Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/0257(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0153/2010

Forhandlinger :

PV 21/09/2010 - 9
CRE 21/09/2010 - 9

Afstemninger :

PV 22/09/2010 - 5.4
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0331

Forhandlinger
Onsdag den 22. september 2010 - Strasbourg EUT-udgave

6. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Reimer Böge (A7-248/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Jeg vil gerne rose Parlamentet og navnlig ordføreren, hr. Böge, som i stadig højere grad markerer sig som vogter af en stabil EU-budgetpolitik. Efter min mening er følgende aspekter vigtige. For det første kan EU-budgettet stadig godt klare sig uden at få kredit, og sådan skal det fortsat være. For det andet vil det finansielle overslag – den syvårige finansielle ramme – give medlemsstaterne et mere sikkert grundlag at planlægge ud fra. For det tredje må vi og medlemsstaterne vænne os til at have mindre finansielt råderum. Efter min mening betyder dette for det fjerde, at når medlemsstaterne overlader flere opgaver til EU, må princippet i fremtiden være, at medlemsstaterne også må tilvejebringe den nødvendige finansiering.

 
  
  

Betænkning: László Surján (A7-0250/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! Vi kender alle metaforen om cyklen – idéen om, at EU vælter, hvis vi ikke bliver ved med at bevæge os fremad. Jeg har altid ment, at en glubsk haj var et bedre billede. Hvis ikke den bliver ved med at svømme, går den til. Men lad os lade det ligge.

Lad os se på, hvorfor EU befinder sig i denne situation. Sandheden er, at EU er blevet en mekanisme til omfordeling af penge, som er nødt til at suge flere og flere midler til sig for at kunne belønne sin foretrukne kundekreds. Hvis EU holder op med det, så vælter cyklen, og hajen går til. Derfor oplever vi det helt ekstraordinære, at mens alle nationale regeringer forsøger at begrænse forbruget, så bliver EU's budget ved med at stige.

I mit hjemland forsøger man at finde besparelser på mellem 25 og 40 procent på alle ministeriers budgetter. Kun ét budget stiger med 60 procent, nemlig vores nettobidrag til EU. I stedet for at stimulere økonomien trækker vi både penge og mennesker ud af den produktive sektor og hælder dem i bureaukratiet. Dette bekræfter blot befolkningen i den tro, at EU er blevet til et gangstervælde.

 
  
  

Betænkning: Linda McAvan (A7-0153/2010)

 
  
MPphoto
 

  Anna Záborská (PPE). (SK) Hr. formand! Den offentlige bevidsthed om lægemidlers bivirkninger handler ikke blot om, hvordan producenterne præsenterer dem, eller hvad der står på indlægssedlen eller på internettet.

Jeg vil gerne lægge vægt på den personlige kontakt mellem patienten og lægen. Praktiske erfaringer viser, at der findes en gruppe af lægemiddelprodukter på markedet, hvor man bevidst undlader at oplyse om bivirkninger. Disse lægemidler er ofte frit tilgængelige på apoteket, og kvinder bruger dem uden forudgående vejledning. Der findes kun få læger, der pointerer, at hormonale svangerskabsforebyggende midler øger stresshormonniveauet, forårsager tromboembolske lidelser, brystcancer, cancer i uterus og leveren, slagtilfælde og problemer med undfangelse selv efter ophør med brug af midlerne. Lad os være ærlige og informative om alle lægemiddelprodukter på lige basis.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE). (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Som læge vil jeg gerne understrege vigtigheden af den nye forordning, der blev vedtaget i dag, og som gør det muligt at dele oplysninger om bivirkninger ved lægemidler i hele EU. Selv om sundhedspleje ikke ligger inden for EU's kompetenceområde, kunne medlemsstaterne enes om behovet for og metoden til at oprette en fælles database om kliniske erfaringer med brugen af lægemidler i EU, hvor oplysninger vil blive lagret og derefter delt og vurderet. Dette er rigtig godt nyt for patienterne i EU, og det fremhæver også fordelene ved at integrere de europæiske stater yderligere. Jeg sætter stor pris på det arbejde, der er udført af ordførerne fra ENVI-udvalget, da de har nået en aftale om alle stridspunkter, og jeg er særlig glad for, at udvalgets udkast blev forbedret, hvad angår øget beskyttelse af personoplysninger.

 
  
  

Betænkning: Linda McAvan (A7-0159/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE).(EN) Hr. formand! Dagens afstemning om de to filer for lægemiddelovervågning giver os et mere sikkert og effektivt system til overvågning af medicinske produkter. De indgåede kompromiser i de to filer er velafvejede. I det nye system vil vi tage behørigt hensyn til både risici og fordele ved medicinske produkter.

Vi vil også tage højde for behovet for kontrol uden at skabe for meget bureaukrati, og navnlig den centrale procedure for godkendelse af medicinske produkter vil blive mere strømlinet. Kompromiset bidrager til at sikre finansieringen af systemet, idet det er muligt for Det Europæiske Lægemiddelagentur at opkræve gebyrer for sine tjenesteydelser. Dette er selvfølgelig et kompromis, men når man ser på, hvor forskellige synspunkterne var fra starten, mener jeg, at dette er en fornuftig løsning.

 
  
MPphoto
 

  Anna Záborská (PPE). (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hendes ændringsforslag til de to direktiver om lægemiddelovervågning.

Det er vigtigt at udnytte de muligheder, der ligger i disse ændringsforslag, fuldt ud. Vi kan kun imødegå de betænkeligheder, som visse medlemsstater har vedrørende systemets effektivitet, hvis indberetningen af bivirkninger koordineres. Tidsforbruget på deling af oplysninger blandt medlemsstaterne skal være minimalt.

Endelig har jeg en sidste bemærkning. Statistikkerne viser, at lidelser optræder hyppigere blandt ældre mennesker. Her er der tale om mennesker, som helt naturligt ofte har et dårligt syn. Det vil ikke give nogen mening, at indlægssedlerne rummer omfattende og ofte unødvendige oplysninger, hvis patienterne ikke engang kan læse dem med deres normale briller, fordi skrifttypen er så lille.

 
  
MPphoto
 

  Michèle Rivasi (Verts/ALE).(FR) Hr. formand! Med hensyn til denne tekst, som vi stemte for, vil jeg lykønske fru McAvan med hendes fine arbejde, men jeg vil dog rette opmærksomheden mod en udeladelse vedrørende forsøgspersoner.

Faktisk er der et punkt, der er blevet negligeret, og som ikke kunne behandles i et mundtligt ændringsforslag pga. den aftale, der blev indgået ved førstebehandlingen. Her tænker jeg på mennesker, der bruges som forsøgspersoner ved kliniske tests af lægemidler eller vacciner, som foretages før godkendelse for at finde eventuelle skadevirkninger eller produktets balance mellem risici og fordele.

Der kan være tale om både mænd, kvinder, børn og ældre. I denne tekst beskæftiger vi os med opfølgning på de mulige bivirkninger ved humanmedicinske lægemidler.

Det skal understreges, at de mennesker, som deltager i disse kliniske tests, ikke får at vide, hvilket stof de indtager eller får indsprøjtet, og at bivirkningerne sandsynligvis først viser sig 10, 20 eller 30 år senere.

Disse forsøgspersoner er de glemte ofre for lægemiddelovervågningen, og det er vigtigt at huske og fremhæve dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE).(EN) Hr. formand! Jeg giver min fulde opbakning til betænkningen om rationalisering af systemet til overvågning af humanmedicinske lægemidler. Jeg mener, at dette er et område, hvor EU bestemt kan tilføre merværdi, og hvor vi ved at samarbejde kan øge patientsikkerheden.

Selv efter at lægemidlerne er godkendt, kan der være bivirkninger, og efter min mening kender vi først midlernes fulde sikkerhedsprofil, når de er ude på markedet. Derfor må vi hele tiden være årvågne. Dette forslag vil sikre øget patientsikkerhed ved at styrke EU's system til overvågning af lægemidlers sikkerhed. Det vil forbedre Eudravigilance, databasen til indsamling af oplysninger om bivirkninger ved lægemidler. Oprettelsen af den nye europæiske webportal vedrørende lægemidlers sikkerhed vil give borgerne lettere adgang til tydelige og letforståelige oplysninger om sikkerhedsspørgsmål.

Dette er den første del af en pakke i tre dele, som skal styrke EU's lægemiddellovgivning og lukke eventuelle huller i den, og jeg mener, at det er et godt første skridt.

 
  
  

Betænkning: Christa Klaß (A7-0239/2010)

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Hr. formand! Trods det, at biocidholdige produkter såsom desinfektionsmidler og konserveringsmidler indgår i folks hverdag, kan forkert anvendelse eller manglende godkendelse af dem udgøre en alvorlig risiko for mennesker, dyr og miljøet.

For at beskytte sundheden og miljøet er det derfor nødvendigt, at både europæiske og ikke-europæiske producenters produkter overholder fælles EU-standarder. Jeg må understrege, at der er langt flere fordele end risici forbundet med de produkter, der markedsføres og anvendes, men at eventuelle risici så vidt muligt skal fjernes.

Personligt støtter jeg mere udbredt harmonisering af de nationale procedurer for godkendelse af produkter på EU-plan, og jeg går navnlig ind for, at forbrugerne sikres bedre beskyttelse og oplysning. I første omgang er det afgørende, at vi sikrer tydelig, præcis og letforståelig mærkning af hensyn til lægfolk, som kommer i kontakt med produkterne.

 
  
MPphoto
 

  Anna Záborská (PPE).(FR) Hr. formand! Jeg støtter denne beslutning helhjertet. Bjergområder og områder med lav befolkningstæthed beriger vores natur, geografi og livskvalitet.

Jeg tænker navnlig på de slovakiske regioner, og jeg indbyder Dem alle til at besøge os i Høje Tatra, så De med egne øjne kan se, hvor smuk regionen er.

På baggrund af beslutningen, som straks må gennemføres, ser jeg gerne, at de offentlige myndigheder engagerer sig i at hjælpe disse områder. Til hverdag er det byerne og bysamfundene, der prioriteres. Her yder man offentlige tjenester, mens man ofte ser bort fra mindre byer og landsbyer i tyndt befolkede områder. Disse byer har imidlertid deres egen livskvalitet og bør ikke undervurderes.

 
  
MPphoto
 

  Alajos Mészáros (PPE). (HU) Hr. formand! Det glæder mig, at jeg kunne støtte denne betænkning, som efter min mening er meget vigtig. I betragtning af den høje befolkningstæthed og den internationale mobilitet må vi rette særlig opmærksomhed mod at forebygge spredning af patogene stoffer og sygdomme. Vi må træffe effektive foranstaltninger, men også sikre, at de ikke skader miljøet. Disse materialer skal håndteres med særlig forsigtighed. Biocidholdige produkter er nødvendige, hvis vi skal overholde vores høje standarder mht. sundhed og hygiejne, og de er en integreret del af vores hverdag. Ikke desto mindre er det i mine øjne vigtigt også at videreføre dialogen om denne forordning i fremtiden, da der må gælde særlig strenge kriterier for godkendelse og markedsføring af disse produkter.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Biocidholdige produkter anvendes primært inden for hygiejne og rengøring, men de findes også i møbler og stoffer. Produkterne beskytter mod bakterier, skadedyr (i bl.a. opbevarede fødevarer), insekter, mus og rotter. For fremtiden skal biocidholdige produkter overholde visse EU-minimumstandarder. Jeg er meget taknemmelig over, at ordføreren, fru Klaß, anfører, at forordningen skal finde samme anvendelse på forbrugere og producenter. Med andre ord skal der være tale om rimelige omkostninger, retfærdige rammebetingelser og forsvarlige udgifter til registrering. Hvis vi virkelig har held med dette, vil vi tage endnu et skridt i retning af harmonisering af det europæiske marked til gavn for erhvervslivet, men navnlig til gavn for forbrugerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Undskyld, men jeg skulle lige hente mit barns sut. Den betænkning, som vi har vedtaget i dag, rummer nogle positive elementer, som vi håber snart vil blive gennemført.

Jeg vil især gerne udtrykke min tilfredshed over bestræbelserne på at beskytte SMV'erne, navnlig mht. procedurerne for at indhente oplysninger om formulering af produkter, som det ofte er meget svært for små virksomheder at få adgang til – ikke blot pga. omkostningerne.

Der er gjort mange bestræbelser på at forenkle proceduren med at godkende markedsføring af disse produkter, navnlig hvad angår den tid, som det tager de kompetente myndigheder at træffe de relevante beslutninger. Endelig håber jeg, at vi kan fortsætte ad denne vej, hvor harmoniseringen af EU's indre marked vil føre til, at virksomhedernes sande kvaliteter kommer frem i lyset, og konkurrencen øges.

 
  
  

Betænkning: Peter Skinner (A7-0170/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Hr. formand! Jeg glæder mig over pakken med forslag til etablering af et mere effektivt, integreret og bæredygtigt system til finansielt tilsyn i EU, hvis mål det er at afhjælpe det svigt i det europæiske finansielle tilsyn, som til alles overraskelse blev åbenlyst under den nylige finanskrise.

Jeg støtter fuldt ud det fremlagte udkast til en forordning, som fastlægger en ny struktur for finansielt tilsyn, da vores negative erfaringer, klart understreger behovet for regulering, mere effektivt tilsyn og en vidtrækkende reform på dette område. Jeg mener, at øget konkurrence baseret på etablering af lige og gennemsigtige forhold for alle og tilvejebringelse af en samlet forordning vil bidrage til at sikre tilstrækkelig beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i EU.

 
  
  

Betænkning: Sylvie Goulard (A7-0168/2010)

 
  
MPphoto
 

  Joe Higgins (GUE/NGL).(GA) Hr. formand! Jeg undlod at stemme i spørgsmålet om at etablere en ny myndighed med ansvar for det finansielle system i EU, da de nye ordninger ikke grundlæggende ændrer den måde, hvorpå det finansielle system fungerer og ikke bringer finansmarkederne under kontrol. Navnlig gælder det, at disse ordninger hverken sætter en stopper for spekulation og profitmageri blandt de store banker eller de spekulative fonde, der kendes som hedgefonde.

I Irland lånte finansmarkedet for eksempel i går 1,5 mia. EUR til den irske regering, men renten er fire points højere, end hvis der havde været tale om Tyskland. Herved skal landets arbejdsstyrke betale yderligere millioner til disse institutioner.

Det nye råd, der oprettes, ændrer intet. Den eneste løsning på Europas finansielle problemer er at overføre hele systemet til statsligt ejerskab under demokratisk kontrol.

 
  
MPphoto
 

  Edward Scicluna (S&D).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske alle ordførerne med deres arbejde på denne pakke med særdeles vigtige reformer af tilsynet med Europas finanssektor. Denne revision af EU's finansielle arkitektur har været en kæmpe opgave for Økonomi- og Valutaudvalget.

Krisen har vist, at vores reguleringsmekanismer ikke var stærke nok, at markederne ikke altid retter sig selv op, og værst af alt, at de var genstand for ikkeovervågede systemiske risici. Det glæder mig navnlig at se oprettelsen af et europæisk råd for systemiske risici, hvis mandat bliver at give tidlig varsling af systemiske risici og ubalancer.

Med hensyn til ESA'erne er jeg tilfreds med, at der er fundet en balance, som ikke svækker medlemsstaternes rolle. Nu må vi sikre, at de tre institutioner får den bemanding og de ressourcer, som de behøver for at kunne udføre arbejdet ordentligt.

Til sidst vil jeg sige, at Parlamentet har lagt en enorm indsats og politisk vilje i et kompromis med Rådet for at sikre enighed om denne hårdt tiltrængte reformpakke, som vil være på plads i starten af 2011.

 
  
MPphoto
 

  Barbara Matera (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glæder mig, at denne betænkning er blevet vedtaget. Et af EU-institutionernes strategiske mål for de kommende år er at relancere det indre marked.

Den økonomiske krise har vist, hvor svært det er at nå dette mål, så længe vi har et fragmenteret marked for finansielle ydelser. Alle former for finansielle formidlere, infrastrukturer og markeder er faktisk indbyrdes afhængige og muligvis grundlæggende for hele systemet i en sådan grad, at hvis én af dem svigter, kan det give genlyd på makroniveau og få katastrofale følger.

Det økonomiske opsving, som alle europæere venter utålmodigt på, skal baseres på en finanssektor, der er sund og tillidvækkende, netop fordi den underkastes regulering og tilsyn i et hensigtsmæssigt omfang.

I mine øjne er vedtagelsen af finanstilsynspakken og navnlig oprettelsen af et europæisk råd for systemiske risici et vigtigt skridt i retning af at opfylde målsætningen om at få et harmoniseret tilsynssystem i Europa for at skabe tillid blandt virksomheder og borgere.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). (CS) Hr. formand! Jeg er glad for, at det var muligt at skabe det grundlag for effektivt tilsyn med finansmarkederne, som vi ikke fik skabt, da finanskrisen indtrådte. Jeg hilser det velkommen, at Europa er ved at skabe instrumenter, som måske kan gøre det muligt at undgå kriser i fremtiden, og jeg har derfor støttet alle betænkninger i pakken vedrørende tilsyn med finansmarkederne. Målet må være øget overholdelse af reglerne for god forvaltning, og hverken budgetmæssig ødselhed eller stigende gæld på bekostning af kommende generationer er eksempler herpå. Af denne årsag afviser jeg forslaget fra kommissionsformand Barroso om udstedelse af europæiske obligationer, som han nævnte i en tale for nylig i Parlamentet, hvor han talte om at belønne stater, som efterlever reglerne om god forvaltning. Der var tale om belønning i form af europæiske obligationer.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! Den rumlen, som vi kan høre i det fjerne, er EU's spærreild, indledningen på EU's angreb på velstanden i City of London, som understøtter den omgivende økonomi i min valgkreds.

Den nye tilsynsarkitektur, som Parlamentet netop har vedtaget med stort flertal, er ikke et middel, der står i forhold til det udpegede problem. Ingen har påvist – eller blot forsøgt at hævde – at de foranstaltninger, som vi træffer, ville have forhindret finanskrisen for to år siden. Det, som vi ser, er snarere foranstaltninger, der er drevet af misundelse og fortrydelse over Londons position og fjendtlighed over for kapitalismen som model.

Man kan give rigtig mange mennesker skylden for kreditstramningerne. Man kan beskylde bankerne, lovgiverne eller regeringerne, fordi de har holdt renten for lav i for lang tid, men man kan ikke skyde skylden på dem, der forvalter private equity, blev ofre for krisen, led deres tab med oprejst pande og undlod at komme rendende og plage om redningspakker.

Folk i de brancher sidder ikke og venter på, at kommissær Barnier sender sine inspektører. De er allerede ved at emigrere til Schweiz, Shanghai og Singapore, idet de efterlader London og EU som helhed en del fattigere.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (ECR).(EN) Hr. formand! Som parlamentsmedlem valgt i London må jeg sige, at mange af mine vælgere ikke overraskende er meget bekymrede over den indvirkning, som dette får på ikke blot Europas største finanscenter, men på dets to største finanscentre, da London huser både City og Canary Wharf Group.

Når vi ser på finanskrisen, er det meget nemt at falde i den fælde, som Parlamentet og alle de øvrige institutioner er faldet i, og tro, at mere regulering er løsningen. Vi glemmer den rolle, som reguleringen faktisk har spillet med hensyn til at skabe sub-prime-krisen, idet man har bedt bankerne om at låne ud til kunder, som ikke var kreditværdige. Da hver tiende af disse kunder misligholdt deres forpligtelser, havde vi sub-prime-krisen. Vi er også nødt til at forstå forskellen på lovgivning og tilsyn. Man kan hævde, at lovgiverne havde redskaberne til rådighed, men ikke brugte dem hensigtsmæssigt.

En af de fordele, som fremhæves, er, at denne foranstaltning skaber et fælles europæisk regelsæt. Det er meget interessant, men som bekendt er det aktuelle problem, at mange EU-lande ofte ser bort fra reglerne og undlader at betale deres bøder. Hvordan kan vi skabe ens spilleregler, når mange af spillerne ikke vil overholde reglerne?

 
  
  

Betænkning: Marielle Gallo (A7-0175/2010)

 
  
MPphoto
 

  Antonio Masip Hidalgo (S&D).(ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for at have bestræbt sig på at acceptere enkelte forslag og naturligvis for hendes forsvar af ophavsretten, som jeg tilslutter mig. Men det, at visse udvekslinger i betænkningen defineres som strafbare krænkelser, at udbydernes bemyndigelse til at pålægge sanktioner anerkendes, og at masseudvekslinger udelukkes som mulige krænkelser, betyder, at det er umuligt for os at stemme for nogen af de to betænkninger, der er på spil.

Gallo-betænkningen skabte en del interesse og kunne have været hensigtsmæssig, men kernen i forhandlingen er for bitter, hvad angår argumenterne for og imod den franske Hadopi-lov, som indebærer lukning af internetforbindelsen hos dem, der overtræder reglerne. Der har endnu ikke været nogen ægte europæisk forhandling, hvor der tages hensyn til andre fremskridt i den nationale lovgivning.

Jeg håber, at vi når frem til en fælles holdning i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet og opnår flertal her i salen i forhandlingerne om ændring af Kommissionens forslag til et direktiv, som ifølge kommissær Barnier snart fremlægges i Parlamentet. Ved den lejlighed vil vi forsøge at nå frem til en mere afbalanceret holdning, end vi har i dag, idet vi vil tage hensyn til både internetbrugernes rettigheder og det grundlæggende behov for, at den intellektuelle ejendomsret respekteres.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). (CS) Hr. formand! Fru Gallos betænkning har opdelt Parlamentet i tre lejre. Ingen af beslutningsforslagene har den nødvendige balance i forhold til regulering af intellektuel ejendom. I fru Gallos betænkning behandler man piratkopiering i digitale netværk meget ensidigt, og man overser foranstaltninger rettet imod varemærkeforfalskning, som virkelig ruinerer branchen, selv om IMCO- og ITRE-udvalgene har foreslået konkrete foranstaltninger. Desuden foreslår man i betænkningen en slags harmonisering af de strafferetlige sanktioner for krænkelse af den intellektuelle ejendomsret i stedet for at tage stilling til den kendsgerning, at fagfolk ser strafferet som medlemsstaternes kompetenceområde. Jeg sætter dog pris på, at man i betænkningen fremhæver forebyggelse og en uddannelseskampagne. Jeg anerkender, at ALDE-Gruppens beslutningsforslag behandler rettigheder og ansvar mere omhyggeligt, navnlig internetudbydernes, men det blev fremlagt i sidste minut. Det er tydeligvis inspireret af forslaget fra PPE-Gruppen, men desværre bringer det ikke nogen nyskabende initiativer ind i forhandlingen. Det beslutningsforslag, som blev fremlagt af bl.a. fru Castex, er mere komplekst og aktuelt med hensyn til mødet om ACTA. Jeg påskønner også de mere målrettede foranstaltninger rettet mod forfalskede lægemidler. Jeg er dog ikke enig i begrænsningen af det mandat, som det europæiske observationscenter for varemærkeforfalskning og piratkopiering tildeles. I sidste ende kunne jeg således ikke støtte nogen af de tre beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 

  Lena Ek (ALDE).(SV) Hr. formand! Ingen af de forslag vedrørende Gallo-betænkningen, der har været til afstemning her i salen i dag, er gode, og jeg har derfor stemt imod alle tre. Der er mange problemer med dem. Blandt andet forveksler man misbrug af varemærker med krænkelse af ophavsret, folk efterlyser regulering, overvågning og til et urimeligt kompensationssystem, samtidig med, at man medgiver, at effekten af den nuværende lovgivning først skal undersøges.

Jeg mener i stedet, at sikringen af grundlæggende rettigheder og det frie marked godt kan kombineres. Hvis princippet om "mere conduit" (ren videreformidling) trues, bringer vi det dynamiske internet, som vi kender i dag, i fare. Hvis internetudbyderne blev gjort ansvarlige for indholdets lovlighed, ville det tvinge dem til at minimere risikoen ved at overvåge og filtrere trafikken. Dette ville føre til forsigtige selskaber, der ikke vokser og ansætter medarbejdere, og give nye selskaber problemer med at opnå adgang til internettet.

Hvis vi afskaffer princippet om "mere conduit", udvides internetudbydernes rolle, så de også skal være tilsynsmyndigheder. Ingen andre steder i samfundet har budbringeren ansvaret for indholdet. Og ingen andre steder giver vi borgerne besked på ikke at bryde loven, hver gang de bruger en tjeneste. Tænk hvis man f.eks. ved salg af frimærker var forpligtet til at oplyse, at det er forbudt at sende breve, der indeholder miltbrand.

I stedet går min helhjertede støtte til kommissær Kroes og hendes digitale dagsorden. Hendes flagskibsinitiativ viser en fin forståelse af, hvordan et markedsorienteret perspektiv kunne kombineres med respekt for grundlæggende rettigheder, også på internettet.

Kina er et godt eksempel på, hvordan internettet er blevet ødelagt på grund af overvågning og indgreb i ytringsfriheden. Lad os ikke vælge den samme vej. Flere lande i Nordeuropa har vist vejen gennem frivillige aftaler og effektiv konkurrence. Vi skal se mod Nord og ikke mod Øst.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren, fru Gallo, for hendes betænkning. Det er meget vigtigt, at vi nu fastlægger fælles, paneuropæiske regler for intellektuel ejendomsret, for når vi ser på Europa i den aktuelle situation, er det innovation og kreativitet, som vi har brug for. Begge skaber ægte merværdi. Hvis vi skal kunne sikre et flow af nyskabelser og kreativitet, som fører til opfindsomme løsninger, siger det sig selv, at de skal beskyttes og udvikles. Det er indlysende, at vi ikke kan acceptere krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. I dag er dette et problem i industrien, i mange kreative sektorer og inden for sportsverdenen.

Det glæder mig derfor, at fru Gallos betænkning er det første skridt i den rigtige retning. Som lovgivere kan vi på ingen måde tolerere piratkopiering eller tyveri, uanset om det sker online eller andre steder. Vi skal sikre, at de kreative sektorer får arbejdsro. De kan være nyskabende, og vi skal gribe ind over for de fortsatte krænkelser af den intellektuelle ejendomsret og pålægge sanktioner, når de forekommer. På den måde kan vi opnå europæisk merværdi i kraft af de kreative sektorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (ECR).(EN) Hr. formand! Ligesom mange andre Parlamentsmedlemmer på tværs af det politiske spektrum havde jeg også mine forbehold vedrørende denne betænkning, navnlig da den sigter mod at sammenblande spørgsmål vedrørende henholdsvis fildeling og sundhedsrisikoen i forbindelse med forfalskede varer, bl.a. i forhold til fly og lægemidler. De to kan ikke sammenlignes og skal holdes helt adskilt.

Vi må desuden finde os til rette med forskellen mellem produkter og tjenester i henholdsvis den virkelige verden og den digitale verden – den digitale økonomi. Vi må forstå, at i en verden med stadig større processorkraft, billigere datalagring og hurtigere bredbånd, vil vi generelt opleve, at prisen på mange digitale produkter bevæger sig mod nul.

Det, der sker, er uheldigvis, at mens mange kunstnere reagerer og finder andre måder at tjene penge på, idet de giver noget at deres materiale væk, så er musikbranchen som helhed ikke fulgt med, da den stadig vil have folk til at rejse flere år tilbage til dengang, hvor vi brugte fysiske medier. Det er på tide, at musikbranchen vågner op og tilpasser sin forretningsmodel til den digitale økonomi.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0518/2010

 
  
MPphoto
 

  Edward Scicluna (S&D).(MT) Hr. formand! Som parlamentsmedlem, der repræsenterer øerne Malta og Gozo, står dette emne mit hjerte meget nær. For at starte med Gozo er det en skam, at mens den maltesiske regering medtog erklæring 36, hvis mål var at sikre Gozos fremtid, under Maltas forhandlinger om tiltrædelse af EU, udmøntede det sig aldrig i specifikke midler. Indbyggerne på Gozo bør dog føle sig beroliget af denne beslutning, hvor der kræves EU-rammer for bjergområder og øer. Der er ikke blot tale om en politisk foranstaltning, men en række EU-politikker, som får indvirkning på udviklingen af øsamfund. Mere specifikt anmodes Kommissionen og medlemsstaterne i beslutningen om at sikre, at øer nyder godt af særlige midler i en ny finansiel ramme for budgetperioden 2014-2020. Bjergområder og øer i EU har fælles egenskaber, som ikke findes i andre regioner – i visse tilfælde endog inden for samme stat. Jeg er meget glad for, at man i denne beslutning anmoder om EU-programmer og en politik, der gør det muligt for øsamfund at blive konkurrencedygtige og tilpasse sig de udfordringer, som de står over for. Det glæder mig også, at man anfører, at medlemsstaterne i det sydlige Europa, herunder Malta og Cypern, har behov for regionale udviklingsprogrammer. Denne beslutning rummer en hensigtserklæring om at beskytte medlemsstaternes interesser, navnlig hvad angår øer som Gozo. Derfor støtter jeg beslutningen.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE).(PL) Hr. formand! Jeg støtter fuldt ud Parlamentets holdning vedrørende bjergområder, øer og regioner med lav befolkningstæthed. Der er typisk tale om områder med særlig vigtige naturforhold, så vi må være omhyggelige med at sikre, at den støtte, som vi yder dem, kombineres med beskyttelse af deres naturlige ressourcer. Vi må støtte disse regioner på en måde, som sætter dem i stand til at gøre brug af deres bedste egenskaber på nyskabende vis, men vi skal også sikre, at deres naturlige rigdomme beskyttes.

Jeg vil også gerne rette fokus mod landmændenes vanskelige situation i disse områder, hvor dyrkning af jorden kan være den eneste måde at tjene til føden på. Landmændene skal have særlig opmærksomhed. Vi behøver ikke udelukkende vise denne solidaritet i form af økonomisk støtte. Den kan også bestå af hjælp til uddannelse af de unge og støtte til udvikling af nyskabende teknologier.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Reimer Böge (A7-0248/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne takke ordføreren for hans indsats. Jeg stemte for denne tekst, fordi jeg mener, at EU ikke kan arbejde med ufleksible instrumenter i disse vanskelige økonomiske tider, og den flerårige finansielle ramme har vist sig at være ufleksibel.

Desuden er det snæversyn, som visse institutioner (Rådet og Kommissionen) har lagt for dagen, helt sikkert ikke den reaktion, som de europæiske borgere forventer. Millioner af arbejdstagere har mistet deres job uden for disse mure, og de har brug for Parlamentets støtte. EU's budget skal være et ægte europæisk budget.

Jeg er rent faktisk overbevist om, at det er nødvendigt, hvis ikke afgørende, at have større budgetfleksibilitet i en vanskelig økonomisk situation, således at EU kan træffe konkrete foranstaltninger til imødegåelse af de nuværende behov, men også behov, der ikke indgik i overvejelserne på tidspunktet for budgettets vedtagelse. Tiden er således inde til at øge EU's egne indtægter.

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) I lyset af det pågældende forslags mulige vidtrækkende konsekvenser og behovet for nærmere overvejelser omkring den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme er jeg enig i ordførerens konklusioner. Jeg har således besluttet at stemme for denne interimsbetænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. (FR) Jeg stemte for Böge-betænkningen, idet jeg fordømmer den uholdbare finansielle situation, som vi står i i øjeblikket. Selv om Lissabontraktaten tildeler EU nye beføjelser, og medlemsstaterne stiller krav om og bebuder storstilede europæiske projekter, nægter Kommissionen og Rådet at tage udgiftslofterne op til fornyet overvejelse, hvilket ikke giver nogen mening og afslører deres snæversynede visioner for det europæiske projekt. Vi skal have mere Europa på grund af recessionen. EU's budget skal således styrkes ved at udskifte den nuværende finansielle ramme, som er begrænset og uegnet. Tiden er inde til at overholde vores traktater, hvori det fastslås, at Unionen skal have tildelt de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål. Vi støtter sammen med et meget stort flertal af Parlamentets medlemmer behovet for egne indtægter som f.eks. eurobonds. Medlemsstaterne bør anerkende, at de europæiske politikkers merværdi er et afgørende redskab til at holde de nationale udgifter i skak.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) I henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal EU tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik. EU har desuden fået tildelt nye beføjelser ved Lissabontraktatens ikrafttræden, f.eks. hvad angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Jeg mener derfor, at det ikke er tilstrækkeligt blot at omfordele midlerne eller ændre prioriteterne inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme (FFR), hvis vi skal imødegå EU's nye behov. En revision af FFR og fleksibilitetsmekanismerne i den interinstitutionelle aftale er således af afgørende betydning. EU har brug for større fleksibilitet for at skabe reserver og margener, således at EU kan reagere hurtigt og effektivt på akutte og uforudsete hændelser. Jeg stemmer derfor for denne betænkning og henstillingerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig.(SV) Det er efter vores opfattelse vigtigt, at der kan afsættes tilstrækkelige midler, f.eks. til EU's nye EU 2020-strategi for vækst og beskæftigelse, og der skal også afsættes de nødvendige midler i EU-budgettet til f.eks. bistand og bekæmpelse af klimaændringer. EU har desuden fået tildelt en række nye kompetenceområder i Lissabontraktaten, herunder områderne for optræden udadtil, sport, rummet, energi og turisme. Vi mener imidlertid, at disse områder primært bør finansieres gennem omfordeling af midler, der allerede er tilgængelige i EU-budgettet, f.eks. fra landbrugsbudgettet, således at det samlede EU-budget ikke øges.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) En effektiv planlægning af og opfølgning på EU's tiltag er ikke forenelig med et simpelt årligt budget. Vi har derimod brug for et flerårig finansiel ramme, som kan sikre institutionerne tilstrækkelige midler til at varetage deres opgaver.

