Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 7. oktober 2010 - Bruxelles

13. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

– Betænkning: Veronique Mathieu (A7-0253/2010)

  Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! Min kollega, fru Mathieu, foreslog i sin betænkning, at vi nu skal nægte at give decharge til Det Europæiske Politiakademi for gennemførelsen af budgettet for finansåret 2008. Min gruppe, delegationen fra Det Hollandske Frihedsparti (PVV), mente naturligvis, at denne fremgangsmåde er helt rigtig. Sagt ligeud minder sagen om Politiakademiet fra start til slut om en krimi med Hercule Poirot. Dårlig forvaltning, et regnskabssystem, der er sårbart over for svig, mange økonomiske uregelmæssigheder og især "kreative" budgetudgifter, uautoriseret brug af midlerne, og listen bliver ved. Situationen var faktisk så dårlig, at OLAF, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, måtte skride ind til sidst.

Det er positivt, at man er i færd med en undersøgelse, og at man griber ind over for svig. Men ville det ikke have været bedre, hvis vi havde forhindret svig lige fra begyndelsen. Hvordan har dette fået lov til at ske? Hvorfor var de kontroller, man indførte, så åbenlyst utilstrækkelige? Igen har vi en situation, hvor vores borgere kun kan kigge på og ryste på hovedet. På de nederlandske borgeres vegne anmoder vi udtrykkeligt om, at De hurtigst mulig sætter en stopper for hele dette europæiske politi-dukketeater og bare overlader det virkelige politiarbejde til de respektive Hercule Poirot'er i de enkelte medlemsstater.

– Forslag til beslutning: Mangler i beskyttelsen af menneskerettigheder og retfærdighed i Den Demokratiske Republik Congo (RC-B7-0524/2010)

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! Jeg stemte for dette initiativ for at fordømme de massive menneskerettighedskrænkelser og brugen af voldtægt som våben over for kvinder, drenge, piger og spædbørn, for at kræve de ansvarlige stillet til ansvar, for at kræve et større engagement fra FN's side, efter at foranstaltningerne truffet af FN's stabiliseringsoperation i Den Demokratiske Republik Congo er slået fejl, for at kræve en politisk løsning på den væbnede konflikt, som skal opnås ved at genoptage dialogen om fredsprocessen, og for at kræve et større engagement fra regionen omkring Afrikas store søer for at fremme fred og stabilitet i regionen.

– Forslag til beslutning: Verdensdagen mod dødsstraf (RC-B7-0541/2010)

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte med glæde for dette forslag. På det sidste plenarmøde stemte vi for at bede den iranske regering suspendere henrettelsen ved stening af Sakineh Mohammadi-Ashtiani. Det gjorde man, mens sagen blev behandlet på ny, men denne fornyede behandling er yderst underlig. Hun er nu efter sigende blevet fundet skyldig i mord, selv om en anden mand allerede var fundet skyldig i det samme mord. Han er nu blevet løsladt, fordi Ashtianis børn har tilgivet hendes fars morder.

Denne mordanklage er baseret på retlige dokumenter, der ikke holder. Vi skal bruge vores indflydelse til at lægge yderligere pres på den iranske regering for at få den til at suspendere henrettelsen permanent og måske give hende asyl i Brasilien, hvilket den brasilianske præsident har tilbudt.

– Forslag til beslutning: Mangler i beskyttelsen af menneskerettigheder og retfærdighed i Den Demokratiske Republik Congo (RC-B7-0524/2010)

  Lena Ek (ALDE). – (SV) Hr. formand! Ifølge FN-rapporter blev der begået mindst 8 300 voldtægter som en krigshandling i det østlige Congo i 2009. I første kvartal af 2010 blev 1 244 kvinder voldtaget. Det er i gennemsnit 14 voldtægter om dagen, som vi kender til, for ud over disse tal findes der et kolossalt antal ikke anmeldte sager. Det forhold, at dette har kunnet fortsætte uden en kraftig fordømmelse fra det internationale samfund, er en skændsel, og Europa har også et særligt ansvar, når det gælder Congo.

Seksuel og kønsbaseret vold skal altid opfattes som en krigsforbrydelse og en forbrydelse mod menneskeheden. Det er skandaløst, at det internationale samfund så længe har vendt det blinde øje til de angreb, som kvinder og børn i Congo udsættes for. Derfor glæder det mig meget at opleve engagementet hos FN's særlige repræsentant, Margot Wallström. Hendes arbejde vil bidrage til at rette verdens opmærksomhed mod Congo og landets ledelse. Det er på høje tid, at vi alle åbner vores øjne. Derfor støtter jeg af hele mit hjerte det beslutningsforslag, som vi har stemt om i Parlamentet i dag. Vi må aldrig igen vende Afrikas kvinder og børn ryggen.

– Forslag til beslutning: EU's indsats vedrørende olieefterforskning og -udvinding i Europa (RC-B7-0540/2010)

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand! Jeg stemte for dette utvivlsomt meget vigtige beslutningsforslag, fordi det øger beskyttelsesniveauet og garantierne ved fremtidige boringer i alle havområder, men navnlig i følsomme havområder og havområder med særlige kendetegn, som man må tage særligt hensyn til.

Det er lige så vigtigt, at man forsøger at henlede opmærksomheden på ansvaret og den økonomiske erstatningspligt hos de operatører, der udfører disse rentable aktiviteter, som kræver nogle nødvendige forholdsregner for at forhindre, at det, der er sket andre steder som i Den Mexicanske Havbugt, sker i vores egne havområder.

Det er klart, at miljøbeskyttelse ikke betyder, at folk nægtes retten til at operere som iværksættere, men det kræver anvendelse af et forsigtighedsprincip – hvilket kommissær Oettinger henviste til – i samarbejde med andre tredjelande for at garantere sikkerheden i vores havområder.

  Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at olieudvinding i Europa er et kolossalt vigtigt spørgsmål. Derfor stillede jeg en skriftlig forespørgsel om dette emne i juli. Det alvorlige uheld i Den Mexicanske Havbugt i april er en advarsel, som vi ikke har råd til at undervurdere. Der er rent faktisk en risiko for, at tilsvarende episoder også kan forekomme i Europa.

Den 21. maj blev en platform i Nordsøen, hvorfra man henter 200 mio. t olie hvert år, evakueret på grund af en alvorlig ulykkesrisiko. Vi må aldrig glemme, at hvis en katastrofe af denne art rammer et lukket havområde som Middelhavet, vil dets uvurderlige rigdom af biodiversitet blive truet i en grad, man ikke kan forestille sig, hvilket hr. Iacolino netop var inde på.

Ifølge data fra Kommissionen producerede boreplatformene i vores havområder omkring 200 mio. t olie i 2008. Disse tal er stadig for høje for en økonomi, der er nødt til at frigøre sig fra fossile brændstoffer. Den danske regerings målsætning om at opnå fuldstændig uafhængighed af disse energiformer inden 2050 har været fremme på det seneste. Den beslutning vil medføre mange vanskelige beslutninger, men den skal fungere som et vigtigt benchmark for alle EU's fremtidige miljøpolitikker.

– Forslag til beslutning: Konference om den biologiske mangfoldighed – Nagoya 2010 (B7-0536/2010)

  Tunne Kelam (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil især gerne fremhæve min støtte til ændringsforslag 11, hvor det kræves, at man i Kommissionens fremtidige strategier skal medtage foranstaltninger, hvori man officielt anerkender de indfødte befolkningers ret til at forvalte naturressourcerne i deres område og nyde godt af brugen af disse.

– Betænkning: Veronique De Keyser (A7-0245/2010)

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand! Jeg stemte imod denne betænkning, og jeg vil gerne forklare hvorfor. Initiativet har utvivlsomt sine fordele, fordi man lægger meget stor vægt på en verden, især verden syd for Sahara, hvor retten til sundhedspleje stadig ikke er så rodfæstet, som den burde være.

Men sammenlignet med vigtigere emner, som efter min mening omfatter beskyttelsen af mødre og børn eller snarere beskyttelsen af gravide kvinder og deres ufødte børn, lagde man særlig vægt på aspekter vedrørende forplantningssundhed, hvilket vi udtrykte nogen bekymring over.

Men jeg er overbevist om, at vi ved de fremtidige aktiviteter, som Parlamentet skal gennemføre, kan styrke opmærksomheden på de samfund, hvor spædbørnsdødeligheden som nævnt stadig er høj og ikke længere kan tolereres.

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg kunne ikke stemme for fru De Keysers betænkning af den simple årsag, at jeg ikke forstår, hvad den europæiske politik om planlagt seksual- og forplantningssundhed betyder.

Jeg vil gerne nævne noget, som jeg kender til personligt. En dygtig professor, en gynækolog, opgav sin universitetskarriere og foretog en økonomisk og faglig investering i at forbedre sundheden i Afrika syd for Sahara. Han opførte klinikker, hvor han opererede kvinder, der led af fistler efter vanskelige fødsler. Efter flere år, hvor han allerede havde hjulpet mange kvinder, søgte han om finansiering fra EU for at kunne udvide sit arbejde. Svaret var negativt og begrundelsen absurd. Han opfyldte tilsyneladende ikke kravet om at støtte seksual- og forplantningssundhed i sine projekter. Jeg ved ikke, hvad der kan støtte kvinders seksual- og forplantningssundhed mere end at helbrede fistler i området omkring deres køns- og ekskretionsorganer. Derfor formoder jeg rent logisk, at seksual- og forplantningssundhed ifølge de europæiske institutioner blot er en abort- og præventionspolitik. Derfor var jeg ude af stand til at stemme for denne betænkning.

– Forslag til beslutning: EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013 (B7-0539/2010)

  Jan Březina (PPE). – (CS) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningsforslaget om fremtiden for samhørighedspolitikken. Jeg vil gerne understrege, at vi har arbejdet intenst med dette spørgsmål, selv om de officielle programdokumenter endnu ikke er tilgængelige. Dermed viser vi vores faste beslutning om at være en central og uundværlig aktør i beslutningstagningen om de nye regler for strukturfondene i perioden efter 2013.

Men jeg støtter ikke tanken om, at Den Europæiske Socialfond skal have sine egne regler. Her ser jeg en risiko for at fjerne Socialfonden fra samhørighedspolitikken for at bringe den tættere på de rige lande og dermed omvendt fjerne den fra de fattige landes rækkevidde. Jeg ønsker ikke en sådan udvikling, og ingen, der ønsker en stærk og effektiv samhørighedspolitik kan ønske dette. Jeg er enig i, at Den Europæiske Socialfond skal have sine egne regler i den udstrækning, at de vedrører opgaverne og den tematiske definition af fondens aktiviteter. På den anden side bør reglerne inden for geografisk støtteberettigelse, mål, vejledning, overvågning og konkrete mekanismer fortsat være fælles.

  Tunne Kelam (PPE). – (EN) Hr. formand! Efter at have stemt for dette beslutningsforslag vil jeg gerne fremsætte tre bemærkninger. For det første vil det være helt centralt at sammenkæde og tilpasse den fremtidige samhørighedspolitik til EU 2020-strategien, for kun en sådan sammenkædning kan skabe bæredygtig økonomisk vækst og nye job. Vi skal også styrke de sociale foranstaltningers rolle inden for samhørighedspolitikken for at tage højde for den ændrede demokratiske situation.

For det andet har vi i høj grad brug for en radikal forenkling af finansieringsreglerne for at give lettere adgang til EU-midlerne på lokalt plan og for ngo'erne. Ofte oplever vi, at et overdrevet bureaukrati tager mere tid og energi, end der bruges på at udforme projekterne.

For det tredje skal vi ved udformning af rammerne for den næste finansielle periode sørge for at inddrage repræsentanterne for regionerne og virksomhederne i tide og på lige fod.

Skriftlige stemmeforklaringer

– Betænkning: Jean Lambert (A7-0261/2010)

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Forslaget til forordning, som skal sikre, at tredjelandsstatsborgere er omfattet af de samme regler for koordinering af rettigheder til social sikring som EU-borgere under de ændrede regler, som nu er fastsat i forordning (EF) nr. 883/2004 og dennes gennemførelsesforordning, giver EU mulighed for at sikre en rimelig socialsikringsstandard for alle borgere. Vi skal igen bekræfte vigtigheden af at sikre, at alle EU-borgere og tredjelandsstatsborgere får en ensartet behandling i forbindelse med sociale sikringsydelser, fordi dette princip er indskrevet i chartret om grundlæggende rettigheder og er et instrument, der bidrager til at færdiggøre forenklingen af de aktuelle regler. At dele, opretholde og fremme de værdier, som EU er baseret på, såsom respekten for menneskerettigheder, skal nødvendigvis ledsages af fælles regler, der anvendes på præcis samme måde uden betingelser eller begrænsninger af nogen art. Derfor støtter jeg stolt og resolut den italienske holdning, som betyder vedtagelse af forordningen, fordi den vil give os mulighed for at indføre et enkelt system for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 883/2004, og jeg håber, at alle de andre medlemsstater ligeledes vil revidere deres synspunkter og omsætte de nye regler i deres nationale lovgivning med det samme.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne henstilling fra Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, for med Lissabontraktatens ikrafttræden og ændringerne af retsgrundlaget er EU igen forpligtet til at revidere de gældende regler for tredjelandsstatsborgere. Denne henstilling fra Parlamentet vedrører et udkast til forordning, der har til formål at sikre, at tredjelandsstatsborgere, der er lovligt bosat i EU og befinder sig i en grænseoverskridende situation, er omfattet af de samme regler for koordinering af socialsikringsrettigheder. I denne henstilling fra Parlamentet foreslår vi, at vi vedtager Rådets forordning og ikke forsinker processen yderligere, fordi denne nye forordning vil forenkle forvaltningen af procedurerne og sikre en ligelig behandling af tredjelandsstatsborgere, som lovligt opholder sig i EU, inden for socialsikringsområdet. Med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring til Europa præciserer man i denne forordning medlemsstaternes rettigheder vedrørende deres beføjelser i forbindelse med beslutningen om, at en person skal opholde sig lovligt på deres område.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Tredjelandsstatsborgere, der er lovligt bosat i et EU-land, og som har forbindelse med retssystemet i en anden medlemsstat, befinder sig ofte i situationer, hvor de er ubeskyttede eller er omfattet af modstridende rettigheder. Der findes et tvingende behov for at forhindre sådanne situationer. For at sikre en retfærdig behandling af disse mennesker skal de tildeles rettigheder og pligter, der så vidt mulig er rimelige og svarer til rettighederne for EU-borgere. Denne overensstemmelse kan være meget velbegrundet, og koordineringen mellem retssystemerne kan betragtes som et anliggende for domstolene, ikke mindst når der er tale om sociale fordele.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at tredjelandsstatsborgere, der er lovligt bosat på en medlemsstats område, og som befinder sig i en grænseoverskridende situation, der berører mindst to medlemsstater, er omfattet af de samme regler for koordinering af rettigheder til social sikring som EU-borgere i medfør af de ændrede bestemmelser, som nu er fastsat i forordning (EF) nr. 883/2004 og dens gennemførelsesforordning (forordning (EF) nr. 987/2009).

Da Kommissionens forslag blev præsenteret, blev Europa-Parlamentet hørt og vedtog to ændringsforslag om erstatning af henvisninger til chartret om grundlæggende rettigheder og med henvisning til en høj standard for social sikring som et af EU's mål, hvilket er indeholdt i den nuværende forordning (EF) nr. 859/2003. Jeg stemte for dette beslutningsforslag for at sikre vedtagelsen af den nye forordning om sikring af ligebehandling i forbindelse med social sikring for tredjelandsstatsborgere, der lovligt er bosat i EU.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Som anbefalet i Jean Lamberts betænkning er det efter min mening vigtigt, at tredjelandsstatsborgere og deres familier, der lovligt er bosat inden for EU, har de samme rettigheder og fordele som EU-borgere vedrørende adgangen til social sikring. Med denne afstemning sætter Europa-Parlamentet en stopper for uacceptable situationer med diskrimination. Jeg er dog skuffet over, at visse lande som Danmark og Det Forenede Kongerige ikke deltager i disse koordineringsordninger for tredjelandsstatsborgere. Hvordan skal det lykkes EU at indføre forenklede og harmoniserede procedurer for tredjelandsstatsborgere, når nogle medlemsstater vælger ikke at følge den fælles fremgangsmåde? Der findes virkelig en reel risiko for et Europa à la carte, men vi er nødt til at handle, selv om vi står over for en tilbageholdende holdning hos nogen, der har forskanset sig i deres nationale identiteter.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Formålet med forslaget til forordning er at sikre, at tredjelandsstatsborgere, der lovligt er bosat inden for EU og befinder sig i en grænseoverskridende situation i forhold til mindst to medlemsstater, er omfattet af de samme regler for koordinering af rettigheder til social sikring som EU-borgere i henhold til ovennævnte forordninger. Vedtagelsen af denne lovgivning udgør et vigtigt skridt med henblik på at sikre ligebehandling af tredjelandsstatsborgere på hele EU's område. Disse mennesker er ofte ofre for betydelig forskelsbehandling på vores område, og med denne lovgivning vil tredjelandsstatsborgere kunne bevæge sig rundt inden for EU med de samme garantier for deres rettigheder til social sikring som EU-borgere.

  Krzysztof Lisek (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg var meget glad for det positive resultat ved dagens afstemning i Parlamentet om liberalisering af visumordningen for landene på Vestbalkan. Efter afskaffelsen af visumkravet for borgere fra Serbien, Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i december 2009 har man ventet ivrigt på tilsvarende beslutninger vedrørende Bosnien-Hercegovina og Albanien. En åbning af EU for flere Balkanlande vil indebære mange positive resultater for alle involverede parter. For det første er dette en hidtil uset forbedring for den almindelige borger, som selv kan opleve EU og rejse frit i alle medlemsstater. For det andet er dette et meget vigtigt skridt i retning af målsætningen om stabilisering af situationen i regionen og skabelsen af et positivt klima for yderligere reformer og den fremtidige indlemmelse af alle Balkanlande i EU. Men vi bør ligeledes tage tilsvarende beslutninger om visumkrav for borgere fra Kosovo. Dette lands indbyggere bør ikke fortsat være den eneste helt isolerede nation på Balkan, og de privilegier, der er knyttet til fri rejse over hele Europa, bør også udvides til at gælde for dem. Jeg er kolossalt glad for Europa-Parlamentets initiativ om at afskaffe visumordningen for Bosnien-Hercegovina og Albanien. Dette er endnu et skridt i retning af at integrere Balkanlandene i Europa, og det har min fulde opbakning.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne tekst sikrer tilbud om social sikring for tredjelandsstatsborgere over hele EU. I den forstand udgør den et fremskridt. Det er imidlertid beklageligt, at man overhovedet ikke nævner situationen for illegale indvandrere. Mennesker, der lever illegalt, har også ret til beskyttelse. I Europa såvel som andre steder bør det være forbudt at erklære, at noget menneske, uanset hvem de er, ikke er beskyttet.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Ingen tredjelandsstatsborgere, der er lovligt bosat på EU's område, bør udsættes for diskrimination af nogen art. De skal også om nødvendigt have adgang til social sikring uden nogen konflikter mellem de forskellige retssystemer i medlemsstaterne. Derfor er det så vigtigt at vedtage dette direktiv.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Formålet med forslaget til forordning er at sikre, at tredjelandsstatsborgere, der lovligt er bosat i EU, og som befinder sig i en tværnational situation, der vedrører mindst to medlemsstater, er omfattet af samme bestemmelser om koordinering af rettigheder til social sikring som europæiske borgere i medfør af de ændrede bestemmelser, som nu er fastsat i forordning (EF) nr. 883/2004 og dens ændringsforordning (forordning (EF) nr. 987/2009). Da Kommissionens forslag blev stillet, blev Europa-Parlamentet hørt og vedtog to ændringsforslag, der indføjede henvisninger til chartret om grundlæggende rettigheder og en høj standard for social beskyttelse som et mål for EU, som indgår i den eksisterende forordning (EF) nr. 859/2003. Begge disse ændringsforslag blev indarbejdet i Rådets holdning ved førstebehandlingen den 26. juli 2010 som betragtning fire og syv. Rådet foreslår et mindre antal ændringer: Det har medtaget nogle betragtninger, der henviser til en række medlemsstaters deltagelse i medfør af forslagets retsgrundlag, artikel 79, stk. 2, litra b). (Betragtning 17, 18, 19.) Desværre deltager Danmark ikke i koordineringsordningerne for tredjelandsborgere. Irland har valgt at deltage, men Det Forenede Kongerige har valgt ikke at deltage og vil derfor fortsat skulle anvende de eksisterende bestemmelser.

– Betænkning: Inés Ayala Sender (A7-0254/2010)

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter udnævnelsen af Lazaros Stavrou Lazarou til medlem af Revisionsretten. Hans færdigheder inden for offentlig administration, det internationale skatteprogram og økonomi er enestående, og det samme gælder hans kolossale erfaring med tilsyn, overvågning og revision af offentlige regnskaber samt med bekæmpelse af svig, både i hans hjemland og på europæisk plan. På baggrund af høringen og af, hvordan han har varet taget sit hverv, vil jeg fremhæve hans anerkendelse af og den værdi, han tillægger indførelsen af it-systemer og automatisering af tjenester samt decentraliseringen af procedurer med henblik på at gøre de offentlige informationer og institutioner mere effektive, gennemsigtige og pålidelige.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Selv om afstemningen var hemmelig, har jeg ingen problemer med at erklære, at eftersom Lazaros Stavrou Lazarou opfylder kravene i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har vi stemt for hans udnævnelse til medlem af Revisionsretten.

– Betænkning: Inés Ayala Sender (A7-0255/2010)

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Udnævnelsen af Gijs M. de Vries til Revisionsretten vil helt klart indebære en merværdi for institutionen, ikke mindst med hensyn til at garantere det institutionelle samarbejde inden for EU og evalueringen af ressourcerne hos medlemsstaternes tilsynsmyndigheder. Blandt hans erfaringer fra den nederlandske revisionsret, hans nationale regering og Europa-Parlamentet vil jeg fremhæve hans engagement i at sikre lovligheden af offentlige indkøbsprocedurer og hans beslutsomhed ved bekæmpelse af svig og korruption samt hans funktion som garant for ansvarlighed, uafhængighed og formålstjenlighed inden for beslutningsprocessen i Revisionsretten.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Selv om afstemningen var hemmelig, har jeg ingen problemer med at erklære, at eftersom Gijs M. de Vries opfylder kravene i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har vi stemt for hans udnævnelse til medlem af Revisionsretten.

– Betænkninger: Inés Ayala Sender (A7-0254/2010) og (A7-0255/2010)

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Revisionsretten er en institution, der inspicerer EU's indtægter og udgifter for at kontrollere deres lovlighed og sikre sig, at der er tale om en forsvarlig finansiel forvaltning. Retten fungerer fuldkommen uafhængigt. I overensstemmelse med denne ånd skal udnævnelsen af de personer, som Retten består af, være styret af egnetheds- og uafhængighedskriterier.

Så på Rådets initiativ er personer fra mange forskellige EU-lande blevet foreslået som medlemmer af Revisionsretten. De indsendte alle curriculum vitae, besvarede et skriftligt spørgeskema og var til høring i Budgetkontroludvalget. De fleste af dem talte deres sag godt nok til at retfærdiggøre deres udnævnelse til Revisionsretten, hvor de vil udføre deres pligter kompetent og uafhængigt.

– Betænkning: Barbara Matera (A7-0259/2010)

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning. Som ordføreren mener jeg, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen skal yde støtte arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af strukturændringer inden for de globale handelsmønstre. Det forhold, at budgetmyndigheden allerede har godkendt otte forslag om anvendelse af fonden i 2010 er bevis på procedurernes fleksibilitet og beviser, at det er lykkedes os at identificere nye ressourcer og tildele dem hurtigt nok til medlemsstaterne. Jeg glæder mig også over, at Kommissionen har identificeret en alternativ kilde til betalingsbevillinger for de uudnyttede bevillinger fra ESF.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg støtter dette initiativ om at hjælpe mennesker, der er blevet afskediget af de 82 virksomheder i Galicien, med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dette træder under ingen omstændigheder i stedet for virksomhedernes ansvar i henhold til den nationale lovgivning og de kollektive aftaler.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har indgivet en ansøgning om anvendelse af Globaliseringsfonden i forbindelse med afskedigelser i 82 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2) hovedgruppe 14 ("Fremstilling af beklædningsartikler") i NUTS II-regionen Galicia, stemte jeg for beslutningsforslaget, fordi jeg er indforstået med Kommissionens forslag og med Parlamentets ændringsforslag. Jeg er enig i, at i henhold til artikel 6 forordningen om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør det sikres, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers reintegration på arbejdsmarkedet. Jeg gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke må erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I alt 702 afskedigelser på 82 tekstilvirksomheder er begrundelsen for de spanske myndigheders ansøgning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Det stigende antal afskedigelser i den galiciske tekstil- og beklædningsindustri bestyrker den eksterne opfattelse af, at alle dens europæiske kolleger befinder sig i en tilsvarende svækket position (ikke mindst i mit land, hvor denne sektor er blevet ramt særlig hårdt) på grund af den internationale konkurrence, navnlig fra udviklingslandene, hvor produktionsomkostningerne er lavere. Den internationale krise, som vi mærker i øjeblikket, har bidraget til at forværre situationen. Jeg håber, at de arbejdstagere, der er blevet afskediget, snart vil kunne genoptage deres karriere på arbejdsmarkedet.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af den globale økonomiske og finansielle krises følger for arbejdsmarkedet vil jeg gerne fremhæve betydningen af, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) anvendes korrekt. Desværre anvendes EGF kun i meget begrænset omfang. Af de 500 mio. EUR i finansiering, som er til rådighed i år, er der kun indgivet ansøgninger om 11 % til finansiering af støtteordninger for arbejdstagere, der er blevet afskediget. I lyset af den store arbejdsløshed er denne situation bekymrende og uforståelig.

Jeg vil også gerne understrege, at efter en række advarsler og rapporter har man indført en alternativ kilde til betalingsbevillinger for uudnyttede ESF-midler. I lyset af krisens virkninger, som især mærkes inden for tekstilsektoren, vil jeg gerne understrege betydningen af denne plan om 1 844 700 EUR i støtte til de 703 arbejdstagere, der er blevet afskediget fra 82 virksomheder inden for Galiciens tekstilsektor. I modsætning til dette initiativ fra den spanske regering finder jeg det beklageligt, at den portugisiske regering ikke på nogen måde har grebet ind i distrikterne Braga og Viana do Castelo, der støder op til Galicien og har høje arbejdsløshedsprocenter, fordi adskillige virksomheder er gået konkurs.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Der er indgivet tre yderligere ansøgninger om anvendelse af Solidaritetsfonden, der hver især svarer til en fabrikslukning i Europa, herunder en galicisk tekstilfabrik i Spanien. I alt er flere hundrede arbejdstagere blevet afskediget. Det er endnu en gang værd at huske på, at denne sektor også gennemgår en alvorlig krise i Portugal, hvor den især lider under virkningerne af liberaliseringen af verdenshandelen, mens man hidtil har undladt at indføre nogle foranstaltninger for at sikre den. Disse virkninger kan nu blive endnu værre efter beslutningen om at intensivere liberaliseringsforanstaltninger for asiatiske tekstiler. Dette skridt blev taget under påskud at yde humanitær bistand til Pakistan, mens det i virkeligheden opfylder ønskerne hos de store importører i EU. Alle nye ansøgninger om anvendelse af denne fond gør det endnu mere påtrængende at indføre de foranstaltninger, vi har anbefalet, som er beregnet på at bekæmpe arbejdsløsheden effektivt, øge den økonomiske aktivitet, afskaffe usikre job og nedsætte arbejdstiden uden at skære i lønnen. Disse foranstaltninger omfatter også bekæmpelse af virksomhedsudflytninger og kræver generelt et fuldstændigt brud med de neoliberale politikker, der helt tydeligt forårsager en økonomisk og social katastrofe i EU-landene.

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for fru Materas betænkning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) for arbejdstagerne inden for den spanske beklædningsindustri. Som jeg sagde i september under forhandlingen om EGF's fremtid efter 2013, er jeg skuffet over, at denne fond, der er oprettet for at hjælpe arbejdstagere, der er blevet afskediget "på grund af recession eller globalisering", i øjeblikket ikke er sikret økonomisk i EU's budget. Jeg mener ikke, at det på lang sigt er nogen holdbar løsning at gå på hugst i de økonomiske ressourcer til andre europæiske programmer for at finansiere EGF. Så da Budgetudvalget stemte for at anvende EGF til de spanske arbejdstagere, der nævnes i Matera-betænkningen, påpegede jeg sammen med den belgiske socialist hr. Daerden, at vi skal arbejde på at indføre en særlig budgetkonto for denne finansiering. Det er EU's troværdighed som støtte for de borgere, der påvirkes af økonomisk ustabilitet, der står på spil her.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholder mig fra at stemme af hensyn til de spanske tekstilarbejdere, der ofres i den hellige globaliserings navn. I den situation, som de er blevet kastet ud i som følge af de neoliberale politikker, som EU anbefaler, kan man stemme imod de almisser, som den europæiske elite tildeler dem. Men de småpenge, de får, kan måske lette deres trængsler. Dette gør ikke logikken bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utålelig. Man støtter udflytningen af tekstilproduktionen. Man sanktionerer de socialt uansvarlige milliardærer som Manuel Joves smag for profit. I eurokraternes rige er fællesskabet den eneste pris, der skal betales for en ren samvittighed.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et om område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er en del af dette. Denne støtte er vigtigt som en hjælp til de arbejdsløse og ofrene for udflytninger, der forekommer i forbindelse med globaliseringen. Et stigende antal virksomheder flytter ud og udnytter de lavere arbejdskraftomkostninger i forskellige lande, navnlig Kina og Indien, ofte på bekostning af lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Formålet med EGF er at hjælpe de arbejdstagere, der bliver ofre for udflytningen af virksomheder, og det sker grundlæggende ved at lette deres adgang til anden beskæftigelse på et senere tidspunkt. EGF har allerede tidligere været anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde støtte til de 703 arbejdstagere, der er blevet afskediget fra 82 beklædningsvirksomheder i regionen Galicien. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Miroslav Mikolášik (PPE), skriftlig. – (SK) Det er glædeligt at se Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blive anvendt i de tidligere nævnte regioner, og det tilslutter jeg mig fuldt ud. Jeg mener navnlig, at hele processen lige fra udformning af ansøgninger gennem sagsbehandlingen og vedtagelsen af den endelige beslutning i budgetmyndigheden hidtil har været temmelig klodset og kompliceret, hvilket mange lande har erfaret.

I 2009 lå de ønskede bidrag fra fonden f.eks. i gennemsnit omkring 5 552 700 EUR, og 30 af ansøgningerne fra 13 medlemsstater drejede sig om 17 brancher. Men sidste år godkendte budgetmyndigheden 10 økonomiske bidrag fra EGF svarende til i alt 52 349 000 EUR, hvilket svarer til blot 10,5 % af det maksimale årlige beløb, der kan udbetales af denne fond.

En af årsagerne er især manglende erfaring med procedurerne inden for fonde og den lange periode med økonomisk usikkerhed, hvor man afventer budgetmyndighedens beslutning.

Jeg mener, at de forenklede procedurer for behandling og beslutningstagning, der blev indført ved slutningen af 2009, vil forenkle og fremskynde indsendelsen af ansøgninger om støtte fra fonden og dermed vil sikre effektiv assistance til arbejdstagere, der har mistet deres job som følge af ændringer i verdenshandelens struktur.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det samme gælder for denne sag som den foregående sag fra Danmark. Arbejdstagere, som afskediges uden egen skyld eller på grund af den finansielle og økonomiske krise, der blev udløst af spekulanter i USA og Det Forenede Kongerige, har behov for hurtig hjælp. Spanien indgav den 5. februar 2010 en ansøgning om anvendelse af Globaliseringsfonden i forbindelse med afskedigelser i 82 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2) hovedgruppe 14 ("Fremstilling af beklædningsartikler") i NUTS II-regionen Galicia (ES11), og supplerede denne ansøgning med yderligere oplysninger frem til den 11. maj 2010. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 1 844 700 EUR. Der bør derfor som følge af Spaniens ansøgning ydes støtte fra Globaliseringsfonden, og derfor stemte jeg for fru Materas betænkning.

