Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/0153(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0184/2010

Forhandlinger :

PV 22/11/2010 - 16
CRE 22/11/2010 - 16

Afstemninger :

PV 23/11/2010 - 6.21
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0423

Forhandlinger
Tirsdag den 23. november 2010 - Strasbourg EUT-udgave

9. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: David Casa (A7-0325/2010)

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR). (EN) Hr. formand! Ville De stole på en person, der udarbejder økonomiske prognoser og for nylig sagde som følger: "Euroen har gjort mere til at styrke budgetdisciplinen i resten af Europa end nogen som helst formaninger fra IMF eller OECD"? Eller: "Euroen har allerede givet større indre stabilitet i eurozonen"? Eller: "Hvis vi kommer af med pundet og går over til euroen, vil vi også komme af med pundkriserne og overvurderingerne af pundet. Det vil give os en reel kontrol over vores økonomiske miljø"?

Alle disse tre citater kommer fra vores tidligere kolleger her i Parlamentet, Nick Clegg og Chris Huhne, som nu alarmerende nok er ministre i den britiske regering. Vi, der er imod euroen, har – det kan ikke siges beskedent – derimod fået fuldstændig ret. Vi har altid sagt, at en ECB-sats, der bestemmes af kernens behov, ville være katastrofal for periferien.

Jeg forventer ingen ydmyghed fra dem, der fik så katastrofalt galt fat i det. Jeg er sikker på, at de stadig vil blive brugt af BBC som uafhængige eksperter, og jeg er sikker på, at vi stadig vil blive portrætteret som doktrinære tilhængere af den hårde linje. Tro mig, jeg hoverer ikke. En af mine venner sagde, at der ikke findes noget mere irriterende end at være klog, mens det foregår. Men lyt venligst til os næste gang. Den fælles mønt tvinger nationer til at vedtage den forkerte pengepolitik med katastrofale følger for støttemodtagerne og dem, der skal betale.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (ECR).(EN) Hr. formand! Jeg deler min kollegas bekymring over denne besættelse af harmonisering. Når vi ser på bevægelserne i retning af en fælles momssats, hører vi medlemmer af dette Parlament argumentere for mere og mere harmonisering, når det gælder skat, idet de glemmer, at det, vi virkelig har brug for på EU-plan, er mere skattekonkurrence. Det har vi også brug for på globalt plan for at sikre, at vi med hensyn til økonomi og økonomisk konkurrenceevne ikke beskatter produktionsevnen og produktionskræfterne ud af vores borgere – det, som vi faktisk gør, er at sikre, at vi har nok iværksættere og innovatorer i et land, og skattekonkurrence er en af de bedste måder, vi kan gøre det på.

Denne besættelse af harmonisering har givet os en fælles mønt, som ikke tager hensyn til nationale forskelle og forskellene i de økonomiske cyklusser. Derfor lider landene. Til dels derfor lider Irland. Og det er på tide, at vi bevæger os mere i retning af konkurrence end mod fælles skattesatser.

 
  
  

Betænkning: Burkhard Balz (A7-0314/2010)

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Betænkningen omhandler årsberetningen og årets aktiviteter. Økonomiske og finansielle og i stigende grad politiske handlinger er stadig i vidt omfang domineret af den internationale finanskrise.

Begivenhederne i Grækenland og i andre lande i området har naturligvis komplekse årsager. Problemerne er primært af intern oprindelse, fordi de stammer fra en mangel på strukturelle reformer.

Den europæiske monetære union har utvivlsomt ikke fungeret på den måde, den var beregnet til. Principperne i stabilitets- og vækstpagten er ikke altid blevet overholdt, og overtrædelser, som syntes små i begyndelsen, har med tiden vist sig at være en alvorlig trussel mod pagten som helhed.

Vi må derfor tage ved lære af denne situation. Vi bliver nødt til at genafbalancere den europæiske monetære union, opnå større åbenhed og mere effektiv håndtering af krisen på finansmarkederne og genopbygge den offentlige tillid fra bunden. Det er en enorm udfordring, men også en chance, som vi har pligt til at gribe.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (ECR). (EN) Hr. formand! Vi kan se, hvordan Irland er havnet i de aktuelle vanskeligheder på grund af euroen. Så tidligt som i 2001 ringede de irske økonomer med alarmklokkerne og advarede om, at Irland havde desperat brug for at hæve renten for at ryste det uholdbare boom af sig. Men selvfølgelig var der ingen irsk rente. Der var kun Den Europæiske Centralbank, som ved at give kernemedlemmerne det, de havde brug for, gav de perifere medlemmer en dobbeltdosis af, hvad de ikke havde brug for, nemlig kunstigt billige penge.

Irlands problemer vil fortsætte, så længe landet er med i den fælles mønt. Støtten kan måske gøre det muligt at humpe videre, indtil næste gang pengepolitikken skal divergere fra resten af eurozonen. Det er skørt, at vi i en tid som denne, hvor mit eget land allerede skylder 850 mia. GBP, låner endnu 7 mia. GBP til at sende til Irland. De penge vil ikke blot være nyttesløse, de vil også være skadelige, fordi de vil låse Irland fast i den aktuelle utilfredshed.

Hvis vi ønsker at være behjælpelige, kunne vi tilbyde vores venner og naboer langt mere umiddelbar og praktisk hjælp ved at lade dem være med i en midlertidig valutaunion med pundet, lade dem behandle deres lån, som var de i pund, og derefter lade dem eksportere sig tilbage til vækst.

 
  
  

Betænkning: Christian Ehler (A7-0308/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege betydningen af uddannelse. I andre henseender er dette beslutningsforslag glimrende, men jeg vil gerne påpege, at EU og andre lande, der er involveret i de civile krisehåndteringsoperationer, set fra et ligestillingsperspektiv burde kigge nordpå og også tage ved lære af Sverige og Finland, når det gælder uddannelse.

Jeg vil også gerne understrege, at det er meget vigtigt, at samarbejdet faktisk fungerer, og at vi også foretager undersøgelser af, hvor godt disse operationer er lykkedes. Der er stadig huller i systemet i øjeblikket.

 
  
  

Betænkning: Pat the Cope Gallagher (A7-0296/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jim Higgins (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare grunden til, at jeg stemte imod ændringsforslag 30 og 31 til artikel 5 i Gallagher-betænkningen. Det var af den simple grund, at det ville adskille Biscayabugtens TAC fra resten af området. Begrundelsen herfor var ganske enkelt, at der er mange små, lokale fiskerbåde i netop den region, som ikke har stor indvirkning på bestandene af makrel i farvandet.

Mit argument er, at hvert kystsamfund, i næsten hvert land, kunne fremsætte det samme argument for at beskytte deres fiskeres interesser. Det videnskabelige, tekniske og økonomiske fiskeriudvalg lader ikke forstå, at vi kan adskille fiskebestandene i farvandet. Fisk er en flygtig art, de bevæger sig rundt, og denne adskillelse er ikke i overensstemmelse med Lissabontraktaten.

Den langsigtede forvaltningsplan for bestandene i Nordatlanten bør der ikke pilles ved. Hvis vi har en fælles fiskeripolitik, bør den være fælles for alle, uden undtagelser, uden fritagelser, og de langsigtede konsekvenser heraf er temmelig alvorlige.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). (ES) Hr. formand! Jeg stemte for ændringsforslag 30 og 31, fordi der både ved fordelingen af TAC på områder og fastlæggelsen af TAC skal tages hensyn til de forskellige flåders egenskaber og målsætninger – både de små flåder og de store industriflåder – så deres hidtidige fiskerimuligheder kan opretholdes.

At ændre dem kunne medføre forandringer i fiskeriets rammer og endda forårsage tvister med lokale fiskerier, som primært bruger hestemakrel til at skaffe kvalitetsfisk til offentligheden.

TAC skal differentieres efter område både for hestemakrels og andre fiskebestandes vedkommende, når de også er omfattet af den fælles fiskeripolitik.

 
  
  

Betænkning: Marek Józef Gróbarczyk (A7-0295/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE).(PL) Hr. formand! Problemet med svindende fiskebestande påvirker ikke blot os europæere, men også fiskere og forbrugere i resten af verden. Manglen på egnede fiskebanker er en trussel mod fødevareforsyningssikkerheden. Den kan også risikere at ødelægge balancen i de akvatiske økosystemer og som følge deraf miljøet overalt på Jorden.

I forbindelse med klimaforandringerne er Østersøen særlig udsat for visse fiskearters forsvinden, og diverse fejl i den europæiske fiskerilovgivning om indførelse af fiskeriforbud forværrer situationen. Derfor er det så vigtigt at foretage en ordentlig revision af den fælles fiskeripolitik, som garanterer bæredygtigt fiskeri i vores regions farvande. Derfor stemte jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning. Også jeg er bekymret over, at vi er nødt til at sikre, at fiskebestandene varer ved, og at fiskeriet er reelt bæredygtigt, også i Østersøregionen. Reduktionen i fiskebestandene er i øjeblikket en stor kilde til bekymring. Her lå fokus naturligvis primært på skrubbe og pighvar, og der var tydeligvis tale om en i hovedsagen teknisk reform og en reform, som var nødvendig, da Lissabontraktaten var trådt i kraft. Med andre ord blev det gamle system billiget.

