2. Delegerede retsakter (forretningsordenens artikel 87a): se protokollen
3. Modtagne dokumenter: se protokollen
4. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen
5. Ændring af forordning om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hvad angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil - Ændringsbudget nr. 6/2010: Sektion II — Det Europæiske Råd og Rådet; Sektion III — Kommissionen; Sektion X — EU-Udenrigstjenesten - Ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (forhandling)
Formanden. – Det næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét af:
- betænkning af Gräßle og Rivellini for Budgetkontroludvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hvad angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (KOM(2010)0085 – C7-0086/2010 – 2010/0054(COD)) (A7-0263/2010),
- betænkning af Rapkay for Retsudvalget om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (KOM(2010)0309 - C7-0146/2010 - 2010/0171(COD)) (A7-0288/2010) og
- betænkning af Gualtieri og Surján for Budgetudvalget om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2010 for regnskabsåret 2010, Sektion II – Det Europæiske Råd og Rådet, Sektion III – Kommissionen, Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (13475/2010 – C7-0262/2010 – 2010/2094(BUD)) (A7-0283/2010).
Jeg gør opmærksom på, at en række af vores ærede gæster fra Kommissionen og Rådet i øjeblikket er fanget i en trafikprop, men de er på vej og skulle være her om få minutter.
Vi er ved at afslutte sidste fase i et fascinerende lovgivningsmæssigt og interinstitutionelt eventyr, nemlig et firepartssamarbejde om oprettelse af en ambitiøs, kompetent, ansvarlig og fremadskuende EU-Udenrigstjeneste.
I dag skal vi drøfte lovtekster om vedtægten for tjenestemænd, finansforordningen og ændringsbudgettet. Vi skal stemme om disse tekster i morgen. De udgør det vellykkede resultat af en måned med intensive forhandlinger mellem EU-institutionerne, der samarbejder om at nå et fælles mål, nemlig at sikre, at EU's stemme bliver hørt og respekteret i et større, globalt forum. Her i Parlamentet har vi taget vores ansvar meget alvorligt. Vi har indtaget det standpunkt, at fællesskabets interesser og fremgangsmåder skal vinde hævd i vores optræden udadtil såvel som på andre områder.
Vi ser frem til denne afsluttende forhandling i dag. Vi ser endnu mere frem til, at EU-Udenrigstjenesten igangsættes den 1. december 2010, blot et år efter Lissabontraktatens ikrafttræden.
Ingeborg Gräßle, ordfører. – (DE) Hr. formand, hr. Chastel, Baroness Ashton, hr. Šefčovič, kommissær Lewandowski, mine damer og herrer! Jeg for min del kan knap vente, til denne tjeneste påbegynder sit arbejde, og jeg håber, at den vil opnå succes internationalt set, hvilket er formålet med dens oprettelse.
Institutionerne har vist, at de kan håndtere udfordringer. Parlamentet var en del af løsningen. Vi traf hurtige beslutninger – nogle blev måske truffet for hurtigt. Denne tjeneste er ukendt land – terra inkognita – og den bryder med nogle af de tidligere grundlæggende principper for lovgivning på budget- og personaleområderne. Det vil give os nogle store udfordringer på lang sigt. For mig som medlem af Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget giver denne tjenestes hybride væsen anledning til konstant bekymring, ikke kun i henseende til dens effektivitet, men også simpelthen i henseende til vores evne til at overvåge den. Med den fælles Rivellini-Gräßle-betænkning forsøger vi at tackle disse problemer. Vi har forsøgt at nå frem til den bedst mulige løsning for tjenesten, for Parlamentet og for skatteyderne. Vi har forklaret processer og uddelegeret ansvar. Vi har styrket Parlamentets indflydelse med hensyn til opgaver på det udenrigspolitiske område, vi har øget gennemsigtigheden i kraft af klare rapporteringskrav, og vi har øget ansvarligheden. Vi har gjort det klart for EU-ambassadørerne, at de har en nøglerolle, hvad angår beskyttelse af EU's økonomiske interesser, og det er meget vigtigt, at deres egen tjeneste også gør dette klart for dem. Vi har skabt synergier via fælles brug af regnskabssystemet, og vi bevilger Kommissionens interne revisor beføjelse til at overvåge forvaltningen af de midler, den skal bruge for at udføre sit arbejde effektivt. Den Europæiske Udviklingsfond og dens indarbejdelse i budgettet er fortsat på dagsordenen, ligesom decharge til Rådet er det.
Jeg vil gerne takke alle, der har muliggjort dette resultat, nemlig medordførerne og skyggeordførerne, som har medunderskrevet kompromisløsningen. Jeg vil også gerne udtrykke min dybfølte tak til forhandlingspartnerne fra det belgiske formandskab. De har gjort et godt arbejde.
Tjenesten har nu et vigtigt hjemmearbejde at udføre. Der er ikke udsigt til effektivitetsbesparelser som følge af sammenslutningen. I tjenesten forudså man besparelser på 10 %, hvilket ikke er meget, men man har langt fra nået dem, når det drejer sig om lederstillinger. Alle hvisker om en "mexicansk hær". Hvor professionel kan en tjeneste være, hvis den end ikke præcist kender sine opgaver? Mulighederne for at definere opgaverne nøjere er endnu aldrig blevet udnyttet, og det er meget vigtigt at tage fat på dette meget snart. Man bør tillægge sammensmeltningen af personalet stor betydning. Den fortrinsbehandling, som diplomater fra medlemsstaterne hidtil har nydt godt af, giver os anledning til bekymring. Hvis nogle stillinger opslås flere gange, og det gamle koloniale verdenskort tages frem igen, bliver vi nødt til at tage nogle meget alvorlige drøftelser om tjenesten. Vi bør forsikre tjenesten om vores kritiske opbakning og om, at Budgetkontroludvalget holder et vågent øje med den. Jeg ønsker, at den får den succes, vi har brug for på Europas vegne i verden.
Crescenzio Rivellini, ordfører. – (IT) Hr. formand, Baroness Ashton, mine damer og herrer! Jeg synes, der er gjort et fremragende arbejde med finansforordningen vedrørende EU-Udenrigstjenesten eller, for at være mere specifik, vedrørende de grundlæggende principper og standarder, der gælder for EU's budget for denne nye diplomatiske tjeneste. EU-Udenrigstjenesten, der er oprettet i forbindelse med Lissabontraktaten, vil omfatte tjenestemænd fra Rådet, Kommissionen og de nationale diplomatiske tjenester, der vil repræsentere EU på alle udenrigspolitiske områder.
I sin oprindelige struktur led EU-Udenrigstjenesten stadig under en række svagheder på grund af sin komplekse og decentrale struktur, med forgreninger i hele verden. Særligt forblev ansvarligheden uklar hos de finansielle aktører, der blev anmodet om at forvalte budgetter på hundreder af millioner euro, og det ville sandsynligvis bidrage til mere svig og korruption til skade for EU-budgettet.
Med Lissabontraktaten er Parlamentets beføjelser udvidet betragteligt, og det anses som den eneste institution, der repræsenterer EU's borgere. Alligevel blev forhandlingen om oprettelse af den nye EU-Udenrigstjeneste i første omgang monopoliseret af Kommissionen og Rådet, som gjorde alt, hvad de kunne for at strukturere den efter mellemstatslige mønstre, i modstrid med fællesskabsmetoden. Efter lange samråd med det belgiske formandskab og Kommissionen blev der indgået en aftale, som medførte en underkendelse af de oprindelige dispositioner og en udvidelse af Parlamentets rolle, så dette med rette kunne blive inddraget i hjertet af den europæiske debat.
De følgende punkter er basale. Kommissionen skal fremlægge et arbejdsdokument som bilag til budgetudkastet med en omfattende fremlæggelse af bl.a. alle administrative udgifter og driftsudgifter til Unionens optræden udadtil, inklusive den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. I artikel 1 er EU's institutioner anført. Listerne over ansvarsområder skal vedlægges de årlige aktivitetsrapporter, som udarbejdes af Kommissionens generaldirektører. Sammen med generaldirektørerne skal delegationschefer deltage i møderne i de relevante parlamentsudvalg. EU-Udenrigstjenesten skal dele en revisor og en anvisningsberettiget med Kommissionen, og denne ordning skal evalueres i 2013. Medlemsstaterne skal give Unionen fuld opbakning ved alle former for erstatningsansvar, som midlertidigt personale, der arbejder for EU-Udenrigstjenesten, måtte pådrage sig.
Vi er efterfølgende nødt til at drøfte nogle vigtige spørgsmål, som vil blive taget op under den treårige gennemgang af finansforordningen. De omfatter decharge til institutionerne og inkorporering af Den Europæiske Socialfond i det almindelige budget. Resultatet af forhandlingerne er blevet godt, navnlig for Parlamentet, i og med at dets centrale betydning er blevet kraftigt forøget. At alle institutionerne er anført i forordningen – hvilket betyder, at det blot er et spørgsmål om tid, før de andre institutioner meddeles decharge – er et fremragende resultat, ligesom det også er fremragende, at den medfører, at de to institutioner får en fælles revisor og ansvarsberettiget. Jeg skylder alle tak for det arbejde, der er udrettet.
Bernhard Rapkay, ordfører. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, og når jeg siger "mine damer og herrer", omfatter det Dem, Baroness Ashton, hr. Šefčovič, Deres team og rådsformandskabet! Når alt kommer til alt, har vi nemlig oplevet et kollegialt samarbejde, uden hvilket vi afgjort ikke ville have opnået det resultat, vi faktisk har opnået.
Jeg er glad for resultatet, i det mindste hvad angår den del, jeg havde ansvaret for, og hvor jeg havde fat på det overordnede billede. Jeg vil dog mene, at det ikke er så overraskende, for vi er jo ikke først lige begyndt. Det var en meget smart idé at bringe alle ordførerne sammen på regelmæssig basis for at udveksle idéer lige fra et tidligt tidspunkt, hr. formand – tilbage til tidspunktet for Brok-, Verhofstadt- og Gualtieri-betænkningerne. Resultatet var, at det for de relevante personer stod klart, hvad der skulle gøres senere, og for dem, der skulle udføre dette arbejde senere, stod det klart, hvad der allerede var gjort af forberedende arbejde. Af den grund var det primært et spørgsmål om, at man i tjenestemandsvedtægten i organisatorisk henseende indarbejder det, der var blevet aftalt mellem Parlamentet og Rådet i forbindelse med etableringen af EU-Udenrigstjenesten på de særlige kompetenceområder, som er omfattet af denne tjenestemandsvedtægt. Når jeg siger organisatorisk, mener jeg, at organisation er politik, og politik er organisation. Det er naturligvis noget, vi stødte på igen og igen under forhandlingerne, for det stod allerede dengang klart, at én person kan fortolke noget på én måde, og at andre kan fortolke det lidt anderledes. Jeg synes dog, at samarbejdsånden bevirkede, at vi fandt frem til meget fornuftige løsninger på sådanne problemer.
Hvad var vi så rent faktisk nødt til at gøre med hensyn til en justering af politikkerne, og hvad skulle vi fastlægge i tjenestemandsvedtægten? For det første skulle vi indarbejde ligebehandling af de tre personaleelementer. Jeg nævner dette, fordi personalet i EU-Udenrigstjenesten i henhold til traktaten, som De ved, skal omfatte tjenestemænd fra Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes diplomatiske tjenester. Særligt den sidste af disse faktorer udgjorde noget af et problem, da det var noget nyt. Vi skulle løse den næsten antagonistiske modsætning mellem fællesskabets tilgang og den mellemstatslige tilgang. Det siger sig selv, at Rådet og medlemsstaterne i højere grad har en mellemstatslig tilgang, mens vi foretrækker fællesskabets tilgang. Jeg tror, jeg kan sige, at vi derefter sammen fandt frem til en løsning. I det stykke kan vi derfor være meget tilfredse.
Det, der var og absolut stadig er brug for, er, at vi tager hensyn til kønsmæssig balance og balance i henseende til geografisk oprindelse. Vi ønsker en tjeneste, der er moderne, også hvad angår spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene. Jeg er glad for, at De, ud over det, vi har indarbejdet i tjenestemandsvedtægten som obligatorisk, har forsikret os, at De vil komme med yderligere en personlig erklæring, som skal indgå i hele pakken, Baroness Ashton. Det udgør allerede et betydeligt fremskridt, hvad angår både aspektet vedrørende ligestilling mellem kønnene og det andet aspekt vedrørende geografisk balance.
Vi har brug for lige rettigheder og lige forpligtelser, og det omfatter loyalitet, fra alle tre elementer, over for den høje repræsentants institution, der i øjeblikket personificeres ved Baroness Ashton. I denne henseende havde vi lidt ekstra arbejde, for så vidt angår de diplomatiske tjenesters vetoret i relation til eventuelle forlængelser af kontrakter for personale fra de diplomatiske tjenester. Det fik vi imidlertid også løst.
Der er et spørgsmål, som ikke bør undervurderes. Vi blev i fællesskab enige om, at dette spørgsmål ikke kan rummes i tjenestemandsvedtægten. Det går på, at den nye diplomatiske tjeneste i EU også har brug for en form for selvstændig identitet. Alle, der arbejder der, skal arbejde hen imod det samme mål, og derfor er fælles uddannelse og videreuddannelse også yderst vigtigt. Det var særlig vigtigt for nogle af mine medforhandlere, og jeg forstår det. Jeg har lige sagt, at det ikke lykkedes os at opnå dette. Det blev klart, at det ikke ville være muligt at indarbejde noget i denne stil i tjenestemandsvedtægten på systematisk vis. Imidlertid må jeg her igen takke den høje repræsentant, idet jeg har fået at vide, at hun også ønsker at sige noget om dette, at hun betragter det som en væsentlig forpligtelse og nødvendighed, og at hun også vil komme med endnu en forpligtende erklæring i denne henseende, som, omend den ikke indgår i tjenestemandsvedtægten, vil berolige os og dem, der betragter det som særlig vigtigt i forhold til EU-Udenrigstjenestens fremtidige arbejde.
Set i lyset af alt dette har vi gjort et rigtig godt arbejde, og tjenesten er nu parat til en sund begyndelse den 1. december.
Roberto Gualtieri, ordfører. – (IT) Hr. formand, Baroness Ashton, kommissærer, mine damer og herrer! Parlamentet bifalder oprettelsen af en ny budgetsektion for EU-Udenrigstjenesten og tildelingen af ekstra midler til personale. Denne holdning skyldes Parlamentets ønske om, at der oprettes en EU-Udenrigstjeneste, for Europa har et presserende behov for den, men det betyder naturligvis ikke, at det vil opgive sin rolle som budgetmyndighed i forhandlingerne om beskaffenheden af organet, der skal beskæftige sig med krisestyring, eller om prioriteringerne i personalepolitikken, som vist i det forbehold, vi udtrykte i 2011-budgettet.
Med de forordninger, vi vil vedtage, styrkes resultaterne af Madrid-aftalen, og på nogle områder går forordningerne længere end det, hvilket jeg gerne vil takke hr. Rapkay, fru Gräßle og hr. Rivellini for. Jeg skal også takke Baroness Ashton og hr. Christophersen for deres imødekommenhed og åbenhed under vores drøftelser.
I tjenestemandsvedtægten sikres det, at alle medarbejdere i EU-Udenrigstjenesten får de samme rettigheder og forpligtelser uanset deres oprindelse, og det kræves, at den høje repræsentant sikrer geografisk og kønsmæssig balance. Disse ordninger vil være bindende, og Parlamentet vil sørge for, at de overholdes. Samtidig undgås brugen af kvoter, som det ikke blot ville være vanskeligt, men også forkert at anvende. Med finansforordningen er der sikkerhed for et solidt kontrolsystem og en tæt tilknytning mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen.
Jeg bifalder vores succes med hensyn til oprettelse af specifikke budgetlinjer for de væsentligste missioner med hensyn til den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, hvilket er et stort spring fremad i forhold til Parlamentets evne til at udøve kontrol med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Med morgendagens afstemning får vi således en EU-Udenrigstjeneste, der er stærkere, mere "fællesskabsagtig" og i højere grad genstand for grundig undersøgelse i Parlamentet. Vi vil være strenge og krævende i udførelsen at denne undersøgelse, men vi vil samtidig gøre det på en ansvarlig og konstruktiv måde, da vi er fast besluttet på at hjælpe den høje repræsentant med den enorme opgave, det er at give EU en reel udenrigspolitik, der kan repræsentere Unionens værdier og tjene dens interesser.
László Surján, ordfører. – (HU) Hr. formand! Jeg er glad for at se, at denne forhandling finder sted i overværelse af Rådet og kommissærerne. Da vi planlagde 2010-budgettet, rejste vi spørgsmålet om midler til EU-Udenrigstjenesten. Svaret var, at der ikke var brug for midler i den sammenhæng, da det kunne løses ved at omfordele budgetmidler. Det troede vi medlemmer af Budgetudvalget dog ikke helt på. Sandheden ligger et sted midt imellem. Det var rigtignok muligt at løse størstedelen af omkostningerne ved at omfordele budgetmidler, men når to ændringer medregnes, er der en ekstra omkostning på ca. 44 mio. EUR. Denne ekstra omkostning svarer stort set til udgifterne for et kvartal, mens vi har set, at etableringen af tjenesten stadig ligger på de 10 %. De midler, vi forhåbentlig vedtager i morgen, ville selvfølgelig dække en noget længere periode end den, hvori de faktisk vil blive anvendt. Det genererer eller kunne have genereret visse opgaver som f.eks. en ændring af beløbet. Efter vores opfattelse er der imidlertid ikke nogen grund til at gøre dette nu. Det er meget vigtigere at få denne tjeneste oprettet hurtigst muligt og se den komme i gang med sit virke, for et af de vigtige budskaber i Lissabontraktaten er, at vi bør være synlige i verden.
Mens vi kasserer tidrøvende foranstaltninger, formulerer vi imidlertid forventninger, sådan som ordførere før mig har gjort det. Vi mener, at den geografiske balance er meget vigtig, hvad angår oprettelse af tjenesten, men vi inkluderede ikke nogen bindende hensættelse af reserver, også for at give hele systemet et skub. Vi vil også gerne se en garanti for, at de midler, der er til rådighed, anvendes økonomisk ansvarligt og på en tidsbesparende måde, da vi nu står over for indskrænkninger overalt.
Endelig ser vi gerne et meget klart samarbejde med og gensidig medvirken fra medlemsstaternes udenrigstjenester, for hvis disse faktorer er på plads, vil visse opgaver kunne udføres i lande, hvor en medlemsstat ikke er repræsenteret, men hvor vores EU-tjeneste er til stede. Det vil også være omkostningsbesparende for de pågældende medlemsstater og selvsagt forbedre samarbejdsklimaet. Jeg håber, Parlamentet vil støtte denne omfordeling af budgetmidlerne med sine stemmer.
Knut Fleckenstein (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg vil blot meget kort afbryde forhandlingen for at informere Dem og mine kolleger i Parlamentet om, at tre terrorister i aftes stormede det tjekkiske parlament, hvor de dræbte adskillige sikkerhedsfolk og tog gidsler. Terroristerne blev også dræbt. Parlamentet bør udtrykke sin utvetydige fordømmelse af denne terrorhandling, for terrorisme kan aldrig retfærdiggøres. Vi har medfølelse med familierne.
Jeg ønskede at nævne dette kort, især da vi skal drøfte Nordkaukasus igen i denne uge. Jeg underskylder afbrydelsen.
Formanden. – Jeg vil gerne takke vores kollega i Parlamentet, hr. Fleckenstein, for denne oplysning. I overensstemmelse med det, De sagde, fordømmer vi naturligvis alle terrorhandlinger. For os er denne sag en særlig påfaldende terrorhandling, fordi den blev begået mod et parlament. Vi er fuldstændig enige i Deres udsagn, og vi føler med ofrenes familier og med dem, der har lidt overlast. Jeg vil udsende en officiel erklæring om sagen. Jeg er ikke blevet underrettet om det før nu, men jeg vil udsende en officiel erklæring om ganske kort tid. Mange tak for at gøre os opmærksom på sagen, hr. Fleckenstein.
Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Fleckenstein for at informere os om denne vigtige sag. Kommissionen fordømmer naturligvis også alle former for terrorhandlinger, og jeg er sikker på, at den vil reagere i overensstemmelse med.
Hvis jeg må vende tilbage til vores forhandling, vil jeg gerne begynde med at takke vores ordfører, hr. Rapkay, for det fremragende arbejde, han har gjort for at stille dette forslag i Parlamentet. Jeg berømmer det fortrinlige samarbejde, vi har haft i de seneste måneder og uger om dette komplekse dokument. Jeg vil også gerne komplimentere skyggeordførerne såvel som Retsudvalget og Udenrigsudvalget, som har arbejdet hårdt og konstruktivt under hele forløbet. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed over for Cathy, hendes team og Kommissionens tjenestegrene for deres enormt hårde arbejde, som jeg håber vil føre til oprettelse af EU-Udenrigstjenesten om meget kort tid.
Med denne uges arbejde afsluttes det komplicerede arbejde med at lægge det lov- og budgetmæssige fundament for EU-Udenrigstjenesten. Det bygger på og er helt i overensstemmelse med hjørnestenen i dette forløb – beslutningen om EU-Udenrigstjenesten. Jeg havde det privilegium at deltage i drøftelserne om oprettelse af EU-Udenrigstjenesten, og jeg var beæret over at repræsentere Kommissionen i det berømte firepartssamarbejde i Madrid. Jeg kan direkte bevidne, hvor vigtigt et bidrag Parlamentets repræsentanter, hr. Brok, hr. Verhofstadt og hr. Gualtieri, har ydet for at nå frem til en meget vellykket afslutning på vores meget intense drøftelser i denne sag. Jeg mener, at deres input i vores drøftelser reelt har bidraget til at få oprettet EU-Udenrigstjenesten som en virkelig kompetent og effektiv diplomatisk tjeneste i EU.
Det samme gælder for det arbejde, Deres ordfører, hr. Rapkay, har udført. Ændringerne i tjenestemandsvedtægten synes at være af rent administrativ karakter, men det er de ikke. De er afgørende, for at tjenesten kan komme i gang og reelt tjene Europas interesser. Kommissionen er af den opfattelse, at den kompromispakke, Deres ordfører, hr. Rapkay, har fremlagt, er et meget godt resultat, som kan støttes fuldt ud. Ændringerne har efter min mening medført en reel forbedring af hele teksten.
Lad mig fremhæve blot et par af de væsentligste dele i forslaget. Som De ved, vil de ansatte i EU-Udenrigstjenesten i opstartsfasen komme fra de tre steder, der er nævnt i traktaten, nemlig Kommissionen, Rådets Generalsekretariat og de nationale diplomater. De relevante afdelinger i Rådet og Kommissionen vil blive overflyttet til EU-Udenrigstjenesten med fuld garanti for de nuværende rettigheder for det personale, der arbejder i disse afdelinger. Nationale diplomater vil kunne ansøge om offentliggjorte ledige stillinger. Jeg er glad for at kunne sige, at fra 1. juli 2013 vil tjenestemænd fra andre institutioner, herunder Parlamentet, også på lige fod kunne ansøge hos EU-Udenrigstjenesten.
Fastansatte og nationale diplomater vil få de samme rettigheder og forpligtelser i EU-Udenrigstjenesten, og de nødvendige bestemmelser i tjenestemandsvedtægten vil være gældende for at sikre deres uafhængighed og loyalitet i forhold til EU. Nationale diplomater vil få kontrakter, som kan vare op til højst 10 år. Derudover skal medlemsstaterne yde de nationale diplomater garanti for omgående genansættelse efter deres tjeneste i EU-Udenrigstjenesten.
Kompromiset indeholder også bestemmelser, hvori der udtrykkes en stærk forpligtelse til at opnå geografisk og kønsmæssig balance i EU-Udenrigstjenesten. Situationen vil blive vurderet i 2013, hvor den høje repræsentant vil fremlægge en rapport for Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Jeg ved, at nogle iblandt Dem i Parlamentet gerne havde set stærkere bestemmelser i disse forslag, mens andre har været voldsomt imod dem. Jeg er overbevist om, at der med de ændringsforslag, der nu er stillet, er fundet en afbalanceret løsning. Forhandlingerne om dette dokument har ikke hele tiden været lette. Forarbejdet har været ganske kompliceret, da det krævede rådslagning med vores personalerepræsentant, men det hårde arbejde og de intensive forhandlinger har båret frugt, og De står med et forhandlingsresultat, der er meget godt for Parlamentet.
Jeg håber derfor, at Parlamentet vil vedtage disse ændringsforslag i morgen. Lad mig afslutningsvis udtrykke, at Kommissionen er stærkt forpligtet til at sikre en problemfri oprettelse af EU-Udenrigstjenesten, og at den er parat til at yde denne nye EU-tjeneste al den hjælp og bistand, der er nødvendig. Jeg håber, at morgendagen vil bringe en historisk afstemning i Parlamentet, som vil føre til oprettelse af EU-Udenrigstjenesten.
Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Det, vi drøfter nu, er en opmuntrende begyndelse på en lang dag, der kommer til at byde på mange budgetforhandlinger. Med lanceringen af EU-Udenrigstjenesten blev det påkrævet med ændringer i finansforordningen, men for første gang er dette foregået under den almindelige lovgivningsprocedure. Derfor vil Parlamentet i morgen ændre Rådets forordning.
Jeg er virkelig glad for, at det lykkedes os at nå frem til en aftale under trilogen i sidste uge. Det er et bevis på, at vi kan levere varen i henhold til Lissabontraktaten. Det har også gjort det muligt for os at give EU-Udenrigstjenesten et solidt grundlag i rette tid. Jeg vil ikke gå for meget i detaljer, men det betyder, at der kan oprettes en separat budgetsektion, det sikrer maksimal ansvarlighed hos delegationslederne, og det betyder, at en anvisningsberettiget fra Kommissionen og den interne revisor kan føre tilsyn med denne budgetsektion for EU-Udenrigstjenesten. Den er underlagt revision.
Jeg vil gerne takke ordførerne, fru Gräßle og hr. Rivellini, for deres konstruktive indstilling og samarbejdsvilje.
Hvad angår ændringsbudget nr. 6, håber jeg, at begge dele af budgetmyndigheden nu er i stand til at godkende ændringsbudgettet uden ændringer. Det er også en forudsætning for, at EU-Udenrigstjenesten kan begynde at fungere meget snart.
Begrundelsen for at oprette den første portion nye AD-stillinger er, at man skal klare øjeblikkelige ekstraopgaver. Inden 2013 er det dog vores målsætning at overholde vores forpligtelse til at lade en tredjedel af AD-personalet komme fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester.
Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at støtte ændringsbudgettet, der allerede er godkendt af Rådet. Jeg vil gerne endnu en gang udtrykke min taknemmelighed over for ordførerne, hr. Surján og hr. Gualtieri.
Catherine Ashton, høj repræsentant for EU for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg tager kort ordet først og fremmest for at takke ordførerne, fru Gräßle, hr. Rapkay og hr. Gualtieri, overordentlig meget for det kolossale arbejde, de og mange parlamentsmedlemmer har udført, for at vi kunne nå så langt, som vi er denne morgen.
Jeg ved, at forhandlingerne undertiden har været hårde, og De har været hårde forhandlere. Jeg synes, det foreliggende resultat er godt og på ægte vis afspejler Lissabontraktaten i funktion, med et Parlament, der spiller en afgørende og vigtig rolle for fremtiden.
Det har været en fælles øvelse i samarbejdets ånd, og jeg er Dem alle yderst taknemmelig for det arbejde, der er udført. Vigtigst af alt mener jeg, at vi har dannet fundamentet for tjenesten på en måde, så Parlamentet vil blive behørigt forpligtet fremover, og jeg har allerede forpligtet mig med hensyn til gennemsigtighed og den holdning, jeg ønsker at indtage i samarbejdet med Parlamentet.
Jeg har også gjort det klart, at denne tjeneste skal afspejle bredden og dybden i EU. Det er en tjeneste, som jeg ønsker, at ethvert parlamentsmedlem, enhver medlemsstat og ethvert medlem af Kommissionen skal være virkelig stolt af. Jeg ønsker at se Europa afspejlet i vores personale, i de ambassadører, vi udnævner, i menneskene i centret. De vil få mange muligheder for at sikre, at denne forpligtelse virkeliggøres, navnlig med revisionen i 2013.
Også jeg ved, at det har ligget medlemmer på sinde at sikre, at vi har ordentlige uddannelsesfaciliteter og -kapacitet. Vi har det retlige grundlag for det, og jeg vil gerne forsikre Parlamentet om, at vi vil sørge for, at de, der kommer med forskellige traditioner, fra forskellige steder, tilsammen vil skabe en ægte europæisk tjeneste, som igen vil afspejle alt, hvad der er sagt under opbygningsprocessen indtil nu.
Jeg vil gerne rette en særlig tak til fru Lichtenberger og hr. Saryusz-Wolski for deres arbejde om spørgsmålet om uddannelse. Jeg ved, at der er meget mere, vi skal drøfte, og det ser jeg frem til at gøre sammen med Dem og andre i de kommende uger og måneder, men De kan være forvisset om, at jeg vil forpligte mig til at sikre, at uddannelse indgår i vores tilgang til opbygning af tjenesten. Dette siger jeg på baggrund af de økonomiske forhold og det økonomiske klima, hvorunder denne tjeneste ser dagens lys, og De kan være forvisset om, at tjenesten vil være omkostningseffektiv.
Endelig sætter det os i stand til at indfri vores forhåbninger og nå vores ambitioner i verden. Hver enkelt borger i EU berøres af, hvad vi foretager os i relation til udenrigspolitik, handel og udvikling og terrorbekæmpelse. Det er først og fremmest en tjeneste for dem, og jeg står foran repræsentanterne for borgerne i EU for at forpligte mig til at sørge for, at denne tjeneste indfrier Deres ambitioner.
Olivier Chastel, rådsformand. – (FR) Hr. formand, Baroness Ashton, kommissærer, parlamentsmedlemmer! På vegne af Rådet vil jeg gerne takke Parlamentets ordførere, som har investeret så mange kræfter i arbejdet med de forskellige sager i forbindelse med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten, nemlig fru Gräßle og hr. Rivellini for finansforordningen, hr. Rapkay for tjenestemandsvedtægten og hr. Gualtieri og hr. Surján for ændringsbudgettet 2010.
Efter den politiske aftale i Madrid og Parlamentets udtalelse den 8. juli vedtog Rådet for Almindelige Anliggender den 26. juli som bekendt en beslutning for EU-Udenrigstjenestens organisation og funktion. For at denne tjeneste kan blive ordentligt etableret, er det imidlertid nødvendigt, at vi vedtager de tre instrumenter, jeg lige har nævnt.
Arbejdet med disse forskellige sager har været intensivt for både Parlamentet og Kommissionen, for den høje repræsentant og Rådet, og alle har bestræbt sig på at nå frem til en aftale på kortest mulig tid inden for de givne tidsrammer.
Nu kan vi alle feste, og vi kan give os selv et klap på skulderen for at have udført et vellykket arbejde, takket være de aftaler, der er opnået om de forskellige sager, efter Parlamentets afstemning her under dette møde. Mandag den 25. oktober kan Rådet for Almindelige Anliggender vedtage disse instrumenter på politisk niveau. I EU-Udenrigstjenesten kan man derfor som planlagt påbegynde aktiviteterne den 1. december.
Alt er i det store og hele blevet gentaget denne morgen af Baroness Ashton, kommissærerne og ordførerne. For min del vil jeg begrænse mig til at påpege det historiske aspekt ved denne begivenhed, som et år efter Lissabontraktatens ikrafttræden legemliggør én af dennes væsentligste nyskabelser. Med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten vil både sammenhængen i og synligheden af Unionens optræden udadtil blive styrket i betydelig grad.
Arbejdet er naturligvis ikke overstået. Det er kun begyndelsen, og opgaven står mål med vores forventninger, men jeg er sikker på, at vi kan regne med, at den høje repræsentant, Baroness Ashton, vil løfte den med energi og beslutsomhed. Under alle omstændigheder ønsker jeg hende held og lykke med denne mission.
Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke Parlamentet for dets engagement og dets konstruktive holdning, som var afgørende i denne sag.
FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT Næstformand
Jacek Saryusz-Wolski, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. – (EN) Hr. formand! I mit udvalg, Udenrigsudvalget, har et overvældende flertal erklæret sig for en stærk EU-Udenrigstjeneste.
"Stærk" betyder underlagt demokratisk og parlamentarisk undersøgelse og kontrol. "Stærk" betyder "fællesskabsagtig" – dvs. repræsenterende alle 27 medlemsstater i fællesskab, med respekt for den geografiske dimension og forskelligartethed i Unionen af i dag, ikke af i går. For et halvt år siden var den geografiske balance ikke på dagsordenen. I dag er den, og den vil vedblivende være det, og det vil blive påpeget i punkt 7 i vores beslutning og i artikel 6, stk. 6. To hundrede parlamentsmedlemmer fra de nye medlemsstater i Parlamentet vil også holde øje med det. Der blev lagt langt større vægt på den geografiske balance end i det oprindelige forslag, selv om det ikke var tilstrækkeligt. Regning går ikke altid op, og love og geografi kan ikke stemmes ned. Vi mener, at alle mænd og kvinder er lige, og ikke, at nogle er mere lige end andre. Det gælder også for Unionens udenrigstjeneste.
Vi ser frem til Deres tiltag med hensyn til at rette op på den nuværende diskrimination mod nye medlemsstater i det, der bliver til EU-Udenrigstjenesten, Lady Ashton.
Göran Färm, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. – (SV) Hr. formand! Som ordfører for Udenrigsudvalget i forhold til finansforordningen tog jeg udgangspunkt i Madrid-aftalen, men også i, at der var behov for en større detaljeringsgrad på nogle områder. Det er et spørgsmål om at skabe åbenhed og gennemsigtighed i budgettet ved i højere grad at udspecificere bevillingerne, navnlig hvor det drejer sig om politisk vigtige opgaver, der lægger beslag på en stor del af budgettet.
Vi skal sikre retten til oplysning om de samlede omkostninger, herunder medlemsstaternes andel. Vi skal sikre en tilfredsstillende kontrol med håndteringen af uddelegerede beføjelser, så vi ikke mister taget på denne komplekse organisation.
Dette gælder ikke kun for Parlamentets indflydelse. Frem for alt handler det om borgernes ret til en grundig undersøgelse af denne vigtige, nye tjeneste, som Unionen nu sørger for.
Vi har klaret det rigtig godt i denne sag. Det har taget tid, og vi har kæmpet hårdt for at opnå det, men jeg mener, vi også kan sige, at vi med dette har lagt et godt fundament, som vil sætte den nye EU-Udenrigstjeneste i stand til at styrke EU's rolle i verden under Parlamentets og borgernes fulde og velfunderede tilsyn, og det er vigtigt.
Filip Kaczmarek, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. – (PL) Hr. formand! Udtalelsen fra Udviklingsudvalget om tjenestemandsvedtægten blev enstemmigt vedtaget. Udviklingsudvalget tilslutter sig de ændringsforslag, der er stillet til udkastet til betænkning fra Retsudvalget, og navnlig de ændringsforslag, der er rettet mod at sikre, at rekrutteringen af personale til EU-Udenrigstjenesten baseres på objektive og gennemsigtige procedurer som fastlagt i vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne. Desuden er Kommissionens forslag forbedret i kraft af de ændringsforslag, hovedordføreren, hr. Rapkay, har stillet, som indeholder bestemmelser for EU-Udenrigstjenestens ansatte, og som er blevet indføjet i den politiske aftale. De vedrører især ligestilling mellem kønnene og geografisk balance blandt de ansatte såvel som balance mellem ansatte fra EU-institutionerne og ansatte, der kommer fra de nationale diplomatiske korps. Jeg håber, at den nye EU-Udenrigstjeneste vil forstå at værdsætte det autonome i et udviklingssamarbejde og ikke vil opfatte dette spørgsmål som en "gulerod" – et instrument til at føre udenrigspolitik. Dette var det vigtigste mål for Udviklingsudvalgets arbejde.
Véronique De Keyser, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. – (FR) Hr. formand, Baroness Ashton! Som mange andre ønsker min gruppe en form for balance mellem de ansatte i EU-Udenrigstjenesten, hvad angår geografisk oprindelse, køn og balance mellem store og små lande.
Det er imidlertid de mellemstatslige korstog og kvoter om igen, og når alt kommer til alt, bør kandidater bedømmes ud fra deres fortjenester. Vi er klar over, at hverken de nuværende ansættelseskriterier eller udvælgelse af personale fremmer den krævede balance, og at det, som De sagde, ikke kan opnås med et fingerknips. Men selv om enhver ubalance vækker bekymring hos nogle og, indrømmet, selv i vores egne rækker, ved vi også, at det risikerer at blive udnyttet af dem, der ønsker at svække Dem i stedet for at støtte Dem i forbindelse med de fremtidige udfordringer, som vi ved vil komme, Baroness Ashton.
Derfor siger min gruppe det klart, at den støtter Dem og har fuld tillid til Dem, Baroness Ashton. Vi skal gøre det muligt for Dem at få det til at lykkes. Det er på høje tid, at EU-Udenrigstjenesten bliver igangsat, men det er rigtigt, at hvis De om to år kommer til os angående et større problem med splittelse blandt Deres personale, vil det give anledning til det lille spørgsmål om decharge, og jeg tænker på Dem såvel som på os, når jeg siger, at det for enhver pris skal undgås. Held og lykke!
Kader Arif, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. – (FR) Hr. formand, fru kommissær! Så står vi her endelig efter mange måneder, hvor vi har arbejdet på at lægge fundamentet til den fremtidige EU-Udenrigstjeneste, men i lighed med nogle af mine kolleger i Parlamentet før mig vil jeg gerne takke ordførerne for kvaliteten af deres arbejde.
Eftersom vores fælles vision er at få en virkelig europæisk, diplomatisk tjeneste, som ikke blot er en forlængelse af de diplomatiske tjenester i de 27 medlemsstater, er finansforordningen og tjenestemandsvedtægten, som vi vil drøfte i dag og stemme om i morgen, af altafgørende betydning. De skal sætte os i stand til at imødegå en dobbelt udfordring, nemlig at vi skal tale med én stemme på den internationale scene, samtidig med at vi skal sikre en konsekvent linje i alle Unionens eksterne politikker.
Med dette in mente hører handelspolitikken ikke ind under den høje repræsentants mandat, men da hun er tidligere handelskommissær, er jeg ikke i tvivl om, at hun kan etablere den nødvendige dialog, for at man i handelspolitikken, som det er foreskrevet i traktaten, kan overholde målene for EU-Udenrigstjenesten, navnlig den bæredygtige udvikling, udryddelsen af fattigdom og beskyttelsen af menneskerettighederne.
Endelig vil jeg gerne understrege, at vores fælles politiske vilje vil blive målt ved de øremærkede budgetmidler. Vores evne til at få politisk slagkraft på den internationale scene afhænger deraf.
Nadezhda Neynsky, ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. – (BG) Hr. formand! Også jeg vil gerne lykønske fru Gräßle, hr. Rivellini og hr. Rapkay med den enorme opgave, de har udført.
Vi vil gøre det helt klart, at det at etablere EU-Udenrigstjenesten er en kompliceret politisk proces, der skal afspejle medlemsstaternes interesser og repræsentation på en afbalanceret måde, samtidig med at tjenesten skal have mulighed for at fungere effektivt og gøre Europa til en nøglespiller på den internationale scene.
Samtidig vil jeg også gerne udtrykke min beklagelse over, at forslaget om geografisk balance, som opnåede støtte fra flertallet i Udenrigsudvalget og Budgetudvalget, og som i øvrigt også er i tråd med Parlamentets beslutning af 8. juli 2010, ikke er blevet nævnt i tilstrækkelig grad i Rapkay-betænkningen.
Da De er den person, der måske har mest at vinde ved hele EU's motivation og energi, appellerer jeg derfor til Dem, Lady Ashton. Jeg vover endog at tro på, at det vil lykkes Dem at sikre, at denne geografiske balance afspejles på tilfredsstillende vis i Deres tjeneste. Held og lykke!
Edit Herczog, ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. – (HU) Hr. formand! På vegne af Budgetkontroludvalget bifalder jeg oprettelsen af det nye organ, som er en af de vigtigste gennemførelser i praksis af Lissabontraktaten. Der er naturligvis brug for et budget for det nye organ. Ikke desto mindre er det mindst lige så vigtigt at definere og overholde budgetprincipper og finansielle regler på grund af den budgetmæssige og finansielle ansvarlighed. I tidligere år har vores udvalg drøftet dette med GD for Eksterne Forbindelser. Jeg vil derfor gerne lægge særlig vægt på dette spørgsmål. Det er meget vigtigt at indføre relevante forordninger for organisationen og driften. Det er vigtigt at huske, at man skal undgå en fordobling af opgaver, funktioner og ressourcer, og alle muligheder skal overvejes for at sikre en effektiv udgiftsanvendelse. En gennemsigtig og enkel organisationsstruktur og forvaltning af de økonomiske midler er garanti for, at den nye organisation vil fungere effektivt.
Medlemmerne vil komme fra tre steder, nemlig EU-institutionerne, medlemsstaterne og eksperterne fra modtagerlandet. Det er særlig vigtigt, at der i dette organ, der omfatter medlemmer fra EU-institutionerne og ansatte fra medlemsstaterne, er fuld lighed i så henseende. Vi mener derfor, at uddannelse er vigtig, og det er meget vigtigt, at princippet om og praksis for udvælgelse bliver baseret på standardprocedurer og -krav. Budgetudvalget vil kontrollere dette hvert år.
Zigmantas Balčytis, ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. – (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle mine medordførere, hvis professionalisme har betydet, at vi kunne nå frem til en politisk aftale mellem EU-institutionerne ret hurtigt og lægge et stærkt fundament for oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten. Jeg er ikke i tvivl om, at EU-Udenrigstjenestens arbejde vil blive stadig mere effektivt, og at det vil bidrage til at forme den europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik på et højt niveau og styrke EU's rolle globalt set. EU-Udenrigstjenesten skal fungere i overensstemmelse med principperne for effektiv og kompetent økonomisk forvaltning. I år har vi tildelt yderligere 9,5 mio. EUR til EU-Udenrigstjenesten, men det vil være muligt at vurdere de reelle omkostninger efter det første driftsår, når Parlamentet får forelagt en rapport over alle udgifter i forbindelse med EU-Udenrigstjenestens arbejde. Parlamentet spiller også en ansvarlig rolle i EU-Udenrigstjenestens funktion for at sikre, at EU-Udenrigstjenestens penge bruges effektivt, og at EU-skatteydernes penge skaber en ægte merværdi for Fællesskabets politik og for dets folk.
Tadeusz Zwiefka, for PPE-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Jeg er sikker på, at ingen her i Parlamentet er det mindste i tvivl om, hvilken vigtig rolle EU-Udenrigstjenesten vil komme til at spille for Unionens arbejde. Vores arbejde de seneste få måneder har været koncentreret om at sikre, at tjenesten har det rigtige retsgrundlag og passende instrumenter, der gør, at dens fremtidige arbejde kan blive effektivt. Vi har arbejdet under et tidspres, og forhandlingerne har ofte været vanskelige. Vi er nået til enighed med Rådet og Kommissionen om mange spørgsmål, og jeg håber, at de indgåede kompromiser vil give et gunstigt slutresultat. Retsudvalgets opgave var at stille ændringsforslag til tjenestemandsvedtægten til imødekommelse af den nye tjenestes behov. Med ændringsforslagene skulle det også garanteres, at tjenesten vil være uafhængig, og at dens arbejde vil være af høj standard. Jeg mener, at de ændringsforslag, der blev vedtaget i går aftes på mødet i Retsudvalget, faktisk indeholder sådanne garantier, selv om jeg personligt ikke finder dem helt tilfredsstillende, navnlig på ét punkt. Jeg mener, at spørgsmålet om geografisk balance, som der så ofte lægges vægt på, kunne være løst meget bedre. Jeg bifalder naturligvis den høje repræsentants erklæringer om, at hun vil fokusere særligt på at sikre, at borgere fra alle medlemsstater deltager i tjenesten, og jeg bifalder også bestemmelsen om, at den høje repræsentant i 2013 vil fremlægge en rapport over tjenestens arbejde.
Det er meningen, at Unionens diplomati skal være europæisk, og sandheden er, at dens ansattes statsborgerskab ikke burde spille nogen særlig rolle. Vi danner imidlertid vores verdensanskuelse ud fra vores rødder, og ud fra hvor vi kommer fra, og det har en væsentlig indflydelse på vores opfattelse af verden omkring os. Det er en kendsgerning, at der stadig er medlemsstater i Unionen, som er underrepræsenteret i alle institutionerne. Hvis Europa skal høre sammen i forskellighed, er det nødvendigt at give Europa en chance for at opretholde og udtrykke denne forskellighed på behørig vis. Det er faktisk, hvad vores drøftelser om geografisk balance handlede om, og ikke, som nogen fejlagtigt tror og opfatter det, om at garantere faste kvoter for medlemsstaterne. Jeg takker ordførerne for et godt samarbejde, og mit ønske for fru Ashton er, at det vil lykkes hende at gøre god brug af vores indsats i sit arbejde.
Hannes Swoboda, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg vil allerførst gerne takke ordførerne hjerteligt for det fremragende arbejde, de har udført, og for de kompromiser, man er nået frem til. Selvfølgelig er alle endnu ikke tilfredse, og jeg forstår også bekymringen, især hvad angår den geografiske balance. Jeg kan dog forsikre hr. Saryusz-Wolski om, at vi alle, og ikke kun de nye medlemmer i Parlamentet, skal sikre, at vi opnår en bedre geografisk balance, og at vi alle, ikke kun kvinderne, skal sikre, at vi opnår en sund kønsmæssig balance. Det er nødvendigt, og jeg tager løfterne alvorligt. Vi vil helt afgjort presse på, for at disse ting bliver gennemført.
Frem for alt drejer det sig om at sørge for en førsteklasses fælles EU-tjeneste. Heri ser jeg ingen modsætning. Tværtimod skal der være en fællesnævner for det hele, for tiden er inde til handling nu. Tiden er også inde til, at vi viser vores engagement, med hensyn til at EU agerer internationalt. I Iran har den høje repræsentant allerede overtaget rollen som leder, og det er meget vigtigt, at vi opnår gode resultater her. I Mellemøsten er det vigtigt for os ikke blot at bidrage med midler, men også at blive involveret, og vi bør gøre det af hensyn til det foreliggende problem, ikke blot for anseelsens skyld. Hvad Rusland angår, er vi nødt til at sikre, at vi opnår et pragmatisk forhold, omend et, der er baseret på værdier, især til bedste for vores fælles naboer. I forhold til USA skal vi forhandle på lige fod. Hvor der er problemer, skal vi også tackle dem åbent, så vi kan stå sammen med USA i kampen mod terrorisme og i globaliseringen, der er under forandring. Kina er på vej op som magtfaktor, og det ønsker vi ikke at forhindre, men vi protesterer imod en nationalisme, der virker fremmende på en vis form for aggressivitet, navnlig i denne del af Asien. Vi ønsker at inddrage Kina mere i det internationale samfund, herunder de internationale institutioner.
Også for den høje repræsentant må det afgjort også være et af de vigtigste spørgsmål, der skal tages fat på, nemlig at sikre, at vi i disse nye internationale og multilaterale institutioner også opnår en hensigtsmæssig, ny styring og en ny fordeling af indflydelse og magt, hvor EU ikke er begrænset, men hvor det erkendes, at der også er nye globale aktører. Alle disse opgaver er enorme for den diplomatiske tjeneste, og den høje repræsentant har brug for vores fulde opbakning til dem. Det belgiske formandskab, dvs. Dem, hr. Chastel, har lige lovet, at det også vil bakke den høje repræsentant behørigt op. Det er et godt løfte, og lykønskningerne er også fine, men jeg håber, at udenrigsministrene også anerkender, at det ikke nytter at spille én af os ud mod den anden, idet der kun er én mulighed, og den består i, at udenrigsministrene, den høje repræsentant og vi i Parlamentet sammen og stærkt kan repræsentere Europa udadtil.
Cecilia Wikström, for ALDE-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne takke for den fremragende samarbejdsånd, vi alle har oplevet under vores arbejde med dette meget væsentlige emne.
Baroness Ashton har bestemt ikke nogen let opgave foran sig, nu hvor vores fælles EU-Udenrigstjeneste skal oprettes. Sammen med Rådet og Kommissionen har Parlamentet imidlertid lagt fundamentet for en effektiv, repræsentativ organisation, der i sandhed vil kunne repræsentere Europa og de europæiske værdier og interesser rundt om i verden.
EU's styrke er forskellighed. EU omfatter mennesker med forskellige baggrunde, evner og erfaringer. Ved at oprette en udenrigstjeneste, der beskæftiger mænd og kvinder fra alle vores medlemsstater, udnytter vi også Europas største styrke og ressource. Samtidig skal der absolut ikke herske nogen tvivl om, at det er færdigheder og kvalifikationer, der afgør sagen, når det handler om at udpege folk til stillinger i den nye EU-Udenrigstjeneste.
Parlamentet har et fint motto, nemlig forenet i mangfoldighed. Det er ord, der forpligter, og de har en dyb mening. Jeg håber, at EU-Udenrigstjenesten under Baroness Ashton vil udvikle sig til en ægte europæisk tjeneste, som vil repræsentere borgerne fra alle vores medlemsstater, kvinder såvel som mænd. De, der skal arbejde i vores fælles EU-Udenrigstjeneste, skal selvfølgelig uddannes i at repræsentere hele Unionen. Jeg ønsker Baroness Ashton held og lykke med dette vigtige arbejde af hele mit hjerte!
Franziska Katharina Brantner, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske alle involverede med det, vi har præsteret og nået indtil i dag. Vi har reddet det fællesskabsretlige samarbejde og Fællesskabets udviklingsprioriteringer. Vi har udbygget det demokratiske tilsyn, navnlig i forhold til FUSP. Vi har lagt grunden til en inkluderende tjeneste, der er baseret på ligestilling og korpsånd. Tak for at nævne uddannelsesforanstaltningerne med hensyn til ligestilling mellem kønnene og geografisk balance i Deres proaktive tiltag, fru Ashton. Jeg vil gerne takke alle i Parlamentet, fru Ashton og formandskabet.
Men har vi skabt en moderne tjeneste, der er andet end en 28. national diplomatisk tjeneste? Hvad er merværdien ved EU-Udenrigstjenesten?
Jeg tror, det stadig er et åbent spørgsmål. Først og fremmest vil det kræve en effektiv koordinering på tværs af politiske områder. Jeg ønsker stadig at se, at strukturer kommer på plads, så det kan opnås.
For det andet skal vi forbedre krisestyringen og konfliktforebyggelsen. Det kan blive en merværdi leveret af EU. Det vil afhænge af, om den "hensigtsmæssige struktur" gennemføres, og af, hvordan vi bruger nye stillinger og stillinger, der oprettes som følge af synergier overalt i Rådet og Kommissionen. I tråd hermed, har vi da brug for flere viceambassadører? Eller vil det ikke være Deres opgave at sende en sms, fru Ashton? Vi lever i det 21. århundrede. Tidligere tiders diplomater hører til i det 19. århundrede. Burde vi ikke forhandle om, hvorvidt vi virkelig har brug for disse mennesker, og hvad vi skal bruge dem til?
Jeg håber, Deres plan for oprettelsen og Deres ansættelsesprioriteringer vil afspejle de lovede prioriteringer og vil medføre, at tjenesten virkelig leverer en merværdi – noget, ikke enhver national diplomatisk tjeneste har eller kan levere. For vores vedkommende er der to prioriteringer, nemlig konfliktforebyggelse og civil krisestyring. F.eks. oprettelse af en mediationsgruppe.
Hvad angår menneskerettigheder, ønsker vi, at tjenesten skal være stærk på dette område, med en kapacitet på højeste niveau. Ligestilling mellem kønnene slutter ikke med ansættelsesprioriteringer. Det handler også om kønsmainstreaming og om at tillægge missioner og mandater stor betydning. I den henseende mener jeg, det ville være en god idé at få et overblik over og en gennemgang af de eksisterende FSFP-missioner, der er gennemført, for at lære af fortiden for fremtiden for Deres tjeneste, fru Ashton. Jeg tror, det vil være til fordel for os alle.
Jeg ønsker alle held og lykke og er parat til at samarbejde konstruktivt igen fremover.
Zbigniew Ziobro, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Unionen er en sammenslutning af 27 stater, og den kendsgerning bør afspejles i strukturen i den institution, der skal repræsentere EU udadtil. Vi må ikke skabe det indtryk, at nogle lande ikke anerkendes i forbindelse med oprettelsen af den nye tjeneste. Tjenesten bør afspejle den kulturelle rigdom og de forskellige nationale traditioner i Europa, herunder inden for diplomatiet. Derfor har en gruppe parlamentsmedlemmer, som jeg er med i, udarbejdet et ændringsforslag til indførelse af en faktor for geografisk balance. Det går ud på, at når det efter konkurrencer er konstateret, at de udvalgte kandidater har de samme kvalifikationer, bør den afgørende udnævnelsesfaktor være det geografiske kriterium. Det er derfor ikke en usmidig løsning med pålæg om geografiske kriterier af denne art, når der rekrutteres personale til den fremtidige tjeneste, men en fleksibel hjælpeforanstaltning. Hvis en sådan bestemmelse bliver vedtaget, vil de eksisterende misforhold blive mindre, og vi vil med tiden kunne sikre en større repræsentativitet. Jeg vil gerne understrege, at den centrale betydning af konkurrencekriteriet, som er så vigtigt for dem, der har skabt disse foranstaltninger, bibeholdes med denne løsning.
Willy Meyer, for GUE/NGL-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Eftersom dette er det første indlæg i dag af et medlem af min gruppe, så tillad mig venligst at begynde med på vegne af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre at sige, at vi støtter de franske arbejdstagere, som er i generalstrejke mod præsident Sarkozys asociale foranstaltninger.
Årsagerne, som formanden nævnte i sin åbningstale, til rådsrepræsentanternes forsinkelse er blokaderne. Der er adskillige blokader, og det er en generalstrejke, som vores gruppe håber, vil blive en fuldkommen succes og vil resultere i, at der rettes op på disse asociale politikker over hele Europa.
Jeg vil gerne takke mine kolleger i Parlamentet for det arbejde, de har gjort, men meddele dem, at vores gruppe desværre vil afholde sig fra at stemme i morgen. Vi vil ikke stemme imod, men vi vil ikke kunne stemme for, da vi mener, at resultatet desværre ikke var det, vi sigtede imod. Det, vi sigtede imod, var, at Parlamentet skulle få omfattende kontrol med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Det har naturligvis ikke været muligt at ændre strukturen, da dette ikke var den foreliggende sag, og vi er ikke overbevist af denne struktur, som tager ansvar for sikkerhed og udenrigspolitik.
Vi har kæmpet en meget betydningsfuld demokratisk kamp i de nationale parlamenter – i hvert fald i mit – om sikkerhed, for at have fuldstændig kontrol, så selv enhver udsendelse af tropper til udlandet skal underlægges omfattende parlamentarisk kontrol.
Vi er derfor meget langt fra denne kontrol, og af disse årsager vil vi ikke stemme for i morgen. Jeg vil uanset gerne slutte af med at takke Dem for Deres arbejde.
Fiorello Provera, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Når vi definerer strukturen for den nye diplomatiske tjeneste, må vi ikke gentage fortidens fejltagelser, men bør sigte mod at konstruere et strømlinet, lavbudget- og frem for alt effektivt organ. Et instrument i den europæiske politiks tjeneste – og jeg understreger "europæisk" – skal ikke udvælge sit personale på grundlag af geografisk oprindelse eller køn, men i henhold til kvalitet.
Jeg er enig i, at medlemsstaterne bør være repræsenteret i den nye tjenestes struktur, og at det ville være hensigtsmæssigt med en stor andel kvinder. Intet af dette kan imidlertid gå forud for fortjenestekriterierne og faglig udmærkelse. Det, vi i stedet må gøre, er at sikre nøjagtig lige adgang til disse stillinger for alle, uden forskelsbehandling.
Hvad angår uddannelse, er der steder som Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, som har ekspertisen til at levere fremragende uddannelse. Jeg mener derfor, at idéen om at oprette et europæisk diplomatakademi fra bunden ville være uhensigtsmæssigt og dyrt.
Angelika Werthmann (NI). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! For at være i stand til at repræsentere de europæiske staters interesser på den internationale scene mere effektivt, skal udenrigspolitiske aktioner drøftes på forhånd og derefter formidles til omverdenen med én stemme. Med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil forsøger vi nu at sætte Unionens udenrigspolitiske instrumenter ind i et sammenhængende rammeværk. De ressourcer, vi allerede har, bliver samlet, og nye bliver tilføjet for at fuldende billedet.
Som fastslået i betænkningen af vores kolleger, er vi i lyset af denne strukturs usædvanlige natur nødt til at gennemføre ambitiøse bestemmelser om gennemsigtighed og budget- og økonomisk ansvar. Vi har brug for en detaljeret oversigt over opgaverne og over ansat personale i EU-Udenrigstjenesten.
For at Parlamentets budgetbeføjelser også skal omfatte EU-Udenrigstjenesten, skal tjenesten indlemmes i Kommissionens struktur, og Parlamentet skal som budgetmyndighed forsynes med al den nødvendige information, for at det skal kunne granske regnskaberne effektivt. Rådets decharge er fortsat på vores dagsorden.
EU-Udenrigstjenesten kan kun bære sit navn, hvis alle medlemsstaterne er forsvarligt repræsenteret i den. På den anden side skal kandidaternes kvalifikationer naturligvis have førsteprioritet. Dette fører mig videre til andelen af repræsenterede kvinder. Den er alt for lav efter min smag, og jeg anmoder om, at der findes kvalificerede kvinder til disse stillinger. De eksisterer faktisk.
