Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 21. oktober 2010 - Strasbourg

11.3. Nordkaukasus, navnlig sagen om Oleg Orlov

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om forslag til beslutning om Nordkaukasus, navnlig sagen om Oleg Orlov⁽¹⁾.

  Heidi Hautala, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at beslutningen om situationen i Nordkaukasus, navnlig sagen om Oleg Orlov, er en af de mest prisværdige beslutninger, som Parlamentet har vedtaget i meget lang tid.

Tragedien i Nordkaukasus er kun blevet værre i de seneste år, hvor de omfattende overtrædelser af menneskerettighederne stadig påvirker dagligdagen i Tjetjenien, i Ossetien, Dagestan, Nordossetien og Kabardino-Balkaria.

Volden er langt fra slut. Så sent som i tirsdags blev mindst seks mennesker dræbt i et angreb på Tjetjeniens parlamentsbygning i Grozny. Mindst 17 mennesker blev såret, heraf de fleste civile. Den 9. september blev 17 mennesker dræbt og mange flere såret af en bombe i Vladikavkaz, hovedstaden i Nordossetien.

Fortidens tragedier er heller ikke blevet belyst. Familierne til ofrene i Beslan ved stadig ikke, hvad det helt nøjagtigt var, der ramte deres børn og kære, hvordan de døde, eller hvor deres legemer er.

Ikke kun har den onde cirkel med vold og straffrihed skabt frustration og lammelser i disse samfund, men den manglende håndtering af situationen har spredt volden ud over de nordkaukasiske republikkers grænser.

Mens Moskvas beboere har følt de traumatiske føler af terrorisme, frygter tjetjenske flygtninge i Europa at blive forfulgt, ja endog myrdet. Mennesker forsvinder i hovedstaden Moskva eller i Skt. Petersborg, som det skete sidste år.

Så på et tidspunkt er dette nødt til at stoppe. Vinderen af Sakharovprisen i 2009, Oleg Orlov, er nu anklaget i en straffesag, og det kan jo være det tidspunkt, hvor Europa endelig siger, at nu er det nok.

EU skal nu samarbejde med Europarådet om den fortræffelige rapport udarbejdet af Dick Marty om retsmidler i forbindelse med overtrædelser af menneskerettighederne i Nordkaukasus.

  Marietje Schaake, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! I dag offentliggjorde hr. Buzek navnet på dette års vinder af Sakharovprisen. Prisen er et symbol på tankefrihed, en essentiel europæisk frihed og rettighed, som vi forsvarer på vegne af vores borgere og i hele verden.

Som reaktion på tildelingen af Nobels fredspris opfordrede hr. Buzek Kina til at løslade Liu Xiao Bo og sagde: "Frihed er ikke en trussel, men friheden er truet fra mange kanter". Dette gælder også for dem, der forsvarer menneskerettighederne i Nordkaukasus.

Sidste års Sakharovprismodtagere, Oleg Orlov, Sergei Kovalev og Lyudmila Alexeyeva fra Memorial, har ikke kunnet modtage prisen personligt, fordi deres frihed er truet. EU investerer utrolig meget i EU-Rusland-forbindelserne, og vi er begge medlem af Europarådet og OSCE.

Rusland har således forpligtet sig til at beskytte og fremme menneskerettigheder og retsstatsprincippet, men vi er sandelig langt fra den situation. Chikane af journalister og civilsamfundsaktivister er hyppigt forekommende, menneskerettighedsforkæmpere forsvinder systematisk, og der er ikke ytringsfrihed, heller ikke på internettet. Fraværet af retsstatsprincippet betyder, at der er anlagt 20 000 sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra Rusland.

Rusland har ret til at bekæmpe terrorisme i Nordkaukasus, men hvis retsstatsprincippet er følges, har dette den modsatte virkning på stabiliteten. Der er virkelig ikke nogen undskyldning for, at Rusland ikke overholder menneskerettighederne.

Vi ser fremad, og vi vil sørge for, at repræsentanterne for Memorial har friheden til at komme her i Parlamentet og derved symbolisere de friheder og rettigheder, som alle borgere i Nordkaukasus har.

  Mitro Repo, forslagsstiller. − (FI) Hr. formand! Jeg er meget bekymret over det frygtens klima, der omgiver menneskerettighedsforsvarere i Rusland. Vi skylder sidste års Sakharovprismodtager Oleg Orlov at støtte ham. Hans eneste forbrydelse er, at han har talt om menneskerettighederne i Rusland.

Grundlæggende rettigheder overtrædes også i EU, men det, der er sket i Rusland, er noget helt andet. Vi skal bekæmpe alle former for terrorisme og radikal ekstremisme med alle de lovlige midler, vi har adgang til, men vi skal også bruge de midler, der findes i civilsamfundet. Der er ikke længere nogen grund til, at der skulle ske undertrykkelse i Nordkaukasus: tværtimod skal der indføres en dialog. Ikke mere kriminalitet, men overholdelse af lov og menneskerettigheder.

Retfærdighed sker altid objektivt og subjektivt. I Nordkaukasus betyder dette, at forbrydere skal dømmes, og at der skal tages hensyn til ofrenes behov. Hvis vi vedtager denne beslutning, er det en klar, konsekvent demonstration af, at vi støtter Orlov og også alle de andre, som kæmper for menneskerettighederne. Vi skal huske på denne sag, når vi drøfter nye forbindelser mellem EU og Rusland. Rusland skal respektere menneskerettighederne for at kunne spille en ægte rolle i Europa og acceptere det europæiske værdisæt. Europa kæmper for, ikke imod mennesker.

  Ryszard Czarnecki, forslagsstiller. – (PL) Hr. formand! Under det kommunistiske regime, da Solidaritetsbevægelsen i Polen kæmpede for menneskerettigheder og demokrati, var der et slogan, som blev brugt i mange sammenhænge: "Der er ingen frihed uden Solidaritet". I forbindelse med det, der sker i Nordkaukasus, men ikke kun der, også i mange andre dele af Rusland, kan man i dag sige, at der ikke er nogen stabilisering uden retsstatsprincippet.

Det er meget vigtigt at tale om disse to fænomener under et. Vi kan ikke tale om økonomiske og politiske forbindelser med Rusland og samtidig ignorere menneskerettighedssituationen der. Det er faktisk historien om de forbundne kar, der er ikke tale om to særskilte emner. Elementær hæderlighed kræver, at vi ikke kun taler om at forbedre forbindelserne med Rusland – dette store land – men også, at vi kræver, at Moskva respekterer menneskerettighederne, også for en person, der er blevet tildelt Sakharovprisen. Dette er et enestående slag i ansigtet på Parlamentet og EU.

  Marie-Christine Vergiat, forslagsstiller. − (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at spørge os alle sammen, hvad formålet er med Sakharovprisen.

Først tak til mine kolleger og især fru Hautala for at have reageret på min anmodning vedrørende hr. Orlovs situation. Hr. Orlov er en af de tre ledere i Memorial, den forening, som vi tildelte Sakharovprisen sidste år.

Med denne pris belønnede vi dem, som stadig tør tage afstand fra situationen i Tjetjenien. Det var en symbolsk handling, fordi det skete et par måneder efter mordet på Natalia Estemirova, et mord, som hr. Orlov fordømte i kraftige vendinger. Vi vidste, at den tjetjenske præsident lagde sag an mod hr. Orlov på grund af hans had, at han anklagede ham. I januar 2010 blev hr. Orlov og Memorial dømt skyldige, og vi sagde ikke noget. Den 6. juli blev hr. Orlov anklaget igen, og nu risikerer han tre års fængsel.

Når vi tildeler Sakharovprisen, sigter vi mod at profilere mænd og kvinder, der kæmper for demokrati og menneskerettigheder, og med denne pris giver vi dem vores beskyttelse.