Nu bør grænserne for denne debat udvides. Jeg er bekymret for vildlaksbestanden, især i Østersøregionen, og jeg tror, vi bør sikre, at disse bestande også kunne genoprettes der, og at vi bør starte med at være alvorligt opmærksomme på at sikre, at fiskeriet i Østersøen praktiseres på en bæredygtig måde.

 
  
  

Betænkning: João Ferreira (A7-0184/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissionens forslag om, at indførelse og omplantning i lukkede akvakulturanlæg undtages fra tilladelsesproceduren, ville uundgåeligt blive ledsaget af en mere streng definition af kravene til disse anlæg. Jeg støttede derfor fuldt ud Ferreira-betænkningen.

Jeg vil ikke desto mindre gerne benytte mig af denne lejlighed til at understrege manglen på tilstrækkelig støtte til videnskabelig forskning og teknologisk udvikling inden for opdræt af hjemmehørende arter. Det er afgørende for den bæredygtige udvikling i den europæiske akvakultursektor, at den får mere støtte. Kun på denne måde vil vi kunne diversificere fødevareproduktionen og -forsyningen og dermed garantere en kvalitetsforbedring og større miljøsikkerhed.

 
  
  

Betænkning: Bernhard Rapkay (A7-0324/2010)

 
  
MPphoto
 

  Giommaria Uggias (ALDE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det indre marked er en af søjlerne i EU. Der er ingen tvivl om, at virksomheder med samme generelle vilkår kan producere og sælge deres produkter og tjenesteydelser uden offentlig støtte, men ikke alle sektorer og ikke alle områder fungerer på lige vilkår. Det er derfor rimeligt lige som i dette tilfælde at korrigere situationer med økonomiske ulemper og tillade produktive virksomheder at forblive på markedet og opretholde et beskæftigelsesniveau som i Sulcis f.eks., hvor 500 familier ville have stået uden arbejde, indkomst eller værdighed.

Vi må indse, at når vi taler om kul, taler vi om områder, der ikke har noget alternativ til minerne og bør gives mulighed for at indoptage produktionsteknologier, som er konkurrencedygtige og forenelige med det frie marked og miljøet. Logisk set må udskydelsen af fristen til 2018 være nødvendig for at sikre, at institutionerne og selskaberne træffer øjeblikkelige forholdsregler til at udvikle teknologiske, finansielle og miljøforenelighedsmæssige forhold, som er i overensstemmelse med de udfordringer, vi står over for.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE). (FI) Hr. formand! Når vi taler om statsstøtte, må vi også huske på, at den i visse tilfælde kan være konkurrenceforvridende.

Når talen i forbindelse med det indre marked falder specifikt på kulminerne og støtten til dem, må det siges, at vi i Europa bør gå efter en mere bæredygtig fremtid. Kul er nu et af de mest skadelige fossile brændsler. Det dræber hundreder af tusinder af dyr i løbet af et år som følge af diverse emissioner. Derfor håber jeg, at vi i Europa vil nå frem til en situation, hvor vi gradvis kunne reducere brugen af kul som energikilde og skifte til vedvarende energikilder. Jeg forstår, at det vil betyde, at der bliver brug for en overgangsperiode af en slags i områder, hvor kulproduktionen er tæt forbundet med beskæftigelsen, men grundlæggende bør vi bevæge os mere i retning af vedvarende teknologi og energi.

 
  
MPphoto
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE).(FI) Hr. formand! Jeg tror ikke, at EU bør støtte forurenende kulminer. Vi bør støtte overgangen til vedvarende energi og produktionen heraf. Vi kan ikke træde på speederen og bremse samtidig. Jeg er sammen med Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa i denne sag, men i den endelige afstemning begik jeg en fejl. Jeg korrigerede den formelt, men jeg ønskede også at sige det her.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D). (PL) Hr. formand! Jeg tager ordet, fordi Polen er et af de største lande, som er stødt på de største problemer på grund af en pludselig reduktion i kulindustriens udgifter og udvindingspotentiale. For ti år siden indførte vi et radikalt minelukningsprogram, men til erstatning for polsk kul importeres der nu 10 mio. tons russisk kul. Jeg vil gerne forsikre om, at emissionen af CO2 fra polsk kul er den samme som fra russisk kul. Men det er godt, at vi har et nationalt støtteprogram, og at Kommissionen tillader det. Jeg stemte for denne betænkning. Imidlertid mener jeg, at vi ikke behøver at opretholde en balance. Målsætningen er ikke at lukke miner bare for at lukke miner. Den er at sikre energiforsyningssikkerheden – og vi behandler minerne, som om de var virksomheder.

 
  
  

Betænkning: Eva Joly (A7-0315/2010)

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er lykkedes Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU at etablere sig som en nøglespiller i det internationale nord-syd-samarbejde takket være kvaliteten af dens arbejde.

Styrkelsen af den parlamentariske dimension af samarbejdet viste sig at være afgørende med henblik på at garantere en god anvendelse af midlerne, tilfredsstillelse af folks behov og opfyldelse af millenniumudviklingsmålene med hensyn til sundhed og uddannelse.

For noget tid siden indførte Kommissionen den procedure, at nationale og regionale strategidokumenter skulle underlægges parlamentarisk undersøgelse ved både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg agter at støtte det arbejde, der hidtil er udført her i Parlamentet, en rolle, som er endnu mere vigtig i dag, idet vi overvåger forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler.

I 2009 forelagde Kommissionen sammen med AVS-landene visse forslag til endnu en gennemgang af partnerskabsaftalen, og jeg håber, at vi kan garantere dens overlevelse og udvikling som en væsentlig institution i denne samarbejdsproces og demokratiseringen af resten af verden.

 
  
MPphoto
 

  Licia Ronzulli (PPE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske fru Joly med hendes betænkning.

I dag bebor vi en verden, hvor menneskehedens historie forekommer at bevæge sig ad adskilte spor. På nogle kontinenter tilbringer man tiden badet i solskinnet fra innovation, teknologi og objektivt velbefindende, mens folk på andre kontinenter tilbringer hele dagen i desperat søgen efter de minimale midler til overlevelse.

I 2009 gjorde Den Blandede Parlamentariske Forsamling en aktiv indsats for at sikre, at dens utallige forslag kunne omsættes i væsentlige løfter og mål. EU viste sig at være besluttet på at gøre en rettidig, målrettet og koordineret indsats for at støtte de hårdest ramte lande, især de fattigste og mest sårbare.

Den 1. december bliver det tyvende AVS-EU-plenarmøde holdt i Kinshasa. Her vil en vigtig rapport om millenniumudviklingsmålene blive drøftet. Som ordfører og også som næstformand for forsamlingen vil jeg være fuldt engageret i at sikre, at de vedtagne foranstaltninger ikke er tomme ord, men bliver et solidt engagement i en videreførelse ad vejen mod en bedre verden og frem for alt en verden uden fattigdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU har vist sig at være et væsentligt redskab i opbygningen af en åben og demokratisk dialog, hvori man med held har inddraget AVS-landenes nationale parlamenter, lokale myndigheder og ngo'er.

Jeg er enig i rapportens generelle tilgang og finder opfordringen til Kommissionen om at give mere information til parlamenterne i AVS-landene særdeles nyttig. Det er væsentligt at involvere disse parlamenter aktivt i udarbejdelsen af de nationale udviklingsstrategier.

Jeg støtter fru Joly. Før vi kan tale om fastlæggelse af en skat på internationale finansielle transaktioner, skal vi dog have undersøgt dens potentielle virkninger.

 
  
  

Betænkning: Luigi Berlinguer (A7-0252/2010)

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Målet med Stockholmprogrammet, som Rådet vedtog i december sidste år, er at skabe et europæisk rum for frihed, sikkerhed og retfærdighed, og det skal nås over de næste fem år med det formål at sikre, at borgerne kan nyde alle deres grundlæggende rettigheder.

Slutmålet for EU-retten må derfor være at lette mobiliteten og garantere, at disse samme borgere kan skabe et europæisk juridisk rum så hurtigt som muligt.

Den handlingsplan, som Kommissionen har foreslået, indeholder et sæt foranstaltninger, som stammer fra de nye instrumenter, som Lissabontraktaten har gjort tilgængelige med henblik på at forene borgernes behov i det indre marked med de forskellige retslige traditioner i medlemsstaterne.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi de nødvendige præmisser nævnes i den, hvorefter medlemsstaterne opfordres til at forpligte sig aktivt til gennemførelsen af den, idet vægten lægges på de områder, der skal prioriteres, nemlig civile aspekter, fælles anerkendelse af officielle dokumenter og afgørelser, en fælles referenceramme, skyldneres aktiver og fælles juridisk uddannelse.

Jeg understreger endnu en gang min overbevisning om, at Parlamentet skal være knyttet til denne harmoniseringsproces efter nøje granskning af de gældende retssystemer på nationalt plan. Nu om dage er harmoniseringen af retssystemerne og den respektive anvendelse på utallige sager af civilretten og strafferetten forbundet med og er blevet en integreret del af drøftelserne i de internationale handelsforhandlinger, fordi den rejser en række juridiske spørgsmål, der endnu ikke er løst.

