Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 19. oktober 2010 - Strasbourg

7. Højtideligt møde – Tale af Ban Ki-Moon, De forenede Nationers generalsekretær.

  Formanden. – Hr. generalsekretær, ærede gæster, kære kolleger og venner! Det er en stor ære for os at byde Hans Excellence De forenede Nationers generalsekretær, dr. Ban Ki-Moon, velkommen ved hans første officielle besøg i Europa-Parlamentet.

Dette besøg kommer meget belejligt. Ved FN's topmøde om årtusindudviklingsmålene i sidste måned havde vi lejlighed til at gennemgå vores resultater og se på, hvad der stadig skal gøres. Sidste søndag var den internationale dag for udryddelse af fattigdom. Der er kun to måneder til mødet i Cancún. Vi forventer en bindende aftale og nogle meget vigtige beslutninger og praktiske foranstaltninger. Desuden oplever vi vigtige udviklingstendenser, som påvirker den globale sikkerhed, bl.a. i Mellemøsten, Asien og Afrika.

Et besøg af FN's generalsekretær kommer imidlertid altid belejligt, da FN og EU har et fælles ansvar vedrørende globale spørgsmål. Som generalsekretæren skrev i Parlamentets gæstebog for nogle minutter siden, er vi naturlige allierede, og det er vi helt enige i. Generalsekretæren vil tale til Parlamentet og vores medborgere om et øjeblik.

Parlamentet har altid været drivkraften bag ambitiøse EU-politikker, som vi har baseret på vores opfattelse af medborgernes forhåbninger. De ønsker et Europa præget af solidaritet både inden for Europa, men også i forhold til befolkningen i resten af verden og de nationer, som løbende arbejder på at sikre, at deres borgere kan leve et værdigt liv. Men et værdigt liv betyder ikke blot, at man ikke lider af sult eller sygdom eller udsættes for vold. Det indebærer også, at man frit kan realisere sine ambitioner med hensyn til uddannelse og aktiv deltagelse i det sociale og politiske liv. Værdighed betyder også trosfrihed og respekt for forskelligheder.

Vi mener, at De deler disse ønsker med os, hr. generalsekretær. Deres utrættelige og lidenskabelige engagement i forhold til de værdier, som FN og EU har til fælles, er meget vigtigt for os. Vi ser frem til at høre Deres tale.

(Bifald)

  Ban Ki-Moon, FN's generalsekretær. – (FR) Hr. formand, hr. Welle, mine damer og herrer ministre, mine damer og herrer! God eftermiddag.

Det er mig en stor ære at tale til Europa-Parlamentet her i dag.

Borgerne i Deres hjemlande har sendt Dem her til Strasbourg for at opbygge et stærkere Europa af det 21. århundrede.

Jeg er selv kommet hertil, fordi De er det europæiske folks demokratiske stemme og repræsenterer næsten 500 mio. mennesker.

De vedtager budgetter og lovgivning og debatterer i en helt ekstraordinær ånd.

De er det afgørende bindeled mellem det globale, regionale og lokale plan.

De udgør en effektiv drivkraft bag fred, stabilitet og velstand i Deres egen region.

Desuden spiller De en afgørende rolle med hensyn til at formulere politikker, som rækker langt ud over Deres grænser.

De vil uden tvivl få et større ansvarsområde i fremtiden i betragtning af de muligheder, der åbnes for i Lissabontraktaten.

Vi glæder os meget over disse fremskridt.

FN og EU er naturlige partnere. Vi gør en reel forskel for folk over hele verden.

Millioner af fattige piger og drenge går i skole, milliarder af små børn vaccineres mod livstruende sygdomme, og tusinder af soldater opretholder freden lige fra Libanon over Centralafrika til Cypern og andre lande, alt sammen takket være vores samarbejde og Europas ekstraordinære gavmildhed og lederskab. Vi må videreudvikle og uddybe dette samarbejde.

Vi møder mange udfordringer og kriser hen ad vejen. Men der sker også mere positive ting, idet folk over hele verden begynder at se lyset. Flere og flere lande og statsledere indser, at den bedste måde at klare udfordringerne på er ved at gøre det sammen – sammen med FN og sammen med alle medlemmerne af EU. Ingen nation, ingen gruppering og ingen region kan klare det alene. Hvis vi deles om byrden, får vi også alle del i fordelene.