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) Jeg stemte for denne betænkning og ligeledes for de to efterfølgende betænkninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Jeg mener, at EU bør støtte mennesker, der er blevet arbejdsløse som følge af den globale finansielle og økonomiske krise. Dagens betænkninger har vist, at både lande i økonomiske problemer som Spanien og en af Europas rigeste velfærdsstater, Danmark, har hjælp behov. Samtidig må jeg desværre med beklagelse sige, at vi ikke har haft mulighed for at stemme om en tilsvarende betænkning om Estland. Jeg håber, at vores regering tager ved lære af foranstaltningerne i de andre medlemsstater og ligeledes vil støtte vores arbejdsløse.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) I februar 2010 indgav Spanien en ansøgning om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med afskedigelser fra 82 virksomheder inden for beklædningsindustrien i regionen Galicien. Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutningsforslag om anvendelse af EGF for at yde støtte til de afskedigede. Deregulering inden for tekstil- og beklædningsindustrien har medført vidtgående ændringer i de globale handelsmønstre med den konsekvens, at der er opstået en generel tendens til at udflytte produktionen til tredjelande, hvor produktionsomkostningerne er lavere, som f.eks. Kina og Marokko. Desuden har den økonomiske krise også udløst et stort antal konkurser inden for tekstilindustrien, hvilket har ført til en kolossal bølge af afskedigelser. Der var 32 700 afskedigelser i regionen Galicien mellem 2007 og 2009, herunder 4 414 inden for tekstilindustrien, og 80 % af afskedigelserne ramte kvinder. Jeg mener, at procedurerne for tildeling af midler fra denne fond bør forenkles for at give virksomheder, der rammes af virkningerne af den finansielle og økonomiske krise og af ændringerne i de globale handelsmønstre, nem adgang til EGF. Jeg vil gerne understrege den vigtige rolle, som EGF spillede for at få afskedigede arbejdstagere tilbage på arbejdsmarkedet.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) I lighed med Spanien og Danmark er Litauen opmærksom på de potentielle fordele, som Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) kan skabe. Litauen modtog i alt 2,9 mio. EUR i støtte fra EGF, og de var øremærkede til arbejdstagere inden for byggeriet og fremstilling af husholdningsartikler, der blev hårdt ramt af krisen. Men fonden skal stadig vise sit værd. EGF blev indført som en hurtig modforanstaltning, men er nu bremset op og blevet kompliceret på grund af bureaukrati. Den største ulempe er den nødvendige anvendelse af fonden. Det tager i gennemsnit 294 dage at godkende ansøgningerne. Som Financial Times skrev i denne uge venter mere end 37 000 arbejdstagere over hele Europa stadig på støtte fra fonden. Indtil videre er kun 140 mio. EUR af EGF's samlede rådighedsbeløb (2 mia. EUR) blevet udbetalt. Fondens penge er også ulige fordelt. Kun 6 % af udbetalingerne går til projekter i lande, hvor bruttonationalprodukt ligger under EU-gennemsnittet. EGF skal være mere fleksibel, hvis vi vil undgå at drukne i usikkerhed. Mange medlemsstater, herunder Litauen, er egnede kandidater for andre fonde, der kræver mindre medfinansiering og bureaukrati.

– Betænkning: Barbara Matera (A7-0258/2010)

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Danmark har anmodet om bistand i sager vedrørende 1 443 afskedigelser i tre virksomheder i Danfosskoncernen, som henhører under NACE rev. 2, hovedgruppe 27 og 28 i NUTS II-regionen Syddanmark, stemte jeg for beslutningsforslaget, fordi jeg tilslutter mig Kommissionens forslag med Parlamentets ændringsforslag. Jeg er enig i, at driften og merværdien ar Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter oprettet ved den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 inden for midtvejsevalueringen af de flerårige finansielle rammer for 2007-2013.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Supplerende støtte til afskedigede arbejdstagere har også vist sig nødvendig i et land, som man ellers normalt ikke forestiller sig med så store problemer, fordi det normalt betragtes som værende bedre i stand til at konkurrere på det globale marked i forhold til de fleste andre EU-medlemsstater. Alligevel føler selv Danmark nu virkningerne af globaliseringen, som påvirker landet inden for sektorer, som man ellers troede, var immune over for konkurrencen, såsom fremstilling af elartikler, -maskiner og -udstyr. Dette foruroligende forhold viser os, hvor alvorlig den økonomiske krise, som vi befinder os i, er, og viser behovet for at finde mere og mere effektive og kreative måder at øge Europas evne til at konkurrere, samtidig med at vi hjælper arbejdstagere, som er blevet afskediget, med at finde et nyt arbejde. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en sådan mekanisme.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg understreger, hvordan denne bistandsplan, som finansieres af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) kan bidrage til at sikre, at arbejdstagere, der er blevet afskediget, igen finder arbejde og bliver socialt rehabiliteret. Det gælder det særligt tragiske tilfælde med de tre virksomheder i Danfosskoncernen, som er blevet lukket. Alle disse virksomheder lå i Syddanmark, og alle gik konkurs over en tremåneders periode i 2009, hvilket ramte 1 443 arbejdstagere i en sektor – fremstilling af maskiner og elektronisk udstyr – der har været særlig hårdt ramt af krisen.

Jeg vil atter understrege, at EGF desværre kun har været meget sparsomt brugt i forbindelse med Europas høje arbejdsløshed. Af de 500 mio. EUR i finansiering, som er stillet til rådighed via EGF i år, er kun 11 % blevet brugt til at finansiere støtteplaner for arbejdstagere, der er blevet afskediget som en direkte følge af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg vil dog understrege, at der er etableret en alternativ betalingsbevilling til de ubrugte ESF-midler efter flere advarsler og rapporter.

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for fru Materas betænkning om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) for arbejdstagerne i Danfosskoncernen i Danmark. Som jeg sagde i september under forhandlingen om EGF's fremtid efter 2013, er jeg skuffet over, at denne fond, der er oprettet for at hjælpe arbejdstagere, der er blevet afskediget "på grund af recession eller globalisering", i øjeblikket ikke af sikret økonomisk i EU's budget. Jeg mener ikke, at det at hente finansielle ressourcer fra andre europæiske programmer til at finansiere EGF er en holdbar løsning på lang sigt. Så da Budgetudvalget stemte for at anvende EGF til de spanske arbejdstagere, der nævnes i Matera-betænkningen, påpegede jeg sammen med den belgiske socialist hr. Daerden, at vi skal arbejde på at indføre en særlig budgetkonto for denne finansiering. Det drejer sig her om EU's troværdighed som støtte til borgere, der er ramt af den økonomiske ustabilitet.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholder mig fra at stemme af hensyn til de danske arbejdstagere, som er ramt af globaliseringen. I den situation, de er kommet ud i på grund af EU’s neoliberale politikker, kan man føle sig fristet til at stemme imod den fedtede sum, som eurokraterne tøvende er parat til at give dem. Men det lidt, som de trods alt får, kan måske lette deres problemer lidt. Dette gør ikke logikken bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utålelig. Den blåstempler de udflytninger, som Danfosskoncernen har foretaget for at øge overskuddet.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er en del af dette. Denne støtte er vigtig som en hjælp til de arbejdsløse og ofrene for udflytninger, der forekommer i forbindelse med globaliseringen. Et stigende antal virksomheder flytter ud og udnytter de lavere arbejdskraftomkostninger i forskellige lande, navnlig Kina og Indien, ofte på bekostning af lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder.

Formålet med EGF er at hjælpe de arbejdstagere, der bliver ofre for udflytningen af virksomheder, og det sker grundlæggende ved at lette deres adgang til anden beskæftigelse på et senere tidspunkt. EGF er allerede blevet brugt af andre EU-lande, så nu bør vi give denne støtte til de 1 443 arbejdstagere, der er blevet afskediget fra tre virksomheder i Danfosskoncernen, der henhører under NACE rev. 2, hovedgruppe 27 og 28 i NUTS II-regionen Syddanmark. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) EU har indført lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af de vidtrækkende strukturelle ændringer i mønstrene i verdenshandelen, og bidrage til at få dem ud på arbejdsmarkedet igen. Vi kan også hjælpe arbejdstagere, som er blevet afskediget på grund af den globale finansielle og økonomiske krise. Det er særligt vigtigt, synes jeg.

Nu har Danmark indsendt en ansøgning med en henvisning til at mobilisere et samlet beløb på 8 893 336 EUR. Det vedrører 1 443 afskedigelser (hvoraf 1 010 er målrettet til støtte) i tre virksomheder i Danfosskoncernen, der henhører under NACE rev. 2, hovedgruppe 27 og 28 (fremstilling af elektrisk udstyr, fremstilling af maskiner og udstyr, i.a.n.) i NUTS II-regionen Syddanmark, som fandt sted fra 1. marts 2009 til 30. juni 2009. Jeg stemte for de planlagte foranstaltninger for at sikre, at der hurtigt ydes støtte til de ramte arbejdstagere og for at udvise europæisk solidaritet blandt medlemsstaterne.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. – (DA) Jeg stemte for rapporten fordi pengene fra globaliseringsfonden går til arbejdstagere, der rammes af kollektive afskedigelser. Dog mener jeg at der er en række problemer med den konkrete fond f.eks. at langt de fleste penge, der udbetales fra fonden går til de rigeste lande i EU. Min stemme skal heller ikke opfattes som opbakning til EU's "tilskuds-karrusel". Jeg mener, at det er spild af penge, at Danmark sender penge til EU, for at de efter at har været en tur igennem bureaukratiet, sendes tilbage til Danmark.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning om at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) for Danfosskoncernen fra Danmark, fordi jeg mener, at det er vigtigt at anvende EGF under den nuværende økonomiske krise. Den 8. september 2009 indsendte Danmark en ansøgning om finansiel bistand til at mobilisere EGF for Danfosskoncernen, som havde afskediget 1 443 medarbejdere. Den økonomiske og finansielle krise har medført en nedgang i efterspørgslen efter maskiner og elektronisk udstyr. Tendenserne i denne produktionssektor ændrede sig dramatisk i EU i fjerde kvartal af 2008 i både Danmark og Tyskland, hvor man har iagttaget produktionsnedgange på helt op til 25 % og derover. Salget af Danfoss’ mekaniske og elektroniske udstyr faldt i 2008 med 52 % i Europa, 48 % i USA og 23 % i Asien-Stillehavsområdet. På grund af konkurrencen fra asiatiske selskaber i denne sektor, hvis lønninger er betydeligt lavere end i EU, har Danfosskoncernen gradvist flyttet sin produktion væk fra Danmark til tredjelande, hvilket har haft alvorlige følger for arbejdsmarkedet. Jeg opfordrer Kommissionen til at udvikle en ambitiøs, grøn industripolitik, der kan sikre EU's globale konkurrenceevne og bevarer arbejdspladserne i EU.

– Betænkning: Barbara Matera (A7-0257/2010)

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) På baggrund af Danmarks anmodninger om bistand i 198 afskedigelser i virksomheden Linak, der indgår i den elektromekaniske sektor i Syddanmarks NUTS II-region, stemte jeg for beslutningsforslaget, da jeg tilslutter mig Europa-Kommissionens forslag med de forskellige ændringsforslag fra Parlamentet. I begrundelsen er jeg enig i, at Kommissionens forslag indeholder klare, detaljerede oplysninger om ansøgningen, den analyserer kriterierne for støtteberettigelse, og der gøres rede for, hvorfor ansøgningen er blevet godkendt i overensstemmelse med Parlamentets ønsker.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Endnu en dansk elektromekanisk virksomhed, Linak, er blevet ramt af følgerne af globaliseringen. De, der er blevet hårdest ramt, er de mindst kvalificerede arbejdstagere i en yderst kriseramt region, som volder de politiske beslutningstagere store bekymringer. I denne og andre sager vækker ældre arbejdstagere endnu større bekymring og bør gøres til genstand for støtteforanstaltninger, der er særligt rettet til dem.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) På baggrund af følgerne af den aktuelle økonomiske og finansielle krise på arbejdsmarkedet stemte jeg for at tildele 1 213 508 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til en støtteplan for at få de 198 personer, der er blevet afskediget fra Linak A/S, som fremstiller elektronisk udstyr i Syddanmark, ud på arbejdsmarkedet igen. Jeg gentager mine advarende ord om, at det er utroligt sjældent, at man anvender EGF og det til trods for den høje arbejdsløshed i Europa. Jeg gentager behovet for, at EGF får sin egen finansiering, der skal bestå af en budgetlinje til dette formål.

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for fru Materas betænkning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) for arbejdstagerne i Linak A/S i Danmark. Som jeg sagde i september under forhandlingen om EGF's fremtid efter 2013, er jeg skuffet over, at denne fond, der er oprettet for at hjælpe arbejdstagere, der er blevet afskediget "på grund af recession eller globalisering", i øjeblikket ikke er sikret økonomisk i EU's budget. Jeg mener ikke, at det at hente finansielle ressourcer fra andre europæiske ordninger til at finansiere EGF er en holdbar løsning på lang sigt. Så da Budgetudvalget stemte for at anvende EGF til de spanske arbejdstagere, der nævnes i Matera-betænkningen, påpegede jeg sammen med den belgiske socialist hr. Daerden, at vi skal arbejde på at indføre en særlig budgetkonto for denne finansiering. Det drejer sig her om EU's troværdighed som støtte for borgere, der er ramt af den økonomiske ustabilitet.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholder mig fra at stemme af hensyn til de danske arbejdstagere i Linak-koncernen, som er blevet ofret på globaliseringens alter. I den situation, de befinder sig i på grund af EU’s neoliberale politikker, kunne man være fristet til at stemme imod i lyset af det pinligt lave beløb. Men det lidt, som de trods alt får, kan måske lette deres problemer lidt.

Dette gør ikke logikken bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utålelig. Den bakker op omkring den argumentation, som får en førende international virksomhed som Linak til at flytte sin produktion ud for at øge overskuddet, som virksomheden ikke engang har anstændighed nok til at offentliggøre.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) EU er et rum med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) skal ses på denne baggrund. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for udflytninger, der sker i forbindelse med globaliseringen. Antallet af virksomheder, der flytter ud, udnytter de lave lønninger i forskellige lande, nemlig Kina og Indien, er stadigt stigende, hvilket er skadeligt for de lande, der overholder arbejdstagernes rettigheder.

EGF's formål er at bistå arbejdstagere, som er blevet ofre for en virksomhedsudflytning, og hjælper med til at give adgang til et nyt arbejde. EGF er tidligere blevet brugt af andre EU-lande og bør nu også bruges til at hjælpe i de 198 afskedigelser i Linak, som indgår i den elektromekaniske sektor i Syddanmarks NUTS II-region. Det er baggrunden for min stemme.

  Miroslav Mikolášik (PPE), skriftlig. – (SK) Det er glædeligt at se Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blive anvendt i de tidligere nævnte regioner, og det tilslutter jeg mig fuldt ud. Jeg mener navnlig, at hele processen lige fra udformning af ansøgninger gennem sagsbehandlingen og vedtagelsen af den endelige beslutning i budgetmyndigheden hidtil har været temmelig klodset og kompliceret, hvilket mange lande har erfaret. I 2009 lå de ønskede bidrag fra fonden f.eks. i gennemsnit omkring 5 552 700 EUR, og 30 af ansøgningerne fra 13 medlemsstater drejede sig om 17 brancher. Men sidste år godkendte budgetmyndigheden 10 økonomiske bidrag fra EGF svarende til i alt 52 349 000 EUR, hvilket svarer til blot 10,5 % af det maksimale årlige beløb, der kan udbetales af denne fond. En af de vigtigste grunde er mangel på erfaring med fondens procedurer og den lange periode med finansiel usikkerhed, hvor man afventer budgetmyndighedens beslutning. Jeg mener, at de forenklede procedurer for bedømmelse og beslutningstagning, der blev indført i slutningen af 2009, vil forenkle og fremskynde indsendelsen af ansøgninger om støtte fra fonden og følgelig yde effektiv hjælp til arbejdstagere, der har mistet deres arbejde på grund af ændringer i verdenshandlens struktur.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. – (DA) Jeg stemte for rapporten fordi pengene fra globaliseringsfonden går til arbejdstagere, der rammes af kollektive afskedigelser. Dog mener jeg at der er en række problemer med den konkrete fond f.eks. at langt de fleste penge, der udbetales fra fonden går til de rigeste lande i EU. Min stemme skal heller ikke opfattes som opbakning til EU's "tilskuds-karrusel". Jeg mener, at det er spild af penge, at Danmark sender penge til EU, for at de efter at har været en tur igennem bureaukratiet, sendes tilbage til Danmark.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for familievirksomheden Linak A/S i Sønderborg, Danmark. Den 8. september 2009 indsendte Danmark en anmodning om et finansielt bidrag på 1 213 508 EUR (65 % af det samlede støttebudget) til støtte for 139 medarbejdere, der var blevet fyret fra Linak A/S. Disse fyringer faldt sammen med en anden stor bølge af afskedigelser fra Danfosskoncernen i Sønderborg i Syddanmark. Jeg mener, at medlemsstaterne er ansvarlige for at støtte genintegrationen af alle afskedigede på arbejdsmarkedet. EGF giver medlemsstaterne mulighed for at støtte arbejdstagere, der er ramt af den globale finansielle og økonomiske krise og de store ændringer i de globale handelsmønstre. I Rumænien mistede 381 296 arbejdstagere deres arbejde fra marts 2008 til marts 2010, herunder 13 667 alene i Galaţi-amtet. Jeg mener, at også de andre medlemsstater, som ikke har anmodet om støtte fra EGF endnu, herunder Rumænien, skal undersøge og følge eksemplet fra de stater, der har udnyttet EGF til at støtte arbejdstagere, der afskediges på grund af den økonomiske og finansielle krise.

– Betænkninger: Barbara Matera (A7-0259/2010) og (A7-0258/2010)

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg bifalder afstemningen i plenarsalen om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for spanske og danske borgere. Fonden, der blev oprettet i 2006, skal yde bistand til medarbejdere, der bliver afskediget efter en omstruktureringsproces. Reglerne blev ændret 2009, således at fondens bevillinger kunne blive udnyttet bedre, da de indtil da ikke var blevet anvendt fuldt ud. Løftet om at hjælpe over 1 500 spanske og danske arbejdstagere via denne fond er derfor en særdeles god nyhed. Det er værd at understrege betydningen og relevansen af denne fond i disse tider med økonomisk recession, som vi lever i. Selv om fonden er midlertidig, bør den bevares, i det mindste så længe den kan være nyttig.

– Betænkninger: Barbara Matera (A7-0259/2010), (A7-0258/2010) og (A7-0257/2010)

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) EGF er en vigtig fond i EU, hvis dækningsområde er blevet udvidet, så den kan støtte personer, der er blevet afskediget på grund af krisen. Det er bydende nødvendigt, at disse fonde gøres tilgængelige for dem, der virkelig har brug for hurtig, effektiv støtte. Derfor er jeg enig med ordføreren og stemte for disse betænkninger.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med denne vigtige afstemning beder Parlamentet de involverede institutioner om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremskynde anvendelsen af EGF. Institutionerne mindes om deres ”tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde bistand til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise”. Her understreges den rolle, som EGF kan spille i reintegrationen af afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Den understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i forordningen om Globaliseringsfonden bør sikres, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers reintegration på arbejdsmarkedet. Den gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke kan erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) De tre betænkninger af fru Matera, som vi stemmer om i dag, vedrører støtte til 82 virksomheder i beklædningsindustrien i Galicien, Spanien, og to virksomheder i elektronik- og mekanikindustrien i Syddanmark, Danmark. Den økonomiske bistand, der blevet bevilget, betyder støtte til i alt 2 344 personer og vil hjælpe med at genintegrere dem på arbejdsmarkedet.

– Betænkning: Veronique Mathieu (A7-0253/2010)

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for at forkaste decharge for direktøren for direktøren for Det Europæiske Politiakademi for gennemførelsen af akademiets budget for regnskabsåret 2008 på grundlag af den fremragende betænkning af min ven og kollega, Véronique Mathieu, som er medlem af Budgetkontroludvalget. Alle argumenterne i betænkningen berettiger denne beslutning. Jeg er dog overrasket over, at årsregnskabet ikke er blevet godkendt, selv om det ikke har været genstand for omfattende forbehold fra Revisionsrettens side. I min kollega, Véronique Mathieus betænkning, som er vedtaget i Budgetkontroludvalget, foreslår hun tre afstemninger (afvisning af decharge, regnskabsafslutning og beslutningsforslag), men jeg finder det besynderligt, at kun to punkter blev sat til afstemning i salen, nemlig decharge og beslutningsforslaget. Meget besynderligt… som jeg ser det, var der intet til hinder for at afslutte regnskaberne. Vi ender med en bizar regnskabssituation, hvor regnskaberne for 2008 ikke er afsluttet i oktober 2010, regnskabsåret 2009 er slut, og der er kun et par uger tilbage af regnskabsåret 2010. Forstå det, hvem der kan!

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Det særlige udvalgs anbefaling om at afvise at give denne europæiske institution decharge mødte bred tilslutning, hvilket betyder, at politiakademiets ry og rygte vil være plettet for altid. Denne tragikomiske situation, hvor Det Europæiske Politiakademi ikke får decharge i lyset af visse svigagtige finansielle aktiviteter viser os, at der ikke er nogen grænser for korruption. Med andre ord er det netop den institution, der skal beskytte os mod kriminelle (indirekte gennem ved at tilbyde professionel uddannelse til politibetjente), som ender med at komme i gabestokken.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen om at afvise at give decharge for Det Europæiske Politiakademi for budgettet for regnskabsåret 2008, fordi undersøgelsen af misbrug af midler endnu ikke er færdig. Jeg stemte også for, fordi jeg er enig i, at det er uacceptabelt, at en organisation, der finansieres af Europa, ikke har en forsvarlig finansiel forvaltning efter så mange år. Den nye direktør for akademiet har ganske vist fremlagt en handlingsplan, men det er ikke tilstrækkeligt, og den er heller ikke så detaljeret, som den burde være. At afvise at give akademiet decharge for 2008 vil også sende et stærkt budskab om behovet for, at det forbedrer sin modus operandi og får sat en stopper for denne dårlige økonomiske forvaltning.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de afslørede uregelmæssigheder og Det Europæiske Politiakademis manglende evne til at redegøre for sit budget og sin finansielle situation over for Parlamentet tilslutter jeg mig ordførerens beslutning om at afvise at give akademiets direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2008.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Det Europæiske Politiakademi har haft problemer med at opfylde de standarder for god forvaltning, som man kan forvente af ethvert agentur. Siden 2006 er der ved gentagne revisioner konstateret problemer med akademiets overholdelse af finansforordninger, personalevedtægter og regnskabssystem samt mangler i forvaltningen af budget, menneskelige ressourcer, offentlige indkøbsprocedurer og standarderne for udgifter i forbindelse med afholdelse af kurser. Ifølge beslutningsforslaget kan vi først i 2014 forvente forbedringer i akademiet, da dets flerårige plan så vil være gennemført. Jeg er ikke enig i, at akademiet har brug for mindst ni år (2006-2014) til at opnå et acceptabelt niveau for den gode forvaltning, som kan forventes af et agentur.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Efter at have gennemgået oplysningerne om Det Europæiske Politiakademis foranstaltninger og dårlige regnskabsforvaltning støtter jeg fru Mathieus forslag om at afvise at give decharge for akademiets direktørs budget for regnskabsåret 2008. Vi bliver oversvømmet med et enormt antal undertiden helt overflødige EU-agenturer, men CEPOL er et vigtigt organ til bekæmpelse af kriminalitet og opretholdelse af sikkerhed og den offentlige orden. Ifølge statistikken for 2007 havde CEPOL et årligt finansielt budget på 7,5 mio. EUR. Det er i alle borgeres interesse, navnlig i den vanskelige økonomiske og finansielle situation, vi befinder os i, at kunne stole på effektive EU-organer, der kan udnytte de budgetter, de får, på en gennemsigtig og ansvarlig måde. Europa-Parlamentets rolle som kontrolinstans er vigtig for et veto, når forvaltningsprocesserne er uklare, som det er tilfældet her. Derfor stemmer jeg for ordførerens forslag.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Det Europæiske Politiakademi (CEPOL), som blev et agentur i 2006, har haft alvorlige problemer siden oprettelsen med at overholdet et minimum af gode normer for administration, som alle EU-agenturer skal overholde. Jeg stemte for betænkningen og beslutningen om at afvise at give decharge for budgettet for 2008, men dette er første gang, at en decharge er blevet brugt mod en enkeltstående organisation. Alligevel sætter jeg spørgsmålstegn ved betydningen af dechargen, og hvor nyttig den er som et værktøj, her to år efter, og hvor forvaltningen og staben kan have ændret sig, som det jo også er tilfældet. Det er derfor vigtigt, at vi undersøger, om meget små agenturer kan være effektive og opfylde de administrative krav i finansforordningen med en meget lille stab.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) I sidste uge stemte Udvalget om International Handel enstemmigt for at udskyde at give decharge for Det Europæiske Politiakademis (CEPOL) 2008-budget og samtidig mod at afslutte regnskaberne. På grund af store uregelmæssigheder i overholdelsen af finansforordningen og personalevedtægten har Parlamentet med overvældende flertal vedtaget ikke at give decharge til CEPOL og dermed også til at afslutte 2008-budgettet. Det er rart at se, at Parlamentet har opfyldt sin opgave i denne dechargeprocedure og har sendt et klart signal imod forsømmelig forvaltning. Jeg vil gerne lykønske fru Mathieu med denne betænkning.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle europæiske institutioner, der er afhængige af EU’s budget, bør være under skarpt tilsyn af Revisionsretten og alle enheder med en revisionsfunktion. Det skal kontrolleres, om socialfondene bruges hensigtsmæssigt, om disse institutioner opfylder deres fastlagte formål, og om der foregår ressourcespild.

På grundlag af resultaterne af kendte kontroller kan vi generelt med enkelte undtagelser fastslå, at de pågældende institutioner bruger den tilgængelige finansiering korrekt over opfylder deres funktioner. Ifølge ordførerens vurderinger dette imidlertid ikke tilfældet for Det Europæiske Politiakademi på grund af forskellige uregelmæssige og utilstrækkelige regnskaber. Det er baggrunden for min stemme.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med denne afstemning afviser Parlamentet at give decharge til direktøren for Det Europæiske Politiakademi for gennemførelsen af akademiets budget for regnskabsåret 2008.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Ordføreren udtrykker med rette bekymring over den manglende gennemsigtighed i Det Europæiske Politiakademis indkøbsprocedurer. Lad os håbe, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF) undersøgelse bliver omfattende og skrupuløs, så vi kan få større klarhed over sagerne. Dette spørgsmål hænger imidlertid sammen med et meget større problem – den hyppige mangel på integritet og professionalisme inden for politi og sikkerhedsstyrker i hele Europa. Amnesty International og Human Rights Watch har meldt om et særligt højt antal sager i hele Europa, hvor politiet har overskredet sine beføjelser og brugt ulovlige efterforskningsmetoder. I de fleste tilfælde undersøgte institutionerne ikke sagerne eller straffede lovovertræderne efter internationale standarder, og det hævede omfanget af forbrydere, der ikke straffes. Ofte bliver ofrene et let mål, fordi de tilhører et mindretal, uanset om det skyldes deres etniske forhold eller politiske holdninger. Stærke politistyrker kræver en stærk og ærlig retsstat og et uafhængigt retsvæsen. Det Europæiske Politiakademi har ædle mål såsom at fremme fælles europæiske standarder for politiarbejde, grænseoverskridende samarbejde i kampen mod kriminalitet og forsvar for retsstatsprincippet og lovgivning. Uanset om det er gennem dette eller et andet forum, er det vigtigste at nå disse mål.

– Betænkning: Tanja Fajon (A7-0256/2010)

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Parlamentets beslutningsforslag er navnlig vigtigt for at få ophævet visumordningen for Bosnien-Hercegovina og Albanien. En visumfri ordning er ensbetydende med gennemførelsen af en af de vigtigste grundlæggende rettigheder i Europa – fri bevægelighed mellem alle medlemsstater. Det er meget vigtigt at gøre alt for at sikre visumfrie rejser for borgere fra Bosnien-Hercegovina og Albanien hurtigst muligt. Bosnien-Hercegovina og Albanien har gjort store fremskridt i de sidste par måneder, og der har været vigtige forhandlinger med disse lande. Når de får en visumfri ordning, vil de unge kunne rejse, lære og studere i udlandet. Og risikoen for endnu større etnisk og politisk ustabilitet bliver mindre, det politiske og økonomiske samarbejde i regionen styrkes, og den folkelige opbakning til EU og udsigten til europæisk integration vil stige.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) 21 år er gået siden Berlinmurens fald, men Europa er fortsat opdelt, og borgerne skal stadig have visum for at kunne rejse frit i EU. Jeg kommer fra et land, som i næsten et halvt århundrede levede under det mest barske kommunistregime uden ret til at rejse frit. Senere har Rumænien skullet bruge 15 år til at overbevise Europa om, at dets borgere ikke er andenklasses mennesker og bør have den samme grundlæggende menneskerettighed. EU gør sig aldrig og har aldrig gjort sig til fortaler for opstilling af skillevægge, men har bragt alle europæere til samme bord ved at ophæve grænser. Parlamentet har altid arbejdet for at få ophævet ordningen med viskumkrav, fordi det er bevidst om den store psykologiske indvirkning, som den aktuelle situation har på dem, der stadig skal købe et visum for at besøge familiemedlemmer i EU-lande, for at tage til et andet land for at læse eller simpelthen bare for at rejse. Det er på høje tid, 21 år efter Europas genforening, at få sat en stopper for visumkrav for indbyggere i Europa, som ønsker at rejse inden for EU’s grænser.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for dette forslag i erkendelse af vigtigheden af at give borgere fra Albanien og Bosnien-Hercegovina ret til fri bevægelighed i EU gennem et system med visumfritagelser, som skal træde i kraft i år. Denne proces følger i sporet på de nylige begivenheder med Serbien, Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Min mening er, at denne afstemning er et vigtigt skridt for europæisk integration og politisk og økonomisk samarbejde i denne region. Det er dog stadig vigtigt at styre vores indsats og fortsætte med liberaliseringen af visumsystemet i Kosovo, som er det eneste område i Vestbalkan, hvor der endnu ikke er planer om at indlede forhandlinger.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg tror på alle borgeres umistelige ret til fri bevægelighed, retten til fri bevægelighed uanset nationalitet. Denne betænkning er endelig det sidste skridt for at fjernet visumkravene for borgerne i Albanien og Bosnien-Hercegovina. Desværre må vi ikke glemme, at staterne for at få liberaliseret visumkravene skal bruge biometriske pas, som jeg er modstander af, fordi jeg mener, at de overtræder princippet om beskyttelse af borgernes personoplysninger.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for vedtagelsen af forslaget om en forordning, fordi det vil bidrage til gennemførelsen af nogle af EU’s fremmeste forpligtelser vedrørende fri bevægelighed for personer på hele kontinentet. Nu får borgere fra visse lande i Vestbalkan mulighed for at føle, at også de er med i processen med at genforene det europæiske kontinent. Jeg mener ikke, at vi kan komme videre med vores ønske om at skabe en europæisk identitet og et europæisk borgerskab uden at fjerne hindringerne for den fri bevægelighed kontinentet mellem EU’s medlemsstater og deres naboer. Jeg glæder mig over, at der er udvist velvilje over for at udvide denne mulighed til Albanien og Bosnien-Hercegovina. Integration af borgere fra disse lande med deres medborgere fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien, i den forstand at de nu får ret til fri bevægelighed i EU vil også medvirke til at få helet nogle af den nylige fortids sår. Dette er blot nogle af grundene til, at jeg stemte for.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Balkanlandene er på grund af deres rygte som "Europas krudttønde" og trods de fremskridt, der er gjort i de senere år, stadig primært et potentielt arnested for etniske spændinger, som forstærkes af politisk ustabilitet og økonomisk og social krise. Bosnien-Hercegovina er det seneste eksempel på dette, hvor der stadig trods alle anstrengelser opstår konfrontationer mellem samfundsgrupper, der stadig er delt af krigens sår.

Falder de mure, der stadig deler kontinentet, vil det sætte skub i reform- og forsoningsprocessen i denne del af Europa. Siden ophævelsen af visumkrav for Serbien, Montenegro og Makedonien i december sidste år har Bosnien-Hercegovina og Albanien gjort store fremskridt, som det også fremgår af betænkningen, og det er derfor ikke længere berettiget at holde den isoleret og adskilt. Der er dog stadig et uløst problem i denne region, og det er problemet med Kosovo, som end ikke anerkendes som en uafhængig stat af mange lande, herunder EU. Dette aspekt skal være fokus for vores opmærksomhed i den nærmeste fremtid, fordi det kan skabe en farlig præcedens for separatistiske foranstaltninger baseret på etnisk tilhørsforhold.

  Mário David (PPE), skriftlig. − (PT) Det er med stor glæde, at jeg stemmer for EU's anerkendelse og kontrol af acceptable betingelser for liberaliseringen af visumsystemet for nye stater på vores kontinent, i dette tilfælde Bosnien-Hercegovina og Albanien. Jeg beklager dog, at EU ikke for andre landes vedkommende, nemlig Ukraine og Kroatien, giver dem den samme velkomst, og at nye lande, som har fået deres uafhængighed fra det tidligere USSR, ikke bedømmes til at være værdige til den samme anerkendelse alene af denne grund (fordi de var med i det tidligere USSR).