 
  
MPphoto
 

  Peter van Dalen (ECR).(NL) Hr. formand! Europæisk samarbejde på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er stadig et følsomt emne, der skal behandles med nænsomhed. Samarbejdet mellem de juridiske myndigheder kan være nødvendigt for at forhindre kriminalitet og bringe retfærdighed og retssikkerhed ind på det indre marked. Imidlertid ligger der i forbindelse med området med frihed, sikkerhed og retfærdighed en skjult risiko for, at Europa vil beskæftige sig med sager, som faktisk falder ind under national kompetence. Punkt 40 i Berlinguer-betænkningen understreger den fælles anerkendelse af ægteskabs- og familieret uden nogen henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Dette punkt siger, at hver medlemsstat skal forblive en suveræn stat i familieretlige sager med grænseoverskridende virkninger. Jeg har afvist at stemme for denne betænkning, både fordi det europæiske princip ikke udtrykkeligt er blevet overholdt, og fordi De Europæiske Konservative og Reformisters ændringsforslag i den henseende er blevet afvist.

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Hr. formand! Jeg undlod at stemme, fordi jeg ikke er overbevist om, at medlemsstatslig subsidiaritet overholdes på det familieretlige område. EU må fuldt ud respektere magtdelingen mellem EU og medlemsstaterne, når der laves lovgivning. Derfor støtter jeg fuldt ud en tilgang, som konsekvent tager hensyn til de forskellige retlige metoder og forfatningsmæssige traditioner på basis af de specifikke betingelser, der gælder for den enkelte stat, især på områder vedrørende grundlæggende værdier i et givet samfund såsom værdier forankret i familieretten.

Målet for EU's tilgang bør være en bedre forståelse og dækning af alle borgeres behov i alle stater og ikke dannelsen af en slags monokromt samfund. Det er derfor væsentligt ikke med magt at overtræde foranstaltningens nødvendige rammer, som kunne true medlemsstaternes grundlæggende værdier på specifikke områder af civil- og familieretten.

 
  
  

Betænkning: Bernhard Rapkay (A7-0324/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE).(PL) Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at kul er en råvare, som er meget vigtig for samfundets velfærd og energiforsyningssikkerheden. Trods forskning, som er udført, og trods jagten på alternative energikilder, fortsætter efterspørgslen efter kul med at stige. Det er derfor indlysende, at der skal gøres en indsats for at sikre permanent adgang til kulreserverne.

Men når en mine bliver urentabel, vil det at holde den i drift ved hjælp af statsstøtte forstyrre markedet, forvride konkurrencen og dermed destabilisere økonomien i det berørte land. Derfor er der brug for egnet lovgivning, der kan muliggøre en effektiv og også sikker lukning af sådan en mine. Forordningsforslaget sikrer opfyldelsen af disse målsætninger og garanterer opretholdelsen af konkurrenceevnen på energimarkedet og stimuleringen af udviklingen i de tæt forbundne industrier. Jeg stemte naturligvis for betænkningen.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Reimer Böge (A7-0328/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for min tyske kollega hr. Böges betænkning om beslutningsforslaget om mobilisering af EU's solidaritetsfond i størrelsesordenen 13 mio. EUR til at hjælpe Irland, som blev ramt af alvorlige oversvømmelser i november 2009. Støttebeløbet forekommer mig latterligt lille (2,5 % af anslået 500 mio. EUR i samlede skader), og det er kommet alt for sent. Jeg foreslår, at vi spørger os selv, om vi ikke frem for bevilling af latterlige beløb burde bruge nogle af pengene til at finansiere et europæisk civilforsvar, som kan komme stater til hjælp, der er ramt af katastrofer, som de ikke er udstyret til at håndtere (brande, oversvømmelser, naturkatastrofer, grænseoverskridende katastrofer osv.), eller udføre internationale samarbejdsindsatser i tilfælde af alvorlige katastrofer såsom den, der ramte Haiti.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg er meget enig i betænkningens støtte til Kommissionens beslutning om at tildele 13,02 mio. EUR fra EU's solidaritetsfond til Irland med henblik på genopretning af infrastrukturer og gennemførelse af oversvømmelsesforebyggelsesforanstaltninger i de berørte områder.

Oversvømmelserne i Irland i november 2009 anrettede betydelige skader på huse, gårde, virksomheder, infrastruktur, veje og vandforsyning i de berørte områder. Pengene fra Kommissionen vil hjælpe med at afholde nogle af udgifterne, der opstod under krisen. Det er også yderst vigtigt, i hvilket omfang pengene investeres i foranstaltninger til forebyggelse af oversvømmelse i de berørte områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for at sende penge fra EU's solidaritetsfond til Irland. I 2009 førte massive nedbørsmængder til alvorlige oversvømmelser, der forårsagede alvorlige skader på landbruget, boliger og virksomheder, vejnettet og anden infrastruktur. Støtten til Irland blev godkendt som en undtagelse, fordi skadernes omfang som følge af oversvømmelserne ikke opfyldte solidaritetsfondens krav. Med klimaforandringerne i Europa og resten af verden er der et stigende antal naturkatastrofer og deraf følgende tab af menneskeliv og omfattende ødelæggelser. EU må derfor træffe foranstaltninger til at tilvejebringe de nødvendige midler på rettidig vis, når sådanne katastrofer indtræffer. I sin beslutning fra marts udtrykte Parlamentet tydeligt sin holdning om, at der skal udarbejdes en ny forordning om solidaritetsfonden, for at vi kan løse de problemer mere effektivt, der skyldes naturkatastrofer. Jeg mener, at gennemgangen af forordningen skal tage sigte på etableringen af en stærkere og mere fleksibel foranstaltning, som kan sætte os i stand til at reagere mere effektivt på nye problematiske klimaforandringer og hurtigt yde hjælp til ofrene for naturkatastrofer.

 
  
MPphoto
 
 

  Gerard Batten, John Bufton, David Campbell Bannerman, Derek Roland Clark, Trevor Colman og Nigel Farage (EFD), skriftlig. – (EN) Med tanke på den mangel på legitimitet, den udemokratiske struktur, korruptionen og de dunkle, storhedsvanvidsdrevne motiver, som kendetegner EU i almindelighed og Kommissionen i særdeleshed, kan vi i UKIP ikke billige Kommissionens monopolisering af offentlige midler til noget som helst formål, og vi mener derfor, at penge, som den bevilger til reparation af sidste års oversvømmelsesødelæggelser i Irland, ikke bliver korrekt anvendt og blot vil skjule behovet for korrekt udbetalt nødhjælp til demokratisk valgte regeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) EU's solidaritetsfond, som er beregnet til at hjælpe lande, som er ramt af naturkatastrofer, er blevet mobiliseret 33 gange, siden den blev oprettet for otte år siden. Den har bevist sin nytte, og mobiliseringen af den til oversvømmelserne i november 2009 i Irland, som alle husker, er efter min mening helt berettiget.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI) , skriftlig. – (BG) Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg stemte for dette forslag. Jeg finder det absolut nødvendigt for os at vise forståelse for problemer som dette, da vi alle kunne blive udsat for noget lignende. Ved at handle på denne måde viser vi vores enhed og empati i tider med naturkatastrofer. Jeg er vis på, at vores hjælp vil blive brugt på bedst mulig vis og bidrage til at overvinde følgerne af oversvømmelserne i Irland.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg anser Irlands ansøgning om bistand fra solidaritetsfonden efter styrtregnen, som førte til den store oversvømmelse i november 2009, for både vigtig og velkommen. De alvorlige oversvømmelser forårsagede alvorlige skader på landbruget, boliger og virksomheder, vejnettet og anden infrastruktur.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Overordnet set stemte jeg for denne betænkning, fordi Irland har fremsendt en anmodning om bistand og mobilisering af EU's solidaritetsfond til at afhjælpe den katastrofe, der fulgte af den alvorlige oversvømmelse i november 2009, og fordi denne oversvømmelse forårsagede betydelige ødelæggelser på mange huse, gårde, veje og vandforsyningsnettene, og den finansielle støtte, der udbetales fra fonden, vil sætte de irske myndigheder i stand til at få dækket nogle af de omkostninger, der påløb under denne nødsituation.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for mobiliseringen af EU's solidaritetsfond til fordel for Irland efter oversvømmelserne, der forårsagede alvorlige skader på landbruget, boliger og virksomheder, vejnettet og anden infrastruktur. Selv om de samlede tab fortsat ligger under den normale grænse, opfylder Irlands anmodning kriteriet om en "ekstraordinær regional katastrofe", hvortil der findes betingelser for mobilisering af solidaritetsfonden "i undtagelsestilfælde". Det ville være ønskeligt, om Rådet fjernede blokeringen af den nye forordning om solidaritetsfonden, der er blevet vedtaget af Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Som jeg tidligere har anført, tror jeg, at solidariteten blandt EU's medlemsstater og især EU's støtte til stater, der rammes af katastrofer, er et tydeligt tegn på, at EU ikke længere bare er et frihandelsområde. I en tid, hvor mange sætter spørgsmålstegn ved det sunde i vores fælles projekt, viser særlige støtteinstrumenter som f.eks. EU's solidaritetsfond, at vi er i stand til at stå sammen i modgang, selv i situationer, der stiller store krav til menneskelige og materielle ressourcer. Oversvømmelserne i november 2009 ramte Irland hårdt og anrettede alvorlige skader til over 520 mio. EUR. Jeg mener derfor, at mobiliseringen af fonden er fuldt berettiget med hensyn til at hjælpe dem, der har lidt mest under denne naturkatastrofe, og jeg roser formanden for Regionaludviklingsudvalget for den hast, hvormed hun udarbejdede udvalgets udtalelse og dermed undgik unødige forsinkelser i den parlamentariske procedure.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning giver mulighed for mobilisering af EU's solidaritetsfond til fordel for Irland efter regnen og oversvømmelserne i 2009, der anrettede alvorlige skader på landbruget, boliger og virksomheder, vejnettet og anden infrastruktur. Selv om de samlede tab fortsat ligger under den normale grænse, opfylder Irlands anmodning kriteriet om en "ekstraordinær regional katastrofe", hvortil der findes betingelser for mobilisering af solidaritetsfonden "i undtagelsestilfælde".