Betænkningen, der lå til grund for den beslutning, som vi har stemt om, blev udarbejdet på baggrund af midtvejsrevisionen af gennemførelsen af den flerårige finansielle ramme. I beslutningen gives der udtryk for en række bekymringer, som mange – også jeg – deler, over svaghederne i den flerårige finansielle ramme og Unionens nuværende økonomiske muligheder for at nå sine mål.

Den kritik, der er blevet rettet mod EU, skyldes ofte manglende gennemsigtighed i EU's regnskaber. Fuld åbenhed omkring EU-budgetter og den flerårige planlægning og bæredygtighed samt respekt for alle aktørerne i budgetproceduren, der naturligvis også omfatter Europa-Parlamentet, må være vejen frem, hvis vi skal udrydde enhver mistanke og tilskynde borgerne og politiske aktører til at spille en mere aktiv rolle på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Lofterne for den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) blev nået eller overskredet i perioden 2007-2009. I løbet af de seneste fire år med den nuværende FFR har det kun været muligt at videreføre vigtige projekter som f.eks. Galileo, fødevarefaciliteten og den europæiske genopretningsplan enten ved fuldt ud at udnytte de eksisterende margener eller ved at udnytte de instrumenter, der er fastlagt i den interinstitutionelle aftale. De resterende margener under den nuværende finansielle ramme er forsvindende små for resten af perioden. Den disponible margen under udgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) vil være på mindre end 50 mio. EUR om året, og den disponible samlede margen under alle udgiftsområder vil være begrænset til 436 mio. EUR i 2012 og 435 mio. EUR i 2013. Denne margen vil imidlertid blive yderligere reduceret på grund af eksisterende bevillinger, der endnu ikke er blevet indarbejdet i budgettet. Med Lissabontraktaten har vi fået nye beføjelser og organer, og vi bør nu tage hul på gennemførelsen af den allerede vedtagne EU 2020-strategi, hvori der slås til lyd for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og bruge de nødvendige finansielle ressourcer. Vi mener derfor, at revisionen af den nuværende FFR er presserende, og at den skal være fleksibel.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) I denne betænkning stilles der krav om en hurtig vedtagelse af de nye instrumenter, der er nødvendige for at kunne gennemføre Lissabontraktatens budgetbestemmelser. EU's budget skal således i endnu højere grad underlægges neoliberalismens, føderalismens og militarismens behov – de tre grundlæggende akser i den igangværende europæiske integrationsproces, der nu er forankret og udviklet i denne traktat.

Idet vores holdning på dette område er velkendt, havde vi ingen anden mulighed end at stemme imod betænkningen. Vi har altid kritiseret den nuværende yderst stramme flerårige finansielle ramme, hvor strukturfondene er blevet reduceret til 0,37 % af EU's bruttonationalindkomst. Det har resulteret i nedskæringer i social- og miljøprogrammer og på forsknings-, uddannelses- og kulturområdet.

Vi opfordrer derfor til, at budgetmidlerne øges, og at målene omprioriteres. Vi opfordrer til vedtagelsen af et EU-budget til fremme af reel økonomisk og social samhørighed, til fremme af fuld beskæftigelse med rettigheder, investeringer og offentlige tjenester, miljøbeskyttelse, samarbejde og fred.

Vi er derfor imod, at EU's budget betragtes som et instrument til fremme af kommercialiseringen af flere og flere områder i samfundslivet, liberalisering, manglende jobsikkerhed, strukturel arbejdsløshed, ekstern indblanding og krig.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. (GA) Støtte via EU-budgettet er af afgørende betydning for de irske landdistrikter og landbrugernes indkomst. Der vil blive allokeret ca. 2 mia. EUR pr. år i perioden 2010-2013 til de irske landbrugere, landdistrikterne og den irske fødevaresektor. Der pågår i øjeblikket afgørende forhandlinger med det formål at nå til enighed om det beløb, der skal afsættes til landbrugssektoren fra 2013 og frem.

I lyset af de store årlige støttebeløb til den irske landbrugssektor er disse forhandlinger naturligvis af afgørende betydning for Irland, herunder navnlig for de irske landdistrikter.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Det henstilles klart i Böge-betænkningen, at det finansielle grundlag for EU-projekter ikke bør afhænge af uudnyttede budgetmidler, idet det vanskeliggør planlægningen. Midler, der ikke er blevet udnyttet, eller som ikke øremærkes til nødsituationer i en bestemt sektor, bør ikke blot anvendes til andre formål, hvilket ofte er tilfældet i landbrugssektoren. Ændringerne i EU's landbrugsbudget må ikke resultere i en indirekte budgetnedskæring i 2010. Jeg støtter derfor kravet om oprettelsen af reserver i forbindelse med revisionen af den flerårige finansielle ramme. Anvendelsen af reserverne bør også fastlægges klart på forhånd, og de bør ikke omfordeles til andre politikområder.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) I denne betænkning stilles der krav om ekstra midler til at gennemføre EU's nye politikker. Disse politikker er en direkte følge af Lissabontraktaten, og der kan ikke længere være tvivl om dens liberale blindhed og antidemokratiske karakter. Jeg stemte imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU har fået tildelt en række nye kompetenceområder i Lissabontraktaten, herunder områderne for optræden udadtil, sport, rummet, energi og klimaændringer. EU skal tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik. Jeg er enig i, at den flerårige finansielle ramme skal sikre EU tilstrækkelige økonomiske midler til at nå de ambitiøse politiske mål, der er blevet fastlagt.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med vedtagelsen af denne beslutning opfordrer Europa-Parlamentet Rådet og Kommissionen a) til at samarbejde med Europa-Parlamentet om en hurtig vedtagelse af de nye instrumenter, der er nødvendige for at kunne gennemføre Lissabontraktatens budgetbestemmelser og revidere den nuværende FFR for at tilvejebringe de ekstra midler, der er nødvendige for at kunne iværksætte de initiativer, der ikke indgik i overvejelserne, da den nuværende FFR blev vedtaget, og b) til fuldt ud at overholde artikel 312, stk. 3, i EUF-traktaten, som fastsætter at den finansielle ramme skal omfatte alle de bestemmelser, der kan medvirke til en problemfri afvikling af den årlige budgetprocedure, og artikel 312, stk. 5, som fastsætter at "Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (...) under hele proceduren frem til vedtagelsen af den finansielle ramme (træffer) de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette (dens) vedtagelse" – og mange andre.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) I denne betænkning ser hr. Böge kritisk på de forskellige problemer i forbindelse med den nuværende finansielle ramme og henviser udtrykkeligt til rammebetingelserne i artikel 311 og 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I lyset af det aktuelle økonomiske klima skal budgettet omprioriteres under hensyntagen til EU-budgettets europæiske merværdi.

 
  
  

Betænkning: László Surján (A7-0250/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) De nuværende ustabile markeder og de særlig sårbare finansielle markeder i visse medlemsstater begrunder fuldt ud oprettelsen af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme. Selv om jeg håber, at der vil blive gjort så lidt brug af denne mekanisme som muligt, hvilket ville betyde, at medlemsstaterne selv er i stand til sætte ind over for krisen, er jeg nødt til at understrege den vigtige rolle, som denne mekanisme kan spille i tilfælde af alvorlige vanskeligheder.

Oprettelsen af en budgetpost, der gør det muligt at tilvejebringe sikkerhedsstillelse under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme i år, indebærer den fordel, at EU får mulighed for at vise solidaritet og gribe hurtigere ind over for problemer, som er opstået i mellemtiden. Det sender også et budskab om tillid til de finansielle markeder med hensyn til EU's kollektive vilje til at sikre markedets sikkerhed og stabilitet og til at bidrage til at imødegå finansielle sammenbrud.

På trods af disse fordele mener jeg, at det er nødvendigt at foretage en seriøs og meget grundig vurdering af mekanismens indvirkning på EU's budget, der sandsynligvis vil være væsentlig. Vi bør om nødvendigt prioritere bæredygtighed frem for hurtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Dette ændringsbudget er blevet forelagt på baggrund af Budgetudvalgets og dets formands forslag om at bruge et ændringsbudget til at forelægge en ændring om opførelse af en p.m.-post (et pro memoria) til finansiering af de sikkerhedsstillelser, der er fastlagt under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM). Vi gør opmærksom på, at den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme blev oprettet i maj 2010 via en rådsforordning, der vedtoges på grundlag af artikel 122, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) uden Europa-Parlamentets deltagelse, og den består af en mekanisme, der giver mulighed for, at Unionen indgår låneaftaler på kapitalmarkedet for at kunne yde lån til medlemsstater i finansielle vanskeligheder. Der vil kun blive gjort brug af det europæiske budget til interventioner, hvis den medlemsstat, der får lånet, ikke er i stand til at tilbagebetale det. Dette ændringsbudget for regnskabsåret 2010 drejer sig således om oprettelsen af en ny budgetkonto 01 04 01 03 vedrørende den sikkerhedsstillelse, som EU har givet, og en tilsvarende ny artikel 802 på indtægtssiden. Der foreslås opført et pro memoria under forpligtelses- og betalingsbevillinger og under indtægter.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) I juli stemte jeg imod den finansielle stabiliseringsmekanisme, der blev udtænkt af Rådet, og som indebærer, at nye europæiske lån betinges af gennemførelsen af økonomiske og finansielle reformer påtvunget af Den Internationale Valutafond (IMF). Vi har set de dramatiske konsekvenser af dette i Grækenland. I dag opfordres vi til at stemme for oprettelsen af et finansielt system, der underbygger og således sikrer gennemførelsen af denne katastrofale mekanisme. Jeg stemmer naturligvis imod gennemførelsen af dette system.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den økonomiske og finansielle krise, der har ramt hele verden, herunder EU, har skabt mange udfordringer, og EU er bl.a. nødt til at gribe ind over for spekulative angreb på svagere økonomier, der kan bringe den fælles valuta i fare. Det var derfor nødvendigt at oprette den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme for at sikre støtte til medlemsstater, der føler sig truet af disse angreb. Det er nødvendigt at vedtage et ændringsbudget, der er berettiget i tilfælde af uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder, med henblik på at indarbejde denne mekanisme i budgettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig.(DE) Støtten til Grækenland blev solgt til os som en undtagelse fra "no bail out"-klausulen i overensstemmelse med artikel 136. Der er imidlertid ikke grundlag for at yde støtte til Grækenland i artikel 136, idet den kun omfatter foranstaltninger, der er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne. Der er ikke hjemmel for disse foranstaltninger i TEUF, og de er tilmed rent faktisk udtrykkeligt forbudt. Der kan således ikke træffes mere omfattende foranstaltninger i henhold til bestemmelserne. Finansministrene i euroområdet besluttede at støtte Grækenland gennem et lån med en gennemsnitlig rente på 5 %. Lånet blev således ydet med en politisk fastsat rentesats, der ligger under markedsrenten, og der er således tale om ulovlig støtte. Støtten til Grækenland var således yderst kontroversiel rent juridisk, hvis ikke direkte ulovlig. Med hensyn til de reelle konsekvenser frygter jeg, at euroområdet ikke længere vil eksistere om 10 år, hvis eurolandene fortsat skal være ansvarlige for andre medlemsstaters gæld. Jeg stemte derfor imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med vedtagelsen af denne beslutning tager Europa-Parlamentet forslaget til ændringsbudget nr. 7/2010 til efterretning, det godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 7/2010 uden ændringer og pålægger sin formand at bekendtgøre, at Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2010 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i EUT, og det pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte imod oprettelsen af denne nye budgetpost, da denne "post" blev vedtaget af Rådet og Kommissionen i forbindelse med pakken af foranstaltninger til opretholdelse af finansiel stabilitet i euroområdet under henvisning til de såkaldte "kriseartikler" helt uden Europa-Parlamentets inddragelse i drøftelserne. Så længe det ikke står klart, hvor disse midler skal komme fra, hvis en medlemsstat skulle søge disse midler, kan jeg ikke under nogen omstændigheder være medansvarlig for oprettelsen af denne budgetpost.

 
  
  

Betænkning: Sharon Bowles (A7-0247/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. – (EN) Et ja til denne foranstaltning er ikke et ja til momssystemet. Det er klart, at tidsplanen for indførelse af en elektronisk tilbagebetalingsprocedure og proceduren for indgivelse af en enkelt anmodning om tilbagebetaling var urealistisk i praksis – og mange afgiftspligtige personer og små virksomheder kan lide tab som følge heraf. Denne anerkendelse afspejles i denne meget vigtige foranstaltning, og medlemsstaternes centrale rolle anerkendes således – og de får deres beføjelser tilbage, om end kun i seks måneder. Der sættes også en stopper for en urealistisk tidsplan, der medfører økonomiske tab for SMV'er i Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstater på grund af EU's inkompetence. Vi stemmer derfor for denne foranstaltning.

 
  
MPphoto
 
 

  John Bufton, David Campbell Bannerman, Derek Roland Clark og Nigel Farage (EFD), skriftlig. – (EN) Et ja til denne foranstaltning er ikke et ja til momssystemet. Det er klart, at tidsplanen for indførelse af en elektronisk tilbagebetalingsprocedure og proceduren for indgivelse af en enkelt anmodning om tilbagebetaling var urealistisk i praksis – og mange afgiftspligtige personer og små virksomheder kan lide tab som følge heraf. Denne anerkendelse afspejles i denne meget vigtige foranstaltning, og medlemsstaternes centrale rolle anerkendes således – og de får deres beføjelser tilbage, om end kun i seks måneder. Der sættes også stopper for en urealistisk tidsplan, der medfører økonomiske tab for SMV'er i Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstater på grund af EU's inkompetence. Vi stemmer derfor for denne foranstaltning.

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Ordføreren glæder sig over Kommissionens forslag om at foretage de nødvendige ændringer for at lette tilbagebetalingen af moms i tilfælde, hvor nogle af de parter, der er involveret i de pågældende transaktioner, er etableret uden for EU. Jeg mener, at dette var et nødvendigt og positivt skridt, og har således stemt for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Ved årets udgang, når virksomhederne laver deres regnskaber, fortæller deres regnskabsbalancer en interessant historie om arbejde, salg, betalte skatter og meget andet.

De angiver udgangspunktet et år tidligere og resultatet 12 måneder efter, men de beskriver ikke vejen fra det ene punkt til det andet, der er irrelevant i skattemæssig henseende, men helt grundlæggende for virksomhedens overlevelse. I den daglige forvaltning er det ikke ligegyldigt at have en midlertidig likviditet og et regnskab, der i sidste ende vil være i balance, men hvor der midlertidigt trækkes på likviditeten.

Hvis virksomhederne skal komme effektivt på fode igen, når den krise, som vi alle er blevet ramt af, er ovre, bør de frem for alt ikke tvinges til at forudbetale moms, mens de ikke kan betale deres ansatte og leverandører. Det er faktisk den bedste måde at bekæmpe skatteunddragelse på, så længe det ikke går ud over arbejdstagerne, der har brug for pengene. Derfor hilser jeg en fremskyndelse af momstilbagebetalings- og forenklingsprocedurerne som foreslået i denne betænkning velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at forslaget om at forenkle momstilbagebetalingsproceduren ved at indføre en elektronisk procedure er nyttigt. Jeg mener, at min stemme er til gavn for skatteyderne, da den vil medvirke til at beskytte deres momsfradragsret.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for henstillingerne i denne betænkning. Forenklingen af momstilbagebetalingsproceduren i momstilbagebetalingsdirektivet bidrager til at øge integrationen af det indre marked. Eftersom det er blevet konstateret, at forsinkelserne i overholdelsen af fristerne til tider kan tilskrives medlemsstaterne, der åbnede deres webportaler sent eller havde andre tekniske problemer, lægger jeg stor vægt på, at afgiftspligtige personers momsfradragsret ikke bringes i fare. Beskyttelsen af skatteydernes momsfradragsret er navnlig blevet af afgørende betydning i lyset af den nuværende økonomiske situation i EU. For sen tilbagebetaling af moms til virksomheder, der opererer på det indre marked, kan skabe yderligere problemer for disse virksomheder, navnlig med hensyn til deres finansielle behov. Det vil få negative følger for den økonomiske genopretning i EU og det indre markeds funktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) De foreslåede ændringer af det nuværende momstilbagebetalingsdirektiv og vedtagelsen af en række gennemførelsesforanstaltninger, som vil forbedre webportalernes funktion, er efter min mening yderst vigtige. Det er helt afgørende, at visse medlemsstater hurtigt gennemfører de elektroniske momstilbagebetalingsforanstaltninger med henblik på at effektivisere og forenkle de nuværende momsregler, reducere omkostningerne og sikre det indre markeds integritet.

Jeg er helt enig med ordføreren i, at enhver sen tilbagebetaling af moms kan have meget alvorlige økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der opererer på det indre marked, navnlig i den nuværende økonomiske situation, hvor enhver forøgelse af den økonomiske byrde kan være katastrofal.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for, da jeg mener, at denne betænkning er et meget positivt bidrag til forbedringen af momsreglernes effektivitet og gennemsigtighed i EU. I betænkningen forsvares skatteydernes rettigheder, navnlig med hensyn til fradrag for og tilbagebetaling af moms. Gennemførelsen af foranstaltninger, der letter den administrative byrde for europæiske virksomheder, der opererer i de forskellige medlemsstater, samt standardiseringen af procedurerne er af afgørende betydning for styrkelsen af det indre marked og for den økonomiske genopretning i EU. Jeg beklager forsinkelsen i gennemførelsen af de elektroniske momstilbagebetalingsforanstaltninger i visse medlemsstater. Det er klart, at sen tilbagebetaling af moms har alvorlige økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der opererer på det indre marked, i den nuværende økonomiske situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Hvis formålet er at gøre det nemmere for virksomhederne at få tilbagebetalt moms, er jeg enig. Hvis formålet er at godkende en øget momsbeskatning i stedet for beskatning af indkomst, er jeg uenig. I et liberalt Europa er det acceptabelt at være forsigtig. Jeg vil undlade at deltage i afstemningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Formålet med Rådets direktiv 2008/9/EF (tilbagebetalingsdirektivet) er at forenkle momstilbagebetalingsproceduren og reducere den administrative byrde ved at indføre en elektronisk procedure, der gør det muligt for skatteyderen at indgive en enkelt tilbagebetalingsanmodning. Gennemførelsen af dette direktiv er imidlertid blevet forsinket i de fleste medlemsstater, hvilket har givet anledning til klager fra en række virksomheder, og det er således nu nødvendigt at ændre direktivet for at beskytte skatteydernes interesser, da vi alle er klar over, at sen tilbagebetaling af moms kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der opererer på det indre marked, og dermed kan forsinke den økonomiske genopretning i EU. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (LV) Jeg stemte for, da jeg mener, at det er nødvendigt at udvikle en fælles metode for pålægning af moms. Jeg håber, at den ensartede metode for pålægning af moms i sidste ende vil betyde, at momssatsen bliver fastsat på grundlag af et lands BNP. Den forhøjede momssats i Letland er i dag til hinder for den økonomiske udvikling, hvilket forværrer krisen og skaber fattigdom blandt befolkningen. Samtidig er alle øvrige skatter også blevet øget, hvilket hindrer virksomhederne og økonomien som helhed i at udvikle sig. Jeg håber, at udviklingen af en logisk og klar metode for pålægning af moms vil indvirke positivt på EU's skattepolitik generelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Tilbagebetaling af moms er af ekstrem stor økonomisk betydning, navnlig for små og mellemstore virksomheder. På grund af nedbrud i computersystemer frygtes det nu, at afgiftspligtige personers ret til fradrag vil blive bragt i fare. Det ville derfor være ønskeligt at udsætte fristen fra september 2010 til marts 2011 som foreslået af ordføreren. Jeg stemte for betænkningen, da der redegøres klart for følgerne af sen tilbagebetaling, herunder for de økonomiske konsekvenser.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. (IT) Jeg stemte for, idet direktivet vil forenkle momstilbagebetalingsproceduren og frem for alt reducere den administrative byrde, idet der indføres en elektronisk procedure, der gør det muligt for skatteyderen at indgive en enkelt anmodning om tilbagebetaling i etableringsmedlemsstaten. Det er nødvendigt at undgå forsinkelser i tilbagebetalingen af moms, idet de kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der opererer på det indre marked, og dermed kan få negative følger for den økonomiske genopretning i EU og for det indre markeds funktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig.(DE) I betænkningen foreslås en række forbedringer af den elektroniske tilbagebetalingsprocedure for moms, herunder en løsning på de tekniske problemer forbundet med tilbagebetalingen af omsætningsafgift. Jeg stemte derfor for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Europa-Parlamentet har vedtaget følgende henstillinger i dag: Europa-Parlamentet 1) godkender Kommissionens forslag som ændret; 2) opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 3) opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 4) anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 5) pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

 
  
  

Betænkning: Linda McAvan (A7-0153/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Lægemiddelovervågningssystemet i EU har i de seneste år udviklet sig til bedre at kunne koordinere arbejdet medlemsstaterne imellem. Der er imidlertid stadig huller i den gældende lovgivning, og Kommissionen har derfor foreslået en række ændringer for at styrke lægemiddelovervågningen i EU og rationalisere procedurerne.

Ordføreren hilser ikke blot Kommissionens forslag velkommen, men har derudover strammet op på forslagene på nogle områder, herunder foreslået en styrkelse af Det Rådgivende Udvalg for Risikovurdering inden for Lægemiddelovervågning, der skal have bemyndigelse til at anbefale Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler at træffe foranstaltninger, en styrkelse af sundhedspersonernes rolle hvad angår frivillig indberetning af bivirkninger, en styrkelse af patienternes rolle hvad angår direkte patientindberetning af bivirkninger, at alle bivirkninger (og ikke kun de alvorlige) indberettes til Eudravigilance-databasen af de kompetente myndigheder og virksomhederne, hvilket betyder, at information om alle bivirkninger for første gang bliver centraliseret ét sted i EU, og at der skal være en tydeligere angivelse af de karakteristiske egenskaber ved lægemidlet på indlægssedler.

Af alle ovennævnte grunde stemte jeg for denne betænkning. Der kan ikke herske tvivl om, at lægemiddelovervågning er en prioritet i EU's sundhedspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Lægemiddelovervågning spiller en vigtig rolle for folkesundheden i EU. Det skønnes, at der er ca. 200 000 dødsfald om året som følge af bivirkninger. Kliniske forsøg kan ikke spore alle bivirkningerne af de lægemidler, der markedsføres. Sagerne med lægemidlerne thalidomid og Vioxx er endnu ikke glemt.

Jeg glæder mig over forslaget om at ændre EU-reglerne om indledning af hastende retlige procedurer, når der opstår farlige situationer i forbindelse med bebudet markedsføring af lægemidler hvor der er brug for en hurtig og koordineret indsats. Det er korrekt af Kommissionen at udskifte den nuværende arbejdsgruppe vedrørende lægemiddelovervågning med Det Rådgivende Udvalg for Risikovurdering inden for Lægemiddelovervågning (PRAAC). De fleste eksperter er enige om, at det nuværende system med en arbejdsgruppe fungerer på en temmelig ad hoc-agtig måde, hvor der kun fokuseres på lægemidler, som er godkendt gennem den centrale procedure, og arbejdsgruppen har ikke en status, der sikrer, at Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler, som fører tilsyn med hele systemet, handler ud fra dets resultater. Jeg glæder mig over forslaget om at udpege yderligere to repræsentanter til PRAAC, der skal varetage patienternes og sundhedspersonalets interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Med de foranstaltninger, vi har stemt om i dag, sikrer vi de europæiske patienter større beskyttelse, og de får adgang til flere analytiske oplysninger om en række lægemidlers bivirkninger.

Jeg er overbevist om, at etableringen af en central database forbundet med nationale databaser som foreslået af ordføreren er et effektivt redskab, der sikrer, at alle europæiske borgere har kendskab til alle bivirkninger af lægemidler i EU. Det er EU's ansvar at give borgerne adgang til flest mulige oplysninger, herunder på sundhedsområdet. I modsat fald kan de ikke træffe de bedste valg.

Jeg er ligeledes overbevist om, at en sund politik for lægemiddelovervågning er et effektivt redskab til indirekte forebyggelse af forgiftninger eller forkert brug af lægemidler. Det sorte symbol med påskriften "Dette lægemiddel er underkastet supplerende sikkerhedsovervågning" på de lægemidler, der underkastes en mere grundig kontrol, kan rent faktisk sikre en større sikkerhed samt give borgerne mere præcise oplysninger. Af disse grunde stemte jeg for de to McAvan-betænkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. (FR) Jeg stemte for denne betænkning, da det efter min opfattelse er uacceptabelt at foretage patetisk små besparelser inden for patientsikkerhed og produktkvalitet. Kommissionens oprindelige forslag svækkede det nuværende system ved at give virksomhederne en central rolle i udarbejdelsen af lister over og indberetningen, analysen og formidlingen af oplysninger om deres lægemidlers bivirkninger. Uafhængige lægemiddelovervågningsnetværk og udvalg er imidlertid af helt afgørende betydning for effektiviteten og patientsikkerheden. Det kompromis, der er indgået med Rådet, øger gennemsigtigheden, og det forhindrer navnlig markedsføringen af lægemidler, der er utilstrækkeligt afprøvet.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærlægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur, for så vidt angår overvågning af humanmedicinske lægemidler. Det gjorde jeg, fordi aftalen med Rådet vil gøre det muligt at etablere et effektivt og gennemsigtigt europæisk lægemiddelovervågningssystem, navnlig gennem oprettelsen af en europæisk webportal om lægemiddelsikkerhed og udviklingen af redskaber, der giver patienterne mulighed for at indberette bivirkninger til de kompetente nationale myndigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Lægemiddelovervågning er det system, der anvendes til overvågning af sikkerheden af lægemidler, efter at disse er blevet godkendt til offentlig brug. Der er 197 000 dødsfald om året i EU som følge af bivirkninger ved lægemidler. Det er derfor en prioritet at udvikle et godt lægemiddelovervågningssystem, hvor sundhedspersoner, virksomhederne og patienterne selv indberetter eventuelle bivirkninger. Bestemmelserne om den centraliserede procedure er anført i denne forordning om nye lægemidler eller lægemidler til behandling af cancer, hiv eller degenerative sygdomme, og bestemmelserne om det decentraliserede system er anført i direktiv 2001/83/EF. Jeg støtter derfor et styrket samarbejde om lægemiddelovervågning, der gør det muligt at opnå en større "pulje" af indberettede bivirkninger og undgå dobbeltarbejde i form af overvågning af de samme bivirkninger i andre medlemsstater. Jeg støtter de foreslåede foranstaltninger, der tilskynder sundhedspersoner til frivilligt at indberette bivirkninger til deres kompetente myndigheder. Jeg vil navnlig gerne understrege vigtigheden af oprettelsen af en webportal i de enkelte medlemsstater (direktivets artikel 106), hvor alle, der ønsker det, kan få adgang til alle relevante oplysninger om lægemidler. Disse nationale webportaler vil blive forbundet til den europæiske webportal, der skal forvaltes af Det Europæiske Lægemiddelagentur (forordningens artikel 26), og som vil være tilgængelig på alle de officielle EU-sprog.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. (FR) Der er i dag stadig for mange patienter i EU, der lider af bivirkninger ved lægemidler. Jeg stemte derfor for denne betænkning, hvor der tages fat på dette problem. Der stilles forslag om oprettelse af nationale og europæiske websteder, hvor patienter kan indberette bivirkninger, med henblik på udvikling af en database. Det foreslås endvidere, at der af gennemsigtighedshensyn skal anføres et sort symbol på indlægssedlen i alle lægemidler, der er underkastet supplerende sikkerhedsovervågning. Denne tekst er et betydeligt fremskridt, idet der skabes grundlag for øget beskyttelse af patienter ved at give dem adgang til praktiske oplysninger om brugen af lægemidler og deres bivirkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Medicinalindustrien er en af de vigtigste sektorer i samfundet i dag i økonomisk, social og forskningsmæssig henseende. EU er ingen undtagelse, og denne sektor er en kilde til økonomisk vækst og bæredygtig beskæftigelse i EU og bidrager samtidig til EU-borgernes generelle velfærd. På trods af den eksisterende lovgivning skønnes det imidlertid, at der er omkring 197 000 dødsfald om året i EU som følge af bivirkninger ved lægemidler. I lyset heraf er det af afgørende betydning, at vi har en konsekvent, sund og sektororienteret lovgivning. Hovedformålet med dette forslag er at styrke fællesskabsprocedurerne for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler for at forhindre, at mennesker og dyr rammes af bivirkningerne ved lægemidler, hvilket er sket tidligere. Jeg støtter de nye bestemmelser, der er blevet vedtaget, som i sidste ende skaber merværdi i form af praktiske løsninger til gavn for forbrugeren.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Folkesundhed er en politisk hovedprioritet, og det skal det også være fremover. Medicinalvirksomheder markedsfører et stort antal nye livsforlængende og sundhedsforbedrende lægemidler hvert år. Ifølge ordføreren dør omkring 197 000 mennesker hvert år som følge af bivirkninger ved sådanne lægemidler. Det er tvingende nødvendigt at foretage en meget grundig revision af proceduren for godkendelse af nye lægemidler og undersøge detaljerede oplysninger om bivirkninger hurtigst muligt. Der bør desuden skabes mulighed for en ukompliceret og direkte patientindberetning, ikke blot til medicinalvirksomhederne, men også til de nationale myndigheder. Jeg stemte for betænkningen, da de nye bestemmelser efter min opfattelse er tilstrækkelige til at sikre patientsikkerheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for McAvan-betænkningen, da jeg mener, at EU's indsats på folkesundhedsområdet skal samordnes. Overvågningen af lægemidler sikrer sundheden og øger det europæiske sundhedssystems effektivitet.

EU har en pligt over for borgerne til at overvåge sikkerheden af lægemidler, efter at disse er blevet markedsført, og forbedre den europæiske lovgivning i overensstemmelse med målsætningerne i McAvan-betænkningen. Jeg er enig i strukturen og budskabet i betænkningen, hvori der slås til lyd for et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne, oprettelse af Det Rådgivende Udvalg for Risikovurdering inden for Lægemiddelovervågning og større gennemsigtighed i et lægemiddelovervågningssystem, der er lydhør over for borgerne, med det formål at gøre det nemmere at trække farlige lægemidler tilbage fra markedet og skabe grundlag for et bedre sundhedssystem.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da emnet – lægemiddelovervågning – bliver stadig vigtigere i samfund, der er i front forskningsmæssigt og teknologisk, navnlig inden for biomedicinsk forskning. Det styrker de tidligere bestemmelser i forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærlægemidler, der tilpasses nutidens krav.

Jeg vil i denne forbindelse navnlig gerne understrege betydningen af samarbejde mellem medlemsstaterne. Idet "puljen" af indberettede bivirkninger kan blive langt større, kan sjældnere mønstre hurtigere spores. Lægemiddelovervågningen bliver med andre ord langt mere effektiv. Det skal i denne forbindelse også understreges, at alle bivirkninger indberettes til Det Europæiske Lægemiddelagentur i det nye system. Udvidelsen af kriterierne og centraliseringen af institutionerne vil fremme den biomedicinske forskning og være til stor gavn for samfundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Lægemidler spiller en afgørende rolle for EU-borgernes sundhed. De kan imidlertid have bivirkninger, der ifølge Kommissionen tegner sig for omkring 5 % af alle hospitalsindlæggelser.

