Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 18. oktober 2010 - Strasbourg

13. Forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer – Kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende betænkninger:

– Betænkning (A7-0032/2010) af Estrela for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (KOM(2008)0637 – C6-0340/2008 – 2008/0193(COD)) og betænkning (A7-0264/2010) af Thomsen for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold (2010/2018(INI)).

  Edite Estrela, ordfører. – (PT) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke skyggeordføreren og ordføreren for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender for det gode samarbejde og de resultater, vi sammen har nået. Der skal også lyde en tak til mange ngo'er og foreninger, til de eksperter, der deltog i workshoppen til præsentation af undersøgelsen af de økonomiske konsekvenser, til sekretariaterne for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og for min politiske gruppe, til Parlamentets temaafdelinger og til mine assistenter. De har alle været utrættelige og har udvist en høj grad af professionalisme og dygtighed.

Det omtalte direktiv er allerede atten år gammelt, og det er forældet. Processen med at revidere det har været lang og problematisk. Det er nu tid til, at Parlamentet – uden yderligere forsinkelse – tager beslutning om at imødekomme de forventninger og behov, som de europæiske familier har.

Forslagene, som er vedtaget af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, sikrer de to formål, der opstår, når retsgrundlaget udvides, nemlig at forsvare sundheden og sikkerheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, og at fremme ligestilling mellem kønnene og balance mellem arbejdsliv og familieliv. Det vil samtidig dæmme op for det fald i befolkningstallet, der har været inden for de sidste årtier.

For hundrede år siden udgjorde Europas befolkning 15 % af verdens befolkning. I 2050 forventes den ikke at udgøre mere end 5 %. Et stigende aldersgennemsnit og den heraf følgende reduktion af den aktive del af befolkningen underminerer bæredygtigheden af de sociale sikringssystemer og selve den økonomiske vækst. Derfor kan moderskab ikke betragtes som en sygdom eller en byrde for økonomien, men snarere som en indsats, der gøres for samfundet.

Barselsorlovens varighed i de 27 medlemsstater varierer mellem 14 og 52 uger, og ydelsen under barsel er også meget forskellig – der udbetales 100 % af lønnen i 13 lande. Jeg er klar over, at med det nuværende økonomiske klima er tidspunktet ikke egnet til at øge de sociale udgifter, men det her er en god investering i vores fælles fremtid, og det koster ikke så meget, som mange hævder, at det gør. Konklusionen af den økonomiske konsekvensanalyse er, at omkostningerne, som er forbundet med forslaget, der er stillet af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, vil være fuldt dækket ind, hvis bare forslaget bidrager til at øge antallet af kvinder på arbejdsmarkedet med 1 %. Forslagene er afbalancerede og brugbare og ligger på linje med anbefalingerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation og fra Verdenssundhedsorganisationen.

Tyve uger er tilstrækkeligt til, at kvinder kan komme sig efter en fødsel, kan komme i gang med amningen, og til at der kan skabes stærke bånd mellem mor og barn. En længere periode ville gøre det sværere for kvinderne at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En barselsydelse på 100 % af indkomsten er rimelig, fordi familierne ikke skal straffes for at få de børn, de ønsker sig, og som EU desuden har brug for, når den demografiske udfordring skal imødegås.

Retten til barselsorlov for mænd anerkendes allerede i 19 medlemsstater – med en barselsydelse på 80 % eller 100 % af gennemsnitsindkomsten. Det bidrager til en sund fysisk og psykologisk udvikling hos børnene, at fædrene inddrages i deres liv. Det er en ret for fædre og børn.

Igennem hele processen har jeg udtrykt, at jeg er fuldstændig åben for en bred konsensusbeslutning, og jeg håber, at de medlemmer, der tager kvinders, familiers og børns velfærd alvorligt, vil støtte denne betænkning. I lyset af målsætningerne i EU 2020-strategien er der ikke nogen grund til, at barselsorlov ikke skulle være en periode på 20 uger med en barselsydelse på 100 % fra 2020. Jeg opfordrer derfor alle til at støtte ændringsforslag 126, 127 og 128. Af samme årsag kan jeg ikke støtte ændringsforslag, der på skandaløs vis sigter på at indskrænke familiernes rettigheder.

  Britta Thomsen, ordfører. – (DA) Hr. formand! Når vi i dag har denne debat om kvinders arbejdsvilkår, er det, fordi kvinder og mænd har forskellige vilkår på arbejdsmarkedet. Kvinderne halter langt bagefter mændene, både når det gælder løn, pension, topjob og bestyrelsesposter. Derfor er der også mere end nogensinde brug for, at vi fra EU's side tager initiativer, der forbedrer kvindernes position på arbejdsmarkedet, så vi kan bringe Europa i overensstemmelse med traktaten. Vi skal sikre, at kvinder – hvad enten de er fra Portugal eller Polen, Belgien eller Bulgarien – sikres ligestilling på arbejdsmarkedet.

Et stort og vigtigt skridt på vejen mod fuld ligestilling er en ny og moderne EU-lovgivning om barsel. Der er mange gode grunde til, at vi skal have en ny barselslovgivning i Europa. Først og fremmest risikerer EU inden længe at stå over for en demografisk krise – en krise, der kan blive mindst lige så alvorlig som den økonomiske krise, vi befinder os i lige nu. Kvinderne i EU føder ganske enkelt ikke børn nok. Hvis vi fremover skal bevare vores konkurrenceevne og skabe vækst, hvilket er nødvendigt for at fastholde vores velfærdsniveau, skal der fødes flere børn i EU. Derfor har vi brug for en barselsorlov, der motiverer familierne til at få børn.

En fælles høj standard for barsel er helt nødvendig for at skabe et velfungerende indre marked. Et indre marked skal ikke kun handle om billige varer – ligeså vigtigt er det at sikre høje sociale standarder for arbejdstagerne. Vi skal ikke have ulige konkurrencevilkår, hvor det kan betale sig at forringe vilkårene for kvinder, som så bliver ofre for social dumping.

Fædre skal også have ret til to ugers barsel med fuld løn. Hvis vi skal skabe ligestilling mellem mænd og kvinder, skal vi forstå, at mændene også spiller en vigtig rolle i forbindelse med barsel. Det vil både ligestillingen og børnene og ikke mindst fædrene selv have godt af.

Vi hører fra erhvervsorganisationers lobbyister, at det går helt galt. Vi har ikke råd til en bedre barselslovgivning. Jeg vil vove den påstand, at det stik modsatte er tilfældet. Vi har ikke råd til at lade være med at sikre en ny, moderne barselslovgivning. Det handler om sikkerheden og sundheden for EU's kvinder og børn. Dem skal der altså ikke gambles med.

Vi skal øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet i hele EU. Ifølge 2020-strategien er målsætningen at få 75 % af alle kvinder ud på arbejdsmarkedet. Når vi kan se, at det i dag kun er 60 % af kvinderne, der arbejder, så er udfordringen stor. Men det skal lykkes, og der er ingen tvivl om, at gode muligheder for børnepasning er vejen frem. Et andet og ligeså vigtigt initiativ er dog fuld løn under barselsorloven. Kun ved at forhindre den diskrimination af kvinder, kan vi få flere kvinder til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Et andet vigtigt skridt i retning af mere ligestilling på arbejdsmarkedet er betænkningen om kvinder i usikre job. En betænkning, som jeg selv har været ordfører på. Desværre er situationen den, at kvinder er markant overrepræsenterede, når det gælder disse job. Især kvinder ansat i private hjem arbejder under meget usikre vilkår, der bl.a. er kendetegnet ved ingen eller lille jobsikkerhed, ingen social sikkerhed, stor risiko for diskrimination og dårligt arbejdsmiljø. Vi skal ikke acceptere, at kvinder arbejder under så elendige vilkår. Derfor bør EU understøtte medlemsstaterne, således at de usikre job bliver erstattet med rigtige job, hvor ordentlige arbejdsvilkår hersker. Vi har i lang tid manglet et fokus på de udsatte kvinder, og det er mit håb, at Kommissionen vil tage betænkningen alvorligt og være med til at tage hånd om nogle af de EU-borgere, der er allermest udsatte.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg er meget glad for, at jeg i aften afløser næstformand Reding i denne meget vigtige forhandling, for vi skal drøfte to virkeligt aktuelle betænkninger om kernespørgsmål inden for grundlæggende rettigheder og ligestilling mellem kønnene. På Kommissionens vegne vil jeg på det varmeste takke de to ordførere, fru Thomsen og fru Estrela, som begge har gjort en enorm indsats.

Disse to betænkninger behandler den ofte meget udfordrende situation, som kvinder står i på arbejdsmarkedet i EU. Kvindernes bidrag er afgørende, når det handler om at nå vores ambitiøse mål om en gennemsnitlig beskæftigelsesprocent på 75 % i 2020, men det kan ikke lade sig gøre uden at sikre kvindelige arbejdstageres grundlæggende rettigheder. Det er det, vi skal drøfte i aften.

Lad mig begynde med kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold. I de seneste år har vi gjort store fremskridt i processen med at integrere kvinder på arbejdsmarkedet. Kvinder har jo større risiko end mænd for at være ansat i usikre ansættelsesforhold. Visse former for arbejde i usikre ansættelsesforhold, der udføres af kvinder, som f.eks. lønnet husarbejde og hjemmepleje, er ganske enkelt ikke synligt på arbejdsmarkedet. Hvis kvinder ikke har anstændige arbejdsforhold, kan de ikke nyde økonomisk uafhængighed – hvilket er en forudsætning for at have kontrol over eget liv.

Vi er nødt til at tage fat på årsagerne til, at kvinder er mere tilbøjelige til at være beskæftiget i usikre arbejdsforhold: stereotyperne, den ulige fordeling af opgaverne i familierne og i husholdningerne samt den ringere anseelse af arbejdsområder, der typisk beskæftiger kvinder. Vi er også nødt til at sikre, at det voksende antal kvindelige migrantarbejdere, der ofte udnyttes i den grå økonomi, integreres på arbejdsmarkedet. Vores nye ligestillingsstrategi dækker alle disse temaer, og vi må mobilisere alle tilgængelige instrumenter for at skabe fremskridt i gennemførelsen af den.

Med forlov vil jeg tilføje nogle bemærkninger om direktivet om gravide arbejdstagere.

Det er ret indlysende, at forbedrede standarder på EU-plan for barselsorlov er afgørende i bestræbelserne på at sikre sundhed og sikkerhed for mor og barn. Det samme gælder kvinders øgede deltagelse på arbejdsmarkedet, ændring af familiemønstre og imødegåelse af den demografiske belastning.

Hovedpunkterne i Kommissionens forslag omfatter en forlængelse af barselsorloven med fire uger for at nå Den Internationale Arbejdsorganisations anbefalinger, tilskyndelse til at give en større barselsydelse, øget fleksibilitet så kvinder kan arbejde indtil kort tid før fødslen samt retten til at bede om fleksibel arbejdstid.

Med disse forslag sigter Kommissionen på at beskytte kvinders rettigheder i ansættelsen, at give kvinder tilstrækkelig med tid til at komme sig efter fødslen og knytte bånd med barnet og at sikre kvinder økonomisk under barselsorlov.

Jeg vil derfor gerne rose fru Estrela for hendes arbejde med denne omfattende betænkning, som på mange måder er en forbedring af Kommissionens oprindelige forslag.

For det første bakker Kommissionen fuldt og helt op om at lægge vægt på fædres rolle. Forbedringen af forældreorloven gennem det nye direktiv, der blev vedtaget tidligere i år, er et væsentligt skridt fremad. At indføre fædreorlov under direktivet om barselsorlov er dog hverken i overensstemmelse med vores overordnede mål eller med det juridiske grundlag, som forslaget hviler på. Forslaget er baseret på artikel 153 om sundhed og sikkerhed for gravide kvinder under arbejdet og på artikel 157, som indeholder bestemmelser om, at EU kan iværksætte foranstaltninger vedrørende lige løn for mænd og kvinder.

Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at Kommissionen ikke er færdig med at overveje dét spørgsmål. Den er i øjeblikket ved at få udført en tilbundsgående cost-benefit-undersøgelse heraf i lyset af et muligt særskilt initiativ på området. I tråd hermed kan Kommissionen ikke acceptere en svækkelse af kvinders ret til at afslå at arbejde om natten.

Med hensyn til orlovens varighed og den ydelse, som kvinder skal modtage i denne periode, vil jeg gerne sige følgende: Næstformand Reding har i løbet af de sidste måneder holdt mange møder med ministre, og de har forklaret, at de nationale orlovssystemer fungerer godt, og at det ikke er muligt med de aktuelle økonomiske begrænsninger at forlænge perioden eller at sætte ydelsen op, men Kommissionen har gjort det helt klart, at den ikke er indstillet på at forringe ambitionsniveauet i dette forslag.

På den baggrund vil jeg gerne understrege, at Kommissionen sigter på at fastsætte et minimumsniveau for beskyttelse, som tager hensyn til de forskellige modeller for godtgørelse og familierelateret orlov i medlemsstaterne. I Kommissionen mener vi, at dette forslag kunne udgøre et godt grundlag for en aftale mellem Parlamentet og Rådet. Fra Kommissionens side vil vi også gerne takke Parlamentet for at præsentere en række ændringsforslag, som enten forstærker eller præciserer forslagene.

Lad mig sammenfattende sige, at formålet med forslaget er at forstærke beskyttelsen af kvinders sundhed og sikkerhed, at øge deres beskæftigelsesmuligheder og at imødegå problemet med aldrende befolkninger. Jeg ser i høj grad frem til at høre alle indlæg og forslag vedrørende disse meget vigtige spørgsmål.

FORSÆDE: Roberta ANGELILLI
Næstformand

  Rovana Plumb, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. – (RO) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ønsker jeg at fortælle, at vores intention har været – gennem de forbedringer, der er indeholdt i denne betænkning – at bidrage til de politikker, der vil fremme en forøgelse af beskæftigelsesgraden og en forbedring af sundheds- og sikkerhedsforholdene på arbejdspladsen.

Vi skal dog, når vi taler om målsætningerne i EU 2020-strategien, tænke på mennesker og sætte mennesker først, hvilket i denne sammenhæng er kvinder. Den nye tilgang, vi anlægger, er, at moderskabet ikke længere skal straffes, særlig set i lyset af de faldende fødselstal, for ikke at nævne, at befolkningerne bliver ældre og fattigere, hvilket skaber presserende problemer med hensyn til bæredygtigheden af de sociale sikringsordninger.

Alle de tiltag, vi foreslår, vil beskytte kvinder på arbejde, både når de er gravide og efter fødslen. De foranstaltninger, der foreslås i betænkningen, er desuden en investering i EU's fremtid. Vi ønsker en garanteret og fuldt betalt barselsorlov. Lad os tænke på behovet i EU for i det 21. århundrede at ophøre med at straffe moderskabet og for at sikre, at kvinder nyder godt af alle de forhold, der kendetegner et anstændigt arbejde.

  Thomas Händel, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Vi har helt sikkert gjort fremskridt de senere år med hensyn til spørgsmålet om ligestilling mellem mænd og kvinder. Men der er alligevel mange kvinder, som er tvunget til at tage ufaglært arbejde. Det gælder ikke kun aktiviteter, der traditionelt udføres inden for familien. Den liberalisering, der har fundet sted de senere år, har ofte resulteret i beskæftigelsestyper uden de lovpligtige sociale forsikringsordninger men med arbejdsforhold, der er atypiske, usikre og uvisse. Især kvinder lider under dette. Tendensen inden for beskæftigelsen i EU mellem 2000 og 2010 er, at 60 % udgøres af nye, usikre og atypiske former for beskæftigelse, der primært – for to tredjedeles vedkommende – beskæftiger kvinder. Kvinder er ofte afskåret fra på demokratisk vis at deltage i organisationer, fordi de har deltidsarbejde og er ansat i usikre arbejdsforhold. Alligevel er kvinder i vore dage meget mere engagerede og bedre uddannet end i nogen tidligere generation. Ikke desto mindre tjener de gennemsnitligt 25 % mindre end mænd.

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har behandlet dette spørgsmål indgående og har udarbejdet nogle gode forslag vedrørende kvinders beskæftigelse, nemlig at de omfattes af sociale sikringsordninger uanset jobstatus, at der etableres børnepasningsfaciliteter, at pensioner og sociale ordninger afstemmes med muligheden for et uafhængigt liv, og at arbejde tilrettelægges i henhold til principperne for "godt arbejde". Dette er i alt væsentligt indeholdt i betænkningen om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold. I beskæftigelsesudvalget er vi tilfredse med resultaterne af dette arbejde og opfordrer Parlamentet til at stemme for den fremlagte betænkning.

  Anna Záborská, for PPE-Gruppen. – (SK) Fru formand! Denne betænkning er allerede andet forsøg på at formulere Parlamentets holdning til minimumsstandarder for beskyttelse af mødre i EU.

Holdningerne blandt de 27 delegationer i de syv grupper er forskellige. Det gælder også for min egen gruppes vedkommende, de Kristelige Demokrater. Mange parlamentsmedlemmer har indset, hvilken betydning vores afstemninger hidtil har haft for økonomien i nationalstaterne, eftersom den omtalte undersøgelse kun tog højde for situationen i 10 af medlemsstaterne. Jeg har været i politik i 20 år og har kun sjældent oplevet en situation, der var så kompleks. Menneskelivet begynder i moderens krop, og det er derfor, vi er nødt til at beskytte hendes sundhed – både før og efter fødslen. Beskyttelse af moderen som en social udgiftsfaktor må ikke blive en forhindring for, at hun kan arbejde. Moderen må ikke være i konflikt med den kvindelige arbejdstager. Hvis vi henstiller til de unge uddannede kvinder, at de bør få børn, og på samme tid nægter at anerkende deres moderskab og ikke giver dem mulighed for at drage omsorg for deres børn, vil det aldrig lykkes for os at vende den demografiske udvikling.