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for fru Fajons betænkning, fordi resultaterne af evalueringsbesøg og rapporter har vist, at der er gjort fremskridt i Albanien og Bosnien-Hercegovina med hensyn til at opfylde de krav, der stilles til dem. Disse lande kan derfor optages på listen over tredjelande, hvis borgere er fritaget fra kravet om at være i besiddelse af et visum for at komme ind i Schengenområdet.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) De, der husker de spændinger og konflikter, der ødelagde Vestbalkan, kan ikke undgå at se, at der er gjort store fremskridt med at skabe fred og stabilitet i regionen. Det er kun naturligt, at EU har ønsket at hjælpe med til at fjerne de hindringer, der adskiller det fra flertallet af Balkanlande, og gør det muligt for disse landes borgere at tage til EU uden krav om et visum. Jeg ønsker principielt at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for mennesker, og derfor tilslutter jeg mig en ophævelse af de pågældende hindringer. Samtidig mener jeg, at større bevægelighed for borgere fra Balkan i EU bør ledsages af et forbedret grænseoverskridende samarbejde og mere frugtbar informationsudveksling med deres oprindelsesland for at håndtere den forøgede kriminelle aktivitet, der udøves af bander, som stammer fra disse lande.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg støtter kraftigt en ophævelse af visumpligten for alle lande i Vestbalkan. Ophævelsen af visumpligt for borgere i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien i december 2009 var et vigtigt skridt i deres integration med Europa. Visumfritagelsessystemet er af stor betydning for borgerne, fordi det styrker forbindelserne mellem folk og gør det muligt at konsolidere princippet om fri bevægelighed som en af Europas grundlæggende rettigheder.

Garantien for, at EU vil udvide visumfritagelsen til de lande, navnlig Bosnien-Hercegovina, i en meget nær fremtid, i begyndelsen af efteråret 2010, vil mindske risikoen for større politisk og etnisk ustabilitet, styrke det politiske og økonomiske samarbejde i regionen og styrke den folkelige opbakning til EU og udsigterne til europæisk integration, samtidig med at det vil udvide horisonten for borgerne og begrænse ekstremistiske, antieuropæiske følelser. Jeg stemte for dette beslutningsforslag til visumfritagelse, så Bosnien-Hercegovina og Albanien kan få adgang hertil så hurtigt som muligt.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er for en ophævelse af visumkravet for borgere fra Bosnien-Hercegovina og Albanien hurtigst mulig. Disse lande blev nægtet denne mulighed i 2009, da visumordningen blev ophævet for alle lande i Vestbalkan.

Denne beslutning "belønner" disse landes evne til at foretage de nødvendige reformer. Så de siger, at vi åbner "døren" for lande, "der gør deres bedste for at behage os". Så nu er spørgsmålet, hvilken pris borgerne i disse lande taler for det? De, der i dag siger, at de belønner Balkanlandene, er de samme, som i går gjorde alt, hvad de kunne, for at ødelægge Jugoslavien og opløse det, som landets borgere havde opnået. De vigtige magter EU's og NATO’s hænder er plettet med de forbrydelser, de begik der, i en operation, som mundede ud i had og krig mellem folk, der længe inden da havde besluttet at forene deres kræfter for at opbygge deres land. Derfor støtter vi ikke ophævelsen af, hvad der er tilbage af Jugoslavien, hvilket støttes af dem, som ønsker at lægge deres hænder på landets velstand, udnytte dets borgere og dets geostrategiske placering, hvilket er storkapitalens gamle drøm i EU. Det er allerede blevet annonceret, at det næste område, som skal med i ordningen, bliver Kosovo, EU-NATO's protektorat i regionen.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg og den bevægelse, jeg tilhører, er fuldstændig uenige med fru Fajons forslag om at fritage borgere far Bosnien-Hercegovina og Albanien fra et visumkrav, når de skal ind i EU. Jeg mener, at en sådan foranstaltning vil være uansvarlig og farlig for de europæiske borgeres sikkerhed, fordi vi derved undervurderer de politiske problemer og problemerne i disse lande, samtidig med at vi overvurderer de svage og utilfredsstillende fremskridt, der er gjort i det seneste år. I Albanien er der endnu ikke oprettet et retssystem som modvægt til den organiserede kriminalitet og det meget høje korruptionsniveau. Det strafferetlige system har samme problemer i Bosnien-Hercegovina, hvor samarbejdsniveauet mellem politiet og de retlige myndigheder er meget dårligt. Visumpolitikken muliggør en vis grad af overvågning og udvælgelse af dem, der skal have lov til at rejse ind i EU fra tredjelande. Uden kontrollen i dette system risikerer vi, at der opstår situationer, som er farlige for vores borgeres sikkerhed.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Denne afstemning er et stærkt signal, som Parlamentet sender til Albanien og Bosnien-Hercegovina, nemlig udsigten til fremtidigt medlemskab af EU. Afskaffelsen af visa for statsborgere fra disse to lande vil uden tvivl befordre de unge studerendes mobilitet og styrke det økonomiske og politiske samarbejde med Balkan-regionen, hvor nogle lande som Serbien, Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien allerede er omfattet af en sådan ordning. Men vi må ikke stikke os selv blår i øjnene. Denne afstemning i Parlamentet betyder under ingen omstændigheder en blåstempling af politikken hos den siddende albanske regering, hvor vi fastholder de krav, vi allerede fremsatte i juli måned. Denne foranstaltning har primært til formål at skabe en forbindelse mellem nationer. Det er naturligvis beklageligt, at Kosovo på grund af uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne om anerkendelse af områdets selvstændighed ikke er omfattet af den igangværende proces mellem EU og landene på Balkan. Det skal vi arbejde for.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) I dag har Europa-Parlamentet udsendt et kraftigt signal om sin støtte til politikken for afskaffelse visumordningen for landene på Vestbalkan, idet man viderefører den kurs, man fulgte sidste år, da man afskaffede visumpligten for statsborgere fra Serbien, Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Den beslutning betød et stort fremskridt for integrationen af disse lande i Europa, idet de har bevist, at de er i stand til at begive sig ud på seriøse reformprocesser. Med dagens afstemning om Fajon-betænkningen har vi godkendt Kommissionens forslag om også at afskaffe visumpligten for Albanien og Bosnien-Hercegovina. Jeg mener rent faktisk, at en anderledes fremgangsmåde ville have indebåret en risiko for at forstærke den etniske og politiske splittelse i regionen. Den eneste region, der ikke er omfattet af visumliberaliseringsprocessen, er Kosovo. Denne undtagelse skyldes hovedsagelig det uløste spørgsmål om landets uafhængighed, som forhåbentlig snart kan finde en løsning. Sammenfattende vil jeg gerne understrege, at afskaffelse af visumpligten, hvilket er formålet med denne betænkning, er et vigtigt aspekt af folks liv, eftersom det vil give dem mulighed for at udøve deres ret til fri bevægelighed i praksis.

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. – (FR) I en rapport fra Europol, Eurojust og Frontex skønnes det, at 900 000 ulovlige indvandrere kommer ind i EU hvert år. I dette dokument beskrives de ulovlige indvandrere fra Balkan som et yderst kriminelt element hvad angår narkotika, våben og menneskesmugling.

Selv om nogle af disse lande fortsat er særdeles ustabile af geopolitiske, religiøse eller endda etniske årsager, anbefales det i betænkningen af socialisten, fru Fajon, at vi intet mindre end afskaffer visumsystemet for alle lande i Vestbalkan. Bortset fra at dette privilegium strider mod Schengenaftalerne og selv principperne for EU's funktion og mekanismen for medlemskab, er det efter min mening helt udelukket at tillade fri bevægelighed for personer fra lande som Bosnien-Hercegovina eller Albanien.

Når man påberåber sig denne "grundlæggende rettighed", er det i virkeligheden kun et utopisk miskmask. EU står allerede over for en massiv og ukontrolleret indvandring, der medfører alvorlige skader på både økonomien og det fællesskab af nationer, som EU består af. Vi bør tværtimod kæmpe for befolkningens grundlæggende ret til at bevare kontrollen med deres grænser og til suverænt at beslutte, hvem der må komme ind i deres lande, og hvem der ikke må.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Fajon-betænkningen om forslaget til forordning om de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af et visum, når de ønsker at rejse ind over medlemsstaternes ydre grænser, og de lande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, skal opfattes positivt, eftersom den udgør en hensigtsmæssig konsekvens af aftalerne om at lempe visumkravene, som EU indgik med Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Montenegro og Serbien i 2007. Eftersom der findes et behov for at fortsætte med systematiske kontroller også efter liberaliseringen, bør det fremhæves, at denne foranstaltning utvivlsomt vil spille en vigtig rolle med henblik på at skabe stabilitet. Jeg er desuden enig med ordføreren i, at de direkte konsekvenser af dette fænomen på folks hverdag vil tilskynde staten og de statslige institutioner og politikerne til at gennemføre de nødvendige reformer, for at de kan blive medlemmer af EU.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Hvis vi skal overveje at udvide visumfritagelsen til at omfatte borgere fra Albanien og Bosnien-Hercegovina, kan vi diskutere det teoretiske i, om Albanien har gjort fremskridt med at bekæmpe den organiserede kriminalitets indflydelse. Det er ikke tilfældet. Men ordførerens begrundelse og udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender, som begge anbefaler en visumfritagelse for Kosovo, er en uacceptabel provokation. Derfor stemmer jeg imod.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) EU har altid lagt vægt på, at borgere inden for EU's geografiske grænser bør kunne bevæge sig frit i alle medlemsstaterne. Denne mulighed er gradvis blevet udvidet til tredjelande, og nu kan forskellige borgere fra tredjelande rejse inden for EU uden at have brug for et visum.

Formålet med dette beslutningsforslag er visumfritagelse for borgere fra Albanien og Bosnien-Hercegovina i henhold til eksemplet med andre lande i Vestbalkan, nemlig Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien. De fremskridt, som de to lande har gjort i de seneste måneder, har fået EU til at afskaffe kravet om indrejsevisa til deres borgere, hvilket vil bidrage til at mindske risikoen for større politisk og etnisk ustabilitet, styrke det politiske og økonomiske samarbejde i regionen, skabe øget folkelig opbakning til EU og udsigterne til europæisk integration, udvide befolkningernes horisont og begrænse ekstremistiske og antieuropæiske følelser, så derfor stemte jeg for.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg støtter Kommissionens forslag om at afskaffe visumordningen for borgere fra Albanien og Bosnien-Hercegovina. Visumordningen bør under ingen omstændigheder isolere borgerne på Vestbalkan eller få dem til at vende EU, deres nærmeste nabo, ryggen. Denne beslutning om at liberalisere visumordningen er resultatet af de fremskridt, som disse to lande har gjort, navnlig med hensyn til at styrke kampen mod organiseret kriminalitet. Det er en beslutning, der vil få stor psykologisk betydning for befolkningen, f.eks. for studerende, der hidtil har skullet stå i kø på konsulaterne.

  Alexander Mirsky (S&D) , skriftlig. – (LV) Jeg stemte for den endelige udgave af fru Fajons betænkning. I denne forbindelse vil jeg gerne slå fast, at jeg er modstander af en visumfritagelsesordning for Kosovos borgere, fordi jeg mener, at det er nødvendigt at aftale dette med den serbiske side. Jeg er helt enig i FN's Sikkerhedsråds holdning, som ikke har anerkendt Kosovos uafhængighed. Jeg mener også, at vi, indtil Serbien anerkender Kosovos uafhængighed, ikke har ret til at gøre noget, der kan opfattes som en indirekte anerkendelse af regionen. Mange EU-medlemsstater har jo ikke anerkendt Kosovos uafhængighed. Jeg er overbevist om, at vi skal anlægge en mere velovervejet holdning i dette spørgsmål.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Visumliberaliseringen i 2009 viste med al ønskelig tydelighed, at mange mennesker på Balkan sidestiller visumfri rejse med et carte blanche. Utallige mennesker har benyttet de mere liberale visumbestemmelser til at rejse ind i EU. Hvor mange af disse personer der rent faktisk er vendt tilbage til deres hjemland, når deres tidsbegrænsede opholdsperiode var afsluttet, ved ingen. De pågældende er tilsyneladende ikke klar over, at visumliberalisering ikke har noget med job eller opholdsret at gøre. Regnestykket med at dæmme op for ulovlig indrejse til EU gennem tilbagesendelsesaftaler holder ikke, når visumliberaliseringen fortsat misbruges. Det er noget, man er nødt til at være opmærksom på. Især Kosovo udgør et stort problem i denne henseende. EU har aldrig været i stand til at beslutte, hvad vi anser for det vigtigste, eller hvad vi opfatter som korrekt og i orden – territorial integritet eller befolkningens ret til selvbestemmelse – og fordi vi har ignoreret problemet med multinationale stater alt for længe, står vi nu med en delt Balkanstat. At bruge en visumaftale til indirekte nærmest at gennemtvinge anerkendelsen af Kosovo på denne måde, hvor nogle medlemsstater ikke har anerkendt området, strider mod subsidiaritetsprincippet og er en krænkelse af de nationale rettigheder, som bør afvises så klart som mulig. I lyset af ovenstående betragtninger stemte jeg imod Fajon-betænkningen.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg ganske udmærket ved – som rumænsk borger – hvor vigtigt det er med fri bevægelighed. Det er den vigtigste frihed, som EU bygger på, og den største rettighed, man har, som EU-borger. En udvidelse af dette princip til Albanien og Bosnien-Hercegovina er et vigtigt skridt på vejen med europæisk integration.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støtter fuldt ud forslaget fra Europa-Parlamentet og Rådet om fritagelse for kravet om korttidsvisum for borgere fra Albanien og Bosnien-Hercegovina, når de ønsker at rejse over de ydre grænser. Disse lande har gjort store fremskridt med hensyn til overholdelsen af EU's krav. I henhold til Kommissionens forslag vil Kommissionen, når visumkravet er droppet, foretage en hensigtsmæssig overvågning i disse to lande og i alle landene i Vestbalkan, der allerede har forladt "negativlisten" og er kommet over på "positivlisten", af processen, hvorved de planlagte foranstaltninger i disse lande inden for rammerne af liberaliseringen af visumordningerne gennemføres effektivt og permanent. Kommissionen understreger også, at det grundlæggende krav for gennemførelsen af visumliberaliseringsprocessen i disse lande er indførelsen af biometriske pas, som vil garantere sikkerheden og forhindre ulovlig indvandring.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod iværksættelsen af visumliberaliseringsprocessen for Albanien og Bosnien-Hercegovina. Jeg støtter franskmændenes kritiske holdning efter COREPER-mødet den 29. september, hvor de efter at have klaget over, at tidsrummet mellem Kommissionens forslag og vurderingen var for kort, henviste spørgsmålet til Parlamentet og bad om mere tid til at evaluere de forskellige benchmarks. Der er fortsat for mange uløste spørgsmål til, at man kan gå med til at afskaffe kravet om, at albanske og bosniske statsborgere skal have visum for at kunne rejse ind i EU. Disse spørgsmål drejer sig navnlig om kampen mod korruption og organiseret kriminalitet, manglen på biometriske pas samt indvandring og grænsekontrol. Med hensyn til sidstnævnte skal jeg erindre om, at Belgien i marts måned hjemsendte flere hundrede serbere og makedonere af albansk oprindelse, der havde ansøgt om asyl i Europa, efter at visumrestriktionerne var blevet ophævet for Serbien, Makedonien og Montenegro i december.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Dagens afstemning baner vejen for den forsinkede, men meget velkomne integration af Bosnien og Albanien i EU's visumfri ordning. Det vil klart give deres borgere et skub og give dem de samme rettigheder og privilegier som deres naboer. Rådet bør nu hurtigt godkende, at de kommer med. Men vi er bekymrede over modstanden mod dette hos visse medlemsstater, især Frankrig. Bosniens og Albaniens overholdelse af EU's kriterier for ophævelse af visumkravet er rent faktisk bedre end Serbiens og Makedoniens på det tidspunkt, hvor de fik visumfri rejser for et år siden. Hvis Rådet ikke følger Europa-Parlamentets og Kommissionens anbefaling, vil det være et helt forkert signal at sende til borgerne i Bosnien og Albanien.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi er modstandere af denne betænkning, fordi det heri hedder, at statsborgere fra Albanien og Bosnien-Hercegovina skal være fritaget for kravet om visum, når de krydser medlemsstaternes ydre grænser, og det er risikabelt. Vi mener især, at dette gælder for Albanien, hvor den organiserede kriminalitet er dybt rodfæstet, og denne kan så brede sig ud over resten af EU. Til trods for dette har hr. Frattini udtalt sig til fordel for en lempelse af visumkravene, en beslutning, der er uforenelig med den beslutning, som Frankrig, Nederlandene og Danmark allerede har taget.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) De tidligere jugoslaviske lande Makedonien, Montenegro og Serbien kom for nylig på positivlisten i den pågældende forordning, hvilket betyder, at deres borgere er fritaget fra kravet om at have et visum for at kunne rejse ind på EU's område. Albanien og Bosnien-Hercegovina har også gjort fremskridt, således at de kan indrømmes denne fritagelse og blive fjernet fra negativlisten, så snart de opfylder undtagelseskriterierne. Det er vigtigt at beslutte, at en kommende EU-borger har en grundlæggende ret til at rejse i EU. For at kunne omsætte denne liberalisering i praksis er det stadig nødvendigt at styrke kampen mod organiseret kriminalitet i begge lande og at udvikle en strategi, der støtter integrationen af hjemvendte statsborgere for Albaniens vedkommende og en harmonisering af straffelovgivningen i henhold til forbundsstatens straffelov for Bosnien-Hercegovinas vedkommende. Muligheden for at rejse uden krav om visum i den nærmeste fremtid vil bidrage til at styrke det politiske og økonomiske samarbejde og mindske risikoen for spændinger i regionen. Desuden vil EU's støtte helt klart bidrage til at udvide befolkningens horisont. Jeg stemmer for forslaget af ovennævnte årsager.

– Forslag til beslutning: Mangler i beskyttelsen af menneskerettigheder og retfærdighed i Den Demokratiske Republik Congo (RC-B70524/2010)

  Damien Abad (PPE), skriftlig. – (FR) Eftersom der ikke er sket nogen forbedring af menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Republik Congo, men den rent faktisk bliver værre, og i lyset af de daglige, systematiske krænkelser af menneskerettighederne, især i form af ulovlige henrettelser, bortførelser, seksuelle overfald og tortur, er det vigtigt for mig at stemme for dette beslutningsforslag, som er vedtaget i Europa-Parlamentet. Overskuddene, økonomien, minedriften og jorden kontrolleres af væbnede grupper, og konflikterne har varet i årevis, til trods for, at FN-missionen er til stede i Den Demokratiske Republik Congo. Derfor er det vigtigt at bede regeringen i Den Demokratiske Republik Congo genoprette stabilitet og sikkerhed i landet og dermed sætte gang i fredsprocessen.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) I dag vedtog vi på plenum med meget stort flertal et beslutningsforslag, hvori vi fordømmer den manglende beskyttelse af menneskerettighederne i Den Demokratisk Republik Congo. Dermed har vi fordømt volden og navnlig massevoldtægterne, der blev begået i landet hen over sommeren. Vi må hurtigst mulig styrke kampen mod straffrihed og frem for at bringe alle krænkelser af menneskerettighederne til ophør, uanset hvori de består. Der skal gennemføres uafhængige undersøgelser for at bringe de skyldige for retten. Vi beklager desuden, at FN's fredsbevarende styrkers tilstedeværelse i landet ikke har kunnet bremse voldshandlingerne. Deres tilstedeværelse er ikke desto mindre vigtig, og vi skal give dem mulighed for at fuldføre deres mandat i landet.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Den Demokratiske Republik Congo skal øjeblikkelig skride til handling for at opfylde sine forpligtelser vedrørende menneskerettighedskrænkelser. I dag benytter de fleste væbnede bevægelser voldtægt og vold som middel til at nå deres militære og økonomiske mål. Som følge af disse voldshandlinger, mister kvinder ofte deres plads i samfundet, deres evne til at passe deres børn eller endda livet. De civile er fortsat udsat for ubærlige lidelser og lever i fattigdom. Den Demokratiske Republik Congo skal træffe alle mulige foranstaltninger for at forhindre yderligere angreb på civile og for at placere ansvaret for krænkelser af menneskerettighederne og den internationale humanitære lovgivning. Samtidig er det vigtigt at fremme fred og stabilitet i regionen ved at anvende de eksisterende regionale instrumenter og bestræbe sig mere på at udvikle den regionale økonomi. Det er meget vigtigt for handlingsplanen, som Rådet har vedtaget om ligestilling mellem kønnene inden for udviklingssamarbejde at sikre, at der tages hensyn til ligestillingen mellem kønnene inden for alle politikområder.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Den Demokratiske (?) Republik Congo er skueplads for en humanitær tragedie, som vi ikke er vidner til, men det gør den ikke mindre hjerteskærende. Jeg håber, at Europa-Parlamentets initiativ med at udsende en erklæring, hvor man på det kraftigste fordømmer alle de krigsførende parter i konflikten i Den Demokratiske Republik Congo, og sende den til en række modtagere, herunder til FN's generalsekretær, vil føre til en forbedring af situationen for civilbefolkningen, som er det virkelige offer i denne meningsløse krig. Oplysningerne om situationen i Den Demokratiske Republik Congo er navnlig alarmerende, eftersom der foregår handlinger af uhørt brutalitet i nærheden af de fredsbevarende FN-styrkers lejr. De 1 244 kvinder, der er blevet voldtaget på bare tre måneder i år af repræsentanter for alle de tropper, der deltager i denne konflikt, er på ingen måde bare tal i en statistik. Hver eneste af den gennemlever deres egen tragedie. Det er endnu mere chokerende, at denne situation kan forekomme igen og igen, uden at de oplever nogen form for beskyttelse. Situationen i Den Demokratiske Republik Congo er endnu et argument for at anerkende enhver form for vold baseret på køn som en forbrydelse mod menneskeheden og en krigsforbrydelse.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Trods de anstrengelser, som FN's mission i Den Demokratiske Republik Congo udfolder, og det kolossalt vanskelige arbejde, som udføres af de humanitære organisationer, varer menneskerettighedskrænkelserne ved. Situationen er alarmerende og giver anledning til massive voldtægter af civile begået af medlemmerne af væbnede militser, uacceptable lidelser, fattigdom, forflytning af mennesker og den stadig værre situation i flygtningelejrene samt tvangsudskrivningen af civile og børnesoldater.

Den congolesiske hær mangler fortsat de menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer til at udføre sine opgaver. Med dette beslutningsforslag styrker vi prioriteringen af uddannelse og en hensigtsmæssig løn med henblik på at reformere den congolesiske hør og forbedre dens disciplin. Vi understreger ligeledes behovet for at forny vores anstrengelser for at sætte en stopper for de væbnede gruppers aktiviteter og stille de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelserne til ansvar. Vi understreger ligeledes behovet for at udvikle et tæt samarbejde mellem regeringen i Den Demokratiske Republik Congo og det internationale samfund, hvor man skal tage hensyn til kvindernes deltagelse i løsning af konflikten. Dialogen skal genoptages straks af hensyn til fredsprocessen, og derfor har jeg stemt for dette beslutningsforslag.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Det er vigtigt at bremse den stigende vold i mod lokalsamfundene og masseødelæggelser som afbrænding af huse, skoler, kirker eller sågar hele landsbyer, sådan som det er foregået i Den Demokratiske Republik Congo. Voldtægt og andre former for seksuel vold mod kvinder og børn (omkring 14 tilfælde af voldtægt om dagen ifølge oplysninger fra FN's Flygtningehøjkommissariat) har været brug som våben i krigen. Vi må ikke tillade, at der udvikler sig en almindelig følelse af straffrihed over for forbrydelser, der rent faktisk er fantastisk alvorlige krænkelser af grundlæggende rettigheder. De ansvarlige skal stilles for retten og dømmes for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Jeg vil gentage opfordringen til FN og til den congolesiske regering om at indlede undersøgelser. Jeg håber også, at FN's Sikkerhedsråd hurtigt vil vedtage foranstaltninger, der effektivt kan forhindre yderligere angreb på civilbefolkningen og sikre ofrene den bistand, de har behov for. Jeg glæder mig over vedtagelsen af loven om "konfliktmineraler" i USA og håber, at EU kan indføre en lignende lovgivning.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg har med bekymring og uro fulgt situationen i Den Demokratiske Republik Congo, mishandlingen af civile, navnlig kvinder, og brugen af voldtægt som våben i sammenstødene mellem de forskellige militante grupper, der udkæmper en decideret borgerkrig. Jeg var med til at udforme Europa-Parlamentets beslutningsforslag om mangler ved beskyttelsen af menneskerettighederne og retsstatsprincipperne i Den Demokratiske Republik Congo ud fra et ønske om at finde en metode, som kan få de ansvarlige for disse handlinger til at overholde de borgerlige rettigheder og friheder samt den menneskelige værdighed og de internationale forpligtelser, som landet er omfattet af.

Jeg glæder mig over det amerikanske initiativ, hvor man for nylig har vedtaget loven om "konfliktmineraler", og den naturlige anmodning fra stillerne af dette beslutningsforslag, som beder Kommissionen og Rådet overveje et tilsvarende lovgivningsinitiativ som et supplerende instrument, der kan bruges til at påvirke beslutningerne hos de ansvarlige for sådanne afskyelige og barbariske handlinger. Derfor stemte jeg for dette beslutningsforslag.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi skal hurtigt finde en politisk løsning på den væbnede konflikt i Den Demokratiske Republik Congo, så sikkerhed og stabilitet endelig kan nå ud til befolkningen i det østlige Congo. Dette er formålet med det beslutningsforslag, som Europa-Parlamentet har vedtaget i dag efter offentliggørelsen af Højkommissæren for Menneskerettigheders rapport fra den 1. oktober, hvori man opregner 617 af de alvorligste krænkelser af menneskerettighederne og den internationale humanitære lovgivning, som er begået over en 10-årig periode af statslige og ikkestatslige aktører i Den Demokratiske Republik Congo. 10 tusinder af mennesker blev dræbt, og mange andre voldtaget, lemlæstet eller udsat for andre former for vold i det pågældende årti. EU er villig til at støtte alle de anstrengelser, som udfoldes af regeringen i Den Demokratiske Republik Congo og af landene i området omkring de store søer, for at fremme fred og stabilitet i området ved at lægge vægt på forsoning, personlig sikkerhed, et reformeret og styrket retsvæsen og flygtninges og internt fordrevnes tilbagevenden og integration.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi jeg fordømmer volden mod kvinder og børn i Den Demokratiske Republik Congo. Det haster med at intensivere kampen mod straffrihed og sætte en øjeblikkelig stopper for volden og menneskerettighedskrænkelserne i landet.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den Demokratiske Republik Congo har oplevet en voldsom ustabilitet på grund af de kunstige landegrænser og interne stridigheder. Udbredelsen af de krigsførende bevægelser og de grusomheder, de har begået, er nogle af de mest triste sider i Afrikas historie. Listen over tragedier og krænkelser af menneskerettigheder og retfærdighed bliver konstant længere i et tempo, så selv de mest velinformerede observatører ikke kan følge med. Det internationale samfund blev for nylig alarmeret over en bølge af massevoldtægter, som vi kun kan finde modbydelige, og som fortjener vores fordømmelse og stærkest mulige forkastelse. Brugen af denne type vold som et våben i krigen er desværre ikke noget nyt, men må ikke mødes med andet end uforbeholdne fordømmelser og en effektiv retsforfølgelse af de fysisk og moralsk ansvarlige. Congo har brug for fred og stabilitet, men det opnår landet ikke, medmindre ophavsmændene til de mest obskøne krænkelser af menneskerettighederne, som har nydt godt af en skandaløs straffrihed, identificeres utvetydigt og straffes som et afskrækkende eksempel for andre.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Atul Khare, FN's vicegeneralsekretær med ansvar for fredsbevarende operationer, meddelte FN's Sikkerhedsråd, at i perioden fra den 30. juli til den 4. august blev mere end 500 mennesker ofre for massevoldtægter begået i den nordlige Kivu-provins af De Demokratiske Befrielsesstyrker i Rwanda (FDLR), en Hutu-oprørsgruppe og Mai Mai-militsen.

Jeg fordømmer på det kraftigste denne massevoldtægt samt de øvrige menneskerettighedskrænkelser, og jeg glæder mig over anmodningen til FN og Congos regering om at gennemføre en upartisk og grundig undersøgelse af alle hændelser samt at sikre, at de ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne og af den internationale humanitære lovgivning stilles til ansvar for deres handlinger og retsforfølges i henhold til den internationale lovgivning.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi fordømmer på det kraftigste voldtægterne af kvinder og børn og alle de menneskerettighedskrænkelser, der begås i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Det vil først blive muligt at sætte en stopper for disse handlinger, når den udenlandske militære tilstedeværelse og de eksterne indgreb i landet bringes til ophør, eftersom disse faktorer skærper konflikten. FN- og EU-missioner har allerede vist sig ikke at være løsningen, men en del af problemet. Vores politiske gruppe foreslog at kræve, "at EUPOL- og EUSEC-missionerne i DR Congo nedlægges, fordi det må erkendes, at de har været medvirkende til at eskalere volden og forværre situationen i landet ved at optræne sikkerhedsstyrker, der har begået forbrydelser mod deres egen civilbefolkning".

Et flertal her i Parlamentet foretrak at forkaste dette forslag og holde med dem, som ønsker at opretholde konflikten og drage fordel af den. Der kan kun opnås fred gennem en politisk aftale mellem de forskellige interessenter, både i og uden for landet. Den skal selvfølgelig omfatte landene i regionen, særlig Rwanda og Uganda, som krænker DR Congos suverænitet og uafhængighed og spiller en aktiv rolle i konflikten. Den skal dog frem for alt omfatte USA og EU, der primært drager fordel af en krigsøkonomi, som opretholder sig selv ved at sælge vigtige mineraler, som amerikanske og europæiske virksomheder anvender i produktionen af komponenter til computere og mobiltelefoner.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) De alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder de systematiske massevoldtægter, som har fundet sted i Den Demokratiske Republik Congo, er virkelig chokerende. Selv om Parlamentets beføjelser er begrænsede på dette område, er det vigtigt, at vi står sammen om at fordømme disse uhyrligheder, og derfor støttede jeg beslutningen i dag.

  Sabine Lösing (GUE/NGL), skriftlig. – (DE) Jeg fordømmer på det kraftigste massevoldtægterne og de alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Den Demokratiske Republik Congo. Jeg glæder mig meget over medtagelsen og vedtagelsen af denne fordømmelse i det fælles beslutningsforslag. Jeg stemte imidlertid imod det fælles beslutningsforslag, for de congolesiske militær- og politienheder, som siden 2005 er blevet uddannet af EU's EUPOL- og EUSEC-missioner, var og er i vidt omfang også involveret i disse forbrydelser. I det fælles beslutningsforslag støttes disse uddannelsesmissioner udtrykkeligt, og de hilses velkommen. Jeg går ind for, at disse missioner øjeblikkeligt bringes til ophør, da de har bidraget negativt til den eskalerende vold og til situationen i landet ved at uddanne sikkerhedsstyrker, der gentagne gange har været involveret i de alvorlige krænkelser af den congolesiske befolknings menneskerettigheder. Derudover støtter hæren og politiet, som er uddannet af EU, det korrupte Kabila-regimes undertrykkelsesapparat.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) EU kan ikke forblive uberørt af de forskellige væbnede konflikter, som undertiden finder sted rundt omkring i verden. Volden i Den Demokratiske Republik Congo har trukket ud i flere år og har forårsaget millioner af menneskers død, fordrivelse eller hjemløshed.

Det er derfor overordentlig vigtigt at tilskynde alle dem, der er involveret i denne konflikt, til at indstille fjendtlighederne, så befolkningen i disse regioner igen kan leve deres liv i fred. Det er meget vigtigt, at vi fortsætter med at støtte FN-missionerne på stedet for at mindske hele befolkningens lidelser med særlig fokus på de ældre, kvinderne og børnene.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) For ganske nylig blev over 500 mennesker i Den Demokratiske Republik Congo ofre for en massevoldtægt. Medlemmerne af forskellige væbnede bander i det østlige DR Congo er ansvarlige for denne massevoldtægt. Jeg støtter fuldt ud Parlamentets beslutning. Samtidig vil jeg gerne tilføje, at vi med tanke på, at lejren med FN's fredsbevarende styrker befandt sig ret tæt på den by, hvor disse voldsomme seksuelle angreb fandt sted, og at FN alligevel ikke forhindrede denne chokerende hændelse, skal danne en holdning til FN-basens handlinger i det østlige DR Congo. Vi må finde frem til navnene på de ansvarlige FN-ledere. Jeg kunne også godt tænke mig at vide, om officererne og tropperne på FN-basen ved, hvorfor de er blevet udsendt dertil. For mig lader det til, at de ikke ved det, og at det er i kraft af deres tavshed, at denne masseforbrydelse og hån mod den internationale lovgivning blev begået. FN begår en forbrydelse ved ikke at fuldføre sin direkte mission.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Der findes ikke ord til at beskrive de voldelige uhyrligheder, som fortsat finder sted i Den Demokratiske Republik Congo. Vi kan kun nævne dem, en efter en. Massevoldtægt, lemlæstelse, umotiveret vold, plyndring, beskidte mord, for ikke at nævne, at de mest grundlæggende frihedsrettigheder hver dag hånes i en stat, der er kraftigt på retur. Vi kan tilføje straffrihed til manglen på aktion eller reaktion, resultatet af det ikkeeksisterende retssystem, samt congolesiske myndigheder, der giver op i stedet for at leve op til den uhyre vigtige opgave, det er at beskytte deres borgere. Denne beslutning, den tredje af sin art, er rettet mod overhovedet for de congolesiske myndigheder, men også mod de europæiske og internationale myndigheder, som ikke længere kan nægte at blive involveret. De har pligt til at handle og beskytte befolkningen, navnlig via FN's stabiliseringsmission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUSCO), som befinder sig på stedet. De skal sørge for, at freden og stabiliteten i regionen bliver genoprettet, og bidrage til oprettelsen af en stat, der kan udøve sine kernefunktioner fuldt ud og endelig sikre respekten for retsstatsprincippet.