Elmar Brok (PPE). – (DE) Hr. formand, Baroness Ashton, hr. kommissær, mine damer og herrer! Frank Sinatra blev omtalt som "stemmen". Hvad ville han imidlertid have været uden et bigband? De, Baroness Ashton, er nu Europas stemme, og med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil får De et fremragende orkester. Jeg håber, at De vil benytte dette orkester til at få Europas stemme frem og til at værne om vores interesser. Eftersom Europas førsteprioritet er at bevare freden i Europa, er den næste store opgave, set i lyset af de internationale udfordringer – lige fra energisikkerhed til terrorbekæmpelse, globalisering og meget mere – at varetage Europas interesser i verden. De og denne tjeneste vil spille en særlig rolle i denne henseende. De fremskridt, vi gør i borgernes interesser, vil derfor afhænge meget stærkt af Deres og Deres orkesters arbejde.
Det er lykkedes os i denne proces at styrke Parlamentets samarbejde, kontrol og ret til information, også på budgetområdet. Det er lykkedes os at sikre den fællesskabsprægede karakter af de politikker, som er EF-politikker, og også at sikre, at mere end 60 % af personalet skal være EF-tjenestemænd. Jeg er sikker på, at vi i modsætning til Rådet har klaret at indføre en bedre geografisk balance og jævnbyrdighed mellem kønnene. Det var ikke regeringerne, der gjorde dette; vi gjorde deres arbejde for dem. Endvidere er det, hvis dette nu er juridisk bindende, og der også skal gennemføres en revidering i 2013, et fremragende resultat for Parlamentet – et godt kompromis, vi er nået til mellem institutionerne.
Instrumentet skal også observeres af os. Vi vil gøre dette med den nødvendige fleksibilitet, men vi vil også udøve pres for at sikre, at De, Baroness Ashton, vil kunne lykkes i Deres opgave. De vil have vores støtte til dette, men De kan også være sikker på kritik fra os, hvis vi ikke er enige, for jeg mener, at vi kun kan stå sammen i dette spørgsmål, hvis vores borgere har en fremtid.
Adrian Severin (S&D). – (EN) Hr. formand! Vi får ikke noget succesrigt, forenet Europa uden en fremsynet vision af, hvordan vores fælles interesser skal fremmes uden for Unionens grænser på globalt plan.
En sådan vision holder ikke uden en ambitiøs, pålidelig, effektiv og "fællesskabspræget" EU-Udenrigstjeneste. En sådan tjeneste vil ikke fungere effektivt uden personale, som er rekrutteret på grundlag af fortjeneste.
Jeg tror, at de fleste af os kan være enige om disse principper. Djævlen gemmer sig imidlertid i detaljen. Og det er netop disse detaljer, der har ændret en betænkning, som skulle have været teknisk, til en kilde til passioneret politisk debat, som risikerer at splitte os dybt.
Der er ikke noget dilemma mellem "kommunitarisme" og "intergovernmentalisme", mellem fortjenester eller kvoter, mellem gamle og nye stater. "Kommunitarismens" sejr kræver ikke desto mindre, at hver eneste statsborger fra hver eneste medlemsstat føler sig retfærdigt behandlet på grundlag af deres fortjenester.
Fortjenestekriteriets sejr skal prøves gennem balancen i udvalgets resultater, eftersom Gud, så vidt jeg husker, fordelte fortjenester og synder ligeligt blandt mænd og kvinder, gamle og unge, små og store, svage og stærke, vesterlændinge og østerlændinge etc.
Sagens kerne er, at nogle i vores Union – hovedsageligt, men ikke udelukkende blandt de nye medlemmer – føler, at de bliver forskelsbehandlet. Selv hvis denne opfattelse var forkert, skulle vi stadig behandle den med respekt og omsorg, eftersom vores enhed er af den største betydning.
Det er ikke kriterierne, der sættes spørgsmålstegn ved, men de utilstrækkelige garantier for, at de bliver ordentligt fremmet, og at der gennemføres genoprettende foranstaltninger, når ubalancerne er indlysende.
Jeg kan kun håbe, at den højtstående repræsentant vil genoprette de ubalancer i processen, som tilsyneladende har givet næring til disse opfattelser, og jeg håber også, at et fremtidigt europæisk diplomatakademi, eller noget i den retning, vil hjælpe os med at skabe et korps af europæiske diplomater, som er kompetente og loyale mod vores fælles interesse og mod de europæiske institutioner.
Gerben-Jan Gerbrandy (ALDE). – (NL) Hr. formand! I denne forhandling, som hovedsageligt fokuserer på tilsyn med og organisering af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, må vi ikke miste den generelle interesse for denne tjeneste – som trods alt er helt fantastisk – af syne. Dette kunne vise sig at være et af de største fremskridt mod en i sandhed flyvefærdig europæisk udenrigspolitik.
Selv i mit eget land, som jeg er bange for er ved at blive mere og mere introvert, forekommer der en overdragelse af opgaver til denne nye EU-Udenrigstjeneste i den nye koalitionsaftale. Ganske vist har dette hidtil kun vedrørt de konsulære opgaver, men jeg er overbevist om, at man snart vil nå til den indsigt, at andre diplomatiske opgaver også ville blive håndteret bedst på europæisk plan.
I dag fokuserer vi især på den økonomiske og organisatoriske side af EU-Udenrigstjenesten, og det er et vigtigt aspekt. Denne tjeneste vil ikke være fuldstændig handledygtig, før der er etableret tilstrækkelig gennemsigtighed og økonomisk ansvarlighed. Jeg glæder mig derfor over den aftale, der er indgået institutionerne imellem om faktisk at sætte i gang. Den havde været i fare på grund af, at Parlamentet lagde meget detaljerede krav på bordet. Faktisk havde vi, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, til en vis grad modsat os disse.
Jeg vil ikke desto mindre gerne lykønske ordførerne. Vi har opnået en god pakke, som vil nyde fuld støtte fra min gruppe. Jeg håber frem for alt, at denne pakke efter afstemningen i morgen vil gøre tjenesten i stand til at komme op at køre meget hurtigt.
Charles Tannock (ECR). – (EN) Hr. formand! Etableringen af hybriden Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som er enestående i sin art, har været karakteriseret ved megen debat, men højtstående repræsentant Ashton fortjener en vis anerkendelse for at udtænke og etablere en konsensus om vejen videre i en tid, hvor europæiske ledere har været distraheret af krisen i euroområdet. Britiske konservative opponerede mod oprettelsen af denne tjeneste, fordi de frygtede, at den ville underminere Englands forret til at føre en uafhængig udenrigspolitik. Nu, hvor tjenesten er en politisk realitet, vil vi engagere os konstruktivt i den for at sikre, at britiske interesser faktisk fremmes og beskyttes.
En måde at gøre det på er at lobbye for, at britiske EU-tjenestemænd og britiske diplomater fra det britiske udenrigsministerium skal fylde stillinger i tjenesten, fordi Det Forenede Kongerige overraskende nok er underrepræsenteret i EU-institutionerne. Selv om den nye tjeneste er nødt til at være repræsentativ for EU's 27 medlemsstater, skal den først og fremmest bygges på fortjeneste.
Endelig foretager medlemsstater dybe nedskæringer i de offentlige udgifter. EU skal være sensitiv over for behovet for tilbageholdenhed, særligt hvad angår EU-Udenrigstjenestens budget. Budgetneutralitet er altafgørende, hvis Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal kunne vinde og fastholde alle europæiske borgeres tillid og godkendelse.
Jiří Maštálka (GUE/NGL). – (CS) Hr. formand! Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som er ved at blive etableret, repræsenterer et helt nyt instrument til institutionalisering af EU's udenrigspolitik. For øjeblikket ser jeg to grundlæggende problemer knyttet til denne proces.
For det første er det klart, at udenrigs- og sikkerhedspolitik udgør en del af medlemsstaternes suverænitet. Når der træffes beslutninger om principielle anliggender, gælder vetoretten stadig, og derfor har der, i tilfælde af større beslutninger, som f.eks. interventionen i Irak eller Kosovos løsrivelse, ikke været nogen eksisterende EU-udenrigspolitik. Den udenrigstjeneste, som er blevet skabt, vil derfor i stort omfang have en reduceret dagsorden, og vil i tilfælde af større politiske beslutninger kun sekundere enkeltlandes beslutninger eller ligefrem forholde sig tavs.
Stridens æble er sammensætningen af diplomattjenesten, og den tilgængelige information indikerer, at de nye medlemsstaters rolle i udvælgelsen af dette hold er blevet ignoreret, for at sige det mildt.
Marta Andreasen (EFD). – (EN) Hr. formand! På trods af, at tanken om en Tjeneste for EU's Optræden Udadtil aldrig rigtig var velkommen ude i Europa, lykkedes det EU-bureaukratiet at sælge den ved at sige, at den ville være budgetneutral.
Nu indser vi, at den ikke er budgetneutral, og at det vil koste 34 mio. EUR mere end de 441 mio. EUR, som oprindeligt var planlagt. Og denne difference dukker op, selv før den er fuldt operationel.
Betænkningen om finansforordningen kræver, at Kommissionens regnskabschef og Kommissionens interne revisor agerer i disse roller for EU-Udenrigstjenesten, mens det i Madrid blev aftalt, at EU-Udenrigstjenesten skulle være en separat institution med sin egen økonomi- og revisionschef. Det ser ikke ud til, at de aftaler, der blev indgået i Madrid i juni, blev skrevet i sten. Vi er nu forlist i et hav af forvirring omkring EU-Udenrigstjenestens struktur.
Gennemførelsen af denne nyskabning i Lissabontraktaten ser temmelig skandaløs ud, men jeg må sige, at jeg ikke er overrasket. Det vil imidlertid som altid være skatteborgeren, der betaler for disse "rationaliseringer".
Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! Hvilken trist – ja ligefrem tragisk – dag. Vi drøfter finansieringen af Baroness Ashtons nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil. Nederlænderne har aldrig fået en chance for at give udtryk for deres holdning til Lissabontraktaten, og nu bliver denne EU-Udenrigstjeneste, som vil sluge millioner, proppet ned i halsen på os. Dette er en fornærmelse mod demokratiet.
EU-Udenrigstjenesten vil koste os millioner af ekstra euro alene i resten af indeværende år, og igen til næste år. Eurokraternes politiske hobby koster måske nok penge, men den vil efterlade os tomhændede. Lad det være absolut klart, at det nederlandske frihedsparti (VVD) aldrig, under nogen omstændigheder, vil støtte dette monster fra EU's kælderregioner. Vi siger nej til EU-Udenrigstjenesten, nej til en europæisk superstat og ja til ægte frihed og demokrati, formet af de suveræne medlemsstater alene.
Jan Kozłowski (PPE). – (PL) Hr. formand, mine damer og herrer! Når vi drøfter strukturen på Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, må vi ikke undgå eller marginalisere spørgsmålet om at opretholde den rette geografiske balance blandt de ansatte. I øjeblikket er antallet af ansatte fra de "gamle" 15 lande markant og uforholdsmæssigt større end antallet af dem fra de nye medlemsstater. Jeg vil citere nogle tal: inden de seneste udnævnelser, af 115 ambassadører, var der kun to fra lande, som tiltrådte Unionen fra 2004 og fremefter. Blandt de 29 ambassadører, som nyligt blev udnævnt, er kun fire fra de nye medlemsstater.
Vi må ikke tillade, at en sådan splittelse bliver en regel i forvaltningen af den kommende EU-Udenrigstjeneste. Uden den rette geografiske repræsentation er vi ikke i stand til at etablere en stærk EU-Udenrigstjeneste, som vil handle effektivt i vores alles interesser. Vi vil heller ikke være stolte af en sådan tjeneste, som den højtstående repræsentant Lady Ashton har sagt. Jeg er også overbevist om, at anvendelsen af en overgangsperiode, i hvilken den uforholdsmæssigt lave repræsentation af nye medlemsstater gradvist ville blive øget, vil give os mulighed for at bevæge os effektivt og reelt imod en situation, hvor vores målsætning om at fremme EU som nøglespiller på den internationale arena vil blive indfriet.
Kristian Vigenin (S&D). – (BG) Hr. formand! Dagens møde er det sidste i Parlamentet, hvor vi kan drøfte strukturen, finansieringen og den generelle administrative ramme for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Fra i morgen, når vi er klar til at træffe de endelige afgørelser, vil vi forvente virkelige resultater. Jeg er naturligvis sikker på, selv under fortsættelsen af forhandlingen i dag, at Parlamentet vil være en europæisk institution, som vil hjælpe, opmuntre og videreformidle sine idéer til den nye tjeneste, så den bliver virkelig effektiv og får succes med at skabe en mere aktiv, synlig rolle for EU på den internationale scene.
Faktisk er Tjenesten for EU's Optræden Udadtil måske det mest synlige resultat af Lissabontraktaten. Alle os, der støttede denne traktat, vil også gerne opleve, at denne tjeneste bliver et succesrigt projekt.
Lad mig fortælle Dem, Lady Ashton, at De arvede en voldsomt uligevægtig forvaltning, og det er desværre kommet for dagen, at hovedkritikken på en eller anden måde var rettet mod Dem. Og minsandten om ikke de nye medlemsstater i begyndelsen af dette år, hvor De blev højtstående repræsentant og næstformand, kun havde én delegationsleder i EU.
Jeg vil åbenlyst udfordre opfattelsen af, at der er nogen konflikt mellem kvalifikationer og geografisk balance. Tværtimod mener jeg, at geografisk balance går hånd i hånd med højere kvalifikationer. Derfor håber vi, at Deres forpligtelse bliver gennemført fra nu af.
Alexander Graf Lambsdorff (ALDE). – (DE) Hr. formand! Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er en af de vigtigste afgørelser i Lissabontraktaten. Der er nu kun seks uger til, at Baroness Ashton ikke længere primært vil være minister med ansvar for oprettelse af et EU-udenrigsministerium. I stedet vil hun være udenrigsminister for Europa, og det er en god ting. Dette sker fra den 1. december, og vi ønsker Dem al mulig succes i den anledning.
Vi har haft mange forhandlinger, og vi har opnået en hel del. Det var en frugtbar politisk kamp. Den mangel på demokrati, som den gamle fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik blev forbundet med, er blevet elimineret, der er en større grad af ansvarlighed, og kvaliteten af den offentlige debat har forbedret sig. Der bliver en mere stringent budgetkontrol, der er skabt forudsætninger for ægte holdånd, og nationale diplomater kan, hvis de ønsker det, forblive i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Der bliver ikke nogen geografiske kvoter – man kunne indimellem få det indtryk, at dette er det vigtigste spørgsmål her, men det er det bestemt ikke. Særlig Tyskland ville have stor fordel af en kvote, men jeg er ikke desto mindre imod dette. Der vil blive ydet en fælles form for uddannelse. Jeg mener, at forudsætningerne for en succesfuld EU-Udenrigstjeneste er på plads.
Parlamentet er med andre ord næsten lykkeligt. Vi ville være virkelig lykkelige, hvis De nu ville udnytte muligheden og faktisk etablere den hensigtsmæssige struktur til konfliktforebyggelse og krisestyring, som er blevet lovet. Så ville vi have europæisk merværdi helt fra begyndelsen.
Mirosław Piotrowski (ECR). – (PL) Hr. formand! Vi er ulykkelige over at se, at forslagene fra flertallet af medlemmerne i Udenrigsudvalget vedrørende afbalanceret geografisk repræsentation i sammensætningen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil støder på alvorlige problemer og direkte energisk modstand. Det er også indlysende, at der er vanskeligheder med at udvikle principper for ansættelse af personale til Unionens diplomatkontorer. Princippet om solidaritet og balance, som har styret Unionen gennem lang tid, skal ikke udviskes af nogle af de store medlemsstaters egoisme. Fordelingen af stillinger på diplomatkontorer påhviler fru Ashton, som er til stede i dag, og som udelukkende foretager udnævnelser på en skønsmæssig basis. Ud af de godt over 100 diplomatkontorer over hele verden har Polen, som er EU's sjettestørste medlemsstat, kun fået to. Vi bør derfor spørge, hvilke kriterier der guidede kommissæren, da hun fordelte udnævnelser på denne måde. Jeg vil gerne minde alle om, at det faktisk er Parlamentet, der bestemmer strukturen på det budget, der skal forme Unionens diplomati.
Raffaele Baldassarre (PPE). – (IT) Hr. formand! Efter vedtagelsen af Rådets afgørelse om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere, anmodes vi i dag om at gøre denne afgørelse operationel ved at ændre finansforordningen og vedtægten for Unionens tjenestemænd.
I den henseende vil jeg gerne fokusere på et aspekt af betænkningen, som har engageret os i vanskelige forhandlinger, nemlig spørgsmålet om geografisk balance i sammensætningen af det europæiske diplomatkorps. Nogle medlemmer ville faktisk have foretrukket anderledes kriterier for personaleudvælgelse baseret på oprindelsesland og statsborgerskab. Sådanne forslag er blevet undgået ved hjælp af balancerede kompromisændringsforslag, som har været i stand til at tage højde for geografisk balance og balance mellem kønnene uden at indføre landebaserede udvælgelseskriterier. Valget af landebaserede kvoter ville faktisk ikke have været en hensigtsmæssig eller attraktiv løsning.
Efter mere end 50 år med europæisk integration bliver Unionens første rigtige diplomatkorps nu skabt. Det skal sættes i en position, hvor det er i stand til at udvikle en fælles udenrigspolitik og tjene Unionens interesser på den internationale scene. For at det skal kunne udføre denne opgave, er det altafgørende, at dets personale repræsenterer Unionen og ikke de medlemsstater, de er statsborgere eller har været diplomatiske repræsentanter i. Det er den linje, som Retsudvalget vedtog i går, da det vedtog Rapkay-betænkningen, og det er den linje, jeg håber, vi fortsætter med at vedtage ved afstemningen i plenarforsamlingen.
FORSÆDE: Silvana KOCH-MEHRIN Næstformand
Zoran Thaler (S&D). – (SL) Fru formand! Vi har brug for et stærkt EU, et EU med alle 27 medlemsstater, ikke bare et mindretal. Vi ønsker Tjenesten for EU's Optræden Udadtil alt det bedste. Vi, Europas borgere, har brug for den, EU har brug for den, og hele verden har brug for den.
Hvordan sikrer vi, at EU-Udenrigstjenesten bliver en tjeneste for alle borgere i EU? Hvordan sikrer vi dens effektivitet og succes, og dens status som den ægte crème de la crème af Europa? Kun hvis den rekrutterer diplomater af alle, og jeg gentager alle, nationaliteter i EU.
Der er ingen større trussel mod EU's styrke og enhed end en situation, hvor EU hovedsageligt repræsenteres af borgere af kun seks forskellige nationaliteter. To tredjedele af den nuværende tjeneste, som fru Ashton har arvet, er rekrutteret fra kun seks lande. Hvad med de resterende 21? Hvad med de nye medlemsstater?
Jeg beklager derfor den kendsgerning, at vi ikke kommer til at vedtage bestemmelserne, som blev vedtaget i Udenrigsudvalget og Budgetudvalget, da det ville hjælpe os med at rette op på det værste eksempel på ubalance på mindst 10 år, og jeg gentager, 10 år.
Vi har brug for et stærkt EU med alle 27 medlemsstater.
Marek Siwiec (S&D). – (PL) Fru formand! En absolut enestående procedure afsluttes i dag – proceduren med at etablere en ny europæisk institution. Jeg repræsenterer de nye medlemsstater og har set fascineret til for at finde ud af, hvad essensen af integration er i praksis, hvordan de forskellige institutioner skubber og maser med hinanden, og hvordan noget, endelig, er blevet født, som har til hensigt at konsolidere det, som i så høj grad mangler i EU, med en fælles udenrigspolitik. Det har vist sig muligt, og Parlamentet har været en del af det. Vi er meget stolte over, at vi har været aktivt involveret. Den nye tjeneste er en tjeneste for hele EU, og ikke kun for én institution.
Denne integration har imidlertid, i tillæg, handlet om integration af de nye lande med de gamle. Lad os sige dette ærligt – eksamensresultatet er delvist godt. Hvis der i dag er spørgsmål og tvivl, er det, fordi kommissæren, næstformanden i Kommissionen, er nødt til at sikre, at alle rekrutteringsbeslutninger er gennemsigtige, og at de viser, at de bedste folk bliver udnævnt. Så vil jeg ikke kæmpe for geografisk jævnbyrdighed, for efter min mening er jævnbyrdighed i viden og kvalifikationer langt vigtigere end geografisk jævnbyrdighed, men det er De, fru Ashton, nødt til at bevise.
(Formanden fratog taleren ordet)
Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! Vi taler her i dag om et projekt, som er enestående. Vi taler om vores fælles europæiske udenrigstjeneste.
Jeg må pointere, at hver af spillerne har markeret deres streg i sandet, på trods af hvilken det er lykkedes ordførerne at opridse et kompromis, som er acceptabelt for alle, og jeg har tillid til, at Parlamentet vil støtte det i morgen. Jeg er temmelig bekymret over, at de fleste af talerne har fokuseret på kun ét emne, nemlig geografisk og etnisk repræsentation, og få har talt om filosofien og tanken bag dette projekt. EU er ved at miste sit geopolitiske fodfæste, og den fælles udenrigstjeneste er det skridt, der kan bringe EU tilbage blandt de største stormagter.
Jeg er sikker på, at Baroness Ashton vil foretage en udvælgelse, som oprigtigt vil repræsentere ikke kun alle 27 medlemsstater i EU, men først og fremmest vil repræsentere EU som vores fælles projekt.
Elisabeth Köstinger (PPE). – (DE) Fru formand! Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil i fremtiden påtage sig den ledende rolle i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. For at den skal yde denne rolle retfærdighed, er der behov for klare regler, der tillader EU-Udenrigstjenesten at gøre sit arbejde gnidningsløst og effektivt. Jeg vil især gerne fremhæve overvågningsgarantien for EU-Udenrigstjenestens finansielle transaktioner, som blev klart omhandlet i betænkningen af fru Gräßle og hr. Rivellini. Nøgleelementerne er frem for alt de årlige erklæringer og årsberetninger, som skal fremlægges for Parlamentet, samt Parlamentets dechargebeføjelse. Jeg hilser også tiltaget om at gøre medlemsstaterne betalingspligtige for økonomiske uregelmæssigheder begået af det for sagen vedkommende personale fra de enkelte medlemsstater. Denne betænkning har min fulde støtte, og den udgør et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Richard Howitt (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg skal begynde med at lykønske den højtstående repræsentant i dag med at opretholde den lange parlamentariske tradition med at krydse gulvet. De fleste politikere, der gør det, ender med at miste venner, men jeg er sikker på, at hun i dag har vundet dem for sig.
Der vil stadig være nogle mennesker her i Parlamentet, som har talt, hvor mange minutter De har været på den ene eller den anden side for at beskylde Dem for partiskhed, og jeg har naturligvis mine egne spørgsmål om denne nye tjeneste.
Jeg vil have krisestyring helt ind, jeg vil have gjort menneskerettigheder til det centrale og knyttet til handel, og jeg føler sympati med, hvad mange af vores østeuropæiske kolleger siger, men har jeg absolut tillid til, at De skaber denne tjeneste helt i traktatens ånd? Har jeg tillid til, at De vil fortsætte med at føre alle de forskellige interesser i denne Europæiske Union sammen og tale for dem alle? Har jeg absolut tillid til Deres livslange forpligtelse til principperne om lighed og repræsentation?
Ja, det har jeg, og det vil Parlamentet også have i vores afstemning i morgen.
Ivo Vajgl (ALDE). – (SL) Fru formand! At nå frem til et kompromis med hensyn til de økonomiske grundlag for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil har været lige så kompliceret som EU selv.
At koordinere interesser i enhver situation vil være en vanskelig opgave, for vi er alle forskellige, og vi har forskellige historier. Det er imidlertid fortsat en kendsgerning, at intelligens, erfaring, visdom og god vilje ganske afgjort er fordelt proportionalt over hele Europa, og det er det fundament, der faktisk knytter os sammen, og som åbner fremtiden for os.
Jeg tror, det ville være en rigtig god ting, hvis vi i fremtiden ydede lige så meget opmærksomhed til udenrigspolitik, dvs. Europas rolle i udenrigspolitikken på globalt plan, som vi hidtil har ydet til økonomien.
Denne tjeneste vil ikke forme udenrigspolitikken; udenrigspolitikken vil blive formet af fru Ashton, i samarbejde med andre spillere, blandt hvilke jeg kan forsikre Dem om, at Parlamentet er en stor interessent. Jeg ønsker Dem naturligvis held og lykke med Deres arbejde.
Franziska Keller (Verts/ALE). – (EN) Fru formand! Jeg vil vende tilbage til spørgsmålet om den merværdi, som Tjenesten for EU's Optræden Udadtil kan levere. Jeg tænker, at en af de former for merværdi, som den kan, og så sandelig skal levere, handler om udviklingspositiv politikkohærens, som fru Ashton har forpligtet sig til.
Denne prioritet skal afspejles i personalepolitikken og særligt i uddannelse samt i udvikling generelt, menneskerettigheder og konfliktforebyggelse. Følsomhed over for disse spørgsmål kan ikke opnås ved proklamation, men kræver indgående forpligtelse og indgående undervisning. Det er det, vi vil se fra den 1. december og fremover.
Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! Tjenesten for EU's Optræden Udadtil udvikler gradvist sin rolle. I dag forhandler vi om finansieringen af dens aktiviteter.
I den forbindelse er det nødvendigt, Baroness Ashton, at være klar over, at finansieringen af alle europæiske institutioners arbejde varetages af de enkelte medlemsstater i EU. Selv Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil i sidste instans overleve på pengene fra de 27 EU-medlemsstater alene, og De, Baroness Ashton, må være helt klar over denne kendsgerning.
Selv om vi frem for alt kræver professionalisme, kvalitet og erfaring, når vi udvælger diplomater til denne tjeneste, kan vi ikke helt fravige princippet om afbalanceret geografisk repræsentation fra de enkelte medlemsstater. Manglende repræsentation i EU's vigtige aktiviteter udadtil kan eventuelt vække følelser af uretfærdighed eller krænkelse blandt de berørte lande. Jeg vil derfor gerne bede Dem, fru højtstående repræsentant, om at gå følsomt til værks i udvælgelsen af diplomater.
Francisco Sosa Wagner (NI). – (ES) Fru formand! Vi er alle enige om, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er en historisk mulighed for europæisk integration. Vi er imidlertid nødt til at have et bredt perspektiv på den, da tiden ikke er til interne kampe om ressourcer, der overføres eller tilbageholdes på kort sigt, eller til krig mellem de forskellige europæiske institutioner.
Det, vi i stedet har brug for nu, er at have et generelt syn på, hvad EU skal være i verden. Med andre ord er vi nødt til at gøre nøjagtigt det modsatte af, hvad der skete for nogle få dage siden, da Nobels Fredspris blev uddelt, hvor der hørtes alt for mange stemmer fra Europa og ikke alle sammen modige stemmer. Jeg bør pointere, at en af undtagelserne herfra var Parlamentets formand, hr. Buzek, som kom med en glimrende og prisværdig udtalelse.
Catherine Ashton, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/ næstformand i Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne endnu en gang meget kort fra den anden side af mødesalen – og jeg håber, at jeg har siddet det rigtige antal minutter – takke de ærede medlemmer varmt for en forhandling, som jeg har lyttet til med stor interesse.
Jeg tager de stærke følelser omkring geografisk balance og kønsbalance inden for rammerne af en tjeneste, som i sandhed er europæisk, udnævnt efter fortjeneste, med mig herfra.
Jeg tager folks behov for at få vores fungerende krisestyring styrket og få den afspejlet ordentligt i den europæiske tjeneste med mig herfra.
Jeg tager det, jeg har beskrevet som en "sølvtråd" af menneskerettigheder, som skal gå igennem alt, hvad vi gør i denne tjeneste, med mig herfra. Og jeg tager endnu en gang påmindelsen om det økonomiske bagtæppe for denne tjeneste, som jeg er ved at sammensætte, og ønsket, som ærede medlemmer har om en effektiv tjeneste, der anvender ressourcerne ordentligt og effektivt, med herfra.
Mest af alt tager jeg efter det, der har været en lang rejse på mange måneder, Parlamentets ønske om at se tjenesten blive realiseret, afspejle behovene hos de medlemmer, De repræsenterer, og være en tjeneste, som vil tjene dem godt, med herfra. Mit løfte til Dem er at forsøge at afspejle dette i alt, hvad tjenesten foretager sig.
Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg skal komme med en kort tilbagemelding til fru Andreasen – som allerede er fraværende – om princippet om budgetneutralitet.
Det er vores håb, at princippet vil få fodfæste på længere sigt, med besparelser i de nationale diplomattjenester, i Kommissionen og i Rådet, og med den samme interne revisor og regnskabschef for Kommissionen og for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Det er en god løsning indtil videre, som skal revideres senest i 2013, og finansforordningen foregriber ikke revisionen. I håb om en god, positiv afstemning i morgen vil jeg afholde mig fra yderligere kommentar.
Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne takke de ærede medlemmer for deres støtte og for den meget positive atmosfære i denne forhandling, og det er også meget vigtigt at takke Rådet for deres vigtige bidrag til hele øvelsen. Jeg tror, at denne positive atmosfære har bragt os meget tæt på morgendagens historiske afgørelse.
Så lad mig endnu en gang udtrykke min taknemlighed over for Parlamentets ordførere og repræsentanter, fordi de gjorde den positive atmosfære her til morgen mulig. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at ønske Cathy og hendes nye tjeneste held og lykke og ønske os alle en stærk, sammenhængende og koordineret EU-udenrigspolitik, for jeg er sikker på, at EU med Cathy og EU-Udenrigstjenesten vil øge sin indflydelse på globale anliggender yderligere.
Lad mig til slut gentage, at Kommissionen er rede til et nært samarbejde fra starten og til den størst mulige synergi, som vores institutioner og medlemsstater kan opnå i fællesskab.
Bernhard Rapkay, ordfører. – (DE) Fru formand! Efter mit indlæg i begyndelsen af denne forhandling har jeg faktisk kun to yderligere bemærkninger. Den første, som jeg med fuldt overlæg levnede til forhandlingens afslutning, er, at jeg gerne vil takke alle skyggeordførerne for deres venlige og konstruktive samarbejde. Det er ganske enkelt lettere at forhandle, når man ved, at ens kolleger støtter en. Derfor var disse ikke de mest vanskelige forhandlinger.
Min anden bemærkning er imidlertid en, jeg gerne vil gentage med hensyn til, hvad der gentagne gange har været i centrum for denne forhandling, nemlig spørgsmålet om geografisk balance. Fru Neynsky stjal showet ved at sige, at kompromiset ikke fastslår noget som helst om dette. Jeg vil ganske enkelt foreslå, at hun, når vi først har vedtaget dette, stille og roligt læser teksten. Læs teksten! At læse teksten vil oplyse sindet. Så vil De se, at kompromiset så ganske afgjort indeholder erklæringer – og faktisk meget strenge, juridisk bindende erklæringer – om denne sag. Så bør alle Deres bekymringer faktisk forsvinde.
Roberto Gualtieri, ordfører. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg tror, at den genuine tilfredsstillelse, som er brudt frem i denne forhandling, viser, at medlemmerne var klar over, præcis hvor vanskelig og dog vigtig vores forestående opgave var. Hvordan vi skulle forene funktioner, som var knyttet til forskellige politikker og underlagt forskellige beslutningsprocedurer for at gøre EU's optræden udadtil mere konsekvent, uden at bringe visse politikkers fællesskabsprægede natur i fare, men ved at tage imod bidrag fra organer, der opererede inden for det fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske område, var ikke udelukkende et problem for europæisk retsvidenskab eller forvaltningsvidenskab eller en test af magtforholdene mellem institutionerne. Det var derimod en nødvendig betingelse, hvis vi skulle udruste den højtstående repræsentant med et instrument, som kunne forøge Europas potentiale på verdensscenen, styrke dets rolle som en civiliseret stormagt og give os mulighed for at handle mere effektivt i Mellemøsten, Afrikas Horn, Kaukasus eller Balkanlandene.
Jeg tror, vi har levet op til udfordringen på allerbedste vis, og vores tilfredsstillelse er derfor fuldt ud berettiget. Den højtstående repræsentant vil efter min mening nyde godt af Parlamentets fordringsfulde støtte, når hun udfører sine pligter.
Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted onsdag den 20. oktober kl. 12.30.
Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Denne afstemning understreger, at der ikke er nogen lighed mellem medlemsstaterne og ingen solidaritet inden for nogen politisk gruppe. Godkendelsen af det ændringsforslag, der blev stillet af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, som vil indføre "fortjeneste" som udvælgelseskriterium for EU's delegationsledere (de diplomater, som skal repræsentere EU i tredjelande), vil, når det først er gennemført af socialist Catherine Ashtons Tjeneste for EU's Optræden Udadtil, vise os, at Rumænien og andre nye medlemsstater vil blive efterladt tomhændede. Jeg er skuffet over, at vi selv denne gang ikke har været i stand til at nå frem til en konsensus blandt rumænske parlamentsmedlemmer, som fremmer Rumæniens interesser. Jeg ville have forventet, at Adrian Severin som tidligere udenrigsminister (om end kun i nogle få måneder) støttede indførelsen af nogle klare kriterier for tildeling af delegationslederstillinger (antal indbyggere, antal sæder i Europa-Parlamentet og stemmevægtningen i Rådet) i stedet for et højst subjektivt og vagt kriterium baseret på "fortjeneste". Især fordi intelligens, så vidt jeg ved, er fordelt ligeligt over hele EU, og vi ikke har alle de kloge mennesker samlet vestpå, mens der kun er idioter tilbage østpå. Hvad diplomati angår, har Rumænien repræsentanter, der fortjener at besidde stillinger som delegationsledere.
Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal bidrage til at indfri sin målsætning, som er fastlagt i Lissabontraktaten – at gennemføre EU's aktioner i forhold til tredjelande effektivt og konsekvent.
Den nuværende udvælgelsesprocedure for personale er langtrukken og kompliceret, hvor stillingerne besættes gradvist, indtil man når op på det antal ansatte, som kræves for at gøre tjenesten fuldt operationel. En række nye EU-medlemsstater og særligt de seneste to, som sluttede sig til under den sidste udvidelsesbølge, er underrepræsenterede, når det gælder eksterne forbindelser inden for GD for Eksterne Forbindelser. Fru Ashton har allerede givet udtryk for sit ønske om, at EU-Udenrigstjenesten skal være sammensat af de bedste tjenestemænd, udvalgt på grundlag af professionelle kriterier og ikke i henhold til oprindelsesland. Lad os minde Lady Ashton om, at alle EU-medlemsstater nyder samme rettigheder, og de skal derfor være tilstrækkeligt repræsenteret i den nye europæiske diplomattjenestes strukturer, både i hovedkvarteret i Bruxelles og i EU-delegationerne. Vi opfordrer derfor på det kraftigste Lady Ashton til at huske på, at EU har 27 medlemsstater. De skal kunne bidrage gennem deres repræsentanter i EU-Udenrigstjenesten til at indfri EU's udenrigspolitiske målsætninger og sikre denne institutions troværdighed over for alle europæiske borgere.
Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Rapkay-betænkningen om ændring af vedtægten for tjenestemænd i forbindelse med etablering af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EU-Udenrigstjenesten, er et meget vigtigt dokument på vejen mod at skabe en EU-udenrigspolitik. I de få dage, der gik forud for vedtagelsen af betænkningen, viste spørgsmålet om geografisk balance sig at være et stridens æble. Kolleger fra det, der er kendt som de gamle lande, fremførte, at EU-diplomatkorpset, som netop er ved at blive etableret, bør rekruttere de bedste af de bedste, og denne rekruttering skulle udelukkende være baseret på kriterier for kandidaternes viden og erfaring (udelukkende fortjeneste), mens vi som medlemmer fra de nye lande henledte opmærksomheden på den kendsgerning, at der heller ikke i vores lande er mangel på ypperlige fagfolk, men at de 10 nye lande trods de seks år, der er gået siden tiltrædelsen, stadig er stærkt underrepræsenterede i Unionens strukturer. Andelen af polakker i Kommissionens Generaldirektorat for Eksterne Forbindelser, som skal inkorporeres i EU-Udenrigstjenesten, er ikke på mere end 2 %. Konceptet geografisk balance i den version, som ordføreren foreslog, er efter min mening ikke tydeligt nok og kan ikke betragtes som et klart juridisk grundlag for at træffe foranstaltninger til at rette op på denne ubalance. Jeg kan derfor desværre ikke støtte betænkningen, selv om den bortset fra dette spørgsmål faktisk indeholder mange værdifulde forslag.
Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Parlamentet har brugt sine nye beføjelser på en kreativ og ansvarlig måde ved at indføre nye balancer i Udenrigstjenestens arkitektur. Disse burde ikke være balancerne fra gårsdagens Europa, men balancerne fra det udvidede EU, som er afspejlet i ændringsforslag syv. Jeg er glad for, at den højtstående repræsentant har medtaget de fleste af Parlamentets forslag inklusive princippet om parlamentarisk tilsyn. Det er altafgørende, at spørgsmålet om geografisk balance er blevet behandlet indgående og på en juridisk bindende måde, hvilket betyder, at det kan retshåndhæves i tilfælde af alvorlige problemer. Vi er ikke rivaler af Kommissionen, men allierede, og vi kan kun opnå succes i et gensidigt partnerskab. Hvad substansen angår, ville jeg understrege EU-delegationernes fremtidige ansvar for at overvåge menneskerettighedssituationen i et givet land og herunder regelmæssig kontakt med Sakharov-prisvinderne og -kandidaterne i landet. Det er i vores fælles interesse at gøre EU-Udenrigstjenesten operationel i 2011. Vi ser frem til den højtstående repræsentants rapport til Parlamentet om dens gennemførelse om et par år og er forberedt på at foretage de nødvendige ændringer.
Krzysztof Lisek (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg håber, at hensigtsmæssigt udarbejdede forordninger om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil sikre, at den fungerer på en effektiv og produktiv måde. At bygge en så kompleks enhed, som tager sig af et essentielt og mere og mere betydningsfuldt kompetenceområde i EU, er ikke nogen almindelig opgave i dagens globale virkelighed. Det er særligt afgørende at sikre, at tjenestens arbejde er med til at styrke Europas position. Med det mål skal vi sikre, at ekstremt velkvalificerede mennesker med de relevante evner og erfaring slutter sig til dens rækker, således at repræsentanter fra alle medlemsstaterne vil kunne deltage i gennemførelsen af EU's udenrigspolitik. Jeg hilser den kendsgerning, at Rapkay-betænkningen tager hensyn til spørgsmål som fremme af lige muligheder for det underrepræsenterede køn i visse ansættelsesgrupper og en geografisk balance i rekrutteringen af EU-Udenrigstjenestens ansatte. En velorganiseret tjeneste, som beskæftiger de førende eksperter fra alle medlemsstaterne, giver EU en mulighed for at opnå betydning og udnytte sit potentiale på den internationale scene fuldt ud.
Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Vi er i sidste fase af den beslutningsproces, som vil gøre Tjenesten for EU's Optræden Udadtil klar til at blive lanceret. Jeg støtter et kompromis om forordningen om ændring af vedtægten for tjenestemænd og finansforordningen, som vil give den højtstående repræsentant mulighed for at få en tjeneste op at køre her i december.
Denne støtte er imidlertid ikke det samme som at give carte blanche. Den højtstående repræsentant skal indfri sin forpligtelse, som allerede er gentaget ved en række lejligheder, for at sikre, at medlemsstater som f.eks. Rumænien, der for øjeblikket er underrepræsenteret i Kommissionens og Rådets strukturer for eksterne anliggender, som vil blive overflyttet til EU-Udenrigstjenesten, repræsenteres på retfærdig vis i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Dette er ikke et spørgsmål om at udøve national kontrol med EU-Udenrigstjenesten, men om en interesse i at have en geografisk balance indlemmet som kriterium for rekruttering af personale til tjenesten. Dette kriterium og denne kompetence udelukker ikke hinanden.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Masseprotester og strejker som reaktion på skrappe spareforanstaltninger lammer for øjeblikket Frankrig. Hvis den alt for store forvaltning også udvides på samme tid, som det er sket i Grækenland, hvor regeringen udvidede trods behovet for redningspakker, så vil Europas befolkning fuldstændig med rette blive irriteret. EU har hidtil altid pralet af, at det har en slank forvaltning – hvilket naturligvis ikke er sandt, hvis vi tager de separate agenturer med i beregningen. 50 generaldirektører med fyrstelige 17 000 EUR om måneden for en stab på 30 medarbejdere til at begynde med, 73 forfremmelser til direktørstilling – vi kunne let få det indtryk, at dette er en selvbetjeningsbutik. Det er naturligvis vigtigt, at en ansat ved EU-Udenrigstjenesten har de rette kvalifikationer. I denne henseende tjener kønskvoter f.eks. ikke noget nyttigt formål. Det er imidlertid sådan, som ordsproget lyder, at "den, der betaler musikken, bestemmer melodien," så det giver mening ikke at fornærme nettobidragsyderne. Afvisningen af at øge brugen af tysk som arbejdssprog i EU-Udenrigstjenesten har allerede skabt nogle diplomatiske sprækker. Det er ikke en god idé at gøre dem større. EU-Udenrigstjenesten vil være nødt til at sørge for, at EU ikke længere kun er en forlængelse af USA, for hidtil har vi tilladt amerikanerne at blande sig i sensitive EU-spørgsmål som f.eks. den tvungne udvidelse for at indlemme Tyrkiet, og har som følge heraf forsømt vigtige partnere som Rusland. Verdensordenen består ikke længere af disse to stormagter alene. Der er også fremspirende stormagter som Kina. Vi må ikke overse den kendsgerning.
Kristiina Ojuland (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over etableringen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil efter indgående og intrikate forhandlinger. Det er en længe ventet foranstaltning i retning af at konsolidere EU's position som en dygtig global aktør. Jeg er imidlertid noget skuffet over, at selv om udnævnelser til EU-Udenrigstjenesten vil blive foretaget ved hjælp af en omhyggelig udvælgelsesprocedure baseret på fortjeneste og under hensyntagen til køn og geografisk balance, garanterer det stadig ikke en proportional repræsentation af statsborgere fra alle medlemsstater. Det skal bemærkes, at mens man samler menneskelige ressourcer fra Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne, en tredjedel fra hver, er nogle medlemsstater stadig underrepræsenterede i Kommissionen og Rådet, hvilket kan resultere i en implicit ubalance i tjenesten. Jeg er helt enig i, at tjenesten burde bestå af kompetente fagfolk, men jeg er også mere end sikker på, at der er passende kandidater jævnt fordelt på begge køn og på alle medlemsstaterne. Den kendsgerning, at EU er en egalitær organisation på 27 medlemsstater, bør afspejles klart i sammensætningen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil for at føre vores værdier ud i livet.
Ioan Mircea Paşcu (S&D), skriftlig. – (EN) De endelige skridt til at oprette EU-Udenrigstjenesten er blevet drøftet i dag og vil blive sat under afstemning i morgen. Der var hårde forhandlinger mellem de tre søjler i Unionen, nemlig Rådet, Kommissionen og Parlamentet, så hver enkelt fik, selv om de ikke var helt tilfredse, værnet sine hovedinteresser. Under hele processen blev der uundgåeligt lagt vægt på medlemsstaternes nationale repræsentation i ansættelsesprocessen. Tingene blev ikke bedre, da processen fortsatte ufortrødent trods de løbende forhandlinger om at fastlægge reglerne for den, og som følge heraf er det kun nogle lande, der har oplevet, at deres repræsentanter har fået de stillinger, de søgte.
Jeg tror imidlertid, at den største udfordring for den nye tjeneste ligger mindre i sammensætningen end i substansen. For hvis vi vil have, at medlemmerne af EU-Udenrigstjenesten skal være ægte europæere, så er vi nødt til at give dem en ægte europæisk udenrigspolitik, de kan gennemføre. I den henseende er såvel det internationale systems multipolære struktur og den nuværende krise store hindringer, der skal gribes kraftigt fat om. Ellers vil EU-Udenrigstjenesten kun forfølge de individuelle medlemmers nationale målsætninger.
Georgios Stavrakakis (S&D), skriftlig. – (EL) Parlamentet har indtil nu bevist, at det klart støtter såvel etableringen og den hurtige idriftsættelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Jeg tror, at det kompromis, vi nåede frem til med Rådet om Parlamentets rettigheder, er et tilfredsstillende kompromis for alle involverede. Det giver mening, og vi er nødt til at have beretninger fra delegationslederne under høringer i det ansvarlige parlamentariske udvalg under udvekslingsproceduren med Rådet. EU-Udenrigstjenesten har også brug for den samme interne revisor og anvisningsberettigede som Kommissionen til at gennemføre finansiel kontrol. Endelig er det vigtigt, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at støtte EU fuldt ud i håndhævelsen af enhver budgetmæssig forpligtelse for midlertidigt ansatte og i dets løfte om at oprette separate budgetposter for FUSP-udgifter, i hvert fald for større opgaver. Vi føler, at det indgåede kompromis vil være en kolossal hjælp til at opnå en mere transparent, sund og effektiv udgiftsforvaltning i EU-Udenrigstjenesten under fællesskabsbudgettet.
6. Udviklingsaspekter for den internationale dag for udryddelse af fattigdom - Mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle (forhandling)
Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om fattigdomsspørgsmålet:
- redegørelser fra Rådet og Kommissionen: Udviklingsaspekter for den internationale dag for udryddelse af fattigdom og
- betænkning af fru Figueiredo for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle (http://www.europarl.europa.eu/oeil/FindByProcnum.do?lang=en&procnum=INI/2010/2039" ) (A7-0233/2010).
Olivier Chastel, formand for Rådet. – (FR) Fru formand, kommissær, ærede medlemmer! Eftersom 2010 er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, er vi naturligvis udmærket klar over, at den udfordring, som fattigdommen udgør, ikke stopper ved Unionens grænser og heller ikke udelukkende kan løses inden for disse grænser.
Den seneste række af globale kriser, der skal have berørt alle lande og have ramt de fattigste lande hårdest, har vist, hvor forbundet verden er. At fremme udvikling er derfor en integreret del af Europas svar på dagens globale udfordringer, og de næste fem år vil blive altafgørende for udviklingspolitikken i Europa og verden.
Vi værner om det i Lissabontraktatens artikel 208, og i den europæiske konsensus om udvikling fastslog vi klart, at det overordnede mål med EU's udviklingssamarbejde er udryddelse af fattigdom inden for rammerne af bæredygtig udvikling, herunder indfrielse af årtusindudviklingsmålene.
At indfri alle årtusindudviklingsmålene inden for rammerne af bæredygtig udvikling hører imidlertid ind under et kollektivt ansvar, hvor alle parter skal opfylde de forpligtelser, de har indgået. EU er overbevist om, at udviklingslandene også er ansvarlige for og herrer over deres egen udvikling, og at det frem for alt er op til dem at tage ansvar for at nå årtusindudviklingsmålene.
Det er derfor vigtigt at fremhæve den kendsgerning, at der er brug for globale strategier til at nå disse mål, herunder demokratisk statsforvaltning, beskyttelse af menneskerettighederne og retssikkerhed, fattigdomsorienteret økonomisk vækst, udvikling af den private sektor, handelsudvikling, menneskelig og social udvikling og miljømæssig bæredygtighed.
EU opmuntrer partnerlande til hurtigt at optrappe deres egne bestræbelser, særligt med henblik på reduceringen af fattigdom og ulighed samt indførelsen af partnerskaber med civilsamfundet, den private sektor og lokale myndigheder. EU vil tilbyde øget støtte til deres bestræbelser på at mobilisere indenlandske ressourcer til udvikling, særligt i forbindelse med en forbedring af den offentlige økonomiske forvaltning og styrken og effektiviteten i deres skatte- og toldsystemer.
Den 22. september dette år, efter vedtagelsen af det endelige dokument for topmødet om FN's årtusindudviklingsmål, fornyede FN-medlemslandene også deres forpligtelse til at samarbejde om at forbedre alle menneskers økonomiske og sociale vilkår og gøre alt, hvad der står i deres magt for at sikre, at årtusindudviklingsmålene indfries mellem nu og 2015.
Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Lad mig først takke Dem for denne lejlighed til at tale om udfordringen ved fattigdom, og om, hvad EU kan gøre på globalt plan gennem sin politik for udviklingssamarbejde. I anden del af denne redegørelse vil jeg også snakke om fru Figueiredos betænkning.
At udrydde fattigdom er vor tids mest presserende globale udfordring. Det er en udfordring, som skal tackles, ikke kun af indlysende grunde som solidaritet og pligt, men også af hensyn til verdensomspændende velfærd og stabilitet. Og det er i alles interesser. I 2000 samledes verdens ledere hos FN i New York og blev enige om en international udviklingsdagsorden for de kommende 15 år, årtusindudviklingsmålene. Blandt de forskellige mål, der er fastlagt i rammeværket, forpligtede verden sig til at reducere ekstrem fattigdom til det halve. Hvor står vi nu, fem år inden fristen i 2015?
Der er opnået opmuntrende fremskridt. Totalt set bevægede 120 mio. mennesker sig ud af fattigdommen mellem 2000 og 2005, hvilket svarer til et årligt fald på 2,4 %, men der er ingen tid til at hvile på laurbærrene. I dag lever 1,4 mia. mennesker stadig i ekstrem fattigdom, og der er kolossale skævheder mellem regioner, lande og befolkningsgrupper. Desuden er den seneste og nuværende globale krise – fra fødevare- og brændstofprischok til økonomisk ustabilitet og klimaændringer – en trussel for såvel tidligere resultater som fremtidige udsigter.
For to uger siden stadfæstede millenniumtopmødet verdens ambition om at kæmpe imod fattigdom. Medlemmer af Parlamentet med Gay Mitchell i spidsen ydede et vigtigt bidrag til dette topmøde, og jeg siger mange tak for deres deltagelse og støtte. Jeg vil også gerne takke Parlamentet for dets støtte under hele forberedelsesprocessen, som endte med vedtagelse af Cashman-betænkningen. Parlamentets stadige opmærksomhed på årtusindudviklingsmålene gav EU en stærk og ambitiøs position i New York. Jeg tror, at de parlamentsmedlemmer, der deltog i topmødet, blev beroliget af resultatet. Der var ingen mudderkastning. Samlingen gav snarere ny energi, drivkraft og håb, hvad angår indfrielse af målene. Den viste, at årtusindudviklingsmålene stadig står højt på den politiske dagsorden, med ca. 110 deltagende stats- eller regeringsoverhoveder på topmødet. EU var medvirkende til at gøre denne begivenhed til en succes ved at udforme og lægge stemme til et stærkt, fælles løsningsforslag blandt vores 27 medlemsstater.
Kampen mod fattigdom står også højt på vores dagsorden i EU. Det er en del af vores europæiske projekt. Det er en central målsætning for EU's udviklingspolitik, som fastlagt i Lissabontraktaten, og det er også noget, europæiske borgere støtter fast op om, hvilket er lige så vigtigt.
Som verdens førende giver har EU ydet et stort bidrag til indfrielsen af årtusindudviklingsmålene indtil nu. For bare at nævne to eksempler har Kommissionen alene hjulpet med at få 9 mio. flere piger og drenge i skole siden 2004, og vi har tilsluttet 31 mio. husholdninger til rent drikkevand. Jeg mener, det er noget at være stolt af, men vi er nødt til at gøre mere, og vi kan gøre mere.
I juni hjalp Europas ledere med at gøre årtusindudviklingsmålene stærkere ved at blive enige om en ambitiøs plan og et sæt foranstaltninger. Planen prioriterer handling mod de mål, hvor vi har gjort mindst fremskridt, og i de regioner og lande, som halter længst bagud, herunder dem, der oplever konflikt og struktursvaghed. Planen bekræfter også vores forpligtelse til at indfri målet om 0,7 % BNI senest i 2050, trods den vanskelige økonomiske og finansielle kontekst. For at opnå dette er vi nødt til at evaluere fremgangen heri hvert år.
At gøre årtusindudviklingsmålene – særligt målet om udryddelse af fattigdom – til årtusindudviklingsrealiteter senest i 2015 vil også fortsat være den overordnede prioritet for mine handlinger.
Vi ved alle, at bistand alene ikke vil være tilstrækkeligt til at nå årtusindudviklingsmålene. For at indfri målene er det også af største betydning, at vi er mere kreative til at øge effekten af vores bistand, til at fremme mere bæredygtig og mere inkluderende vækst og til at mobilisere andre og yderligere finansieringskilder til udvikling. Lige så vigtigt er kvaliteten og effektiviteten af bistanden, herunder gennem mere gennemsigtighed og ansvarlighed, samt sikring af, at politikker, der ikke vedrører bistand, støtter mere op om årtusindudviklingsmålene.
Udviklingsbistand skal forstås som en katalysator, ikke en kur. Intet land er nogensinde blevet ændret af bistand alene. Bæredygtigt fremskridt afhænger primært af at udvikle et lands evne til at skabe inkluderende og bæredygtig vækst. Udvikling kan kun komme fra udviklingslandene selv, ikke udefra, og det er derfor dette "selv", vi må fokusere vores udviklingsbestræbelser på. I sidste ende er det det, der menes med "ejerskabsprincippet".
I november har jeg planer om at lancere en grønbog og en offentlig høring for at indhente meninger om, hvordan vi forbedrer vores politikker og instrumenter for bedre at kunne arbejde med de faktorer, som er gunstige for bæredygtig og inkluderende vækst i partnerlande, og derved tackle de tilgrundliggende årsager til fattigdom og tilføre stærk merværdi til vores udviklingssamarbejde. Jeg tror, som sædvanlig, at Deres bidrag til denne debat vil være essentielt.
Jeg vil gerne takke fru Figueiredo for hendes betænkning om mindsteindkomstordninger. I selve hjertet af betænkningen ligger folks grundlæggende ret til at have tilstrækkelige ressourcer til, at de kan leve et værdigt liv. EU's charter om grundlæggende rettigheder værner om denne ret. Den har givet inspiration til adskillige initiativforslag på det seneste fra Kommissionen om aktiv integration, særligt Kommissionens henstilling af 2008 om aktiv integration, som blev undertegnet af Parlamentet og Rådet. Henstillingen udstikker integrerede, aktive strategier for integration baseret på tre søjler, nemlig inkluderende arbejdsmarkeder, tilgang til kvalitetsydelser og tilstrækkelig indkomststøtte. Kommissionen byder derfor denne betænkning velkommen.
Samtidig respekterer vi fuldt ud medlemsstaternes ansvarsområder, hvad angår udformning og funktion af sociale sikringsordninger i almindelighed og mindstelønsordninger i særdeleshed. En tilstrækkelig indkomst er en grundlæggende komponent i kampen mod fattigdom for mennesker, som ikke kan arbejde. Den udgør et nødvendigt tillæg til inkluderende arbejdsmarkeder for at bekæmpe fattigdom for mennesker, der kan arbejde.
Betænkningen bekræfter endnu en gang med rette det grundlæggende princip om indkomststøtte, som skal være såvel hensigtsmæssigt og kompatibelt med incitamenter. Medlemsstaterne er for øjeblikket ved at træffe finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger for at sikre de offentlige finansers langsigtede bæredygtighed. Kommissionen deler det synspunkt, at disse foranstaltninger skal tage hensyn til behovet for at beskytte de mest sårbare medlemmer af samfundet.
Kommissionen vil inden udgangen af i år fremlægge en europæisk platform mod fattigdom, der udstikker konkrete foranstaltninger for at støtte medlemsstaterne i at nå målet med at bringe mindst 20 mio. europæiske borgere ud af fattigdommen inden 2020.
Ilda Figueiredo, ordfører. – (PT) Fru formand! Fattigdom og social udstødelse er brud på menneskelig værdighed og grundlæggende menneskerettigheder, og alligevel løber vi, et godt stykke inde i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, trist nok en risiko for at nå et rekordantal af mennesker, som lever i fattigdom.
Dette er et chokerende tilbageskridt for rige Europa, hvor finanssektorens og erhvervsgruppernes overskud fortsætter med at vokse og i det skjulte sluses bort til forskellige skattely. Som følge heraf er der en voksende bølge af indignation blandt millioner af arbejdstagere, kvinder, unge mennesker, ofre for lønnedsættelser og midlertidigt, dårligt betalt arbejde, samt de arbejdsløse og pensionerede med patetiske pensioner.
Ved udgangen af 2008 sagde Eurostat, at selv efter sociale bidrag ville omkring 85 mio. mennesker risikere fattigdom, men situationen ville blive så meget desto værre med yderligere nyliberale EU-politikker og de såkaldte spareforanstaltninger, som træffes af flere medlemsstater. Disse foranstaltninger omfatter lønnedsættelser og nedskæringer på offentlige sundhedstjenester, uddannelse og andre områder, reduktion af offentlig støtte og afgiftsforøgelser på nødvendige varer, herunder fødevarer, som det nu også sker i Portugal i kølvandet på Grækenland, Irland og andre lande.
Det er uacceptabelt, at Kommissionen og Rådet fortsætter med at lægge pres på medlemsstaterne på grund af de irrationelle kriterier i stabilitets- og vækstpagten. De ser kun på økonomiske, ikke sociale spørgsmål, idet de har givet alle offentlige støttemidler til bankerne og det finansielle system uden at tage det mindste hensyn til offentligheden. Værst af alt er, at de nu tvinger arbejdstagere og fattige til at betale for de offentlige hasteforanstaltninger i form af støttemidler, som regeringerne gav til bankerne med opbakning fra EU-lederne og bifald fra finanskoncerner.
Det er derfor nødvendigt at ændre politikker for at håndtere fattigdom og social udstødelse, som de millioner af demonstranter, vi har set over hele Europa, også her i Strasbourg, stiller krav om.
Målsætningerne og de vejledende principper for det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse må ikke bare være ord, der blæser i vinden. EU's forpligtelse om at indfri FN's millenniumsmålsætninger må ikke glemmes.
Politikker skal anerkende rettigheder og medansvar, fremme samhørighed og deltagelse af folk, der risikerer at leve eller lever i fattigdom, træffe konkrete foranstaltninger og gennemføre dem for effektivt at forebygge og udrydde fattigdom og integrere de hjemløse og indvandrere, for ikke at nævne handicappede, og de skal ikke sætte unge menneskers og børns fremtid på spil.
Desværre er Europa 2020-strategien begrænset til at antyde vejen ud af fattigdom for 20 mio. mennesker inden 2020, hvilket er et tilbageskridt fra de oprindelige målsætninger i den såkaldte Lissabonstrategi.
Fattigdommens og den sociale udstødelses flerdimensionelle karakter kræver en social dimension i de makroøkonomiske politikker som en integreret del af strategien til at overvinde krisen. Dette betyder en ændring i prioriteter og politikker, særligt pengepolitikker, som f.eks. stabilitets- og vækstpagten, finans- og skattepolitikker og konkurrencepolitikker og politikkerne om det indre marked. Vi er nødt til at prioritere økonomisk og social samhørighed og forsvar af menneskerettighederne. Det betyder, at der om ikke andet skal være en balance mellem økonomiske politikker, beskæftigelse, social- og miljøpolitikker og en retfærdig fordeling af rigdom og indkomst.
I den forbindelse er mindsteindkomstordninger et effektivt værktøj til at sørge for folks sikkerhed og reducere virkningerne af udstødelse og arbejdsløshed. Dette støtter adgangen til ordentligt arbejde, fordi det bekæmper usikkerheden og fattigdomslønninger, som fører til en større andel af fattige arbejdstagere. Disse mindsteindkomstordninger spiller en vigtig rolle i indkomstfordelingen, og de sikrer solidaritet og social retfærdighed, særligt i krisetider, da de fungerer på en konjunkturudlignende måde som sociale stabilisatorer ved at tilvejebringe yderligere ressourcer for at styrke efterspørgslen og forbruget på det indre marked og således bekæmpe recessionen.
Som følge heraf skal mindsteindkomstordninger baseret på mindst 60 % af gennemsnitsindkomsten i hvert land
være en integreret del af en strategi, målrettet mod social integration, som involverer både overordnede politikker og specifikke foranstaltninger for samfundets mest sårbare grupper i form af bolig, sundhedsvæsen, uddannelse og sociale ydelser. Dette ville hjælpe folk ud af fattigdom og fungere som et middel til social integration og adgang til beskæftigelse for alle dem, der er i stand til dette, med anstændige arbejdsvilkår, ikke moderne slaveri, som det er tilfældet med de ustabile og dårligt betalte jobs, som påvirker millioner af arbejdstagere, særligt kvinder og unge mennesker.
Den udfordring, som Kommissionen står over for, er at fremlægge et initiativ og en handlingsplan om mindsteindkomstordninger med henblik på at få børn, unge mennesker, voksne og ældre ud af fattigdom og sætte dem på sporet af social fremgang.
Licia Ronzulli, for PPE-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Statistikkerne om global fattigdom er alarmerende, forstyrrende og nådeløse. Antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, stiger hele tiden, ligesom kløften mellem dem, der lever i armod, og dem med høj levestandard konstant udvider sig.
Ifølge den seneste FN-rapport om tilstanden i verdens byer, lever 827 mio. mennesker i slumkvarterer i dag, og det antal vil fortsætte med at vokse med gennemsnitligt 6 mio. om året. Som man allerede har understreget, er Europa ikke fremmed for dette. I dag lever næsten 80 mio. af vores borgere i fattigdom – 16 % af Unionens befolkning – og godt og vel 19 mio. af dem er børn.
2010 er blevet udnævnt til europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og det danner baggrund for den betænkning, vi drøfter i dag. Jeg var fast besluttet på, at den endelige betænkning skulle analysere visse aspekter, som jeg betragter som yderst vigtige, og jeg takker fru Figueiredo for dette. Den nylige økonomiske krise har resulteret i en stigning i arbejdsløsheden. Desværre er det endnu en gang kvinder, der er blevet hårdest ramt. At bekæmpe fattigdom kræver først af alt politikker, som fremmer beskæftigelse, særligt for kvinder og unge mennesker.
Alle burde kunne nyde retten til at have penge nok til at sikre en anstændig levestandard. Det er en kendsgerning, at mindstelønnen kan spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af fattigdom ved at give alle chancen for at tage aktivt del i det sociale, kulturelle og politiske liv. Den enkelte medlemsstat skal ikke desto mindre være fri til at beslutte, hvorvidt den skal vedtage en mindsteløn, det skal ikke være en beslutning, som er truffet på EU-plan.
For at opnå ægte social integration og bekæmpe situationer med fornedrelse og fattigdom skal vi ikke kun sætte vores lid til sociale sikringsforanstaltninger, vi er også nødt til at sigte højere. Lad os derfor kæmpe for bedre strukturreformer og arbejde i retning af mere markante beskæftigelsespolitikker for at opmuntre de svagere dele af samfundet til at slutte sig til arbejdsmarkedet.
Thijs Berman, for S&D-Gruppen. – (NL) Fru formand! Fru Figueiredo formulerer det fremragende, og jeg vil bare gerne tilføje én ting. EU er grundlagt på den tanke, at fremgang for så mange mennesker som muligt er en garanti for økonomisk udvikling for alle europæere. Takket være fællesmarkedet, men også takket være strukturmidler – fordeling af velstanden – er levestandarden i de central- og østeuropæiske medlemsstater stigende, og gamle medlemsstater nyder godt af dette. Alle europæere har ret til et anstændigt liv, ligesom alle verdensborgere har det.
Det er derfor, fattigdomsbekæmpelse skitseres i Lissabontraktaten. Årtusindudviklingsmålene skal indfries, og vi kan følge akkurat den samme procedure på internationalt plan, som vi gør med nye medlemsstater. Fattige lande nyder større og større velstand som følge af respekt for retsstatsprincippet, da det giver erhvervslivet modet til at investere der i vished om, at deres kontrakter er sikre. Fordeling af velstanden over hele verden reducerer sociale spændinger og risikoen for vold og flygtningestrømme og øger vores potentielle markeder.
Det er derfor uforståeligt, at nogle regeringer i medlemsstater som f.eks. Nederlandene – mit hjemland – nu piller ved udviklingsbudgettet og også forsøger at pille ved disse målsætninger. De gør det ud fra en misforstået, kortsigtet egeninteresse. Fattigdomsbekæmpelse skal blive ved med at være EU's prioritet.
Elizabeth Lynne, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg mener, at den mindsteindkomstbetænkning, vi har stemt igennem i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, er den bedste vej fremad og vil opnå bredest støtte. Derfor opfordrer jeg Dem på det kraftigste til at forkaste ændringsforslag 1 og 2.
Jeg har altid været en passioneret tilhænger af mindsteindkomst i alle medlemsstater, og jeg har skrevet det ind i alle de betænkninger, jeg nogensinde har udarbejdet om social integration, men jeg mener, at den bedste måde at opnå dette på er gennem en udveksling af bedste praksis. Hvis vi forsøger at gå lovgivningsvejen, vil det efter min mening ikke lykkes os at få alle med, og vi vil ikke opnå det, vi alle ønsker – en anstændig levestandard for alle, samt at bringe folk ud af fattigdom og undgå hjemløshed.
I Beskæftigelsesudvalgets betænkning siger vi også, at den mest effektive vej ud af fattigdom er at give alle adgang til arbejdsmarkedet. En måde at opnå dette på er at sørge for, at beskæftigelsesdirektivet gennemføres effektivt i alle medlemsstater. Når vi formulerer politik om fattigdom og social integration, må vi lytte til mennesker der, hvor det foregår – med andre ord dem, der selv oplever fattigdom og hjemløshed. Vi må sørge for, at medlemsstaterne indfrier deres mål for fattigdomsbekæmpelse, som skitseret i Europa 2020-strategien.
Jeg vil også gerne påpege i denne forhandling, at vi taler om en mindsteindkomst – med andre ord, godtgørelser til folk uden arbejde og ikke lønninger.
Karima Delli, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! 80 mio. mennesker lever i fattigdom i Europa, der er over 5 mio. hjemløse, der er millioner af mennesker med dårlige boligforhold, og hvert femte barn er offer for fattigdom, og hvad har vi i den anden ende af skalaen? Et stigende antal milliardærer.
Vi har netop den 17. oktober afholdt den internationale dag for udryddelse af fattigdom, og det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse vil snart nærme sig sin afslutning, men hvad vil vi have fået ud af dette? Hvilke konkrete løsninger vil Europa have tilbudt dem, der er de primære ofre for en krise, som de ikke er ansvarlige for? Hvilket håb kan vi tilbyde min generation, denne europæiske generation, som tager stødet for arbejdsløshed, usikkerhed og udstødelse, disse unge mennesker, som er mistroiske over for Europa, som forventer en masse af Europa, og derfor af Dem?
Det er vores pligt at møde deres daglige bekymringer og deres ængstelse over fremtiden. Lissabonstrategiens mission om at udrydde fattigdom er slået fejl. Vi kan ikke længere sidde med hænderne i skødet og lade tingene ske. Tiden er ikke længere til meningsløs retorik. Tiden er inde til at være dristig og vise lidt politisk mod. Alle de organisationer, der arbejder med ofre for fattigdommen, ATD - Fjerde Verden, Det Europæiske Antifattigdomsnetværk (EAPN), FEANTSA (den europæiske paraplyorganisation for ngo’er, der beskæftiger sig med hjemløshed) og Emmaus Europa har efterspurgt dette i 20 år!
Det er derfor, vi beder Kommissionen om et rammedirektiv, som sigter mod at fastsætte en passende mindsteindkomst. Dette rammedirektiv vil sikre betingelserne for berettigelse og adgang til en passende mindsteindkomst, så alle børn, voksne eller ældre, der lever i fattigdom, kan bryde ud af den, hvilket således sikrer dem deres umistelige ret til at leve et værdigt liv.
Tiden er ved at løbe ud, behovet for handling har aldrig været mere presserende. Sammen kan vi sætte en stopper for den uhyrlige skandale, som langvarig fattigdom er. Fattigdom, stop fattigdom, dette bør ikke bare være et slogan. Det er en realitet, og jeg håber, at vi sammen vil tage denne kamp op.
Nirj Deva, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Efter min mening er denne forhandling nærmest latterlig. Jeg har nu hørt adskillige indlæg, og alle taler om at udrydde fattigdom uden overhovedet at nævne, hvordan vi skaber øget velstand. Man kan ikke udrydde fattigdom uden at skabe velstand. Indlæggene her i salen handler kun om at fordele fra den ene til den anden og ikke om at øge velstanden.
På internationalt plan er 880 mia. EUR forsvundet fra udviklingslandene gennem alle mulige former for korruption og andre aktiviteter, hvor man undgår registrering, beskatning og indskud på almindelige bankkonti. Dette er en skandale i finansverdenen i forhold til international udvikling. Disse 880 mia. EUR burde bruges på at skabe velstand i udviklingslandene.
I Europa øges fattigdommen, fordi vi overregulerer i forhold til at skabe velstand, nu hvor udfordringerne kommer fra Indien og Kina. Dette må vi ændre på.
Gabriele Zimmer, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Fru formand! Ved dagens måde om fattigdom fokuserer vi på sammenhængen mellem den globale fattigdom og fattigdommen i EU's medlemsstater. Det er der imidlertid hundredtusindvis af mennesker, der har gjort før os. I de seneste uger og måneder er de i stadig større antal gået på gaden i Europa for at gøre opmærksom på dette, og den globale handlingsdag blev bevidst afholdt i nærheden af FN's topmøde om årtusindudviklingsmålene.
I modsætning til disse mennesker forbliver vi som EU-institutioner imidlertid vage og inkonsekvente i alle vores strategier, idet vi skaber rammebetingelser, der hæmmer bekæmpelsen af fattigdom. I både Lissabontraktaten og Europa 2020-strategien har vi i realiteten fjernet målene vedrørende fattigdom. Mange EU-medlemsstater bruger behovet for bæredygtige offentlige finanser til at retfærdiggøre nedskæringer i de sociale ydelser og omlægninger gennem beskæringer i sundhedsydelser og pensionsordninger, begrænsninger af arbejdsmarkedspolitiske redskaber og tjenesteydelser i forhold til arbejdsløse, børn og familier. Dette gør vi selv i de enkelte EU-medlemsstater, og her i Parlamentet agerer vi, som om vi blot behøver at slå til lyd for, at mennesker, der lever i fattigdom, ikke længere skal udstødes. Dette gør vi i kraft af den førte politik.
Jeg vil gerne pointere, at Europa 2020-strategien og EU's bæredygtighedsstrategi modsiger hinanden, hvilket gør det umuligt for os at bekæmpe global fattigdom.
Derek Roland Clark, for EFD-Gruppen. – (EN) Fru formand! Fattigdommen, og navnlig antallet af borgere, der risikerer fattigdom, er øget i takt med, at EU er vokset, idet hver ny medlemsstat har bidraget til problemet, så det er ret indlysende, hvordan vi kan forhindre en yderligere forøgelse.
En af de muligheder, som vi har, er at indføre en minimumsindkomst. Jeg går ind for mindsteløn, men kun hvis den fastsættes af det enkelte land. En fælles mindsteløn for hele EU ville medføre skævvridning. I Skandinavien må opvarmning af hjemmet f.eks. være dyrere for alle indkomstgrupper end i Sydeuropa.
Jeg er modstander af en minimumsindkomst, da dette indebærer, at offentlige midler bruges til at supplere en lav løn, hvorved skatteyderne belastes yderligere i tider med økonomiske krise. Hvordan afholder man arbejdsgivere fra at betale mindre, end de bør, blot fordi de ved, at det offentlige udligner forskellen? Svaret er, at virksomhederne pålægges flere bestemmelser og mere bureaukrati, navnlig SMV'erne, som samlet beskæftiger halvdelen af arbejdsstyrken.
Og naturligvis vil en minimumindkomst, der harmoniseres i hele EU, blive efterfulgt af et harmoniseret skattesystem, hvorved det hele koges ned til en grå, amorf masse, som mangler Europas største aktiv, nemlig mangfoldigheden.
Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Det er foruroligende, at tusindvis af mennesker i EU lever på fattigdomsgrænsen trods det, at de har et fast arbejde. På den baggrund må vi glæde os meget over ethvert forsøg på at fastsætte en passende mindsteløn. Mindsteløn giver dog kun mening, hvis den kombineres med yderligere foranstaltninger. Hvis vi kun beskæftiger os med mindsteløn, kan det stille virksomhederne dårligere og øge antallet af arbejdsløse. Endelig vil de små og mellemstore virksomheder ikke have råd til at betale en lovbestemt mindsteløn, hvis skattetrykket forbliver det samme, og desuden indebærer højere lønninger naturligvis en risiko for højere priser på varer og tjenesteydelser. Det ville sætte gang i inflationsspiralen endnu en gang.
Vi må derfor rette fokus mod lettelser i forhold til arbejde. Det skal igen kunne betale sig for EU-borgerne at arbejde. En mindsteløn er bestemt en god idé, men den skal sikres som led i en fornuftig, overordnet pakke med skattelettelser til arbejdstagerne og Europas små og mellemstore virksomheder.
Elisabeth Morin-Chartier (PPE). – (FR) Fru formand! Udryddelse af fattigdom er faktisk et årtusindudviklingsmål, men det er også en målsætning for os her i Europa.
Her har vi faktisk samlet set den højeste gennemsnitlige levestandard i verden, men ingen andre steder er der så stor forskel som inden for vores europæiske fællesskab og mellem Europa og Afrika. Vi har den største forskel i levestandard i verden, og det er vores opgave at mindske den.
I Europa har alt for mange europæere ikke adgang til et nærende måltid i op til to dage ad gangen. Alt for mange børn er fattige og oplever problemer i forhold til sundhed og uddannelse, der har rod i vedvarende fattigdom. Alt for mange kvinder må finde sig i lønforskelle og er marginaliserede, når det gælder beskæftigelse. De har ingen jobsikkerhed, og her er uddannelse det eneste middel til at bringe dem tilbage i samfundet og ud af fattigdommen. Alt for mange ældre, typisk kvinder, halter bagefter med hensyn til at få anstændige job og lønninger gennem hele deres arbejdsliv.
Der er for mange mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen i landdistrikterne. Mange af vores støtteforanstaltninger til bekæmpelse af fattigdom rettes mod byområderne. Vi må også hjælpe landdistrikterne med at bekæmpe fattigdom.
Derfor opfordrer jeg til, at vi i kampen mod fattigdom ...
(Formanden afbrød taleren)
Frédéric Daerden (S&D). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Ved dagens forhandling her i Parlamentet er det dominerende tema bekæmpelse af fattigdommen i verden. Det er vigtigt, men som fru Figueiredo understregede, er fattigdom også alt for udbredt her i Europa. Bekæmpelsen af dette fænomen er en af prioriteterne i 2020-strategien. Men selv om det er godt at opstille mål, som i øvrigt skulle have været mere ambitiøse, er det bedre at sikre, at de fornødne midler er til stede. Og en tilstrækkelig minimumsindkomst for alle i Europa er klart et af disse midler.
Vores kollegas udmærkede betænkning viser sit værd i denne kamp og sætter virkelig skub i tingene. Men uden lovgivningsinitiativer fra Kommissionen, hvor man også anerkender minimumsindkomstens rolle, frygter vi, at medlemsstaterne ikke kan indfri vores løfte om at bekæmpe fattigdom. Derfor må denne betænkning efterfølges af et rammedirektiv, hvor man tager hensyn til national praksis.
Charles Goerens (ALDE). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! I mine øjne er der tre vigtige ting at fokusere på ved denne forhandling.
For det første har globaliseringen øget uligheden i de enkelte lande, mens den har mindsket uligheden mellem nationerne, hvilket vi ser beviser på i vækstøkonomiernes succes. Dette blev understreget af en ekspert fra Den Internationale Valutafond ved Oslo-konferencen, hvor IMF gjorde fælles sag med Den Internationale Arbejdsorganisation.
Der er ganske vist stadig store forskelle blandt landene, men det ville være forkert at skyde skylden for den fortsatte fattigdom på globaliseringen alene, når det drejer sig om ulighederne i de enkelte lande.
For det andet er situationen i Europa helt særlig. Som påpeget af professor Fitoussi er vi det eneste store økonomiske område, der har vænnet sig til massearbejdsløshed i løbet af de seneste tre årtier.
2020-strategien rummer virkelig interessante perspektiver i forhold til, hvordan vi tackler den strukturelle arbejdsløshed, men det er i forbindelse med håndteringen af den aktuelle krise, at EU skal finde metoder til at øge beskæftigelsen.
Mange af os mener, at hvis vi går for vidt med hensyn til at strømline de offentlige finanser, risikerer vi, at målet om at mindske fattigdommen bliver en ønskedrøm.
For det tredje skal vores indsats i bekæmpelsen af fattigdom være både international og udadskuende. Med bæredygtig udvikling in mente har vi ikke længere råd til at favorisere den ene i forhold til den anden. En malthusiansk tilgang, hvor vi fremhæver, hvad vi bruger i solidaritetens navn, der ganske enkelt...
(Formanden afbrød taleren)
Jean Lambert (Verts/ALE). – (EN) Fru formand! Jeg tror, at vi alle er klar over, hvor vigtige minimumsindkomstordningerne er i hele EU, selv om ikke alle medlemsstater har indført dem endnu. Vi ved også, at der er stor forskel på deres effektivitet, at der ofte ikke er noget klart grundlag for de udbetalte beløb, og at disse beløb ikke nødvendigvis holder trit med de stigende omkostninger. I nogle medlemsstater udnyttes ordningerne ikke særlig godt, så folk ikke får det, som de har ret til, og i nogle stater er der en tidsbegrænsning på ordningerne, hvilket synes meget bizart for noget, der er ment som et sikkerhedsnet.
Jeg er helt overbevist om, at vi har behov for fælles rammer i hele EU, hvor vi opstiller klare principper for, hvordan vi udvikler disse ordninger, og klare metoder til at arbejde med dem. Vi taler ikke om det samme ydelsesniveau i alle medlemsstater, og hvis man bliver ved med at sige det, fastholder man noget, som ganske enkelt ikke er sandt. Vi er nødt til at udvikle disse ordninger således, at alle i EU kan leve et værdigt liv.
Tadeusz Cymański (ECR). – (PL) Fru formand! Vi afholder denne forhandling om fattigdom i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Det er vigtigt, at både vores, de enkelte regeringers og ngo’ernes indsats fastholdes og ikke blot tager form af kampagner og propaganda. Af alle de foranstaltninger, der foreslås i den betænkning, som vi forhandler om, finder jeg det særlig vigtigt at fastsætte minimumsindkomsten i forhold til den gennemsnitlige indkomst. Der findes mange årsager til fattigdom, og de hænger ofte sammen med sociale problemer og udstødelse. Det er dog særlig slående og skamfuldt, at vi oplever fattigdom blandt arbejdstagere, hvoraf nogle endog kun har få eller slet ingen børn. Denne situation er uacceptabel, og derfor skal Europa-Kommissionens og Parlamentets foranstaltninger i denne henseende være særlig effektive, konsekvente og resolutte. Samtidig med, at vi hjælper mennesker på andre kontinenter og sender humanitær bistand i kølvandet på naturkatastrofer, skal vi foregå som et godt eksempel ved at udvise solidaritet med de borgere, der er berørt af fattigdom inden for EU.
Niki Tzavela (EFD). – (EL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne fremhæve et område, hvor vi må føre en præventiv politik, hvis vi vil undgå at skabe en ny generation af nyfattige i Europa. Nylige undersøgelser viser, at der er meget stor forskel på visse arbejdstagernes løn og de pensioner, som de engang får udbetalt. Der er tale om en "pensionsforskel", som automatisk vil placere dem blandt de nyfattige. På paneuropæisk plan skal arbejdstagerne opspare 2 mia. EUR om året for at udligne denne forskel i deres forsikringsdækning og sikre en anstændig levestandard, når de går på pension.
Jeg siger dette for at rette Deres opmærksomhed mod et meget alvorligt problem, som millioner af europæiske pensionister – Europas nyfattige – allerede oplever.
Sari Essayah (PPE). - (FI) Fru formand! Betænkningen om minimumsindkomst er en fin afspejling af de vidtfavnende drøftelser, som vi i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender førte om bekæmpelse af fattigdom og udstødelse. Det er måske nok det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, men på grund af den økonomiske krise øges arbejdsløsheden og de sociale problemer stadig i mange medlemsstater.
Blandt særlige kendetegn ved fattigdommen i Europa er børnefattigdom, stigende ungdomsarbejdsløshed, manglende ligestilling af kvinder på arbejdsmarkedet, udelukkelse af indvandrere, de etniske minoriteters status, herunder romaernes, og situationen hos de arbejdsløse under pensionsalderen. Bekæmpelse af fattigdom er et af de centrale mål i Europa 2020-strategien, og der har været et ønske om at realisere disse ved at opstille kvantitative, bindende mål for medlemsstaterne. Og det er der god grund til, da vi stort set ikke har opnået nogen resultater af vores bestræbelser på at mindske fattigdommen i det seneste årti.
Et flertal i udvalget besluttede til sidst at foreslå, at medlemsstaterne skal fastsætte en minimumsindkomst svarende til 60 % af den gennemsnitlige indkomstgrænse, og nogle medlemmer har endog efterlyst en rammelovgivning om minimumsindkomst. Jeg støtter ikke disse ændringer af lovgivningen, da man ved at fastsætte en minimumsindkomst ikke tager hensyn til forskellene i medlemsstaterne, hvad angår de sociale sikkerhedssystemers opbygning. I nogle medlemsstater indgår anderledes opdelte og indkomstrelaterede sociale ydelser og universelle ydelser, der finansieres gennem skatten, også i det sociale sikkerhedssystem. Spørgsmålet om minimumsindkomst skal derfor behandles ud fra subsidiaritetsprincippet i medlemsstaterne, og løsningerne skal søges gennem udveksling af bedste praksis.
Pervenche Berès (S&D). – (FR) Fru formand, hr. Chastel, kommissærer! Nu oven på den 17. oktober, som er aktionsdagen for bekæmpelse af fattigdom, ved vi her i året for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, at 17 % af EU's befolkning i 2007, altså før krisen, levede under fattigdomsgrænsen. Vi kender ikke det aktuelle tal, men vi ved alle, at det er højt, og at vi ikke kan tolerere denne situation.
Javel, vi er konsekvente i vores forpligtelser, og vi tror på det, som vi har vedtaget som grundlæggende lovgivning i artikel 1 i chartret, hvori det hedder, at alle har ret til værdighed, i Lissabontraktaten, hvor vi opstiller bekæmpelse af social udstødelse som en målsætning for EU, og i 2020-strategien, hvor bekæmpelse af fattigdom er en af de centrale målsætninger. På intet tidspunkt har vi dog udpeget midlerne til at gennemføre en sådan strategi, hvilket betyder, at vi vil fejle, og at vores medborgere vil blive desillusionerede.
Vi må tage et lovgivningsinitiativ vedrørende minimumsindkomst og tilrettelægge den finansiering ...
(Formanden afbrød taleren)
David Casa (PPE). - (MT) Fru formand! Som allerede anført står emnet fattigdom højt på vores dagsorden. Vi kender alle statistikkerne, procentsatserne og retorikken vedrørende emnet. Det, at så mange borgere lever under fattigdomsgrænsen, er en alvorlig sag, som vi straks må tage hånd om. Det er dejligt at kunne bekæmpe fattigdom ved at skabe flere job og tilskynde til etablering af ordninger, der kan hjælpe os med at nå vores mål. Her tænker jeg bl.a. på en plan, som skal hjælpe EU-borgerne med at få den nødvendige uddannelse, som vil give dem et job og en indkomst. Vi har også behov for de fornødne midler til at yde støtte til de lande, som stadig halter bagud i denne henseende, så de også kan opfylde disse mål. Derfor er det indlysende, at vi skal opmuntre så mange som muligt til at træde ind på arbejdsmarkedet, navnlig kvinder. I denne betænkning gennemgås situationen grundigt, og jeg vil gerne takke ordføreren og lykønske hende med hendes meget nyttige arbejde. Dog må vi sørge for, at vi ikke stormer frem i blinde, for vi må fortsat respektere traktatens bestemmelser om subsidiaritetsprincippet. Det er ikke praktisk gennemførligt at anvende et standardkoncept for hele Europa. Endvidere har vi endnu ikke det fornødne retlige grundlag, som traktaten kræver i forhold hertil. Derefter skal medlemsstaterne frit kunne regulere ud fra disse krav efter eget behov og uden ekstra byrder.
Regina Bastos (PPE). – (PT) Fru formand! Europa oplever i øjeblikket en periode med forandringer som følge af den økonomiske, finansielle og sociale krise. Den aktuelle krise er blevet forværret i visse medlemsstater, ligesom den sociale ulighed er øget, og denne situation har medført en stigning i antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen.
Der bliver flere og flere fattige i EU. Der er stadig flere mænd og kvinder med en indkomst på under 60 % af gennemsnitslønnen i det land, som de lever i. Vi står over for et alvorligt problem, som kræver konkrete og effektive foranstaltninger. 80 mio. europæere lever på eller under fattigdomsgrænsen. Selv om fattigdomsgrænsen varierer fra land til land i EU, er det sikkert, at dette fænomen er på fremmarch i EU, der har den mest avancerede sociale model i verden som udviklingsparadigme.
I Portugal lever eller risikerer 20 % af befolkningen at leve i fattigdom med en indkomst på under 360 EUR om måneden. Tallene for børnefattigdom i mit hjemland er rystende. Portugal er et af de otte lande med den højeste børnefattigdom.
Vi glæder os både over målet om at hjælpe 20 mio. mennesker ud af fattigdom i 2020 og bestræbelserne på at øge beskæftigelsen og den sociale integration. Jeg vil gerne ønske ordføreren tillykke med hendes bidrag og understrege, at en minimumsindkomst er ønskelig. Det skal overlades til de enkelte medlemsstater at fastsætte beløbet.
Csaba Sógor (PPE). - (HU) Fru formand! I 1992 udråbte FN den 17. oktober til den internationale dag for udryddelse af fattigdom. I år 2000 satte organisationen sig som mål at halvere antallet af mennesker, som lever i alvorlig fattigdom inden for 15 år. To tredjedele af denne periode er allerede gået. Tallene er alarmerende, og vi halter bagefter indikatorerne på et tidspunkt, hvor kravene og forventningerne er meget høje. 73 % af EU-borgerne mener, at det største problem er den stadig mere udbredte fattigdom i deres hjemlande. 89 % af borgerne ønsker en hurtig indsats for at tackle problemet, og 74 % forventer, at EU vil spille en vigtig rolle i udryddelsen af fattigdom. På den anden side har 6 mio. EU-borgere mistet deres job inden for de seneste to år, og børnefattigdommen stiger.
Vi anfører ofte, at beskæftigelse er det bedste middel til at bekæmpe fattigdom, men Jean Monnets model med et socialt Europa er blevet overskygget af økonomiske interesser. Målet med økonomisk udvikling er at sikre borgernes velbefindende, men det nytter intet uden effektive sociale foranstaltninger og en drastisk nedbringelse af fattigdommens omfang. Det er indlysende, at ansvaret for socialpolitikken primært ligger hos medlemsstaterne. Men jeg mener alligevel, at vi må finde svarene på de mest påtrængende spørgsmål i fællesskab gennem øget brug af den åbne koordinationsmetode og ved at lette udvekslingen af bedste praksis.
Ivo Belet (PPE). – (NL) Fru formand, hr. kommissær! Hver sjette indbygger i EU risikerer fattigdom. Navnlig unge i alderen op til 17 år er udsatte, men mange ældre er også sårbare. Fattigdommen øges, også blandt de europæere, som har et job. Derfor mener jeg også, at vi må tage et initiativ på europæisk plan.
Økonomisk vækst, bedre uddannelse og flere job er selvfølgelig noget, som vi går helhjertet ind for, men det står klart, at dette ikke er nok, og at vi har behov for en specifik politik til bekæmpelse af fattigdom. Som allerede anført her er dette faktisk et af flagskibene og de højt prioriterede emner i EU's nye 2020-strategi. Mere specifikt handler det om retten til at leve et værdigt liv. Det handler om fødevarer, boliger, tøj og andre basale ting, som der åbenbart ikke er nogen garanti for i vores velstående EU i 2010.
Derfor mener jeg, at der også skal træffes foranstaltninger på europæisk plan for at sikre en minimumsindkomst. Som fru Bastos allerede har sagt, er dette ikke et instrument, der skal udformes ens i hele EU. De enkelte medlemsstater skal have tilstrækkeligt råderum til at vælge deres egne løsninger. Vi må dog fortsat lægge yderligere pres på for at forhindre, at sårbare mennesker lades i stikken.
Derfor efterlyser vi udtrykkeligt, at der indføres en ordning med garanteret minimumsindkomst i alle lande i EU. Dette ville være et vigtigt signal om håb til alle de mest sårbare i Europa, som i dag berøres af fattigdom og social udstødelse.
Milan Zver (PPE). - (SL) Fru formand! Det glæder mig, at vi også forsøger at tackle spørgsmålet om fattigdom og social udstødelse blandt EU-institutionerne. Det er meget vigtigt.
Den beslutning, som vi skal vedtage, har netop dette sigte. Situationen beskrives meget præcist i udkastet, men man har ikke haft så meget held med at finde en løsning på problemet.
Minimumsindkomsten kan udgøre en del af løsningen, og den findes jo allerede i en eller anden form i medlemsstaternes socialpolitikker. I udkastet er jeg dog også stødt på et forslag om en universel mindsteindkomst eller ubetinget indkomst for alle.
Dette vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved, selv ud fra en synsvinkel med fokus på sociale rettigheder. Det er ikke en god idé at garantere alle en mindsteindkomst i et normalt livsforløb, for så ville vi have færre midler til dem, der virkelig har behov for social bistand.
Jeg håber, at vi ved dette plenarmøde…
(Formanden afbrød taleren)
Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Fru formand! Vi har ikke nået de målsætninger, som vi opstillede i Lissabonstrategien om at skabe flere job og udrydde fattigdom i 2010. Derfor skal vi i Europa fortsætte vores bestræbelser på at nå dem.
Jeg mener, at EU og medlemsstaterne skal rette særlig opmærksomhed mod programmer for livslang læring. De rummer midler til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse og bidrager til at konsolidere beskæftigelsesegnetheden og muligheden for integration på arbejdsmarkedet.
Jeg mener også, at Kommissionen skal analysere de områder, hvor der er stadig større mangel på kvalificerede medarbejdere, for i fremtiden at kunne fremme foranstaltninger til at lukke dette hul.
Blandt mulige foranstaltninger kunne man desuden forestille sig, at man udvidede Erasmus-programmet, som i dag er rettet mod studerende, så det også omfatter andre socioøkonomiske grupper såsom unge uden universitetsuddannelse eller arbejdsløse, som inddrages i programmer vedrørende faglig efteruddannelse.
Antonyia Parvanova (ALDE). – (BG) Fru formand! På baggrund af EU's grundlæggende princip om solidaritet og i lyset af det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse opfordrer jeg til, at der indføres en garanteret og tilstrækkelig minimumsindkomst i alle EU-medlemsstaterne, som hjælper folk med en utilstrækkelig indkomst, så vi kan konsolidere deres økonomiske og sociale integration og sikre dem et anstændigt liv.
Vi kan kun opnå væsentlige, effektive fremskridt i kampen mod fattigdom ved at vedtage konkrete foranstaltninger, som sigter mod at indføre minimumsindkomstordninger. Dette vil sætte os i stand til at garantere alle europæiske borgere en anstændig levestandard, herunder social sikring og lige adgang til sociale ydelser, der tilvejebringes af staten såsom velfærdsydelser, sundhedspleje og uddannelse.
Endelig vil jeg gerne understrege, at vi kun kan beskytte vores medborgere – navnlig kvinder og risikogrupper samt etniske minoriteter – mod social udstødelse ved hjælp af en lang række konkrete politiske løsninger, som sikrer, at der tilvejebringes ressourcer til social hjælp og beskyttelse.
Elisabeth Schroedter (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Jeg vil endnu en gang appellere til Kommissionen om at sikre, at hvis den etablerer en platform til bekæmpelse af fattigdom, må den ikke blot lade det blive ved tomme ord, men derimod tage Parlamentets initiativer op. For det første er der et initiativ, som sigter mod at undersøge, om vi skal have et rammedirektiv for minimumsindkomst, så alle i EU sikres et værdigt liv. For det andet er der et initiativ, hvor man ikke nøjes med at bruge BNP ved forberedelse af strukturfondene, men også medtager Gini-koefficienten som et mål for indkomstmæssige uligheder ved vurderingen i de tilfælde, hvor der er ugunstigt stillede. Disse sager må De nu tage stilling til, hvis vi skal have nogen som helst chance for at gennemføre foranstaltningerne. Jeg anmoder derfor Kommissæren om at sætte disse to punkter fra plenarmødet på Kommissionens dagsorden og sikre, at Kommissionen finder et svar til Parlamentet i denne henseende.
Elie Hoarau (GUE/NGL). – (FR) Fru formand! Vi har efterhånden i alt for mange år fejret den internationale dag for udryddelse af fattigdom uden særlig mange konkrete resultater, og vi risikerer også at komme til at fejre den sådan i mange årtier fremover, hvis vi fortsat fører den samme politik. På denne baggrund kan Europa og resten af den vestlige verden ikke blot vende blikket den anden vej.
Bekæmpelse af fattigdom indebærer, at vi kæmper for en retfærdig fordeling af velstanden, både inden for de enkelte medlemsstater og på internationalt plan. Det er også et spørgsmål om at respektere miljøet og princippet om lighed blandt alle mennesker. Hvis dagens forhandling ikke efterfølges af konkrete foranstaltninger baseret på det, som vi har hørt her i salen, frygter jeg, at vores erklæringer vil møde døve øren og blot være udtryk for gode hensigter uden reel indvirkning på fattigdommen og elendigheden i Europa og resten af verden.
Angelika Werthmann (NI). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Fattigdom og social udstødelse krænker den menneskelige værdighed og dermed grundlæggende menneskerettigheder. De mest udsatte er enlige forældre, børn og ældre. Kvinderne udgør en væsentlig andel af de medborgere, der risikerer fattigdom, hvilket skyldes dels den sædvanlige diskrimination, der stadig er meget udbredt i forbindelse med lønninger og pensioner, og dels deres typisk meget usikre arbejdsvilkår.
Vi er nødt til at træffe foranstaltninger, der stimulerer investeringer i arbejdsmarkedet, f.eks. med henblik på at skabe job, for at fremme fællesskabsprogrammer såsom programmet for livslang læring. Ganske vist skal vi sørge for en mindstesikring, men der skal være vidtrækkende kontrolsystemer og betingelser, så vi kan forhindre misbrug lige fra starten. Vi skal også sikre en minimumsindkomst, dog på den forudsætning, at den ikke under nogen omstændigheder må føre til en ny form for indirekte eller omvendt diskrimination.
Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! Næsten 85 mio. mennesker i EU er truet af fattigdom, og i 2008 levede 17 % af EU's 500 mio. indbyggere under fattigdomsgrænsen.
Da fattigdom og social udstødelse har flere dimensioner, må vi systemisk indarbejde forebyggelsen af dem i andre politikker, så alle EU-borgere kan leve et anstændigt liv. Kampen mod fattigdom kræver ikke blot aktiv støtte til lønordninger og social beskyttelse, men også at vi skaber anstændige og permanente job til ugunstigt stillede grupper. Jeg vil gerne understrege, at vi generelt må betragte beskæftigelse som det mest effektive middel til beskyttelse mod fattigdom, og jobskabelse skal derfor være en klar prioritet for EU og medlemsstaterne. Vi må rette særlig opmærksomhed mod integration af unge og ældre i arbejdslivet.
Proinsias De Rossa (S&D). – (EN) Fru formand! Sidste søndag mødte jeg en gruppe unge mennesker i Irland, som kæmper med at overleve i fattigdom. De spurgte mig, om jeg som parlamentsmedlem er på deres side eller på bankernes side. Så skarpt formulerede de det. De gav mig en række vidnesbyrd, som de bad mig give videre til Parlamentet. De påpegede, at de ikke længere er interesseret i at stemme, fordi de ikke kan se nogen udsigt til forandring ved fortsat at gøre det. De sagde, at de er dødtrætte af at blive overset, og at de føler, at de ikke har nogen værdi for samfundet.
Jeg mener, at vi er nødt til at være opmærksomme på disse unge menneskers overvejelser. De er vores fremtid. Jeg kan ikke se noget bevis på, at Kommissionen rent faktisk sikrer, at medlemsstaterne, som tilskyndes til at foretage finanspolitisk konsolidering, tager hensyn til, at vi ikke må drive disse mennesker, som allerede lider, ud i endnu større lidelser og tvinge folk, som i dag lever på grænsen, ud i fattigdom. Det er ekstremt vigtigt, at vi …
(Formanden afbrød taleren)
Ilda Figueiredo, ordfører. – (PT) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle mine kolleger samt Kommissionen, Rådet og det belgiske formandskab for det, som de har fremført her, men jeg vil også gerne understrege tre ting, som flere medlemmer også har fremhævet.
For det første er det ikke nok med fine ord og gode intentioner. Det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse skal have en praktisk dimension. Der er behov for at ændre politikkerne. Mennesker må komme i første række. Vi må øge bevidstheden om, at det er arbejdstagerne, der skaber velfærden, og at de skal have en anstændig løn, men at vi for at kunne skabe mere velstand behøver flere job. Og her tænker jeg på flere job, hvor arbejdstagerne har rettigheder og får en rimelig løn. Vi har imidlertid også behov for en ny omfordeling af velstanden og indkomsten, og i disse bestræbelser er minimumsindkomstordningen et afgørende redskab. Vi skal sikre en minimumsindkomst, som kan variere fra land til land, men som i alle lande har et fælles mål...
(Formanden afbrød taleren)
Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Fattigdom er en tragedie både for den enkelte og for samfundet. Fattigdom fører til vold, kriminalitet og konflikter. Jeg vil gerne takke Parlamentet for at have sat bekæmpelse af fattigdom så højt på dagsordenen, og dagens forhandling viser EU's beslutsomhed med hensyn til at tage hånd om denne udfordring. Europa 2020-strategien, fru Figueiredos betænkning og aktiviteterne i medlemsstaterne er alle skridt i den rigtige retning.
Jeg vil gerne understrege, at så længe der findes fattigdom i resten af verden – hvor 1,4 mia. mennesker har mindre end en dollar at leve for om dagen – kan vi heller ikke forvente at løse dette problem inden for EU. Derfor er politikken vedrørende årtusindudviklingsmålene også en politik, der har betydning for os.
Jeg mener, at vi forsøger at finde den rette løsning i form af integrerende økonomisk vækst i EU og hos vores partnerlande. Jeg ved, at integrerende økonomisk vækst lyder ret enkelt, men det er netop, hvad vi forsøger at opnå ved at ændre vores udviklingspolitik. EU's 2020-strategi sigter også i denne retning.
Olivier Chastel, formand for Rådet. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! I mit første indlæg fokuserede jeg bevidst på udviklingsaspektet ved bekæmpelsen af fattigdom. Jeg vil naturligvis også sige et par ord om EU. Det belgiske formandskab er fast besluttet på at udvikle instrumenter til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, navnlig gennem flagskibsinitiativerne i forbindelse med Europa 2020-strategien. Et af målene ved strategien, som Rådet godkendte den 7. juni 2010, er at fremme social integration, navnlig ved at mindske fattigdommen.
Målsætningen er, at mindst 20 mio. mennesker senest i år 2020 ikke længere må risikere fattigdom eller udstødelse. Dette skal sikres på basis af tre indikatorer, som er fremsat af Udvalget for Social Beskyttelse, nemlig risiko for fattigdom, materiel tilbagegang og det at leve i en husholdning uden job.
Desuden er målet med det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse at øge den offentlige bevidsthed om dette problem og sende det budskab, at fattigdom og udstødelse underminerer den sociale og økonomiske udvikling. Målet er også at sætte spørgsmålstegn ved det synspunkt, at bekæmpelse af fattigdom er en omkostning for samfundet, og at bekræfte vigtigheden af et kollektivt ansvar, ikke blot for de politiske beslutningstagere, men også for aktørerne i den offentlige og den private sektor.
Det belgiske formandskab har været meget opsat på at deltage i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Jeg vil gerne nævne nogle af de initiativer og begivenheder, som er blevet organiseret. I september blev der afholdt konference om børnefattigdom. Formålet med denne konference var at give EU-debatten mere fylde i forhold til vedtagelse af en henstilling om børnefattigdom med henblik på at bryde den onde cirkel, hvor fattigdom går i arv fra generation til generation.
Som svar til hr. Daerden vil jeg sige, at der i dag er arrangeret en rundbordskonference i Bruxelles. Emnet bliver gennemførelsen af henstillingen i forhold til aktiv integration med dens tre søjler, nemlig minimumsindkomst, det rummelige arbejdsmarked og adgang til kvalitetsydelser.
Den 27. og 28. oktober afholdes en anden konference om den sociale økonomi, ligesom der afholdes én om hjemløshed den 9. og 10. december. Og endelig vil vi den 17. december i forbindelse med Rådets møde afholde det officielle møde, der markerer afslutningen på det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom, hvor vi vil præsentere eksempler på god praksis og beskrive årets vigtigste begivenheder.
Sådan har vi omsat det belgiske formandskabs intentioner om at sætte sociale spørgsmål øverst på EU's dagsorden i praksis.
Anna Záborská (PPE). - (FR) Fru formand! Lad mig byde velkommen til en delegation af unge fra International Movement ATD Fourth World, som sidder på tilhørerpladserne. Jeg vil rose dem for alt det, som de gør for at bekæmpe ekstrem fattigdom, og jeg takker dem for at komme her i dag og deltage ved dette plenarmøde.
Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted onsdag den 20. oktober kl. 12.30.
Skriftlige erklæringer (artikel 149)
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Fattigdom er et meget alvorligt problem, der berører 85 mio. af vores europæiske medborgere, så ingen bør undlade at forholde sig til det. Løsningen af det skal fremhæves i vores prioriteter og fortjener en kollektive reaktion, der sikrer, at de europæere, som befinder sig i en situation med social sårbarhed, har et minimum af værdighed.
Dette udbredte problem berører de unge, de ældre og også i stigende grad arbejdstagerne, som er blevet ramt af tabet af 6 mio. job alene inden for de to seneste år og af en lav og ustabil løn, selv hvis de formår at fastholde deres job.
Vi har utvivlsomt behov for en systemisk tilgang, hvor vi tager hånd om og afklarer årsagerne til problemerne og fjerner spirende problemer ved roden. I øjeblikket kan vi imidlertid ikke fremkomme med hurtige reaktioner på deres konsekvenser. På denne baggrund er det ikke blot en nødvendighed at sikre, at de sårbare i vores samfund får en minimumsindkomst at leve for og hurtig hjælp, så de kan komme ud af denne situation. Det er også et krav, som vi skal bakke op om, og som der argumenteres godt for i denne betænkning.
Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) I 2009 fik Europa den globale økonomiske krise at føle med fuld styrke. Krisen kunne faktisk ikke have gjort større skade på fattigdommen i EU, navnlig for de 17 % af EU-borgerne, der levede under fattigdomsgrænsen i 2008. Desværre er denne procentdel sandsynligvis steget.
Først nu i 2010 begynder vi at se et glimt af håb om, at den overordnede økonomiske situation kan være ved at blive bedre. Vores største indsats må målrettes mod de EU-borgere, der er hårdest ramt af krisen, navnlig da 2010 er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.
Med tanke på målsætningen om at udrydde absolut fattigdom og fattigdom blandt børn senest i 2015 og målet om at mindske den relative fattigdom væsentligt ønsker jeg også at understrege behovet for, at vi hurtigt indfører nationale grænser for minimumsindkomst på EU-plan. Disse vil beskytte borgerne mod risikoen for fattigdom og sikre social integration af alle EU-borgere.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Her hvor vi markerer den internationale dag for udryddelse af fattigdom og det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom, er der desværre allerede mere end 85 mio. mennesker i EU, der lever under fattigdomsgrænsen. Selv om arbejdsløshed er den primære årsag til fattigdom, er der også mange europæere i arbejde, som dagligt kæmper med fattigdom og ikke har mulighed for at leve livet fuldt ud. Det er absurd, at arbejdende menneskers indkomst ikke er tilstrækkelig til at sikre deres familier et værdigt liv. Økonomisk vækst har i sig selv ikke mindsket omfanget af fattigdom og social udstødelse, og de svære tider øger blot fattigdommen, men minimumsindkomstordninger gør det muligt for os at beskytte de mest sårbare. En garanteret minimumsindkomst er et vigtigt og effektivt middel til at overvinde fattigdom, og samtidig understøtter den social integration og adgang til arbejdsmarkedet, ligesom den giver folk mulighed for at leve under anstændige vilkår. Jeg vil gerne rette opmærksomheden mod den kendsgerning, at selv her under krisen bør en minimumsindkomst ikke blive betragtet som et element, der øger omkostningerne, men som et grundlæggende redskab til at bekæmpe krisen, for tidlige investeringer i bekæmpelse af fattigdom giver det største udbytte, da de mindsker de sociale udgifter på lang sigt. For at vi kan opfylde vores forpligtelse i Europa 2020-strategien om at fjerne truslen om fattigdom og udstødelse for mindst 20 mio. mennesker i EU, skal Europa-Kommissionen derfor træffe konkrete foranstaltninger og foreslå EU-lovgivning, som vil sikre en minimumsindkomst i hele EU med henblik på at bekæmpe fattigdom.
Kinga Gál (PPE), skriftlig. – (HU) Her i den verdensomspændende økonomiske krise i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og tre dage efter Verdens Fødevaredag er det særlig vigtigt, at vi også retter opmærksomheden mod børnefattigdommen på EU-plan. Hvert sjette sekund dør et barn af sult her på Jorden. Der er flere millioner underernærede børn i Europa. Antallet af børn, der lever i fattigdom, og som ofte er ugunstigt stillet på flere områder, er 19 % på EU-plan, hvilket overgår tallet for befolkningen som helhed med 3 %. Behovet for særlig opmærksomhed underbygges også af tallene, og i strategien for børns rettigheder på EU-plan må vi også lægge den fornødne vægt på dette. Den økonomiske krise, som vi oplever i hele verden i dag, er ikke kun en byrde. Den rummer også muligheder for at tænke kreativt, for nye tilgange i erhvervslivet og for et paradigmeskifte i vores anskuelse af økonomi, samfund og miljø, som befolkningen er stadig mere lydhør over for.
Social solidaritet og lokale initiativer kan bidrage til at afbøde børnefattigdom og fejlernæring. Som et resultat af initiativet "Mad nok til alle børn!", som blev lanceret i Ungarn for nylig, kan flere tusinde børn nu få et varmt måltid hver dag. Samtidig har det initiativ, der blev iværksat af franciskanermunken Csaba Böjte, sikret, at næsten 2 000 børn i Transsilvanien får mad og passes ved 18 børnehjem og 40 dagplejecentre. Som anført af den internationale organisation Eurochild vil jeg også gerne fremhæve, at bekæmpelse af børnefattigdom ikke blot skal betragtes som en økonomisk udfordring, men også som et spørgsmål om børns rettigheder.
Pascale Gruny (PPE), skriftlig. – (FR) For det første ser jeg det som et stort fremskridt, at man tager hensyn til bekæmpelse af fattigdom i 2020-strategien. Den økonomiske krise har forværret problemet med fattigdom i de senere år. EU skal kunne opmuntre medlemsstaterne til at tage hånd om dette problem.
For det andet er Den Europæiske Socialfond (ESF) et vigtigt redskab til bekæmpelse af fattigdom på EU-plan. Som ordfører for ESF går jeg ind for, at vi bruger fonden til at få de mennesker, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, tilbage i arbejde. Dette har været fondens opgave, siden den blev oprettet under Romtraktaten, og den skal fortsat have beskæftigelse som sit primære mål.
For det tredje er jeg imod en minimumsindkomst, uden at modtageren bidrager med noget til gengæld, undtagen når der er tale om personer, som er uegnede til at arbejde. Beskæftigelse er afgørende for at mindske fattigdommen. Det er den eneste måde at sikre enhver et værdigt liv på.
For det fjerde har regeringerne i de enkelte medlemsstater et ansvar for at bekæmpe fattigdommen aktivt. EU står klar til at støtte dem og supplere det, som de foretager sig, men skal ikke overtage deres rolle. EU kan ikke løse alle problemer. Først og fremmest skal medlemsstaterne leve op til deres ansvar.
Zita Gurmai (S&D), skriftlig. – (EN) Når vi taler om fattigdom, glemmer vi ofte de mennesker, som får en alt for lav betaling for deres arbejde. På dette punkt har fattigdommen stadig et kvindeligt ansigt i Europa. Kvindernes ugunstige situation er strukturbetinget. De arbejder mindre, da husholdningsarbejde ikke anerkendes som rigtigt arbejde. Og når de bidrager på arbejdsmarkedet, tjener de mindre på grund af forskelsbehandling og segregering. Jeg vil gerne minde om, at lønforskellen mellem kønnene alt i alt stadig ligger på over 17 % i Europa (kvinder arbejder altså 17 % mere end mænd for den samme løn). Og i sidste ende får kvinderne selvfølgelig også mindre i pension på grund af ovenstående forhold. Det er da dybt uretfærdigt.
Vi kan bryde denne onde cirkel ved at anerkende, at ubetalt arbejde faktisk er reelt arbejde, opfordre kvinder til at få et job og opnå økonomisk uafhængighed, tage hånd om de strukturelle årsager til kønsopdelingen af arbejdsmarkedet og være opmærksomme på kvindernes problemer ved reformer af vores pensionsordninger. Det bliver måske nok mere bekosteligt lige nu og her, men på længere sigt vil mindre ulighed og fattigdom også bidrage til at skabe balance i vores budgetter. Hvis vi løser problemet med fattigdom blandt kvinder, vil det gavne os alle – ikke blot kvinderne, men også mændene.
Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Jeg glæder mig over denne debat om brug af minimumsindkomst som et redskab i kampen mod fattigdom. Der er ingen tvivl om, at denne slags foranstaltning er helt på sin plads her i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Det første spørgsmål, som jeg gerne vil stille, vedrører de muligheder for analyse, der ligger i de officielle ledighedstal, gennemsnitsindtægten, procentdelen af mennesker, der lever i fattigdom, og fastsættelsen af fattigdomsgrænsen. Gennemsnitsindtægten er en indikator, der er baseret på usandsynlige og måske endog direkte falske tal. Hvis man lægger de millioner, som udbetales til diverse ledere, og arbejdstagernes minimumsløn sammen, kan man med rette anse beløbet for at være meget upålideligt. Ved sammenligning af lønninger skal ledere og chefer betragtes separat. Desuden er der kun en meget begrænset sammenhæng mellem forholdet mellem borgernes indkomst – f.eks. målt som BNP pr. indbygger – og mindstelønnen. I Portugal og Den Tjekkiske Republik er borgernes indkomst målt i forhold til BNP nogenlunde den samme. Derimod varierer minimumsindkomsten med næsten 50 %. "Fattigdomsgrænsen" og "antallet af mennesker i risiko for fattigdom" er begreber, som jeg simpelthen har svært ved at fatte. Når jeg læser, at antallet af borgere i risiko for fattigdom er 12 % i Sverige, 9 % i Den Tjekkiske Republik, men 13 % i Luxembourg, kan jeg kun undres. Trods disse mangler er denne betænkning bestemt informativ.
Ádám Kósa (PPE), skriftlig. – (HU) Hvad angår de fremførte problemstillinger vedrørende minimumsindkomst, finder jeg det vigtigt at understrege, at vi ikke kun skal træffe beslutninger, som vedrører i dag og i morgen, men også fremtiden på længere sigt. Manglende aktivitet er langt mere destruktiv, end mange af os aner. Ikke desto mindre er det netop det, som handicappede oplever dag efter dag. De har ikke behov for encifrede procentvise forøgelser af indkomsten, mens de er arbejdsløse. Det er aktivitetsniveauet, der skal øges og fremmes for enhver pris. Derudover skal vi støtte forskningen i alderdom og livsstil. Vi må fremme tidssvarende og innovative investeringer, der gør hverdagen bedre og letter tilpasning og adgang. Lad os ikke legalisere afhængigheden og derved øge antallet af afhængige og borgere i nød. Dette er også en selvforstærkende stigmatisering, som er uholdbar.
Det bliver stadig sværere at skaffe de ressourcer, der kræves til sociale ydelser, fra de svindende offentlige kilder (skatter). De mennesker, hvis situation bliver værre og værre, er dem med de reelle behov, som er uarbejdsdygtige og lever med alvorlige handicap. Vi ser bl.a. flere og flere eksempler på udbredt misbrug på området for invalidepension, som sænker ydelsernes standard. Hvad angår den aldrende befolkning, stiger antallet af afhængige ældre fortsat, og derfor vil værdien af de nuværende sociale ydelser falde, da der ikke er tilstrækkeligt mange erhvervsaktive borgere til at sikre et passende ydelsesniveau og en minimumsindkomst. Antallet af erhvervsaktive europæiske borgere vil falde med flere millioner bare inden for det næste årti. Det varsler om en forringet livskvalitet for dem, der har reelle behov, som vi ikke bør tolerere.
Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Ifølge statistikkerne berører problemet med fattigdom 16 % af EU's borgere. Blandt de primære årsager til stigningen i antallet af fattige i EU's medlemsstater kan nævnes mangel på tilstrækkelig uddannelse og tilpasning af kvalifikationer til behovene på arbejdsmarkedet. Fattigdom er også forbundet med en enorm psykologisk byrde og frygt, stress og manglende evne til at træffe de rette valg. Dette betyder, at mennesker, der berøres af fattigdom, meget ofte må kæmpe med endnu et problem, nemlig social udstødelse.
Børn af fattige familier berøves de muligheder, som børn af mere velstillede familier har. Unge, der vokser op i et sådant miljø, har hverken de muligheder eller de rollemodeller, der kan gøre det muligt for dem at slippe ud af denne fattigdommens onde cirkel. År 2010 er blevet erklæret det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Vi har således en unik mulighed for at præsentere hele det internationale samfund for de problemer, som de fattige og socialt udstødte lever med, og foreslå specifikke løsninger.
Katarína Neveďalová (S&D), skriftlig. – (SK) I EU har vi dedikeret dette år til kampen mod fattigdom og social udstødelse. Men lad os spørge os selv, hvad vi i EU reelt gør for at bekæmpe fattigdom. Vi har i dag 80 mio. mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, hvilket svarer til 17 % af befolkningen. De mest udsatte i denne gruppe har længe været ikke blot ældre medborgere, men primært unge mennesker. Mens den samlede arbejdsløshed i EU i gennemsnit ligger på 10 %, er tallet dobbelt så højt blandt unge, nemlig 21 %, og i nogle lande såsom Spanien er det helt oppe på 40 %. Det er således primært de unge, der trues af fattigdom. Af hensyn til den fremtidige udvikling af EU er det derfor vigtigt at sikre ikke blot en mindsteløn, men bestemt også jobmuligheder for især de unge. Det er meget vanskeligt for de nyuddannede at finde et job. Vi taler måske nok om livslang læring, men denne proces har også et direkte sigte, nemlig at uddanne personer i et fag. Jeg appellerer derfor til EU's repræsentanter om, at vi vedtager foranstaltninger, som forbedrer vilkårene for unge mennesker, så vi kan fremme et sundt samfund i fremtiden. De unge er EU's og hele verdens fremtid.
Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Fattigdom og social udstødelse koster menneskelig værdighed og krænker grundlæggende menneskerettigheder. Det primære mål med indkomststøtteordninger bør være at hjælpe mennesker ud af fattigdom og sætte dem i stand til at leve et værdigt liv. De seneste statistikker er skræmmende. I dag lever 1,4 mia. mennesker i verden i fattigdom, heraf omkring 85 mio. i EU. Parlamentet og medlemsstaterne skal træffe yderligere foranstaltninger for at skabe flere job, øge kvaliteten af disse jobs og hæve lønniveauet samt garantere rimelige pensioner og offentlige ydelser, herunder familieydelser. Det er afgørende at sikre, at alle har adgang til offentlige ydelser af høj kvalitet. Et af Parlamentets forslag går på at fastsætte en minimumsindkomst på mindst 60 % af den gennemsnitlige indkomst i en given medlemsstat. I Polen ligger minimumsindkomsten i dag på omkring 42 % af gennemsnitsindkomsten. Ved at øge mindstelønnen kan vi bidrage til at hjælpe voksne og ældre ud af fattigdom og give dem retten til et værdigt liv samt sikre alle børn mulighed for at fremme deres udvikling og få en uddannelse. Hvad angår uddannelse, er det særlig vigtigt at træffe effektive foranstaltninger, først og fremmest for at bekæmpe de faktorer, der medvirker til, at børn forlader uddannelsessystemet for tidligt, samt forbedre niveauet med hensyn til erhvervsuddannelse. Jeg mener, at vi må skabe grundlag for at gennemføre specifikke foranstaltninger og politiske strategier, som letter de unges adgang til uddannelse, for eksempel gennem stipendier eller studielån og -støtte.
Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) EU 2020-strategiens mål om at mindske antallet af europæere, der lever under fattigdomsgrænsen med 25 %, hvilket er mere end 20 mio. mennesker, skal bidrage til udformningen af nationale politikker, der beskytter borgerne mod risikoen for fattigdom.
Kvinderne udgør en stor del af den befolkningsgruppe, der trues af fattigdom på grund af arbejdsløshed (som steg fra 7,4 % i 2008 til 9 % i 2009), forpligtelser som eneforsørger, usikre og lavt betalte job, løndiskrimination og lave pensioner. I Rumænien lever 25 % af kvinderne i fattigdom (sammenlignet med et gennemsnit på 17 % i Europa), og det samme gør 33 % af børnene. Rumænien har EU's næsthøjeste procentdel af fattige, som ligger på 23 % af befolkningen. Minimumslønnen udgør knap 140 EUR, mens den gennemsnitlige bruttoløn ikke overstiger 460 EUR.
Jeg opfordrer medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger, der rettes mod at skabe anstændige, bæredygtige job, og som fremmer en passende indkomst og socialsikringsordninger med henblik på at forebygge og mindske fattigdom, navnlig ekstrem fattigdom. Desuden opfordrer jeg dem til at udtænke strategier på mellemlang og lang sigt, hvor de tager hensyn til kønsaspektet og integrerer disse på alle relevante politikområder.
Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) I EU er år 2010 det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Hver sjette europæer, 17 % af befolkningen, lever under fattigdomsgrænsen. I Polen er der tale om ca. 6,5 mio. mennesker. Fattigdom kan ramme enhver, hvis man er så uheldig at miste sit job eller blive alvorligt syg. Blandt de fattige ser vi imidlertid flere og flere mennesker, som har et job. Fattigdom rammer oftest børn og ældre, unge faglærte arbejdstagere, nyuddannede, børnerige familier og mennesker, som tilbagebetaler lån.
Det er Parlamentets forpligtelse at udvise effektivitet med hensyn til at modstå og bekæmpe årsagerne til fattigdom. Vores målsætning er at mindske antallet af fattige med 20 millioner i år 2020. I de nationale strategier til bekæmpelse af fattigdom bør man primært fokusere på at sikre de fattige passende materiel støtte, lette deres adgang til arbejdsmarkedet og give dem muligheder for uddannelse samt sikre offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet til alle.
Lige så vigtigt er det at fremhæve de sociale og etiske spørgsmål. Fattigdom medfører også tab af værdighed og ydmygelse, og faktisk er et af de sværeste aspekter ved bekæmpelse af fattigdom netop det at ændre denne mentale indstilling. Her har vi behov for hurtig og effektiv psykologhjælp. De nationale strategier skal være i tråd med de initiativer, der støttes af Den Europæiske Socialfond og projekterne i EU's PROGRESS-program. Jeg håber, at år 2010 rummer mulighed for social dialog om at opnå ratificering af den europæiske socialpagt blandt alle EU's medlemsstater.
Kathleen Van Brempt (S&D), skriftlig. – (NL) Her nogle få dage efter den internationale dag for udryddelse af fattigdom og godt to måneder før udgangen af det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse har Parlamentet mulighed for at give sin mening til kende klart og tydeligt. Vi skal nu vælge, om 2010 skal være kendetegnet ved fine ord og tomme løfter om bekæmpelse af fattigdom, eller om vi skal træffe specifikke foranstaltninger, der hjælper millioner af europæere. Parlamentet kan vælge den sidste løsning ved at kræve, at Kommissionen fremsætter et forslag til et rammedirektiv, som fastlægger princippet om en passende minimumsindkomst i Europa. Der er trods alt alt for store forskelle inden for EU i øjeblikket, og i nogle lande har man slet ikke nogen minimumsindkomst. Selv i de lande, som gør det forholdsvis godt, såsom Belgien, er den såkaldte integrationsindkomst imidlertid stadig ofte lavere end fattigdomsgrænsen. Jeg mener, at alle bør have lige rettigheder. Når folk skubbes ned under fattigdomsgrænsen, fratager man dem disse rettigheder, og det manifesterer sig på flere planer (bl.a. i forhold til sundhed, bolig og jobmuligheder). Hvis vi virkelig vil tage fat på arbejdet med at opnå EU's 2020-målsætninger, har vi simpelthen ikke råd til bare at svigte disse mennesker.
FORSÆDE: Jerzy BUZEK Formand
7. Højtideligt møde – Tale af Ban Ki-Moon, De forenede Nationers generalsekretær.
Formanden. – Hr. generalsekretær, ærede gæster, kære kolleger og venner! Det er en stor ære for os at byde Hans Excellence De forenede Nationers generalsekretær, dr. Ban Ki-Moon, velkommen ved hans første officielle besøg i Europa-Parlamentet.
Dette besøg kommer meget belejligt. Ved FN's topmøde om årtusindudviklingsmålene i sidste måned havde vi lejlighed til at gennemgå vores resultater og se på, hvad der stadig skal gøres. Sidste søndag var den internationale dag for udryddelse af fattigdom. Der er kun to måneder til mødet i Cancún. Vi forventer en bindende aftale og nogle meget vigtige beslutninger og praktiske foranstaltninger. Desuden oplever vi vigtige udviklingstendenser, som påvirker den globale sikkerhed, bl.a. i Mellemøsten, Asien og Afrika.
Et besøg af FN's generalsekretær kommer imidlertid altid belejligt, da FN og EU har et fælles ansvar vedrørende globale spørgsmål. Som generalsekretæren skrev i Parlamentets gæstebog for nogle minutter siden, er vi naturlige allierede, og det er vi helt enige i. Generalsekretæren vil tale til Parlamentet og vores medborgere om et øjeblik.
Parlamentet har altid været drivkraften bag ambitiøse EU-politikker, som vi har baseret på vores opfattelse af medborgernes forhåbninger. De ønsker et Europa præget af solidaritet både inden for Europa, men også i forhold til befolkningen i resten af verden og de nationer, som løbende arbejder på at sikre, at deres borgere kan leve et værdigt liv. Men et værdigt liv betyder ikke blot, at man ikke lider af sult eller sygdom eller udsættes for vold. Det indebærer også, at man frit kan realisere sine ambitioner med hensyn til uddannelse og aktiv deltagelse i det sociale og politiske liv. Værdighed betyder også trosfrihed og respekt for forskelligheder.
Vi mener, at De deler disse ønsker med os, hr. generalsekretær. Deres utrættelige og lidenskabelige engagement i forhold til de værdier, som FN og EU har til fælles, er meget vigtigt for os. Vi ser frem til at høre Deres tale.
(Bifald)
Ban Ki-Moon, FN's generalsekretær. – (FR) Hr. formand, hr. Welle, mine damer og herrer ministre, mine damer og herrer! God eftermiddag.
Det er mig en stor ære at tale til Europa-Parlamentet her i dag.
Borgerne i Deres hjemlande har sendt Dem her til Strasbourg for at opbygge et stærkere Europa af det 21. århundrede.
Jeg er selv kommet hertil, fordi De er det europæiske folks demokratiske stemme og repræsenterer næsten 500 mio. mennesker.
De vedtager budgetter og lovgivning og debatterer i en helt ekstraordinær ånd.
De er det afgørende bindeled mellem det globale, regionale og lokale plan.
De udgør en effektiv drivkraft bag fred, stabilitet og velstand i Deres egen region.
Desuden spiller De en afgørende rolle med hensyn til at formulere politikker, som rækker langt ud over Deres grænser.
De vil uden tvivl få et større ansvarsområde i fremtiden i betragtning af de muligheder, der åbnes for i Lissabontraktaten.
Vi glæder os meget over disse fremskridt.
FN og EU er naturlige partnere. Vi gør en reel forskel for folk over hele verden.
Millioner af fattige piger og drenge går i skole, milliarder af små børn vaccineres mod livstruende sygdomme, og tusinder af soldater opretholder freden lige fra Libanon over Centralafrika til Cypern og andre lande, alt sammen takket være vores samarbejde og Europas ekstraordinære gavmildhed og lederskab. Vi må videreudvikle og uddybe dette samarbejde.
Vi møder mange udfordringer og kriser hen ad vejen. Men der sker også mere positive ting, idet folk over hele verden begynder at se lyset. Flere og flere lande og statsledere indser, at den bedste måde at klare udfordringerne på er ved at gøre det sammen – sammen med FN og sammen med alle medlemmerne af EU. Ingen nation, ingen gruppering og ingen region kan klare det alene. Hvis vi deles om byrden, får vi også alle del i fordelene.
I dag vil jeg således gerne tale om solidaritet og om, hvordan EU og FN sammen kan tackle almindelige menneskers reelle bekymringer. Overalt ser vi områder, hvor der er problemer. Der er ikke mange job, spændingerne øges, og folk lider og bliver vrede og desillusionerede. Det har ført til underminering af tilliden til institutionerne, til lederne og blandt naboer. Det er prøvelsernes tid, selv i en velstående region som Europa.
Jeg mener, at vi kan klare udfordringerne. Sammen har vi formuleret en vision for vores arbejde – en præcis definition af de overordnede aktuelle udfordringer. Vi har mobiliseret global opbakning bag en fælles indsats. Jeg vil gerne gøre det klart, at vi står i gæld til befolkningen, som med rette kræver resultater. Tiden er nu inde til, at vi ikke blot holder taler, men derimod fører indholdet af talerne ud i livet og skrider til handling.
Jeg vil gerne fokusere på tre globale udfordringer, som består i for det første at bekæmpe ekstrem fattigdom i hele verden for det andet at tackle klimaændringerne og for det tredje at opbygge en verden uden kernevåben.
Jeg vil gerne udtrykke det mere specifikt og starte med problemet med fattigdom. I sidste måned samledes verdens ledere ved FN's topmøde om årtusindudviklingsmålene i New York. Og der er godt nyt. Vi gør store fremskridt med hensyn til bekæmpelse af ekstrem fattigdom og sult, skoleoptagelse, børnesundhed og rent vand samt bekæmpelse af malaria, tuberkulose og hiv/aids.
Vores resultater er imidlertid ikke jævnt fordelt, og der er stadig forhindringer. Forhandlingerne om global samhandel er gået i stå, hvorved vi låses fast i en situation med skadelige subsidier og et urimeligt system, hvor vi afskærer udviklingslandene fra nye muligheder. På grund af prisstigninger kan mange af de mest trængende ikke få adgang til vigtig medicin. Næsten en milliard mennesker går sultne i seng hver aften. Alene i år vil yderligere 64 mio. mennesker havne i ekstrem fattigdom.
Alt dette gør, at der er behov for en fornyet indsats for at nå målene senest i år 2015, og det var netop, hvad vi blev enige om ved det nylige topmøde om årtusindudviklingsmålene. Vi vil give både ressourcer og ansvarlighed et løft. Jeg vil gerne rose de EU-medlemsstater, der har påtaget sig store forpligtelser trods presset på finanserne. Vi kan godt spænde livremmen ind uden at lukke øjnene i forhold til de fælles udfordringer.
Jeg beder Dem alle om at støtte FN på de områder, hvor der er et særligt påtrængende behov for handling. Vi skal fokusere på vækst, der bygger på beskæftigelse og anstændige job. Investeringer i ren og vedvarende energi er afgørende for at kickstarte jobskabelsen og innovationen. Vi må give de mennesker, der sulter, hjælp til selvhjælp.
Tak, fordi De har investeret hele 1 mia. EUR i EU's fødevarefacilitet. Vi skal bruge ressourcerne der, hvor de har den største effekt, og navnlig i forhold til sundhed og styrkelse af kvinders position. I sidste måned lykkedes det os at få tilsagn om tilvejebringelse af 40 mia. USD til vores globale strategi for kvinders og børns sundhed over de næste fem år. Dette er det mest vedholdende af årtusindudviklingsmålene. Nogle vil måske sige, at vi skal gå efter de lette sejre, men jeg går ikke ind for at erklære sig som sejrherre på den baggrund. Vi må stræbe efter de sværest opnåelige mål og hjælpe de mennesker, som det er sværest at nå ud til. Vi kan redde mere end 16 mio. kvinders og børns liv.
Vores anden store udfordring er klimaændringerne. Også her har Europas vision og stemme haft afgørende betydning.
Videnskaben advarer os om, at de ekstreme vejrforhold, som mange lande har oplevet i den senere tid, kan være et forvarsel for vores fremtid. Vi har set voldsomme brande i Rusland og enorme oversvømmelser i Pakistan. Vi må dog altid være forsigtige med at kæde bestemte vejrforhold sammen med klimaændringerne. Vi må heller ikke vende det blinde øje mod det åbenlyse. Budskabet er klart: Jo længere vi venter, desto mere kommer vi til at betale, hvad angår konkurrenceevne, ressourcer og menneskeliv. Vi må skride til handling nu for at mindske de klimarelaterede risici, styrke vores modstandskraft og hjælpe udviklingslandene med at skabe vækst baseret på ren energi.
Topmødet i København var ikke perfekt, men det skabte et vigtigt grundlag for at komme videre. Siden mødet er der gjort fremskridt i forhold til vigtige spørgsmål vedrørende implementering, bl.a. mht. tilpasning, teknologisk samarbejde og foranstaltninger til nedbringelse af skovrydningen. Det er gået langsommere, hvad angår forpligtelser vedrørende afbødning, langsigtet finansiering, overvågning og verifikation samt Kyotoprotokollens fremtid. Ved den kommende FN-konference om klimaændringerne i Cancún må vi gøre fremskridt i forhold til de spørgsmål, hvor der er enighed. Hvad angår de uafklarede spørgsmål, må regeringerne blive enige om, hvordan de vil arbejde videre på at løse dem.
Jeg opfordrer alle parter til at udvise fleksibilitet og solidaritet og mønstre modet til om nødvendigt at gå på kompromis. Millioner af menneskers sundhed, sikkerhed og velstand afhænger af os, og der er ingen tid at spilde.
Umiddelbart er finansiering afgørende for at opbygge tillid og anspore til handling. Der er stadig en stor tillidskløft mellem udviklingslandene og industrilandene. Den hurtigste måde at bygge bro over denne kløft på er ved at fremskaffe finansiel støtte til dem, der ikke har kapacitet.
Jeg opfordrer alle industrilande, herunder dem, der er repræsenteret her i Parlamentet, til at yde deres rimelige andel af de 30 mia. USD i fast track-finansiering, der blev lovet i København for perioden 2010-2012. Mange betragter dette som en lakmusprøve af de industrialiserede landes engagement i forhold til at gøre fremskridt i de bredere forhandlinger. I København lovede den industrialiserede verden desuden at tilvejebringe 100 mia. USD om året i 2020. Min højtstående rådgivende gruppe vedrørende finansiering af bekæmpelsen af klimaforandringer har arbejdet hårdt i år og vil fremlægge flere muligheder til, hvordan vi kan fremskaffe 100 mia. USD om året til udviklingslandene i 2020.
Klimaændringerne er en afgørende del af den bredere dagsorden om bæredygtig udvikling. Derfor har jeg for nylig oprettet et nyt højtstående panel for global bæredygtighed, som ledes af Finlands præsident Halonen og Sydafrikas præsident Zuma. De får til opgave at samle trådene og finde den rette vej gennem de indbyrdes forbundne økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer i de kommende årtier.
Europas og dermed Deres lederskab vil være afgørende ved alle disse foranstaltninger. Europa har gennem historien været en drivkraft bag vækst og forandring. Nu hvor regeringerne er gået i stå i forhandlingerne om klimaændringerne og andre emner, kan Europa udgøre det lokomotiv, der kan sætte gang i processen igen. De kan skubbe og trække, få toget tilbage på sporet og få os til at bevæge os i den rigtige retning.
Sammen gør vi også fremskridt med hensyn til at skabe ikke blot en renere, men også en mere sikker verden. Dette er den tredje globale udfordring, som jeg gerne vil tale om i dag.
Målet om at opnå en verden uden kernevåben vækker stor interesse blandt medlemmerne af dette Parlament. Jeg vil gerne rose Dem for, at De taler åbent om spørgsmål vedrørende nedrustning, stiller relevante spørgsmål og tilskynder til nye fremskridt. Tak for Deres beslutning fra april 2009, hvori De støtter en total atomnedrustning og foreslår en kernevåbenkonvention.
I dag er der fornyet fremdrift med hensyn til at overholde nedrustningsforpligtelserne. Denne fremdrift vil dog kun fortsætte, hvis folkets stemme afspejles fuldt ud i de nationale og regionale problematikker, og hvis den halve milliard stemmer i EU udtrykker sig i samklang om dette emne sammen med borgerne i andre regioner.
Jeg sætter stor pris på Deres støtte til mit fempunktsforslag om atomnedrustning og ikkespredning, som omfatter mange ledere, herunder Den Interparlamentariske Union. Vi arbejder på at fjerne andre masseødelæggelsesvåben, stoppe handel med håndvåben og lette våben samt mindske risikoen for, at nukleart materiale falder i hænderne på terrorister. Lad os forlade vores underudviklede tidsalder med alt for mange våben og bevæge os ind i en mere sikker verden for os alle.
Vi står over for alvorlige udfordringer og store mål. Der er tale om forskelligartede problemstillinger med én fællesnævner, nemlig global solidaritet. Vi vil sejre sammen eller lide nederlag sammen, så vi må sikre os, at vi holder sammen både på verdensplan og i de enkelte samfund.
For næsten syv år siden stod min forgænger Kofi Annan her foran Dem. I sin tale opfordrede han indtrængende Europa til at udnytte de muligheder, der ligger i indvandring og tage afstand fra dem, der dæmoniserede de nytilkomne som "de andre". Jeg ville ønske, at jeg i dag kunne berette, at situationen i Europa er blevet bedre i de mellemliggende år, men som Europas ven deler jeg Deres dybe bekymring.
Det er næsten en kliché at sige, at EU's oprettelse førte til afslutningen på århundreders krige og bragte varig fred til kontinentet. Det er ikke desto mindre sandt, og det kan ses som et tegn på håb. Europa har været en vigtig drivkraft bag integration, idet man har samlet nationer og kulturer i en helhed, som er langt, langt stærkere end summen af de enkelte bestanddele. Men for Europa var det at "vinde freden" det centrale i sidste århundrede.
I det 21. århundrede ligger Europas udfordring i "intern tolerance". Integration og opbygning af et mangfoldigt samfund er lige så kompleks en opgave som den, som Europa stod over for efter Anden Verdenskrig. Ingen af disse opgaver er lette. Uanset om indvandrerne kommer fra Europa eller udefra, er de i særlig grad udsat for arbejdsløshed, diskrimination og ulige muligheder i skolerne og på arbejdspladsen. Det er en farlig tendens, der er ved at vise sig – en ny tendens til polarisering.
(Bifald)
Nogle spiller på folks frygt. De forsøger at påberåbe sig liberale værdier, men har snæversynede hensigter. De anklager indvandrerne for at krænke europæiske værdier.
(Bifald)
Alt for ofte er det dog anklagerne selv, der undergraver disse værdier og dermed hele idéen om, hvad det betyder at være borger i EU.
De mørkeste kapitler i Europas historie er skrevet i denne sprogbrug. I dag er det primære mål muslimske indvandrere. Europa har ikke råd til stereotype fordomme, der indsnævrer synsvinklen og skaber had. Og verden har ikke råd til et sådant Europa.
(FR) Det moderne Europa bygger på menneskerettighederne og menneskehedens grundlæggende værdier. Det er derfor vores ambition at opnå et forenet kontinent, der ikke er opdelt på baggrund af etniske eller religiøse forskelle, men derimod en union, hvor alle børn har lige muligheder for at opnå succes uanset deres forældres oprindelsessted.
Jeg har tiltro til den europæiske model og til et Europa, der repræsenterer ikke bare en geografisk enhed, men også et ideal. Vi gennemlever vanskelige tider, og netop derfor må vi fortsat udvise solidaritet.
Vi må være på højde med de globale udfordringer. Jeg har nævnt tre af dem i dag, nemlig bekæmpelsen af fattigdom, klimaændringerne og opbygningen af en verden uden kernevåben.
Jeg opfordrer de ærede medlemmer af Europa-Parlamentet til at udvise lederskab og solidaritet både inden for og uden for Europas grænser. Som den berømte mand fra Alsace, Albert Schweitzer, sagde, er det en forudsætning for at udvikle etiske regler, at man føler solidaritet med andre mennesker.
Jeg er ikke i tvivl om, at Europa som et symbol på solidaritet vil kunne leve op til denne udfordring.
(Stående bifald).
Formanden. – Hr. generalsekretær! Mange tak for Deres meget opmuntrende ord, bl.a. om, at EU besidder lederskab, solidaritet og er et lokomotiv i vores globale tog. Jeg er overbevist om, at vi kan holde toget på sporet. For både FN og EU er kodeordet "forenede". Vi siger, at vi er forenede i mangfoldighed, så lad os samarbejde. Lad os samarbejde for at få en bedre verden for alle nationer, De Forenede Nationer. Endnu en gang mange tak.
(Bifald)
FORSÆDE: Roberta ANGELILLI Næstformand
Michał Tomasz Kamiński (ECR). – (PL) Fru formand, mine damer og herrer! For nogle timer siden fandt et brutalt terrorangreb sted mod et af mit partis kontorer i Polen. To mennesker er omkommet, herunder en af Parlamentets ansatte, som arbejdede for en af vores kolleger. Denne brutale voldshandling, som vi aldrig har set magen til i mit hjemland, har kostet to mennesker livet, og jeg håber, at Parlamentet meget klart vil fordømme denne handling og denne slags voldelige metoder og drab på politiske modstandere.
(Bifald)
Formanden. – Tak, Hr. Kamiński. Som De kan se, udtrykker Parlamentet sin solidaritet med ofrene for denne helt uacceptable handling.
Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.
(Resultater og andre oplysninger om afstemningen: se protokollen)
8.1. Statistisk registrering af godstransport og passagerbefordring ad søvejen (A7-0217/2010, Brian Simpson) (afstemning)
8.2. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Nordjylland, Danmark (A7-0270/2010, Barbara Matera) (afstemning)
8.3. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: NXP Semiconductors/Nederlandene (A7-0269/2010, Barbara Matera) (afstemning)
8.4. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Qimonda/Portugal (A7-0271/2010, Barbara Matera) (afstemning)
8.5. Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Cataluña automoción/Spanien (A7-0272/2010, Barbara Matera) (afstemning)
8.6. Kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav (A7-0260/2010, Carmen Fraga Estévez) (afstemning)
8.7. Konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (A7-0262/2010, Jarosław Leszek Wałęsa) (afstemning)
8.8. Kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold (A7-0264/2010, Britta Thomsen) (afstemning)
Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren og Rådet for deres bestræbelser på at nå frem til en aftale. Jeg mener, at dette er et vigtigt fremskridt i forhold til den anerkendelse, som Lissabontraktaten giver Parlamentet og Fiskeriudvalget mere specifikt. Jeg tror, at det bliver et afgørende skridt i retning af at sikre, at fremtidige aftaler på fiskeriområdet gennemføres vha. den almindelige lovgivningsprocedure.
Det var, hvad jeg gerne vil fremhæve ved denne aftale.
Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! Kontrol af fartøjer, som udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er afgørende. Denne kontrol skal foretages så effektivt og hyppigt som muligt, og der skal rettes særlig opmærksomhed mod områder, hvor der er størst risiko for ulovligt fiskeri. Derfor har vi i høj grad brug for de nye kontrolforanstaltninger, som indføres med den vedtagne forordning. De kontrolordninger, som de regionale fiskeriorganisationer anvender, skal gennemføres i EU-lovgivningen, så vi undgår de forsinkelser og juridiske smuthuller, som opstår pga. indviklede procedurer. Jeg er også enig med ordføreren i, at det ikke er acceptabelt at bortforklare disse forsinkelser med personalemangel.
Clemente Mastella (PPE). – (IT) Fru formand! Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig med ordføreren i, at den kontrol- og håndhævelsesordning, som er vedtaget i forbindelse med konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, hurtigt skal gennemføres i EU-lovgivningen. Her tænker jeg navnlig på de nye bestemmelser, hvor man specifikt indfører en ny ordning for havnestatskontrol, som vil lukke europæiske havne for landinger og omladninger af frosne fisk, der ikke er kontrolleret og fundet lovlige af den pågældende stat.
Jeg er dog helt sikker på, at vi må se på nogle kompromisløsninger, når disse ændringer gennemføres, og det vil være afgørende at foretage eventuelle justeringer, så længe disse betragtes som gennemførlige i overensstemmelse med traktaten.
Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Fru formand! Denne aftale vil bevirke, at vi gør en indsats for at forsvare fiskerne gennem bekæmpelse af ulovligt fiskeri og gennem kontrolforanstaltninger, som skal bruges til at håndhæve fiskeripolitikken. Det er endnu et skridt i retning af bæredygtigt fiskeri.
Aftalen vil betyde øget kontrol og bedre beskyttelse af fiskerne og fiskerisektoren i Europa. Jeg er derfor meget glad for, at vi er nået frem til denne aftale.
Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! Det grundlæggende formål med konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav er at optimere udnyttelsen af fiskeressourcerne i de områder, der er omfattet af aftalen. Jeg vil gerne minde om, at hensigten med konventionen også er at skabe et bredt internationalt samarbejde og bruge videnskabelig forskning til at sikre, at havets fiskeressourcer udnyttes så effektivt som muligt.
Ændringerne af konvention handler grundlæggende om at strømline Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav, ændre budgetbidragsformlen, indføre nye definitioner af de forskellige parters forpligtelser og revidere tvistbilæggelsesproceduren. Jeg er enig med ordføreren, idet jeg mener, at disse ændringer vil gavne EU's fiskere, som takket være konventionen har tilladelse til at fiske i disse områder.
Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Fru formand! Jeg stemte for dette initiativ, for når vi taler om usikre ansættelsesforhold, handler det endnu en gang om den ulige behandling og diskrimination, som kvinder lider under i Europa.
Den økonomiske krise har øget denne ulighed, da den har haft stor indvirkning på de lavt betalte job, der primært udføres af kvinder, herunder husligt arbejde og plejearbejde, og som ifølge undersøgelser udgør 31,5 % af alle job, inklusive deltidsjob. Lønforskellen er også den samme i hele Europa, og usikkerheden påvirker også de job, der udføres af kvinder med en videregående uddannelse.
Manglen på et fælles ansvar hos manden og kvinden i hjemmet er en af årsagerne til denne usikkerhed og forskelsbehandling. Vi må arbejde på at sikre børnepasning og ældrepleje af høj kvalitet og give kvinderne adgang til arbejdsmarkedet på bedre vilkår. Jeg må tilføje, at indvandrerkvinderne nu udfører arbejde, der ellers blev udført af de europæiske kvinder, så vi kan få adgang til arbejdsmarkedet.
Kort sagt må vi fortsat arbejde på at opnå reel ligestilling.
Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! På arbejdsmarkedet har vi set en overgang fra gængse til alternative former for beskæftigelse, og der er derfor behov for at forhindre arbejdsgiverne i at opprioritere de billigste og mest fordelagtige beskæftigelsesformer, som fører til usikre job.
Der findes mennesker i usikre ansættelsesforhold, hvor selv de mest grundlæggende krav til sikkerhed og sundhed ikke overholdes, og hvor de ikke beskyttes mod diskrimination eller nyder godt af social beskyttelse eller kollektiv repræsentation. Vi må beskytte disse ansatte mod uværdige arbejdsforhold og udnyttelse. Jeg går derfor ind for at beskytte arbejdstagerne ved at indføre mindstenormer på det sociale område for medarbejdere, sikre lige adgang til sundhedspleje og alderspension og garantere en passende løn og en rimelig arbejdstid. Efter min mening skal medlemsstaterne forhindre, at almindelige ansættelsesforhold bliver usikre, ved at indføre strenge bestemmelser på beskæftigelsesområdet.
Clemente Mastella (PPE). – (IT) Fru formand! Den økonomiske og finansielle krise har forværret problemet med kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold. Da de ofte er nødt til at skabe balance mellem deres arbejds- og familiemæssige forpligtelser, befinder de sig i en svagere forhandlingsposition, hvilket ofte fører til disse dårligere arbejdsvilkår.
Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at der er behov for at bekæmpe dette problem ved at anmode medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter om i vid udstrækning at samordne deres lovgivning og overenskomstregler vedrørende standardmæssig beskæftigelse og atypiske arbejdsforhold, uden at vi undervurderer risikoen for en eventuel forøgelse af sort arbejde. Vi opfordrer derfor Kommissionen og alle medlemsstaterne til at udforme konkrete nye strategier vedrørende usikre ansættelsesforhold, hvor de tager hensyn til princippet om kønsafbalancering.
I betænkningen anmodes Kommissionen desuden om at fremsætte et forslag om anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder. Vi må påminde medlemsstaterne om at gennemføre direktiv 2006/54/EF uden tøven. Vi opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme udviklingen af børnepasningen, skabe muligheder for pasningsnetværk og gennemføre foranstaltninger, der skal gøre det muligt for kvinder, der ønsker det, at arbejde på fuld tid for således at øge deres deltagelse på arbejdsmarkedet og deres økonomiske uafhængighed.
Andrea Češková (ECR). – (CS) Fru formand! Jeg stemte imod denne betænkning om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold, fordi jeg mener, at deltidsarbejde, midlertidigt arbejde og lignende ansættelsesforhold er en fordel for kvinderne på arbejdsmarkedet, navnlig for kvinder, der både ønsker at passe deres børn og have et arbejde. Disse fleksible arbejdsformer er efter min mening meget gavnlige, og vi bør støtte dem yderligere, så det i stedet bliver interessant for arbejdsgiverne at bruge dem, og derved give kvinderne mere handlefrihed.
Jeg går derimod ikke ind for at indføre kvoter i forhold til børnepasning, hvor man f.eks. siger, at 33 % af alle børn på op til tre år skal anbringes i kollektive pasningsordninger i 2013. Vi må give de enkelte familier mere frihed til at beslutte, hvordan deres børn skal passes.
Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at få ordet, for ved gårsdagens forhandling lod formanden ikke alle, der ønskede at bidrage til debatten, komme til orde. Og det til trods for, at dette emne er særdeles vigtigt, da fru Thomsens i sin betænkning retter opmærksomheden mod kvindernes stadig mere usikre vilkår på arbejdsmarkedet og deres sociale situation, som bliver værre og værre.
Usikkerheden på arbejdsmarkedet påvirker kvinder generelt. De såkaldt ikkestandardiserede job rammes først, uanset om de findes i servicesektoren eller landbruget, især i tider med global krise. Da kvinderne primært arbejder i disse sektorer, berører fyringer især dem. Dette er endnu et område, hvor vi må forkaste den logik, der tydeligvis hersker på markedet. For at sikre lige vilkår og understøtte både befolkningens købekraft og efterspørgslen er det nødvendigt at gribe ind med positive foranstaltninger og f.eks. gøre op med den praksis, hvor man indgår aftaler, hvor arbejdstiden ikke er fastlagt.
Mario Pirillo (S&D). – (IT) Fru formand! Det meget store flertal, der har stemt for denne betænkning, er et vigtigt advarselssignal fra Parlamentet om problemet med kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold. I Europa er det stadig kvinderne, der bærer den største byrde mht. usikre jobs, og situationen forværres af, at den internationale krise påvirker vores lande. EU har altid udvist engagement i forhold til kønspolitikker i specifik lovgivning, der er gennemført af medlemsstaterne, og vi må fortsat gøre alt, hvad vi kan, for at opnå reel lighed i adgangen til arbejdsmarkedet.
Denne initiativbetænkning sender et klart signal til Kommissionen og medlemsstaterne om, at de skal fjerne de usikre jobforhold og øge den sociale beskyttelse af kvinder i usikre ansættelsesforhold. Jeg lykønsker ordføreren.
Anna Záborská (PPE). – (SK) Fru formand! Jeg støttede betænkningen, men dog med visse forbehold. Den kaster lys over min betænkning fra den foregående samling, som omhandler fattigdommen blandt kvinder i EU. Her har vi et eksempel på, at vi tager situationen med usikre ansættelsesforhold alvorligt.
Mange kvinder og familier sætter spørgsmålstegn ved, om vi EU-politikere har konkrete politikker og praktiske løsninger på deres sociale problemer. Politikerne bør ikke blande sig i økonomien. Økonomisk frihed er et af kendetegnene ved det indre marked. Men når jagten på profit får visse virksomheder til at kræve, at deres ansatte arbejder under usikre og farlige forhold, må lovgiverne forsøge at hindre dette. Endelig må vi erkende, at kvinders arbejde i hjemmet heller ikke er sikret godt nok. Forsikringsselskaberne har allerede sat tal på dette problem, og nu må politikerne gøre noget. Jeg opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til, hvordan kvindernes arbejdsindsats i hjemmet også kan anerkendes som et bidrag til samfundets velstand.
Mario Borghezio (EFD). – (IT) Fru formand! Dette er en vigtig og væsentlig betænkning om beskyttelse af kvinder. De europæiske institutioner har imidlertid en væsentlig fejl, idet de ikke praktiserer hvad de prædiker. I fredags og lørdags deltog kommissionsformand Barroso, Parlamentets formand og rådsformand Van Rompuy i et møde med notabiliteter fra de mest indflydelsesrige europæiske frimurerloger, men det blev ikke nævnt med ét ord, at kvinder er forment adgang til de fleste af disse loger. Hvad værre er, blev mødet afholdt i Europa-Parlamentet bag lukkede døre, og end ikke Parlamentets eget personale havde adgang. Alt dette er i strid med principperne om gennemsigtighed, som alle de europæiske institutioners aktiviteter bør være baseret på.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over dette forslag, idet det har til formål at gøre indsamlingen af data efter fragttype til søtransportstatistik obligatorisk, hvilket sikrer generelle rammer til fremme og overvågning af politikken for samordning af transportformerne. Dette vil øge støtten til en kombination af sø- og lufttransport i øområderne, hvor disse transportformer er de eneste tilgængelige transportformer. Denne statistiske undersøgelse vil ligeledes give større indsigt i de omkostninger, der er forbundet med regionerne i den yderste periferi, både med hensyn til godstransport og personbefordring, hvilket kan indvirke på afgørelser om andre politikker som f.eks. transeuropæiske net, herunder navnlig "motorveje til søs", der bør omfatte søtransport mellem øer samt mellem øer og det europæiske hovedland. Jeg vil gerne bekræfte min støtte til ordførerens holdning til muligheden for at tilpasse nærværende bestemmelser til de nye regler om delegerede retsakter, der er blevet indført med Lissabontraktaten med henblik på at styrke Parlamentets beføjelser på dette område.
Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemmer for Simpson-betænkningen, da jeg mener, at statistisk registrering af godstransport og passagerbefordring ad søvejen er meget nyttig. Indsamlingen af data efter fragttype er rent faktisk allerede obligatorisk for europæisk vejgodsstatistik, jernbanetransportstatistik og statistik over godstransport ad indre vandveje.
Som det understreges klart i betænkningen "vil omfattende og ensartede statistikker opdelt efter fragttype for alle transportformer kunne skabe generelle rammer til fremme og overvågning af politikken for samordning af transportformerne, dvs. muligheden for at opnå en optimal kombination af forskellige transportformer inden for samme transportkæde, og moderniseringen af godstransportlogistikken".
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter dette forslag til forordning, der har til formål at ændre det gældende direktiv med henblik på at gøre indsamlingen af data efter fragttype til søtransportstatistik obligatorisk. Disse data indsamles for nuværende frivilligt af 18 medlemsstater. Indsamlingen af data efter fragttype er desuden allerede obligatorisk for vejgodsstatistik, jernbanetransportstatistik og statistik over godstransport ad indre vandveje. Indsamlingen af data vil gøre det muligt at sammenligne transportformer og kombinere forskellige transportformer inden for samme transportkæde og modernisere godstransportlogistikken. Det antages, at indsamlingen af de pågældende data ikke vil pålægge respondenterne en yderligere byrde, eftersom de berørte medlemsstater bør være i stand til at indsamle dataene ved at gøre brug af allerede eksisterende datakilder (f.eks. tolddokumenter).
Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Det gældende direktiv 2009/42/EF indeholder bestemmelser om frivillig indsamling af data til søtransportstatistik. Ændringen af dette direktiv vil gøre indsamlingen af data efter fragttype obligatorisk. Jeg glæder mig over denne ændring, der ikke indebærer en yderligere byrde, eftersom medlemsstaterne bør være i stand til at indsamle dataene ved brug af eksisterende kilder.
Det er fornuftigt at gøre disse bestemmelser obligatoriske for søtransport, da de allerede er obligatoriske for vej- og jernbanetransport samt transport ad indre vandveje. Jeg glæder mig desuden over ordførerens ændringsforslag vedrørende gennemførelse af forordningen ved hjælp af proceduren med delegerede retsakter. Parlamentet bør udøve denne nye beføjelse i Lissabontraktaten.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at omfattende og ensartede statistikker opdelt efter fragttype er af afgørende betydning for alle transportformer. Disse data vil skabe generelle rammer til fremme og overvågning af politikken for samordning af transportformerne, dvs. muligheden for at opnå en optimal kombination af forskellige transportformer inden for samme transportkæde, og moderniseringen af godstransportlogistikken. Jeg opfordrer til, at alle europæiske statistikker over alle transportformer indsamles på grundlag af fælles begreber og standarder med det formål at opnå størst mulig sammenlignelighed mellem transportformerne.
David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Forslaget vedrører indsamlingen og registreringen af søtransportdata og finder anvendelse på medlemsstater, der har en kystlinje. Forslaget vil ændre indsamlingen af data, idet statistikkerne vil blive opdelt efter fragttype, hvilket allerede gør sig gældende for andre transportformer. Jeg mener, at dette er en positiv udvikling, og jeg har ikke haft nogen betænkeligheder ved at støtte ordføreren.
Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Selv om det indre marked blev erklæret gennemført for lang tid siden, viser de vedvarende forskelle mellem de forskellige adgangspunkter for varer og personer fortsat, at grænserne er nationale. Det er muligt, at medlemsstaterne har besluttet at give efter for EU-institutionerne på dette punkt, men sådanne forskelle, der straffer nogle områder og stiller andre områder gunstigere, kan ikke opretholdes. Dette nye forslag til forordning, der har til formål at harmonisere behandlingen af personer og varer, er et skridt på vejen til fuld integration af det indre marked i Europa.
Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) EU-medlemsstaterne skal bidrage til oprettelsen af en europæisk database med månedlig registrering af data om godstransport og passagerbefordring ad søvejen og om de pågældende skibe. Dette vil give EU's statistiske tjeneste, Eurostat, mulighed for at udarbejde europæiske statistikker for alle transportformer i overensstemmelse med EU-standarder. Disse data vil danne grundlag for etableringen af et integreret europæisk system med statistikker på dette område med det formål at opnå størst mulig sammenlignelighed mellem de anvendte transportformer i europæiske lande.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med dette forslag er at gøre indsamlingen af data efter fragttype til søtransportstatistik obligatorisk og at standardisere den type af data, der indsamles og behandles i de 27 medlemsstater. Som ordføreren anfører, vil omfattende og ensartede statistikker opdelt efter fragttype for alle transportformer skabe generelle rammer til fremme og overvågning af politikken for samordning af transportformerne, der skal sikre en optimal kombination af forskellige transportformer inden for samme transportkæde, og moderniseringen af godstransportlogistikken.
I lyset af betydningen af en sikker og effektiv godstransport for den internationale handel støtter jeg Kommissionens forslag.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning er at ændre direktiv 2009/42/EF om statistisk registrering af godstransport og passagerbefordring ad søvejen med henblik på at gøre indsamlingen af data efter fragttype til søtransportstatistik obligatorisk. Disse data indsamles for nuværende frivilligt af 18 medlemsstater. Fem medlemsstater har ingen kystlinje og leverer ingen data i henhold til direktivet. I de fleste tilfælde vil indsamlingen af de pågældende data ikke pålægge respondenterne en yderligere byrde, eftersom de berørte medlemsstater bør være i stand til at indsamle dataene ved at gøre brug af eksisterende datakilder som f.eks. tolddokumenter. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at der er behov for omfattende og ensartede statistikker opdelt efter fragttype for alle transportformer med henblik på at skabe et generelt sammenligningsgrundlag i EU.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Formålet med forslaget til forordning er at gøre indsamlingen af data efter fragttype til søtransportstatistik obligatorisk, og ordføreren mener, at indsamlingen af de pågældende data i de fleste tilfælde ikke vil pålægge respondenterne en yderligere byrde, eftersom de berørte medlemsstater bør være i stand til at indsamle dataene ved at gøre brug af eksisterende datakilder som f.eks. tolddokumenter. Indsamlingen af data efter fragttype er desuden allerede obligatorisk for europæisk vejgodsstatistik, jernbanetransportstatistik og statistik over godstransport ad indre vandveje.
Vi er enige i, at statistikker for alle transportformer inden for godstransport og personbefordring vil skabe en generel ramme for indsamling af oplysninger, som vil være et nyttigt grundlag for fastlæggelsen af en politik for interoperabilitet og samordning, der skal sikre en optimal kombination af forskellige transportformer inden for samme transportkæde og bidrage til moderniseringen og rationaliseringen af godstransportlogistikken og fremme dens bæredygtighed. Dette afhænger naturligvis af de tilgængelige statistikkers sammenlignelighed, hvilket forudsætter en vis harmonisering af standarder og begreber.
Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Formålet med dette forslag er i al sin enkelthed at gøre indsamlingen af data efter fragttype til søtransportstatistik obligatorisk. Det er allerede obligatorisk for vej- og jernbanetransport samt transport ad indre vandveje, og det vil medvirke til at øge harmoniseringen på dette område. Indsamlingen af data vil ikke indebære en yderligere byrde for respondenterne.
Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Formålet med denne tekst er at ændre direktiv 2009/42/EF med henblik på at gøre indsamlingen af data efter fragttype til søtransportstatistik obligatorisk. Disse data indsamles for nuværende frivilligt af 18 medlemsstater. Fem medlemsstater har ingen kystlinje og leverer ingen data i henhold til direktivet. I de fleste tilfælde vil indsamlingen af de pågældende data ikke pålægge respondenterne en yderligere byrde, eftersom de berørte medlemsstater bør være i stand til at indsamle dataene ved at gøre brug af eksisterende datakilder (som f.eks. tolddokumenter). Indsamlingen af data efter fragttype er allerede obligatorisk for europæisk vejgodsstatistik, jernbanetransportstatistik og statistik over godstransport ad indre vandveje. Europæiske statistikker over alle transportformer bør indsamles på grundlag af fælles principper og regler for at opnå størst mulig sammenlignelighed mellem transportformerne, og jeg stemte derfor for teksten. Omfattende og ensartede statistikker opdelt efter fragttype for alle transportformer kunne skabe generelle rammer til fremme og overvågning af politikken for samordning af transportformerne.
Alexander Mirsky (S&D) , skriftlig. – (LV) Jeg støttede fuldt ud Simpson-betænkningen. Jeg er enig i, at det er nødvendigt at indsamle data efter fragttype til søtransportstatistik. Disse statistikker vil give eksportører og importører mulighed for at identificere den bedste godstransportform. Varerne til den europæiske befolkning vil således blive billigere, og eksportører vil kunne fastsætte priserne for varer fra tredjelande mere effektivt. Denne type statistiske data vil gøre det nemmere at undgå uforudsete udgifter og vil fremme handelen med såvel indenlandske som importerede varer. Jeg mener, at vi også bør have denne type statistiske data for luftfragt.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Statistikker er en vigtig forudsætning for at kunne reagere, fordi de tilvejebringer oplysninger, som kan danne grundlag for beslutninger. I forbindelse med indsamlingen af statistiske data er det imidlertid altid nødvendigt at sikre en balance mellem den nødvendige indsamling af oplysninger og de administrative omkostninger. Dataene om godstransport og passagerbefordring er hidtil blevet indsamlet frivilligt af 18 medlemsstater. Det giver mening, hvis indsamlingen af de pågældende oplysninger reelt ikke indebærer en yderligere byrde, med andre ord hvis medlemsstaterne rent faktisk er i stand til at indsamle disse data på grundlag af allerede eksisterende datakilder. Omkostningerne forbundet med indsamlingen af omfattende statistikker for godstransport og personbefordring for alle transportformer med henblik på at kunne foretage en sammenligning er efter min opfattelse alt for høje. Derfor har jeg stemt, som jeg gjorde.
Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Betænkningen indeholder en række ændringsforslag, der har til formål at tilpasse bestemmelserne om forskriftsproceduren med kontrol til de nye regler om delegerede retsakter, der er blevet indført med Lissabontraktaten. Ordførerens hensigt var at ændre EU-direktivet om indsamling af data efter fragttype til søtransportstatistik. Disse data indsamles for nuværende frivilligt af 18 medlemsstater. Fem medlemsstater har ingen kystlinje og leverer således ingen data i henhold til dette direktiv.
Det er værd at bemærke, at indsamlingen af de pågældende data ikke vil pålægge respondenterne en yderligere byrde, eftersom de berørte medlemsstater bør være i stand til at indsamle dataene ved at gøre brug af allerede eksisterende datakilder (f.eks. tolddokumenter). Indsamlingen af data efter fragttype er obligatorisk for europæisk vejgodsstatistik, jernbanetransportstatistik og statistik over godstransport ad indre vandveje. Idet det er nødvendigt at etablere effektive, samordnede og miljøvenlige kommunikations- og transportnet (søtransport, landtransport og transport ad indre vandveje), er det ganske rigtigt hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger vedrørende indsamling og analyse af data for alle transportformer.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Simpson-betænkningen, da den gennem en ændring af direktiv 2009/42/EF fuldender den pågældende lovgivning om indsamling af data om godstransport og personbefordring fra og i EU. Indsamlingen af data er allerede obligatorisk for vej- og jernbanetransport samt transport ad indre vandveje, men med ændringen af direktivet bliver den også obligatorisk for søtransport, således at der tilvejebringes en række data om gods, der transporteres over vores grænser. Disse data er ikke kun af afgørende betydning af statistiske grunde. Gennemførelsen af ændringen af direktivet vil ligeledes sikre tilvejebringelsen af data om søtransport fra næste år, hvilket øger gennemsigtigheden med hensyn til godstyper og gør transporten af særlige godstyper mere effektiv, idet det vil blive muligt at identificere den mest effektive transportform for de enkelte godstyper gennem en sammenligning af data.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med dette forslag er at gøre indsamlingen af data efter fragttype til søtransportstatistik obligatorisk. Disse data indsamles for nuværende udelukkende på frivillig basis af 18 medlemsstater for søtransport. Indsamlingen af data efter fragttype er allerede obligatorisk for europæisk vejgodsstatistik, jernbanetransportstatistik og statistik over godstransport ad indre vandveje.
Omfattende og ensartede statistikker opdelt efter fragttype for alle transportformer, herunder søtransport, vil skabe generelle rammer til fremme og overvågning af politikken for samordning af transportformerne, der skal sikre en optimal kombination af forskellige transportformer inden for samme transportkæde, og moderniseringen af godstransportlogistikken.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Formålet med dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning er at ændre direktiv 2009/42/EF med henblik på at gøre indsamlingen af data efter fragttype til søtransportstatistik obligatorisk. Disse data indsamles for nuværende frivilligt af 18 medlemsstater. Fem medlemsstater har ingen kystlinje og leverer ingen data i henhold til dette direktiv. I de fleste tilfælde vil indsamlingen af de pågældende data ikke pålægge respondenterne en yderligere byrde, eftersom de berørte medlemsstater bør være i stand til at indsamle dataene ved at gøre brug af allerede eksisterende datakilder (f.eks. tolddokumenter). Verts/ALE-Gruppen har stemt for forslaget.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er afgørende at gøre indsamlingen af data efter fragttype til søtransportstatistik obligatorisk med henblik på at fremme samordningen af transportformerne og muligheden for at kombinere forskelle transportformer. Da indsamlingen af data allerede er obligatorisk inden for andre transportformer – vej- og jernbanetransport samt transport ad indre vandveje – mener jeg, at der bør etableres fælles rammer, der omfatter indsamling af søtransportstatistik, og det kan også medvirke til at opnå størst mulig sammenlignelighed mellem de anvendte transportformer.
I denne forbindelse har Kommissionen forelagt et forslag til forordning om ændring af direktiv 2009/42/EF, der finder anvendelse på data for 2011 i overensstemmelse med den frivillige praksis, der allerede anvendes i 18 EU-medlemsstater.
Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Dette spørgsmål om systematisk indsamling af statistiske data er særlig vigtigt for os. I Litauen udgør godstransport ad søvejen kun en lille del af den samlede godstransport, og det er derfor muligt at gøre langt mere på dette område. Turismen i vores kystområder har også et stort vækstpotentiale. Ved at modernisere godstransportlogistikken og fremme samordningen af transportformerne, dvs. kombinere forskellige transportformer inden for samme transportkæde, har vi mulighed for at øge velstanden i Østersøområdet. Det er navnlig vigtigt for fastholdelsen af de europæiske havnes fremtidige konkurrenceevne, f.eks. den litauiske havn Klaipėda. Et tættere samarbejde mellem de baltiske lande vil medvirke til at bringe dem tættere sammen og vil gøre det baltiske marked mere harmonisk og tilgængeligt for hele EU. De baltiske lande er i dag i vid udstrækning ikke koblet på det europæiske transportnet. Det er forhåbningen, at trafikken mellem de baltiske lande vil blive fordoblet inden 2020, og vi er derfor nødt til at tage fat på den manglende passende infrastruktur og tilgængelighed. Vi skal frem for alt sikre, at dataindsamlingen ikke medfører en yderligere byrde for medlemsstaterne. Vi har intet at miste.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Danmark har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte som følge af 951 afskedigelser hos 45 virksomheder inden for NACE, rev. 2, hovedgruppe 28 (Fremstilling af maskineri og udstyr), i NUTS II-regionen Nordjylland, og jeg stemte for beslutningen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag. Jeg er også enig i, at begrundelsen i Kommissionens forslag bør indeholde klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, en undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og en redegørelse for årsagerne, der førte til, at den blev godkendt, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets anmodninger
David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Globaliseringsfonden er en vigtig strukturfond i EU, der giver os mulighed for at hjælpe arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af ændrede globale udviklingstendenser. Det har været tilfældet i en række EU-medlemsstater som f.eks. Spanien, hvor fonden har gjort særlig gavn. I lyset af ovenstående er jeg enig i ordførerens konklusioner og har besluttet at stemme for betænkningen.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre er det afgørende, at den europæiske økonomi er i stand til effektivt at gennemføre instrumenterne til støtte for berørte arbejdstagere og at give dem mulighed for at vende hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet. Danmark har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte som følge af 951 afskedigelser hos 45 virksomheder i region Nordjylland, og på baggrund af de forskellige årsager, som jeg redegjorde for i min stemmeforklaring om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for den spanske region Catalonien, stemte jeg for denne betænkning.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Denne beslutning vedrører forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning.
Sektoren for fremstilling af maskiner og udstyr til skibsværftsindustrien i den danske region Nordjylland blev overrumplet over udviklingen på markederne og den globale kreditstramning og har oplevet en dramatisk ordrenedgang, der førte til afskedigelser i over 40 virksomheder.
I regioner som Nordjylland, som er særlig afhængige af én sektor, tager det ofte længere tid, og det er ligeledes ofte vanskeligere at genoprette markedet og omskole arbejdstagerne til anden beskæftigelse. Jeg mener, at det er berettiget at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i dette tilfælde.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale følger af den globale økonomiske krise, der har haft en særlig indvirkning på beskæftigelsen, er det af afgørende betydning at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) korrekt, hvis vi skal forbedre en lang række europæiske borgeres og familiers situation og bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og samtidig tilføre nye midler for at imødegå virksomhedernes behov og sætte skub i økonomien. Danmarks handlingsplan til støtte for 951 afskedigede arbejdstagere fra 45 virksomheder i maskin- og udstyrsindustrien i den lille region Nordjylland ligger inden for denne ramme. I dette tilfælde var 40 % af de afskedigede arbejdstagere beskæftiget med manuelt arbejde og metal- og maskinarbejde, og 33 % af arbejdstagerne var klassificeret som ufaglært arbejdskraft. Denne situation viser klart behovet for en effektiv teknisk og faglig evaluering af de mennesker, der bliver ramt af denne internationale krise. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil fordoble deres bestræbelser og gennemføre foranstaltninger, der fremskynder og øger udnyttelsen af en så vigtig ressource som EGF, der i øjeblikket anvendes i meget ringe omfang. I år blev der kun ansøgt om 11 % af de 500 mio. EUR, der er stillet til rådighed.
Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Parlamentet er atter blevet anmodet om at godkende udbetalingen af støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af krisen eller udflytninger. Denne støtte vil atter blive spredt over en række budgetposter, der oprindeligt var tiltænkt andre europæiske programmer, da Globaliseringsfonden ikke har sit eget budget i den nuværende finansielle ramme.
Med henblik på at ændre denne situation arbejdede jeg under udarbejdelsen af 2011-budgettet på oprettelsen af en særlig budgetpost for Globaliseringsfonden. Parlamentet vedtog derfor at stille 50 mio. EUR til rådighed ved Parlamentets behandling af budgettet den 20. oktober 2010.
Dette beløb, som er symbolsk i forhold til de årlige behov, er endnu ikke blevet godkendt, da Det Europæiske Råd i første omgang forkastede forslaget om at oprette en særlig budgetpost for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Jeg vil derfor også fremover følge udviklingen på dette område i håbet om, at denne mekanisme vil blive styrket budget- og lovgivningsmæssigt.
Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg vil gerne takke fru Matera for de fire betænkninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Udvidelsen af Globaliseringsfondens anvendelsesområde til at omfatte arbejdstagere var et vigtigt skridt, der gav os mulighed for at støtte europæiske borgere direkte. Formålet med Globaliseringsfonden er at hjælpe de virksomheder og arbejdstagere, der er blevet overrumplet af globaliseringens virkninger. For at sikre at en effektiv anvendelse af de midler, der stilles til rådighed, skal der ske en hurtig og målrettet udbetaling. Dette er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at vi hjælper de europæiske borgere og øger tilliden i EU.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Danmark, da jeg mener, at dette instrument er et værdifuldt instrument til støtte for arbejdstagere, der er kommet i vanskeligheder som følge af den økonomiske krise.
Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 med henblik på at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af udflytning af deres virksomheder eller – efter ændringen i 2009 – som følge af den økonomiske krise, for at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Afstemningen i dag vedrørte en ansøgning om EGF-støtte til 1 122 arbejdstagere fra 45 virksomheder i maskin- og udstyrsindustrien i region Nordjylland på i alt 7 521 359 EUR.
Jeg vil gerne afslutningsvis bifalde vedtagelsen af betænkningen, der viser, at Globaliseringsfonden er et nyttigt og effektivt redskab til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.
Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning om anvendelse af midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med henblik på at opnå støtte som følge af 951 afskedigelser hos 45 virksomheder inden for NACE, rev. 2, hovedgruppe 28 (Fremstilling af maskineri og udstyr), i NUTS II-regionen Nordjylland. Globaliseringsfonden yder supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Danmark har indgivet en ansøgning om EGF-støtte i forbindelse med afskedigelser i maskin- og udstyrsindustrien i overensstemmelse med EGF-forordningen. Det skal nu sikres, at Globaliseringsfonden støtter afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet, men EGF-støtten skal ikke erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer.
Alexander Mirsky (S&D) , skriftlig. – (LV) Det er meget vigtigt, at vi ikke anlægger en laissez faire-tilgang til arbejdsløshed. På dette område er det afgørende, at borgerne føler, at de støttes af såvel de nationale regeringer som af EU som helhed. Selv om jeg stemte for, er jeg stadig ikke helt klar over, hvordan støttebeløbet vil blive fordelt. Hvorfor modtager Nederlandene ca. 3 000 EUR for hver afskedigelse, mens Spanien kun modtager 1 000 EUR og Danmark 7 000 EUR? Er udgifterne til efteruddannelse og omskoling syv gange højere i Danmark end i Spanien? Uanset denne store forvirring bliver jeg nødt til at give ordføreren fru Matera ret i, at tildelingen af denne økonomiske støtte er en nødvendig og relevant foranstaltning. Det er en skam, at den lettiske regering ikke er med og ikke har indgivet en ansøgning. Der er i øjeblikket 180 000 arbejdsløse i Letland.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Danmark har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte som følge af 951 afskedigelser hos 45 virksomheder inden for NACE, rev. 2, hovedgruppe 28 (Fremstilling af maskineri og udstyr), i NUTS II-regionen Nordjylland, og jeg stemte for beslutningen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag.
Jeg vil gerne understrege følgende særlig relevante aspekter: 1) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) støtter genindslusningen af afskedigede arbejdstagere, hvilket ikke fritager virksomhederne for deres ansvar; 2) I forbindelse med anvendelsen af Globaliseringsfonden har Kommissionen foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end ubrugte midler fra Den Europæiske Socialfond (ESF) i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger; 3) Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, som led i midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2007-2013; 4) Kommissionens forslag indeholder oplysninger om ansøgningen, en undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og en redegørelse for årsagerne, der førte til, at den blev godkendt, hvilket også er i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Danmark har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte som følge af 951 afskedigelser hos 45 virksomheder inden for NACE, rev. 2, hovedgruppe 28 (Fremstilling af maskineri og udstyr), i NUTS II-regionen Nordjylland, og jeg stemte for beslutningen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag. Jeg er også enig i, at begrundelsen i Kommissionens forslag bør indeholde klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, en undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og en redegørelse for årsagerne, der førte til, at den blev godkendt, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets anmodninger
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med denne afstemning godkender Europa-Parlamentet Danmarks ansøgning om støtte i forbindelse med 951 afskedigelser hos 45 virksomheder inden for NACE, rev. 2, hovedgruppe 28 (Fremstilling af maskineri og udstyr), i NUTS II-regionen Nordjylland, Ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen. Europa-Parlamentet anmoder i sin beslutning de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden, minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise, og understreger den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet.
Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) CESA (sammenslutningen af europæiske skibsværfter) forventer, at den globale efterspørgsel i skibsværftsindustrien vil falde inden 2014 som følge af den internationale finansielle krise, og at skibsværftsindustrien vil flytte til områder med lavere omkostninger, fortrinsvis i Asien. Da der ikke er nogen europæisk politik til støtte for skibsværftsindustrien, er det usandsynligt, at produktionen vil komme op på samme niveau som før den nuværende krise. I min hjemby Galaţi er skibsværftet Damen også ramt af følgerne af den økonomiske og finansielle krise, og alene i 2009 blev der afskediget 600 arbejdstagere. Det forventes, at yderligere 500 arbejdstagere afskediges i 2010. Jeg støttede Europa-Parlamentets beslutning om anvendelse af 7 521 359 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til samfinansiering af støtteprogrammet for 951 arbejdstagere, der blev afskediget i region Nordjylland mellem den 15. februar og den 14. november 2009, på baggrund af en ansøgning fra Danmark. Afskedigelserne skete i 45 virksomheder, der fremstiller maskineri og udstyr til skibsværftssektoren.
Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Forslaget vedrører støtte til virksomheder i maskin- og udstyrsindustrien i region Nordjylland. I denne region i den nordøstlige del af Nordjylland blev 951 arbejdstagere hos 45 virksomheder afskediget mellem den 15. februar og den 14. november 2009. Der vil blive ydet en støtte på 7 521 359 EUR fra fonden med henblik på at hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Som jeg havde lejlighed til at forklare i marts i år i forbindelse med afstemningen om Böge-betænkningen, er anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen som et nyttigt redskab til imødegåelse af følgerne af den økonomiske og finansielle krise et meget vigtigt initiativ, der sikrer en praktisk løsning i form af økonomisk støtte. En lang række ansøgninger er efterfølgende blevet godkendt, herunder denne ansøgning. Det er efter min opfattelse det bedste bevis på, hvor nyttigt dette initiativ er.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Nederlandene har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte som følge af 512 afskedigelser hos NXP Semiconductors Netherlands BV, der er en del af elektroniksektoren i NUTS II-regionerne Gelderland og Noord-Brabant (Eindhoven), og jeg stemte for beslutningen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag. Jeg støtter ligeledes Kommissionens forslag om at bruge en anden kilde til betalingsbevillinger end ubrugte midler fra Den Europæiske Socialfond i forbindelse med anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), idet den hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor måtte fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.
David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Globaliseringsfonden er en vigtig strukturfond i EU, der giver os mulighed for at hjælpe arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af ændrede globale udviklingstendenser. Det er blevet nødvendigt at give arbejdstagere i Nederlandene, der er blevet afskediget i elektroniksektoren, adgang til denne fond. I lyset af ovenstående er jeg enig i ordførerens konklusioner og har besluttet at stemme for betænkningen.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtten til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af omstruktureringer og udflytninger, bør være dynamisk og fleksibel, således at den kan stilles til rådighed hurtigt og effektivt. Nederlandene har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte som følge af 512 afskedigelser hos NXP Semiconductors Netherlands BV, der er en del af elektroniksektoren i regionerne Gelderland og Noord-Brabant (Eindhoven), og på baggrund af de forskellige årsager, som jeg redegjorde for i min stemmeforklaring om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for den spanske region Catalonien, stemte jeg for denne betænkning.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vi står atter over for problemet med lukning af en hovedindustri i en by, i dette tilfælde i Nijmegen, og det er en skærpende omstændighed, at der ikke er planer om at etablere andre industrier med samme beskæftigelsespotentiale.
De beslutninger, som Parlamentet har vedtaget, giver en bedre forståelse for problemets karakter og omfang i en række EU-medlemsstater. Disse medlemsstater har endnu ikke vist, at de er i stand til at imødegå den manglende koordinering og tabet af incitamenter for investeringer og innovation.
Hvis der ikke gribes ind, er jeg bekymret for, at der vil blive indgivet langt flere ansøgninger om anvendelse af fonden, og at fonden ikke har tilstrækkelige midler til at hjælpe arbejdstagere, der er blevet ramt af pludselige og uventede ændringer i deres virksomheder.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af konsekvenserne af den nuværende internationale økonomiske og finansielle krise for den industrielle aktivitet og de særlige job i elektroniksektoren er det tvingende nødvendigt at etablere et effektivt støtteprogram som følge af de 512 afskedigelser hos NXP Semiconductors Netherlands BV i de nederlandske regioner Gelderland og Noord-Brabant (Eindhoven). Det er værd at understrege den regionale og sociale indvirkning af den faldende aktivitet hos virksomheden i Nijmegen i provinsen Gelderland, hvor virksomheden var den største lokale arbejdsgiver, som skabte job til et stort antal lavtuddannede arbejdstagere, der har arbejdet for virksomheden i årtier. Denne situation understreger behovet for en plan for støtte til og omskoling af disse afskedigede arbejdstagere med henblik på at fremme deres genindslusning på arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne gentage, at det er nødvendigt at indføre mekanismer, der giver de europæiske lande nemmere adgang til og fremskynder anvendelsen af midlerne fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF).
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Nederlandene, da jeg mener, at dette instrument er et værdifuldt redskab til støtte for arbejdstagere, der er kommet i vanskeligheder som følge af den økonomiske krise.
Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 med henblik på at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af udflytning af deres virksomheder eller – efter ændringen i 2009 – som følge af den økonomiske krise, for at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Afstemningen i dag vedrørte en ansøgning om EGF-støtte til 590 arbejdstagere hos NXP Semiconductors Netherlands BV, en elektronikvirksomhed i regionerne Gelderland og Noord-Brabant (Eindhoven), på i alt 1 809 434 EUR.
Jeg vil gerne afslutningsvis bifalde vedtagelsen af betænkningen, der viser, at Globaliseringsfonden er et nyttigt og effektivt redskab til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.
Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning om anvendelse af midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med henblik på at opnå støtte som følge af 512 afskedigelser hos NXP Semiconductors Netherlands BV, der er en del af elektroniksektoren i NUTS II-regionerne Gelderland og Noord-Brabant (Eindhoven). Globaliseringsfonden yder supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Nederlandene har indgivet en ansøgning om EGF-støtte til afskedigelser i bilindustrien i overensstemmelse med EGF-forordningen. Det skal nu sikres, at Globaliseringsfonden støtter afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet, men EGF-støtten skal ikke erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Nederlandene har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte som følge af 512 afskedigelser hos NXP Semiconductors Netherlands BV, der er en del af elektroniksektoren i NUTS II-regionerne Gelderland og Noord-Brabant (Eindhoven), og jeg stemte for beslutningen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag.
Jeg vil gerne understrege følgende særlig relevante aspekter: 1) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) støtter genindslusningen af afskedigede arbejdstagere, hvilket ikke fritager virksomhederne for deres ansvar; 2) I forbindelse med anvendelsen af fonden har Kommissionen foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end ubrugte midler fra Den Europæiske Socialfond (ESF) i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger; 3) Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, som led i midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2007-2013; 4) Kommissionens forslag indeholder oplysninger om ansøgningen, en undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og en redegørelse for årsagerne, der førte til, at den blev godkendt, hvilket også er i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Nederlandene har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte som følge af 512 afskedigelser hos NXP Semiconductors Netherlands BV, der er en del af elektroniksektoren i NUTS II-regionerne Gelderland og Noord-Brabant (Eindhoven), og jeg stemte for beslutningen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag. Jeg er også enig i, at begrundelsen i Kommissionens forslag bør indeholde klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, en undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og en redegørelse for årsagerne, der førte til, at den blev godkendt, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets anmodninger
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Unionens økonomiske bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse, bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008. Der bør tages behørigt hensyn til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden. Nederlandene har anmodet om hjælp i forbindelse med 512 afskedigelser hos NXP Semiconductors Netherlands BV, der er en del af elektroniksektoren i NUTS II-regionerne Gelderland og Noord-Brabant (Eindhoven). Ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen. Europa-Parlamentet anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden; minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise, og understreger den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet.
Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med en ansøgning indgivet af NL/NXP Semiconductors i Nederlandene.
Den 26. marts 2010 indgav Nederlandene en ansøgning med henblik på at opnå økonomisk støtte som følge af afskedigelse af 512 af de 590 ansatte hos NXP Semiconductors, der er en del af elektroniksektoren i NUTS II-regionerne Gelderland og Noord-Brabant (Eindhoven). Der er blevet afskediget i alt 425 mænd og 87 kvinder, herunder syv arbejdstagere med alvorlige helbredsproblemer eller handicap (1,3 %). De nederlandske myndigheder understreger de betydelige konsekvenser af disse afskedigelser, da NXP Semiconductors er den største industrielle arbejdsgiver i området, som i årtier har beskæftiget et stort antal lavtuddannede arbejdstagere. Mangelen på jobmuligheder i lignende virksomheder i regionen vil især være problematisk for arbejdstagere med højt specialiseret erfaring med fremstilling af halvledere.
Det er navnlig vigtigt at anvende Globaliseringsfonden med henblik på at genindsluse afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Jeg vil imidlertid gerne henlede Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på behovet for at udvikle en bæredygtig europæisk industripolitik, der skaber nye job.
Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, så det kom til at omfatte støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. I NUTS II-regionerne Gelderland og Noord-Brabant (Eindhoven) i Nederlandene er 512 arbejdstagere blevet afskediget hos NXP Semiconductors Netherlands BV. Der vil blive ydet en støtte på 1 809 434 EUR til disse arbejdstagere.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om godkendelse af anvendelsen af 2,4 mio. EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Portugal med henblik på at støtte de arbejdstagere, der er blevet afskediget fra virksomheden Qimonda. Portugal indgav i december 2009 en ansøgning om anvendelse af Globaliseringsfonden. Globaliseringsfonden blev oprettet med det formål at yde støtte til arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Formålet med EGF-støttepakken er at støtte 839 arbejdstagere, der er blevet afskediget fra virksomheden Qimonda mellem den 8. juni og den 8. oktober 2009. Dette beløb dækker udgifterne til følgende foranstaltninger: anerkendelse af kvalifikationer, erhvervsuddannelse, uddannelse og støtte til jobskabelse, støtte til egenbeskæftigelse og incitamenter til jobskabelse og praktik på arbejdspladsen. Jeg mener derfor, at det er afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan, for at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden i lyset af det tilsagn, som EU-institutionerne har afgivet om at sikre en hurtig og enkel procedure for godkendelse af disse afgørelser.
Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om anvendelse af 2 405 671 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Portugal i forbindelse med 839 afskedigelser hos Qimonda Portugal S.A. mellem den 8. juni og den 8. oktober 2009. Dette beløb skal anvendes til at støtte de arbejdstagere, der er blevet afskediget fra virksomheden Qimonda, gennem anerkendelse af kvalifikationer, erhvervsuddannelse, efteruddannelse og støtte til virksomhedsetablering, støtte til egenbeskæftigelse og incitamenter til jobskabelse og praktik på arbejdspladsen. Det er anden gang, at Portugal har indgivet en ansøgning om anvendelse af Globaliseringsfonden til fordel for Norteregionen. I 2009 blev der anvendt 832 800 EUR som følge af afskedigelser i tekstilsektoren. Endelig beklager jeg, at den portugisiske regering ikke har lært at udnytte fondens potentiale. De afskedigede arbejdstagere fra den nederlandske virksomhed NXP Semiconductors vil modtage 3 534 EUR hver, og de danske afskedigede arbejdstagere fra Nordjylland vil modtage 7 908 EUR hver, og de portugisiske afskedigede arbejdstagere fra Qimonda vil kun modtage 2 867 EUR hver i støtte fra fonden.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Portugal har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte som følge af 839 afskedigelser hos Qimonda S.A., en multinational virksomhed inden for elektroniksektoren i NUTS II-regionen Norte, og jeg stemte for beslutningen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag. Jeg er også enig i, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013.
David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Globaliseringsfonden er en vigtig strukturfond i EU, der giver os mulighed for at hjælpe arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af ændrede globale udviklingstendenser. Hvis denne fond skal være effektiv, er det afgørende at sikre en hurtig og effektiv adgang til denne fond, når det er nødvendigt. Jeg støtter derfor ordførerens konklusioner og har besluttet at stemme for hendes betænkning.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Ved lukningen af Qimonda blev der umiddelbart føjet 1 000 arbejdstagere til de arbejdsløse i Norteregionen i Portugal, som på daværende tidspunkt allerede havde den højeste ledighedsprocent i landet. I perioden mellem januar og oktober 2009 registrerede jobcentrene i Norteregionen i gennemsnit 22 000 ledige. Den 17. december 2009 indgav Portugal en ansøgning om støtte som følge af afskedigelser af 839 arbejdstagere hos virksomheden Qimonda Portugal S.A.
Efter en gennemgang af ansøgningen konkluderede Kommissionen, at alle de nødvendige betingelserne var opfyldt. Den forelagde dette forslag til afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen med henblik på at støtte genindslusningen af disse arbejdstagere, der var blevet afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.
Jeg støtter derfor denne beslutning om anvendelse af 2 405 671 EUR under EU's almindelige budget for 2010 med henblik på at imødekomme Portugals ansøgning om økonomisk støtte. Jeg vil gerne understrege behovet for at sikre en hurtig vedtagelse.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), et initiativ, der blev foreslået af kommissionsformand Barroso i 2005 på baggrund af Kommissionens meddelelse "Europæiske værdier i en globaliseret verden", er nu blevet ændret. Der er nu større gennemsigtighed, anvendelsesområdet er blevet udvidet til at omfatte konsekvenserne af den nuværende krise, og det er hensigten, at midlerne skal stilles hurtigere til rådighed, hvilket forhåbentlig vil ske i dette tilfælde.
Selv om jeg stemte for dette forslag, er det efter min mening beklageligt, at den portugisiske regering endnu engang ikke har forstået at udnytte fonden fuldt ud. Det fremgår med al tydelighed af ansøgningerne fra andre lande, at de har anmodet om større beløb pr. arbejdstager fra Globaliseringsfonden.
I dag stemte vi f.eks. om en række andre ansøgninger om EGF-støtte, hvoraf det fremgik, at de afskedigede arbejdstagere fra den nederlandske virksomhed NXP Semiconductors vil modtage 3 534 EUR hver, og at de danske afskedigede arbejdstagere fra Nordjylland vil modtage 7 908 EUR hver. De portugisiske afskedigede arbejdstagere fra Qimonda, der er omfattet af fonden, vil kun modtage 2 867 EUR hver i støtte fra fonden. Dette beløb skal anvendes til finansiering af foranstaltninger som f.eks. anerkendelse af kvalifikationer, erhvervsuddannelse, uddannelse eller støtte til virksomhedsetablering, støtte til egenbeskæftigelse eller incitamenter til jobskabelse og praktik på arbejdspladsen.
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at det er af afgørende betydning at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Portugal med henblik på at støtte de arbejdstagere, der er blevet afskediget fra virksomheden Qimonda. Beløbet på 2,4 mio. EUR, der skal anvendes, vil helt sikkert ikke være tilstrækkeligt til af afbøde de negative virkninger af afskedigelserne, men det vil være til stor hjælp. Anvendelsen skal være enkel og hurtig, og den bør omfatte uddannelsesprogrammer, der bidrager til en effektiv genindslusning af de berørte arbejdstagere på arbejdsmarkedet.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I Portugal blev den portugisiske virksomhed Qimonda, der indgår i en førende tysk global koncern, betragtet som en succeshistorie og en ledende virksomhed i sektoren. Den var den største portugisiske eksportør, og inden de problemer, der førte til selskabets konkurs, kom for dagens lys, stod den over for at skulle investere i ny teknologi og havde sikret offentlige støttemidler til produktionen af solceller. De ansatte hos Qimonda var højt kvalificerede og havde en høj produktivitet, og der var intet, der tydede på, at virksomheden ville gå ned inden for så kort tid. I 2008 overvejede virksomheden endog at etablere tre yderligere fabrikker i Portugal, alle omkring byen Vila do Conde. Norteregionen, hvor Qimonda var baseret, er en traditionel industriregion og er blevet hårdt ramt af lukningen af virksomheder og arbejdsløshed. Qimonda er nu gået glip af muligheden for at tiltrække kvalificerede arbejdstagere til regionen, som der er hårdt brug for.
Jeg håber, at de tidligere ansatte hos Qimonda vil få tilstrækkelig gavn af anvendelsen af fonden og blive fuldt reintegreret på arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne give udtryk for min solidaritet med dem og deres familier.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Lukningen af fabrikken Qimonda i Vila do Conde har forværret den høje ledighedsprocent i det nordlige Portugal. I dette tilfælde blev 900 arbejdstagere afskediget, hvoraf de fleste kun har en lav uddannelse. 36,6 % af arbejdstagerne har således kun grundskoleuddannelse, mens kun 10,7 % har en postgymnasial uddannelse. Det er derfor vigtigt at understrege betydningen af denne plan til støtte for 839 afskedigede arbejdstagere med henblik på at afbøde indvirkningen af den alvorlige økonomiske, finansielle og sociale krise, som denne region er ramt af. Jeg vil også gerne understrege betydningen af foranstaltninger som f.eks. anerkendelse af kvalifikationer, erhvervsuddannelse, incitamenter til jobskabelse og muligheden for praktik på arbejdspladsen. Det er på den anden side beklageligt, at dette kun er den anden ansøgning på to år, som Portugal har indgivet til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen med henblik på at opnå direkte støtte til arbejdstagere i Norteregionen. I lyset af det overvældende antal arbejdsløse, den slunkne statskasse i Portugal og den økonomiske afmatning i 2011 som følge af de seneste stramningsforanstaltninger er regeringen forpligtet til at handle mere kompetent og rejse disse midler med henblik på at yde konkret støtte til afskedigede arbejdstagere.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Parlamentet har godkendt anvendelsen af 2,4 mio. EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med henblik på at støtte de arbejdstagere, der er blevet afskediget fra virksomheden Qimonda, på grundlag af en ansøgning indgivet af den portugisiske regering den 17. december 2009. Ansøgningen vedrører anvendelsen af et samlet beløb fra Globaliseringsfonden på 2 405 671 EUR til Portugal i forbindelse med 839 afskedigelser hos Qimonda Portugal S.A. fra den 8. juni til den 8. oktober 2009. De samlede omkostninger til denne pakke anslås til 3,7 mio. EUR, og der anmodes om et EGF-bidrag på 2,4 mio. EUR, dvs. 65 % af de samlede omkostninger.
Kommissionen og Rådet greb desværre ikke ind, da det havde været muligt at sikre virksomhedens fortsatte drift og forhindre, at denne tyske multinationale virksomhed afskedigede arbejdstagere. Denne begrænsede støtte til de arbejdsløse ydes først nu og for sent.
Dette er den 16. ansøgning, som skal behandles under 2010-budgettet, og den omfatter følgende foranstaltninger: anerkendelse af kvalifikationer, erhvervsuddannelse, uddannelse og støtte til jobskabelse, støtte til egenbeskæftigelse og incitamenter til jobskabelse og praktik på arbejdspladsen.
Norteregionen, hvor disse afskedigelser fandt sted, er allerede blevet tildelt støtte fra Globaliseringsfonden på grundlag af en tidligere ansøgning i 2009 vedrørende afskedigelser i tekstilindustrien. Der blev i denne forbindelse anvendt et beløb på 832 000 EUR.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Portugal, da jeg mener, at dette instrument er et værdifuldt instrument til støtte for arbejdstagere, der er kommet i vanskeligheder som følge af den økonomiske krise.
Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 med henblik på at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af udflytning af deres virksomheder eller – efter ændringen i 2009 – som følge af den økonomiske krise, for at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Afstemningen i dag vedrørte en ansøgning om EGF-støtte til 839 arbejdstagere fra elektronikvirksomheden Qimonda Portugal S.A. på i alt 2 405 671 EUR.
Jeg vil gerne afslutningsvis bifalde vedtagelsen af betænkningen, der viser, at Globaliseringsfonden er et nyttigt og effektivt redskab til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.
Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning om anvendelse af midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med henblik på at opnå støtte som følge af 839 afskedigelser hos Qimonda AG, en multinational virksomhed inden for elektroniksektoren i NUTS II-regionen Norte. Globaliseringsfonden yder supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Portugal har indgivet en ansøgning om EGF-støtte i forbindelse med afskedigelser i bilindustrien i overensstemmelse med EGF-forordningen. Det skal nu sikres, at Globaliseringsfonden støtter afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet, men EGF-støtten skal ikke erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Portugal har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte som følge af 839 afskedigelser hos Qimonda S.A., en multinational virksomhed inden for elektroniksektoren i NUTS II-regionen Norte, og jeg stemte for beslutningen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag.
Jeg vil gerne understrege følgende særlig relevante aspekter: 1) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) støtter genindslusningen af afskedigede arbejdstagere, hvilket ikke fritager virksomhederne for deres ansvar; 2) I forbindelse med anvendelsen af fonden har Kommissionen foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end ubrugte midler fra Den Europæiske Socialfond (ESF) i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger; 3) Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, som led i midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2007-2013; 4) Kommissionens forslag indeholder oplysninger om ansøgningen, en undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og en redegørelse for årsagerne, der førte til, at den blev godkendt, hvilket også er i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger.
Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte naturligvis for den finansielle afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til støtte for de arbejdstagere, der er blevet afskediget hos virksomheden Qimonda i Portugal.
Det er imidlertid vigtigt at påpege, at denne afgørelse kommer for sent, og at midlerne vil blive stillet til rådighed i Portugal endnu senere, nemlig først sidst i november eller først i december. Det behøvede ikke at være på denne måde, og det bør ikke være på denne måde. Globaliseringsfonden kan og bør strømlines, således at de arbejdstagere, der rammes af kollektive afskedigelser, ikke skal vente 17 måneder på en støtte, som siges at være presserende, hvilket de har gjort i dette tilfælde.
Hvis EU fortsat yder omfattende støtte til den finansielle sektor, kan EU ikke blive ved med at tilsidesætte krisens ofre.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Portugal har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte som følge af 839 afskedigelser hos Qimonda S.A., en multinational virksomhed inden for elektroniksektoren i NUTS II-regionen Norte, og jeg stemte for beslutningen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag. Jeg er også enig i, at begrundelsen i Kommissionens forslag bør indeholde klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, en undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og en redegørelse for årsagerne, der førte til, at den blev godkendt, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets anmodninger
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Portugal har anmodet om støtte i forbindelse med 839 afskedigelser hos Qimonda AG, en multinational virksomhed inden for elektroniksektoren i NUTS II-regionen Norte. Ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen. Europa-Parlamentet har stemt for henstillingen til de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden. Parlamentet minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise, og understreger den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er et europæisk lovgivnings- og budgetinstrument, der blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Portugal har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte som følge af 839 afskedigelser hos Qimonda S.A., en multinational virksomhed inden for elektroniksektoren i NUTS II-regionen Norte, og jeg glæder mig over Parlamentets vedtagelse af betænkningen. Jeg håber, at støtten vil blive stillet til rådighed så dynamisk og effektivt som muligt gennem en enkel og hurtig procedure, således at de arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise, kan genindsluses på arbejdsmarkedet.
Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) I den multinationale virksomhed Qimonda S.A., der er en del af elektroniksektoren i NUTS II-regionen Norte, er 839 arbejdstagere blevet afskediget som følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. De 2 405 671 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil blive anvendt til finansiering af en samordnet pakke af individualiserede tilbud, der vil blive suppleret af nationale foranstaltninger og foranstaltninger på virksomhedsniveau.
Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg støttede anvendelsen af et støttebeløb på 2 752 935 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Catalonien i form af supplerende støtte til de 1 429 arbejdstagere, der er blevet afskediget fra 23 virksomheder inden for fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne som følge af strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Afskedigelserne fandt sted over ni måneder fra den 23. februar til den 22. november 2009.
Denne støtte skal anvendes til at hjælpe de afskedigede arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. 25 % af arbejdstagerne har ingen grundlæggende uddannelse eller færdiggjorde ikke deres skolegang, og mere end 40 % har kun en grundlæggende uddannelse. 75 % er mænd, og 25 % er over 55 år. Denne støtte bør ikke under nogen omstændigheder erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer. Som det understreges i Budgetudvalgets betænkning, skal vi have mere uddybende oplysninger om, hvorfor 23 % af arbejdstagerne ikke vil blive omfattet af profileringsdelen af forløbet, og om, hvilke foranstaltninger der vil blive stillet til rådighed specielt for disse arbejdstagere.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Spanien har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte som følge af 1 429 afskedigelser hos 23 virksomheder inden for NACE, rev. 2, hovedgruppe 29 (Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne), i NUTS II-regionen Catalonien, og jeg stemte for beslutningen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag. Jeg er enig i, at det bør sikres, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Ansøgninger om økonomisk bistand til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen, bør vurderes på et individuelt grundlag, og formålet skal være genindslusning af arbejdstagerne på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt at understrege, at denne bistand ikke skal erstatte foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og den skal heller ikke være rettet mod finansiering og omlægning af virksomheder. Det understreges derfor i fælleserklæringen udarbejdet af den interinstitutionelle trilog, at det er vigtigt at sikre, at proceduren til vedtagelse af afgørelser vedrørende anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er så enkel og hurtig som mulig. Spanien har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte som følge af 1 429 afskedigelser hos 23 virksomheder i regionen Catalonien, og jeg stemte for denne betænkning.
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Cataluña automoción/Spanien, da den vil gøre det muligt at yde supplerende støtte til de catalonske arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdensøkonomien, og at hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Når jeg tænker på den krise, der har ramt denne sektor, kommer jeg til at tænke på den tidligere spanske premierminister José María Aznar, der fortalte, at den tidligere amerikanske præsident George W. Bush blev overrasket over at høre, at det største spanske eksportprodukt ikke var et landbrugsprodukt, men biler. Det var et positivt tegn på, at de gamle stereotyper om de sydvesteuropæiske økonomier i mindre og mindre grad holder stik.
Bestræbelserne på at modernisere den spanske industri, navnlig under Folkepartiets regeringsledelse, er desværre blevet alvorlig svækket som følge af denne globale krise. Den faldende efterspørgsel efter biler i EU er et meget alvorligt problem, og produktionen i andet halvår 2009 faldt med næsten 40 %, hvilket bringer endnu flere job i fare, ikke kun i Spanien, men i hele EU.
Jeg er bekymret over denne svækkelse, og jeg håber, at den spanske økonomi kan finde en passende løsning på krisen, og denne fond er kun en del af denne løsning.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den forslåede plan om støtte til 1 429 afskedigede arbejdstagere fra 23 fabrikanter af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne i Catalonien, Spanien, er tvingende nødvendig af hensyn til den tekniske og faglige oplæring af en lang række europæere, der er blevet direkte ramt af den nuværende internationale økonomiske og finansielle krise. Omkring 25 % af de arbejdstagere, der er omfattet af denne plan, har ikke gået i skole eller har forladt skolen tidligt, og over 40 % af arbejdstagerne har kun en grundlæggende uddannelse. Det lave uddannelsesniveau blandt arbejdstagerne i centrale produktionssektorer i Europa er et stort problem i lyset af målene i Europa 2020-strategien. Hvis vi skal fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, skal der udvikles en strategi, der sikrer, at de midler, der stilles til rådighed for medlemsstaterne og den europæiske offentlighed, f.eks. gennem Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), udnyttes bedre og mere effektivt. For så vidt angår Globaliseringsfonden, blev der i år kun anvendt lidt over 10 % af de 500 mio. EUR, der var afsat i budgettet, hvilket er uacceptabelt i lyset af den høje arbejdsløshed i Europa og de øgede vanskeligheder med at finde anden beskæftigelse.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Spanien, da jeg mener, at dette instrument er et værdifuldt instrument til støtte for arbejdstagere, der er kommet i vanskeligheder som følge af den økonomiske krise.
Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 med henblik på at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af udflytning af deres virksomheder eller – efter ændringen i 2009 – som følge af den økonomiske krise, for at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den betænkning, der blev vedtaget i dag, vedrørte en ansøgning om støtte på i alt 2 752 935 EUR indgivet af Spanien i forbindelse med 1 429 afskedigelser hos 23 virksomheder i bilindustrien.
Endelig vil jeg gerne understrege, at afstemningen i dag om de fire betænkninger om anvendelse af omkring 14 mio. EUR i form af støtte fra Globaliseringsfonden viser, at fonden er et nyttigt og effektivt redskab til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.
Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning om anvendelse af midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med henblik på at opnå støtte som følge af 1 429 afskedigelser hos 23 virksomheder inden for NACE, rev. 2, hovedgruppe 29 (Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne), i NUTS II-regionen Catalonien. Globaliseringsfonden yder supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Spanien har indgivet en ansøgning om EGF-støtte i forbindelse med afskedigelser i bilindustrien i overensstemmelse med EGF-forordningen. Det skal nu sikres, at Globaliseringsfonden støtter afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet, men EGF-støtten skal ikke erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Spanien har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte som følge af 1 429 afskedigelser hos 23 virksomheder inden for NACE, rev. 2, hovedgruppe 29 (Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne), i NUTS II-regionen Catalonien, og jeg stemte for beslutningen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag.
Jeg vil gerne understrege følgende særlig relevante aspekter: 1) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) støtter genindslusningen af afskedigede arbejdstagere, hvilket ikke fritager virksomhederne for deres ansvar; 2) I forbindelse med anvendelsen af Globaliseringsfonden har Kommissionen foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end ubrugte midler fra Den Europæiske Socialfond (ESF) i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger; 3) Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, som led i midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2007-2013; 4) Kommissionens forslag indeholder oplysninger om ansøgningen, en undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og en redegørelse for årsagerne, der førte til, at den blev godkendt, hvilket også er i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 1 429 afskedigelser hos 23 virksomheder inden for NACE, rev. 2, hovedgruppe 29 (Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne), i NUTS II-regionen Catalonien. Ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen. Som catalonier glæder det mig, at Parlamentet nåede til enighed om at minde om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise. Parlamentet understregede også den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet.
Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) I januar 2010 indgav Spanien en ansøgning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med afskedigelser i 23 virksomheder i Catalonien inden for fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne. Jeg støttede Europa-Parlamentets beslutning om anvendelse af Globaliseringsfonden med henblik på at yde støtte til de afskedigede arbejdstagere. Afskedigelserne skete på baggrund af den finansielle og økonomiske krise, der medførte et usædvanlig skarpt fald i efterspørgslen på biler i Spanien og på verdensplan.
Alene i Catalonien blev 2 330 arbejdstagere afskediget mellem februar og november 2009, heraf 75 % mænd, og næsten 25 % var over 55 år. Jeg er enig i, at de afskedigede arbejdstagere skal have økonomisk støtte og uddannelse, således at de på ny kan komme i beskæftigelse så længe som muligt.
Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Denne anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil være til fordel for 1 429 arbejdstagere inden for fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne i den spanske region Catalonien. Kommissionen foreslog, at der i dette særlige tilfælde blev ydet en støtte på 2 752 935 EUR fra fonden med henblik på at hjælpe afskedigede arbejdstagere fra i alt 23 virksomheder med at vende tilbage til arbejdsmarkedet, idet ansøgningen, der blev suppleret med yderligere oplysninger frem til april, opfylder kriterierne for økonomisk støtte under Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.
Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg glæder mig over, at Europa-Parlamentet har besluttet at støtte en række arbejdstagere, der er blevet negativt påvirket af globaliseringen. Nu skal EU-midlerne imidlertid stilles til rådighed hurtigt og uden bureaukrati, således at disse borgere kan finde et nyt job så hurtigt som muligt. Dette er et vigtigt og meget synligt bidrag fra EU, som klart vil vise disse mennesker, at EU også ønsker og kan hjælpe den enkelte borger i nødsituationer. Vi skal imidlertid også gøre vores yderste for at sikre en fornuftig globalisering. Det er derfor vigtigt, at EU støtter rimelige konkurrencevilkår på internationalt plan, således at vi som udgangspunkt undgår, at bestemte sektorer stilles ringere.
Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne ønske fru Matera tillykke med hendes fremragende arbejde. Jeg stemte i dag for de fire ansøgninger om støtte til arbejdstagere, der har mistet deres arbejde i Spanien, Danmark, Nederlandene og Portugal. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet i 2006 med et loft på 500 mio. EUR med henblik på at hjælpe jobsøgende med at finde nyt arbejde og finansiere målrettede uddannelseskurser samt for at hjælpe arbejdstagerne med at etablere egen virksomhed og for at tilvejebringe et midlertidigt indkomstsupplement i form af mobilitetstillæg, jobsøgningstillæg og tillæg for uddannelse eller genindslusning på arbejdsmarkedet.
Globaliseringsfonden er rimelig fleksibel og yder støtte i særlige tilfælde i mange regioner i EU. Vi skal imidlertid træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremskynde anvendelsen af dette instrument, navnlig i lyset af fondens positive bidrag til imødegåelsen af den økonomiske krise.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over denne betænkning om gennemførelsen af denne konvention og de henstillinger, der er vedtaget af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) om vedtagelse af kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger, som finder anvendelse på alle fiskerfartøjer, der anvendes til eller er beregnet til fiskeri efter fiskeressourcer. En række af disse bestemmelser blev indarbejdet i EU-lovgivningen gennem den årlige regulering af samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og kvoter, og vi bør støtte ordførerens forslag om at gå bort fra denne tidligere metode, da lovgivningen skaber forvirring og skader EU's troværdighed. De regionale fiskeriorganisationers gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt fiskeri bør prioriteres meget højt, og kontrol- og håndhævelsesordningen for det område, der er omfattet af denne konvention bør således hurtigt gennemføres i EU-retten, og Parlamentet skal informeres fuldstændigt og i god tid om alle faser i forhandlingerne med de regionale fiskeriorganisationer, og det skal sikres, at repræsentanter for Parlamentet deltager som observatører i disse forhandlinger.
Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne indledningsvis takke ordføreren. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at kontrol- og håndhævelsesordningen for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, skal gennemføres i EU-retten. Jeg støtter generelt de nye bestemmelser om kontrol af fartøjer, som udøver ulovligt og urapporteret fiskeri, der redegøres for i den betænkning, vi netop har vedtaget.
Jeg bifalder også den nye ordning for havnestatskontrol, som vil lukke europæiske havne for landinger og omladninger af frosne fisk, der ikke er kontrolleret og fundet lovlige af det fremmede fartøjs flagstat. For så vidt angår gennemførelse af disse ændringer, mener jeg imidlertid, at det er nødvendigt at vurdere en række kompromisløsninger og foretage eventuelle justeringer, der anses for mulige i henhold til konventionen. Endelig er jeg sikker på, at gennemførelsen vil ske hurtigere og mere effektivt, hvis Parlamentet holdes løbende informeret om alle faserne i forhandlingerne ved at sikre, at observatører fra Parlamentet sidder med ved forhandlingsbordet.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Det er af afgørende betydning, at EU indfører en EU-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. De foreslåede bestemmelser bør omfatte foranstaltninger, der fastsætter fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser i EU-farvande og for EU-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger. Det er meget vigtigt, at bestemmelserne er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik, og at de bidrager til en bæredygtig udvikling.
Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Det er en korrekt fremgangsmåde at gennemgå og opdatere indholdet af konventioner, hvilket er sket her. Der bør imidlertid samtidig være fokus på Parlamentets rolle i denne gennemgang. Ud over de rent formelle spørgsmål bør de organer, der er tilknyttet EU-institutionerne, til stadighed overvåges for at sikre, at de er effektive, virkningsfulde, tidssvarende og i stand til at imødegå udfordringer, der kan ændre sig, efter at den pågældende aftale er blevet undertegnet.
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav (NEAFC-konventionen), da der indføres en ny kontrol- og håndhævelsesordning for at sikre bevarelsen og en afbalanceret udnyttelse af fiskeressourcer i regionen. Ordningen omfatter navnlig kontrol af fartøjer, som udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og kontrolforanstaltninger, der skal gennemføres af det land, i hvis havn fiskevarerne landes.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af fiskeriets betydning i Europa (både som en økonomisk aktivitet, der skaber job og velstand, og som levebrød) bør vi altid meget nøje overveje enhver regulering, der pålægger de europæiske fiskere nye og strengere forpligtelser.
Formålet med det foreliggende forslag er at opdatere EU-bestemmelserne til gennemførelse af den kontrol- og håndhævelsesordning, der er vedtaget af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC). Hovedformålet med disse bestemmelser er at fremme tredjepartsfartøjers overholdelse af konventionens bestemmelser, og de omfatter en ny ordning for havnestatskontrol, som lukker europæiske havne for landinger af frosne fisk, som ikke er kontrolleret og fundet lovlige.
Der indføres desuden nye foranstaltninger til kontrol af fartøjer, som udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Jeg mener, at disse foranstaltninger i sidste ende vil beskytte europæiske fiskere mod indførelsen af fisk på det europæiske marked, der ikke er i overensstemmelse med EU's regler, og det bør hilses velkommen.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette dokument, da jeg er enig i, at kontrol- og håndhævelsesordningen, der er vedtaget af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC), skal gennemføres i EU-retten. Blandt de nye bestemmelser vil jeg gerne fremhæve kontrollen af fartøjer, som udøver ulovligt og urapporteret fiskeri, samt den nye ordning for havnestatskontrol, som effektivt vil lukke europæiske havne for landinger og omladninger af frosne fisk, som ikke er kontrolleret og fundet lovlige af flagstaten for fiskerfartøjer, der fører en anden kontraherende parts flag. I 2007 og 2008 var Parlamentet ikke repræsenteret på de årlige møder i Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO). Jeg er derfor nødt til at sige, at Parlamentet i overensstemmelse med Lissabontraktaten bør være repræsenteret ved fremtidige drøftelser af internationale konventioner om dette spørgsmål.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den foreslåede kontrolordning omfatter bestemmelser til fremme af tredjepartsfartøjers overholdelse af bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne og sikrer således, at de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er vedtaget af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC), følges fuldt ud. Formålet er således at lukke hullerne i kontrolordningen, navnlig med hensyn til ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og vi støtter derfor ordningen.
Det påpeges i betænkningen, at de medlemsstater, hvis fiskerfartøjer har tilladelse til at fiske i det NEAFC-regulerede område, skal afsætte de fornødne inspektionsmidler og stille disse til rådighed for ordningen. Det er vigtigt at understrege, at kontrollen med fiskeriaktiviteterne stiller øgede krav til medlemsstaterne i dag, både inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik og de regionale fiskeriorganisationer.
Vi mener derfor, at det bør genovervejes, hvor mange økonomiske midler, der skal afsættes til kontrol, navnlig hvad angår maksimumssatserne for samfinansiering i forbindelse med reguleringen af de finansielle foranstaltninger under den fælles fiskeripolitik vedrørende medlemsstaternes erhvervelse, udvikling og/eller modernisering af kontroludstyr. Vi har derfor foreslået at forhøje den nuværende sats fra 50 % til 75 % under hensyntagen til den igangværende revision af denne forordning.
Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, som EU nu er kontraherende part i, trådte i kraft i 1982.
Formålet med konventionen er at sikre bevarelse og optimal udnyttelse af fiskeressourcerne i det nordøstatlantiske område med de deraf følgende bæredygtige miljømæssige og sociale fordele. Der kan indføres kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre gennemførelsen af denne konvention og de henstillinger, der er vedtaget af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC). Disse finder anvendelse på alle fiskerfartøjer, der anvendes til fiskeri efter fiskeressourcer som fastlagt i konventionen.
Formålet med forslaget er at opdatere EU-lovgivningen. I 2006 godkendte NEAFC en ny ordning, der skulle forbedre kontrollen og gennemførelsen af dens henstillinger. En anden ændring går ud på at indføre en ny ordning for havnestatskontrol, som lukker europæiske havne for landinger af frosne fisk, som ikke er kontrolleret og fundet lovlige af det fremmede fartøjs flagstat. Der indføres nye foranstaltninger til kontrol af fartøjer, som udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om forslaget til forordning om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, som EU er kontraherende part i, da jeg mener, at ordningen skal indføres i EU-retten. Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav vedtog i 2006 en ny ordning, som skulle forbedre kontrollen og håndhævelsen af dens henstillinger, og EU, herunder Europa-Parlamentet, bekræftede efterfølgende, at de støttede vedtagelsen af disse henstillinger fuldt ud. Der er navnlig stor opbakning bag de nye bestemmelser om indførelse af en ordning for havnestatskontrol, som vil lukke europæiske havne for landinger og omladninger af frosne fisk, som ikke er kontrolleret og fundet lovlige af myndighederne i den pågældende stat. Med disse henstillinger tilpasses den hidtil gældende ordning til de nuværende krav, og jeg mener derfor, at det er hensigtsmæssigt at indføre denne nye ordning i lovgivningen.
Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er af afgørende betydning, hvis vi skal sikre fiskeressourcernes bæredygtighed og en mere retfærdig og lige fordeling af velstand, hvilket er helt afgørende for fiskerisamfundenes overlevelse.
Kontrollen med alle fiskerfartøjer, der anvendes til eller er beregnet til fiskeri i de i konventionen fastlagte områder, samt gennemførelsesforanstaltningerne er meget vigtige i denne sammenhæng. Det understreges også i denne betænkning. Vi bør alle engagere os i og styrke denne indsats. Det bør være et prioriteret mål i den fælles fiskeripolitik at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.
Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder understreget, at de regionale fiskeriorganisationers gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri bør prioriteres meget højt. Ordføreren mener derfor, at den kontrol- og håndhævelsesordning, der er vedtaget af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC), omgående bør gennemføres i EU-retten. Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ("IUU-forordningen"), trådte i kraft den 1. januar 2010. Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EU-farvande har EU-fartøjer pligt til at have en fiskeritilladelse for at udøve fiskeri uden for EU-farvandene. Jeg stemte derfor for Frage-betænkningen, da jeg mener, at det er nødvendigt at kontrollere ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.
Alexander Mirsky (S&D) , skriftlig. – (LV) Samarbejdet vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav skal først og fremmest sikre rimelige kvoter for alle involverede parter. Det retsgrundlag, der indføres, og som finder anvendelse på alle parter, skal være logisk. Ingen må have eneret til at udnytte de atlantiske fiskeressourcer. Jeg stemte for i håbet om, at lovgivningen vil sikre lige muligheder og lige ansvar for alle overtrædelser af fiskekvoterne, og at der ikke er nogen, der favoriseres eller holdes uden for, hvilket ofte sker, når lovgivning udarbejdes med henblik på at fremme de store EU-landes interesser.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Stigende indkomster og forbedret infrastruktur fører også til et større forbrug af fisk i udviklingslandene. De årlige fangstmængder er allerede stigende og vil derfor fortsat stige. Undersøgelser har vist, at stigende fiskebestande i have og indre vandveje primært kan tilskrives akvakultur. Der anvendes stadig større flåder i et forsøg på at fange fisk fra stadig mindre bestande. Det er vigtigt at indføre en kontrol- og håndhævelsesordning med det formål at begrænse det nådesløse overfiskeri. Rapporter fra fiskere, der holdes fanget på åbent hav som tjenestefolk, og som skal slide og slæbe for ekstremt lave lønninger på slavelignende vilkår, er også bekymrende. Hvis vi ønsker, at vores efterkommere skal kende smagen af fisk, er kontrol helt afgørende. Det giver trods alt mening, at der i det mindste sker en delvis renationalisering af fiskeripolitikken, således at der kan anvendes en samlet tilgang til regionale problemer. Jeg stemte med dette for øje.
Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) I betænkningen henvises til konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, der trådte i kraft den 17. marts 1982. Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) blev oprettet for at sikre gennemførelsen af henstillingerne i konventionen.
Ordføreren understreger betydningen af at vedtage de nødvendige kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger, som finder anvendelse på alle fiskerfartøjer, der anvendes til eller er beregnet til fiskeri efter fiskeressourcer i de i konventionen fastlagte områder. De regionale fiskeriorganisationers gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri bør prioriteres meget højt. Det er derfor helt afgørende at ændre den af NEAFC vedtagne kontrol- og håndhævelsesordning, der bør gennemføres i EU-retten hurtigst muligt.
Ordføreren understreger ligeledes, at det er vigtigt at sikre, at EU-fartøjer har pligt til at have en fiskeritilladelse for at udøve fiskeri uden for EU-farvandene. Denne betænkning vil give os mulighed for at lukke de eksisterende huller i lovgivningen om EU-fiskerflåderne, hvilket vil styrke EU's troværdighed på dette område og bidrage til bekæmpelsen af ulovligt fiskeri.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav (NEAFC-konventionen), er af afgørende betydning i lyset af tilpasningen af EU-bestemmelserne om gennemførelse af kontrol- og håndhævelsesordningen vedtaget af NEAFC.
Som andre gange, hvor de regionale fiskeriorganisationers henstillinger er blevet gennemført i EU's fiskerilovgivning, er formålet også her at skærpe kontrollen med henblik på at bekæmpe ulovligt fiskeri, lukke eventuelle huller og forsvare det grundlæggende princip i den fælles fiskeripolitik om bæredygtigt fiskeri både i og uden for EU-farvande.
Efter min opfattelse sikrer den tekst, som vi er nået til enighed om og har stemt om i dag, Parlamentets beføjelser i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure, og den indeholder de nødvendige tilpasninger som følge af artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Af alle disse grunde stemte jeg for betænkningen.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, som EU er kontraherende part i, blev godkendt ved Rådets afgørelse 81/608/EØF og trådte i kraft den 17. marts 1982. Der kan vedtages kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre gennemførelsen af denne konvention og de henstillinger, der er vedtaget af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC), som finder anvendelse på alle fiskerfartøjer, der anvendes til eller er beregnet til fiskeri efter fiskeressourcer i de i konventionen fastlagte områder.
Formålet med det foreliggende forslag er at opdatere EU-bestemmelserne til gennemførelse af den kontrol- og håndhævelsesordning, der er vedtaget af NEAFC. For at kunne tage NEAFC's nye ordning i anvendelse indebærer det foreliggende forslag, at Rådets forordning (EF) nr. 2791/1999 af 16. december 1999, hvormed NEAFC's første ordning fra 1998 blev gennemført, ophæves.
Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg støtter denne betænkning, da der – selv om EU har begrænset eller rent faktisk forbudt fiskeri af forskellige fiskearter – er et stort antal fiskerfartøjer, der udøver ulovligt fiskeri, og som ikke kun fanger beskyttede fisk, men som ikke engang overholder EU-direktiverne om arbejdstagernes beskyttelse.
Vedtagelsen af denne betænkning betyder, at de nye henstillinger, der trådte i kraft mellem 2007 og 2010, gennemføres i lovgivningen, og denne gennemførelse er et vigtigt instrument både i bekæmpelsen af ulovligt fiskeri og for at undgå et juridisk tomrum for EU-fiskerflåderne. Et andet positivt aspekt er indførelsen af en ny kontrolordning, som vil lukke europæiske havne for landinger af frosne fisk af tvivlsom eller ulovlig oprindelse.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) I lyset af betydningen af denne konventions bidrag til samrådet, samarbejdet og en optimal udnyttelse og rationel forvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne i det nordvestlige Atlanterhav samt fremme af internationalt samarbejde for at forbedre den bæredygtige forvaltning af marine ressourcer på baggrund af videnskabelig forskning, er den foreliggende ændring af afgørende betydning, da der foretages en gennemgribende revision af konventionen med det formål at bringe den i overensstemmelse med andre regionale konventioner og internationale instrumenter og indarbejde moderne fiskeriforvaltningsbegreber. Jeg vil gerne fremhæve følgende positive foranstaltninger: strømlining af konventionens struktur, modernisering af budgetbidragsformlen for at afspejle brugerbetalingsprincippet i relation til de kontraherende parter, en ny definition af forpligtelser og en revision af beslutningstagningsprocessen og bilæggelse af tvister i denne forbindelse. Disse forbedringer er af afgørende betydning for udviklingen af den fremtidige fælles fiskeripolitik.
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for henstillingen om forslag til Rådets afgørelse om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringen af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav, da ændringen er et positivt bidrag til strømliningen af den interne struktur og den nye fordeling af beføjelser i Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav.
Jeg mener imidlertid, at Europa-Parlamentet i overensstemmelse med Lissabontraktaten bør være repræsenteret ved fremtidige drøftelser af internationale konventioner.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af fiskeriets betydning i Europa (både som en økonomisk aktivitet, der skaber job og velstand, og som levebrød) bør vi altid meget nøje overveje enhver regulering, der pålægger de europæiske fiskere nye og strengere forpligtelser. I dette tilfælde er der imidlertid tale om et forslag til ændring, der øger de fiskerimuligheder, som EU har i medfør af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav, der bør hilses velkommen. Jeg stemte derfor for henstillingen.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette dokument, da jeg er enig i, at kontrol- og håndhævelsesordningen for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav, skal gennemføres i EU-retten. Blandt de nye bestemmelser vil jeg gerne fremhæve kontrollen af fartøjer, som udøver ulovligt og urapporteret fiskeri, samt den nye ordning for havnestatskontrol, som effektivt vil lukke europæiske havne for landinger og omladninger af frosne fisk, som ikke er kontrolleret og fundet lovlige af flagstaten for fiskerfartøjer, der fører en anden kontraherende parts flag. I 2007 og 2008 var Parlamentet ikke repræsenteret på de årlige møder i Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO). Jeg er derfor nødt til at sige, at Parlamentet i overensstemmelse med Lissabontraktaten bør være repræsenteret ved fremtidige drøftelser af internationale konventioner om dette spørgsmål.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Hovedformålet med Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) er at bidrage til bæredygtig forvaltning og bevarelsen af fiskeressourcerne i NAFO-konventionsområdet gennem mellemstatsligt samarbejde.
Vi støtter og glæder os over princippet om internationalt samarbejde på dette område på baggrund af solide videnskabelige forskningsprincipper. Vi mener således, at vi bør støtte de vedtagne ændringer af konventionen i 2007 og 2008 i overensstemmelse med disse mål med det formål at bringe konventionen i overensstemmelse med andre regionale konventioner og internationale instrumenter og indarbejde moderne fiskeriforvaltningsbegreber.
Vi er imidlertid nødt til at påpege, at det er beklageligt, at Parlamentet først er blevet hørt så sent. Kommissionens forslag til gennemførelse af reglerne i fællesskabsretten er dateret den 8. marts 2010, og der gik således mere end to år, før forslaget blev udarbejdet og forelagt Parlamentet.
En mere rettidig inddragelse og deltagelse kan fremover være afgørende og skal ideelt set ske sideløbende med forhandlingsprocesserne.
Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav blev underskrevet den 24. oktober 1978 i Ottawa og trådte i kraft den 1. januar 1979.
Hovedformålet med Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) har efterfølgende været gennem samråd og samarbejde at sikre til optimal udnyttelse af fiskeressourcerne i konventionsområdet, at bevare og forvalte disse ressourcer korrekt og at fremme nye principper for internationalt samarbejde for at forbedre den bæredygtige forvaltning af ressourcerne i det åbne hav.
Konventionens kontraherende parter vedtog ændringen af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav på de årlige møder i NAFO i 2007 og 2008. Med ændringen foretages en gennemgribende revision af konventionen med det formål at bringe den i bedre overensstemmelse med andre regionale konventioner og internationale instrumenter og indarbejde moderne fiskeriforvaltningsbegreber. Denne ændring øger således i væsentlig grad organisationsstrukturens effektivitet.
Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav blev underskrevet den 24. oktober 1978 i Ottawa og trådte i kraft den 1. januar 1979, efter at syv underskrivere havde deponeret ratifikations-, accept- og godkendelsesinstrumenterne hos den canadiske regering. Hovedformålet med Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) er gennem samråd og samarbejde at bidrage til optimal udnyttelse og rationel forvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne i NAFO-konventionsområdet samt at remme principper for internationalt samarbejde for at forbedre den bæredygtige forvaltning af ressourcerne i det åbne hav på baggrund af videnskabelige forskningsprincipper. Konventionens kontraherende parter vedtog ændringen af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav på de årlige møder i NAFO i 2007 (den engelske sprogudgave) og i 2008 (den franske sprogudgave). Med ændringen foretages en gennemgribende revision af konventionen med det primære formål at bringe den i bedre overensstemmelse med andre regionale konventioner og internationale instrumenter og indarbejde moderne fiskeriforvaltningsbegreber.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Vi drøftede allerede optimal udnyttelse og rationel forvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne for over 30 år siden. Nu skal bestemmelserne for Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) ændres, ikke kun for at bringe konventionen i bedre overensstemmelse med andre regionale konventioner og internationale instrumenter, men også for at bringe den i overensstemmelse med den aktuelle viden, f.eks. fiskeriforvaltningsbegreberne. Fiskekvoter og forvaltning af bestandene er af afgørende betydning, hvis vi skal forhindre et fuldstændigt overfiskeri af de indre vandveje og havene. Vi skal imidlertid i denne forbindelse også sikre, at organisationer som NAFO har en strømlinet struktur og er godt organiseret med henblik på at sikre deres handlekraft. Det er også nødvendigt at sikre, at omkostningerne ikke bliver for store. Det giver trods alt mening, at der i det mindste sker en delvis renationalisering af fiskeripolitikken, således at der kan anvendes en samlet tilgang til regionale problemer. Jeg stemte med dette for øje.
Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Formålet med forslaget er at opdatere EU-lovgivningen til gennemførelse af den kontrol- og håndhævelsesordning, der er vedtaget af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav. NAFO har vedtaget en ny ordning, der skal forbedre kontrollen og håndhævelsen af dens henstillinger vedrørende fiskeri, herunder navnlig tilskynde fartøjer fra en ikkekontraherende part til at overholde reglerne. Der indføres desuden en ny ordning for havnestatskontrol, som effektivt vil lukke europæiske havne for landinger og omladninger af frosne fisk, som ikke er kontrolleret og fundet lovlige af det fremmede fartøjs flagstat.
Der indføres nye foranstaltninger til kontrol af fartøjer, der udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Jeg stemte først og fremmest for med henblik på at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.
Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Wałęsa-betænkningen vedrører ændringen af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav, der blev underskrevet den 24. oktober 1978 i Ottawa og trådte i kraft den 1. januar 1979. NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav) har til opgave at sikre en rationel forvaltning og optimal udnyttelse og bevarelse af fiskeressourcerne gennem samråd og samarbejde. Hovedformålet med denne organisation er at fremme det internationale samarbejde for at forbedre den bæredygtige forvaltning af ressourcerne i det åbne hav på baggrund af grundlæggende videnskabelige forskningsprincipper. Ordføreren foreslår en række positive ændringer af konventionen, der vil bringe de nuværende bestemmelser bedre i overensstemmelse med internationale og regionale instrumenter.
Ændringsforslagene omfatter modernisering af NAFO's struktur (sammenlægning af det almindelige råd og fiskerikommissionen i et organ), ændring af budgetbidragsformlen, indførelse af klare retningslinjer for de kontraherende NAFO-parters rettigheder og forpligtelser, ændring af beslutningstagningsprocessen og indførelse af en ny tvistbilæggelsesprocedure med henblik på en effektiv bilæggelse af tvister, hvilket er i EU's interesse.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) I Wałęsa-betænkningen foreslås en række ændringer af konventionen fra 1978 for Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO), der styrker samarbejdet og forvaltningen af fiskeressourcerne i det nordvestlige Atlanterhav. Jeg stemte for ændringen af konventionen, da videnskabelig forskning forbedrer det internationale samarbejde om udnyttelsen af marine ressourcer i dette område. Godkendelsen af ændringen er ligeledes et tegn på Parlamentets nye rolle efter Lissabontraktatens ikrafttræden, fordi det understreges, at det er nødvendigt at fremskynde procedurerne for godkendelse og opdatering af konventioner.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Hovedformålet med Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) er at sikre en rationel forvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne i NAFO-konventionsområdet. EU er en af konventionens kontraherende parter i denne regionale fiskeriorganisation og vedtog sammen med de øvrige kontraherende parter ændringen af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav på det årlige møde i NAFO i 2007. Formålet med denne ændring er at forenkle og modernisere denne organisations strukturer og at tilpasse den til fiskeriet i dag gennem indførelse af nye definitioner af de kontraherende parters, dvs. flagstaters og havnestaters, forpligtelser og klare retningslinjer for de kontraherende NAFO-parters rettigheder og forpligtelser.
Under hensyntagen til EU's interesser, navnlig EU's fiskemuligheder i medfør af konventionen, mener jeg, at det er af afgørende betydning at godkende denne ændring. Det eneste kritikpunkt er, at den kommer for sent.
I lighed med ordføreren beklager jeg, at Kommissionen først forelagde forslaget mere end to år efter ændringens vedtagelse på et af NAFO's årlige møder i 2007.
Denne betænkning fortjener min støtte.
Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne ønske hr. Wałęsa tillykke med hans fremragende betænkning og minde om og understrege det faktum, at Lissabontraktaten trådte i kraft i december 2009. I betragtning af de nye beføjelser, Fiskeriudvalget har fået, bør Europa-Parlamentet være behørigt repræsenteret ved kommende forhandlinger om fremtidige internationale konventioner.
I 2007 og 2008 var Parlamentet ikke repræsenteret på de årlige møder i Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav. Parlamentet har vedtaget en henstilling inden for sine beføjelser, men vil samtidig minde Rådet og Kommissionen om de nye procedurekrav og nødvendigheden af at respektere Europa-Parlamentets nye beføjelser.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav blev underskrevet den 24. oktober 1978 i Ottawa og trådte i kraft den 1. januar 1979, efter at syv underskrivere havde deponeret ratifikations-, accept- og godkendelsesinstrumenterne hos den canadiske regering. Hovedformålet med NAFO er gennem samråd og samarbejde at bidrage til optimal udnyttelse og rationel forvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne i NAFO-konventionsområdet samt at fremme principper for internationalt samarbejde for at forbedre den bæredygtige forvaltning af ressourcerne i det åbne hav på baggrund af videnskabelige forskningsprincipper.
Konventionens kontraherende parter vedtog "Ændringen af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav" (i det følgende benævnt "ændringen") på de årlige møder i NAFO i 2007 (den engelske sprogudgave) og i 2008 (den franske sprogudgave). Med ændringen foretages en gennemgribende revision af konventionen med det primære formål at bringe den i bedre overensstemmelse med andre regionale konventioner og internationale instrumenter og indarbejde moderne fiskeriforvaltningsbegreber.
Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg støtter henstillingen om en gennemgribende revision af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav, idet den indarbejder moderne fiskeriforvaltningsbegreber. Ændringen omfatter strømliningsforanstaltninger samt klare definitioner af de kontraherende parters, flagstaters og havnestaters ansvarsområder.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Virksomhederne bør ikke have mulighed for at ændre faste job til atypisk beskæftigelse, der skaber manglende jobsikkerhed. Denne situation er navnlig alvorlig i betragtning af, at et stigende antal kvinder udfører sort arbejde, og at mange kvinder ikke har andet valg end at acceptere usikre ansættelsesforhold. På trods heraf er kvinder rent statistisk underrepræsenteret inden for usikre ansættelsesforhold, da der f.eks. ikke tages højde for lønnet husligt arbejde og pleje. Lovrammen bør tilpasses de aktuelle forhold, der kan føre til usikre arbejdsvilkår, navnlig ufrivilligt deltidsarbejde, og den kendsgerning, at virksomhederne ikke oplyser om de dårlige grundlæggende arbejdsvilkår, dvs. helt manglende jobsikkerhed, lave lønninger, manglende social beskyttelse og karrieremuligheder eller endog manglende kollektiv arbejdstagerrepræsentation. Der skal sættes ind med grund- og efteruddannelse og bedre information om rettigheder og gennemføres en egentlig undersøgelse af kvinders arbejds- og familieliv med henblik på at rette op på disse forhold, idet det kan være vildledende at betragte kvinders indkomst som en sekundær indkomst, idet det ofte er familiens eneste indkomst.
Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Et af målene i Europa 2020-strategien er at forøge beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-årige til 75 % og at reducere antallet af personer, som risikerer et liv i fattigdom. For at nå dette mål bør der gribes ind over for alle former for usikre ansættelsesforhold, herunder ikkeskriftlige ansættelseskontrakter, kontrakter på mindre end 10 arbejdstimer om ugen og korte tidsbegrænsede kontrakter, for ikke at nævne job, hvor der ses bort fra mindstekravene til sundhed og sikkerhed, og hvor der således er en høj ulykkesfrekvens og større risiko for eksponering for sygdomme og forskellige farer.
Disse former for kontrakter og alle de dermed forbundne risici er ofte rettet mod kvinder, der straffes på grund af deres køn, deres alder, eller fordi de har en familie eller er immigranter. EU bør gribe ind gennem lovgivningsforanstaltninger for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder og for at mindske kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør øge kontrollen for at mindske misbruget af kvinder, bekæmpe sort arbejde og indføre afskrækkende foranstaltninger over for arbejdsgiverne.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg glæder mig over, at Europa-Parlamentet tog initiativ til denne vigtige betænkning om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold. Det er hovedsagligt kvinder, der arbejder under usikre ansættelsesforhold, og de er ofte end ikke omfattet af bindende sociale minimumsstandarder for arbejdstagere. Kvinder tager ofte dårligt betalte job, hvor de kan forene arbejds- og familielivet, og de er således tvunget til at give afkald på sociale garantier og acceptere dårlige arbejdsforhold. Social beskyttelse er en væsentlig del af flexicurity. Det er derfor meget vigtigt at anmode medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter om at samordne deres lovgivning og overenskomstregler om arbejdsforhold, hvis disse problemer skal løses. Medlemsstaterne skal reducere kvinders dobbeltbelastning, som er en af årsagerne til, at kvinder er overrepræsenteret i usikre ansættelsesforhold. Det er meget vigtigt at give alle arbejdstagere lige adgang til sociale tjenester og fordele, herunder såvel barselsorlov, sundhedspleje og pensionsordninger som uddannelse og videreuddannelse, uanset deres ansættelsesforhold.
Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske ordføreren, der har gjort opmærksom på et beskæftigelsesaspekt, der stadig skaber meget store kønsforskelle. Den økonomiske og finansielle krise har uden tvivl forværret forholdene for arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold, herunder navnlig kvinder, der er hårdest ramt af usikre ansættelsesforhold. Det bekræftes af nye tal, der viser, at deltidsarbejde udelukkende udføres af kvinder i 55 % af virksomhederne. Tallene viser også, at 31,5 % af de kvindelige ansatte udfører deltidsarbejde sammenlignet med kun 8,3 % af de mandlige ansatte, og usikre ansættelsesforhold medfører flere skader og en større risiko for sygdomme og eksponering for farer. EU kan kort sagt ikke fortsat ignorere denne ulighed.
Jeg stemte for betænkningen, da jeg er enig i, at det er nødvendigt at bekæmpe dette problem og at anmode medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter om i vid udstrækning at samordne deres lovgivning og overenskomstregler. Jeg håber også, at Kommissionen og medlemsstaterne vil øge deres overvågning af overholdelsen af mindstekravene til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Der skal stadig gøres meget, før vi kan garantere kvinder lige adgang til arbejdsmarkedet.
Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) I EU dækker et rent beskrivende udtryk som "kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold" stadig over to meget alvorlige former for forskelsbehandling. Den første vedrører spørgsmålet om kvinders arbejde, der er blevet anskuet ud fra en moderne og holdbar synsvinkel i et andet dokument under denne mødeperiode. Den anden vedrører det todelte arbejdsmarked i mange medlemsstater, hvor nogle arbejdstagere er omfattet af rettigheder og beskyttelse, mens andre er underlagt omstændigheder, de ofte ikke har nogen indflydelse på. Hvis vi ser objektivt på tallene, bliver det mere og mere åbenlyst, at ordnede ansættelsesforhold fremover også vil indebære en accept af større risici, end det hidtil har været tilfældet. Denne udvikling skal imidlertid styres for at undgå spekulation i kontraktvilkår til skade for de svageste arbejdstagere, navnlig arbejdstagere i en vanskelig situation. EU-institutionerne har pligt til at forebygge forskelsbehandling og sikre, at alle har mulighed for frit at forfølge deres egne beskæftigelsesmæssige mål i overensstemmelse med deres færdigheder, evner og ønsker. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege, at yderligere forskning vedrørende kvinder i usikre ansættelsesforhold vil være et nyttigt grundlag for planlægning af tiltag, der skal fjerne hindringer, uden at der gribes for voldsomt ind.
Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for bekæmpelse af usikre arbejdsforhold, der er blevet et stigende problem under den økonomiske krise. Det vil medvirke til at sikre en mere effektiv bekæmpelse af den manglende jobsikkerhed, de lave lønninger, ofte i form af sort arbejde, manglende social beskyttelse for løstansatte samt et arbejdsmiljø uden mindstekrav til sikkerhed og sundhed, hvor arbejdstagerne ikke beskyttes mod ulykker.
Disse foranstaltninger vil samtidig sikre en mere effektiv bekæmpelse af forskelsbehandling mellem mænd og kvinder, der et udbredt fænomen inden for usikre ansættelsesforhold, hvor navnlig kvinder er ofre for disse umenneskelige arbejdsforhold.
Grov behandling af personer beskæftiget som hushjælp, primært kvinder, løndiskrimination af kvinder og udnyttelse af indvandrerkvinder, der hverken er klar over eller i stand til at forsvare deres rettigheder, er blot nogle af de mange grunde til at stemme for disse foranstaltninger til imødegåelse af en skandaløs socioøkonomisk situation.
Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at medlemsstaterne skal føre kampagne, således at de kan tilbyde kvinder job og give dem mulighed for at tilslutte sig en fagforening med henblik på beskyttelse af deres rettigheder som f.eks. anstændig løn, barselsorlov, rimelige og regelmæssige arbejdstider og et arbejdsklima uden forskelsbehandling. Jeg mener, at medlemsstaterne skal gøre det strafbart at lægge hindringer i vejen for medlemskab af fagforeninger og tilbyde lettilgængelig rådgivning til kvinder, som ikke kan få støtte fra noget samarbejdsudvalg, f.eks. ansatte i private husholdninger og i landbruget.
Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, hvori det understreges, at usikre ansættelsesforhold i uforholdsmæssig grad berører kvindelige arbejdstagere. Det er et yderligere bevis på, at reglerne for barselsorlov for kvinder og mænd skal ændres, således at kvinder og mænd får mulighed for at skabe balance mellem arbejds- og familiemæssige forpligtelser. Usikre ansættelsesforhold omfatter atypiske ansættelsesforhold, der primært er kendetegnet ved lille eller ingen jobsikkerhed, lav løn, manglende ret til social beskyttelse, ingen beskyttelse mod forskelsbehandling og et arbejdsmiljø uden mindstekrav til sikkerhed og sundhed. Ifølge de seneste foreliggende tal udfører 31,5 % af de kvindelige ansatte deltidsarbejde sammenlignet med kun 8,3 % af de mandlige ansatte Usikre ansættelsesforhold giver ikke kun anledning til store lønforskelle mellem kvinder og mænd, men de er også en hindring for karrieremuligheder, der fører til bedre job og faglig udvikling, og mange arbejdstagere sidder fast i lavtlønnede, usikre job. Kvinder fra mindre udviklede lande rejser ofte til EU og arbejder i lavt kvalificerede job, hvor der endog kan være tale om illegal beskæftigelse. Usikre ansættelsesforhold rammer de svageste grupper i samfundet og fratager mennesker værdighed i arbejdet og muligheden for at skabe en anstændig tilværelse for dem selv og deres familier.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Usikre ansættelsesforhold er ikke et kønsspørgsmål, selv om kvinder navnlig kan være berørt heraf, og det er udtryk for en forenklet tankegang at reducere det til et kønsspørgsmål.
Som jeg har understreget ved flere lejligheder, har ufleksible arbejdsretlige modeller ofte slået fejl. Hvis vi f.eks. ser på USA, står det klart, at fleksibilitet ikke er ensbetydende med usikkerhed, men snarere med et dynamisk jobmarked. Mere fleksibilitet betyder ikke mere usikre ansættelsesforhold, langtfra faktisk.
Når krisen er ovre, kommer vi til at erkende, at de modeller, som vi har brugt tidligere, har slået fejl, og at hvis vi virkelig ønsker at skabe arbejdspladser, er arbejdsmarkedet nødt til at betragte atypiske ansættelseskontrakter, uanset om der er tale om deltidsarbejde, midlertidigt arbejde, skifteholdsarbejde, hjemmearbejde eller telearbejde, som normale arbejdsformer, og sikkerheden vil ikke gå tabt på grund af dynamikken og fleksibiliteten. Jeg mener, at navnlig kvinder således kan drage fordel af mere fleksible systemer, hvor foreningen af deres arbejds- og familieliv eller moderskab ikke er forbundet med så store omkostninger som under mere traditionelle arbejdsformer.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den nuværende økonomiske og finansielle krise har forværret problemet med fattige kvindelige arbejdstagere, der ofte står i en særlig sårbar situation rent arbejdsmæssigt, idet de skal kæmpe for at forene arbejdet med familiemæssige forpligtelser. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at dette problem skal løses, og at medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter skal opfordres til at udvikle nye og effektive strategier til bekæmpelse af jobusikkerhed under hensyntagen til princippet om ligestilling mellem kønnene. Jeg vil gerne fremhæve ordførerens indtrængende opfordring til Kommissionen om at forelægge et forslag om anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte for denne initiativbetænkning, hvori ordføreren understreger kønsaspektet i usikre ansættelsesforhold, fordømmer forskellige forhold og stiller krav om en række foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder. Det er generelt en positiv betænkning, men den indeholder en række selvmodsigelser og udtalelser, som vi ikke er enige i.
De mest positive forslag i betænkningen er følgende:
Kommissionen opfordres til at støtte medlemsstaterne i udarbejdelsen af en kampagne med det formål skridt for skridt at flytte kvindelige arbejdstagere fra usikre ansættelsesforhold til ordnede forhold.
Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at udvikle strategier for usikre ansættelsesforhold med fokus på værdige og grønne job og princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder.
Rådet og Kommissionen opfordres til at fastlægge de karakteristiske kendetegn ved usikre ansættelsesforhold i retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og i den nye strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder.
Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Dagen efter den internationale dag for udryddelse af fattigdom og social udstødelse stemte jeg beslutsomt for denne betænkning om arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold. Kendsgerningen er, at på trods af den positive udvikling med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder er kvinder stadig mere sårbare end mænd i beskæftigelsesmæssig henseende. Kvinder arbejder hyppigere under usikre ansættelsesforhold end mænd. Der er stadig en lang række forskelle mellem mænd og kvinder med hensyn til jobmuligheder, kvaliteten i arbejdet, indkomst og aflønning.
Det er derfor af afgørende betydning, at Kommissionen gør en aktiv indsats for at fremme lige muligheder mellem mænd og kvinder inden for rammerne af beskæftigelsespolitikken ved at udarbejde en fremtidig strategi for ligebehandling af mænd og kvinder, ved skridt for skridt at flytte arbejdstagere fra usikre ansættelsesforhold til ordnede forhold og ved at støtte nationale initiativer på dette område.
Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Kvinders arbejdsliv og karriereforløb begrænses ofte af en fastlåst opfattelse, hvor kvinder anses for at være svagere, mindre modstandsdygtige over for stress og tilbøjelige til at blive gravide hvornår som helst, og som derfor tager sygeorlov eller andre former for orlov hyppigere end mænd. Det gør det vanskeligere for kvinder at finde arbejde, og kvinder, der arbejder, får en lavere løn end mænd i samme job. Den økonomiske krise har forværret disse problemer og vist, i hvilket omfang kvinder udnyttes på arbejdsmarkedet. Korttids- og deltidskontrakter med ulønnet overarbejde er blot nogle eksempler på en efter min mening uacceptabel praksis.
Det er derfor meget vigtigt at gøre opmærksom på, at arbejdsretten skal finde anvendelse på alle arbejdstagere på lige vilkår. Vi bør forhindre, at den vanskelige situation, som folk står i, udnyttes til at tvinge dem til at arbejde under kummerlige og sundhedsskadelige forhold – navnlig kvinder, der også er nødt til at kæmpe imod fastlåste kønsrollemønstre.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Thomsen-betænkningen, da jeg mener, at det nu er nødvendigt at ændre lovgivningen om arbejdsforholdene for kvinder i usikre ansættelsesforhold. I de fleste lande har arbejdsvilkårene ændret sig inden for de seneste år, og langt flere kvinder arbejder i dag under usikre ansættelsesforhold. Disse kvinder oplyses ofte ikke om deres rettigheder og udsættes i højere grad for risikoen for at blive udelukket fra retlig beskyttelse og blive uretmæssigt afskediget uden klagemulighed. Der skal ganske rigtigt rettes op på denne situation i overensstemmelse med princippet om lige værdighed for alle arbejdstagere. Mænd og kvinder skal derfor sikres lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse. Det gælder især for kvinder, der skal have større beskyttelse i forbindelse med graviditet og amning og på det ofte kritiske tidspunkt, hvor de vender tilbage til arbejdsmarkedet.
Jean-Marie Le Pen (NI), skriftlig. – (FR) Det socialdemokratiske medlem Britta Thomsen har haft til hensigt at udarbejde en progressiv betænkning på vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, der sikrer sociale fremskridt. Som alle betænkninger af denne art er den imidlertid fyldt med temmelig vage, generelle og reelt uacceptable forslag med rødder i en stærkt venstreorienteret, økologisk og indvandrervenlig ideologi.
Det er f.eks. ikke muligt at mene, at vi bør understøtte indvandrerkvinders integration, navnlig når det rent faktisk ikke præciseres, om der er tale om lovlige eller ulovlige indvandrere. Hvis det er rigtigt, at disse kvinder, eller disse mænd, er de første ofre for globaliseringen og det ultraliberale neoslaveri, kan vi forhindre dem i at falde i alle mulige former for skrækkelige fælder (dårlig behandling, vold og seksuelle overgreb) ved at give dem mulighed for at forblive i deres oprindelsesland helt fra starten.
Indvandringspolitikken skal derfor ændres helt, således at mennesker, der føler sig fristet til at gå i økonomisk eksil, har mulighed for at blive i hjemlandet, ved at omdefinere den restriktive internationale bistand, således at disse lande bliver politisk og økonomisk stabile.
Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Usikre ansættelsesforhold påvirker ikke kun arbejdsvilkårene og arbejdsrelationerne, men også arbejdstagernes livskvalitet og stabilitet. Der er flere kvinder end mænd i usikre ansættelsesforhold i Europa, hvilket øger kønsskævhederne på arbejdspladsen, navnlig med hensyn til sociale rettigheder og lønninger. Situationen er endnu alvorligere med hensyn til husligt arbejde og arbejde udført af kvindelige vandrende arbejdstagere.
Arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold var de første til at blive afskediget under krisen. Som følge af afmatningen og det faldende antal kontraktansættelser er usikre ansættelsesordninger ved at blive et stadig mere udbredt fænomen. Denne udvikles skal vendes. Det er nødvendigt at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder og sociale rettigheder på arbejdspladsen. Bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold og kvinders dobbeltbelastning bør være EU's mest presserende mål, og jeg støtter derfor denne betænkning, da den er et skridt i denne retning.
Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for Thomsen-betænkningen om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold, da jeg er bekymret over, at kvinder er særlig hårdt ramt af følgerne af den økonomiske krise. Krisen har haft en større indvirkning på arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold, der i vid udstrækning er kvinder. Jeg støtter dette beslutningsforslag, da vi er nødt til at træffe yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Der er i dag en alt for stor andel af kvinder i usikre ansættelsesforhold, og de er ofte nødt til at kombinere disse job med huslige pligter. Jeg støtter beslutningsforslaget, fordi jeg lægger stor vægt på at få ændret den nuværende uretfærdige situation. Kvinder har færre jobmuligheder, de fleste kvinder arbejder under mere usikre ansættelsesforhold, og de tjener fortsat mindre end mænd for samme arbejde. Af alle disse grunde stemte jeg for dette beslutningsforslag, hvori det bl.a. understreges, at det er nødvendigt at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder og mindske kønsopdelingen på arbejdsmarkedet, og hvori medlemsstaterne opfordres til at bekæmpe sort arbejde ved at ændre det til lovlig beskæftigelse.
Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold, da jeg ikke kan acceptere, at der i det 21. århundrede stadig er store forskelle i EU med hensyn til beskæftigelsesmuligheder, arbejdskvalitet, indkomst samt lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi. Overrepræsentationen af kvinder i usikre arbejdsforhold er desværre en afgørende faktor, der bidrager til den kønsbestemte lønforskel, og jeg er enig i, at en forbedring af kvinders jobkvalitet vil mindske den kønsbestemte lønforskel.
Jeg mener også, at alle arbejdstagere, herunder kvinder, der arbejder under usikre ansættelsesforhold, bør have ret til uddannelse og faglig uddannelse, og at piger og unge kvinder skal have lettere adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og studier af høj kvalitet. Endelig er det afgørende, at Kommissionen fortsat støtter medlemsstaterne i udarbejdelsen af en kampagne med det formål skridt for skridt at flytte kvindelige arbejdstagere fra usikre ansættelsesforhold til ordnede forhold.
Alexander Mirsky (S&D) , skriftlig. – (LV) Lønforskellene mellem mænd og kvinder kommer desværre navnlig til udtryk i en krisesituation. Vi er nødt til at udvide diskussionen betydeligt og herefter udarbejde konkrete forslag til regulering af arbejdsforholdene for erhvervsaktive kvinder. Vi skal desuden indføre sociale garantier, navnlig for enlige mødre, handicappede kvinder og kvinder i sværindustrien. Samfundet skal således sende et stærkt signal til arbejdsgiverne om, at det er uacceptabelt at drage fordel af mulighederne for at reducere lønnen eller arbejdstiden på grund af køn. Der bør oprettes en særskilt EU-fond, som skal støtte enlige mødre, der mister deres job eller levebrød. Fru Thomsens initiativ er i denne forbindelse meget aktuelt. Jeg støtter fuldt ud denne betænkning som udgangspunkt for en ny tilgang til løsning af kvinders beskæftigelsesproblemer.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Disse ansættelsesformer er navnlig et problem for kvinder, da uforeneligheden mellem en karriere og familien tvinger mange kvinder ind i usikre ansættelsesforhold og uundgåeligt fører til fattigdom senere i livet. Vi må i denne forbindelse ikke se bort fra, at mænd også er berørt af disse former for arbejde, og at der også, selv med fuldtidsarbejde, kan være en risiko for fattigdom. Formålet med de lokale sociale systemer og sociale foranstaltninger er imidlertid at hjælpe den hårdtarbejdende lokalbefolkning, såfremt der er behov herfor. Der er alt for stor fokus på indvandrerkvinder i betænkningen, der tilsyneladende ofte arbejder på deltid, og det påpeges indirekte, at deres ophold skal understøttes. Kvinder er helt sikkert i særlig grad berørt af menneskehandleres falske løfter, problemerne i forbindelse med globaliseringen og – i tilfælde af ulovlig indrejse – nye former for slavearbejde i virksomheder. Det er ikke en løsning at blive ved med at understøtte importeret fattigdom. Det forværrer kun de sociale problemer og kan bringe den sociale fred permanent i fare. Det er forkert at fremme denne udvikling. Det er i sidste ende kun lokalt, med andre ord i oprindelseslandene, at der kan ske ændringer. Denne understøttelse ad bagdøren bør på det kraftigste forkastes.
Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Virksomhederne har reageret på den nuværende økonomiske og finansielle krise ved at skære ned på midlertidige ansættelser som f.eks. tidsbegrænsede ansættelser og har ansat personale eller arbejdstagere på andre former for tidsbegrænsede kontrakter.
Jeg ville have støttet beslutningen, hvis arbejdsgiverne ikke var blevet opfordret til at træffe særlige foranstaltninger for at integrere kvindelige vandrende arbejdstagere. Det er efter min mening en forskelsbehandling af vores egne kvindelige arbejdstagere. Derfor stemte jeg imod betænkningen.
Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Ordføreren definerer begrebet "usikre ansættelsesforhold" som ansættelsesformer med lav jobsikkerhed, lav løn, manglende social beskyttelse og beskæftigelsesrelaterede fordele, manglende beskyttelse mod forskelsbehandling, begrænsede udsigter til forfremmelse på arbejdsmarkedet og manglende kollektiv repræsentation eller et arbejdsmiljø, som ikke opfylder mindstekravene for sundhed og sikkerhed.
Som følge af den økonomiske og finansielle krise er usikre ansættelsesforhold blevet et endnu mere synligt og presserende problem. Virksomhederne har skåret ned på antallet af midlertidige ansættelser, og det frygtes, at de arbejdspladser, der er gået tabt, ikke vil blive genskabt. Kvinder er desværre hårdest ramt af denne situation, og problemet er mest synligt i servicebranchen (hoteller, catering, uddannelse, sundhed og socialt arbejde) og landbruget. Kvindelige arbejdstagere i disse sektorer er ikke ansat på fuld tid, og deres lønninger og pensioner er således lavere, og de modtager ikke så stor social støtte og har ingen karrieremuligheder. Den nyeste forskning viser, at kvinder har vanskeligere ved at finde beskæftigelse end mænd.
Der er desuden stadig en enorm kønsbestemt lønforskel (den kønsbestemte lønforskel ligger på omkring 18 %, og kvinder tjener en femtedel mindre i timen end mænd). I lyset af ovennævnte problemer stemte jeg for betænkningen, hvori der foreslås en løsning på dette vanskelige beskæftigelsespolitiske problem.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Thomsen-betænkningen. I en økonomisk nedgangsperiode som den, vi oplever i øjeblikket, betaler visse grupper altid den højeste pris. Arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold har rent faktisk ikke de garantier, som andre arbejdstagere nyder godt af under denne krise. Kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold er desuden i en endnu værre situation. Kvinder er hårdt ramt af problemet med usikre ansættelsesforhold, navnlig i servicebranchen og i landbruget, og det er af forskellige årsager tvingende nødvendigt at træffe effektive foranstaltninger for at ændre denne situation. Beskæftigelses- og lønkløften mellem mænd og kvinder er stadig alt for stor til, at vi kan påstå, at vi har opnået ligestilling, og derfor vil en række effektive foranstaltninger som f.eks. barselsorlov, sundhedspleje og pensionsordninger effektivt kunne standse udbredelsen af usikre ansættelsesforhold. Hvis vi skal slå bro over beskæftigelseskløften, må udgangspunktet uden tvivl være uddannelse og efteruddannelse af unge kvinder. Endelig er der behov for dybtgående forskning i årsagerne til lave kvalifikationer og omkostningerne.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Usikre ansættelsesforhold er en vigtig medvirkende årsag til den sociale ustabilitet, der forværres betydeligt i øjeblikket, med stadig stigende høje arbejdsløshedstal i en række lande, herunder i mit hjemland, Portugal.
Kvindelige manuelle arbejdstagere rammes traditionelt set først og hårdest af alle former for jobusikkerhed i form af lavere lønninger, selv for samme arbejde, højere arbejdsløshed og større jobusikkerhed som følge af velkendte sociale faktorer, men navnlig også på grund af moderskab.
Denne situation forværrer ikke kun den i forvejen voldsomme forskelsbehandling, som kvinder altid har været udsat for, idet kvinders økonomiske uafhængighed og personlige selvstændighed indskrænkes, når de ikke har lige adgang til arbejdsmarkedet.
Bekæmpelse af jobusikkerhed, navnlig for kvinder, er i denne forbindelse et meget konstruktivt bidrag til social stabilitet og ligestilling mellem mænd og kvinder, en af EU's grundlæggende værdier.
Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Den nuværende økonomiske og finansielle krise har øget antallet af usikre job, der især udføres af kvinder. De faste job, der er gået tabt under den økonomiske afmatning, vil helt sikkert ikke blive genskabt, men vil blive afløst af atypiske og meget atypiske ansættelsesordninger. Dette vil resultere i en drastisk forværring af arbejdsforholdene. I EU har 31,5 % af de kvindelige ansatte deltidsarbejde (30 timer eller mindre pr. uge) sammenlignet med kun 8,3 % af de mandlige ansatte.
Jeg mener, at bæredygtige pensionsordninger, lånefaciliteter til selvhjælpsprojekter samt programmer til skabelse af arbejdspladser og alternative indtægtskilder kan forbedre forholdene for kvinder i usikre ansættelsesforhold.
Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle bæredygtige strategier for usikre ansættelsesforhold med fokus på værdige og grønne job og princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder. Jeg opfordrer indtrængende alle medlemsstaterne til at indføre klare foranstaltninger med henblik på at reducere den kønsbestemte lønforskel med 10 % inden 2020, herunder også forskellen i pensionen, med henblik på at forbedre levestandarden, bekæmpe fattigdom og øge den økonomiske vækst.
Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne ønske fru Thomsen tillykke med hendes fremragende arbejde. Kvinder har alt for ofte accepteret helt uanstændige arbejdsforhold. Vi bør derfor holde nøje øje med situationen for kvindelige arbejdstagere, navnlig gravide og ammende kvinder. Kvinder, der vender tilbage til arbejdet efter barselsorloven, skal have garanti for, at de kan arbejde aktivt på at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Medlemsstaterne opfordres også til at have fokus på arbejdsgivere, der udsætter kvindelige arbejdstagere for skadelig behandling. De ansvarlige skal retsforfølges hurtigst muligt. Der skal desuden udarbejdes en ny europæisk beskæftigelsesstrategi, således at kvinder i usikre ansættelsesforhold kan blive omfattet af ordninger for social sikring og social beskyttelse.
Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Lavtlønnede arbejdstagere med sort eller uformelt arbejde, arbejdstagere uden ret til social beskyttelse eller beskæftigelsesrelaterede fordele, arbejdstagere uden udsigter til forfremmelse på arbejdsmarkedet … Antallet af arbejdstagere i såkaldte usikre ansættelsesforhold er stigende som følge af den nuværende økonomiske krise. Der er store kønsforskelle mellem disse arbejdstagere, idet kvinder er overrepræsenteret. Jeg støttede Europa-Parlamentets beslutning om arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold, idet jeg er klar over, at de skal have øget beskyttelse. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdsgivere, som udsætter deres ansatte for grov eller skadelig behandling, retsforfølges hurtigst muligt. Der skal også vedtages foranstaltninger for at sikre, at arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold får mulighed for at tilslutte sig en fagforening med henblik på beskyttelse af deres rettigheder som f.eks. anstændig løn, barselsorlov og rimelige og regelmæssige arbejdstider. Jeg håber også, at Barcelonamålene om børnepasning vil blive gennemført hurtigst muligt, og at hindringer, som afholder kvinder fra at arbejde det antal timer, som de ønsker, hvad enten det drejer sig om deltids- eller fuldtidsarbejde, overvindes.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Det var en meget vigtig betænkning, og jeg glæder mig over, at Europa-Parlamentet har vedtaget den, navnlig fordi Parlamentet påpeger usikre ansættelsesforholds kønsspecifikke natur og minder om skiftet på arbejdsmarkedet fra standardmæssige til ikkestandardmæssige beskæftigelsesformer, der gør det nødvendigt at forhindre, at ikkestandardmæssige beskæftigelsesformer bliver til usikre ansættelsesforhold; påpeger, at medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, hvis disse problemer skal bekæmpes, skal anmodes om i vid udstrækning at samordne deres lovgivning og overenskomstregler vedrørende standardmæssig beskæftigelse og atypiske arbejdsforhold for således at forhindre, at de mest belejlige og omkostningsbesparende arbejdsformer foretrækkes, dog under hensyntagen til risikoen for en eventuel forøgelse af sort arbejde; og indtrængende opfordrer Rådet og Kommissionen til at fastlægge de karakteristiske kendetegn ved usikre ansættelsesforhold i retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og i den nye strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder.
Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Kvinder rammes hårdere af den nuværende økonomiske krise, netop fordi de er en mere følsom gruppe, da de normalt ikke kun arbejder på arbejdspladsen, men også i hjemmet og familien. De fleste arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold er kvinder, der således ikke har nogen jobsikkerhed, lav løn og mindre social beskyttelse og lavere kvalifikationer.
Som forholdene er, står kvinder, der vender tilbage til arbejdsmarkedet efter fraværsperioder på grund af sygdom eller fødsel, ofte uden job. Vores delegation er meget opmærksom på disse problemer samt på de meget lignende problemer, som selvstændige kvinder står over for. Vi kunne have støttet denne betænkning som helhed, hvis ordføreren ikke havde slået til lyd for politikker til integrering af kvindelige arbejdstagere fra tredjelande på bekostning af europæiske borgere, hvilket desværre var tilfældet. Derfor stemte vi imod betænkningen.
Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede betænkningen om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold. Den økonomiske krise har bidraget til destabiliseringen af arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne har reduceret arbejdsstyrken eller ansat lavtlønnede vikarer. Mange mennesker står nu også uden for arbejdsmarkedet som følge af afskedigelsesbølgerne. Situationen er særlig vanskelig for nyuddannede, ældre og kvinder. Krisen har forværret de allerede eksisterende uligheder mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Kvinder, der udgør den største andel af arbejdstagere i såkaldte usikre ansættelsesforhold, er blevet hårdest ramt. Lønforskellene og ulighederne med hensyn til social beskyttelse er blevet større. Denne situation har også været til hinder for kvinders faglige udvikling og bidraget til at forstærke de kønsstereotype holdninger på arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for at sikre kvindelige arbejdstagere i såkaldte usikre ansættelsesforhold særlig beskyttelse.
De bør bl.a. være omfattet af sociale sikringssystemer og lovgivning om jobsikkerhed. Det er også vigtigt at sikre, at kvinder beskyttes økonomisk i tilfælde af arbejdsløshed eller graviditet. Kvinder i usikre ansættelsesforhold bør også have mulighed for at tilslutte sig en fagforening med henblik på beskyttelse. Kvinder, der udelukkende er beskæftiget i private husholdninger, bør desuden have fri adgang til rådgivningstjenester vedrørende deres sociale rettigheder. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på nødvendigheden af at regulere sæsonarbejderes retlige status, idet de som følge af arbejdets karakter i højere grad risikerer at blive behandlet uretmæssigt.
Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Ifølge de seneste foreliggende data udfører 31,5 % af de kvindelige ansatte deltidsarbejde sammenlignet med kun 8,3 % af de mandlige ansatte. Deltidsansatte har en lavere indkomst og modtager således lavere pensioner end fuldtidsansatte. De har vanskeligere ved at indgå i teamwork, og de har også vanskeligere ved at blive forfremmet eller få højere stillinger. 36 % af højt uddannede mænd på universitetsniveau eller derover arbejder som ledere set i forhold til kun 15 % kvinder med samme uddannelse. Med hensyn til den lavere indkomst skal det bemærkes, at den kønsbestemte lønforskel ligger på omkring 18 % i Europa. Dette tal tager imidlertid ikke hensyn til forskellene i antallet af timer, der arbejdes, eller forskellige kontraktformer.
Marina Yannakoudakis (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen tror fuldt og fast på, at beslutninger på det socialpolitiske og arbejdsretlige område ikke bør træffes på EU-plan, men af de nationale regeringer og lokale myndigheder i medlemsstaterne. Vi anerkender, at det er vigtigt at have en minimumsstandard for behandling af arbejdstagere på arbejdspladsen, og glæder os over, at Europa-Parlamentet sætter fokus på dette spørgsmål, men vi mener, at denne standard bør gælde for både mænd og kvinder, og at konkrete henstillinger vedrørende f.eks. ansættelseskontrakter og børnepasning ikke henhører under EU's ansvarsområde.
10. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
(Mødet udsat kl. 13.00 og genoptaget kl. 15.00)
FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS Næstformand
11. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
12. Parlamentets holdning til forslaget til budget 2011 som ændret af Rådet - alle sektioner - Forslag til ændringsbudget nr. 3/2010: Sektion III – Kommissionen – Ledsageforanstaltninger for bananer (forhandling)
Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:
- betænkning af Jędrzejewska og Trüpel for Budgetudvalget om forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 – alle sektioner og om ændringsskrivelse nr. 1/2011, 2/2011 og 3/2011 til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011
- betænkning af Surján for Budgetudvalget om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2010 for regnskabsåret 2010, Sektion III – Kommissionen – Ledsageforanstaltninger for bananer
Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, ordfører. – (PL) Hr. formand! Vi mødes i dag for at tale om EU's budget for 2011. 2011 er et usædvanligt budgetår af flere grunde. Frem for alt er 2011 det femte år i den flerårige finansielle ramme for 2007-2013, så vi ved allerede en hel del om, hvordan denne flerårige finansielle ramme bliver gennemført, hvilke dele der er blevet en succes, og hvilke der ikke er, og mange programmer har allerede nået en meget avanceret fase i forhold til deres livscyklus.
Samtidig er der sket meget i EU, for vi har vedtaget Lissabontraktaten, som pålægger eller tildeler EU nye kompetenceområder. Jeg vil tillade mig at nævne nogle af dem, især de dyre, nemlig de nye kompetenceområder inden for politikken til bekæmpelse af klimaforandringer og energipolitik. Den åbner også for nye kompetenceområder for EU på den globale scene, så her taler vi om etableringen af EU's diplomati, og der er nye kompetencer i forhold til rumforskning, sport og turisme. Desværre ledsages ingen af disse nye roller af passende økonomiske midler. Det er i nogen grad rigtigt at sige, at EU har nye ambitioner og nye planer, men ikke nødvendigvis har de nye økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre disse planer og ambitioner. Det er altså sådan, 2011 er.
Efter Parlamentets mening har Kommissionen foretaget en klog programmering af aktiviteterne i sit forslag og bevilget passende ressourcer for 2011. Rådet – det har vi allerede drøftet her – har reduceret disse ressourcer. Jeg vil gerne kort redegøre for, hvad der skete i Budgetudvalget under behandlingen. Lad mig minde om, at den nye Lissabontraktat også indfører en ny budgetprocedure. Vi har ikke længere to chancer. Hverken Rådet eller Parlamentet har to behandlinger nu. Vi har kun en enkelt behandling, og derfor skal begge budgetmyndighedens parter gøre en særlig indsats og udvise disciplin, for vi har faktisk hver især kun én chance. Jeg gentager: Vi har ikke længere to behandlinger.
Vi skal stemme i morgen, og vi skal være opmærksomme på den holdning, som Budgetudvalget har udarbejdet. Det er vigtigt at understrege, at det, Budgetudvalget har udarbejdet, er en holdning, der respekterer den flerårige finansielle ramme. I modsætning til tidligere år vil Parlamentet vedtage sin holdning, som, hvad angår planlagte beløb, ikke overskrider det flerårige finansielle overslag. Holdningen er nytænkende, men det er i lige så høj grad en holdning, der inddrager og tager højde for bekymringerne og den situation, som Rådet befinder sig i. Situationen, hvor syv medlemsstater i Rådet forkastede Rådets holdning, har ikke undgået Parlamentets opmærksomhed. Vi har lyttet til og taget frygten hos visse medlemsstaters og Rådet som sådan i betragtning. Vi har nøje bemærket os Rådets holdning, og derfor er Parlamentets behandling disciplineret og holder sig inden for den flerårige finansielle ramme. Men på den anden side kan vi naturligvis ikke være ligeglade med de kendsgerninger, jeg nævnte tidligere, nemlig at der er nye områder, som EU skal tage ansvar for, men at disse områder ikke har fået tildelt passende økonomiske bevillinger. Rådet har oven i købet forpligtet sig til et betydeligt antal foranstaltninger, f.eks. i forhold til bananer, med kompensation til bananproducenter med forbindelse til ITER og andre programmer, der kræver nye økonomiske ressourcer, men som ikke har fået tildelt nye økonomiske ressourcer. De skal tilsyneladende finansieres med de nuværende midler. Det er her, vi, Parlamentet, har vores tvivl.
En anden ting, vi også gerne vil kommunikere med vores behandling, er frem for alt endnu en gang at understrege prioritetstrekanten bestående af ungdom, uddannelse og mobilitet. Siden marts har Parlamentet sagt, at det er vores prioritetsliste for 2011, og at vi ønsker, at de budgetposter, der begunstiger ungdom, uddannelse og mobilitet, bliver ordentligt finansieret, så der også kan findes ressourcer til innovative aktiviteter inden for mobilitet, ungdom og uddannelse. Det samme gælder programmer inden for forskning og innovation. Vi ved, at der ikke er tilstrækkelige midler i den nuværende finansielle ramme, og derfor har vi foretaget svære – men efter vores mening afgørende – nedskæringer i ITER-programmet. Jeg håber meget, at denne behandling i Parlamentet bliver betragtet som disciplineret, men også som en behandling, der muliggør finansiering af EU's forpligtelser i 2011.
Helga Trüpel, ordfører. – (DE) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. Lewandowski, mine damer og herrer! Vi har netop hørt ordføreren for Kommissionens budget tale om de store udfordringer, vi står over for. Jeg vil nu tale som ordfører for Parlamentets budget og for de andre primært mindre institutioner.
Den politiske konflikt, vi skal tage os af – og det gælder ikke kun for Parlamentets budget, men i lige så høj grad for Kommissionens – er som følger. Med Lissabontraktaten har Parlamentet fået kompetenceområder inden for energi- og udenrigspolitik og beføjelser i forbindelse med proceduren med fælles beslutningstagning i forhold til landbruget. Vi har mere at skulle have sagt i forhold til politikker for sport og verdensrummet. For at sige det lige ud, er vores kompetencer blevet udvidet, og det er godt. Det har vi altid kæmpet for som engagerede medlemmer af Parlamentet. Men samtidig har vi en situation i medlemsstaterne, der har tvunget dem ud i spareforanstaltninger og gældsreduktionspolitikker, og derfor må vi finde en politisk linje mellem disse to store målsætninger – på den ene side har vi nye opgaver, og på den anden må vi vise, at vi forstår det pres, de offentlige budgetter er under. Det er præcis, hvad jeg har forsøgt at gøre som ordfører for Parlamentets budget, nemlig at finde en oprigtigt fair balance mellem på den ene side de nye kompetencer og dermed vores nye arbejdsområder og behov for nye medarbejdere og på den anden behovet for at sende et signal til EU's borgere og regeringerne om, at vi også ønsker at udvise selvbeherskelse og selvdisciplin.
Præsidiet har fremlagt forslag, som det er dets opgave, om, hvilke udgifter der bør forøges i Parlamentets budget, hvis det skal kunne løse sine opgaver ordentligt. Vi har nu truffet beslutningerne i Budgetudvalget om bevillinger, som med et beløb i omegnen af 25 mio. EUR er mindre end det, Præsidiet oprindeligt foreslog. Det betyder, at vi har til hensigt at begrænse vores rejseudgifter, beløbet afsat til undersøgelser, midlerne til sikkerhed her i Parlamentet og til informationsteknologi, og vi vil stille færre midler til rådighed for biblioteket. Vi har en konflikt i forhold til spørgsmålet om, hvor mange penge der i den nærmeste fremtid skal være til medlemmernes assistenter. Forslaget er, at dette beløb i 2011 endnu en gang skal forøges med 1 500 EUR. Jeg vil gerne sige lige ud, at som medlem af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance støtter jeg ikke dette forslag. Jeg synes, det er for meget på nuværende tidspunkt. I Budgetudvalget var flertallet enige om, at vi har brug for flere oplysninger, og at dette beløb indledningsvis skal afsættes i reserve, dvs. pengene skal ikke frigives, men der skal træffes flere politiske beslutninger om, hvorvidt vi nu ønsker at frigive pengene, eller om vi betragter det som en klogere politik ikke at stille disse midler til rådighed i 2011.
Desuden er det meget vigtigt for mig – for vi har naturligvis stor interesse i at gøre vores europæiske institutioner miljøvenlige og så vidt muligt ændre vores egen adfærd – at vi har opfordret til en ny, mere miljøvenlig tilgang til mobilitet. Der skal f.eks. være en billet til den lokale offentlige transport i Bruxelles, og det skal der forhandles videre om. Det ville være særdeles godt, hvis vi kunne indskrænke vores chaufførtjeneste betydeligt, men det ville også indebære, at der skulle stilles flere cykler til rådighed for medlemmerne og medarbejderne her i Parlamentet i Strasbourg, så vi også kan komme omkring på en miljøvenlig måde her i Strasbourg.
En anden for mig yderst vigtig ting er, at vi har forsøgt at finde en god balance med flertal i Budgetudvalget. Vi tog ikke kun vores egne interesser som repræsentanter for Parlamentet i betragtning ved at forøge budgettet på en ansvarlig måde, vi var naturligvis også nødt til at se på de andre små institutioner, Regionsudvalget, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Revisionsretten, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse foruden Den Europæiske Ombudsmand. Det, vi har gjort i denne forbindelse, er at indtage en ansvarlig holdning, så vi har ikke kun stillet flere medarbejdere og ressourcer til rådighed for os selv, vi har også på en meget målrettet måde bevilget Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en vis forøgelse af deres midler, selv om de ikke har fået alt, hvad de bad om, fordi de naturligvis også har større behov for arbejdskraft som følge af de ekstra kompetencer, der følger af Lissabontraktaten. Især i forhold til små institutioner som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som er meget vigtig i forbindelse med mange af de forhandlinger, vi afholder i øjeblikket om, hvordan vi skal håndtere databeskyttelse i den digitale tidsalder – og denne vigtige institution er stadig ved at etablere sig – er det på sin plads at være imødekommende ved at bevilge den to nye stillinger. I den forbindelse vil vi gerne gøre det klart, at Budgetudvalget forsøgte at anlægge en meget ansvarlig linje mellem velbegrundede forøgelser, hvilket vi støtter, og som vi også skal forsvare over for Rådet, fordi vi ønsker at gøre et godt stykke arbejde her, og en forståelse af, at der bestemt er behov for en vis grad af selvbeherskelse i øjeblikket.
László Surján, ordfører. – (HU) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Min opgave er så vidt, det er muligt, at afklare en budgetpost for 2010 og vurdere et ændringsforslag, et ændret budget. Spørgsmålet omhandler et løfte afgivet af Kommissionen for nogle år siden om at yde rimelig kompensation til bananproducerende lande, og det løfte må vi holde. Det eneste lille problem i denne forbindelse er, at da Kommissionen traf denne beslutning og offentliggjorde den, undlod den at drøfte det med nogen af budgetmyndighedens parter på passende niveau, og det er stadig ikke lykkedes den at udarbejde et forslag, der er acceptabelt for alle involverede parter. Det beløb, der er tale om, er på 300 mio. EUR, hvoraf 75 mio. EUR ville skulle betales af 2010-budgettet. Spørgsmålet er, hvor pengene skulle komme fra. Og det er her, Rådet og Parlamentet stadig er uenige efter to trepartsmøder uden succes.
Desværre har det ikke været muligt at nå til noget, der bare minder om enighed, selv om der bestemt er behov for et kompromis, for disse betalinger skulle ske til lande, der befinder sig i situationer, hvor de, hvis sandheden skal frem, klart har brug for denne kompensation. Men vi kan ikke nå til enighed med Rådet, fordi dette faktisk efter vores mening er en ny opgave, som ikke er omfattet af det foreløbige forslag til budget, og vi har opfundet et instrument, der hedder fleksibilitetsinstrumentet, til præcis denne type situation. Det er, hvad det er beregnet til, til at løse problemer som dette, og det har både en passende juridisk ramme og midler, der er klar til at blive mobiliseret. Men Rådet var af den holdning, at i lyset af den aktuelle situation er medlemsstaterne ikke villige til at mobilisere instrumentet, fordi det ville kræve yderligere betalinger, som de nationale budgetter ikke kan bære. Men i Parlamentet havde vi den holdning, at vores eksisterende programmer, som allerede er iværksat, ikke kan undvære midler, og det lykkedes ikke for os at nå til et kompromis. Derfor er det med den allerstørste beklagelse og med støtte fra et stort flertal i Budgetudvalget, at jeg må foreslå Parlamentet, at vi, Parlamentet, også forkaster ændringsbudget nr. 6, Kommissionens foreliggende kompromisforslag, som ikke er blevet vedtaget af Rådet.
Under denne forhandling burde jeg også få taletid på vegne af Regionaludviklingsudvalget. Men lad mig slå de to indlæg sammen og sige, at jeg gerne vil rose Kommissionen, for den har gjort alt, hvad den kan, i fuld overensstemmelse med reglerne og de øvre grænser fastlagt i budgettet for 2011. Vi ved alle, at EU er underfinansieret. Midlerne til at udføre opgaverne med burde forøges. Men vi må også være klar over, at vi mangler penge, og vi er nødt til at administrere de tilgængelige midler bedre. Hvad angår regionaludvikling, var det meget smerteligt for os at se, at Rådet også har skåret ned på eller fjernet forbrug til regionaludvikling. Det, vi har set, er den største reduktion af betalingsbevillinger de sidste 10 år. Det bliver efter vores mening umuligt at fungere på denne måde. Derfor vil der nu følge et forligsmøde, hvor positionerne forhåbentlig vil nærme sig hinanden, og vi også får et passende budget til de bananproducerende lande.
Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Dette er det første budget under Lissabontraktaten, som ordføreren nævnte, og det vækker forståelig interesse ikke så meget på grund af de tal, det indeholder, men på grund af den institutionelle dimension knyttet til den årlige budgetprocedure.
Vi hilser det naturligvis velkommen, at Parlamentet genindfører det generelle niveau fra det foreslåede budget både i forpligtelser og betalinger – dvs. kløften på næsten 8,62 mio. EUR i forpligtelser og omkring 3,6 mio. EUR i betalinger mellem Parlamentets afstemning og Rådets afstemning.
Ifølge det reviderede overslag er vi næsten sikre på, at vores programmering var rigtig, at de særlige samhørighedsfonde stryger af sted for fuld fart på dette punkt i det finansielle overslag, og regningerne skal betales til næste år, så vi gentager vores overslag for 2011. Når det er sagt, vil jeg også gerne henlede opmærksomheden på behovet for at genoprette forslaget til budget for regnskabsafslutningen for landbruget. En bevarelse af nedskæringen ville reelt set efterlade en del af overslaget for forbruget til landbruget udækket.
Vi hilser også Parlamentets udvalgs ændringsforslag velkommen i denne forbindelse. Som fru Jędrzejewska sagde, er Parlamentets linje ganske klar. Det handler om horisontale ændringsforslag og politiske prioriteter i overslaget under budgetpost 3b om ungdom og ungdomsmobilitet.
Der er også fremsat andre ændringsforslag, der rækker ud over forslaget til budget, og nogle af dem kunne gennemføres, hvis der var juridisk grundlag herfor. Vi vil sende vores skrivelse om gennemførelsesmulighederne for begge disse ændringsforslag og for pilotprojekterne og parlamentariske forberedende foranstaltninger, der blev stemt om i Parlamentets udvalg.
Vi beklager, at Parlamentet har indsat et betydeligt antal reserver. Både størrelsen af reserverne til vederlag (75 mio. EUR, hvoraf 41 mio. EUR ikke har forbindelse til tilpasningen af vederlag på 1,85 %) og antallet af betingelser knyttet til dem – nogle gange helt uden forbindelse til personalespørgsmål – er bekymrende.
Vi gør vores bedste for at opfylde betingelserne, og reserverne kunne frigive senest under forligsmødet.
Sluttelig sætter Kommissionen pris på, at Parlamentet ikke har overskredet lofterne i den flerårige finansielle ramme. Det er gjort på bekostning af nogle nedskæringer for f.eks. ITER, hvor vi har brug for flere penge, ikke færre, og for foranstaltninger udadtil, hvor vi har brug for flere penge, ikke færre.
Jeg betragter det som en invitation til drøftelser, og det vil blive afklaret i det øjeblik, der opnås forlig om en overordnet pakke.
Jeg taler her også om ændringsbudget nr. 3, som hr. Surján allerede har diskuteret. Det handler om ledsageforanstaltninger for bananer, og indtil videre har Parlamentets ordfører bekræftet Parlamentets holdning, som ligger meget langt fra Rådets. Rådet er for ændret anvendelse, Parlamentet er for større anvendelse af fleksibilitetsinstrumenter, men også her er vores institutioners troværdighed i forhold til AVS-staterne på spil. Derfor burde vi tilstræbe et kompromis i den kommende forligsproces.
Som sædvanlig vil forslaget til budget blive ledsaget eller er allerede ledsaget, bortset fra ændringsbudgettet for i år og ændringsbudgettet for bananer næste år, af en ændringsskrivelse om udenrigstjenesten, en ændringsskrivelse om de nye tilsynsagenturer, der allerede er aftalt politisk, og i morgen vil Kommissionen vedtage og sende Parlamentet en ændringsskrivelse, som er den sædvanlige opdatering af estimaterne for landbrugs- og fiskeriaftalerne.
Sluttelig ved jeg, at den institutionelle dimension skulle spille en stor rolle i den kommende forligsproces. Vi skylder vores borgere at indgå kompromis og at bevise, at Lissabontraktaten fungerer til deres fordel i forhold til at afklare uenigheder ved hjælp af EU's komplekse maskineri. Så jeg vil spille rollen som hæderlig mægler i forventning om den endelige aftale.
Melchior Wathelet, formand for Rådet. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at undskylde, fordi jeg kommer lidt for sent. Det skyldes de trafikale problemer, vi alle kender til for tiden.
Jeg hørte sidste del af kommissærens indlæg. Jeg er også blevet sat ind i ordførerens indlæg. Det er sandt, at jeg naturligvis vil begrænse mig til at informere Dem om de vigtigste temaer i Rådets holdning, og det er naturligvis i forligsproceduren, som skulle finde sted i tilfælde af, at Parlamentet stemmer for alle ændringsforslagene – man kan aldrig vide – at vi skal kunne finjustere alle de politiske holdninger. Derfor vil jeg tale om Parlamentets ændringsforslag og om de ændringsforslag, som Parlamentet forbereder en afstemning om.
Ikke desto mindre vil jeg benytte lejligheden til at fortælle Dem om nogle foreløbige reaktioner og minde Dem om Rådets bekymringer i forbindelse med denne budgetprocedure for 2011. Jeg må først og fremmest understrege, at denne budgetprocedure finder sted på et tidspunkt, hvor vi er på vej ud af en økonomisk krise, og selv om det europæiske budget kan og skal hjælpe os ud af krisen, må vi ikke glemme de betydelige budgetmæssige begrænsninger, der påvirker vores nationale budgetter. Det er klart, at det nødvendiggør streng kontrol med udgifterne. Det er i denne kontekst, at Rådet lægger stor vægt på ikke kun at respektere lofterne for de forskellige budgetposter i den flerårige finansielle ramme, men også og frem for alt på at bibeholde passende råderum til at kunne håndtere uforudsete omstændigheder.
I den forbindelse hilste Rådet med tilfredshed Kommissionens tilbageholdenhed i forhold til forpligtelsesbevillinger i dens forslag til budget. På den anden side er vi naturligvis langt mere bekymrede over, at Parlamentets ændringsforslag i betydelig grad ville reducere visse råderum.
Tilsvarende beklager Rådet de forøgelser i niveauet for betalingsbevillingerne, som Parlamentet har til hensigt at stemme for, ikke mindst eftersom dette bevillingsniveau overstiger Kommissionens forslag til budget. Niveauet for betalingsbevillingerne skal være tilstrækkeligt, men uden at være overestimeret, og det skal tage højde for tidligere gennemførelser og reelle behov for 2011. Vi må for enhver pris undgå at sende det forkerte signal på et tidspunkt, hvor medlemsstaternes offentlige finanser er i bedring. Jeg vil også gerne minde Dem om, at det i Rådet på grund af disse vanskeligheder kun var muligt at finde en balance med et meget snævert flertal for en forøgelse af betalingsbevillingerne på 2,91 % i forhold til 2010.
Jeg vil nu gerne henlede Deres opmærksomhed på nogle mere specifikke punkter. Rådet har bemærket sig Parlamentets hensigt om at holde sig inden for lofterne for de forskellige budgetposter i den flerårige finansielle ramme, men det kan ikke acceptere, at den anlagte tilgang i forhold til forpligtelsesbevillinger skal være på bekostning af vigtige programmer, især under budgetpost 1a om konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse, og af sager under budgetpost 4 om EU's rolle som global aktør.
Må jeg i denne forbindelse sige, at Parlamentets foreslåede reduktion i bevillinger til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik overrasker mig på et tidspunkt, hvor der gøres en stor indsats for hurtigt at få etableret EU-Udenrigstjenesten.
Ligeledes er Rådet overrasket over reduktionen i bevillinger til ITER-projektet (den internationale termonukleare forsøgsreaktor) i 2011, når vi stadig arbejder på at frigøre ressourcer til at løse projektets økonomiske problemer i 2010, 2012 og 2013. Rådet har dog bemærket sig Parlamentets prioriteter i forhold til ungdom, uddannelse og mobilitet og vil ikke udelukke at se på disse prioriteter inden for rammerne af en overordnet aftale. Der vil blive fremlagt forslag under de kommende drøftelser.
Hvad angår betalingsbevillinger, vil jeg gerne formidle Rådets bekymring over de faktiske absorptionskapaciteter under budgetpost 1b i forhold til samhørighed for vækst og konkurrenceevne. Hvis Parlamentets ændringsforslag genopretter forslaget til budget og dermed forøger bevillingerne, kunne dette medføre problemer i forhold til absorption af disse forskellige bevillinger. Jeg vil faktisk gerne påpege, at Rådet har accepteret en forøgelse af betalingsbevillingerne på 14 % efter nøje overvejelse af Kommissionens forslag og i betragtning af gennemførelsesgraden for bevillinger for 2010, for det er det bedste grundlag.
Jeg vil gerne nævne en sidste ting vedrørende Parlamentets intention om at oprette otte nye budgetposter uden bevillinger i forhold til på den ene side udgifter til gennemførelse af Lissabontraktaten og på den anden provenu i forbindelse med dets egne ressourcer. Jeg synes ikke, at 2011-budgettet er det rigtige sted at omsætte konklusionerne af de vigtige debatter og vanskelige beslutninger, der skal træffes om den kommende finansiering af EU, til et budgetinstrument, når der skal forhandles om den næste flerårige finansielle ramme. Det er en lang og indviklet forhandling, og der kan ikke findes en løsning inden for de næste par uger i den forholdsvis begrænsede kontekst, som budgetproceduren for 2011 er.
Jeg bemærker mig dog, og det er ganske forståeligt og forventeligt i lyset af Parlamentets nye beføjelser, at forskellige andre emner er blevet inddraget i den politiske diskussion om budgettet for 2011. Nogle er direkte knyttet til budgettet for i år eller kommende år indtil udløbet af den flerårige finansielle ramme 2007-2013. Især ITER er på spil foruden gennemførelse af processen med at vedtage reglerne for administration af den flerårige finansielle ramme i henhold til bestemmelserne i Lissabontraktaten, og vi må indgå en aftale om disse to sager. Kommissionen fremlagde forslag, der i store træk blev vedtaget af Rådet. Det vil om meget kort tid drøfte et forslag fra formandskabet om det ømtålelige spørgsmål om fleksibilitet, et emne, som jeg betragter som nødvendigt.
Hvad angår andre spørgsmål som f.eks. om at benytte denne vedtagelse af en mærkbar forøgelse af den flerårige rammes budgetmidler som lejlighed til at tage højde for de nye bevillinger, der følger af traktaten, må jeg realistisk set fortælle Dem, at det ikke bliver muligt ud over medlemsstaternes aktuelle finansieringsniveau. Behovet for at slippe ud af krisen og nationale budgetpolitikker, som i vid udstrækning er under indflydelse og styret af EU, tillader det ikke.
Som vi ved, vil der opstå andre spørgsmål i løbet af forhandlingerne. Kommissionen vil understrege dem i sin meddelelse om budgetrevisionen. Rådet er i sin natur et organ, der lytter, overvejer og forsøger at komme med svar. Det vil naturligvis ikke opføre sig anderledes i forbindelse med denne drøftelse. Det vil lytte til forslagene og danne sig en holdning. Derefter kommer den tid naturligvis, hvor disse spørgsmål skal besvares, og hvor der skal træffes beslutninger. Eftersom der er tale om komplekse sager, der vil kræve betydelige mekanismer og ressourcer, ved vi, at svarene ikke vil blive fundet i forbindelse med drøftelsen af 2011-budgettet, men i forhandlingen om den næste flerårige finansielle ramme. Men i forhold til nogle af disse problemer kan man naturligvis forvente, at Rådet er klar til at indføre initiativer eller komme med bemærkninger.
Jeg vil blot gerne runde af med at påpege, hvor vigtigt det er at nå til en aftale om budgettet for 2011 inden for de næste par uger. Derfor vil formandskabet fortsætte med at bidrage aktivt til det fortrinlige samarbejdsklima, der har været fremherskende hidtil, og jeg tror, at for Europas borgere ville det være særlig skadeligt for EU's image ikke at kunne nå til en aftale om dette første budget, der skal til afstemning i den nye Lissabontraktats æra.
José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. – (ES) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at takke for hovedordførerens indsats med budgettet.
Selv om vi i Udenrigsudvalget har udvist mådehold og er klar over, at bevillingerne under budgetpost 4 vokser betydelig mere end gennemsnittet, betragter vi dem som utilstrækkelige til at sikre en konsekvent, synlig og effektiv udenrigspolitik på linje med de ambitioner, der er indført med Lissabontraktaten.
Det overrasker os også, at Rådet udtrykker overraskelse over nogle af de taktiske nedskæringer, der foreslås af Parlamentet, når man tager betydningen af nedskæringerne i betragtning, både i forhold til kompromisbevillinger og betalingsbevillinger, som Rådet selv har indført.
Jeg vil gerne takke Budgetudvalget, repræsenteret her af formanden, for at opføre bevillingerne til de nye stillinger i EU-Udenrigstjenesten i reserven.
Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke bør have en positiv og konstruktiv holdning, men det er klart, at Parlamentet i forligsprocessen må stå fast, meget fast, på sine prioriteter med henblik på at have kapacitet til at udarbejde et budget for 2011, som formanden for Rådet netop har sagt.
Thijs Berman, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. – (NL) Hr. formand! Midler, der er blevet stillet til rådighed for udviklingssamarbejde, skal rent faktisk anvendes til udviklingsformål, så vi kan være med til at afbøde de problemer, den finansielle og økonomiske krise har medført for fattige lande uden deres skyld.
Hvis vi sikrer, at de bliver integreret i den globale økonomi, bliver de et nyt marked og dermed en del af løsningen. Det er det, udviklingsbistanden – midler under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde – er beregnet til, til at bekæmpe fattigdom og ikke til EU's samarbejde med industrialiserede lande.
Ligeledes må frigivelsen af midler til omlægning af bananproduktion – ledsageforanstaltninger for bananer – ikke ske på bekostning af nuværende udviklingsprogrammer. Desuden skal beløbene til styrkelse af demokrati og menneskerettigheder under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) bevares.
Oversvømmelserne i Pakistan for nylig har endnu en gang vist, at der er behov for en hurtig og effektiv respons – og ikke ved at tage af budgettet som en hasteforanstaltning, men i stedet ved hjælp af et strukturbeløb til humanitær bistand. EU skal kunne handle øjeblikkeligt og fortsat tilbyde at bidrage.
Bogusław Liberadzki, ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. – (PL) Hr. formand! På vegne af Budgetkontroludvalget vil jeg gerne henlede opmærksomheden på følgende. For det første den grad af fejl, der sker under budgettering og anvendelse. To områder af særlig vigtighed er foranstaltninger udadtil og strukturfonde. Et andet spørgsmål, der har afgørende vigtighed for os, er de summer, der bevilges på traditionel vis ved hjælp af et kriterium baseret på en evaluering af virkningerne af de anvendte midler. Dette andet aspekt mangler meget ofte, når der træffes budgetbeslutninger. Det tredje område er det harmoniserede budget, f.eks. samhørighedsfonden og transeuropæiske transportnet. Det lader til, at vi anvender for lidt europæisk metodologi og for meget national fragmentering af budgettet, når vi udformer budgettet. Den sidste faktor med forbindelse til budgettet er en anmodning om at tage højde for information som de nationale rapporter om anvendelse af budgetmålsætninger for sidste år. I øjeblikket indsender under halvdelen af medlemsstaterne disse rapporter, og de rapporter, der bliver indsendt, er udarbejdet ved hjælp af helt andre metodologier.
Pervenche Berès, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. – (FR) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. kommissær! Hvad angår budgettet for 2011 glæder det Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, at Budgetudvalget har genoprettet bevillingerne til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Det betragter vi som fuldstændig afgørende i denne krisetid, og vi opfordrer Rådet til at følge Parlamentets fornuftige tilgang i lyset af det aktuelle klima.
Vi opfordrer også til særlig opmærksomhed i forhold til den hastighed, hvormed bevillinger til Den Europæiske Socialfond gennemføres, da fonden ellers ikke vil være i stand til at opfylde sine målsætninger.
Vi opfordrer desuden til, at der afsættes flere ressourcer til social dialog, for erfaringerne fra de aktuelle omstruktureringer har lært os, at hvis der er social dialog, kører tingene mere harmonisk, og der kan findes bedre løsninger. Det er et vigtigt punkt.
Sluttelig glæder det os, at Budgetudvalget støtter første job-initiativet under EURES, eftersom det er et reelt bidrag fra Parlamentet til flagskibsinitiativet Unge på vej, og det er også et værktøj til støtte for social innovation, som vi har brug for at udvikle.
Jutta Haug, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. – (DE) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om budgettet vil jeg ikke fortælle nogen her noget nyt. Ikke desto mindre vil jeg gerne igen påpege, at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed er ansvarligt for mindre end 1 % af det samlede budget, under 1 % af alle miljøbeskyttelsesinitiativer og initiativer i forhold til biodiversitet og kampen mod klimaforandringer. Det er ansvarligt for hele området med folkesundhed, for fødevare- og fodersikkerhed og for veterinære foranstaltninger foruden for fem europæiske agenturers yderst vigtige arbejde. 1 %! Set i det lys er det bestemt ikke muligt at tale om for store beløb. Der er derfor desperat brug for dette lille beløb til at udføre vores opgaver med. Derfor kommer det ikke som en overraskelse for nogen, at vi ikke kan acceptere Rådets nedskæringer. Vi behøver de midler.
Heide Rühle, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. – (DE) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. kommissær! Jeg vil gerne støtte den tidligere talers udtalelser. I Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse er vores smalle ansvarsområde toldmyndigheder, det indre marked og forbrugerbeskyttelse. Vi har ihærdigt forsøgt at være meget opmærksomme på tallene og kun at anføre det allermest nødvendige. Men i krisetider er der naturligvis brug for penge til forbrugerbeskyttelse, toldmyndigheder, uddannelse af toldere osv. Derfor er det vores holdning, at de gamle tal må genindsættes.
Vi vil gerne takke Budgetudvalget for det fortrinlige samarbejde, vi har oplevet indtil nu, og som vi håber, vil fortsætte.
Mairead McGuinness, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for hendes omhyggelige arbejde med budgettet for 2011.
Lad mig gå direkte videre til et område af særlig betydning for landbrugsbudgettet, nemlig regnskabsafslutning. Som udvalg har vi genfremsat et ændringsforslag, og vi opfordrer Parlamentet til at støtte det i sin helhed. Rådet har anvendt kreativ regnskabsføring for at finde 420 mio. EUR. Hvis vi ikke får vores ændringsforslag igennem, vil vi stå med et enormt problem næste år i budgettet, og der vil ske nedskæringer på alle budgetposter vedrørende landbruget.
Det kan vi som Parlament ikke tillade, sker, og vi må bede om Deres støtte til dette ændringsforslag på tværs af de politiske grupper. Jeg vil gerne takke Budgetudvalget for deres forståelse og støtte til Landbrugsudvalgets ændringsforslag vedrørende mejerifonden, finansieringen af skolemælk- og frugtordningen, bestanden af bier og programmet for socialt dårligt stillede personer
Jeg håber, Kommissionen har ret i sin optimisme i forhold til markederne for mejeriprodukter. Jeg er bekymret over ustabilitet.
Morten Løkkegaard, ordfører for udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. – (DA) Hr. formand! Jeg er stolt af som budgetordfører for Kultur- og Uddannelsesudvalget at kunne sige, at vi i Parlamentet har formået at gøre, hvad Kommissionen ikke har kunnet, og hvad Rådet ikke har villet, nemlig at tage forpligtelserne i Europas nye 2020-strategi til efterretning og følge op med finansiel opbakning til opnåelsen af de mål, der er sat i strategien.
Det er helt afgørende, at der investeres i uddannelse og livslang læring for at skabe de såkaldte "new skills for new jobs" – en central del af strategien. Derfor ser vi også gerne, at Rådet bakker op om den holdning til budgettet for 2011, som vi i Parlamentet ventes at vedtage i morgen. Herunder selvfølgelig især de 18 mio. EUR mere til Lifelong Learning-programmet. Det vil give mere end 3 500 europæiske studerende mulighed for at tage på Erasmus-udveksling. Vi vil øge antallet af studerende på erhvervsuddannelse, som kan tage i praktik. Vi vil få flere voksne ind på EU-finansieret efteruddannelse. Så er der 10 mio. EUR til People-programmet, som vil øge mobiliteten for kandidater og ph.d.-studerende, give mulighed for tættere samarbejde med erhvervslivet og modernisere EU's universiteter, samt penge til kommunikation. Det vil vi sætte pris på, at Rådet bakker op om.
Juan Fernando López Aguilar, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne kort redegøre for det bidrag, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har ydet til budgetforhandlingen, som Parlamentet kender til. Jeg vil nævne fire ting.
Den første ting vedrører Europol, hvis budget vores udvalg har genoprettet i lyset af de nedskæringer, Rådet har foreslået, og vi har også foreslået en forøgelse på 500 000 EUR, så Europol kan tackle de ansvarsområder, der er opstået som følge af den anden udgave af TFTP's (programmet til sporing af finansiering af terrorisme) ikrafttræden.
For det andet har vi bedt om, at bevillingerne i reserven skal frigives, og om, at den foreslåede forøgelse skal stilles til rådighed for Europol.
Vi har også besluttet, at bevillingerne til anden generation af Schengeninformationssystemet skal opføres i reserven på betingelse af, at de frigives, når vi har den nødvendige information om de skridt, der skal tages i fremtiden.
Eftersom vi betragter de tre fonde rettet mod immigration og integration, nemlig Fonden for de Ydre Grænser, Den Europæiske Tilbagesendelsesfond og Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere, som værende af yderste vigtighed for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, har vi også foreslået at genindføre bevillingerne til dem.
Sluttelig har vi også genindført det planlagte budget for agenturet Eurojust, hvis funktioner for nylig blev udvidet, for det er et afgørende instrument til at udvikle det retlige samarbejde i Europa.
Algirdas Saudargas, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. – (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne gratulere ordføreren med at finde en afbalanceret holdning. Jeg synes, forslaget til budget for 2011, som vi skal stemme om i morgen, bevarer en perfekt balance mellem budgetbesparelser og økonomisk stimulering og tilfredsstiller Parlamentets prioriteter, som er blevet nævnt flere gange. Jeg forstår medlemsstaternes ønske om at begrænse udgifterne ved at forsøge at reducere deres budgetunderskud så meget som muligt, men mange af Rådets foreslåede nedskæringer er uberettiget. Vi må ikke glemme, at EU's budgetmålsætninger er anderledes. Pengene i EU's budget går til vores fremtidige investeringer. Hvordan vi overvinder krisen, vil afhænge af, at de penge distribueres og anvendes korrekt. Energi, innovationer, videnskabelig forskning, uddannelse og mobilitet er grundlaget for vores økonomiske vækst og jobskabelse. Derfor må vi ikke kun sikre fortsættelsen af de effektive programmer, der allerede findes, men også passende finansiering af Lissabontraktatens nye politikområder. Jeg opfordrer mine kolleger til at godkende forslaget til budget.
Peter Šťastný, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. – (EN) Hr. formand! Lissabontraktaten har givet Parlamentet nye beføjelser i forhold til internationale handelsaftaler, og Udvalget om International Handel har tænkt sig at udnytte disse beføjelser bedst muligt.
Et fleksibilitetsinstrument i ledsageforanstaltningerne for bananer vil hjælpe producerende lande med at imødegå nye udfordringer og vil være til gavn for EU's forbrugere og de mindst udviklede lande. Handelsrelateret bistand, f.eks. ØPA'er og bistand til handel, vil stimulere vækst gennem handel og ikke kun i EU, men også handel inden for regionerne.
Afslutningsvis vil jeg nævne vores fokus på den parlamentariske dimension af WTO og eksterne forretningsinteresser i Indien, ASEAN og Kina. Forbindelser med lande i hastig vækst gennem sådanne centre vil være til gavn for vores økonomier i almindelighed og for SMV'er i særdeleshed.
Dominique Riquet, ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget. – (FR) Hr. formand! Transport- og Turismeudvalget, som har været meget rimeligt med sine forslag under denne krise, vil gerne påpege, at transport og turisme uden at overdrive genererer mere end 10 % af EU's BNP og er afgørende sektorer med stor vækst i europæisk merværdi.
Især tre ting fortjener at blive fremhævet, og vi så gerne, at de får støtte. For det første finansieringen af agenturer. Hvorfor overhovedet lovgive uden at have forudgående kriterier eller efterfølgende funktionsdygtige gennemførselsmidler? Disse ændringsforslag sigter mod at give agenturer de ressourcer, de behøver til at kunne udføre deres mandat og dermed Europas mandater.
For det andet turisme, hvor EU er verdens førende destination. Det er blevet en egentlig kompetence efter Lissabontraktatens ikrafttræden, men har ikke sin egen budgetpost. Det er ikke nok blot at fortsætte med to eksisterende forberedende foranstaltninger. Vi ønsker at udvide vores aktiviteter, i det mindste symbolsk, ved at støtte nye pilotprojekter, især i forhold til industriel og kulturel turisme.
Sluttelig, vulkanudbruddet på Island viste os vigtigheden af at gennemføre et fælles europæisk interface for information og billetreservationer for alle transportformer, og det er emnet for vores sidste anmodning.
László Surján, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. – (HU) Hr. formand! Rådet fjerner 4 mia. EUR og påberåber sig finanskrisen. Hvad løser de med disse midler? Bestemt ikke krisen. Men det, det kan medføre, er at ødelægge solidariteten mellem medlemsstaterne og umuliggøre igangværende programmer. Det er det ikke værd, hr. minister. Derfor må vi efter vores udvalgs mening i kapitel 1B i budgettet for 2011 vende tilbage til Kommissionens forslag, fordi de er baseret på medlemsstaternes overslag. Medlemsstaterne bør ikke lege med to modstridende løsninger.
Paul Rübig (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne spørge, hvorfor der ikke er blevet fremlagt en udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi? Det er der, de største nedskæringer sker. Hvorfor er der ikke angivet en taler?
Formanden. – Det er et godt spørgsmål, hr. Rübig. Betænkningen indeholder ikke bestemmelse om en udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Jeg har her listen over alle de udvalg, der skulle afgive udtalelse, og Udvalget om Industri, Forskning og Energi fremgår ikke af listen.
Vi undersøger sagen, hr. Rübig.
Salvador Garriga Polledo, for PPE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! En optimal budgetpolitik er ikke en, der indebærer større budgetter, men gode eller intelligente budgetter, som kommissæren sagde i sin meddelelse.
Jeg kan godt lide den måde, som Kommissionen har udarbejdet 2011-budgettet på, men der er plads til forbedringer. Jeg kan ikke og har aldrig kunnet lide den måde, som Rådet tackler europæiske budgetter på. Nedskæringer over hele linjen i ethvert projekt, der kommer fra Kommissionen eller Parlamentet, er ikke en budgetteknik, men et vaskeægte eksempel på finansiel nedsabling.
Vi ville i øvrigt gerne spørge Rådets repræsentant, om han hørte kommissær Lewandowski tale om behovet for betalingsbevillinger?
Min gruppe mener, at det er muligt at finde en balance mellem budgetmæssig tilbageholdenhed og europæisk fremdrift. Det er tydeligt, at Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet ikke tror, at det er muligt at finde den balance, og derfor fremlægger den ændringsforslag, der ville smadre de budgetmæssige lofter og uundgåeligt føre til en kamp med Rådet.
Derfor beder jeg Parlamentet om ikke at medvirke til denne strategi og om helhjertet at støtte ordførerens strategi, som allerede opnåede støtte fra et flertal i Budgetudvalget i sidste uge.
Göran Färm, for S&D-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Jędrzejewska, mange gange. Hun har gjort et fortrinligt stykke arbejde, og vi er faktisk i det store hele enige i Budgetudvalget, selv om der er et par områder – det vil jeg vende tilbage til – hvor vi i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har lidt andre synspunkter.
Vi er udmærket klar over den krise, der præger medlemsstaternes finanser. På trods heraf forsvarer vi i alt væsentligt EU's budget, selv om vi holder os til meget lave niveauer, især i forhold til nye politiske tilsagn for næste år, hvor også Parlamentet holder sin forøgelse på under 1 %. Det er meget beskedent.
Hvad angår betalinger, er stigningstakten højere, og det er også rimeligt. At forsøge at holde strukturfondsbetalinger tilbage nu ville direkte påvirke de lande, der har de største problemer med beskæftigelse og vækst. Vi må huske, at lande som Grækenland, Irland, Portugal, Spanien og Letland alle er nettomodtagere af EU's budgetmidler. Det er ikke til gavn for dem at skære i budgettet. Det må vi ikke glemme.
Så først og fremmest bliver der lagt bånd på os. Set over de sidste 20 år er EU's budget faktisk vokset langsommere end medlemsstaternes. Det må vi heller ikke glemme.
For det andet accepterer vi Socialdemokrater ikke det synspunkt, at spareforanstaltninger er den eneste måde at håndtere krisen på. Derfor kæmper vi for en forøgelse, især i kategori 1a, som omfatter investeringer, forskning og udvikling og arbejdsmarkedsinitiativer. Der må ske en forøgelse der. Men vi er ikke fuldstændig enige med Rådet og Kommissionen i forhold til ITER-projektet. Vi går ind for projektet, men det må ikke være den eneste prioritet i forhold til forskning og udvikling. Det må ikke overskygge alt andet. Så hvis vi skal gå videre med ITER, er vi nødt til at gennemføre evalueringer, og der er brug for flere penge.
For det tredje og lige så vigtigt er vi nødt til at bevare solidariteten under krisen. Hvis dem, der bliver hårdest ramt af nedskæringer i strukturfondene, er dem, der virkelig har brug for støtte, så er det en uacceptabel politik.
For det fjerde mener vi også, at en vis forøgelse er berettiget som følge af Lissabontraktaten. EU vil få en række nye opgaver i forbindelse med Udenrigstjenesten, nye finansielle institutioner, energi og klima. Vi kan ikke give EU nye opgaver uden at betale for dem.
Sluttelig vil jeg gerne nævne budgettet til udenrigspolitikken, som er klart underfinansieret. Hvis vi skal have råd til at yde støtte til Palæstina og finde de nødvendige midler til udvidelse, har vi brug for flere penge. Derfor var det også vigtigt for os Socialdemokrater at knytte budgettet for 2011 til en forhandling med mere langsigtede perspektiver, nemlig den om egne ressourcer, budgetlofter for 2012 og 2013 og finansiering af den nye finansielle støttemekanisme. Med henblik på at opnå det glæder jeg mig over kommissærens omtale af fleksibilitet som en mulig løsning. Jeg er fuldstændig overbevist om, at disse budgetforhandlinger vil strande, hvis vi ikke på en eller anden måde enten kan se på budgetlofterne igen eller anvende fleksibilitetsinstrumentet. Det mener jeg, er fuldstændig nødvendigt.
Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. – (DA) Hr. formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet! Sparekniven svinges over de offentlige budgetter i de fleste medlemslande. Skal vi så ikke holde igen på EU's budget? Jo, og det gør vi jo sådan set også. Det er det gennemgående tema i fastlæggelsen af Parlamentets bud på næste års budget. Vi har holdt os under de lofter, der er i den flerårige budgetaftale, men det kan kun lade sig gøre, ved at vi skærer i klare prioriteter og i internationale forpligtelser. Ellers kan vi ikke skaffe tilstrækkelige bevillinger til forskning, energi og støtte til Palæstina. Konkret har vi måttet skære på bevillingen til fusionsenergiprojektet ITER og på den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og på støtten til bananproducerende lande og samarbejde med nyindustrialiserede lande. Jeg synes, at det afspejler, at den flerårige ramme er for stram, og jeg vil i dag endnu en gang beklage, at Kommissionen ikke som lovet har leveret en reel midtvejsrevision af rammen. Det er nødvendigt at gå de finansielle perspektiver igennem frem til 2013, for ellers kommer vi i vanskeligheder. Kommissionen har netop givet os en meddelelse om budgetgennemgang, hvor man tegner linjerne flere år frem, men vi savner altså en forklaring på, hvordan vi skal få enderne til at nå sammen i årene 2011, 2012 og 2013.
For ALDE-Gruppen vil jeg gerne takke fru Jędrzejewska for hendes kyndige styring af budgetafstemningen. Vi er tilfredse med resultatet. På dele af landbrugsbudgettet ville vi godt have set nogle andre tal. Vi ville ikke have 300 millioner til en mælkefond. Vi skal også nok hjælpe til, at man får ordnet problemet med "clearance of account". Der kom vi til at stemme forkert. Desuden er der nogle enkelte punkter på Parlamentets budget, hvor vi også gerne ville have set en besparelse, men alt i alt er vi tilfredse med det, der ligger her nu, og jeg ser frem til en god forhandling med Rådet.
Isabelle Durant, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. minister, hr. kommissær! Jeg vil også gerne rose ordførerne, især fru Jędrzejewska og fru Trüpel. Jeg synes, at fru Trüpel har gjort et fantastisk stykke arbejde, helt enestående, der har gjort det muligt selv for budgetveteraner, dem, der har udarbejdet budgetter i årevis her i Parlamentet, at arbejde under nye forhold – Lissabontraktatens – med en enkelt behandling. Der er i hvert fald blevet udført et fortrinligt stykke arbejde – tak.
Det har været en maraton, som vores gruppeformænd – der er kun en af dem tilbage her i salen nu – alle har deltaget i på et eller andet tidspunkt. Vi var til tider lidt bange for, at tingene ville ende dårligt, men heldigvis blev det slet ikke tilfældet takket være vores ordfører og vores formand. Det er måske utraditionelt, men jeg vil også gerne rose hans arbejde. Vi har draget fordel af, at gruppeformændene ønsker at fremlægge et ambitiøst budget sammen med os og frem for alt at knytte en forbindelse til opfølgningen, til det, der følger efter, i Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013 og inden for rammerne af det kommende budgetoverslag, for budgettet for 2011 er én ting, men det, der følger efter, er tydeligvis betydelig vigtigere. Det glæder mig, at vi i fællesskab, gruppeformændene og Budgetudvalget, er nået til enighed.
Vi får se! Sagen er den, at vi for øjeblikket har en parlamentarisk position, og efter at jeg har hørt, hvad hr. Wathelet havde at sige om Rådets synspunkter, har jeg naturligvis visse betænkeligheder i forhold til, hvad der venter os under forligsproceduren. Det bliver ikke nemt, for med Rådets ønsker på den ene side og Parlamentets på den anden vil det blive en kamp at nå til enighed. Jeg regner med, at De vil hjælpe os i denne sag og fremlægge et virkelig ambitiøst budget.
Dem i Rådet, der f.eks. kritiserer stigningen i betalingsbevillinger, behandler ikke dette budget retfærdigt. Det er forudgående forpligtelser. Det handler om troværdighed. Når vi betaler det, vi har sagt, vi vil betale, så gør vi ganske enkelt det, vi bør gøre, selv om det går ud over betalingsbevillingerne. Jeg synes, vi skal være forsigtige med ikke at overse, hvad der er vigtigt her.
Selv om vi vil støtte beslutningen i morgen, synes jeg, der er nogle uoverensstemmelser i budgettet, og jeg vil gerne fremhæve det, jeg betragter som to af de vigtigste.
For et par måneder siden stemte vi alle om denne store beslutning om 2020-programmet, hvor vi besluttede at medtage punkter som at gøre økonomien grønnere, støtte til vedvarende energi, grønne teknologier osv. og alt, der skaber arbejde og beskæftigelse. Det var med udgangspunkt i dette standpunkt, at vi for at formalisere vores hensigter fremlagde et ændringsforslag specifikt for at sikre, at bæredygtige udviklingskriterier tages ud af LIFE-programmet, men medtages i alle andre områder. Jeg tror, at det ændringsforslag bliver forkastet i morgen. Ikke desto mindre inviterer jeg Dem til at støtte vores ændringsforslag, så bæredygtige udviklingskriterier drejer sig om handling, ikke kun om snak.
Nu kommer jeg til den anden selvmodsigelse, nemlig den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER). ITER's budget er blevet reduceret med 45 mio. EUR. Det er da i det mindste noget. Men frem for alt var der forsøg på at tage de penge fra landbrugspolitikken. Heldigvis blev de ikke taget derfra, men fra forskning, hvilket ikke er meget bedre. Her henviser jeg igen til det, Ban Ki-moon sagde til os her til formiddag. Han opfordrede os europæere til at være foregangsmænd inden for vedvarende energi, til at arbejde intenst for nye energiformer i stedet for fortidens, i stedet for dem, der først og fremmest tjener penge til aktionærer, men som ikke hjælper europæiske forbrugere eller kommende generationer af europæere, der skal fortsætte med at håndtere spørgsmålet om affald. Denne alt eller intet-strategi i forhold til ITER – som i sidste ende vil koste 1,5 mia. EUR – er efter min mening en stor fejltagelse, og jeg mener, at vi ikke gør, hvad vi sagde, vi ville gøre i 2020-beslutningen.
Lad mig konkludere ved at sige, at der er nogle problemer med tidsplanen. Vi har også økonomisk styring, afviklingen af Rådets taskforce og Kommissionens forslag. Det vil kræve meget arbejde at knytte dette budget til fremtidige budgetter og det finansielle overslag.
Michał Tomasz Kamiński, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Denne budgetforhandling og hele rækken af forhandlinger, som vi tager hul på, er en stor test for Europas elite. Vi har givet Europa Lissabontraktaten, som giver borgerne mere Europa. Jeg vil gerne sige helt klart, at vi ikke må sige, at vi ønsker mere Europa, uden samtidig at give flere penge til det. Det er her, jeg gerne vil starte. Vi kan ikke ærligt sige, at vi ønsker mere Europa, men at vi ikke vil betale for mere Europa. Europa koster penge, og hvis vi ser på udgiftsstrukturen til det europæiske budget i de største bidragsyderes udgiftsstruktur, ser vi, at udgifterne til Europa ikke er nogen større udgiftspost. Som repræsentant for Polen og for Central- og Østeuropa vil jeg gerne nævne en anden ting. Alle midler, der går til udviklingen af vores region, som er en enorm forbruger af varer udviklet og produceret i Vesteuropa, og alle de penge, der investeres i de nye lande i Europa, er penge, der investeres i Europas fremtid. Et rigere Central- og Østeuropa og større velstand i de nye lande i Europa vil også medføre fordele for de lande i Vesteuropa, som vi respekterer enormt, og som er nettobidragsydere til EU's budget. Der er også brug for større europæisk solidaritet i denne forhandling.
Miguel Portas, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne være fuldstændig ærlig under denne forhandling. Dette er ikke en diskussion blandt revisorer, men et spørgsmål om planer for og beslutninger om fremtiden.
Regeringernes standpunkt er meget enkelt. De underkaster sig alle den nye Bruxelles-konsensus. På nationalt plan er budgetterne genstand for et fælles slagord, nemlig sparsommelighed. På europæisk plan er resultatet heraf meget enkelt, nemlig det resterende budget.
Jeg vil gerne sige til Rådet, at krisen ikke er ovre endnu, men i mellemtiden nedlægges alle de sociale foranstaltninger faktisk på nationalt plan. Krisen er ikke ovre, men vores nationale budgetter peger alle på fastfrysning af eller reduktion i lønningerne, reduktioner i pensioner og forøgelser i den mest uretfærdige skat, der findes, nemlig momsen.
I den forbindelse nægter regeringerne at betale en eneste euro ekstra til EU's budget. Deres forslag er 3 mia. EUR mindre end det, vi drøfter her i dag. Men vi skal være klar over, at det forslag, vi er her for at drøfte, også er et forsigtigt forslag uden mod.
Det, vi faktisk havde brug for, var et europæisk budget, der kunne kompensere for politikker på nationalt plan med klare investeringer rettet mod jobskabelse. Vi havde brug for et europæisk budget, der modvirkede de negative virkninger af de budgetmæssige politikker på nationalt plan.
Det var ikke en mulighed. Regeringerne overfører nye kompetencer til Europa uden at overføre ressourcer, hvorved de bryder forbindelsen, og alligevel kan de foreslå stigninger, der kun kan forklares ved, at de er i lommen på lobbyer. Det er tilfældet med de 350 mio. EUR, der foreslås som finansiering til Institute of Nuclear Fusion, en investering, som er særdeles tvivlsom i det aktuelle klima.
Men det fornuftsgrundlag, der virkelig er på spil, er dette: På nationalt plan er budgetdisciplin baseret på tåbelige straffe som dem, den fransk-tyske erklæring forsøger at bekendtgøre og ratificere i dag. På europæisk plan er det et middelmådigt resterende budget, der er kronisk underfinansieret.
Derfor er det på dette kritiske tidspunkt yderst vigtigt at drøfte EU's egne ressourcer og behovet for en skat på finansielle transaktioner på europæisk plan, hvilket ville muliggøre et minimum af retfærdighed i økonomien. Europa er desperat. Det er et Europa, hvor der finder generalstrejker sted i Grækenland, Spanien og Frankrig, selv i dag. Portugal og Italien vil også opleve strejker næsten måned. Vi skylder Europa, det Europa, der kæmper og er desperat, en reaktion baseret på retfærdighed, investering og jobskabelse.
Marta Andreasen, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Dette Parlament har sluttet sig til Kommissionen i kravet om en forøgelse på næsten 6 % af 2011-budgettet på et tidspunkt, hvor nationale regeringer foreslår betydelige nedskæringer i deres egne budgetter.
Dem, der forsvarer forøgelsen, argumenterer med, at der er brug for ekstra midler til de nye kompetencer, Lissabontraktaten skaber. Men jeg kan ikke huske at have hørt – eller at nogen har nævnt det ved ratificeringen – at der ville være omkostninger forbundet med Lissabon, eller hvor store disse omkostninger ville være. Ikke engang i dag har vi et tydeligt billede af, hvad gennemførelsen af Lissabontraktaten vil koste skatteyderne.
Det påstås også, at besparelser ikke er det rigtige svar i krisetider, og at det er nødvendigt at bruge mere på uddannelse, vedvarende energi osv. Når man ser, hvordan budgettet for de sidste par år ikke er blevet anvendt fuldt ud, står det klart, at det ikke lykkes EU at udarbejde et effektivt budget. Det har forbindelse til de uregelmæssigheder, som Revisionsretten finder hvert år. Og på trods heraf skal den største foreslåede forøgelse – på 17 % – gå til samhørighedsfondene, som er det område, hvor revisorerne rapporterer om det største antal uregelmæssigheder.
Hvis det er forbløffende, at EU i krisetider ønsker at forøge sit budget, er det endnu sværere at forklare, at Parlamentet ønsker at fordoble sit underholdningsbudget. Siger vi, at Det Forenede Kongerige skærer ned på børnetilskud og universiteter, udsætter programmer for skolebyggeri og foretager andre smertefulde nedskæringer blot for at finansiere mere champagne og flere østers til Parlamentet? Er det rimeligt, at Det Forenede Kongerige skærer ned i militærudgifterne, samtidig med at dets nettobidrag til EU vil vokse fra omkring 6 mia. GBP til 8 mia. GBP over de næste par år? Det er ganske enkelt uacceptabelt for det britiske folk.
(Bifald fra EFD-Gruppen)
Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! Når jeg hører bemærkningerne om budgettet for 2011 fra især Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) og Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, får jeg en ydmygende følelse af, at jeg ikke ønsker at være del af dette Parlament. Mens folk derhjemme oplever usikkerhed i forhold til deres job og indtægter og venter på, at inspirerede politikere økonomiserer, hvor det er muligt, og investerer, hvor det er absolut nødvendigt, er det faktisk lykkedes Kommissionen og Parlamentet at forøge udgifterne over næsten hele linjen til alle mulige ubrugelige og unødvendige hobbyer.
Mens kommissionsformand Barroso opfordrer medlemsstaterne til at spare, forøger hans Kommission og Parlamentet budgettet for 2011. Det kan man ikke tage alvorligt længere, men det sker alligevel. Parlamentet lader ikke til at være klar over, hvad der optager borgerne derhjemme. Men en enkelt positiv undtagelse er det en trist, grå og dyr konstruktion.
Nogle her i salen tænker: "Det er bare det der underlige Frihedsparti (PVV), der taler" – og det er sandt, at vi holder spejlet op og siger: "Er det nødvendigt at ødsle borgernes penge væk på dyre, officielle biler, der også bruges privat? Er det nødvendigt at sprøjte penge ud til fester, mens Europa befinder sig midt i en dyb økonomisk krise? Er det nødvendigt at etablere en dyr Udenrigstjeneste, når alle medlemsstaterne ganske udmærket er i stand til at klare det selv? Er det nødvendigt at holde liv i formålsløse udvalg og sende endnu flere penge til Yemen og de palæstinensiske territorier?"
Det er bare PVV. Men tag ikke fejl: PVV står ikke længere alene i Europa. Vi kæmper for borgerne og forlanger, at vores stemme bliver hørt i dette dyre cirkus. Jeg er stolt over mit land og dets borgere, og jeg vil fortsætte med at sige min mening, for nogen skal sige det, og fordi jeg vil. Derfor vil vi stemme imod budgettet for 2011.
(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)
Gerben-Jan Gerbrandy (ALDE). – (NL) Hr. formand! Det fremgår af hr. Hartongs indlæg og af det nederlandske Frihedspartis (PVV) ændringsforslag, at det er et antieuropæisk parti. PVV erklærer sig som et parti, der bekæmper kriminalitet og ønsker at sende folk tilbage til deres hjemland. Jeg vil gerne spørge hr. Hartong, hvordan De kan gøre det, hvis De reducerer hele Europols budget til nul, hvis De eliminerer Schengeninformationssystemet gennem besparelser, og hvis De fuldstændig annullerer de 113 mio. EUR fra Den Europæiske Tilbagesendelsesfond?
Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! Tak for spørgsmålet fra min kollega. Som hr. Gerbrandy udmærket er klar over, hører antiterrorisme og relaterede politikker under medlemsstaterne, og vi mener, at de ikke hører under EU's kompetenceområde. Som jeg i øvrigt er overbevist om, at min ærede kollega også er klar over, har der været et tilfælde af omfattende svindel i Europol i de senere år, hvilket vi drøftede for nylig her i Parlamentet, og det er grund nok for mig til også at føre politipolitik tilbage til medlemsstaterne.
(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)
Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg har også et spørgsmål til hr. Hartong. På baggrund af hans kritik af EU's finanser vil jeg meget gerne vide, om hans parti, som i øjeblikket har afgørende indflydelse i det nederlandske parlament i kraft af sin støtte af regeringen, ønsker, at Nederlandene, som også er nettobidragsyder, skal reducere det nettobeløb, det betaler?
Lucas Hartong (NI). – (NL) Hr. formand! Det er et meget interessant spørgsmål, og det er også et emne, der vil blive debatteret en hel del mere her i Parlamentet. Den nye regering i Nederlandene prioriterer faktisk at reducere bidragene til EU, og det er jeg både glad og taknemmelig over. Desuden vil vi bestemt bidrage til diskussionen om Parlamentets flerårige finansielle ramme. Derfor kan De være sikker på, at vi vil være meget kritiske over for yderligere forøgelser af budgettet for 2011 og følgende år.
José Manuel Fernandes (PPE). – (PT) Hr. formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det budget for 2011, som Parlamentet foreslår, er ambitiøst og intelligent, og det respekterer de forpligtelser, det har påtaget sig, på en stringent og realistisk måde. Jeg er udmærket klar over, at denne intelligente ambition er gennemførlig, eftersom EU's budget fortsat udgør omkring 1 % af BNP.
Budgettet viser også tydeligt behovet for at revidere den flerårige finansielle ramme i betragtning af de snævre margener for budgetposterne, især budgetpost 1a, 3b og 4. Det er også klart, at der er akut behov for en forhandling om behovet for nye ressourcer til EU's budget.
Gennemførelsen af politikker og programmer, som EU's institutioner har godkendt, er sikret mod Rådets vilje. Rådet foreslår omfattende og tilfældige nedskæringer i såvel betalings- som forpligtelsesbevillinger, som ikke er i overensstemmelse med finansiel og budgetmæssig forvaltning. Men det værste er, at de stiller spørgsmålstegn ved gennemførelsen af initiativer og investeringer, der udgør gevinster og merværdi for EU.
Det er godt det samme – og tillykke til ordføreren – at vi gør politikker om unge, uddannelse og mobilitet til en prioritet. Vi har forøget finansieringen til handlingsprogrammet for livslang læring, PESSOA-programmet, programmet for forskeres mobilitet, Erasmus Mundus-programmet og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation. Hvad angår mobilitet og unges beskæftigelse, vil jeg gerne fremhæve pilotprojektet "Dit første job i udlandet", som jeg personligt er involveret i.
Desuden skal jeg ikke undlade at understrege Parlamentets målsætning om lovgivningsmæssig kvalitet, som er blevet kombineret med nøjagtighed, hvilket nedskæringen på 25 mio. EUR i dette budget sammenlignet med det oprindelige forslag inden mødet med Præsidiet viser.
Derek Vaughan (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for deres arbejde med budgettet. Ethvert budget er vanskeligt, men set i lyset af nedskæringerne i medlemsstaterne er dette budget måske vanskeligere end normalt.
Faktisk vil den britiske koalitionsregering i morgen offentliggøre voldsomme nedskæringer på omkring 83 mia. GBP, hvilket vil påvirke hver eneste person i Det Forenede Kongerige. Vi mener, det er for hurtigt, for tidligt og for meget.
Men vi ved alle, at vi må være forsigtige med EU's udgifter, og derfor må vi sikre, at EU bruger sine penge fornuftigt. Vi er også nødt til at sikre, at EU og Parlamentet er i stand til at opfylde deres ansvar, og at vi kan finansiere vores prioriteter som f.eks. strukturfondene og forskning og udvikling, som er til gavn for enkeltpersoner, samfund og SMV'er i hele EU. Alt dette vil også hjælpe os med at slippe ud af underskud og gæld takket være vækst. Disse poster skal ikke ses som unødvendigt forbrug, men som investeringer i vores fremtid.
Mens medlemsstaterne ønsker at bruge nedskæringer som vej ud af krisen, mener vi, at vi kan være med til at skabe en anden strategi baseret på at bruge vækst som middel til at undslippe vanskeligheder såsom gæld, underskud og voksende arbejdsløshed. Eftersom vi er nødt til at finde penge til disse prioriteter, er vi naturligvis nødt til at holde øje med unødvendigt forbrug og administrationsomkostninger. Når ekstra forbrug er berettiget, bør vi støtte det. Lad os huske, at en del af de ekstra udgifter i EU er resultatet af beslutninger, som medlemsstaterne støtter, f.eks. Udenrigstjenesten og oprettelsen af tre nye finansielle tilsynsagenturer.
Når udgifterne er unødvendige, bør vi være imod. Det gælder for det almindelige budget samt for Parlamentets budget. Ordføreren har allerede nævnt eksempler på områder, hvor vi har forsøgt at spare i Parlamentets budget. Jeg vil blot nævne et, nemlig frigivelsen af reserven til anden tranche på 1 500 EUR pr. medlem pr. måned. Vi er nødt til at kende de fulde omkostninger ved at ansætte ekstra personale, inden vi overvejer at frigive reserven, og jeg håber, at medlemmerne af Parlamentet støtter dette synspunkt.
Jeg vil også håbe, at medlemmerne ved afstemningen i morgen vil overveje hvert enkelt ændringsforslag nøje for at sikre, at vi har den rigtige balance mellem at investere og leve op til vores ansvar som Parlament på den ene side og forsigtigt offentligt forbrug på den anden. Jeg er sikker på, at ethvert medlem gerne vil sikre, at EU tilbyder merværdi til medlemsstaternes forbrug og til enkeltpersoner og lokalsamfund.
Sluttelig håber jeg, at Rådet under forligsmøderne vil anerkende, at det er nødt til at se på ikke kun nedskæringer, men også på investeringer og vækst til arbejdspladser i hele EU, hvilket vi desperat har behov for.
Carl Haglund (ALDE). – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordførerne, som har gjort et fortrinligt stykke arbejde. Jeg vil også gerne takke ordføreren for Budgetudvalget, som ledte forhandlingerne særdeles godt.
Vi lever i vanskelige økonomiske tider, hvilket mine kolleger i Parlamentet har bevidnet. På vegne af min gruppe var jeg ansvarlig for det, der blev benævnt "andre dele af budgettet". I vanskelige økonomiske tider er det nemt at ende med en symbolsk forhandling om Parlamentets egne udgifter og udgiftsstigninger. Det kan nemt fortolkes som populistisk, men som mine kolleger fra Det Forenede Kongerige påpegede, har udgifterne til sekretærbistand og til Parlamentets repræsentation symbolsk betydning, selv om de bestemt ikke er særlig store, hvis vi ser dem i forhold til de store linjer og EU's budget. Vi bør nok se på vores egne udgifter og afholde os fra at forøge dem i økonomisk vanskelige tider.
Hvad angår forslaget til budget overordnet betragtet, vil jeg gerne udtrykke min kritik af Rådet. Jeg forstår, at Rådet ønskede at foretage visse nedskæringer i årets budget. Det er fuldstændig logisk, at vi f.eks. ikke ønsker en stigning på 6 %, men samtidig er det ikke særlig konsekvent, at vi skærer ned i forskning og udvikling og innovation, når vi så sent som sidste forår i fællesskab blev enige om Europa 2020-strategien, hvor disse områder er centrale nøgleområder. Derfor virker Rådets prioriteringer for 2011-budgettet temmelig ulogiske.
Sluttelig hvad angår forhandlingen om vores egne ressourcer, er der mange af os i Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, der i høj grad hilser denne forhandling velkommen. Den er nødvendig. Vi udkæmper i øjeblikket en form for brydekamp om finansieringen af budgettet, og det er ikke særlig konstruktivt. Det er godt, at vi nu kan drøfte andre modeller til sikring af EU's fremtidige budget.
François Alfonsi (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand! Budgettet for 2011 er det første under Lissabontraktatens nye bestemmelser. Vores ordførere har gjort et godt stykke arbejde på vegne af de europæiske institutioner, og det takker jeg dem for. Det er lykkedes Parlamentet at modstå presset for at indføre budgetmæssig tilbageholdenhed på bekostning af vores prioriteter, især inden for bæredygtig udvikling. Vi hilser med tilfredshed nogle af de ændringsforslag, der er blevet vedtaget.
Som medlem fra Korsika hilser jeg derfor med tilfredshed, at der fremover er europæiske midler tilgængelige for Europas truede sprog uanset deres status i deres medlemsstat. Vi mener også, at dette EU-budget skaber debat om emner, der er afgørende for Europas fremtid. Efter vores mening er en stemme for 2011-budgettet første skridt. Parlamentets arbejde er kun lige begyndt.
Først må vi få vores nye beføjelser til at fungere. Kommissionen og statscheferne har modtaget interessante signaler i denne forbindelse, ikke mindst i forhold til ITER-projektet.
For det andet må vi tage hul på en diskussion og dermed også etablere en magtbalance med henblik på en forøgelse af vores ressourcer i forbindelse med den kommende flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Det er nødvendigt, at EU får sine egne ressourcer, f.eks. en skat på finansielle transaktioner eller indførelsen af en europæisk CO2-afgift.
Budgettet for 2011 fører derfor udtrykkeligt til diskussioner, selv om de kun er skrevet symbolsk ind. Med dette budget har Parlamentet taget mål af sine nye ansvarsområder og forbereder sig på diskussioner, der vil afgøre EU's fremtid.
Lajos Bokros (ECR). – (EN) Hr. formand! Budgettet for 2011 er det første, der udarbejdes under Lissabontraktaten, men ikke det første i sparetider. Den globale finanskrise har afsløret de dybe strukturelle svagheder i den europæiske udviklingsmodel, der er baseret på høje skatter, en høj grad af økonomisk omfordeling, ufleksible arbejdsmarkeder og unødvendigt langvarige velfærdsydelser. Tiden er inde til at tænke nyt og omstrukturere skattepolitikken, ikke kun på nationalt, men også på europæisk plan.
EU's budget for 2011 viser visse tegn på tilbageholdenhed, men det går ikke langt nok i forhold til strukturelle ændringer. Det hænger sammen med, at mange mennesker tror, at kvantitet er kvalitet, dvs. at jo større udgifter, jo bedre indflydelse på europæisk økonomi og samfund. Desuden forlanger de yderligere midler, fordi Lissabontraktaten og Europa 2020-strategien har pålagt Fællesskabet nye mandater.
Men deri ligger en grundlæggende misforståelse. EU's budget er lille sammenlignet med de nationale budgetter, og det med rette. Det behøver ikke vokse for at kunne udføre sine funktioner. Det, der betyder mest, er budgettets struktur og effektiviteten af forbruget. Skarp fokus på innovation, F&U, videregående uddannelse, udvalgte områder inden for energitransport, landbrug og udvikling af landområder er tilstrækkeligt. Vores budget er helt uligt de nationale budgetter, som indeholder meget få diskretionære udgifter. Vi har stor diskretion. EU's budget skal betragtes som et anlægsbudget, ikke et driftsbudget. Det burde kun fokusere på investeringer i den fælles europæiske fremtid.
Det er grunden til, at vores gruppe er overbevist om, at EU's budget ikke behøver vokse. Det vil aldrig erstatte nationale budgetter, der repræsenterer national suverænitet. Der er ikke behov for en skat for hele EU. Skatter på EU-plan ville ikke erstatte, men uvægerligt supplere national beskatning og dermed yderligere forøge det europæiske områdes skattemæssige ulemper i forhold til resten af verden.
ECR-Gruppen siger også nej til obligationsudstedelse. Gældspapirer indebærer gæld og ville åbne døren for underskud, der opbygger gæld. Vi har gæld nok på nationalt plan og endnu flere ufinansierede forpligtelser. Vi har ikke brug for yderligere lag af gæld, der ville ødelægge fremtiden for Europas ungdom og gøre Europas kurs mod afgrunden uoprettelig. ECR-Gruppen støtter prioriteterne i budgettet for 2011 som beskrevet af ordføreren – ungdom, uddannelse og mobilitet – men hvis vi tager disse målsætninger alvorligt, følger det logisk, at det, de unge har brug for, bestemt ikke er en større skattebyrde i en tid med ugunstig demografisk udvikling, men derimod større solidaritet og investeringer i vores fælles fremtid.
João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær! Dette budget afgøres ligesom de øvrige af begrænsningerne i en yderst stram flerårig finansiel ramme, som i praksis afsporer enhver potentiel økonomisk og social samhørighed. Der er derfor akut behov for en midtvejsrevision af denne finansielle ramme, som andre også har sagt. Men det foreslåede budget er igen mindre end det beløb, der er aftalt i den flerårige finansielle ramme. Stående over for krisen, arbejdsløshed og millioner af menneskers leveforhold, der bliver stadig værre, er vi alle dermed igen klar over, hvad den højt besungne europæiske solidaritet i virkeligheden betyder for nogle.
Budgettet er enten et værktøj for solidaritet, for reducering af uligheder, fremme af økonomisk og social samhørighed, beskæftigelse og socialt fremskridt, hvorved det tjener arbejdstagernes og folkets interesser, eller også er det snarere et værktøj for ulighed, for fremme af neoliberale sager, jobusikkerhed, arbejdsløshed, ekstern interventionspolitik og krig, hvorved det er en hån mod arbejdstagernes og folkets interesser.
Det er også det budskab, der præger de voksende kampe i hele Europa. Budgettets ringe størrelse har fra starten kompromitteret dets fordelingspolitiske rolle, fjernet enhver retfærdighed og forværret de skadelige virkninger af de politikker, som EU har tilstræbt.
Derfor vil vi gerne sige, at der findes et alternativ til dette budget, som ikke kun er muligt, men også i stigende grad nødvendigt. Med dette for øje omfatter vores forskellige forslag oprettelsen af et europæisk program for beskæftigelse og bæredygtig udvikling, der påvirker 1 % af EU's BNP suppleret med kapital fra medlemsstaterne. Målet hermed ville være at opnå reel konvergens, fremme hvert lands potentiale, bæredygtig brug af deres ressourcer, investeringer i produktion og oprettelse af arbejdspladser med rettigheder.
FORSÆDE: Diana WALLIS Næstformand
Bastiaan Belder (EFD). – (NL) Fru formand! Den økonomiske krise har tvunget os til at spare, hvilket fremgår meget tydeligt af medlemsstaternes budgetter. Parlamentet vælger derimod at forøge EU's budget for 2011. Der er ingen berettigelse for, at ordførerne på højt politisk plan stadig beskyldes for at foreslå overdrevent små beløb.
Desuden har Parlamentet udtrykt sit ønske om, at EU skal være mere uafhængigt i inddrivelsen af egne ressourcer. Dermed er princippet om, at medlemsstaterne finansierer EU, under angreb. Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet foreslår en skat på finansielle transaktioner, hvis provenu skulle gå til EU's budget. En EU-skat er derimod ikke ønskelig. Hvis der indføres en skat på banker, skulle provenuet gå til at betale af på medlemsstaternes høje offentlige gæld. Det er trods alt dem, der har været nødt til at bruge store summer på at redde bankerne.
Angelika Werthmann (NI). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! EU's budget for 2011 er en udfordring for alle, Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Siden Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet haft større ansvar og mere lovgivningsmæssigt arbejde. Jeg vil først og fremmest påpege, at EU's budget i øjeblikket udgør lidt over 1 % af BNI.
Der er tre ting, jeg især gerne vil kommentere:
For det første har EU's budget for 2011 faste prioriteter, som skal styrkes i lyset af de økonomiske problemer, der præger hele Europa efter de seneste års strukturelle krise. Frem for alt skal nedbringelsen af den aktuelle arbejdsløshed i Europa forblive et centralt element i vores indsats, f.eks. gennem investeringer i økonomien, industrien, turisme og energi- og klimapolitik og ved at beskytte eksisterende arbejdspladser og skabe nye. I den forbindelse tænker jeg især på prioritetsområderne ungdom, uddannelse og mobilitet. Vi må skænke programmer som handlingsprogrammet for livslang læring og programmet Aktive Unge stor opmærksomhed. De støtter EU's strategi for økonomisk genopretning og EU 2020-strategien. Med bedre uddannelse – især uddannelse, der giver dem kvalifikationer – vil der skabes betydelig bedre muligheder på arbejdsmarkedet for de unge. Erasmus fremmer ikke kun tilegnelsen af sprog, men også mobilitet – hvilket er essentielt i globaliseringens tidsalder. Men hvad angår mobilitet, må de unge også tage ansvar, og dette program burde anvendes langt mere.
For det andet skal det primære mål med den fælles landbrugspolitik fortsat være at bibeholde markedsstabilitet og fødevaresikkerhed.
Sidst, men ikke mindst er min tredje pointe, at vi ikke har så mange penge i disse økonomisk vanskelige tider. Som jeg har sagt mange gange før, er vi nødt til at effektivisere bureaukratiet på ethvert muligt område, og vi er nødt til at finde synergier med medlemsstaterne og udnytte dem.
Alain Lamassoure (PPE). – (FR) Fru formand, ministre, hr. kommissær! Budgetudvalget har ønsket at opføre sig ansvarlig ved at vedtage disse ændringsforslag til forslaget om budget for 2011. Vi forstår godt regeringernes standpunkt, hr. minister.
Der gennemføres modige og upopulære politikker i alle landene for at reducere underskuddene, der har vokset sig uacceptabelt store. Parlamentet har støttet disse politikker. I en sammenhæng som denne kan vi ikke bede medlemsstaterne om at forøge deres skatter eller gæld for at finansiere en betydelig forøgelse i EU's budget.
Derfor vil Parlamentet for første gang i 20 år ikke stemme for et ændringsforslag, der overskrider lofterne i det aktuelle finansielle overslag. Hvor Rådet har nået en symbolsk stigning på 0,2 % af forpligtelsesbevillingerne, foreslår Budgetudvalget ligeledes 0,8 % i løbende priser, dvs. en reduktion. Hvad betalingerne angår, vil Parlamentet lytte nøje til Rådet, hvis klare budskab er blevet forstået.
Til gengæld forventer Parlamentet en tilsvarende ansvarlighed fra Rådets side. Lissabontraktaten giver EU nye eller større beføjelser, f.eks. en fælles energipolitik, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, en fælles immigrationspolitik, en fælles rumpolitik osv. Ville det være ansvarligt at lade borgerne tro, at disse politikker skal gennemføres uden at afsætte en eneste euro til dem i hele første halvdel af dette årti? Det ambitiøse Europa 2020-program blev enstemmigt vedtaget af Det Europæiske Råd i juli. Er det ansvarligt at dukke op seks måneder senere uden nogen som helst idé om, hvordan det skal finansieres? Vi bemærker, at finansieringen af EU's budget ved hjælp af afgifter på nationale budgetter i dag har ført til et politisk og finansielt dødvande. Ville det være ansvarligt at nægte at udvikle dette system yderligere?
Efter vores mening bør forhandlingerne om budgettet for 2011, det første budget under Lissabontraktatens bestemmelser, også ledsages af en politisk aftale om at garantere den fremtidige finansiering af EU's politikker, en aftale om en revision af de finansielle overslag fra 2012, som skal supplere finansieringen af projekter, der allerede er igangsat, såsom ITER og Galileo, og begynde at finansiere nye beføjelser fra Lissabontraktaten og prioriteterne fra Europa 2020 samt en aftale om at åbne debatten om reformen af vores egne ressourcer. Parlamentet opfordrede til denne reform for tre år siden. Det glæder os, at Kommissionen har taget de første spæde skridt i retning af at fremlægge nogle af mulighederne.
Lad os være enige om at arbejde sammen om dette mellem de tre institutioner med hjælp fra de nationale parlamenter. Vi har brug for en aftale om proceduren og en tidsplan inden for denne overordnede aftale, som vi ligesom Rådet slår energisk til lyd for.
Ivailo Kalfin (S&D). – (BG) Fru formand! Som mine kolleger allerede har nævnt, er EU's budget for 2011 ved at blive godkendt ved hjælp af en ny procedure, som Parlamentet og Rådet må nå til enighed om. Det anerkender Parlamentet fuldt ud.
Under drøftelserne i Budgetudvalget indtog vi en meget ansvarlig holdning, og vi undlod at gøre det, der er den mest almindelige ting at gøre for hvert eneste medlem af hvert eneste parlament, nemlig at bede om flere penge, da vi så ville komme i konflikt med repræsentanterne for den udøvende magt.
Tværtimod anerkendte vi, at i en økonomisk recession, hvor nationale budgetter er under konstant pres for indskrænkninger, må EU's budget gå foran som et godt eksempel. Opfordringen fra medlemsstaterne, som afspejler de europæiske borgeres holdning, er, at enhver lejlighed til forsvarlighed og større effektivitet i forhold til at bruge offentlige ressourcer skal udnyttes.
Vi udnyttede enhver lejlighed til at forøge effektiviteten. Resultatet er det, vi har foreslået. For første gang nogensinde er Parlamentet så ansvarligt helt fra starten af budgetforhandlingen. Samtidig forventer jeg, at Rådet også vil tage sine standpunkter op til fornyet overvejelse.
Vi må ikke glemme, at der er grænser for, hvor meget man kan forøge effektiviteten. En reduktion i ressourcerne er ensbetydende med en reduktion i de politiske ambitioner. Hvilken slags signal sender Rådet ved at foreslå en drastisk reduktion i ressourcerne under budgetpost 1a? Disse ressourcer er specifikt beregnet til innovation og smart vækst, hvilket også udgør grundlaget for alle de nationale programmer til at slippe ud af recessionen og for Europa 2020-strategien.
Hvordan kan vi opfylde disse målsætninger, hvis budgettet bliver skåret ned? Det betyder i praksis, at vi forkaster en række europæiske prioriteter. Hvornår er vi ærlige over for Europas borgere? Når Rådet officielt offentliggør nye politikker, når det giver de europæiske institutioner nye funktioner, eller når der ikke opnås enighed om at reducere ressourcerne?
I de seneste år har EU's budget udgjort en stadig mindre del af EU's økonomi. Samtidig er der sket en stigning i antallet af funktioner, der pålægges EU. Det kaster lys på, at budgettet er et grundlæggende instrument til opfyldelse af visse politiske målsætninger. Det er ikke et mål i sig selv. Det europæiske budget giver skatteyderne merværdi. Det opnår langt mere, end der kan opnås med de samme ressourcer, hvis de bruges af 27 medlemsstater.
Man kan ikke drage en direkte parallel mellem EU's og de nationale budgetter. Den aktuelle udgiftsreduktion i nationale budgetter er en konsekvens af sidste års stigning. Det skete ikke med EU's budget, som er langt mere stabilt.
Alexander Alvaro (ALDE). – (DE) Fru formand! Jeg vil især gerne takke de to ordførere. Som mange af mine kolleger allerede har sagt, lader det til, at vi anvender en ligning, der hedder "flere penge er lig med bedre politikker". Men jeg mener, at sandheden er den stik modsatte, nemlig at bedre politikker berettiger flere penge. Det skal være sådan, at de penge, vi stiller til rådighed, bruges effektivt. Det vil også føre til succes at betragte det som et grundlæggende kriterium sammen med tilsvarende kontroller. Det giver ingen mening, at vi finansierer hellige køer såsom landbrugsbudgettet og struktur- og samhørighedspolitikken, hvis vi ikke samtidig reformerer og moderniserer dem. Mange af mine kolleger har sagt – og det er jeg fuldstændig enig i – at vi er nødt til at koncentrere os om områderne forskning og udvikling, vedvarende energi, energisikkerhed og uddannelsesmæssig mobilitet.
Hvad angår spørgsmålet om disciplin, vil jeg gerne endnu en gang nævne aftalen fra Deauville, for disciplin er noget, vi også må forvente fra medlemsstaterne. Nyhedsbureauet AFP har citeret en fransk repræsentant for at sige, at der er ayatollaher i Tyskland, der indtager en hård, preussisk holdning i disse spørgsmål, med henvisning til den tyske regerings ubøjelige standpunkt. Personligt tvivler jeg på, at den franske repræsentant for Europa har en så savoir-vivre-agtig indstilling, at penge, som vi ikke har, skal deles gavmildt ud, så fremtidige generationer må betale for gæld, der optages i dag. Jeg nægter at tro, at det er, hvad medlemsstaterne ønsker, og det er på høje tid, at vi viser det under de relevante budgetforhandlinger ved at udvise den disciplin, som vi opfordrede til og udviste i maj.
James Elles (ECR). – (EN) Fru formand! Tillykke til ordførerne under disse meget udfordrende og vanskelige finansielle forhold, som vi har hørt under forhandlingen her i eftermiddag.
I en tid, hvor den britiske regering foreslår de mest vidtrækkende budgetnedskæringer i en generation, har vi Konservative opfordret til en fastfrysning af EU's forbrug. Vi mener, at EU's budget skal anvendes til at tilføje reel merværdi på områder som sikring af økonomisk vækst nu og genopretning i fremtiden, stabilitet i EU og resten af verden, reduktion af global fattigdom og bekæmpelse af den fælles udfordring, som klimaforandringerne udgør.
Endvidere har vi foreslået ændringsforslag til budgetbeslutningen, hvor vi gerne vil afklare tre konkrete punkter, f.eks. udgifterne til Parlamentets eksterne kontorer i medlemsstaterne, bekymring over ikkestatslige organisationers finansiering, hvilket vi gerne ville have en rapport om fra Kommissionen, og sidst, men ikke mindst tjenestemandsvedtægtens generøse pensionsordninger, herunder for pensionerede kommissærer. Disse er spørgsmål, som vi ønsker afklaret i de kommende måneder.
Hvad angår det mere overordnede synspunkt, modtog vi en pressemeddelelse fra Kommissionen her til eftermiddag.
For det første mener vi ikke, at dette er et godt tidspunkt til at overveje yderligere ressourcer til én selv midt i den værste finansielle krise i 70 år.
For det andet, selv om vi er enige i, at vi har brug for større fleksibilitet, og i, at der skal lægges større vægt på resultater og input, hvordan er det så foreneligt med at opfordre til et 10-årigt finansielt overslag, når vi kan se, at resultaterne af en midtvejsrevision er fuldstændig nyttesløse i den form for øvelse, vi er i gang med? Vi kan ikke hugge tallene ud i sten ti år i forvejen, når vi ikke engang ved, hvordan den europæiske økonomi vil se ud om to år.
Til sidst, hvad mit land angår, vokser vores nettobidrag med 60 % de næste to år, men vi har ikke fået nogen tilsvarende ændring i FLP'en. Hvorfor skulle det være anderledes i år? Vi burde forlange et nettoloft på vores bidrag, indtil vi har et fair system for EU's budget.
Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). – (EL) Fru formand! Vi ved, at EU's budget er det primære værktøj til at gennemføre politiske retninger og prioriteter med. Vi ved også, at budgettets natur i alt væsentligt afgøres af den finansielle ramme for 2007-2013. Set ud fra en politisk synsvinkel er der altså tale om et ufleksibelt værktøj. Men det, vi ikke forstår – hvis jeg må have lov at sige det – er den absurditet, at under hele den kæmpe finansielle krise, som familier og arbejdstagere, små og mellemstore virksomheder og unge mennesker er blevet ofre for, begrænser samtlige forslag fra såvel Kommissionen som Rådet sig til incitamenter for private selskaber. Gennem alle disse år er det bestemt dogmatismen om det såkaldt frie marked og den ambitiøse Lissabonstrategi, der har haft skylden for akut arbejdsløshed og den voksende fattigdom og underbeskæftigelse. Hvad har vi opnået i alle disse år ved at fokusere på udstyr og en strategisk tilgang til internationale bestemmelser, hvilket bibeholdes i det foreslåede budget? Hvis den eksisterende model har slået fejl, hvorfor så ikke foreslå dristige sociale forandringer?
Sluttelig vil jeg gerne henlede opmærksomheden på problemet med folk, der forsvandt på Cypern efter den tyrkiske invasion, og begivenhederne mellem 1963 og 1967, som førte til delingen af øen. Vi hilser med tilfredshed, at Parlamentet igen har godkendt en bevilling på 3 mio. EUR til Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern. Det bliver en sag for både tyrkisk-cyprioter og græsk-cyprioter. Men jeg må understrege, at Tyrkiet er nødt til at tillade, at vores savnedes skæbne bliver afklaret på en systematisk og konsekvent måde, og fremlægge alle oplysninger, der er klassificeret som militære hemmeligheder.
Frank Vanhecke (NI). – (NL) Fru formand! Her i Parlamentet repræsenterer jeg den befolkningsgruppe, der forholdsmæssigt yder det største nettobidrag af skatteydernes penge til EU. Hver flamlænder yder hvert år et nettobidrag på ca. 290 EUR til de europæiske institutioners drift. Vi flamlændere er førende blandt Europas skatteydere.
Derfor betragter jeg det som særlig uacceptabelt, at den foreliggende betænkning allerede i de første afsnit løfter pegefingeren over for dem, der vover at stille spørgsmål – berettigede spørgsmål – om størrelsen af bidragene til EU og om udbyttet af en stor del af EU's forbrug. Det er alt andet end sikkert, at skatteydernes penge bruges mere effektivt på europæisk plan end tættere på skatteyderen. Faktisk er sandheden den stik modsatte.
Den måde, hvorpå EU's administrative kolos fortsat udvides, finder jeg også uacceptabel, især nu hvor der betales fyrstelige lønninger og godtgørelser i alle de europæiske institutioner – for ikke at nævne de europæiske subsidier. F.eks. gives der 1 mia. EUR årligt til ikkestatslige organisationer, der nærmest ikke er underlagt nogen form for effektivitetskriterium.
Alle EU's medlemsstater står over for at skulle gøre en kæmpe finanspolitisk indsats og foretage besparelser. Vi burde kunne forvente en lagt større indsats fra EU's side, men vi betragter åbenbart os selv som hævet over pøblen. Det er endnu en forspildt mulighed for Parlamentet og EU.
Reimer Böge (PPE). – (DE) Fru formand! Angående det, hr. Vanhecke sagde, er jeg fristet til at sige, sikke en lav forsikringspræmie det er for flamske EU-borgere, for EU garanterer fred, frihed, velstand og forhåbentlig også respekt og tolerance for alle i EU.
Vi drøfter budgettet for 2011 på et tidspunkt, hvor vi er ved at konsolidere de offentlige budgetter. Selv om det europæiske budgets struktur naturligvis ikke kan sammenlignes med de nationale budgetters struktur, er vi også nødt til at være tilbageholdende, og vi må ikke desto mindre tale om områder, vi skal fokusere på i fremtiden. Det er her, vi skal udvise balancekunst. Kommissionens og Rådets afvisning af at gennemføre en gennemgang og revision ville i praksis medføre en forsinket ikrafttræden af Lissabontraktatens budgetmæssige aspekter. Midt i globaliseringen, hvor det er et spørgsmål om EU's økonomiske og politiske overlevelse, er det ikke en hensigtsmæssig reaktion på spørgsmålene om fremtiden. Under forligsprocessen håber jeg, at vi endelig vil have lejlighed til at tale fornuftigt og på lige vilkår om merværdi og subsidiaritet, om positive og negative prioriteter og samtidig om de akutte politiske nødvendigheder.
Sideløbende skal vi også drøfte justeringer i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin (IIA). Vi er nødt til at blive enige om en procedure for, hvordan vi i fremtiden vil drøfte og i fællesskab træffe beslutninger om den flerårige finansielle ramme. Der er brug for større fleksibilitet på grundlag af punkt 21 og 23 i IIA. Og endvidere – undskyld til Kommissionen – hvis anvendelsen af EU's budget til stabilitetsmekanismen ifølge Deres dokument repræsenterer en innovativ brug af EU's budget, vil jeg sige, at det i princippet repræsenterer en omgåelse af Parlamentet. Det er noget, vi også er nødt til at arbejde på.
Jeg har en afsluttende og meget vigtig bemærkning til Rådet. De klager over, at vi er nødt til at foretage reduktioner i forhold til ITER. Vi ønsker en pålidelig flerårig løsning for ITER, men De burde ikke klage over de aktuelle nedskæringer, samtidig med at ITER's ledelsesstrukturer er dårlige. Det skal løses først, og derefter vil vi finde en fornuftig løsning, men ikke en, der er opdelt i små bidder og fordelt over tre år.
Eider Gardiazábal Rubial (S&D). – (ES) Fru formand! Vi gennemfører nye politikker, vi accepterer nye udfordringer, vi giver tilsagn til tredjelande, men når sandhedens øjeblik er inde, vil De ikke finansiere dem med nye penge.
Det lader til, at instruksen fra Rådet og Kommissionen er at tage hånd om de nye prioriteter, men nedskære de gamle. Den holdning er vi ikke enige i. Desuden mener jeg, at det kun kan have to forklaringer. Enten er der mangel på ansvar for de faktiske beslutninger, som er blevet truffet, eller også kan vi tro, at der findes en antieuropæisk følelse, der er mere eller mindre forklædt.
Hvis jeg skal vælge i den første kategori, ville jeg sige, at når man accepterer en forpligtelse, må man overholde den. Derfor kan vi ikke støtte, at der tages 100 % hånd om det seneste behov, mens vi glemmer dem, der åbenbart er mindre aktuelle.
Dem, hvis eneste mål er at beskære EU's budget, vil jeg bede tænke sig om to gange. Jeg ved, at der er nogle, der gør det, fordi de ikke tror på europæisk integration. Faktisk er der nogle, der ikke kan lide tanken om at bygge noget sammen, som vi desværre har set her i Parlamentet. De foretrækker at arbejde for sig selv uden at bekymre sig om deres naboer. Men de er indtil videre i mindretal.
Under alle omstændigheder skal Forligsudvalget træffe en beslutning, og vi er enige om de grundlæggende spørgsmål. Vi ønsker også at finansiere den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER). Spørgsmålet er, hvordan. Skal vi finansiere de nye prioriteter ved at skære ned på de foregående, som Rådet og Kommissionen ønsker, eller skal vi gøre det ordentligt?
Vi indgik en aftale og fandt 1,8 mia. EUR til den europæiske økonomiske genopretningsplan. Hvorfor skal vi nu skære ned i rammeprogrammet for forskning for at finansiere ITER? Lad os være konsekvente.
Vi kan ikke med stor fanfare offentliggøre Europa 2020-strategien i forsøget på at sikre bæredygtig vækst ud fra en økonomisk, social og miljømæssig synsvinkel og opnå, hvad Lissabonstrategien ikke opnåede, for straks efter at skære ned i f.eks. forskningsudgifterne for at finansiere andre forskningsudgifter. De retfærdiggør det ved at sige, at vi befinder os i nedskæringernes tidsalder.
Men sagen er, at de reducerer budgettet hvert år, og den aktuelle finansielle ramme blev vedtaget i 2005, hvor vi var midt i en økonomisk højkonjunktur! Det er derfor, vi skændes om et par hundrede mio. EUR– på grund af deres mangel på ambition i 2005, og fordi der er krise.
De burde ikke fortælle os, at medlemsstaternes statskasser vil gå bankerot på grund af de initiativer, vi beder om. Jeg vil bare påpege, at vi taler om en budgetmæssig indsats, der svarer til 0,003 % af EU's BNP. Det synes jeg, er ganske acceptabelt.
Riikka Manner (ALDE). – (FI) Fru formand, hr. kommissær! Mens dette budget er ved at blive udarbejdet, har vi hørt fra flere sider, at EU burde stramme livremmen ind i lyset af den aktuelle økonomiske malstrøm. Men vi kan ikke stille os tilfredse med et recessionsbudget, hvor vi ville være nødt til at svigte vores fælles forpligtelser og muligvis også vores internationale forpligtelser.
Det, der især har været bekymrende ved Rådets nedskæringer, er, at de som tidligere nævnt bl.a. har været målrettet forskning og udvikling. Bare fordi medlemsstaterne gerne ser økonomisk vækst og mindre offentlig gæld, berettiger det os ikke til at lade vores prioriteter gå til spilde. Mens stormen raser, er vi nødt til at se mere beslutsomt fremad. Det har f.eks. vist sig at være en god metode i mit land, Finland.
Lissabonmålene indeholdt tallet 3 % af BNP som mål for forskning og udvikling. I øjeblikket er det omkring 1,9 % for hele EU. Det er blevet anslået, at en forøgelse på 1 % vil skabe op til flere mio. arbejdspladser. Der er altså mange gode grunde til at forsøge at opfylde dette meget vigtige og ambitiøse mål.
Efter min mening viser budgettet for 2011, som vi skal stemme om i morgen, at Budgetudvalget betragter det som vigtigt, at vi også i fremtiden forsøger at skabe vækst gennem regionerne. Derfor er Rådets nedskæringer i regionaludvikling fuldstændig uholdbare. Jeg vil håbe, at Rådet også værdsætter vigtigheden af regionalpolitik og dens stærke forbindelse til Europa 2020-strategien.
Hynek Fajmon (ECR). – (CS) Fru formand! Jeg vil gerne komme med tre bemærkninger til forberedelsen af EU's budget for næste år. Efter min mening skal vi forsøge at gøre følgende. For det første skal Parlamentet tage den faktiske økonomiske situation i medlemsstaterne i betragtning – at økonomien i de fleste af EU's medlemsstater enten er i tilbagegang eller stagnerer, og at den kun vokser i nogle få lande. Det må vi huske, og derfor kan vi ikke bede om en forøgelse af det europæiske forbrug i en situation, hvor der er mangel på ressourcer. For det andet skal Parlamentet fortsætte traditionen med balanceret forvaltning af EU's budgetter. Det er godt, at vi har balancerede budgetter, og at vi ikke er nødt til at indføre hjælpepakker på grund af gæld ligesom næsten alle medlemsstater. For det tredje skal Parlamentet drøfte budgettet på en sådan måde, at vi kan gå videre til at vedtage det som sædvanlig ved det sidste plenarmøde før jul. Visheden om budgettets vedtagelse er vigtig for den økonomiske stabilitet i Europa, og vi bør kunne støtte den på denne måde.
Giovanni La Via (PPE). – (IT) Fru formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at takke fru Jędrzejewska og de andre medlemmer for det fortrinlige arbejde, de har udført sidste par måneder, som har gjort det muligt at tage stilling til budgettet for 2011 – først Kommissionens budget og i morgen Parlamentets.
Efter min mening skal udgangspunktet for europæisk initiativ i forhold til budgettet være begrebet europæisk merværdi, der, som De ved, betyder, at Europas forbrug skal medføre tydelige, synlige fordele for EU og dets borgere. I den forbindelse skal det understreges, at indførelsen af nye politikker og udvidelsen af beføjelser, der allerede er anerkendt i hele EU, f.eks. følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden, har gjort det mere tydeligt end nogensinde, at der er brug for et tilstrækkeligt budget.
Derfor mener jeg, at EU's budget skal forblive stort nok til at opnå resultater, der ikke kunne opnås ved noget andet forbrug på nationalt eller lokalt plan. Det er endnu vigtigere i krisetider som nu, hvor medlemsstaterne arbejder ihærdigt på den hårde opgave, det er at holde forbruget under kontrol og sikre balance i deres egne budgetter, og hvor Budgetudvalget rigeligt har bevist sin omhyggelige og ansvarlige politik ved at holde sig inden for grænserne af den flerårige finansielle ramme for første gang i 20 år.
Parlamentet har besluttet at følge Kommissionens oprindelige holdning på mange områder, samtidig med at det også afsætter midler til en række forøgelser, der skal finansiere dets egne prioriteter, foreslået siden marts 2010, såsom ungdom, mobilitet, forskning og innovation. Det har derfor fjernet de nedskæringer, Rådet har foreslået, som ofte ramte i flæng, endda i centrale budgetposter, som tilfældet var med regnskabsafslutningen under budgetpost 2, der afslørede en mangel på klar, velbegrundet politisk beslutningstagning som grundlag for forslaget.
Jeg mener også, at budgettet for den fælles landbrugspolitik (FLP) skal bibeholdes på sit nuværende niveau, især i lyset af næste revision af FLP'en, der skal finde sted efter 2013, og som derfor vil kræve tilstrækkelig finansiering i tråd med beløbet i det aktuelle budget.
Edit Herczog (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg ved ikke, hvad der egentlig skete, men jeg vil gerne tale som ordfører for Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE). Jeg vil med glæde bruge S&D-Gruppens tid, for dette er et sjældent tilfælde, hvor Socialdemokraterne, ITRE-udvalget og Budgetudvalget er blevet enstemmigt enige. Så jeg taler gerne i en hvilken som helst egenskab. Den enstemmige aftale ligger fast.
Hvad angår kapitel 1a og 5 om forvaltning af F&U, synes vi alle, at det simpelthen ikke er acceptabelt med de nedskæringer, Rådet foreslår, i sammenligning med Kommissionens oprindelige forslag. Disse nedskæringer er ganske enkelt ikke acceptable inden for økonomisk genopretning og stimulering, politikker om iværksættere, SMV'er, den digitale dagsorden, innovationspolitikker, F&U-politikker, rumpolitikker og programmer som ITER.
Budgettet skal være på linje med de fine ord i traktaten og i vores politikker som EU 2020, den store innovationsunion, digital adgang for alle, næstegenerationsnetværket osv.
Vores ord skal være på linje med tallene i budgettet. Så budgettet skal være på linje med udfordringerne i den globale verden af det 21. århundrede.
Vi kan stoppe Europa, men vi kan ikke forhindre verden i at udvikle sig, og derfor er der enstemmighed i vores udvalg – bed først om at få budgettet ført tilbage til Kommissionens forslag – hvilket allerede var et kompromis, for vi ville have behøvet mere – og derefter om at finde yderligere ressourcer til de nye politikker i henhold til Lissabontraktaten, nemlig rumpolitik og ITER.
Forestillingen må fortsætte. Vi er klar til under forligsproceduren at finde et kompromis, der er det bedste for Europas borgere, der lever i det 21. århundrede.
Gerben-Jan Gerbrandy (ALDE). – (NL) Fru formand! Mit parti ser intet behov for, at budgettet for 2011 skulle være større end det for 2010. Det er ikke nødvendigt. Det, vi til gengæld ønsker, er, at midlerne bruges meget mere kløgtigt, på en måde, der virkelig sætter os i stand til at opnå europæisk merværdi.
Det har Rådet desværre ikke gjort. Tværtimod har det bibeholdt præcis de områder, hvor fremtiden ikke ligger – landbrug og samhørighed – og sparer på viden, innovation, bæredygtighed og energi, præcis de investeringer, der vil afgøre vores konkurrenceevne i fremtiden. Derfor overrasker det mig ikke, at ikke mindre end syv medlemsstater stemte imod Rådets fælles holdning.
Som De alle ved, er budgettet mejslet i sten, og vi, Parlamentet, har stort set ingen fleksibilitet til at flytte rundt på tingene mellem kapitlerne. Det har Rådet også allerede beklaget sig over. Det er også meget beklageligt, at revisionen af det aktuelle finansielle overslag først er færdig i dag, alt for sent til at indføre en sådan fleksibilitet. Resultatet af alt dette er, at Parlamentet, som jeg ser det, ikke har noget valg. Vi er nødt til at forøge de nødvendige investeringer i viden, innovation, bæredygtighed og energi, hvilket medfører et større budget, men Rådet giver os ikke noget valg.
Sluttelig er vi nødt til at få vores egne ressourcer, for det er den eneste måde at få Rådet til at skifte mening.
Konrad Szymański (ECR). – (PL) Fru formand! Vi taler om EU's nye budget i forbindelse med krisen for de offentlige finanser i rigtig mange medlemsstater og meget alvorlige nedskæringer i nationale budgetter, så det er ikke underligt, at vi også kigger efter den slags nedskæringer i EU's budget. Jeg vil blot gerne henlede opmærksomheden på, at det mest effektive og stærkeste antikriseinstrument, vi har til rådighed, er det indre marked. Et bæredygtigt indre marked kan opnås hurtigere ved hjælp af investeringer på det samhørighedspolitiske område og med strukturelle investeringer. Undlad derfor at gå efter nedskæringer på disse områder, hvor vi hverken har at gøre med social bistandspolitik eller med at solde penge op, men med investeringer, der hjælper os med at høste alle fordelene af det indre marked, et marked, som vi udvidede i 2004 og 2007.
Og en ting til. Vi taler i dag om det nye budget i forbindelse med opbygningen af diplomatiske institutioner. Forvent ikke, at medlemmer af Parlamentet fra Centraleuropa betingelsesløst vil støtte en forøgelse af udgifterne til Udenrigstjenesten i en situation, hvor deres interesser og deres lande ikke vil få ligelig repræsentation i disse nye institutioner.
Ingeborg Gräßle (PPE). – (DE) Fru formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den vigtigste ting i forbindelse med budgettet for 2011 er den offentlige mening i medlemsstaterne, og det må vi give Rådet kredit for – på dette punkt har De gjort det godt. De fremlagde et tal, der hedder -2,77 %, men det er fuldstændig meningsløst for de nationale parlamenter, der ikke kender til dette. Med andre ord har De skåret ned i de budgetposter, der alligevel indeholdt for mange penge, og bagefter bliver Parlamentet, som i god tro forsøger at annullere disse nedskæringer, så at sige skurken og får skylden. Det er vældig udspekuleret, men alt for gennemskueligt til, at det vil lykkes for Dem. Som medlem af Budgetkontroludvalget kan jeg ikke se noget tegn på, at Rådet er interesseret i et EU-budget, der er bedre på lang sigt. Så hvor er vores fælles tilsyn og vores fælles budgetkontrol? Hvad Rådet angår, fungerer det ikke.
Jeg vil gerne henstille til – og her appellerer jeg især til mine kolleger i Parlamentet, for i morgen skal vi også tale om reserverne – at vi forbedrer vores kontrolmekanismer. Min bekymring er frem for alt det administrative budget, ganske enkelt fordi der også altid er stor fokus på det i medlemsstaterne. Siden 2007 har vi haft screening af personalet inden for administration og koordinering. Vi må fortsætte med at udføre denne screening. Det har vi endnu en gang oprettet en reserve til. Kommissionen har 100 officielle generaldirektørstillinger – 100 siden i sommer. Men ifølge dens egen kriterier må den kun have 87. En anden reserve vil være med til at tvinge Kommissionen tilbage til sit eget antal på 87. Vi har sagt, at der er behov for bedre tilsyn med gennemførelsen af EU-lovgivning i medlemsstaterne, for overholdelse af loven er en hjørnesten i EU. Det er der også afsat en reserve til. Vi er nødt til at spørge os selv, hvad der bliver af Generaldirektoratet for Udvikling efter etableringen af Udenrigstjenesten, og hvad vil der ske med Samarbejdskontoret EuropeAid? De har mange mennesker gående, og hvis vi ikke passer på, vil der være lige så mange mennesker i delegationerne fra Kommissionen som fra Udenrigstjenesten. Indtil videre har vi kun opnået en effektivitetsforbedring i Udenrigstjenesten på 1 %, selv om målet er 10 %. Også her kunne det være nyttigt med en fælles indsats, og det inviterer jeg Rådet til at gennemføre.
Jens Geier (S&D). – (DE) Fru formand, hr. Wathelet, hr. kommissær! Jeg mener, at vi alle er enige, selv den herre og de damer blandt euroskeptikerne og anti-Europafraktionerne her i Parlamentet, om at EU udfører temmelig vigtige opgaver, og at udførelsen af disse opgaver er udtryk for europæisk merværdi, fordi nationalstaterne enten ikke kan udføre dem, eller slutmodtagerne ikke ville modtage disse penge fra nationalstaterne. Sidstnævnte scenarie skyldes især, at medlemsstaterne ikke ville investere deres opsparing, men ville være nødt til at bruge den til at nedbringe gæld med, mens EU's budget primært går til investeringer. Så hvis vi ønsker at opfylde de målsætninger, der udstikkes her hver uge, behøver vi et ambitiøst budget, og det betyder ikke færre penge, men flere penge i fremtiden. I den forbindelse mener jeg, at det er vigtigt at understrege, at de nationale budgetter og EU's budget supplerer hinanden.
Rådet og medlemsstaterne opfører sig, som om penge, der tilflyder EU's budget, nærmest forsvinder i et sort hul. Sådan er det ikke. De investeres i målsætninger, som vi tidligere er blevet enige om her. Derfor har vi også brug for en kritisk undersøgelse af det finansielle program på mellemlang sigt, som hr. Böge foreslår. Det viser blot, at Rådet ikke kan sige ja til Lissabontraktaten og samtidig foreslå et eller andet projekt, der skal finansieres, for derefter at sige, at vi ikke får nogen penge til at gennemføre det for. Hvis det ikke er muligt, vil vi ty til de nødvendige sletninger af budgetposter, som Parlamentet ikke betragter som vigtige.
Denne diskussion vil dukke op igen og igen, så længe EU ikke har tilstrækkelige egne midler. Det vigtige – nej, afgørende – er, at disse egne ressourcer ikke pålægger normale lønmodtagere ekstra byrder. Som Socialdemokrat går jeg ind for indførelsen af en skat på finansielle transaktioner, for det vil generelt ikke påvirke normale lønmodtagere, og det vil være med til at slå bremserne i for finansmarkederne. Vi mener fuldt og fast, at dem, der udløste en krise, hvis lige vi aldrig har set, og hvis omkostninger vi alle skal betale for med vores egne medlemsstaters offentlige midler, skal bedes om at kompensere for disse tab.
Oldřich Vlasák (ECR). – (CS) Fru formand! Offentlige myndigheder på alle niveauer fra kommuner og op må spare. Alle europæiske regeringer uden undtagelse er tvunget til at reducere de offentlige udgifter. Det gælder ikke kun for den meget omtalte situation i Grækenland, som det er lykkedes at nedbringe budgetunderskuddet i årets første seks måneder med 46 %, men også for Tjekkiet, Tyskland, Irland og alle de andre. I øvrigt siger Kommissionen selv tit til medlemsstaterne: "Få jeres offentlige finanser under kontrol i en fart!"
Derfor betragter jeg det som ganske urimeligt, at Kommissionen under en langvarig økonomisk krise igen har foreslået at forøge EU's budget for 2011. Europa må trods alt også spare. Af indlysende årsager er der naturligvis ikke enighed om, hvor der skal spares. Efter min mening skal det ikke være på det regionalpolitiske område, men i stedet i den europæiske administration og på reklameudgifter og udgifter til Bruxelles-bureaukratiet, som udgør næsten 7 %. Det er de administrative udgifter, der traditionelt fører til størst uenighed, og i den forbindelse afviger min opfattelse desværre fra den, flertallet i Parlamentet har.
Véronique Mathieu (PPE). – (FR) Fru formand! Som opfølgning på Parlamentets beslutning fra i sidste uge om at nægte at meddele decharge af Det Europæiske Politiakademis (Cepol) budget for 2008 vil Parlamentet nu styrke sin position ved at indefryse en del af Cepols budget.
Vi vil bestræbe os på at sikre, at den reserve, som Budgetudvalget har foreslået, når sit mål. Vi vil med andre ord bestræbe os på at sikre, at indefrysningen af en del af Cepols budget ophæves afhængigt af agenturets svar på vores anmodninger i forbindelse med kravet om decharge. Vores afstemning på onsdag er derfor endnu et værktøj, som Parlamentet har til rådighed til at pålægge akademiet at bevise sin pålidelighed.
På dette tidspunkt vil jeg gerne påpege stigningen på 610 % i perioden 2000-2010 i ekstra bidrag til decentraliserede agenturer. Bidragene er dermed vokset fra 95 mio. EUR til 579 mio. EUR, selv om størrelsen af personalet i disse agenturer er vokset med omkring 271 %. I 2000 var der 1 219 medarbejdere i agenturerne, mens der i dag er 4 794.
Mens Europa står over for indskrænkninger af budgetterne på nationalt plan, må rationalisering af agenturerne, hvad angår beføjelser, effektivitet og evaluering af deres kompetenceområder, tages op, og Parlamentet må fremlægge forslag. Spørgsmålet i dag er, om Cepol under de nuværende omstændigheder forsat skal eksistere.
Som politikere må vi definere de europæiske regler, så de midler, der bevilges Fællesskabets agenturer, bruges så effektivt som muligt.
Roberto Gualtieri (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Det er meget vigtigt, at denne budgetprocedure lykkes, ikke kun fordi det er det første budget under Lissabontraktaten med en ny procedure for og nye funktioner til EU, men især fordi det kommer på et afgørende tidspunkt for Europas fremtid i betragtning af, hvordan det er blevet ramt af en alvorlig krise.
I lyset af krisen overvejer mange regeringer en økonomisk styringsmodel alene baseret på stabilitetsmekanismer, hvilket vil indebære nedskæringer i deres nationale budgetter og måske også EU's. Vi mener på den anden side, at et stærkere europæisk budget støttet af egne ressourcer og en skat på finansielle transaktioner er forudsætningen for effektiv europæisk økonomisk styring og for større disciplin i de nationale budgetter. Derfor må vi beslutte, hvilken vej vi vil gå, og til det formål er de ændringsforslag, som formanden for Rådet betragter som upassende, faktisk yderst vigtige.
Men de største uenigheder vedrører naturligvis tallene. I den forbindelse vil jeg indtrængende opfordre Rådet til at beslutte sig, for det kan ikke være dets ønske at holde sig strengt til margenerne og samtidig forvente, at Parlamentet ikke bringer sine egne prioriteter i spil. På det punkt er Lissabontraktaten helt tydelig. Rådet afgør størrelsen af budgettet, mens Parlamentet har sidste ord i forhold til udnyttelsen af midlerne. Hvad angår budgetpost 4, er vi ikke imod at forøge finansieringen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) eller af finansieringsinstrumentet for industrialiserede lande (ICI+), men vi ønsker ikke, at det skal ske på bekostning af vores prioriteter, nemlig først Palæstina og derefter udviklingssamarbejde.
Rådet har derfor tre muligheder at vælge imellem. Det kan acceptere Parlamentets prioriteter, det kan indvilge i en revision af marginerne, eller det kan acceptere større fleksibilitet af og i budgettet vel vidende, at Parlamentet vil stå sammen om at forsvare sine rettigheder og prioriteter.
Maria Da Graça Carvalho (PPE). – (PT) Fru formand, hr. minister, hr. kommissær! Europas økonomiske genopretning kan kun opnås ved hjælp af et ambitiøst budget, der styrker nøgleområder som uddannelse, unge mennesker og videnskabelig forskning og innovation.
Jeg er tilfreds med Parlamentets forslag til budget for 2011, som vi drøfter i dag, fordi det netop koncentrerer sig om disse prioriteter, og jeg gratulerer ordføreren med det. For første gang er Parlamentet på lige fod med Rådet i denne sag. Det er det første budget efter Lissabontraktaten. Derfor og på grund af den krise, Europa oplever, er det vigtigt, at forligsprocessen lykkes.
Det er afgørende, at EU får et budget, der sikrer gennemførelse af vigtige områder og de nye beføjelser, som traktaten har givet det, f.eks. energi, verdensrummet og udenrigspolitik. Det er vigtigt at kæmpe for det, vi tror på, for et budget, der er visionært i krisetider. Parlamentets forslag afspejler denne ambition. Kun ved at styrke disse områder, f.eks. videnskab og innovation, og ved at bidrage til økonomisk vækst og til flere og bedre arbejdspladser, kan vi gøre Europa til et mere attraktivt sted at bo og arbejde.
Estelle Grelier (S&D). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Som forhandlingen igen viser, er vi alle enige om én ting, nemlig at jo mere Europa bliver udvidet, jo større beføjelser det får betroet, jo mere udstiller det sine ambitioner og jo færre ressourcer har det til at opfylde dem med. Så alle er enige om diagnosen, men vi er tydeligvis ikke enige om, hvad vi skal gøre for at slippe ud af dette finansielle dødvande. Efterhånden som det, der før var kortsigtet, har varet ved, er EU's budget blevet en fange af nationale bidrag, som udgør næsten 75 % af ressourcerne.
Hvis vi i dag besluttede at hæve udgiftsloftet til det maksimalt tilladte i henhold til traktaterne, ville det indebære en ekstra udgift på over 5 mia. EUR for lande som Frankrig og Tyskland. Alle her er enige om, at det ikke er muligt. Det er ikke et spørgsmål om mere disciplin, eftersom det er folket og i princippet de fattigste, der betaler den højeste pris for konsekvenserne af disse nationale sparepolitikker.
I betragtning af at finanssektoren har hovedansvaret for krisen og for eksplosionen i den offentlige gæld, foreslår Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, at der oprettes en budgetpost med "egne ressourcer", som skal finansieres af en skat på finansielle transaktioner. Dette forslag blev forkastet i Budgetudvalget af højrefløjen, som muligvis vil opveje det i morgen og skabe overensstemmelse mellem sine handlinger og de utallige udtalelser, de er kommet med til medierne til fordel for dette tiltag.
Det er lidt mere end to år, siden Lehman Brothers kollapsede, og Parlamentet må ikke gå glip af en historisk mulighed for at skabe grundlaget for en ny udviklingsmodel baseret på ressourcer, der er mere vedvarende og bestemt mere retfærdige med hensyn til omfordeling af velstand og solidaritet.
Som det første budget, der vedtages under Lissabontraktaten, ville det sende et stærkt politisk signal fra Parlamentet, der ikke har til hensigt at lade sig nøje med at anvende sine nye beføjelser under den fælles beslutningsprocedure til at administrere armod, det vil sige til at vælge, om det er den ene eller den anden, der skal forfordeles. Hvis man fra i morgen giver sig selv midlerne til at forøge EU's budget, giver man sig selv midlerne til at en forfølge ambitiøs økonomisk genopretning og forsknings-, industri- og beskæftigelsespolitikker. Lad os ikke gå glip af denne mulighed, som Europas borgere forventer, at vi griber, og som de finansielle aktører alligevel forventer.
Georgios Stavrakakis (S&D). – (EL) Fru formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi er alle enige om, at den flerårige finansielle ramme under den aktuelle økonomiske krise gentagne gange har vist sig at være utilstrækkelig i forhold til at finansiere utallige vigtige politiske prioriteter. Forhandlingerne om budgettet for 2011 finder sted på et særlig vanskeligt tidspunkt. På den ene side presser flere medlemsstater på for at få nedskæringer som følge af den økonomiske krise, mens der på den anden side allerede er store mangler i vigtige budgetområder såsom vækst, beskæftigelse og forbindelserne udadtil. Den økonomiske og sociale krise har ramt hele Europa, og den eneste mulige reaktion er derfor en europæisk reaktion gennem et fællesskabsbudget, som har alle de nødvendige midler til rådighed.
Derfor har vi Socialdemokrater fremlagt forslag til en mere ambitiøs tilgang end den, Rådet har anlagt, hvad angår tilsagn, især om beskæftigelse, innovation og forskning. Tilsagn er udtryk for graden af EU's politiske ambitioner. Dets budget støtter investeringer. Det kan ikke ses som en byrde for nationale budgetter. Tværtimod repræsenterer det merværdi for medlemsstaternes budgetter. Det er udtryk for solidaritet mellem medlemsstaterne, især i krisetider, når EU's budget kan spille en afgørende rolle for at bekæmpe den økonomiske situation i hele EU, især i de medlemsstater, der står over for de største vanskeligheder.
Vladimír Maňka (S&D). – (SK) Fru formand! Jeg er leder af en regional myndighed i mit land. Som følge af den økonomiske krise er vores regionale budget 25 % mindre end sidste år. Derfor bør vi ikke blive overraskede over de røster fra regionerne, der taler om behovet for også at skære ned på EU's budget.
Men vi ved jo alle godt, at det er billigere og mere effektivt at finansiere mange politikker, hvis vi undgår at sprede indsatsen, og hvis vi finansierer dem fra et fælles europæisk budget i stedet for fra medlemsstaternes budgetter. Det er disse ressourcer, vi er på udkig efter. Lissabontraktaten påvirker arbejdet i flere europæiske institutioner. Allerede under forhandlingerne om budgetproceduren for 2010 aftalte vi, at vi fortrinsvis ville bruge reserven i budgetpost 5 til at finansiere udgifter, der opstod som følge af Lissabontraktaten.
Som hovedordfører for EU's budget for 2010 for de andre institutioner bad jeg under trepartsmødet den 30. juni Rådet om at tage stilling til ændringsbudgettet i forhold til Lissabontraktatens konsekvenser for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Indtil nu har Rådet ikke taget stilling til budgettet. Denne tilgang skaber alvorlige problemer i forhold til udøvelsen af de roller, som institutionerne har ansvaret for. Løsningen, som desværre må vente til en gang i fremtiden, kunne være at revidere de finansielle instrumenter, eftersom den tilgang, der gælder for budgettet, også må gælde for ændringsbudgetterne.
Andreas Schwab, ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. – (DE) Fru formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, hr. Lewandowski! I denne valgperiode har jeg været budgetordfører for Økonomi- og Valutaudvalget, og jeg må sige, at jeg ikke fuldt ud forstår alle de indlæg, jeg lige har hørt.
Som medlemmer af Parlamentet betragter vi naturligvis os selv om værende solidariske med medlemsstaterne, som må håndtere og offentliggøre betydelige indskrænkelser af deres budgetter. Vi er naturligvis indstillede på også at følge denne vanskelige rute med annoncering af disse beslutninger. Men hvis man f.eks. ser på budgettet for de nye europæiske agenturer, opdager man, at man ikke kan foretage besparelser, fordi vi tværtimod må håndtere ekstra udgifter.
Hvad angår det andet punkt vedrørende europæisk statistik, har Rådet i årevis i en vis udstrækning forsøgt at feje den til side og undgå den. I dag kan vi se, at det ville have været en god investering at bruge flere penge på europæisk statistik.
Det siger jeg ikke for at give Dem hele skylden. Men jeg mener, at vi inden for de næste par uger er nødt til at have en forhandling, der behandler de individuelle emnespecifikke punkter og ikke lægger vægt på de procentvise besparelser i Europa, for i sidste ende skal det være vores mål, at Europas befolkning i fællesskab drager nytte af medlemsstaternes og EU's fælles budgetpolitik. Vi afventer Deres forslag i denne forbindelse.
Giovanni Collino (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Parlamentet forbereder sig på at stemme om det første budget efter Lissabon. Dette stærke instrument, som traktaten har stillet til vores rådighed, falder sammen med den værste økonomiske situation, Europa har oplevet siden 1929. Vi må være sikre på, at denne alvorlige økonomiske krise ikke forvandler sig til en endnu mere forfærdelig politisk krise.
Hvis trepartsforhandlingerne ikke lykkes, og beløbene i 2011-budgettet er beløbene fra 2010 divideret med 12, ville distributionen og driften af strukturfondene blive ganske indviklet, og EU-Udenrigstjenesten ville endda være i fare for aldrig at komme i gang. Alt det bør få os til at tænke os om.
Vi hilser med tilfredshed det vigtige arbejde, som ordføreren, fru Jędrzejewska, har udført. Vi er hende taknemmelige, ikke mindst for hendes indsats for at fokusere EU's ressourcer på ungdom, forskning og innovation. Men vi må aldrig glemme, hvor vigtigt det er for os først og fremmest at gå forud som et godt eksempel på sund, disciplineret forvaltning af vores finanser og så vidt muligt undgå spild og måske endda strukturel overlapning, hvilket vores borgere ikke ville forstå, og hvilket bestemt ikke ville være til gavn for fremtidens Europa.
Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Fru formand! Ifølge betænkningen bør "EU-budgettet på ingen måde (…) betragtes (…) som en byrde for de nationale budgetter." For lande som Det Forenede Kongerige, der tvinges til at lide under nedskæringer derhjemme, ville enhver forøgelse af EU's budget være upassende for slet ikke at tale om den oprindeligt foreslåede forøgelse på 5,9 %. En nedskæring eller fastfrysning i løbende priser ville formentlig være mere på sin plads.
Det Forenede Kongerige har fået en dobbelt dosis af den bitre medicin. Vi har set vores rabat blive reduceret med en tredjedel alene i det forløbne år, så vi nu er en endnu større nettobidragsyder, end vi var tidligere. Det er blevet sagt, at mens EU har været nettobidragsyder, har de nye medlemslande været nettomodtagere, hvilket deres befolkninger naturligvis ikke kan klandres for. Ville det ikke i lyset af den ubestridelige kendsgerning være galskab fortsat at arbejde for udvidelse med endnu fattigere og unægtelig byrdefulde lande som Tyrkiet, som ikke engang med nok så megen god vilje kan kaldes europæisk?
Milan Zver (PPE). – (SL) Fru formand! Jeg forstår godt, at budgettet skal vedtages, og jeg forstår også godt argumentet om, at det ikke må blive pustet op, og at det skal være rimeligt. Men det, jeg ikke forstår, er, hvorfor Rådet på dette tidspunkt, efter at Lissabontraktaten er blevet ratificeret, har undladt at gøre en større indsats for at koordinere budgettet, dvs. budgetposterne, med Parlamentet.
Jeg kan også godt forstå, at der skal ske nedskæringer på nogle områder af vores fælles politik, men jeg forstår ikke, hvorfor især uddannelse og mobilitet skal være ofre for nedskæringer på det, der kaldes blød politik.
Som De ved, begyndte Erasmus-programmet i 1987, hvor 3 000 studerende deltog i programmet. Men inden 2012 vil antallet være vokset til 3 mio., og vi planlægger omkring 15 mio. muligheder for udveksling af studerende i 2020.
Det, mobilitet giver mulighed for, er at styrke den europæiske dimension og til gengæld forbedre kvaliteten af uddannelsessystemer og kundskaber generelt.
Så hvordan kan vi opnå de store mål, vi udstak for os selv i Europa 2020-strategien, samtidig med at vi skærer i midlerne til disse områder?
Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Blot et kort svar til fru Andreasen, hr. Hartong, hr. Belder, hr. Vanhecke, hr. Fajmon, hr. Vlasák og hr. Brons – hvor sidstnævnte er imod Parlamentets holdning til budgettet og Kommissionens forslag.
96 % af den beskedne stigning for 2011 er koncentreret på det område, der er befordrende for vækst og arbejdspladser. Det er regninger, der skal betales, en form for juridisk forpligtelse. Desuden fylder den hullet i investeringerne, en mangel i kreditmarkedet på nationalt plan, hvor investeringer er det første, der bliver skåret i. Derfor synes jeg, der er merværdi i disse meget beskedne stigninger og de begrænsede ansvarsområder, i betragtning af at projektet er 4 mia. EUR under det loft, der blev aftalt i 2005-2006 for 2011.
Det, man skal være klar over, er, at 6 % af totalbeløbet ud af et budget, der svarer til 1 % af BNP, er administrationsudgifter. Det betyder, at der leveres 94 % til modtagerne. Det skal man være klar over, når man diskuterer fremtiden for EU's budget.
Jeg inviterer begge budgetmyndighedens parter til at nærme sig i de kommende uger, hvor vi starter forligsproceduren og beviser, at Lissabontraktaten er en kompromismaskine.
Melchior Wathelet, formand for Rådet. – (FR) Fru formand! Det er umuligt at besvare alle de spørgsmål, der er blevet stillet til Rådet. Jeg vil ganske enkelt gentage en række principper, som jeg er kommet her i dag for at nævne i forhandlingen, da vi fremlagde Rådets budget. Det skal nævnes igen, at alle de bevillinger, Rådet har vedtaget, er baseret på gennemførelsen af budgettet for 2010, og at der for alle budgetposter faktisk er foretaget hensættelser til en række ændringsforslag i form af ændringsskrivelser inden for rammerne af gennemførelsen af budgettet for 2011.
Vi lever i vanskelige tider, hvor væksten i budgetterne er begrænset, og som De er klar over, blev den stigning på 2,91 %, som blev vedtaget i Rådet, vedtaget af et meget, meget lille flertal. Der er praktisk taget ingen mulighed for større eller andre former for flertal. Derfor bør vi kunne bevare muligheden for i løbet af året at udvikle budgettet ved hjælp af ændringsskrivelser i forbindelse med gennemførelsen.
Budgetpost 1b er ofte blevet nævnt. Lad mig minde om, at Rådet i en erklæring lovede at sikre, at udviklingen af gennemførelsen af budgetpost 1b skulle evalueres, og det er grunden til, at vi ønsker at holde os til det og observere denne realitet og gennemførelsen af den.
Men som jeg sagde indledningsvis, vil forhandlingen om budgettet for 2011 ikke kun blive knyttet til budgettet for 2011 som sådan. De andre elementer knyttet til budgettet vil også blive genstand for forhandling. Der skal nok blive en diskussion af budgetrevisionen. Alle spørgsmålene i forbindelse med budgetrevisionen, især dem vedrørende egne ressourcer, vil åbenbart blive behandlet i forhandlinger, som vi skal have sammen. Et andet punkt i forbindelse med budgetrevisionen, f.eks. spørgsmålet om fleksibilitet, bliver et emne, som vi skal drøfte.
Jeg håber, at ved at sikre, at vi får denne overordnede drøftelse, bliver vi i stand til at vise, at budgettet for 2011 baseret på denne nye Lissabonproces vil blive en succes, og jeg minder blot om, at hvis det ikke lykkes os at nå til en aftale om budgettet for 2011, vil udsigten til yderligere forbrug i 2011 være endnu mindre, og vi vil ikke nå op på det, Rådet foreslår i dag. Vi skal være helt klar over alle disse elementer for at sikre, at budgettet for 2011, det første under Lissabonprocessen, bliver en succes, som vi vil opnå i fællesskab.
Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, ordfører. – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne understrege noget, som kunne sammenfatte de ting, der er blevet sagt af dem, som har talt i detaljer om emner inden for områder, som de er specialiseret i. Frem for alt er behandlingen af budgettet for 2011, som Parlamentet vil vedtage i morgen, meget disciplineret. For første gang i mange år foreslår Parlamentet ikke andet end det, der blev planlagt helt tilbage i 2006 i den flerårige finansielle ramme. Det skal understreges, at det er en temmelig usædvanlig situation og tegn på vores disciplin som Parlament. Vi forstår også godt Rådets tvivl. Jeg vil gerne understrege, at EU's budget ikke er et budget af samme type som de nationale budgetter. Det er et budget, som er orienteret mod investeringer, og det er et værktøj til krisebekæmpelse. Det er værd at udnytte den mulighed, det repræsenterer. Jeg vil også gerne påpege, at jeg som hovedordfører naturligvis håber, at vi gennem samarbejde bliver i stand til at vedtage budgettet for 2011 succesfuldt og effektivt, og jeg håber, vi vil vedtage det på en sådan måde, at vi kan gennemføre EU-politik fra starten af januar i overensstemmelse med det, der blev besluttet i 2006, og med det, vi også har arbejdet på hele dette år.
Rådet bør bemærke de emner, som vi har lagt ekstra vægt på under behandlingen af budgettet. Det er tvivlsomt, om vi bør tilføje nye roller og nye ambitioner, hvis man ikke er indstillet på at acceptere nye finansielle forpligtelser. Hvad Rådet angår, appellerer jeg til dets formand, som er til stede i dag, om, at Rådet bemærker Parlamentets gode vilje under vores behandling. Jeg håber, at det vil lykkes for Rådet under det belgiske formandskab at sikre større støtte til Kommissionens oprindelige idé vedrørende budgettet for 2011 og dens forslag. Det, alt dette handler om, og som Parlamentet foreslår, er ikke bare noget, der er trukket op af en hat. Det er resultatet af vores forudgående arbejde, og jeg tror, at en stor del af Rådets skepsis faktisk skyldes, at Rådet vedtog sin behandling ved skriftlig procedure, for det er meget nemmere at være negativ på skrift end ved en mundtlig diskussion. Jeg håber på en åben og direkte dialog, som vil sætte os i stand til at vedtage et rimeligt og fornuftigt budget for 2011.
Helga Trüpel, ordfører. – (DE) Fru formand, hr. Wathelet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at takke alle dem her i Parlamentet, som har bidraget til forhandlingen, og jeg vil også gerne takke mine kolleger i Budgetudvalget endnu en gang for deres kompromisvillighed, som gjorde det muligt for os at blive enige om en meget ansvarlig linje for Parlamentets budget og for de andre institutioner mellem de nye finansieringsbehov, som vi opnåede gennem Lissabontraktaten sammen med nye kompetencer og en målrettet selvbeherskelse. Jeg vil gerne igen påpege, at jeg tror, det er rigtigt af os at have markeret vores villighed til at se meget nøje på vores udgifter, men at vi naturligvis bør bede om det, vi har brug for til at opfylde de nye krav til os med fuldstændig selvtillid, og kæmpe for det, så vi også har de nødvendige midler. Jeg vil gerne tilføje et politisk budskab, hvis jeg må. Efter afstemningen, der vil finde sted i morgen, vil vi indlede en treugers periode med samråd med Rådet. Forhåbentlig vil vi nå til enighed i løbet af denne periode.
Det er naturligvis første gang, vi har haft denne nye procedure efter Lissabontraktatens ikrafttræden, men jeg tror, at vi alle, helt ned til de virkelige antieuropæiske fraktioner og skeptikere, i lyset af al kritikken, herunder konkret, målrettet kritik, igen må gøre op med os selv, at EU gør os stærkere. Hver og en af os og alle medlemsstaterne drager fordel af, at vi har EU, især i lyset af de foranderlige udfordringer på globalt plan. Det er klart for enhver, at hver enkelt medlemsstat ville stå svagere alene i betragtning af den globale situation. Det skal være vores fælles udgangspunkt, og derfor er det på sin plads at kæmpe for flere ressourcer i EU og sammen at overveje meget nøje, hvad de primære finansieringsbehov er, hvordan vi kan gøre vores budget mere bæredygtigt, og hvordan det kan blive mere socialt og fremtidsorienteret.
Jeg håber, at vi som Parlament kan nå til enighed med Rådet ved hjælp af denne tilgang, og at Europas borgere som følge heraf også kan drage fordel.
László Surján, ordfører. – (HU) Fru formand! Jeg vil gerne give en banan til hver af dem, der har udført dette hårde arbejde. Først og fremmest til vores hovedordførere, ejerne af projektet med budgettet for 2011, men jeg vil også give en banan med en rød sløjfe om til Rådet i håbet om, at når de spiser den, vil de ikke kun nyde den, men også få en hensigtsmæssig kompromisvillighed, så vi endelig kan få lagt det her bananspørgsmål bag os. Hr. Lewandowski har også fortjent en stor, flot banan for at fremlægge et budget for 2011, der ligger Parlamentets tænkemåde meget nærmere. Det var ikke en tilfældighed, at vi tilbragte fem år sammen. Tak, hr. kommissær. De talere, som meget tydeligt har skitseret Parlamentets standpunkt, fortjener også vores taknemmelighed. Det var ikke et fuldstændig enstemmigt standpunkt, men det havde en rød tråd. Vi så gerne et bedre og mere effektivt budget, så vi ikke er nødt til at bruge flere måneder eller halve år på at diskutere spørgsmål som, om vi har råd til at bruge 75 mio. EUR til at kompensere bananproducerende lande.
Jeg synes, at kernen i forhandlingen er, at EU's budget efter vores mening, som der står i budgettet for 2010, er et middel til at håndtere krisen med og ikke en eller anden form for årsag til krisen. Her burde vi være enige, og jeg opfordrer Rådet til at bemærke det antydede løfte her. Det antyder Parlamentets intention om at samarbejde med Kommissionen om at tilskynde medlemsstaterne til mere produktivt arbejde. Den slags arbejde burde faktisk være rettet mod at opfylde målsætningerne og forøge produktionen og antallet af arbejdspladser. Hvis det er tilfældet, vil det være umagen værd at bevare EU's budget på et passende niveau. Tak for ordet, og nyd Deres bananer!
Göran Färm (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på et problem med tildeling af taletid under denne forhandling. Fru Herczog påpegede, at Udvalget om Industri, Forskning og Energi ikke har fået nogen taletid. Årsagen hertil er, at de fremlagde deres forslag til budget i en anden form i stedet for faktisk at fremlægge en formel udtalelse. Det er urimeligt, at udvalget bliver straffet for at vælge en mere effektiv arbejdsmetode end at fremlægge en formel udtalelse.
Der har også været en del forvirring mellem de to dele af forhandlingen – denne forhandling om budgettet for 2011 og budgetrevisionen, der følger. Som De måske har bemærket, repræsenterede fire af de sidste fem talere i den foregående forhandling S&D-Gruppen. I den kommende forhandling vil der kun være én taler fra S&D-Gruppen, men 6 fra PPE-Gruppen, tror jeg. Der har været en eller anden form for forvirring mellem sekretariatet, Præsidiet og de politiske grupper. Jeg ved ikke, hvem der har begået fejlene – måske var det os – men lad os undersøge sagen, så vi kan få en mere rimelig fordeling af taletiden i de kommende forhandlinger.
Formanden. – Tak for Deres kommentarer. Vi har gjort alt for at undersøge situationen vedrørende Udvalget om Industri, Forskning og Energi, og der forelå ingen formel udtalelse, men vi bemærker os naturligvis Deres pointe. Hvad taletiden angår, er det helt klart en sag, som de politiske grupper må løse og fordele.
Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningerne finder sted onsdag.
Skriftlige erklæringer (artikel 149)
Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Budgetproceduren for 2011 er kommet fra start med et skuffende forslag fra Kommissionen. Men ordføreren, fru Jędrzejewska, lovede os, at hun ville være ambitiøs og kæmpe for et budget, der vil beskytte Parlamentets politiske prioriteter, især politikker rettet mod unge.
Rådet har nu fremlagt sin holdning, der afslører dets totale mangel på ambitioner, eller rettere dets populistiske tilgang, under hvilken det på den ene side fremlægger ambitiøse strategier som Europa 2020, men samtidig nægter at afsætte tilstrækkelige midler til at sikre, at strategien har en chance for at blive gennemført.
Men i dag behandler vi Parlamentets holdning. Vi kan se, hvordan det heller ikke har nogen form for ambitiøs vision for 2011-budgettet. Vi befinder os ganske vist i en recession. Men vi kan ikke slippe ud af den ved hjælp af et middelmådigt forslag. Det kræver fantasi og politisk mod, og at vi giver os selv de økonomiske midler, der kan sikre reel forandring.
Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) EU's effektivitet afhænger fuldstændig af dets budget. Jeg støtter disse forslag til budget for 2011, fordi de vigtige politikområder og individuelle holdninger er blevet taget i betragtning. Det må stå klart, at EU ikke vil kunne opfylde sine omfattende opgaver i fremtiden med færre økonomiske ressourcer. Som repræsentant for landmænd er jeg lodret imod, at der tages penge fra landbruget. Økonomiske genopretninger burde udnyttes til at sikre vores landmænd et sikkert grundlag at planlægge ud fra i stedet for at omfordele dem til andre politikområder. I øjeblikket skal der tages midler fra landbruget, som skal bruges til at finansiere atomforskningsprojektet ITER med. Dette eksempel viser, at finansieringen af storstilede forskningsprojekter afhænger af tilkendelser af beløb fra andre områder, hvis størrelse det er vanskeligt at afgøre på forhånd. Det burde ikke være tilfældet, at der ikke lægges langsigtede og nøje overvejede planer for finansieringen af europæisk forskning. Der er også langsigtede overvejelser om og planer for landbrugspolitikken, og denne type sikkerhed er noget, vi må give videre til landbrugsbedrifter. Som det svageste led i fødekæden har landbrug brug for sikkerheden til at kunne lægge planer for at kunne eksistere. Det er nødvendigt at øremærke finansielle ressourcer til dette område for at styrke EU's landbrugs konkurrenceevne. Investeringer i landbrugsforskning og grøn teknologi er investeringer i fremtiden, som vil skabe nye arbejdspladser.
Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Skolefrugtordningen, som startede i begyndelsen af skoleåret i 2009, er et specifikt europæisk initiativ, hvis positive og direkte resultater for borgerne skal fremhæves.
Støtte til finansieringen af denne ordning er en effektiv måde for os at investere i unge europæeres sundhed på. Faktisk er stigningen i overvægt blandt børn ganske bekymrende i Europa. Trods de voksende leveomkostninger bør frugt forblive en fast del af børns kost i hele EU. En forbedring af deres kosts næringsværdi beskytter også mod hjertekarsygdomme, cancer og diabetes.
EU's skolefrugtordning eksemplificerer et Europa, som er tæt på borgerne og tager deres daglige udfordringer op, og jeg håber, den får et langt liv.