Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 23. september 2010 - Strasbourg

3. Indførsel i EU af varer fremstillet i Laogai-lejre (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er Kommissionens erklæring om indførsel i EU af varer fremstillet i Laogai-lejre.

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Emnet i dette spørgsmål drejer sig bestemt om grundlæggende menneskerettigheder, der er grundlæggende værdier for EU, og som også har stor betydning for EU's optræden udadtil.

Jeg kan forsikre Dem om Kommissionens grundlæggende engagement i menneskerettigheder såvel som i Den Internationale Arbejdsorganisations vigtigste konventioner inklusive konventionen om tvangsarbejde. Samtidig ved De også, hvor følsomt et emne det er i vores forbindelser med Kina.

Kommissionen er helt enig med Europa-Parlamentet i, at Laogai-systemet er helt uforeneligt med alment accepterede menneskerettighedsbegreber såvel som med Kinas ambitioner om at blive et moderne og udviklet samfund. En opretholdelse af dette system er også helt uforeneligt med Kinas erklærede tilsagn om at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som landet underskrev for 12 år siden.

EU står over for det problem, at varer, der er fremstillet i Laogai-lejre under forhold, som vi fordømmer, meget vel kan blive indført i EU. Det er imidlertid utrolig vanskeligt at fastslå, hvilke af EU's importvarer fra Kina, der er fremstillet i Laogai-lejre.

Som svar på tidligere forespørgsler fra Europa-Parlamentet såvel som fra civilsamfundsorganisationer har EU i de seneste år konsekvent taget sagen op med Kina – specielt inden for rammerne af den halvårlige menneskerettighedsdialog.

I denne forbindelse har EU understreget, at Laogai-systemet krænker adskillige artikler i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og navnlig artikel 8, der forbyder tvunget eller pligtmæssigt arbejde, samt artikel 9, ifølge hvilken ingen skal fængsles uden retfærdig rettergang.

Hidtil har EU foretrukket en positiv dialog med Kina frem for et importforbud. Vi må imidlertid erkende, at der er grænser for denne tilgang, der hidtil ikke har ført til nogen bemærkelsesværdig ændring i Kinas politik i forhold til Laogai-lejrene.

Vi må også erkende, at Kina ikke er det eneste land, hvor spørgsmålet om fangearbejdskraft giver anledning til bekymring. Kommissionen er derfor åben over for en revision af spørgsmålet om den mest effektive måde at lægge pres på lande, der benytter sig af fangearbejdskraft i strid med de grundlæggende menneskerettighedsprincipper og Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner. Det skal imidlertid gøres horisontalt og ikke kun for Kina.

Vi ser frem til at få flere udtalelser fra Parlamentet om dette emne, og vi vil holde Dem informeret om den videre udvikling.

  Michael Gahler, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Det er tilfældigt, at vi afholder denne forhandling i samme mødeperiode som forhandlingerne om det kommende topmøde mellem EU og Kina. Spørgsmålet om Laogai-lejre har indirekte følger for både handelspolitikken og menneskerettighedspolitikken. Her vil jeg gerne fokusere på menneskerettighedsaspekterne.

Fangerne i Kinas Laogai-fængsler tvinges til slavearbejde under det kyniske motto om "reform gennem arbejde". Dette enorme netværk af lejre med tvangsarbejde krænker de grundlæggende menneskerettigheder. Forholdene i fængslerne er forfærdende og uacceptable for Kinas europæiske partnere. De lader hånt om de universelle menneskerettigheder, som Folkerepublikken Kina forpligtede sig til at overholde for ikke mindre end 12 år siden, da det ratificerede den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

Europa-Parlamentet har allerede tidligere fordømt Laogai-systemet adskillige gange. Der er imidlertid noget, vi skal bemærke. Laogai-fængsler bærer navne på erhvervsvirksomheder ligesom almindelige virksomheder i et forsøg på at skjule, at produkterne er fremstillet ved brug af tvungen arbejdskraft. USA har indført et forbud mod import af varer fremstillet i fængsler, og det har lukket hjemmemarkedet for disse såkaldte "virksomheder". Vi har endnu ikke indført et sådant forbud. Kommissæren sagde, at det er vanskeligt at bestemme varernes oprindelse. Vi kender navnene på de virksomheder, der faktisk er fængsler. USA har allerede konkrete erfaringer med at holde disse varer ude af markedet. Spørgsmålet er, om Kommissionen er villig til at tage notits af disse virksomhedslister og indgå i konkrete forhandlinger med USA om, hvad man kan gøre i denne henseende?