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg håber, at de vigtigste aktører på området noterer sig, hvordan vi lige har stemt. Vi fordømmer på det stærkeste de massevoldtægter og andre menneskerettighedskrænkelser mod mindst 500 kvinder og børn, der blev begået mellem den 30. juli og den 4. august i Nord-Kivu-provinsen af De Demokratiske Styrker til Befrielse af Rwanda (FDLR), en hutu-oprørsgruppe og Mai Mai-militsen, samt de krænkelser, som blev begået i andre egne af Nord- og Syd-Kivu. Vi kræver, at alle aktører gør en forstærket indsats for at bekæmpe straffriheden, og at voldshandlingerne og krænkelserne af menneskerettighederne i DR Congo øjeblikkeligt ophører, særlig i Nord-Kivu. Vi understreger behovet for en yderligere indsats for at bringe de lokale og udenlandske væbnede gruppers aktiviteter i det østlige DR Congo til ophør. Vi opfordrer også FN og DR Congos regering til at iværksætte en uvildig og tilbundsgående undersøgelse af begivenhederne med henblik på at sikre, at de ansvarlige for overtrædelserne af menneskerettighederne og af den internationale humanitære folkeret stilles til ansvar og retsforfølges efter congolesisk og international ret.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Desværre er der mange lande i verden, som ikke har respekt for de grundlæggende menneskerettigheder. De er tværtimod skyldige i forbrydelser mod menneskeheden, krige, seksuel vold og vold af enhver anden art mod mænd, kvinder og børn. Mellem juli og august blev over 500 mennesker, herunder børn, piger og kvinder på op til 75 år, udsat for massevoldtægter i Den Demokratiske Republik Congo, alene i det østlige Congos minedistrikt. Alt dette fandt sted i nærheden af en FN-lejr. Ikke nok med, at FN ikke greb ind, de lod endda som om, de ikke var klar over, hvad der havde fundet sted i flere uger. Ifølge interne beregninger er ca. 6 mio. mennesker døde indtil videre. Jeg støtter helhjertet denne beslutning, med hvilken Parlamentet tager de svagestes og de mest forsvarsløses parti.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede beslutningen om mangler ved beskyttelsen af menneskerettighederne og retsstatsprincipperne i Den Demokratiske Republik Congo. Jeg mener, at den skal vedtages omgående og prioriteres højt. I starten af december afholdes Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i Kinshasa. Denne beslutning kan sende et vigtigt budskab til myndighederne og borgerne i Congo. Den vil signalere, at EU har til hensigt at forstærke sin indsats for at stabilisere situationen i denne region, kontrollere de nuværende støttemekanismer, lægge større vægt på retlige reformer og frem for alt på det kraftigste tage afstand fra vold mod kvinder og børn og sætte en stopper for straffriheden for de ansvarlige.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Det glæder mig meget, at beslutningen om mangler ved beskyttelsen af menneskerettighederne og retsstatsprincipperne i Den Demokratiske Republik Congo blev vedtaget. Denne beslutning kaster lys på og fordømmer de utallige krænkelser, der bliver begået mod congolesiske kvinder som et krigsvåben. Disse uhyrligheder har længe hærget landet. Jeg understreger endnu en gang behovet for at bekæmpe den straffrihed, der hersker i denne region, og jeg opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at udarbejde et lovgivningsinitiativ, der følger op på den amerikanske lovgivning om "konfliktmineraler".

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg er meget bekymret over hændelserne i Den Demokratiske Republik Congo, hvor hundreder, hvis ikke tusinder af kvinder og børn er blevet voldtaget i løbet af de seneste par måneder. Som politiker er jeg chokeret, og endnu mere som far og som mand. Det er forfærdeligt. De skyldige skal findes, retsforfølges og straffes i overensstemmelse med den internationale lovgivning. Vi, det internationale samfund, har fejlet. Vi har imidlertid også fejlet på meget mere hjemlige breddegrader, på vores eget territorium. Vi har altid så travlt med at fordømme menneskerettighedskrænkelser uden for EU og kræver, at der træffes hasteforanstaltninger. Når opmærksomheden retter sig mod menneskerettighedskrænkelser i EU, er reaktionen imidlertid for det meste tilbageholdende. EU vil blive ramt af en enorm tillidskrise, hvis hullet mellem de ærefulde fordømmelser af forbrydelser begået uden for EU og de foranstaltninger, der træffes på hjemmefronten i forbindelse med menneskerettigheder, ikke bliver lukket. Det burde ikke være sådan her. Lissabontraktaten medførte nye muligheder for en styrkelse af menneskerettighederne, særlig EU's charter om grundlæggende rettigheder, som nu er obligatorisk, ikke blot for EU-institutionerne, men også for medlemsstaterne. Det ligger således inden for vores kompetencer at reparere dette menneskerettighedstomrum i EU, men vi skal handle nu.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) Mellem den 30. juli og den 4. august 2010 fandt der omfattende menneskerettighedskrænkelser og seksuel vold sted mod børn, kvinder og også mænd i den østlige del af Congo. Overtrædelserne af menneskerettighederne og af den internationale lovgivning fortsætter til dato og spreder sig i hele regionen i et alarmerende tempo. EU har påtaget sig en langsigtet forpligtelse i forhold til hele den afrikanske region omkring De Store Søer, hvoraf en del ligger i Den Demokratiske Republik Congo. Vores indsats for fred og stabilitet i regionen har dog indtil videre ikke skabt nogen håndgribelige resultater. Vores beslutning i dag er endnu en appel her fra Parlamentet om at bringe angrebene på civilbefolkningerne i de østlige provinser i Congo til ophør og om at give ofrene grundlæggende sundhedsmæssig, social, humanitær og juridisk bistand. Alle væbnede konflikter har en politisk løsning, men der er nødt til at være en vilje til at finde en sådan løsning. Sikkerheden og stabiliteten i Congo hviler derfor primært på den congolesiske regerings skuldre. Økonomisk og humanitær bistand er vigtig, men den er ikke nok i sig selv. Det glæder mig, at Parlamentet, via parlamentsmedlemmernes afstemning, igen tydeligt har bekræftet, at vores engagement i Congo omfatter en klar erklæring om forsvaret af menneskerettighederne, hver gang de overtrædes i regionen. Jeg har derfor støttet det fremsatte beslutningsforslag, og jeg stoler på, at Kommissionen vil finde effektive mekanismer til at omsætte anbefalingerne fra beslutningen til praksis.

– Forslag til beslutning: Verdensdagen mod dødsstraf (RC-B7-0541/2010)

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) I de seneste uger har Parlamentet og hele det internationale samfund mobiliseret sig selv i forsvaret af Sakineh, men også i forsvaret af alle de mænd og kvinder, som lever under de samme betingelser i Iran og i alle andre dele af verden, hvor grundlæggende rettigheder fortsat overtrædes. I dag er der 154 lande i verden, som har afskaffet dødsstraffen. 96 af disse har afskaffet den for alle lovovertrædelser, otte har bevaret den for særlige forbrydelser såsom krigsforbrydelser, seks har indført et moratorium for henrettelser, og 44 har afskaffet den i praksis. Det vil sige, der er her tale om lande, som ikke har registreret nogen henrettelser i mindst 10 år, eller som har bindende forpligtelser til ikke at anvende dødsstraf. I mange lande skelnes der ikke mellem de mennesker, som er blevet dømt. I nogle få lande henrettes mindreårige kriminelle stadig. Alt dette er en skamløs overtrædelse af den internationale lovgivning, som er nedfældet i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Derfor bekræfter jeg på ny min modstand mod dødsstraffen, i alle tilfælde og under alle omstændigheder, i håb om at den vil blive afskaffet så hurtigt som muligt.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) I de seneste år er der sket lovende fremskridt hen imod en afskaffelse af dødsstraffen. Antallet af lande, som er holdt op med at bruge denne form for straf, er steget til 95. Den regelmæssige brug heraf er faktisk blevet begrænset til to regioner i verden, nemlig Asien og Nordafrika. FN's resolutioner om gennemførelsen af et globalt moratorium har ydet et væsentligt bidrag til realisering af disse resultater. EU er også fortsat den største kilde til finansiering af organisationer, der ønsker af afskaffe dødsstraffen. Jeg mener dog, at de specifikke initiativer, som disse organisationer iværksætter, skal have den nødvendige politiske støtte. Eftersom Parlamentets beslutningsforslag yder et væsentligt bidrag i den henseende, stemte jeg for det. På trods af de positive fremskridt er der imidlertid 58 lande, som har bevaret dødsstraffen, og statistikken over antallet af mennesker, der dømmes til denne straf, er alarmerende. Sidste år blev over 700 mennesker henrettet, og heri er ikke indregnet de adskillige tusinder af mennesker, som formodes at være blevet dømt til døden i Kina. Jeg vil derfor gerne fremhæve behovet for at styrke indsatsen for en påvirkning af den internationale offentlige mening. Selv i nogle EU-medlemsstater ville en stor del af borgerne acceptere indførelsen af dødsstraf.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) I anledning af Verdensdagen mod dødsstraf, der finder sted den 10. oktober for ottende år i træk, vil vi som parlamentsmedlemmer gerne vedtage en beslutning for at understrege vores engagement i afskaffelsen af dødsstraf og vores ønske om at se dette princip om modstand mod dødsstraffen vedtaget i hele verden. Selv om 43 lande i hele verden fortsat anvender dødsstraf, er denne beslutning en opfordring til de medlemsstater, der fortsat anvender den, til at erklære et moratorium for henrettelser. Målet er at opnå en fuldstændig global afskaffelse, hvilket er en af prioriteterne i EU's menneskerettighedspolitik.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Der er mange lande i verden, som stadig anvender dødsstraf, herunder alle dem, som med Europa har indgået kommercielle og økonomiske aftaler, der indeholder såkaldte menneskerettighedsklausuler. Når vi tænker på lande, hvor der foretages offentlige henrettelser i form af hængning, stening eller gennem brug af metoder, som tangerer tortur, må vi håbe, at tekster som den, vi har stemt om i dag, ansporer hele Europa, der alt for ofte glemmer sin økonomiske og politiske magt og afstår fra at udøve den på den internationale arena for at skabe respekt for den menneskelige værdighed i tredjelande.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Dødsstraffen er en af de ældste sanktioner for meget alvorlige forbrydelser, som endnu ikke er blevet afskaffet i bestemte lande. Dødsstraffen er den ultimative grusomme, umenneskelige og nedværdigende straf, der krænker retten til liv, som er fastlagt i verdenserklæringen om menneskerettigheder. I øjeblikket har 43 lande i verden bibeholdt dødsstraffen. Derfor opfordrer Parlamentet straks landene til at handle hurtigt og sætte en stopper for denne praksis. Idømmelsen af dødsstraf til mindreårige og personer, der er mentalt eller psykisk handicappede, er særlig bekymrende. Idømmelsen af denne straf til de mest sårbare mennesker skal afskaffes så hurtigt som muligt. Det er meget vigtigt, at landenes institutioner iværksætter en kontrol af spørgsmålene omkring dødsstraffen, så specifikke sager rejses over for de nationale myndigheder, og mulige initiativer til afskaffelse af dødsstraffen overvejes.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) EU er forpligtet til et af sine prioriterede mål på menneskerettighedsområdet – fuldstændig afskaffelse af dødsstraffen i hele verden – en kendsgerning, der vil blive bekræftet af den erklæring, som EU's lovgivende plenarforsamling vedtager på Verdensdagen mod dødsstraf. At mange stater stadig anvender dødsstraf, den mest grusomme, mest umenneskelige og nedværdigende form for straf af dem alle, særlig over for kvinder og endda mindreårige, er slet ikke til at fatte. Det, der gør det endnu sværere at forstå, er, at der ikke findes nogen beviser på, at dødsstraffen modvirker forbrydelser mere end andre former for straf. Det er vigtigt, at EU fortsætter sine foranstaltninger til støtte for samarbejdet mellem staterne, for dette er den eneste måde, gennem samarbejde, uddannelse og en øget bevidsthed, hvorpå vi kan opfylde ønsket om at afskaffe dødsstraffen i hele verden. Nøglen til at nå EU's højtønskede mål på menneskerettighedsområdet ligger i aktiviteterne i ngo'erne, som sætter fokus på uretfærdige retssager, hvor der idømmes skandaløst barske straffe, som den, der blev idømt i Iran for en dreng, som kun var 16 på det tidspunkt, hvor han angiveligt begik sin forbrydelse.

  David Campbell Bannerman og Nigel Farage (EFD), skriftlig. − (EN) Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti (UKIP) accepterer, at der er legitime argumenter omkring dødsstraffen, både for og imod. UKIP mener imidlertid, at beslutningen om at have eller ikke have dødsstraf er en beslutning, som udelukkende er op til den enkelte nationalstat og ikke det udemokratiske EU. UKIP har bemærket, at EU har forsøgt at blande sig i andre landes politikker på dette område. Det er ikke op til EU at tyrannisere nogen lande til at opretholde eller iværksætte afskaffelsen af dødsstraffen. UKIP har også bemærket den måde, hvorpå EU har lukket alle drøftelser om dette emne i europæisk sammenhæng på trods af den offentlige mening om emnet. Opretholdelse af dødsstraffen eller ej er og bør forblive en beslutning, som udelukkende træffes på medlemsstatsniveau via demokratiske midler. Alle stater med dødsstraf skal sørge for ordentlige procedurer for indsamling af beviser, afhøring af fanger og retfærdige retssager.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) I en verden, hvor der i 43 lande stadig er dødsstraf, og hvor børn tvinges til at overvære offentlige henrettelser, skal Europa fortsat kræve, at der sættes en stopper for denne praksis, som er en grusom og uacceptabel krænkelse af retten til liv. Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg mener, at EU skal anvende diplomatiske instrumenter til at bidrage til afskaffelsen af dødsstraf og lægge pres på regeringsmyndighederne for at indføre et moratorium for dødsstraf med henblik på en fuldstændig afskaffelse heraf. I beslutningen opfordres Rådet og Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for en overordnet europæisk politik, der skal gælde for det utal af europæiske borgere, som er blevet idømt dødsstraf i tredjelande, og give information og yde juridisk bistand, hvilket efter min mening er lige vigtigt. Jeg anerkender også betydningen af at godkende Verdensdagen mod dødsstraf og den europæiske dag mod dødsstraf.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Værdien af liv og de adskillige tilfælde af retlige fejl, som historien har efterladt os med, er mere end grund nok til, at vi skal bekæmpe dødsstraffen. Afskaffelsen af dødsstraffen i hele verden er en af EU's prioriteter. Den europæiske dag mod dødsstraf er fastlagt til den 10. oktober hvert år. Vi er fast besluttet på at arbejde hen imod afskaffelsen af dødsstraf overalt og stræber efter at opnå universel accept af dette princip. Ifølge Amnesty International er der stadig 58 lande i verden, som ikke har afskaffet dødsstraffen, hvor 18 foretog henrettelser i 2009. I Kina alene blev der henrettet flere mennesker end i alle de andre lande tilsammen. Det eneste land i Europa, som stadig opererer med dødsstraf, er Belarus. Parlamentet var den første europæiske institution, der iværksatte denne kampagne i de tidlige 1980'ere, og EU er i øjeblikket den primære institutionelle aktør i kampen mod dødsstraf samt den primære kilde til finansiering af sådanne tiltag. Vi skal kæmpe for vedtagelsen af moratorier for henrettelser, indtil dødsstraffen til sidst er udryddet.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) En af de første foranstaltninger, som blev vedtaget af de midlertidige myndigheder i Bukarest efter Ceauşescu-regimets kollaps i kølvandet på den folkelige modstand i Timişoara og Bukarest, var afskaffelsen af dødsstraffen. Dette var en gestus som udtryk for helbredelse, primært over for de politiske ofre for de totalitære regimer, der dominerede Rumænien fra 1930'erne. Jeg mindes denne hændelse i den nyere europæiske historie, fordi Parlamentets beslutning om Verdensdagen mod dødsstraf er en reaktion på en forældet praksis i det 21. århundrede. Dødsstraf er stadig en del af lovgivningen i mange lande, herunder nogle, som aktivt støtter de civile rettigheder og frihedsrettighederne globalt.

Dødsstraf har ikke blot en afskrækkende virkning og reducerer kriminaliteten, den rejser også det meget reelle spørgsmål om eventuelle rettergangsfejl, som ville sende uskyldige mennesker i døden. Jeg anser opfordringen fra EU-medlemsstaterne til de lande, som stadig anvender denne form for straf, til at vedtage et moratorium for eksekvering af straffene som et af de vigtigste punkter i denne beslutning. Det fik mig til at stemme for dens vedtagelse.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) I år anvendte 12 lande dødsstraf på trods af, at de fleste lande og internationale institutioner i verden, herunder FN, fordømmer denne umenneskelige straf. Jeg mener, at det pres, der bliver lagt for at afskaffe dødsstraffen i de 43 lande, som stadig har den med i deres nationale lovgivning, skal gøres til en prioritet i EU's politik til fremme af menneskerettighederne og særlig som en del af arbejdet i den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil.

  Mário David (PPE), skriftlig. − (PT) Som borger i Portugal, der var et af de første lande i verden til at afskaffe dødsstraffen i 1867, anser jeg dødsstraf for at være umenneskelig og den mest ekstreme fornægtelse af menneskerettighederne. Det er derfor med tilfredshed, at jeg stemmer for dette beslutningsforslag. Fremme af den menneskelige værdighed og den deraf følgende kamp for en afskaffelse af dødsstraffen er og skal forblive blandt målsætningerne i EU's menneskerettighedspolitik. Af hensyn til en global og effektiv europæisk politik om dødsstraf skal EU via sine institutioner og særlig via den højtstående repræsentant tale med én stemme. Etableringen af et globalt moratorium for anvendelse og idømmelse af dødsstraf i alle verdens regioner er ikke blot et grundlæggende skridt på vej hen imod en afskaffelse af dødsstraffen i hele verden. Det er frem for alt et afgørende skridt hen imod større respekt for menneskeheden.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Den ottende Verdensdag mod dødsstraf den 10. oktober 2010 giver Parlamentet mulighed for at gentage, at afskaffelse af dødsstraf i hele verden fortsat er en prioritet for EU på et tidspunkt, hvor den stadig praktiseres i 18 lande. I 2009 blev over 700 mennesker henrettet uden at medregne de tusindvis af henrettelser, der fandt sted i Kina. Henrettelser eller dødsstraffe har aldrig resulteret i forbedrede kriminalitetsrater, og derfor skal EU stille alternative straffeformer til rådighed for de strafferetlige systemer i forbindelse med lande, der stadig anvender denne type straf, som er i strid med verdenserklæringen om menneskerettigheder. Parlamentet har også udtrykt sin dybe bekymring over idømmelsen af dødsstraf til mindreårige og personer, der er mentalt eller psykisk handicappede, og krævet et øjeblikkeligt og definitivt stop for dette.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi den slår til lyd for, at EU skal anvende alle tilgængelige diplomatiske og samarbejdsrelaterede redskaber til at arbejde hen imod afskaffelsen af dødsstraf. Portugal er et eksempel, der skal kopieres i den henseende, for det var det første europæiske land, som medtog afskaffelsen af dødsstraf i sin forfatning for over 140 år siden. Desværre er det ikke tilfældet i over 40 lande rundt omkring i verden, hvor krænkelser af retten til liv, som er fastlagt i verdenserklæringen om menneskerettigheder, stadig finder sted.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Dødsstraf er en uacceptabel krænkelse af alle menneskers indre værdighed og af den umistelige, uigenkaldelige værdi af ethvert liv. Den fortjener derfor vores voldsomme fordømmelse og alles uforbeholdne engagement i dens udryddelse. Jeg håber, at flere lande vil tilslutte sig den gruppe af stater, der har afskaffet denne praksis for altid. Uanset hvor alvorlige de specifikke individuelle handlinger, der i teorien kan motivere til eller endda retfærdiggøre en sådan straf, er, mener jeg, at afskaffelsen af dødsstraf er et kæmpe skridt fremad for civilisationen og et særpræg i strafferetlige systemer som f.eks. dem i EU's medlemsstater, der har til formål at adskille retfærdighed fra hævn. Det er vigtigt at opretholde denne ikkehævngerrige foranstaltning og sikre, at selv de værste kriminelle får en værdig behandling, også selv om de ikke fortjener det. I forhold til vores fælles arv af respekt for menneskeliv, som så ofte overses af vores politiske beslutningstagere, ville det være uværdigt bare at tage et øje for et øje og en tand for en tand. Her tænker jeg også på alle dem, der ikke er garanteret så meget som en antydning af en retfærdig retssag, og som dræbes tilfældigt eller forsætligt med de mest barbariske metoder under de mest nådesløse omstændigheder.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Den ottende Verdensdag mod dødsstraf bliver afholdt den 10. oktober. Jeg hilser Parlamentets beslutning velkommen, fordi jeg anser den for at være det rigtige næste skridt efter de seneste beslutninger om dødsstraf i Kina, Nigeria, Nordkorea og Iran. Omfanget af dødsstraf i hele verden giver anledning til bekymring, og det er svært at fastlægge, hvor udbredt dette fænomen egentlig er, særlig i de ovennævnte lande, hvor demokratiet er fraværende eller meget begrænset. Det er vigtigt, at EU tager et fast standpunkt i denne sag og generelt bruger alle mulige juridiske og politiske instrumenter til at henlede den internationale opmærksomhed på sagen og tage afstand fra overtrædelser af den internationale lovgivning. Af disse grunde stemmer jeg for beslutningsforslaget.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Selv om EU er en global leder i kampagnen mod dødsstraf, er der stadig for mange lande, herunder mange, som vi har stærke økonomiske, sociale og kulturelle forbindelser med, der henretter folk. Jeg mener ikke, at dødsstraf hører hjemme i det 21. århundrede, og støtter opfordringen i dag til et moratorium for henrettelser.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Afskaffelsen af dødsstraf i hele verden er en af Parlamentets prioriteter og en af Socialdemokraternes særlige prioriteter. Det er en krænkelse af menneskerettighederne og under alle omstændigheder uacceptabelt, og det glæder mig, at Parlamentet i så høj grad har støttet dette forslag. Som den mest aktive og fremtrædende tilhænger af verdensomspændende afskaffelse har EU et ansvar for at støtte civilsamfund og organisationer i hele verden, der kæmper for denne grundlæggende menneskeret. Der skal gøres et stort stykke arbejde i forbindelse med at hjælpe lande, som de facto har afskaffet dødsstraffen, med at afskaffe denne ved lov, reducere antallet af dødsdomme, der eksekveres i andre lande, og støtte kampagner for at omstøde dødsdomme, særlig når udfaldene af retssager ikke anerkendes som juridisk forsvarlige. Dette er en grundlæggende værdi her i EU, som vi skal forsvare offentligt og ofte, når det er muligt.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Verdensdagen mod dødsstraf, som er blevet udråbt til at være den 10. oktober, er endnu en demonstration af Europas ledende rolle i kampen for civilisation. Beslutningen fortjener at blive vedtaget, eftersom den fremhæver de utallige problemer og afvigelser, som stadig findes i dag i 43 lande i verden. Den understreger med rette, at de kampe, vi indtil videre har udkæmpet, har ført til håndgribelige resultater. De mange internationale konventioner i denne sammenhæng er blevet ratificeret af et stadig stigende antal lande. Det betyder, at der på internationalt niveau er større og større opmærksomhed omkring menneskerettigheder. Endelig støtter jeg anmodningen om, at den højtstående repræsentant, Baroness Ashton, husker på, at det primære politiske indhold i beslutningen skal være vedtagelsen af et globalt moratorium som et afgørende skridt hen imod afskaffelse af dødsstraf.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) I løbet af de seneste år har EU været den førende institutionelle aktør i kampen mod dødsstraf. Denne kamp har været en prioritet i EU's eksterne menneskerettighedspolitik. Sandheden er, at der stadig er over 40 lande i verden, som udøver dødsstraf. Da et af disse lande, Belarus, befinder sig i Europa, mener vi, at det er nødvendigt at gøre, hvad vi kan, for at opnå afskaffelse af dødsstraf i hele verden, eftersom det er den mest grusomme, umenneskelige og nedværdigende straf, der krænker retten til liv, som er fastlagt i verdenserklæringen om menneskerettigheder. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg har støttet denne beslutning, fordi min samvittighed som menneske får mig til at kæmpe for en afskaffelse af dødsstraffen. Det er en kamp, som udkæmpes af alle humanister. Ved at afskaffe dødsstraffen styrker vi den menneskelige værdighed og opnår fremskridt i forhold til menneskerettighedsspørgsmål. Der er intet, som retfærdiggør en relativisering af værdien af menneskeliv. Derfor vil jeg gerne minde Dem om, at Europa, et hjemsted for demokrati, gik i front i denne kamp for en afskaffelse af dødsstraffen. Det er derfor Europas pligt at prioritere denne legitime kamp.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg støttede denne beslutning, eftersom jeg anser dødsstraf for at være en let straf for dem, der har begået alvorlige umenneskelige forbrydelser. Jeg er ikke overbevist om, at Letland som medlemsstat i EU vil gennemføre denne beslutning, da man tidligere har haft dårlige erfaringer. Republikken Letland har stadig ikke gennemført punkt 74 i Parlamentets beslutning af 11. marts 2004 om situationen for ikkestatsborgere i Letland. Over 330 000 mennesker i Letland har stadig ingen status. Det betyder, at en af EU's medlemsstater ikke tager særlig meget hensyn til Parlamentets holdning og til EU som helhed. Kommissionen og Parlamentet opfører sig for deres vedkommende som om, alting er i orden. En underlig holdning... Dette er bevis på EU's dobbeltmoral. EU udtrykker sin bekymring over menneskerettighedskrænkelserne i Den Demokratiske Republik Congo, men menneskerettighedskrænkelser på EU's territorium er tilsyneladende en normal situation.

  Gay Mitchell (PPE), skriftlig. – (EN) På vegne af den irske delegation i PPE støtter vi afskaffelsen af dødsstraf og stemte for beslutningen om Verdensdagen mod dødsstraf. Vi stemte imidlertid imod ændringsforslagene til teksten, da vi anser disse for at være et ufærdigt instrument, som er for bredt, som ikke ville få nogen effekt på dødsstraffen, og som kunne medvirke til, at en masse mennesker mistede deres liv på grund af den illegale narkohandel.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Dødsstraffen er den mest umenneskelige og grusomme straf. Den er en krænkelse af den mest grundlæggende menneskerettighed – retten til liv. Derfor mener jeg, at en afskaffelse af dødsstraffen skal være en af EU's prioriteter med henblik på at fremme demokrati og menneskerettigheder i hele verden. I Europa har forbuddet mod dødsstraf et stærkt grundlag, eftersom det er garanteret i medfør af protokol 6 og 13 til den europæiske menneskerettighedskonvention. EU er fuldstændig imod anvendelsen af dødsstraf, uanset omstændighederne. EU's foranstaltninger på dette område udgør hovedprioriteten i EU's eksterne politik for menneskerettigheder. EU har konsekvent krævet en afskaffelse af denne straf i hele verden, og derfor yder EU i størst muligt omfang finansiel bistand til de civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at afskaffe dødsstraffen. Siden 1994 er der inden for rammerne af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder tildelt over 15 mio. EUR til støtte for denne type projekt.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Den tid, vi bruger på forskellige sociale sager, giver os altid mulighed for at reflektere over forhandlingen om et vigtigt spørgsmål og frem for alt jævnligt henlede opmærksomheden på forestående adfærdsændringer i sammenhæng med vedtagelsen af nye værdier eller en ny fortolkning af gamle værdier, der er afgørende faktorer i opbygningen af et samfund, som vi ønsker at leve i.

Dødsstraffen er en af de mest afskyelige legaliserede handlinger, og jeg anser den for at være uberettiget, uanset hvad der går forud. Selv mord berettiger ikke til dødsstraf for drab, hvilket svarer til at straffe en forkastelig handling med en identisk handling, der ifølge en retskendelse er lovlig ud fra et retligt synspunkt, men ikke ud fra et etisk synspunkt.

I den sammenhæng hilser jeg af hele mit hjerte beslutningen om oprettelse af en Verdensdag mod dødsstraf velkommen i håbet om, at den kan være det næste skridt hen imod en effektiv afskaffelse af dødsstraf i hele verden.

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Parlamentet bekræfter sin mangeårige modstand mod dødsstraf i alle sager og under alle omstændigheder og understreger endnu en gang, at afskaffelse af dødsstraffen bidrager til at fremme den menneskelige værdighed og den gradvise udvikling af menneskerettighederne. Det fordømmer alle henrettelser, hvor de end finder sted, og opfordrer på det kraftigste EU og dets medlemsstater til at håndhæve FN's resolution om et universelt moratorium for henrettelser med henblik på en fuldstændig afskaffelse af dødsstraffen i de lande, der stadig anvender den. Det opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage skridt, der kan sikre en gradvis indskrænkning af dens anvendelse, og samtidig insistere på, at den anvendes i henhold til internationale minimumsstandarder. Det udtrykker sin dybe bekymring over idømmelsen af dødsstraf til mindreårige og personer, der er mentalt eller psykisk handicappede, og kræver et øjeblikkeligt og definitivt stop for dette.

  Charles Tannock (ECR), skriftlig. – (EN) Den britiske konservative delegation har traditionelt givet alle sine medlemmer lov til at stemme frit om spørgsmålet om dødsstraf. Vi mener, at anvendelsen af dødsstraf skal være et samvittighedsspørgsmål for hver enkelt.

Vi vil dog gerne understrege, at selv når enkelte medlemmer går ind for dødsstraf, så mener vi, at den skal være forbeholdt de mest afskyelige forbrydelser, og vi fordømmer kategorisk, at den anvendes til mindreårige.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Vedtagelsen af denne beslutning i dag, forud for den ottende Verdensdag mod dødsstraf på søndag, viser endnu en gang, at Parlamentet kræver et fuldstændigt moratorium for alle henrettelser i de lande, der stadig anvender denne barbariske form for straf. Den styrker også Parlamentets synspunkt om, at alle europæiske borgere skal være fri for truslen om henrettelse.

– Forslag til beslutning: EU's foranstaltninger i forbindelse med olieudvinding og -efterforskning i Europa (B7-0540/2010)

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Det olieudslip, der sidste forår blev forårsaget af olieboreplatformen Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf, har ført til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerheds udarbejdelse af dette beslutningsforslag, som har til formål at henlede opmærksomheden på spørgsmålet om forebyggelse mod olieudslip. Jeg har derfor stemt for denne beslutning, da det er afgørende, at vi fastlægger strenge europæiske regler for at forebygge mod ulykker på olieboreplatforme og for at styrke EU-lovgivningen om miljøansvar. Jeg beklager, at referencen til et moratorium for alle nye olieboringer samt til nye standarder ikke er blevet gennemført i hele EU og er blevet forkastet af et flertal af medlemmerne ved afstemningen i dag. Indførelsen af et moratorium ville faktisk have været i overensstemmelse med politikken om forebyggelse og styrkelse af sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med olieboreplatforme og ville have været i tråd med Barack Obamas politik om gennemførelse af et lignende moratorium i USA indtil december 2010.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Katastrofen i Den Mexicanske Golf for nylig, som medførte, at flere millioner tønder olie løb ud i havet, har gjort verden opmærksom på et emne, der er grundlæggende for EU. Denne hændelse har vist, at strenge miljøbeskyttelsesforanstaltninger skal overholdes i forbindelse med dybhavsudvinding af olie. EU skal dog forblive konkurrencedygtig i denne sektor og fortsat bore efter gas, så det kan diversificere sine energikilder. Derfor støtter jeg vedtagelsen af de nye sikkerhedsprincipper, brugen af strenge og hårde fælles standarder og etableringen af solidaritetsfonde til godtgørelse af ofrenes tab. Det presserende behov for disse foranstaltninger er også et resultat af den geomorfologiske natur af vores have, f.eks. Middelhavet, og af de boringer, der for øjeblikket er i gang langs Libyens og Egyptens kyster. Hvis der skete et olieudslip, ville det skabe en miljøkatastrofe, som vi ville kæmpe for at overvinde, med overordentlig alvorlige konsekvenser for økonomien og miljøet i mange europæiske lande. Sammenfattende vil jeg sige, at jeg ikke støtter forslaget om et moratorium, for jeg mener, at aftaler med tredjelande og deres olieselskaber ville have en større virkning. Denne fremgangsmåde ville gøre det lettere at eksportere sikkerhedsstandarder og investere i forebyggelse og teknologisk forskning.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Det er vigtigt for EU at sikre beskyttelsen af dets kyster gennem dets evne til at forebygge mod og reagere på disse problemer. Den gældende lovgivning skal også styrke sikkerhedsniveauet i forbindelse med olieefterforskning og -boring. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed i Lissabon yder støtte og teknisk bistand til Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med udvikling og anvendelse af fællesskabslovgivning om søfartssikkerhed og -beskyttelse samt om forurening fra skibe.

