Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 10. november 2010 - Bruxelles

21. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager (forretningsordenens artikel 150).

  Nuno Teixeira (PPE). – (PT) Hr. formand! Udvalget om International Handel vurderer i øjeblikket den globale aftale om bananer, man er nået frem til i Verdenshandelsorganisationen. Parlamentet bliver snart opfordret til i plenarsalen at træffe afgørelse om en sænkning af toldafgifterne på import af bananer fra latinamerikanske lande.

Det skal gøres helt klart, at ingen af regionerne i den yderste periferi, det være sig Madeira, hvor jeg kommer fra, eller en af de andre otte regioner i den yderste periferi, især De Kanariske Øer, som bliver langt hårdest ramt, er imod, at man indgår denne type aftaler. Det, disse regioner ønsker, er ganske enkelt på den ene side, at andre lande skal leve op til de samme betingelser vedrørende hygiejne og plantesundhed og overholde arbejdstageres rettigheder, som de selv skal, for at produkterne kan komme ind på markedet. Det er et spørgsmål om ren og skær retfærdighed. På den anden side vil de gerne kompenseres fuldt ud for den skade, de lider. I modsat fald vil de gerne have de ansvarlige til i det mindste at vise det hensyn at fortælle dem uden omsvøb, at de bliver nødt til at ændre deres levevis og kigge sig om efter et andet arbejde, fordi det er indlysende, at de ikke kan overleve på de kommende vilkår og bliver nødt til at opgive deres levebrød. Det er tydeligt, at der er vindere og tabere i disse aftaler. Lad os tage os af taberne – vinderne har ikke brug for vores hjælp.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D). – (LT) Hr. formand! Der har i Europa været en hastig stigning i antallet af ældre mennesker, hvis eneste indtægtskilde er deres pension. Mennesker, der har arbejdet hårdt og ærligt hele deres liv, og som har fået børn og betalt skat til staten, forventer at få en fredelig og værdig alderdom. Desværre er det ikke alle disse berettigede forventninger, der nødvendigvis bliver til noget. Befolkningen i Europa har navnlig mærket dette under den økonomiske krise. Når priserne er steget, er pensionerne ikke fulgt med, og bekymringerne for, om den opsparing, der er sat til side til alderdommen, er sikker, er blevet større, og der har også været en stigning i antallet af bedsteforældre, der er nødt til at støtte børnene, efter at de har mistet deres arbejde. I en række lande som f.eks. i mit hjemland, Litauen, lader regeringen det også gå ud over pensionisterne, idet pensionerne og de forskellige former for støtte er blevet skåret ned. Der er for tiden stor debat om Kommissionens nye forslag om at overveje at hæve pensionsalderen. Jeg er imidlertid mest bekymret over, at man ikke har nogen løsninger på, hvordan man kan garantere beskæftigelsen for ældre mennesker. Med udsigt til en senere pensionsalder kan millioner af arbejdsløse, der ikke har nået pensionsalderen, havne i en fattigdomsfælde. Man har ikke overvejet det godt nok, om folks helbred tillader dem at arbejde længere. Vi skal desuden tage hensyn til, at kvinder oftere end mænd har lavtlønsarbejde, og at de som følge af barnefødsler, moderrollen og pleje af børn og handicappede familiemedlemmer, mister forsikringsgarantier og i sidste ende får mindre udbetalt i pension. Når Kommissionen og Rådet har vurderet den hastige aldring af Europas befolkning, opfordrer jeg dem derfor til at finde andre måder, hvorpå man kan sikre normale levevilkår for nuværende og kommende pensionister.

  Filiz Hakaeva Hyusmenova (ALDE). – (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! To begivenheder fejres i Bulgarien i dag, den 10. november. For 21 år siden, dagen efter Berlinmurens fald, faldt kommunistregimet til lyden af sloganer som "Glasnost, frihed, demokrati". Det er ikke noget tilfælde, at denne dato også fejres som ytringsfrihedsdagen i Bulgarien. Der er sket en udvikling, som giver stof til eftertanke, både vedrørende totalitarisme, som forhåbentlig har forladt vores land for altid, og vedrørende en anden moderne svøbe, nemlig terrorisme, som vi oplever stedse oftere.

Har demokratiet mekanismer til at bekæmpe sådanne angreb? Kan vi bekæmpe terrorisme uden at gå bort fra de demokratiske principper eller begrænse menneskerettighederne og mediernes frihed?