Lægemiddelovervågning er proceduren og videnskaben for tilsyn med lægemidlers sikkerhed, herunder indsamling og forvaltning af data om lægemidlers sikkerhed, vurdering af disse data for at afdække eventuelle sikkerhedsproblemer, foranstaltninger til imødegåelse heraf og evaluering af den fulgte procedure og de opnåede resultater. Kommissionen ønsker at forbedre det nuværende lægemiddelovervågningssystem gennem en forenkling af procedurerne, øget gennemsigtighed og en præcisering af de forskellige involverede aktørers rolle og inddragelse.

Jeg mener imidlertid, at der er plads til yderligere forbedringer, navnlig for så vidt angår forbrugerbeskyttelse og databeskyttelse. Forbrugere og sundhedspersoner bør f.eks. have fuld adgang til den europæiske Eudravigilance-database for at forhindre gentagen optræden af bivirkninger, og de bør ikke kun have adgang til et webformat til indberetning, men også til andre midler som e-mail, fax og telefon. Jeg mener desuden, at finansieringen af overvågningssystemer fortsat skal være offentlig i erkendelse af de offentlige myndigheders ansvar.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) Lægemiddelovervågning er processen og videnskaben for tilsyn med lægemidlers sikkerhed, herunder indsamling og forvaltning af data om lægemidlers sikkerhed, vurdering af disse data for at afdække eventuelle sikkerhedsproblemer, foranstaltninger til imødegåelse heraf, herunder information om problemet, og evaluering af den fulgte procedure og de opnåede resultater. I henhold til gældende EU-lovgivning kan lægemidler godkendes på to måder: a) gennem en central procedure, hvor der indsendes én ansøgning af en medicinalvirksomhed til EMEA (Det Europæiske Lægemiddelagentur), jf. forordning (EF) nr. 726/2004, eller b) gennem et system med gensidig anerkendelse, hvor ét land står i spidsen for vurderingen af det nye lægemiddel og koordinerer med andre medlemsstater ved gensidig anerkendelse. Jeg støtter betænkningen, da forbrugere og sundhedspersoner også bør have fuld adgang til den centrale europæiske Eudravigilance-database for at forhindre gentagen optræden af bivirkninger, som kunne have været forhindret ved at gøre validerede oplysninger let tilgængelige. Dette er et effektivt middel til imødegåelse af uligheder mellem medlemsstaterne med hensyn til oplysninger om bivirkninger. Offentlig adgang til Eudravigilance er nødvendig for at genetablere borgerens tillid til sundhedsmyndighedernes evne til at beskytte folkesundheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Selv om de forslag, der er blevet vedtaget i dag, vil forbedre folkesundheden, er De Grønne bekymret over bestemmelserne om produktgodkendelse. Den foreslåede centralisering af produktgodkendelsen på europæisk plan er blevet tilpasset industrilobbyens krav, hvilket kan svække produktevalueringen. De Grønne undlod derfor at deltage i den endelige afstemning. EU-godkendelse bør ikke føre til lempeligere standarder. De forslag, der er blevet vedtaget i dag, vil indebære godkendelse af biocidholdige produkter på europæisk plan, der giver industrien fuld adgang til alle EU-markeder uden først at sikre, at der er de nødvendige ressourcer til at forvalte disse godkendelser. De Grønne er bekymret over, at Det Europæiske Kemikalieagentur vil få færre midler og betydelig mindre tid end i dag til at sikre en stram godkendelsesprocedure. Det er imidlertid en trøst, at medlemmerne af Europa-Parlamentet støttede et krav fra De Grønne om at give medlemsstaterne ret til at indføre ekstra kontrolforanstaltninger vedrørende brugen af biocider.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. (FR) På trods af kravet om omfattende kliniske forsøg og markedsføringstilladelse har nogle lægemidler alvorlige bivirkninger, der meget ofte kræver hospitalsindlæggelse, og som også ofte koster menneskeliv i EU.

Jeg glæder mig over, at Europa-Parlamentet har vedtaget lovgivningen om lægemiddelovervågning, der styrker bestemmelserne på dette område i den europæiske lovgivning om humanmedicinske lægemidler.

Patienter vil nu få mulighed for at indberette bivirkninger direkte. Oprettelsen af en europæisk webportal vil samtidig forbedre oplysningerne om lægemidler. Jeg glæder mig over bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger. Disse bestemmelser vil forbedre lægemidlernes sikkerhed og kvalitet til gavn for patienterne.

Der er imidlertid fortsat behov for at sikre en bedre finansiering af lægemiddelovervågningen, der for indeværende fortsat afhænger af de gebyrer, som laboratorierne betaler (og derfor af deres velvilje), og Det Rådgivende Udvalg for Risikovurdering inden for Lægemiddelovervågnings uafhængighed i forhold til Det Europæiske Lægemiddelagentur, der udsteder et stort antal markedsføringstilladelser i EU.

Bolden er nu på Kommissionens banehalvdel, navnlig med hensyn til at forbedre informationen på indlægssedlen.

 
  
  

Betænkning: Linda McAvan (A7-0159/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Det er af afgørende betydning for styrkelsen af patientsikkerheden at vedtage denne pakke, da patienterne vil blive langt bedre informeret om humanmedicinske lægemidler på markedet via oprettelsen af databaser med ajourførte, detaljerede oplysninger samt oversættelser af indlægssedler på alle EU-sprog. De foranstaltninger, der indføres med denne pakke, vil forbedre lægemiddelovervågningen i Europa mærkbart, og jeg stemte således for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Lægemiddelovervågningssystemet i EU har i de seneste år udviklet sig til bedre at kunne koordinere arbejdet medlemsstaterne imellem. Der er imidlertid stadig huller i den gældende lovgivning, og Kommissionen har derfor foreslået en række ændringer for at styrke lægemiddelovervågningen i EU og rationalisere procedurerne.

Ordføreren hilser ikke blot Kommissionens forslag velkommen, men har derudover strammet op på forslagene på nogle områder, herunder foreslået en styrkelse af Det Rådgivende Udvalg for Risikovurdering inden for Lægemiddelovervågning, der skal have bemyndigelse til at anbefale Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler at træffe foranstaltninger, en styrkelse af sundhedspersonernes rolle hvad angår frivillig indberetning af bivirkninger, en styrkelse af patienternes rolle hvad angår direkte patientindberetning af bivirkninger, at alle bivirkninger (og ikke kun de alvorlige) indberettes til Eudravigilance-databasen af de kompetente myndigheder og virksomhederne, hvilket betyder, at information om alle bivirkninger for første gang bliver centraliseret ét sted i EU, og at der skal være en tydeligere angivelse af de karakteristiske egenskaber ved lægemidlet på indlægssedler.

Af alle ovennævnte grunde stemte jeg for denne betænkning. Der kan ikke herske tvivl om, at lægemiddelovervågning er en prioritet i EU's sundhedspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, for så vidt angår lægemiddelovervågning. Det gjorde jeg, fordi aftalen med Rådet vil gøre det muligt at etablere et effektivt og gennemsigtigt europæisk lægemiddelovervågningssystem, navnlig gennem oprettelsen af en europæisk webportal om lægemiddelsikkerhed og udviklingen af redskaber, der giver patienterne mulighed for at indberette bivirkninger til de kompetente nationale myndigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Jeg lægger meget stor vægt på forbrugersikkerhed, navnlig når de pågældende forbrugere også er patienter, der bruger lægemidler med henblik på at blive helbredt eller i det mindste få et væsentlig bedre helbred.

Jeg mener derfor, at den kompromisaftale, der er blevet indgået om de nye bestemmelser om lægemiddelovervågning, er væsentlig, da Det Europæiske Lægemiddelagentur tildeles centrale beføjelser på dette område, navnlig gennem oprettelsen af en lægemiddelovervågningsdatabase. Bredere, bedre og mere integreret adgang til information kan være af afgørende betydning, hvis vi skal mindske alvorligheden og hyppigheden af visse bivirkninger og forenkle og fremskynde procedurerne for suspension af salget af lægemidler, der anses for at have alvorlige bivirkninger, eller for tilbagekaldelse af lægemidler.

Jeg mener også, at beslutningen om at oprette en let tilgængelig webportal, hvor alle europæere kan finde indlægssedler for alle lægemidler på deres eget sprog, er vigtig. Patienternes ret til sikkerhed og information er efter min opfattelse en grundlæggende ret, og jeg vil derfor være særlig opmærksom på de andre forslag i den lægemiddelpakke, som endnu ikke er blevet behandlet af Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Lægemiddelovervågning er det system, der anvendes til overvågning af sikkerheden af lægemidler, efter at disse er blevet godkendt til offentlig brug. Der er 197 000 dødsfald om året i EU som følge af bivirkninger ved lægemidler. Det er derfor en prioritet at udvikle et godt lægemiddelovervågningssystem, hvor sundhedspersoner, virksomhederne og patienterne selv indberetter eventuelle bivirkninger. Bestemmelserne om den centraliserede procedure er anført i forordning nr. 726/2044 om nye lægemidler eller lægemidler til behandling af cancer, hiv eller degenerative sygdomme, og bestemmelserne om det decentraliserede system er anført i dette direktiv. Jeg støtter derfor et styrket samarbejde om lægemiddelovervågning på EU-plan, der gør det muligt at opnå en større "pulje" af indberettede bivirkninger og undgå dobbeltarbejde i form af overvågning af de samme bivirkninger i andre medlemsstater. Jeg støtter de foreslåede foranstaltninger, der tilskynder sundhedspersoner til frivilligt at indberette bivirkninger til deres kompetente myndigheder. Jeg vil navnlig gerne understrege oprettelsen af en webportal for de enkelte medlemsstater (direktivets artikel 106), hvor alle, der ønsker det, kan få adgang til alle relevante oplysninger om lægemidler. Disse nationale webportaler vil blive forbundet til den europæiske webportal, der skal forvaltes af Det Europæiske Lægemiddelagentur (forordningens artikel 26).

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Lægemiddelovervågning, dvs. vurdering, sporing og forebyggelse af bivirkninger ved lægemidler, er et yderst vigtigt spørgsmål, navnlig da sådanne bivirkninger er den femte mest almindelige dødsårsag på hospitaler, der fører til omkring 197 000 dødsfald om året i EU.

Hele processen skal være så gennemsigtig som muligt, og de kompetente myndigheder skal tilføres tilstrækkelige ressourcer. Disse organer skal udelukkende tjene patienternes og folkesundhedens interesse, og det skal derfor være offentlige organer, der er uafhængige af kommercielle interesser.

Det er af afgørende betydning at indføre et system, der inddrager sundhedspersoner og patienter, hvor der kan ske en sikker og pålidelig indberetning af bivirkninger.

Vi er enige med ordføreren i, at medlemsstaterne fortsat skal være nøglespillere i EU's lægemiddelovervågningssystem. Den kompetente myndighed i alle medlemsstater skal derfor fortsat fungere som clearingcenter for alle spontane indberetninger af bivirkninger.

Vi er også enige i, at medlemsstaterne straks skal informeres, hvis en virksomhed indberetter en bivirkning, der forekommer på deres område, til EU's database (Eudravigilance), og at der bør oprettes et advarselssystem som foreslået af ordføreren.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. (FR) Jeg undlod at deltage i afstemningen om McAvan-betænkningen om lægemiddelovervågning, da uafhængige lægemiddelovervågningsudvalg bør være grundlaget for effektiviteten og sikkerheden for patienter, der bruger lægemidler. Det kræver nødvendigvis offentlig finansiering, hvilket ikke længere er sikret med denne tekst, idet disse aktiviteter fremover primært vil blive finansieret af laboratoriegebyrer, et omstridt og kritisabelt system. Selv om det kompromis, der blev indgået med Rådet, indebar en række forbedringer med hensyn til test af lægemidler og gennemsigtighed i procedurer, kunne jeg ikke støtte denne tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne beslutning, da der alt for længe har været et klart behov for at give patienterne adgang til korrekt information. Bivirkninger ved lægemidler har gennem de senere år været den femte mest almindelige dødsårsag i EU, og derfor var det ikke længere muligt at udskyde foranstaltninger såsom de foranstaltninger, som Parlamentet har foreslået.

Jeg har derfor stemt for at give syge livskvalitet, at give patienter vished om mulige bivirkninger, at gøre lægemidler til en virkelig forbundsfælle for den syge og endelig at gøre det muligt at trække lægemidler tilbage fra markedet med det samme, såfremt der er problemer. Oprettelsen af en fælles webportal i EU på alle sprog er en stor nyskabelse og en stor fordel for alle europæiske patienter, der således med rette kan føle, at de er fælles om at beskytte deres eget helbred.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Medicinalindustrien er en af de vigtigste sektorer i samfundet i dag i økonomisk, social og forskningsmæssig henseende. EU er ingen undtagelse, og denne sektor er en kilde til økonomisk vækst og bæredygtig beskæftigelse i EU og bidrager samtidig til EU-borgernes generelle velfærd. På trods af den eksisterende lovgivning skønnes det imidlertid, at der er omkring 197 000 dødsfald om året i EU som følge af bivirkninger ved lægemidler. I lyset heraf er det af afgørende betydning, at vi har en konsekvent, sund og sektororienteret lovgivning. Da hovedformålet med dette forslag er at forbedre oplysningerne til offentligheden om lægemidler og deres respektive bivirkninger, og da parterne nåede til generel enighed om ændringerne til det oprindelige forslag, støtter jeg de nye foranstaltninger, der er blevet vedtaget. De skaber i sidste ende merværdi i form af praktiske løsninger til gavn for forbrugeren.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D) , skriftlig. (LV) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at borgerne bør have adgang til oplysninger på deres modersmål. Over 40 % af Letlands befolkning har russisk som modersmål. På trods heraf er der ikke tilgængelige oplysninger om lægemidler til salg på russisk i Letland. Der er mange ældre i Letland, der overhovedet ikke taler lettisk. De lettiske myndigheder forbyder alligevel helt bevidst anvendelsen af russisk, selv i indlægssedler for lægemidler. Jeg støttede denne beslutning og håber, at dette spørgsmål vil blive inkluderet i lovgivningspakken.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig.(DE) Lægemiddelovervågning er det system, der anvendes til overvågning af sikkerheden af lægemidler, efter at disse er blevet godkendt. Med henblik på at sikre patienterne den bedst mulige beskyttelse bør oplysninger om bivirkninger indsamles fra hele EU hurtigt og uden bureaukrati. Kun på denne måde kan vi gribe hurtigt ind og vurdere, hvorledes der skal følges op. Det ville desuden være en enorm fordel for patienterne, hvis de kunne få adgang til oplysninger om bivirkninger via en central portal. Jeg stemte for betænkningen, da den har til formål at sikre, at der træffes ubureaukratiske og hurtige foranstaltninger på området for lægemiddelovervågning.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig.(DE) Lægemiddelovervågning anvendes til overvågning af sikkerheden af lægemidler, efter at disse er blevet godkendt, og spiller derfor en vigtig rolle for folkesundheden. Bivirkninger ved lægemidler kan overses i kliniske forsøg, hvis de er sjældne, kun forekommer efter lang tids brug, eller hvis de forekommer ved interaktion med andre lægemidler. Det skønnes således, at der er 197 000 dødsfald om året i EU som følge af bivirkninger. Systemer til indberetning af bivirkninger og undersøgelse af mønstre i disse bivirkninger er derfor et vigtigt element i en effektiv sundhedspolitik. Ved at styrke samarbejdet om lægemiddelovervågning på EU-plan forøges "puljen" af indberettede bivirkninger, hvilket betyder, at sjældnere mønstre hurtigere kan spores, dobbeltarbejde med hensyn til opfølgning på de samme bivirkninger i forskellige medlemsstater kan undgås, og farlige lægemidler kan i påkommende tilfælde trækkes hurtigere tilbage. Jeg stemte derfor for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) Lægemiddelovervågning er det system, der anvendes til overvågning af sikkerheden af lægemidler, efter at disse er blevet godkendt til offentlig brug. I henhold til gældende EU-lovgivning kan lægemidler godkendes på to måder: a) gennem en central procedure, hvor der indsendes en ansøgning af en medicinalvirksomhed til EMEA (Det Europæiske Lægemiddelagentur), eller b) gennem et system med gensidig anerkendelse, hvor ét land står i spidsen for vurderingen af det nye lægemiddel og koordinerer med andre medlemsstater ved gensidig anerkendelse. Bestemmelserne om det decentraliserede system er anført i direktiv 2001/83/EF. Jeg stemte for denne betænkning, da europæiske patienter vil blive bedre beskyttet og informeret om brugen af lægemidler og deres bivirkninger. Den nye lovgivning indeholder bestemmelser om oprettelse af nationale og europæiske websteder om lægemidler, som kan sikre patienterne flere oplysninger. Patienterne vil få mulighed for at indberette bivirkninger til de nationale myndigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Selv om de forslag, der er blevet vedtaget i dag, vil forbedre folkesundheden, er De Grønne bekymret over bestemmelserne om produktgodkendelse. Den foreslåede centralisering af produktgodkendelsen på europæisk plan er blevet tilpasset industrilobbyens krav, hvilket kan svække produktevalueringen. De Grønne undlod derfor at deltage i den endelige afstemning. EU-godkendelse bør ikke føre til lempeligere standarder. De forslag, der er blevet vedtaget i dag, vil indebære godkendelse af biocidholdige produkter på europæisk plan, der giver industrien fuld adgang til alle EU-markeder uden først at sikre, at der er de nødvendige ressourcer til at forvalte disse godkendelser. De Grønne er bekymret over, at Det Europæiske Kemikalieagentur vil få færre midler og betydelig mindre tid end i dag til at sikre en stram godkendelsesprocedure. Det er imidlertid en trøst, at medlemmerne af Europa-Parlamentet støttede et krav fra De Grønne om at give medlemsstaterne ret til at indføre ekstra kontrolforanstaltninger vedrørende brugen af biocider.

 
  
  

Betænkning: Christa Klaß (A7-0239/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg støtter dette forslag, der har til formål at forbedre den gældende lovgivning om fremstilling og anvendelse af biocidholdige produkter. En begrænset og ansvarlig anvendelse af biocider er en del af vores dagligdag, idet de hjælper os med at forhindre spredningen af sygdomme og sikrer høje sundheds- og hygiejnestandarder. Det er imidlertid meget vigtigt, at lovgivningen sikrer et højt beskyttelsesniveau i forbindelse med fremstillingen og anvendelsen af disse produkter. Det er muligt at sikre dette gennem fastlæggelse af ensartede obligatoriske standarder for biocidholdige produkter for forbrugere og fabrikanter. Med henblik på at beskytte forbrugerne er det nødvendigt at sikre, at der er et pålideligt system for mærkning af materialer og produkter, der er i overensstemmelse med risikoniveauet, uanset om de biocidholdige produkter fremstilles i eller uden for EU. Det er også nødvendigt at præcisere de oplysninger, som skal medtages i mærkningen, og mærkningens placering, så man sikrer en effektiv og tilstrækkelig information.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da biocider til bekæmpelse af skadelige organismer og patogene bakterier skal være mere sikre, også i miljømæssig henseende. Der vil blive indført en enklere godkendelsesprocedure for markedsføring af nye biocidholdige produkter i EU. Jeg stemte for forbuddet mod de mest giftige kemikalier, navnlig kræftfremkaldende kemikalier, kemikalier der har en negativ virkning på fertilitet eller som er gen- eller hormonforstyrrende.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) EU er måske det mest mobile område i befolkningsmæssig henseende med en høj befolkningstæthed, navnlig i byområder. Disse forhold øger risikoen for overførsel af bakterier og sygdomme, og biocider er således en nødvendig del af vores tilværelse, som har til formål at opretholde høje sundheds- og hygiejnestandarder. Biocider skal være effektive, og derfor kan det også være farligt at håndtere disse stoffer.

Den nye forordning om biocidholdige produkter skal imidlertid anvendes retfærdigt i forhold til de private virksomheder, der fremstiller disse stoffer, således at de ikke ender i en situation, hvor de ikke har tilstrækkelige råmaterialer til at producere biociderne. Det ville være uheldigt på et tidspunkt, hvor der er stor efterspørgsel efter disse stoffer. Det understreges klart i den betænkning, som blev forelagt under Parlamentets plenarmøde, at Kommissionens forslag til forordning skal forbedres betragteligt, hvis de angivne mål skal nås. I den nye forordning skal der tages højde for tre væsentlige områder: miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse samt producenternes sikre og praktiske gennemførelse af forordningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Tilgangen til biocider bør bidrage til beskyttelse af sundheden og ikke skabe uønskede risici. I denne beslutning foreslås en række ændringer af Kommissionens forslag om biocidholdige produkter, og sigtet er at harmonisere den eksisterende EU-lovgivning samt at tilpasse lovgivningen til den nye tekniske udvikling, og beslutningen er således af stor betydning.

Jeg mener for det første, at det er afgørende at beskytte miljøet og dyr i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. I beslutningen understreges det ligeledes, at erhvervsmæssige brugere og borgerne skal have øget adgang til nyttige informationer, og der lægges vægt på betydningen af forskning og udvikling, hvilket jeg gerne vil fremhæve.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da biocider til bekæmpelse af skadelige organismer og patogene bakterier skal være mere sikre, også i miljømæssig henseende. Der vil blive indført en enklere godkendelsesprocedure for markedsføring af nye biocidholdige produkter i EU. Jeg stemte for forbuddet mod de mest giftige kemikalier, navnlig kræftfremkaldende kemikalier, kemikalier der har en negativ virkning på fertilitet eller som er gen- eller hormonforstyrrende.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. (FR) Hovedformålet med dette forslag til forordning er at forbedre sikkerheden ved biocidholdige produkter, der anvendes og markedsføres i EU, og at forenkle godkendelsesproceduren i hele EU. Kommissionens forslag til forordning har således til formål at harmonisere de allerede gældende lovbestemmelser på europæisk plan og at ajourføre lovgivningen til gavn for både forbrugere og fabrikanter.

Formålet er således at ændre det nuværende system ved at udvide anvendelsesområdet, således at forordningen kommer til at omfatte genstande og materialer, der er behandlet med biocidholdige produkter, ved at indføre en europæisk godkendelsesprocedure for såkaldte "lavrisikoprodukter", ved at begrænse antallet af dyreforsøg, ved at tilpasse datakravene, ved at udvide Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) rolle og ved at sikre en ensartet gennemførelse af forordningen i hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Dušek (S&D), skriftlig.(CS) Formålet med denne forordning er at harmonisere de allerede gældende lovbestemmelser på europæisk plan og tilpasse dem til den tekniske udvikling. Biocidholdige produkter og stoffer er uundværlige i vores samfund, idet de medvirker til at opfylde strenge sundheds- og hygiejnekrav. En lang række mikroorganismer er allerede blevet modstandsdygtige over for de oprindelige produkter, og de eksisterende biocidholdige stoffer bliver således mere og mere farlige på grund af deres øgede effektivitet. Jeg støtter fuldt ud ordførerens opfordring til ikke blot at tage hensyn til fabrikanternes praksis, men også navnlig til forbruger- og miljøbeskyttelse. Lovgivningen om biocidholdige produkter bør også udvides til at omfatte fabrikanter uden for EU. Det er uacceptabelt, at vi stiller større krav til forbruger- og miljøbeskyttelse til vores egne producenter, hvilket øger deres omkostninger, og at vi ikke stiller nogen krav til andre producenter uden for EU og uden for Europa, der eksporterer disse produkter til EU.

Forbrugere, der køber biocidholdige produkter i EU, skal være sikre på, at produkterne opfylder minimumsstandarder, uanset om de er købt i Polen eller Tyskland, eller om de kommer fra EU eller fra Kina. Betænkningen er klart formuleret. Der stilles krav om konkrete og gennemførlige lovgivningsændringer, og der tages hensyn til miljøindvirkningen. Af alle disse grunde stemte jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter. Det gjorde jeg, fordi det styrker bestemmelserne om godkendelse, markedsføring og anvendelse af biocider i EU med henblik på at beskytte både menneskers og dyrs sundhed og miljøet i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) De høje hygiejnestandarder, som vores civilisation er blevet vant til, nødvendiggør en stadig mere konstant og intensiv anvendelse af biocidholdige produkter. Vi kræver samtidig, at disse produkter bliver stadig mere effektive og aggressive, og det er således også blevet farligere at håndtere disse produkter.

I tilgangen til regulering, markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter skal der således navnlig være fokus på forbruger- og brugerbeskyttelse. Som jeg har sagt ved andre lejligheder, skal bestemmelserne på dette område være harmoniserede og finde anvendelse i hele EU, idet vi i modsat fald ikke vil være i stand til at sikre en effektiv beskyttelse af alle europæiske forbrugere og miljøet, hvilket er lige så vigtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Formålet med denne forordning er at harmonisere de eksisterende bestemmelser på europæisk plan og tilpasse dem til den nyeste udvikling. Forbrugerne skal kunne gå ud fra, at de produkter, de køber, opfylder ens minimumsstandarder på EU's indre marked, uanset i hvilken medlemsstat de har købt produktet. Følgelig er en klar mærkning af behandlede materialer og produkter lige så nødvendig som en tilsvarende godkendelse af biocidholdige produkter, uanset om disse kommer fra lande i eller uden for EU. Markedet for biocidholdige produkter i Europa skønnes at udgøre 890 mio. EUR årligt dvs. ca. 27 % af det globale marked. Tre store selskaber sidder på ca. 25 % af det europæiske marked. Det er derfor nødvendigt at afbalancere de store selskabers interesser med de små og mellemstore virksomheders (SMV'er). Der skal ydes større hjælp til SMV'er i en branche, som er domineret af en række store industriproducenter. Dette kan gøres ved at undtage SMV'erne fra at betale en årlig afgift for at markedsføre biocidholdige produkter. Desuden bør medlemsstaterne oprette nationale helpdeske som supplement til de vejledninger, som Det Europæiske Kemikalieagentur udarbejder.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi undlod at deltage i afstemningen ved førstebehandlingen, fordi vi er bekymret over en række kritiske spørgsmål, som et flertal her i Parlamentet har ignoreret. Det er tvingende nødvendigt, at medlemsstaterne beskytter borgerne mod de skadelige virkninger for sundheden og miljøet af aktivstofferne i biocidholdige produkter, der anvendes på markedet.

Det Europæiske Kemikalieagentur, der vil få ansvaret for den videnskabelige vurdering af, om anvendelsen af et biocid på markedet kan godkendes, vil nu få tre måneder til at udarbejde en udtalelse på grundlag af konklusionerne af vurderingen i stedet for ni måneder som oprindelig foreslået. Vi mener ikke, at denne kortere frist vil styrke den stringente tilgang til beskyttelse af folkesundheden og miljøet, som er nødvendig. Vi håber, at dette spørgsmål vil blive taget op til fornyet overvejelse i fremtidige forhandlinger med Kommissionen og Rådet.

Vi glæder os over, at det anerkendes, at medlemsstaterne skal have mulighed for at tage højde for regionale forskelle og lokale miljøspørgsmål ved udstedelsen af nationale godkendelser, samt over henvisningen til overholdelsen af nærhedsprincippet. Vi glæder os også over de foreslåede procedurer for nanomaterialer, og over den særlige fokus på beskyttelsen af sårbare befolkningsgrupper, herunder børn og gravide kvinder.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. (IT) Den tekst, der er blevet stemt om, er en betydelig forbedring i forhold til den oprindelige beslutning, og jeg vil gerne takke fru Klaß for hendes effektive mægling. Jeg glæder mig over de fastlagte mål om større databeskyttelse for virksomheder og den gradvise indførelse af en centraliseret godkendelsesprocedure på europæisk plan for markedsføringen af disse produkter.

Stramningen af mærkningskravene vil også helt sikkert gøre det nemmere for forbrugerne at træffe mere kvalificerede og sikre valg. Vi går i den rigtige retning, men der er stadig et stykke vej, idet lovgivningsrammen for forskning og udvikling ikke er i overensstemmelse med andre lovgivningsfremskridt på området som f.eks. REACH-direktivet.

Den nødvendige finansielle pakke til finansiering af Det Europæiske Kemikalieagenturs nye vurderingsbeføjelser er ikke blevet bebudet. Jeg forventer, at Kommissionen afklarer dette spørgsmål, også under hensyntagen til at dette agentur allerede har fået pålagt en stor arbejdsbyrde i forbindelse med REACH-direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for denne tekst. Takket være denne lovgivning, som Europa-Parlamentet godkendte ved førstebehandlingen, vil biocider til bekæmpelse af parasitter og bakterier snart blive mere sikre og mere miljøvenlige.

Hovedformålet med dette forslag til forordning er at ajourføre fællesskabsreglerne om produkter lige fra insektfordrivende midler til kemiske produkter til rensning af vand (pesticider til landbrugsmæssig brug er omfattet af særskilt lovgivning). Materialer, der behandles med biocider, omfattes for første gang af lovgivningen.

Vi har også vedtaget forbuddet mod de mest giftige stoffer, navnlig stoffer, der er kræftfremkaldende, har en negativ virkning på fertilitet eller som er gen- eller hormonforstyrrende, og har samtidig strammet kravene til andre farlige stoffer, der skal erstattes gradvis af mindre skadelige alternativer.

Det nye godkendelsessystem for biocider, der vil blive centraliseret på EU-plan, vil blive gennemført gradvis og vil også sikre større overensstemmelse mellem de 27 medlemsstater og således øge sikkerheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Biocider anvendes til at bekæmpe skadedyr og bakterier og bruges i dagligdagen samt i landbruget. Hvis vi skal øge sikkerheden omkring anvendelsen af biocidholdige produkter og etablere et kontrolsystem, er det logisk, at disse stoffer omfattes af de samme test og standarder i hele EU. Som repræsentant for landbrugere i Europa-Parlamentet lægger jeg stor vægt på en ansvarlig anvendelse af biocider. Dette forslag er et godt grundlag for en harmoniseret lovgivning i EU. Jeg er navnlig enig i, at alle planlagte bestemmelser om nye biocider også skal finde anvendelse på import fra tredjelande for at sikre fair konkurrence. Landbruget skal imidlertid fortsat have mulighed for at producere sikre fødevarer og foderstoffer til rimelige omkostninger. Forslag, der har en direkte indvirkning på produktionen og produktionsomkostningerne, skal vurderes særlig omhyggeligt. Anvendelsen af passende foranstaltninger til bekæmpelse af skadedyr må ikke kompliceres eller fordyres gennem uøkonomiske foranstaltninger. En ny forordning skal under alle omstændigheder både leve op til forbrugernes ønsker og producenternes krav.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Biocider har altid været et kontroversielt emne, sandsynligvis fordi det ikke altid er nemt at identificere og definere disse stoffer. Det er imidlertid klart, at biocider anvendes til mange formål i vores daglige tilværelse, og det er derfor nødvendigt at forstå deres indvirkning på vores sikkerhed og sundhed.

Jeg har derfor stemt for en forenkling og harmonisering af bestemmelserne for den europæiske industri samt for medlemsstaterne, der skal gennemføre nye bestemmelser, der opfylder borgernes nye behov. Lanceringen af et harmoniseret godkendelsessystem vil bidrage til at undgå, at risiciene forbundet med allerede godkendte produkter vurderes flere gange. Det er endnu et vigtigt skridt fremad i beskyttelsen af borgernes sundhed, som Parlamentet har gjort.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Der markedsføres omkring 90 mio. t biocidholdige produkter til bekæmpelse af skadedyr og bakterier om året. Det er derfor helt naturligt, at EU er bekymret over dette spørgsmål, da EU slår til lyd for, at biocider skal være mere sikre og mere miljøvenlige. EU ønsker derfor at styrke beskyttelsen af menneskers sundhed ved at forbyde de mest giftige kemikalier som f.eks. kræftfremkaldende stoffer eller stoffer, der har en negativ virkning på fertilitet. EU ønsker også at styrke miljø- og dyrebeskyttelsen. Ud over vedtagelsen af dette forslag mener jeg, at produkter, der importeres til EU, også bør være omfattet af omfattende godkendelseskrav. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. (LT) Den forordning om markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter, der blev stemt om i dag, giver os mulighed for at tage et yderligere skridt hen imod et centraliseret system for registrering af biocidholdige produkter. Det registreringssystem for kemiske materialer, der er blevet indført med REACH-forordningen, viser, at det er helt berettiget at gå bort fra særskilte nationale registreringssystemer. Vi oplever i dag ofte, at et bestemt produkt ikke kan markedsføres i en medlemsstat, alene på grund af den pågældende medlemsstats komplicerede og unødig dyre registreringsprocedurer. I forbindelse med forenklingen af markedsføringen af biocidholdige produkter skal vi imidlertid sikre opretholdelsen af et højt beskyttelsesniveau på grund af disse produkters særlige helbredsrisici.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Biocider er en del af vores civilisation, og de er afgørende for overholdelsen af vores høje sundheds- og hygiejnekrav. Biocider skal kunne bekæmpe sygdomme og infektion effektivt, men de kan samtidig være yderst farlige, og det er således nødvendigt at sikre en optimal håndtering af disse stoffer.