I juni i år fremlagde jeg for kommissærerne Oettinger, Kallas og Georgieva et skriftligt forslag om at udvide Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds ansvarsområder og fastlægge sikkerhedskontrolmekanismer for europæiske olieboreplatforme i Nordsøen, Sortehavet og Middelhavet og også et forslag om, at det skal tage ansvar for at forebygge mod miljøkatastrofer i forbindelse med olieboringer. Forslaget medfører stordriftsbesparelser i henseende til finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer. Jeg glæder mig over kommissærernes svar, som viste vilje til at revidere forordningen om Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, og jeg opfordrer Kommissionen til at udvikle de tiltag, der er nødvendige for at nå dette mål.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Den nylige ulykke i Den Mexicanske Golf, som skyldtes en eksplosion på en offshoreolieplatform, ville i sig selv være et tilstrækkeligt argument for alle dem, der skal overveje og stemme om Parlamentets beslutning om olieefterforskning og -udvinding i Europa. Som fremhævet i beslutningsteksten er heller ikke Europa beskyttet mod sådanne hændelser med katastrofale miljømæssige konsekvenser, for størstedelen af alle olieborings- og -udvindingsaktiviteter finder sted i Nordsøen. Vi har nu også flere og flere af disse aktiviteter i Sortehavsregionen, et hav, der ligeledes har sin del af problemerne på grund af menneskelige aktiviteter. Som anført i beslutningen er det Kommissionens opgave at udarbejde strenge politikker, der kan håndhæves på EU-niveau for at forhindre ulykker på olieplatforme, hvilket kan repræsentere et vigtigt skridt hen imod en forebyggelse mod eventuelle hændelser og ulykker. Dette er nogle få af de overvejelser, der retfærdiggør, at jeg stemmer for en vedtagelse af denne beslutning.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) EU skal tage ved lære af Deepwater Horizon-ulykken og sikre, at høje sikkerhedsstandarder overholdes i forbindelse med al olieefterforskning på havbunden. I lyset af risiciene ved offshoreboring og usikkerheden om håndtering og potentielle konsekvenser af en sådan hændelse i Europa opfordres der i den beslutning, som vi har vedtaget, til "et moratorium for alle dybhavsolieboringer i EU's farvande". Vi beder også Kommissionen om at foretage en specifik vurdering og i samarbejde med medlemsstaterne udarbejde en handlingsplan for at forbedre sikkerhedsstandarderne på eksisterende boreplatforme. Endelig ønsker vi sikkerhed for, at forurenerne vil blive holdt juridisk ansvarlige, og at ofrene, f.eks. fiskerne, vil kunne få den rette erstatning.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om EU's foranstaltninger i forbindelse med olieudvinding og -efterforskning i Europa, eftersom jeg anser det for nødvendigt at fremme sikkerheds- og arbejdsvilkårene på offshoreolieplatforme i EU med henblik på at forhindre miljøkatastrofer som den, der fandt sted i Den Mexicanske Golf.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af olieudvindingens betydning for de lande, der foretager den, og de farer, den involverer (hvilket fremgår af de forfærdelige konsekvenser af tilfældige olieudslip), er det væsentligt, at EU skaber de rette betingelser for at gøre olieefterforskning så sikker som mulig. Der skal findes egnet lovgivning til dette formål, som fastlægger grundlæggende sikkerhedsstandarder for offshoreolie- og -gasproduktion for at garantere udvindings- og forsyningssikkerheden i EU. I den sammenhæng er jeg, eftersom jeg er portugiser, nødt til at mindes Prestige-katastrofen, som havde en enorm indvirkning på den galiciske kystlinje, og som fik konsekvenser langs med kysterne i Portugal og Frankrig. Derfor opfordrer jeg til, at de foranstaltninger, der nu foreslås, ikke begrænses til olieefterforskning og -udvinding, men at de også omfatter olietransport og -forsyning. Tankskibsulykker er desværre mere almindelige, end vi kunne tænke os, så det er vigtigt også at vurdere sikkerhedsstandarderne på dette område med henblik på at reducere sandsynligheden for sådanne katastrofer.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Deepwater Horizon-udslippet i Den Mexicanske Golf har været et "wake-up call" for EU og medlemsstaterne om at undersøge alle aspekter af olieefterforskning og -udvinding i EU som en hastesag og træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne type miljøkatastrofe aldrig finder sted i vores farvande. Det er derfor nødvendigt og afgørende at vedtage et fælles, grænseoverskridende europæisk forebyggelses- og beredskabssystem i forbindelse med olieudslip.

Jeg vil gerne fremhæve anmodningen til Kommissionen om at forelægge en rapport med en vurdering af miljøforureningsniveauet og den biologiske status i Den Mexicanske Golf samt en gennemgang af EU's evne til omgående at reagere på ulykker, der involverer offshoreanlæg, samt at udvikle en europæisk handlingsplan i samarbejde med medlemsstaterne. Jeg glæder mig over anmodningen om et forslag til lovgivning rettet mod at sikre en gennemførelse af højere sikkerhedsstandarder i forbindelse med alle olieplatforme og boreaktiviteter i EU. Jeg er dog ikke enig i indførelsen af et moratorium for alle dybhavsolieboringer i EU's farvande, selv hvis disse standarder sikres i hele EU, fordi denne foranstaltning er uforholdsmæssig sammenlignet med den effekt, som den kunne få på industrien.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Selve indholdet i beslutningen er positivt, eftersom det henleder opmærksomheden på behovet for forebyggelse og tilvejebringelse af den nødvendige støtte i tilfælde af miljøkatastrofer som følge af olieudslip. Uafhængigheds- og kvalitetssikring af miljøkonsekvensundersøgelser og ansvarsfastlæggelse er vigtige faktorer, når det gælder om at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskets sundhed og miljøet, forhindre, at potentielt farlige aktiviteter på havbunden skader hav- og kystmiljøerne, beskytte biodiversiteten og sikre fremgangen for de lokale landbrugs- og fiskeriaktiviteter i kystsamfundene. Vi er dog nødt til at kritisere, at en beslutning om dette emne fuldstændig ignorerer spørgsmålene om oliereservernes fysiske grænser, menneskehedens ekstreme og bekymrende afhængighed af denne primære energikilde, behovet for retfærdig og omhyggelig forvaltning af de eksisterende reserver, og behovet for at søge andre, alternative energiforsyningskilder.

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Den højest mulige forsigtighed, miljøbeskyttelse og sikkerhed i forbindelse med olieudvinding i Europa er principper af afgørende betydning, og her kan vi ikke acceptere nogen kompromiser. Vi skal især drage de nødvendige konklusioner af katastrofen i Den Mexicanske Golf for at forhindre, at lignende hændelser finder sted i EU's kystnære farvande.

Ikke desto mindre lod Parlamentet fornuften råde i dag, da det afviste den maksimalistiske opfordring til et moratorium for alle dybhavsolieboringer i EU's farvande. Det, der er på spil, er vores europæiske olieindustris overlevelse og fremtid i en krisetid, men også vores behov for energiuafhængighed.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) I dette beslutningsforslag opfordres der til en styrkelse af sikkerhedsstandarderne på olieplatforme i EU og en beredskabsplan for olieudslip i EU's farvande. Dette er presserende i betragtning af den nylige katastrofe i Den Mexicanske Golf med Deepwater Horizon-eksplosionen og -olieudslippet. I denne beslutning opfordres der til et moratorium for dybhavsboringer, indtil standarderne er blevet forbedret og overholdt. Jeg er helt overbevist om, at borevirksomheder i hele Europa skal forbedre arbejdsvilkårene, og en måde at gøre dette på er at sikre ensartede høje sikkerhedsstandarder på offshoreplatforme i hele EU.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi jeg mener, at det er væsentligt at foretage en grundig undersøgelse af alle de aspekter, der er forbundet med olieudvinding og -efterforskning i EU. Jeg mener faktisk, at det er nødvendigt at vedtage reguleringsforanstaltninger, som forhindrer, at de miljøkatastrofer, der på det seneste har ramt USA, bliver gentaget i vores have. Hvis der nogensinde skete tilsvarende ulykker i Middelhavet, som er kendt for sin ekstremt langsomme vandudskiftning, ville der rent faktisk opstå en miljøkatastrofe med alvorlige konsekvenser. I lyset af gennemgangen af den eksisterende europæiske lovgivning på dette område, som i mange henseender viser sig at være mangelfuld, er det afgørende, at der skrides til handling for at sikre maksimale sikkerhedsstandarder. Af den årsag opfordrer også jeg Kommissionen til nøje at overvåge de undersøgelser, som de amerikanske myndigheder foretager, for bedre at kunne fastlægge og gennemføre strenge sikkerhedsforanstaltninger, der også sikrer beskyttelsen af biodiversiteten i hav- og kystmiljøet.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne beslutning, eftersom jeg mener, at Europa har et presserende behov for en fælles europæisk og grænseoverskridende forebyggelses- og beredskabsplan for olieudslip. Eftersom EU's farvande også grænser op til lande, der ikke er en del af EU, og som dermed ikke er forpligtet til at overholde de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen om ansvar og genopretning af skader, skal Kommissionen udarbejde politikker med henblik på forebyggelse af uheld på olieboreplatforme og udvide anvendelsesområdet for Seveso II-direktivet til også at omfatte olieboreplatforme. Den nuværende lovgivning om miljøansvar indeholder flere vigtige huller, og derfor mener jeg, at der skal indføres nogle nye lovbestemmelser, som tager højde for alle de risici, der er forbundet med offshoreudvinding, og ansvar i forbindelse med olieulykker skal reguleres ordentligt. På grund af fraværet af en erstatningsfond i tilfælde af oliekatastrofer skal Kommissionen medtage obligatoriske finansielle sikkerhedsbestemmelser i miljøansvarsdirektivet.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter fuldt ud høje sikkerhedsstandarder i forbindelse med olieboringer i hele EU, og jeg støtter særlig opfordringerne til, at olievirksomhederne opretholder ensartede og høje standarder i alle de lande, de opererer i – de aktuelle forskelle mellem medlemsstaterne er uacceptable og uretfærdige. Resultaterne af undersøgelsen af Deepwater Horizon-tragedien skal undersøges nøje, når de er blevet offentliggjort, og vi skal være særlig opmærksomme på at gennemgå sikkerhedsstandarderne, når der gives tilladelser til nye boringer. I betragtning af de høje standarder for Skotlands olieboringer i Nordsøen mener jeg ikke, at et fælles moratorium for boringer er den bedste måde til at håndtere dette spørgsmål, men i stedet burde detaljerede sikkerhedskontroller være altafgørende i forbindelse med alle beslutninger om at give nye tilladelser.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) Den tætte forbindelse mellem olieefterforsknings- og -udvindingsaktiviteter samt tidligere og nuværende miljøforandringer er bevist og genstand for fortsat videnskabelig forskning. En hurtig demonstration af, hvad der vil ske i 2080 som følge af disse aktiviteter, kan kun fungere som en advarsel om at stoppe de katastrofer, som hele verden har i vente – ingen er fritaget, ikke engang os selv. Der er ingen tvivl om, at der er ansvar for dybhavsboringer, som indtil for nylig aldrig ville have været taget med i betragtning, men vi kan ikke forblive uberørt af truslen om katastrofer i stil med den i Den Mexicanske Golf. Det er i dag afgørende, at EU styrker og harmoniserer sikkerhedsniveauerne for olieefterforskning og -udvinding i alle 27 medlemsstater, ikke blot for eksisterende platforme, men også for dem, der skal tages ud af drift. For det andet skal vi identificere og regulere operatørernes ansvar og i første omgang udelukke muligheden for udlejning af anlæg til tredjeparter. Derfor er jeg enig i det, som ordføreren har fastslået, og jeg ønsker, at Kommissionen og Rådet griber direkte ind for at skabe klarhed, gennemsigtighed, ensartethed og dermed sikkerhed inden for vores territorium og på dette specifikke område, hvor vi aldrig må slække på opmærksomheden.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg undlader at stemme, eftersom dette dokument ikke indeholder en eneste henvisning til en fremtid uden benzin.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) De forskellige ulykker, der har fundet sted i forbindelse med olieefterforskning og -udvinding i årenes løb, har fungeret som en advarsel om farerne ved disse aktiviteter. Den nylige og ekstremt alvorlige ulykke i Den Mexicanske Golf har virkelig understreget behovet for at anvende nye og forskellige metoder til at undgå lignende situationer i fremtiden, eftersom disse kan være til fare for miljøbalancen og biodiversiteten i hele regioner, og de deraf følgende skader har en virkning på alle. EU skal derfor træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at olieefterforskning og -udvinding i Europa foretages i overensstemmelse med de bedste sikkerhedsregler med henblik på at undgå katastrofer for miljøet og menneskeheden i fremtiden.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg støttede dette forslag til beslutning fuldt ud. Jeg mener, at det er nødvendigt at øge olieudvindingsselskabernes ansvar, så forsikrings- og reservefonden til forebyggelse af ulykker i tilfælde af en ulykke uden problemer kan dække alle oprydningsomkostningerne og alle de potentielle skader på miljøet. En bankgaranti på 100 % og strengere krav i forbindelse med udstedelse af tilladelser i olieefterforsknings- og -udvindingssektoren er også væsentlige.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf viser tydeligt, at økonomiske overvejelser alt for ofte resulterer i, at der lades hånt om sikkerhedsforskrifterne, og at den sunde fornuft går fløjten. I det nordøstlige Atlanterhav svarer dybhavsbetingelserne til dem i Den Mexicanske Golf, og derfor er risiciene også de samme. Sikkerhedsdebatten i Europa er så meget desto vigtigere i lyset af, at størstedelen af olieboringerne og -udvindingen finder sted i Nordsøen, og at nabolandene på baggrund af skærpelsen af sikkerhedskravene i USA og i strid med forpligtelserne i medfør af Osparkonventionen ikke kunne nå til enighed. Den er endnu mere vigtig, fordi det i tider med høje oliepriser bliver særlig rentabelt at udvikle svært tilgængelige oliefelter og udvinde under de vanskeligste forhold såsom fra stedse større dybder. Derfor glæder jeg mig over, at man på EU-niveau søger at opnå relevante sikkerhedsstandarder, og jeg stemte for beslutningsforslaget.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den omhandler et yderst vigtigt emne. Jeg vil dog gerne påpege, at spørgsmålet skulle have været rejst inden for en mere generel ramme. Kommissionen reviderer for øjeblikket EU-lovgivningen om miljøansvar og skal i den sammenhæng fremsætte løsningsforslag med henblik på at undgå miljøkatastrofer som den, der for nylig fandt sted i Ungarn, og som kan henføres til udslippet af en stor mængde rødt slam.

  Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. – (ES) I lyset af konsekvenserne i Den Mexicanske Golf mener jeg, at den beslutning om EU's foranstaltninger i forbindelse med olieudvinding og -efterforskning i Europa, som Parlamentet har vedtaget i dag, er ekstremt vigtig.

Som medlem af Udvalget om Industri, Forskning og Energi må jeg påpege, at produktionen af dybhavsolie og -gas er vigtig for at sikre forsyningen i EU. Produktionen af dybhavsolie og -gas finder ikke sted under så ekstreme forhold som i Den Mexicanske Golf. Der skal imidlertid træffes alle forholdsregler. Derfor må vi arbejde på at forebygge, så vi har ajourført lovgivning, der anvendes effektivt og forhindrer naturkatastrofer i at finde sted. Vi kan dog ikke komme uden om, at denne type udvinding og produktion altid indebærer risici. Derfor skal vi også overveje at opbygge en reel kapacitet, som skal reagere på eventuelle ulykker som den, der fandt sted i Den Mexicanske Golf.

Denne beslutning er et skridt i den rigtige retning, eftersom den opfordrer til fremskridt i EU, både hvad angår forebyggelse og beredskab.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Er Parlamentet villigt til at stemme for et moratorium for alle offshoreolieboringer? Det er sådan, vi tager ved lære af den menneskelige og miljømæssige tragedie, som skyldes den oliekatastrofe, der fandt sted den 20. april i Den Mexicanske Golf. 11 døde, et udslip på 800 mio. liter olie og en ødelagt biodiversitet. Det er det eneste reelle politiske emne ved dagens afstemning. Ved at forkaste moratoriet har Parlamentets plenarforsamling sendt et klart budskab, der overhovedet ikke tager sigte på folks bekymringer. Ikke desto mindre er det helt åbenlyst, at offshoreboring er en risikabel aktivitet, og at der skal træffes alle forholdsregler, herunder styrkelse af princippet om miljøansvar, etablering af en særlig europæisk fond, som skal opretholdes via obligatoriske bidrag fra operatører af offshoreanlæg, særlig når der foretages boringer i Arktis under ekstrem kulde og på store dybder. Én ting står klart: Ved at nægte at stemme om en udsættelse af nye offshoreboringer lever Parlamentet ikke op til Kommissionens holdning til et reelt moratorium som meddelt i kommissær Oettingers tale den 7. juli.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Næsten fem mio. tønder olie løb ud i Den Mexicanske Golf mellem april og september 2010 efter eksplosionen på Deepwater Horizon-olieplatformen, hvilket skadede både økonomien og økosystemet i regionen alvorligt. Samlet set blev over 400 arter – hvaler, delfiner, søkøer, hejrer osv. – truet. Eftersom EU har mange olieplatforme – der er mere end 500 i Nordsøen – skal der på europæisk niveau gøres alt for at undgå en sådan katastrofe på vores territorium. Ved at stemme for denne beslutning opfordrer jeg til, at der udarbejdes strenge europæiske regler med henblik på at forhindre ulykker på olieplatforme og lovgivning, som skal sikre, at ensartede og høje sikkerhedsstandarder finder anvendelse på alle olieboreplatforme og i forbindelse med alle boreoperationer i EU, fra den atlantiske margin til Sortehavet. Jeg hilser endvidere Kommissionens beslutning om en "stresstest" i forbindelse med olieboringer i EU's farvande velkommen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Risikoen for alvorlige ulykker i EU's farvande er høj, og Europa er ganske enkelt ikke rustet til at håndtere de katastrofale konsekvenser af en sådan ulykke. Kommissionen anerkendte selv dette under høringerne. Offshoreolieboringerne og -efterforskingen er steget eksponentielt, og risiciene er derfor også forøget, mens sikkerheden omvendt fortsat i stor udstrækning er utilstrækkelig. I den sammenhæng kunne kun et midlertidigt moratorium for alle nye offshoreboringer i EU's farvande have reduceret risiciene og også sendt et klart signal om vores afhængighed af fossile brændstoffer. Derfor skal vi endnu en gang sætte vores lid til den lille smule troværdighed og pålidelighed, som vi kan tilskrive olieindustrien.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Efter det, der skete med den berygtede platform i Den Mexicanske Golf, hvilket forårsagede en miljøkatastrofe efter et brud på en olieledning, opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed Kommissionen til at være opmærksom på havboringer, navnlig med hensyn til platforme i EU-farvande. Jeg ville have foretrukket, hvis Udvalget om Miljø var gået endnu længere og havde anmodet om lignende garantier fra andre europæiske ikkemedlemsstater såsom Norge, hvor 90 % af landets BNP er tilknyttet olieudvinding fra havet. EU er en global økonomisk magt og skal kunne kræve, at lande, der ikke er medlemsstater, men som anser EU for at være deres vigtigste partner, også overholder de gældende sikkerhedsforanstaltninger for farlige dybhavsaktiviteter.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Naturkatastrofen i Den Mexicanske Golf, som skyldes, at Deepwater-olieboreplatformen sank, er en ideel mulighed for at overveje Europas handlingsplan til forebyggelse af lignende begivenheder. De ufattelige skader, som økosystemet i Den Mexicanske Golf og USA's sydkyst har lidt på grund af olieudslippet, bør for os være et stærkt incitament til at handle. EU skal for det første øge sin mulighed for at reagere i en fart, hvis en sådan katastrofe finder sted. Vi skal sikre, at der findes et passende koordinationssystem for nationale tjenester med henblik på at øge deres effektivitet i forbindelse med bekæmpelse af et olieudslip eller udbedring af skader efter et. For det andet er det væsentligt med øget sikkerhedskontrol med eksisterende anlæg eller anlæg under konstruktion. Vi skal f.eks. forbedre kontrollen med processen for udstedelse af tilladelser til olieboring eller udlejning af anlæg til tredjeparter. For det tredje skal der etableres passende retlige rammer med henblik på regulering af ansvarsområder og udbedring af alle skader, eftersom der er en lang række væsentlige retlige smuthuller i de gældende bestemmelser. Vi skal også overveje at indføre en erstatningsfond, som kan finansiere krisebekæmpende foranstaltninger i sådanne situationer.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede denne afbalancerede beslutning, der ikke forbyder kommende dybhavsolieudvinding, men tilpasser denne for at sikre, at de europæiske sikkerhedsstandarder, som er blandt de strengeste i verden, bliver overholdt. Disse standarder skal efter min mening garantere både en bæredygtig energiforsyning til Europa og sikre samt holdbare offshoreaktiviteter. Vi husker alle de forfærdelige billeder af det sorte hav i Den Mexicanske Golf, det frygtelige tab af menneskeliv, den nød, som de borgere, der blev ramt af katastrofen, blev bragt i og de betydelige skader, der opstod som følge af eksplosionen på Deepwater Horizon-boreplatformen. Det er grunden til, at jeg gentager min appel om at oprette en reel europæisk civilbeskyttelsesstyrke, som kan gennemføres hurtigt og effektivt efter så alvorlige katastrofer. Offshoredybhavsudvinding er væsentlig i forbindelse med oliefortynding. Dens indvirkning på miljøet skal dog kontrolleres, og vi må sikre, at den ikke udgør en fremtidig trussel for hav- og kystområderne og for biodiversiteten. Dette er en stor udfordring i forhold til det internationale og miljømæssige image i EU, som frembringer yderst positive resultater på dette område.

– Forslag til beslutning: Konference om den biologiske mangfoldighed – Nagoya 2010 (B7-0536/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) På aftenen for partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed stemte jeg for denne beslutning efter forhandlingen med Rådet og Kommissionen, hvor vi drøftede EU's planer og primære strategiske målsætning om at standse tabet af biologisk mangfoldighed. Derfor håber jeg, at EU vedtager en stærk og konsekvent holdning til denne konference og kommer med idéer til de konkrete foranstaltninger, der skal tages for at sikre det bidrag, som beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed yder til en bæredygtig udvikling. Jeg vil gerne påpege, at en bevarelse af den biologiske mangfoldighed er grundlæggende for økosystemernes kvalitet, har direkte indvirkning på væsentlige funktioner såsom fødevareproduktion eller adgang til vand og forhindrer jordskred og oversvømmelser. Jeg håber også, at de politiske reaktioner, der skal sikre, at den biologiske mangfoldighed integreres med økonomiske aktiviteter som f.eks. landbrug, fiskeri og turisme, vil være modige og ambitiøse nok til at beskytte denne uvurderlige, om end skrøbelige, arv – som f.eks. i min region, Azorerne – mod andre snæversynede eksterne interesser, der kan true den.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om EU's mål i forbindelse med biologisk mangfoldighed. Over for det voksende tab af arter og følgelig af den biologiske mangfoldighed på jorden er det vigtigt, at vi sætter ambitiøse mål for beskyttelsen af dyr og planter, samtidig med at vi sikrer, at menneskeheden fortsat kan udnytte deres rigdom. Således har Parlamentet slået til lyd for mål, som gør det muligt at bevare ressourcerne, ved at henvise til en streng reguleringsordning og ved at fremme nye teknologier.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for dette forslag forud for det 10. møde i partskonferencen om den biologiske mangfoldighed i denne måned. Det anslås, at den globale artsudryddelsesrate er 100-1 000 gange højere end den naturlige rate, og det skyldes primært menneskelige handlinger. Det er meget skuffende, at 2010-målsætningerne om at standse tabet af biologisk mangfoldighed ikke er blevet opfyldt. Landbrugsjord udgør 45 % af EU-totalen og er et værdifuldt levested, som indeholder en rig biologisk mangfoldighed. Landbrugssektoren har bidraget til den biologiske mangfoldighed i EU, og mange dyre- og plantearter afhænger nu af landbrugssektoren og landbrugsaktiviteterne. Det er f.eks. græssende får og kvæg, der opretholder planternes mangfoldighed på åbne græsarealer. Der skal tages højde for spørgsmål om den biologiske mangfoldighed ved gennemførelsen af landbrugsaktiviteter. Der skal ydes bistand og støtte til miljøvenlige landbrugsforanstaltninger med henblik på at fremme bæredygtig anvendelse af biologisk mangfoldighed. Landbrugssektorens betydning for miljøet skal tages op i Nagoya, og dette emne skal stå i centrum, når den fælles landbrugspolitiks fremtid og budget drøftes fremover.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg tilslutter mig denne beslutning. I betragtning af den aktuelle situation, hvor den biologiske mangfoldighed er gået tilbage med 30 % i løbet af de sidste 40 år, og tabet af biologisk mangfoldighed ifølge prognoser fremover vil blive fremskyndet 10 gange så hurtigt, er det nødvendigt at iværksætte beslutsomme tiltag nu for at bevare den biologiske mangfoldighed og fremme den bæredygtige anvendelse af biologisk mangfoldighed. Tabet af biologisk mangfoldighed udgør en trussel for fødevaresikkerheden og forværrer situationen med opbrugte energiforsyninger og klimaforandringer. For at undgå den negative effekt af disse processer skal Kommissionen og medlemsstaterne samarbejde ved at udarbejde en bæredygtig EU-strategi om bevarelse af biologisk mangfoldighed, som skal forenes med målene om bekæmpelse af fattigdom, bæredygtig håndtering af affald og reduktion af klimaforandringer. Tilstrækkelig finansiering er uundgåeligt nødvendig for at gennemføre de planlagte aktioner og strategier. Den offentlige støtte er sandsynligvis ikke tilstrækkelig. Derfor er det nødvendigt at tiltrække investeringer fra den private sektor og finde nye finansieringskilder. Endvidere er det nødvendigt i forbindelse med godkendelsen af den nye flerårige finansielle ramme at overveje de udarbejdede planer og sikre, at de har den nødvendige finansiering.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Beslutningen om EU's strategiske mål med henblik på den 10. partskonference om den biologiske mangfoldighed, der afholdes i Nagoya, er særlig vigtig i 2010, som FN har udnævnt til det internationale år for biodiversitet, og på baggrund af at hverken det globale mål om i væsentlig grad at begrænse tabet af biologisk mangfoldighed inden 2010 eller EU's målsætning om at standse forringelsen af den biologiske mangfoldighed er blevet opfyldt.

Bevarelse af biologisk mangfoldighed samt bæredygtig anvendelse og retfærdig fordeling af de fordele, der stammer fra genetiske ressourcer, skal fortsat forsvares, og jeg mener, at dette afspejles i denne beslutning. Kommissionen og medlemsstaterne skal tale med én stemme på den 10. partskonference, og deres interne beslutningsprocesser skal fremskyndes. Det er særlig vigtigt at styrke den diplomatiske indsats over for tredjelandene.

Endelig mener jeg, at det er afgørende for Kommissionen og medlemsstaterne at integrere det miljømæssige element i deres forbindelser med tredjelande samt at lægge vægt på betydningen af at tilstræbe en integreret tilgang og "grønt diplomati".

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for beslutningen om EU's strategiske mål med henblik på det 10. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed i Nagoya, primært fordi jeg er fuldstændig overbevist om, at bevarelse af biologisk mangfoldighed er fremmende for en bæredygtig vækst i udviklingslandene. At hverken det globale biodiversitetsmål for 2010 om i væsentlig grad at begrænse tabet af biologisk mangfoldighed eller EU's målsætning om at standse forringelsen af den biologiske mangfoldighed er blevet opfyldt, gør de yderligere foranstaltninger, der sigter mod at nå disse mål, endnu mere presserende.

Et andet aspekt er den ulovlige anvendelse af genetiske ressourcer, hvilket i de fleste tilfælde har en negativ effekt på de lande, hvor denne praksis finder sted. Jeg er enig i, at der kun indimellem rejses spørgsmål om bevarelse af biologisk mangfoldighed i den offentlige debat. Derfor støtter jeg beslutningens forslag om at gøre en mere ihærdig og målrettet indsats for at fremme målene om bevarelse af den biologiske mangfoldighed blandt de almindelige borgere. Vi må forstå og støtte disse emner. Jeg mener, at det er lige så vigtigt at gøre en indsats for at inddrage bevarelse af biologisk mangfoldighed som en del af medborgerkundskaben i vores lande.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Fordi det ikke er et presserende punkt på den europæiske og internationale politiske dagsorden at standse tabet af den biologiske mangfoldighed, glæder jeg mig over gennemførelsen og vedtagelsen af et sæt specifikke indikatorer, som er baseret på videnskabelige data for at måle, hvilke fremskridt med hensyn til biologisk mangfoldighed der er sket hen imod opfyldelse af EU's strategiske mål.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) I en sag, der er lige så følsom, som den er væsentlig, såsom sagen om bevarelse af biologisk mangfoldighed som både europæisk og global naturarv, er det vigtigt, at medlemsstaterne og Kommissionen bliver enige om EU's holdning på den 10. partskonference. Jeg hilser derfor dette beslutningsforslag velkommen. Den kompleksitet, der er forbundet med bevarelsen af biologisk mangfoldighed, kræver mange mekanismer, løsninger og foranstaltninger.

Derfor mener jeg, at tilskyndelse til synergier mellem de forskellige verdensorganisationer, medlemsstater og ngo'er vil gøre det muligt at udvikle instrumenter til sikring af den biologiske mangfoldighed i henhold til politikker om miljøbeskyttelse, som fremmer dette mål. Til sidst vil jeg gerne fremhæve behovet for at angive de økonomiske fordele ved markedsindgrebet i bevarelsen af biologisk mangfoldighed og inddragelsen af miljøspørgsmål på medlemsstaternes og Kommissionens dagsorden, hvad angår forbindelser med tredjelande, også kendt som "grønt diplomati".

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Det er ærgerligt, at forringelsen af den biologiske mangfoldighed endnu ikke er blevet standset på trods af de tilsagn, som EU indgik på EU-topmødet i Gøteborg i 2001. Denne beslutning minder os om, at den biologiske mangfoldighed spiller en central rolle i kampen mod den globale sult og for fødevaresikkerheden, og at den er en forudsætning for ethvert forsøg på at reducere klimaforandringerne og tilpasse sig til dem. Tiden er inde til, at alle medlemsstaterne gennemfører Natura 2000-lovgivningen samt fugle- og habitatdirektiverne fuldt ud og tager initiativ til at bevare havets biodiversitet. Denne politik til fordel for den biologiske mangfoldighed skal udøves på både europæisk og internationalt niveau med henblik på at integrere disse sager i politikken om udviklingssamarbejde og særlig i EU's eksterne aktiviteter samt i alle aftaler, der fremover indgås inden for rammerne af WTO.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Som jeg allerede har haft lejlighed til at sige i forbindelse med fru de Langes betænkning, som vi stemte om i sidste mødeperiode: "Jeg er (…) enig i behovet for, at EU som helhed og særlig alle de områder, der er omfattet af EU-politikken, finder en bæredygtig strategi til at beskytte biodiversiteten og bevare økosystemerne. Jeg tror på, at det er særlig vigtigt på landbrugs- og fiskeriområdet, hvorfor jeg særligt nøje overvåger reformerne af den fælles fiskeripolitik og den fælles landbrugspolitik, som er under udarbejdelse. Det er, fordi den tilstrækkelige og bæredygtige bevarelse af biodiversiteten, selv om den er nok så afgørende og ønskelig, ikke må bremse bæredygtigheden og udviklingen af landbruget og fiskeriet."

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) FN har udråbt 2010 til internationalt biodiversitetsår. Desværre vil EU ikke nå sit biodiversitetsmål for 2010. Tabet af biodiversitet fortsætter med en alarmerende hast. Tabsraten vil ifølge prognoser være 10 gange større i 2050. Dette tab af biologisk mangfoldighed er uacceptabelt, ikke blot i et etisk, men også i et økologisk og økonomisk perspektiv, eftersom det forhindrer de kommende generationer i at drage fordel af en sund biologisk mangfoldighed. Det er afgørende, at Kommissionen og medlemsstaterne taler med én stemme og fremskynder og effektiviserer deres interne beslutningsprocesser, så de hurtigt kan nå til enighed om den interne EU-holdning på den 10. partskonference, samt afsætter flere ressourcer og mere tid til deres diplomatiske indsats i forhold til tredjelandene.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne beslutning indeholder nogle punkter, som er positive og væsentlige, andre, der er flertydige og uklare, mens endnu andre er negative og endda bekymrende. Vi deler de bekymringer, der udtrykkes om, at EU's mål og de globale mål om at i væsentlig grad at begrænse tabet af biologisk mangfoldighed ikke er blevet opfyldt. Vi glæder os over aspekter som f.eks., at fordelene ved genetiske ressourcer fordeles, at patenter på livsformer og livsprocesser afvises, at traditionel viden og indfødte folks skikke beskyttes, at der skabes sammenhæng mellem genetisk mangfoldighed og global fødevaresikkerhed, at virkningen af biobrændstoffer vurderes, og at der gøres opmærksom på problemet med eksotiske arter. Vi afviser og forkaster imidlertid på det kraftigste intentionen om at bevæge os hen imod nye former for privat tilegnelse af naturen og naturressourcerne såsom indførelsen af "betaling for økosystemtjenester", som der slås til lyd for mere end en gang i beslutningen. De flertydige og uklare aspekter skal også nævnes, som f.eks. at der slås til lyd for, at "værdien af den biologiske mangfoldighed og de muligheder, der kan opnås ved at bevare og anvende den på en bæredygtig måde, integreres i nationalregnskaber".

