. Vi har brug for en europæisk offentlig politik, der finansieres af EU og medlemsstaterne i fællesskab, hvis vi skal kunne løfte udfordringerne på energi- og miljøområdet og bidrage til at generere vækst i de kommende årtier.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til en forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden, fordi jeg mener, at der er brug for flere koordinerede foranstaltninger på europæisk niveau, således at potentielle fremtidige kriser kan håndteres på en bedre måde.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Gas repræsenterer på nuværende tidspunkt over en fjerdedel af energiforsyningen til EU, og over halvdelen kommer fra leverandører uden for EU. I 2020 vil over 80 % af den anvendte gas være importeret, og allerede i dag er visse medlemsstater 100 % afhængige af gasimport.

Det rejser det alvorlige spørgsmål om forsyningssikkerhed, som krisen for nylig har demonstreret. Denne situation gør det naturligvis nødvendigt at træffe foranstaltninger på EU-niveau med henblik på at sikre, at der er tilstrækkelig infrastruktur og beredskab til at forhindre og håndtere pludselige afbrydelser af gasforsyningen. Det er også vigtigt at få set på de problemer, der opstår for så vidt angår naturgasforsyningssikkerheden i Europa, og risiciene i forbindelse med transit.

Forslaget bygger – med rette – på tre grundlæggende forhold, hvilket berettiger min stemme for betænkningen, nemlig (i) den nye forordnings umiddelbare anvendelighed, (ii) opstilling af forebyggende handlingsplaner og nødplaner i tilfælde af forsyningsafbrydelser og (iii) styrkelse af Kommissionens rolle i at koordinere nødforanstaltninger og erklære en nødsituation på fællesskabsniveau eller regionalt niveau, idet der stilles krav om solidaritet mellem medlemsstaterne.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Forordningen om gasforsyningssikkerhed og om ophævelse af direktiv 2004/67/EF er en konkret reaktion på et reelt problem, som Unionen står over for. Denne situation blev klar under gaskrisen mellem Rusland og Ukraine sidste vinter, hvor millioner af europæere og vores økonomi blev alvorligt påvirket. Energiforsyningssikkerheden, navnlig for så vidt angår gas, er afgørende for den økonomiske og sociale stabilitet og velfærd. I lyset af den krise, som vi har været vidne til i Europa, og som sædvanligvis forekommer på tidspunkter, hvor borgerne har størst brug for energi med henblik på at håndtere koldt vejr, sikrer denne nye EU-lovgivning et beredskab, der er koordineret på EU-niveau, både med henblik på at håndtere leveringen af tjenester til forbrugere og med henblik på at tackle afbrydelser af den eksterne forsyning. Gennemførelsen af forordningen vil således i høj grad bidrage til at mindske EU's sårbarhed over for afbrydelser af den eksterne energiforsyning og vil endvidere styrke de europæiske gasselskabers førende rolle på verdensplan og Unionens geopolitiske linje som en global strategisk aktør. Jeg bifalder desuden kravet om forebyggende handlingsplaner.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi anerkender bekymringerne, for så vidt angår gasforsyningssikkerheden, hvori medlemsstaterne skal spille en aktiv rolle, nærmere bestemt gennem deres respektive kompetente myndigheder, men vi mener, at spørgsmålet om gas fra Rusland overdrives. Hvis man frygter problemer, er løsningen at forhandle og diversificere forsyningskilderne og produktionen og ikke at bruge det som et påskud for at integrere Europa yderligere og øge centraliseringen af beslutningstagningen, ikke mindst i forbindelse med infrastrukturprojekter, der støtter integrationen af det indre gasmarked.

Som det er blevet nævnt i forbindelse med drøftelserne, er det vigtigste emne for fremtiden den forventede oliekrise, som bør få EU til aktivt at fremskynde erstatningen af raffinerede olieprodukter i sine flåder, og den bedste erstatning er naturgas.

Derudover må vi ikke glemme, at der findes ikkefossil naturgas, nemlig biometan, der fremstilles på basis af affald. Faktisk produceres det allerede i flere europæiske lande, navnlig Sverige, Schweiz og Spanien. Det er en løsning, der bør fremmes med EU-investeringer.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Nøglespørgsmålene i betænkningen var regional gennemsigtighed, solidaritet og samarbejde. Gasforsyningssikkerheden skal sikres af hensyn til Europas økonomiske udvikling og politiske stabilitet.

  Adam Gierek (S&D), skriftlig. – (PL) Gasforsyningssikkerheden afhænger af diversificeringen af forsyningsruter og -kilder med henblik på at bryde tredjelandes monopolstilling og udnytte markedsmekanismerne samt afbøde virkningerne af nedbrudte forsyningsruter. Det er nødvendigt at foretage en klar sondring mellem forskellige brugere af gas, nemlig husholdninger, gasdrevne kraftværker og industrien. I forordningen lægges der vægt på muligheden for hurtig brændselsomlægning hos store brugere. Vi skal dog huske på, at gasturbiner ikke gør det nemt at bruge andre typer brændsel. Et andet problem er manglen på klarhed, for så vidt angår forholdet mellem solidaritet og markedsprincipper.

Det er et presserende behov for at præcisere principperne for fastsættelse af gaspriser i tilfælde af nødforsyning. EU har ikke meget gas selv, men bevæger sig over til denne type brændsel, mens kul, som EU rent faktisk besidder, snart ikke længere vil blive anvendt – selv i den slags situationer – som følge af Kommissionens tro på den usandsynlige hypotetiske situation med en menneskeskabt virkning af kul på klimaet. Rusland bekymrer sig ikke om det og tilpasser sit eget energisystem til kul og atomkraft, idet landet regner med stor ekstern efterspørgsel. Jeg støttede forordningen, men vi er nødt til at forstå, at den kun løser en lille del af energisikkerhedsproblemet.

De skadelige bestemmelser i klima- og energipakken vil uundgåeligt føre til, at mit land, Polen, vil miste sin nuværende energisikkerhed. Polen vil måske snart mangle op imod 10 % af sit energibehov.

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig. – (PL) Forordningen om gasforsyningssikkerhed er et vigtigt skridt imod omsætningen i praksis af princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne i forbindelse med spørgsmålet om en politik for gasforsyningssikkerhed. Især vores region, der i vid udstrækning er afhængig af én leverandør, vil nyde godt af foranstaltningerne i forordningen. Spørgsmålet har også afgørende betydning for det indre markeds funktion. Forordningen vil bidrage til at forhindre og løse gaskriser og dermed sikre, at det indre marked kan fungere korrekt og fortsat udvikle sig. Polen vil nyde godt af en fælles gaspolitik.

I henhold til bestemmelser i forordningen vil Polen kunne regne med Unionens støtte i nødsituationer, og endnu vigtigere vil Polen komme til at deltage i EU's politik på området takket være foranstaltninger som de forebyggende handlingsplaner og nødplaner, der vil blive opstillet i de enkelte medlemsstater. Særlig betydning har bestemmelserne om pligten til at erklære en nødsituation på fællesskabsniveau (hvis to medlemsstater erklærer en nødsituation) og inddragelsen af kriteriet om geopolitiske risici i den overordnede risikovurdering i forbindelse med gasforsyningssikkerhed.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i betænkningen, da sikringen af en diversificeret, uafbrudt gasforsyning og forbrugerbeskyttelse i dag bliver mere og mere vigtig. Millioner af europæiske borgere og EU's økonomi led i høj grad under gaskrisen mellem Rusland og Ukraine. Energisikkerhed er en af EU's vigtigste prioriteter. For at opnå energisikkerhed skal der være en fælles holdning til EU-politikken og koordinerede foranstaltninger. Der skal derfor være regionalt og grænseoverskridende samarbejde, og beslutningerne skal træffes på en fleksibel måde. Endelig skifter energipolitikken, som hidtil udelukkende har været baseret på nationale interesser, til europæisk niveau. Energifællesskabet skal være baseret på konkurrencedygtighed, bæredygtighed og især forsyningssikkerhed. Forordningen vil i betydelig grad mindske EU's sårbarhed over for eksterne afbrydelser af forsyningerne og endvidere styrke europæiske gasselskabers førende rolle i verden samt EU’s geopolitiske rolle. Samtidig skal Litauen bestræbe sig på at diversificere energikilderne. Drøftelserne om opførelse af et nyt atomkraftværk skal være velfunderede ikke forblive tom snak, da kraftværket uden tvivl også påvirker energibroerne mod vest og opførelsen af LNG-terminaler. Jo flere alternative energikilder, der etableres, jo mere sikkert vil Litauen være. Vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt, for at sikre, at vi fremover ikke er forbrugere af russisk energi, men forretningspartnere, der tilbyder energikanaler fra øst mod vest.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Eftersom der kun er en begrænset mængde naturgas i verden, er det afgørende, at der er forsyningssikkerhed for dem, der har mest brug for den. Med denne beslutning kan der erklæres en nødsituation på EU-niveau for specifikke berørte geografiske områder. Det vil hjælpe dem, hvis gasforsyning påvirkes pludseligt, og som er sårbare energiforbrugere.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Vidal-Quadras' betænkning om forslaget til en forordning, da jeg mener, at indsatsen for at udvide medlemsstaternes koordinering for at træffe foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden er nyttig.

Gasforbruget i EU er steget hastigt i det seneste årti, og da den indenlandske produktion er faldende, og gasimporten derfor er steget, er der opstået et behov for at træffe koordinerede foranstaltninger inden for denne sektor. Kommissionen mente – i denne nye situation – at det var nødvendigt at udvide bestemmelserne i direktiv 2004/67/EF, der er gældende på nuværende tidspunkt, med henblik på opnå en højere grad af harmonisering af medlemsstaternes lovgivning.

Jeg er enig i den grundlæggende tanke bag forordningen, som sigter mod at garantere virksomheder og kunder gasforsyningssikkerhed, herunder i tilfælde af en afbrydelse af forsyningen, ved at tilskynde til investeringer, ikke mindst i infrastruktur.

Jeg mener, at det er afgørende at sikre en tilstrækkelig og diversificeret gasinfrastruktur, navnlig i de regioner, der er isoleret fra energiforsyningskilder. Endelig vil jeg gerne fremhæve behovet for at opstille nationale nødplaner og identificere solidaritetsmekanismer, der skal aktiveres i tilfælde af nødsituationer på EU-niveau.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) I en verden, der på det seneste har været præget af olieprisudsving og afbrydelser af naturgasforsyningen, er der i EU stigende bekymring over den manglende energiforsyningssikkerhed. Vi bliver stadig mere bevidste om, hvor sårbare vi er over for disse afbrydelser. Der skal derfor træffes konkrete foranstaltninger for at indføre en effektiv energipolitik.

Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg mener, at energisikkerhed skal opfattes som en central del af EU's sikkerhed som helhed, og at sikringen af en konstant gasforsyning er et strategisk mål for EU. Der skal træffes forebyggende foranstaltninger og nødforanstaltninger som led i nationale planer, idet der samtidig henvises til behovet for at koordinere disse planer på EU-niveau.

Derudover støtter jeg forslaget om en forordning om gasforsyningssikkerheden og ophævelse af direktiv 2004/67/EF. Fuld og omgående gennemførelse af en sådan forordning sammen med lovgivning om det indre marked vil i betydelig grad mindske omfanget af EU's globale sårbarhed.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) EU's gasforsyningssikkerhed bør sikre, at alle europæere har adgang til energi til opfyldelse af deres grundlæggende behov, såsom madlavning og opvarmning, og adgang til afgørende offentlige tjenester, såsom hospitaler og skoler. Den bør også garantere bevarelsen af arbejdspladser.

Det skal prioriteres, og der er brug for offentlige politikker til gennemførelse heraf. Den offentlige sikkerhed må ikke sættes over styr for markedets skyld eller som følge af kampen om kontrollen med ressourcer. I denne henseende er forebyggelse afgørende, og det samme er solidaritet mellem medlemsstaterne i energikrise- eller katastrofetider.

Energisikkerheden viser, hvor vigtigt det er at decentralisere, diversificere og samle produktionsprocesserne samt integrere de nationale netværk. Mikroproduktion opfattes derfor som den bedste garanti for energiforsyningssikkerhed til opfyldelse af befolkningens behov.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Hr. Vidal-Quadras' betænkning, som fastlægger ny EU-lovgivning om gasforsyningssikkerhed, er helt sikkert et effektivt redskab i bestræbelserne på at undgå den stigende risiko for, at gasforsyningen afbrydes i tilfælde af en krise.

Det er en mekanisme, der vil sikre familier en høj grad af beskyttelse uden at skabe forvridninger på markedet, som fortsat vil styre forsyningen. Betænkningen fortjener også en positiv stemme for den præcise måde, hvorpå den behandler visse hidtil uklare punkter. Jeg henviser til de forebyggende foranstaltninger og til det system, der finder anvendelse i nødsituationer. Leverandører, der udnytter svaghederne i vores system i krisetider, vil fremover skulle forcere langt større forhindringer.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Teksten gør naturgas til en dagligvare. Det er ikke en dagligvare. Det er en energiressource og derfor et fælles aktiv. Det udmærker sig ved at være et fossilt brændstof. Af disse to årsager skal det anvendes med den selvbeherskelse, der er nødvendig for at beskytte vores økosystem, og i overensstemmelse med de europæiske borgeres og menneskehedens overordnede interesser.

Det er ren galimatias at udsætte naturgas for det indre gasmarkeds konkurrenceprægede og spekulative logik og forsøge at øge antallet af entry- og exitpunkter, og det vil udelukkende være til gavn for gasaktionærerne. Men at forsøge at lade denne logik gælde selv i tilfælde af afbrydelser af forsyningen er at gøre nar af de europæiske borgere. Det er på høje tid, at vi skaber et offentligt energicenter til fordel for de europæiske borgere.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Gas er en stadig mere vigtig energikilde i EU. Hændelser i fortiden har demonstreret betydningen af gasforsyningssikkerhed, eftersom EU i høj grad er afhængig af gas fra Østeuropa, navnlig Rusland. Der er derfor brug for konkrete foranstaltninger med henblik på at indføre det indre gasmarked og effektiv konkurrence på dette marked, således at EU kan opnå det højeste forsyningssikkerhedsniveau i alle medlemsstaterne. For at nå dette mål skal vi vedtage en fælles, effektiv tilgang til gasforsyningssikkerhed, som skal bygge på bestemmelser om gennemsigtighed, solidaritet og politikker, der er kompatible med det indre marked. Det er årsagen til, at jeg stemte, som jeg gjorde.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for beslutningen, fordi EU ikke bør være tvunget til at være afhængig af det humør, som lederne af transitlandene, Ukraine og Belarus, måtte være i. Jeg er overbevist om, at vi med denne afstemning udsender et klart signal til dem, der ønsker at sikre yderligere fortjeneste af kulbrinter i transit gennem spekulation og afpresning. Jeg ser også gerne, at spørgsmålet om en fælles oliepris for alle EU-medlemsstater undersøges som led i forordningen. På nuværende tidspunkt modtager Tyskland gas for en tredjedel af den pris, som Letland betaler.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Det er vigtigt, at EU opnår en vis uafhængighed i gasforsyningen fra tredjelande, og derfor er det vigtigt at samarbejde i Unionen, der hvor det giver mening. På den anden side bør de grundlæggende kompetencer, for så vidt angår energipolitikken, forblive på nationalt niveau, og i denne henseende går betænkningen for vidt på nogle punkter. Jeg undlod derfor at stemme.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg er enig i det synspunkt, at EU skal lære af nyere historie og være klar, hvis gasforsyningskrisen gentager sig. Som vi kan se, vil nationale foranstaltninger alene ikke altid bidrage til at håndtere afbrydelser af forsyningen.

EU-medlemsstaterne skal opstille og koordinere kriseledelsesplaner både på regionalt niveau og fællesskabsniveau. Desværre er visse EU-medlemsstater samtidig afhængige af kun én gasleverandør. I tilfælde af en krise ville situationen være særlig farlig for de regioner, der ikke er tilkoblet det tværeuropæiske transportnet for naturgas. Især disse "energiøer" har brug for finansiel fællesskabsstøtte for at forbinde gasnettene til det fælles EU-system.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter helhjertet hr. Vidal-Quadras' betænkning. Gasforsyningen og dermed energiforsyningen er afgørende for EU og for Unionens udvikling og velfærd.

Det er derfor afgørende at vedtage en europæisk tilgang og strategi. Der er for meget på spil, og vi kan ikke overlade det til de enkelte nationale systemer at håndtere dette spørgsmål. Jeg støtter en fælles energistrategi med det formål at etablere et klart og bæredygtigt energisystem, der kan styrke den potentielle forsyning.

En fælles tilgang må dog ikke betyde kun én leverandør. Vi har set, hvilken rolle energispørgsmålet spiller på den geopolitiske scene, og hvordan det kan påvirke forholdet mellem stater. Jeg mener derfor, at det med henblik på at forebygge kriser og nødsituationer er tilrådeligt at forhandle om og anvende alle forsyningskanaler fra øst, fra Kaukasus eller Middelhavets modsatte kyst. Det ville forhindre EU i på ny at blive sårbar ud fra et energimæssigt synspunkt, og vores internationale geostrategiske rolle ville blive bekræftet.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Gas er det af alle fossile brændstoffer, der udsender mindst CO2, og som sådan spiller den en central rolle i Europas overgang til et lavkulstof-energisystem. I dag tegner gas sig for en fjerdedel af Europas primære energiforbrug, og næsten 60 % af denne gas importeres. Selv om EU's mål for 2020 for vedvarende energikilder, energieffektivitet og reduktion af drivhusgasemissioner ville bidrage til stabilisering af den voksende efterspørgsel efter gas, kunne den faldende hjemlige produktion stadig føre til en situation, hvor EU's afhængighed af gasimport ville stagnere eller vokse yderligere. Den russisk-ukrainske gaskrise i januar 2009, hvor 30 % af Europas import blev afbrudt i to uger, gjorde det klart, at det eksisterende direktiv om gasforsyningssikkerhed under de nuværende omstændigheder kendetegnet ved stigende importafhængighed og voksende forsynings- og transitrisiko ikke længere er tilstrækkeligt og trænger til en revision, og gennemførelsen af et afreguleret indre energimarked bør afsluttes, hvilket gør det nødvendigt med det samme at vedtage tiltag, som vil styrke gasforsyningssikkerheden i EU.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi husker alle afbrydelsen af gasforsyningen fra Rusland til Ukraine i vinteren 2008/2009, som medførte, at 17 medlemsstater ikke havde nogen gasforsyning, hvilket efterlod mange borgere uden varme, mens temperaturerne udendørs var lavest. Vi skal gøre vores bedste for at forhindre det i at ske igen. Jeg stemte for betænkningen af min kollega, hr. Vidal-Quadras, om forslaget til en forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden i Europa. Jeg bifalder inddragelsen i den nye lovgivning af en garanti om forsyningssikkerhed for beskyttede kunder (til hjem og essentielle tjenester, såsom hospitaler) i 30 dage i tilfælde af en krise. Der er tale om et reelt fremskridt. Desuden vil muligheden for, at Kommissionen kan erklære en nødsituation på fællesskabsniveau eller på regionalt niveau fremme gennemførelsen af hurtige, koordinerede foranstaltninger med henblik på at løse eventuelle kriser i fremtiden så hurtigt som muligt.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Den lovgivning, som vi har vedtaget her i dag, er et velkomment om end sent skridt imod en håndtering af de periodiske afbrydelser af vores gasforsyning. Den endelige tekst går langt videre, end det oprindeligt var planen. Det, der er afgørende, er, at den gør Kommissionen ansvarlig for koordineringen af EU-foranstaltninger i nødsituationer. Derudover opfylder den de enkelte forbrugeres behov ved at sikre, at der er en minimumsgasreserve til 30 dage for alle europæiske husholdninger i tilfælde af afbrydelser af forsyningen, og den stiller krav om teknologi til "tilbagegående gasstrømme" for alle sammenkoblingspunkter, hvilket vil gøre det muligt at reagere fleksibelt i krisetider. Desværre mangler EU en sammenhængende strategi for rollen for gas i den europæiske energipolitik.

Gas vil helt klart spille en rolle i EU's overgang til en økonomi baseret på vedvarende energikilder, og EU skal have en mere strategisk tilgang hertil. Landskabet for gas ændrer sig, uanset om det skyldes nye forsyningskilder og -ressourcer (såsom skifergas) eller nye tiltag, der har indflydelse på efterspørgslen, såsom EU-lovgivning om bygningers energimæssige ydeevne. Verts/ALE-Gruppen mener, at Kommissionen skal gøre status over disse udviklinger og foretage en egentlig analyse af gasforsyningen og rollen for gas forud for EU's energitopmøde i februar 2011.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi støtter betænkningen om gasforsyningen, da den skal mindske EU's sårbarhed og samtidig opretholde gasforsyningen til husholdninger, små og mellemstore virksomheder og essentielle sociale tjenester, selv i vanskelige situationer.