Vil EU nu insistere på, at Kina hurtigt skal tillade FN’s særlige rapportør om tortur at besøge fængsler efter eget valg, specielt i Xinjiang og Tibet?

  Karin Kadenbach, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Indledningsvis vil jeg sige, at Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet er meget interesseret i konstruktive forbindelser med Folkerepublikken Kina. Deres svar i dag skuffede mig imidlertid en smule, da det ikke indeholdt noget konkret. Faktisk har De kun gjort opmærksom på den aktuelle situation og forsøgt at skjule Dem bag det faktum, at det er en vanskelig sag. Det er ikke en acceptabel undskyldning, når andre lande som f.eks. USA – som vi netop har hørt – allerede har formået at finde meget klare løsninger.

En positiv handelsbalance med Kina – hvilket jeg ville finde glædeligt for os alle – kan ikke bruges som en undskyldning for at lukke øjnene for alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Jeg er overbevist om, at Kina og dets repræsentanter arbejder hårdt for at håndtere den meget vanskelige situation i Kina – konjunkturfremgang og stærk økonomisk vækst ved kysten og i de store byer samt stigende fattigdom i landområderne – der fører til en markant ubalance i landets sociale strukturer. Det kan imidlertid ikke bruges som en undskyldning for, at vi ikke forsøger at forhindre en bevidst eller ubevidst import af disse varer til Europa. Vi råder over en lang række mulige foranstaltninger. Vi kan sikre os, at europæiske virksomheder gøres opmærksomme på problematiske produkter. Man kender navnene på de dækvirksomheder, der handler med varer fra Laogai-lejrene. Vi ved også, hvem leverandørerne er. Det nytter ikke meget, at de fleste europæiske virksomheder foregår med et godt eksempel ved at love at overholde menneskerettighederne, hvis ikke vi gør noget for at hjælpe dem med at holde dette løfte.

Jeg ser også mig selv som repræsentant for forbrugeren, der i forbindelse med købet af kinesiske varer ønsker at sikre sig, at de ikke er fremstillet af tvungen arbejdskraft. Vi har en øget opmærksomhed på produkter, der er fremstillet af børnearbejdere. Der er gjort meget i denne henseende. Jeg forventer, at Kommissionen kommer med nogle konkrete forslag som f.eks. kvalitetsmærker. Jeg ønsker et forbud mod produkter, der bevisligt kommer fra disse kilder, og jeg ønsker også en fortsat konstruktiv og effektiv dialog med Kina. Jeg tror, at den kinesiske regering er villig til at fortsætte denne dialog. Kina er også interesseret i at forbedre landets menneskerettighedssituation. Lad os prøve at forbedre den gennem en dialog. Vi bør imidlertid ikke lukke øjnene for menneskerettighedskrænkelser, blot fordi handelsforbindelserne er så vigtige.

  Charles Goerens, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Ifølge ngo'ernes skøn findes der mere end 1 000 lejre, 3-5 mio. fængslede, der næsten alle er anklaget for at bringe statens sikkerhed i fare, samt påstande om organhandel. Selv om listen ikke er udtømmende, er det ikke desto mindre meget bekymrende. De kinesiske arbejdslejre er en ægte skændsel.

Der er imidlertid fortsat ganske vage reaktioner fra det internationale samfund. Vi forventer, at EU træffer velovervejede foranstaltninger, der ikke desto mindre kan få alle Kinas handelspartnere til at gøre fælles front for at opnå ægte indrømmelser fra Kina. Der er allerede oprettet taskforcer for mindre vigtige udfordringer.

