Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/0054(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0136/2010

Indgivne tekster :

A7-0136/2010

Forhandlinger :

PV 19/10/2010 - 15
CRE 19/10/2010 - 15

Afstemninger :

PV 20/10/2010 - 6.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0374

Forhandlinger
Tirsdag den 19. oktober 2010 - Strasbourg EUT-udgave

15. Bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af fru Weiler for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning) (KOM(2009)0126 – C7-0044/2009 – 2009/0054(COD) (A7-0136/2010).

 
  
MPphoto
 

  Barbara Weiler, ordfører. – (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne takke skyggeordførere i Retsudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi, mine kolleger og alle andre, der har bidraget til dette fremragende resultat. Uden et konstruktivt og fair samarbejde med Kommissionen og det belgiske formandskab kunne vi slet ikke have nået dette resultat.

Som ordfører er jeg – som man kan forestille sig – meget tilfreds med resultatet – for det første fordi vi har foretaget betydelige forbedringer i forhold til det gamle direktiv, og for det andet fordi vi har indført nye måder, hvorpå man kan opmuntre til bedre former for betalingspraksis. Vi har nået målet. Nuvel, jeg vil foretrække at sige, at kursen er sat for at få forbedret likviditeten for SMV'er, de små og mellemstore virksomheder, og for at sikre investeringer i nye produkter, nye arbejdspladser og nye processer.

Hvorfor var det nødvendigt at forbedre dette direktiv? Lovgivningen fra 2000 var ikke bindende og ikke særlig effektiv. I de senere år er betalingspraksis i næsten alle medlemsstaterne blevet værre, og dette var oven i købet tilfældet inden den finansielle og økonomiske krise. Reformen var også et ønske blandt de små virksomheder, der gav udtryk for deres ønsker inden for rammerne af "Small Business Act". De ville gerne have, at betalingspraksis i Europa blev tilrettelagt på en væsentlig mere effektiv måde.

For så vidt angår resultaterne, kan jeg allerførst sige, at vi har trådt nye veje. Vi har strenge regler. Principielt skal fakturaer betales inden 30 dage med få undtagelser, og disse undtagelser skal være velbegrundede. Vi har indført en højere rentesats for forsinket betaling på 8 %. Vi har sat inddrivelsesomkostningerne til et fuldstændig ubureaukratisk fast beløb på 40 EUR, og vi har gjort det lettere end tidligere for små virksomheder at gøre deres rettigheder gældende.

Det andet aspekt af den nye vej er imidlertid de positive incitamenter og de nye instrumenter, f.eks. registrering af gode betalere, mere information til små virksomheder om deres rettigheder, betaling i rater og fremme af alternative former for konfliktløsning.

Denne lovgivning er også et led i "principperne for bedre lovgivning", og den vil også gælde for EU-institutionerne. Det er vi særdeles stolte af, for det var jo ikke alle, der var så begejstret ved tanken.

Der var naturligvis nogle få konfliktområder, og jeg vil gerne nævne nogle af dem. For det første var der i begyndelsen bestemt store meningsforskelle i Parlamentet. Alene de 100 ændringsforslag viser, at vi først måtte tage os nogle kampe over dette også i Parlamentet. Kommissionen var bestemt ikke altid glad for vores bestræbelser, bl.a. forslaget om også at lade transaktioner mellem virksomheder være omfattet, men vi er efter min mening alt i alt nået frem til et godt resultat.

Det var Rådet, der voldte problemer. Det er beklageligt, at Rådet ikke altid har opfyldt sin målsætning om at hjælpe de små virksomheder. Det er efter min mening især beklageligt for de forholdsvis rige og velstrukturerede lande som Tyskland og Østrig.

For så vidt angår de faglige organisationer, kan jeg kun sige, at de var konstruktive, selv om vi naturligvis ikke altid accepterede eller ikke altid kunne gå ind for deres synspunkter.

Sammenfattende kan det siges, at næste trin efter afstemningen i morgen er, at vi forventer, at Rådet giver sit endelige samtykke, og at medlemsstaterne derefter vil kunne gennemføre denne lovgivning. Vi forventer ikke, at der skal gå to år, inden den er gennemført. Vi forventer i stedet, at medlemsstaterne begynder at omsætte den til national ret allerede i januar næste år.

 
  
MPphoto
 

  Antonio Tajani, medlem af Kommissionen. – (IT) Fru formand! Jeg tror, at denne forhandling er afslutningen på et vigtigt arbejdsforløb. Kommissionen, Parlamentet og Rådet har besluttet at forene kræfterne og reagere specifikt på de små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) ønsker ved at gennemføre en del af "Small Business Act". Der bliver forhåbentlig vedtaget et direktiv i morgen, som vil få rigtig mange SMV'er i EU til at ånde lettet op.

Antallet af ubetalte regninger har alt for længe været stigende. Sidste år var stigningen på 8 %, og i dag beløber de uerholdelige fordringer sig til 300 mia. EUR. Det er et problem, som sætter SMV'er i en yderst vanskelig situation. De er ofte lukningstruet, fordi de ikke kan overleve, når store virksomheder og navnlig de offentlige myndigheder ikke opfylder deres forpligtelser. Jeg mener, at EU's institutioner er indstillet på at reagere positivt af hensyn til EU's økonomi. Når den lovgivning, vi er lige ved at indføre, er gennemført fuldt ud, vil ca. 180 mia. EUR blive sendt tilbage i omløb, hvilket medfører en stimulering af vækst- og innovationsinitiativer rettet mod SMV'er.

Adgang til kredit er som bekendt helt afgørende for udviklingen og en øget konkurrenceevne for vores virksomheder. Jeg tror derfor, at beslutningen om at støtte dette direktiv, der er fremsat af Kommissionen, har stor betydning for vores økonomi, fordi det endelig giver et svar til millioner af europæiske virksomheder og giver håb for millioner af arbejdstagere, der har arbejde takket være eksistensen af disse virksomheder, som udgør rygraden af vores økonomi.

Jeg vil gerne takke det belgiske formandskab for den vigtige rolle med at mægle, og jeg siger også tak til alle de parlamentsmedlemmer, der har arbejdet hårdt i denne fase, begyndende med fru Weiler, hr. Baldassarre og hr. De Angelis samt alle skyggeordførerne, der gjorde det muligt at finde en positiv løsning.

Som følge af harmoniseringen af betalingsfristerne for offentlige instanser, der skal betale deres fakturaer inden 30 dage, mener jeg, vi vil tilføre selskaberne et betydeligt ekstra kontantbeløb. Disse regler har også den virkning, at de er en kraftig tilskyndelse til de offentlige myndigheder, der forhaler deres betalinger, om også at bringe deres ledelsesmetoder up to date. Når en offentlig instans køber varer eller tjenesteydelser, har den faktisk allerede inkluderet midlerne til denne udgift i sit budget. Det burde derfor ikke være noget problem at betale fakturaerne til tiden. Det skal også understreges, at kortere betalingsfrister vil medføre besparelser for det offentlige.

Det er et andet vigtigt punkt i aftalen, at virksomhederne selv skal betale deres fakturaer inden 60 dage, medmindre andet er aftalt mellem parterne, og på betingelse af at en sådan aftale ikke er urimelig over for kreditor.

Afslutningsvis må jeg understrege, at medlemsstaterne fortsat vil kunne beholde eller indføre bestemmelser, som er mere gunstige for kreditor end nødvendigt i henhold til direktivet. Dette lovgivningsdokument hindrer således ikke medlemsstaterne i at indføre kortere betalingsfrister eller strengere sanktioner.

Dette nye direktiv viser EU's beslutsomhed med hensyn til at give Europas virksomheder og især SMV'er et afgørende løft for at få dem igennem den økonomiske krise, som Kommissionen agter at håndtere ved hjælp af en række tiltag. Vi har lige fremlagt meddelelsen om innovation, og i næste uge fremlægger vi en meddelelse om den nye industripolitik, og innovation og industripolitik kan ikke omsættes i praksis, uden at der er adgang til kredit.

Parlamentet vil i morgen efter aftale med formandskabet for Rådet og Kommissionen give et konkret svar på disse forventninger.