Teksten fremhæver også spørgsmålet om gennemsigtighed, da det kun vil være muligt at træffe effektive beslutninger, hvis der stilles relevante oplysninger til rådighed. Endelig understreges den solidaritet, der er nødvendig for at sikre, at alle medlemsstater har adgang til en tilstrækkelig mængde gas til deres kunder i tilfælde af en krise. Det er også den tilgang, som præsident Buzek anvendte, da han arrangerede mødet mellem de 27 nationale parlamenter i Unionen og Europa-Parlamentet om oprettelse af et europæisk energifællesskab.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) I de seneste år har der været en række afbrydelser af gasforsyningen i EU som følge af konflikter mellem leverandører og transitlande, herunder gaskrisen mellem Rusland og Ukraine i januar 2009. Disse afbrydelser demonstrerer, at der er et presserende behov for, at EU diversificerer sin gasforsyning. Jeg bifalder især opfordringen i betænkningen til en vurdering af fordelene ved LNG-installationer. I Wales har vi en topmoderne facilitet i South Hook, Milford Haven, der i høj grad kunne bidrage til at mindske EU's afhængighed af import af gas, der ofte kommer fra ustabile og udemokratiske dele af verden.

Betænkning: Csaba Sógor (A7-0231/2010)

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Vi er alle bevidste om den miljøkatastrofe, der ramte Pakistan for nylig, de massive skader på jorden, de ødelagte afgrøder og de over 10 mio. fordrevne personer og tusindvis af døde. Vores opgave er at hjælpe dette land og udvikle solidaritetsbaserede og koordinerede initiativer, der skal fremme en hurtig genopretning.

Vi må dog ikke glemme behovet for at gøre det europæiske område et sikkert sted, for det er desværre blevet bragt i fare som følge af år med løbende strømme af ulovlige indvandrere og ulovlig handel. Aftalen om tilbagetagelsesprocedurer, der blev indgået efter otte års forhandlinger mellem Kommissionen og Pakistan, fastlægger tydeligere rammer for samarbejde og fælles ansvar og opfattes som et middel til at forhindre ulovlig handel og menneskehandel. Aftalen ville forhindre situationer med hjemsendelser uden for EU's overvågning.

Medlemsstaterne vil først skulle overholde relevante forpligtelser i henhold til folkeretten, såsom non-refoulement-princippet, hvilket vil få proceduremæssige konsekvenser, eftersom staterne skal gennemføre en vurdering af risikoen for mishandling i oprindelseslandet.

Vi vil også garantere Pakistan vores varige samarbejde, og vi vil sikre incitamenter til programmer for teknisk bistand og programmer inden for økonomisk og social udvikling og bekæmpelse af arbejdsløshed og social udstødelse.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Indgåelsen af en aftale med Pakistan er et positivt skridt, som Europa skal tage, imod en målrettet politik til håndtering af ulovlig indvandring. I dag opfordrer europæerne os til strengere sikkerhedsforanstaltninger og en streng politik til kontrol af de migrationsstrømme, der rammer vores lande. Enhver tekst, der som denne letter procedurerne for hjemsendelse af personer, som ikke er lovgivningsmæssigt berettiget til at blive på EU's territorium, bør i høj grad hilses velkommen som Europas fælles reaktion på vores borgeres krav.

For så vidt angår de bemærkninger, som visse af medlemmerne fremsatte, om de levevilkår, som hjemsendte til Pakistan kunne ende i, mener jeg, at det, selv om det er et vigtigt spørgsmål, ikke bør hindre indgåelsen af en aftale, der under alle omstændigheder omfatter et tilsagn fra EU's side om at opnå de nødvendige minimumsgarantier fra Pakistan, for så vidt angår menneskerettigheder og behandling af flygtninge fremover. Europa vil være nødt til at rette sin diplomatiske og politiske indsats imod dette, men det betyder ikke, at EU skal afholde sig fra på sit eget territorium at garantere det, som borgerne beder om, nemlig sikkerhed og respekt for loven. Jeg stemte derfor for betænkningen.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Parlamentet har godkendt en aftale mellem EU og Pakistan om tilbagetagelse, der vil lette udvisningen af et stort antal pakistanske statsborgere, der er bosiddende i Europa uden tilladelse. Selv om vi har brug for aftaler med tredjelande, som fastlægger tilbagetagelsesprocedurerne for personer, der er bosiddende i Europa uden tilladelse, er Pakistan et særligt tilfælde. Den pakistanske regering har faktisk endnu ikke ratificeret Genèvekonventionen af 1951 om flygtninges retsstilling. Aftalen finder også anvendelse på personer i transit via Pakistan, hvoraf mange er afghanske statsborgere, som nu nemmere vil kunne sendes tilbage til det krigshærgede land, som de flygtede fra. Det er uacceptabelt. Derudover kastede oversvømmelserne i sommer Pakistan ud i en af de værste kriser i landets historie. Den nuværende situation er sådan, at sikker tilbagevenden til landet, der allerede har problemer med den enorme tilstrømning af fordrevne personer, ikke er mulig. Formuleringen af en human og fornuftig indvandringspolitik er en af de grundlæggende samfundsmæssige udfordringer og bør ske med respekt for retsstatsprincipperne. Det er årsagen til, at jeg – indtil Pakistan ratificerer Genèvekonventionen – ikke kan støtte aftalen om tilbagetagelse.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det er velkendt, at Pakistan er oprindelsesland for mange ulovlige indvandrere. Det er derfor fornuftigt at etablere hurtige og effektive redskaber til at kontakte landets myndigheder.

Jeg er bevidst om de forbehold, som medlemmerne til venstre for midten i Parlamentet har over for aftalen, men jeg mener, at de forveksler ulovlig indvandring med retten til asyl og gode personlige følelser med god offentlig politik.

Jeg er enig i indholdet i beslutningen. Aftalen mellem EU og Pakistan handler ikke blot om, hvad tilbagetagelse er. Det er godt at se, at det også er en bilateral aftale, der sigter mod udlevering eller, hvis vi ønsker det, udvisning af ulovlige indvandrere fra deres respektive territorier.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med aftalen er at forbedre samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes og Pakistans regeringer med henblik på at fremskynde tilbagetagelsesprocessen. Til dette formål opstiller aftalen en forpligtelse til på et fuldt gensidigt grundlag at tilbagetage egne statsborgere og, på visse betingelser, tredjelandsstatsborgere og statsløse personer. Den indeholder endvidere de fornødne tekniske bestemmelser vedrørende tilbagetagelsesproceduren. Pakistan er et vigtigt oprindelses- eller transitland for indvandrere, som ikke eller ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på en EU-medlemsstats område. Selv om det har krævet 10 års forhandlinger, bifalder jeg vedtagelsen af denne aftale, der er at foretrække frem for de tidligere ad hoc-aftaler om spørgsmålet, og som vil få positiv betydning ikke kun for forholdet mellem EU og Pakistan, men for hele regionen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vores stemme mod undertegnelsen af aftalen om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, skyldes først og fremmest, at det vil skabe en situation med retlig usikkerhed. Den mere vigtige årsag er imidlertid vores kritik af EU's indvandringspolitik.

Dens retlige kompleksitet garanterer ikke respekten for indvandrernes rettigheder, den gør dem til kriminelle, hvilket er blevet fordømt af mange organisationer, den forpligter Pakistan til at modtage sine statsborgere, der er bosiddende uden tilladelse, og den søger at gøre Pakistan ansvarlig for at modtage afghanske statsborgere, der er rejst gennem landet.

For det andet er aftalen endnu et åbenlyst eksempel på det hykleri, der præger beslutningerne fra EU, som ønsker at vaske sine hænder, hvad angår sit ansvar i forværringen af situationen for både det afghanske folk siden den amerikanske invasion og under NATO's fortsatte besættelseskrig og det pakistanske folk i den krig, der nu er blevet udvidet til at omfatte Pakistan.

For EU er de personer, der flygter fra krig, hungersnød og elendighed i deres søgen efter anstændige levevilkår for dem selv og deres familier, ulovlige indvandrere eller endog terrorister. For EU er de indvandrere, der flygter fra NATO's forbrydelser, narres af kriminelle bander og udnyttes som billig arbejdskraft under vilkår, der nærmer sig slaveri, ulovlige indvandrere og skal udvises. Denne holdning er uacceptabel.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Pakistan. Aftalen er den tolvte af sin slags, men den første, der skal godkendes af Parlamentet. Til trods for adskillige opfordringer har Kommissionen ikke leveret nogen evalueringer eller rapporter om tidligere aftaler, der ellers ville have givet os en klar idé om de vilkår, som denne type aftaler gennemføres under. Navnlig i Pakistans tilfælde, hvor den politiske situation er ekstremt skrøbelig, giver aftalen anledning til indsigelser på flere punkter. Pakistan, som ikke er kendt for sin samvittighedsfulde respekt for menneskerettighederne, er ikke part i de internationale konventioner om flygtninge og statsløse. Det burde have været et ufravigeligt krav i forhandlingerne. Derudover er der stadig adskillige gråzoner i aftalen. Der er ingen garanti for, at mindreårige er udelukket fra dens anvendelsesområde, og procedurerne og fristerne er temmelig uklare. Ved at godkende denne aftale skaber Parlamentet en uheldig præcedens og har ikke formået at udnytte muligheden for at præsentere et image som en institution, der bekymrer sig om respekten for menneskerettighederne og kræver større gennemsigtighed i denne type aftaler.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod denne anbefaling. Selv om Pakistan modtager flere flygtninge end noget andet land i verden, har det ikke undertegnet Genèvekonventionen om flygtninge. EU skal ikke give sig af med at deportere mennesker uden hensyntagen til deres grundlæggende rettigheder. Vi må sikre, at menneskerettighederne bliver overholdt.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Pakistan vil gøre det muligt at sende folk tilbage til et land, der ikke har underskrevet Genèvekonventionen fra 1951, som ikke respekterer menneskerettighederne, og hvis aktuelle situation ikke giver de tilbagevendte den nødvendige sikkerhed.

EU vil heller ikke overholde asylretten, hvis vi sender pakistanske borgere fra andre lande tilbage – f.eks. Afghanistan – som er kommet til EU via Pakistan. Det kunne bevirke, at en borger bliver genstand for en række udvisninger fra land til land, som EU ikke har kontrol over. Desuden omfatter tilbagetagelsesaftalen ingen garantier eller overvågningsmekanismer. Den er fuld af juridiske smuthuller og tvetydigheder. Og den sikrer ikke tilstrækkelig beskyttelse af persondata.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Parlamentet har fordømt Pakistan ved adskillige lejligheder for landets diskriminerende politik og forfølgelserne, der foregår der, særligt af de afghanske flygtninge. For blot en måned siden gjorde de forfærdelige oversvømmelser millioner af pakistanere hjemløse.

Denne aftale er en hån mod enhver menneskelig virkelighed. Aftalen er ikke alene i strid med artikel 13 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, som alle andre aftaler af samme type, den er endda også i strid med principperne om beskyttelse af flygtninge. En stemme for denne tekst vil kaste vrag på international ret og humanisme, som EU ellers påstår at stå inde for. Jeg stemte imod.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Bekæmpelse af illegal indvandring har altid været højt prioriteret fra EU's side. Forhandlingen om aftalen med Pakistan, der netop er vedtaget, har varet i mange år, og det forekommer mig at være et afbalanceret dokument, der sigter mod kun at udvise personer, som opholder sig ulovligt i EU. Aftalen omhandler derfor ikke asylsøgere og andre, der har som mål at bosætte sig i EU og i den hensigt ansøger værtslandets myndigheder om at få bragt deres situation i orden. Vi kan ikke forveksle illegale indvandrere med folk, der har til hensigt at bosætte sig lovligt i EU. Det er derfor meget vigtigt at fortsætte med at lægge pres på Pakistan for at få landet til at ratificere Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Kampen mod illegal indvandring bør være en selvfølge for enhver stat frem for en pressionsmetode. Tilbagetagelsesaftaler er væsentlige for at sikre, at tilbagesendelsesprocedurerne er klare, når en asylansøgning afvises. Erfaringen viser, at det ellers kan føre til årelange tvister, og de illegale indvandrere kan udnytte denne forsinkelse til at gå under jorden og forsvinde. Vi bliver nødt til at bekæmpe misbruget af asylsystemet og falske asylsøgere i hele EU og give grænsebevogtningen under Frontex skærpede beføjelser. Økonomiske migranter skal sendes tilbage til deres oprindelsesland, hvilket betyder, at der skal udarbejdes og iværksættes et sammenhængende europæisk hjemsendelsesprogram. Jeg støtter aftalen med Pakistan som endnu et skridt på vejen mod at dæmme op for den ukontrollable strøm af økonomiske migranter med deres lyserøde drømme om et paradis på jord.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Tilbagetagelsesaftaler med tredjelande er et vigtigt instrument i kampen mod illegal indvandring i EU og som hjælp til at skaffe sikkerhed på EU's område. Pakistan er et vigtigt oprindelses- eller transitland for migranter, som ikke eller ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl i EU. Formålet med aftalen er at styrke samarbejdet mellem forvaltningerne i den anmodende stat og den stat, som anmodningerne rettes til, for at gøre tilbagetagelsesprocessen hurtigere og mere effektiv. Jeg stemte derfor for denne betænkning.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Pakistan vil gøre det muligt at sende folk tilbage til et land, der ikke har underskrevet Genèvekonventionen fra 1951, som ikke respekterer menneskerettighederne, og hvis aktuelle situation ikke giver de tilbagevendte den nødvendige sikkerhed. EU vil heller ikke overholde asylretten, hvis vi sender pakistanske borgere fra andre lande tilbage – f.eks. Afghanistan – som er kommet til EU via Pakistan. Det kunne bevirke, at en borger bliver genstand for en række udvisninger fra land til land, som EU ikke har kontrol over. Desuden omfatter tilbagetagelsesaftalen ingen garantier eller overvågningsmekanismer. Den er fuld af juridiske smuthuller og tvetydigheder. Og den sikrer ikke tilstrækkelig beskyttelse af persondata.

De nylige oversvømmelser i landet er endnu en grund til bekymring for de tilbagesendte og deres skæbne. For kun to uger siden udtrykte Parlamentet sin bekymring over den humanitære situation i Pakistan som følge af katastrofen. Højrefløjens hykleri bliver tydeligt, hvis denne uacceptable tilbagetagelsesaftale vedtages. Det bliver ikke med min stemme.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Lige som 385 af mine kolleger stemte jeg for tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Pakistan, som regulerer tilbagesendelsen af personer, der opholder sig ulovligt i EU.

Efter otte års forhandlinger mellem Kommissionen og Pakistan supplerer denne aftale nu de 11 andre tilbagetagelsesaftaler, som udgør en betydeligt styrkelse af den asyl- og indvandringspolitik, som EU vil udforme. Det er derfor en retlig ramme, som bygger på international ret og navnlig non-refoulement-princippet om, at en person ikke må udvises til en stat, hvor vedkommendes frihed vil være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, medlemskab af særlige samfundsgrupper eller politik overbevisning.

Til aftalens kritikere vil jeg sige, at denne aftale i det mindste udmærker sig ved at være konsekvent og virksom på EU-plan, fordi der ikke er noget i den, der hindrer medlemsstaterne i at indgå bilaterale aftaler. Vores migrationspolitik er bred og omfatter kampen mod illegal indvandring, som vi ved enhver given lejlighed må forsøge at afskrække folk fra.

Det er den bedste måde, hvorpå vi kan beskytte potentielle indvandrere, der ønsker at nå frem til det europæiske Eldorado og som oftest er ofre for skrupelløse smuglere, menneskehandlere af alle slags og økonomisk udnyttelse.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Jeg beklager dybt, at jeg stemte for denne aftale. Pakistan er det land, der allerede huser det største antal flygtninge i verden, og det har ikke engang underskrevet Genèvekonventionen om flygtninge. Med denne aftale har medlemsstaterne primært fokuseret på afghanske borgere. Det er topmålet af kynisme og uanstændighed at tilbagesende ofrene for en krig, som medlemsstaterne deltager i.

Dertil kommer, at Kommissionen lige som de pakistanske myndigheder ikke har kunnet forklare os, om aftalen kunne gennemføres, og hvilken virkning den vil få. Ingen har nogen anelse om det. Det er uansvarligt af mine parlamentskolleger at give afkald på vores nye beføjelser, som Lissabontraktaten har givet os, og blindt acceptere Kommissionens tredjerangsgarantier for en aftale, der potentielt udløser overtrædelser af menneskerettighederne.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi går ind for betænkningen om indgåelsen af en aftale mellem EU og Pakistan om tilbagetagelsen af personer, der opholder sig ulovligt i EU. Aftalen hjælper med at styrke kampen mod illegal indvandring i EU, letter processen med at udvise pakistanske borgere, der bor ulovligt i EU, og deres tilbagesendelse til oprindelseslandet. Vores mål bør være at udbrede denne type aftale til andre lande, hvorfra der også ofte kommer illegale indvandrere.

I de midlertidige asylcentre spilder man ofte tid på at opnå hjemsendelsestilladelser fra oprindelseslandet, når den ulovligt bosiddende persons statsborgerskab er blevet klarlagt, og det fører til, at den maksimale opholdstid overskrides. Aftaler som den, vi har vedtaget i dag, vil reducere ventetiden, og det vil derfor blive lettere og mindre bekosteligt at forvalte hjemsendelsen af de illegale indvandrere.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det er første gang, siden Lissabontraktaten trådte i kraft, at Parlamentet har stemt om en tilbagetagelsesaftale. Disse aftaler er symboler på den indvandringspolitik, som danner et fort Europa og uddriver folk, som er tvunget af fattigdom og krig til at søge asyl på vores område.

Parlamentet har nu redskaberne til at tvinge Rådet og Kommissionen til at omsætte deres ord i handling.

Den aftale, der er forelagt os, har utallige mangler og omfatter ingen garanti for den situation, som folk vil blive sendt tilbage til i Pakistan. Vi ved kun alt for godt, hvordan menneskerettigheder overholdes i Pakistan, som ikke engang har undertegnet Genèvekonventionen fra 1951.

Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre opfordrer til en evaluering af de eksisterende tilbagetagelsesaftaler, da det ville sætte fokus på de ødelæggende virkninger af disse politikker, som er en hån mod mennesker, der ikke har haft det held at være født på EU's område.

Parlamentet forbedrer ikke sin status med denne afstemning. Det er nu gået glip af lejligheden til at give sin mening til kende om, hvordan menneskerettighedsretorikken skal udmøntes i praksis.

Betænkning: Metin Kazak (A7-0238/2010)

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. – (EN) Ændringen giver de mange mennesker i EU og de parlamentsmedlemmer, der repræsenterer dem, mulighed for at signalere deres utilfredshed med og modstand mod tyrkisk EU-medlemskab og den sideløbende politiske union. Imidlertid ønsker vi ikke, at det skal ske på bekostning af opbakningen til den frie handel med Tyrkiet, også uden toldskranker, så store dele af betænkningen er uændrede. Mange valg er uheldige, idet frihandelsaftalerne tillader toldskranker. Toldunioner fjerner dem internt, men fortsætter med at tillade dem og opbygger dem endda udadtil. Og naturligvis begrænser og forbyder toldunioner medlemmernes frihed til handelsmæssige forhandlinger. Trods disse bekymringer over toldunionerne som begreb accepterer vi på baggrund af Tyrkiets omstændigheder den pågældende del af betænkningens indhold om toldunionen, fordi den giver modstanderne af fuldt tyrkisk medlemskab af EU mulighed for at afgive deres stemme. Det skal bemærkes, at kun 38 parlamentsmedlemmer ud af 736 stemte imod Tyrkiets indtræden i en politisk union.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Tyrkiet gør store fremskridt i retning af en åben og demokratisk udvikling i landet, ikke kun i økonomisk og handelsmæssig henseende, men i henseende til at overholde retsstatsprincipperne.

Tyrkiet er en central økonomisk partner og handelspartner for EU, er EU's syvendestørste importmarked og femtestørste eksportmarked. Trods sin enestående geopolitiske placering og rolle i verdenshandelen holder Tyrkiet fast i at opretholde tekniske handelshindringer og gør overdreven brug af beskyttelsesforanstaltninger.

Der skal stadig gøres en stor indsats i kampen mod forfalskninger, i arbejdet for at gøre offentlige kontrakter mere gennemsigtige og åbne for udenlandske virksomheder og for at tillade varernes frie bevægelighed. Der skal også gøres en indsats på menneskerettighedsområdet. Faktisk udøves der stadig en diskriminerende politik over for det kurdiske mindretal, og kvinders og fagforeningers rettigheder overtrædes også fortsat. Principperne for overholdelse af de universelle og udelelige menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder har derfor høj prioritet, og der mangler meget arbejde endnu på dette område.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) På baggrund af Tyrkiets og EU's toldunion siden 1996 har de to parter opnået højtudviklede økonomiske og handelsmæssige forbindelser. Tyrkiet er EU's syvendestørste handelspartner, mens EU er Tyrkiets femtestørste handelspartner. Vi skal styrke samhandelen. Men handelen skal fortsat være rentabel for begge parter. Derfor stemte jeg for de ændringer, som min gruppe Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) fremlagde forslag om for at opnå større gensidighed. Tyrkiet skal standse brugen af antidumping til protektionistiske formål, se kritisk på sine tekniske handelshindringer og forbedre anvendelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi Tyrkiet er blevet EU's syvendestørste handelspartner, mens EU er Tyrkiets største handelspartner. Tyrkiet udgør et forbindelsesled mellem Middelhavet, Mellemøsten, Asien, Sortehavet og Kaukasus og har en toldassocieringsaftale tilbage fra 1963.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Det omhandlede emne er tydeligvis af handelsmæssig og økonomisk art, men vi kan trods alt ikke se bort fra, at vi taler om et land, der venter på at blive medlem af EU, og hvis indtræden har mødt modstand.

Det, der overbeviser mig om mit nej til denne betænkning, trods det at jeg forstår de positive aspekter ved at udbygge samhandelen med et højvækstland, er ikke desto mindre det politiske aspekt. Bedre økonomiske forbindelser med et land må ikke – og det frygter jeg, kunne være tilfældet her – blive til en trojansk hest som et middel til at skubbe en stat ind i EU.

Jeg er bange for, at Parlamentets anerkendelse af den nylige folkeafstemning om en forfatningsændring i Tyrkiet kan ses som en politisk opmuntring til den tyrkiske regering. Jeg mener imidlertid, at vi bør begrænse os strengt til at knytte handelsforbindelser med Tyrkiet, om end vi skal tage behørigt hensyn til virkningerne for vores landbrug og faren for, at Europa bliver oversvømmet af forfalskede varer (i hvilken kunst Tyrkiet kun overgås af Kina).

I dag udgør Tyrkiet imidlertid en større fare end nogensinde for Europas identitet og politiske solidaritet, og vi bør alle være overbeviste om, at det er langt at foretrække og også kun naturligt for dette land at forblive uden for Europas grænser.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Statistikkerne viser, at EU er langt den største handelspartner, Tyrkiet har. Imidlertid er handelsmængderne gået ned de senere år til fordel for ulandene. Med tanke på denne mængde og de stabile bånd mellem Tyrkiet og EU bør de handelsmæssige og økonomiske forbindelser få behørig opmærksomhed.

På denne baggrund bør der træffes de nødvendige foranstaltninger til at udbygge disse forbindelser yderligere. Toldunionen, som blev oprettet mellem Tyrkiet og EU for 14 år siden, og som stadig er ufuldstændig, skal være mere effektiv. Derfor skal der straks gøres noget ved de uløste problemer, mens Tyrkiet og EU bør afstemme deres handelspolitik yderligere, især med hensyn til frihandelsaftaler og regional handel. Disse tiltag kunne skabe en gunstig situation, som begge økonomier vil kunne få gavn af. Det er især vigtigt, at EU i højere grad retter sin opmærksomhed mod Tyrkiet, da dette lands rolle er vokset de senere år, især gennem en yderligere styrkelse af dets enestående geopolitiske placering, hvor det optræder som forbindelsesled mellem Middelhavet, Mellemøsten, Asien, Sortehavet og Kaukasus.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Tyrkiet er en strategisk partner for EU. Bortset fra den ganske vist vigtige direkte handel mellem Tyrkiet og EU-landene ligger det umiddelbart uden for vores sydøstlige grænser, det er medlem af samme forsvarsalliance som størstedelen af EU's medlemsstater, og det giver os adgang til energikilder og råmaterialer. Desuden er den nylige folkeafstemning om en forfatningsændring et skridt i retning af overtagelsen af EU-regelværket og fortjener behørig anerkendelse.

Denne betænkning har den store fordel, at den retter fokus mod det vigtigste aspekt for EU og understreger den centrale betydning heraf sammen med de positive elementer. Navnlig viser den, hvordan forbindelserne med dette land udfoldes på mange niveauer. Det er vanskeligt at opsummere deres kompleksitet i en enkel beslutning, som disse institutioner træffer for eller imod antagelighed.

Alle disse betragtninger danner grundlag for anlæggelsen af Tyrkiets vej mod Europa og for tilvejebringelsen af en grund til at se på Tyrkiet som værende meget tættere på end det, som traktaterne kan forlede os til at tro. Jeg mener, at det er hensigtsmæssigt at følge den linje, som ordføreren har skitseret, til gavn for begge parter.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) I betænkningen om handelsforbindelserne med Tyrkiet påpeges de største succeser og vanskeligheder i handelen mellem EU og Tyrkiet. Tyrkiet har siden 1963 haft en associeringsaftale med EU. Den førte til dannelsen af en toldunion i 1996. Oprettelsen af toldunionen bidrog til en større markedsintegration, og Tyrkiet er blevet en central handelspartner for EU. F.eks. eksporterede Tyrkiet i 2009 varer for 33,6 mia. EUR til EU og importerede varer fra EU i størrelsesordenen 40,4 mia. EUR. Trods disse succeser ville en udvidelse af toldunionen til også at omfatte tjenesteydelser og offentlige kontrakter og en fjernelse af de aktuelle problemer såsom manglerne i Tyrkiets anvendelse af den intellektuelle ejendomsret bidrage til en videreudvikling af de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og Tyrkiet.

Ifølge betænkningen hindrer Tyrkiets kandidatur til EU-medlemskab en gennemgribende reform af toldunionen. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvilken af de førnævnte muligheder for integration og samarbejde der ville være mest gavnlig for begge parter og mest nyttig i økonomiske krisetider. Efter min mening har ordføreren dækket alle de væsentligste spørgsmål, og betænkningen er som helhed ikke ensidig. Derfor har jeg stemt for betænkningen.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Tyrkiet. Den fulde gennemførelse af toldunionen mellem EU og Tyrkiet, som har eksisteret siden 1996, skal foregå gennem fjernelse af de resterende bureaukratiske hindringer sammen med toldmæssige og ikketoldmæssige handelshindringer. Jeg mener, at det er lige så vigtigt for Tyrkiet at placere kvinders beskæftigelse i centrum for landets økonomiske og sociale politik, idet kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse er meget lav.

  Nigel Farage (EFD), skriftlig. – (EN) Ændringen giver de mange mennesker i EU og de parlamentsmedlemmer, der repræsenterer dem, mulighed for at signalere deres utilfredshed med og modstand mod tyrkisk EU-medlemskab og den sideløbende politiske union. Imidlertid ønsker vi ikke, at det skal ske på bekostning af opbakningen til den frie handel med Tyrkiet, også uden toldskranker, så store dele af betænkningen er uændrede. Mange valg er uheldige, idet frihandelsaftalerne tillader toldskranker. Toldunioner fjerner dem internt, men fortsætter med at tillade dem og opbygger dem endda udadtil. Og naturligvis begrænser og forbyder toldunioner medlemmernes frihed til handelsmæssige forhandlinger. Trods disse bekymringer over toldunionerne går vi på baggrund af Tyrkiets omstændigheder ind for toldunionen, fordi den giver modstanderne af tyrkisk medlemskab mulighed for at sige deres mening.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) EU og Tyrkiet har allerede været vigtige handelspartnere i mange år. Dette partnerskab, som er til gensidig gavn, er løbet ind i en række forhindringer i Tyrkiet, som har forsøgt at begrænse europæiske varers adgang til sit marked ved at indføre administrative og bureaukratiske betingelser.

Jeg håber, at disse hindringer bliver fjernet, at Tyrkiet vil gøre en beslutsom indsats for at bekæmpe forfalskning af europæiske varer og forsvare ophavsmændenes legitime ret til provenuet af deres opfindelsesproces, og at de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og Tyrkiet vil vokse og blive stærkere.

Som jeg allerede har haft lejlighed til at sige, håber jeg – uanset hvordan forbindelserne mellem EU og Tyrkiet ser ud i fremtiden – at parterne vil mødes og følge dialogens og det effektive samarbejdes vej, og at Tyrkiet fortsætter den rejse, det har påbegyndt mod frihed og demokrati efter vestligt forbillede.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I 1963 underskrev Tyrkiet og EØF en associeringsaftale, som gav plads for en toldunion i 1996. Denne retsakt muliggjorde udbygningen af den økonomiske forbindelse via toldunionen. Varerne, der var omfattet af toldunionen, var alle industrivarer og forarbejdede landbrugsprodukter. I 2009 øgedes Tyrkiets eksport til EU til 33,6 mia. EUR og importen fra EU til 40,4 mia. EUR. Ifølge Verdensbankens statistikker blev Tyrkiet også verdens syttendestørste økonomi og Europas sjettestørste økonomi. Landet var den tyvendestørste modtager af udenlandske direkte investeringer. Toldunionen fra 1996 dækker ikke landbrugsprodukter og områder som offentlige indkøb. Hvad angår de offentlige kontrakter, tilbyder Tyrkiet stadig 15 % rabat til tyrkiske tilbudsgivere. Jeg opfordrer indtrængende Tyrkiet til at forenkle de bureaukratiske procedurer og fjerne de resterende toldmæssige og ikketoldmæssige handelshindringer og de unødvendige hindringer for samhandelen mellem EU og Tyrkiet.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er et forsøg på at konsolidere et økonomisk og handelsmæssigt forhold til Tyrkiet, som sandt at sige sigter mod at underlægge landet EU's interesser. Henvisningerne er udtrykkelige, og der er mange af dem. De resterende toldmæssige og ikketoldmæssige hindringer mellem EU og Tyrkiet skal fjernes, åben handel og investeringsordninger skal opretholdes, Tyrkiets evne til at modstå fristelsen til at være protektionistisk indadtil skal styrkes, og toldunionen skal udvides til at omfatte landbrugsprodukter, tjenesteydelser og offentlige indkøb.

Udviklingen af disse økonomiske og handelsmæssige forbindelser gavner kun de store monopoler i EU og Tyrkiet og er til klar ulempe for arbejderne, som ville miste rettigheder til fordel for konkurrenceevnen, og for smv'erne og landmændene, som får større produktionsomkostninger og lavere priser for deres varer.

Det pres, der lægges på Tyrkiet for at få landet til at overholde de indgåede aftaler, er imidlertid positivt. Det gælder bl.a. normaliseringen af forbindelserne med alle EU-lande, herunder Cypern. Økonomiske og handelsmæssige forbindelser må ikke prioriteres imod befolkningens interesser, og ethvert fremskridt i forholdet til Tyrkiet skal være betinget af, at Tyrkiet ophører med sin besættelse af den nordlige del af Cypern.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Efter min mening indeholder denne betænkning en slående unøjagtighed, fordi det hedder, at den tyrkiske økonomi er Europas sjettestørste. Denne påstand imødegås under alle omstændigheder kategorisk af geografien, fordi næsten hele Tyrkiet ligger på det asiatiske kontinent.

Ændringen, ifølge hvilken Parlamentet udtaler sin glæde over resultatet af den nylige folkeafstemning i Tyrkiet, underminerer også forholdets neutralitet, idet den giver det flere politiske konnotationer og tager afsæt i en udelukkende økonomisk vurdering. Af disse grunde er jeg bange for, at jeg ikke kan støtte vedtagelsen af hr. Kazaks betænkning.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi stemte for beslutningsforslaget, som Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati havde fremlagt, selv om det er utilfredsstillende. I forslaget fastholdes imidlertid klart, at udbygningen af de eksisterende forbindelser mellem EU og Tyrkiet vil betyde, at landets tiltrædelse af EU erstattes og forældes.

Dog skal enhver fremtidig udbygning af forbindelserne mellem Tyrkiet og EU være nøje betinget af Tyrkiets anerkendelse af Cypern, hvis eksistens Tyrkiet fortsat benægter, og af hvis nordlige del Tyrkiet opretholder en ulovlig militær besættelse. Tyrkiet, et stolt land og en tidligere allieret imod truslen fra kommunisterne, udgør et brohoved mellem Europa og Asien. Det er en bro, men det er ikke et europæisk land i geografisk, demografisk, historisk eller kulturel henseende.

Endelig må vi erkende, at løfterne, der blev givet i 1963 i Ankara midt under den kolde krig og af strategiske grunde, ikke længere er relevante, og at vi – både europæere og tyrkere – ville spilde mindre tid, hvis vi overvejede et privilegeret partnerskab frem for medlemskab, som vores borgere ikke ønsker, og som mange tyrkere også er imod.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Tyrkiet er en vigtig handelspartner for EU. I en direkte sammenligning er Tyrkiet EU-27's syvendestørste importland og det femtestørste eksportland. I 2009 var den samlede handelsværdi oppe på næsten 80 mia. EUR. Set fra Tyrkiets synspunkt er EU landets stærkeste handelspartner med hensyn til både import og eksport og ligger langt foran lande som Rusland, Kina og USA. Disse sunde økonomiske og handelsmæssige forbindelser skal fortsætte og udbygges yderligere. Dannelsen af en fælles toldunion i 1996 var et vigtigt skridt i denne retning. Ikke desto mindre må vi fjerne uoverensstemmelserne, f.eks. antidumpingforanstaltningerne og diskriminationen af udenlandske virksomheder fra Tyrkiets side, som strider mod de gældende aftaler. Selv med hensyn til håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder mangler der stadig noget, før traktaterne overholdes. Jeg støtter helt bestemt hr. Kazaks initiativbetænkning, som afslører problemområderne i vores handelssamkvem med Tyrkiet, og hvori man opfordrer til, at disse fjernes.

  Jean-Marie Le Pen (NI), skriftlig. – (FR) Hr. Kazak vil med sin betænkning have os til at tro, at toldunionen, der blev oprettet i henhold til associeringsaftalen mellem EØF og Tyrkiet i 1963, er en succes med hensyn til økonomisk og handelsmæssig integration mellem nutidens EU og Tyrkiet, at den bl.a. har gjort det muligt at understøtte europæisk vækst og derfor fransk vækst. Ud over den kendsgerning, at Tyrkiet kun i meget begrænset udstrækning har overholdt sine forpligtelser i denne proces, har vi gennem årtierne siden lagt mærke til, at der er foregået udflytning og tabt mange arbejdspladser. Dette er set i et internationalistisk allianceperspektiv langt fra at være et økonomisk og samfundsmæssigt aktiv for vores land og vores europæiske naboer. I stedet for at erkende dette går man imidlertid så langt i betænkningen som til at kritisere anvendelsen af nationale tekniske regler og standarder som et middel til at beskytte nationale markeder – standarder, som ordføreren anser for at være overdrevne antidumpingforanstaltninger, som derfor begrænser den tyrkiske handel med Europa. Alt dette er naturligvis beregnet til at styrke Tyrkiets proces mod EU-medlemskab og denne gang med tanke på de industrielle og handelsmæssige fordele, som de profithungrende EU-tilhængere, internationalister og ultraliberalister har øje på. Vi er naturligvis imod alt, hvad der ligner.

  Morten Løkkegaard (ALDE), skriftlig. – (DA) Jeg vil gerne understrege min tilfredshed med, at vi i Parlamentet kan blive enige om at opfordre til endnu tættere økonomisk samarbejde med Tyrkiet, trods stor skepsis i store dele af den europæiske befolkning med hensyn til en øget integration mellem EU og Tyrkiet. Denne skepsis er fuldt forståelig. Tyrkiet har gennem mange år haft mere end svært ved at leve op til de krav, som EU med rette stiller for medlemskab. Alligevel skal Europa fortsætte med at presse på for fremtidig tyrkisk medlemskab.

For med sine omkring 75 mio. indbyggere er Tyrkiet et kæmpe marked for europæiske eksportvirksomheder og er allerede Europas syvende største handelspartner. Tyrkiet aftager en stor del af EU's eksport, hvilket skaber vækst og jobs i Europa. Og vi aftager billige varer fra Tyrkiet, hvilket giver vore forbrugere et billigere og mere alsidigt udvalg på supermarkedshylderne. Tyrkiet er med andre ord vigtig for Europas økonomi.

Det er dog kun på handelen med varer, at EU og Tyrkiet har integreret sig dybere. Serviceområdet halter efter, og derfor herfra en opfordring til, at serviceområdet inkluderes i handelsaftalen. Samtidig må der lægges pres på Tyrkiet, således at landet fjerner de barrierer for ikke mindst den frie bevægelighed for varer, der kræves, for at tiltrædelsesforhandlingerne kan fortsætte. Sker det ikke, er det svært at forestille sig et stadigt tættere samarbejde med Tyrkiet. Tyrkiets medlemskab af EU er fortsat det langsigtede mål. Derfor er det vigtigt, at vi kan løse gensidige problemer fælles, og at Tyrkiet lever op til sine forpligtelser i tiltrædelsesaftalen.

Jeg håber, at vi trods skepsis om tyrkisk medlemskab af EU i store dele af den europæiske befolkning kan formå at bevare Tyrkiet som tæt handelspartner og samarbejdspartner, og at vi ikke skræmmer dem væk med de talrige afvisninger fra store EU-landes ledere af, at Tyrkiet i fremtiden kan blive en del af EU.

For vi har brug for Tyrkiet, og ikke kun på det økonomiske område. Tyrkiet er en vigtig regional spiller i Mellemøsten og en vigtig samarbejdspartner for NATO. Så lad os ikke skubbe Tyrkiet fra os, men lad os udbygge vores samarbejde, ikke mindst gennem et stærkt økonomisk samarbejde.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er en sand ode til toldunionen og ubetinget frihandel, til frihandelsaftaler mellem Tyrkiet og tredjelande, til WTO-aftalerne og til gennemførelsen af Nabuccoprojektet. Vi kan ikke støtte en betænkning, hvis struktur er uforenelig med vores vision, trods nogle forbedringer, der hidrører fra de ændringer, der er foreslået af venstrefløjen, især af den samfundsøkonomiske situation, arbejdsløsheden blandt unge og kvinder og fagforeningernes rettigheder samt den positive henvisning til Tyrkiets forpligtelser med hensyn til tillægsprotokollen til associeringsaftalen. De ønsker at gøre Tyrkiet til den 28. stat i det frie marked uden at give landet en EU-medlemsstats fulde ansvar og tilhørende forpligtelser. Vi er imod denne nye udskydelsesstrategi.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) For Tyrkiet er EU den førende handelspartner. Selv om handelsmængderne således er meget store, tøver man ikke i betænkningen med at beskrive problemerne i vores samhandel.

Et af problemerne, som vi absolut ikke må overse, er det forhold, at Tyrkiet for femte år i træk ikke opfylder forpligtelsen til at anvende tillægsprotokollen til associeringsaftalen og ikke har fjernet alle hindringer for varernes frie bevægelighed. F.eks. er der stadig lukket for varer fra Cypern.

Disse og andre anliggender, som i vidt omfang belyses gennem ændringsforslagene fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), har gjort det muligt at tilføre mere ligevægt til en betænkning, som under alle omstændigheder med rette ikke indeholder henvisninger til tættere bånd af politisk art mellem EU og Tyrkiet.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Tyrkiet er som alle stater en suveræn stat og skal som sådan respekteres. Det er uacceptabelt for EU at tage sig den frihed at true landet med at suspendere forhandlingerne om det, der desuden er en temmelig uønskelig tiltræden set ud fra den sociale og skattemæssige top-down-harmonisering, der kræves.

Parlamentet vil være uværdigt til at modtage det venskab, som det tyrkisk folk viser det, hvis det stemte for en betænkning, som forpligter tyrkerne til at ødelægge arbejdspladser i deres landbrug (50 % af samtlige arbejdspladser i Tyrkiet) på grund af fjernelsen af alle skatter på landbrugsvarer, der fremmer investorernes rettigheder på bekostning af befolkningens. Jeg stemmer imod betænkningen.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er velkendt, at Tyrkiet er en af EU's vigtigste handelspartnere. Dette forhold er gammelt og stammer tilbage fra 1963. Det blev udbygget gennem dannelsen af en toldunion i 1993 i kraft af den oprindelige aftale. Trods alt er der stadig mange bureaukratiske hindringer, der har hindret handelen og de økonomiske forbindelser i at være mere fordelagtige for begge parter. Tyrkiet skal derfor gøre en ekstra indsats for at bekæmpe disse hindringer til fælles bedste.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg ser gerne, at den tyrkiske regering opfatter denne beslutning som en slags fremskridt, og derfor stemte jeg for. Hvis Tyrkiet i fremtiden ikke samarbejder med EU's strukturer om det cypriotiske og det armenske spørgsmål, vil jeg stemme imod enhver lempelse til Tyrkiets fordel. Tyrkiets manglende anerkendelse af det armenske folkemord i begyndelsen af forrige århundrede, da millioner af uskyldige mennesker blev myrdet, er ikke normalt. Den aktuelle tyrkiske blokade af Armenien sender et dårligt signal til EU. Forskuddet er udbetalt. Nu må vi vente på de positive ændringer fra Tyrkiets side.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Spørgsmålet om EU-medlemskab er et spørgsmål, der i princippet end ikke burde stilles på grund af divergerende kulturelle og religiøse holdninger, som allerede truer med at sætte den sociale fred i EU på spil. EU-medlemskab handler ikke kun om økonomiske forbindelser. Det handler også om politiske og kulturelle spørgsmål og om vejen ind i EU for netop de religiøse og samfundspolitiske holdninger, som er uforenelige med et Europa, der er kendetegnet ved en vestlig, kristen tradition. På baggrund af at Tyrkiet har modtaget 1,3 mia. EUR i EU-tilskud alene fra 1996 til 2005, må det være muligt at komme i forhandlinger om et strategisk partnerskab. Det er spild af tid at overveje at indføre en mere funktionsdygtig toldunion for at forbedre de handelsmæssige forbindelser med Tyrkiet, så længe den tyrkiske regering ikke opfylder de gældende forpligtelser i så henseende over for Cypern. Derfor stemte jeg imod betænkningen i dag.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod betænkningen, fordi hr. Kazak studerede i Frankrig takket været et stipendium fra den tyrkiske stat, og der derfor består en klar interessekonflikt.

Jeg finder det derfor mere hensigtsmæssigt at henvise beslutningen til udvalget og udskifte ordføreren. Den indeholder også en beskrivelse af den tyrkiske økonomi som en europæisk økonomi i stedet for en asiatisk økonomi. Jeg bryder mig ikke om tanken om, at en forøgelse af samhandelen mellem EU og Tyrkiet kunne bruges som undskyldning for tyrkisk medlemskab af EU. Vi ønsker ikke et Eurabia!

  Paul Nuttall (EFD), skriftlig. – (EN) Ændringen giver de mange mennesker i EU og de parlamentsmedlemmer, der repræsenterer dem, mulighed for at signalere deres utilfredshed med og modstand mod tyrkisk EU-medlemskab og den sideløbende politiske union. Imidlertid ønsker vi ikke, at det skal ske på bekostning af opbakningen til den frie handel med Tyrkiet, også uden toldskranker, så store dele af betænkningen er uændrede. Mange valg er uheldige, idet frihandelsaftalerne tillader toldskranker. Toldunioner fjerner dem internt, men fortsætter med at tillade dem og opbygger dem endda udadtil. Og naturligvis begrænser og forbyder toldunioner medlemmernes frihed til handelsmæssige forhandlinger. Trods disse bekymringer over toldunionerne som begreb accepterer vi på baggrund af Tyrkiets omstændigheder den pågældende del af betænkningens indhold om toldunionen, fordi den giver modstanderne af fuldt tyrkisk medlemskab af EU mulighed for at afgive deres stemme. Det skal bemærkes, at kun 38 parlamentsmedlemmer ud af 736 stemte imod Tyrkiets indtræden i en politisk union.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) De seneste måneder har EU's medlemsstaters visumpolitik for tyrkiske forretningsfolk været et vigtigt spørgsmål. Efter at have opnået en lempelse af de franske visumkrav underskrev Istanbuls handelskammer også en aftale med Italien i februar i år. Ifølge denne aftale vil forretningsfolk få et Schengenvisum, som er gyldigt i fem år, hvis de kan fremlægge et referencebrev fra Istanbuls handelskammer. Dette visum giver dem lov til at rejse ind i alle Schengenlande. Tyskland er efterfølgende blevet kritiseret – med urette – for sin restriktive visumpolitik. EU burde i stedet tage Tysklands tvivl med hensyn til denne visumliberalisering alvorligt. I EU er Tyskland det land, der bærer den største byrde af tyrkiske indvandrere. Risikoen for, at det såkaldte forretningsmandsvisum vil føre til permanent ophold ad bagdøren, er høj. Det er ikke det tyrkiske handelskammer, men indrejselandet, der burde beslutte i det enkelte tilfælde, hvorvidt et visum bør udstedes til forretningsmæssige formål. Problemet er blot, at den liberale visumpolitik i Frankrig og Italien også har åbnet døren til resten af Schengenområdet. Det er et alvorligt brud på national suverænitet. Kommissionen burde i al hast se nærmere på dette problem i forbindelse med udviklingen af handelsforbindelserne med Tyrkiet.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I betænkningen hedder det i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne med EU, at toldunionen med Tyrkiet først skal udbygges. Derfor skal toldunionen udvides til landbrugs- og servicesektoren f.eks. og til offentlige indkøb. De igangværende forhandlinger gælder ikke kun økonomiske forhold. De handler også om politiske og kulturelle spørgsmål og divergerende religiøse og samfundspolitiske synspunkter, som er uforenelige med et Europa, der er kendetegnet ved en vestlig, kristen tradition. I årevis har Tyrkiet modtaget milliarder i tiltrædelsesstøtte, som er mere end tilstrækkeligt til at fremme et strategisk og handelsmæssigt partnerskab. Det er tvingende nødvendigt, at udbygningen af toldunionen med Tyrkiet ledsages af fremskridt i Tyrkiets forhold til Cypern, menneskerettigheder og demokrati samt med hensyn til religionsfrihed og ytringsfrihed. Tyrkiet mangler stadig meget på disse områder. Jeg stemmer derfor imod betænkningen, som repræsenterer endnu et skjult skridt i retning af Tyrkiets kommende fulde medlemskab af EU.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen, fordi den indeholder visse punkter, jeg finder vigtige. Det er nu femte år i træk, at Tyrkiet ikke fuldt ud gennemfører tillægsprotokollen til partnerskabsaftalen, og det har heller ikke fjernet hindringerne for varernes frie bevægelighed.

Ankara må også skærpe beskyttelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder og anvende europæiske standarder for at bekæmpe forfalskninger. Endelig er det nødvendigt med en væsentlig nedbrydning af handelsbarriererne, især for landbrugsprodukter. Hvis Tyrkiet rent faktisk ønsker at fortsætte drøftelserne og forhandlingerne om EU-medlemskab, må landet først overholde visse grundlæggende ting, især i Cypernspørgsmålet og med hensyn til handelsgarantier og -regler.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Tyrkiets rolle i verdenshandelen er blevet forstærket, fordi landet optræder som forbindelsesled mellem Middelhavsområdet og naboregionerne.

I denne forbindelse har toldunionen gjort det muligt for os at opnå en betydelig grad af integration mellem EU's markeder og Tyrkiet. Toldunionen omfatter alle industrivarer og forarbejdede landbrugsvarer, og dens succes afspejles i statistikkerne, idet Tyrkiet ligger på syvendepladsen blandt EU's største importmarkeder og femtepladsen blandt eksportmarkederne. Imidlertid kan toldunionen endnu ikke beskrives som fuldendt og synes at lide under problemer som de resterende tekniske handelshindringer og overdreven brug af beskyttelsesforanstaltninger.

I denne sammenhæng og under indtryk af betydningen af forbindelserne mellem Tyrkiet og EU sigter man med dette forslag mod mere opmærksomhed til de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem de to parter, ved at der vedtages de fornødne initiativer til at styrke kvaliteten af forbindelserne yderligere og gøre toldunionen mere funktionsdygtig. Disse tiltag kan være gensidigt gavnlige for de to økonomier.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning på grund af den store handelsmængde og de stabile bånd, der består mellem Tyrkiet og EU. Tyrkiet er blevet en central handelspartner for EU, er EU's syvendestørste importmarked og femtestørste eksportmarked. Med to tredjedele af de samlede udenlandske direkte investeringer, der kommer fra EU, er Tyrkiet blevet et investeringsgrundlag for europæiske virksomheder med stigende integration i EU's forsynings- og produktionskæde, ofte i segmenter med høj værditilvækst. I 2009 eksporterede Tyrkiet varer for 33,6 mia. EUR til EU og importerede varer for 40,4 mia. EUR fra EU. Jeg hilser det velkomment, at smv'erne udgør 99 % af Tyrkiets virksomheder og rummer 70 % af arbejdspladserne i Tyrkiet. Tyrkiet må tage initiativet ved hurtigt at gennemføre den mellemstatslige Nabuccoaftale, definere en fælles ekstern energistrategi og åbne forhandlinger om energikapitlet, hvilket ville fremme samarbejdet på energiområdet yderligere. Jeg mener, at de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem Tyrkiet og EU må vises den opmærksomhed, de fortjener.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er en sand ode til toldunionen og ubetinget frihandel, til frihandelsaftaler mellem Tyrkiet og tredjelande, til WTO-aftalerne og til gennemførelsen af Nabuccoprojektet. Vi kan ikke støtte en betænkning, hvis struktur er uforenelig med vores vision, trods nogle forbedringer, der hidrører fra de ændringer, der er foreslået af venstrefløjen, især af den samfundsøkonomiske situation, arbejdsløsheden blandt unge og kvinder og fagforeningernes rettigheder samt den positive henvisning til Tyrkiets forpligtelser med hensyn til tillægsprotokollen til associeringsaftalen. De ønsker at gøre Tyrkiet til den 28. stat i det frie marked uden at give landet en EU-medlemsstats fulde ansvar og tilhørende forpligtelser. Vi er imod denne nye udskydelsesstrategi.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Afstemningen i dag om denne betænkning understreger, at der på baggrund af den store handelsmængde og dybt forankrede forbindelser mellem Tyrkiet og EU bør gives den rette opmærksomhed til de handelsmæssige og økonomiske forbindelser og i så henseende de nødvendige skridt til yderligere at forbedre disse forbindelser. Der er adskillige tekniske spørgsmål, der fortsat ikke er løst, og der bør træffes øjeblikkelige foranstaltninger til at afhjælpe problemet. Toldunionen skal gøres mere funktionsdygtig, udestående problemer kræver øjeblikkelig handling, og Tyrkiet og EU bør yderligere samstemme deres handelspolitik, især i forbindelse med frihandelsaftalerne og den regionale samhandel. Disse tiltag vil sandsynligvis føre til en win-win-situation, som vil være til gavn for begge økonomier.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg stemte for denne betænkning om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Tyrkiet. Betænkningen viser, hvor vigtig handelen mellem EU og Tyrkiet er. I 2008 beløb den sig til ikke mindre end 100 mia. EUR. I betænkningen sætter man fingeren på et svagt sted og påpeger med rette den kendsgerning, at der stadig er vældig mange problemer, der skal løses. I denne betænkning har man upartisk nævnt dem alle. Man citerer også med rette, at EU med sin politik tilstræber at fremme "(…) demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed (…)". Tyrkiet bør desuden gøre en indsats for fuldt ud at respektere fagforeningernes rettigheder i overensstemmelse med EU's standarder og ILO-konventionerne, især med hensyn til foreningsfriheden, strejkeretten og retten til overenskomstforhandlinger.

EU må imidlertid påtage sig sit ansvar for visumliberalisering, ikke kun for lastbilchauffører, men også for forretningsfolk, turister, studerende og ældre. Vores forhold til Tyrkiet skal være fair, retfærdigt og oprigtigt. Det betyder, at vi må fortsætte med at gentage budskabet højt og tydeligt om, at EU vil overholde sit løfte om at optage Tyrkiet som medlem af EU, så snart det overholder alle Københavnskriterierne.

  Rui Tavares (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er en sand ode til toldunionen og ubetinget frihandel, til frihandelsaftaler mellem Tyrkiet og tredjelande, til WTO-aftalerne og til gennemførelsen af Nabuccoprojektet. Vi kan ikke støtte en betænkning, hvis struktur er uforenelig med vores vision, trods nogle forbedringer, der hidrører fra de ændringer, der er foreslået af venstrefløjen, især af den samfundsøkonomiske situation, arbejdsløsheden blandt unge og kvinder og fagforeningernes rettigheder samt den positive henvisning til Tyrkiets forpligtelser med hensyn til tillægsprotokollen til associeringsaftalen. De ønsker at gøre Tyrkiet til den 28. stat i det frie marked uden at give landet en EU-medlemsstats fulde ansvar og tilhørende forpligtelser. Vi er imod denne nye udskydelsesstrategi.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for beslutningen om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Tyrkiet, fordi det ikke blot er et land på vej mod optagelse i EU, men også en strategisk partner for EU. Toldunionen med Tyrkiet er en af de tætteste og mest avancerede handelsmæssige forbindelser, som EU kan have med et tredjeland. EU står for 88 % af værdien af alle direkte udenlandske investeringer i Tyrkiet. På grund af sin geostrategiske placering er Tyrkiet et af de lande, der yder et vigtigt bidrag til diversificeringen af EU's energiforsyningskilder og -veje. I den henseende ønsker jeg at understrege betydningen af Nabuccoprojektet, og vi opfordrer Tyrkiet til at gennemføre den mellemstatslige Nabuccoaftale. Vi opfordrer også Tyrkiet til at investere i det enorme potentiale, der ligger i landets vedvarende energikilder. Sortehavsregionen er af særlig geostrategisk betydning for EU's energiforsyningssikkerhed og -diversificering på grund af beliggenheden tæt ved Det Kaspiske Hav, Mellemøsten og Centralasien. EU er desuden blevet en vigtig aktør i regionen efter Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af EU. I denne forbindelse mener jeg, at EU bør udforme en Sortehavsstrategi, hvori Tyrkiet også får en vigtig rolle at spille.

Betænkning: Esther de Lange (A7-0241/2010)

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Bevarelsen af biodiversiteten og økosystemerne er en hastesag, som vi ignorerer eller snarere ikke giver den opmærksomhed, den fortjener.

Visse undersøgelser synes at vise, at velfærdstabet som følge af tabet af biodiversitet i øjeblikket beløber sig til ca. 50 mia. EUR om året, men det er først og fremmest et økologisk og ikke et økonomisk anliggende. FN har erklæret 2010 for biodiversitetsår og understreger dermed emnets internationale karakter og dets afgørende betydning, navnlig med hensyn til at nå millenniumudviklingsmålene. EU har også forpligtet sig til at sikre, at bevarelsen af biodiversiteten er integreret i mange EU-politikker. Desuden har EU vedtaget habitatdirektivet, som giver mulighed for at danne et økologisk netværk af særligt beskyttede områder kendt som Natura 2000.

Jeg mener, at alle medlemsstater skal forbedre forvaltningen af og respekten for biodiversiteten, bevaringen af landskaber og beskyttede områder, opretholdelsen og udviklingen af kontinuiteten mellem beskyttede landområder, havområder eller landbrugsområder af høj naturværdi. EU skal også yde flere tilskud til undersøgelser og nye initiativer og være mere opmærksom på at garantere overholdelse af alle EU's forordninger og direktiver, især med hensyn til bevarelse af biodiversiteten.

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru de Langes betænkning, fordi jeg tror på, at vi stadig kan gøre meget for at bevare biodiversiteten. Jeg støtter især den passage i betænkningen, hvori det hedder, at "en vellykket indsats på de tre problemområder fødevaresikkerhed, biodiversitetstab og klimaændringer forudsætter en sammenhængende tilgang og en fremtidig EU-strategi for biodiversitet, som er fuldt ud integreret med strategierne for henholdsvis bekæmpelse af fattigdom og sult samt modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne".

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I denne initiativbetænkning fra Parlamentet beklager man de manglende fremskridt med beskyttelsen af biodiversiteten. På grund af manglende politisk vilje, finansiering, omsætning af EU-lovgivningen osv. er den absolut minimale målsætning for 2010 om at "standse tabet af biodiversitet" ikke blevet opfyldt og derfor udskudt til 2020. I denne betænkning fremlægges en liste over foranstaltninger, der skal gennemføres for at sikre, at dette påtrængende mål nås. Da jeg er bekymret over miljøets tilstand og støtter den tilgang, som ordfører de Lange foreslår, stemte jeg for betænkningen.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg støttede denne betænkning og stemte for den med fuldstændig overbevisning. Vi må handle for at standse det menneskeskabte biodiversitetstab. Vi beklager alle, at hverken Gøteborgdagsordenen eller Natura 2000 har sikret opfyldelsen af målsætningerne. Jeg tror, at landmændene spiller en vigtig rolle i indsatsen for at nå biodiversitetsmålene. Jeg mener desuden, at der skal findes ekstra finansielle ressourcer til brug for programmerne til bevaring af biodiversiteten.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Biodiversitetstabets nuværende hastighed er alarmerende. Ordføreren vurderer faktisk, at udryddelsen af arter sker i et tempo, der er 50-1 000 gange højere end normalt. På europæisk plan har Natura 2000-nettet haft som mål at bidrage til opretholdelsen af biodiversiteten gennem bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter. Ordføreren beklager ikke desto mindre med rette forskellene mellem medlemsstaterne med hensyn til omsætning og fortolkning af direktiverne om Natura 2000. Fragmenteringen af finansieringen på biodiversitetsområdet er også problematisk. Faktisk deles ELFUL, den fælles fiskeripolitik, samhørighedspolitikken og det syvende rammeprogram for forskning om at dække størstedelen af udgifterne. Synergierne skal findes i den næste flerårige finansielle ramme. Endelig hilser jeg Kommissionens nylige meddelelse om en langsigtet strategi for biodiversiteten velkommen. Det ville hjælpe, hvis denne meddelelse og den tilhørende høring gav anledning til at formulere præcise politiske målsætninger og indføre passende foranstaltninger på EU-plan.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) De mangler, der konstateres i kampen for biodiversiteten, kræver en hurtig reaktion fra EU, og jeg tror, at denne beslutning bidrager til denne reaktion. Jeg er derfor glad for den klare holdning om, at standsningen af biodiversitetstabet er den mindst mulige ambition, vi kan have for 2020. Der er brug for forskellige foranstaltninger for at nå målet, og beslutningen rummer nogle af dem, hvoraf jeg vil understrege det øgede grænseoverskridende samarbejde og værdiansættelsen af biodiversiteten, ikke mindst set fra et miljømæssigt og biologisk synspunkt. På dette område vil jeg først og fremmest understrege betydningen af biodiversiteten og økosystemernes modstandsdygtighed for mindskelsen af klimaforandringernes virkninger og tilpasningen til dem. For det andet tror jeg, at det er vigtigt, at det i denne beslutning erkendes, at bæredygtig økonomisk udvikling og bevaring af naturen ikke må skilles ad. Jeg tror også, at det er vigtigt for udviklingen af miljøinfrastrukturen at demonstrere jobskabelsespotentialet.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) EU nyder godt af enorme naturressourcer i form af skove, træarter, landdyr og havdyr, alt sammen næret af en bred vifte af klimatiske forhold og hæmmet af adfærd, der ikke altid er hensigtsmæssig. Heldigvis blev der fastsat visse grænser for noget tid siden, og de faktorer, der hindrer bevaringen af denne enorme rigdom, er blevet reduceret.

