Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 19. oktober 2010 - Strasbourg

12. Parlamentets holdning til forslaget til budget 2011 som ændret af Rådet - alle sektioner - Forslag til ændringsbudget nr. 3/2010: Sektion III – Kommissionen – Ledsageforanstaltninger for bananer (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:

- betænkning af Jędrzejewska og Trüpel for Budgetudvalget om forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 – alle sektioner og om ændringsskrivelse nr. 1/2011, 2/2011 og 3/2011 til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011

(12699/2010 – C7-0202/2010 – 2010/2001(BUD)) (A7-0284/2010) og

- betænkning af Surján for Budgetudvalget om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2010 for regnskabsåret 2010, Sektion III – Kommissionen – Ledsageforanstaltninger for bananer

(13472/2010 – C7-0263/2010 – 2010/2048(BUD)) (A7-0281/2010).

  Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, ordfører. – (PL) Hr. formand! Vi mødes i dag for at tale om EU's budget for 2011. 2011 er et usædvanligt budgetår af flere grunde. Frem for alt er 2011 det femte år i den flerårige finansielle ramme for 2007-2013, så vi ved allerede en hel del om, hvordan denne flerårige finansielle ramme bliver gennemført, hvilke dele der er blevet en succes, og hvilke der ikke er, og mange programmer har allerede nået en meget avanceret fase i forhold til deres livscyklus.

Samtidig er der sket meget i EU, for vi har vedtaget Lissabontraktaten, som pålægger eller tildeler EU nye kompetenceområder. Jeg vil tillade mig at nævne nogle af dem, især de dyre, nemlig de nye kompetenceområder inden for politikken til bekæmpelse af klimaforandringer og energipolitik. Den åbner også for nye kompetenceområder for EU på den globale scene, så her taler vi om etableringen af EU's diplomati, og der er nye kompetencer i forhold til rumforskning, sport og turisme. Desværre ledsages ingen af disse nye roller af passende økonomiske midler. Det er i nogen grad rigtigt at sige, at EU har nye ambitioner og nye planer, men ikke nødvendigvis har de nye økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre disse planer og ambitioner. Det er altså sådan, 2011 er.

Efter Parlamentets mening har Kommissionen foretaget en klog programmering af aktiviteterne i sit forslag og bevilget passende ressourcer for 2011. Rådet – det har vi allerede drøftet her – har reduceret disse ressourcer. Jeg vil gerne kort redegøre for, hvad der skete i Budgetudvalget under behandlingen. Lad mig minde om, at den nye Lissabontraktat også indfører en ny budgetprocedure. Vi har ikke længere to chancer. Hverken Rådet eller Parlamentet har to behandlinger nu. Vi har kun en enkelt behandling, og derfor skal begge budgetmyndighedens parter gøre en særlig indsats og udvise disciplin, for vi har faktisk hver især kun én chance. Jeg gentager: Vi har ikke længere to behandlinger.

Vi skal stemme i morgen, og vi skal være opmærksomme på den holdning, som Budgetudvalget har udarbejdet. Det er vigtigt at understrege, at det, Budgetudvalget har udarbejdet, er en holdning, der respekterer den flerårige finansielle ramme. I modsætning til tidligere år vil Parlamentet vedtage sin holdning, som, hvad angår planlagte beløb, ikke overskrider det flerårige finansielle overslag. Holdningen er nytænkende, men det er i lige så høj grad en holdning, der inddrager og tager højde for bekymringerne og den situation, som Rådet befinder sig i. Situationen, hvor syv medlemsstater i Rådet forkastede Rådets holdning, har ikke undgået Parlamentets opmærksomhed. Vi har lyttet til og taget frygten hos visse medlemsstaters og Rådet som sådan i betragtning. Vi har nøje bemærket os Rådets holdning, og derfor er Parlamentets behandling disciplineret og holder sig inden for den flerårige finansielle ramme. Men på den anden side kan vi naturligvis ikke være ligeglade med de kendsgerninger, jeg nævnte tidligere, nemlig at der er nye områder, som EU skal tage ansvar for, men at disse områder ikke har fået tildelt passende økonomiske bevillinger. Rådet har oven i købet forpligtet sig til et betydeligt antal foranstaltninger, f.eks. i forhold til bananer, med kompensation til bananproducenter med forbindelse til ITER og andre programmer, der kræver nye økonomiske ressourcer, men som ikke har fået tildelt nye økonomiske ressourcer. De skal tilsyneladende finansieres med de nuværende midler. Det er her, vi, Parlamentet, har vores tvivl.

En anden ting, vi også gerne vil kommunikere med vores behandling, er frem for alt endnu en gang at understrege prioritetstrekanten bestående af ungdom, uddannelse og mobilitet. Siden marts har Parlamentet sagt, at det er vores prioritetsliste for 2011, og at vi ønsker, at de budgetposter, der begunstiger ungdom, uddannelse og mobilitet, bliver ordentligt finansieret, så der også kan findes ressourcer til innovative aktiviteter inden for mobilitet, ungdom og uddannelse. Det samme gælder programmer inden for forskning og innovation. Vi ved, at der ikke er tilstrækkelige midler i den nuværende finansielle ramme, og derfor har vi foretaget svære – men efter vores mening afgørende – nedskæringer i ITER-programmet. Jeg håber meget, at denne behandling i Parlamentet bliver betragtet som disciplineret, men også som en behandling, der muliggør finansiering af EU's forpligtelser i 2011.

  Helga Trüpel, ordfører. – (DE) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. Lewandowski, mine damer og herrer! Vi har netop hørt ordføreren for Kommissionens budget tale om de store udfordringer, vi står over for. Jeg vil nu tale som ordfører for Parlamentets budget og for de andre primært mindre institutioner.

Den politiske konflikt, vi skal tage os af – og det gælder ikke kun for Parlamentets budget, men i lige så høj grad for Kommissionens – er som følger. Med Lissabontraktaten har Parlamentet fået kompetenceområder inden for energi- og udenrigspolitik og beføjelser i forbindelse med proceduren med fælles beslutningstagning i forhold til landbruget. Vi har mere at skulle have sagt i forhold til politikker for sport og verdensrummet. For at sige det lige ud, er vores kompetencer blevet udvidet, og det er godt. Det har vi altid kæmpet for som engagerede medlemmer af Parlamentet. Men samtidig har vi en situation i medlemsstaterne, der har tvunget dem ud i spareforanstaltninger og gældsreduktionspolitikker, og derfor må vi finde en politisk linje mellem disse to store målsætninger – på den ene side har vi nye opgaver, og på den anden må vi vise, at vi forstår det pres, de offentlige budgetter er under. Det er præcis, hvad jeg har forsøgt at gøre som ordfører for Parlamentets budget, nemlig at finde en oprigtigt fair balance mellem på den ene side de nye kompetencer og dermed vores nye arbejdsområder og behov for nye medarbejdere og på den anden behovet for at sende et signal til EU's borgere og regeringerne om, at vi også ønsker at udvise selvbeherskelse og selvdisciplin.

Præsidiet har fremlagt forslag, som det er dets opgave, om, hvilke udgifter der bør forøges i Parlamentets budget, hvis det skal kunne løse sine opgaver ordentligt. Vi har nu truffet beslutningerne i Budgetudvalget om bevillinger, som med et beløb i omegnen af 25 mio. EUR er mindre end det, Præsidiet oprindeligt foreslog. Det betyder, at vi har til hensigt at begrænse vores rejseudgifter, beløbet afsat til undersøgelser, midlerne til sikkerhed her i Parlamentet og til informationsteknologi, og vi vil stille færre midler til rådighed for biblioteket. Vi har en konflikt i forhold til spørgsmålet om, hvor mange penge der i den nærmeste fremtid skal være til medlemmernes assistenter. Forslaget er, at dette beløb i 2011 endnu en gang skal forøges med 1 500 EUR. Jeg vil gerne sige lige ud, at som medlem af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance støtter jeg ikke dette forslag. Jeg synes, det er for meget på nuværende tidspunkt. I Budgetudvalget var flertallet enige om, at vi har brug for flere oplysninger, og at dette beløb indledningsvis skal afsættes i reserve, dvs. pengene skal ikke frigives, men der skal træffes flere politiske beslutninger om, hvorvidt vi nu ønsker at frigive pengene, eller om vi betragter det som en klogere politik ikke at stille disse midler til rådighed i 2011.

Desuden er det meget vigtigt for mig – for vi har naturligvis stor interesse i at gøre vores europæiske institutioner miljøvenlige og så vidt muligt ændre vores egen adfærd – at vi har opfordret til en ny, mere miljøvenlig tilgang til mobilitet. Der skal f.eks. være en billet til den lokale offentlige transport i Bruxelles, og det skal der forhandles videre om. Det ville være særdeles godt, hvis vi kunne indskrænke vores chaufførtjeneste betydeligt, men det ville også indebære, at der skulle stilles flere cykler til rådighed for medlemmerne og medarbejderne her i Parlamentet i Strasbourg, så vi også kan komme omkring på en miljøvenlig måde her i Strasbourg.

En anden for mig yderst vigtig ting er, at vi har forsøgt at finde en god balance med flertal i Budgetudvalget. Vi tog ikke kun vores egne interesser som repræsentanter for Parlamentet i betragtning ved at forøge budgettet på en ansvarlig måde, vi var naturligvis også nødt til at se på de andre små institutioner, Regionsudvalget, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Revisionsretten, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse foruden Den Europæiske Ombudsmand. Det, vi har gjort i denne forbindelse, er at indtage en ansvarlig holdning, så vi har ikke kun stillet flere medarbejdere og ressourcer til rådighed for os selv, vi har også på en meget målrettet måde bevilget Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en vis forøgelse af deres midler, selv om de ikke har fået alt, hvad de bad om, fordi de naturligvis også har større behov for arbejdskraft som følge af de ekstra kompetencer, der følger af Lissabontraktaten. Især i forhold til små institutioner som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som er meget vigtig i forbindelse med mange af de forhandlinger, vi afholder i øjeblikket om, hvordan vi skal håndtere databeskyttelse i den digitale tidsalder – og denne vigtige institution er stadig ved at etablere sig – er det på sin plads at være imødekommende ved at bevilge den to nye stillinger. I den forbindelse vil vi gerne gøre det klart, at Budgetudvalget forsøgte at anlægge en meget ansvarlig linje mellem velbegrundede forøgelser, hvilket vi støtter, og som vi også skal forsvare over for Rådet, fordi vi ønsker at gøre et godt stykke arbejde her, og en forståelse af, at der bestemt er behov for en vis grad af selvbeherskelse i øjeblikket.

  László Surján, ordfører. – (HU) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Min opgave er så vidt, det er muligt, at afklare en budgetpost for 2010 og vurdere et ændringsforslag, et ændret budget. Spørgsmålet omhandler et løfte afgivet af Kommissionen for nogle år siden om at yde rimelig kompensation til bananproducerende lande, og det løfte må vi holde. Det eneste lille problem i denne forbindelse er, at da Kommissionen traf denne beslutning og offentliggjorde den, undlod den at drøfte det med nogen af budgetmyndighedens parter på passende niveau, og det er stadig ikke lykkedes den at udarbejde et forslag, der er acceptabelt for alle involverede parter. Det beløb, der er tale om, er på 300 mio. EUR, hvoraf 75 mio. EUR ville skulle betales af 2010-budgettet. Spørgsmålet er, hvor pengene skulle komme fra. Og det er her, Rådet og Parlamentet stadig er uenige efter to trepartsmøder uden succes.

Desværre har det ikke været muligt at nå til noget, der bare minder om enighed, selv om der bestemt er behov for et kompromis, for disse betalinger skulle ske til lande, der befinder sig i situationer, hvor de, hvis sandheden skal frem, klart har brug for denne kompensation. Men vi kan ikke nå til enighed med Rådet, fordi dette faktisk efter vores mening er en ny opgave, som ikke er omfattet af det foreløbige forslag til budget, og vi har opfundet et instrument, der hedder fleksibilitetsinstrumentet, til præcis denne type situation. Det er, hvad det er beregnet til, til at løse problemer som dette, og det har både en passende juridisk ramme og midler, der er klar til at blive mobiliseret. Men Rådet var af den holdning, at i lyset af den aktuelle situation er medlemsstaterne ikke villige til at mobilisere instrumentet, fordi det ville kræve yderligere betalinger, som de nationale budgetter ikke kan bære. Men i Parlamentet havde vi den holdning, at vores eksisterende programmer, som allerede er iværksat, ikke kan undvære midler, og det lykkedes ikke for os at nå til et kompromis. Derfor er det med den allerstørste beklagelse og med støtte fra et stort flertal i Budgetudvalget, at jeg må foreslå Parlamentet, at vi, Parlamentet, også forkaster ændringsbudget nr. 6, Kommissionens foreliggende kompromisforslag, som ikke er blevet vedtaget af Rådet.

Under denne forhandling burde jeg også få taletid på vegne af Regionaludviklingsudvalget. Men lad mig slå de to indlæg sammen og sige, at jeg gerne vil rose Kommissionen, for den har gjort alt, hvad den kan, i fuld overensstemmelse med reglerne og de øvre grænser fastlagt i budgettet for 2011. Vi ved alle, at EU er underfinansieret. Midlerne til at udføre opgaverne med burde forøges. Men vi må også være klar over, at vi mangler penge, og vi er nødt til at administrere de tilgængelige midler bedre. Hvad angår regionaludvikling, var det meget smerteligt for os at se, at Rådet også har skåret ned på eller fjernet forbrug til regionaludvikling. Det, vi har set, er den største reduktion af betalingsbevillinger de sidste 10 år. Det bliver efter vores mening umuligt at fungere på denne måde. Derfor vil der nu følge et forligsmøde, hvor positionerne forhåbentlig vil nærme sig hinanden, og vi også får et passende budget til de bananproducerende lande.

  Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Dette er det første budget under Lissabontraktaten, som ordføreren nævnte, og det vækker forståelig interesse ikke så meget på grund af de tal, det indeholder, men på grund af den institutionelle dimension knyttet til den årlige budgetprocedure.

Vi hilser det naturligvis velkommen, at Parlamentet genindfører det generelle niveau fra det foreslåede budget både i forpligtelser og betalinger – dvs. kløften på næsten 8,62 mio. EUR i forpligtelser og omkring 3,6 mio. EUR i betalinger mellem Parlamentets afstemning og Rådets afstemning.

Ifølge det reviderede overslag er vi næsten sikre på, at vores programmering var rigtig, at de særlige samhørighedsfonde stryger af sted for fuld fart på dette punkt i det finansielle overslag, og regningerne skal betales til næste år, så vi gentager vores overslag for 2011. Når det er sagt, vil jeg også gerne henlede opmærksomheden på behovet for at genoprette forslaget til budget for regnskabsafslutningen for landbruget. En bevarelse af nedskæringen ville reelt set efterlade en del af overslaget for forbruget til landbruget udækket.

Vi hilser også Parlamentets udvalgs ændringsforslag velkommen i denne forbindelse. Som fru Jędrzejewska sagde, er Parlamentets linje ganske klar. Det handler om horisontale ændringsforslag og politiske prioriteter i overslaget under budgetpost 3b om ungdom og ungdomsmobilitet.

Der er også fremsat andre ændringsforslag, der rækker ud over forslaget til budget, og nogle af dem kunne gennemføres, hvis der var juridisk grundlag herfor. Vi vil sende vores skrivelse om gennemførelsesmulighederne for begge disse ændringsforslag og for pilotprojekterne og parlamentariske forberedende foranstaltninger, der blev stemt om i Parlamentets udvalg.

Vi beklager, at Parlamentet har indsat et betydeligt antal reserver. Både størrelsen af reserverne til vederlag (75 mio. EUR, hvoraf 41 mio. EUR ikke har forbindelse til tilpasningen af vederlag på 1,85 %) og antallet af betingelser knyttet til dem – nogle gange helt uden forbindelse til personalespørgsmål – er bekymrende.

Vi gør vores bedste for at opfylde betingelserne, og reserverne kunne frigive senest under forligsmødet.

Sluttelig sætter Kommissionen pris på, at Parlamentet ikke har overskredet lofterne i den flerårige finansielle ramme. Det er gjort på bekostning af nogle nedskæringer for f.eks. ITER, hvor vi har brug for flere penge, ikke færre, og for foranstaltninger udadtil, hvor vi har brug for flere penge, ikke færre.

Jeg betragter det som en invitation til drøftelser, og det vil blive afklaret i det øjeblik, der opnås forlig om en overordnet pakke.

Jeg taler her også om ændringsbudget nr. 3, som hr. Surján allerede har diskuteret. Det handler om ledsageforanstaltninger for bananer, og indtil videre har Parlamentets ordfører bekræftet Parlamentets holdning, som ligger meget langt fra Rådets. Rådet er for ændret anvendelse, Parlamentet er for større anvendelse af fleksibilitetsinstrumenter, men også her er vores institutioners troværdighed i forhold til AVS-staterne på spil. Derfor burde vi tilstræbe et kompromis i den kommende forligsproces.

Som sædvanlig vil forslaget til budget blive ledsaget eller er allerede ledsaget, bortset fra ændringsbudgettet for i år og ændringsbudgettet for bananer næste år, af en ændringsskrivelse om udenrigstjenesten, en ændringsskrivelse om de nye tilsynsagenturer, der allerede er aftalt politisk, og i morgen vil Kommissionen vedtage og sende Parlamentet en ændringsskrivelse, som er den sædvanlige opdatering af estimaterne for landbrugs- og fiskeriaftalerne.