 
  
MPphoto
 

  Francesco De Angelis, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke fru Weiler for det glimrende stykke arbejde, hun har gjort. Med disse regler sætter EU en stopper for en procedure, der har tvunget rigtig mange små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i knæ. Parlamentet tager initiativ til at beskytte SMV'erne – der er de mest udsatte virksomheder og dem, der er hårdest ramt af krisen – mod problemer med likviditet og adgang til kredit. Den nuværende praksis med forsinkede betalinger bringer virkelig mange små virksomheder på randen af konkurs med deraf følgende negative indvirkninger på beskæftigelsen.

Reglerne er derfor vigtige. De går bl.a. ud på, at betalingsfristen højst må være 60 dage, at morarenten ved for sen betaling sættes op til 8 %, og at man ikke må anvende kontraktbestemmelser, som er urimelige over for kreditor. Der fastsættes med andre ord bestemte tidsfrister og incitamenter, og der er frem for alt ingen undtagelser. Der er tale om forholdsregler med det formål at beskytte SMV'erne, stimulere vores økonomiske og produktive struktur og fremme beskæftigelsen.

Det er nu medlemsstaternes tur til at iværksætte nogle hurtige og effektive tiltag med henblik på at gennemføre dette direktiv, der bekræfter, at EU findes, er til nytte og kan gøre sig selv nærværende.

 
  
MPphoto
 

  Raffaele Baldassarre, ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. – (IT) Fru formand, fru Tajani, fru Weiler, mine damer og herrer! Jeg er på Retsudvalgets vegne meget glad for og stolt over at have bidraget til vedtagelsen af dette direktiv. Det er et ekstremt vigtigt konjunkturudjævnende tiltag, der helt reelt støtter virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), ved at fastlægge faste betalingsbetingelser og hensigtsmæssige sanktioner for at opmuntre til, at både de offentlige myndigheder og de private virksomheder i EU betaler deres fakturaer til tiden. Hvis alle de involverede betalte deres fakturaer til tiden, ville europæisk økonomi få tilført et kontantbeløb på ca. 300 mia. EUR.

Vores marked bliver ikke fælles, og vores konkurrence bliver ikke fair, inden der er fastsat ensartede regler, som gælder for alle. Det er drivkraften bag det nye direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling. Det kræves i direktivet, at de offentlige myndigheder skal være mere effektive og redelige i forbindelse med deres aktiviteter, og direktivet er med til, at det indre marked og den frie konkurrence kan udvikle sig homogent til fordel for SMV'erne.

Parlamentet har på afgørende vis bidraget til dette gode resultat ved at overvinde alle former for pres og splittelser til fordel for befolkningens almenvel og det europæiske produktionssystem.

 
  
MPphoto
 

  Małgorzata Handzlik, for PPE-Gruppen. – (PL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det glæder mig, at vi i dag kan afrunde de drøftelser, vi har ført i de sidste par måneder. Alle, der hvor været involveret i arbejdet med direktivet, ved, at det ikke var nemt at nå til enighed, selv om alle parterne var klar over, hvor vigtigt problemet er.

Jeg synes, at de foranstaltninger, vi skal stemme om i morgen, er gode nyheder for virksomhederne og navnlig for de små og mellemstore virksomheder, som fremover kan få deres fakturaer betalt på et tidligere tidspunkt. Problemet med forsinket betaling varierer i omfang fra medlemsstat til medlemsstat. Men vi må ikke glemme, at virksomhederne fungerer på det fælleseuropæiske marked og ofte gennemfører deres aktiviteter i andre medlemsstater. De erhvervsdrivende bør have garanti for, at deres fakturaer bliver betalt til tiden, uanset om det er i Polen, Spanien, Frankrig eller Malta.

En journalist spurgte mig i dag om, hvorvidt der var bid i direktivet, og hvilke vigtige instrumenter det rummer, som vil ændre adfærden på markedet. Ja, der er efter min mening bid i, at der for de offentlige myndigheder indføres en betalingsfrist, som maksimalt må være på 60 dage og ikke kan forlænges. Det er særdeles vigtigt, at informationerne om direktivets vigtigste instrumenter når frem til de erhvervsdrivende. De skal vide, at de er berettiget til kompensation for omkostningerne i forbindelse med inddrivelse af forfaldne beløb, at betalingsfristerne er blevet kortere, og at kontraktbestemmelser, der udelukker morarenter, udelukker kompensation eller indeholder ubegrundede forlængede betalingsfrister, ganske enkelt er uhæderlige. Først da vil virksomhederne gøre brug af direktivets bestemmelser og kræve overholdelse af betalingsfrister og andre rettigheder, som de har. For betalingsforsinkelser skal være undtagelsen og ikke reglen. Direktivet sender efter min mening et klart signal fra EU's institutioner om, at det præcis er sådan, tingene skal være. Jeg vil gerne takke alle for deres samarbejde og opmærksomhed.

 
  
MPphoto
 

  Bernadette Vergnaud, for S&D-Gruppen. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne rose vores ordfører, fru Weiler, for hendes arbejde og det bemærkelsesværdige kompromis, der er indgået med Rådet, idet der manglede en hel del i Kommissionens oprindelige forslag.

Jeg vil gerne vende tilbage til fire væsentlige punkter, vi har opnået i dette direktiv.

For det første er jeg godt tilfreds med, at der findes en garanti vedrørende ligestilling mellem den offentlige og den private sektor. Kommissionen forventede nogle hårdere sanktioner for den offentlige sektor, selv om denne sektor tjener almenvellets interesse. Det var resultatet af uvidenhed om, hvordan det reelt står til med medlemsstaternes offentlige regnskaber, og kunne have medført et konkurrencemæssigt handicap for offentlige virksomheder.

Et andet fremskridt er betalingsfristforlængelsen fra 30 til 60 dage for offentlige sundhedstjenesteydelser, som har komplekse budgetprocedurer, der tvinger dem til at have længere betalingsfrister, hvilket de ikke kan stilles til ansvar for.

I forbindelse med betalingsfrister var det også af afgørende betydning at få udarbejdet et forbud mod urimelige kontraktbestemmelser for kreditorer i kontrakter mellem virksomheder, idet disse kontrakter ofte indgås mellem store koncerner og små og mellemstore virksomheder.

Endelig – og dette vedrører primært små og mellemstore virksomheder, som er plaget af forsinkede betalinger fra kundernes side – kan indførslen af en morarente på 8 % ved forsinket betaling og kompensation for inddrivelsesomkostningerne tilskynde disse virksomheder til at kræve skadeserstatning. De har indtil nu været tilbøjelige til ikke at ville gøre dette, idet de ikke har villet risikere at sætte noget på spil.

Det er mig derfor en glæde at kunne stemme for dette forslag, som forhåbentlig vil være et reelt fremskridt med henblik på at sikre levedygtige og sunde europæiske virksomheder – fremskridt, der er brug for ikke bare af hensyn til et mere effektivt indre marked, men også et mere retfærdigt indre marked.

 
  
MPphoto
 

  Jürgen Creutzmann, for ALDE-Gruppen. – (DE) Fru formand, kommissær Tajani, mine damer og herrer! I morgen vedtager Parlamentet et direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling, som vil skrive sig ind i historiebøgerne. Det er det første direktiv, som ganske enkelt kan forklares med tre sætninger. For det første vil de offentlige myndigheder som princip fremover skulle betale deres fakturaer inden 30 dage, hvis der ikke er aftalt kortere betalingsfrist, og hvis der ikke er nogen særlige omstændigheder, der gør det nødvendigt med en betalingsfrist på mere end 60 dage. For det andet har virksomhederne, når de aftaler betalingsfrister, kontraktfrihed inden for 60 dage, og betalingsfrister på over 60 dage er ikke længere tilladt, undtagen hvis der er indgået udtrykkelig aftale, og hvis det ikke er til alvorlig skade for kreditor. For det tredje kan man, hvis ovennævnte betalingsfrister overskrides, opkræve inddrivelsesomkostninger på mindst 40 EUR og morarenter på mindst 8 % over Den Europæiske Centralbanks grundrentesats uden først at fremsende en rykkerskrivelse.