  Marek Henryk Migalski, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg er enig med de talere, der har fundet Deres indlæg ganske skuffende, da dette emne burde have central betydning for os. Der er ca. 7 mio. mennesker i disse lejre. Disse mennesker er meget ofte undertrykte på grund af deres religiøse eller politiske synspunkter. Det er vores moralske og politiske ansvar at modarbejde dette.

Det er virkelig vanskeligt at undgå følelsen af, at dette fængselssystem minder om de sovjetiske gulagger, og navnet giver levende mindelser om den berømte tekst over den nazityske koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau, "Arbeit macht frei", da "laogai" betyder "forbedring gennem arbejde". Derfor kan vi ikke bare ignorere dette, og dette emne bør være helt centralt i enhver debat mellem EU og Kina, og efter min mening også mellem enhver medlemsstat og Kina. Det er et vigtigt emne, og jeg vil opfordre kommissæren til at placere dette emne på dagsordenen for ethvert møde med de kinesiske myndigheder.

  Marie-Christine Vergiat, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Vi ved alle, hvordan det står til med demokratiet og menneskerettighederne i Kina. Vi har netop talt om den europæiske naboskabspolitik. Disse to sager har noget til fælles: den økonomiske realisme sejrer.

I de europæiske lederes øjne er Kina først og fremmest et stort marked. Vi skal derfor ikke genere de kinesiske myndigheder, da de kan lukke grænserne for os. Det betyder ikke noget, at der fortsat er politisk undertrykkelse. Jeg har ikke glemt ofrene fra Den Himmelske Freds Plads. Jeg har ikke glemt alle dem, der rådner op i fængsler og arbejdslejre, eller som tilmed lader livet i deres kamp for demokrati og menneskerettigheder.

Laogai-systemet er bestemt et frygteligt symbol på det, der sker i Kina. De fortalte os endnu en gang, at menneskerettigheder betyder meget for Kommissionen. Så lad være med at gemme Dem bag tekniske betragtninger, hr. kommissær. De kan ikke længere nøjes med at tale med den kinesiske regering. De er udmærket klar over, hvordan den kinesiske regering modtager Deres ord. Den betragter drøftelser om dette emne som noget, den er nødt til at leve med.

I Deres indledende bemærkninger gjorde De meget lidt for at besvare spørgsmålene fra mine kolleger. De sagde faktisk ikke noget konkret, og De skjulte Dem bag det faktum, at der findes arbejdslejre i andre lande. De fortalte os, at Kina er i færd med at gennemføre en modernisering. Jeg vil sige, at det afhænger af øjnene, der ser.

Jeg er langt fra proamerikansk. I dette tilfælde forekommer det mig imidlertid, at man som et minimum bør gøre, hvad USA gør. Når det handler om sikkerhed og den såkaldte krig mod terrorismen, ved vi godt, hvordan vi skal samarbejde med USA, selv hvis det er til skade for europæere. Hvorfor kan EU ikke gøre det samme, når det handler om at respektere menneskerettighederne?

Jeg vil gerne spørge kommissæren, hvornår EU forbyder eksporten af varer fremstillet i Laogai-lejre?

  Lorenzo Fontana, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! De har bestemt ikke sagt, hvad vi forventede, da vi havde regnet med en stærkere reaktion på dette emne. Vi kan ikke tillade, at menneskerettigheder underordnes økonomiske hensyn. I givet fald giver EU's eksistens ikke længere mening.

Der er millioner af mennesker i Laogai-lejrene, der udsættes for menneskerettighedskrænkelser. Vi skal først og fremmest ikke glemme, at det under alle omstændigheder er et problem for den europæiske økonomi, da disse varers indtog på vores marked også skaber illoyal konkurrence, der også fører til økonomiske kriser i Europa med tab af konkurrenceevne og dumping. Det gør det klart, at på trods af, hvad den kinesiske regering har sagt og gjort i årenes løb, er der desværre ingen resultater.