Sluttelig ved jeg, at den institutionelle dimension skulle spille en stor rolle i den kommende forligsproces. Vi skylder vores borgere at indgå kompromis og at bevise, at Lissabontraktaten fungerer til deres fordel i forhold til at afklare uenigheder ved hjælp af EU's komplekse maskineri. Så jeg vil spille rollen som hæderlig mægler i forventning om den endelige aftale.

  Melchior Wathelet, formand for Rådet. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at undskylde, fordi jeg kommer lidt for sent. Det skyldes de trafikale problemer, vi alle kender til for tiden.

Jeg hørte sidste del af kommissærens indlæg. Jeg er også blevet sat ind i ordførerens indlæg. Det er sandt, at jeg naturligvis vil begrænse mig til at informere Dem om de vigtigste temaer i Rådets holdning, og det er naturligvis i forligsproceduren, som skulle finde sted i tilfælde af, at Parlamentet stemmer for alle ændringsforslagene – man kan aldrig vide – at vi skal kunne finjustere alle de politiske holdninger. Derfor vil jeg tale om Parlamentets ændringsforslag og om de ændringsforslag, som Parlamentet forbereder en afstemning om.

Ikke desto mindre vil jeg benytte lejligheden til at fortælle Dem om nogle foreløbige reaktioner og minde Dem om Rådets bekymringer i forbindelse med denne budgetprocedure for 2011. Jeg må først og fremmest understrege, at denne budgetprocedure finder sted på et tidspunkt, hvor vi er på vej ud af en økonomisk krise, og selv om det europæiske budget kan og skal hjælpe os ud af krisen, må vi ikke glemme de betydelige budgetmæssige begrænsninger, der påvirker vores nationale budgetter. Det er klart, at det nødvendiggør streng kontrol med udgifterne. Det er i denne kontekst, at Rådet lægger stor vægt på ikke kun at respektere lofterne for de forskellige budgetposter i den flerårige finansielle ramme, men også og frem for alt på at bibeholde passende råderum til at kunne håndtere uforudsete omstændigheder.

I den forbindelse hilste Rådet med tilfredshed Kommissionens tilbageholdenhed i forhold til forpligtelsesbevillinger i dens forslag til budget. På den anden side er vi naturligvis langt mere bekymrede over, at Parlamentets ændringsforslag i betydelig grad ville reducere visse råderum.

Tilsvarende beklager Rådet de forøgelser i niveauet for betalingsbevillingerne, som Parlamentet har til hensigt at stemme for, ikke mindst eftersom dette bevillingsniveau overstiger Kommissionens forslag til budget. Niveauet for betalingsbevillingerne skal være tilstrækkeligt, men uden at være overestimeret, og det skal tage højde for tidligere gennemførelser og reelle behov for 2011. Vi må for enhver pris undgå at sende det forkerte signal på et tidspunkt, hvor medlemsstaternes offentlige finanser er i bedring. Jeg vil også gerne minde Dem om, at det i Rådet på grund af disse vanskeligheder kun var muligt at finde en balance med et meget snævert flertal for en forøgelse af betalingsbevillingerne på 2,91 % i forhold til 2010.

Jeg vil nu gerne henlede Deres opmærksomhed på nogle mere specifikke punkter. Rådet har bemærket sig Parlamentets hensigt om at holde sig inden for lofterne for de forskellige budgetposter i den flerårige finansielle ramme, men det kan ikke acceptere, at den anlagte tilgang i forhold til forpligtelsesbevillinger skal være på bekostning af vigtige programmer, især under budgetpost 1a om konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse, og af sager under budgetpost 4 om EU's rolle som global aktør.

Må jeg i denne forbindelse sige, at Parlamentets foreslåede reduktion i bevillinger til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik overrasker mig på et tidspunkt, hvor der gøres en stor indsats for hurtigt at få etableret EU-Udenrigstjenesten.

Ligeledes er Rådet overrasket over reduktionen i bevillinger til ITER-projektet (den internationale termonukleare forsøgsreaktor) i 2011, når vi stadig arbejder på at frigøre ressourcer til at løse projektets økonomiske problemer i 2010, 2012 og 2013. Rådet har dog bemærket sig Parlamentets prioriteter i forhold til ungdom, uddannelse og mobilitet og vil ikke udelukke at se på disse prioriteter inden for rammerne af en overordnet aftale. Der vil blive fremlagt forslag under de kommende drøftelser.

Hvad angår betalingsbevillinger, vil jeg gerne formidle Rådets bekymring over de faktiske absorptionskapaciteter under budgetpost 1b i forhold til samhørighed for vækst og konkurrenceevne. Hvis Parlamentets ændringsforslag genopretter forslaget til budget og dermed forøger bevillingerne, kunne dette medføre problemer i forhold til absorption af disse forskellige bevillinger. Jeg vil faktisk gerne påpege, at Rådet har accepteret en forøgelse af betalingsbevillingerne på 14 % efter nøje overvejelse af Kommissionens forslag og i betragtning af gennemførelsesgraden for bevillinger for 2010, for det er det bedste grundlag.

Jeg vil gerne nævne en sidste ting vedrørende Parlamentets intention om at oprette otte nye budgetposter uden bevillinger i forhold til på den ene side udgifter til gennemførelse af Lissabontraktaten og på den anden provenu i forbindelse med dets egne ressourcer. Jeg synes ikke, at 2011-budgettet er det rigtige sted at omsætte konklusionerne af de vigtige debatter og vanskelige beslutninger, der skal træffes om den kommende finansiering af EU, til et budgetinstrument, når der skal forhandles om den næste flerårige finansielle ramme. Det er en lang og indviklet forhandling, og der kan ikke findes en løsning inden for de næste par uger i den forholdsvis begrænsede kontekst, som budgetproceduren for 2011 er.

Jeg bemærker mig dog, og det er ganske forståeligt og forventeligt i lyset af Parlamentets nye beføjelser, at forskellige andre emner er blevet inddraget i den politiske diskussion om budgettet for 2011. Nogle er direkte knyttet til budgettet for i år eller kommende år indtil udløbet af den flerårige finansielle ramme 2007-2013. Især ITER er på spil foruden gennemførelse af processen med at vedtage reglerne for administration af den flerårige finansielle ramme i henhold til bestemmelserne i Lissabontraktaten, og vi må indgå en aftale om disse to sager. Kommissionen fremlagde forslag, der i store træk blev vedtaget af Rådet. Det vil om meget kort tid drøfte et forslag fra formandskabet om det ømtålelige spørgsmål om fleksibilitet, et emne, som jeg betragter som nødvendigt.

Hvad angår andre spørgsmål som f.eks. om at benytte denne vedtagelse af en mærkbar forøgelse af den flerårige rammes budgetmidler som lejlighed til at tage højde for de nye bevillinger, der følger af traktaten, må jeg realistisk set fortælle Dem, at det ikke bliver muligt ud over medlemsstaternes aktuelle finansieringsniveau. Behovet for at slippe ud af krisen og nationale budgetpolitikker, som i vid udstrækning er under indflydelse og styret af EU, tillader det ikke.

Som vi ved, vil der opstå andre spørgsmål i løbet af forhandlingerne. Kommissionen vil understrege dem i sin meddelelse om budgetrevisionen. Rådet er i sin natur et organ, der lytter, overvejer og forsøger at komme med svar. Det vil naturligvis ikke opføre sig anderledes i forbindelse med denne drøftelse. Det vil lytte til forslagene og danne sig en holdning. Derefter kommer den tid naturligvis, hvor disse spørgsmål skal besvares, og hvor der skal træffes beslutninger. Eftersom der er tale om komplekse sager, der vil kræve betydelige mekanismer og ressourcer, ved vi, at svarene ikke vil blive fundet i forbindelse med drøftelsen af 2011-budgettet, men i forhandlingen om den næste flerårige finansielle ramme. Men i forhold til nogle af disse problemer kan man naturligvis forvente, at Rådet er klar til at indføre initiativer eller komme med bemærkninger.

Jeg vil blot gerne runde af med at påpege, hvor vigtigt det er at nå til en aftale om budgettet for 2011 inden for de næste par uger. Derfor vil formandskabet fortsætte med at bidrage aktivt til det fortrinlige samarbejdsklima, der har været fremherskende hidtil, og jeg tror, at for Europas borgere ville det være særlig skadeligt for EU's image ikke at kunne nå til en aftale om dette første budget, der skal til afstemning i den nye Lissabontraktats æra.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. – (ES) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at takke for hovedordførerens indsats med budgettet.

Selv om vi i Udenrigsudvalget har udvist mådehold og er klar over, at bevillingerne under budgetpost 4 vokser betydelig mere end gennemsnittet, betragter vi dem som utilstrækkelige til at sikre en konsekvent, synlig og effektiv udenrigspolitik på linje med de ambitioner, der er indført med Lissabontraktaten.

Det overrasker os også, at Rådet udtrykker overraskelse over nogle af de taktiske nedskæringer, der foreslås af Parlamentet, når man tager betydningen af nedskæringerne i betragtning, både i forhold til kompromisbevillinger og betalingsbevillinger, som Rådet selv har indført.

Jeg vil gerne takke Budgetudvalget, repræsenteret her af formanden, for at opføre bevillingerne til de nye stillinger i EU-Udenrigstjenesten i reserven.

Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke bør have en positiv og konstruktiv holdning, men det er klart, at Parlamentet i forligsprocessen må stå fast, meget fast, på sine prioriteter med henblik på at have kapacitet til at udarbejde et budget for 2011, som formanden for Rådet netop har sagt.

  Thijs Berman, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. – (NL) Hr. formand! Midler, der er blevet stillet til rådighed for udviklingssamarbejde, skal rent faktisk anvendes til udviklingsformål, så vi kan være med til at afbøde de problemer, den finansielle og økonomiske krise har medført for fattige lande uden deres skyld.

Hvis vi sikrer, at de bliver integreret i den globale økonomi, bliver de et nyt marked og dermed en del af løsningen. Det er det, udviklingsbistanden – midler under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde – er beregnet til, til at bekæmpe fattigdom og ikke til EU's samarbejde med industrialiserede lande.

Ligeledes må frigivelsen af midler til omlægning af bananproduktion – ledsageforanstaltninger for bananer – ikke ske på bekostning af nuværende udviklingsprogrammer. Desuden skal beløbene til styrkelse af demokrati og menneskerettigheder under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) bevares.

Oversvømmelserne i Pakistan for nylig har endnu en gang vist, at der er behov for en hurtig og effektiv respons – og ikke ved at tage af budgettet som en hasteforanstaltning, men i stedet ved hjælp af et strukturbeløb til humanitær bistand. EU skal kunne handle øjeblikkeligt og fortsat tilbyde at bidrage.

  Bogusław Liberadzki, ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. – (PL) Hr. formand! På vegne af Budgetkontroludvalget vil jeg gerne henlede opmærksomheden på følgende. For det første den grad af fejl, der sker under budgettering og anvendelse. To områder af særlig vigtighed er foranstaltninger udadtil og strukturfonde. Et andet spørgsmål, der har afgørende vigtighed for os, er de summer, der bevilges på traditionel vis ved hjælp af et kriterium baseret på en evaluering af virkningerne af de anvendte midler. Dette andet aspekt mangler meget ofte, når der træffes budgetbeslutninger. Det tredje område er det harmoniserede budget, f.eks. samhørighedsfonden og transeuropæiske transportnet. Det lader til, at vi anvender for lidt europæisk metodologi og for meget national fragmentering af budgettet, når vi udformer budgettet. Den sidste faktor med forbindelse til budgettet er en anmodning om at tage højde for information som de nationale rapporter om anvendelse af budgetmålsætninger for sidste år. I øjeblikket indsender under halvdelen af medlemsstaterne disse rapporter, og de rapporter, der bliver indsendt, er udarbejdet ved hjælp af helt andre metodologier.

  Pervenche Berès, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. – (FR) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. kommissær! Hvad angår budgettet for 2011 glæder det Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, at Budgetudvalget har genoprettet bevillingerne til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Det betragter vi som fuldstændig afgørende i denne krisetid, og vi opfordrer Rådet til at følge Parlamentets fornuftige tilgang i lyset af det aktuelle klima.

Vi opfordrer også til særlig opmærksomhed i forhold til den hastighed, hvormed bevillinger til Den Europæiske Socialfond gennemføres, da fonden ellers ikke vil være i stand til at opfylde sine målsætninger.

Vi opfordrer desuden til, at der afsættes flere ressourcer til social dialog, for erfaringerne fra de aktuelle omstruktureringer har lært os, at hvis der er social dialog, kører tingene mere harmonisk, og der kan findes bedre løsninger. Det er et vigtigt punkt.

Sluttelig glæder det os, at Budgetudvalget støtter første job-initiativet under EURES, eftersom det er et reelt bidrag fra Parlamentet til flagskibsinitiativet Unge på vej, og det er også et værktøj til støtte for social innovation, som vi har brug for at udvikle.

  Jutta Haug, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. – (DE) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om budgettet vil jeg ikke fortælle nogen her noget nyt. Ikke desto mindre vil jeg gerne igen påpege, at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed er ansvarligt for mindre end 1 % af det samlede budget, under 1 % af alle miljøbeskyttelsesinitiativer og initiativer i forhold til biodiversitet og kampen mod klimaforandringer. Det er ansvarligt for hele området med folkesundhed, for fødevare- og fodersikkerhed og for veterinære foranstaltninger foruden for fem europæiske agenturers yderst vigtige arbejde. 1 %! Set i det lys er det bestemt ikke muligt at tale om for store beløb. Der er derfor desperat brug for dette lille beløb til at udføre vores opgaver med. Derfor kommer det ikke som en overraskelse for nogen, at vi ikke kan acceptere Rådets nedskæringer. Vi behøver de midler.

  Heide Rühle, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. – (DE) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. kommissær! Jeg vil gerne støtte den tidligere talers udtalelser. I Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse er vores smalle ansvarsområde toldmyndigheder, det indre marked og forbrugerbeskyttelse. Vi har ihærdigt forsøgt at være meget opmærksomme på tallene og kun at anføre det allermest nødvendige. Men i krisetider er der naturligvis brug for penge til forbrugerbeskyttelse, toldmyndigheder, uddannelse af toldere osv. Derfor er det vores holdning, at de gamle tal må genindsættes.

Vi vil gerne takke Budgetudvalget for det fortrinlige samarbejde, vi har oplevet indtil nu, og som vi håber, vil fortsætte.

  Mairead McGuinness, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for hendes omhyggelige arbejde med budgettet for 2011.

Lad mig gå direkte videre til et område af særlig betydning for landbrugsbudgettet, nemlig regnskabsafslutning. Som udvalg har vi genfremsat et ændringsforslag, og vi opfordrer Parlamentet til at støtte det i sin helhed. Rådet har anvendt kreativ regnskabsføring for at finde 420 mio. EUR. Hvis vi ikke får vores ændringsforslag igennem, vil vi stå med et enormt problem næste år i budgettet, og der vil ske nedskæringer på alle budgetposter vedrørende landbruget.

Det kan vi som Parlament ikke tillade, sker, og vi må bede om Deres støtte til dette ændringsforslag på tværs af de politiske grupper. Jeg vil gerne takke Budgetudvalget for deres forståelse og støtte til Landbrugsudvalgets ændringsforslag vedrørende mejerifonden, finansieringen af skolemælk- og frugtordningen, bestanden af bier og programmet for socialt dårligt stillede personer

Jeg håber, Kommissionen har ret i sin optimisme i forhold til markederne for mejeriprodukter. Jeg er bekymret over ustabilitet.

  Morten Løkkegaard, ordfører for udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. – (DA) Hr. formand! Jeg er stolt af som budgetordfører for Kultur- og Uddannelsesudvalget at kunne sige, at vi i Parlamentet har formået at gøre, hvad Kommissionen ikke har kunnet, og hvad Rådet ikke har villet, nemlig at tage forpligtelserne i Europas nye 2020-strategi til efterretning og følge op med finansiel opbakning til opnåelsen af de mål, der er sat i strategien.

Det er helt afgørende, at der investeres i uddannelse og livslang læring for at skabe de såkaldte "new skills for new jobs" – en central del af strategien. Derfor ser vi også gerne, at Rådet bakker op om den holdning til budgettet for 2011, som vi i Parlamentet ventes at vedtage i morgen. Herunder selvfølgelig især de 18 mio. EUR mere til Lifelong Learning-programmet. Det vil give mere end 3 500 europæiske studerende mulighed for at tage på Erasmus-udveksling. Vi vil øge antallet af studerende på erhvervsuddannelse, som kan tage i praktik. Vi vil få flere voksne ind på EU-finansieret efteruddannelse. Så er der 10 mio. EUR til People-programmet, som vil øge mobiliteten for kandidater og ph.d.-studerende, give mulighed for tættere samarbejde med erhvervslivet og modernisere EU's universiteter, samt penge til kommunikation. Det vil vi sætte pris på, at Rådet bakker op om.

  Juan Fernando López Aguilar, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne kort redegøre for det bidrag, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har ydet til budgetforhandlingen, som Parlamentet kender til. Jeg vil nævne fire ting.

Den første ting vedrører Europol, hvis budget vores udvalg har genoprettet i lyset af de nedskæringer, Rådet har foreslået, og vi har også foreslået en forøgelse på 500 000 EUR, så Europol kan tackle de ansvarsområder, der er opstået som følge af den anden udgave af TFTP's (programmet til sporing af finansiering af terrorisme) ikrafttræden.

For det andet har vi bedt om, at bevillingerne i reserven skal frigives, og om, at den foreslåede forøgelse skal stilles til rådighed for Europol.

Vi har også besluttet, at bevillingerne til anden generation af Schengeninformationssystemet skal opføres i reserven på betingelse af, at de frigives, når vi har den nødvendige information om de skridt, der skal tages i fremtiden.

