Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 10. november 2010 - Bruxelles

15. EU's eksterne strategi for passagerliste (PNR)-oplysninger (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om EU's eksterne strategi for passagerlisteoplysninger (PNR).

  Annemie Turtelboom, formand for Rådet. – (NL) Fru formand, mine damer og herrer! Det er min holdning, at vigtigheden og nødvendigheden af passagerlisteoplysninger er blevet tydelig i de senere år. Vi behøver kun tænke på angrebene i New York og på det mislykkede angreb mod flyet fra Schiphol-lufthavnen ved Amsterdam til Detroit. Vi har naturligvis også bemærket, at trusselsniveauerne har været meget høje de sidste par dage.

Vi behøver bare se på oplysninger fra flere medlemsstater og de forøgede trusselsniveauer i flere lande, bl.a. Frankrig og Spanien. Også mit hjemland har hævet trusselsniveauet flere steder, og for nylig modtog vi en rejseadvarsel fra USA. Efter min mening har Kommissionen og formandskabet arbejdet meget hårdt med spørgsmålet om passagerlisteoplysninger de sidste par måneder.

Situationen ser i øjeblikket ud som følger: Den 21. september informerede Kommissionen Rådet om EU's politik for overførelse af passageroplysninger til tredjelande. Den fremlagde også tre udkast til forhandlingsmandater til indgåelse af aftaler med Canada, USA og Australien, alle med samme indhold.

Derfor afholdt Rådet straks, den 7. oktober, drøftelser om disse udkast – de tre mandaters metode og timing – og besluttede, at alle tre mandater ganske rigtig burde have samme indhold, at Rådet ville vedtage dem samtidig, at de skulle træde i kraft samtidig, og at forhandlingerne med USA, Canada og Australien skulle indledes senest i december i år.

Når vi ser på indholdet af mandaterne og aftalerne om passagerlisteoplysninger, er Rådet klar over, at det vigtigste med hensyn til de tre aftaler er at sikre en tilstrækkelig høj grad af databeskyttelse. Efter min mening må vores udenlandske partnere også sikre sig en garanti for, at deres persondata nyder tilsvarende beskyttelse. Det har vi faktisk altid forlangt, når vi har indgået aftaler med andre lande. Det har EU altid fokuseret på, også i forbindelse med tidligere aftaler med lande.

Jeg vil faktisk gerne påpege, at en af disse tidligere aftaler – den med Australien – engang blev beskrevet som den aftale, der var mest positiv over for databeskyttelse det år. Derfor mener jeg, at Parlamentet gør ret i at indføre strenge krav om databeskyttelse. Af den grund vil Rådet sikre, at kravene om databeskyttelse fortsat respekteres, og det vil bestemt også sikre, at især proportionalitetsprincippet altid bliver respekteret for at forhindre krænkelser af retten til privatlivets fred.

I formuleringen af forhandlingsmandaterne lægger Rådet derfor også stor vægt på vigtigheden af artikel 7 og 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Desuden fastlægger disse mandater opbevaringsperioder og varigheder af adgangen til passagerlisteoplysninger, der er proportionale og begrænsede.

Dette krav understreges yderligere ved at tage de forskellige måder, hvorpå passagerlisteoplysninger kan anvendes, i betragtning. Historiske data kan kun anvendes tilbagevirkende, aktuelle data kan anvendes i realtid, og der vil blive udarbejdet risikoprofiler til proaktiv anvendelse.

Hvad angår risikomodellerne, er vi klar over, at Parlamentet er meget bekymret over denne form for "profilering". Derfor vil Kommissionen i sit forslag nøje præcisere, hvad der præcis menes med "profilering". Desuden vil formandskabet sikre, at risikovurdering aldrig kan føre til stigmatisering af personer af en bestemt etnisk oprindelse.

Jeg vil gerne tilføje to bemærkninger under mine korte indledende bemærkninger. 1) Passagerlisteoplysninger må rent faktisk kun anvendes af luftfartsselskaberne og således ikke af medlemsstaternes myndigheder, og luftfartsselskabernes anvendelse af dataene er naturligvis underkastet tilladelse fra EU. 2) Formandskabet er også klar over, hvor stor vægt Parlamentet lægger på den overordnede aftale om databeskyttelse mellem EU og USA. Jeg henviser i denne forbindelse til den forhandling, De netop har haft her i Parlamentet med min kollega, justitsministeren.

Under disse korte indledende bemærkninger vil jeg gerne gøre det klart, at selv om disse passagerlisteoplysninger er en reel prioritet for Rådet, ønsker Rådet også virkelig at tage størst mulig hensyn til Parlamentets berettigede bekymringer i forhold til at finde den gode balance mellem privatlivets fred og sikkerhed, der altid er behov for. Jeg tror, at begivenheder og trusler i den senere tid fortsat vil tvinge os til at se sandheden i øjnene. Jeg står naturligvis til Parlamentets rådighed når som helst – ikke kun i dag, men også i de kommende uger – med henblik på at fortsatte drøftelserne om passagerlisteoplysninger og om mandaterne.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Den 21. september udsendte Kommissionen en pakke med forslag om udveksling af passagerlisteoplysninger med tredjelande. Pakken bestod af en meddelelse om EU's eksterne PNR-strategi med nogle principper, som De anmodede om i Deres beslutning fra maj i år. Der var også tre henstillinger til forhandlingsdirektiver om nye aftaler om PNR-aftaler med Canada, Australien og USA. Jeg vil gerne takke forslagsstillerne til beslutningen fra maj for det fortrinlige samarbejde, vi har haft, og det meget konstruktive samarbejde om dette sagsområde og Deres konstruktive måde at finde løsninger på, så vi kunne komme videre inden for rammerne af den nye institutionelle ramme.

Målet med kommunikationen er for første gang at fastlægge et sæt kriterier og principper, der kan vejlede os i vores eksterne forbindelser vedrørende PNR. Det kan vi bruge som en måde at kommunikere med tredjelande på, men også til at definere vores egen politik. Meddelelsen har naturligvis til formål at skabe sammenhæng med EU's PNR, som fremlægges på et senere tidspunkt.

Direktivet er ikke vedtaget, dvs. mandatet er ikke blevet vedtaget af Rådet endnu, men mandaterne følger naturligvis strukturen fra den overordnede meddelelse.

Spørgsmålet om profilering blev også taget op af det belgiske formandskab. Risikovurdering er et emne, som jeg ved, bliver nævnt meget ofte under drøftelserne, og derfor har jeg valgt at tage det op med det samme. Begrebet profilering er ikke i sig selv defineret i noget juridisk instrument, men det betyder ikke, at vi ikke har love om det. Databeskyttelsesinstrumenterne omtaler det, men kalder det "forbud mod automatisk behandling". Det betyder, at EU's lovgivning om databeskyttelse forhindrer, at nogen person underkastes en beslutning, der medfører juridiske konsekvenser vedrørende den pågældende eller i væsentlig grad påvirker den pågældende, og som alene er baseret på automatisk behandling af data. Det er ikke forbudt at behandle data automatisk, men beslutninger, der påvirker enkeltpersoner juridisk, må ikke træffes automatisk.

