Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 18. oktober 2010 - Strasbourg

18. Fremtiden for europæisk standardisering (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt er betænkning (A7-0276/2010) af Edvard Kožušník for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om fremtiden for europæisk standardisering (2010/2051(INI)).

  Edvard Kožušník, ordfører. – (CS) Hr. formand! Den betænkning, vi behandler her i dag, er indgivet som forgænger til en standardiseringspakke, som Kommissionen arbejder på nuværende tidspunkt. Den bør sikre en lovgivningsmæssig revision af den eksisterende retlige ramme for europæisk standardisering, som vi vil bruge til at definere udviklingen af standardisering i de kommende årtier. Det er derfor i Parlamentets interesse at udnytte denne betænkning til at formidle vores opfattelse af den kommende udvikling af europæisk standardisering til Kommissionen og relevante specialister.

Udformningen af det europæiske standardiseringssystem er afgørende for fuldt ud at udnytte potentialet i det indre marked og således forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne og nå målene i Europa 2020-strategien. Vi har derfor givet dette spørgsmål vores fulde opmærksomhed i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Vi har gennemført intense drøftelser med alle interesserede parter både på internationalt og europæisk niveau og i organisationer i de enkelte medlemsstater. Under søgningen efter den bedste form for europæisk standardisering gjorde vi vores bedste for repræsentanter for små og mellemstore virksomheder samt forbrugerrepræsentanter, handicappede, miljøforkæmpere og andre organisationer, der repræsenterer fællesskabsinteresser.

Under drøftelserne om den kommende udformning af det europæiske standardiseringssystem konkluderede vi, at designinspektionen skulle være baseret på styrker i det eksisterende system, der udgør en stabil base, som der kan bygges videre på. Vi må ikke foretage radikale ændringer, der kan svække de største fordele ved det nuværende system. Med henblik på at opnå et effektivt europæisk standardiseringssystem er det nødvendigt, at nationale standardiseringsorganer, som spiller en mindre aktiv rolle i den eksisterende standardiseringsproces, bevæger sig tættere på stærkere nationale organisationer. Stærke nationale standardiseringsorganer, som kan kommunikere effektivt med hinanden, men også med andre interesserede parter, danner grundlag for stabiliteten i det europæiske standardiseringssystem.

Fremover skal vi også i højere grad fokusere på større inddragelse af interesserede parter i selve standardiseringsprocessen. Formålet er at sikre, at de standarder, der kommer ud af det, er et resultat af bred konsensus og derfor i sidste ende er mere repræsentative. Et andet spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med denne lange drøftelse, var nemmere adgang til standarder. Jeg vil især nævne proceduren for indførelse af standarder. Den bør stemme overens med modtagernes og brugernes art. Med henblik på bedre gennemførelse af standarderne bør de være mere forståelige og lette at bruge.

Med den stigende liberalisering af tjenesteydelser er det nødvendigt i højere grad at overveje standardisering inden for servicesektoren. Vi mener, at dette område er afgørende for at opnå større grænseoverskridende konkurrence inden for servicesektoren. Fastsættelsen af europæiske standarder inden for servicesektoren kan bidrage til at fjerne hindringer for servicesektoren i det indre marked på en fornuftig måde. Fjernelse af disse hindringer og øget konkurrence kan bidrage til at sikre øget gennemsigtighed og kvalitet i europæiske tjenesteydelser og fremme konkurrence, som går hånd i hånd med innovation. Innovation og nye teknologier er drivkraften for økonomisk vækst i tiden efter krisen. For europæisk standardisering er udfordringen at opnå tæt samarbejde mellem ophavsmændene til standarderne, opfindere, akademikere og forskere. Hvis ikke alle disse fire grupper inddrages i standardiseringsprocessen, vil Europa få vanskeligt ved at standardisere sin viden om økonomien med lav CO2-udledning, elbiler, nanoteknologi og ikt. Evnen til at konvertere resultaterne af forskning og udvikling til standardiseringsprocessen vil i sidste ende afgøre, om det europæiske standardiseringssystem fortsat vil spille en hovedrolle i en globaliseret verden.

Jeg vil gerne takke alle mine kolleger i udvalget, men også mine kolleger i ITRE, som spillede en aktiv rolle i at udarbejde betænkningen. Jeg vil især understrege, at det lykkedes os at opnå en fælles aftale om den endelige version af betænkningen på tværs af alle de politiske grupper.

  Lara Comi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med det arbejde, der er udført af ordføreren og skyggeordføreren, sammen med hvem vi har kunnet opnå en fornuftig balance mellem de forskellige politiske holdninger. Betænkningen sender et højt og tydeligt politisk budskab til Kommissionen og indeholder vigtige retningslinjer for den snarlige revision af det europæiske standardiseringssystem.

Vi har fastlagt, at det nuværende system fungerer fint og ikke kræver radikale ændringer. De forbedringer, som vi foreslår, ændrer ikke på de nuværende principper, som systemet er baseret på, eller dvs. princippet om uddelegering til medlemsstaterne og dets private og frivillige karakter. Ikke desto mindre er det vigtigt, at den offentlige interesse spiller en mere aktiv rolle og bidrager til fastlæggelsen af nye standarder. Jeg mener, at små og mellemstore virksomheders funktion er vigtig og relevant i standardiseringsprocessen.