Eftersom vi betragter de tre fonde rettet mod immigration og integration, nemlig Fonden for de Ydre Grænser, Den Europæiske Tilbagesendelsesfond og Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere, som værende af yderste vigtighed for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, har vi også foreslået at genindføre bevillingerne til dem.

Sluttelig har vi også genindført det planlagte budget for agenturet Eurojust, hvis funktioner for nylig blev udvidet, for det er et afgørende instrument til at udvikle det retlige samarbejde i Europa.

  Algirdas Saudargas, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. – (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne gratulere ordføreren med at finde en afbalanceret holdning. Jeg synes, forslaget til budget for 2011, som vi skal stemme om i morgen, bevarer en perfekt balance mellem budgetbesparelser og økonomisk stimulering og tilfredsstiller Parlamentets prioriteter, som er blevet nævnt flere gange. Jeg forstår medlemsstaternes ønske om at begrænse udgifterne ved at forsøge at reducere deres budgetunderskud så meget som muligt, men mange af Rådets foreslåede nedskæringer er uberettiget. Vi må ikke glemme, at EU's budgetmålsætninger er anderledes. Pengene i EU's budget går til vores fremtidige investeringer. Hvordan vi overvinder krisen, vil afhænge af, at de penge distribueres og anvendes korrekt. Energi, innovationer, videnskabelig forskning, uddannelse og mobilitet er grundlaget for vores økonomiske vækst og jobskabelse. Derfor må vi ikke kun sikre fortsættelsen af de effektive programmer, der allerede findes, men også passende finansiering af Lissabontraktatens nye politikområder. Jeg opfordrer mine kolleger til at godkende forslaget til budget.

  Peter Šťastný, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. – (EN) Hr. formand! Lissabontraktaten har givet Parlamentet nye beføjelser i forhold til internationale handelsaftaler, og Udvalget om International Handel har tænkt sig at udnytte disse beføjelser bedst muligt.

Et fleksibilitetsinstrument i ledsageforanstaltningerne for bananer vil hjælpe producerende lande med at imødegå nye udfordringer og vil være til gavn for EU's forbrugere og de mindst udviklede lande. Handelsrelateret bistand, f.eks. ØPA'er og bistand til handel, vil stimulere vækst gennem handel og ikke kun i EU, men også handel inden for regionerne.

Afslutningsvis vil jeg nævne vores fokus på den parlamentariske dimension af WTO og eksterne forretningsinteresser i Indien, ASEAN og Kina. Forbindelser med lande i hastig vækst gennem sådanne centre vil være til gavn for vores økonomier i almindelighed og for SMV'er i særdeleshed.

  Dominique Riquet, ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget. – (FR) Hr. formand! Transport- og Turismeudvalget, som har været meget rimeligt med sine forslag under denne krise, vil gerne påpege, at transport og turisme uden at overdrive genererer mere end 10 % af EU's BNP og er afgørende sektorer med stor vækst i europæisk merværdi.

Især tre ting fortjener at blive fremhævet, og vi så gerne, at de får støtte. For det første finansieringen af agenturer. Hvorfor overhovedet lovgive uden at have forudgående kriterier eller efterfølgende funktionsdygtige gennemførselsmidler? Disse ændringsforslag sigter mod at give agenturer de ressourcer, de behøver til at kunne udføre deres mandat og dermed Europas mandater.

For det andet turisme, hvor EU er verdens førende destination. Det er blevet en egentlig kompetence efter Lissabontraktatens ikrafttræden, men har ikke sin egen budgetpost. Det er ikke nok blot at fortsætte med to eksisterende forberedende foranstaltninger. Vi ønsker at udvide vores aktiviteter, i det mindste symbolsk, ved at støtte nye pilotprojekter, især i forhold til industriel og kulturel turisme.

Sluttelig, vulkanudbruddet på Island viste os vigtigheden af at gennemføre et fælles europæisk interface for information og billetreservationer for alle transportformer, og det er emnet for vores sidste anmodning.

  László Surján, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. – (HU) Hr. formand! Rådet fjerner 4 mia. EUR og påberåber sig finanskrisen. Hvad løser de med disse midler? Bestemt ikke krisen. Men det, det kan medføre, er at ødelægge solidariteten mellem medlemsstaterne og umuliggøre igangværende programmer. Det er det ikke værd, hr. minister. Derfor må vi efter vores udvalgs mening i kapitel 1B i budgettet for 2011 vende tilbage til Kommissionens forslag, fordi de er baseret på medlemsstaternes overslag. Medlemsstaterne bør ikke lege med to modstridende løsninger.

  Paul Rübig (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne spørge, hvorfor der ikke er blevet fremlagt en udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi? Det er der, de største nedskæringer sker. Hvorfor er der ikke angivet en taler?

  Formanden. – Det er et godt spørgsmål, hr. Rübig. Betænkningen indeholder ikke bestemmelse om en udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Jeg har her listen over alle de udvalg, der skulle afgive udtalelse, og Udvalget om Industri, Forskning og Energi fremgår ikke af listen.

Vi undersøger sagen, hr. Rübig.

  Salvador Garriga Polledo, for PPE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! En optimal budgetpolitik er ikke en, der indebærer større budgetter, men gode eller intelligente budgetter, som kommissæren sagde i sin meddelelse.

Jeg kan godt lide den måde, som Kommissionen har udarbejdet 2011-budgettet på, men der er plads til forbedringer. Jeg kan ikke og har aldrig kunnet lide den måde, som Rådet tackler europæiske budgetter på. Nedskæringer over hele linjen i ethvert projekt, der kommer fra Kommissionen eller Parlamentet, er ikke en budgetteknik, men et vaskeægte eksempel på finansiel nedsabling.

Vi ville i øvrigt gerne spørge Rådets repræsentant, om han hørte kommissær Lewandowski tale om behovet for betalingsbevillinger?

Min gruppe mener, at det er muligt at finde en balance mellem budgetmæssig tilbageholdenhed og europæisk fremdrift. Det er tydeligt, at Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet ikke tror, at det er muligt at finde den balance, og derfor fremlægger den ændringsforslag, der ville smadre de budgetmæssige lofter og uundgåeligt føre til en kamp med Rådet.

Derfor beder jeg Parlamentet om ikke at medvirke til denne strategi og om helhjertet at støtte ordførerens strategi, som allerede opnåede støtte fra et flertal i Budgetudvalget i sidste uge.

  Göran Färm, for S&D-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Jędrzejewska, mange gange. Hun har gjort et fortrinligt stykke arbejde, og vi er faktisk i det store hele enige i Budgetudvalget, selv om der er et par områder – det vil jeg vende tilbage til – hvor vi i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har lidt andre synspunkter.

Vi er udmærket klar over den krise, der præger medlemsstaternes finanser. På trods heraf forsvarer vi i alt væsentligt EU's budget, selv om vi holder os til meget lave niveauer, især i forhold til nye politiske tilsagn for næste år, hvor også Parlamentet holder sin forøgelse på under 1 %. Det er meget beskedent.

Hvad angår betalinger, er stigningstakten højere, og det er også rimeligt. At forsøge at holde strukturfondsbetalinger tilbage nu ville direkte påvirke de lande, der har de største problemer med beskæftigelse og vækst. Vi må huske, at lande som Grækenland, Irland, Portugal, Spanien og Letland alle er nettomodtagere af EU's budgetmidler. Det er ikke til gavn for dem at skære i budgettet. Det må vi ikke glemme.

Så først og fremmest bliver der lagt bånd på os. Set over de sidste 20 år er EU's budget faktisk vokset langsommere end medlemsstaternes. Det må vi heller ikke glemme.

For det andet accepterer vi Socialdemokrater ikke det synspunkt, at spareforanstaltninger er den eneste måde at håndtere krisen på. Derfor kæmper vi for en forøgelse, især i kategori 1a, som omfatter investeringer, forskning og udvikling og arbejdsmarkedsinitiativer. Der må ske en forøgelse der. Men vi er ikke fuldstændig enige med Rådet og Kommissionen i forhold til ITER-projektet. Vi går ind for projektet, men det må ikke være den eneste prioritet i forhold til forskning og udvikling. Det må ikke overskygge alt andet. Så hvis vi skal gå videre med ITER, er vi nødt til at gennemføre evalueringer, og der er brug for flere penge.

For det tredje og lige så vigtigt er vi nødt til at bevare solidariteten under krisen. Hvis dem, der bliver hårdest ramt af nedskæringer i strukturfondene, er dem, der virkelig har brug for støtte, så er det en uacceptabel politik.

For det fjerde mener vi også, at en vis forøgelse er berettiget som følge af Lissabontraktaten. EU vil få en række nye opgaver i forbindelse med Udenrigstjenesten, nye finansielle institutioner, energi og klima. Vi kan ikke give EU nye opgaver uden at betale for dem.

Sluttelig vil jeg gerne nævne budgettet til udenrigspolitikken, som er klart underfinansieret. Hvis vi skal have råd til at yde støtte til Palæstina og finde de nødvendige midler til udvidelse, har vi brug for flere penge. Derfor var det også vigtigt for os Socialdemokrater at knytte budgettet for 2011 til en forhandling med mere langsigtede perspektiver, nemlig den om egne ressourcer, budgetlofter for 2012 og 2013 og finansiering af den nye finansielle støttemekanisme. Med henblik på at opnå det glæder jeg mig over kommissærens omtale af fleksibilitet som en mulig løsning. Jeg er fuldstændig overbevist om, at disse budgetforhandlinger vil strande, hvis vi ikke på en eller anden måde enten kan se på budgetlofterne igen eller anvende fleksibilitetsinstrumentet. Det mener jeg, er fuldstændig nødvendigt.

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. – (DA) Hr. formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet! Sparekniven svinges over de offentlige budgetter i de fleste medlemslande. Skal vi så ikke holde igen på EU's budget? Jo, og det gør vi jo sådan set også. Det er det gennemgående tema i fastlæggelsen af Parlamentets bud på næste års budget. Vi har holdt os under de lofter, der er i den flerårige budgetaftale, men det kan kun lade sig gøre, ved at vi skærer i klare prioriteter og i internationale forpligtelser. Ellers kan vi ikke skaffe tilstrækkelige bevillinger til forskning, energi og støtte til Palæstina. Konkret har vi måttet skære på bevillingen til fusionsenergiprojektet ITER og på den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og på støtten til bananproducerende lande og samarbejde med nyindustrialiserede lande. Jeg synes, at det afspejler, at den flerårige ramme er for stram, og jeg vil i dag endnu en gang beklage, at Kommissionen ikke som lovet har leveret en reel midtvejsrevision af rammen. Det er nødvendigt at gå de finansielle perspektiver igennem frem til 2013, for ellers kommer vi i vanskeligheder. Kommissionen har netop givet os en meddelelse om budgetgennemgang, hvor man tegner linjerne flere år frem, men vi savner altså en forklaring på, hvordan vi skal få enderne til at nå sammen i årene 2011, 2012 og 2013.

For ALDE-Gruppen vil jeg gerne takke fru Jędrzejewska for hendes kyndige styring af budgetafstemningen. Vi er tilfredse med resultatet. På dele af landbrugsbudgettet ville vi godt have set nogle andre tal. Vi ville ikke have 300 millioner til en mælkefond. Vi skal også nok hjælpe til, at man får ordnet problemet med "clearance of account". Der kom vi til at stemme forkert. Desuden er der nogle enkelte punkter på Parlamentets budget, hvor vi også gerne ville have set en besparelse, men alt i alt er vi tilfredse med det, der ligger her nu, og jeg ser frem til en god forhandling med Rådet.

  Isabelle Durant, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. minister, hr. kommissær! Jeg vil også gerne rose ordførerne, især fru Jędrzejewska og fru Trüpel. Jeg synes, at fru Trüpel har gjort et fantastisk stykke arbejde, helt enestående, der har gjort det muligt selv for budgetveteraner, dem, der har udarbejdet budgetter i årevis her i Parlamentet, at arbejde under nye forhold – Lissabontraktatens – med en enkelt behandling. Der er i hvert fald blevet udført et fortrinligt stykke arbejde – tak.

Det har været en maraton, som vores gruppeformænd – der er kun en af dem tilbage her i salen nu – alle har deltaget i på et eller andet tidspunkt. Vi var til tider lidt bange for, at tingene ville ende dårligt, men heldigvis blev det slet ikke tilfældet takket være vores ordfører og vores formand. Det er måske utraditionelt, men jeg vil også gerne rose hans arbejde. Vi har draget fordel af, at gruppeformændene ønsker at fremlægge et ambitiøst budget sammen med os og frem for alt at knytte en forbindelse til opfølgningen, til det, der følger efter, i Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013 og inden for rammerne af det kommende budgetoverslag, for budgettet for 2011 er én ting, men det, der følger efter, er tydeligvis betydelig vigtigere. Det glæder mig, at vi i fællesskab, gruppeformændene og Budgetudvalget, er nået til enighed.

Vi får se! Sagen er den, at vi for øjeblikket har en parlamentarisk position, og efter at jeg har hørt, hvad hr. Wathelet havde at sige om Rådets synspunkter, har jeg naturligvis visse betænkeligheder i forhold til, hvad der venter os under forligsproceduren. Det bliver ikke nemt, for med Rådets ønsker på den ene side og Parlamentets på den anden vil det blive en kamp at nå til enighed. Jeg regner med, at De vil hjælpe os i denne sag og fremlægge et virkelig ambitiøst budget.

Dem i Rådet, der f.eks. kritiserer stigningen i betalingsbevillinger, behandler ikke dette budget retfærdigt. Det er forudgående forpligtelser. Det handler om troværdighed. Når vi betaler det, vi har sagt, vi vil betale, så gør vi ganske enkelt det, vi bør gøre, selv om det går ud over betalingsbevillingerne. Jeg synes, vi skal være forsigtige med ikke at overse, hvad der er vigtigt her.

Selv om vi vil støtte beslutningen i morgen, synes jeg, der er nogle uoverensstemmelser i budgettet, og jeg vil gerne fremhæve det, jeg betragter som to af de vigtigste.

For et par måneder siden stemte vi alle om denne store beslutning om 2020-programmet, hvor vi besluttede at medtage punkter som at gøre økonomien grønnere, støtte til vedvarende energi, grønne teknologier osv. og alt, der skaber arbejde og beskæftigelse. Det var med udgangspunkt i dette standpunkt, at vi for at formalisere vores hensigter fremlagde et ændringsforslag specifikt for at sikre, at bæredygtige udviklingskriterier tages ud af LIFE-programmet, men medtages i alle andre områder. Jeg tror, at det ændringsforslag bliver forkastet i morgen. Ikke desto mindre inviterer jeg Dem til at støtte vores ændringsforslag, så bæredygtige udviklingskriterier drejer sig om handling, ikke kun om snak.

Nu kommer jeg til den anden selvmodsigelse, nemlig den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER). ITER's budget er blevet reduceret med 45 mio. EUR. Det er da i det mindste noget. Men frem for alt var der forsøg på at tage de penge fra landbrugspolitikken. Heldigvis blev de ikke taget derfra, men fra forskning, hvilket ikke er meget bedre. Her henviser jeg igen til det, Ban Ki-moon sagde til os her til formiddag. Han opfordrede os europæere til at være foregangsmænd inden for vedvarende energi, til at arbejde intenst for nye energiformer i stedet for fortidens, i stedet for dem, der først og fremmest tjener penge til aktionærer, men som ikke hjælper europæiske forbrugere eller kommende generationer af europæere, der skal fortsætte med at håndtere spørgsmålet om affald. Denne alt eller intet-strategi i forhold til ITER – som i sidste ende vil koste 1,5 mia. EUR – er efter min mening en stor fejltagelse, og jeg mener, at vi ikke gør, hvad vi sagde, vi ville gøre i 2020-beslutningen.

Lad mig konkludere ved at sige, at der er nogle problemer med tidsplanen. Vi har også økonomisk styring, afviklingen af Rådets taskforce og Kommissionens forslag. Det vil kræve meget arbejde at knytte dette budget til fremtidige budgetter og det finansielle overslag.

  Michał Tomasz Kamiński, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Denne budgetforhandling og hele rækken af forhandlinger, som vi tager hul på, er en stor test for Europas elite. Vi har givet Europa Lissabontraktaten, som giver borgerne mere Europa. Jeg vil gerne sige helt klart, at vi ikke må sige, at vi ønsker mere Europa, uden samtidig at give flere penge til det. Det er her, jeg gerne vil starte. Vi kan ikke ærligt sige, at vi ønsker mere Europa, men at vi ikke vil betale for mere Europa. Europa koster penge, og hvis vi ser på udgiftsstrukturen til det europæiske budget i de største bidragsyderes udgiftsstruktur, ser vi, at udgifterne til Europa ikke er nogen større udgiftspost. Som repræsentant for Polen og for Central- og Østeuropa vil jeg gerne nævne en anden ting. Alle midler, der går til udviklingen af vores region, som er en enorm forbruger af varer udviklet og produceret i Vesteuropa, og alle de penge, der investeres i de nye lande i Europa, er penge, der investeres i Europas fremtid. Et rigere Central- og Østeuropa og større velstand i de nye lande i Europa vil også medføre fordele for de lande i Vesteuropa, som vi respekterer enormt, og som er nettobidragsydere til EU's budget. Der er også brug for større europæisk solidaritet i denne forhandling.

  Miguel Portas, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne være fuldstændig ærlig under denne forhandling. Dette er ikke en diskussion blandt revisorer, men et spørgsmål om planer for og beslutninger om fremtiden.

Regeringernes standpunkt er meget enkelt. De underkaster sig alle den nye Bruxelles-konsensus. På nationalt plan er budgetterne genstand for et fælles slagord, nemlig sparsommelighed. På europæisk plan er resultatet heraf meget enkelt, nemlig det resterende budget.