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Afstemningen til fordel for en beslutning om EU's strategiske mål med henblik på det 10. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (biodiversitetskonventionen – CBD), der afholdes i Nagoya (Japan) fra den 18. til den 29. oktober 2010, skyldes især behovet for at komme til dette vigtige møde med en fælles europæisk holdning, som kan opnå opbakning fra så mange andre deltagerlande som muligt. Først når vi har klare idéer om målene og forslagene, kan vi virkelig spille en afgørende rolle i de globale aftaler, der skal indgås. I beslutningen fremhæves med rette særlig det presserende behov for at handle med henblik på at begrænse tabet af biologisk mangfoldighed i større målestok ved hjælp af allerede tilgængelige ressourcer.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det omsiggribende menneskeskabte biodiversitetstab er foruroligende. Biodiversiteten bør ses som det mest pålidelige barometer for miljøets tilstand. Da EU står over for alarmerende biodiversitetstab, hvor 42 % af pattedyrene, 43 % af fuglene, 45 % af sommerfuglene, 30 % af padderne, 45 % af krybdyrene og 52 % af ferskvandsfiskene er truet af udryddelse, mener jeg, at den lovgivning, der netop er gennemført, er væsentlig og afgørende for bevarelsen af biodiversiteten og endda for styrkelsen af den. Vi må derfor være ambitiøse i forhold til biodiversiteten for at nå de strategiske mål for 2020. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den biologiske mangfoldighed er grundlaget for hele menneskehedens eksistens, hvilket betyder, at den biologiske mangfoldighed og de naturlige levesteder skal bevares. De fattige dele af befolkningen rammes især af tabet af den biologiske mangfoldighed og ødelæggelsen af økosystemerne, eftersom de ofte er afhængige af naturprodukter for at kunne overleve. Det burde være i de vestlige regeringers interesse at bevare denne mangfoldighed og gøre en indsats for at øge fokus på denne sag, for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed kan på lang sigt kun være gavnlig, også ud fra et økonomisk synspunkt. Jeg undlader at stemme, fordi der er sat for høje mål, og EU's styrende rolle i den sammenhæng kun opfylder sit formål, hvis store nationer såsom Kina også er klar til at ændre deres måde at tænke på.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) EU er foruroliget over tabet af biologisk mangfoldighed og over, at det globale biodiversitetsmål for 2010 om i væsentlig grad at begrænse tabet af biologisk mangfoldighed ikke er blevet opfyldt. For at nå de ambitiøse mål er det nødvendigt så hurtigt som muligt at vedtage konkrete indikatorer baseret på videnskabelige data for at måle, hvilke fremskridt der er sket hen imod opfyldelse af de strategiske mål. I undersøgelser foretaget til dato skønnes det, at velfærdstabet som følge af tab af biologisk mangfoldighed i øjeblikket ligger på 50 mia. EUR om året (lige under 1 % af BNP) og vil stige til 14 000 mia. EUR i 2050. Derfor anser EU dette problem for at være overordentlig presserende. Jeg tilslutter mig overbevisningen om, at der er mange forbindelser mellem at beskytte klimaet, opfylde årtusindudviklingsmålene og standse forringelsen af den biologiske mangfoldighed. De tiltag, der er blevet iværksat for at beskytte den biologiske mangfoldighed, har en positiv indvirkning på strategierne for tilpasning til og modvirkning af klimaændringer. Jeg er enig i denne beslutnings appel om støtte til bestræbelser for at øge synergien og forbindelserne mellem den biologiske mangfoldighed og klimapolitikker. For at hjælpe med at undgå disse globale problemer er der dog behov for drastisk at øge den globale finansiering til den biologiske mangfoldighed, navnlig via eksisterende finansieringskilder samt nye og innovative kilder, bl.a. nye og innovative markedsbaserede instrumenter.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den biologiske mangfoldighed er en rig arv, som vi har arvet fra tidligere generationer, og som vi bør efterlade til kommende generationer Rent bortset fra ethvert antropologisk synspunkt er det også vigtigt at anerkende den biologiske mangfoldigheds iboende værdi.

For øjeblikket er en ud af fem arter i fare for at uddø. Dette er et skræmmende tal, som kræver, at vi træffer de relevante foranstaltninger for at forsvare og beskytte den biologiske mangfoldighed.

På den baggrund glæder jeg mig over denne beslutning, som i sidste instans sigter mod at fremme en effektiv og beslutsom gennemførelse af den tidligere fastlagte målsætning for 2010 om i væsentlig grad at begrænse tabet af biologisk mangfoldighed, og som systematiserer de forskellige hasteforanstaltninger med henblik på at beskytte den biologiske mangfoldighed og dermed indeholder nye målsætninger for 2020.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) EU skal have den samme aggressive tilgang på den internationale arena, hvad angår beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed, som i kampen mod klimaforandringerne. Bevarelsen af den biologiske mangfoldighed tegner til at blive præcis lige så vanskelig i Nagoya, som det var at vende den ødelæggende tendens til global opvarmning i Cancún. Tallene er der for at minde os om udfordringens omfang. 30 % af dyre- og plantearterne er forsvundet siden 1970. I Europa fortsætter tabet af biologisk mangfoldighed, selv om der som følge af den øgede bevidsthed blev etableret økologiske områder, kaldet "Natura 2000", som dækker næsten 18 % af Europas territorium. Hvad skal vi forvente i Nagoya mellem den 18. og den 29. oktober 2010? I bedste fald at EU taler med én stemme. Det skal også have modet til at tale om emner, som kan skabe vrede, også med Japan, værtslandet, der ikke kan fortsætte med at anvende ikkebæredygtige og særlig barbariske metoder for hval- og delfinfiskeri, uden at det får konsekvenser. Det skal desuden sende et positivt signal, nemlig at den bedste måde til at beskytte arternes mangfoldighed er at integrere dette anliggende horisontalt i de økonomiske aktiviteter såsom handel, turisme og transport.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Selv om vores første indskydelse var at støtte teksten, fik ændringsforslag 1 til punkt 16, der blev fremsat af PPE-Gruppen og ECR-Gruppen, i sidste ende vores gruppe til at undlade at stemme.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Biologisk mangfoldighed påvirker vores alle sammens liv. Som følge af menneskelige aktiviteter sker der imidlertid et stadig hastigere tab af biologisk mangfoldighed. Symptomer herpå er masserydning af skove, reducerede fiskebestande og udryddelse af endnu flere arter. Forskere skønner, at 15-40 % af arterne kan være udryddet i slutningen af det 21. århundrede. Vi skal være klar over, at tabet af den biologiske mangfoldighed har en negativ indvirkning på økosystemernes funktion og de tjenester, de leverer, såsom tilvejebringelse af fødevarer, rensning af vand, gødskning af jord, beskyttelse mod oversvømmelser og produktion af energi. Den biologiske mangfoldighed bringes i fare af mange faktorer, f.eks. klimaforandringer, ukontrolleret byudvikling og invasive fremmede arter. Jeg vil dog gerne koncentrere mig om et specifikt spørgsmål. Jeg tænker på landbruget, der ofte angives som en faktor, som udgør en trussel for den biologiske mangfoldighed. Der er bestemt ikke nogen tvivl om, at landbrugsindustrien ikke er miljøvenlig. Jeg mener dog, at en afbrydelse af landbrugsaktiviteterne er en væsentlig større trussel. Vi har på det seneste været vidner til en intensivering af denne proces. Den stadigt faldende rentabilitet i landbrugsproduktionen, som bl.a. skyldes prisudsving, betyder, at folk vender ryggen til landbruget, og det medfører udryddelse af liv i store områder.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Fra den 18. til den 29. oktober finder partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (biodiversitetskonventionen – CBD) sted i Japan. Målsætningen for 2010 om at standse tabet af den biologiske mangfoldighed er ikke blevet opfyldt, hverken på globalt eller på europæisk plan.

Som Parlamentets beslutning understrege, vil tabet af den biologiske mangfoldighed være væsentligt og ikke til at kontrollere på mellemlang og lang sigt, medmindre der gøres noget for at vende udviklingen i en fart.

Parlamentet kræver, at alt levende ikke skal kunne patenteres, og at erhvervslivets og industriens udplyndring af genetiske ressourcer, særlig i udviklingslandene, skal ophøre.

Beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed er afgørende for at nå årtusindudviklingsmålene.

Derfor støttede jeg beslutningen, herunder de ændringsforslag, som Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre og Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance fremsatte.

Om nogle få uger finder konferencen om klimaændringer i Cancún sted, og det er derfor på høje tid, at det internationale samfund og frem for alt EU – dets engagement i miljøbeskyttelse taget i betragtning – tager hensyn til rapporten med titlen "The economics of ecosystems and biodiversity" (TEEB-undersøgelsen) og anbefalingerne heri på konferencen i Nagoya.

Det haster utrolig meget at gentage, at kampen for den biologiske mangfoldighed, kampen mod klimaændringer og kampen mod fattigdom hænger tæt sammen, og det samme gør metoderne til at afhjælpe dem.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Selv om de aktuelle økonomiske omkostninger som følge af tab af biologisk mangfoldighed ifølge undersøgelser ligger på ca. 50 mia. EUR om året, er denne sag ikke på den internationale politiske dagsorden. Der findes allerede fremragende instrumenter på europæisk niveau, og vi skal foretage en målrettet forbedring af disse og koordinere dem med klimapolitikken for at opnå størst mulig fordel af investeringerne. Investeringer i bevarelse af den biologiske mangfoldighed vil give udbytte.

– Betænkning: Othmar Karas (A7-0251/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Basel II-aftalerne regulerer bankernes aktiviteter og særlig den egenkapital, som bankerne skal bevare for at sikre deres solvens. I denne beslutning slår Parlamentet til lyd for en langsigtet styring af risici og overskud samt regler, der er tilpasset bankernes størrelse – så de vigtigste ikke føler, at de får lov at slippe – og argumenterer for, at de ikke skal lægge omkostningerne ved tilpasningen til den nye lovgivning over på privatpersoner. Parlamentet udtrykker desuden bekymring over, at Basel II muligvis ikke vil blive overholdt på en ensartet måde i hele verden. Det lægger pres på Kommissionen for at iværksætte tiltag i retning af mere harmonisering. Jeg mener, at disse anbefalinger er et skridt i den rigtige retning – reducere risiciene ved en fremtidig krise og forsvare privatpersonerne. Jeg har derfor stemt for dette beslutningsforslag.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg glæder mig over det fremragende arbejde, som ordføreren, hr. Karas, har gjort for at udarbejde en uvurderlig initiativbetænkning om reformen af Basel II for at styrke banksystemet i lyset af finanskrisen. Europa skal faktisk spille en større rolle i denne fase af forhandlingerne, så vi kan undgå eventuelle sanktioner mod det europæiske økonomiske system og konkurrenceforvridninger. Sammenlignet med det amerikanske system finansieres det europæiske system primært gennem banklån, men de seneste års finanskrise i Europa og den deraf følgende mangel på likviditet har ført til en drastisk reduktion af lånene til små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden i vores økonomi. Jeg stemte for dette dokument, fordi jeg er overbevist om, at EU i forhandlingerne om reformen af Basel II skal stræbe efter at opnå de samme vilkår som USA, hvad angår regnskabsstandarder, lige krav mellem kommercielle banker og investeringsbanker, en utvetydig definition af likviditet og større gennemsigtighed med hensyn til kreditvurderingsbureauernes rolle. For at kunne håndtere fremtidige stressede perioder skal vi derfor sikre os selv en større mængde kapital af en bedre kvalitet samt en større likviditet. Samtidig ville det være fordelagtigt at træffe konjunkturudlignende foranstaltninger og skabe økonomiske overskud.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen, da jeg er enig i, at spørgsmålet om finansinstitutioner, der er "for store til at krakke", skal tages op til behandling, og at kapitalkrav og konjunkturudlignende stødpuder bør være forholdsmæssigt afpassede i forhold til finansinstitutionernes størrelse, risikoniveau og forretningsmodel. Jeg vil gerne opfordre til at gennemføre en detaljeret undersøgelse af kapitalinstrumenter før og efter krisen med henblik på at vurdere betydningen af specifikke kapitalinstrumenter og deres relevans i en krisesituation. Den kommende europæiske bankmyndighed skal spille en førende rolle for udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger i tilknytning til standarder for kapitalkrav og konjunkturudlignende stødpuder på EU-plan.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg undlod at stemme om denne betænkning, fordi man heri, selv om problemet teoretisk set anerkendes, og behovet for at revidere Basel II-reglerne og styrke tilsynet med det finansielle system og bankerne støttes, undgår vedtagelse af strenge regler. I betænkningen undervurderes det, i hvor høj grad bankerne var skyld i krisen på grund af deres overdrevne og spekulative tendenser, særlig i de senere år. Vi har brug for en ny opfattelse af det finansielle systems karakter og rolle, hvis vi skal nå frem til europæiske økonomiske politikker, som skaber bæredygtig vækst og i sidste ende gør noget ved de sociale behov.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for hovedparten af de foranstaltninger, der foreslås i denne betænkning. Konjunkturudlignende lovgivning kræver standardiserede kriterier for at sikre tilsynsmyndighedernes detaljerede og omhyggelige overvågning af finansmarkederne og markedsmiljøet. Disse omfatter nærmere bestemt fuld udveksling af information, synkronisering af reguleringsforanstaltninger og realtidsovervågning af engagementer og risici, herunder et krav om revisionsruter ved alle finansielle markedstransaktioner. Udvikling af likviditetsstandarder af høj kvalitet udgør derfor en essentiel del af kriseindsatsen. Disse bør dog være tilstrækkeligt uensartede til, at der kan tages hensyn til særtrækkene ved bankernes forretningsmodeller og deres respektive risikoprofiler. På den baggrund skal den kommende europæiske bankmyndighed spille en førende rolle for udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger i tilknytning til standarder for kapitalkrav og konjunkturudlignende stødpuder på EU-plan.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen, da jeg mener, at det er afgørende at overvåge og regulere finansmarkedets deltagere for at beskytte offentlighedens interesser og sikre den finansielle og økonomiske stabilitet, der er nødvendig i forhold til udvikling og fremskridt. Den krise, som vi oplever for øjeblikket, har desuden vist, at bankernes kapital tydeligvis har været utilstrækkelig, hvad angår solvens. Kapitalkrav og konjunkturudlignende stødpuder bør være forholdsmæssigt afpassede i forhold til finansinstitutionernes størrelse, risikoniveau og forretningsmodel. På den anden side vil jeg gerne fremhæve appellen og advarslen til Baselkomitéen om betydningen af de nødvendige justeringer af lovgivningsrammerne, så den europæiske økonomi- og banksektor, som er kendetegnet ved et stærkt indbyrdes afhængighedsforhold, ikke bliver skadet og sættes i en konkurrencemæssig ufordelagtig situation på det globale marked.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Forsøgene på at forbedre det internationale finansielle system i Baselkomitéen samt på G20- og EU-plan er efter min opfattelse ikke til nogen som helst nytte.

Aftalen fra september om den mængde og kvalitet af kapital, som bankerne skal have, blev hilst velkommen som en stor sejr over en sektor, der var imod disse foranstaltninger og truede med at fjerne adgangen til lån. Det var åbenbart en pyrrhussejr, for efter aftalens indgåelse steg børskurserne for sektoren knap nok, hvilket ikke var noget godt tegn.

Bankerne skal inden 2019 overholde de nye bestemmelser, og i mellemtiden kan alting ske. Risikoanalyser, som vi allerede ved, er fuldstændig ineffektive, forbliver centrale for dette system. Problemet med likviditet og gearingsratioer er ikke blevet løst, og det samme gælder problemet med ikkebalanceførte ordninger og securitisationer. Finansielle institutioner, der ikke modtager midler fra den offentlige sektor, såsom hedgefonde, påvirkes ikke, uanset hvor farlige de er og deres perverse funktionsmåde.

Kort sagt, der er ikke noget, som er løst, og det bliver det heller ikke uden en fundamental ændring af systemet i stedet for et forsøg på at lukke hullerne.

  Anne E. Jensen (ALDE), skriftlig. – (DA) Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt for Karas-rapporten (A7-0251/2010). Rapporten berører en række væsentlige punkter samt opfordringer til, at gennemførelsen af Basel III skal foregå på den mest hensigtsmæssige måde, og med respekt for finansielle systemers forskelligheder. Venstres medlemmer beklager dog, at der ikke er taget endnu mere hensyn til de danske henstillinger om en beskyttelse af den danske realkreditmodel. Nogle af Basel forslagene kan forårsage stor skade på velfungerende realkreditmodeller i Europa, heriblandt den danske.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Baselkomitéen søger en reform af Basel II-rammerne for at styrke banksystemets modstandskraft. Komitéens forslag sigter mod at forbedre kapitalbasens kvalitet og udvide og styrke kapitalrammens dækning. Komitéen har også til hensigt at indfør en gearingsratio for at bidrage til at begrænse for omfattende opbygning af løftestangseffekt i systemet og andre supplerende konjunkturudlignende foranstaltninger som f.eks. kapitalreserver, der skal opbygges i gode tider. Derudover foreslås der globale standarder for likviditetsstyring.

Selv om der er et stort internationalt engagement med hensyn til at revidere Basel-regelsættet, er det imidlertid utrolig vigtigt, at denne revision finder den rette balance mellem forskellige forretningsmodeller, investering og traditionel detailbankvirksomhed, forskellige juridiske former og den fremherskende finansiering af erhvervssektoren gennem bankudlån i Europa.

Parlamentet skal endvidere spille en aktiv rolle og stærkt påvirke revisionen af reglerne allerede under forhandlingsprocessen i Baselkomitéen. Eftersom Parlamentet er det demokratisk valgte EU-organ, der senere vil deltage i lovgivningsprocessen vedrørende Kommissionens forslag til kapitalkravsdirektivet (CRD 4-direktivet), bør det inddrages i forhandlingsprocessen på et tidligt tidspunkt.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Afstemningen til fordel for Karas-betænkningen skyldes, at min kollega har foretaget en præcis registrering af det fremskridt, der er blevet gjort med kapitalkravsdirektivet, men også de kritiske spørgsmål, som tvinger os til at foretage denne reform i en fart. For det første er jeg enig i, at der er behov for at garantere Parlamentet en aktiv og frem for alt "tidlig" rolle i forhandlingerne med henblik på at sikre en form for "demokratisk kontrol" og gøre det muligt at træffe foranstaltninger, der så vidt muligt svarer til alle virksomheders krav. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at beskytte slutbrugerne af finansielle tjenester, og således skal den nye aftale tilvejebringe et system, der ikke tvinger bankerne til at lægge deres driftsomkostninger over på dem.

  Arlene McCarthy (S&D), skriftlig. – (EN) Det centrale i finanskrisen var banker, der løb meget store risici og ikke havde nok kapital til at dække disse risici. Disse bankers fejltrin har skabt en krise, som fortsat rammer borgere i hele verden hårdt. Borgerne har betalt to gange i form af omkostninger til en redningspakke finansieret af skatteyderne efterfulgt af en smertelig recession og udgiftsnedskæringer. Det kræver en fundamental revision af reguleringen af finansiel virksomhed at forhindre, at denne krise gentager sig, og denne skal omfatte en stærkere kapitalramme for banker. Forslag om at forbedre kapitalkravsdirektivet er derfor centrale for at opnå stabile og ansvarlige banker. Denne betænkning støtter de formål og forslag, som er blevet fastlagt af G20 og Baselkomitéen, om at sikre, at bankerne har tilstrækkelig mængder kapital af en egnet kvalitet, og at de har den likviditet og stabile finansiering, der er nødvendig for at modstå hårde markedsvilkår. Labour-medlemmer af Parlamentet stemmer for denne betænkning, da den støtter reformprocessen, men vi støtter ikke opfordringer til at svække de forslag, der er vedtaget i Basel. Vi tilskynder til yderligere undersøgelser af foranstaltningernes indvirkning, hvor det er relevant, men med henblik på at sikre en fuld, solid og rettidig international gennemførelse.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne tekst lever ikke op til den udfordring, som den aktuelle krise og dens økonomiske og sociale konsekvenser udgør. Det haster med at foretage radikale ændringer af reglerne om banksystemer, ikke at træffe halve foranstaltninger for at bevare dem. Basel-aftalen angiver et latterligt lav niveau for kapitalkrav og forbyder ikke nogen af instrumenterne til spekulation. Jeg stemte imod dette påskud for spekulation.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den globale finanskrise, som fortsat skaber problemer for økonomien i alle lande, har bekræftet, at en stærk banksektor er af altafgørende betydning i forhold til at undgå lignende situationer fremover. Basel II og revisionen af kapitalkravsdirektivet skal bidrage til en stærk banksektor under forhold, som fremover sætter os i stand til at modstå kriser, der ligner dem, vi tidligere har set.

Formålet med denne betænkning er at forbedre kapitalbasens kvalitet og udvide og styrke kapitalkravene med henblik på risikodækning (som f.eks. modpartskreditrisiko fra derivater, repoer osv.). Den havde også til formål at indføre en gearingsratio for at begrænse for omfattende brug af løftestangseffekt i banksystemet og andre supplerende konjunkturudlignende foranstaltninger som f.eks. opbyggelsen af kapitalreserver i økonomisk gode tider. Sidst, men ikke mindst, foreslås der globale standarder for likviditetsstyring. Jeg stemte derfor, som jeg gjorde.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, eftersom jeg mener at

– finansinstitutioner, der er "for store til at krakke", skal kunne trække på konjunkturudlignende kapital, som er forholdsmæssigt afpasset i forhold til deres størrelse og forretningsrisiko,

– Baselkomitéen og Kommissionen skal afklare håndteringen af gensidige, finansielle krydsejerskabsaftaler,

– der skal gennemføres en detaljeret undersøgelse af kapitalinstrumenter før og efter krisen med henblik på at vurdere betydningen af specifikke kapitalinstrumenter og deres relevans i en fremtidig krisesituation,

– likviditetsstandarder af høj kvalitet udgør en essentiel del af kriseindsatsen,

– det er nødvendigt at fastsætte kriterier for likvide aktiver af høj kvalitet,

– Kommissionen skal medtage al suveræn gæld i euroområdet som likvide aktiver af høj kvalitet uanset dens specifikke rating,

– den kommende europæiske bankmyndighed skal spille en førende rolle for udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger i tilknytning til standarder for kapitalkrav og konjunkturudlignende stødpuder,

– konjunkturudlignende lovgivning kræver harmoniserede kriterier for at sikre tilsynsmyndighedernes detaljerede og omhyggelige overvågning af finansmarkederne og markedsmiljøet.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I betænkningen fastsættes Parlamentets holdning til den kommende revision af de internationale standarder og retningslinjer for kapital- og likviditetskrav til banksystemet, som vedtages af Baselkomitéen (det internationale forum, der er etableret af centralbanker og tilsynsførende inden for banksektoren), samt tilsagnene fra G20 vedrørende denne sag. Disse standarder skal gennemføres og tilpasses til de europæiske retlige rammer gennem en revision af kapitalkravsdirektivet (CRD). Et forslag til lovgivning fra Kommissionen planlægges i løbet af første kvartal 2011.

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne bekræfte min støtte til denne betænkning. Som Kommissionen ved, har Parlamentet altid ment, at ordningerne for Basel II-aftalen ikke i tilstrækkelig grad afspejler den parlamentariske proces. Når der er så meget på spil mellem de store økonomiske nationer, kræver en genovervejelse af spørgsmål såsom kapitalkvoter og gearingskrav et mere effektivt tilsyn af Parlamentet. Denne betænkning har bidraget til at korrigere ubalancen med hensyn til Parlamentets institutionelle engagement, og det skal Kommissionen anerkende.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. – (DA) Jeg støtter fuldt ud rapportens anerkendelse af, at der udstedes realkreditobligationer og andre typer værdipapirer, som reelt er lige så likvide og sikre som statsobligationer. Dermed støtter jeg også fuldt ud rapportens indirekte støtte til den danske realkreditmodel, selvom jeg mener at Danmark burde være nævnt mere direkte i teksten. Når jeg afstår fra at stemme, er det fordi betænkningen, af hensyn til konkurrenceevnen i EU, opfordrer til ikke at indføre strengere finansiel regulering end i resten af den vestlige verden, herunder USA.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Vedtagelsen af EU's finanstilsynspakke i september omfattede særlig etableringen af organer og mekanismer til mikroprudentielt tilsyn på bankområdet i samarbejde med netværket af nationale tilsynsførende. Den initiativbetænkning, som vi stemte om i dag, fokuserer på et emne, der efter min mening på en eller anden måde hører ind under denne nye arkitektur, og som efter min mening er afgørende for enhver økonomi. Definitionen af mængden og kvaliteten af egne midler er helt bestemt et meget følsomt spørgsmål, der skal analyseres med hensyn til dets indvirkning – særlig på Europas økonomiske genopretning – og dets generelle sammenhæng. Eftersom vores virksomheder primært finansieres af banksektoren, som er en af søjlerne i økonomien, er det efter min mening afgørende, at bankerne foretager risiko- og profitstyring i et langsigtet prudentielt perspektiv. Desuden mener jeg, at disse emner skal drøftes proaktivt og i forhold til transatlantisk samarbejde. Jeg stemte for denne betænkning, eftersom jeg er enig i dens overordnede indhold, der efter min mening er endnu et skridt hen imod etablering af nye EU-mekanismer for planlægning, koordinering og tilsyn på det økonomiske, budgetmæssige og sociale område i EU.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Den aktuelle finanskrise har vist de risici, som mange banker har løbet, og manglen på kapital til at dække disse risici. Denne uansvarlighed er fortsat dyr for de europæiske borgere, både med hensyn til bankredningspakker og udgiftsnedskæringer som følge af den deraf følgende recession. Enhver revision af den finansielle lovgivning skal omfatte forslag om at forbedre kapitalkravsdirektivet og er derfor central for at skabe stabile og ansvarlige banker. Denne betænkning støtter de formål og forslag, som er blevet fastlagt af G20 og Baselkomitéen, om at sikre, at bankerne har tilstrækkelig mængder kapital af en egnet kvalitet, og at de har den likviditet og stabile finansiering, der er nødvendig for at modstå hårde markedsvilkår. Jeg stemte for denne betænkning, da den støtter reformprocessen, men jeg vil ikke støtte opfordringer til at svække de forslag, der er vedtaget i Basel. Jeg tilskynder også til yderligere undersøgelser af foranstaltningernes indvirkning, hvor det er relevant, men med henblik på at sikre en fuld, solid og rettidig international gennemførelse.

– Betænkning: Veronique De Keyser (A7-0245/2010)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Indtil nu har det internationale samfund ikke udvist nogen ligegyldig holdning, men har foretaget mange solidaritetshandlinger for at støtte de befolkninger, der bor i Afrika. Udviklingsniveauet i denne sektor ligger dog stadig langt under niveauet i Vesten. Hvis vi går ud fra, at en afrikaners forventede levealder er op til 30 eller 40 år mindre end en europæers, kan vi sige, at dette er et stort problem, også nu. Jeg støtter de løsninger, som er blevet foreslået i fru De Keysers betænkning, og jeg vil gerne påpege, at den reelle løsning på Afrikas problem både består i at skabe et grundlag for sundhedssystemet og at yde hurtig bistand. For at omskrive de berømte ord mener jeg, at "hvis man tilbyder en patient et lægemiddel, har man hjulpet ham i en dag. Hvis man tilbyder ham grundlaget for et sundhedssystem, har man ikke blot hjulpet ham i resten af hans liv, men også hans børn". Det er netop derfor, jeg støtter en afbalanceret politik for tildeling af midler.

  John Attard-Montalto, Louis Grech og Edward Scicluna (S&D), skriftlig. − Delegationen fra det maltesiske arbejderparti stemte for betænkningen om sundhedssystemer i Afrika syd for Sahara og global sundhed, der støtter grundlæggende spørgsmål og prioriteter om at nå årtusindudviklingsmålene og halvere den ekstreme fattigdom inden 2015. Vi fordømmer også, at kvinder på nogle områder stadig udsættes for kønslig lemlæstelse, vold og voldtægt. Vi er også helt enige i de emner, som denne betænkning omhandler, særlig de mest presserende sundhedsproblemer i Afrika syd for Sahara og det generelle spørgsmål om, hvordan man forbedrer bestemmelserne om sundhedspleje og de sociale sikringsordninger der. Min delegation er dog ikke enig i referencen til fremme af abort i betænkningens punkt 6.

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Denne betænkning vedrører en række problemer. Ikke desto mindre giver punkt 6, som omhandler abort, anledning til stor bekymring. Jeg er imod abort og kan ikke støtte et dokument, der støtter denne praksis. Derfor har jeg besluttet mig for at stemme imod den ændrede betænkning.

  Anna Maria Corazza Bildt, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE), skriftlig. – (SV) De svenske konservative medlemmer har i dag, den 7. oktober 2010, stemt imod betænkningen (A7-0245/2010) om sundhedssystemer i Afrika syd for Sahara og global sundhed. Vi vil dog gerne påpege, at vi mener, at betænkningen vedrører et helt afgørende emne – adgang til sundhedspleje er en grundlæggende forudsætning for udvikling. Hundredtusindvis af børn i Afrika syd for Sahara dør hvert år af sygdomme, som ikke er fatale for folk, der har adgang til grundlæggende pleje. Efter vores mening indeholder denne betænkning dog ikke svaret på, hvordan denne skal tilvejebringes. Det er en kendsgerning, at civilsamfundet har spillet og i mange lande stadig spiller en meget stor rolle som sundhedsproducent. En kategorisk afvisning af det arbejde, som private sundhedsproducenter og ngo'er udfører, er ikke den rette fremgangsmåde for personer, der har de fattiges velfærd for øje. Samtidig vil vi også gerne understrege, at vi selvfølgelig støtter betænkningens ordlyd vedrørende kvinders reproduktive sundhed og fordømmelsen af kønslig lemlæstelse og de forfærdelige voldshandlinger, som kvinder stadig udsættes for.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Som jeg ser på det, er den primære fordel ved betænkningen om sundhedssystemer i Afrika syd for Sahara og global sundhed, at den håndterer problemet på baggrund af den pågældende regions specifikke kendetegn. Der er et reelt problem med at gennemføre en model til organisering af sociale sikringsordninger, som er specifikke for de vestlige civilisationer i en helt anden sammenhæng. Mange projekter beregnet på udviklingslandene er slået fejl, fordi der er vedtaget en absolutistisk, vestligt orienteret tilgang, både fra Europas og USA's side. Dette har medført, at ressourcer går til spilde, og at der opstår yderligere problemer for de pågældende lande. Den specifikke situation i dette område gør det endnu mere tydeligt, at vi ikke kan behandle sundhed som en vare. Derfor skal der identificeres former for sundhedspleje, som kan tilvejebringes på et almennyttigt grundlag, inspireret af værdierne solidaritet og demokrati. Det fremskridt, der er opnået med tiden, herunder gennem bidrag fra EU-medlemsstaterne, kan gøres ugjort ved at vedtage en forhastet tilgang baseret på kommercielle betragtninger. Jeg mener, at beslutningen håndterer problemet på en retfærdig, sammenhængende måde, og derfor stemte jeg for den.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, der i lyset af EU's forpligtelse til at nå årtusindudviklingsmålene og halvere den ekstreme fattigdom inden 2015 søger at håndtere de mest presserende sundhedsproblemer i Afrika syd for Sahara og spørgsmålet om, hvilke systemer der kan iværksættes med henblik på dette.

Betænkningen afdækker, hvordan universelle, tilgængelige og økonomisk overkommelige sundhedssystemer kan etableres, og hvordan vi kan udveksle bedste praksis fra den europæiske erfaring. Betænkningen omhandler især sygekasser, som allerede er blevet etableret og har vist sig at fungere effektivt i flere afrikanske stater.

Sygekasserne skal ikke tage statens plads. De udgør derimod et alternativ og gør det muligt at overvinde hindringerne for adgang til sundhedspleje og giver forbedret adgang til sundhedspleje af høj kvalitet for alle borgere, uanset deres indkomst. De har faktisk vist sig at kunne tilpasse forsikringsindustrien til de særlige socioøkonomiske træk ved befolkningernes uformelle økonomi, som unddrager sig de formelle ordninger og de kommercielle forsikringssystemer, og derfor er de hensigtsmæssige til at virkeliggøre universel dækning i lande med lave eller mellemhøje indkomster.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Afrika er udmattet af konsekvenserne af krisen, naturkatastroferne, den ekstreme fattigdom, krigene og epidemierne, og det er derfor presserende, at vi hjælper med at indføre en bæredygtig sundhedspolitik. Derfor støttede jeg denne betænkning, der tilvejebringer sundhedssystemer på grundlag af blandet finansiering fra statsressourcer gennem international solidaritet og gennem inddragelse af borgerne. For at opnå dette skal de europæiske lande holde deres løfte om at tildele mindst 0,7 % af BNP til samarbejde i 2010. EU skal støtte de mange eksisterende gensidige initiativer, som har til formål at fremme adgang til sundhedspleje. Medlemsstaterne opfordres til at yde ekspertbistand og mere teknisk og finansiel støtte til udviklingslandenes regeringer med henblik på at gennemføre og udvide de sociale sikringssystemer. Endelig spiller Den Europæiske Investeringsbank også en rolle i forbindelse med kreditgarantier, samfinansiering af klinikker og deltagelse i aflønning til sundhedspersonale. Det er kun gennem denne fælles indsats, at Afrika vil kunne få gavn af et bæredygtigt sundhedssystem, som er tilgængeligt for alle.