Beskyttelse af moderen bør ses i forbindelse med omsorg for faderen, familien som den naturlige ramme og nødvendigheden af moderens kærlighed til den nyfødte. Spædbørn er mere og andet end fremtidige skatteydere. Jeg personligt er enig i de maksimumskrav, der foreslås i betænkningen. Samtidig støtter jeg bestemmelser til støtte for reintegration af mødre, der beslutter sig for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er imidlertid uheldigt at tale om beskyttelse af mødre i sammenhæng med lige muligheder. Jeg selv ville foretrække, at Kommissionen fremkom med et forslag, der anlægger et helhedssyn på graviditet, fødsel og den efterfølgende sundhedspleje. Dette direktiv skal måske gælde i to årtier – i dag står vi slet og ret ved begyndelsen af en lang og vanskelig beslutningsproces. Jeg spørger, om vi har i sinde at fastlægge den fremtidige sociale og økonomiske udvikling udelukkende på baggrund af vores nuværende finansielle situation. Alt det er på spil i dag.

  Marc Tarabella, for S&D-Gruppen. – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Selv om kommissæren har talt på vegne af fru Reding og Kommissionen for at udtrykke Kommissionens forbehold over for at inkludere fædreorlov i teksten, vil jeg i dag tage ordet – først og fremmest på vegne af alle de fædre i EU, der endnu ikke har ret til at holde fædreorlov.

Naturen gav os ikke retten til at føde børn, men kan samfundet fratage os retten til at tage del i den første tid af vores børns liv? Lad os ikke glemme, at også fædre er forældre. Samfundet må give os mulighed for at få det bedste ud af vores sønner og døtre, så vi kan knytte særlige bånd med dem fra fødslen af.

Det er derfor, jeg opfordrer alle parlamentsmedlemmer til at stemme, så der bliver et overvældende flertal for indførelsen af to ugers fuldt betalt fædreorlov i hele EU. Mens jeg er ved emnet, opfordrer jeg også Kommissionen og Rådet til at støtte os, og jeg gentager: Hvordan kan De modsætte Dem vores opfordring til at indføre en ny rettighed for fædre på EU-plan?

Jeg opfordrer også alle parlamentsmedlemmer til at støtte Estrela-betænkningen i dens helhed. Med hensyn til de, der refererer til den økonomiske krise som et argument for at nægte kvinder en mere acceptabel varighed af barselsorloven og i endnu højere grad en tilstrækkelig barselsydelse og nægte mænd forældreorlov, så spørger jeg dem direkte: Hvorfor sætter De altid den sociale ret tilbage i udvikling, når der er økonomisk krise?

Forstår De ikke, at alle de økonomiske omkostninger vil blive opvejet af en øget kvindelig deltagelse på arbejdsmarkedet, mindre diskrimination, ligestilling mellem kønnene, en bedre balance mellem arbejde og familieliv og derfor, på lang sigt, reelle økonomiske fordele?

Endelig vil jeg over for de, som ønsker at ofre fædre og mødre på den økonomiske krises alter, gentage, at vi ikke kan gå på kompromis, når det drejer sig om grundlæggende rettigheder. Kampen står også om et mere humant samfund, og i disse krisetider er familien i stadigt stigende grad vores sidste bastion mod livets omvæltninger.

  Siiri Oviir, for ALDE-Gruppen. – (ET) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I årevis har Parlamentet konsekvent krævet beskyttelse af gravide medarbejdere og en ajourføring af eksisterende lovgivning vedrørende barselsorlov. Vi har haft direktivet, der behandler dette emne, i 18 år. EU's demografiske fremtid er ikke opmuntrende, og efter at have drøftet den situation vedtog vi her i Parlamentet i 2008 en beslutning med krav om vedtagelse af foranstaltninger vedrørende varigheden og beskyttelse af barselsorlov. Vi havde forsikret os om, at det med en passende politik er muligt at påvirke fertilitetskurven, idet man skaber et økonomisk og psykologisk gavnligt miljø for familien.

Den gældende EU-traktat giver os her i Parlamentet et juridisk grundlag for at vedtage det direktiv, der er til drøftelse. Vi har talt meget om lige muligheder for mænd og kvinder – lige rettigheder på arbejdsmarkedet, og det er klart, at en længere barselsorlov, og også en fædreorlov, vil skabe et bedre grundlag for dette. Det er en kendsgerning, at graviditet og børnefødsler er en belastning for kvindekroppen. Sigtet med direktivet er at beskytte kvinders sundhed. Det er derfor vigtigt at have en orlovsperiode, der gør det muligt at komme sig igen, men som også gør det muligt for moderen at amme sine børn for at styrke deres sundhed og udvikling.

Jeg vil gerne sige et par ord om fædreorlov. Hvem skulle det være, hvis ikke barnets far, som skulle være der til at støtte barnet på dette tidspunkt? Jeg støtter indførelsen af fædreorlov, og at en sådan orlov godtgøres i lighed med barselsorloven. Vores borgere klager ofte til os over, at EU-lovgivningen er kompliceret – forstår De ikke det? Lad os ikke komplicere situationen yderligere, men lad os til direktivet om barselsorlov tilføje dækning af orlov af samme varighed som barselsorlov. Med hensyn til udgifterne er der det at sige, at vi står i en økonomisk krise, eller rettere, vi er på vej ud af den, men det berettiger ikke til indædt modvilje mod at betale en barselsydelse, der er passende i det 21. århundrede. Analysen har vist, at vi kun behøver at øge kvindernes beskæftigelse med 1 %, for at omkostningerne herved er udlignet.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. – (ES) Fru formand! Det er ikke gode tider at blive mor, men det er endnu værre at blive far.

Det skyldes, at visse politiske kræfter og visse erhvervsgrupper stadig har den gammeldags opfattelse, at det at have børn udelukkende er kvindearbejde.

Men det er ikke tilfældet. Overhovedet ikke. Det er et socialt ansvar, der burde løftes kollektivt af hele samfundet. Det er det, vi taler om i dag. Det, vi drøfter, er, hvem der skal bære ansvaret for og udgifterne ved at få børn, som også skal være vores fremtid?

Det er naturligvis kun kvinder, der kan blive gravide og kan føde børn. Det er ikke det, der er til diskussion. Det, vi drøfter her, er, at kvinder er de eneste, der skal bære omkostningerne i deres arbejdsliv og skal bære ansvaret i deres personlige liv.

Ved afslutningen af sidste valgperiode havde vi på EU-plan mulighed for at tage et tigerspring fremad på dette område, og vi var ikke i stand til at gøre det, fordi en stor del af Parlamentet – den mest konservative del af Parlamentet, nemlig grupper fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, nogle delegationer, ikke alle, men visse delegationer – forhindrede det. Det forhindrede mødre i at have flere rettigheder i dag. Det må vi ikke glemme.

Med dagsordenen for i dag har vi en ny lejlighed til at rette op på en del af det problem. Estrela-betænkningen, der allerede er blevet vedtaget af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, er velegnet til en konsensusaftale, som jeg mener, vi skal støtte på onsdag, når vi skal stemme.

Den giver flere rettigheder til gravide arbejdstagere i EU, den sikrer, at de beholder deres indkomst, og den pålægger også fædrene at tage deres del af ansvaret samt sikrer, at gravide kvinder ikke mister deres rettigheder, hvis de flytter mellem EU-lande. Alt dette er vigtigt, og det må vi ikke under nogen omstændigheder glemme.

Hvis vi under afstemningen på onsdag taber nogle af disse grundlæggende punkter på gulvet, mener jeg, det er vigtigt, at vi er klar over, og at forældrene i EU er klar over, at det ikke skete tilfældigt, og at argumentet med den økonomiske krise ikke kan anvendes i så vigtig en sammenhæng.

Der er tydeligvis en krise, og vi er nødt til at tage ansvar for den. Mødre skal dog ikke tage noget som helst ansvar i den forbindelse. Det kan man forstå, når man gør sig klart, at det ikke drejer sig om en omkostning, men om en investering. Det er en investering i fremtiden og i meget sundere samfund.

Det er den drøftelse, vi skal have under afstemningen på onsdag. Jeg er for at støtte fru Estrelas betænkning, og jeg er for, at Parlamentets flertal gør lige præcis det samme, for hvis det ikke gør det, bringer vi ikke bare de arbejdende mødres sundhed i fare, men også den velfærdsstat, som vi så længe har arbejdet for at opnå i EU.

  Marina Yannakoudakis, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! En kendt forretningsmand sagde engang, at en for vidtgående ligestillingslovgivning reelt gør det sværere for kvinder at komme i beskæftigelse.

Virksomheder må ikke spørge en kvinde, om hun venter sig, så det er nemt – de ansætter hende bare ikke. Og det er desværre de ubehagelige realiteter ved tvungen barselorlov med fuld løn, som det er præsenteret i betænkningen.

Se det i sammenhæng med konsekvenserne af den økonomiske krise for de små og mellemstore virksomheder – i Det forenede Kongerige 2,6 mia. GBP, i Tyskland 1,7 mia. EUR – og denne betænkning er seriøst farlig i dagens økonomiske klima.

Men sikke en forskel det ville gøre, hvis barselsbestemmelsen blev fjernet. Så ville betænkningen være koncentreret om det oprindelige mandat, nemlig vedrørende sundhed og sikkerhed for gravide arbejdstagere og dem, som lige har født.

Jeg beder mine kolleger i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om at komme tilbage til de grundlæggende værdier og gøre, hvad der er rigtigt for kvinder. Kvinder har brug for at kunne vælge. De har brug for redskaber til at kunne foretage disse valg. Arbejdsgivere har brug for at kunne understøtte kvinder, uden at det skal betyde, at de ikke længere er rentable. Medlemsstaterne har også behov for at styrke deres økonomi og derved skabe muligheder.

ECR har fremlagt et ændringsforslag til imødegåelse af mange af de spørgsmål, der opstår i kølvandet af bestemmelsen om barsel med fuld løn, og jeg vil bede mine kolleger støtte dette ændringsforslag og gøre betænkningen brugbar.

EU er ikke sat i verden for at skabe social manipulation med sine politikker. Idéen om, at betalt barselsorlov vil opmuntre kvinder til at få børn, er naiv. Børn er for livet. Omkostningerne er for livet. Så vær så venlig ikke at fortælle mig, at vi vil øge befolkningstallet ved at give 20 ugers barselsorlov med fuld løn.

Betænkningen har mange svagheder. Det har den konsekvensanalyse, som ECR bad om, bevist. Spørgsmålet er nu, om vi skal styrke betænkningen på nuværende tidspunkt eller sende den tilbage på tegnebrættet.

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. – (SV) Fru formand! Forhandlingen om barselsdirektivet og initiativbetænkningen om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold berører den allervigtigste grund til, at ligestillingen skal fremmes for al slags arbejde. Muligheden og forudsætningerne for, at kvinder kan underholde sig selv, udgør grundlaget for ligestilling på alle politiske områder. Nu på onsdag har vi muligheden for at bane vejen for kvindernes fulde deltagelse på arbejdsmarkedet.

Jeg græmmer mig over, at vi i 2010 stadig taler om barselsorlov frem for forældreorlov. For mig er det umiddelbart indlysende, at børn har ret til begge deres forældre, og jeg mener, at vi også bør kigge på konventionen om barnets rettigheder i denne forbindelse. Vi forhandler om mødres og fædres rettigheder, men vi bør også drøfte barnets ret – ubetingede ret – til at opbygge et nært forhold til begge forældre.

Vi har talt meget højt om udgifterne ved denne orlov og det i en helt anden tone, end da vi f.eks. forhandlede om millioner af euro til støtte for banker og bilindustri. Nogle gange spørger jeg mig selv, om det er lettere at acceptere udgifter på traditionelt maskuline områder end i forbindelse med ligestillingsspørgsmål og et barns ret til at have begge forældre.

Jeg synes også, at udgifterne har været drøftet, uden at fordelene, som dette forslag indebærer – både for den enkelte og samfundsøkonomisk set – er taget i betragtning. Mange har talt om det fremtidige befolkningstal – at der fødes for få børn. Nu har vi imidlertid muligheden for at prøve at sikre, at det er muligt at få flere børn.

Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre og jeg støtter fru Estrelas og fru Thomsens forslag, som vi stemte om i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, hvor vi forbedrede mulighederne.

Jeg kan dog se en række problemer for visse medlemsstater, der i øjeblikket har betydeligt bedre regler om forældreorlov. Jeg ville gerne have, at det her kunne blive bestemmelser, der giver rettigheder, snarere end at pålægge den ene forælder en forpligtelse. Jeg ønsker også, at konventionen om barnets rettigheder og barnets ret til begge forældre skal fremstå mere klart.

Der er desuden problemer med godtgørelsesniveauet i visse medlemsstater. I denne forhandling har nogen nævnt, at arbejdsgivere i dag spørger kvinder i den fødedygtige alder, om de har tænkt sig at få børn. Jeg håber derfor, at vi i fremtiden – i en meget nær fremtid – vil spørge mænd om det samme, da børn – dette er en gentagelse – er noget, der vedrører begge forældre. Det er noget, vi er nødt til at tage alvorligt.

  Mara Bizzotto, for EFD-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vejen til et kvindevenligt EU er stadig lang og trang. Statistikken taler sit tydelige sprog. Den globale krise har ramt arbejdsmarkedet og har sat beskæftigelsen af kvinder, der faldt med yderligere 0,7 procentpoint i 2008, på en vanskelig prøve. Uagtet provokationerne, der med hensyn til lige muligheder og beskæftigelse jævnligt leverer stof til europropaganda, hvortil støtten i øvrigt er faldende, er der hidtil stadig ikke vedtaget konkrete tiltag, som kan garantere kvinder reel succes som både arbejdstagere og mødre.

I fremtidens EU er der behov for at gentænke velfærdsmodellen og ikke bare fra tid til anden skifte dens etiket. Direktivet, der harmoniserer barselsorloven i EU, er derfor positivt, men beslutningen i samme betænkning om – som en sekundær ting – at tage fat på det komplementære og lige så vigtige spørgsmål om fædreorlov, er uproduktiv.

Den øgede integration af kvinder er ikke bare af moralsk værdi, men er også et strategisk mål for bæredygtigheden af den så højt besungne europæiske samfundsmodel, som jeg på baggrund af manglen på resultater stadig ikke er overbevist om.

  Edit Bauer (PPE). - (HU) Fru formand! Forslaget om barselsorlov er i sagens natur en bestemmelse om sundhed og sikkerhed, og den primære årsag til, at der er behov for at ændre 1992-direktivet med hensyn til forbedring af mødres leveforhold, er, at Den Internationale Arbejdsorganisation i 2000 vedtog en international konvention, hvori varigheden af en barselsorlov fastsættes til at være mindst 18 uger. I mellemtiden er vi, på grund af kombinationen af barselsorlov og forældreorlov, imidlertid vidne til en så forskelligartet udvikling – med hensyn til barselsorlovens varighed, finansiering og ydelsernes niveau – i forskellige sundhedsplejesystemer, at det nu er praktisk talt umuligt at finde en fællesnævner. På trods af de gode intentioner, vi alle har, hvad enten vi sidder til højre eller til venstre her i Parlamentet, er vi ikke i stand til at vedtage en beslutning, der vil blive positivt modtaget og hilst velkommen af hver eneste medlemsstat.

Den gode løsning ville have været at holde sig til bestemmelser vedrørende sundhed og sikkerhed i dette forslag og så styrke de lige muligheder med en anden betænkning. Da jeg satte betænkningen om lønforskellen mellem mænd og kvinder på dagsordenen her i Parlamentet, pegede jeg på, at mødre, der vender tilbage til arbejdsmarkedet efter fødslen af deres første barn, er ugunstigere stillet. Derfor er det med de lige muligheder også problematisk, og det spørgsmål må vi løse. Så længe fædre og mødre ikke kan udføre de samme opgaver med hensyn til at føde børn, dvs. fædre kan ikke føde børn, er vi dog nok nødt til at løse spørgsmålet om lige muligheder på andre områder. Spørgsmålet om lige muligheder skal løses, og vi skal også gøre fremskridt på det område, men ikke i det her direktiv. Vi har forfejlet muligheden for at modernisere kombinationen af fædreorlov og barselsorlov.

  Silvia Costa (S&D). - (IT) Fru formand, hr. kommissær! Jeg mener, at Parlamentet i dag har en stor mulighed for igen at fremhæve, at moderskabet er en social værdi, at beskyttelsen af mor og barns sundhed skal styrkes, at der ikke må ske diskrimination af kvindelige arbejdstagere for at være mødre, når de skal finde og beholde et arbejde, og at omsorgen for børnene skal deles bedre med fædrene.

Desuagtet den nuværende krise – som det allerede er blevet fremhævet – skal vi gøre samme iagttagelse som de økonomer, der er længst fremme i skoene, nemlig at den konsekvensanalyse, som er blevet udarbejdet, viser, at der er behov for en mere langsigtet og helhedsorienteret tilgang. Nutidens udgifter, som potentielt kan udskydes, er en social og økonomisk investering i bedre velfærd for børn, færre sygdomme og flere kvinder på arbejdsmarkedet.

Mange hævder, at uden et nyt velfærdssystem og forbedrede muligheder for at opnå balance mellem arbejde og familieliv får vi ikke en større kvindelig arbejdsstyrke, der er bedre uddannet og har flere kvalifikationer. Jeg er helt enig med ordførerne, fru Estrela og fru Plumb, og takker dem for det komplekse arbejde, de har udført, ligesom jeg takker alle medlemmer, der har bestræbt sig på at nå frem til enighed.

Jeg er også enig med de ordninger, som jeg tror, mange af os ønskede, og som vil give mødre til handicappede børn – samt i tilfælde af adoptioner og flerbørnsfødsler – større mulighed for at opnå fleksibel arbejdstid, ændring af bevisbyrden i forbindelse med lovovertrædelser og en øget beskyttelse mod afskedigelse. Desuden har jeg sammen med andre parlamentsmedlemmer foreslået, at der med hensyn til den seks ugers obligatoriske barselsorlov indføres en beskyttelsesklausul møntet på de lande, hvor lovgivningen indeholder bestemmelser om en sådan obligatorisk orlov også forud for fødslen.