Betænkningen er kun begyndelsen. Vi vil fortsat i de kommende måneder arbejde på at sikre, at den europæiske standardisering lever op til de økonomiske og sociale behov i Europa.

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske min kollega med udarbejdelsen af denne vigtige betænkning. Standardisering er særlig vigtig for opbygningen af et fælles indre marked, sikring af konkurrencedygtighed for både EU og de enkelte medlemsstater og fjernelse af handelshindringer. Jeg støtter Kommissionens initiativ til udarbejdelse af en standardiseringspakke, som forhåbentlig vil blive tilstrækkelig omfattende og fremme udbedringen af eksisterende mangler, der på nuværende tidspunkt forhindrer os i at sikre produktsikkerhed, og som giver anledning til forskellige niveauer for forbrugerbeskyttelse i de forskellige medlemsstater. Fastlæggelsen af ensartede standarder på europæisk niveau er særlig vigtig inden for teknologier i rivende udvikling og innovationer. Med henblik på at sikre ikke blot at EU er konkurrencedygtig, men også at vores sundhed beskyttes tilstrækkeligt, og at de produkter, der markedsføres, er sikre, er det nødvendigt, at ensartede standarder er gyldige og finder anvendelse i alle medlemsstaterne.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Det europæiske standardiseringssystem er en del af et internationalt system, der fastlægger ensartede, generelt anvendte regler og standarder, som anvendes af produktionssektoren verden over.

Efterhånden som fremskridt i samfundet øger vores viden og ændrer vores teknologier, organisationsform og livsstil, skal standardisering som et specifikt område for definition af generelt anvendte regler også være et aktivt foretagende, der er åbent for fremskridt. Hvis EU ønsker en reelt sofistikeret, innovativ økonomi, kan vi ikke undgå væsentligt øget aktivitet inden for udviklingen af nye standarder, der vil fremme markedsføringen af nye videnskabelige og teknologiske opfindelser. Ud fra den betragtning mener jeg, at det er på tide, at vi opdaterer mekanismerne for europæisk standardisering, som på nuværende tidspunkt hovedsagelig er baseret på nationale traditioner og nationale arbejdspladser. I dag skal disse mekanismer imidlertid være enklere og mere effektive.

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Som repræsentanter for Jobbik kaldes vi ofte EU-skeptikere, og det er vi faktisk enige i. Vi er EU-skeptikere, men det betyder ikke, at vi ikke støtter samarbejde mellem EU-medlemsstaterne. Det er indlysende, at vi er imod princippet om Europas Forenede Stater, og at vi støtter Nationernes Europa, men standardisering er typisk et emne, som vi kan blive enige om, og som vi kan støtte. Det påstås imidlertid ofte, at vi altid protesterer og siger nej til alt. Men standardisering er et emne, som vi også gerne vil fremme og støtte. Jeg vil gerne opfordre alle medlemsstaterne til at støtte standardisering og mine kolleger i Parlamentet til at støtte hr. Kožušníks betænkning. Det er det, vi kan blive enige om på nuværende tidspunkt.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Vedtagelsen af europæiske standarder kan være et væsentligt bidrag til at fremme små og mellemstore virksomheders adgang til det indre marked og konsolidere deres markedsposition. Med dette for øje har små og mellemstore virksomheder brug for enkle, standardiserede låneprodukter, der fremmer hurtig anvendelse heraf baseret på et minimalt antal dokumenter og en forenklet finansiel analyse. Det europæiske standardiseringssystem skal fremme og støtte innovation og endvidere etablere et fælles grundlag for en mere forståelig tilgang til standardisering. Jeg mener også, at det ville være nyttigt løbende at anvende subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet på europæisk niveau. Det ville bidrage til at konsolidere det grundlæggende princip om "tænk småt først" som led i de offentlige politikker for små og mellemstore virksomheder. I den sammenhæng vil jeg også gerne nævne, at der for nylig er udstedt en bestemmelse i Rumænien om gennemførelsesforanstaltninger til støtte af en ensartet håndhævelse af EU-lovgivning, som harmoniserer vilkårene for markedsføring af produkter.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! Betænkningen vil yderligere tilskynde Kommissionen til at stræbe efter harmonisering af standarder i det indre marked. I forbindelse med den progressive liberalisering af international handel giver den os et redskab til at beskytte de europæiske borgere imod produkter af lav kvalitet og med ringe sikkerhed, særlig fra de asiatiske lande. Jeg vil gerne takke mine kolleger fra Kommissionen for deres støtte til mit forslag, som giver grønt lys for fastlæggelsen af standarder for sikkert fodtøj til børn. Det er på høje tid at reagere, da nutidens generation af børn har ortopædiske defekter som følge af billige, men fysisk skadelige kinesiske sko.

Det er slående, at vi har europæisk lovgivning om kvalitet for sikkert legetøj, når man tænker på, at et barn kun kommer i kontakt med et stykke legetøj i kort tid, men at vi ikke har tilstrækkelige standarder for sko og hjemmesko, som børn har på hele dagen. Jeg håber, at Kommissionen reagerer på denne opfordring, der ikke er den første, og træffer hensigtsmæssige foranstaltninger. Jeg mener, at det er en skam, at den industrielle lobby fra Tyskland og Frankrig har vundet, og at EU i de internationale standardiseringsudvalg ikke vil tale med én stemme, men på 27 sprog.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne takke for en fremragende betænkning. Den danner et fornuftigt grundlag for yderligere arbejde. Gennemsigtighed og demokrati er de vigtigste elementer i standardiseringsprocessen, og det samme er forbedring af deltagelsen af de svagere berørte parter i samfundet, forbrugere og miljøorganisationer. Standardisering må ikke blot blive en kampplads for store virksomheder.

Jeg er glad for, at betænkningen tager hensyn til princippet om passende repræsentation, i henhold til hvilket alle berørte parters holdninger skal inddrages på en hensigtsmæssig måde. Det er også vigtigt, at de samfundsmæssige interesseorganisationer i højere grad bliver repræsenteret. Efter min mening kan det ske ved at give dem stemmeret i tekniske udvalg. Det er også vigtigt at udvikle en anden produktionslinje. Jeg håber, at Kommissionen vil være meget opmærksom på det.

  Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren med denne omfattende betænkning, der har modtaget generel støtte. Jeg vil også gerne takke de medlemmer, der er blevet her så sent for at hjælpe formanden med hans arbejde, og som har fremsat nogle meget konstruktive bidrag og idéer til drøftelserne.

Betænkningen er et værdifuldt bidrag til de drøftelser, som Kommissionen indledte for et stykke tid siden. Den henleder opmærksomheden på fremtiden for det europæiske standardiseringssystem, som er et centralt element i gennemførelsen af det indre marked og i at øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne samt et vigtigt redskab til fremme af innovation.

I løbet af det kommende årti vil den europæiske standardisering skulle tilpasse sig de nye udfordringer på energi-, miljø- og samfundsniveau, hvilket medlemmerne allerede har nævnt. Det omfatter fremkomsten af nye økonomiske magter, den teknologiske udvikling, klimaændringer, CO2-forvaltning og vedvarende energi. Det er nogle af de nye faktorer, som vi står over for.

Vi deler ordførerens holdning om, at vi kan bygge på det eksisterende system. Det udgør et solidt grundlag for videreudvikling. Der er ikke desto mindre plads til forbedring. Betænkningen forelægger en række forslag med henblik på at forbedre systemet inden for dets nuværende grænser. Kommissionen er tilfreds med, at der lægges vægt på betydningen af princippet om uddelegering til medlemsstaterne. Samtidig henleder betænkningen opmærksomheden på en negativ konsekvens af princippet, nemlig eksisterende mangler inden for deltagelsen af samfundsmæssige interesseorganisationer, der repræsenterer sundheds- og sikkerhedsmæssige interesser samt forbruger- og miljøinteresser, i standardiseringsprocessen. De samfundsmæssige interesseorganisationers deltagelse er ekstremt vigtigt, da den giver systemet en betydelig legitimitet og ansvarlighed og forbedrer kvaliteten af konsensussen. Kommissionen vil udforske praktiske metoder til at sikre effektivt medlemskab af europæiske standardiseringsorganer for samfundsmæssige interesseorganisationer og til at bidrage til at opnå mere afbalanceret deltagelse af interesseorganisationer i standardiseringsprocessen.

Kommissionen deler den holdning, at nationale standardiseringsorganer – når det gælder respekten for den centrale rolle for princippet om uddelegering til medlemsstaterne i forbindelse med CENELEC – er nøglespillere i det europæiske standardiseringssystem. Alle nationale standardiseringsorganer skal derfor kunne skabe en stærk platform for opbygning af konsensus. I henhold til betænkningen er der betydelige forskelle mellem disse organer, for så vidt angår ressourcer, teknisk ekspertise og berørte parters deltagelse i standardiseringsprocessen. Der er plads til forbedring på dette område i medlemsstaterne.

Selv om problemet med adgang til standarder ikke bør begrænses til standardernes pris, bifalder Kommissionen opfordringen til, at nationale standardiseringsorganer skal reducere omkostningerne gennem særlige satser og ved at tilbyde pakker med flere standarder til nedsat pris, samt til at undersøge yderligere metoder til at forbedre adgangen, især for SMV'er.

Europæisk standardisering har et enormt potentiale til at støtte lovgivning inden for offentlige politikker. Vi bifalder, at betænkningen anerkender dette potentiale og understreger behovet for at bevæge sig ind på nye områder for udvikling af standarder, herunder inden for tjenesteydelser. Som påpeget i betænkningen skal den nye europæiske model bidrage til europæisk innovation og bæredygtig udvikling.

Endelig vil jeg gerne takke alle, der har været involveret i udarbejdelsen af denne meget nyttige og inspirerende betænkning.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 21. oktober 2010 kl. 12.00.