Dette direktiv vil hjælpe de små og mellemstore virksomheder i Europa meget med at få forbedret deres likviditet, og de vil kunne nøjes med at optage mindre lån i bankerne. Debitorer, der har en stærk markedsposition, vil ikke længere kunne påtvinge små og mellemstore virksomheder længere betalingsfrister, og det er godt. Desuden vil de enkelte medlemsstater ikke alene kunne bibeholde kortere betalingsfrister i den hidtil sædvanlige form. Vi går ud fra, at de faktisk vil blive bibeholdt, idet vi ikke kan forestille os, at direktivet om forsinket betaling vil føre til en ringere betalingspraksis i medlemsstaterne.

Virksomheder, der driver forretning inden for EU, ved, at deres fordringer i fremtiden vil blive indfriet efter højst 60 dage. Dette er et enormt fremskridt og et yderligere skridt i retning af gennemførelsen af det europæiske indre marked. Vi kan være meget tilfredse med vedtagelsen af denne lovgivning. Den vil hjælpe små og mellemstore virksomheder, og den vil hjælpe det europæiske indre marked.

 
  
MPphoto
 

  Malcolm Harbour, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! På vegne af min politiske gruppe og også som formand for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse vil jeg gerne især takke ordføreren, fru Weiler, og også alle de mange kolleger i udvalget, der er her i dag, for et storslået eksempel på teamwork. Jeg tænker her også på både Rådet og Kommissionen.

Der tales i øjeblikket meget om intelligent lovgivning, men jeg mener, dette er et klassisk eksempel på intelligent lovgivning. For det første vedrører den nogle centrale problemer, som mange små virksomheder oplever i en økonomi, hvor de synes, at betingelserne for tiden er meget barske. Vi må insistere på, at medlemsstaterne gennemfører det foreliggende forslag hurtigst muligt.

For det andet har Kommissionen med rette analyseret de negative og de positive sider ved det tidligere direktiv, og jeg vil her gerne sige, at det var det første direktiv, hvor aftalen mellem udvalgskoordinatorerne om at opfordre Kommissionen til at fremlægge dens fulde konsekvensanalyse af et forslag blev gennemført fuldt ud. Vi havde en meget omfattende konsekvensanalyse, hvor man tydeligt fik udpeget de områder, der skulle ændres.

Det helt afgørende er først og fremmest, at man nu insisterer på, at navnlig de offentlige myndigheder også skal overholde de standarder, der finder anvendelse i den private sektor, og ikke kan misbruge deres position over for små leverandører, idet disse krav skal overholdes. Det er det største fremskridt, og jeg vil især gerne takke det belgiske formandskab – og jeg ser, at de er repræsenteret her i aften – fordi de modstod krav fra en række medlemsstater om at forsøge at sikre sig selv en luns i forbindelse med kravet om en frist på 60 dage.

Vi sagde til det belgiske formandskab, at det overhovedet ikke giver nogen mening at vedtage dette direktiv, hvis det får lov at ske. Direktivet mister sin betydning, hvis man lader de offentlige myndigheder gå fri.

Jeg synes, det er et godt eksempel på intelligent lovgivning, men lad mig lige runde af med to konstateringer. Vi skal først og fremmest have dette direktiv gennemført korrekt og konsekvent i hver enkelt medlemsstat, og for det andet skal det føre til en ændret kultur, hvor det ganske enkelt ikke længere er acceptabelt, at store kunder udnytter små virksomheder ved at betale dem for sent. Jeg tror, det er det, vi opnår med dette direktiv.

 
  
MPphoto
 

  Oreste Rossi, for EFD-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Først og fremmest må jeg sige tak til hr. Tajani for hans erklæring, som jeg støtter helhjertet.

Det forekommer alt for ofte, at de offentlige myndigheder selv er dårlige betalere, og de får ofte ellers sunde virksomheder til at bukke under og forringer vores virksomheders konkurrenceevne markant. De kan igangsætte en frygtelig kædereaktion med store sociale konsekvenser, der i sidste ende nogle gange kan give bagslag for den offentlige myndighed, der var anledningen til det skæve hændelsesforløb, via stigninger i priserne, omkostningerne og som følge deraf det offentlige forbrug.

Det er på den baggrund ikke særlig overraskende, hvis en mindre virksomhed bliver tvunget ud i konkurs på grund af manglende likvide aktiver, især i økonomiske krise- og nedgangstider som f.eks. nu. Det er derfor blevet besluttet at indføre strenge sanktioner for forsinket betaling. De nye parametre i den vedtagne betænkning omfatter, at der stadig er kontraktfrihed i forhandlinger mellem private virksomheder, men at der pålægges nogle frister (30 + 30 dage). Fristen for, hvornår offentlige myndigheder skal betale private virksomheder, fastsættes til 30 dage, og der indføres en ny regel for store selskaber – som f.eks. inden for postvæsenet samt energi- og transportsektoren – der konkurrerer med private virksomheder, selv om de er offentligt finansieret, i og med at de skal agere på lige fod med private virksomheder og derfor er underlagt reglerne for det private marked.

Det er nu op til medlemsstaterne at gennemføre denne lovgivning så hurtigt som muligt for at sætte nyt skub i de virksomheder, der stadig har problemer i dag, sådan som Kommissionen og en række af mine kolleger har understreget.

 
  
MPphoto
 

  Csanád Szegedi (NI).(HU) Fru formand, mine damer og herrer! I betragtning af den tyngende gæld, der også påvirker og hæmmer Ungarns økonomi, bør vi bestemt se positivt på en forordning, som fremmer styrkelsen af en stærkere betalingsdisciplin og gør det nemmere at forudsige finansielle processer, hvorved vi kan bidrage til at forbedre situationen for de økonomiske aktører. På den ene side gør de stillede ændringsforslag det oprindelige forslag mere tydeligt, hvilket er en forbedring, men på den anden side svækker de i forhold til de oprindelige målsætninger de afskrækkende foranstaltninger i det oprindelige forslag, især for myndighedernes vedkommende. Det er især ikke tilladt for de offentlige myndigheder at fravige 30-dages-reglen. Vi må indføre en baggrundslovgivning, der gør denne frist mulig. Med hensyn til sanktioner skal virksomheder og myndigheder behandles lige. Det grundlæggende mål er genopretning af økonomien og hurtig betaling for at forbedre de små og mellemstore virksomheders finansielle stabilitet. Det foreliggende forslag indeholder ingen bestemmelser desangående.

Ved at misbruge deres betydelige markedsposition og -dominans tvinger store multinationale selskaber deres indenlandske partnere til at indgå kontrakter med betalingsfrister på 90 eller 120 dage og med mulighed for sanktioner ved manglende overholdelse. Den sårbare leverandør tør imidlertid ikke udøve sanktionerne, selv når der findes åbenlys støtte i loven, af frygt for at miste ordrer. For at undgå dette skal hvert enkelt tilfælde reguleres ved lov, idet der skal findes bestemmelser om obligatoriske sanktioner ved forsinket betaling og med bøder selv til kreditor, hvis disse sanktioner ikke bliver pålagt.

 
  
MPphoto
 

  Andreas Schwab (PPE).(DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det er jo fuldstændig normalt her i Parlamentet, at man begynder med at takke vores kolleger, men for dette direktivs vedkommende er det efter min mening faktisk helt på sin plads at begynde med at sige tak. Først og fremmest vil jeg gerne takke kommissær Tajani, der på en sjældent tidligere set måde var lydhør over for Parlamentets anmodninger og velbegrundede betænkeligheder og fik dem indarbejdet i Kommissionens arbejde på en utrolig åben måde. Det var virkelig en meget positiv ny udvikling i samarbejdet mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet. I den forbindelse kan jeg kun tilslutte mig det, der allerede er blevet sagt om dette. Dette er intelligent lovgivning, og det kunne vi godt bruge mere af.

Jeg mener imidlertid, at vi i Parlamentet også kunne bidrage til, at dette direktiv i sidste instans kunne ende i Rådet med det resultat, som mange kolleger allerede har beskrevet som positivt. Mellem Retsudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har vi fulgt en fælles strategi på tværs af udvalgene. Vi arbejdede tæt sammen, bl.a. på tværs af de politiske skel mellem grupperne, og jeg må sige, at jeg som repræsentant for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) ikke alene gerne vil sige tak, men også udtrykke min respekt for ordføreren, fru Weiler, for, at hun – selv om hun i begyndelsen havde afstukket en anden linje – som ordfører for Parlamentet i sidste ende repræsenterede stemmeafgivningen, dvs. flertallets holdning i udvalget, på en meget seriøs og meget eftertrykkelig måde. Uden dette ville dette gode resultat ikke have været muligt – til trods for skyggeordførernes betydelige arbejdsindsats.