Det liberale svar er "ja", men kun, hvis vi samler regionale og nationale netværk i et europæisk system, der støtter forebyggende foranstaltninger, varsling og hurtig reaktion.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). – (ES) Hr. formand! På det sidste plenarmøde advarede jeg om, at dette kunne ske, og det er det også gjort, nemlig tvangslukningen af en lejr i El Aaiun, i Sahara, indtil videre med 19 døde, over 700 sårede og over 150 savnede.

Hvad siger Kommissionen og de europæiske regeringer under den spanske regerings ledelse? De opfordrer til ro fra begge sider. De siger, at det er et meget kompliceret spørgsmål, at vi ikke skal blande os, og at vi skal beskytte europæiske interesser i Marokko.

Mit svar er nej, Baroness Ashton, nej, fru Jiménez, nej hr. Kouchner. Undertrykkelse og mord er ikke komplicerede spørgsmål. Det er meget klare spørgsmål, og det svar og den holdning, vi skal lægge os fast på i vores reaktion herpå, er direkte forkastelse, fordømmelse og krav om, at det marokkanske påtager sig ansvaret for det.

Indtil det sker, skal vi lukke for bilateral handel og ophæve Marokkos privilegier i relation EU. Ikke mere købslagning om menneskerettigheder.

  Marek Henryk Migalski (ECR). – (PL) Hr. formand! Det glæder mig, at kommissæren stadig er her, og jeg vil gerne udnytte denne lejlighed, fordi denne sag også berører fru Malmströms ansvarsområde. Jeg ved, at det er tredje gang, dette nævnes, men det er en meget alvorlig sag, så jeg vil gerne fortælle følgende. Natten mellem den 5. og 6. november blev en journalist, der arbejder for den russiske avis Kommersant, Oleg Kashin, udsat for et alvorligt overfald uden for sit hjem i Moskva. Jeg er sikker på, at De har hørt om det, hr. kommissær. Han blev indlagt med brækkede ben, en ødelagt kæbe, afskårne fingre og kraniebrud.

Det er ikke det første tilfælde af sin art, der er sket i landene på den anden side af vores østlige grænse. Jeg læste i dag en oversigt fra en af Polens dygtigste analytikere af russiske forhold, og han siger, at der i de sidste 10 år er dræbt 300 journalister i Rusland. Det er yderst foruroligende, fordi spørgsmålet om ytringsfrihed og borgerrettigheder er en af de vigtigste værdier, der udgør grundlaget for os i Den Europæiske Union. Derfor mener jeg i høj grad, at vi i forhandlingerne med vores russiske venner skal understrege, at hændelser af denne art, uanset tid og sted, aldrig må ske, fordi de gør vores dialog vanskelig, for ikke at sige umulig.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne rette Deres opmærksomhed på den desperate situation i Vestsahara. Tusindvis af borgere fra Vestsahara har opført lejre i udkanten af nogle store byer i området som en form for protest imod de forhold, de tvinges til at leve under, og de forskellige former for undertrykkelse, som de udsættes for, og for at kræve en folkeafstemning, der skal fastslå deres ret til selvbestemmelse.

Marokkansk politisk og hærs voldelige aktion i denne uge for at lukke disse lejre resulterede i et uspecificeret antal anholdelser, hundredvis af sårede og desværre også mange døde. Til denne aktion skal lægges den nedsættende adfærd over for EU-statsborgere, som blev hindret i at tage til Vestsahara for at vise deres solidaritet. Blandt dem, der blev udvist af de marokkanske myndigheder, var et medlem af Parlamentet, formanden for World Federation of Democratic Youth og forskellige journalister og medlemmer af ikkestatslige organisationer.

Tavsheden eller de tvetydige erklæringer fra EU og nogle af EU's ledere med hensyn til denne situation er skammelig og beklagelig. At tie er også at samtykke med et land, der drager fordel af den avancerede status, som EU har givet det. Dette tavse samtykke er uacceptabelt, og vi vil på det kraftigste tage afstand fra det her.

  Mario Borghezio (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ville blot gøre formanden for Parlamentet opmærksom på en dom, der blev afsagt for flere dage siden. Jeg vil gerne byde kommissæren velkommen og sige, at det er en sag, som sikkert henhører under hans ansvarsområde.

Efter min mening er det en meget vigtig dom, fordi den relativiserer indholdet af et meget vigtigt EU-direktiv om terrorisme. Jeg mener ikke, at det er muligt at udvide vores støtte til og beskyttelse af borgere, som anmoder om asylret og ret til at blive anerkendt som flygtning, til personer, der er medlem af terroristorganisationer.