Jeg vil gerne sige til Rådet, at krisen ikke er ovre endnu, men i mellemtiden nedlægges alle de sociale foranstaltninger faktisk på nationalt plan. Krisen er ikke ovre, men vores nationale budgetter peger alle på fastfrysning af eller reduktion i lønningerne, reduktioner i pensioner og forøgelser i den mest uretfærdige skat, der findes, nemlig momsen.

I den forbindelse nægter regeringerne at betale en eneste euro ekstra til EU's budget. Deres forslag er 3 mia. EUR mindre end det, vi drøfter her i dag. Men vi skal være klar over, at det forslag, vi er her for at drøfte, også er et forsigtigt forslag uden mod.

Det, vi faktisk havde brug for, var et europæisk budget, der kunne kompensere for politikker på nationalt plan med klare investeringer rettet mod jobskabelse. Vi havde brug for et europæisk budget, der modvirkede de negative virkninger af de budgetmæssige politikker på nationalt plan.

Det var ikke en mulighed. Regeringerne overfører nye kompetencer til Europa uden at overføre ressourcer, hvorved de bryder forbindelsen, og alligevel kan de foreslå stigninger, der kun kan forklares ved, at de er i lommen på lobbyer. Det er tilfældet med de 350 mio. EUR, der foreslås som finansiering til Institute of Nuclear Fusion, en investering, som er særdeles tvivlsom i det aktuelle klima.

Men det fornuftsgrundlag, der virkelig er på spil, er dette: På nationalt plan er budgetdisciplin baseret på tåbelige straffe som dem, den fransk-tyske erklæring forsøger at bekendtgøre og ratificere i dag. På europæisk plan er det et middelmådigt resterende budget, der er kronisk underfinansieret.

Derfor er det på dette kritiske tidspunkt yderst vigtigt at drøfte EU's egne ressourcer og behovet for en skat på finansielle transaktioner på europæisk plan, hvilket ville muliggøre et minimum af retfærdighed i økonomien. Europa er desperat. Det er et Europa, hvor der finder generalstrejker sted i Grækenland, Spanien og Frankrig, selv i dag. Portugal og Italien vil også opleve strejker næsten måned. Vi skylder Europa, det Europa, der kæmper og er desperat, en reaktion baseret på retfærdighed, investering og jobskabelse.

  Marta Andreasen, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Dette Parlament har sluttet sig til Kommissionen i kravet om en forøgelse på næsten 6 % af 2011-budgettet på et tidspunkt, hvor nationale regeringer foreslår betydelige nedskæringer i deres egne budgetter.

Dem, der forsvarer forøgelsen, argumenterer med, at der er brug for ekstra midler til de nye kompetencer, Lissabontraktaten skaber. Men jeg kan ikke huske at have hørt – eller at nogen har nævnt det ved ratificeringen – at der ville være omkostninger forbundet med Lissabon, eller hvor store disse omkostninger ville være. Ikke engang i dag har vi et tydeligt billede af, hvad gennemførelsen af Lissabontraktaten vil koste skatteyderne.

Det påstås også, at besparelser ikke er det rigtige svar i krisetider, og at det er nødvendigt at bruge mere på uddannelse, vedvarende energi osv. Når man ser, hvordan budgettet for de sidste par år ikke er blevet anvendt fuldt ud, står det klart, at det ikke lykkes EU at udarbejde et effektivt budget. Det har forbindelse til de uregelmæssigheder, som Revisionsretten finder hvert år. Og på trods heraf skal den største foreslåede forøgelse – på 17 % – gå til samhørighedsfondene, som er det område, hvor revisorerne rapporterer om det største antal uregelmæssigheder.

Hvis det er forbløffende, at EU i krisetider ønsker at forøge sit budget, er det endnu sværere at forklare, at Parlamentet ønsker at fordoble sit underholdningsbudget. Siger vi, at Det Forenede Kongerige skærer ned på børnetilskud og universiteter, udsætter programmer for skolebyggeri og foretager andre smertefulde nedskæringer blot for at finansiere mere champagne og flere østers til Parlamentet? Er det rimeligt, at Det Forenede Kongerige skærer ned i militærudgifterne, samtidig med at dets nettobidrag til EU vil vokse fra omkring 6 mia. GBP til 8 mia. GBP over de næste par år? Det er ganske enkelt uacceptabelt for det britiske folk.

(Bifald fra EFD-Gruppen)

  Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! Når jeg hører bemærkningerne om budgettet for 2011 fra især Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) og Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, får jeg en ydmygende følelse af, at jeg ikke ønsker at være del af dette Parlament. Mens folk derhjemme oplever usikkerhed i forhold til deres job og indtægter og venter på, at inspirerede politikere økonomiserer, hvor det er muligt, og investerer, hvor det er absolut nødvendigt, er det faktisk lykkedes Kommissionen og Parlamentet at forøge udgifterne over næsten hele linjen til alle mulige ubrugelige og unødvendige hobbyer.

Mens kommissionsformand Barroso opfordrer medlemsstaterne til at spare, forøger hans Kommission og Parlamentet budgettet for 2011. Det kan man ikke tage alvorligt længere, men det sker alligevel. Parlamentet lader ikke til at være klar over, hvad der optager borgerne derhjemme. Men en enkelt positiv undtagelse er det en trist, grå og dyr konstruktion.

Nogle her i salen tænker: "Det er bare det der underlige Frihedsparti (PVV), der taler" – og det er sandt, at vi holder spejlet op og siger: "Er det nødvendigt at ødsle borgernes penge væk på dyre, officielle biler, der også bruges privat? Er det nødvendigt at sprøjte penge ud til fester, mens Europa befinder sig midt i en dyb økonomisk krise? Er det nødvendigt at etablere en dyr Udenrigstjeneste, når alle medlemsstaterne ganske udmærket er i stand til at klare det selv? Er det nødvendigt at holde liv i formålsløse udvalg og sende endnu flere penge til Yemen og de palæstinensiske territorier?"

Det er bare PVV. Men tag ikke fejl: PVV står ikke længere alene i Europa. Vi kæmper for borgerne og forlanger, at vores stemme bliver hørt i dette dyre cirkus. Jeg er stolt over mit land og dets borgere, og jeg vil fortsætte med at sige min mening, for nogen skal sige det, og fordi jeg vil. Derfor vil vi stemme imod budgettet for 2011.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Gerben-Jan Gerbrandy (ALDE). – (NL) Hr. formand! Det fremgår af hr. Hartongs indlæg og af det nederlandske Frihedspartis (PVV) ændringsforslag, at det er et antieuropæisk parti. PVV erklærer sig som et parti, der bekæmper kriminalitet og ønsker at sende folk tilbage til deres hjemland. Jeg vil gerne spørge hr. Hartong, hvordan De kan gøre det, hvis De reducerer hele Europols budget til nul, hvis De eliminerer Schengeninformationssystemet gennem besparelser, og hvis De fuldstændig annullerer de 113 mio. EUR fra Den Europæiske Tilbagesendelsesfond?

  Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! Tak for spørgsmålet fra min kollega. Som hr. Gerbrandy udmærket er klar over, hører antiterrorisme og relaterede politikker under medlemsstaterne, og vi mener, at de ikke hører under EU's kompetenceområde. Som jeg i øvrigt er overbevist om, at min ærede kollega også er klar over, har der været et tilfælde af omfattende svindel i Europol i de senere år, hvilket vi drøftede for nylig her i Parlamentet, og det er grund nok for mig til også at føre politipolitik tilbage til medlemsstaterne.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg har også et spørgsmål til hr. Hartong. På baggrund af hans kritik af EU's finanser vil jeg meget gerne vide, om hans parti, som i øjeblikket har afgørende indflydelse i det nederlandske parlament i kraft af sin støtte af regeringen, ønsker, at Nederlandene, som også er nettobidragsyder, skal reducere det nettobeløb, det betaler?

  Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! Det er et meget interessant spørgsmål, og det er også et emne, der vil blive debatteret en hel del mere her i Parlamentet. Den nye regering i Nederlandene prioriterer faktisk at reducere bidragene til EU, og det er jeg både glad og taknemmelig over. Desuden vil vi bestemt bidrage til diskussionen om Parlamentets flerårige finansielle ramme. Derfor kan De være sikker på, at vi vil være meget kritiske over for yderligere forøgelser af budgettet for 2011 og følgende år.

  José Manuel Fernandes (PPE). – (PT) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det budget for 2011, som Parlamentet foreslår, er ambitiøst og intelligent, og det respekterer de forpligtelser, det har påtaget sig, på en stringent og realistisk måde. Jeg er udmærket klar over, at denne intelligente ambition er gennemførlig, eftersom EU's budget fortsat udgør omkring 1 % af BNP.

Budgettet viser også tydeligt behovet for at revidere den flerårige finansielle ramme i betragtning af de snævre margener for budgetposterne, især budgetpost 1a, 3b og 4. Det er også klart, at der er akut behov for en forhandling om behovet for nye ressourcer til EU's budget.

Gennemførelsen af politikker og programmer, som EU's institutioner har godkendt, er sikret mod Rådets vilje. Rådet foreslår omfattende og tilfældige nedskæringer i såvel betalings- som forpligtelsesbevillinger, som ikke er i overensstemmelse med finansiel og budgetmæssig forvaltning. Men det værste er, at de stiller spørgsmålstegn ved gennemførelsen af initiativer og investeringer, der udgør gevinster og merværdi for EU.

Det er godt det samme – og tillykke til ordføreren – at vi gør politikker om unge, uddannelse og mobilitet til en prioritet. Vi har forøget finansieringen til handlingsprogrammet for livslang læring, PESSOA-programmet, programmet for forskeres mobilitet, Erasmus Mundus-programmet og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation. Hvad angår mobilitet og unges beskæftigelse, vil jeg gerne fremhæve pilotprojektet "Dit første job i udlandet", som jeg personligt er involveret i.

Desuden skal jeg ikke undlade at understrege Parlamentets målsætning om lovgivningsmæssig kvalitet, som er blevet kombineret med nøjagtighed, hvilket nedskæringen på 25 mio. EUR i dette budget sammenlignet med det oprindelige forslag inden mødet med Præsidiet viser.

  Derek Vaughan (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for deres arbejde med budgettet. Ethvert budget er vanskeligt, men set i lyset af nedskæringerne i medlemsstaterne er dette budget måske vanskeligere end normalt.

Faktisk vil den britiske koalitionsregering i morgen offentliggøre voldsomme nedskæringer på omkring 83 mia. GBP, hvilket vil påvirke hver eneste person i Det Forenede Kongerige. Vi mener, det er for hurtigt, for tidligt og for meget.

Men vi ved alle, at vi må være forsigtige med EU's udgifter, og derfor må vi sikre, at EU bruger sine penge fornuftigt. Vi er også nødt til at sikre, at EU og Parlamentet er i stand til at opfylde deres ansvar, og at vi kan finansiere vores prioriteter som f.eks. strukturfondene og forskning og udvikling, som er til gavn for enkeltpersoner, samfund og SMV'er i hele EU. Alt dette vil også hjælpe os med at slippe ud af underskud og gæld takket være vækst. Disse poster skal ikke ses som unødvendigt forbrug, men som investeringer i vores fremtid.

Mens medlemsstaterne ønsker at bruge nedskæringer som vej ud af krisen, mener vi, at vi kan være med til at skabe en anden strategi baseret på at bruge vækst som middel til at undslippe vanskeligheder såsom gæld, underskud og voksende arbejdsløshed. Eftersom vi er nødt til at finde penge til disse prioriteter, er vi naturligvis nødt til at holde øje med unødvendigt forbrug og administrationsomkostninger. Når ekstra forbrug er berettiget, bør vi støtte det. Lad os huske, at en del af de ekstra udgifter i EU er resultatet af beslutninger, som medlemsstaterne støtter, f.eks. Udenrigstjenesten og oprettelsen af tre nye finansielle tilsynsagenturer.

Når udgifterne er unødvendige, bør vi være imod. Det gælder for det almindelige budget samt for Parlamentets budget. Ordføreren har allerede nævnt eksempler på områder, hvor vi har forsøgt at spare i Parlamentets budget. Jeg vil blot nævne et, nemlig frigivelsen af reserven til anden tranche på 1 500 EUR pr. medlem pr. måned. Vi er nødt til at kende de fulde omkostninger ved at ansætte ekstra personale, inden vi overvejer at frigive reserven, og jeg håber, at medlemmerne af Parlamentet støtter dette synspunkt.

Jeg vil også håbe, at medlemmerne ved afstemningen i morgen vil overveje hvert enkelt ændringsforslag nøje for at sikre, at vi har den rigtige balance mellem at investere og leve op til vores ansvar som Parlament på den ene side og forsigtigt offentligt forbrug på den anden. Jeg er sikker på, at ethvert medlem gerne vil sikre, at EU tilbyder merværdi til medlemsstaternes forbrug og til enkeltpersoner og lokalsamfund.

Sluttelig håber jeg, at Rådet under forligsmøderne vil anerkende, at det er nødt til at se på ikke kun nedskæringer, men også på investeringer og vækst til arbejdspladser i hele EU, hvilket vi desperat har behov for.

  Carl Haglund (ALDE). – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordførerne, som har gjort et fortrinligt stykke arbejde. Jeg vil også gerne takke ordføreren for Budgetudvalget, som ledte forhandlingerne særdeles godt.

Vi lever i vanskelige økonomiske tider, hvilket mine kolleger i Parlamentet har bevidnet. På vegne af min gruppe var jeg ansvarlig for det, der blev benævnt "andre dele af budgettet". I vanskelige økonomiske tider er det nemt at ende med en symbolsk forhandling om Parlamentets egne udgifter og udgiftsstigninger. Det kan nemt fortolkes som populistisk, men som mine kolleger fra Det Forenede Kongerige påpegede, har udgifterne til sekretærbistand og til Parlamentets repræsentation symbolsk betydning, selv om de bestemt ikke er særlig store, hvis vi ser dem i forhold til de store linjer og EU's budget. Vi bør nok se på vores egne udgifter og afholde os fra at forøge dem i økonomisk vanskelige tider.

Hvad angår forslaget til budget overordnet betragtet, vil jeg gerne udtrykke min kritik af Rådet. Jeg forstår, at Rådet ønskede at foretage visse nedskæringer i årets budget. Det er fuldstændig logisk, at vi f.eks. ikke ønsker en stigning på 6 %, men samtidig er det ikke særlig konsekvent, at vi skærer ned i forskning og udvikling og innovation, når vi så sent som sidste forår i fællesskab blev enige om Europa 2020-strategien, hvor disse områder er centrale nøgleområder. Derfor virker Rådets prioriteringer for 2011-budgettet temmelig ulogiske.

Sluttelig hvad angår forhandlingen om vores egne ressourcer, er der mange af os i Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, der i høj grad hilser denne forhandling velkommen. Den er nødvendig. Vi udkæmper i øjeblikket en form for brydekamp om finansieringen af budgettet, og det er ikke særlig konstruktivt. Det er godt, at vi nu kan drøfte andre modeller til sikring af EU's fremtidige budget.

  François Alfonsi (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand! Budgettet for 2011 er det første under Lissabontraktatens nye bestemmelser. Vores ordførere har gjort et godt stykke arbejde på vegne af de europæiske institutioner, og det takker jeg dem for. Det er lykkedes Parlamentet at modstå presset for at indføre budgetmæssig tilbageholdenhed på bekostning af vores prioriteter, især inden for bæredygtig udvikling. Vi hilser med tilfredshed nogle af de ændringsforslag, der er blevet vedtaget.

Som medlem fra Korsika hilser jeg derfor med tilfredshed, at der fremover er europæiske midler tilgængelige for Europas truede sprog uanset deres status i deres medlemsstat. Vi mener også, at dette EU-budget skaber debat om emner, der er afgørende for Europas fremtid. Efter vores mening er en stemme for 2011-budgettet første skridt. Parlamentets arbejde er kun lige begyndt.

Først må vi få vores nye beføjelser til at fungere. Kommissionen og statscheferne har modtaget interessante signaler i denne forbindelse, ikke mindst i forhold til ITER-projektet.

For det andet må vi tage hul på en diskussion og dermed også etablere en magtbalance med henblik på en forøgelse af vores ressourcer i forbindelse med den kommende flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Det er nødvendigt, at EU får sine egne ressourcer, f.eks. en skat på finansielle transaktioner eller indførelsen af en europæisk CO2-afgift.

Budgettet for 2011 fører derfor udtrykkeligt til diskussioner, selv om de kun er skrevet symbolsk ind. Med dette budget har Parlamentet taget mål af sine nye ansvarsområder og forbereder sig på diskussioner, der vil afgøre EU's fremtid.

  Lajos Bokros (ECR). – (EN) Hr. formand! Budgettet for 2011 er det første, der udarbejdes under Lissabontraktaten, men ikke det første i sparetider. Den globale finanskrise har afsløret de dybe strukturelle svagheder i den europæiske udviklingsmodel, der er baseret på høje skatter, en høj grad af økonomisk omfordeling, ufleksible arbejdsmarkeder og unødvendigt langvarige velfærdsydelser. Tiden er inde til at tænke nyt og omstrukturere skattepolitikken, ikke kun på nationalt, men også på europæisk plan.

EU's budget for 2011 viser visse tegn på tilbageholdenhed, men det går ikke langt nok i forhold til strukturelle ændringer. Det hænger sammen med, at mange mennesker tror, at kvantitet er kvalitet, dvs. at jo større udgifter, jo bedre indflydelse på europæisk økonomi og samfund. Desuden forlanger de yderligere midler, fordi Lissabontraktaten og Europa 2020-strategien har pålagt Fællesskabet nye mandater.