Den nye forordning om anvendelse af biocider skal sikre, at fabrikanterne, som hovedsagelig er små og mellemstore virksomheder, kan anvende disse standarder i deres produktion uden at blive stillet ringere i konkurrencen. Både forbrugerne og fabrikanterne af materialer, der indeholder biocider, skal desuden kunne gå ud fra, er der er fastlagt minimumsstandarder, som gælder i hele EU. Jeg mener, at Kommissionens forslag til forordning skal forbedres og ændres betydeligt, hvis det skal opfylde de fastsatte mål, f.eks. om at overvinde manglerne i det eksisterende direktiv, forbedre godkendelsesproceduren og forenkle beslutningsproceduren og videreudvikle det høje beskyttelsesniveau.

I den nye forordning skal der tages højde for tre væsentlige områder: miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse samt producenternes sikre og praktiske gennemførelse af forordningen. I den nye forordning fastsættes desuden en forenklet procedure for produktgodkendelse, således at unødvendige omkostninger og overdrevne gebyrer undgås.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) I den nye forordning fastsættes en forenklet procedure for produktgodkendelse på visse betingelser, således at unødvendige omkostninger og overdrevne gebyrer undgås. Den er også en revision af det eksisterende direktiv fra 1998, og godkendelsesproceduren centraliseres hos Det Europæiske Kemikalieagentur. Jeg støtter den gradvise indførelse af en centraliseret godkendelsesprocedure, i 2013 for lavrisikoprodukter og i 2017 for alle biocidholdige produkter. Udelukkelseskriterierne for farlige aktivstoffer (kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske, persistente og bioakkumulerende) kan overvejes, når der er blevet udarbejdet en substitutionsplan. Når et biocid, der indeholder et aktivt stof, som betragtes som substitutionsrelevant, godkendes, vil fristen således blive reduceret til tre år, og der skal tilvejebringes alternativer, som ikke er til skade for miljøet eller menneskers sundhed. I den nye forordning skal der tages højde for tre væsentlige områder: miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse samt producenternes sikre og praktiske gennemførelse af forordningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. (FR) Den nye europæiske forordning om biocider er ikke kun et indre markedsanliggende. Det er også et spørgsmål om sundheds- og miljøbeskyttelse. Det er kort sagt budskabet fra Europa-Parlamentet i dag.

Fabrikanterne har naturligvis en række krav vedrørende disse produkter til bekæmpelse af skadedyr, der skal opfyldes, som f.eks. adgang til det europæiske marked, godkendelsesprocedurernes varighed, undgåelse af gentagelser af forsøg og overensstemmelse med lovgivningen om pesticider. Der er på ingen måde tale om en blankocheck til fabrikanter. Princippet om substitution af de mest skadelige stoffer er klart anerkendt. Det vedrører navnlig persistente, bioakkumulerende og giftige stoffer (PBT-stoffer) og hormonforstyrrende stoffer.

Det anerkendes, at alle involverede aktører har et ansvar, herunder fabrikanter, der markedsfører genstande, der behandles med biocider. Vi må ikke glemme sagen med de giftige sofaer! Jeg beklager imidlertid én ting, og det er forkastelsen af et ændringsforslag om, at fabrikanterne skulle betale en årlig afgift – reduceret sats for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – således at Kemikaliagenturet i Stockholm kan varetage sin opgave. En ting er klar, nemlig at det vil være vanskeligt at gennemføre pålidelige test og således at reducere sundhedsrisiciene for brugerne med begrænsede midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (FR) Vi undlod at deltage i afstemningen om denne betænkning, fordi de fremskridt, der er gjort med hensyn til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, er blevet tilintetgjort af indrømmelserne over for industrien, der bringer Det Europæiske Kemikalieagenturs funktion i fare. Det er i orden, at alle biocidholdige produkter gradvis omfattes af den centraliserede procedure. Det er imidlertid ikke i orden, hvis der skæres drastisk i den tid, der er afsat til videnskabelig forskning, samtidig med at agenturets finansielle ressourcer reduceres.

Man kan ikke forvente at gøre mere, hurtigere og billigere uden at gå på kompromis med arbejdets kvalitet. Denne afstemning afslører højre- og centrumhøjrefløjens virkelige målsætning, nemlig en mindre streng vurdering af alle biocidholdige produkter med direkte adgang til hele det indre marked på bekostning af folks helbred. Det er en lille trøst, at medlemsstaternes suveræne ret til at begrænse og forbyde anvendelsen af biocidholdige stoffer respekteres. Det er deres opgave at sikre et højt beskyttelsesniveau.

 
  
  

Betænkning: Peter Skinner (A7-0170/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at Europa virkelig har behov for et finansielt tilsynsorgan, et komplekst, men effektivt system, der kan styre finansieringsinstitutterne i EU og sikre, at de fungerer korrekt. Jeg glæder mig derfor meget over oprettelsen af en europæisk banktilsynsmyndighed, en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger og en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed, idet jeg mener, at det er den eneste måde, hvorpå vi kan forbedre den nuværende regulering af EU-markederne og undgå korruption og sikre, at markederne fungerer korrekt, og samtidig opretholde det finansielle systems stabilitet og sikre samordningen af det europæiske og internationale tilsyn. Vi kan kun identificere risiciene i de finansielle systemer gennem et bedre tilsyn, der vil give os rettidige advarsler om kriser som den, der hærgede verden i 2008. Denne voldsomme krise har skabt behov for reformer i denne sektor med henblik på at maksimere konkurrencen ved at fremme oprettelsen af reelt kompetente tilsynsorganer, der virkelig kan gøre en meget tiltrængt forskel i denne vigtige sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Dette forslag til forordning om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger indgår i finanstilsynspakken. Denne pakke indeholder forslag om oprettelse af tre europæiske myndigheder, der skal føre tilsyn med bestemte finansielle sektorer, nemlig banker, forsikringsselskaber og de finansielle markeder. Jeg støttede fuldt ud denne betænkning og finanstilsynspakken som helhed, da den efter min opfattelse er et stort og frem for alt nødvendigt skridt fremad. Denne pakke er udarbejdet på baggrund af erfaringerne fra krisen og dens dramatiske konsekvenser for økonomien og beskæftigelsen, der skyldes det nuværende finansielle systems svagheder. Formålet med denne nye tilsynsramme er at stabilisere det finansielle system og sikre dets stabilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. (RO) Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) vil få ansvaret for en række praktiske spørgsmål som f.eks. skades- og livsforsikringer, der er en form for investering, og arbejdsmarkedspensionsordninger. Forsikringsmarkedet i de nye medlemsstater er blevet udviklet af udenlandske europæiske investorer, og det udvalg, der skal føre tilsyn med sådanne grænseoverskridende netværk, vil således spille en afgørende rolle med hensyn til at sikre alle EU-borgernes sikkerhed. Den Europæiske Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordningsmyndighed vil også have mulighed for at gribe ind på nationalt myndighedsniveau, når disse myndigheder ikke gennemfører EU's tekniske standarder konsekvent.

Jeg mener, at dette initiativ samt EIOPA's beføjelser til at bilægge tvister mellem nationale tilsynsmyndigheder, når lovgivningen tvinger dem til at samarbejde eller nå til enighed, er et skridt fremad i integreringen af finansielle tjenester i Europa. Det er kort sagt et afbalanceret system, der bør støttes fuldt ud.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da de eksisterende europæiske tilsynsudvalg vil blive omdannet til tre nye europæiske tilsynsudvalg (ESA'er). De vil få langt større beføjelser end de rådgivende beføjelser, de har i det nuværende system. De kan også få yderligere beføjelser på et senere tidspunkt takket være peer review-bestemmelserne. Der vil også blive oprettet et europæisk udvalg for systemiske risici (ESRB), som skal overvåge og udstede advarsler om ophobningen af risici i den europæiske økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Det europæiske finansielle systems funktion afhænger af en omhyggelig risikostyring og en præcis vurdering af hele sektorens strukturelle stabilitet. Med oprettelsen af en ny tilsynsmyndighed anerkendes det klart, at det er EU-institutionernes ansvar at sikre forebyggelsen af kriser, at bekæmpe snyltere og at overvåge adfærd og holdninger.

I lyset af den stadig stigende integration af vores nationale markeder, der uundgåeligt svækker forsvarsværkerne, er det nødvendigt at neutralisere såvel interne som eksterne trusler i fællesskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. (RO) Jeg er enig i Kommissionens forslag om oprettelse af tre nye decentraliserede europæiske agenturer, herunder for forsikrings- og arbejdsmarkedspensioner, navnlig i lyset af den nuværende økonomiske og finansielle krise, som ramte Europa i 2008.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for de tidligere betænkninger om oprettelse af europæiske tilsynsmyndigheder, og jeg stemte således også for betænkningen om forslaget om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger. Jeg vil gerne endnu engang understrege betydningen for EU, herunder navnlig for det indre marked, af oprettelsen af europæiske tilsynsmyndigheder, der minimerer de økonomiske og finansielle følger af fremtidige situationer, der sætter vores finansielle markeder under pres.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Hvis der er én ting, som vi alle har lært af den nylige krise, uanset vores politiske overbevisninger eller verdenssyn, er det, at det er nødvendigt at ændre den institutionelle tilsynsstruktur gennem oprettelsen af europæiske organer og i denne forbindelse tage hele det makro- og mikroøkonomiske tilsyn op til revision.

Der er utallige positive forslag i den betænkning, som vi er nået til enighed om, og som er sat til afstemning i dag, bl.a. oprettelsen af uafhængige europæiske organer med ansvar for tilsynet med banker, forsikringsselskaber og de finansielle markeder. Disse organer vil ikke erstatte de nationale tilsynsorganer, men vil samarbejde med dem i forbindelse med udøvelsen af deres beføjelser inden for tilsyn og systemisk risikoanalyse for at forhindre, at den europæiske banksektor og de finansielle markeder bliver ramt af en ny krise af samme omfang som den seneste krise.

Som jeg har haft lejlighed til at sige utallige gange før, frygter jeg ikke oprettelsen af europæiske tilsynsmyndigheder. Jeg mener, at det er afgørende, at de kan udøve deres mandat både uafhængigt og kompetent med henblik på at styrke markedernes og aktørernes tillid, navnlig i forsikrings- og pensionssektoren i dette tilfælde.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Det er af afgørende betydning at give det europæiske tilsyn med forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger øgede beføjelser og ressourcer og styrke dets uafhængighed for at opretholde de europæiske markeders og institutioners gennemsigtighed og troværdighed. Det vil sikre effektiviteten af EU-institutionernes igangværende reform af tilsynet med de finansielle markeder med henblik på at forebygge nye kriser såsom den aktuelle globale økonomiske krise, som har ramt EU særlig hårdt. Kommissionen har stillet en række forslag om oprettelse af et mere effektivt, integreret og bæredygtigt system for finansielt tilsyn i EU – et europæisk finanstilsynssystem. Kommissionen foreslår i denne forbindelse, at der oprettes tre nye europæiske decentraliserede agenturer: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed. Det bør bemærkes, at udgifterne for EU-budgettet til oprettelse af disse tre agenturer vil beløbe sig til ca. 59 699 000 EUR i årene 2011-2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning vedrører den såkaldte finanstilsynspakke. Under afstemningen havde vi ikke glemt, at det var Rådet, Kommissionen og Parlamentet selv, der forsinkede foranstaltningerne på dette område og blot traf beslutninger, som ikke ændrer ved det grundlæggende problem, nemlig finansiel spekulation, herunder forsikring af statsgæld, som er et meget spekulativt derivat. Med mindre der sættes en stopper herfor, vil det være praktisk talt nytteløst at etablere europæiske institutioner på disse områder.

Vi stemte imod betænkningen, først og fremmest for at protestere imod, at vi endnu ikke har set nogen forslag om afskaffelse af skattely, skat på kapitalbevægelser eller lukning af derivatmarkedet.

De primære finansielle spekulationsmekanismer er således fortsat at finde på markedet, og de foranstaltninger, der træffes nu, sigter i højere grad mod at styrke stormagternes og deres finansielle koncerners kontrol på bekostning af medlemsstaterne, hvis økonomier er mere skrøbelige, end mod at tage direkte fat på den finansielle spekulation og sætte en stopper herfor.

 
  
MPphoto
 
 

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. (RO) Europa-Parlamentet har jævnligt stillet krav om lige muligheder for alle agenturer på EU-plan. Tilsynet med EU's integrerede finansielle markeder har samtidig også været meget mangelfuldt. Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger. Jeg mener, at der skal være en myndighed, der sikrer det finansielle systems stabilitet, finansieringsinstitutternes solvens og likviditet, markeders og finansielle produkters gennemsigtighed samt indskyderes og investorers beskyttelse. Jeg mener heller ikke, at denne myndighed kan fungere uden at have adgang til nødvendige relevante oplysninger om transaktioner og økonomiske agenturer.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. (EN) Oprettelsen af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) indgår i Kommissionens forslag, der er udarbejdet på grundlag af anbefalingerne i de Larosièrerapporten fra februar 2009. Det foreslås i de Larosièrerapporten at styrke tilsynssystemet for at nedsætte risikoen for og omfanget af kommende finanskriser. Jeg glæder mig over oprettelsen af EIOPA, et europæisk svar, der skal sikre et højt, effektivt og konsekvent regulerings- og tilsynsniveau i hele Europa. Denne europæiske myndighed vil overvåge de nationale tilsynsmyndigheder i forsikringssektoren og sikre passende beskyttelse af investorer og forsikrede forbrugere i hele EU. Myndighedens beslutninger finder direkte anvendelse på finansieringsinstitutter, og den kan gøre Kommissionen opmærksom på farlige produkter og markedstransaktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger, da jeg mener, at det er nødvendigt at afhjælpe de eksisterende mangler inden for koordinering, konsekvent anvendelse af EU-lovgivningen og tilliden mellem nationale tilsynsmyndigheder.

Den nylige finanskrise har vist, at en række nationale tilsynsmodeller er ineffektive, idet de ikke var i stand til at håndtere de vanskelige situationer, der opstod på de europæiske finansielle markeder, effektivt. Jeg kan derfor kun glæde mig over og støtte beslutningen om at styrke tilsynsrammen gennem et indgreb, der har til formål at identificere redskaber, der kan forebygge leverancerisici i det finansielle system fremover.

Det nye finansielle tilsynssystem vil udfylde hullerne i sektoren, forbedre det indre markeds funktion og endelig sikre et harmoniseret højt regulerings- og tilsynsniveau under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Alle medlemsstaterne bør sikre, at borgerne har adgang til forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger. Europa bevæger sig helt klart ikke i denne retning i en tid præget af faldende offentlige indtægter og nedskæring af de offentlige udgifter. Kommissionens grønbog om pensioner af 7. juli vidner herom. Det er på denne baggrund utænkeligt at forestille sig, at en europæisk tilsynsmyndighed kan overvåge en sektor af denne art. Jeg stemte imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den nylige finansielle krise har afsløret alvorlige svagheder i det finansielle tilsyn med enkeltsager og med det finansielle system som helhed. Tilsynsmodellerne har haft en national vinkel, og de er ikke tilpasset globaliseringen af det finansielle system, hvor forskellige finanskoncerner opererer på tværs af grænserne, hvilket indebærer systemiske risici. Der har således overhovedet ikke været noget samarbejde omkring, samordning af og konsekvens i anvendelsen af EU-lovgivningen. Formålet med denne forordning er således at forbedre det indre markeds funktion ved at sikre et højt tilsyns- og reguleringsniveau og ved at beskytte indskydere, investorer og andre aktører. Det er derfor helt afgørende at sikre de finansielle markeders integritet, effektivitet og ordnede virkemåde, at opretholde de offentlige finansers stabilitet og bæredygtighed og at styrke den internationale samordning og samarbejde på tilsynsområdet. Oprettelsen af en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger er afgørende, hvis vi skal sikre en effektiv tilsynsmodel samt mange andre tilsynsmekanismer, som det er tvingende nødvendigt at træffe beslutning om og gennemføre.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Finanskrisen har afsløret en række svagheder i det finansielle system. Det skal navnlig sikres, at risikable finansielle produkter og korthuskonstruktioner ikke anvendes, navnlig på følsomme områder som forsikring, genforsikring og arbejdsmarkedspensioner. For nylig gik et onlineforsikringsselskab f.eks. konkurs, og kundernes forsikringskrav gik tabt. Der har også været en bølge af klager, som har afdækket alvorlige mangler i rådgivningen, hvor risikable finansielle pakker er blevet solgt til kunderne som sikre ordninger som led i deres arbejdsmarkedspensionsordninger. Hvis vi ønsker at tage tilsynsforpligtelsen alvorlig, skal vi løse disse problemer, der er opstået i EU, og skabe rimelige vilkår. Vi har brug for et strammere finansielt tilsyn. Oprettelsen af en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger er efter min opfattelse ikke den bedste løsning, men det er bedre end ingenting, og derfor stemte jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig.(DE) I dag, hvor banker og forsikringsselskaber opererer på tværs af grænserne, er et rent nationalt tilsyn med disse selskaber utilstrækkeligt, hvilket den nuværende økonomiske og finansielle krise viser. Det bør imidlertid opfattes som positivt, at medlemsstaterne stadig har kompetence til at træffe de endelige afgørelser i tilfælde af alvorlige budgetproblemer. Forslagene i denne betænkning går imidlertid for langt i retning af europæisk økonomisk styring, og jeg undlod derfor at deltage i afstemningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. (FR) Jeg glæder mig over, at der er bred opbakning i Europa-Parlamentet bag de tilsagn, der er blevet afgivet af min politiske fløj under finanskrisen. Det var tvingende nødvendigt, at Parlamentet reviderede det europæiske finanstilsynssystem. Den manglende koordinering mellem nationale tilsynsorganer øgede risikoen for nye krak blandt finansieringsinstitutter fremover. Gennem oprettelsen af tre nye europæiske myndigheder med ansvar for tilsynet med banker, finansielle markeder og forsikrings- og pensionsselskaber har vi etableret et omfattende finanstilsynssystem. Bankerne vil således blive reguleret af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed på en ensartet og koordineret måde. Banktilsynsmyndigheden vil få reelle beføjelser og vil kunne træffe den endelige beslutning i tilfælde af en tvist med nationale tilsynsmyndigheder. Myndighederne skal sikre finansieringsinstitutternes solvens og øge markedernes og de finansielle produkters gennemsigtighed, hvilket også vil øge beskyttelsen af investorer, virksomheder, sparere og forbrugere. Dette nye redskab vil derfor ikke kun være til fordel for nogle få finanseksperter, men vil virkelig være til gavn for alle.

 
  
  

Betænkning: Sylvie Goulard (A7-0168/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Damien Abad (PPE) , skriftlig. (FR) I september 2009 forelagde Kommissionen en pakke om oprettelse af et europæisk finansielt tilsyn udarbejdet på baggrund af det arbejde, der var blevet udført i gruppen under forsæde af Jacques de Larosière. Fra den 1. januar 2011 vil EU derfor råde over et "kontroltårn" til at identificere finansielle risici og redskaber til at gribe ind, hvis det er nødvendigt. De tre nye tilsynsmyndigheder for banker, finansielle markeder og forsikrings- og pensionsselskaber samt Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici skal varetage denne opgave. Jeg stemte derfor for denne betænkning, da jeg mener, at EU har behov for et specifikt organ, som er ansvarligt for makrotilsyn med EU's finansielle system, og som kan identificere risici for den finansielle stabilitet og om nødvendigt udstede advarsler og anbefalinger om tiltag til imødegåelse af sådanne risici. Hvis vi skal sikre en bæredygtig og rimelig vækst, er der tre mål, der skal nås: opretholdelse af offentlige tjenester, fremme af innovation og forbedring af finansieringen af SMV'er.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at det finansielle tilsyn på makroplan inden for rammerne af det nuværende EU-system har en lang række mangler, og fordi dette spørgsmål efter min opfattelse er alt for vigtigt til at blive glemt. Vi bør hilse initiativer til løsning af dette problem velkommen. Om ikke andet har den finansielle krise, der hærgede verden for nylig, i hvert fald sat fokus på vores økonomiske systemers skrøbelighed, de stadige økonomiske risici, vi lever med, og det åbenlyse behov for et organ med ansvar for det makroøkonomiske tilsyn i EU. Det er efter min opfattelse derfor positivt, at medlemmer fra alle politiske grupper har stemt for denne betænkning, og at den er blevet vedtaget med et overvældende flertal, hvilket vidner om den generelle bekymring over den finanspolitiske suverænitet. Jeg mener, at det er yderst vigtigt, at dette nye finanstilsynssystem ikke er til hinder for finansieringen af økonomien, det indre marked skal beskyttes, EU skal bevare sin status, og der skal udsendes advarsler om risikable situationer i god tid. Jeg stemte derfor for oprettelsen af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Dette forslag til forordning om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger indgår i finanstilsynspakken. Denne pakke indeholder forslag til oprettelse af tre europæiske myndigheder, der skal føre tilsyn med bestemte finansielle sektorer, nemlig banker, forsikringsselskaber og de finansielle markeder. Jeg støttede fuldt ud denne betænkning og finanstilsynspakken som helhed, da den efter min opfattelse er et stort og frem for alt nødvendigt skridt fremad. Denne pakke er udarbejdet på baggrund af erfaringerne fra krisen og dens dramatiske konsekvenser for økonomien og beskæftigelsen, der skyldes det nuværende finansielle systems svagheder. Formålet med denne nye tilsynsramme er at stabilisere det finansielle system og sikre dets stabilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Den nylige økonomiske krise har rejst mange spørgsmål, som vi skal besvare hurtigt, og den har vist, at selv om EU har mange redskaber til koordinering af økonomiske politikker, har de indtil videre ikke været anvendt fuldt ud, og der er store huller i det nuværende forvaltningssystem. Oprettelsen af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici er en væsentlig nyskabelse, idet ingen til dato har foretaget en makroøkonomisk analyse på europæisk plan, hvis primære mål er at vurdere de systemiske risici. Et tæt samarbejde mellem ESRB og de myndigheder, som har de relevante oplysninger (de nationale tilsynsmyndigheder og de europæiske myndigheder med ansvar for hver sektor), er grundlaget for skabelsen af et sammenhængende mikro- og makrotilsyn.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg mener, at Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) skal have øgede beføjelser for at sikre en hurtig og klar kommunikation. ESRB vil udvikle et fælles sæt indikatorer, der skal fungere som standardgrundlag for identificering af de risici, der er forbundet med de forskellige grænseoverskridende finansieringsinstitutter, og de former for risici, som de kan udgøre. ESRB vil også udforme et system med trafiklys, der afspejler de forskellige grader af risici. Det rådgivende videnskabelige udvalg vil også omfatte eksperter blandt medlemmerne for at styrke ESRB's mulighed for at vurdere akkumuleringen af risici og råde over størst mulig ekspertise. Formanden for Den Europæiske Centralbank vil være formand for ESRB i de første fem år for at give udvalget en tilstrækkelig høj profil og den troværdighed, som det har brug for.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. (CS) Jeg stemte for reformen af det finansielle tilsyn i EU, selv om jeg er meget forbeholden over for den beslutning, der blev truffet. Der blev lagt alt for stor vægt på behovet for regulering på bekostning af bankernes og den finansielle sektors behov for et frit marked. De nationale og europæiske tilsynsmyndigheder er meget uklart defineret, og grænserne mellem dem er yderst udviskede. I bedste fald kan dette skabe juridisk usikkerhed blandt alle aktørerne på det finansielle marked og i værste fald føre til en situation, hvor den europæiske tilsynsmyndighed misbruger sine beføjelser, hvilket aktørerne i praksis ikke kan forsvare sig effektivt imod.

Da der ikke er et indre finansielt marked i EU, er det tvivlsomt, om det er legitimt at oprette stærke overnationale tilsynsorganer med bemyndigelse til at træffe beslutninger i forhold til aktører på det finansielle marked i medlemsstaterne. Hvis vi er så ivrige efter at indføre EU-lovgivning, som vi ser nu i forbindelse med de finansielle markeder, kan vi blot stå tilbage og se på, mens Kina skubber os væk fra det globale marked. Samtidig med at vi kritiserer konkurrencebegrænsende adfærd, har Kina gennem nogen tid ikke blot draget fordel af omfattende statsstøtte, billig arbejdskraft og manglende overholdelse af miljøbeskyttelsesstandarder, men har også oplevet øget vækst på grund af innovation og moderne teknologi. Og det bør bekymre os og tjene som en advarsel.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Langt de fleste økonomer mener, at prognoser kun sjældent er rimelig sikre, og de eneste afhjælpende foranstaltninger er således tilsyn og selvbeskyttelse. Europa-Parlamentet og Økofinrådet og de ansvarlige kommissærer har gjort en fremragende indsats.

Lad os ikke foregive, at dette er tilstrækkeligt, eller at det kan slå en streg over fortiden, men nu kan vi fremover på ny skabe tillid til bank- og finanssektoren, idet makrotilsynet overlades til et organ, der får til opgave at overvåge hele det europæiske marked, hele euroområdet, og ikke opdelte markeder, der ikke længere eksisterer.

Ud over tilsynet med EU-markedet vil dette organ også overvåge markederne i alle de lande, hvis valuta på den ene eller anden måde er knyttet til euroen og derfor til vores virksomheder og alle de virksomheder, som de handler med.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Jeg har stemt for denne betænkning, og jeg mener, at Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) skal have øgede beføjelser for at sikre en hurtig og klar kommunikation. ESRB vil udvikle et fælles sæt indikatorer, der skal fungere som standardgrundlag for identificeringen af de risici, der er forbundet med de forskellige grænseoverskridende finansieringsinstitutter, og de former for risici, som de kan udgøre.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for de fleste forslag i denne betænkning og for oprettelsen af et europæisk udvalg for systemiske risici (ESRB). Europa-Parlamentet er klar over sit ansvar og skal udøve de nye beføjelser, som det er blevet tildelt i Lissabontraktaten, og således spille en nøglerolle i styrkelsen af EU's tilsynsramme. Da det er umuligt at eliminere de svagheder i den eksisterende tilsynsramme, som har vist sig i den aktuelle finanskrise, er det blevet tvingende nødvendigt at udvikle mekanismer for makrotilsyn, som kan sikre stabiliteten på EU's finansielle markeder. Det er også vigtigt at sikre det indre markeds enhed og udvikle instrumenter, der vil gøre EU i stand til at forsvare euroen og andre internationale valutaer på globalt plan. Jeg vil også gerne understrege betydningen af forslaget om, at ESRB skal foretage makroøkonomiske analyser på europæisk plan, således at det kan vurdere potentielle systemiske risici, hvilket vil være et vigtigt bidrag. I lyset af de afdækkede svagheder i tilsynet på mikroplan i medlemsstaterne mener jeg, at et tæt samarbejde mellem ESRB, centralbankerne, tilsynsmyndighederne og "realøkonomien" ikke blot vil legitimere ESRB's foranstaltninger, men også være et væsentligt bidrag til effektiviteten af disse tiltag.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Hvis der er én ting, som vi alle har lært af den nylige krise, er det, at det er nødvendigt at ændre den institutionelle tilsynsstruktur gennem oprettelsen af europæiske organer og i denne forbindelse tage hele det makro- og mikroøkonomiske tilsyn op til revision.

Som jeg har haft lejlighed til at sige utallige gange før, frygter jeg ikke oprettelsen af europæiske tilsynsmyndigheder. Jeg mener, at det er afgørende, at de oprettes, og at de kan udøve deres beføjelser både uafhængigt og kompetent med henblik på at styrke markedernes og aktørernes tillid.

I dette særlige tilfælde er formålet med oprettelsen af et europæisk udvalg for systemiske risici at sikre, at EU har et effektivt tilsynssystem, der ikke er til hinder for økonomisk vækst, at beskytte det indre marked mod risikoen for fragmentering og endelig gennem udformning af et europæisk tilsynsperspektiv at bidrage til at løse problemet med en fragmenteret, individuel risikoanalyse på nationalt plan og samtidig øge effektiviteten af mekanismerne for tidlig varsling og sikre, at risikovurderingerne omsættes til konkrete foranstaltninger.

Jeg hilser derfor oprettelsen af dette europæiske udvalg for systemiske risici velkommen, og jeg håber, at en effektiv udøvelse af disse beføjelser vil danne udgangspunkt for et bedre tilsyn i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Oprettelsen af strukturer for forebyggende foranstaltninger, der bør omfattes af en løbende grundig vurdering, bør være en prioritet i EU's beslutningsproces og politiske proces i forbindelse med løsningen af den aktuelle krise, hvor det er afgørende at sikre et effektivt EU-makrotilsyn med det finansielle system. Idet Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici også har til opgave at overvåge og vurdere risiciene i det finansielle system under normale forhold, kan det være garant for den finansielle stabilitet, som er en afgørende forudsætning for vækst, velstand og beskæftigelse i realøkonomien. Jeg vil gerne understrege, at ordføreren har lagt vægt på at sikre et afbalanceret og realistisk forslag gennem et effektivt tilsyn, der sikrer finansieringen af økonomien, det indre marked og EU's interesser og mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Under afstemningen om denne og andre betænkninger vedrørende finanstilsynspakken havde vi ikke glemt, at det var Rådet, Kommissionen og Parlamentet selv, der forsinkede foranstaltningerne på dette område og blot traf beslutninger, som ikke ændrer ved det grundlæggende problem, nemlig finansiel spekulation, herunder spekulation i statsgæld.

Vi stemte imod betænkningen, først og fremmest for at protestere imod, at vi endnu ikke har set nogen forslag om afskaffelse af skattely, skat på kapitalbevægelser eller lukning af derivatmarkedet.

De primære finansielle spekulationsmekanismer er således fortsat at finde på markedet, og de foranstaltninger, der træffes nu, sigter i højere grad på at styrke stormagternes og deres finansielle koncerners kontrol på bekostning af medlemsstaterne, hvis økonomier er mere skrøbelige, end på at tage direkte fat på den finansielle spekulation og sætte en stopper herfor.

Gennemførelsen af disse foranstaltninger har muligvis en vis positiv indvirkning, men indvirkningen er for begrænset, og hvis de grundlæggende foranstaltninger ikke vedtages, vil spekulationen fortsætte.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over Kommissionens forslag om oprettelse af et nyt organ – Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici – som svar på den finansielle og sociale krise, der har hærget i hele EU. ESRB skal fungere i Den Europæiske Centralbanks regi og vil overvåge og vurdere risici for det finansielle systems stabilitet som helhed. ESRB vil også udsende tidlige advarsler til medlemsstaterne om systemiske risici, som måtte være under opsejling, og om nødvendigt fremsætte anbefalinger til tiltag med henblik på at imødegå disse risici. Formændene for Den Europæiske Centralbank, de nationale centralbanker og europæiske og nationale tilsynsmyndigheder vil alle deltage i ESRB. ESRB vil således bidrage til forebyggelsen af fremtidige kriser gennem dets makroøkonomiske tilsyn.