Til sidst vil jeg blot gerne nævne et punkt. Der er et område, som vi indtil videre kun har omtalt meget kort, og det er beløbet på 40 EUR, som man i fremtiden vil kunne kræve som fast gebyr i tilfælde af forsinket betaling. Jeg tror, at vi, når denne foranstaltning er gennemført i medlemsstaterne, når forbrugerne bliver bekendt med den, vil skulle prøve at forklare det mange gange, for når der er tale om en fuldstændig normal vareleverance, er 40 EUR faktisk et godt middel for at undgå den form for forsinket betaling, som vi gerne vil sætte en stopper for i Europa. Jeg tror, at Kommissionen og medlemsstaterne stadig vil skulle gøre deres indflydelse gældende på den offentlige mening for at sætte forbrugerne i stand til at forstå, hvorfor det er nødvendigt af hensyn til de små og mellemstore virksomheder i Europa.

 
  
MPphoto
 

  Alan Kelly (S&D).(EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for hans fremragende kommentarer tidligere. Dette er en fremragende lovgivning, og jeg vil navnlig gerne komplimentere min kollega, Barbara Weiler, for den måde, hvorpå hun har fået dette igennem. Det er et helt og aldeles fantastisk stykke arbejde og et eksempel på den type af god lovgivning, som vi kan få igennem. Det vil tilvejebringe en bedre pengestrøm rundt omkring i vores økonomier og er derfor godt for erhvervslivet, de små virksomheder og samfundet i al almindelighed. Nok så vigtigt vil det være til hjælp for os med hensyn til den store udfordring, som vi alle står over for i øjeblikket, nemlig at der skal skabes arbejdspladser.

Med dette direktiv får vi nogle klare stærke principper, som kan videreformidles til markeder og medlemsstater med det budskab, at forsinket betaling ikke længere vil blive tolereret. Det burde skabe større likviditet. Virksomheder, der får deres betaling med det samme, har nemmere ved at få kredit, få deres virksomheder til at vokse og skabe beskæftigelse. Desuden ved jeg fra nylige insolvenssager i mit hjemland, Irland, og især inden for bygge- og anlægsbranchen, at de mange forsinkede betalinger ender med at blive til uerholdelige fordringer og tvinger virksomhederne i knæ. Det har været tilfældet for en virksomhed meget tæt på mig, og det har resulteret i masseafskedigelser.

Jeg ser også positivt på bestemmelsen om registrering af gode betalere. Jeg synes, det er en god idé. Det belønner god praksis og skaber incitamenter.

Lad os ikke glemme landbrugerne. Landbrugerne har været ramt af, at forarbejdningsvirksomheder og supermarkeder ikke har betalt til tiden. Kædeforretningerne har vundet terræn. Disse love vil forhåbentlig give landbrugerne en stærkere forhandlingsposition, således at denne udsatte gruppe i fødevarekæden også kan beskyttes bedre.

 
  
MPphoto
 

  Edvard Kožušník (ECR).(CS) Fru formand! Jeg skal først og fremmest sige tak til ordføreren, fru Weiler, for hendes gode arbejdsindsats – for det var slet ikke var nogen nem opgave i starten. Vi kan efter min mening ikke desto mindre være tilfredse med den endelige udgave.

I modsætning til Kommissionens oprindelige forslag, der efter min opfattelse var noget virkelighedsfjernt, er det med dette nye ændringsforslag lykkedes at komme tættere på virkelighedens verden med hensyn til handels- og kontraktforhold. Det er i forslaget også især lykkedes at forenkle og tydeliggøre det, der efter min mening er et grundlæggende skift hen imod bedre forståelige standarder. Hvis der er noget, det især er værd at fremhæve, er det den kendsgerning, at vi i modsætning til Kommissionens oprindelige forslag har kunnet bibeholde princippet om kontraktfrihed i handels- og kontraktforhold. Samtidig er det en rigtig god nyhed, at det lykkedes os at gennemføre en bestemmelse, der fastlægger, at EU-institutioner har samme status som de offentlige myndigheder i medlemsstaterne. Så fra nu af vil disse institutioner skulle betale deres fakturaer til tiden, hvilket modtagerne af EU-midler vil sætte særdeles stor pris på. Jeg er også meget glad for, at det er lykkedes os at komme af med den meget latterlige bestemmelse om, at offentlige myndigheder, der betaler én dag for sent, skulle betale et fast gebyr på 5 % af det samlede skyldige beløb ud over standardrentesatsen ved forsinket betaling. Jeg behøver vist ikke at pointere, hvor stor en indvirkning den bestemmelse ville have haft på de i forvejen anstrengte offentlige budgetter.

Jeg vil gerne endnu en gang takke ordføreren og mine kolleger for den store indsats, de har gjort for at finde et fælles kompromis om ordlyden i den foreliggende betænkning. Det har efter min mening godt kunnet svare sig at lægge så stor energi for dagen.

 
  
MPphoto
 

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE).(EN) Fru formand! Jeg vil rigtig gerne tilslutte mig takkekoret, som i aften er mere end blot en formalitet. Jeg vil gerne takke kommissær Tajani for hans personlige engagement, Rådet for dets fleksibilitet og naturligvis mine kolleger for at have opnået det kompromis ved førstebehandlingen, som er så vigtigt for os i erhvervslivet. Jeg vil især takke min ven Małgorzata Handzlik i EPP.

Da jeg var forretningskvinde, inden jeg kom ind Parlamentet, er jeg fuldt ud klar over, at forsinket betaling er en alvorlig problemstilling for små virksomheder. Det kan nogle gange føre til konkurs. Andre gange kan det i heldigste fald give anledning til usikkerhed og kan skade ens virksomhed.

En begrænsning af betalingsfristen for offentlige myndigheder til 60 dage er naturligvis et væsentligt fremskridt, da de offentlige myndigheder, sådan som kommissær Tajani netop har sagt, simpelthen er nødt til at betale deres fakturaer, så det er et spørgsmål om at gøre bureaukratiet mindre.

Jeg er også glad for, at vi har inkluderet transaktioner mellem virksomheder, idet små virksomheder nu har et klart lovgrundlag, der sætter dem i stand til at kræve gebyrer for forsinket betaling fra store virksomheder – noget de ikke altid turde gøre tidligere.

Vi har efter min mening fundet en god balance mellem respekt for kontraktfrihed – der er altafgørende – og tilvejebringelse af de redskaber, der er nødvendige for små virksomheder, for at de kan undgå at blive holdt som gidsel af store virksomheder eller offentlige myndigheder. I stedet for at bruge tid på at kradse penge ind, kan de nu bruge ressourcerne på effektivt at udøve deres ret til at modtage betaling, rente og kompensation.

Jeg mener, at denne aftale skal være et redskab, hvormed man kan hindre forsinket betaling, snarere end et redskab, hvormed man kan gennemtvinge inddrivelse af forsinket betaling, og, som Malcolm Harbour sagde, virkelig skabe en kultur, hvor man betaler til tiden, hvilket vil give et mere velfungerende indre marked og naturligvis være til gavn for alle de berørte parter.

Vi har vist, at Parlamentet kan træffe konkrete foranstaltninger, som virkelig kan gøre en forskel, skabe flere job og hjælpe SMV'erne. Det mest afgørende er nu, at Rådet og medlemsstaterne påtager sig deres ansvar og drager omsorg for, at disse bestemmelser håndhæves efter hensigten.

 
  
MPphoto
 

  Sylvana Rapti (S&D).(EL) Fru formand! Jeg vil gerne sige tak til fru Weiler, der efter min mening har givet en hjælpende hånd til små og mellemstore virksomheder i hele Europa og dermed til Europa selv. På dette kritiske tidspunkt for EU's økonomi gør vi en meget seriøs og velbegrundet indsats for at styrke de små og mellemstore virksomheder. Vi ved alle, at forsinket betaling ofte er grunden til, at disse virksomheder går konkurs, og arbejdspladser går tabt. Det er med en del problemer, kombineret med en endnu større vilje til kompromis, således at der kan reddes arbejdspladser, lykkedes os at få udarbejdet en aftale, der måske er noget barsk, men som så afgjort er nødvendig og fair.