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen støtter mobiliseringen af EU's solidaritetsfond til fordel for Irland efter katastrofen med regn og oversvømmelser i 2009. De senere år er EU's medlemsstater blevet ramt af et betydeligt antal katastrofer. I løbet af fondens første seks år modtog Kommissionen 62 ansøgninger om finansiel støtte fra 21 forskellige lande. Ud af disse kom ca. en tredjedel ind under kategorien "større katastrofer". Mange af disse ansøgninger blev ikke imødekommet. Andre katastrofer udløste ikke ansøgninger om at mobilisere fonden, selv om de var omfattende og i mange tilfælde havde langvarige konsekvenser for den berørte befolkning, miljøet og økonomien.

Reglerne for mobilisering af fonden bør tilpasses, så de giver mulighed for mere fleksibilitet og rettidig mobilisering og dermed kan afhjælpe en bredere vifte af katastrofer med betydelige virkninger og nedsætte den periode, der forløber mellem katastrofen og udbetalingen af midlerne. Det er dog også vigtigt at påpege, at der i første omgang skal være en forpligtelse til at forebygge katastrofer under udmøntning af de henstillinger, der for nylig er vedtaget af Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg bifalder Parlamentets beslutning om at imødekomme den irske regerings ansøgning om finansiel støtte fra EU's solidaritetsfond til oversvømmelsesbistand. Oversvømmelserne i Irland anrettede store skader i landet, især i det nordvestlige Irland. Irland vil få 13 mio. EUR fra EU's solidaritetsfond. Disse penge vil blive brugt til at dække nogle af de omkostninger, som de lokale myndigheder har måttet betalte i kriseperioden i slutningen af 2009.

Den samlede skade løb op i 520,9 mio. EUR, og det beløb er – tro det eller ej – under den gældende støttegrænse for solidaritetsfonden. Kommissionen gav imidlertid sit tilsagn til udbetalingen af 13 mio. EUR til Irland, fordi den anerkendte, at oversvømmelserne, der ramte Irland i slutningen af 2009, var en ekstraordinær regional katastrofe.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Kelly (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg var glad for at kunne støtte dette forslag, og jeg vil gerne udtrykke mit lands påskønnelse af udbetalingen fra solidaritetsfonden til vores land efter oversvømmelserne i november 2009. Jeg besøgte Floods Forum i Irland i sidste uge, og der var mange, der udtrykte taknemmelighed, da jeg nævnte, at der skulle stemmes om hjælpen i Parlamentet i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for mobiliseringen af EU's solidaritetsfond. Jeg mener faktisk, at fonden er et værdifuldt redskab i EU's hænder til at vise solidaritet med befolkningen i områder, der er ramt af naturkatastrofer, ved at tilvejebringe finansiel støtte til en hurtig tilbagevenden til normale levevilkår.

Ansøgningen, der blev imødekommet i dagens afstemning, kom fra Irland, og den vedrører de massive nedbørsmængder, der førte til de alvorlige oversvømmelser i november 2009. Oversvømmelserne anrettede store skader på landbrug, boliger og virksomheder, vejnettet og anden infrastruktur. De irske myndigheder vurderer den samlede direkte ødelæggelse som følge af katastrofen til 520,9 mio. EUR.

Selv om det beløb er under grænsen ifølge forordningen, har Kommissionen behandlet ansøgningen på grundlag af kriteriet om en "ekstraordinær regional katastrofe". I henhold til dette kriterium kan en region modtage midler fra fonden, når regionen er blevet ramt af en naturkatastrofe, som berører størstedelen af befolkningen med alvorlige og vedvarende følger for livsvilkårene og den økonomiske stabilitet i regionen. Til sidst vil jeg tilføje, at fonden er blevet mobiliseret med et samlet beløb på 13 022 500 EUR.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder denne betænkning, der imødekommer ansøgningen om EU-midler til støtte for ofrene for oversvømmelserne i Irland. Irland ansøgte om hjælp fra EU's solidaritetsfond efter de massive nedbørsmængder, der førte til alvorlige oversvømmelser i november 2009. Oversvømmelserne forårsagede ødelæggelser af landbruget, boliger og virksomheder, vejnettet og anden infrastruktur. Efter behandlingen af ansøgningen har Kommissionen foreslået at mobilisere EU's solidaritetsfond med et samlet beløb på 13 022 500 EUR. Det er værd at bemærke, at dette er det første godkendte forslag til at mobilisere midler i 2010, og det foreslåede beløb vil efterlade mindst 98 % af EU's solidaritetsfond til afbenyttelse i resten af 2010.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område af solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er led heri. Denne støtte er væsentlig for hjælpen til de arbejdsløse og ofrene for de udflytninger, der sker i en globaliseret verden. Et stigende antal selskaber flytter arbejdspladser og benytter sig af de billigere arbejdsomkostninger i en række lande, især Kina og Indien, med skadelige følger for lande, der respekterer arbejdstagerrettigheder. EGF har til formål at hjælpe arbejdstagere, som er ofre for udflytningen af arbejdspladser, og den er afgørende for befordringen af disse arbejdstageres adgang til ny beskæftigelse i fremtiden. EGF har tidligere været brugt af andre EU-lande, og det er nu rigtigt at støtte Irland, som har indsendt en ansøgning om støtte fra fonden efter de massive nedbørsmængder og deraf følgende oversvømmelser i november 2009, der anrettede alvorlige skader på landbruget, boliger og virksomheder, vejnettet og anden infrastruktur.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I de seneste år har vi oplevet et stigende antal katastrofer i miljøet. Især har massive nedbørsmængder hyppigt forårsaget oversvømmelser, som har ødelæggende konsekvenser for miljøet og resulterer i skader, der koster enorme summer at afhjælpe.

EU's solidaritetsfond bliver mobiliseret til reparation af ødelæggelserne som følge af oversvømmelserne i Irland i 2009 (på landbruget, boliger og virksomheder, vejnettet og anden infrastruktur). De samlede skadesomkostninger, som er et direkte resultat af katastrofen, anslås til at være 520 mio. EUR. Bidraget på 13 mio. EUR fra EU's budget vil gå til genopbygningsarbejde. Jeg har stemt for at yde denne støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Kommissionen gjorde ret i at mobilisere 13 022 500 EUR fra solidaritetsfonden og samtidig fremlægge et forslag til ændringsbudget (DAB nr. 8/2010) efter at have modtaget en ansøgning om hjælp fra Irland i forbindelse med oversvømmelserne i november 2009, som forårsagede massive ødelæggelser af den nationale infrastruktur i størrelsesordenen 520,9 mio. EUR. Nationale katastrofer skal prioriteres, og jeg håber, at Kommissionen i fremtiden vil handle hurtigere.

De irske oversvømmelser skete i november 2009, og Parlamentet har først i dag, over et år senere, givet sit tilsagn. Veneto-regionen har for nylig oplevet en oversvømmelse, og jeg håber meget, at Kommissionen vil levere en hurtigere og mere rettidig indsats fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Böge-betænkningen, fordi jeg mener, at EU har en pligt til at yde hjælp og støtte til regioner, der er ramt af naturkatastrofer.

Jeg mener, at begrebet solidaritet er knyttet til de idéer og værdier, der bærer EU. Det er en af kerneværdierne, der bragte EU til verden og sikrede, at den blomstrede og voksede med tiden. Derfor er denne tildeling ikke kun berettiget og velbegrundet, men praktisk taget en pligt.

Jeg håber derfor, at denne hjælp også bliver ydet til de italienske områder, der er alvorligt ramt af de nylige oversvømmelser, som har tvunget de lokale økonomier i knæ.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er enig med hr. Böge, som jeg lykønsker, om, at der er behov for at mobilisere EU's solidaritetsfond til fordel for Irland på grundlag af punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. marts 2006. Ifølge denne kan solidaritetsfonden mobiliseres inden for en årlig beløbsgrænse på 1 mia. EUR. Det er det første forslag om at mobilisere fonden i 2010.