 
  
MPphoto
 
 

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. (CS) Jeg er sikker på, at ekspertgruppen under forsæde af Jacques de Larosière gennemførte en analyse af høj kvalitet af årsagerne til krisen og løsningen på europæisk plan. Jeg er alligevel betænkelig ved Kommissionens foreslåede lovgivningspakke. Jeg støtter oprettelsen af et europæisk udvalg for systemiske risici. En sådan institution kan efter min opfattelse have en vis berettigelse. EU har brug for en strategisk myndighed af denne art. Jeg mener desuden ikke, at der er nogen fare for, at denne institution bliver en for bureaukratisk struktur. Jeg har imidlertid en helt anden holdning til det europæiske finanstilsynssystem. Det fremgår klart af forslaget, at der vil blive opbygget en solid og kompleks bureaukratisk mastodont, og det er i øjeblikket uklart, om de europæiske tilsynsmyndigheders vidtrækkende beføjelser vil blive gennemført på bekostning af medlemsstaternes beføjelser. Hvis det europæiske finanstilsynssystems beføjelser ikke skal være mere vidtrækkende end oprindelig tiltænkt, skal de europæiske tilsynsmyndigheders beføjelser fastlægges så klart, at der ikke kommer til at opstå den mindste tvivl om, at medlemsstaterne og deres uafhængige nationale tilsynsmyndigheder fortsat har ansvaret for det daglige tilsyn med de finansielle markeder og det finanspolitiske ansvar. Da lovgivningspakken som helhed ikke opfylder disse kriterier, kan jeg ikke stemme for.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den nylige finansielle krise har afsløret alvorlige svagheder i det finansielle tilsyn på både mikro- og makroplan. Tilsynsmodellerne er ikke tilpasset globaliseringen af det finansielle system, hvor forskellige finanskoncerner opererer på tværs af grænserne, hvilket indebærer systemiske risici. Der har således overhovedet ikke været noget samarbejde omkring samordning af og konsekvens i anvendelsen af EU-lovgivningen. Formålet med denne forordning er således at forbedre det indre markeds funktion ved at sikre et højt tilsyns- og reguleringsniveau og ved at beskytte indskydere, investorer og andre aktører. Det eneste problem er i virkeligheden, at den ikke går langt nok. Det er derfor helt afgørende at sikre de finansielle markeders integritet, effektivitet og ordnede virkemåde, at opretholde de offentlige finansers stabilitet og bæredygtighed og at styrke den internationale samordning og samarbejde på tilsynsområdet. Jeg mener, at oprettelsen af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici er afgørende for at sikre en effektiv tilsynsmodel og for at undgå de systemiske risici, der forårsages af store grænseoverskridende finanskoncerner. Der skal imidlertid gøres mange andre tiltag for at forhindre en gentagelse af de virkelig umoralske situationer, som vi har været vidne til på det seneste, og som har skadet økonomierne, aktionærer, indskydere, skatteydere og systemets troværdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. (IT) Jeg støtter fuldt ud betænkningen og de indførte bestemmelser om større markedsstabilitet. Betænkningen var nødvendig for at beskytte det indre markeds enhed. Det er af afgørende betydning at beskytte det indre marked.

Jeg er imidlertid i tvivl om de tilsynsopgaver, som Den Europæiske Centralbank vil blive pålagt. Centralbanker, der har haft til opgave at føre tilsyn, har tidligere ofte ikke gjort dette, og de har et stort ansvar for krisen. Jeg havde foretrukket et andet tilsynsorgan. Derfor har jeg stemt for teksten, men undladt at deltage i afstemningen om den lovgivningsmæssige beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig.(DE) I dag, hvor banker og forsikringsselskaber opererer på tværs af grænserne, er et rent nationalt tilsyn med disse selskaber utilstrækkeligt, hvilket den nuværende økonomiske og finansielle krise viser. Det bør imidlertid opfattes som positivt, at medlemsstaterne stadig har kompetence til at træffe de endelige afgørelser i tilfælde af alvorlige budgetproblemer. Forslagene i denne betænkning går imidlertid for langt i retning af europæisk økonomisk styring, og jeg undlod derfor at deltage i afstemningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Jeg undlod at deltage i afstemningen. På den ene side er det kompromis, der blev indgået om tilsyn på mikro- og makroplan, et fremskridt i forhold til den nuværende manglende vurdering eller regulering af finansielle risici på EU-plan. På den anden side er de foreslåede løsninger utilstrækkelige i forhold til de problemer, som de skal løse. Der lægges i forslaget ikke tilstrækkelig vægt på den indbyrdes afhængighed mellem de mange forskellige aktører og produkter i det finansielle system eller på deres indvirkning på realøkonomien. Den delløsning, som tilsynssystemet er baseret på, er ikke tilstrækkelig.

Vi er desuden nødt til at erkende, at Den Europæiske Centralbank også kan være en systemisk risikofaktor i sig selv, idet den accepterer bankaktiver som sikkerhed for sine lån. Endelig bliver Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici i sidste ende et svagt led i et system, hvor den egentlige magt koncentreres i de ordninger, som medlemsstaterne bliver enige om ud fra hensynet til egne interesser, og den nuværende mellemstatslige tilgang til europæisk integration på det finansielle område bliver således forstærket.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag. Som følge af de internationale finansielle markeders integrering er der behov for et stærkt engagement fra Unionens side på verdensplan. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici bør trække på ekspertisen fra et videnskabeligt udvalg på højt niveau og påtage sig alle de globale ansvarsområder, som er nødvendige for at sikre, at Unionen høres i spørgsmål om finansiel stabilitet, navnlig ved at samarbejde tæt med Den Internationale Valutafond, Rådet for Finansiel Stabilitet og alle parterne i G20-gruppen.

 
  
MPphoto
 
 

  Evelyn Regner (S&D), skriftlig. (DE) Jeg stemte for betænkningen om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, da den er et vigtigt led i den nye finansielle markedsstruktur i EU, og den nye pakke er et vigtigt skridt i reguleringen af de finansielle markeder. Som ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget om Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici betragter jeg oprettelsen af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici som en succes, selv om jeg gerne havde set, at udvalget fik flere og mere vidtrækkende beføjelser til at gribe ind. Der bør overdrages flere beføjelser til de europæiske tilsynsmyndigheder i fremtiden. Makrotilsyn giver kun mening på overnationalt plan. Det ville være vanskeligt for 27 forskellige tilsynsmyndigheder at vurdere risiciene på de globale finansielle markeder.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) Den finansielle krise har vist, at de nationale myndigheders mikrotilsyn ikke alene kan afdække de systemiske risici og modvirke dem rettidigt. Vi skal etablere et effektivt europæisk tilsynssystem, der skal overvåge, vurdere og hindre potentielle risici for den finansielle stabilitet. Det understreges klart i betænkningen, at det er vigtigt at opretholde det indre markeds enhed. Det er imidlertid også meget vigtigt at beskytte det indre marked mod varer fra de lande, der ikke fremmer værdier som demokrati, økologi og sociale garantier, hvilket er årsagen til, at varer fra disse lande bliver billigere, og at vores europæiske virksomheder ikke kan konkurrere på disse vilkår. Jeg er enig i kommissionsformands Barrosos udtalelse i denne måned: "Vi har folk, og vi har virksomheder. Begge har behov for et åbent og moderne indre marked." Det indre marked er Europas største fordel, men vi udnytter ikke markedets fulde potentiale. Kun 8 % af EU's 20 mio. små og mellemstore virksomheder indgår i handel over grænserne og endnu færre i grænseoverskridende investeringer. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici vil være grundpillen i EU's tilsynssystem og vil således bidrage til at sikre, at det indre marked fungerer mere harmonisk. Ud over de nævnte værdier var det indre marked en af hovedårsagerne til Litauens og andre EU-landes tiltrædelse af EU. En alvorlig splittelse eller misforståelse vil underminere de sidste 10 års bestræbelser på at fjerne grænser og barrierer.

 
  
  

Betænkning: Antolín Sánchez Presedo (A7-0163/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da finanskrisen har afsløret svaghederne i de globale finansielle markeder. De europæiske markeder er heller ikke gået ram forbi, idet de ikke er forblevet upåvirket i en stadig mere integreret global økonomi. Parallelt med forslagene om at etablere et integreret tilsyn på mikro- og makroplan stilles der i denne betænkning forslag om en pakke vedrørende revision af de sektorspecifikke direktiver, hovedsagelig inden for bankvæsen og værdipapirer, med henblik på at tilpasse dem til det nye banktilsynssystem. Da G20 også har påtaget sig at tage skridt til at opbygge en stærkere, mere globalt sammenhængende tilsyns- og reguleringsmæssig ramme for fremtidens finansielle sektor, skal EU's svar på krisen være ambitiøst og rettet mod enkeltsager med fokus på både makro- som mikrotilsyn samt global regulering, og der skal være fokus på harmonisering og samarbejde på globalt plan om systemiske risici. Dette er en enestående mulighed for at gennemføre vores politiske mål om integreret tilsyn.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Europa-Parlamentet slår på dette område klart til lyd for tættere integrering af det finansielle tilsyn på europæisk plan. Det glæder mig, da jeg mener, at EU har pligt til at gribe ind på dette område for at vise de europæiske borgere, at vi træffer stærke og konkrete foranstaltninger for at stabilisere banksektoren. Jeg stemte derfor for betænkningen og det kompromis, der blev indgået med Rådet, da det er hensigten at gøre disse myndigheder operationelle den 1. januar 2011. Jeg håber, at disse myndigheder nu vil være i stand til at udøve deres beføjelser fuldt ud i praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for finanstilsynspakken af nedennævnte årsager. Oprettelsen af de tre myndigheder bør følges op med et enkelt regelsæt for at sikre en konsekvent harmonisering og ensartet anvendelse og således bidrage til et mere effektivt indre marked. Myndighederne skal sikre et højt, effektivt og konsekvent regulerings- og tilsynsniveau under hensyntagen til alle medlemsstaternes forskellige interesser og finansieringsinstitutternes forskellige karakter. Områder, der er omfattet af tekniske standarder, bør være rent tekniske områder, hvor der er behov for tilsynseksperter til at udvikle standarderne. De tekniske standarder, der vedtages som delegerede retsakter, bør yderligere udvikle, specificere og fastlægge betingelserne for en konsekvent harmonisering og ensartet anvendelse af de regler, der indgår i de grundlæggende instrumenter, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget, og som udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt. Dette direktiv bør præcisere de situationer, hvor der skal findes en løsning på et proceduremæssigt eller et faktuelt spørgsmål vedrørende overholdelsen af EU-lovgivningen, og tilsynsmyndighederne ikke selv er i stand til at løse problemet. I denne situation bør en af tilsynsmyndighederne have mulighed for at henvise spørgsmålet til den kompetente europæiske tilsynsmyndighed.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da hovedformålet er forbrugerbeskyttelse. I lyset af de eksisterende finansielle tjenesteydelsers komplekse karakter har jeg opfordret til, at forbrugerbeskyttelse gøres til omdrejningspunktet for ESA'ernes aktiviteter. De vil have kompetence til at undersøge visse former for finansieringsinstitutter, finansielle produkter som f.eks. farlige produkter eller finansielle aktiviteter som f.eks. udækket short selling samt til at vurdere de risici, som disse institutioner kan udgøre for de finansielle markeder og, hvor det er relevant, udstede advarsler. I visse særlige tilfælde, som er fastsat i den finansielle lovgivning, kan ESA'erne forbyde og begrænse visse risikobehæftede finansielle produkter eller aktiviteter eller endog anmode Kommissionen om at forelægge lovgivningsforslag om et permanent forbud mod sådanne aktiviteter eller produkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for betænkningen, hvori Europa-Parlamentet godkender oprettelsen af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger. Denne institution bør have til formål at forbedre det indre markeds virkemåde, først og fremmest gennem et højt, effektivt og konsekvent regulerings- og tilsynsniveau under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige interesser, at beskytte forsikringstagere og andre aktører, at sikre de finansielle markeders integritet, effektivitet og ordnede virkemåde, at opretholde det finansielle systems stabilitet og styrke den internationale koordinering af tilsyn til fordel for økonomien generelt, herunder også finansieringsinstitutter og andre interessenter, forbrugere og arbejdstagere. I dette dokument opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan gøres fremskridt hen imod et bedre integreret system for tilsyn med forsikrings- og arbejdsmarkedspensioner, samtidig med at der etableres et indre marked for finansielle tjenesteydelser. Da den finansielle og økonomiske krise har skabt reelle og alvorlige risici for det indre markeds stabilitet, opfordrer Parlamentet også til, at der på middellang sigt etableres et EU-tilsyn med internationale institutioner, og at der oprettes en EU-mekanisme til at håndtere de kriser, der kan ramme EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) De nationale markeders stigende indbyrdes afhængighed, den multinationale eller i det mindste tværnationale karakter af mange af hovedaktørerne på de finansielle markeder, og navnlig den nuværende globale økonomiske og finansielle krise, har vist, at det er nødvendigt at genoverveje, omformulere og endog helt ændre tilsynssystemets indretning på europæisk plan.

I forbindelse med den systemiske tilpasning til den aktuelle situation er de tre europæiske myndigheder, som denne beslutning vedrører, særlig vigtige, da de har fået tildelt særlige ansvarsområder i den nye struktur, der skal sikre en mere effektiv imødegåelse af de udfordringer, som vi står over for i dag, og som har konsekvenser for alle EU-borgernes tilværelse.

Jeg håber, at denne nye struktur, der er ved at blive opbygget, bliver en succes i praksis, og at vores fælles bestræbelser på at minimere risiciene og sikre gennemsigtige og sandfærdige markeder ikke stopper ved de løsninger, der nu er fundet frem til. Jeg håber også, at vi altid vil være villige til at lære af erfaringerne og tage højde for bedste praksis, således at vi kan bidrage til nødvendige forbedringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) De beføjelser, som de tre såkaldte "europæiske tilsynsmyndigheder" (ESA'er) har fået tildelt, er ikke begrænset til, hvad deres titel lader en formode. De bør knyttes til medlemsstaterne i Rådet. Disse myndigheder bør overhovedet ikke have mulighed for at træffe foranstaltninger uden Rådets forudgående accept, undtagen når der er tale om ændringer af deres køreplan, der forpligter dem til at beskytte investorer, sparere og det indre markeds funktion i samarbejde med internationale institutioner. Jeg stemte imod denne betænkning. ESA'ernes beføjelser og mål bør revideres.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Parlamentet har siden lanceringen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser været en central aktør i opbygningen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser og har aktivt fremmet harmonisering, gennemsigtighed og fair konkurrence, samtidig med at det har sikret beskyttelsen af investorer og forbrugere.

Parlamentet har allerede længe inden den finansielle krise regelmæssigt opfordret til, at alle aktører på EU-plan i højere grad blev sikret samme vilkår, og har samtidig gjort opmærksom på væsentlige mangler i EU's tilsyn med de stadigt mere integrerede finansielle markeder. Parlamentet har i alle sine betænkninger opfordret Kommissionen til at undersøge, hvordan der kunne gøres fremskridt i retning af en mere integreret tilsynsstruktur. Parlamentet har også understreget nødvendigheden af et effektivt tilsyn med de systemiske og tilsynsmæssige risici, som markedsaktørerne på topplan løber.

Kommissionen har forelagt tre lovgivningsforslag om oprettelse af et nyt netværk af europæiske tilsynsmyndigheder baseret på tre søjler: den første for banksektoren, den anden for forsikrings- og arbejdsmarkedspensioner og den tredje for værdipapirsektoren, med henblik på at gøre fremskridt hen imod et mere integreret tilsynssystem. Endelig skal der oprettes et europæisk udvalg for systemiske risici, der skal overvåge og vurdere potentielle trusler mod den finansielle stabilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Det er nødvendigt at oprette en eller flere myndigheder, men det er ikke tilstrækkeligt til at spore tegn på uregelmæssigheder og forudsige nye problemer på de finansielle markeder. I anden fase skal disse myndigheder styrkes, således at de tildeles funktioner og opgaver, der ikke er overflødige, men konkrete og opnåelige.

De nye institutioner skal ikke pege fingre og udpege de ansvarlige og straffe dem. De skal undersøge markederne og gøre opmærksom på kritiske situationer og sætte fokus på uønskede tendenser og adfærd og herefter foreslå løsninger. Formålet bør ikke være sanktioner, da økonomisk straf aldrig vil kunne genskabe tilliden. Vi skal i stedet fokusere på forebyggelse af problemer, på forebyggende løsninger og på fastlæggelse af de indikatorer, der i særlig grad afdækker eventuelle nye problemer. I denne betænkning analyseres en række kritiske situationer, og der stilles forslag til løsning heraf gennem etablering af en ex ante-mekanisme baseret på vores viden om finansielle mekanismer, og der er en meget stor chance for, at den vil få en positiv indvirkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) I lyset af de eksisterende finansielle tjenesteydelsers komplekse karakter har jeg opfordret til, at forbrugerbeskyttelse gøres til omdrejningspunktet for ESA'ernes aktiviteter. De vil have kompetence til at undersøge visse former for finansieringsinstitutter, finansielle produkter som f.eks. farlige produkter eller finansielle aktiviteter som f.eks. udækket short selling samt til at vurdere de risici, som disse institutioner kan udgøre for de finansielle markeder og, hvor det er relevant, udstede advarsler. I visse særlige tilfælde, som er fastsat i den finansielle lovgivning, kan ESA'erne forbyde og begrænse visse risikobehæftede finansielle produkter eller aktiviteter eller endog anmode Kommissionen om at forelægge lovgivningsforslag om et permanent forbud mod sådanne aktiviteter eller produkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger er blevet en absolut nødvendighed i lyset af den økonomiske og finansielle krise. Krisen har afsløret svaghederne ved markedsovervågningsredskaberne og EU-borgernes sårbarhed, navnlig indskydere, investorer og forsikringstagere. De skal have større beskyttelse. Det kan bl.a. sikres ved at føre tilsyn med forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsselskaber, og jeg mener, at der bør være særlig fokus på grænseoverskridende selskaber. Jeg støtter min kollega Peter Skinners betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, navnlig da Europa-Parlamentet længe inden krisens udbrud advarede imod den overfladiske kontrol med visse stadig mere integrerede finansielle markeder. Jeg mener, at Europa-Parlamentets tekst giver bedre muligheder for at forebygge og forvalte eventuelle nye kriser, navnlig gennem foranstaltningerne til fremme af gennemsigtigheden på de finansielle markeder.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Jeg støttede fuldt ud de foreslåede foranstaltninger i denne betænkning vedrørende de europæiske tilsynsmyndigheders (ESA'er) beføjelser. Selv om svaghederne i det finansielle marked er blevet afdækket, er de europæiske og globale økonomiers nuværende tilstand en god lejlighed for EU til at udvikle en stærkere tilsyns- og reguleringsramme, der i højere grad er tilpasset en globaliseret økonomis behov. Unionens svar på krisen skal være stærkt, både med hensyn til tilsyn og regulering på makroplan og tilsyn på mikroplan. Jeg mener, at det nye tilsynssystem skal være baseret på forsigtighedsprincippet, da jeg anerkender systemets underlæggende kompleksitet. Det er også vigtigt, at ESA'erne rent faktisk har kompetence til ikke blot at føre tilsyn med de nationale finansieringsinstitutters systemiske risici, men også til at vurdere grænseoverskridende og systemiske risici på europæisk plan såvel som internationale systemiske risici.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. (FR) Vi har brug for regulering og tilsyn, hvis der skal sættes en stopper for den finansielle krise, som har rystet verden, destabiliseret vores økonomi, forværret arbejdsløsheden og øget vores gæld. Det er derfor vigtigt for os at give udtryk for vores støtte til og stemme for de seks betænkninger om en ambitiøs og omfattende reform af den økonomiske styring. Denne aftale er det første skridt hen imod uafhængige og stærke myndigheder, som vi har brug for af hensyn til europæerne. Vi har påtaget os vores ansvar med denne afstemning, idet der pr. 1. januar 2011 vil blive oprettet tre myndigheder, der skal føre tilsyn med markederne, bankerne og forsikringssektoren, såvel som et europæisk udvalg for systemiske risici med formanden for Den Europæiske Centralbank som formand.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Som følgerne af den nuværende økonomiske og finansielle krise nu har gjort det klart, afhænger EU-integrationsprocessens fortsatte succes helt af mulighederne for at finde løsninger, der styrker det integrerede europæiske tilsynssystems beføjelser. Den nationale suverænitet afhænger i stigende grad af overnational indgriben gennem EU-strukturer, der har ressourcer og beføjelser, som giver dem mulighed for at gribe ind og fastlægge strategier, der ikke er påvirket af isolerede nationale ønsker og behov. Jeg vil derfor gerne gentage min støtte til styrkelsen af de beføjelser, som er tillagt de europæiske strukturer, der har til opgave at gribe ind og føre tilsyn med de forskellige finansielle sektorer i EU, dvs. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Kommissionens forslag om tilpasning af en række direktiver inden for bankvæsen og værdipapirer med henblik på at tilpasse dem til det nye finansielle tilsynssystem bør hilses velkommen. De nye finanstilsynsrammer bør ikke kun omfatte risici, der er forbundet med de enkelte pengeinstitutter, som reguleres af de nationale tilsynsmyndigheder, idet der skal være fokus på grænseoverskridende systemiske risici og fremme af europæisk samarbejde om systemiske risici på internationalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den nylige finansielle krise har afsløret alvorlige svagheder i det finansielle tilsyn med enkeltsager og med det finansielle system som helhed. Tilsynsmodellerne er ikke tilpasset globaliseringen af det finansielle system, hvor forskellige finanskoncerner opererer på tværs af grænserne, hvilket indebærer systemiske risici. Der har således overhovedet ikke været noget samarbejde omkring samordning af og konsekvens i anvendelsen af EU-lovgivningen. Formålet med dette direktiv er således at forbedre det indre markeds funktion generelt ved at sikre et højt tilsyns- og reguleringsniveau og ved at beskytte indskydere, investorer og andre aktører. Det er derfor helt afgørende at sikre de finansielle markeders integritet, effektivitet og ordnede virkemåde, at opretholde de offentlige finansers stabilitet og bæredygtighed og at styrke den internationale samordning og samarbejde på tilsynsområdet. Oprettelsen af et europæisk finanstilsynssystem og fastlæggelsen af dets beføjelser er afgørende for at sikre en effektiv tilsynsmodel i alle sektorer. Der skal imidlertid gøres mange andre tiltag for at forhindre en gentagelse af de virkelig umoralske situationer, som vi har været vidne til på det seneste, og som har skadet økonomierne, aktionærer, indskydere, skatteydere og systemets troværdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig.(DE) I dag, hvor banker og forsikringsselskaber opererer på tværs af grænserne, er et rent nationalt tilsyn med disse selskaber utilstrækkeligt, hvilket den nuværende økonomiske og finansielle krise viser. Det bør imidlertid opfattes som positivt, at medlemsstaterne stadig har kompetence til at træffe de endelige afgørelser i tilfælde af alvorlige budgetproblemer. Forslagene i denne betænkning går imidlertid for langt i retning af europæisk økonomisk styring, og jeg undlod derfor at deltage i afstemningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Dette direktiv bør præcisere de situationer, hvor der skal findes en løsning på et proceduremæssigt eller et faktuelt spørgsmål vedrørende overholdelsen af EU-lovgivningen, og tilsynsmyndighederne ikke er i stand til selv at løse problemet. I denne situation bør en af tilsynsmyndighederne have mulighed for at henvise spørgsmålet til den kompetente europæiske tilsynsmyndighed (ESA). ESA'en bør handle i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i forordningen om dens oprettelse og i dette direktiv.

 
  
  

Betænkning: José Manuel García-Margallo y Marfil (A7-0166/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Den finansielle krise har vist, at reguleringen er utilstrækkelig, og at markedstilsynsmekanismerne er svage. Vi er alle klar over, at det ikke er tilstrækkeligt, at de nationale tilsynsmyndigheder samarbejder om et indre marked, der er et område helt uden grænser. Jeg mener derfor, at en ny europæisk tilsynsmyndighed vil gøre det nemmere at forebygge fremtidige kriser, da vi har brug for mere fleksible institutioner, der griber hurtigere ind. Jeg mener, at Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici vil spille en fremherskende rolle som vagthund og i vurderingen af potentielle risici for vores finansielle stabilitet. Vi har brug for en række regler, der sikrer os lige vilkår samt en større beskyttelse, der i højere grad er tilpasset vores indskydere, forbrugere, skatteydere og små og mellemstore virksomheder. Det er afgørende at beskytte dem, der er hårdest ramt af denne krise, og at sikre, er der er kreditmuligheder i fremtidige krisesituationer. En særlig grad af opmærksomhed bør også være rettet mod de store finansielle enheder, der normalt kaldes institutioner, der er "for store til at krakke", og som kan få hele det finansielle system til at bryde sammen, hvilket vi har været vidne til.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Dette forslag til forordning om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed indgår i finanstilsynspakken. Denne pakke indeholder forslag om oprettelse af tre europæiske myndigheder, der skal føre tilsyn med bestemte finansielle sektorer, nemlig banker, forsikringsselskaber og de finansielle markeder. I lighed med Skinner- og Giegold-betænkningerne støttede jeg fuldt ud denne betænkning og finanstilsynspakken som helhed, da den efter min opfattelse er et stort og frem for alt nødvendigt skridt fremad (se stemmeforklaringen vedrørende Skinner-betænkningen).

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne takke ordføreren for hans vedholdende indsats og for det indgåede kompromis. Det er nu almindelig anerkendt, at den finansielle krise og den efterfølgende økonomiske krise har vist, hvor afgørende det er, at EU taler med én stemme. EU kan ikke stå splittet over for en global økonomisk krise.

Vi så, at den europæiske finanslovgivning var utilstrækkelig, og at tilsynsmekanismerne viste sig at være ineffektive. Der stilles forslag til afbødning af disse mangler i denne betænkning. Forslaget om oprettelse af en ægte europæisk myndighed med klare ansvarsområder er meget prisværdigt. Forslaget om oprettelse af en mekanisme til løsning af fremtidige kriser er også prisværdigt.

Vi har frem for alt pligt til at beskytte borgernes og investorernes interesser, der i nogle tilfælde har set deres opsparing gå op i røg. Det er derfor rigtigt at oprette en europæisk indskudsgarantiordning, som forfinansieres af finansieringsinstitutionerne, der skal beskytte indskydere, jf. ændringsforslag 137. Jeg mener derfor, at betænkningens mål er afbalancerede, herunder med hensyn til identificeringen af en klar rolle til SMV'er (se ændringsforslag 169-170), der i dag stadig betaler den højeste pris for denne krise. Derfor stemte jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Banksystemet, der spiller en afgørende social og økonomisk rolle, forfølger ofte flere forskellige mål og forårsager ofte uønskede virkninger.

Selv om aktionærernes vigtigste mål er at skabe velstand, kan nogle aktørers mål være at støtte et iværksættersystem præget af stadig likviditetsmangel eller at skabe velstand gennem opsparingsfremmende finansielle instrumenter. Jeg ønsker ikke at anfægte disse hellige mål, men vi kan ikke se bort fra indvirkningen af de ledelsesbeslutninger, der træffes i disse virksomheder, på den økonomiske og sociale struktur.

Det er derfor de politiske beslutningstageres pligt at beskytte de forskellige aktørers krav og at sikre, at alle opfylder deres egne moralske og sociale pligter. EU skal derfor sikre det nødvendige tilsyn, således at alle aktørerne kan nå deres mål, uden at det går ud over andre berørte aktører. Vi bør glæde os over oprettelsen af en myndighed, der kan bidrage til opfyldelsen af denne målsætning.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for de fleste forslag i denne betænkning og for oprettelsen af en europæisk banktilsynsmyndighed. Den finansielle krise har afsløret mange svagheder i det finansielle tilsyn, herunder navnlig i EU's banksystem. Den europæiske offentlighed har set, at Parlamentet og Kommissionen har truffet hasteforanstaltninger til imødegåelse af denne situation. I den fase, som vi står i nu, skal vi udvikle forebyggelsesmekanismer, som vil give os større mulighed for at tilpasse den europæiske økonomi til eventuelle fremtidige chok. Oprettelsen af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed er i denne forbindelse et afgørende bidrag til det finansielle tilsyn, da den vil få til opgave at fastlægge modus operandi og styringsmodellen for krisestyring fra tidlig intervention til ledelse af eventuelle insolvensprocedurer om nødvendigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da den indeholder en række innovative forslag vedrørende tilsyn med finansieringsinstitutter, navnlig grænseoverskridende institutter. Jeg mener, at det er vigtigt, at en særlig grad af opmærksomhed rettes mod de store finansielle enheder, idet deres konkurs vil kunne medføre, at hele det finansielle system bryder sammen. Det er efter min opfattelse hensigtsmæssigt at oprette en europæisk fond finansieret af bidrag fra finansieringsinstitutterne, der skal beskytte indskydere og redde institutter, der er i vanskeligheder, og hvis konkurs vil kunne ødelægge hele systemet, således at vi kan udfylde hullerne og afbøde systemets ineffektivitet, som forårsagede den nuværende dybe krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Hvis der er én ting, som vi alle har lært af den nylige krise, er det, at det er nødvendigt at ændre den institutionelle tilsynsstruktur gennem oprettelsen af europæiske organer og i denne forbindelse tage hele det makro- og mikroøkonomiske tilsyn op til revision. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed er et resultat heraf.

Tilliden til bankvæsenet er blevet alvorlig svækket på grund af finanskrisen, og det er tvingende nødvendigt, at markederne – og europæerne generelt – genvinder tilliden til, at deres banker er sunde og robuste, og navnlig genvinder tilliden til tilsynsmyndighederne. Derfor er det meget afgørende for fremtiden, hvilken rolle den nye europæiske banktilsynsmyndighed får tildelt.

Vi må ikke være i tvivl på dette område. Hvis der er en række finansieringsinstitutter, hvis konkurs vil kunne medføre, at hele det finansielle system bryder sammen, kan vi ikke fortsat forholde os passive.

Som min kollega hr. García-Margallo y Marfil – der har spillet en afgørende rolle i behandlingen af denne tilsynspakke – helt rigtigt anfører: "Der er to valgmuligheder her: Øgede beføjelser til de nationale tilsynsmyndigheder eller mere Europa (…). Mere protektionisme eller mere indre marked." Jeg er ikke i tvivl om, hvilken vej vi bør gå her. Vi er nødt til at vælge mere Europa og mere indre marked og et tæt og kompetent tilsyn.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) En europæisk banktilsynsmyndighed vil sikre effektiviteten af EU-institutionernes igangværende gennemgribende reform af tilsynet med de finansielle markeder. Det vil sikre et strukturelt grundlag for indgreb med tilstrækkelige beføjelser til at forhindre en gentagelse af denne seneste globale finanskrise, hvilket ville være ubærligt for samfundet og for den globale økonomi. Det er rent faktisk helt forkert at godtage et tilsynssystem baseret på de nationale myndigheders tiltag, idet de ikke har nogen grænseoverskridende beføjelser, og markedsdeltagerne er finansieringsinstitutter, der udøver deres aktiviteter i et EU uden indre grænser. Jeg takker derfor ordføreren, der har lagt vægt på betydningen af små og mellemstore virksomheder og forslagets europæiske perspektiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Dette er endnu en betænkning vedrørende finanstilsynspakken og forslaget til forordning om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed som en integrerende del af et europæisk finanstilsynssystem.

Det fastslås i en af artiklerne, at formålet med myndigheden er at beskytte offentlighedens interesse ved at bidrage til det finansielle systems stabilitet på kort, mellemlang og lang sigt og det finansielle systems effektivitet til gavn for EU's økonomi, dets borgere og dets virksomheder.

Disse beslutninger ændrer heller ikke ved det grundlæggende problem, nemlig finansiel spekulation. Med mindre der sættes en stopper herfor, vil det være praktisk talt nytteløst at etablere europæiske institutioner på disse områder.

Vi stemte imod betænkningen, først og fremmest for at protestere imod, at vi endnu ikke har set nogen forslag om afskaffelse af skattely, skat på kapitalbevægelser eller lukning af derivatmarkedet.