Jeg er sikker på, at man forstår, at jeg som græker personlig har en endnu større interesse i og er særlig optaget af dette spørgsmål. Når Grækenland har indvilliget i betalingsfrister, der kan betegnes som "korte", illustrerer det, at vi virkelig går ind for, at situationen i mit hjemland skal ændres. Den generelle betalingsfrist på 30 dage betyder for at sige det enkelt, at vores interne administrative revisionsprocedurer for godkendelse af betalinger skal ændres. Undtagelsen med 60-dages-fristen giver os, f.eks. især i sundhedssektoren, et spillerum for at kunne håndtere kædebetalingsprocedurer, som er ikke altid er lette at revidere.

Jeg ønsker, at det skal lykkes for os – og det vil det efter min mening også – fordi vi skylder arbejdstagerne og erhvervslivet i Grækenland og arbejdstagerne og erhvervslivet i Europa det. Vi skal give små og mellemstore virksomheder en mulighed for at arbejde med flere incitamenter og skabe sund vækst.

 
  
MPphoto
 

  Janusz Wojciechowski (ECR).(PL) Fru formand! Problemet med hurtig betaling i handelstransaktioner vedrører også landbrugere og leverandører af landbrugsprodukter. Det sker meget ofte, at betalingsfrister bliver udskudt til langt ud i fremtiden, og det er en af årsagerne til, at den økonomiske situation på mange landbrugsbedrifter bliver værre og værre. Landbrugerne får ofte ikke betaling for deres produkter til tiden.

I den nylige Bové-betænkning gav Parlamentet sin støtte til landbrugerne, og man mente, at den maksimale betalingsfrist for transaktioner af denne type ikke burde være længere end 30 dage. Vi skal bestræbe os på at få denne frist omsat effektivt i praksis i alle EU-medlemsstater. Landbrugerne bør beskyttes mod den uhæderlige praksis fra erhvervsvirksomheders og især de kæmpestore detailkæders side.

 
  
MPphoto
 

  Mario Pirillo (S&D).(IT) Fru formand, fru Tajani, fru Weiler! Direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner er en betydningsfuld og vigtig retsakt fra Parlamentet, der er blevet til talsmand for de retfærdige anmodninger fra Europas små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som i årevis har måttet leve med problemet med forsinket fakturabetaling. Det er et meget alvorligt problem, som har hindret virksomhederne i at udvikle sig og i visse tilfælde betydet konkurs for sunde virksomheder, der i forvejen var presset af bankers høje rentesatser.

I henhold til den aftale, der den 13. september blev indgået mellem Parlamentet og Rådet, kan virksomheder nu regne med klare frister for, hvornår de kan forvente at få deres faktura betalt, og disse frister vil skulle overholdes af både de offentlige myndigheder og den private sektor. Det foreslåede direktiv vil bestemt forbedre cashflowet for Europas virksomheder, som dermed har et vigtigt juridisk instrument, hvormed de fuldt og effektivt kan udøve deres rettigheder. Jeg ser helst ikke, at denne fordel for SMV'er får indvirkning på indkøbspriserne.

Medlemsstaterne ved forhåbentlig, hvordan de skal reagere på det kraftige signal, EU sender på dette tidspunkt med særlig økonomisk afmatning, ved at fremskynde processen med at omsætte det europæiske direktiv til national lovgivning.

 
  
MPphoto
 

  Oldřich Vlasák (ECR).(CS) Fru formand! Dette nødvendige forslag om ændring af direktivet om forsinket betaling, som vi har drøftet i dag, er så afgjort bedre end det oprindelige forslag. Jeg beklager dog, at det i det endelige kompromisforslag ikke lykkedes os at sikre samme status for alle parter og bibeholde lige vilkår for både offentlige og private forretningsenheder. Selv om betalingsfristen for kontrakter mellem virksomheder i princippet højst må være 60 kalenderdage – og denne frist kan forlænges i enkeltstående tilfælde – bør fristen, for så vidt angår kontrakter med de offentlige myndigheder, herunder kommuner og byer, ikke være længere end 30 kalenderdage. Det er efter min opfattelse forkert, for alle aktører skal kunne drive virksomhed på samme vilkår.

Begrundelsen med, at de offentlige myndigheder har en fordel i og med, at de kan skaffe finansiering på mere attraktive vilkår end virksomhederne eller er mindre afhængige af at opbygge stabile relationer, gælder måske nok for nationale myndigheder eller EU's institutioner, men gælder bestemt ikke for de fleste mindre byer og landkommunerne, ikke alene i Den Tjekkiske Republik, men i hele Europa. Det foreliggende forslag er derfor i vid udstrækning diskriminerende over for sådanne mindre byer.

 
  
MPphoto
 

  Lara Comi (PPE).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er personlig enig i, at der er behov for at styrke direktiv 2000/35/EF og finde frem til de instrumenter, der er påkrævet for at få gjort en ende på eller i det mindste gjort noget markant ved problemet med forsinkede betalinger i handelstransaktioner.

De økonomiske og politiske konsekvenser af forsinkede betalinger på de nationale markeder og især det europæiske marked er indlysende for enhver. Den igangværende økonomiske recession har gjort situationen værre, idet den har skadet konkurrenceevnen og rentabiliteten endnu mere og udgør en alvorlig trussel for overlevelsesevnen hos de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som jo udgør en vigtig bestanddel af det europæiske marked, skaber velstand og spiller en afgørende rolle i forbindelse med jobskabelse.

Det politiske valg fra Kommissionens side er et skridt i den rigtige retning, og det samme, som hr. Monti henviste til i sin betænkning, da han talte om behovet for at gøre noget for at gøre erhvervsklimaet mere positivt for SMV'er. Med hensyn til om de offentlige myndigheder omgående vil indordne sig, eller om rentesatsen på 8 % vil have en afskrækkende virkning, kan jeg ikke lægge skjul på, at jeg tvivler på udfaldet, når jeg tænker på visse regioner i mit hjemland og i andre medlemsstater, der virkelig vil kæmpe for at overholde de nye regler.

Denne nye tilgang kan forhåbentlig være en reel mulighed for forandring. Det er nu vigtigt at overvåge, at direktivet bliver gennemført i de forskellige indenlandske retssystemer med inddragelse af regionale og lokale myndigheder for at sikre, at det gennemføres ensartet overalt.

 
  
MPphoto
 

  Regina Bastos (PPE).(PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at rose min kollega, ordføreren, for hendes arbejde samt takke alle dem, der har arbejdet sammen med hende om den foreliggende betænkning, som har gjort det muligt at nå frem til denne aftale ved førstebehandlingen.

Alle her har anerkendt, at det foreliggende direktiv, der er en omarbejdning af det tidligere direktiv, som er mere end 10 år gammelt, har til formål at få løst et udbredt problem i EU med forsinket betaling. Disse forsinkelser er urimelig lange i en række medlemsstater, for så vidt angår det offentlige. Denne praksis har enorme negative konsekvenser for det økonomiske liv, det være sig for små og mellemstore virksomheder eller det indre marked, og det kan ikke længere tolereres, især når vi som i øjeblikket befinder os i en finansiel og økonomisk krise.

Denne lovændring betyder, at der er sammenhæng og mening i planen om at sætte skub i den europæiske økonomi og gennemføre "Small Business Act". Med dette direktiv kan man helt sikkert forbedre virksomhedernes likviditet. Kreditorer får et effektivt redskab, hvormed de kan udøve deres rettigheder ved "særlig uheldig betalingsadfærd". Når dette direktiv er gennemført, vil de offentlige myndigheders forkastelige praksis være undtagelsen. Offentlige myndigheder skal gå foran med et godt eksempel ved at betale deres regninger for varer og tjenesteydelser inden for en måned. Det er nu op til de involverede institutioner, Rådet og medlemsstaterne at sikre, at gennemførelsen af direktivet sker hurtigst muligt.

 
  
MPphoto
 

  Sari Essayah (PPE).(FI) Fru formand, hr. kommissær! Små virksomheder kommer ofte i økonomisk uføre på grund af forsinket betaling, og i den nuværende økonomiske situation kan forsinkede betalinger endda betyde konkurs for leverandører af varer og tjenesteydelser på grund af dårlig likviditet.