PNR-meddelelsen fremhæver disse principper og fastlægger effektive foranstaltninger, der beskytter registrerede personers interesser. Ikke mindst skal enhver automatisk beslutning bekræftes af et menneske, og den registrerede skal have lejlighed til at redegøre for sine synspunkter. Det betyder, at den endelige beslutning om en person aldrig kan træffes på en fuldstændig automatiseret måde. Derved tilstræbes det med meddelelsen at sikre, at behandlingen af data ikke går længere, end hvad der er rimeligt, og at processerne overholder grundlæggende rettigheder, herunder vores nuværende regler for databeskyttelse.

De har også anmodet Kommissionen om at afklare status for bilaterale aftaler og hensigtserklæringer vedrørende visumfritagelsesprogrammet. Jeg vil forsøge at kaste lidt lys over dette. I august 2007 vedtog USA "Implementing Recommendations of the 9/11 Commission Act", og et afsnit heri omhandler modernisering af visumfritagelsesprogrammet. Betingelser og vilkår for denne lov påvirker alle medlemmer af EU, uanset om de deltager i visumfritagelsesprogrammet eller ej.

Hvad EU angår, førte denne lov til en tosporet tilgang, som Rådet vedtog i marts 2008. EU-sporet vedrører forhandlingerne mellem EU og USA om betingelserne for adgang til USA og til visumfritagelsesprogrammet. Det hører under EU's kompetencer – hjemsendelse af egne statsborgere, forbedring af sikkerhed for rejsedokumentation og i lufthavne. Det medførte en aftale mellem EU og USA, der bekræfter, at EU opfylder betingelserne.

Vi havde også det bilaterale spor, dvs. bilaterale forhandlinger mellem EU og mellem USA og medlemsstaterne om at tilfredsstille USA's betingelser for adgang til visumfritagelsesprogrammet, som hører under medlemsstaternes kompetence i modsætning til EU's kompetence. Dvs. samarbejde med USA om alvorlige forbrydelser, initiativer til bekæmpelse af terrorisme og informationsdeling på disse områder.

I henhold til dette bilaterale spor underskrev en række medlemsstater i første omgang en hensigtserklæring med USA. Det var ikke meningen, at denne erklæring i sig selv skulle udgøre det juridiske grundlag for udveksling af data. De bekræftede parternes villighed til at forhandle aftaler på plads om passageroplysninger, screeninginformation om kendte eller mistænkte terrorister, oplysninger til bekæmpelse af terrorisme og alvorlig kriminalitet og informations-, migrations- og grænsesikkerhedsspørgsmål.

Ifølge de oplysninger, som Kommissionen netop har indsamlet fra medlemsstaterne, har otte medlemsstater underskrevet sådanne hensigtserklæringer med USA.

Efter underskrivelsen af erklæringerne har USA og visse medlemsstater forhandlet to typer aftaler på plads. Den ene type er aftaler om at styrke samarbejdet om at forhindre og bekæmpe alvorlige forbrydelser. De vedrører samarbejde om sammenligning af fingeraftryk og dna-prøver. 14 medlemsstater har identiske aftaler med USA.

Den anden type er aftaler om udveksling af screeninginformationer om kendte eller mistænkte terrorister. De vedrører udveksling af specifikke oplysninger om personer, som er mistænkte eller kendte terrorister, nærmere bestemt deres fulde navn, fødselsdato, pas og statsborgerskab. 10 medlemsstater har sådanne aftaler. Men lad mig tilføje, at ingen af disse bilaterale aftaler omhandler passagerlisteoplysninger. Udvekslingen af passagerlisteoplysninger finder kun sted i henhold til aftalen mellem EU og USA.

Efter Lissabontraktatens ikrafttræden og afskaffelsen af den tidligere søjlestruktur hører alle betingelser for det amerikanske visumfritagelsesprogram nu under EU's kompetencer. Kommissionen er netop nu ved at evaluere, om den tosporede metode, der blev vedtaget i 2008, bør opdateres efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Det vil jeg naturligvis holde Dem informeret om.

Parlamentets beslutning henviser også til samarbejdet mellem EU og USA om enstrenget luftfartssikkerhed. Det hører under næstformand Kallas' ansvarsområde som transportkommissær. Han har arbejdet på forhandlinger med den amerikanske transportsikkerhedsmyndighed om at undtage passagerer, der kommer fra USA, fra fornyet screening i lufthavne i EU. Det ville forbedre effektiviteten i EU's lufthavne uden at kompromittere sikkerheden. Næstformand Kallas har holdt Parlamentets Transport- og Turismeudvalg informeret om disse spørgsmål.

Det er vigtigt at understrege, at dette emne i høj grad er adskilt fra passagerlisteoplysninger. Det enstrengede samarbejde om luftfartssikkerhed handler ikke om overførelse af persondata, og det vedrører ikke behandling af oplysninger i forbindelse med jagten på mistænkte forbrydere eller terrorister, så som sådan vil vi ikke tage det op under PNR-forhandlingerne.

Afslutningsvis – og jeg beklager, at jeg har talt så længe, men jeg synes, det var nødvendigt at afklare dette – vil jeg gerne bemærke, at som rådsformanden fra det belgiske formandskab sagde, vil Rådet meget snart vedtage forhandlingsmandater. Jeg er som altid engageret i at holde Dem informeret om fremskridtene i alle forhandlingens faser. Det er allerede besluttet, at vi vil føre parallelle forhandlinger med alle tre lande, men de vil ikke nødvendigvis blive afsluttet samtidig.

Jeg ved, at dette er af særlig interesse for Parlamentet, og derfor forbliver jeg til Deres tjeneste med henblik på at drøfte det nu og med de relevante udvalg og de andre medlemmer af Parlamentet, når De måtte ønske det.

  Axel Voss, for PPE-Gruppen. – (DE) Fru formand! Morgendagens afstemning om passagerlisteoplysninger ville ikke have været nødvendig, hvis vi her i Parlamentet var blevet taget mere alvorligt og holdt bedre informeret af Kommissionen og Rådet om EU's og medlemsstaternes videresending af data til tredjelande efter SWIFT-beslutningen. Hvis de interinstitutionelle forbindelser fortsætter på denne måde, er der risiko for, at vi ender i samme psykologiske situation med USA i forhold til passagerlisteoplysninger, som var tilfældet med SWIFT. Det er der ingen, der ønsker, og jeg tror også, det ville være meget farligt. Ikke desto mindre må vi fortsat arbejde på at afklare situationen.

Når alt kommer til alt, er det, jeg føler, mangler her, en klar idé om, hvilken form for udveksling af data, der er nødvendig for at forhindre terror. Derefter kan vi vedtage en holdning på det grundlag. Først SWIFT, så passagerlisteoplysninger, så hensigtserklæringen om adgang til nationale databaser, så en rammeaftale med USA, så ændringen af vores egen ændringslov om databeskyttelse, og nu vil vi indføre dette program for enstrenget sikkerhed – det virker for mig alt sammen som noget af et kludetæppe.