Men hvad har vi gjort for hr. Orlov og alle dem, der forsvarer menneskerettighederne i Rusland og Tjetjenien? Hvordan har vi udviklet EU's dialog for at sikre, at menneskerettighederne endelig overholdes i Nordkaukasus? Kan vi stiltiende acceptere, at der i over et år ikke er taget retlige skridt i forbindelse med mordet på fru Estemirova? Kan vi acceptere, at menneskerettighedsforkæmpere bliver kidnappet, mishandlet og forsvinder, uden at domstolene reagerer?

Jeg fristes næsten til at spørge, hvad formålet er, hvis vi mødeperiode efter mødeperiode tager afstand fra en række overtrædelser af menneskerettighederne, uden at det hindrer Kommissionen i at indgå i de angiveligt konstruktive dialoger og i at fortælle os, at der sker fremskridt, men bare ikke på områder som menneskerettigheder og retfærdighed? Hvornår holder vi op med at give afkald på disse såkaldte grundlæggende værdier til fordel for visse medlemsstaters økonomiske og politiske interesser? Vi ville måske være mere troværdige, hvis vores møder ikke blev udskudt til det sidste punkt en torsdag eftermiddag, og hvis der var lidt flere af os, der deltog i disse forhandlinger.

  Bernd Posselt, forslagsstiller. – (DE) Hr. formand! Nordkaukasus var offer for zarens kolonipolitik og det stalinistiske regimes forsøg på folkedrab. Men desværre var landet også involveret i to brutale krige efter Sovjetunionens sammenbrud, hvor der blev begået folkedrab på mindre etniske grupper såsom tjetjenerne. I dag er det stadig en region, hvor små, onde satellitregimer som hr. Kadyrovs begår gruopvækkende overtrædelser af menneskerettighederne. Vi fordømmer alle former for terrorisme fra alle sider, men dette regime har ikke gjort noget for at indføre demokrati og retsstatsprincippet.

For at løse denne situation skal vi have en tretrinstilgang, dvs. et tæt samarbejde mellem Europarådet, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Parlamentet som drivkræfter bag EU og de menneskerettighedsorganisationer i regionen, som forsøger at beskytte den mod det magtfulde Rusland. Menneskerettighedsorganisationen Memorial spiller en central rolle i den henseende. Derfor kræver vi ikke kun, at Oleg Orlov lades i fred øjeblikkelig, men også, at han får støtte til sit rosværdige arbejde for menneskerettighederne. Det skylder vi ham og hans medkombattanter, befolkningen i Nordkaukasus og også vores myrdede ven og kammerat Natalia Estemirova, som mange af os kendte personligt, og hvis mord skal opklares. Vi skylder hende at sikre, at menneskerettighederne overholdes, og retsstatsprincippet indføres i Nordkaukasus.

  Jarosław Leszek Wałęsa, for PPE-Gruppen. – (PL) Hr. formand! For et stykke tid siden sagde Oleg Orlov, at det største problem for Nordkaukasus var, at magthaverne afviser det vigtigste spørgsmål – menneskerettighederne. Overtrædelserne af menneskerettighederne destabiliserer situationen i Nordkaukasus, forlænger konflikten, mindsker chancerne for at få den løst og skaber rent faktisk tilslutning til terroristisk undergrundsaktivitet.

Menneskerettighedsorganisationer som Memorial bør støttes, fordi de er vigtige for etableringen af et stabilt, frit samfund, og de er også en forudsætning for en varig, reel stabilitet. Disse organisationer bør derfor støttes, og vi skal også fordømme de forkastelige handlinger, der begås i Nordkaukasus, tage afstand fra det stigende antal personer, der forsvinder, og huske på de lidelser, der er påført de mennesker, som er blevet fordrevet.

  Alexander Mirsky for S&D-Gruppen. – (LV) Hr. formand! Jeg støtter fuldt og helt den del af beslutningen, der handler om vigtigheden af at overholde menneskerettighederne i Nordkaukasus. Jeg ved meget om situationen i Kaukasus, da jeg har været der flere gange. Samtidig vil jeg bemærke, at betegnelsen "menneskerettighedsforkæmper" ikke giver hr. Orlov ret til at anklage præsidenten for Republikken Tjetjenien for mord. Hvis hr. Orlov mener, at Sakharovprisen er et mandat til uoverlagte påstande, tager han fejl. Parlamentet skal ikke fungere som Orlovs advokat. Lad Orlov bevise, at han har ret, i en domstol. Hvis ikke i en russisk domstol, så i EU-Domstolen. Vi har ikke ret til at holde med den ene eller den anden i denne strid. Vi skal give domstolene mulighed for at gøre deres arbejde. Men lige et råd til Orlov – tænk, før du taler. Injurier er en lovovertrædelse.

  Adam Bielan, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Det er et paradoks, at vi på den dag, hvor vi offentliggør vores beslutning om, hvem der skal have Sakharovprisen for 2010, taler om forfølgelse af en af sidste års vindere af prisen. Som De ved, fik Oleg Orlov sammen med andre medlemmer af organisationen Memorial tildelt prisen sidste år for hans kompromisløse, modige kamp for sandheden om Ruslands forbrydelser i Tjetjenien.

Vi taler i dag om den fortsatte forfølgelse af Oleg Orlov, der skyldes hans modige krav om opklaring af alle omstændighederne i forbindelse med mordet på Natalia Estemirova, der var leder af Memorial i Tjetjenien. Det må ikke glemmes, at de skridt, "præsident" Ramzan Kadyrov har taget imod hr. Orlov, ikke ville have været mulige uden støtte fra Kreml. Derfor opfordrer jeg alle EU's myndigheder, også Kommissionen og Rådet, til at lægge pres på præsident Medvedev for at få ham til at stoppe denne form for forfølgelse i Tjetjenien.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Volds- eller terrorhandlinger er næsten et hverdagsfænomen i republikkerne i Nordkaukasus. Angrebet i sidste uge i det tjetjenske parlament understreger, at islamistiske oprørere skader hele regionens stabilitet. Femten år efter krigsudbruddet i Tjetjenien er der stadig 80 000 fordrevne i regionen. Situationen for menneskerettighedsaktivister er også alarmerende på grund af de mange tilfældige bortførelser og skindomme. Sagen om Oleg Orlov er en af en række retssager, der er iværksat uden et ordentligt retsgrundlag. Han risikerer tre års fængsel efter anklagerne mod den tjetjenske præsident for deltagelse i mordet på Natalia Estemirova i 2009.

Jeg vil gerne påpege, at de undersøgelser, der blev iværksat efter denne kvindes død, indtil videre har været resultatløse. Derfor mener jeg, at de russiske myndigheder skal træffe flere foranstaltninger for at sikre, at undersøgelserne foretages korrekt, også når det drejer sig om medlemmer af organisationen Memorial.

  Eija-Riitta Korhola (PPE). – (FI) Hr. formand! Den mest kendte og voldelige konflikt i Nordkaukasus-regionen var den, der var startskuddet til den første tjetjenske krig. Den er endnu ikke afsluttet, men har nu spredt sig til især Dagestan og Ingusjetien. Hvis vi ikke lægger os fast på, i hvilket omfang dette er en befrielseskrig, en krig mod terrorisme eller noget helt andet, kan vi ikke benægte, at der er næsten 100 000 interne flygtninge i regionen og en meget ringe situation med hensyn til menneskerettigheder.

De menneskerettighedsaktivister, vi tildelte Sakharovprisen sidste år, er man nødt til at tage hensyn til i Memorial, som spiller en vigtig rolle i Nordkaukasus. Da Oleg Orlov modtog prisen sidste år, besvarede han et spørgsmål om farerne ved det arbejde, han gør, og han sagde, at det største problem var truslen fra statens repræsentanter. Det er der ikke mange, der betvivler.

Anna Politkovskaya var især kendt som en person, der talte for tjetjenernes menneskerettigheder. Den russiske agent Alexander Litvinenko, som blev forgiftet i London, havde kritiseret russernes handlinger i Tjetjenien. Natalya Estemirova, som blev myrdet sidste år, afslørede, at sikkerhedstjenesterne havde været involveret i voldshandlinger og henrettelser, også i Tjetjenien. Listen over lignende uløste mordgåder er meget lang. Derfor er det vigtigt, at EU fortsat rejser disse spørgsmål.

  Bogusław Sonik (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at rette noget, som min kollega sagde. Vi fik at vide, at repræsentanterne for Memorial ikke kunne komme her i Parlamentet og modtage Sakharovprisen sidste år. Men de var her faktisk. Det er "Kvinderne i Hvidt", som ikke kan komme og modtage prisen, fordi de ikke har fået lov til at forlade Havanna.

Rapporten fra juni 2010 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling indeholder oplysninger om flere tilfælde af overtrædelser af menneskerettighederne i Nordkaukasus. De russiske myndigheder fastholder, at de arbejder for at stabilisere situationen, men straffriheden i forbindelse med overtrædelser af menneskerettighederne og fraværet af retsstatsprincippet er stadig de største hindringer for reel, varig stabilitet i regionen. Civile lever stadig med truslen om vold. Tortur og mishandling er almindeligt forekommende, og det gælder også tvangsforsvinden, vilkårlige mord og vilkårlige anholdelser. Undersøgelser af overtrædelser af menneskerettighederne er virkningsløse og behæftede med fejl. Det eneste resultat er ofte, at forbryderne ikke bliver straffet, hvilket øger mistilliden til de statslige institutioner og hele retssystemet.

Det er vores pligt at træffe alle mulige foranstaltninger, ikke blot for at muliggøre konstant overvågning af situationen i Nordkaukasus, men også for at gøre noget for at sikre retsstatsprincippet og støtte civile og demokratiske initiativer og få sat en stopper for lovløsheden i regionen.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg mener, at det største problem i Nordkaukasus er tilsidesættelsen af det vigtigste af alt, nemlig respekt for individuelle menneskerettigheder. Disse overtrædelser af menneskerettighederne destabiliserer regionen, forlænger og forværrer konflikten, mindsker chancerne for at få løst den og er med til at skabe grundlaget for reaktionære terroristgrupper.

Ramzan Kadyrov, som har taget magten i Tjetjenien, bidrager ikke til stabiliteten. Han er blevet enehersker i republikken, tilsidesætter eller fejlfortolker loven, så han kan handle i strid med grundlæggende menneskerettigheder. Mishandling af visse personer må hverken offentliggøres eller diskuteres. Oleg Orlov, der er medlem af Memorial-gruppen, er et trist eksempel på forfølgelse af dem, der forsvarer menneskerettighederne. Situationen ser tragisk nok ud til at være uløselig, og derfor er det Parlamentets moralske pligt at våge skrupuløst over begivenhederne i regionen og regelmæssigt insistere på respekt for rettigheder, som borgere og menneskerettighedsorganisationer i Rusland stadig ikke har ret til i hverdagen trods den officielle retorik.

  Corina Creţu (S&D). – (RO) Hr. formand! Også jeg føler pligt til at tage ordet i solidaritet med Oleg Orlov og Human Rights Centre Memorial, som han er leder af. De fik tildelt Sakharovprisen for tankefrihed sidste år af Parlamentet.

Dommen for injurier mod den tjetjenske præsident og sagen mod Oleg Orlov, som nu risikerer flere års fængsel, er den triste kulmination af en deprimerende række forfølgelser af menneskerettighedsaktivister, herunder den værste, som var bortførelsen af og mordet på Natalia Estemirova, Memorials koordinator i Tjetjenien. Jeg føler mig forpligtet til at tage afstand fra disse brutale, gentagne overtrædelser af menneskerettighederne, der begrundes med behovet for at bekæmpe terrorisme, mod straffrihed for dem, der er skyldige i alvorlige forbrydelser og mishandlinger, samt mod de russiske myndigheder, der accepterer denne situation, som påvirker troværdigheden af deres løfte om at indføre demokrati.

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL). – (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne tænke lidt over, hvordan det kan være, at vi stadig kun diskuterer menneskerettigheder for en relativt lille gruppe mennesker og fuldstændig misforstår, hvad hovedemnet er. Det største problem i Nordkaukasus er den kraftige indblanding fra wahhabier, som er uddannede, bevæbnede og kommer med klare formål.

Hvis De ikke ved, hvor wahhabierne kommer fra, og hvem der finansierer dem, tja, så er det de samme kilder, der tales om med hensyn til andre terroristorganisationer. Hovedemnet i denne beslutning, dvs. hvorfor der sker åbenlyse overtrædelser af menneskerettighederne i forskellige dele af Nordkaukasus, mangler desværre fuldstændigt. Naturligvis skal menneskerettighederne overholdes, men det er nødvendigt at skabe betingelserne for at kunne overholde dem. Hvis terroristorganisationer finansieres fra udlandet, og det er bestemt tilfældet, så er det vanskeligt for os at tilvejebringe disse betingelser. Det står der desværre ikke noget om i beslutningen.

  Ana Gomes (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg giver min fulde opbakning til denne beslutning, der støttes af min politiske gruppe, og opfordrer til at støtte Sakharovprismodtageren Oleg Orlov og det, han står for, nemlig modstand mod overtrædelserne af menneskerettighederne i Nordkaukasus.

I denne sammenhæng kan jeg ikke genkende mig selv og min gruppe i hr. Mirskys ord fra tidligere, hvor han kritiserede Oleg Orlov for at bruge sin status som menneskerettighedsforkæmper til at tale imod hr. Kadyrov. Enhver demokrat med respekt for sig selv ved, at man ikke behøver en titel, man behøver ikke være forsvarer for menneskerettigheder, man behøver ikke at være medlem af Memorial eller have fået Sakharovprisen for at have en demokratisk ret til at kritisere et statsoverhoved eller en regering, uanset hvilke.

Jeg vil også benytte mig lejligheden til at tilslutte mig det, min kollega Raül Romeva i Rueda sagde før. Han gjorde Parlamentet – og også Kommissionen og Rådet og især fru Ashton – opmærksom på den farlige situation, der er ved at udvikle sig i Vestsahara. Jeg vil bede hende gribe ind, så de marokkanske myndigheder ikke anholder personer fra Vestsahara, der kæmper imod den ulovlige besættelse.

(Formanden afbrød taleren)

  Máire Geoghegan-Quinn, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem for at drøfte menneskerettighedssituationen i Nordkaukasus.

Terrorbekæmpelsen i Tjetjenien blev officielt afsluttet sidste år, men volden og klimaet med straffrihed fortsætter, om end i endnu højere grad i nabostaterne Dagestan og Ingusjetien.

Det væbnede angreb i tirsdags mod parlamentet i Grozny var den seneste påmindelse om, at situationen stadig er ustabil og farlig.

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand i Kommissionen fru Ashton har beklaget dette angreb og sagt, at intet kan berettige brug af terroristisk vold og selvmordsangreb.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min dybeste medfølelse med ofrenes familier. Her var ofrene civile og to politifolk, der gjorde deres arbejde. Terrorangrebene fortsætter i Nordkaukasus, og det gør også de regelmæssige angreb på menneskerettighedsforkæmpere og journalister, og de, der begår disse overgreb, kommer kun sjældent for en dommer.

Vi mindes alle dem, der har mistet livet, og dem, der fortsætter arbejdet i et sådant miljø. Mange aktivister, advokater og uafhængige journalister i hele Rusland trues med vold, chikane og trusler.

Injuriesagerne mod Oleg Orlov, lederen af Memorial Human Rights Centre, og formanden for Moskva-Helsinki-gruppen, Lyudmilla Alekseeva, skal ses i lyset af denne chikane. Hr. Orlov's udtalelser, som drages i tvivl af præsident Kadyrov, vedrørte det forhold, at den, der har myrdet Memorial-aktivisten Natalya Estimirova, er fundet, men ikke dømt.

Kommissionen følger hr. Orlovs anden sag meget nøje. EU opfordrer Rusland til at holde de løfter, landet har afgivet som medlem af FN, OSCE og Europarådet. Præsident Medvedev har taget afstand fra det, han kalder den retlige nihilisme, der hersker i Rusland. EU er rede til at støtte Ruslands reform af landets retssystem.

Der er udarbejdet konkrete aktiviteter i tæt samarbejde med præsidentens administration og Europarådet.

EU sætter stor pris på mulighederne for at drøfte menneskerettighedsspørgsmål med de russiske myndigheder. Vi bifalder præsident Medvedevs åbne indstilling i drøftelserne om disse spørgsmål med EU. De regelmæssige høringer mellem EU og Rusland på ekspertniveau om menneskerettigheder er en mulighed for at udvide disse diskussioner.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Vi går nu over til afstemning.

Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne udtrykke min dybeste medfølelse med og bekymring over det stigende antal personer, der myrdes eller forsvinder i Kaukasusregionen, og især Natalia Estemirova. Det øgede antal tilfælde af vold mod og forsvinden af menneskerettighedsaktivister og politiske modstandere i Nordkaukasus siden 2009 vækker bekymring. Disse konflikter og overtrædelser af menneskerettighederne destabiliserer regionen og hindrer fred og velstand. Jeg opfordrer de russiske myndigheder til at styrke beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere, også dem, der arbejder for Memorial. Regeringen skal stræbe efter at få dømt dem, der bortfører og myrder folk, og ikke bare dræbe dem, der som Oleg Orlov kaster lys over disse sager. Jeg fordømmer myndighedernes undersøgelser af menneskerettighedsorganisationer og de anklager, der er rejst mod Oleg Orlov på grund af det, han har sagt. Jeg opfordrer Kommissionen til at understrege disse spørgsmål i sin dialog med Rusland.

  Zbigniew Ziobro (ECR), skriftlig. – (PL) Der har været meget snak i medierne for nylig om en ny start på forbindelserne mellem EU og Rusland. Frugten af disse aktiviteter er det fælles tysk-russiske Nord Stream-gasledningsprojekt og tilbuddet om at medtage Rusland i det europæiske sikkerhedssystem som foreslået af Nicolas Sarkozy.

Det ser ud til, at EU's beslutningstagere i begejstringen over nye økonomiske aftaler hurtigt har glemt Anna Politkovskaya og Natalia Estemirova. I årevis har vi baseret EU på den overbevisning, at hvis folk er lige, så omfatter denne lighed alle og i alle sammenhænge. Derfor skal det være vores prioritering usvækket at kæmpe for overholdelse af principper som lov og orden, borgerrettigheder og menneskets værdighed. Det er vigtigt, at der kommer en klar reaktion fra EU over for de gentagne tilfælde af overtrædelser af menneskerettighederne i Rusland og tragedien med den demokratiske opposition.

Medierne rapporterer om, at der hver den 31. i måneden afholdes demonstrationer, som arrangeres af bevægelsen "Strategi-31", i russiske byer. Medlemmerne demonstrerer for forsamlingsfriheden og retten til at demonstrere og være strejkevagter, således som det er fastlagt i artikel 31 i den russiske forfatning. Lige siden bevægelsen iværksatte sine aktiviteter, er den blevet mødt med modstand fra myndighedernes side. Hver gang opløses demonstrationerne af den særlige politistyrke OMON, og deltagerne udsættes for chikane og prygl, de transporteres ud på landet og efterlades dybt inde i en skov, eller de anholdes og tilbageholdes i fængsel uden formel begrundelse. Det er EU's pligt at undersøge disse aktiviteter i dybden og udtrykke vores kraftige støtte til oppositionen. Det er, hvad man forventer af os, ikke kun Ruslands borgere, men hele det europæiske samfund.

(1) se protokollen.