Der er nu indgået en aftale med Rådet om at opdatere direktivet om forsinket betaling, idet den generelle frist er fastsat til 30 dage for betalinger mellem virksomheder og offentlige myndigheder. Det er i mine øjne imidlertid også vigtigt at erkende en almindelig kontraktfrihed i forretningstransaktioner mellem virksomheder, og jeg mener derfor, det er en god idé, hvis betalingsfrister i forretningstransaktioner mellem virksomheder også kan forlænges til 60 dage, hvis begge parter er enige om det.

Muligheden for at forlænge betalingsfristerne for de offentlige myndigheder er mere begrænset, og forsinket betaling i især det offentlige er blevet et enormt problem i nogle EU-lande. I Grækenland har man f.eks. måttet forlænge den gennemsnitlige betalingsfrist til ikke mindre end 165 dage (selv om det nu lysner, som vores græske kollega påpegede her). I Spanien er der tale om 138 dage, og i Italien 128 dage.

Forsinket betaling har betydet, at finansieringsselskaber har nydt godt af situationen, fordi virksomhederne har været tvunget til at sælge deres tilgodehavender for at få gang i deres indtægtsflow. Disse finansielle tjenester er ikke gratis, og vi er nødt til at påpege, at virksomheder har en grundlæggende ret til at modtage de penge, andre skylder dem, uden at måtte betale eventuelle mellemmænd med deraf følgende yderligere omkostninger.

Den aftalte rentesats for forsinket betaling, referencerenten plus 8 %, er acceptabel, men minimumsgebyret på 40 EUR for inddrivelse kan måske blive betragtet som uforholdsmæssig stort ved små og f.eks. gentagne leverancer. Vi er nødt til at huske på, at restancegebyrer skal være rimelige, dvs. stå i forhold til de rimelige omkostninger, som kreditoren faktisk har afholdt. Til trods for disse sidebemærkninger vil direktivet om forsinket betaling bestemt være en stor fordel, hovedsagelig for små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 

  Elena Băsescu (PPE).(RO) Fru formand! I en ustabil økonomisk situation har forsinket betaling negative konsekvenser for SMV'er. Det er et ambitiøst mål at forbedre systemet i denne retning, men det er også nødvendigt at sikre, at arbejdstagere og leverandører får deres penge til tiden. Den nye forordning om forsinket betaling i handelstransaktioner skal gøre det lettere for virksomheder at inddrive deres udestående og fremskynde processen. Jeg mener, at alle de involverede parter skal have lige vilkår, og bestemmelserne skal gælde for alle.

I de sidste tre år er mere end 30 000 SMV'er bukket under på grund af det finansielle dødvande. En af årsagerne er det offentliges forsinkede betaling for produkter og tjenesteydelser.

Jeg vil gerne slutte med at give udtryk for min støtte til dette forslag til direktiv, der tilskynder til bedre overvågning og evaluering af handelstransaktionssystemet.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE).(CS) Fru formand! Jeg er ikke i tvivl om, at vi i morgen vedtager dette reviderede direktiv og således baner vejen for en ny erhvervskultur, hvor rettidig betaling er almen praksis, og forsinket betaling er forbundet med strenge sanktioner. Især mindre erhvervsdrivende vil sætte pris på, at offentlige myndigheder og institutioner, der finansieres via statsbudgettet, heller ikke længere vil være mange måneder bagud med betaling for varer og tjenesteydelser og måske vil betale inden for 30 dage.

Det glæder mig, at Rådet er enigt i det nye gebyr på 40 EUR for inddrivelse af skyldige beløb, og også støtter en morarentesats, der er 1 % højere end nu. Jeg tror bare ikke, at det kan lade sig gøre, når man skal inddrive småbeløb, der snarere er forfaldne på grund fejl, og som ikke har nogen synlig indvirkning på virksomhedernes evne til at betale. Dette vedrører heldigvis ikke forsinket betaling fra forbrugernes side.

Det glæder mig, at mit udvalg og Rådet er enige om, at man ikke kan indføre et dobbeltsystem med sanktioner for hhv. den private og den offentlige sektor, som Kommissionen foreslog. Jeg noterede mig det paradoks, at f.eks. hospitaler ville skulle betale deres kreditorer i den private sektor højere gebyrer, end de selv kunne kræve af deres debitorer. Med denne ændring har vi skabt et højkvalitativt instrument, og jeg vil gerne rose fru Weiler for dette.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D).(HU) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg ser positivt på betænkningen af fru Weiler, der har til formål at få fjernet nogle smuthuller og skabt en retfærdig erhvervsetik i EU. Men lad os ikke gøre os nogen som helst illusioner. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig foranstaltning, da vi alle kender til de måder, hvorpå dominerende virksomheder kan udøve pres. Det er en særdeles vigtig og nødvendig foranstaltning, men det slår ikke til. Det er yderst vigtigt med yderligere kontrol, da der jo er små virksomheder, bl.a. i landbrugssektoren, som er særlig ilde stedt i fødevareforsyningskæden, som det også blev nævnt i Bové-betænkningen. De udsættes for dominans fra indkøberes og store kædeforretningers side. Fru Weilers betænkning er også et vigtigt bidrag til dette, men der er behov for yderligere effektiv overvågning og kontrol.

 
  
MPphoto
 

  Luís Paulo Alves (S&D).(PT) Fru formand! Der hersker i mange medlemsstater i dag store forskelle med hensyn til betalingsbetingelser for virksomhederne, især når staten, små og mellemstore virksomheder samt store selskaber er involveret. De af os, der kommer fra erhvervslivet, ved, at virksomhederne under den aktuelle økonomiske krise og med de stigende finansieringsproblemer i stadig større grad kæmper med likviditetsproblemer, og at de i mange medlemsstater oven i købet er udsat for en øget risiko for konkurs.

Det er oplagt, at det gældende direktiv, hvormed man har forsøgt at regulere dette område, havde en begrænset virkning, og det forslag, som vi nu gennemgår, udgør et betydeligt fremskridt med hensyn til betalingsfrister, ikke alene i relationerne mellem virksomhederne og det offentlige, men også – og dette er særdeles vigtigt – i de relationer, som virksomhederne etablerer med hinanden. Vi har nu en lovgivning, der giver os større merværdi, med et klart sanktionssystem ved forsinket betaling, og som også udgør en effektiv forbedring med hensyn til at modvirke situationer, hvor staten og store selskaber misbruger deres dominerende stilling.

 
  
MPphoto
 

  Jaroslav Paška (EFD).(SK) Fru formand! De juridiske vilkår vedrørende gældsinddrivelse er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Erfaringerne med, hvor hurtigt der bliver betalt for leverede varer eller tjenesteydelser, varierer derfor også i de forskellige medlemsstater.

Vi har dog en ting til fælles – nemlig at forsinket betaling skaber enorme problemer for små og mellemstore virksomheder. I mit hjemland er der to grupper af investorer, som ganske ofte undlader at overholde frister for betaling af fakturaer. Den første gruppe omfatter de offentlige myndigheder på forskellige niveauer, lige fra lokale til kommunale myndigheder og regionale organer og hele vejen op til staten. Den anden gruppe er de store udenlandske leverandører, der ofte får små underleverandørvirksomheder ud i umulige situationer, især i bygge- og anlægsbranchen samt i landbruget. Små virksomheder har som regel ikke så store økonomiske reserverer, at de kan udbetale løn til deres ansatte i flere måneder uden at få betaling for udført arbejde. Lad os derfor alle håbe, at det nye direktiv vil give de forventede forbedringer, og at bevidst tilbageholdelse af betaling snart hører fortiden til i EU.

 
  
MPphoto
 

  Giovanni Collino (PPE).(IT) Fru formand, hr. Tajani, mine damer og herrer! Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Italien og i hele Europa er hårdt ramt af krisen. Det er dem, der har det hårdest, hver gang de skal klare en stor gældspost, da det er vanskeligere for dem at stille sikkerhed. Det er dem, der størst brug for at have adgang til likvide midler, da de har mindre kapital, som de kan lade yngle. Det er altid dem, der først må se sig overvældet af markedsproblemer, da de ikke i så høj grad er gearet til diversificering. Det er frem for alt i deres interesse, at vi i morgen skal stemme om betænkningen om forslag til et direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling.