Sluttelig håber jeg, at vi nu i løbet af disse to dage vil være villige til at finde fælles fodslag, så vi ikke også forfejler den vigtige mulighed for at vedtage direktivet i denne valgperiode.

  Antonyia Parvanova (ALDE). – (EN) Fru formand! Når vi taler om at fordele ansvaret for familielivet ligeligt mellem mænd og kvinder – og sluttelig nå målet om et mere lige samfund i sammenhæng med at fremme børns interesse i politikkerne om forening af familie- og arbejdsliv – må vi huske, at vi repræsenterer folket her i Parlamentet frem for Rådets synspunkter. Jeg har på det seneste lagt mærke til, at der går alt for mange mennesker rundt fra de faste repræsentationer og laver lobbyvirksomhed over for parlamentsmedlemmerne, hvilket jeg ikke finder acceptabelt ifølge vores regler og princippet om uafhængigt valgte parlamentsmedlemmer.

Det hævdes, at en længere barselsorlov udløser højere omkostninger for den private og offentlige sektor i en tid med økonomisk krise, men det drejer sig kun om 0,01 % af BNP, og vi taler om 2 mia. EUR. Samtidig har jeg sammenlignet med militærbudgettet i de nævnte lande. Det budget er faktisk blevet øget med 3 mia. EUR på et år, og det er der ikke sat spørgsmålstegn ved, hverken her i Parlamentet eller i de nationale parlamenter.

Men i en tid med voksende økonomisk usikkerhed, og mens vi står over for demografiske forandringer, er det afgørende at støtte fleksible orlovspolitikker, som kan hjælpe med at vende de aktuelle demografiske tendenser. Vi bør forpligte os sammen til at sikre, at kvinder i hele Europa bliver en del af arbejdsmarkedet, og at deres livsvalg tages alvorligt gennem en højere kvindelig arbejdsmarkedsdeltagelse, hvor barndommen tillægges større værdi sammen med betydningen af, at der er balance mellem familie- og arbejdsliv.

Jeg vil slutte med kraftigt at understrege, at det europæiske velfærdssystem og de foranstaltninger, der foreskrives i direktivet, er værdifulde og ikke en byrde for det europæiske marked.

  Marije Cornelissen (Verts/ALE). – (EN) Fru formand! Det fremgår meget klart af de ændringsforslag, som mine kolleger i ALDE, PPE og ECR har fremsat – dog heldigvis ikke dem alle – at de har solgt deres sjæl til kortsigtede erhvervsinteresser og til lobbyisterne fra medlemsstater, som ikke bryder sig om kvinders rettigheder. Hvis disse ændringsforslag vedtages, bliver livet ikke lettere for nybagte mødre og fædre i EU fremover.

Hvis der ikke gives en ordentligt barselsydelse, kan kun de kvinder tage orlov, som arbejder uden at behøve det. Mine kolleger på højrefløjen viderefører et traditionelt system med en mandlig forsørger og hans lille kone, der har et lille job ved siden af og ellers er under hans kommando. For hende betyder det ikke rigtig noget, hvor stor kompensationen er. Men enhver uafhængig kvinde, der faktisk forsørger sin familie økonomisk, må hellere skynde sig tilbage til arbejdet efter seks obligatoriske uger – hvis ydelsen i resten af orloven er ringe – uanset om hun stadig bløder, og hun kan glemme at give sit barn en god start med amning.

Jeg håber af hele mit hjerte, at dem, der virkelig ønsker at gøre livet bedre for nybagte mødre og fædre, vil vinde denne afstemning. Dette direktiv kan blive en hovedhjørnesten i en moderne arbejdsmarkedspolitik for et samfund med en aldrende befolkning. Fremtiden kræver politikere, der er modige nok til at have deres egne meninger, som kan se lidt længere frem, og som har en vision for et samfund med mange flere arbejdende mødre og mange flere fædre, der også varetager omsorgen for børnene. Fremtiden kan sagtens klare sig uden dem, der bukker og nikker, så snart virksomhedsledere, der kun tænker på det næste årsregnskab, og nationale ministre, der kun har det næste valg i hovedet, begynder at udføre lobbyarbejde.

  Tadeusz Cymański (ECR). – (PL) Fru formand! Betydningen af dette direktiv rækker ud over problemet med ligestilling for kvinder og hjælp til kvinder under barslen. Vi må se på dette i en bredere sammenhæng, ikke kun i en social, men også i en økonomisk sammenhæng over en længere periode. Der ligger et vist paradoks i, at vi ved at prøve – fuldt forståeligt og logisk – at beskytte de nuværende finansielle forvaltningsmetoder kan gå hen og miste meget både økonomisk og finansielt i løbet af de kommende generationer.

Mange eksperter mener, at et af de primære problemer i Europa, endda muligvis det største af dem alle, er det demografiske sammenbrud. De medicinske fremskridt, bedre levevilkår og et fald i den naturlige befolkningstilvækst resulterer i en meget gammel og meget omkostningstung befolkning i Europa i fremtiden. Selv i dag anslås omkostningen til ældrepleje at ligge på næsten 2 % af EU's BNP. Årsagerne til faldet i befolkningstilvæksten er meget komplekse og skal findes både i sociale forhold og materiel sikkerhed. Der er imidlertid ingen tvivl om, at de nye forslag i direktivet vil udløse en betydelig drivkraft, der kan hjælpe mange kvinder i Europa til at beslutte sig for at få børn.

Niveauet for støtte til gravide arbejdstagere varierer meget fra land til land i EU. Betydningen af dette direktiv vil især kunne mærkes i de lande, hvor beskyttelsen er meget ringe, og hvor støtten til familierne er meget lav eller ikkeeksisterende, også når det gælder pasning af ældre børn. Derfor vil jeg gerne takke alle, der har arbejdet på dette direktiv, især for deres sympati med kvinder i andre lande, som nu vil kunne se fremtiden i møde med større håb. For så vidt angår børnene, vil de selvfølgelig gerne have en glad mor, der ikke er bange for, at hun mister sit job, og som ikke er bange for, at hun ikke vil kunne forsørge dem eller opfostre dem. Jeg regner med et kompromis ved onsdagens afstemning.

  Jacky Hénin (GUE/NGL). – (FR) Fru formand! Disse betænkninger går i den rigtige retning og fortjener meget større bevågenhed. Det er kvinder, der udfører 85 % af alt ufrivilligt deltidsarbejde og 80 % af alt lavtlønnet arbejde. Kvinders løn er 27 % lavere end mænds. Halvdelen af alle kvinder har en pension på under 600 EUR. De fleste sager med afsløring af urigtige oplysninger eller sort arbejde involverer kvinder. Selv her i det 21. århundrede kan vi stadig møde tilfælde af slaveri i Europa, og hver eneste gang er slaven en kvinde.

Ja, alt, hvad der kan gøres, skal gøres, for at det kan lykkes at få fjernet skandaløse metoder over for kvinder på arbejdspladsen og i samfundet. Men det kræver mere end blot god vilje. De forventede gevinster er så store og straffen så lille, at der for at sige det rent ud findes "svin", der uden tøven fortsætter deres udnyttelse af mennesker, som om de var kvæg. Det haster voldsomt med at få medlemsstaterne til at leve op til deres ansvar, og vi må kræve de strengest mulige straffe til dem, der tror sig hævet over loven.

  Giancarlo Scottà (EFD). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på en sektor, hvor den kvindelige arbejdskraft stadig har usikre vilkår. Jeg hentyder til landbrugssektoren, hvor kvinder både har øje for fornyelse og på genoplivning af traditioner og bevaring af landbrugsarven, så man kan holde landdistrikterne i live. Og dog møder de kvindelige arbejdstagere en række forhindringer for deres erhvervsaktivitet, når de skal forene arbejdsliv og familieliv.

Britta Thomsen oplyser også i sin betænkning et tal, der giver stof til eftertanke, nemlig at 86 % af de kvindelige arbejdstagere i landbrugssektoren er deltidsansatte. Desuden er unge kvinders vej ind i denne sektor brolagt med vanskeligheder, hvorfor kvindelige gårdejere ofte er over 65 år. På den anden side indtager andre kvinder en stilling som partner, eller de hjælper måske snarere til på deres mands gård uden at være berettiget til en retlig status og uden at blive ordentlig aflønnet.

Jeg vil derfor hævde, at det er nødvendigt at beskytte kvinder og deres beskæftigelse i en sektor, hvor deres arbejde ofte er midlertidigt og sæsonbestemt, støtte dem på arbejdsmiljøområdet og sikre, at de modtager en rimelig betaling og ordentlig anerkendelse for deres arbejde.

  Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Når vi taler om at forene arbejds- og familieliv, tænker vi på de initiativer, som under hensyntagen til familiens og arbejdstagernes behov muliggør en balance mellem arbejdslivet og familielivet. Vi taler derfor om støttemekanismer, uden hvilke en kvinde, der arbejder for fornøjelsens skyld, for at forfølge en karriere eller simpelthen af nødvendighed, kommer i et dilemma og i sidste ende er nødt til at træffe den mest drastiske og næsten altid endelige beslutning at forlade sit job. Når hun først har forladt arbejdsmarkedet, er det endnu vanskeligere at vende tilbage. En sådan situation afføder dels stærk frustration, dels et stort økonomisk offer.

Den direktivtekst, vi forhandler om i dag, indeholder forslag om utallige støttemekanismer for kvindelige arbejdstagere, der gerne skulle tilvejebringe den retssikkerhed, der kan give kvinder frit valg og som følge deraf en ægte balance mellem arbejdsliv og familieliv. Jeg vil også gerne fremhæve et andet aspekt med hensyn til den usikre stilling, kvindelige arbejdstagere har på arbejdsmarkedet, nemlig at kvinder – som det allerede er sagt tit nok – fortsat ikke har ligestilling, hvad angår jobmuligheder, arbejdets kvalitet og aflønning. Med hensyn til arbejdets kvalitet skal det bemærkes, at kvinder meget ofte ikke anmelder overgreb og tvinges til at acceptere job, der ligger på kanten af det lovlige, for at opnå en indkomst, der er tilstrækkelig til at forsørge deres familie. Det er på tide at få det bragt til ophør.

Det er derfor nødvendigt at overvåge al dårlig adfærd fra arbejdsgiverside over for kvindelige arbejdstagere. Enhver overtrædelse skal ubetinget retsforfølges og straffes. Vores indsats skal fortsætte i retning af de sociale politikker, som bliver mere og mere retfærdige og effektive.

  Zita Gurmai (S&D). – (EN) Fru formand! Betænkningen, vi nu drøfter, er afgørende for forældre og børn i Europa og for Europa som samfund betragtet. Bestemmelserne i denne lovgivning bidrager til at sikre, at alle kvinder i EU har de samme minimumsrettigheder og får den samme hjælp, når de beslutter at få børn. De sikrer også, at kvinder, der beslutter at få børn, ikke straffes økonomisk for deres valg af moderskabet, når de forsøger at kombinere det med deres karriere.

En meget vigtig faktor er Europas demografiske udfordring. Faldende fødselsrater og en aldrende befolkning og som konsekvens heraf en faldende arbejdsstyrke lægger et enormt pres på opretholdelsen af den økonomiske vækst, især i krisetider.

Er løsningen at opmuntre kvinder til ikke at få børn eller at følge den amerikanske model, hvor kvinderne får en beskeden eller slet ingen støtte og må tilbage til arbejdet, inden de overhovedet er kommet sig over fødslen? Hvis det er tilfældet, siger jeg nej tak. At vælge børn fra er dyrere for samfundet på langt sigt. Kvinder skal komme sig over fødslen for at kunne være klar til arbejdsmarkedet igen. 18 uger er et minimum, og de bør ikke straffes for det med direkte eller indirekte nedsættelser.

I 24 ud af 27 EU-medlemsstater er det staten, der bidrager til barselsorloven og ikke erhvervslivet. Ønsker virksomhederne ikke at investere i unge kvinder, de har rekrutteret og oplært? Vi bør have et samfundsansvar. Velvidende at EU og dens medlemsstater har brugt enorme summer på at redde banker, må vi spørge, hvorfor penge kommer før kvinder, når der er noget, der skal reddes. Fædrene bør også kunne tage orlov sammen med deres nyfødte babyer.

Vi taler og taler om delt ansvar, og nu kan vi gøre noget ved det. Nogle her mener, at det ikke er acceptabelt. Forhåbentlig vil kommissær Šefčovič vise os, at han har en meget klar og progressiv holdning til det.

  Elizabeth Lynne (ALDE). – (EN) Fru formand! Dette direktiv har med rette hele tiden skullet tilvejebringe minimumsstandarder for beskyttelse af gravide og ammende arbejdstagere. Imidlertid synes jeg, at nogle af ændringsforslagene fra Udvalget om Kvinders rettigheder og Ligestilling og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender går for vidt.

De tager ikke hensyn til de forskellige traditioner i de forskellige medlemsstater. Nogle lande har barselsorlov, nogle har fædreorlov tillige, og nogle har forældreorlov. Orlovsordningerne betales på mange forskellige måder og med mange forskellige satser – nogle af sociale sikringssystemer, nogle af virksomhederne, og nogle betales af begge. Vi må ikke ødelægge en række meget udmærkede systemer.

Med mine ændringsforslag forsøger jeg at løse problemet med at finde frem til noget, der passer til alle medlemsstater. Fuld lønkompensation ville efter min mening hindre en masse unge, især kvinder, i at komme i job. Jeg er glad for, at nummer to konsekvensanalyse i det mindste var mere detaljeret end den første. Som De ved, var konklusionen, at det ville koste de undersøgte ti medlemsstater over 7 mia. EUR om året, hvis orloven var med fuld betaling. Analysen omfattede end ikke de øvrige 17 medlemsstater, og jeg formoder, at omkostningen ved fuld betaling i disse lande også ville være problematisk.

For så vidt angår tvungen orlov, har jeg altid ment, at det er op til moderen selv at beslutte, hvor meget orlov hun vil tage og hvornår. I 1960'erne og 1970'erne kæmpede vi for ligeret for kvinder – ikke for at få den dikteret – og dette forekommer mig at være et tilbageskridt og ikke et fremskridt.

  Andrea Češková (ECR). – (CS) Fru formand! Jeg er alvorligt bange for, at to meget forskellige ting bliver blandet sammen, når vi taler om at beskytte kvinder, nemlig kvindelige arbejdstageres beskæftigelsesvilkår og kvindelige selvstændiges eller iværksætteres retlige stilling. Når det gælder kvindelige arbejdstagere, kan vi generelt tale om beskyttelse, især under graviditet og efter fødslen, i henhold til arbejdsretten. Det er ikke muligt at beskytte kvindelige selvstændige gennem arbejdsretten, da den generelt ikke finder anvendelse på dem. På den anden side beskæftiger disse kvindelige iværksættere selv mænd og andre kvinder, og derfor var jeg himmelfalden, da jeg så, at direktivet, der oprindelig kun skulle have omfattet arbejdstagere, der er gravide eller lige har født, ifølge ændringsforslagene også ville skulle gælde iværksættere. Det er umuligt ikke bare i praksis, men også i juridisk forstand. Jeg håber derfor inderligt, at Parlamentet ikke vedtager disse ændringsforslag, som desværre også i store træk er gået igennem i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, og som efter min mening intet har at gøre med dette direktiv, da de ikke kan finde anvendelse på selvstændige.

  Joe Higgins (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! Estrela-betænkningen er et forsøg på at forbedre arbejdsvilkårene for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, og det er mål, som vi kraftigt bakker op om.

Nu hvor vi er oppe imod en akut krise i den europæiske og globale kapitalisme, skal vi virkelig bekymre os om sårbare arbejdstagere og især deres udsatte stilling hos visse arbejdsgivere, der forsøger at opretholde indtjeningen, og i de lande, hvor regeringen er gået i gang med at skære ned på de sociale udgifter og offentlige tjenesteydelser.

Mange arbejderklassekvinder udholder, at deres arbejdskraft udnyttes i betydelig grad i form af lønniveauer, der f.eks. er meget lavere end mænds, og usikre arbejdsforhold. Der er en reel fare for, at gravide eller kvinder, som lige har født, og som er i en mere sårbar situation, vil blive diskrimineret under de nuværende omstændigheder. Vi er fuldstændig enige i, at kvinden skal have en udtrykkelig ret til at vende tilbage til det samme job, ret til 20 ugers barselsorlov og ret til, at faderen får en rimelig fædreorlov. Vi bør også bakke op om en fastholdelse af et indtægtsniveau på 100 %.

Vi kan dog ikke nøjes med loven. Der bør også findes en stærk fagforeningsorganisation på enhver arbejdsplads, som helt konkret kan garantere kvinders ret til at vende tilbage til arbejdet efter barslen uden frygt for diskrimination.

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE). – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg har fulgt dette emne tæt i både Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders rettigheder og Ligestilling. Det er anden gang, at der gøres et forsøg på at fastlægge minimumsregler for hele EU, og jeg har nu i 40 år af mit arbejdsliv kæmpet for ligestilling, integration af unge kvinder via uddannelsesprogrammer og deres integration i samfundet via arbejdsmarkedet. Det er ligestilling, vi taler om her, ligestilling mellem mænd og kvinder.

Men i denne Estrela-betænkning – man kan bare lytte til talerne her i dag – er ethvert tænkeligt aspekt blevet omfattet. Alle kommer med deres lille bidrag og ønsker at føje et nyt afsnit til. Vi ender med et kludetæppe, der er meningsløst, når vi burde fokusere på gravides arbejdsmiljø, lige som vi naturligvis bliver nødt til at fokusere på ligeløn.

