Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 11. november 2010 - Bruxelles

9. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

– Betænkning af Jean-Paul Gauzès (A7-0171/2010)

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Alternative investeringsfonde er af meget stor betydning for EU's økonomi. Forvalterne af disse fonde skal holde sig til lovgivning og standarder, som gør det muligt at levere ydelser på medlemsstaternes territorium, og tilsynet med finansmarkederne skal være nøjagtigt og effektivt. I denne forbindelse skal vi udrydde enhver mangel på præcision i de juridiske og administrative systemer, der er ansvarlige for disse fonde. De stillede forslag forbedrer tilsynssystemernes gennemsigtighed og effektivitet, og lovgivningens øgede effektivitet vil udmønte sig i en forbedring af finansinstitutionernes stabilitet og troværdighed og dermed i en forbedring af den europæiske økonomi.

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand! Dagens afstemning er et stort skridt fremad for EU i reguleringen af alternative investeringsfonde. Ifølge direktivet skal forvaltere af investeringsfonde registreres og godkendes og overholde strenge adfærdskodekser i EU. Dette er første gang, at denne sektor er blevet reguleret, og jeg mener, at det dokument, vi har stemt om, baner vejen for, at vi – snart, håber jeg – kan få et egentligt indre marked for finansielle produkter.

Jeg vil gerne understrege Europa-Parlamentets vigtige rolle. Det har stillet krav om strenge regler for øget overvågning af den finansielle branche, som derfor også vil blive – det håber jeg ikke, De har noget imod, at jeg siger – mere etisk. Vores erfaringer fra den seneste tid, fra finanskrisen, der blev udløst som følge af investeringsfondenes overdrevne spekulation, bør få os til at glæde os over dette direktiv, som giver offentligheden større garanti for beskyttelse.

Jeg stemte for det opnåede kompromis, og til slut vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke ordføreren, hr. Gauzès, for hans kolossale arbejde.

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Hr. formand! Da vi fra starten af – for 18 måneder siden – kiggede på det oprindelige forslag, så vi det, som mange ville beskrive som en krøllet skjorte. Det var klart et forslag, som branchen ikke var blevet hørt om – et forslag, som ville have lukket markederne, have gjort det meget vanskeligt for de europæiske investorer at investere i fonde uden for EU og medført et lavere udbytte for pensionsfonde, og som samtidig ville have påvirket investeringerne i udviklingslandene. Jeg var meget bekymret over disse forslag.

Heldigvis nåede vi efter skyggeordførernes arbejde og et fremragende samarbejde samt kommissærens og det belgiske formandskabs gode arbejde frem til en acceptabel løsning, der nu virker, og som holder markederne åbne, øger gennemsigtigheden og sikrer, at de europæiske investorer kan fortsætte med at investere på markeder uden for EU. Vi er nødt til at holde et vågent øje med ESMA for at sikre, at myndigheden ikke blokerer for adgang til fonde uden for EU, men generelt har vi fundet frem til et kompromis, der kan accepteres af hele Parlamentet.

– Betænkning af Agustín Díaz de Mera García Consuegra (A7-0294/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg stemte for dette meget vigtige dokument. Nu hvor Europa-Parlamentets beslutning om ophævelse af visumkravet for borgere fra Republikken Kina (Taiwan), der rejser til EU's medlemsstater og Schengenlandene, er blevet vedtaget med et så enormt stort flertal, vil jeg gerne lykønske det taiwanske folk. Fra nu af kan de rejse til EU-medlemsstaterne uden visum. Derudover kan også alle borgere fra EU-medlemsstater, herunder Cypern, Bulgarien og Rumænien, fra og med i dag rejse til Taiwan uden visum. Jeg mener, at Taiwan og dets befolkning fortjener en sådan beslutning, og jeg glæder mig over, at Europa-Parlamentet har truffet denne beslutning.

  Ulrike Lunacek (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand! Jeg og min gruppe glæder os over, at de taiwanske borgere nu kan rejse frit til EU. Så vidt jeg ved, har ingen af EU-medlemsstaterne imidlertid anerkendt Taiwan. Ikke desto mindre er jeg ikke imod visumliberaliseringen, og jeg mener, det er en god ting, at det taiwanske folk kan besøge EU uden visum. Men hvad sker der med Europas nyeste stat, Kosovo? I alt 22 EU-medlemsstater har anerkendt Kosovo, og kun fem har ikke gjort det, men visumforhandlingerne med Kosovo er ikke engang blevet indledt endnu. Kommissionen er endnu ikke kommet i gang med dem. Jeg håber, at fru Malmström langt om længe vil indlede en forhandling om visa med Kosovo med henblik på at gøre det klart, at borgerne i Europas nyeste stat kan rejse lige så frit som borgerne i Taiwan.

– Betænkning af Kathleen Van Brempt (A7-0246/2010)

  Lena Ek (ALDE). – (SV) Hr. formand! Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet er et instrument, der anvendes til at finansiere investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi. Projekter, der kan iværksættes hurtigt, og som vil bidrage direkte til en grønnere økonomi, er værdifulde. Aftalen, som i sidste ende har fået afsat 1,4 mia. svenske kroner til programmet, er et skridt i retning af et Europa, der med vores fælles indsats bidrager til at gøre det lettere og billigere at være miljøvenlig.

Iværksættelsen af energieffektivitetsprojekter vil skabe nye job, gøre økonomien grønnere og derudover gøre os mindre afhængige af olieproducerende lande, hvilket er særdeles vigtigt i disse krisetider. Det er lige nøjagtig sådan, EU skal fungere. Penge, der ikke bliver brugt, kan omfordeles til andre fordelagtige projekter ved hjælp af denne type revolverende fonde. Det har dog taget Rådet nogen tid at forstå dette. Forhandlingerne var meget vanskelige, og medlemsstaterne gjorde alt, hvad de kunne for at forsøge at snige sig uden om deres tidligere løfter. I dag er jeg glad for, at vi parlamentsmedlemmer ikke gav efter.

Under forhandlingerne stræbte jeg efter at få indført enklere regler og gennemsigtighed i ansøgningsproceduren. Jeg er derfor meget glad for, at aftalen mellem Europa-Parlamentet og Rådet også klart fokuserer på at holde administrationsomkostningerne nede.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! I går holdt formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, en ekstraordinær tale, hvor han sagde, at det er umuligt at stå uden for EU i en globaliseret verden. Selvfølgelig som følge af de lange køer foran arbejdsformidlingerne, der snor sig igennem Norge, og fødevareuroen i Schweiz. Men han fortsatte med at sige noget andet. Han sagde, at det farlige ved euroskepsis i dag er, at moderne patriotisme er baseret på nedgørelse af andre lande, og her kunne han ikke tage mere fejl.

En sand patriot glæder sig over alle folks frihed og værdsætter andre landes patriotisme. Hr. Van Rompuy fortsatte med sit næste punkt, som var, at euroskepsis er lig med nationalisme, som er lig med krig, men han ville måske have gjort klogt i at se på de allierede styrkers mål i de to krige, hvis afslutning vi mindes i dag. De kæmpede for frihed for alle nationer, for genskabelse af suverænitet for alle europæiske lande. Det var takket være deres patriotisme, at Europa ikke blev forenet i tyranni, at suveræniteten og uafhængigheden blev gendannet, og at Den Europæiske Union blev gjort mulig. Det burde han huske på sådan en dag som i dag.

Forslag til beslutning RC-B7-0608/2010

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg glæder mig over præsident Barack Obamas beslutning om at deltage i topmødet mellem EU og USA i Lissabon denne måned, og jeg stemte for beslutningsforslaget i dag. Der er så mange vigtige spørgsmål, der skal drøftes. Dagsordenen for forholdet mellem EU og USA er så fuld som aldrig før, og begge parter bør benytte lejligheden til at fremsætte fælles holdninger om emner såsom finansiel regulering, klimaændringer, udbygning af traktater og kampen mod terrorisme.

Den økonomiske genopretning skal dog stå øverst på dagsordenen. Vores økonomiske partnerskab er en nøglefaktor for global økonomisk fremgang. Sammen står vores økonomier for halvdelen af den globale økonomi. Vi skal derfor udarbejde fælles strategier for vores videre foranstaltninger for at sikre en stabil genopretning fra krisen, herunder regulering af de finansielle markeder, stimulanspakkerne og strategierne for effektiv håndtering af valutamanipulation fra andre større globale aktørers side.

– Betænkning af Thomas Mann (A7-0268/2010)

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod Mann-betænkningen, da den er et eksempel på politisk korrekt selvforblindelse. På trods af at de seneste 20 års masseindvandring har haft katastrofale socioøkonomiske, sociale og politiske konsekvenser, vil hr. Mann give tilladelse til endnu mere indvandring fra landene uden for EU.

Jeg finder især punkt 110 kynisk, i hvilket det hedder, at "skabelse af en stemning af modtagelighed over for indvandrere i et værtslands befolkning direkte afhænger af fyldestgørende og omfattende oplysning". Med andre ord betyder det i virkeligheden, at vi vil få endnu mere ensidig regeringspropaganda for multikulturalisme, som har været en komplet fiasko, og masseindvandring. Hvis De ønsker fyldestgørende og omfattende oplysning om indvandringspolitikken, må De først lave en cost-benefit-analyse af den, og det er lige nøjagtig det, indvandringslobbyen ikke vil have.

Forslag til beslutning RC-B7-0608/2010

  Peter Skinner (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg må sige, at dette beslutningsforslag som kompromis var fint, men mange i Parlamentet mener, at det er for langt og ikke direkte vedrører de punkter, vi skal have fremført. Det skal splittes op og kortes ned. Spørgsmålene om Det Transatlantiske Økonomiske Råd kunne kortes ned til en plan med måske 10 punkter, tre punkter, eller hvad ved jeg, så vi rent faktisk kan bruge den, når vi endelig kommer til at tale med den amerikanske regering og vores kolleger fra Kongressen.

Jeg mener endvidere, vi bør drøfte spørgsmål som nultoldpolitikken inden for de områder, hvor den nuværende handel mellem USA og EU kan styrkes, og konkurrenceevnen kan forbedres ved at indgå i en sådan proces. Dette kunne omfatte landbruget, men det vil under alle omstændigheder forbedre det, vi foretager os.

Endelig skal Parlamentet ikke vente på, at den amerikanske regering beslutter, hvad vi skal lave i TEC. Vi skal selv sætte dagsordenen. Det er meget fint at stemme for dette beslutningsforslag – og jeg stemte for det, fordi jeg var med til at forhandle om det – men netop derfor er jeg også klar over, at det har svagheder. Jeg mener, vi skal stole på den nye Kongres under John Boehner, som jeg er sikker på vil tage ordet, og Darrell Issa og hans kolleger, som vi sandsynligvis må byde velkommen, hvis vi vil være i stand til at gøre bedre forretninger i fremtiden inden for dette område.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! En bemærkning til forretningsordenen. Jeg tog fejl af betænkningen, men jeg har også en skriftlig erklæring om topmødet mellem EU og USA, som jeg vil gerne bede Dem om lov til at forelægge nu.

Forslag til beslutning B7-0604/2010

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte for denne beslutning, da Europa-Parlamentet efter min opfattelse skal vise, at det tager spørgsmålene om sikkerhed, kampen mod terrorisme og organiseret og grænseoverskridende kriminalitet alvorligt. Vi tager også vores forbindelser med partnere som USA, Canada og Australien alvorligt.

Efter Lissabontraktatens ikrafttræden skal Parlamentet nu anmodes om at godkende EU's aftaler med tredjelande om overførsel af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) med henblik på indgåelse af disse aftaler. Vi skal derfor udøve denne beføjelse ansvarligt.

I lyset af at Parlamentet allerede en gang, nemlig den 5. maj i år, besluttede at udsætte afstemningen om anmodningen om godkendelse af aftalerne med USA og Australien, og da den nuværende aftale mellem EU og Canada om overførsel af PNR-oplysninger ikke længere er gyldig, bør vi sørge for, at vi, når den tid kommer, giver grønt lys for disse vigtige foranstaltninger, som vil forbedre sikkerheden i og uden for det transatlantiske område.

Forslag til beslutning B7-0602/2010

  Filip Kaczmarek (PPE). – (PL) Hr. formand! Initiativet "Innovation i EU" er afgørende for Europas fremtid. I Poznań i Wielkopolska-regionen, hvor jeg bor, har de regionale myndigheder gennem flere år afholdt en årligt tilbagevendende begivenhed under betegnelsen "World Innovation Days". Det er et meget værdifuldt initiativ, netop fordi det er god samordning på regionalt, nationalt og europæisk plan, der kan gøre projektet "Innovation i EU" til en succes. Jeg tilsluttede mig derfor beslutningen om europæiske innovationspartnerskaber under flagskibsinitiativet "Innovation i EU", og jeg mener, vi alle bør inddrages aktivt i at fremme innovation, for innovation er, som jeg sagde, meget vigtig for fremtiden.

Forslag til beslutning B7-0603/2010

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg stemte for denne meget vigtige beslutning, da jeg mener, at EU's rolle i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa er særdeles vigtig for at nå de af OSCE opstillede mål. Det skal endvidere understreges, at selv om EU og OSCE har meget forskellige strukturer, deler de de samme principper og værdier, dvs. respekt for menneskerettighederne og demokratiet.

Jeg er enig i den bestemmelse i beslutningen, i hvilken Kasakhstan opfordres til forud for topmødet at træffe konkrete foranstaltninger til at beskytte og respektere de grundlæggende OSCE-værdier, såsom menneskerettighederne, retsstatsprincippet og ytringsfriheden. Der afholdes et offentligt forum på samme tid som OSCE-topmødet, og jeg håber virkelig, det bliver en succes, uden hindringer. Jeg vil endnu en gang gerne understrege, at OSCE skal ledes af lande, der respekterer menneskerettighederne og forsvarer menneskerettighederne og de demokratiske værdier. De bør være et foregangseksempel for andre OSCE-medlemmer.

– Betænkning af Thomas Mann (A7-0268/2010)

  Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Hr. formand! Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, den indeholder anvendelige og interessante forslag til, hvordan vi kan tackle de fremtidige demografiske udfordringer. Medlemsstaternes socialpolitikker skal lægge særlig vægt på unge, den sande drivkraft bag udvikling og vækst. Vi skal opfordre til, at de unge omgående integreres på arbejdsmarkedet, og til, at de løbende videreuddannes for at styrke deres faglige udvikling.

Familien skal ligeledes beskyttes ved hjælp af mere gennemgribende og omfattende foranstaltninger, for hvis man glemmer familien, glemmer man en af samfundets væsentligste komponenter. Jeg understreger derfor betydningen af de punkter, der indeholder foranstaltninger, som har til formål at fremme familien.

Hvis vi skal kunne håndtere aldringens konsekvenser på en bedre og mere effektiv måde, skal vi også støtte ajourføringen af især de sociale sikringssystemer og pensionsordningerne. Som Altiero Spinelli sagde, er det også op til os at skabe Europa, og dette har vi nu en reel mulighed for.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! De demografiske ændringer, der er sket i EU gennem de seneste årtier, har henledt opmærksomheden på nødvendigheden af at reformere systemet for omsorgs- og ældrepleje og indføre en effektiv indvandringspolitik. Det er blevet almindelig praksis at opfordre folk til at gå tidligt på pension, og dette har betydet et fald i erhvervsaktiviteten blandt folk på mellem 55 og 64 år. På samme tid er arbejdsløsheden blandt unge et meget alvorligt problem, idet den er højere end i alle andre aldersgrupper. I denne forbindelse skal vi stræbe efter både at integrere og fastholde en arbejdsstyrke på arbejdsmarkedet, som omfatter forskellige aldersgrupper. Derudover kan en mere åben indvandringspolitik kombineret med effektiv assimilering og integration mindske konsekvenserne af en utilstrækkelig befolkningstilvækst. Jeg stemte naturligvis for betænkningen.

  Filip Kaczmarek (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg stemte for Mann-betænkningen om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne. Det er en rigtig god betænkning om et emne, som er ekstremt vigtigt. Spørgsmålet om at forbyde aldersbaseret forskelsbehandling i forhold til adgangen til varer og tjenesteydelser er et centralt spørgsmål. Når vi taler om solidaritet, skal vi også altid huske dette specifikke aspekt af solidaritet – solidaritet mellem generationerne.

Ældre må ikke udsættes for forskelsbehandling på grund af deres alder. De har fulde rettigheder som medlemmer af det lokale, regionale, nationale og europæiske samfund. EU passer på sine unge. De er f.eks. en af prioriteterne på næste års budget. Det er godt, for når alt kommer til alt, er det de unge, der kommer til at tegne Europas fremtid, men vi skal også huske på dem, der allerede har ydet deres eget meget væsentlige bidrag til Europas opbygning.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg støtter fuldt ud Mann-betænkningen. Jeg mener bestemt, at solidaritet mellem generationerne er lige så vigtig som solidaritet mellem medlemsstaterne. Jeg vil gerne understrege tre specifikke punkter.

Jeg er helt enig i punkt 24, som handler om at ophæve den obligatoriske pensionsalder, så folk selv kan vælge, hvornår de vil holde op med at arbejde, samtidig med at der fastholdes en pensionsalder, så de personer, der ønsker at gå på pension, kan gøre dette og modtage deres ydelser.

Det glædede mig især at se, at en række af mine ændringsforslag om plejere og familieplejere blev taget i betragtning, navnlig i punkt 125, som handler om familieplejere, herunder deres ret til frit at vælge at påtage sig et plejehverv, muligheden for at forene plejeopgaven med lønarbejde samt adgangen til sociale ydelser og alderspension.

Jeg støtter dog også initiativet vedrørende en europæisk ungdomsgaranti, som foreslår, at ethvert ungt menneske, der har været arbejdsløs i fire måneder eller mere, skal tilbydes en arbejdsplads, en læreplads eller en tillægsuddannelse osv. for at støtte deres reintegration – eller integration – på arbejdsmarkedet. Som jeg sagde fra starten af, er solidaritet mellem generationerne afgørende, især i den aktuelle økonomiske situation.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg stemte for dette dokument fra Thomas Mann, fordi det afspejler problemerne med interaktion mellem generationerne. Normalt taler vi om EU's demografiske problemer ud fra de unges synspunkt. I dette dokument forsøger man at kombinere de specifikke karakteristika for alle generationer og de dermed forbundne problemer inden for sundhed, uddannelse, arbejde og lignende sektorer, idet man søger en afbalanceret løsning på problemerne.

Hvad angår den ældre generation, bør vi være taknemmelige for dens bidrag til EU's udvikling, både økonomisk og kulturelt. Vi skal sørge for, at disse mennesker får en værdig alderdom. Som følge af det aldrende Europa ser det imidlertid ud til, at det bliver ganske vanskeligt at nå dette mål. Vi skal derfor ikke blot skabe betingelserne for en forbedring af familiepolitikken, men opfostre en ung generation, som er i stand til at skabe merværdi, dvs. gennem uddannelsessystemet og uformel uddannelse. Vi skal naturligvis gøre en indsats med hensyn til integrationen af unge på arbejdsmarkedet. Så tak for denne betænkning.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Demograferne fortæller os, at for at bevare det aktuelle befolkningstal skal en befolkning have en fødselsrate på 2,1 levendefødte børn pr. kvinde. I hele Europa er det eneste land, hvor fødselstallet er højt nok, Albanien eller Tyrkiet, hvis man opfatter Tyrkiet som et europæisk land – og ingen andre steder. Ifølge en FN-rapport forventes Europa, herunder den europæiske del af Rusland, at miste 100 mio. indbyggere over de næste 40 år. Alene i Tyskland vil befolkningstallet falde med 20 mio.

Dette er ikke prognoser over, hvad der kan ske, hvis ikke vi gør noget, for der er ingenting, vi kan gøre nu, hvor faldet i fødselstallene allerede er en kendsgerning. Det eneste spørgsmål er, hvordan vi skal håndtere det. Hvordan er vi kommet så langt ud? Hvordan er vi kommet sådan i knibe? Man ønsker ikke at overforenkle, da der klart sker en masse ting, der har at gøre med skiftende arbejdsmønstre, udbredelsen af svangerskabsforebyggende midler, kvindernes nye rolle i samfundet og den lange levetid.

Jeg tænker dog på, om en del af problemet kunne være den måde, hvorpå staten har udvidet sine aktiviteter og lukket den private sfære ude, har givet sig selv opgaver og pligter, der traditionelt blev varetaget af familien – barnepleje, uddannelse og social sikring. Den første generation, der er blevet opfostret med velfærd fra vugge til grav, eller som med andre ord kan fritages for det ansvar, der traditionelt følger med voksenrollen, er også den første, der har opgivet forældrerollen.

Vi står nu over for et valg mellem demografisk sammenbrud eller import af 100 mio. mennesker til at holde befolkningstallet oppe og betale vores pensioner. Dette burde være det vigtigste emne i Europa, og det er ikke et problem, vi kan løse ved at skændes om ændringer i beskæftigelsesreguleringen.

– Betænkning af Maria Da Graça Carvalho (A7-0274/2010)

  Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand! Jeg glæder mig over Kommissionens forslag om at forenkle vores rammeprogrammer for forskning. Disse programmer er blevet stadig mere omfattende i årenes løb som følge af gode ansøgningsmuligheder, men på samme tid er usikkerheden i forbindelse med administration og kontrol steget. Vi har nu brug for et nyt system, hvor der næres større tillid til ansøgerne, og som ud over at styrke den videnskabelige og teknologiske vurderingsproces også tager højde for en forenkling af de finansielle og administrative procedurer.

Naturligvis er alle finansielle transaktioner forbundet med et risikoelement, men en overdreven administrativ kontrol af denne risiko kan faktisk øge procedurens samlede omkostninger. Vi skal stræbe efter at sikre, at vores forskning er attraktiv og tilgængelig for verdens bedste forskere, europæiske virksomheder og universiteter. Dette kræver endvidere, at reglerne og procedurerne hurtigst muligt bliver harmoniseret, hvilket allerede burde gøres under det syvende rammeprogram, men bestemt skal gøres under forberedelsen af det ottende. Derfor stemte også jeg for dette forslag.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Fundamentet for Europas økonomiske udvikling er investering i uddannelse som en form for investering i menneskelig kapital og innovation, som bidrager til udviklingen af moderne metoder og teknologier. Investering i innovation kræver, at der ydes støtte til forskning. Et eksempel her er de rammeprogrammer, vi har drøftet, som er de største internationale forskningsprogrammer i verden. Ved at støtte denne form for forskning har Europa mulighed for at forbedre sin konkurrenceevne på den globale scene, skabe job for tusindvis af mennesker og forbedre livskvaliteten for alle europæere.

For at bevare de højeste standarder i rammeprogrammerne vil ordføreren i videst muligt omfang mindske bureaukratiet og forenkle de administrative procedurer. Dette vil lette adgangen til finansiering af denne forskning i EU, og det er, når alt kommer til alt, det, vi ønsker. Jeg stemte naturligvis for betænkningen.

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand! At lette adgangen til det støttesystem, der er omfattet af rammeprogrammet for forskning, er ensbetydende med at give hele det europæiske produktionssystems konkurrenceevne et ordentligt skub fremad. Jeg er overbevist om, at vi med dagens afstemning har ydet et stort bidrag med henblik på at nå dette væsentlige mål, især for de små og mellemstore virksomheder, som er rygraden i de enkelte medlemsstaters økonomi. Trods deres produkters høje kvalitet har disse virksomheder ofte ikke let adgang til de ressourcer, der er nødvendige for at højne deres produktionsstandarder yderligere.

Det er også væsentligt at påpege – som ordføreren gjorde – at afstemningen kom på det helt rette tidspunkt, da interimsevalueringen af det syvende rammeprogram og forberedelserne til det ottende netop skal til at gå i gang. Jeg takker ordføreren for hendes arbejde.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg stemte for dokumentet om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning i EU. Jeg må desværre oplyse, at jeg gik glip af de bredere drøftelser under plenarmødet, men selve dokumentet er ekstremt vigtigt, og jeg glæder mig over, at det er blevet vedtaget.

Det er vigtigt at skabe lige vilkår for videnskabsfolk fra alle EU-medlemsstater, at sikre lige betaling for forskningsaktiviteter uden at dele videnskabsfolkene op efter levestandarderne i deres respektive lande, for videnskabelige fremskridt er et anliggende for hele EU og ikke kun for enkelte lande. For øjeblikket er den mest udbredte holdning, at arbejde udført af videnskabsfolk fra de nye medlemsstater er mindre værdifuldt end arbejde udført af videnskabsfolk fra de gamle medlemsstater. En sådan forskelsbehandling er forkert og uacceptabel.

Det er også vigtigt at sikre lige vilkår for alle forskningsinstitutter og ikke dele dem op efter størrelse og finansiel kapacitet. Dette er især vigtigt for forskningsinstitutter i de nye EU-medlemsstater. Det er ikke organisationernes størrelse, men deres videnskabelige fremskridt, der skaber værdi. Derfor er det vigtigt at give ikke blot universiteterne, men også ikkeprofitsøgende forskningsinstitutter og andre videnskabelige organisationer mulighed for at indgive ansøgninger og deltage i forskningsprogrammer. Jeg skal derfor takke alle videnskabsmændene. Med de forbedrede forskningsmekanismer vil vi gøre fremskridt sammen.

Forslag til beslutning RC-B7-0605/2010

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! Kommissæren sagde, at han om nødvendigt er villig til at se på markedsstøtte og om nødvendigt vil gribe ind, men vi har brug for en eller anden form for sikkerhed for husdyravlerne. De bliver angrebet fra alle sider. Priserne stiger voldsomt, til dels på grund af spekulation.

Det glæder mig meget at se, at vi fik vedtaget det ændringsforslag, hvor Kommissionen opfordres til øjeblikkeligt at tage fat på spørgsmålet om utilsigtet forekomst af gmo'er i importerede foderstoffer. Det er noget, vi har kontrol over, som vi bør tage fat på, men vi har siddet med hænderne i skødet og afvist at gøre noget ved det.

Vi har også hørt om de høje omkostninger, som overholdelse af EU-bestemmelserne er forbundet med, hvilket gør, at vores vilkår ikke er de samme som dem, der gælder for import fra tredjelande. Men måske er hele fødevareforsyningskæden et af de allermest afgørende spørgsmål. I går offentliggjorde Revisionsretten en beretning om sukkersektoren, og en af dens anbefalinger var, at Kommissionen regelmæssigt overvåger prisdannelsen, og at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at konkurrenceretten håndhæves korrekt i sektoren, således at traktatens mål om at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer nås. Det er ikke kun i sukkersektoren, vi skal gøre det. Det er i hele fødevareforsyningskæden.

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand! Jeg stemte for forslaget til beslutning, da vi i Europa i årevis har været vidne til hyppige kriser, som har påvirket husdyrsektoren.

Årsagerne hertil er mange, bl.a. et fald i efterspørgslen efter fårekød, lammekød og gedekød, hvilket til dels skyldes den omfattende import af kød fra tredjelande. Husdyrsektoren er imidlertid også blevet ramt af indirekte årsager. Her tænker jeg på problemerne i mælke- og mejerisektoren samt problemet med kornprisernes volatilitet, som har været genstand for alvorlig spekulation.

I lyset af reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 er det nødvendigt at tackle problemet engageret og iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for en gang for alle at begrænse konsekvenserne af prisvolatiliteten inden for landbrugssektoren. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle hurtigere instrumenter, der gør det muligt omgående at klare krisesituationerne inden for de forskellige fælles markedsordninger.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning og glædede mig over nogle af de punkter, kommissær Cioloş nævnte i sin tale her til formiddag.

(EN) Der er dog et par ting, jeg gerne vil sige. For det første var Revisionsrettens beretning fra i går en fældende anklage af Kommissionen, idet den viste, at efter 1,2 mia. EUR i kompensation, lukning af mange fabrikker og tab af tusindvis af job er vi nu kun 85 % selvforsynende med sukker.

For det andet har jeg i ugens løb deltaget i et landbrugsseminar her, og det samme forhold gør sig gældende for fisk, der kommer ind i EU, især fra Vietnam, hvoraf nogle måske endda er forurenede. Det samme gælder i husdyrsektoren, hvor tredjelande, der eksporterer råvarer til EU, har en fordel i forhold til producenterne i EU.

Det er en forudsætning for EU's løsning af alle disse problemer, at det sikres, at produkter, der kommer til EU fra tredjelande, gøres til genstand for de samme reguleringsstandarder, den samme kontrol, de samme balancer og den samme strenge håndhævelse som dem, vores egne producenter i EU er genstand for.

Skriftlige stemmeforklaringer

– Betænkning af Barbara Matera (A7-0297/2010)

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Irland har anmodet om støtte i forbindelse med 850 afskedigelser i virksomheden SR Technics Ireland Ltd, der er aktiv inden for lufttransportsektoren i NUTS III-regionen Dublin, stemte jeg for beslutningen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og de forskellige ændringsforslag, som Parlamentet har stillet. Jeg er endvidere enig i anmodningen om, at de involverede institutioner tager de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden, og i Parlamentets beklagelse af de alvorlige brister i forbindelse med Kommissionens gennemførelse af programmerne for konkurrenceevne og innovation, især under en økonomisk krise, der formodes at øge behovet for en sådan støtte betragteligt.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig meget over bevillingen af 7,45 mio. EUR i EU-støtte til omskoling af de 850 arbejdstagere, der er blevet afskediget i SR Technics. Støtten fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er hårdt tiltrængt for arbejdstagerne, deres familier og samfundet i det nordlige Dublin, som er hårdt ramt af virksomhedens lukning, der har medført tab af over 1 000 arbejdspladser for faglærte arbejdstagere. Jeg stod i spidsen for en SR Technics-delegation, der skulle mødes med kommissær Špidla i midten af 2009, hvor vi fik bekræftet, at vi havde adgang til denne fond. Det tog så den irske regering seks måneder at ansøge om støtte fra Globaliseringsfonden og yderligere syv at besvare Kommissionens anmodning om yderligere oplysninger. Den langsomme og ineffektive behandling af Dell-ansøgningen risikerer at medføre, at meget af bevillingen vender tilbage til Bruxelles, og denne erfaring blev der set stort på. Den irske regering skal handle hurtigere for at sikre, at denne støtte går direkte til dem, der har brug for den, at den ikke bruges til at erstatte midler fra staten, og at de tilbudte uddannelses- og omskolingsprogrammer passer til arbejdstagernes behov. Mærkeligt nok er regeringen først nu ved at gøre klar til at udpege en koordinator for fonden, fire år efter at den blev indført.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på SR Technics fra Irland, der vil yde omfattende støtte til de arbejdstagere, som er blevet ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelen. For at forbedre arbejdstagernes reintegration på arbejdsmarkedet skal proceduren til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af fonden gøres hurtigere og forenkles. Det er derfor nødvendigt at oprette hensigtsmæssige budgetposter for disse overførsler.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det irske selskab SR Technics er blevet ramt særdeles hårdt af den aktuelle økonomiske og finansielle krises konsekvenser for lufttransportsektoren. Det har mistet betydelige vedligeholdelseskontrakter, hvilket har tvunget det til at afskedige over 1 000 arbejdstagere. De mistede kontrakter og konkurrencen fra områder, der kan tilbyde billigere ydelser, skaber bekymring for, hvorvidt dette selskab og andre selskaber af samme type kan overleve. Jeg er enig i, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen bør anvendes til afhjælpning af denne situation, men jeg må også sige, at jeg er bekymret over den måde, hvorpå luftfartsselskaberne skærer ned i vedligeholdelse og reparation af luftfartøjer, og den indvirkning, som dette kan få på flysikkerheden.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi har endnu en gang godkendt anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, denne gang til ansøgningen fra IE/SR Technics fra Irland.

Som Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender understregede, blev behandlingen af denne ansøgning desværre et år forsinket, før den blev forelagt for budgetmyndigheden, da arbejdstagerne blev afskediget i april 2009.

De støtteforanstaltninger, der er blevet stillet til rådighed for de afskedigede arbejdstagere, omfatter imidlertid erhvervsvejledning og -uddannelse til opnåelse af grundlæggende færdigheder, praktikpladser for afskedigede lærlinge, fagspecifik erhvervsuddannelse og iværksætterstøtte.

Endelig bør det understreges, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender var nødt til at gøre opmærksom på behovet for at fremføre fagforeningernes holdninger i disse sager med henblik på at sikre, at de, hvis de ønsker det, kan inddrages i ansøgningen og i foranstaltningernes gennemførelse.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen har på det seneste ved mere end en lejlighed bevist, at den er et anvendeligt værktøj til bekæmpelse af arbejdsløshed, som er en af globaliseringens hyppige bivirkninger. Globaliseringsfonden kan anvendes til at finansiere jobskabelsesforanstaltninger, omskolingsprogrammer og workshopper til støtte for nystartede virksomheder. Af disse og flere andre grunde støtter jeg helhjertet fru Materas betænkning. For at sikre at pengene også anvendes effektivt, skal de målrettes nøje og hurtigt nå frem til modtagerne. Vi skal prioritere støtte til europæiske borgere, og det skal vi altid have i baghovedet.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemmer hverken for eller imod af respekt for de irske arbejdstagere, der behandles så dårligt af globaliseringen. I den situation, som de er blevet kastet ud i som resultat af de neoliberale politikker, som EU anbefaler, kan man føle en berettigelse til at stemme imod de almisser, som eurokratiet modstræbende tilbyder dem. Men de småpenge, de får, kan måske lette deres trængsler. Det gør dog ikke logikken bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre foragtelig. Den blåstempler de udflytninger, som ejerne af SR Technics har foretaget for at øge deres profit.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er en del heraf. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for udflytninger, der sker i forbindelse med globaliseringen. Et stigende antal virksomheder flytter ud og udnytter de lavere lønninger i forskellige lande, navnlig Kina og Indien, ofte på bekostning af lande, der overholder arbejdstagernes rettigheder. Formålet med EGF er at hjælpe arbejdstagere, der er blevet ofre for udflytning af virksomheder, og lette adgangen til ny beskæftigelse i fremtiden. EGF har allerede tidligere været anvendt i andre EU-lande, så nu skal vi yde denne støtte til Irland, der har anmodet om støtte til 850 arbejdstagere, der er blevet afskediget fra virksomheden SR Technics Irland Ltd, der arbejder inden for lufttransport, i NUTS III-region Dublin.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) modtager en årlig finansiering på 500 mio. EUR med henblik på at yde økonomisk støtte til arbejdstagere, der påvirkes af større strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Skøn viser, at mellem 35 000 og 50 000 ansatte kan nyde godt af denne støtte hvert år. Pengene kan bruges til at betale for hjælp med at finde et nyt arbejde, skræddersyet faglig uddannelse, bistand til at blive selvstændig eller starte egen virksomhed, mobilitet og støtte til handicappede eller ældre arbejdstagere. For at de ansatte i en virksomhed skal kunne modtage denne støtte, skal mindst 500 arbejdstagere være blevet afskediget inden for en periode på fire måneder. Dermed er den irske virksomhed SR Technics Irland Ltd fuldt ud berettiget til støtte, fordi den har afskediget 1 135 mennesker. Jeg stemmer for betænkningen, fordi SR Technics Irland opfylder alle kravene for støtteberettigelse.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i sagen med den irske lufttransportvirksomhed SR Technics vedrører de 1 135 arbejdspladser og kan bidrage til at redde dem. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Endnu en gang sidder vi her i salen for at godkende en særbevilling inden for vores egne grænser. Det beklager jeg, eftersom denne foranstaltning betyder krise og en række problemer vedrørende økonomien, arbejdsmarkedet, arbejdstagerne og deres familier. Men vi er heldige at have en sådan ressource til rådighed. Dette er præcis den slags situationer, hvor EU viser sine værdier og grundene til, at vi skiller os ud fra mængden. Europæisk solidaritet og forsvaret for europæiske behov er værdier, der skal forsvares og beskyttes. Det er det budskab, som Parlamentet og EU ønsker at udsende, og jeg håber, at der vil være større følsomhed ved overbringelsen af dette budskab, dels for at bekæmpe den dovne antieuropæiske retorik og i stedet vise, præcis hvor vigtig støtte og bistand på europæisk niveau rent faktisk er.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I forbindelse med Irlands ansøgning om bistand til 850 afskedigelser fra SR Technics Irland Ltd, der arbejder inden for lufttransportsektoren i NUTS III-regionen Dublin, stemte jeg for beslutningsforslaget, idet jeg er enig i Kommissionens forslag sammen med de respektive ændringsforslag fra Parlamentet.