De offentlige myndigheder er der for at tjene borgerne og deres interesser, som i det aktuelle tilfælde er økonomiske interesser. De administrative procedurer skal udarbejdes, etableres og gennemføres i overensstemmelse med disse interesser med henblik på at respektere og værdsætte den indsats, der er blevet ydet af dem, som har ansvaret for fremtiden for lige så mange familier, som der er arbejdstagere beskæftiget i en given virksomhed.

Takket være Parlamentet vil SMV'er fra i morgen være bedre beskyttet mod de parter i den offentlige og private sektor, der hidtil har været alt for afhængige af at kunne udskyde betalingen af deres regninger. Afslutningsvis vil jeg gerne takke ordføreren og kommissær Tajani for deres engagement.

 
  
MPphoto
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D).(SK) Fru formand! Enhver, der har arbejdet i erhvervslivet eller har været involveret i handelsaktiviteter, ved, hvilke komplikationer noget så banalt som forsinkede betalinger kan give.

Jeg vil gerne rose ordførerens indfaldsvinkel, og jeg er enig i hendes vurdering af forslaget fra Kommissionen og i hendes synspunkter om ændringsforslag og tilføjelser. På den anden side kunne det være til hjælp, hvis der blev udarbejdet flere tiltag, som ville udgøre et positivt incitament for de parter, der er involveret i handelsrelationer og tilskynde dem til ikke at udskyde betalinger. Der kunne f.eks. ydes støtte i EU's medlemslande til anvendelse af nogle lovregler om hurtig betaling eller offentliggørelse af en slags positivliste over gode betalere. Det er simpelthen nødvendigt at overveje ikke alene sanktioner ved forsinket betaling, men også forsøge at forebygge ved at udvikle en uformel kultur, hvor man betaler til tiden.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Fru formand! Med den nye lovgivning om forsinket betaling i handelstransaktioner kan vi skabe en reel forbedring for alle virksomhederne i EU. Navnlig for små virksomheder er det uacceptabelt at skulle vente adskillige måneder, inden fakturaer bliver betalt. Jeg er derfor meget glad for, at det i dag er vores hensigt at fastsætte faste betalingsfrister og rykkergebyrer for både private og offentlige enheder, der indgår kontrakter. Med denne tværeuropæiske harmonisering er vi virkelig med til at forbedre forretningsmiljøet i hele Europa, hvilket især vil gavne små og mellemstore virksomheder.

Vi må nu få styr på de sorte får i branchen. De sorte får er dem, der allerede på det tidspunkt, de afgiver ordren, udmærket ved, at de aldrig vil betale for den.

 
  
MPphoto
 

  Antonio Tajani, medlem af Kommissionen. – (IT) Fru formand! Jeg synes, at forhandlingen har vist Parlamentets vilje – om end med en række nuancer – til at støtte dette nye direktiv, der giver konkrete svar for små og mellemstore virksomheder og millioner af europæere, der forventer, at EU's institutioner hjælper dem med at bevare deres arbejdspladser.

Da jeg i mange år har været medlem af Parlamentet, må jeg sige, at jeg glæder mig over den enorme indsats, som hele Parlamentet og især ordførerne har ydet, så vi hurtigt kunne nå frem til at vedtage en så vigtig lovgivning. Jeg vil gerne takke formandskabet og alle dem, der har samarbejdet, dvs. Kommissionens personale, mit kontor, det belgiske formandskabs medarbejdere og medlemsassistenterne.

Vi kan imidlertid ikke læne os tilbage, som nogen foreslog, men skal sikre, at medlemsstaterne indfører disse regler hurtigt, og de har 24 måneder til at gøre dette, selv om vi håber, at nogle af dem kan nøjes med mindre tid. Jeg kan også forsikre om, at Kommissionen fortsat vil overvåge, hvordan direktivet gennemføres, og vil sørge for at fremlægge en rapport for Parlamentet i henhold til den fastsatte tidsplan.

Jeg takker Dem endnu en gang for Deres samarbejde med Kommissionen og for det usædvanlige resultat, vi er nået frem til på så kort tid.

 
  
MPphoto
 

  Barbara Weiler, ordfører. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Når vi drøfter dette spørgsmål hjemme i vores valgkredse, synes vi vist alle, at vi får en hel del opbakning – hvilket ikke er givet på forhånd, når der er tale om EU-sager – fordi problemstillingen med forsinket betaling generelt ikke blot møder kritik i vores hjemlande, idet alle synes, det er en selvfølge, at betaling skal ske til tiden. Det gælder, uanset hvilket parti, man tilhører, og det er heller ikke afhængigt af, hvilken branche i erhvervslivet man taler med. Så der er bred enighed. Jeg vil også gerne takke mine kolleger, der har tilkendegivet, at de er enige i dette resultat her i aften.

Jeg vil gerne nævne tre yderligere aspekter. Som jeg sagde i begyndelsen af forhandlingen, sætter vi gang i tingene i morgen. Men vi skal holde meget nøje øje med, om de lempelser, vi har indført for mikrovirksomhederne, for landbrugsbedrifter f.eks. og for håndværksvirksomheder, faktisk er tilstrækkelige til at sætte disse virksomheder i stand til at få indkrævet deres udeståender. Vi skal meget omhyggeligt undersøge, hvordan den begrænsede kontraktfrihed vil fungere. Det er noget nyt på det europæiske indre marked, som vi nu forsøger os med, og som vi også mere eller mindre alle sammen bakker op om. Vi skal undersøge, om rentesatsen på 8 % ved forsinket betaling er høj nok. Parlamentet havde gerne set, at den var på 9 %. Vi får se, hvordan den virker, og jeg vil gerne bede Kommissionen om at være meget opmærksom på at sikre, at medlemsstaterne i løbet af gennemførelsesprocessen ikke udvander direktivet.

Jeg ser også positive resultater i horisonten. Jeg har hørt, at Spanien allerede har udarbejdet en ny national lovgivning ifølge vores metoder, og jeg ved, at det samme gør sig gældende i andre medlemsstater. Vores udvalg vil under alle omstændigheder følge situationen eller foretage en konsekvensanalyse i henhold til et direktiv, således at medlemsstaterne også ved, at vi, når parlamentsperioden er slut, vil vide, hvem der har gennemført den forbedrede betalingspraksis, vi havde i sinde, og hvem der ikke har gjort det. Jeg vil gerne takke alle, som har bidraget til dette resultat, herunder det belgiske formandskab, som måske ikke har fået anerkendelse nok for dets bidrag. Vi ved, hvor effektivt og konstruktivt De førte forhandlingerne – et lille land, men efter min mening et land med meget intelligente og effektive metoder til at opnå resultater i Europa.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 20. oktober, kl. 12:30.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling giver et uhyre vigtigt instrument, hvormed man kan etablere nogle ordentlige og retfærdige relationer mellem de offentlige myndigheder og de små og mellemstore virksomheder. Når dette direktiv er trådt i kraft, vil myndigheder, som er dårlige betalere, kunne straffes med sanktioner, og erhvervslivet vil have et vigtigt redskab, hvormed de kan inddrive deres gæld.

Det var nødvendigt med denne lovgivning for at skabe balance på markedet og give den private sektor en garanti for, at myndigheder er en jævnbyrdig aktør, som kan stilles til regnskab, når de ikke overholder spillereglerne. Direktivet giver en rimelig betalingsfrist på 30 dage – og med mulighed for undtagelser på op til 60 dage i særlige tilfælde som f.eks. for hospitaler – for ikke at tale om kompensation og morarenter.

Selv om den version af direktivet, der blev stemt om, er mindre skrap over for myndigheder, som er dårlige betalere, end Kommissionens oprindelige forslag, er der tilstrækkelig støtte til både små og mellemstore virksomheder samt til store selskaber, der i mange EU-medlemslande oplever problemer med at inddrive deres penge for de tjenesteydelser, de har leveret.