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. – (FR) Styrkelsen af sundhedssystemerne i Afrika syd for Sahara er et væsentligt aspekt ved udviklingspolitikkerne. Kompensationen for manglerne i sundhedssystemerne vil også have en effekt på den globale offentlige sundhed gennem forbedret uddannelse til sundhedspersonale, egnede forebyggelseskampagner og reducerede behandlingsomkostninger. Det vil bidrage til et fald i antallet af alvorlige epidemier såsom hiv, tuberkulose og dysenteri. Det er ikke acceptabelt, at private virksomheder hindrer adgangen til sundhedspleje af hensyn til indtjeningen, og det er endnu mindre acceptabelt, at konservative religiøse bevægelser afviser politikker om seksuel og reproduktiv sundhed og sætter spørgsmålstegn ved retten til abort og dermed sætter millioner af kvinders sundhed på spil. For at forbedre sundhedssystemerne i Afrika syd for Sahara og i hele verden er det afgørende, at EU er mere i trit med resten af det internationale samfund. Det har især en rolle at spille med hensyn til at opfordre til oprettelse af ikkeprofitsøgende, solidaritetsbaserede sygekasser og muliggøre fremme af adgang til sundhedspleje af høj kvalitet. Derfor støtter jeg vedtagelsen af fru De Keysers betænkning.

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Det er vigtigt, at befolkningen i landene på det afrikanske kontinent har adgang til sundhedstjenester. Det er derfor godt, at vi har en forhandling om sygesikringssystemer og om, hvordan der kan organiseres sundhedspleje i lande med lave indkomster.

Betænkningens tone og indfaldsvinkel kunne desværre have været en hel del bedre. Det er f.eks. ærgerligt, at der fortsat hersker idéer i Europa, som gør det muligt stadig at skrive sætninger såsom "der henviser til, at i lyset af de sociale og humanitære forhold, visse befolkninger bor under, kender borgerne ikke altid begrebet velfærd".

Vi mener også, at betænkningen i visse henseender udtrykker en forældet holdning til private sygeforsikringer og uafhængige udbydere af sundhedstjenester. I visse dele af Afrika i dag er det afgørende, at disse uafhængige udbydere kan fortsætte med at fungere, for at der overhovedet er nogen tilgængelig sundhedspleje.

På trods af disse mangler mener vi, at formålet med betænkningen er godt, og at den præsenterer en lang række fornuftige initiativer. Vi vil også gerne støtte de progressive parter, der arbejder i bistandsorganisationerne for kvinders rettigheder til reproduktiv sundhed. Vi valgte derfor at stemme for betænkningen.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om sundhedssystemer i Afrika syd for Sahara og global sundhed, eftersom den bekræfter behovet for, at det internationale samfund opfylder sine forpligtelser i henhold til årtusindudviklingsmålene, og at EU opfylder sine forpligtelser til at forøge sin støtte til sundhedstjenester i Afrika syd for Sahara. Jeg må understrege betydningen af at støtte udviklingen af bæredygtige fællesskabsbaserede modeller, som skal være baseret på solidaritet – mellem nord og syd og mellem deres medlemmer – men som på lang sigt skal være rettet mod at opnå autonomi og blive selvfinansierende.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Afrika syd for Sahara er fortsat den region, der har den laveste gennemsnitlige forventede levealder ved fødslen (af de 20 lande med den laveste gennemsnitlige forventede levealder ligger de 19 i Afrika) og den højeste dødelighed samt mødre- og børnedødelighed. Det er også den region, der har den højeste forekomst af dødsfald som følge af hiv-smitte, idet forekomsten blandt den voksne befolkning overstiger 15 % i flere lande. Disse data kan kun ses som opsigtsvækkende og advarer os om det presserende behov for, at den humanitære bistand til disse lande rettes mod sundhedsområdet, og at der ydes generel lægehjælp til stærkt underprivilegerede samfund. I den sammenhæng spiller EU og de enkelte medlemsstater en rolle, ikke fordi denne situation med ekstrem nød eventuelt skyldes det afrikanske kontinents kolonialisering, men fordi vi europæere er forbundet med Afrika via særlige venskabs- og solidaritetsbånd, som ikke må glemmes.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den afrikanske befolknings alvorlige problemer og ekstremt store sundhedsbehov er ubestridelige, og det samme er betydningen af effektiv indgriben fra den udviklede verden for at skabe bedre levevilkår på et kontinent, der er ramt af flere plager, fra naturkatastrofer til krige, konflikter og undertrykkende diktaturer. Det er dog uacceptabelt at bruge denne sag til at gennemtvinge indførelsen af menneskelige værdier, der er grundlæggende og ikke står til forhandling, hvilket er tilfældet med retten til liv. Indførelsen af nye, kontroversielle begreber bidrager ikke til at løse problemerne i det underudviklede Afrika. Jeg stemte derfor imod.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen indeholder aspekter, som vi anser for at være vigtige, f.eks. troen på, at sundhed ikke er en vare, og den bekymring, der udtrykkes heri vedrørende "den stigende kommercialisering af sundhedsydelser". Vi glæder os over, at den er et forsvar for kvinders rettigheder til uden begrænsninger at bestemme over deres egen reproduktive sundhed, herunder spørgsmål om reproduktion, prævention, abort eller seksuelt overførte sygdomme. Lige så vigtigt er det, at manglen på kvalificeret sundhedspersonale i mange afrikanske lande fremhæves. I stedet for at forsøge at hjælpe med at bevare disse ressourcer i deres oprindelseslande har flere europæiske lande bidraget til at forværre hjerneflugten ved at lokke meget af dette personale væk. Betænkningen kunne og skulle være gået videre med det, som heri kaldes "eksterne faktorer", der "på dramatisk vis kan indskrænke manøvremulighederne for de lande (…) og i væsentlig grad indvirker på folkesundheden". Vi kan i hvert fald ikke ignorere de strukturelle tilpasningsprogrammer, udlandsgælden eller de nedskæringer og privatiseringer, der har til formål at opnå bæredygtighed, herunder i sundhedssektoren, hvor der allerede er enorme mangler. Vi kan heller ikke ignorere den måde, hvorpå EU for enhver pris forsøger at indføre økonomiske partnerskabsaftaler, som vil svække disse landes økonomier endnu mere.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Det er vigtigt at udveksle oplysninger, uanset inden for hvilket politikområde. I sundhedssektoren er det imidlertid af afgørende betydning at udveksle oplysninger mellem lande og regioner, og på den måde bliver det lettere at undersøge, hvilke aspekter der er universelle, tilgængelige og økonomisk overkommelige i andre regioner end den, som de først var beregnet på. På den baggrund hilser jeg denne betænkning velkommen, eftersom den viser bedste praksis fra den europæiske erfaring, og vi kan se, hvad den finder anvendelse på i Afrika syd for Sahara.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støttede betænkningen om sundhedssystemer i Afrika syd for Sahara og global sundhed, fordi jeg anser den for at være af afgørende betydning for at forsvare retten til sundhed som en grundlæggende menneskerettighed. Desværre er det almindelig kendt, at den forventede levealder for en afrikaner er mindst 30 år mindre end for en europæer, og denne forskel i sig selv sætter modellen for solidaritet mellem nord og syd alvorligt på prøve. Det er også almindelig kendt, at størstedelen af befolkningen i Afrika syd for Sahara, særlig dem der lever i landdistrikter, ikke har råd til medicin. I den betænkning, som vi har stemt om i dag i Parlamentet, udtrykkes der en præference for bæredygtige sundhedstjenester, som finansieres enten via offentlige midler eller på baggrund af international solidaritet. I den sammenhæng kan EU faktisk spille en vigtig rolle ved at træffe passende foranstaltninger og lægge grunden til en gennemsigtig finansieringsordning, som er baseret på sundhedsindikatorer afledt af befolkningens reelle behov. Desuden anser jeg det for at være nødvendigt at fortsætte med at gennemføre programmer til uddannelse af befolkningen inden for forebyggelse og tidlig diagnosticering af sygdomme, og endelig vil jeg gerne fremhæve den centrale rolle, som myndighederne på stedet skal spille i den forbindelse.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er bydende nødvendigt, at vi fortsat forener vores kræfter, så de investeringer, som EU har foretaget i sundhedssystemer i Afrika syd for Sahara, gennemføres effektivt med henblik på en permanent reduktion af de store forskelle, der for øjeblikket findes mellem dette og andre kontinenter, særlig hvad angår fødsler, levealder og forekomsten af hiv.

Det er imidlertid vigtigt at sende en advarsel til magthaverne i disse lande, så de bruger de tilgængelige midler i overensstemmelse med hensigten, og at sikre, at de ikke omledes til andre typer aktiviteter, for dårlig regeringsførelse i visse lande fører ofte til en forværring af problemerne i sundhedssystemerne. Jeg vil også gerne påpege, at fødselsraten fortsat skal opretholdes og fremmes i disse lande, og det skal ikke være let at foretage frivillig svangerskabsafbrydelse. Selv om vi helt bestemt skal respektere kvinders rettigheder, skal den tilbagevendende praksis med at afbryde svangerskab ikke være den vigtigste faktor for fødselsraten. Jeg stemte derfor, som jeg gjorde.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg støtter betænkningen om sundhedssystemer i Afrika syd for Sahara og global sundhed. Sundhed er ikke en vare. Efter betænkningen fra 2010 om årtusindudviklingsmålene og med fem år tilbage inden fristen er det vores alle sammens ansvar at hjælpe vores partnerlande med at gennemføre deres nationale sundhedspolitikker. Sundhedsudgifter er ikke nogen omkostning, men en væsentlig investering i en bæredygtig socioøkonomisk udvikling af disse lande.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Hvordan kan vi acceptere en forskel mellem levealderen for en afrikaner og for en europæer på mellem 30 og 40 år? Der er mange faktorer såsom dårlig regeringsførelse, naturkatastrofer og ekstrem fattigdom, som bidrager til at skabe en foruroligende situation, en situation, hvor sundhedsindikatorerne i Afrika er nogle af de mest alarmerende i verden. Som angivet i betænkningen er det ifølge Verdensbanken urealistisk, at udviklingslandene i mange år fremover kan finansiere deres egne sundhedssystemer på grundlag af skatteindtægter. I den sammenhæng er systemer, som opererer uden gevinst for øje og på grundlag af blandet finansiering, dels fra statsbudgetter, dels fra international solidaritet og endelig fra de deltagende borgere, den bedste løsning på de enorme sundhedsproblemer i Afrika syd for Sahara. Nogle afrikanske lande har godt nok allerede påbegyndt nogle lovende initiativer med støtte fra det internationale samfund. EU spiller imidlertid en særlig rolle i gennemførelsen af solidariske sundhedsstrukturer ved at vejlede og finansiere primære sundhedssystemer og adgangen til lægemidler. Det skal også støtte oplysningskampagner for befolkningen vedrørende forebyggelse og tidlig påvisning af sygdomme.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Betænkningen vedrører manglen på sygeforsikringsordninger i Afrika syd for Sahara, som forhindrer størstedelen af befolkningen i at opnå adgang til sundhedspleje. De, der modtager sundhedspleje, er de, som har råd til det. Langt størstedelen af befolkningen i Afrika syd for Sahara, særlig i landdistrikterne, har ikke råd til sundhedspleje eller lægemidler, selv den fælles slags, på trods af ngo'er og andre regeringsprogrammer, der tilvejebringer tjenester. Så hovedbudskabet i betænkningen er at indføre sygeforsikringsordninger baseret på et solidaritetssystem for at give befolkningen mulighed for adgang til sundhedspleje. I den sammenhæng opfordres Kommissionen i betænkningen til at støtte og fremme en sygesikringsordning ved at forene offentlige myndigheder, alle interessenter og donorer.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Hvert år dør næsten 10 mio. børn under fem år, og heraf er de 4 mio. nyfødte, som er under en måned gamle. Spædbørnsdødeligheden koncentrerer sig næsten udelukkende om de fattige lande, primært i Afrika syd for Sahara. Selv i dag dør der hvert minut en kvinde i verden på grund af komplikationer forbundet med svangerskab eller fødsel. De primære årsager er forblødning, infektioner og forhøjet blodtryk. Statistikker fra Verdenssundhedsorganisationen viser, at risikoen for at dø som følge af svangerskab er 36 gange højere for en kvinde i et udviklingsland end for en kvinde, der bor i et udviklet land. I de seneste par år er antallet af dødsfald faldet med 34 %, men dette tal er mindre end halvdelen af, hvad der skal til for at nå mål 5 blandt årtusindudviklingsmålene. Der skal fokuseres mere på at hjælpe dem, som er i fare, nemlig kvinder, der bor i landdistrikter, og de fattigste familier, etniske mindretal og urbefolkninger og mennesker, som bor i konfliktområder, og der skal foretages flere investeringer i sundhedssystemer for at sikre, at pleje af en højere kvalitet endelig gøres tilgængelig for alle.

  Alf Svensson (PPE), skriftlig. – (SV) I dagens afstemning her i Parlamentet stemte jeg imod initiativbetænkningen om sundhedssystemer i Afrika syd for Sahara og global sundhed. Betænkningen vedrører et meget vigtigt emne – det er åbenlyst, at adgang til sundhedspleje er en grundlæggende forudsætning for udvikling. Hundredtusindvis af børn i Afrika syd for Sahara dør hvert år af sygdomme, som ikke er fatale for folk, der har adgang til grundlæggende pleje. Det er en skændsel for os i den udviklede verden. Der er brug for bistand, som er målrettet mod at gøre sundhedspleje tilgængelig. Efter min mening indeholder denne betænkning dog ikke acceptable svar på, hvordan dette skal gøres. Det er en kendsgerning, at civilsamfundet, særlig de religiøse organisationer, historisk set har spillet og i mange lande syd for Sahara stadig spiller en meget vigtig rolle som sundhedsproducent. At gøre ligesom denne betænkning og kategorisk afvise det arbejde, som private sundhedsproducenter og ngo'er udfører, er absolut ikke den rette fremgangsmåde for personer, der virkelig har de fattiges velfærd for øje. Jeg stemte derfor imod betænkningen.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Via beslutningen om sundhedssystemer i Afrika syd for Sahara og global sundhed har Parlamentet "mindet om kvinders rettigheder til uden begrænsninger at bestemme over deres egen reproduktive sundhed, hvad enten det angår spørgsmål om reproduktion, prævention, abort eller seksuelt overførte sygdomme". Det ærgrer mig dog, at denne foranstaltning blev vedtaget at et snævert flertal – 313 mod 229. Det drejer sig om en grundlæggende rettighed, som tusindvis af kvinder har kæmpet og stadig kæmper for i Europa og i hele verden og ofte sætter deres liv på spil for. Selv om jeg stærkt beklager den holdning, som et mindretal af mine kolleger har, glæder jeg mig meget over dagens afstemning.

– Forslag til beslutning: EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013 (B7-0539/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Mine kolleger og jeg mener, at vi skal drage fordel af den vellykkede EU-regionalpolitik. Det betyder, at den skal gennemgå en udvikling, ikke en omvæltning. Den skal fortsat være en stærk, velfinansieret politik, en reel løftestang for økonomisk udvikling i alle vores regioner. Vi vil have forenklede regler, ikke kun af navn, men også af gavn. Vi er af den faste overbevisning, at byerne og regionerne i den yderste periferi skal have særlig opmærksomhed. Efter at have arbejdet med denne beslutning både på arbejdsgruppeniveau og i Regionaludviklingsudvalget i Parlamentet har jeg sørget for væsentlig fremgang på to fronter, nemlig at der tages mere hensyn til behovet for potentielle støttemodtagere, og at BNP-begrebet ikke holdes helligt uden grund. Jeg mener, at BNP fortsat skal være hovedkriteriet for tildeling af midler, men at vi også skal overveje andre kriterier. Jeg glæder mig over det kompromis, der er blevet indgået, så jeg stemte for denne tekst. Ved at vedtage denne beslutning med et meget stort flertal har vi forenet vores kræfter og sendt et meget klart budskab til Kommissionen og de europæiske ministre.

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013. Denne tekst omfatter væsentlige påstande såsom behovet for efter 2013 at opretholde en samhørighedspolitik, der er en nødvendig betingelse for medlemsstaternes forening. Jeg mener, at vi skal være meget forsigtige med hensyn til at anmode om, at udviklingen af landdistrikterne inden for rammerne af den anden søjle af den fælles landbrugspolitik samordnes med målsætningerne om øget samhørighed og forvaltes på regionalt plan for at sikre tilpasning til behovene. Det er fuldt ud muligt at opnå regional tilstrækkelighed via kontraktforhold uden et obligatorisk instrument. Jeg er helt enig i, at samhørighedspolitikken ikke skal renationaliseres. Samhørighedspolitikken skal hverken være national eller regional. Den skal være europæisk. Vi skal bevæge os ud over en samhørighedspolitik baseret på Europas genforening til en samhørighedspolitik baseret på europæisk planlægning og udvikling. At gøre EU til den mest konkurrencedygtige region i verden i økonomisk og social henseende og den miljømæssigt mest bæredygtige – det er den ambition, der er forbundet med det resultatorienterede Europa, som borgerne forventer.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) EU's samhørighedspolitik har til formål at reducere forskellene i udviklingsniveauet mellem de europæiske regioner og opnå økonomisk og social samhørighed, hvilket er meget vigtigt for livet og udviklingen i landdistrikterne. Jeg stemte for denne beslutning, og det er afgørende, at EU fortsætter med at støtte en bæredygtig vækst i landdistrikter og fjerntliggende områder. Irland har siden 1973 modtaget ca. 10 mia. EUR via Fonden for Regionaludvikling og samhørighedsudvalget. Jeg støtter beslutningens indhold om nøje at overveje betydningen af regional udvikling og tage højde for den i EU-budgettet og om at fremme en stærk, europæisk regionalpolitik med tilstrækkelige midler til at opnå social, økonomisk og territorial samhørighed. Samhørighedspolitikken fra 2013 og frem skal opfylde de europæiske regioners behov for at hjælpe det europæiske samfund med at vokse og blomstre. Det skal være en forenklet og gennemsigtigt politik. Der skal være synergi med den regionale udviklingspolitik og en samordnet tilgang, som skal forvaltes på regionalt niveau, så de specifikke politiske mål nås, og pengene fordeles retfærdigt.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne beslutning. Samhørighedspolitikken er en særlig vigtig del af EU-politikken, som har til formål at reducere forskellene i udviklingsniveauet mellem de europæiske regioner og sikre økonomisk, social og territorial samhørighed. En ordentlig gennemført regionalpolitik har stor merværdi for hele EU og den økonomiske vækst. Parlamentet har ofte udtrykt den holdning, at samhørighedspolitikken for øjeblikket udvikles på baggrund af globale udfordringer, som har forskellige virkninger på EU's regioner. Det er derfor nødvendigt at foretage en grundlæggende forbedring af den overordnede samordning af samhørighedspolitikken på EU-niveau. I virkeligheden er kompleksiteten og alvoren af de krav og regler, der gælder for samhørighedspolitikken, en af de vigtigste forhindringer for at udnytte disse instrumenters potentiale. For at sikre, at målene i samhørighedspolitikken nås, når politikken gennemføres, skal der være tilstrækkelig fleksibilitet, så den tilpasses de specifikke kendetegn ved de enkelte regioner, så de kan overvinde specifikke økonomiske og sociale problemer.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Samhørighedspolitikken er det mest effektive, tilgængelige instrument til anvendelse af europæiske politikker på regionalt niveau. Det forslag til beslutning, der blev vedtaget i dag, indeholder vigtige aspekter, som skaber tæt forbindelse til målene i EU 2020-strategien. De tildelte ressourcer under budgetrammen for 2014-2021 skal støtte en ambitiøs samhørighedspolitik. Derudover skal der stadig rettes særlig opmærksomhed mod konvergensmålet på baggrund af den økonomiske krises indvirkning på de mindre udviklede regioner også i fremtiden. I Rumæniens tilfælde sikrer gennemførelsen af denne politik, at der opnås ordentlig konvergens med de andre EU-stater, særlig eftersom alle otte udviklingsregioner i mit land kan drage fordel af strukturfondene. Det ville have medført en stigning i BNP på 15 % i løbet af de næste fem år at tiltrække og gøre bedst muligt brug af disse midler. Som følge af den lave administrative kapacitet i administrationsafdelingerne i ministerierne er absorptionsraten fortsat en af de laveste i Europa. Derfor mener jeg, at det ville være nyttigt at omorganisere disse eksisterende administrative strukturer på ministerplan og anvende strenge kompetencekriterier for udvælgelse af personale. Jeg mener endvidere, at makroregionale strategier som f.eks. Donaustrategien fortsat skal være i fokus i denne politik.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi EU nu skal begynde at planlægge, hvordan EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013 skal finansieres og samordnes. Jeg er enig i Parlamentets synspunkt om, at vi nu skal planlægge og fordele EU-midler, der er øremærket til strukturfondene, så der i den nye langsigtede økonomiske periode tildeles nok midler til at sikre en harmonisk udvikling af alle EU's regioner. Europa er forenet, og derfor et det meget vigtigt at nå målet om en samhørighedspolitik – for at reducere forskellene i udviklingsniveauet mellem de europæiske regioner og sikre økonomisk, social og territorial samhørighed. Jeg er enig i Parlamentets holdning om, at samhørighedspolitikken skal være mere resultatorienteret, og at vi skal sigte mod endnu mere effektivitet og nytteværdi, for kun på den måde vil denne politik blive mere praktisk og fordelagtig for forbrugerne. For at opnå dette skal vi grundlæggende forbedre de administrative procedurer, øge finanskontrollen, koordinere de nationale og regionale procedurer og gøre dem mere fleksible og enkle. For at nå målene i Europa 2020-strategien skal vi gennemføre samhørigheds- og regionalpolitikken og sikre, at denne politik er uafhængig og dækker alle de europæiske regioner.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Det er vigtigt at øge EU-budgettet, men det er også vigtigt at forbedre fleksibiliteten og forenklingen af de gældende regler, så budgettet bedre kan gennemføres. EU skal have politiske prioriteter, der bidrager til økonomisk vækst og mere og bedre beskæftigelse, samt politikker, som bidrager til konkurrenceevne såsom videnskabelig forskning og innovation.

Jeg vil gerne kræve, at samhørighedspolitikken efter 2013 gives en struktur, der tilbyder en enkel, rimelig og gennemsigtig overgangsordning, som vil tage hensyn til tidligere erfaringer og de seneste sociale og økonomiske udviklingstendenser i de berørte regioner og give dem mulighed for at videreføre deres bestræbelser på at skabe vækst og udvikling. EU-budgettet skal udarbejdes sammen med den europæiske politiske dagsorden. Energi er f.eks. på alle de europæiske lederes dagsorden, men alligevel investerer vi fire gange mindre i videnskabelig forskning, end vi gjorde i 1980'erne. Jeg mener, at EU's 2020-strategi er et godt udgangspunkt og et godt arbejdsgrundlag.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at Den Europæiske Socialfond fortsat bør være omfattet af forordningen om generelle bestemmelser vedrørende midlerne til samhørighedspolitikken. Jeg synes dog, at den skal fungere i henhold til sine egne regler.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Siden sin grundlæggelse har EU fremmet fred og velfærd, et område med frihed og sikkerhed samt et indre marked som væsentlige værdier, og det har fremmet social, økonomisk og territorial samhørighed gennem bæredygtig udvikling. I dag skal disse værdier, som vi er så stolte af, fortsat styre den europæiske integrationsproces i fremtiden, selvfølgelig sammen med EU's politik om regional udvikling. 2013 ligger lige rundt om hjørnet.

Det er derfor vigtigt, at alle gør en indsats for at nå dette mål, eftersom den aktuelle situation i Europa er ret kompleks og gennemgår omfattende ændringer efter Lissabontraktatens vedtagelse. Det negative globale klima har også givet EU's prioriteter nyt fokus med henblik på at afklare specifikke eller økonomiske problemer, der skal løses, men som ikke kan aflede opmærksomheden fra de principper, der ligger til grund for EU's regionalpolitik. Strukturen af samhørighedspolitikken efter 2013 skal helt klart afspejle, at samhørighedspolitikken ikke er en politik for omfordeling af de økonomiske ressourcer mellem medlemsstaterne og regionerne. Den er snarere, eller burde være, en politik, som sigter mod EU's sociale, økonomiske og territoriale udvikling.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Ved at vedtage beslutningen om EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013 har Parlamentet lige givet sin støtte til de anmodninger, der fremsættes af de regioner, som lige nu er samlet i Bruxelles til de åbne dage. Parlamentet vil sende et stærkt politisk signal inden den femte samhørighedsrapport, der skal offentliggøres i november, og som vil indeholde de primære målsætninger i EU's regionalpolitik efter 2013. Den sociale krise, som vi for øjeblikket gennemlever, tilføjer den regionale udviklingspolitik en særlig dimension. Hvis regionerne fortsat skal kunne klare denne økonomiske omstruktureringsperiode, har de brug for et ordentligt budget. For at sikre, at EU 2020-strategien lykkes, skal regionerne også være mere involverede, og Kommissionen skal fortsætte med at forenkle procedurerne for adgang til fondene. Endelig skal samhørighedspolitikken også gøres til genstand for bedre kommunikation, så de europæiske borgere kan forstå den vigtige rolle, som strukturfondene spiller i store regionale og sociale samhørighedsprojekter. Dette er et af de initiativer på lokalt niveau, som Europa skal fremme.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013. Det er vigtigt, at samhørighedspolitikken, som bidrager til stabil, bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse i EU, gennemføres, for at Europa 2020-strategien kan lykkes. Selv om den er vigtig for at nå målene i denne strategi, skal samhørigheds- og regionalpolitikken være uafhængig og udgøre en ramme for skabelsen af stærke synergier mellem alle EU-politikker.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Som jeg har haft mulighed for at sige ved andre lejligheder, er EU's samhørighedspolitik af afgørende betydning med hensyn til at mindske skævhederne i de forskellige regioner i EU 27 som bidrag til afhjælpe skævhederne og fremme europæisk konkurrenceevne. Det er af afgørende betydning at hjælpe ugunstigt stillede områder med at udvikle sig, at forbedre den effektive tildeling af midler til innovation, teknologi og uddannelse og især at gennemføre incitamenter vedrørende beskæftigelse og konkurrencedygtighed. Europa 2020-målene skal være drivkraften, også på dette område, og jeg glæder mig derfor over anbefalingen om at gøre øget brug af de disponible ressourcer inden for faglig bistand med det formål at øge kapaciteten hos små og mellemstore virksomheder og ngo'er.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med samhørighedspolitikken er at begrænse forskellene mellem de europæiske regioners udviklingsniveau gennem mobilisering af vækstpotentialet for at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed. Denne politik har vist sig at have afgørende betydning for den europæiske integrationsproces, bestræbelserne med henblik på modernisering og bæredygtig vækst. I overensstemmelse med ånden i traktaterne kræver disse kendetegn, at der på hele EU's område gennemføres en regionalpolitik, der omfatter alle de europæiske regioner.

Regionerne i den yderste periferi, grænseregioner, regioner med særlige geografiske træk og andre regioner med særlige udviklingsmæssige udfordringer skal fortsat nyde gavn af særbestemmelser. Det store antal udfordringer på lang og kort sigt, som EU i øjeblikket står over for, indebærer, at der må vedtages en EU 2020-strategi, der kan skabe en gunstig ramme for stabil og bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse i Europa. Samhørighedspolitikkens gennemførelse er en uomgængelig forudsætning for et vellykket udfald af denne strategi. Jeg vil gerne fremhæve, at territorial samhørighed indebærer en målrettet tilgang til territorial udvikling, så der er også behov for tilstrækkelig fleksibilitet til at tage hensyn til specifikke regionale særkender og støtte mindre udviklede regioner i deres bestræbelser på at overvinde deres socioøkonomiske vanskeligheder.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Der er flere positive aspekter ved denne beslutning, særlig fordi den insisterer på målsætningerne i samhørighedspolitikken, som tager sigte på at begrænse forskellene mellem de europæiske regioners udviklingsniveauer gennem mobilisering af vækstpotentialet for at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed.

Dette er et område, som fremmer bestræbelserne med henblik på modernisering og bæredygtig vækst og er et bevis på solidaritet. Der skulle derfor have været større fokus på det. Det er nødvendigt at tage fuldt hensyn til den regionale dimension i den foreslåede revision af EU-budgettet og den fremtidige finansielle ramme, eftersom det ellers vil blive vanskeligt at opnå social, økonomisk og territorial samhørighed.