Jeg er også enig i, at man skal bede de institutioner, der er involveret i processen, om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremskynde anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), idet man understreger, at EGF ikke skal erstatte foranstaltninger, som er virksomhedernes ansvar i henhold til den nationale lovgivning eller kollektive aftaler, eller finansiere omstrukturering af virksomheder eller sektorer, og jeg er enig i Kommissionens forslag om en alternativ kilde til betalingsbevillinger for ubrugte ressourcer i Den Europæiske Socialfond (ESF) efter Parlamentets hyppige påmindelser om, at EGF blev oprettet separat som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at det derfor er nødvendigt at identificere hensigtsmæssige budgetkonti til overførsler, og i Parlamentets beklagelse af de alvorlige mangler hos Kommissionen med hensyn til gennemførelsen af programmer for konkurrenceevne og innovation, navnlig under en økonomisk krise, der øger behovet for en sådan støtte.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er enig med ordføreren og med de irske myndigheder, der fastholder, at den globale økonomisk og finansielle krise har haft alvorlige følger for luftfartsindustrien, og at antallet af passagerer, af rejste kilometer og af operative fly er faldet kraftigt. Derfor støtter jeg EU-støtte til en sektor, der er af central betydning for relanceringen af den irske og den europæiske økonomi.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Irlands ansøgning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) for 850 afskedigelser på virksomheden ST Technics Irland Ltd opfylder alle kriterier for støtteberettigelse i lovgivningen. I henhold til forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev EGF's dækningsområde rent faktisk midlertidigt udvidet, fordi man forventede, at den skulle kunne gribe ind i situationer som denne som en direkte følge af den globale finansielle og økonomiske krise, hvis der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en firemåneders periode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive afskedigelser hos leverandører eller hos producenter i efterfølgende produktionsled". I lyset af dette stemte jeg for beslutningsforslaget, da jeg er enig i Kommissionens forslag, med de respektive ændringer, som Parlamentet har foretaget, og jeg glæder mig over, at Kommissionen har identificeret en alternativ kilde til betalingsbevillinger for ubrugte midler fra Den Europæiske Socialfond (ESF) i henhold til Parlamentets tidligere advarsler om dette.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med vedtagelsen af denne betænkning anmoder EP de involverede institutioner om at gøre det nødvendige for at fremskynde anvendelsen af EGF og erindrer overordnet om institutionernes pligt til at sikre en smidig og hurtig procedure for vedtagelsen af beslutninger om anvendelse af EGF, der anvendes til tidsbegrænset, individuel engangsstøtte, der har til formål at hjælpe arbejdstagere, der er ramt af afskedigelser som følge af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise. Den understreger den rolle, som EGF kan spille for at skaffe arbejdstagere, der er blevet fyret, tilbage på arbejdsmarkedet.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Parlamentets beslutningsforslag om anvendelse af EGF til at yde støtte til afskedigede arbejdstagere. I oktober 2009 indgav Irland en ansøgning om støtte gennem anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med de afskedigelser, der blev foretaget hos virksomheden SR Technics, der arbejder inden for lufttransportsektoren i Dublin-regionen i Irland. Den globale finansielle og økonomiske krise har medført et lavere aktivitetsniveau inden for lufttransporten, hvilket har ført til en kolossal bølge af afskedigelser også inden for denne sektor. I Irland registrerede man 1 135 afskedigelser mellem april og august 2009, herunder 850 på virksomheden SR Technics Irland Ltd. Selv om jeg anerkender EGS's vigtige rolle med hensyn til at skaffe afskedigede arbejdstagere tilbage på arbejdsmarkedet, hvilket også understøttes af de omkring 11 ansøgninger, der blev godkendt alene i 2010 til et samlet beløb på over 30 mio. EUR, mener jeg, at kendskabet til dette instrument stadig ikke er tilstrækkeligt, og at medlemsstaterne anvender det for lidt. Jeg opfordrer også Kommissionen til at analysere de afskedigelser inden for den offentlige sektor, der har fundet sted i løbet af den økonomiske krise, og til at udvikle et instrument svarende til EGF, som kan bruges til at støtte arbejdstagere, der afskediges inden for den offentlige sektor i de forskellige medlemsstater.

Betænkning: Eva Lichtenberger (A7-0301/2010)

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er Parlamentets ansvar at tage vare på uafhængigheden af medlemmernes mandater, og denne uafhængighed kan ikke anfægtes. I dette tilfælde anklages medlemmet for lovovertrædelser vedrørende hans ledelses- og regnskabsmæssige aktiviteter som bestyrelsesformand for den polske forening for ungdomskort og Campus Sp. i en periode, før han blev valgt ind i Parlamentet. De lovovertrædelser, han står anklaget for, har intet med hans aktiviteter som medlem af Parlamentet at gøre, og derfor bør vi ophæve his immunitet. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den polske borger og medlem af Parlamentet, Krzysztof Lisek, er blevet anklaget for tre lovovertrædelser af distriktsanklageren i Koszalin i Polen. Der er tale om økonomiske forbrydelser, der er ulovlige ifølge polsk ret. For at give mulighed for at efterforske sagen mod hr. Lisek ifølge polsk ret, har man anmodet om ophævelse af hans immunitet. Af den gældende EU-lovgivning fremgår det helt klart, hvordan immuniteten for medlemmer af Parlamentet og ophævelsen af denne immunitet skal håndteres, nemlig ved en afstemning. Jeg stemmer for ophævelsen af hr. Liseks immunitet, for det første fordi det vil hjælpe ham, og for det andet fordi han kun på denne måde kan reagere på de anklager, der er rejst mod ham i hans hjemland.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for den foreslåede ophævelse af immunitet, fordi jeg mener, at denne anmodning bør efterkommes – hvis den er velbegrundet, også selv om det kun er på grundlag af en begrundet mistanke – af hensyn til institutionernes værdighed og ligeledes i de involveredes interesse.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Eftersom Krzysztof Lisek især anklages for lovovertrædelser vedrørende hans ledelses- og regnskabsmæssige aktiviteter som bestyrelsesformand for den polske forening for ungdomskort og Campus Sp. i en periode, før han blev valgt ind i Parlamentet, og eftersom de lovovertrædelser, som hr. Lisek står anklaget for ikke har noget at gøre med hans aktiviteter som medlem af Parlamentet, og eftersom der ikke er fremlagt håndfaste beviser på, at der skulle være tale om fumus persecutionis, har Parlamentet i dag besluttet at ophæve hr. Liseks immunitet.

Betænkning: Jean-Paul Gauzès (A7-0171/2010)

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod Gauzès-betænkningen om AIFM-direktivet, fordi det er til ulempe for en vigtig del af Det Forenede Kongeriges vigtigste industri – finansielle tjenesteydelser. Det blander alle de fonde, der ikke allerede er dækket af UCITS-direktivet, lige fra investeringsfonde til hedgefonde, sammen i en pakke dyr lovgivning. Det har også skabt byrder for europæiske forvaltere og investorer i Europa, som tredjelande ikke pålægger deres forvaltere og investorer. Dette vil uvægerligt betyde tab af talent fra London til lande uden for EU. Som sædvanlig medfører EU-lovgivningen store udgifter for erhvervslivet, som rammer SMV'erne uforholdsmæssigt hårdt og dermed favoriserer de store aktører. Ved at straffe private equity-fonde vil det medfører tab af investeringer i Det Forenede Kongerige og Europa på et tidspunkt, hvor der er behov for flere investeringer for at bevare konkurrenceevnen i en globaliseret økonomi. Det anvendes med en lav tærskel, der navnlig vil påvirke private equity-fonde ved hurtigt at bringe de små fonde ind under direktivet, når de kun har foretaget et lille antal investeringer. Kapitalkravene vil være særlig besværlige for private equity og risikovillig kapital. Der er behov for risikovillig kapital for at skabe nye arbejdspladser i nystartede virksomheder.

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Eftersom alternative investeringsfondforvaltere repræsenterer aktiver for omkring 1 000 mia. USD og dermed spiller en vigtig rolle i finansieringen af den europæiske økonomi, og eftersom finanskrisen opstod på investeringsmarkedet, selv om disse fonde ikke var direkte knyttet til krisens opståen, anser man det for nødvendigt at regulere alle aktører inden for finansielle tjenesteydelser og navnlig at regulere disse højrisikofonde. Dette vil beskytte investorer og fremme stabilitet på markederne. Sådanne bestemmelser spiller en central rolle, fordi de erstatter regulering på nationalt niveau med regulering på europæisk niveau og giver mulighed for betingelser, hvor der tages højde for de særlige kendetegn ved de forskellige fonde, som bestemmelserne gælder for, på grundlag af deres systemiske risiko. I krisetider overvejer man at udforme adfærdsregler for alle finansielle tjenesteydelser og det samme gælder indførelse af et virkeligt indre marked ved at skabe mulighed for fælles europæiske regler. De regler, der foreslås i dette direktiv, giver større gennemsigtighed ved forvaltningen af fondene samt ved markedsføringen af den inden for EU – blot gennem godkendelse i de forskellige medlemsstater – og i tredjelande.

  Marta Andreasen og Derek Roland Clark (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod Gauzès-betænkningen om AIFM-direktivet, fordi der er til ulempe for en vigtig del af Det Forenede Kongeriges vigtigste industri – finansielle tjenesteydelser.

Det blander alle de fonde, der ikke allerede er dækket af UCITS-direktivet, lige fra investeringsfonde til hedgefonde, sammen i en pakke dyr lovgivning. Det har også skabt byrder for europæiske forvaltere og investorer i Europa, som tredjelande ikke pålægger deres forvaltere og investorer. Dette vil uvægerligt betyde tab af talent fra London til lande uden for EU. Som sædvanlig medfører EU-lovgivningen store udgifter for erhvervslivet, som rammer SMV'erne uforholdsmæssigt hårdt og dermed favoriserer de store aktører.

Ved at straffe private equity-fonde vil det medføre tab af investeringer i Det Forenede Kongerige og Europa på et tidspunkt, hvor der er behov for flere investeringer for at bevare konkurrenceevnen i en globaliseret økonomi. Det anvendes med en lav tærskel, der navnlig vil påvirke private equity-fonde ved hurtigt at bringe de små fonde ind under direktivet, når de kun har foretaget et lille antal investeringer. Kapitalkravene vil være særlig besværlige for private equity og risikovillig kapital. Der er behov for risikovillig kapital for at skabe nye arbejdspladser i nystartede virksomheder.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Finanskrisen, der har ramt EU hårdt, har sine rødder i talrige investeringsfondes uhæmmede aktivitet, navnlig fonde fra USA. Blandt disse fonde er de alternative fonde, eller hedgefonde, kendetegnet ved aggressiv spekulation. Dette er tilsyneladende en af de vigtigste årsager til katastrofen, hvis konsekvenser vi lider under i dag. For at beskytte de europæiske markeders fremtid mod disse alternative fondes udskejelser stemte jeg for betænkningen af min kollega, hr. Gauzès. Denne tekst er et vigtigt skridt fremad inden for reguleringen af finanssektoren. Med denne afstemning styrker vi den europæiske værdipapirtilsynsmyndigheds (ESMA) beføjelser. Denne europæiske myndighed for de finansielle markeder vil blive oprettet den 1. januar 2011 og vil på strenge betingelser udstede et "pas", der giver forvaltere af alternative fonde hjemmehørende i EU tilladelse til at udøve deres aktiviteter. Ifølge direktivet skal de have tilladelse eller være registreret, overholde operationelle og organisatoriske krav samt overholde regler om adfærd og gennemsigtighed. De vil blive underkastet tilsyn og vil kunne pålægges sanktioner af medlemsstaternes kompetente myndigheder og ESMA. På et senere tidspunkt vil forvaltere af fonde hjemmehørende uden for EU blive underlagt de samme regler som dem, der gælder for europæiske fonde.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske hr. Gauzès med hans enestående arbejde. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er nødvendigt at give de europæiske småinvestorer klare og sikre finansielle instrumenter. Jeg er overbevist om, at vi kun kan undgå yderligere destabilisering af markederne gennem en stram og specifik regulering. Betænkningen, som vi har stemt om i dag, er således en del af de bredere rammer for økonomisk og finansiel regulering, som EU er ved at indføre. I denne henseende er den velbegrundede regulering af investeringsfonde også et effektivt instrument til forebyggelse af fejlfunktion i systemet, f.eks. uforholdsmæssig risikoeksponering for institutioner af systemisk betydning. Jeg støtter også tanken om et europæisk "pas", der skal indføres ved godkendelse af og tilsyn med alle forvaltere af alternative fonde, der er etableret og drives inden for EU. Endelig hilser jeg kravet om udlevering af oplysninger til tilsynsmyndigheder med henblik på at sikre større gennemsigtighed velkommen.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) De seneste problemer på finansmarkederne har vist, at mange af de strategier, der benyttes af forvaltere af alternative investeringsfonde er sårbare over for nogle eller endda mange af de risici, der påvirker investorerne, andre markedsaktører og markederne selv. Jeg stemte for Parlamentets forslag, fordi jeg er enig i, at det er nødvendigt at sikre, at dispositioner, som forvaltere af alternative investeringsfonde foretager, skal være omfattet af et stringent tilsyn. Forvaltere af alternative investeringsfonde skal administreres og organiseres på en sådan måde, at man minimerer interessekonflikter. Jeg er enig i, at de organisatoriske krav, der opstilles under det nuværende direktiv ikke må påvirke de systemer og kontroller, der indføres gennem national lovgivning vedrørende registrering af personer, der arbejder i eller for investeringsvirksomheder. Det er nødvendigt at præcisere beføjelser og pligter for de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre dette direktiv, og at styrke de mekanismer, der er nødvendige for at sikre et effektivt grænseoverskridende samarbejde vedrørende tilsyn.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Det oppustede finansielle system og dets spekulative transaktioner og manglende gennemsigtighed var årsagen til finanskrisen. Denne krise skal som alle andre kriser løses gennem strukturelle forandringer, en anderledes modus operandi og barrierer, der kan forhindre, at giftige produkter kanaliseres ind i økonomien. Det er også vigtigt med tilsynsforanstaltninger, der skal indarbejdes i alle aspekter. Men hverken Kommissionens direktiv eller Parlamentets betænkning garanterer et reelt tilsyn og kontrol med hedgefonde og private equity. Med de talrige undtagelser og betænkningens bestemmelser med henblik på tilsyn lader det til, at spekulation og manglende gennemsigtighed er kommet for at blive. Derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Selv om væksten i EU stadig lider under konsekvenserne af den økonomiske krise i 2008, stemte jeg for hr. Gauzès' betænkning, fordi den bidrager til at rationalisere det finansielle system gennem bedre kontrol med investeringsfonde. De spekulative fonde er blevet afsløret som en medvirkende årsag til, at krisen blev forværret. Ved at indføre et system med et "europæisk pas" indfører EU en slags adfærdskodeks for disse finansielle institutioner, som nu skal opfylde visse betingelser inden for EU's område. Det betyder, at det indre marked bliver mere gennemsigtigt og effektivt.

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. – (FR) Efter Parlamentets afstemning vil EU langt om længe regulere aktiviteterne i de mest spekulative investeringsfonde. Der er gået lang tid siden Poul Rasmussens initiativbetænkning, hvor han tilbage i 2008 foreslog indførelse af stramme grænser for disse "finansielle sorte huller". Der skulle en finanskrise til at få medlemsstaterne og flertallet i Parlamentet til at gå med til at indføre bindende lovgivning for alternative fonde. For første gang vil disse fonde, uanset om de er etableret i Europa eller ej, blive genstand for kontroller, restriktioner på deres aktiviteter og større gennemsigtighed, de vil ikke længe kunne skære virksomheder op, og den europæiske værdipapirtilsynsmyndigheds tilsynsbeføjelser vil blive udvidet. Der er lang vej endnu til et effektivt tilsyn med finanssektoren i Europa. ESMA, ikke de nationale myndigheder, bør være eneansvarlig på dette område, og virksomhederne bør i højere grad beskyttes mod spekulation. Hvis ikke det havde været for de konservatives modvilje, kunne EU have indført en mere rigorøs og effektiv lovgivning. Dette er blot det første skridt. Den tekst, vi har vedtaget, skal revideres om fire år. Dette giver os mulighed for at gå videre på grundlag af en vurdering for at beskytte økonomien og arbejdspladserne mod de skader, som spekulationen fører til.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi er ved at indføre nye regler for bedre økonomisk forvaltning, men det er stadig utilstrækkeligt. Parlamentet har ved at vedtage betænkningen om alternative fonde og kapitalinvesteringer med stort flertal fortsat indførelsen af nye regler med henblik på at sikre en bedre økonomisk forvaltning. Forvalterne af alternative investeringsfonde, der tegner sig for næsten 1 000 mia. USD i aktiver, spiller en vigtig rolle for finansieringen af den europæiske økonomi. Selv om disse fonde er den direkte årsag til finanskrisen, skal deres forvaltning også være omfattet af kravet om regulering af alle aktører inden for finansielle tjenesteydelser. Parlamentet har sikret, at nye kapitler om frasalg af aktiver og aflønning er kommet med og har gjort meget for at påvirke reglerne for passystemet, kravene til egenkapital og brug af gearing.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er det første europæiske direktiv for regulering af højrisikoinvesteringsfonde – hedgefonde – og er kulminationen på en forhandlingsproces, der har varet mere end et år. Som det siges i dokumentet, er formålet med de nye regler at kontrollere forvalternes aktiviteter og sikre større gennemsigtighed i forvaltningen af disse fonde, at beskytte investorerne og øge stabiliteten på finansmarkederne.

Men vi er i virkeligheden ikke nået til bunds i sagen, for disse spekulative fonde er ikke blevet afskaffet, og der findes stadig et marked for derivater, hvilket betyder, at de mekanismer, der giver mulighed for spekulation stadig findes. En fremragende mulighed for at regulere finansmarkederne ordentligt er blevet forspildt. Rådet og flertallet i Parlamentet gav efter over for det kolossale pres fra den finansielle lobby.

Finanskrisen har vist, at årsagerne til fejlfunktionen inden for det globale finansielle system for det første er en uforholdsmæssig risikoeksponering – disse fonde er et eksempel på dette – og for det andet svagheden ved de systemer, der skal forvalte denne risiko. Det nye europæiske reguleringssystem indeholder fælles krav om godkendelse af og tilsyn med hedgefonde, men de kan langt fra forhindre en fortsat alvorlig systemisk risiko. Derfor kan vi ikke stemme for dette forslag.

Men nye direktiver diskuteres og forhandles, så det er stadig muligt at nå til bunds i sagen, navnlig for at sætte en stopper for disse spekulative fonde. Vi får se.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for kompromisset, som vi nåede frem til efter måneders forhandlinger, om regulering af forvaltere af alternative investeringsfonde. Jeg stemte for, for selv om det har sine fejl og mangler, ville det være uacceptabelt at lade visse investeringsfonde fortsætte med at handle fuldkommen ustraffet, når vi ved, at de har bidraget til at forværre og sprede krisen. Jeg beklager navnlig de svage bestemmelser vedrørende gearing, de svage garantier vedrørende offshorefonde, som vil kunne få et pas, og de svage krav til private equity-fonde, som ofte er eksperter i at frasælge ikkeregistrerede virksomheders aktiver. Jeg beklager, at vi er nødt til at tolerere, at disse rovdyr kan operere over hele EU og kun være underlagt registrering og minimal kontrol. Men hvad mere kunne vi forvente af en tekst, der sigter mod at regulere ikke de spekulative fonde, men deres forvaltere, og som forsøger at forvalte risikoen i stedet for at forhindre denne spekulation?

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for teksten om forvaltere af alternative fonde, fordi det er vigtigt at lovgive om denne del af finansmarkederne, der anvender strategier, der er kolossalt risikable og skadelige for beskæftigelsen og realøkonomien. Der er sket mange rosværdige fremskridt, f.eks. overvågningen af fondsforvalternes løn for hverken at tilskynde til eller belønne uforholdsmæssig risikotagning for blot at nævne et enkelt eksempel. Direktivet er helt klart et skridt i den rigtige retning, selv om det har nogle alvorlige mangler. Det er især skuffende, at tilsynet overlades til de nationale myndigheder og ikke til den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA), der blev oprettet for nylig på tidspunktet for afstemningen om pakken vedrørende finansielt tilsyn. Vi skal fortsat være på vagt, og vi skal allerede nu forberede de næste skridt for at sikre, at markederne arbejder for økonomien, og for at forebygge nye finanskriser.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Dette direktiv er et af EU's første lovgivningsmæssige svar på finanskrisen. Direktivet er et skridt i retning af de nye reguleringsrammer og tilsynsrammer for finansmarkederne. Det er et skridt i den rigtige retning for lovgivningsprocessen, der forhåbentlig vil blive afsluttet i en ikke alt for fjern fremtid. Det er vigtigt, at disse systemer er på plads, så de kan forhindre en gentagelse af reguleringskrisen fra 2008.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde, fordi jeg mener, at fondsforvaltere skal være registrerede og respektere visse grundlæggende adfærdsregler. De forvalter rent faktisk omkring 1 000 mia. USD og spiller derfor en central rolle for finansieringen af den europæiske økonomi. Denne aktivitet, der beskrives så godt i betænkningen, drejer sig om meget forskelligartede enheder og produkter som f.eks. alternative investeringsfonde og private equity-investeringsfonde, realkreditfonde og råvarefonde. Disse kendetegn gør det til en prioritering at gribe ind på europæisk niveau i form af en strømlinet og specifik regulering rettet mod alle operatører, der tilbyder finansielle tjenesteydelser. En regulering, der er beregnet på at sikre større stabilitet i det finansielle system og bedre beskyttelse af investorerne, instrumenter, der kan bruges til at skabe et virkeligt indre marked for europæiske finansielle produkter.

  Patrick Le Hyaric (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Med Gauzès-betænkningen forspilder vi desværre muligheden for at indføre en effektiv regulering af de spekulative fonde, der er årsagen til krisen. På trods af deres destruktive rolle og den risiko, som disse fonde udgør for den eksisterende finansielle arkitektur, har Rådet og Parlamentet givet efter for den finansielle sektors intense lobbyvirksomhed for at bevare disse kolossalt givtige redskaber, der kun gavner et mindretal. Derfor stemte jeg imod denne betænkning, som giver mulighed for at markedsføre alternative fonde med hjemsted uden for EU inden for EU uden at skulle overholde de nye europæiske regler. Dette er et gabende hul, der ødelægger alle de fremskridt, vi har gjort med denne nye lovgivning.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Dagens afstemning er et stort fremskridt inden for lovgivning om alternative investeringsfonde. Det betyder frem for alt forbedret gennemsigtighed, vigtige regler for regulering af den finansielle branche og en lovgivning, som er mere effektiv. Jeg mener, at på et tidspunkt, hvor alle lande kæmper med økonomiske problemer, kan alternative investeringer, hvis man forstår dem og anvender dem korrekt, have en gunstig indvirkning og bidrage til en forbedring af den økonomiske situation.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg vil gerne rose hr. Gauzès' fremragende betænkning om direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde. Takket være denne betænkning bliver det muligt at indføre større gennemsigtighed, tilsyn og adfærdskodekser i reguleringen af de finansielle markeder. Dette er et første vellykket skridt, som forhåbentlig vil blive efterfulgt af andre initiativer, der sigter mod en grundig og omfattende reform af det finansielle system.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod denne tekst og Parlamentets ændringsforslag til den. I modsætning til det, den hævder, regulerer teksten ikke noget. At stemme for den vil svare til at erklære, at de finansielle lobbyer har vundet over befolkningens almene interesser.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Finanskrisen, der indtraf i 2007, skyldtes nogle store investeringsbanker, der havde en række alternative investeringsfonde, eller hedgefonde, i deres portefølje. De blev ikke overvåget og bestod ofte af aktiver af tvivlsom værdi. Krisen afspejlede denne situation, og nu er det nødvendigt at gennemføre konkrete foranstaltninger for at sikre, at der ikke opstår nye kriser i fremtiden på grund af finansielle mekanismer, som ingen kontrollerer, og som det ofte er umuligt at vurdere størrelsen på. Dette direktiv godkender en række standarder, hvis opfyldelse vil gøre disse finansielle mekanismer mere gennemsigtige og mulige at kontrollere og dermed fungere som endnu en kilde til finansiering af den europæiske økonomi snarere end årsagen til dens sammenbrud.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Med de negative konsekvenser af den økonomiske krise verden over in mente mener jeg, at det er helt i orden, at Parlamentet prøver at kontrollere de alternative investeringsfondes aktiviteter. På grund af disse fondes kolossale omsætning på 1 000 mia. EUR kan enhver fejlagtig anvendelse få utrolig negative følger for Europas finansielle stabilitet. Dette direktiv er fantastisk vigtigt og kommer lige på det rette tidspunkt, fordi spekulanter på finansmarkederne og aktiemarkederne og uærlige investorer altid vil forsøge at udnytte disse fonde til personlig vinding. Direktivet giver mulighed for visse restriktioner og giver EU mulighed for at forhindre den rene og skære udnyttelse af disse fonde. Jeg håber, at dette kun vil være det første skridt i denne retning.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Investeringsfonde bidrager til at finansiere den europæiske økonomi. Men de systemiske risici ved de forskellige typer af fonde som f.eks. private equity-, realkredit- og råvarefonde er naturligvis forskellige. Den strammere regulering, der indføres i finanssektoren som følge af bank- og finanskrisen, skal dække alle typer af finansielle instrumenter. På den ene side er det vigtigt at begrænse risikoen for tab og minimere muligheden for forkerte ledelsesbeslutninger. På den anden side må dette ikke føre til unødvendigt bureaukrati. Vi har også brug for regulering af salg af udækkede optioner, fordi dette spillede en rolle i finanskrisen. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Forvaltere af alternative investeringsfonde, der administrerer aktiver for omkring 1 000 mia. USD, spiller en vigtig rolle for finansieringen af den europæiske økonomi. Denne sektor består af en lang række forskellige aktører og finansielle produkter, herunder alternative fonde, private equity-fonde og realkreditfonde. Det er især vigtigt at tage hensyn til de særlige systemiske risici ved private equity-fonde. Forvaltningen af disse fonde bør ikke holdes uden for de reguleringsmekanismer, der gælder for hele sektoren for finansielle tjenesteydelser. Den aktuelle finanskrise viser, at fejlfunktionerne i det globale finansielle system til dels skyldes, at centrale operatører i systemet udsættes uforholdsmæssigt meget for risici, og dels svagheder i systemerne for forvaltning af disse risici. I Kommissionens forslag og betænkningen søger man at skabe større stabilitet i det finansielle system og øge beskyttelsen af investorerne. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets holdning, fordi jeg mener, at det nuværende direktiv ikke regulerer alternative investeringsfonde, som fortsat kan reguleres og overvåges på nationalt plan, det er nødvendigt at sikre, at de foranstaltninger, der træffes af forvaltere af alternative investeringsfonde er genstand for et stramt tilsyn med henblik på at sikre styringen, der bør findes en udtrykkelig forpligtelse til at udforme og opretholde politikker og praksisser, der er i overensstemmelse med en sund og effektiv risikostyring for de kategorier af medarbejdere, hvis professionelle aktiviteter har en betydelig indvirkning på risikoprofilen for de alternative investeringsfonde, som de forvalter, at informations- og åbenhedskrav og specifikke sikkerhedsforanstaltninger over for frasalg af aktiver bør være omfattet af en generel undtagelse for kontrol med små og mellemstore virksomheder (SMV), og at det er nødvendigt at præcisere beføjelserne og pligterne for de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at gennemføre dette direktiv, og at styrke de mekanismer, der er nødvendige for at sikre et effektivt grænseoverskridende samarbejde på tilsynsområdet.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) I Europa har forvaltere af alternative investeringsfonde ansvaret for at administrere en betydelig mængde investerede aktiver. De udgør en betydelig andel af handelen på markederne for finansielle instrumenter og kan øve stor indflydelse på de markeder og virksomheder, som de investerer i. Jeg er sikker på, at forvalterne af alternative investeringsfonde har en betydelig indvirkning på de markeder, hvor de opererer, men de seneste finansielle problemer har sat fokus på, at disse forvalteres aktiviteter også kan bidrage til at forstørre og sprede risici gennem hele det finansielle system og økonomien. Formålet med dette direktiv skal også være at skabe incitamenter til at overføre offshorefonde til EU og dermed sikre fordele med hensyn til regulering og beskyttelse af investorer og samtidig fastsætte et korrekt indtægtsniveau for forvaltere, fonde og alternative investorer. Jeg vil gerne her understrege, at ukoordinerede nationale svar på sådanne risici gør det vanskeligt at forvalte dem effektivt.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer imod denne betænkning, fordi formålet med den kun er at regulere adfærden hos forvaltere af alternative investeringsfonde uden at ændre ved arten eller sammensætningen af de finansielle produkter, det drejer sig om. Dette engagement i finanssektorens "kreativitet" betyder, at man glemmer spekulationens iboende destabiliserende og glubske karakter, der har central betydning for denne type fonde. De foreslåede reguleringer er også usædvanlig svage. De omfatter så mange undtagelser på europæisk plan, at de rent faktisk ikke udgør et brud med modellen med forskelligartet national regulering, som er gældende i øjeblikket. I betænkningen skelner man heller ikke klart mellem dem, der arbejder med denne type fonde, og dem, der arbejder inden for traditionel bankvirksomhed, og man blokerer heller ikke transaktionerne hos spekulative fonde, der er placeret i skattely. I stedet for at fastsætte "tærskler" for værdien af "systemisk relevante" aktiver baner de vejen for formelle fragmenteringsprocesser, der vil flytte et stort antal investeringsvirksomheder, som egentlig skulle dækkes af direktivet, uden for dets dækningsområde. Sikkerheden ved de europæiske staters finansielle aktiver er et offentligt gode, der har for stor betydning til at blive udsat for et så beskedent direktivforslag.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Finanskrisen har sat fokus på behovet for at underlægge de aktiviteter, der udøves af de forskellige aktører på de finansielle markeder, stram kontrol, og det gælder navnlig de organer, der forvalter og administrerer alternative investeringsfonde. Forvalterne af alternative investeringsfonde har i det store og hele en gavnlig indvirkning på de markeder, hvor de opererer, men de seneste problemer på finansmarkederne har vist, at deres aktiviteter er sårbare over for en lang række risici, og en korrekt forvaltning af disse risici kræver sammenhængende rammer i hele EU. Etableringen af en harmoniseret regulerings- og tilsynsramme på fællesskabsplan har vist sig at være velegnet til de grænseoverskridende risici, der er iboende i de aktiviteter, som forvalterne af alternative investeringsfonde udøver, og dermed bidrage til at styrke det indre marked. Af disse grunde stemte jeg for Parlamentets holdning.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske hr. Gauzès med hans fremragende arbejde. EU-direktivet om hedgefonde, private equity-fonde og andre alternative investeringsfonde, som Kommissionen offentliggjorde i april 2009 som svar på finanskrisen og i overensstemmelse med de retningslinjer, der blev aftalt på G20-tomødet, er endelig blevet vedtaget med et meget stort flertal. Det er et fremskridt for EU's ambitioner om at gøre den finansielle forvaltning operationel fra starten af 2011. Disse nye regler vil gøre det internationale finanssystem mere ansvarligt og gennemsigtigt og gøre det muligt at begrænse spekulation. I henhold til direktivet vil investorer i spekulative fonde hjemmehørende i lande uden for EU (forvaltere af hedgefonde er ofte hjemmehørende i skattely) blive tvunget til at overholde de samme krav som alle europæiske virksomheder for at kunne operere på EU's marked. For at opnå dette "europæiske pas" fra de kompetente EU-tilsynsmyndigheder vil forvaltere af alternative fonde derfor skulle acceptere klare regler, begrænsninger på spekulation og større gennemsigtighed.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance stemte imod denne betænkning, selv om De Grønnes medlemmer af Parlamentet stemte for Gauzès-betænkningen i Økonomi- og Valutaudvalget. Grunden til dette var, at teksten ved afstemningen i udvalget var langt mere ambitiøs end den endelige aftale med Rådet. Teksten er ganske vist et første skridt i den rigtige retning, eftersom der ikke tidligere var noget krav om gennemsigtighed for hedgefonde. Men den udgave, som Rådet fremkom med, imødekommer ikke nogle af Parlamentets helt centrale krav og svækker nogle af de ordninger, som Kommissionen havde med i sit oprindelige forslag.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Det glæder mig, at man er nået frem til en konklusion på AIFM, og at spørgsmålet om investeringsvirksomheder blev taget med, og at der i højere grad vil blive taget hensyn til dette ved fremsættelsen af lovgivningsforslag.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre stemte imod denne betænkning om spekulative fonde.

Til trods for antallet af sider og den energi, som ordføreren synes at have lagt i den, er denne betænkning er utrolig svag. Dens indhold svarer virkelig ikke til de udfordringer, vi står over for.

Det annoncerede forslag er endda ofte i strid med, hvad vi burde gøre for at forhindre en gentagelse af subprime-finanskrisen i efteråret 2008.

Betænkningen vil derfor ikke give Parlamentet mulighed for at lægge pres på Kommissionen og Rådet for at få dem til at indstille denne politik med budgetindskrænkninger, der gradvis ødelægger alle vores social- og arbejdsmarkedspolitiske instrumenter.

Det er et dårligt signal at sende her forud for G20-topmødet under ledelse af Nicolas Sarkozy.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) Det er helt rigtigt af os at forsøge at tage ved lære af de fejl, der førte til den globale finanskrise. Selv om regulering er vigtig inden for nogle sektorer, foretrækker jeg personligt gennemsigtighed og informationspligt. Hvis bankerne havde haft pligt til at informere deres kunder om, hvordan de passer deres penge, og hvad dette betyder for dem, kunne der ikke indtræffe en krise. Regulering, der begrænser virksomhedernes aktiviteter, bør kun være en løsning, når der ikke kan rettes op på den pågældende fejl – f.eks. når menneskers liv eller helbred står på spil. Derfor skal vi passe på, når vi regulerer. De offentlige institutioners rolle er ikke at fratage folk ansvaret for deres beslutninger, men at sikre, at de har de informationer, de skal bruge, når de træffer beslutninger. Vi må ikke glemme, at den naturlige støtte til forskning og uddannelse kommer fra private kilder, eller investeringsfonde, der udlåner penge til lovende iværksætterprojekter og investerer i udviklingen af nye teknologier, alle med bevidsthed og efter afvejning af de mulige risici. Hvis vores stræben efter sikkerhed begrænser investorernes appetit på nye muligheder i EU, vil vi for altid være afhængige af ineffektive og bureaukratiske offentlige investeringsprogrammer. Så kommer vi endnu længere bagud på det teknologiske område. Jeg anser denne betænkning for et kompromis, der er svar på nogle af mine bekymringer inden for denne sektor. Derfor stemte jeg for.

Betænkning: Agustín Díaz de Mera García Consuegra (A7-0294/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I forordning (EF) nr. 539/2001 etableres en liste over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af EU's ydre grænser. Indtil for nylig var øen Taiwan og De Nordlige Marianerøer med i forordningens bilag 1 og var derfor omfattet af visumkravet. Eftersom Taiwan ikke udgør nogen risiko for ulovlig indvandring eller trussel mod den offentlige orden i EU, og eftersom statsborgere fra De Nordlige Marianerøer har amerikansk pas og er statsborgere i USA, har det været nødvendigt at flytte disse områder fra den restriktive ordning i Bilag I til den mindre restriktive ordning i Bilag II. Derfor vil jeg gerne støtte ordførerens holdning om at tillade denne flytning.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Det forhold, at Agustin Díaz de Meras' betænkning blev vedtaget med stort flertal, er tegn på fordelene ved beslutningen om at afskaffe visumkravene for Taiwan. Parlamentet bekræfter dermed sin tillid til den omfattende demokratiseringsproces, som er gennemført i de senere år. Jeg vil gerne understrege de bemærkelsesværdige økonomiske fremskridt, som Taiwan har gjort. Taiwan har en betydelig samhandel med EU, og landets økonomi er nummer 25 i verden og fortsætter med at vokse med mere end 13 % om året. Denne fortsatte udvikling reducerer risikoen for, at EU kommer til at stå over for en tilstrømning af ulovlige indvandrere fra Taiwan. Derfor mener jeg, at øget bevægelighed for personer skal være et af de centrale træk ved det bilaterale samarbejde. Beslutningen om at ophæve visumkravet for statsborgere fra Taiwan er også baseret på deres opfyldelse af de tekniske krav vedrørende sikkerheden ved rejsedokumenter. Indførelsen af biometriske pas i 2008 er en af de konstruktive foranstaltninger, man hidtil har indført. Jeg håber, at Parlamentets beslutning vil blive godkendt i Rådet, og at den nye bestemmelse kan træde i kraft i år. Endelig mener jeg, at de taiwanske myndigheders beslutning om at ophæve visumkravet for borgere fra Rumænien, Bulgarien og Cypern er hensigtsmæssig i lyset af behovet for at overholde gensidighedskriterierne.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Med denne forordning fastlægges listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav. Beslutningen om, hvorvidt visumkravene skal gælde for tredjelande eller ej, træffes fra sag til sag. Formålet med forslaget er at afskaffe visumkrav for borgere fra Taiwan. Parlamentet støttede formålet med dette forslag. Det er meget vigtigt at indføre en fælles immigrationspolitik samtidig med udviklingen af de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og Taiwan. Økonomisk set har Taiwan oplevet en betydelig vækst i de senere år, og per capita-indkomsten er i øjeblikket verdens højeste. Taiwan er også en fremragende samarbejdspartner inden for videnskab, investering, ny teknologi, uddannelse, kultur og turisme. Derfor vil en ophævelse af visumkravene for Taiwan styrke de handelsmæssige og økonomiske relationer med EU.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for, fordi jeg mener, at Taiwan bør overføres til positivlisten for indrømmelse af visumfritagelse. I lyset af de nuværende handelsforbindelser mellem EU og Taiwan mener jeg, at denne beslutning vil få positive konsekvenser. De fleste lande i denne region med et tilsvarende udviklingsniveau har allerede opnået visumfritagelse, og denne beslutning styrker EU's beslutning om at prioritere politikker, der bidrager til økonomisk vækst samt skabelse af flere og bedre job sammen med politikker, der styrker konkurrenceevnen.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg går ind for ophævelsen af visumkravet for statsborgere fra Taiwan og dermed, at landet overføres til positivlisten. Denne beslutning vil få gunstig økonomisk indvirkning på forholdet mellem EU og Taiwan, som allerede er vores 19. vigtigste handelspartner. EU er også den største udenlandske investor i Taiwan. Den bør føre til mere turisme. EU er allerede en af de største destinationer for taiwanske statsborgere. Den øger imidlertid ikke risikoen for ulovlig indvandring, eftersom gennemsnittet i 2006-2008 var 45 personer, hvilket er meget lidt, eller truer den offentlige sikkerhed. Den skaber øget regional konsekvens, eftersom det store flertal af landene i regionen og enheder med et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau allerede er omfattet af visumfritagelsesordningen, nemlig Hong Kong, Macao, Japan, Sydkorea og Singapore. Jeg glæder mig over Taiwans indførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en høj grad af sikkerhed for pas og identitetskort gennem indførelsen af biometriske pas samt de annoncerede foranstaltninger, der har til formål at forhindre, at EU's forskellige medlemsstater behandles forskelligt.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer med stor fornøjelse for EU's anerkendelse af, at betingelserne for en liberalisering af visumordningen for Taiwan er til stede. I de seneste årtier har Taiwan oplevet en markant demokratiseringsproces og en betydelig økonomisk vækst, og landet ligger i dag på en 25. plads i verden. EU og Taiwan har økonomiske og handelsmæssige forbindelser og samarbejder inden for forskning, videnskab, teknologi, uddannelse og miljø. I lyset heraf vil visumliberaliseringen for Taiwan fremme de bilaterale forbindelser mellem EU og Taiwan, styrke partnerskaber inden for forskellige områder og tilskynde til stigende turisme begge veje.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne nye ændring af forordning (EF) nr. 539/2001, som betyder, at de amerikanske Nordlige Marianerøer og Taiwan kommer på positivlisten over lande, der har fået ophævet visumkravet for indrejse i EU, fordi jeg mener, at den øger de europæiske borgeres frie bevægelighed. Samtidig håber jeg, at Taiwan til gengæld vil holde sit løfte om at fjerne Rumænien og Bulgarien fra listen over lande, der er underlagt visumkrav.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Enhver, der har rejst uden for EU, kan ikke undgå at lægge mærke til, hvordan den fri bevægelighed, som vi har inden for EU, har forbedret vores hverdag betydeligt. Afskaffelsen af de indre grænser er et vigtigt incitament til bevægelighed for varer og personer. Muligheden for at kunne rejse forholdsvis nemt inden for EU gør vores ydre grænser stadig vigtigere, og det samme gælder behovet for uden tøven at indføre en politik for indrejse i EU, der er i første række er hensigtsmæssig for medlemsstaternes borgere. Selv om vi altid skal behandle de mennesker, der søger adgang til vores lande, humant og respektere deres menneskerettigheder, mener jeg, at EU gør ret i at foretage en grundig analyse af, hvilke lande der kan komme på positivlisten. I denne henseende virker Taiwans medtagelse på denne liste fornuftig på mig i lyset af øens niveau for menneskelig og økonomisk udvikling og det forhold, at retsstatsprincippet finder anvendelse der.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Medtagelsen af Taiwan på listen over tredjelande, hvis statsborgere er omfattet af visumfritagelse, er en klar provokation af Folkerepublikken Kina og krænker landets institutioners suverænitet over dets område. Det er således et skamløst forsøg på at yppe kiv og en krænkelse af Kinas territoriale integritet.