Hvis vi accepterer dette princip, sådan som det skete i den utrolig vigtige afgørelse fra EU-Domstolen, skal vi give mange terrorister chancen for at få en beskyttelse, de ikke fortjener. Alt for mange mennesker er døde i Europa som følge af terrorhandlinger til at vi kan tillade noget sådant. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at ændre direktivet, så vi undgår omfattende, uanstændige fortolkninger af den erklæring, som EU har fremsat i kampen mod terrorisme.

  Nicole Sinclaire (NI). – (EN) Hr. formand! Sidste måned i Strasbourg vedtog vi en stigning på 5,9 % af EU's budget. Dette omfattede et supplement på 2 mio. EUR til underholdning og støtte til den champagnelivsstil, som Parlamentet har tillagt sig. For mig er den måde, som kollegerne klappede ad sig selv på, forkastelig i en tid med økonomisk krise.

I dag demonstrerer ofrene for krisen i min valgkreds i Storbritanniens West Midlands. Studerende og universitetslærere demonstrerer i Londons gader, og selvom jeg beklager, hvad enkelte har gjort i den sammenhæng, tilslutter jeg mig de mange. De studerende bliver hårdt ramt af krisepakken. Deres universitetsgebyrer er blevet tredoblet, kurser er blevet skåret væk, der er skåret ned på deres antal, og infrastrukturen vil blive sat under stigende pres. Morgendagens talent, som vores fremtid afhænger af, lammes, og det er den yngre generation, der kommer til at lide hårdest under det. Tillad mig at komme med en advarsel, hr. formand: Deres arrogance vil få mange flere mennesker til at gå i demonstration og mange flere til at protestere imod dette mislykkede sociale projekt. Nyd Deres champagne, mine damer og herrer.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Donautopmødet, som fandt sted den 8. november i Bukarest, havde deltagelse af 14 delegationer fra de lande, der er med i Donaustrategien, herunder Republikken Moldova, og her fik dette land mulighed for at komme endnu tættere på EU. Mødet fandt sted på et hensigtsmæssigt tidspunkt, da strategiens integrationsinstrumenter vil blive vedtaget inden årets udgang og den faktiske strategi gennemført i 2011. Den største succes var det løfte, som Kommissionen, repræsenteret ved hr. Barroso, gav om støtte til en specifik plan med 95 mia. EUR. Desuden bliver det muligt at tiltrække flere ressourcer fra EIB og EBRD.

Som medinitiativtager til en europæisk strategi for Donauregionen i 2008 har Rumænien hele tiden støttet gennemførelsen af dette initiativ. Jo hurtigere det sker, jo hurtigere vil der ske fremskridt med den sociale og økonomiske situation i de kommuner i det sydlige Rumænien, der ligger op til Donau.

  María Muñiz De Urquiza (S&D). – (ES) Hr. formand! På vegne af den spanske delegation i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet vil jeg gerne udtrykke vores dybeste bekymring over den bølge af vold, der nu slår ind over Marokko og Sahara.

Vi kræver overholdelse af menneskerettighederne og beklager alle dødsfald, både på marokkanske statsborgere og borgere fra Vestsahara. Oplysningerne om, hvad der sker, er forvirrede. Derfor glæder det os, at Marokko vil iværksætte en undersøgelse, og vi ønsker naturligvis her en politik med informationsgennemsigtighed.

Marokkos strategiske betydning for Europa kræver, at EU som organ deltager i den internationale indsats for at lette dialog, som flere medlemsstater er involveret i, herunder Spanien. Vi glæder os over, at der trods de alvorlige begivenheder stadig pågår en dialog mellem parterne, og at der er planer om nye forhandlinger.

Denne konflikt er over 30 år gammel og skal afsluttes så hurtigt som muligt på en måde, som begge parter kan acceptere, inden for rammerne af FN, der sammen med den marokkanske regering, befolkningen i Vestsahara og deres repræsentanter er det eneste organ, der har legitimitet til at foreslå en sådan løsning.

  Zbigniew Ziobro (ECR). – (PL) Hr. formand! Parlamentet har ved mange lejligheder forsvaret grundlæggende menneskerettigheder, borgerrettigheder og politiske friheder. Derfor var det med stor overraskelse, at jeg bemærkede, at Parlamentet på det foregående plenarmøde i Strasbourg desværre ikke vedtog en holdning til det kommende lokalvalg i Ukraine trods de meget alvorlige indikationer af og troværdige oplysninger fra pålidelige kilder om, at der skete adskillige utilbørligheder såsom chikane af oppositionen og begrænsninger af journalisternes ret til at kommunikere frit med samfundet i Ukraine, som styres af Regionspartiet.