Men deri ligger en grundlæggende misforståelse. EU's budget er lille sammenlignet med de nationale budgetter, og det med rette. Det behøver ikke vokse for at kunne udføre sine funktioner. Det, der betyder mest, er budgettets struktur og effektiviteten af forbruget. Skarp fokus på innovation, F&U, videregående uddannelse, udvalgte områder inden for energitransport, landbrug og udvikling af landområder er tilstrækkeligt. Vores budget er helt uligt de nationale budgetter, som indeholder meget få diskretionære udgifter. Vi har stor diskretion. EU's budget skal betragtes som et anlægsbudget, ikke et driftsbudget. Det burde kun fokusere på investeringer i den fælles europæiske fremtid.

Det er grunden til, at vores gruppe er overbevist om, at EU's budget ikke behøver vokse. Det vil aldrig erstatte nationale budgetter, der repræsenterer national suverænitet. Der er ikke behov for en skat for hele EU. Skatter på EU-plan ville ikke erstatte, men uvægerligt supplere national beskatning og dermed yderligere forøge det europæiske områdes skattemæssige ulemper i forhold til resten af verden.

ECR-Gruppen siger også nej til obligationsudstedelse. Gældspapirer indebærer gæld og ville åbne døren for underskud, der opbygger gæld. Vi har gæld nok på nationalt plan og endnu flere ufinansierede forpligtelser. Vi har ikke brug for yderligere lag af gæld, der ville ødelægge fremtiden for Europas ungdom og gøre Europas kurs mod afgrunden uoprettelig. ECR-Gruppen støtter prioriteterne i budgettet for 2011 som beskrevet af ordføreren – ungdom, uddannelse og mobilitet – men hvis vi tager disse målsætninger alvorligt, følger det logisk, at det, de unge har brug for, bestemt ikke er en større skattebyrde i en tid med ugunstig demografisk udvikling, men derimod større solidaritet og investeringer i vores fælles fremtid.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær! Dette budget afgøres ligesom de øvrige af begrænsningerne i en yderst stram flerårig finansiel ramme, som i praksis afsporer enhver potentiel økonomisk og social samhørighed. Der er derfor akut behov for en midtvejsrevision af denne finansielle ramme, som andre også har sagt. Men det foreslåede budget er igen mindre end det beløb, der er aftalt i den flerårige finansielle ramme. Stående over for krisen, arbejdsløshed og millioner af menneskers leveforhold, der bliver stadig værre, er vi alle dermed igen klar over, hvad den højt besungne europæiske solidaritet i virkeligheden betyder for nogle.

Budgettet er enten et værktøj for solidaritet, for reducering af uligheder, fremme af økonomisk og social samhørighed, beskæftigelse og socialt fremskridt, hvorved det tjener arbejdstagernes og folkets interesser, eller også er det snarere et værktøj for ulighed, for fremme af neoliberale sager, jobusikkerhed, arbejdsløshed, ekstern interventionspolitik og krig, hvorved det er en hån mod arbejdstagernes og folkets interesser.

Det er også det budskab, der præger de voksende kampe i hele Europa. Budgettets ringe størrelse har fra starten kompromitteret dets fordelingspolitiske rolle, fjernet enhver retfærdighed og forværret de skadelige virkninger af de politikker, som EU har tilstræbt.

Derfor vil vi gerne sige, at der findes et alternativ til dette budget, som ikke kun er muligt, men også i stigende grad nødvendigt. Med dette for øje omfatter vores forskellige forslag oprettelsen af et europæisk program for beskæftigelse og bæredygtig udvikling, der påvirker 1 % af EU's BNP suppleret med kapital fra medlemsstaterne. Målet hermed ville være at opnå reel konvergens, fremme hvert lands potentiale, bæredygtig brug af deres ressourcer, investeringer i produktion og oprettelse af arbejdspladser med rettigheder.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  Bastiaan Belder (EFD). – (NL) Fru formand! Den økonomiske krise har tvunget os til at spare, hvilket fremgår meget tydeligt af medlemsstaternes budgetter. Parlamentet vælger derimod at forøge EU's budget for 2011. Der er ingen berettigelse for, at ordførerne på højt politisk plan stadig beskyldes for at foreslå overdrevent små beløb.

Desuden har Parlamentet udtrykt sit ønske om, at EU skal være mere uafhængigt i inddrivelsen af egne ressourcer. Dermed er princippet om, at medlemsstaterne finansierer EU, under angreb. Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet foreslår en skat på finansielle transaktioner, hvis provenu skulle gå til EU's budget. En EU-skat er derimod ikke ønskelig. Hvis der indføres en skat på banker, skulle provenuet gå til at betale af på medlemsstaternes høje offentlige gæld. Det er trods alt dem, der har været nødt til at bruge store summer på at redde bankerne.

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! EU's budget for 2011 er en udfordring for alle, Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Siden Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet haft større ansvar og mere lovgivningsmæssigt arbejde. Jeg vil først og fremmest påpege, at EU's budget i øjeblikket udgør lidt over 1 % af BNI.

Der er tre ting, jeg især gerne vil kommentere:

For det første har EU's budget for 2011 faste prioriteter, som skal styrkes i lyset af de økonomiske problemer, der præger hele Europa efter de seneste års strukturelle krise. Frem for alt skal nedbringelsen af den aktuelle arbejdsløshed i Europa forblive et centralt element i vores indsats, f.eks. gennem investeringer i økonomien, industrien, turisme og energi- og klimapolitik og ved at beskytte eksisterende arbejdspladser og skabe nye. I den forbindelse tænker jeg især på prioritetsområderne ungdom, uddannelse og mobilitet. Vi må skænke programmer som handlingsprogrammet for livslang læring og programmet Aktive Unge stor opmærksomhed. De støtter EU's strategi for økonomisk genopretning og EU 2020-strategien. Med bedre uddannelse – især uddannelse, der giver dem kvalifikationer – vil der skabes betydelig bedre muligheder på arbejdsmarkedet for de unge. Erasmus fremmer ikke kun tilegnelsen af sprog, men også mobilitet – hvilket er essentielt i globaliseringens tidsalder. Men hvad angår mobilitet, må de unge også tage ansvar, og dette program burde anvendes langt mere.

For det andet skal det primære mål med den fælles landbrugspolitik fortsat være at bibeholde markedsstabilitet og fødevaresikkerhed.

Sidst, men ikke mindst er min tredje pointe, at vi ikke har så mange penge i disse økonomisk vanskelige tider. Som jeg har sagt mange gange før, er vi nødt til at effektivisere bureaukratiet på ethvert muligt område, og vi er nødt til at finde synergier med medlemsstaterne og udnytte dem.

  Alain Lamassoure (PPE). – (FR) Fru formand, ministre, hr. kommissær! Budgetudvalget har ønsket at opføre sig ansvarlig ved at vedtage disse ændringsforslag til forslaget om budget for 2011. Vi forstår godt regeringernes standpunkt, hr. minister.

Der gennemføres modige og upopulære politikker i alle landene for at reducere underskuddene, der har vokset sig uacceptabelt store. Parlamentet har støttet disse politikker. I en sammenhæng som denne kan vi ikke bede medlemsstaterne om at forøge deres skatter eller gæld for at finansiere en betydelig forøgelse i EU's budget.

Derfor vil Parlamentet for første gang i 20 år ikke stemme for et ændringsforslag, der overskrider lofterne i det aktuelle finansielle overslag. Hvor Rådet har nået en symbolsk stigning på 0,2 % af forpligtelsesbevillingerne, foreslår Budgetudvalget ligeledes 0,8 % i løbende priser, dvs. en reduktion. Hvad betalingerne angår, vil Parlamentet lytte nøje til Rådet, hvis klare budskab er blevet forstået.

Til gengæld forventer Parlamentet en tilsvarende ansvarlighed fra Rådets side. Lissabontraktaten giver EU nye eller større beføjelser, f.eks. en fælles energipolitik, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, en fælles immigrationspolitik, en fælles rumpolitik osv. Ville det være ansvarligt at lade borgerne tro, at disse politikker skal gennemføres uden at afsætte en eneste euro til dem i hele første halvdel af dette årti? Det ambitiøse Europa 2020-program blev enstemmigt vedtaget af Det Europæiske Råd i juli. Er det ansvarligt at dukke op seks måneder senere uden nogen som helst idé om, hvordan det skal finansieres? Vi bemærker, at finansieringen af EU's budget ved hjælp af afgifter på nationale budgetter i dag har ført til et politisk og finansielt dødvande. Ville det være ansvarligt at nægte at udvikle dette system yderligere?

Efter vores mening bør forhandlingerne om budgettet for 2011, det første budget under Lissabontraktatens bestemmelser, også ledsages af en politisk aftale om at garantere den fremtidige finansiering af EU's politikker, en aftale om en revision af de finansielle overslag fra 2012, som skal supplere finansieringen af projekter, der allerede er igangsat, såsom ITER og Galileo, og begynde at finansiere nye beføjelser fra Lissabontraktaten og prioriteterne fra Europa 2020 samt en aftale om at åbne debatten om reformen af vores egne ressourcer. Parlamentet opfordrede til denne reform for tre år siden. Det glæder os, at Kommissionen har taget de første spæde skridt i retning af at fremlægge nogle af mulighederne.

Lad os være enige om at arbejde sammen om dette mellem de tre institutioner med hjælp fra de nationale parlamenter. Vi har brug for en aftale om proceduren og en tidsplan inden for denne overordnede aftale, som vi ligesom Rådet slår energisk til lyd for.

  Ivailo Kalfin (S&D). – (BG) Fru formand! Som mine kolleger allerede har nævnt, er EU's budget for 2011 ved at blive godkendt ved hjælp af en ny procedure, som Parlamentet og Rådet må nå til enighed om. Det anerkender Parlamentet fuldt ud.

Under drøftelserne i Budgetudvalget indtog vi en meget ansvarlig holdning, og vi undlod at gøre det, der er den mest almindelige ting at gøre for hvert eneste medlem af hvert eneste parlament, nemlig at bede om flere penge, da vi så ville komme i konflikt med repræsentanterne for den udøvende magt.

Tværtimod anerkendte vi, at i en økonomisk recession, hvor nationale budgetter er under konstant pres for indskrænkninger, må EU's budget gå foran som et godt eksempel. Opfordringen fra medlemsstaterne, som afspejler de europæiske borgeres holdning, er, at enhver lejlighed til forsvarlighed og større effektivitet i forhold til at bruge offentlige ressourcer skal udnyttes.

Vi udnyttede enhver lejlighed til at forøge effektiviteten. Resultatet er det, vi har foreslået. For første gang nogensinde er Parlamentet så ansvarligt helt fra starten af budgetforhandlingen. Samtidig forventer jeg, at Rådet også vil tage sine standpunkter op til fornyet overvejelse.

Vi må ikke glemme, at der er grænser for, hvor meget man kan forøge effektiviteten. En reduktion i ressourcerne er ensbetydende med en reduktion i de politiske ambitioner. Hvilken slags signal sender Rådet ved at foreslå en drastisk reduktion i ressourcerne under budgetpost 1a? Disse ressourcer er specifikt beregnet til innovation og smart vækst, hvilket også udgør grundlaget for alle de nationale programmer til at slippe ud af recessionen og for Europa 2020-strategien.

Hvordan kan vi opfylde disse målsætninger, hvis budgettet bliver skåret ned? Det betyder i praksis, at vi forkaster en række europæiske prioriteter. Hvornår er vi ærlige over for Europas borgere? Når Rådet officielt offentliggør nye politikker, når det giver de europæiske institutioner nye funktioner, eller når der ikke opnås enighed om at reducere ressourcerne?

I de seneste år har EU's budget udgjort en stadig mindre del af EU's økonomi. Samtidig er der sket en stigning i antallet af funktioner, der pålægges EU. Det kaster lys på, at budgettet er et grundlæggende instrument til opfyldelse af visse politiske målsætninger. Det er ikke et mål i sig selv. Det europæiske budget giver skatteyderne merværdi. Det opnår langt mere, end der kan opnås med de samme ressourcer, hvis de bruges af 27 medlemsstater.

Man kan ikke drage en direkte parallel mellem EU's og de nationale budgetter. Den aktuelle udgiftsreduktion i nationale budgetter er en konsekvens af sidste års stigning. Det skete ikke med EU's budget, som er langt mere stabilt.

  Alexander Alvaro (ALDE). – (DE) Fru formand! Jeg vil især gerne takke de to ordførere. Som mange af mine kolleger allerede har sagt, lader det til, at vi anvender en ligning, der hedder "flere penge er lig med bedre politikker". Men jeg mener, at sandheden er den stik modsatte, nemlig at bedre politikker berettiger flere penge. Det skal være sådan, at de penge, vi stiller til rådighed, bruges effektivt. Det vil også føre til succes at betragte det som et grundlæggende kriterium sammen med tilsvarende kontroller. Det giver ingen mening, at vi finansierer hellige køer såsom landbrugsbudgettet og struktur- og samhørighedspolitikken, hvis vi ikke samtidig reformerer og moderniserer dem. Mange af mine kolleger har sagt – og det er jeg fuldstændig enig i – at vi er nødt til at koncentrere os om områderne forskning og udvikling, vedvarende energi, energisikkerhed og uddannelsesmæssig mobilitet.

Hvad angår spørgsmålet om disciplin, vil jeg gerne endnu en gang nævne aftalen fra Deauville, for disciplin er noget, vi også må forvente fra medlemsstaterne. Nyhedsbureauet AFP har citeret en fransk repræsentant for at sige, at der er ayatollaher i Tyskland, der indtager en hård, preussisk holdning i disse spørgsmål, med henvisning til den tyske regerings ubøjelige standpunkt. Personligt tvivler jeg på, at den franske repræsentant for Europa har en så savoir-vivre-agtig indstilling, at penge, som vi ikke har, skal deles gavmildt ud, så fremtidige generationer må betale for gæld, der optages i dag. Jeg nægter at tro, at det er, hvad medlemsstaterne ønsker, og det er på høje tid, at vi viser det under de relevante budgetforhandlinger ved at udvise den disciplin, som vi opfordrede til og udviste i maj.

  James Elles (ECR). – (EN) Fru formand! Tillykke til ordførerne under disse meget udfordrende og vanskelige finansielle forhold, som vi har hørt under forhandlingen her i eftermiddag.

I en tid, hvor den britiske regering foreslår de mest vidtrækkende budgetnedskæringer i en generation, har vi Konservative opfordret til en fastfrysning af EU's forbrug. Vi mener, at EU's budget skal anvendes til at tilføje reel merværdi på områder som sikring af økonomisk vækst nu og genopretning i fremtiden, stabilitet i EU og resten af verden, reduktion af global fattigdom og bekæmpelse af den fælles udfordring, som klimaforandringerne udgør.

Endvidere har vi foreslået ændringsforslag til budgetbeslutningen, hvor vi gerne vil afklare tre konkrete punkter, f.eks. udgifterne til Parlamentets eksterne kontorer i medlemsstaterne, bekymring over ikkestatslige organisationers finansiering, hvilket vi gerne ville have en rapport om fra Kommissionen, og sidst, men ikke mindst tjenestemandsvedtægtens generøse pensionsordninger, herunder for pensionerede kommissærer. Disse er spørgsmål, som vi ønsker afklaret i de kommende måneder.

Hvad angår det mere overordnede synspunkt, modtog vi en pressemeddelelse fra Kommissionen her til eftermiddag.

For det første mener vi ikke, at dette er et godt tidspunkt til at overveje yderligere ressourcer til én selv midt i den værste finansielle krise i 70 år.

For det andet, selv om vi er enige i, at vi har brug for større fleksibilitet, og i, at der skal lægges større vægt på resultater og input, hvordan er det så foreneligt med at opfordre til et 10-årigt finansielt overslag, når vi kan se, at resultaterne af en midtvejsrevision er fuldstændig nyttesløse i den form for øvelse, vi er i gang med? Vi kan ikke hugge tallene ud i sten ti år i forvejen, når vi ikke engang ved, hvordan den europæiske økonomi vil se ud om to år.

Til sidst, hvad mit land angår, vokser vores nettobidrag med 60 % de næste to år, men vi har ikke fået nogen tilsvarende ændring i FLP'en. Hvorfor skulle det være anderledes i år? Vi burde forlange et nettoloft på vores bidrag, indtil vi har et fair system for EU's budget.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). – (EL) Fru formand! Vi ved, at EU's budget er det primære værktøj til at gennemføre politiske retninger og prioriteter med. Vi ved også, at budgettets natur i alt væsentligt afgøres af den finansielle ramme for 2007-2013. Set ud fra en politisk synsvinkel er der altså tale om et ufleksibelt værktøj. Men det, vi ikke forstår – hvis jeg må have lov at sige det – er den absurditet, at under hele den kæmpe finansielle krise, som familier og arbejdstagere, små og mellemstore virksomheder og unge mennesker er blevet ofre for, begrænser samtlige forslag fra såvel Kommissionen som Rådet sig til incitamenter for private selskaber. Gennem alle disse år er det bestemt dogmatismen om det såkaldt frie marked og den ambitiøse Lissabonstrategi, der har haft skylden for akut arbejdsløshed og den voksende fattigdom og underbeskæftigelse. Hvad har vi opnået i alle disse år ved at fokusere på udstyr og en strategisk tilgang til internationale bestemmelser, hvilket bibeholdes i det foreslåede budget? Hvis den eksisterende model har slået fejl, hvorfor så ikke foreslå dristige sociale forandringer?