En vedtagelse af denne beslutning vil være en stiltiende anerkendelse af Taiwan og være en krænkelse af folkeretten og af FN's charter fra EU's side, idet Taiwan aldrig har været en suveræn stat. Dette er rent faktisk blevet anerkendt gentagne gange af FN's Generalforsamling, som aldrig har accepteret landets medlemskab af FN.

I denne periode, hvor kapitalismens krise forværres, sender et flertal her i Parlamentet endnu en gang det signal, at målet helliger midlerne. I dette tilfælde er målet at forsøge at inddæmme Kinas ekstraordinære økonomiske udvikling og samtidig fremme separatistiske tendenser inden for landets grænser. Dette er endnu en handling, der er samordnet med USA, og som har krænket Kinas suverænitet, hvilket også skete for nylig, da en medlemsstat solgte våben til Taiwans såkaldte "myndigheder".

Det er uacceptabelt, at flertallet her i Parlamentet stadig støtter krænkelser af staters suverænitet og territoriale integritet, hvilket også skete over for Serbien i forbindelse med Kosovo og i Sydsudan i forbindelse med Sudan.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Parlamentet stemte den 11. november for at overføre Taiwan til listen over tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumkrav i forbindelse med passage af medlemsstaternes ydre grænser, og jeg hilser vedtagelsen af dette beslutningsforslag velkommen. For det første har mange andre lande i det samme geografiske område (Hong Kong, Macao, Japan, Sydkorea osv.) allerede i et stykke tid nydt godt af denne visumfritagelse. Og dernæst er visumliberalisering et særlig fremragende middel til at fremme forbindelser og tilnærmelse mellem mennesker, mellem borgere, som studerende, forskere, turister osv., og jeg er overbevist om, at det vil fremme et tættere samarbejde inden for uddannelse, kultur, forskning og ligeledes turisme mellem EU og Taiwan.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Listen over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, udarbejdes på grundlag af en grundig gennemgang af situationen i de enkelte lande, hvor man kigger på ulovlig indvandring, sikkerhedsspørgsmål, EU's forbindelser udadtil og gensidighedsprincippet. Det er klart, at eftersom disse kriterier vil ændre sig med tiden, rummer lovgivningen på dette område mulighed for at revidere listen over lande, således at det er muligt ændre det antal lande, der er omfattet af fritagelse for visumkrav. Hr. Díaz de Mera García Consuegras' forslag, som blev vedtaget i dag, går ud på at overføre Taiwan til denne liste. I løbet af de seneste årtier har Taiwan rent faktisk gennemgået en omfattende demokratiseringsproces, der har betydet, at landet nu har omfattende økonomiske og handelsmæssige forbindelser med EU. Derfor mener jeg, at dagens beslutning er vigtig og kan understrege, at EU er konsekvent i forhold til de senest vedtagne beslutninger, der har gjort Taiwan til EU's fjerdevigtigste partner i Asien.

  Krzysztof Lisek (PPE), skriftlig. – (PL) Gennem de seneste årtier har Taiwan gennemgået mange forandringer. Institutionelle reformer, dynamikken i civilsamfundet og respekten for friheder og borgerlige rettigheder har bidraget til politisk stabilisering i Taiwan. Desuden er Taiwan aktivt inden for mange områder på internationalt plan, og dette omfatter også bistand til ofrene for naturkatastrofer. I dag udviser Taiwan en stærk økonomisk vækst og lav arbejdsløshed. Siden 1950'erne har Taiwan gennemgået mange vellykkede reformer. I politisk henseende har Taiwan gennemgået en vidtgående demokratiseringsproces. Ændringerne i 1980'erne førte til afholdelsen af de første demokratiske valg i landet i 1996. EU og Taiwan har omfattende økonomiske og handelsmæssige forbindelser. EU er den største udenlandske investor i Taiwan. Taiwan er EU's fjerdestørste handelspartner i Asien. Vi samarbejder også om forskning og uddannelse, kultur og miljø. Antallet af illegale indvandrere fra Taiwan til EU er meget lavt. Borgerne i de fleste EU-medlemsstater med undtagelse af Cypern, Rumænien og Bulgarien behøver ikke visum for at komme ind i Taiwan. Borgerne fra disse tre medlemsstater skal også medtages i de visumfri ordninger i den allernærmeste fremtid. Jeg er sikker på, at en lempelse af visumkravet for taiwanske borgere vil bidrage til en endnu større forbedring i handelssamkvemmet og forbindelserne inden for forskning, uddannelse, kultur og miljø samt til en voksende turisme mellem EU og Taiwan.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi hovedformålet med forslaget er at udvikle en fælles politik for indvandring og dermed på samme tid styrke handelsforbindelserne mellem EU og Taiwan.

Efter landets første demokratiske valg i 1996 indledte Taiwan en vigtig demokratiseringsproces med omfattende institutionelle reformer vedrørende respekten de borgerlige frihedsrettigheder og borgeres rettigheder, der har bidraget til at konsolidere landets politiske stabilitet. Set fra et økonomisk synspunkt har landet oplevet en betydelig vækst og har omfattende økonomiske og handelsmæssige forbindelser med EU og samarbejde inden for forskning, videnskab, teknologi, uddannelse, kultur og miljø.

Afskaffelsen af visumpligten begrundes med den lave risiko for ulovlig indvandring fra Taiwan til EU. Visumliberaliseringen for Taiwan vil styrke vores handelsforbindelser og fremme et tættere samarbejde inden for kultur, uddannelse, miljø og forskning og ligeledes medføre øget turisme i begge retninger. Dette skylder vi borgerne i Taiwan, dels i den regionale konsekvens' navn, fordi vi allerede har indrømmet fritagelse for visumpligt til andre lande og enheder i samme geografiske område med et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Kriterierne for tredjelande, hvis statsborgere er omfattet visumkrav, kontrolleres gennem en vurdering af situationen i de enkelte lande med hensyn til spørgsmål som ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed samt EU's forbindelser udadtil, regional samhørighed og gensidighedsprincippet. Kommissionen bistås af medlemsstaterne i forbindelse med revision af listerne. Det er deres ansvar at sætte et tredjeland på enten positiv- eller negativlisten. De oplysninger, som medlemsstaterne sender til Kommissionen, hjælper sammen med de værdifulde oplysninger fra oplysnings-, analyse- og udvekslingscentret i forbindelse med grænsepassage og indvandring (CIREFI) Kommissionen med at nå frem til en konklusion. Taiwans medtagelse på positivlisten er helt i sin orden og belønner de økonomiske og demokratiske fremskridt, der er sket i landet.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) I denne forbindelse generer det mig, at forbindelserne mellem Taiwan og Kina ikke er blevet reguleret korrekt. Ved at give statsborgere fra Taiwan mulighed for at passere EU's grænser tilskynder vi til en fremmedgørelse i forholdet mellem Kina og Taiwan. Eftersom Kina spiller en vigtig rolle i verdenspolitikken, og eftersom Taiwan fortsat er et ømt punkt, burde vi ikke tage forhastede og uigennemtænkte skridt. Jeg stemte imod.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det er vigtigt at undersøge hver enkelt sag i forbindelse med visa fra tredjelande med visumkrav. Tidligere blev visa ofte solgt. Det er vigtigt, at vi sætter en stopper for disse skandaler og sørger for, at Schengenreglerne bliver fulgt. Gensidighedsprincippet bør finde anvendelse på visumkrav, men eksemplet med USA, som helt åbent bruger visumkrav som en trussel ved forhandlinger, viser, at dette ikke altid er tilfældet. Det er også vigtigt at skelne mellem de forskellige tredjelande. Taiwan er et særligt tilfælde. Indtil videre har landet haft en forholdsvis god økonomisk vækst, hvilket får EU til at antage, at der er lav risiko for ulovlig indvandring. Men jeg kan ikke støtte, at mennesker uden permanent bopæl i Taiwan, som ikke har identitetsdokumenter, stilles på lige fod. Derfor stemte jeg ikke for denne betænkning.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til forordning, fordi jeg mener, at det er rigtigt og hensigtsmæssigt, at øen Taiwan overføres til positivlisten. Taiwan er en fantastisk partner for EU rent handelsmæssigt og har høje sociale standarder og en høj levestandard, som er meget lig de mest avancerede regioner i EU. En liberalisering af visumkravene for Taiwan vil styrke handelssamkvemmet mellem dette land og EU og vil lette et tættere samarbejde inden for kultur, uddannelse, miljø og forskning samt fremme vækst inden for turismen i begge retninger. Men som ordføreren hr. Díaz de Mera García Consuegra klart har påvist, mener jeg ikke, at den opførte række af lande bør medtages på positivlisten, da disse til forskel fra Taiwan ikke har de samme standarder og krav.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for, fordi jeg mener, at medtagelsen af Taiwan på listen over tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumkrav, den såkaldte "positivliste", er velbegrundet i lyset af det udviklingsniveau, som Taiwan har opnået i form af demokratisk styreform, økonomisk vækst og uddannelse, hvilket bidrager til at styrke handelsforbindelserne mellem EU og dette område. Det er også værd at påpege, at denne foranstaltning ikke medfører øgede risici i form af ulovlig indvandring og offentlig sikkerhed, og den taiwanske regerings løfte om at udvide visumfritagelsen til alle 27 medlemsstater ved udgangen af 2010 også bør fremhæves.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi har støttet denne tekst, idet hovedformålet med denne ændring af forordning EF 539/2001 er at fritage indehavere af taiwanske pas fra kravet om visum ved indrejse i EU. Som det blev beskrevet meget præcist i Kommissionens forslag, skal princippet om visumfritagelse bestemt støttes i lyset af, at graden af økonomisk udvikling, uddannelse og demokratisk styreform i Taiwan er sammenlignelig med OECD-landene i regionen – Sydkorea og Japan. Efter årtier med spændinger er det politiske klima mellem den siddende regering i Taiwan og Den Kinesiske Folkerepublik i øjeblikket meget positivt, hvilket indførelsen af direkte flyforbindelser og det hidtil usete niveau af erhvervstransaktioner og personlige udvekslinger på tværs af strædet viser, og dette giver mulighed for en problemfri gennemførelse af foranstaltningen.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Taiwan udgør ikke nogen trussel mod EU hverken med hensyn til ulovlig indvandring (man har kun identificeret 45 illegale taiwanske indvandrere mellem 2006 og 2008) eller med hensyn til offentlig sikkerhed.

Som vi fik at vide her i formiddags af ordføreren, hr. Díaz de Mera García Consuegra, har de taiwanske myndigheder formelt fritaget alle EU-borgere fra visumpligten. Jeg er enig med ordføreren, fordi det er vigtigt at udvikle en fælles politik for indvandring, bidrage til en styrkelse af handelsforbindelserne med Taiwan, som er EU's fjerdestørste partner i Asien og et land præget af politisk stabilitet og institutionelle reformer, hvor frihedsrettighederne og borgernes rettigheder overholdes.

Betænkning: Kathleen Van Brempt (A7-0246/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at anvendelsen af denne form for støtte til projekter inden for energiområdet er vigtig, navnlig i krisetider, fordi det stimulerer den europæiske økonomi ved at skabe nye job. Jeg mener, at Parlamentets anmodning om at medtage støtte til projekter vedrørende energieffektivitet er hensigtsmæssig. Medtagelsen af disse gør det på sæt og vis nødvendigt at flytte fokus fra navnlig grænseoverskridende projekter til mere regionale projekter, som vil få større betydning rundt om i Europa. Vi skal huske på, at størrelsen af den nødvendige startinvestering er et af de største problemer, som regionale små og mellemstore virksomheder står over for, når de investerer i projekter med vedvarende energi, hvilket også nævnes i denne forordning. Indførelsen af teknisk støtte til gennemførelsen af disse projekter er velkommen. Jeg vil også gerne understrege det, ordføreren nævnte om, at de regionale myndigheders budgetproblemer i krisetider ikke skal hindre dem i at få adgang til finansiering. Med hensyn til anvendelsesområdet mener jeg også, at den planlagte støtte til projekter i forbindelse med decentraliserede vedvarende energikilder i en lokal sammenhæng og deres integration i elektricitetsnettene er lige så vigtigt.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 indførte man et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet for at bidrage til den økonomiske genopretning med en bevilling på 3,98 mia. EUR for 2009 og 2010. Når investeringer i støtte til vedvarende energi koncentreres på lokalt niveau, er de mest effektive og rentable. Derfor stemte jeg for denne tekst. Den giver mulighed for at oprette et finansielt instrument til støtte for initiativer inden for energieffektivitet og vedvarende energiformer, der kan få en hurtig, målelig og betydelig indvirkning på EU's økonomiske genopretning, på en styrkelse af energisikkerheden og på nedbringelsen af drivhusgasser. Modtagerne af støtte under dette instrument er de offentlige myndigheder, fortrinsvis på lokalt og regionalt niveau, og offentlige og private instanser, der opererer på disse offentlige myndigheders vegne.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hendes fremragende arbejde og det opmuntrende resultat, hun har opnået. Jeg stemte for denne foranstaltning, fordi jeg mener, at oprettelsen af en ad hoc-fond for at reducere energiafhængigheden og anvende vedvarende og lokal energi (selv om den kun er på 146 mio. EUR) er en vigtig indikation for min gruppe på den metode, der skal anvendes med henblik på en mere intelligent anvendelse af EU-budgettet. Jeg er rent faktisk overbevist om, at dette finansielle instrument bliver endnu vigtigere i lyset af finanskrisen, fordi det giver virksomhederne mulighed for at genvinde fodfæstet hurtigere og fremover kan blive et pilotprojekt for oprettelsen af en mere generøs energifond. Jeg mener ligeledes, at foranstaltningen er nyttig, fordi den giver mulighed for at gennemføre projekter, der vil kunne bidrage til økonomisk genopretning og til at nå de energimål, der er opstillet med henblik på at bekæmpe klimaændringerne. Prioritering af energieffektivitet og brugen vedvarende energi er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Endelig håber jeg, at programmerne vil blive fordelt retfærdigt rent geografisk, og at hele den juridiske struktur (og sammensætningen af bedømmelsespanelet) vil blive defineret mere effektivt.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Udviklingen af andre kilder til vedvarende energi og fremme af energieffektivitet bidrager til "grøn" vækst med henblik på at sikre en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi samt bekæmpelse af klimaændringer. Ved at støtte disse politikker kan EU skabe nye job og muligheder på et "grønt" marked og derved tilskynde til udviklingen af en konkurrencedygtig, sikker og bæredygtig økonomi. Det er vigtigt at øge den offentlige finansiering med henblik på at udvikle energibesparelser, energieffektivitet og vedvarende energiprojekter. Europa skal skabe forudsætninger for flere private investeringer i videnskabelig forskning, teknologisk udvikling og demonstration på energiområdet. Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på, at det ottende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling har energisikkerhed, kampen mod klimaændringer og miljø som sine prioriteringer. Kun på denne måde vil vi kunne bevare konkurrenceevnen for vores erhvervsliv og samt fremme økonomisk vækst og jobskabelse.

  Giles Chichester (ECR), skriftlig. – (EN) De konservative medlemmer af Parlamentet mener, at forslag til nye EU-udgifter i det aktuelle finansielle og økonomiske klima bør undersøges nøje. Med hensyn til netop dette instrument var vi bekymrede for budgetprincipperne for EU-budgettet og for budgetdisciplinen. Men de konservative medlemmer af Parlamentet bemærker den potentielle merværdi, som dette forslag tilbyder, og dets fokus på prioritering af politikområder. De konservative medlemmer af Parlamentet kan derfor undtagelsesvis støtte kompromisforslaget, uden at dette på nogen måde må danne præcedens.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Det bedste svar på en nedgang i efterspørgslen som den, der har ramt verdensøkonomien i de senere år, er at stimulere omsætningen af den eksisterende pengemængde. Den offentlige sektor er bestemt det bedste sted at gøre dette. Man må rent faktisk håbe, at denne sektor vil få et skub, der kan give den mulighed for at foretage besparelser ved at skubbe den europæiske økonomi ind på dydens smalle sti med effektivt forbrug og samtidig skabe arbejdspladser, der ikke kan udflyttes. Det skal imidlertid understreges, at der er meget hårdt brug for denne bestemmelse. Ifølge prognoserne kan en sådan foranstaltning rent faktisk hurtigt blive opfattet som endnu en af de mange, der skal sikre genopretningen, og dermed få mindre opmærksomhed. Hurtig handling ville undgå, at dette sker, og samtidig sikre større effektivitet.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Lokale og regionale offentlige myndigheder skal have lettere adgang til finansiering til investeringer i projekter inden for vedvarende energiressourcer og energieffektivitet. Jeg mener, at erfaringsudveksling mellem lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne er fremmende for udviklingen af levedygtige projekter for energieffektivitet, som også respekterer forpligtelserne med hensyn til bekæmpelse af klimaændringer. Men EU skal gennemføre de nødvendige finansielle mekanismer for at kunne nå målene i EU 2020-strategien.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Alt i alt stemmer jeg for forslaget i denne betænkning, der sigter mod at genoprette den europæiske økonomi gennem større økonomisk støtte til projekter på energiområdet. Jeg glæder mig over forslaget om at kanalisere ubrugte bevillinger fra det europæiske genopretningsprogram på energiområdet over i en ny facilitet, der støtter energieffektivitet, samt i projekter for vedvarende energi. Gennem økonomiske incitamenter vil disse projekter ikke bare kunne støtte genopretningen af den europæiske økonomi, men også styrke energiforsyningssikkerheden og reduktionen af drivhusgasser i EU. Muligheden for at fremme effektiviteten gennem anvendelse af midler på lokalt og regionalt niveau er et andet positivt aspekt ved dette. Dette vil gøre det muligt at styre følgevirkningerne og dermed gøre de lokale og regionale økonomier mere dynamiske via små og mellemstore virksomheder (SMV), social integration eller regionernes tiltrækningsevne.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den taler for, at støtteforanstaltninger til projekter inden for energieffektivitet og vedvarende energi skal medtages i det europæiske genopretningsprogram på energiområdet. Finansiering af projekter inden for energieffektivitet og vedvarende energi vil stimulere den økonomiske genopretning, skabe jobmuligheder og hjælpe til i kampen mod klimaændringer og kan blive en vigtig reaktion på finanskrisen.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) EU's energiafhængighed er velkendt, og det samme gælder det forhold, at medlemsstaterne har forsøgt at løse den ved at diversificere deres energiproduktionsmetoder og vælge vedvarende energi. Disse bestræbelser er blevet hæmmet på dramatisk vis af den økonomiske og finansielle krise, som vi befinder os midt i. Et program for tildeling af EU-støtte på energiområdet med henblik på at fremme den økonomiske genopretning kan udgøre et middel til at vende den seneste tendens og genvinde initiativet med henblik på at øge medlemsstaternes selvforsyningsgrad på energiområdet. Det er velkendt, at denne type projekter har store startomkostninger, og at der er kollektive fordele ved at støtte dem, der tager risikoen og investerer i dette område. Denne sektor har potentiale, ikke bare til at beskytte miljøet, men også til at skabe flere arbejdspladser i et Europa, der ønsker at være mindre afhængigt af verden omkring os. Jeg håber, at programmet vil bære frugt og rent faktisk tjene det formål, som det blev skabt til, og kan undgå bureaukrati og overdrevne udgifter.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er en ændring til forordningen om oprettelse af det europæiske genopretningsprogram på energiområdet, hvor der blev afsat 3,98 mia. EUR i bevillinger til 2009 og 2010. Jeg vil gerne erindre om, at dette beløb ikke blev anvendt, og at initiativet til finansiering af bæredygtig energi, som Kommissionen foreslår, nu skal oprettes for at udnytte de eksisterende midler.

De ubrugte penge – 146 mio. EUR – vil blive kanaliseret over i dette nye finansielle instrument, som vil blive anvendt til projekter inden for bæredygtig energi, navnlig i byområder. Det vil navnlig omfatte offentlige og private bygninger, der benytter energi fra vedvarende energikilder og/eller energieffektivitetsløsninger, investeringer i energieffektive kraftvarmenet, inklusive mikrokraftvarmeproduktion, og fjernvarme/fjernkølingsnet baseret især på vedvarende energikilder, decentraliserede vedvarende energikilder forankret i lokalmiljøer og deres integration i elforsyningsnettene, mikrokraftvarmeproduktion fra vedvarende energikilder, ren bytransport til støtte for forøget energieffektivitet og integrering af vedvarende energikilder med særlig vægt på offentlig transport, el- og brintkøretøjer samt reduktion af drivhusgasemissioner, lokal infrastruktur, herunder effektiv belysning af udendørs offentlig infrastruktur.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg vil gerne takke ordføreren bag betænkningen for et fremragende lovgivningsinitiativ, som jeg støttede, fordi finansieringen af projekter inden for energieffektivitet og vedvarende energi vil bidrage til at stimulere den økonomiske genopretning, skabe job og fremme den sociale integration og regionernes tiltrækningskraft. Disse projekter er mest effektive, når de gennemføres på kommunalt, regionalt og lokalt niveau, men i velbegrundede tilfælde kan det være mere effektivt at sigte mod det nationale niveau. Eftersom den aktuelle finansielle og økonomiske krise og de deraf følgende lavere budgetindtægter har en kraftig negativ indvirkning på de lokale og regionale myndigheders finanser, må man sikre, at disse myndigheders vanskelige budgetsituation ikke hindrer dem i at få adgang til finansiering. Det glæder mig, at der kræves økonomiske virkninger på kort sigt, og at tidsrummet mellem modtagelsen af en ansøgning om et projekt og finansieringsbeslutningen ikke må overstige seks måneder. Som vi ved, er EU's afhængighed af lande, der forsyner os med olie og gas, stigende. I nogle lande tager det lang tid at gennemføre projekter med renovering af bygninger, gas- og elinfrastrukturprojekter, sammenkoblinger, vindmølleparker og projekter for CO2-opsamling og -lagring. Ubrugte midler fra disse projekter kan afsættes til dette område. Betænkningen er særlig relevant for Litauen, som bliver stadig mere afhængig af energi fra Rusland. Derfor håber jeg, at regeringen vil gøre alt, hvad den kan for at opnå finansiering, og vil målrette økonomiske ressourcer mod det lokale niveau for at skabe merværdi, en direkte fordel for borgerne, og derved mindske energifattigdommen. Jeg håber ligeledes, at betænkningen ikke drukner i bureaukrati.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Forbedring af energieffektivitet og -sikkerhed er vigtige prioriteringer for EU. Europa 2020-strategien er særdeles ambitiøs med hensyn til at nå målene på disse områder. Brugen af overskydende midler til at støtte projekter vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi inden for det europæiske genopretningsprogram på energiområdet er derfor prisværdig, især på baggrund af finanskrisen. Det er meget vigtigt for den økonomiske vækst og for en renere økonomi at etablere investeringsprojekter på disse områder.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg støtter på alle måder, at vi skal afsætte 146 mio. EUR til projekter på energiområdet. Dette vil få en mærkbar virkning, hvis midlerne anvendes fornuftigt. For det første vil denne beslutning give grønt lyst til dem, der ønsker en betydelig omkostningsreduktion inden for fremstillings-, transport- og transitsektorerne. Omkostningerne vil blive lavere, hvilket betyder, at indtægterne vil stige, og ved at gennemføre en afbalanceret finanspolitik vil EU-landene kunne komme hurtigere over følgerne af den globale finanskrise. Bevillingen af EU-midler til projekter på energiområdet er en god stimulans for EU's regeringer, lokale myndigheder og virksomhederne.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Forskning og udvikling er vigtigt for en sund økonomisk vækst og er uundværligt for gennemførelsen af EU's mål vedrørende klimaændringer eller forbedring af energieffektiviteten. Dette er en af grundene til, at forskning og innovation er i centrum af Europa 2020-strategien. På den anden side er det vigtigt, at forordningerne vedrørende støtte er tydelige for så vidt mulig at undgå misbrug. Men på den anden side må kontrollerne ikke medføre, at de små virksomheder og SMV indirekte udelukkes, fordi støtteproceduren er for kompliceret. Derfor skal forordningerne om tilskud revideres med få års mellemrum med disse ting in mente og forenkles, når dette er muligt. Den planlagte revision vil ikke opfylde dette krav, så derfor stemte jeg imod.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er vigtigt, navnlig i krisetider, at støtte og genoplive økonomien, idet man samtidig fokuserer på sektorer, der endnu ikke er mættede, men i stedet kræver udvikling og investering. Jeg er også enig i, at instrumentet bør begrænses til finansiering af foranstaltninger, der har en hurtig, målbar og betydelig betydning for den økonomiske genopretning inden for EU, øget energisikkerhed og reduktion af drivhusgasemissionerne. Den nuværende strukturelle krise er paradoksalt nok en stor mulighed for at få dette tilbage på bordet. De problemer, som de store økonomiske systemer har oplevet, kan give Europa mulighed for at komme sig. Der vil imidlertid kræve visionen, kapaciteten og modet ved en ny strategi. I den aktuelle situation er den eneste strategi, der rummer en vis udsigt til succes, investering i innovative løsninger for at bryde med de nuværende teknologiske og videnskabelige paradigmer.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at øremærkning af ubrugte midler under det europæiske genopretningsprogram på energiområdet til indførelse af et specifikt finansielt instrument til støtte af initiativer for energieffektivitet og vedvarende energi er noget, man bør hilse velkommen. Finansieringen af denne type projekter, som er helt i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien, er et vigtigt bidrag til udviklingen af en bæredygtig økonomi, bekæmpelse af klimaændringer og fremme af beskæftigelsen og udgør samtidig en særlig velegnet metode i lyset af den økonomiske og finansielle krise, vi oplever i øjeblikket.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne sige tillykke med det fremragende arbejde, som fru Van Brempt har udført. Ændringen af lovgivningen om det europæiske genopretningsprogram på energiområdet vil gøre det muligt at benytte ledige midler til at finansiere projekter, der omfatter modernisering af offentlige og private bygninger for at forbedre energieffektiviteten eller for at skifte til vedvarende energi, opføre anlæg til vedvarende energi og integrere dem i elnettene, udvikle rene offentlige transportløsninger i byerne som f.eks. el- og brintbiler, og udvikling af lokal infrastruktur, herunder effektiv gadebelysning, elektricitetsoplagring og tilbud om intelligente målere og intelligente eldistributionsnet. Midlerne vil blive målrettet mod støtte til lokale og regionale myndigheder til projekter, der bør være effektive i både økonomisk og finansiel henseende med henblik på at sikre rettidig rentabilitet i investeringen. Der skal stilles i alt 146,34 mio. EUR til rådighed fra januar 2011 til den 31. marts 2014. Bidragene kan modtages i form af lån, garantier, værdipapirer eller andre finansielle produkter. Op til 15 % af de betalte beløb kan bruges til at bistå de offentlige myndigheder ved klargøring af projekterne, som til dels vil blive udvalgt med henblik på at sikre den geografiske balance.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) I den vanskelige økonomiske situation, som vi oplever i øjeblikket, vil dette finansielle instrument ved at gøre det muligt at øremærke 146 mio. EUR i ikkeforpligtede bevillinger til projekter vedrørende energibesparelser, energieffektivitet og vedvarende energikilder frem til 2014 bidrage til at støtte væksten og tilskynde til økonomisk genopretning inden for EU og samtidig bekæmpe klimaændringer og fremme miljøbeskyttelsen. Jeg støtter denne tekst og stemmer for betænkningen af min kollega, fru Van Brempt.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I 2009 vedtog EU et program til støtte for økonomisk genopretning i Europa, hvor man bevilgede 3,98 mia. EUR til energiprojekter frem til udgangen af 2010. Denne fællesskabsfinansiering blev fordelt på tre underprogrammer inden for projekter for gas- og elektricitetsinfrastruktur, offshore-vindkraftprojekter og projekter for CO2-opsamling og -oplagring. Takket være De Grønne lykkedes det at få en bestemmelse med, som ville gøre det muligt at anvende ikkeforpligtede midler til at oprette et dedikeret finansielt instrument til støtte for energieffektivitet og vedvarende initiativer, navnlig i byerne. Med henblik på at fremme en lang række decentraliserede investeringer vil kommunale, lokale og regionale offentlige myndigheder være modtagerne.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) I en krise som den, vi befinder os i, er det uacceptabelt at lade de ressourcer, som EU havde stillet til rådighed til støtte til energiprojekter, gå til spilde. Ud af de midler, der var øremærket til gas-, elektricitets- og vindkraftsinfrastruktur, var godt og vel 146 mio. EUR ubrugte. Formålet med denne foranstaltning er at frigive dette beløb og finansiere projekter vedrørende omstrukturering og forbedring af effektiviteten af private hjem og offentlige bygninger, gadebelysning og transportsystemer i byerne. Disse midler kan skabe nye arbejdspladser, hvilket vil bidrage til udviklingen af en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi.

  Salvatore Tatarella (PPE), skriftlig. – (IT) Dagens afstemning betyder indførelsen af en ny og vigtig fond til finansiering af projekter inden for vedvarende energi og energieffektivitet gennem innovative finansielle instrumenter. Fonden har to formål, nemlig at fremme energibesparelser og miljøforbedringer og samtidig skabe fornyet dynamik i Europas økonomiske genopretning. Fonden skal finansiere initiativer og energiprojekter, anvende en anderledes filosofi end tidligere, ikke længere fokusere på egentlige tilskud, som ofte har vist sig at være katastrofale, men på rentabiliteten af investeringen. Hvis denne nye formel bruges rigtigt, mener jeg, at den kan bebude en ny positiv cyklus for genopretningen af den europæiske økonomi. Det nye finansieringsinstrument er desuden en vigtig mulighed for udviklingen af lokale enheder, især i det sydlige Italien. Fonden kan også integreres med andre europæiske fonde, som f.eks. Den Europæiske Regionaludviklingsfond. Ved at stemme for denne nye fond udtrykker jeg mit håb om, at denne nyskabende finansieringsform fremover kan udvides til mange andre sektorer, startende med vej-, bane-, havne- og lufthavnsinfrastrukturer.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Et engagement i energieffektivitet og -sikkerhed er en af EU's aktuelle prioriteringer. Omfanget af den økonomiske og finansielle krise, som Europa lider under i øjeblikket, betyder, at vi søger efter løsninger, der kan give et afbalanceret svar på kravene i den moderne verden, især ved hjælp af de eksisterende finansielle ressourcer. Jeg glæder mig over initiativet om at kanalisere det ubrugte beløb på 114 mio. EUR, der var bevilget til energisektoren som led i det europæiske genopretningsprogram på energiområdet, over i initiativer til støtte for energieffektivitet og vedvarende energi i EU 2020-strategiens ånd. Hensigten er, at disse nye investeringsprojekter skal bidrage til at skabe job og øge konkurrenceevnen i sektoren. Jeg støtter betænkningens fremhævning af betydningen af stadig flere decentraliserede investeringer, eftersom modtagerne under disse initiativer bliver offentlige myndigheder på de forskellige forvaltningsniveauer, både kommunalt, regionalt og nationalt. De forskellige involverede parters rolle vil dermed blive styrket og værdsat, hvilket vil bevise nytten af den koordinering, der sker under borgmesteraftalen.

Beslutningsforslag RC-B7-0608/2010

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette fælles beslutningsforslag, fordi jeg betragter de transatlantiske forbindelser for uden sammenligning at være de vigtigste forbindelser med tredjelande for europæerne. Ved det kommende topmøde mellem EU og USA skal begge parter samarbejde om at komme videre med en fælles dagsorden baseret på fælles værdier som forsvar for demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder. I en alvorlig kriseperiode og forud for det vigtige G20-møde skal EU og USA, der tilsammen står for halvdelen af verdensøkonomien, mere end nogensinde være engagerede i at arbejde tæt sammen om den globale økonomiske genopretning og om at indføre foranstaltninger til regulering af det globale finanssystem. Der er behov for en fælles indsats over for de store udfordringer, som verden står over for – kampen mod klimaændringer, gennemførelse af millenniumudviklingsmålene, fredsprocessen i Mellemøsten, de særlige situationer i Afghanistan og Irak og ligeledes ikkespredning af atomvåben. Den type foranstaltninger skal være resultatet af en øget strategisk dialog og intensiveret samarbejde mellem EU og USA inden for rammerne af de eksisterende multilaterale institutioner, navnlig FN, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og NATO. Dette vil bidrage til at skabe løsninger.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Det enestående forhold, der binder EU og USA sammen, er en af de strategiske grundsten i EU. Det transatlantiske partnerskab, som tegner sig for halvdelen af den globale økonomi, og som forenes af fælles værdier for demokrati og menneskerettigheder, står desuden som en garant for stabilitet i verden. Det næste topmøde for EU-USA er en vigtig skillevej i dette samarbejde. Jeg stemte for denne tekst, fordi man her fokuserer på de udfordringer, der er i vente for dette samarbejde og de forpligtelser, der påhviler det. Genoplivningen af dialogen mellem vores to store magter og fremme af multilaterale forhandlinger, der kendetegner den nye Obama-administrations politik, understreger betydningen af denne tekst. Set i dette perspektiv udstikker den retningslinjerne for det næste topmøde, navnlig i forhold til konflikten mellem Israel og Palæstina, det iranske atomspørgsmål, atomnedrustning og den transatlantiske sikkerhedspagt. Endelig opfordres der til en styrkelse af Det Transatlantiske Økonomiske Råd, og man fremhæver behovet for en reform af det internationale finansielle system, for udvikling af samarbejdet inden for energi, miljø, intellektuel ejendomsret og forbrugerbeskyttelse samt for retligt og politimæssigt samarbejde.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter dette beslutningsforslag. Med Lissabontraktatens ikrafttræden blev EU en vigtig aktør på den internationale scene. Selv om EU og USA fortsat er de førende kræfter inden for den globale økonomi, har de alvorlige konsekvenser af den finansielle og økonomiske krise ført til etableringen af et mere integreret transatlantisk marked, der kan skabe gunstigere betingelser for økonomisk vækst og bæredygtig social udvikling. Derfor er det nødvendigt at udvikle det bilaterale samarbejde med henblik på udformning af en fælles energistrategi, som skal støtte diversificering og sikkerheden for energi og forsyningsruter samt fremme en miljøeffektiv økonomi. Når man skal skabe en ny erhvervskultur, er det desuden nødvendigt at forbedre brugen af nyskabelser, kreativitet samt informations- og kommunikationsteknologier og et øget samarbejde inden for uddannelse, forskning og videnskab.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom de to partnere lægger vægt på at samarbejde for at fremme vækst og beskæftigelse i deres økonomier, og eftersom Parlamentet fortsat er tilhænger af færdiggørelsen af et transatlantisk marked inden 2015 baseret på princippet om en social markedsøkonomi sideløbende med gennemførelsen af EU's eget indre marked, bliver dette et centralt element i den nyfundne vækst og globale økonomiske genopretning. Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi jeg er enig i, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd er den bedst egnede mekanisme til at forvalte de transatlantiske økonomiske forbindelser, og at parterne bør udnytte Det Transatlantiske Økonomiske Råd bedst muligt til at afskaffe eksisterende hindringer for en social markedsøkonomi, der kan fungere som et positivt svar på de aktuelle økonomiske og sociale kriser. Jeg er også enig i opfordringen om samarbejde inden for Det Transatlantiske Økonomiske Råd om alle spørgsmål vedrørende lovgivningsrammerne for erhvervslivet, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV), i henhold til metoden i EU's "Small Business Act", når man skal overveje lovgivning med transatlantiske virkninger.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Partnerskabet mellem USA og EU er baseret på en fælles historie, kultur, interesser og værdier, og parterne har også et fælles ansvar for at løse globale problemer og fælles udfordringer. Med deres integrerede økonomier tegner de sig tilsammen for omkring halvdelen af den globale økonomi. Dette transatlantiske partnerskab er den vigtigste drivkraft bag den økonomiske fremgang på verdensplan. Det er vigtigt, at der bliver skitseret en konsekvent, fælles strategi på dette topmøde med nye politikker og instrumenter, der kan tage de nye udfordringer op med hensyn til økonomisk vækst og jobskabelse på strategisk plan og med hensyn til sikkerhedsaspekterne. Jeg håber, at topmødet vil munde ud i det budskab, at EU og USA skal samarbejde i et hidtil uset omfang om at reformere deres markeder og finansielle institutioner, tage ved lære af fejlene ved den seneste økonomiske og finansielle krise og skabe forudsætningerne for genopretning og jobskabelse. Jeg vil også gerne opfordre til en åben dialog mellem parterne om, hvordan man kan opnå større tolerance og respekt for forskelligheden i deres respektive samfund inden for en ramme baseret på respekten for alle grundlæggende menneskerettigheder.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Den dominerende stilling, USA og EU indtager giver os et ansvar, som vi ikke kan unddrage os. Det drejer sig ikke om at forsvare de holdninger, vi har vedtaget, eller om forgæves at forsøge at forhindre historiske processer under påskud af at bevare denne dominans. Det drejer sig snarere om at stadfæste de fremskridt i civilisation, som har kendetegnet vores lande i flere tiår. Ønsket om at opnå velfærd for vores befolkninger gennem demokratiske midler – via det frie marked, mere menneskelige arbejdsforhold, sociale systemer, der fungerer, og alle de andre resultater, der gør vores lande til det, de er i dag – betyder meget mere end en dominerende stilling på en international scene, som kan bidrage med rådata, men ikke formidle følelser eller afspejle livskvalitet. Alt dette gælder ikke blot håndteringen af globale økonomiske forbindelser, men også mere følsomme spørgsmål på områder såsom udenrigspolitik eller miljøpolitik (sammen med virkningerne heraf på industri- og energipolitikken). Bedre koordinering i dag kan bidrage til en bedre verden i morgen, og vi agter ikke at opgive dette ambitiøse mål.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) De bånd, der binder USA og Europa sammen, er enestående og historiske. Den beslutning, der blev stemt om her i Parlamentet i dag, og som jeg støttede, understreger betydningen af et endnu bedre samarbejde mellem vores lande og af en stadig styrkelse af vores forbindelser, navnlig i forbindelse med den økonomiske krise og terrortruslen mod Vesten. Jeg glæder mig over, at det monetære spørgsmål er medtaget i beslutningen, da det viser vores ønske om at efterse det internationale monetære system på et tidspunkt, hvor valutakrige skader væksten i EU. Det er derfor et venligt, men beslutsomt budskab, vi sender til vores transatlantiske allierede her dagen inden åbningen af G20-topmødet.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om det kommende topmøde mellem EU og USA og mødet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd, fordi jeg finder det nødvendigt for det nuværende formandskab for EU at forsøge at nå frem til en ambitiøs forpligtelse fra USA's side på det kommende topmøde i Cancún. Der er også behov for større samarbejde fra USA's side i retning af en mere effektiv koordinering af dets emissionshandelsordning og den ordning, EU har indført.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne beslutning er helt klar, når det gælder målene for det kommende topmøde og den annoncerede intensivering af den "strategiske dialog" mellem USA og EU.