Jeg er endnu mere overrasket over, at denne beslutning igen er blevet udskudt og ikke kommer til afstemning i morgen. Denne situation er meget frustrerende og kræver en forklaring. Er det korrekt, at repræsentanter for Parlamentet billiger det valg, der nu afholdes, samtidig med at både det amerikanske statsministerium og fru Ashton påpeger, at der er sket adskillige utilbørligheder under valget, og at valgloven ikke er blevet overholdt? Dette forhold bør forklares.

  Eduard Kukan (PPE). – (SK) Hr. formand! Det glæder mig, at Kommissionen i sin strategi for 2010 og 2011 i går bekræftede, at en ekspansionspolitik er den bedste strategi for Vestbalkanregionen. Den bekræftede også, at den fortsat vil opfylde sine forpligtelser i denne region ud fra den forståelse, at landene i regionen vil øge deres integrationsindsats.

Jeg vil gerne bifalde nogle af de positive skridt, der er taget i det forløbne år, f.eks. ophævelsen af visumordningen for størsteparten af regionens indbyggere, fremskridtet i Montenegro, som er blevet belønnet med et forslag om at få tildelt status som kandidatland, samt fremskridt i forhandlingerne mellem EU og Serbien, som nu er blevet indstillet til en "avis".

Men der er fortsat udfordringer, som skal takles. Blandt dem er iværksættelse af en dialog mellem Serbien og Kosovo, som forventes at bringe mere stabilitet til regionen, og en løsning hurtigst muligt på problemet med navnet Makedonien – en proces, der allerede har været igangsat meget længe – spørgsmålet om at få fastlagt en vision for eller en ny tilgang til Bosnien Hercegovina og iværksættelsen af visumliberalisering med Kosovo.

I alle disse spørgsmål er det nødvendigt at have en klar strategi og vision for, så regionen kan komme tættere på EU. Dette er ikke kun i deres, men også i vores interesse.

  Guido Milana (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! For 30 år siden benægtede Marokko i årevis, at de var i krig med befolkningen i Vestsahara, og i dag benægter de stadig, at der pågår en undertrykkelse af disse mennesker. Alligevel dør og såres mennesker i Vestsahara, selvom de kun kræver retten til at leve i frihed i deres eget land.

Marokko har i det store og hele lukket grænserne for alle, der kunne bevidne disse begivenheder. Ingen oplysninger, og ingen medlemmer af Parlamentet har tilladelse til at rejse ind. Et medlem af det franske parlament og vores kollega, hr. Meyer, blev nægtet adgang. Europa ser passivt til. Der er intet nyt fra Kommissionen om denne sag, hvilket underlægger os FN's mægling, som lider nederlag, nøjagtig som det har været tilfældet i de sidste 30 år. Baroness Ashton, som er ansvarlig for udenrigspolitik, har ikke taget stilling til sagen. Vi er nødt til at reagere ved, at Parlamentet tager stilling. Vi er nødt til at reagere imod Marokko og bremse alle initiativer til kommercielle aftaler, begyndende med forlængelsen af fiskeriaftalerne.

  Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Hr. formand! Der er på det seneste blevet sat fokus på vigtige elementer vedrørende innovationens EU. Jeg mener, at tiden nu er inde til at støtte foranstaltninger, der gør det muligt for os at gennemføre de aktioner på EU-plan, som Kommissionen har beskrevet i sit initiativ.

Udvikling af partnerskaber er af stor betydning. Vi må dog ikke glemme, at vi i den næste programmeringsperiode bør iværksætte drøftelser på regionalt plan, så der kan etableres partnerskaber, ikke kun på lokalt og regionalt niveau, men også på nationalt eller transnationalt niveau. På samme måde kan vi sige, at en bred debat om, hvordan vi sikrer denne udvikling i den kommende tid, skal stå på dagsordenen i alle regioner. Jeg betragter dialog mellem alle de relevante aktører som afgørende, når vi skal fastlægge merværdien i hver eneste region og de forskellige former for innovative aktioner for at udnytte dem. Jeg opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at oprette partnerskaber for at gøre planlægningen så realistisk og så tæt på regionernes behov og forventninger som muligt.