Det står helt klart, at hele denne finanspakke er et forsøg på at skabe en illusion om, at kriseproblemerne er ved at blive løst, men der tages ikke fat på de grundlæggende problemer, idet finanskoncerner fortsat kan oppebære enorme fortjenester på spekulation, herunder spekulation i mere skrøbelige medlemsstaters statsgæld.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Oprettelsen af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) indgår i Kommissionens forslag, der er udarbejdet på grundlag af anbefalingerne i de Larosièrerapporten fra februar 2009. Jeg glæder mig over oprettelsen af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed som et svar på den finansielle og økonomiske krise, der har skabt reelle og alvorlige risici for det indre markeds stabilitet. Formålet med dette paneuropæiske tilsynssystem er at etablere et tæt samarbejde og en tæt samordning mellem nationale og europæiske myndigheder for at sikre stabiliteten i EU's finansielle system, og det vil lukke hullerne mellem de forskellige nationale ordninger. Et nyt udvalg med deltagelse af formænd for de europæiske centralbanker vil overvåge og gribe ind over for nye makroøkonomiske risici i hele Europa. EBA's beslutninger finder direkte anvendelse på finansieringsinstitutter, og den kan gøre Kommissionen opmærksom på farlige produkter og markedstransaktioner. EBA vil desuden spille en afgørende rolle i identificeringen af systemiske risici og vil bidrage til løsningen af kriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Mann (PPE), skriftlig.(DE) Jeg stemte for hr. Garcia-Margallos fremragende betænkning, der er et vigtigt bidrag til finanstilsynspakken. Vores krystalklare krav – to år efter udbruddet af den globale finanskrise – er ambitiøse. Den kommende europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) vil samarbejde med de tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med de nationale finansielle tjenesteudbydere. Det er en afgørende forudsætning for at sikre kontrollen med de tæt forbundne finansielle markeder. Der skal udvikles obligatoriske tekniske standarder med henblik på at skabe en harmoniseret europæisk lovgivning. Formålet er effektivt at forhindre konkurrenceforvridninger på de finansielle markeder og sætte en stopper for overdreven spekulation. Finansielle markedstransaktioner skal være mere gennemsigtige. Vi er således nødt til at overvåge risikoprodukter som f.eks. derivater og short selling. Af hensyn til forbrugerne og små og mellemstore virksomheder er det ikke acceptabelt, at aktørerne i vidt omfang skjuler deres aktiviteter og omgår tilsynet med de finansielle markeder. Her i Europa-Parlamentet har vi udnyttet den politiske indflydelse, som vi har haft siden Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Vi har fundet sammen på tværs af grupperne og fundet løsninger, der tydeliggør den europæiske merværdi. Staterne kan ikke løse krisen på egen hånd. Tiden er inde til at indføre et effektivt banktilsyn, der til enhver tid sikrer, at en krise ikke bliver en katastrofe, som påpeget af kommissær Barnier.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den nylige finansielle krise har afsløret alvorlige svagheder i det finansielle tilsyn med enkeltsager og med det finansielle system som helhed. Tilsynsmodellerne har haft en national vinkel, og de er ikke blevet tilpasset globaliseringen af det finansielle system, hvor forskellige finanskoncerner opererer på tværs af grænserne, hvilket indebærer systemiske risici. Der har således overhovedet ikke været noget samarbejde omkring samordning af og konsekvens i anvendelsen af EU-lovgivningen. Formålet med denne forordning er således at forbedre det indre markeds funktion ved at sikre et højt tilsyns- og reguleringsniveau og ved at beskytte indskydere, investorer og andre aktører. Det er derfor helt afgørende at sikre de finansielle markeders integritet, effektivitet og ordnede virkemåde, at opretholde de offentlige finansers stabilitet og bæredygtighed og at styrke den internationale samordning og samarbejde på tilsynsområdet. Jeg mener, at oprettelsen af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed er afgørende for at sikre en effektiv tilsynsmodel. Der skal imidlertid gøres mange andre tiltag for at forhindre en gentagelse af de virkelig umoralske situationer, som vi har været vidne til på det seneste, og som har skadet økonomierne, aktionærer, indskydere, skatteydere og systemets troværdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Sławomir Witold Nitras (PPE), skriftlig. – (PL) Set med Polens øjne, men også med EU's øjne som helhed, er det af største betydning, at vi har ensartet lovgivning. En række forordninger, der indgår i finanstilsynspakken, er blevet vedtaget i dag. Finanskrisen afslørede en række svage punkter i det globale finansielle system, herunder en mangel på effektivt tilsyn med de finansielle institutioner i Europa. Som reaktion på disse mangler har vi vedtaget forslag, som skal styrke tilsynet med de finansielle markeder i EU.

Lige fra begyndelsen har Polen støttet udnævnelsen af stærke og uafhængige tilsynsorganer, der kan træffe bindende afgørelser på supranationalt plan. Det var vigtigt for os, at de tilsynsorganer, der får en europæisk karakter, bliver meget stærke organer, som tilføres brede kompetencer.

Vi har generelt opnået dette mål. Det skal også bemærkes, at de løsninger, der er fundet, er tilfredsstillende. Det er løsninger, som forener de 27 medlemsstaters nationale interesser. Dette kan i vid udstrækning tilskrives Parlamentet. For første gang har medlemmerne af Parlamentet udtalt sig enstemmigt om finansforhold og er nået til enighed, hvad angår legitimiteten af de afgørelser, der er truffet.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I en tid, hvor banker og forsikringsselskaber arbejder på tværs af grænserne, er nationalt tilsyn med disse virksomheder alene utilstrækkeligt, som den aktuelle økonomiske og finansielle krise viser. Det er dog positivt, at medlemsstaterne har bevaret kompetencen til at træffe de endelige afgørelser i tilfælde af alvorlige budgetproblemer. Denne betænkning går dog for vidt hen imod europæisk økonomisk governance, og jeg undlod derfor at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Den aktuelle finanskrise har kastet lys over en situation, som Parlamentet har kritiseret for mange år siden, nemlig manglen på en tilstrækkelig regulering af finanssektoren og svaghederne ved markedstilsynsmekanismerne.

Parlamentet advarede om, at hvis en krise i systemet skulle undgås, var det nødvendigt at sætte ind på at nå tre mål: liberalisering af markederne, styrkelse af kontrolmekanismerne og harmonisering af skatter på opsparinger. For at råde bod på manglerne med hensyn til regulering og rette op på svaghederne i tilsynssystemet anbefaler Kommissionen, at der oprettes et netværk af nationale tilsynsførende, og at der indføres et fælles regelsæt med det formål at beskytte indskydere, investorer og forbrugere i EU.

"Europa-løsningen" ville betyde, at man gav tilsynskollegierne ret til at diktere regler, hvis overholdelse ville være obligatorisk, når de nationale tilsynsmyndigheder ikke kunne nå til enighed. Parlamentets betænkning foreslår også, at der oprettes en europæisk fond finansieret af bidrag fra de finansieringsinstitutter, der skal beskytte indskydere og redde institutter, der er i vanskeligheder dér, hvor deres konkurs ville kunne ødelægge hele systemet. Det endegyldige mål med denne betænkning er at oprette en mekanisme til løsning af fremtidige kriser, der vil gøre det mindre sandsynligt, at de europæiske skatteydere vil komme i en situation, hvor de skal lide under følgerne af et sammenbrud i det finansielle system.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen, fordi jeg er enig i Kommissionens forslag og i de ændringsforslag, som Parlamentet har stillet.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) I en tid med økonomisk og finansiel krise skal EU vedtage stærke foranstaltninger på europæisk plan ved at øge kontrollen med bankinstitutioner og de finansielle markeder. Etableringen af fire nye organer kan vises sig at være et gyldigt alternativ, som kan garantere tæt samarbejde med de nationale tilsynsorganer.

Det drejer sig ikke om organer med ansvar for overvågning af hele sektoren inden for deres retsområder, men om specifikke finansielle institutioner, der sammensættes af repræsentanter på det højeste niveau af de nationale tilsynsorganer, og som skal hjælpe med at harmonisere standarderne og bestemmelserne mellem EU's medlemsstater. Navnlig den europæiske banktilsynsmyndighed skal vurdere adgangen til, tilgængeligheden af og omkostningerne ved kredit for forbrugere og små og mellemstore virksomheder.

Ved afslutningen af G20 blev idéen om en bankafgift, som både formand Barroso og formand Van Rompuy tilsluttede sig, end ikke overvejet. I et Europa, der stadig lider under krisen, skal vi handle sammen for at opbygge fælles regler på europæisk plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) Krisen afslørede svaghederne ved EU's tilsynssystem, som var delt langs nationale grænser, og den afslørede også nødvendigheden af bedre tilsyn med supranationale finansielle institutioner. I henhold til de europæiske beslutningstagere var det afgørende at indføre et harmoniseret finanstilsynssystem. I et år er der ydet en intensiv indsats for at etablere en europæisk struktur for dette tilsynssystem. Lige fra begyndelsen har Parlamentet skubbet på for at få et stærkt EU-tilsyn med de finansielle markeder og har overtalt Rådet og Kommissionen til at vedtage sin holdning. Der etableres tre nye tilsynsinstitutioner, hvis kompetencer går ud over de nuværende tilsynskomitéers rådgivende karakter.

Det fjerde organ, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, får til opgave nøje at overvåge markedssituationen og udsende advarsler, hvis risikoniveauet stiger i den europæiske økonomi. Den økonomiske og monetære union kræver, at der opbygges et velfungerende europæisk finanstilsynssystem, og resultatet af dagens afstemning er et vigtigt skridt i den retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Manglen på effektiv finansiel regulering i Europa og det utilstrækkelige markedstilsyn blev tydeligt under finanskrisen. Jeg behøver næppe minde Dem om, at Litauen er et af de lande, der blev værst ramt af den globale finanskrise. På et tidspunkt var Litauens vækst næsten alene baseret på lånte midler drevet af billig kredit primært fra udenlandske långivere, der søgte efter hurtig profit. Industrien var dårligt kommet på benene, da krisen startede. Det er indlysende, at det ikke giver nogen mening fortsat at anvende systemer, hvis ineffektivitet blev afsløret under krisen. Vi har nu brug for en stærk og ambitiøs politik, som kan skabe et mere effektivt, integreret og holdbart europæisk tilsynssystem. Jeg glæder mig over ændringsforslagene til Kommissionens forslag, som hovedsagelig er udformet ud fra bankernes perspektiv uden hensyntagen til dem, der har brug for lån.

Det er vigtigt, at vi medtager de små og mellemstore virksomheder, fordi de er mere afhængige af bankfinansiering end de store virksomheder. Jeg håber, vi kan oprette en pålidelig europæisk institution med klare beføjelser og en krisestyringsmekanisme, der vil sikre, at det ikke er Europas skatteydere, som kommer til at bære den største byrde af kortsigtede ændringer i det finansielle system.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Denne betænkning og de tilsvarende betænkninger, vi har stemt om som en del af finanstilsynspakken, varsler en ny æra i den finansielle regulering, hvor bankerne ikke længere kan udnytte gråzoner i de retlige rammer, og EU kan yde bedre beskyttelse mod risikable finansielle produkter og aktiviteter. Disse betænkninger skal især hilses velkommen af forbrugerne, da oprettelsen af de nye EU-tilsynsmyndigheder betyder, at EU nu kan regulere de finansielle institutioners grænseoverskridende aktiviteter og sikre, at forbrugernes interesser kommer forrest, når bankerne træffer beslutninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Det glæder mig, at de forpligtelser, min politiske gruppe påtog sig under finanskrisen, støttes bredt af Parlamentet. Det er vigtigt, at vi reviderer det europæiske finanstilsynssystem. Den manglende koordinering mellem de nationale tilsynsorganer forøgede risikoen for, at finansielle institutioner ville gå ned i fremtiden. Ved at oprette tre nye europæiske myndigheder, der skal føre tilsyn med, hvordan banker, finansielle markeder samt forsikrings- og pensionsselskaber handler, har vi skabt en omfattende ramme for finanstilsyn. På den måde reguleres bankerne af den europæiske banktilsynsmyndighed på en ensartet og koordineret måde. Med reelle tvangsbeføjelser får sidstnævnte det sidste ord, hvis der opstår uenighed med de nationale tilsynsmyndigheder. Når det sikres, at de finansielle institutioner er solvente, og de finansielle markeder og produkter bliver mere gennemsigtige, vil vi også opnå bedre beskyttelse for investorer, virksomheder, sparere og forbrugere. Dette nye redskab bliver derfor ikke forbeholdt nogle få finansielle eksperter, men vil reelt blive til gavn for alle.

 
  
  

Betænkning: Ramon Tremosa i Balcells (A7-0167/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da det europæiske finansielle marked efter min mening ikke kan overleve eller fungere tilfredsstillende, hvis de finansielle tilsynsmekanismer for EU-området fortsat er forskellige inden for EU. Det er afgørende, at EU udvikler en ny finansiel arkitektur, der omfatter et robust finanstilsyn, som fungerer på samme måde på tværs af de forskellige lande i Europa. På den måde kan EU skabe mekanismer, der kan forebygge kriser som den, vi aktuelt oplever, ved at reagere på en mere rettidig måde og bidrage til at løse de systemiske problemer, der findes på vores store markeder. Det er afgørende, at vi styrker disse mekanismer, da Europa uden dem fortsat vil lide under store finansielle ulemper, der forhindrer, at vi opnår de stabile priser og finansmarkeder, som vi ønsker så højt. Kun ved at regulere og føre tilsyn med bank- og finanssystemerne i hele EU og ved at dele data på en strengere og mere fortrolig måde kan vi være mere konkurrencedygtige og stabile på det globale marked og konsolidere en stærkere og sikrere økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg tilslutter mig igen det kompromis, der er opnået med Rådet i forbindelse med finanstilsynspakken (se mine forklaringer til navnlig Skinner-, Goulard-, Sánchez Presedo-, García-Margallo y Marfil- og Giegold-betænkningerne), og navnlig spørgsmålet om ECB's rolle. Den Europæiske Centralbank har bevist sin evne til at håndtere finanskrisen på en effektiv og fornuftig måde. Den skal spille en central rolle i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, da det handler om sidstnævntes troværdighed og effektivitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Den Europæiske Centralbank (ECB) har indtil videre vist, at den udmærket er i stand til at løse sin opgave. Kampen mod inflation blev taget alvorligt i Frankfurt, og siden euroen blev indført, har vi ikke oplevet prisstigninger, der systematisk var højere end de fastlagte mål.

Alt dette skyldes den betydelige professionalisme blandt ECB-medarbejderne, det vedvarende samarbejde med finansverdenen og forskerne med henblik på at sikre effektiv overvågning af politikker og visheden om altid at være på forkant med udviklingen. Det ry, som Eurotower har fået delvist takket være den imponerende arv fra Bundesbank, har betydet, at omfanget af krisen i Europa kunne begrænses, og det stod klart, at der var visse signaler, som ingen endnu havde beføjelser til at reagere på.

Den Europæiske Centralbank er derfor den bedste kandidat til at påtage sig en central rolle i det nye europæiske tilsynssystem. Uden at spænde vores forventninger for højt må vi forvente en fremragende indsats fra en organisation, der indtil nu har vist, at den har kapacitet, kompetence og viden.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da der efter min mening skal oprettes en europæisk dimension af finanstilsynet. Vi må dog ikke være naive i vores forventninger. En ny finansiel struktur vil ikke sætte os i stand til helt at undgå økonomiske og finansielle kriser. EU vil på den anden side få en retlig ramme, der kan støtte hurtigere indgreb. Den Europæiske Centralbank er en institution, der via sin hurtige og effektive indsats har bevist sit værd. Derfor glæder det mig, at den netop oprettede myndighed, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), kommer til at høre under ECB's regi. Jeg tager dog afstand fra beslutningen om ikke at give ESRB beføjelser til at pålægge medlemsstater eller finansielle institutioner sanktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Den foreslåede arkitektur for finanstilsyn og -regulering, der aktuelt forhandles i EU, kan ikke fungere effektivt, hvis tilsynet forbliver opdelt på nationalt plan. På den baggrund stemmer jeg for denne betænkning. Det vil tydeligvis ikke være muligt at undgå fremtidige kriser. Det er dog muligt at mindske deres sociale og økonomiske indvirkning på EU gennem udviklingen af mere finjusterede mikro- og makrotilsynssystemer. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici vil derfor som tilsynsmyndighed på makroniveau spille en afgørende rolle. Det kan dog ikke pålægge medlemsstater eller finansielle institutioner foranstaltninger eller sanktioner, men troværdigheden af udvalgets arbejde vil dog være sikret, ikke mindst takket være Den Europæiske Centralbanks prestige og gode ry.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Hvis vi har lært noget af den nylige krise, så er det behovet for at reformere den institutionelle tilsynsstruktur ved at oprette europæiske organer og i den forbindelse genoverveje hele systemet af makro- og mikroøkonomisk tilsyn.

Personligt skræmmer eksistensen af europæiske tilsynsmyndigheder ikke mig, hvilket jeg har haft lejlighed til at sige adskillige gange. Det er afgørende, at de findes og løser deres opgaver på en uafhængig og kompetent måde, så markedernes og aktørernes tillid styrkes. Europa skal omgående udvikle specialiseret kapacitet, der kan varetage makrotilsynet og afdække systemiske risici, dvs. afdække risici for den finansielle stabilitet på europæisk plan, og om nødvendigt lade alarmen lyde og sikre, at situationen overvåges.

Den tilsynsstruktur, vi nu vedtager, og navnlig Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som ikke kan pålægge medlemsstater eller finansielle institutioner foranstaltninger eller sanktioner, er i vid udstrækning afhængig af, at Den Europæiske Centralbank (ECB) kan udføre sine aktiviteter og løse de opgaver, den tildeles. ECB's prestige og ry vil efter min mening være et plus for det nye ESRB.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Behovet for at sikre betingelserne for et stærkere og mere effektivt europæisk tilsyn med de finansielle markeder har resulteret i et stærkt fokus fra Parlamentets side, som er blevet tydeligere og mere værdsat, efterhånden som den økonomiske og finansielle krise har udfoldet sig. Et overvågningssystem på nationalt plan, der er baseret på hver medlemsstats individualistiske perspektiv, har i stigende grad vist sig at være ineffektivt og upålideligt som følge af de finansielle markeders globale karakter, idet markederne integreres mere og mere, efterhånden som de udvikler sig. Jeg støtter derfor dette forslag til Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici vil med tilstrækkelig teknisk støtte og bistand fra ECB's kapacitet og ressourcer uden tvivl aktivt kunne bidrage til, at EU kan handle tidligere og hurtigere via analyser af oplysninger om systemtendenser og kortlægning af mulige risici. Dette vil være afgørende for at undgå nye kriser, eller, hvis de er uundgåelige, mindske deres negative indvirkning og hurtigt vende udviklingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Indsatsen for at oprette et tilsynsorgan for systemiske risici er muligvis konsekvent, men det gælder ikke beslutningen om at sætte det under Den Europæiske Centralbanks tilsyn. Et organ af denne type burde i virkeligheden være mellemstatsligt. Det er overhovedet ikke tilfældet i dette forslag. Et organ, der ledes af Den Europæiske Centralbanks formand, som blindt følger sin euroliberale doktrin til fordel for private operatører, vil aldrig fremlægge noget, der er i strid med deres interesser. Jeg stemmer imod denne betænkning, som godkender ECB's kontrol over Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Behovet for at reagere på en finanskrise i fremtiden og de nye modeller for makro- og mikrotilsyn har resulteret i oprettelsen af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) og europæiske tilsynsmyndigheder. Det er dog kun Den Europæiske Centralbanks prestige, der vil gøre dette nye system effektivt, da det nye ESRB ikke vil kunne pålægge medlemsstater eller finansielle institutioner foranstaltninger eller sanktioner, og dets advarsler vil ikke blive bindende. Missionen for denne nye tilsynsstruktur, som koordineres af og er underlagt ECB, vil være at imødegå fremtidige krisescenarier, så der kan iværksættes forebyggende foranstaltninger med henblik på at blokere udviklingen af nye kriser. Det vil også være nødvendigt at sikre, at alle udnævnelser til ledende poster i systemet er baseret på kriterier vedrørende reelle kompetencer og resultater og ikke den politisk hensigtsmæssige fordeling af magten mellem medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) EU er ved at skabe en ramme, der kan sikre finansiel stabilitet. For at undgå risikoen for nye og alvorlige finanskriser har Europa brug for en institutionel ramme, som kan håndtere vigtige finansielle institutioners insolvens i systemet.

Der oprettes en ny makrotilsynsmyndighed, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), og en ny mikrotilsynsmyndighed, de europæiske tilsynsmyndigheder. Deres effektivitet garanteres af ECB's myndighed, da det nye ESRB ikke vil kunne pålægge medlemsstater eller finansielle institutioner foranstaltninger eller sanktioner, og dets henstillinger vil ikke blive bindende. Dets effektivitet afhænger derfor af ECB's betydelige ry og den anerkendte ekspertise blandt ECB's personale.

Det vigtigste formål med tilsynsstrukturen er i fremtiden at forhindre dramatiske situationer som den krise, vi aktuelt oplever, og garantere finansiel stabilitet. Grundpillen i den vellykkede gennemførelse af den nye politik for regulering af og tilsyn med de finansielle markeder vil netop være forbindelsen mellem mikro- og makrotilsyn. ESRB's sekretariat vil dermed komme til at spille en afgørende rolle for at sikre effektiv og hurtig udveksling af de relevante data.

 
  
  

Betænkning: Sven Giegold (A7-0169/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi Parlamentet altid har spillet en dominerende og central rolle i opbygningen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser, der aktivt fremmer harmonisering, gennemsigtighed og konkurrence, så der opnås større og bedre tilpasset beskyttelse til dem, der har størst brug for det, nemlig småinvestorer og forbrugere. Vi havde allerede opfordret til vedtagelsen af sådanne betingelser og påpeget nogle af fejlene i tilsynet med de finansielle markeder. Jeg opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at undersøge, hvordan vi bedst kan etablere en mere integreret tilsynsstruktur og samtidig gennemføre den ømtålelige udvikling af et stadig mere levende og integreret indre marked for finansielle tjenesteydelser. Jeg håber, at vi med denne betænkning kan hjælpe med at oprette et EU-organ, der effektivt kan lede indsatsen for at bidrage til en robust europæisk harmoniseringsproces, og at dette vil være et eksempel for verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Dette forslag til en forordning om oprettelse af en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed er en del af finanstilsynspakken. Ved denne pakke oprettes der tre europæiske myndigheder, som skal føre tilsyn med specifikke dele af den finansielle industri, dvs. banker, forsikringsselskaber og finansielle markeder. Ligesom ved Skinner- og García-Margallo y Marfil-betænkningerne om de andre to tilsynsmyndigheder støtter jeg fuldt ud denne betænkning og finanstilsynspakken som helhed, da den efter min mening er et stort og frem for alt nødvendigt skridt fremad (se min stemmeforklaring til Skinner-betænkningen).

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Oprettelsen af Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed er en del af EU's strategi, der har til formål at styrke tilsynsmyndigheden på det europæiske marked med henblik på undgå situationer, som kan føre til systemiske risici af den type, der har rystet de finansielle markeder siden september 2008 og økonomierne i næsten alle lande derefter. Det nye ved denne myndighed er dog ikke, at den vil få centraliserede tilsynsbeføjelser, fordi vi i den henseende kan inkludere alle de andre myndigheder, der udgør det europæiske tilsynssystem, men at en europæisk myndighed for første gang får ansvaret for at føre direkte tilsyn med aktørerne på et marked, hvilket også forudsætter, at den inddrages i udstedelse af tilladelser, gennemførelse af undersøgelser og sanktioner.

Dette sker på et tidspunkt, hvor det tidligere tilsynssystem var begrænset til blot at regulere og udforme forslag, der efterfølgende blev overgivet til de relevante myndigheder i medlemsstaterne. Jeg vil udtrykke både min inderlige taknemmelighed og nysgerrighed over for denne udfordring, og jeg glæder mig til at se, hvordan direktivernes bestemmelser gennemføres, og hvilke ændringer der vil blive gennemført som resultat af oprettelsen af denne myndighed (med andre ord direktivet om kreditvurderingsbureauer, hvor de vigtigste aktører ikke kun er særdeles vigtige, men også store globale operatører).

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Denne nye europæiske tilsynsmyndighed bliver en del af den europæiske finanstilsynsstruktur. Den får mere specifikt ansvaret for makrotilsynet med bestemte institutioner. Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) skal især spille en betydelig rolle i reguleringen af og tilsynet med kreditvurderingsbureauer. Jeg glæder mig over det, som Økonomi- og Valutaudvalget har opnået i denne henseende. Jeg stemte for den betænkning, som ordføreren har udformet.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, selv om det aktuelle fremskridt ikke står mål med de løfter, der blev givet på G20-topmøderne i 2009, hvor de europæiske ledere forpligtede sig til at sikre effektiv og stram regulering af finansielle produkter og institutioner. Denne lovgivningspakke er dog ikke en erstatning for manglen på økonomisk governance. Uden skattemæssig harmonisering, uden en fælles industripolitik og uden stærke incitamenter til vækst og beskæftigelse kan vi ikke modstå presset fra markedet eller sikre, at den velstand, der produceres i Europa, fordeles retfærdigt mellem alle borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg tilslutter mig oprettelsen af en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed af de samme grunde, og fordi jeg tillægger den samme betydning som ved oprettelsen af en europæisk banktilsynsmyndighed. Det gør jeg, fordi markedernes sårbarhed over for den intense spekulation, der har fundet sted i finanscentrene i de senere år, over for europæiske virksomheders kollaps og over for de følgevirkninger, dette har for dynamikken på EU's indre marked og i økonomien, har vist, at det er nødvendigt at styrke reguleringen af de europæiske og globale markeder. Dette kan også ses af sager, som f.eks. Lehman Brothers, der eksponerede EU's svagheder i en globaliseret verden. Oprettelsen af en europæisk stabilitetsfond, som foreslås i denne betænkning, kan efter min mening også være et effektivt bidrag til overvågningen af de finansielle institutioner, der er mest eksponerede for risici.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den fremmer reform af EU's finansielle markeder ved at garantere tilsyn og fastlægge mere effektive regler, der muliggør bedre detektering af risici i det finansielle system. Jeg støtter disse foranstaltninger, fordi de opretter én fælles europæisk tilsynsmyndighed for grænseoverskridende institutioner på EU-plan og en europæisk mekanisme, der kan løse kriser, som rammer dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Hvis vi har lært noget af den nylige krise, så er det – uanset vores politiske overbevisning eller verdensanskuelser – behovet for at reformere den institutionelle tilsynsstruktur ved at oprette europæiske organer og i den forbindelse genoverveje hele systemet af makro- og mikroøkonomisk tilsyn.

Der er utallige positive punkter i den aftale, vi har opnået, og som vi har stemt om i dag. Et af dem er oprettelsen af uafhængige europæiske organer, der skal overvåge bankerne, forsikringsselskaberne og de finansielle markeder. Disse organer erstatter ikke de nationale tilsynsorganer, men arbejder sammen med dem og forsøger at udfylde deres mandat med hensyn til tilsyn og systemisk risikoanalyse for derved at forhindre, at den europæiske banksektor og de finansielle markeder rammes af endnu en krise af samme omfang, som den vi netop har oplevet.

Eftersom de finansielle markeder har været hårdt ramt af krisen, skal vi omgående genoprette tilliden. I vid udstrækning vil dette afhænge af tilsynsmyndighedernes rolle, idet de skal løse deres opgave på en kompetent og effektiv måde, så de skaber den nødvendige tillid blandt investorer og virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Hvis de finansielle og spekulative markeder skal reguleres effektivt, og hvis vi erindrer de omstændigheder, der førte til denne krise, som har haft alvorlige konsekvenser for Europa og de udviklede lande, er det afgørende, at vi sikrer effektiv indgriben på niveauet for værdipapirtransaktioner i overensstemmelse med Parlamentets og de øvrige europæiske institutioners indsats. Målet er at skabe en struktur for overvågning, evaluering, tilsyn og indgriben, der inden for en effektiv retlig ramme kan forhindre, at situationer som dem, der førte til den nuværende økonomiske, finansielle og sociale krise, opstår igen. I den sammenhæng skal en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed ikke kun have en passende status som juridisk person, men også retlig, administrativ og finansiel autonomi med henblik på at garantere markedernes sikkerhed og stabilitet og gennemsigtigheden af transaktioner, så vi undgår nye systemiske risici.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) De nye myndigheder vil forbedre det eksisterende samarbejde mellem de nationale lovgivere og bidrage til en mere ensartet tilgang, hvad angår tilsyn med sektoren for finansielle tjenesteydelser. De nye myndigheder vil kunne håndtere svagheder i det nuværende tilsynssystem og sikre, at de problemer, der er vokset frem i visse europæiske lande gennem en del tid, ikke vil vokse igen. Disse ændringer på europæisk plan vil supplere foranstaltninger, som den irske regering allerede har gennemført med henblik på at styrke reguleringen af den irske sektor for finansielle tjenesteydelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Da jeg ikke var i Strasbourg, fordi jeg repræsenterede Parlamentet på den årlige interparlamentariske konference med Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN), som fandt sted i Hanoi fra den 20.-21. september, kunne jeg ikke stemme for finanstilsynspakken. Jeg vil understrege, at jeg støtter den fuldt ud.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Giegold-betænkningen om Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed, fordi EU omgående skal udstyre sig selv med de nødvendige redskaber til overvågning af finansielle markeder, så vi undgår nye finansielle og økonomiske kriser. Oprettelsen af denne myndighed og de myndigheder, der oprettes i resten af tilsynspakken, sætter os til stand til at gå fra blot koordinerende nationale myndigheder med ofte særdeles varierende interesser til myndigheder, der virkelig er europæiske. På denne måde vil aktiviteterne i kreditvurderingsbureauer, som i høj grad var ansvarlige for udløsningen af den finansielle krise, fra nu være underlagt direkte europæisk tilsyn. Dette er unægtelig et skridt i den rigtige retning, selv om der stadig er langt igen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Oprettelsen af Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) som en del af Kommissionens forslag i forlængelse af anbefalingerne i Larosière-rapporten fra februar 2009 skal hilses velkommen. Denne myndighed vil sikre en væsentlig styrkelse af tilsynet med den finansielle sektor i Europa. ESMA vil få beføjelser til at træffe afgørelser, der gælder direkte for finansielle institutioner, og vil underrette Kommissionen om farlige produkter eller markedstransaktioner. ESMA vil desuden få en central rolle med hensyn til detektering af systemiske risici og vil deltage i indsatsen for at afværge en evt. krise. I en nødsituation kan ESMA endvidere inden for rammerne af sine beføjelser træffe afgørelse ved simpelt flertal, som forpligter de nationale tilsynsmyndigheder til at iværksætte bestemte foranstaltninger. Disse foranstaltninger skal bidrage til de finansielle markeders stabilitet og ordnede virkemåde.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for betænkningen som følge af min tilfredshed med den aftale, der er opnået med Rådet. Oprettelsen af en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed er et særdeles vigtigt resultat for Parlamentet, der har udnyttet sin ekspertise til at forbedre forordningens kvalitet, og det er et resultat, der gør Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) særlig stolt.

Vi har faktisk altid kæmpet for at lukke de store lovgivningsmæssige huller i denne forbindelse og for at udbedre tilsynssystemernes skrøbelighed. Det var meget vigtigt, at Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici blev integreret med de europæiske tilsynsmyndigheder, og at de nye myndigheder fik tildelt et større mandat. Dette vil være et afgørende bidrag til at tilføre disse instrumenter en virkelig europæisk dimension.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den nylige finanskrise har fremhævet alvorlige svagheder i finanstilsynet, både i enkelte tilfælde og for det finansielle system som helhed. Tilsynsmodellerne havde et nationalt perspektiv og var ikke tilpasset den globalisering, der er sket i det finansielle system, hvor forskellige finansielle grupper opererer på tværs af grænser med de systemiske risici, dette medfører. Der har derfor ikke været sket nogen form for samarbejde, koordinering eller ensartethed i anvendelsen af EU-lovgivningen. Formålet med dette direktiv er derfor at forbedre det indre markeds virkemåde ved at sikre et højt niveau af tilsyn og tilsynsregulering og ved at beskytte indskydere, investorer og modtagere. Det er derfor afgørende, at vi sikrer de finansielle markeders integritet, effektivitet og ordnede virkemåde, bevarer de offentlige finansers stabilitet og bæredygtighed og styrker den internationale koordinering og det internationale samarbejde på tilsynsområdet. Oprettelsen af Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed af afgørende for udviklingen af en effektiv tilsynsmodel. Der skal dog tages mange andre skridt for at forhindre en gentagelse af den seneste tids i sandhed umoralske situationer, som har skadet økonomier, aktionærer, indskydere, skatteydere og systemets troværdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for denne beslutning, da EU efter min mening er endt i denne krise, fordi tilsynet med værdipapirer, bankressourcer og pensionsfonde generelt har været utilstrækkeligt. Vi skal ikke kun føre tilsyn med de finansielle markeder og fastlægge risiciene. Vi skal også udvikle en mekanisme, der kan forhindre finansiel spekulation og svigagtig regnskabsaflæggelse.

Først da vil EU kunne reagere i rette tid på situationen i forskellige medlemsstater. Jeg tænker her på Letland, Grækenland og Ungarn, hvor situationen har nærmet sig forsømmelighed. Det er lige så nødvendigt at udpege dem, der har givet falske oplysninger på EU-niveau og afsløret den sande interne situation i forskellige EU-lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I en tid med grænseoverskridende markeder er nationalt tilsyn med disse virksomheder alene utilstrækkeligt, som den aktuelle økonomiske og finansielle krise viser. Det er dog positivt, at medlemsstaterne har bevaret kompetencen til at træffe de endelige afgørelser i tilfælde af alvorlige budgetproblemer. Denne betænkning går dog for vidt hen imod europæisk økonomisk governance, og jeg undlod derfor at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg undlod at stemme. Makro- og mikrotilsynssystemet er på den ene side et skridt fremad sammenlignet med den nuværende situation, hvor tilsynet er opdelt på tværs af forskellige lande. Forslaget til lovgivning om europæiske tilsynsmyndigheder siger dog ikke noget om, hvordan vi skal behandle finansielle selskaber, der allerede er så store og spredte, at EU ikke kan tillade, at de går ned, som følge af den systemiske risiko, de repræsenterer i dag. Det skal i dette dokument præciseres, at sådanne selskaber skal opdeles, og at de dele af selskaberne, der arbejder med uigennemsigtige finansielle produkter, skal lukkes.

Dokumentet omhandler endvidere ikke problemet med kreditvurderingsbureauer med tilstrækkelig fasthed. Parlamentet skulle tydeligere have sagt, at prisen på statsgæld ikke kan fastlægges af et vurderingsoligopol, der betegner sig selv som et "marked".

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen, fordi jeg er enig i Kommissionens forslag og i de ændringsforslag, som Parlamentet har stillet. Myndigheden skal arbejde for at forbedre gennemførelsen af det indre marked, ikke mindst gennem et højt, effektivt og ensartet niveau af regulering og tilsyn, der tager hensyn til alle medlemsstaternes interesser og de finansielle institutioners forskelligartethed.

 
  
  

Betænkninger: Peter Skinner (A7-0170/2010), Sylvie Goulard (A7-0168/2010), Antolín Sánchez Presedo (A7-0163/2010), José Manuel García-Margallo y Marfil (A7-0166/2010), Ramon Tremosa i Balcells (A7-0167/2010) og Sven Giegold (A7-0169/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Parlamentet vedtog i dag lovgivning om oprettelsen af nye europæiske tilsynsmyndigheder for banker, forsikringsselskaber, pensionsfonde, værdipapirer og markeder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB). Dagens afstemning sikrer ikke kun finansielt tilsyn på EU-plan. Den repræsenterer også en milepæl for oprettelsen af en ny europæisk finansiel struktur og stærkere regulering af Europas finansielle markeder. EU-regulering er den eneste levedygtige reaktion på de finansielle udfordringer, vi oplever, som kan forhindre en tilbagevenden til finansielt kaos. Dette understreger relevansen af EU i en tid, hvor renationalisering igen dukker op. Tilsynsmyndighederne bliver vigtigere end oprindeligt planlagt og vil få reelle beføjelser takket være Parlamentets vedholdenhed.

En tværpolitisk alliance mellem medlemmerne af Parlamentet har arbejdet for at sikre, at myndighederne fik reelle beføjelser, til trods for modstanden fra visse medlemsstater, der afviste at anerkende erfaringerne fra finanskrisen. Parlamentet skal desværre tilsyneladende fortsat kæmpe for at sikre, at de nye myndigheder vil få beføjelser til at føre effektivt tilsyn. Vi skal derfor sikre, at de nye myndigheder får tilstrækkelig bemanding, og at de får beføjelser til at føre direkte tilsyn med markedsinfrastrukturen (som f.eks. centrale modparter og transaktionsregistre). Gruppen De Grønne samarbejder allerede med de andre primære politiske grupper i denne henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Den endelige afstemning om finanstilsynspakken markerede afslutningen på forhandlingerne med Parlamentet om en europæisk minimumsforordning vedrørende finans. Jeg stemte imod denne finanstilsynspakke, fordi de fremlagte svar ikke var tilstrækkelige i den aktuelle krise og ville være endnu mindre i stand til at forhindre kriser i fremtiden.

Det er ikke nok at oprette nye organer for at regulere den finansielle sektor, navnlig når disse organer udviser alvorlige mangler. Sammensætningen af det generelle udvalg i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) taler for sig selv, idet det udelukkende består af repræsentanter fra Den Europæiske Centralbank (ECB), Kommissionen og de nationale centralbanker.

De foranstaltninger, som Parlamentet har vedtaget, er i bedste fald første skridt hen imod oprettelsen af et egentligt system for tilsyn med de finansielle institutioner.

Det er på tide, at vi ser virkeligheden i øjnene og erkender den særdeles reelle sociale skade, der forårsages af "den økonomiske og finansielle virkelighed". De fremlagte løsninger står ikke mål med krisen og er ikke til nogen som helst nytte.

 
  
  

Betænkning: Marielle Gallo (A7-0175/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Damien Abad (PPE), skriftlig. – (FR) Betænkningen fremhæver indvirkningen af varemærkeforfalskning og krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder på internettet på den kreative sektor som helhed, på beskæftigelsen og på den europæiske økonomi som helhed. For at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder yderligere skal vi efter min mening gøre lovligt indhold på internettet mere attraktivt. Som medlem af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse mener jeg, at det er afgørende, at vi gør forbrugerne bevidste om de risici, som kopivarer repræsenterer, for både sundhed og sikkerhed. Derfor stemte jeg for denne betænkning, og jeg mener fortsat, at vi skal yde en indsats for at bekæmpe varemærkeforfalskning, navnlig gennem oplysningskampagner, som primært er rettet mod unge.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Marielle Gallos betænkning om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked. Dette er en initiativbetænkning, dvs. en betænkning, som ikke har lovgivende karakter, med en tilgang, der efter min mening er afbalanceret. Udfordringen i den forbindelse er følgende: Vi skal på den ene side beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder, fordi de garanterer dynamisk og blomstrende kreativitet og fornyelse, og på den anden side skal vi udvikle lovlige tjenester, der giver så mange mennesker som muligt nem adgang til kreativt indhold på internettet. Jeg afventer nu Kommissionens forslag til modeller, der kombinerer disse to krav, nemlig beskyttelse af ophavsret, og samtidig garanterer bred adgang til kreativt indhold. Ligesom ordføreren mener jeg, at der skal gennemføres undersøgelser med henblik på at vurdere tendenser og mulige forbedringer på det digitale marked i Europa gennem høringen af aktører og den fortsatte inddragelse af Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning. Krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder udgør en reel trussel mod vores økonomier og samfund, fordi innovation og kreativitet rummer betydelig merværdi for den europæiske økonomi. Krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder på internettet har fået et bekymrende omfang, navnlig for de brancher, der producerer kreativt indhold, og de gældende regler er ikke tilstrækkelige til at sikre en effektiv beskyttelse af rettighedsindehaverne på internettet og samtidig sikre en balance mellem alle interesser, herunder forbrugernes interesser. Jeg glæder mig over forslaget om oprettelse af observationscentret, der kan blive et værktøj til indsamling og udveksling af data og information om alle former for krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder på internettet, og om iværksættelse af de nødvendige foranstaltninger på EU-plan med henblik på at bekæmpe varemærkeforfalskning og andre krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder på internettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg sætter pris på Retsudvalgets og ordførerens indsats, som har ført til vedtagelsen af denne betænkning.

Selv om det er en ikkelovgivningsmæssig beslutning, sender Parlamentet et budskab til Kommissionen om, at kunstnere skal beskyttes, navnlig nationale kunstnere, der er i størst risiko for udryddelse som følge af piratkopiering på internettet.

Nedenfor følger en liste over rumænske kunstnere, der ønsker, at få denne betænkning vedtaget: TAXI, MORANDI, Elena Gheorghe, George Nicolescu, Florin Chilian, Cleopatra Strătan og Pavel Strătan, NICO, PROCONSUL, CLASS, Claudia Cream, HI-Q, VOLTAJ, Cristina Rus, DIRECŢIA 5, SMILEY, HARA, SIMPLU, SISTEM, Ştefan Hruşcă, Delia Matache, DJ PROJECT, Laurenţiu Duţă, Mihai Mărgineanu, DEEPCENTRAL, Cătălin Josan, XONIA, Z.O.B., PLANET MOLDOVA, KEO, NEXTEK, Andreea Bălan, Deepside Deejays, Aisa & DJ Yaang, Liviu Hodor, Arsenium, Andreea Bănică, BUG MAFIA, Leya, Sasha Lopez, Celia, David Deejay, GeoDaSilva, Giulia Anghelescu, SUNRISE INC, IMPACT, Alina Crişan, DJ LAYLA DYA, DJ Sava, No 7, Lili Sandu, Lavinia, Guess Who, Grasu XXL, Nelu Strătan og PARAZIŢII.

Det glæder mig, at jeg kunne yde mit beskedne bidrag til gennemførelsen af en afbalanceret betænkning, både via de holdninger, der er vedtaget i Retsudvalget, og de holdninger, der er vedtaget i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater).

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Krænkelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er en trussel – ikke kun mod forbrugernes sundhed og sikkerhed, men mod alle industrisektorer, navnlig de kreative og innovative industrier.

Det er derfor vigtigt, at de foranstaltninger, der er omhandlet i denne beslutning, gennemføres. Det gælder navnlig foranstaltningerne vedrørende støtte og oplysning til virksomheder om, hvordan de kan opnå patent, og om bekæmpelse af varemærkeforfalskning, og foranstaltningerne vedrørende offentlige oplysningskampagner på europæisk, nationalt og lokalt plan om den negative indvirkning af varemærkeforfalskning og piratkopiering på økonomien og samfundet. Jeg er også enig i behovet for at intensivere oplysningskampagner målrettet mod unge forbrugere i Europa.

Det er vigtigt, at vi udformer bedre tilpassede betalingsmetoder, så det bliver nemmere at indkøbe indhold på lovlig vis, så mængden af lovlige elektroniske overførsler øges i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi Marielle Gallo og den europæiske højrefløj opfordrer de millioner af internetbrugere, der lytter til musik og ser film, til at bryde loven, idet de sidestiller fildeling til ikkekommercielle formål med varemærkeforfalskning og tyveri. På den måde sætter de kunstnerne op mod deres eget publikum uden at garantere dem en eneste øre mere. I modsætning til det, den gerne vil have os til at tro, forsvarer den europæiske højrefløj ikke kunstnerne, men i stedet de store selskaber og deres forældede økonomiske model. Denne betænkning er ikke andet end en videreførelse af den franske regerings politik, som fokuserer mere på de store pladeselskabers interesser og på show business-verdenen end på borgernes grundlæggende frihedsrettigheder. Denne holdning er ude af stand til at vokse med udfordringerne i forbindelse med skabelse i den digitale alder.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Det europæiske produktionssystems struktur og fordele i den internationale konkurrence hænger tæt sammen med innovation og menneskelig kapital generelt. Forskning og udvikling af nye løsninger eller nye processer, der kan løse problemer, vil danne grundlaget for de europæiske medlemsstaters velfærd og velstand i de kommende årtier.

Det er bestemt ikke takket være råvarer eller lave arbejdsomkostninger, at EU i øjeblikket fastholder sin velstand, men takket være produktionen af idéer, uddannelsen af tjenesteudbydere og evnen til at frembringe nye idéer, der kan bruges på markedet. Hvad angår vores permanente tilstedeværelse på den internationale scene, er det derfor afgørende, at vi stimulerer skabelsen af intellektuel ejendom gennem rimelige vederlag, som garanteres af en midlertidig eksklusiv brugsret. Denne betænkning kritiserer med rette navnlig varemærkeforfalskning og piratkopiering og foreslår foranstaltninger til bekæmpelse af disse to plager. Jeg er samtidig tilhænger af vedtagelsen af ad hoc-foranstaltninger vedrørende internettet og den kulturelle sektor med henblik på at undgå massefænomener, som er vanskelige at bekæmpe, og samtidig fremme lovlig adfærd.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Piratkopiering på internettet har antaget et alarmerende omfang, som påvirker de intellektuelle ejendomsrettigheder. Jeg stemte dog imod dette beslutningsforslag, fordi det ikke sikrer en balance mellem de berørte parters interesser, og der er risiko for, at dette vil skade forbrugernes rettigheder. Vi risikerer, at der indføres censur på et område, som spiller en vigtig rolle i borgernes liv – netop takket være ytringsfriheden. Vi skal efter min mening vedtage en mere retfærdig tilgang til dette spørgsmål og ikke blot en ensidig tilgang. Vi skal derfor snarere fokusere på de europæiske borgeres muligheder for lovligt at indkøbe indhold på internettet i stedet for at downloade det ulovligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. – (IT) I afstemningen om fru Gallos betænkning om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked er to rettigheder, der gensidigt supplerer hinanden, blevet forenet. Den ene er forfatterens og/eller redaktørens intellektuelle ejendomsret til det skabte værk, og den anden er den generelle ret til viden, som brugerne af værket har.

EU skal ikke kun være et indre marked, hvor virksomheder arbejder og beskytter de varer og tjenesteydelser, de leverer. Det skal også være et fælles rum af borgerskab og frihed, hvor borgerne kan udtrykke sig og informere sig selv og hinanden. Hvis vi lader alt bøje sig for private interesser og skaber overdrevne, uberettigede og uretfærdige grænser for den frie udbredelse af intellektuelle værker, kan det kompromittere det fælles rum, hvor ytringsfrihed betragtes som et offentligt aktiv.

Det er derfor vigtigt, at intellektuelle værker beskyttes, men det er lige så vigtigt, at metoderne til denne beskyttelse ikke er uforholdsmæssige, så værkerne bliver tilgængelige for hele samfundet – begyndende med internetsamfundet – så let og nemt som rimeligt muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) For de fleste mennesker henviser termen "ejendom" udelukkende til materielle ejendele. Alt for ofte glemmer vi, at intellektuel produktion også giver anledning til ejendomsrettigheder, dvs. ophavsret. På denne måde får kunstnere, skribenter, komponister, forfattere og alle andre skabere legitim ret til at modtage vederlag for brugen af deres værker, mens forbrugerne skal have adgang til et lovligt og forskelligartet udvalg af indhold på internettet. Fru Gallos betænkning, som vi har stemt om i dag, onsdag den 22. september, tydeliggør én ting, nemlig at piratkopiering på internettet, som indehaverne af intellektuelle ejendomsrettigheder tilsyneladende står magtesløse overfor, udbredes mere og mere. Vi har derfor brug for et system, der kan beskytte litterær og kunstnerisk ophavsret, og som tager hensyn til brugernes rettigheder og forpligtelser, grundlæggende frihedsrettigheder, og som stimulerer innovation inden for en ramme af retlig sikkerhed, der er til lige så stor gavn for forbrugerne som rettighedsindehaverne. Jeg kan derfor tilslutte mig den tekst, som vi har stemt om i eftermiddag.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) I Frankrig er skabelse, forskning og innovation i venteposition – ligesom i resten af Europa. Vi skal genskabe klarhed og tillid hos alle aktører. Derfor er spørgsmålet om intellektuelle ejendomsrettigheder legitimt. Med vores stemmer har vi sendt et budskab i kampen mod varemærkeforfalskning (navnlig i forbindelse med lægemidler), som vil styrke de unges bevidsthed om ophavsretlige spørgsmål og støtte de små og mellemstore virksomheder. Vi stemte dog i sidste ende mod Gallo-betænkningen, fordi vi ville bekræfte sondringen mellem fildeling mellem internetbrugere til private formål og piratkopier, der udsendes fra kommercielle netværk.

Vi beklager, at den vedtagne betænkning ikke omfatter vores holdninger, der blev stærkt forsvaret i Parlamentet og i Frankrig (Telecomspakken og Hadopiloven), og som opfordrer til en domstolsafgørelse inden gennemførelsen af sanktioner mod internetbrugere. Hvad angår det sidste og meget følsomme punkt, skal aktørerne mødes med upartiske forslag uden teknologiske fordomme, som i sidste ende kan sikre de grundlæggende frihedsrettigheder, afklare respekten for ejendomsrettigheder og forenkle skabelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte imod denne beslutning, fordi fru Gallos betænkning efter min mening ikke garanterer princippet om neutralitet og beskyttelse af personoplysninger. Den skelner ikke mellem filoverførsel til kommercielle og private formål. Når Kommissionen udformer en retlig ramme for sanktioner, der kan pålægges ved krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, skal den tage hensyn til den alvorlige karakter og socioøkonomiske indvirkning af den pågældende krænkelse. I den henseende kan jeg ikke acceptere, at alvorlige overtrædelser, som kan have alvorlige indvirkninger på menneskers sundhed og integritet, sættes i samme kategori som overtrædelser med begrænset økonomisk indvirkning, og det gælder også piratkopiering af medieprodukter på internettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg undlod at stemme i afstemningen om denne betænkning, fordi den efter min mening ikke rammer den rigtige balance mellem respekt for kunstneres rettigheder, behovet for at bekæmpe varemærkeforfalskning og piratkopiering og friheden til at anvende internettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kunstneriske, videnskabelige, industrielle og kulturelle værker skal beskyttes, og derfor har vi de internationalt anerkendte intellektuelle ejendomsrettigheder. De garanterer integriteten af værket eller opfindelsen og skal beskytte det mod varemærkeforfalskning og piratkopiering. Moderne teknologier, herunder navnlig internettet, har dog gjort piratkopiering og varemærkeforfalskning lettere og mere tilgængelig.

Vi ved alle, hvor let det er at hente ulovligt indhold eller købe forfalskede varer på internettet, og hvordan en sådan adfærd påvirker navnlig de kreative industrier. Jeg er enig med ordføreren, når hun nævner behovet for at oplyse forbrugerne om at respektere intellektuelle ejendomsrettigheder og forkaste varemærkeforfalskning og piratkopiering, uanset hvor let og trivielt det måtte forekomme dem.

Det er også særdeles vigtigt, at vi skaber et digitalt indre marked, der giver lovlig adgang til internetindhold, som en metode til at bekæmpe piratkopiering på internettet. Det er aktive og positive foranstaltninger til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering, som er i overensstemmelse med den tilgang, vi efter min mening skal benytte i denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er en sag, der bør mobilisere hele EU af hensyn til et progressivt og retfærdigt samfund og af hensyn til udviklingen af en konkurrencedygtig økonomi. Med vedtagelsen af denne betænkning yder Parlamentet et stærkt bidrag til lukningen af de huller, der stadig findes i den retlige ramme, så vi kan vende den nuværende situation med hyppige krænkelser af ophavsretten på internettet. Det er vigtigt, at vi skaber et grundlag for effektive foranstaltninger i det europæiske område ved at intensivere samarbejdet mellem medlemsstaterne og de nationale myndigheder om en fælles ramme for foranstaltninger, navnlig hvad angår internettet, som er et marked uden grænser. Det europæiske observationscenter for varemærkeforfalskning og piratkopiering skal spille en central rolle med henblik på permanent at forbedre effektiviteten af kampen mod krænkelser af ophavsretten på det internationale marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning indeholder en række selvmodsigelser. Der er på den ene side aspekter, som fortjener vores fulde støtte, herunder navnlig dens forsvar af ophavsret, idet det endda anføres, at stimuleringen af kreativitet og udviklingen af kulturindustrierne ikke sker imod skabernes interesser, men den omhandler på den anden side patentområdet og handelsaftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA) uden at tage hensyn til de forskellige sektorers særlige karakter. Derfor undlod vi i sidste ende at stemme.

Vi ønsker dermed at vise, at vi anerkender, at der er problemer med ophavsret, og at den skal beskyttes inden for forskellige områder, herunder på internettet.

Vi erkender, at vi skal bekæmpe varemærkeforfalskning og piratkopiering, men vi skal også huske forskellene mellem sektorerne og ikke forveksle ophavsret med patenter, navnlig med hensyn til software og medicin.

Vi tilslutter os opfordringen til Kommissionen om at skabe en balance mellem de forskellige berørte interesser, selv om vi ikke er sikre på, at det vil blive opnået. Vi vil dog stadig have fokus på udviklingen, især med hensyn til beskyttelse af ophavsret og kulturindustrier i lande, som f.eks. Portugal, samtidig med at vi ikke vil glemme andre interesser, som f.eks. dårligt stillede gruppers og menneskers interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Fru Gallos betænkning om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked omfatter generelt materiale, der allerede findes i en meddelelse fra Kommissionen, hvilket bekræfter behovet for dobbeltbeskyttelse af disse rettigheder på den ene side og forbrugerne på den anden.

Det er en vigtig betænkning først og fremmest for de små og mellemstore virksomheder (som er meget talrige i min region), som ofte er magtesløse over for krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Jeg støtter endvidere den beskyttelse, som betænkningen søger at sikre den private bruger, idet "privatkopien" udpeges som en undtagelse med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder, og betænkningen omhandler oplysningskampagner målrettet mod forbrugere om lovligheden (eller ulovligheden) af produkter, der anskaffes materielt eller via internettet. På grundlag af betænkningens indhold og fru Gallos arbejde stemmer jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg har stillet et ændringsforslag til denne beslutning, som vedrører et øget fokus på vigtige økonomiske sektorer, som de pågældende samfund er meget afhængige af. Artikel 174 i Lissabontraktaten omhandler territorial samhørighed som EU's nye mål. Det betyder, at EU skal lægge øget vægt på de økonomiske og sociale behov blandt borgere, der lever i bjergområder, på småøer og i fjerntliggende egne.

Jeg mener, at EU omgående skal opfylde disse behov og gennemføre målrettede foranstaltninger til det formål. Af særlig bekymring er fiskere, der arbejder ud for kysten og omkring øer på små fartøjer. Småfiskeri er livsnødvendigt for fjerntliggende regioner, hvor der ikke er alternative beskæftigelsesmuligheder. I Irland er de fleste fartøjer, som bruges i disse områder, under 15 m lange, og typen og mængden af fisk, de fanger, har ingen betydelig indvirkning på de samlede fiskebestande.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg går bestemt ind for at beskytte forfatteres rettigheder, og deres rettigheder beskyttes i øjeblikket ofte kun illusorisk – på papiret – idet teknologien gør det nemt at omgå loven om ophavsret. Jeg er også modstander af kriminaliseringen af internetbrugere, der udveksler filer til private formål. Jeg mener ligesom forbrugerorganisationerne, at dette er resultatet af manglen på en mulighed, der er klar og lovlig, og som det burde være nemt for internetbrugere at anvende. Det ville være bedre, hvis vi gjorde det nemmere at få internetadgang til beskyttet indhold, f.eks. via en EU-dækkende platform, som skulle tilbyde sådant indhold gratis eller for en symbolsk betaling, hvor annoncører betalte for omkostningerne til licenser. Vi skal tilpasse loven til virkeligheden i det 21. århundrede ved at tænke kreativt. I vores beslutning, som desværre blev forkastet, foreslog vi, at vi skulle støtte nye økonomiske modeller, der kunne muliggøre realistisk finansiering, og klare principper for fordelingen af indtægter mellem forfattere. Gallo-betænkningen er restriktiv i sin tilgang til download af filer fra internettet og straffer dette på lige fod med forfalskede lægemidler eller reservedele til biler, hvilket i høj grad er ude af proportioner.

De foreslåede ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at forbedre håndhævelsen af loven giver mig anledning til bekymring for de grundlæggende frihedsrettigheder. Parlamentet har ved vedtagelsen af fru Gallos betænkning efter min mening sendt et særdeles dårligt signal til offentligheden om sin opfattelse af balancen mellem intellektuelle ejendomsrettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Jeg håber den sunde fornuft vil vende tilbage, når vi drøfter forslag til konkrete retsakter.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Intellektuelle ejendomsrettigheder skal naturligvis respekteres. Krænkelser af disse rettigheder skal naturligvis straffes, fordi de underminerer de skabende personers, økonomiernes og virksomhedernes interesser. Vi har dog ikke kunnet tilslutte os fru Gallos betænkning, fordi den bag enkelte bemærkninger om forfalskning af varer, som Kommissionen bekæmper halvhjertet, i virkeligheden er målrettet mod download fra internettet, som desværre påvirker millioner af mennesker.

Det er en kendsgerning, at fru Gallo er folkevalgt repræsentant for det parti, der i Frankrig har gennemført Hadopiloven. Det anføres ikke konkret i betænkningen, at de foranstaltninger, som fru Gallo er ihærdig fortaler for, vil omfatte en garanti for en retlig procedure og klagemuligheder i forbindelse med mulige krænkelser. Der gives heller ingen garanti for retten til privat kopiering. Vi kan ikke kriminalisere, overvåge eller bebrejde millioner af europæiske internetbrugere, fordi kulturindustrien kæmper for at tilpasse sig de nye teknologier og tilbyde borgerne detailtilbud, der er navnet værdige.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Goulard (ALDE), skriftlig. – (FR) Initiativbetænkningen om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked blev vedtaget med 328 stemmer mod 245, idet 81 undlod at stemme. Fru Gallo fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) opnåede ganske vist et flertal, men forhandlingen var forvirret. Det lykkes ikke for hende at overvinde opdelinger eller bane vejen for en lovgivning. Jeg stemte desuden imod. Teksten skaber ikke den rigtige balance mellem respekt for grundlæggende frihedsrettigheder og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Den er ude af trit med den teknologiske virkelighed. Det er sandt, at de alternative beslutninger, som blev fremlagt af medlemmerne af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa og Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, heller ikke var helt tilfredsstillende, men de udelukkede forkerte og utilpassede løsninger. For at være konstruktiv støttede jeg dog forskellige bestemmelser med henblik på at bekæmpe varemærkeforfalskning (navnlig på lægemiddelområdet), øge de unges bevidsthed om spørgsmål vedrørende intellektuel ejendom og støtte de små og mellemstore virksomheder. Tiden er inde til en grundlæggende tværpolitisk indsats uden teknologiske fordomme, så grundlæggende frihedsrettigheder, skabelse og respekt for forfatteres og kunstneres intellektuelle ejendomsrettigheder endelig kan forenes.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede ændringsforslagene vedrørende bekæmpelse af varemærkeforfalskning, bevidstgørelse blandt unge om vigtigheden af intellektuelle ejendomsrettigheder og støtte til innovation i små og mellemstore virksomheder. Jeg stemte dog imod initiativbetænkningen om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked. Denne betænkning skærer dét, der falder ind under fildeling til private formål mellem internetbrugere, og dét, der er produktet af varemærkeforfalskning begået af organiserede kommercielle netværk, over én kam. Jeg beklager endvidere dybt, at denne betænkning ikke omhandler det grundlæggende krav om en domstolsafgørelse inden gennemførelsen af sanktioner mod internetbrugere. Ved at stemme mod betænkningen vil jeg vise min modstand mod en tekst, der ikke har ramt en balance mellem sikringen af grundlæggende frihedsrettigheder og respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Matthias Groote (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg stemte imod Gallo-betænkningen, fordi jeg ikke støtter foranstaltninger, der på nogen måde kan betyde, at internetadgangen blokeres for brugere, eller at internettets neutralitet går tabt. I betænkningen sondres der desuden ikke mellem kommerciel og ikkekommerciel fildeling, så private internetbrugere kriminaliseres. Betænkningen indeholder endvidere ikke en definition af termen "piratkopiering", som kunne modvirke en så forhastet kriminalisering. Betænkningen gentager tværtimod krav fra den særdeles kontroversielle ACTA-aftale og kræver, at der sættes fornyet skub i forhandlingerne. Jeg kan ikke støtte en sådan betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod Gallo-betænkningen, der efter min mening opfordrer til intet mindre end en reel "piratjagt", og som desværre minder om den franske debat i forbindelse med Hadopiloven. Inspireret alene af tvang skærer den tekst, som blev vedtaget i Strasbourg, på farlig vis forfalskning af materielle varer – navnlig lægemidler – og deling af digitale filer til ikkekommercielle formål over én kam. De millioner af internetbrugere, der anvender peer-to-peer-fildeling, lytter til musik og ser film, er derved øjensynligt blevet potentielle kriminelle. Mine socialdemokratiske kolleger og jeg forsvarede en alternativ holdning, der støtter en tilgang, som er tilpasset den aktuelle virkelighed og beskytter forbrugernes grundlæggende frihedsrettigheder. Vores strategi ville ikke have påvirket indtjeningen fra ophavsretligt beskyttede værker, da vi stillede forslag om udviklingen af nye handelsmodeller, som tilbød forfattere kompensation for brugen af deres værker på internettet. Som franske og europæiske socialdemokrater skal vi være særlig årvågne og sikre, at de grundlæggende frihedsrettigheder ikke undergraves yderligere.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. – (FI) Jeg stemte for Marielle Gallos betænkning om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked. Udvalgets holdning støtter innovation, beskæftigelse i den kreative sektor og forbrugernes sikkerhed. Den omhandler på den anden side også varemærkeforfalskning i forskellige former og truslerne fra piratkopiering. Betænkningen er efter min mening generelt velafbalanceret, og derfor stemte jeg mod de alternative beslutningsforslag. Jeg håber, at Gallo-betænkningen, som blev vedtaget i dag, vil fremme skabelsen af et stærkere grundlag for en retfærdig og afbalanceret udvikling af indholdsværdikæder i informationssamfundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Jeg vil takke min kollega, fru Gallo, for hendes meget grundige betænkning. Selv om betænkningens indhold har delt holdningerne mellem grupperne, har der uden tvivl været et behov for at gøre borgerne mere bevidste om betydningen af de kreative sektorer for beskæftigelsen og økonomien og deres afhængighed af beskyttende foranstaltninger. Derfor stemte jeg for betænkningen. Gallo-betænkningen imødegår frygten blandt alle, der f.eks. er bekymrede over beskyttelsen af privatlivets fred. Betænkningen foreslår ikke ny lovgivning eller sanktioner, men søger at understrege betydningen af intellektuel ejendom for EU's økonomi. Den opfordrer os også indtrængende til at udvikle et rimeligt og retfærdigt system inden for rammerne af den nuværende lovgivning, som kan garantere de grundlæggende frihedsrettigheder med hensyn til beskyttelse af ejendom, ytringsfrihed og den enkelte.

 
  
MPphoto
 
 

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Sikringen og håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er et aktuelt emne, der har betydning for mange europæiske iværksættere. Vi skal derfor sætte pris på, at Kommissionen tillægger dette spørgsmålet passende betydning i sin meddelelse. Jeg har dog en række grundlæggende indvendinger mod indholdet i den betænkning, som Parlamentet foreslår. I modsætning til betænkningen er jeg enig med Kommissionen i, at den nuværende ramme for fremme af borgerrettigheder i EU er tilstrækkelig effektiv og harmoniseret, til at det indre marked kan fungere effektivt, og at det ikke er nødvendigt at vedtage yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger i denne forbindelse. Jeg er indædt modstander af enhver opfordring til at udvikle en europæisk retlig ramme, der gør det muligt at gennemføre foranstaltninger mod personer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder. I den henseende skal vi respektere medlemsstaternes instrumenter. Hvis Frankrig har vedtaget sit eget instrument på dette område, som er omfattet af den digitale guillotine, respekterer jeg det fuldt ud. Jeg vil blot ikke udvide et så kontroversielt instrument til resten af Europa. Jeg har også adskillige forbehold med hensyn til etableringen af nye institutioner, som f.eks. det europæiske observationscenter for varemærkeforfalskning og piratkopiering, ligesom jeg har mine forbehold med hensyn til bidraget fra den multilaterale handelsaftale om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA) uden at inddrage de lande, der er den største kilde til krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Af disse og andre grunde stemte jeg imod det foreslåede indhold i betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Isabella Lövin (Verts/ALE), skriftlig. – (SV) Ligesom flere andre medlemmer af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance valgte jeg at støtte Gallo-betænkningen, fordi jeg som journalist og forfatter, der er født i en kunstnerfamilie, mener, det er særdeles vigtigt, at vi bekæmper de stigende problemer med krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Hvis kunstnere, forfattere, komponenter, filmproducenter, fotografer og musikere ikke har rimelige indkomstmuligheder, vil vi får et kulturelt og intellektuelt fattigt samfund, som ligger langt fra det grønne og kulturelle vækstpotentiale, der efter min mening er grundlaget for en grøn ideologi. Jeg vil også understrege, at europæiske organisationer, der repræsenterer mere end 1 mio. kulturarbejdere i Europa har støttet betænkningen, herunder Det Europæiske Journalistforbund og European Writers' Council. Jeg har været medlem af det svenske journalistforbund i næsten 25 år og har mange gange fået hjælp til at beskytte min ophavsret mod misbrug, mod kommercielle og kunstneriske krænkelser og mod brug uden for konteksten. I den tid har jeg også være medlem af organisationen ALIS (administrationen af litterære rettigheder i Sverige). Mit første valg før afstemningen var at støtte den alternative betænkning, som Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa havde fremlagt, og som ikke krævede fælles strafferetlige foranstaltninger, idet den samlet set var mere afbalanceret end Gallo-betænkningen. Da den blev forkastet i afstemningen, var Gallo-betænkningen den eneste mulighed for at støtte rettighedsindehavernes ret til at modtage betaling for deres arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Varemærkeforfalskning er et enormt problem på det europæiske marked. Selv om dette er et emne, der har været drøftet i mange år, er kun et fåtal klar over den frygtelige indvirkning, som krænkelse af ophavsret har på vores økonomier. Vi skal derfor begynde at gøre institutionerne mere bevidste om, at de omhyggeligt skal overveje mulighederne for at finde konkrete og tilfredsstillende løsninger.