Desuden er vi nødt til at afklare eller en gang for alle at finde ud af, hvilke data USA faktisk behøver for at kunne forhindre terror, og hvordan vi kan hjælpe med det og få det til at ske. Det, vi har set indtil nu, er en form for salamitaktik, og det er skadeligt.

Jeg ved godt, at der har været en afbrydelse som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden, men det er endnu mere skadeligt for os, hvis Rådet og Kommissionen ikke holder os informeret om disse processer.

Derfor beder jeg repræsentanterne for Rådet og Kommissionen om fem ting. For det første vil jeg bede Dem udvikle et fornuftigt koncept, der detaljeret og endegyldigt definerer, hvad udvekslingen af data med henblik på bekæmpelse af terrorisme indebærer. Jeg beder Dem også sikre sammenhæng i EU i spørgsmål vedrørende videresending af data og undlade at opdele dem i nationale og europæiske spørgsmål. Desuden henstiller jeg til, at kompetencen til beslutninger i disse spørgsmål placeres på et overordnet europæisk plan, og beder om mulighed for at tage højde for, at vi måske vil foretrække at indgå PNR-aftaler med Canada og Australien. Endelig opfordrer jeg til, at der sættes fart på processen, for terroristerne afslører konstant, hvor der er huller i sikkerheden – som for nylig i forbindelse med godstransport.

  Birgit Sippel, for S&D-Gruppen. – (DE) Fru formand! I en globaliseret verden er terrorisme og kriminalitet desværre også organiseret globalt, og vi ved derfor, at det er nødvendigt, at vi samarbejder internationalt og udveksler data. Jeg er meget glad for at høre, at både Kommissionen og Rådet er af den opfattelse, at borgernes rettigheder og databeskyttelse er spørgsmål, der skal tillægges den allerstørste prioritet. Men det betyder ikke, at Parlamentet kan hvile på laurbærrene, da der stadig er kritiske spørgsmål som f.eks. lagringsperiode, datamængde og formålsbegrænsning samt spørgsmålet om kontrol, og om beskyttelsesklausuler rent faktisk kan gennemføres på databeskyttelsesområdet. Vi har ikke brug for en blankocheck på dette kritiske område, men derimod mere tillid.

Der skal derfor også fastlægges et højt niveau for betingelserne for dataudveksling, da det ikke kun drejer sig om særlige aftaler med Australien og USA. En række andre lande som f.eks. Korea og Indien ønsker ligeledes at indgå PNR-aftaler med os. Også af den grund er det meget vigtigt, at vi på dette tidspunkt får indbygget særlig høje sikkerhedsstandarder. Det samme gælder for videregivelse af data til tredjelande. Her skal vi også se meget nøje på, hvilke betingelser vi ønsker indført.

Vi skal samtidig, når vi drøfter PNR-oplysninger, se lidt videre. Hvad nytter det, at vi i forhandlinger om PNR forsøger at holde datamængden på et så lavt niveau som muligt, hvis USA som modtræk meddeler, at man ikke blot vil opkræve et indrejsegebyr, men også indsamle yderligere oplysninger fra passagererne?

Vi har også et problem internt i EU. Hvad nytter det at vedtage de højeste standarder og forsøge at begrænse datamængden, hvis der samtidig indgås bilaterale aftaler, uden at vi har kendskab til indholdet og sikkerhedsstandarderne? Fru Malmström har sagt, at det her ikke drejer sig om PNR-oplysninger, men at alle de oplysninger, der indsamles, angiveligt skal bruges til at bekæmpe terrorisme og kriminalitet. Jeg vil derfor gerne slutte med at komme med endnu en henstilling. Vi har ikke kun brug for gode bestemmelser vedrørende de enkelte foranstaltninger, men det er nødvendigt omsider at få et samlet overblik over alle disse foranstaltninger, alle de data, der videregives af EU og medlemsstaterne. Vi skal være klar over, at vi aldrig vil opnå fuldstændig sikkerhed, ligegyldig hvor mange foranstaltninger vi træffer, eller hvor mange oplysninger vi indsamler. Det er en kendsgerning, vi skal se i øjnene.

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke kommissæren og ministeren for deres redegørelser. Jeg er meget glad for Kommissionens og Rådets store samarbejdsvilje. Vi har tidligere set eksempler på mindre tæt samarbejde. Jeg mener, at dette eksempel viser, at vi, hvis de tre vigtigste institutioner kan nå til enighed, kan tale med én stemme på vegne af 500 millioner borgere – og det er en meget magtfuld stemme.

Beslutningsforslaget er fremsat i fællesskab af seks politiske grupper, og det betyder, at Parlamentet udsender et kraftigt politisk signal. Jeg vil også gerne takke alle skyggeordførerne i de andre grupper for det fremragende samarbejde. Der er en ting, som kommissæren og ministeren ikke kom ind på i deres redegørelser, nemlig spørgsmålet om proportionalitet og nødvendighed. Både Rådet og Kommissionen hævder stadig, at den generelle – ikke ad hoc – indsamling og lagring af PNR-oplysninger er nødvendig og proportionel i lyset af kampen mod terrorismen. Jeg er villig til at tro dem, men denne påstand skal underbygges, dvs. vi har brug for beviser, beviser på proportionalitet. Hvorfor? Proportionalitetstesten er ikke en politisk test, det er en retlig test.

Den europæiske databeskyttelseslovgivning kræver, at indsamling og lagring af data skal være proportionel og nødvendig. Det er ikke noget, som vi kan blive enige om politisk. Det er noget, der skal bevises ved en domstol. Hvis en person går til domstolen, og domstolen afgør, at disse aftaler ikke er vandtætte, ligner vi idioter. Man kan ikke bede Parlamentet om at støtte noget, der kan bestrides ved en domstol. Det er sagens kerne.

Der er visse andre ting, der skal klarlægges. Det glæder mig at høre, at Kommissionen ser på spørgsmålet om opstilling af profiler, men efter min mening er det nødvendigt at drøfte det yderligere. Nogle medlemsstater foreslår en udløbsklausul. Det kan jeg naturligvis helhjertet støtte. Jeg håber, at Rådet beslutter at indføre den. Endelig taler Kommissionen om gode forbindelser til tredjelande, men disse aftaler kan ikke opfattes som et redskab for det internationale diplomati. Det drejer sig om internationale samarbejdsredskaber i forbindelse med håndhævelse af loven og beskyttelse af de borgerlige frihedsrettigheder og retsstaten. Vi skal sørge for at finde den rigtige løsning nu, for vi forhandler ikke kun med USA, Canada og Australien, men vi fastlægger også en model og et eksempel for aftaler med andre lande.

  Jan Philipp Albrecht, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand, fru Malmström, mine damer og herrer! Parlamentet vil i morgen vedtage et fælles beslutningsforslag, hvor vi endnu en gang understreger vores bekymringer vedrørende udveksling af passageroplysninger. Hvorfor gør vi det? Det gør vi, fordi vi nu i flere år har stillet kritiske spørgsmål, men vi har en fornemmelse af, at man ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til dem i de aktuelle forhandlinger, og fordi det er vigtigt for os, at der tages hensyn til denne kritik lige fra begyndelsen, således at der i det mindste vil være en chance for, at denne aftale i sidste ende kan godkendes af Parlamentet.