Barselsorlov er omtrent det eneste, der ikke er omfattet af denne betænkning. Jeg vil gerne sige til de tilstedeværende, at en stemme i dag for 20 ugers fuldt betalt barselsorlov er uansvarligt og demagogisk. Jeg kræver, at der træffes effektive foranstaltninger til at sikre, at dette ikke giver bagslag for kvinderne. Jo mere vi udvider barselsorloven uden at lægge vægt på kvindernes tilbagevenden til arbejdspladsen og deres behov for at finde en balance mellem arbejdsliv og familieliv, og jo mere vi udvider barselsorloven uden at træffe foranstaltninger til at beskytte kvinderne på arbejdspladsen, jo mere modarbejder vi dem.

Faktum er, at når vi udformer en politik, så er det vores pligt at være modige og ansvarlige og sige sandheden. Hvem skal betale? Hvilke af vores medlemsstater kan betale for en stigning? Hvilken virksomhed kan betale? I sidste ende vil kvinderne se sig fanget af en retsakt, som får lov at drive for vinden i alle retninger, og som vil give bagslag for dem. Jeg opfordrer alle her til at være ansvarlige. Vi har en stor byrde i fremtiden.

(Bifald)

(Taleren indvilligede i at tage imod et Blå kort-spørgsmål fra Marije Cornelissen og Anneli Jäätteenmäki i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Marije Cornelissen (Verts/ALE). – (EN) Fru formand! Elisabeth Morin-Chartier er ikke den eneste, der har sagt sådan. Der var et par talere, som sagde, at en barselsorlov på 20 uger ville ødelægge kvindernes chance på arbejdsmarkedet.

Jeg vil gerne spørge, hvor den idé kommer fra, fordi hvis man ser på forskningen og det, der sker i Sverige, Norge, Island eller Bulgarien, så kan man meget tydeligt se, at man kan have ekstremt høj kvindelig arbejdsmarkedsdeltagelse og samtidig en ordentlig, lang barselsorlov.

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE). – (FR) Fru formand! Jeg vil gerne sige to ting som svar på den bemærkning.

For det første er der ikke nogen matematisk forbindelse mellem længden af barselsorloven og kvinders fertilitet, og for at bevise det behøver jeg kun at nævne situationen i Frankrig, eftersom Frankrig har 14 ugers barselsorlov og i dag en af de højeste fødselsrater i Europa.

For det andet bliver forskellen på kvinders og mænds erhvervssituation større for hver fødsel. For hver fødsel, for hver barselsorlov, indskrænkes kvindernes professionelle ansvar, medmindre initiativet kommer fra virksomheden eller den offentlige sektor. Når kvinder har fået barn nummer to, går de ned i arbejdstid, og de fortsætter med at gå ned i timetal for hver efterfølgende fødsel, mens mændene på deres side øger deres professionelle ansvar for hver fødsel. I professionel henseende øges denne forskel mellem de to køn gennem hele karrieren.

Jeg opfordrer derfor alle til at være opmærksom på, hvad der faktisk sker i både den offentlige og den private sektor.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Fru formand! Jeg vil gerne spørge Elisabeth Morin-Chartier, om hun accepterer den dobbeltmoral, at alle ansatte i EU, i Kommissionen, i Rådet, Parlamentet og Parlamentets politiske grupper har 20 ugers barselsorlov med fuld løn, alt imens de foreslår, at dette ikke skal være tilfældet for andre mennesker. Jeg vil mene, at mødre skal stilles lige i hele Europa, og vi bør ikke acceptere en sådan dobbeltmoral eller Janus-politik.

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE). – (FR) Fru formand! Vi sagde ikke, at vi gik ind for dobbeltmoral. Kommissionen har fremsat forslag om 18 uger. Vi foreslår at indføre en passerellebestemmelse. Som udgangspunkt er dette absolut muligt, men der er forskel på, hvad der er muligt, og så den utopiske tanke at indføre 20 uger med fuld løn. Der er forskel på, hvad der kan lade sig gøre, og så det, man kan love i Parlamentet, men som siden hverken vil blive accepteret i Rådet eller de nationale parlamenter.

Hvis vi på onsdag stemmer for Estrela-betænkningen og de 20 uger, vil Parlamentet blive fornægtet tre gange. Den første gang af Rådet, som ikke vil kunne give sin opbakning – medlemsstaterne vil ikke kunne give deres opbakning. Den næste gang af de nationale parlamenter – som med deres budgetter ikke vil kunne give deres opbakning. Og den tredje gang af kvinderne, når det går op for dem, at vi har modarbejdet dem.

  Emine Bozkurt (S&D). – (NL) Fru formand! Vi må stå mødrene og fædrene bi i deres livs ulvetime. De må have fred og ro til at være fuldt engagerede i deres barns tidligste liv, til at amme og komme sig ordentligt efter fødslen, så de kan smøge ærmerne op igen efter orlov og deltage fuldt ud i arbejdslivet. Mødre, fædre, fagforeninger, ngo'er – alle ønsker det sådan.

Modstanderne sætter fejlagtigt et prismærke på kvinderne. Det må ikke koste ekstra for det konstant aldrende europæiske samfund. Men nu må vi investere i kvinder som arbejdstagere og i en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv, så vi fremover stadig har råd til vores samfund. Naturligvis er det vigtigt, at barselsorlov er med fuld løn. Hvorfor skulle kvinder, fordi det kun er dem, der har biologisk mulighed for at føde børn, gå ned i løn under orloven?

Vi siger, at vi finder det vigtigt, at mænd og kvinder kan få en sund balance mellem arbejdsliv og familieliv, at kvinder får lige muligheder på arbejdspladsen, så derfor må vi holde op med at mundhugges og i stedet påtage os et fælles ansvar. Vi må ikke lade mødrene og fædrene betale prisen.

  Nadja Hirsch (ALDE). – (DE) Fru formand! Vi må spørge os selv, hvad vi vil opnå med dette direktiv. Der er forholdsvis stor enighed om, at der bør gives sundhedsbeskyttelse til kommende og nybagte mødre. Den store debat handler om områder, hvor ligestillingsaspektet også skal inddrages. På den anden side skal vi i Parlamentet også være bevidste om, at vi vedtager et direktiv, som vil være gældende i ikke blot fem år, men måske de næste 20-25 år. Jeg håber imidlertid, at kvinders arbejdsvilkår inden da er betydeligt bedre, og at virksomhederne vil være ivrige efter at ansætte unge mødre – ikke mindst på grund af manglen på uddannet arbejdskraft – og frem for alt også vil opbygge de relevante infrastrukturer. Det perspektiv skal vi også have i tankerne.

Ikke desto mindre er jeg også godt klar over, at vi i øjeblikket ikke har et flertal, der er rede til at vedtage dette perspektiv. I lyset heraf vil vi formentlig komme til et punkt, hvor vi kan indgå et kompromis om f.eks. 18 uger, en højere lovbestemt sats for lønkompensation eller en fortsættelse af satsen på 75 %, som sandelig vil være en forbedring i visse EU-lande.

Et meget vigtigere punkt, der rækker længere end barselsorloven, er rammevilkårene for unge familier. Hermed mener jeg børnepasning. I Tyskland f.eks. er der stadig ikke pladser nok. Det ville være ægte ligestillingspolitik, der giver kvinder en chance for at komme tilbage på arbejde.

  Julie Girling (ECR). – (EN) Fru formand! Hvor er det typisk for de grønne at håne dem, der tør være uenige. Vi tør være uenige i en lille del af disse forslag. Derfor skal vi hånes. Jeg bifalder engagementet bag disse forslag – bestemt da, for jeg er også enig i langt de fleste – men der er et par stykker, jeg ikke er enig i. Så jeg kan bifalde de grønnes engagement, men jeg kan ikke bifalde deres tolerancetærskel. Kom tilbage om 30 år, og udbred jer om fremskridt med kvinders rettigheder, når I har lavet lige så stort et stykke arbejde på det område, som jeg har.

Jeg vil ikke sættes i bås med de regressive. Der er aspekter af disse forslag, som er regressive. Tanken om, at europæiske kvinder bør få flere europæiske børn i en overbefolket verden, er socialt regressiv. At indføre 20 ugers fuldt betalt barselsorlov i Det Forenede Kongerige – jeg kan ikke forklare vores system hurtigt nok her – er finansielt regressivt. Et uforholdsmæssigt højt antal højtlønnede kvinder i Det Forenede Kongerige bliver modtagerne af langt størstedelen af de ekstra 2 mia. GBP. De kommer ikke til at gå til lavtlønnede kvinder, som jeg tror, vi alle helst vil hjælpe.

Så hvor er progressionen? Medlemsstaterne er selv bedst i stand til at afgøre disse detaljer. Her bør subsidiaritetsprincippet gælde.

(Bifald)

  Christa Klaß (PPE). – (DE) Fru formand, hr. kommissær! Mødre har brug for særlig beskyttelse. Det er vi enige om her i Parlamentet. At få et barn er fysisk og følelsesmæssigt krævende og er en grundlæggende oplevelse for enhver kvinde. De fysiske forandringer, nye livsomstændigheder og frem for alt perioden, hvor mødrene kommer ovenpå igen, er alt sammen noget, der gør tilstrækkelig moderskabsbeskyttelse væsentlig. Det er noget, samfundet skal tilvejebringe. Derfor er der heller ingen diskussion om selve princippet. Debatten går på, hvordan det skal gøres, og de vilkår, der skal gælde. I den henseende bør vi ikke glemme, at EU har fastsat en minimumsstandard, og at det er op til medlemsstaterne at gennemføre, tilrettelægge og betale for moderskabsydelserne. Vi starter ikke på bar bund.

Medlemsstaterne har organiseret deres moderskabsydelser på mange forskellige måder, i nogle tilfælde med forældreorlov for at inddrage fædrene. Fædrene skal inddrages i familieansvaret. Og her taler vi ikke om orlov, men om at løfte det ansvar, der ligger i at opfostre børn og have et familieliv. Men fædreorlov er ikke en del af moderskabsydelserne. Den skal derimod altid være en del af forældreorloven. Ej heller er fædrene uarbejdsdygtige som følge af fødslen. Jeg hylder alle medlemsstater, der har indført fædreorlov. Ligeledes er jeg glad for at høre fra kommissæren om det forslag, som Kommissionen netop har bekendtgjort. Vi kan ikke tillade, at det vigtige spørgsmål om moderskabsydelser udvandes af en udvidelse af forældreorloven. Moderskabsydelser handler om sundhed. Ingen mor er uarbejdsdygtig af sundhedsmæssige årsager i 20 uger. Ammende mødre er heller ikke syge.

Vi har et ansvar, også over for de kvinder, der deltager i arbejdsmarkedet, for at begrunde moderskabsydelserne. Vores forslag er 18 uger i alt, hvoraf de sidste fire uger kan varieres i de enkelte lande med hensyn til satserne for lønkompensation. Det er beskrevet i ændringsforslag 115 og 116, som jeg opfordrer medlemmerne til at støtte.

Yderligere opfordrer jeg medlemsstaterne til at udnytte deres muligheder for at tilbyde alle familier og mødre en højere betaling, som kan vedtages på frivillig basis. Mødre opbygger fremtiden, og de har brug for al den støtte, vi kan give dem.

  Antigoni Papadopoulou (S&D). – (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Med en stemme for Estrela-betænkningen imødekommer vi i bund og grund kravet fra millioner af kvinder om bedre beskyttelse af arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, og som ammer, og af deres børn. Ved at øge barselsorloven til 20 uger og fædreorloven til to uger på fuld løn støtter vi genopretningen efter den internationale krise og den økonomiske vækst i EU, fordi vi hjælper familierne med at forene arbejds- og familieliv. Ved at beskytte arbejdende kvinder mod afskedigelse under graviditet og i seks måneder efter fødslen giver vi et incitament til at opfylde målsætningen for EU-strategien og nå op på en beskæftigelsesfrekvens for kvinder på 75 % inden 2020.

Med en stemme for Thomsen-betænkningen forsøger vi at beskytte arbejdende kvinder mod job med usikre ansættelsesforhold, der understøtter lønforskellen mellem de to køn, underminerer professionel udfoldelse og øger risikoen for, at kvinder mister alle deres samfunds-, pensions- og fagforeningsrettigheder.

En positiv stemme på begge betænkninger er en positiv stemme for et mere afbalanceret, decentraliseret, socialt Europa og for ligestilling.

  Gesine Meissner (ALDE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Vi taler i dag om arbejdsvilkår for kvinder, som vi ønsker at forbedre i Europa. Jeg vil komme nærmere ind på Thomsen-betænkningen, som jeg var skyggeordfører på. Med andre ord emnet "kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold".

I år har vi det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Det er et faktum, at fattigdom berører kvinder uforholdsmæssigt meget. Naturligvis kan vi ikke under noget påskud lade dette fortsætte. Fattigdom blandt kvinder kan skyldes mange ting. Det kan skyldes det forhold, at kvinder ikke betales så godt som mænd. Naturligvis er det ikke den eneste årsag. Kvinder gør også pauser i karrieren, f.eks. når de får børn og går på orlov eller deltid for at opfostre dem. Kvinder udfører også mere ufaglært arbejde. Det er en særlig alvorlig situation, kvinderne er i, når deres ansættelsesvilkår er usikre, fordi de i nogle tilfælde end ikke har en ansættelseskontrakt eller måske har ulovlige ansættelseskontrakter. De har måske ingen beskyttelse overhovedet, og de kan mangle adgang til information. Denne situation er særlig vanskelig for kvinder med indvandrerbaggrund. Det kan føre til fortsat fattigdom, så de også er fattige i alderdommen.

Vi må bryde denne onde cirkel, som berører kvinder mere end mænd. En af måderne at gøre det på er almen og erhvervsfaglig uddannelse. Hver kvinde – hver pige – skal have kvalifikationer uanset hendes baggrund, og hun skal have adgang til en profession, som giver hende en reel sikkerhed for at kunne forsørge sig selv. Livslang læring skal generelt også være muligt for kvinder. Vi skal også sikre, at vi har flere kvinder og piger, der søger ind i bedre betalte erhverv. Det er hyppigt de erhverv, der er mere domineret af mænd.

Med andre ord adgang til uddannelse under alle omstændigheder og adgang til de sociale sikringssystemer – det er vejen til mange forbedringer for kvinderne.

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE). – (PL) Fru formand! At fastlægge minimumsstandarder for varighed og betaling af barselsorlov er vanskeligt i det aktuelle økonomiske og sociale klima i Europa. I nogle lande overstiger det foreslåede minimum den grad af beskyttelse, som den nationale lovgivning allerede sikrer gravide kvinder. På den ene side er vi stadig oppe mod følgerne af krisen. Regeringen i de enkelte stater sætter skatter og afgifter i vejret og skærer hårdt ned på udgifterne, og vi har stadig stor arbejdsløshed. På den anden side skal vi gøre noget ved problemet med det faldende fødselstal, den negative naturlige befolkningstilvækst og som følge deraf en aldrende befolkning. I en ikke alt for fjern fremtid trues vi desuden af utilstrækkelige pensionssystemer eller måske endda en regulær nedsmeltning af dem.

I denne situation er der ingen gratis eller lette løsninger. Og dog må vi indse, at vi ved at investere i kvinder og skabe gunstige vilkår for dem opmuntrer dem til at beslutte at få børn. Naturligvis er fuldt betalt og længere barselsorlov ikke nok i sig selv. Vi behøver også familievenlige skatteløsninger og stabil beskæftigelse. I dette tilfælde har vi intet alternativ. Der er ingen anden udvej end at øge antallet af europæere, som vil være erhvervsaktive om 30 år, hvis vi ikke investerer i familien nu. Derfor har vi brug for en retfærdig og rimelig minimumsstandard for varighed og betaling af barselsorloven i Europa. Vi giver kvinderne mulighed for at vælge og beslutte sig for moderskabet.

  Jutta Steinruck (S&D). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg synes, vi i denne debat mangler den nødvendige sondring mellem national gennemførelse i medlemsstaterne og den opgave, der ligger på EU-plan. Vi er alle klar over, at vi skal tage hensyn til de enkelte nationers særlige omstændigheder. Men af debatten i Tyskland f.eks. kan jeg sagtens se, hvordan Tyskland kunne gennemføre denne betænkning. Det, vi skal gøre her, er at skabe minimumsstandarder på EU-plan for at etablere sociale rammebetingelser for kvinder. Vi er også ivrige efter at henvise til ILO, når det handler om gode job, beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsmiljø, så jeg tænker: Hvorfor ikke i dette tilfælde?

Med hensyn til debatten om omkostningerne vil jeg gerne minde alle her i Parlamentet om, at antidiskriminationsdirektivet både i Tyskland og i en række andre europæiske lande medførte en enorm mængde lobbyvirksomhed fra erhvervslivets side. Man talte om en lavine af omkostninger, virksomheder, der ville gå konkurs, en byrde for økonomien og for arbejdstagerne selv. Når vi nu år senere ser tilbage, hvor meget af det blev så til virkelighed? Intet. Jeg synes, denne debat, denne lobbyvirksomhed, minder meget om den gang. Jeg opfordrer indtrængende til at lægge økonomien til side og sætte mennesker i centrum for det, vi gør.

Jeg er ikke en af dem, der bare prædiker her. Jeg har sagt, at jeg arbejder for et socialt Europa. For mig inkluderer det kvinderne. I denne situation har kvinderne brug for vores hjælp.

  Sari Essayah (PPE). – (FI) Fru formand! Under afstemningerne i Udvalget om Kvinders rettigheder og Ligestilling blev der vedtaget en række ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag til et direktiv.

Desværre har udvalget i sine ændringsforslag fuldstændig ignoreret subsidiaritetsprincippet med hensyn til fordeling af omkostninger. Forsøget på at harmonisere reglerne om barselsorlov i 27 forskellige medlemsstater har resulteret i et rodet forslag. Endvidere er der midt i det hele indlagt et forslag om fædreorlov, som i henhold til retsgrundlaget slet ikke falder ind under direktivets anvendelsesområde, hvilket kommissæren heldigvis også tydeligt gav udtryk for fra starten. Fædreorlov skal reguleres i forbindelse med systemet for forældreorlov og ikke i forbindelse med barselsorlov i den betydning, at moderen skal komme sig over fødslen.