De ændringer, som verden undergår – kapitalismens krise og fremkomsten af lande med ret magtfulde økonomier, særlig Brasilien, Rusland, Indien og Kina, dvs. de såkaldte "BRIK-lande" – udgør en alvorlig trussel mod det imperialistiske overherredømme. USA og EU søger at "koordinere" strategier og anvender en lang række økonomiske, diplomatiske og militære midler til at vende denne udvikling. Flertallet her i Parlamentet afviger ikke fra deres valg af neoliberalismen. I stedet intensiverer de den i håbet om, at dette topmøde vil resultere i nye skridt i retning af større "økonomisk integration" og etablering af et "transatlantisk marked". Disse løsninger har tendens til at føre til større udnyttelse af arbejdstagere og befolkninger, hvorved de økonomiske og sociale uligheder mellem EU-landene forværres.

Den militære løsning til at sikre dominans over ressourcemarkederne vinder i farlig grad gehør, og det samme gør større "strategisk samarbejde" om "transatlantisk sikkerhed" mellem USA og EU inden for rammerne af NATO.

Befolkningen har reageret på valget af udnyttelse og krig med kamp. Vi mener, at det portugisiske folk med demonstrationen mod NATO den 20. november og den generalstrejke, som CGTP-IN opfordrede til den 24. november, vil intensivere kampen mod disse politikker.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Det er vigtigt at udnytte de transatlantiske politiske og økonomiske forbindelser, der konstant er blevet intensiveret i de seneste år med de virkninger, det har haft på virksomhedernes investeringsvalg og indsats, bedst muligt Jeg mener, at forholdet mellem EU og USA kan forbedres yderligere, som det fremgår af det fælles beslutningsforslag, gennem en styrkelse af det økonomiske samarbejde og reglerne for beskyttelse af persondata og anmodningen til de amerikanske myndigheder om større gennemsigtighed med hensyn til deres udenrigs- og forsvarspolitik. Det er vigtigt, at forbindelserne mellem EU og USA intensiveres, særlig med hensyn til handel, og at de tager hensyn til såvel fælles værdier som forskellige holdninger, som kræver udvikling af en konstruktiv dialog. Generelt stiller jeg mig positivt til det fælles beslutningsforslag, og jeg vil derfor stemme for i håbet om, at den bliver et incitament til styrket samarbejde mellem disse to vigtige aktører i verdenspolitikken og verdensøkonomien.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) EU og USA er to områder, der har været hårdt ramt af den økonomiske og finansielle krise. På et tidspunkt, hvor virkningerne stadig kan mærkes, har vi ønsket her i Parlamentet at bekræfte vores vilje til at finde et fælles svar på denne krise og på behovet for at styrke vores økonomiske samarbejde for, at vi sammen endelig kan komme ud af denne vanskelige periode. Jeg mener i denne forbindelse, at etableringen af et transatlantisk marked i 2015 er en god måde at udvikle de økonomiske forbindelser mellem vores to områder på, som vil gøre os stærkere over for den globale økonomis udsving. Da USA og EU er gamle partnere, som deler mange værdier (demokrati, respekt for menneskerettigheder), ønsker vi en transatlantisk undersøgelse, som skal kaste lys over mistanken om tortur i Irak. Endelig håber jeg, at EU og USA, nu hvor terrortruslen ser ud til at vokse, vil samarbejde fuldt ud på dette område uden dog at træffe foranstaltninger, der kan gribe alt for meget ind i den enkeltes privatliv. Det var det, vi ønskede at fastslå nu, hvor det kommende topmøde mellem EU og USA nærmer sig.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg støttede beslutningen om Det Transatlantiske Økonomiske Råd bortset fra nogle ændringsforslag fremsat af ALDE. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at opfordre begge transatlantiske partnere til fuldt ud og uden forsinkelser at udnytte det potentiale, der ligger i Det Transatlantiske Økonomiske Råd. Sidstnævnte vil blive et vigtigt instrument til at overvinde de hindringer, der fortsat findes for frihandel, og til at etablere det transatlantiske frihandelsmarked i de kommende fem år. Kun et sådant marked, som Parlamentet har slået til lyd for adskillige gange, kan danne grundlag for et langsigtet og pålideligt samarbejde mellem USA og EU. Politisk bør USA og Europa gøre en beslutsom indsats for at nå til enighed om en fælles dagsorden for håndtering af de globale udfordringer.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Forholdet mellem EU og USA er et af EU's vigtigste forhold. Det er så stor en handelspartner, at alt, hvad der kan hjælpe os til at nærme os hinanden og arbejde tættere sammen, er yderst velkomment. Jeg glæder mig over beslutningen, der opfordrer til en fjernelse af forskellene mellem de to handelsblokke i spørgsmål såsom visumfritagelse og PNR. I denne beslutning opfordres også til større konvergens mellem reformer af de finansielle markeder på begge sider af Atlanterhavet, som jeg mener, er meget vigtige for at forhindre eventuelle fremtidige kriser som den, vi i øjeblikket oplever, i at opstå.

  Constance Le Grip (PPE) , skriftlig. – (FR) Jeg støttede beslutningen, i hvilken Parlamentet fremsætter sine anbefalinger til Rådet om, hvordan de transatlantiske spørgsmål bør tages op på det kommende topmøde mellem EU og USA. På grund af den vægt, som EU og USA har i den globale økonomi, og på grund af den aktuelle økonomiske situation, forekommer det vigtigt for de to partnere at intensivere deres samarbejde for at fremme vækst og job. Derfor støttede jeg navnlig de to mundtlige ændringsforslag fremsat af min kollega, hr. Blok, som understregede behovet for bedre koordinering af monetære politikker i forbindelse med de transatlantiske forbindelser. Disse to ændringsforslag bør ses sammen med den debat, der indledes i G20-landene om de risici, som alle verdens økonomier løber som følge af "valutakrigen", og eventuelle nationale monetære initiativer, som vil kunne skubbe til balancen mellem valutakurserne. Alle "konkurrencemæssige devalueringer" og alle "konkurrencemæssige undervurderinger" bør undgås, fordi de skader det nødvendige økonomiske og monetære samarbejde.

  Patrick Le Hyaric (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Beslutningen om transatlantiske forbindelser, der er blevet vedtaget, er en indtrængende opfordring til et særligt forhold til USA. Et særligt økonomisk forhold via etableringen af et transatlantisk marked frem til 2015 og et politisk marked med det formål at "forsvare en fælles sag". Denne fælles sag indebærer øget samarbejde i Afghanistan, langt mere intensiv integration med Den Nordatlantiske Traktats Organisations (NATO) missioner og imødekommelse af amerikanske krav om udveksling af europæiske borgeres bankdata via SWIFT-aftalen.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Med hensyn til udkastet til aftale mellem EU og USA om beskyttelse af persondata i forbindelse med overførsel og behandling af data inden for rammerne af politi- og retssamarbejde bør vi stille et grundlæggende spørgsmål, nemlig om begge sider har den samme interesse i aftalen. Efter min mening er dette ikke tilfældet, da USA's interesse i at opnå data om EU-borgere kommer først. Ser vi nærmere på forskellene mellem de to parters systemer til beskyttelse af persondata, ser vi, at det er næsten umuligt at indgå en aftale af denne art – hvis vi skal opretholde de standarder for beskyttelse af persondata, der er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder. Desuden er det absolut vigtigt, at der forud for forhandlingerne om en sådan aftale mellem EU og USA vedtages regler for beskyttelse af privatpersoner i forbindelse med behandlingen af persondata i organer, institutioner og andre organisationer i EU og medlemsstaterne, som det fremgår af artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Den eneste gode ting ved denne beslutning er, at den anbefaler en universel afskaffelse af dødsstraffen og opfordrer USA til at tiltræde Den Internationale Straffedomstol. Derudover er den uacceptabel. Hvordan kan Parlamentet gå ind for etableringen af det store transatlantiske marked, dette enorme projekt, som gennemføres bag den europæiske offentligheds ryg? Hvordan kan det hilse SWIFT-aftalen velkommen, passagerlistedata (PNR), Open Skies-aftalen mellem Europa og USA, emissionshandelsordningen om drivhusgasser og de antidemokratiske institutioner, som står bag Multidisciplinary Group on International Action against Terrorism (GMT)? Jeg stemte imod dette forræderi mod den almene interesse og demokrati.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Forbindelserne mellem EU og USA er baseret på en fælles forpligtelse til demokrati, retsstatsforhold og menneskerettigheder, til bekæmpelse af terrorisme og til forebyggelse af spredningen af masseødelæggelsesvåben. Det er vores fælles interesser og værdier. Vi må ikke glemme, at EU og USA repræsenterer næsten halvdelen af verdensøkonomien. Det er de mest integrerede og langvarige økonomiske forbindelser i verden og den vigtigste drivkraft bag global økonomisk velstand. De transatlantiske forbindelsers og forpligtelsers styrke får stadig større betydning i lyset af den aktuelle internationale, finansielle og økonomiske krise. Dette giver dette topmøde den største betydning med hensyn til en yderligere styrkelse af disse forbindelser, så målene for 2015 kan nås.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Beslutningen om det kommende topmøde mellem EU og USA og Det Transatlantiske Økonomiske Råd har til formål at bekræfte den transatlantiske dagsorden og at styrke samarbejdet mellem EU og USA om spørgsmål af fælles interesse. Dette forhold er fortsat en stor prioritet for EU. Bortset fra at EU og USA deler en række fælles interesser og værdier såsom fremme af fred, demokrati, respekt for menneskerettigheder og markedsøkonomi, har de verdens vigtigste bilaterale handels- og investeringsforbindelser. Den transatlantiske økonomi har en værdi af 4 280 mia. USD. Vores virkelighed handler om en stadig tættere økonomisk integration. Den fulde betydning af disse forbindelser kan også ses i forbindelse med udviklingssamarbejde, da USA og EU tilsammen yder næsten 80 % af udviklingsbistanden. På det seneste har vores partnerskab været vigtigt for at gøre verden til et mere stabilt sted og for drøftelse af store multilaterale spørgsmål såsom klimaændringer, energi, økonomisk og finansiel krise, krisestyring, udviklingssamarbejde, regionale spørgsmål, ikkespredning og nedrustning samt sikkerhed.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) EU og USA har mange kontaktpunkter og spiller en dominerende rolle i løsningen af globale problemer. Vi må imidlertid lære god praksis af hinanden og styrke vores partnerskab for at sikre aktionernes effektivitet. Disse problemer er relevante, når der er tale om klimaændringer, et sundt miljø og fødevaresikkerhed. Den enorme økologiske katastrofe i Den Mexicanske Golf gav håb om, at den amerikanske regering vil tage passende skridt til at sikre miljøbeskyttelse og arbejde hen imod en løsning af de udfordringer, som klimaændringerne medfører. EU må spille en aktiv rolle i klimaændringskonferencen i Cancún. Det er vigtigt, at USA bliver part i denne aftale, for nogle gange har man indtryk af, at det ville være lettere at nå frem til en aftale med udviklingslandene end med USA. Vi må finde metoder til at fremme forbindelser mellem EU's emissionshandelsordning og regionale eller føderale handelsordninger i USA. Vi må også søge et transatlantisk partnerskab om strategiske energispørgsmål – om energiforsyningssikkerheden og politikker, der sigter mod energikilder med lav kulstofudledning. Et af emnerne for transatlantisk samarbejde vedrører et sundt miljø – nye fødevarer og brugen af nye teknologier i fødevareproduktionen. Samfundet i EU er ikke helt forberedt på innovationer, så landene må respektere hinandens valg. Et stærkt partnerskab mellem EU og USA skal være gavnligt for begge parter og i en global sammenhæng. Jeg håber, det kommende topmøde mellem EU og USA vil repræsentere et skridt i retning af dette mål.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Beslutningsforslaget omfatter nogle positive punkter, og EU bør forsøge at styrke sin stilling på disse områder såsom bekæmpelse af den globale økonomiske og finansielle krise og samarbejde om transport og industri. På den anden side har beslutningsforslaget nogle mangler med hensyn til især udenrigs- og sikkerhedspolitik og med hensyn til bekæmpelse af international terrorisme. Derfor undlod jeg at stemme.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for beslutningen, da jeg mener, den er retfærdig og afbalanceret. Det er vigtigt for Parlamentet at give sin mening til kende om dette vigtige topmøde med vores største allierede. De transatlantiske forbindelser har altid været en afgørende del af den europæiske udenrigspolitik. Selv i en globaliseret verden, hvor nogle eksperter ser aksen ændre sig fra vest til magterne i øst, er jeg stadig fuldt overbevist om, at forbindelserne mellem EU og USA er afgørende for stabilitet, vækst og velstand, ikke blot på begge sider af Atlanten, men i hele verden. Vi har stærke fælles rødder. Vi deler kultur, levevis, fremtidsudsigter og markeder. Og vigtigst af alt har vi altid været fortalere for værdier, idealer og behov af ideologisk, økonomisk og social karakter, som har givet os en ledende rolle på verdensscenen. Som følge af det nye globale scenario og den nye globale magtbalance mener jeg, at vi må gøre vores samarbejde med Washington mere operationelt, og hvis EU skal slå sig fast som en troværdig partner, er det vigtigt at vise ikke blot samhørighed, men også evne til at indgå konkrete forpligtelser.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at

– Det Transatlantiske Økonomiske Råd er den mest velegnede mekanisme til håndtering af de transatlantiske økonomiske forbindelser, og at partnerne bør udnytte Det Transatlantiske Økonomiske Råds fulde potentiale til at overvinde de eksisterende hindringer for økonomisk integration og etablere et transatlantisk marked i 2015, som vil være en positiv reaktion på den aktuelle økonomiske og sociale krise.

– Det Transatlantiske Økonomiske Råd bør være mere strategisk, så det kan imødekomme de berørte parters bekymringer

– strategien i Small Business Act bør overvåges, da den betragtes som en lovgivning med transatlantisk betydning

– de strukturer for økonomisk og finansiel forvaltning, der ved krisens start fandtes på internationalt plan og på USA-plan og EU-plan, gjorde ikke det internationale finansielle system tilstrækkelig stabilt, så det er indlysende, at øget indbyrdes økonomisk og finansiel afhængighed gør det vigtigt at styrke samarbejdet mellem de førende økonomier inden for makroøkonomisk politik og tilsyn.

Jeg glæder mig også over opfordringen til EU og USA om at samarbejde med Kina om løsning af de globale problemer vedrørende valutakurser uden gennemførelse af protektionistiske foranstaltninger eller gengældelsesforanstaltninger, idet der også tages hensyn til den omstændighed, at det markedspres, som EU's medlemsstater er udsat for, er forskelligt fra det, som USA oplever, særlig med hensyn til suveræne forpligtelser og eksistensen af en monetær union.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Forholdet mellem Europa og USA er enestående og historisk. Den beslutning, vi har vedtaget i dag i Parlamentet – som jeg stemte for – understreger betydningen af at styrke samarbejdet og intensivere den strategiske dialog mellem EU og USA på baggrund af den økonomiske og finansielle krise, samt af bekæmpelse af terrortruslen. På grund af de internationale spørgsmåls betydning på nuværende tidspunkt, er det vigtigt at appellere til fælles principper, interesser og værdier, så der kan tages konkrete skridt på det kommende topmøde mellem EU og USA i retning af fremme af en omfattende fælles dagsorden, som gør det muligt at håndtere disse udfordringer effektivt. Det er også vigtigt, at Det Transatlantiske Økonomiske Råds fulde potentiale udnyttes fuldt ud for at overvinde de eksisterende hindringer for etablering af det transatlantiske marked i 2015, og at fremme en integreret strategi inden for tilsyn og makroøkonomisk politik og inden for EU's og USA's handelsforbindelser med tredjelande.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) De transatlantiske forbindelser er vigtige for Europa, og jeg tilsluttede mig beslutningen om de fremtidige prioriteter for det kommende topmøde mellem EU og USA. Med hensyn til især global styring bør bestræbelser på at gennemføre FN's reformdagsorden intensiveres. Derudover er det vigtigt at nå frem til en ambitiøs og bindende ordning for perioden efter 2012 om drivhusgasemissioner. Desuden er sammenligneligheden af regnskabsstandarder på globalt plan i forbindelse med finansiel stabilitet af afgørende betydning, og der må gøres fremskridt i denne retning. Desuden bør lovgivningsmæssige standarder, der indføres på et område, tjene som reference for andre områder, hvorved der skabes en stadigt voksende international finansiel lovgivning.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg undlod at stemme ved den endelige afstemning. Et af de vigtigste positive aspekter (som ikke alle i vores gruppe er enige om) ved denne beslutning, der bør fremhæves, er punkt 29, hvor Parlamentet fastslår, at de internationale forpligtelser, der er indgået, hvad angår millenniumudviklingsmålene – og hvoraf mange er bagud med hensyn til gennemførelse – kun kan opfyldes, hvis de industrialiserede lande indfrier deres tilsagn og afsætter 0,7 % af bruttonationalproduktet til officiel udviklingsstøtte inden 2015. Parlamentet opfordrer derfor EU og USA samt andre internationale donorer til at leve op til deres forpligtelser og træffe foranstaltninger med henblik på at sætte gang i fremskridtene mod opfyldelse af millenniumudviklingsmålene inden 2015.

  Geoffrey Van Orden (ECR), skriftlig. – (EN) Det Forenede Kongeriges og andre europæiske landes forbindelser med USA vil fortsat være vores vigtigste strategiske prioritet i de kommende tiår. På nogle aktivitetsområder kan EU også yde et nyttigt bidrag. Jeg støttede derfor beslutningen om forbindelserne mellem EU og USA. Jeg er dog fortsat ikke overbevist om værdien af FSFP, og politikken over for Iran bør styrkes.

Forslag til beslutning B7-0604/2010

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Sikkerhedskravene ved flytransport har foranlediget EU til at underskrive aftaler med forskellige lande om udveksling af passageroplysninger (PNR data). Desuden gør Lissabontraktaten Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder bindende, hvorved de europæiske borgeres personoplysninger beskyttes. Når det gælder fornyelse af disse udvekslingsaftaler, skal Parlamentet godkende eventuelle nye aftaler, der forhandles på plads. Der findes to modstridende krav i forbindelse med dette spørgsmål. Dels kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme, som de nye kommunikationsmedier åbner mulighed for, dels beskyttelse af privatlivet og af grundlæggende frihedsrettigheder, som disse samme kommunikationsmidler bringer i fare. Jeg fandt det vigtigt at yde støtte til denne tekst, der viderefører det transatlantiske samarbejde mod organiseret kriminalitet og terrorisme, samtidig med at en stor del helliges de garantier, der er nødvendige for europæiske borgeres frihedsrettigheder.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter denne beslutning. Terrorhandlinger, der har chokeret verden, og voksende organiseret kriminalitet inden for narkotikasmugling og menneskehandel kræver en øget indsats for at bekæmpe kriminalitet og terrorisme. For at sådanne aktioner skal fungere, må de gå hånd i hånd med mere effektive, fokuserede og hurtigere udvekslinger af data både inden for Europa og på globalt plan. Det største problem er imidlertid fortsat spørgsmålet om beskyttelse af personoplysninger, idet det skal sikres, at sådanne data ikke anvendes til noget andet formål end at forhindre, undersøge eller påvise lovovertrædelser. Efter min mening skal Kommissionen sikre, at enhver aftale eller foranstaltning om overførsel af persondata også skal bestå proportionalitetstesten og beskytte fortroligheden af persondata. Som en institution, der repræsenterer borgerne må Kommissionen i denne proces informere Parlamentet om alle spørgsmål vedrørende overførsel af persondata, så det kan give udtryk for sin holdning til de planlagte aftaler. På denne måde vil vi kunne finde optimale løsninger, så vores borgeres data kun anvendes i henhold til stramme regler, og beskyttelsen af deres persondata sikres.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Parlamentet sigter mod at øge databeskyttelsen ved overførslen af passageroplysniger (PNR) til institutioner i tredjelande. Det er meget vigtigt, at anvendelsen af persondata er effektiv, at informationen er tilstrækkelig fleksibel, og at den muliggør beskyttelse af folks privatliv. Parlamentet opfordrer til, at der udarbejdes en standardmodel for passageroplysninger, og til, at der gives garantier for, at data kun vil blive overført og behandlet med henblik på forebyggelse, efterforskning, sporing eller retsforfølgning af lovovertrædelser, herunder terrorisme. Det er meget vigtigt, at PNR-data ikke anvendes til dataminering eller opstilling af profiler, og at gennemgangen af data ikke blot overlades til et elektronisk system, men at beslutninger træffes af mennesker. Med dette in mente er det meget vigtigt at samarbejde og udveksle information med kompetente, uafhængige institutioner for at sikre, at de træffer effektive og uafhængige beslutninger om overførsel af persondata.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Med henblik på bekæmpelse af terrorisme er alle borgere en potentiel terrorist, og som følge heraf registreres deres data, hvilket er et brud på grundlæggende menneskerettigheder og institutionelle garantier, der skal sikre, at de respekteres. Desværre blev de ændringsforslag, som Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre fremsatte, og som ville have forbedret tingene lidt, forkastet. Derfor stemte jeg imod beslutningen.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Frihed er et af de nøgleprincipper, som dette Parlament er baseret på. Denne værdi er det grundlag, som de europæiske institutioner er bygget på, og den kilde, der gør det muligt for markedet at drive en varieret og kompleks økonomi, og den luft, som vores borgere indånder, når de rejser for at studere eller arbejde i byer, som engang var steder, hvor de skulle have et pas og endog et visum for at komme til. Der er derfor ingen tvivl om betydningen heraf. Det spørgsmål, der fremhæves i dette dokument, er snarere dets sammenhæng med sikkerhed. Der findes ingen nem løsning på dette problem. Informationen skal rent faktisk indsamles og analyseres på de rette steder, men vi må være opmærksomme for at undgå misbrug. Der skal foretages en løbende og konstant kontrol med denne procedure, som skal forhindre enhver lækning af data. Vi kan ikke tillade, at folk ser dette som et ønske om at skubbe friheden til side, ligesom vi ikke kan tillade, at presset for frihed bringer den europæiske befolknings sikkerhed i fare. Efter min mening indeholder dokumentet et glimrende kompromis mellem disse to modstridende principper.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg glæder mig over vedtagelsen af Parlamentets beslutning om den globale tilgang til overførsel af passageroplysninger (PNR) til tredjelande og om Kommissionens henstillinger til Rådet om bemyndigelse til indledning af forhandlinger mellem Den Europæiske Union og Australien, Canada og USA, som jeg stemte for. Denne tilgang finder den rette balance mellem EU's medlemsstaters sikkerhedskrav og respekten for borgernes rettigheder og frihedsrettigheder. Passageroplysninger er en yderst følsom database, som derfor skal beskyttes for at forhindre enhver form for skade på dem, hvis navne optræder i den. Jeg mener, det er vigtigt, at vi som en del af forhandlingerne om en aftale med USA, Australien og Canada sikrer, at dataene ikke kan anvendes til at opstille profiler ved at uddrage bestemte data fra listen. Jeg er enig i, at der er forskel mellem evaluering af sikkerhedsrisici og opstilling af profiler, som kan vise sig at være forkerte på grund af en fejlfortolkning af dataene. Jeg håber, at de aftaler, som Kommissionen forhandler sig frem til med de relevante lande, vil opfylde kravene i beslutningen.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) I den nuværende digitale tidsalder er databeskyttelse, retten til selvbestemmelsesret med hensyn til oplysninger, personlige rettigheder og retten til privatliv blevet værdier, som spiller en afgørende rolle, og som skal beskyttes særlig omhyggeligt. Derfor mener jeg, at EU må respektere og fremme et nøgleprincip i databeskyttelsespolitikker, og at enhver aftale eller politisk foranstaltning også skal bestå proportionalitetstesten, der viser, at den tager sigte på at nå traktatfæstede målsætninger.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte i det store hele for det, der foreslås i dette beslutningsforslag. Af hensyn til bekæmpelse og forebyggelse af den globale terrortrussel og andre former for transnational terrorisme glæder jeg mig over dette initiativ og samarbejdsånden og engagementet mellem EU, USA, Australien og Canada. Jeg mener dog, at proportionalitet bør udgøre et grundlæggende princip i databeskyttelsespolitikken. Derfor skal aftalernes mål om at sikre, at overførslen af data er i overensstemmelse med de europæiske databeskyttelsesstandarder, omhyggeligt overholdes og forsvares. Jeg vil også understrege betydningen af, at der indledes forhandlinger om en aftale om overførsel og beskyttelse af persondata i forbindelse med det udvidede politiske og retlige samarbejde. Jeg vil dog gerne endnu en gang understrege, at nødvendighed og proportionalitet er grundlæggende og basale principper i sikring af en effektiv bekæmpelse af terrorisme.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Overførsel af passageroplysninger (PNR) er et vigtigt element i bekæmpelsen af terrorisme og kriminalitet af grænseoverskridende karakter. Antallet af lande, der kræver, at flyselskaber overfører PNR-data, er imidlertid voksende, så der er behov for en nøje overvågning for at sikre, at de europæiske borgeres personlige oplysninger ikke anvendes til andre formål end dem, hvortil de er indsamlet, og at overførslen af dem er i overensstemmelse med europæiske databeskyttelsesstandarder. Jeg kan derfor fuldt ud støtte den beslutning, som Parlamentet har vedtaget i dag, og som sigter mod at indføre stramme rammer for overførsel af passageroplysninger til tredjelande. Disse lande skal stille garantier for brug, lagring og indsamling af sådanne data, som bør forhindre misbrug og sikre, at vores borgeres rettigheder respekteres.

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. – (FR) For at sikre den internationale transports løbende sikkerhed, særlig i lyset af den risiko, som terrorisme udgør, er det vigtigt, at landene er i stand til at udveksle oplysninger om passagerer – passageroplysninger indsamlet af flyselskaberne. Det er dog lige så vigtigt at sikre, at disse bestemmelser ikke bringer borgernes grundlæggende frihedsrettigheder i fare eller resulterer i, at nogle mennesker forskelsbehandles på grund af deres oprindelse eller religion. Derfor skal beskyttelsen af personoplysninger sikres bedre. Parlamentet har et klart krav, inden Kommissionen indleder forhandlinger om metoderne til udveksling af passageroplysninger med USA, Canada og Australien, nemlig at beskyttelsen af personoplysninger er for følsomt et emne til, at disse forhandlinger udelukkende kan gennemføres blandt medlemsstaterne bag lukkede døre. De skal gennemføres på en gennemsigtig måde på EU-plan. De overførte data må kun anvendes i en strengt afgrænset sammenhæng og må ikke overføres til et tredjeland. Mange typer information skal udelukkes fra de data, der kan indsamles, særlig information i forbindelse med etnisk oprindelse og religiøs overbevisning.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Beskyttelsen af personoplysninger er et følsomt emne i forbindelserne mellem EU og USA, som det er tilfældet med aftalen om overførsel af bankoplysninger (SWIFT-aftalen). En generel aftale mellem EU og USA om databeskyttelse drøftes i øjeblikket, og det samme gør en ny aftale om udveksling af passageroplysninger (PNR). Med dagens afstemning om den fælles beslutning har Parlamentet gentaget sit krav om, at de indsamlede passageroplysninger under ingen omstændigheder må anvendes til dataminering eller opstilling af profiler. Endelig opfordrer Parlamentet endnu en gang Kommissionen til at fremlægge faktuelle beviser for, at indsamling, lagring og behandling af PNR-oplysninger er nødvendig for hvert enkelt af de erklærede formål, og gentager ligeledes sin opfordring til Kommissionen om at "undersøge mindre påtrængende alternativer". Hvis der ikke lyttes til Parlamentet, vil det have muligheden for at benytte sig af sin vetoret.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg mener, at EU må have en sammenhængende, ensartet vision med hensyn til underskrivelse af fremtidige PNR-aftaler. Dette vil bidrage til at sikre bedre beskyttelse af persondata og privatliv, samtidig med at anvendelsen af disse oplysninger til bekæmpelse af terrorisme og alvorlig kriminalitet af grænseoverskridende karakter fremmes.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg mener, at Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse til indledning af forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Australien, Canada og USA om overførsel og beskyttelse af passageroplysninger er vigtig. Disse aftaler bør sikre, at den beslutsomme bekæmpelse af terrorisme og kriminalitet ikke vil sætte spørgsmålstegn ved beskyttelsen af civile frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder, ikke mindst retten til privatliv, selvbestemmelsesret med hensyn til oplysninger og databeskyttelse.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Persondata, beskyttelsen heraf og den individuelle ret til denne beskyttelse er emner, som i stigende grad har tiltrukket sig politiske beslutningstageres og selve civilsamfundets opmærksomhed. De tilgængelige teknologiske redskaber udgør en væsentlig udfordring for respekten for den enkeltes ret til privatlivets fred. Den frivillige og ufrivillige eksponering, som europæerne nu underlægges, har også sat spørgsmålstegn ved dette begreb. Europæerne oplever også den voksende spænding mellem den enkeltes ret til privatlivets fred og den kollektive ret til sikkerhed. Alle disse spørgsmål har antaget foruroligende proportioner siden den 11. september 2001, og dette gælder fortsat. Terrorisme og andre former for organiseret kriminalitet bekæmpes i dag med hurtige og effektive informationsudvekslinger mellem sikkerhedsbureauer frem for af traditionelle politistyrker. Uden disse udvekslinger ville vi være udsat for samordnet kriminel aktivitet af grænseoverskridende karakter uden nogen chance for at reagere hensigtsmæssigt. Af alle disse årsager mener jeg, at det er vigtigt at indlede forhandlinger med vores partnere, så vi kan imødegå kollektive farer sammen, og at sikre, at de data, der udveksles mellem parterne er forenelige med principper om egnethed og proportionalitet i forhold til de tilsigtede formål.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne beslutning følger den dynamik, som USA har skabt med henblik på bekæmpelse af "terrortruslen", og forsøger således at knytte EU's medlemsstater til den samme dynamik. I stedet for at bekæmpe de underliggende årsager til problemet, søger de at bruge denne trussel som et påskud for uacceptable restriktioner af europæernes rettigheder, frihedsrettigheder og garantier. De ansvarlige for denne kapitulation i Parlamentet, som går imod tidligere holdninger, søger nu at nuancere den ved at henvise til påståede principper om "proportionalitet" og "nødvendighed", som altid kan diskuteres og er underlagt en subjektiv bedømmelse. Argumentet om, at der allerede nu overføres passagerlister til tredjelande uden nogen form for kontrol, holder ikke. Hvis data anvendes eller behandles på en upassende måde, skal det undersøges, indberettes og bekæmpes på det kraftigste. Beslutningen er en kapitulation, som blot søger at gøre noget legalt, som i dag ikke er det.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om den globale tilgang til overførsel af passageroplysninger til tredjelande, for det er nødvendigt at fastlægge bindende retlige rammer for disse overførsler, som i stigende grad anvendes som en del af bekæmpelsen af terrorisme. Under forberedelsen af disse forhandlinger med USA, Canada og Australien har Parlamentet opstillet betingelser. Vi kræver bl.a., at data ikke må anvendes til at opstille profiler, og at forhandlingerne skal gennemføres fuldt gennemsigtigt i forhold til Parlamentet. Medlemmerne af Parlamentet skal desuden kunne overvåge situationen nøje. Beskyttelsen af privatlivets fred er et følsomt spørgsmål, som ikke bør ofres til fordel for et andet krav, dvs. bekæmpelse af terrorisme. Parlamentet vil, ligesom det gjorde under forhandlingerne af SWIFT-aftalen, sikre beskyttelsen af borgernes privatliv.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om EU's eksterne tilgang til passageroplysninger (PNR-oplysninger), da jeg mener, at indgåelse af aftaler, der muliggør overførsel af PNR-oplysninger mellem EU og Canada, USA og Australien, er af største betydning for den internationale sikkerhed. Jeg glæder mig derfor over Kommissionens henstilling om indledning af forhandlinger med henblik på indgåelse af disse aftaler. Det har i flere år været indlysende, at udveksling af disse data hjælper i bekæmpelsen af terrorisme og international kriminalitet. Disse internationale overførsler af PNR-oplysninger giver vores landes retshåndhævende myndigheder værdifulde redskaber til at bekæmpe terrortruslen. Desuden må jeg understrege, at den nye globale tilgang til PNR-oplysninger, som Kommissionen fremlagde i oktober, og som sigtede mod indførelse af generelle kriterier, der er specifikke for alle PNR-aftaler, efter min mening er meget positiv. Den vil skabe en mere struktureret og mere sammenhængende ramme for disse aftaler og vil medføre væsentlige garantier med hensyn til beskyttelse af persondata.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne beslutning modsiger fuldstændigt den beslutning, som Parlamentet vedtog i maj. Den hilser det forslag, som Kommissionen fremsatte i september, "velkommen". Dette forslag godkender overførslen af PNR-oplysninger til tredjelande og indeholder ingen tilfredsstillende garanti for, hvordan oplysningerne vil blive brugt. Det værste er, at den finder det berettiget, at disse oplysninger lagres i en ubegrænset periode til brug ved opstilling af profiler. Hvad er formålet med denne beslutnings selvretfærdige rasen mod en praksis, der er central for det projekt, den støtter? Jeg stemte imod denne beslutning, som tilsidesætter alle menneskers ret til, at deres personoplysninger respekteres.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Personoplysninger er et andet våben i bekæmpelsen af terrorisme. I henhold til Lissabontraktaten skal Parlamentet bidrage til fastlæggelsen af en ny ekstern strategi for forhandling af en ny PNR-aftale mellem EU, USA, Australien og Canada. Som en stor fortaler for bekæmpelse af terrorisme er EU parat til at forhandle enhver aftale, der kan være effektiv i denne kamp. EU vil dog ikke bringe de civile frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder i fare.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg støtter fuldt ud målet om at forhindre og bekæmpe terrorisme og anden alvorlig kriminalitet af grænseoverskridende karakter. Flere og flere lande bruger passageroplysninger til dette formål. I den digitale tidsalder er det imidlertid afgørende at lægge særlig vægt på håndhævelse og beskyttelse af civile frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred og databeskyttelse. De nøgleprincipper, der skal prioriteres på dette område er nødvendighed og proportionalitet. Indsamlingen af passageroplysninger skal ikke blot være nyttig, den skal også være nødvendig. Proportionalitetsprincippet skal også nævnes for at forhindre, at de planlagte foranstaltninger går ud over det, der er nødvendigt for at nå de fastsatte mål. Der kan derfor ikke være tale om at anvende data til dataminering eller opstilling af profiler. Siden Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet ydet et stort bidrag til bestræbelserne på at indgå disse aftaler, og det skal derfor fuldt ud og regelmæssigt informeres om udviklingen i forbindelse med PNR-oplysninger.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I de senere år er de grundlæggende rettigheder i stigende grad blevet begrænset som en led i den såkaldte bekæmpelse af terror. Baggrunden herfor er yderst tvivlsom. Mens passagererne visiteres næsten helt ned til deres undertøj og ikke må medtage neglefiler eller deodorant i deres bagage, overlades kontrollen med gods ofte til shippingvirksomhederne selv. Hvis dette skal ændre sig i fremtiden, er det vigtigt at den rette balance mellem frihed og sikkerhed opretholdes. Når det gælder sikkerhedskontrol af passagerer, er denne balance allerede gået tabt, og derfor vil reglerne, når hysteriet omkring terrorisme mindskes, igen blive slækket. Lige så tvivlsomt er spørgsmålet om, hvorvidt FBI har brug for at kende navn, adresse, e-mail-adresse, kreditkortnummer på folk, der rejser til USA, og det antal kufferter, de medbringer, og om FBI skal kunne opbevare disse data i op til 15 år. Oplysningerne bør kun opbevares i nogle få, ekstraordinære tilfælde. Hvis grundlæggende rettigheder tilsidesættes for at skabe en følelse af sikkerhed, skal tilsidesættelsen begrænses mest muligt, og de berørte personers rettigheder skal styrkes igen. Desværre er det usandsynligt, at dette vil ske i øjeblikket, og jeg stemte derfor imod beslutningen.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Det er korrekt, at evaluering og behandling af passageroplysninger på internationalt plan kan bidrage til bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet. Aftaler af denne art giver dog ofte problemer med hensyn til databeskyttelse. Parlamentet må derfor vedtage en konsekvent tilgang til dette spørgsmål (som det var tilfældet med SWIFT) for at beskytte EU-borgernes grundlæggende rettigheder. Der findes i øjeblikket en række regler for overførsel af PNR-oplysninger til tredjelande, som EU har indgået aftaler med. Jo flere lande, der kræver disse oplysninger, desto større er risikoen for, at de forskellige systemer vil have en negativ indvirkninger på juridisk klarhed, beskyttelsen af persondata og flyselskabernes omkostninger. EU må derfor indføre ensartede høje standarder, som vil sikre en sammenhængende tilgang i fremtiden. Det er, hvad jeg forventer af en effektiv udenrigspolitisk EU-strategi for overførsel af PNR-oplysninger. Dette beslutningsforslag sikrer ikke dette, og jeg stemte derfor imod det.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg kan tilslutte mig de mål, Kommissionen foreslår i sin meddelelse. Årsagerne til, at det er nødvendigt og nyttigt at bruge udveksling af passageroplysninger med tredjelande til sikkerhedsformål, skal gøres gennemsigtige og forståelige. Samtidig skal de involverede parter vise, at de er helt klar over de virkninger, sådanne aktioner kan have på privatlivet og over behovet for, at de gennemføres i henhold til en række ensartede, udtrykkelige og strenge databeskyttelsesregler, som skal håndhæves, også når data overføres til andre lande. Brug og udveksling af PNR-oplysninger vil ikke blot forbedre folks sikkerhed, men også lette deres liv og deres rejser over grænserne. Med PNR-oplysninger kan politikkontrol nedbringes betydeligt, og overvågningen kan fokuseres på de passagerer, for hvem der er velbegrundet mistanke om, at de kan udgøre en reel risiko, således at de øvrige formålsløse kontroller og inspektioner kan undværes.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Parlamentet stemte i dag for et fælles beslutningsforslag om genforhandling af PNR-aftaler og vedtagelse af strenge kriterier for dataoverførsel for at nå den erklærede passagersikkerhed som altid med respekt for persondata. Det vigtigste mål er at indsamle, overføre og behandle PNR-oplysninger på et begrænset grundlag, så de ikke kan anvendes til dataminering eller opstilling af profiler.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om passageroplysninger som en del af EU's eksterne strategi, fordi den ved at etablere en række grundlæggende fælles principper for aftaler med tredjelande, sikrer europæiske databeskyttelsesstandarder. Samtidig imødekommer beslutningsforslaget målene om kompatibilitet med loven og styrkelse af sikkerheden, ikke mindst kampen mod terrorisme.