Der er tre større kritikpunkter, og hr. Voss har allerede nævnt nogle af dem. Det er for det første vigtigt og nødvendigt at forstå, at vi ønsker en fælles europæisk tilgang, ikke forskellige dataudvekslingsforanstaltninger med forskellige bestemmelser om databeskyttelse. Det er derfor vigtigt at slå fast, at der skal findes en fælles løsning på dette spørgsmål med de kontraherende parter på europæisk plan.

For det andet – og det er endnu vigtigere – skal alt dette være retligt forsvarligt og i overensstemmelse med traktaternes retsgrundlag. Vi har i Parlamentet mange gange gjort det klart, at vi afviser, at passageroplysninger bruges til at opstille profiler, og at lange lagringsperioder er uforenelige med forfatningsretten. Det betyder for vores vedkommende, at proaktiv og reaktiv anvendelse af passageroplysninger principielt er udelukket. Det skal gøres klart i mandatet og også i forhandlingerne, således at Parlamentet i sidste ende kan give sin tilslutning.

  Philip Bradbourn, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Som det er blevet sagt, er PNR et vigtigt redskab for den nationale sikkerhed. Det er et meget vigtigt element i kampen for vores sikkerhed ikke bare i luften, men også på landjorden. Men PNR skal kun være et redskab til at bekæmpe terrorisme. Det må ikke føre til, at regeringerne eller deres agenturer frit kan lagre data.

Derfor skal vi grundigt overveje, hvem vi giver adgang til disse oplysninger og hvorfor. Ikke blot, hvilket land vi giver adgang, men hvilke agenturer. Hvilke fordele giver det os, at de får adgang? Hvordan vil de beskytte disse oplysninger, og, hvad der er endnu vigtigere, hvordan kan vi sikre, at oplysningerne vil blive ved med at være beskyttede? Vi skal også være sikre på, at alle ordninger med tredjelande er gensidige, således at de også kan gavne os. PNR er et vigtigt våben til at sikre, at vi kan beskytte os mod en sådan terrorisme, men det er ikke det eneste våben. Pragmatisme og proportionalitet bør stå i centrum for alle de beslutninger, vi træffer i Parlamentet. Det gælder også passagerlisteoplysninger.

  Rui Tavares, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Fru formand! Når vi drøfter passagerliste (PNR)-aftalen, husker vi alle, hvad der skete i forbindelse med SWIFT. Det har man allerede været inde på flere gange under denne forhandling. SWIFT-sagen var meget betegnende. Vi kan være uenige om SWIFT, og vi stemte forskelligt i Parlamentet, men vi var alle enige om én ting, nemlig at vi lærte meget om, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre.

Når det gælder, hvad vi skal gøre, lærte vi, at Parlamentet skal udtale sig klart og fast til forsvar for 500 millioner borgeres private interesser. Denne gang er det desuden således, at seks politiske grupper samarbejder om at udarbejde et beslutningsforslag, og det betyder, at vi agter at bruge Parlamentets stemme mere tydeligt og mere enigt.

Men vi ved også meget om, hvad vi ikke skal gøre. På dette stadium i PNR-forhandlingerne kan vi stadig bruge, hvad vi har lært. Og det er helt klart, at Rådet skal udarbejde sit mandat, som vi vil læse meget omhyggeligt. Kommissionen skal føre forhandlingerne, da den er forhandleren, og Parlamentet giver sit endelige samtykke. Men vi har samtidig lært meget mere. Det er klart, at Parlamentet skal holdes underrettet på alle stadier, men på dette tidspunkt vil jeg komme med en direkte bøn til Kommissionen om, at den også accepterer Parlamentets idéer i disse forhandlinger. Jeg kan huske, at det i forbindelse med SWIFT var Parlamentets idé, at vi skulle have en tilsynsførende i Washington. Parlamentet vil nødvendigvis i hele dette forløb have mange idéer, som bør tages med i betragtning i forhandlingerne, men naturligvis uden at man træder på Kommissionens beføjelser. Det er ikke desto mindre en kendsgerning, at Parlamentet har det sidste ord, de facto og de jure, i disse forhandlinger, og vi vil helt sikkert gøre brug heraf.

Der er en anden ting, som vi efter min mening ikke må glemme i hele denne proces. Det er noget, vi undertiden har glemt, nemlig at disse oplysninger er personlige oplysninger. Det betyder, at vi beskæftiger os med lånte oplysninger, som tilhører offentligheden, sådan som det siges i beslutningsforslaget, hvor vi taler om selvbestemmelse med hensyn til oplysninger. Det betyder, at folk på et hvilket som helst tidspunkt i processen og i forbindelse med anvendelsen af disse oplysninger i fremtiden skal have direkte adgang til og indblik i, hvordan deres oplysninger anvendes.

  Jaroslav Paška, for EFD-Gruppen. – (SK) For øjeblikket overføres personlige oplysninger om vores borgere til USA på grundlag af forskellige aftaler. Det er i denne forbindelse især de bilaterale aftaler og de aftalememoranda, der er indgået mellem medlemsstaterne og USA, der giver anledning til alvorlige bekymringer, hvad angår brud på de europæiske borgeres databeskyttelsesrettigheder.

Det er derfor godt, at Kommissionen har henvendt sig til Rådet med anmodning om bemyndigelse til at indlede forhandlinger mellem EU og USA vedrørende udarbejdelsen af en rammeaftale om overførsel og brug af personlige oplysninger med henblik på at forebygge, undersøge, afsløre og retsforfølge strafferetlige overtrædelser inden for rammerne af et politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager.

Hr. kommissær! Det er imidlertid i forhandlingerne med vores amerikanske venner nødvendigt at insistere på, at den nye rammeaftale skal være afbalanceret og korrekt, når det drejer sig om EU-borgernes rettigheder vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger. Det ville ligeledes være godt, hvis den nye rammeaftale ændrede de aktuelle bilaterale aftaler, som er ukorrekte, og som i mange tilfælde krænker vores borgeres ret til beskyttelse af personlige oplysninger.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Fru formand! Det hollandske Frihedsparti (PVV) er helt klart for foranstaltninger, der kan være med til at bekæmpe terrorisme, og især den islamiske terrorisme. PVV tillægger det også stor betydning, at hollandske borgeres privatliv beskyttes, og vi er af den opfattelse, at det, når disse interesser støder sammen, er nødvendigt at foretage en nøje afvejning.

USA kan få passageroplysninger fra os, men på tre betingelser. For det første kan disse oplysninger kun bruges i kampen mod terrorisme. For det andet skal der være gensidighed. Amerikanske luftfartsselskaber skal også sikre, at de europæiske myndigheder får tilsendt disse oplysninger, sådan som det sker i den modsatte retning. Oplysningerne skal ikke gives til et europæisk agentur, men til myndighederne i den europæiske medlemsstat, hvor flyet mellemlander, eller som er dets endelige bestemmelsessted.

Den tredje betingelse er, at de oplysninger, der videregives, ikke må være diskriminerende. USA og således også de europæiske lande kan kræve, at alle oplysninger gives frivilligt af passagererne. Jeg understreger ordet frivilligt. Der kan gives oplysninger om religion, ideologi, adresse, telefonnummer, kreditkortnummer og oplysninger fra en persons pas, men det er mit partis opfattelse, at der ikke kan gives oplysninger, som passagererne ikke afgiver frivilligt, som f.eks. seksuel orientering, etnisk oprindelse eller handicap.

Jeg vil gerne understrege, hvorfor sådanne foranstaltninger er nødvendige. Lad os sige det tydeligt. Disse foranstaltninger er ikke nødvendige for at bekæmpe kristen eller buddhistisk terrorisme. Disse foranstaltninger er desværre nødvendige på grund af den trussel mod den frie verden, som islam udgør. Det er på tide, at medlemmerne af Parlamentet omsider forstår det.

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra (PPE). – (ES) Fru formand! Frihed og sikkerhed er afgørende elementer i de aktuelle demokratiske retlige strukturer, hvor sikkerhed er det bedste redskab til at sikre beskyttelsen af frihed.

Overførsel af passagerliste (PNR)-oplysninger til tredjelande er et væsentligt element i den internationale kamp mod terrorisme og organiseret kriminalitet. Denne overførsel skal ske under streng overholdelse af EU-reglerne om beskyttelse af personlige oplysninger, som omhandlet i artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Vi skal derfor hilse Kommissionens meddelelse om en global tilgang til overførsel af PNR-oplysninger til tredjelande og dens henstillinger til Rådet om bemyndigelse til at indlede forhandlinger på dette område mellem EU og Australien, Canada og USA velkommen, da der i forbindelse med begge instrumenter tages hensyn til Parlamentets bekymringer vedrørende sikkerhed og forsvar af de grundlæggende rettigheder samt beskyttelse af personlige oplysninger.

Men det skal understreges, at PNR-oplysninger ikke kan bruges til at opstille profiler, og det var grunden til, at Kommissionen – efter min opfattelse med succes – forsøgte at få klarlagt forskellen mellem begrebet "risikovurdering" og den førnævnte "opstilling af profiler".

Kommissionen fremførte desuden, at kontrollen ikke vil blive automatiseret, men vil blive foretaget af mennesker. Vi får se, hvad der sker.

Vi har brug for én generel bindende aftale for at beskytte personlige oplysninger. Denne aftale på højt plan skal gennemføres via sektoraftaler for at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet.

Nødvendigheden er indlysende. Proportionalitet skal i alle tilfælde være et ufravigeligt krav.

  Juan Fernando López Aguilar (S&D). – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne tilslutte mig de kolleger, som har givet udtryk for støtte til denne nyttige og betimelige henstilling fra Kommissionen til Rådet om at indlede forhandlinger om en rammeaftale mellem USA og EU om overførsel af oplysninger og beskyttelse af personlige oplysninger. Jeg vil også udtrykke min støtte til en omfattende tilgang, således at denne rammeaftale ud over at dække alle fremtidige aftaler mellem EU og USA også dækker alle bilaterale aftaler mellem USA og de enkelte medlemsstater inden for det retlige og politimæssige samarbejde.

For det andet vil jeg tilslutte mig de kolleger, der har beklaget og afvist de foranstaltninger, som USA har truffet vedrørende indførelsen af et administrativt gebyr under den amerikanske Travel Promotion Act, som forhøjer rejseomkostningerne og således berører folks bevægelighed, gennem USA's Electronic System for Travel Authorisation (ESTA).

Det betyder i praksis, at der pålægges en skat, og at man genindfører visum oven i det faktum, at Rumænien, Polen, Bulgarien og Cypern er udelukket fra at deltage i Visa Waiver-programmet, og det betyder derfor, at man har to forskellige systemer, og at man bruger dobbeltstandarder i behandlingen af medlemsstaterne. Vi opfordrer derfor Kommissionen til kraftigt at afvise disse foranstaltninger og til også samtidig at overveje muligheden for at indføre tilsvarende foranstaltninger.

Men for det tredje vil jeg gerne understrege, at betydningen af PNR og den retlige aftale mellem EU og USA netop består i, at databeskyttelse skal gå hånd i hånd med udveksling af oplysninger og derfor sikre de principper, der er indeholdt i Parlamentets beslutningsforslag, og som vil være indeholdt i det beslutningsforslag, som vi skal vedtage i morgen, dvs. at proportionalitetsprincippet og nødvendighedsprincippet skal styrkes, at unødvendige oplysninger skal begrænses til et minimum, og at formålsbegrænsning naturligvis skal sikres. Disse principper garanterer balancen mellem frihed og sikkerhed, for frihed er en af Parlamentets absolutte prioriteter. Men sikkerhed er nu en af EU's målsætninger, som det også er blevet sagt af kommissæren.

Vi opfordrer Dem derfor til at sikre, at denne vilje til at styrke sikringen af privatlivets fred og de grundlæggende menneskerettigheder kommer til udtryk i det fremtidige arbejde på sikkerhedsområdet, i databeskyttelse vedrørende PNR, i revisionen af sikkerhedskontrollen og i den aktuelle debat om indførelse af sikkerhedsscannere i lufthavne.

  Judith Sargentini (Verts/ALE). – (NL) Fru formand! Vi ved godt, at vi altid er lidt bagud for samfundet. Ting sker, og politik og lovgivning følger efter. Det er forståeligt, at denne model nu også omfatter krav vedrørende borgerlige frihedsrettigheder, der skal overholdes i forbindelse med en passagerliste (PNR)-aftale, men det viser endnu en gang, at vi halter bagud i forhold til udviklingen. Den tidligere forhandling om rammeaftalen for databeskyttelse var endnu et eksempel herpå.

Det, jeg frygter, er ikke, at denne liste, som ser god ud, nu eksisterer og bruges, men jeg frygter, at man vil beholde de forskellige bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og andre lande. Jeg har derfor et spørgsmål til fru Turtelboom fra Rådet, nemlig om hun kan garantere, at det nu er helt og aldeles slut med disse aftaler. Jeg vil råde forhandlerne til at medtage den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder i bogform, anbringe disse grundlæggende rettigheder ved siden af sig på bordet, når forhandlingerne begynder, og regelmæssigt henvise til dem.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL). – (FR) Fru formand! Vi har endnu en gang fået forelagt en aftale om beskyttelse af europæiske borgeres personlige oplysninger, når disse videregives til USA, og som også skal gælde for Canada og Australien. I Parlamentet tillægger vi alle borgernes sikkerhed stor betydning. Det er ikke det, forhandlingen drejer sig om.

Ja, vores borgere har ret til sikkerhed, men de har ret til sikkerhed på alle områder, herunder også retssikkerhed. Vi ved, at der i terrorbekæmpelsens navn er blevet sat spørgsmålstegn ved mange af de beskyttelsesforanstaltninger, som borgerne har ret til, og at kvantitet alt for ofte går forud for kvalitet.

