Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 10. november 2010 - Bruxelles

23. Gennemførelse af rammeprogrammerne for forskning (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Da Graça Carvalho for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning (2010/2079(INI)) (A7-0274/2010).

  Maria Da Graça Carvalho, ordfører. – (PT) Hr. formand! Forskning, uddannelse og innovation er søjlerne i økonomisk vækst og jobskabelse. Europa skal investere mere i forskning, åbne sine forskningssystemer, fremme fri bevægelighed for forskere og styrke og fremme ekspertise. I dag er vi vidner til en multipolær verden i alle sektorer, også inden for forskning. Et par tal er nok til at påvise dette. På globalt plan arbejder 80 % af alle forskere uden for Europa, og 69 % af alle patenter registreres uden for Europa.

Europa investerer mindre i forskning og innovation end Japan, Sydkorea og USA, og denne forskel skyldes især investeringer fra den private sektor. Vores system for forskning og innovation har svagheder, der skal afhjælpes, såsom underfinansiering, opsplitning, manglende vilkår for udvikling af innovation og for meget bureaukrati. Det europæiske forskningssystem skal være mere effektivt, og som en begyndelse skal finansieringsreglerne forenkles. I den sammenhæng havde jeg den ære at blive udnævnt til ordfører for forenklingen af reglerne for deltagelse i nuværende og fremtidige europæiske programmer for forskning og innovation.

Denne betænkning kan komme til at spille en vigtig rolle i Europa, og den kommer på det rette tidspunkt, da vi står ved begyndelsen til revisionen af syvende rammeprogram og forberedelserne til ottende. Som ordfører besluttede jeg at starte debatten om dette spørgsmål og afholde en offentlige høring. Jeg udsendte over 8 000 invitationer til en bred vifte af organer. Der indkom et enormt antal bidrag, hvilket viser, hvor stor vigtighed vores institutioner og offentligheden tillægger dette spørgsmål.

I betænkningen foreslår vi at forenkle den finansielle overvågning og kontrollen, samt at styrke den tekniske og videnskabelige evaluering gennem peer review baseret på ekspertise. Formålet med betænkningen at skabe en større risikotolerance, forenkle de bureaukratiske overvågningsmekanismer og skabe større tillid til det videnskabelige miljø og erhvervslivet. Betænkningen er imidlertid kun begyndelsen på en proces, der ikke er enkel. Kommissionen får ansvaret for gennemførelsen af anbefalingerne, og den får brug for overvågning af og politisk støtte fra Parlamentet og Rådet, hvis den skal kunne gøre dette.

Fremover kan forenklingsprocessen blive udvidet til andre europæiske programmer, især strukturfondene. Programmer, som har enklere regler, bliver også mere gennemsigtige og målrettede. Jeg vil også gerne takke mine kolleger, det belgiske formandskab, Kommissionen og alle, der har bidraget til den offentlige høring, for deres hjælp. Det er vigtigt at forenkle adgangen til forskningsmidler og udvikle en kultur med evaluering baseret på et partnerskab af tillid mellem alle involverede, så vi kan styrke forskning og innovation i Europa og dermed gøre Europa til et attraktivt sted at bo, arbejde og være lykkelig.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Jeg vil begynde med at lykønske ordføreren med hendes arbejde, da det er nødvendigt at forenkle forskningsprogrammernes gennemførelse, og som ordføreren påpegede, er dette blot en af mange reformer, der skal forbedre forskningsfinansieringen i EU, så den bliver mere effektiv og egnet til at fremme udvikling og social fremgang.

I betænkningen foreslås det at udvide Kommissionens oprindelige forslag, hvilket vi synes er en god ide, især i vigtige aspekter såsom finansforordningen og fremlæggelsen af konkrete forslag til forenkling og beregning af gennemsnitlige personaleudgifter og at ophæve tidsregistreringsmekanismer, herunder timesedler. På samme måde er det også vigtigt, at Kommissionen tillader godtgørelse af omkostninger, som er påløbet efter forelæggelsen af et forslag, der er blevet udvalgt, for at gøre det lettere for industrielle partnere og navnlig små og mellemstore virksomheder at deltage.