Laogai-lejrene findes fortsat, og desværre trædes rettighederne for millioner og atter millioner af mennesker, der repræsenterer minoriteter i disse lande, fortsat under fode. Vi tror, og jeg håber, at diplomatiske bestræbelser og samrådsprocedurer nu vil vige for en stærk reaktion fra Europa, der medfører en determineret kamp mod indførsel af varer fremstillet i Laogai-lejre, måske efter amerikansk forbillede.

  Daniel Caspary (PPE). – (DE) Hr. formand! Vi er alle klar over, at Laogai-netværket er et skalkeskjul for de kinesiske arbejdslejre. Selve eksistensen af disse arbejdslejre er utålelig, men jeg finder det højst utiltalende, at mange af varerne fra disse lande finder vej til vores butikker. Disse arbejdslejre bruges ikke kun som en del af straffesystemet for fanger, men gør det også muligt for den kinesiske regering at høste fordele og økonomiske gevinster. Det er en utålelig situation. Hvordan kan vi vide, om nogle af varerne fra disse arbejdslejre ikke tjener som en del af gæstfriheden over for den EU-delegation, der skal besøge Kina om to uger? Jeg tror ikke, at jeg kunne finde mig i det.

Hr. Füle! Jeg er meget skuffet over det, De har sagt. I stedet for omsider at fokusere på dette emne og præsentere os for løsninger, har De bekendtgjort, at Kommissionen først agter at undersøge, hvilke andre lande der også bruger kritiske fængsler til fremstilling af varer, der indføres på vores markeder. De bør håndtere dette problem på passende vis. Når De har løst dette problem, kan vi gå videre til det næste problem. Vi skal undgå at sprede os over for meget, og vi bør omsider gøre front mod dette problem.

Jeg opfordrer Kommissionen og Rådet til omsider at sørge for, at varerne fra disse lejre ikke længere sælges i en eneste europæisk forretning. Vi ønsker ikke sådanne varer i Europa. Som det allerede er blevet sagt flere gange, har vores venner i USA fundet ud af at forbyde disse varer i deres butikker. Jeg vil opfordre Kommissionen til at sørge for, at disse blodbesudlede varer ikke længere finder vej til vores markeder. Jeg går ind for et godt partnerskab med Kina, men disse lejre og andre emner vil altid være en torn i øjet på vores forbindelser.

  Gesine Meissner (ALDE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! De har sagt, at menneskerettigheder er grundlæggende værdier i EU. I december 2009 vedtog vi med stolthed Lissabontraktaten og den tilknyttede bindende menneskerettighedskonvention. Hvad De sagde, er helt rigtigt og yderst vigtigt: Vi skal ved enhver lejlighed forsvare disse menneskerettigheder, og vi skal også lade disse principper styre vores handelsaktiviteter.

Som De påpegede, er det ganske svært. Som tidligere nævnt findes der allerede en liste over lejre, der fremstiller Laogai-varer. Jeg står her med en bog med alle relevante oplysninger. Den forklarer, hvilke fængsler der fremstiller hvilke varer og under hvilke firmanavne. Det er således muligt at undersøge dette emne. Derfor har f.eks. Laogai-forskningssammenslutningen, der er aktiv både internationalt og i Europa – jeg siger dette til gavn for formand Müller, der er til stede i mødesalen i dag – skrevet til kommissær De Gucht og bedt ham om at gøre det muligt for FN's særlige udsending at besøge de lejre, han måtte ønske, og at undersøge, hvorvidt det er muligt midlertidigt at sætte en stopper for toldpræferencer for sådanne varer efter forbillede fra USA, der udviser noget større mod i denne sag end os. Jeg vil gerne vide, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til Kommissionens lovede undersøgelse af denne sag?

(Bifald)

  Fiorello Provera (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne føje nogle få tal til dem, som kollegerne har nævnt. Der findes mere end 1 000 bekræftede Laogai-lejre, 40-50 mio. fanger har været indsat i Laogai-lejre siden 1949, og i særdeleshed er 314 erhvervsdrivende selskaber forbundet med Laogai-systemet.