Jeg støtter og understreger ordførerens henstillinger til Kommissionen, og på baggrund af den økonomiske situation i Europa og navnlig i Irland er jeg enig i, at vi må vise solidaritet.

Til sidst vil jeg gerne understrege, at vi må handle straks for også at støtte dem, der er ramt af katastrofen i Norditalien.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi har støttet denne beslutning, fordi Kommissionen foreslår at mobilisere EU's solidaritetsfond til fordel for Irland på grundlag af punkt 26 i den interinstitutionelle aftale (IIA) af 17. maj 2006. Ifølge denne kan solidaritetsfonden mobiliseres inden for en årlig beløbsgrænse på 1 mia. EUR. Det er det første forslag om at mobilisere solidaritetsfonden i 2010.

Samtidig med dette forslag har Kommissionen fremlagt et forslag til ændringsbudget (DAB nr. 8/2010 af 24. september 2010) for at få den tilsvarende forpligtelses- og betalingsbevilling ind i 2010-budgettet i henhold til punkt 26 i IIA. Irland ansøgte om hjælp fra fonden efter de massive nedbørsmængder, der førte til alvorlige oversvømmelser i november 2009. Oversvømmelserne forårsagede alvorlige ødelæggelser af landbruget, boliger og virksomheder, vejnettet og anden infrastruktur.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Det foreliggende forslag om mobilisering af EU's solidaritetsfond angiver behovet for at hjælpe Irland på grund af oversvømmelserne i november 2009, som forårsagede voldsomme tab i landbruget og industrien, infrastrukturen, især veje og vandforsyning, og i boligområderne. Med henblik herpå og ihukommende den katastrofe, som ramte Madeira i februar 2010 og virkningerne af orkanen Xynthia over Europa, bifalder jeg Kommissionens forslag om at yde et beløb på 13 022 500 EUR i støtte til Irland ud fra kriteriet om en "ekstraordinær regional katastrofe". Dette kriterium anvendes, når det kan påvises, at skaderne har berørt størstedelen af regionens befolkning, og at de har fået alvorlige og varige følger for levevilkårene og den økonomiske stabilitet i den pågældende region. Men jeg vil gerne gentage, at der er behov for en fornyet gennemgang af det nuværende fondssystem for at gøre det hurtigere og mere effektivt til afbødning af de permanente virkninger af naturkatastrofer.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for mobiliseringen af EU's solidaritetsfond til Irland og oversvømmelserne i november 2009. Som det var tilfældet i mit hjemland Polen, har ødelæggende oversvømmelser revet så mange lokalsamfund og familier itu, at det er afgørende at støtte vores venner i Irland. Midlerne kommer fra solidaritetsfonden, som mobiliseres i anledning af større katastrofer som denne. Midlerne vil gå til de lokalsamfund, der blev ramt hårdest, og støtter de familier og virksomheder, der blev mest ramt af disse oversvømmelser, og hjælper dem med at genopbygge og genoprette noget af den indkomst, de har mistet på grund af ødelæggelsen af deres virksomhed. Det er vigtigt, at EU fortsat støtter medlemsstater i nød og kalder på ægte solidaritet.

 
  
  

Betænkning: Barbara Matera (A7-0318/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Som medlem af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender måtte jeg ganske enkelt stemme for de seks beslutningsforslag, som fru Matera havde fremlagt for at hjælpe de nederlandske arbejdere, der var blevet fyret som et direkte resultat af den globale økonomiske krise. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er et effektivt redskab, som er rettet mod den langsigtede reintegration af arbejdstagere, der lider under globaliseringens skadevirkninger. Jeg mener derfor, at anvendelsen af dette værktøj i særlige tilfælde er helt berettiget. Under drøftelserne om budgettet blev der fremsat ønske om øjeblikkelig lukning af EGF. Vi kan se i dette tilfælde, at den stadig er meget nyttig i visse situationer, eftersom konsekvenserne af den globale krise stadig er mærkbare i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Hermed forklaringen på min stemme. Da Nederlandene har anmodet om støtte på grund af 821 afskedigelser i 70 virksomheder, der var aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i de to tilstødende NUTS II-regioner Nord Brabant og Zuid Holland, stemte jeg for beslutningen, fordi jeg er enig i Kommissionens forslag og de ændringsforslag, som Parlamentet har fremsat. Jeg er også enig i anmodningen til de involverede institutioner om at gøre den nødvendige indsats for at øge hastigheden i mobiliseringen af EU's solidaritetsfond.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtte til arbejdstagere, der er blevet fyret på grund af omstrukturering og udflytning, skal være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. Set i lyset af de strukturelle ændringer i den internationale handel er det væsentligt, at den europæiske økonomi effektivt kan udmønte de instrumenter, der skal støtte de således ramte arbejdstagere og fastholde dem med henblik på at bidrage til en hurtig reintegration på arbejdsmarkedet. Den finansielle støtte bør derfor ydes på individuel basis. Det er også vigtigt at understrege, at hjælpen ikke erstatter det ansvar, som normalt påhviler virksomhederne, og at den ej heller er beregnet til finansiering og omstrukturering af virksomheder. Jeg stemmer for denne betænkning på baggrund af Nederlandenes anmodning om støtte på grund af 821 afskedigelser i 70 virksomheder, der var aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i regionerne Nord Brabant og Zuid Holland.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) 821 afskedigelser i 70 virksomheder i den grafiske sektor i Nord Brabant og Zuid Holland i Nederlandene viser, at den globale økonomiske og finansielle krise ikke skåner sektorer, som ved første øjekast synes mere beskyttede mod dens virkninger. Det peger i retning af et bekymrende fald i antallet af trykkerier og forlag i Nederlandene og dermed et fald i økonomien som helhed. Kommissionen vurderede, at denne anmodning vedrørende virksomheder inden for trykning og reproduktion af indspillede medier var berettiget og fik overvældende opbakning fra de relevante parlamentsudvalg. Jeg mener derfor, at alle betingelserne for at sætte mig i stand til at støtte mobiliseringen af EGF i dette tilfælde er til stede. Jeg håber, at min midlertidige støtte vil hjælpe de afskedigede medarbejdere, så de kan integreres bedre på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) På grund af den sociale virkning af den globale økonomiske krise, som navnlig har ramt beskæftigelsen, er den korrekte anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen af afgørende betydning for at lette byrden for mange europæere og deres familier, idet den skal bidrage til deres sociale reintegration og professionelle udvikling og samtidig til udviklingen af en ny, kvalificeret arbejdsstyrke til at imødekomme virksomhedernes behov og sætte gang i hjulene. Denne plan for intervention i Nederlandene for at hjælpe 821 mennesker, der er fyret fra 70 virksomheder i regionerne Nord Brabant og Zuid Holland, falder ind under samme ramme. Jeg håber derfor, at EU-institutionerne vil fordoble deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der kan sætte fart i og forbedre udnyttelsesgraden af så vigtig en ressource som EGF, der aktuelt mobiliseres i meget beskedent omfang. I år blev der kun anmodet om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Seks yderligere ansøgninger er indkommet til solidaritetsfonden svarende til lukningen af endnu hundreder af virksomheder i Europa. Alt i alt har over 3 000 arbejdstagere fået fyresedlen. Det antal mennesker, man oprindelige anslog til at få gavn af fonden, da den blev oprettet, er for længst oversteget. Ud over den systematiske mobilisering af dette instrument har vi brug for et klart brud med de neoliberale politikker, der er skyld i en økonomisk og social katastrofe i EU-landene – lige for øjnene af os. Der er sandelig brug for lindrende behandling for denne katastrofe, men først og fremmest skal årsagerne afhjælpes.

Hver ny ansøgning om mobilisering af denne fond øger behovet for hurtigere foranstaltninger, som vi har argumenteret for, til effektiv bekæmpelse af ledighed, nyt skub i den økonomiske aktivitet, fjernelse af job uden sikkerhed og nedbringelse af arbejdstiden uden at lønnedgang. Det er foranstaltninger, som også modvirker udflagning af arbejdspladser. Som ved andre lejligheder kan vi heller ikke undlade at påpege det uretfærdige i en forordning, som mest gavner lande med højere indkomst, især dem, der har højere niveauer for løn og understøttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for mobiliseringen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Nederlandene, fordi jeg mener, at det instrument er en værdifuld ressource for støtten til arbejdstagere i vanskeligheder som følge af den økonomiske krise.

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet i 2006 til at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der var blevet afskediget enten på grund af udflytningen af deres arbejdsplads eller, efter 2009-ændringen, på grund af den økonomiske krise, så deres reintegration på arbejdsmarkedet kunne sikres.