I dag vil jeg således gerne tale om solidaritet og om, hvordan EU og FN sammen kan tackle almindelige menneskers reelle bekymringer. Overalt ser vi områder, hvor der er problemer. Der er ikke mange job, spændingerne øges, og folk lider og bliver vrede og desillusionerede. Det har ført til underminering af tilliden til institutionerne, til lederne og blandt naboer. Det er prøvelsernes tid, selv i en velstående region som Europa.

Jeg mener, at vi kan klare udfordringerne. Sammen har vi formuleret en vision for vores arbejde – en præcis definition af de overordnede aktuelle udfordringer. Vi har mobiliseret global opbakning bag en fælles indsats. Jeg vil gerne gøre det klart, at vi står i gæld til befolkningen, som med rette kræver resultater. Tiden er nu inde til, at vi ikke blot holder taler, men derimod fører indholdet af talerne ud i livet og skrider til handling.

Jeg vil gerne fokusere på tre globale udfordringer, som består i for det første at bekæmpe ekstrem fattigdom i hele verden for det andet at tackle klimaændringerne og for det tredje at opbygge en verden uden kernevåben.

Jeg vil gerne udtrykke det mere specifikt og starte med problemet med fattigdom. I sidste måned samledes verdens ledere ved FN's topmøde om årtusindudviklingsmålene i New York. Og der er godt nyt. Vi gør store fremskridt med hensyn til bekæmpelse af ekstrem fattigdom og sult, skoleoptagelse, børnesundhed og rent vand samt bekæmpelse af malaria, tuberkulose og hiv/aids.

Vores resultater er imidlertid ikke jævnt fordelt, og der er stadig forhindringer. Forhandlingerne om global samhandel er gået i stå, hvorved vi låses fast i en situation med skadelige subsidier og et urimeligt system, hvor vi afskærer udviklingslandene fra nye muligheder. På grund af prisstigninger kan mange af de mest trængende ikke få adgang til vigtig medicin. Næsten en milliard mennesker går sultne i seng hver aften. Alene i år vil yderligere 64 mio. mennesker havne i ekstrem fattigdom.

Alt dette gør, at der er behov for en fornyet indsats for at nå målene senest i år 2015, og det var netop, hvad vi blev enige om ved det nylige topmøde om årtusindudviklingsmålene. Vi vil give både ressourcer og ansvarlighed et løft. Jeg vil gerne rose de EU-medlemsstater, der har påtaget sig store forpligtelser trods presset på finanserne. Vi kan godt spænde livremmen ind uden at lukke øjnene i forhold til de fælles udfordringer.

Jeg beder Dem alle om at støtte FN på de områder, hvor der er et særligt påtrængende behov for handling. Vi skal fokusere på vækst, der bygger på beskæftigelse og anstændige job. Investeringer i ren og vedvarende energi er afgørende for at kickstarte jobskabelsen og innovationen. Vi må give de mennesker, der sulter, hjælp til selvhjælp.

Tak, fordi De har investeret hele 1 mia. EUR i EU's fødevarefacilitet. Vi skal bruge ressourcerne der, hvor de har den største effekt, og navnlig i forhold til sundhed og styrkelse af kvinders position. I sidste måned lykkedes det os at få tilsagn om tilvejebringelse af 40 mia. USD til vores globale strategi for kvinders og børns sundhed over de næste fem år. Dette er det mest vedholdende af årtusindudviklingsmålene. Nogle vil måske sige, at vi skal gå efter de lette sejre, men jeg går ikke ind for at erklære sig som sejrherre på den baggrund. Vi må stræbe efter de sværest opnåelige mål og hjælpe de mennesker, som det er sværest at nå ud til. Vi kan redde mere end 16 mio. kvinders og børns liv.

Vores anden store udfordring er klimaændringerne. Også her har Europas vision og stemme haft afgørende betydning.

Videnskaben advarer os om, at de ekstreme vejrforhold, som mange lande har oplevet i den senere tid, kan være et forvarsel for vores fremtid. Vi har set voldsomme brande i Rusland og enorme oversvømmelser i Pakistan. Vi må dog altid være forsigtige med at kæde bestemte vejrforhold sammen med klimaændringerne. Vi må heller ikke vende det blinde øje mod det åbenlyse. Budskabet er klart: Jo længere vi venter, desto mere kommer vi til at betale, hvad angår konkurrenceevne, ressourcer og menneskeliv. Vi må skride til handling nu for at mindske de klimarelaterede risici, styrke vores modstandskraft og hjælpe udviklingslandene med at skabe vækst baseret på ren energi.