Laogai-systemet repræsenterer et af de mest repressive fængselssystemer i verden, og det bygger på modellen for de sovjetiske gulagger, hvor man straffer modstandere af det kommunistiske regime, dvs. af politiske motiver. EU har allerede enorme problemer med at konkurrere med produktionssystemet i Folkerepublikken Kina, der har ikke-eksisterende fagforenings-, miljø- og forbrugerbeskyttelsesstandarder. Hvis vi accepterer indførslen af varer, der er fremstillet af politiske fanger, bliver vi medskyldige – i hvert fald moralsk set – i disse forbrydelser, som vi burde være med til at udrydde.

Ellers, hr. kommissær, vil vi bekræfte opfattelsen af, at vi er meget kritiske over for små lande og meget forsigtige i vores forbindelser med store lande som f.eks. Kina. Afslutningsvis vil jeg sige, at det kommende topmøde i oktober er en lejlighed til også at tage fat på dette problem. Jeg håber, at denne lejlighed ikke vil gå tabt, og at kommissæren vender tilbage med bedre nyheder.

  Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Hr. formand! Som bekendt stipulerer artikel 11 i verdenserklæringen om menneskerettigheder retten til en retfærdig rettergang. Denne rettighed krænkes helt åbenbart i Laogai-lejrene, der bygger på genopdragelse gennem arbejde. Som flere kolleger har sagt før mig, foregår der andet end dette i Laogai-lejrene. Her udsættes fangerne for tortur og nedværdigende behandling, og de tvinges til ulønnet arbejde i miner, på gårde og i fabrikker – undertiden hele dagen lang. Ifølge undersøgelser foretaget af menneskerettighedsorganisationer udsættes fangerne i Laogai-lejrene også for prygl og seksuel aggression, ligesom de nægtes adgang til lægebehandling og en ordentlig kost. Indførslen i EU af varer fremstillet i Laogai-systemet skal naturligvis forbydes. Jeg mener helt bestemt, at det bør forbydes. Kommissionen kan overvåge et sådant forbud. Hr. Gallagher foreslog det tydeligt i sit indlæg.

På den anden side mener jeg ligesom flere af mine kolleger, at EU's repræsentanter skal benytte enhver lejlighed til at kræve et forbud mod dette vanærende system, hver gang de deltager i møder på højt plan med kinesiske embedsmænd.

  Cristiana Muscardini (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Tilhængerne af pengenes gud er ligeglade med, om der er blod på pengene. Den kinesiske regering udnytter disse menneskers arbejdskraft under umenneskelige arbejdsvilkår, og de eksporterer fortsat blodbesudlede varer til Europa.

Jeg tror ikke, at det moralske spørgsmål vil hjælpe EU med at løse problemet, for EU råder fortsat ikke over foranstaltninger, der kan standse importen af sådanne varer, og det fortsætter sine transaktioner med Folkerepublikken Kina, skønt det ved, hvad Kina gør, og skønt det kender til oprindelsen af disse varer.

Jeg er bange for, at det moralske spørgsmål ikke interesserer Europa nok, så Parlamentet kommer med en kraftig opfordring til at vende tilbage med større beslutsomhed og utvetydigt løse dette problem med Kina, og da Europa har sine egne økonomiske problemer, bør vi i mellemtiden i det mindste hurtigst muligt nærme os en forordning om oprindelsesmærkning. På denne måde bliver det muligt at fortælle den kinesiske regering, at hvis ikke den forbyder eksporten af varer, der er fremstillet af fanger, vil vi formentlig betragte alle kinesiske varer som blodbesudlede.