Afstemningen i dag gjaldt en anmodning om støtte på grund af 821 afskedigelser i 70 virksomheder, der var aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i de to tilstødende NUTS II-regioner Nord Brabant og Zuid Holland. Støttebeløbet fra fonden er 2 890 027 EUR. Til slut bifalder jeg vedtagelsen af betænkningen, der viser, at EGF er en nyttig og effektiv kilde til bekæmpelse af ledighed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg hilser denne betænkning, som bakker op om et forslag fra Kommissionen om at anvende 2 890 027 EUR fra Den Europæiske Globaliseringsfond til at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der er afskediget som følge af den økonomiske krise. Denne ansøgning vedrører 821 afskedigelser i 70 virksomheder (trykning og reproduktion af indspillede medier) over en ni måneder lang periode. Den Europæiske Globaliseringsfond blev oprettet for at hjælpe med at modvirke sådanne uheldige begivenheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er en del af dette. Denne støtte er afgørende for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de udflytninger, som forekommer i en globaliseret verden. Et stigende antal virksomheder flytter ud, idet de udnytter reducerede lønomkostninger i en række lande, særligt Kina og Indien, til skade for lande, som respekterer arbejdstagerrettighederne. EGF sigter mod at hjælpe arbejdstagere, som er ofre for udflytningen af virksomheder, og den er altafgørende for at fremme deres adgang til ny beskæftigelse i fremtiden. EGF er blevet brugt før af andre EU-lande, så det er nu på sin plads at yde støtte til Nederlandene, som har indsendt en anmodning om støtte med hensyn til 821 afskedigelser i 70 virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i de to sammenhængende NUTS II-regioner Noord Brabant og Zuid Holland.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. (IT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med det formål at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, som var blevet afskediget på grund af den nuværende proces med globalisering af verdensmarkedet. Ansøgninger om støtte til EGF vurderes af Kommissionen, som i dette tilfælde mener, at ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse. Nu kræves der godkendelse fra budgetmyndigheden.

Den ansøgning, som blev behandlet i betænkningen, hvilket er den 19. under 2010-budgettet, omhandler EGF-mobilisering af et beløb på 453 632 EUR (vi bemærker, at den årlige finansiering ikke må overstige 500 mio. EUR), efter anmodning fra Nederlandene, pga. 140 afskedigelser i pressesektoren i Drenthe-regionen. Den økonomiske krise bringer mange virksomheder i vanskeligheder, og flere og flere arbejdstagere mister deres arbejde. Vi må beskytte disse arbejdstagere. Jeg kan ikke andet end stemme for.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ville komme 70 forskellige virksomheder til gode og redde 821 arbejdspladser. Jeg har derfor stemt for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Endnu en gang befinder vi os i Parlamentet for at godkende en exceptionel bevilling inden for vores egne grænser. Alene på dagens møde godkender vi seks bevillinger. Jeg siger dette med beklagelse, eftersom denne type tiltag er forbundet med krisesituationer og med en række problemer, som har indvirkning på økonomien, arbejdsmarkedet, arbejdstagere og deres familier. Heldigvis er dette middel imidlertid tilgængeligt for os.

Det er netop i den slags situationer, EU viser sine værdier og de kvaliteter, som fremhæver det. Europæisk solidaritet og forsvaret af europæiske behov er værdier, som skal værnes og beskyttes. Dette er det budskab, som Parlamentet og EU ønsker at overbringe, og jeg håber, at man vil vise større følsomhed i viderebringelsen af dette budskab, ikke mindst for at bekæmpe doven, antieuropæisk demagogi og for i stedet at vise, præcis hvor afgørende støtte og bistand på europæisk niveau faktisk er.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Nederlandenes ansøgning om støtte i henhold til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i relation til 821 afskedigelser fra 70 virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i de to sammenhængende NUTS II-regioner Noord Brabant og Zuid Holland, opfylder alle de juridisk etablerede kriterier for støtteberettigelse.

I realiteten blev EGF's anvendelsesområde i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 til ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen midlertidigt udvidet til at omfatte dens interventioner i situationer som denne, hvor der, som et direkte resultat af den globale økonomiske og finansielle krise, er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode i virksomheder, der er aktive i den samme NACE (rev. 2) hovedgruppe i en region eller i to sammenhængende regioner på NUTS II-plan". Jeg stemte derfor for denne beslutning, og jeg håber, at anvendelsen af EGF vil bidrage til en succesrig integrering af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning om anvendelse af EGF til at yde støtte til de afskedigede arbejdstagere. I december 2009 indsendte Nederlandene en anmodning om støtte for at bruge Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i forbindelse med de afskedigelser, som fandt sted i otte regioner, i virksomheder inden for den grafiske sektor. Ansøgningen vedrører 821 afskedigelser, som fandt sted i 70 virksomheder involveret i trykning og reproduktion af indspillede medier. Afskedigelserne fandt sted i perioden mellem 1. april og 29. december 2009 i de to sammenhængende regioner Noord Brabant og Zuid Holland.

Den økonomiske og finansielle krise har også forårsaget et fald i efterspørgslen i trykkeri- og forlagssektoren på ca. 32 % for trykt reklamemateriale og på mellem 7,5 % og 18,2 % for tidsskrifter og aviser. Trykkeri- og forlagsindustrien i Nederlandene gennemgik en større omstruktureringsproces for fortsat at kunne konkurrere med lignende sektorer i Tyrkiet, Kina og Indien. Jeg mener, at proceduren for tildeling af disse midler skal forenkles for at lette de berørte virksomheders tilgang til EGF.

 
  
  

Betænkning af Matera (A7-0321/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Her er min stemmeforklaring. I betragtning af at Nederlandene har anmodet om støtte vedrørende 140 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i NUTS II-regionen Drenthe, stemte jeg for beslutningen, fordi jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag til det. Jeg er også enig i, at EGF-støtte ikke er en erstatning for tiltag, som er virksomhedernes ansvar i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, og den finansierer heller ikke omstruktureringen af virksomheder eller sektorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) På trods af at jeg har givet min støtte til alle anmodninger om at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som Nederlandene har fremlagt vedrørende den alvorlige bølge af afskedigelser, som har plaget to områder inden for den grafiske sektor – trykning og reproduktion af indspillede medier og forlagsvirksomhed – mener jeg, at de nederlandske myndigheder kunne bistå med flere detaljer vedrørende foranstaltningernes anvendelsesområde og deres træfsikkerhed med det formål at kunne vurdere disse foranstaltninger mere effektivt. Jeg håber, at sektoren kan komme sig, og at de afskedigede arbejdstagere og særligt de ældre blandt dem er i stand til at genopbygge deres liv og genoptage deres plads på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af de sociale følgevirkninger af den globale økonomiske krise, som har haft særlig indvirkning på beskæftigelsen, er en korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af altafgørende betydning for at lette situationen for mange europæiske enkeltindivider og familier, idet det bidrager til deres sociale reintegration og faglige udvikling, mens det på samme tid udvikler en ny, kvalificeret arbejdskraft for at møde virksomhedernes behov og give økonomien et løft.

Denne interventionsplan i Nederlandene for at hjælpe 140 mennesker, som er afskediget fra to virksomheder i Drenthe, falder inden for den samme ramme. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil styrke deres indflydelse ved at gennemføre foranstaltninger, som fremskynder og forbedrer udnyttelsesgraderne for så vigtigt et middel som EGF, som for øjeblikket har meget lave udnyttelsesniveauer. I år blev der kun ansøgt om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Nederlandene, fordi jeg betragter dette instrument som et værdifuldt middel til at støtte arbejdstagere i vanskeligheder på grund af den økonomiske krise.

EGF blev etableret i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der blev afskediget, enten af årsager knyttet til udflytning af deres virksomheder, eller som følge af ændringsforslaget fra 2009, på baggrund af den økonomiske krise, for at støtte deres reintegration på arbejdsmarkedet.

Dagens afstemning vedrørte en ansøgning om støtte til 140 arbejdstagere, som var blevet afskediget af to virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i NUTS II-regionen Drenthe, på et samlet beløb på 453 632 EUR finansieret af EGF. Til slut hilser jeg vedtagelsen af betænkningen, som viser, at EGF er et nyttigt og effektivt middel til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globalisering og den økonomiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som støtter op om en ansøgning om at anvende Den Europæiske Globaliseringsfond i forbindelse med 140 afskedigelser i to virksomheder (trykning og reproduktion af indspillede medier) gennem en nimåneders periode i Drenthe-regionen i Nederlandene. Den er en del af en pakke på seks indbyrdes forbundne ansøgninger, som omhandler afskedigelser i otte forskellige nederlandske regioner. Der har været et betydeligt fald i efterspørgslen i trykkeri- og forlagsbranchen takket være den økonomiske krise. Jeg glæder mig over den solidaritet, vi viser de arbejdstagere, som oplever vanskelige tider.

 
  
MPphoto
 
 

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for fru Materas udkast til betænkninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Nederlandene, da jeg mener, at EU skal tilbyde støtte til afskedigede arbejdstagere i form af en dynamisk og effektiv finansiel støtte. På grundlag af den nuværende økonomiske og samfundsmæssige krise skal vores handlinger målrettes mod at bevilge støtte til dem, der har behov for den. Vi er alle klar over, at førsteprioriteten må være at beskytte EU-borgere fra følgevirkningerne af globaliseringen og den økonomiske nedgang. Jeg mener, at Unionen kan yde et afgørende bidrag til at bekæmpe eftervirkningerne af den økonomiske krise og reducere arbejdsløsheden blandt dens borgere.

I denne anledning vil jeg gerne henlede opmærksomheden på den kendsgerning, at EU-medlemsstaterne kan og må bede om den støtte, som Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen bevilger. I den forbindelse vil jeg påpege, at mit hjemland, Rumænien, er et eksempel på solidaritetsånden i EU i krisesituationer, uanset om der er tale om Grækenland, Nederlandene osv., som bekræftelse på den kendsgerning, at vi tilsammen er en stor familie, nemlig familien Det Forenede Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er en del af dette. Denne støtte er afgørende for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de udflytninger, som forekommer i en globaliseret verden. Et stigende antal virksomheder flytter ud og udnytter reducerede lønomkostninger i en række lande, særligt Kina og Indien, til skade for lande, som respekterer arbejdstagerrettighederne.

EGF sigter mod at hjælpe arbejdstagere, som er ofre for udflytningen af virksomheder, og den er altafgørende for at fremme deres adgang til ny beskæftigelse i fremtiden. EGF er blevet brugt før af andre EU-lande, så det er nu på sin plads at yde støtte til Nederlandene, som har indsendt en anmodning om støtte vedrørende 140 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i NUTS II-regionen Drenthe.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Et stigende antal mennesker gøres arbejdsløse som følge af globaliseringstiltag. I den ni måneder lange referenceperiode fra 1. april 2009 til 29. december 2009 var der 140 afskedigelser i to virksomheder i den nederlandske region Drenthe. Nu bliver Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) anvendt for at yde et bidrag på 453 632 EUR. Jeg har stemt for betænkningen, fordi den giver EGF mulighed for at indfri sine forpligtelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ville komme to forskellige virksomheder til gode og redde 140 arbejdspladser. Jeg har derfor stemt for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Denne ansøgning er baseret på artikel 2, litra c, i forordningen om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), og indgår i en større pakke på seks indbyrdes forbundne ansøgninger, som alle vedrører afskedigelser i otte forskellige NUTS II-regioner i Nederlandene inden for virksomheder, der er aktive i den grafiske sektor, som er blevet hårdt ramt af den globale økonomiske og finansielle krise. Nærmere betegnet vedrører dette 140 afskedigelser fra to virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i NUTS II-regionen Drenthe, en provins, som befinder sig i en meget vanskelig situation, både fordi den har den tredje højeste arbejdsløshedsprocent i Nederlandene (7,5 %), og fordi den har en indkomst pr. indbygger, som ligger markant under det nationale gennemsnit. Jeg mener derfor, at alle betingelser for anvendelse af EGF er opfyldt i dette tilfælde, og jeg håber, at støtten hurtigt og effektivt vil blive gjort tilgængelig for de afskedigede arbejdstagere.

 
  
  

Betænkning af Matera (A7-0323/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Her er min stemmeforklaring. I betragtning af at Nederlandene har anmodet om støtte vedrørende 129 afskedigelser i ni virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i NUTS II-regionen Limburg, stemte jeg for beslutningen, fordi jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag til det.

Jeg er også enig i Kommissionens forslag om et alternativ til, at ubrugte midler fra Den Europæiske Socialfond bruges til betalingsbevillinger for at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), som følge af Parlamentets jævnlige påmindelser om, at EGF blev oprettet separat som et specifikt instrument, med sine egne målsætninger og tidsfrister, og at det derfor er nødvendigt at oprette hensigtsmæssige budgetposter til overførsler.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Feltet trykning og reproduktion af indspillede medier, som indgår i den grafiske sektor, er specielt blevet undermineret i Nederlandene, som det ses af de forskellige ansøgninger om at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF). Drenthe-regionen, som har den tredje højeste arbejdsløshedsprocent i landet, har ikke været immun over for denne tendens. Det er værd at understrege behovet for, at denne fond anvendes hurtigt og effektivt, uden for meget bureaukrati, med det formål at bidrage til bedre efteruddannelse for de afskedigede arbejdstagere og således at lette deres reintegration på arbejdsmarkedet under bedre vilkår end dem, de forlod.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af de sociale følgevirkninger af den globale økonomiske krise, som har haft særlig indvirkning på beskæftigelsen, er en korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af altafgørende betydning for at lette situationen for mange europæiske enkeltindivider og familier, idet det bidrager til deres sociale reintegration og faglige udvikling, mens det på samme tid udvikler en ny, kvalificeret arbejdskraft for at møde virksomhedernes behov og give økonomien et løft.

Denne interventionsplan i Nederlandene for at hjælpe 129 mennesker, som er afskediget fra ni virksomheder i Limburg-regionen, falder inden for den samme ramme. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil styrke deres indflydelse ved at gennemføre foranstaltninger, som fremskynder og forbedrer udnyttelsesgraderne for så vigtigt et middel som EGF, som for øjeblikket har meget lave udnyttelsesniveauer. I år blev der kun ansøgt om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Nederlandene, fordi jeg vurderer, at dette instrument er et værdifuldt middel til støtte for arbejdstagere i vanskeligheder på grund af den økonomiske krise.

EGF blev etableret i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der blev afskediget, enten af årsager knyttet til udflytning af deres virksomheder, eller som følge af ændringsforslaget fra 2009, på baggrund af den økonomiske krise, for at støtte deres reintegration på arbejdsmarkedet.

Dagens afstemning vedrørte en ansøgning om støtte til 129 arbejdstagere, som var blevet afskediget af ni virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i NUTS II-regionen Limburg, på et samlet beløb på 549 946 EUR finansieret af EGF. Til slut hilser jeg vedtagelsen af betænkningen, som viser, at EGF er et nyttigt og effektivt middel til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globalisering og den økonomiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne foranstaltning, der viser europæisk solidaritet med de 129 arbejdstagere i ni virksomheder (trykning og reproduktion), som står over for afskedigelse. De 549 946 EUR vil tilbyde dem lidt hjælp til at blive reintegreret på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er en del af dette. Denne støtte er afgørende for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de udflytninger, som forekommer i en globaliseret verden. Et stigende antal virksomheder flytter ud og udnytter reducerede lønomkostninger i en række lande, særligt Kina og Indien, til skade for lande, som respekterer arbejdstagerrettighederne.

EGF sigter mod at hjælpe arbejdstagere, som er ofre for udflytningen af virksomheder, og den er altafgørende for at fremme deres adgang til ny beskæftigelse i fremtiden. EGF er blevet brugt før af andre EU-lande, så det er nu på sin plads at yde støtte til Nederlandene, som har indsendt en anmodning om støtte vedrørende 129 afskedigelser i ni virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i NUTS II-regionen Limburg.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) De langtrækkende virkninger af globaliseringen resulterer i, at flere og flere mennesker mister deres arbejde. Afskedigelser bliver mere og mere almindeligt. Mellem 1. april 2009 og 29. december 2009 blev 129 arbejdstagere afskediget fra en maskin- og udstyrsfabrikant i Limburg i Nederlandene. Nu er der sendt en ansøgning til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) om et bidrag på 549 946 EUR for at hjælpe dem, der er blevet ramt. Jeg har stemt for betænkningen, der vil forhindre disse mennesker, som er blevet afskediget, i at lide under yderligere økonomiske problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen kan redde 129 arbejdspladser i ni forskellige virksomheder. Jeg har derfor stemt for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Denne ansøgning er baseret på artikel 2, litra c, i forordningen om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), og indgår i en større pakke på seks indbyrdes forbundne ansøgninger, som alle vedrører afskedigelser i otte forskellige NUTS II-regioner i Nederlandene inden for virksomheder, der er aktive i den grafiske sektor, og som er blevet hårdt ramt af den globale økonomiske og finansielle krise. Nærmere betegnet vedrører dette 129 afskedigelser fra ni virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i NUTS II-regionen Limburg, en provins, som befinder sig i en meget vanskelig situation, både fordi den har den næsthøjeste arbejdsløshedsprocent i Nederlandene (8 %), og fordi den har en indkomst pr. indbygger, som ligger markant under det nationale gennemsnit. Jeg mener derfor, at alle betingelser i dette tilfælde er opfyldt for anvendelse af EGF, og jeg håber, at støtten hurtigt og effektivt vil blive gjort tilgængelig for de afskedigede arbejdstagere.

 
  
  

Betænkning af Matera (A7-0322/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af at Nederlandene har anmodet om støtte vedrørende 650 afskedigelser i 45 virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i de to sammenhængende NUTS II-regioner Gelderland og Overijssel, stemte jeg for beslutningen, fordi jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag til det. Jeg er også enig i Parlamentets holdning, som beklager Kommissionens alvorlige mangler, hvad angår gennemførelse af programmer om konkurrenceevne og innovation, særligt under denne økonomiske krise, som øger behovet for en sådan støtte markant.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) 650 arbejdstagere har mistet deres arbejde ved 45 virksomheder inden for trykning og reproduktion af indspillede medier i den grafiske sektor, i de nederlandske regioner Gelderland og Overijssel, og deres vanskelige situation føjer sig derved til andre arbejdstageres og virksomheders vanskeligheder over hele landet. Stillet over for alle ansøgningerne om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er det vigtigt at skaffe sig viden om, hvordan arbejdstagerne vil blive vejledt, og i hvilken grad nye arbejdspladser og incitamenter til at starte selvstændig virksomhed er bæredygtige, eller om de vil løbe de samme risici som dem, det ikke er lykkedes for. Opfindsomhed og iværksætterånd har længe været karakteristiske egenskaber for det nederlandske samfund, og de fortjener at blive husket og genoplivet i de vanskelige tider, vi oplever.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af de sociale følgevirkninger af den globale økonomiske krise, som har haft særlig indvirkning på beskæftigelsen, er en korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af altafgørende betydning for at lette situationen for mange europæiske enkeltindivider og familier, idet det bidrager til deres sociale reintegration og faglige udvikling, mens det på samme tid udvikler en ny, kvalificeret arbejdskraft for at møde virksomhedernes behov og give økonomien et løft.