Jeg vil gerne gratulere ordføreren med hendes arbejde, som går i den rigtige retning, især når hun understreger spørgsmålene om nødvendighed og proportionalitet. Jeg vil hertil føje spørgsmålet om gensidighed. Men når det drejer sig om at forsvare menneskerettighederne, er USA langt fra et eksempel til efterfølgelse, og vi ved, at de europæiske borgere ikke nyder godt af samme beskyttelse der som i Europa, og at mange af dem regelmæssigt bliver udsat for, hvad jeg vil kalde administrativ chikane – og hvad værre er – med den begrundelse, at de mistænkes for at være terrorister. Hvad betyder det? Og endnu værre, hvad vil der ske med disse garantier, når oplysningerne overføres til tredjelande især med henblik på forebyggelse?

Vi ved, at 80 % af disse oplysninger allerede er nået frem til USA. De redegørelser, jeg lige har hørt, er desværre langt fra beroligende.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! Den europæiske strategi om passagerers personlige oplysninger er et vigtigt skridt i retning af en harmonisering af lovgivningen på dette område. Der eksisterer en række parallelle lovgivninger, og det er nødvendigt at skabe overensstemmelse mellem dem. Men det skal understreges, at der er en række mangler ved denne strategi, især når det gælder beskyttelse af personlige oplysninger, således som det er blevet sagt her adskillige gange.

Kommissionens dokument, som blev offentliggjort i september, indeholder også en kritik af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Jeg er enig i den kritik, der vedrører nødvendighedsniveauet og tilladelsen vedrørende anmodninger om en særlig type data. Det er efter min opfattelse nødvendigt at sætte strenge grænser for muligheden for, at oplysninger kan bruges til opstilling af profiler og risikovurdering.

En sådan anvendelse af oplysninger kræver bedre begrundelse end den, der er indeholdt i den foreliggende tekst, og vi skal have klarlagt bedre, hvordan vi kan forhindre misbrug af oplysninger.

Jeg vil nu komme ind på et par eksempler fra andre aftaler, herunder også aftalen mellem EU og USA om videregivelse af passageroplysninger til det amerikanske Department of Homeland Security. Aftalen indeholder en kontroversiel sammenligning mellem disse oplysninger og oplysninger fra databaser om immigranter. Jeg ved ikke rigtig, men efter min opfattelse er dette ikke i overensstemmelse med aftalens formål, nemlig at bekæmpe terrorisme og alvorlig kriminalitet.

Det er derfor nødvendigt, at vi i fremtiden undgår sådanne kontroversielle fejl, når vi udarbejder aftaler, og jeg håber, at det vil lykkes for Kommissionen, da det foreliggende dokument helt afgjort ikke er tilfredsstillende, især når det gælder beskyttelse af personlige oplysninger.

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Fru formand, fru minister, hr. kommissær, mine damer og herrer! Når man lytter til de gode indlæg, som vi har hørt fra kollegerne, er der ingen tvivl om, at kravet om hurtigt at nå til enighed om fastlæggelsen af denne rammeaftale om passageroplysninger er et stærkt incitament fra Parlamentets side.

Med det udgangspunkt, at der for øjeblikket ikke eksisterer en ensartet lovgivningsramme – og det er klart i skarp modstrid med det helt klare behov for at bekæmpe terrorisme med aggressive, stærke foranstaltninger, men med balance mellem privatlivets fred og sikkerhed, må man erkende, at man effektivt kan arbejde for at garantere sikkerheden gennem internationalt samarbejde. Men samtidig skal vi, sådan som det blev set for et stykke tid siden, da vi i Parlamentet godkendte SWIFT-programmet, absolut tage Rådets forhandlingsmandat i betragtning, men også det store bidrag, som Parlamentet vil kunne yde i en sammenhæng, hvor man kan sikre, at illegal indvandring bekæmpes ved hjælp af rammeaftalen.

  Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Fru formand! Vi kan ikke i en tid med stor mobilitet garantere sikkerhed uden udveksling af oplysninger. Det er vores pligt at beskytte vores borgere mod terroristangreb og organiseret kriminalitet. Men der skal findes en balance mellem sikkerhed og privatlivets fred. Jeg er glad for, at det i Parlamentets beslutningsforslag understreges, at PNR-oplysninger ikke kan bruges til opstilling af profiler. Jeg mener, at partnerskabet mellem på den ene side USA, Canada og Australien og på den anden side EU kan være en ideel løsning til bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet.

Jeg mener, at begge sider først og fremmest skal forsøge at blive enige om, hvad det drejer sig om, når man taler om at opnå dette mål. Vi skal huske på, at europæerne i kraft af deres tankegang tillægger overholdelse af privatlivets fred særlig stor betydning. EU kan ikke give sit samtykke til dette, før man har fået klarlagt alle detaljer vedrørende beskyttelsen af de oplysninger, der overføres mellem parterne.

  Ioan Enciu (S&D). – (RO) Fru formand! Den foreslåede strategi er et fremskridt, når det drejer sig om, hvordan man skal forholde sig til fremtidige aftaler på dette område. Det er vigtigt at finde en balance mellem beskyttelse af privatlivets fred og de grundlæggende rettigheder og nødvendigheden af at bekæmpe terrorisme. Hvis strategien gennemføres, som den er fremlagt, giver den faste garantier, der kan håndhæves, vedrørende overholdelse af de rettigheder, som europæiske borgere nyder godt af i EU. Som kommissær Malmström har forsikret os, vil opstilling af profiler ikke kunne foretages ved automatisk behandling af de overførte data. Vi håber, at det er rigtigt, da det var en af de ting, som sammen med lagringsperioden gav anledning til bekymring.

Skønt vi ikke taler om personlige oplysninger, er jeg grundlæggende af den opfattelse, at det i sidste ende er et spørgsmål om borgernes ret til privatlivets fred. Det er derfor, at det er nødvendigt, at borgerne har mulighed for at indgive administrative og retlige klager, hvis de kommer ud for, at deres personlige data misbruges. Overførsel af PNR-oplysninger til tredjelande skal foretages sag for sag og kun med EU's udtrykkelige samtykke.

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Fru formand! Vi hilser den måde, hvorpå Kommissionen har forelagt sin samlede tilgang til overførsel af passageroplysninger til tredjelande til forhandling velkommen, især før forhandlingerne med tredjelande starter. Det viser, at man har lært af de tidligere metoder. Som det allerede er blevet sagt mange gange med hensyn til ACTA og SWIFT har jeg også her store bekymringer med hensyn til databeskyttelsesstandarderne. Men i dette tilfælde drejer det sig først og fremmest om, hvordan man omgås de oplysninger, som myndighederne f.eks. vil bruge til at finde eventuelle medskyldige til mistænkte personer. I første omgang forekommer det ganske positivt, men ved nærmere eftersyn er det en meget alvorlig antagelse at udsætte europæiske borgere for mistanke på grundlag af meget svage indicier. Er vi rent faktisk rede til at levere navne og oplysninger til det formål?