  Tunne Kelam (PPE). – (EN) Hr. formand, hr. kommissær! Vi må ikke glemme, at en væsentlig del af Kinas økonomiske opsving skyldes fængselsøkonomien. Laogai-systemet har været det vigtigste redskab til omfattende politisk undertrykkelse, og det har omfattet omkring 50 mio. indsatte siden 1949. Selv i dag er der op til fem mio. indsatte, hvoraf de fleste er anklaget for at udgøre en trussel mod statens sikkerhed. Den storstilede udnyttelse af slavearbejde i det kommunistiske Kinas fangelejre er blevet en offentlig hemmelighed. Det er blevet bevist, at de fleste Laogai-fængsler drives under kommercielle selskabers navne.

Umiddelbart inden topmødet mellem EU og Kina vil jeg gerne spørge kommissæren, om han vil gennemføre præsident Van Rompuys princip om gensidighed i flere foranstaltninger? Jeg er enig i, at De ikke besvarede de fleste af vores spørgsmål. Er der f.eks. noget samarbejde med de amerikanske myndigheder om opsporing af varer fra Laogai-lejrene? Har De set på Parlamentets tidligere resolutioner, der har slået til lyd for et forbud mod salg i Europa af varer fremstillet i Laogai-lejre, og som har insisteret på, at en videreudvikling af samarbejdet med Kina skal afhænge af Beijings ratifikation af vigtige FN- og ILO-konventioner? Og er De villig til at suspendere Kinas status under den generelle toldpræferenceordning, hvis de kinesiske myndigheder nægter? Vi er nødt til at få besvaret disse spørgsmål.

  Martin Kastler (PPE). – (DE) Hr. formand! At spærre folk inde i arbejdslejre, fordi de ikke har samme synspunkter som det herskende regime, er en forbrydelse mod den menneskelige værdighed. Slavearbejdslejre, genopdragelseslejre og interneringslejre er alt sammen anakronismer, der ikke har noget at gøre i det 21. århundrede, uanset hvor i verden de måtte findes. Jeg er oprigtig skuffet over, at Kommissionen mod bedre vidende ikke har formået at præsentere konkrete foranstaltninger for medlemmerne af Europa-Parlamentet til håndtering af Kina-sagen, og at den ikke har forklaret, hvordan den forestiller sig et fremtidigt samarbejde mellem EU og Kina.

Hvis USA har lister over virksomheder, og hvis der findes bøger med navnene på de virksomheder, der optræder som skalkeskjul for interneringslejre, hvorfor har De dem så ikke? Hvorfor har De denne enøjede tilgang? De og Kommissionen deler skylden for lidelserne hos de fængslede, der ofte ikke har haft en retssag. Det er der ingen, der ønsker. Retsstatsprincipperne er blandt de grundlæggende principper i Europa og EU. Som medlem af Europa-Parlamentet skammer jeg mig over at have været nødt til at høre på dagens indlæg. På den anden side er jeg ikke desto mindre glad for, at vi har gjort opmærksom på retsstatsprincippets betydning for frihed og menneskelig værdighed på tværpolitisk plan. Det vil jeg gerne takke Parlamentet for.

  Michael Theurer (ALDE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Mine kolleger har forklaret, at det er et presserende menneskerettighedsspørgsmål, at indførslen i EU af disse varer skal standses. Jeg mener også, at der i forbindelse med sådanne umenneskelige forhold opstår et spørgsmål om, hvorvidt disse varer sælges til dumpingpriser. Efter min mening bør vi se på behovet for antidumpingforanstaltninger.

Her i EU bør vi også trods de involverede kommercielle spørgsmål gøre det helt klart, at vi ikke kan acceptere forholdene i disse arbejdslejre. Vi bør naturligvis ikke kun bekymre os om varerne, men også om at forbedre forholdene for de personer, der er interneret i lejrene, og som ikke kan gribe til retsstatsprincipperne. Det skal vi endnu en gang gøre helt klart over for Folkerepublikken Kina.