Jeg er skuffet over, at sanktionen på 5 % er blevet fjernet. Jeg ser imidlertid dette tilbageskridt som en strategisk måde, hvorpå man kan vinde støtte fra så mange EU-landes side som muligt under forhandlingerne i Rådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Hensigten med betænkningen om bekæmpelse af forsinket betaling er at forbedre den måde, hvorpå det indre marked fungerer, at forbedre betalingsmoralen og understøtte små og mellemstore virksomheders betalingsevne. Der er i øjeblikket en tendens til at betale fakturaer umiddelbart inden forfaldsdato eller efter forfaldsdato. Foranstaltningerne i det fremsatte forslag kan føre til en ny virksomhedskultur, hvor rettidig betaling er reglen, og forsinket betaling anses for at være et uacceptabelt overgreb mod kunden og et kontraktbrud. Der kan opkræves et nyt gebyr på 1 % til godtgørelse af omkostningerne ved inddrivelse af forsinket betaling – for privatpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder – hvorimod man i tilfælde af forsinket betaling af enkelte rater, udelukkende kan beregne rente og gebyr for forsinket betaling. Der foreslås en fast frist på 30 dage som betalingsfrist. Der kan kun gøres undtagelser under særlige omstændigheder. Det skal i den forbindelse defineres klart, hvad der tæller som særlige omstændigheder. Ordføreren foreslår en frist på 60 dage som den maksimale betalingsfrist for de offentlige myndigheder, hvilket jeg støtter fuldt ud. Renten ved forsinket betaling skal være progressiv for at motivere debitoren til at betale det forfaldne beløb hurtigst muligt. Den lovgivningsmæssige tilgang, herunder sanktionerne, skal efter min mening suppleres af såkaldte bløde tiltag fra medlemsstaternes side som f.eks. fremme af elektroniske fakturaer, tilpasning af betalingssystemer for store mængder arbejde eller tjenesteydelser eller offentliggørelse af positivlister.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen for Bæredygtig Udvikling (CSD) har længe kæmpet for at gøre staten til en hæderlig "medborger" med hensyn til at opfylde dens forpligtelser. Tilbage i februar i år vedtog Parlamentet et lovforslag fra CSD, hvor det fastslås, at staten skal begynde at betale morarenter, når betalingsforsinkelsen overstiger grænsen i kontrakten eller i lovgivningen (30 eller 60 dage). CSD har også i adskillige år slået til lyd for muligheden for kompensation for krav vedrørende statslig gæld i forhold til virksomheder og virksomheders gæld i forhold til social- eller skattevæsenet i et forsøg på at gøre livet lettere for virksomheder, der, selv om de ikke får deres betaling fra staten, alligevel er nødt til at betale deres socialbidrag og skat. Vi bakker derfor fuldt ud op om det tekstforslag, der nu er blevet vedtaget, og som vil betyde, at staten gennemsnitlig har en tidsfrist på 30 dage til at betale sin leverandørgæld. Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges til 60 dage. Det vil også betyde, at man som standard er forpligtet til at betale morarenter ved forsinket betaling. Disse regler bygger på absolut retfærdighed, og de kan være med til at afhjælpe situationen for mange virksomheder, især små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

 
  
MPphoto
 
 

  Liem Hoang Ngoc (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg vil gerne takke fru Weiler for denne virkelig fremragende betænkning og resultatet af forhandlingerne med Rådet, idet aftalen ved førstebehandlingen omfatter alle de centrale elementer, der blev fremsat af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, og som blev godkendt ved afstemningen i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Det glæder mig navnlig at se, at private virksomheder og offentlige myndigheder nu står på lige fod. Kommissionens oprindelige forslag indeholdt langt skrappere sanktioner for de offentlige myndigheder, hvilket vi i vores gruppe følte var uacceptabelt, da offentlige myndigheder i modsætning til private virksomheder ikke først og fremmest er fokuseret på overskud, men snarere fungerer i almenvellets interesse.

Den kendsgerning, at kreditor er berettiget til kompensation for inddrivelsesomkostningerne er også et reelt fremskridt, eftersom mange virksomheder, især SMV'er, hidtil har valgt ikke at kræve betaling af morarenter af den simple grund, at udgiften til de pågældende procedurer opvejede enhver økonomisk gevinst.

Endelig virker den maksimale betalingsfrist på 30 dage i tekstforslaget rimelig, da der er et vist spillerum for fleksibilitet, især for den offentlige sundhedssektor, hvilket var et punkt, som vores gruppe anså for at være særdeles vigtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Sandra Kalniete (PPE), skriftlig. – (LV) Under en økonomisk krise må vi gennemføre reformer for at forbedre erhvervsklimaet, fordi det er vores bedste mulighed for mest direkte at sætte gang i økonomien og ad den vej skabe nye arbejdspladser. Direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner er et af de mest positive eksempler af denne type. Forsinket betaling for varer og tjenesteydelser er en praksis, der er udbredt i medlemsstaterne. Endvidere drejer det sig i mange tilfælde om offentlige myndigheder – der teoretisk set ikke burde have nogen problemer med at betale sine regninger – som handler på denne måde. Det lægger en betydelig dæmper på virksomhedernes aktiviteter og hindrer dem i at udvikle sig. Der skal sættes en stopper for denne form for adfærd. De største vindere som følge af dette direktiv vil ikke alene være virksomheder, der helt igennem opererer inden for landegrænserne i en given medlemsstat, men især også små og mellemstore virksomheder, der vil kunne eksportere varer og tjenesteydelser til andre medlemsstater uden at behøve at bekymre sig om, at de er nødt til at vente adskillige måneder på betalingen. Alle europæiske forbrugere vil for deres del være vindere som følge af den øgede konkurrence og det større udbud, som de nye regler vil sikre. Direktivet er et væsentligt skridt i retning af en bedre betalingskultur i Europa. Ved at træffe denne type beslutninger er vi med til at opbygge et Europa, der er et attraktivt sted for investorer og vores egne virksomheder. Det er også af afgørende betydning, at vi går forrest og træffer modige beslutninger for at fremme udviklingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Pavel Poc (S&D), skriftlig. – (CS) Det er i mange EU-medlemsstater almindelig praksis, at den offentlige sektor og store virksomheder beder om en betalingsfrist på 90 dage og derover. Små og mellemstore virksomheder fungerer altså som banker for offentlige myndigheder og store virksomheder. Den interne gæld i små og mellemstore virksomheder akkumulerer, hvilket lægger økonomisk gift ud i form af fakturaer med lange betalingsfrister, som er vanskelige at håndhæve. Dette styrker den økonomiske ulighed og reducerer også markant konkurrencen. Små og mellemstore virksomheder er tvunget til at dække lange betalingsfrister ind med kredit, som de altid får på dårligere vilkår, end de store virksomheder eller den offentlige sektor ville kunne få i bankerne. De nye vilkår og bestemmelser for alle parter er en markant hjælp til små og mellemstore virksomheder til at forsvare sig mod denne skjulte form for kredit. Den faste rentesats ved forsinket betaling, der foreslås at være på 8 %, er tilstrækkelig høj til også at virke afskrækkende på store virksomheder, den faste betalingsfrist på 30 dage er afbalanceret for køber og sælger, og tidsfristen på 30 dage til kontrol hindrer, at man kan misbruge kontrolproceduren til at forlænge betalingsfristen. Med hensyn til EU's regler hindrer de frem for alt den offentlige sektor og de store virksomheder i at skævvride den nationale lovgivning i de respektive medlemsstater. Jeg siger mange tak til ordføreren for denne yderst værdifulde betænkning og det fremragende resultat.

 
  
MPphoto
 
 

  Debora Serracchiani (S&D), skriftlig. – (IT) Jeg ser positivt på det forslag til direktiv, der udgør et afgørende fremskridt i forhold til det nugældende direktiv. Når det er gennemført på nationalt, regionalt og lokalt plan, vil det være en væsentlig forbedring af betalingsvilkårene, især de offentlige myndigheders relationer til virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, der vil kunne regne med et mere sikkert cashflow.

I mange lande i Europa, hvor de offentlige myndigheder befinder sig i en vanskelig situation, er det en kendt sag, at de generelt betaler sent og meget ofte er skyld i, at nogle virksomheder går konkurs. Et grelt eksempel er Italien, hvor de offentlige myndigheder inden udgangen af 2009 skyldte virksomhederne omkring 60 mia. EUR, og betalingsforsinkelsen i gennemsnit var 186 dage – og i ekstreme tilfælde 800 dage. Man behøver bare at tænke på de beløb, det offentlige skylder de hoteller, der indlogerede de overlevende efter det voldsomme jordskælv, som ramte regionen Abruzzo i april 2009.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik