Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 22. november 2010 - Strasbourg

1. Genoptagelse af sessionen

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

(Mødet åbnet kl. 17.05)

  Formanden. – Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt torsdag den 11. november 2010, for genoptaget.

2. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen

3. Erklæringer fra formanden

  Formanden. – Det var med stor tilfredshed, at jeg modtog nyheden om, at Aung San Suu Kyi, lederen af den burmesiske opposition, var blevet løsladt fra sin husarrest. Fru Suu Kyi var en af de første modtagere af Sakharovprisen, som Parlamentet har uddelt siden 1988. Hun var imidlertid ikke i stand til at modtage den personligt for 20 år siden. Jeg vil gerne oplyse medlemmerne om, at jeg allerede har sendt en invitation til fru Suu Kyi om at besøge Parlamentet og tale på et af vores plenarmøder.

Den 25. november er det den Internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, som FN stiftede for for 11 år siden. Hver dag udsættes kvinder verden over for voldtægt, ydmygelser og vold i hjemmet. En særlig grusomhed, der praktiseres i mange dele af verden, er omskæring af unge kvinder. Det vurderes, at 8 000 piger udsættes for dette hver eneste dag. For at vise Deres solidaritet med kampagnen mod dette barbariske ritual opfordrer jeg alle til at bære et rosenblad som symbol på vores modstand mod denne praksis. Jeg vil også gerne understrege, at Parlamentet i mange år har kæmpet for at stoppe fysisk og psykisk vold mod kvinder.

4. Parlamentets sammensætning

  Formanden. – De kompetente spanske myndigheder har meddelt mig, at María Irigoyen Pérez er blevet valgt i stedet for Ramón Jáuregui Atondo med virkning fra 16. november 2010. Jeg vil gerne byde vores nye medlem velkommen og minde om, at Maria Irigoyen Pérez, i henhold til artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden, deltager i Parlamentets og dets organers møder med fulde rettigheder, så længe hendes mandat endnu ikke er prøvet, eller der ikke er truffet afgørelse om en eventuel indsigelse, såfremt hun forudgående skriftligt har afgivet erklæring om, at hun ikke bestrider et hverv, der er uforeneligt med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet.

5. De politiske gruppers sammensætning

  Formanden. – Jeg skal hermed meddele, at Claudiu Ciprian Tănăsescu er blevet medlem af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet med virkning fra den 15. november 2010.

– Jeg skal også hermed meddele, at Pino Arlacchi er blevet medlem af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet med virkning fra den 18. november 2010.

6. Undertegnelse af retsakter vedtaget i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure

  Formanden. – Jeg skal meddele, at jeg på onsdag sammen med Rådets formand undertegner 14 retsakter vedtaget i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til forretningsordenens artikel 74. Titlerne på disse retsakter vil fremgå af protokollen fra mødet. De vil være tilgængelige for Dem, og De vil kunne studere dem på et hvilket som helst tidspunkt.

7. Modtagne dokumenter: se protokollen

8. Bortfaldne skriftlige erklæringer: se protokollen

9. Mundtlige forespørgsler og skriftlige erklæringer (modtagne dokumenter): se protokollen

10. Andragender: se protokollen

11. Bevillingsoverførsler: se protokollen

12. Arbejdsplan

  Formanden. – Det endelige forslag til dagsorden for dette møde, som blev vedtaget på Formandskonferencens møde torsdag den 18. november 2010 i henhold til forretningsordenens artikel 137 og 155, er omdelt. Der er foreslået følgende ændringer:

Mandag:

De politiske grupper foreslår at tage forhandlingen om hr. Berlinguers betænkning om civilretlige, erhvervsretlige, familieretlige og internationalprivatretlige aspekter af handlingsplanen om gennemførelse af Stockholmprogrammet af dagsordenen. Som følge deraf skal betænkningen sættes til afstemning i morgen, tirsdag. Betænkningen bliver. Der vil være en afstemning, men ingen forhandling. Jeg gentager, at alle politiske grupper er blevet enige om denne løsning, der derfor er blevet accepteret.

(Parlamentet godkendte anmodningen)

Tirsdag:

Der foreligger ingen forslag til ændring.

  Martin Schulz (S&D). – (DE) Hr. formand! På tirsdagens dagsorden er der seks betænkninger fra fru Matera om anvendelse af Den Europæiske Unions Fond for Tilpasning til Globaliseringen i Nederlandene. Jeg tager ordet, fordi jeg mener, at hr. Daul er blevet uretmæssigt angrebet i den nederlandske presse angående dette emne. På Formandskonferencen stillede hr. Daul et spørgsmål, der var blevet drøftet af formændene for de forskellige grupper, om, hvorvidt disse betænkninger skulle tages af dagsordenen i lyset af budgetforhandlingen. Jeg ønsker at komme med to kommentarer til dette.

For det første bør disse betænkninger forblive på dagsordenen. Vi skal stemme om dem og overføre pengene fra Den Europæiske Unions Fond for Tilpasning til Globaliseringen til Nederlandene.

For det andet stillede hr. Daul forslaget i en kommentar på Formandskonferencen. Hvis det derefter tages fra Formandskonferencen og sættes på den offentlige dagsorden, uden at han har fået mulighed for at besvare spørgsmål og forklare sig i sin egenskab af formand for en gruppe, bør man nøje overveje, hvad man rent faktisk kan sige på Formandskonferencen. Det var det første.

For det andet er det ikke er Parlamentet, der hævder, at pengene ødsles væk. Det er en del af, men ikke hele, den nederlandske regering, som konstant hævder, at pengene ødsles væk i Europa, og at Europa derfor bør få færre penge. Fru Materas betænkninger viser det modsatte, nemlig at budgetpengene bruges ansvarligt og efter min mening til meget vigtige projekter i Nederlandene. Derfor vil en vedtagelse af disse betænkninger vise, at kritikken i Nederlandene af dette budget ikke er berettiget.

(Bifald)

  Formanden. – Jeg er klar over dette og er opmærksom på, hvad der er foregået i den nederlandske presse. Jeg vil imidlertid gerne forsikre Dem om, at afstemningen om anvendelse af Den Europæiske Unions Fond for Tilpasning til Globaliseringen til Nederlandene vil finde sted i morgen som planlagt. Intet har ændret sig. Afstemningen finder sted i morgen.

Onsdag:

Jeg har modtaget en anmodning fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre angående forhandlingen om situationen i Vestsahara, nemlig at afstemningen om beslutningsforslag på dette område sættes på dagsordenen for indeværende mødeperiode i stedet for mødeperioden for december, som det aktuelt er planen.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Situationen i Vestsahara er for alvorlig til, at Parlamentet kan vente med at tage stilling til den. Kendsgerningerne er klare og til at få øje på. Vi har set billeder af ødelæggelser i Sahrawi-lejrene, og vi ved, at disse ødelæggelser har resulteret i døde og sårede, hvoraf mange stadig er savnede. Vi ved, at et medlem af Parlamentet blev forhindret i at besøge lejrene og udvist af de marokkanske myndigheder, og vi ved, at det samme er sket for medlemmer af nationale parlamenter, journalister og medlemmer af ikkestatslige organisationer (NGO'er). Når vi nu ved det, kan vi ikke bare ignorere det.

Hvis vi ikke har en holdning til emnet nu, vil være et uforståeligt og uacceptabelt udtryk for selvtilfredshed og endda samtykke, som vil svække denne institutions værdighed og de værdier, den hævder at stå for. Derfor vil jeg gerne bede alle træffe den eneste fornuftige beslutning om at støtte en afstemning om en beslutning i denne mødeperiode og til at stemme for forslaget.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Jeg synes, at GUE/NGL-gruppens argumenter er helt igennem relevante, vigtige og nødvendige, så jeg vil gerne støtte denne holdning.

  Martin Schulz, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne bede om hr. Ferreiras opmærksomhed et øjeblik. Vi diskuterede dette emne meget indgående på Formandskonferencen og under forberedelserne til Formandskonferencen. På vegne af min gruppe vil jeg gerne give udtryk for vores bekymring over det, der foregår i Vestsahara. Hvis de billeder, vi har set, stemmer overens med virkeligheden, bør dette give anledning til en seriøs debat, men også om nødvendigt have konsekvenser. Det betyder imidlertid, at vi må gå rigtigt frem. At gå rigtigt frem indebærer, at vi diskuterer situationen i denne uge. På vores opfordring har den marokkanske udenrigsminister nu udtalt, at han er parat til at deltage i et møde med Udenrigsudvalget. Det behøver han ikke at gøre. Den Marokkanske udenrigsminister behøver ikke møde for Parlamentets Udenrigsudvalg. Derfor mener jeg, at vi under alle omstændigheder skal udnytte det faktum, at han gør det, til at konfrontere ham med de påstande, der er blevet fremlagt, og først derefter vedtage en beslutning. Jeg mener, at det er en langt rigtigere måde at gå frem på, i stedet for at vedtage en beslutning nu og først derefter lytte til, hvad han har at sige. Lad os vedtage beslutningen på baggrund af de oplysninger, vi får, og de spørgsmål, vi får mulighed for at stille til den marokkanske udenrigsminister i Udenrigsudvalget. Personligt mener jeg, at det er en rigtigere måde at gå frem på. Derudover var der indtil i eftermiddag enighed om det blandt alle grupperne.

  Formanden. – Anmodningen er blevet støttet af et flertal, så i overensstemmelse med hr. Ferreiras forslag vil afstemningen finde sted i denne uge.

(Parlamentet godkendte anmodningen)

Jeg vil give Dem tidsfristerne. Afstemningen finder sted torsdag. Tidsfristerne er som følger: Beslutningsforslagene skal være indgivet kl. 12.00 i morgen den 23. november, ændringer og fælles beslutningsforslag skal være indgivet kl. 12.00 onsdag den 24. november, ændringer til fælles beslutningsforskal skal være indgivet kl. 13.00 onsdag den 24. november, altså en time senere. Jeg gentager, at afstemningen finder sted torsdag.

  Daniel Cohn-Bendit (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne stille mine kolleger nogle spørgsmål.

Der er en nødsituation i Tibet, og mange er bekymrede over Kinas intentioner om at påtvinge tibetanerne det kinesiske sprog. Jeg mener, at det er et emne, der fortjener en forhandling under tilstedeværelse af Baroness Ashton. Helt bortset fra nødsituationen er det i virkeligheden den politik, der for øjeblikket gennemføres i Tibet, som er problemet.

En nødsituation? Okay. Hvis flertallet ønsker at håndtere emnet ud fra det perspektiv, er det helt fint. For min del, og fordi dagsordenen er forholdsvis klar i december, ser jeg gerne, at der finder en forhandling om dette problem og om EU's politik vedrørende Kina sted under tilstedeværelse af Baroness Ashton, og at der vedtages en beslutning på dette område. Jeg synes, det ville være klogere.

  Formanden. – Mange tak, hr. Cohn-Bendit. Denne anmodning kan også fremlægges på formandskonferencen. Som gruppeformand, kan De fremlægge denne anmodning til hver en tid, hr. Cohn-Bendit. Tak for kommentaren.

Torsdag:

Der foreligger ingen forslag til ændring.

(Arbejdsplanen fastsattes således)

13. ECB's årsberetning 2009 – Seneste udvikling i forbindelse med de internationale valutakurser (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:

– betænkning af Balz for Økonomi- og Valutaudvalget om ECB's årsberetning 2009 (2010/2078(INI)) (A7-0314/2010) og

– Kommissionens redegørelse om den seneste udvikling i forbindelse med de internationale valutakurser (2010/2914(RSP)).

  Burkhard Balz, ordfører. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er netop blevet anmodet om at bede folk dæmpe sig lidt. Den anmodning kunne visse medlemmer måske tage til efterretning.

Min betænkning angår i dag grundlæggende Den Europæiske Centralbanks resultater i 2009 – med andre ord en periode, hvor de økonomiske, finansielle og i stigende grad også politiske handlinger var præget af den økonomiske og finansielle krise. Krisen, der begyndte som en rent finansiel krise, spredte sig og kom i anden bølge til også at påvirke hele realøkonomien. Den økonomiske aktivitet blev mindre på verdensplan, mens faldende skatteindtægter og øgede sociale udgifter på grund af krisen medførte stigende offentlig gæld. Foranstaltninger til at stimulere økonomien bidrog ligeledes til gælden. Som et resultat af de stigende underskud vedtog regeringer i hele EU vidtrækkende sparepakker. Det er min overbevisning, at disse pakker var nødvendige, og at de i nogle tilfælde blev vedtaget for sent. De begrænsede imidlertid regeringernes handlekraft.

Selv om den økonomiske aktivitet begyndte at stige i anden halvdel af 2009, truede den finansielle og økonomiske krise med at udvikle sig til en offentlig gældskrise under den tredje bølge i 2010. Jeg tror ikke, at denne fare er endegyldigt afværget endnu. Vi er i den seneste tid med Irland blevet mindet meget tydeligt om, at gældsproblemet i medlemsstaterne ikke på nogen måde er blevet løst, og derfor er jeg også enig med hr. Van Rompuy i, at euroen må og skal styrkes. Det er imidlertid situationen i dag. Min betænkning drejer sig i stedet om 2009, hvor vi kan sige, at ECB reagerede korrekt – endog godt – i forhold til udfordringerne. De foranstaltninger, banken tog, viste sig at være vellykkede og reddede mange finansielle institutioner fra sammenbrud. De finansielle institutioner videregav imidlertid ikke altid likviditeten til realøkonomien med det resultat, at foranstaltningernes genopretningspotentiale ikke kunne udnyttes fuldt ud.

Eftersom disse foranstaltninger involverede ekstraordinære trin, er det nu helt afgørende, at de anvendes klogt og efter nøje planlægning. Problemerne i Grækenland og i andre eurolande er muligvis delvist selvforskyldte, men de har kastet lys over de helt grundlæggende problemer, der er i den økonomiske og monetære union. Principperne i stabilitets- og vækstpakken blev overtrådt. Vi oplever nu konsekvenserne, bl.a. det, der sker i Irland. Disse overtrædelser skal stoppes, og nye overtrædelser skal forhindres. Stabilitets- og vækstpagten skal styrkes, og den økonomiske og monetære union skal være mere afbalanceret.

Tidligere har utilstrækkelig koordination af de økonomiske politikker i den monetære union skabt betydelige økonomiske ubalancer mellem landene i euroområdet og efterladt euroområdet uden en forud fastlagt krisestyringsmekanisme. Euroområdet skal have afhjulpet disse ubalancer, hvis det skal forhindre en ny krise. I sidste instans kan strukturreformprocessen kombineret med en revision af lovgivningsrammen for den finansielle politik styrke euroområdet. Spørgsmålet om Den Europæiske Centralbanks uafhængighed vil også være et væsentligt aspekt af den nye økonomiske styring, især hvad angår det nyetablerede Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. Derfor tager Parlamentet stadig sin pligt til at bedømme ECB's resultater meget alvorligt.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at EU og euroområdet finder vej ud ad krisen og kommer til at fremstå endnu stærkere end før. I de kommende måneder er vi dog nødt til at tage ordentligt ved lære af det, der er sket. Det er en stor udfordring, men EU har altid evnet at udvikle sig i situationer med store udfordringer. Krisen repræsenterer derfor også en mulighed, som vi skal udnytte.

Til slut vil jeg gerne takke alle skyggeordførerne fra de andre grupper for et overordentligt behageligt og konstruktivt samarbejde om denne betænkning. Det kan ikke tages for givet, men det fortjener at blive fremhævet i dette tilfælde.

  Jean-Claude Juncker, formand for ECB. – (FR) Hr. formand, hr. Balz, mine damer og herrer! Jeg har den fornøjelse, som fastsat i traktaten, at fremlægge Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2009. Fordi planen er blevet skubbet en smule, især på grund af valget til Parlamentet, talte jeg sidste år om den forrige årsberetning. Dette er derfor anden gang, jeg har fået ordet i Parlamentet i år.

Lad mig først og fremmest sige, hvor glad jeg er for den støtte, der igen er blevet udtrykt gennem Parlamentets vedtagelse af beslutningsforslag om regelmæssige høringer i Økonomi- og Valutaudvalget og mere generelt om at bevare et tæt forhold til Den Europæiske Centralbank. Det glæder jeg mig meget over, eftersom Parlamentet i år har udvist en overbevisende vilje og evne til at gøre afgørende europæiske interesser gældende, især i forbindelse med finanstilsynspakken.

(DE) Jeg vil gerne starte med at give Dem et kort overblik over de pengepolitiske foranstaltninger, som Den Europæiske Centralbank har truffet under den finansielle og økonomiske krise. Jeg vil ikke alene se tilbage på krisen, men også på Den Europæiske Centralbanks 12-årige historie. Endelig vil jeg komme ind på de største udfordringer, vi står over for i 2011.

Lad mig først gøre rede for de foranstaltninger, der er blevet truffet under krisen.

2009 var et meget udfordrende år for ECB's monetære politik. Det startede med en alvorlig økonomisk nedgang på verdensplan efter krisens udbrud i efteråret 2008. I denne situation med et undertrykt inflationspres fortsatte vi vores politik med at sænke den ledende rentesats yderligere. I alt sænkede vi på kun syv måneder, mellem oktober 2008 og maj 2009, refinansieringssatsen med 325 basispoint. Dermed endte refinansieringssatsen på 1 %.

For at sikre at husholdninger og virksomheder i euroområdet ville drage fordel af disse gunstige finansieringsbetingelser fortsatte vi og udvidede endda i 2009 også den øgede kreditstøtte til vores banker i euroområdet. Det gjorde vi som modtræk til dårligt fungerende pengemarkeder, der hæmmede pengepolitikkernes mulighed for at påvirke udsigten til prisstabilitet gennem rentesatsbeslutninger alene. Af disse særlige foranstaltninger, som vi kaldte dem, var den mest fremtrædende fuld likviditetstildeling gennem refinansiering sammen med banker i euroområdet mod god sikkerhedsstillelse og til den gældende refinansieringssats med løbetider, der strakte sig langt ud over de ugentlige operationer. I 2009 forlængede vi også løbetiden for vores langfristede markedsoperationer til et år. Dette var selvfølgelig yderst vigtige beslutninger.

Som De ganske rigtigt fremhæver i Deres udkast til beslutning om ECB's årsberetning, har den øgede kreditstøtte med succes bidraget til at undgå det, der, hvis der var kommet yderligere spændinger, ville have været en depression eller en meget dybere recession. Lad mig understrege, at alle vores handlinger har været helt i overensstemmelse med vores mandat til at skabe prisstabilitet på mellemlang sigt for hele euroområdet. Det, at vi har været i stand til at leve op til vores mandat, fremgår af, at der nu er udsigt til en positiv inflation og velforankrede inflationsforventninger i euroområdet.

Efter visse forbedringer af vilkårene på det finansielle marked i løbet af 2009 opstod der nye markedsspændinger i en lang række af obligationsmarkedets segmenter i euroområdet. Eftersom det er afgørende for overførslen af ECB's rentesatser, at obligationsmarkedet fungerer upåklageligt, besluttede vi at gribe ind på euroområdets obligationsmarkeder for at hjælpe med at genoprette en mere normal overførsel af den monetære politik til økonomien. Derfor indførte vi vores program for værdipapirmarkedet. For at sikre at dette program ikke får indflydelse på vores pengepolitiske stilling, opsuger vi den likviditet, vi har stillet til rådighed.

Lad mig sammenfattende sige, at de særlige foranstaltninger, vi har vedtaget under den akutte finansielle turbulens, er midlertidige. Nogle af de særlige foranstaltninger fra 2009 og det tidlige 2010 er allerede blevet udfaset i lyset af forbedrede vilkår på visse finansielle markeder og genopretningen af økonomien i euroområdet.

Jeg vil nu komme med nogle betragtninger om euroen. Efter min mening er der tre grundlæggende elementer.

For det første har ECB leveret det, er fastlagt i traktatmandatet, nemlig prisstabilitet. Faktisk ligger den gennemsnitlige inflation i euroområdet for de sidste næsten 12 år fast på 1,97 %. Dette afspejler til fulde vores definition af prisstabilitet, nemlig at holde de årlige inflationsrater i euroområdet under 2 % og tæt på 2 % på mellemlang sigt. I denne sammenhæng har eurosystemet i løbet af de seneste 12 år været en mur af stabilitet og sikkerhed, også i den senere tid på trods af de udfordringer, den globale finansielle krise har bragt med sig.

For det andet har inflationsforventningerne, som jeg tidligere har sagt, ligget stabilt på et niveau, der stemmer overens med prisstabiliteten, hvilket positivt afspejler troværdigheden af ECB's monetære politik.

For det tredje skyldes succesen efter vores bedste overbevisning ECB's uafhængighed af politisk indflydelse, dens primære mandat til at opretholde prisstabilitet og dens gennemsigtige kommunikation, navnlig hvad angår definitionen af prisstabilitet. ECB's monetære strategi med to søjler muliggør en lang- og mellemlangsigtet fremgangsmåde, der underbygges af en solid analyseramme. Denne ramme omfatter grundig analyse af udviklingen på valuta- og kreditmarkedet, idet der tages højde for inflationens monetære natur på mellemlang og lang sigt.

Efter vores mening muliggør denne omfattende strategi velinformeret og konsekvent beslutningstagning, mens den samtidig er stabil og strækker sig ud over kortsigtede udsving.

Hvad angår euroens eksterne dimension, kan jeg kun sige, at vores valuta har etableret sig selv internationalt. I 2009 repræsenterede euroen omkring 30 % af de internationale gældspapirer og globale udenlandske valutareserver.

Når vi nu taler om euroens dimension udadtil, vil jeg gerne sige et par ord om de aktuelle valutakursproblemer, et område, der kræver stor forsigtighed.

Der er to vigtige emner. Det ene er forholdet mellem de store industrilandes flydende konvertible valutaer såsom dollaren, euroen, yennen, pundet og den canadiske dollar. Disse valutaer har været flydende siden Bretton Woods-systemets sammenbrud i begyndelsen af 1970'erne. Jeg bør understrege, at det internationale samfund har den holdning, at voldsom volatilitet og urolige bevægelser i valutakurserne er dårligt for den økonomiske og finansielle stabilitet.

Lad mig sige, at ECB sætter pris på de nylige udtalelser fra de amerikanske myndigheder, nemlig den amerikanske finansminister og formanden for den amerikanske centralbank, hvor de gentager, at det er i USA's interesse at have en stærk dollar i forhold til de andre store konvertible valutaer. Det synspunkt er jeg helt enig i. En dollar, der er troværdig blandt de store valutaer i de avancerede økonomier, er i USA's, Europas og i hele det internationale samfunds interesse.

Det andet emne angår valutaerne i de nye vækstmarkedsøkonomier, der har overskud på de løbende poster og valutakurser, som ikke er fleksible nok. Her er det internationale samfund enigt, hvilket også blev gentaget i Korea i forrige uge og af Kommissionen, om, at det at gå i retning af mere markedsbestemte valutakurssystemer, at forbedre valutakursstabiliteten, så den afspejler de økonomiske grundforhold, og at afstå fra konkurrencemæssige devalueringer af valutaer er i vækstøkonomiernes og i det internationale samfunds interesse.

ECB plejer at sige, at der ikke er plads til selvtilfredshed. Det er sandere nu end nogensinde før. Der ligger mange udfordringer og venter på os forude. Alle de relevante myndigheder og den private sektor skal påtage sig deres ansvar, og det gælder både de udøvende tjenestegrene, centralbankerne, lovgiverne, tilsynsmyndighederne, den private sektor og finanssektoren. Den aktuelle krise har helt tydeligt vist, at en gennemførelse af ambitiøse reformer af den økonomiske styring både er i landene i euroområdets og i hele euroområdets interesse.

Hr. Van Rompuys forslag til reform af EU's økonomiske styring, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i oktober 2010, er en forbedring af EU's nuværende overvågningsramme og virker i det store hele hensigtsmæssig for de EU-lande, der ikke er med i den monetære union. Med hensyn til de specifikke krav på euroområdet er det imidlertid vores vurdering, at den ikke opfylder det, der efter vores mening er nødvendigt for at sikre den bedst mulige funktion af den fælles valutaøkonomi.

Jeg er overbevist om, at Parlamentet i de kommende måneder vil hjælpe Europa til at tage det nødvendige skridt inden for økonomisk styring. Med sin lovgivningsmæssige rolle inden for finansielt tilsyn og ESRB har Parlamentet udvist beslutsomhed omkring alvorlige spørgsmål.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Dem for dette og til igen at udtrykke min overbevisning om, at Parlamentets indflydelse bliver afgørende i forhandlingerne om økonomisk styring.

En anden stor udfordring er reguleringen af finanssektoren. Vi skal udnytte det, krisen har lært os, og bevare momentum i de finansielle reformer. Som det fremhæves i beslutningsudkastet, er det meget vigtigt, at Basel III gennemføres hurtigt. Kommissionens lovforslag om short selling og de såkaldte over the counter-derivater er ligeledes uundværlig i udarbejdelsen af et mere gennemsigtigt og modstandsdygtigt finansielt system.

Vi står over for et afgørende år. 2011 får vi sandsynligvis vedtaget den reviderede ramme for styring, vi får dybdegående diskussioner om krisestyringsrammen og eventuelt iværksat proceduren for en traktatsændring. Disse reformer skal udarbejdes rigtigt, så vi kan sikre, at Europa som helhed og euroområdet kan håndtere fremtidige udfordringer med endnu større kapacitet og overbevisning.

2011 vil også være det første år med Det Europæiske Råd for Systemiske Risici. Som der opfordres til i beslutningsudkastet, gør vi vores yderste for at støtte det nye organ. Samtidig forbliver ECB's fuldstændige uafhængighed og primære mandat, der er nedfældet i Maastrichttraktaten, naturligvis uændret, hvilket jeg allerede har understreget over for Parlamentet.

Vi vil fortsat leve op til vores mandat. Det er det, der kræves i traktaten. De kan stole på, at vi vil leve op til vores medborgeres forventninger.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Lad mig i første omgang takke ordføreren, hr. Balz, for den grundige og omfattende betænkning om ECB's årsberetning 2009. Kommissionen hilser betænkningen velkommen, fordi den afspejler de vigtigste spørgsmål på bedste vis. I betænkningen anerkendes og roses det arbejde, ECB gør i forbindelse med håndteringen af krisen. Kommissionen er enig i, at ECB, med Jean-Claude Trichet som formand, har navigeret meget dygtigt og med rolig hånd i denne vanskelige situation.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke Jean-Claude Trichet for et fremragende samarbejde og især for den vigtige rolle, han har spillet i disse turbulente tider. ECB har, både gennem sin holdning til overvågning og sine særlige foranstaltninger, været katalysator i forbindelse med at overvinde krisen og dermed skabe fundamentet for bæredygtig vækst og jobskabelse.

I betænkningen understreges det helt berettiget, at den finansielle krise har tydeliggjort behovet for styrket økonomisk overvågning på euroområdet. Det er Kommissionen enig i, og det er lige præcis grunden til, at vi har fremlagt adskillige lovforslag for at styrke den økonomiske styring i EU, især i euroområdet.

Vi har ligeledes inddraget adskillige forslag fra Feio-betænkningen for at styrke og udvide den økonomiske styring i EU. Økonomi- og Valutaudvalget har modtaget Kommissionens forslag og arbejder for øjeblikket på at nå den ambitiøse tidsfrist i juni næste år, hvilket jeg sætter pris på og hilser velkomment.

Lad mig nu vende opmærksomheden mod anden halvdel af forhandlingen, der omhandler den seneste udvikling i de internationale valutakurser. Det er korrekt, at der har været stigende udsving på valutamarkederne inden for de seneste uger med betydelige ændringer af værdien af store bilaterale valutakurser til følge.

Euroen er steget i forhold til dollaren siden juni i år på grund af den bedre økonomi i euroområdet og den yderligere udvidelse af USA's monetære politik. I den senere tid er euroen dog blevet lidt svagere i forhold til de fleste valutaer, eftersom stigende bekymringer om medlemsstaternes offentlige finanser, først og fremmest Irlands, har påvirket euroen. I den virkelige verden er euroen for øjeblikket tæt på sit langsigtede gennemsnit efter en generel devaluering i år fra et overvurderet niveau i slutningen af forrige år. Sammenlignet med begyndelsen af året ligger den reelle devaluering af euroen på omkring 7 %.

I forbindelse med en langsom genopretning af de avancerede økonomier og store kapitalstrømme til vækstøkonomierne har mange lande haft som mål at gøre deres valuta svagere eller er som minimum tyet til konkurrencemæssig ikke-revaluering. Derfor er det vigtigt, at lederne på G20-topmødet i Seoul i sidste uge klart og tydeligt forpligtede sig til at afholde sig fra konkurrencemæssige devalueringer af deres valutaer.

På G20-topmødet enedes man ligeledes om at arbejde videre med skabe balance i den globale vækst. Der er indgået en aftale om at arbejde på vejledende retningslinjer. Det er klart, at valutakursstabilitet skal spille en rolle i den nødvendige oprettelse af balance, så valutakurserne afspejler grundtrækkene i økonomien, som understreget af hr. Trichet. Kommissionen vil fortsat støtte dette vigtige G20-arbejde, som også bliver et af nøgleområderne for det franske G20-formandskab næste år.

Til slut skal jeg informere Dem om en vigtig udvikling på euroområdet. I går, da Økofin-Rådet godkendte den irske regerings anmodning om finansiel bistand fra EU, var ministrene enige med Kommissionen og ECB om, at finansiel bistand til Irland gives for at beskytte den finansielle stabilitet i Europa. EU's finansielle bistand kan gives inden for rammerne af et program med strenge politiske betingelser, der for øjeblikket forhandles med de irske myndigheder af Kommissionen og Den Internationale Valutafond sammen med ECB. I programmet tages der utvetydigt højde for de finanspolitikse udfordringer, den irske økonomi står over for, og programmet vil også omfatte en fond til dækning af banksektorens potentielle fremtidige kapitalbehov. For at afhjælpe stress i banksektoren skal der træffes en række omfattende foranstaltninger, herunder nedbringelse og omstrukturering, for at bidrage til at sikre, at det irske banksystem udfylder sin rolle korrekt i den generelle økonomi.

De tekniske forhandlinger om et EU-IMF-program er nu godt på vej og kan afsluttes i slutningen af november. Bortset fra EU- og IMF-finansiering kan jeg informere om, at Det Forenede Kongerige og Sverige er klar til at bidrage til programmet gennem bilaterale lån, hvilket hilses velkommen.

Alt i alt er gårsdagens beslutninger et vigtigt skridt fremad i den fælles indsats for at stabilisere den irske økonomi og dermed beskytte den finansielle stabilitet i Europa.

  Jean-Paul Gauzès, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. Trichet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg tilslutter mig helt klart rosen til ECB's arbejde, og jeg vil undlade at gentage, hvad min kollega, hr. Balz, sagde, og hvad der står i beslutningen. På den korte tid, der er blevet mig tildelt, vil jeg ganske enkelt blot sige, at vi skal tage hensyn til vores medborgere.

Hvorfor siger jeg det på den måde i dag? Fordi der i går aftes på alle franske tv-kanaler var en kommende præsidentkandidat, der gjorde sig selv bemærket ved at rive en 10 EUR-seddel, som han havde kopieret og forstørret, itu, og illustrerede, at han ved at rive den itu rev alle årsagerne til vores dårligdomme i stykker.

Det er selvfølgelig ikke sandt. Det eneste, der er brug for, er, at vi sammen gør en indsats for at kommunikere. Det arbejde, der er gjort i forbindelse med overvågning, organisation og regulering, som formanden refererede til, er fremragende. De ved, De har Parlamentets støtte, for det sagde De selv. Vi står imidlertid med en stor opgave foran os, hvad angår de af vores medborgere, som ikke forstår den besked, der sendes.

Hver eneste dag er der store overskrifter i pressen om mere og mere ubehagelige løsninger og usandsynlige situationer, og jeg kan fortælle Dem, at jeg i fredags var i marken, som vi politikere siger, hvor jeg mødte mellem 100 og 150 mennekser. De stillede mig alle det samme spørgsmål, nemlig hvad der ville ske med euroen. Den frygt, vores medborgere har, står slet ikke mål med det, der gøres, og gøres godt, af Den Europæiske Centralbank.

  George Sabin Cutaş, for S&D-gruppen. – (PL) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at takke ordføreren, hr. Balz, for samarbejdet. Jeg glæder mig også over, at Den Europæiske Centralbank har fået status af EU-institution efter Lissabontraktatens ikrafttræden.

For det andet vil jeg gerne pointere, at der er betydelige makroøkonomiske uligheder mellem økonomierne i euroområdet, hvilket fremhæver behovet for tættere harmonisering mellem de økonomiske og monetære politikker. Vækst- og Stabilitetspagten er ikke et tilstrækkeligt instrument til at løse de aktuelle økonomiske ubalancer. En af måderne at komme ud af dette dødvande på kunne være at udstede statsobligationer på EU-niveau. Denne solidaritetsmekanisme kunne give en stabil finansiering for medlemsstater i alvorlige vanskeligheder, kunne gøre det budgetmæssige tilsyn mere effektivt og i høj grad forbedre likviditeten. Den fælles valuta burde suppleres med finanspolitiske stramninger og fælles langsigtet gæld.

De finansielle aktørers uansvarlige adfærd var med til at udløse den økonomiske og finansielle krise. Derudover har de nylige spekulative angreb mod visse medlemsstater gjort det vanskeligt for sidstnævnte at låne penge på de internationale finansmarkeder, hvorved stabiliteten i hele euroområdet i virkeligheden er blevet påvirket. Derfor mener jeg, at der er behov for en permanent mekanisme for at beskytte euroområdet mod spekulative angreb. Det er Kommissionens pligt at føre tilsyn med kreditvurderingsbureauernes aktiviteter og udforme strukturen for et kreditvurderingsbureau på EU-niveau.

Vi skal også huske på, at de sparetiltag, som de nationale regeringer har vedtaget, i væsentlig grad kan mindske chancen for at genoprette den europæiske økonomi. Derfor har vi brug for en styringsmodel på EU-niveau, der kan kombinere finanspolitisk konsolidering med skabelsen af nye job.

Kommissionen skal ligeledes foreslå specifikke mål for at mindske den konkurrencemæssige afstand mellem EU's økonomier og, sidst men ikke mindst, fortsætte med at investere i grøn energi.

  Sylvie Goulard, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Allerførst vil jeg tilslutte mig koret af ros til vores ordfører, som jeg mener, har opridset emnet meget klart.

I sin betænkning understreger han de nyskabelser, der indføres med Lissabontraktaten, og jeg vil gerne takke hr. Trichet for, at han endnu en gang her i aften mindede de af os, som ser ud til ikke at være klar over det – herunder i øvrigt dem, der har underskrevet og ratificeret den – om, at Lissabontraktaten indebærer en stor nyskabelse, nemlig at vi her i Parlamentet vil kunne drøfte stabilitetspagten offentligt.

Under ledelse af Olli Rehn har Kommissionen udarbejdet en række forslag, der går i den rigtige retning og er ret modige, navnlig når den opfordrer til, at disciplinen styrkes ved at tage hensyn til de makroøkonomiske ubalancer, som hr. Balz rent faktisk har nævnt i sin betækning. Desuden nævner hr. Trichet flere gange et "kvantespring", med andre ord et virkeligt fremskridt i denne styring.

Jeg er helt enig i det, hr. Gauzès sagde, nemlig at man, når man ser på praksis, næsten bliver i tvivl om, hvorvidt de forslag, Kommissionen fremsatte i september, er helt relevante, om der ikke bør tages hensyn til den krise, vi oplever i øjeblikket, for at muliggøre så store fremskridt som muligt. Jeg vil gerne påpege, at dem, der udformede euroen, aldrig har troet, at vi blot ville samordne de økonomiske politikker på lang sigt. Det, man havde i tankerne, var en politisk union, nemlig muligheden for at træffe beslutninger under Parlamentets kontrol.

For min del finder jeg det ret slående, at vi, når vi taler til borgerne, i sidste ende har trafikanter – medlemsstaterne – som på en og samme tid sidder bag rattet og ved vejsiden, hvor de fungerer som politimænd. Det er mere eller mindre sådan, den nuværende ordning fungerer. Med andre ord er vi på samme tid chaufføren, den person, der udsteder bøder, og den prson, der skal overvåge de øvrige biler. Jeg tror ikke, der findes nogen lande, der har en sådan trafikpolitik. Vi vil derfor gerne øge bøderne lidt, og vi bør arbejde herpå. Tak for at have mindet os om, at vi allerede har gjort det i praksis med hensyn til reformen af finansielt tilsyn i Europas fælles interesse.

  Sven Giegold, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne på vegne af min gruppe takke hr. Balz for den samarbejdsånd, som vores forhandlinger er blevet gennemført i. Vi kunne bidrage med visse forslag for at gøre betænkningen mere afbalanceret. Perioden 2009-2010 var kendetegnet ved ekstraordinære foranstaltninger fra Den Europæiske Centralbanks side, og i lyset af denne ekstraordinære økonomiske udvikling vil jeg gerne takke hr. Trichet endnu en gang for at have truffet disse foranstaltninger, navnlig da de ikke altid blev godt modtaget i hans egen organisation.

Vi har i denne periode set, at stabilitets- og vækstpagten er utilstrækkelig. I stedet har vi brug for en effektiv koordinering af den økonomiske politik, der ikke blot tager hensyn til statsgælden, men også til privat gæld, og som beskæftiger sig med økonomiske ubalancer ikke blot i lande med underskud, men også i lande med overskud. Med hensyn til priser bør vi fokusere ikke blot på forbrugerpriserne, men også på ejendomspriserne, udviklingen i disse som følge af spekulation og skabelsen af bobler.

Vi har først og fremmest en gang for alle behov for en ramme for skattekonkurrence i EU – og vi opfordrer hele tiden hertil. Det er uacceptabelt at gennemføre enorme kriseprogrammer på udgiftssiden, mens landene fortsat har ubegrænset skattekonkurrence på indtægtssiden.

Det er navnlig uacceptabelt – og umuligt at forklare vores borgere – at vi i en situation som den, vi har nu, redder Irlands banker, mens vi ikke samtidig sikrer, at dets skandaløst lave selskabsskat, der ligger på 12,5 %, korrigeres til den normale europæiske sats på 25 %. Vi må være ærlige her.

Jeg vil gerne bede hr. Trichet kommentere to spørgsmål i betænkningen, nemlig spørgsmålet om gennemsigtighed som nævnt i punkt 21 og spørgsmålet om accepteret sikkkerhed som nævnt i punkt 39. Hr. Trichet har endnu ikke kommenteret disse spørgsmål. På vegne af alle ordførerne og skyggeordførerne ville jeg være taknemmelig, hvis hr. Trichet specifikt kunne kommentere disse spørgsmål.

  Kay Swinburne, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Balz med denne betænkning. På et tidspunkt, hvor euroen hver dag bliver udsat for nye kriser, og det er generelt accepteret, at der er behov for nye former for styring og nye regler for, at den kan overleve, er det svært for ECB at påvirke eksterne globale spørgsmål.

Men dette kunne lige netop være problemet. Intil nu har de fleste af de store globale aktører kunnet arbejde sammen for at finde løsninger på problemer i forbindelse med den globale finanskrise. Samordningen på områder som reform af lovrammerne for finansielle tjenester, navnlig på områder såsom derivater, har været uden fortilfælde. Men når det er nationale valutaer, der forsvares i modsætning til multinationale banker, er der stor fare for, at den multilaterale samordning vil bryde sammen.

Hvis ECB søger at beskytte euroen frem for alt, mens Fed beskytter dollaren, og kineserne beskytter yuanen, så taber vi alle.

ECB har siden den blev oprettet udført den vanskelige opgave at finde en balance mellem forskellige kulturer og pengepolitiske metoder. Jeg håber, at den, selv når den er under intenst internt pres, kan bruge sin ekspertise på disse områder til at udvide samarbejdet uden for EU til et globalt plan.

FORSÆDE: Silvana KOCH-MEHRIN
Næstformand

  Jürgen Klute, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Fru formand! Først vil jeg gerne rette en dybfølt tak til hr. Balz for hans konstruktive samarbejde. Jeg kan kun understrege, at det var en positiv oplevelse at samarbejde, selv om vi har forskellige holdninger.

Mange troede, at krisen i euroområdet var ovre – og jeg vil gerne understrege dette endnu en gang. Irland har vist, at dette ikke er tilfældet. Ligesom før udleverer Europa frivilligt sig selv til de finansielle markeder. EU-medlemsstaterne skal fortsat udbyde deres statsgældsbeviser på de finansielle markeders bazar og forsøge at vise spekulanternes tillid ved at vedtage krisepakker, der er rent selvmord. I weekenden så vi endnu en gang, hvor dette fører os hen. Denne gang var det ikke grækerne, som angiveligt var ude på at narre alle, men derimod Irland – mønstereleven – som var tvunget til at vende sig mod den europæiske redningsfond for at redde sit banksystem – et system, der også længe var blevet fremvist som et strålende eksempel på deregulering.

I mellemtiden har finanssektoren allerede kastet blikket på Portugal som den næste, der kapitulerer, da rentesatserne fortsætter med at stige. Den Europæiske Centralbank må påtage sig sin del af ansvaret for dette drama. Den har ikke benyttet og benytter fortsat ikke eurobonds for at tilbyde et civiliseret alternativ til denne kasinostrategi. Mens halvdelen af Europa er på vej ud af krisen, ser ECB passivt til, mens den resterende halvdel kommer længere og længere ud i fattigdom og uvished. Ruinerende nedskæringer i alle de nationale økonomier falder måske i de europæiske investerings- og bankgiganters smag, men de gør ikke noget for at hjælpe hverken Irland eller den monetære union og ECB.

Hr. Trichet, glem Angela Merkels forenklede finansielle ABC. Hvis De ønsker at redde den økonomiske og monetære union, må De ikke lade de europæiske statsgældsbeviser i usikkerhed. Indfør eurobonds, inden spekulanterne kræver deres næste offer.

(Taleren accepterede at besvare et spørgsmål i henhold til blå kort-proceduren i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Fru formand! Jeg ville gerne spørge Jürgen Klute om, hvordan hans forslag om europæiske statsgældsbeviser og eurobonds kan forenes med den tyske forbundsforfatningsdomstols holdning til sådanne spørgsmål, og hvad mener han, at resultatet ville være, hvis en sådan foranstaltning blev indbragt for den tyske forbundsforfatningsdomstol i Karlsruhe.

  Jürgen Klute (GUE/NGL). – (DE) Fru formand! Jeg må indrømme, at det er svært at sige. Jeg kan ikke på stående fod komme med et svar på dette lige nu. Det er uden tvivl en vanskelig situation, men jeg tror, at tingene nu har udviklet sig så meget, at man måske vil genoverveje spørgsmålet. Jeg er ked af det, men jeg kan ikke på stående fod komme med et svar på det spørgsmål.

  John Bufton, for EFD-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg har læst Økonomi- og Valutaudvalgets betænkning om Den Europæiske Centralbanks årsberetning med stor interesse. I betænkningen erkendes det, at de store forskelle mellem medlemsstaterne i euroområdet har bidraget til de problemer, vi oplever nu. I betænkningen står der, at "disse skævheder skaber store vanskeligheder for en hensigtsmæssig pengepolitik i euroområdet", og det gentages, at "den finansielle krise i en række lande i euroområdet er et alvorligt problem for euroområdet som helhed og er udtryk for, at euroområdet fungerer dårligt".

Jeg anstrenger mig for at se fornuften i at opfordre til stærkere koordination af de økonomiske politikker i euroområdet. Den automatiske reaktion har bestået i at øge den økonomiske styring, men det er de begrænsninger, som tvunget fællesskab har medført, der har ført nogle medlemsstater ud i en finansiel krise, kombineret med eksterne årsager, der endnu ligger uden for vores kontrol. Måske indebærer systemet ikke den økonomiske fleksibilitet og selvbestemmelse, der er nødvendig for at sætte regeringerne i stand til at håndtere idiosynkratiske problemer som f.eks. inflationsrater effektivt.

Betænkningen belyser dette punkt og bemærker, at krisen med de efterfølgende redningsaktioner og økonomiske stimulationspakker "har ført til vidtrækkende besparelsesforanstaltninger....., som begrænser regeringernes handlemuligheder væsentligt".

Et argument går på, at man ikke kan have en fælles valuta uden en yderligere ensretning for at udglatte forskellene mellem medlemsstater og velstandsniveauer. Men enhver, der er realistisk, ved, at dette ikke vil ske. Det er imod menneskets natur, der logisk set bør glimre i et demokrati, uanset hvor ubelejligt det er.

Er euroområdet parat til Estland i januar? Jeg undrer mig over udtalelsen om, at "Estlands indførelse af euroen viser euroens status", der antyder, at dette vil "anspore andre medlemsstater til at søge medlemskab af euroområdet".

En ideologisk fastholden af euroen vil resultere i, at monetære problemer dukker op igen i både opgangs- og nedgangstider. En fælles valuta fungerer kun i et tæt føderalt klima. Da dette er Kommissionens hensigt i sidste ende, har den måske sat vognen foran hesten.

Selv om Det Forenede Kongerige ikke er medlem af euroområdet, lider vi under virkningerne af at skulle bidrage til redninger og som følge af de indviklede og sammenviklede forhold i Unionen, og der er ingen grund til at vente på det tidspunkt, hvor vi kan sige, "Det var jo det, jeg sagde". Vi er allerede ude over det punkt.

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Fru formand! Det ville være dejligt, hvis denne betænkning fra hr. Balz kunne blive fremlagt med et forbehold, nemlig et forbehold vedrørende afhandlinger. Jeg tror, vi kunne lære meget mere, hvis hr. Trichet ville præsentere kapitlet om årene 2008-2009 ud fra sit synspunkt. Da vi ikke har denne viden, arbejder vi lidt i blinde her, og der er grund til at tro, at der er mange eksterne forhold, som vi ikke er bekendt med på nuværende tidspunkt. Alligevel har hr. Trichet oplyst, at de langsigtede finansieringsforanstaltninger er blevet forlænget endnu en gang. Det er måske en god ting. Historien vil vise os, om det virkelig var så god en idé. Vi behøver ikke altid straks at pege fingre af Alan Greenspan.

Der er noget, som jeg er bekymret over, og det er, at vores borgere ganske enkelt ikke får at vide, hvad den likviditetsstøtte rent faktisk anvendes til, og den manglende gennemsigtighed med hensyn til, hvordan irerne – efter manges mening – tvinges ind under denne paraply. Vi ved, at Irland allerede har modtaget 130 mia. EUR, hvoraf 35 mia. EUR er gået til datterselskabet af et tysk selskab – Hyporealestate. Hvorfor udøves der et så stort pres i øjeblikket? Hvorfor kan vi ikke sige, hvem de irske bankers egentlige kreditorer er? Er det min livsforsikring hos Allianz? Er det rent faktisk de tyske banker, som det altid hævdes? Hvis dette er tilfældet, er det så ikke de forkerte forhandlinger, vi har her? Er det tilfældet, burde vi være ærlige nok til at fortælle vores borgere, at det er dem, vi redder, at det kan være deres egne penge, som man har gjort den fejl at investere i Irland, i en bankverden bygget på et falsk grundlag. Dette rejser naturligvis også spørgsmålet om, hvorvidt alle irske banker virkelig er afgørende nødvendige for systemet. Hvorfor har vi ikke modet til at acceptere, at en eller flere andre vil gå konkurs? Leman Brothers-løsningen kan ikke altid være svaret. Det er nødvendigt, at risiciene fordeles retfærdigt, for en stor del af de tidligere gevinster gik utvivlsomt til den private sektor.

  Ildikó Gáll-Pelcz (PPE). – (HU) Fru formand! Først vil jeg gerne lykønske ordføreren med det fremragende stykke arbejde, han har udført. Da Parlamentet er den primære institution, gennem hvilken Den Europæiske Centralbank står til ansvar over for borgerne, glæder jeg mig over hr. Trichets deltagelse i dette plenarmøde, og også over, at han regelmæssigt deltager i monetære drøftelser med Økonomi- og Valutaudvalget.

De finansielle markeder er af global karakter. Krisen er også global. Det er netop derfor, at løsningerne på krisen også skal være globale. Vi kan ikke se bort fra den omstændighed, at medlemsstaternes økonomiske og finansielle problemer stadig påvirker alle aspekter af euroen. Endnu en gang er jeg enig med ordføreren. Desværre har ØMU'en hverken opfyldt eller holdt medlemsstaterne ansvarlige for opfyldelsen af alle principperne i stabilitets- og vækstpagten. Derfor taler vi om en stigning i statsgælden, og derfor ser vi nu en ny bølge af krisen, som er en statsgældskrise.

Jeg har tillid til, at spørgsmålene vedrørende ECB's uafhængighed og dens ansvar for beslutningstagningen vil blive løst på en ordentlig måde, og at dette sammen med reformprogrammet, der sigter mod at skabe en vellykket økonomisk union, vil bidrage til at styrke EU og euroområdet inden for EU. Jeg er sikker på, at vi vil kunne lære af krisen og af vores fejltagelser, og på, at krisen vil skabe muligheder for os.

  Robert Goebbels (S&D). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Euroen oplever problemer, men hvilken konvertibel valuta gør ikke det efter den systemiske krise forårsaget af vanvittige finansmarkeder?

Statsgæld er et alvorligt problem. Ikke desto mindre er stigningen i de offentlige underskud resultatet af den offentlige redning af private banker. Hvad mere er, så skal økonomien genoplives. Finanskrisen har spredt sig hurtigt til realøkonomien, hvilket har ført til en kraftig tilbagegang og arbejdsløshed.

Det ser ud til, at de vanvittige finansmarkeder ikke har lært noget af krisen. Overlevende på Wall Street og i City spekulerer i valutamarkederne og i short sell credit default swaps (CDS), som de end ikke har. Udlånssatserne for staterne forventes ikke at slå til og må hæves ved indirekte at pålægge dem stramme politikker, som vil gøre det endnu vanskeligere for dem at komme ud af krisen.

Europæisk solidaritet udvises med vanskelighed og i begrænset omfang. Redningen af Grækenland er først og fremmest en redning af franske og tyske banker, der har en stor beholdning af græske gældsbeviser. Den støtte, der ydes til Irland, er først og fremmest en redning af britiske og tyske banker, som ville lide meget, hvis de irske banker skulle gå konkurs.

Den omstændighed, at eurokursen er ustabil, er ikke et tegn på, at den fælles valuta er svag. Det afspejler spændingerne på markederne, navnlig i lyset af en valutakrig mellem amerikanerne og kineserne.

Siden årets start har Kina ikke længere optaget lån i dollars, men har solgt dem. Skattesituationen i USA er værre end i Europa. Ud over de nationale offentlige underskud, er der enorme private underskud. 48 ud af de 50 stater i USA har et budgetunderskud.

Herman Van Rompuy talte om, at euroen kæmper for sin overlevelse. Han tager fejl. Euroen, dette fyrtårn for stabilitet, som hr. Trichet netop har talt om, vil overleve hr. Van Rompuy, for EU og dets støttestruktur, Eurogruppen, er den vigtigste økonomiske enhed i verden. Til trods for de reelle problemer, som Europa fortsat reagerer ubeslutsomt på, skal det understreges, at EU 27 på verdensplan er de største eksportører af varer, de største importører af varer og de største eksportører af tjenesteydelser.

Vi har det mest solvente indre marked i verden. Desuden eksporterer de europæiske virksomheder dobbelt så meget inden for det indre marked, som de gør til verdensmarkederne. EU er hoveddestinationen for tredjelandes direkte investeringer. Virksomhederne i EU har de største investeringsbeholdninger i verden.

Med 500 mio. borgere, eller 7 % af verdens befolkning, frembringer EU 30 % af verdens samlede BNI. USA frembringer 25 %, Japan 8 % og Kina 8 % af verdens samlede BNI.

EU, som også yder 55 % af verdens udviklingsstøtte, kunne have større indflydelse, hvis vores ledere havde lidt mere politisk mod, hvis de udnyttede Europas styrke.

Jeg vil slutte med at sige, at den internationale finansverden bør pålægges en stram og gennemsigtig ramme. Vi må arbejde sammen for at overvinde vores problemer.

  Sophia in 't Veld (ALDE). – (EN) Fru formand! Som vores kollega, Jean-Paul Gauzès, har understreget, er der nogen, der hader euroen. De ser den som roden til alt ondt, og de glæder sig over udsigten til euroområdets kollaps. Men disse mennesker tager fejl, og de lever i fortiden. De nuværende problemer skyldes ikke euroen. Tværtimod beskytter euroen os mod det, der er endnu værre. Vi har brug for den fælles valuta, men vi har også brug for en ordentlig styring inden for euroområdet. Løst samarbejde på grundlag af enstemmighed er ikke længere en mulighed.

Vi er alle i samme båd med et gigantisk hul i siden. I øjeblikket må vi synke eller svømme. De nationale regeringer ser imidlertid ud til at tro, at det er nok at nedsætte taskforcer og arbejdsgrupper og tale om måske at intensivere samarbejdet, og måske ikke. Den gode nyhed er, at de ser ud til at handle mere beslutsomt og hurtigere i forbindelse med Irland, fordi der er behov for en hurtig indsats, og den er yderst velkommen. Det handler ikke blot om at redde enkeltlande. Det handler om euroområdets troværdighed. Det handler om, at verden tester os.

Er vi villige og i stand til at handle? Verdens tillid til euroområdet er afgørende for vores valutas stabilitet. Pengene i vores lommer afhænger af den tillid, andre har til os. Så derfor opfordrer jeg på det kraftigste de nationale politikere til at holde op med at bruge det populistiske kort, eller med offentligt at rive eurosedler i stykker og i stedet påtage sig ejerskabet til og ansvaret for vores fælles valuta.

Afslutningsvis et ord om kriseforanstaltningerne. De kritiseres meget, og nogen siger endog, at de vil skade økonomien. Vi må naturligvis handle forsigtigt, men disse foranstaltninger er nødvendige for at sanere de offentlige finanser på lang sigt, og de er også et tegn på solidaritet mellem landene i euroområdet. Jeg tror, vi bør tale ikke blot om udgiftssiden, men også om indtægtssiden, for også her har der længe været behov for reformer – både af arbejdsmarkederne, pensionerne og af den sociale sikring.

  Peter van Dalen (ECR). – (NL) Fru formand! Den Europæiske Centralbank har ikke oplevet et så begivenhedsrigt år som 2009, siden euroens indførelse. Håndtering af krisen har kostet store anstrengelser, og dette fortsætter stadig. Jeg mener, vi bør have en bedre og stærkere krisehåndteringsstrategi. Oprettelsen af den europæiske redningsfond er ikke en strukturel løsning. Vi vil stadig have en enorm gæld, som lande som Grækenland eller Irland aldrig vil være i stand til at betale tilbage. Det, der virkelig hjælper, er imidlertid en stram og streng budgetdisciplin og ledsagende automatiske sanktioner. Heldigvis er hr. Balz' betænkning meget klar på dette punkt. Rådet bør benytte den samme strategi ved vedtagelsen af stabilitets- og vækstpagten. Der er behov for nedskæringer, hvis vi skal overvinde krisen. Flertallet her i Parlamentet bør også benytte dette princip på EU-budgettet. Accepten af en budgetstigning på 2,9 % er allerede et meget bredt kompromis. Ingen borgere vil kunne forstå, at Parlamentet ønsker stadig mere og ønsker stadig flere kompromiser. Så lad være med at gøre det!

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! Ifølge protokollen for forhandlingerne mellem euroområdets finansministre fra starten af september i år offentliggjort af Reuters pressebureau har hr. Trichet tilsyneladende udtalt, at hvis han havde vidst, at Slovakiet ikke ville være indforstået med at yde frivillig finansiel bistand til den græske regering, så ville han aldrig have accepteret, at Slovakiet blev medlem af euroområdet. Det projekt, der her var tale om, skulle beskytte store finansielle institutioner mod omfattende tab som følge af Grækenlands manglende evne til at betale sin gæld, og så vidt jeg husker betegnede hr. Trichet den udtrykkeligt som en tilkendegivelse af frivillig solidaritet.

Måske har det undsluppet hr. Trichets opmærksomhed under hans daglige arbejde med milliarder af euro, at de beløb, han får hver måned for at udføre sit arbejde, er nok til at dække månedlige leveomkostninger for næsten 100 familier i mit land.

Hvis hr. Trichet virkelig mener, at disse familier, der lever for 600-700 EUR om måneden, eller pensionister, der har 300 EUR om måneden, skal nedbringe deres daglige fødevareindtag yderligere blot for at hans kolleger fra bankerne og de finansielle fonde kan beholde deres profit, udbetale høje bonusser og svælge i endnu større mængder kaviar, så lad venligst være med at kalde det solidaritet.

Jeg ved, at situationen i Europa er meget kompleks, men Slovakiet er helt klart ikke et land, som hr. Trichet har nogen ret til at kritisere.

  Elisa Ferreira (S&D). – (PT) Fru formand! Indgrebet i Irland beviser i sidste ende, at EU burde have fundet frem til en fælles løsning for de europæiske banker, navnlig de store banker, næsten før det beskæftigede sig med noget som helst andet. I praksis drøfter vi i dag åbent landenes fejlslagne kurs, men vi har stadig ikke noget klart forslag til en løsning for de europæiske banker.

Indgrebet i Grækenland og den måde, det har udviklet sig på, beviser, at Europa har brug for europæiske løsninger, og den løsning, man indtil videre har valgt, er baseret på bilateral støtte, hvor hvert land bedømmes af sine partnere på grundlag af kriterier, der hverken er klare eller stabile. Den Europæiske Centralbank (ECB) har fungeret som et anker i denne situation, idet den har udfyldt nogle huller, navnlig i forbindelse med statsgældens sårbarhed. Man bør dog ikke tage fejl heraf. Vi kan ikke fortsætte sådan på mellemlang sigt.

Jeg vil derfor gerne stille formanden for ECB følgende tre spørgsmål. For det første, hvordan forholder ECB sig til en stabil model for indførelse af en ægte solidaritetsordning mellem medlemsstaterne med hensyn til statsgæld? Vi har behov herfor, og vi bør ikke afvise at se realiteterne i øjnene. For det andet, hvilke forskelle, hvis det ellers er muligt at påvise dem, foranledigede ECB til ikke at tilslutte sig alle henstillingerne i den betænkning, der er udarbejdet af en task force under ledelse af Herman Van Rompuy? Mener ECB for det tredje, at EU kan overleve med en voksende forskel i vækst mellem medlemsstaterne og uden et fælles instrument, der genopretter nogen konvergens i disse vækststrategier?

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Fru formand! Som medlem for Irland kan jeg ikke sige, at jeg er stolt af det, der sker i øjeblikket i mit land. Jeg er dog sikker på, at de fleste af vores borgere ønsker at gøre det, der skal til for at rette op på tingene.

– (EN) Og der er brug for to ting for at rette op på tingene i Irland. For det første havde vi desværre brug for støtte fra ECB og IMF på kort sigt. For det andet og endnu vigtigere skal de europæiske myndigheders tilsynsstruktur fungere effektivt, så det hyggelige forhold mellem udspekulerede banker, lovgivere, der er faldet i søvn, og svage regeringer ikke indtræffer igen i fremtiden. For det tredje vil jeg gerne bede medlemmerne tale lidt mindre om selskabsbeskatningen, for for det første er det et spørgsmål om subsidiaritet, for det andet har andre lande i EU tilsvarende satser og for det tredje ville det forværre en meget vanskelig situation i Irland i øjeblikket.

(GA) Så jeg ved, at det irske folk er ivrigt efter at komme videre, og at tingene vil blive bedre med tiden.

  Proinsias De Rossa (S&D). – (EN) Fru formand! Kommissær Rehn og hr. Trichet har givet os flere oplysninger her i aften end den irske regering, som har vildledt os og løjet for os i månedsvis. Den har været mere optaget af at forsvare sin historiske arv end af at forsvare vores befolknings fremtidige levebrød og Irlands og Europas valuta.

Min opfordring til kommissær Rehn og hr. Trichet her i aften er, at de sikrer, at tidsrammen for støtte og målene for underskud og gæld fastsættes under hensyntagen til Europas sociale mål samt behovet for at sikre, at Irlands kapacitet til at øge sin økonomi og skabe job ikke undermineres.

De bedes også bekræfte, at de fuldt ud forstår, at en forhøjelse af Irlands selskabsskat ikke er en løsning på Irlands krise, ej heller på Europas aktuelle krise, men rent faktisk kan skabe øde land i økonomisk og jobmæssig henseende i Irland?

  Olle Schmidt (ALDE). – (SV) Fru formand! Jeg vil gerne takke hr. Trichet og hr. Rehn for deres absolut fremragende arbejde i disse urolige tider. Jeg har et meget specifikt spørgsmål til dem begge. I mit land, der ikke tilhører euroområdet, pågår der i øjeblikket en debat i stil med følgende: "Dette viser netop det, vi sagde, da vi stemte imod euroen i 2001. Det viser, at vi havde ret – euroen kan ikke fungere".

Dette er naturligvis en fejlagtig påstand. Jeg vil derfor gerne stille de to herrer et spørgsmål. Jeg mener, at det er et nøglespørgsmål og et nøgleansvar for dem at forklare, hvorfor Europa og euroområdet har fået disse problemer. Er det fordi euroområdet og den fælles valuta er i problemer? Eller er det, fordi vi har en række politikere i de enkelte lande med andre ord i lande som Irland, Portugal, Spanien og Grækenland, som rent faktisk ikke har gjort deres arbejde. De bedes forklare dette. Ellers vil jeg aldrig kunne forklare det hjemme i mit hjemland.

  Joe Higgins (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne stille hr. Trichet et spørgsmål. Hvorfor har han som formand for Den Europæiske Centralbank kapituleret fuldstændigt over for spekulanter og diverse hajer på de internationale finansmarkeder? Han har tilladt dem at skabe en panik på markederne over krisen i Irland – en panik, der har til formål at få ham til at gribe ind for at garantere obligationsindehaverne de milliarder, de har spillet på dårlig gæld. Da de truede med, at de ville angribe Portugal og Spanien næste gang, kapitulerede hr. Trichet og kommissær Rehn fuldstændigt over for markedets diktatur, som ikke er valgt, ikke har noget ansigt, og som er uansvarligt.

Må jeg bede dem berettige dette? Private spekulanter og obligationsindehavere sætter milliarder på private aftaler med private udviklere og private bankfolk i Irland for at opnå privat profit, og når spillet slår fejl, støtter de den patetiske regering i Irland i at pålægge arbejderne, pensionisterne og de fattige omkostningerne ved dette spil. Nu har man sendt Den Internationale Valutafond ind som stormtropper for den neoliberale kapitalisme for at få det irske folk til at betale.

Moralsk set og i enhver anden henseende burde de ikke betale, og de må modstå dette katastrofale angreb på deres tjenesteydelser, levestandard og demokrati.

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Fru formand! Mine vælgere i London har ganske enkelt ikke råd til de anslåede 288 GBP pr. familie, der udgør deres del af bidraget til redningsplanen til 7 mia. til Irland. Irerne er skyld i deres egen ulykke. Deres regering har forvaltet deres økonomi dårligt og har skabt et boligbyggeboom, der ikke er realistisk. Det værste af det hele er dog, at de tilsluttede sig den fælles europæiske valuta.

Det første skridt til løsning af deres problemer er at forlade euroen. I stedet har Irland valgt at underlægge sig EU's finansielle styring. Jo længere det tager at gå bort fra euroen, desto værre vil konsekvenserne heraf blive. Det samme gælder naturligvis Portugal, Italien, Spanien og Grækenland og uden tvivl andre. Det eneste fornuftige, som den tidligere og ikke savnede Labourregering gjorde, var at holde Det Forenede Kongerige ude af euroen. En fornuftig ting, som koalitionsregeringen kan gøre, er at ophøre med at smide gode penge efter dårlige.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Fru formand! Hr. Batten har ret. Den irske regering har forvaltet vores land skandaløst dårligt, og det er en sørgelig dag for det irske folk, at vi bliver nævnt her i Parlamentet under disse omstændigheder. Men vi befinder os i en situation, hvor vi har behov for solidaritet. Måske forstår hr. Batten ikke det ord, eller at Irland har brug for England, lige så meget som England har brug for Irland og dets økonomi.

Vi er alle i høj grad indbyrdes forbundet. Lad os ikke glemme dette.

Må jeg stille et par spørgsmål? For i disse følsomme tider har vi brug for nogen, der kan holde hovedet klart, og for klar information.

Hvor befinder bankernes stresstest sig her i aften, hvor de irske banker ser ud til at være absolut overbelastede og stressede?

Dernæst vil jeg gerne bede ECB svare på, hvad dens mandat er. Jeg tror, der blev hentydet hertil i åbningsbemærkningerne, for alle bankerne har indbyrdes forbindelser. De banker fra Tyskland og Frankrig og andre lande, der investerede i irske banker, må se på, hvad de gjorde, og hvorfor de gjorde det.

Endelig hersker der politisk ustabilitet i Irland her til aften. Det er beklageligt, men det er nødvendigt, at vi får et valg.

  Liisa Jaakonsaari (S&D). – (FI) Fru formand! Robert Schuman, grundlæggeren af EU, sagde, at EU ville udvikle sig via en række kriser, og den udvikling kan nu gå hurtigt, for der er ret mange kriser rundt omkring. Dette indebærer en enorm udfordring for det politiske system i EU og i medlemsstaterne.

Det må siges, at Irlands problemer til dels skyldes den omstændighed, at landet har en svag regering. Det politiske establishment skal nu være omhyggeligt med, at kuren ikke blivver værre end sygdommen. Repræsentanten for Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance sagde f.eks. her, at selskabsskatten i Irland bør hæves til europæisk niveau, men det kan ganske enkelt blive dødsstøddet for Irland, dets vækst og beskæftigelse. Tanken er at få pengene tilbage i form af vækst og beskæftigelse for Irland og ikke at straffe landet. Vi må hjælpe Irland, ikke straffe det.

  Wolf Klinz (ALDE). – (DE) Fru formand, hr. Trichet! Vi ved alle, at Den Europæiske Centralbanks hovedopgave er at sikre monetær stabilitet, og at man bedst opnår dette ved at være politisk uafhængig. Vi har altid støttet hr. Trichet i dette.

De sidste to års kriser har vist, at den har en anden opgave, nemlig at sikre finansmarkedernes og det finansielle systems stabilitet. Også denne opgave er blevet udført meget professionelt og overbevisende. Men når man udfører et sådant arbejde, må man acceptere at blive forbundet med de pågældende regeringer. Med andre ord kunne hr. Trichet ikke arbejde fuldstændig politisk uafhængigt her. I stedet måtte han arbejde sammen med regeringerne.

Jeg vil gerne vide helt nøjagtigt, hvordan han ønsker denne rolle udformet i fremtiden for at sikre for det første uafhængighed og for det andet, at han fortsat kan udføre denne opgave ordentligt, uden at regeringerne udnytter denne lejlighed til at underminere hans uafhængighed.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Ubalancerne og forskellene mellem økonomierne i euroområdet forværres til trods for alle løfterne og forslagene, og der opstår følgende spørgsmål. Er tiden ikke inde til at revidere politikkerne? Kan hr. Trichet ikke se, at når man insisterer på, at lande med så svage økonomier skal leve strengt op til de irrationelle kriterier i stabilitets- og vækstpagten, så fører det til større forskelle, uligheder, arbejdsløshed og fattigdom?

Mener hr. Trichet ikke, at tiden er inde til at lægge vægt på social bæredygtighed? Et eksempel er situationen i Portugal, hvor arbejdstagerne vil gennemføre en generalstrejke i denne uge i protest mod de såkaldte krisepolitikker, som betyder lønnedskæringer og nedskæringer i investeringer, og som vil udløse en endnu mere alvorlig recession. Mener hr. Trichet ikke, at tiden er inde til at ændre politik og fuldt ud prioritere social bæredygtighed og skabe solidaritetsmekanismer, særlig ...

(Formanden afbrød taleren)

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. – (FI) Fru formand, mine damer og herrer! Allerførst vil jeg gerne takke for en meget ansvarlig forhandling.

Fru Jaakonsaari sagde, at EU altid har udviklet sig gennem en række kriser. Dette er i det store hele rigtigt, og det gælder også denne gang, på kort sigt, mens vi skal fungere som brandmænd og slukke de brande, der nu blusser op og truer den finansielle stabilitet i Europa. I øjeblikket arbejder vi hovedsageligt i Irland for at beskytte den europæiske økonomis stabilitet. Samtidig forsøger vi at opbygge en mere langsigtet europæisk arkitektur, som rent faktisk vil styrke den økonomiske union og styrke monetær union, der allerede er robust i øjeblikket, via en solid og ægte økonomisk union, hvilket med andre ord betyder gennemførelse af det oprindelige mål for økonomisk og monetær union.

Begge er vigtige opgaver, og vi har ikke råd til at se bort fra nogen af dem. I stedet må vi fungere som brandmænd hele tiden og slukke skovbrande og samtidig opbygge en ny europæisk arkitektur for bedre regulering af finansmarkederne og for, at den økonomiske union kan fungere bedre.

Irland er i vanskeligheder. Det vil være fru Jaakonsaari bekendt, at vi i Finland har et ordsprog, der nogenlunde kan oversættes således "Hjælp en mand, når han har problemer, ikke når han ikke har det": Dette gælder naturligvis også kvinder. Det er nu meget vigtigt, at vi holder hovedet koldt og forsøger at støtte Irland, mens det er i problemer. Det gælder ikke blot selve Irland, men også den europæiske økonomiske stabilitet, så vi ikke tillader, at denne situation skader genopsvingets første grønne spirer. Det er vigtigt, at vi gør det muligt for den europæiske økonomi at vokse på en bæredygtig måde, og at vi bliver bedre i stand til at sikre beskæftigelsen. Dette er hele kernen i spørgsmålet, nemlig bæredygtig vækst i den europæiske økonomi og beskæftigelse.

– (EN) Jeg vil gerne takke for substansen i forhandlingen, og jeg er enig med hr. Gauzès i, at ja, vi må forklare bedre, hvorfor vi gør det, vi gør, og vi må berolige vores borgere. Vi befinder os i en hård og forvirrende tid. Borgerne er nervøse og misinformeres, og derfor skal vi alle gøre vores for at kommunikere ordentligt om udfordringerne. Her skal Europa-Parlamentet og alle her som borgernes repræsentanter spille en nøglerolle.

Det handler ikke om at placere skylden. Det handler om at styrke den europæiske konstruktion, der har beskyttet de europæiske borgere mod endnu værre konsekvenser. Enhver nedbrydning af det europæiske projekt er uansvarlig. Alle medlemsstaterne ville have stået i en meget vanskeligere situation uden EU og dets beskyttende skjold. Euroen er og vil fortsat være hjørnestenen i EU. Den er ikke blot en teknisk, monetær ordning, den er rent faktisk EU's centrale politiske projekt. Derfor er det vigtigt, at vi gør vores bedste, gør vores yderste, for at beskytte og styrke denne europæiske opbygning.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at fru Goulard sagde noget meget vigtigt, da hun henviste til det oprindelige mål for dem, der oprettede Den Økonomiske og Monetære Union, nemlig at vi skal have en meget stærk politisk dimension, rent faktisk en politisk union. Hr. Trichet kan bedre udtale sig herom end jeg, for han var der dengang, men jeg er enig, og det er derfor, at vi i vores lovpakke, der nu ligger i Rådet, ønsker at supplere den stærke monetære union ved endelig at oprette en ægte og stærk økonomisk union. Efter min mening er det nu på høje tid, at Ø'et i ØMU'en får substans, og det er det, lovpakken om styrkelse af den økonomiske styring i sidste ende handler om.

medlem af Kommissionen. (som svar til hr. De Rossa, som talte med slukket mikrofon). – (EN) Fru formand! Som bekendt er jeg parat til at mødes med de irske medlemmer af Europa-Parlamentet for at drøfte spørgsmål vedrørende Irland, men – uanset hvor vigtig og vanskelig situationen i Irland er i øjeblikket – handler denne forhandling om ECB og Parlamentets betænkning om ECB.

Der er blevet fremsat så mange spørgsmål under denne forhandling vedrørende Irland, at det ganske enkelt ikke er muligt at besvare dem alle. Som sagt er jeg parat til mødes med de irske medlemmer af Europa-Parlamentet, og jeg håber, jeg kan mødes med dem alle i morgen, så vi kan drøfte dette mere indgående.

  Jean-Claude Trichet, formand for ECB. – (FR) Fru formand! Lad mig sige, at de spørgsmål, der er blevet stillet, er yderst relevante og dækker alle de områder, der er vigtige i dag, indgående.

– (EN) Jeg vil svare parlamentsmedlemmerne på en gang, fordi en række af spørgsmålene overlappede hinanden.

Allerførst vil jeg gerne endnu en gang fastslå følgende. Vi er ansvarlige for M'et i ØMU'en, den monetære union. Vi har en holdning til Ø'et, økonomisk union, men vi ansvarlige for M'et, og det, vi har fået til opgave at gøre af Europas befolkning, af de parlamenter, der vedtog Maastrichttraktaten, er at skabe prisstabilitet. Det er vores mandat. Vi er uafhængige, når vi skaber prisstabilitet for 330 mio. medborgere.

Som jeg forklarede for et øjeblik siden, har vi leveret prisstabilitet i tråd med vores definition, som gik i forlængelse af den bedste definition i verden, og lad mig sige, at vores definition på prisstabilitet nu ser ud til at være den globale standard. Vi har leveret prisstabilitet i næsten 12 år med euroen, og vi er troværdige i de næste 10 år i henhold til alle de oplysninger, vi er besiddelse af.

Så jeg vil gerne være helt klar for som Olli Rehn sagde, handler mange af de spørgsmål, jeg har fået, om den økonomiske union, som naturligvis udgør en del af ØMU'en, men vi har ikke selv ansvaret for den økonomiske union. Vi har vores idéer. Vi har vores henstillinger. Vi har vores diagnoser og analyser, og jeg vil naturligvis komme tilbage hertil.

Min anden vigtige bemærkning er følgende. Vi oplever den værste krise siden Anden Verdenskrig på verdensplan. Hvis centralbankerne, herunder ECB, og regeringerne ikke havde handlet hurtigt og modigt, ville vi have oplevet den værste krise ikke siden Anden Verdenskrig, men siden Første Verdenskrig, for vi ville have haft en stor depression, og denne omstændighed – at vi har undgået den store depression på globalt plan – har krævet en enorm indsats fra regeringernes og parlamenternes side.

I vores egen analyse er den risiko, som skatteyderne, der er blevet mobiliseret for at undgå en dramatisk depression, er udsat for, nogenlunde den samme på begge sider af Atlanten med hensyn til BNP, omkring 27 % af BNP. Den blev naturligvis ikke anvendt til udgifter, den blev endnu mindre anvendt til dækning af tab, hvis jeg må have lov at sige det, men ikke desto mindre er det en stor indsats, der er gjort. Ellers ville vi have haft en dramatisk krise. Dette betyder naturligvis, at de globale finanser og den globale økonomi er yderst skrøbelige, og vi må finde metoder på globalt plan til at undgå denne skrøbelighed.

Men dette er ikke en europæisk krise. Det er en global krises indflydelse på Europa, på europæisk styring, og i USA og Japan, for blot at nævne to andre store udviklede økonomier, overvejer man på nøjagtig samme måde, hvad man skal gøre. De har også store problemer, og jeg kunne godt tænke mig, at vi ikke omdanner det, der er en legitim overvejelse af, hvordan store, udviklede økonomier skal styres bedre, til en kritik af euroen, der, som jeg tidligere har sagt, har levet helt op til vores forventninger.

Lad mig også sige, at jeg, når jeg ser på den finansielle og fiskale holdning, de store udviklede økonomiers fiskale situation, kan sige, at Europa generelt og EU-området i særdeleshed befinder sig i en bedre situation – som hr. Goebbels sagde – end Japan eller USA med hensyn til det offentlige finansielle underskud. Måske noget i retning af 6 %, endog lidt mindre, som en konsolideret fiskal situation næste år, hvor den er i størrelsesordenen ti eller mere i de to andre store udviklede økonomier.

Jeg siger også dette for, at vi kan få et indtryk af størrelsesordenen. Så vi oplever en dårlig opførsel fra en række landes side, som skaber problemer i deres eget land og finansiel ustabilitet. Det er ikke euroen, der er i fare. Det er finansiel ustabilitet som følge af dårlige fiskale politikker naturligvis med interaktion med markeder, som altid er der, da vi har en markedsøkonomi. Grundlæggende er vores diagnose, at det, der var unormalt ved Europas funktion, var, at vi havde dårlig styring, dårlig styring af den økonomiske union.

Jeg kan desværre sige, at dette ikke er overraskende, for stabilitets- og vækstpagten er med urette blevet kritiseret noget helt fra starten. Og jeg må minde om, at jeg selv aflagde beretning for Parlamentet om vores kamp, fordi store lande ønskede at sprænge pagten eller i det mindste svække den betydeligt. Desværre må jeg sige, at dette var de største lande i euroområdet, og de små og mellemstore lande modstod denne tendens. Det var i 2004 og 2005. Som man vil huske var det en indædt kamp, for den gik helt til Domstolen, og Kommissionen – og jeg må her rose Kommissionen – var klar i hovedet, klarere end Rådet på det pågældende tidspunkt, og vi støttede Kommissionen fuldt ud. Så det skal jeg minde alle om.

Nu har jeg fået en række spørgsmål om, hvad vi helt nøjagtigt kræver på nuværende tidspunkt. Jeg må sige, at vi allerede, da Kommissionen fremsatte sit forslag, sagde, at vi ikke mente, det var nok.

Når vi tog hensyn til vores følelser, tog hensyn til det, vi ser, i Europas funktion som helhed, de 27 og de 16 (og i morgen 17), fandt vi, at Kommissionens første forslag var for svagt med hensyn til automatik og med hensyn til en stram styring både af fiskal overvågning og af indikatorerne for konkurrenceevne, ubalancerne.

Så i det omfang, det nuværende forslag, som Rådet har fremsat, svækker Kommissionens forslag, kan vi ikke sige andet til Parlamentets medlemmer, end at vi har tiltro til, at vi kan leve op til de krav, situationen indebærer. Og de krav, situationen indebærer, er, at vi har behov for en meget stærk overvågning, en meget stærk styring.

I 2005 sagde jeg på styrelsesrådets vegne, at vi overhovedet ikke var tilfredse med det, der dengang var Rådets holdning, og det, der i sidste ende blev vedtaget.

Så jeg vil ikke gå videre, for vi vil få flere muligheder for at være i kontakt med Parlamentet. Jeg har naturligvis noteret mig det, fru Goulard sagde om Parlamentets meget store arbejdsindsats sammen med Rådet og Kommissionen for at finde frem til det, der i sidste ende skal være Europas holdning. Men igen er vores budskab her meget klart.

Lad mig nu for en kort bemærkning nævne spørgsmålet om kommunikation. Vi må naturligvis hele tiden forbedre vores kommunikation. Vi forsøger at gøre det. Lad mig blot sige, at vi hvad angår vores egen kommunikation, klart definerer prisstabilitet, hvilket gør det muligt for alle at bedømme det, vi hele tiden gør, i realtid.

Jeg vil også gerne sige, at vi var den første store centralbank, der indførte pressekonferencer udmiddelbart efter et møde i styrelsesrådet. Vi var de første, der offentliggjorde en indledende erklæring, som udgør vores diagnose af situationen. Så vi forsøger at være så ansvarlige med hensyn til kommunikation, som muligt.

Det eneste, vi ikke gør, er at offentliggøre de enkelte styrelsesrådsmedlemmers individuelle holdninger. Vi mener, at det er meget vigtigt, at det i en institution, der udsteder penge for 16 lande, som er forenet i Europa, men som fortsat er suveræne stater, er bedre, at det er styrelsesrådet som helhed, der ses som den relevante enhed, når det gælder vores beslutninger.

Der blev stillet en række meget vigtige spørgsmål. Lad mig blot nævne bemærkningen om, at vi har ansvaret for M'et, men i det omfang Ø'et er i regeringernes og Kommissionens hænder, må vi på dette område naturligvis tage hensyn til Ø'et som altid, som enhver uafhængig centralbank gør. Hvis den fiskale politik er sund og fornuftig, er kravet til den monetære politik om at levere prisstabilitet ikke stort. Hvis vi har en dårlig fiskal politik, så overbelaster vi de beslutninger, som centralbanken skal træffe.

Jeg vil gerne sige, at det samme gælder vores forbindelser med regeringerne, men vi er absolut uafhængige, og den omstændighed, at vi har måttet træffe en række foranstaltninger, der ikke er standard, havde, som jeg har forklaret, til formål at gøre det muligt for os at overføre vores monetærpolitiske impulser så godt som muligt under omstændigheder, hvor markederne ikke fungerede korrekt, og derfor blev de beslutninger, vi traf vedrørende rentesatserne, ikke overført korrekt til økonomien som helhed.

Dette er essensen i ikke standardforanstaltningerne for at hjælpe til at genoprette en mere normal funktion af de monetærpolitiske transmissionskanaler, og vi har skelnet meget klart – jeg gentog dette på et kollokvium for nylig, som Ben Bernanke deltog i – mellem standardforanstaltninger, som virkelig er det, der gælder med hensyn til monetærpolitiske holdninger, og ikke standardforanstaltninger, der har til formål at bidrage til transmissionen af den monetære politik.

Lad mig blot sige, at jeg også noterede mig det vigtige spørgsmål.

– (FR) Med hensyn til hr. Gauzès' spørgsmål om kommunikation, som jeg mener andre har gentaget, er der i nogle kommunikationskanaler en tendens til at betragte Europa som en eller anden form for syndebuk. Hvis tingene går galt, er det Europas fejl. Vi ved, at dette ikke er rigtigt, og Parlamentet ved det naturligvis bedre end nogen.

Der er også en tendens til at sige, at hvis tingene ikke går godt, så er det Kommissionens fejl eller Den Europæiske Centralbanks fejl, eller endnu bedre euroens fejl. Dette er et klassisk syndebukfænomen. Euroen er den valuta, der har opretholdt sin interne og eksterne stabilitet bemærkelsesværdigt godt. Desuden har jeg endnu ikke sagt, at det er endnu mere bemærkelsesværdigt end noget andet, en centralbank nogensinde har gjort i de lande, der grundlagde euroen, i de seneste 50 år – det har jeg gemt til sidst, om jeg så må sige. Jeg mener, at vi her har en valuta, der rent faktisk er solid og også solid i historisk henseende. Lad os derfor passe på med dette syndebukfænomen.

Jeg må sige, at vi alle må arbejde meget hårdt med hensyn til kommunikation, men jeg vil også sende dette budskab til Den Europæiske Centralbank og til eurosystemet som helhed, med andre ord til alle de nationale centralbanker, der tilhører euroområdet. Desuden vil jeg gerne sige, at dette utvivlsomt også er et problem, som EU 27 står over for, og dermed et problem for EU som helhed.

(Bifald)

  Formanden. – Mange tak for Deres detaljerede svar, hr. Trichet. Jeg tror, at det på dette tidspunkt er nødvendigt at give et mere detaljeret svar, end det normalt er tilfældet her i Parlamentet.

  Burkhard Balz, ordfører. – (DE) Fru formand! Også jeg vil gerne sige mange tak til hr. Trichet, til kommissær Rehn og frem for alt til medlemmerne af Parlamentet for en så åben og omfattende forhandling. Den har været meget objektiv, selv om vores kolleger fra Irland hen mod slutningen lod deres følelser skinne igennem – hvilket er helt forståeligt.

I den korte tid, jeg har til rådighed, vil jeg gerne nævne tre punkter. Det første er Den Europæiske Centralbanks uafhængighed. Jeg mener, at det var rigtigt og afgørende, at stats- og regeringslederne – under ledelse af Helmut Kohl, en anset borger i Europa og dengang tysk kansler – foranledigede ECB's uafhængighed. Den Europæiske Centralbank er euroens vogter. Jeg mener, at euroen har været så stabil, som den har været i de seneste måneders krise, netop fordi vi i sidste ende har sådan en ECB. Jeg vil derfor gerne bede hr. Trichet fortsætte med at handle så uafhængigt som muligt i de kommende måneder. Hvis folk giver udtryk for deres holdninger over for Dem, så lyt for alt i verden til dem, men i sidste ende må formanden og styrelsesrådet for ECB beskytte denne uafhængighed.

For det andet må vi være mere åbne over for EU's borgere. Dette er et vigtigt punkt. Vi bør først og fremmest ikke altid give dem information i Bruxellessprog, som vi er blevet kritiseret noget for, men på en sådan måde, at dem, vi sender budskabet til – nemlig Europas befolkning – virkelig forstår det. Det er for mig et meget vigtigt punkt.

Endelig nævnte hr. Trichet Basel III. Dette er en anden ting, som jeg helt sikkert gerne vil understrege. Vi vil gerne gennemføre Basel III hurtigt. Jeg ønsker dog kun at gennemføre Basel III hurtigt, hvis alle på G20-niveau gennemfører den samtidigt. Det går ikke, at Europa endnu en gang fører an og er den eneste banebryder til stor skade for vores internationale konkurrenceevne. Jeg vil derfor slå til lyd for, at Europa rent faktisk gennemfører dette sammen med sine partnere på verdensplan, eller overvejer alternativerne.

  Formanden. – Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg vil også gerne lykønske hr. Balz med hans store indsats i forbindelse med udarbejdelsen af denne betækning. De krisepakker, der er foreslået, for at komme ud af krisen, bør ikke resultere i foranstaltninger, der vil kunne bringe det økonomiske genopsving i fare. Jeg mener, at der bør findes en balance mellem den økonomiske konsolideringsproces og beskyttelsen af investeringer via job og bæredygtig udvikling. Den lære, der kan udledes af de medlemsstater, der trådte uforberedte ind i euroområdet, bør foranledige os til seriøst at overveje fastsættelse af realistiske frister over tid. I den aktuelle situation kan en forsinkelse på et eller to år være acceptabel. Udvidelsen skal fortsætte under forudsætning af, at Maastrichtkriterierne er opfyldt. I denne henseende mener jeg, at en indførelse af euroen ikke bør ses som en momentan løsning, men bør udgøre en del af en vidtrækkende politisk strategi på mellemlang sigt.

  Edward Scicluna (S&D) , skriftlig. – (EN) Jeg hilser denne betænkning velkommen og støtter den. Vi bør dog holde os for øje, at når engang enhver snak om fiskal konsolidering, regulering og makroøkonomisk styring er slut, så skal vi undersøge, hvilken virkning dette har haft på den økonomiske aktivitet – som er formålet med enhver diskussion. Virkeligheden er, at vi har behov for en god og effektiv regulering og bedre økonomisk styring, så små og mellemstore virksomheder, som er den vigtigste drivkraft bag økonomisk vækst, kan udvikle sig og vokse. Den sørgelige sandhed er, at disse virksomheder har lidt meget i de seneste to år. Som et resultat har vi en høj og stigende arbejdsløshed. ECB's politik med at pumpe milliarder af euro i at hjælpe forgældede banker var det rigtige at gøre, men mange banker stoler for meget på ECB's likviditet. Så nu har vi en situation, hvor banker, der var for hurtige til at yde lån i opgangsårene, nægter at yde lån til små virksomheder. Hvis dette fortsætter, så vil vi ikke få den vækst, der er nødvendig for at nedbringe budgetunderskuddene og regeringernes gældsniveauer. Arbejdsløsheden vil stige, og vores økonomiske præstationer vil stagnere. Lad os handle klogt, hvis vi ikke ønsker at svigte Europas befolkning igen.

14. Det fælles merværdiafgiftssystem og varigheden af forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen (forhandling)

  Formanden. Næste punkt på dagsordenen er betænkning af hr. Casa for Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden af forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen [KOM(2010)0331 – C7-0173/2010 – 2010/0179(CNS)] (A7-0325/2010)].

  David Casa, ordfører. – (MT) Fru formand! Allerførst vil jeg gerne henlede Parlamentets opmærksomhed på den omstændighed, at der er en vigtig afstemning på vej i Økonomi- og Valutaudvalget, og jeg skal derfor undskylde for mange af medlemmerne, som ikke vil være til stede her, da vi er forsinkede, og afstemningen netop er begyndt.

Som formanden med rette påpegede, er den betænkning, jeg har udarbejdet, yderst vigtig, da den vedrører momssystemet, som vi forsøger at ændre. Som alle ved har forhandlingerne om ændring af det permanente momssystem pågået i nogen tid, og alligevel er der ikke gjort nogen væsentlige fremskridt. Den overgangsordning, der er blevet anvendt siden 1993, udvides hele tiden, og vi ved alle, at denne situation ikke er bæredygtig, og at vi må finde frem til en mere vedvarende løsning.

Den nuværende overgangsordning giver ikke de ønskede resultater, når det gælder det indre marked. Denne ordning mindsker virksomhedernes effektivitet og begrænser deres effektivitet over grænserne. Det er også bekymrende, at denne ordning giver anledning til komplekse former for svindel såsom karruselsvindel, som vi for nylig drøftede her i Parlamentet. Dette har en meget negativ indvirkning på medlemsstaternes indtægter. Løsningen er ikke let, og den rette løsning kan først vedtages efter en indgående debat og en langvarig høringsperiode.

Vi er alle bekendt med Kommissionens løfte for nylig om at udarbejde en grønbog i nær fremtid for at fremme drøftelserne af dette spørgsmål. I den betænkning, jeg har ansvaret for, opfordres Kommissionen indtrængende til at sikre, at processen er effektiv, og at vi gør alt, hvad der står i vores magt for at sikre for det første, at den nye ordning vil forbedre det indre markeds effektivitet, og for det andet, at denne nye ordning nedbringer byrden på virksomhederne, og for det tredje, at den bekæmper svindel så effektivt som muligt.

Denne betænkning, der, som vi ved, allerede er blevet godkendt af Økonomi- og Valutaudvalget, opfordrer også indtrængende Kommissionen til at sikre, at der offentliggøres konkrete forslag i 2013. Lad mig understrege dette sidste punkt. Jeg foreslår ikke, at vi har en ordning, der er vedtaget og på plads i 2013. Jeg siger, at forslagene skal offentliggøres i 2013.

Det, jeg godt kunne tænke mig, og jeg tror, jeg taler for medlemmerne her i Parlamentet, er, at den nye ordning indføres og iværksættes inden slutningen af denne lovperiode, så den nuværende overgangsordning ikke behøver at blive forlænget en gang til. Vi vil godkende en forlængelse af den nye ordning, men vi forventer, at der straks træffes konkrete foranstaltninger med hensyn til overvejelse af disse nye forslag.

Jeg vil gerne takke mine kolleger, navnlig skyggeordførerne, for denne betænkning, og jeg spår, at der vil blive gennemført mere ivrige forhandlinger om dette emne, som vil bane vejen for en hurtig løsning.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

  Algirdas Šemeta, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet og navnlig David Casa for hans konstruktive og hurtige betænkning om Kommissionens forslag om at forlænge de eksisterende bestemmelser om minimumsniveauet for normalsatsen for moms. Dette forslag er enkelt og ikke kontroversielt.

En hurtig udtalelse fra Parlamentet om Kommissionens forslag vil gøre det muligt for Rådet at vedtage forslaget inden årets udgang – lige i tide, inden den nuværende ordning udløber. Forslaget er faktisk allerede blevet drøftet i Rådets arbejdsgruppe. Der var ingen hindringer for en hurtig godkendelse.

Som David Casa sagde, vil Kommissionens forslag give virksomhederne den nødvendige retssikkerhed og muliggøre yderligere udvikling af et passende niveau for normalsatsen for moms på EU-plan.

Kommissionen vil inden længe lancere en bred debat om momsordningens fremtid for at evaluere og tage de mange mangler i EU's momsordning op som f.eks. dets kompleksitet, den store administrative byrde for virksomhederne og svindel.

Inden årets udgang vil jeg foreslå min kolleger i Kommissionen, at der udgives en grønbog om evalueringen af den nuværende ordning og foretrukne udviklingsmuligheder i fremtiden. Jeg ser frem til at høre reaktionerne på spørgsmål såsom, hvordan vi når frem til en mere enkel, mere solid og mere moderne momsordning, og hvordan vi nedbringer indsamlings- og overholdelsesomkostningerne for virksomhederne, særlig SMV'erne, samtidig med at svindelen begrænses, og der indføres fleksibilitet for medlemsstaterne. På grundlag af de indhøstede resultater vil Kommissionen definere sin fremtidige politik på momsområdet i en meddelelse om vejen frem ved udgangen af 2011.

De fremsatte ændringsforslag viser klart, at Parlamentet er interesseret i at deltage i denne drøftelse om den fremtidige momsstrategi. Jeg glæder mig over dette tegn på interesse og håber, at vi kan gennemføre en frugtbar forhandling om dette vigtige spørgsmål senere. Jeg mener dog, at disse ændringsforslag ligger uden for anvendelsesområdet for det forslag, der drøftes i dag, og som er begrænset til at forlænge den periode, i hvilken minimumsniveauet for normalsatsen gælder. Nogle af ændringsforslagene foregriber desuden en forhandling, som vi bør have på grundlag af grønbogen. Dette gælder navnlig ændringsforslaget, hvori Kommissionen anmodes om at fremkomme med et forslag til endelige regler om momssatserne i 2013.

Kommissionen kan ikke på nuværende tidspunkt forpligte sig til en dato for, hvornår et forslag til momssatser skal fremlægges. Den kan ikke forudsige resultatet af høringen, der vil omfatte mere end momssatserne. Jeg håber, at denne høring vil give en klar idé om prioriteterne for den fremtidige moms. Kommissionens planlægning af fremtidige lovgivningsforslag vil derfor i vid udstrækning afhænge af resultatet af denne høring.

  Sari Essayah, for PPE-Gruppen. – (FI) Hr. formand! Kommissionens forslag fokuserer på en forlængelse af den nuværende ordning frem til 2015 og en indsats for at begrænse skattesatsen til 10 %. Dette er meget vigtigt, for ellers kan konkurrencen mellem medlemsstaterne forvrides inden for visse sektorer.

Det centrale i denne betækning fra Parlamentet er opfattelsen af, at det ikke vil vare længe, inden Kommissionen indleder en bred høring for at udarbejde en ny momsordning. Efter min mening er de ændringsforslag, som medlemmerne har fremsat, i modsætning til, hvad kommissæren mener, yderst vigtige, da vi selv i denne fase ønsker at angive den retning, som vi håber denne nye momsordning vil gå i. I fremtiden skal vi kunne lette den administrative byrde i tilknytning til moms og gøre det så let som muligt for især små og mellemstore virksomheder at udarbejde beretninger samtidig med, at momssvindel bekæmpes effektivt.

Den offentlige økonomi i mange europæiske lande er i øjeblikket noget rod, og en foreslået løsning er at begynde at hæve momssatserne. Det vil dog ikke være til nogen hjælp i lande, hvor det er almindeligt at undgå at betale moms. Her vil jeg gerne henvise til hr. Casas betænkning, der blev vedtaget tidligere. I den fokuseres der navnlig på, hvordan momssvindel kan bekæmpes i forbindelse med varer og tjenesteydelser, som var udsat for denne form for misbrug. Jeg håber, at Kommissionen rent faktisk vil begynde at gøre noget i denne forbindelse i fremtiden.

  George Sabin Cutaş, for S&D-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Som det fremgår af Rådets forslag til direktiv, har normalsatsen for moms sikret, at systemet fungerer acceptabelt.

Jeg mener, at vi bør overveje en fælles lovramme, der skulle omfatte de konklusioner, man når frem til på grundlag af erfaringerne med budgetubalancer, som finanskrisen har fremhævet. Der er behov for en ny europæisk momsstrategi, der fokuserer på at nedbringe bureaukrati og fiskale hindringer, der står i vejen for virksomhederne, navnlig små og mellemstore virksomheder. Vi må også tage hensyn til behovet for at forebygge og bekæmpe svindel. Indtil denne strategi er færdigudarbejdet, mener jeg, at beslutningen om at forlænge overgangsordningen om minimumsniveauet for momssatsen frem til den 31. december 2015 har til formål at berolige erhvervslivet, forhindre strukturelle ubalancer i EU og fremme harmoniseringen af den fiskale lovgivning.

Indtil Kommissionens grønbog om gennemgangen af momssystemet foreligger, vil jeg gerne fremhæve den tendens, som nogle regeringer i lyset af recessionen har til at øge momssatsen til 24-25 %, som det er sket i Rumænien og Ungarn. Den relative forpligtelse til at holde den maksimale momssats inden for et 10 %'s interval over 15 % er blevet overholdt frem til nu. Jeg mener dog, at vi har brug for et absolut forbud i denne henseende for at forhindre alle overskridelser af tærsklen på 25 %. Lad os ikke glemme, at vi uden for disse statistikker taler om almindelige borgere, hvis levestandard i stigende grad påvirkes af krisepolitikker og omfattende beskatning.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at overbeskatning ikke er en kur for en lidende økonomi. Det tjener kun til at forlænge pinen.

  Olle Schmidt, for ALDE-Gruppen. – (SV) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke ordføreren. Rent principielt mener jeg, at vi bør undgå at kontrollere forbruget ved hjælp af momssatserne. Så længe undtagelser og nedsatte momssatser ikke direkte griber ind i det frie marked, har vi dog indtil nu valgt at acceptere forskelle mellem EU's medlemsstater. Som bekendt fastslår professor Monti imidlertid i sin rapport om det indre marked, at de aktuelle forskelle også kan påvirke det indre marked i negativ retning. Det er derfor vigtigt for os at opfordre til en endelig ordning for momssatser og klart påpege, at revisionen af momsdirektivet bør anvende strategien for det indre marked som en retningslinje frem for de enkelte landes separate interesser.

Som kommissæren sagde, er det også vigtigt, at vi fokuserer på nedbringelse af de administrative byrder, fjernelse af skattehindringer og forbedring af erhvervsklimaet, særlig for små og mellemstore virksomheder samtidig med, at vi sikrer, at vi skaber en ordning, der kan modstå svindel.

Skatter er naturligvis et meget nationalt spørgsmål, og et spørgsmål, hvor landenes selvbestemmelse er vigtig. Samtidig er det vigtigt at huske på, at et velfungerende indre marked sandsynligvis kræver mere og tættere samarbejde, herunder med hensyn til spørgsmål om beskatning, end vi har i dag. Jeg håber derfor, at Kommissionen – og kommissæren – vil have modet til at tage disse disse spørgsmål op i sine kommende forslag, og at disse forslag rent faktisk vil tage udgangspunkt i et velfungerende indre marked til trods for national modstand. Vanskelige spørgsmål i vanskelige tider kræver en detaljeret analyse.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! I det fremsatte forslag foreslår Kommissionen et minimumsniveau for momssatsen på 15 % i yderligere 5 år frem til 2015. Selv om jeg forstår Kommissionens argument om, at den via dette direktiv ønsker at give virksomhederne retssikkerhed, mener jeg, at momsanalysen kræver et meget intensivt arbejde. Årsagen hertil er efter min mening, at mange virksomheder og mange tilfælde af skattetab i grænseoverskridende handel viser, at momssystemet i Europa er rigtig dårligt organiseret.

Det er ikke blot et problem med den faktiske sats. Det er et problem med de regler, der anvendes på det nationale marked og i international handel, som tillader disse svindelnumre at fungere helt lovligt i mange tilfælde. Jeg vil derfor gerne bruge min tale på at opfordre til en revision af hele momssystemet, som jeg mener ville være i vores økonomiers og vores virksomheders interesse. Jeg mener, at en frist i 2013 er ret realistisk, og vi bør ganske enkelt gøre fremskridt med dette problem, ikke ved at rette op på satserne, men ved at rette op på reglerne.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Hr. formand! Skatter er i bedste fald et nødvendigt onde og bør altid afspejle udgiftsbehovene. En skattesats, der er fastsat, inden udgiftsbehovene er fastlagt, er opskriften på at tage folks penge og så beslutte, hvad de skal bruges til. Det er opskriften på ødselhed.

Harmonisering af momssatserne til en fælles standard og en fælles reduceret sats, som Kommissionen foreslog tilbage i 1993, ville tage endnu flere beføjelser ud af medlemsstaternes hænder. Opkrævning af skat er en af de ting, der kendetegner en suveræn stat. Det vil være endnu et skridt i retning af, at den suveræne stat er EU, som medlemsstaterne blot er magtesløse vedhæng til. Bekæmpelse af svig og lettelse af byrderne på SMV'erne er et vildspor. Harmonisering af momsen handler om centralisering og konsolidering af EU's beføjelser.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Formålet med den nye momsstrategi må være at nedbringe de administrative byrder, fjerne fiskale hindringer og forbedre klimaet for virksomhederne, navnlig SMV'erne. Der er en mærkbar ubalance med hensyn til udvikling af det indre marked. Derfor er de europæiske virksomheder blevet stillet dårligt. Derudover har momsordningen, sådan som den er udformet i øjeblikket og gennemføres af medlemsstaterne, svagheder, som svindlere udnytter til deres egen fordel.

Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at fremlægge resultaterne af dens analyser. Den må også tilrettelægge høringer om en ny momsordning med alle aktører. I denne henseende skal fælles aspekter tages op, såsom nedsatte momssatser, fritagelser fra ordningen, muligheden for at fastsætte en maksimumssats og sidst, men ikke mindst beskatningsstedet for leverancer inden for EU.

  Algirdas Šemeta, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke for de bemærkninger og synspunkter, der er kommet til udtryk under denne forhandling. Jeg er glad for at se, at Parlamentet og Kommissionen ser ens på behovet for at omlægge den nuværende momsordning.

Som jeg sagde i mine indledende bemærkninger, glæder jeg mig over ånden i ændringsforslagene vedrørende den fremtidige moms. Alligevel mener Kommissionen, at dette tekniske forslag kun vedrører den midlertidige forlængelse af minimumsniveauet for normalsatsen for moms.

Resultatet af høringerne om en ny momsordning nævnes kun for at begrunde, hvorfor det er for tidligt at fastsætte en permanent standardsats. Der er derfor ikke noget behov for at nævne målene med og rammen for den nye momsordning i denne forbindelse på nuværende tidspunkt.

Jeg vil også gerne gentage, at Kommissionen ikke her i dag kan fastsætte en dato for det fremtidige lovgivningsforslag om satser. Vi må først gennemføre en debat om den fremtidige moms, som vil give en klar idé om Kommissionens prioriteter. Resultatet af denne høring vil styre Kommissionens planlægning i forbindelse med det fremtidige lovgivningsforslag.

Vi afslutter vores arbejde med grønbogen, og i de kommende uger vil vi udarbejde de egentlige spørgsmål, der skal drøftes af alle de involverede parter: den brede befolkning, medlemmerne af Parlamentet, aktørerne og medlemsstaterne. De spørgsmål, der vil blive rejst, vil helt klart omhandle de emner, der blev rejst under dagens forhandling.

Jeg ser frem til en frugtbar debat i de kommende måneder, som vil sætte Kommissionen i stand til at udvikle en langt bedre strategi for moms i fremtiden.

  David Casa, ordfører. – (MT) Hr. formand! Ja, jeg er glad for, at kommissæren har forstået, at vi opfordrer til udarbejdelse af grønbogen snarest for at sætte gang i en mere indgående debat om Kommissionens forslag. Som mine kolleger her i Parlamentet har nævnt, må vi hurtigt fjerne alle former for svindel fra ordningen og hjælpe erhvervslivet, så godt vi kan, med at fjerne de hindringer, som den nuværende ordning skaber. Vi ønsker også at se et mere effektivt indre marked.

I dag har vi ikke drøftet, hvilke løsninger der er behov for. Vi beder Kommissionen straks fremkomme med forslag som grundlag for egentlige drøftelser om den nye ordning, så vi snarest muligt kan forbedre det, vi har. Jeg forstår, at målet med denne betænkning rent faktisk er at forlænge perioden. Jeg vil dog gerne henlede Kommissionens opmærksomhed på den omstændighed, at vi gerne ser, at den forelægger forslag for os snarest muligt, da dette vil gøre det muligt for os at give udtryk for vores egne holdninger og i sidste ende sikre en mere retfærdig ordning for alle.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) For de fleste EU-medlemsstater og tredjelande med internationalt forbundne markeder er moms (eller salgsafgift) en af de vigtigste kilder til finansiering for staten. Salgsafgift er derfor mindst lige så vigtig som direkte skatter. Opretholdelse af et minimumsniveau for normalsatsen på 15 % for de kommende 5 år vil bidrage til konkurrencen på det indre marked og vil give virksomhederne retssikkerhed. Med hensyn til de nedsatte momssatser i EU i tilfælde af nedsatte momssatser på visse tjenesteydelser såsom reparation, frisørvirksomhed eller skønhedsbehandling må Kommissionen også passe på med at undgå konkurrenceforvridninger. Sådanne former for afgiftslettelser har en negativ virkning på små virksomheder i Østrig f.eks., som måske ikke er i stand til at modstå konkurrencen fra slovakiske eller ungarske tjenesteudbydere. Løsningen herpå er JA til målrettet støtte til SMV'er, herunder ved hjælp af salgsafgifter, MEN samtidig at undgå konkurrenceforvridninger mellem medlemsstaterne.

15. Nødhjælp til Haiti (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er Kommissionens udtalelse om nødhjælp til Haiti.

  Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Kommissionen er dybt bekymret over forværringen af kolerasituationen i Haiti.

Antallet af dødsfald blandt hospitalspatienter stiger kraftigt dag for dag. Antallet af mennesker, der indlægges på hospitalerne, er over 20 000. I slutningen af sidste uge var over 1 100 mennesker allerede døde. Men det frygtes, at disse tal er kraftigt undervurderede. Dødsraten er meget høj og viser, at folk kommer for sent til sundhedscentrene.

Kolerabehandling er enkel, men tidlig adgang til behandling er nøglen til begrænsning af dødsfald. Behandling af kolerapatienter kræver også betydelige menneskelige ressourcer. Det offentlige sundhedssystem i Haiti er nu alvorligt overbelastet til trods for omfattende støtte fra det internationale samfund.

Médecins sans Frontières, som er en af de medicinske aktører i forreste linje, opfordrer alle grupper og agenturer i Haiti til at øge omfanget og hastigheden af deres indsats.

Hele landet er nu ramt. Epidemien spreder sig med alarmerende hast i hovedstaden Port-au-Prince. Slumkvarterer såsom Cité Soleil er særlig udsatte for smitte på grund af meget dårlige hygiejneforhold og dårlig adgang til rent vand.

Vi fokuserer på at redde liv gennem hurtig behandling af smittede, øge adgangen til rent vand, fremme bedre hygiejneadfærd og støtte epidemiologisk overvågning for at finde ud af, hvor og hvordan epidemien udvikler sig.

Kommissionen har øget sin humanitære tilstedeværelse med relevant lægelig ekspertise og mobiliseret midler – 12 mio. EUR – til støtte for partnere i Haiti.

Den europæiske mekanisme for civil beskyttelse er også blevet aktiveret via Kommissionens overvågnings- og informationscenter og har allerede medfinansieret transport af bistand i naturalier stillet til rådighed af Frankrig.

Et andet tilbud fra Østrig er netop kommet ind. Et EU-team til civil beskyttelse og teknisk støtte med deltagelse af eksperter fra medlemsstaterne vil blive udsendt i begyndelsen af denne uge. Eksperter fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme er blevet udsendt af GD SANCO for at vurdere, hvordan man bedst styrker den epidemiologiske overvågning i Haiti, og yderligere samarbejde er under overvejelse.

Efter de seneste hændelser i tilknytning til civil uro i Cap Haitien og Port-au-Prince følger vi sikkerhedssituationen nøje sammen med vores partnere og de relevante FN-kontorer, særlig forud for præsidentvalgene den 28. november.

Kommissionen var i kontakt med FN's undergeneralsekretær for humanitære anliggender og nødhjælpskoordinering, Baroness Amos. Vi kan fuldt ud tilslutte os hendes understregning af, hvor vigtigt det er, at nationale og internationale hjælpearbejdere fortsat kan udføre livreddende arbejde uden afbrydelse.

I lyset af den alvorlige og hurtige forværring af kolerasituationen er der brug for yderligere bidrag hurtigt for at udfylde hullerne i sundhed, vandforsyning, sanitære forhold, hygiejne og logistik. Prioriteterne bør omfatte lægefagligt personale og andet personale specialiseret i vand, sanitære forhold og hygiejne samt medicinsk udstyr, senge, vandrensningsenheder og -tabletter. Kommissionen er derfor i kontakt med det belgiske formandskab og medlemsstaterne for at tilskynde til yderligere EU-støtte til at hjælpe Haiti på dette meget kritiske og vanskelige tidspunkt. EU-støtte kan kanaliseres via EU's civilbeskyttelsesmekanisme.

Haitianske og internationale hjælpearbejderes endeløse bestræbelser på at leve op til de aktuelle udfordringer på stedet er prisværdige, men det står klart, at alene krisens omfang kræver endnu flere aktiver og ressourcer. Vi arbejder derfor nu hårdt på at intensivere vores nødhjælp sammen med vores partnere, men der er helt klart vanskelige tider i vente på grund af den hastige udvikling i situationen.

Det internationale samfunds fortsatte solidaritet med det haitianske folk er helt afgørende. Derfor opfordrer jeg alle her til at gøre deres yderste for at øge medlemsstaternes støtte for at undgå en enorm humanitær katastrofe.

  Michèle Striffler, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, fru Damanaki, mine damer og herrer! Koleraepidemien har allerede kostet over 1 200 liv, og over 52 000 mennesker er inficeret. Så til trods for internationale organisationers stærke tilstedeværelse i Haiti forværres situationen dag for dag, og epidemien vil kunne ramme omkring 400 000 mennesker i de kommende få måneder.

Jeg glæder mig naturligvis over de 12 mio. EUR, som Kommissionen har frigivet, og jeg støtter fru Georgievas appel til medlemsstaterne om at yde støtte i naturalier, så vandet kan blive renset, og om at levere udstyr. At skaffe drikkevand og toiletfaciliteter er den eneste måde, hvorpå antallet af inficerede mennesker kan nedbringes.

En af de prioriterede indsatser går ud på at berolige befolkningen, der er skræmt af denne for landet ukendte sygdom. Det er vigtigt at kommunikere med befolkningerne for at formidle information om sygdommen og undgå den, men også for at forhindre intern vold i at sprede sig, navnlig da landet befinder sig midt i et valg.

Denne nye krise har endnu en gang understreget de haitianske myndigheders og sundhedsvæsenets manglende evne til at håndtere krisen. Landet har i årevis været udsat for talrige katastrofer. Jordskælvet i Haiti viste, at de lokale myndigheder er næsten fuldstændig inkompetente. Efter jordskælvet var der en ægte politisk vilje til at genopbygge Haiti på en anden måde, og der var mange løfter om donationer. Næsten et år senere er genopbygningen næsten ikke begyndt, og dem, der deltager i udviklingen, er pessimistiske. Kommissionen må handle som en drivkraft i genopbygningsprocessen, så Haiti endelig kan komme ud af dette kaos.

  Corina Creţu, for S&D-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Jeg glæder mig endnu en gang over EU's hurtige humanitære intervention. Samtidig mener jeg dog, at vores indsats i dette land bør fokusere på opbygning af en minimal operationel statslig struktur på et tidspunkt, hvor den haitianske stat ren er humbug. Den opfylder ikke sine grundlæggende forpligtelser såsom organisering af flygtningelejre, opretholdelse af lov og orden og etablering af hygiejniske forhold og levering af drikkevand. Denne sårbarhed har fremmet den hurtige spredning af sygdom og død til over 1 200 mennesker.

Haiti har brug for en stat, der kan gøre noget for sine fattige. Tre fjerdedele af haitianerne overlever på under 2 USD om dagen. Over 1,5 mio. borgere lever i flygtningelejre, hvilket udgør en alvorlig risiko for folkesundheden og sikkerheden.

Jeg mener, at den haitianske stats svaghed nu er den vigtigste risikofaktor. Dens manglende autoritet betyder, at befolkningens utilfredshed rettes mod FN-styrkerne. Ngo'er risikerer, at de ikke længere kan udføre deres arbejde. Derfor er valgene den 28. november afgørende, og de må ikke blive udsat, selv om der fra forskellig side er blevet opfordret hertil.

  Charles Goerens, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Der er naturligvis medvirkende faktorer, som uden tvivl har bidraget til spredningen af kolera i Haiti. Dette er helt sikkert ikke et svar, men det er en forklaring. Der er to svar på denne svøbe.

I øjeblikket har hjælpearbejderne på stedet bekræftet over for os, at der er behov for sæbe, ting, der kan gøre vandet egnet til at drikke, og en egentlig hygiejneuddannelse. I den nuværende situation forbereder man sig også på lang sigt. I et land, hvor alt stadig skal gøres, eller gøres om, er genopbygning efter jordskælvet nødvendig, og opbygning af en infrastruktur, der kan forbedre både den individuelle og den kollektive hygiejne bør prioriteres.

Jeg håber, at det otte måneder efter New York-konferencen om genopbygning af Haiti ikke længere vil være muligt at bruge manglende midler som en undskyldning for de få fremskridt, der er gjort indtil nu, da alle talerne var enige om, at den humanitære fase skulle fortsætte i mange måneder endnu. Det er også nødvendigt at udpege de ansvarlige for de langsomme fremskridt uden at komme med udflugter.

  Franziska Keller, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! I Haiti oplever vi en af de største humanitære operationer nogensinde. Vi må sikre os, at vi ikke taber slaget mod denne katastrofe, og at vi opnår resultater og hjælper haitianerne med at opbygge deres fremtid.

Bortset fra at der er tale om en individuel katastrofe for millioner af mennesker, vil manglende succes også være et tilbageslag for det internationale samfunds indsats og kapacitet til at gennemføre en fælles indsats inden for humanitær bistand. Jeg mener, at vi må lægge alle vores erfaringer, alle de ting, vi har lært i Haiti og andre steder, og også nok penge i krukken. Derfor glæder jeg mig meget over Kommissionens meddelelse om, at den vil afsætte yderligere 12 mio. EUR til bekæmpelse af kolera.

Vi må sikre os, at denne støtte straks når frem til Haiti, at hele beløbet og ikke blot en del af det når frem, og at vi støtter de rigtige initiativer, så den bliver udnyttet effektivt. Vi må også sikre os, at vi ikke tilsidesætter genopbygningsindsatsen efter jordskælvet, for uden det vil bekæmpelse af sygdom være umulig.

Jeg har to spørgsmål til Kommissionen. For det første vil jeg gerne vide, om de afsatte penge er nået frem – de penge, der blev lovet – og om de er blevet udbetalt og brugt. For det andet vil jeg gerne vide, hvad Kommissionen mener om en udskydelse af valgene, for det står igen på dagsordenen.

Den haitianske revolution er aldrig endt i historiebøgerne. Lad os håbe, at den vanskelige tid i Haiti i øjeblikket vil ende i historiebøgerne som starten på en bedre fremtid for alle haitianere. Jeg håber også, at det vil kunne nævnes, at EU spillede en meget positiv rolle i denne forbindelse.

  James Nicholson, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! For to måneder siden var jeg medformand for AVS-delegationen til Haiti, og det var nok en af de største og mest bevægende oplevelser i mit liv. For det første er der yderst motiverede mennesker der, som forsøger at hjælpe haitianerne, og for det andet er det haitianske folk et meget stolt folk, og vi må anerkende dette, når vi indleder denne forhandling.

Men præsidenten og premierministeren fortalte os, hvor heldige haitianerne var, at de havde gode sanitære forhold, og at de ikke havde nogen sygdomme – og det sørgelige er nu, at sygdom har ramt dem. Det er ikke en sygdom, der er særlig svær at helbrede. Men man er nødt til ved selvsyn at have set de forhold, som hjælpearbejderne arbejder under, og når man taler om et sundhedsvæsen, så beklager jeg, men Haiti har ikke et sundhedsvæsen som resten af os, og det ved vi. De er afhængige af Médecins Sans Frontières, britisk Røde Kors og mange andre organisationer fra hele verden.

Med hensyn til valgene er det rigtigt, at Haiti ikke har brug for et valg lige nu. Men de vil ikke have nogen chancer for at opnå fremskridt, før de får en præsident og en premierminister, der kan lede dem. Jeg vil gerne rose de fantastiske mænd og kvinder fra Europa-Kommissionens kontor, som – og jeg så det selv, da jeg var der – under frygtelige forhold forsøger at opretholde en europæisk tilstedeværelse i Port-au-Prince, og de har udført et fantastisk stykke arbejde.

  Marie-Christine Vergiat, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne takke alle mine kolleger, og navnlig formandskonferencen, for at have accepteret disse forhandlinger om Haiti, som min gruppe havde foreslået. Det var en nødsituation.

I januar sidste år stod det internationale samfund sammen for at støtte Haiti efter jordskælvet. Det ser imidlertid ud til, at der var en kløft for ikke at sige en hel slugt mellem de fremsatte løfter og den hjælp, der rent faktisk ankom til stedet. I marts lovede Baroness Ashton på vegne af EU at yde støtte på 1 235 mia. EUR til det haitianske folk til opbygning af en bedre fremtid.

Siden juli har ngo'er, og navnlig MSF, råbt vagt i gevær og rapporteret om sygdomsfremkaldende leveforhold for hundredtusindvis af mennesker. Situationen har næsten ikke ændret sig siden da, og alligevel er folk overraskede over, at koleraepidemien spreder sig meget hurtigt, og det internationale samfund begynder igen at føle medlidenhed. Der har allerede været over tusind dødsfald, og antallet af inficerede mennesker stiger hele tiden, selv om specialisterne siger, at foranstaltningerne for at forhindre, at sygdommen resulterer i dødsfald, er relativt enkle. Sundhedsarbejderne har imidlertid ringe uddannelse i denne sygdom, og der er problemer med at få de basale lægemidler frem til de steder, hvor der er behov for dem.

Er det ikke forståeligt, at der opstår optøjer under sådanne omstændigheder? Den haitianske befolkning føler sig ret hjælpeløs. Det er vanskeligt for den fortsat at have tillid til det internationale samfund. Mit spørgsmål til kommissæren er derfor enkelt.

Hvor bliver al den bistand, som EU lovede Haiti, af, og ikke blot den humanitære bistand?

Tror De ikke, at denne tragedie kunne være undgået, hvis den var nået frem på et tidligere tidspunkt?

Hvordan kan det være, at de internationale konferencer endnu en gang ser ud til kun at have resulteret i brudte løfter?

Hvorfor reagerer man ikke på præsident Prévals bestræbelser på at omdanne MINUSTAH til genopbygningsstøtte?

Endelig ønsker den haitianske befolkning, at valgene skal gennemføres, men under hvilke forhold vil de finde sted, og hvilken form for støtte vil EU yde?

FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDIS
Næstformand

  Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Til trods for alle de advarsler, der blev fremsat, om ikke at se bort fra Haitis fremtid efter jordskælvet i januar, synes nyhederne i de seneste dage at vise, at øen er blevet forladt af det internationale samfund på det allermest afgørende tidspunkt, nemlig på genopbygningstidspunktet.

Kolera, som meget få mennesker i Haiti kender noget til, og som i sidste ende får en mystisk, religiøs betydning, spreder sig nu. FN's fredsstyrker er blev anklaget for at sprede denne smitte. Da blot en enkelt nepalesisk soldat på øen blev inficeret, belejrede hundredvis af mennesker, kvinder og børn, fredsstyrkens hovedkvarter. Humanitære arbejdere har også følt sig truet, og mange forlader landet.

Spændingerne er blev meget store, og mange af murbrokkerne fra det meget voldsomme jordskælv den 12. januar ligger fortsat i gaderne og på byens torve. Vi har hørt, at der ikke er nok vand, og at det derfor er umuligt for folk at vaske sig og beskytte sig mod infektioner.

Vibrionen spreder sig hurtigt, og antallet af døde stiger eksponentielt. Tallene er allerede blevet fremlagt, men jeg vil gerne gentage dem. Til dato har der været 1 130 ofre, og antallet af hospitalsindlæggelser er steget til over 18 000 på en måned. Der er imidlertid tusindvis af andre mennesker, der beretter om symptomer på infektion hver dag.

Det internationale samfund kan ikke trække tiden ud længere. Der må straks findes en løsning, ellers vil alle nye infektioner for altid tynge på vores samvittighed.

  Michael Cashman (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at lykønske kommissær Georgieva med det effektive koordineringsarbejde, hun har udført, og med de drøftelser, hun fører med Baroness Amos i FN.

Det letteste og billigste Parlamentet kan gøre, er at kritisere. Jeg kunne godt tænke mig, at vi er positive og udøver pres, der, hvor der er behov herfor. Jeg siger dette til alle medlemmer af Parlamentet. Vi må lægge pres på vores egne medlemsstater for at skaffe mere bistand og mere bistand i naturalier. Hvis man ser på listen over lande, er det lande som Spanien, Irland, Italien, Frankrig, Østrig og Ungarn, som i øjeblikket befinder sig i en alvorlig økonomisk situation, der har gravet dybt i lommerne. Jeg opfordrer derfor os alle til at kontakte vores egne regeringer og bede dem yde støtte. Hvis der hersker tvivl om, hvorvidt støtten kommer frem eller ej, så lad os opbygge kapaciteten til at få hjælpen frem.

Endelig vil jeg gerne takke kommissæren og lykønske hende med den ekstra forpligtelse på 12 mio. EUR. Den store tragedie er jordskælvet. Koleraepidemien er nu en endnu større tragedie.

  Niccolò Rinaldi (ALDE). – (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Først epicentret for et frygteligt jordskælv netop i det fattigste og dårligst regerede område i hele den amerikanske hemisfære, og nu kolera i et land, der modtager et af de største beløb pr. capita i international bistand. Hvor er modsigelsen! Det er ikke blot en frygtelig kombination af uheld. I Haiti, hvor gaderne er fyldt med børn og telte klemt ind mellem affaldet, ved ingen, hvor de skal begynde.

Den lokale politiske klasse er ofte grådig og fokuseret på magtspil frem for på at tage kontrollen med genopbygningsindsatsen, og det bureaukratiske apparat, der blev decimeret af jordskælvet, har en svag administrativ kultur og har i nogle tilfælde endog modarbejdet uddelingen af bistand. Der er mange, ofte dårligt forvaltede internationale organisationer, og de har rent faktisk ikke beskyttet befolkningen.

Under et besøg i landet i juni med Europa-Parlamentets delegation gav koncentrationen af forladte marker, murbrokker, der ikke er blevet fjernet, og affald allerede et klart indtryk af, hvor dårlig situationen kunne blive. Nu er koleraen her.

Kommissionen og generaldirektoratet for humanitær bistand og civilbeskyttelse (ECHO) har indtil nu gjort, hvad der var nødvendigt, men de må nu øge deres indsats. Jeg tror, at Haiti nu, ud over en stor genopbygningsindsats, har behov for større beskyttelse på internationalt politisk plan.

  Nirj Deva (ECR). – (EN) Hr. formand! Dette er en tragedie, det ikke er til at holde ud at tale om. Da tragedien ramte i januar i år, kastede det internationale samfund sig over Haiti med stor fanfare. Militære helikoptere kom for at løfte tunge murbrokker, der var faldet ned. De er forsvundet. De forsvandt pludselig. Disse murbrokker blokerer vejene, og der er ingen adgang, og vejnettet er brudt sammen. Kommissær Georgieva har arbejdet hårdt på at koordinere arbejdet.

Hvorfor skete det? Hvorfor forsvandt alle disse mennesker pludselig – herunder udenrigsminister Clinton, der pludselig dukkede op her i januar? Hvorfor bliver FN nu bedt om at forsvinde? Hvornår vil EU blive bedt om at forsvinde? Dette er latterligt. Der er behov for det internationale samfund derovre på det niveau, det arbejdede på, og almindelige haitianere bør ikke blandes ind i det nonsens, der foregår i hovedstaden.

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil gerne takke for den beretning om den aktuelle situation i Haiti, som vi har fået forelagt. Udbruddet af en ny epidemi i Haiti måtte forventes. Siden årets begyndelse og siden jordskælvet har vi arbejdet hårdt, men arbejdet er ikke skredet så hurtigt frem, som vi håbede. Vi har ofte talt om situationen i Haiti før jordskælvet.

Det ville helt sikkert have hjulpet os, hvis Haiti havde været en velfungerende stat, men det er det ikke, og det vil det heller ikke blive i lang tid fremover. Der er meget, der skal gøres. Der er nu behov for en hasteindsats, da vi risikerer yderligere epidemier og yderligere vold.

Der er et reelt behov for at samle de bedste sundhedseksperter i Bruxelles og for at udarbejde en strategisk hjælpeplan for Haiti. Situationen skal løses inden for sikkerhed, finanser og navnlig sundhed.

  Kriton Arsenis (S&D). – (EL) Hr. formand, fru kommissær! Også jeg vil gerne starte med at lykønske kommissæren med hendes fremragende arbejde med hensyn til Haiti og med alt, hvad hun har gjort i Pakistan. Vi ved, at hun vil være til stede i alle nødsituationer.

Dette var virkelig en monumental katastrofe. Vi taler om over 1 000 døde og 15 000 syge, og tallene bliver ved med at stige. Behovene er enorme, og vi kan se, at de penge, kommissæren råder over, ikke er nok. Det står stadig mere klart, at vi virkelig har behov for nye finansieringsinstrumenter, måske – og naturligvis først og fremmest – en skat på finansielle transaktioner. Vi har brug for andre finansieringsmekanismer, der kan støtte vores indsats for at håndtere voksende humanitære behov.

Vi bør også overveje, hvad vi kan gøre for at forhindre, at der igen overføres sygdomme fra mennesker, der arbejder for FN.

  Bastiaan Belder (EFD). – (NL) Hr. formand! Her til eftermiddag modtog jeg de seneste oplysninger fra et nederlansk hjælpekontor, der har været til stede i Haiti i mange år, og disse oplysninger bekræfter rent faktisk det mørke, men realistiske billede, som Kommissionen har tegnet. Samtidig har det nederlandske hjælpekontor fortalt mig, at de har sat deres lid til især Europa som en stor donor. Hvad er det så, de forventer, at vi skal gøre? Selv om der blev lovet et enormt beløb på den internationale donorkonference, er kun en brøkdel nået frem. Nu har FN bedt om yderligere midler, men en stor del af de penge, der blev lovet, er endnu ikke modtaget. Jeg håber derfor, at EU vil gå forrest for at sikre, at pengene virkelig når frem, for situationen i Haiti er ulykkelig. Forebyggelse og rent drikkevand er naturligvis prioriteter. Jeg håber, at EU vil tage initiativet til at sikre en god vandforsyning i Haiti. Eksperter, gravning af brønde, rent drikkevand og også lægehjælp er særlig vigtigt. Der mangler forsyninger til alt dette. Jeg appellerer til Nederlandene, men også til de europæiske institutioner om at sikre, at de rent faktisk kommer Haiti til hjælp straks i denne akutte nødsituation.

  Ricardo Cortés Lastra (S&D). – (ES) Hr. formand, kommissær Damanaki! Allerførst vil jeg gerne lykønske Kommissionen med dens indsats i Haiti.

Situationen kræver imidlertid en hurtigere og meget stærkere reaktion. Vi har brug for flere ressourcer og et større internationalt engagement til trods for problemerne med at mobilisere midler i den aktuelle økonomiske situation. Det kan ikke være rigtigt, at der findes midler til nogle problemer, men ikke til denne humanitære situation.

Vi har en række sundhedsmæssige og humanitære prioriteter, nemlig at oplyse befolkningen om en bestemt sygdom, at få telte, at forbedre de sanitære forhold på alle områder og at skaffe adgang til rent vand. Alle disse opgaver er presserende, og vi har brug for en stor indsats fra Kommissionens og alle medlemsstaternes side.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissær Georgieva for det arbejde Kommissionen har udført. Det er meget vigtigt, at EU spiller en meget stærk og synlig rolle i Haiti. Dette handler imidlertid om vores medmennesker. Vi har også et ansvar for dem, da de har været ofre for en katastrofe af et hidtil uset omfang. Først et jordskælv og nu en koleraepidemi.

Det er vigtigt, når vi sender penge og bistand dertil, at den hurtigt når frem. Mange kristne hjælpeorganisationer har gjort et godt stykke arbejde der, og det ser ud til, at de har effektive kanaler til øjeblikkelig udlevering af bistand til dem, der har behov for den. I denne henseende håber jeg, at Kommissionen også kan gøre brug af de anerkendte humanitære og kristne organisationer, som udfører sådan et godt stykke arbejde der. På denne måde vil det være muligt at få hjælpen ud til modtagerne og opnå de bedst mulige resultater.

  Kristalina Georgieva, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Tak for det store engagement og for forhandlingerne om et emne, der desværre vil være aktuelt et godt stykke tid fremover. Det er ikke en nem krise at løse.

Vi har fået nogle skøn over problemets omfang i de kommende måneder – herunder fra vores egne eksperter – og jeg er helt enig med de medlemmer af Parlamentet, der sagde, at vi må anvende ekspertisen i Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme i Haiti. Det skønnes, at et eller andet sted mellem en halv million og 720 000 mennesker vil blive inficeret, inden denne epidemi er overstået.

Den Panamerikanske Sundhedsorganisations skøn på 400 000 er lidt lavere, men i samme størrelsesorden. Så vi er nødt til at mobilisere. Jeg er enig med alle dem, der talte om øjeblikkelig mobilisering og behovet for at hjælpe lige nu.

Lad mig nævne fire punkter. Det første er, hvordan vi bedst kan hjælpe. Tiden er inde til at benytte reelle partnerorganisationer og øjeblikkelig give dem ressourcerne til at handle. Vi må også opfordre medlemsstaterne til at yde bistand i naturalier. Siden torsdag, hvor jeg talte til medlemsstaterne, har vi set støtte komme ind, men der er behov for mere i form af sundhedspersonale, vandrensningstabletter og støtte til en bevidstgørelseskampagne, for som mange her har sagt, er der en udbredt misforståelse af, hvad denne sygdom er, og hvordan den bedst kan behandles. Som følge heraf dør folk unødvendigt, fordi de er bange for at henvende sig til behandlingscentrene. De er bange for at få sygdommen der i stedet for at blive behandlet for den.

For det andet har en række talere talt om de lovede penge, og det, der sker med hensyn til genopbygningen af Haiti. Kommissionen har indfriet sit løfte. Kommissionen forpligtede 460 mio. EUR, og den leverer i henhold til den meddelte tidsplan, og Den højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen, Cathy Ashton, og kommissær Piebalgs vil nu sammen med medlemsstaterne gøre status over, hvor vi står med hensyn til de penge, vi har lovet at give. Jeg kan forsikre om, at dette vil blive taget meget seriøst, for det internationale samfunds ry står på spil på et meget vanskeligt tidspunkt.

Imidlertid – og dette er mit tredje punkt, som er meget vigtigt – er der en grænse for, hvor meget der kan absorberes i Haiti, hvilket jeg tror, jeg har talt med nogle af parlamentsmedlemmerne om. Da jeg første gang kom til Haiti, mente jeg, at denne katastrofe, så forfærdelig den end var, ikke var Haitis største problem. Haitis største problem var de mange tiår med manglende udvikling og fraværet af en funktionel stat, hvilket bl.a. også betyder fravær af et fungerende sundhedsvæsen.

Jeg så mennesker i lejre, der stod i kø hos lægen, ikke fordi de var syge, men fordi de aldrig havde set en læge i deres liv og benyttede sig af, at der blev tilbudt en sundhedstjeneste i lejrene.

Den fuldstændige mangel på en funktionel stats færdigheder og evner skaber problemer, der forværrer denne epidemi. Vi kæmper fortsat for at få regeringen til at godkende områder til bortskaffelse af lig – uden hvilket epidemier naturligvis kan sprede sig yderligere – og til at fjerne latriner, så de sanitære forhold kan blive bedre. Så jeg kan ikke kraftigt nok understrege, hvor afgørende det er, at vi forstår, at Haitis problemer ikke er lette at løse, for kernen i problemet er disse tiår med manglende udvikling og fraværet af en funktionel stat.

Der blev rejst et spørgsmål om valgene og om, hvorvidt de fortsat bør afholdes. De haitianske myndigheder foretrækker at holde sig til tidsplanen. Det er vanskeligt for mig at give et svar. Jeg har endnu ikke været i Haiti, men jeg mener, at en aflysning eller en udskydelse af valgene rent faktisk kan destabilisere en meget vanskelig situation. Der kan måske vindes noget ved at afholde valg nu, men som sagt er dette baseret på, hvad jeg har hørt, ikke på hvad jeg har set.

Mit fjerde punkt vedrører engagement. Kommissionen blev opfordret til at engagere sig direkte. Vi er engageret, og det vil vi fortsætte med at være. Baroness Ashton vil højst sandsynligt være i Haiti i morgen, og jeg har planer om selv at rejse derover, for på nuværende tidspunkt er det vigtigt at mobilisere, at foretage en god koordinering og helt ærligt give håb til befolkningen der og til vores eget personale. Vores egne folk kæmper med en meget vanskelig situation. De opholder sig på steder, hvor det haitianske sundhedspersonale bliver skræmt af epidemien og blot forsvinder, og de må så håndtere en massiv stigning i antallet af tilfælde.

Det, der er behov for nu, er at sikre, at vi bevarer en rolig tilstedeværelse og forsøger at sætte kursen for folk, hvilket giver dem mest håb. Et medlem talte om, at det haitianske folk er meget ukueligt. Det er det, og det fortjener al vores hjælp på dette vanskelige tidspunkt.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

16. En langsigtet plan for ansjosbestanden i Biscayabugten og for fiskeriet efter denne bestand - En flerårig plan for den vestlige bestand af almindelig hestemakrel og fiskeriets udnyttelse af denne bestand - Forbud mod high-grading og restriktioner i forbindelse med fiskeri efter skrubbe og pighvar i Østersøen, Bælterne og Øresund - Brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er den fælles forhandling om følgende betænkninger:

betænkning af Izaskun Bilbao Barandica for Fiskeriudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en langsigtet plan for ansjosbestanden i Biscayabugten og for fiskeriet efter denne bestand [KOM(2009)0399 - C7-0157/2009 - 2009/0112(COD)] (A7-0299/2010)

betænkning af Pat the Cope Gallagher for Fiskeriudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en flerårig plan for den vestlige bestand af almindelig hestemakrel og fiskeriets udnyttelse af denne bestand [KOM(2009)0189 - C7-0010/2009 - 2009/0057(COD)] (A7-0296/2010)

– betænkning af Marek Józef Gróbarczyk, for Fiskeriudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 for så vidt angår forbud mod high-grading og restriktioner i forbindelse med fiskeri efter skrubbe og pighvar i Østersøen, Bælterne og Øresund [KOM(2010)0325 - C7-0156/2010 - 2010/0175(COD)] (A7-0295/2010) og

– betænkning af João Ferreira, for Fiskeriudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 708/2007 om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur [KOM(2010)0393 - 2009/0153(COD)] (A7-0184/2010).

  Izaskun Bilbao Barandica , ordfører. – (ES) Hr. formand! Først vil jeg gerne anerkende, takke og lykønske kystfiskerisektoren i Biscayabugten med dens ansvarlige holdning

Sektoren har et presserende behov for denne plan, hvis den skal nå sit mål, nemlig at fortsætte med en profitabel aktivitet uden at bringe fiskeriet i fare. Dette kræver bevarelse af ansjosbestandene i Biscayabugten på et niveau, der muliggør en bæredygtig udnyttelse i økonomisk, miljømæssig og social henseende. Det kan gøres mere effektivt ved at beregne udbyttet på grundlag af videnskabelige rapporter frem for at tillade, at beregninger på grundlag af en samlet tilladt fangstmængde (TAC) bliver underlagt obskure politiske forhandlinger.

Reglerne for befiskning skal derfor behandles i planen, og dette betyder, at fiskekvoterne skal fastsættes på grundlag af skøn over bestanden udledt af videnskabelige rapporter.

Dette initiativ blev fremlagt af Kommissionen i juli 2009. Vi begyndte arbejdet i september. Vi fastlagde en arbejdsprocedure sammen med hele den spanske og den franske sektor repræsenteret af fiskeriorganisationer, videnskabelige institutter og Det Regionale Rådgivende Råd For De Sydvestlige Farvande. Vi fulgte denne metode og arbejdede på et fælles forslag, der fik bred støtte i Parlamentet.

Efter at have opnået en høj grad af enighed og på baggrund af den forestående gennemførelse af Lissabontraktaten og den usikkerhed omkring, hvordan den skulle anvendes på allerede åbne sager, gennemførte vi den 30. november en vejledende afstemning i Fiskeriudvalget. Denne åbne og integrerede strategi er stødt på en helt anden holdning i Rådet og Kommissionen.

Til en start erfarede vi under vores arbejde, at der var ved at blive udarbejdet en kontrolforordning, som ville berøre denne betænkning, selv om vi kun modtog yderst begrænsede oplysninger om dette spørgsmål. Dette kastede os ud i uvished, som meget nemt kunne være undgået. Efter afstemningen i Fiskeriudvalget og under det spanske formandskab forhandlede jeg dette initiativ med Rådet. Vi besluttede at indkalde til et trepartsmøde, men til vores overraskelse meddelte det spanske formandskab på dagen for afholdelsen af mødet uventet, at den spanske regering på den franske regerings foranledning havde besluttet at udskyde spørgsmålet, da den var usikker på retsgrundlaget herfor. Efter måneders arbejde befandt vi os i et dødvande. Det spanske formandskab havde ingen aftale og ingen mulighed for et trepartsmøde.

Jeg spurgte det nye formandskab, om det var villigt til at fortsætte forhandlingerne. De bad mig om ikke at være utålmodig, om ikke at have travlt. I lyset af Rådets store uvilje mod at skabe fremskridt gennemførte vi en ny afstemning efter råd fra den juridiske tjeneste.

Ved denne anden afstemning blev tre ændringsforslag forkastet, som var blevet vedtaget under den vejledende afstemning, og som var af afgørende betydning for sektoren.

Den første vedrørte befiskningsgraden og foreslog 0,4 som en mere passende grad.

Det andet ændringsforslag vedrørte medtagelsen af levende madding i TAC. Det ville være en fejltagelse at medregne den som en del af fangstkvoten.

Endelig vedrørte det tredje ændringsforslag revisionen af fangsterne.

Hvis det videnskabelige udvalg ikke kan fremkomme med et skøn over den aktuelle biomasse, fordi det mangler tilstrækkelige oplysninger, må sektoren ikke blive straffet dobbelt med en 25 %'s nedsættelse af TAC i forhold til det foregående år. Kommissionen har allerede fundet det mere hensigtsmæssigt at nedbringe TAC med 10 % i dette tilfælde, og under ingen omstændigheder under 7 000 tons. Rådet og Kommissionen har konsekvent set bort fra denne institutions beføjelser. Den omstændighed, at vi, endnu mens vi drøfter dette initiativ, har hørt den uofficielle nyhed om, at Rådet har krævet, at det bliver trukket tilbage, giver et klart indtryk af dets holdning.

Er dette rigtigt? Det spørger jeg kommissæren om. Hvorfor? Hvad agter kommissæren at gøre? Jeg vil gerne have et svar i dag. Jeg vil også gerne have det belgiske formandskab til at fortælle mig, hvorfor det har krævet, at dette initiativ trækkes tilbage. Jeg vil gerne have nogle klare svar på disse spørgsmål. Vi har arbejdet i 14 måneder, og alt, hvad vi står tilbage med, er forvirring.

Rådets og Kommissionens handlinger er skadelige for de europæiske institutioners troværdighed i en sektor, der er træt af, hvordan tingene foregår, og som har behov for løsninger.

Troværdigheden inden for denne sektor skal øges! Eller i det mindste skal den troværdighed, man har mistet siden september 2009, vindes tilbage!

Parlamentet er fast besluttet på at udøve de medbestemmelsesbeføjelser, der har fået med Lissabontraktaten. De skal respekteres. Rådets og Kommissionens handlinger svarer ikke til lederskab i det 21. århundrede. De principper, vi har lagt til grund, har været gennemsigtighed og medbestemmelse. Indfør venligst disse principper. Det er sådan, det europæiske projekt bør udvikle sig.

  Pat the Cope Gallagher, ordfører. – (GA) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg rette en dybfølt tak til alle dem, der har hjulpet mig med udarbejdelsen af denne vigtige betænkning om almindelig hestemakrel, nemlig skyggeordførerne, sekretariatet for Fiskeriudvalget, Det Regionale Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande, gruppens politiske rådgiver og rådgiveren fra mit eget kontor. Jeg vil også gerne takke både Kommissionen og Rådet for deres hjælp og støtte. Samarbejdet og drøftelserne med og idéerne fra alle disse mennesker gjorde, at jeg kunne fremlægge denne betænkning – som jeg håber vil blive generelt accepteret – for jer her i dag.

– (EN) Den vestlige bestand af hestemakrel er en af de vigtigste bestande for fiskerisektoren i Europa. Forslaget er baseret på gennemførelsen af en plan vedtaget af Kommissionen og FN's verdenstopmøde om bæredygtig udvikling i 2002.

På dette topmøde accepterede Kommissionen at opretholde eller genoprette fiskebestande til niveauer, der kan yde en maksimal bæredygtig fangst. Kommissionens efterfølgende forslag blev udarbejdet i tæt samarbejde med pelagic Resource Assessment Group, som oprindeligt havde fremsat dette forslag. Der er blevet gennemført undersøgelser af æg fra hestemakrel hvert tredje år siden 1997. De indsamlede data var for utilstrækkelige til, at videnskabsfolkene kunne foretage en fuldstændig vurdering af bestandens sundhed.

Den foreslåede forvaltningsplan tager højde for disse problemer ved at fastsætte en formel for fartøjer inden for hestemakrelfiskeriet, kendt som befiskningskontrolreglen. Denne regel omfatter en mekanisme til beregning af et årligt loft over maksimale tilladte landinger af hestemakrel fisket i det angivne område. Planen skulle træde i kraft i slutningen af 2009, men blev forsinket som følge af vedtagelsen af Lissabontraktaten.

Jeg respekterer naturligvis fuldt ud Rådets ret til at fastsætte og tildele fiskerimuligheder. Jeg mødtes med repræsentanter for det belgiske formandskab forud for vedtagelsen af min betænkning i Fiskeriudvalget. De fremkom med et forslag, der ville give Rådet en vis grad af fleksibilitet med hensyn til den samlede mængde, der må fiskes, når det fastsætter den samlede tilladte fangstmængde. Jeg mener, at dette forslag fremsat af det belgiske formandskab, som efterfølgende blev vedtaget af Fiskeriudvalget, beskytter Rådets eneret i henhold til traktaterne til at fastsætte og tildele fiskerimuligheder.

Jeg vil gerne drøfte de ændringsforslag, som de politiske grupper PPE, S&D og GUE/NGL har fremsat i forbindelse med område 8C – med andre ord Biscayabugten. Jeg vil gerne oplyse Parlamentet om, at jeg som ordfører støtter det ændringsforslag, som socialisterne har fremsat, men jeg kan ikke acceptere ændringsforslagene fra PPE og GUE/NGL. Jeg skal forklare hvorfor.

Det videnskabelige råd er klart. Dette er en bestand, der dækker hele det geografiske område. Hvis Parlamentet vedtager PPE's og GUE/NGL's forslag, vil forvaltningsplanen blive meningsløs ved at indføre to separate, afmærkede områder for en enkelt bestand. Hvis vi gjorde dette, ville det skabe en meget farlig og meget alvorlig præcedens for fremtidige makrelforvaltningsplaner. Vi kan ikke acceptere opsplitningen af en enkelt fiskebestand.

Dem, der ønsker dette, vil gøre det af deres egne personlige årsager og af hensyn til deres medlemsstater, men dette er en fælles fiskeripolitik, og vi må følge den. Jeg er klar over, at vores spanske og portugisiske kolleger måske er bekymrede, og jeg har medtaget disse bekymringer i ændringsforslag 7 i udkastet til betænkning. Heraf fremgår det, at denne plan skal gennemføres under hensyntagen til ikke industrielt småfiskeri og historiske rettigheder.

Afslutningsvis er dette ændringsforslag acceptabelt for Rådet og pelagic Resource Assessment Group, og det tager hensyn til de synspunkter, som de spanske og portugisiske kolleger har fremsat. Men lad os bevare politikken, som den er.

  Marek Józef Gróbarczyk, ordfører. – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at rette en meget dybfølt tak til alle, der har bidraget til udarbejdelsen af denne betænkning, nemlig Europa-Kommissionen, alle skyggeordførerne og medlemmerne af Fiskeriudvalget for deres støtte til udarbejdelsen af denne betænkning. Vi nåede frem til en fuldstændig aftale, da betænkningen blev vedtaget enstemmigt af Parlamentets Fiskeriudvalg. Endnu en gang vil jeg gerne give udtryk for min dybfølte tak.

Det fremgår af betænkningen, der har til formål at regulere fiskeriet af fladfisk i Østersøen og stoppe udsmidssystemet i Østersøen samtidig med, at fiskeriforvaltningsmodellen med samlede tilladte fangstmængder (TAC) opretholdes, at systemet fungerer godt og kan anvendes for visse fiskearter. Det er grunden til, at betydningen af indføjelse af artikel 15a i forordning (EF) nr. 2187/2005 bør fremhæves. De fiskearter, der fanges, har måske en lav markedsværdi, eller de er måske ikke egnet som menneskeføde. Det skal ligeledes understreges, at denne bestemmelse også gør det muligt at smide levende skrubbe, som ikke har nogen handelsmæssig værdi i forbudsperioden, tilbage i havet. Derfor vil denne artikel bane vejen for en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene.

Den handlingsplan, der vedtages på grundlag af min betænkning, skal afskaffe udsmid i Østersøen, f.eks. via indførelse, hvor det er hensigtsmæssigt, af et fuldstændigt forbud mod udsmid i fiskeriet i Østersøen. Dette må nødvendigvis resultere i en bæredygtig og mere effektiv forvaltning af de marine ressourcer. Det er derfor uhensigtsmæssigt at indføre et fuldstændigt forbud mod udsmid i forbindelse med skrubbe og andre fladfisk, da det vil påvirke fladfiskebestandene negativt. I betragtning af, at der er behov for, at fiskeriet forbliver stabilt og forudsigeligt, og at fiskebestandene udnyttes inden for fastsatte grænser, er ordføreren bekymret for, at et forbud mod udsmid kunne blive brugt til at legalisere fiskeri i stor skala af undermålstorsk i Østersøen. Da der mangler pålidelige videnskabelige oplysninger, der kan bruges som grundlag for at vurdere bifangster af torsk i industrifiskeriet, er det af afgørende betydning, at der omgående indføres fuld dokumentation af fangster og fuld overvågning på fartøjer, der anvendes til disse fiskeaktiviteter. Der skal være 100 % overvågning af industrifangster ved landingen. Hvis ikke det sker, vil politikken om at beskytte fiskebestandene i Østersøen være urealistisk og den langsigtede plan for torskeforvaltning meningsløs

Unionen må træffe omgående foranstaltninger inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik med henblik på at løse problemet med industrifiskeri i Østersøen, og i den forbindelse tage i betragtning, at denne type fiskeri ud fra et miljømæssigt synspunkt skader Østersøens økosystem, navnlig fordi Østersøen er blevet klassificeret som et særligt sårbart havområde af Den Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyttelse af Havmiljøet. Dermed er Østersøen at finde blandt de mest værdifulde og mest sårbare marine økosystemer i verden. Klimaet i Østersøen er under forandring, og forskellige fiskearter er ved at tilpasse sig dette, hvilket betyder, at deres migrations- og gydemønstre ligeledes er under forandring. Derfor bør der gennemføres en undersøgelse af de beskyttede havområder i Østersøen, og der bør udarbejdes en omfattende forvaltningsplan for fladfisk i dette område. Da man ikke har tilstrækkelige opdaterede og pålidelige oplysninger, som kan danne grundlag for at træffe en beslutning om at lade områder af Østersøen være ubeskyttede, skal de ændringer, der sker, tages i betragtning, og det er nødvendigt at tage de beskyttede områder op til fornyet undersøgelse.

  João Ferreira, ordfører. – (PT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Indførelsen af fremmede arter er en af de faktorer, der bidrager mest til at forstyrre økosystemerne og er en af de vigtigste årsager til tab af biologisk mangfoldighed på verdensplan.

Som Kommissionen selv har bemærket, er en af de vigtigste introduktionsveje for fremmede arter i de europæiske kystfarvande og indre farvande akvakultur og praksis for indførelse af nye bestande. Den ændring, som Kommissionen foreslår til forordningen om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur, er baseret på resultaterne af et forskningsprojekt, IMPASSE-projektet, der har bragt forskellige europæiske institutioner sammen i et fælles projekt, der fokuserer på de miljømæssige konsekvenser af brugen af fremmede arter i akvakultur.

I dette projekt formuleres der en arbejdsdefinition på et lukket akvakulturanlæg, som er mere detaljeret og snævert formuleret end den nuværende. I tråd med denne definition og i henhold til konklusionerne på projektet "kan risikoen ved fremmede arter reduceres betragteligt, måske endda til et acceptabelt niveau, hvis der sættes ind over for muligheden for udslip af mål- og ikke-målorganismer under transport, og hvis der anvendes en række veldefinerede procedurer ved modtageranlægget".

I betragtning af resultaterne af dette projekt foreslår Kommissionen, at indførelse og omplantning i lukkede akvakulturanlæg undtages fra tilladelsesproceduren, hvorved de erhvervsdrivende lettes for de unødvendige administrative formaliteter. Det skal her understreges, at risikovurderingsprocessen er baseret på videnskabelige og tekniske analyser, mens afgørelsen om, hvorvidt risikoen er acceptabel, er en politisk beslutning. Vi mener derfor, at en lempelse af processen for indførelse af fremmede arter bør modsvares af den strengest mulige definition af de krav, som de lukkede akvakulturanlæg skal opfylde i overensstemmelse med resultaterne af IMPASSE-projektet.

Behovet for at kontrollere faciliteterne skal også fastslås for at sikre, at alle de tekniske krav, der er blevet foreslået af eksperterne, bliver taget behørigt i betragtning og respekteret i forbindelse med driften af anlæggene. Det samme gælder for de forsigtighedsregler, der skal træffes ved transport af målarter og ikke-målarter til og fra anlæggene. Dette var de vigtigste overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen og de fremsatte ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag.

Tillad mig at komme med en yderligere bemærkning. En bæredygtig udvikling i akvakulturen kræver kraftig støtte til videnskabelig forskning og teknologisk udvikling på området for opdræt af oprindelige arter, som giver mulighed for en diversificering af produktionen og udbuddet af fødevarer og en forbedring af deres kvalitet, samtidig med at der garanteres større miljøsikkerhed.

Det foreliggende lovgivningsinitiativ bør derfor ledsages at kraftige incitamenter på dette område. Det er nødvendigt at undersøge akvakulturens potentiale, men det er også nødvendigt at overvinde dens begrænsninger på en miljømæssigt bæredygtig måde. Det vil bl.a. være vigtigt at fastsætte et nyt fokus for prioriteterne i rammeprogrammet for forskning for at sikre en passende dækning af dette vigtige forskningsområde.

Tilbage står kun at give udtryk for min taknemmelighed over for alle skyggeordførerne for deres hjælp, som gjorde det muligt at udføre et frugtbart stykke arbejde, og til Kommissionens og Rådets tjenestegrene, herunder det spanske formandskab og nu det belgiske formandskab for det arbejde, vi har udført i disse måneder.

  Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige et par ord om den langsigtede plan for ansjosbestanden, men først vil jeg gerne takke ordføreren, fru Bilbao, og alle medlemmerne af Fiskeriudvalget for deres arbejde med dette forslag. Jeg vil gerne sige til fru Bilbao, at vedtagelsen af dette forslag ganske rigtigt blev forsinket, men det står klart, at Kommissionen har gjort absolut alt for at løse op for situationen.

Ansjosbestanden i Biscayabugten var truet af kollaps, og fiskeriet blev derfor indstillet i 2005. Det blev genoptaget i januar 2010 blot fem år senere. I juli bekræftede videnskabsfolkene, at bestanden lå sikkert over forsigtighedsgrænserne. Dette gav mig lejlighed til at foreslå en TAC på over 15 000 tons, som er gældende nu. TAC følger befiskningsreglerne i planen, og jeg er glad for at se, at dette forslag allerede hjælper os til at forvalte bestanden ordentligt.

Den lange indstilling af fiskeriet medførte naturligvis finansielle problemer for dem, der er afhængige af dette fiskeri. Vi må absolut forhindre, at dette sker igen. Den eneste måde, hvorpå vi kan gøre dette, er at udnytte bestanden i overensstemmelse med det maksimale bæredygtige udbytte og holde risikoen for indstilling af fiskeriet på et lavt niveau. Vores forslag viser, at dette kan gøres samtidig med, at bæredygtighed for industrien sikres. Hvis vi ønsker at undgå en indstilling af fiskeriet, må vi holde befiskningsgraden på 30 %.

Jeg vil gerne takke Fiskeriudvalget for dets støtte både til substansen og i forbindelse med delegeringen af beføjelser til Kommissionen. Jeg kan tilslutte mig disse ændringsforslag. Jeg kan også støtte de ændringsforslag, der vedrører tilpasning af forslaget med den nye kontrolforordning, der trådte i kraft i januar 2010.

Der er dog kun en undtagelse. Den vedrører nedbringelse af fristen for meddelelse af ankomst til havnen fra fire timer til en time. Dette ændringsforslag ændrer firetimersreglen i den nye kontrolforordning. Som bekendt har denne nye kontrolforordning været i kraft siden årets start. Jeg går ikke ind for at ændre den så hurtigt, navnlig da kontrolforordningen i sig selv tillader kystmedlemsstaterne at gøre brug af særlige undtagelser, hvor det er berettiget. Så vi har denne margen. Der er virkelig ikke nogen grund til at ændre denne kontrolforordning så hurtigt, men det er naturligvis op til Parlamentet.

Jeg vil nu gå over til den anden betænkning, den flerårige plan for hestemakrel. Lad mig sige, at hr. Gallagher, som ordfører og alle medlemmerne af Fiskeriudvalget har udført et fremragende stykke arbejde med dette forslag, og jeg vil gerne sige tak for den store arbejdsindsats og den konstruktive tilgang.

Almindelig hestemakrel er langt den vigtigste af de tre hestemakrelbestande i EU's farvande. Bestanden er i øjeblikket stabil på et godt niveau, hvilket betyder, at TAC for 2011 er næsten uændret. Den årlige TAC-beslutning om denne bestand, som er baseret på nyere videnskabelige råd, svarer ikke til vores mål om en bindende, forudsigelig forvaltning på lang sigt. Denne plan ligger mig derfor som alle andre langsigtede planer tæt på hjerte, for jeg ser gerne, at vi kommer bort fra den årlige diskussion i Rådet om, hvor meget der kan fiskes. Vi skylder erhvervet at give det mere planlægning og stabilitet ved at vedtage langsigtede planer.

Den generelle støtte både til substansen og til uddelegeringen af beføjelser viser, at vi har samme mål. Jeg kan støtte ændringsforslagene også dem, der vedrører tilpasning af forslaget til den nye kontrolforordning, der trådte i kraft i januar 2010. Derudover bør planen ikke fastsætte TAC-områder, idet muligheden for vedtagelse af disse overlades til de årlige TAC-beslutninger på baggrund af relevant videnskabelig rådgivning.

Der er dog et ændringsforslag, som ikke går i den rigtige retning, nemlig accepten af Rådets formandskabs kompromis på omkring 5 000 tons. Tallet på 5 000 tons er ganske enkelt ikke videnskabeligt baseret. Hvordan er man nået frem til det? Hvorfor ikke 6 000 eller 7 000? At man har beføjelser til at sætte TAC op og ned til det rigtige niveau i en langsigtet forvaltningsplan, forekommer mig ikke at være en holdbar strategi.

Jeg vil nu gå over til den tredje betænkning om tekniske foranstaltninger i Østersøen. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke ordføreren, hr. Gróbarczyk, for det rigtig gode stykke arbejde, han har udført med denne betænkning, som blev enstemmigt vedtaget. Endnu en gang vil jeg gerne takke Fiskeriudvalget for at have støttet den fuldt ud. Med dette forslag sikrer vi juridisk kontinuitet med hensyn til vores politik om high-grading, som blev indført i Østersøen sidste år, og med hensyn til fiskeribegrænsningerne for nogle arter.

Jeg vil nu fokusere på den sidste betænkning om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur. Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Ferreira, for hans arbejde, og Fiskeriudvalget som helhed.

Som bekendt går Kommissionen ind for at fremme en bæredygtig udvikling af akvakultur i EU via den nye akvakulturstrategi. Denne indebærer en høj grad af miljøbeskyttelse, men også indførelse af forhold, der kan lette akvakulturdriften. Vi nødt til at gøre det. En ændring af forordningen om indførelse af fremmede arter i lukkede akvakulturanlæg vil helt sikkert lette akvakulturaktivtiteter ved at fjerne udnødvendige administrative byrder samtidig med, at en passende beskyttelse af habitater i vandmiljøet sikres. Dette er naturligvis ikke alt, hvad vi kan gøre, så jeg glæder mig meget over hr. Ferreiras forslag om at øge vores indsats for akvakulturen. Vi vil gøre vores bedste via budgettet og via reformen af den fælles fiskeripolitik.

Jeg er meget glad for, at drøftelserne i Fiskeriudvalget har resulteret i en bedre definition af "lukket akvakulturanlæg".

Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen vedtog det oprindelige forslag en måned inden Lissabontraktatens ikrafttræden, så vi havde det samme problem her. Fiskeriudvalget har fremlagt ændringsforslag, der har til formål at bringe grundforordningen på linje med de nye komitologibestemmelser i Lissabontraktaten. Vi fandt det hensigtsmæssigt at gennemføre denne tilpasning som foreslået af Parlamentet. På den anden side var det nødvendigt at ændre vores forslag formelt for at indføre sådanne væsentlige ændringer, og det er årsagen til den forsinkelse, vi taler om.

Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke alle ordførerne i Fiskeriudvalget for deres betænkninger og for deres arbejde med disse relevante spørgsmål.

  Carmen Fraga Estévez, for PPE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Mange tak til ordførerne for betænkningerne for deres fremragende arbejde. Jeg vil gerne fokusere på forvaltningsplanerne, selv om jeg ikke vil gå ind i nogen af de væsentlige aspekter, da ordførerne allerede har nævnt dem. Jeg vil i stedet henvise til de væsentlige institutionelle udfordringer, de medfører, og som skal løses.

Efter over et års forhandlinger med Rådet har Parlamentet ret ansvarligt besluttet at fremlægge betænkningerne til førstebehandling for at udøve pres for at få brudt det nuværende dødvande, som ikke blot berører disse to forslag, men også alle de andre forslag, der vil blive forelagt for os i nær fremtid.

Parlamentet er villigt til at finde frem til en kompromisløsning med Rådet og Kommissionen, men nøglekravet for, at dette kan ske, er, at Rådet anerkender og accepterer, at den grundlæggende kerne i langsigtede forvaltningsplaner skal henhøre under den normale lovgivningsprocedure, dvs. på grundlag af traktatens artikel 43, stk. 2.

Det er uforståeligt, at Parlamentet, før Lissabontraktatens ikrafttræden, hvor Rådet også havde enekompetence i spørgsmål om TAC og kvoter, blev anmodet om en rådgivende udtalelse, mens Rådet nu påberåber sig eneret til de samme spørgsmål, selv om artikel 43, stk. 3, i henhold til al juridisk vejledning skal fortolkes snævert.

Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til Parlamentets holdning, selv hvis nogle forslag – og jeg tror ikke, fru Bilbaos spørgsmål om dette bestemte punkt er blevet besvaret – skulle blive trukket tilbage eller erstattet af nye tekster. Sker det ikke, vil vi være tvunget til at indbringe spørgsmålet for Domstolen og til at blokere fremtidige langsigtede planer, hvilket bør undgås, da der er tale om et grundlæggende instrument i fiskeriforvaltningen.

  Kriton Arsenis, for S&D-Gruppen. – (EL) Hr. formand, fru kommissær! Der er mange tekniske detaljer i de tekster, vi drøfter her i dag. Bag dem står imidlertid en klar instruks. Europa-Parlamentet opfordrer de andre institutioner, Kommissionen og Rådet, til at tage hensyn til videnskabelige data, når der vedtages afgørelser om fiskerispørgsmål og om, hvordan vi fisker.

Vi kan ikke forhandle efter politiske retningslinjer, når vi beslutter, hvordan vi skal fiske de enkelte fiskearter. Rådet og Parlamentet kan ikke forhandle efter politiske retningslinjer i spørgsmål, der skal bedømmes på grundlag af videnskabelige data. Kun på grundlag af videnskabelige data kan vi kortlægge overskuddene i vores have, og hvad vi kan fiske, uden at det har en irreversibel indflydelse på såvel fiskebestanden som på fiskeriet.

Vi skal derfor revidere den fælles fiskeripolitik. Det, vi kræver i disse betænkninger, er, at der handles modigt, når den fælles fiskeripolitik skal revideres, ved at sikre, at de beslutninger, der træffes for at beskytte en levedygtig fremtid for vores have og for fiskeriet, træffes på grundlag af videnskabelige data.

  Carl Haglund, for ALDE-Gruppen. – (SV) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil koncentrere mig om betænkningen om ansjosfiskeriet i Biscayabugten og vores gruppes syn på dette spørgsmål. Det er et yderst vigtigt spørgsmål, og det er et eksempel på, hvordan vi bør gribe følsomme spørgsmål i tilknytning til fiskeriet an. Det er vigtigt at huske på, at fiskeriet, som vi taler om, kollapsede i 2005 som følge af overfiskning.

Nu, hvor fiskeri igen er tilladt, sker det på grundlag af forsigtighedsprincippet, og det er sådan, det skal gøres. Det er den eneste langsigtede og bæredygtige måde at gøre det på, og det var også vores gruppes syn på dette spørgsmål. Faktum er, at fiskerierhvervet måske kan håbe på en større mængde fisk til at begynde med, men på lang sigt er det bedre at gøre det, vi sandsynligvis vil vælge nu. Det er også denne måde, vores gruppe mener, at vi bør håndtere denne type spørgsmål på, både i dag og i fremtiden.

  Isabella Lövin, for Verts/ALE-Gruppen. – (SV) Hr. formand, mine damer og herrer! Lissabontraktaten har ændret Parlamentets beføjelser, når det gælder fiskeripolitikken. De forvaltningsplaner, vi skal stemme om i morgen, vil være den første prøve på, hvor godt Parlamentet lever op til sit ansvar. Jeg mener, at vi hovedsageligt har klaret udfordringen godt, men det har ikke været uden falske alarmer. Beslutningstagerne er altid fristede til at gå på kompromis med de videnskabelige råd ud fra en misforstået hensyntagen til fiskerierhvervet. Desuden har folk en kort hukommelse. Til trods for at ansjosfiskeriet i Biscayabugten kollapsede i 2005, og fiskeriet måtte indstilles fuldstændigt, er der fortsat kortsigtede finansielle incitamenter, som bringer bestandenes langsigtede bæredygtighed i fare. Forsigtighed vandt dog over chancespillene i udvalget.

Det er ikke svært at tælle fisk. Det er ligesom at tælle træer. Blot bevæger fiskene sig rundt, og de er ikke synlige. Sådan spøgte en førende marinbiolog, Willy Kristensen, i filmen "The End of the Line" om udtømningen af fiskebestandene i verdenshavene. Det, han forsøgte at sige, var, at der er stor usikkerhed forbundet med skøn over bestandene. Det er vigtigt at huske på nu, at EU og verden har besluttet at opnå den maksimale bæredygtige fangst (MSY) for alle kommercielle fiskearter inden for omkring fem år.

Jeg vil gerne påpege, at det er en helt umulig opgave at nå frem til den maksimale bæredygtige fangst for alle fiskearter overalt på samme tid. Vi har derfor brug for sikkerhedsmarginer. Økosystemer skal betragtes som et hele, og de maksimale bæredygtige fangster skal betragtes som en øvre grænse, ikke et mål. Jeg håber, dette vil blive taget i betragtning i den kommende fiskeripolitik og respekteret i forvaltningsplanerne både i Parlamentet og i Rådet. Vi har brug for at få indført langsigtede forvaltningsplaner hurtigt for alle Europas marine økosystemer. Endelig vil jeg gerne sige, at jeg er helt enig med ordføreren, hr. Gallagher, i, at en opsplitning af kvoten for en enkelt bestand af hestemakrel går fuldstændigt imod de videnskabelige råd.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Hr. formand! De spørgsmål, der rejses i denne forhandling, er ikke specifikke for det angivne område. Der er også spørgsmål, der berører fiskerfartøjer i Nordsøen.

Jeg havde et møde med fiskere fra Whitby i Yorkshire i fredags. De er lige så bekymrede over spørgsmål, der sandsynligvis vil drive de resterende fiskerfartøjer i den britiske flåde ud af erhvervet. Den umiddelbare trussel er den foreslåede reduktion i antallet af dage, hvor de må fiske, fra 135 dage muligvis ned til 90 dage. Jeg spurgte trawlerfiskerne, hvor stor en reduktion de kunne bære, før de blev drevet ud af erhvervet, og de svarede, at enhver reduktion vil have denne virkning.

Den politik, der tvinger trawlerne til at smide døde og døende fisk ud for at undgå at lande undermålsfisk eller overskride kvoterne for bestemte arter, er fuldstændig uhyrlig. Alle de fisk, der er blevet fanget, og som ikke vil overleve, skal landes. Udsmid er ikke bevarelse, det er spild. High-grading er et svar på den uretfærdige kvoteordning. Hvis ordningen reformeres, vil det forsvinde. Der købes og sælges kvoter på det åbne marked, og de rige og magtfulde spekulerer heri. Dette skruer prisen på kvoter i vejret, og de udlejes så til fiskere til afpresningspriser. Der må sættes en fuldstændig stopper for spekulation.

  Paulo Rangel (PPE). – (PT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Med hensyn til Gallagher-betænkningen og navnlig den flerårige plan for bestanden af almindelig hestemakrel er det vigtigt at slå til lyd for det ændringsforslag, som Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) har fremsat, og som er udarbejdet af fru Patrão Neves, hvori der fokuseres på de tre mål i grønbogen og reformen af den fælles fiskeripolitik, nemlig miljømålet, der respekteres godt i denne betænkning, og de økonomiske og sociale mål, uanset om de fokuserer på økonomisk bæredygtighed eller en anstændig tilværelse for erhvervets udøvere.

Det er vigtigt, at vi foretager en sondring her. Når vi taler om den vestlige bestand af almindelig hestemakrel, er det vigtigt at sondre mellem område VIII C, området omkring Biscayabugten, der hovedsageligt er tilpasset ikke industrielt småfiskeri og udgør en del af livsgrundlaget for en betydelig del af især den portugisiske, den spanske og den franske befolkning, og i området længere mod nord, der fokuserer på industrielt fiskeri og således hovedsageligt er tilpasset økonomisk profit. Derfor skal denne betænkning ændres, så den harmoniseres ikke blot med de grundlæggende mål i grønbogen om den fælles fiskeripolitik eller med reformen af den fælles fiskeripolitik, men også med de henstillinger, som Rådet har fremsat i forordningen om samlede tilladte fangster (TAC) for 2011, hvor den almindelige hestemakrel i Det Internationale Havundersøgelsesråds område VIII C hovedsageligt betragtes som tilpasset ikke industrielt småfiskeri, mens det mod nord inden for dette vestlige område hovedsageligt fokuserer på industrielt fiskeri. Denne strategi, der ser på den specifikke karakter af og formålet med hvert enkelt område, hvor den vestlige bestand af almindelig hestemakrel lever, er den eneste, der virkelig kan beskytte alle målene med den fælles fiskeripolitik.

  Josefa Andrés Barea (S&D). – (ES) Hr. formand, fru kommissær! Tillykke til de fire ordførere. Også jeg vil beskæftige mig med spørgsmålet om forvaltningsplanerne for bestandene af ansjos og almindelig hestemakrel.

Forslaget om befiskning af ansjosbestandene, der oprindeligt skulle være et forslag til en bæredygtig befiskning af ansjoser, har vist sig at være et komplekst forslag, som i øjeblikket blokeres i Rådet. Der er tale om den sektor, der har lidt den største skade. Vi befinder os i et dødvande, fordi situationen ikke er blevet løst op på grund af en manglende beslutningstagning i Rådet og Kommissionen.

Jeg vil gerne fremhæve den spanske socialistiske delegations holdning. Den har støttet sektorens enstemmige krav under hele denne proces, der bakkes op – og jeg understreger bakkes op – af videnskabelige rapporter og af Det Regionale Rådgivende Råd. Den samme holdning indtages til de nye spørgsmål, som den kommende reform af den fælles fiskeripolitik vil rejse.

I lyset af dette dødvande anmoder vi om, at Kommissionen om nødvendigt trækker forslaget tilbage, tager hensyn til Parlamentets holdning og fremsætter et nyt forslag.

Med hensyn til den almindelige hestemakrel har hr. Gallagher skitseret flere spørgsmål, som vi også er enige i, som f.eks. indførelse af flerårige programmer, samlede tilladte fangster og videnskabelige henstillinger. Han fremsatte også et ændringsforslag, som den socialistiske gruppe anser for at være væsentligt, og som den spanske socialistiske gruppe også anser for at være væsentligt, da Spanien har en traditionel hestemakrelfiskerisektor, hvis fangst spises frisk den samme dag, som den fanges. Den manglende anerkendelse af denne sektor vil resultere i socioøkonomisk skade og vil helt sikkert svække udsigterne til en bedre forvaltning.

Derfor mener vi, at hr. Gallagher burde have taget hensyn til vores forslag, således at kystfiskeriet udskilles.

  Britta Reimers (ALDE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Tak til ordførerne. I lyset af den omfattende import af fisk og fiskeprodukter til EU er det vigtigt, at vi opretholder og støtter vores lokale fiskere og den hjemlige akvakultursektor. Der er et presserende behov for bedre fangstmetoder for at sikre både vores haves og vores fiskeres langsigtede overlevelse.

Det er ligeledes vigtigt, at vi gør det muligt for akvakulturerhvervet at ekspandere yderligere. Der er et presserende behov for en mere effektiv dataindsamling og en mere intensiv forskning, for først når vi ved, hvad der virkelig sker, kan vi træffe de rette beslutninger for fremtiden.

Vores manglende held med at kombinere økonomi og økologi – der rent faktisk ikke er så forskellige – skyldes ofte overdrevent bureaukrati og utilstrækkelig viden.

FORSÆDE: Libor ROUČEK
Næstformand

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). – (ES) Hr. formand! Med hensyn til forhandlingen om ansjoser vil jeg gerne understrege, hvor vigtig den er, og at den er et vendepunkt, ikke blot for sektoren og for spørgsmålet om ansjoser i særdeleshed, men også for forbindelserne mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet.

I denne henseende vil jeg også gerne gøre det helt klart, at Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance støtter de forslag, som Kommissionen har fremsat ud fra et mere forsigtigt perspektiv.

Vi støtter grundlæggende forslagene på tre områder.

Det første er befiskningsreglen, som vi – ligesom Kommissionen – mener ikke bør være højere end 0,3. Den anden er den samlede tilladte fangst (TAC), som vi også mener, bør tage hensyn til levende madding. Det sidste punkt er reduktionen af TAC, som skal være på mindst 25 %, hvis det skønnes nødvendigt.

Vi har støttet Kommissionen i disse tre spørgsmål, og vi mener, at det er rimeligt, netop fordi vi ønsker for en gangs skyld at handle som holistiske læger, som helbreder, frem for som retsmedicinere, der blot attesterer dødsfald. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi gør dette budskab helt klart, og jeg mener, at dette er en god lejlighed til at gøre tingene rigtigt.

  Werner Kuhn (PPE). – (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Mit bidrag vedrører Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbud mod high-grading og restriktioner i forbindelse med fiskeri efter skrubbe og pighvar i Østersøen, Bælterne og Øresund. Det, vi er bekymrede over her, er ikke blot ændringen af forordningen, men to meget vigtige og fremragende spisefiskearter, som der er stort behov for i Europa på det indre marked. Endnu en gang står det klart, at videnskaben og industrien må samarbejde for at sikre, at deres erfaringer – navnlig med hensyn til udsmid og forvaltning af bestandene, men også med hensyn til, hvad der sker med bifangster – evalueres og bedømmes fornuftigt. Vi kender alle mulighederne for at indføre restriktioner her. Hr. Gróbarczyk har på glimrende vis redegjort for dem. Det er vigtigt, at artikel 15a medtages i forordningen. Vi har hørt hvorfor – ordføreren har endnu en gang gjort det helt klart. Vores fælles mål er at minimere bifangsterne og udsmidet, og vi har opnået dette i udvalget.

For nogle fiskearter – bl.a. skrubbe og pighvar – kan unge og undermålsfisk smides tilbage i havet, hvis de er blevet taget om bord sammen med fangsten. Det er naturligvis også vigtigt at arbejde med fremragende fiskeriudstyr her, at fiske selektivt og at respektere forbudsperioderne. Disse to fiskearter har konstant ændret deres gydepladser, så naturligvis skal fiskeriområderne defineres klart, og gydeperioderne og gydepladserne beskrives nøjagtigt.

Markedsføringsparametrene må ikke revideres i nedadgående retning, så den eneste mulighed, der står tilbage, er at lave fiskemel af sådanne fremragende bestande. Det er ikke vores mål. Vi ønsker at tjene markedet, og derfor har vi ændret forordningen på denne måde.

  Ulrike Rodust (S&D). – (DE) Hr. formand, fru Damanaki! Jeg er meget glad for, at vi i denne uge har kunnet vedtage fire vigtige forordninger om fiskeripolitikken, og at vi har været i stand til at nå frem til enighed her i Parlamentet og med Rådet og Kommissionen om betænkningerne om akvakultur og tekniske foranstaltninger i Østersøen.

Desværre kan det samme ikke siges for de to forordninger om langsigtede forvaltningsplaner. Den rette formel for forvaltning af sardinbestandene har altid været genstand for en omfattende diskussion i udvalget. Jeg mener, at det, der er fremlagt for plenarforsamlingen, ser rigtig godt ud, og jeg er glad for, at det ser ud til, at Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) nu også har indset dette, da den ikke har fremsat yderligere ændringsforslag. Jeg antager, at den vil stemme for i morgen.

Vi har dog et meget mere alvorligt problem, når det gælder Rådet. I strid med rådene fra deres egne juridiske eksperter nægter flertallet af medlemsstaterne at acceptere Parlamentets ret til fælles beslutningstagning – et helt år efter Lissabontraktatens ikrafttræden! Det finder jeg skandaløst. Jeg har derfor foreslået formanden for vores udvalg, at der sendes en fælles skrivelse til de europæiske fiskeriministre.

Det skulle glæde mig, om vi i de kommende dage kunne nå til enighed, så vi sammen kan vise, hvor beslutsomt Parlamentet er. Vi vil ikke tillade, at Rådet så let spiser os af.

  Ian Hudghton (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Jeg støtter den linje, som hr. Gallagher har lagt i sin betænkning, og jeg vil stemme i overensstemmelse hermed i morgen, når vi kommer dertil.

Princippet om en flerårig planlægning er fornuftigt, hvis det muliggør en fornuftig fremtidsplanlægning fra fiskernes og fiskeforarbejdningsindustriens side. Generelt er der dog som bekendt fortsat nogle meget negative aspekter ved EU's fiskeriforvaltning. Jeg er fuldt overbevist om, at det er fiskerinationerne selv – dem, der har rettigheder i bestemte havområder – der skal træffe beslutningerne om bevarelse og forvaltning af bestandene.

En række talere har igen nævnt skandalen med udsmid. I Skotland er der voksende opmærksomhed på, at udsmid er et direkte resultat af EU's forordning, og navnlig af genopretningsplanen for torsk. Jeg håber, kommissæren vil notere sig dette og tage skridt til at håndtere skandalen med udsmid, som kunne have været undgået ved at ændre nogle af de forordninger, der findes i øjeblikket, og som ikke fungerer.

  Gabriel Mato Adrover (PPE). – (ES) Hr. formand! Jeg vil i min tale fokusere på to betænkninger, hvis procedure og endelige resultater er et eksempel på, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre. Jeg tænker her på planen for ansjosbestanden og brugen af eksotiske arter inden for akvakultur.

Med hensyn til ansjoserne, som er et eksempel på, hvordan man ikke skal gøre, så er emnet blevet drøftet i over et år, og desværre er det blevet til en debat om de beføjelser, Lissabontraktaten giver Parlamentet, og om retsgrundlaget for Kommissionens forslag frem for en debat om, hvad der bedst for fiskerne, industrien og fiskeriet. Det har været en lang og nyttesløs debat, og offeret herfor har været sektoren, der har set lamslået til, mens vi har fortabt os i forhandlinger, mens den længe ventede forvaltningsplan endnu skal udarbejdes og risikerer aldrig at se dagens lys.

Folk, som arbejder inden for ansjossektoren, klager med rette over de administrative hindringer, som denne plan står over for, når det er så vigtigt at undgå yderligere afbrydelser af aktiviteterne inden for dette fiskeri.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at Kommissionen på baggrund af denne uvished bør søge at sende et positivt signal til sektoren her i Parlamentet i dag.

I modsætning hertil er den aftale, som Parlamentet nåede frem til ved førstebehandlingen vedrørende brug af eksotiske arter i akvakultur et godt kompromis. Kommissionen, Rådet og Parlamentet er hurtigt nået frem til en aftale og uden større uoverensstemmelser vedrørende lovgivning eller faktiske omstændigheder.

Med aftalen fastsættes ikke blot en stram definition af lukkede akvakulturanlæg, virksomhederne inden for sektoren får også større juridisk klarhed, og endnu vigtigere fjernes noget af det bureaukrati, som europæerne har fået nok af.

Jeg er overbevist om, at de administrative processer skal nedbringes til et absolut minimum. Europæerne skal leve med alt for meget bureaukrati, der gør det meget vanskeligt at starte og drive enhver form for virksomhed. Derfor er betænkninger, der fjerner administrative procedurer, ikke blot godt nyt for akvakultursektoren, men bør også være et konstant træk ved den måde, vi arbejder på.

  Antolín Sánchez Presedo (S&D). – (ES) Hr. formand, kommissær Damanaki! Jeg vil fokusere på Gróbarczyk- og Ferreira-betænkningerne. Jeg vil gerne lykønske ordførerne med, at de er nået frem til aftaler ved førstebehandlingen med Rådet om at revidere to forordninger, der tilpasser fiskeripolitikken til Lissabontraktaten og fremhæver EU's engagement i en bæredygtig fiskeriforvaltning og bevarelse af biodiversitet.

Forbuddet mod high-grading og begrænsningerne af skrubbe- og pighvarfiskeriet i Østersøen er vigtige foranstaltninger for en effektiv og passende ressourceforvaltning. Det vil være hensigtsmæssigt at indarbejde dem permanent i forordningen om tekniske foranstaltninger for disse farvande. Dette fokus kunne også udvides til resten af EU's farvande og udgøre en del af politikken imod udsmid i den kommende reform af den fælles fiskeripolitik.

Det er også vigtigt, at EU opdaterer definitionen og de operative vilkår for lukkede akvakulturanlæg, overvejer, hvordan listen skal opdateres og bestemmer i overensstemmelse med Lissabontraktaten procedurerne for EU's udvikling eller gennemførelse af regler, der har til formål at undgå forurening fra disse anlæg, som vil kunne bringe vores økosystemer i fare eller påvirke dem.

  Alain Cadec (PPE) . – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne lykønske vores kolleger, fru Bilbao, hr. Gallagher, hr. Gróbarczyk og hr. Ferreira med deres betænkninger.

Jeg vil gerne sige, hvor glad jeg er for at se Parlamentet afslutte sin førstebehandling om de to langsigtede planer for ansjoser og hestemakreller. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten er Parlamentet blevet en fælles beslutningstager i disse spørgsmål.

Med hensyn til ansjosbestanden glæder jeg mig over den tekst, der er vedtaget i Fiskeriudvalget, som sigter mod den langsigtede forvaltning af en art, der fiskes meget. Denne plan vil gøre det muligt at gennemføre fælles forvaltningsforanstaltninger mellem de vigtigste fiskerilande.

Levende madding vil blive taget i betragtning i kvoterne, hvorved det bliver muligt at kontrollere de fiskede mængder på den mest retfærdige måde. Desuden glæder jeg mig over foranstaltningerne til overvågning af dette fiskeri. Systemet til kontrol af fartøjer skal absolut være det samme i de forskellige medlemsstater, der udnytter denne bestand.

Jeg vil gerne lykønske hr. Gallagher med hans betænkning. Jeg ved, vi skal vedtage den i morgen. Den muliggør en så socioøkonomisk og miljømæssigt bæredygtig udnyttelse af makrelbestanden som muligt. Med denne plan indføres en ny beslutningsmetode vedrørende den samlede tilladte fangstmængde, som vil gøre det muligt at sikre bestandens bæredygtighed på lang sigt. Jeg vil også gerne minde om betydningen af princippet om relativ stabilitet, som ligger mig tæt på sinde.

Ordførerne understreger behovet for at håndtere udsmid, og dette kan kun hilses velkommen. Ligesom mine kolleger finder jeg det dog beklageligt, at Rådet udfordrer Parlamentets nye fælles beslutningsbeføjelser vedrørende de langsigtede forvaltningsplaner. Jeg mener, at dette spørgsmål om retsgrundlag skal løses, da det forsinker gennemførelsen af planerne, som er afgørende for bevarelsen af ressourcen og regulering af fiskeriet.

Vi må også en gang for alle definere begreberne ikke-industrielt fiskeri og industrielt fiskeri. Dette vil sikre, at reformen af den fælles fiskeripolitik gennemføres på et sundt og fast grundlag. Det er også det, jeg foreslog i betænkningen af hr. Gróbarczyk, som jeg takker for kvaliteten af hans arbejde. Desuden er et fuldstændigt forbud mod udsmid ikke realistisk, som vi ved. Jeg håber, Kommissionen vil støtte sektoren, som indfører selektivt udstyr og sikrer et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt fiskeri.

  Guido Milana (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Et minut er ikke langt nok til at dække fire betænkninger. Jeg vil derfor lykønske de tre øvrige ordførere, men jeg vil kun kommentere hr. Ferreiras betænkning.

Tilslutning til principperne om biodiversitet skal stå centralt i EU's foranstaltninger inden for fiskeri og akvakultur. Kompromisændringsforslaget er resultatet af det gode arbejde, hr. Ferreira har udført, og han har tydeligvis forstået disse bekymringer.

Vi må ikke have forudindtagede meninger, når vi ser på, hvordan vi kan forbedre standarderne for fiskeopdræt, men vi må sikre en stram kontrol og gennemførelse af forordningerne, der så præcis som muligt, for at undgå risikoen for at ændre miljøbalancen.

På denne måde er den største støtte til organisk produktion en afgørelse, der træffes i almenvellets interesse, og som omfatter beskyttelse af biodiversitet. Det er rent faktisk den bedste måde, at optimere produktionen af oprindelige arter på.

Jeg håber, at denne ekstraforanstaltning med hensyn til akvakultur kan medtages i en forenklet forordning som en del af reformen af den fælles fiskeripolitik. Dette vil forenkle tingene meget, og jeg håber, at en enkelt forordning om akvakultur vil gøre procedurerne som helhed endnu mere enkle.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takke hr. Gróbarczyk for hans hjælp. Jeg er meget glad for, at det var muligt at medtage et meget væsentligt punkt i betænkningen, hvori Kommissionen opfordres til at udarbejde en omfattende forvaltningsplan for fladfisk i Østersøen.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at henlede kommissærens opmærksomhed på den omstændighed, at de polske myndigheder i mange år har foreslået, at der vedtages en omfattende forvaltningsplan for fladfiskebestandene i Østersøen, og de har ikke opnået nogen mærkbare resultater fra Kommissionens side.

Der skal udarbejdes en ensartet ordning for forvaltning af fladfisk, uanset hvor de befinder sig. De har stor økonomisk betydning for fiskerne i Østersøen, herunder fiskere fra Polen, og derfor fortjener de større opmærksomhed fra de europæiske institutioner, der har ansvaret for fiskeriet, end de har fået indtil nu.

  Brian Crowley (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordførerne for deres betænkninger, særlig hr. Gallagher. To ting falder mig straks for brystet, når jeg hører forhandlingerne. Den første er, at hele tanken om at åbne mulighed for en opdeling af de samlede tilladte fangstmængder inden for en gren af fiskeriet er yderst uansvarlig. Vi er stærkt imod den.

Den anden ting er spørgsmålet om udsmid, hvor tiden måske er inde til at se på oprettelse af et gråt marked for disse udsmid. De er bifangster til normale fiskeriaktiviteter, og i stedet for at de smides tilbage i vandet, hvorfor så ikke tillade, at de landes og betales med fangstudgifterne – ikke en markedspris, men udgifterne til fangsten. Dette kan bruges i stedet for de tusindvis af importeret fisk, der kommer fra Fjernøsten og andre steder for at fylde andre markeder i EU.

Dette kan være en win-win situation. Det kan nedbringe mængden af udsmid og sikre, at fiskere ikke smider et værdifuldt produkt ud.

  Nick Griffin (NI). – (EN) Hr. formand! Det er godt, at EU forsøger at bevare truede fiskebestande, men inden vi lykønsker os selv alt for meget med disse forslag, må vi huske på, at mange tidligere fiskeriregler på EU-plan har været frygtelige fiaskoer. De britiske farvande er blevet fisket næsten til udryddelse under de europæiske fiskeripolitikker. Virkeligheden er, at beskyttelsen af fiskebestandene bedst overlades til de lokale fiskere og nationale regeringers marine videnskabsfolk og ikke til EU-bureaukrater.

Rådet fra de mænd, der arbejder på resterne af den britiske fiskeriflåde, er enkelt. Opgiv kvoteordningerne, som fører til udsmid og high-grading, og erstat dem med vægtbaserede fangstgrænser, så alle fisk, der fanges, landes til menneskeføde eller til forarbejdning til dyre- og fiskefoder. Vi må erstatte ordningen med åbent omsættelige kvoter og forhindre finansfolk, supermarkeder og superrige fra at spekulere i fiskernes levebrød. Kvoter af alle slags – og i alle have – bør ejes af fiskere fra havne med traditionelle forbindelser til de pågældende farvande, og må kun handles mellem fiskere, som også har ret til at fiske via personlige, familiemæssige eller samfundsmæssige forbindelser.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg er ikke nogen autoritet på dette område, men da jeg kommer fra en ø-nation, ved jeg, at fiskeriet er meget vigtigt for kystsamfundene i hele Irland.

(EN) Min gode irske kollega, hr. Gallagher, som er en autoritet inden for dette område ikke blot i Irland, men også uden for Irland, fremkom med nogle meget relevante punkter, da han talte om den meningsløse deling af kvoter til to adskilte områder af en bestand. Min gruppe, PPE-Gruppen, har et andet synspunkt. Samtidig forekommer det, hr. Gallagher siger, logisk, da hestemakrel er en vandrende art. Så jeg vil gerne høre kommissærens svar på især dette spørgsmål. Ikke et personligt svar, men et svar baseret på videnskabelige beviser. Jeg er også enig med kollegerne vedrørende udsmid, og jeg så gerne, at vi udvikler akvakultur meget mere.

(GA) for der vil være større og større efterspørgsel efter fisk i fremtiden, og jeg håber, at alle vil kunne få alle slags fisk.

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Hr. formand! Jeg har for nylig forsøgt at fastslå, hvilke omkostninger den fælles fiskeripolitik har haft for den britiske økonomi. Det bedste skøn i mistet fangst alene er mindst 3,6 mia. GBP om året. Udgifterne til højere fødevareomkostninger er omkring 4,7 mia. GBP om året. Udgifterne til subsidier, arbejdsløshed, spildte ressourcer, bureaukrati osv. er sat til omkring 2,8 mia. GBP om året. Dette giver et samlet årligt beløb i omegnen af 11,1 mia. GBP.

Fiskeindustrien er ødelagt, og over 97 000 job er gået tabt siden 1973 inden for fiskeriet og tilknyttede industrier. De økonomiske og menneskelige bivirkninger er uberegnelige. Den fælles fiskeripolitiks økologiske indvirkning er en katastrofe. Over 880 000 døde fisk dumpes i Nordsøen hvert år. Løsningen for Storbritannien er naturligvis at forlade EU, genvinde kontrollen med vores territorialfarvand og genoprette en national fiskeindustri, der har fået nyt liv.

  Ricardo Cortés Lastra (S&D). – (ES) Hr. formand, fru kommissær! Ansjosfiskeriet i Biscayabugten blev indstillet i 2005 på grund af bestandenes dårlige tilstand. Formålet med den foreslåede plan er at sikre et bæredygtigt fiskeri ved at fastsætte kvoter baseret på videnskabelige kriterier. Planen støttes af sektoren, som har brug for stabilitet. Jeg vil gerne bede Kommissionen trække dette forslag tilbage og tage hensyn til Parlamentets initiativ.

  Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle medlemmerne af Parlamentet for deres bidrag. Forhandlingerne var meget interessante.

Først vil jeg gerne svare på fru Fragas bemærkninger på vegne af PPE og andre medlemmer om de institutionelle problemer, vi har nu på grund af det nye institutionelle klima, vi har fået med Lissabontraktaten. Jeg må indrømme, at gennemførelsen af Lissabontraktaten har skabt et nyt område, og vi vil gerne tilpasse os dette nye område. Jeg vil gerne sige meget klart, at Kommissionen forstår og støtter tanken om, at Parlamentet skal have medbestemmelse med hensyn til høsten, nemlig den langsigtede forvaltningsplans rolle.

Vi mener, at traktaterne er meget klare omkring dette spørgsmål. Det er vores holdning, men som bekendt er der en reaktion i Rådet. Nogle medlemsstater har reageret meget kraftigt, men der er også en generel reaktion på denne fremgangsmåde. Vi må finde frem til en løsning her, for ellers kan vi ikke håndhæve de langsigtede forvaltningsplaner, og de langsigtede forvaltningsplaner er som bekendt vores fremtid. Vi kan ikke fortsætte med en ny politik, der dikteres af kortsynethed og alle de politiske handler, vi er vant til.

Så vi må finde en måde at løse op for denne situation på. Den er min tanke at forsøge at finde en udvej via et trepartsmøde. Jeg vil foreslå Parlamentet og Rådet, at vi sætter os ned og finder frem til i det mindste en kompromisløsning, som vi har brug for hurtigst muligt, da vi ikke kan fortsætte på denne måde.

Alle de langsigtede forvaltningsplaner er blokeret nu, og jeg har nogle nye forslag til nye forvaltningsplaner, som er meget vigtige for laks f.eks. og for pelagiske bestande. Der er tale om meget vigtige langsigtede forvaltningsplaner. De er parate og venter på, at der findes en institutionel løsning på disse meget følsomme problemer.

Med hensyn til bidragene fra de øvrige grupper vil jeg gerne hilse bidragene fra hr. Arsenis, hr. Haglund og fru Lövin på vegne af deres grupper velkommen, og jeg er enig med dem i, at vi har brug for langsigtede forvaltningsplaner og videnskabelig rådgivning.

Jeg forstår og vil gerne udtrykke mig helt klart om vores fiskeris krav og fiskerisektorens problemer. Men jeg vil gerne sige, at vi nu drøfter et klart eksempel på situationen. Ansjosplanen og den omstændighed, at vi måtte lukke fiskeriet der i nogle år, er et klart bevis for, at vi ikke kan fortsætte med at ignorere videnskabelige råd.

Jeg forstår problemerne, og vi må finde frem til en syntese og en løsning. Min tanke – og dette vil være et af de vigtigste emner for vores reform af den fælles fiskeripolitik – er fortsat at tage hensyn til videnskabelige råd og også at forsøge at finde en løsning, såfremt dette råd ikke er klart nok, og vi ikke har nok data til at danne os en klar mening.

Jeg vil også gerne sige, at hr. Gróbarczyks betænkning er meget vigtig, og at tekniske foranstaltninger om, hvordan man undgår upgrading er meget vigtige for vores politik. Jeg vil også gerne understrege, at vi har behov for en politik for skrubber og fladfisk, som allerede nævnt. Vi agter at fremlægge en sådan politik.

Vi har brug for en meget modig politik vedrørende udsmid, som mange af medlemmerne har nævnt. Jeg mener ikke, vi har råd til at smide fisk tilbage i havet, når de er så værdifulde. Vi har ikke råd til det mere. Måske var det en løsning, da vi havde rigeligt med fisk i vores farvande, men nu har vi reelle problemer. Vi kan ikke smide fisk tilbage i havet.

Så vi må finde en løsning her, og jeg glæder mig meget over forslag såsom kompensation til fiskere for udgifterne til fangsten i forbindelse med bifangster. Vi kan finde løsninger, men via refromen af vores politik må vi bevæge os i retning af det mål at undgå udsmid. Vi må naturligvis huske på, at der er behov for alle de tekniske foranstaltninger i denne forbindelse, men vi må gå i denne retning.

En sidste bemærkning om problemerne i tilknytning til akvakultur. Vi må nedbringe de byrder, der skaber hindringer for akvakulturen. Jeg er enig heri. Jeg er enig med ordføreren og hr. Milana og andre talere, der har udtalt sig herom.

Det, jeg kan sige, er, at vi forsøger at nå dette som en del af vores reform af den fælles fiskeripolitik. Jeg vil også gerne gentage, at vi vil øge den videnskabelige forskning i akvakulturarter, fordi vi virkelig må beskytte masseproduktionen af disse akvakulturprodukter, hvis vi virkelig ønsker, at akvakulturen skal være et alternativ til vores fiskerisektor.

  Izaskun Bilbao Barandica , ordfører. – (ES) Hr. formand, fru kommissær! Først kunne jeg godt have tænkt mig et klart svar fra kommissæren om, hvorvidt hun agter at give efter for Rådets ønsker, da hun anerkendte de problemer med hensyn til de beføjelser, som Lissabontraktaten giver Parlamentet, hvilket jeg er taknemmelig for.

Fiskeriudvalget har stemt to gange og har ikke bedt kommissæren trække forslaget tilbage. Vi ønsker kommissærens svar på her i dag, om hun agter at give efter for Rådets ønsker.

Sektoren har brug for en plan. Sektoren har været ansvarlig og har i over to år arbejdet sammen med videnskabelige institutter og Kommissionen med henblik på at udforme og fastsætte reglen for udnyttelse i forslaget. Det er en ansvarlig sektor, der har været lukket i fem år, og lad os ikke glemme, at det var sektoren selv, der bad om en lukning. Året inden lukningen kunne den fiske 7 000 tons, og hver dag udformede og fastsatte den den kvote, der kunne fiskes for at gøre den lille kvote mere profitabel. Den besluttede så enstemmigt at underrette Kommissionen om, at den indstillede fiskeriet, fordi den havde nået den fastsatte grænse.

Det er sådan en sektor, vi har. Det er en sektor, der mere end en gang har bedt os træffe en beslutning og være gennemsigtige, og en sektor, som jeg personligt må sige har arbejdet ansvarligt og hårdt på at nå frem til denne meget nødvendige plan.

En vedtagelse af denne plan betyder, at vi bevæger os væk fra obskure politiske beslutninger og kvoter og samlede tilladte fangstmængder, hvis grundlag nogle gange er ukendt. Vi har i mange år levet med denne manglende gennemsigtighed. Det 21. århundrede er ikke århundredet for manglende gennemsigtighed, og det er ikke, hvad den europæiske befolkning fortjener, og det er heller ikke, hvad en sektor, der har vist, at den er ansvarlig, fortjener.

Heldigvis har den seneste rapport udarbejdet af AZTI (det baskiske videnskabelige institut) og Juvena-undersøgelsen vist os, at der vil være langt større ansjosbestande i de kommende år. Jeg kunne dog godt tænke mig et klarere svar fra kommissæren.

  Pat the Cope Gallagher, ordfører. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren og mine kolleger for deres bidrag samt skyggeordførerne, Fiskeriudvalgets sekretariat, Rådet, Kommissionen, min gruppes politiske rådgiver og min egen rådgiver.

Jeg kan forstå, at Rådet på et teknisk plan står splittet i spørgsmålet om, hvorvidt høstkontrolreglen udelukkende skal fastsættes af Rådet. Jeg kan også forstå, at de 27 ministre endnu ikke har drøftet den fuldstændige sagsmappe og dette spørgsmål i særdeleshed. Jeg håber, at fornuften vil sejre.

Med hensyn til kommissærens problem med +/- 5 000 tons, vil jeg gerne sige til kommissæren, at dette var en pragmatisk løsning. Vi har beskæftiget os med denne sagsmappe i over et år nu, og det var vejen frem. Jeg mener, at vi nogle gange må være pragmatiske for at overvinde problemer.

Jeg vil gerne sige til medlemmerne af S&D-Gruppen, at der absolut ikke er nogen utvetydighed med hensyn til min holdning til deres ændringsforslag. Jeg vil helt sikkert anbefale, at vi støtter det ændringsforslag. I forbindelse med PPE-Gruppens forslag vil jeg sige, at PPE-Gruppen bør overveje det. Jeg var meget omhyggelig med at medtage dens betænkeligheder i ændringsforslag 7, der omhandler Biscayabugten. Det omhandler ikke industrielt småfiskeri og historiske rettigheder.

Alle, der støtter dette, skal huske på, at der vil komme mange flere betænkninger i Parlamentet. Hvis man støtter noget, der er forkert nu, kan det sagtens være, at man for at være konsekvent også må støtte noget, der er forkert, i fremtiden. Ud fra et rent videnskabeligt synspunkt er det helt forkert at dele en samlet tilladt fangstmængde, og det er ikke blot min personlige mening. Hvis vi gør det nu, kan vi blive tvunget til at gøre det i fremtiden, hvor der kun er en bestand. Flerårige planer er afgørende for, at sektoren kan planlægge fremadrettet. Forhåbentlig vil den sunde fornuft vinde i morgen, og vi vil vedtage en betænkning, som vi kan stå ved.

  Marek Józef Gróbarczyk, ordfører. – (PL) Hr. formand! Endnu en gang vil jeg gerne sige mange tak til alle skyggeordførerne, navnlig dem, der er til stede, nemlig fru Rodust, hr. Kuhn og hr. Ferreira, og også til hr. Kuhn og hr. Cadec for deres varme og venlige ord om min betænkning.

Også jeg håber, at betænkningen vil fungere som en forlængelse af accepterede løsninger, og først og fremmest som indledningen på arbejdet om regionalisering. Regionalisering er vores mål, og det vi stræber efter i den fælles fiskeripolitik. Det er afgørende for den fremtidige fælles fiskeripolitiks succes i praksis.

  João Ferreira, ordfører. – (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke for bemærkningerne til min betænkning og bruge min taletid til at fremsætte nogle få bemærkninger om den flerårige plan for den vestlige bestand af almindelig hestemakrel og om det ændringsforslag til hr. Gallaghers betænkning, som jeg fremsatte på vegne af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre.

Formålet med dette ændringsforslag, som ordførerens ændringsforslag 7 ikke sikrer fuldstændigt, er at klarlægge de forskellige flåders særlige karakteristika og gøre det klart, at disse specifikke punkter og fiskenes slutdestination skal tages i betragtning ved fastsættelsen af de samlede tilladte fangstmængder (TAC). Kystfiskeri og ikke industrielt småfiskeri har økonomiske og sociale karakteristika, som bl.a. adskiller sig fra industrifiskeriets. Når der fastsættes grænser for fiskeriet, der har til formål at levere frisk fisk til forbrugerne, bør de behandles på samme måde som industrifiskeriet, som er gearet til at forarbejde fisk.

Med hensyn til de forskellige flåder og det tekniske spørgsmål, der blev rejst, er jeg stadig ikke enig i ordførerens holdning. Vi taler rent faktisk om den samme bestand, fra den samme kilde, men som det allerede er blevet nævnt, udvikler denne kilde sig i adskilte fiskeområder Kystfiskeri og ikke industrielt småfiskeri opererer ideelt set i et bestemt fiskeområde, og det industrielle fiskeri i et andet. Vi taler derfor om klart afgrænsede områder, og vi mener, at dette er foreneligt. Desuden mener vi, at de samlede tilladte fangstmængder skal tilpasses til hvert af disse fiskeområder for at sikre, at bestanden forvaltes fornuftigt. Årsagen hertil er, som det også er blevet nævnt her, at der ved en fornuftig forvaltning af bestanden bør tages hensyn ikke blot til de miljømæssige og biologiske aspekter, men også til økonomiske og sociale faktorer. Ting, der er væsensforskellige, bør ikke behandles på nøjagtig samme måde.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen (tirsdag den 23. november 2010).

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Betænkningen om forbud mod high-grading og restriktioner i forbindelse med fiskeri efter skrubbe og pighvar i Østersøen, Bælterne og Øresund kræver nye bestemmelser i forordningerne om fiskeri i de pågældende områder. Østersøen har status som et "særligt sårbart havområde" og er et af de mest værdifulde, men også et af de mest følsomme marine økosystemer i verden. Derfor er jeg enig med ordføreren i, at det er vigtigt at opgive industrifiskeriet – og ikke blot her. Det er kun via et økonomisk og miljømæssigt afbalanceret fiskeri, der anvender de rigtige fiskemetoder, at vi kan hjælpe til at bevare fiskeriet og opretholde den nuværende række af fiskearter på et bæredygtigt niveau for fremtidige generationer. I forbindelse med klimaændringerne har der været en massiv bevægelse af fisk i Østersøen, og det er derfor nødvendigt at se på det beskyttede havområde regelmæssigt. Jeg vil derfor gerne opfordre Kommissionen til at gøre dette med regelmæssige mellemrum. Det er også vigtigt for fiskerivirksomhederne, at de via lovgivning tilskyndes til at anvende det bedste udstyr, der er tilgængeligt, med hensyn til selektivitet, så man undgår at fange så store mængder undermålsfisk og andre fisk end målarterne eller bifangster. Parlamentet bør lægge vægt på at medtage dette i den foreslåede reform af den fælles fiskeripolitik i 2011, som jeg vil fremme hurtigst muligt.

17. Information om lægemidler (fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler) - Information om lægemidler (fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om

– betænkning af Christofer Fjellner for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår oplysninger til offentligheden om receptpligtige lægemidler, direktiv 2001/83 EF om en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (COM(2008)0663 – C6-0516/2008 – 2008/0256(COD)) (A7-0290/2010), og

– betænkning af Christofer Fjellner for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk agentur for lægemiddelvurdering for så vidt angår information til offentligheden om receptpligtige humanmedicinske lægemidler (KOM(2008)0662 – C6-0517/2008 – 2008/0255(COD)) (A7-0289/2010).

  Christofer Fjellner, ordfører. – (SV) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Endelig er vi kommet til forhandlingerne om den nye lovgivning om information om lægemidler. Det, vi skal drøfte, er sidste del af det, nogle kalder det mest kontroversielle spørgsmål i lægemiddelpakken, nemlig information om lægemidler. Jeg må indrømme, at jeg så sent som for et år siden sandsynligvis aldrig ville have troet, at vi ville nå frem til et plenarmøde sammen i så stor enighed, som vi alligevel har opnået her i Parlamentet. Den omstændighed, at dette er tilfældet, skyldes i vid udstrækning mine skyggeordførere. Det er deres konstruktive forslag og deres vilje til at indgå kompromiser, der har hjulpet os til at nå frem til en aftale og forhåbentlig vedtage denne betænkning med betydelig støtte på plenarforsamlingen.

Det er ikke blot et spørgsmål om vilje til kompromis. Jeg mener, det måske er endnu mere vigtigt, at vi har erkendt, at vi ønsker og arbejder for de samme ting her i Parlamentet. Det første er, at vi alle først og fremmest ønsker, at Europas patienter får bedre og mere tilgængelig information om lægemidler. Det andet er, at ingen af os ønsker reklame for receptpligtige lægemidler, og det tredje er, at den information, der når ud til patienterne og formidles af virksomhederne, skal kontrolleres og godkendes af de relevante myndigheder. Der er tale om principper, som alle deler, og som har gjort det nemmere for os at nå frem til en aftale. Det var dog også grunden til, at vi så os nødsaget til at omarbejde Kommissionens forslag.

Jeg vil gerne fremhæve fem ting, som vi har fokuseret på ved omarbejdelsen af Kommissionens oprindelige lovgivningsforslag. For det første forsøgte vi at ændre lovgivningens perspektiv – fra at fokusere på medicinalvirksomhedernes ret til at formidle information til nu at fokusere på patienternes ret til at få adgang til information og dermed virksomhedernes pligt til at offentliggøre og stille denne information til rådighed. For det andet forsøgte vi at stramme op på alle de undtagelser, der fandtes, for at undgå mulige smuthuller for reklame – noget, ingen af os ønsker. For det tredje sikrede vi, at den information om lægemidler, der kommer fra virksomhederne, kontrolleres og er pålidelig, fordi den skal være passeret gennem en lægemiddelmyndighed et eller andet sted. Det fjerde, vi gjorde, var at sige, at al information, der kan komme fra medicinalvirksomhederne, ikke skal gives til patienterne eller den brede befolkning, uden at de først har bedt om den. Ingen bør modtage information om lægemidler, som de ikke har bedt om. Jeg har derfor forkastet alle såkaldte "push" kanaler såsom reklame i radio, tv eller aviser. Det sidste punkt, jeg gerne vil fremhæve, er, at virksomhederne blot er et led i informationskæden. Sundhedsvæsenet og samfundet i mange lande i Europa må påtage sig en langt større del af ansvaret, end de gør nu.

Der er punkter, som vi ikke er enige om. I denne forbindelse vil jeg gerne blot stille et spørgsmål og bede mine kolleger her i Parlamentet om at acceptere undtagelsen vedrørende den information, som læger giver til de patienter, de behandler, med andre ord at denne information ikke behøver at følge den samme kontrolprocedure som anden information. Jeg har et specifikt eksempel, der vil kunne udgøre et problem, hvis en sådan undtagelse ikke accepteres, nemlig at en læge i Sverige f.eks. ikke vil være i stand til at udlevere en engelsk indlægsseddel til en patient, som ikke forstår svensk, fordi den aldrig vil kunne godkendes i Sverige, da engelsk ikke er et officielt sprog der.

Jeg vil slutte med at henvende mig til Rådet, som desværre ikke er til stede – noget, der har været ret sigende i dette spørgsmål. Jeg beklager Rådets fravær. Jeg ønskede virkelig at tage hensyn til Rådets holdninger og argumenter for at fremme forhandlingen, men indtil videre er jeg blevet mødt af et næsten fuldstændigt afvisning. Det har været vanskeligt at lytte til nogen, der ikke kommer med nogen oplysninger.

Vi har haft held til at nå frem til en aftale om dette spørgsmål. Jeg er sikker på, at Rådet også, hvis det begnder at drøfte dette spørgsmål mere indgående, rent faktisk vil støde på mere eller mindre de samme betingelser for en aftale, som vi har skabt her. Rådet må dog ikke forsøge at nedskære informationen for at spare penge. Det er noget, vi ønsker at imødegå. Vi mener ikke, at dårligere informerede patienter er lettere at håndtere, eller at det er billigere at tilbageholde information. Jeg opfordrer Rådet til at overtage stafetten, så vi sammen kan sikre, at Europa får bedre information om lægemidler af hensyn til patienterne.

  John Dalli, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Under min høring som indstillet kommissær gjorde jeg det klart, at information til patienterne er et meget vigtigt emne for mig. Patienterne er meget interesserede i deres egen sundhed og velfærd. Men i dag er tilgængeligheden af information om lægemidler i Europa meget forskelligartet. Ja, man kan endog sige meget uretfærdig.

Om patienterne får den relevante information afhænger af sprogfærdigheder, it-færdigheder og ofte endog af social klasse og netværk. For et Europa, der bestræber sig på at overvinde de eksisterende uligheder inden for sundhed, er dette ikke bæredygtigt. Hovedformålet med Kommissionens oprindelige forslag er derfor fortsat berettiget, og jeg vil gerne rose Parlamentet, og især ordføreren, hr. Fjellner, for at have bragt dette vigtige forslag videre.

Jeg er dog fuldt overbevist om – som jeg også understregede under min høring – at vi må se på dette spørgsmål fra patientens vinkel. Vi må spørge os selv om, hvilken information patienterne har brug for, ikke hvad informationsindustrien ønsker at give. Vi må sikre, at vi ikke glider ud i reklame direkte til forbrugeren, som patienterne helt klart ikke ønsker.

Igen vil jeg rose Parlamentet for at indtage netop denne holdning. Dette vil gøre det muligt for Kommissionen at acceptere mange af Parlamentets centrale ændringsforslag, når vi fremlægger vores ændrede forslag. Dette gælder navnlig forpligtelsen til at offentliggøre information, spørgsmålet om, hvilken information der er omfattet, informationsdistributionskanalerne og kontrolmekanismerne.

For det første støtter jeg det ændringsforslag, der går ud på, at industrien skal have pligt til og ikke blot ret til at stille information om lægemidler til rådighed. Dette er en meget vigtig ændring.

For det andet hvad angår den information, der offentliggøres, er jeg generelt enig i, at information ikke bør omfatte sammenligninger mellem lægemidler, da dette kan opfattes som reklame. Denne information er naturligivs yderst relevant for patienterne og det sundhedsfaglige personale, men på grund af muligheden for misbrug til reklameformål, er der behov for faste rammer. Vi samarbejder med medlemsstaterne om sådanne rammer inden for medicinske teknologivurderinger.

Jeg er også enig i, at forslagene skal vedrøre den information, som industrien stiller til rådighed, og ikke information fra tredjeparter såsom journalister og videnskabsfolk. Vi ved dog, at der findes en gråzone, der åbner mulighed for misbrug. Jeg mener derfor, at sådanne parter skal være forpligtet til at oplyse, om de har modtaget finansiel støtte eller andre goder fra industrien.

For det tredje er jeg delvist enig i Parlamentets ændringsforslag vedrørende informationskanalerne. Ikke alle bruger dog internettet. Vi må undgå at øge ulighederne ved at udelukke dem, der ikke bruger digitale kommunikationsredskaber, fra adgang til information om lægemidler. Jeg mener derfor, at det bør være muligt for industrien at udarbejde trykt materiale på eget initiativ og ikke kun på anmodning. Dette informationsudkast kan anvendes på anmodning af offentligheden eller via sundhedsfagligt personale.

For det fjerde er jeg med hensyn til informationskontrollen enig i, at information, der ikke allerede er blevet godkendt under markedsføringstilladelsesprocessen, i princippet skal godkendes af de kompetente myndigheder. Jeg mener dog, at Europa bør være meget opmærksomt på de forfatningsmæssige betænkeligheder, som nogle medlemsstater har vedrørende en forundersøgelses forelighed med ytringsfriheden. Det bør være muligt for disse medlemsstater at indføre bestemmelser om offentliggjort kontrol, uanset om de allerede har en sådan offentliggjort kontrol.

Adskillige af Parlamentets ændringsforslag vedrører information fra andre kilder end industrien. I denne forbindelse vil jeg gerne understrege, at jeg er helt enig i den politiske ambition om at indsætte forslagene om information om lægemidler fra industrien, som vi drøfter her i dag, i en bredere og mere omfattende dagsorden om patientinformation. Ja, der er andre meget vigtige kilder, der må udnyttes bedst muligt, men forslagene er ikke det rette sted at tage dem op.

Kommissionen er allerede forpligtet til at udarbejde en rapport om indlægssedlens læsbarhed. Derfor er alle ændringer vedrørende dette spørgsmål forhastede. Det er heller ikke muligt for hver enkelt klinisk undersøgelse nævnt i resuméet af de europæiske offentlige evalueringsrapporter at indføre et link til Eurydice databasen om kliniske undersøgelser. Et generelt link mellem databaserne er tilstrækkeligt.

Det offentlige resumé af evalueringsrapporten bør ikke vedhæftes den europæiske markedsføringstilladelse, da den allerede er offentligt tilgængelig via EMA's websted. Jeg erkender, at der ud over den information, som industrien leverer, allerede findes en række europæiske og nationale databaser og portaler, der yder information om lægemidler. Det, vi mangler er en forbindelse mellem dem. Jeg foreslår, at den fremtidige europæiske webportal om lægemidler, der for nylig blev oprettet med direktivet om lægemiddelovervågning, anvendes som et centralt punkt for adgang til information.

I denne forbindelse anerkender jeg fuldt ud behovet for bredere information om sygdomme og forebyggelse. Patienterne er interesserede i alle forskellige behandlingsmuligheder ikke blot i lægemidler. Dette kan dog ikke behandles via de aktuelle forslag, der fokuserer på lægemidler. Alligevel er Kommissionen godt stillet til at fungere som et europæisk informationsomstillingsbord. Som jeg ser det, går vores rolle ud på at skabe forbindelser mellem andre pålidelige informationsleverandører såsom medlemsstaterne eller patientorganisationer. En europæisk indsats kan skabe merværdi, og mange informationsredskaber såsom EU's sundhedsportal er allerede på plads.

Det vil ikke være nogen overraskelse for medlemmerne af Parlamentet, at der er nogle ændringsforslag, som Kommissionen efter nøje overvejelser ikke kan støtte. Borgernes ret til at indgive klager er f.eks. et grundlæggende princip i EU. Det er hverken hensigtsmæssigt eller nødvendigt at slå dette fast igen. Sanktionsniveauet bør fastsættes på nationalt plan og ikke på europæisk plan. Parlamentet har fået en liste over Kommissionens holdninger til alle de fremsatte ændringsforslag.

Lad mig slutte med endnu en gang at takke Parlamentet og hr. Fjellner og skyggeordførerne for deres vigtige bidrag. Jeg håber, at afstemningen i denne uge vil bidrage til at styrke patienternes adgang til information og til at overbevise Rådet om behovet for at indlede indgående drøftelser af forslagene.

  António Fernando Correia De Campos, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. – (PT) Hr. formand, mine damer og herrer, kommissær Dalli! Patienter bør have ret til at vide så meget som muligt om deres sygdom og lægemidlerne til behandling heraf. Men hvordan kan vi skelne information fra reklame. Hvor og hvordan er det muligt at opnå objektiv og upartisk information? Der er forskellige fortolkninger af de tekster, der gælder i øjeblikket, med det resultat, at de skal harmoniseres, og individdets selvbestemmelsesret skal styrkes. Information skal være pålidelig, valideret af myndighederne, uafhængig, tiltængelig og rettet til et gennemsnitligt publikum, der ikke er eksperter. Det er hensigten at sikre et mere informeret og ansvarligt medborgerskab fra slutbrugerens side. Fristen for den stiltiende godkendelse fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) bør udvides fra 60 til 120 dage. Kravet om, at årsagerne til et afslag skal oplyses, giver sådanne afslag større vægt og skaber balance i det endelige resultat. EMA skal spille en afgørende rolle som den foretrukne kilde til objektiv information. Jeg vil gerne slutte med at lykønske hr. Fjellner med hans arbejde og sige, at jeg er meget glad for, at han accepterede næsten alle de forslag, jeg fremsatte som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

  Cristian Silviu Buşoi, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren og de kolleger, som har arbejdet med dette spørgsmål. Jeg vil også gerne lykønske kommissær Dalli. Jeg mener, at vi har opnået et godt resultat, og betænkningen er nu meget mere patientorienteret end det oprindelige forslag.

I dag er der en tendens til, at patienter i stigende grad forsøger at finde sundhedsrelaterede oplysninger, således at de kan inddrages aktivt i beslutninger vedrørende deres sundhed. Der er også en tendens til, at patienterne leder efter disse oplysninger på internettet. Det er ikke let at kontrollere disse oplysninger på internettet, men det er nødvendigt, at man før eller senere beskæftiger sig med dette problem, som ikke vil forsvinde, blot fordi vi ikke gør noget, fordi det er for kompliceret.

Jeg er derfor enig i, at der skal pålægges strenge regler for registrering af og kontrol med websteder, samt at en liste over registrerede websteder skal gøres tilgængelig, således at patienterne kan få sikkerhed for, at deres kilder er pålidelige. Det er også nødvendigt med sikkerhedsforanstaltninger, og det tages der højde for i betænkningen, idet de tilgængelige oplysninger begrænses til oplysninger, der er godkendt af de kompetente myndigheder.

Med det formål for øje har vi i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse vedtaget en række ændringsforslag vedrørende reklame, idet vi har koncentreret os om at ændre ordlyden fra "sprede" til "stille til rådighed " i forbindelse med ikke-salgsfremmende information efter "pull-princippet", hvorved patienter har adgang til information, hvis de har brug for det.

  Horst Schnellhardt, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Når man betænker, hvorledes vi drøftede dette forslag fra Kommissionen under sidste lovgivningsperiode – lige fra total forkastelse til glæde over alt det gode, vi fik – så må jeg sige, at jeg er meget begejstret for det, der her er blevet fremlagt. Og vi skylder ordføreren og hans medordførere stor tak for, at de har formået at samle denne brede vifte af meninger i en sammenhængende holdning. Jeg mener, at nøgleordet her er "patientorienteret". Vi har med andre ord ikke ladet os distrahere af perifere spørgsmål, men vi har i stedet spurgt, hvad patienten har brug for. Jeg mener, at vi har gjort ret i at slå fast, at patienter kan få oplysninger fra flere kanaler og ikke kun én. Men jeg vil gerne understrege, at det stadig er lægen, der skal være den person, patienten kan have tillid til, og at han helt klart skal have indflydelse på beslutningerne. Det sikrer vi ved at forbyde reklame og ved at sørge for, at de oplysninger, som patienterne modtager, er blevet kontrolleret og godkendt af en myndighed. Det betyder, at oplysningerne først er blevet videnskabeligt kontrolleret, og at patienterne derfor kan have tiltro til dem.

Det er naturligvis rigtigt, at ikke alle er i stand til at finde disse oplysninger på internettet. Det er derfor, at vi har flere informationskanaler, og jeg tror, at dette er så udbredt, at vi ikke behøver at bekymre os om det. Jeg håber blot, at Rådet nu endelig vil have mod til at beskæftige sig med dette spørgsmål. Det er meget vigtigt. Det er nødvendigt at handle hurtigt. Det forventer vores patienter. Så vil vi have gjort et godt stykke arbejde.

  Gilles Pargneaux, for S&D-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Her ved begyndelsen af det 21. århundrede har patienterne særlig brug for ordentlig information, således at de fuldt ud kan inddrages i behandlingsforløbet, ved, hvor de kan få behandling, træffe beslutning om den bedste behandling sammen med sundhedspersonalet og følge behandlingen som foreskrevet.

Patienter i dag kræver uafhængig, sammenlignelig information, som er rettet mod den enkeltes behov. Desværre levede de forslag til ændring af direktivet, som Kommissionen fremlagde, ikke rigtig op til borgernes behov. Disse forslag åbnede døren for direkte salgsfremmende information fra lægemiddelvirksomhedernes side, og det er efter vores opfattelse ikke en god idé, når det drejer sig om at varetage patienternes reelle behov.

Hverken offentligheden eller medlemsstaterne ville være tjent med noget sådant. Det ville tværtimod betyde mere bureaukrati, øgede omkostninger og større risici for patienterne.

Det var af disse grunde, at vi i første omgang fremlagde et forslag om at forkaste disse tekster og krævede, at Kommissionen ændrede sine forslag. Denne holdning, som også min kollega, hr. Schlyter, fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance tilsluttede sig, satte vores ordfører, hr. Fjellner – som jeg takker – i stand til at foretage en større ændring af Kommissionens forslag.

Vi stillede samtidig omkring 60 ændringsforslag med det formål at forbedre beskyttelsen af borgernes sundhed og at lette adgangen til uafhængig, sammenlignelig information, der er rettet mod den enkeltes behov. Disse ændringsforslag blev vedtaget i Miljøudvalget, og det betød, at der blev lagt større vægt på patienternes ret til oplysninger i stedet for blot at gøre det frivilligt for lægemiddelindustrien at gøre disse oplysninger tilgængelige.

I lyset af de kompromisændringsforslag, der blev vedtaget, og i lyset af de positive ændringer af tekstens indhold i de seneste måneder har vi besluttet at trække vores forslag om forkastelse af teksterne tilbage. Med det ændrede forslag til betænkning er det lykkedes at skabe balance i Kommissionens oprindelige forslag.

Vi er imidlertid fortsat imod, at sundhedspersonalet bruges til at give patienterne brochurer og information, som lægemiddelvirksomhederne har leveret uden kontrol fra sundhedsmyndighedernes side. Vi vil ligeledes modsætte os kampagner fra industriens side, især oplysningskampagner, i forbindelse med vacciner.

Information kan ikke gives frit af lægemiddelvirksomheder. Erfaringen viser, at vi skal være meget påpasselige – og det, der skete med lægemidlet Mediator, viser rent faktisk, hvor påpasselige vi skal være – og vi skal sikre, at vi finder den rigtige balance. Det har vi forsøgt at gøre med denne betænkning.

  Antonyia Parvanova, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne på vegne af min gruppes skyggeordfører takke hr. Fjellner for det store arbejde, han har udført.

ALDE-Gruppen er glad for denne betænkning, som endelig fastlægger en klar ramme for information til patienter om lægemidler. Patienter skal informeres objektivt, og der skal være en klar sondring mellem information og reklame. Vi skal derfor have en streng regulering af information om receptpligtig medicin.

Man har også været særlig opmærksom på de nye medier – især internetwebsteder – og der er fastlagt klare sikkerhedsforanstaltninger, udarbejdet mekanismer til kontrol af indholdet, og man har sikret, at der er bestemmelser vedrørende korrekt håndhævelse.

Jeg vil gerne komme med en personlig betragtning vedrørende det materiale, som sundhedspersonalet får tilsendt til uddeling til patienter. Der er ingen objektiv grund til at udelukke dette materiale fra bestemmelsen vedrørende andet indhold, især da vi ved, at lægerne er den bedste kilde til information for patienterne.

Personligt vil jeg derfor stemme mod ændringsforslag 88, og jeg håber, at vi vil være konsekvente i vores afstemning, således at vi kan fastholde de store forbedringer, som denne betænkning vil tilføre Kommissionens forslag.

  Miroslav Ouzký, for ECR-Gruppen. – (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at understrege, at dette er en betænkning, som jeg fuldt ud støtter. Jeg har i hele min karriere talt for, at alle borgere skal være ansvarlige for deres helbred, men det kan kun ske, hvis folk er ordentligt informeret.

Som Horst Schnellhardt allerede har sagt, har vi lige siden sidste lovgivningsperiode arbejdet på at få gjort fremskridt på dette område. Disse uendelige drøftelser, fordi vi ikke kunne skelne mellem reklame og information, forekommer mig nu latterlige, hvis De vil tilgive, at jeg bruger det udtryk. Vi kan alle skelne mellem oplysninger, vi selv søger, og oplysninger, der bliver os påtvunget. Vi skal åbne døren helt for oplysninger, vi selv søger. Vi må ikke glemme, at vi lever i en globaliseret verden, og vi skal ikke tvinge folk til at søge oplysninger på amerikanske websteder.

FORSÆDE: Roberta ANGELILLI
Næstformand

  Jiří Maštálka, for GUE/NGL-Gruppen. – (CS) Fru formand! Som hr. Ouzký har jeg også som læge helliget min professionelle karriere til spørgsmålet om, hvordan mine patienter kan informeres bedre. Men det er sædvane at begynde med at takke ordføreren for hans gode arbejde, og det vil jeg også gøre, selv om jeg har en mindre kritik, som jeg skal vende tilbage til senere.

Da vi begyndte forhandlingerne om dette forslag, stod vi med to problemer efter valget af den nye Kommission. For det første var spørgsmålet blevet overdraget til en ny kommissær, og for det andet skulle vi afgøre, om vi ville fortsætte det allerede påbegyndte arbejde eller smide det eksisterende dokument væk og starte forfra.

Som kommissær Dalli og de fleste af Dem var jeg enig i, at Kommissionens oprindelige forslag ikke var godt, da det ikke tilgodeså patienternes og forbrugernes behov. Vi ønskede derfor ikke at spilde tid med at arbejde med det gamle dokument. Vi var enige om at forkaste lægemiddelvirksomhedernes salgsfremstød. Vi udelukkede, at de trykte medier kunne være en kommunikationskanal, og vi var enige om, at patienter har ret til at vide, hvem der leverer informationen, og at virksomhederne var ansvarlige for den information, de udbredte.

Jeg er ret overrasket over, at hr. Fjellner igen forelægger et ændringsforslag i plenarforsamlingen, som blev forkastet i udvalget, og som ville være et tilbageskridt og i modstrid med det ændrede forslag. Hvis det forslag blev vedtaget, ville jeg finde det vanskeligt at stemme for et ellers generelt anstændigt dokument.

  Anna Rosbach, for EFD-Gruppen. – (DA) Fru formand, kommissær! Jeg er enig med ordføreren i, at fokus skal være på patientsikkerhed og oplysning. Både patienter, sygeplejersker og læger skal have adgang til den bedst tænkelige information om et givent lægemiddel. Læger, jeg taler med, ønsker større tilgængelighed af objektiv information om lægemidler både for dem selv og for patienter og andre fagfolk. Derudover ønsker de en ensartethed i præparaternes betegnelser, da de i meget stor grad bruger internettet til at finde oplysninger om, hvilke virkninger lægemidler har. Her sammenligner de virkestoffer i ens medicin fra forskellige firmaer i ind- og udland. Derfor er det af største betydning, at medicinalfirmaer forstår deres ansvar og vigtigheden af, at deres oplysninger er sagligt og fagligt korrekte og ikke kan opfattes som reklamefremstød. Medicinalfirmaer skal sælge deres produkter, det ved vi, men ansvarlighed fremmer faktisk forbrugerens tro på et præparat.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Patienternes velfærd står i centrum. For at beskytte sig selv opfører lægemiddelvirksomhederne ofte hver eneste mindre bivirkning på indlægssedlen i pakken, og det komplicerer naturligvis i høj grad tingene. Patienter i vildrede er tilbøjelige til at ændre den ordinerede dosis på eget initiativ eller til helt at holde op med at tage medicinen.

Derudover gøres forvirringen og usikkerheden endnu større af den store strøm af oplysninger, der findes på internettet, hvoraf nogle er pålidelige og andre ikke. Certificerede websteder er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok. Det er desuden vigtigt at gøre informationen forståelig også for dem, der ikke har medicinske eller farmaceutiske kvalifikationer. Indlægssedlen skal ikke kunne misforstås, og den skal være læselig. Skriftstørrelsen skal gøres større, især for ældre mennesker.

Jeg beklager at måtte sige, at der er tredjelande, som udnytter det høje beskyttelsesniveau i den europæiske lægemiddelsektor. Både originale og forfalskede lægemidler er således frit tilgængelige i store mængder i tyrkiske basarer. Det er derfor nødvendigt også at pålægge disse tredjelande forpligtelser, således at der helt kan blive sat en stopper for dette sorte marked.

  Salvatore Tatarella (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Hensigten med det direktiv, vi drøfter, er at ensarte indholdet og kvaliteten af den information om lægemidler, der er tilgængelig for alle borgere i EU. Selv om retten til reklame understreges, er det i sidste ende patientens ret til information, der stadfæstes. Alle europæiske borgere skal have samme mulighed for adgang til information om lægemidler.

Hovedformålet med dette direktiv er at sørge for bedre information til de europæiske patienter, således at de kan omgås lægemidler med større viden. Vi skal alle, og især lægemiddelindustrien, have samme mål, nemlig at levere information, som er korrekt og nyttig, og som samtidig er tilgængelig for alle borgere uden forskel.

Efter min mening er der to særlig vigtige punkter i dette direktiv. For det første skal borgerne via korrekt information have mulighed for at anvende lægemidlerne korrekt, således at de får en mere positiv virkning for deres sundhed, samtidig med at de risici, der er forbundet med deres anvendelse, mindskes så meget som muligt. For det andet kan korrekt og effektiv information øge borgernes bevidsthed om den byrde, som lægemiddelomkostningerne udgør for de offentlige udgifter.

Under alle omstændigheder skal vi være meget opmærksomme og strikte, hvad angår visse spørgsmål. Her tænker jeg først og fremmest på faren for, at medicinske oplysninger kan være skjult reklame. Vi skal undgå risikoen for, at tilsyneladende videnskabelige oplysninger skjuler en meget mindre ædel hensigt, nemlig at påvirke patienterne og få dem til at købe et bestemt lægemiddel. Det er derfor afgørende at have effektive redskaber til kontrol af informationen, især den information, som patienter kan få på internettet.

Afslutningsvis vil jeg derfor udtrykke håb om, at Kommissionen vil fastlægge, hvorledes informationen kan kontrolleres, således at det sikres, at den er korrekt. Denne kontrol skal overdrages til engagerede uafhængige organisationer for bedre at sikre objektivitet.

  Karin Kadenbach (S&D). – (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Kommissær Dalli sagde selv, at vi skal fokusere på patienten. Selv om Kommissionens oprindelige forslag snarere satte markedet i centrum, er det nu lykkedes os via en række ændringsforslag, som blev vedtaget med stort flertal, at få sat patienten i centrum, og vi tog dermed hensyn til det, der blev sagt af hr. Dalli.

Det var påtrængende nødvendigt at få stadfæstet patientens ret til ikke-salgsfremmende information af høj kvalitet om fordele og risici ved receptpligtige lægemidler. Vi har brug for denne forordning. Jeg kommer selv fra reklameverdenen – min professionelle baggrund er reklame og PR – og jeg ved, at reklame har ét formål, nemlig at sælge. Men det er vores opgave at give information. Jeg mener, at vi med den foreliggende betænkning og de dertil hørende ændringsforslag lever op til vores ansvar for at give information.

Hr. kommissær! Da udgifterne til lægemidler udgør en stor del af sundhedsomkostningerne, vil jeg opfordre Dem til at sikre, at patienterne er velinformerede, og til at fortsætte Deres arbejde og sætte forebyggelse og fremme af sundhed i centrum. Så vil vi sammen kunne opnå positive resultater.

  Marina Yannakoudakis (ECR). – (EN) Fru formand! Hvor ofte stiller vi ikke spørgsmål om bivirkningerne af de lægemidler, vi tager? Hvor ofte ønsker vi ikke flere oplysninger om produkter og sygdomme? Denne betænkning beskæftiger sig med disse spørgsmål og offentlighedens behov for information.

Det ændrede fokus i forhold til det oprindelige forslag fra Rådet var vigtigt, og det samme gælder den vægt, der lægges på patientens ret til adgang til information i modsætning til lægemiddelvirksomhedernes mulighed for at give information. Det blev opnået ved et forbud mod direkte forbrugerreklame, når det drejer sig om receptpligtige lægemidler.

Et andet vigtigt spørgsmål var erkendelsen af, at det er de nationale kompetente myndigheder og det nationale sundhedspersonale, der er hovedkilden til information. Også det opnåede man.

Direktivet om oplysninger til patienter udsender et stærkt budskab om patienters rettigheder.

Jeg lykønsker ordføreren med at have tacklet et vanskeligt spørgsmål og fremlagt et omfattende direktiv, som jeg håber, vi enstemmigt vil støtte.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! I EU går vi ind for princippet om, at forbrugeren, i dette tilfælde patienten, skal være velunderrettet, og vi sigter mod, at borgerne delvis tager ansvaret for deres eget helbred. Men det er vores pligt som politikere at beskytte patienter mod ukorrekt og vildledende information. Det er det, vi gør i dag.

Hvad angår offentlighedens adgang til oplysninger om lægemidler, ser det ud til, at situationen er forskellig fra land til land i EU. Der er en stadig mindre klar sondring mellem information og reklame. Jeg støtter derfor Parlamentets holdning, der sigter mod at få en klarere definition af information og reklame. Det er vigtigt for patienterne, at de får pålidelige og objektive oplysninger på deres modersmål, at oplysningerne er udformet til brug af ikke-fagfolk, at de er lette at forstå og let tilgængelige, idet der tages højde for forbrugernes særlige behov. Ud over at beskytte patienterne skal vi også beskytte lægerne mod skjult reklame, da forholdet mellem læge og patient i behandlingsforløbet er meget vigtigt.

Vi lever i en tid, hvor grænserne forsvinder, og hvor oplysninger kan bevæge sig frit, ligesom vi selv kan. Der skal derfor indføres visse sikkerhedsforanstaltninger for at sikre de europæiske patienters velfærd. Jeg gratulerer derfor ordføreren med hans fremragende arbejde, og jeg håber, at vi alle vil være sundere og få lettere adgang til information.

  Milan Cabrnoch (ECR). – (CS) Fru formand! Direktivet om lægemidler er ikke blevet betydeligt ændret i næsten 10 år, og det er derfor på tide, at dette direktiv ajourføres. Jeg går helt ind for, at patienter skal informeres grundigt, og at de skal gøres til ligestillede partnere i forhold til lægerne og være med til at træffe beslutninger og påtage sig deres del af ansvaret for disse beslutninger.

Adgang til information vil uden tvivl spille en afgørende rolle i forbindelse med denne ændring. Informationen skal helt klart omfatte oplysninger om lægemidler, herunder også de receptpligtige lægemidler. Patienter skal have adgang til oplysninger om et produkt ikke bare i trykt form, men også i elektronisk form. De skal have adgang til oplysninger, der er uafhængige, objektive, omfattende, korrekte og tilgængelige i forståelig form og på et forståeligt sprog. Jeg vil gerne takke ordføreren for hans fremragende arbejde. Jeg støtter hans forslag.

  Anja Weisgerber (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, Christofer Fjellner, og hans skyggeordførere. Under store vanskeligheder og på trods af kraftig modvind er der virkelig opnået et fremragende resultat med denne betænkning. Kommissionens forslag er blevet betydeligt forbedret. Der holdes fast ved et strengt forbud mod reklame, dvs. der kan ikke gives information i radio, fjernsyn og tidsskrifter. Patienten skal i stedet aktivt selv lede efter information. Min holdning bygger på den opfattelse, at patienter er ansvarlige mennesker. De ønsker at være informeret, og det vil jeg meget gerne hjælpe dem med. Derfor ønsker jeg også, at patienten skal stå i centrum for informationen. Jeg vil gerne fokusere på to vigtige punkter. Jeg har klart og utvetydigt sagt – også i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed – at jeg gerne ser, at der oprettes sundhedsportaler på internettet, og at der gives lignende information i de trykte medier. Borgerne slår ofte ting op på internettet, og her finder de tit dårlig og ukontrolleret information. Det skal vi finde en modvægt til, nemlig kontrolleret information. Lægemiddelovervågningen var en første succes, hvor man vedtog at oprette lægemiddelsikkerhedsportaler, der skal indeholde indlægssedler og oplysninger om lægemidlerne. Men jeg vil gerne gå videre. Hr. kommissær! Jeg ville gerne have set omfattende internetportaler, som også giver oplysninger om sygdomme og forebyggelse. Hvis jeg har forstået Dem rigtigt, støtter De i princippet dette, men De har måske ikke sagt det i forbindelse med denne sag. Jeg vil bede kommissæren om at komme med en klar udtalelse om, om han også går ind for det. Jeg mener, at det er et meget vigtigt spørgsmål.

  Françoise Grossetête (PPE) . – (FR) Fru formand! Jeg vil gerne gratulere ordføreren, hr. Fjellner, med det fremragende arbejde, han har udført i adskillige måneder vedrørende disse to betænkninger. Det siger jeg især, fordi vi har ventet på denne tekst i årevis. De medlemmer, der har været her længst, vil huske, at vi, da vi reviderede lovgivningen om lægemidler, også ville drøfte spørgsmålet om information til patienter om lægemidler og behandlinger, men at der desværre var en del uklarheder vedrørende information og reklame.

I dag må information ikke kunne føre til skjult reklame, og vægten i denne betænkning ligger ikke længere på virksomhedernes ret til at give information, men på patienternes ret til adgang til information. Tankegangen er derfor en helt anden, og det er patienten, der står i centrum. Vi siger desuden nej til uanmodet information, hvilket vil begrænse distributionskanalerne og derved mindske risikoen for reklame.

Patienterne vil selv lede efter de oplysninger, de ønsker. Oplysningerne vil ikke blive dem påtvunget via radio eller fjernsyn, aviser og tidsskrifter. Det er det, der gør det forskelligt fra reklame. Visse oplysninger skal derfor kontrolleres på forhånd. Denne forudgående kontrol skal gennemføres af nationale myndigheder og skal muliggøre, at der oprettes specialiserede, objektive websteder, og at man kan bruge specifikt trykt materiale, som hr. Dalli har forklaret.

Alle de nødvendige betingelser er derfor på plads til at sikre information af god kvalitet, objektiv information, og det er noget, patienterne længe har ventet på. Derfor må Rådet absolut leve op til sit ansvar og vedtage dette forslag, for vi kan ikke tillade, at man kan finde en hvilken som helst form for information på internettet. Vi har ventet 10 år – 10 år på, at Rådet træffer en afgørelse.

  Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Fru formand! Også hr. Fjellner fortjener tak for betænkningen, for vi har ventet længe på et forslag om at give patienter flere og bedre oplysninger om de receptpligtige lægemidler, de får ordineret og bruger. Oplysninger af høj kvalitet er meget vigtige og bidrager til at forbedre sundheden. Når patienter er ordentligt informeret, er de mere tilbøjelige til at følge den foreskrevne behandling, og de vil bedre kunne forstå de beslutninger, der træffes om deres behandling.

Vi har ikke kun brug for en harmonisering af de europæiske bestemmelser. Vi skal også sikre en forbedring af folkesundheden gennem korrekt information. Lægemiddelvirksomhederne spiller ligeledes en vigtig rolle her. Men vi skal imidlertid også sikre, at der ikke sker et overforbrug af lægemidler som følge af salgsfremstød.

Der er mange problemer forbundet med information om lægemidler i EU's medlemsstater i dag. I nogle medlemsstater har patienterne vanskeligt ved at få adgang til de mest grundlæggende oplysninger om receptpligtige lægemidler. Det fører til en alvorlig ubalance inden for sundheden i EU. Ud over den information, der er tilgængelig på internettet, skal vi også give vejledning via de traditionelle kanaler. Men det er ikke vores mål at sikre, at lægemiddelvirksomhederne har ret til at give oplysninger, men derimod at give patienter mulighed for at få oplysninger. Vi skal sondre mellem information og reklame. Efter min opfattelse er kommunikationen mellem læge og patient også vigtig, da patientens vigtigste kilde til information skal være den læge, der ordinerer lægemidlet. Andre informationskanaler skal kun være et supplement til lægens information.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Jeg er meget glad for ordførerens arbejde vedrørende bestemmelser til forbedring af de europæiske patienters adgang til oplysning om lægemidler og disse oplysningers kvalitet. Som læge kan jeg sige, at oplysningerne på indlægssedler er pålidelige og forståelige for læger. Men disse oplysninger skal nu også udformes således, at de kan forstås af en lægmand. Vi sigter desuden mod at få sat en stopper for vildledende reklame på internettet, som får folk til at købe produkter, som ikke blot ikke helbreder, men som endog kan skade patienten. Det er imidlertid ikke let at regulere indholdet på internettet i et globaliseret digitalt miljø. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at løsningen består i så hurtigt som muligt at gennemføre forslaget om at indføre et tillidsmærke for sikre websteder. Kun på den måde vil det være muligt at sikre et pålideligt indhold, hvad angår lægemidler på internettet, uanset hvor i verden webstedsoperatøren befinder sig. Et lignende forslag var også indeholdt i min betænkning om forbrugertillid i det digitale miljø.

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den betænkning, vi drøfter, er meget vigtig, da den gør det muligt at harmonisere den europæiske lovgivning om adgang til information om lægemidler, og først og fremmest fordi den vil sikre, at patienter får flere oplysninger om receptpligtige lægemidler.

Informationen på internettets websteder skal være gennemsigtig og uafhængig. For at det kan sikres, skal alle oplysninger kontrolleres af de relevante nationale eller europæiske myndigheder for at forhindre, at lægemiddelvirksomhederne eventuelt bruger disse oplysninger til skjult reklame for lægemidler

Endelig opfordrer jeg til, at man er lige så opmærksom på de oplysninger, der anføres på indlægssedlerne vedrørende receptpligtige lægemidler. I den sammenhæng ville jeg foretrække, at det er lægerne eller apotekerne, der giver patienterne detaljerede oplysninger for at sikre, at de fuldt ud forstår, hvordan lægemidlerne skal tages.

  Oreste Rossi (EFD). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vi mener, at forordningen er god, da formålet er at skabe en ensartet lovgivningsramme vedrørende de ikke-salgsfremmende oplysninger om receptpligtige lægemidler, som lægemiddelvirksomhederne kan give offentligheden, samtidig med at forbuddet mod reklame fastholdes.

I forlægget understreges sondringen mellem reklame og information. Adgang til information er baseret på princippet om aktiv søgning. Lægerne skal stadig være den vigtigste kilde til oplysninger om lægemidler. Andre kilder, som skal opfattes som supplerende kilder, og som omfatter tidsskrifter og aviser, skal bevares.

Det centrale i forslaget er patientens ret til information med aktiv deltagelse af de organisationer, der repræsenterer borgerne, især patienterne. Vi stemte for.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Fru formand! Vi ønsker alle, at patienterne bruger de til rådighed værende oplysninger. Det er nødvendigt, at vi oplyser borgerne om adgangen til den information, der er tilgængelig i dag.

Jeg er enig med de kolleger, der siger, at vi ikke skal reklamere for produkter, og jeg vil sige til de berørte virksomheder, at den bedste form for reklame er at give forbrugerne oplysninger af høj kvalitet, for hvis borgeren finder, at et produkt virker, er det et klart budskab om, at produktet vil blive brugt, hvor det er nødvendigt. Naturligvis skal lægerne give patienterne medicinske og videnskabelige oplysninger. Ofte gøres det ikke så godt, som det burde.

Endelig skal vi også være klar over, hvorledes lægemidler gives til patienter i forskellige aldersgrupper. I dag udskrives lægemidler uden fornyet undersøgelse i et år. Det er meget farligt, og det er nødvendigt, at der regelmæssigt foretages en meget strengere vurdering af, hvordan patienter behandles. Ellers får vi medicinske problemer.

  John Dalli, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Det er virkelig glædeligt at se et så stort engagement i et så vigtigt spørgsmål og også den generelle enighed, der er om rigtigheden af de grundlæggende principper og begreber, som skal ligge til grund for det videre arbejde med dette spørgsmål.

Som jeg sagde tidligere, var det meget vigtigt, at vi ændrede det oprindelige forslags fokus og gjorde det til et patientorienteret forslag, der er baseret på patienternes interesser.

Jeg har opmærksomt fulgt drøftelserne i Parlamentet. Jeg har talt med mange af Dem for at finde ud af, hvad det er, der drøftes, og det er min opfattelse, at vi nu, som jeg sagde i mit første indlæg, har en meget positiv tekst, som vi skal bygge videre på, så vi kan nå frem til en endelig aftale.

Jeg vil gerne kort kommentere det, De har sagt. Vedrørende EMA's forudgående kontrol, som hr. Correia nævnte, mener jeg, at 120 dage ville være for meget, og vores forslag vil være omkring 60 dage.

Internettet er en kolossal opgave, og det er afgørende at kontrollere websteder, der indeholder oplysninger til patienter, men vi forstår alle, at det også er vanskeligt. Det, hr. Buşoi og fru Grossetête har sagt om strenge regler for internettet, er meget vigtigt, og det skal vi arbejde på at få indført.

Det er også meget vigtigt, at det stadig skal være lægerne, der er centrale i forholdet til patienterne, som det er blevet sagt af hr. Schnellhardt og også på deres måde af hr. Pargneaux og hr. Parvanova.

Jeg er enig i, at lægerne ikke skal kunne bruges af lægemiddelindustrien, men at lægen på den anden side skal være det led, gennem hvilket oplysningerne gives. Her skal vi sikre, som fru Rosbach sagde, at de oplysninger, lægen har, er objektive.

Til sidst vil jeg gerne komme ind på den omfattende portal om sygdomme, som blev nævnt af fru Weisgerber. Jeg skal understrege, at dette for lægemidlers vedkommende allerede er dækket af den lovgivning om lægemiddelovervågning, som vi foreslår. Det er lidt vanskeligere, når det gælder sygdomme. Vi har allerede en portal om sjældne sygdomme, men når det drejer sig om alle sygdomme, er vi begyndt at tackle dette spørgsmål. Men det er et meget kompliceret og, som De sikkert vil forstå, et meget omfattende arbejde.

Jeg vil gerne takke Dem for Deres arbejde med dette spørgsmål. Jeg vil gerne igen takke ordføreren og skyggeordførerne for deres arbejde, og jeg håber, at vi, som jeg sagde, nu har et dokument, som vi kan arbejde videre med.

Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag:

(KOM(2008)0663 – C6-0156/2008 – 2008/0256(COD))

Følgende ændringsforslag kan accepteres uden forbehold: 1, 3, 4, 10, 11, 12, 22, 26, 35, 39, 40, 42, 56, 60, 63, 64, 65, 67 og 69

Følgende ændringsforslag kan i princippet accepteres: 9, 13, 14, 16, 19, 20, 21, 23, 27, 32, 34, 36, 37, 41, 46, 48, 50, 52, 58, 62, 66, 72, 74, 75, 76, 77 og 78.

Følgende ændringsforslag kan accepteres efter omformulering: 5, 6, 7, 8, 15, 24, 25, 28, 33, 44, 49, 53, 59 og 70.

Følgende ændringsforslag kan delvis accepteres: 2, 29, 31, 43, 54, 55, 61 og 79.

Følgende ændringsforslag kan ikke accepteres: 17, 18, 30, 38, 45, 47, 51, 57, 68, 71 og 73

(KOM(2008)0662 – C6-0517/2008 – 2008/0255(COD))

Følgende ændringsforlag kan accepteres: 2 og 7

Følgende ændringsforslag kan i princippet accepteres: 6

Følgende ændringsforslag kan accepteres efter omformulering: 1

Følgende ændringsforslag kan delvis accepteres: 9, 10 og 12

Følgende ændringsforslag kan ikke accepteres: 3, 4, 5, 8 og 11

  Christofer Fjellner, ordfører. – (SV) Fru formand! Det glæder mig, at Kommissionen begyndte med at pege på, at adgang til oplysninger om lægemidler varierer enormt i dag i Europa, for vi har virkelig forsøgt at sikre, at alle får god adgang, og at adgangen harmoniseres. Jeg havde samtidig et andet krav, nemlig at informationen ikke måtte være mindre god eller mindre tilgængelig i noget land. Jeg ved, at det var noget, som mange var bange for i nogle lande, herunder også i Sverige, hvor vi længe har haft et system kaldet Fass. Jeg skal nu henvende mig direkte til de mennesker og sige, at sådan som Parlamentet har stemt her, er der ikke blot mulighed for at beholde Fass, men det er også muligt for andre lande at indføre et lignende system.

Men i andre henseender er reglerne i Europa ret så mærkværdige i og med, at hvem som helst kan sige hvad som helst om receptpligtige lægemidler undtagen dem, der fremstiller disse lægemidler, dvs. dem, der burde vide mest om dem. Jeg er derfor glad for, at vi har fastlagt, at de ikke bare har ret, men rent også faktisk pligt til at sprede en vis grundlæggende information. De skal også bidrage, for det er trods alt dem, der sidder inde med en stor del af informationen.

Til kommissæren vil jeg blot sige, at jeg er glad for at se, at han og jeg ser ud til at være enige om alle de ting, der er vigtigst for mig i dette arbejde. Jeg tror, at Kommissionen og Parlamentet nu er enige. Det lægger et stort pres på Rådet for at tage dette spørgsmål op på konstruktiv vis og arbejde videre med det. Helt ærligt vil jeg hævde, at vi, selv når det gælder de punkter, hvor Kommissionen har sagt, at den har forbehold, i det store og hele ønsker at opnå det samme, f.eks. hvad angår trykt materiale og muligheden for at hjælpe de lande, der har forfatningsmæssige problemer, deriblandt Sverige, med at løse dem i forslaget.

Til slut vil jeg gerne henvende mig til de medlemmer, som ikke mener, at der skal være en undtagelse for læger og de oplysninger, som læger kan give. Personligt mener jeg, at en læge, som ser en klinisk undersøgelse, der offentliggøres af et selskab, skal have ret til at give den til en patient, hvis lægen skønner, at denne oplysning er relevant, eller at en læge, som finder en indlægsseddel på et sprog, der ikke er det officielle sprog i den pågældende medlemsstat, skal have ret til at kopiere den information og give den til patienten. Men så skal vi stemme for, at det er lægen selv, der skal bestemme, og at det ikke bestemmes i dette direktiv, hvad læger kan give deres patienter. Det er altid lægernes ansvar, og det skal vi ikke regulere her.

  Formanden. – Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 24. november 2010.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  John Attard-Montalto (S&D), skriftlig. – (EN) Information om forbrugsvarer er blevet vigtig. Information om lægemidler er et særlig vanskeligt spørgsmål. Det er vigtigt at foretage en sondring mellem information og reklame. I denne betænkning fastlægger Parlamentet sikkerhedsforanstaltninger, når det gælder lægemidler. F.eks. skal trykt materiale forelægges Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til gennemgang 90 dage, før det sendes videre til forbrugerne. Et vigtigt element, som ikke tages op, er prisinformation. I denne lovgivningsperiode har jeg understreget de høje priser på lægemidler i Malta sammenlignet med samme lægemidler andre steder i EU. Det drejer sig ikke om en lille, men en utrolig stor prisforskel. Prisen på visse lægemidler i Malta er dobbelt så høj eller endog mere end dobbelt så høj som prisen i Europa. Hver gang jeg har forelagt dette spørgsmål for Kommissionen, har man altid svaret, at det er et spørgsmål, der henhører under den nationale regering. Jeg føler stærkt, at EMA ikke blot skal være en beskyttelse for forbrugerne i forbindelse med information om lægemidler, men at EMA, når forbrugerne åbenlyst skal betale for meget for lægemidler, og de nationale regeringer ikke kan gøre noget ved det, skulle have mulighed for at tage spørgsmålet op.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (EN) Jeg er glad for bestemmelserne i betænkningen om lægemidler, som understreger forbrugernes ret til information. I den sammenhæng vil jeg gerne henlede opmærksomheden på det initiativ om offentlig konsultation på internettet, som EU har startet i forbindelse med de kommende ændringer af direktivet om tobaksvarer. Det er et prisværdigt initiativ, som jeg støtter.

Men jeg vil gerne se Parlamentets og Rådets holdning, da jeg efter at have gjort mig bekendt med forslagene finder, at nogle af dem er ekstreme, urimelige, og i en vis forstand er jeg endog overrasket over, at de er medtaget i drøftelserne. Her tænker jeg på nogle af forslagene som f.eks. indførelsen af en forenklet ensartet emballage uden logo, et forbud mod at udstille varerne til salg og forbud mod anvendelse af tilsætningsstoffer i fremstillingen af tobaksvarer.

Jeg mener, at man skal være realistisk, når man udarbejder ny lovgivning. Ekstreme forbud og restriktive regulerende foranstaltninger vedrørende tobak skal omgås med forsigtighed. Det er et stigende problem, og jeg ønsker ikke, at dette signal forbigås i tavshed. Kommissionen stiller forslag, men deres forslag er ikke altid de bedste for alle medlemsstater. Det er nødvendigt med en drøftelse af dette spørgsmål!

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. – (ET) Jeg mener, at det er godt, at vægten i direktivet og forordningen som et resultat af dette forslag er flyttet fra lægemiddelvirksomhederne til patienterne. Det er meget vigtigt at gøre patienter mere bevidste om receptpligtige lægemidler for at forhindre overforbrug af lægemidler på grundlag af rent kommercielle betragtninger. Det er desværre blevet almindeligt i mange medlemsstater, at lægemiddelvirksomhederne udøver kraftig lobbyvirksomhed og tilbyder en række fordele, som helt sikkert påvirker lægernes afgørelser. Og forretningsinteresser er naturligvis ikke altid i overensstemmelse med patienternes interesser, og derfor er det nødvendigt at ændre direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 for at få fastlagt en klar ramme for information om receptpligtige lægemidler. En klar ramme vil være med til at fremme en rationel anvendelse af lægemidler, og det er i patienternes interesse. Det er absolut nødvendigt med en klarere sondring mellem reklame og information, selv om direkte reklame for receptpligtige lægemidler til forbrugere fortsat er forbudt i henhold til de foreliggende forslag.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (EN) Miljøudvalget har indført vigtige forbedringer i Kommissionens forslag, som i sin oprindelige form ikke ville have forhindret al reklame for receptpligtige lægemidler direkte rettet mod patienterne. Receptpligtige lægemidler er ikke almindelige forbrugsvarer. De skal gives af kliniske eksperter, ikke markedsføres som biler eller kosmetik. Jeg er derfor glad for det fortsatte forbud mod reklame for receptpligtige lægemidler på fjernsyn, i radioen og i de trykte medier. Sundhedspersonalet er stadig den bedste kilde til oplysninger om lægemidler. Så jeg kan ikke støtte ordførerens ændringsforslag, som ville tillade sundhedspersonalet at udlevere ekstra, ikke-godkendt materiale fra lægemiddelvirksomhederne direkte til patienterne. Det ville være en klar mulighed for at reklamere, hvilket vi ønsker at undgå, da det ville være i direkte modstrid med vores holdning mod direkte reklame rettet mod patienter. Og det er især ikke en god idé, fordi direkte materiale fra lægemiddelvirksomhederne i patienternes øjne ville være legitimeret af, at det er lægen, der har uddelt det. Overordnet indeholder betænkningen forbedringer for patienterne i forhold til Kommissionens forslag, og vi bør ikke underminere disse forbedringer ved at tillade lægemiddelvirksomhedernes direkte reklame til patienterne i lægernes konsultation.

18. Begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0196/2010) af Jill Evans for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (omarbejdning) (KOM(2008)0809 – C6-0471/2008 – 2008/0240(COD)).

  Jill Evans, ordfører. – (EN) Fru formand! Jeg vil først gerne takke alle mine kolleger, som har gjort det muligt at opnå enighed i førstebehandlingen – og naturligvis især alle skyggeordførerne, Kommissionen og både det spanske og det belgiske formandskab samt Miljøudvalget og gruppens personale og assistenterne. Det lykkedes os at nå til enighed efter et hårdt, men konstruktivt arbejde, som også omfattede nogle meget vanskelige kompromiser.

For at placere forhandlingen i den rigtige sammenhæng skal det fremhæves, at der hvert år sælges mere end 9 mio. t elektrisk og elektronisk udstyr i EU. Størstedelen er store husholdningsapparater og it- og telekommunikationsudstyr. Efterhånden som dette marked vokser, er det også blevet den hurtigst voksende affaldsstrøm i EU, og den forventes at ville stige enormt til 12,3 mio. t i 2020. Det er en meget kompleks affaldsstrøm, der indeholder adskillige farlige stoffer.

Affaldshierarkiet prioriterer forebyggelse højest, og det betyder, at der skal ske en udskiftning af farlige stoffer i produkter, som forhindrer genanvendelse, eller som udgør en risiko for sundheden og miljøet under affaldsbehandlingen. Kommissionen skønner, at det nugældende RoHS-direktiv har ført til en reduktion på 100 000 t af visse tungmetaller og to grupper af bromerede flammehæmmere, der udledes i affaldsstrømmen og eventuelt trænger ind i miljøet. RoHS har fastlagt globale standarder, men der var behov for større klarhed, så vi havde i forbindelse med denne omarbejdning et stort ansvar for at sikre, at man fik vedtaget en klarere og mere ambitiøs lovgivning.

Jeg mener, at vi har forbedret det nugældende direktiv på en række vigtige punkter. Det indeholder nu en klar metodologi, der omfatter kriterier for beslutninger vedrørende nye restriktioner, som supplerer og er uafhængige af REACH. Anvendelsesområdet er blevet udvidet til at omfatte alt elektrisk og elektronisk udstyr inden for en periode på otte år, medmindre det udtrykkeligt er undtaget. I løbet af tre år vil der blive foretaget en revision, hvad angår yderligere undtagelser, samt en undersøgelse af tre phtalater og en bromid flammehæmmer, som er betegnet som en prioritet. Der kan gives tidsbestemte undtagelser på grundlag af klare kriterier og tidsfrister for gennemførelse. Nanomaterialer vil blive behandlet særskilt i fremtidige revisioner af restriktionerne.

I lyset af de ambitioner, jeg havde for denne betænkning, vil det ikke overraske medlemmerne, at jeg ikke er helt tilfreds med slutresultatet. RoHS-direktivet blev udarbejdet til at håndtere bestemte problemer i en bestemt affaldsstrøm, og jeg mener, at vi har forspildt en lejlighed til at komme meget længere med det ved at tilføje yderligere restriktioner. Men vi har ikke desto mindre holdt fast ved direktivets identitet og styrket Kommissionens forslag på mange måder.

Hvad angår korrelationstabeller går min gruppe ind for, at dette skal være obligatorisk for medlemsstaterne, men det er et horisontalt spørgsmål, som vedrører hele den europæiske lovgivning, og spørgsmålet kan ikke løses i forbindelse med denne sag. I et forsøg på at finde en løsning foreslog jeg i ændringsforslag 105, at vi vedtager en erklæring, hvor vi opfordrer Kommissionen til at aflægge beretning om den nugældende praksis i medlemsstaterne vedrørende tilsendelse af korrelationstabeller, og om hvorledes det berører Kommissionens arbejde, i stedet for at insistere på, at korrelationstabeller skal være obligatoriske. Det vil give os et langt klarere billede i de fremtidige drøftelser.

Sammenfattende kan jeg sige, at det lykkedes os at styrke et ret så vagt og uambitiøst forslag, og vi har nu et nyt RoHS, som vil føre til et højere beskyttelsesniveau for folkesundheden og miljøet i den nærmeste fremtid.

  Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Hr. Potočnik, som er den ansvarlige kommissær for dette spørgsmål, er her sammen med mig, men desværre kan han ikke tage ordet på grund af problemer med sin hals. Jeg ved, at han har arbejdet med dette spørgsmål i meget lang tid, så jeg skal gøre mit bedste for at være hans talerør.

Vi står ved tærsklen til en aftale i førstebehandling om omarbejdning af direktivet om begrænsning af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr – RoHS-aftalen. Vi ville ikke være nået så langt, hvis det ikke havde været for Parlamentets store arbejde med dette vigtige spørgsmål. Jeg vil gerne takke og gratulere ordføreren, Jill Evans, og ligeledes Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed for det fremragende arbejde, der gjort i forbindelse med dette forslag.

RoHS har været en vellykket lovgivning lige siden vedtagelsen i 2003. Den har forhindret, at mange tusinde tons forbudte stoffer er blevet smidt ud og eventuelt udledt i miljøet. Den har medført vigtige ændringer i elektroniske produkters design i EU og på verdensplan. Andre lande, herunder EU's største handelspartnere, har fulgt EU's eksempel og indført lignende lovgivning.

Vi bruger i stadig stigende grad store mængder af elektronisk udstyr, som indeholder mange forskellige metaller. En computer indeholder f.eks. mere end 60 forskellige materialer. Hver EU-borger er i gennemsnit ansvarlig for 25 kg elektronisk affald hvert år. Denne lovgivning vil sikre, at elektroniske produkter ikke længere indeholder mange skadelige stoffer, og den vil gøre det lettere at genanvende denne store affaldsstrøm. Lovgivningen er derfor også med til at gøre EU mere ressourceeffektiv i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.

Men både industrien og medlemsstaterne har fremhævet risikoen for en ineffektiv gennemførelse og håndhævelse af direktivet. Status quo er ikke tilstrækkelig, ikke blot når det gælder beskyttelse af miljøet, men også når det gælder om at skabe lige vilkår i EU. Det er derfor vigtigt, at denne lovgivning gøres klarere, og at den strømlines. Nøgleelementet for Kommissionen er at sikre overensstemmelse med REACH, men de virkelig miljømæssige fordele vil kun forekomme, hvis lovgivningen gennemføres og håndhæves korrekt på nationalt plan. Jeg håber, at indførelsen af fælles definitioner og evalueringsredskaber i den nye lovgivningsramme for markedsføring af produkter omfattet af denne lov vil føre til en betydelig forbedring af situationen.

Derudover er direktivets miljøambitioner blevet forbedret ved, at der er sket en udvidelse af de produkter, der er dækket, i første omgang ved at der er tilføjet to nye kategorier – medicinske anordninger og overvågnings- og reguleringsinstrumenter – og ved at alle elektroniske produkter skal være dækket inden for en periode på otte år. Yderligere udvidelser af denne lovgivnings anvendelsesområde vil medføre flere fordele for miljøet, men erhvervslivet skal naturligvis have tilstrækkelig tid til at tilpasse sig, og alle ændringer af anvendelsesområdet skal være baseret på solid information. Kommissionen vil derfor se på ændringer af anvendelsesområdet, hvad angår den nuværende lovgivning, hvor der endnu ikke er blevet gennemført konsekvensanalyser. Kommissionen vil derfor gerne klargøre dette spørgsmål og fremsætte to erklæringer.

For det første hvad angår anvendelsesområdet, fortolker Kommissionen artikel 2, stk. 1, således, at medlemsstaterne i overgangsperioden på otte år skal tillade, at elektrisk og elektronisk udstyr, som lå uden for anvendelsesområdet for direktiv 2002/95/EF, men som ville være dækket af det nye direktiv, fortsat er tilgængeligt på deres marked.

For det andet hvad angår revisionen i henhold til artikel 19, er det Kommissionens hensigt senest tre år efter direktivets ikrafttræden at gennemføre en konsekvensanalyse, hvor man koncentrerer sig om ændringer i anvendelsesområdet. Denne revision kan føre til, at Kommissionen fremlægger et lovgivningsforslag i henhold til den lovgivningsinitiativret, der er hjemlet i traktaterne.

Vi vil ligeledes fremsætte følgende udtalelser om nanomaterialer. Vi bemærker, at der stadig arbejdes på en fælles definition af nanomaterialer i Kommissionen. Vi agter at vedtage en henstilling om en sådan fælles definition for alle lovgivningssektorer i den nærmeste fremtid. Kommissionen er af den opfattelse, at RoHS-bestemmelsen dækker forskellige former for stoffer, herunder også nanoformer, som for øjeblikket er forbudt, og stoffer, som i fremtiden vil blive underkastet en prioritetsrevision under RoHS.

Og endelig vil Kommissionen udtrykke beklagelse over den manglende støtte til bestemmelsen, herunder også i Kommissionens forslag, om at gøre korrelationstabeller obligatoriske. Kommissionen accepterede, at man erstattede bestemmelsen om obligatoriske tabeller med en betragtning, hvori medlemsstaterne opfordres til at følge denne praksis. Det gjorde vi, for at der kunne opnås enighed i førstebehandlingen, men vi fremfører, at det ikke skal betragtes som en præcedens. Vi vil fortsætte med at arbejde sammen med medlovgiverne og forsøge at finde en horisontal løsning på dette horisontale institutionelle spørgsmål.

Kommissionen kan acceptere kompromispakken, for at der kan opnås enighed om dette direktiv i førstebehandlingen. Jeg vil opfordre Parlamentet til at indtage samme holdning.

  Bogusław Sonik , for PPE-Gruppen. – (PL) Fru formand! Jeg vil først gerne hjerteligt takke ordføreren, fru Evans, for hendes fremragende arbejde med udarbejdelsen af denne betænkning. Uden hendes engagement og beslutsomhed ville det have været umuligt at opnå enighed mellem de politiske grupper og institutionerne i førstebehandlingen. RoHS-direktivet hører til de retsakter, som sætter miljø og bæredygtig udvikling på lige fod med den uafbrudte varestrøm. Ordførerens indsats på miljøbeskyttelsesområdet har indtil videre ført til en fantastisk begrænsning af tungmetaller i det elektriske og elektroniske udstyrs affaldsstrøm samt til teknologiske innovationer.

Under arbejdet med ændringen af RoHS-direktivet var det vores hovedprioritet at højne sikkerhedsstandarderne for de elektriske apparater og elektroniske anordninger, der sælges i EU. Med de nye regler kræves det, at alle fabrikanter af elektrisk og elektronisk udstyr bruger stoffer, som er blevet testet, og som er sikre for sundheden og miljøet. Direktivets åbne anvendelsesområde vil have en positiv indvirkning på harmoniseringen af det indre marked og varernes bevægelighed, og det vil give det europæiske erhvervsliv retlig sikkerhed.

Jeg mener, at det er et godt direktiv, man har forhandlet sig frem til, og at det er positivt, når det gælder beskyttelse af miljøet og fjernelse af giftige stoffer fra udstyr og affaldsprodukter. På den anden side giver RoHS-direktivet industrien og erhvervslivet den nødvendige tid til at foretage ændringer og gennemføre de nødvendige tilpasninger. Den metode, der er foreslået til at fastlægge, hvilke stoffer der skal med i prioritetsrevisionen, er baseret på REACH, og den tilfører også EU's lovgivning retlig sammenhæng og konsekvens.

  Jo Leinen, for S&D-Gruppen. – (DE) Fru formand! Jeg håber, at kommissæren får sin stemme igen, for vi har brug for en stemme på klimakonferencen i Cancún. Det overraskede mig en smule, at fru Damanaki talte her om ændringen af direktivet om farlige stoffer efter også at have talt om revisionen af fiskeriet. Tak fordi De sprang til.

Parlamentet fik ikke alt, hvad det ønskede. Bilag III er faldet bort, og det beklager vi. Men vi vil fortsat holde øje med disse stoffer, og når revisionen finder sted om tre år, skal De komme tilbage til Parlamentet med Deres konsekvensanalyser og stof for stof påvise, hvilke problemer der er. Vi har også en række undtagelser, så det ligner lidt en schweizerost. Vi skal desuden se på, hvilke mangler og huller der er med hensyn til folkesundheden og miljøet. Jeg skal blot nævne, at solpanelerne var meget kontroversielle. Vi ønsker at holde cadmium ude af miljøet, men disse paneler udleder 100 000 t cadmium i miljøet. Det er noget, som vi skal holde et vågent øje med.

Det glæder mig, at Kommissionen har gjort visse indrømmelser med sine fire erklæringer, så for indeværende tager vi det fremskridt, der er blevet gjort i 2010, og vi mødes igen om tre år vedrørende revisionen. Jeg vil naturligvis også gerne takke ordførerne og skyggeordførerne.

  Holger Krahmer, for ALDE-Gruppen. – (DE) Fru formand, fru kommissær! Med dette direktiv står vi her med en lovgivning, som man forbavsende hurtigt er blevet færdig med. Jeg er meget overrasket over, at vi allerede har opnået et kompromis, som jeg og min gruppe – og det vil jeg udtrykkeligt understrege – betragter som acceptabelt.

Når dette så er sagt, skal det understreges, at denne lovgivning har haft en ret vanskelig gang gennem Parlamentet. Vi udvidede anvendelsesområdet for så blot at begrænse det igen med det samme. Vi har i forbifarten forsøgt at erklære visse stoffer meget farlige, og vi skulle måske spørge os selv, om det virkelig skal diskuteres i forbindelse med denne lovgivning. Personligt mente jeg ikke, at det var en god idé at medtage PVC og nanomaterialer i et direktiv om farlige stoffer. Det er derfor efter min mening fornuftigt, at det ikke længere er tilfældet i kompromiset.

Den foregående taler har allerede sagt det, men det er virkelig mærkværdigt, at vi så omhyggeligt diskuterer hvert eneste gram forurenende stof og så sommetider er så irrationelle i vores forhandlinger. Der er tilsyneladende industrier i Europa, som vi giver særlig beskyttelse af politiske grunde. Det ser ud til at være tilfældet med virksomheder i sektoren for vedvarende energikilder. Det er helt uforståeligt, at vi med et snuptag udelukker dem fuldstændigt fra denne lovgivnings anvendelsesområde med den begrundelse, at vi er nødt til at acceptere miljøforurening for klimabeskyttelsens skyld og af hensyn til vores målsætninger for vedvarende energikilder. Det hænger ikke sammen.

Jeg håber blot, at vi ikke gør det samme i forbindelse med elektronisk affald – også her er en afgørelse forestående – for det ville være endnu mere forbavsende.

  Julie Girling, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne takke ordføreren og hendes medarbejdere. Efter langvarige forhandlinger har vi nu en aftale, som min gruppe kan acceptere.

Men jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at komme ind på et par områder. Hensigten med denne omarbejdning var at forbedre tingene. Det er pr. definition det, en omarbejdning skal gøre. Det var hensigten at forenkle betingelserne og kravene til fabrikanterne. Når jeg ser på resultatet, forekommer det mig, at det på mange måder er et skridt frem og to tilbage. Det glæder mig, at bilag III er fjernet, da det reelt etablerede en sortliste for mange stoffer, men jeg beklager, at der ikke kunne opnås enighed om at gøre tilgængelighed til et kriterium. Det gik der lang tid med at drøfte.

For det andet var det hensigten at skabe retlig sikkerhed. Her skal jeg nævne det åbne anvendelsesområde. Jeg har lige fra begyndelsen hævdet, at det ville skabe usikkerhed og simpelt hen give anledning til nye anmodninger om undtagelser og fravigelser. Det forekom mig, at det i det mindste var nødvendigt med en fuldstændig konsekvensanalyse fra Kommissionen, før vi kunne gå med til dette. Jeg har ikke ændret mening, men jeg accepterer, at jeg har tabt slaget. De kontrolforanstaltninger, der nu indføres i bestemmelserne, vil efter min mening medføre en række udfordringer, og jeg er glad for Kommissionens tilsagn om at se på det, efter at det er medtaget. Men efter min opfattelse ville det have været bedre at gøre det først. Jeg er ikke sikker på, at denne åbning af anvendelsesområdet rent faktisk har ført til større retlig sikkerhed og klarhed.

Og endelig vil jeg også gerne nævne den helt reelle fare for overregulering. Når vi stemmer for omarbejdningen af RoHS, fortsætter vi faktisk med en tostrenget regulering og EU-godkendelse af kemiske – farlige – stoffer. Vi har REACH-bestemmelserne på plads, og som vi har hørt i udvalget for nylig, forløber gennemførelsen tilfredsstillende. Vi er snart på et eller andet tidspunkt nødt til at tage fat om nældens rod og lade REACH-ordningen føre an, som det var hensigten. Jeg ser frem til, at Kommissionen tager dette spørgsmål op.

  Sabine Wils, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren, som har gjort et godt stykke arbejde og reddet det, der reddes kunne, i lyset af den store modstand fra Rådet og flertallet her i Parlamentet. En vigtig succes i forbindelse med den nye udgave er det åbne anvendelsesområde. Det er en forbilledlig tilgang, og jeg er glad for, at vi kunne blive enige om det. På negativsiden kan det anføres, at listen over de seks stoffer, der allerede var forbudt, ikke er blevet udvidet til at omfatte stoffer som f.eks. klorerede og brominerede flammehæmmere, phtalater og PCV. Selv om der er tilstrækkelige beviser for, at disse stoffer udgør en risiko for sundheden, vil de ikke være forbudt i 2011, når den nye udgave træder i kraft.

En række ledende fabrikanter af elektronisk udstyr har allerede i en årrække frivilligt solgt produkter som mobiltelefoner, fjernsyn og bærbare computere, som ikke indeholder disse forurenende stoffer, og uden at det har medført større prisstigninger. Vi har her forspildt en god lejlighed til at gøre den voksende elektriske og elektroniske industri lidt mere miljøvenlig.

Ledende fabrikanter viser vejen. Men i stedet for at støtte disse fabrikanter med gode initiativer halter EU bagud for udviklingen. Det er de fattige i denne verden, der kommer til at lide under dette. For vi losser jo hvert år millioner af tons giftigt elektrisk og elektronisk affald af på dem. De fattige har ikke råd til at betale for lobbyister i EU.

  Oreste Rossi, for EFD-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vi var imod direktivforslaget i udvalget, fordi ordføreren radikalt og restriktivt havde ændret Kommissionens forslag ved at udvide anvendelsesområdet og ved at foreslå en gradvis udfasning af yderligere 33 stoffer i bilag III, herunder brominerede og klorerede flammehæmmere samt PCV og dets tilsætningsstoffer, ved at begrænse muligheden for undtagelser og den tid, der skal til for at tilpasse sig, og ved at indføre restriktive bestemmelser for nanomaterialer.

Hvis Parlamentet havde stemt for denne beslutning, som ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt underbygget, ville det have været til alvorlig skade for økonomien og følgelig have haft store konsekvenser for arbejdsløsheden.

Man er heldigvis takket være en række trilogmøder, som jeg deltog i som skyggeordfører, blevet enige om et mere tilfredsstillende kompromis med tilsagn om at gennemføre en revision og eventuelt tage spørgsmålet op igen om tre år.

Et andet kompliceret spørgsmål var den detaljerede definition af nanomaterialer, hvilket er blevet opgivet for øjeblikket, mens man venter på et forslag fra Kommissionen. Den tekst, der er et resultat af trilogforhandlingerne, kan støttes og vedtages.

  Anja Weisgerber (PPE). – (DE) Fru formand! Hjertelig tak til ordføreren. Direktivet om elektrisk og elektronisk udstyr er meget kontroversielt. Der var store meningsforskelle vedrørende en række aspekter. Jeg glæder mig derfor over den enighed, der er opnået, og over det efter min opfattelse gode resultat af trilogforhandlingerne.

Der er to specifikke punkter, jeg gerne vil komme ind på. Det ene vedrører anvendelsesområdet. Hvilket udstyr skal direktivet rent faktisk dække? Der er én ting, vi ikke må glemme, nemlig at forslaget oprindeligt skulle dække husholdningsapparater, dvs. hvidevarer. Det åbne anvendelsesområde omfatter nu mange nye produktgrupper, som også ville have omfattet teknologier til vedvarende energikilder. Jeg skal understrege, at direktivets målsætning oprindelig var helt anderledes. Det er klart, at der skal gælde meget strengere og højere beskyttelsesstandarder for husholdningsapparater end for f.eks. teknologier, der bliver afmonteret, genanvendt osv. af specialister.

Derfor gik jeg for mit vedkommende ind for en undtagelse for vedvarende energikilder. Jeg gik ikke ind for at udvide anvendelsesområdet, men jeg så, at flertallet gik i den retning. Jeg mener, at det ville have været negativt at medtage vedvarende energikilder i dette direktiv. Det ville have ført til en konkurrencemæssig set ufordelagtig situation, og jeg mener derfor, at vi har truffet den rigtige beslutning.

Jeg vil også gerne sige et par ord om bilag III. Jeg ville have fundet det betænkeligt at tilføje yderligere 37 stoffer som prioritetsstoffer, når der ikke eksisterer en virkelig sundhedsmæssig begrundelse for at forbyde dem i fremtiden. Det ville have været en panikforanstaltning, og derfor mener jeg, at beslutningen var rigtig, og jeg er også glad for det resultat.

  Kathleen Van Brempt (S&D). – (NL) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at gratulere ordføreren. Fru Evans har udvist en bemærkelsesværdig beslutsomhed, og det er takket være denne beslutsomhed, at vi i dag kan indgå et kompromis, som Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D-Gruppen) kan støtte. Jeg siger "kan støtte", for der er blevet indført en række store forbedringer i denne meget vigtige lovgivning. Disse forbedringer vedrører udvidelsen af de åbne anvendelsesområder, selv om vi ville have foretrukket, at de blev indført hurtigere. Endnu et resultat af forbedringerne er, at vi stadig har et særskilt, uafhængigt direktiv – uafhængigt af REACH – naturligvis med den nødvendige koordinering mellem disse to direktiver. For det tredje har vi, og det finder jeg personligt meget vigtigt, takket være disse forbedringer en god metode, som det har været vanskeligt for Parlamentet at forhandle sig frem til, og som skal sikre, at stoffer bliver taget op til behandling igen, således at vi kan se, hvilke indvirkninger de eventuelt har. Derudover er der en række stoffer (HBCDD) – her er jeg nødt til at kaste et blik på mit papir – en af de mest anvendte og mest kontroversielle brominerede flammehæmmere og tre af de mest almindelige phtalater, der skal behandles med prioritet. Naturligvis gøres der også noget vedrørende nanomaterialer. Vi ville have ønsket at gå langt videre, men det glæder os ikke desto mindre, at Kommissionen vil fremsætte en erklæring. Det er meget vigtigt. Ønskede vi at gå længere? Ja, vi er naturligvis utilfredse med visse aspekter. Det er klart, at vores gruppe ville have ønsket, at flere stoffer blev forbudt, at revisionen skulle ske hurtigere, og at der var færre undtagelser. Hvad sidstnævnte spørgsmål angår, kan jeg ikke undlade at vende tilbage til solpanelerne et øjeblik. S&D-Gruppen var den eneste gruppe, der til det sidste modsatte sig den helt forkerte idé, at solpaneler skulle fritages fra anvendelsesområdet. Der er opstået en særlig lobby omkring dette spørgsmål, og hvis De spørger mig, er det helt uberettiget, fordi det betyder, at cadmium, som har været forbudt siden 2003, fortsat vil være i omløb i de næste 10 år mindst. Det finder jeg særdeles uheldigt, især da det drejer sig om en sektor, som helt klart burde gå i spidsen i denne henseende. S&D-Gruppen vil ikke desto mindre med glæde støtte dette kompromis. Jeg håber blot, at Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati ikke har fået forelagt en forkert sag, for jeg har ikke set ret meget til dem i trilogforhandlingerne.

  Horst Schnellhardt (PPE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Den omarbejdede udgave af direktivet skulle være med til at forbedre beskyttelsen af både forbrugeren og miljøet. Det mener jeg, at vi har opnået, for vi har fastlagt en realistisk ramme, der bygger på konkrete risici for forbrugere og miljø, og som giver erhvervslivet retlig sikkerhed for investeringer og innovation. Det er meget vigtigt for små og mellemstore virksomheder, der gennemfører forskning på bestemte områder. Det er beroligende at vide, at vi har kunnet blive enige om risikohensigtsmæssige retningslinjer for dette vigtige område, og jeg vil i den forbindelse også gerne takke ordføreren og skyggeordførerne.

Vi har hørt flere talere udtrykke beklagelse over, at man har fritaget solpaneler. Det drejer sig ikke her om cadmium, men om cadmiumtellurid. Det drejer sig her om innovation og investeringer. Disse spørgsmål skal behandles hver for sig. De anordninger, der er på tale, er ikke elektriske apparater, men udstyr, der genererer strøm. Det er en meget vigtig forskel. Vi kan ikke blande alt sammen og sige, at det alt sammen er farlige stoffer. For min egen krop indeholder f.eks. en vis mængde svovl. Nu er svovl jo ikke et stof, som jeg har lyst til at indtage. Men situationen er en helt anden, når det drejer sig om kemiske forbindelser. Derfor glæder det mig, at det endelig er lykkedes os at blive færdige med spørgsmålet om PVC. De virksomheder, der fremstiller PVC, har forsket meget i de seneste år. Man kan blot se på den seneste udvikling for at forstå, hvad der er sket i verden. Det er ikke nødvendigt at genoptage en diskussion, der allerede er 10 år gammel.

Jeg er tilfreds med den nu foreliggende udgave. Jeg er sikker på, at vi med dette forslag vil kunne opnå store fordele for miljø og forbrugere, samtidig med at innovation fremmes.

  Salvatore Tatarella (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vi har i de senere år været vidne til mange forsøg fra Fællesskabets institutioner på at sikre, at fremstillingen, anvendelsen og bortskaffelsen af elektroniske produkter bliver bedre for miljøbeskyttelsen og folkesundheden.

RoHS-dirketivet er et nøgleelement i denne politik. Det er uden tvivl en udfordring og en byrde for virksomhederne at skulle overholde disse direktiver, men også en lejlighed. For evnen til at levere mindre forurenende produkter er en meget vigtig faktor, der differentierer virksomhederne fra hinanden, og det i en sådan grad at det kan være en reel konkurrencemæssig fordel. Virksomhederne må ikke opfatte direktivets regler og bestemmelser som værende forpligtelser, der har til formål at straffe dem, men som en lejlighed til at forbedre deres forretningsprocedurer og produktkvalitet.

Man mente ikke desto mindre, at visse undtagelser var nødvendige – nogle på grund af den aktuelle alvorlige økonomiske krise, andre fordi de er omhandlet i et efterfølgende og særskilt direktiv. Det gælder nanomaterialer, rum- og sikkerhedssektoren, faste installationer, transportmidler og selvdrevet maskineri, medicinske anordninger til implantation i mennesker, fotovoltaiske paneler og udstyr, der bruges til forsknings- og udviklingsapplikationer.

Til slut vil jeg gerne benytte mig af lejligheden til at udtrykke ønske om større sammenhæng mellem RoHS-direktivet og REACH-forordningen, således at man undgår risikoen for overlapning, da virksomheder og erhvervsdrivende har brug for klare og definitive regler.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg mener, at den grundlæggende hensigt med dette direktiv skal støttes. Udvalget har endelig set sit ansvar i øjnene og har i betydeligt omfang forbedret Kommissionens forslag. Men der er ikke desto mindre stadig et par spørgsmål, der skal drøftes.

For det første må vi ikke glemme de internationale aspekter af det, vi gør. For hvad nytter det, at EU er uplettet, hvis det stadig er tilladt at importere farlige stoffer?

For det andet er det nødvendigt, at de små og mellemstore virksomheder kan håndtere vores bestemmelser og først og fremmest det dermed forbundne bureaukrati.

For det tredje går jeg ud fra, at den proces, der er sat i gang, vil være dynamisk og ikke statisk, og derfor skal dette problem forelægges for Parlamentet med regelmæssige mellemrum.

  Karin Kadenbach (S&D). – (DE) Fru formand, fru kommissær, hr. kommissær! Selv om jeg mener, at dette kun er et lille skridt, er det i det mindste et skridt i den rigtige retning. I det mindste er det lykkedes i den foreslåede ændring at medtage alle de planlagte undtagelser. Det giver efter min mening erhvervslivet nogle vigtige retningslinjer.

Men det særlig vigtige ved disse retningslinjer er, at forbrugerne skal informeres. Jeg mener, at det stadig er meget vigtigt i fremtiden, at forbrugerne ved, hvilke eventuelt miljøforurenende stoffer de køber, når de køber elektronisk og elektrisk udstyr. Det er den eneste måde, hvorpå det kan sikres, at man vil handle rigtigt i forbindelse med vores næste direktiv, nemlig direktivet om bortskaffelse af disse anordninger.

Det er vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne giver disse oplysninger nu, for en overgangsperiode på otte år er virkelig meget lang tid.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! I de udviklede industrilande er det elektriske og elektroniske udstyrs livscyklus konstant faldende. Udskiftningen af dette udstyr sker derfor hurtigere, og det betyder, at affald fra elektrisk og elektronisk udstyr bliver en stadig større byrde for miljøet.

Det er en form for affald, der er kompleks, og som meget ofte indeholder farlige stoffer, som ikke kan fjernes på tilfredsstillende vis. Det er derfor hensigtsmæssigt at overveje, hvordan disse stoffer kan udskiftes med andre på fremstillingsstadiet af dette elektriske og elektroniske udstyr.

I lyset af den foreliggende information bør vi gradvist stile efter især at finde uskadelige erstatningsstoffer for halogene flammehæmmere eller for billig og almindelig anvendt PVC. Men især når det gælder PVC, mener jeg, at det er nødvendigt at være meget opmærksom på, at der skal findes det rette kompromis mellem objektive kriterier for miljøbeskyttelse og fremstillingssektorens interesser.

  Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil endnu en gang gerne gratulere ordføreren for hendes store arbejde, takket være hvilket vi nu synes at kunne se enighed i Parlamentet. Det er meget vigtigt. Vi har nu en pakke af regler fastlagt af Parlamentet, ved hjælp af hvilken medlemsstaterne kan sikre, at elektroniske produkter, der markedsføres på de europæiske markeder, ikke indeholder visse farlige stoffer. Dette forslag var et kompromis, og vi ved alle, at kompromiser fører til kompromiser. Det er indlysende, og det er således også indlysende, at Parlamentet, Kommissionen og alle involverede parter virkelig har udvist god vilje. Resultatet er noget, de fleste af os kan støtte.

Kommissionen har meget at sige om dette spørgsmål. Vi ville have ønsket, at kompromisteksten og anvendelsesområdet havde været klarere, hvad angår medlemsstaternes og de erhvervsdrivendes forpligtelser i den otteårige overgangsperiode. Kommissionens erklæringer om anvendelsesområdet understreger, hvorledes vi mener, at kompromisteksten skal fortolkes vedrørende anvendelsesområdet. Derfor vil jeg gerne sikre, at disse erklæringer medtages i Parlamentets protokol. Ikke desto mindre tager vi vores ansvar meget alvorligt i forbindelse med at gennemføre en konsekvensanalyse af alle ændringer af anvendelsesområdet sammenlignet med det nugældende direktiv, og vi begynder at arbejde på det, så snart det ændrede direktiv er trådt i kraft.

Hvad angår håndhævelse, mener vi, at bestemmelserne om overensstemmelsesvurdering og mærkning vil gøre en forskel, da de klart forpligter de erhvervsdrivende til at vise, at deres produkter overholder bestemmelserne, og angiver hvorledes medlemsstaterne forventes at kontrollere, at reglerne overholdes.

Dette er altså ikke afslutningen på vores arbejde. Jeg vil gerne takke Dem alle for Deres bidrag og forslag. Kommissionen vil tage dem med i betragtning.

  Jill Evans, ordfører. – (EN) Fru formand! Jeg vil først gerne takke alle mine kolleger for deres bemærkninger. Det vil være klart for alle, der har lyttet til denne forhandling, at grupperne havde meget forskellige opfattelser, og at denne proces sommetider har været meget vanskelig. Men vi har støtte fra alle grupper, og jeg håber og tror på, at det vil komme til udtryk i afstemningen på onsdag.

Det glædede mig også at høre, at Kommissionen er stærkt engageret i dette direktiv, eftersom direktivets fremtid næsten udelukkende ligger i Kommissionens hænder, hvis teksten bliver vedtaget på onsdag. Vi vil ikke have yderligere medbestemmelsesbeføjelser, og i fremtiden er det Kommissionen, der skal revidere anvendelsesområdet og fremtidige restriktioner. Jeg vil derfor opfordre Kommissionen til at prioritere behandlingen af fremtidige restriktioner, så vi endnu bedre kan få renset denne vigtige affaldsstrøm, som stadig skaber så mange problemer for menneskers helbred og for miljøet.

Som vi har hørt fra kolleger her i aften, er det bedre at forebygge end at helbrede, og der er mange flere problematiske stoffer end de tungmetaller og brominerede flammehæmmere, som er begrænset i henhold til det nugældende RoHS-direktiv. Der er desuden mange beviser for, at det er nødvendigt med yderligere restriktioner i fremtiden.

Mange mennesker har naturligvis med interesse fulgt denne forhandling, heriblandt industrien og ngo'erne. Jeg mener, at vi med dette slutkompromis har holdt fast ved de oprindelige RoHS-målsætninger, og at vi får en mere effektiv lovgivning, hvis Parlamentet stemmer for på onsdag.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 24. november 2010.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) I henhold til de seneste oplysninger sælges der hvert år 9,3 mio. t elektrisk og elektronisk udstyr i EU, og det drejer sig primært om store husholdningsapparater og it- og telekommunikationsudstyr. Markedet vokser, og vi ser kortere innovationscyklusser, hvilket betyder at udstyret udskiftes hurtigere, og det fører til større mængder elektrisk og elektronisk affald. Det skønnes, at denne affaldsmængde vil være oppe på 12,3 mio. t i 2020.

Formålet med RoHS-direktivet, der blev vedtaget i 2003, var gradvist at fjerne en første række af farlige stoffer, og det har ført til en reduktion af det antal stoffer, der bortskaffes og eventuelt udledes i miljøet. Omarbejdningen af dette direktiv sker med det formål at indføre strengere bestemmelser i forbindelse med begrænsning af farlige stoffer. Jeg mener, at den kompromispakke, man efter lange forhandlinger mellem Råd og Parlament er blevet enige om, er et stort fremskridt i retning af større klarhed og forenkling af direktivet. Et særlig vigtigt aspekt i forbindelse med dette forslag er, at man fra direktivets anvendelsesområde har udelukket de stoffer, som ville være blevet forbudt uden videnskabeligt belæg, hvilket ville have skadet de mange virksomheder, der arbejder på dette marked.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) I lyset af hvor vigtig ændringen af dette direktiv er, skal vi huske på, at hovedformålet er at fastlægge strengere og mere stringente bestemmelser vedrørende anvendelsen af farlige stoffer. Det er min opfattelse, at denne kompromispakke udgør et betydeligt fremskridt i retning af større klarhed og forenkling af RoHS-direktivet. Blandt de mange aspekter, der skal tages med i betragtning i forbindelse med regulering, vil jeg gerne specielt henlede opmærksomheden på de stoffer – som f.eks. PVC og nanomaterialer – som er udelukket fra direktivets anvendelsesområde, og som ellers ville være blevet forbudt. Et sådant forbud ville ikke blot være blevet gennemført uden objektiv videnskabelig begrundelse, men det ville også være til skade for det teknologiske fremskridt, der er forbundet med fremstillingen af sådanne materialer. Af denne grund er vi i det store og hele tilfredse med den aftale, man har forhandlet sig frem til. På den ene side styrker aftalen miljøbeskyttelsen ved at forbyde stoffer, som skønnes at være skadelige på grundlag af pålidelige videnskabelige undersøgelser, men på den anden side forhindrer den, at man sortlister andre materialer, hvor det ikke er bevist, at de er forbundet med risiko, og det ville skade producenter og forskere, men først og fremmest også forbrugerne.

  Pavel Poc (S&D), skriftlig. – (CS) Hensigten med vedvarende energikilder er, at de skal være med til at beskytte miljøet. Det er direkte i modstrid med deres formål at skabe nye farer for miljøet og menneskers sundhed. RoHS-direktivet og Rådets resolution af 28. januar 1988 om et handlingsprogram for Fællesskabet til bekæmpelse af miljøforurening med cadmium er primært rettet mod anvendelsen af cadmium, da Europa er en region, der særlig er udsat for risiko for en akkumulation af denne kræftfremkaldende gift. Jeg vil gerne udtrykke min principielle modstand mod ændringsforslag 12. Dette forslag udelukker fotovoltaiske paneler fra RoHS-direktivets anvendelsesområde. Men desværre betyder denne udelukkelse ikke, at solteknologier støttes. Det betyder rent faktisk, at man legaliserer fremstilling af celler ved hjælp af cadmiumtellurid. CdTe-celler giver mulighed for større profit for fabrikanten, end det er tilfældet med siliciumceller. Godkendelse af dette forslag betyder derfor støtte til fremstilling af CdTe-celler på bekostning af siliciumceller, for hvilke der er en ubegrænset forsyning af råstoffer, og som ikke indeholder giftigt materiale. Situationen gøres endnu mere alvorlig ved, at det, hvis fotovoltaiske celler er undtaget fra RoHS-direktivet, ikke vil være muligt at revidere og reevaluere afgørelsen i en årrække. Forskning i ikke-toksiske fotovoltaiske teknologier vil kun fremskyndes, hvis fabrikanter af solpaneler allerede nu lige som alle andre skal overholde kravene i RoHS-direktivet.

  Richard Seeber (PPE), skriftlig. – (DE) Ændringen af direktivet om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr udgør en særlig udfordring. Men det er påtrængende nødvendigt med en omarbejdning for at fjerne usikkerheden i forbindelse med anvendelsesområdet, den manglende klarhed i de retlige bestemmelser og definitioner og forskellen mellem medlemsstaterne og den eventuelle proceduremæssige overlapning med andre EU-retsakter som f.eks. REACH. Kommissionens oprindelige forslag var alt for meget rettet mod de store virksomheder. I den nuværende udgave tages der større hensyn til de små og mellemstore virksomheders økonomiske formåen. Det er jo de små og mellemstore virksomheder, der er rygraden i Europas konkurrencedygtighed. Undtagelsesproceduren og de relevante frister for en afgørelse fra Kommissionen er også blevet klart fastlagt. Kravet om en revision af direktivet inden for 10 år for at tilpasse det til det teknologiske fremskridt skal også fremhæves. Når denne revision gennemføres, skal der især tages hensyn til tilgængeligheden og pålideligheden af alternative produkter samt til de socioøkonomiske indvirkninger.

19. Anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet: se protokollen

20. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

21. Indlæg af et minuts varighed (forretningsordenens artikel 150)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne udtrykke min bekymring over den overdrevne politisering af Rumæniens tiltrædelse af Schengenområdet, som jeg har bemærket for nylig.

Jeg mener ikke, at det er rigtigt at blande kriterier, der vedrører reform at retssystemet, sammen med kriterier for tiltrædelse af Schengen. Rumænien er parat og lever op til de tekniske betingelser, som reelt bør være de eneste kriterier, der kan danne grundlag for en evaluering.

Rumænien er ikke og vil heller ikke blive eksportør af kriminalitet. Rumænien kan ikke acceptere, at visse problemer, der vedrører indvandrere med rumænsk baggrund, opfattes som gældende for alle rumænere. Vi er klar over, at afstemningen til foråret i Udvalget om Borgernes rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vil være politisk. Men vi mener, at denne afstemning skal bygge på en objektiv og fair vurdering og ikke på valgrelaterede overvejelser.

  Maria Eleni Koppa (S&D). – (EL) Fru formand! NATO's nye strategiske doktrin som vedtaget på Lissabontopmødet indvarsler en ny epoke i NATO's bestræbelser på at imødegå nye udfordringer. I denne forbindelse er det vigtigt at erkende, at der består et enestående partnerskab mellem NATO og EU, og at det er nødvendigt med en mere sammenhængende tilgang til alle aspekter af den europæiske sikkerhed. Samarbejdet mellem de to organisationer skal under alle omstændigheder bygge på gennemsigtighed, komplementaritet og respekt for hinandens uafhængighed.

Det er afgørende, at vi arbejder i synergi med hinanden og undgår overlapninger, især når det gælder politiske missioner, da det ville være spild af personale- og energiressourcer for medlemsstaterne i både EU og NATO. Det er afgørende, hvis vi vil være effektive og foretage besparelser.

Den måde, det institutionelle samarbejde tilrettelægges på mellem de to organisationer, og fastlæggelse af en pålidelig konsultationsmekanisme, som hurtigt kan klarlægge, hvordan og med hvilke midler en fælles indsats skal gennemføres, er meget vigtige spørgsmål. Jeg vil gerne opfordre til en meget grundig drøftelse af dette spørgsmål.

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE) . – (RO) Fru formand! Den 28. november finder det tidlige parlamentsvalg sted i Republikken Moldova.

Det er langt over et år siden, at Alliancen for Europæisk Integration kom til magten, og der er blevet gjort betydelige fremskridt i reformen af Republikken Moldovas samfund og økonomi.

Alliancen for Europæisk Integration har også vist, at man ubetinget ønsker at slå ind på den europæiske vej.

I lyset af disse bestræbelser og dette fremkridt støtter EU Republikken Moldova både politisk og økonomisk.

Jeg håber inderligt, at valget på søndag én gang for alle vil bekræfte Republikken Moldovas vej mod fuldstændigt demokrati, retsstaten, en effektiv markedsøkonomi og i sidst ende optagelse i den europæiske familie, som jeg håber Republikken Moldova vil blive et fuldgyldigt medlem af i den nærmeste fremtid.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). – (EL) Fru formand! Jeg vil gerne klage over den kedelige opførsel, som Regionsudvalgets sekretariat har udvist i forbindelse med en fotoudstilling, der er organiseret af eksilkommunen Kyrenia, som for øjeblikket er besat af tyrkiske tropper på Cypern.

De udstillede fotografier viser grafisk ødelæggelsen af kirkelige og andre monumenter fra Kyrenias tre tusind år lange historie. Formålet med denne ødelæggelse var indlysende, nemlig at fjerne alle beviser på, at denne by var beboet af folk med græsk kultur og kristen tro. Folk, der blev uddrevet fra deres hjem med magt kunne, selv om de blev rykket op med rode og var flygtninge, slå rødder i Kyrenia 36 år senere.

Det var meningen, at denne udstilling skulle åbnes af generalsekretæren for Regionsudvalget, men han dukkede ikke op efter pres fra de tyrkiske besættelsestropper, fordi udstillingen omtaler Tyrkiets invasion af Cypern i 1974 og invasionsstyrkernes ødelæggelse af kulturarven. Regionsudvalgets sekretariat krævede, at udstillingen blev lukket. Jeg fordømmer denne uacceptable adfærd.

  John Bufton (EFD). – (EN) Fru formand! Den finansielle hjælp til Irland bliver sandsynlig ikke den sidste i euroområdet, til trods for hvad man siger. Til trods for den gældskrise, der tynger ØMU'en, insisterer man fra officiel side på, at Irlands problemer er helt anderledes end Grækenlands syv måneder tidligere.

Hvor problemerne i Athen skyldtes fiskal uansvarlighed og korruption i den offentlige sektor, skyldes Dublins gæld bankernes uansvarlige fremfærd. Portugal synes ikke at lide under hverken det ene eller det andet, men kæmper stadig for at holde hovedet oven vande, og det samme gælder Spanien.

Hvad har disse lande til fælles? Svaret er den ikke-egnede fælles valuta, der blev grundlagt på en idealistisk ideologi i stedet for økonomisk fornuft. Her gælder det gamle ord om, at man ikke skal lægge alle sine æg i samme kurv.

Hvilke lande er de rigeste i Europa? Svaret er Norge og Schweiz. De kontrollerer deres egne ressourcer og økonomier, men handler stadig med deres EU-naboer vel vidende, at de kan kaste deres net ud andre steder, hvis EU fører hele projektet ud i glemsel.

En redning af Portugal ville presse den samlede regning op på omkring 300 mia. EUR og derved udtømme hele euroområdets kapital. Det eneste fornuftige valg, vi har tilbage, må da være EU-tanasi.

  Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne sige et par ord om Irland. Spiegel Online skriver: "Den keltiske tiger er blevet anbragt i intensiv pleje". Vi må spørge, hvorfor det er sket. Der er ikke megen tvivl om, at roden til finanskrisen skal findes i vores monetære system, dvs. i den måde penge skabes på. Private kommercielle banker pumper utrolige summer ud i systemet. Det fremmer spekulation, bærer ved til inflationen og fører i sidste ende til enorm gæld for de involverede parter. Vi står som følge heraf over for en systemisk krise, der ikke kan løses ved at investere milliarder i fallerede banksystemer, også selv om vi gør det ved kanalisere penge til den irske økonomi. Det, vi har brug for, er en reel form for pengeskabelse. Det er nødvendigt at give pengeskabelsen tilbage til den offentlige sektor. Det ville sætte os i stand til igen at pumpe mange hundrede millioner ud i de europæiske økonomier. Den offentlige pengeskabelse ville desuden være forenelig med en fri markedsøkonomi. Men så gennemgribende beslutninger vil kræve mod og styrke fra politikernes side. Det siger sig selv, at man ikke længere kan lade bankerne trække Parlamentet rundt ved næsen.

  László Tőkés (PPE). – (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Parlamentet kan ikke undlade at omtale 95-årsdagen for det armenske folkedrab i Tyrkiet. I overensstemmelse med dets beslutning af 18. juni 1987 skal Parlamentet mindes massakren på 1,5 til 2,5 millioner uskyldige civile og uden forbehold og ud fra samme kriterier, som anføres for holocaust og de kommunistiske folkedrab, fordømme de masseforbrydelser mod menneskeheden, der blev begået af Osmannerriget i 1915 mod det armenske mindretal og det kristne trossamfund.

Til dato har i alt 22 stater anerkendt, at den antiarmenske holocaust er en historisk kendsgerning. Det er beklageligt, at Morten Messerschmidts betænkning i år om dette spørgsmål ikke endte med at få den nødvendige støtte. Jeg vil hermed foreslå, at formanden, Jerzy Buzek, tager initiativ til, at det armenske folkedrab enstemmigt bliver anerkendt af alle EU's medlemsstater, og at det gøres strafbart at benægte denne kendsgerning, samt at det yderligere gøres obligatorisk at sætte dette spørgsmål på dagsordenen for tiltrædelsesdrøftelserne med Tyrkiet.

  Rovana Plumb (S&D). – (RO) Fru formand! 91 % af unge mellem 18 og 27 mener, at landets økonomiske situation er blevet værre. Kun 33 % af de unge ønsker ikke at forlade Rumænien. På grund af sin nedskæringspolitik fremmer den nuværende regering i Bukarest hjerneflugten til udlandet.

Hver måned ser vi, at unge mennesker, som den rumænske regering har sendt på uddannelseskurser gennem det program, som socialdemokraterne startede i 2004, bliver fritstillet af administrationen, eller at man ikke kan finde arbejde til dem, selv om de alle har den nødvendige erfaring og ønske om at yde et effektivt bidrag til systemet.

Jeg støtter arbejdsmarkedsmobilitet, men regeringen i Bukarest skal skabe nye arbejdspladser, som også vil kunne få gavn af disse unge menneskers ekspertise.

Jeg vil gerne give udtryk for vores støtte til rumænske studenter og studentersammenslutninger som f.eks. Sammenslutningen af Rumænske Studenter i Udlandet.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Fru formand! De fiskerfartøjer, der fisker i Det Indiske Ocean lider under en bølge af piratangreb. I de sidste to uger har der været 10 angreb på følgende både: Intertuna III, Demiku, Elai Alai, Playa de Anzoras, Albacan, Erroxape, Campolibre Alai og Playa de Aritzatxu.

Disse angreb finder sted stadig længere fra kysten, fordi piraterne bruger både, som de har kapret, som forsyningsbåde til at forbedre deres logistik. Selv med privat sikkerhedsmandskab om bord er disse fartøjer meget sårbare. De melder deres positioner, og ingen opfanger dem.

Koordineringen skal forbedres, da EU's flådestyrke ikke har interveneret i nogen af disse angreb. Vi ved ikke, hvordan de reagerer, når der slås alarm.

Det beslutningsforslag, som vi vedtog i november sidste år i Parlamentet, skal overholdes, og FN skal involvere sig stærkere. Flere lande skal involveres, og operation Atalanta skal have flere midler, der skal være mere effektive blokader af den somaliske kyst, og der skal indgås flere aftaler med kyststater om retsforfølgning af pirater.

Pirateri har konsekvenser for vores fiskeri og handelsflåde og også for de lande, som vi undertegner aftaler med, og hvis udvikling eller ødelæggelse også afhænger af fiskeriets sikkerhed i området.