Samhørighedspolitikken skal tilpasses til regionerne i den yderste periferi som anført i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennem vedtagelse af særlige foranstaltninger. Kommissionen skal fremsætte forslag om permanente foranstaltninger understøttet af tilstrækkelig finansiering, der kan tilpasses behovene i hver enkelt region i den yderste periferi for at hjælpe dem med at overvinde ulemper af permanent art. Grænseregioner, regioner med særlige geografiske træk og andre regioner med særlige udviklingsmæssige udfordringer skal også fortsat nyde gavn af særbestemmelser. Vi ønsker dog ikke, at samhørighedspolitikken underordnes prioriteterne i EU 2020-strategien, som fremhæver "konkurrenceevne", "deregulering", "tilpasningsevne" og "iværksætteri", altid på bekostning af samhørighed og konvergens.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Fremtidens samhørighedspolitik bliver for øjeblikket drøftet, mens arbejdsløsheden stiger, og de offentlige finanser i hele Europa reduceres. BNP i Border, Midland and Western (BMW)-regionen falder f.eks. sandsynligvis igen til 75-100 % af Europas BNP. Der skal gennemføres foranstaltninger for 2013 og frem, som tager højde for den ændrede økonomiske situation i Irland og særlig i BMW-regionen. Mål 2-programmerne skal fremover fokusere på at styrke regionernes evne til at bidrage effektivt til en bæredygtig udvikling i Irland og Europa, der er grønnere og klogere. Regionale flyvninger i BMW-regionerne er en økonomisk og social nødvendighed. Derfor skal finansieringen af forpligtelsen til offentlig tjeneste opretholdes, for disse interne flyvninger kan ikke foretages uden disse penge. EU's støtte til grænseoverskridende samarbejde skal fortsætte. Det grænseoverskridende samarbejde har potentiale til at bekæmpe opsplitningen af arbejdsmarkedet, handelsnetværkene og infrastrukturen i grænseregionerne.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Samhørighedspolitikken er et grundlæggende princip i den europæiske integration, da den sikrer lige udvikling og begrænsning af forskellene i EU, samtidig med at den beskytter den sociale og territoriale samhørighed. Lissabontraktaten styrkede samhørighedspolitikken, og derfor er det i vores alles interesse, at den fremtidige samhørighedspolitik stimulerer hele EU's udviklingspotentiale, opfordrer til øget konkurrenceevne i den europæiske økonomi og forbedrer kvaliteten af vores liv.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Som følge af Europa 2020-strategiens indførelse i Rådet og efter vedtagelsen af et dokument om den fremtidige samhørighedspolitik i Regionaludviklingsudvalget i Parlamentet har vi en passende og rettidig betænkning, som tager sigte på at genskabe samhørighedspolitikkens centrale rolle. I betænkningen lægges der med rette vægt på relevansen af den regionale dimension efter indførelsen af en supplerende territorial status for økonomisk og social samhørighed ifølge den nye traktat, og der henvises på behørig vis til hovedprincipperne for samhørighed – flerniveaustyring, partnerskab og en integreret metode. Af alle disse grunde stemmer jeg for betænkningen.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Uden en virkningsfuld samhørighedspolitik som den, EU altid har haft, ville det ikke være lykkedes EU at begrænse de eksisterende forskelle mellem de geografisk ugunstigt stillede regioner og alle de andre regioner. Styrkelsen af disse politikker på nuværende tidspunkt, hvor krisen skaber forsinkelser for den vanskelige opgave, det er at begrænse forskellene, er afgørende for at nå de mål, som er fastlagt i EU 2020-strategien, og for at EU kan gennemføre en af sine vigtigste søjler for solidaritet, der allerede har skabt udvikling og fremskridt i de fleste europæiske regioner.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg vil gerne udtrykke min dybeste respekt for fru Hübner og takke hende for denne beslutning, som hun har udarbejdet på vegne af Regionaludviklingsudvalget. Beslutningen rejser meget aktuelt spørgsmålet om anvendelsen af EU-midler, der er øremærket til regional udvikling, og om, hvordan der sikres et miljø, hvor disse midler kan anvendes mere fleksibelt under hensyntagen til landenes geografiske placering og de grundlæggende indikatorer for deres økonomiske effektivitet. Desværre anvendes de midler, der er øremærket til gennemførelsen af samhørighedspolitikken, på en meget ineffektiv måde i mit land, Letland. Den lokale korruption blandt embedsmændene i Letlands økonomiministerium og ministeriet for regionaludvikling og lokale myndigheder lægger i praksis en dæmper på begge initiativer og på alle skridt hen imod en effektiv anvendelse af EU's finansielle midler. På grund af manglen på en informationskampagne i Letland vedrørende samhørighedsfondene er landets befolkning praktisk taget uvidende om de muligheder, som EU tilbyder. Jeg stemte for denne beslutning, så jeg kunne bruge den til at forklare visse lettiske ministre og embedsmænd, at det er tid til at gå i gang med arbejdet i EU og naturligvis til gavn for Letland. De muligheder for at forny Letland, som er blevet forspildt, er en forbrydelse mod fremtidige generationer.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Systemet for samhørighedspolitikken i EU yder støtte, så fattigere regioner kan komme op på samme niveau som rigere regioner. Det skal bruges til at udligne konsekvenserne af en ujævn økonomisk udvikling. Vi må dog sikre, at de finansielle midler tildeles til de enkelte regioner på en retfærdig og gennemsigtig måde. De kriterier, der skal anvendes i forbindelse med udbetalingen af subsidier, skal også være klart defineret. Vi skal være mere opmærksomme på de perifere landdistrikter. Jeg stemmer imod beslutningen, for den gør det ikke tilstrækkelig klart, i hvilket omfang der vil blive ført tilsyn med subsidierne, og hvilken formel der skal anvendes til at fastlægge, hvordan disse skal fordeles.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Forslaget til beslutning om EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013 er et klart signal fra Parlamentet til Kommissionen om minimumskravene for udformningen af denne politik i den næste programmeringsperiode. Målet med samhørighedspolitikken er at begrænse forskellene mellem de europæiske regioners udviklingsniveauer og øge vækstpotentialet for at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed. Samhørighedspolitikken, som er udtryk for europæisk solidaritet, spiller en overordentlig vigtig rolle i Europa 2020-programmet. En effektiv gennemførelse heraf er afgørende for yderligere modernisering og for at sikre vedvarende, stabil økonomisk vækst og jobskabelse i Europa. Den har også til formål at øge konkurrenceevnen og forbedre EU-borgernes livskvalitet. Jeg går helt klart ind for at afvise alle forsøg på at renationalisere samhørighedspolitikken eller opdele den i sektorer og iværksætte en sektoropdeling af disse politikressourcer. Der skal lægges vægt på nødvendigheden af flerniveaustyring og betydningen af samarbejde med regionerne, så samhørighedspolitikken bliver så brugervenlig som muligt, samt nødvendigheden af en bedre samordning af udviklingen af landdistrikterne med samhørighedsmålene.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Målet med de regionale samhørighedspolitikker er at sikre de bedst mulige velfærdsbetingelser for befolkningerne. For at foretage en brugbar vurdering af disse politikker og forbedre beslutningstagningen med hensyn til fordeling af europæiske midler skal EU ud over BNP have sociale og miljømæssige indikatorer. Det er ikke længere nok at have økonomisk vækst som det eneste kriterium for beslutningstagningen. Samhørighedspolitikken er et udtryk for solidaritet mellem de europæiske regioner. Den decentraliserede forvaltning heraf er den mest effektive måde til at reagere på regionernes specifikke omstændigheder og krav, og som sådan bidrager den væsentligt til de nationale beskæftigelsespolitikker. Derfor er vi stærkt imod alle planer om at renationalisere forvaltningen af Den Europæiske Socialfond. Renationalisering skal ikke være den eneste mulighed for at gøre denne fond mere betydningsfuld og synlig.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Målet med økonomisk, social og territorial samhørighed mellem udviklingsniveauerne i EU-regionerne er vigtigt. Med vedtagelsen af en 2020-strategi skal vi skabe gunstige rammer for en stabil økonomisk vækst og jobskabelse. Beslutningen indeholder også et krav om, at udviklingen af landdistrikterne samordnes med målsætningerne om øget samhørighed og forvaltes på regionalt plan for at sikre tilpasning til behovene. I kølvandet på krisen er der desværre mange landbrugsdistrikter i Europa, som er blevet endnu mere marginaliserede og derfor affolkede. Denne situation skaber en forringelse af terrænet, som intensiverer den hydrogeologiske ustabilitet. EU skal give regionerne mulighed for at gribe ind med målrettet støtte, der er rettet mod en genbefolkning af de områder, som oplever et demografisk fald. Kun på den måde kan vi sikre nye arbejdspladser og større regional udvikling.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Samhørighedspolitikken er den store hjørnesten i den europæiske solidaritet. Det er gennem denne politik, at vi når målet om at reducere de regionale forskelle og stimulere en harmonisk udvikling i hele EU. Der skal fastlægges en ramme for den kommende periode 2014-2020, som kan øge effektiviteten af regionalpolitikken. Der skal opfordres til flerniveaustyring med større involvering af regionale og lokale organer i lovgivningsprocessen som krævet i den nye Lissabontraktat, og nærhedsprincippet skal overholdes, eftersom der skal træffes beslutninger på det niveau, som er tættest på befolkningen. De særlige omstændigheder i regionerne i den yderste periferi såsom Madeira, hvor jeg er fra, må ikke glemmes. Denne gruppe europæiske regioner står over for helt særlige udviklingsmæssige udfordringer og skal fremover fortsat nyde gavn af særbestemmelser om gennemførelse af europæiske politikker. Det ville også være ønskværdigt at anvende andre indikatorer ud over BNP, som fortsat skal være hovedkriteriet for at fastslå, om man er berettiget til regionalpolitisk bistand. Sådanne indikatorer skal tage højde for regionernes særlige kendetegn med henblik på at give et mere fuldstændigt billede af virkeligheden i hver enkelt region.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne beslutning om retningslinjer for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) for programmeringsperioden 2014-2020. Jeg mener, at vi ved at henlede opmærksomheden på EFRU's regionale karakter bekræfter behovet for at tage højde for regionernes særlige kendetegn ved gennemførelsen af regionalpolitikken. Ikke desto mindre er det afgørende, at forvaltningsmyndighederne tager hensyn til den reelle situation i regionerne og fastlægger politikområder for EFRU, som virkelig opfylder samfundenes og de lokale økonomiske operatørers behov. Vi må anerkende, at forvaltningen af EFRU i vores regioner er kendetegnet ved alvorlige forskelle, og derfor opfordrer jeg til, at standarderne på dette område harmoniseres på europæisk niveau. Det er lige så vigtigt at skabe større mulighed for på mellemlang sigt at ændre politikområderne i overensstemmelse med de økonomiske og sociale vilkår og udviklinger i regionerne, så EFRU kan give reel merværdi i hele programmeringsperioden. EFRU er efter min mening en fantastisk katalysator for vækst, beskæftigelse og territorial samhørighed, og den skal være et vigtigt redskab til at yde effektiv støtte til strukturudviklingsprojekter til gavn for offentligheden og vores regioner.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) I denne betænkning opfordres der til en enkel, rimelig og gennemsigtig overgangsordning efter 2013. En af de største udfordringer for samhørigheds- og regionalpolitikken har været klimaforandringerne, som også – i varierende grad – vil få en væsentlig betydning i Østrigs regioner, fordi de sektorer, der rammes hårdest, omfatter turismen samt land- og skovbruget. Som angivet i forslaget til beslutning skal de begrænsede ressourcer fokusere på hovedprioriteterne, og der skal findes fælles løsninger på fælles problemer.

– Forslag til beslutning: Fremtiden for Den Europæiske Socialfond (B7-0535/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde står der, at: "Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager Unionen hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed." Derfor mener jeg, at det er væsentligt at øge effektiviteten og synligheden af Den Europæiske Socialfond (ESF), dvs. den sociale dimension af EU's regionalpolitik. De 10 mia. EUR, der hvert år investeres i det sociale Europa (livslang læring, social integration, tilpasning af arbejdstagernes kvalifikationer osv.), skal bruges på en måde, som er i overensstemmelse med målsætningerne i EU 2020-strategien, og skal skabe reelle fremskridt. ESF skal dog fortsat være en integreret del af EU's regionalpolitik for at sikre, at en øget differentiering mellem midlerne ikke gør situationen mere kompleks. Jeg stemte for denne tekst, fordi den præsenterer disse spørgsmål på en klar måde og kommer med en kraftig opfordring til Kommissionen, nemlig at ESF skal blive et vigtigt instrument i EU's politikker.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg tilslutter mig denne beslutning. En politik om bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse i Europa er afgørende. Gennemførelsen af denne politik skal støttes af reformer i de almindelige og faglige uddannelsessystemer og uddannelses- og efteruddannelsesprogrammer for at tilpasse dem til arbejdsmarkedets behov, og dette skal bakkes op af de små og mellemstore virksomheder. Det er meget vigtigt, at de planlagte instrumenter arbejder sammen på en velkoordineret måde og understøtter hinanden, så der kan opnås de bedste resultater. På EU-niveau spiller Den Europæiske Socialfond (ESF) en central rolle for forbedringen af beskæftigelsen og arbejdsvilkårene samt arbejdstagernes integration på arbejdsmarkedet. Det er dog ikke nok med støtte fra strukturfondene alene. For at etablere et effektivt system til finansiering af socialprogrammer skal bistanden fra strukturfondene kombineres med andre eksisterende programmer såsom den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress, gennem hvilken der ydes mikrokreditter til små virksomheder og gives støtte til personer, som etablerer virksomheder, og andre instrumenter.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Den Europæiske Socialfond er et centralt instrument, der skal hjælpe med at sætte gang i den økonomiske og sociale samhørighed i EU-staterne. Maksimal finansiel bistand fra fonden ville hjælpe med at styrke solidaritetsfølelsen blandt de europæiske borgere, særlig dem i de nye medlemsstater. I perioden 2007-2013 har EU tildelt ca. 3,5 mio. EUR til Rumænien fra Den Europæiske Socialfond. De operationelle programmer fokuserer på to områder. Det første sigter mod at udvikle de menneskelige ressourcer, mens det andet har til formål at forbedre de offentlige tjenester og infrastrukturpolitikkerne gennem programmet "Udvikling af administrative kompetencer". I den sammenhæng skal strukturfondenes potentiale styrkes gennem en forenkling og forbedring af de relevante procedurer. Hovedformålet er at hjælpe medlemsstaterne med at opnå de bedste beskæftigelsesmuligheder og den mest aktive deltagelse af borgerne i samfundet. Fremover skal Den Europæiske Socialfond spille en central rolle med hensyn til at støtte Europa 2020-strategien. Dette kræver afgjort, at der træffes foranstaltninger på både europæisk og nationalt niveau.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Den Europæiske Socialfonds fremtid afhænger bestemt ikke kun af de europæiske beslutningstageres tilgang til kontinentets fremtid, men også af den måde, som de har kunnet trække positivt på erfaringerne fra fortiden, en fortid, som i dag siger til os mere klart end nogensinde, at den model, som de europæiske institutioner indtil nu har anvendt inden for beskæftigelse, uddannelse og arbejde, er en model, der ikke længere passer til behovene i den aktuelle økonomi. I selve EU 2020-strategien og dens vigtigste instrument, Den Europæiske Socialfond, skal der tages højde for, at de eneste beskæftigelses- og uddannelsespolitikker, som kan gøre de europæiske fondes udgifter bæredygtige, er dem, der nødvendigvis sigter mod at opfylde lokale behov og styrke og fastholde små og mellemstore virksomheder som hjørnestenen i den europæiske økonomi. Fremover skal vi være meget mere opmærksomme, end vi indtil nu har været i Den Europæiske Socialfond og i hele EU 2020-strategien, på den lokale dimension og de små virksomheder, som udgør 99 % af Europas økonomiske struktur. I forventning om, at EU's syn på disse afgørende vigtige spørgsmål vil ændre sig, stemmer jeg for beslutningen.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, som er fremsat af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, fordi det er nødvendigt at styrke Den Europæiske Socialfond (ESF) og øge dens effektivitet, særlig under den økonomiske og sociale krise, eftersom denne fond er et af EU's vigtigste økonomiske instrumenter til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Det er desuden meget vigtigt at forbedre ESF's finansielle procedurer, for det vil sætte medlemsstaterne i stand til at anvende ESF på en lettere og mere effektiv måde til at investere i kompetencer, beskæftigelse, uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteter med henblik på at skabe flere og bedre arbejdspladser. Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på, at det er meget vigtigt, at Kommissionen foretager en målrettet fordeling af de EU-midler, som er tildelt til ESF, for kun på den måde vil dette instrument direkte hjælpe folk med at opnå beskæftigelse, finde bedre job, bekæmpe fattigdom, undgå social udstødelse og leve livet fuldt ud. Det er desuden kun en mere effektiv og stærkere ESF, der kan føre til, at målsætningerne i Europa 2020-strategien på områderne beskæftigelse og sociale anliggender gennemføres, og bidrage til, at arbejdsløsheden og fattigdommen i Europa reduceres.

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg støttede beslutningen om Den Europæiske Socialfonds fremtid af flere årsager. For det første glæder jeg mig over, at det i Parlamentets beslutning erkendes, at strukturfondene i det store og hele stadig er det vigtigste finansieringsinstrument for mål på det socialpolitiske område. Samtidig støtter jeg anmodningen til Kommissionen, som understreger nødvendigheden af indbyrdes afhængighed med andre programmer og støtte til samhørighed igennem flerårige rammeprogrammer såsom Daphne, Progress, folkesundhedsprogrammet og programmet "Europa for Borgerne". Lige så vigtig er opfordringen til Kommissionen til at styrke strukturfondenes potentiale igennem forenkling og forbedring af procedurerne og fleksibilitet med vægt på den sociale integration med det formål at hjælpe medlemsstaterne med at optimere resultaterne af social- og beskæftigelsespolitikken og skabe bæredygtig vækst. Endelig støttede jeg denne beslutning fra Parlamentet, fordi det heri understreges, at EU's regional- og socialpolitik danner en gensidigt sammenhængende helhed, og for at Europa 2020-strategien skal kunne lykkes, er det nødvendigt at angive klare rammer for etablering af synergier mellem alle de europæiske politikker og strukturfondene, et mål, som Kommissionen i beslutningen opfordres til at nå.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Den Europæiske Socialfond spiller en afgørende rolle for den sociale samhørighed, idet den hjælper med at integrere arbejdstagerne i Europas regioner. Dens tiltag til fordel for små og mellemstore virksomheder, almen uddannelse og erhvervsuddannelse er væsentlige for EU 2020-strategiens succes. Den Europæiske Socialfonds rolle kunne dog styrkes yderligere. Den fremtidige opbygning af strukturfondene for 2014-2020 skal tage højde for denne fonds særlige kendetegn. Der kunne foretages nogle justeringer. Det er imidlertid vigtigt at holde Den Europæiske Socialfond inden for rammerne af de generelle forordninger om strukturfondene, som det er tilfældet i dag. At give den sine egne retlige rammer vil uundgåeligt fragmentere de europæiske politikker og skabe unødige komplikationer for modtagerne. Sammenhæng i de europæiske politikker skal gå hånd i hånd med en integreret vision for målsætninger og ressourcer, som kræver større synergi mellem instrumenterne. Den Europæiske Socialfond skal derfor fortsat høre ind under forordningen om generelle bestemmelser om fondene, ganske vist med sine egne regler, men under ingen omstændigheder med sit eget budget.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Socialfond spiller en afgørende rolle for forbedringen af karriere- og erhvervsmulighederne, tilpasningen af arbejdstagernes kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov og deres integration samt for øget social integration. Det er vigtigt, at medlemsstaterne bruger Den Europæiske Socialfond til at investere i kvalifikationer, beskæftigelse, uddannelse og efteruddannelse med henblik på at skabe flere og bedre arbejdspladser.

Det er muligt at nå EU 2020-strategiens mål og opfylde dens målsætninger ved at anvende dette instrument til at støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og tilpasse de almene og faglige uddannelsessystemer til SMV'ernes behov. Der skal lægges stor vægt på modernisering af de almene og faglige uddannelsessystemer, på anstændige arbejdsforhold, herunder bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold og sort arbejde, på ligestilling og etablering af betingelser, der gør det muligt at forene arbejde og privatliv, samt på at sikre, at de, der er udelukket fra arbejdsmarkedet, atter får adgang til det.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg undlod at stemme om denne betænkning, for selv om der heri opfordres til en reform og styrkelse af Den Europæiske Socialfond, skal fonden gavne EU 2020-strategien. Vi ved alle, at Den Europæiske Socialfond "blev oprettet for at reducere forskellene med hensyn til velstand og levestandard i alle EU's medlemsstater og regioner og således fremme den økonomiske og sociale samhørighed". I dag, hvor den økonomiske krise skubber EU endnu længere hen imod recession og arbejdsløshed, lukning af virksomheder og fabrikker, fattigdom og social udstødelse, selv om 2010 af EU er blevet udnævnt til året for bekæmpelse af fattigdom, kan der imidlertid sættes spørgsmålstegn ved denne målsætning. Alle de europæiske fondes prioriteter, herunder ESF's, skal revideres til gavn for Europas borgere og samfund, ikke til gavn for EU 2020-strategien, der er en forlængelse af den påviseligt mislykkede Lissabonstrategi. Visse punkter i betænkningen såsom tilpasning af de almene og faglige uddannelsessystemer til virksomhedernes behov tjener tydeligvis markedets behov, ikke de europæiske borgeres.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Med tanke på at strukturfondene fortsat i vidt omfang udgør det primære finansieringsinstrument til opfyldelse af sociale målsætninger, mener jeg, at den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed skal konsolideres ved at forbedre beskæftigelsesegnetheden og beskæftigelsesmulighederne ved at opfordre til et højt beskæftigelsesniveau og skabe et større antal arbejdspladser af en bedre kvalitet.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, eftersom jeg mener, at Den Europæiske Socialfond skal være det primære finansielle instrument til opfyldelse af målsætningerne i Europa 2020-strategien. Det er væsentligt, at medlemsstaterne bruger denne fond til at investere i uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteter med henblik på at forbedre befolkningens kvalifikationer og skabe flere og bedre arbejdspladser.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af den aktuelle beskæftigelsessituation i Europa, hvor arbejdsløshedskvoterne når rekordniveauer i flere medlemsstater, mener jeg, at det er muligt at nå Europa 2020-strategiens mål ved at anvende Den Europæiske Socialfond (ESF) til at støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og tilpasse de almene og faglige uddannelsessystemer til virksomhedernes behov for at forbedre befolkningens beskæftigelsesegnethed. Europa 2020-strategiens succes afhænger af de europæiske virksomheders og industriers konkurrenceevne samt vores økonomiske dynamik i verden efter krisen. For at opnå det skal vi koncentrere vores indsats om virksomhedernes vitalitet og dynamik (særlig SMV'erne og de teknologiske og videnskabelige industrier) og om at uddanne vores befolkning ordentligt. Min holdning er, at ESF skal gavne disse målsætninger, og derfor støtter jeg fuldt ud, at der i denne beslutning lægges vægt på faglig og almen uddannelse som et middel til at bekæmpe fattigdom, arbejdsløshed og social udstødelse ved at skabe velstand og øge konkurrenceevnen.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) På grund af virkningerne af den aktuelle økonomiske og sociale krise har kampen mod arbejdsløshed og social udstødelse tiltrukket sig særlig opmærksomhed hos den europæiske offentlighed og de europæiske institutioner. I den sammenhæng er Den Europæiske Socialfond (ESF) dobbelt så vigtig for muligheden for at nå målsætningerne i EU 2020-strategien. I dag lægges der særlig vægt på uddannelse og faglige kvalifikationer for at opnå klog, bæredygtig og inklusiv vækst samt innovation og dynamik blandt de små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Målet er at skabe flere og bedre arbejdspladser med henblik på at udrydde situationer med fattigdom og social udstødelse. Jeg vil derfor gerne gentage betydningen af og det presserende behov for, at ESF bliver mere fleksibel, enkel og justerbar, ligesom de andre strukturfonde, med henblik på at fremme en mere effektiv reaktion på den nye europæiske virkelighed og de nye sociale problemer.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi mener, at Den Europæiske Socialfond (ESF) skal støtte de foranstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget, for at fremme beskæftigelsen, fremme kvaliteten af arbejde i enhver henseende (uddannelse, arbejdsvilkår, kontraktlige forhold, arbejdstider og tilrettelæggelse af arbejde) og hjælpe med at reducere de sociale uligheder og forskelle i indkomstfordelingen.

En forøgelse af ESF-midlerne kan bidrage til at nå målsætningerne om social integration, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og almen og faglig uddannelse samt yde et stort bidrag til den økonomiske og sociale samhørighed.

I den beslutning, som Parlamentet i dag har vedtaget, fremhæves nogle af disse foranstaltninger. De vigtigste spørgsmål, som ESF skal koncentrere sig om, understreges, og der rettes fokus mod behovet for en fortsat "indsats for at opnå social samhørighed". Vi har dog brug for meget mere end ESF-midlerne. Vi skal ændre politik. Vi skal af med stabilitets- og vækstpagten og erstatte den med et reelt program for fremskridt og social udvikling.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Irland har modtaget finansiel bistand på over 7 mia. EUR fra Den Europæiske Socialfond, siden landet tilsluttede sig EU i 1973. Disse midler er hovedsageligt blevet anvendt til at håndtere langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed. Ifølge EU's operationelle program for menneskelige ressourcer for Irland 2007-2013 giver EU 375 mio. EUR til Irland via Den Europæiske Socialfond. Dette program har et samlet budget på 1,36 mia. EUR. Disse penge bruges til at udbyde uddannelseskurser for arbejdsløse, handicappede, unge, der går tidligt ud af skolen og dem, der befinder sig i udkanten af samfundet. Dette er globaliseringens tidsalder. For at imødegå de udfordringer og muligheder, som globaliseringen skaber for den irske arbejdsstyrke, støtter Den Europæiske Socialfond også uddannelsesprogrammer for livslang læring i Irland, der kan tilpasses, så de passer til virkeligheden på et globaliseret arbejdsmarked.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg har stemt for beslutningen om Den Europæiske Socialfonds (ESF) fremtid. ESF er en central faktor for den europæiske sociale samhørighed, eftersom den støtter beskæftigelsen, arbejdstagernes integration på arbejdsmarkedet og erhvervsuddannelserne. I denne tekst har vi givet klart udtryk for vores modstand mod Kommissionens forslag om at adskille ESF fra de andre fonde. Faktisk skal der træffes modsatte foranstaltninger. Denne fond skal være tæt forbundet med de andre, særlig de regionalpolitiske instrumenter, med henblik på at øge dens effektivitet. Vi har udtrykt vores tilslutning til, at ESF bliver et mere effektivt, forenklet og gennemsigtigt redskab, der fortsat skal fungere som en vigtig katalysator for opbygningen af et socialt Europa. ESF skal kunne udnyttes i kampen mod fattigdom og social udstødelse som helhed og skal kunne opfylde EU's målsætninger på dette område.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Den Europæiske Socialfond (ESF) er EU's primære budgetinstrument, som skal bidrage til den sociale integration og integration på arbejdsmarkedet. Det står imidlertid klart, at denne beslutning fokuserer for meget på ESF's rolle som katalysator for beskæftigelsen og ikke nok på dens centrale rolle med hensyn til at støtte integrationen af sårbare grupper, som min gruppe, Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, altid har bakket kraftigt op om. I stedet er det af afgørende betydning at fokusere ESF-støtten på de sårbare grupper, der lider mest som følge af den økonomiske nedgang.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I denne betænkning kræves det, at anstændigt arbejde skal forsvares, og at sort arbejde skal bekæmpes. Det er én ting at kræve det, men vi skal også give os selv ressourcerne til at gøre det. Europa 2020-strategien bevæger sig i den modsatte retning af dette krav. Hvilken effekt har al denne snak egentlig? Ingen. Hvorfor påpege de problemer, som de fattige udgør, og intet sige om dem, som de rige forårsager? Denne tekst er hyklerisk.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Socialfond (ESF) er det instrument par excellence, der giver mulighed for at skabe nye beskæftigelses- og jobmuligheder, fremme tilpasningen af arbejdstagernes kompetencer til kravene på arbejdsmarkedet og arbejdstagernes integration på arbejdsmarkedet samt styrke den sociale integration. Det er derfor afgørende, at EU når de målsætninger, der er fastlagt i Europa 2020-strategien inden for sociale anliggender og beskæftigelse. Styrkelsen af dette vigtige instrument er således væsentlig, for at vi kan virkeliggøre den skitserede strategi, forstærket af støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som er drivkraften bag hele økonomien og primært ansvarlig for den økonomiske og teknologiske udvikling samt jobskabelsen.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) I Letland er midlerne fra Den Europæiske Socialfond blevet genstand for politisk og økonomisk spekulation. Visse uærlige embedsmænd beriger sig selv med midler, som er øremærket til uddannelse og omskoling. Nyetablerede uddannelsescentre og andre institutioner uden tilladelse "hvidvasker" simpelthen penge, der er øremærket til uddannelse af de arbejdsløse og andre lavindkomstgrupper, mens undervisernes kvalifikationer ofte ligger under den nødvendige standard. De gebyrer, som visse "uddannelsescentre" opkræver, er højere end Letlands universitets gebyrer. Den Europæiske Socialfond skal betale for denne forsømmelige situation. Jeg støttede denne beslutning. Det, der især slog mig, var punkt 15, hvor Parlamentet "opfordrer Kommissionen til at styrke strukturfondenes potentiale igennem forenkling, fleksibilitet og forbedrede procedurer ... med det formål at hjælpe medlemsstaterne med at optimere resultaterne af social- og beskæftigelsespolitikken og skabe bæredygtig vækst". Jeg stemte for i håbet om, at der kan etableres en overvågningsmekanisme, som slår hårdt ned på uærlige politiske aktører.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Der gøres forsøg på at reducere de økonomiske og sociale forskelle mellem medlemsstaterne via Den Europæiske Socialfond. I den sammenhæng er det meget mere fremsynet til gavn for jobsikkerheden og arbejdsformidlingen til de europæiske arbejdstagere at starte med kvalitetsforanstaltningerne. Vi skal sikre fuldstændig udnyttelse af det potentiale, vi allerede har, så erhvervslivet og industrien ikke kan importere enorme antal billige udenlandske specialister under påskud af mangel på kvalificerede arbejdstagere. I den sammenhæng skal de forskellige "kort", som overvejes, også afvises. Hvis det imidlertid i mange regioner medfører problemer at kræve projekter til regnskab og udføre dem, og hvis det franske PPP-uddannelsesprogram f.eks. har ventet på betaling i tre år på grund af en ændring i kompetencerne i bureaukratiet i Bruxelles, er fonden slået fejl. Under alle omstændigheder skal vi gøre det klart, at der skal rettes mere opmærksomhed mod små og mellemstore virksomheder som "virkelige" arbejdsgivere. Eftersom der i denne beslutning i alt væsentligt udtrykkes enighed med disse overvejelser, men den omfatter nogle få mangler, undlod jeg at stemme.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Vi har i dag på plenarmødet stemt om et forslag til beslutning om Den Europæiske Socialfonds fremtid. Som bekendt spiller Den Europæiske Socialfond en central rolle med hensyn til at støtte Europa 2020-strategien, hvis primære målsætning er at opnå inklusiv vækst, reduceret fattigdom, stigende beskæftigelse og højere uddannelsesniveauer med det endegyldige mål at skabe nye og bedre arbejdspladser. I det lys har fonden primært betydning som et politisk redskab, og dens dobbelte værdi med hensyn til på den ene side at støtte beskæftigelses- og samhørighedspolitikken og på den anden side at støtte en reel og harmonisk regionaludvikling kan forstås. Dette sidste aspekt – og det er min konklusion – er af særlig betydning, idet Europa ikke kan siges at være virkelig fuldstændigt, samhørigt og forenet, hvis alle de samfund, som det består af, ikke er fuldt udviklede og ikke har nået et vækstniveau, der både er så stabilt og ensartet som muligt. Vi må især ikke glemme regionerne i Sydeuropa – anvendelsen af fonde til regionerne i Østeuropa må ikke, uanset hvor korrekt og passende det er, finde sted på bekostning af de regioner, som er Europas hjerte og sjæl.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi har støttet teksten, hvori det bl.a. er anført, at Den Europæiske Socialfond (ESF) spiller en central rolle for forbedringen af beskæftigelsen og jobmulighederne, tilpasningen af arbejdstagernes kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov og arbejdstagernes integration på arbejdsmarkedet samt for øget social integration. Heri henledes opmærksomheden på de fire beskæftigelsesretningslinjer, som Parlamentet har vedtaget, og der udtrykkes glæde over, at målsætningerne omfatter fremme af beskæftigelsen og bekæmpelse af fattigdom i forbindelse med integration/genintegration på arbejdsmarkedet igennem uddannelse. Det understreges også, at der skal gøres betydelige fremskridt for at nå de mål og opfylde de målsætninger, der indgår i Europa 2020-strategien, hvis denne strategi skal give nogen mening.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Beslutningen er ekstremt vigtig, eftersom opmærksomheden heri henledes på den centrale rolle, som Den Europæiske Socialfond spiller for forbedringen af beskæftigelsen og arbejdskvaliteten. Der lægges stor vægt på de almene og faglige uddannelsessystemer, anstændige arbejdsforhold og ligestilling samt på at sikre, at personer, der for øjeblikket er udelukket fra arbejdsmarkedet, atter får adgang til det. Krisen har desværre gjort det sværere for de unge at komme ind på arbejdsmarkedet og medført, at ældre arbejdstagere mister deres job. Det er vigtigt at styrke strukturfondenes potentiale for at støtte dem, der er udelukket, og dermed optimere resultatet af socialpolitikkerne og skabe bæredygtig vækst til gavn for alle.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med Den Europæiske Socialfond (ESF) er at fremme beskæftigelsesmulighederne og den geografiske og erhvervsmæssige mobilitet af arbejdstagerne i EU og fremme industrielle ændringer og ændringer i produktionssystemerne. I den forbindelse er erhvervsuddannelse og efteruddannelse af største betydning, særlig i en periode med økonomisk krise og stigende arbejdsløshed som den, vi er vidne til i dag. Formålet med ESF er at forbedre arbejdstagernes beskæftigelsesmuligheder og bidrage til at forbedre deres levestandard. Den er derfor et væsentligt instrument. Jobskabelse og forbedring af beskæftigelsesegnetheden er et middel til at opnå målet om økonomisk, social og territorial samhørighed i EU. Synergier mellem de forskellige EU-politikker skal fremmes med henblik på at nå vækst- og beskæftigelsesmålene i Europa 2020-strategien. Jeg går dog ikke ind for at gøre ESF til et finansielt instrument, der er adskilt fra de andre strukturfonde, med dens egne regler og budget. Jeg er af den mening, at det vil være lettere at opnå synergier, hvis vi ikke giver os i kast med den slags opdeling af de europæiske fonde, men i stedet fokuserer på at forbedre koordineringen blandt de forskellige instrumenter og gør mere effektiv brug af dem.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Som en del af den aktuelle forhandling om samhørighedspolitikkens fremtid efter 2013 fastlægges i denne beslutning Parlamentets forpligtelser til at sikre, at Den Europæiske Socialfond forbliver en del af den overordnede strategi for samhørighedsfinansiering. Der er imidlertid behov for øget fleksibilitet og en forenkling af reglerne om fonden. ESF kan fungere som det primære redskab til at opfylde Europa 2020-strategien ved at fokusere på kvalifikationer og job i hele EU. For at opnå dette skal vi sikre, at ESF forbliver en del af samhørighedspolitikken.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Parlamentet har stemt for beslutningen om Den Europæiske Socialfonds (ESF) fremtid.

På et tidspunkt, hvor der sættes spørgsmålstegn ved ESF, særlig af kommissionsformanden, som ønsker at integrere den i en meget større fond med udvandede målsætninger, er Parlamentets støtte til ESF væsentlig.

I beslutningen støttes ESF's rolle for EU's regional- og socialpolitik, og der opfordres til, at procedurerne for tildeling af midler forenkles. Disse yderst restriktive procedurer fremmer ikke fordelingen af midler på en måde, som virkelig passer til befolkningernes behov, og de medfører også manglende anvendelse af overførsler, særlig i Frankrig, hvilket er en skandale i sig selv.

Jeg beklager imidlertid, at beslutningen bl.a. genopliver dogmet om "modernisering af uddannelsessystemerne", og at der opfordres til, at disse udelukkende tilpasses til virksomhedernes behov for at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Den Europæiske Socialfond spiller en central rolle for forbedringen af beskæftigelsessituationen og jobskabelsen. Jeg støtter de prioriteter, der opfordres til i forslaget til beslutning, om at modernisere uddannelsessystemerne (herunder udvide dem til at omfatte uddannelse, der er tilpasset SMV'ernes behov), fremme anstændige arbejdsforhold og selvfølgelig ligestilling ved at skabe vilkår for en forening af arbejde og privatliv. Vi skal gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre at EU-politikkerne og instrumenterne arbejder sammen på en velkoordineret måde og understøtter hinanden (punkt 13 i betænkningen).

  Formanden. – Protokollen fra dette møde forelægges Parlamentet til godkendelse i starten af den næste mødeperiode.

Hvis der ikke er nogen indvendinger, overdrages de beslutninger, der blev vedtaget på mødet i dag, omgående til de modtagere og organer, som er nævnt i dem.