Sluttelig vil jeg gerne henlede opmærksomheden på problemet med folk, der forsvandt på Cypern efter den tyrkiske invasion, og begivenhederne mellem 1963 og 1967, som førte til delingen af øen. Vi hilser med tilfredshed, at Parlamentet igen har godkendt en bevilling på 3 mio. EUR til Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern. Det bliver en sag for både tyrkisk-cyprioter og græsk-cyprioter. Men jeg må understrege, at Tyrkiet er nødt til at tillade, at vores savnedes skæbne bliver afklaret på en systematisk og konsekvent måde, og fremlægge alle oplysninger, der er klassificeret som militære hemmeligheder.

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Fru formand! Her i Parlamentet repræsenterer jeg den befolkningsgruppe, der forholdsmæssigt yder det største nettobidrag af skatteydernes penge til EU. Hver flamlænder yder hvert år et nettobidrag på ca. 290 EUR til de europæiske institutioners drift. Vi flamlændere er førende blandt Europas skatteydere.

Derfor betragter jeg det som særlig uacceptabelt, at den foreliggende betænkning allerede i de første afsnit løfter pegefingeren over for dem, der vover at stille spørgsmål – berettigede spørgsmål – om størrelsen af bidragene til EU og om udbyttet af en stor del af EU's forbrug. Det er alt andet end sikkert, at skatteydernes penge bruges mere effektivt på europæisk plan end tættere på skatteyderen. Faktisk er sandheden den stik modsatte.

Den måde, hvorpå EU's administrative kolos fortsat udvides, finder jeg også uacceptabel, især nu hvor der betales fyrstelige lønninger og godtgørelser i alle de europæiske institutioner – for ikke at nævne de europæiske subsidier. F.eks. gives der 1 mia. EUR årligt til ikkestatslige organisationer, der nærmest ikke er underlagt nogen form for effektivitetskriterium.

Alle EU's medlemsstater står over for at skulle gøre en kæmpe finanspolitisk indsats og foretage besparelser. Vi burde kunne forvente en lagt større indsats fra EU's side, men vi betragter åbenbart os selv som hævet over pøblen. Det er endnu en forspildt mulighed for Parlamentet og EU.

  Reimer Böge (PPE). – (DE) Fru formand! Angående det, hr. Vanhecke sagde, er jeg fristet til at sige, sikke en lav forsikringspræmie det er for flamske EU-borgere, for EU garanterer fred, frihed, velstand og forhåbentlig også respekt og tolerance for alle i EU.

Vi drøfter budgettet for 2011 på et tidspunkt, hvor vi er ved at konsolidere de offentlige budgetter. Selv om det europæiske budgets struktur naturligvis ikke kan sammenlignes med de nationale budgetters struktur, er vi også nødt til at være tilbageholdende, og vi må ikke desto mindre tale om områder, vi skal fokusere på i fremtiden. Det er her, vi skal udvise balancekunst. Kommissionens og Rådets afvisning af at gennemføre en gennemgang og revision ville i praksis medføre en forsinket ikrafttræden af Lissabontraktatens budgetmæssige aspekter. Midt i globaliseringen, hvor det er et spørgsmål om EU's økonomiske og politiske overlevelse, er det ikke en hensigtsmæssig reaktion på spørgsmålene om fremtiden. Under forligsprocessen håber jeg, at vi endelig vil have lejlighed til at tale fornuftigt og på lige vilkår om merværdi og subsidiaritet, om positive og negative prioriteter og samtidig om de akutte politiske nødvendigheder.

Sideløbende skal vi også drøfte justeringer i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin (IIA). Vi er nødt til at blive enige om en procedure for, hvordan vi i fremtiden vil drøfte og i fællesskab træffe beslutninger om den flerårige finansielle ramme. Der er brug for større fleksibilitet på grundlag af punkt 21 og 23 i IIA. Og endvidere – undskyld til Kommissionen – hvis anvendelsen af EU's budget til stabilitetsmekanismen ifølge Deres dokument repræsenterer en innovativ brug af EU's budget, vil jeg sige, at det i princippet repræsenterer en omgåelse af Parlamentet. Det er noget, vi også er nødt til at arbejde på.

Jeg har en afsluttende og meget vigtig bemærkning til Rådet. De klager over, at vi er nødt til at foretage reduktioner i forhold til ITER. Vi ønsker en pålidelig flerårig løsning for ITER, men De burde ikke klage over de aktuelle nedskæringer, samtidig med at ITER's ledelsesstrukturer er dårlige. Det skal løses først, og derefter vil vi finde en fornuftig løsning, men ikke en, der er opdelt i små bidder og fordelt over tre år.

  Eider Gardiazábal Rubial (S&D). – (ES) Fru formand! Vi gennemfører nye politikker, vi accepterer nye udfordringer, vi giver tilsagn til tredjelande, men når sandhedens øjeblik er inde, vil De ikke finansiere dem med nye penge.

Det lader til, at instruksen fra Rådet og Kommissionen er at tage hånd om de nye prioriteter, men nedskære de gamle. Den holdning er vi ikke enige i. Desuden mener jeg, at det kun kan have to forklaringer. Enten er der mangel på ansvar for de faktiske beslutninger, som er blevet truffet, eller også kan vi tro, at der findes en antieuropæisk følelse, der er mere eller mindre forklædt.

Hvis jeg skal vælge i den første kategori, ville jeg sige, at når man accepterer en forpligtelse, må man overholde den. Derfor kan vi ikke støtte, at der tages 100 % hånd om det seneste behov, mens vi glemmer dem, der åbenbart er mindre aktuelle.

Dem, hvis eneste mål er at beskære EU's budget, vil jeg bede tænke sig om to gange. Jeg ved, at der er nogle, der gør det, fordi de ikke tror på europæisk integration. Faktisk er der nogle, der ikke kan lide tanken om at bygge noget sammen, som vi desværre har set her i Parlamentet. De foretrækker at arbejde for sig selv uden at bekymre sig om deres naboer. Men de er indtil videre i mindretal.

Under alle omstændigheder skal Forligsudvalget træffe en beslutning, og vi er enige om de grundlæggende spørgsmål. Vi ønsker også at finansiere den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER). Spørgsmålet er, hvordan. Skal vi finansiere de nye prioriteter ved at skære ned på de foregående, som Rådet og Kommissionen ønsker, eller skal vi gøre det ordentligt?

Vi indgik en aftale og fandt 1,8 mia. EUR til den europæiske økonomiske genopretningsplan. Hvorfor skal vi nu skære ned i rammeprogrammet for forskning for at finansiere ITER? Lad os være konsekvente.

Vi kan ikke med stor fanfare offentliggøre Europa 2020-strategien i forsøget på at sikre bæredygtig vækst ud fra en økonomisk, social og miljømæssig synsvinkel og opnå, hvad Lissabonstrategien ikke opnåede, for straks efter at skære ned i f.eks. forskningsudgifterne for at finansiere andre forskningsudgifter. De retfærdiggør det ved at sige, at vi befinder os i nedskæringernes tidsalder.

Men sagen er, at de reducerer budgettet hvert år, og den aktuelle finansielle ramme blev vedtaget i 2005, hvor vi var midt i en økonomisk højkonjunktur! Det er derfor, vi skændes om et par hundrede mio. EUR– på grund af deres mangel på ambition i 2005, og fordi der er krise.

De burde ikke fortælle os, at medlemsstaternes statskasser vil gå bankerot på grund af de initiativer, vi beder om. Jeg vil bare påpege, at vi taler om en budgetmæssig indsats, der svarer til 0,003 % af EU's BNP. Det synes jeg, er ganske acceptabelt.

  Riikka Manner (ALDE). – (FI) Fru formand, hr. kommissær! Mens dette budget er ved at blive udarbejdet, har vi hørt fra flere sider, at EU burde stramme livremmen ind i lyset af den aktuelle økonomiske malstrøm. Men vi kan ikke stille os tilfredse med et recessionsbudget, hvor vi ville være nødt til at svigte vores fælles forpligtelser og muligvis også vores internationale forpligtelser.

Det, der især har været bekymrende ved Rådets nedskæringer, er, at de som tidligere nævnt bl.a. har været målrettet forskning og udvikling. Bare fordi medlemsstaterne gerne ser økonomisk vækst og mindre offentlig gæld, berettiger det os ikke til at lade vores prioriteter gå til spilde. Mens stormen raser, er vi nødt til at se mere beslutsomt fremad. Det har f.eks. vist sig at være en god metode i mit land, Finland.

Lissabonmålene indeholdt tallet 3 % af BNP som mål for forskning og udvikling. I øjeblikket er det omkring 1,9 % for hele EU. Det er blevet anslået, at en forøgelse på 1 % vil skabe op til flere mio. arbejdspladser. Der er altså mange gode grunde til at forsøge at opfylde dette meget vigtige og ambitiøse mål.

Efter min mening viser budgettet for 2011, som vi skal stemme om i morgen, at Budgetudvalget betragter det som vigtigt, at vi også i fremtiden forsøger at skabe vækst gennem regionerne. Derfor er Rådets nedskæringer i regionaludvikling fuldstændig uholdbare. Jeg vil håbe, at Rådet også værdsætter vigtigheden af regionalpolitik og dens stærke forbindelse til Europa 2020-strategien.

  Hynek Fajmon (ECR). – (CS) Fru formand! Jeg vil gerne komme med tre bemærkninger til forberedelsen af EU's budget for næste år. Efter min mening skal vi forsøge at gøre følgende. For det første skal Parlamentet tage den faktiske økonomiske situation i medlemsstaterne i betragtning – at økonomien i de fleste af EU's medlemsstater enten er i tilbagegang eller stagnerer, og at den kun vokser i nogle få lande. Det må vi huske, og derfor kan vi ikke bede om en forøgelse af det europæiske forbrug i en situation, hvor der er mangel på ressourcer. For det andet skal Parlamentet fortsætte traditionen med balanceret forvaltning af EU's budgetter. Det er godt, at vi har balancerede budgetter, og at vi ikke er nødt til at indføre hjælpepakker på grund af gæld ligesom næsten alle medlemsstater. For det tredje skal Parlamentet drøfte budgettet på en sådan måde, at vi kan gå videre til at vedtage det som sædvanlig ved det sidste plenarmøde før jul. Visheden om budgettets vedtagelse er vigtig for den økonomiske stabilitet i Europa, og vi bør kunne støtte den på denne måde.

  Giovanni La Via (PPE). – (IT) Fru formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at takke fru Jędrzejewska og de andre medlemmer for det fortrinlige arbejde, de har udført sidste par måneder, som har gjort det muligt at tage stilling til budgettet for 2011 – først Kommissionens budget og i morgen Parlamentets.

Efter min mening skal udgangspunktet for europæisk initiativ i forhold til budgettet være begrebet europæisk merværdi, der, som De ved, betyder, at Europas forbrug skal medføre tydelige, synlige fordele for EU og dets borgere. I den forbindelse skal det understreges, at indførelsen af nye politikker og udvidelsen af beføjelser, der allerede er anerkendt i hele EU, f.eks. følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden, har gjort det mere tydeligt end nogensinde, at der er brug for et tilstrækkeligt budget.

Derfor mener jeg, at EU's budget skal forblive stort nok til at opnå resultater, der ikke kunne opnås ved noget andet forbrug på nationalt eller lokalt plan. Det er endnu vigtigere i krisetider som nu, hvor medlemsstaterne arbejder ihærdigt på den hårde opgave, det er at holde forbruget under kontrol og sikre balance i deres egne budgetter, og hvor Budgetudvalget rigeligt har bevist sin omhyggelige og ansvarlige politik ved at holde sig inden for grænserne af den flerårige finansielle ramme for første gang i 20 år.

Parlamentet har besluttet at følge Kommissionens oprindelige holdning på mange områder, samtidig med at det også afsætter midler til en række forøgelser, der skal finansiere dets egne prioriteter, foreslået siden marts 2010, såsom ungdom, mobilitet, forskning og innovation. Det har derfor fjernet de nedskæringer, Rådet har foreslået, som ofte ramte i flæng, endda i centrale budgetposter, som tilfældet var med regnskabsafslutningen under budgetpost 2, der afslørede en mangel på klar, velbegrundet politisk beslutningstagning som grundlag for forslaget.

Jeg mener også, at budgettet for den fælles landbrugspolitik (FLP) skal bibeholdes på sit nuværende niveau, især i lyset af næste revision af FLP'en, der skal finde sted efter 2013, og som derfor vil kræve tilstrækkelig finansiering i tråd med beløbet i det aktuelle budget.

  Edit Herczog (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg ved ikke, hvad der egentlig skete, men jeg vil gerne tale som ordfører for Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE). Jeg vil med glæde bruge S&D-Gruppens tid, for dette er et sjældent tilfælde, hvor Socialdemokraterne, ITRE-udvalget og Budgetudvalget er blevet enstemmigt enige. Så jeg taler gerne i en hvilken som helst egenskab. Den enstemmige aftale ligger fast.

Hvad angår kapitel 1a og 5 om forvaltning af F&U, synes vi alle, at det simpelthen ikke er acceptabelt med de nedskæringer, Rådet foreslår, i sammenligning med Kommissionens oprindelige forslag. Disse nedskæringer er ganske enkelt ikke acceptable inden for økonomisk genopretning og stimulering, politikker om iværksættere, SMV'er, den digitale dagsorden, innovationspolitikker, F&U-politikker, rumpolitikker og programmer som ITER.

Budgettet skal være på linje med de fine ord i traktaten og i vores politikker som EU 2020, den store innovationsunion, digital adgang for alle, næstegenerationsnetværket osv.

Vores ord skal være på linje med tallene i budgettet. Så budgettet skal være på linje med udfordringerne i den globale verden af det 21. århundrede.

Vi kan stoppe Europa, men vi kan ikke forhindre verden i at udvikle sig, og derfor er der enstemmighed i vores udvalg – bed først om at få budgettet ført tilbage til Kommissionens forslag – hvilket allerede var et kompromis, for vi ville have behøvet mere – og derefter om at finde yderligere ressourcer til de nye politikker i henhold til Lissabontraktaten, nemlig rumpolitik og ITER.

Forestillingen må fortsætte. Vi er klar til under forligsproceduren at finde et kompromis, der er det bedste for Europas borgere, der lever i det 21. århundrede.

  Gerben-Jan Gerbrandy (ALDE). – (NL) Fru formand! Mit parti ser intet behov for, at budgettet for 2011 skulle være større end det for 2010. Det er ikke nødvendigt. Det, vi til gengæld ønsker, er, at midlerne bruges meget mere kløgtigt, på en måde, der virkelig sætter os i stand til at opnå europæisk merværdi.

Det har Rådet desværre ikke gjort. Tværtimod har det bibeholdt præcis de områder, hvor fremtiden ikke ligger – landbrug og samhørighed – og sparer på viden, innovation, bæredygtighed og energi, præcis de investeringer, der vil afgøre vores konkurrenceevne i fremtiden. Derfor overrasker det mig ikke, at ikke mindre end syv medlemsstater stemte imod Rådets fælles holdning.

Som De alle ved, er budgettet mejslet i sten, og vi, Parlamentet, har stort set ingen fleksibilitet til at flytte rundt på tingene mellem kapitlerne. Det har Rådet også allerede beklaget sig over. Det er også meget beklageligt, at revisionen af det aktuelle finansielle overslag først er færdig i dag, alt for sent til at indføre en sådan fleksibilitet. Resultatet af alt dette er, at Parlamentet, som jeg ser det, ikke har noget valg. Vi er nødt til at forøge de nødvendige investeringer i viden, innovation, bæredygtighed og energi, hvilket medfører et større budget, men Rådet giver os ikke noget valg.

Sluttelig er vi nødt til at få vores egne ressourcer, for det er den eneste måde at få Rådet til at skifte mening.

  Konrad Szymański (ECR). – (PL) Fru formand! Vi taler om EU's nye budget i forbindelse med krisen for de offentlige finanser i rigtig mange medlemsstater og meget alvorlige nedskæringer i nationale budgetter, så det er ikke underligt, at vi også kigger efter den slags nedskæringer i EU's budget. Jeg vil blot gerne henlede opmærksomheden på, at det mest effektive og stærkeste antikriseinstrument, vi har til rådighed, er det indre marked. Et bæredygtigt indre marked kan opnås hurtigere ved hjælp af investeringer på det samhørighedspolitiske område og med strukturelle investeringer. Undlad derfor at gå efter nedskæringer på disse områder, hvor vi hverken har at gøre med social bistandspolitik eller med at solde penge op, men med investeringer, der hjælper os med at høste alle fordelene af det indre marked, et marked, som vi udvidede i 2004 og 2007.

Og en ting til. Vi taler i dag om det nye budget i forbindelse med opbygningen af diplomatiske institutioner. Forvent ikke, at medlemmer af Parlamentet fra Centraleuropa betingelsesløst vil støtte en forøgelse af udgifterne til Udenrigstjenesten i en situation, hvor deres interesser og deres lande ikke vil få ligelig repræsentation i disse nye institutioner.

  Ingeborg Gräßle (PPE). – (DE) Fru formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den vigtigste ting i forbindelse med budgettet for 2011 er den offentlige mening i medlemsstaterne, og det må vi give Rådet kredit for – på dette punkt har De gjort det godt. De fremlagde et tal, der hedder -2,77 %, men det er fuldstændig meningsløst for de nationale parlamenter, der ikke kender til dette. Med andre ord har De skåret ned i de budgetposter, der alligevel indeholdt for mange penge, og bagefter bliver Parlamentet, som i god tro forsøger at annullere disse nedskæringer, så at sige skurken og får skylden. Det er vældig udspekuleret, men alt for gennemskueligt til, at det vil lykkes for Dem. Som medlem af Budgetkontroludvalget kan jeg ikke se noget tegn på, at Rådet er interesseret i et EU-budget, der er bedre på lang sigt. Så hvor er vores fælles tilsyn og vores fælles budgetkontrol? Hvad Rådet angår, fungerer det ikke.