I sine forslag ignorerer Udvalget om Kvinders Rettigheder også de progressive barsels- og forældreorlovsordninger i andre lande, herunder de nordiske. I udvalgets forslag forveksler man disse forældreorlovsordninger, der giver valgfrihed på nationalt plan, med hinanden, og i bestemte henseender ville de endda være til skade for velfærden for mor og barn. Hvis f.eks. moderen først påbegynder den obligatoriske barselsorlov på seks uger efter fødslen, er der ifølge udvalgets forslag en øget risiko på arbejdspladsen for gravide kvinder, der snart skal føde, og også for deres børn. Mødre, der er tæt på termin, vil ikke kunne gennemføre en 8-timers-arbejdsdag frem til fødslen, og dette forslag vil resultere i flere tilfælde af sygeorlov før fødslen.

I udvalgets forslag ignorerer man den form for kompensation, som udgøres af de nationale ordninger, ifølge hvilke barselsorloven er tæt forbundet med en betydeligt længere forældreorlov, fordi dette ikke foregår på fuld kompensation. F.eks. kan forældre i Finland passe deres børn hjemme, indtil de er 18 måneder i gennemsnit, og vi har råd til det, fordi omkostningerne deles på de forskellige stadier mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og skatteborgere. Hvis arbejdsgiverne skulle udrede det fulde beløb, er der overhovedet ingen tvivl om, at det ville svække kvindernes beskæftigelsesmuligheder og være til ulempe for kvinderne som arbejdstagere.

  Olle Ludvigsson (S&D). – (SV) Fru formand! Det er nu vigtigt for os at finde fleksible løsninger på de kontroversielle detaljer i dette direktiv. Samtidig må vi også se på de store linjer. Hvordan ønsker vi, at situationen med hensyn til ligeret skal se ud i Europa om 10 år? Med tanke herpå er det krystalklart, at de foreslåede regler ville give fremskridt på ligestillingsområdet.

Ligestilling og ligestillingsperspektivet ville blive styrket. Det ville være muligt at nå målet for EU 2020-strategien om at øge kvinders beskæftigelsesfrekvens til 75 %. Flere kvinder i arbejde ville være en afgjort fordel for samfundet. Der ville være bedre incitamenter til at få børn og stifte familie, hvilket ville være en positiv modvægt til den aldrende europæiske befolkning.

Lad os derfor ikke glemme det store billede i forhandlingen.

  Astrid Lulling (PPE). – (FR) Fru formand! Kommer tid, kommer råd, siger man jo. Desværre er det ikke tilfældet med den anden betænkning, som blev vedtaget af et flertal i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, og som vi nu forhandler om her i Parlamentet 17 måneder efter den første betænkning. I sin nuværende form er den anden betænkning lige så rodet og overlæsset med tekster, der ikke hører til i en retsakt, som den betænkning, der blev henvist til udvalget i maj 2009, og den virker stadig mod hensigten.

Vi har allerede spildt to år på at forbedre moderskabsbeskyttelsen. Hvis vi stemmer for denne betænkning i den foreliggende form, vil vi spilde mindst samme mængde tid igen på at forhandle med Rådet i proceduren med fælles beslutningstagning, når nu Kommissionens oprindelige forslag fra 2008 var rimeligt. Det gav garanti for store fremskridt i medlemsstater, hvor barselsorloven med hensyn til varighed og kompensation stadig ligger under det niveau, der er i andre lande. Det er sjældent, vi ser 20 ugers orlov på fuld løn, uden loft, betalt af staten.

Lad os ikke glemme, at målet i dette tilfælde er at fastlægge minimumsgrænser, og at vi ikke kan påtvinge de 27 medlemsstater radikale løsninger. For at tilskynde en erhvervsaktiv og frem for alt højt kvalificeret kvinde til at få børn er det da også vigtigere for hende at få ret til en kortere orlov, men med fuld løn, end at have 20 eller 30 ugers orlov eller mere uden en fuld lønkompensation. Forslagene i Estrela-betænkningen virker ikke alene mod hensigten, hvad angår kvinders beskæftigelsesegnethed, de er også vanskelige at finansiere for regering og erhvervsliv i bestemte medlemsstater. Det er bedre i dag at tage et reelt skridt i den rigtige retning end at love noget om fremtiden, der først kan realiseres om 10 år.

Personligt stemmer jeg ikke for denne betænkning i dens nuværende form, og jeg opfordrer mine kolleger til at afvise alle de ændringsforslag, der ikke har noget at gøre med moderskabsbeskyttelse, såsom bestemmelserne om selvstændige. For knap fire måneder siden stemte vi her i Parlamentet for et direktiv om barselsorlov for selvstændige.

Det samme gælder fædreorlov, og det går jeg ind for. Belgierne kan indføre 20 ugers fuldt betalt fædreorlov i morgen, hvis de har en regering. Det er der intet, der hindrer dem i. Ligeledes drøfter arbejdsmarkedets parter i øjeblikket et direktiv om fædreorlov – da det er endnu et punkt, der skal overvejes. Lad os afvente resultatet og så handle ud fra det, lige som vi gjorde med forældreorlov. Det er den rette vej at gå.

Jeg opfordrer mine kolleger til at stemme for de ændringsforslag, der begrænser orloven til 18 uger, og for de velovervejede ændringsforslag, som formandens gruppe og min egen gruppe har fremlagt.

(Taleren indvilligede i at tage imod et Blå kort-spørgsmål fra Marc Tarabella i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Fru formand! At fjerne enhver form for diskrimination i hver afkrog af den sociale og økonomiske tilværelse er en vital forudsætning for beskyttelsen af menneskerettighederne og enhver borgers velfærd. Arbejdet med at fremme princippet om lige muligheder for mænd og kvinder og tillige sikre større inddragelse af kvinder i det økonomiske liv og samfundslivet som fuldt berettigede deltagere skal stedse være noget, vi bekymrer os om. Jeg mener, at denne fremgangsmåde skal afspejles i den fælles landbrugspolitik for at sikre, at kønnene er repræsenteret retfærdigt og ligeligt. På den anden side kan denne fremgangsmåde sikre, at diverse politikker gennemføres effektivt på EU-plan i alle erhvervssektorer, men især inden for landbruget.

Med tanke på, at princippet om ligestilling fremmes af EU-lovgivningen og er et af de grundlæggende krav i Europa 2020-strategien, mener jeg, at det er hensigtsmæssigt at inddrage dette emne i landbruget også, hvilket tillige indebærer anvendelse af nye instrumenter, som vil fremme dette princip. Jeg støtter både Estrela- og Thomsen-betænkningen, som sætter fokus på kvinders problemer med moderskab og arbejdsvilkår, som er vigtige aspekter i enhver kvindes liv og for os, der vil udvise solidaritet med dem på disse områder.

  Marc Tarabella (S&D). – (FR) Fru formand! Jeg er taknemmelig for, at Astrid Lulling gav mig lov til at afbryde for en kort bemærkning. Jeg vil blot gerne påpege, at fædre i Belgien allerede får 10 dages betalt orlov. Nitten ud af 27 EU-lande har samme praksis med varierende satser.

Jeg ville bare gerne vide, om De er for eller imod harmonisering opad på EU-plan. Ganske vist er to uger ikke meget, men det er rimeligt – to uger til alle fædre i Europa, så de kan dele de opgaver, der følger med modtagelsen af den lille ny i familien. Jeg ønskede at vide, om De var for eller imod denne harmonisering. Jeg vil være taknemmelig for et svar, fru Lulling.

  Astrid Lulling (PPE). – (FR) Fru formand! Jeg er naturligvis for, hr. Tarabella. Jeg er for et europæisk direktiv, men jeg går ikke ind for, at dette emne skal løses i dette direktiv, som angår beskyttelsen af kvinder og børn. Arbejdsmarkedets parter er som sagt i øjeblikket i forhandlinger om et direktiv om fædreorlov.

Jeg mener, vi må afvente resultatet heraf. Vi vil derefter have et solidt forslag, ganske som det, vi har haft til forældreorlov, som vi i øvrigt lige har styrket, selv om det ikke er perfekt. Jeg tror på, at det er den rette vej at gå. Jeg mener, at arbejdsmarkedets parter også bør få til opgave at komme med forslag på dette område, fordi det er dem, der bedst kan gøre det. Derfor er jeg for. De er heldig – De kan forbedre situationen i Belgien.

Jeg ønskede blot at sige til Dem og til alle de kvinder, som overhovedet ikke har forstået, at et EU-direktiv er et sæt minimumsregler og ikke maksimumsregler, at enhver må forbedre og gå længere, men at det er vigtigt at give de lande, der ligger under – meget under – de 18 uger, lejlighed til at tilpasse sig.

Desuden mener jeg, at hvis De og jeg havde skullet udarbejde den betænkning sammen, ville vi for længst have truffet de rette foranstaltninger i Parlamentet i proceduren med fælles beslutningstagning med Rådet.

  Thomas Mann (PPE). – (DE) Fru formand! Nu ved jeg, hvordan man ændrer og forlænger sin taletid. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har krævet 18 ugers moderskabsydelser, som er fire uger mere end det, der blev aftalt i mindelighed i Tyskland. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har krævet 20 ugers fuldt betalt orlov plus to ugers fædreorlov plus forlængelse af selvstændiges orlov. Det er skubbet fuldstændig i baggrunden, at 20 uger vil koste Frankrig yderligere 2 mia. EUR om året og Det Forenede Kongerige yderligere 2,85 mia. EUR ifølge Kommissionens udtalelser. For Tysklands vedkommende anslås omkostningen til 1,7 mia. EUR. Sommetider må man også tænke på omkostningerne.

Vi fik for nylig en fælles undersøgelse fra EMPL-udvalget og FEMM-udvalget, der var fyldt med fejl. Betalinger som f.eks. Tysklands barselsydelse var ikke medregnet. Referencerammen for den tyske forældreydelse var ukorrekt. Der blev ikke taget tilstrækkeligt hensyn til de omkostningsestimater, som nogle medlemsstater havde bestilt. Man kan ikke føre ansvarlig politik på sådan et grundlag. Tyskland kan bruges som eksempel. I forældreorlovsperioden bliver der fortsat udbetalt to tredjedele af lønnen i op til 14 måneder. Det forlænger de 14 ugers moderskabsydelse til indtil 170 uger. Det gør Tyskland til europamester i beskyttelse af spædbørn, og derfor skal vi have en undtagelsesbestemmelse i dette direktiv.

Derfor har jeg sammen med 50 af mine kolleger i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) fremlagt et ændringsforslag, som støttes af De Europæiske Konservative og Reformister og store dele af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. Vores mål er, at der tages tilstrækkeligt hensyn til nationale systemer. Vi håber, at flertallet i Parlamentet vil støtte denne opfordring til at lade fornuften råde ved afstemningen på onsdag. Vi ønsker, at mødrene får en tilstrækkelig beskyttelse. Men hvis denne beskyttelse føres for vidt, især af ideologiske årsager, vil det lægge store hindringer i vejen for kvindernes beskæftigelse, og hindringer er noget, vi skal fjerne, ikke fremme.

  Anna Hedh (S&D). – (SV) Fru formand! I mange medlemsstater har reaktionerne på denne rapport været stærke, og mange politikere har forsøgt at score points ved at flå dette EU-initiativ i stumper og stykker. Det, folk glemmer, er, at der er tale om en revision af et eksisterende direktiv. Folk kan mene, hvad de vil om, hvad der bør reguleres på EU-plan, men som sagt eksisterer direktivet allerede, og nu har vi lejlighed til at forbedre det.

Spørgsmålet om ligestilling har fået en mere fremtrædende plads med Lissabontraktatens ikrafttræden, og vi har et ansvar for at fremme det. Vi kan se i dag, at medlemsstater med velfungerende regler for barselsorlov også har en høj beskæftigelsesfrekvens for kvinder. Dette står i modsætning til situationen i de lande, der har ringere og mindre velfungerende regler.

Hvis dette direktiv bliver vedtaget, vil vi også få en større chance for at nå målet for EU 2020-strategien. Jeg er enig i, at der er nogle kontroversielle detaljer i forslaget, men det vigtigste er, at vi kan forbedre det. Kritikerne hævder, at forslaget er for dyrt, men jeg er overbevist om, at øget ligeberettigelse er gavnligt for samfundet.

  Barbara Matera (PPE). – (IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I dag har vi i Parlamentet som repræsentanter for de 27 medlemsstaters befolkning med mod og stædighed endnu en gang besluttet at løse et vanskeligt, men samtidig også presserende problem for vores landes samfundsvækst. Vi sidder med en betænkning, som berører social-, beskæftigelses- og økonomipolitikken i vores medlemsstater, men som også angår hele EU i vores ønske om at vokse i samklang med hinanden.

I Estrela-betænkningen, som den er blevet forhandlet og ændret, har vi med overbevisning sat os det mål at fremme princippet om at forene arbejdsliv og privatliv og opnå lige muligheder og derfor også sunde og ligevægtige fremskridt. At sikre et minimumsniveau af beskyttelse af de førnævnte principper i hele EU betyder, at vi skal forbedre livskvaliteten for vores familier og ikke kun for kvinderne og derfor også vores livskvalitet som sådan. Det er den opgave, vi med overbevisning står over for og vil løse med egnede kompromisser.

Balance er en nødvendighed i såvel mål som de valgte midler og skal beskytte både kvinders stilling på arbejdsmarkedet og statens beføjelser til at gennemføre sin politik. Jean Monnet lærte os at vokse med små skridt. Lad os begynde at tage disse små skridt uden at være bange for, at andre vil følge dem.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D). – (LT) Fru formand! Det er virkelig meget vigtigt at forene arbejdsliv og familieliv på en bedre måde ved at stræbe efter økonomisk vækst, velfærd og konkurrenceevne på området for ligestilling. Da der er et stejlt fald i fødselsraten i næsten alle medlemsstater, må vi træffe foranstaltninger til at skabe de bedst mulige vilkår for mødre at opfostre børn på og give dem en ægte chance for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg opfordrer også medlemsstaterne og parlamentsmedlemmerne til at finde muligheder og samordne omkostningerne ved barselsydelser og børnepasningsydelser for at sikre, at kvinder ikke er en mere bekostelig arbejdskraft end mænd. Deling af familieansvaret og muligheden for også at give mændene ret til to ugers fædreorlov ville give kvinderne flere muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og det ville styrke familiebåndene. Derfor er jeg overbevist om, at en forlængelse af barselsorloven også ville gøre det lettere at øge fødselsraten, især med tanke på den hastigt aldrende befolkning i vores samfund.

  Anne Delvaux (PPE). – (FR) Fru formand! Som jeg ser det, er det fuldstændig indlysende, at der er brug for at øge familiens orlovsmuligheder. En forøgelse af minimumstærsklen for barselsorlov er et fremskridt, en god gerning, og man behøver ikke være fuldstændig demagogisk for at sammenligne den økonomiske virkning med en kvalitativ fordel, som er vanskelig at kvantificere.

Men problemet har egentlig to sider. Den første side er den økonomiske baggrund. Det er rigtigt. Men det er ikke en tilstrækkelig begrundelse for at lade millioner af familier i stikken i de kommende årtier. Den anden side af problemet er de juridiske smuthuller i betænkningen, fordi teksten rummer mange slags familieorlov på uforenelige retsgrundlag. Lad os tage adoptionsorlov, som forekommer i teksten sammen med barsels- og fædreorlov.

Jeg sætter som adoptivmor og på vegne af alle kvinder, jeg repræsenterer, pris på viljen til at give de samme rettigheder til adoptivmødre som til biologiske mødre. Jeg er faktisk det, som Elisabeth Morin-Chartier kaldte en lille ekstra pakke, der skulle tilføjes Estrela-betænkningen.

Selv om målet ganske vist er at forbedre kvinders sundhed og rettigheder – alle kvinders – på arbejdsmarkedet, nyder adoptivmødre, der er blevet mødre ligesom andre kvinder, samme rettigheder og beskyttelse på arbejdspladsen. Lige som andre er adoptivmødre også mødre, og det gælder desuden, uanset om adoptivbarnet er over eller under 12 måneder ved adoptionen. Vi må undgå den type diskrimination, der forekommer i teksten.

Med hensyn til adoption beklager jeg, at teksten er så lidet udførlig. Der er end ikke nævnt nogen resultater af Rambølls konsekvensanalyser. Det er en klar svaghed, at alt dette ikke er behandlet særlig godt. Ikke desto mindre vil jeg trods dette forbehold støtte Estrela-betænkningen, fordi der uanset de økonomiske betragtninger er mænd og kvinder, som skal kunne påtage sig deres forældreansvar på en bedre måde i et samfund, der i stigende grad fralægger sig sit ansvar for at opfostre sine unge, men det er også vores pligt at sikre, at folk ikke bliver nødt til at vælge at ofre deres børn for jobbet eller jobbet for deres børn.

Endelig er vi medlemmer af Parlamentet, ikke af Rådet. Hvis vi direkte valgte repræsentanter ikke er ambitiøse, hvem skulle så være det?

  Sylvie Guillaume (S&D). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Der er sagt meget, især lige nu. Imidlertid viser de mange nye tendenser og kontroverser omkring Estrela-betænkningen en ting, nemlig at det stadig er meget vanskeligt i dag på en fredelig måde at diskutere ligestilling og især en bedre balance mellem familieliv og arbejdsliv.

Det har været en vanskelig, undskyld udtrykket, drægtighedsperiode for denne lovtekst, primært fordi der stadig skal flyttes holdninger på området i betydeligt omfang. Konsekvensanalyserne er utvivlsomt nødvendige for at sikre en bred forståelse for det, der står på spil. Imidlertid skal de tolkes som det, de er, og med forsigtighed. Jeg kan tilføje, at deres selvmodsigende konklusioner er et klart bevis herpå.