  Oreste Rossi (EFD). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne over for Parlamentet berette, hvad der er sket med udstillingen "Fremme af kulturelle værdier gennem beskyttelse af kulturarven i det besatte Cypern", der blev afholdt fra den 17. til den 26. november organiseret af Regionsudvalget.

Efter åbningen den 17. november beordrede Wolfgang Petzold, chef for kommunikationsenheden, udstillerne til øjeblikkeligt at afbryde udstillingen med den begrundelse af teksterne til panelerne afveg fra det, man var blevet enige om.

Jeg bad om at få tilsendt korrespondancen, herunder også anmodningen om tilladelse, og jeg kunne konstatere, at der ikke var nogen forskel mellem det, kontoret selv havde tilladt, og den udstillede tekst. Det viste sig også, at kuratoren for udstillingen af selvsamme enhedschef fik at vide, at ordene "besættelse" og "tyrkisk invasion" skulle fjernes. Jeg ringede flere gange til enhedschefen for at finde ud af, hvad der foregik, men hverken den pågældende direktør eller hans medarbejdere ville tale med mig. Et par timer efter at jeg havde rapporteret disse detaljer, blev udstillingen genåbnet.

Jeg mener, at det, der fandt sted i Regionsudvalget, var en alvorlig og skadelig krænkelse af en EU-medlemsstats rettigheder.

  Corneliu Vadim Tudor (NI). – (RO) Fru formand! Rumænien er desværre blevet Europas vilde grænse. Situationen var slem under det kommunistiske diktatur, men den er uendelig meget værre under mafiaens diktatur

Mafia-blækspruttens vigtigste tentakler er retssystemet og politiet, som er ødelagt af korruptionens kræft.

Gerningsmændene til mere end 5 000 forbrydelser, der er begået i Rumænien siden januar 1990, er stadig ikke fundet. Rumænien er et paradis for lokale bander i underverdenen, som beskyttes af retssystemet og politiet. Men det er også centrum for pædofile, bondefangere og de mest usofistikerede udenlandske agenter.

Det er godt, at Berlinmuren faldt, men det er ikke godt, at den faldt ned i hovederne på befolkningerne i Østeuropa.

I december 1989 vækkede nogle få eventyrjægere Dracula fra hans søvn. Nu ved vi ikke, hvordan vi skal komme af med ham.

  Georgios Koumoutsakos (PPE). – (EL) Fru formand! Et sort sky, der bliver tykkere og tykkere, har bredt sig over Europa for nylig. Den politiske udvikling i mange medlemsstater, selv i Sverige, har været markeret af fanatiske, fremmedhadske og ofte racistiske ekstremistiske højrefløjspartiers og -grupperingers valgfremgang. Det er et tegn, vi ikke kan ignorere.

En kombination af en hidtil uset økonomisk krise og det stigende immigrationsproblem udgør en giftig cocktail, som giver næring til ekstremistiske holdninger. Det er uden tvivl et meget kompliceret problem, som det vil være svært at løse.

Det er grunden til, at det europæiske centrum-højre og socialdemokraterne i Parlamentet, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og socialdemokraterne har et alvorligt ansvar og en stor opgave, nemlig at sprede disse skyer, før stormen indfinder sig. Vi skal udtømme alle muligheder for enighed og koordination, således at vi kan gøre en mere effektiv indsats for at løse forskellige problemer som f.eks. immigration, som kræver en fælles indsats. Det er nødvendigt, at vi her i Parlamentet tager et stærkt nyt fælles initiativ til bekæmpelse af fremmedhad og racisme i det kriseramte Europa.

  Alan Kelly (S&D). – (EN) Fru formand! Som irsk medlem af Parlamentet er jeg fuldt ud klar over, at Europas øjne for øjeblikket hviler på mit lands økonomiske problemer. Krisen i mit land er foranlediget af grådighed – ren grådighed – hos eliten af politikere og store virksomheder. Disse mennesker bortødslede den rigdom, der var skabt af en energisk og nyskabende befolkning, og de skal stilles til ansvar.

Men krisen skyldtes også en slap regulering af banksektoren. Det er noget, som også Europa er ansvarlig for. Man skal erindre bankstresstesten i juli, hvor Kommissionen godkendte de banker i Irland, som er selve kernen i krisen. Hvordan kunne det ske? Jeg er meget vred over, at mit land er kommet i den situation – meget vred endda.

Jeg er meget glad for den solidaritet, som vores kolleger i Europa har udvist, især fordi man har givet finansiel hjælp til at stabilisere vores økonomi. Men jeg tror, at vi står ved en skillevej, hvad angår Europas fremtid. Irland er i høj grad en suveræn stat, og et diktat fra Europa om Irlands skattepolitik ville efter min opfattelse overskride en farlig grænse, når det drejer sig om, hvordan man behandler mindre nationalstater i EU.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Også jeg vil gerne komme ind på den aktuelle økonomiske krise, men ud fra et andet perspektiv. Vi hørte i dag Jean-Claude Trichet og Olli Rehn tale om behovet for fiskal korrekthed og opfordre Irland og Portugal og andre lande til at overholde stabilitets- og vækstpagten.

Men som led i Eurobarometerundersøgelsen, hvis resultater kom frem i dag, blev mere end 27 000 borgere i EU og 1 000 borgere i Irland spurgt om, hvorledes de mente, vi skulle komme ud af krisen.

Jeg skal koncentrere mig om blot to spørgsmål. Et spørgsmål bad borgerne om at angive en foretrukken rækkefølge for, hvordan de mener, vi hurtigt kan komme ud af krisen. Mens 29 % af EU-borgerne og en tredjedel af de irske borgere foretrak en nedskæring i de offentlige udgifter, gik to tredjedele af EU-borgerne og 57 % af de irske borgere ind for, at der først og fremmest skulle sættes skub i økonomien, eller en kombination af begge dele.

Et spørgsmål om politiske prioriteringer viste, at mere end 50 % af både EU-borgere og irske borgere mente, at vi først skulle gøre noget ved fattigdom og social udstødelse. Der er altså en reel forskel mellem disse to synspunkter. Vi lever ikke i tilstrækkelig grad op til borgernes bekymringer, og jeg mener, at vi skal tage vores prioriteringer op til fornyet overvejelse.

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Fru formand! I morgen den 23. november er det fire år siden, at en mand fra min valgkreds, Alexander Litvinenko, døde. Hr. Litvinenko blev myrdet af elementer fra den russiske stat. Det var statssponsoreret terrorisme. De tre hovedmistænkte – Andrei Lugovoi, Dmitry Kovtun og Vyacheslav Sokolenko – som er eftersøgt af politiet i London, er stadig på fri fod i Rusland. I mellemtiden nægtes hr. Litvinenkos værdige enke, Marina, retfærdighed. Indtil nu er der ikke blevet indkaldt til legalt ligsyn for at undersøge dødsfaldet, hvilket ville have været almindelig praksis i forbindelse med en voldelig død.

Jeg vil derfor benytte mig af lejligheden til at opfordre de britiske myndigheder til at indkalde til legalt ligsyn så hurtigt som muligt og offentligt fremlægge omstændighederne ved og årsagen til dødsfaldet og formelt identificere de personer, der er eftersøgt i forbindelse med politiets mordefterforskning

Hr. Litvienko var britisk statsborger, myrdet på britisk jord. Det er det mindste, som han og hans familie kan forvente eller være berettiget til.

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Fru formand! For en uge siden offentliggjordes beretningen om Balkanlandenes tiltrædelsesproces. Det er ikke rimeligt at fastlægge betingelser for at indlede forhandlinger med kandidatlande til EU-medlemskab og så ikke indlede forhandlingerne, efter at betingelserne er opfyldt. Hvorfor behandler vi ikke Makedonien retfærdigt?

Makedonien er et land, hvor reformerne giver gode resultater. Mere end 80 % af de elever, der forlader skolen på gymnasieniveau, går videre til universitetet. De begynder at lære engelsk i seksårsalderen.

I Kommissionens beretning tales der om fremskridt i bekæmpelsen af korruption, en stabil regering og politisk dialog. Makedonien opfylder alle Københavnskriterierne. Makedonien fortjener en mulighed for at indlede forhandlinger om at blive medlem af EU. Vi kan drøfte de uløste spørgsmål under forhandlingsprocessen. Hvis vi ikke gør det, vil tilliden til Europa undermineres.

  Estelle Grelier (S&D) . – (FR) Fru formand! Som følge af den stramme økonomiske politik, der føres af Camerons regering, har Storbritannien netop besluttet at standse finansieringen af de store slæbebåde, der assisterer og redder skibe i Den Engelske Kanal. Det er en ensidig beslutning, som er blevet fordømt af havneinstanser, maritime instanser, handelsinstanser og politiske instanser i området.

Storbritanniens bebudede tilbagetrækning kunne få tragiske konsekvenser for søfartssikkerheden i dette område, som med mere en 250 000 fartøjer om året er den travleste handelsrute i verden. I de sidste 10 år er der rapporteret om næsten 300 hændelser, og det er eksperternes opfattelse, at forudgående indsættelse af hurtige redningsfartøjer har forhindret, at en række af disse hændelser udviklede sig til større ulykker.

Da søfartssikkerhed berører EU's territoriale sikkerhed og beskyttelsen af miljøet, er nødbugsering de offentlige myndigheders ansvar med finansiel bistand fra redere, og den kan ikke privatiseres til fordel for private bugserselskaber.

Det er derfor Kommissionens pligt at tage dette spørgsmål op. Europa skal rent faktisk give sig selv de nødvendige midler til at gennemføre den store integrerede søfartspolitik, som man officielt taler for.

  Giommaria Uggias (ALDE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne informere borgere og sammenslutninger om, at vi har indgivet skriftlig erklæring nr. 0086/2010 med anmodning om, at vand beskyttes som et offentligt gode.

Vand er ikke blot et fælles gode, men en universal menneskeret, og forvaltningen af vandforsyningstjenester som lokale offentlige tjenesteydelser er grundlaget for god regeringsførelse. Det er vores grundlæggende principper, og det er de samme principper, der har fået mange tusinde italienske borgere til at støtte en anmodning om en folkeafstemning for at forhindre, at dette primære gode fjernes fra det offentliges regi.

Vi mener, at dette initiativ ikke blot er forbeholdt dem, der har foreslået det, men at det er en kamp for alle. Til bekræftelse heraf skal det fremhæves, at erklæringen blev indgivet sammen med kolleger fra Gruppen De Grønne, Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet og Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe, og den får bred støtte i hele Parlamentet.

Formålet er at indsamle underskrifter fra mindst halvdelen af Parlamentets medlemmer, således at erklæringen kan blive Parlamentets officielle holdning og kan sikre, at vand bliver en rettighed i stedet for et gode.

  Monica Luisa Macovei (PPE). – (RO) Fru formand! På søndag finder der tidlige parlamentsvalg sted i Republikken Moldova. Valget står mellem de demokratiske og kommunistiske kræfter.

En sejr for de demokratiske kræfter, som for øjeblikket er forenet i Alliancen for Europæisk Integration, vil sikre kontinuiteten i det fremskridt, der er gjort i det sidste år – fremskridt i retning af demokrati, rettigheder og menneskers velfærd. De demokratiske kræfter skal stå sammen både før og efter valget.

Valget på søndag skal være frit og fair, og folk skal have adgang til information. Der må ikke ske en gentagelse af de voldelige begivenheder, der fandt sted i april 2009. Demokratiske regeringer dannes ikke ved svindel, vold og frygt.

Det er naturligvis borgerne i Republikken Moldova, der stemmer på søndag, ikke os. Men vi her i Parlamentet støtter dem, der er med til at indføre demokratiske ændringer. De har vores opbakning og opmuntring.

  Luis de Grandes Pascual (PPE). – (ES) Fru formand! Vor Frue Frelsers Kirke i Bagdad blev for nylig angrebet, og 58 mennesker blev dræbt, primært kvinder og børn, alene af den grund, at de var kristne. Al-Qaeda har med stolthed påberåbt sig ansvaret for denne gerning. Det er ikke noget isoleret tilfælde, men derimod kulminationen på forfølgelsen af kristne i lande med en overvejende muslimsk befolkning. Der har været udvisninger fra Marokko, trusler i Tyrkiet og angreb i Indien og Nigeria. I januar oplevede vi en massakre på seks kristne ved døren til en kirke i Kairo. Hvor længe vil de vestlige demokratier stiltiende samtykke?

Formanden, hr. Buzek, har heldigvis fremsat en erklæring på Parlamentets vegne. Den højtstående repræsentant, Baroness Ashton, begrænsede sig i sin erklæring til at fordømme en terroristhandling. Hvorfor nævnes motivet ikke, med andre ord at de var kristne, hvilket var den helt utvetydige grund til angrebet?

Jeg har intet hørt fra hr. Zapatero, og jeg har heller intet hørt fra premierminister Erdogan. Hvad er meningen med Civilisationernes Alliance? Jeg skammer mig over vores naivitet og vores fejhed. Jeg kan ikke lade være med at mindes afdøde, misforståede Oriane Fallaci, som annoncerede fremkomsten af Eurabia, og som næsten blev stenet, fordi hun havde mod til at fordømme det, der skete i dette neurotiske Europa.

  Iliana Malinova Iotova (S&D). – (BG) Fru formand! Uddannelse og videnskab er prioriterede målsætninger i den økonomiske 2020-strategi. Det afhænger af os, om dette program kun forbliver et skrivebordsarbejde, eller om det virkelig bliver ført ud i livet. For at det kan lykkes, skal både de europæiske institutioner og medlemsstaterne tage ansvaret for det. Men den bulgarske regering fører i stedet for en politik, som ikke blot er i modstrid med den nationale politik, men også den europæiske politik vedrørende forskning og uddannelse. Europa har sat 3 % af til forskning og udvikling indtil 2020, men for Bulgariens vedkommende er tallet en beskeden 0,6 %.

Efter en række fejlslagne løsninger er det besluttet at opløse det bulgarske videnskabelige akademi, en institution med en mere end 140-årig historie bag sig, der blev oprettet under det osmanniske styres hårde betingelser, og som nu tegner sig for 55 % af den videnskabelige forskning i Bulgarien og er velanskrevet over alt i verden. Akademiet har modtaget mere end 30 mio. EUR til mere end 400 vellykkede projekter.

Til trods for at Bulgarien er involveret i de europæiske institutioner på politisk niveau og på ekspertniveau, er det helt klart, at den bulgarske regering ikke kan se, at der er en forbindelse mellem videnskab og overvindelse af krisen. Spørgsmålet bør sættes på Rådets og Kommissionens dagsorden. Det er ikke kun et bulgarsk spørgsmål, da det sætter spørgsmålstegn ved det strategiske program og Europas prioriteter.

  Róża Gräfin von Thun und Hohenstein (PPE). – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at Kommissionen ikke har foretaget tilstrækkelige sociale høringer vedrørende direktivet om forældreløse værker. Forældreløse værker er værker, hvor ejeren af ophavsretten ikke kan findes.

Jeg organiserede i sidste uge en forhandling om dette emne i Parlamentet. Det viste den store interesse, der er for dette område, og hvor mange spørgsmål der stilles vedrørende det direktiv, som Kommissionen er i færd med at udarbejde. Men processen er stadig hyllet i hemmelighed. Det må da være sådan, at de eksperter og de instanser, der direkte er involveret i dette spørgsmål, i det mindste ved, i hvilken retning der arbejdes. Ca. 40 % af vores kunstneriske produktion er forældreløs. Datoen for direktivets offentliggørelse er blevet udsat til første kvartal næste år, så der er stadig tid til høringer, og vi skal bestræbe os mere på at inddrage borgerne, herunder eksperter, i lovgivningsprocessen, således at lovgivningen bliver så god som mulig.

  Matthias Groote (S&D). – (DE) Fru formand! Medarbejdernes demokratiske deltagelse i virksomhederne er en af hjørnestenene i EU's socialpolitik. Arbejdstagerne på fabrikken Atlas i Ganderkesee, Delmenhorst og Vechta har nu strejket dag og nat i over en måned for netop disse rettigheder. Arbejdstagerne strejker for at sikre en god kollektiv lønaftale, som garanterer bevarelsen af gode, sikre jobs. Desværre har ledelsen totalt afvist at forhandle med IG Metall (det tyske metalforbund) og samarbejdsudvalget. Under denne industrielle konflikt er de ansatte blevet udsat for grov intimidering og pres fra ledelsens side. Jeg vil gerne opfordre ledelsen, især hr. Filipov, til at indlede drøftelser og vende tilbage til forhandlingsbordet. Det kan ikke tillades, at demokratisk deltagelse stopper ved fabriksporten. Et hyrings- og fyringssystem skaber frygt og giver grobund for social uro. Der bør ikke være plads til sådanne systemer i Europa, da de skader vores demokrati.

  Cristian Dan Preda (PPE) . – (FR) Fru formand! Et par ord om præsidentvalget i Elfenbenskysten, da jeg er formand for EU's valgobservatørmission i det land. Siden begyndelsen af oktober har vi haft omkring 100 observatører udsendt fra 26 lande fordelt over hele Elfenbenskysten.

Den første valgrunde den 31. oktober forløb ganske godt. Der sås ingen svindel eller vold. Der var en lille forsinkelse i offentliggørelsen af resultatet, men generelt set var der ingen større problemer.

Anden valgrunde finder sted på søndag. Det ser ud til, at situationen her vil være mere spændt, da man allerede har oplevet sammenstød i gaderne, og tonen i kampagnen er blevet mere aggressiv, også over for vores observatører. Desuden forhindres observatørerne sommetider i at gennemføre deres arbejde med at føre tilsyn med forberedelserne til valget. Det er derfor nødvendigt at få dæmpet den ophidsede stemning, således at valget kan forløbe normalt. Det er meget vigtigt at beskytte vores observatører indtil på søndag og også videre frem.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

22. Public service radio- og tv-virksomhed i den digitale tidsalder: fremtiden for det tosidede radio- og tv-system (kortfattet forelæggelse)

  . – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0286/2010) af Ivo Belet for Kultur- og Uddannelsesudvalget om public service radio- og tv-virksomhed i den digitale tidsalder: det tostrengede systems fremtid (2010/2028(INI))

  Ivo Belet, ordfører. – (NL) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det beslutningsforslag, som vi håber at kunne vedtage her på torsdag, sender efter min mening et meget vigtigt signal, et signal, som viser, at der her i Parlamentet er stor støtte til vores typiske europæiske mediemodel, som giver plads for både kommercielle programudbydere på den ene side og offentlige programudbydere, dvs. offentlige medieselskaber, på den anden side. Denne model er typisk europæisk, for man finder ikke, eller yderst sjældent, denne model i USA eller Japan, for slet ikke at tale om Kina. I de fleste EU-medlemsstater har denne tostrengede mediemodel vist sig at give den bedste garanti for mediepluralisme, redaktionel uafhængighed og pressefrihed generelt. Men desværre er denne model kommet under stærkt pres i EU. Dette pres kommer fra forskellige sider. Presset kommer fra store nedskæringer, som de kompetente myndigheder, nationale eller regionale, er udsat for, men der er også et stort pres på de offentlige udbydere fra de private medieselskabers side. De mener, at offentlige udbydere udgør en illoyal konkurrence, især på internettet. Som følge af alt dette kæmper en række offentlige udbydere i en række EU-medlemsstater for øjeblikket for at holde hovedet oven vande. Det sætter spørgsmålstegn ved den fine balance i det tostrengede system, som herved bringes i fare. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at den europæiske mediemodel forbliver intakt i disse urolige tider, og at den også får et solidt fundament for fremtiden. Med det formål for øje er det nødvendigt at foretage en række indgreb, og de er fremført i beslutningsforslaget. Det første jeg gerne vil sige, og jeg er ikke sikker på, at man er klar over det her, er, at alle EU's medlemsstater på et tidspunkt formelt har givet tilsagn om at garantere pressefriheden inden for rammerne af Europarådet. Det omfatter et klart defineret mandat og finansiering af public service-udbydere. Langsigtet finansiering er vigtig. Det er på tide, at vi i Parlamentet minder de 27 regeringer om, at de dengang afgav disse tilsagn, og at de skal overholde dem. Det andet, jeg gerne vil sige, er, at mediepluralisme og pressefrihed generelt er væsentlige bestanddele af vores demokrati. Derfor ønsker vi også at etablere et observatorium for mediepluralisme. Det er et redskab, som Kommissionen har taget initiativ til. Det er et meget nyttigt redskab, som kan tjene som ledetråd i en række medlemsstater, i en række regioner, hvor mediediversiteten og mediepluralismen risikerer at blive sat under pres. Sidst, men ikke mindst mener jeg, at den største udfordring for alle medier er at sikre sig en plads online, en digital plads på internettet. Det er foruroligende at se den stigende nervøsitet – eller vi kan endog tale om den stigende fjendtlighed – over for offentlige udbyderes initiativer på internettet. Nogle personer inden for politik, især national politik, og også i medierne synes at have glemt, at der sidste år blev indgået klare aftaler om offentlige udbyderes onlineaktiviteter, og at det er vigtigt, at de overholdes. I forlængelse heraf mener jeg også, at det er nødvendigt at udvikle modeller, som gør det muligt for søgemaskiner og internetserviceudbydere at spille deres rolle. Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg ikke tror, at vi længere kan tillade os at forholde os passive, ellers vil vi en dag vågne op og se, at Google og YouTube og også Apple har overtaget vores medielandskab. Det ønsker vi naturligvis absolut ikke.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! Det er nødvendigt i EU at tage skridt til at sikre balance og pluralitet i synspunkterne, og et vigtigt bidrag hertil er en markedsbalance mellem public service-medier og kommercielle medier. Når det drejer sig om at bevare den kulturelle diversitet, ytringsfrihed og en sund konkurrence, kan vi naturligvis ikke vedtage en udifferentieret løsningsmodel, og vi skal derfor respektere de enkelte medlemsstaters bestræbelser på at finde en løsning på spørgsmålet om at øge public service-mediernes andel nationalt.

At finde en balance mellem public service-medierne og de kommercielle medier på internettet bør efter min opfattelse være en prioritet for både de nationale strategier og for en europæisk mediepolitik i den nærmeste fremtid. Det er ligeledes nødvendigt at tilskynde de involverede parter til at samarbejde på det kreative område for at forbedre kvaliteten af den information, der gives på mediemarkedet, og for at frembringe fornyelser i denne sektor. Jeg vil gerne slutte med at sige, at mediepluralisme og mediefrihed er en hjørnesten i demokratiet.

  Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Fru formand! Jeg mener også, at det tostrengede mediesystem kan være en succes i Europa, og at det er vigtigt, at vi på den ene side har offentlige radio- og tv-virksomheder og på den anden side private kanaler, som virker i fri konkurrence på et frit marked. Men desværre er virkeligheden lidt anderledes. Der er tegn på en meget stor tendens til monopolisering, især i den private sektor. Det skal vi tage skridt til at modvirke. Denne tendens er så meget desto farligere, fordi det sker på en baggrund af alvorlige økonomiske vanskeligheder.

Men på den anden side har vi offentlige radio- og tv-virksomheder, som ikke lever op til deres forpligtelser som offentlige tjenester, idet de tillader, at partiernes spindoktorer og repræsentanter bestemmer de redaktionelle emner og indhold. Det kan naturligvis ikke tillades. Lad mig f.eks. nævne ORF i Østrig, som optræder som en gren af den offentlige administration, men bestemt ikke når det gælder økonomisk rentabilitet. Der er ingen mediefrihed, mediepluralisme eller redaktionsfrihed for øjeblikket, eller i det mindste ikke i den nødvendige udstrækning. Hvad kan EU gøre ved det? Jeg er overbevist om, at det tidlige varslingssystem med henblik på at identificere monopoler, som allerede blev forelagt for Parlamentet for et stykke tid siden, er en god løsning på dette problem.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Jeg vil gerne komme med to kommentarer til denne forhandling. Det direktiv om audiovisuelle medietjenester, som tidligere er vedtaget, forbedrer samarbejdet mellem tilsynsinstanserne og giver et højere beskyttelsesniveau for børn, når det gælder uegnede udsendelser og reklamer. Men medlemsstaterne udviser ikke den nødvendige disciplin, hvad angår gennemførelsen af direktivet. I mit land trådte det f.eks. først i kraft i juni. Vi har ligeledes en utilstrækkelig harmonisering af lovgivningen om ophavsret. Det skal gøres lettere at opnå grænseoverskridende licenser for audiovisuelle værker fra kollektive ophavsmænd og frigive arkivet for audiovisuelle værker med usikker ophavsret i tilfældet med de såkaldte forældreløse værker. Jeg har fået bekræftet, at Kommissionen vil fremlægge en ny lovgivningstekst næste år, men man vil begrænse lovgivningen til musikværker og ikke medtage audiovisuelle værker. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at fortælle os, om man vil rette denne grundlæggende fejl, eller om det er os, der skal gøre det i udvalgsbehandlingen. Dette problem omhandles i betænkningens punkt 33.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at udtrykke min støtte til ordførerens bestræbelser på at starte en forhandling i Parlamentet om mediemiljøet. Det er efter min mening et meget nyttigt emne, især i digitaliseringens tidsalder, som er en tidsalder, hvor der sker revolutionerende ændringer i dette miljø.

Der er tydelige forskelle i mediemiljøet mellem de forskellige lande. Der er lande, hvor mediemiljøet domineres af store kommercielle medier, hvor public service-medierne i det store og hele blot danner en slags baggrund. Nogle steder er de kommercielle medier svagere eller opsplittede og diffuse, og de skaber derfor ikke et koncentreret pres eller et koncentreret mediemiljø, og public service-medierne er så bedre i stand til at levere informationer og påvirke offentligheden i større udstrækning.

Men under alle omstændigheder ser vi, at politiske instanser især ofte blander sig i public service-mediernes arbejde, ligesom ejere blander sig i de kommercielle mediers arbejde, og det påvirker i betydelig udstrækning vores informationer og vores bevidsthed.

For at kunne opnå mediefrihed, ægte frihed, som er uafhængig af penge, det være sig private eller offentlige penge, skal der gøres en større indsats for, at journalister kan være frie og ikke underlagt en form for kontrol eller selvkontrol, som reelt ville forpligte dem til at være loyale over for deres arbejdsgivere. Det er efter min mening det største problem for medierne i vores tid, og det skal der ændres på i fremtiden.

  Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. –(EN) Fru formand! Kommissionen glæder sig over Parlamentets betænkning om public service radio- og tv-virksomhed i den digitale tidsalder: det tostrengede systems fremtid. Betænkningens tekst er velafbalanceret, idet den støtter det eksisterende tostrengede system, der er baseret på en sameksistens mellem public service radio- og tv-virksomheder og kommercielle radio- og tv-virksomheder i Europa. Som det hedder i en af betragtningerne til direktivet om audiovisuelle medietjenester, er denne sameksistens et træk, der kendertegner det europæiske audiovisuelle marked i forhold til andre lande, og det erkendes fult ud i betænkningen.

Protokollen vedrørende offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne, der er bilagt EU-traktaterne, anerkender medlemsstaternes frie ret til at fastlægge mandatet for de offentlige tjenester vedrørende tilrettelæggelsen af public service radio- og tv-virksomhed og finansieringen heraf, så længe en sådan finansiering ikke berører handelsvilkårene og konkurrencen i Fællesskabet. Medlemsstaterne fastlægger derfor formen og betingelserne for finansieringen af deres public service-medier, for så vidt EU's regler om statsstøtte overholdes.

Vi er enige i hovedlinjen i betænkningen, nemlig at offentlige radio- og tv-virksomheder skal kunne udnytte de muligheder, digitaliseringen og diversificeringen af distributionsplatforme giver i overensstemmelse med princippet om teknologisk neutralitet. Det erkendtes i Kommissionens reviderede meddelelse fra 2009 vedrørende anvendelsen at regler om statsstøtte på public service radio- og tv-virksomhed. Vi har nogle kommentarer til to elementer i betænkningen.

For det første består der, hvad angår kontrol med Europarådets standarder, intet EU-ansvar for public service-mediernes politiske uafhængighed. EU-medlemsstaterne kan desuden ikke give Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område et mandat uden samtykke fra ikke-EU-medlemmer. Det kan Kommissionen heller ikke.

For det andet hedder det i betænkningen, at nogle medlemsstater ikke har gjort noget for at fremme europæiske værker inden for radio og tv. Det underbygges ikke af tal fra Kommissionens seneste beretning om gennemførelsen af direktivets bestemmelser. I henhold til den beretning gør radio- og tv-virksomheder i hele Europa overordnet et godt stykke arbejde med at fremme europæiske programmer.

Public service radio- og tv-virksomheder bør gå i spidsen for innovation og være drivkraften bag udvikling af nye formater og kvalitet, både hvad angår selve programmerne og den tekniske kvalitet, hvis de skal kunne følge med i de tendenser og udfordringer, der kommer andre steder fra. Det ser ud til, at vi er fuldstændig enige om dette, og jeg glæder mig til at samarbejde med Parlamentet om disse spørgsmål inden for traktaternes retlige rammer.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 25. november 2010.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) På et tidspunkt, hvor vi går fra et analogt til et digitalt tv-system, og hvor de nye medier, herunder 3D-formatet, får stadig større betydning, er der en række faktorer, der skal tages med i betragtning i udarbejdelsen af vores politik. For det første mener jeg, at det er en god idé at træffe foranstaltninger til at lette overgangen til det digitale system, samtidig med at vi overvejer muligheden for at tilbyde værdibeviser eller andre foranstaltninger til at kompensere offentligheden. En anden vigtig foranstaltning kunne være at tilbyde journalister og ledere af public service radio- og tv-virksomheder uddannelseskurser i lyset af de beløb, som de private medier konstant sætter af til det formål. Jeg mener desuden, at det ville være en god idé at overveje at oprette en europæisk offentlig radiotjeneste i fremtiden. Samtidig mener jeg, at det ville være godt, hvis de offentlige tv-stationer i medlemsstaterne leverede programmer af europæisk interesse til EuroNews-kanalerne. Ikke blot på grund af 3D-produktionernes store udbredelse, men også i lyset af lægernes advarsler om konsekvenserne for seernes helbred, opfordrer jeg Kommissionen til hurtigt at lave en undersøgelse, som ser på de eventuelle risici, som 3D-tv kan udgøre for europæernes sundhed under de nuværende tekniske forhold.

  Emil Stoyanov (PPE), skriftlig. – (BG) Jeg vil gerne først gratulere Ivo Belet med hans fremragende betænkning om dette meget vigtige emne. Jeg vil også gerne takke ham for at have accepteret mine idéer og forslag. Jeg mener, at vi er nået frem til en velafbalanceret betænkning, som forsøger at sikre en fair konkurrence mellem offentlige og private medier.

På baggrund af en lang tradition betales offentlig tv-virksomhed over de nationale budgetter, dvs. af skatteborgerne, og det bygger på den antagelse, at offentlige tv-stationer beskytter offentlighedens interesser, mens private radio- og tv-virksomheder beskytter private, kommercielle interesser. Men praksis i Bulgarien og i resten af Europa har for længe siden vist, at det ikke er helt rigtigt, hverken når det gælder offentlige eller private medier.

Jeg kan trække på mange års erfaring i mediesektoren, og jeg stillede derfor nogle ændringsforslag til denne betænkning med det formål at sætte offentlige og private medier på lige fod, således at de kan levere information af bedre kvalitet, som er vigtig for offentligheden. Europæiske borgere har ret til at modtage den bedste information både om europæiske og nationale spørgsmål. Det kræver en indsats af både offentlige og private medier, mens de regulerende myndigheder skal sikre lige vilkår for alle.

23. Civilt-militært samarbejde og udvikling af civil-militær kapacitet (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0308/2010) af Christian Ehler for Udenrigsudvalget om civilt-militært samarbejde og udvikling af civil-militær kapacitet (2010/2071(INI)).

  Christian Ehler, ordfører. – (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! EU's medlemsstater har på internationalt plan forpligtet sig til at yde et betydeligt bidrag til de civile og militære krisestyringskapaciteter i verden. Men i mange tilfælde eksisterer dette tilsagn, som er formuleret flere gange i Helsinki-målene og også andre steder, kun på papiret. Helt konkret gælder det, at 25 % af de stillinger, som medlemsstaterne har godkendt til EU's nuværende aktive civile missioner som f.eks. EULEX eller EUPOL, er ubesatte. Målsætningerne og strukturerne for EU's civil-militære kapacitet, som de gentagne gange er blevet formuleret af medlemsstaterne, kunne ikke være længere fra virkeligheden. Det er grunden til, at Parlamentet har besluttet at udarbejde en initiativbetænkning om udvikling af civil-militære strukturer og deres koordinering i EU.

Helt konkret understreger Parlamentet endnu en gang i denne betænkning, at EU's særlige civil-militære kapacitet er et af de vigtigste redskaber i EU's udenrigspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. For at leve op til Parlamentets ansvar inden for rammerne af Lissabonprocessen slog vi ind på en usædvanlig vej. Vi begyndte ikke med en betænkning, men vi begyndte i stedet med at skabe et empirisk grundlag for denne betænkning. Vi har stillet meget konkrete forslag på grundlag af disse tal, og derfor støttede et bredt flertal i Udenrigsudvalget betænkningen. På det strategiske plan har vi stillet konkrete forslag om oprettelse af en struktur med lighed mellem de militære og civile grene i den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil, mens vi på det operative plan har besluttet at oprette et permanent EU-hovedkvarter, der skal besættes med personale fra medlemsstaterne, og som skal have til opgave at skabe et attraktivt system, der vil tilskynde nationale eksperter til at deltage i sådanne operationer, samt at opbygge en personalereserve for fremtiden.

Vi har stillet konkrete forslag vedrørende det civile og militære personales uddannelse. Der er konkrete forslag om, hvorledes nye missioner skal finansieres, f.eks. oprettelsen af en opstartfond, jf. EU-traktatens artikel 41. Der er lagt forslag på bordet om krisestyringsredskaber. Det drejer sig især om spørgsmålet om større samarbejde i fremtiden mellem politi- og militærstyrker. Et eksempel på dette er den europæiske gendarmeristyrke. Men spørgsmålet er, hvorledes disse to redskaber kan samordnes i konkrete operationer, og hvordan spørgsmålet om adskillelse mellem rent militære og civile operationer skal håndteres.

Vi har stillet forslag om kampgruppernes fremtid. Vi opfordrer her til nye tiltag. Vi ønsker, at kampgrupperne finansieres via Athenamekanismen. Vi opfordrer til, at disse gruppers anvendelighed øges på linje med Oslo-retningslinjerne, at kampgruppernes mulighed for at sikre civile missioner styrkes, og at definitionen af deres missioner gøres bredere. Vi behandler spørgsmålet om forskning og teknologi, spørgsmålet om dobbeltanvendelse og inddragelse af civil-militære missioner i sikkerhedsforskningsprogrammerne som led i EU's forskningsprogram. Vi beskæftiger os med konkrete spørgsmål vedrørende udstyr og lagre samt med det internationale samarbejde med FN og NATO. Det drejer sig her først og fremmest om at undgå dobbeltstrukturer, forbedre udnyttelsen af de eksisterende strukturer, spørgsmålet om konsolideringen af den fælles lufttransportskapacitet og spørgsmålet om gennemførelsen af Berlin Plus-aftalerne om forbedret samarbejde mellem de to organisationer i krisetilfælde.

Parlamentet har med andre ord levet op til sine nye opgaver og forpligtelser. Betænkningen fik støtte af et bredt flertal i Udenrigsudvalget, og vi opfatter den som et vigtigt bidrag til den fremtidige opbygning af civil-militære strukturer i EU.

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Det første og det vigtigste spørgsmål, vi skal have klarlagt, er, om vi mener, at det er vigtigt, at civile og militære kræfter arbejder godt sammen. For mig personligt og for mit parti, Jobbik – Bevægelsen for et Bedre Ungarn – er svaret helt klart ja. Vi er af den opfattelse, at samarbejdet mellem civile og militære myndigheder er vigtigt. Et godt eksempel på det i Ungarn var Magyar Gárda (Den Ungarske Garde), som blev oprettet i 2007, og som samarbejdede godt – om man vil – med de militære myndigheder, det være sig i forbindelse med beskyttelsesforanstaltninger mod oversvømmelse, ved at hjælpe ofrene for den røde slams oversvømmelse, ved at give blod eller uddele brød, med andre ord i sociale spørgsmål. Det kan med rette spørges, hvad deres belønning var – måske national hæder eller anerkendelse? De fik intet, og i stedet for at takke disse mennesker for deres ofre traf den ungarske regering den forbløffende beslutning at opløse Den Ungarske Garde. Vi bør derfor for at kunne indlede et samarbejde mellem civile og militære kræfter ære de mennesker, som er medlemmer af organisationer som Den Ungarske Garde. Folk, der ønsker at deltage i sådanne organisationer ud fra kærlighed til deres land og nation og for at beskytte deres miljø, skal have lov til at arbejde og skal betragtes som værdifulde medlemmer af samfundet.

  Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Fru formand! Kombinationen af civile og militære redskaber er ikke ny. Tag f.eks. situationscentret, som har eksisteret i Rådet et stykke tid. Militære og civile oplysninger er allerede blevet samlet her. Situationscentret skal nu flyttes til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Jeg mener, at det er vigtigt først og fremmest at understrege, at EU har skabt sig et navn på internationalt plan på grund af sine civile redskaber, og det har givet EU megen positiv anerkendelse. Men efter min opfattelse er det nødvendigt med en klar adskillelse af civile og militære redskaber.

Her vil jeg gerne komme ind på noget, som hr. Szegedi nævnte for et øjeblik siden. Jeg vil gerne udtrykke min store foruroligelse over den march, der for nylig blev organiseret af det ungarske Jobbik-parti i den østrigske Burgenland-provins, og hvor der blev medbragt geværer med påsatte bajonetter. Det er efter min mening overhovedet ikke acceptabelt. Og jeg vil gerne give udtryk for min klare modstand mod sådanne handlinger. Der kan ikke være tvivl om, at de er i modstrid med den europæiske ånd.

(Taleren accepterede at besvare et spørgsmål i henhold til proceduren med det blå kort i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 149, stk. 8.)

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Fru formand! Jeg vil gerne komme med et ganske kort svar. Det, min kolleger siger, er simpelt hen løgn. Hverken Jobbik – Bevægelsen for et Bedre Ungarn – eller Den Ungarske Garde har nogensinde begået en forbrydelse – det kan let kontrolleres – og har aldrig overtrådt en lov, og dette her er simpelt hen blot et led i en neoliberal politisk propaganda, som forsøger at sætte disse mennesker i et dårligt lys, for hverken Den Ungarske Garde eller medlemmer af Jobbik har nogensinde været i konflikt med loven, og vi agter at fortsætte med at handle under overholdelse af loven.

  Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Fru formand! Jeg har aldrig sagt, at Jobbik-partiet har gjort sig skyldig i strafferetlige lovovertrædelser. Men jeg sagde, at en målrettet mobilisering med påsatte bajonetter fandt sted i Burgenland. De har ikke benægtet, at det forholdt sig sådan.

  Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil koncentrere mig om betænkningen, da det er en meget nyttig og vigtig betænkning. Jeg vil gerne takke hr. Ehrenhauser for hans bidrag.

Betænkningen er nyttig, fordi den med rette sætter fokus på det vigtige civil-militære samarbejde, som netop er Kommissionens prioritet. Betænkningen omhandler de vigtigste aspekter af EU's omfattende tilgang til krisestyring. Oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er et udtryk for denne prioritet. Selve idéen med den tjeneste, som den højtstående repræsentant er i færd med at få på plads, peger i samme retning som betænkningen, især fordi den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks strukturer inddrages under Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

Vi støtter fuldt ud udviklingen af den civile kapacitet for at få den rette balance i ressourcerne. Man er blevet enige om den bedste fremgangsmåde for ansættelse, og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil kan nu få tilført den nødvendige ekspertise. Som alle ved, var det ikke muligt før.

Der er blevet taget højde for en række af betænkningens punkter, og man har taget konkrete skridt. Det drejer sig især om fremme af civil-militære synergier, bedre anvendelighed af EU's kampgrupper, uddannelse, finansiering og samarbejde med nøglepartnere, især NATO og FN. Vi støtter ligeledes en styrkelse af forbindelserne mellem EU og FN.

Vi har allerede gjort meget sammen. Den højtstående repræsentant har haft et nyt møde med FN's generalsekretær i Lissabon i lørdags. Forholdet mellem EU og NATO er et vigtigt spørgsmål, som det så sent som i går kunne ses på NATO's topmøde i Lissabon. Vi går også ind for at gennemføre alle de praktiske foranstaltninger, der kan styrke det konkrete samarbejde mellem EU og NATO, og især sikre, at man samarbejder, når begge parter er deployeret samme sted.

Kommissionen og den højtstående repræsentant ser frem til at samarbejde med Parlamentet i spørgsmålet om dette vigtige civil-militære samarbejde.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 23. november 2020.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Krzysztof Lisek (PPE), skriftlig. – (PL) Civil-militært samarbejde og udviklingen af en civil-militær kapacitet er et af de vigtigste elementer i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Men desværre er der mange aspekter i forbindelse hermed, som stadig kun er på forberedelsesstadiet. Når medlemsstaterne drøfter spørgsmålet, er de enige om, at der skal afsættes betydelige midler til dette område. Men i virkeligheden er disse planer ikke blevet gennemført, og vi har stadig ikke fuldt ud færdige strukturer. I lyset af de voksende trusler fra naturkatastrofer, terrorhandlinger og konflikter uden for EU's grænser håber jeg, at denne betænkning vil være med til at fremme anvendelsen af den civil-militære kapacitet og øge det civil-militære samarbejde. Betænkningen indeholder praktiske henstillinger på dette område, bl.a. omtales oprettelsen af civil-militære strukturer inden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, anvendelse af kampgrupper og den europæiske gendarmeristyrke, optimering af krisestyringen og anvendelse af midler fra det næste rammeprogram. Formålet med alt dette er en bedre udnyttelse af midlerne, således at det civil-militære samarbejde virkelig kan iværksættes. Et andet vigtigt formål er desuden at undgå overlapning i indsatsen under missioner, hvor NATO deltager sammen med europæiske styrker. Jeg håber, at denne betænkning vil virke som en effektiv tilskyndelse til, at man begynder at arbejde for at få oprettet effektive civil-militære strukturer. Baroness Ashton bør sikre, at betænkningens forslag gennemføres så hurtigt som muligt.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) EU skal reagere hurtigt i krisesituationer, og det er derfor nødvendigt, at de civile og militære strukturer koordineres bedre. Oprettelsen af et permanent EU-hovedkvarter ved siden af Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet ville betyde, at man fuldt ud udnytter fordelene ved en civil-militær koordination. Hvad angår betænkningens henstilling om, at medlemsstaterne skal stille civil kapacitet til rådighed, for at der kan gøres konkrete fremskridt så hurtigt som muligt, vil jeg gerne understrege, at Rumænien på den civile front aktivt bidrager til opfyldelsen af de overordnede civile mål for 2010. Rumænien indtager som følge af sin store deltagelse i EU's civile missioner tredjepladsen i Europa, når det gælder deltagelse i sådanne missioner og levering af solid og mangeartet ekspertise fra militærpolitiofficerer, soldater, diplomater, dommere og menneskerettighedseksperter. Rumænien er også langt fremme med vedtagelsen af en national civil kapacitetsstrategi.

24. Dagsorden for næste møde: se protokollen

25. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 23.45)