Topmødet i København var ikke perfekt, men det skabte et vigtigt grundlag for at komme videre. Siden mødet er der gjort fremskridt i forhold til vigtige spørgsmål vedrørende implementering, bl.a. mht. tilpasning, teknologisk samarbejde og foranstaltninger til nedbringelse af skovrydningen. Det er gået langsommere, hvad angår forpligtelser vedrørende afbødning, langsigtet finansiering, overvågning og verifikation samt Kyotoprotokollens fremtid. Ved den kommende FN-konference om klimaændringerne i Cancún må vi gøre fremskridt i forhold til de spørgsmål, hvor der er enighed. Hvad angår de uafklarede spørgsmål, må regeringerne blive enige om, hvordan de vil arbejde videre på at løse dem.

Jeg opfordrer alle parter til at udvise fleksibilitet og solidaritet og mønstre modet til om nødvendigt at gå på kompromis. Millioner af menneskers sundhed, sikkerhed og velstand afhænger af os, og der er ingen tid at spilde.

Umiddelbart er finansiering afgørende for at opbygge tillid og anspore til handling. Der er stadig en stor tillidskløft mellem udviklingslandene og industrilandene. Den hurtigste måde at bygge bro over denne kløft på er ved at fremskaffe finansiel støtte til dem, der ikke har kapacitet.

Jeg opfordrer alle industrilande, herunder dem, der er repræsenteret her i Parlamentet, til at yde deres rimelige andel af de 30 mia. USD i fast track-finansiering, der blev lovet i København for perioden 2010-2012. Mange betragter dette som en lakmusprøve af de industrialiserede landes engagement i forhold til at gøre fremskridt i de bredere forhandlinger. I København lovede den industrialiserede verden desuden at tilvejebringe 100 mia. USD om året i 2020. Min højtstående rådgivende gruppe vedrørende finansiering af bekæmpelsen af klimaforandringer har arbejdet hårdt i år og vil fremlægge flere muligheder til, hvordan vi kan fremskaffe 100 mia. USD om året til udviklingslandene i 2020.

Klimaændringerne er en afgørende del af den bredere dagsorden om bæredygtig udvikling. Derfor har jeg for nylig oprettet et nyt højtstående panel for global bæredygtighed, som ledes af Finlands præsident Halonen og Sydafrikas præsident Zuma. De får til opgave at samle trådene og finde den rette vej gennem de indbyrdes forbundne økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer i de kommende årtier.

Europas og dermed Deres lederskab vil være afgørende ved alle disse foranstaltninger. Europa har gennem historien været en drivkraft bag vækst og forandring. Nu hvor regeringerne er gået i stå i forhandlingerne om klimaændringerne og andre emner, kan Europa udgøre det lokomotiv, der kan sætte gang i processen igen. De kan skubbe og trække, få toget tilbage på sporet og få os til at bevæge os i den rigtige retning.

Sammen gør vi også fremskridt med hensyn til at skabe ikke blot en renere, men også en mere sikker verden. Dette er den tredje globale udfordring, som jeg gerne vil tale om i dag.

Målet om at opnå en verden uden kernevåben vækker stor interesse blandt medlemmerne af dette Parlament. Jeg vil gerne rose Dem for, at De taler åbent om spørgsmål vedrørende nedrustning, stiller relevante spørgsmål og tilskynder til nye fremskridt. Tak for Deres beslutning fra april 2009, hvori De støtter en total atomnedrustning og foreslår en kernevåbenkonvention.

I dag er der fornyet fremdrift med hensyn til at overholde nedrustningsforpligtelserne. Denne fremdrift vil dog kun fortsætte, hvis folkets stemme afspejles fuldt ud i de nationale og regionale problematikker, og hvis den halve milliard stemmer i EU udtrykker sig i samklang om dette emne sammen med borgerne i andre regioner.

Jeg sætter stor pris på Deres støtte til mit fempunktsforslag om atomnedrustning og ikkespredning, som omfatter mange ledere, herunder Den Interparlamentariske Union. Vi arbejder på at fjerne andre masseødelæggelsesvåben, stoppe handel med håndvåben og lette våben samt mindske risikoen for, at nukleart materiale falder i hænderne på terrorister. Lad os forlade vores underudviklede tidsalder med alt for mange våben og bevæge os ind i en mere sikker verden for os alle.

Vi står over for alvorlige udfordringer og store mål. Der er tale om forskelligartede problemstillinger med én fællesnævner, nemlig global solidaritet. Vi vil sejre sammen eller lide nederlag sammen, så vi må sikre os, at vi holder sammen både på verdensplan og i de enkelte samfund.