Det ville klart nok være dumt af mig ikke at rejse spørgsmålet om de potentielle omkostninger ved nogle af de fremsatte ændringsforslag. Men det ville være lige så dumt at nægte at se på de mellem- til langsigtede socioøkonomiske fordele, for så vidt angår mødres og børns sundhed eller ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Desuden synes jeg, at vores forhandlinger fortjener bedre end de karikaturer og stereotyper, der stadig florerer.

FORSÆDE: Silvana KOCH-MEHRIN
Næstformand

  Regina Bastos (PPE). – (PT) Fru formand! Europa ældes, og det har meget lave fødselsrater. Disse faktorer giver EU store udfordringer, og vi må reagere på dem med konkrete løsninger. Vi har været enige om denne konstatering under forhandlingerne trods de forskellige synspunkter, der er kommet til udtryk under drøftelserne.

I Portugal f.eks. er fødselstallet ikke højt nok til at sikre, at generationerne fornyr sig, og den situation sætter fremtiden på spil. Det sker i mit land, som det gør i de fleste EU-medlemsstater. Jeg er sikker på, at mere fleksible politikker med hensyn til barselsorlov kan hjælpe med at vende denne tendens. Vi må sende familierne et konsekvent budskab om støtte til moderskab med konkrete foranstaltninger til en bedre balance mellem arbejdsliv, privatliv og familieliv. Kvinder skal beskyttes, så de kan vælge at få børn uden at skulle forlade arbejdsmarkedet. Det er afgørende at klare denne udfordring, hvis vi ønsker at nå de økonomiske og sociale mål, som er fastsat i Europa 2020-strategien, og bekæmpe befolkningsaldringen.

I Portugal f.eks. er barselsorloven allerede indført med fuld lønkompensation i 120 dage i et forsøg på at modvirke det lave fødselstal, som vi ser. Jeg vil derfor hævde, at kvinders løn bør sikres under barselsorloven på den måde, der er beskrevet i betænkningen, som vi forhandler om. At give hver medlemsstat lov til at skabe betingelser, som kan sikre opfyldelsen af målsætningen om fuld lønkompensation under barselsorlov inden 2020 forekommer at være et fornuftigt skridt.

Endelig vil jeg gerne lykønske ordfører Edite Estrela med hendes vedholdenhed, når hun har forsvaret foranstaltninger, der sigter mod at beskytte familierne og samtidig modvirker befolkningsaldringen.

  Iratxe García Pérez (S&D). – (ES) Fru formand! Jeg tror, vi alle er klar over det ansvar, som Parlamentet må udøve i dag med hensyn til revisionen af direktivet om arbejdsvilkår for kvinder. Et direktiv, som vi har drøftet siden sidste valgperiode, og som vi på grund af divergerende synspunkter og vanskeligheder ikke har kunnet komme videre med.

Derfor siger jeg, at vi i dag skal tage ansvar – inden for rammerne af de forskellige synspunkter, som vi måtte have – for at gøre fremskridt med ligestillingen mellem mænd og kvinder og forbedre kvinders arbejdsvilkår.

Dette direktiv rækker længere end antal uger i barselsorloven, da jeg er sikker på, at vi alle er enige om, at 14 uger ikke er nok, og vi er nødt til at øge orlovens længde. Men bortset fra antallet af uger taler vi om, at en afskedigelse af en kvinde, der er blevet mor, anses for en ubegrundet afskedigelse, og at fædreorlov gives af hensyn til en arbejdende mors sundhed.

Jeg forstår ikke, hvorfor folk siger, at fædreorlov ikke gavner arbejdende mødres sundhed. Det gør den da. At give mødre og fædre lov til at dele arbejdet med at passe deres børn i de første få dage efter fødslen er afgørende og grundlæggende for at sikre fremskridt med ligestillingen mellem mænd og kvinder. Der er lande som f.eks. Spanien, der allerede har indført uafhængig fædreorlov, som kan overdrages.

Vi må gøre det muligt for mændene at tage ansvar sammen med kvinderne for at forbedre den udvikling, som vi skal stemme om. Jeg mener, det er vigtigt.

Jeg vil gerne takke ordfører Edite Estrela for det arbejde, hun har gjort, og for ansvaret for Parlamentet …

(Formanden afbrød taleren)

  Godfrey Bloom (EFD). – (EN) Fru formand! For omkring fem et halvt år siden vakte jeg en del furore ved at foreslå, at enhver lille forretningsmand med hjernen skruet rigtigt sammen ville være skør, hvis han ansatte en kvinde i den fødedygtige alder.

Siden da er det blevet værre og værre, idet balancen er tippet helt ud af kontrol til fordel for de ansatte og til ulempe for arbejdsgiverne. En af vælgerne i min valgkreds i York skrev til mig sidste år, at enhver lille forretningsmand måtte være skør, hvis han ansatte nogen i det hele taget – kvinder i den fødedygtige alder eller ej.

Det viser da, at vi står i en helt usædvanlig situation, ikke sandt? Vi har unge kvinder, der er desperate efter at komme ud på arbejdsmarkedet, ivrige efter at arbejde for virksomheder, især små virksomheder – som er drivkraften bag den britiske økonomi – og så er arbejdsgiverne for skrækslagne til at hyre dem. Det er det problem, vi står i. Vi – her i Parlamentet med så ringe forretningserfaring blandt medlemmerne – gør det næsten umuligt for små virksomheder at ansætte unge kvinder, hvilket de ellers gerne vil.

Jeg har førhen opfattet det som en slags kinesisk sammensværgelse, hvor Parlamentet gør det næsten umuligt for den europæiske økonomi at fungere, og at kineserne bag kulisserne gjorde det så umuligt, at vi til sidste måtte importere rub og stub fra Kina. Men nu har jeg en anden hypotese, nemlig at kvinderne, der gør det så vanskeligt i udvalgene, i Kommissionen og her i Parlamentet for små virksomheder at ansætte unge kvinder, måske øjner deres store chance.

Jeg vil foreslå, at når vælgerne med fuld ret kigger på dem og sparker dem ud om nogle få år for deres inkompetence og deres dumhed, vil de kun kunne komme tilbage til arbejdspladsen, i kraft af at de er ude over den fødedygtige alder. De kan starte på en frisk. Det er min hypotese. Jeg kan ikke finde noget andet fornuftigt svar på denne latterlige indblanding i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Hvis De finder min hypotese mærkelig, så lyt til debatten om klimaforandringer. Tro mig, intet er for dumt til Parlamentet.

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Fru formand! Der er ingen tvivl om, at vi bør tage positivt imod dette lovforslag, der er sendt til forhandling i Parlamentet efter 18 måneders intenst forarbejde. Det er klart, at et projekt af denne art er kendetegnet ved alvorligt følsomme emner, fordi de tilsvarende love i medlemsstaterne er vidt forskellige. Under alle omstændigheder er foranstaltningens innovative anvendelsesområde et resultat, som bør modtages positivt, hvilket bestemt også gælder knæsættelsen af princippet om familiens centrale placering og garantien for en større grad af social beskyttelse af kvinder generelt og kvinder i særlige omstændigheder såsom moderskab.

Der må ligeledes sikres konsistens i beskyttelsen af fødende kvinder – og det siger jeg, selv om jeg mener, at denne foranstaltnings lovgivningsmæssige anvendelsesområde er bredere end det, der oprindelig var meningen – for så vidt som det bør fremhæves, at der i Europa og i mange medlemsstater stadig er en mærkbar forskel på den beskyttelse, der tilbydes i forbindelse med graviditet og barsel.

Denne indsats skal helt klart forenes med behovet for at bekæmpe misbrug fra arbejdsgiverside, og vi må begrænse ændringsforslagenes rækkevidde – nogle af dem gør lovgivningen for ufleksibel samlet set efter min mening – og starte med fædreorloven, som forekommer at ligge alt for fjernt fra en foranstaltning, der grundlæggende er truffet for at beskytte kvinder.

Der er ingen tvivl om, at der er behov for at tage behørigt hensyn til problemet med indvandrere og indfødte arbejdstagere, som udgør et andet element heraf – lovforslaget om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold – på et fleksibelt og smidigt marked, hvor kvinder, især nu, skal ses som en ressource i samfundets tjeneste.

  Nicole Sinclaire (NI). – (EN) Fru formand! Britiske arbejdsgivere og den britiske regering bruger britiske europaparlamentsmedlemmer til at stemme imod forslagene om at øge den fuldt betalte barselsorlov fra 14 til 20 uger – selv om jeg tror, det er rent hykleri fra de konservatives side, da de i udvalget fremsatte et ændringsforslag om 24 betalte uger. Som sagt kender hykleriet åbenbart ingen grænser.

Den britiske sammenslutning af små virksomheder har udtalt, at disse planer er for dyre, og at de ville koste britisk erhvervsliv over 2,5 mia. GBP om året. Selv den britiske koalitionsregering med de liberale demokrater er imod disse ændringer. De foreslåede ændringer vil koste Det Forenede Kongerige op mod 2 mia. GBP på et tidspunkt, hvor offentligt ansatte og privatansatte fyres for at spare beløb, der er langt mindre end det.

Det er også sådan, at ændringerne kan være et selvbedrag, da det ifølge den britiske regering vil være de højestlønnede arbejdstagere, som får mest ud af det, og de lavestlønnede, der får mindst. Disse ændringer, hvor velmente de end er, vil faktisk få til følge, at de sætter os tilbage i processen med at skaffe arbejdende mødre ligebehandling. Det vil også være sådan, at disse ændringer vil tilskynde arbejdsgiverne til at vælge mandlige kandidater frem for kvindelige.

Der er andre måder at styrke nybagte mødres rettigheder på, f.eks. fleksible orlovssystemer. Vi må også respektere de forskellige sociale og kulturelle forskelle i de forskellige medlemsstater. En one size-ordning passer bare ikke til alle. Arbejdende familier, som er så afhængige af, at vi laver en ordentlig lovgivning, for at de kan leve, arbejde og opfostre børn, findes i den virkelige verden og ikke i en ideel disneyverden.

Disse ændringer foreslås på det forkerte tidspunkt, og de kommer de forkerte mennesker til gode. Nu hvor regeringer i hele EU forsøger at skære ned på de offentlige udgifter, forsøger man her i Parlamentet at øge beskæftigelsesomkostningerne, og det vil ramme en sektor, hvor kvinderne er overrepræsenterede og derfor mere udsatte for eventuelle nedskæringer i arbejdsstyrken. Det Forenede Kongerige har allerede den bedste, mest retfærdige og mest generøse ordning for barsels- og fædreorlov. Britiske mødre får i øjeblikket seks ugers orlov med 90 % lønkompensation fulgt af 33 ugers lovbestemt barselsydelse på 125 GBP om ugen.

Jeg vil stemme i det britiske folks interesse. Jeg vil følge hendes majestæts regerings anbefaling og stemme imod ændringsforslagene til barselsydelse.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE). – (NL) Fru formand! Jeg har lyttet til alt, hvad der er blevet sagt her på plenarmødet. Jeg er nu sikker på, at målet om ligebehandling af mænd og kvinder – som så sandelig har krævet stort mod og en kæmpe indsats og tillige store summer penge – ikke er nået. Det siger jeg ikke kun til et antal kolleger fra min egen gruppe – som tilfældigvis har forladt Parlamentet – men også til andre. Det var mit første punkt.

Mit andet punkt vedrører aldring og aldersstrukturen i samfundet, hvor de ældste vejer tungest. Det er et yderst vigtigt emne for Europa, og derfor er det helt afgørende at gøre det lettere at få børn. F.eks. sætter jeg pris på det interview, som den franske finansminister Christine Lagarde nu har givet om kvinders stilling på arbejdspladsen. Det var perfekt. Det håber jeg sandelig, vi holder os til.

Mit tredje punkt er, at ligebehandling er en forpligtelse over for et socialt Europa. Vi har sagt, at i dette sociale Europa skal mænd og kvinder have lige muligheder på arbejdsmarkedet og også kunne få børn. I øjeblikket sigter vi alle efter 18 uger, og vi er nu mere eller mindre blevet enige om disse 18 uger, men vi ved endnu ikke, hvordan vi får råd til det.

Jeg har intet imod det kompromisforslag, der er fremlagt af min egen gruppe, om at fastsætte et maksimum på 75 % for disse fire uger. Hvad jeg derimod ikke kan acceptere, er, at det pågældende kompromisforslag også rummer en forbindelse til sundhedsomkostningerne. Der ligger min primære anke, idet dette giver lande som Det Forenede Kongerige og Irland – i Frankrig er disse omkostningerne massivt subsidierede – mulighed for at slippe uden om de 75 %, der fortsat skal betales. Derfor tænker jeg på, om vi måske kan nedstemme den del af kompromisforslaget. Det ville også betyde, at vi ville kunne afgive en samstemt udtalelse herfra, der kunne forventes at opnå flertal i Rådet.

  Pascale Gruny (PPE). – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi har brug for EU-lovgivning, som kan beskytte gravide kvinders og nybagte og ammende mødres sundhed, og vi må tage den demografiske udfordring op, som vi står over for, og opmuntre til øgede fødselsrater i Europa. Dette fremskridt må imidlertid ikke afskrække arbejdsgiverne fra at ansætte kvinder.

Jeg vil understrege tre punkter. For det første bifalder jeg kommissærens forslag om sikkerhed og sundhed for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. Jeg vil især understrege titlen, som er dette direktivs retlige ramme, fordi vi alt for ofte har det med at glemme, hvad denne tekst egentlig handler om. Vi taler her om kvinder, fordi mænd, indtil det modsatte er bevist, ikke kan føde børn.

Debatten har tendens til at blive udvandet som følge af henvisningerne til fædreorlov eller forældreorlov. Lad os først løse det problem, som kvinder har, ved at fokusere på deres sundhed, når de sætter et barn i verden. Vi må indføre reelle garantier for beskyttelse af disse kvinders sundhed på arbejdsmarkedet. Fædreorlov og forældreorlov vil være omfattet af et andet direktiv.

For det andet drejer forhandlingerne sig om antallet af uger. I øjeblikket er den gennemsnitlige orlovsperiode på 14 uger. Kommissionen foreslår 18 uger og betænkningen 20. Det er indlysende, at jeg som kvinde og mor til tre børn ønsker, at kvinder kan blive hjemme hos deres spædbørn så længe som muligt. Men det medfører spørgsmålet om, hvem der skal betale for denne forlængelse fra 14 til 20 uger. Staten? Erhvervslivet?

Jeg er overbevist om, at den gennemsnitlige stigning fra 14 til 18 uger er et stort europæisk fremskridt og en reel investering fra samfundsøkonomiens side i at fremme en stigning i fødselsraterne i Europa. Tyve uger vil sandsynligvis få en negativ virkning for kvinders beskæftigelsesfrekvens. De 20 uger vil bremse deres ansættelse. Erhvervslivet og staten i vores respektive medlemslande kan ikke bære denne ekstra, enorme finansielle byrde oven i en krise.

For det tredje skal bedre børnepasning prioriteres højere, så mødrene kan få balance mellem arbejdsliv og familieliv. Der er kun sket få fremskridt i den henseende, trods mange opfordringer her fra Parlamentet. Lad os derfor ikke arbejde mod hensigten, og lad os ikke sende kvinderne hjem til kødgryderne.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at udtrykke min medfølelse med familien til Maricica Hăhăianu. Denne 32-årige rumænske sygeplejerske var rejst til Italien for at søge et bedre arbejde. Hun mistede livet i sidste uge, efter af hun blev overfaldet af en ung italiensk mand i en undergrundsstation i Rom.

Jeg mener, at usikre ansættelsesforhold skal være noget, som Europa bekymrer sig om. Kvinder er koncentreret i lavtlønsområder og udgør langt størstedelen af alle arbejdstagere på deltid i EU. Der er imidlertid nogle tilfælde, hvor virkningen af krisen for kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse har været begrænset. I Rumænien f.eks. er andelen af kvinder, der fik job, fortsat med at stige i 2009.

Jeg må påpege den alvorlige situation, som kvinder, der arbejder i udlandet, står i. De arbejder ofte ulovligt og har ingen rettigheder ...

(Formanden afbrød taleren)

  Rovana Plumb (S&D). – (RO) Fru formand! Jeg må igen henvise til barselsorlovsdirektivet. Jeg har lyttet meget nøje til debatten her i aften, og jeg vil gerne sige, at de, der er imod forslaget, og jeg hentyder til en udvidelse af barselsorloven og fuld betaling, kun kan komme med ét argument – økonomi. Det er imidlertid ikke så enkelt, fordi vi har med mennesker at gøre, når vi ser længere ud end budgetunderskuddet. De er ikke klar over, at balancen tipper til fordel for denne betænkning, både for arbejdsgivere og arbejdstagere. Jeg mener faktisk også arbejdsgiverne, fordi de investerer i fremtiden.

Derudover indser modstanderne ikke, at det at straffe moderskab og tanken om at gøre det nu, hvor fødselsraten falder, for ikke at nævne at befolkningen bliver ældre og fattigere, faktisk har konsekvenser for bæredygtigheden i de sociale sikringssystemer.

  Frédérique Ries (ALDE). – (FR) Fru formand! Også jeg har lyttet nøje til alt, hvad der er blevet sagt indtil nu, og jeg bemærker, at vi som så ofte før har fået mere kvantitet end kvalitet. Argumenterne for denne superbarselsorlov – 20 uger, hvoraf de seks skal tages før fødslen og to efter, på fuld løn – er ikke overbevisende. Det er tydeligvis ikke med denne form for isoleret foranstaltning, at Europa skal tage kampen op mod de særdeles komplekse udfordringer på det demografiske område og med hensyn til kvinders beskæftigelse.

Hvem kan seriøst tro, at folk beslutter at få et barn for at kunne udnytte denne orlov på fem måneder i stedet for fire og en halv måned? På den anden side tror jeg ikke på, at vi ved at nægte kvinder et frit valg bidrager til at forbedre deres situation. Desuden skal vi endelig være opmærksomme på skadevirkningerne af de beslutninger, vi træffer. At beskytte kvinder kræver primært, at vi ikke stiller for store krav og derved skaber grobund for ny forskelsbehandling af kvinder ved ansættelse og tilbagevenden til arbejdet, hvilket alle OECD's eksperter og f.eks. Union des Classes Moyennes bekræfter.

Jeg går derfor klart ind for 18 ugers orlov, princippet om fædreorlov og naturligvis medlemsstaternes mulighed for at give mere orlov.

  Franziska Katharina Brantner (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Jeg vil blot gerne komme med en kort udtalelse, og det handler om anerkendelse af forældreorlovsperioder i de enkelte lande. Thomas Mann og hans kolleger har også fremlagt ændringsforslag hertil, f.eks. ændringsforslag 115, hvoraf første del faktisk handler om, hvorvidt de fire uger skal tælles med.

Desværre sættes dette i anden halvdel af ændringsforslaget – og jeg vil læse det højt, så det er absolut klart – i forbindelse med det forhold, at kompensationen kan være gennemsnittet af kompensationen for 18 ugers barselsorlov, hvilket skal være mindst 75 % af den sidste månedsløn eller den gennemsnitlige månedsløn som fastsat i national lov afhængigt af lofter, der måtte være fastsat i henhold til den nationale lovgivning. Det betyder i realiteten, at vi opgiver en europæisk harmonisering af finansieringen på området, og hvor meget kvinder modtager i denne periode. Det er ikke acceptabelt. Jeg vil synes, det er meget ærgerligt, hvis det blev stemt igennem samtidig, fordi vi på sigt ikke opgiver at harmonisere på EU-plan, men snarere ønsker at optrappe harmoniseringen for at skaffe forbedringer for alle mænd og kvinder.

  Cornelia Ernst (GUE/NGL). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Vi bør spørge os selv, hvad vi faktisk forsøger at opnå med denne forhandling. Forsøger vi at opnå en lille forbedring af ligheden og en lille hjælp til familierne så billigt så muligt? Naturligvis – at forene familieliv og arbejdsliv koster penge. Jeg vil blot gerne spørge mine kolleger fra Tyskland om, hvad en udgift på 1 mia. EUR i Tyskland er i forhold til de 450 mia. EUR, vi giver i bankgarantier. Hvad er det egentlig, vi ønsker på dette område? Fuldt betalt forældreorlov er helt rigtigt. Hvad skulle det ellers være? Det er ikke fridage, ikke ferie. Det er et arbejde, forældrene udfører.

Naturligvis ønsker vi perioden forlænget til 20 uger, fordi vi mener, at det kun er på den måde, vi kan muliggøre dette arbejde.

Desuden ønsker vi ikke kun at skaffe en smule mere ligestilling i arbejdslivet. Vi ønsker fuld ligestilling mellem mænd og kvinder. Vi skal tage drastiske skridt, hvis vi skal opnå det, ligesom f.eks. en lovbestemt mindsteløn i alle medlemsstater.

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Fru formand! Spørgsmålet om moderskabsbeskyttelse bør være et fast punkt på medlemsstaternes dagsorden på grund af de kulturelle forskelle i Europa. Østrig har 16 ugers moderskabsydelse. En forlængelse ville koste 17,4 mio. EUR om året for hver ekstra uge. Hvis de 20 ugers ydelse blev obligatorisk, ville det koste Østrig over 60 mio. EUR. De yderligere omkostninger ville blive endnu højere, hvis der også var to ugers betalt fædreorlov til alle fædre.

Lad os sige det lige ud. For det første er dette en fuldstændig personlig beslutning, som forældrene træffer, og for det andet ser jeg det som en risiko for yderligere forskelsbehandling af kvinder i den fødedygtige alder. Det kunne sætte skub i en forøgelse af de usikre ansættelsesforhold, som 31,5 % af alle kvinder i lønnet beskæftigelse allerede er underlagt. Spørgsmålet er, om vi virkelig ønsker det.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Fru formand! Vi har haft en glimrende debat her i aften, og der er generelt fremsat mange gode synspunkter i Parlamentet. De rejste spørgsmål har været idealistiske, men Edite Estrela fortjener ros for at rejse dem. Samtidig må vi dog være praktiske og realistiske. Jeg har mine tvivl. Hvis vi godkender alle disse forslag, er det muligt, at især unge kvinder ikke vil kunne få arbejde. Jeg ser på det med forældreøjne. Jeg har to døtre, og jeg ønsker, at de får den samme chance, som drenge har for at få arbejde. Det er det primære! I Irland er vi i øjeblikket i økonomisk forlegenhed. Ungdomsarbejdsløsheden er på 20 %. Der lukker fire virksomheder om dagen i smv-sektoren, og vi står over for det værste budget, vi nogensinde har måttet vedtage. Så selv om der er mange gode forslag, vil de nok være bedre på et senere tidspunkt. Jeg mener ikke, at de kan lade sig gennemføre i praksis i dag.

  Marita Ulvskog (S&D). – (SV) Fru formand! Det har været en spændende forhandling. Jeg synes, den viser, at det er muligt for os at finde et kompromis, så vi kan træffe en beslutning.

Jeg mener, det ville være særdeles godt, hvis vi kunne det, og naturligvis er det nødvendigt, at vi arbejder videre på det grundlag, at vi har forskellige systemer. Fremskridtene er sket med forskellig hastighed i de enkelte medlemsstater.

Jeg kommer fra Sverige, hvor vi har forældreorlov, som er længere end et år, med en høj kompensationssats, og hvor fædre er tvunget til at tage noget af forældreorloven.

Jeg tror ikke, det vil være muligt på EU-plan at opnå noget, der har været så godt for mænd, kvinder og børn samt for kvinders beskæftigelsesfrekvens. Men lad os sikre, at vi vedtager et minimumsdirektiv, som sætter os i stand til at nå til enighed.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE). – (PL) Fru formand! Med hensyn til spørgsmålet om kvinders erhvervsaktivitet vil jeg gerne omtale to aldersgrupper. Den første gruppe, som er blevet diskuteret meget i dag allerede, er unge kvinder, som er veluddannede og ikke kan finde et job, fordi arbejdsgiveren ofte er påpasselig med omkostninger forbundet med graviditet og barselsorlov.

Den anden gruppe er kvinder over 50, som opfattes som mindre produktive og kreative. Ifølge statistikkerne udgør kvinder på 59-60 år kun 25 % af de erhvervsaktive i denne aldersgruppe. Andelen af kvinder over 60 år, der stadig arbejder, er endnu lavere. Når vi drøfter kvinder i usikre ansættelsesforhold, bør vi derfor se på begge disse grupper og gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe kvinder med at finde det første job, vende tilbage efter barselsorlov og øge deres kvalifikationer.

(Formanden afbrød taleren)

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Fru formand! Formålet med dette initiativ er at forbedre sundhed og sikkerhed for arbejdstagere, der er gravide, eller som lige har født, og anvende foranstaltninger til at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Europæiske kvinder ser i dag på Parlamentet og forventer af os, at vi gennemfører de moderne foranstaltninger, som er nødvendige i det 21. århundrede. Vi må derfor drøfte muligheden for 20 ugers orlov med fuld løn til moderen, også til selvstændige, og muligheden for, at fædre kan få orlov efter fødslen og sikre ligestilling mellem mænd og kvinder ved at tage denne orlov. Det handler ikke kun om kvinder.

At tale om omkostningen ved barselsorlov er ikke kun endnu en straf for kvinderne. Det afslører mangel på ansvarlighed, når man tager fødselsratekrisen i betragtning sammen med den aldrende befolkning i Europa i øjeblikket, hvilket også bidrager til udviklingen af den økonomiske krise.

Har De f.eks. tænkt på at spørge, hvad fravær koster i Europa? Det har jeg ikke hørt et ord om. Vi har nu lejlighed til at gøre fremskridt med ligestilling, så lad os ikke skuffe befolkningen i Europa.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle de ærede medlemmer for at deltage i denne vigtige, stimulerende og også meget spændende forhandling.

Selv om vi ser på disse spørgsmål fra forskellige vinkler, kan de fleste af os erklære os enige om adskillige ting. Barselsorlov bør ikke straffes. Vi må arbejde meget hårdt på at opnå ligeløn. Og vi skal undersøge meget nøje, hvad de økonomiske konsekvenser bliver af de beslutninger, vi træffer her.

Flere nævnte spørgsmålet om fædre- eller forældreorlov. Jeg vil blot gerne minde Dem om, at det nyligt vedtagne direktiv om forældreorlov giver forældrene mindst otte måneders orlov pr. barn. For første gang har vi et lovfæstet incitament for fædre på EU-plan til at tage orlov.

En hel måneds orlov går tabt, hvis faren ikke påtager sig sit ansvar. Dette direktiv træder snart i kraft, og vi vil bygge videre på dette fremskridt og se nøje på yderligere forslag om forældreorlov.

Som jeg sagde i mine indledende bemærkninger, undersøger vi nu situationen og vender tilbage meget snart med vores resultater.

Tillad mig at understrege opfordringen til fædrene til at tage del i forældreopgaverne med en personlig bemærkning. Jeg var så heldig at være til stede ved fødslen af to af mine tre børn. Naturligvis kunne jeg på hospitalet ikke gøre meget andet end at se tapper ud og lade, som om jeg hverken var bekymret eller bange, og forsøge at give min kone den bedste moralske støtte, jeg kunne mønstre. Sommetider var det dog min kone og de venlige sygeplejersker, der tog sig af mig, så jeg kunne tilbyde denne moralske støtte! Jeg vil aldrig glemme de meget vigtige øjeblikke efter fødslen og de første dage, hvor jeg kunne hjælpe min kone med den nyfødte baby.

Det er meget klart, at det ikke kun er mødrene, der skal knytte bånd til et nyfødt barn. Fædrene skal gøre det samme, og vi skal opmuntre dem til det og ændre mønstret for fædrene og skabe betingelser, hvorunder fædrene også kan knytte bånd til deres nyfødte babyer.

Med hensyn til betænkningerne, som vi har diskuteret i dag, og med hensyn til Thomsen-betænkningen om kvinder i usikre ansættelsesforhold har jeg noteret nøje, hvad der er blevet sagt. Jeg kan forsikre alle om, at Kommissionen vil støtte enhver indsats for at forbedre arbejdsvilkårene for kvinder i usikre ansættelsesforhold ved at overvåge nationale beskæftigelsespolitikker og især ved at yde strukturfondsstøtte.

Med hensyn til Edite Estrelas omfattende arbejde med Kommissionens forslag til et forstærket barselsorlovsdirektiv forsøger vi at finde en meget skrøbelig balance. Vi skal sikre kvindelige arbejdstageres grundlæggende rettigheder, men vi bør ikke give medlemsstaterne en undskyldning for at standse disse meget vigtige forhandlinger. Vi må undersøge de modeller, der giver os en høj beskæftigelsesgrad og høj fødselsrate samtidig.

I den forbindelse hilser Kommissionen de ændringsforslag velkommen, som er rettet mod at fastholde minimumsorloven på 18 uger, fastsætte et alternativt kompensationsniveau, fastholde referencen til sygeorlov og tillade, at andre former for orlov medregnes som barselsorlov.

Alt dette under forudsætning af, at det ikke medfører en forringelse af den eksisterende beskyttelse. Tilbageskridt på dette område må ikke være en mulighed for EU.

Jeg håber meget, at Parlamentet og Rådet vil kunne nå til enighed. Kommission vil gerne bygge bro over kløften mellem de to institutioners holdninger og tilvejebringe et solidt grundlag for fremtidige forhandlinger.

Forbedringen af vilkårene for kvinder i Europa må være vores ultimative mål. De bidrager enormt meget til samfundet, og samfundet må finde en måde at betale dem tilbage på.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg er bange for, at der er mange kolleger, som fik ordet, selv om de helt sikkert kom efter mig og min kollega her. Vi bad om ordet, allerede da formand Buzek indledte dette punkt i aften, så jeg protesterer mod denne uretfærdige tildeling af ordet efter catch the eye-proceduren.

  Formanden. – Mange tak for Deres anmodning om taletid. Som jeg nævnte, var der mange flere medlemmer, der bad om ordet, end vi faktisk kunne imødekomme. Vi havde 19 anmodninger til et tidsrum på kun fem minutter. Jeg har derfor forsøgt at give disse medlemmer på mine lister en chance for at tale.

Naturligvis vil Deres bemærkninger blive ført til referat. Vi vil gøre vores bedste i de kommende forhandlinger for at gøre det hele så retfærdigt som muligt.

  Edite Estrela, ordfører. – (PT) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke kommissæren for den lydhørhed, De udviste i Deres indledende og afsluttende bemærkninger sammen med deres personlige vidnesbyrd. Jeg finder det meget vigtigt, at emnet krydres med vidnesbyrd fra andre mennesker, f.eks. parlamentsmedlemmerne, som også har udtalt sig i denne forhandling, da det bestemt vil hjælpe med at fjerne visse fordomme og ændre de stereotyper, som stadig findes i vores samfund.

Derfor er det også vigtigt, at vi også inddrager fædreorloven gennem en optimal udnyttelse af det dobbelte retsgrundlag for dette direktiv, der sigter mod at fremme ligestilling og forening af familieliv og privatliv, fordi en af stereotyperne, der fortsat er fremherskende i vores samfund, er kvinden, der forbindes med reproduktion, mens manden forbindes med produktion. Mænd er lige så meget fædre, som kvinder er mødre, og samtidig arbejdstagere, og dermed har de ret til både en erhvervskarriere og til at opfostre deres børn fra fødslen. Det britiske parlamentsmedlem, der talte, er her ikke. Jeg ville gerne have spurgt ham, om David Cameron er bedre end andre europæere, som også gerne ville have fædreorlov, men som forskelsbehandles i mindst otte medlemsstater.

Vi er stadig kun ved førstebehandlingen, og derfor får vi lejlighed til at forbedre disse forslag sammen med Kommissionen og Rådet. Jeg vil også gerne takke mine kolleger for deres deltagelse. Jeg føler, at denne brede enighed er meget vigtig.

Vi gennemlever ganske rigtigt en vanskelig tid, men det er i en sådan tid, at samfundene har allermest brug for modige beslutningstagere, fordi den, der – som den romerske digter Horats sagde for tusinder af år siden – er bange for ballade, ender med at kravle.

  Britta Thomsen, ordfører. – (DA) Fru formand! Jeg vil gerne takke kollegerne for kommentarerne til min betænkning om kvinder i usikre ansættelsesforhold og Kommissionen for at ville tage initiativer til at forbedre situationen.

Som mange kolleger har fremhævet, udgør kvinderne det store flertal blandt dem, der arbejder under dårlige arbejds- og lønforhold. Det har ikke kun den konsekvens, at kvinderne i Europa tjener mindre end mænd, men kvinderne får også lavere pensioner end mænd, og vi kommer i fremtidens Europa til at se mange flere fattige kvinder, for ægteskabet giver ikke længere automatisk økonomisk sikkerhed i alderdommen.

Den mest sårbare gruppe på det europæiske arbejdsmarked er indvandrerkvinderne. Her kan vi konstatere en stor grad af udnyttelse, specielt blandt de 11 millioner kvinder, der arbejder som husassistenter (domestic workers). I denne gruppe finder vi også de såkaldte au pairer. Au pair betyder på lige vilkår, men mange af de kvinder, der kommer som au pair fra Filippinerne og de tidligere sovjetrepublikker, kommer ikke på kulturel udveksling. De kommer for at tjene penge, og ordningen udnyttes mange steder i Europa som en måde at få billig arbejdskraft på. Det forhold vil jeg gerne appellere til Kommissionen om at undersøge. Vi bør ikke tillade, at den form for udnyttelse er legal i Europa. Derfor skal vi have strammet op på au pair-ordningen.

Lønforskellene mellem mænd og kvinder starter ifølge Kommissionens egne lønstatistikker, når der kommer børn. Hvis vi vil opnå fuld ligestilling på arbejdsmarkedet mellem mænd og kvinder, er det nødvendigt, at kvinderne får fuld kompensation under barsel, og at mænd får del i arbejdet med børnene og dermed barselsorlov.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet

Afstemningen om Estrela-betænkningen finder sted på onsdag, den 20. oktober.

Afstemningen om Thomsen-betænkningen finder sted på tirsdag, den 19. oktober.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Ligeret mellem mænd og kvinder er et af EU's grundlæggende principper. Det var allerede defineret i Maastrichttraktaten i 1992, nogle år senere i Amsterdamtraktaten (1997) og i dag i EU-strategien for 2010-2015. EU's social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden omfatter blandt sine prioriteter behovet for at fremme politikker, der støtter foreningen af kvinders arbejdsliv, privatliv og familieliv. I denne forbindelse er moderskab efter min mening en absolut grundlæggende rettighed af hensyn til samfundets stabilitet.

EU står i dag over for en demografisk udfordring, der hidrører fra lave fødselsrater og den stadig stigende andel af ældre i befolkningen. Jeg mener, at forbedringen af bestemmelser om fremme af balancen mellem arbejds- og privatliv for kvinder er en del af svaret på den demografiske nedgang. Jeg anerkender betydningen af at indføre en skærpet beskyttelse mod fyring under graviditet, barsel og i månederne efter barselsorlovens ophør.

Jeg støtter som sådan ændringsforslagene, der er fremsat med dette formål, herunder især kvinders ret til at vende tilbage til jobbet eller få anvist en tilsvarende stilling.