  Eva Lichtenberger (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! De sagde, at det er et meget delikat emne i forbindelserne med Kina. Det er klart. Efter min mening bør partnere, der gør forretninger med hinanden, og som etablerer et partnerskab på globalt plan, imidlertid ikke kun gennemtrumfe deres egne værdier under forhandlinger, men også drage hensigtsmæssige konklusioner. Vi er sikkert alle enige om, at en af forhandlingspartnerne ellers kan blive anklaget for hykleri, når den kritiserer det faktum, at disse forkastelige lejre findes, samtidig med at den gladelig importerer varerne herfra. Det er et problem for Europas troværdighed, at vi ikke kun skal tale, men også handle. Jeg tror, at Kina vil møde denne holdning med respekt snarere end forkastelse. En så åbenlys hyklerisk forhandlingspartner vil trods alt blive taget langt mindre alvorligt end en partner, der er tro mod sine værdier, og som er villig til at handle derefter.

  Charles Tannock (ECR). – (EN) Hr. formand! Kina er et økonomisk kapitalistisk vidunder, men i bund og grund er det en kommunistisk etpartistat. En af de mere ubehagelige kendsgerninger er den tvungne "genopdragelse" i arbejdslejre eller Laogai-lejre, hvortil der sendes millioner af dissidenter eller politiske modstandere fra uygurer til udøvere af falun gong samt tidligere selvfølgelig demonstranter fra Den Himmelske Freds Plads.

I disse lejre er der skrækkelige, men ikke beviste påstande om, at man fjerner organer fra fanger, der skal henrettes, for at anvende dem til transplantationer. Det er selvfølgelig et faktum, at Kina hvert år henretter tusindvis af sine borgere af forskellige grunde, der går fra meget alvorlige forbrydelser – hvilket vi måske finder forståeligt – til økonomisk sabotage og tilmed alfonseri.

Der er et andet emne, som jeg tidligere har taget op med kommissær Mandelson, nemlig problemet med at der måske fremstilles varer i arbejdslejre. Det er en påstand. Der blev helt konkret talt om gummistøvler, der på en eller anden måde finder vej til EU's markeder. Jeg føler med Kommissionen, fordi det hidtil har været umuligt at bevise dette.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Laogai-lejrene er opkaldt efter de kinesiske ord "lao", der betyder "genopdragelse", og "gai", der betyder "arbejde", og de første blev oprettet kort efter den kommunistiske magtovertagelse i 1948.

Næsten 50 mio. kinesere er blevet fængslet i disse lejre efter deres oprettelse, og kun halvdelen er vendt hjem igen. Ifølge Laogai-forskningsinstituttet i Washington er der i øjeblikket over 1 700 sådanne lejre med i alt 3-5 mio. fanger i Kina. De fleste bliver sendt til lejrene uden forudgående retssag, da en politiafgørelse er nok. I lejrene berøver det kinesiske regime med fuldt overlæg fangerne deres menneskelige værdighed og individualitet og tvinger deres slægtninge til at skrive breve, hvori de afviser og dropper fangerne. I sidste ende bliver fangerne knækket af disse breve kombineret med umenneskeligt lange forhør, tortur og 14 timers hårdt arbejde hver dag. Fangerne har kun 3-4 fridage om året. Der er ingen lægebehandling eller lægemidler i lejrene. De fanger, der arbejder udendørs, supplerer deres dårlige kost med græs. Lejrene levner ingen mulighed for privatliv, og 5-15 % af fangerne begår selvmord i lejrene.

Vi bør derfor træffe effektive foranstaltninger for at sikre, at varer fra disse slavefabrikker ikke besudler den europæiske civilisations samvittighed.

  Nick Griffin (NI). – (EN) Hr. formand! Udsigten til at blive fængslet for tankeforbrydelser er chokerende. I modsætning til de fleste af de tilstedeværende ved jeg det af personlig erfaring. Den britiske regering har forsøgt at fængsle mig tre gange under de antiytringsfrihedslove, der fastslår, at det ikke er noget forsvar at sige sandheden. Så jeg er meget forstående over for kinesiske og specielt tibetanske dissidenter, der tvinges til slavearbejde i kommunistiske fængselslejre.