For næsten syv år siden stod min forgænger Kofi Annan her foran Dem. I sin tale opfordrede han indtrængende Europa til at udnytte de muligheder, der ligger i indvandring og tage afstand fra dem, der dæmoniserede de nytilkomne som "de andre". Jeg ville ønske, at jeg i dag kunne berette, at situationen i Europa er blevet bedre i de mellemliggende år, men som Europas ven deler jeg Deres dybe bekymring.

Det er næsten en kliché at sige, at EU's oprettelse førte til afslutningen på århundreders krige og bragte varig fred til kontinentet. Det er ikke desto mindre sandt, og det kan ses som et tegn på håb. Europa har været en vigtig drivkraft bag integration, idet man har samlet nationer og kulturer i en helhed, som er langt, langt stærkere end summen af de enkelte bestanddele. Men for Europa var det at "vinde freden" det centrale i sidste århundrede.

I det 21. århundrede ligger Europas udfordring i "intern tolerance". Integration og opbygning af et mangfoldigt samfund er lige så kompleks en opgave som den, som Europa stod over for efter Anden Verdenskrig. Ingen af disse opgaver er lette. Uanset om indvandrerne kommer fra Europa eller udefra, er de i særlig grad udsat for arbejdsløshed, diskrimination og ulige muligheder i skolerne og på arbejdspladsen. Det er en farlig tendens, der er ved at vise sig – en ny tendens til polarisering.

(Bifald)

Nogle spiller på folks frygt. De forsøger at påberåbe sig liberale værdier, men har snæversynede hensigter. De anklager indvandrerne for at krænke europæiske værdier.

(Bifald)

Alt for ofte er det dog anklagerne selv, der undergraver disse værdier og dermed hele idéen om, hvad det betyder at være borger i EU.

De mørkeste kapitler i Europas historie er skrevet i denne sprogbrug. I dag er det primære mål muslimske indvandrere. Europa har ikke råd til stereotype fordomme, der indsnævrer synsvinklen og skaber had. Og verden har ikke råd til et sådant Europa.

(FR) Det moderne Europa bygger på menneskerettighederne og menneskehedens grundlæggende værdier. Det er derfor vores ambition at opnå et forenet kontinent, der ikke er opdelt på baggrund af etniske eller religiøse forskelle, men derimod en union, hvor alle børn har lige muligheder for at opnå succes uanset deres forældres oprindelsessted.

Jeg har tiltro til den europæiske model og til et Europa, der repræsenterer ikke bare en geografisk enhed, men også et ideal. Vi gennemlever vanskelige tider, og netop derfor må vi fortsat udvise solidaritet.

Vi må være på højde med de globale udfordringer. Jeg har nævnt tre af dem i dag, nemlig bekæmpelsen af fattigdom, klimaændringerne og opbygningen af en verden uden kernevåben.

Jeg opfordrer de ærede medlemmer af Europa-Parlamentet til at udvise lederskab og solidaritet både inden for og uden for Europas grænser. Som den berømte mand fra Alsace, Albert Schweitzer, sagde, er det en forudsætning for at udvikle etiske regler, at man føler solidaritet med andre mennesker.

Jeg er ikke i tvivl om, at Europa som et symbol på solidaritet vil kunne leve op til denne udfordring.

(Stående bifald).

  Formanden. – Hr. generalsekretær! Mange tak for Deres meget opmuntrende ord, bl.a. om, at EU besidder lederskab, solidaritet og er et lokomotiv i vores globale tog. Jeg er overbevist om, at vi kan holde toget på sporet. For både FN og EU er kodeordet "forenede". Vi siger, at vi er forenede i mangfoldighed, så lad os samarbejde. Lad os samarbejde for at få en bedre verden for alle nationer, De Forenede Nationer. Endnu en gang mange tak.

(Bifald)

FORSÆDE: Roberta ANGELILLI
Næstformand

  Michał Tomasz Kamiński (ECR). – (PL) Fru formand, mine damer og herrer! For nogle timer siden fandt et brutalt terrorangreb sted mod et af mit partis kontorer i Polen. To mennesker er omkommet, herunder en af Parlamentets ansatte, som arbejdede for en af vores kolleger. Denne brutale voldshandling, som vi aldrig har set magen til i mit hjemland, har kostet to mennesker livet, og jeg håber, at Parlamentet meget klart vil fordømme denne handling og denne slags voldelige metoder og drab på politiske modstandere.

(Bifald)

  Formanden. – Tak, Hr. Kamiński. Som De kan se, udtrykker Parlamentet sin solidaritet med ofrene for denne helt uacceptable handling.