I betænkningen understreges det, at Kommissionen skal iværksætte konkrete foranstaltninger med henblik på at bekæmpe piratkopiering på internettet, og den opfordres også til det. Det er ikke nemt, men nødvendigt at ramme en balance mellem fri adgang til internettet og bekæmpelse af piratkopiering. Fru Gallos betænkning opfylder dette formål perfekt, og jeg stemmer derfor for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne tekst anerkender de intellektuelle ejendomsrettigheder, der blev skabt af den franske revolution i 1789. Den fastlægger dog retten til adgang til domstole for operatører, en praksis fra "ancien régime". I overensstemmelse med min modstand mod Hadopiloven i Frankrig stemte jeg imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Igennem historien er intellektuelle ejendomsrettigheder altid blevet krænket. De tekniske fremskridt, der er sket inden for informationsteknologien, ikke mindst internettet, har dog forværret problemet. Det skal også understreges, at enhver krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er særdeles skadelig for den økonomiske vækst og er hovedårsagen til "paralleløkonomien" og alle de problemer, der følger deraf. Kun gennem streng håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder kan teknisk og videnskabelig innovation udvikle sig, nye patenter opdages, og kulturindustrien vokse. Disse yder alle et stort bidrag til den økonomiske vækst i EU. Ved at støtte denne betænkning yder vi et vigtigt bidrag til opfyldelsen af disse mål. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for Marielle Gallos betænkning om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked. Disse rettigheder trues på mange fronter eller behandles med foragt. Det er ikke kun industrien, der rammes, men også de kreative industrier, sport og musikindustrien. Uautoriseret upload af ophavsretligt beskyttet materialet til internettet er også blevet nævnt i denne sammenhæng. Der er et stigende antal grænseoverskridende tilfælde af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, og derfor skal vi skabe en europæisk retlig ramme, som kan håndtere dette.

I denne henseende sikrer betænkningen, at alle foranstaltninger, der har til formål at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder, er nødvendige, forholdsmæssige og passende inden for et demokratisk samfund. Det var særlig vigtigt for mig. Det vil også sikre, at ophavsret opnår stærkere beskyttelse, og at der på den anden side ikke indføres unødvendige begrænsninger for private forbrugere, der handler lovligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Vital Moreira (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte personligt for Gallo-betænkningen om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked, fordi den benytter en retfærdig og afbalanceret tilgang til dette vigtige spørgsmål.

Intellektuelle ejendomsrettigheder fortjener ikke mindre beskyttelse end andre rettigheder. Skabende personer og forskere samt de virksomheder, der markedsfører dem, har ret til en sådan beskyttelse. Den europæiske økonomi er også baseret på kreativitet, forskning og innovation.

Den føjelighed, som visse anarkister på venstrefløjen udviser over for krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder under påberåbelse af internetfrihed, er ikke berettiget. Ligesom injurier, ærekrænkelse og racehad holder de ikke op med at være ulovlige, blot fordi de begås på internettet.

Krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder må heller ikke blive acceptable. Retten til privat kopiering giver allerede den enkelte tilstrækkelig ret til at have kopier af beskyttede værker. Vi må dog ikke acceptere ophævelsen af de rettigheder, som personer, der skaber intellektuelle værker, har til deres værker, ikke mindst fordi piratkopiering og varemærkeforfalskning ofte bringer forbrugernes sundhed og sikkerhed i fare.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er helt enig i det, som Gallo-betænkningen siger om styrkelsen af anvendelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, og er enig i opfordringen til Kommissionen om omgående at revidere lovgivningen med henblik på at beskytte de gældende intellektuelle ejendomsrettigheder på både det indre og ydre marked.

I tidsalderen for digitalisering af vores samfund er det afgørende, at vi finder lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, der kan garantere en varig balance mellem fri adgang til internettet og bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering. Kun på den måde kan vi fremme de europæiske industriers adgang til det digitale marked uden geografiske grænser ved at løse de problemer med multiterritorielle licensrettigheder, der i øjeblikket hindrer, at vores produkter sælges lovligt, og som hindrer forbrugerne i at få adgang til de informationer, de skal bruge for at handle sikkert på internettet.

Jeg er helt enig i vigtigheden af de europæiske toldmyndigheders rolle, som understreges i Gallo-betænkningen, idet toldmyndighederne i dag skal være i stand til at træffe konkrete foranstaltninger for at blokere varer, der mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder. Jeg anmoder derfor Kommissionen om at udforme en toldpolitik, der omhandler problemerne i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder og intensivere debatten og forhandlingerne om handelsaftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA).

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Gallo-betænkningen, fordi intellektuel ejendom skal beskyttes lige så meget som materiel ejendom. Uanset hvilken form den antager, er intellektuel ejendom drivkraften bag udvikling, innovation og økonomisk vækst. Den skal derfor have en særlig plads på myndighedernes dagsorden. Dette gælder navnlig i EU, som har et særligt potentiale, når det gælder innovation. Det er en kendsgerning, at eksperter vil vælge at gennemføre forskning i deres egne lande, hvis der ikke er tilstrækkelig beskyttelse af intellektuel ejendom.

 
  
MPphoto
 
 

  Evelyn Regner (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg stemte imod Gallo-betænkningen af følgende grunde. Betænkningen er efter min mening halvfærdig og ubalanceret. Min gruppe har derfor udarbejdet en alternativ beslutning. Den benytter en mere gennemtænkt og afbalanceret tilgang til forhandlingen. Den uforsonlige kriminalisering af internetbrugere – ved download af musik drejer det sig navnlig om børn og unge – udgør efter min mening en reel fare. Et af de vigtige aspekter, der mangler i fru Gallos betænkning, er sondringen mellem ikkekommerciel fildeling og krænkelser af ophavsret til kommercielle formål. De kreative industriers idéer skal naturligvis beskyttes og sikres passende vederlag, og de, der ulovligt opnår gevinst af disse idéer, skal straffes. Vi skal efter min mening bevæge os væk fra gammeldags juridiske tankegange og finde en balance mellem lige adgang til viden og retfærdige vederlag for tjenester inden for musik, litteratur og film. Det beslutningsforslag, som Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har stillet, benytter denne tilgang. Det gør betænkningen fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) ikke.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Den beslutning, der er vedtaget i dag, foreslår en arkæisk og generel reaktion mod krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og anerkender ikke den ændrede virkelighed for intellektuel ejendom. Det er beklageligt, at medlemmer af Parlamentet ikke vil anerkende den indlysende forskel mellem varemærkeforfalskning og krænkelse af ophavsret. Det er latterligt at sidestille f.eks. privat download af musik med kommerciel forfalskning af varemærker, der begås af organiserede kriminelle. Vi skal finde nye løsninger, der tager højde for de forskellige typer af intellektuelle ejendomsrettigheder, og som afspejler deres indvirkning på forbrugernes ret til sundhed og sikkerhed. Vi skal tydeligvis også finde nye modeller for betaling af kunstnere i det forandrede miljø.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) I en globaliseret verden, hvor et ukontrolleret og ubeskyttet internet breder sig, hersker varemærkeforfalskning og piratkopiering. Hvis vi ikke værdsætter intellektuel ejendom, et afgørende aktiv for virksomheder, fremmer vi ikke innovation og vækst ved at sikre en rimelig betaling for det arbejde, der ydes.

Varemærkeforfalskning er et separat problem, der kan skade virksomhederne økonomisk, og som også kan skade forbrugernes sikkerhed. Et andet positivt punkt er, at den gør det muligt lovligt at downloade indhold til personlig brug fra internettet. Det er ulovligt at gøre det med henblik på indtjening. Vi stemte derfor for.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig. – (FR) Ud over indholdet støttede jeg denne betænkning på grund af dens afbalancerede tilgang, trods et pres fra visse internetaktører, et pres, som socialdemokraterne har påtaget sig, fordi spillet for galleriet må ophøre en dag. Denne betænkning er ikke retligt bindende, men den skaber grundlaget for en europæisk overvejelse af intellektuel ejendom i den digitale tidsalder og fremhæver forskellige aspekter, som jeg vil bekræfte. Piratkopiering og fildeling har, når det drejer sig om millioner af brugere, en negativ indvirkning på kulturøkonomien, de kreative industrier og beskæftigelsen. De tal, vi har om problemet, er genstand for diskussion, men problemet ligger fast. Betænkningen anmoder derfor Kommissionen om at fremlægge pålidelige tal. Det hævdes, at der er et svigt på markedet mellem prisen på kulturelle værker i det retlige system og deres "frie" tilgængelighed på internettet. Vi skal dog udvise ansvarlighed. Ulovligt download bliver ikke lovligt blot med et kunstgreb fra den fundamentalistiske højrefløj med det formål at beskytte de individuelle frihedsrettigheder. Kulturindustrierne skal også yde en indsats ved at indføre attraktive priser, der er tilpasset den nye digitale efterspørgsel, og som kan sikre rimelig aflønning af forfatterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Róża Gräfin von Thun und Hohenstein (PPE), skriftlig. – (PL) Fru Gallo understreger i sin betænkning om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked rollen for og betydningen af intellektuelle ejendomsrettigheder, patentrettigheder, bekæmpelse af varemærkeforfalskning på sundheds- og sikkerhedsmæssigt følsomme områder, udvikling og udbredelse af særlige formater, der gør værker tilgængelige for handicappede, udviklingen af et indre marked i det digitale miljø, internetbaseret industrispionage og tyveri af data, der er industriel ejendom. Disse er alle meget vigtige forhold, der kræver særlige foranstaltninger.

Fru Gallo understreger vigtigheden af at tilpasse EU's retlige ramme på området for intellektuelle ejendomsrettigheder til den nuværende samfundsudvikling og den teknologiske udvikling. Hun foreslår, at der oprettes et europæisk observationscenter for varemærkeforfalskning og piratkopiering. Det mest kontroversielle er bestemmelserne vedrørende krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og salget af forfalskede produkter på internettet. Fru Gallo opfordrer alle berørte parter til at gennemføre specifikke foranstaltninger med henblik på at gøre borgerne opmærksomme på og oplyse dem om værdien af ophavsret og indvirkningen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og varemærkeforfalskning på beskæftigelse og vækst, og hun understreger betydningen af at bevidstgøre unge inden for dette område. I lyset af ovennævnte besluttede jeg at stemme for betænkningen, fordi den styrker beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte imod Gallo-betænkningen, fordi vi har brug for lovgivningsmæssige og ikke "bløde" instrumenter for at supplere den retlige ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder. Innovation og kreativitet stimuleres gennem respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder. Gennemførelsen af den digitale dagsorden kræver både beskyttelse af forbrugerrettigheder og respekt for ophavsret og tilknyttede rettigheder. Den europæiske lovgivning skal hurtigt tilpasse sig det teknologiske fremskridt og informationssamfundets udvikling. Direktiv 2001/29/EF skal efter min mening revideres, så vi sikrer, at den retlige ramme for beskyttelse af ophavsret i informationssamfundet harmoniseres på EU-plan. Denne revision er nødvendig, da der har været sager i medlemsstaterne, hvor bestemmelserne i artikel 5, 6 og 8 i direktiv 2001/29/EF er blevet gennemført på forskellig måde, hvilket har resulteret i forskellige fortolkninger og afgørelser ved medlemsstaternes domstole. Kommissionen og medlemsstaterne skal hurtigt drøfte behovet for at udvikle et indre marked ved at fastlægge en simpel og tilgængelig ramme for licenser på EU-niveau. Som en del af udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrede jeg til, at vi fremmer de muligheder, der tilbydes af digitalt tv, f.eks. undertekstning, så indehaveren af en licens for et værk kan udbrede værket i hele EU på flere sprog.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Min afvisning af denne betænkning skal på ingen måde udlægges som en afvisning af et lovgivningsmæssigt initiativ vedrørende beskyttelsen af intellektuel ejendom. Jeg er blot utilfreds med den måde, problemerne håndteres på inden for dette lovgivningsområde. Effektive foranstaltninger mod krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder er nødvendige og skal gennemføres. Alene af den grund skal dette spørgsmål håndteres på en betydelig mere nuanceret måde. Almindelige borgere må ikke skæres over én kam med organiserede kriminelle – det er upassende og ude af proportioner.

 
  
  

Beslutningsforslag B7-0518/2010

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Bjergområder og regioner med lav befolkningstæthed står over for særlige problemer, og de har derfor brug for særlig støtte baseret på regionale programmer. BNP skal fortsat være det vigtigste kriterium for at bestemme, hvem der er støtteberettiget inden for rammerne af regionalpolitikken, så mindre udviklede lande stadig hjælpes og skubbes i gang. Vi har brug for økonomisk vækst, som vil blive afspejlet i en forbedring af livskvaliteten. En strategi for bjergområder, øer og regioner med lav befolkningstæthed vil derfor sikre merværdi til de foranstaltninger, som er vedtaget med henblik på at overvinde disse regioners problemer.

Beslutningen opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at disse regioner fortsat vil nyde godt af særlige bestemmelser under den nye flerårige finansielle ramme, og derfor støttede jeg den.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Denne beslutning anerkender Lissabontraktatens ikrafttræden, udnævnelsen af princippet om territorial samhørighed som en central målsætning for EU og den nødvendige stigning i hjælpen til områder, der er dårligt stillede som følge af deres geografiske placering (bjergområder, øer og regioner med lav befolkningstæthed). Den vigtigste bestemmelse i beslutningen anmoder om, "at der oprettes en særlig integreret og fleksibel EU-politikramme med lovgivningsmæssig og finansiel virkning for bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed, som er baseret på disse områders fælles karakteristika". Som medlem af Parlamentets udvalg med ansvar for den europæiske samhørighedspolitik mener jeg, at der skal gøres mere for disse regioner, og at der skal planlægges specifikke foranstaltninger for at hjælpe dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi det indeholder nyttige forslag til, hvordan vi kan hjælpe regioner med geografiske eller demografiske ulemper med at håndtere deres problemer. Disse regioner klarer sig dårligere end EU-gennemsnittet, og de har et lavt BNP og høj arbejdsløshed. Samhørighedspolitikken er den mest effektive model for udviklingen af regioner, der lider under vanskelige forhold, idet den yder direkte støtte til deres socioøkonomiske udvikling.

Selv om bjergområder og øer har visse problemer til fælles, f.eks. vanskelig adgang eller afhængighed af få økonomiske aktiviteter, har disse territorier ikke de samme udviklingsmæssige begrænsninger. EU's støtte skal derfor tilpasses de specifikke karakteristika i hver region. Sådanne målrettede strategier ville gøre det nemmere at opnå reel konvergens med resten af EU og ville forbedre levevilkårene for et stort antal europæiske borgere, hvoraf 10 % lever i bjergområder, og 3 % lever på øer. Det er også vigtigt, at regioner med naturbetingede ulemper udnytter den finansielle støtte, der ydes af EU gennem strukturfondene og Samhørighedsfonden, bedst muligt. Nogle medlemsstater, herunder Rumænien, skal håndgribeligt forbedre procedurerne for adgang til og anvendelse af de europæiske fonde.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed står over for særlige udfordringer, der fortjener særlige overvejelser. Det gælder ikke mindst dårlige adgangsforhold, energiforsyning og regional integration samt klimaændringer og migrationsfænomener.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi de vigtige karakteristika, der adskiller disse områder fra andre, betyder, at de skal være genstand for særlige regionale udviklingsstrategier og -programmer. Disse skal baseres på deres særlige karakteristika og potentiale.

Jeg vil også understrege, at de anvendte statistiske indikatorer skal tilpasses det enkelte område og ikke begrænses til økonomiske faktorer. Derved kan vi få et mere nøjagtigt billede af disse områders udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Det glæder mig, at Lissabontraktaten placerer territorial samhørighed blandt EU's grundlæggende målsætninger parallelt med økonomisk og social samhørighed, da det sikrer en mere synlig og kvantificerbar manifestation af den europæiske solidaritet. EU's samhørighedspolitik skal omfatte alle regioner i EU, navnlig de regioner, der er præget af særlige geografiske karakteristika, som f.eks. de portugisiske øgrupper, Madeira og Azorerne. Jeg er overbevist om, at vi kun kan fjerne udviklingskløfterne mellem og inden for medlemsstaterne og regionerne, hvis vi har en specifik, fleksibel og integreret europæisk politisk ramme med retlige og finansielle aspekter, som kan tilpasses det niveau af indgriben, der er mest egnet for den enkelte region, og som samtidig kan imødegå fælles udfordringer, som f.eks. globalisering, klimaændringer og demografiske tendenser.

Jeg støtter denne beslutning og opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at disse regioner fortsat vil nyde godt af særlige bestemmelser under den nye flerårige finansielle ramme, og til at udforme EU-foranstaltninger og -programmer, der er specifikt afpasset efter de enkelte regioner og tager sigte på at opnå en strukturel tilpasning af disse regioner og gøre dem mere konkurrencedygtige og i stand til at leve op til nye udfordringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Hver 10. europæer lever i et bjergområde. Nogle af disse områder, navnlig i de nye medlemsstater, er ugunstigt stillede områder, hvor fattigdom og manglen på infrastruktur har en alvorlig indvirkning på befolkningens levevilkår. Disse regioner skal fortsat være en prioritet for den europæiske samhørighedspolitik, hvis specifikke instrumenter skal tilpasses den særlige karakter og alvor af bjergområdernes problemer. Jeg stemte for beslutningen, fordi EU efter min mening skal iværksætte effektive foranstaltninger baseret på solidaritet først og fremmest for at sikre de lokale indbyggere adgang til sundheds- og uddannelsestjenester og for at udnytte turismepotentialet og det økonomiske potentiale, som Europas bjerge repræsenterer med henblik på at skabe arbejdspladser uden at forstyrre den miljømæssige balance.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Princippet om territorial samhørighed er blevet konsolideret i forordningerne om strukturfondene for perioden 2007-2013 og er en af de nye centrale målsætninger for EU, der blev indført med Lissabontraktaten, og som har til formål at sikre en harmonisk udvikling i EU ved at mindske regionale skævheder og fjerne hindringer for udvikling, herunder hindringer, der kan tilskrives naturbetingede eller geografiske ulemper. Denne beslutning mener, at bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed udgør homogene grupper af regioner, og at de er fælles om visse vigtige karakteristika, som adskiller dem fra andre regioner, mener, at de har brug for særlige regionale udviklingsprogrammer, og fremhæver i denne forbindelse den særlige situation for de små ø-medlemsstater, der ligger i EU's periferi. Jeg kunne tilføje de problemer, som fiskeri- og landsamfund oplever, herunder på øerne ud for Irlands vestkyst og Donegalkysten. Beslutningen anmoder endvidere om, at der oprettes en særlig integreret og fleksibel EU-politikramme med lovgivningsmæssig og finansiel virkning for bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed, som er baseret på disse områders fælles karakteristika.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for forslaget til en beslutning om en europæisk strategi for den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed, fordi der kræves specifikke foranstaltninger for at overvinde disse regioners ulemper og udnytte deres potentiale i overensstemmelse med målsætningen om territorial samhørighed, der er fastlagt ved Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Af alle de regionale uligheder for forskelle i EU er der én situation, som fortjener særlig opmærksomhed, nemlig situationen for bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed. Disse regioner oplever specifikke vanskeligheder på grund af deres geografiske og demografiske omstændigheder, og derfor skal de behandles forskelligt under samhørigheds- og udviklingspolitikken.

De samhørighedspolitikker, der er fastlagt ved traktaterne, må ikke kun opfattes som en politisk målsætning, der er afspejlet i EU's retlige organer. De skal være konkrete og objektive politikker, der er udformet til at skabe bæredygtig udvikling i alle regioner, herunder regioner, der af naturbetingede årsager har større vanskeligheder og er territorialt mere fjerntliggende (hvad angår øer) eller mere utilgængelige (hvad angår bjergområder).

Dette spørgsmål er særlig vigtigt for mig som portugiser, og jeg håber derfor, at Kommissionen vil imødekomme denne beslutning og gennemføre forslagene i den.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne beslutning kunne have foreslået retningslinjer og anbefalinger, der er relevante for regioner med strukturelle og geografiske begrænsninger, som hindrer deres økonomiske og sociale udvikling. Alligevel bevæger den sig kun på overfladen og berører ikke de virkelig vigtige punkter i sin analyse af problemet.

Ved kun at henvise til territorial samhørighed overser den betydningen af en grundlæggende søjle for økonomisk og social udvikling, nemlig økonomisk og social samhørighed. Beslutningen "glæder sig over, at territorial samhørighed er blevet medtaget som en ny målsætning for EU" – en bestemmelse i Lissabontraktaten.

Som vi allerede har påpeget flere gange, skal nye samhørighedsmål tildeles tilstrækkelige nye finansielle ressourcer for at forhindre, at de bliver døde bogstaver i traktaterne eller blot propagandaudtryk. Det er ikke sket. De nuværende midler, der er tildelt konvergensmålet, har vist sig at være utilstrækkelige, og de politikker, som EU har ført, har forværret skævhederne i stedet for at udbedre dem.

Selv om bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed deler visse begrænsninger og ulemper, skal de hver især sikres særbehandling i overensstemmelse med forskellene og deres særlige karakteristika. Vi kan kun beklage den manglende specifikke reference til regionerne i den yderste periferi.

 
  
MPphoto
 
 

  Salvatore Iacolino (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for beslutningen om en europæisk strategi for den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed, fordi det efter min mening er vigtigt, at vi relancerer spørgsmålet om territorial samhørighed og harmonisk udvikling af alle de geografiske områder, der udgør EU.

Kun øget koordinering og styrket samarbejde mellem de europæiske institutioner, medlemsstaterne og de lokale myndigheder kan gøre geografisk og demografisk dårligt stillede områder konkurrencedygtige. Vi skal også være opmærksomme på de enkelte regioners særlige karakteristika, hvis vi skal omfordele ressourcerne til regional udvikling på en retfærdig og effektiv måde. EU skal navnlig være opmærksom på øerne for at løfte dem ud af den marginalitet, der ofte er knyttet til deres isolation.

Til det formål skal samhørighedspolitikken også anvende andre politikker, der kan have betydelig indvirkning på disse områder fremtid. Jeg tænker f.eks. på instrumenter, som kan regulere strømmen af migranter, der på øer, som f.eks. Sicilien, har en betydelig indvirkning på regionens socioøkonomiske udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for punkt 3 (ændringsforslag 1 stillet af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance), fordi BNP efter min mening skal være ét af hovedkriterierne og ikke det eneste kriterium for at bestemme, hvem der er støtteberettiget inden for rammerne af regionalpolitikken.

Jeg stemte imod første del af punkt 4 og for den anden del, fordi en retlig og finansiel ramme efter min mening er nødvendig for regionalpolitikken, hvad angår bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed.

 
  
MPphoto
 
 

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. – (IT) Fastlæggelsen af en europæisk strategi for den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed omfatter meget belejligt opgaven med at omjustere gennemførelsesforanstaltninger for samhørighedspolitikken på grundlag af vurderingen af endnu et kriterium, nemlig "territoriet". Dette indgreb giver efter min mening "særlig opmærksomhed" til regioner med særlige karakteristik, jf. artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, uden dog at gå på kompromis med den centrale rolle, der spilles af BNP pr. indbygger som benchmarkindikator for tildelingen af ressourcer.

Målet med Kommissionens meddelelse er bl.a. at forenkle tilrettelæggelsen af governance, der ellers risikerer at spolere effektiviteten af de europæiske interventionsforanstaltninger. Dette skal dog ledsages af et mere direkte forsøg på at lette kontrolprocedurer, som virkelig hæmmer systemets effektivitet.

Udgiftsgennemsigtighed er ikke et mål, vi kan opgive, men det skal nås gennem et mindre bureaukratisk overvågningssystem, som bedre kan imødekomme systemets behov, og som stadig ikke er harmoniseret, så der ikke skabes uligheder mellem de europæiske lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktatens ikrafttræden har givet princippet om territorial samhørighed en endnu vigtige position og har afsløret en særlig bekymring for ulighederne mellem de forskellige regioner. Bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed skal have en særlig status, der sætter dem i stand til at overvinde deres naturbetingede begrænsninger. For at disse regioner kan blive bedre tilpasset, er en europæisk strategi, der fremmer den sociale og økonomiske udvikling i de mindre gunstigt stillede regioner, afgørende. Den skal omfatte særlige programmer, der sætter regionerne i stand til at overvinde deres tilbageståenhed. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I forskellige dokumenter understreges det, at landdistrikter, regioner i den yderste periferi og i dette tilfælde bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed kræver en særlig strategi eller endda tilskud. Samtidig iværksættes der dog adskillige foranstaltninger, som accelererer udflytningen fra disse områder. Vi behøver kun tænke på infrastrukturproblemer, som f.eks. offentlig transport eller postvæsen, der betyder, at disse regioner i stigende grad afskæres fra den omgivende verden, og indbyggerne må ty til private biler og lignende løsninger. Hvis vi ikke ønsker forsømte og mennesketomme landdistrikter, er det ikke nok at støtte disse områder separat inden for rammerne af f.eks. landskabsbevarelse. I stedet skal der findes en bæredygtig balance mellem de geografiske og økonomiske ulemper. På den baggrund skal vi støtte idéerne i dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Bjergområder findes i hele EU, og et kendetegn for disse områder og navnlig Alpeområdet er et fokus på landbrug og skovbrug. Problemer opstår bl.a. som følge af en stadig ældre befolkning, problemer med infrastruktur samt adgang til og tilgængelighed af tjenester. Landbrugere i bjergområder er under et særlig stort pres, fordi deres udgifter er høje, og deres indtjening er forholdsvis lavt. De spiller dog en vigtig rolle for landskabsbevarelse, bæredygtig forvaltning, produktion af økologiske fødevarer og turisme i Alpeområdet. Dette skal anerkendes på behørig vis, og bjergområdernes særlige problemer skal undersøges. EU skal gå i gang med at sikre fremtiden for bjerglandbruget og dermed hele Alpeområdet. Jeg stemte derfor for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) På grund af deres særlige karakteristika står bjergområder over for specifikke udfordringer, herunder navnlig en hurtigt aldrende befolkning, transportvanskeligheder, hindringer for energiforsyning og manglende regional integration. Som repræsentant for Frankrigs sydvestlige valgkreds i Parlamentet med særlig lydhørhed over for de problemer, der præger områder i Pyrenæerne, stemte jeg for beslutningen om en europæisk strategi for den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed. Teksten anmoder om, at der oprettes en særlig EU-politikramme, der har til formål at løse de problemer, som disse områder har, så de bedre kan overvinde deres permanente ulemper og tilpasse deres udviklingsmodel på en sådan måde, at deres aktiver udnyttes på hensigtsmæssig måde. Den opfordrer også til en bedre koordinering af de fire strukturfonde, Samhørighedsfonden og de øvrige europæiske finansielle instrumenter med henblik på at maksimere deres effektivitet og fremme den økonomiske udvikling i disse områder. Jeg støtter disse mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Parlamentet har givet stærk støtte til denne beslutning, hvor vi glæder os over, at territorial samhørighed er blevet medtaget som en ny målsætning for EU, og den nye artikel 174. Med vedtagelsen tilkendegiver Parlamentet, at bestemmelserne i artikel 174 skal omsættes til særlige udviklingsstrategier og konkrete foranstaltninger med henblik på at afhjælpe disse regioners ulemper og udnytte deres potentiale, og bekræfter, at bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed udgør homogene grupper af regioner, og at de er fælles om visse vigtige karakteristika, som adskiller dem fra andre regioner. Parlamentet mener endvidere, at de har brug for særlige regionale udviklingsprogrammer, og fremhæver i denne forbindelse den særlige situation for de små ø-medlemsstater, der ligger i EU's periferi.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi tilslutter os denne beslutning, fordi det er vigtigt at fastlægge en fælles europæisk strategi for den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed. Vi skal fremme initiativer baseret på Euroregionmodellen, der dækker områder med fælles interesser mellem Italien og Frankrig. Netop på grund af deres geografiske placering skaber fjerntliggende områder vanskeligheder for de mennesker, der lever der, men det er afgørende for den europæiske økonomi, at vi bevarer og beskytter dem, da de er vigtige områder fra et naturmæssigt synspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Debora Serracchiani (S&D), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi det er nødvendigt, at vi på EU-niveau har en specifik europæisk strategi for udvikling af bjergområder og øer, en strategi, der tager hensyn til aspekter, som f.eks. styrkelse af økonomien og strukturerne, beskæftigelsespolitik, beskyttelse af naturressourcer, civilforsvar samt miljø- og energipolitik.

Princippet om territorial samhørighed er én af EU's centrale målsætninger, som blev indført ved Lissabontraktaten med det formål at mindske regionale skævheder og fjerne naturbetingede eller geografiske hindringer. Der kræves konkrete foranstaltninger og specifikke udviklingsstrategier for at opnå dette. Vi skal skabe lige muligheder mellem disse områder og resten af EU. En sådan mulighed kunne være fremme af bæredygtig turisme i bjergområder, så der skabes et vigtigt eksistensgrundlag for indbyggerne i disse områder. Selve Madriderklæringen, som blev vedtaget af de europæiske ministre den 15. april 2010, fremhæver en mere effektiv koordinering af de foranstaltninger, der gennemføres i forbindelse med politikken for turisme, og lægger vægt på fremme af mere innovativ, bæredygtig og social turisme i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Der er mange regionale skævheder i EU, hvad angår udviklingsniveauer. Som et udtryk for europæisk solidaritet søger målet om territorial samhørighed at eliminere disse forskelle og fremme harmonisk udvikling ved hjælp af finansielle midler til strukturtilpasning og tilpasning af de forskellige sektorpolitikker til de særlige forhold i hver region.

Bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed er særlig dårligt stillede områder, og deres sociale og økonomiske udvikling er påvirket af deres naturbetingede og geografiske karakteristika. Vi skal derfor være særlig opmærksomme på dem, ikke mindst ved at inddrage forskellige udviklingsindikatorer ud over BNP, der korrekt afspejler de særlige kendetegn for hver region, ved at eliminere stive kriterier for at bestemme, hvem der er støtteberettiget i forbindelse med grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, ved at koordinere forskellige finansieringskilder og ved at udvikle en vertikal tilgang, der involverer alle regeringsniveauer.

Samme begrundelse kan anvendes for regionerne i den yderste periferi, som har mange kendetegn til fælles med disse områder, og som derfor bør omfattes af forslagene i denne beslutning i medfør af de særlige karakteristika for den enkelte region.

 
  
MPphoto
 
 

  Joachim Zeller (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte ikke for dette beslutningsforslag, da vi i øjeblikket oplever en bølge af "strategier" – for Donau, Østersøen, Sortehavet og Middelhavet, for at bekæmpe klimaændring og andre lignende problemer – der er så voldsom, at vi snart har brug for en strategi for strategierne, så vi kan holde styr på dem alle. Støtte til fjerntliggende egne er omfattet af Lissabontraktaten og har derfor sit eget retsprincip. De fjerntliggende egne er desuden et særligt fokuspunkt i samhørighedspolitikken, der understøttes af adskillige initiativer fra Kommissionen og afgørelser truffet af Rådet og Parlamentet. Vi har brug for klare afgørelser på europæisk plan med hensyn til fortsættelsen af samhørighedspolitikken og regionalpolitikken efter 2013. På den måde vil støtte til bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed også blive omfattet. Vi har ikke brug for et væld af beslutninger om enkeltstående problemer, som kun vil underminere det faktiske mål, og som aktuelt ikke kan begrundes.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik