Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 20. oktober 2010 - Strasbourg

7. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget – regnskabsåret 2011

  Nicole Sinclaire (NI). – (EN) Hr. formand! Jeg har følgende kommentarer til mine kolleger.

I dag var det første gang efter Lissabon, at vi stemte om budgettet. De roste alle Dem selv, og De tror, De har gjort et godt stykke arbejde, men mens landene i EU må skære ned på de offentlige tjenester og i de offentlige budgetter, vil De øge deres.

De har øget Deres underholdningsbudget med 2 mio. euro, hvilket svarer til en stigning på 85 %. Er det virkelig det budskab, De ønsker at udsende til den europæiske befolkning? De har endvidere vedtaget bestemmelser om barselsdagpenge, som vil få alvorlige konsekvenser for mine vælgere i Det Forenede Kongerige. Det kommer til at koste arbejdspladser. Det kommer til at påvirke de offentlige tjenester. Jeg håber, De er stolte af Dem selv i dag. Det er ikke sådan, vi skal lede Europa.

  Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Hr. formand! Nu vil jeg for retfærdighedens skyld afgive en stemmeforklaring til støtte for resultatet om Estrela-betænkningen.

  Formanden. – Lad os nu ikke trække dette mere i langdrag. Vi har givet ordet til to medlemmer. For så vidt angår de øvrige forklaringer – der er 61, og der mangler fortsat 59 – må De beslutte, om De vil afgive dem skriftligt, eller om De vil afgive dem i morgen efter afstemningen.

Skriftlige stemmeforklaringer

– Betænkning af Paulo Rangel (A7-0279/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for revisionen af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen i lyset af Lissabontraktaten, da jeg mener, at denne revision skaber et mere gennemsigtigt og dynamisk forhold mellem Parlamentet og Kommissionen. Før Lissabontraktaten og det nye retsgrundlag i medfør af TEUF-traktatens artikel 295 trådte i kraft, tilskyndede traktaterne ikke udtrykkeligt EU-institutionerne til at indgå interinstitutionelle aftaler. Jeg mener derfor, at denne revision af rammeaftalen afspejler den institutionelle balance, der er indført ved Lissabontraktaten, og konsoliderer de landvindinger, der er blevet opnået med denne nye traktat. Denne tekst er således et kompromis mellem de to parter og sikrer en mere sammenhængende og rationel gennemførelse af Lissabontraktaten.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) I alle demokratiske systemer er parlamentarisk kontrol af den udøvende magts handlinger et grundlæggende spørgsmål, ligesom koncentreret gensidig kommunikation mellem regeringen og borgerrepræsentanterne er af stor betydning. Denne interinstitutionelle aftale mellem Parlamentet og Kommissionen opfylder – så vidt som det er muligt i et så komplekst og foranderligt system som EU's – visse krav, som Parlamentet med rette har fremsat vedrørende Kommissionen. Det er derfor en god ting, at Parlamentets kontrol med Kommissionen er blevet lettet, da sidstnævnte er et teknisk organ, der ikke kan være den politiske hjerne for et helt kontinent, og som skal stå til regnskab for indholdet af, årsagerne til og metoderne i forbindelse med dets handlinger. Det er endvidere utvivlsomt positivt, at det efterstræbes i endnu højere grad at inddrage Kommissionen i Parlamentets arbejde, især på plenarmøderne, så den kan besvare forespørgslerne fra EU-borgernes repræsentanter og stå betimeligt til regnskab for Kommissionens holdning til aktuelle politiske, økonomiske, sociale og internationale anliggender. Det er en kendsgerning, at hvis EU ønsker at fremme en demokratisk struktur, der er forskellig fra den, vi har i dag, skal forbindelserne mellem Kommissionen og Parlamentet forbedres og intensiveres. Jeg stemte for hr. Rangels betænkning.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Dette forslag udmøntede sig i den første konstruktive rammeaftale. Europa-Parlamentets styrkede beføjelser i henhold til Lissabontraktaten er meget vigtige for det videre samarbejde med Kommissionen og for de fremtidige forbindelser med hensyn til gennemførelsen af yderligere aftaler. Dette dokument fastlægger således yderligere retningslinjer for samarbejdet mellem disse to institutioner. Europa-Parlamentet og Kommissionen vil kunne skabe en tæt dialog om Kommissionens arbejdsprogram og internationale aftaler. Parlamentet vil være berettiget til at indhente fortrolige dokumenter. Parlamentet vil blive underrettet om status for internationale forhandlinger, og derudover vil Parlamentet kunne fungere som ekspert og stille forslag til Kommissionen om disse emner. Rammeaftalen indeholder endvidere bestemmelser om omfattende parlamentarisk kontrol, styrkede bestemmelser om valg af Kommissionens formand og af Kommissionen som organ samt om dens sammensætning, eventuelle ændring og omrokering. Parlamentet stræber efter et bedre og mere gennemsigtigt samarbejde med de øvrige institutioner. Jeg glæder mig over, at et tættere samarbejde mellem disse to institutioner vil hjælpe medlemsstaterne til at gennemføre EU-lovgivningen i national ret så hurtigt og effektivt som muligt.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) EU's forfatningsmæssige arkitektur tager mere og mere form af en nationalstat. Ud over de heraf følgende overvejelser om EU's fremtid skal vi erkende og acceptere denne lighed. Udformningen af forbindelserne mellem Kommissionen og Parlamentet er – efter min mening med rette – udledt heraf på den måde, der allerede er blevet testet og forbedret gennem årtier (om ikke århundreder) i de enkelte medlemsstater. Vi bør især glæde os over Parlamentets overvågnings- og interrogative rolle, da den er med til at mindske det såkaldt demokratiske underskud og gør forholdet mellem borgerne og Kommissionen mere gennemsigtigt.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over de vellykkede forhandlinger og de kompromiser, man er nået frem til i denne nye rammeaftale, den femte interinstitutionelle aftale mellem Parlamentet og Kommissionen. Denne nye aftale er unægteligt et vigtigt skridt fremad i vores forbindelser med Kommissionen. Selv om det opnåede kompromis ikke indeholder alt det, Parlamentet sigtede efter, har vi en aftale, der sikrer en sammenhængende og rationel gennemførelse af Lissabontraktaten. Jeg vil gerne fremhæve vigtigheden af forhandlingerne om den interinstitutionelle dimension af EU's internationale forbindelser, som sikrer, at Parlamentet underrettes straks og fuldt ud, så det kan give sin mening til kende om de internationale aftaler under forhandlingsprocessen. Endelig vil jeg gerne med hensyn til oplysningspligten understrege, at et tidligt samarbejde med Parlamentet i forbindelse med anmodninger om lovgivningsmæssige initiativer, som udspringer af borgerinitiativer, bliver en væsentlig foranstaltning til at sikre Parlamentets forbindelse med borgerne. Jeg stemmer derfor for størstedelen af forslagene i denne betænkning.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Udkastet til betænkning om revision af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen har til formål at skabe den institutionelle balance mellem Parlamentet og Kommissionen, der er indført ved Lissabontraktaten. Selv om de interinstitutionelle aftaler ikke ændrer de primærretlige bestemmelser, klarlægger de i dette tilfælde forbindelserne mellem EU-institutionerne. Den endelige udgave af forslaget er ifølge ordføreren et afbalanceret kompromis mellem begge institutionelle parters synspunkter og holdninger, mens de vanskeligste forhandlinger vedrørte EU's internationale forbindelser. Parlamentet skal underrettes fuldt ud for at lette Parlamentets samtykke og for at sikre, at vi ikke igen kommer til at mangle internationale aftaler. Forhandlingerne om disse er allerede afsluttet.

Parlamentet fik tildelt nye beføjelser ved Lissabontraktaten for bedre og tættere overvågning af gennemførelsen af EU-lovgivningen i national ret og dens anvendelse, hvilket er yderst positivt. En fælles europæisk lovgivning har ikke meget mening, hvis visse medlemsstater undlader at gennemføre den på nationalt plan. Jeg er enig i betænkningens ordlyd og vil stemme for dens vedtagelse.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) De interinstitutionelle aftaler i EU er afgørende for effektiv overvågning, kontrol og magtbalance. Efter de nødvendige tilpasninger, der er indført ved Lissabontraktaten, glæder det mig at se Parlamentets styrkede beføjelser i dets forbindelser med Kommissionen. Som det fremgår af betænkningen, er dette ensbetydende med øget og mere effektiv kontrol over Kommissionens forslag samt større gennemsigtighed i lovgivningsprocessen.

Det var derfor endnu et skridt fremad i retning af effektivt udøvet demokratisk magt og vil bidrage til et Europa, som er tættere på borgerne. Derudover skal jeg ikke undlade at påpege de fremragende forhandlingsevner, som dette forslag krævede, især af ordføreren, hr. Rangel. Dem vil jeg gerne rose ham for.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning og det fremragende stykke arbejde, som ordføreren, hr. Rangel, har udført. Betænkningen afspejler og formgiver den institutionelle balance, der er indført ved Lissabontraktaten, og udmønter sig i en klar og væsentlig forbedring af forbindelserne med Kommissionen. Det reviderede udkast til rammeaftale om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen er den femte aftale af denne type mellem de to institutioner. Hvad angår lovgivningsprocedure og planlægning, er det vigtigt at fremhæve ændringerne vedrørende bedre lovgivning og bebudelsen af en revision af den interinstitutionelle aftale om dette emne samt de nye bestemmelser om proceduren for konsekvensanalyse, som udføres af Kommissionen. Hvad angår den interinstitutionelle dimension af EU's internationale forbindelser, er Parlamentets mål at blive underrettet fuldt ud, så det kan give sit samtykke i fuld viden om alle sagens aspekter, og for at undgå mislykkede forsøg på at indgå internationale aftaler, når forhandlingerne allerede er afsluttet. Jeg vil endvidere gerne påpege tildelingen af observatørstatus til Parlamentets medlemmer på internationale konferencer, så medlemmerne nu også kan deltage i alle relevante møder. Denne rolle er afgørende for styrkelsen af Parlamentets demokratiske beføjelser, især i forbindelse med forhandlinger på større internationale konferencer såsom FN's klimakonferencer.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) I onsdags stemte vi for den reviderede rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, en revision, der indfører Parlamentets nye beføjelser ifølge Lissabontraktaten i denne aftale.

Europa-Parlamentets nye beføjelser er væsentlige og udgør en radikal ændring i den europæiske institutionelle procedure. Styrket parlamentarisk kontrol over Kommissionen, Parlamentets samtykkebeføjelser i forbindelse med internationale aftaler, Parlamentets deltagelse i Kommissionens arbejdsprogram, Parlamentets deltagelse i valg af Kommissionens formand – alt dette er afgørende for oprettelsen af et mere demokratisk europæisk område.

For mig er de nye garantier, som vi har fået med hensyn til Kommissionens pligt til at holde Parlamentet underrettet, ligeledes af grundlæggende betydning. Vi får bedre adgang til fortrolige dokumenter vedrørende internationale aftaler og forhandlinger. Europa-Parlamentet skal og bør inddrages i disse internationale procedurer, både før og efter. Denne aftale skaber således en ny balance for et mere demokratisk europæisk område, og det er en god ting, at alt dette nedfældes i en officiel aftale.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Den reviderede rammeaftale, som blev vedtaget med et stort flertal, bebuder en ubestridelig forbedring af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen.

Tiden er bestemt inde til, at den institutionelle balance, der er indført ved Lissabontraktaten, bliver afspejlet korrekt. Blandt de centrale elementer i denne revision skal vi især glæde os over ligebehandlingen af Parlamentet og Rådet, navnlig med hensyn til informationsudveksling og adgang til møder. I denne forbindelse kan jeg kun glæde mig over de bestemmelser, der er blevet indført vedrørende forhandlingen af internationale aftaler. Hvordan skulle Parlamentet kunne give sit samtykke i fuld viden om alle sagens aspekter, hvis ikke det blev informeret gennem hele forhandlingsproceduren?

Parlamentets medlemmer er fuldt og fast besluttet på at udøve de styrkede beføjelser, de fik tildelt med Lissabontraktatens ikrafttrædelse. Det var afvisningen af SWIFT-aftalen i februar et bevis på. En ting er sikker. Vi skal forblive årvågne med henblik på at bevare denne nye institutionelle procedure.

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Ifølge Lissabontraktaten tildeles Europa-Parlamentet en lang række nye beføjelser i forbindelse med den fælles beslutningstagning. Dette burde ikke mindst udmønte sig i en udbygning af demokratiet i EU og større deltagelse fra de europæiske borgeres side.

Ved at kodificere og implementere disse rettigheder tager den nye rammeaftale højde for disse beføjelser og den nye balance mellem Kommissionen og Parlamentet. Det skal vi i høj grad glæde os over, for Parlamentet vil nu bedre kunne varetage sin rolle som EU-borgernes repræsentant. Det er nu op til os at udøve disse nye rettigheder ansvarligt.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Dette er et fremragende resultat for Parlamentet og en positiv ramme for forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen. Jeg glæder mig især over, at Rådet og Parlamentet stilles på lige fod, og over betydningen heraf for Parlamentets adgang til fortrolige dokumenter, dets ret til at blive holdt underrettet om Kommissionens møder med nationale eksperter og dets deltagelse i internationale konferencer. Jeg glæder mig ligeledes over, at Parlamentet kommer til at spille en væsentlig rolle i lovgivningsplanlægningen og får mulighed for ofte at stille spørgsmål til og drøfte disse anliggender med Kommissionen på plenarmøderne og i udvalgene.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen er blevet ændret væsentligt efter Lissabontraktatens vedtagelse, idet Parlamentet har fået mere omfattende beføjelser inden for flere områder, navnlig i den almindelige lovgivningsprocedure og i budgetanliggender, og har fået styrket sin rolle i EU's politik udadtil. Disse ændringer betyder, at den europæiske offentlighed nu spiller en ny rolle i beslutningstagningen på EU-plan. Det er derfor nødvendigt og passende at revidere den rammeaftale, der regulerer forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg er helt enig i hr. Rangels betænkning. Hidtil har Kommissionen ved mange lejligheder undladt at tage hensyn til Europa-Parlamentets beslutninger. Det er efter min mening uacceptabelt. Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2004, hvor Europa-Parlamentet opfordrer Republikken Letland til at give ikkestatsborgere ret til at stemme ved lokalvalg og forenkle naturalisationsprocessen for ældre, er f.eks. endnu ikke blevet gennemført. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor de relevante europæiske kommissærer endnu ikke har forhørt sig hos den lettiske regering. Hvorfor ser man stort på denne beslutning fra Europa-Parlamentet? Måske vil denne form for inaktivitet fra Kommissionens side blive korrekt vurderet af Europa-Parlamentet som følge af undertegnelsen af den nye aftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, og folk, der ikke gør deres arbejde ordentligt, vil næste gang få frataget deres medlemskab af Kommissionen.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig meget over betænkningen om den reviderede rammeaftale om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen. Jeg glæder mig også over, at den blev vedtaget på plenarmødet, hvilket jeg medvirkede til, som en afgørende ramme for yderligere demokratisering af EU gennem en magtfordeling mellem Kommissionen og Parlamentet, der i højere grad respekterer deres respektive kompetencer.

Denne rammeaftale er især vigtig, da den er den første siden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, som gav Parlamentet styrkede beføjelser, især på et lovgivningsmæssigt plan.

Jeg mener, at Parlamentet med denne nye rammeaftale er en mere aktiv partner i opførelsen af det europæiske projekt, da det kan udøve sine beføjelser mere fuldstændigt, effektivt og ansvarligt.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Trods de væsentlige foranstaltninger, der foreslås i fru Figueiredos beslutning om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle, beklager jeg, at flertallet i Europa-Parlamentet ikke var mere ambitiøst. Som socialist mener jeg, at et rammedirektiv er uundgåeligt for effektiv bekæmpelse af den fattigdom, der har ramt 17 % af den europæiske befolkning.

Dette rammedirektiv, som min kollega, Frédéric Daerden, har foreslået, skulle fastlægge princippet om en passende mindsteindkomst i Europa baseret på kriterier, der er fælles for samtlige medlemsstater og i overensstemmelse med national praksis for overenskomstforhandlinger og national ret. Det er vores pligt at være ambitiøse for et mere socialt Europa.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Før Lissabontraktaten og det nye retsgrundlag i medfør af TEUF-traktatens artikel 295 trådte i kraft, tilskyndede traktaterne ikke udtrykkeligt EU-institutionerne til at indgå interinstitutionelle aftaler. Interinstitutionelle aftaler må ikke ændre primærretlige bestemmelser; ofte indebærer de dog en præcisering af disse bestemmelser.

Jeg er overbevist om, at dette udkast tydeligt afspejler den institutionelle balance, der er indført ved Lissabontraktaten. Jeg støtter betænkningen, da denne aftale udgør en klar og væsentlig forbedring af forbindelserne med Kommissionen. Som alle aftaler tenderer den endelige tekst til at være et kompromis mellem de to parter; dette endelige kompromis udgør dog en afbalanceret vurdering og en rationel og sammenhængende gennemførelse af Lissabontraktaten.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I Rangel-betænkningen påpeges de for Europa-Parlamentet vigtigste punkter i den reviderede rammeaftale.

Hvad angår "lovgivningsprocedure og planlægning: gensidigt samarbejde", sikrer den en bedre inddragelse af Parlamentet, revision af alle de uafklarede forslag i begyndelsen af en ny Kommissions mandatperiode under behørig hensyntagen til de synspunkter, som Parlamentet har givet udtryk for, og Kommissionens løfte om at aflægge rapport om den konkrete opfølgning af en hvilken som helst anmodning om et lovgivningsinitiativ i henhold til TEUF-traktatens artikel 225.

Hvad angår "parlamentarisk kontrol", indeholder den de nye bestemmelser for Kommissionens deltagelse i valgkampagner, Kommissionens forpligtelse til at indhente udtalelse fra Parlamentet, når den agter at revidere adfærdskodeksen, og forpligtelsen for de kandidater, der er nomineret til stillingerne som administrerende direktører, til at deltage i høringer i de kompetente parlamentsudvalg.

Den indeholder endvidere oplysningsforpligtelser og krav om, at Kommissionen er til stede i Parlamentet.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse fik både Kommissionen og Europa-Parlamentet nye rettigheder. Udkastet til en revideret rammeaftale er et udtryk for en mere effektiv gennemførelse af de ændringer, der fremgår af traktaten, baseret på forbindelserne mellem de to institutioner. Det indfører fordelagtige ændringer i lovgivningsproceduren, den parlamentariske kontrol og oplysningspligten. Det er et stort skridt fremad i forbindelserne med Kommissionen og et stort skridt i retning af tættere samarbejde. Informationsudveksling og konstruktiv dialog vil give os mulighed for at opnå mere effektive og gennemsigtige resultater, hvilket er centralt for EU-borgerne, hvis interesser vi varetager. Derfor mener jeg, det er så vigtigt, at aftalen prioriterer kommissionsmedlemmernes deltagelse i plenarmøderne og i andre møder vedrørende Parlamentets aktiviteter. Jeg glæder mig især over, at Kommissionen har forpligtet sig til tidligt at indlede et tæt samarbejde med Parlamentet om lovgivningsinitiativer, der udspringer af borgerinitiativer.

Takket være dette kan vi i Parlamentet komme tættere på vores borgere, hvilket vil styrke demokratiet. For at vi skal kunne arbejde effektivt i EU-borgernes interesse, skal Kommissionen ikke desto mindre give parlamentsmedlemmer observatørstatus på alle internationale konferencer og om muligt i endnu højere grad lette vores tilstedeværelse på andre vigtige møder samt informere Parlamentet om sine holdninger under forhandlingsproceduren på sådanne møder og konferencer.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Rangel-betænkningen A7-0279/2010. Jeg er imidlertid stærkt uenig i ordførerens henvisning til, at "Lissabontraktaten udbygger demokratiet i EU væsentligt, idet den giver borgerne i Unionen styrkede kontrolbeføjelser over for Kommissionen, hovedsagelig gennem Parlamentet".

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Denne nye rammeaftale om forbindelserne med Kommissionen kan potentielt konsolidere Lissabontraktatens resultater, og dette kan udgøre et vigtigt gennembrud. Ændringsforslagene om bedre lovgivningsprocedurer og styrkelse af den parlamentariske kontrol er særdeles vigtige. Jeg er enig i alle de ændringsforslag, der bidrager til at forbedre informationsudvekslingen og fremme effektiviteten af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen. Det er vigtigt at sikre, at dette institutionelle partnerskab er omfattet af så få administrative hindringer som muligt. Den nye rammeaftale om forbindelserne med Kommissionen regulerer det "særlige partnerskab" mellem Parlamentet og Kommissionen. Vi må ikke glemme, at det vigtigste partnerskab af alle er partnerskabet mellem EU og dets borgere. EU skal arbejde endnu hårdere for at finde fælles fodfæste med borgerne og bevise sin betydning for deres liv i dagligdagen.

Ordføreren nævnte med rette, at denne aftale indfører en "ny interinstitutionel balance", dvs. et sundt kompromis. Der er dog nogle områder, EU ikke kan forhandle om – grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder. Flere beføjelser betyder større ansvar. Det er én ting at tale om fælles værdier, men det er noget helt andet at gennemføre og forsvare disse værdier. Medmindre det sker, vil de forskellige grene af EU's institutionelle system være ude af stand til at udnytte deres potentiale fuldt ud. For at blive en sammenhængende enhed skal EU have troværdighed.

– Betænkning af Paulo Rangel (A7-0278/2010)

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Nu hvor revisionen af rammeaftalen om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen er blevet vedtaget, er en efterfølgende tilpasning af Parlamentets forretningsorden til førnævnte rammeaftale et naturligt skridt. Jeg stemmer derfor for denne betænkning.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i ændringerne af Parlamentets forretningsorden med hensyn til at tilpasse den til den reviderede rammeaftale om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen. I lyset af Kommissionens åbenhed med hensyn til at give parlamentsmedlemmerne flere oplysninger, er der enighed om, at parlamentsmedlemmerne er forpligtede til at overholde Parlamentets regler om behandling af fortrolige oplysninger. Kommissionens åbenhed med hensyn til at stille flere oplysninger til parlamentsmedlemmernes rådighed kræver, at formanden og ordføreren for det kompetente udvalg og i givet fald fra de associerede udvalg i fællesskab træffer passende foranstaltninger til at sikre, at Parlamentet – om nødvendigt fortroligt – gives en rettidig, regelmæssig og udtømmende orientering på alle stadier i forhandlingerne og ved indgåelse af internationale aftaler, herunder om udkastene til forhandlingsdirektiver og forhandlingsdirektivers endelige vedtagne tekst.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen er blevet ændret væsentligt efter Lissabontraktatens vedtagelse, idet Parlamentet har fået mere omfattende beføjelser inden for flere områder, navnlig i den almindelige lovgivningsprocedure og i budgetanliggender, og har fået styrket sin rolle i EU's politik udadtil. Disse ændringer betyder, at den europæiske offentlighed nu spiller en ny rolle i beslutningstagningen på EU-plan. Det er derfor nødvendigt og passende at tilpasse forretningsordenen til den reviderede rammeaftale om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Tilpasningen af Europa-Parlamentets forretningsorden til den reviderede rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen er en naturlig følge af revisionen af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, idet den gør det muligt omgående at få vedtaget rammeaftalen, så den kan blive gennemført som påkrævet, hvilket dermed sikres. De to betænkningers fælles baggrund og overensstemmelse berettiger ligeledes min støtte til sidstnævnte.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I Rangel-betænkningen påpeges de for Europa-Parlamentet vigtigste punkter i den reviderede rammeaftale.

Hvad angår "lovgivningsprocedure og planlægning: gensidigt samarbejde", sikrer den en bedre inddragelse af Parlamentet, revision af alle de uafklarede forslag i begyndelsen af en ny Kommissions mandatperiode under behørig hensyntagen til de synspunkter, som Parlamentet har givet udtryk for, og Kommissionens løfte om at aflægge rapport om den konkrete opfølgning af en hvilken som helst anmodning om et lovgivningsinitiativ i henhold til TEUF-traktatens artikel 225.

Hvad angår "parlamentarisk kontrol", indeholder den de nye bestemmelser for Kommissionens deltagelse i valgkampagner, Kommissionens forpligtelse til at indhente udtalelse fra Parlamentet, når den agter at revidere adfærdskodeksen, og forpligtelsen for de kandidater, der er nomineret til stillingerne som administrerende direktører, til at deltage i høringer i de kompetente parlamentsudvalg.

Den indeholder endvidere oplysningsforpligtelserne og kravet om, at Kommissionen er til stede i Parlamentet.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Rangel-betænkningen A7-0278/2010. Jeg er imidlertid stærkt uenig i ordførerens henvisning til, at "Lissabontraktaten udbygger demokratiet i EU væsentligt, idet den giver borgerne i Unionen styrkede kontrolbeføjelser over for Kommissionen, hovedsagelig gennem Parlamentet".

– Betænkninger af Paulo Rangel (A7-0279/2010), (A7-0278/2010)

  Bairbre de Brún og Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Rangel-betænkningerne A7-0278/2010 og A7-0279/2010. Jeg er imidlertid stærkt uenig i ordførerens henvisning til, at "Lissabontraktaten udbygger demokratiet i EU væsentligt, idet den giver borgerne i Unionen styrkede kontrolbeføjelser over for Kommissionen, hovedsagelig gennem Parlamentet".

  Joe Higgins (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg afholdt mig fra at stemme om Rangel-betænkningerne A7-0278/2010 og A7-0279/2010. Selv om jeg støtter mange af de foranstaltninger, der nævnes i betænkningerne, f.eks. Parlamentets mere betydningsfulde rolle i forbindelse med udarbejdelsen af adfærdskodeksen for medlemmer af Kommissionen og Parlamentets styrkede rolle i internationale forhandlinger, er jeg stærkt uenig i ordførerens henvisning til, at "Lissabontraktaten udbygger demokratiet i EU væsentligt, idet den giver borgerne i Unionen styrkede kontrolbeføjelser over for Kommissionen, hovedsagelig gennem Parlamentet".

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Rangel-betænkningerne A7-0278/2010 og A7-0279/2010. Jeg er imidlertid stærkt uenig i ordførerens henvisning til, at Lissabontraktaten udbygger demokratiet i EU væsentligt, idet den giver borgerne i Unionen styrkede kontrolbeføjelser over for Kommissionen, hovedsagelig gennem Parlamentet.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Hr. Rangel foreslår en række meget vigtige ændringer af Europa-Parlamentets forretningsorden. Det er muligt, at de problemer, vi drøfter, vil blive løst hurtigere som et direkte resultat af disse tilpasninger af Europa-Parlamentets forretningsorden. Jeg så især gerne, at Europa-Parlamentets beslutninger og henstillinger blev gennemført i EU-medlemsstaterne. Først når vi har fået orden på tingene internt, vil EU's henstillinger over for tredjelande få større vægt. Henstillingerne i Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2004 om ikkestatsborgeres situation i Letland er f.eks. endnu ikke blevet gennemført. Jeg håber, at Europa-Parlamentets reviderede forretningsorden vil hjælpe EU-institutionerne med at danne sig et klart billede af de overtrædelser af de grundlæggende menneskerettigheder, der finder sted i Letland.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Gennem denne aftale har Parlamentet "forbedret" og styrket sig selv, og demokratiseringen af EU er blevet skærpet. Vedtagelsen af denne betænkning er et kraftigt signal, der viser viljen til at konsolidere princippet om magtadskillelse. Rammeaftalen er af stor betydning, da den definerer forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen på et tidspunkt, hvor Parlamentet har fået flere beføjelser, navnlig i lovgivningsprocessen, og nu står på lige fod med Rådet. Der var bestemt brug for yderligere lovgivning rettet mod at specificere og definere flere områder bedre, uanset tillægstraktaterne og gennemførelsestraktaterne og -protokollerne. Jeg glæder mig især over, at rammeaftalen klarlægger punkterne vedrørende begge institutioners politiske ansvar, informationsudveksling, eksterne forbindelser, udvidelse og internationale aftaler, gennemførelse af budgettet, Kommissionens politiske og lovgivningsmæssige program og EU's flerårige program, Kommissionens lovgivningsmæssige kompetence og udøvelsen af dens specifikke beføjelser, overvågning af gennemførelsen af EU-lovgivningen og Kommissionens deltagelse i Parlamentets arbejde.

Betænkning: Ingeborg Gräßle, Crescenzio Rivellini (A7-0263/2010)

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne forordning. Den indeholder tekniske, finansielle og administrative detaljer og gør rede for de interinstitutionelle forbindelser for denne europæiske tjeneste og dens strukturer. Det har altid været, og det er stadig vores ønske, at EU optræder som en magtfuld, anerkendt aktør i udenrigspolitikken. For at det kan ske, er det nødvendigt at have europæiske regler og bestemmelser, der er på højde med opgaven.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Da Tjenesten for EU's Optræden Udadtil blev oprettet, var det nødvendigt at ændre finansforordningen for at forbedre kontrollen med og opfølgningen på EU-Udenrigstjenestens gennemførelse.

Gräßle-Rivellini-betænkningen øger det budgetmæssige og finansielle ansvar, forbedrer gennemsigtigheden og fremmer EU-Udenrigstjenestens effektivitet. De foreslåede forbedringer vil være med til at skabe den kultur af finansiel integritet, som er nødvendig for at fremme tilliden til, at EU-Udenrigstjenesten kan fungere ordentligt.

Jeg er også glad for den del af betænkningen, hvor det kræves, at Parlamentet får stærke kontrolbeføjelser. Jeg er derfor enig med ordførerne i, at Parlamentet fuldt ud skal kunne udøve sine dechargebeføjelser, og at delegationscheferne skal forelægge deres rapporter om budgettets gennemførelse for Budgetkontroludvalget.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for hovedparten af de foranstaltninger, der foreslås i denne betænkning, hvis formål er at give Tjenesten for EU's Optræden Udadtil en kultur af finansiel integritet, som er nødvendig for tilliden til en problemfri og ubestridelig fremtidig funktion af EU-Udenrigstjenesten. Personalets forskellige baggrund vil betyde, at EU-Udenrigstjenesten bliver en smeltedigel af forskellige virksomhedskulturer, og den vil gradvist skulle skabe sin egen kultur. Når denne nye tjenestes strukturer fastlægges, er det vigtigt at klarlægge de finansielle regler og sørge for maksimale sikkerhedsforanstaltninger helt fra begyndelsen, således at finansiel redelighed bliver en integrerende del af EU-Udenrigstjenestens kultur. Jeg vil også gerne understrege, at Parlamentet hvert år, for at den demokratiske kontrol kan sikres og de europæiske borgeres tillid styrkes, skal have forelagt en revisionserklæring vedrørende den interne forvaltning og de interne kontrolsystemer i EU's delegationer.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er nu godt på vej til at blive en operationel diplomatisk tjeneste. Parlamentet fik gennemført, at 60 % af personalet skal komme fra andre europæiske institutioner, hvilket vil sikre en vis grad af uafhængighed af medlemsstaterne. Princippet med geografisk balance blev indført, således at det er sikret, at et passende og betydeligt antal af statsborgere fra alle medlemsstater er repræsenteret.

Denne afstemning har styrket Parlamentets rolle, idet EU's delegationschefer i "strategisk vigtige" regioner skal høres af Parlamentets Udenrigsudvalg. Parlamentet får desuden ret til at undersøge, hvordan EU-Udenrigstjenestens budget bruges, og dens personale skal uddannes specielt i budgetforvaltning.

  Philippe de Villiers (EFD), skriftlig. – (FR) Parlamentet er blevet bedt om at afgive en udtalelse om forslaget til forordning omhandlet i betænkningen af Ingeborg Gräßle og Crescenzio Rivellini vedrørende udarbejdelsen af et almindeligt EU-budget for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

Det er umuligt at støtte oprettelsen af et fremtidigt europæisk diplomati, der skal være under Kommissionens administrative, budgetmæssige og politiske kontrol. Frankrig, der kan rose sig af at have det ældste diplomati i verden, skal endnu en gang overdrage diplomatiske rettigheder til et EU, hvis borgere er fuldstændig ligeglade med de holdninger, der vedtages.

Denne diplomatiske tjeneste, som Kommissionen så brændende ønsker, er et totalt brud med den nationale arv. EU-Udenrigstjenestens tjenestemænd kan ikke modtage instrukser fra medlemsstaterne og skal arbejde for den såkaldte større almene interesse i EU, som kun er noget, som eurokraterne selv kan forholde sig til.

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Jeg har altid været imod oprettelsen af Tjenesten for EU' Optræden Udadtil, og der er intet, der ville have kunnet ændre min mening om den. Men jeg er klar over de forsikringer, der blev givet, da EU gennemførte sin overtalelseskampagne til støtte for EU-Udenrigstjenesten.

Vi fik at vide, at EU-Udenrigstjenesten ville være budgetneutral. Men hvor står vi nu? Budgetneutralitet er blot endnu et EU-løfte, der blæser i vinden. Vi har nu overskredet det planlagte budget med 34 mio. EUR på grund af krav om endnu mere personale og andre omkostninger i forbindelse med oprettelsen, og EU-Udenrigstjenesten er ikke engang operationel endnu.

EU-Udenrigstjenesten er endnu et eksempel på spild af skatteborgernes penge til en tjeneste, som mine vælgere ikke ønsker, men som er blevet dem påtvunget af bureaukrater, der hele tiden forsøger at fratage de nationale regeringer flere og flere beføjelser og overflytte dem til EU. Et sådant bureaukrati er uacceptabelt, og det skal beskæres, ikke øges, i krisetider som disse.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med forslaget til forordning er at ændre finansforordningen vedrørende Fællesskabernes almindelige budget, efter at Tjenesten for EU' Optræden Udadtil er blevet en institution som følge af medlemsstaternes vedtagelse af Lissabontraktaten. Denne nye tjeneste mangler en budgetramme, og der er derfor brug for denne ændring. Tjenesten for EU' Optræden Udadtil skal behandles som institution, og det betyder, at tjenesten får budgetautonomi, og at den får beføjelser til at håndtere sine egne administrative udgifter, men underlagt decharge fra Parlamentet.

Jeg håber, at EU-Udenrigstjenesten vil udføre sit arbejde kompetent og effektivt, og at den vil være et supplement og ikke en konkurrent til medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer. Kommissionen har i den forbindelse udtalt, at den ønsker at sikre, at EU-Udenrigstjenesten kan udføre sine fælles eksterne opgaver, uden at det fører til en svækkelse af sund finansiel forvaltning, ansvarlighed og beskyttelsen af EU's finansielle interesser. Jeg håber, at det kan lykkes.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil være EU's fremtidige talerør på det udenrigspolitiske område. I denne tjeneste vil vores forskellige holdninger blive forenet og udtrykt med én fælles stærk stemme, og det er vigtigt, at vi støtter den. For at EU-Udenrigstjenesten kan fungere effektivt, er det nødvendigt med en effektiv finanskontrol. Kun hvis EU-Udenrigstjenesten er en del af Kommissionen, kan man sikre den bedst mulige kontrol. Hvis der foretages en klar fordeling af rettigheder og pligter, kan tjenesten fungere gnidningsløst. Jeg støtter fru Gräßles og hr. Rivellinis vellykkede betænkning, og jeg har naturligvis stemt for dette konstruktive bidrag fra Parlamentet.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Gräßles og hr. Rivellinis betænkning om udarbejdelse af en finansforordning vedrørende Fællesskabernes almindelige budget, hvad angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, fordi jeg mener, at det er vigtigt at fremme den finansielle integritet for at sikre, at de europæiske institutioner forvaltes ordentligt og gennemsigtigt. Oprettelsen af denne nye diplomatiske tjeneste som foreskrevet i Lissabontraktaten er et stort skridt for EU, som endelig kan drage fordel af ét enkelt diplomatisk organ, som har til opgave at sørge for, at EU's arbejde udadtil bliver mere sammenhængende, sikkert og effektivt. Det er desuden vigtigt at understrege, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal forvalte sit eget administrative budget og også skal være ansvarlig for de dele af driftsbudgettet, som henhører under tjenestens mandat.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil, som blev oprettet efter vedtagelsen af Lissabontraktaten, har brug for et budget for at kunne udføre sit arbejde og gennemføre de målsætninger, der er fastlagt i traktaten. Det er derfor nødvendigt at ændre visse bestemmelser i den relevante finansforordning med det formål at tage højde for de ændringer, der er blevet indført med Lissabontraktaten.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte imod Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning, fordi oprettelsen af den tjeneste, som man ønsker at finansiere, udgør endnu et skridt i retning af en militarisering af EU's udenrigspolitik. Udover at være modstander af denne militaristiske filosofi for udenrigspolitikken, er min grund til at stemme imod, at man under hele forløbet med oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil ikke har taget hensyn til de mest grundlæggende principper om gennemsigtighed og demokrati. Tilrettelæggelsen og finansieringen af denne tjeneste omfatter ikke den nødvendige strenge kontrol med personalet og finansieringen fra Parlamentets side, og det betyder, at EU-Udenrigstjenesten i foruroligende grad mangler demokrati og gennemsigtighed. Det kan derfor ikke overraske, at den foreslåede struktur for EU-Udenrigstjenesten betyder, at Parlamentet kommer til at spille en sekundær, irrelevant rolle, hvad angår EU's udenrigspolitik, og det afviser jeg og min gruppe helt og aldeles. Jeg stemte derfor imod betænkningen. Jeg kan ikke være for det foreslåede budget for en sådan tjeneste med militaristiske tendenser.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Ud over de dobbeltstrukturer, der vil blive skabt med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil personaleudgifterne også stige voldsomt på den ødsle og bureaukratiske måde, som er typisk for EU. Ud af de 1 643 stillinger, som EU-Udenrigstjenesten begynder med den 1. december, er der, tro det eller ej, 50 generaldirektørstillinger, og i den første fase vil der knap være mere end 30 ansatte under en generaldirektør. Når den endelige struktur er færdig, vil der ikke engang være 80. De førnævnte generaldirektører vil i gennemsnit tjene 17 000 EUR om måneden. Under disse generaldirektører vil der være 224 direktører og 235 enhedschefer. Derudover venter vi stadig på, at der fastlægges specifikke opgaver og målsætninger for EU-Udenrigstjenestens personale. Vi ønsker, at EU får en stærk stemme i verden, men dertil har vi helt sikkert ikke brug for et oppustet administrativt apparatur, som kommer til at koste de europæiske borgere milliarder, fordi vi får en dobbeltstruktur og et personale, som nyder godt af en meget lukrativ indtægtskilde. Derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) I forhandlingerne med repræsentanter for Det Europæiske Råd og Kommissionen lykkedes det forhandlere fra Parlamentet og især fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa, at sikre, at budgettet for EU's nye diplomatiske tjeneste bruges mere gennemsigtigt. Parlamentet skal hvert år meddele decharge, og Kommissionen skal regelmæssigt give medlemmerne af Parlamentet detaljerede oplysninger om tjenestens udgifter. Jeg stemte for denne betænkning, fordi det understreges, at der, når der ansættes statsborgere fra EU's medlemsstater, skal sikres større geografisk dækning og ordentlig og meningsfyldt repræsentation for borgerne i alle medlemsstater.

Jeg er enig med ordføreren i, at vi skal forsøge at sikre, at de ansatte udvælges i henhold til deres kvalifikationer, og at man også skal se på balancen mellem kønnene. Det er vigtigt, at Tjenesten for EU' Optræden Udadtil, som skal starte den 1. december, hurtigt bliver funktionsdygtig, og at tjenesten først og fremmest repræsenterer EU's interesser og, hvor det måtte være nødvendigt, også de nationale interesser.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Tjenesten for EU' Optræden Udadtil skal forvalte sit eget administrative budget og være ansvarlig for det. For det er vigtigt, når den nye tjeneste oprettes, og især når man udarbejder de finansielle regler for den, at fastlægge de nødvendige økonomiske sikkerhedsforanstaltninger lige fra begyndelsen.

Derfor er det i forbindelse med tjenestens finansielle redelighed vigtigt at sikre, at der er et problemfrit samspil mellem de forskellige tjenestegrene, der har ansvaret for at føre tilsyn med finansielle spørgsmål, især i EU's delegationer. Ved at styrke disse sikkerhedsforanstaltninger håber vi at øge de europæiske borgeres tillid til de europæiske institutioner. De strukturelle forbedringer, der er indeholdt i dette forslag, sigter derfor mod at indføre den finansielle integritet, der er nødvendig for tilliden til EU-Udenrigstjenestens gnidningsløse og ubestridelige funktion.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Det har ikke været uden problemer, men takket være Parlamentets bestræbelser har Tjenesten for EU' Optræden Udadtil nu mulighed for at blive drivkraften for en mere effektiv og mere legitim udenrigspolitik i EU. Vi er glade for, at spørgsmål, der er vigtige for de grønne – som f.eks. balance mellem kønnene og fælles uddannelse for at skabe en "korpsånd" – i vid udstrækning er blevet indbefattet, og at Parlamentet får større demokratisk kontrol med den måde, EU-Udenrigstjenesten fungerer på, især gennem indførelsen af separate budgetposter for EU's største oversøiske operationer. Det lykkedes også Parlamentet at sikre fællesskabsmetoden og takket være pres fra de grønne ligeledes prioriteterne på udviklingsområdet.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) For at de europæiske interesser kan repræsenteres mere effektivt på den internationale scene, skal udenrigspolitikken først drøftes og dernæst kommunikeres til verden udenfor med én stemme. Med Tjenesten for EU' Optræden Udadtil gøres der nu et forsøg på at få bragt EU's udenrigspolitiske instrumenter ind i en sammenhængende ramme – de allerede foreliggende ressourcer samles og suppleres af nye ressourcer. I lyset af at det drejer sig om nye strukturer, er det nødvendigt at vedtage ambitiøse bestemmelser vedrørende gennemsigtighed og budgetmæssig og finansiel ansvarlighed. Da Parlamentets budgetbeføjelser også omfatter EU-Udenrigstjenesten, skal tjenesten integreres i Kommissionens struktur. Ellers vil det være umuligt at meddele decharge i overensstemmelse med traktaterne. De årlige aktivitetsberetninger skal ligeledes forelægges budgetmyndighederne.

Betænkning: Bernhard Rapkay (A7-0288/010)

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Ligesom mine kolleger mener jeg, at EU-Udenrigstjenesten skal være uafhængig under vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber. Jeg er enig i de bestemmelser, der fastsætter, at EU-tjenestemænd og midlertidigt ansatte, der kommer fra medlemsstaterne og de diplomatiske tjenester, skal have samme rettigheder og skal kunne søge nye stillinger. Jeg håber, at man vil foretage besættelsen af stillingerne på et så bredt geografisk grundlag som muligt, og når jeg siger det, tænker jeg på de nye medlemsstater.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Tjenesten for EU' Optræden Udadtil er et vigtigt instrument for et EU, der er mere åbent over for verden, og som kan etablere udbytterige kontakter til mange forskellige regioner og lande. For at denne tjeneste kan fungere, er det vigtigt, at tjenestemændene får defineret deres rolle og status, og det gælder ligeledes for det midlertidige personale fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester, som også har en rolle at spille. Denne ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne er derfor fuldt ud berettiget. Jeg håber, at tjenesten vil arbejde i samspil med de nationale diplomatiske tjenester og være en positiv faktor for en forbedret indsats. Jeg håber, at man, når det gælder hovedprioriteterne for den europæiske politik, vil tage hensyn til de eksterne aspekter, og at tjenesten i sit arbejde ikke ignorerer de europæiske sprogs afgørende rolle for den universelle kommunikation og heller ikke de globale europæiske sprog, som er bedst egnede til at etablere en direkte kommunikation med store dele af verden.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Tjenesten for EU' Optræden Udadtil er nu en integrerende del af den europæiske administration. Den er åben, effektiv og uafhængig i henhold til artikel 298 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TFEU). I forbindelse med ændringen af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne vil jeg gerne understrege, at der gives samme vilkår for EU-tjenestemænd og midlertidigt ansatte fra de diplomatiske tjenester i medlemsstaterne, især når det drejer sig om adgang til at få tildelt alle opgaver på lige vilkår og om at fremme lige muligheder for det underrepræsenterede køn.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg afholdt mig fra at stemme i den endelige afstemning om Rapkay-betænkningen den 20. oktober 2010. Jeg støtter helt oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og værdsætter den indsats, der er gjort af Elmar Brok og andre medlemmer, som har haft held til at få indført balance i det forslag, som først blev fremlagt af den højtstående repræsentant. Det var min hensigt at henlede opmærksomheden på, at det ændringsforslag om geografisk repræsentation, som Udenrigsudvalget og Budgetudvalget støttede, ikke blev vedtaget i Retsudvalget. Der er derfor tvivl om, om den endelige udgave af betænkningen kan give Parlamentet et retsgrundlag, for så vidt angår den geografiske balance.

  Andrey Kovatchev (PPE), skriftlig. – (BG) Jeg ønsker fru Ashton og den nye EU-Udenrigstjeneste, som, håber vi, vil kunne gøre endnu en europæisk drøm til virkelighed, held og lykke, og jeg håber, at Europa vil fremstå i verden med én stærk og autoritativ stemme. Det er, hvad en meget stor del af Parlamentet ønsker. Fru Ashton kan være sikker på vores opbakning.

Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg afholdt mig fra at stemme om ændringen af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber. Jeg mener, at det er godt for den nye institution, at der fastsættes vejledende mål for geografisk balance. Vi har brug for en velkvalificeret diplomatisk tjeneste med ansatte fra alle medlemsstater, således at de kan øge EU's repræsentation i verden.

Jeg er sikker på, at tjenesten bliver en succes, hvis den kan drage fordel af alle medlemsstaternes erfaringer. Jeg ved, at antallet af medlemsstater er blevet mere en firdoblet siden begyndelsen af den europæiske integrationsproces. Det er forståeligt, at de senest tilkomne medlemsstater er bagud på dette stadium, når det gælder lige repræsentation. Men det er nødvendigt med beslutsomhed og klart definerede lovgivningstekster for at rette op på denne situation.

Jeg tror, at den højtstående repræsentant, som hun gentagne gange har givet udtryk for, ønsker og er fast besluttet på at arbejde for en passende geografisk repræsentation i den nye tjeneste, således at hun kan blive den højtstående repræsentant for hele EU. Vi vil nøje følge tjenestens arbejde.

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Jeg er glad for, at det lykkedes os at få indarbejdet nogle sikkerhedsforanstaltninger i betænkningen i form af ændringsforlag, som vil sikre, at tjenestemænd fra visse medlemsstater ikke bliver favoriseret i forhold til tjenestemænd fra andre medlemsstater, når stillingerne skal besættes i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. EU's udenrigspolitik er jo kun ét bestemt område, og derfor skal man ud over at tage hensyn til kvalifikationer og bred geografisk repræsentativitet også anvende et princip, hvorved embedsmænd fra alle medlemsstater bliver repræsenteret på passende vis i personalet for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Jeg mener derfor, at det er meget vigtigt, at Parlamentet har foreslået at stryge de bestemmelser, der gjorde det muligt at overføre tjenestemænd fra Rådet og Kommissionen til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil uden forudgående stillingsopslag.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Tjenesten for EU's Optræden Udadtil fungerer i samarbejde med medlemsstaternes diplomatiske tjenester og består af tjenestemænd fra de relevante tjenestegrene i Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen samt af personale fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester. EU-Udenrigstjenesten bør derfor, når det drejer sig om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, betragtes som en EU-institution. Ud fra det synspunkt skal EU-tjenestemænd og midlertidigt ansatte fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester have samme rettigheder og pligter og behandles på samme måde, især hvad angår adgangen til alle stillinger på lige vilkår. Derfor er det ændringsforslag, der er indeholdt i beslutningsforslaget, nødvendigt.

  Alajos Mészáros (PPE), skriftlig. – (HU) Jeg støttede denne betænkning, som blev vedtaget efter meget grundige drøftelser, især hvad angår besættelsen af stillingerne i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Princippet om geografisk balance var det vigtigste punkt i disse drøftelser. Dette princip blev i sidste ende sammen med princippet om institutionel balance og balance mellem kønnene medtaget i betænkningen i en ret så udvandet form.

De nye medlemsstater er utvivlsomt ikke fuldstændig tilfredse, men det er ikke desto mindre godt, at man er nået frem til et kompromis, og vi håber, at dette vil blive revideret i fremtiden, så det bliver endnu mere retfærdigt. I den forbindelse skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at de diplomater, som medlemsstaterne udpeger, har samme høje kvalifikationer. Men vi bør glæde os over, at vi har taget et vigtigt skridt i retning af en fælles og effektiv udenrigsrepræsentation for EU, da dette i lyset af de aktuelle og fremtidige udfordringer er et af de vigtigste aspekter af EU's politik.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi har med stort flertal vedtaget en kompromispakke, der afspejler de grønnes holdning, og som vores gruppe har ydet et betydeligt bidrag til.

  György Schöpflin (PPE), skriftlig. – (EN) Vi, der kommer fra de nye medlemsstater, er skuffede over, at der ikke er vedtaget retligt bindende bestemmelser om geografisk balance vedrørende Tjenesten for EU's Optræden. Det er rigtigt, at der er blevet fremsat flere politiske erklæringer med løfter om, at der vil blive taget hensyn til de nye medlemsstaters interesser. Men uanset hvor positivt et politisk løfte er, er det beklageligt, at vi ikke har en retlig bestemmelse. Uden en retlig bestemmelse er det svært at se, hvordan vælgerne i de nye medlemsstater kan føle, at denne tjeneste også er deres. Derfor har visse af os problemer med at give vores fulde støtte til Rapkay-betænkningen.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Vi står ved afslutningen af et ret så stormfuldt arbejde vedrørende tilrettelæggelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som vi skal stemme om i dag. Vi har talt meget om en holdbar udvikling i forbindelse med køn og geografi, og vi har talt meget om gennemsigtighed i ansættelserne baseret på forud fastlagte regler og bestemmelser, men det vigtigste spørgsmål er, hvor god og effektiv EU-Udenrigstjenesten vil være, og det er derfor, at det er så vigtigt at bruge kvalifikationskriterier i forbindelse med ansættelse af personalet. Jeg vil gerne understrege, at det skal være et krav, ja, at det er en nødvendighed, at der ansættes folk fra de af Kommissionens direktorater, der er relevante på de forskellige fagområder, og det gælder også Rådets og Parlamentets personale.

Det, der er vigtigt, er ikke, at de europæiske institutioner er repræsenteret, men derimod at de ansatte har de rigtige kvalifikationer på forskellige områder af EU's aktiviteter som f.eks. komplicerede aspekter inden for energi, handel, landbrug og andre spørgsmål, for ikke at tale om menneskerettigheder eller terrorisme. Det, der bekymrer mig, er, at de fleste af de ansatte i EU-Udenrigstjenesten vil have generelle diplomatiske færdigheder, men ikke være velunderrettede om de komplekse saglige spørgsmål, som de vil skulle håndtere.

  Róża Gräfin von Thun und Hohenstein (PPE), skriftlig. – (PL) Det er ikke løsningen at afholde sig fra at stemme. De fraværende har altid uret. Jeg mener, at beslutningsforslaget som helhed indeholder mange flere gode foranstaltninger end mindre gode. Vi har brug for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Tjenesten bør begynde sit arbejde så hurtigt som muligt for at øge Europas betydning i verden.

I det beslutningsforslag, som er vedtaget, hedder det, at alle medlemsstaterne skal være repræsenteret i tjenesten. Vi skal nu sørge for, at det sker. Det skaber tillid til processen med oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Man skal huske på, at EU blev opbygget på gensidig tillid, og at Polen har nydt stor gavn af dette. Jeg vil holde et vågent øje med udviklingen.

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) For blot et år siden blev begrebet geografisk balance mødt med stor modstand i drøftelserne om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, selv i Parlamentet. I dag er ingen i tvivl om, at det er et problem, og at det skal løses. Det er en succes, at næsten alle de vigtigste dokumenter om EU-Udenrigstjenesten indeholder tilsagn om at tage skridt til at sikre, at alle medlemsstater i EU deltager på lige fod i denne nye EU-Udenrigstjeneste. Den revision, der skal finde sted i 2013, vil vise, om disse skridt er taget.

  Traian Ungureanu (PPE), skriftlig. – (EN) Resultatet af afstemningen om Rapkay-betænkningen viser, at et stort antal af medlemmerne fra de nye medlemsstater undlod at stemme eller stemte imod. Jeg var en af dem, der undlod at stemme. Det, der først og fremmest bekymrede mig, var mangelen på ambition i formuleringen af princippet om geografisk balance i forbindelse med ansættelsespolitikken og personalet for den fremtidige Tjeneste for EU's Optræden Udadtil. Betænkningen indeholder intet retligt bindende tilsagn om geografisk balance i EU-Udenrigstjenesten, og vi har således kun politiske løfter fra EU's vigtigste beslutningstagere på det udenrigspolitiske område. Derfor føler de fleste nye medlemsstater sig ikke sikre på, at man rent faktisk vil anvende princippet om geografisk balance i den fremtidige EU-Udenrigstjeneste på behørig vis. Det er beklageligt, at ordføreren valgte en så minimalistisk linje, men det giver anledning til endnu større bekymring, at Rådet tøvede med udtrykkeligt at acceptere et bindende tilsagn. Jeg vil opfordre Rådet og Kommissionen til omhyggeligt at undersøge resultatet af afstemningen om denne betænkning og efterleve deres løfter om at respektere princippet om geografisk balance i forbindelse med ansættelsen af det fremtidige personale i EU-Udenrigstjenesten. Det vil være en hovedprioritet for medlemmerne af Parlamentet nøje at holde øje med udviklingen her i fremtiden.

Betænkning: Roberto Gualtieri, László Surján (A7-0283/2010)

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutningsforslag, da jeg er enig i, at det er afgørende, at EU kan bruge alle sine eksterne instrumenter inden for rammerne af en sammenhængende struktur, og at det politiske formål med denne betænkning er at afsætte budgetmidler i 2010 for at kunne oprette den første fase af denne struktur.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod betænkningen, som omhandler Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, der er oprettet på grundlag af Lissabontraktaten. Finansielle ydelser og enhver anden form for støtte til denne tjeneste er uacceptabel, fordi den bruger politiske og militære ressourcer på forkerte aktioner under EU's udenrigspolitik, og det fører i sidste ende til en yderligere militarisering af EU. Det betyder samtidig, at Europa fjerner sig fra den uafhængige og fredelige rolle, som vi burde spille i forsøget på at finde løsninger på internationale problemer. Det betyder også, at Europa bliver en del af spændingerne og deltager i kontroversielle militære interventioner i krigszoner.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det er blevet nødvendigt at tilpasse budgetinstrumenterne til den nye realitet i forbindelse med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Men jeg mener, at bestræbelserne på af sikre tilstrækkelige midler til, at den kan fungere og arbejde effektivt i overensstemmelse med hensigterne, samtidig med at omkostningerne kontrolleres effektivt, er fuldt ud berettigede.

De europæiske institutioner og medlemsstaterne skal i den første tid holde særligt øje med EU-Udenrigstjenesten, således at der kan føres ordentlig kontrol med dens aktiviteter, og således at man kan få klarlagt de største problemer.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag til ændringsbudget fremlægges som et resultat af gennemførelsen af Lissabontraktaten for at lette oprettelsen og driften af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Jeg støtter derfor dette initiativ, og det er vigtigt at sikre, at det gennemføres i overensstemmelse med principperne om effektiv forvaltning af europæiske ressourcer, samtidig med at man understreger betydningen af, at der er et godt forhold mellem omkostninger og fordele, og at der skal udvises budgettilbageholdenhed på grund af den økonomiske krises indvirkning på de offentlige finanser.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I overensstemmelse med vores modstand mod oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil har vi stemt mod denne betænkning, som udgør endnu et skridt i retning af denne tjenestes oprettelse og funktion. Tjenesten er en central del af Lissabontraktaten og et grundlæggende føderalistisk element i EU, og den vil omfatte flere end 5 000 ansatte i de 130 fremtidige EU-ambassader i forskellige lande.

Det er en diplomatisk megastruktur, der uundgåeligt vil betyde, at medlemsstaternes repræsentanter og interesser også her vil blive overskygget af og underlagt de magters interesser, som har bestemt EU's kurs. Der er desuden ingen garanti for, at EU-Udenrigstjenesten ikke vil blive knyttet til militær- og efterretningsstrukturer. Der er derfor udsigt til en foruroligende militarisering af EU og de internationale forbindelser, og det vil vi energisk kæmpe imod.

Da EU's budget er meget begrænset, bør man også spørge, hvor pengene til disse udgifter skal komme fra. Og det sker på et tidspunkt, hvor krisens konsekvenser bliver alvorligere på grund af den såkaldte stramme økonomiske politik, som presser de nationale budgetter enormt, samtidig med at man skærer i lønninger og socialsikring og øger skatten på arbejdsindtægter.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Efter ændringen af personalevedtægten og en ændring af finansforordningen for at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil kan omfattes af disse dokumenter, er det nu nødvendigt at vedtage et budget for tjenestens virke. Så for at denne tjeneste kan fungere korrekt og nå de mål, som den blev oprettet for, skal den have et budget, der kan give den de menneskelige og materielle ressourcer, som er nødvendige, for at den kan udføre sit arbejde godt.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte imod Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning, fordi oprettelsen af den tjeneste, som man vil finansiere, repræsenterer endnu et skridt i retning af en militarisering af EU's udenrigspolitik. Udover at jeg er modstander af denne militaristiske filosofi for udenrigspolitikken, er min grund til at stemme imod, at man under hele forløbet med oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil ikke har taget hensyn til de mest grundlæggende principper om gennemsigtighed og demokrati. Tilrettelæggelsen og finansieringen af denne tjeneste omfatter ikke den nødvendige strenge kontrol med personalet og finansieringen fra Parlamentets side, og det betyder, at EU-Udenrigstjenesten i foruroligende grad mangler demokrati og gennemsigtighed. Det kan derfor ikke overraske, at den foreslåede struktur for EU-Udenrigstjenesten fører til, at Parlamentet får en sekundær, irrelevant rolle, hvad angår EU's udenrigspolitik, og det afviser jeg og min gruppe helt og aldeles. Jeg stemte derfor imod betænkningen. Jeg kan ikke være for det foreslåede budget for en sådan tjeneste med militaristiske tendenser.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det er helt nødvendigt at overveje, hvilken præcis form den nyoprettede Tjeneste for EU's Optræden Udadtil skal have. Et system, hvor hver af de 50 generaldirektører i begyndelsen får et personale på 30 og senere 80 ansatte, betyder en oppustet og dyr administration.

Det forventes ligeledes, at oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten vil medføre en bølge af forfremmelser. Der er spørgsmål, som endnu ikke er tilstrækkeligt afklaret. Eventuelle konsekvenser for ejendomsudgifterne skal undersøges på forhånd. Andre faktorer er også blevet ignoreret som f.eks. at tillægge tysk som arbejdssprog den betydning, som er foreskrevet i traktaterne. Af alle disse grunde mener jeg, at finansieringen af EU-Udenrigstjenesten i den nuværende form skal forkastes.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning, da jeg er enig i, at det er afgørende, at EU kan bruge alle sine eksterne instrumenter inden for rammerne af en sammenhængende struktur, og at det politiske formål med denne betænkning er at vedtage budgetmidler i 2010 for at kunne oprette den første fase af denne struktur.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil kræver en ændring af 2010-budgettet og budgetforslaget for 2011. En ny sektion X skal oprettes i budgettet, og 2010-budgettet skal ændres, således at der kan oprettes 100 ekstra stillinger i EU-Udenrigstjenestens stillingsfortegnelse og en bevillingsramme til finansiering af yderligere 70 kontraktansatte. Hovedparten af de nødvendige midler vil ganske enkelt blive overført fra Det Europæiske Råds, Rådets og Kommissionens budgetsektioner. Det er den fremherskende mening i Udenrigsudvalget (AFET), at den højtstående repræsentant, Baroness Ashton, ikke helt har levet op til de løfter, hun gav Parlamentet vedrørende oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten. Udenrigsudvalget mener, at Parlamentet skal høres om prioriteterne for tjenestens personale (f.eks. når det gælder geografisk balance), og at spørgsmålet om balance mellem kønnene bedst kan håndteres i forbindelse med ansættelsesproceduren for EU-Udenrigstjenesten. Set fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliances synspunkt er det faktum, at Baroness Ashton endnu ikke har overført det personale i Kommissionens DG for Eksterne Forbindelser, der beskæftiger sig med fredsbevarende foranstaltninger og krisestyring, til EU-udenrigstjenesten et alvorligt minus især i lyset af, at den højtstående repræsentant har givet Parlamentet forsikringer om, at denne overførsel ville ske.

Betænkninger: Ingeborg Gräßle, Crescenzio Rivellini (A7-0263/2010), Bernhard Rapkay (A7-0288/2010), Roberto Gualtieri, László Surján (A7-0283/2010)

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi modsætter os kraftigt oprettelsen af en Tjeneste for EU's Optræden Udadtil. Udenrigsanliggender og diplomati henhører under nationalstaten, og derfor har vi stemt imod alle betænkninger om dette spørgsmål.

En fælles udenrigspolitik, der føres udelukkende ud fra EU's interesser, vil nødvendigvis før eller siden komme i konflikt med en eller flere medlemsstaters grundlæggende interesser. F.eks. i tilfælde med en konflikt, hvor landene inddrages, men hvor borgerne er imod. Eller hvis man fører en bestemt politik, som er særlig fjendtlig eller særlig positiv over for en gruppe af lande, men som er i modstrid med visse diplomatiske tjenesters mangeårige traditioner eller nogle medlemsstaters vitale interesser.

Men hvad der er endnu værre er, at traktaterne allerede foreskriver, at ligegyldig hvad der sker, skal alt dette underlægges endnu bredere forpligtelser og bånd, måske af global karakter, som f.eks. NATO eller FN, eller hvad ved jeg. Det er derfor ikke engang en stærk og uafhængig diplomatisk tjeneste, som man her foreslår, men det er et instrument til underkastelse under en ikke-europæisk ledelse.

Betænkning: László Surján (A7-0281/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) I lyset af at det årlige beløb til finansiel støtte til kontrol med ledsageforanstaltningerne i banansektoren beløb sig til 75 mio. EUR i 2010, hvor størstedelen af denne finansielle støtte kom fra en omfordeling af midlerne under udgiftsområde 4 i budgettet, hvilket beløb sig til 55,8 mio. EUR, og at midlerne under dette udgiftsområde kun beløber sig til 875 530 EUR i 2011, er vi enige i Parlamentets forslag om at opfordre Kommissionen til at forelægge et nyt forslag om at anvende fleksibilitetsinstrumentet, hvad angår det resterende beløb på 74 124 470 EUR. Dette forslag er berettiget af, at der er behov for finansiel støtte til at kontrollere ledsageforanstaltningerne i banansektoren, især når man tager i betragtning, at man skal sikre EU's finansielle støtte til bananleverandørerne i de AVS-lande, der er ramt af mestbegunstigelsesliberaliseringen i WTO, hvis EU vil bevare sin indflydelse som global aktør. Det skal også nævnes, at det giver god mening at gennemføre dette forslag i lyset af, at disse foranstaltninger er omhandlet af punkt 27 i den interinstitutionelle aftale vedrørende anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget, da jeg er enig i, at der ikke bør sættes spørgsmålstegn ved EU's finansielle støtte til bananleverandørerne i de AVS-lande, der er ramt af mestbegunstigelsesliberaliseringen i WTO, og at den budgetmæssige indsats ikke bør forsinkes. Jeg er derfor enig i Kommissionens forslag om at ændre forordning (EF, Euratom) nr.1905/2006 med henblik på at give mulighed for finansiering af ledsageforanstaltninger for bananer i årene 2010-2013 med et samlet budget på 190 mio. EUR, eventuelt med yderligere 10 mio. EUR, hvis margenerne tillader det.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Banansektoren er en vigtig sektor for nogle EU-regioner, især de franske oversøiske departementer og territorier, og det er grunden til, at Parlamentet over for konkurrencen fra latinamerikanske lande, og fordi problemet er blevet yderligere forværret af de aftaler, der forhandles om, har vedtaget finansieringsforanstaltninger, der skal hjælpe denne svækkede sektor.

Medlemmerne af Parlamentet ønsker, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes med et beløb på 74,12 mio. EUR. Det er et stærkt signal fra Parlamentet til Kommissionen og Rådet, som kun stillede 18,3 mio. EUR til rådighed. Det giver samtidig Parlamentet lejlighed til at understrege, at det er på tide at holde op med at tage midler fra budgettet for EU's eksterne aktioner for at finansiere ledsageforanstaltningerne for bananer. De 190 mio. EUR i bistand, som man har lovet for årene 2010-2013, skal finansieres med nye midler, og det vil Parlamentet kræve i forbindelse med de nye finansoverslag.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen foreslår at ændre forordning (EF, Euratom) nr.1905/2006 med henblik på at finansiere ledsageforanstaltninger for bananer (BAM) i årene 2010-2013 med et samlet budget på 190 mio. EUR. Ifølge den foreslåede årlige fordeling er beløbet i 2010 75 mio. EUR. Det skal bemærkes, at den tilgængelige margen under udgiftsområde 4 kun beløber sig til 875 530 EUR. Størstedelen af denne finansielle bistand i 2010 kommer fra en omfordeling under udgiftsområde 4, nemlig 55,8 mio. EUR ud af et samlet beløb på 75 mio. EUR, som rammer instrumenter og aktioner, som EU, og i særdeleshed Parlamentet, anser for at være af stor betydning. Derudover blev der ikke taget højde for behovet for finansiel bistand til ledsageforanstaltninger for bananer, da man vedtog den nuværende flerårige finansielle ramme. Men der bør ikke sættes spørgsmålstegn ved EU's finansielle støtte til bananleverandørerne i de AVS-lande, der er ramt af mestbegunstigelsesliberaliseringen i WTO, og finansieringsindsatsen bør ikke forsinkes. Jeg er derfor enig i forslaget til ændringsbudget nr. 3/2010, som foreslået af ordføreren.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I betænkningen fastlægges der de nødvendige foranstaltninger til finansiel bistand til de AVS-lande, som bliver berørt af liberaliseringen af bananhandelen mellem EU og 11 latinamerikanske lande, hvorved EU er forpligtiget til ikke at anvende kvantitative restriktioner eller lignende foranstaltninger for import af bananer til EU.

Da Geneve-aftalen, som vedrører denne liberalisering, blev undertegnet, lovede EU at give AVS-landene 200 mio. EUR som kompensation for de konsekvenser, som denne foranstaltning ville få for deres eksport til EU. Vi kritiserede denne aftale dengang, da den først og fremmest gavner de amerikanske multinationale selskaber, som dominerer verdensmarkedet i denne sektor.

Flere AVS-lande og flere bananproducenter i disse lande gav udtryk for deres bekymring over aftalens konsekvenser, og de mente ikke, at 200 mio. EUR ville modsvare alle konsekvenserne. Nu er der i betænkningen tale om et samlet beløb på 190 mio. EUR eventuelt med yderligere 10 mio. EUR, hvis margenerne tillader det. Man blev desuden ikke ordentligt advaret om konsekvenserne for de bananproducerende lande og regioner i EU som f.eks. den selvstændige region Madeira. Vi undlod derfor at stemme for denne betænkning.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) I Parlamentets beslutningsforslag om Rådets holdning til forslaget til EU's ændringsbudget nr. 3/2010: Sektion III – Kommissionen tildeles der nye midler til finansieringen af ledsageforanstaltninger for bananer for AVS-landene. Kommissionens forslag, som blev udarbejdet uden inddragelse af nogen af budgetmyndighedernes parter, indeholder en bevilling på 75 mio. EUR, som skal anbringes i reserven, indtil ændringen af den relevante forordning er vedtaget. Jeg er nødt til at understrege, at det ikke er lykkedes Parlamentet og Rådet at nå til enighed i dette spørgsmål. Parlamentet ville anvende fleksibilitetsinstrumentet, som har vist sig at være fremragende i lignende situationer, fordi de pågældende midler er klar til at blive brugt, og fordi der er et retsgrundlag herfor. Men Rådet var af en anden opfattelse på grund af medlemsstaternes uvilje mod at bruge fleksibilitetsinstrumentet, hvilket ville føre til en stigning i deres bidrag. Af disse grunde erkendte Budgetudvalget, at det var umuligt at nå til enighed om 2010-budgettet.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU har altid haft et stærkt ønske om at hjælpe udviklingslandene, især AVS-landene. I dette forslag til ændringsbudget drejer det sig specifikt om bananproducenter i AVS-landene. I dette tilfælde gives den særlige støtte i forbindelse med liberaliseringen af handelen med bananer mellem EU og 11 latinamerikanske bananproducerende lande. Efter vores opfattelse er en sådan bistand bedre og mere effektiv end direkte støtte, hvor midlerne gives uden kriterier. Når vi hjælper banansektoren i disse lande, hjælper vi landene med at udvikle deres økonomier, skabe arbejdspladser og bekæmpe fattigdom.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Tankegangen er, at man for at kunne overvinde den økonomiske krise skal afsætte så mange midler som muligt til EU's prioriteter for 2010. Det blev gjort muligt ved en omfordeling af budgetmidlerne. Da man udarbejdede den nuværende flerårige finansielle ramme, forudså man ikke en finansiel bistand til ledsageforanstaltninger for banansektoren.

For at afbøde handelsliberaliseringen inden for WTO og den deraf følgende reduktion af mestbegunstigelsestolden fortæller man os, at EU's finansielle bistand til de AVS-lande, der leverer bananer, nu skal bibeholdes. Især på et tidspunkt hvor EU selv kæmper med en økonomisk krise, bør en sådan anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet afvises.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig – (EN) På grund af de ændrede handelsordninger, især liberaliseringen af handelen inden for WTO, har reduktionen af præferencemargenen for bananeksporterende AVS-lande haft negative konsekvenser.

Kommissionen foreslår derfor at støtte de vigtigste bananeksporterende AVS-lande ved hjælp af ledsageforanstaltninger for bananer med et budget på 190 mio. EUR over fire år (2010-2013). Formålet med denne støtte er at hjælpe AVS-bananeksportørerne med at starte tilpasningsprogrammer. Selv om bananspørgsmålet længe har stået på dagsordenen, er det stadig problematisk at finansiere ledsageforanstaltninger for bananer.

Kommissionen og Rådet medtog ikke disse foranstaltninger under udgiftsområde 4 i den flerårlige finansielle ramme for 2007-2013, og Udviklingsudvalget mener ikke, at forslaget er foreneligt med loftet for udgiftsområde 4 i den flerårlige finansielle ramme, og Kommissionen opfordres derfor til at ændre forslaget betydeligt eller erstatte det med en anden tekst.

Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget – regnskabsåret 2011

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er glad for det forslag til budget for 2011, som drøftes i dag, da det helt præcist er koncentreret om de fastlagte prioriteter. For første gang står Parlamentet på lige fod med Rådet i disse spørgsmål. Det er det første budget efter Lissabontraktaten. Af denne grund og også på grund af den krise, Europa oplever, er det vigtigt, at forligsproceduren fører til succes. Det er helt afgørende, at EU får et budget til gennemførelse af de prioriterede områder og de nye beføjelser, som traktaten medfører. Det er vigtigt, at vi kæmper for vores overbevisninger og for et visionært budget i disse krisetider. Parlamentets forslag er et udtryk for disse ambitioner. På den anden side afspejler de tal, Rådet foreslår, de stramme budgetter, der er vedtaget på nationalt niveau i EU. Men EU skal kunne reagere på politisk ændrede forhold, der skyldes større nye udfordringer. EU har pligt til at fremlægge et ambitiøst europæisk budget, som kan føre til økonomisk genopretning. Kun ved at styrke områder som videnskab og innovation og ved at bidrage til økonomisk vækst og til, at der skabes flere og bedre arbejdspladser, kan vi gøre Europa til et bedre sted at leve og arbejde.

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (S&D), skriftlig. – (DA) Vi, de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet, har stemt for ændringsforslag 700, 701 og 706 til budgettet. Dette har vi gjort, selvom bemærkningerne indeholder en ordlyd om, at EU skal bevæge sig mod en "low carbon economy". Vi er klar over, at tilhængere af atomkraft forsøger at bruge denne betegnelse for at skjule, at der er tale om en økonomi, hvor atomkraft spiller en fremtrædende rolle som energikilde. Vi vil understrege, at vi synes, at det er en meget dårlig ide at bruge EU-midler på atomkraftsrelaterede udgifter, og det er med dette forbehold, at vi har stemt for ændringsforslaget.

  Anne E. Jensen (ALDE), skriftlig. – (DA) I afstemningen om EU’s budget 2011 stemte Venstre imod en række ændringsforslag om at fjerne penge til eksportrestitutioner. Udgifterne til eksportrestitutioner er lovbestemte og vil derfor bliver udbetalt, uanset hvilket beløb der er angivet på budgettet. Hvis udgifterne ikke fremgår af EU’s budget, vil de imidlertid skulle udbetales af de enkelte medlemslande. I en tid, hvor de nationale budgetter skæres, vil det være økonomisk uansvarligt at pålægge medlemsstaterne denne betydelige ekstraudgift. Venstre glæder sig over den betydelige reduktion, der er foretaget i EU’s eksportstøtte de seneste år, og vil fortsat arbejde for en ændring af den bagvedliggende lovgivning, så udfasningen fortsættes. Desuden stemte Venstre imod en formulering, der forhindrer udbetaling af handyrspræmie til tyre der bruges til tyrefægtning.

Når Venstre stemte imod dette forslag, skyldes det at præmien kun udbetales i Danmark, Sverige og Slovenien, hvor der som bekendt ikke foregår tyrefægtning. Endelig stemte Venstre imod at afsætte 300 millioner kroner til en europæisk mælkefond. Mælkepriserne er steget det seneste år, og Kommissionen har på den baggrund vurderet, at der med de nuværende regler ikke vil kunne udbetales penge fra en sådan fond.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for det ændringsforslag til budgettet, som anbringer en del af 2011-budgettet for Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) i reserven. Jeg er glad for afstemningen i plenarforsamlingen, som med 611 stemmer for, 38 imod og 6, der undlod at stemme, styrker Parlamentets holdning til CEPOL. Parlamentet vil frigive bevillingerne i reserven, hvis vi modtager tilfredsstillende oplysninger fra agenturet om opfølgningen af decharge for 2008.

Kravene er klare. Parlamentet skal underrettes om resultatet af OLAF-undersøgelsen, der skal offentliggøres en liste over medlemmerne af bestyrelsen, der skal fremlægges en endelig rapport fra en ekstern revisor vedrørende de bevillinger, der er blevet brugt til at betale private udgifter, og det skal sikres, at der foretages ændringer i bestyrelsen for at undgå en gentagelse af denne situation i fremtiden. Jeg håber stærkt, at CEPOL vil reagere hurtigt og bevise, at man er villig til at samarbejde fuldt ud med Parlamentet.

  Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Et stærkt og moderne Europa kræver et fremtids- og vækstorienteret budget, samtidig med at den økonomiske situation maner til eftertanke og tilbageholdenhed. Vi har derfor valgt at holde os til en budgetrestriktiv linje med fokus på brede investeringer i forskning, udvikling og innovation, som skaber vækst og arbejdspladser i overensstemmelse med Europa 2020-strategien. Da vi ønsker et økonomisk, socialt og klimamæssigt bæredygtigt Europa, stemte vi for investeringer i miljø og menneskelig kapital og kontrol med finansmarkederne, men altid inden for rammerne af de foreliggende midler.

En uforsvarligt stor del af budgettet bruges stadig på EU's landbrugspolitik, og vi kan ikke løse morgendagens udfordringer med gårsdagens politik. Vi stemte derfor mod den foreslåede mælkefond på 300 mio. EUR og fremsatte vores eget forslag om at afskaffe eksportrestitutionerne for landbrugsprodukter samt støtte til tobaksdyrkning. Da alle skal bære deres del af byrden i disse vanskelige økonomiske tider, stemte vi også for en nedskæring i EU's administrative udgifter.

Betænkning: Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Helga Trüpel (A7-0284/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) I lyset af den skrøbelige bedring for euroen og de svage offentlige finanser i medlemsstaterne kan budgettet, hvis det anvendes klogt, sætte skub i det økonomiske genopsving, men det er nødvendigt at vide, hvordan man får det bedste ud af det. Hvad angår borgerne, er det værd at understrege stigningerne i udgiftsområdet vedrørende konkurrencedygtighed, vækst og beskæftigelse og udgiftsområdet vedrørende sammenhørighed, vækst og beskæftigelse, selv om der er sket en nedskæring i bevillingerne til uddannelse og faglig uddannelse. Den Europæiske Socialfond (ESF) er forhøjet betydeligt, men det er beklageligt, at kun 1,4 % af midlerne er øremærkede til gennemførelse af socialpolitik, hvor sundhedssektoren ser en nedskæring på 15,77 mio. EUR i forhold til 2010. På regionaludviklingsområdet er der en stigning på ca. 3,2 %, hvilket betragtes som afgørende. Med hensyn til landbruget bør man understrege de store udsving i mejerisektoren, og det viser behovet for at finde en permanent løsning på dette problem, nemlig ved at oprette en mejerifond. Hvad angår fiskeriet, er der sket en beklagelig nedskæring i bevillingerne til den fælles fiskeripolitik.

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig – (EL) EU's budget for 2011 er udformet til at underbygge de store virksomheders rentabilitet og monopolernes og de borgerlige regeringers hensynsløse angreb på arbejdstagernes arbejdsrettigheder og sociale rettigheder. Budgettet giver endnu flere såkaldte "hot money", subsidier og faciliteter til grupper af monopoler ud over de ca. fem trillioner, de allerede har fået af de nationale borgerlige regeringer for at styrke deres position i den ubønhørlige konkurrence mellem imperialister med det klare formål at genoplive det kapitalistiske system. Den grundlæggende tilgang er på den ene side at give penge til kapitalen og på den anden side skære kraftigt ned på de allerede usle bevillinger, der bruges på arbejdstagerne, små handels- og håndværksvirksomheder, fattige mellemstore landbrug og unge. I stedet giver man endnu flere penge til EU's imperialistiske intervention og de mekanismer, der bruges til at undertrykke og forfølge befolkningerne.

Det første budget, som er godkendt af Parlamentet med dets påståede øgede beføjelser i henhold til Lissabontraktaten, er dets reaktionære karakter værdig. Det viser endnu en gang, at Parlamentet trofast tjener monopolernes behov og interesser og er dybt fjendtlig over for arbejdstagernes og græsrøddernes behov. Arbejderbevægelsen og græsrodsbevægelsen skal optrappe sin kamp, således at arbejdstagerne ikke kommer til at betale prisen for den kapitalistiske krise.

  Liam Aylward, Brian Crowley og Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) I de seneste år har vi set stigende udsving på de internationale markeder for mejeriprodukter. De ekstraordinære midler på 300 mio. EUR, der var afsat til mejerisektoren i 2010-budgettet, gavnede især mejerilandbrugene, som led hårdt på grund af krisen. Vi stemte for en ny budgetpost, således at der kan oprettes en mejerifond til støtte for innovation, diversificering og omstrukturering, og således at mejeribrugenes forhandlingskapacitet kan styrkes, for at der kan gøres noget ved ubalancerne i fødevarekæden. Vi er desuden glade for betænkningens støtte til skolemælksordningen og Kommissionens forslag om at øge bevillingerne til denne ordning og til skolefrugtsordningen.

Formålet med den fælles landbrugspolitik er at sikre fødevareforsyningen, beskytte miljøet og biodiversiteten og sikre, at landmændene har en ordentlig indtægt. I den forbindelse hilser vi betænkningens udtalelser velkommen vedrørende opfordringen til Kommissionen om at afsætte en finansiel stødpude i 2011-budgettet for det tilfælde, at udsvingene på markederne bliver endnu større i 2011, om at begrænse bureaukratiet og forbedre og klarlægge adgangen til midlerne.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg er enige med de kolleger, der ikke støtter Rådets foreslåede budgetnedskæringer. Det bedste argument mod disse nedskæringer er situationen i de medlemsstater, der har foretaget dem på nationalt plan. Her tænker jeg især på Rumænien. Det pres, der er lagt på forbruget ved at begrænse det, har ikke bragt os ud af krisen, men har i stedet for skabt et hidtil uset socialt pres. Jeg er enig i stigningen på 300 mio. EUR til mælkefonden. Jeg har indtaget samme holdning til støtte for yderlige finansielle midler til dette produkt under hele den europæiske krise. Jeg går stærkt ind for den europæiske stabiliseringsmekanisme, og jeg er enig i, at der skal sættets tal på de to nyoprettede budgetposter, og at de ikke må stå tomme, som det nu er tilfældet, således at dette europæiske interventionsredskab kan blive en realitet og ikke kun en teori. Jeg håber, at Parlamentets synspunkt vil blive respekteret i forligsproceduren, at vi kan nå til enighed med Rådet, og at vi i november vil kunne stemme ja til EU's budget for 2011.

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Parlamentet har for første gang i sin historie drøftet forslaget til EU's almindelige budget for 2011 i henhold til de nye regler under Lissabontraktaten. En række af de ændringer, som Parlamentet har vedtaget i plenarforsamlingen, viser klart, at den demokratiske kontrol er blevet større, og at EU fungerer mere demokratisk. I lyset af forbedringen af de demokratiske procedurer og også på grund af budgettets struktur støtter jeg dette forslag.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutningsforslag, da jeg er enig i Parlamentets horisontale prioriteter for 2011, når det gælder ungdom, uddannelse og mobilitet, som inden for de forskellige politikker kræver tværsektorielle investeringer for at fremme vækst og udvikling i EU. Jeg er enig i de foreslåede stigninger i midlerne til alle de programmer, der vedrører disse prioriteter, nemlig livslang læring, mennesker og Erasmus Mundus. Jeg er også enig i, at de unges beskæftigelsesmobilitet er et væsentligt redskab til at sikre, at der udvikles et konkurrencedygtigt og dynamisk arbejdsmarked i Europa, og dette område skal derfor styrkes. Jeg er glad for stigningen i midlerne til Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste, og jeg støtter derfor kraftigt lanceringen af den forberedende foranstaltning "Dit første EURES-job", hvis formål det er at hjælpe unge mennesker med at komme ind på arbejdsmarkedet eller få adgang til kvalificeret arbejde i andre medlemsstater. Det er et første skridt i retning af et ikke-akademisk program for unges mobilitet.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Dette budget er ikke på højde med det, EU har brug for for at komme ud af recessionen, genoprette økonomien og leve op til sit solidaritetsansvar. I den forbindelse beklager jeg, at det forslag, som Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa stillede om at oprette en budgetpost med "egne indtægter", der skulle finansieres af en skat på finansielle transaktioner, simpelt hen blev forkastet af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater). Denne uoverensstemmelse mellem det, højrefløjen siger og gør, er skandaløs, i lyset af at de i månedsvis har sagt til borgerne og til medierne, at de går ind for en sådan skat. Men når det drejer sig om at stemme, og når Parlamentet har magt til at få det gennemført, ønsker disse selvsamme mennesker at se dette forslag begravet. EU udvides og får flere og flere beføjelser, men dets ressourcer svinder ind. Det er et dårligt signal for et genopsving i vækst og beskæftigelse i Europa generelt og især for de europæiske borgere.

  Anna Maria Corazza Bildt, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE), skriftlig.– (SV) Vi ønsker, at prioriteringerne for EU's budget fokuserer mere på fremtiden, øget konkurrencedygtighed, investeringer i infrastruktur og forskning i stedet for at understøtte landbrugspolitikken. Vi har i dag holdt fast ved vores prioriteter ved at stemme for retssikkerhed, øgede bevillinger til forskning og flere penge til klimaforanstaltninger, men også for nedskæringer i bevillingerne til landbrugsstøtte, eksportrestitutioner, tobaksdyrkning og mejerifonde. Selv om ikke alle de prioriteter, vi ønskede, blev medtaget, stemte vi naturligvis for EU-budgettet for 2011.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi har lige vedtaget det budget for 2011, som Parlamentet ønskede. Med denne afstemning bekræftede vi endnu en gang vores prioriteter over for de fattigste, som vi krævede en pakke på 100 mio. EUR for, men også over for mælkeproducenterne, for hvem vi ønsker, at mælkefonden fortsætter.

Virksomheder, der er i vanskeligheder, skal også fortsat have hjælp fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som bør være permanent, og som bør have sit eget budget. Endelig ønsker vi, at det europæiske budget får egne indtægter, og at der endelig indføres en skat på finansielle transaktioner.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig – (FR) På et tidspunkt hvor medlemslandene, de lokale myndigheder, skatteborgerne og virksomhederne accepterer økonomiske ofre, kan EU ikke undlade at udvise samme ansvarlighed. De uforholdsmæssigt store stigninger i EU's budget, som nogle ønsker, kan ikke accepteres. Det betyder ikke, at tiden er inde til at skære i strategisk vigtige udgifter som f.eks. den fælles landbrugspolitik, takket være hvilken vi er uafhængige på fødevareområdet og nyder godt af en eksportkilde (og derfor indtjening).

På den anden side ville det være et godt tidspunkt til at sætte spørgsmålstegn ved den undtagelse for at betale bidrag, som visse lande af historiske grunde nyder godt af, og som der ikke længere er grund til i dag. Idéen om en europæisk skat er utænkelig i den aktuelle sammenhæng, da det skattemæssige pres på medlemsstaterne først skal mindskes.

  Philippe de Villiers (EFD), skriftlig. – (FR) Parlamentet har udtalt sig om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning om Rådets holdning til forslaget til EU's almindelige budget for 2011.

Parlamentets behandling af EU's almindelige budget har altid frembudt en lejlighed til at få et klarere billede af, hvorledes EU's beføjelser er blevet udvidet i årenes løb og af det dermed forbundne tab af national suverænitet.

Denne betænkning afslører det skattemæssige pres, som skatteborgerne vil blive udsat for. Selv om det er klart, at borgerne er desillusionerede over EU, øger EU alligevel sit budget med 6 % for at finansiere de politikområder, man har tilranet sig. Hvorfor denne stigning, når 10 % -15 % af ressourcerne ikke er blevet brugt, og Kommissionen kræver tilbageholdenhed i alle medlemsstater?

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Det er min opfattelse, at ethvert forslag om en forhøjelse af EU's budget er uacceptabelt, da jeg ikke over for mine vælgere kan forsvare en stigning i EU's udgifter på næsten 6 % i 2011. I dag gør den britiske finansminister rede for drastiske nedskæringer i den offentlige sektor – nedskæringer, som EU har opfordret medlemsstaterne til at foretage. Men det selvsamme EU mener samtidig, at det er rigtigt at øge budgettet for dette sted med 6 %. Gør, hvad jeg siger, ikke, hvad jeg gør. Det ser ud til at være EU's officielle politik. Det kan jeg ikke acceptere.

Jeg ville ikke kunne se mine vælgere i øjnene, hvoraf nogle uden tvivl vil miste deres arbejde som følge af nedskæringerne i de britiske udgifter, og sige, at medlemmerne af Parlamentet har brugt deres penge klogt – og husk, at det er deres penge – ved at fylde kisterne for EU-Udenrigstjenesten, Europol og reguleringen af de finansielle tjenesteydelser. Og jeg kan bestemt heller ikke forsvare, at man øger underholdningsbudgettet for dette sted. Derfor stemte jeg mod dette budget. Så er det op til andre at retfærdiggøre, hvorfor de stemte for.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig – (SV) Et stærkt og moderne Europa kræver et fremtids- og vækstorienteret budget, samtidig med at den økonomiske situation maner til eftertanke og tilbageholdenhed. Jeg har derfor valgt at holde mig til en budgetrestriktiv linje med fokus på brede investeringer i forskning, udvikling og innovation, som skaber vækst og arbejdspladser i overensstemmelse med Europa 2020-strategien. Da jeg ønsker et økonomisk, socialt og klimamæssigt bæredygtigt Europa, stemte jeg for investeringer i miljø og menneskelig kapital og kontrol med finansmarkederne, men altid inden for rammerne af de foreliggende midler.

En stor del af budgettet bruges på EU's landbrugspolitik. Desværre er den nuværende udformning af den fælles landbrugspolitik sjældent indrettet på at løse morgendagens udfordringer. Levende landdistrikter er meget vigtige. Men fortsatte eksportrestitutioner og fortsat støtte til tobaksdyrkning er ikke den rette vej. Vi har i stedet brug for rimelige vilkår for fødevareproduktionen i Europa, en ordentlig dyrebeskyttelse og incitamenter til landmændene til at producere grøn energi. Da alle skal bære deres del af byrden i disse vanskelige økonomiske tider, stemte jeg også for at skære ned på EU's administrative udgifter.

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. – (SV) Vi, de svenske socialdemokrater, har i dag stemt for forslaget til EU's almindelige budget for 2011. Det er et forsigtigt budget, men det indeholder også de nødvendige investeringer i forskning, energi og initiativer for unge, og det muliggør oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og de nye finanstilsynsmyndigheder.

Men det er også et budget, hvor der mangler en rimelig finansiering til mange af EU's nye prioriteter som f.eks. EU's nye strategi for vækst og beskæftigelse (EU 2020), klimapolitikken samt EU's udenrigspolitik og bistandspolitik, især hvad angår bistand til Palæstina.

For at holde budgettet nede foreslog vi flere nedskæringer i EU's landbrugsstøtte, men det blev forkastet i afstemningen. Vi stemte også for en undersøgelse af systemet med EU's egne indtægter, herunder en skat på finansielle transaktioner. Uanset udformningen af et nyt system for EU's egne indtægter skal det være budgetneutralt og respektere medlemsstaternes beføjelser på skatteområdet.

Med hensyn til Parlamentets eget budget, mener vi, at de udvalg, der får flere opgaver som følge af Lissabontraktaten, skal styrkes. Det berettiger en stigning i personalet for Parlamentets og gruppernes sekretariater. Men vi mener ikke, at medlemmerne har brug for mere personale. Parlamentet har nu besluttet at anbringe bevillingerne til højere assistentgodtgørelser i reserven, og disse bevillinger bør ikke frigives, før alle betingelser er opfyldt. Vi ville have foretrukket, at Parlamentets midler blev forhøjet gennem omfordeling og effektivisering, således at det samlede budget ikke blev forhøjet.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) EU's budget er afgørende for udviklingen af EU's aktiviteter og især i krisetider også for, at der afsættes midler til samhørighedspolitikken.

Efter min opfattelse bør Rådet ikke foretage vilkårlige nedskæringer i disse midler, sådan som man har set det i forbindelse med bevillingerne til innovation, vækst og konkurrencedygtighed. Rådet har reduceret forpligtelsesbevillingerne med 0,55 % og betalingsbevillingerne med 2,77 % og godkendt et endeligt budget på 141,8 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 126,5 mia. EUR i betalingsbevillinger, hvilket kan blive særlig kritisk, hvis det indvirker på Europas vækst og konkurrencedygtighed.

Jeg støtter derfor Parlamentets forslag om at fastholde de oprindelige midler, der var afsat til disse områder.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Med Lissabontraktatens ikrafttræden er sondringen mellem obligatoriske udgifter og ikkeobligatoriske udgifter blevet afskaffet, hvilket betyder, at Parlamentet og Rådet i fællesskab er ansvarlige for alle EU-udgifter, og at de træffer afgørelse om dem i fællesskab. Derudover bliver den årlige budgetprocedure en særlig lovgivningsprocedure, hvor budgettet godkendes via en forordning, som kan betragtes som en særlig fælles beslutningsprocedure, eller for at undgå misforståelser, en fælles afgørelse truffet af Rådet og Parlamentet. Det budget for 2011, som Parlamentet foreslår, er ambitiøst, klogt og nøje og realistisk respekterer de forpligtelser, EU har påtaget sig. Vi fastlægger politiske prioriteter vedrørende ungdom, uddannelse, mobilitet, faglig uddannelse, forskning, konkurrencedygtighed og innovation. Jeg vil gerne nævne den forberedende foranstaltning, som jeg personligt var involveret i, nemlig foranstaltningen "Dit første EURES-job". Det vil fremme mobiliteten for de unge i EU og være med til at bekæmpe arbejdsløshed. Dette EU-budget udgør stadig 1 % af BNI. Det viser klart, at det er nødvendigt at revidere den flerårige finansielle ramme i lyset af de stramme margener for udgiftsområderne og især udgiftsområderne 1a, 3b og 4. Det er også klart, at det haster med at få en drøftelse i stand om behovet for nye indtægter til EU's budget.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er enige i kritikken af de vilkårlige nedskæringer, som Rådet har foretaget i forslaget til budget, således at budgettet nu beløber sig til næsten 7 mia. EUR mindre end det, man blev enige om i den flerårige finansielle ramme (MFF) 2007-2013. Det er desuden gjort mere uacceptabelt af, at det godkendte beløb i MFF allerede var meget lille, hvilket lige fra begyndelsen bringer den økonomiske og sociale samhørighed i fare. Det forværrer derfor de skadelige virkninger, som EU's nuværende politikker allerede har.

Vi mener derfor også, at det er absolut nødvendigt med en omfattende revision af budgettet samt en øjeblikkelig revision af de maksimale lofter i den nuværende MFF. Men denne kritik betyder ikke, at vi kan acceptere den tilsigtede "lissabonisering" af budgettet, som nævnes i betænkningen, hvilket ville føre til, at budgettet ville være underlagt Lissabontraktatens grundlæggende søjler, dvs. neoliberalisme, føderalisme og militarisme. Det vil med andre ord sige, at det fortsat vil være underkastet de samme politikker, som har ført til den dybe krise, som arbejdstagerne og borgerne i Europa oplever for øjeblikket. Det, der er brug for – og vi skal begynde med den nødvendige styrkelse af EU's budget baseret på bidrag fra medlemsstaterne i forhold til deres BNI – er et brud med disse politikker og en ægte indsats for samhørighed, socialt fremskridt og miljøbeskyttelse.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december sidste år. Den giver EU nye beføjelser og derfor også nye muligheder for at bruge penge. Ingen eller næsten ingen har været anstændige nok til at understrege, at det er skandaløst at kræve flere ressourcer til EU, eller at der skal indføres en ny skat, når medlemsstaterne bliver beordret til at udvise budgettilbageholdenhed og beskære deres sociale udgifter.

For Frankrig har Europa enorme direkte omkostninger, nemlig 8 mia. EUR om året, og det er et tal, der stiger konstant. Med andre ord kan størstedelen af underskuddet i f.eks. socialsikringen føres tilbage til disse omkostninger. De indirekte omkostninger i forbindelse med de europæiske politikker er endnu større i form af arbejdsløshed, svag vækst, udflytninger osv. Det europæiske budget supplerer ikke de nationale budgetter, det konkurrerer med dem og plyndrer dem. Med strukturpolitikkernes medfinansieringssystemer, som ikke er andet end en form for klientelisme, er det også en tilskyndelse til at bruge penge. Dertil kommer den skærpende omstændighed, at Den Europæiske Revisionsret i de sidste 15 år ikke har kunnet godkende Kommissionens forvaltning af disse mange milliarder euro. Jeg mener, at det nu er på tide, at denne situation bringes til ophør.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig – (FR) Jeg støttede Parlamentets beslutningsforslag om EU's almindelige budget for 2011. Hvis vi skal kunne klare EU's politiske prioriteter, de nye udgifter, der er nødvendiggjort af den økonomiske krise og de nye beføjelser, som følger af Lissabontraktaten, skal vi støtte et ambitiøst budgetforslag, der kan levere de investeringer, der er nødvendige for at skabe flere arbejdspladser, og for at at vi igen kan få en holdbar vækst, eller med andre ord et budget, der lever op til det Europa, vi ønsker.

Rådet vil begrænse EU's budget, fordi medlemsstaterne står med store underskud. Derfor har vi foreslået en ny budgetpost for EU's egne indtægter, således at budgettet ikke afhænger så meget af nationale bidrag. Vi beklager, at ændringsforslaget om en skat på finansielle transaktioner endnu en gang er blevet forkastet af højrefløjen.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg støtter Parlamentets forslag om budgettet for 2011. I betænkningen tages der højde for de vigtige politikområder, og der tages hensyn til de forskellige udtalelser. Parlamentet erkender, at EU i fremtiden ikke vil kunne udføre sine mange og omfattende opgaver med færre finansielle midler. Det gælder først og fremmest landbruget. I udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om budgettet for 2011 blev der allerede udtrykt bekymring over, at Kommissionens skøn er for optimistiske, når det gælder planlægning og anvendelse af uudnyttede midler. Store europæiske forskningsprojekter bliver finansielt koblet til tilbageførsler, hvis størrelsesorden ikke kendes på forhånd. Kommissionen opfordres til at sikre den langsigtede finansiering af forskning og udvikling i fremtiden og til at udarbejde konkrete finansieringsplaner. Finansielle tilbageførsler fra landbrugskassen skal bruges til deres oprindelige formål.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da Parlamentet definerer ungdom, uddannelse og mobilitet som sine vigtigste politiske prioriteter. Jeg har også ved flere lejligheder understreget, at disse prioriteter er afgørende og nødvendige bestanddele af EU's økonomiske genopretningsstrategi og Europa 2020-strategien. Ungdom, uddannelse og mobilitet kræver målrettede tværsektorielle investeringer inden for de forskellige relevante politikker for at fremme vækst og udvikling i EU.

Jeg er derfor enig i, at det er nødvendigt at forhøje midlerne til alle de programmer, der vedrører disse prioriteter som f.eks. livslang læring, mennesker og Erasmus Mundus. Det er lige så vigtigt at forhøje midlerne til det europæiske arbejdsformidlingsnet. I den forbindelse støtter jeg lanceringen af den forberedende foranstaltning "Dit første EURES-job", hvis formål det er at hjælpe unge med at komme ind på arbejdsmarkedet og få adgang til specialiserede job i en anden medlemsstat som et første skridt i retning at et konkret ikke-akademisk ungdomsmobilitetsprogram.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) I enkeltafstemningerne stemte jeg imod de bestemmelser, som efter min mening har negative konsekvenser for EU's borgere og folk i udviklingslandene. Det gælder EU-finansiering af tobaksdyrkning og EU's landbrugseksportstøtte, som skader udviklingslandene. Jeg stemte også imod stigninger i de budgetposter, der vedrører godtgørelser, rejseudgifter og administrative omkostninger. Men jeg er glad for de positive elementer i Parlamentets førstebehandling, herunder midler til økonomisk udvikling i regionerne, støtte til vigtig forskning og udvikling og øget oversøisk bistand på linje med Storbritanniens målsætning om at øge udviklingsbistanden. Jeg mener, der er brug for et EU-budget, der kan give stabilitet på lang sigt i lyset af de stramme økonomiske politikker, der føres af de nationale regeringer i Europa. På et tidspunkt, hvor de nationale regeringer foretager drastiske nedskæringer, og i visse tilfælde ud fra et meget kortsigtet synspunkt, kan EU-budgettet give stabilitet og langsigtet planlægning og således gennem f.eks. strukturfondene og samhørighedsfondene skabe arbejdspladser, give jobtræning og sætte skub i de europæiske økonomier, især ved at der gives strukturfondsmidler til de tilbagestående områder, som er hårdest ramt.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) For første gang siden Lissabontraktatens ikrafttræden har man vedtaget EU-budgettet med kun én behandling. Det er også første gang, at Parlamentet har haft større beslutningsmæssig vægt end Rådet. Men disse øgede beføjelser skal gå hånd i hånd med større ansvarsfølelse og større realisme, som er påkrævet under denne vedvarende økonomiske krise.

I den forbindelse har Budgetudvalget givet et klart signal, da man har besluttet at respektere de margener, som den nuværende økonomiske situation nødvendiggør, og at gennemføre en stram politik, der er baseret på prioriteter, der fremmer væksten med særlig vægt på forskning, innovation og unge. Jeg er glad for, at Parlamentet har besluttet at følge retningslinjerne fra Budgetudvalget og medlemsstaterne, som ofte er nødt til at gældsætte sig på grund af alt for store EU-forskudsbetalinger.

Men EU-budgettet skal ikke desto mindre tages op til fornyet overvejelse i lyset af de nye beføjelser, der er affødt af Lissabontraktaten, og behovet for egne indtægter. Disse spørgsmål kræver, at man står fast i forligsforhandlingerne, således at et så ambitiøst projekt som EU 2020-strategien får tildelt tilstrækkelige midler.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU)'s ikrafttræden har styrket EU's politikker og skabt nye kompetenceområder – især den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), konkurrencedygtighed og innovation, rummet, turisme, bekæmpelse af klimaforandringerne, socialpolitik, energipolitik, retlige og indre anliggender. Disse nye beføjelser forudsætter et budget, som vil gøre det muligt at føre dem ud i livet, og det betyder, at alle organer med budgetbeføjelser skal være sammenhængende og konsekvente, når det gælder deres øgede finansielle beføjelser. Vi skal derfor give EU-budgettet de nødvendige midler, således at de mål, der er sat for 2014, kan nås, og således at Europa 2020-strategien ikke bringes i fare. Det er naturligt, at medlemsstaterne i denne krisesituation udviser en vis modvilje mod at forhøje bidragene, men de må anerkende EU's hensigter, og at det er nødvendigt ikke bringe alt det i fare, som er blevet opnået vedrørende samhørighed og integration.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) En af de ting, der blev ændret med Lissabontraktaten, var EU's finansielle strukturer, især den flerårlige finansielle ramme (MFF) og den årlige budgetprocedure. Traktaten giver MFF bindende retlig status og foreskriver, at den skal fastlægges af Rådet, der handler enstemmigt efter at have indhentet Parlamentets samtykke. Der skal ikke længere sondres mellem obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter, når det gælder beslutninger, som begge budgetmyndighedens parter nu er ansvarlige for i fællesskab. Det forenkler processen. Det faktum, at Parlamentet nu har medbestemmelsesret for hele budgettet, forstærker den demokratiske kontrol.

Der påtænkes yderligere skridt til forenkling af bureaukratiet. Det er vigtigt, at Parlamentet, som er den eneste direkte valgte EU-institution, får styrket sine budgetbeføjelser, således at det kan få indflydelse på vigtige EU-beslutninger som f.eks. kravet om besparelser i udgifterne til den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil. Men jeg kan ikke støtte centraliseringstendenserne.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til budget, fordi jeg er enig i den overordnede holdning og i indholdet. Jeg er enig i genindsættelsen af lofterne for de områder, som Rådet skar ned på. Jeg mener, at denne afstemning er meget vigtig, og jeg værdsætter Parlamentets holdning, hvor man virkelig udnytter sine nye beføjelser. Takket være den nye budgetprocedure, som blev indført med Lissabontraktatens ikrafttræden, kan Parlamentet gøre sin vægt og indflydelse gældende over for Rådet og forsvare et stærkt og ambitiøst budget, som samtidig er et stramt budget, i erkendelse af, at det for at kunne sætte skub i EU's økonomi, som er hårdt prøvet af den økonomiske og finansielle krise, er nødvendigt at foretage store investeringer i de vigtigste sektorer som f.eks. forskning og teknologisk innovation.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Det første forslag til budget, som Budgetudvalget fremlagde i Kultur- og Uddannelsesudvalget, levede ikke op til forventningerne, idet det ikke indeholdt de ambitiøse foranstaltninger, der var nødvendige for at gennemføre hovedmålsætningerne i EU 2020-strategien inden for uddannelse, faglig uddannelse og mobilitet. Det korresponderende udvalg vedtog med andre ord i første omgang Kommissionens og Rådets holdning og foreslog en fastfrysning af bevillingerne til livslang læring, uddannelse og programmer for unge iværksættere. Men det er glædeligt, at Budgetudvalget i lyset af den modstand og de bekymringer, der kom til udtryk i Kultur- og Uddannelsesudvalget vedrørende nedjusteringen af uddannelsespolitikkerne især på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden stiger og skaber problemer i en række medlemsstater i EU, stillede de nødvendige ændringsforslag, som jeg støttede, og forhøjede de oprindeligt afsatte bevillinger (f.eks. i tilfældet med artikel 150202 vedrørende programmerne for livslang læring).

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutningsforslag, da jeg er enig i Parlamentets horisontale prioriteter for 2011, især når det gælder ungdom, uddannelse og mobilitet, som i forbindelse med de relevante politikker kræver tværsektorielle investeringer for at fremme vækst og udvikling i EU. Jeg er enig i de foreslåede stigninger i midlerne til alle de programmer, der vedrører disse prioriteter, nemlig livslang læring, mennesker og Erasmus Mundus.

Jeg er også af den opfattelse, at unges beskæftigelsesmobilitet er et vigtigt redskab til at sikre, at der udvikles et konkurrencedygtigt og dynamisk arbejdsmarked i Europa, og at dette derfor skal styrkes. Jeg er i den forbindelse glad for forhøjelsen af midlerne til Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste og støtter kraftigt den forberedende foranstaltning "Dit første EURES-job", som sigter på at hjælpe unge mennesker med at komme ind på arbejdsmarkedet og få adgang til kvalificeret arbejde i en anden medlemsstat som et første skridt i retning af et specifikt ikke-akademisk program for unges mobilitet.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) 142 650 mia. EUR – det er budgettet for regnskabsåret 2011, som Parlamentet vedtog ved middagstid i dag. Det er et stramt budget, som er omtrent det samme som det, Kommissionen foreslog, og som blev vedtaget på baggrund af en stram økonomisk politik. Men vi ved alle, at Europa ikke kan gøre mere og bedre med færre penge.

Det er grunden til at, at jeg og andre medlemmer samt hr. Lewandowski, kommissæren for finansiel programmering og budget, indtrængende anmoder om, at EU får sine egne indtægter. En finansiel mekanisme, som vil sikre selvstændighed og spillerum over for medlemsstaterne, som for længe siden, hvad enten vi har en krisesituation eller ej, har opgivet idéen om at give Europa midler, der er på højde med vores ambitioner Jeg kan se mindst to grunde til ikke at skære i det europæiske budget.

Den første kan henføres til Lissabontraktatens ikrafttræden og Europas nye beføjelser inden for udenrigspolitik, energi, finanstilsyn, for blot at nævne et par stykker. Den anden grund vedrører den nye 2020-strategi, som har til formål at føre Europa tilbage på et spor med holdbar vækst, store projekter og innovation. Det er nye udfordringer og beføjelser, hvortil der kræves tilstrækkelige midler. Det fører os tilbage til den eneste mulige løsning, nemlig direkte finansiering af EU.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Dette års budgetforhandling understreger endnu en gang, at det er nødvendigt at blive enige om et meningsfuldt system med egne indtægter for EU. Det årlige mundhuggeri om budgettet mellem de europæiske institutioner fører til en kaotisk beslutningstagen og skaber en bitter splittelse, som så let kunne undgås med et system for egne indtægter, som f.eks. ved at afsætte en del af indtægterne fra en EU-skat på finansielle transaktioner, en skat på flybrændstof eller en kulstofskat til at finansiere EU-budgettet. Men til trods for dette har man i afstemningen i dag i det store og hele fundet den rette balance mellem behovet for at leve op til de ekstra krav, som Lissabontraktaten medfører, samtidig med at man begrænser væksten i EU's budget som følge af de nuværende budgetvanskeligheder.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL) , skriftlig. – (SV) Jeg har valgt at afholde mig fra at stemme vedrørende beslutningen om Parlamentets forslag til budget. Forhøjelsen af Daphne-programmet, der drejer sig om vold mod kvinder, er glædelig. Jeg er også glad for, at Parlamentet forkaster Kommissionens og Rådets foreslåede nedskæringer i den finansielle bistand til Den Palæstinensiske Myndighed. Men jeg vil også gerne understrege, at jeg mener, at Parlamentet handler uansvarligt ved at bevilge EU-systemet og sig selv så store beløb i form af programmer og støtte og forøgelse af bureaukratiet, samtidig med at medlemsstaterne tvinges til at foretage brutale nedskæringer for at kunne efterleve stabilitetspagtens krav, dvs. den neoliberale pagt, som et flertal af Parlamentet helt og fuldt bakker op om.

Den store vinder er landbruget, især med oprettelsen af en mejerifond på 300 mio. EUR. Det bliver pinagtigt svært for os medlemmer af Parlamentet at forsvare denne beslutning over for de kæmpende mennesker, som demonstrerer i land efter land. Hvorfor skal de lide, medens EU-systemets budget er fuldstændig upåvirket af virkeligheden?

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Dette er det første EU-budget, som man har stemt om i henhold til Lissabontraktatens regler i førstebehandlingen. Jeg hilser dette forslag velkommen, selv om der stadig efter min mening er nogle følsomme spørgsmål, der skal drøftes under forligsproceduren. Det drejer sig om spørgsmål, som jeg betragter som meget vigtige, f.eks. midlerne til samhørighedspolitikken og landbrug.

Den vedtagne tekst genindsætter Kommissionens oprindelige forslag for sektionen vedrørende samhørighed i forbindelse med vækst og beskæftigelse, efter at Rådet havde beskåret de afsatte bevillinger. Skønt beløbet for 2011 allerede er fastlagt i den flerårige finansielle ramme (MFF) med et loft på 50,65 mia. EUR til nuværende priser, er det værd at bemærke, at ordføreren erklærer, at der er brug for større betalingsbevillinger for dette udgiftsområde.

Jeg er også glad for bevillingerne vedrørende konkurrencedygtighed i forbindelse med vækst og beskæftigelse, hvor der er afsat midler til de fleste af Parlamentets forslag, som f.eks. forslagene vedrørende små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og programmer for ungdom, uddannelse og mobilitet.

Jeg stemmer for denne tekst, selv om den ikke indeholder Det Europæiske Folkepartis forslag om interventionsforanstaltninger for oplagring af korn, mælk og mejeriprodukter og mælkepulver, som desværre blev forkastet af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

  Róża Gräfin von Thun und Hohenstein (PPE), skriftlig. – (PL) Det er ikke løsningen at undlade at stemme. De fraværende har altid uret. Jeg mener, at beslutningsforslaget som helhed indeholder mange flere gode foranstaltninger end mindre gode. Vi har brug for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Tjenesten bør begynde sit arbejde så hurtigt som muligt for at øge Europas betydning i verden.

I det beslutningsforslag, som er vedtaget, hedder det, at alle medlemsstaterne skal være repræsenteret i tjenesten. Vi skal nu sørge for, at det sker. Det skaber tillid til processen med oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Man skal huske på, at EU blev opbygget på gensidig tillid, og at Polen har nydt stor gavn af dette. Jeg vil holde et vågent øje med udviklingen.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg er glad for de positive elementer i 2011-budgettet, som omfatter midler til økonomisk udvikling i Wales, støtte til forskning og udvikling og oversøisk bistand. Jeg forstår, at det er nødvendigt med flere midler som følge af oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og de nye tilsynsmyndigheder, og det støttes af alle medlemsstater, herunder Storbritannien, i Rådet. Men jeg har bekymringer vedrørende udgifterne på en række områder, som ikke virkelig giver noget for pengene, eller som har negative følger for borgerne i EU og folk i udviklingslandene. Det drejer sig bl.a. om EU-midler til alkohol og tobaksdyrkning, som er i modstrid med EU's målsætninger på sundhedsområdet, samt EU's eksportstøtte til landbruget, som skader udviklingslandene, og stigninger i budgetposter vedrørende godtgørelser, rejseudgifter, publikationer og andre administrative omkostninger. I det nuværende økonomiske klima er det mere end nogensinde vigtigt at kunne forsvare udgifterne til vores prioriteringer ved at gøre noget ved spild og alt for store udgifter i andre sektorer. Jeg mente ikke, at jeg kunne stemme imod dette budget. I vanskelige økonomiske tider ville det virke mod hensigten at stemme imod en afgørende finansiering af en række prioriteringer. Men jeg mener også, at visse stigninger ikke var berettigede, og derfor besluttede jeg at undlade at stemme.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) De vigtigste punkter i EU's budget for 2011 er investeringer i uddannelse, forskning og innovation. Det er nødvendigt i lyset af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. En nedbringelse af arbejdsløsheden i Europa skal stå i centrum for enhver beslutning, også når det drejer sig om at gennemføre de ambitiøse Europa 2020-målsætninger. Det er værd at prioritere investeringer i ungdom i forbindelse med uddannelses- og mobilitetsprogrammer, og det giver gode udviklingsmuligheder for arbejdsmarkedet. Der er forhøjelser, men også nedskæringer – budgettet er et kompromis som alle afgørelser, der træffes af flere partier. Men at omfordele penge til nuklear forskning kan ikke være i de europæiske befolkningers interesse, og disse penge ville være givet bedre ud til f.eks. vedvarende energikilder.

  Glenis Willmott (S&D), skriftlig. – (EN) De britiske Labour-medlemmer i Parlamentet er glade for de positive elementer i Parlamentets holdning i førstebehandlingen, som omfatter midler til økonomisk udvikling i vores regioner, støtte til vigtig forskning og udvikling og oversøisk bistand på linje med Storbritanniens målsætning om at øge den samlede oversøiske udviklingsbistand. Vi erkender også, at det er nødvendigt med flere midler som følge af oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og de nye tilsynsmyndigheder, for at disse vigtige nye aktiviteter kan gennemføres, og det støttes af alle medlemsstater, herunder Storbritannien, i Rådet. Men vi har bekymringer vedrørende udgifterne på en række områder, som ikke virkelig giver noget for pengene, eller som har negative følger for borgerne i EU og folk i udviklingslandene. Det drejer sig bl.a. om EU-midler til alkohol og tobaksdyrkning, som er i modstrid med EU's målsætninger på sundhedsområdet, samt EU's eksportstøtte til landbruget, som skader udviklingslandene, og stigninger i budgetposter vedrørende godtgørelser, rejseudgifter, publikationer og andre administrative omkostninger. I det nuværende økonomiske klima er det mere end nogensinde vigtigt at kunne forsvare udgifterne til vores prioriteringer ved at gøre noget ved spild og alt for store udgifter i andre sektorer. De britiske Labour-medlemmer i Parlamentet stemte imod det endelige beslutningsforslag om budgettet på dette stadium for at sende et klart signal forud for forhandlingerne mellem institutionerne.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Det er med stor glæde, at jeg gratulerer ordføreren, fru Jędrzejewska, med en fremragende betænkning. Vi har i dag for første gang vedtaget et EU-budget i henhold til bestemmelserne i Lissabontraktaten, og for første gang har vi ikke overskredet de finansielle lofter i det nuværende finansoverslag. Jeg mener, at de løsninger, der er foreslået af fru Jedrzejewska, er et udtryk for en realistisk og pragmatisk tilgang på et vanskeligt tidspunkt med økonomisk krise. Jeg er også glad for at kunne konstatere, at det budget, der er vedtaget i dag, er en finansiel styrkelse af Parlamentets prioriteringer.

Betænkning: Edite Estrela (A7-0032/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig – (PT) Udvidelsen af barselsorloven fra 14 til 20 uger bør opfattes som en grundlæggende rettighed. Denne nye periode bør ikke betragtes som en trussel selv under hensyntagen til indførelsen af rettigheder for fædre. Konsekvenserne for lovgivningen i de forskellige medlemsstater er meget lille, og det gælder også konsekvenserne for økonomien, når vi f.eks. ser på de muligheder, det giver for at skabe midlertidigt ledige stillinger på europæisk plan, hvilket fremmer arbejdsmobiliteten, som igen kan stimulere udveksling af bedste praksis og en fortsættelse af de arbejdspligter, som kvinder på barselsorlov har. Der bør ikke sættes spørgsmålstegn ved sikringen af fuld løn under barselsorloven og heller ikke ved forlængelsen fra et halvt til et helt år af den periode, inden for hvilken det er forbudt at afskedige kvinden, i lyset af den demografiske situation og det nuværende økonomiske klima. Der er andre enkle, men vigtige foranstaltninger, som f.eks. muligheden for fleksibel arbejdstid i perioden efter barselsorloven, forebyggende foranstaltninger vedrørende sundhed og sikkerhed, og udvidelsen af disse rettigheder til også at omfatte par, der adopterer, for at sikre en mere retfærdig retlig ramme.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) I Europa varierer fødselstallene desværre fra land til land og afhænger ofte ikke kun af garantien for, at rettigheder beskyttes, men også af de sociale tjenesteydelser, der stilles til rådighed for arbejdende mødre, som f.eks. vuggestuer. Vi skal stadig yde en stor indsats for at forene arbejds- og familielivet.

Systemet til beskyttelse af moderskabet i Italien er generelt i overensstemmelse med de nye parametre, der foreslås i direktivet, ikke kun med hensyn til varigheden af den obligatoriske barselsorlov, men også med hensyn til udbetalingen af fuld indtægtskompensation i fraværsperioden. Det er vigtigt, at direktivet tydeligt omhandler fædreorlov, som er et vigtigt mål, der kan garantere ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke det ansvar, der deles af forældre.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg tilslutter mig forlængelsen af barselsorloven til mindst 20 uger med fuld løn, samtidig med at de medlemsstater, der allerede har indført bestemmelser vedrørende denne form for orlov, indrømmes en vis fleksibilitet. Arbejdstagere, der går på barselsorlov, skal modtage fuld løn, dvs. 100 % af deres løn i den sidste måned, hvor de arbejdede, eller gennemsnittet af deres månedsløn. De vedtagne ændringsforslag vil forhindre, at gravide kvinder afskediges i perioden fra graviditetens indtræden til mindst seks måneder efter udløbet af barselsorloven. Kvinder skal endvidere have ret til at vende tilbage til deres job eller et job med samme løn, i samme stillingskategori og på samme karrieretrin som før deres barselsorlov.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Forlænget barselsorlov, forbedrede arbejdsforhold ... Kvinder har været omdrejningspunktet for dagens forhandling i Parlamentet. 18 år efter vedtagelsen af det første direktiv om arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, har den økonomiske og demografiske situation i Europa bestemt ændret sig. Vi har derfor på plenarmødet stemt om en ændring af den nuværende lovgivning om barselsorlov med det formål at fremme beskæftigelsen af kvinder og samtidig sætte dem i stand til at have en familie under de bedst mulige forhold.

At sætte kvinder i stand til at forene deres familieliv med deres arbejdsliv, men også at opfylde målene om ligestilling mellem kønnene – det er, hvad vi i dag gør for alle europæiske kvinder. Et flertal i Parlamentet har i dag støttet en barselsorlov på 20 uger med fuld løn. Vi skal derfor nu forhandle med medlemsstaterne med henblik på at nå frem til et kompromis om denne tekst.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Hvis vi skulle sætte en overskrift på resultaterne af dette initiativ efter at have erfaret resultaterne af afstemningen, ville det være "Oprøret i sidegangene". Inden afstemningen var vi klar over, at visse medlemmer fra forskellige grupper var imod vedtagelsen af forlængelsen af barselsorloven til 20 uger, behovet for at betale fuld løn til kvinder i den situation, forbedring af foranstaltningerne i tilfælde af handicappede børn og indførelsen af fædreorlov. Det tydede på, at disse foranstaltninger ikke ville blive vedtaget, men sådan gik det ikke. Mange medlemmer fulgte ikke deres gruppes afstemningslister, og det muliggjorde miraklet. I dag har Parlamentet levet op til forventningerne blandt Europas mænd og kvinder. Dette er endnu skridt ad den lange vej mod ligestilling, som vi stadig langt fra har opnået, men som vi skal opnå ved at arbejde sammen som mænd og kvinder.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Det glæder mig, at Parlamentet efter længe ventede forhandlinger har vedtaget dette meget vigtige direktiv. På grundlag af dette nye direktiv vil barselsorloven blive forlænget fra 14 til 20 uger med fuld løn. For at løse de demografiske problemer, vi står over for på grund af de lave fødselstal og aldringen i samfundet, skal vi i dag dele opgaverne i familien. Det er derfor meget vigtigt, at dette direktiv giver mænd ret til at holde mindst to ugers fædreorlov. Et barn har en ubestridelig ret til at knytte bånd til begge forældre. Dette forslag sætter os i stand til at skabe en bedre balance i familierne og vil forbedre integrationen på arbejdsmarkedet. Parlamentet har vist, at det kan opfylde målsætningerne i Europa 2020-strategien om at sætte familier i stand til at skabe balance mellem arbejdet og familielivet, og at det samtidig arbejder for at skabe økonomisk vækst, velfærd, konkurrencedygtighed og ligestilling mellem kønnene. Jeg håber, at dette direktiv, som Parlamentet har vedtaget, også vil blive vedtaget af Rådet så hurtigt som muligt.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) EU står i dag over for en demografisk udfordring, der er kendetegnet ved lave fødselstal og et voksende antal ældre. Ordninger, der skaber bedre balance imellem arbejde og familieliv udgør ligeledes en del af svaret på det faldende befolkningstal. Det viser sig imidlertid, at de fastlåste kønsrollemønstre fortsat findes i samfundet og hindrer kvinders adgang til beskæftigelse, især krævende stillinger. Kvinder ses stadig som hovedansvarlige for pasningen af børn og andre familiemedlemmer med pasnings- og plejebehov, og de er ofte nødt til at vælge mellem børn og karriere.

Kvinder anses ofte for at være arbejdstagere, der er forbundet med "øget risiko", er af "anden rang" eller er "ufordelagtige" på grund af den store sandsynlighed for, at de bliver gravide og vil benytte sig af retten til barselsorlov. Derfor er det særdeles vigtigt, at de nye former for orlov ikke afspejler eller forstærker de eksisterende stereotyper i samfundet. Forældrenes deltagelse i barnets liv lige fra de første levemåneder er meget vigtig for barnets sunde fysiske, følelsesmæssige og psykiske udvikling.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Fødselstallet i mange medlemsstater er uden tvivl meget lavt. Institutionerne skal derfor styrke antallet af fødsler ved hjælp af en passende familiepolitik. Jeg stemte for fru Estrelas betænkning, da den går i denne retning. Jeg mener faktisk, at vi skal harmonisere moderskabsrettighederne mellem medlemsstaterne (idet vi først og fremmest tager hensyn til de nybagte mødres og børnenes sundhed) med henblik på at undgå uoverensstemmelser og forringet konkurrencedygtighed for de medlemsstater, der allerede har indført vidtrækkende foranstaltninger til beskyttelse af moderskabet.

I den henseende tilslutter jeg mig forslaget om at forlænge barselsorloven til 18 uger i alle EU-medlemsstater, en praksis, der allerede anvendes i flere medlemsstater. I Italien garanteres mødrene f.eks. 21,5 ugers orlov. Endelig er det efter min mening vigtigt, at vi sikrer mødrene ret til at genoptage det samme job eller få tildelt en tilsvarende stilling.

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg er imod idéen om 20 uger med fuld løn og stemte imod netop det ændringsforslag. Jeg valgte dog at stemme for den endelige tekst med ændringer, fordi en bestemmelse, der blev forhandlet af PPE, vedrørende en vis fleksibilitet i løbet af de sidste fire uger blev medtaget. Jeg har derfor besluttet at støtte min politiske gruppe i forbindelse med indgåelsen af dette kompromis.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Det glæder mig, at Parlamentet er nået videre i denne sag siden forhandlingen om den demografiske udfordring, som jeg var ordfører for i 2007. Denne afstemning viser, at det i dag stadig er muligt at skabe et nyt socialt regelværk. Med mobilisering og politisk handling kan vi beskytte resultaterne af tidligere sejre, men også opnå nye rettigheder. I dag har vi styrket kvindernes rettigheder, men også mændenes med fædreorloven. Sidstnævnte repræsenterer en sand holdningsændring og vil med tiden bidrage til en forbedring af fordelingen af rollerne mellem forældrene.

  John Bufton, William (The Earl of) Dartmouth og Nigel Farage (EFD), skriftlig. – (EN) Hvad angår ændringsforslag 9, så stemte Uafhængighedspartiet for dette ændringsforslag, som blot anførte, at "alle forældre har ret til at passe deres barn". Uafhængighedspartiet støtter på ingen måde legitimiteten af dette direktiv, da det bør være de folkevalgte nationale regeringer, som fastlægger velfærds- og socialpolitikkerne. Den britiske regering er dog alt for hurtig til at tvangsfjerne børn, så en stemme for denne bestemmelse er en stemme imod den britiske regering. Hvad angår forslaget generelt, så accepterer Uafhængighedspartiet ikke legitimiteten af dette direktiv, da det bør være de folkevalgte nationale regeringer, som fastlægger velfærds- og socialpolitikkerne. Dette direktiv vil medføre utrolige omkostninger for arbejdsgivere og regeringen, som vi dårligt har råd til i disse tider. Det vil også øge forskelsbehandlingen af kvinder, idet det vil gøre det endnu dyrere at ansætte dem end i dag, især for små virksomheder, som er rygraden i den britiske økonomi. Uafhængighedspartiet har endvidere sympati for forældre med handicappede børn og mennesker, der ønsker at adoptere. EU har dog ikke ret til at fastlægge sådanne regler om moderskab og kan ikke indrømmes legitimitet til at gøre det. Uafhængighedspartiet stemte imod dette direktiv med henblik på at sikre, at lovgivning godkendes via stemmeboksene og ikke via Bruxellesbureaukrater.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen, fordi den er meget vigtig for ligestillingen mellem kønnene og beskyttelsen af arbejdstagernes – både mænds og kvinders – rettigheder, hvad angår moderskabs- og faderskabs rettigheder. Dette er et vigtigt skridt fremad i beskyttelsen og styrkelsen af kvinders rettigheder og ligestilling på arbejdspladsen generelt, eftersom "sårbarheden hos arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, nødvendiggør en ret til barselsorlov i mindst 20 sammenhængende uger fordelt før og/eller efter fødslen og en obligatorisk barselsorlov på mindst seks uger efter fødslen", som det hedder i betænkningen.

Jeg stemte også for betænkningen på grundlag af endnu et meget vigtigt element i den, nemlig anerkendelsen af faderens ret til to ugers fædreorlov.

  Derek Roland Clark og Paul Nuttall (EFD), skriftlig. – (EN) Hvad angår forslaget generelt, så accepterer Uafhængighedspartiet ikke legitimiteten af dette direktiv, da det bør være de folkevalgte nationale regeringer, som fastlægger velfærds- og socialpolitikkerne. Dette direktiv vil medføre utrolige omkostninger for arbejdsgivere og regeringen, som vi dårligt har råd til i disse tider. Det vil også øge forskelsbehandlingen af kvinder, idet det vil gøre det endnu dyrere at ansætte dem end i dag, især for små virksomheder, som er rygraden i den britiske økonomi.

Uafhængighedspartiet har endvidere sympati for forældre med handicappede børn og mennesker, der ønsker at adoptere. EU har dog ikke ret til at fastlægge sådanne regler om moderskab og kan ikke indrømmes legitimitet til at gøre det. Uafhængighedspartiet stemte imod dette direktiv med henblik på at sikre, lovgivning godkendes via stemmeboksene og ikke via Bruxellesbureaukrater.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag tilsigter at forbedre sikkerheds- og sundhedsforholdene i forbindelse med forældrerollen. I den forbindelse mener jeg, at ulighederne mellem mænd og kvinder skal mindskes, og at en balance mellem arbejdsliv og familieliv skal fremmes. Det er den eneste måde, vi kan styrke forældrerollen med delt ansvar på. Med udgangspunkt i denne forudsætning tilslutter jeg mig ordførerens forslag og mener, at forlængelsen af barselsorloven til 20 uger, hvoraf seks uger skal være efter fødslen og kan deles mellem forældrene, vil sikre en passende periode.

Jeg glæder mig også over forslaget i betænkningen, der tilsigter at garantere fuld månedsløn under barsel, dvs. 100 % af den seneste månedsløn eller den gennemsnitlige månedsløn. Endelig bør de samme foranstaltninger endvidere anvendes ved adoption af børn under 12 år og i forbindelse med kvinder, der er selvstændige erhvervsdrivende.

Jeg stemte for denne betænkning af ovennævnte grunde.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Ligestilling mellem mænd og kvinder er ofte et slogan, en tom erklæring af rettigheder, der ikke altid følges op af deling af opgaver og faste argumenter. Dette direktivforslag rammer på den anden side den rigtige balance mellem kvinders biologiske rolle og de rettigheder, der bør sikres alle, som udfører denne rolle fuldt ud. Med en befolkningssituation, der mere og mere ligner en nødsituation, og en økonomi, der kræver højere og højere beskæftigelsesfrekvenser for kvinder, er disse foranstaltninger en fornuftig reaktion. Anerkendelsen af ligestilling er fuldstændig, når visse rettigheder også udvides til fædrene, så opgaver i familien kan deles på den mest passende måde, og når tilrettelæggelsen overdrages til den enkelte familie.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for forbedringen af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, fordi jeg respekterer princippet om ligestilling og ikkeforskelsbehandling på grund af køn og ønsker at motivere kvinder til at deltage mere på arbejdsmarkedet.

Denne foranstaltning skal bl.a. sikre en bedre balance mellem arbejde og familieliv for kvinder. Kvinder har desuden brug for lovgivningsmæssig støtte for at beskytte deres sundhed og børn. Et andet vigtigt aspekt af denne foranstaltning, som vedrører kvinders jobsikkerhed, er forbuddet mod at afskedige dem i perioden fra graviditetens indtræden til mindst seks måneder efter udløbet af barselsorloven. Et lønloft er også fastlagt for barselsorloven, som igen har til formål at opfylde behovene for social sikring.

Et sidste, men ikke mindre vigtigt argument for at støtte denne betænkning, er en forøgelse af fødselstallet, der er et særlig alvorligt problem for EU's medlemsstater.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) I henhold til statistikkerne falder fødselstallet i EU. Det lave fødselstal kombineret med en aldrende befolkning betyder, at vi i fremtiden reelt vil få problemer med at betale for pensioner og sundhedspleje i Europa. Familier, navnlig kvinder, bør ikke straffes, hvis de ønsker at få børn. Arbejdstagere, som er gravide, eller som ammer, bør ikke udføre arbejdsopgaver, der kan indebære en risiko for, at arbejdstagere udsættes for bestemte agenser eller særlig skadelige arbejdsforhold, som bringer disse arbejdstageres sundhed og sikkerhed i fare. Derfor støtter jeg iværksættelsen af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. Disse foranstaltninger må ikke være til ulempe for kvinderne på arbejdsmarkedet eller gå på kompromis med direktiverne om ligestilling mellem mænd og kvinder.

  Michel Dantin (PPE), skriftlig. – (FR) Frankrig er et af de lande i EU, som har det højeste fødselstal. Det skyldes en række foranstaltninger, der er omfattet af en altomfattende familiepolitik. Beslutningen sikrer, som den ser ud efter afstemningen om ændringsforslagene, ingen reelle forbedringer. Den sætter tværtimod spørgsmålstegn ved alt, fordi der på nuværende tidspunkt ikke er mulighed for at bære budgetbyrden i forbindelse med foranstaltningerne. Af disse grunde kunne jeg ikke godkende teksten, om end den er særdeles velment.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er generelt enig i de foranstaltninger, der foreslås i denne betænkning, da dette spørgsmål efter min mening er en af de vigtigste udfordringer, som Europa skal overvinde i de kommende årtier, nemlig den aldrende befolkning. Dette er f.eks. tilfældet i Portugal, hvor jeg oplever det på tætteste hold. Ligesom i andre EU-lande er fødselstallet ikke højt nok til at sikre, at generationer erstattes, og denne alvorlige situation bringer fremtiden i fare. Jeg tror, at mere fleksible politikker, hvad angår barsels- og fædreorlov, kan hjælpe med at vende denne udvikling. Det er derfor afgørende, at vi sender familierne et konsekvent budskab om støtte til moder- og faderskabet. med konkrete foranstaltninger, der kan sikre en bedre balance mellem arbejds-, privat- og familieliv. Hvis vi skal opfylde de økonomiske og sociale målsætninger, der er fastlagt i Europa 2020-strategien, og forsøge at vende befolkningsaldringen på vores kontinent, er det afgørende, at vi imødegår denne udfordring. I Portugal er der allerede indført 120 dages barselsorlov med fuld løn. Jeg mener derfor, at kvinders løn under barselsorloven skal sikres som beskrevet i denne betænkning.

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. – (IT) Afstemningen om et lovgivningsforslag til en beslutning om ændring af direktiv 92/85/EØF blev gennemført både for at støtte nye og bedre foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, og for at støtte nye foranstaltninger, der kan skabe bedre balance imellem arbejde og familieliv. Selv om det italienske retlige system er mere innovativt, er forlængelsen af barselsorlovsperioden på europæisk plan et skub i den rigtige retning, som kan gavne familiens pleje af nyfødte. Støtten til fædreorlov er også et skridt i den samme retning, selv om indførelsen af en obligatorisk orlov måske ikke er den bedste metode til at forfølge det prisværdige mål om at udvide den effektive tilstedeværelse af begge forældre på det mest krævende tidspunkt for en ny familie og sikre yderligere bevidstgørelse og inddragelse af faderen. Støtte til og udvidelse af rettighederne for adopterede børn vil styrke og forhåbentlig også forenkle adoptionsprocessen. Med henblik på at skabe en balance mellem arbejde og familieliv er det efter min mening også vigtigt, at vi har støttet opfordringen til medlemsstaterne om at styrke tjenesteydelserne til børn i form af pasningsordninger for børn indtil skolealderen.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Afstemningen om Estrela-betænkningen om rettighederne for gravide kvinder og unge mødre på arbejdspladsen vil gøre det muligt at harmonisere varigheden af og lønnen under barselsorloven i forhold til et minimumsniveau. Parlamentet har valgt at have en stærk holdning i forhandlingerne med Rådet og har derfor støttet princippet om 20 ugers orlov med fuld løn. Jeg vil påpege, at barselsorloven i Sverige kan være så lang som 75 uger, hvoraf 14 uger er forbeholdt moderen, og resten kan deles med faderen.

Dette er en stærk gestus til fordel for de europæiske forældre, og det vil hjælpe kvinder og mænd med at finde frem til en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Det er nu de europæiske regeringers opgave at undersøge de budgetmæssige muligheder for at gennemføre og godkende en sådan ændring. I sidste ende vil minimumsorloven sandsynligvis blive den, som Kommissionen har foreslået, og som støttes af MODEM-delegationen, nemlig en barselsorlov på 18 uger, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO).

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Med denne afstemning, som blev afgjort med et stort flertal, sender vi efter min mening et stærkt signal til Rådet. Ud over forlængelsen af barselsorloven fra 14 til 20 uger med fuld løn har vi stemt for indførelsen af to ugers fædreorlov. Det er vores pligt at sikre, at ingen er nødt til at vælge at give afkald på børn af hensyn til arbejdet eller arbejdet af hensyn til børn.

Det glæder mig endvidere, at Parlamentet har vedtaget foranstaltninger, som betyder, at adoptivmødre i loven behandles på lige fod med biologiske mødre. Dette er et parlament, der endelig ligestiller adoptivmødre med biologiske mødre. Adoptivforældre er forældre i ordets fulde betydning og fortjener at blive behandlet som sådanne. Lovgivning bør ikke fortsat forskelsbehandle sådanne forældre.

Det er derfor en stor dag for de mange familier, der ikke kan forene deres familie- og arbejdsliv. De vanskelige økonomiske betingelser var endvidere ikke nogen grund til at vælge at lade alle de familier, som også yder et væsentligt bidrag til vores samfund, i stikken i de kommende årtier.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Forlængelsen af barselsorloven til 20 uger med fuld løn vil give bagslag. En sådan lovgivningsforanstaltning vil skade kvinders beskæftigelsesmuligheder i erhvervslivet, som vil betragte det som en alt for stor byrde, hvis en kvinde skal på barsel. Den vil endvidere gøre det vanskeligt for kvinder at vende tilbage til præcis den samme stilling som før barselsorloven. Endelig vil fuld løn i en så lang periode være en byrde for de sociale sikringsordninger (i en situation, hvor de europæiske institutioner på det kraftigste opfordrer medlemsstaterne til at reducere deres budgetunderskud).

Derfor har jeg ikke kunnet støtte denne betænkning, og derfor mener jeg, at vi skal bevare fornuften og lade medlemsstaterne bevare en vis grad af fleksibilitet i denne forbindelse.

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. – (FR) Parlamentet har netop stemt ved førstebehandlingen af en forlængelse af barselsorloven til mindst 20 uger i hele Europa med fuld løn, dog ikke for højindkomstgrupper, og muligheden for, at fædre tager mindst to ugers orlov efter barnets fødsel. Dette er en sejr for fortalerne for et socialt Europa og et skridt hen imod mere ligestilling mellem mænd og kvinder i Europa.

En del af højrefløjen brugte omkostningerne til disse foranstaltninger som en undskyldning for at forkaste dette fremskridt. Hvis vi hjælper forældre med at forene familie- og arbejdsliv, vil det blive nemmere for dem at vende tilbage til arbejdet. Det vil endvidere sætte skub i fødselstallet og beskytte mødrenes og de nyfødtes sundhed.

Venstrefløjen i Parlamentet stod med den socialdemokratiske ordfører fra Portugal, fru Estrela, fast, den europæiske højrefløj var splittet, og ønsket om at skabe fremskridt sejrede i dag. Kampen skal nu vindes i Rådet, hvor flere regeringer truer med at blokere dette direktiv. Medlemmerne af de nationale parlamenter bør tage sagen op og gribe ind over for deres regeringer, så de ikke ophæver det, som Parlamentet foreslår for et Europa, der beskytter borgernes rettigheder.

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Jeg støtter gravide kvinders rettigheder, men jeg kan ikke støtte denne betænkning i den aktuelle økonomiske situation. Hvis barselsorloven forlænges til 20 uger, skønnes det i konsekvensanalysen for Det Forenede Kongerige, at det vil koste næsten 2,5 mia. GBP i gennemsnit hvert år. Dette ville fordoble udgifterne til barselsorlov i Det Forenede Kongerige. Undersøgelser viser, at kvinder i øjeblikket i høj grad udnytter de foranstaltninger, der allerede er indført i Det Forenede Kongerige, idet ni ud af 10 kvinder holder 20 ugers barselsorlov, og tre ud af fire kvinder holder betalt orlov. Med en så stor udbredelse, er det tydeligt, at yderligere europæisk bureaukrati oven på den nuværende lovgivning er unødvendigt i Det Forenede Kongerige.

Det foreslåede krav om 20 ugers fuld løn vil endvidere uddybe de sociale forskelle, fordi kvinderne med de højeste lønninger ville modtage den højeste kompensation. Jeg støtter fuldt ud behovet for tilstrækkelig og fleksibel barselsorlov, men det er efter min mening den britiske regering, som efter høring af forældre og arbejdsgivere skal afgøre, hvor meget vores egen økonomi har råd til, og hvordan en barselsorlovspakke skal udformes.

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Det er principielt særdeles vigtigt at arbejde for at skabe et samfund, hvor mænd og kvinder er lige – ingen må forskelsbehandles, fordi de er forældre. Vi bør tilføje, at det fra et socioøkonomisk synspunkt er særdeles vigtigt, at kvinder og mænd kan kombinere familie- og arbejdsliv, så der kan opnås et højt beskæftigelsesniveau.

Vi beklager derfor, at betænkningen ikke er et klart skridt hen imod ligestilling i Europa. Den afspejler en gammeldags opfattelse af ligestilling, hvor moderen skal tage det primære ansvar for børnene, i stedet for at begge forældre deler ansvaret. Det er også forkert, at betænkningen foreslår, at det skal være obligatorisk at forbyde mødre at arbejde i de første seks uger, efter at de har født.

Vi har derfor valgt at stemme for de dele, der efter vores mening er positive, f.eks. det ændringsforslag, der beskytter nationale systemer, som omfatter mere ambitiøs forældreforsikring, forlængelsen af minimumsvarigheden af barselsorloven og medtagelsen af fædreorlov i direktivet. Vi undlod dog at stemme om betænkningen som helhed, da den efter vores mening er for vag, tvetydig og gammeldags. Hovedårsagen er manglen på et klart og utvetydigt ligestillingsperspektiv.

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. – (SV) Vi svenske socialdemokrater valgte at støtte fru Estrelas betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

Vi ville have foretrukket, hvis direktivet fokuserede på forældreorlov i stedet for barselsorlov. Vi ville også have foretrukket, hvis det var mindre detaljeret og mere fleksibelt – navnlig eftersom dette er et minimumsdirektiv – f.eks. med hensyn til lønniveau og tidsgrænsen for perioden umiddelbart efter fødslen. Vi mener dog, at betænkningen er vigtig med henblik på at forbedre det nuværende direktiv, som giver meget begrænsede muligheder for at kombinere arbejde og forældreskab i mange EU-medlemsstater. Med denne beslutning har vi nu et første udspil, som Rådet skal tage stilling til.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) CDS-PP (Folkepartiet) har længe betragtet problemet med fødselstallet som en statslig prioritet og anerkender, at fødselstallet ikke kan stimuleres uden at beskytte forældrene. Kapitlerne vedrørende familien og fødselstallet er ikke nyskabelser i vores programmer. Vores forsvar af mødres og fædres ret til at opfostre en familie, uden at dette betragtes som en ekstra byrde eller giver anledning til problemer på arbejdspladsen, er heller ikke noget nyt.

Politikker, der støtter familier og fødselstallet, som f.eks. de politikker, vi er fortalere for, er dog tværgående og er ikke begrænset til en forlængelse af barselsorloven. Dette er dog en foranstaltning, som vi hilser velkommen, eftersom vores regeringsprogram for 2009 omfatter en forlængelse af forældreorloven til seks måneder. Derfor ville vi gerne se Det Socialistiske Parti på vores side i Parlamentet i indsatsen for at forsvare mødre og fædre. Det ville være en meget forskellig holdning fra den holdning, som dette parti har haft i de nationale politikker, hvor det skærer ned på børneydelser, godtgørelse af udgifter til medicin for kronisk syge og skattefradrag for udgifter til uddannelse og sundhed, og hvor det har forøget skattebyrden for offentligheden betydeligt, navnlig for lavindkomstfamilier med børn.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU står over for en demografisk udfordring med lave fødselstal og en stigende andel af ældre. Forbedringen af de bestemmelser, der har til formål at fremme en balance mellem arbejde og familieliv hjælper med at løse denne befolkningsnedgang. I Portugal er fødselstallet ikke højt nok til at sikre, at generationer erstattes, og denne situation bringer fremtiden i fare. For at imødegå denne udvikling skal vi derfor efter min mening fremme foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, og det kræver, at vi fremmer foranstaltninger, som bidrager til en bedre balance mellem privat-, familie- og arbejdsliv. Jeg tilslutter mig ordførerens holdning og de vedtagne ændringer, f.eks. forlængelsen af minimumsperioden for barselsorlov fra 14 til 20 uger, princippet om ydelse svarende til arbejdstagerens fulde løn, fastlæggelsen af sundheds- og sikkerhedskrav på arbejdspladsen og forbuddet mod afskedigelse. Jeg er også enig i, at retten til at dele en periode af forældreorloven mellem begge parter skal anerkendes, hvis den vedtages.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Afstemningen om betænkningen om foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, er kulminationen på en lang forhandlingsproces i Parlamentet, som blev ladt tilbage efter den forrige valgperiode, og som vi har deltaget aktivt i med henblik på at få betænkningen vedtaget.

Selv om vi stadig er ved førstebehandlingen af direktivforslaget, er det positivt med hensyn til kvinders rettigheder på grund af det signal, det udsender, navnlig til de lande, der stadig ikke har 20 ugers barselsorlov med fuld løn, og som stadig ikke har indført to ugers fædreorlov – også med fuld løn.

Ved vedtagelsen af dette forslag til forhandling med Rådet anerkender vi den grundlæggende sociale værdi af mødre og fædre, og vi respekterer rettighederne for de arbejdende kvinder, der ønsker at blive mødre.

Vedtagelsen af dette forslag er også en sejr over de mest konservative holdninger, der stadig findes i Parlamentet, og det betyder, at kampen for at beskytte kvinders rettigheder, moderskabs- og faderskabsrettigheder samt børns rettigheder vil fortsætte.

Vi håber, at Rådet nu vil godkende Parlamentets forslag, som forlænger Kommissionens forslag om 18 uger til 20 uger, og som søger at ændre det nuværende direktiv, som kun sikrer 14 ugers barselsorlov.

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg støttede opfordringerne fra min kollega, fru Estrela, til en forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. Kvinder er menneskets fremtid, skrev Louis Aragon. Børn er dyrebare. De skal beskyttes. Og det samme skal deres mødre.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Ved at stemme for en minimumsbarselsorlov på 20 uger (den er i øjeblikket 14 uger) med fuld løn og ved at godkende to ugers obligatorisk fædreorlov i EU har Parlamentet bevæget sig i retningen af tydeligt socialt fremskridt.

Når det er sagt, stemte jeg for forlængelsen af barselsorloven til 18 uger i stedet for 20 uger. En periode på 20 uger vil efter min mening, selv om det er et særdeles generøst forslag, kunne give bagslag for kvinderne og vil kunne bruges som undskyldning for ikke at ansætte dem eller komplicere deres tilbagevenden til arbejdet. Jeg beklager endvidere, at bestemmelsen vedrørende muligheden for at forlænge barselsorloven i tilfælde af komplikationer (for tidlig fødsel, handicap osv.) blev forkastet.

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg beklager resultatet af denne afstemning. Vi ønsker alle at give nybagte mødre mulighed for at knytte stærke bånd til deres børn og komme til kræfter efter fødslen. Jeg er dog dybt foruroliget over de økonomiske konsekvenser af en sådan foranstaltning, som vil koste ca. 1,5 mia. EUR for vores land.

I denne tid med økonomisk krise vil demagogi ikke betale regningen. Virksomhederne vil ikke kunne betale den, og medlemsstaternes budgetter langt mindre. Sådanne foranstaltninger kan hindre visse karriereforløb og sætte en stopper for unge kvinders beskæftigelse. Fasttømringen af et traditionelt system, hvor faderen tjener til føden, og moderen passer børnene, som nogle ønsker, er et skridt bagud. Valgfrihed er også en ret for kvinder.

De forhandlinger, der nu indledes mellem de 27 medlemsstater i Rådet, vil blive vanskelige.

  Pascale Gruny (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg ville ikke støtte denne betænkning, idet en forlængelse af barselsorloven fra 14 til 20 uger med fuld løn ville have katastrofale økonomiske konsekvenser for flere medlemsstater. OECD-undersøgelsen viser, at det vil medføre meget betydelige omkostninger for medlemsstaternes sociale budgetter.

For Frankrig er det årlige beløb 1,3 mia. EUR, og for Det Forenede Kongerige er det 2,4 mia. GBP. I den nuværende situation kan stigninger i disse budgetter ikke absorberes. Virksomhederne skulle endvidere bære disse yderligere omkostninger, hvilket er umuligt. Det er dog vigtigt, at vi støtter kvinder på barsel. Gennemførelsen af disse foranstaltninger bringer beskæftigelsen af kvinder i alvorlig fare. OECD-undersøgelsen viser også, at en forlængelse af barselsorloven vil resultere i et fald i beskæftigelsen af kvinder.

Når vi forsøger at hjælpe kvinder, risikerer vi at straffe dem på jobmarkedet. Jeg vil hjælpe kvinder i deres beskæftigelse og støtte dem under barsel. Forlængelsen fra 14 til 18 uger, som Kommissionen har foreslået, er et reelt skridt fremad. Progressive foranstaltninger vedrørende børnepasning ville have været et andet skridt fremad.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Estrela-betænkningen, og det glæder mig, at Parlamentet har vedtaget en så progressiv holdning til mødre, kommende mødre og fædre. Forlængelsen af barselsorloven til 20 uger er et utvetydigt socialt fremskridt, som gennemfører det sociale Europa, vi så inderligt ønsker. Denne tekst forbedrer balancen mellem familie- og arbejdsliv.

Indførelsen af en obligatorisk fædreorlov på to uger er også et stort skridt fremad med hensyn til holdningsændring og fordelingen af rollerne mellem forældrene. Argumentet om de yderligere omkostninger, denne foranstaltning vil medføre, ville være gyldigt, hvis kvinderne ikke allerede supplerede deres barselsorlov med sygeorlov og/eller betalt orlov. Virksomhederne og de sociale sikringsordninger betaler allerede disse omkostninger.

  Richard Howitt (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg er stolt over, at jeg har stemt for udvidelsen af moderskabsrettighederne, og fordømmer de konservative og liberaldemokratiske medlemmer af Parlamentet, der indledningsvis indgik sammensværgelse mod Parlamentets vedtagelse af dette direktiv, og som i dag stemte for at fornægte arbejdende kvinder anstændige rettigheder. Jeg vil understrege, at jeg ville stemme for et andet kompromis vedrørende varigheden af betalt barselsorlov, men jeg respekterer, at dette forslag blev forkastet, fordi et flertal i Parlamentet støttede 20 uger. Jeg erkender, at der skal gennemføres yderligere forhandlinger af dette punkt, inden der opnås endelig enighed om direktivet, og at det var afgørende, at Parlamentet endelig nåede til enighed om en tekst, som kunne bringe processen videre. Jeg er helt enig med mine kolleger i det britiske Labour-Parti, som navnlig søger at beskytte lavtlønnede kvinder, og opfordrer i den henseende den britiske regering til fuldt ud at respektere direktivets bestemmelse om ikke-forringelse.

  Romana Jordan Cizelj (PPE), skriftlig. – (SL) Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) har påpeget, at mange af de stillede ændringsforslag overskrider direktivets anvendelsesområde og formål. Jeg er enig med dem, men jeg har denne gang gjort en undtagelse, da jeg valgte, hvordan jeg skulle stemme. Kvinders situation i EU med hensyn til beskæftigelse, lønniveauer, eksponering for fattigdom ... er langt dårligere end mændenes. Lige muligheder er efter min mening ét af de grundlæggende principper for EU's arbejde, og derfor vil jeg benytte enhver lejlighed til at stille kvinder og mænd lige. Dagens afstemning er ikke endelig, men den vil give os en stærk forhandlingsposition over for Rådet.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Forlængelsen af barselsorloven med fuld løn er en foranstaltning, som vil genskabe mødrenes værdighed. Derfor stemte jeg uden forbehold for forslaget i betænkningen i tillid til, at medlemsstaterne vil støtte vores beslutning og gennemføre den i deres nationale lovgivning.

Denne betænkning støtter, og den støtter også indførelsen af forældreorlov med fuld løn og anerkender dermed begge forældres betydning for opfostringen af børn. Vi har sendt et vigtigt budskab med vores afstemning i dag, som kræver anstændige levevilkår, der går ud over ideologiske grænser og nationale sikringsordninger.

  Philippe Juvin (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg ville ikke støtte denne betænkning, fordi en forlængelse af barselsorlovsperioden fra 14 uger (jf. det nuværende direktiv) til 20 uger med fuld løn vil have en betydelig økonomisk indvirkning på medlemsstaterne (1,3 mia. EUR for Frankrig). I en tid med økonomisk krise vil det næppe gavne den økonomiske vækst.

De yderligere omkostninger for virksomhederne i de medlemsstater, hvor sidstnævnte delvist finansierer barselsorloven (f.eks. Tyskland), vil for det andet være meget høje. For det tredje er de negative konsekvenser for kvinders beskæftigelsesmuligheder reelle, ikke mindst med hensyn til deres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Endelig skader Parlamentet sin troværdighed i den europæiske beslutningsproces ved at vedtage foranstaltninger, der ikke kan gennemføres økonomisk, og som endda er undergravende for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. En forlængelse af barselsorloven til 18 uger, som Kommissionen har foreslået, ville have været et vigtigt skridt i indsatsen for at forbedre kvinders situation og ville have undgået faldgruberne i den tekst, som Parlamentet har vedtaget, fordi det vigtige er at sætte kvinder i stand til at forene deres arbejdsliv med deres familieliv.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Over for en aldrende befolkning og de vanskeligheder, den europæiske økonomi skal håndtere, skal vi udnytte alle tilgængelige muligheder for at motivere kvinder til at få det børn og gøre det nemt for dem at vende tilbage til arbejdet. Mange kvinder er fremragende specialister på deres område, og Europas økonomi kan ikke klare sig uden bidraget fra denne højt kvalificerede arbejdsstyrke. Situationen er den samme for kvinder, der lever og arbejder på landet. De får ofte ikke barselsorlov i ordets fulde betydning, men er nødt til at vende tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt. Dette bringer naturligvis både deres sundhed og barnet i fare. Derfor skal de have samme rettigheder som kvinder, der arbejder uden for landbruget.

  Sandra Kalniete (PPE) , skriftlig. – (LV) Jeg stemte for forlængelsen af den obligatoriske minimumsperiode for barselsorlov til 18 uger, men imod en forlængelse til 20 uger. Jeg er fuldt ud klar over behovet for at sikre passende betingelser for mødre, som lige har født. På lang sigt vil forlængelsen af minimumsorlovsperioden til 20 uger dog være ufordelagtig for unge kvinder, som vil stifte familie og have en erhvervskarriere. Medlemsstaterne vil endvidere ikke kunne afholde de yderligere udgifter via deres budgetter i øjeblikket.

Virksomhederne har protesteret mod en minimumsperiode for barselsorlov på 20 uger, fordi den vil medføre yderligere omkostninger, der ikke kan bæres i den nuværende økonomiske situation.

Vi risikerer derfor, at mange arbejdsgivere ganske enkelt ikke vil ansætte unge kvinder. Vi oplever allerede, at unge har problemer med at finde job, og en forlængelse af barselsorloven vil yderligere mindske kvinders muligheder for at konkurrere med mændene på jobmarkedet. Vi må ikke lade det ske, og vi skal tænke langt frem. Hvis vi indfører en barselsorlov på 20 uger, vil det belaste budgetterne med milliarder i hele Europa. Det er omkostninger, som hverken de nationale regeringer eller skatteyderne i øjeblikket har råd til at betale. Vi vil naturligvis blive kritiseret af en del af samfundet, men vi er her for at arbejde og træffe beslutninger, der er så gode, som de kan være, og som er i alle europæeres interesse.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg har udtrykt en anden holdning i afstemningen om spørgsmålet om orlov. Jeg foretrækker Kommissionens forslag om 18 uger.

Forslaget er realistisk og afbalanceret i forhold til markedsforholdene, ikke kun på grund af den økonomiske krise, men også på grund af de arbejdende kvinders egne krav, professionelle forpligtelser og ambitioner.

Kvinder må ikke gøres til overbeskyttede individer, som arbejdsmarkedet for enhver pris vil undgå.

Jeg har desuden altid hævdet, at indsatsen for at forene familielivet med opfostringen af børn grundlæggende kræver sociale infrastrukturer og socialt ansvar fra virksomhedernes side i en kvindes arbejdsliv.

  Constance Le Grip (PPE) , skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod Estrela-betænkningen, fordi en forlængelse af barselsorloven til 20 uger kun er en god idé ved første øjekast. Forlængelsen udlægges som endnu flere rettigheder til kvinder, selv om den efter min mening vil have negative følger for kvinder, der forsøger at komme ud på arbejdsmarkedet.

Hvis dette forslag gennemføres, vil det give bagslag for kvinderne og forringe deres beskæftigelsesmuligheder. I modsætning til det, som ordføreren og tilhængerne af teksten hævder, er der ingen indlysende forbindelse mellem fødselstal og varigheden af barselsorloven.

Forslaget om at forlænge orloven fra 14 til 20 uger med fuld løn kan ikke accepteres økonomisk af mange lande. Hverken virksomhederne eller medlemsstaterne har råd til at betale de ekstra omkostninger, denne forlængelse medfører. Kommissionens indledende forslag om en forlængelse fra 14 til 18 uger var et tilstrækkelig stort skridt fremad.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Hvad angår fru Estrelas betænkning, vil jeg gerne understrege, at jeg stemte for bestemmelserne om 20 ugers barselsorlov, beskyttelse af kvinder mod uretfærdig afskedigelse i seks måneder efter deres tilbagevenden til arbejdet og fuld løn og beskyttelse til kvinder, som ammer, men i dette tilfælde mener jeg, at bestemmelserne uden specifikke anbefalinger skal forblive inden for medlemsstaternes kompetenceområder.

I tilfælde af flerfødsler skal barselsorlovsperioden forlænges tilsvarende. Jeg støtter altid idéer, der kan hjælpe kvinder med at få en sikrere barselsoplevelse og garantere dem bedre betingelser for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

  Toine Manders (ALDE), skriftlig. – (NL) Delegationen fra det nederlandske Frihedsparti i Parlamentet har i dag stemt imod forslaget til et direktiv om forlængelse af den betalte barselsorlov til 20 uger. Vi mener, at den tidligere fastlagte minimumsperiode på 14 uger er tilstrækkelig. Kvinder, der ikke kan vende tilbage til arbejdet efter deres barselsorlov, kan tage orlov under bestemmelserne i deres lands lov om sygeorlov. Dette forslag ville medføre en udvidelse af de sociale sikringsordninger, og det er et forhold, som medlemsstaterne selv skal kunne afgøre, navnlig i disse tider, hvor alle medlemsstaterne skal spare. Der er andre og mindre strenge muligheder for at gennemføre foranstaltninger, der kan sikre en bedre balance mellem arbejds- og privatliv. Med dette forslag risikerer vi, at unge, talentfulde kvinder får værre muligheder på arbejdsmarkedet, fordi arbejdsgiverne ikke vil risikere at skulle betale for mange måneders barselsorlov til deres kvindelige ansatte. En stigning i fødselstallet i EU, som er den ønskede løsning på problemet med befolkningsaldringen, skal heller ikke reguleres på EU-plan. Vi mener, at EU-reglerne om regulering af fritagelsen for arbejde med henblik på amning er overflødig. Delegationen fra det nederlandske Frihedsparti i Parlamentet: Hans van Baalen, Jan Mulder og Toine Manders.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Eftersom alle EU-borgere har ret til at leve og arbejde i hele EU, er det afgørende, at vi giver kvinder en minimumsret til barselsorlov, uanset hvor de arbejder, når de får et barn. Anstændig barselsorlov er en del af et bredere spørgsmål om kvindelig deltagelse på arbejdsmarkedet og håndtering af de finansielle konsekvenser af det aldrende samfund. EU's mål er en arbejdsmarkedsdeltagelse på 75 % inden 2020, og som et vigtigt element af dette skal vi give alle mødre mulighed for at tage barselsorlov, de har råd til, og derefter vende tilbage til arbejdet. I et aldrende samfund, hvor efterspørgslen efter social pleje er stigende, og antallet af mennesker, der yder denne pleje, er faldende, har vi brug for en realistisk orlov, som f.eks. barselsorlov. Kvinder bør ikke føle, at det er umuligt at forene arbejde med det at få børn – vores politikker skal understøtte pleje til både yngre og ældre mennesker. Dette vil først træde i kraft om mindst fem år. Med en stigning i kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet på kun 1,04 % vil de yderligere omkostninger ved forlængelsen af barselsorloven være dækket.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) En af prioriteringerne i EU's sociale dagsorden er behovet for at fremme balancen mellem arbejde og fritid, som er rettet mod både mænd og kvinder. En bedre balance mellem arbejde og fritid er også et af de seks prioriterede indsatsområder i køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd for 2006-2010.

En forbedring af disse bestemmelser er derfor en integreret del af den europæiske politik mod det seneste fald i befolkningen. Moderskab og faderskab er uden tvivl grundlæggende rettigheder, når det gælder social balance. Vi må derfor håbe, at revisionen af det pågældende direktiv vil tage hensyn til både arbejdende kvinder og mænd, der ønsker at tage ansvaret for deres familier.

Vi kan ikke adskille respekten for en bedre balance mellem princippet om beskyttelse af sundheden og sikkerheden fra princippet om ligestilling. Disse og andre aspekter får mig dog til at støtte behovet for at give medlemsstaterne masser af fleksibilitet til at fastlægge reglerne om orlov efter behov. Dette er kun af hensyn til den økonomiske bæredygtighed med henblik på at dække de yderligere omkostninger, der opstår.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I den vedtagne betænkning foreslås en barselsorlov på 20 uger uden tab af indtægt. Denne foranstaltning alene kan sikre en stor social forbedring af forholdene for kvinder i omkring to tredjedele af EU-landene. Det gælder Portugal, hvor kvinder kun har ret til 16 ugers orlov med fuld løn. Medtagelsen af to ugers fædreorlov er også et vigtigt skridt i kampen for ligestilling mellem mænd og kvinder. Endnu vigtigere er denne betænkning blevet godkendt, selv om den går imod de foranstaltninger, der for nylig er blevet vedtaget som følge af besparelsespolitikker, som prioriterer besparelser inden for det offentlige og begrænsning af de sociale rettigheder. Jeg håber derfor, at denne betænkning kan bidrage til en styrkelse af arbejdstagernes rettigheder og de sociale rettigheder i alle medlemsstater i EU.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Der er i EU bred enighed om, at et af hovedproblemerne er lav befolkningsvækst som følge af lave fødselstal. Alt, hvad der kan bidrage til at ændre denne situation, er derfor vigtigt. Beskyttelsen af gravide og ammende mødre på arbejdspladsen og mindskelsen af uligheder mellem mænd og kvinder er vigtige skridt i den retning. Trods den krise, vi oplever i øjeblikket, er de foranstaltninger, vi har godkendt her i dag, vigtige for at vende det befolkningsfald, EU vil opleve i den nærmeste fremtid.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for Parlamentets lovgivningsbeslutning om "iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer", fordi en forbedring af kvinders rettigheder på arbejdspladsen efter min mening er et reelt skridt hen imod ligestilling mellem mænd og kvinder på et område, hvor der desværre stadig findes mange hindringer. Den forskelsbehandling, som kvinder udsættes for på arbejdsmarkedet, er særdeles bekymrende, fordi det i det fleste tilfælde er kvinderne, der er ansvarlige for de hjemlige opgaver og for at forene dem med deres arbejde. Denne situation forværres i månederne før og efter en fødsel, hvilket kræver yderligere beskyttelse for at forhindre den forskelsbehandling, kvinder i øjeblikket udsættes for. Forlængelsen af den samlede barselsorlovsperiode til mindst 20 uger fordelt før og/eller efter fødslen med en obligatorisk minimumsperiode efter fødslen på seks uger er efter min mening et skridt fremad, når vi taler om kvinders ret til at forene familie- og arbejdsliv.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) En forlængelse af barselsorlovsperioden er et vigtigt projekt i betragtning af den betydning, nyfødte og forældre tildeles i vores samfund. Jeg støtter forslaget om 18 ugers barselsorlov og også princippet om fædreorlov. Vi skal undgå de negative virkninger af foranstaltninger, der er for generøse, og som risikerer at medføre forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse. Jeg støtter desuden øget valgfrihed for gravide eller kvinder, som lige har født. De skal kunne vælge, hvornår de vil tage den ikkeobligatoriske del af deres barselsorlov. Det vil hjælpe dem med at opnå en bedre balance mellem arbejde og familieliv og bevare deres beskæftigelsesmuligheder.

Det er lige så vigtigt, at vi sikrer en egentlig status til kvinder, der ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en pause i deres karriere. Jeg vil understrege, at retten til forældreorlov og garantien om at kunne vende tilbage til det samme job også skal fungere for arbejdsgivere, navnlig i små og mellemstore virksomheder, ellers vil de være tilbageholdende med at ansætte eller forfremme kvinder i den fødedygtige alder.

  Miroslav Mikolášik (PPE), skriftlig. – (SK) I lyset af de vidtrækkende demografiske ændringer og aldringen af det europæiske samfund skal EU aktivt vedtage foranstaltninger, der kan støtte forældre.

Forlængelsen af minimumsperioden for barselsorlov vil efter min mening tage hensyn til, at de første måneder af et barns liv er afgørende for dets sunde opvækst og psykiske balance. Jeg støtter derfor bestemmelsen om fuld løn under hele barselsorloven. Dette vil have positive konsekvenser for kvinder, så de kan blive mødre uden at skulle bekymre sig om risikoen for fattigdom og social udstødelse. Retten til at vende tilbage til samme stilling eller en tilsvarende stilling med samme arbejdsvilkår efter fødslen skal garanteres. Det skal endvidere være muligt at ændre arbejdstider eller arbejdsordninger, og det skal være muligt at afvise overarbejde kort tid efter fødslen.

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg er modstander af forlængelsen af barselsorloven til 20 uger med fuld løn. Vedtagelsen af denne ordning vil have alvorlige konsekvenser for medlemsstaternes budgetter og virksomheder. For Frankrig vil de yderligere omkostninger beløbe sig til 1,3 mia. EUR, en ubærlig økonomisk byrde i en tid med budgetnedskæringer. Selv om det er en rar tanke, kan det have negative konsekvenser for kvinders beskæftigelse. Vi ønsker ikke, at denne foranstaltning bliver et skridt bagud for kvinderne. Kvinder, der vender tilbage til arbejdet efter graviditet, og unge kvinder, der søger arbejde, risikerer at blive straffet alvorligt af denne foranstaltning. I modsætning dertil er forslaget om maksimalt 18 uger socialt retfærdigt. Vi bør efter min mening gennemføre innovative idéer så hurtigt som muligt med hensyn til børnepasning og balancen mellem arbejde og familieliv, så både mødre og fædre sættes i stand til at udfylde deres forældreroller fuldt ud.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Min beslutning om at stemme for dette forslag er baseret på behovet for at forbedre sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. Formålet med ændringen af direktivet er faktisk at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og forbedre balancen mellem kvinders arbejds- og privatliv. Kvinder opfattes ofte som "udsatte" eller de "næstbedste" personer, fordi der er stor sandsynlighed for, at de bliver gravide eller skal på barselsorlov. Det er vigtigt, at vi støtter visse former for orlov med henblik på at bekæmpe forskellige fordomme og stereotyper. Vi må dog ikke glemme, at moderskab og faderskab er grundlæggende rettigheder, hvis vi skal sikre muligheden for at skabe balance mellem arbejds- og familieliv. Der er bestemte punkter i visse ændringsforslag, hvor jeg har tilkendegivet en anden holdning. Den europæiske lovgivning skal efter min mening fastlægge en generel ramme, som sikrer minimumsgarantier og beskyttelsesforanstaltninger, og inden for hvilken medlemsstaterne har mulighed for frit at fastlægge de mest velegnede foranstaltninger. Der er forskelle vedrørende kultur, velfærd og sociale sikringsordninger, der skal tages hensyn til, og vi skal respektere subsidiaritetsprincippet.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. To vigtige faktorer afgjorde min holdning til visse ændringsforslag. For det første den afgørende betydning af at garantere sundheden og sikkerheden for unge eller kommende mødre og for det andet, at Grækenland har specifik lovgivning vedrørende beskyttelse af gravide kvinder.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for forslagene om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, der omfatter 20 ugers barselsorlov og to ugers fædreorlov – begge dele uden lønnedgang.

Disse er sociale foranstaltninger, der passer ind i det Europa, vi ønsker, og som har til formål at støtte fødselstallet, familien, nyfødtes sundhed og forældres job.

Dette er dog et projekt, som er vanskeligt at gennemføre, og det kan urimeligt nok forværre forskelsbehandlingen af kvinder i verden, fordi (1) det lægger ekstra pres på de sociale sikringsordninger, der i mange tilfælde kun lige er bæredygtige, og (2) det indfører nye begrænsninger på arbejdsmarkedet, som i forvejen ikke længere opfylder den nuværende arbejdsstyrkes behov. Jeg frygter derfor, at disse foranstaltninger, der har til formål at støtte arbejdende forældre, kan resultere i øget ledighed og/eller usikker beskæftigelse blandt unge mødre.

Parlamentets forhandlinger med Rådet skal være realistiske, pragmatiske og også ambitiøse, hvis den kommende lovgivning, når den træder i kraft, reelt skal opfylde og fremme værdierne i det forslag, vi stemte om på plenarmødet i denne uge.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Med min stemme opfordrer jeg til en ny global tilgang, der vil sætte os i stand til at sende et kraftigt budskab til virksomheder om, at menneskelig reproduktion vedrører både mænd og kvinder. Rammeaftalen om forældreorlov er et vigtigt aspekt af ligestillingspolitikken, som fremmer foranstaltninger, der bidrager til en bedre balance mellem privat-, familie- og arbejdsliv, men som begrænser sig selv ved at fastlægge minimumskrav og derfor kun kan betragtes som et første skridt.

Jeg er enig med meddelelsen, der slår fast, at børns rettigheder bør være en EU-prioritet, og at medlemsstaterne bør overholde FN's konvention om barnets rettigheder og tillægsprotokollerne hertil samt millenniumudviklingsmålene. Med hensyn til dette direktiv betyder det, at vi skal sikre alle børn mulighed for at modtage pleje, der er i overensstemmelse med deres udviklingsbehov, og adgang til passende sundhedspleje af høj kvalitet.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) I dag har Parlamentet investeret i EU's fremtid ved at fremme moderskab gennem en forlængelse af barselsorlovsperioden til 20 uger med fuld løn. Det kan beskrives som både en kvantitativ og kvalitativ forbedring. Det overforenklede argument om kortsigtede økonomiske fordele holdt ikke vand, og fokus blev rettet mod bæredygtigheden af det europæiske samfund, som ikke kan opnås uden sunde befolkningstal og dermed uden øget beskyttelse af mødre og deres børn.

Jeg udarbejdede udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, og jeg stemte for følgende: Moderskab bør ikke straffes økonomisk, og der skal udbetales fuld løn; gravide arbejdstagere må ikke afskediges i perioden fra graviditetens indtræden til mindst seks måneder efter udløbet af barselsorloven; mødre skal have ret til at vende tilbage til deres job eller en tilsvarende stilling, dvs. en stilling med samme løn, i samme stillingskategori og på samme karrieretrin som før deres barselsorlov; barselorlov må ikke skade arbejdstagerens pensionsrettigheder; kvindelige arbejdstagere kan ikke forpligtes til natarbejde eller overarbejde i en periode på 10 uger inden deres terminsdato og i resten af graviditeten af hensyn til moderens eller fostrets sundhed og i hele den periode, hvor de ammer.

  Cristian Dan Preda (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte imod denne beslutning, fordi løn under barsel efter min mening er et anliggende, der skal afgøres på nationalt plan med udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet. I en krisetid kan gennemførelsen af denne foranstaltning endvidere have den fuldstændig modsatte virkning, da den vil få virksomheder til ikke at ansætte kvinder.

  Evelyn Regner (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg støtter en forbedring af den europæiske minimumsstandard for moderskabsbeskyttelse. I sidste ende stemte jeg dog mod denne betænkning, da jeg kommer fra et land, som har indført en særlig kombination af moderskabsbeskyttelse og lønnet/ulønnet forældreorlov. Parallelt med 16 ugers orlov med fuld løn og et absolut forbud mod arbejde har kvinder også ret til ubetalt barselsorlov med børneydelse. Beløbet for børneydelsen under den ulønnede barselsorlov afhænger af orlovens varighed og det seneste indtægtsniveau. De østrigske regler går langt videre end de minimumsstandarder, der er omhandlet i denne betænkning.

Jeg går også ind for indførelsen af fædreorlov med fuld løn, selv om den bør være omfattet af et andet retligt grundlag. En sådan fædreorlov bør ikke reguleres af direktivet om beskyttelse af moderskab, men skal i stedet reguleres af et særligt direktiv, som ikke er rettet mod beskyttelsen af mødres og børns sundhed.

  Mitro Repo (S&D), skriftlig. – (FI) Jeg stemte for 20 ugers barselsorlov. Længere barselsorlovsperioder er vigtige for børns udvikling og velfærd, eftersom de repræsenterer samfundets bedste form for kapital. I Finland er der et levedygtigt system for barsels- og forældreorlov. Et system som vores er dog ikke tilgængeligt for alle i Europa. Det er derfor vigtigt at sikre, at kvinder ikke lider økonomisk, hvis de vælger at få børn. Virksomhederne alene skal ikke bære den økonomiske byrde i forbindelse med barselsorlov. Den offentlige sektor skal uden tvivl dele omkostningerne. Navnlig små og mellemstore virksomheder risikerer at få problemer. Sektorer, der domineres af kvinder, skal heller ikke udsættes for et for stort økonomisk pres. Kvinders position med hensyn til løn er alarmerende. Den må ikke svækkes yderligere. Det er afgørende, at vi sikrer, at det ikke sker.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Endelig har Parlamentet ydet arbejdende mødre i EU en smule retfærdighed, selv om det ikke er al den retfærdighed, de fortjener. Det har været en lang proces. Ved udgangen af forrige valgperiode var vi lige ved at vedtage en tekst i Parlamentet, som ville have betydet et gigantisk skridt fremad for arbejdende kvinders rettigheder. Vi kunne ikke stemme, fordi Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) (PPE-Gruppen) og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE-Gruppen) gik sammen imod den og besluttede at henvise betænkningen til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling igen.

Efter måneders arbejde har vi i dag igen stemt om en tekst, der er ganske modig, selv om den ikke er så ambitiøs som den, der tidligere blev afvist af PPE-Gruppen og ALDE-Gruppen. Denne tekst giver mødre mulighed for at fastholde deres løn under barselsorloven. Den styrker deres retlige beskyttelse mod afskedigelse. Den sikrer øget fleksibilitet med hensyn til arbejdstid, så moderrollen bedre kan afbalanceres med arbejde. Den forlænger barselsorloven til mindst 20 uger (selv om nogle af os gerne ville have forlænget den til 24 uger, som WHO anbefaler). Den fremmer mobiliteten for arbejdende mødre i EU, og den repræsenterer et fremskridt med hensyn til fædrenes ansvar, om end dette fremskridt ikke er så stort, som nogle af os ønskede.

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Dagens afstemning er opmuntrende for arbejdstagere, der ønsker at blive mødre, og markerer et vigtigt skridt fremad mod større beskyttelse, som vil hjælpe millioner af europæiske kvinder med at forene moderrollen med rollen som arbejdstager på en mere effektiv måde. Økonomiske interesser har ikke hjulpet. Nu følger vi en vej, der går imod opfyldelsen af behovene for nye familier. Resultatet af afstemningen giver lovning om et samfund, der sætter vækst, uddannelse og undervisning i centrum for det politiske arbejde. Frygten for, at forlængelsen af barselsorloven med fuld løn fra 14 til 20 uger vil straffe kvinder, er efter min mening ubegrundet. Det er vores specifikke pligt at beskytte de svageste arbejdstagere og give dem ret til at blive hjemme hos deres børn. Dagens sejr i Parlamentet er også en personlig tilfredsstillelse på grund af det arbejde, jeg personligt har ydet med henblik på at sikre, at arbejdstagere, der ammer, ikke tvinges til at udføre tungt eller farligt arbejde og fritages fra overarbejde og natarbejde. Nu giver vi stafetten videre til medlemsstaterne, og jeg håber, de vil forpligte sig fuldt ud over for denne foranstaltning. Med dagens beslutning har Parlamentet vist, at det ikke længere ønsker kvinder, som lever i et dilemma, men kvinder, der er frie og bevidste om deres rolle i vores samfund.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) I et aldrende Europa er politikker, der begunstiger kvinder, som vælger at få børn, afgørende. Med en lovgivning, der er så fragmentarisk som den nuværende, er der så mange forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til at støtte mødre, at det forhindrer mange kvinder i at blive mødre. Ved dette direktiv fastlægges der en barselsorlovsperiode på mindst 20 uger, hvoraf mindst seks er med fuld løn.

Denne lov er naturligvis overflødig i lande, som f.eks. Italien, fordi orlovsperioden med fuld løn er meget længere end den minimumsperiode, der er omhandlet i direktivet, og de perioder, hvor kvinder kan være fraværende for at passe deres børn, kan forlænges indtil barnet er otte år. I andre lande betyder dette dog, at der endelig skabes et grundlag for at garantere mødrenes værdighed. Forslaget omhandler også to ugers betalt orlov til fædrene, så de kan være hos deres koner i perioden umiddelbart efter fødslen.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (EN) Med min stemme støttede jeg i dag en styrkelse af rettighederne og en forbedring af balancen mellem arbejdsliv og familieliv for arbejdende forældre. I denne betænkning er især bestemmelserne om arbejdstagere, der ammer, vigtige. Pauser til amning giver mødrene den tid, de skal bruge for at give den bedste og naturligste form for ernæring til deres barn. Ernæring er en afgørende faktor for sundheden gennem hele livet. Det glæder mig, at denne betænkning er gunstig for de mødre, der er vendt tilbage til arbejdet, og som har valgt stadig at amme deres barn og give dem de ernæringsmæssige fordele.

  Carl Schlyter og Isabella Lövin (Verts/ALE), skriftlig. – (SV) En veludviklet og lovpligtig forældreorlov er efter vores mening af afgørende betydning for alle lande. I den endelige afstemning ville vi dog ikke stemme for Parlamentets lovgivningsforslag, fordi det er i strid med flere principper, som er meget vigtige for os. I henhold til forslaget skal der for det første indføres seks ugers obligatorisk orlov kun for moderen.

Vi mener, at forældrene selv skal kunne vælge, hvordan de vil afholde deres forældreorlov, og at dette forslag vil være et skridt i den forkerte retning for ligestillingen mellem mænd og kvinder i Sverige. For det andet er det efter vores mening ikke rimeligt at fastlægge lønniveauet ved forældreorlov med fuld løn. Hvad angår Sverige, kan dette resultere i en reduktion af varigheden af forældreforsikring med henblik på at finansiere et så dyrt system. Vi mener, at tilrettelæggelsen af de sociale sikringsordninger skal varetages af de nationale parlamenter.

  Brian Simpson (S&D), skriftlig. – (EN) EPLP støtter helhjertet behovet for at øge beskyttelsen af kvinder, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, og stemte derfor for en række af direktivets centrale forslag. De omfatter forlængelse af barselsorloven til 20 uger, fuld løn til mødre i de første obligatoriske seks uger efter fødslen og to ugers fædreorlov med fuld løn. EPLP er dog bekymret for, at de forslag, Parlamentet har vedtaget, kan have utilsigtede konsekvenser i lande, der allerede har indført mere komplekse barselsbestemmelser. Vi er navnlig bekymrede over, at forslagene vil give regressive regeringer en undskyldning for at reducere barselsydelserne, så de lavestlønnede arbejdstagere faktisk mister penge under deres barselsorlov. Visse aspekter af denne betænkning vil være en uvurderlig forbedring i medlemsstater med meget lave barselsydelser, mens de i andre lande kan føre til social regression.

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) I dag har Parlamentet vedtaget en betænkning, der skal sikre sundheden for gravide kvinder og mødre på barselsorlov. Ved at vedtage en fælles holdning af denne art sender vi et klart signal om, at vi støtter ændringer, der kan forbedre de europæiske standarder for beskyttelsen af unge mødre. Kvinder er garanteret en minimumsbarselsorlov, som herefter bliver med fuld løn. Ved at forhindre uretfærdig afskedigelse har vi også forbedret beskyttelsen af jobbene for kvinder, der vender tilbage til arbejdet efter barsel.

De ændringer, der gennemføres ved direktivet, er et skridt i den rigtige retning, som garanterer Europas kvinder en minimumsret til barselsorlov. Det glæder mig også, at fædrene opfordres til at passe deres børn gennem indførelsen af to ugers fædreorlov.

  Catherine Soullie (PPE), skriftlig. – (FR) Afstemningen om fru Estrelas betænkning er af afgørende betydning. Den vedtagne holdning er ren demagogi og uansvarlighed. Ved at kræve 20 ugers barselsorlov bringer vi Parlamentet i miskredit. Vi er borgernes stemme. Vi yder dem ikke retfærdighed, når vi vedtager så urealistiske holdninger. Det vil belaste medlemsstaternes sociale budgetter meget hårdt. For Frankrig vil beløbet f.eks. blive 1,3 mia. EUR.

Den nuværende økonomiske situation giver os ikke mulighed for at absorbere denne form for stigning i de statslige budgetter – for ikke at nævne konsekvenserne for vores virksomheder, der skal bære en del af disse ekstra omkostninger. Vi skal støtte og opmuntre kvinder til at forene moderskab og arbejdet på en bedre måde. Vi skal ikke ødelægge deres chancer for at finde et job.

Forlængelsen fra 14 til 18 uger, som Kommissionen har foreslået, er et reelt skridt fremad, et skridt, der kunne have dannet udgangspunkt for overvejelsen af nye børnepasningsordninger. Det budskab, denne tekst sender, indebærer et enormt ansvar. Barsel vil blive en hindring for den personlige udvikling på arbejdspladsen.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af betænkningen om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, og foranstaltninger, der kan hjælpe arbejdstagere med at skabe balance mellem arbejde og fritid. Vi har forlænget barselsorloven og sikret bedre betaling under orlov, og vi har for første gang i europæisk historie indført fædreorlov. Denne afstemning vil blive et vigtigt punkt, når historien om de europæiske mødres og fædres grundlæggende rettigheder skrives.

Til alle, der ønskede at ofre sociale rettigheder på den økonomiske krises alter, vil jeg sige, at de må hente pengene dér, hvor de er, og ikke straffe borgerne yderligere. En forbedret barselsorlov og indførelsen af fædreorlov – det er også en del af kampen for et mere menneskeligt samfund, hvor familien i stigende grad bliver den endelige beskyttelse mod tilværelsens omvæltninger.

  Keith Taylor (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte i dag i Parlamentet for et lovgivningsforslag, der garanterer forbedret og udvidet løn under fædre- og barselsorlov. Det gjorde jeg efter lobbyarbejde fra tilhængere og modstandere. Jeg er opmærksom på den økonomiske situation i Det Forenede Kongerige, som vil blive yderligere forværret af de netop annoncerede budgetnedskæringer. Alligevel stemte Parlamentet for 20 ugers barselsorlov med fuld løn og to ugers fædreorlov. Det er efter min mening en fornuftig investering i samfundet, som vil hjælpe med at opfylde EU's mål om en arbejdsmarkedsdeltagelse på 75 % inden 2020. Det vil forbedre børnenes sundhed og beskytte mødrenes sundhed og velfærd. Det er et skridt i indsatsen for at udligne lønforskellen mellem kvinder og mænd. I gennemsnit tjener kvinderne i EU 17 % mindre end mændene. Hvis vi ikke garanterer en anstændig løn under barselsorloven, straffes kvinderne lønmæssigt for at føde børn. Det kan også positivt motivere fædre til i højere grad at deltage i børnepasningen. Bortset fra døden og skatterne er fødslen det eneste sikre i livet. Vores børn er fremtiden, og de forbedringer, der blev vedtaget i dag, vil sikre dem en bedre og mere sikker start på livet.

  Marianne Thyssen (PPE), skriftlig. – (NL) Vi skal få flere mænd og kvinder i arbejde og sikre, at de forbliver i arbejde, hvis vi skal bevare vores velstand og have råd til at udbetale pension. I en tid med hård international konkurrence og budgetvanskeligheder skal vi derfor have modet til at iværksætte foranstaltninger, der investerer i familier, og som lemper en del af presset i forbindelse med håndteringen af både arbejde og familie. Forlængelse af barselsorloven er ét af midlerne til dette. Jeg støtter derfor en forlængelse af barselsorloven. I en tid med budgetvanskeligheder skal vi dog være realistiske. En barselsorlovsperiode på 20 uger med fuld løn er ikke en gennemførlig løsning for vores sociale sikringsordninger og statslige budgetter. Jeg undlod derfor at stemme i den endelige afstemning, selv om jeg støtter en forlængelse af barselsorloven. Jeg støtter på den anden side Kommissionens oprindelige forslag om en forlængelse af barselsorloven til 18 uger, hvis den nuværende ordning vedrørende begrænsning af kompensation håndhæves. Jeg håber dette forslag vil klare sig bedre under andenbehandlingen i Parlamentet.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om forslag til direktiv om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

Det er efter min mening afgørende, at arbejdstagere på barselsorlov får fuld løn, og at barselsydelsen er 100 % af deres seneste månedsløn eller gennemsnitsløn, hvis månedslønnen er lavere end denne. Det betyder, at kvinder ikke vil blive straffet for barselsorlovsperioden, når de skal på pension.

I betragtning af befolkningsudviklingen i EU skal fødselstallet understøttes via specifik lovgivning og specifikke foranstaltninger, der kan bidrage til at skabe en bedre balance mellem arbejds-, privat- og familieliv. For at hjælpe arbejdstagere med at skabe en balance mellem arbejde og fritid skal der indføres længere barsels- og fædreorlovsperioder, herunder ved adoption af børn under 12 måneder. Fastlæggelsen af den obligatoriske barselsorlovsperiode til 20 uger er i overensstemmelse med anbefalingen fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) af 16. april 2002 om en samlet strategi for spædbørns og børns ernæring.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte imod betænkningen, fordi den ikke strengt overholder subsidiaritetsprincippet og griber ind i nationale sikringsordninger og medlemsstaternes forpligtelser. Den indeholder endvidere elementer, som f.eks. abort og reproduktionsfrihed, som jeg ikke kan tage ansvar for af religiøse årsager.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Kvinder må ikke straffes, fordi de vælger at stifte familie. Det er ikke kun et etisk spørgsmål, men også et strategisk spørgsmål – EU oplever i øjeblikket demografiske forandringer, der skyldes lave fødselstal og et stigende antal ældre. I disse særlig vanskelige tider må vi ikke skræmme kvinderne væk fra arbejdsmarkedet. Vi har brug for flere arbejdende kvinder, hvis EU skal kunne forbedre sin konkurrenceevne globalt. Det er på tide, at vi bekæmper de stereotyper, der har slået rod i samfundet. Arbejdende kvinder anses ofte for at være arbejdstagere med "øget risiko" eller af "anden rang". Det er derfor afgørende, at de nye orlovsordninger, der er omhandlet i denne betænkning, hjælper med at nedbryde disse stereotyper. Vi skal også tilbyde mere hjælp til kvinder, der er opgivet af samfundet. EU-statistik viser, at enlige mødre er mest udsatte for fattigdom i Litauen. Risikoen for fattigdom for arbejdstagere i denne gruppe er 24 %. Det tog lang tid, inden EU retligt garanterede ligestilling mellem mænd og kvinder. Vi skal dog gå endnu videre og omdanne teoretisk ligestilling til reel, håndgribelig ligestilling i dagligdagen.

  Frank Vanhecke (NI), skriftlig. – (NL) Jeg stemte for Estrela-betænkningen, fordi jeg ikke ønsker nogen misforståelse omkring følgende. Det siger sig selv, at kvinder har særlige behov under og umiddelbart efter en graviditet, at det i høj grad er i samfundets interesse, at disse behov opfyldes, og at samfundet derfor også bærer en stor del af ansvaret for dette. Jeg har dog nogle principielle spørgsmål. Er det for det første rimeligt, at vi fra vores europæiske elfenbenstårne indfører obligatoriske regler, der skal gælde i hele EU, herunder i medlemsstater, der økonomisk stadig har lang vej igen?

Hvem skal betale regningen for det? Det fører mig til min anden grundlæggende bemærkning. Er det rimeligt udelukkende at placere byrden i forbindelse med disse foranstaltninger på arbejdsgiverne? Vil det ikke i sidste ende føre til en situation, som er det modsatte af det, vi ønskede, nemlig færre job til unge kvinder, fordi arbejdsgiverne ikke alene ønsker at bære alle konsekvenserne, hvis deres kvindelige ansatte bliver gravide? Det er fint nok at stemme "socialt" i Parlamentet, men det er ikke os, der skal bære byrden af de sociale afstemninger.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Direktivet om barselsorlov er endelig blevet vedtaget i dag den 20. oktober i Parlamentet. Jeg stemte for denne tekst, som repræsenterer et ægte fremskridt for kvinder.

Direktivet er endnu ikke blevet godkendt af Rådet. Den tekst, der blev vedtaget i dag, giver kvinder i EU ret til 20 ugers barselsorlov, hvilket er fire uger mere end i Frankrig, hvor kvinder har ret til 16 ugers barselsorlov.

Den vedtagne tekst giver også ret til 20 dages fædreorlov (mere end de 11 dage, der i øjeblikket gives i Frankrig).

I henhold til direktivet får kvinder også ret til at modtage fuld løn under deres barselsorlov, og det er et vigtigt signal i den aktuelle krise.

Teksten omfatter endvidere en social bestemmelse om ikke-forringelse, som betyder, at lovgivning i medlemsstater, som er mere generøs på visse punkter, stadig skal være gældende. Det er bestemt et fremskridt, og derfor hilser jeg det velkommen.

Betænkning: Barbara Weiler (A7-0136/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da der er stor ulighed i mange lande med hensyn til betalingsbetingelserne til virksomheder, når staten, små og mellemstore virksomheder og store selskaber er involveret. Vi kender alle til den nuværende økonomiske krise og de dermed forbundne forstærkede vanskeligheder, hvor virksomheder kæmper med likviditetsproblemer og endda i højere grad udsættes for konkurs i mange medlemsstater. Direktivet, som forsøgte at regulere dette område, havde begrænset effekt, og det forslag, vi nu har vedtaget, repræsenterer et vigtigt skridt i indsatsen for at fastlægge og opfylde tidsfrister for betaling, ikke kun i forhold mellem virksomheder og offentlige organer, men også i indbyrdes forhold mellem virksomhederne. Lovgivningen vil nu sikre os øget effektivitet med hensyn til at opfylde betalingsfrister, idet der indføres et klart system for sanktioner ved forsinket betaling, og den er en forbedring, som effektivt kan modvirke statens og de store virksomheders hyppige misbrug af deres dominerende position over de små og mellemstore virksomheder. Dette direktiv skal nu gennemføres så hurtigt som muligt af medlemsstaterne, så de alvorlige problemer, der forårsages af lange betalingsfrister og udskydelsen af betalinger, endelig løses.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Opfyldelsen af kontraktlige forpligtelser i handelstransaktioner af både offentlige og private forvaltninger er ikke kun et spørgsmål om samfundspligt, men også om at påtage sig ansvaret for et sæt negative betingelser, der kan ramme kreditorvirksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder. Hvis disse virksomheder kan regne med omgående betaling, kan de garantere stabilitet, vækst, jobskabelse og investeringer.

I henhold til Kommissionens data forekommer forsinket betaling desværre ofte i Europa, og det skader konkurrenceevnen. Navnlig offentlige myndigheder kan bebrejdes for disse vanskeligheder, og det skyldes ofte forkert forvaltning af deres budgetter og likviditet som følge af for meget bureaukrati i det administrative maskineri. Nogle gange træffes der beslutning om at arbejde på grundlag af nye udgiftsstrukturer uden at tage hensyn til forpligtelser, der tidligere er indgået, og som skal opfyldes i henhold til de indgåede kontraktvilkår.

Vi har derfor pligt til at vedtage foranstaltninger, der opvejer manglerne i det tidligere direktiv 2000/35/EF, så vi kan modvirke fænomenet med forsinkede betalinger ved at indføre foranstaltninger, som motiverer skyldnere til ikke at betale for sent, og andre foranstaltninger, der giver kreditorer mulighed for at udøve deres rettigheder effektivt og fuldt ud i tilfælde af forsinket betaling.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for denne aktuelle betænkning og for fastlæggelsen af en målperiode på 30 dage for betaling af fakturaer. Små og mellemstore virksomheder er en hjørnesten i den europæiske økonomi. Disse mindre virksomheder udgør 99,8 % af alle EU-virksomheder, og de tegner sig for 70 % af den samlede beskæftigelse i EU. Foranstaltningerne til håndtering af forsinkede betalinger i betænkningen er praktiske foranstaltninger, som kan støtte små og mellemstore virksomheder og sikre, at de ikke ender som tabere på grund af ubetalte fakturaer.

De nye regler kan skabe bedre betingelser for investering og vil give de små og mellemstore virksomheder mulighed for at fokusere på innovation og udvikling. Det glæder mig endvidere, at det i betænkningen anføres, at de nye foranstaltninger ikke må forøge det nuværende niveau af bureaukrati, og at der ikke må skabes yderligere bureaukrati eller administrative problemer for de små og mellemstore virksomheder.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, og det glæder mig, at Parlamentet og Rådet har kunnet nå frem til denne aftale, som er meget vigtig især for små virksomheder. De små og mellemstore virksomheder er grundlaget for EU's konkurrenceevne og den største skaber af arbejdspladser, men krisen har tydeligt vist, at ejerne af de små og mellemstore virksomheder samtidig er de mest sårbare, og at medlemsstaternes politik ikke er særlig gunstig, når det drejer sig om at fremme og udvikle dem, navnlig fordi EU-lovgivning, som f.eks. Small Business Act, ikke gennemføres og anvendes fuldt ud. Mange virksomheder gik konkurs under krisen, og dette er et stort tab. Jeg glæder mig derfor over dette tiltag, der trods sin lille størrelse er af stor betydning for de små virksomheder, og som sikrer klarhed om betalingsperioder. Vi begynder at skabe et miljø, der er klart og forståeligt for små virksomheder, og som vil hjælpe med at skabe en virksomhedskultur.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Med vedtagelsen af det nye direktiv mod forsinkede betalinger, en foranstaltning, der repræsenterer håndgribelig støtte til virksomheder og navnlig små og mellemstore virksomheder, yder Parlamentet et afgørende bidrag, der vil gavne borgerne og det europæiske produktionssystem. Ved det omarbejdede direktiv fastlægges der faktisk kategoriske betalingsbetingelser og passende sanktioner med henblik på at tilskynde både offentlige myndigheder og private virksomheder til hurtig betaling i EU. I henhold til beregningerne vil denne foranstaltning bringe ca. 180 mia. EUR tilbage i cirkulation i økonomien – det er det beløb, som offentlige myndigheder skylder det private erhvervsliv i EU.

Problemet med forsinkede betalinger er særlig stort i Italien, hvor der i gennemsnit går 128 dage, inden de offentlige myndigheder betaler deres regninger, sammenlignet med EU-gennemsnittet på 67 dage. De negative virkninger af forsinkede betalinger på handelstransaktioner er derfor betydelige. Jeg håber, at dette direktiv gennemføres så hurtigt som muligt af de nationale regeringer, så vi kan fjerne en af de største hindringer for udviklingen på EU's indre marked.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Endelig er vi nået hertil efter måneders forsinkelse. Vi har stemt om betænkningen, som i sandhed sender friske vinde til vores virksomheders fremtid. Forsinkede betalinger er et fænomen, der navnlig i Italien har tvunget tusindvis af virksomheder i knæ og har kostet det italienske økonomiske system omkring 30 mia. EUR i henhold til beregninger foretaget af erhvervssammenslutninger. Bortset fra specifikke overvejelser og nationale forhold stemmer jeg for betænkningen, som én gang for alle fastlægger klare regler for både offentlige og private operatører. Den økonomiske krise har allerede forårsaget et dramatisk antal konkurser, lukninger af fabrikker og virksomheder og virksomhedsstandsninger. Gennem denne foranstaltning kan Europa give en hånd til mange små virksomheder, der konstant kæmper med banklån som følge af krisen, og som allerede er ude i stormvejr på grund af forfaldne tilgodehavender, der betales for sent. Når dette direktiv gennemføres, vil vi i det mindste undgå mange tilfælde, hvor virksomheder tvinges til at indstille driften på grund af gæld, der er forårsaget af andre offentlige eller private operatører.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) I et ustabilt økonomisk klima kan forsinkede betalinger have en særdeles negativ indvirkning på små og mellemstore virksomheder, der har brug for penge til at betale deres ansatte og leverandører. De nye bestemmelser om forsinket betaling i handelstransaktioner, som Parlamentet og Rådet nåede til enighed om den 5. oktober, skal fremme og sætte skub i processen for virksomheder, når de skal inddrive penge, de har til gode. Det er de små og mellemstore virksomheder, der holder økonomien i gang, selv under en krise. Det gælder i alle de europæiske økonomier. Parlamentet har sikret, at alle parter er på lige fod, og at reglerne gælder for alle, hvilket vil gavne mange små og mellemstore virksomheder i Europa.

Takket være denne aftale skal de små og mellemstore virksomheder ikke længere fungere som banker for offentlige foretagender eller store virksomheder. Sammen med Parlamentets henstilling om, at moms først opkræves hos de små og mellemstore virksomheder, når fakturaer er blevet betalt, vil den hjælpe virksomheder, som frygter for deres overlevelse i en tid med nedgang på markederne.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen, fordi vi efter min mening bør gennemføre alle mulige foranstaltninger, der kan hjælpe med at styrke de små og mellemstore virksomheders konkurrencedygtighed. Bekæmpelsen af forsinket betaling i handelstransaktioner, som repræsenterer et uacceptabelt misbrug, skal intensiveres, navnlig under en recession som den, vi oplever i øjeblikket. De negative konsekvenser af forsinket betaling er betydelige og påfører kreditorvirksomhederne betydelige omkostninger, reducerer deres likviditet og investeringsmuligheder og påvirker de små og mellemstore virksomheders konkurrencedygtighed.

Dette direktiv omfatter med rette foranstaltninger, der har til formål at motivere skyldnere til ikke at betale for sent, og foranstaltninger, der sætter kreditorer i stand til at udøve deres rettigheder, og det omhandler specifikke og præcise regler, som f.eks. varsler, kompensation for inddrivelsesomkostninger og en tidsfrist på 30 dage, for betalingen af skyldige beløb, medmindre særlige undtagelser gør sig gældende. De gennemfører forpligtelser for de offentlige myndigheder og motiverer dem til at afstå fra visse former for adfærd, der kan have negative konsekvenser for små og mellemstore virksomheder, og som kan kompromittere troværdigheden af de vedtagne politikker.

Hurtig betaling er også en nødvendighed og en forudsætning for investering, vækst og jobskabelse.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg er tilfreds med den løsning, der er fundet med hensyn til betalingsfrister, og det glæder mig, at forslaget fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, som sikrer større fleksibilitet for sundhedsvæsenet, hvor komplekse budgetprocedurer resulterer i længere betalingsfrister, er blevet imødekommet. Hvis kontraktlig frihed mellem private virksomheder respekteres, indføres der en væsentlig beskyttelsesforanstaltning for kreditorer, som ofte er små og mellemstore virksomheder, ved at forbyde alt for lange betalingsfrister.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg undlod at stemme om betænkningen, fordi den forstærker Kommissionens indsats for at lægge pres på debitorstater ved at foreslå strenge foranstaltninger på et tidspunkt, hvor deres offentlige finanser er i en dårlig forfatning. Presset for at få gældsbeløb betalt omgående med trussel om alvorlige økonomiske sanktioner i form af renter tjener primært virksomhedernes interesser, idet de søger at udnytte krisen til at opnå nedskæringer i den sociale beskyttelse og fastfrysning eller reduktion af arbejdstagernes lønninger. Argumentet om, at dette vil hjælpe små og mellemstore virksomheder, holder ikke, fordi de pågældende virksomheder ikke er små og mellemstore virksomheder i henhold til de tal, der citeres i bestemmelserne. En foranstaltning af denne art ville være på plads, hvis den fulgte efter direkte støtte til arbejdstagernes realøkonomi og en indsats for at fremme social og økonomisk samhørighed.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter behovet for at styrke direktiv 2000/35/EF og udpege instrumenter, der er nødvendige for at eliminere eller mindske omfanget af forsinkede betalinger i handelstransaktioner. Mit fokus er på de små og mellemstore virksomheder, som er en afgørende del af det europæiske marked med hensyn til at skabe velstand og arbejdspladser. Dette politiske valg fra Kommissionens side er et skridt i den rigtige retning, som vil bidrage til at gøre erhvervsmiljøet mere gunstigt for små og mellemstore virksomheder. Hvad angår den afskrækkende rente på 8 %, er jeg noget bekymret over resultaterne fra visse regioner i mit land og andre europæiske lande, der virkelig kæmper for at overholde de nye regler. Jeg håber, at denne nye tilgang vil være en reel mulighed for ændring. Nu skal vi koncentrere os om at overvåge gennemførelsen af direktivet inden for de nationale retlige systemer med inddragelse af de regionale og lokale myndigheder med henblik på at sikre, at dette gennemføres overalt på en ensartet måde.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg håber, at gennemførelsen af direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner vil gavne de fleste af EU's små og mellemstore virksomheder, som dermed vil få øget beskyttelse og ressourcer til at øge investeringerne og skabe nye arbejdspladser. Samtidig håber jeg, at direktivet vil fremme udviklingen af gældsinddrivelsesordninger, da forsinkede betalinger fra offentlige myndigheder skaber skævheder for de små og mellemstore virksomheder og dermed også markedet.

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. – (IT) Forsinkede betalinger i handelstransaktioner mellem virksomheder og mellem virksomheder og offentlige myndigheder er i øjeblikket en alvorlig hæmsko for genopretningen af den økonomiske vækst. Godkendelsen af det nye direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner er en betydelig fornyelse, der kræver passende forberedelser inden for primært den offentlige sektor – både politisk og administrativt. Politisk, så der i den finansielle og budgetmæssige planlægning kan tages hensyn til både indvirkningen af EU's stabilitets- og vækstpagt og indvirkningen af de nye regler på forsinkede betalinger, der kan have direkte og tilbagevirkende konsekvenser for forvaltningernes råderum på forskellige niveauer, hvis de ikke administreres effektivt. Administrativt kræves der passende forberedelse for at sikre korrekt finansiel forvaltning af de offentlige organer, og det begynder med forholdet mellem gæld og udgifter, så skatteindtægterne og dermed befolkningen ikke tynges af byrder, som f.eks. renter, der kan have en betydelig indvirkning på de offentlige finanser. Endelig er det vigtigt, at der er særlig bevidsthed om og fleksibilitet i forbindelse med særlige sektorer, f.eks. sundhedssektoren, hvor de offentlige myndigheder i høj grad har foretaget forsinket betaling til virksomheder for leverede varer og tjenester.

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) I det nuværende økonomiske klima har de små og mellemstore virksomheder nok problemer med at overleve uden også at være belastet med forsinkede betalinger i handelstransaktioner. Enhver ordning, der kan hjælpe med at beskytte disse virksomheder mod de ekstra omkostninger og finansielle konsekvenser af forsinkede betalinger, skal derfor hilses velkommen.

Det er dog efter min mening den britiske regering, der skal lovgive om dette spørgsmål, ikke EU, med henblik på at sikre, at virksomheder og offentlige organer opfylder deres betalingsforpligtelser. Denne betænkning kræver yderligere afklaring af visse aspekter, om end den er prisværdig, og jeg har derfor valgt at undlade at stemme denne gang.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, fordi den vil gøre det muligt at vedtage harmoniserede foranstaltninger, der kan være særlig vigtige for virksomhedernes – de små og mellemstore virksomheders – resultater i den nuværende økonomiske krise. Det er dog positivt, at et system vedrørende ophævelse garanteres for sundhedssektoren.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Forsinkede betalinger er et problem med meget alvorlige konsekvenser for den globale økonomis sundhed og særlig alvorlig indvirkning på små og mellemstore virksomheder. Konsekvenserne af dette er særlig alvorlige i dag, hvor vi oplever en økonomisk og finansiel krise. Det dårlige eksempel, der udvises af de offentlige forvaltninger, er uacceptabelt, og det opleves i særlig alvorlig grad i Portugal. Der kræves foranstaltninger for at dæmme op for forsinkede betalinger i handelstransaktioner med henblik på at beskytte den europæiske økonomis sundhed og undgå situationer, hvor produktionsstrukturer kvæles finansielt, og hvor der betales for høje priser for finansieringsprodukter, så afhængigheden af banksektoren øges. Jeg vil fremhæve tilfældet med landbrugsproducenter, som ofte udsættes for forsinket betaling fra supermarkeder og distributører. Maksimumsperioden på 30 dage – der kan forlænges til 60 dage – for betaling efter levering og fakturering af tjenester er ganske rimelig i handelsforhold og vil være nøglen til at sikre en kultur, hvor rettidig opfyldelse af forpligtelser er normen.

  Louis Grech (S&D), skriftlig. – (EN) Vedtagelsen af Weiler-betænkningen i dag markerer en vigtig ændring i definitionen af betalingsdimensionen i handelsforhold. Det er i øjeblikket almindelig praksis – og mere bekymrende en accepteret praksis – at de offentlige myndigheder lægger pres på små og mellemstore virksomheder for at få dem til at acceptere aftaler, der tillader forsinket betaling af fakturaer.

Malta er et godt eksempel. Adskillige små og mellemstore virksomheder, som tegner sig for mere end 70 % af beskæftigelsen i den private sektor, har oplevet alvorlige likviditetsproblemer på grund af forsinkede betalinger fra debitorer, især offentlige myndigheder, herunder regeringen.

I en række medlemsstater vil grænsen på 60 dage for offentlige myndigheder være en vigtig sikkerhedsklausul for små og mellemstore virksomheder og borgere. Denne bestemmelse vil dog kun være effektiv, hvis direktivet gennemføres korrekt i hver medlemsstat og overvåges nøje fra Kommissionens side. Først da kan denne nye regel omsættes til håndgribelige fordele for borgerne og navnlig de små og mellemstore virksomheder.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Betalingsbetingelser i handelstransaktioner er et vigtigt forhold i indsatsen for at sikre, at de europæiske økonomier fungerer effektivt. Der er desværre betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til overholdelse af betalingsbetingelser, og det er derfor nødvendigt nøje at bekræfte det nuværende direktiv 2000/35/EF af 8. august 2002.

Mangel på disciplin i transaktioner er en særlig trussel mod små og mellemstore virksomheder i lande, som er blevet ramt af den økonomiske krise. Forsinket betaling skaber ofte vanskeligheder på det indre marked og i grænseoverskridende handel. Jeg støtter derfor ordførerens forslag om at skærpe lovgivningen, indføre instrumenter, der kan beskytte virksomhederne, og indføre obligatorisk kompensation og renter i tilfælde af forsinket betaling.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Det glæder mig, at betænkningen klart stiller sig på de små og mellemstore virksomheders side. Forsinket betaling er et massivt økonomisk problem i forbindelse med handelstransaktioner i EU. Også i landbrugssektoren er det alvorligt, hvis likviditetsproblemer sendes videre til landbrugsbedrifterne. Klart definerede betalingsfrister vil sætte en stopper for disse metoder. Jeg støtter den betalingsfrist på 30 dage, der som standard foreslås i betænkningen, og indførelse af en generel øvre grænse på 60 dage. Jeg finder det uforståeligt, at betalinger med offentlige penge i forbindelse med transaktioner med offentlige forvaltninger forsinkes i mange medlemsstater. Forsinkede betalinger ødelægger forretningsmiljøet og det indre marked og har direkte konsekvenser i medlemsstaterne. Det faste minimumsbeløb, der er blevet opfordret til, og som skal betales fra den første dag, hvor betalingen er forsinket, er en håndgribelig metode til at forhindre dette.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Weilers betænkning, fordi det efter min mening er vigtigt at beskytte de offentlige forvaltningers kreditorer, som generelt er små og mellemstore virksomheder. Denne foranstaltning vil bringe ca. 180 mia. EUR tilbage i cirkulation. Det er det beløb, som de offentlige forvaltninger i EU i alt skylder virksomhederne. Dette er et vigtigt skridt, fordi virksomhederne automatisk vil få ret til at opkræve morarente og et fast minimumsbeløb på 40 EUR som kompensation for omkostningerne til inddrivelsen af gælden. Virksomhederne vil under alle omstændigheder også kunne kræve godtgørelse af alle rimelige omkostninger, de har pådraget sig i denne forbindelse. Dette initiativ vil anspore medlemsstaterne til at udforme regler for omgående betaling. De kan endda fastholde eller indføre love og bestemmelser, der er mere fordelagtige for kreditorer end dem, der fastlægges ved direktivet.

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. – (IT) Blandt de mange forslag i Small Business Act var forslaget vedrørende ændring af direktiv 2000/35/EF efter min mening det mest påtrængende. Forsinket betaling er blevet en rutinemæssig praksis for de offentlige forvaltninger i mange lande (og herunder bestemt Italien). Hvis det europæiske gennemsnit er 180 dage fra forfaldsdatoen, kan vi kun tænke os til de ekstreme forsinkelser i nogle tilfælde og konsekvenserne for dem, der leder de små og mellemstore virksomheder.

Det er paradoksalt, at en stat kræver omgående betaling af skatter og afgifter og pålægger sanktioner og renter, straks betalingsfristen er overskredet, men ignorer sine egne forpligtelser, når den selv er skyldneren. Det ændringsforslag, vi stemmer om, er meget vigtigt, navnlig i en tid med alvorlige økonomiske problemer, men det er i sig selv ikke nok til at løse problemet. Hvis de enkelte medlemsstater ikke ændrer deres procedurer for inddrivelse af gæld fra offentlige myndigheder med henblik på at forkorte og effektivisere betalingen, vil de vedtagne bestemmelser ikke være effektive.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Forsinket betaling i handelstransaktioner, uanset om det er mellem virksomheder eller mellem virksomheder og offentlige organer, er årsagen til mange små og mellemstore virksomheders likviditetsproblemer, og dette bidrager igen til yderligere betalingsforsinkelser, så der opstår en ond cirkel, som er vanskelig at bryde. Vi er sikre på, at gennemførelsen af de nye regler, der foreslås her, vil være et vigtigt skridt i indsatsen for at bringe denne situation til ophør og vil hjælpe virksomheder med at klare sig gennem denne periode med økonomisk og finansiel krise. De foreslåede sanktioner er forholdsmæssige og nødvendige, og de vil forhåbentlig virke demotiverende for de upassende handelsmetoder, som forskellige parter bruger i handelstransaktioner.

  Alajos Mészáros (PPE), skriftlig. – (HU) Det var vigtigt, at beslutningen om direktivet om forsinket betaling blev vedtaget, og derfor stemte jeg for beslutningen. Denne morgens forhandling viste også, at konsekvenserne af krisen, der på det seneste ikke har skånet medlemsstaterne, stadig mærkes tydeligt. Vi har brug for adskillige ændringer for at sikre, at det indre marked kan fungere effektivt. Som en del af disse ændringer anbefaler ordføreren i betænkningen med rette en ændring til en kultur, hvor rettidig betaling er normen. Derved kan der indføres konsekvenser i forbindelse med forsinkede betalinger, der vil gøre dem ufordelagtige.

I henhold til den konsekvensanalyse, der blev udarbejdet før revisionen, er myndighederne i adskillige medlemsstater berygtede for deres dårlige betalingspraksis. Jeg håber inderligt, at dagens beslutning også vil ændre det. Endelig er det også vigtigt, at vi gør livet nemmere for de små og mellemstore virksomheder. De foreslåede alternative tvistbilæggelsesordninger kan være en løsning, ligesom det kan være en løsning at offentliggøre medlemsstaternes praksis. Ved at udnytte de muligheder, der tilbydes via den europæiske e-justice-portal, kan vi hjælpe med at sikre, at kreditorer og virksomheder kan arbejde med færre bekymringer.

  Miroslav Mikolášik (PPE), skriftlig. – (SK) Jeg glæder mig over Kommissionens forslag til løsning at problemet med forsinket betaling, som er ved at vokse sig til et alvorligt problem, navnlig i grænseoverskridende handelstransaktioner, fordi det krænker den juridiske sikkerhed.

For at konsekvenserne af forsinket betaling skal være afskrækkende, skal der indføres hurtigtvirkende procedurer for inddrivelse af ubestridte udeståender i forbindelse med forsinket betaling, og der skal skabes en kultur, hvor hurtig betaling er normen. Ændringsforslaget, som er rettet mod håndhævelsen af betalingskrav mod virksomheder eller offentlige myndigheder via en bredt tilgængelig onlineprocedure, vil være et positivt skridt i retningen mod forenklet og hurtigere inddrivelse af denne form for udeståender. Det vil primært være til gavn for små og mellemstore virksomheder, som lider værst under forsinket betaling og besværlige inddrivelsesprocedurer.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Udestående gæld repræsenterer en betydelig finansiel risiko, især for små og mellemstore virksomheder. Manglende betalingsmoral kan, især i krisetider, begrænse likviditeten alvorligt. Der kan bestemt opnås fordele ved foranstaltninger, som fører til større bevidsthed omkring betaling. Jeg undlod at stemme, fordi jeg ikke er overbevist om, at dette skal reguleres på paneuropæisk plan, eller at det vil have en positiv indvirkning på betalingsmoralen.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Betænkningen omhandler problemet med forsinket betaling, et problem, der destabiliserer markedet og primært skader de små og mellemstore virksomheder, som jeg har særlig fokus på. Min stemme for betænkningen skal ses som et håb for indførelsen af en ny handelskultur, hvor rettidig betaling i højere grad er normen, og hvor forsinket betaling betragtes som et uacceptabelt misbrug af handelspartnerens position og et kontraktbrud og ikke som almindelig praksis.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne retsakt, fordi betalingsordninger, der forvaltes bedre, efter min mening er gavnlige for små og mellemstore virksomheder og forretningskulturen generelt. En af de bestemmelser, der foreslås i dokumentet, er efter min mening særlig progressiv, nemlig opfordringen til at offentliggøre lister over hurtige betalere. Disse foranstaltninger vil ikke kun motivere virksomheder (særlig små og mellemstore virksomheder) til at betale hinanden til tiden, men vil også forbedre disse virksomheders troværdighed og konkurrencedygtighed.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Weilers betænkning, eftersom det efter min mening er afgørende, at vi fastlægger en maksimumsperiode for betalinger til virksomheder. Dette behov er endnu mere presserende og vigtigt i disse krisetider. Små og mellemstore virksomheder spiller sammen med iværksættere en vigtig rolle i alle vores økonomier, og de er centrale skabere af beskæftigelse og indkomst og drivkraften bag innovation og vækst. Desværre har vi i den seneste tid oplevet situationer, hvor virksomheder, der har millioner til gode hos offentlige myndigheder, desværre tvinges til at lukke eller erklære sig konkurs netop på grund af disse forsinkede betalinger. Jeg håber derfor, at andre faktorer også inddrages i overvejelserne i gennemførelsesfasen, så stabilitetspagtens bånd løsnes for de offentlige myndigheder, og så betalingsperioden gradvist reduceres. Dette ville forene kravene, og det vil gavne alle ordningerne i landet. Jeg håber, at direktivet hurtigt gennemføres i medlemsstaterne, så det kan fungere effektivt så hurtigt som muligt. Det er en pligt for os som lovgivere og en ret for kreditorvirksomhederne.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Forsinkede betalinger kan skabe finansielle vanskeligheder og endda resultere i konkurs for visse virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder. I henhold til Kommissionen koster forsinkede betalinger hvert år den europæiske økonomi omkring 180 mia. EUR. I henhold til andre undersøgelser er beløbet 300 mia. EUR om året, et beløb, der svarer til Grækenlands offentlige gæld. I den nuværende økonomiske situation glæder det mig, at Rådet og Parlamentet fra starten har været enige om en ambitiøs revision af den europæiske lovgivning på dette område. Parlamentets bidrag var væsentligt i denne sag. Det lykkedes for os at sikre, at teksten er inspireret af de mange forbedringer, der blev stemt om i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, herunder især højere morarenter i tilfælde af forsinket betaling; en standardtidsfrist på 30 dage i forbindelse med handelstransaktioner med en forlængelse til 60 dage, som kan forlænges under visse betingelser; en maksimumsperiode på 60 dage for offentlige institutioner; større fleksibilitet for sundhedssektoren og for offentlige sundheds- og socialinstitutioner, og endelig en forenkling af erstatningen for inddrivelsesomkostninger (et fast beløb på 40 EUR).

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske fru Weiler med hendes enestående arbejde. Parlamentet har givet det grønne lys for nye love med henblik på at begrænse omfanget af forsinkede betalinger fra offentlige myndigheder til deres leverandører, som i de fleste tilfælde er små og mellemstore virksomheder. Parlamentet har afgjort, at offentlige myndigheder skal betale for tjenester eller varer inden for 30 dage. Hvis de ikke gør det, skal de betale mindst 8 % i morarenter.

Princippet om at betale for arbejde til tiden er et grundlæggende princip for god adfærd, men det er også afgørende, når en virksomheds soliditet, tilgængelige midler og adgang til kredit og finansiering skal afgøres. Dette nye direktiv, som nu skal gennemføres i de nationale lovgivninger inden for 24 måneder efter vedtagelsen, vil gerne gavne hele den europæiske økonomi.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Forsinket betaling er et fænomen med adskillige indbyrdes forbundne årsager, og derfor kan det kun bekæmpes med en bred række supplerende foranstaltninger. Parlamentet finder derfor, at en fuldstændig legalistisk tilgang er nødvendig for at forbedre retsmidlerne ved forsinket betaling, men det er ikke nok. Kommissionens "hårde" tilgang med fokus på skarpe sanktioner og afskrækkende midler skal udvides til at omfatte "bløde" foranstaltninger, der fokuserer på positive incitamenter med henblik på at bekæmpe forsinket betaling.

Desuden skal praktiske foranstaltninger, som f.eks. brugen af elektroniske fakturaer, fremmes parallelt med gennemførelsen af direktivet.

  Marco Scurria (PPE), skriftlig. – (IT) Italien er det land, hvor virksomheder lider mest under forsinkede betalinger fra de offentlige myndigheders side, og hvor gennemsnitsperioden for betaling af leverandører er 180 dage sammenlignet med det europæiske gennemsnit på 67 dage. Dette skaber finansielle problemer, en drastisk reduktion i investeringsmulighederne og et tab af konkurrenceevne, navnlig for små og mellemstore virksomheder.

Det direktiv, vi har stemt om i dag, motiverer skyldnere til ikke at betale for sent og sætter kreditorer i stand til effektivt at beskytte deres interesser mod sådanne forsinkede betalinger, herunder retten til morarenter ved forsinket betaling, når dette ikke er anført i kontrakten. Det tvinger også de offentlige myndigheder til at betale inden for højst 60 dage efter betalingsanmodningen, hvis tjenesten er leveret på tilfredsstillende vis.

Vedtagelsen af dette direktiv er en stor hjælp for vores virksomheder. I dag lukkes hver fjerde virksomhed som følge af problemer med utilstrækkelig likviditet. De nye regler om betalinger vil sikre, at virksomheder genvinder deres konkurrencedygtighed, og at arbejdspladser ikke går tabt.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Med en klar flertalsvedtagelse af betænkningen fra min kollega, Barbara Weiler, om forslaget til et direktiv om forsinket betaling har Parlamentet skabt afbalancerede og klare regler, der fremmer solvens, innovation og beskæftigelse. Små virksomheder og offentlige hospitaler vil nyde godt af de foranstaltninger, vi foreslår.

Førstnævnte risikerer ikke længere finansielle problemer på grund af forsinkede betalinger, og sidstnævnte vil kunne udnytte en forlænget betalingsperiode på 60 dage på grund af deres særlige status, hvor finansieringen kommer fra godtgørelser under de sociale sikringsordninger. Den aftale, vi indgår med Rådet, vil desuden sikre en hurtig ikrafttræden af direktivet og gennemførelse i medlemsstaternes lovgivning med virkning fra januar 2011. Jeg glæder mig over effektiviteten af denne afstemning.

  Salvatore Tatarella (PPE), skriftlig. – (IT) I de senere år er forsinkede betalinger blevet en stadig større byrde for den finansielle administration af virksomheder. De repræsenterer et alvorligt og farligt problem, der skader kvaliteten af udbudssystemet, undergraver de små virksomheders overlevelsesmuligheder betydeligt og bidrager til den europæiske økonomis tab af konkurrenceevne. Statistikkerne er alarmerende, og det gælder navnlig Italien, hvor den gennemsnitlige betalingsperiode er 186 dage med en maksimal periode på 800 dage fra regionale regeringer i forbindelse med sundhedssektoren. Det er en sand skændsel, der har tvunget mange små og mellemstore virksomheder til at lukke. Via denne betænkning tager vi et stort skridt fremad ved at fastsætte 60 dage som grænsen for betalinger fra den offentlige sektor til den private sektor. Vedtagelsen af denne lovgivning vil naturligvis ikke løse problemet med et trylleslag, men den repræsenterer et udgangspunkt for nedbrydningen af den onde cirkel i forbindelse med handel primært med offentlige myndigheder. Den effektivitet og hurtighed, hvormed offentlige organer betaler fakturaer, er et vigtigt led, som også vil være gunstig for den europæiske økonomi. Jeg håber, at medlemsstaterne og navnlig Italien hurtigt gennemfører denne lovgivning.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning har ydet et væsentligt bidrag i indsatsen for at løse problemet med forsinkede betalinger i handelstransaktioner mellem virksomheder eller mellem virksomheder og offentlige organer. Via initiativet tilstræbes der større likviditet blandt EU's virksomheder gennem harmonisering. Kampen mod forsinkede betalinger er særlig velkommen i den aktuelle krise, hvor store forsinkelser påvirker virksomhedernes aktiviteter negativt. Foranstaltningen søger at bidrage til et velfungerende indre marked ved omgående at reformere den krævede tidsfrist og de sanktioner, der kan anvendes, hvis den ikke overholdes.

I den forbindelse glæder jeg mig over lovgivningsforslaget, som omhandler en generel betalingsfrist på 30 dage ved handelstransaktioner mellem virksomheder og mellem virksomheder og offentlige organer – hvor sidstnævnte i særlige tilfælde kan anvende en frist på 60 dage. Denne bestemmelse vandt bred støtte i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), som jeg er medlem af.

Jeg tilslutter mig også indførelsen af en rente for forsinket betaling baseret på Den Europæiske Centralbanks referencesats plus 8 %. Denne foranstaltning er efter min mening et stærkt skub til de økonomiske aktiviteter i små og mellemstore virksomheder, der ofte oplever, at deres økonomiske resultater skades alvorligt af bureaukratiske hindringer.

  Marianne Thyssen (PPE), skriftlig. – (NL) Vi har netop stemt om det reviderede direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. Jeg støtter denne aftale af hele mit hjerte. Overdrevent lange betalingsperioder og forsinket betaling er en trussel mod sund virksomhedsledelse, mindsker konkurrencedygtigheden og rentabiliteten og kan i sidste ende bringe en virksomheds fortsatte eksistens i fare. Eftersom det nuværende direktiv tilsyneladende ikke er tilstrækkelig effektivt til at forhindre forsinket betaling, støtter jeg også en skærpelse af de eksisterende regler. Hvad angår de maksimale betalingsperioder, indfører vi yderligere garantier for virksomhederne, idet betaling i princippet skal ske inden for 30 dage. Dette er især vigtigt i forbindelse med betalinger mellem virksomheder og offentlige organer. Fra nu af skal medlemsstaterne og regeringerne trods alt foregå med et godt eksempel. Det er et spørgsmål om troværdighed, dvs. et spørgsmål om, at europæiske institutioner i fremtiden skal overholde de samme juridiske tidsfrister som alle andre. I direktivet anføres det tydeligt, at enhver kontraktlig afvigelse fra standardbetalingsbetingelserne kun er mulig af objektive og rimelige årsager, og det er en vigtig faktor for håndhævelsen af direktivet. Endelig håber jeg, at det faste kompensationsbeløb for inddrivelsesomkostninger vil tvinge sene betalere ind på dydens smalle sti og holde dem der. Det ville være godt for virksomhederne og for beskæftigelsen.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Weilers betænkning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.

Virksomhedernes aktiviteter hæmmes alvorligt af gæld eller forsinkede betalinger, der medfører, at ellers solvente virksomheder må lukke som følge af en slags dominoeffekt. Forsinket betaling er en almindelig begivenhed i Europa, der er skadelig for virksomhederne, navnlig de små virksomheder.

I de fleste medlemsstater betaler offentlige myndigheder almindeligvis for sent, hvis der er finansielle vanskeligheder. Vi skal derfor styrke de eksisterende juridiske foranstaltninger ved at bekæmpe forsinket betaling med henblik på at støtte virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, og vi skal fastlægge klare betingelser og passende sanktioner for alle, der overtræder disse betingelser.

Betænkning: Ilda Figueiredo (A7-0233/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi fattigdom er et meget alvorligt problem, der har ramt 85 mio. af vores medborgere i Europa, så ingen kan tillade sig at være ligegyldig over for det. Det skal stå forrest blandt vores prioriteter, og det fortjener et kollektivt svar, som sikrer, at alle socialt udsatte mennesker kan leve med et minimum af værdighed. Fattigdom rammer unge og ældre, men i stigende grad også arbejdstagere. 6 mio. arbejdspladser er gået tabt alene i de sidste to år, og det lave niveau og ustabiliteten af lønninger er blevet forværret, også for de arbejdstagere, der har fastholdt deres beskæftigelse. Vi har brug for en systemisk tilgang, der omhandler og afhjælper årsagerne til problemerne, så vi standser problemerne i opløbet. Samtidig kan vi dog i øjeblikket ikke omgående og hurtigt reagere over for deres konsekvenser. På den baggrund er det både en nødvendighed og et krav, at vi sikrer, at alle udsatte mennesker i vores samfund modtager en mindsteindkomst, de kan leve af, og omgående sættes i stand til at komme ud af denne situation. Vi skal godkende dette, og vi skal opnå det på en ansvarlig og hurtig måde.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) EU har demonstreret sin vilje til at bekæmpe fattigdom i Europa inden for rammerne af initiativer, der fremmes for 2010, det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og i forbindelse med opfyldelsen af FN's millenniumudviklingsmål. Alvoren af den økonomiske og sociale krise og dens indvirkning på stigningen i fattigdom og social udstødelse har betydet, at især en række sårbare befolkningsgrupper, som f.eks. kvinder, børn, ældre og unge, har oplevet de negative virkninger af situationen. Selv om en mindsteindkomst kan være en passende ordning til beskyttelse af disse grupper, tager den i denne situation ikke højde for subsidiaritetsprincippet og den kendsgerning, at dette område derfor er de enkelte medlemsstaters ansvar.

Der er forskelle mellem lønniveauerne og de sociale niveauer i Europa, og derfor er det vanskeligt at fastsætte en fælles mindsteindkomsttærskel. Det ville i stedet være bedre, hvis vi tilskyndede de enkelte medlemsstater til at forbedre den politiske indsats med henblik på at bekæmpe fattigdom og fremme aktiv inddragelse, tilstrækkelige indtægter, adgang til kvalitetstjenester og retfærdig fordeling af velstanden. Frem for alt skal medlemsstaterne opfordres til mere effektivt at udnytte de strukturfonde, de har til rådighed.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Det internationale samfund har ved flere lejligheder bekræftet sin vilje til at bekæmpe fattigdom. En sådan global tilgang er nødvendig, fordi fattigdom ikke er begrænset til de underudviklede lande i Afrika syd for Sahara eller Asien, men også har ramt 17 % af EU's befolkning.

Sidste måneds FN-topmøde markerer efter min mening en vigtig tendens, som vil føre til vedtagelsen af en specifik handlingsplan for opnåelsen af millenniumudviklingsmålene. EU har fra sin side foreslået, at antallet af mennesker, der lever i fattigdom, skal reduceres med 25 % inden 2020, og 0,7 % af BNP afsættes til udviklingsstøtte. Parlamentet opfordrer med vedtagelsen af denne betænkning endvidere til aktiv inddragelse af dårligt stillede grupper, så der skabes effektiv økonomisk og social samhørighed.

Jeg vil gerne fremhæve Rumæniens store bidrag til FN-programmerne for bekæmpelse af fattigdom, som beløber sig til 250 mio. EUR. Da udviklingsstøtte skal være gensidig, vil mit land fortsat overholde sine forpligtelser. Vi skal dog i højere grad fokuserer på de grupper, der er mest udsatte for fattigdom, f.eks. befolkningen i landdistrikterne og den etniske mindretalsgruppe romaerne.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Formålet med dette initiativ er at sikre vedtagelsen af forskellige foranstaltninger på europæisk plan for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Den økonomiske krise har forværret mange europæeres situation. Ledigheden er steget, og under disse omstændigheder er situationen for de svageste grupper, som f.eks. kvinder, børn, unge og ældre, særlig uholdbar. Vi skal derfor vedtage foranstaltninger på europæisk og nationalt plan, og mindsteindkomsten er et godt redskab til at sikre de mennesker, der har brug for dem, en værdig tilværelse. Det endelige mål er dog fuld integration på arbejdsmarkedet. Det er nemlig det, der muliggør ægte social samhørighed. I den henseende håber jeg, at vi kan sikre, at økonomisk udvikling ledsages af social udvikling, og at vi kan påvirke udviklingen af den sociale økonomi. Jeg håber også, vi kan opfylde målsætningerne i Europa 2020-strategien om at reducere antallet af fattigdomstruede mennesker med 20 mio.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi europæiske borgere trods alle erklæringerne om bekæmpelse af fattigdom stadig lever i fattigdom. De sociale uligheder er vokset, og antallet af fattige arbejdstagere stiger også. EU skal gennemføre mere aktive foranstaltninger med henblik på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse og lægge særlig vægt på arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold, arbejdsløse, familier, ældre, kvinder enlige mødre, vanskeligt stillede børn, syge og handicappede. Mindsteindkomsten er en af de grundlæggende foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom, som kan bringe disse mennesker ud af fattigdom og sikre dem en værdig tilværelse. Jeg vil understrege, at mindsteindkomsten kun vil bidrage til at bekæmpe fattigdom, hvis medlemsstaterne iværksætter konkrete tiltag med det formål at garantere en mindsteindkomst og gennemfører programmer til bekæmpelse af fattigdom. I nogle medlemsstater ligger mindsteindkomstordningerne endvidere under den relative fattigdomsgrænse. Kommissionen skal derfor tage fat om god og dårlig praksis i evalueringen af de nationale handlingsplaner. Mindsteindkomsten – hovedelementet i den sociale beskyttelse – er derfor uden tvivl vigtig for at sikre beskyttelsen af mennesker, der trues af fattigdom, og deres lige muligheder i samfundet.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Næsten 300 000 familier i Rumænien modtager en garanteret mindsteindkomst fra staten under en lov, der har været i kraft siden 2001, og som har fået bevilget næsten 300 mio. EUR. På baggrund af den aktuelle økonomiske krise, hvis konsekvenser især rammer borgere fra de lande, som er mindre veludviklede økonomisk, er Parlamentets anbefaling om indførelsen af en mindsteindkomstordning i alle medlemsstater en indlysende løsning. Selv om behovet for en sådan garanteret mindsteindkomstordning er indiskutabelt, kan en sådan ordning naturligvis misbruges.

Der kræves en god tidsramme og effektive kontrolmekanismer for ordningen, fordi der er risiko for, at denne ordning vil tilskynde mennesker til ikke at arbejde. Netop for at sikre, at det ikke sker, anbefales det, at alle, der modtager denne indkomst, skal yde nogle timers arbejde til gavn for samfundet. Ved udgangen af 2008 levede 85 mio. mennesker under fattigdomsgrænsen i EU. Dette tal understreger behovet for støtte, navnlig når vi taler om unge og ældre.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Den økonomiske krise har forværret fattigdommen betydeligt. Mere end 85 mio. mennesker lever i øjeblikket under fattigdomsgrænsen i EU. I forbindelse med det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse glæder jeg mig over Parlamentets engagement for at sikre stærk og effektiv økonomisk og social samhørighed.

I Figueiredo-betænkningen påpeges det, at indførelsen af en mindsteindkomst på nationalt plan er en af de mest effektive metoder til bekæmpelse af fattigdom. Jeg er dog modstander af en mindsteindkomst på EU-plan. En sådan foranstaltning vil være demagogisk og fuldstændig malplaceret i den aktuelle situation. Strukturfondene spiller også en vigtig rolle for bekæmpelsen af social udstødelse. Navnlig Den Europæiske Socialfond er en stærk europæisk investering, som er udformet til at gøre arbejdsmarkedet tilgængeligt for dårligt stillede borgere. Det skal forblive et stærkt instrument under samhørighedspolitikken i perioden 2014-2020.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for denne særdeles gode betænkning, fordi den understreger behovet for at iværksætte specifikke foranstaltninger med henblik på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse gennem fremme af en retfærdig fordeling af indkomst og velstand, så der garanteres en tilstrækkelig indkomst, og det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse får reel betydning. I betænkningen opfordres medlemsstaterne til at revidere deres indkomstsikringspolitikker, eftersom fattigdomsbekæmpelse forudsætter skabelse af anstændige og varige job. I henhold til betænkningen skal sociale målsætninger udgøre en integreret del af strategien til bekæmpelse af krisen, og jobskabelse skal være en prioritet for Kommissionen og medlemsstaternes regeringer som et første skridt i bekæmpelsen af fattigdom. Mindsteindkomsten bør fastsættes på et niveau svarende til mindst 60 % af gennemsnitsindkomsten i den pågældende medlemsstat. I betænkningen understreges vigtigheden af, at der findes arbejdsløshedsgodtgørelser, som garanterer en anstændig levestandard for modtagerne, men også behovet for at forkorte fraværet fra arbejdsmarkedet ved f.eks. at gøre de offentlige arbejdsformidlinger mere effektive. Endvidere understreges behovet for at vedtage regler om socialsikring for at skabe en forbindelse mellem den fastlagte mindstepension og den tilsvarende fattigdomsgrænse.

  Ole Christensen (S&D), skriftlig. – (DA) Vi, de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet (Dan Jørgensen, Christel Schaldemose, Britta Thomsen og Ole Christensen), har stemt for initiativbetænkningen: "om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle". Vi mener, at alle EU-lande bør vedtage fattigdomsmål og indføre mindsteindkomstordninger. Samtidig mener vi, at disse mål og ordninger skal tilpasses forholdene i den enkelte medlemsstat. Vi mener, at der er flere måder, man kan opgøre fattigdom på, og det bør være op til den enkelte medlemsstat at finde den bedste måde at opgøre fattigdom på og udforme en mindsteindkomstordning, der er tilpasset medlemsstaten.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Den nuværende økonomiske krise har haft alvorlige konsekvenser og har øget arbejdsløsheden, den ukontrollerede forarmelse og den sociale udstødelse af mennesker i hele Europa. Fattigdom og social udstødelse har nået uacceptable niveauer. Næsten 80 mio. europæere lever under fattigdomsgrænsen. 19 mio. af disse er børn – dvs. næsten to ud af 10 børn. Mange andre oplever alvorlige hindringer med hensyn til adgang til beskæftigelse, uddannelse, boliger samt sociale og finansielle tjenesteydelser. Arbejdsløsheden har også nået hidtil ukendte højder i alle medlemsstater med et europæisk gennemsnit på 21,4 %, hvoraf hver femte unge er arbejdsløs. Denne situation er uacceptabel, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe med at bekæmpe denne tragedie, som disse mennesker oplever.

Til det formål er 2010 udnævnt til det europæiske år for bekæmpelse af denne plage med henblik på at styrke EU's politiske engagement og iværksætte foranstaltninger, der effektivt kan bidrage til at udrydde fattigdom. Jeg er enig i, at alle medlemsstater skal indføre en mindsteindkomst ledsaget af en strategi for social reintegration og adgang til arbejdsmarkedet.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Økonomisk og social samhørighed er en grundlæggende forudsætning for enhver fælles politik, både i Europa og i mindre sammenhænge. Når der er forskellige interesser, vil målsætningerne adskille sig, og fælles tiltag kan ikke planlægges. Forbedring af levestandarden for alle, der lever under fattigdomsgrænsen, er afgørende. Offentlige ressourcer, der udnyttes i denne sammenhæng, er uden tvivl en mellemlangsigtet investering, da de kan udløse selvforstærkende vækst, hvis de fordeles effektivt. Overførsel af faste beløb er altid en usikker foranstaltning, hvis de ikke ledsages af bredere tilskyndelsesprogrammer. To situationer kræver en anden tilgang. Den første situation, som vedrører den sociale velfærd, er, når en arbejdstager på grund af fysiske eller mentale handicap eller lignende ikke kan tjene nok til at leve en anstændig tilværelse. Den anden situation, som vedrører retlige og økonomiske forhold, omhandler stivheden af arbejdsmarkedet, der ikke i tilstrækkelig grad sætter lighedstegn mellem produktivitet og løn, eller som ikke giver arbejdstagere mulighed for at arbejde så meget, de ønsker, eller i henhold til det, de ønsker at tjene for at leve en anstændig tilværelse. I disse to situationer kan og skal den offentlige sektor gribe ind og sikre, at andre tilskyndes til at arbejde hårdt – aldrig det omvendte.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Omkring en femtedel af EU's befolkning lever under fattigdomsgrænsen, og fattigdom er mere udbredt blandt børn, unge og ældre. Andelen af fattige arbejdstagere stiger parallelt med udbredelsen af usikre og dårligt lønnede job. I 10 medlemsstater lider næsten en fjerdedel af befolkningen under materielle mangler. I Rumænien og Bulgarien gælder det mere end halvdelen af befolkningen. Alle disse faktorer betyder, at EU står over for et fattigdomsproblem, der ikke kun er blevet forværret af recessionen, men også af de antisociale politikker, der føres af højreorienterede regeringer. Mindsteindkomsten kan garantere social beskyttelse for brede grupper af befolkningen, som i øjeblikket lever i fattigdom. Mindsteindkomsten vil spille en absolut afgørende rolle for forebyggelsen af tragiske situationer forårsaget af fattigdom og for bekæmpelsen af social udstødelse. For effektivt at bekæmpe fattigdom skal vi også forbedre kvaliteten af job og lønninger, indføre retten til en indkomst og sikre de nødvendige midler til at levere sociale velfærdsydelser, pensioner og overførsler. 2010 er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, hvor kampagnen for et inklusivt samfund, som blev vedtaget ved Lissabontraktaten, fortsættes. Det er endnu en grund til, at jeg stemte for denne kampagne.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Der skal efter min mening iværksættes foranstaltninger på både europæisk og nationalt plan med det formål at beskytte forbrugere mod uretfærdige betingelser for tilbagebetaling af lån og kreditkort og for at fastsætte betingelser for adgang til lån, der vil forhindre, at familier pådrager sig uoverskuelig gæld, og som dermed beskytter dem mod fattigdom og social udstødelse.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) I Europa har 20 medlemsstater gennemført national lovgivning, som fastsætter en mindsteindkomst, og der er meget store forskelle mellem landene. Mindsteindkomsten i Luxembourg er f.eks. ca. 1 682 EUR, mens den i Bulgarien kun er 123 EUR.

Derfor har Parlamentets gentaget sin opfordring til en europæisk mindsteindkomst. Denne mindsteindkomst kan være en af de mulige metoder til at forhindre, at millioner af europæere skubbes ud i fattigdom. Det skal dog påpeges, at garantien om en mindsteindkomst skal ledsages af en generel social strategi, der omfatter adgang til grundlæggende tjenester, som f.eks. sundhedsydelser, bolig, uddannelse og livslang læring, og dette skal gælde for alle aldersgrupper og på en måde, der er tilpasset hvert land.

Medlemmerne af Parlamentet har fremhævet, at mindsteindkomstordningernes egentlige formål ikke kun er at hjælpe, men hovedsageligt at ledsage modtagerne i overgangen fra social udstødelse til en aktiv tilværelse.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Min støtte til denne betænkning afspejler vigtigheden af solidaritet i vores europæiske samfund, navnlig i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom.

Visse medlemsstater, herunder Frankrig, har været pionerer ved at indføre en garanteret mindsteindkomst for 20 år siden. Erfaringerne har dog vist os, at dette system kan have negative virkninger og f.eks. kan tilskynde visse mennesker til ikke at arbejde. Derfor skal EU overveje foranstaltninger, der som det franske "revenu de solidarité active" (tjent indkomsttilskud) skaber ansvarlighed hos modtagerne og tilskynder dem til at søge beskæftigelse, som er det første reelle element af social integration.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg har altid opfordret til indførelsen af en mindsteindkomst svarende til mindst 60 % af gennemsnitsindkomsten for alle borgere i EU, og det var en del af mit valgprogram i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2009. I dag har Parlamentet desværre stemt imod dette lovgivningsforslag på EU-niveau.

I 2010, som er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom, er jeg overbevist om, at et rammedirektiv om mindsteindkomst kunne have været en referencetekst for nationale politikker og lovgivninger.

Dette var efter min mening den mest effektive metode til at bekæmpe fattigdom og bringe 20 mio. mennesker ud af fattigdom inden 2020. Vi skal huske, at 80 mio. mennesker lever under fattigdomsgrænsen i Europa.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Risikoen for en forværring af fattigdommen i Europa skal for enhver pris undgås, da det kan have meget alvorlige strukturelle konsekvenser på lang sigt, både socialt og økonomisk. Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi skal garantere en rimelig mindsteindkomst for at sikre et anstændigt niveau af social beskyttelse, navnlig til de mest udsatte grupper, der er blevet hårdt ramt af de spareprogrammer, som de europæiske regeringer har gennemført under den nuværende økonomiske og finansielle krise.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Uden at være ufølsom over for de alvorlige konsekvenser af den nuværende krise for offentligheden, hvor den skaber eller forværrer fattigdommen for mange europæere, kan jeg ikke tilslutte mig den holdning, der søger at løse dette problem med flere sociale ydelser, som f.eks. en mindsteindkomst fastsat på europæisk plan.

Flere sociale ydelser kræver flere penge fra staten, og de kan kun fremskaffes ved at hæve skatterne, eftersom dette ikke skaber nogen indtægter. Det betyder øget beskatning af alle, så alle bliver fattigere og mere afhængige af den blodsugende stat.

Kampen mod fattigdom skal føres ved hjælp af beskæftigelsespolitikker og økonomisk konkurrencedygtighed. Hvis adskillige virksomheder ikke lukkede uge efter uge i Portugal, ville der ikke være så mange arbejdsløse og fattige i Portugal. Kampen mod fattigdom skal derfor føres ved at stimulere økonomien og markedet, ikke ved hjælp af tilskud, som altid skal finansieres af skatter, der som bekendt lammer skatteyderne og økonomien og er en hindring for økonomisk konkurrencedygtighed.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Som jeg sagde i Parlamentet for et år siden, er jeg fortaler for et nyt socialitetskoncept i EU, der kan sikre alle borgere en grundlæggende levestandard. I et Europa, der er socialt bevidst, retfærdigt, udviklet og samhørigt, er det afgørende, at vi i lyset af de ødelæggende virkninger af den aktuelle økonomiske krise gennemfører foranstaltninger, som kan udrydde og minimere risikoen for social dumping og nedbrydning af levevilkårene for befolkningen. For at gøre Europa stærkere og mere forenet skal vi sikre beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for alle i Europa. Jeg erkender, at der er behov for minimumsstandarder inden for sundhedspleje, uddannelse og sociale pensioner og endda lønninger, så der opnås større ensartethed med hensyn til beskæftigelsesvilkår. I det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse glæder jeg mig over denne betænkning og opfordringen til alle medlemsstater om at opfylde deres ansvar med hensyn til aktiv integration ved at bekæmpe sociale skævheder og marginalisering. Der skal dog være en realistisk balance og respekt for subsidiaritetsprincippet. På den baggrund stemte jeg for betænkningen og imod ændringsforslagene.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg vil understrege betydningen af Parlamentets vedtagelse af denne betænkning, som foreslår, at mindsteindkomstordninger indføres i alle medlemsstater, og som jeg var ordfører for. Den blev vedtaget på plenarmødet med 437 stemmer mod 162, idet 33 undlod at stemme, og har vist sig at være en specifik foranstaltning i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

I betænkningen anføres det, at "indførelsen af mindsteindkomstordninger i alle EU-medlemsstater – omfattende specifikke tiltag til fordel for personer, hvis indkomst er utilstrækkelig, med økonomisk hjælp og lettere adgang til tjenesteydelser – er en af de mest effektive metoder til at bekæmpe fattigdom, garantere en passende levestandard og fremme social integration".

I henhold til den vedtagne beslutning bør mindsteindkomsten fastsættes på et niveau svarende til mindst 60 % af gennemsnitsindkomsten i den pågældende medlemsstat. Kommissionen opfordres til at udarbejde en handlingsplan, som skal ledsage implementeringen af et EU-initiativ om mindsteindkomst i medlemsstaterne. Opmærksomheden henledes på det stigende antal fattige arbejdstagere og behovet for at håndtere denne nye udfordring, og der opfordres til en retfærdig indkomstfordeling.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Jeg har sjældent oplevet en så demagogisk og urealistisk betænkning. Demagogisk, fordi den søger at indføre en mindsteindkomst svarende til mindst 60 % af gennemsnitsindkomsten i alle medlemsstater og for alle uden krav om nationalitet. Er det den gennemsnitlige bruttoindkomst eller den gennemsnitlige nettoindkomst? Er det den gennemsnitlige levestandard, der bruges til at beregne fattigdomsgrænsen? I mit land vil dette opfordre til statsstøttet inaktivitet og vil skabe en stærk magnet for indvandring.

I henhold til den anvendte definition kan denne indkomst nemlig være højere end mindstelønnen, som er det, 15 % af de franske arbejdstagere tjener – en rekord blandt de udviklede lande. Europæerne har ikke brug for statslig støtte, men reelle job, der giver dem en anstændig løn. Alligevel – og det er den urealistiske del – står der intet i betænkningen om de egentlige årsager til fattigdommen, nemlig presset på lønningerne fra den eksterne konkurrence fra lavomkostningslande, hvor social dumping praktiseres, og fra den interne konkurrence fra ikkeeuropæisk indvandring samt eksplosionen i arbejdsløsheden, udflytninger og virksomhedslukninger som følge af uhæmmet globalisering. Den overser den særdeles bekymrende forarmelse af Europas middelklasse. Vi skal prioritere bekæmpelsen af disse årsager.

  Louis Grech (S&D), skriftlig. – (EN) Selv om EU er et af de rigeste områder i verden, er der stadig en høj procentdel af europæiske borgere, som lever i indkomstfattigdom, der begrænser deres adgang til grundlæggende elementer, som f.eks. fødevarer, sundhed, energi og uddannelse. 85 mio. mennesker i Europa er berørt af fattigdom. Den nuværende finansielle og økonomiske nedgang betyder endvidere, at der er endnu større risiko for fattigdom, der navnlig rammer børn, unge og ældre, og som bringer mange husstande i risikozonen og mindsker deres adgang til medicin, sundhedspleje, skoler og beskæftigelse. Vi skal sikre, at velstanden fordeles ligeligt blandt rige og fattige medlemsstater, blandt store og små lande og blandt deres borgere.

Der skal bevilges flere penge til forskellige undersøgelser og analyser vedrørende fattigdom og social udstødelse med henblik på at sammenligne systemerne i de 27 medlemsstater og finde frem til de politikker, der fungerer bedst. Vi skal fortsætte bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse i Europa og resten af verden ved at indføre omgående foranstaltninger og – endnu vigtigere – ved at arbejde solidarisk trods de forskellige skattemæssige eller politiske former for pres, vi oplever.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) I dag lever 17 % af den europæiske befolkning eller ca. 85 mio. mennesker under fattigdomsgrænsen. Bag disse tal er ekstrem fattigdom det mest bekymrende og voksende element, navnlig i disse tider med recession, og derfor er en mindsteindkomst afgørende.

2010 er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. I forlængelse af verdensdagen for bekæmpelse af fattigdom stemte vi i Parlamentet for en beslutning, der opfordrer til en europæisk mindsteindkomst svarende til 60 % af gennemsnitsindkomsten i alle medlemsstater.

I vores betænkning understreges det, at indførelsen af mindsteindkomstordninger i alle medlemsstater er en af de mest effektive foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom, sikring af en anstændig levestandard og fremme af social integration, og jeg glæder mig over vedtagelsen af denne beslutning.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg støttede betænkningen, som opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe fattigdom ved at indføre mindsteindkomstordninger baseret på den franske RSA-model ["revenu de solidarité active" – tjent indkomsttilskud] (tidligere RMI ["revenu minimum d’insertion" – garanteret grundlæggende indkomst]). Det anerkendes klart, at sådanne redskaber er nyttige, når det drejer sig om at håndtere usikkerhed med hensyn til beskæftigelse.

I teksten foreslås det, at denne form for mindsteindkomst skal udgøre 60 % af gennemsnitslønnen for hvert land, og at den indgår i en omfattende integrationsstrategi for varig tilbagevenden til beskæftigelse og adgang til offentlige tjenester, primært boliger.

Teksten blev vedtaget, men de alternative versioner, der blev foreslået af de politiske grupper på venstrefløjen, og som opfordrede til et bindende rammedirektiv for gennemførelsen af mindsteindkomsten i hele EU, blev desværre forkastet. Vores holdning for disse mindsteindkomstordninger er derfor opmuntrende, men sandsynligvis utilstrækkelig.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Aktuelle data viser, at fattigdomsniveauerne i EU stiger. I mange medlemsstater rammer fattigdommen primært børn og ældre, og den stigende brug af kortvarige ansættelseskontrakter samt lave og usikre indkomster spreder risikoen for forværrede levevilkår til hele samfundet. Til dette skal vi føje den demografiske krise, der berører nogle lande, så har vi opskriften på garanteret økonomisk nedgang. Det er vores opgave at sikre alle borgere anstændige levevilkår.

Vi kan ikke tillade, at vores børn og børnebørn skal leve under truslen om sult, arbejdsløshed og social udstødelse. Vi skal garantere de fremtidige generationer anstændige lønniveauer, karrierestabilitet, adgang til offentlige tjenester og social integration gennem hele deres liv – fra vugge til grav.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Det anslås, at omkring 85 mio. mennesker i EU lever i fattigdom eller er fattigdomstruet, og på europæisk plan skal vi efter min mening gøre alt, hvad vi kan, for at løse dette problem. Det er afgørende, at procedurer som denne gennemføres for at hjælpe med at reducere antallet af fattigdomstruede mennesker i EU, så vi kan opfylde EU 2020-målet om at bringe 20 mio. europæiske borgere ud af fattigdom.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Den økonomiske og finansielle krise har forværret situationen på det europæiske arbejdsmarked. For nylig er 5 mio. arbejdspladser gået tabt, og det har skabt fattigdom og social udstødelse i medlemsstaterne. Jeg støtter på det kraftigste denne betænkning, fordi der efter min mening er behov for omgående foranstaltninger med henblik på at reintegrere alle de berørte på arbejdsmarkedet, og der er behov for en garanteret mindsteindkomst, som kan sikre en anstændig levestandard og menneskeværdige levevilkår. Vi skal udvikle relevante indikatorer, der sætter os i stand til at indføre mindsteindkomstordninger i medlemsstaterne, så vi kan sikre en tilstrækkelig levestandard, der kan fremme social integration samt social og økonomisk samhørighed i hele EU.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Et effektivt redskab til bekæmpelse af fattigdom er en garanti til EU-borgere om en mindsteindkomst, der omfatter løn, pensioner og ydelser. En mindsteindkomst skal være en universel ret og ikke afhænge af egne bidrag.

Vi skal især være opmærksomme på sociale grupper, der er særlig udsatte for fattigdom og social udstødelse, dvs. navnlig handicappede, storfamilier og familier med én forsøger, kronisk syge og ældre. En analyse af erfaringerne fra en række medlemsstater viser os, hvor vigtige mindsteindkomster er for bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, og derfor stemte jeg for fru Figueiredos betænkning.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Det er i dag vigtigt at inddrage forebyggelsen og bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse i andre EU-politikker med henblik på at garantere respekt for de grundlæggende menneskerettigheder, universel adgang til grundlæggende offentlige tjenester og retten til sundhed, uddannelse og erhvervsuddannelse.

Alt dette kræver, at de makroøkonomiske politikker er socialt bæredygtige. Det kræver en ændring af de monetære prioriteter og politikker, herunder i stabilitets- og vækstpagten, og af politikkerne for det indre marked samt budget- og skattepolitikkerne. I betænkningen anvendes termen "mindsteindkomst" – en kontroversiel term, der defineres som et instrument, som gør det muligt at ledsage modtagerne i overgangen fra social udstødelse til en aktiv tilværelse. Endvidere understreges betydningen af bredere politikker, der også omhandler andre behov, som f.eks. sundhedspleje, uddannelse, undervisning, sociale ydelser og bolig.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg støtter idéen om en europæisk koordinationsstrategi. Baseret på subsidiaritetsprincippet mener jeg dog, at mindsteindkomsten er de enkelte medlemsstaters ansvar. De store forskelle med hensyn til lønninger og leveomkostninger generelt gør det vanskeligt at fastsætte en mindstegrænse i de forskellige medlemsstater.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) Lissabontraktatens tekst, bestemmelserne i Europa 2020-strategien og principperne bag millenniumudviklingsmålene afspejles ikke i den foruroligende virkelighed eller i fremtidsudsigterne, idet mange mennesker lever i elendighed selv i dag. I Europa alene lever næsten 80 mio. borgere i fattigdom, og 19 mio. af disse er børn. De ambitiøse politikker, som det internationale samfund har vedtaget for bekæmpelse af fattigdom, har alt for ofte vist sig at være ineffektive og vanskelige at gennemføre eller gennemføres blot som sociale velfærdsforanstaltninger.

Målsætningerne skal i stedet opnås ved at benytte en mere strukturel tilgang, hvor vi evaluerer specifikke initiativer, der koordineres på europæisk plan, og som kan have en indvirkning på indkomst, sociale ydelser og sundhedspleje med henblik på at afhjælpe konsekvenserne af finanskrisen, som ramte de mest udsatte på arbejdsmarkedet, nemlig kvinderne, de ældre og navnlig de unge. Vurderingen af de europæiske initiativer, der har til formål at fastsætte en mindsteindkomst, kan efter min mening være en af metoderne til at bekæmpe fattigdom, såfremt subsidiaritetsprincippet respekteres.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Gennemførelsen af mindsteindkomsten i alle EU-lande er en afgørende foranstaltning, hvis vi skal bekæmpe fattigdommen. Jeg stemmer derfor for denne vigtige betænkning.

Mindsteindkomsten beregnes dog for hvert land og bidrager dermed ikke til social konvergens i Europa. De nationale uligheder fastholdes under den krise, vi oplever i øjeblikket. Der er derfor behov for flere tværgående sociale politikker på europæisk plan med henblik på at sikre en mere retfærdig fordeling af velstanden. Dette er en vigtig del af EU's rolle.

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. – (IT) EU har altid hævdet, at "social integration" er et af dets grundlæggende principper. Det er vanskeligt at bekæmpe de mange forhold, der fører til marginalisering, udstødelse og opgivelse. Blandt disse ligger fattigdom bestemt højt på listen. I modsætning til årsager, som f.eks. sygdom, antisocial adfærd, race eller køn, repræsenterer dette et forhold, som civiliserede lande bør gennemføre forebyggende foranstaltninger mod.

En mindsteindkomst til borgerne er et afhjælpende middel, ikke en løsning. I beslutningen støtter jeg Kommissionens opfordring til at medtage statslige foranstaltninger inden for en ramme af europæisk koordinering og sikre, at mindsteindkomsten ledsages af en integreret tilgang, der omfatter sundhedspleje, uddannelse og bolig. Jeg vil også personligt opfordre Kommissionen til at prioritere foranstaltninger, der kan støtte social integration med henblik på forebyggelse, i platformen for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Medlemsstaterne kan ikke være ufølsomme over for tilfælde af ekstrem fattigdom, og de skal sikre, at ingen overlades til deres egen skæbne i situationer, som ofte er dybt fornedrende. Ekstraordinær og undtagelsesvis hjælp skal overvejes i netop disse tilfælde.

Erfaringer, som f.eks. Portugals erfaringer med udbetaling af mindsteindkomster uden effektiv overvågning, men med et enormt antal mennesker, der er registreret som modtagere, som kunne og burde arbejde, men som hverken arbejder eller forsøger at arbejde, er dog en forvanskning af denne tilgang, som vi skal tage fat om. Jeg undlod derfor at stemme, fordi de aspekter af tilstrækkelig overvågning af ordningen, som jeg har beskrevet, sætter spørgsmålstegn ved ordningen fra både et finansielt og moralsk synspunkt.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Medlemsstaterne kan ikke være ufølsomme over for tilfælde af ekstrem fattigdom, og de skal sikre, at ingen overlades til deres egen skæbne i situationer, som ofte er dybt fornedrende. Ekstraordinær og undtagelsesvis hjælp skal overvejes i netop disse tilfælde.

Erfaringer, som f.eks. Portugals erfaringer med udbetaling af mindsteindkomster uden effektiv overvågning, men med et enormt antal mennesker, der er registreret som modtagere, som kunne og burde arbejde, men som hverken arbejder eller forsøger at arbejde, er dog en forvanskning af denne tilgang, som vi skal tage fat om. Jeg undlod derfor at stemme, fordi de aspekter af tilstrækkelig overvågning af ordningen, som jeg har beskrevet, sætter spørgsmålstegn ved ordningen fra både et finansielt og moralsk synspunkt.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle, fordi jeg er enig i de fleste af dens opfordringer og holdninger, herunder f.eks. at medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen skal gennemføre "konkrete foranstaltninger, som kan udrydde fattigdom og social udstødelse", og at "fattigdomsbekæmpelse forudsætter skabelse af anstændige og varige job til grupper, der er dårligt stillede på arbejdsmarkedet". På det punkt er dens opfordring til fastsættelsen af en mindsteindkomst i alle medlemsstater af stor værdi, så alle kan leve en værdig tilværelse, uanset om de er i beskæftigelse eller ej. Jeg støttede denne beslutning, fordi den generelt kræver forstærkede sociale foranstaltninger med henblik på at bekæmpe den fattigdom, som millioner af borgere lider under. Til det formål kræves det, at medlemsstaterne og de europæiske institutioner gennemfører konkrete foranstaltninger med henblik på at fremme reintegrationen på arbejdsmarkedet af alle, der lever i fattigdom.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. – (ET) Som kvindeligt medlem generer det mig især, at kvinder under den nuværende økonomiske krise i højere grad trues af ekstrem fattigdom end mænd. I henhold til tallene fra Eurostat er 27 % af alle kvinder i dag truet af fattigdom inden modtagelse af sociale sikringsydelser. I det europæiske samfund viser den konstante udvikling hen imod kvindeliggørelsen af fattigdom, at den eksisterende ramme af sociale sikringsordninger og de forskellige social-, økonomi- og beskæftigelsespolitiske tiltag, som er vedtaget i EU, ikke er udformet ud fra kvinders behov eller med det formål at afskaffe de uligheder, kvinder udsættes for i forbindelse med beskæftigelse. Jeg støtter derfor ordføreren, som siger, at kvinders fattigdom og sociale udstødelse i Europa kræver konkrete, forskelligartede og kønsbaserede politiske løsninger, og jeg støttede derfor fremhævelsen af dette problem med min stemme.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Figueiredos betænkning. Arbejde er den største prioritet for befolkningen. Den solidaritet, som den europæiske model for den sociale markedsøkonomi er baseret på, og koordineringen af de nationale aktiviteter er afgørende. Initiativer, der gennemføres af individuelle medlemsstater, vil være ineffektive, medmindre vi koordinerer indsatsen på EU-plan. Det er derfor afgørende, at EU taler med én stærk stemme, har én fælles vision og derefter giver de enkelte medlemsstater fleksibilitet med hensyn til den konkrete gennemførelse af foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. I den sociale markedsøkonomi, som er omhandlet og skabt i traktaten, skal de offentlige myndigheder gennemføre etableringsforanstaltninger med henblik på at sætte skub i og fremme indsatsen for at skabe balance og undgå vanskeligheder eller i det mindste minimere dem for offentligheden. Vi har brug for sociale politikker, der kan beskytte familier, begrænse uligheden og minimere indvirkningen af krisen. Vi skal forbedre de sociale beskyttelsesordninger ved at gennemføre langsigtede politikker, også med hensyn til job, så beskæftigelsesstabiliteten forbedres, samtidig med at ikkebæredygtig belastning af de nationale budgetter undgås.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for forslag til beslutning – ændringsforslag 3 – (forretningsordenens artikel 157, stk. 4) om at indgive et alternativt beslutningsforslag i forbindelse med et ikke-lovgivningsmæssigt beslutningsforslag (A7-0233/2010) om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle. Navnlig under denne økonomiske krise er denne bestemmelse ikke i strid med princippet om en social markedsøkonomi, et princip, jeg tilslutter mig uden forbehold.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Fattigdom er et alvorligt socialt problem i hele verden, og desværre er EU ikke immunt. Den allerede langtrukne finansielle og økonomiske krise, som vi oplever, har endvidere forværret fattigdommen blandt europæerne og har skabt en ny bølge af fattige i visse lande, som f.eks. Portugal, og endda rammer den gruppe, der almindeligvis betegnes som middelklassen.

Indførelsen af en mindsteindkomst er en vigtig social foranstaltning, der økonomisk kan have stor betydning, og som betragtes som en moralsk forpligtelse af mange. Det er afgørende, at mindsteindkomsten reguleres, så den fungerer som en løftestang, der kan løfte mennesker, der lever i fattigdom, til en acceptabel levestandard, og så den aldrig kan blive en tilskyndelse til mennesker om at forblive passive i en vanskelig situation, herunder f.eks. manglende engagement ved søgningen efter arbejde.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Fattigdom er en kendsgerning, der rammer mennesker, hvis indkomst er utilstrækkelig til at sikre dem anstændige levevilkår, og antallet af mennesker i denne situation er stigende under den aktuelle krise. I 2008 var 17 % af EU's befolkning (ca. 85 mio. mennesker) udsat for risikoen for fattigdom. Fattigdomsrisikosatsen var højere for børn og unge op til 17 år end for den samlede befolkning, og i 2008 nåede den op på 20 % i EU-27, idet den højeste sats blev registreret i Rumænien (33 %). Fattigdomsrisikosatsen for personer i beskæftigelse lå gennemsnitligt på 8 % i EU-27, igen med den højeste sats i Rumænien (17 %).

Jeg stemte for indførelsen mindsteindkomstordninger (svarende til mindst 60 % af gennemsnitsindkomsten i den pågældende medlemsstat) i alle EU-medlemsstater omfattende specifikke tiltag til fordel for personer, hvis indkomst er utilstrækkelig, med økonomisk hjælp og lettere adgang til tjenesteydelser. Dette ville være en af de mest effektive metoder til at bekæmpe fattigdom, garantere en passende levestandard og fremme social integration.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) At bringe 20 mio. europæiske borgere ud af fattigdom inden 2020 – det er det ambitiøse mål i EU 2020-strategien, et mål, der risikerer at ende som et fromt håb, hvis Europa ikke får styr på den voksende forarmelse, der i dag berører mere end 80 mio. borgere.

Derfor er indførelsen af en mindsteindkomst på europæisk plan eller udvidelsen af den til alle medlemsstater vigtig. Mindsteindkomsten, der skal fungere som et "sidste sikkerhedsnet" spiller allerede en rolle i bekæmpelsen af social udstødelse.

Vi skal nu styrke dens effektivitet, men vi skal dog huske følgende tre vigtige forhold: Vi skal bevare forskellen mellem mindsteindkomsten og den garanterede mindsteløn, fordi det stadig skal være attraktivt at arbejde, og fordi det at være i beskæftigelse er det bedste værn mod fattigdom. Mindsteindkomsten skal være en del af en koordineret og omfattende politik, der har til formål at hjælpe udsatte mennesker (adgang til bolig, sundhedspleje, børnepasning og hjemmepleje). Endelig skal vi overstrege overskrift I med hensyn til integrationen af målsætninger, der er knyttet til den, og udnytte mindsteindkomsten som en metode til på et bestemt tidspunkt økonomisk at hjælpe en person eller familie i vanskeligheder.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) 85 mio. mennesker trues af fattigdom i Europa. Den økonomiske krise, vi oplever, gør unge (hvoraf hver femte er ledig), kvinder og enlige forældre endnu mere sårbare. Usikre ansættelsesforhold vinder større udbredelse. I øjeblikket er 19 mio. arbejdstagere med usikre ansættelsesforhold berørt af fattigdom. 2010 er udråbt som det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og en nylig undersøgelse fra Eurobarometer om borgernes holdning til EU viser, at 74 % af dem forventer, at EU spiller en væsentlig rolle på dette område. Lad os lytte til dem og handle. Jeg støttede beslutningen om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle. Desværre har ikke alle de 27 medlemsstater indført en national mindsteindkomst. Jeg støttede derfor opfordringen til Kommissionen om, at den skal udnytte sin initiativret til at foreslå et rammedirektiv, der omhandler princippet om en passende mindsteindkomst i Europa baseret på fælles kriterier, men denne opfordring blev desværre forkastet.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Med vores forslag til et rammedirektiv om mindsteindkomst havde Parlamentet i dag chancen for at give Europa et vigtigt redskab, der reelt kunne bekæmpe fattigdommen og give alle unge, voksne og ældre retten til en indkomst, der er tilstrækkelig høj til at bringe dem ud af fattigdom og sætte dem i stand til endelig at leve en værdig tilværelse. Dette krævede politisk dristighed og mod – at sætte en stopper for den skændige skandale, som langvarig fattigdom er.

På grund af fejhed og politisk inkonsekvens vil den europæiske højrefløj nu bære det tunge ansvar for Europa 2020-strategiens fiasko og vil skabe endnu mere skuffelse blandt vores medborgere og alle de organisationer, der hver eneste dag kæmper for de svageste.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) I et moderne samfund med ærlige og aktive borgere ville det være en fremragende idé at indføre en mindsteindkomst for dem, der tilfældigvis er arbejdsløse. I realiteten fordrejer det arbejdsmarkedet, hvis der garanteres en indkomst til dem, der ikke arbejder. Mange mennesker ville faktisk foretrække ikke at søge arbejde og ville supplere deres garanterede mindsteindkomst med sort arbejde eller småkriminalitet.

Sådanne negative situationer ville bestemt ramme befolkningsgrupper, der har ringere overlevelsesmuligheder, navnlig familier fra tredjelande, som ofte er tvunget til at dele små og derfor billige boliger. Garantien om bred velfærd vil ganske givet få de fattigste mennesker i verden til at forsøge at komme til Europa, fordi en sådan garanti – uanset hvor lille den måtte være – jo er bedre end ingenting. Jeg er derfor stærk modstander af denne betænkning.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Fattigdom og social udstødelse er en manifestation af manglende respekt for den menneskelige værdighed. Bekæmpelsen af dette fænomen er en prioritet i EU og er også omhandlet i millenniumudviklingsmålene. Hvad kan vi gøre, og hvilke opgaver skal vi påtage os i den henseende? De vigtigste faktorer er uddannelse og etablering af betingelser for udvikling, eftersom borgerne derved kan lære, hvordan de selv kan håndtere problemet med fattigdom ved hjælp af deres eget potentiale med støtte fra systemiske løsninger. Vi skal med andre ord give dem den knowhow, de har brug for.

I udviklingslandene er det vigtigt at støtte opbygningen af infrastruktur, navnlig ved at give befolkningerne adgang til rent vand. Udviklingsstøtte skal kædes sammen med indførelsen af betingelser for udviklingen af handelen. Fremme af udvikling og nye arbejdspladser er den bedste metode til at bekæmpe fattigdom i forskellige regioner i verden – rige såvel som fattige. Fattigdom kan ikke afhjælpes effektivt blot ved hjælp af administrative bestemmelser, heller ikke bestemmelser om mindsteindkomster.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Den økonomiske krise har forværret de sociale uligheder i EU. Ved udgangen af 2008 levede næsten 17 % af den europæiske befolkning, dvs. 85 mio. mennesker, under fattigdomsgrænsen. Virkningerne af krisen – øget arbejdsløshed og færre jobmuligheder – har efterladt mange mennesker i en vanskelig situation. Det er vigtigt, at Europa deltager i indsatsen for at fremme et samfund med plads til alle ved hjælp af foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom. 2010 er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og et af målene i Europa 2020-strategien er at reducere antallet af fattigdomstruede mennesker med 20 mio. Sandheden er, at niveauet af fattigdom ikke kun påvirker den sociale samhørighed, men også økonomien.

Derfor og i betragtning af Parlamentets vilje til at deltage i kampen mod fattigdom og social udstødelse er mindsteindkomstordningen baseret på 60 % af gennemsnitsindkomsten i den pågældende medlemsstat et vigtigt bidrag til den økonomiske og sociale samhørighed. Jeg stemte for betænkningen af ovennævnte grunde, og fordi den fremhæver behovet for en konkret indsats hen imod mere effektiv social og økonomisk samhørighed, der respekterer subsidiaritetsprincippet.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi den vender medlemsstaternes budgetmæssige konsolidering på hovedet og bruger de sædvanlige kommunistiske gloser om mellemstatslige overførsler. Der er desuden tale om en klar krænkelse af subsidiaritetsprincippet på det sociale område. I Tyskland er de sociale ydelser og de statsgaranterede indkomster via de langvarige arbejdsløshedsgodtgørelser under Hartz IV allerede så høje, at det ikke kan betale sig at arbejde for lavtlønnede. I den forbindelse skal der være en obligatorisk mindsteforskel mellem velfærdsydelser og indkomst. Forudsætningen for velstand er som altid sund økonomisk vækst.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Trods alle erklæringer om bekæmpelse af fattigdom er den sociale ulighed vokset – næsten 85 mio. EU borgere lever i risiko for fattigdom. Det er et stort problem for Litauen, eftersom 20 % af vores befolkning er fattigdomstruet. Vi har brug for en stærk beskæftigelsespolitik, der kan stimulere vækst og konkurrencedygtighed i den europæiske sociale markedsøkonomi, forhindre makroøkonomiske skævheder og garantere social integration.

Det er dog ikke nok at bekæmpe arbejdsløsheden. At være i beskæftigelse er ikke en beskyttelse mod fattigdom. Stigningen i usikker beskæftigelse og lave lønninger betyder, at andelen af fattigdomstruede arbejdstagere er stigende.

I henhold til EU-undersøgelser udgør indkomsten for mere end 20 % af fuldtidsarbejdstagerne i Litauen mindre end 60 % af gennemsnitsindkomsterne, mens EU-gennemsnittet er 14 %. En stigning i den månedlige mindsteløn vil hjælpe med at mindske fattigdommen, men vil ikke garantere et samfund uden isolation. Oftest forlader unge mennesker Litauen, ikke kun på grund af mangel på penge og arbejde (sidste år nåede arbejdsløsheden blandt Litauens unge op på næsten 30 %), men også fordi de føler sig forladte og magtesløse over for beslutninger, der har betydning for deres dagligdag. Det skal ændres.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Trods en indsats i hele verden og tilsagn fra mange internationale institutioner, herunder EU, har vi stadig langt fra vundet kampen mod fattigdom. Procentdelen af mennesker, der lever i fattigdom steg fra 16 % til 17 % i perioden 2005-2008. I hele Europa er der enighed mellem både regeringer og befolkninger om, at vi skal kæmpe for at udrydde fattigdom. Når vi overvejer Europa 2020-forpligtelserne, skal vi igen overveje, hvilke foranstaltninger der kan iværksættes med henblik på at bekæmpe fattigdom.

Jeg støtter Figueiredo-betænkningen, som opfordrer til en fornyet vurdering af EU's tilsagn med hensyn til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og til medtagelsen af udfordrende, men realistiske og klare mål på Europa 2020-dagsordenen. Jeg gentager den europæiske befolknings opfordring til at udrydde fattigdom og ulighed via gennemførelsen af effektive, inklusive og fremadrettede strategier, der proaktivt bekæmper den globale fattigdom.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Omkring 85 mio. mennesker i EU er i dag truet af fattigdom. Det omfatter meget forskellige grupper – børn og unge op til 17 år har en højere fattigdomsrisikosats, der konkret betyder, at hvert femte barn eller unge menneske er offer for fattigdom. Ældre mennesker er også mere udsatte for fattigdom end befolkningen generelt. I 2008 lå fattigdomsrisikosatsen for mennesker over 65 år på 19 %. Fattigdomsrisikosatsen for personer i beskæftigelse – de arbejdende fattige – lå dog i gennemsnit på 8 % i 2008. Indførelsen af en mindsteindkomst vil yde et væsentligt bidrag til den sociale integration af de udsatte grupper. I udformningen af direktivet skal der dog lægges størst muligt fokus på maksimal kontrol og forhindring af enhver mulig "udnyttelse" af denne sociale ydelse. Hvis vi blot ser på antallet af mennesker, der modtager arbejdsløshedsgodtgørelser, er der 23 mio. mennesker, som skal modtage arbejdsløshedsgodtgørelser for at leve en værdig tilværelse.

Betænkning: Pervenche Berès (A7-0267/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den støtter fortsættelsen af det arbejde, der er udført i Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise, som siden sin etablering er nået frem til en konklusion og er kommet med særlige henstillinger på visse områder. Der er dog behov for mere dybdegående arbejde for at nå frem til en udveksling med de nationale parlamenter på dette grundlag, gennemføre disse henstillinger i lovgivningsforslag og oversætte de resulterende målsætninger til et arbejdsprogram. Hvis dette særlige udvalgs arbejde standses, vil det give det indtryk, at krisen er overvundet på et tidspunkt, hvor situationen på det finansielle marked ikke er blevet stabiliseret, og de økonomiske og sociale konsekvenser af denne enorme nedsmeltning stadig er ukendte og vil have dybdegående indvirkning på lang sigt. Alle de sager, der er åbnet nu eller snart åbnes, dvs. Europa 2020-strategien og nye direktiver, økonomiske styringsstrukturer, finansielle overslag, regulering og tilsyn, reform af strukturerne til global styring og EU-repræsentation, skal indledes med en anerkendelse af den nuværende models krise. Blandt andet vil en sådan fortsættelse sikre, at denne komplekse dagsorden følges op i detaljer, og at den analyse og de politiske henstillinger, der udvikles med udgangspunkt i et arbejdsprogram, som skal defineres, vil kunne danne udgangspunkt for udformningen af den anden halvdel i 2011.

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod betænkningen, fordi angrebet på arbejderklassen fra det kapitalistiske system og dets politiske repræsentanter er et tæppeangreb, der ikke har noget at gøre med hverken finansielle underskud eller uoverskuelig gæld. Den holdning, som EU's embedsmænd indtager, og som tilkendegives i Parlamentets beslutning, bekræfter dette. Den interne magtkamp mellem imperialisterne kan ikke standses og vil progressivt blive værre. EU og G20 udarbejder simple planer for at amputere græsrøddernes lønninger, overdrage græsrøddernes ejendom til de store virksomheder og øge deres overskud, styrke udnyttelsen af arbejderklassen og reducere forsikrings- og arbejdstagerrettighederne. De valgte foranstaltninger styrker monopolerne og overfører byrden fra den kapitalistiske krise til arbejderne. Samtidig forsøger EU og plutokratiet at indsukre den bitre pille ved at fremme nye modeller for økonomisk styring og grønne økonomier og lover, at der er lys for enden af tunnelen, for at skabe et falsk håb og besnakke samfundet til at samtykke. De massive demonstrationer i Grækenland, Frankrig, Italien og andre lande er direkte bevis for, at det kapitalistiske systems valg forkastes af arbejderne. Denne forkastelse kan og skal blive en forkastelse af monopolerne og imperialismen og skal vendes til en kamp for græsrøddernes magt.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Europa 2020-strategien er afgørende for EU's konkurrenceevne, bæredygtighed og sociale karakteristika, og jeg stemte for det, der nævnes i betænkningen om at øge opmærksomheden på energi-, forsknings- og innovationssektoren samt sundheds- og uddannelsesforhold i de kommende år. Jeg er helt enig i, at uddannelsesforhold skal være kernen i EU's økonomiske strategi, og at der skal være mere støtte til programmer, som f.eks. livslang læring, Erasmus og Leonardo for mobilitet inden for uddannelse og lærlingeuddannelse, så disse i højere grad bliver generelt tilgængelige for europæerne. Forskning og udvikling er afgørende for konkurrenceevnen, og studerende og forskere skal have støtte og tilskyndelse til at udnytte grænseoverskridende mobilitet, mens adgangen til finansiering skal være gennemsigtig og enkel.

Jeg støtter også det, der nævnes i betænkningen om forbedring af de små og mellemstore virksomheders muligheder for at få kredit, mindskelse af bureaukratiet i forbindelse med offentlige indkøbskontrakter for små og mellemstore virksomheder og etablering af kvikskranker i forbindelse med alle administrative spørgsmål for de små og mellemstore virksomheder.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Den aktuelle krise har været præget af forskellige faktorer, som f.eks. de finansielle markeders spekulative fremgangsmåder og de senere års udvikling af intern efterspørgsel baseret på bl.a. forbrugerkredit. Der er mange årsager, som vi har drøftet i detaljer i Parlamentet, men vi skal se fremad. Fremtiden handler om at udfylde indholdet i dette initiativ. For at gøre det skal Europa overvinde problemet med den aldrende befolkning. Det skal regulere, omorganisere og overvåge EU's finansielle marked, forbedre dets koordinering og bruge denne styrke til at spille en aktiv rolle på globalt plan. Det skal vedtage foranstaltninger med henblik på at forbedre koordineringen mellem forskellige styringsniveauer, definere en ny model for økonomisk vækst, der går hånd i hånd med menneskelig og social udvikling, og fokusere på europæisk solidaritet, forbedring af konkurrenceevnen, kvalitet, forbedring af uddannelserne, innovation, nye teknologier og viden. Det er vores eneste mulighed for at sikre, at Europa ses som en mulighed af resten af verden.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Vi har stemt om en ekstrem lang og meget kompliceret betænkning med en indviklet tekst og struktur. Der er dog én ting, som slet ikke er overbevisende, nemlig at der ikke er tilstrækkeligt fokus på den reelle, dybt forankrede årsag til udbruddet af den økonomiske krise, vi befinder os i, selv om den er omhandlet i tekstens betragtninger. Årsagen var ikke tilfældig, men strukturel – og ikke kun økonomisk set. Den finansielle krise blev primært forårsaget af den illusion, som var næret af verdens finansielle og politiske elite, om, at økonomien og velstanden i det tredje årtusinde i højere grad kunne baseres på finans end på produktion af varer, mere på den forbløffende udvikling af finansieringstekniske produkter end på det, der virkelig skabes, produceres, sælges og markedsføres af millioner af virksomheder i hele verden. Medmindre vi anerkender den økonomiske og politiske betydning af genopretningen af realøkonomien i stedet for den virtuelle økonomi, risikerer betænkningen at begå en fatal fejltagelse, nemlig at foreslå veje ud af krisen, som i sidste ende ikke er en reel løsning. Europa har ikke brug for yderligere centralisering af den økonomiske magt på EU-plan. Europa har brug for virksomhedsaktiviteter og mindre bureaukrati. Jeg stemte derfor imod betænkningen.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den nuværende finansielle krise, som har ramt de økonomiske og finansielle sektorer, har skabt en generel økonomisk og social krise, hvor europæiske borgere fortsat lever i fattigdom, hvor sociale uligheder bliver mere og mere udtalte, og hvor antallet af fattige arbejdstagere også stiger.

Jeg vil understrege, at recessionen blev yderligere forværret af den kendsgerning, at de forskellige nationale økonomiske genopretningsplaner ikke er tilstrækkelig koordinerede, fordi der er stor sandsynlighed for, at de med koordinering på EU-plan kunne have haft en større indvirkning end den, der kan opnås med de fleste programmer på nationalt plan. I henhold til Europa 2020-strategien har EU forpligtet sig til at bekæmpe arbejdsløshed, øge beskæftigelsen og bekæmpe fattigdom og social udstødelse, men denne strategi skal gennemføres via en koordineret indsats – som en del af krisestyringen og den strategiske planlægningsproces efter krisen.

Jeg er enig med Parlamentet i, at denne strategiske målsætning for EU også skal forfølges gennem tæt samarbejde med nationale regeringer, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, og at Parlamentet i højere grad skal involveres i dens udførelse.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Vedtagelsen af denne komplekse betænkning repræsenterer et meget vigtigt skridt for det europæiske samfund, der højlydt kræver en klar reaktion og hurtige løsninger for at overvinde denne vanskelige økonomiske krise. Jeg stemte for, fordi den tekst, som blev vedtaget i dag, indeholder principper, der altid har dannet grundlaget for min gruppes økonomiske politik. Jeg tænker f.eks. på behovet for større budgetmæssig konsolidering, styrkelsen af stabilitets- og vækstpagten og fuldførelsen af det indre marked.

Jeg er faktisk overbevist om, at Europa har brug for radikal transformation for at fordoble sit vækstpotentiale, og det kan kun opnås via øget koordinering af medlemsstaternes økonomi- og skattepolitikker. Jeg mener dog, vi først skal revidere reguleringen af den finansielle sektor, som har vist sig at være både uholdbar og en af hovedårsagerne til krisen. EU skal hurtigt imødegå forskellige udfordringer begyndende med beskæftigelsen, den demografiske udfordring og pensionssystemet. Før dette skal vi gennemføre politikker til støtte for små og mellemstore virksomheder, som er drivkraften og det økonomiske hjerte i Europa, ved først og fremmest at fremme skattepakker og incitamenter, der giver nemmere adgang til kredit.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at Kommissionen skal påtage sig det fulde ansvar for at sikre styringen og finansieringen af projekter på følgende områder: nye investeringer i forskning, udvikling og udnyttelse af vedvarende energikilder, energieffektivitet, især i den europæiske byggesektor, samt i effektiv ressourceudnyttelse generelt; styrkelse af det europæiske energinetværk ved at forbinde de nationale net indbyrdes og fordele energi fra store centraler for produktion af vedvarende energi til forbrugerne, indførelse af nye former for energilagring og det europæiske "supernet" af højspændingsledninger med jævnstrøm (HVDC); fremme af rumbaserede EU-infrastrukturer inden for radionavigation og jordobservation med henblik på at stimulere udviklingen af nye EU-tjenester og innovative anvendelser og fremme gennemførelsen af EU-lovgivning og politikker; udbud af hurtig internetadgang overalt i EU, der sikrer hurtig gennemførelse af EU's digitale dagsorden og giver alle borgere mulighed for fri og stabil adgang.

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) I denne betænkning undersøges årsagerne til den økonomiske krise og tiltagene på EU-plan med henblik på at forebygge, forhindre eller i det mindste mindske indvirkningen af fremtidige kriser på en detaljeret og grundig måde. Konklusionerne i betænkningen er meget afbalancerede og giver et nøjagtigt overblik over krisens årsager og virkninger. Betænkningen føjer også merværdi til den aktuelle debat om de forskellige løsninger i den henseende. Jeg har derfor valgt at stemme for denne betænkning.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Den recession, vi har gennemgået siden sommeren 2007, vil koste 60 bio. USD, og genopretning kan ikke garanteres, men jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg med denne afstemning sammen med andre medlemmer af Parlamentet ønskede at vise, at politisk ansvarlighed og ambition kan gå hånd i hånd. Som et alternativ til kakofonien mellem Kommissionen, Van Rompuy-arbejdsgruppen og Merkel-Sarkozy-duoen om økonomisk styring fremlægger vi et klart forslag, nemlig at skabe en hr. og fru Euro, der skal være ansvarlige for den interne og eksterne ensartethed af EU's økonomipolitiske valg.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Berès-betænkningen, fordi jeg støtter størstedelen af dens indhold. Vi skal dog fortsat drøfte ét spørgsmål i detaljer, nemlig et fælles, konsolideret grundlag for selskabsskat. Vi skal sikre, at forskellige ordninger for selskabsskat ikke giver selskaber mulighed for at unddrage sig ansvaret for at støtte samfundet med en del af deres overskud via en retfærdig ordning for selskabsskat.

Vi skal dog være særlige opmærksomme på den negative indvirkning, som et fælles, konsolideret grundlag for selskabsskat kan have på små lande, som f.eks. Irland, hvis velstand og beskæftigelsesniveau i høj grad afhænger af dets evne til at tiltrække udenlandske investeringer. Jeg vil også bemærke, at det irske Labour-Parti ikke støtter et fælles, konsolideret grundlag for selskabsskat.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod betænkningen, fordi venstrefløjen ikke kan acceptere en betænkning, der er baseret på et kompromis mellem socialdemokraterne og den europæiske højrefløj, en betænkning, der ikke omhandler problemets kerne, nemlig de grundlæggende årsager til den økonomiske og sociale krise. Betænkningen binder Parlamentet politisk til de katastrofale nyliberale forslag fra fru Merkel, hr. Sarkozy og taskforcen om at skærpe traktaterne og stabilitetspagten, som vil nedbryde socialstaten og umyndiggøre arbejdstagerne.

Vores side har kritiseret den antisociale og vækstdræbende stabilitetspagt, ØMU'ens institutionelle og politiske svagheder, Den Europæiske Centralbanks antidemokratiske funktionsmåde og den skæve vækst i EU, og vi har foreslået veje ud af krisen, som respekterer arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder. Desværre er teksten i sin ånd og tekst tro mod de katastrofale nyliberale politikker, der arbejder til skade for arbejdstagerne, fører til recession og arbejdsløshed og forværrer krisen.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Krisen har givet os erfaringer på den hårde måde og vil stadig give os erfaringer om de statiske og dynamiske aspekter af økonomisk politikker. Det er vores opgave at drage nytte af disse erfaringer og udnytte dem i praksis for igen at skabe fremdrift. Vi skal undgå de fejl, som er begået i fortiden, og anerkende de fænomener, der ikke tidligere var blevet identificeret, men vi skal først og fremmest være grundige, når vi etablerer forholdene mellem realøkonomien og finans, og vi skal beskytte beskæftigelsen og den almene velfærd mod chok af denne art. EU skal dog gøre mere. EU skal skabe merværdi, styrke de instrumenter, der har fungeret godt (f.eks. valutaen), forfine dem, der kan forbedres (f.eks. koordineringen af skatte- og budgetpolitikker), og sikre stordriftsfordele med henblik på hurtig og vedvarende genopretning. Det er positivt, at Parlamentet overvejer disse spørgsmål, og at det forsat overvåger situationen, så længe disse tegn omsættes til håndgribelige og effektive foranstaltninger.

  Anna Maria Corazza Bildt, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Alf Svensson (PPE), skriftlig. – (SV) Vi stemte for denne betænkning, men vi stemte imod og er stærke modstandere af henstillingen om indførelsen af en skat på finansielle transaktioner og fordelingen af gæld blandt landene i euroområdet.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning af to grunde. Den først grund er, at ordførerne har gjort et fantastisk stykke arbejde, hvilket kommer til udtryk i en omfattende analyse af den økonomiske krises årsager og virkninger for den globale økonomi på den ene side og for den europæiske økonomi på den anden side. Den anden grund til, at jeg stemte for den, er, at betænkningen indeholder en række vigtige henstillinger i det afsnit af betænkningen, der har titlen "Fremtiden – et Europa med merværdi". Vi skal erkende, at et kortsigtet og snævert fokus på profit har betydet, at et kolossalt antal arbejdspladser er gået tabt i Europa inden for brancher, der tilbyder høj merværdi, og i stedet skabt usikre job af dårlig kvalitet. Tiden er inde til at vende tendensen og reindustrialisere EU og genoprette vores evne til at være innovative og skabe job i sektorer med tilknytning til F&U og nye teknologier.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over denne afstemning, for det var vigtigt i det mindste at nævne spørgsmålet om sanktioner for manglende overholdelse af stabilitets- og vækstpagten, som medlemsstaterne alt for ofte vælger at overse.

Vi er nødt til at indføre et effektivt system med incitamenter og sanktioner vedrørende gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten, som vil bidrage til at sikre, at den aktuelle krise ikke bliver værre, og at vi undgår alle fremtidige kriser. Derfor støttede jeg det punkt, hvor Kommissionen anmodes om at indføre et bindende system af sanktioner, der helt entydigt er under Kommissionens kontrol, for at tvinge medlemsstaterne til at overholde reglerne for stabilitets- og vækstpagten.

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. – (FR) Krisen har afsløret manglerne ved Den Økonomiske og Monetære Union. Den tvang nærmest euroen i knæ og har betydet millioner af tabte arbejdspladser over hele kontinentet. Med Pervenche Berès' betænkning har Europa-Parlamentet netop vedtaget et sammenhængende strategiforslag for at bringe Europa ud af recessionen og løse dennes finansielle, økonomiske og sociale følgevirkninger.

Dette forslag omfatter indførelsen af et konkret finansielt tilsyn, hvilket vi er gået i gang med at gennemføre, men det vil skulle forstærkes betydeligt, beskatning af finansielle transaktioner for at regulere markederne, finansiere offentlige aktiver og nedbringe de offentlige underskud, koordinering af medlemsstaternes økonomiske politikker og budgetter til gavn for en bæredygtig vækst, udnævnelse af en hr. eller fru Euro til ansvarlig for euroområdet og for at sikre en samlet repræsentation ved G20 og IMF samt oprettelsen af det europæiske energifællesskab.

Nu er tiden inde til at få Europa i gang igen. Det forventer befolkningen. I en verden i konstant forandring er inerti lig med tilbagegang. Derfor skal vi nu komme videre fra denne betænkning og træffe praktiske foranstaltninger.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes, fordi den indeholder konkrete foranstaltninger til løsning af den økonomiske og sociale krise gennem indførelsen af en ægte europæisk social markedsøkonomi med sigte på vedvarende vækst, beskæftigelse og social integration.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Virkningerne af den økonomiske og finansielle krise varer længere, end vi havde håbet, med endnu alvorligere sociale følgevirkninger. Som jeg har anført, og som det også siges i denne betænkning, har krisen vist, at vi har behov for mere Europa. I et stort område med åbne grænser for fri bevægelighed og et indre marked er det blevet uacceptabelt at gå imod et system med mægling, overvågning og tilsyn baseret på de enkelte staters beføjelser, som har begrænset omfang i lyset af situationen i Europa og resten af verden. Styrkelsen af den økonomiske forvaltning, det finansielle tilsyn og beføjelser til at koordinere politikker samt økonomiske og monetære anliggender på EU-institutionernes vegne vil sikre større stabilitet og bedre evne til at handle hurtigt og effektivt. Jeg vil gerne sætte fokus på anerkendelsen af Europa 2020-strategiens betydning, hvor forskning og innovation er af central betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og jobskabelse. Jeg vil gerne gentage den betydning, som det indre marked og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) har for genskabelsen af en dynamisk økonomi, og med henblik på dette gennemfører man foranstaltninger for at fremme disses konsolidering og fortsatte udvikling.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi ordførerens oprindelige forslag er blevet forvansket, og man har medtaget synspunkter, hvor man tilskynder til indførelse af de foranstaltninger, der lå til grund for krisen. Man opfordrer også til sanktioner for medlemsstater, der ikke overholder stabilitets- og vækstpagten. Selv om man har beholdt et par forslag hist og her på det sociale område, går den generelt i den gale retning.

Derimod blev det forslag, som vi stemte for på plenarmødet, forkastet og navnlig på følgende områder:

Afvisning af Kommissionens seneste lovgivningsforslag om økonomisk forvaltning, herunder sanktioner – der vil hæmme de allerede svage vækstrater i medlemsstaterne – mens vi samtidig anbefaler en ambitiøs europæisk investeringsplan til fremme af jobskabelse.

Vi glæder os over den store deltagelse i den europæiske demonstrationsdag mod krisepakker og usikkerhed, der blev afholdt af fagforeningerne den 29. september 2010, og understreger dens store politiske betydning og udtrykker vores støtte til deres krav, kræver sikre job til en løn, der er til at leve af, stærk social sikring og beskyttelse af købekraften, garanti for bedre pensioner og garanti for offentlige og sociale tjenester af høj kvalitet, der er tilgængelige for alle.

Fordømmer på det kraftigste skattelyenes rolle for tilskyndelse til og gennemførelse af svig, skatteunddragelse og kapitalflugt.

  Bruno Gollnisch (NI) , skriftlig. – (FR) Som altid når man står over for den økonomiske, sociale og finansielle krise her i Parlamentet, overser man i Berès' betænkning de centrale spørgsmål og koncentrerer sig om at redde systemet frem for grundlæggende at sætte spørgsmålstegn ved det. Denne betænkning føjer endda en forsikring om tiltro til markedets selvregulerende dyder, idet man foregiver, at markedet kan gøres mere etisk.

Man tror på fordelene ved global konkurrence og den frie og ubegrænsede bevægelighed for kapital og varer. At føre tilsyn med et system, der ikke virker, vil ikke give os mulighed for at undgå de værste fejl. Banksystemet har demonstreret sin kynisme ved på forhånd at betale sin statsstøtte tilbage, som trods alt forhindrede det i at gå under, således at det kan undgå at ændre adfærd, herunder dens mest skandaløse praksis.

Som det det globale finanssystem ser ud i dag, er det skadeligt for realøkonomien. Det tilskynder til spekulation og indførelse af komplicerede produkter, som ofte er uigennemsigtige og potentielt skadelige. Det frembringer rigdom baseret på varm luft. Det tvinger virksomhederne til at følge ekstremt kortsigtede strategier, og det tilgodeser aktionærerne på bekostning af andre økonomiske interessenter. Det er ikke nok at lade, som om man fører tilsyn. Det skal laves om.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Ud over tabet af millioner af arbejdspladser over hele det europæiske kontinent og de forskellige trusler mod euroen har recessionen sat fokus på manglen på en stærk og harmoniseret økonomisk styring inden for EU og manglerne ved finanstilsynet.

Så når jeg stemte for beslutningsforslaget, var det, fordi man hermed ønsker at rette op på disse dårligdomme og fremme indførelsen af en skat på finansielle transaktioner, hvilket vil have den fordel, at det begrænser spekulationen i finansielle transaktioner, regulering af markederne, finansiering af offentlige aktiver, men også en reduktion af de offentlige underskud. Dette er en effektiv foranstaltning, som jeg har bedt om i lang tid, og jeg hilser den velkommen.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen af min franske socialistiske kollega, fru Berès, om den finansielle, økonomiske og sociale krise. I denne ambitiøse tekst foreslår man mange idéer og løsninger for at slippe ud af recessionen, sikre en bæredygtig genopretning og forhindre, at den slags finanskriser opstår igen, gennem styrings- og tilsynsmekanismer.

Med denne afstemning beviser Europa-Parlamentet, at politisk ansvar og ambitioner kan gå hånd i hånd. Man prioriterer beskæftigelsen, eftersom den økonomiske genopretning risikerer at ske, uden at arbejdsløsheden falder. I teksten opfordrer man til indførelsen af et reelt europæisk energifællesskab. Udnævnelsen af en hr./fru Euro, der skal være ansvarlig for EU's økonomiske og monetære valg, vil også være et stort fremskridt. Endelig minder teksten os om behovet for en skat på finansielle transaktioner, så de ansvarlige for recessionen endelig kan få lov at betale.

  Gay Mitchell, Mairead McGuinness, Jim Higgins og Seán Kelly (PPE), skriftlig. – (EN) Medlemmerne af Europa-Parlamentet fra Fine Gael støtter ikke forslaget om et direktiv om et fælles, konsolideret virksomhedsbeskatningsgrundlag, men anså det ikke for tilstrækkelig grund til at stemme imod denne vigtige betænkning som helhed.

  Anne E. Jensen (ALDE), skriftlig. – (DA) Venstre afstod fra at stemme ved den endelige afstemning om betænkningen af Beres om finanskrisen, da den indeholdt en positiv anbefaling af etableringen af en skat på finansielle transaktioner.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Sammen med mine Labour-kolleger stemte jeg for Berès-betænkningen, fordi jeg støtter langt størstedelen af dens indhold. Der er imidlertid behov for en fortsat og detaljeret debat om især et spørgsmål, en CCCTB. Jeg er enig i, at det er nødvendigt at sikre, at forskellige virksomhedsbeskatningsordninger ikke giver virksomhederne mulighed for at undslå sig deres ansvar for at støtte samfundet med en del af deres overskud via en retfærdig virksomhedsbeskatningsordning. Men man skal også være særligt opmærksom på de negative virkninger, som en CCCTB kan have på små lande som Irland, hvis vækst- og beskæftigelsesniveauer i vid udstrækning afhænger af evnen til at tiltrække udenlandske investeringer. Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at det irske Labour-parti ikke støtter en CCCTB.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE), skriftlig. – (EL) Berès-betænkningen vedrører spørgsmål af betydning for stabiliteten i euroområdet, og her stemte jeg for.

Men jeg stemte hverken for eller imod ved den endelige afstemning, fordi jeg mener, at man for det første anvender en generel og forenklet fremgangsmåde over for de økonomiske og finansielle problemer i EU og over for de foranstaltninger, der skal gennemføres, og for det andet indeholder den henvisninger til Kommissionens forslag om sanktioner mod udisciplinerede medlemsstater såsom de andre finanspolitiske eller finansielle foranstaltninger, som Europa-Parlamentet endnu ikke har diskuteret, og som det endnu ikke er nået frem til nogen konklusioner om.

Derfor forbeholder jeg mig retten til at udtrykke en specifik holdning på et senere tidspunkt.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Berès-betænkningen, fordi jeg tror på behovet for et effektivt samarbejde mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen for at finde en vej ud af den økonomiske og finansielle krise.

Den Internationale Valutafond offentliggjorde for nylig en analyse af verdensøkonomiens aktuelle tilstand, som viste, at genopretningsprocessen stadig er skrøbelig og sporadisk. Vi står rent faktisk over for to forskellige scenarier. På den ene side en fase med stærk vækst for de nye vækstlande og på den anden side høj arbejdsløshed og generelt lav genopretningstakt i de lande, hvor det økonomisk set går bedre.

Derfor tror jeg, at det vil være nyttigt at slå ind på en vej, der kan sikre en hensigtsmæssig soliditet i de offentlige finanser for at bevare tilliden til markederne og sikre, at befolkningen igen kan tro på værdien i det europæiske projekt.

  Thomas Mann (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen fra Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise, som er udtryk for et konstruktivt kompromis mellem alle de involverede grupper. Vi har ikke brug for mindre Europa, vi har brug for mere! Vores nationale økonomier hænger tæt sammen – national egoisme vil kun intensivere krisen. I denne betænkning opfordres Europa til at udtrykke sig enstemmigt om centrale spørgsmål. En bæredygtig finansiel og økonomisk politik samt beskæftigelsespolitik for EU skal være hovedhjørnestenen i vores indsats. Henstillingerne vedrørende foranstaltninger viser klart vejen frem. Fremover skal virksomhederne skal have deres kreditværdighed vurderet af et uafhængigt vurderingsagentur på EU-niveau. Der skal sættes en stopper for risikable spekulationer gennem en skat på finansielle transaktioner. Stabilitets- og vækstpagten skal knyttes bedre sammen med Europa 2020-strategien. Vi er klare i mælet, når vi beder Kommissionen skabe balance mellem vækst, lige muligheder og stabilitet på de finansielle markeder. Der er behov for at sænke skatten på arbejde for at styrke investeringerne og dermed Europas konkurrenceevne. De små og mellemstore virksomheder har navnlig brug for lettere adgang til kredit.

På det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område har fremme af menneskelige ressourcer – gennem konkrete foranstaltninger for at få folk uddannet og kvalificeret – topprioritet. Talrige offentlige høringer, workshops og analyser har givet os som udvalgsmedlemmer mulighed for at yde velfunderede, faktabaserede bidrag til den offentlige debat. Det er vigtigt for Parlamentet at komme med klare svar på kriser. Kun på den måde kan vi styrke vores troværdighed og pålidelighed i borgernes øjne.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte udelukkende for betænkningen på grund af den nye aftale, som vi har opnået, især takket Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater). Det oprindelige forslag fra ordføreren var en klar ideologisk provokation og måtte derfor ændres helt. Ifølge Den Internationale Valutafond skal vi prioritere at rette op på de resterende svagheder inden for den finansielle sektor, sikre stærk vækst i efterspørgslen og beskæftigelsen, bevare bæredygtighed i vores gæld, arbejde for større ligevægt i væksten på verdensplan og løse udfordringerne, der skyldes kapitalens udbredte og flygtige bevægelighed. I betænkningen anerkender man, at det er tvingende nødvendigt at sikre den tilstrækkelige soliditet i de offentlige finanser for at opretholde tilliden til det finansielle og det reelle marked, og dette er helt i overensstemmelse med det seneste budget, som blev vedtaget af italienske regering, hvor man sigter mod at bringe underskuddet under tærsklen på 3 %.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Mandatet for Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise (CRIS) var, at det skulle diagnosticere de faktorer, der førte til krisen, finde frem til, hvad EU overså, hvilket betød, at krisen var uventet, og udforme fremtidige foranstaltninger og initiativer for at undgå lignende situationer og kunne sætte fornyet skub i økonomierne og sætte en endelig stopper for de krisescenarier der fortsat findes i nogle medlemsstater. Jeg mener, at Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise har udført sine opgaver korrekt, og at det i dette dokument skitserer de veje, foranstaltninger og initiativer, der skal forberede EU langt bedre på eventuelle kriser, der måtte opstå i fremtiden.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg støtter fru Berès' betænkning, hvor der opfordres til mere Europa og ikke mindre, til større effektivitet og mindre bureaukrati og til, at EU skal tale med én stemme på den internationale scene.

På trods af, at vi er vendt tilbage til vækst, må vi ikke fejlagtigt tro, at vi har lagt recessionen endegyldigt bag os, eller især at vi har afhjulpet dens årsager. Hvis der en ting, vi kan lære af denne krise, er det manglen på styring i verden (en manglende verdensstat). Vi har brug for en mere rimelig fordeling af rigdom mellem landene og inden for de enkelte lande. Heri ligger den virkelige krise. Derfor er jeg tilhænger af, at Det Europæiske Råd skal indkalde til et G20-topmåde, der udelukkende skal beskæftige sig med dette spørgsmål.

Med hensyn til udvikling vil jeg gerne understrege – som fru Berès gør i sin betænkning – at det er vigtigt, at medlemsstaterne honorerer deres forpligtelser fra 2005 med hensyn til officiel udviklingsbistand. Intet kan retfærdiggøre en reduktion af den officielle udviklingsbistand. Den officielle udviklingsbistand bør sættes i vejret og bør ikke rammes af konsekvenserne af finanskrisen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Finanskrisen satte en stopper for eventyret om selvregulerende finansmarkeder. Navnlig den manglende gennemsigtighed af finansielle produkter og strukturerede produkter med høj risiko skabte sammen med USA's bløde valutapolitik og interessekonflikter vedrørende kreditvurderinger en global finanskrise. EU's medlemsstater og deres befolkninger har fået noget at tænke over i forbindelse med den deraf følgende økonomiske krise med dens stigende arbejdsløshed og nedskæringer inden for den sociale servicesektor. Redningspakkerne kunne blot bremse den nedadgående spiral på kort sigt. På længere sigt flytter de kun de underliggende problemer. Krisen må absolut ikke bruges til at udvide EU's kompetencer.

Eurokrati og bureaukrati er ikke svaret på krisen. Men takket være deres påtvungne konformitet og deres manglende hensyntagen til kulturforskelle bidrog de til at skabe den. Jeg er en varm tilhænger af bedre koordinering og høring på EU-niveau. Vi skal imidlertid på det kraftigste afvise økonomisk styring på europæisk plan, og derfor afviser jeg på det bestemteste denne betænkning.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne midtvejsbetænkning fra Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise. Som medlem af Det Særlige Udvalg deltog jeg aktivt i diskussionerne og bidrog til udarbejdelsen af denne betænkning. Jeg mener navnlig, at det offentlige system bør foretage nogle justeringer inden for den sociale markedsøkonomi, der anerkendes og gøres til et mål i traktaten, for at undgå tab og problemer eller begrænse dem så meget som mulig. I stedet for at overlade bestræbelserne på at finde nye veje til produktionssektoren, som skal undergå radikale forandringer, skal vi arbejde med forandringsplaner, kreditter, kursændringer og andre velegnede midler. Europa skal endnu en gang tiltrække investering og produktion og etablere sig som en model på verdensplan for innovation og vækst. De offentlig og private finansielle institutioner skal gøre deres bedste for at sikre, at markederne fungerer til gavn for realøkonomien og de små og mellemstore virksomheder for at sætte dem i stand til at bidrage til økonomisk genopretning og vækst i Europa.

  Georgios Papastamkos (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte hverken for eller imod Berès-betænkningen, fordi forslaget om europæisk økonomisk styring ikke tager fat på de strukturelle problemer med en ufuldstændig økonomisk union og ikke afhjælper asymmetrien mellem en "opsplittet" økonomisk union og fuldgyldig monetær union. Nærmere bestemt stemte jeg hverken for eller imod, fordi man ikke fører de økonomiske politikker og den økonomiske risiko op på europæisk plan. Man fører kun sanktionerne, som nu er endnu strengere, op på europæisk plan. Der findes overhovedet ingen strategiske retningslinjer til at sikre en afbalanceret vækst og stimulere konkurrenceevnen i alle medlemsstater.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at Kommissionen skal sikre styring og finansiering af projekter på følgende områder: (1) forskning, udvikling og udrulning af vedvarende energi, (2) styrkelse af det europæiske energinet sammen med anvendelse af nye former for oplagring af energi og det europæisk super-elnet til højspændingsjævnstrøm (HVDC), (3) fremme af den rumbaserede infrastruktur i EU inden for radionavigation og jordobservation, (4) levering af hurtige internetforbindelser, (5) udvikling af en førerposition for EU inden for e-sundhed, (6) færdiggøre udviklingen af og etablering af fælles standarder for elektrisk mobilitet. Inden for finansiel regulering bør Parlamentet søge at indføre et regulerings- og tilsynssystem, der omfatter samtlige finansielle markeder, instrumenter og institutioner. Derfor er følgende vigtigt: (1) indførelse af mere modcyklisk regulering, (2) begrænsning af de systemiske risici, der skyldes store institutioner og derivatmarkeder, (3) styrkelse af paneuropæiske og globale regulerings- og tilsynsstrukturer, (4) undersøgelse af brugen af ikke-balanceførte transaktioner, (5) indførelse af en skat på finansielle transaktioner, (6) indførelse af nye standarder for statistiske data om den finansielle sektor.

  Mario Pirillo (S&D), skriftlig. – (IT) Denne midtvejsbetænkning om den finansielle, økonomiske og sociale krise er et nyttigt værktøj, når man skal analysere den nuværende finansielle situation i Europa, men viser især, hvilken vej Europa skal have modet til at slå ind på for at forhindre, at denne type situationer opstår igen.

Jeg mener, at for at kunne gøre dette, som det også siges i betænkningen, skal Europa straks etablere stærke og autoritative instanser, der kan tilbyde standardstyring for de økonomiske politikker i alle lande. Jeg er overbevist om, at Europa ikke længere kan stå og kigge på, mens medlemsstaterne indfører fragmenterede og inkonsekvente løsninger på økonomiske kriser, hvis konsekvenser udgør en reel trussel mod vækstpotentialet i vores økonomier.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Processen, hvor medlemsstaterne omsætter EU's 2020-strategi til nationale programmer, skal bidrage til at skabe en mere konkurrencedygtig, social og bæredygtig Europæisk Union, hvor borgerne og miljøbeskyttelsen er i centrum af den politiske beslutningsproces.

Medlemsstaternes prioriteringer skal være fokuseret på job af høj kvalitet og på at sikre, at arbejdsmarkederne fungerer korrekt, samt på at sikre, at de hensigtsmæssige sociale betingelser er til stede til at forbedre beskæftigelsesresultaterne. Arbejdsløsheden hos EU's befolkning ligger i gennemsnit på 10 % og når op på 20 % i nogle lande og mere end 40 % for unge. Dette viser betydningen af høj kvalitet, en ansvarlig offentlig udgiftspolitik kombineret med fremme af den private sektors iværksætter- og innovationspotentiale med henblik på at være styrende for de økonomiske og sociale fremskridt.

Jeg stemte for kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde bære programmer, der vil styrke arbejdsmarkedet gennem at skabe bedre incitamenter og betingelser for arbejdstagerne, idet man samtidig gør incitamenterne mere attraktive for arbejdsgiverne, når de skal ansætte og beholde medarbejdere. Samtidig skal vægten lægges på ordentligt arbejde, hvilket også omfatter bekæmpelse af sort arbejde, og at give de mennesker, der i øjeblikket er udelukket fra arbejdsmarkedet, adgang til det.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg måtte med beklagelse stemme imod Berès-betænkningen. Den første udgave var helt klart lovende, både med hensyn til analysen af årsagerne til krisen og mange af forslagene til løsning af krisen. Men kravene fra grupperne til højre har forvansket den oprindelige betænkning på centrale områder. Selv om adskillige gode forslag er bevaret – f.eks. om oprettelse et europæisk kreditvurderingsinstitut – gælder det også, at man med hensyn til økonomisk styring er vendt tilbage til "Bruxelles-konsensussen" i betænkningen. Eftersom valget står mellem underskud og offentlig gæld eller vækst og beskæftigelse, og eftersom betænkningen er uafklaret i dette vigtige spørgsmål, kan jeg ikke støtte den.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at Kommissionen skal tage ansvaret for at sørge for tilsyn med og finansiering af projekter, navnlig på områder med nye investeringer i forskning, udvikling og udrulning af vedvarende energi og ligeledes levering af hurtige internetforbindelser over hele EU, hvorved man sikrer en hurtig gennemførelse af EU's digitale dagsorden. Inden for finansiel regulering bør Parlamentet søge at indføre et regulerings- og tilsynssystem, der omfatter samtlige finansielle markeder, instrumenter og institutioner. For at nå frem til en sådan aftale vil de paneuropæiske og globale regulerings- og tilsynsstrukturer skulle styrkes.

  Carmen Romero López og Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg er glad for, at betænkningen blev vedtaget med overvældende flertal, men især fordi ALDE's forsøg på at svække punktet om skat på finansielle transaktioner slog fejl, og fordi teksten baseret på vores ændringsforslag, hvor vi opfordrer til indførelse af en skat på finansielle transaktioner på EU-plan som et første skridt, blev vedtaget.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Denne betænkning er resultatet af et kompromis, fordi der blev stillet ikke mindre end 1 625 ændringsforslag til den, og den er opdelt i en række nøglepunkter, der drejer sig om årsagerne til krisen, lige fra ejendomsboblen til ikkesikrede bankprodukter, den manglende europæiske skatteharmonisering og den manglende overholdelse af stabilitets- og vækstpagten. Vi kan alle se virkningerne, nemlig mindre rigdom og arbejdsløshed.

Reaktionen kan kun være at skabe ny beskæftigelse ved at fremme iværksætteri samt forskning og udvikling, indføre foranstaltninger, der belønner gennemsigtighed og fremmer fælles europæiske regler, f.eks. vedrørende skat, moms og indirekte beskatning.

Det eneste tvivlsomme er indførelsen af en ny skat på finansielle transaktioner, som rent faktisk kan blive den første europæiske skat, der direkte finansierer EU's budget. Vi kan ikke acceptere, at Europa stikker hænderne ned i borgernes allerede tomme lommer i en krisetid som den, vi oplever i øjeblikket.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) EU oplever i øjeblikket det, der vil blive den alvorligste økonomiske og sociale krise siden oprettelsen. Dette skaber store udfordringer med at finde svar på den aktuelle situation med henblik på det langsigtede perspektiv.

Jeg hilser oprettelsen af Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise velkommen sammen med denne betænkning. Jeg understreger, at der er behov for økonomiske styringsmekanismer, ikke mindst gennem koordinering af og tilsyn med medlemsstaternes politikker for de offentlige finansers bæredygtighed.

Men jeg finder det beklageligt, at Europa-Parlamentet ikke er mere involveret i denne strategiske øvelse med at finde løsninger på krisen. Det er ønskeligt, at både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter inddrages mere fremover. Jeg vil gerne understrege betydningen af samhørighedsinstrumenter i denne proces.

For det første skal EU styrke koordineringen og blive bedre til at udnytte samarbejdet mellem de forskellige administrative niveauer og de forskellige politikker. For det andet skal der tages hensyn til territoriale særtræk og krisens asymmetriske konsekvenser. Som det understreges i betænkningen, er styrken ved samhørighedspolitikken som bindeled mellem genopretning og langsigtet vækst netop udarbejdelse af strategiske retningslinjer og at give medlemsstaterne og regionerne grund til at gennemføre dem samt give dem instrumenterne til at forfølge målsætningerne.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Europa er blevet offer for ikke bare den finansielle og sociale krise. Vi oplever også en kæmpemæssig krise i befolkningens tillid. Både i Litauen og over hele Europa skal vi genskabe befolkningens tillid til vores finansielle og politiske institutioner og etablere et levedygtigt og bæredygtig finansielt system, der kan yde beskyttelse mod fremtidige kriser. Vi har brug for en gennemsigtig reguleringsmekanisme på flere niveauer baseret på sund moral, som kan være til gavn for befolkningen.

Finanskrisen var særligt hård ved Litauen – i 2009 skrumpede vores økonomi med 15 %. Når vi udformer en strategi for at komme ud af krisen, skal vi tage hensyn til de regionale træk og krisens varierende konsekvenser. Jeg glæder mig over, at Det Særlige Udvalg understreger, at samhørighedsinstrumenterne er vigtige for at kunne yde bistand til de EU-regioner, der har størst behov. De kan hjælpe os med at klare konsekvenserne af krisen ved at støtte centrale investeringer i infrastruktur, virksomheder og jobskabelse.

Genopretningens succes afhænger også i høj grad af EU 2020-strategiens succes. Det er vigtigt, at alle langsigtede EU-investeringsstrategier sigter mod at bevare konkurrenceevnen og styrke det indre marked (et af de vigtigste lokomotiver for europæisk vækst).

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) De seneste år har vist, at vores økonomier er indbyrdes afhængige og de problemer, der kan opstå ved manglende regulering af lovgivningen eller samhørighed mellem økonomierne i Europa. Når vi styrer ud af krisen, skal vi kigge efter europæiske løsninger, der giver løfte om at kunne opbygge en stærkere europæisk økonomi og bedre integrerede finansielle systemer, der gavner befolkningen i Wales og hele EU.

Derfor stemte jeg for henstillingerne vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes som følge af den finansielle, økonomiske og sociale krise, der findes i Berès-betænkningen. Vi skal søge efter fælles løsninger på Europas problemer, idet vi samtidig respekterer de enkelte EU-medlemsstaters valg ved at lade dem beslutte, hvordan vi kommer videre. Rådet, Kommissionen og Parlamentet skal arbejde sammen for at sikre, at vi skaber en stærkere og mere robust global økonomi, der fungerer for EU som helhed.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Europa-Parlamentet har i dag, onsdag den 20. oktober, vedtaget betænkningen fra Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise.

Vi fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre stemte imod denne betænkning, fordi dens forslag er noget surrealistiske og fuldstændig ignorerer de demonstrationer, der har fundet sted gennem adskillige måneder i EU's medlemsstater imod kriseplaner, antisociale foranstaltninger og afviklingen af social sikringssystemer og offentlige tjenester. Det er kun foranstaltninger, der har til formål at begrænse medlemsstaternes budgetunderskud.

Denne betænkning er en opfølgning på den anti-reform af pensionsområdet, som Nicolas Sarkozy og hans regering har foreslået, og som den franske protestbevægelse har kæmpet imod og fordømt i adskillige uger nu.

I denne betænkning fortsætter man således med at rose stabilitetspagten og de foranstaltninger og politikker, vi har fordømt i årevis, og som vores medborgere i stigende grad anser for en fejl.

Det meget store flertal (501 stemmer for), der stemte for denne betænkning, forstår åbenbart ikke budskabet fra de borgere, der gennem adskillige uger har protesteret over hele Europa imod kriseplaner og de tilhørende anti-reformer.

Betænkning: Diego Feio (A7-0282/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen, der blev forelagt og behandlet her i dag, eftersom den udgør et fremskridt for EU ved at anbefale oprettelsen af en institution svarende til Den Europæiske Valutafond (EMF) og dermed indførelse af en tilsynsmyndighed for udviklingen i landenes statsgæld som et supplement til stabilitets- og vækstpagten og en sidste udvej for medlemsstaterne. Det er også værd at fremhæve forslaget om at nedsætte en politisk gruppe på højt plan under forsæde af Kommissionen med mandat til at undersøge potentielle institutionelle ændringer inden for de igangværende reformer af den økonomiske styring, herunder muligheden af at oprette en fælles europæisk finansforvaltning med henblik på at udstyre EU med egne finansieringsressourcer og mindske afhængigheden af nationale overførsler samt udarbejde en gennemførlighedsanalyse, så man på lang sigt kan indføre et system, hvor medlemsstaterne deltager i udstedelse af fælles europæiske obligationer. Med en korrekt konsekvensvurdering og en detaljeret beskrivelse af de forskellige juridiske alternativer sammen med en tydelig definition af målene for og finansieringen af den europæiske infrastruktur vil de langsigtede strategiske projekter vedrørende opbygningen af et stærkere EU blive lettere at gennemføre.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise har vist, at den eksisterende økonomiske styringsmodel i EU ikke har fungeret så effektivt som planlagt. I de senere år har der været utilstrækkelig konvergens mellem medlemsstaterne, og de makroøkonomiske og finanspolitiske skævheder har fortsat været til stede og er endda blevet større i det seneste årti. Tilsynsrammerne var også for svage, og stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser blev ikke overholdt i tilstrækkelig grad, især ikke med hensyn til de forebyggende bestemmelser. Jeg tilslutter mig forslaget i dokumentet om, at vi skal sigte mod en bedre koordination af foranstaltningerne med og mellem medlemsstaterne, navnlig for at undgå en gentagelse af situationen for nylig. Det er vigtigt, at medlemsstaterne følger alle bestemmelser og beslutninger, der vedtages på EU-niveau, såsom bestemmelserne og instrumenterne i stabilitets- og vækstpagten. Især bør fokus rettes mod langsigtet, bæredygtig vækst, der sikrer betingelserne for at skabe kvalitetsjob, snarere end kortsigtet overskud, som har gjort den finansielle stabilitet på de europæiske markeder ubodelig skade.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Den aktuelle økonomiske krise har vist, at koordineringen af den økonomiske politik ikke har fungeret i EU, heller ikke rammerne for styring, for økonomisk tilsyn eller for regulering af finansielle ydelser. Alt dette har skabt ustabilitet og nedgangstider i Europa. Her vil jeg gerne understrege og takke for de henstillinger, der ledsager forslaget, nemlig til at skabe sammenhængende og gennemsigtige rammer for tilsynet med makroøkonomiske processer i EU og medlemsstaterne samt forbedret tilsyn, forbedring af bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten, forbedring af den økonomiske styring, oprettelse af en stærk mekanisme for at forhindre og løsning af problemerne med uforholdsmæssig stor gæld i euroområdet samt en revision af de budgetmæssige, finansielle og finanspolitiske værktøjer. Jeg vil gerne påpege, at jeg helt klart tilslutter mig en forbedring af EU's repræsentation udadtil på området økonomiske og monetære anliggender.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne takke hr. Feio for hans fremragende arbejde med denne komplekse betænkning. Jeg stemte for den, fordi jeg mener, at det er bydende nødvendigt at forbedre den økonomiske styring i EU. Den finansielle krise har bestemt understreget manglen på reel politisk og økonomisk koordinering mellem medlemsstaterne og på effektive kontrolinstrumenter. Tiden er derfor nu inde til, at Europa indfører mere pålidelige retlige rammer, som overholder målsætningerne i EU 2020-strategien og også indfører større kontrol med gæld og offentlige indtægter, finanspolitiske incitamenter til SMV, udvikling af det indre marked og integration af arbejdsmarkederne. I lyset af de seneste aftaler støtter jeg imidlertid ikke indførelsen af numeriske regler, for det kan blive for mekanistisk for nogle medlemsstater og for vanskeligt at gennemføre. Vi må ikke glemme, at giftige aktiver og endnu mere uforholdsmæssigt stor personlig gæld (de såkaldte sub prime-lån) er roden til den finansielle krise. Krisen skyldes med andre ord ubalancen mellem den private sektor og banksektoren, ikke staternes offentlige gæld. Til sidst tilslutter jeg mig henstilling 3 om at styrke den statslige koordinering gennem årlige tilsynsrapporter for euroområdet.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at vi skal indføre sammenhængende og gennemsigtige rammer for at sikre multilateralt tilsyn med den makroøkonomiske udvikling i EU og i medlemsstaterne. Jeg vil gerne opfordre til en årlig debat mellem Parlamentet, Kommissionen, Rådet og repræsentanterne for de nationale parlamenter om stabilitets- og konvergensprogrammerne og de nationale reformprogrammer samt om bedømmelse af nationale økonomiske udviklinger som led i det europæiske semester. Jeg vil også opfordre til, at man på nationalt plan indfører en mekanisme til at vurdere gennemførelsen af Europa 2020-strategiens prioriteringer og virkeliggørelsen af de relevante nationale mål i de nationale reformprogrammer som baggrund for EU-institutionernes årlige evaluering.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod betænkningen, der af hensyn til den økonomiske styring i EU indfører en suveræn opfattelse af og politik med hensyn til den strenge disciplin i stabilitetspagten og støtter forebyggende sanktioner på bekostning af medlemsstater, der "overtræder" Maastricht-indikatorerne. Det foreslås at indføre et mål for budgetmæssig stabilitet og stramt tilsyn med nationale budgetter og ender med vedtagelsen af barske foranstaltninger på bekostning af arbejdstagernes indtægter, pensioner samt arbejdsmarkeds- og forsikringsrettigheder. Alt det til trods for, at vi kan se følgerne af disse politikker i Grækenland, Irland, Spanien, Portugal og andre steder. Alt dette i en tid, hvor arbejdstagerne i mange lande i Europa demonstrerer i protest mod at blive ofre for krisen og det neoliberale modangreb iværksat af EU, ECB og IMF.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Indførelsen af euroen var et sats af grundlæggende betydning for EU. Den største risikofaktor hænger ikke så meget sammen med den monetære teknik, hvor Den Europæiske Centralbank gør et fremragende arbejde, men med økonomisk samhørighed og forbindelsen til realøkonomien. Problemet har kunnet mærkes under krisen. Den fælles valuta giver mindre og mindre mening for et marked, der stadig er opsplittet, og med finanspolitikker, der ikke altid er tilstrækkeligt homogene. Disse spørgsmål bør ikke og skal ikke være en blot og bar øvelse eller undskyldning for at kræve lovgivningsmæssig suverænitet over forhold, der i øjeblikket er de enkelte nationers ansvar. I stedet når der indføres en konsekvent, systematisk tilgang til økonomisk handling i lyset af de mere og mere komplekse situationer, hvor valutaudfordringerne ikke er de samme som før og kræver forskellige instrumenter og mål, hvor teknikernes ansvar bør understøttes af løbende, konsekvent tilsyn og en politik baseret på en velovervejet holdning til fremtiden og en indsats for at løse eventuelle problemer.

  Anna Maria Corazza Bildt, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark, Anna Ibrisagic og Alf Svensson (PPE), skriftlig. – (SV) Vi stemte for denne betænkning uden på nogen måde at give afkald på vores modstand mod en europæisk skat. Vi vil også fortsat sige nej til at indføre den gruppe på højt niveau, som skal drøfte muligheden af at indføre en fælles europæisk finansforvaltning for at give EU sine egne finansieringsressourcer. Også på de andre punkter har vi brugt vores stemme til at udtrykke en anden holdning.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Spørgsmålet om økonomisk styring på EU-niveau er følsomt, og den tøvende holdning, som nogle medlemsstater udviser med hensyn til overførsel af suverænitet er forståelig. Krisen i Grækenland har understreget begrænsningerne ved de nuværende interventionsmekanismer for ikke at nævne instrumenternes manglende kapacitet til at sikre overholdelse af konvergenskriterierne, især i de lande, der er med i euroområdet. Indførelse af sammenhængende, gennemsigtige rammer, der støtter det multilaterale tilsyn med makroøkonomiske tendenser i EU og medlemsstaterne, sammen med en konsolidering af det finanspolitiske tilsyn, som foreslået i dokumentet, markerer et skridt i den rigtige retning, om end det kan føre til en delvis ændring af forfatningstraktaten. Generelt er henstillingerne i dette dokument vigtige og drejer sig om reelle spørgsmål med relevante løsninger. Derfor stemte jeg for at vedtage dette dokument.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Det er med tilfredshed og en følelse af ansvarlighed, at jeg stemmer for henstillingen om at forbedre EU's økonomiske styring som foreslået i denne betænkning. EU står over for kraftig konkurrence fra de nye vækstøkonomier, og stabile offentlige finanser er vigtige for at styrke vores muligheder, fremme innovation og økonomisk vækst, der er grundlæggende elementer i et europæisk videnbaseret samfund. Økonomisk vækst og bæredygtige offentlige finanser er en forudsætning for økonomisk og social stabilitet i EU og for den langsigtede finanspolitiske konsolidering, og derfor har de nuværende bestemmelser i stabilitets- og vækstpagten sammen med den mangelfulde gennemførelse af dem vist sig utilstrækkeligt til at sikre sunde makroøkonomiske politikker og budgetpolitikker. Derfor er det vigtigt at støtte en mere stringent anvendelse af forebyggende foranstaltninger og sanktioner og tilskynde til forbedret tilsyn og økonomisk styring gennem mere nøjagtige og sammenlignelige statistikker om medlemsstaternes politikker og økonomiske situation, især i euroområdet.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Med vedtagelsen af beslutningsforslaget om økonomisk styring styrker Europa-Parlamentet sine vigtigste målsætninger for forhandlingerne om Kommissionens seks lovgivningsforslag.

Medlemmerne beklager, at gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten er utilstrækkelig, og foreslår indførelsen af en effektiv mekanisme med incitamenter og sanktioner, og de understreger betydningen af at investere i energi, forskning, innovation, sundhed og uddannelse.

For at få vendt recessionen skal vi planlægge den nødvendige finansiering på europæisk niveau, og tanken om egne ressourcer bør omsættes til praksis. Vi mener, at indførelse af en afgift på finansielle transaktioner vil mindske spekulation og forbedre det indre markeds funktion. Indtægterne fra denne afgift kan desuden bidrage til at finansiere globale offentlige goder og nedbringe budgetunderskuddet. Denne afgift bør indføres på det bredest mulige grundlag og bestemt på EU-plan som en begyndelse.

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Det er bestemt det rette tidspunkt, at Parlamentet behandler denne sag, kun et par dage efter aftalen mellem præsident Sarkozy og kansler Merkel om at søge at ændre Lissabontraktaten for at give mulighed for at løse problemet med gældskrisen i euroområdet. Naturligvis skal alt dette ses på baggrund af krisen i euroområdet, for hver dag, der går, viser, hvor tåbelig den fælles valutamodel er, men det sker også noget andet. Hvis vi går videre med dette, bliver koalitionsregeringen i Det Forenede Kongerige tvunget til at afholde en folkeafstemning.

Det har David Cameron lovet, og til forskel fra hans stålsatte forsikring fra tidligere, vil vi holde ham fast på dette løfte. Hvis Frankrig og Tyskland kan få ændret Lissabontraktaten, er det vigtigt, at Det Forenede Kongeriges regering bruger genforhandlingsprocessen til at genvinde beføjelser til vores suveræne parlament.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Feio-betænkningen, der er resultatet af vellykkede forhandlinger mellem de politiske grupper i Europa-Parlamentet, og er baseret på bred enighed om behovet for at gennemføre vækst- og beskæftigelsespolitikker og dermed forbedre den økonomiske styring, så vi kan komme ud af krisen og skabe nyt liv i europæisk økonomi.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I kølvandet på den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise har Parlamentet taget føringen og givet EU nogle mekanismer, der kan sikre effektive indgreb, som ikke blot kan forhindre nye kriser, men frem for alt sikre den stabilitet, der er nødvendig for bæredygtig udvikling og samhørighed i Europa. Denne betænkning konkretiserer Parlamentets ansvar for den institutionelle konsolidering af EU, så der kan skabes større enhed i Europa og i den globale økonomi, hvilket er i den europæiske offentligheds interesse. De foreslåede henstillinger er en betydelig kvalitativ udvikling med hensyn til at forbedre den økonomiske styring i EU og understreger styrkelsen af bestemmelserne om at fremme stabilitet og vækst i medlemsstaterne og i EU, samt mekanismer til at forhindre og også rette op på og løse problemer og udfordringer for strategien for EU's udvikling. Pålidelige EU-statistikker er også et vigtigt element, der kan give strukturer og myndigheder bedre muligheder for at bedømme og fastlægge indgreb. Jeg vil også understrege, at det er vigtigt at forebygge situationer med offentlig gæld og offentlige budgetunderskud.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Dette drejer sig ikke om at forbedre den økonomiske styring på EU-niveau, men om at have magten over medlemsstaternes økonomiske politikker og deres finans- og skattepolitik, som er underlagt det centrale krav ikke om at skabe økonomisk fremgang, men om at sikre det indre markeds og Bruxelles' interesser. Det drejer sig også om at genoplive og forværre stabilitetspagten, der fortsætter med at volde skade.

Dette er ikke acceptabelt, og det er indførelsen af en fælles offentlig finansforvaltning med ansvar for at administrere en europæisk skat og institutionaliseringen af en europæisk økonomisk regering (der skal gøre hvad?) heller ikke. Det er korrekt, at omfanget af de offentlige underskud og den offentlige gæld, hvoraf størstedelen er optaget i udlandet, er farligt både økonomisk og med hensyn til suveræniteten. Men underskuddet og gælden ville uden tvivl være lavere, hvis det ikke var for Deres politikker og kravet om, at staterne skal optage lån på markederne. Næsten en sjettedel af det franske statsbudget bruges til at betale renter på statsgælden. Så længe vi skal betale dem, kan vi ikke bruge pengene på andre ting.

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Den økonomiske og finansielle krise har med al tydelighed vist os, at der findes et tvingende behov for at forbedre det økonomiske samarbejde inden for EU. For at gøre dette skal stabilitets- og vækstpagten genoplives og udvides til at omfatte hensigtsmæssige og effektive sanktionsmuligheder. Der er imidlertid også et behov for at holde bedre øje med de nationale budgetter og medlemsstaternes konkurrenceevne.

Fremover skal vi kunne identificere ubalancer mellem landene i euroområdet og eventuelle mangler i konkurrencen tidligere, og vi skal have mulighed for at kræve effektive modforanstaltninger. Formålet skal være at sikre den monetære union og gøre euroen stærk på lang sigt for at kunne forhindre en krise som den i Grækenland.

  Anne E. Jensen (ALDE), skriftlig. – (DA) Venstre stemte imod et specifikt ændringsforslag i betænkningen af Feio, der anbefaler et studie af fordelene ved at etablere en europæisk skatteopkrævning. Venstre stemte for den samlede betænkning, der i øvrigt var afbalanceret.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Det er meget vigtigt, at reglerne om økonomisk forvaltning håndhæves på ny, navnlig i lyset af den økonomiske krise, som mange EU-lande stadig befinder sig i. Men jeg er enig i Parlamentets ændringsforslag, hvor man fjerner henstillingerne om automatiske sanktioner over for medlemsstater, der har uforholdsmæssigt store underskud, for, som krisen har vist, er det nødvendigt under ekstraordinære omstændigheder at overskride underskudskravene for at afhjælpe de mere alvorlige økonomiske virkninger af en krise.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Betænkningen med henstillinger til Kommissionen om forbedring af den økonomiske forvaltning og stabilitetsrammerne i EU, navnlig i euroområdet, som vi netop har stemt om, er en del af en bredere diskussion, der har varet i adskillige måneder, om initiativer til bekæmpelse af finanskrisen. Der er ved at tegne sig et klart behov for en stærk økonomisk styring af EU, navnlig efter hvad der skete i Grækenland for nogle måneder siden.

Nu kan vi når som helst se den endelige rapport fra den europæiske taskforce om økonomisk forvaltning, der blev nedsat af formanden for Det Europæiske Råd, hr. Van Rompuy. Men allerede nu kan vi imidlertid sige, at der findes et helt klart behov for at identificere regler for tilsyn med økonomiske politikker, regler, der ikke er mekaniske, men realistiske og bæredygtige, der kan styrke finanspolitikken og forbedre den europæiske forvaltning som helhed.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) En af de ting, man kunne iagttage under den seneste periode med økonomisk og finansiel krise, var, at tilsynet og den økonomisk koordination på EU-plan skal styrkes betydeligt. Man kunne konstatere omfattende makroøkonomiske ubalancer, og nogle stater står med en kraftigt stigende offentlig gæld også som en procentdel af deres BNP. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg helt klart støtter alle otte henstillinger fra ordføreren med henblik på at skabe forsvarlig forvaltning og økonomisk stabilitet i EU.

Jeg tror, at vi kommer til at stå over for betydelige udfordringer i de kommende år. Vi skal kunne opstille endelige prioriteringer og træffe nogle vanskelige valg for at støtte EU's økonomiske vækstpotentiale og konsolidere de offentlige finanser. Koordinering på EU-plan bliver vigtigt i denne henseende og kan bidrage til at fjerne de negative virkninger.

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (FR) Forhandlingen under ét om Det Europæiske Råd, G20, betænkningen fra Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise og betænkningen om europæisk forvaltning har ikke ført til klare retningslinjer eller relevante henstillinger vedrørende finanskrisen. Alle har kunnet give deres besyv med og er kommet med deres egen personlige fortolkning af disse forvirrede og uldne tekster. Sådan er virkeligheden desværre for disse initiativbetænkninger, der samler store flertal, men samtidig ikke har det store indhold.

Feio-betænkningen blev drøftet alt for sent, idet Kommissionen allerede havde fremlagt direktiverne, der skal reformere stabilitetspagten og forvaltning af euroområdet. Hvad nytter det under disse omstændigheder at stemme om henstillinger til Kommissionen?

Parlamentet burde give sig selv en langt strammere forretningsorden og overholde dens bestemmelser. Dets effektivitet og troværdighed står på spil.

Reformen af stabilitetspagten og forvaltningen af euroområdet når sin afgørende fase, når lovgivningsteksterne analyseres. Sammen med mine kolleger vil jeg gå i gang med dette arbejde med et åbent sind og med rettidig omhu. Det er vigtigt, at Parlamentet støtter en realistisk, men alligevel ambitiøs reform for at opbygge Den Monetære Union på et nyt fundament. Det er kun gennem et minutiøst stykke arbejde, at en institution kan opnå sin legitimitet inden for den europæiske struktur, ikke ved ...

(Stemmeforklaringen er afkortet i henhold til Forretningsordenens artikel 170)

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Uden regler eller tilsyn kan man ikke gøre fremskridt. At anvende de regler, vi har indført for os selv i disse krisetider, at forbedre koordinering og tilsyn i økonomiske anliggender er det mindste vi skal kræve af os selv og af medlemsstaterne. I samme ånd giver betænkningen af hr. Feio os mulighed for at fokusere på nogle betydelige forvridninger, når vi kigger på "den seneste økonomiske udvikling tydeligt har vist, at koordinationen af den økonomiske politik i Unionen og især i euroområdet ikke har fungeret tilstrækkelig godt, og at medlemsstaterne trods deres forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) ikke har formået at betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse". Derfor stemmer jeg uden at tvivle for betænkningen.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den nuværende finansielle og økonomiske krise har vist, at EU må styrke sin økonomiske og monetære forvaltning yderligere, således at euroens og selve Den Monetære Unions stabilitet ikke undergraves. Dermed bør man med Europa 2020-strategien søge at fremme økonomisk vækst og skabe job, idet det kraftige fald i BNP, den faldende industriproduktion og det store antal arbejdsløse er en stor social og økonomisk udfordring, som kun kan klares med en stærk, harmonisk og forenet forvaltning. Hr. Feio påpeger i sin betænkning metoder og definerer strategier, der går i retning af en reel styrkelse af den økonomiske forvaltning og af EU's stabilitetsrammer, idet det centrale fokus ligger på euroområdet. Eksemplerne på dette omfatter bl.a. indførelsen af en sammenhængende og gennemsigtige rammer for tilsyn, en styrkelse af reglerne for stabilitets- og vækstpagten og en styrkelse af den økonomiske forvaltning i euroområdet.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Den økonomiske, finansielle og sociale krise har vist grænserne for den europæiske model for økonomisk forvaltning. Derfor har vi brug for en aftale på det næste møde i Det Europæiske Råd om økonomisk forvaltning og om stabilitetspagten. Der findes et tvingende behov for at vedtage reformer, der vil give os mulighed for at tage et stort skridt fremad rent kvalitetsmæssigt med hensyn til økonomisk forvaltning og for at indføre gennemsigtige og målrettede tilsynsinstrumenter.

Jeg går også ind for hr. Feios betænkning, fordi den støtter Kommissionens forslag, som efter min mening er et afbalanceret kompromisforslag. Jeg går ind for et større parlamentarisk engagement i EU's økonomiske forvaltning og for en centralisering på europæisk plan af de eksklusive tilsynsbeføjelser med de store grænseoverskridende finansielle institutioner. Jeg mener også, at det ville være nyttigt at udstyre EU med egne økonomiske ressourcer for at gøre det lettere at planlægge foranstaltninger og aktiviteter.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Efter min mening er betænkningen den mest professionelle betænkning, vi har set i de seneste tre måneder. Alle de spørgsmål og løsninger, der beskrives i betænkningen, er utroligt relevante. Manglen på information, forvrænget rapportering og til tider direkte løgne fra EU-landenes regeringer har ført til skrækkelige resultater. Ved frygtsomt at skjule de gabende huller i deres budgetter har Grækenland, Letland og Ungarn rystet tilliden til euroen. Kommissionen og Europa-Parlamentet skal reagere strengt og effektivt, når fakta forvrides og sandheden gemmes væk. Det er af central betydning at udforme foranstaltninger over for uærlige politikere, som er skyld i, at EU er havnet i en krise. For at slippe ud af denne komplicerede økonomiske situation skal vi ikke kun udarbejde forordninger om tilsyn og statistik, men også en plan for at afhjælpe krisen. Dette betyder for det første klare kriterier for finanspolitikken og frister og garantier for skatteyderne. Vi skal også sikre os, at denne skattelovgivning ikke ændres hver eneste dag på det mindste lille vink fra investorerne. Desværre ændrer den lettiske regering i dag sine bestemmelser afhængigt af sindsstemningen hos embedsmændene fra Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Investeringsbank. Jeg håber, at Feio-betænkningen kan fungere som et signal til Kommissionen om, at tiden nu er inde til at smøge ærmerne op.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen af hr. Feio, men som jeg allerede tidligere har understreget, har Europa virkelig behov for omfattende reformer på dette område, selv om Europas nye økonomiske forvaltning ikke udelukkende skal se på den samlede offentlige gæld. Vi har ikke brug for mekanismer til at håndtere gælden, der er overdrevet automatiske og procykliske, som risikerer ikke at opfylde målsætningen og om noget vil hindre foranstaltninger til fremme af den økonomiske vækst. Jeg går i stedet ind for vedtagelse af tilsynsmekanismer, der er udstyret med fleksible og fornuftige formler, som medlemsstaterne nemt kan gennemføre. Resultaterne og de budgetmæssige fordele ved omfattende reformer på det sociale og økonomiske område, især pensionsreformer, ses ikke i det følgende finansår, men efter en årrække på mellemlangt og langt sigt ved, at der opnås bæredygtighed i de offentlige finanser. Disse reformer er under alle omstændigheder de vigtigste og mest nødvendige. Derfor skal vi overveje de nødvendige strukturreformer, der kan stimulere konkurrenceevne og økonomisk vækst i Europa, nærmere. Konkurrenceevnen skaber økonomisk vækst, og vækst giver flere skatteindtægter og en effektiv finansiel konsolidering.

  Georgios Papastamkos (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte hverken for eller imod Feio-betænkningen, fordi forslaget om europæisk økonomisk forvaltning ikke indeholder nogen løsning på de strukturelle problemer med en ufærdig økonomisk union og ikke fjerne asymmetrien mellem en "opsplittet" økonomisk union og en fuldstændig monetær union. Jeg stemte nærmere bestemt hverken for eller imod, fordi de ikke bringer de økonomiske politikker og den økonomiske risiko op på europæisk plan. Det er kun sanktionerne, som er gjort endnu strengere, der bringes op på europæisk plan. Der er overhovedet ingen strategiske retningslinjer, der kan sikre en afbalanceret vækst og genoplive konkurrenceevnen for alle medlemsstaterne.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg tror, at: (1) der bør indføres en sammenhængende og gennemsigtig ramme for multilateralt tilsyn med den makroøkonomiske udvikling i EU og medlemsstaterne, idet man indfører en årlig debat mellem Parlamentet, Kommissionen, Rådet og repræsentanter fra nationale parlamenter om stabilitets- og konvergensprogrammerne og de nationale reformprogrammer og om vurdering af den nationale økonomiske udvikling, og at (2) der bør indføres en mekanisme på nationalt plan, der skal anvendes til at vurdere gennemførelsen af prioriteringerne for Europa 2020 og resultaterne af de relevante nationale mål, der er medtaget i det nationale reformprogram for at støtte den årlige evaluering, der foretages af EU-institutionerne.

Jeg mener også, at reglerne for stabilitets- og vækstpagten bør styrkes med henblik på at (1) tage større hensyn til gældsætningsniveau, gældsprofil og gældsdynamikken i konvergenspagten for de medlemsstatspecifikke, mellemsigtede finanspolitiske mål, der skal medtages i stabilitets- og konvergensprogrammerne, (2) tilskynde til indførelsen af budgetkontrolmekanismer med tidlig varsling på nationalt plan og (3) indførelse af foruddefinerede og foregribende foranstaltninger inden for euroområdet, både for den præventive og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen af hr. Feio drejer sig om det centrale spørgsmål i den europæiske økonomiske koordinering. Man søger at yde vejledning med henblik på Kommissionens lovgivningsdokumenter, og den diskuteres 24 timer efter, at synspunktet hos det fransk-tyske direktorat blev kendt. De positive forslag i betænkningen er koordineret helt forkert, enten på grund af den fransk-tyske holdning eller på grund af forslaget om automatiske sanktioner, der allerede fandtes i teksterne fra Kommissionens og Rådets taskforce. Betænkningen gør dog ikke op med moden med disciplinære sanktioner i Bruxelles-konsensussen, men søger kun at udvande disse. Denne aftale kan ikke reformeres, men kan kun erstattes af en anden, der sætter beskæftigelse og korrektion af alvorlige uligheder i centrum for den økonomiske koordinering.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, idet jeg er enig i, at der bør indføres sammenhængende og gennemsigtige rammer for multilateralt tilsyn med den makroøkonomiske udvikling i EU og i medlemsstaterne.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Den globale økonomiske krise har udfordret de nuværende mekanismer til koordinering af den økonomiske politik i EU og har afsløret nogle af deres svagheder.

Den Økonomiske og Monetære Unions funktion har været under særligt pres på grund af de tidligere problemer med at overholde de underliggende regler, og fordi de eksisterende tilsyns- og koordineringsprocedurer ikke har været omfattende nok. Formålet med denne initiativbetænkning er at fastslå Parlamentets holdning til lovgivningspakken om koordinationen af den økonomiske politik (seks forslag, inklusive fire under den fælles beslutningsprocedure), som Kommissionen offentliggjorde to uger tidligere. Rådet ventes at tage stilling ved udgangen af oktober gennem den endelige rapport fra Van Rompuy-taskforcen om økonomisk forvaltning.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Efter den økonomiske og finansielle krise har Europa-Parlamentet vedtaget en række betænkninger og direktiver fra Kommissionen om krisens følger og mulighederne for at bekæmpe den. For at undgå gentagelser af spekulationsbobler som den, vi i øjeblikket kæmper med at slippe ud af, er det tvingende nødvendigt at indføre en række foranstaltninger og kontroller blandt og sammen med medlemsstaterne. Det er for eksempel af central betydning at overholde stabilitets- og vækstpagten. En seriøs og vidtgående overvågning ville formentlig have betydet, at vi kunne have undgået de ekstreme situationer i Grækenland og Spanien.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise har vist, at EU's økonomiske forvaltningsmodel ikke har fungeret ideelt. Derfor er det nødvendigt at finde løsninger med henblik på en bedre og mere effektiv økonomisk forvaltning i Europa for at undgå, at de allerede alvorlige virkninger af krisen bliver værre.

I denne forbindelse anbefaler ordføreren, at Kommissionen udformer en sammenhængende ramme for økonomisk tilsyn, styrker reglerne for stabilitets- og vækstpagten og for økonomisk forvaltning i euroområdet og reviderer EU's budgetmæssige, finansielle og finanspolitiske instrumenter.

Man foreslår endvidere at indføre en robust og troværdig mekanisme til forebyggelse og afhjælpning af uforholdsmæssig stor gæld i euroområdet. Endelig foreslås det, at man forbedrer EU-statistikkernes pålidelighed samt EU's repræsentation udadtil inden for økonomiske og monetære anliggender.

Det er desuden nødvendigt, at medlemsstaterne fuldt ud overholder EU's regler og beslutninger. Jeg vil også gerne understrege betydningen af, at reformen bringes i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien, ikke mindst med henblik på at styrke det indre marked og de små og mellemstore virksomheders rolle som centrale drivkræfter bag den økonomiske vækst.

Jeg stemmer for betænkningen af ovenstående årsager.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) De nuværende bestemmelser for stabilitets- og vækstpagten og det svage system for gennemførelsen har ikke kunnet sikre en tilstrækkeligt stærk finanspolitik og makroøkonomisk politik. Henstillingerne i denne betænkning er en god begyndelse. Ordføreren bemærker helt korrekt, at vi skal videre med strukturreformer for social- og arbejdsmarkedspolitikken og integrationen af arbejdsmarkederne samt med beskatningsmæssige incitamenter til små og mellemstore virksomheder. Processen med at nedbringe de langsigtede underskud skal kombineres med andre bestræbelser, der kan stimulere økonomien, såsom forbedrede investeringsbetingelser og en forbedring af det indre marked, hvilket vil styrke konkurrenceevnen. Jeg glæder mig også over, at ordføreren anerkender, at ingen af de foreslåede foranstaltninger må have uforholdsmæssige følger for de mest sårbare medlemsstater, navnlig de baltiske lande. Dette ville hæmme vores bestræbelser på at skabe økonomisk vækst og samhørighed. Sidste år blegnede entusiasmen for euroen en smule i de medlemsstater, der ikke er medlemmer af euroområdet, også i Litauen. Derfor der et vigtigt for os at erkende, at de beslutninger, der er taget i det første halvår for at sikre euroens stabilitet, kun er midlertidige og vil skulle understøttes af en bedre økonomisk forvaltningsramme på EU-niveau.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) EU's 2020-mål genskaber behovet for en tættere integration af medlemsstaternes økonomier over hele EU med henblik på at tilskynde til produktivitet, konkurrenceevne og vækst. Den nuværende økonomiske krise har vist, at den nuværende økonomiske forvaltningsmodel ikke er vidtgående nok og ikke giver mulighed for den gradvise integration, der vil sikre EU-økonomiernes stabilitet.

Derfor stemmer jeg for henstillingerne i Feio-betænkningen, hvor man sætter fokus på at styrke EU's økonomiske bestemmelser samt revidere og forbedre dem på langt sigt. Jeg forstår, at Europa skal se kritisk på sine nuværende planer for økonomisk og finansiel stabilitet for sammen at kunne gå videre i retning af en stærkere og tættere forbundet økonomi, der giver Europa mulighed for at opfylde sit potentiale som en global økonomisk supermagt.