Hvis forskning, innovation og uddannelse skal være søjlerne i økonomisk vækst og jobskabelse, er det vigtigt at se på forslagene i denne betænkning og fokusere mere på videnskab og forskning.

  Jean-Pierre Audy (PPE). – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Carvalho, som har gjort et enormt arbejde, samt også Kommissionen. Jeg vil bede kommissæren takke fru Geoghegan-Quinn, der har forstået denne forenklings- og kommunikationsproces. Vi skal forenkle fremtiden, men også håndtere fortiden. Kommissionens revisorer skulle aldrig have anvendt regler, der var strengere end dem, som allerede var godkendt, og derfor skal vi gøre op med fortiden.

Det med nød og næppe lykkedes os at undgå en katastrofe med forskningsinstitutter, der nærede mistillid til EU. Med visdom og respekt for god forvaltning og ved at anvende acceptable fejlrisikomargener, men også ved at tage hensyn til uafhængige modevalueringer, og hvis det ikke lykkes, hvilket jeg foreslog, og som blev accepteret, ved at indføre en uvildig mægler, skal vi i dag genvinde vores forskningsinstitutters tillid og naturligvis sikre en korrekt overvågning af EU's finansiering. På grundlag af et tillidsforhold mellem medlemsstaterne og EU skal vil igangsætte forhandlingerne om de kommende finansielle overslag for at sikre et bedre fokus for vores forskning og gøre den mere europæisk.

  Marisa Matias (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Først tillykke til fru Carvalho med den fremragende betænkning, som hun har fremlagt her i dag, og også for den måde, hun har gennemført processen på, det var meget demokratisk, både i og uden for Parlamentet. Det er rosværdigt, så det vil jeg gerne takke hende for.

Syvende rammeprogram er det største og mest vidtrækkende program, vi har på globalt plan på forskningsområdet, og Kommissionens foreslåede forenkling er meget positiv i den henseende. Men Parlamentets forslag er en stor forbedring af Kommissionens forslag. Bl.a. anerkendes det, at forenkling ikke er nok, at der skal sondres klart mellem forskning og innovation, at de forskellige forskningsområder skal vurderes, at der skal sikres lige muligheder for adgang til finansiering, at der skal indføres en model, som er mindre fokuseret på bureaukrati og bureaukratisk kontrol og mere rettet mod ekspertise i forskning, at vigtigheden af de forskellige forskningsområder skal anerkendes, og at partnere fortrinsvist bør vælges og alliancer indgås med partnere på samme vilkår.

Jeg vil derfor slutte med at sige, at gennemførelsen af dette forslag vil resultere i en klar forbedring af arbejdsforholdene for alle forskere i Europa og skabe større prestige og yderligere forbedringer for forskning i Europa. Derfor er vi nødt til at samarbejde.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Et stort, utvivlsomt godt arbejde udført af EU ødelægges af historier om for mange komplikationer og især af, at nogle forsøger at få adgang til finansiering, men ikke kan, selvom de gør meget for det såsom at fuldtidsansætte medarbejdere i et par måneder til at udarbejde en ansøgning, som så ikke blive imødekommet. Den historie har jeg hørt flere gange.

Det samme gælder for ansøgninger om finansiering under kultur- og uddannelsesprogrammer. Hvis der er noget, vi kan gøre, er det at nå målet i 2020 med at reducere bureaukratiet med 25 %. Det mål burde hæves til 50 %, hvis vi kan, for som vi har hørt, gøres der et stort arbejde med ansøgninger og revision, men det drukner i historier om de problemer, der opstår på grund af de mange komplikationer.

Forenkling er vejen frem.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske fru Carvalho med denne meget omfattende betænkning. Hun gør opmærksom på store problemer inden for europæisk forskning, såsom spørgsmålet om de meget komplekse regler for modtagerne og den meget tunge administrative byrde.

I april i år vedtog Kommissionen en meddelelse om dette emne og fremlagde en lang liste med kort- og langsigtede forenklingsmuligheder. Dette udløste en meget vigtig interinstitutionel debat. Kommissionen er meget taknemmelig for, at Parlamentet har prioriteret dette emne så højt. Kommissionen er også meget taknemmelig for, at betænkningen er udtryk for støtte til de fleste af forslagene og også indeholder nogle af Parlamentets egne, som er meget interessante.

Samme støtte har vi fået fra Rådet, så på grundlag af denne meget brede interinstitutionelle konsensus skrider vi nu til handling. Vi vil arbejde på at forenkle forholdene og overholde principperne for forenkling i Deres betænkning, nemlig enkelhed, gennemsigtighed, retssikkerhed, sammenhæng, ekspertise og tillid, og som hr. Audy sagde, er en mere tillidsbaseret tilgang til vores forskningsinstitutioner naturligvis en vigtig retningslinje for forvaltningen af disse aktiviteter.

Nogle af forslagene i Deres betænkning og i Rådets konklusioner kan gennemføres inden for de nuværende rammer. Kommissionens tjenestegrene leder nu efter løsninger, der kan gennemføres hurtigt. Vi overvejer løsninger til udvidelse af accepten af metoderne til beregning af gennemsnitsomkostninger og til en mere fleksibel tilgang til renter af forfinansiering og en mulighed med et fast beløb til personaleomkostninger for ejere/ledere af SMV'er.

Vi ser også med stor alvor på bekymringen over den inkonsekvente fortolkning af regler og procedurer i de forskellige tjenestegrene i gennemførelsen af RP7. Vi arbejder intenst på at gennemføre foranstaltninger, der skal sikre en mere ensartet fortolkning og anvendelse af reglerne.

Vi vil også arbejde med yderligere at mindske forsinkelserne i tildeling af stipendier og betaling. Vi glemmer ikke, at de mere grundlæggende ændringer forudsætter en revision af finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser. Kun da kan vi få fjernet nogle af de store begrænsninger.

Den nuværende kontrolstrategi for forskningsudgifter havde til formål at afdække og rette op på fejl for at nedbringe restfejlprocenten til under 2 %. Kommissionen er enig i, at dette koster mange penge og lægger en stor administrativ byrde på både modtagere og Kommissionen. Så et højere niveau for den acceptable fejlrisiko som foreslået i Deres betænkning kan gøre det muligt for Kommissionen at variere kontrolindsatsen, optimere omkostningseffektiviteten og skabe balance mellem behovet for effektiv kontrol og et mere tillidsbaseret forhold til forskere.

Mange tak for denne betænkning og til alle, der har været involveret i den. Den har banet vejen for et meget godt og vigtigt arbejde i fremtiden.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen, torsdag den 11. november 2010 kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Innovation og forskning er de kritiske elementer i den nye udviklingsstrategi for vores kontinent, nemlig EU 2020-strategien. Forskning og udvikling har en konkret virkning på den økonomiske aktivitet, da kun innovation kan sikre fremtidig produktion med stor merværdi og dermed øget jobskabelse og en styrkelse af EU's konkurrenceevne på internationalt niveau. Jeg har altid sagt, at det regionale niveau er det mest hensigtsmæssige til at stimulere forskning og innovation, fordi det er til fordel for universiteter, offentlige forskningsorganer, store virksomheder, små og mellemstore virksomheder og regionale og lokale offentlige myndigheder, der arbejder tæt sammen, især i klynger. I min region, Azorerne, er dette forhold synligt i form af den omfattende hav- og marinforskning, der pågår ved instituttet for oceanografi og fiskeri ved det herværende universitet. Tilskyndelse til innovation på regionalt niveau bidrager også til at mindske de sociale og regionale forskelle, og det er derfor vigtigt, at der under samhørighedspolitikken stadig bidrages til at finansiere disse aktiviteter i de fjernest liggende regioner som Azorerne.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) I lyset af midtvejsevalueringen af syvende forskningsrammeprogram og udarbejdelsen af rammerne for det næste rammeprogram skal vi overveje og finde løsninger, der gør det muligt for os at fjerne visse hindringer, der gør det vanskeligt for interesserede parter at få adgang til EU-finansiering.

Hvis vi skal skabe en viden- og innovationsbaseret økonomi i Europa, skal vi investere i forskning, så SMV'er, universiteter, offentlige forskningsorganer og regionale og lokale myndigheder kan få adgang til de finansielle ressourcer fra EU.

Men adgang til finansiering i forskningssektoren kræver stor teknisk kapacitet og viden om administrative og finansielle procedurer. Samtidig er der også en tendens til at favorisere "resultatbaserede" projekter, dvs. at der er en lav risikotolerancetærskel, hvilket hæmmer iværksættelsen af højinnovative projekter.

Denne situation afholder den private sektor fra at deltage og gør forskningsverdenen til noget nær en samling uinteressante projekter, hvilket sænker Europas konkurrenceevne i den globale økonomi.

Jeg støtter forslagene i betænkningen, hvor Kommissionen opfordres til at tilskynde til en "brugercentreret" tilgang til forbedring af adgangen til finansiering og vejledende dokumenter, som bør samles i en håndbog og oversættes til alle officielle EU-sprog, og til at have større tillid til forsknings- og erhvervsmiljøet.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Forskning og innovation er de to elementer, der danner grundlaget for Europa 2020-strategien, som skal styrke konkurrenceevnen, fremme en bæredygtig økonomisk vækst og skabe nye job. I denne sammenhæng skal gennemførelsen af syvende rammeprogram for forskning forbedres, især ved at fremskynde og forenkle de administrative procedurer, forkorte ventetiden og strømline behandlingen af ansøgninger.

Jeg vil dog gerne understrege, at rammeprogrammets mangler for de nye medlemsstater ikke er begrænset til de rent administrative og forvaltningsmæssige aspekter. Det største problem i disse lande hænger sammen med manglen på forskningsinfrastruktur, hvilket gør det strukturelt umuligt at få adgang til midler under dette program. Følgelig bør Kommissionen også i det kommende forslag om forenkling medtage visse specifikke foranstaltninger for at iværksætte udviklingen af infrastrukturer i de nye medlemsstater og dermed give dem lige adgang til forskningsprogrammer.

  Edit Herczog (S&D), skriftlig. – (HU) Forleden dag vedtog mine kolleger og jeg med overvældende flertal forslaget til beslutning af Maria da Graça Carvalho om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning. Beslutningen går i en meget god retning, men der er brug for endnu mere afgørende skridt. Vores nuværende lovsystem kræver så mange bureaukratiske forberedelser, at det netop udelukker it-initiativer, små og mellemstore virksomheder og mindre forskningsinstitutioner fra at få adgang til finansieringsressourcer. Den finansielle støtte går derfor ikke til de bedste forskere, men snarere til de institutter, der har de bedste regnskabsfolk. For indeværende ser det ud til, at den finansielle forvaltning ikke kan håndtere nogen risici overhovedet, og dette er uacceptabelt, når det drejer sig om forskning og udvikling, der ofte omfatter investeringer med et usikkert resultat. Risici skal styres, ikke udelukkes. Dette findes der passende lovgivningsmæssige løsninger på, og disse skal overholdes til punkt og prikke. Men regler, der er strukturelt uforenelige med forskningens natur, skal ændres. En anden lige så stor mangel er den geografiske asymmetri i fordelingen af midlerne under forskningsrammeprogrammet. Forskere, der bor i de nye medlemsstater, har kun minimal mulighed for at få støtte sammenlignet med forskere, der bor i de gamle medlemsstater. Så længe formålet med EU's forskningsrammeprogram er at skabe muligheder for alle europæiske forskningstalenter, kan vi ikke tillade så store forskelle i gennemførelsen af programmet.

  Richard Seeber (PPE), skriftlig. – (DE) I nutidens videnbaserede samfund spiller ekspertise en central rolle, især i lyset af den aktuelle alvorligste økonomiske krise i nyere historie. Forskning, udvikling og innovation er yderst vigtige for Europas position som en global økonomisk spiller, og også for vores konkurrenceevne. Europæiske initiativer til offentlig finansiering af forskningsprogrammer er stadig for bureaukratiske med for høje administrationsomkostninger. Forenkling af syvende rammeprogram, som er det største offentligt finansierede program for forskning og teknologisk udvikling, er derfor vigtigt for at skabe tilstrækkeligt incitament til videnskabelig forskning. Forskningsfinansieringen skal være mere tillidsbaseret og også mere risikovillig over for modtagerne, således at også projekter med et større risikopotentiale fortsat er attraktive, og så vi kan fortsætte pionerforskningen.