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Fru formand! Jeg går naturligvis slet ikke ind for, at EU skal have ret til at indgå aftaler. Men jeg skal forsøge at være objektiv, når det drejer sig om de grundlæggende principper for PNR-aftalerne. Den tilgang, man har valgt til at afveje de to sommetider modstridende krav, nemlig privatlivets fred og sikkerhed, er i det store og hele rigtig. Folk har ret til at holde detaljer i deres privatliv hemmelige, men myndighederne har ikke kun ret, men pligt til at beskytte folks liv. Hvis bare terrorister og alvorlige forbrydere gik med sorte hatte og dystre miner, kunne man leve op til disse to krav samtidig.

Men EU tillader, at dets egne ideologiske hæmninger stiller sig i vejen for at opnå den rigtige balance. Jeg kan forstå, at man er tilbageholdende med at give unødvendige oplysninger om folks oprindelse eller meninger. Hvor der ikke er nogen sammenhæng med eller forbindelse til terrorisme, er denne hæmning en sund hæmning. Men i en tid, hvor en bestemt del af befolkningen i uforholdsmæssig stor grad er involveret i terrorisme – og den del kan ændre sig – ser jeg ingen indvendinger mod at opstille profiler af denne befolkning.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Terrorismetruslen består stadig, og det er nødvendigt at gøre noget ved den. Vi råder over mange redskaber, men udveksling og deling af oplysninger er centralt i dette spørgsmål. Vi har PNR-aftaler. Jeg har allerede set stærke beviser for, at PNR er afgørende for at finde frem til og at forebygge terroristangreb. Vi vil sikre, at Parlamentet får disse beviser med konkrete eksempler både fra de tre lande, som vi drøfter, og fra efterfølgende lande, som EU indgår PNR-aftaler med. Det er absolut nødvendigt, for at De kan foretage en korrekt vurdering og drøfte det med Deres vælgere.

Vi skal udveksle PNR-oplysninger, men det skal ikke gøres uden regler. Vi har brug for de relevante oplysninger for at kunne samle trådene og fastsætte klare regler. Vi skal fastlægge omfanget, lagringsperioden, have et højt databeskyttelsesniveau og mulighed for, at folk kan klage. Vi skal have klare regler om overførsel til tredjelande, og vi skal have proportionalitet. Alt dette er indeholdt i Kommissionens meddelelse, og det glæder mig at se, at Deres udtalelse ligger på samme linje, selv om detaljerne kan variere.

Der er spørgsmål, der skal forhandles med vores tre partnere. Det vil være vanskeligt, men vi vil være ambitiøse. Det er min mening at gøre dette sammen med Rådet og med EU's tre andre institutioner, således at institutionerne kan tale med én stemme og klart arbejde sammen i disse spørgsmål.

Jeg har lige fra begyndelsen forsøgt at inddrage Parlamentet og føre en åben og gennemsigtig dialog med de relevante udvalg, ordførerne, skyggeordførerne, koordinatorerne osv., og det vil jeg fortsætte med at gøre. Jeg lover, at jeg på alle stadier i forhandlingerne, efter at de er indledt, vil holde Dem fuldt og øjeblikkeligt underrettet, føre en åben drøftelse og lytte til Deres synspunkter. Selv om Kommissionen vil lede forhandlingerne, er jeg villig til at drøfte spørgsmålene med Dem, underrette Dem og samarbejde tæt med Dem i denne sag.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

  Annemie Turtelboom, formand for Rådet. – (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg som indenrigsminister ved, at vi alt for ofte har haft held til at forebygge mulige angreb ved hjælp af udveksling og fortolkning af oplysninger. Det er naturligvis netop grunden til, at denne forhandling og indgåelsen af en god passageroplysnings (PNR)-aftale er så vigtig.

Jeg ved, at Kommissionen står over for en meget vanskelig opgave, så snart mandaterne er blevet godkendt i Rådet. Kommissionen skal indlede de faktiske forhandlinger og finde en balance mellem det, alle her ønsker – og som der er bred enighed om – nemlig på den ene side beskyttelse af personlige oplysninger. Men på den anden side er der en tydelig tendens i Parlamentet til at sige, at vi har brug for disse PNR-oplysninger, at vi ofte har brug for oplysninger netop for f.eks. at beskytte os mod terroristangreb.

Men jeg er glad for, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen er på samme bølgelængde og har den samme balance i baghovedet, nemlig en balance mellem databeskyttelse og sikkerhed, som vi alle har ansvaret for. Jeg tror, at vi nu er nået til et punkt, hvor vi kan godkende mandaterne. Bagefter kommer det vanskelige arbejde i de faktiske forhandlinger. Vi skal sikre, at vi ikke afviger for meget fra vores mandat, og at vi hele tiden fortsætter med at definere denne balance selv.

Jeg vil gerne komme ind på en række konkrete spørgsmål, som f.eks. kommentarerne vedrørende udløbsklausulen. Det er vigtigt at understrege, at dette mandat gælder i syv år, at det skal tages op til revision efter fire år, og at det, hvis aftalen bliver indgået og også godkendt her, kun vil være muligt at forlænge den efter en drøftelse her i Parlamentet, og det mener jeg er logisk. Det er ikke en rigtig udløbsklausul, men den ligner det meget, når det gælder fristen og vurderingen efter fire år.

I Rådets konklusioner hedder det desuden med rette, at vi lægger stor vægt på artikel 7 og 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder – der er også blevet fremsat udtalelser om dette spørgsmål – og vi skal fortsat sikre, at de overholdes. Det er naturligvis vigtigt for os – og det er også indeholdt i mandatet – at der oprettes et uafhængigt organ, som folk kan klage til, hvis de opdager, at deres oplysninger er blevet forkert brugt eller brugt til andre formål.

Og endelig kommer jeg til et meget vanskeligt punkt, nemlig opstilling af profiler, og naturligvis kræver vi risikovurderinger. For risikovurderinger kan jo gennemføres på grundlag af de indsamlede oplysninger, således at man kan træffe de rigtige beslutninger. Men på den anden side er det naturligvis nødvendigt at forhindre, at bestemte etniske grupper stigmatiseres, selv om der måske er en gruppe her, der har talt for det. Efter min mening ønsker vi absolut ikke etnisk stigmatisering. Det er efter min opfattelse også en af de grundlæggende rettigheder, som vi alle nyder godt af som europæiske borgere, og jeg vil især i min egenskab af formand for Rådet sikre, at vi ikke ender i en sådan situation.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen torsdag den 11. november 2010 kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Parlamentet ønsker at forstærke procedurerne for overførsel af passagerliste (PNR)-oplysninger til tredjelande. Man skal især være opmærksom på at beskytte passagerernes personlige oplysninger. Lovhåndhævende myndigheder kan bruge de oplysninger, passagerne giver, til at efterforske forbrydelser og vurdere risici. Parlamentet understreger derfor i sit beslutningsforslag, at folks ret til adgang til information og deres ret til privatlivets fred skal sikres. Det er vigtigt, at der indføres standarder, der kan håndhæves, vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger, og som samtidig sikrer beskyttelsen af grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder. Der skal være uafhængige regeringsinstitutioner på begge sider af Atlanten, som er ansvarlige for, at disse standarder anvendes. Parlamentet er enigt i Kommissionens henstilling om at indlede forhandlinger om en aftale mellem EU og USA om beskyttelse af personlige oplysninger, når de overføres og bruges med henblik på at forebygge, undersøge, afsløre og retsforfølge strafferetlige overtrædelser, herunder terrorisme. For at sikre et effektivt samarbejde mellem institutionerne skal Kommissionen holde Parlamentet underrettet på alle stadier af forhandlingerne om beskyttelse af personlige oplysninger.