Jeg vil gerne henstille til – og her appellerer jeg især til mine kolleger i Parlamentet, for i morgen skal vi også tale om reserverne – at vi forbedrer vores kontrolmekanismer. Min bekymring er frem for alt det administrative budget, ganske enkelt fordi der også altid er stor fokus på det i medlemsstaterne. Siden 2007 har vi haft screening af personalet inden for administration og koordinering. Vi må fortsætte med at udføre denne screening. Det har vi endnu en gang oprettet en reserve til. Kommissionen har 100 officielle generaldirektørstillinger – 100 siden i sommer. Men ifølge dens egen kriterier må den kun have 87. En anden reserve vil være med til at tvinge Kommissionen tilbage til sit eget antal på 87. Vi har sagt, at der er behov for bedre tilsyn med gennemførelsen af EU-lovgivning i medlemsstaterne, for overholdelse af loven er en hjørnesten i EU. Det er der også afsat en reserve til. Vi er nødt til at spørge os selv, hvad der bliver af Generaldirektoratet for Udvikling efter etableringen af Udenrigstjenesten, og hvad vil der ske med Samarbejdskontoret EuropeAid? De har mange mennesker gående, og hvis vi ikke passer på, vil der være lige så mange mennesker i delegationerne fra Kommissionen som fra Udenrigstjenesten. Indtil videre har vi kun opnået en effektivitetsforbedring i Udenrigstjenesten på 1 %, selv om målet er 10 %. Også her kunne det være nyttigt med en fælles indsats, og det inviterer jeg Rådet til at gennemføre.

  Jens Geier (S&D). – (DE) Fru formand, hr. Wathelet, hr. kommissær! Jeg mener, at vi alle er enige, selv den herre og de damer blandt euroskeptikerne og anti-Europafraktionerne her i Parlamentet, om at EU udfører temmelig vigtige opgaver, og at udførelsen af disse opgaver er udtryk for europæisk merværdi, fordi nationalstaterne enten ikke kan udføre dem, eller slutmodtagerne ikke ville modtage disse penge fra nationalstaterne. Sidstnævnte scenarie skyldes især, at medlemsstaterne ikke ville investere deres opsparing, men ville være nødt til at bruge den til at nedbringe gæld med, mens EU's budget primært går til investeringer. Så hvis vi ønsker at opfylde de målsætninger, der udstikkes her hver uge, behøver vi et ambitiøst budget, og det betyder ikke færre penge, men flere penge i fremtiden. I den forbindelse mener jeg, at det er vigtigt at understrege, at de nationale budgetter og EU's budget supplerer hinanden.

Rådet og medlemsstaterne opfører sig, som om penge, der tilflyder EU's budget, nærmest forsvinder i et sort hul. Sådan er det ikke. De investeres i målsætninger, som vi tidligere er blevet enige om her. Derfor har vi også brug for en kritisk undersøgelse af det finansielle program på mellemlang sigt, som hr. Böge foreslår. Det viser blot, at Rådet ikke kan sige ja til Lissabontraktaten og samtidig foreslå et eller andet projekt, der skal finansieres, for derefter at sige, at vi ikke får nogen penge til at gennemføre det for. Hvis det ikke er muligt, vil vi ty til de nødvendige sletninger af budgetposter, som Parlamentet ikke betragter som vigtige.

Denne diskussion vil dukke op igen og igen, så længe EU ikke har tilstrækkelige egne midler. Det vigtige – nej, afgørende – er, at disse egne ressourcer ikke pålægger normale lønmodtagere ekstra byrder. Som Socialdemokrat går jeg ind for indførelsen af en skat på finansielle transaktioner, for det vil generelt ikke påvirke normale lønmodtagere, og det vil være med til at slå bremserne i for finansmarkederne. Vi mener fuldt og fast, at dem, der udløste en krise, hvis lige vi aldrig har set, og hvis omkostninger vi alle skal betale for med vores egne medlemsstaters offentlige midler, skal bedes om at kompensere for disse tab.

  Oldřich Vlasák (ECR). – (CS) Fru formand! Offentlige myndigheder på alle niveauer fra kommuner og op må spare. Alle europæiske regeringer uden undtagelse er tvunget til at reducere de offentlige udgifter. Det gælder ikke kun for den meget omtalte situation i Grækenland, som det er lykkedes at nedbringe budgetunderskuddet i årets første seks måneder med 46 %, men også for Tjekkiet, Tyskland, Irland og alle de andre. I øvrigt siger Kommissionen selv tit til medlemsstaterne: "Få jeres offentlige finanser under kontrol i en fart!"

Derfor betragter jeg det som ganske urimeligt, at Kommissionen under en langvarig økonomisk krise igen har foreslået at forøge EU's budget for 2011. Europa må trods alt også spare. Af indlysende årsager er der naturligvis ikke enighed om, hvor der skal spares. Efter min mening skal det ikke være på det regionalpolitiske område, men i stedet i den europæiske administration og på reklameudgifter og udgifter til Bruxelles-bureaukratiet, som udgør næsten 7 %. Det er de administrative udgifter, der traditionelt fører til størst uenighed, og i den forbindelse afviger min opfattelse desværre fra den, flertallet i Parlamentet har.

  Véronique Mathieu (PPE). – (FR) Fru formand! Som opfølgning på Parlamentets beslutning fra i sidste uge om at nægte at meddele decharge af Det Europæiske Politiakademis (Cepol) budget for 2008 vil Parlamentet nu styrke sin position ved at indefryse en del af Cepols budget.

Vi vil bestræbe os på at sikre, at den reserve, som Budgetudvalget har foreslået, når sit mål. Vi vil med andre ord bestræbe os på at sikre, at indefrysningen af en del af Cepols budget ophæves afhængigt af agenturets svar på vores anmodninger i forbindelse med kravet om decharge. Vores afstemning på onsdag er derfor endnu et værktøj, som Parlamentet har til rådighed til at pålægge akademiet at bevise sin pålidelighed.

På dette tidspunkt vil jeg gerne påpege stigningen på 610 % i perioden 2000-2010 i ekstra bidrag til decentraliserede agenturer. Bidragene er dermed vokset fra 95 mio. EUR til 579 mio. EUR, selv om størrelsen af personalet i disse agenturer er vokset med omkring 271 %. I 2000 var der 1 219 medarbejdere i agenturerne, mens der i dag er 4 794.

Mens Europa står over for indskrænkninger af budgetterne på nationalt plan, må rationalisering af agenturerne, hvad angår beføjelser, effektivitet og evaluering af deres kompetenceområder, tages op, og Parlamentet må fremlægge forslag. Spørgsmålet i dag er, om Cepol under de nuværende omstændigheder forsat skal eksistere.

Som politikere må vi definere de europæiske regler, så de midler, der bevilges Fællesskabets agenturer, bruges så effektivt som muligt.

  Roberto Gualtieri (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Det er meget vigtigt, at denne budgetprocedure lykkes, ikke kun fordi det er det første budget under Lissabontraktaten med en ny procedure for og nye funktioner til EU, men især fordi det kommer på et afgørende tidspunkt for Europas fremtid i betragtning af, hvordan det er blevet ramt af en alvorlig krise.

I lyset af krisen overvejer mange regeringer en økonomisk styringsmodel alene baseret på stabilitetsmekanismer, hvilket vil indebære nedskæringer i deres nationale budgetter og måske også EU's. Vi mener på den anden side, at et stærkere europæisk budget støttet af egne ressourcer og en skat på finansielle transaktioner er forudsætningen for effektiv europæisk økonomisk styring og for større disciplin i de nationale budgetter. Derfor må vi beslutte, hvilken vej vi vil gå, og til det formål er de ændringsforslag, som formanden for Rådet betragter som upassende, faktisk yderst vigtige.

Men de største uenigheder vedrører naturligvis tallene. I den forbindelse vil jeg indtrængende opfordre Rådet til at beslutte sig, for det kan ikke være dets ønske at holde sig strengt til margenerne og samtidig forvente, at Parlamentet ikke bringer sine egne prioriteter i spil. På det punkt er Lissabontraktaten helt tydelig. Rådet afgør størrelsen af budgettet, mens Parlamentet har sidste ord i forhold til udnyttelsen af midlerne. Hvad angår budgetpost 4, er vi ikke imod at forøge finansieringen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) eller af finansieringsinstrumentet for industrialiserede lande (ICI+), men vi ønsker ikke, at det skal ske på bekostning af vores prioriteter, nemlig først Palæstina og derefter udviklingssamarbejde.

Rådet har derfor tre muligheder at vælge imellem. Det kan acceptere Parlamentets prioriteter, det kan indvilge i en revision af marginerne, eller det kan acceptere større fleksibilitet af og i budgettet vel vidende, at Parlamentet vil stå sammen om at forsvare sine rettigheder og prioriteter.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE). – (PT) Fru formand, hr. minister, hr. kommissær! Europas økonomiske genopretning kan kun opnås ved hjælp af et ambitiøst budget, der styrker nøgleområder som uddannelse, unge mennesker og videnskabelig forskning og innovation.

Jeg er tilfreds med Parlamentets forslag til budget for 2011, som vi drøfter i dag, fordi det netop koncentrerer sig om disse prioriteter, og jeg gratulerer ordføreren med det. For første gang er Parlamentet på lige fod med Rådet i denne sag. Det er det første budget efter Lissabontraktaten. Derfor og på grund af den krise, Europa oplever, er det vigtigt, at forligsprocessen lykkes.

Det er afgørende, at EU får et budget, der sikrer gennemførelse af vigtige områder og de nye beføjelser, som traktaten har givet det, f.eks. energi, verdensrummet og udenrigspolitik. Det er vigtigt at kæmpe for det, vi tror på, for et budget, der er visionært i krisetider. Parlamentets forslag afspejler denne ambition. Kun ved at styrke disse områder, f.eks. videnskab og innovation, og ved at bidrage til økonomisk vækst og til flere og bedre arbejdspladser, kan vi gøre Europa til et mere attraktivt sted at bo og arbejde.

  Estelle Grelier (S&D). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Som forhandlingen igen viser, er vi alle enige om én ting, nemlig at jo mere Europa bliver udvidet, jo større beføjelser det får betroet, jo mere udstiller det sine ambitioner og jo færre ressourcer har det til at opfylde dem med. Så alle er enige om diagnosen, men vi er tydeligvis ikke enige om, hvad vi skal gøre for at slippe ud af dette finansielle dødvande. Efterhånden som det, der før var kortsigtet, har varet ved, er EU's budget blevet en fange af nationale bidrag, som udgør næsten 75 % af ressourcerne.

Hvis vi i dag besluttede at hæve udgiftsloftet til det maksimalt tilladte i henhold til traktaterne, ville det indebære en ekstra udgift på over 5 mia. EUR for lande som Frankrig og Tyskland. Alle her er enige om, at det ikke er muligt. Det er ikke et spørgsmål om mere disciplin, eftersom det er folket og i princippet de fattigste, der betaler den højeste pris for konsekvenserne af disse nationale sparepolitikker.

I betragtning af at finanssektoren har hovedansvaret for krisen og for eksplosionen i den offentlige gæld, foreslår Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, at der oprettes en budgetpost med "egne ressourcer", som skal finansieres af en skat på finansielle transaktioner. Dette forslag blev forkastet i Budgetudvalget af højrefløjen, som muligvis vil opveje det i morgen og skabe overensstemmelse mellem sine handlinger og de utallige udtalelser, de er kommet med til medierne til fordel for dette tiltag.

Det er lidt mere end to år, siden Lehman Brothers kollapsede, og Parlamentet må ikke gå glip af en historisk mulighed for at skabe grundlaget for en ny udviklingsmodel baseret på ressourcer, der er mere vedvarende og bestemt mere retfærdige med hensyn til omfordeling af velstand og solidaritet.

Som det første budget, der vedtages under Lissabontraktaten, ville det sende et stærkt politisk signal fra Parlamentet, der ikke har til hensigt at lade sig nøje med at anvende sine nye beføjelser under den fælles beslutningsprocedure til at administrere armod, det vil sige til at vælge, om det er den ene eller den anden, der skal forfordeles. Hvis man fra i morgen giver sig selv midlerne til at forøge EU's budget, giver man sig selv midlerne til at en forfølge ambitiøs økonomisk genopretning og forsknings-, industri- og beskæftigelsespolitikker. Lad os ikke gå glip af denne mulighed, som Europas borgere forventer, at vi griber, og som de finansielle aktører alligevel forventer.

  Georgios Stavrakakis (S&D). – (EL) Fru formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi er alle enige om, at den flerårige finansielle ramme under den aktuelle økonomiske krise gentagne gange har vist sig at være utilstrækkelig i forhold til at finansiere utallige vigtige politiske prioriteter. Forhandlingerne om budgettet for 2011 finder sted på et særlig vanskeligt tidspunkt. På den ene side presser flere medlemsstater på for at få nedskæringer som følge af den økonomiske krise, mens der på den anden side allerede er store mangler i vigtige budgetområder såsom vækst, beskæftigelse og forbindelserne udadtil. Den økonomiske og sociale krise har ramt hele Europa, og den eneste mulige reaktion er derfor en europæisk reaktion gennem et fællesskabsbudget, som har alle de nødvendige midler til rådighed.

Derfor har vi Socialdemokrater fremlagt forslag til en mere ambitiøs tilgang end den, Rådet har anlagt, hvad angår tilsagn, især om beskæftigelse, innovation og forskning. Tilsagn er udtryk for graden af EU's politiske ambitioner. Dets budget støtter investeringer. Det kan ikke ses som en byrde for nationale budgetter. Tværtimod repræsenterer det merværdi for medlemsstaternes budgetter. Det er udtryk for solidaritet mellem medlemsstaterne, især i krisetider, når EU's budget kan spille en afgørende rolle for at bekæmpe den økonomiske situation i hele EU, især i de medlemsstater, der står over for de største vanskeligheder.

  Vladimír Maňka (S&D). – (SK) Fru formand! Jeg er leder af en regional myndighed i mit land. Som følge af den økonomiske krise er vores regionale budget 25 % mindre end sidste år. Derfor bør vi ikke blive overraskede over de røster fra regionerne, der taler om behovet for også at skære ned på EU's budget.

Men vi ved jo alle godt, at det er billigere og mere effektivt at finansiere mange politikker, hvis vi undgår at sprede indsatsen, og hvis vi finansierer dem fra et fælles europæisk budget i stedet for fra medlemsstaternes budgetter. Det er disse ressourcer, vi er på udkig efter. Lissabontraktaten påvirker arbejdet i flere europæiske institutioner. Allerede under forhandlingerne om budgetproceduren for 2010 aftalte vi, at vi fortrinsvis ville bruge reserven i budgetpost 5 til at finansiere udgifter, der opstod som følge af Lissabontraktaten.

Som hovedordfører for EU's budget for 2010 for de andre institutioner bad jeg under trepartsmødet den 30. juni Rådet om at tage stilling til ændringsbudgettet i forhold til Lissabontraktatens konsekvenser for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Indtil nu har Rådet ikke taget stilling til budgettet. Denne tilgang skaber alvorlige problemer i forhold til udøvelsen af de roller, som institutionerne har ansvaret for. Løsningen, som desværre må vente til en gang i fremtiden, kunne være at revidere de finansielle instrumenter, eftersom den tilgang, der gælder for budgettet, også må gælde for ændringsbudgetterne.

  Andreas Schwab, ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. – (DE) Fru formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, hr. Lewandowski! I denne valgperiode har jeg været budgetordfører for Økonomi- og Valutaudvalget, og jeg må sige, at jeg ikke fuldt ud forstår alle de indlæg, jeg lige har hørt.

Som medlemmer af Parlamentet betragter vi naturligvis os selv om værende solidariske med medlemsstaterne, som må håndtere og offentliggøre betydelige indskrænkelser af deres budgetter. Vi er naturligvis indstillede på også at følge denne vanskelige rute med annoncering af disse beslutninger. Men hvis man f.eks. ser på budgettet for de nye europæiske agenturer, opdager man, at man ikke kan foretage besparelser, fordi vi tværtimod må håndtere ekstra udgifter.

Hvad angår det andet punkt vedrørende europæisk statistik, har Rådet i årevis i en vis udstrækning forsøgt at feje den til side og undgå den. I dag kan vi se, at det ville have været en god investering at bruge flere penge på europæisk statistik.

Det siger jeg ikke for at give Dem hele skylden. Men jeg mener, at vi inden for de næste par uger er nødt til at have en forhandling, der behandler de individuelle emnespecifikke punkter og ikke lægger vægt på de procentvise besparelser i Europa, for i sidste ende skal det være vores mål, at Europas befolkning i fællesskab drager nytte af medlemsstaternes og EU's fælles budgetpolitik. Vi afventer Deres forslag i denne forbindelse.

  Giovanni Collino (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Parlamentet forbereder sig på at stemme om det første budget efter Lissabon. Dette stærke instrument, som traktaten har stillet til vores rådighed, falder sammen med den værste økonomiske situation, Europa har oplevet siden 1929. Vi må være sikre på, at denne alvorlige økonomiske krise ikke forvandler sig til en endnu mere forfærdelig politisk krise.

Hvis trepartsforhandlingerne ikke lykkes, og beløbene i 2011-budgettet er beløbene fra 2010 divideret med 12, ville distributionen og driften af strukturfondene blive ganske indviklet, og EU-Udenrigstjenesten ville endda være i fare for aldrig at komme i gang. Alt det bør få os til at tænke os om.