Der skal træffes foranstaltninger for at forhindre, at de varer, de fremstiller, kan underbyde produktionen og arbejdstagerne i Vesten. Men hvis man accepterer, at varer fremstillet af tvangsarbejdere, er illoyal konkurrence, er det umuligt at undgå samme konklusion for dårligt stillede arbejdstagere, der ikke får lov til at organisere sig i fagforeninger i et land, hvor der ikke er udgifter til miljøbeskyttelse.

Sandheden er den, at alle færdigvarer fra Kina udgør illoyal konkurrence. Handelen med Kina er langtfra gratis, og den koster millioner af job og ødelægger vores produktionsgrundlag. Det er på tide, at vi beskytter vores arbejdstagere mod denne skrækkelige alliance af kommunistisk tyranni og kapitalistisk grådighed.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Hr. formand! Om det skal være tilladt eller ej at sælge varer, som fanger har været tvunget til at fremstille, må afhænge af, om fangerne har begået ægte forbrydelser i modsætning til politiske forbrydelser – i Kina ved vi selvfølgelig præcis, hvad forbrydelserne er – om retssystemet er retfærdigt, og om fangerne tilbageholdes under menneskelige forhold, hvilket bestemt ikke er tilfældet i Laogai-lejrene.

Om folk skal have lov til at købe disse varer eller ej, må imidlertid afhænge af, om importlandet ønsker at lukke sine egne fabrikker og gøre sine egne arbejdstagere arbejdsløse eller ej. Det gælder ikke kun for varer fremstillet af fanger, men for varer fra alle lavtlønsøkonomier, som vores arbejdstagere ikke kan forventes at kunne konkurrere med.

Fortalere for frihandel i de klassiske økonomibøger siger altid, at frihandel gør hele verden under ét langt rigere. Det betyder imidlertid ikke, at hvert enkelt land bliver rigere. Det betyder bestemt heller ikke, at britiske og andre europæiske arbejdstagere, der bliver arbejdsløse, bliver rigere. Deres interesser skal komme i første række.

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Kinas økonomiske udvikling er uden sidestykke i den moderne økonomiske historie, og landet spiller en stadig større rolle på verdensscenen. Med til denne rolle hører også et ansvar som f.eks. respekten for grundlæggende rettigheder og arbejdstagerrettigheder. Det er helt afgørende, at de kinesiske ledere lever op til disse udfordringer.

Selv i disse udfordrende tider er Kina og Europa naturlige partnere. En engagements- og dialogpolitik med Kina er den bedste måde at forsøge at løse disse problemer på, specielt inden for rammerne af vores menneskerettighedsdialog eller den højtstående økonomiske og handelsmæssige dialog mellem EU og Kina.

Når det så er sagt, må vi også forsvare vores værdier og principper, bl.a. også med hensyn til varer fremstillet af fanger i Laogai-lejre. I lyset heraf er Kommissionen, som jeg nævnte i min indledning, villig til at overveje en effektiv metode til at hindre importen af varer fremstillet af fanger, og den vil følge op på det i tæt dialog med Europa-Parlamentet.

Min kollega, kommissær Karel De Gucht, lavede mange henvisninger til menneskerettighederne i Kina her i Parlamentet i tirsdags. Jeg kan forsikre Europa-Parlamentet om, at menneskerettigheder inklusive EU's ønske om at få Laogai-lejrene afskaffet, vil blive drøftet på topmødet mellem EU og Kina den 6. oktober.

Til forskel fra USA har EU ikke et horisontalt instrument, der forbyder importen af varer fremstillet af fængselsfanger. Kommissionen er villig til at undersøge den amerikanske lovs effektivitet med hensyn til at forhindre en sådan import i betragtning af problemerne med at identificere sådanne varer. Jeg vil ikke undlade at fortælle mine fire kolleger, hvis generaldirektorater har med dette emne at gøre, at tiden ifølge Europa-Parlamentet er inde til at nedsætte en inter-GD-taskforce, der skal foretage mere dybtgående undersøgelser af sagen.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.