Samtidig genfremsætter Parlamentet sit krav om at blive holdt informeret om hele den relevante udvikling på dette område, og det spiller en aktiv rolle, hvilket er dets prærogativ.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Bekæmpelse af terrorisme og andre former for grænseoverskridende og organiseret kriminalitet er umulig uden en mere effektiv, mere styret og hurtigere dataudveksling både inden for Europa og på internationalt plan. Dette gør det absolut nødvendigt, at de sikkerhedsforanstaltninger, der vedtages, ikke bringer beskyttelsen af borgernes rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder eller den størst mulige respekt for privatlivets fred og databeskyttelse i fare. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet vil det derfor være vigtigt at sikre, at kun data, der er uundværlige af sikkerhedshensyn, indsamles og behandles.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Flere grupper var enige i denne tekst, der grundlæggende erindrer om, at Parlamentet er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme samt organiseret og grænseoverskridende kriminalitet, og at det samtidig er fuldt overbevist om nødvendigheden af at beskytte de borgerlige frihedsrettigheder og de grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred, til selvbestemmelse med hensyn til oplysninger og til databeskyttelse. Parlamentet fastslår atter, at nødvendighed og rimelighed som omhandlet i artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er centrale principper i forbindelse med sikringen af en effektiv bekæmpelse af terrorisme. Det glæder sig over Kommissionens meddelelse om den globale tilgang til overførsel af passageroplysninger (PNR) til tredjelande og over Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse til indledning af forhandlinger om aftaler mellem Den Europæiske Union og Australien, Canada og USA om overførsel og brug af passagerliste (PNR)-oplysninger for at forhindre og bekæmpe terrorisme og anden grov kriminalitet af grænseoverskridende karakter. Det glæder sig ligeledes over Rådets afgørelse om at indlede alle forhandlinger samtidigt, men erkender, at forhandlingernes længde kan variere.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Den 21. september 2010 fremlagde Kommissionen sin globale tilgang til overførsler af passageroplysninger (PNR) til tredjelande. Formålet med at overføre og behandle data såsom billetoplysninger, sædenummer, baggageoplysninger, rute og betalingsform er at forhindre, efterforske, spore eller retsforfølge lovovertrædelser, herunder terrorisme inden for rammerne af politi- og retssamarbejdet om kriminalitet. Det er tanken, at denne "globale tilgang" skal fungere som en retningslinje for fremtidige forhandlinger med tredjelande. Der vil inden længe blive indledt forhandlinger med USA, Canada og Australien, og andre lande har givet udtryk for tilsvarende ønsker. Parlamentets beslutningsforslag bekræfter endnu en gang betydningen af proportionalitetsprincippet. Sikkerhed og frihed befinder sig i en følsom balance. Vi opfordrer Kommissionen til at forelægge faktuelle beviser for, at indsamling, lagring og behandling af PNR-oplysninger er nødvendig for hvert enkelt af de erklærede formål og til at undersøge mindre påtrængende alternativer. Parlamentet fastholder sin holdning om, at PNR-data under ingen omstændigheder må anvendes til dataminering eller opstilling af profiler.

Forslag til beslutning B7-0602/2010

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag om innovationspartnerskaber, fordi jeg mener, de er et vigtigt element i de aktioner, der udgør en del af dette flagskibsinitiativ. I det aktuelle klima med stramme offentlige budgetter, betydelige demografiske ændringer og til stadighed voksende konkurrence på globalt plan afhænger Europas konkurrenceevne og først og fremmest vores fremtidige levestandard af vores evne til at integrere innovation i produkter, tjenesteydelser, virksomheder og sociale processer og modeller. Jeg mener derfor, det er yderst vigtigt, at innovation gøres til det centrale punkt i Europa 2020-strategien. Innovation er vores bedste middel til håndtering af de store sociale udfordringer, vi står over for som f.eks. klimaændringer, energi- og ressourcemangel eller sundhed og aldring. Det er vigtigt, at de svar, der findes på disse udfordringer, bidrager til at skabe et Europa, der er retfærdigt i økonomisk og social henseende og med hensyn til miljømæssig bæredygtighed.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over initiativet "Innovation i EU", hvis mål er at integrere Europa i innovationsmæssig henseende gennem samarbejde på en velkoordineret måde på regionalt, nationalt og europæisk plan. Jeg bifalder de europæiske innovationspartnerskaber, som er et innovativt koncept, der sigter mod at skabe synergier mellem eksisterende initiativer og potentielt nye initiativer på europæisk plan og i medlemsstaterne på innovationsområdet. Jeg bifalder det foreslåede emne for det først pilotpartnerskab, nemlig aktiv og sund aldring. Nogle af de største sociale udfordringer, som Europa står over for, såsom befolkningens aldring, kræver radikal innovation, der går på tværs af flere sektorer. En reaktion på aldringen kræver ændringer på alle niveauer lige fra retten til arbejde og pensioner, til nye modeller for tjenesteydelser, herunder egenbehandling og nye boligformer. Kampen mod nye risici og uligheder kræver innovative fremgangsmåder på det sociale område, ikke blot via indførelse af ny teknologi, men også via innovative organisationer. Jeg opfordrer Kommissionen til at sikre finansiering til partnerskaberne og til samle EU's, medlemsstaternes, regionernes og andre offentlige og private aktørers ressourcer til dette formål i henhold til klare og gennemsigtige kriterier.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Europas innovative potentiale må udnyttes fuldt ud. Dette kan ikke blot være en principerklæring, og jeg er glad for, at vi endelig er nået frem til et forslag som det, der er tale om her. Mange bestræbelser og idéer, som i sig selv forbliver abstrakte, kan nu udgøre en del af et system og kan blive gennemført og opfylde specifikke behov. Emnerne er yderst relevante i dag, og der må gøres alt for at sikre, at alle de relevante aktører deltager. Jeg glæder mig navnlig over nedbringelsen af bureaukratiet og over den aktive inddragelse af små og mellemstore virksomheder, som er fulde af innovativ energi, der blot skal frigøres til gavn for hele EU. Jeg håber blot, at programmet vil blive gennemført ordentligt.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Europa-Parlamentets beslutning om europæiske innovationspartnerskaber under flagskibsinitiativet "Innovation i EU" er et specifikt initiativ, der sigter mod at udforme en integreret europæisk innovationspolitik. Det, der gør det endnu vigtigere, er, at vi må erkende, at vi ikke har nået alle målene i Lissabonprogrammet fra 2000. Innovation og udvidelse af F&U-sektoren skal være en af drivkræfterne bag fremtidig økonomisk vækst. Jeg glæder mig over indførelse af det innovative koncept i europæiske innovationspartnerskaber, som skal skabe synergi mellem de nuværende innovationsinitiativer. Vi vil nøje overvåge, hvordan det første pilotprogram på dette område skrider frem, fordi det beskæftiger sig med et emne, som berører hele Europa, nemlig virkningerne af en aldrende befolkning og et længere arbejdsliv. Jeg stemte for vedtagelsen af denne beslutning under hensyntagen til andre temaer, der vil blive taget op, når pilotprojektet er blevet vurderet. Disse temaer er af almen interesse.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg mener, at princippet om innovationspartnerskaber i den offentlige og den private sektor kan sætte skub i forskning og innovation og bidrage til at genoplive efterspørgslen under krisen. De spiller også en vigtig rolle i realiseringen af Europa 2020-strategiens mål i form af skabelse af en mere konkurrencedygtig økonomi og et mere retfærdigt og grønnere samfund.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Europæiske innovationspartnerskaber er et innovativt koncept, der sigter mod at skabe synergi mellem eksisterende initiativer og potentielt nye europæiske initiativer og initiativer i medlemsstaterne inden for innovation samt optimering og fremskyndelse af resultater og fordele for samfundet. De er derfor et vigtigt redskab på et tidspunkt, hvor medlemsstaterne kæmper med vigtige økonomiske spørgsmål, hvor jeg mener en forpligtelse til innovation kan være en effektiv strategi. Jeg bifalder det foreslåede emne for det først pilotpartnerskab, nemlig aktiv og sund aldring. Mens den europæiske befolkning bliver ældre og dette betragtes som en negativ faktor, er det vigtigt, at Europa kan udnytte sin menneskelige kapital godt, særlig mennesker, som er ældre og derfor har mere erfaring og ofte vigtig viden at give videre.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Begrebet europæisk innovationspartnerskab udgør en vigtig del af forpligtelserne under flagskibsinitiativet. Min gruppe i Parlamentet, S&D, går fuldt ud ind for det europæiske innovationspartnerskab "aktiv og sund aldring" og fremsætter forslag til to yderligere partnerskaber på de områder, der hurtigt ville få gavn af den skabte merværdi.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg var glad for at høre resultatet af dagens afstemning om beslutningsforslaget om innovationspartnerskaber. Jeg mener, at arbejdet med dette dokument har ført til udviklingen af en utvetydig og ambitiøs holdning. Initiativet innovation i EU er meget vigtigt og er på nuværende tidspunkt det mest konkrete forsøg på en integreret europæisk innovationspolitik. Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt at tage hensyn til Europa 2020-strategien i vores arbejde, fordi Europa 2020 indebærer en øget opmærksomhed på forskning, innovation og uddannelse i fremtiden.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) De partnerskaber, der slås til lyd for her, kunne få stor indflydelse i denne henseende, da de skaber meget vigtige synergier for optimering og fremskyndelse af innovationsprocesserne. Jeg mener også, det er vigtigt, at pilotprojektet er helliget området aktiv og sund aldring, da den europæiske befolknings aldring er en ubestridelig realitet. EU må også fortsat støtte andre områder af innovation til trods for den finanskrise, vi oplever nu, da vi uden den ikke vil kunne realisere de ambitiøse mål, der allerede er fastsat for EU i EU 2020-strategien.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Innovation i EU er en innovationsstrategi, som fremmes på det højeste politiske plan. Det er et af de centrale initiativer i Europa 2020-strategien. Tanken bag den er at sætte os i stand til at imødegå fremtidige udfordringer såsom klimaændringer, energi- og fødevaresikkerhed, sundhed og en aldrende befolkning på en passende måde og hæve dem til et tværnationalt plan. Resultatet vil være at blokeringer forårsaget af finansieringsproblemer, fragmenterede forskningssystemer, utilstrækkelig støtte til innovation i offentlige kontrakter og langsom standardisering håndteres mere effektivt. Jeg stemte for beslutningen, fordi et fælles koncept som innovative partnerskaber vil medføre fordele for alle medlemsstater.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Fordelen ved det nye koncept innovationspartnerskaber ligger i det klare anvendelsesområde og de klare ansvarsområder for de forskellige involverede parter. Det omfatter også præcise frister for gennemførelse af individuelle projekter sammen med målelige og realiserbare mål. Derudover indebærer det forenklede administrative procedurer for gennemførelse af projekter og forbedring af formidling af forskningsresultater. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg mener, at innovationspartnerskaber i det nuværende klima udgør et vigtigt instrument i opbygningen af et Europa, som er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt. Jeg glæder mig også over valget af emnet for det første partnerskab, nemlig aktiv og sund aldring.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med vedtagelsen af denne tekst fastslår Parlamentet, at initiativet "Innovation i EU" er det mest signifikante til dato og et konkret forsøg på at skabe en integreret europæisk innovationspolitik, hvis succes afhænger af et velkoordineret samarbejde på regionalt, nationalt og europæisk plan med maksimal inddragelse af alle relevante aktører på hvert enkelt plan. De europæiske innovationspartnerskaber udgør et innovativt koncept, der sigter mod at skabe synergier mellem eksisterende og om nødvendigt nye europæiske initiativer og medlemsstatsinitiativer inden for innovation og mod at maksimere og fremskynde opnåelsen af resultater og samfundsmæssige fordele. Parlamentet påskønner det første emne for et europæisk innovativt partnerskab, aktiv og sund aldring, og den fremgangsmåde, Kommissionens foreslår, nemlig først at gennemføre et pilotprojekt for at teste, hvad der er det bedst egnede format for disse partnerskaber, inden der iværksættes andre, og opfordrer Kommissionen til, når den gennemfører det første pilotprojekt om aktiv og sund aldring, at indføje social innovation, som skal føre til bedre livskvalitet, forebygge sygdomme, forbedre sociale netværk i den offentlige sektor og blandt arbejdsmarkedets parter og fremme indførelse af nye teknologier, der kan understøtte livskvaliteten.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) På nuværende tidspunkt, hvor vi er på vej ud af krisen og står over for de nye udfordringer, der venter EU efter 2013, er EU en af de vigtigste metoder – om ikke den vigtigste metode – til at konsolidere EU's position i verden. Innovativ udnyttelse af ressourcerne kan vise sig at være en af de bedste metoder til fjernelse af forskelle mellem lande eller regioner. Det vil også bidrage til opretholdelse af disse områders mangfoldighed ved at udnytte god praksis og andre parters erfaring. Udviklingen af nye produktionstyper eller tjenesteydelser og den innovative udnyttelse af ressourcerne vil bidrage til en rationel og effektiv udvikling af lokale, regionale og nationale markeder.

Innovation er menneskelig kreativitet. Ved at lede efter innovative løsninger bidrager vi til øget velfærd i samfundet. På et tidspunkt, hvor økonomi, teknologi og informationsvidenskab undergår en dynamisk udvikling, må vi ikke glemme den væsentligste faktor – menneskelig kapital. Innovation er ikke blot nye produktionsmetoder eller nye anvendelser af f.eks. lokale produkter. Derudover er det først og fremmest menneskelig kapital. At finde nye metoder til at inddrage samfundet i udviklingsprocesser på mange områder af livet er en vigtig forudsætning for succes. Samarbejde på en lang række sociale områder bliver langsomt et væsentligt krav, særlig på forsknings- og uddannelsesområdet. Innovationspartnerskaber er det næste skridt – og også et indlysende skridt – i et Europa i udvikling.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Innovation er den bedste metode til en vellykket håndtering af de udfordringer, som EU i øjeblikket står over for. På et tidspunkt med krise, demografiske ændringer og truslen fra globalisering er det et redskab til at gøre Europa mere konkurrencedygtigt og skabe job, hvilket alle prioriteter fokuserer på. Målet med flagskibsinitiativet "Innovation i EU", der indgår i EU 2020-strategien, er at lancere innovationspartnerskaber for at strømline forskning, udvikling og markedsføring af opfindelser begyndende med området sund aldring som et pilotprojekt. Jeg mener, det er relevant, at andre områder dækkes, som f.eks. unge, forskere og små og mellemstore virksomheder. Det er også ønskeligt, at arbejdet udføres bedre i partnerskaber, da vi har et enestående potentiale i form af værdier, kreativitet og mangfoldighed. Jeg opfordrer derfor til mere og bedre investering i uddannelse, forskning og udvikling. Disse prioriteter bør ikke blot beskyttes mod budgetnedskæringer, men bør endog tildeles større budgetter.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for denne beslutning, fordi initiativet "Innovation i EU" er et konkret forsøg på en integreret europæisk innovationspolitik. Det første foreslåede emne for det europæiske innovationspartnerskab om aktiv og sund aldring sigter mod at skabe bedre livskvalitet og forbedre sociale netværk inden for den offentlige sektor. Om der iværksættes tilsvarende initiativer, vil afhænge af resultaterne af dette pilotprojekt. Det beslutningsforslag, der blev vedtaget i dag, indeholder forslag, som indebærer et stort potentiale for merværdi, herunder intelligente byer med fokus på forbedring af energi-, transport- og infrastruktureffektivitet og -forvaltning og råmaterialer, der sigter mod at øge sikkerheden i forbindelse med råvareforsyninger, herunder bæredygtig udvinding og forarbejdning, genanvendelse og erstatning. Parlamentet vil også gerne bidrage til en vellykket gennemførelse af dette lovende initiativ og opfordrer derfor Kommissionen til ikke blot at underrette Parlamentet behørigt om udviklingen i dette pilotprojekt, men også til at skitsere Parlamentets deltagelse i fastlæggelsen af de strategiske retningslinjer for de fremtidige partnerskaber.

Forslag til beslutning B7-0603/2010

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne beslutning. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) er en integreret del af den euro-atlantiske, eurasiske sikkerhedsarkitektur og er kendetegnet ved sit brede sikkerhedsbegreb, som omfatter den politisk-militære, den økonomiske og miljømæssige og den menneskelige dimension. Til trods for dens betydning er OSCE den eneste blandt de organisationer, der behandler sikkerhedsspørgsmål, som ikke har international status som juridisk person, og dette medfører en række politiske og praktiske, retlige konsekvenser. Organisationen spiller en vigtig rolle på en lang række områder, herunder ikkespredning, nedrustning, økonomisk samarbejde, beskyttelse og fremme af menneskerettighederne. Den manglende status som juridisk person og problemerne med beslutningstagningen svækker dog organisationen, fordi den ikke altid er i stand til at reagere hensigtsmæssigt eller i rette tid på kriser. Jeg er enig i de forslag, der kommer til udtryk i beslutningen, om at fortsætte dialogen om OSCE's retlige ramme, og opfordringen til Litauen, som skal overtage OSCE-formandskabet i 2011, til at sikre kontinuitet og fremskridt i den proces, der har til formål at styrke OSCE.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Der er ingen tvivl om, at sikkerhed er en hindring for styrkelsen af EU's politiske integrationsproces. Især skal nævnes behovet for en passende gennemførelse af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der tager hensyn til de enkelte landes specifikke karakter og alligevel når frem til en vis effektivitet, som står i forhold til den rolle, EU vil komme til at spille på den internationale scene. Principperne om fred og frihed, som blev fastslået i Rom-traktaten og de øvrige traktater, der fulgte den, skal fortsat ligge til grund for alle beslutninger, der træffes. Indtil videre har Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa vist, at den måde, hvorpå den udfører sine pligter, absolut er forenelig med disse principper, og derfor ville det være ønskeligt, om EU's institutioner deltager mere i denne organisation. Jeg mener også, at større ansvarlighed kan bidrage til, at medlemsstaterne kan nå frem til fælles holdninger, hvorved forbindelserne mellem de 27 lande om disse emner konsolideres.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for at styrke OSCE, der bør baseres på harmoni mellem de tre hovedsøjler, som organisationen er baseret på, nemlig den politisk-militære, den økonomiske og miljømæssige og den menneskelige dimension. Denne styrkelse af OSCE skal skabe rammerne for etablering af en balance, hvor ingen af disse aspekter støttes på bekostning af de andre. Effektiviteten af aktioner, der træffes mod sikkerhedstrusler og udfordringer, afhænger af, at disse tre dimensioner koordineres og forvaltes ordentligt. OSCE skal være en nøglefaktor i reaktionen på hovedsageligt nye trusler såsom organiseret kriminalitet, terrorisme, internetangreb, menneskehandel og narkotikasmugling samt aktiviteter i forbindelse med tidlig varsling, konfliktforebyggelse og konfliktløsning. En anden årsag til, at jeg stemte for en styrkelse af OSCE, er menneskerettighedsaspektet, der indebærer respekt for mindretals rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som er nøgleelementer i OSCE's integrerede sikkerhedskoncept.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen, fordi jeg går ind for en intensivering af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas (OSCE) bestræbelser på at afbøde menneskets bidrag til den globale opvarmning. Et mere effektivt samarbejde mellem medlemsstater og OSCE om bekæmpelse af de trusler og problemer, der er resultatet af økonomiske og miljømæssige faktorer kunne bidrage til sikkerhed, stabilitet, demokrati og velstand i regionen, da det er økonomiske og miljømæssige faktorer, der ligger til grund for selve konflikterne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vi lever i en verden, hvor sikkerhed er blevet et grundlæggende koncept, uanset om der er tale om sikkerhed i traditionel forstand i tilknytning til forsvar, eller om økonomisk, miljømæssig, energiforsyningsmæssig eller transportmæssig sikkerhed. Derfor spiller Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) en afgørende rolle på mere globalt plan som en integrerende del af det euro-atlantiske og eurasiske område, der strækker sig fra Vancouver til Vladivostok. Jeg er enig i den sidste henstilling, idet Parlamentet bør overveje at deltage i OSCE's Parlamentariske Forsamling og undersøge muligheden for at oprette en stående delegation. På nuværende tidspunkt vil jeg gerne understrege, at EU ikke kan undlade at tale i OSCE om følsomme spørgsmål såsom forsvar for menneskerettigheder og overholdelse af folkeretten.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) EU og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) deler de samme principper og værdier på områder såsom fremme af menneskerettigheder, konfliktforebyggelse, udvikling af demokratiseringen, beskyttelse af mindretal og nyere udfordringer såsom klimaændringer. Det er vigtigt at udvikle synergier mellem EU og OSCE for at nå disse fælles mål. OSCE er den eneste organisation blandt de organisationer, der behandler sikkerhedsspørgsmål i Europa, som ikke har status som juridisk person. I denne henseende er det vigtigere end nogensinde at styrke den eksisterende OSCE-struktur for at sikre et frugtbart samarbejde med europæiske institutioner, særlig efter Lissabontraktatens ikrafttræden og i lyset af den kommende oprettelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Hvis der oprettes en stående delegation i OSCE's Parlamentariske Forsamling, vil det bidrage til at styrke samarbejdet mellem EU og OSCE, ligesom det vil fremme en nøje overvågning af dens aktiviteter og gennemførelsen af fælles principper og værdier.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Ingen aspekter af EU's sikkerhed må overses. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) er et godt billede herpå, da den er en integreret del af den euro-atlantiske, eurasiske sikkerhedsarkitektur og er kendetegnet ved sit brede sikkerhedsbegreb, som omfatter den politisk-militære, den økonomiske og miljømæssige og den menneskelige dimension. Medlemmerne af OSCE er også meget forskellige og omfatter lande, der strækker sig fra Vancouver til Vladivostok. Jeg mener derfor, at det er vigtigt, at EU gør en indsats for at styrke sin rolle i OSCE på grund af dens globale karakter og dens medlemmers mangfoldighed.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I nogle år har Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), der blev oprettet under den kolde krig som en institution, der skulle foretage overvågning og skabe tillid, undergået en identitetskrise. Ifølge kritikerne er organisationen ikke udstyret til at imødegå udfordringerne i det 21. århundrede som f.eks. den globale finanskrise og miljøspørgsmål, herunder klimaændringer. I teorien er de tre vigtigste aktører i OSCE USA, Rusland og EU. Selv om situationen er blevet lidt bedre under påvirkning fra den nye præsident har den amerikanske udenrigspolitik haft meget ringe interesse i multilaterale organisationer. Rusland ser ud til at have lige så lidt interesse og oplever EU's og NATO's udvidelser som en indtrængen i dets historiske indflydelsesområde. Som følge heraf er det forståeligt, at Moskva opfordrer til, at OSCE skal tage en ny retning og ændre sit fokus fra menneskerettigheder og demokratiseringsprocessen til oprettelse af en europæisk sikkerhedsstruktur. Rusland er vigtig for EU ikke blot på grund af dets energiforsyning, men også som en strategisk partner. Hvis EU ønsker at ændre sin rolle i OSCE, bør det blive en modpol til USA frem for et magtesløst lønkontor. I sidste ende er der behov for en følsom tilgang ikke blot i forhold til Rusland, men også i forhold til alle de eurasiske lande, der er repræsenteret i OSCE, men som ikke er medlemmer af EU. Da der tages hensyn hertil i beslutningen, stemte jeg for den.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Der er behov for at opretholde balancen mellem Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas (OSCE) tre dimensioner. Under alle omstændigheder skal sikkerhedstruslerne håndteres på tværs af alle tre dimensioner. Dette gælder også de aktuelle trusler såsom organiseret kriminalitet, terrorisme, internettrusler, menneskehandel, narkotikasmugling og energisikkerhed, samt aktiviteter i forbindelse med tidlig varsling, konfliktforebyggelse og konfliktløsning. Det er både fornuftigt og gavnligt at styrke interaktionen og fremme synergien mellem EU og OSCE. Derfor stemte jeg for dette beslutningsforslag.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) EU og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) skal styrkes. Sidstnævntes rolle er vigtig og betydningsfuld inden for en lang række sektorer, særlig den rolle, den spiller i sikkerhed og forsvar for demokrati. Selv om disse to organisationer har forskellige behov, mål og strukturer, er det vigtigt, at der ikke er nogen modstridende holdninger eller overlapninger, der kan forårsage kompetencekonflikter. Deres rolle er afgrænset og forskellig, men under alle omstændigheder er der en risiko for dobbeltarbejde på nogle områder. Jeg stemte for denne beslutning, da jeg støtter såvel dens indhold som dens ånd. Jeg mener, at OSCE er en vigtig organisation, der fungerer som forum og tager hensyn til forbindelserne mellem såvel EU og Asien som EU og USA. På grund af EU's medlemsstater er det helt klart både omdrejningspunktet og grundlaget for OSCE, så jeg håber det spiller en førende rolle i organisationen.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg forstår, at OSCE's potentiale skal udnyttes fuldt ud. Der er derfor behov for indgående overvejelser af, hvordan EU kan påtage sig et større ansvar og deltage mere aktivt i realiseringen af fælles mål.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med vedtagelsen af denne beslutning understreger Parlamentet nødvendigheden af at fastholde balancen mellem OSCE's tre dimensioner ved at udvikle dem sammenhængende og ambitiøst og bygge på det, der allerede er opnået. Det påpeger, at ingen af disse dimensioner må styrkes på bekostning af de andre. Det understreger, at de sikkerhedsmæssige trusler og udfordringer bør tages op til behandling i alle tre dimensioner for at opnå størst mulig effektivitet, herunder de aktuelle udfordringer i form af f.eks. organiseret kriminalitet, terrorisme, internettrusler, menneskehandel, narkotikasmugling og energisikkerhed, samt aktiviteter i forbindelse med tidlig varsling, konfliktforebyggelse og konfliktløsning. Det understreger, at styrkelsen af OSCE ikke må føre til svækkelse af de eksisterende institutioner og mekanismer eller berøre deres uafhængighed, så længe de ikke er blevet reformeret, eller der endnu ikke er opnået enighed om alternativer, navnlig med hensyn til det arbejde, der udføres af Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR). Endelig opfordrer det OSCE til at styrke sin kapacitet yderligere for at sikre overholdelsen og gennemførelsen af de principper, som de deltagende stater har tilsluttet sig, og de forpligtelser, som de har påtaget sig, inden for alle tre dimensioner, bl.a. ved at forbedre opfølgningsmekanismerne.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Som bekendt overtager Litauen formandskabet for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) i januar 2011. Dette formandskab kunne blive en enestående lejlighed for mit land til at træffe initiativer til at styrke det regionale samarbejde, forbedre energisikkerheden og bekæmpe korruption. Det er også vigtigt ikke at undervurdere OSCE-samarbejdets menneskelige dimension. Ud over dens politiske og militære dimension spiller OSCE også en afgørende rolle i fremme af respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. EU bør også spille en vigtig rolle på dette område. Koordineringen af EU's og OSCE's aktiviteter på menneskerettighedsområdet er en fælles interesse, som vi alle deler. Lad os ikke glemme de omstændigheder, under hvilke OSCE blev oprettet. I år er det 35-års-dagen for OSCE's åbningskonference og Helsingfors-slutakten, hvor grundlaget for denne organisation blev fastlagt. Denne begivenhed symboliserede en moralsk og politisk forpligtelse til principperne om demokrati og menneskerettigheder. Det er beklageligt, at denne ånd i Helsinki er blevet mere udvisket i de senere år. Dette bør ændres. Jeg afventer derfor utålmodigt resultaterne af OSCE-topmødet i december i Astana.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for denne beslutning, fordi Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har mistet en stor del af sin indflydelse i de seneste 10 år. I forslaget til beslutning roser Parlamentet OSCE's tidligere aktiviteter og opfordrer EU's medlemsstater, Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at fremkomme med forslag til, hvordan EU effektivt kan blive involveret i OSCE og bidrage konstruktivt til realiseringen af de fælles mål. Alle, der ønsker at undgå militære interventioner i krisesituationer, må træffe forebyggende politiske foranstaltninger i tide.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) Historien har lært os, at væbnede konflikter er resultatet af de kæmpende parters manglende evne til at tale om stridsspørgsmål og finde kompromisløsninger. OSCE er et forum for søgning efter sådanne løsninger. Samtidig respekteres OSCE i dag som en uafhængig mægler i vurderingen af den demokratiske afvikling af valg og demokratiske standarder. Jeg går derfor ind for en styrkelse af OSCE, navnlig i forhold til spredning af demokrati og overholdelse af menneskerettighederne. OSCE's tilsyns- og feltmissioner er en vigtig del i udbredelsen af den frie verden. Ud fra et EU-synspunkt udføres der dog dobbeltarbejde i forbindelse med nogle af disse aktiviteter. Når vi taler om at styrke OSCE, bør vi samtidig tænke på, i hvilket omfang OSCE kan erstatte EU's repræsentanters aktiviteter i forskellige konfliktregioner. Mens vi roser OSCE's arbejde på menneskerettighedsområdet, åbner dette mulighed for at drøfte overlapningen mellem OSCE's og Europarådets roller. Målet med denne debat bør være at nå frem til større effektivitet i anvendelsen af offentlige midler, som i en tid med nedskæringer utvivlsomt er en prioritet for vores vælgere.

Betænkning: Thomas Mann (A7-0268/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne, fordi disse spørgsmål på grund af de hidtil usete demografiske problemer som f.eks. en længere forventet levetid og faldende fødselsrater udgør en af de mest presserende politiske udfordringer i de kommende år. Der må træffes hurtige beslutninger, navnlig på et tidspunkt, hvor tilgængeligheden af job for unge og bæredygtigheden af pensionssystemerne for ældre er truet. Der er behov for solidaritet mellem generationerne for at optimere bidragene fra begge generationer. Den eneste måde, hvorpå dette vil være muligt, er ved at sikre fri og ligelig adgang til job, livslang uddannelse og karriereudvikling for alle aldersgrupper. Det vil for det første være muligt ved at sikre, at unge garanteres et job, og for det andet ved at udnytte det bidrag, som de ældre fortsat kan yde til samfundet, navnlig i form af frivilligt arbejde og i form af en fortsættelse af arbejdet ud over den fastsatte pensionsalder.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Samtidig med at jeg understreger, at et samfund, der respekterer menneskelig værdighed, er baseret på princippet om retfærdighed mellem generationerne, mener jeg, at denne betænkning er vigtig med hensyn til bekæmpelse af fordomme og forskelsbehandling i enhver form og af alle grupper i samfundet. Jeg fastholder, at borgernes migration, deres vellykkede integration, herunder i det økonomiske liv, og deres sociale integration kan udgøre et redskab til håndtering af demografiske ændringer. Derfor er jeg enig i, at der er behov for en åben debat for at drøfte de forskellige indvandrerpolitikker. Udryddelse af fordomme om forskellige kulturelle modeller er en forudsætning for en vellykket integration af indvandrere, som også supplerer solidaritet mellem generationer og kulturer. I betænkningen foreslås det ligeledes, at der vedtages nye bestemmelser om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med adgangen til varer og tjenesteydelser. Derfor stemte jeg for Thomas Manns betænkning.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Ifølge Kommissionens vurderinger er der fare for, at de demografiske ændringer vil ændre befolkningsstrukturen og alderspyramiden i betydelig grad. Antallet af unge mellem 0 og 14 år vil således falde fra 100 mio. til 66 mio. i 2050. Befolkningen i den arbejdsdygtige alder vil toppe med 331 mio. omkring 2010 og vil så falde støt til omkring 268 mio. i 2050. Stillet over for denne situation må EU finde en passende løsning for at beskytte beskæftigelsen blandt ældre, men også blandt unge. Jeg stemte for Parlamentets initiativbetænkning, hvori medlemsstaterne opfordres til at ophæve den obligatoriske pensionsalder, men hvori der også skitseres en politik, der gør det muligt for os at bekæmpe forskelsbehandling, gøre livslang læring til et mål, fremme overvejelser om nye måder at tilrettelægge arbejdet på i virksomheder – særlig med henblik på at nedbringe stress. Desuden indeholder denne beslutning mange initiativer, der f.eks. understreger kampen mod ungdomsarbejdsløshed eller til fordel for en anstændig pension og foreslår en europæisk pagt "50+".