Det er ikke desto mindre værd at overveje, om biodiversiteten udgør en ideel gensidig kontrolmekanisme mellem dyrene, planterne og mineralerne i naturen. Den tillader bevaringen af de balancer, som befordrer næringsvariationen, hindrer visse naturkatastrofer og hjælper i kampen mod klimaforandringerne og drivhuseffekten. Jeg går ind for en vedtagelse af betænkningen, fordi det er det første skridt væk fra principerklæringer, som naturligvis bakkes næsten enstemmigt op, og over i retning af konkrete handlinger til beskyttelse af biodiversiteten.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Tallene for udviklingen i biodiversiteten er yderst bekymrende. Fra nu og til 2050 kan den fart, hvormed vi mister arter, stige med en faktor 10. I Europa er 42 % af pattedyrene, 43 % af fuglene, 45 % af sommerfuglene, 30 % af padderne, 45 % af krybdyrene og 52 % af ferskvandsfiskene truet af udryddelse. Denne situation er uacceptabel, ikke kun set fra et etisk synspunkt, men også fra et miljømæssigt og økonomisk synspunkt. Derfor skal Kommissionen sikre, at biodiversiteten integreres bedre i dens forskellige virkefelter, især landbrug, regionaludvikling, erhverv, udviklingssamarbejde og forskning og udvikling. EU skal også sigte mod at styrke den internationale indsats for at standse tabet af biodiversitet og dermed bidrage til at nå millenniumudviklingsmålene inden 2015. Parlamentet har næsten enstemmigt vedtaget denne betænkning, og det vil blive nødt til at handle derefter, når vi forhandler om reformen af den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik eller det nye finansielle overslag.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Det er ikke blot vores moralske pligt at standse tabet af biodiversitet – princippet om ansvarlighed tvinger os til at bevare vores planet på en måde, så den også kan bære fremtidige generationer. Dette er også økologisk og økonomisk fornuftigt. Nylige undersøgelser har vist, at de økonomiske omkostninger ved biodiversitetstabet i øjeblikket beløber sig til ca. 50 mia. EUR om året (eller lidt mindre end 1 % af EU's BNP), og at de vil kunne stige til 14 000 mia. EUR eller 7 % af det anslåede årlige BNP i 2050. Det er afgørende for EU at kunne spille en aktiv rolle i beslutninger, der træffes på globalt plan om visionen og målsætningerne for biodiversiteten efter 2010. Det var derfor nødvendigt, som det er bestemt i betænkningen, vi stemmer om i dag, at skabe en vision og fastlægge målsætninger for bevaring og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten efter 2010 i EU.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om gennemførelsen af EU-lovgivning til bevarelse af biodiversitet, fordi der er brug for ambitiøse foranstaltninger, der kan gøre det muligt at standse tabet af biodiversitet og genoprette økosystemer, nærmere bestemt gennem en tilgang, der går på tværs af EU's forskellige sektorpolitikker, og hvorved man anerkender biodiversitet som et grundlæggende element i modvirkningen af og tilpasningen til klimaforandringerne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) For at citere ordføreren er tabet af biodiversitet en trussel for vores fødevareforsyning, muligheder for fritidsaktiviteter og turisme, evne til at håndtere klimaændringer samt kilder af træ, medicin og energi. Jeg er derfor enig i behovet for, at EU som helhed og særlig alle de områder, der er omfattet af EU-politikken, finder en bæredygtig strategi til at beskytte biodiversiteten og bevare økosystemerne. Jeg tror på, at det er særlig vigtigt på landbrugs- og fiskeriområdet, hvorfor jeg særligt nøje overvåger reformerne af den fælles fiskeripolitik og den fælles landbrugspolitik, som er under udarbejdelse. Det er, fordi den tilstrækkelige og bæredygtige bevarelse af biodiversiteten, selv om den er nok så afgørende og ønskelig, ikke må bremse bæredygtigheden og udviklingen af landbruget og fiskeriet.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) FN har erklæret 2010 internationalt biodiversitetsår. Desværre vil EU ikke nå sit biodiversitetsmål for 2010. Tabet af biodiversitet fortsætter med en alarmerende hast. Det er blevet beregnet, at tabsgraden stiger mod et niveau, der vil være ti gange så højt som det nuværende inden 2050. I Europa er 42 % af pattedyrene, 43 % af fuglene, 45 % af sommerfuglene, 30 % af padderne, 45 % af krybdyrene og 52 % af ferskvandsfiskene truet af udryddelse. I sin midtvejsevaluering af gennemførelsen af EU's biodiversitetshandlingsplan i 2008 bemærkede Kommissionen, at 50 % af arterne og hen imod 80 % af levestederne af bevarelsesbetydning for EU havde en ugunstig status. Tabet af biodiversitet er uacceptabelt, ikke kun set fra et etisk synspunkt, men også i et økologisk og økonomisk perspektiv, eftersom vi fratager de kommende generationer muligheden for at nyde godt af en sund biodiversitet. EU-politikkerne om beskyttelse af biodiversitet skal koordineres og integreres i andre sektorpolitikker, særligt landbrugs-, skovbrugs- og fiskeripolitikken, samt politikker om forebyggelse af naturkatastrofer for at sikre maksimal biodiversitetsbeskyttelse.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning henleder opmærksomheden på flere betydningsfulde emner. F.eks. ufuldstændig gennemførelse af lovgivning, ufuldstændig og dårlig integrering i sektorpolitikker, utilstrækkelig videnskabelig knowhow og manglende data, manglende politisk vilje, utilstrækkelige støttemidler, mangel på supplerende effektivitetsstyrede instrumenter til løsning af specifikke problemer som invasive ikkehjemmehørende arter.

Generelt deler vi de bekymringer og krav, som udtrykkes i betænkningen. Vi anser det for positivt, at der i flere af dens kapitler er indarbejdet forslag, som vi fremlagde under debatten i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, især de forslag om finansiering og integrering af biodiversiteten i de relevante sektorpolitikker.

Imidlertid må vi påpege og blankt afvise indlemmelsen i betænkningen af henvisningen til eventuelle innovative ordninger for betaling af økosystemtjenester, selv om dette blot indgår som et forslag til overvejelse. Det er en uacceptabel kommercialisering af naturen. Tabet af biodiversitet udgør en af konsekvenserne af et system – kapitalismen – som bygger på udnyttelse og kommercialisering af naturen og dens ressourcer, uanset deres naturlige kapacitet til regenerering.

Det vil ikke være muligt at finde en løsning, der er retfærdig og virksom for dette eller andre miljøproblemer inden for dette system.

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne initiativbetænkning, fordi EU skal gøre alt, der står i dens magt, for at standse tabet af biodiversitet frem til 2020 og for at genoprette økosystemer. Jeg skal stærkt beklage, at målsætningen om at standse biodiversitetstabet inden 2010 ikke er nået. Kommissionen skal sikre, at biodiversiteten integreres bedre i EU's andre virkefelter, især landbrug, skovbrug, fiskeri, regionaludvikling, samhørighedspolitik, erhverv, udviklingssamarbejde og forskning og udvikling.

Offentlige tilskud vil ikke i sig selv gøre det muligt for os at opfylde EU's primære målsætning, hvorfor virksomhedernes samfundsansvar også skal integreres i dette aspekt af biodiversiteten.

  Elie Hoarau (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) 80 % af biodiversiteten i Den Franske Republik findes i de oversøiske territorier (fjernområderne og OLT). 42 % af øen Reunions areal er netop blevet klassificeret af UNESCO som verdensnaturarv. Det er de objektive grunde til, at EU bør gøre en særlig indsats for at beskytte biodiversiteten, og for at det reelle potentiale kan fremmes i fjernområderne og OLT. I øjeblikket er de franske fjernområder og de europæiske OLT ikke støtteberettigede i henhold til programmerne Natura 2000 og Life+. Vi må afhjælpe denne mangel.

Derfor foreslog jeg, at der skulle være en specifik budgetpost i budgetforslaget for 2011. Denne budgetpost vil dække oprettelsen af et specifikt program kaldet BEST for fjernområderne og OLT'erne med det formål at beskytte og fremme biodiversiteten. Programmet blev præsenteret ved afslutningen af konferencen på Reunion og fik støtte af Rådet under det franske formandskab. Det er på tide at omsætte dette initiativ i konkrete handlinger.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Emnet for denne betænkning er enormt, og bevarelsen af biodiversiteten rækker på tværs af en bred vifte af politikområder. Mange miljøspørgsmål er af en art, der berettiger indgriben på EU-plan. Ligeledes forvaltes mange emner bedst på et mere lokalt plan, og subsidiaritetsprincippet må overholdes fuldt ud. Denne betænkning er en opfordring til klar handling på en række områder, og det er vigtigt, at både Kommissionen og medlemsstaterne noterer sig det.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i denne betænknings indhold, fordi biodiversitetstabet er en alvorlig trussel. Biodiversiteten, som har central betydning for en afbalanceret udvikling og bekæmpelse af fattigdom, er væsentlig for vores klode, menneskers velbefindende, overlevelse og kulturelle integritet. Lige nu forsvinder biodiversiteten imidlertid for menneskets hånd i et hidtil uset tempo. Det ville være muligt at vende denne tendens, hvis lokalbefolkningen kunne nyde godt af bevarelsen af biodiversiteten og en afbalanceret udnyttelse af den. Det er bemærkelsesværdigt, at sektorerne hovedsagelig forårsager biodiversitetstab, fordi der tages for lidt hensyn til aspekterne af biodiversiteten i sektorpolitikken, herunder bevarelsen af naturressourcer, landbrug, fiskeri, regionaludvikling og fysisk planlægning, skovbrug, energi og transport, turisme, udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde. Det er navnlig relevant og nødvendigt at standse biodiversitetstabet i Europa. Forskellige politikker på nationalt og europæisk plan og EU-plan bidrager til at nå dette mål. Mange af disse er møntet på særlige foranstaltninger til beskyttelse af primære arter og levesteder, men for at bevare biodiversiteten er det allervigtigst at tage hensyn til biodiversitetens behov ved at foreslå og gennemføre politikken i de respektive sektorer. Jeg er glad for målet om at standse biodiversitetstabet og økosystemtjenesterne i EU inden 2020, genoprette dem så vidt muligt og optrappe EU's bidrag til et hindre det globale biodiversitetstab.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) 2010 er biodiversitetsår. Med fru de Langes betænkning drager Parlamentet positive konklusioner for bevarelsen af biodiversiteten. Jeg støtter denne fremtidsorienterede betænkning, fordi jeg er sikker på, at initiativerne til bevarelse af biodiversitet er afgørende for at undgå konflikter i fremtiden. Et sundt miljø, biodiversitet, beskyttelse af frugtbare jorder og rene vandområder er desuden de grundlæggende forudsætninger for sikker fødevareforsyning til de kommende generationer på Jorden. Men uden landmænd er biodiversiteten utænkelig. Landbruget yder allerede et stort bidrag til beskyttelsen af miljøet og klimaet f.eks. gennem CO2-lagring i jorden. For at opretholde denne landbrugstjeneste i offentlighedens interesse er der fremover brug for tilstrækkelig anerkendelse og støtte. På baggrund af stigende asfaltering og betonbelægning af landbrugsland til veje, byggeri og industrianlæg har vi brug for foranstaltninger til at beskytte landbruget i hele Europa.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for beslutningsforslaget, for jeg mener, at kampen mod biodiversitetstabet og den fortsatte nedbrydning af økosystemerne gennem en strategi for bæredygtig udvikling må være en af hovedhjørnestenene i EU's lovgivningsaktiviteter. Biodiversitet er en grundlæggende kilde til menneskehedens eksistens på Jorden og for de kommende generationers velbefindende. Derfor stemte jeg for beslutningsforslaget.

Ifølge alle de data, jeg er i besiddelse af, vil naturen være blevet udpint i et uopretteligt omfang, hvis ikke de nødvendige foranstaltninger træffes til at standse det menneskeskabte biodiversitetstab inden 2050. EU har sat sig selv det mindstemål at standse biodiversitetstabet inden 2020 ved hjælp af en strategi, som er i tråd med og integreret i strategierne til bekæmpelse af fattigdom og sult og modvirkning af klimaforandringerne. Vi har også opfordret Kommissionen til at garantere biodiversiteten en mere fremtrædende placering i de øvrige EU-politikker.

Bortset fra LIFE-programmet må vi også identificere nye instrumenter, som fungerer i synergi med andre politikker på hver sit område såsom fiskeri, landbrug og miljøet generelt. Til sidst erklærer jeg mig absolut enig i gennemførelsen af en omfattende oplysningskampagne om dette emne blandt borgerne i EU.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det omsiggribende menneskeskabte biodiversitetstab er foruroligende. Biodiversiteten bør ses som det mest pålidelige barometer for miljøets tilstand. Da EU står over for alarmerende biodiversitetstab, hvor 42 % af pattedyrene, 43 % af fuglene, 45 % af sommerfuglene, 30 % af padderne, 45 % af krybdyrene og 52 % af ferskvandsfiskene er truet af udryddelse, mener jeg, at den lovgivning, der netop er gennemført, er væsentlig og afgørende for bevarelsen af biodiversiteten og endda for styrkelsen af den. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg er fuldstændig enig med forfatterne til betænkningen i, at opretholdelsen af biodiversiteten ikke kun er en etisk pligt, men også har økologisk og økonomisk værdi og er af afgørende betydning for modvirkningen af klimaforandringerne. Jeg tror, at forslagene til ændring af Natura 2000-programmet er det, der skal til.

Det gælder især dem, der lægger vægt på at skabe modstandsdygtige økosystemer, der kan reagere på stress, og som udfylder værdifulde økosystemfunktioner, og ikke kun dem, der koncentrerer sig om at beskytte levesteder og arter i programmet. Man skal også forstå at se tingene fra medlemsstaternes perspektiv, når de anlægger store infrastrukturprojekter. Udarbejdelsen af et fornuftigt kompromis mellem miljøbeskyttelse og infrastrukturudvikling er det, der er brug for lige nu. Udviklingen må ikke ske på bekostning af naturen. Naturen må på den anden side heller ikke hindre udvikling.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter fru de Langes betænkning, fordi den omhandler et emne, der er følsomt, vigtigt og grundlæggende for klodens overlevelse og dermed de kommende generationer. Behovet for at bevare og beskytte den biologiske mangfoldighed mod udryddelse understøtter også politikkerne om tilpasning til klimaforandringerne og den globale kamp mod sult og støtte til fødevaresikkerhed.

Parlamentet skal derfor virkelig tage fat i dette område, særligt i lyset af den manglende opfyldelse af målsætningen om at standse biodiversitetstabet inden 2010, som nu er udskudt til 2020 i overensstemmelse med Rådets og Kommissionens retningslinjer. Jeg er enig i advarslen, som ordføreren sender ud til alle institutioner, herunder medlemsstaterne, om at de bør gå i spidsen for indførelsen af seriøse lokale politikker til gennemførelse af EU's retningslinjer.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg modtager med stor glæde denne betænkning om gennemførelsen af EU-lovgivning til bevarelse af biodiversitet. Den er et produkt af den betydning, som vi alle anerkender, at den har på det miljømæssige, økonomiske og sociale område og i sektorer så forskellige som landbrug, fiskeri og turisme, og den understreger denne betydning.

I dag vil jeg gerne understrege en anden sag, som ikke har fået nok opmærksomhed, om end den ikke helt er udeladt af forhandlingerne. Jeg hentyder til biodiversitetens iboende værdi og den moralske pligt, som vi har til at beskytte og forsvare den. Det er op til menneskeheden, som med det største magt over biodiversiteten også har det største ansvar for at bevare den og videreføre denne arv, den har modtaget, til kommende generationer, så de kan have fornøjelse af den og pleje den. EU udfører således sin pligt ved at lovgive om bevarelse af biodiversiteten. Denne sag fortjener min uforbeholdne støtte.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Tabet af biodiversitet fortsætter med alarmerende hast. Verden over skønnes det, at den nuværende globale artsudryddelsesrate er 50-1 000 gange højere end den naturlige baggrundsrate. Kommissionen har anført, at 50 % af arterne og hen imod 80 % af levestederne af bevarelsesbetydning for EU forsvinder.

Målet om at standse tabet af biodiversitet er meget vigtigt i klimaforandringsøjemed, idet terrestriske og marine økosystemer optager ca. halvdelen af de menneskeskabte CO2-udledninger. Efter min mening har de internationale og europæiske initiativer og aftaler, der skulle standse biodiversitetstabet, desværre ikke givet ordentligt resultat, og den europæiske offentlighed synes ikke at være tilstrækkeligt oplyst på det punkt.

I år er der foreslået nye initiativer med det formål at standse nedbrydningen af økosystemerne, og Kommissionen har præsenteret fire politiske valgmuligheder, som også omfatter genopretning af biodiversiteten på globalt plan. Inden udgangen af 2010 håber jeg, der bliver offentliggjort et forslag til en ny EU-strategi for biodiversitet, som også omfatter nogle lovforslag. I sine konklusioner af 15. marts bifaldt Rådet det nye overordnede mål at standse nedbrydningen af økosystemerne i EU inden 2020.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) 2010 er blevet udnævnt til biodiversitetsår. Biodiversitet er som verdens naturkapital afgørende for menneskets eksistens på Jorden og samfundenes velbefindende, både direkte og indirekte gennem økosystemtjenesterne, den leverer. Jeg ønsker, at understrege betydningen af biodiversitetens bevarelse i gennemførelsen af Europa 2020-strategien, ikke kun på grund af det beskæftigelsespotentiale, den kan generere, men også på grund af det bidrag, den kan yde til en effektiv og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. Jeg er bekymret over, at vi ikke kunne nå det globale mål om at reducere tempoet i biodiversitetstabet inden 2010, som det blev defineret på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002, og for, om vi kan nå 2015-målsætningen om at reducere fattigdom og sult og forbedre sundheden og menneskers velbefindende i overensstemmelse med millenniumudviklingsmålene. Jeg mener, at den primære årsag til de europæiske borgeres manglende indsats i kampen mod tabet af biodiversitet er deres manglende viden, som det understreges af en nylig Eurobarometerundersøgelse, der viser, at kun 38 % af europæerne er bekendt med udtrykket "biodiversitet", 28 % kender ordet, men ikke dets betydning, og kun 17 % mener, at nedgangen i biodiversiteten påvirker dem allerede.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) De menneskelige aktiviteter forårsager en nedgang i biodiversiteten, der foregår i et hidsigt tempo. I Europa er næsten halvdelen af alle pattedyr udryddelsestruede, og situationen er den samme for fuglene. Hvis denne tendens fortsætter med samme hast som i de seneste årtier, vil den efterlade et naturligt miljø, som har lidt uoprettelig skade. Da jeg er dybt bekymret over den aktuelle situation, og da kampen mod biodiversitetstabet ikke er sat højt nok på den internationale politiske dagsorden, støtter jeg min kollega fru de Langes betænkning. Betænkningen rummer flere forskellige forslag til intensivering af kampen mod biodiversitetstabet i Europa og en opfordring til at indføre særlige politikker til støtte for både offentlige og private investeringer, der har en positiv indvirkning på biodiversiteten, og til afskrækning af de investeringer, der er til skade for den. Det er klart, at denne indsats fra EU's side for at være reelt virksom skal ledsages af internationale tiltag, og det er altafgørende, at Kommissionen og medlemsstaterne støtter integrationen af biodiversitetsbeskyttelsen i de globale processer som f.eks. millenniumudviklingsmålene.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) EU skal påtage sig ansvaret for den sørgelige fiasko med 2010-strategien for bekæmpelse af biodiversitetstabet. Fremover påhviler det alle beslutningstagere at sørge for ikke at gentage fejlene i den kommende periode frem til 2020 og at lægge hensigtserklæringerne bag sig og skride til handling i stedet. Derfor opfordrer Parlamentet navnlig til en uopsættelig gennemførelse af tre nøgleforanstaltninger: vedtagelse af en integreret tilgang i alle sektorpolitikker (landbrug, fiskeri, transport, erhverv osv.), stop for medlemsstaternes overtrædelser af EU's miljølovgivning og tildeling af 0,3 % af BNP til foranstaltninger til beskyttelse af biodiversiteten.

Parlamentets afstemning om denne betænkning er en glimrende begyndelse. Det er nu op til Rådet og Kommissionen at gribe bolden og uden flere omsvøb bryde det dødvande, som jordrammedirektivet er havnet i, sikre tilstrækkelig finansiering af forvaltningen af Natura 2000-lokaliteterne og gennemføre et system for kobling af statsstøtte til bestemte biodiversitetskrav. Lad os ikke skjule, at visse områder stadig er inde i et dødvande, fordi det kræver en grundig revision af vores model for økonomisk udvikling, hvis en strategi til modvirkning af biodiversitetstab skal lykkes.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg gik stærkt ind for beslutningsforslaget om biodiversitet og dyre- og plantearternes mangfoldighed, fordi det vil anspore regeringslederne til handling. 2010 er biodiversitetsår. Gennem de seneste 40 år er biodiversiteten skrumpet ind med en tredjedel. Næsten halvdelen af alle pattedyr og fugle er udryddelsestruede. Parlamentet ønsker, at nedgangen i biodiversiteten standses inden 2020.

Derfor må vi fremover teste alle europæiske tilskud og politikker for deres virkning på biodiversiteten, så midlerne kan kanaliseres ud til de foranstaltninger, der vil have en positiv indvirkning på miljøet. Den tiende konference om konventionen om biologisk mangfoldighed finder sted midt i oktober. Problemet er, at de europæiske miljøministre fastlægger EU's holdning, blot fire dage før biodiversitetskonferencen begynder. Så tidligt som medio marts 2010, da CITES-konferencen fandt sted, var det åbenlyst, at det virkelig var nødvendigt med en mere omfattende forberedende høring. At afklare EU's fælles holdning fire dage før begyndelsen af en konference er virkelig for sent til, at der kan skabes alliancer med ligesindede lande. Biodiversitetsproblemet må højere op på den europæiske prioriteringsliste. Beskyttelsen af biodiversiteten skal integreres i vores landbrugs- og fiskeripolitik, og der skal stilles tilstrækkeligt med finansielle midler til rådighed for beskyttelsen af naturen.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Pligten til at beskytte biodiversiteten i vores natur er etisk på baggrund af den voksende trussel mod økosystemerne og risikoen for uoprettelige skader på miljøet. Bekymringerne for bevarelsen af biodiversiteten har også en social og økonomisk baggrund, fordi bæredygtig udvikling er forbundet med økonomisk stabilitet. Det er derfor væsentligt at integrere målsætningen om at beskytte biodiversiteten i forskellige indsatsområder på EU-plan, ikke mindst i kampen mod klimaforandringerne, målene i Europa 2020-strategien og målsætningen om jobskabelse. Den nødvendige finansiering må stilles til rådighed.

Jeg kan ikke undlade at bemærke den centrale rolle, som fiskeriet har i lande som Portugal, og derfor tilråder jeg, at den fælles fiskeripolitik letter overholdelsen af den lovgivning, der gælder biodiversiteten og er rettet mod sektorens bæredygtighed. På andre indsatsområder som landbrug, skovbrug, turisme, forskning og udvikling, som er centrale i fjernområderne, kræver jobskabelsespotentialet, at der udvikles en bæredygtig økonomi og økologiske hensyn med politikker til effektiv udnyttelse af ressourcerne og bæredygtigt forbrug og produktion.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Det er beklageligt, at EU ikke har nået sine mål om at standse biodiversitetstabet inden 2010, da beskyttelsen af vores biodiversitet er af stor betydning af etiske, økologiske og økonomiske årsager.

Det er et problem, der ikke kun kan løses med offentlige udgifter, men også bør være en del af CSR-strategierne i hele EU for at standse enhver yderligere ødelæggelse af økosystemerne og genoprette dem, hvor det er muligt. Jeg har støttet forslaget om at standse biodiversitetstabet inden 2020, især da min valgkreds Wales har så rigt varierede økosystemer.

Jeg mener også, at EU ved at nå dette mål kan føre an globalt i sine bestræbelser på at beskytte og bevare vores biodiversitet og demonstrere vores engagement i 2015-millenniumudviklingsmålene over for ulandene.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) 2010 skulle være året, hvor EU endelig skulle til at bekymre sig om biodiversiteten. Man må sige, at EU's strategi på området er en sørgelig fiasko trods de løfter, EU gentagne gange har afgivet siden 2001, især om at tage fat på udryddelsestruslen mod et stort antal arter.

Jeg støtter derfor fru de Langes betænkning, som Parlamentet vedtog den 21. september. I betænkningen fordømmes det middelmådige resultat, som EU har opnået, og Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til omsider at føje handling til ord.

Der er især vedtaget tre nøgleforanstaltninger, og der opfordres til uopsættelig gennemførelse af dem. Det drejer sig om en integreret tilgang i alle sektorpolitikker (landbrug, fiskeri, transport osv.), medlemsstaternes anvendelse og overholdelse af EU's miljølovgivning og en forøgelse af støtten til foranstaltninger på området ud over LIFE-tilskuddene. Medlemsstaterne giver imidlertid i øjeblikket ikke tilstrækkelig støtte til LIFE-projekterne.

Først og fremmest skal vores borgere oplyses om den tilstand, som biodiversiteten er i, og de alvorlige risici, der truer vores økosystemer. Kun 17 % af borgerne i Europa er klar over, at biodiversiteten er i alvorlig nedgang.

Betænkning: João Ferreira (A7-0227/2010)

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) I sommer modtog vi utallige nyheder om to miljøkatastrofer, der ramte to forskellige lande, Rusland og Pakistan.

Det er rigtigt, at der er tale om naturkatastrofer, der ikke kan forudses eller kontrolleres, men det er også sandt, at menneskelige aktiviteter sommetider bidrager til at forværre nedbrydningen af miljøet. Forurening, syreregn, industriforurening, jordskred forårsaget af problemer med at forene by- og landplanlægning og ørkendannelse i visse områder er blot nogle af konsekvenserne af vores udfoldelser.

I betragtning af at naturkatastrofer ødelægger økosystemer og biodiversitet, påvirker den bæredygtige udvikling og sætter den sociale samhørighed på spil, er det afgørende at finde frem til de forebyggende metoder og højne bevidstheden om den lokale geografiske, økonomiske og sociale sammenhæng.

Det er også vigtigt at kortlægge farer og risici på EU-plan, opfordre til brug af gode, bæredygtige landbrugs- og erhvervsteknikker og styrke samspillet mellem de forskellige tidlige varslingssystemer. Jeg mener også, at det er nødvendigt at overveje at mobilisere EU's aktuelle solidaritetsfond på en hurtigere og mere fleksibel måde og yderligere at forenkle de administrative regler, så naturkatastrofesituationer kan håndteres så hurtigt som muligt.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for hr. Ferreiras betænkning, som er et vigtigt skridt i forvaltningen af naturkatastrofer, fordi den kombinerer forebyggelsen af disse katastrofer, årsagerne og de faktorer, der øger sårbarheden over for dem, samt oprettelsen af en fælles EU-fond. Vi ved, at forebyggelse er bedre end helbredelse. Derfor mener jeg, at en nedsættelse af risikoen for katastrofer vil hjælpe med at redde liv.

Derfor har jeg foreslået en ændring, som jeg har fået opbakning til, og hvori jeg beder om at få indrettet finansieringsmetoder til støtte for indsatsen for forebyggelse af katastrofer, evaluering og nedbringelse af risici, før en katastrofe indtræffer, og som vil være rettet mod at tilvejebringe en mikrofinansieringsfacilitet og en makroforsikring for lavindkomstgrupper.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Stormen Xynthia, oversvømmelser på Madeira, skovbrande i Grækenland – europæerne udsættes jævnligt for prøvelser i form af naturkatastrofer med uberegnelige menneskelige og økonomiske konsekvenser. Parlamentets initiativbetænkning minder os om, at "det er mere effektivt og mindre bekosteligt at handle proaktivt, end det er blot at reagere på katastrofer", og giver os en liste over mulige tiltag. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at den er meget nyttig, og at Kommissionen bør lade sig inspirere af den snarest muligt, især i forbindelse med forebyggelsen af skovbrande. For mig er næste skridt nu at oprette en europæisk civilbeskyttelsesstyrke, som kan hjælpe medlemsstaterne med at håndtere de betydelige naturkatastrofer.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. I de senere år har EU's medlemsstater været udsat for en betydelig række katastrofer. Derfor må vi styrke betydningen af forebyggelse. Siden medlemsstaterne primært og hovedsagelig er ansvarlige for beskyttelsen af deres borgere og for katastrofeforebyggelse, er det helt berettiget at øge samarbejdet på forebyggelsesområdet, forbedre samordningen af indsatsen og forstærke solidariteten og den gensidige bistand. Jeg er enig i betænkningens forslag om, at det er nødvendigt at oprette en egnet finansiel ramme på EU-plan for forebyggelse af naturlige og menneskeskabte katastrofer, som kunne understøtte og forbinde eksisterende instrumenter, herunder instrumenterne i samhørighedspolitikken, regionalpolitikken og politikken for udvikling af landdistrikter. Det er af afgørende betydning for medlemsstaterne, at de øger deres forsknings- og udviklingskapacitet på området for katastrofeforebyggelse og -håndtering og forbedrer samordningen og samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Denne betænkning er tæt forbundet med biodiversitetsbetænkningen, og jeg stemte naturligvis for den. Katastrofer har en grænseoverskridende dimension. Vi er derfor nødt til at have et europæisk netværk, hvori nationale, regionale og lokale myndigheder kan samarbejde. Jeg har med min stemme støttet tanken om, at solidaritetsfonden trænger til en gennemgang. Jeg stemte også for en fælles metode til kortlægning af risici og farer.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Da tallene viser en ekstremt hurtig stigning i antallet af naturkatastrofer i de senere år sammen med deres enorme økonomiske og sociale omkostninger, er det blevet tvingende nødvendigt for medlemsstaterne at være mere opmærksom på forskning og udvikling for at forebygge lignende katastrofer i fremtiden og nedbringe deres antal. Med tanke på det samme skal medlemsstaterne igangsætte specifikke samordnings- og samarbejdsmekanismer. Derfor er det vigtigt på den ene side at styrke de tidlige varslingssystemer i medlemsstaterne, skabe nye og konsolidere eksisterende forbindelser mellem de forskellige tidlige varslingssystemer og på den anden side at undersøge og udforme både by- og landrelaterede tilpasningsforanstaltninger på baggrund af den øgede hyppighed af ekstreme vejrbegivenheder. Omfanget af katastroferne og deres gentagne opdukken forværres ofte af politikker, der forårsager et mangelfuldt forhold mellem menneske og miljø.

Forebyggelsen af disse katastrofer skal indarbejdes i de vigtige sektorpolitikker for at fremme en afbalanceret udnyttelse af jorden og en økonomisk udvikling, der er i overensstemmelse med naturen. Der skal skabes en finansiel ramme på EU-plan til forebyggelse af katastrofer, som skal supplere eksisterende instrumenter, herunder instrumenterne i EU-politikkerne.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Gennem de seneste seks år har EU's solidaritetsfond modtaget 62 ansøgninger om finansiel bistand. Næsten en tredjedel af disse vedrørte naturkatastrofer betegnet "større katastrofer".

Jeg er f.eks. glad for bidraget fra solidaritetsfonden til min region Bretagne efter stormen Xynthia. Europæisk solidaritet er væsentlig for den bedst mulige forvaltning af de økonomiske, sociale, miljømæssige og menneskelige konsekvenser af naturkatastrofer.

Ordføreren minder os om, at forebyggelse af katastrofer skal være en prioritet for samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område. Der er således fremsat forslag om at oprette et netværk af nationale, regionale og lokale myndigheder til at udveksle god praksis for forebyggende foranstaltninger. Jeg tilslutter mig også ordføreren i dennes opfordring til at oprette en finansiel ramme på EU-plan beregnet til forebyggelse af naturkatastrofer for at styrke og samordne de aktuelle instrumenter.

Samhørighedspolitikken spiller en væsentlig rolle i forebyggelsen af katastrofer. Den bidrager til at reducere forskellene mellem regionerne på området, især ved at forbedre kapaciteten i de regioner, der er særligt udsatte for risiko.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Vi er vidner til naturkatastrofernes destruktive kræfter med stadig større hyppighed. I denne beslutning, som jeg stemte for, påpeges forskellige vigtige tiltag. Heraf vil jeg understrege samarbejdet mellem medlemsstaterne om udveksling af praktisk viden om katastrofehåndtering med særlig vægt på forebyggelse. Nationale undersøgelses- og udviklingsagenturer bør også have mekanismer for samordning på dette plan.

Jeg ser også med glæde på anerkendelsen af de naturbestemte egenskaber og begrænsninger i regioner, der er isolerede, mere sparsomt befolkede eller under affolkning, bjergrige, og som ligger langs grænser, samt randområder og fjernområder. Faktisk bør disse regioner få særlig opmærksomhed.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Der har været en skarp stigning i de seneste årtier i antallet og omfanget af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i EU. Ifølge data fra FN er tendensen, at denne sårbarhed fortsat vokser, f.eks. på grund af klimaforandringer, intensiv dyrkning af jorden og industriel og bymæssig udvikling.

Der er allerede forskellige EU-instrumenter, der dækker flere aspekter af forebyggelse. Disse instrumenter har imidlertid vist sig utilstrækkelige, og til tider har gennemførelsesgraden ladet meget tilbage at ønske, hvilket sår tvivl om anvendelsen af en ægte strategisk tilgang til katastrofeforebyggelse fra EU's side.

Mens civilbeskyttelse og forebyggelse af katastrofer primært påhviler medlemsstaterne, er der her tale om fænomener, som ikke respekterer nationale grænser og i de fleste tilfælde er af transnational størrelse. Som sådan er det væsentligt at fremme en virkningsfuld, solidaritetsbaseret tilgang på EU-plan. Jeg er ikke i tvivl om, at en proaktiv tilgang vil skabe resultater med større virkning og mindre spild end en strategi, hvor man kun reagerer på en indtruffet katastrofe.

Vi må være særlig opmærksomme på problemet med tvungen migration fra regioner, der er blevet påvirket af miljønedbrydningen, idet disse klimaflygtninge kræver beskyttelse og hjælp til genbosættelse.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at der er brug for, at repræsentanter for landbrugssektoren spiller en rolle i katastrofeforvaltningsmekanismerne med henblik på at evaluere og træffe afhjælpende foranstaltninger, der er tilpasset den aktuelle situation i sektoren. Det er nødvendigt af hensyn til en mere effektiv samordning af de eksisterende ressourcer, som kan bidrage til at konsolidere EU's katastrofeberedskabspolitik.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Efter tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004, jordskælvet på Haiti i januar 2010 og stormen Xynthia i februar spørger jeg, hvor mange flere tragedier der skal til, førend vi endelig har en samfundsforankret tilgang til forebyggelse af naturkatastrofer. Naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer bliver mere og mere hyppige, og derfor må vi sikre, at de nationale foranstaltninger er mere effektive og bedre samordnet, og at EU's foranstaltninger er mere fleksible. Foruden forebyggelse vil jeg gerne atter påpege, at vi siden 2006 har haft en rapport liggende fra hr. Barnier om oprettelse af en hurtig udrykningsstyrke til håndtering af naturkatastrofer. Hvad hindrer os i at vedtage den? Hvad hindrer os i at bruge den?

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det står klart, at der forekommer hyppigere naturkatastrofer i Europa i øjeblikket, som stiller krav om forebyggelse, reaktion og samordnede løsninger på EU-plan. Jeg mener, at komplementariteten mellem de forskellige niveauer af reaktion på disse svøber skal være en forudsætning for denne samordning. Jeg mener også, at det er vigtigt at vurdere solidaritetsfonden og gennemgå, hvordan den mobiliseres, så den kan blive mere fleksibel og tilpasset de egenskaber og forskelle, der hersker blandt de regioner, den er bestemt for.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Et stigende antal naturkatastrofer har påvirket EU's medlemsstater, heraf mange i stort omfang. Det er bemærkelsesværdigt, at EU's solidaritetsfond gennem de sidste seks år har fået 62 anmodninger om finansiel bistand fra 21 forskellige lande. Disse naturkatastrofer ødelægger biodiversiteten, påvirker bæredygtig udvikling og sætter den sociale samhørighed på spil. Flugten fra landet og ørkendannelsen er blandt årsagerne til disse katastrofer, og de forstærkes samtidig af katastroferne. Klimaforandringerne vil gøre naturkatastroferne endnu værre. Løsningen omfatter forebyggelse og støtte til de mest sårbare områder. Denne forebyggelse skal være led i en logik med samarbejde og samordning på EU-plan og en styrkelse af den europæiske solidaritet. Jeg anbefaler derfor en egnet finansiel ramme for katastrofeforebyggelse. Denne ramme skal styrke og tilskynde til sammenknytning af de nuværende instrumenter og samhørighedspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikter, regionalpolitikken, solidaritetsfonden, det syvende rammeprogram og Life+-programmerne. De næste finansielle overslag må tydeligt afspejle dette mål. Jeg vil også hævde, at der er brug for at gennemgå solidaritetsfondens regler og tilpasse støtteberettigelseskriterierne til hver regions og katastrofes særlige træk.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vedtagelsen af denne betænkning er af særlig betydning i et år, hvor flere europæiske lande blev ramt af katastrofer, der har fået dyb indvirkning på deres befolkning, territorium, økonomi og miljø. Dette har bidraget til bedre offentlig forståelse for betydningen af katastrofeforebyggelse og en kollektiv bevidsthed om vigtigheden af at styrke den. Vi har fået nye erfaringer under disse katastrofer foruden en analyse af årsagerne til dem og følgerne af dem, hvilket er vigtige elementer i denne betænkning.

Vi forsøgte at indarbejde en lang række retningslinjer og henstillinger i denne betænkning, som kan anvendes på forskellige typer katastrofer. Det indiskutable signal, der udgår fra den brede konsensus, der tegnede sig for denne betænkning under forhandlingen og afstemningen, betyder, at det nu er nødvendigt for Kommissionen og Rådet at træffe de foranstaltninger, der foreslås, og udmønte dem i praksis.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne takke parlamentsmedlem Ferreira for hans initiativ til at fremsætte et forslag til en parlamentsbeslutning om dette emne af så vidtrækkende relevans og betydning. Som polak har jeg set og erfaret de traumatiske virkninger af naturkatastrofer – navnlig oversvømmelser – for min nations generelle velbefindende. Desuden anerkender jeg som EU-borger betydningen af en solidaritetsbaseret forebyggelsesmekanisme på EU-plan. Lad mig også benytte mig af denne lejlighed til at understrege, at vi har konkrete instrumenter, der forpligter medlemsstaterne til at udvikle mekanismer til forebyggelse af naturkatastrofer, især oversvømmelsesdirektivet.

Det nylige eksempel med Polen illustrerer konsekvenserne af manglende korrekt gennemførelse af denne retsakt. Naturkatastrofer gør ikke forskel, og det bør forebyggelses- eller reaktionsindsatsen heller ikke. Det er min overbevisning, at når der står menneskeliv på spil sammen med miljø, økonomi og nationens eller regionens sikkerhed, bliver problemet mindre politisk og mere moralsk. Det er på denne baggrund, at jeg gerne vil tilslutte mig mine kollegers ja til dette beslutningsforslag.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Brande i Portugal, oversvømmelser i Sachsen, skovbrande i Grækenland, Xynthia i det vestlige Frankrig – de seneste år har vist, hvor nødvendigt det er at have en ægte europæisk strategi for håndtering af naturkatastrofer, og hvor gavnligt det ville være med en strategi for forebyggelse, men også en strategi for EU's indsats- og reaktionskapacitet over for sådanne katastrofer. Jeg stemte derfor for denne betænkning, der kræver en europæisk tilgang til problemet, som er EU-baseret, overordnet, samordnet og afbalanceret i overensstemmelse med det væsentlige princip om europæisk solidaritet. Jeg håber inderligt, at Kommissionen hurtigt vil fremsætte specifikke forslag til at styrke samarbejdet og udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne på dette område, befordre en bedre kommunikation mellem de kompetente myndigheder, forbedre procedurerne, sætte fart i mobiliseringen af EU's solidaritetsfond og frem for alt sikre, at katastrofeforebyggelse indarbejdes i EU's næste finansielle overslag.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I hr. Ferreiras betænkning sættes der fokus på de utallige mulige årsager til naturkatastrofer, heriblandt dem, der potentielt er mest alvorlige på langt sigt, nemlig ulykker med nukleart materiale. Store områder af EU lider i dag stadig under virkningerne af Tjernobylkatastrofen, og det er min overbevisning, at sikker atomenergi ikke findes. En række regeringer på tværs af EU har til hensigt at bygge nye atomkraftværker, hvorved de blot øger risikoen for nukleare katastrofer i fremtiden. Mit parti og den skotske regering står fast på den holdning, at vores energibehov ikke må dækkes af atomkraft.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg var enig i denne betænkning, fordi EU's medlemsstater i de seneste år er blevet ramt af en række katastrofer, som har haft en betydelig og vedvarende virkning for miljøet og de berørte befolkningers økonomi. Skaden er ofte vanskelig at måle, når man taler om tab af menneskeliv. I betænkningen understreges behovet for at revidere solidaritetsfondens regler og for at skabe en egnet finansiel ramme for katastrofeforebyggelse med tilstrækkelige finansielle midler til forebyggelse og håndtering af katastrofer. Det ville styrke og sammenknytte de nuværende instrumenter såsom samhørighedspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikter, regionalpolitikken, solidaritetsfonden, det syvende rammeprogram og Life+-programmerne. I betænkningen opfordres Kommissionen til at vurdere mulighederne for at foreslå en mere systematisk samling af de tilgængelige ressourcer for at øge virkningen af de forebyggende mekanismer i hele EU. Jeg er glad for, at det endelig anerkendes, at der skal oprettes en europæisk offentlig landbrugsforsikringsordning. Kommissionen bør fremsætte et forslag til et europæisk offentligt forsikringssystem med henblik på bedre risikohåndtering og indkomststabilitet for landmændene i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Dette system bør være mere ambitiøst end den nuværende model for at undgå mange forskellige forsikringssystemer på samme tid i EU, der kan skabe store ubalancer mellem landmændenes indtægter. Jeg mener, der er et påtrængende behov for en minimumskompensationsordning for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, der også gælder for landmænd i alle medlemsstater.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Den europæiske katastrofeforebyggelsesramme ville være meget nyttig for forebyggelsen af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Det sydlige og vestlige Irland har oplevet mange katastrofer sidste år. Dette initiativ er af vital betydning. Jeg glæder mig over det fokus, der ville komme på uddannelse og folkeoplysning og planerne om at styrke de tidlige varslingssystemer. Denne betænkning har sat en stor streg under forebyggelse og vigtigheden af de nationale, regionale og lokale myndigheders rolle i forebyggelsen. Det er jo de myndigheder, der er tættest på indsatsen, hvor der er sket naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, og derfor bør de have en central rolle i forebyggelsesarbejdet.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vores lande har været udsat for katastrofer med ødelæggende virkninger for lokalsamfundene og økosystemerne. Omfanget af katastroferne afspejles i den mere og mere hyppige forekomst af ekstreme klimafænomener for ikke at nævne menneskelige fejl i en uafbalanceret regional planlægning. Ved at anerkende den afgørende betydning af forebyggelse fra EU's side peger betænkningen i den rigtige retning. Det gælder også for understregningen af behovet for samarbejde og samordning mellem medlemsstaterne.

Ikke desto mindre er det vigtigt at styrke EU's kapacitet til en specifik indsats, nemlig gennem en forpligtelse til at bruge instrumenter til at forebygge og bekæmpe katastrofer på EU-plan, som er forbundet med medlemsstaternes instrumenter og strategierne på lokalt plan og i lokalsamfundene. Hvis vi ønsker at opnå de bedste resultater med den mest intelligente ressourceudnyttelse, må der ikke ses bort fra et eneste reaktionsniveau, og indsatserne skal være komplementære.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Betænkningen om Kommissionens meddelelse om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer er værd at godkende uden kommentarer. En løbende gensidig udveksling af information og god praksis ville bestemt give en forbedring af den videnskabelige knowhow og forbedre enhvers mulighed for indgriben.

Grænseoverskridende samarbejde på makroregionale eller regionale niveauer ville øge effektiviteten af de eksisterende forebyggelsesmetoder. Det er også afgørende at understrege betydningen af frivillige aktiviteter, og derfor må medlemsstaternes samarbejde udbygges.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Forebyggelse af naturkatastrofer og i forlængelse heraf menneskeskabte katastrofer bør være en af EU's prioriteter, selv om det ikke er nogen nem opgave. Det hævdes i stigende grad, at bl.a. den intensive udnyttelse af jorden, ukontrolleret industriel og bymæssig vækst, flugt fra land til by, ørkendannelse og den stadig hyppigere forekomst af ekstreme klimafænomener har gjort medlemsstaterne mere sårbare over for både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Det er derfor vigtigt for os alle at forene kræfterne for at bekæmpe førnævnte faktorer, så disse katastrofer ikke forekommer så ofte med deres store skader på ejendom og tab af liv.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at forebyggelsen af menneskeskabte katastrofer er ekstremt vigtig. Det er absolut afgørende at øge finansieringen af programmerne for bevarelse af naturressourcerne i Europa. Skove, søer, floder – de er alle blevet forretningsaktiver. Vi må udarbejde en fælles EU-ramme i tillæg til denne beslutning og nøje tøjle denne ligeglade forbrugerattitude til naturressourcerne.

Jeg har mødt denne attitude i min hjemegn Latgale, hvor skovene barbarisk fældes. Den lettiske regering saboterer EU's projekter vedrørende bevaring af søer og floder. Den lettiske lovgivning tillader udryddelse af sjældne fiskearter, og ingen har ansvaret for det. Jeg stemte for i håb om, at dette signal fra EU vil nå den lettiske regering.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den stigende forekomst af ekstreme vejrforhold forårsager alvorlige naturkatastrofer i EU, som rammer landbefolkningen særlig hårdt. Det er medlemsstaternes ansvar at skyde flere midler i katastrofebistand og forebyggelsesarbejde.

Det er især vigtigt at sikre, at ofrene for disse katastrofer modtager hurtig hjælp, herunder finansiel bistand, når de er i vanskeligheder. Den ideelle løsning ville være et samarbejde mellem alle EU's medlemsstater om at udveksle ekspertise og praktisk hjælp. Jeg har afholdt mig fra at stemme, fordi betænkningen efter min mening er for bredt formuleret og ikke indeholder en specificering af den indsats, der faktisk skal gøres.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi oversvømmelserne, der berørte næsten hele Europa i foråret og i sommer, for ikke at nævne de oversvømmelser, der rammer visse medlemsstater hvert år, har vist, hvor vigtig katastrofeforebyggelse er. Jeg stemte også for denne betænkning, fordi forholdet mellem naturkatastrofer og landbruget får tildelt en nøglerolle, idet der foreslås basale løsninger på nogle af de problemer, vi står over for.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) EU's medlemsstater har de senere år oplevet naturkatastrofer med tragiske resultater. For flere måneder siden blev Polen og andre lande i Centraleuropa ofre for en ødelæggende oversvømmelse. Ikke en måned går, uden at medierne rapporterer om en katastrofe, der har ramt indbyggere et sted i Europa. Vi må imidlertid gøre os den anstrengelse at tænke over, hvilke skridt vi bør tage for at kunne forebygge naturkatastrofer.

Betænkningen viser med rette, at den grundlæggende årsag til naturkatastroferne er menneskehedens mangelfulde forhold til det omgivende naturlige miljø. Jeg støtter også forslaget i betænkningen om at skabe en egnet finansiel ramme på EU-plan for beskyttelse mod menneskeskabte katastrofer. Jeg mener også, at forslaget om at styrke samarbejdet mellem nationale, regionale og lokale myndigheder på området for bekæmpelse af naturkatastrofer er velbegrundet.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte i dag på plenarmødet i Parlamentet for betænkningen om forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i EU. Dette er et særlig vigtigt initiativ, som vil række langt i retning af at forebygge begivenheder som skovbrande, oversvømmelser, ekstreme vejrbegivenheder og teknologiske og industrielle ulykker. Den grundlæggende målsætning er at skabe en egnet finansiel ramme for katastrofeforebyggelse, som er integreret i det finansielle overslag for 2014-2020, og hvor vægten især er lagt på støtte til de meste isolerede og sparsomt befolkede regioner. Med betænkningen søger man primært at skabe en afbalanceret politik for udvikling af landdistrikter ved at skabe en europæisk offentlig landbrugsforsikring beregnet til at forebygge problemer som følge af de mange forskellige forsikringssystemer i EU. Samtidig skal alle landmænd i medlemsstaterne have en mindstekompensation, hvis de skal kunne genoprette de skader, der er sket ved sådanne katastrofer.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Vi må huske på, at katastrofer har det med i større udstrækning at berøre dem, der er mindre heldigt stillet, dem, der ikke har midlerne til at beskytte sig selv, deres familie eller deres ejendom. Jeg stemte for denne betænkning, fordi det er relevant og nødvendigt at oprette en egnet finansiel ramme på EU-plan for forebyggelse af naturlige og menneskeskabte katastrofer, som kan konsolidere og forbinde eksisterende instrumenter, herunder instrumenterne i samhørighedspolitikken, regionalpolitikken og politikken for udvikling af landdistrikter. EU-midlerne bør primært gå til en række forebyggende foranstaltninger, der skal iværksættes af medlemsstaterne og generelt er beregnet til at genoprette situationer, der potentielt kan medføre en risiko, beskytte beboede områder, overvåge sikkerheden ved større infrastrukturer og udarbejde og revidere byggesikkerhedsregler og arealanvendelsesbestemmelser.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vores lande har været udsat for katastrofer med ødelæggende virkninger for lokalsamfundene og økosystemerne. Omfanget af katastroferne afspejles i den mere og mere hyppige forekomst af ekstreme klimafænomener for ikke at nævne menneskelige fejl i en uafbalanceret regional planlægning. Ved at anerkende den afgørende betydning af forebyggelse fra EU's side viser betænkningen i den rigtige retning. Det gælder også for understregningen af behovet for samarbejde og samordning mellem medlemsstaterne.

Ikke desto mindre er det vigtigt at styrke EU's kapacitet til en specifik indsats, nemlig gennem en forpligtelse til at bruge instrumenter til at forebygge og bekæmpe katastrofer på EU-plan, som er forbundet med medlemsstaternes instrumenter og strategierne på lokalt plan og i lokalsamfundene. Hvis vi ønsker at opnå de bedste resultater med den mest intelligente ressourceudnyttelse, må der ikke ses bort fra et eneste reaktionsniveau, og indsatserne skal være komplementære.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) I de senere år har EU's medlemsstater været ofre for en betydelig mængde naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer som brande, storme, oversvømmelser og tørke. De menneskelige, økonomiske og sociale omkostninger ved disse katastrofer, der som oftest rækker ud over nationale grænser, er dramatiske. Da jeg tror på, at det er afgørende at vælge en europæisk tilgang til forebyggelse af disse katastrofer, støtter jeg min kollega hr. Ferreiras betænkning. Selv om vi skal udbygge samarbejdet mellem medlemsstaterne og samle deres ressourcer for at øge effektiviteten af de forebyggende mekanismer i hele EU, må vi også sikre, at der tages bedre hensyn til forebyggelsen af sådanne katastrofer på tværgående vis i EU's forskellige politikker. Desuden må vi fremme bedre samordning og samarbejde mellem medlemsstaterne om forskning og udvikling i forbindelse med forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Hos De Grønne har vi støttet denne betænkning, da det hedder, at naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer kan have meget alvorlige konsekvenser for den økonomiske og sociale udvikling i regionerne og medlemsstaterne, og det påpeges, at det primære formål med katastrofeforebyggelse er at beskytte menneskeliv, den enkeltes sikkerhed og fysiske integritet, grundlæggende menneskerettigheder, miljøet, økonomiske og sociale infrastrukturer, herunder basale fornødenheder, bolig, kommunikation, transport og kulturarv. Det understreges i betænkningen, at en proaktiv tilgang er mere effektiv og mindre bekostelig end en, der kun drejer sig om at reagere på katastroferne, idet det hævdes, at viden om lokale geografiske, økonomiske og sociale forhold er grundlæggende for at forebygge naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Ud over det forhold, at medlemsstaterne først og fremmest er ansvarlige for civilbeskyttelse og katastrofeforebyggelse, er jeg enig med ordføreren i dennes krav om bedre samordning og øget samarbejde mellem lokale, regionale og nationale myndigheder i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

I en EU-strategi bør det centrale fokus rettes mod en indskrænkning af forskellene mellem regionerne og medlemsstaterne på dette område. Det er også afgørende at betragte forebyggelse fra et tværgående perspektiv i henseende til de forskellige EU-politikker, herunder gennem indførelse af en egnet finansiel ramme.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede beslutningen om Kommissionens meddelelse om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Vi har i år haft perioder med meget streng frost, oversvømmelser, tropiske hedebølger og tornadoer i Europa. Flere millioner europæere er blevet ramt. Der kommer til at ske lignende ting fremover. I betragtning af de stadig flere katastrofer er det ikke længere nok med det valgfrie samarbejde mellem medlemsstaterne og den midlertidige EU-hjælp til forebyggelse af, reaktion på og håndtering af konsekvenserne af disse katastrofer. Vi har brug for en global EU-strategi, og som led deri vil der blive indført en protokol om ensartede foranstaltninger for bestemte former for naturkatastrofer, især de former, der er hyppigt tilbagevendende (skovbrande, oversvømmelser og tørkeperioder).

Solidaritet landene imellem er uhyre vigtig, og der skal især fokuseres på regioner, som er dårligt stillet med hensyn til geografisk beliggenhed, befolkningstæthed og økonomiske og sociale betingelser. Strategien skal afspejles i den nye finansieringsramme for 2014-2020. Det er i den forbindelse vigtigt at kombinere de eksisterende støtteinstrumenter som f.eks. samhørighedspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikterne, regionalpolitikken, EU's Solidaritetsfond, det syvende rammeprogram og Life+. I henhold til Parlamentets tidligere beslutninger skal det overvejes at oprette et europæisk tørkeobservatorium og tage et særligt initiativ vedrørende skovbeskyttelse og forebyggelse af brande. Jeg gentager også min opfordring til Parlamentet og Kommissionen om øjeblikkelig at fremsætte et nyt forslag, som har til formål yderligere at forenkle de administrative regler og gøre EU's Solidaritetsfond mere fleksibel.

  Rui Tavares (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vores lande har været plaget af katastrofer med meget voldsomme konsekvenser for lokalsamfundene og økosystemerne. Omfanget af disse katastrofer afspejles i, at der stadig hyppigere sker ekstreme klimarelaterede begivenheder, for ikke at tale om menneskelige fejl i forbindelse med afbalanceret regional planlægning.

Betænkningen er et skridt i den rigtige retning, fordi det anerkendes, hvor stor betydning EU har i forbindelse med forebyggelse. Det er også et fremskridt, at man insisterer på, at der er behov for samarbejde og koordinering medlemsstaterne imellem.

Det er ikke desto mindre også vigtigt at styrke EU's specifikke katastrofeberedskab, dvs. ved at forpligte sig til at anvende nogle instrumenter for at forebygge og bekæmpe katastrofer på EU-plan, som hænger sammen med medlemsstaternes instrumenter samt de lokale og EU's strategier. Hvis vi gerne vil have de bedste resultater med den mest intelligente ressourceudnyttelse, skal man tage højde for alle indsatsniveauer, og de forskellige former for indsats skal gå op i en højere enhed.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Hvis det er rigtigt, at hovedansvaret for at forebygge og håndtere naturkatastrofer ligger hos hver enkelt medlemsstat, skal EU's institutioner efter min mening tilskynde til et samarbejde mellem medlemsstaterne ved at systematisere og optimere de tilgængelige ressourcer og få tiltagene på både EU-niveau og regionalt niveau til at supplere hinanden bedre.

Formålet med denne strategi skal være at reducere ulighederne mellem regionerne med hensyn til deres evne til at beskytte deres befolkninger samt deres investering i forskning, forebyggelse, imødegåelse og løsning af disse fænomener med særlig fokus på regionerne i den yderste periferi. I tilfælde af en katastrofe bør de naturgivne begrænsninger i disse regioner, der ofte ligesom Madeira står over for en kombination af risici, give mulighed for, at man kan anvende de forskellige finansielle instrumenter i henhold til samhørighedspolitikken, og betingelserne for at kunne aktivere disse instrumenter skal gøres mere fleksible.

Det er efter min opfattelse klart, at EU's Solidaritetsfond skal tages op til revision, så man hurtigere kan mobilisere den, og kriterierne for støtteberettigelse bliver mere fleksible. Der gives i den foreliggende betænkning, som jeg støtter, udtryk for disse problemer. Jeg vil gerne mindes ofrene for den voldsomme naturkatastrofe, der fandt sted i Madeira i februar 2010, samt deres familiemedlemmer og gentage, hvor ekstremt meget det haster med at få aktiveret EU's Solidaritetsfond til genopbygningen i Madeira.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om fællesskabsstrategien til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, fordi det efter min mening er uhyre vigtigt, at EU tager nogle initiativer på dette område. Det er nødvendigt at investere i foranstaltninger til katastrofeforebyggelse, da udgifterne til forebyggende foranstaltninger som regel er meget mindre i forhold til udgifterne til afhjælpende foranstaltninger.

I betragtning af at katastrofer rammer på tværs af grænserne som f.eks. oversvømmelserne i 2002, skovbrandene i 2007 og oversvømmelserne i sommer, har vi brug for et sæt effektive instrumenter med henblik på at forebygge og gribe ind ved katastrofer samt tage initiativ til at modvirke katastrofernes konsekvenser. De specifikke foranstaltninger, Kommissionen har i tankerne, sigter på indkredsning af risikoområderne og genetablering af naturlige flodlejer, genopretning og beskyttelse af vandløbsoplande, vådområder og hermed forbundne økosystemer, renholdelse og omlægning af skove, fremme af genplantning af skov, beskyttelse og forsvar af kystlinjen, forebyggelse og modvirkning af virkningerne af jordskælv samt udarbejdelse af en liste over bedste praksis med det formål at fremme udvekslingen af oplysninger aktørerne imellem.

Et vigtigt tiltag, hvormed man kan forbedre, hvor effektive instrumenterne i forbindelse med den nuværende katastrofeforebyggelsespolitik er, skal være en større fleksibilitet med hensyn til de pågældende procedurer og en hurtigere adgang til EU's Solidaritetsfond, således at de udbedte ressourcer hurtigst muligt når frem til de berørte.

Betænkning: Eleni Theocharous (A7-0192/2010)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for den foreliggende betænkning. Jeg mener, det er nødvendigt at lægge større vægt på socialsikringsordninger for at forhindre fattigdom og håndtere sociale problemer – og ad den vej være med til at stabilisere økonomien samt fastholde og fremme beskæftigelsesmulighederne. Tiltag, der har til formål at være med til at opfylde basale sociale behov, fremme beskyttelsen af børn og sårbare kvinder, som er hårdt ramt af krisen, samt udsatte unge, lavtlønnede, ufaglærte og vandrende arbejdstagere, ansatte i landbrugssektoren og handicappede, skal prioriteres højt.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg støtter opfordringen i betænkningen til, at alle udviklingslande tilslutter sig Den Internationale Arbejdsorganisations dagsorden for anstændigt arbejde, og at retten til frihed fra tvangsarbejde og fra børnearbejde sikres uden undtagelse.

Det skønnes, at der på verdensplan er 218 mio. børn, som arbejder. Af dem er 126 mio. beskæftiget med farligt arbejde. Fattigdom vil være skæbnen for de børn, der ikke har adgang til uddannelsessystemet og mod deres vilje bliver sendt på arbejde. Der skal iværksættes nogle markante tiltag for at bekæmpe børnearbejde, skabe nye arbejdspladser for voksne i stedet og give børn mulighed for at få en ordentlig uddannelse.

Det internationale samfund skal helhjertet forpligte sig til at gøre sit yderste for at komme børnearbejde til livs, og der skal indføres nogle specifikke foranstaltninger for at opfylde denne forpligtelse.

Jeg støtter også det, der står i betænkningen om, at de grundlæggende behov hos mennesker i udviklingslandene skal dækkes, og om, at der specielt skal fokuseres på fødevaresikkerhed og adgang til rent drikkevand.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i synspunkterne i den foreliggende betænkning. For at begrænse fattigdommen i udviklingslandene er det ikke alene nødvendigt at skabe beskæftigelse, men også at skabe nye vedvarende job. For at kunne gøre dette er det nødvendigt at træffe foranstaltninger med henblik på at samordne den makroøkonomiske politik og fokusere på en stabil realproduktion, stabile realindkomster og stabil beskæftigelse. Små og mellemstore virksomheder, især i landbrugssektoren, har behov for effektiv økonomisk støtte som f.eks. adgang til mikrokredit, mikroforsikring og offentlig økonomisk støtte. Kommissionen og donorlandene skal grundigt undersøge de eksisterende muligheder med hensyn til supplerende og innovative finansieringskilder til udviklingsprojekter og finde nye finansieringskilder, som gør det muligt for udviklingslandene at diversificere deres indtægtskilder og gennemføre effektive, konkrete og operative udgiftsprogrammer. Desuden skal der lægges særlig vægt på at løse et af de største problemer i udviklingslandene – bekæmpelse af børnearbejde og mulighed for, at alle børn kan få grundskoleundervisning. Dette kan opnås ved at gennemføre retten til frihed fra tvangsarbejde.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg støttede også den foreliggende betænkning. EU-traktaten omfatter forpligtelser vedrørende bekæmpelse af fattigdom. Udviklingslandene står med nogle kæmpestore sociale udfordringer. Jeg er enig i tanken om, at regeringerne skal prioritere beskyttelsen af børn, sårbare kvinder, ansatte i landbrugssektoren og handicappede højt. Jeg stemte også for, at mindst 20 % af udviklingslandenes budgetter og EU's udviklingsbistand afsættes til sundhed og grundskoleundervisning.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, fordi Parlamentet deri opfordrer til fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene, hvor sult, fejlernæring og manglende adgang til fødevarer og grundlæggende offentlige tjenesteydelser rammer flere millioner indbyggere i disse lande.

Det andet kæmpestore problem for udviklingslandene er, at de fleste indbyggere ikke har tilstrækkelig socialsikring, selv om socialsikringsordninger har vist sig at være virkningsfulde instrumenter til fattigdomsbekæmpelse og social samhørighed.

Jeg vil gerne understrege problemet med børnearbejde, fordi det er en af de største hindringer for at sikre, at alle gennemfører grundskoleundervisningen, og reducere fattigdommen, og fordi det skader disse børns sunde opvækst og nødvendige skolegang.

Jeg er derfor enig i Parlamentets opfordring til at fremme uddannelsesbistand og gennemføre politikken for børnearbejde ved at styrke den globale taskforce for børnearbejde og uddannelse. Det er endvidere yderst vigtigt, at det internationale samfund, alle berørte stater og EU forpligter sig til at gøre deres yderste for hurtigst muligt at udrydde børnearbejde. Desuden skal der i alle udviklingsstrategier tages særligt hensyn til de mest sårbare og marginaliserede, navnlig kvinder, børn, ældre og handicappede.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Nu hvor der i New York er et internationalt topmøde om, hvordan man når årtusindudviklingsmålene, og Parlamentet har vedtaget betænkningen om fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene, synes jeg, det er vigtigt at understrege den rolle, som mikrokredit kan spille i forbindelse med at nå disse mål. Mikrokredit indebærer almindeligvis, at der ydes små lån til erhvervsdrivende, som ikke har adgang til konventionelle banklån. Det betyder, at man i udviklingslandene kan få realiseret en lang række økonomiske mikroprojekter, der fremmer velstanden og som følge deraf udviklingen. Grundlæggende finansiering af projekter er med til at skabe et økonomisk netværk i de pågældende lande og involverer små lokale aktører. Mikrokredit giver således mulighed for, at disse aktører kan gøres ansvarlige for deres egen udvikling, og at de i mindre grad bliver afhængige af konventionel udviklingsbistand. Ved at indvirke på så forskelligartede sektorer som landbruget, mindre håndværksvirksomheder og socialøkonomien kan mikrokreditter således fremme en konkret indvirkning på den lokale udvikling. Jeg opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til tage dette ansvarlige middel til udviklingsbistand alvorligt.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) For at kunne reagere på fattigdommens svøbe i udviklingslandene er det nødvendigt, at disse lande befinder sig i en tilstrækkelig god økonomisk situation. Det fremhæves i den foreliggende betænkning, hvor vigtigt det er at gøre processerne mindre bureaukratiske, tilskynde til fremme af opsparing og adgang til kredit samt styrke den regionale integration. Det nævnes også, hvor meget det haster med at fremme, at civilsamfundets organisationer bliver inddraget i at formulere og kontrollere de grundlæggende retsprincipper, samt med at styrke de pågældende repræsentative organisationers rolle og styrke kvinders retlige og sociale status. Jeg mener også, at beskæftigelsespolitikken som nævnt i betænkningen skal omfatte investering i "grønne arbejdspladser" og i grøn industri, f.eks. udvikling af vedvarende energi og energieffektivitet. Med hensyn til udfordringerne for donorlandene understreges det desuden i betænkningen, at bistandsprocedurerne skal forenkles, og der skal findes innovative finansieringskilder. Jeg mener, at disse punkter er særdeles vigtige.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) De statistikker, de ansvarlige institutioner sender rundt om fattigdom og fejlernæring, er mere end blot tal. Bag ved disse procentandele og absolutte talværdier, gemmer der sig personer, som kæmper for at få pengene til at slå til eller lider af alvorlige sygdomme på grund af en ringe eller dårlig kost.