  Elisabeth Köstinger (PPE). – (DE) Hr. formand! G20-topmødet starter i morgen i Seoul. De emner, de skal diskutere på topmødet, omfatter et af særlig stor betydning, nemlig begrænsningen af Kinas eksport af sjældne jordarter. Kina kontrollerer 95 % af udvindingen af sjældne jordarter, som europæisk industri har et desperat behov for. De sektorer, der er mest påvirket, er de videnintensive sektorer, der udvikler nye teknologi. Det er et alvorligt problem, at små og mellemstore europæiske virksomheder får store problemer på grund af kunstige flaskehalse i forsyningen. Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er berømt for sin teknologiske ekspertise. Vi kan ikke acceptere afbrydelser på dette område.

Derfor opfordrer jeg repræsentanterne for EU og de andre berørte stater såsom USA og Japan til at protestere imod Kinas handelsmæssige despotisme på G20-topmødet. Der skal hurtigst muligt findes en løsning på dette problem.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Hr. formand! EU's befolkning bliver ældre, og andelen af erhvervsaktive falder. Den økonomiske krise har resulteret i en arbejdsløshedsstigning på 10 %. I denne situation skal EU og medlemsstaterne vedtage foranstaltninger for at sikre, at pensionssystemerne er bæredygtige. Reformer af pensionssystemerne skal bidrage til at sikre pensionister en mindsteindtægt, det giver dem et anstændigt liv.

Trods den stigende forventede levealder er løsningen ikke at hæve pensionsalderen. Ældre, som kan og ønsker at forblive aktive på arbejdsmarkedet, kan stadig bidrage til samfundets udvikling, men uden at de skal føle sig forpligtede til det. På grund af den økonomiske krise og udflytningen af europæiske virksomheder til tredjelande er antallet af arbejdspladser på den anden side samtidig faldet, og folk, som kan arbejde, men ikke finde et fast arbejde, har problemer med at optjene minimumsperioden for indbetaling af bidrag til de offentlige pensionssystemer. Jeg vil gerne påpege, at en forhøjelse af pensionsalderen resulterer i øget ungdomsarbejdsløshed.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Fødevaremærkning er et emne, der viser, at borgerne følger med i, hvad Europa laver, hvad vi diskuterer, og i hvilket omfang det påvirker dem. Jeg er blevet informeret om, at borgerne i Slovakiet i ugen fra den 25. til den 27. oktober ikke kun interesserede sig for den betænkning af min kollega, Renate Sommer, som vi vedtog under førstebehandlingen, men at de også skabte en så kraftig synergivirkning, at studerende ved Nitra-universitetet, landbrugsfødevareindustrien, medierne og den brede offentlighed i høj grad deltog i disse debatter, afholdt workshops og konkurrencer, mens de unge blev involveret i en diskussion, som blev endnu mere livlig takket være ordføreren Renate Sommers egen deltagelse, mens de tre slovakiske medlemmer også deltog aktivt i processen.

Med dette ønsker jeg bare at vise, at Parlamentet og medlemmerne også kan blive involveret i interessante spørgsmål, der har direkte indvirkning på demokratiet, og at vi ikke altid bør kritisere det, vi taler om her, og sige, at de problemer, vi løser her, ikke har noget at gøre med den virkelige verden. I denne sammenhæng vil jeg også rose Parlamentets kontor i Slovakiet, som gjorde et stort arbejde med at arrangere denne begivenhed.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Igen vil jeg henlede opmærksomheden på sagen om Sakineh Mohammadi-Ashtiani. Som De ved, skulle hun henrettes af de iranske myndigheder i juli for sin påståede utroskab, men efter en beslutning fra Parlamentet, hvor mange bar T-shirts med påskriften "Free Sakineh", og efter internationale protester blev dommen ændret.

Den blev ændret, men ikke ophævet. I stedet blev den ændret til henrettelse ved hængning for påstået mord. Hængningen skulle have fundet sted den 3. november, men blev igen udskudt efter en international indsamling af 270 000 underskrifter på internettet og indgriben fra forskellige myndigheder i hele verden, navnlig fra den franske præsident Sarkozy, som personligt rettede henvendelse til myndighederne. Men de iranske myndigheder agter stadig at henrette Sakineh.

Jeg opfordrer igen de europæiske myndigheder til at fordoble indsatsen, så hun kan blive løsladt og få asyl eller frihed i sit eget land, og til at sikre, at statssponsorerede kvindemord og andre menneskerettighedsovertrædelser stopper i Iran.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.