Forhandlinger

Mandag den 18. oktober 2010 - Strasbourg

Forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer – Kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold (forhandling)

  Britta Thomsen, ordfører. – (DA) Hr. formand! Når vi i dag har denne debat om kvinders arbejdsvilkår, er det, fordi kvinder og mænd har forskellige vilkår på arbejdsmarkedet. Kvinderne halter langt bagefter mændene, både når det gælder løn, pension, topjob og bestyrelsesposter. Derfor er der også mere end nogensinde brug for, at vi fra EU's side tager initiativer, der forbedrer kvindernes position på arbejdsmarkedet, så vi kan bringe Europa i overensstemmelse med traktaten. Vi skal sikre, at kvinder – hvad enten de er fra Portugal eller Polen, Belgien eller Bulgarien – sikres ligestilling på arbejdsmarkedet.

Et stort og vigtigt skridt på vejen mod fuld ligestilling er en ny og moderne EU-lovgivning om barsel. Der er mange gode grunde til, at vi skal have en ny barselslovgivning i Europa. Først og fremmest risikerer EU inden længe at stå over for en demografisk krise – en krise, der kan blive mindst lige så alvorlig som den økonomiske krise, vi befinder os i lige nu. Kvinderne i EU føder ganske enkelt ikke børn nok. Hvis vi fremover skal bevare vores konkurrenceevne og skabe vækst, hvilket er nødvendigt for at fastholde vores velfærdsniveau, skal der fødes flere børn i EU. Derfor har vi brug for en barselsorlov, der motiverer familierne til at få børn.

En fælles høj standard for barsel er helt nødvendig for at skabe et velfungerende indre marked. Et indre marked skal ikke kun handle om billige varer – ligeså vigtigt er det at sikre høje sociale standarder for arbejdstagerne. Vi skal ikke have ulige konkurrencevilkår, hvor det kan betale sig at forringe vilkårene for kvinder, som så bliver ofre for social dumping.

Fædre skal også have ret til to ugers barsel med fuld løn. Hvis vi skal skabe ligestilling mellem mænd og kvinder, skal vi forstå, at mændene også spiller en vigtig rolle i forbindelse med barsel. Det vil både ligestillingen og børnene og ikke mindst fædrene selv have godt af.

Vi hører fra erhvervsorganisationers lobbyister, at det går helt galt. Vi har ikke råd til en bedre barselslovgivning. Jeg vil vove den påstand, at det stik modsatte er tilfældet. Vi har ikke råd til at lade være med at sikre en ny, moderne barselslovgivning. Det handler om sikkerheden og sundheden for EU's kvinder og børn. Dem skal der altså ikke gambles med.

Vi skal øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet i hele EU. Ifølge 2020-strategien er målsætningen at få 75 % af alle kvinder ud på arbejdsmarkedet. Når vi kan se, at det i dag kun er 60 % af kvinderne, der arbejder, så er udfordringen stor. Men det skal lykkes, og der er ingen tvivl om, at gode muligheder for børnepasning er vejen frem. Et andet og ligeså vigtigt initiativ er dog fuld løn under barselsorloven. Kun ved at forhindre den diskrimination af kvinder, kan vi få flere kvinder til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Et andet vigtigt skridt i retning af mere ligestilling på arbejdsmarkedet er betænkningen om kvinder i usikre job. En betænkning, som jeg selv har været ordfører på. Desværre er situationen den, at kvinder er markant overrepræsenterede, når det gælder disse job. Især kvinder ansat i private hjem arbejder under meget usikre vilkår, der bl.a. er kendetegnet ved ingen eller lille jobsikkerhed, ingen social sikkerhed, stor risiko for diskrimination og dårligt arbejdsmiljø. Vi skal ikke acceptere, at kvinder arbejder under så elendige vilkår. Derfor bør EU understøtte medlemsstaterne, således at de usikre job bliver erstattet med rigtige job, hvor ordentlige arbejdsvilkår hersker. Vi har i lang tid manglet et fokus på de udsatte kvinder, og det er mit håb, at Kommissionen vil tage betænkningen alvorligt og være med til at tage hånd om nogle af de EU-borgere, der er allermest udsatte.