Vi hilser med tilfredshed det vigtige arbejde, som ordføreren, fru Jędrzejewska, har udført. Vi er hende taknemmelige, ikke mindst for hendes indsats for at fokusere EU's ressourcer på ungdom, forskning og innovation. Men vi må aldrig glemme, hvor vigtigt det er for os først og fremmest at gå forud som et godt eksempel på sund, disciplineret forvaltning af vores finanser og så vidt muligt undgå spild og måske endda strukturel overlapning, hvilket vores borgere ikke ville forstå, og hvilket bestemt ikke ville være til gavn for fremtidens Europa.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Fru formand! Ifølge betænkningen bør "EU-budgettet på ingen måde (…) betragtes (…) som en byrde for de nationale budgetter." For lande som Det Forenede Kongerige, der tvinges til at lide under nedskæringer derhjemme, ville enhver forøgelse af EU's budget være upassende for slet ikke at tale om den oprindeligt foreslåede forøgelse på 5,9 %. En nedskæring eller fastfrysning i løbende priser ville formentlig være mere på sin plads.

Det Forenede Kongerige har fået en dobbelt dosis af den bitre medicin. Vi har set vores rabat blive reduceret med en tredjedel alene i det forløbne år, så vi nu er en endnu større nettobidragsyder, end vi var tidligere. Det er blevet sagt, at mens EU har været nettobidragsyder, har de nye medlemslande været nettomodtagere, hvilket deres befolkninger naturligvis ikke kan klandres for. Ville det ikke i lyset af den ubestridelige kendsgerning være galskab fortsat at arbejde for udvidelse med endnu fattigere og unægtelig byrdefulde lande som Tyrkiet, som ikke engang med nok så megen god vilje kan kaldes europæisk?

  Milan Zver (PPE). – (SL) Fru formand! Jeg forstår godt, at budgettet skal vedtages, og jeg forstår også godt argumentet om, at det ikke må blive pustet op, og at det skal være rimeligt. Men det, jeg ikke forstår, er, hvorfor Rådet på dette tidspunkt, efter at Lissabontraktaten er blevet ratificeret, har undladt at gøre en større indsats for at koordinere budgettet, dvs. budgetposterne, med Parlamentet.

Jeg kan også godt forstå, at der skal ske nedskæringer på nogle områder af vores fælles politik, men jeg forstår ikke, hvorfor især uddannelse og mobilitet skal være ofre for nedskæringer på det, der kaldes blød politik.

Som De ved, begyndte Erasmus-programmet i 1987, hvor 3 000 studerende deltog i programmet. Men inden 2012 vil antallet være vokset til 3 mio., og vi planlægger omkring 15 mio. muligheder for udveksling af studerende i 2020.

Det, mobilitet giver mulighed for, er at styrke den europæiske dimension og til gengæld forbedre kvaliteten af uddannelsessystemer og kundskaber generelt.

Så hvordan kan vi opnå de store mål, vi udstak for os selv i Europa 2020-strategien, samtidig med at vi skærer i midlerne til disse områder?

  Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Blot et kort svar til fru Andreasen, hr. Hartong, hr. Belder, hr. Vanhecke, hr. Fajmon, hr. Vlasák og hr. Brons – hvor sidstnævnte er imod Parlamentets holdning til budgettet og Kommissionens forslag.

96 % af den beskedne stigning for 2011 er koncentreret på det område, der er befordrende for vækst og arbejdspladser. Det er regninger, der skal betales, en form for juridisk forpligtelse. Desuden fylder den hullet i investeringerne, en mangel i kreditmarkedet på nationalt plan, hvor investeringer er det første, der bliver skåret i. Derfor synes jeg, der er merværdi i disse meget beskedne stigninger og de begrænsede ansvarsområder, i betragtning af at projektet er 4 mia. EUR under det loft, der blev aftalt i 2005-2006 for 2011.

Det, man skal være klar over, er, at 6 % af totalbeløbet ud af et budget, der svarer til 1 % af BNP, er administrationsudgifter. Det betyder, at der leveres 94 % til modtagerne. Det skal man være klar over, når man diskuterer fremtiden for EU's budget.

Jeg inviterer begge budgetmyndighedens parter til at nærme sig i de kommende uger, hvor vi starter forligsproceduren og beviser, at Lissabontraktaten er en kompromismaskine.

  Melchior Wathelet, formand for Rådet. – (FR) Fru formand! Det er umuligt at besvare alle de spørgsmål, der er blevet stillet til Rådet. Jeg vil ganske enkelt gentage en række principper, som jeg er kommet her i dag for at nævne i forhandlingen, da vi fremlagde Rådets budget. Det skal nævnes igen, at alle de bevillinger, Rådet har vedtaget, er baseret på gennemførelsen af budgettet for 2010, og at der for alle budgetposter faktisk er foretaget hensættelser til en række ændringsforslag i form af ændringsskrivelser inden for rammerne af gennemførelsen af budgettet for 2011.

Vi lever i vanskelige tider, hvor væksten i budgetterne er begrænset, og som De er klar over, blev den stigning på 2,91 %, som blev vedtaget i Rådet, vedtaget af et meget, meget lille flertal. Der er praktisk taget ingen mulighed for større eller andre former for flertal. Derfor bør vi kunne bevare muligheden for i løbet af året at udvikle budgettet ved hjælp af ændringsskrivelser i forbindelse med gennemførelsen.

Budgetpost 1b er ofte blevet nævnt. Lad mig minde om, at Rådet i en erklæring lovede at sikre, at udviklingen af gennemførelsen af budgetpost 1b skulle evalueres, og det er grunden til, at vi ønsker at holde os til det og observere denne realitet og gennemførelsen af den.

Men som jeg sagde indledningsvis, vil forhandlingen om budgettet for 2011 ikke kun blive knyttet til budgettet for 2011 som sådan. De andre elementer knyttet til budgettet vil også blive genstand for forhandling. Der skal nok blive en diskussion af budgetrevisionen. Alle spørgsmålene i forbindelse med budgetrevisionen, især dem vedrørende egne ressourcer, vil åbenbart blive behandlet i forhandlinger, som vi skal have sammen. Et andet punkt i forbindelse med budgetrevisionen, f.eks. spørgsmålet om fleksibilitet, bliver et emne, som vi skal drøfte.

Jeg håber, at ved at sikre, at vi får denne overordnede drøftelse, bliver vi i stand til at vise, at budgettet for 2011 baseret på denne nye Lissabonproces vil blive en succes, og jeg minder blot om, at hvis det ikke lykkes os at nå til en aftale om budgettet for 2011, vil udsigten til yderligere forbrug i 2011 være endnu mindre, og vi vil ikke nå op på det, Rådet foreslår i dag. Vi skal være helt klar over alle disse elementer for at sikre, at budgettet for 2011, det første under Lissabonprocessen, bliver en succes, som vi vil opnå i fællesskab.

  Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, ordfører. – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne understrege noget, som kunne sammenfatte de ting, der er blevet sagt af dem, som har talt i detaljer om emner inden for områder, som de er specialiseret i. Frem for alt er behandlingen af budgettet for 2011, som Parlamentet vil vedtage i morgen, meget disciplineret. For første gang i mange år foreslår Parlamentet ikke andet end det, der blev planlagt helt tilbage i 2006 i den flerårige finansielle ramme. Det skal understreges, at det er en temmelig usædvanlig situation og tegn på vores disciplin som Parlament. Vi forstår også godt Rådets tvivl. Jeg vil gerne understrege, at EU's budget ikke er et budget af samme type som de nationale budgetter. Det er et budget, som er orienteret mod investeringer, og det er et værktøj til krisebekæmpelse. Det er værd at udnytte den mulighed, det repræsenterer. Jeg vil også gerne påpege, at jeg som hovedordfører naturligvis håber, at vi gennem samarbejde bliver i stand til at vedtage budgettet for 2011 succesfuldt og effektivt, og jeg håber, vi vil vedtage det på en sådan måde, at vi kan gennemføre EU-politik fra starten af januar i overensstemmelse med det, der blev besluttet i 2006, og med det, vi også har arbejdet på hele dette år.

Rådet bør bemærke de emner, som vi har lagt ekstra vægt på under behandlingen af budgettet. Det er tvivlsomt, om vi bør tilføje nye roller og nye ambitioner, hvis man ikke er indstillet på at acceptere nye finansielle forpligtelser. Hvad Rådet angår, appellerer jeg til dets formand, som er til stede i dag, om, at Rådet bemærker Parlamentets gode vilje under vores behandling. Jeg håber, at det vil lykkes for Rådet under det belgiske formandskab at sikre større støtte til Kommissionens oprindelige idé vedrørende budgettet for 2011 og dens forslag. Det, alt dette handler om, og som Parlamentet foreslår, er ikke bare noget, der er trukket op af en hat. Det er resultatet af vores forudgående arbejde, og jeg tror, at en stor del af Rådets skepsis faktisk skyldes, at Rådet vedtog sin behandling ved skriftlig procedure, for det er meget nemmere at være negativ på skrift end ved en mundtlig diskussion. Jeg håber på en åben og direkte dialog, som vil sætte os i stand til at vedtage et rimeligt og fornuftigt budget for 2011.

  Helga Trüpel, ordfører. – (DE) Fru formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at takke alle dem her i Parlamentet, som har bidraget til forhandlingen, og jeg vil også gerne takke mine kolleger i Budgetudvalget endnu en gang for deres kompromisvillighed, som gjorde det muligt for os at blive enige om en meget ansvarlig linje for Parlamentets budget og for de andre institutioner mellem de nye finansieringsbehov, som vi opnåede gennem Lissabontraktaten sammen med nye kompetencer og en målrettet selvbeherskelse. Jeg vil gerne igen påpege, at jeg tror, det er rigtigt af os at have markeret vores villighed til at se meget nøje på vores udgifter, men at vi naturligvis bør bede om det, vi har brug for til at opfylde de nye krav til os med fuldstændig selvtillid, og kæmpe for det, så vi også har de nødvendige midler. Jeg vil gerne tilføje et politisk budskab, hvis jeg må. Efter afstemningen, der vil finde sted i morgen, vil vi indlede en treugers periode med samråd med Rådet. Forhåbentlig vil vi nå til enighed i løbet af denne periode.

Det er naturligvis første gang, vi har haft denne nye procedure efter Lissabontraktatens ikrafttræden, men jeg tror, at vi alle, helt ned til de virkelige antieuropæiske fraktioner og skeptikere, i lyset af al kritikken, herunder konkret, målrettet kritik, igen må gøre op med os selv, at EU gør os stærkere. Hver og en af os og alle medlemsstaterne drager fordel af, at vi har EU, især i lyset af de foranderlige udfordringer på globalt plan. Det er klart for enhver, at hver enkelt medlemsstat ville stå svagere alene i betragtning af den globale situation. Det skal være vores fælles udgangspunkt, og derfor er det på sin plads at kæmpe for flere ressourcer i EU og sammen at overveje meget nøje, hvad de primære finansieringsbehov er, hvordan vi kan gøre vores budget mere bæredygtigt, og hvordan det kan blive mere socialt og fremtidsorienteret.

Jeg håber, at vi som Parlament kan nå til enighed med Rådet ved hjælp af denne tilgang, og at Europas borgere som følge heraf også kan drage fordel.

  László Surján, ordfører. – (HU) Fru formand! Jeg vil gerne give en banan til hver af dem, der har udført dette hårde arbejde. Først og fremmest til vores hovedordførere, ejerne af projektet med budgettet for 2011, men jeg vil også give en banan med en rød sløjfe om til Rådet i håbet om, at når de spiser den, vil de ikke kun nyde den, men også få en hensigtsmæssig kompromisvillighed, så vi endelig kan få lagt det her bananspørgsmål bag os. Hr. Lewandowski har også fortjent en stor, flot banan for at fremlægge et budget for 2011, der ligger Parlamentets tænkemåde meget nærmere. Det var ikke en tilfældighed, at vi tilbragte fem år sammen. Tak, hr. kommissær. De talere, som meget tydeligt har skitseret Parlamentets standpunkt, fortjener også vores taknemmelighed. Det var ikke et fuldstændig enstemmigt standpunkt, men det havde en rød tråd. Vi så gerne et bedre og mere effektivt budget, så vi ikke er nødt til at bruge flere måneder eller halve år på at diskutere spørgsmål som, om vi har råd til at bruge 75 mio. EUR til at kompensere bananproducerende lande.

Jeg synes, at kernen i forhandlingen er, at EU's budget efter vores mening, som der står i budgettet for 2010, er et middel til at håndtere krisen med og ikke en eller anden form for årsag til krisen. Her burde vi være enige, og jeg opfordrer Rådet til at bemærke det antydede løfte her. Det antyder Parlamentets intention om at samarbejde med Kommissionen om at tilskynde medlemsstaterne til mere produktivt arbejde. Den slags arbejde burde faktisk være rettet mod at opfylde målsætningerne og forøge produktionen og antallet af arbejdspladser. Hvis det er tilfældet, vil det være umagen værd at bevare EU's budget på et passende niveau. Tak for ordet, og nyd Deres bananer!

  Göran Färm (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på et problem med tildeling af taletid under denne forhandling. Fru Herczog påpegede, at Udvalget om Industri, Forskning og Energi ikke har fået nogen taletid. Årsagen hertil er, at de fremlagde deres forslag til budget i en anden form i stedet for faktisk at fremlægge en formel udtalelse. Det er urimeligt, at udvalget bliver straffet for at vælge en mere effektiv arbejdsmetode end at fremlægge en formel udtalelse.

Der har også været en del forvirring mellem de to dele af forhandlingen – denne forhandling om budgettet for 2011 og budgetrevisionen, der følger. Som De måske har bemærket, repræsenterede fire af de sidste fem talere i den foregående forhandling S&D-Gruppen. I den kommende forhandling vil der kun være én taler fra S&D-Gruppen, men 6 fra PPE-Gruppen, tror jeg. Der har været en eller anden form for forvirring mellem sekretariatet, Præsidiet og de politiske grupper. Jeg ved ikke, hvem der har begået fejlene – måske var det os – men lad os undersøge sagen, så vi kan få en mere rimelig fordeling af taletiden i de kommende forhandlinger.

  Formanden. – Tak for Deres kommentarer. Vi har gjort alt for at undersøge situationen vedrørende Udvalget om Industri, Forskning og Energi, og der forelå ingen formel udtalelse, men vi bemærker os naturligvis Deres pointe. Hvad taletiden angår, er det helt klart en sag, som de politiske grupper må løse og fordele.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningerne finder sted onsdag.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Budgetproceduren for 2011 er kommet fra start med et skuffende forslag fra Kommissionen. Men ordføreren, fru Jędrzejewska, lovede os, at hun ville være ambitiøs og kæmpe for et budget, der vil beskytte Parlamentets politiske prioriteter, især politikker rettet mod unge.

Rådet har nu fremlagt sin holdning, der afslører dets totale mangel på ambitioner, eller rettere dets populistiske tilgang, under hvilken det på den ene side fremlægger ambitiøse strategier som Europa 2020, men samtidig nægter at afsætte tilstrækkelige midler til at sikre, at strategien har en chance for at blive gennemført.

Men i dag behandler vi Parlamentets holdning. Vi kan se, hvordan det heller ikke har nogen form for ambitiøs vision for 2011-budgettet. Vi befinder os ganske vist i en recession. Men vi kan ikke slippe ud af den ved hjælp af et middelmådigt forslag. Det kræver fantasi og politisk mod, og at vi giver os selv de økonomiske midler, der kan sikre reel forandring.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) EU's effektivitet afhænger fuldstændig af dets budget. Jeg støtter disse forslag til budget for 2011, fordi de vigtige politikområder og individuelle holdninger er blevet taget i betragtning. Det må stå klart, at EU ikke vil kunne opfylde sine omfattende opgaver i fremtiden med færre økonomiske ressourcer. Som repræsentant for landmænd er jeg lodret imod, at der tages penge fra landbruget. Økonomiske genopretninger burde udnyttes til at sikre vores landmænd et sikkert grundlag at planlægge ud fra i stedet for at omfordele dem til andre politikområder. I øjeblikket skal der tages midler fra landbruget, som skal bruges til at finansiere atomforskningsprojektet ITER med. Dette eksempel viser, at finansieringen af storstilede forskningsprojekter afhænger af tilkendelser af beløb fra andre områder, hvis størrelse det er vanskeligt at afgøre på forhånd. Det burde ikke være tilfældet, at der ikke lægges langsigtede og nøje overvejede planer for finansieringen af europæisk forskning. Der er også langsigtede overvejelser om og planer for landbrugspolitikken, og denne type sikkerhed er noget, vi må give videre til landbrugsbedrifter. Som det svageste led i fødekæden har landbrug brug for sikkerheden til at kunne lægge planer for at kunne eksistere. Det er nødvendigt at øremærke finansielle ressourcer til dette område for at styrke EU's landbrugs konkurrenceevne. Investeringer i landbrugsforskning og grøn teknologi er investeringer i fremtiden, som vil skabe nye arbejdspladser.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Skolefrugtordningen, som startede i begyndelsen af skoleåret i 2009, er et specifikt europæisk initiativ, hvis positive og direkte resultater for borgerne skal fremhæves.

Støtte til finansieringen af denne ordning er en effektiv måde for os at investere i unge europæeres sundhed på. Faktisk er stigningen i overvægt blandt børn ganske bekymrende i Europa. Trods de voksende leveomkostninger bør frugt forblive en fast del af børns kost i hele EU. En forbedring af deres kosts næringsværdi beskytter også mod hjertekarsygdomme, cancer og diabetes.

EU's skolefrugtordning eksemplificerer et Europa, som er tæt på borgerne og tager deres daglige udfordringer op, og jeg håber, den får et langt liv.