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg støtter på det kraftigste betænkningens udtalelser om at hæve kvalifikationsniveauet, så uddannelse af høj kvalitet og bedre muligheder for livslang læring står til rådighed for alle grupper og alle generationer i samfundet. Jeg glæder mig over betænkningens anerkendelse af det gode arbejde til gavn for samfundet i EU, som udføres af alle dem, der deltager i frivilligt arbejde, arbejde med at udvikle lokalsamfundet, og som yder en plejetjeneste i samfundet eller familien. Jeg støtter desuden Parlamentets initiativ med hensyn til en gennemgang af en aktiv aldring i EU og fremlæggelse af en handlingsplan for 2011 med henblik på at øge ældre menneskers værdighed, sundhed, livskvalitet. Kommissionen bør roses for sin opfordring til handling vedrørende tilsidesættelse af ældres rettigheder og vedrørende beskyttelse af ældre i samfundet og på plejehjem.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter denne betænkning. Vi står nu over for en krise på to punkter – en høj arbejdsløshedssats blandt unge kombineret med spørgsmålstegn med hensyn til finansiering af pensionerne. Disse to fænomener hænger sammen, og de bør derfor håndteres samlet. Demografiske ændringer er håndterbare og bæredygtige, hvis de foregribes ordentligt og tages seriøst af alle. Medlemsstaterne er i besiddelse af de vigtigste instrumenter til sikring af balancen mellem generationerne og afslutning af uretfærdig konkurrence. Når pensionssystemerne, de nationale budgetter, sundhedsvæsenet, uddannelses- og beskæftigelsespolitikken ikke overvåges tilstrækkeligt, bør der gennemføres strukturreformer og findes nye bæredygtige løsninger. Samtidig bør EU være ansvarlig for udvekslingerne af god praksis mellem medlemsstaterne, for overvågning af gennemførelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne og for at tage initiativet til vedtagelse af ny lovgivning på disse områder.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Der var nogle rigtig gode punkter i hr. Manns initiativbetænkning om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne, navnlig vedrørende betydningen af kontrakten mellem generationerne i vores moderne samfund, ungdomsarbejdsløshed og behovet for at tage de udfordringer op, som de ældre står over for, parallelt med dem, de unge står over for. Alligevel stemte jeg imod beslutningen, fordi visse afsnit var uacceptable, særlig afsnittene vedrørende pensioner. Heldigvis blev afsnittet, hvori nævnes behovet for at erstatte ordningen med løbende finansiering med opsparingsbaserede ordninger, forkastet af et stort flertal i Parlamentet. Et andet afsnit, hvori "medlemsstaterne [opfordres] til at genoverveje muligheden for at ophæve den obligatoriske pensionsalder" blev imidlertid vedtaget. Det er virkelig utænkeligt! Ja, der skal være større fleksibilitet i pensionssystemerne, men pensionsalderen skal forblive en grundlæggende søjle i den! På et tidspunkt, hvor Kommissionen er ved at afslutte sin høring om fremtidige pensioner i Europa, er Parlamentets budskab særlig vigtigt. Derfor besluttede jeg at stemme imod beslutningen.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi må stræbe efter lige muligheder og solidaritet og ikke efter konflikt og konkurrence mellem generationerne. Jeg støttede dog ikke Parlamentets ordførers holdning om, at førtidspension skal afskaffes. Faktisk tvinges ældre meget ofte på førtidspension på grund af visse omstændigheder og ikke som et valg. I lyset af følgerne af den økonomiske krise er muligheden for førtidspension ofte den eneste overlevelseschance for ældre, der er blevet afskediget. Derfor må vi, da de nationale pensionssystemer er forskellige i medlemsstaterne, tage hensyn til praksis i alle medlemsstaterne og ikke følge et enkelt lands eller nogle få landes eksempel. Medlemsstaterne selv må nå frem til en beslutning om gennemførelsen af bestemmelserne om førtidspension under hensyntagen til deres lands situation og praksis. Jeg vil endnu en gang gerne henlede opmærksomheden på den omstændighed, at såvel demografiske ændringer som aldersdiskrimination underminerer solidariteten mellem generationerne og den økonomiske vækst. En sådan forskelsbehandling begrænser i alvorlig grad adgangen til arbejdsmarkedet for såvel ældre som yngre arbejdstagere.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) I de senere år har EU's medlemsstater oplevet dramatiske fald i fødselsraten, og de har måttet håndtere en stadig ældre befolkning. Den stigende forventede levealder er en positiv udvikling, der holder folk fysisk og mentalt aktive i længere tid. Under disse omstændigheder bliver det klart, at vi må se i øjnene, at situationen bliver endnu mere alvorlig og resulterer i en demografisk ubalance, som vil få indflydelse på medlemsstaternes økonomier og budgetressourcer, en udvikling, som også har konsekvenser for EU som helhed. Vi står derfor over for muligheden for, at fremtidige generationer skal bære den finansielle byrde af disse demografiske ændringer. Situationen gør Lissabonmålet om, at halvdelen af befolkningen mellem 55 og 64 år skal være i beskæftigelse, yderst vigtig, selv om vi ikke nåede det i år. For at imødegå dette fænomen må der træffes hurtige og beslutsomme foranstaltninger i en livscyklusorienteret tilgang for at bringe unge og ældre ind på arbejdsmarkedet. Andelen af personer i aldersgruppen 15-24 år, der ikke er i arbejde, er betydelig højere end for nogen anden aldersgruppe i EU. Derfor bør forslaget om en europæisk ungdomsgaranti støttes.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Allerførst vil jeg gerne lykønske hr. Mann med udarbejdelsen af denne betænkning, som foreslår specifikke foranstaltninger til etablering af en ordentlig dialog mellem generationerne. Jeg stemte for, fordi jeg mener, at etablering af en retfærdig balance mellem generationerne er den eneste måde, hvorpå den yngre generation kan få reelle garantier, og hvorpå deres deltagelse på arbejdsmarkedet kan øges. Jeg mener også, at tiden er inde til, at EU og medlemsstaterne skal undersøge de nye spørgsmål, som problemerne mellem generationerne rejser. Europa vil inden længe stå over for reelle problemer som følge af dets lave demografiske vækst, og der skal straks vedtages passende politikker for ikke at bringe hele det europæiske socialsikringssystem i fare. I denne henseende finder jeg det vigtigt at genevaluere socialpolitikken i forhold til personer over 60 år. Folk i denne aldersgruppe bibringer arbejdslivet merværdi, og derfor bør der træffes forberedende foranstaltninger til at inddrage dem mere. Jeg er derfor enig i forslaget om at gennemgå det sociale sikringssystem for at gøre det muligt for dem over 60 år at beholde deres arbejde, efter de har nået pensionsalderen.

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Efter min mening foreslår ordføreren med rette to foranstaltninger vedrørende de virkninger, som den ulige demografiske udvikling har på finansieringen af sociale udgifter og den finansielle situation i tilknytning til pensionssystemerne i alle medlemsstater. Den første foranstaltning sigter mod at øge beskæftigelsen blandt unge, den anden mod at hæve pensionsalderen. Jeg er enig med ordføreren i, at ældre ikke er en byrde for økonomien og samfundet, men tværtimod et stort aktiv på grund af deres livserfaring og deres viden. Jeg har besluttet at stemme for betænkningen, fordi det kontroversielle afsnit, hvori tanken om at erstatte den aktuelle ordning med løbende finansiering med opsparingsbaserede ordninger støttes, er blevet fjernet fra betænkningen.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod betænkningen. Den behandler det demografiske problem og solidariteten mellem generationerne på en meget konservativ måde. I mange tilfælde som f.eks. den næsten ubegrænsede forlængelse af arbejdslivet ser den højt og flot på arbejdstagernes arbejds- og forsikringsrettigheder og vil udtømme dem fuldstændigt. Problemet med ungdomsarbejdsløshed er voksende. Forbedringer i den forventede levetid og levestandarderne bliver et problem frem for et panhumanistisk – og dermed paneuropæisk – mål.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Vi oplever i dag en høj ungdomsarbejdsløshed og underfinansierede pensionsordninger. Vi må finde en fælles løsning, da ungdommen skal betragtes som en værdifuld og vigtig ressource, som skal mobiliseres i forfølgelsen af sociale og økonomiske mål, særlig i et aldrende samfund. Hvis vi ikke har held til at vende den nuværende tendens, skønnes det, at de demografiske problemer i 2030 vil resultere i et to-til-en forhold mellem den erhvervsaktive og den ikkeerhvervsaktive del af befolkningen. Selv om de vigtigste instrumenter til fremme af retfærdighed mellem generationerne henhører under medlemsstaternes kompetence, spiller EU en afgørende rolle med hensyn til tilsyn, overvågning af en korrekt og effektiv gennemførelse af EU's lovgivning om ikkeforskelsbehandling og med hensyn til fremme af udvekslingerne af bedste praksis og handlingsplaner. Det er vigtigt for EU og medlemsstaterne at fremme nye initiativer for en aktiv, sund og værdig aldring. Det er også nødvendigt at fastsætte langsigtede perspektiver for unge og at træffe foranstaltninger til at fremme af mobilitet under deres studier, sikre en høj kvalitet af erhvervsuddannelsen og skabe nye job, hvorved deres fulde deltagelse i samfundet sikres.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Betænkningen omfatter mange emner, der alle har stor betydning, navnlig for de dele af befolkningen, der har store behov. Jeg må fremhæve et tværgående aspekt ved forslagene og initiativerne. Vi må acceptere en verden, som ændrer sig stadig hurtigere, hvilket har mærkbar indflydelse på de sociale ordninger og velfærdssystemerne. Vi er alle klar over, at de garantier, vi havde tidligere, ikke kan garanteres i fremtiden, og vi må være parate til at skabe et samfund, der stadig er i stand til at udvikle sig under omstændigheder, der ikke længere er de samme som nu eller tidligere. Jeg glæder mig helhjertet over opfordringen til solidaritet og definitionen af "retfærdig fordeling mellem generationerne". Jeg agter også at gøre alt, hvad der er muligt, for at finde en løsning på usikkerheden omkring størrelsen af den alderspension, som min generation vil få i mit land.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Medlemsstaterne er i besiddelse af de vigtigste instrumenter til fremme af en retfærdig fordeling mellem generationerne og fjernelse af forskelsbehandling. Antallet af mennesker over 60 år i EU forventes at stige med en hidtil uset hastighed og skønnes at toppe mellem 2015 og 2035, hvor denne befolkningsgruppe vil vokse med to millioner mennesker om året. I lyset af disse faktorer mener jeg, at EU bør udforme en effektiv politik, så arbejdstagerne kan forblive på arbejdsmarkedet og ikke udsættes for aldersdiskrimination. Kvinderne i alle aldersgrupper bør deltage mest muligt i programmerne for livslang læring.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Ligestilling og solidaritet mellem generationerne i EU bliver en af de største udfordringer for den europæiske socialpolitik i de kommende tiår. Generelt stemte jeg derfor for de foranstaltninger, der foreslås i betænkningen. Der skal ske et paradigmeskifte med hensyn til, hvordan samfundene og økonomierne ser befolkningens aldring. I stedet for at se dem som en byrde og synonymt med øgede omkostninger, betyder ældres erfaring og viden, at de bør ses som et værdifuldt aktiv i virksomhedskulturen. Med henblik herpå bør virksomhederne opfordres til at udvikle aldershåndteringsstrategier, som vil øge deres konkurrenceevne ved at udnytte deres ældre arbejdstageres erfaring og særlige kvaliteter. Jeg mener også, at befolkningens aldring frembyder en vigtig mulighed for at forbedre konkurrenceevnen og fremme potentiel innovation og dermed fremme vækst og jobskabelse. Endelig vil jeg gerne give udtryk for min bekymring over den høje ungdomsarbejdsløshed i EU og behovet for at skabe flere job og fastsætte langsigtede perspektiver, som gør det muligt for dem at sikre deres fulde deltagelse i samfundet.

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. – (IT) En retfærdig fordeling mellem generationerne er den nye globale ufordring, som skal håndteres på passende vis. De moderne samfund har oplevet en periode med konstant vækst, i hvilken nye generationer, navnlig i de seneste få tiår, har haft bedre forhold og perspektiver end de tidligere generationer. Nu er den tilsyneladende endeløse vækst standset, og vi står nu over for en debat mellem rettigheder og begrænsede ressourcer. Alle lande begyndende med de udviklede og demokratiske lande og deres tilknyttede organisationer (som f.eks. EU) må derfor arbejde beslutsomt og overbevisende udforme deres politikker, foretage valg og gennemføre dem på en sammenhængende måde for at skabe større ligevægt mellem nuværende og fremtidige generationer, så skellet og afstanden mellem dem med rettigheder og dem uden og dem med ressourcer og dem uden kan mindskes. Det ser for mig ud til, at betænkningen om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne, som vi har vedtaget, arbejder efter disse linjer.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, som indeholder en række vigtige forslag til håndtering af den demografiske udfordring, vi står over for, i en ånd af solidaritet mellem generationerne. Utilstrækkelige velfærdsbestemmelser, utilstrækkelige sociale tjenesteydelser og høj ungdomsarbejdsløshed bidrager til ægteskab og børnefødsler i en sen alder, hvorved befolkningernes aldring fremskyndes. Både unge og ældre oplever forskellige former for forskelsbehandling, særlig med hensyn til adgang til arbejdsmarkedet og visse sociale tjenesteydelser. Medlemsstaterne kontroller nøgleinstrumenter såsom nationale budgetter, pensioner og sundhedstjenester, men EU kan udvide anvendelsesområdet for lovgivningen om ikke forskelsbehandling, særlig for at beskytte ældre kvinder på arbejdsmarkedet. Desuden tager kvinder i alle aldre sig ofte af unge og ældre med et forsørgelsesbehov. Deres arbejde er i sig selv et eksempel på støtte mellem generationerne og kræver socioøkonomisk anerkendelse, skønt dog ikke som en erstatning for udvikling af plejetjenester af høj kvalitet. Efterhånden som atypiske og usikre former for arbejde bliver mere almindelige, trues retten til en anstændig pension, når man når pensionsalderen. Denne tendens kan kun imødegås via økonomiske politikker, der fokuserer på vækst, respekt for arbejdstagernes rettigheder og levering af offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet.

  Martin Ehrenhauser (NI), skriftlig. – (DE) Med hensyn til punkt 24, hvor de ældre arbejdstagere gives mulighed for fortsat at arbejde efter, at de har nået den obligatoriske pensionsalder, hvis de ønsker det, må ikke føre til pres på disse arbejdstagere, som vil resultere i, at praksissen med at ansætte folk efter pensionsalderen bliver vidt udbredt. Ældre arbejdstagere skal stadig kunne gå på pension ved den lovbestemte pensionsalder uden risiko for at blive udsat for forskelsbehandling.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Som jeg tidligere har sagt bliver det europæiske samfund ældre, hvilket ofte ses som noget negativt i økonomiske analyser. Naturligvis betyder den omvendte alderspyramide i lande, hvor velfærdsstaten stadig er stærk, at der er stadig færre mennesker, som bidrager til det sociale sikringssystem, og stadig flere mennesker, der er afhængige af det. Kort sagt betyder flere ældre øgede udgifter til pensioner og sundhed. Et solidarisk samfund kan imidlertid ikke se på aldring på denne måde. Det er vigtigt at skabe aktive aldringsløsninger og metoder til at udnytte ældres enorme menneskelige potentiale, da de selv på et konkurrencepræget marked som Europas stadig udgør en merværdi på grund af deres større erfaring og viden. I den anden ende af skalaen kan vi ikke tale om en aldrende befolkning uden at tale om fødselspolitikker, der fremmer børnefødsler i EU. Den gennemsnitlige fødselsrate i EU er 1,5 barn, en af de laveste i verden. Denne tendens kan kun vendes med solide politikker til støtte for familier, der ikke straffer mænd og kvinder, som beslutter at få børn, i økonomisk, skattemæssig og faglig henseende.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er fuld af modsigelser. På den ene side benytter den et meget rosende sprog om ældre. På den anden side fremsætter den imidlertid grundlæggende foranstaltninger, som i praksis bringer de ældres og mere generelt arbejdstagernes rettigheder i fare. Nogle eksempler herpå er:

– Tilskyndelse til private pensionsordninger, hvorved den finansielle sektor prioriteres, mens man glemmer de alvorlige konsekvenser, som denne praksis allerede har haft, navnlig i USA, hvor flere millioner pensionister blev efterladt forarmede, og staten var tvunget til at gribe ind.

– Tilskyndelse til statslig indgriben for at øge deltidsarbejde og fleksibelt arbejde, idet konsekvenserne af sådanne praksis fejes til side, f.eks. devalueringen af arbejdet, lave lønninger, usikkert arbejde og et voksende antal arbejdstagere med indkomster under fattigdomsgrænsen.

– Tilskyndelse til en udskydelse af pensionsalderen.

Vi stemte imod betænkningen af alle disse årsager, selv om vi erkender, at den har visse positive aspekter, der imidlertid trues af de neoliberale politikker, der slås til lyd for i betænkningen.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Efterhånden som Europa gennemlever denne periode med finansiel, økonomisk og social krise, bliver det konfronteret med et alvorligt problem, nemlig arbejdsløshed. Denne svøbe rammer unge særlig hårdt og skaber en foruroligende situation, som vil få alvorlige konsekvenser for Europas fremtidige konkurrenceevne. Jeg stemte for beslutningen, fordi jeg, samtidig med at jeg anerkender subsidiaritetsprincippet og medlemsstaternes kompetence på dette område, mener, at EU bør yde sit eget bidrag ved at tilskynde til dialog mellem de forskellige aktører om solidaritet mellem generationerne. Morgendagens arbejdsstyrke vil bestå af de unge i dag. Hvis de forhindres i at komme ud på arbejdsmarkedet, betyder det forsinkede karrierer, lavere lønninger og et løngab i forhold til andre generationer. Vi må hjælpe unge mere og støtte iværksætterånd og beskæftigelse blandt unge. Kun derved kan vi sikre en mindre usikker fremtid for de yngre generationer.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Det er en skam, at hr. Manns betænkning, som, til trods for at den indeholder nogle gode punkter om fremme af familievenlige politikker, forening af arbejde og familieliv, ældre og yngre arbejdstageres adgang til arbejdsmarkedet osv., slår til lyd for indvandring som en delvis løsning på den aldrende befolkning i vores lande og endog på finansiering af pensioner. I alle lande, herunder Frankrig, viser undersøgelser, at dette ikke er tilfældet, ikke kun når det gælder demografi, men også i form af finansiering. Selv fru Tribalat, en fransk demograf, der ikke kan beskyldes for at være venligt stemt over for Front National, er nået til den samme konklusion. Jeg er godt klar over, at vi her i Parlamentet gerne vil tro på sloganet fra SOS Racisme "Mohammed vil betale Maurices pension" ... og Karls, Matthews og Juans. Men det er ikke sandt nogen steder. Hr. Mann burde også være forsigtig, når han anbefaler at erstatte løbende finansiering med opsparingsbaserede ordninger. På baggrund af den globale finanskrise er dette den type forslag, som vil kunne ruinere vores ældre, mens Madoff og hans ligestillede er de eneste, der drager fordel heraf.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Solidaritet mellem generationerne er en af de største sociale udfordringer for den europæiske politik og for nationale politikker i de kommende år, efterhånden som vi står over for en aldrende europæisk befolkning. Denne betænkning lægger med rette stor vægt på denne solidaritet, på behovet for solidaritet mellem generationerne, på betydningen af kontrakten mellem generationerne. Den indeholder meget positive passager f.eks. om forening af arbejde og familieliv, fleksibel arbejdstid, særlig for kvinder, adgang til beskæftigelse for unge og ældre, bekæmpelse af forskelsbehandling osv. Denne betænkning indeholder imidlertid mange ting, som jeg ikke er enig i, f.eks. punkt 24, hvori der opfordres til en ophævelse af den obligatoriske pensionsalder, adskillige passager om fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet og en forenklet social lovgivning og en passage om afskaffelse af førtidspension. Desuden foretrak jeg at undlade at stemme om denne betænkning. Bortset fra det, glæder jeg mig over, at passagen om at erstatte ordningen med løbende finansiering med opsparingsbaserede ordninger alligevel blev forkastet af Parlamentet.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod betænkningen om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne, for den indeholdt nogle uacceptable holdninger. Der er nogle særlig interessante ting i denne tekst som f.eks. den omstændighed, at ungdomsarbejdsløshed går imod at holde personer over 50 år på arbejdsmarkedet, og den vægt, der lægges på livslang læring og kampen mod alders- og kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet. Teksten indeholder imidlertid også mange henstillinger vedrørende pensionssystemer, som jeg ikke kan tilslutte mig. Blandt andre ting opfordrer teksten til at ophæve den obligatoriske pensionsalder og lægger stor vægt på behovet for at nedbringe byrden af den offentlige gæld, hvilket er ensbetydende med at fremme privat finansierede pensionsordninger, der er særlig uretfærdige. I betænkningen opfordres landene ligeledes til at øge beskæftigelsessatsen ved at udvide deltidsarbejde, som kun tjener til at gøre jobusikkerheden værre. Det er nogle af årsagerne til, at jeg stemte imod denne tekst.

  Jiří Havel (S&D), skriftlig. – (CS) Den aktuelle skæve demografiske udvikling har en betydelig indvirkning på finansieringen af sociale udgifter og på pensionssystemernes finansielle situation i alle medlemsstaterne. Thomas Mann foreslår i sin betænkning, der ikke vedrører forslag til retsakt, to foranstaltninger. På den ene side skal beskæftigelsen blandt unge øges, på den anden side skal pensionsalderen udskydes. Jeg er enig med ordføreren i, at ældre ikke er en byrde for økonomien og samfundet, men tværtimod et stort aktiv på grund af deres erfaring, deres livsværk og deres viden. I denne henseende er jeg enig med ordføreren, som foreslår konkrete foranstaltninger til at skabe et grundlag for åben dialog og opfordrer Kommissionen og Rådet til at indføre en balance mellem generationerne i alle medlemsstaterne og på EU-plan

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Princippet om retfærdighed mellem generationerne vil være en af de største politiske udfordringer i de kommende få år. Efterhånden som de demografiske ændringer påvirker forbindelserne i vores samfund, er det særlig vigtigt, at en generation ikke lever på bekostning af en anden. Dette gælder ikke blot finans- og budgetpolitikken, men omfatter også miljøbeskyttelse, de tilgængelige ressourcer og klimaet. For at sikre, at vores samfund forbliver sammenhængende, må vi sikre retfærdighed mellem generationerne som en opgave, der går på tværs af alle områder. Som et resultat heraf må vi undersøge alle vore politiske beslutninger i dette lys. Det er vigtigt, at vi fokuserer vores opmærksomhed på dette emne for at opretholde en solidaritetsfølelse i vores samfund i fremtiden.

  Karin Kadenbach (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne, men imod det punkt, hvori medlemsstaterne opfordres til "at gøre sig overvejelser om reguleret indvandring af arbejdskraft (indvandring fra tredjelande i EU)". Efter min mening indebærer denne formulering en positiv vurdering af indvandring af arbejdskraft fra tredjelande. Jeg stemte for Mann-betænkningen, fordi henstillingen om at ændre den måde, hvorpå pensionerne finansieres i den oprindelige betænkning, ikke blev vedtaget af Parlamentet. Jeg er dog meget imod kravet om at fremme private pensionsordninger og sikre, at pensionsordninger i den offentlige sektor ikke er mere generøse end sammenlignelige private pensionsordninger. Desuden er jeg imod, at private pensionsfonde skal spille en større rolle i nedbringelsen af den fremtidige byrde i forbindelse med statslige pensioner. Efter min mening er ordningen med løbende indbetalinger den mest økonomisk fornuftige og bæredygtige ordning.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Det irske samfund ældes i en hidtil uset fart. Dette initiativ indeholder adskillige forslag til Kommissionen, som ville hjælpe til at løse de problemer, som landene i Europa vil komme til at stå over for i de kommende tiår. I denne betænkning blev der lagt stor vægt på solidaritet mellem generationerne, og det er klogt at sikre, at ingen tror, at der kun er en løsning på det aldrende samfund og de problemer, det medfører.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støttede hr. Manns betænkning, fordi jeg mener, at udfordringen mellem generationerne bør være en prioriteret politik for den fremtidige europæiske indsats. Unge er utvivlsomt en nøgleressource, som vi skal investere i for at genoplive EU's økonomi generelt. Efter min mening fortjener de særlig opmærksomhed. Jeg mener også, det er værd at understrege betydningen af uddannelses- og beskæftigelsespolitikken. Styrkelsen af vækst og beskæftigelse, der skal nås via lige adgang til uddannelsesmuligheder og arbejdsmarkedet, er efter min mening et skridt, der skal tages for at nå visse vigtige vækstmål såsom forbedring af konkurrenceevnen og innovationspotentialet.

  Patrick Le Hyaric (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod Mann-betænkningen, fordi den er gennemtrængt af liberal tankegang, der bruger den europæiske befolknings aldring som en undskyldning for at slå til lyd for reformer af de offentlige sociale beskyttelsessystemer i Europa, særlig ved at underminere sundhedssystemerne og pensionssystemerne med løbende indbetalinger ved at opfordre til en privatisering af dem og en senere pensionsalder, som jeg forkaster.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på den omstændighed, at jeg stemte for Mann-betænkningen om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne, fordi jeg mener, at et af de mest alvorlige problemer, EU står over for i dag, er spørgsmålet om aldringen af samfundet i medlemsstaterne. Det er en udfordring, som EU skal overvinde, hvis der skal skabes betingelser for at fremme moderskab, hvis der skal udvikles endnu bedre metoder til forening af arbejdslivet og familielivet, og hvis de muligheder, som et mere produktivt liv medfører, skal udnyttes fuldt ud. 2012 vil blive udråbt til det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne, så jeg mener, at vi medlemmer af Parlamentet bør fremme en politik for aktiv aldring og henlede opmærksomheden på de nye demografiske udfordringer.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) Hr. Manns betænkning er detaljeret og velstruktureret og har fuldt ud indarbejdet de forslag, som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har fremsat, idet køn har fået tildelt sin rette og nødvendige betydning på dette område. Parlamentet er ved at blive kendt for at gennemføre bestemte politikker, der har til formål at forbedre lige muligheder, værdighed og livskvalitet for alle, i alle vores lande, samtidig med at de kendte forskelle mellem regionerne anerkendes. Jeg sætter derfor pris på og vil gerne henlede opmærksomheden på den plads, der er afsat til forening af familielivet med arbejde og privatliv, særlig den plads og den rolle, der tildeles kvinder, herunder ældre kvinder, i forbindelse med gennemførelsen af princippet om retfærdighed mellem generationerne. Vi opfordres til på alle niveauer – det er vigtigt, at civilsamfundet samt sekulære og religiøse foreninger inddrages – at reagere med passende politikker for at skabe et solidt Europa uden forskelsbehandling på grund af alder eller køn, et Europa, der vil ældes uden at se stærke, nye generationer vokse op.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I denne betænkning fremføres det, at den stigende forventede levetid ikke må bevirke en indskrænkning af arbejdstagernes rettigheder. Det er dog, hvad den slår til lyd for fra start til slut. En udsættelse af pensionsalderen mest muligt efter 64-års-alderen, som lovet i EU 2020-strategien, fremme af tilfældigt arbejde, erstatning af ordningen med løbende finansiering med opsparingsbaserede ordninger er nogle af de foranstaltninger, som Parlamentet forpligter sig til, hvis det stemmer for denne betænkning. Jeg stemmer imod dette ubeskrivelige sociale tilbageskridt.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne er nøglepunkterne for en bedre fremtid. Vi må derfor loyalt modstå alle faktorer, der nedbringer den demografiske vækst, navnlig utilstrækkelige velfærdsbetalinger, den langsomme og vanskelige integration på arbejdsmarkedet, lange perioder tilbragt i usikker eller midlertidig beskæftigelse og manglende støtte til unge par er blandt årsagerne til, at unge mennesker udskyder stiftelse af familie og børnefødsler. Desuden betyder stadig længere forventet levetid, at antallet af ældre vokser, og det samme gør konsekvenserne heraf. Solidaritet mellem generationerne må derfor styrkes, så vi kan få et mere retfærdigt samfund i bedre balance.

  Louis Michel og Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) De europæiske borgeres stadig stigende forventede levetid er glimrende nyt, som fremmer dynamik og udveksling mellem generationerne. Hvis vi på den anden side ser på den i forbindelse med vores pensionsordningers fremtid, giver en aldrende befolkning de politiske beslutningstagere og dem, der slår til lyd for afbalancerede budgetter, hovedpine. Hvis vi hertil føjer den lave fødselsrate i mange af de 27 medlemsstater, svarer solidaritet mellem generationerne til Prousts Madeleine, hvor de europæiske samfund husker tilbage på tidligere tider. For at omskrive hr. Manns fremragende betænkning: Europa må leve op til den demografiske udfordring, og Jean Bodins berømte formel "mennesket er den eneste værdi" giver nu fuldstændig mening. For at opretholde et retfærdigt samfund, med andre ord et samfund, der fungerer i solidaritet, et samfund, hvor vi nægter at bebyrde fremtidige generationer med vores offentlige gæld, og hvor balancen mellem antallet af pensionister og den erhvervsaktive befolkning fremmes, er der kun en løsning. Den vil uundgåeligt kræve en indsats, der benytter en lang række strategier, nemlig fleksibilitet i job og pensioner, en humanistisk og realistisk indvandrerpolitik og klar komplementaritet mellem ordninger med løbende finansiering og opsparingsbaserede ordninger, hvilket er årsagen til at MR-delegationen stemte imod punkt 99 om sidstnævnte spørgsmål.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg støttede hr. Manns betænkning generelt, men jeg vil gerne understrege, at betænkningen dækker for mange emner og ikke kommer med løsninger på problemerne. Spørgsmålet om forskelsbehandling af sårbare etniske grupper er meget vigtigt og kræver en separat bedømmelse. I Letland f.eks. er der over 200 000 latgaller, som ikke kan få primær undervisning på det latgalliske sprog. Vi har henledt opmærksomheden på dette spørgsmål mange gange i Republikken Letlands nationale parlament, men stadig har ingen fra den regerende lettiske elite været parate til så meget som at drøfte spørgsmålet.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) EU står over for en stadig ældre befolkning. I 2060 vil der kun være to voksne i den arbejdsdygtige alder for hver person over 65 år. Forholdet er i øjeblikket 4:1. Som et resultat heraf kan den ældre befolkning blive en stor byrde for den arbejdende befolkning, som er ansvarlig for støtte af økonomien. Da det må forventes, at pensionsalderen hæves, bør arbejdsvilkårene for ældre tilpasses og gøres mere attraktive. Ældre arbejdstagere bør gives bedre muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet. Der er også behov for en ny strategi i samfundet for at sikre, at ældre ikke længere forskelsbehandles på grund af f.eks. deres nedsatte kapacitet. Jeg undlod at stemme, for selv om forslagene vedrørende en sund aldring bør hilses yderst velkomne, er der stadig nogle uklare områder i tilknytning til spørgsmålet om et længere arbejdsliv.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Vores befolkning bliver mindre, og resultatet er, at den også bliver ældre, hvorved der skabes en voksende byrde på pensionsordningerne. For at overvinde fremtidens demografiske udfordringer er der behov for en konsekvent familievenlig politik. Ukontrolleret masseindvandring til EU er imidlertid en forkert strategi. Derfor undlod jeg at stemme.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Mann-betænkningen. Den udvikling, der har fundet sted i EU og dets forskellige medlemsstater i de seneste tiår, har medført ændringer og konsekvenser, der er socialt indlysende, og som kræver støtte fra de europæiske institutioner. Udviklingsbegrebet forbindes uundgåeligt med økonomiske, sociale og kulturelle spørgsmål i et sådant omfang, at disse sektorer ikke kan skelnes fra hinanden, når man taler om globaliseringsprocessen og udvikling. I denne forbindelse bør de europæiske institutioners arbejde ikke indeholde og yde støtte til denne ulighed, der forårsager en manglende social samhørighed. Dette fælles ideal ville resultere i større social samhørighed, mindre økonomisk ulighed og en afbalanceret individuel og kollektiv udvikling af samfundet. Udvikling og social samhørighed må ikke være fjender af fremskridt, men en integreret del af det for at skabe en mere solid integration og sameksistens i samfundet. I denne forbindelse betyder den demografiske udfordring som følge af befolkningens aldring, at vi må fremskynde processen og genoverveje nogle sociale strukturer og programmer for at tilpasse dem til denne nye situation.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Det demografiske problem gør betydningen af livslang læring som et produkt af solidaritet mellem generationerne endnu mere relevant end nogensinde. Viden, uddannelse, erhvervsuddannelse og information har ingen aldersgrænser. Alligevel var stigningen i ressourcerne til programmerne for livslang læring i 2011-budgettet ynkelig til trods for påstandene i EU 2020-strategien og til trods for medlemsstaternes løfte om at investere i uddannelse for alle borgere uanset alder. I betænkningen anerkendes det, at vi har brug for at oprette instrumenter til støtte for løbende uddannelse af borgerne og styrkelse af de instrumenter, der allerede findes, som f.eks. Grundtvig-programmet og Leonardo da Vinci-programmet. Forslaget er et skridt i denne retning, og derfor stemte jeg for det.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I et EU, hvor stadig flere mennesker lever stadig længere, i hvilket fødselsraten generelt er lav, og i hvilket den demografiske pyramide allerede er vendt, er det vigtigt, at vi tænker over den "demografiske udfordring og solidariteten mellem generationerne". Derfor glæder jeg mig over denne betænkning.

Desuden kan jeg generelt støtte dens indhold, navnlig med hensyn til ældre borgeres fremtidige mulighed for at vælge at fortsætte med at arbejde, hvis de ønsker det, hvilket faktisk passer sammen med den "aktive aldring", der fremmes, og også med hensyn til fremme af unges integration på arbejdsmarkedet, idet de går i mere end fire måneder uden at finde arbejde.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) På den ene side betyder demografisk ændring, at folk heldigvis har en længere forventet levetid og forbliver fysisk og mentalt aktive i længere tid. På den anden side har fødselsraterne i medlemsstaterne været lave i årtier, og de ældre generationer udgør en stadig større andel af befolkningen. Grænserne for kontrakten mellem generationerne er nået. En aktiv aldring betyder en proces, hvor potentialet for, at folk forbliver sunde, deltager i deres samfund og forbedrer deres livskvalitet, efterhånden som de bliver ældre, optimeres. Jeg er fuldt overbevist om, at 2012 bør udnævnes til "europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne" med henblik på at fremhæve de unges og de ældres bidrag til samfundet. Derfor har jeg gjort mit bedste her for at yde al den støtte, der er nødvendig for, at Europa kan overvinde denne udfordring.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Aldersdiskrimination underminerer solidariteten mellem generationerne, der er forbudt i henhold til traktaten, men som forbliver udbredt og i alvorlig grad begrænser ældre og yngre arbejdstageres adgang til arbejdsmarkedet, social sikring og visse tjenesteydelser Jeg stemte for vedtagelsen af stærke foranstaltninger fra medlemsstaternes side til at imødegå den grå eller sorte økonomi, der opretholdes af en "sort" arbejdsstyrke, hvis ofre i de fleste tilfælde kvinder, og som påvirker arbejdsmarkedet i EU i mere end negativ retning, frem for blot at fremme foranstaltninger til beskyttelse af deres egne arbejdstagere. Samtidig bør sort arbejde bekæmpes ved hjælp af konkrete foranstaltninger og sanktioner mod arbejdsgivere og/eller mellemmænd. Jeg stemte også for, at medlemsstaterne og Kommissionen skal samarbejde om tilsyn med plejetjenester, og som en del heraf kan medlemsstaterne overveje at oprette et net af nationale plejekontaktpunkter, som kunne anvendes både på nationalt og europæisk plan til at indhente information om de leverede plejetjenester og deres kvalitet og til at indgive klager over kvaliteten af disse tjenester.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Ligestilling mellem generationerne vil være en af de vigtigste udfordringer for den europæiske socialpolitik i de kommende år. Denne rettidige betænkning bør derfor afgjort hilses velkommen, da den understreger behovet for at beskytte solidariteten mellem generationerne og påpeger metoder til, hvordan dette kan nås, særlig med hensyn til fremme af politikker for en aktiv aldring.

  Evelyn Regner (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne, fordi henstillingen om at ændre den måde, hvorpå pensionerne finansieres i den oprindelige betænkning ikke blev vedtaget af Parlamentet. Jeg er meget imod kravet om at fremme private pensionsordninger og sikre, at pensionsordninger i den offentlige sektor gennemsnitligt ikke er mere generøse, både hvad angår bidrag og ydelser, end sammenlignelige private pensionsordninger. Desuden bør private pensionsfonde ikke spille en større rolle i nedbringelsen af den fremtidige byrde i forbindelse med statslige pensioner. Ordningen med løbende finansiering bør under ingen omstændigheder erstattes med opsparingsbaserede ordninger. Efter min mening er ordningen med løbende indbetalinger den mest økonomisk fornuftige og bæredygtige ordning. Jeg stemte imidlertid imod passagen i beslutningen, hvori medlemsstaterne opfordres til at "gøre sig overvejelser om reguleret indvandring af arbejdskraft (indvandring fra tredjelande i EU)". Efter min mening indebærer denne formulering en positiv vurdering af indvandring af arbejdskraft fra tredjelande.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) De Grønne støttede teksten, fordi punkt 99 (om private/kapitalfinansierede ordninger) blev slettet, og fordi resten af teksten indeholder nogle positive punkter fremsat af De Grønne. For eksempel bør enhver foranstaltning vedrørende pensionsalderen tage udgangspunkt i de pågældende personers behov. Perioderne med arbejde, uddannelse, pleje eller frivilligt arbejde supplerer hinanden og giver værdifuld erfaring i alle aldre. Det er nødvendigt at bekæmpe forskelsbehandling på grund af alder og at fastsætte landespecifikke mål for adgang til uddannelse og livslang læring for ældre arbejdstagere, der er opdelt efter aldersgruppe og køn. Ældre menneskers beskæftigelsesegnethed afhænger også af individuelle valg for arbejdstagere og en bedre balance mellem arbejds- og privatliv. For at forhindre, at kvinderne bærer den største del af byrden som følge af stigningen i plejebehovet i et aldrende samfund, er det nødvendigt, at både mænd og kvinder i alle medlemsstater får mulighed for at kunne forene arbejde og familiemæssige forpligtelser, og at forpligtelserne fordeles ligeligt mellem kvinder og mænd.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Den del af betænkningen, hvori det foreslås, at beskatningen og de administrative udgifter for virksomhederne sænkes, er positiv. Dette er et vigtigt mål for nedbringelse af konkurrencen fra tredjelande, hvor beskatning, produktion og udgifter til arbejdskraft er betydelig lavere end i Europa.

Det er også positivt, at der foreslås en begrænsning af alderspensionsforpligtelserne, både på grund af stigningen i gennemsnitsalderen og på grund af den forbedrede sundhed, der gør det muligt for dem, der måtte ønske det, at fortsætte med at arbejde. Det er en skam, at ændringsforslag, som vi finder uacceptable er blevet brugt til at indføje dele, der ikke alle er relevante for betænkningen, og hvis mål er at fremme integrationen af mennesker, der kommer fra tredjelande uden for EU. Den beslutning, som et flertal her i Parlamentet støttede, tvinger os desværre til at stemme imod betænkningen.

  Marco Scurria (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil benytte denne lejlighed til at understrege, at et humant samfund nødvendigvis er baseret på princippet om retfærdighed mellem generationerne, og at forskelsbehandling på grund af alder bringer solidariteten mellem generationerne i fare, fører til fattigdom og er forbudt i henhold til traktaterne.

Arbejde er mere end blot betalt beskæftigelse og såvel unge som ældre bidrager væsentligt, herunder via deres arbejde i familien, til at gøre vores samfund mere humant og forbedre stabiliteten af tjenesteydelser og arbejdspladser.

I denne betænkning opfordrer vi regeringerne til at fremme og anerkende frivilligt arbejde, der indebærer samfunds- og familieforsorg og til hurtigt at få afklaret spørgsmål om juridisk ansvar i forbindelse hermed. Jeg vil også rose denne betænkning for at opfordre medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger til anerkendelse af usynligt og uformelt arbejde, der udføres inden for rammerne af solidariteten mellem generationer af familiemedlemmer (hovedsageligt kvinder) i alle aldre, der tager sig af de ældste og yngste.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Det er en kendsgerning, at hele Europa står over for demografiske ændringer, som omfatter et aldrende samfund, lave fødselsrater, befolkningsvandringer fra fattigere til rigere lande, længere forventet levetid, forsinket indtræden på arbejdsmarkedet, et stigende antal husstande bestående af en enkelt person og husstande uden børn osv. Dette er alt sammen med til at skabe det enorme behov for forandring, som de nye demografiske udfordringer og den stigende betydning af at samle generationerne pålægger os. Det er blevet væsentligt at indføre et velgennemtænkt system til generationsopgørelser samt en reform af socialforsorgssystemerne og skattesystemerne i Europa, herunder pensionssystemer, garantier om passende behandling til den ældre generation og at undgå den proces, som skaber den stigende gæld hos de yngre generationer. Derfor er det vigtigt at ændre stabilitets- og vækstpagten, så medlemsstaterne kan opfylde deres forpligtelser til at gøre deres pensionssystemer mere stabile.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Hr. Manns betænkning om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne kaster lys over de udfordringer, som de demografiske forandringer skaber, særlig arbejdsløshed og jobusikkerhed, uddannelse og forskelsbehandling, der rammer sårbare grupper. I den fremhæves behovet for solidaritet mellem generationerne, og der fremsættes en række relevante forslag, nemlig et initiativ vedrørende en europæisk pagt 50plus, som omfatter bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af alder, sikring af fuld beskæftigelse op til den ved lov fastsatte pensionsalder og hjælp til genintegration af ældre, der har mistet deres førlighed. Årsagen til, at jeg undlod at stemme ved den endelige afstemning, selv om denne betænkning var mere end tilfredsstillende, er, at punkt 24, ifølge hvilket den obligatoriske pensionsalder skal ophæves, er blevet fastholdt. Faktum er, at hvis vi ikke har nogen beskyttelsesforanstaltninger, som giver vores ældre mulighed for at gå på pension, så kan vi ikke længere garantere dem en god afslutning på deres liv. Jeg nægter at se de ældre arbejde, indtil de dør, sådan som vi så det i det 19. århundrede.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Solidaritet er en af de værdier, der hersker i EU, så det er afgørende at realisere den med hensyn til lighed mellem generationerne. Medlemsstaterne står over for en række demografiske og sociale udfordringer, som gør det nødvendigt at skabe solidaritet mellem generationerne. Den længere forventede levetid og den reducerede fødselsrate vil få forfærdelige konsekvenser for de europæiske socialsystemer, hvis der ikke kan træffes specifikke foranstaltninger.

I lyset af den aktuelle situation mener Parlamentet, at der er behov for at indlede en dialog, som er rettet mod forhold mellem generationerne. Betænkningen rækker på tværs af mange områder, lige fra uddannelse til beskæftigelse for både ældre og yngre mennesker, sundhedspolitik og velfærdsydelser, familiepolitik og politik om fødselsrater og endda udvikling af velfærdssystemer, og kulminerer i, at indvandringspolitikker skal løse problemerne med det aldrende samfund.

Jeg håber, at initiativerne i denne betænkning kan gennemføres, og at retfærdighed og dialog mellem generationerne kan blive en realitet i EU.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) I betænkningen bemærkes det behørigt, at de støt faldende befolkningstal i EU og den fortsatte tendens til lave fødselsrater skaber adskillige udfordringer for Europas økonomi og samfund. Derfor vil EU's arbejdsmarked primært opleve negative strukturelle ændringer. I Litauen forstærkes disse demografiske problemer yderligere af, at de unge i Litauen i stort antal udvandrer for at arbejde i udlandet. Vi er et lille land, og vi mister hastigt vores mest aktive 25-40-årige, hvis opvækst og uddannelse der er investeret en masse i. Litauen har brug for disse unge menneskers talenter, erfaring og flid for at bekæmpe de anførte demografiske udfordringer. Derfor støtter jeg initiativet med en europæisk ungdomsgaranti, som ordføreren har foreslået, ifølge hvilket alle unge mennesker i EU efter en periode med seks måneders arbejdsløshed tilbydes et job, en læreplads eller en supplerende uddannelse. Der skal også gøres mere for at øge fødselsraterne: tilgængelig kvalitetsbørnepasning, uddannelse og mentorordninger for småbørn er det første skridt i den rigtige retning. Vi må også stoppe den sociale udstødelse af de ældre. Vi skal overbevise vores økonomi og samfund om, at de ældre ikke er nogen byrde. Deres erfaring, livsværk og rigdom på viden kan være til gavn for alle generationer.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod denne betænkning, som endnu en gang viser, hvordan de flertal, der regerer Europa, ikke er i stand til at lytte til de europæiske borgeres krav.

Selv om EU i forbindelse med disse anliggender ikke har kompetence i forhold til medlemsstaternes eksklusive kompetencer, ødelægger hr. Mann både de opnåede sociale resultater og nærhedsprincippet.

I betænkningen opfordres medlemsstaterne bl.a. til at fremme arbejde ud over den ved lov fastsatte pensionsalder, og medlemsstaterne anmodes om at opbygge incitamenter for folk på over 60 til at blive længere på arbejdsmarkedet ved at tilpasse arbejdspladserne til deres sundhedsstatus.

De ældre skal frem for alt have ret til en ordentlig pension, som gør det muligt for dem at leve et værdigt liv.

Det er endvidere primært førtidspensionsordninger, som anvendes til at træffe foranstaltninger med henblik på at opfylde arbejdstagernes behov hen imod afslutningen på deres karriere, og alligevel ønsker hr. Mann at afskaffe dem.

Ikke desto mindre glæder det mig, at Parlamentet har forkastet en passage, hvor der udtrykkeligt opfordres til, at ordningen med løbende finansiering erstattes med opsparingsbaserede ordninger.

Under dække af solidaritet mellem generationerne føler hr. Mann endda behov for at minde os om, at de ældre skal behandles på lige fod som mennesker med grundlæggende rettigheder. Det er behørigt gjort klart.

(Stemmeforklaringen blev afbrudt i henhold til forretningsordenens artikel 170)

  Hermann Winkler (PPE), skriftlig. – (DE) Som altid har hr. Mann virkelig gjort et godt stykke arbejde med et følsomt emne. Derfor kunne jeg stemme for betænkningen. Jeg vil gerne kort tilføje et andet aspekt til drøftelserne. Som medlem af Parlamentet fra Sachsen, en region, der er hårdt ramt af demografiske ændringer, og som medlem af Udvalget om Industri, Forskning og Energi og ordfører for initiativbetænkningen om den fremtidige innovationspolitik i EU vil jeg gerne sige, at vi på EU-plan og frem for alt i medlemsstaterne selvfølgelig skal fortsætte med at bekæmpe de demografiske ændringer og gøre regionerne mere attraktive for de unge, særlig ved at øge den økonomiske vækst, skabe job og udvikle en skræddersyet uddannelsespolitik. Jeg vil dog også gerne understrege de ældre arbejdstageres særlige betydning i SMV'er med hensyn til innovation. EU har endelig anerkendt, at det især i SMV'erne ikke blot er nye teknologiske opfindelser, der er innovative, men også f.eks. evnen til at tilpasse et produkt, så det lever op til en kundes særlige omstændigheder eller forbedrer serviceprocesserne. Særlig på dette område er det de ældre arbejdstagere, som har en masse erfaring, og som kan gøre en virksomhed innovativ. Derfor skal vi bekæmpe forskelsbehandling på grund af alder på arbejdspladserne. EU og medlemsstaterne skal tage højde for dette i al deres social- og arbejdsmarkedslovgivning.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) Lad os ikke blive forvirrede over terminologien – den betænkning, som vi har vedtaget, drejer sig snarere om at finde ny arbejdskraft end om solidaritet. Den demografiske krise er ikke noget, som vi opdagede i går. Nogle af os har henledt opmærksomheden på den i meget lang tid. I flere år har vi sagt, at Europa bliver ældre og dør. Nu er det op over, og vi leder hektisk efter en løsning. Der er mange, som kommer med kold logik. Udsæt pensionsalderen, øg fødselsraten, få flere kvinder i formel beskæftigelse og øg tilstrømningen af indvandrere og integrer dem i vores samfund. Vi er villige til at gøre alt dette, og den fremlagte betænkning omhandler alt dette. Jeg er dog ikke helt sikker på, at det vil hjælpe – og i så fald hvor længe. Det skyldes, at vi ikke tager fat på problemet, men konsekvenserne. Vi opfører os som deltagere i et pyramidespil, der kan se, at bunden af pyramiden begynder at stagnere. Vi leder efter nye aktører, som kan udvide bunden. Ved forsætligt at give ord som "solidaritet" og "balance mellem privat- og arbejdsliv" en ny betydning ødelægger vi imidlertid den ægte solidaritet og fjerner børnene fra deres forældre. På trods heraf stemte jeg for den fremlagte betænkning. Jeg anser den for at være et vigtigt bidrag til den grundlæggende debat om den europæiske civilisations overlevelse.

Betænkning: Maria Da Graça Carvalho (A7-0274/2010)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Forskning er et grundlæggende bidrag til den økonomiske vækst, jobskabelsen og udviklingen af ren, bæredygtig energi. Jeg går ind for at øge forskningsstøtten i EU, eftersom den er afgørende for etableringen af et europæisk forskningsrum, som sikrer den højeste grad af ekspertise, effektivitet og produktivitet på forskningsområdet for at tiltrække og holde på de bedste videnskabsfolk i Europa og fremme en innovativ europæisk økonomi baseret på viden og ekspertise. Europa skal investere i forskning for at udvikle nye produkter og tjenester, der fremmer kvaliteten af borgernes liv. Jeg stemte for dette rammeprogram, fordi jeg mener, at det opmuntrer forskningssamfundet, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationerne, virksomhederne og den industrielle sektor til at deltage i forskningsprojekter.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Forskning og udvikling er to store udfordringer for EU's fremtid i den aktuelle globale kontekst. Derfor støttede jeg Parlamentets initiativ, som har til formål at forenkle gennemførelsen af EU's rammeprogrammer for forskning. Mine kolleger og jeg har således vurderet, at der i Kommissionens meddelelse om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning fremsættes forslag om seriøse og kreative foranstaltninger, der har til formål at fjerne de forhindringer, som deltagere i rammeprogrammerne støder på. Det drejer sig om at fremme den tillid, som den europæiske finansiering har til kandidaterne, og om at gøre dem mere risikotolerante i forhold til deltagerne i alle faser af projekterne, med fleksible europæiske regler. Beslutningen viser, at den nuværende ordning er alt for kontrolorienteret, hvilket resulterer i spildte ressourcer og lav deltagelse. Endelig glæder vi os over den generelle tendens til at afkorte det gennemsnitlige tidsrum frem til bevillingen af støtten og frem til udbetalingen heraf på trods af, at der stadig kan opnås yderligere fremskridt.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg støtter på det kraftigste det, der står i betænkningen om at iværksætte tiltag for at forenkle gennemførelsen af EU's rammeprogrammer for forskning. Bureaukrati og belastende administrative og lovgivningsmæssige krav gør ansøgningsprocessen mere kompleks og bidrager til de problemer, som små enheder og små og mellemstore virksomheder, der forsøger at opnå støtte til den forskning, de beskæftiger sig med, står over for. Eftersom forskersamfundet selv beder om, at reglerne justeres, procedurerne og kravene forenkles, og den europæiske finansiering af forskningen vises tillid, står det nu ret klart, at der er behov for at effektivisere finansieringen og forvaltningen af forskningen for at sikre en effektiv og udbredt forskning og innovation i hele Europa. Denne forenkling og effektivisering ville indvirke positivt på forskningssituationen i EU og ville også være til gavn for interessenterne. Jeg støtter Parlamentets krav om gennemførelse af en forenklingsproces med henblik på stabilitet og retssikkerhed.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for betænkningen. Videnskab, uddannelse og innovation er hjørnestenene i økonomisk vækst og jobskabelse. Europa skal investere i innovation, hvis der skal udvikles nye produkter og tjenester. Disse vil skabe nye beskæftigelses- og vækstmuligheder, hvilket både vil gøre Europa mere konkurrencedygtigt og forbedre livskvaliteten her. I et stykke tid har forskersamfundet udtrykt bekymring over, at gennemførelsen af forskningsprogrammer og udviklingen af nye produkter ikke skrider så hurtigt frem som håbet på grund af særlig komplekse bureaukratiske krav. Dette er navnlig et problem for mindre enheder som f.eks. SMV'er, højteknologiske virksomheder i opstartsfasen og mindre institutter, universiteter og forskningscentre. Der er et reelt behov for forbedring og effektivisering af finansieringen og forvaltningen af forskningen. På nuværende tidspunkt findes der forskellige regler og procedurer for forskellige instrumenter under rammeprogrammet, og det hæmmer virkelig interessenternes muligheder for at indgive ansøgninger. Jeg er enig i, at der under forhandlingerne om det ottende rammeprogram for forskning skal rettes størst opmærksomhed mod forenklingen af administrative procedurer for at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af de regler og procedurer, som anvendes i alle programmer og instrumenter.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) EU er udmærket godt klar over, at forskning og innovation er nøglen til fremtiden, hvor de ikke blot vil skabe nye produkter, men også nye job og ressourcer og i forlængelse heraf økonomisk vækst. Denne udvikling vil helt sikkert bidrage til at fremme Europas konkurrenceevne og som følge heraf forbedre livskvaliteten. Under disse omstændigheder vil det øgede bureaukrati, der er forbundet med adgangen til midlerne til dem, som er involveret i forsknings- og innovationsprogrammer, kun bidrage til at dæmpe og reducere entusiasmen hos de deltagere, der allerede viser tegn på, at de er begyndt at miste tilliden til denne proces. Det nuværende system skal erstattes af et system, der skaber mere tillid hos ansøgerne. Et positivt skridt ville være en forenkling af processen for overvågning af projekternes økonomiske og administrative aspekter samtidig med en konsolidering af den videnskabelige og teknologiske vurderingsproces. Det burde være muligt at begynde med en forenkling af den administrative kontrolproces, hvilket vil skabe større tillid til det videnskabelige samfund og erhvervslivet. Der skal findes en balance mellem tillid og kontrol og mellem risikovillighed og de farer, der er forbundet med risikoen, som risiciene medfører, når der skal sikres en ordentlig forvaltning af forskningsstøtten.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske ordføreren, fru Carvalho, med det arbejde, hun har udført. Jeg er fast overbevist om, at videnskab, innovation og forskning er de primære drivkræfter bag økonomisk vækst og jobskabelse i Europa. Det er ikke tilfældigt, at forskning og innovation er et centralt element i Europa 2020-initiativet. Det er derfor på tide, at Europa investerer mere i disse områder. For at kunne konkurrere i international sammenhæng skal EU udvikle innovative produkter og moderne tjenester. Som følge heraf stiger antallet af ansøgninger om finansiering dagligt, hvilket betyder, at der er behov for en generel forenkling af kravene om økonomisk ansvar samt en harmonisering af de for øjeblikket meget forskellige regler og procedurer. Jeg stemte for, fordi jeg er enig i, at vi skal reagere hurtigt over for forskersamfundet, som har efterspurgt disse ændringer. Jeg tilslutter mig ordførerens tilgang til ikke at basere finansieringsordningen på resultater, hvilket kunne sænke forskernes videnskabelige ambitioner, men på videnskabelige kriterier og dermed på ekspertise. Administrativ forenkling er en af de hovedprioriteter, som Europa skal tage fat på, og større internationalisering af rammeprogrammet kan skabe nye chancer og muligheder for samarbejde med tredjelande, herunder udviklingslande.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I denne betænkning fremsættes der forslag om en forenkling af overvågningen af økonomiske aspekter og en styrkelse af den tekniske og videnskabelige evaluering i form af en ekspertrevision baseret på ekspertise. Betænkningen er imidlertid kun begyndelsen på en proces, der ikke er enkel. Det er op til Kommissionen at gennemføre anbefalingerne, og dette skal følges op og modtage politisk støtte fra Parlamentet og Rådet, hvis denne opgave skal lykkes. Fremover kan forenklingsprocessen blive udvidet til andre europæiske programmer, navnlig strukturfondene. Programmer med enklere regler vil også være mere gennemsigtige og mere effektive. Jeg vil også gerne takke mine kolleger, hr. Cerexhe fra det belgiske formandskab, kommissær Geoghegan-Quinn og alle dem, som bidrog til den offentlige høring, for deres hjælp. Det er bydende nødvendigt at forenkle adgangen til midler til forskning, udvikle en evalueringskultur baseret på partnerskab og tillid mellem alle de involverede med henblik på at styrke forskningen og innovationen i Europa og dermed gøre det til et attraktivt sted at bo, arbejde og være lykkelig.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Forskning og udvikling er af afgørende betydning for at nå de mål, som EU har forpligtet sig til i henhold til Europa 2020-strategien. De europæiske programmer på forsknings- og innovationsområdet er blevet udvidet væsentligt i de seneste år, både hvad angår de indgivne ansøgninger, og hvad angår deres budgetbevillinger. Det er imidlertid svært for små og mellemstore organisationer at håndtere den kompleksitet og det bureaukrati, der er forbundet med disse programmer. Det er stadig meget svært at få adgang til programmerne og fremsætte forslag, særlig for dem, som er uvante med dem. Den administrative byrde i forbindelse med forvaltning af projekter og regnskaber anses for at være for høj. Og det gennemsnitlige tidsrum mellem tildelingen af støtte og udbetalingen heraf er fortsat for langt. De mekanismer, der er omfattet af rammeprogrammerne for forskning, skal derfor opdateres og forenkles i en fart med henblik på at forenkle overvågningen af projekternes økonomiske og administrative aspekter og styrke den videnskabelige og teknologiske evalueringsproces. Jeg glæder mig over Kommissionens initiativ til forandring af denne status quo og lykønsker ordføreren, fru Carvalho, med det fremragende arbejde, hun har udført for at foreslå konkrete foranstaltninger til forbedring af det nuværende system.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) De stordriftsfordele, som er opnået via EU's rammeprogrammer for forskning, er blandt EU-institutionernes væsentligste bidrag til medlemsstaternes velfærd og langsigtede vækst. Det er dog ikke nok i en tid med intens international konkurrence som nu. Det er faktisk altid nødvendigt at overvåge resultater, vurdere gennemførligheden af muligheder og opretholde tætte relationer med det videnskabelige samfund, som yder et meget stort bidrag til samfundet. Mindre bureaukrati og dermed en effektivisering af udbudsprocedurerne ville gøre det muligt for forskerne af fokusere på deres egne professionelle mål via brug af ressourcer og kompetencer, som ellers ville gå til spilde. Vi må ikke glemme, at disse midler udbetales med henblik på at blive brugt effektivt. Selv om kvalifikationer er en afgørende del af effektivisering, er det uacceptabelt, at forskningen bliver hindret, fordi forskerne skal forholde sig til bureaukratiske krav af tvivlsom værdi.

  António Fernando Correia De Campos (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne vigtige betænkning, der har til formål at forenkle reglerne for finansiering og gennemførelse af det syvende rammeprogram (RP7). Der er bred enighed til fordel for denne betænkning, eftersom forenkling er af afgørende betydning for en forbedring af konkurrenceevnen og effekten af forskningen i Europa. I et EU, hvis strategi er fokuseret på at udvikle en videnøkonomi, er det vigtigt, at Europas hovedinstrument til finansiering af forskning og udvikling er i direkte overensstemmelse med det videnskabelige samfunds behov og interesser: • et mere tilgængeligt program, • et mere attraktivt europæisk forskningsrum, • større fokus på ekspertise, • et stærkere grundlag for støtte til teknologisk innovation og til overførsel af teknologi til europæiske virksomheder. Betænkningen indeholder klare retningslinjer for Kommissionen samt muligheder for en forenkling af RP7. Kommissionen bør videreføre dette tiltag i forbindelse med udarbejdelsen af det fremtidige ottende rammeprogram og gøre brugeren til en central del af det. Den europæiske forskning kan ikke fortsætte med at bære den byrde, som de procedurefejl, der har påvirket rammeprogrammet indtil nu, udgør.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for en forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning, eftersom den er et grundlæggende aspekt i forhold til at fremme den videnskabelige og uddannelsesmæssige udvikling. Dette kan til gengæld bidrage til at skabe nye job og sætte gang i den økonomiske vækst og dermed øge EU's konkurrenceevne og forbedre EU-borgernes livskvalitet. Det nuværende system skal erstattes af et system, der skaber mere tillid hos ansøgerne. Det stigende antal ansøgninger om finansiering er blevet mødt af yderligere kontrolmekanismer i et forsøg på at sikre, at EU-midlerne anvendes korrekt. Der skal findes en balance mellem tillid og kontrol og mellem risikovillighed og de farer, der er forbundet med risikoen, når der skal sikres en ordentlig forvaltning af EU's forskningsstøtte ud fra et finansielt synspunkt. En anden grund til, at jeg stemte for betænkningen, er også for at hjælpe de nye medlemsstater i Østeuropa, så de har lettest mulig adgang til de relevante midler med det formål at øge forskningsniveauet til vestlige standarder.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at der var visse mangler i forbindelse med gennemførelsen af det syvende rammeprogram (RP7) for forskning, som forhindrede det i at blive omsat til praksis under ideelle forhold. Jeg mener, at dette forslag fra Parlamentet indeholder de løsninger, der er brug for for at forenkle procedurerne for bevilling af støtte og involvere dem, som for nylig er blevet en del af ordningen, yderligere samt øge synergien mellem RP7 og andre europæiske fonde, herunder strukturfondene.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at forskning udgør et grundlæggende bidrag til den økonomiske vækst, jobskabelsen og den miljømæssige bæredygtighed. Ud over de foreslåede forenklinger bør EU udarbejde en detaljeret plan for udvikling af forskningsinfrastrukturen i de forskellige medlemsstater for at sikre lige muligheder for adgang til finansiering.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Først og fremmest vil jeg gerne lykønske fru Carvalho med hendes arbejde med denne betænkning og med dens vedtagelse, både i Udvalget om Industri, Forskning og Energi og her i Parlamentet. Denne succes var selvfølgelig et resultat af hendes arbejde og engagement i spørgsmålene omkring innovation, forskning og videnskab. Jeg ved, at forskning og innovation bidrager afgørende til økonomisk vækst og jobskabelse, som er væsentlig for EU's økonomiske genopretning i den aktuelle situation, og også bidrager til Europa 2020-strategien. Den officielle diskurs om fremme af forskning og innovation er ikke nok til at opnå dette. Som ordføreren siger, har "13 000 forskere [for nylig] underskrevet et andragende, hvori de krævede, at EU's forskningsstøtte blev forenklet og omgærdet af øget tillid". Derfor er det, som ordføreren siger, vigtigt at bestræbe sig på at opnå en administrativ og finansiel forenkling. I denne betænkning angives den vej, der skal følges. Jeg håber, at det kommer til at ske.

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Det er afgørende, at vi sikrer incitamenter til, at forskerne og investorerne bliver i Europa. Det skal fortsat være en prioritet for EU at bekæmpe hjerneflugten.

For at gøre dette skal vi omstrukturere og forenkle forvaltningen og finansieringen af rammeprogrammerne for forskning. De finansielle ressourcer skal tildeles mere direkte til gavn for vores virksomheder, universiteter og forskningslaboratorier.

Den overordentlig kontrolorienterede finansieringsordning for forskningsresultater er spild af ressourcer.

Som fremhævet i betænkningen skal der være en generel tendens til at afkorte det gennemsnitlige tidsrum frem til bevillingen af støtten og frem til udbetalingen heraf for at tilskynde til yderligere deltagelse i disse forskningsprogrammer. Det er afgørende, at vi smider den administrative spændetrøje, som sætter en stopper for, at disse programmer kan fungere effektivt.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Med væksten i de europæiske forsknings- og innovationsprogrammer og antallet af ansøgere om støtte er det vigtigt, at de, der ansøger, ikke kører fast i processen, og dette skridt hen imod en forenkling af programmet hilses i høj grad velkommen.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning på baggrund af tre faktorer. Den første er forbindelsen med mine hidtidige aktiviteter. Jeg nævnte den særlige opmærksomhed, som borgerne har rettet mod forskning i forbindelse med tidlig opdagelse og forebyggelse af kræft. Det er blevet åbenlyst, at forskning er afgørende for at forbedre borgernes liv, dog forudsat at der er en synlig forbindelse. Jeg mener derfor, at denne betænkning, som har til formål at forenkle den måde, hvorpå der tildeles støtte til forskning, udvikling og innovation via det syvende rammeprogram, fortjener at blive støttet. Den anden faktor vedrører den betydning, som jeg personligt tillægger SMV'erne som en central del i den økonomiske udvikling og udviklingen af EU's globale konkurrenceevne. Betænkningens bestemmelser om at gøre oplysninger tilgængelige og fremme inddragelsen af SMV'erne ved at oprette et servicecenter og iværksætte et pilotprojekt om åben adgang og om at indlede oplysningskampagner fik mig til at hilse denne betænkning velkommen og stemme for den. Sidst, men ikke mindst hilste jeg bidragene vedrørende det fremtidige ottende rammeprogram, som skal være mere gennemsigtigt, fleksibelt og lettilgængeligt, velkommen. De forslag, der er fremsat i betænkningen vedrørende forenkling, forklaring og vurdering af resultaterne, er prisværdige.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er nødvendigt at forenkle adgangen til rammeprogrammerne for forskning for at sikre, at potentielt interesserede parter er motiverede for at skaffe sig adgang til dem, og for at vigtige midler ikke bliver ødslet væk. Vi må derfor ikke glemme, at forskning udgør et væsentligt bidrag til økonomisk vækst, jobskabelse og bæredygtig og miljøvenlig energi. Det er derfor på tide, at vi koordinerer de nationale, regionale og europæiske forskningspolitikker, så der ikke findes nogen væsentlige hindringer for at opnå omkostningseffektive løsninger. I betragtning heraf skal vi bevæge os hen imod større forenkling og harmonisering af reglerne og procedurerne, eftersom forenkling ikke blot er et isoleret mål, men snarere er et middel til at sikre, at EU's forskningsstøtte er attraktiv og tilgængelig.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Der er stigende fortvivlelse blandt forskerne, forskningsinstitutterne, universiteterne og virksomhederne over rammeprogrammerne for forskning på grund af den komplekse karakter af Kommissionens udbudsprocedure. 2020-strategien har imidlertid til formål at forbedre rammebetingelserne og adgangen til forsknings- og innovationsstøtte med henblik på at sikre, at innovative idéer kan omdannes til varer og tjenester, der skaber vækst og job. Derfor var det med henblik på effektivitet og på at fremme forskning af højeste kvalitet særdeles ønskværdigt at forenkle gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning. Vi måtte træffe disse foranstaltninger for at forblive attraktive og tiltrække samt beholde de bedste forskere i Europa og forblive konkurrencedygtige i en global økonomi. Jeg glæder mig over udkastet til betænkning, som har til formål at finde en balance mellem tillid og kontrol, mellem risikovillighed og risikoforebyggelse samt sikre en sund finansiel forvaltning.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg er enig i, at vi må forenkle finansieringen af disse programmer, men på en betingelse – efter at resultatet er opnået, skal det være frit tilgængeligt for alle EU-lande. Ellers vil der ske det, at ét EU-land gennemfører et forskningsprojekt med midler fra EU's strukturfonde, altså med fælles EU-ressourcer, men så vil det efter at have opnået resultatet, det være sig et nyt produkt eller en ny teknologi, sælge det til andre EU-medlemsstater. Det er uacceptabelt. Det er vigtigt, at alle de, der yder støtte, kvit og frit kan disponere over resultaterne af forskningsprojekter, som er gennemført ved hjælp af fælles EU-midler.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Under den økonomiske krise, som udviklede sig på baggrund af den finansielle krise, blev mellem 4 mia. EUR og 5 mia. EUR fra EU-budgettet omfordelt til energiprojekter fra andre støttefonde, som stadig havde midler til rådighed, for at styrke det økonomiske genopsving. Som Kommissionen forklarede i sin præsentation af energistrategien for 2020 er der brug for en investering på 1 bio. EUR for at udvikle det forældede elnet i Europa i løbet af de næste par år. Det må forventes, at forbrugerne kommer til betale prisen for dette snarere end energisektoren. En vigtig faktor i den henseende vil blive energiforskningen, forudsat at den fokuserer på teknologier, der virkelig er mere omkostningseffektive. Vi må sætte en stopper for, at der lægges så stor vægt på kernekraft, som, ud over at den udgør en risiko for miljøkatastrofer, på ingen måde er omkostningseffektiv, når omkostningerne til dyr slutopbevaring, et problem, der endnu ikke er blevet løst, medregnes. Vi må rette vores opmærksomhed mod grønne teknologier. Jeg stemte for betænkningen.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Betænkningen har til formål at forenkle procedurerne og reducere omkostningerne. Den vil også skabe incitamenter til en øget inddragelse af den private sektor. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Vi lever i en global økonomi, hvor konkurrencen ikke længere er repræsenteret ved lokale, nationale eller europæiske virksomheder. Vores virksomheder, forskere, videnskabsfolk og universiteter skal konkurrere på globalt plan med markeder, der har adgang til enorme mængder af ressourcer, ofte til meget lavere omkostninger end vores egne. Derfor skal vi investere mere i innovation og forskning og mindre i stort set ufaglært fysisk arbejdskraft, eftersom vores omkostninger aldrig kan konkurrere med dem i de nye økonomiske magter. Vi håber på at skabe nye, høje stillinger, fremme bæredygtig mobilitet, forbedre uddannelser og tekniske evner og koordinere dem med arbejdsmarkedets behov. Jeg håber, at det næste rammeprogram gør alle de nødvendige ressourcer tilgængelige for at sikre, at EU er førende i denne sektor, at det altid er helt i front, og at det kan tiltrække ressourcer og menneskelig kapital. Det er den udfordring, vi står over for i de kommende år.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg modtager med stor glæde vedtagelsen af denne betænkning, eftersom den handler om at fremme forskning og innovation, som er drivkræfterne bag EU's nuværende og fremtidige vækst, og giver udtryk for den generelle følelse hos de mennesker, der påvirkes mest af den – der er behov for at forenkle og overvåge de finansielle og administrative aspekter af projekter, samtidig med at den videnskabelige og teknologiske evalueringsproces styrkes.

Der skal tages behørigt hensyn til denne betænkning fra Parlamentet under den nødvendige forenkling af det syvende og ottende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og af alle programmer, som Kommissionen lancerer i forbindelse med videnskab og forskning.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg glæder mig over de forenklingsforanstaltninger, som Kommissionen allerede har indført i forbindelse med gennemførelsen af det syvende rammeprogram, og jeg støtter Kommissionens bestræbelser på at opnå større forenkling og afklaring af reglerne for at undgå at give anledning til modstridende fortolkninger og reducere risikoen for fejl og dermed skære ned på revisionsomkostningerne. De aktuelle regler kræver forenkling og afklaring. Det alt for store antal forskningsorganer, samarbejdsmodeller og forvaltningsmekanismer, som er vokset frem, og den heraf følgende kompleksitet, der skaber gennemsigtighedsproblemer i forbindelse med budgetmyndigheden og forskelle i behandlingen af modtagere, skal beklages.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Videnskab, uddannelse og innovation er hjørnestenene for økonomisk vækst og jobskabelse. Europa skal investere i innovation, hvis der skal udvikles nye produkter og tjenester. Forskning og innovation er et centralt element i Europa 2020-strategien. Det er dog især svært for mindre enheder – SMV'er, højteknologiske virksomheder i opstartfasen, mindre institutter, universiteter og forskningscentre – at håndtere den proceduremæssige kompleksitet, der er forbundet med at opnå adgang til de midler, som er øremærket til denne sektor. Det videnskabelige samfund opfordrer indtrængende til en harmonisering af reglerne og procedurerne og til en generel forenkling af kravene om økonomisk ansvar. For nylig underskrev 13 000 forskere et andragende, hvori de krævede, at EU's forskningsstøtte blev forenklet og omgærdet af øget tillid. Det er bestemt nødvendigt at forenkle instrumenterne i rammeprogrammerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, RP7 og RP8 og alle Kommissionens videnskabs- og innovationsprogrammer.

Jeg mener, at der er brug for langt flere forskningsaktiviteter for at måle miljø- og klimapolitikkernes indvirkning på beskæftigelsen, og jeg beder Kommissionen om at gøre dette område til en prioritet som en del af det ottende rammeprogram.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg vil gerne indlede med at fremhæve det fremragende arbejde, som min kollega, fru Carvalho, har udført med denne betænkning, hvilket giver mig lejlighed til at komme med en offentlig lykønskning til hende. I betragtning af den afgørende rolle, som forskning spiller for økonomisk udvikling og jobskabelse, er det for enhver pris vigtigt at undgå overdrevet bureaukrati og uberettigede forsinkelser, der forhindrer det videnskabelige samfund i at deltage. Derfor hilser jeg de forenklingsforslag, som er fremsat med henblik på at sikre, at EU's forskningsstøtte er attraktiv og tilgængelig, velkommen.

  Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. – (ES) Siden 1984 har de skiftende rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling udviklet sig betydeligt, samtidig med at de er vokset både med hensyn til budgettet og antallet af omfattede områder, hvilket bestemt er en positiv ting. De har dog også gjort dette med så komplekse regler for deltagelse til følge, at samarbejdet mellem vores bedste forskere er i alvorlig fare. Betænkningen dækker det videnskabelige samfunds krav på en omfattende og eksemplarisk måde samt konklusionerne fra seminaret om forenkling, som det spanske formandskab organiserede i februar. Derfor har jeg stemt for betænkningen, der konsoliderer en række principper og tiltag såsom en tæt forbindelse mellem denne sag og de fremtidige finansielle overslag efter 2013, den treårlige reform af finansforordningen og anvendelsen af en acceptabel fejlrisiko på forskningsområdet, hvilket alt sammen vil danne grundlag for udarbejdelsen af det ottende rammeprogram. Der er dog også en række andre mindre væsentlige forenklingsforanstaltninger, som vi kan indføre i det nuværende rammeprogram som god praksis, der ikke blot vil lette deltagelsen for de nuværende modtagere, men som efter min bedste overbevisning også vil styrke denne deltagelse.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance støttede denne betænkning, primært fordi den omfatter nogle af vores centrale punkter såsom civilsamfundsorganisationer. Se Buzek-betænkningen om det syvende rammeprogram, ændringsforslag 278 (bilag I, kapitel IV – Kapacitet – Forskning til fordel for SMV'er – Aktiviteter – punkt 1, led 2a (nyt)): hjælpe civilsamfundsorganisationer eller netværk af civilsamfundsorganisationer med at iværksætte forskning fra dem, der udfører forskning, åbne standarder, reducere den tid, som forskere spilder på bureaukratiske processer, forenkling er væsentlig for alle små aktører, herunder SMV'er, men civilsamfundsorganisationerne må ikke glemmes, fri adgang til videnskab og registre (reference til Berlinerklæringen), søge komplementaritet mellem RP og CIP, internationalt samarbejde med udviklingslande kan kræve særlige regler.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg hilser betænkningen velkommen, da den har til formål at støtte forskningssektoren med henblik på økonomisk vækst via en forenkling af procedurerne for gennemførelse af EU-programmerne. Det er vigtigt at effektivisere faserne i adgangen til programmerne i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed, enkelhed, sammenhæng og retssikkerhed for at gøre tingene nemmere for små og mellemstore virksomheder, universiteter, forskningsinstitutter og lokale organer. Via oprettelsen af en webportal for forskningsdeltagere vil de kunne opnå hurtig adgang til oplysninger om programmerne, og samarbejdet med tredjelande vil blive forbedret via udveksling af bedste praksis.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede betænkningen om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning. Uden en forenkling af de administrative formaliteter i forbindelse med udbuds- og gennemførelsesproceduren vil der ikke ske nogen stigning i den private sektors deltagelse i rammeprogrammerne. I betragtning af hovedkriteriet for vurdering – samarbejde mellem industri og videnskab – har projekter, der ikke omfatter deltagelse af partnere fra små og mellemstore virksomheder, ikke ret stor chance for at blive gennemført.

Derudover er et af de mest almindeligt forekommende problemer udvælgelsen af udenlandske partnere til projekter. Mere hjælp fra Kommissionen er stadig af afgørende betydning i den henseende. Den største hindring for opbygning af en innovativ økonomi er, at befolkningen ikke kender til det syvende rammeprograms eksistens – eller at de frygter det. De komplicerede procedurer får mange institutioner til primært at koncentrere sig om at opnå støtte fra strukturfondene. De polske gruppers aktuelle resultater (ifølge det polske nationale kontaktpunkts evaluering på baggrund af data fra Kommissionen) er ikke særlig tilfredsstillende. Succesraten for de polske gruppers deltagelse er 18,56 %, mens den for den tildelte støtte er 13,72 % sammenlignet med et EU-gennemsnit på henholdsvis 22,28 % og 20,56 %. Dette er et stort tab for det videnskabelige samfund i Polen, som har et kæmpe forskningspotentiale og et storartet videnskabeligt personale. De muligheder, som RP7 omfatter, skal udnyttes bedre. En forenkling af gennemførelsen af RP7 vil bidrage til øget innovation og konkurrenceevne i EU's økonomi på den globale økonomiske arena.

  Salvatore Tatarella (PPE), skriftlig. – (IT) I dag stemmer vi om et vigtigt dokument om at forenkle procedurerne for adgang til rammeprogrammerne for forskning og innovation. Vi er nødt til at træffe et valg om at forenkle og standardisere de lovgivningsmæssige rammer for de europæiske forskningsprogrammer. Videnskab, uddannelse og innovation er faktisk grundlaget for økonomisk genoplivning og skabelse af nye job. Vi skal investere i forskning og innovation, hvis vi vil fokusere på nye produkter og tjenester, som skal gøre Europa mere konkurrencedygtigt og samtidig forbedre de europæiske borgeres livskvalitet. I løbet af de seneste år har de europæiske forsknings- og innovationsprogrammer fået et meget bredere anvendelsesområde. Dette har også medført en stigning i antallet af regler og administrative procedurer, hvilket til gengæld har gjort det sværere at deltage i europæiske udbud. Via dette dokument opfordrer vi Kommissionen til at fjerne disse forhindringer og i en fart begynde at forenkle reglerne for adgang til forskningsstøtte. Jeg stemte for denne betænkning i håbet om større proceduremæssig ensartethed for at tilvejebringe en lettere og mere åben adgang til europæiske midler, som ofte forbliver stort set ubrugte, til dels på grund af proceduremæssige vanskeligheder.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Man kan ikke opnå innovationer uden forskningskompetence. Innovationer knyttet til de sidste nye udviklinger inden for videnskab og uddannelse er en af drivkræfterne for jobskabelse og økonomisk vækst. Europa må investere i innovation, hvis det skal kunne udvikle nye produkter og tjenesteydelser. Derfor er det vigtigt, som ordføreren korrekt siger, at vi er med til at forenkle de mekanismer, der er involveret i rammeprogrammer for forskning. Det er på høje tid at få koordineret regler og procedurer og forenklet finansiering til forskning og administration. Det er vanskeligt for hovedparten af mindre organisationer (nystartede højteknologiske virksomheder eller universiteter og forskningscentre) at håndtere de nuværende reglers kompleksitet. Ifølge dette års resultattavle for innovation, som sammenligner alle EU's medlemsstaters præstationer inden for innovationer, ligger Litauen under EU-27-gennemsnittet. Men landet har demonstreret gode fremskridt og har stort potentiale – Litauen har en af de hurtigste internetforbindelser og en af de største udbredelser af mobiltelefoner i verden. Derfor er det meget vigtigt fortsat at investere i udvikling af teknologier og forbedre gennemførelsen af nationale og europæiske digitale dagsordener. Det vil gøre Europa mere konkurrencedygtig og vil forbedre livskvaliteten.

  Hermann Winkler (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg vil gerne gratulere ordføreren med hendes alsidige og meget vellykkede betænkning. Hun fremhæver en række områder med plads til forbedringer i forhold til at forenkle de administrative processer. Jeg stemte med glæde for betænkningen. Jeg vil gerne tilføje en lille ting, som jeg tit hører om fra små og mellemstore virksomheder i det område, jeg repræsenterer, og det er det sproglige spørgsmål. Mange firmaer, der har ret til at søge om europæiske subsidier, og hvis idéer vil skabe merværdi på europæisk plan, har ikke de nødvendige sproglige kompetencer til at gennemføre ansøgningsprocessen på engelsk. I retningslinjerne for det syvende rammeprogram står der under overskriften "Gode råd til en vellykket ansøgning": "Selv om det er muligt at indsende en ansøgning i ethvert af de officielle EU-sprog, bør ansøgningerne altid udformes på engelsk." Det betyder, at et projekt, hvis ansøgning ikke er på engelsk, ikke har en chance, selv om det fælles arbejdssprog for den pågældende gruppe virksomheder f.eks. ikke er engelsk. For at reducere den administrative arbejdsbyrde for de virksomheder, som disse subsidier er rettet mod, bør Kommissionen ændre den måde, som projektansøgningerne vurderes på af deres eksperter, så projektdokumentationen i det mindste i den indledende fase kan indsendes i et af Kommissionens tre arbejdssprog.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) Jeg stemte for betænkningen, fordi vi ikke kan belaste vores førende virksomheder med en uholdbar administrativ byrde, hvis vi ønsker, at støtten til europæisk forskning skal være effektiv. Men formuleringen af beslutningen og forhandlingen om den har endnu en gang bekræftet min overbevisning om, at offentlige midler skal bruges til at sikre grundlæggende offentlige ydelser. Andre aktiviteter, herunder forskning og iværksætteri, bør finansieres fra private kilder. Parlamentets rolle bør begrænses til to områder. Det første er udarbejdelsen af en grundlæggende lovramme til fremme af denne type virksomhed. Hvis vi i dag i beslutningen beder om en forenkling af de mekanismer og instrumenter, der bruges i det nuværende system for offentlige tilskud, løser vi følgerne af, ikke årsagen til problemet, for det er de offentlige tilskud, der er problemet. Det andet område er respekt for medlemsstaternes rettigheder. Hvis nogle stater forbyder brugen af menneskefostre til forskning, bør den form for forskning ikke finansieres med EU's fælles ressourcer. Det svarer til at tage penge fra en overbevist ikkeryger og bruge dem til at subsidiere tobaksdyrkning. Jeg går ind for at forenkle støtten til forskning. For mig at se burde vi sigte mod at etablere et favorabelt miljø for dem, der ønsker at investere i nye teknologier og innovation, i stedet for at diskutere berettigede omkostninger og regnskabsprocedurer.

Beslutningsforslag RC-B7-0605/2010

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi husdyrsektoren oplever en yderst vanskelig periode som følge af forøgede priser på foder. Vi er formentlig på vej mod endnu en råvareboble. Priserne på de internationale markeder er allerede steget med mere end 16 % i gennemsnit siden juni. Omsætningen på futuresmarkedet har aldrig været så stor, og der har aldrig været så mange penge involveret. Yderst lave renter og for mange penge, der leder efter gode forretninger, fører til voksende handel og finansiel spekulation i futureskontrakter uden forbindelse til realøkonomien. Tallene for verdens største kornbørs, Chicago Mercantile Exchange, er imponerende. Der sættes handelsrekorder for køb af soja, majs og hvede. Konsekvensen i praksis er, at disse stigninger overføres til de virkelige markedspriser, selv i et år hvor der er rigelig med korn. Disse stigninger i foderpriser er yderst skadelig for den allerede vanskelige situation, som mange husdyrbrug befinder sig i. På grund af krisen vil de ikke kunne sende prisstigningen videre til det, de sælger, og de vil formentlig ikke kunne absorbere den.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for betænkningen. Europæiske producenter må overholde meget strenge bestemmelser for fødevaresikkerhed og -kvalitet, miljøet, dyresundhed og -velfærd samt arbejdsforhold, hvilket i væsentlig grad forøger producenternes omkostninger og giver dem en konkurrencemæssig ulempe i forhold til tredjeverdensproducenter. EU's husdyrsektor står over for alvorlige problemer, herunder stigende priser til produktionsfaktorer som brændstof og gødning, de store udgifter forbundet med at overholde EU's bestemmelser, voksende konkurrence fra import fra tredjelande og de lave priser, som producenter af kødprodukter får. For at beskytte europæiske producenter og denne vigtige økonomiske sektor må Kommissionen sikre, at den fælles landbrugspolitik efter 2013 er tilstrækkelig finansieret til at garantere levedygtigheden for alle EU's landmænd, herunder husdyravlere, og at forholdene tillader fair konkurrence.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om krisen i husdyrsektoren, fordi jeg mener, at mekanismerne til forvaltning af markedet i husdyrsektoren skal styrkes. I det lys skal der indføres foranstaltninger, der begrænser følgerne af prisvolatilitet og spekulation. Jeg mener, at markedsinstrumenterne skal sikre et passende udbud af korn til foder. I den forbindelse bør Kommissionen foreslå fleksible markedsmekanismer, der kan reagere hurtigere. Efter min mening er det vigtigt, at EU har et instrument, der kan vurdere globale markedstendenser. Den nye EU-Udenrigstjeneste kunne udgøre et yderst velegnet instrument, der kan være med til at forudse strategiske ændringer i tredjelande og fremme den europæiske landbrugsmodel i hele verden. Jeg vil slutte med at påpege, at der må gennemføres en vurdering af de økonomiske konsekvenser af at indføre nye velfærdsbestemmelser, og at den nuværende lovgivning bør håndhæves fuldt ud, før der indføres nye bestemmelser.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Vi bør være stolte over den markedsøkonomiske model, der er blevet udviklet i Europa gennem årtier. Hvad angår den primære sektor, er overgangen i mange regioner fra en økonomi, der primært var baseret på agerdyrkning og husdyrhold, til en, der hovedsagelig er baseret på tjenesteydelser, blevet håndteret korrekt. Håndteringen af denne overgang har været underbygget af offentlig intervention, der har haft til formål at sikre indkomststabilitet for virksomheder og forhindre konkurrencepres på fødevarepriserne. Mange liv kan blive reddet, og der kan spares betydelige beløb på sundhedspleje ved at indføre en sund, afbalanceret kost. Statistikkerne henleder alles opmærksomhed på nye problemer. Jeg henviser til fødevaresikkerhed, en faktor, som alt andet uvægerligt er knyttet til, og til kvaliteten af og balancen i de fødevarer, der vil være tilgængelige på markedet i de kommende år. Jeg må nævne indtægterne hos de tusinder af familier, som lever af fortjenesten af disse aktiviteter, der er subsidieret af EU. Jeg hilser med tilfredshed, at betænkningen behandler husdyrsektorens hovedproblemer, og jeg er sikker på, at der fortsat vil blive opnået tilfredsstillende resultater af hensyn til den offentlige sundhed og europæiske forbrugere.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Tendenserne på fødevaremarkederne har været præget af en række paradokser i de seneste år. Et af dem er, at mens butikspriserne på fødevarer er steget, oplever landmænd, herunder husdyravlere i EU, en indtægtskrise, som truer deres landbrugs eksistens og dem selv med fattigdom. Vi må være klar over, at der er omkostninger forbundet med de høje kvalitetsstandarder, husdyravlere er underlagt. Hvis konkurrencen fra importerede varer fra tredjelande, som ikke har samme høje standarder, ikke holdes under kontrol – lad mig minde om episoden med mælkepulver fra Kina, der var inficeret med melamin – vil disse omkostninger medføre faldende produktion i EU på dette område. Man slår i luften for husdyravlernes skyld. Derfor er Kommissionens hensigt om at frigive en mængde kornfoder kun ét skridt, der har til formål at hjælpe sektoren, og som må følges op af andre. Følgelig mener jeg, at henstillingerne i beslutningen, såfremt de vedtages af Kommissionen og indføres, vil opfylde husdyravleres krav. Derfor stemte jeg for.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Europæiske producenter oplever en konkurrencemæssig ulempe i forhold til producenter fra tredjelande, fordi deres produktionsomkostninger er højere, primært på grund af kravet om at overholde de yderst højde standarder for dyresundhed og -velfærd, fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdsforhold. På den baggrund mener jeg, at Kommissionen aktivt skal garantere en passende forsyning af korn til foder.

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. – (IT) Udviklingen af landdistrikter spiller en afgørende rolle for at holde vores territorier i live, både på grund af deres slutprodukt, og fordi de er så vidtstrakte. Set i det lys er husdyrsektoren en af de vigtigste for vores samfund. Ud over de fødevaremæssige og økonomiske aspekter (der nok er vigtige, og i forhold til hvilke kvaliteten af produkterne er sikret gennem miljøvenlige metoder) repræsenterer landbruget faktisk den mest udbredte form for beskæftigelse i og beskyttelse og udvikling af landdistrikter. Derfor må EU – herunder gennem den fælles landbrugspolitik, primært i den reviderede udgave fra 2013 – og hver medlemsstat arbejde for dets fortsatte eksistens, ikke kun ved at finde på innovative landbrugsmetoder og økonomisk og miljømæssigt bæredygtig forvaltning, men også ved at styrke deres rolle i en bredere sammenhæng som vogtere af miljøet og den jord, der beskytter dem mod krisen på markedet, reducere produktionsomkostningerne, få mest muligt ud af produkterne og organisere markedet bedre. For mig at se er betænkningen om krisen i EU's husdyrsektor, som vi har stem om, i tråd hermed.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Markederne bør styres af faktiske lagre og behov og ikke af spekulation. Det er det budskab, som Parlamentet ønsker at sende til Kommissionen ved at vedtage beslutningen om krisen i EU's husdyrsektor. For Parlamentet må den næste reform af den fælles landbrugspolitik tage højde for spørgsmålet om landmænds indtægter, som i stigende grad er underlagt konsekvenserne af spekulation i råvarer og distributører, der misbruger deres dominerende stilling. Ud over en enkeltstående reaktion på den kraftige stigning i kornpriser, der har forårsaget krisen for husdyrsektoren, ønsker Parlamentet at drøfte spørgsmålet om den rolle, som EU ønsker, at det europæiske landbrug skal spille på det globale marked, nemlig landbrugsprodukter med strenge standarder, der pålægges vores handelspartnere for at sikre fair konkurrence.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Som jeg har advaret om gentagne gange, kan EU's overdrevne regulering hurtigt ende med at blive en faktor, der forværrer konkurrencen i visse sektorer, hvoraf husdyravl er én. Jeg kan ikke glemme den britiske landmand, der talte i Parlamentet om de vanskeligheder, han oplevede, når han så, at kød fra hans dyr ikke kunne konkurrere på markedet på grund af de krav, lovgivningen pålagde ham. Det er den risiko, vi løber, og den beskrives godt i dette forslag. Det står også klart, at sektorens krise kunne medføre et betydeligt fald i kødproduktionen i hele EU, hvilket ikke kun ville føre til, at små og mellemstore producenter forsvinder, men også til en krise i forsyningen af markedet, voksende priser og stor afhængighed af importerede varer. Jeg kan ikke glemme mælkeproduktionen, som er et vigtigt spørgsmål for Portugal, så jeg vil minde Dem om, at tidligere kommissær Fischer-Boels politik i forhold til mælkekvoter blev stærkt kritiseret og mødt med stor og vedvarende modstand fra landmænd. Netop derfor opfordrer jeg igen indtrængende Kommissionen til at tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den beslutning, der er sendt til afstemning, anerkender den alvorlige krise, som husdyrsektoren oplever, og som forværres af voksende kornpriser, og i den opfordres Kommissionen til at fremlægge forslag til foranstaltninger, der kan støtte sektoren. Kommissionen og Rådet opfordres også til at sikre, at den fælles landbrugspolitik fra 2013 vil have tilstrækkelige midler til at sikre levedygtigheden for alle EU's landmænd. Men ved at forsvare retningslinjer, der forårsagede de problemer, som sektoren, især små og mellemstore producenter, oplever i øjeblikket, afslører den sig som dybt selvmodsigende og endda i modstrid med disse producenters interesser. I beslutningen slås der igen til lyd for at underkaste landbruget og fødevareproduktionen konkurrence og det fri marked. Den advarer også mod den spekulation i fødevarer, der har fundet sted, men begrænser sig til at opfordre til bekæmpelse af overdreven spekulation og udtrykker dermed, at spekulation i fødevarer kan fortsætte, forudsat at den ikke er overdreven. Vi har sagt det før, og vi siger det igen: Det er nødvendigt at bryde med et system, der betragter mad som enhver anden vare og tillader spekulation i fødevarer. Det fører til eksplosive situationer med fødevareafhængighed og prisvolatilitet, som vi har set.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Krisen i husdyrsektoren har i særlig grad været påvirket af de voksende kornpriser (frem for alt i Italien og Spanien, eftersom græssende husdyr er det mest udbredte i lande som Det Forenede Kongerige) og de deraf følgende voksende produktionsomkostninger. Sektorens nedadgående tendens skyldes også til dels mængden af importerede varer fra tredjelande. Sektorens problemer kunne bringe EU's fødevaresikkerhed og tilgængeligheden af kød for borgerne i fare. Derfor er jeg enig med indholdet i dette fælles beslutningsforslag, som jeg vil stemme for. Jeg mener især, at vi er nødt til at indføre markedskontrolmekanismer og være mere opmærksomme på indholdet af de bilaterale aftaler, der indgås med tredjelande, som i Mercosur-sagen for nylig.

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Mange husdyrhold i EU befinder sig i en vanskelig situation. Det skyldes primært en betydelig stigning i prisen på korn og dermed på foder. Derfor er det vigtigt, at vi iværksætter foranstaltninger, der kan hjælpe husdyravlere med at komme styrket gennem denne vanskelige periode. Ud over de voksende foderpriser er der to ting, der er særlig vigtige for mig. Den første er, at de høje europæiske produkt- og sikkerhedsstandarder, som vores husdyrbrug skal leve op til, også må pålægges importerede produkter, der sælges i EU. Det ville være med til at sikre, at europæiske landmænd ikke oplever en betydelig konkurrencemæssig ulempe i forhold til producenter i tredjelande, og det ville samtidig sikre, at alle produkter, der sælges i EU, er af høj kvalitet. Den anden ting handler om at forenkle landbrugspolitikken og gøre den mere gennemsigtig. Unødvendige bestemmelser tager en masse tid og koster mange penge. Derfor er det vigtigt, at de bliver fjernet. Det ville virkelig gøre livet lettere for alle EU's landmænd. Beslutningsforslaget fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter indeholder en række gode forslag af denne type, som vil medføre permanente forbedringer i husdyrbrugs situation. Dem forventer jeg at se afspejlet i Kommissionens kommende aktiviteter.

  Karin Kadenbach (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg er skuffet over, at ændringsforslag 1 og 2 blev vedtaget af et flertal i Parlamentet. På trods af den selvforskyldte afbrydelse af forsyningerne kan vi ikke tillade, at vores landbrugsindustri bliver forurenet med gmo'er. Accepten af uautoriserede gmo'er og etableringen af en grænseværdi for "utilsigtet forekomst af gmo'er, som endnu ikke er godkendt i EU," og som endnu ikke har gennemgået tilbundsgående videnskabelige undersøgelser, har medført et væld af godkendelser af gmo'er i USA og især i udviklingslande. På grund af undersøgelseskapaciteten i disse lande fører dette til en forøget risiko for skader på sundheden og miljøet. Lande uden for EU har nu voksende indflydelse på godkendelsespraksis i EU med et igangværende fald i godkendte gmo'ers sundheds- og miljømæssige sikkerhedsniveauer til følge. Med hensyn til det vedtagne ændringsforslag 3 er det desuden ikke min opfattelse, at det aktuelle forbud mod kød- og benmel til ikkedrøvtyggere skal revideres. Det ville ikke kun forøge den potentielle risiko ved genteknologi i landbruget, men også den potentielle risiko for et nyt udbrud af bovin spongiform encephalopati (BSE). Men jeg mener, at betænkningen spiller en praktisk, overordnet rolle ved at fremhæve krisen i EU's husdyrsektor.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Den aktuelle situation i husdyrsektoren er meget vanskelig, og nogle områder er urentable på grund af høje produktionsomkostninger. På den ene side betaler forbrugerne lavere priser til landmændene, mens landmændene på den anden side oplever store udsving i foderpriserne. Det er vigtigt for os at forhindre en alvorlig krise i husdyrsektoren ved straks at tage de tilgængelige instrumenter til stabilisering af markedet i anvendelse. En anden faktor, der påvirker europæiske landmænd, er den voksende konkurrence fra tredjelande, hvor produktionsomkostningerne er lavere, og den voksende tendens i handelspolitikken til at bytte større fødevareimporter med tjenesteydelser uden i det mindste at forlange samme produktionsstandarder. Jeg støtter beslutningen, hvori der opfordres til specifikke foranstaltninger på vegne af husdyrsektoren. Jeg vil gerne takke fru Herranz for hendes initiativ. På baggrund af den vanskelige markedssituation og den diskussion, der er taget hul på om landbrugspolitikkens fremtid i EU, må Parlamentet give klart tilsagn om at give alle områder af landbrugsproduktionen den nødvendige sikkerhed, der giver dem mulighed for at planlægge for fremtiden.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Europæiske landmænd har efterhånden befundet sig i en tilstand af alvorlig krise i nogen tid. Jeg stemte for beslutningen netop for at lægge en kurs, der inden længe vil føre til en fornyet stabilisering af indtægterne for dem, der har valgt husdyravl som deres livsværk. Kun folk, der tror på deres arbejde, vil acceptere det, der nu er en alvorlig situation, hvor de ofte lever under vanskelige forhold og må købe deres produktionsmidler til meget høje priser. Tillad mig i fortsættelse heraf at udtrykke min oprigtige sympati med landmændene i de områder i Italien, der har været ramt af oversvømmelser i den seneste tid, i håbet om, at den beslutning, vi stemte om i dag, også kan bidrage til deres genopretning, så de kan opnå en tilfredsstillende levevis og arbejdsliv.

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (DE) Den europæiske husdyrindustri oplever i øjeblikket en større krise, fordi hastigt voksende produktionsomkostninger presser europæiske producenter tættere og tættere på deres overlevelsestærskel.

Disse meget høje produktionsomkostninger er direkte knyttet til høje foderpriser og vores afhængighed af tredjelande for korn og proteinafgrøder.

Jeg forventer, at Kommissionen i sit fremsynede lovforslag om fremtiden for den fælles landbrugspolitik vil medtage effektive markedsinstrumenter og den nødvendige finansiering til at sikre, at foder- og kornmarkedet forbliver stabilt, og garantere husdyravlere sikkerheden til at kunne planlægge fremtiden.

Vi har også brug for en europæisk proteinplan, som vil fremme dyrkelsen af proteinafgrøder og bælgplanter og reducere mejerisektorens afhængighed i forhold til denne strategiske fodertype.

Desuden er vi nødt til at styrke foranstaltningerne til støtte for husdyrbrug i ugunstigt stillede områder, herunder Luxembourg.

Kommissionen bør anlægge en forsigtig tilgang i sine forslag om mælkeproduktion, for 70 % af det røde kød, der produceres i EU, stammer fra malkekøer.

I Europa har vi de strengeste bestemmelser om dyrevelfærd og hygiejne i verden. Derfor er det min holdning, at de samme krav må gælde for importerede fødevarer for at reducere den konkurrencemæssige ulempe for vores producenter som følge af unfair konkurrence.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Husdyrsektoren lider under konsekvenserne af de strenge bestemmelser, som vores institutioner har opstillet, de strengeste i verden for fødevaresikkerhed og -kvalitet, miljøet, dyresundhed og -velfærd. Desværre har krisen i sektoren nu negative konsekvenser, der fører til et væsentligt indtægtstab for producenterne, hvilket vi ikke kan være ligeglade med. Det mindste, vi burde love, og som producenterne med rette forventer, er gensidighed vedrørende disse bestemmelser for importerede varer. Når fødevaresikkerhed før eller senere bliver et globalt anliggende, må Europa reagere for at bevare husdyrholdenes levedygtighed, når den er truet. Denne investering i fremtiden har afgørende betydning. Derfor må den økonomiske indvirkning af de nødvendige bestemmelser, dvs. lovgivning om dyrevelfærd, vurderes og inddrages i den langsigtede planlægning for landbrugssektorens og især husdyrbrugenes fremtid.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne beslutning, fordi de voksende omkostninger til produktionsfaktorer og de omkostninger, der er uløseligt forbundet med overholdelse af EU's bestemmelser, i øjeblikket gør europæiske husdyrbrug urentable. De priser, visse landmænd kan opnå for grundlæggende kødbaserede produkter, er lavere end produktionsomkostningerne. Europas landbrugssektor ofres til fordel for muligheden for, at EU kan eksportere andre typer produkter til disse lande fra en lang række økonomiske sektorer, men primært fra husdyrsektoren. Denne beslutning slår til lyd for foranstaltninger, der kunne være med til at bekæmpe krisen i sektoren, som lider under spekulation på råvaremarkedet og omhyggelig overholdelse af EU's bestemmelser.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Krisen i husdyrsektoren er ikke kun resultatet af voksende produktionsomkostninger. Et moderne samfund forlanger sund mad og høje standarder for hygiejne og dyrevelfærd, hvilket forekommer i mindre landbrugsvirksomheder og på økologiske landbrug. De er årsag til voksende produktionsomkostninger, hvorefter forbrugerne vælger billigere produkter. Mens vores indenlandske landmænd er underkastet strenge bestemmelser, er det vanskeligt at overvåge de standarder, der gælder for billige importerede landbrugsprodukter. Derfor har vi brug for fair priser og ændringer i subsidierne til landbruget. Vi må væk fra at støtte multinationale landbrugskoncerner og storstilede hobbylandbrug i stil med dronningens og i stedet støtte små landmænd, som kun kan overleve ved at drive landbrug som deltidsarbejde ved siden af et andet arbejdet. Denne betænkning behandler ikke dette problem tilstrækkelig detaljeret, og derfor har jeg undladt at stemme.

  Mariya Nedelcheva (PPE), skriftlig. – (BT) Jeg stemte med glæde for beslutningen om krisen i EU's husdyrsektor i dag. Der opfordres heri til, at der iværksættes vigtige foranstaltninger til støtte for husdyrsektoren i EU ved at henlede opmærksomheden på foderprisernes ustabilitet og vedtage foranstaltninger, så produkter, der importeres til EU, skal opfylde samme krav som dem, europæiske produkter opfylder.

Problemet med husdyrsektorens tilstand gør sig gældende i hele EU. Husdyrsektoren står over for det største udvalg af udfordringer, f.eks. voksende foderpriser, spekulation på markedet, voksende energipriser og udgifter til overholdelse af EU's bestemmelser. Alle disse faktorer har gjort produktionen dyrere i Europa. Disse vanskeligheder gælder over hele linjen for alle husdyravlere i hele EU.

Men der er andre vanskeligheder ud over disse, som nogle nye medlemsstater oplever, bl.a. mit land, Bulgarien. I Bulgarien ejer kun 10 % af husdyravlerne deres jord, hvilket betyder, at kun disse 10 % kan drage nytte af direkte betalinger. Situationen forværrer krisen i Bulgariens husdyrsektor. På grund af manglende midler til at købe de mængder foder, der er nødvendige til vinteren, vil mange bulgarske landmænd være tvunget til at slagte deres dyr.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for den vigtige beslutning om husdyrsektoren i håbet om at forbedre forholdene for husdyravlere og hele sektoren, som er i krise som følge af kraftig spekulation med henblik på voksende foderpriser. Jeg stemte for, fordi jeg ønsker at støtte alle konkurstruede husdyravlere. Med denne beslutning opfordrer Parlamentet EU til, indtil ændringerne i den fælles landbrugspolitik vedtages, at frigive en lille smule oplageret korn til dyr for at sænke omkostningerne for landmænd og samtidig begrænse den aktuelle kraftige spekulation og indføre strengere priskontroller for at beskytte landbrugsmarkedet.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Dette beslutningsforslag om krisen i EU's husdyrsektor stammer fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), og flere af mine kolleger og jeg selv har været involveret i det. Vi er bekymrede over, at europæiske producenter i sektoren oplever alvorlig modgang, og vi er fast besluttede på at gribe til handling i håbet om at hjælpe med at overvinde denne vanskelige periode. Derfor stemte jeg for beslutningen, for den er et højt råb om hjælp til denne sektor, og fordi jeg er overbevist om, at de initiativer, vi starter nu, kunne være et reelt bidrag til sektorens bæredygtighed og udvikling.

Fra beslutningen vil jeg fremhæve opfordringen til, at europæiske arbejdstageres interesser beskyttes både i forbindelse med den fælles landbrugspolitik efter 2013 og med bilaterale forhandlinger, især med Mercosur. Blandt de anbefalede initiativer vil jeg fremhæve effektive og fleksible mekanismer på markedet for kød, bekæmpelse af spekulation i korn og oprettelsen af et sikkerhedsnet i sektoren, passende beskyttelse af landbrugsmedhjælpere i de mest ugunstigt stillede områder og større magt til producentorganisationer.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg synes, det er en god idé at skabe opmærksomhed om den krise, som husdyrsektoren oplever i øjeblikket, og konsekvenserne heraf. Jeg håber, at de foranstaltninger, der er nødvendige for at garantere sektorens bæredygtighed og udvikling, faktisk bliver vedtaget.

  Britta Reimers (ALDE), skriftlig. – (DE) I beslutningsforslaget om krisen i husdyrsektoren, som Parlamentet har vedtaget, opfordres der til indførelse af nye mekanismer til forvaltning af markedet for husdyrindustrien og af sikkerhedsnet i alle kornsektorerne. Jeg er imod disse markedsinterventioner. Men beslutningsforslaget indeholder også vigtige liberale krav om pragmatiske grænseværdier for gmo'er i importeret foder og en revision af forbuddet mod at fodre med kød- og benmel. Derfor stemte jeg ikke imod beslutningen, men undlod at stemme ved den endelige afstemning. For at garantere forsyningen af foder til den europæiske husdyrsektor må vi lette landmændenes administrative byrde og skabe en ramme af retssikkerhed. Markedsfokus i landbrugsindustrien vil også betyde, at landmænd kan tage ansvaret for deres egne forretninger og ikke konstant behøver forvente beskyttende interventioner på markedet fra politikernes side. Hvis landbrugspolitikken alene er baseret på individuelle interesser, vil den føre til en spiral af undtagelser, som det bliver umuligt at finansiere, og som vil forvride markedet. Det vil forvandle landmænd til ofre for et bureaukratisk, statsdrevet kontrolsystem. Hvis markedet skal fungere effektivt, må vi have en klart defineret ramme for hele landbrugsindustrien, ikke kun for individuelle områder.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Denne beslutning om husdyrsektoren er endnu en opfordring fra Parlamentet til at tage vores europæiske landmænds voksende vanskeligheder i betragtning. Landmænd skal overholde flere og flere regler om sporbarhed, hygiejne, dyrevelfærd og respekt for miljøet, og det betyder, at deres produktionsomkostninger er ved at komme ud af kontrol. Brændstof, gødning og frem for alt korn udgør i øjeblikket 60 % af de samlede udgifter. Vi opfordrer Kommissionen og kommissær Cioloş til at iværksætte flere foranstaltninger, der kan bremse prisvolatiliteten og skabe et sikkerhedsnet. Vores husdyravlere skal overleve presset fra importerede varer og arbejde på et marked med fair konkurrence. Eftersom ingen betaler dem for deres arbejde, ønsker vi ganske enkelt at give dem mulighed for at tjene til livets ophold ved at udøve deres profession.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi Grønne har deltaget i forhandlingerne om en fælles beslutning om dette emne. Resultatet er ikke imponerende, eftersom andre grupper insisterede på at pege på høje miljø- og dyrevelfærdsstandarder som årsagen til EU's husdyrsektors lavere konkurrenceevne. De ønskede heller ikke at tage problematikker i forbindelse med klimaforandringer med forbindelse til produktion af husdyr i betragtning. Men i beslutningen henvises der til kravene i Bové-rapporten og opfordres til foranstaltninger til at bremse spekulation og prisvolatilitet, og Häusling-rapportens hovedkrav om en plan for proteinafgrøder, der skal reducere afhængigheden af importerede proteinafgrøder (primært genetisk modificeret soja) og de specifikke behov ved omfattende produktion af græsningskvæg, påpeges.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Netop som grundlaget for den nye fælles landbrugspolitik er ved at blive lagt i håbet om at bevare den europæiske landbrugsindustris konkurrenceevne over for landbrugsindustrien i tredjelande, der nyder ubestridelige fordele i form af mere land og mærkbart lavere arbejdsomkostninger, er en ny trussel dukket op for vores husdyravlere, nemlig en enorm stigning i omkostningerne til foder knyttet til voksende kornpriser. Kommissionen må indføre foranstaltninger til at dæmpe kornpriserne for at forhindre, at markedet bliver påvirket af deres overdrevne volatilitet.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. – (DA) Jeg kan ikke gå ind for beslutningsforslaget, fordi der ikke er behov for yderligere støtte til landbrugssektoren. Landbrugsstøtten udgør allerede op imod 40 % af det samlede EU-budget. Derudover er beslutningsforslaget fuldstændig ukritisk i forhold til den fælles landbrugspolitik, som nødvendigvis må reduceres inden 2013, hvor den næste flerårige budgetramme skal besluttes.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL) , skriftlig. – (SV) Jeg undlod at stemme om beslutningen. Landbrugssektoren har ikke brug for flere subsidier. Den sluger over 40 % af EU's samlede budget. Beslutningen undlader at se kritisk på grundlaget for systemet bag den fælles landbrugspolitik, som absolut må reducere sin andel af forbruget forud for beslutningen i 2013 om et nyt langsigtet budget.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg havde ingen forudfattede meninger under behandlingen af det oprindelige beslutningsforslag om krisen i EU's husdyrsektor. Beslutningsforslaget fordømmer især den manglende gennemsigtighed i forsyningskæden for fødevarer, der forvandler producenter og forbrugere til de svage led i kæden, den ekstreme markedsvolatilitet, som især EU's mejerisektor oplever, og konkurrenceforvridningen mellem EU's producenter og producenter fra tredjelande, der er underkastet mindre krævende bestemmelser om fødevarekvalitet og -sikkerhed. Det gentager desuden behovet for effektiv markedsregulering og for et stærkt budget for den fælles landbrugspolitik efter 2013. Men i sidste ende fordømmer jeg vedtagelsen af beslutningen, især ændringsforslag 1, 2 og 3, som giver adgang for genetisk modificeret soja og majs fra tredjelande til europæisk område og igen tillader brugen af kød- og benmel i foderet til ikkedrøvtyggere, hvor fødevaresikkerheden ikke kan garanteres. Derfor lever jeg op til mit ansvar ved at stemme imod den fælles beslutning, fordi den går imod forsigtighedsprincippet, som vi alle burde rette os efter.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) EU's husdyrsektor er alvorligt truet, primært som følge af den senere tids prisstigninger på korn. Konsekvenserne af spekulation i kornsektoren for husdyravlen er bekymrende. Det er ikke kun markedsvolatilitet som følge af den økonomiske krise, vi oplever, der er også en alvorlig trussel om uro i alle brancher i husdyrsektoren, hvilket gør vedtagelsen af en række reelle tiltag, der kan bekæmpe den krise, vi er vidner til, akut nødvendig for at forhindre en negativ udvikling i fremtiden. Ud over de nødvendige tekniske regler for fødevaresikkerhed og dyrevelfærd ville det være ønskværdigt, hvis andre forbedrede foranstaltninger, der kunne forhindre den aktuelle situation i at udvikle sig til noget mere alvorligt, kunne blive gennemført, f.eks. frigivelsen af korn fra interventionslagre med henblik på at gøre det muligt at minimere prisvolatiliteten og forhindre den skrøbelige situation, vi har oplevet, i at blive værre.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Fødevaresektoren er en vigtig sektor både for Litauen og resten af EU. Vi har allerede set, hvad der kan ske med energiforsyningen og -priserne, når EU er afhængig af import. Det må ikke gentage sig i fødevaresektoren. Husdyrhold har oplevet en alvorlig trussel fra stigningen i kornpriser i EU for nylig og fra ekstreme klimaforhold og spekulation. Det betyder, at visse EU-sektorer, f.eks. svinekødssektoren (en vigtig del af det litauiske landbrug) lider under priserne på foder, som udgør op til 60 % af de samlede produktionsomkostninger. Produktionssystemerne inden for husdyravlen i EU er vigtige for at bevare folks levebrød. Litauen står muligvis over for alvorlige konsekvenser som følge af krisen i husdyrsektoren. Landbruget, som beskæftiger omkring 8 % af vores arbejdsstyrke, er en vigtig del af vores økonomi. Hvede og andre kornsorter er de primære produktionsområder. I EU-27 er der over 130 mio. husdyrenheder. Ifølge statistikken for EU er antallet af husdyr faldet med 25 % siden 1990. Et yderligere fald i antallet af husdyr i EU kan medføre betydelige produktionsændringer, hvilket ville forstyrre fødevareforsyningen i EU. Sådanne udsving kan forårsage alvorlige forstyrrelser i husdyrsektoren.

  Peter van Dalen (ECR), skriftlig. – (NL) Jeg er imod at bede Kommissionen om at genoverveje forbuddet mod fodring med kød- og benmel fra ikkedrøvtyggere, som Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa ønsker. Forbuddet må forblive i kraft af to årsager.

For det første var der en grund til, at forbuddet blev indført, nemlig at stoppe BSE-krisen. Vi ved, at der er en risiko forbundet med at hæve forbuddet. Det ønsker jeg ikke. Fødevaresikkerhed for forbrugerne er efter min mening langt vigtigere. Derfor må vi undlade at løbe en risiko, når vi ikke ved, hvor stor den er, og hvilke følger den kunne få.

For det andet har vi set i de senere år, at vira, der findes i levende dyr, hurtigt kan mutere. Hvis vi hævede forbuddet mod at fodre med kød- og benmel fra ikkedrøvtyggere, ville vi risikere at fremme denne virusmutation. Det må vi ikke gøre.