  Ágnes Hankiss (PPE) , skriftlig. – (HU) Kan EU virkelig modtage de efterretningsoplysninger, der kommer fra USA? Beslutningsforslaget om passageroplysninger (PNR) er velkomment, da det sigter mod at fremme en aftale mellem USA og EU, der bygger på en balance mellem sikkerhed og databeskyttelse. Men jeg føler, at den er utilstrækkelig på ét punkt. Jeg er enig med fru Reding, når hun understreger gensidighedsaspektet. Jeg vil gerne rejse et spørgsmål, nemlig at hvis vi virkelig mener, at udvekslingen af oplysninger skal være gensidig – dvs. at vi ikke blot skal give, men også modtage oplysninger fra USA, der er relevante i forbindelse med forebyggelse af terrorisme – så er det ikke nok blot at forelægge USA en ønskeseddel. Vi skal derimod i praksis oprette eller udpege et EU-organ, som kan modtage og behandle efterretningsdata fra USA, samtidig med at det sikres, at medlemsstaterne har lige adgang til disse oplysninger. Det problem så vi allerede i forbindelse med SWIFT-aftalen, der omhandler overførsel af oplysninger om banktransaktioner, men det er endnu ikke blevet løst. Det ville have været godt, hvis man i beslutningsforslaget også udtrykkeligt havde henledt opmærksomheden på denne forestående opgave.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I de seneste år har man i terrorismebekæmpelsens navn beskåret flere og flere grundlæggende rettigheder. Begrundelsen er ofte tvivlsom. Passagerer gennemsøges næsten helt ind til deres undertøj, og de må ikke medtage neglefile og deodoranter i deres bagage, men kontrollen med fragtgods overlades ofte til speditørerne selv. Hvis det ændres i fremtiden, skal balancen mellem frihed og sikkerhed bevares, for når det gælder passagerkontrol, er den allerede gået tabt, og i takt med at det hysteri, der omgærder terrorismen, bliver mindre, slækker man endnu en gang på kravene.

Det er lige så tvivlsomt, om det i forbindelse med indrejse til USA er nødvendigt for FBI at kende en persons navn, adresse, e-mail-adresse, kreditkortnummer og bagagenummer, og at de har lov til at lagre disse oplysninger i op til 15 år. Hvis man f.eks. giver anledning til let mistanke i Storbritannien – ikke på grund af ens religiøse tilhørsforhold, hvor der beviseligt består en terrorsammenhæng – men hvor man er mistænkelig, fordi man flyver med kort varsel, måske uden bagage og betaler kontant, så burde der, når det drejer sig generelt om overførsel af personoplysninger, og ikke kun til USA, i det mindste bestå en ret til at klage og gå til domstolen, og oplysningerne skal ikke kunne lagres i al evighed. Oplysningerne skal naturligvis udelukkende kunne lagres til et bestemt formål. Hvis de grundlæggende rettigheder krænkes for at skabe en følelse af sikkerhed, bør denne krænkelse være så lille som mulig, og de berørtes rettigheder skal styrkes.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen har forelagt en række forslag om udveksling af passagerliste (PNR)-oplysninger med tredjelande og om indledning af forhandlinger om aftalerne med Australien, Canada og USA. Fastlæggelse af generelle principper om PNR er et af de redskaber, der kan bruges til at forebygge grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Men det giver anledning til bekymring vedrørende beskyttelse af de borgerlige frihedsrettigheder og de grundlæggende rettigheder. PNR-databasen får tilført oplysninger om passagererne under reservations- og check-in-processen, og det gør det muligt for myndighederne at efterforske tidligere forbrydelser, forhindre nye forbrydelser og gennemføre risikovurderinger. Dette sikkerhedsredskab bruges nu også i forbindelse med tredjelande, og det har ført til, at det er nødvendigt at sikre oplysningernes retssikkerhed. Disse forslag drejer sig især om, hvordan PNR-oplysningerne overføres, om standarderne for kontrol med en korrekt gennemførelse af PNR-aftalen og om gensidighed. Parlamentet støtter Kommissionens henstillinger og udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, samtidig med at vi understreger, at passagerernes privatliv ikke må krænkes, og at oplysningerne kun må bruges til det tilsigtede formål.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Det fælles beslutningsforslag beviser endnu en gang, at Parlamentet som alle de andre EU-institutioner udgør en alvorlig trussel mod græsrøddernes frihedsrettigheder og demokratiske rettigheder. Man bruger i beslutningsforslaget påskuddet om terrorisme og "behovet for samarbejde i kampen mod terrorisme" mellem EU og USA til at forsvare, at der føres generelle fortegnelser med oplysninger om alle passagerer, der rejser fra EU til USA, Canada og Australien. Tom snak om såkaldte garantier for beskyttelse af personlige oplysninger er Parlamentets undskyldning for at godkende gennemførelsen af en aftale mellem EU og USA om passageroplysninger, som Parlamentet indtil nu hyklerisk har sagt er uacceptabel. I dette fælles beslutningsforslag stikker kapitalens politiske talsmænd i tæt samarbejde med opportunisterne på fornærmende vis blår i øjnene på offentligheden med snak om en aftale, som angiveligt skal indeholde garantier for beskyttelse af personlige oplysninger. Ingen aftale og ingen garantier kan sikre beskyttelsen af personlige oplysninger, når de overgives til og er underlagt efterretningstjenestens og andre undertrykkende mekanismer i USA og andre landes forgodtbefindende. Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod dette uacceptable beslutningsforslag og opfordrer offentligheden til at optrappe deres kamp mod EU og dets undertrykkende politikker, der går imod græsrødderne, og som rammer de sociale, demokratiske og grundlæggende menneskerettigheder.

  Zbigniew Ziobro (ECR), skriftlig. – (PL) En af de største trusler i verden i de seneste år har været den asymmetriske kamp mod terrorismen samt den trussel, der skyldes den voksende internationale organiserede kriminalitet. Det vil være umuligt at skabe en effektiv beskyttende paraply mod denne fare, medmindre Europa og USA samarbejder. Udveksling af oplysninger er et nøgleelement i dette samarbejde, og derfor er PNR et absolut nødvendigt element for vores fælles sikkerhed. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at dette redskab kun er effektivt, hvis udvekslingen af data med USA er fuldstændig gensidig. Jeg håber også, at vedtagelsen af denne aftale vil fremskynde ratificeringen af aftalerne mellem USA og EU om Visa Waiver-programmet, som vil gøre det muligt at afskaffe visumkravet til USA for bl.a. polske borgere.