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Betænkningens primære målsætning er at forbedre sikkerhed og sundhed for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, og som ammer. Personligt mener jeg, at det vigtigste forslag er forlængelsen af minimumsvarigheden af barselsorloven fra 14 til 20 uger, hvilket vil bidrage til at forbedre moderens sundhed og psykiske tilstand, og hun vil derfor også fuldt ud kunne tage vare på sit barn. En forlængelse af minimumsvarigheden af barselsorloven vil også tilskynde til amning, hvilket påviseligt har positiv indvirkning på både barnets og moderens sundhed. Lige så vigtigt er efter min mening det aktuelle forslag om, at barselsydelsen skal være lig med den ansattes fulde løn – det vil sige den gennemsnitlige månedsløn – eller mindst 85 %. Disse foranstaltninger er tilstrækkelige til at sikre, at familierne, især enlige forsørgere, beskyttes mod at synke ned under fattigdomsgrænsen og mod social udstødelse. En del af betænkningen er helliget kvinders traditionelle status. Kvinder bærer i modsætning til mænd stadig hovedansvaret for børnene og andre familiemedlemmer, der skal forsørges, og er ofte tvunget til at vælge mellem moderskab og en erhvervskarriere. Det er derfor særdeles vigtigt, at de nye former for forældreorlov ikke afspejler eller forstærker de eksisterende sociale stereotyper. Forslaget berører kun Den Tjekkiske Republik med hensyn til barselsydelsens beløb og ikke længden på barselsorloven.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Kvinder er de primære ofre i nedgangstider, fordi fyringerne først og fremmest berører arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold. De, der berøres mest af fyringer, lønnedskæringer og udnyttelse fra arbejdsgiverside, er kvinder, der udfører lønnet husligt arbejde (husassistenter), yder pleje og er midlertidigt ansat. Lønnet husligt arbejde udgør næsten en tiendedel af det samlede antal job i ilandene, og det tal repræsenterer en stor gruppe borgere, især kvinder, der er i en sårbar situation. Det tilskynder arbejdsgiverne til at udnytte de ansatte, især når arbejdstagerne er indvandret fra de nye EU-medlemsstater som Rumænien eller tredjelande.

Jeg mener, at fjernelsen af beskæftigelsesrestriktionerne, der er pålagt rumænere og bulgarere, skal være første skridt mod at fjerne forskelsbehandling, som stadig påfører dem en laverestående, usikker status i de fleste gamle medlemsstater. Det tragiske eksempel med en rumænsk sygeplejerske, der for nylig blev dræbt i en italiensk undergrundsstation for øjnene af ligeglade forbipasserende, må få alarmklokkerne til at ringe om farerne ved kollektiv diskrimination og stigmatisering, der lige som i dette tilfælde kan få uforudsigelige og ekstremt alvorlige følger. Jeg ønsker også at presse på for at få minimumsperioden for barselsorlov forlænget til 20 uger, så kvinder kan få den tid, de har brug for, til at passe deres børn ordentligt.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, der har til formål at forlænge EU's barselsorlov til 20 uger med fuld lønkompensation og indføre to ugers betalt fædreorlov. Det er afgørende, at regeringerne nu støtter Parlamentets henstillinger i Rådet (sociale anliggender) den 2. december. Eventuel modstand mod denne foranstaltning vil få til følge, at mange kvinder udelukkes fra arbejdsstyrken, hvorved vi mister en værdifuld ressource. I stedet for at straffe kvinder for at få børn skal EU støtte dem og hjælpe dem med en bedre balance mellem arbejds- og familieliv. Bedre barselsorlov er en investering i et godt helbred for vores samfund i fremtiden. De første få uger af nyfødtes liv er uvurderlige for udviklingen af tillid, sensorisk-kognitive færdigheder og et bånd til begge forældre. Undersøgelser har også vist, at sociale foranstaltninger såsom barselsorlov hjælper med at øge kvinders beskæftigelsesfrekvens med 3-4 %. Det er en fornuftig investering at give bedre barselsorlov og indføre betalt fædreorlov. Konsekvensanalysen af denne foranstaltning viste, at en stigning på lige over 1 % i kvindernes beskæftigelsesfrekvens ville dække omkostningen ved de 20 ugers betalt barselsorlov og de to ugers betalt fædreorlov.

  Jim Higgins (PPE), skriftlig. – (EN) Gennem de sidste 50 år har europæiske kvinder gjort enorme fremskridt med ligestillingen mellem kønnene. Blandt de vigtigste mål, der er nået, er kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet. Men den øgede overrepræsentation af kvinder i atypisk beskæftigelse er ekstremt foruroligende, og jeg vil gerne gentage betænkningens opfordringer til Kommissionen om at tilskynde medlemsstaterne til at "udveksle bedste praksis og fuldt ud gøre brug af medfinansieringsmulighederne under strukturfondene … for at sikre bredere adgang til betalbare og gode børnepasningsfaciliteter og plejefaciliteter for ældre, således at kvinder ikke tvinges til at påtage sig disse pligter på uofficiel basis". Parlamentet "understreger endvidere, at det er vigtigt, at usikre jobs i form af plejearbejde i hjemmet i videst mulig omfang ændres til ordentlig, langsigtet beskæftigelse." Usikre job har længe været en kilde til bekymringer. Men den nuværende økonomiske og finansielle krise har gjort spørgsmålet om usikre job og især kvinder i usikre ansættelsesforhold meget presserende, og jeg vil indtrængende opfordre Kommissionen til at handle for at beskytte kvinder, der er i en sårbar situation og i usikre ansættelsesforhold.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. – (FI) Hovedtalerne gør meget ud af behovet for at fremme familiernes status. Fremme af ligeret er en prioritet i beskæftigelsesstrategierne. Det er på tide at handle, når det gælder familierne. Familierne kræver konkrete handlinger og bedre samordning af arbejdsliv og familieliv. Beskæftigelse og fødselsrater blandt kvinder er højere i lande, hvor gode ordninger for familieorlov og børnepasning letter den byrde, det er at få børn. De gode eksempler er Sverige, Danmark, Island og Finland. Det er derfor muligt at kombinere kvinders beskæftigelsesfrekvens med høje fødselsrater, og det bør støttes af EU. Jeg bakker op om forslaget fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om 20 ugers fuldt betalt barselsorlov. Kvinder og familier bør ikke straffes for at få børn. Ud over kravet om fuld betaling er der også et forslag i direktivforslaget om, at barselsorloven skal regnes som en periode i beskæftigelse, når der beregnes pension. Dette spørgsmål er forbundet med EU's opfordring til ligeløn. Hvis direktivet går igennem, vil det indsnævre lønforskellen mellem mænd og kvinder. Direktivet vil også forbedre flerbarnsfødslers status og status for familier med adoptivbørn eller handicappede børn. Det er i sandhed vanskeligt at se nogen grund til ikke at støtte det foreslåede direktiv med de ændringsforslag, der er fremsat af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. Bedre koordinering af familieliv og arbejdsliv fremmer familiernes velbefindende, beskæftigelsen og den økonomiske udvikling.

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Vi er enige om, at det er nødvendigt med særlig beskyttelse i samfundet og på arbejdsmarkedet af kvinder, som er gravide, og som lige har født. Dette handler i sidste ende om samfundets grundlæggende enhed, om styrkelsen af familiens status. Vi er ikke desto mindre uenige om, hvilken type lovgivning der faktisk skal indføres for at nå dette mål i medlemsstaterne. Jeg støtter Kommissionens synspunkt om, at minimumsvarigheden af barselsorloven bør forlænges i hele EU fra de nuværende 14 uger til 18 uger med lønkompensation efter gældende sats i en periode, der mindst svarer til sygedagpengeperioden. Dette ville være en betydelig forbedring i Europa. Når vi tillige husker på de ændringer, som vi foretog af forældreorloven sidste år, kan vi konkludere, at familiebeskyttelsen bliver bedre i EU. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har imidlertid vedtaget ændringsforslag uden hensyntagen til forskellene mellem de nationale systemer eller finansielle realiteter. Medlemsstaterne har vidt forskellige barselsorlovsordninger. At proppe dem alle ned i samme pakke ville resultere i dårlig lovgivning og et brud på subsidiaritetsprincippet. F.eks. i Finland giver barselsorloven i kombination med fædreorlov og en lang periode med forældreorlov i over seks måneder et vidtrækkende system, og omkostningerne herved deles af forskellige parter. Systemet har endnu en komponent, nemlig muligheden for børnepasningsorlov, hvorunder ansættelseskontrakten ikke ophører. Omkostningerne ved en barselsorlov på 20 uger på fuld løn, som nu foreslås, ville stige i Finland fra det nuværende niveau på 30 mio. EUR til 80 mio. EUR. I mange medlemsstater betyder det endnu højere omkostninger. I denne økonomiske situation kan et sådant forslag kun stilles, hvis man er helt fri for budgetansvar. Set fra et ligestillingsperspektiv er jeg også bekymret over det frygtede scenarie, hvor kvindernes jobmuligheder faktisk kunne blive indskrænket, hvis arbejdsgiverne blev pålagt massive omkostningsstigninger.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Det er 15 år siden vedtagelsen af Beijing-handlingsplanen. Dokumentet indeholder et sammendrag af kvinders status i hele verden og anbefalinger til, hvordan man forbedrer den. Den understreger kvinders arbejdsvilkår, især i økonomien, deres sundhed og deres uddannelse. Parlamentet og Rådet har vedtaget adskillige direktiver til gennemførelse af disse anbefalinger. På basis af resultaterne, som viste sig at være generelt positive, påtog man sig flere opgaver og forelagde dem til gennemførelse i medlemsstaterne i køreplanen for ligestilling mellem mænd og kvinder for 2006-2010. I Parlamentets årsberetning fra februar om ligestilling mellem mænd og kvinder i 2009 står der, at arbejdspladser er gået tabt, især for kvinder, som følge af den økonomiske krise og budgetnedskæringerne i EU-landene. Kvinder giver ofte efter for pres fra arbejdsgiveren, hvilket især er en fordel for multinationale detailhandelskæder. Arbejdsbyrden har en skadelig virkning for kvinders sundhed, familien, den lovbestemte arbejdstid og uddannelse. Kun få arbejdsgivere er villige til at skabe gunstige betingelser for deres ansatte, så de kan forene arbejdsliv og familieliv. De vanskeligste arbejdsvilkår har indvandrerkvinder. De hindringer, de møder, er sprogbarrieren, et uvant arbejdsmiljø, familie- og kulturbestemte traditioner osv. Krisen har hindret os i at nå mange af de fastsatte mål. Det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder bør straks vurdere den aktuelle situation, og Kommissionen og Parlamentet bør træffe effektive foranstaltninger til at standse forværringen af kvinders status.

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. – (IT) Den lange drægtighedsperiode, hvis man kan sige sådan, for dette direktivforslag skyldes konflikten mellem dem, der ønskede at inkludere umulige målsætninger i dokumentet for at give det symbolværdi, og dem, hvis eneste mål var at skaffe fremskridt i vores samfund ved at fremme visse rettigheder i praksis. I sidste ende opfylder kompromisset ikke helt de beskrevne krav om beskyttelse, nemlig beskyttelsen af gravide kvinders sundhed, garantien for ligebehandling af kvindelige arbejdstagere, herunder selvstændige, og den mere lige fordeling af børnepasningsansvaret mellem forældrene. Imidlertid betyder de nye elementer, der blev foreslået – en forlængelse af barselsorloven til 18 uger og seks ugers obligatorisk barselsorlov efter fødslen, indførelse af fuld lønkompensation ud fra kvindens tidligere indtjening, øget beskyttelse mod fyring og indførelse af retten til at anmode om fleksible arbejdstider, uanset medlemsstaternes mulighed for at sætte andre grænser og fastholde mere gunstige bestemmelser – at vi bestemt gør fremskridt. Jeg stemte for beslutningen, selv om min holdning endog adskiller sig fra min gruppes holdning til mange af ændringsforslagene, i et forsøg på at fremhæve den grundlæggende betydning af foranstaltningerne i forbindelse med beskyttelsen af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. – (ET) Ligestilling på arbejdsmarkedet har længe været et vigtigt emne for EU, og i årevis har vi forsøgt at finde en løsning. Ikke desto mindre kan vi end ikke i dag berette om positiv udvikling på området. Ifølge data fra Eurostat er f.eks. antallet af kvinder i usikre ansættelsesforhold – det vil sige kvinder på deltid – således steget betydeligt og er nået op på 31,4 %, mens tallet for mænd er 8,3 %. Det forekommer her rimeligt at søge årsagerne hertil i den aktuelle økonomiske og finansielle krise, som har forværret problemerne for kvinder i usikre ansættelsesforhold endnu mere. Jeg mener, at usikre ansættelsesforhold ikke blot er årsag til lønforskellen mellem mænd og kvinder, men også en hindring for karrieremuligheder. Da andelen af kvinder i usikre ansættelsesforhold er utrolig høj i dag, og førnævnte skadelige følger derfor får en uforholdsmæssig stor virkning for disse kvinder, mener jeg, at EU bør styrke lovgivningen om midlertidigt arbejde, deltidsarbejde og vikararbejde. Måske vil vi så en skønne dag være i stand til at sige, at EU har garanteret ligeret for mænd og kvinder og fjernet kønsdiskriminering på arbejdsmarkedet.

  Sirpa Pietikäinen (PPE), skriftlig. – (FI) Jeg vil gerne takke Edite Estrela for hendes prisværdige betænkning om ændringsforslag til Rådets direktiv med henblik på at tilskynde til forbedringer af sundhed og sikkerhed for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. Reformerne, der beskrives i betænkningen, er vigtige for forbedringen af EU-borgernes rettigheder og velbefindende og tilvejebringelsen af en sundere konkurrenceevne i det indre marked. EU har brug for en sammenhængende socialpolitik. Harmoniseringen af barselsorlovssystemerne er et vigtigt fremskridt i retning af et mere socialt Europa. Betænkningen indeholder forslag om en barselsorlovsperiode på 20 uger med fuld løn. Dette ville øge moderskabsydelserne i mange EU-lande. En lang og velbetalt barselsorlov har vist sig at have en positiv virkning på kvinders beskæftigelsesfrekvens. Det større bidrag, som kvinder yder til arbejdsmarkedet, dækker hurtigt omkostningerne ved reformen, som mange finder uoverstigelige. En bedre barsel gavner også fødselsraterne. Et aldrende Europa har brug for skatteborgere for at opretholde forsyningen af tjenesteydelser i fremtiden. Kravet om fuld betaling under barselsorloven er også et vigtigt skridt med hensyn til at indskrænke forskellene i indtægt mellem mænd og kvinder. En barselsorlov ville ikke længere betyde mindre indtægt for kvinder, og desuden ville fuld betaling under barsel øge kvindernes pensionsopsparing. I dagens Europa er især ældre kvinder udsat for at leve i fattigdom.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (RO) De fleste job med usikre ansættelsesforhold har altid været besat af kvinder. Der har længe været talt om bedre arbejdsvilkår for kvinder, men desværre er der intet, der ændrer sig. På denne baggrund ønsker jeg at henlede Deres opmærksomhed på sæsonarbejdernes vanskelige situation, når de plukker jordbær i Spanien. Jeg er bekendt med deres situation, ikke kun fra utallige klager fra rumænske arbejdere og fagforeninger, men også fra direkte erfaring på stedet. Hvert år rejser tusindvis af rumænske kvinder til Spanien for at plukke jordbær i en periode på mellem tre og fem måneder. Nogle udsættes ofte for udnyttelse fra deres arbejdsgiveres side. De oprindelige kontrakter erstattes af kontrakter på spansk, som de ikke forstår. De får ofte ingen sundhedssikring og tvinges endda til at betale for den af egen lomme. Deres arbejde kræver sommetider, at de plukker jordbær, der er sprøjtet med pesticider, uden at få beskyttelsesudstyr. Men de kan ikke klage, da de er bange for at blive fyret og sendt hjem. Jeg har henledt Kommissionens opmærksomhed på deres situation gennem spørgsmål, hvori jeg har stillet krav om et direktiv til regulering af sæsonarbejderes rettigheder i EU. Det svar, jeg har fået, er imidlertid, at dette spørgsmål ikke er på dens prioriteringsliste. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til atter at fremlægge et lovforslag om emnet.

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Støtte til kvinder til at forene arbejdsliv og familieliv er en af de største udfordringer i moderne tid. Mængden eller længden af barselsorloven er i hvert fald ikke afgørende for beslutningen om at stifte familie eller få børn. Ikke desto mindre er de betingelser, som disse beslutninger træffes på, vigtige. Dette handler om graden af vished, som kvinder har i denne periode, for at de kan hellige sig moderskabet i fred og uden frygt i de første uger og måneder. Det er også et udtryk for den betydning, som samfundet tillægger disse kvinder. Det handler om, hvorvidt vi grundlæggende anser moderskab for blot at være en uheldig forhindring i kvindens karriereforløb, selv om hun er offer for de barske vilkår på arbejdsmarkedet, eller om samfundet kan give kvinder den nødvendige beskyttelse. Hvis en bedre beskyttelse af kvinderne på arbejdsmarkedet i forbindelse med børnefødsler og moderskab primært betyder en økonomisk byrde, som det europæiske samfund ikke er villig til at bære, må vi overveje dette samfunds værdier. Det er et spørgsmål om samfundets prioriteringer.

  Edward Scicluna (S&D), skriftlig. – (EN) Mange talere har forståeligt nok henvist til den økonomiske virkning af at forlænge barselsorloven fra 14 til 20 uger. Desværre omtales omkostningerne ofte, fordi de er lette at måle. Men fordelene kan også måles. Faktisk er et af de emner, der er velundersøgte, hvad tal angår, virkningen af betalt barselsorlov for beskæftigelsesfrekvensen blandt yngre kvinder. En af ECB's mest autoritative økonometriske undersøgelser viser tydeligt, at beskæftigelsesfrekvensen for yngre kvinder altid er stigende med op til 43 ugers betalt barselsorlov. Kun når orloven er endnu længere, vil frekvensen blive aktivt påvirket. For mange medlemsstater, hvor længden af barselsorloven er tæt på det lovfastsatte minimum og beskæftigelsesfrekvensen som følge deraf lav, vil en forøgelse af den betalte barselsorlov være en økonomisk fordel. For disse medlemsstater vil omkostningen ved at forlænge barselsorloven være en god investering snarere end en byrde.