Forpligtelsen til at reducere fattigdommen bør man påtage sig med største ansvar, og det kan ikke koges ned til en række slagord og tankeløse udtryk. Vi skal undersøge problemerne omhyggeligt og finde løsninger, der forener udviklingslandenes og industrilandenes interesser, virksomhedernes og forbrugernes interesser samt også erhvervsfolks og landbrugernes interesser – og for alle involverede kategorier. Vi har bestemt ikke tænkt os at lade andre kunne flyve ved at stække vores egne vinger, men ved at bære i flok i forhold til vores egen styrke og evne. Det er derfor vigtigt at vise den bedste praksis ved markedsøkonomien og fremme mekanismer til vækst og udvikling, samtidig med at man tilvejebringer de rette incitamenter og den rette undervisning til at kunne komme ud af fattigdomsfælden.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) For første gang i verdenshistorien er der en mia. mennesker, som er ramt af sult. Alene i år er der kommet yderligere 64 mio. mennesker i den skare, som i forvejen lider af ekstrem sult. Dette faktum tvinger os til at fokusere på jobskabelse i udviklingslandene, da dette er den mest effektive måde, hvorpå man kan bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Der er på den baggrund brug for mere konsekvent bistand for at støtte uddannelsesindsatsen og få stoppet udvandringen af arbejdstagere med gode kvalifikationer. Den nylige krise vedrørende fødevarepriser har afdækket spændingerne som følge af den manglende fødevaresikkerhed i de fattige lande. Der skal derfor fokuseres mere målrettet på landbrug i en tid, hvor denne sektor er den eneste vej til livets udkomme for hovedparten af befolkningen i udviklingslandene, hvor 75 % bor i landdistrikterne.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter den foreliggende betænkning, der giver et overblik over de vigtigste udfordringer med hensyn til jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse i tiden, indtil årtusindudviklingsmålene skal være nået. EU-medlemsstaterne opfordres igen til at opfylde deres støtteforpligtelser. Der fokuseres desuden især på global ledelse og kapacitetsopbygning, samtidig med at man skal forsøge at fremme større aktørers medvirken. Der fokuseres også på at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i udviklingslandene ved at sørge for infrastruktur og teknologioverførsel. Det er ikke alene nødvendigt at skabe beskæftigelse, men at skabe kvalitetsarbejdspladser. Alle udviklingslandene skal undertegne Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) dagsorden for anstændigt arbejde og FN's grundlæggende socialsikringsinitiativ for at sikre tilfredsstillende arbejdsstandarder og et højt niveau af omfattende socialsikringsdækning, der omfatter de fattigste og de mest marginaliserede grupper. Der skal helt klart også lægges særlig vægt på bekæmpelse af børnearbejde. I den foreliggende betænkning opfordrer man til gratis og fuld adgang til uddannelsessystemerne for alle, dvs. både grunduddannelse og højere uddannelse samt erhvervsuddannelse, således at lokalbefolkningen kan blive faguddannede arbejdstagere, da børn uden uddannelse er dømt til et liv i fattigdom, og økonomien er dømt til at stagnere.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) I den betænkning, vi stemte om i dag, fremhæves det, hvor vigtigt det er, at udviklingslandene anvender internationale arbejdsstandarder, sørger for tilstrækkelige midler til mikrovirksomheder, navnlig i landbrugssektoren, bekæmper korruption og giver arbejdsmarkedets parter en interesse i økonomisk udvikling.

Det præciseres også, at alle skal have adgang til uddannelse, da udviklingen af menneskelige ressourcer skal være en del af alle udviklingsstrategier og er afgørende med hensyn til jobskabelse. Hvad angår donorlandene, opfordres der i betænkningen til, at man indfrier løftet om at give 0,7 % af BNP i udviklingsbistand fra nu af og til 2015, samt at man samordner udviklingspolitikken mellem Kommissionen og EU's medlemsstater.

Som en reminder skønnede Verdensbanken tilbage i 2005, at 1,4 mia. mennesker levede i yderste fattigdom, dvs. for mindre end 1,25 USD om dagen. Det drejer sig fortrinsvis om Afrika syd for Sahara (51 %). Dernæst er der også befolkningen i Sydasien (40,3 %). Og så er der vel at mærke 2,5 mia. mennesker, som stadig lever i såkaldt moderat fattigdom, dvs. for mindre end 2 USD om dagen.

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. – (FR) I går begyndte FN's topmøde om gennemførelse af årtusindudviklingsmålene. Også selv om der er sket fremskridt, er vi langt fra målsætningerne vedrørende fattigdomsbekæmpelse i tidsrummet fra nu af og til 2015.

For at kunne nå dem er det for det første bydende nødvendigt, at der skabes arbejdspladser i udviklingslandene, da der ifølge en nylig fælles rapport fra IMF og ILO er over 210 mio. arbejdsløse i verden i 2010, idet krisen har betydet et tab af 30 mio. arbejdspladser siden 2008. ILO opfordrer til, at beskæftigelse ikke længere skal betragtes som et resultat af andre politikker, men som et primært mål og en hjørnesten i forbindelse med vækststrategier.

Bæredygtig udvikling, støtte til arbejdspladser og støtte til anstændigt arbejde kræver støtte til diversificering af økonomien, overholdelse af ILO's standarder, et sæt socialsikringsrettigheder for alle, investering i offentlige tjenesteydelser og varetagelse af grundlæggende behov som f.eks. adgang til vand, til sundhed og til fødevaresikkerhed. Mere beskæftigelse vil også være en forudsætning for stabiliteten og styrkelsen af demokratiet. Det er hovedindholdet i Theocharous-betænkningen.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, da man deri slår til lyd for en styrkelse af kvinders retlige og sociale status med det formål at hindre forskelsbehandling og udnytte kvinders potentiale med hensyn til økonomisk og social udvikling i udviklingslandene. Fremme af ligestilling mellem kønnene i disse lande er også en investering med henblik på at sikre bedre økonomiske resultater. Det er også vigtigt for at sikre, at grundskoleundervisning og folkesundhed fortsat danner grundlag for udviklingspolitikken. Den aktuelle økonomiske krise kan ikke retfærdiggøre nogen som helst nedskæring i den internationale hjælp til disse sektorer.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Man kan ikke behandle dette emne uden at nævne EU's førerposition med hensyn til at yde bistand til udviklingslandene. Til trods for den indsats, der allerede gøres, må man være klar over, at der fortsat skal gøres meget på dette område, og at fattigdom og arbejdsløshed ganske naturligt bliver ved med at være en sand plage i disse lande. Efter at have opnået selvstændighed havde mange af lederne travlt med at tale dårligt om Europa. Sådanne tirader er naturligvis stort set gået af mode i dag. De oplysninger, der når frem til os om, hvordan det forholder sig med korruption og respekten for menneskerettighederne, frihedsrettighederne og retsgarantierne i udviklingslandene, lader desværre meget tilbage at ønske.

EU gør ret i at fastholde støtteniveauet og kæmpe for indførelse af bedste praksis. EU må ikke slække på sine krav og skal bestemt ikke forhandle med dem, der udnytter andre menneskers elendighed.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) For at bekæmpe fattigdom og social udstødelse skal man nødvendigvis have en klar forpligtelse til at udvikle mennesker fuldt ud og sætte økonomien og magtrelationerne ind i en moralsk sammenhæng. Man skal fremme en bredere definition af fattigdom, der omfatter afsavn, social udstødelse og manglende deltagelse, sådan som det fremgår af FN's rapport om den sociale situation på verdensplan i 2010, "Rethinking poverty – Report on the World Social Situation 2010". Regeringerne i udviklingslandene skal diversificere deres økonomier, følge en bæredygtig vej til udvikling, gøre det lettere at etablere virksomhed – navnlig små og mellemstore virksomheder – og bekæmpe bureaukrati og korruption. Donorer og partnerlande skal sikre, at landbruget, navnlig små landbrug samt små og mellemstore miljøvenlige landbrugsfødevareindustrier, kommer højere op på udviklingsdagsordenen. De skal forpligte sig til at tilvejebringe uddannelse og erhvervsuddannelse, bekæmpe børnearbejde og fastlægge tilfredsstillende arbejdsstandarder og en høj grad af omfattende socialsikringsdækning. Børnearbejde udgør en hindring for at få gennemført grundskoleundervisning for alle og få fattigdommen bragt ned. Samordningen og tilpasningen agenturerne imellem vedrørende bistand til uddannelsessektoren og politikken om børnearbejde skal styrkes. Jeg går også ind for at intensivere indsatsen for at sikre ligestilling mellem kønnene.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den endelige udgave af den foreliggende betænkning indeholder positive og negative punkter, der er i modstrid med hinanden.

Man lægger helt forkert ud, når erhvervslivets behov er overordnet i forhold til en stærk og bæredygtig økonomisk vækst. Årsagen til økonomisk vækst skal være folket. Det er arbejderne, der skaber velstand og økonomisk vækst, og produktionen skal tilrettelægges af hensyn til dem og for at opfylde sociale behov og ikke af hensyn til profitmaksimering. Når den materielle produktion tilrettelægges af hensyn til profitmaksimering snarere end af hensyn til menneskers behov, skaber det fattigdom og arbejdsløshed, mens det påståede formål med den foreliggende betænkning netop er at bekæmpe dette.

Vi kan også finde positive punkter, især hvor betænkningen handler om en nytænkning af privatiseringspolitikken i forbindelse med f.eks. vandforsyning, spildevandsbehandling og tjenesteydelser af almen interesse, støtten til offentlige tjenesteydelser og behovet for at få afskaffet skattely.

Vi mener for vores vedkommende, at det foreslåede mål kun kan nås, hvis de økonomiske og kommercielle relationer omstruktureres ved øjeblikkelig at bryde med neoliberalismen, aftalerne om handelsliberalisering i Verdenshandelsorganisationens regi og de frihandelsaftaler, der allerede er forhandlet eller er ved at blive forhandlet på plads, og hvis der slås en streg over udviklingslandenes udlandsgæld og gældstilbagebetaling, samt hvis man afskaffer de strukturtilpasningspolitikker, som de internationale finansieringsinstitutioner har pålagt de pågældende lande.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Blandt de mange gode punkter i den foreliggende betænkning om udviklingslandene, er der en opfordring til en nytænkning af privatiseringspolitikken, især på områder som f.eks. vand og spildevand. Jeg mener, at en sådan nytænkning i lige så høj grad skal finde sted i de industrialiserede lande, og mener, at vandforsyning er af så grundlæggende betydning, at denne sektor udelukkende burde være et offentligt gode og ikke kunne resultere i privat profit.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for betænkningen, fordi fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse er de største problemer, verden i dag står over for, og er en forudsætning for afbalanceret udvikling og økonomisk vækst, især i udviklingslandene. Det glæder mig, at der er en opfordring til en nytænkning af privatiseringspolitikken, især i forbindelse med f.eks. spildevandsbehandling, vand- og varmeforsyning, ejendomsvedligeholdelse og andre socialt vigtige tjenesteydelser. Levering af offentlige tjenesteydelser skal være under streng kontrol fra kommunerne eller staten. Tjenesteydelserne skal være tilgængelige for alle og af samme kvalitet for alle, uanset hvilken indtægt en borger har, eller hvilken socialgruppe vedkommende tilhører. Den øgede privatisering af institutioner, der leverer offentlige tjenesteydelser, f.eks. i Vilnius, volder stor bekymring. Det er let at ødelægge eksisterende tjenesteydelser og leverandørernes infrastruktur. Men hvad sker der, hvis en virksomhed holder op med at levere en bestemt tjenesteydelse eller leverer den til en helt ublu pris? Det vigtigste mål for de berørte parter er at vise, at staten eller kommunen ikke kan levere tjenesteydelser lige så effektivt som de private virksomheder kan – og derefter privatiseres tjenesteydelserne så. Hvem kan sige sig fri for at have været ude for det? Levering af offentlige tjenesteydelser er for følsomt og vigtigt et område for befolkningen til at opgaven uden omtanke kan placeres hos private. Sikring og udvikling af sådanne tjenesteydelser skal prioriteres højt.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) I den foreliggende betænkning skitserer man de vigtigste udfordringer i forbindelse med jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse set i lyset af finanskrisen. Man opfordrer EU-medlemsstaterne til at indfri deres bistandsforpligtelser som aftalt i henhold til årtusindudviklingsmålene. Man anbefaler desuden, at de berørte parter i større grad skal eje små grundstykker, og fokuserer på, at der skal ydes hjælp til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i udviklingslandene ved at etablere infrastruktur og teknologioverførsel.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) EU opfordres til at sætte skub i den globale bekæmpelse af fattigdom og sult, idet der er ca. 1,4 mia. mennesker, som lever i yderste fattigdom. Det er der mange grunde til. Den triste kendsgerning er, at udviklingslandene på grund af politiske omstændigheder, utilstrækkeligheder i forhold til demokrati og retsstatsprincippet samt ugunstige geografiske forhold er begrænset med hensyn til, hvad de selv kan gøre. For at få rigtig gode resultater med at yde udviklingsbistand er man nødt til at tage de rigtige initiativer, der er rettet mod den grundlæggende årsag til problemet. I den foreliggende betænkning understreges det, hvor vigtigt det er, at udviklingslandene udvikler deres fremstillingssektor og får gjort noget ved det alt for store bureaukrati og korruptionen, fremmer uddannelse, indfører internationale social- og produktionsstandarder og stiller finansieringsmuligheder til rådighed for mikrovirksomheder, især i landbrugssektoren. Fødevaresikkerhed er af helt afgørende betydning for et land og dets befolkning. Hvis et land i høj grad er selvforsynende med fødevarer, øger det sin uafhængighed og reducerer konfliktpotentialet. Den grundlæggende forudsætning for dette er opretholdelse og fremme af landbrugsproduktion og beskyttelse af jord og vand.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, fordi jeg mener, at det for at reducere fattigdommen ikke alene er nødvendigt at skabe beskæftigelse, men også at skabe kvalitetsarbejdspladser. Små virksomheder og mikrovirksomheder, især i landbrugssektoren, skal have passende finansieringsmuligheder og mikrokreditter for at bevare eksisterende arbejdspladser og skabe nye arbejdspladser.

Jeg støtter i den forbindelse opfordringen til Kommissionen og medlemsstaterne om, at de skal øge den offentlige økonomiske støtte til små virksomheder og mikrovirksomheder samt til landbrugere i udviklingslandene, sådan som opfordringen lyder i Den Internationale Arbejdsorganisations globale jobpagt.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter betænkningen om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene, især opfordringen til at anerkende socialøkonomiens (f.eks. kooperativers) bidrag til jobskabelse og fremme af anstændige arbejdspladser i udviklingslandene og til at medtage socialøkonomien i EU's udviklingsprogrammer og samarbejdsstrategier.

Det er også vigtigt, at udviklingslandene undertegner ILO's dagsorden for anstændigt arbejde, således at arbejdstagerne i disse lande langt om længe kan nyde godt af hensigtsmæssige arbejdsstandarder.

Vi skal snarest muligt stoppe det meningsløse kapløb om at udnytte børnearbejde og i stedet fremme uddannelse som et fundament for fremtiden for de nye generationer.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Den foreliggende betænkning er acceptabel. Selv om der ikke sættes spørgsmålstegn ved handelsliberaliseringen, og man sætter sin lid til WTO, kan et betydeligt antal af de foreslåede foranstaltninger sikkert nok forbedre levevilkårene for indbyggerne i landene mod syd.

Fremme af socialsikringsordninger, integration af socialøkonomien i samarbejdsaftaler, forsvaret for et højkvalitativt sundhedsplejesystem for alle og gratis adgang for alle til grundlæggende, højere og erhvervsfaglige uddannelser, forsvaret for adgang til drikkevand og opfordringer fra EU's side til at respektere de valg, som en befolkning træffer ved en valghandling, er blandt de mange punkter, der er positive ved den foreliggende betænkning.

Der er oven i købet en opfordring til at oprette uafhængige parlamenter med reelle lovgivningsmæssige beføjelser, budgetmæssige beføjelser og kontrolbeføjelser. Hvis disse anbefalinger bliver fulgt, kan det måske give mulighed for, at de prisværdige intentioner i denne initiativbetænkning bliver opfyldt.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Da EU er et område med solidaritet, hersker der åbenlys bekymring omkring fattigdom og jobskabelse i udviklingslandene. Vi ved alle, at dette mål kun vil kunne nås med solid og bæredygtig vækst i et stabilt miljø. Det er derfor nødvendigt, at udviklingslandene diversificerer deres økonomier ved at udvikle deres forarbejdningssektorer, samtidig med at de også forsøger at skære ned på det alt for store bureaukrati, så små og mellemstore virksomheder bliver et lokomotiv for beskæftigelse og vækst. Hvis det lykkes at overføre disse værdier til udviklingslandene, vil EU komme til at spille en afgørende rolle i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i disse lande. Jeg stemte derfor, som jeg gjorde.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Vi er nødt til at tage del i en proces, der har til formål at lære udviklingslandene selv at skabe deres eget BNP, og i den forbindelse tilskynde til økonomisk udvikling i disse lande. Vi vil dermed kunne standse migrationen til Europa af hele etniske grupper. Det er vigtigt at gøre befolkningen i udviklingslandene klart, at de skal opbygge deres egne hjemlande og ikke søge efter paradiset i Europa. Vi skal gøre det nemmere for vores brødre i udviklingslandene at lære, hvordan man bliver uafhængig og får fremgang. Vi skal efter min mening dele ud af vores viden og erfaringer, og jeg stemte derfor for denne beslutning.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Betænkningen fra Udviklingsudvalget om fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene tager det rette udgangspunkt. De vestlige industrilande skal iværksætte foranstaltninger, der giver de mindre udviklede lande mulighed for at opfylde deres egne behov og opbygge deres egne stærke nationale økonomier. Kapaciteten til at fremstille fødevarer nok til deres egen befolkning spiller i den henseende en væsentlig rolle. Disse lande skal også have mulighed for at diversificere deres økonomier, så de ikke er afhængige af import.

For at opnå dette er der især brug for små og mellemstore virksomheder, som skaber arbejdspladser. Vi er nødt til at se kritisk på og, om nødvendigt, fjerne nogle af eksportsubsidierne i EU, der støtter landbrugserhvervet i Europa, men som er med til at ødelægge landbrugserhvervet i udviklingslandene. Skattely skal også afskaffes. Til trods for de mange positive tiltag i betænkningen har jeg undladt at deltage i afstemningen, fordi disse tiltag selvsagt ikke er obligatoriske i forbindelse med fastlæggelse af, hvilken retning udviklingsbistanden skal bevæge sig i. Hensigtserklæringer rykker ikke rigtig noget, og mange bistandsmidler vil fortsat forsvinde på grund af korruption.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) I forbindelse med spørgsmålet om fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene bør Parlamentet lægge vægt på socialstandarder, der vedrører levestandarden for de mennesker, som bor i disse lande. EU forpligter sig til at bekæmpe børnearbejde og tvangsarbejde. Man skal også huske på, at den grundlæggende indtægtskilde til livets ophold for millioner af mennesker, der bor i udviklingslandene, er landbrug.

Jeg bakker også fuldt ud op om forslaget i betænkningen om at støtte små landbrug. Det er også værd at understrege, at betænkningen indeholder en opfordring til at respektere de lokale traditioner for brug af fælles jord til landbrug, hvilket i århundreder har sikret folk en forholdsvis god levestandard.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) EU har det privilegium at lovgive om og fokusere på de behov og krav, der er i dets eget territorium, men man kan ikke og må ikke glemme ansvaret for resten af verden, især i forhold til udviklingslandene.

Betænkningen af fru Theocharous har netop dette til formål. Fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse i udviklingslandene er af stor betydning for befolkningen i disse lande, men de er også vigtige for vores egne medborgere. I de fleste tilfælde er det faktisk fattigdom og jagten på arbejde, der driver tusindvis af desperate mennesker til at rejse ud i håbet om at finde en bedre fremtid.

Jeg mener derfor, at en str