Denne interventionsplan i Nederlandene for at hjælpe 650 mennesker, som er afskediget fra 45 virksomheder i regionerne Gelderland og Overijssel, falder inden for den samme ramme. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil styrke deres indflydelse ved at gennemføre foranstaltninger, som fremskynder og forbedrer udnyttelsesgraderne for så vigtigt et middel som EGF, som for øjeblikket har meget lave udnyttelsesniveauer. I år blev der kun ansøgt om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Nederlandene, fordi jeg vurderer, at dette instrument er et værdifuldt middel til støtte for arbejdstagere i vanskeligheder på grund af den økonomiske krise.

EGF blev etableret i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der blev afskediget, enten af årsager knyttet til udflytning af deres virksomheder, eller som følge af ændringsforslaget fra 2009, på baggrund af den økonomiske krise, for at støtte deres reintegration på arbejdsmarkedet.

Dagens afstemning vedrørte en ansøgning om støtte til 650 arbejdstagere, som var afskediget af 45 virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i NUTS II-regionerne Gelderland og Overijssel, på et samlet beløb på 2 013 619 EUR finansieret af EGF. Til slut hilser jeg vedtagelsen af betænkningen, som viser, at EGF er et nyttigt og effektivt middel til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globalisering og den økonomiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg hilser betænkningen, der støtter planer om at frigive 2 013 619 EUR for at hjælpe arbejdstagere i Overijssel, som er afskediget på grund af tilbagegangen i trykkeribranchen. Denne støtte fra Den Europæiske Globaliseringsfond skal hjælpe med at reintegrere arbejdstagerne på arbejdsmarkedet, og jeg glæder mig over at se den europæiske solidaritet i funktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er en del af dette. Denne støtte er afgørende for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de udflytninger, som forekommer i en globaliseret verden. Et stigende antal virksomheder flytter ud og udnytter reducerede lønomkostninger i en række lande, særligt Kina og Indien, til skade for lande, som respekterer arbejdstagerrettighederne.

EGF sigter mod at hjælpe arbejdstagere, som er ofre for udflytningen af virksomheder, og den er altafgørende for at fremme deres adgang til ny beskæftigelse i fremtiden. EGF er blevet brugt før af andre EU-lande, så det er nu på sin plads at yde støtte til Nederlandene, som har indsendt en anmodning om støtte vedrørende 650 afskedigelser i 45 virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i de to sammenhængende NUTS II-regioner Gelderland og Overijssel.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I den ni måneder lange referenceperiode fra 1. april 2009 til 29. december 2009 blev 650 arbejdstagere afskediget fra 45 virksomheder i de to nederlandske regioner Gelderland og Overijssel. Afskedigelserne var konsekvensen af den økonomiske krise og af strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. For at forbedre fremtidsudsigterne for folk, der har mistet deres arbejdspladser, blev Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) oprettet med et årligt beløb på 500 mio. EUR, således at den kunne intervenere i tilfælde som disse. Jeg har stemt for betænkningen, fordi de afskedigede arbejdstagere fortjener EGF's støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen kan redde 650 arbejdspladser i 45 forskellige virksomheder. Jeg har derfor stemt for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Nederlandenes ansøgning om støtte i henhold til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) vedrørende 650 afskedigelser fra 45 virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i de to sammenhængende NUTS II-regioner Gelderland og Overijssel, opfylder alle de juridisk etablerede kriterier for støtteberettigelse. Faktisk blev EGF's anvendelsesområde i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 til ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen midlertidigt udvidet til at omfatte dens interventioner i situationer som denne, hvor der, som et direkte resultat af den globale økonomiske og finansielle krise, er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode i virksomheder, der er aktive i den samme NACE (rev. 2) hovedgruppe i en region eller i to sammenhængende regioner på NUTS II-plan". Jeg stemte derfor for denne beslutning, og jeg håber, at anvendelsen af EGF vil bidrage til en succesfuld integrering af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet.

 
  
  

Betænkning af Matera (A7-0319/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af at Nederlandene har anmodet om støtte vedrørende 720 afskedigelser i 79 virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i de to sammenhængende NUTS II-regioner Noord Holland og Utrecht, stemte jeg for beslutningen, fordi jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag til det.

Jeg er også enig i Kommissionens forslag om et alternativ til, at ubrugte midler fra Den Europæiske Socialfond bruges til betalingsbevillinger for at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), som følge af Parlamentets jævnlige påmindelser om, at EGF blev oprettet separat som et specifikt instrument, med sine egne målsætninger og tidsfrister, og at det derfor er nødvendigt at oprette hensigtsmæssige budgetposter til overførsler.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Krisen i den grafiske sektor i Nederlandene har berørt en række af landets regioner indbefattet Noord Holland og Utrecht. I dette tilfælde var der 720 afskedigelser i 79 virksomheder. Dette er en af seks ansøgninger, som er indsendt af Nederlandene, og som har fortjent Kommissionens og Budgetudvalgets støtte. Jeg støtter den også, og håber, at sektoren er i stand til at reorganisere sig, og at de afskedigede arbejdstagere kan finde nye arbejdspladser, hvad enten det er inden for samme område, trykning og reproduktion af indspillede medier, eller inden for andre områder, som de egner eller vil kunne egne sig til. Den tildelte støtte kunne være et skridt i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af de sociale følgevirkninger af den globale økonomiske krise, som har haft særlig indvirkning på beskæftigelsen, er en korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af altafgørende betydning for at lette situationen for mange europæiske enkeltindivider og familier, idet det bidrager til deres sociale reintegration og faglige udvikling, mens det på samme tid udvikler en ny, kvalificeret arbejdskraft for at møde virksomhedernes behov og give økonomien et løft.

Denne interventionsplan i Nederlandene for at hjælpe 720 mennesker, som er afskediget fra 79 virksomheder i regionerne Noord Holland og Utrecht, falder inden for den samme ramme. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil styrke deres indflydelse ved at gennemføre foranstaltninger, som fremskynder og forbedrer udnyttelsesgraderne for så vigtigt et middel som EGF, som for øjeblikket har meget lave udnyttelsesniveauer. I år blev der kun ansøgt om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er en af betænkningerne om de seks ansøgninger fra Nederlandene vedrørende anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med henblik på at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, som er afskediget som følge af den økonomiske og finansielle krise. Der er nogle specifikke aspekter ved disse seks ansøgninger, som er vigtige at påpege, i tillæg til forsinkelsen i Kommissionens godkendelsesproces, hvilket imidlertid desværre nu er normen. Disse specifikke aspekter vedrører indholdet i disse seks ansøgninger, som alle omhandler afskedigelser i otte forskellige regioner i Nederlandene, i små virksomheder inden for den grafiske sektor, nærmere betegnet trykning og reproduktion af indspillede medier og forlagsvirksomhed. Denne gang er der mobiliseret et samlet beløb på 2 266 625 EUR fra EGF til fordel for Nederlandene.

 
  
MPphoto
 
 

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Vi har her et tilfælde af tilfældig timing, for Parlamentet er blevet bedt om at afgive en udtalelse i dag om seks ansøgninger om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), som er indsendt af Nederlandene, mens budgetforhandlingerne for 2011 samtidig er kørt fast på grund af Nederlandene og to andre medlemsstaters vægring ved at indgå i en ansvarlig og konstruktiv dialog om EU-budgettets fremtid. Dagens afstemninger er derfor efter min mening en anledning til at påpege, at EU-budgettet ikke kun er et bogføringsværktøj, som kan tage modet fra os alle. Det er nemlig først og fremmest "kraften" bag EU, som gør det i stand til at arbejde dag ud og dag ind for at beskytte arbejdsløse arbejdstagere.

Afstemningen om bevilling af EGF-støtte til de nederlandske arbejdstagere kunne være brugt som en "protestafstemning" imod den nederlandske regering, som på den ene side kritiserer det, den på den anden side nyder godt af. I stedet har det været en anledning for Parlamentet til at minde om, at solidaritetsprincippet skal være det grundlag, hvorpå alle EU-beslutninger træffes.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Nederlandene, fordi jeg vurderer, at dette instrument er et værdifuldt middel til støtte for arbejdstagere i vanskeligheder på grund af den økonomiske krise.

EGF blev etableret i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der blev afskediget, enten af årsager knyttet til udflytning af deres virksomheder, eller som følge af ændringsforslaget fra 2009, på baggrund af den økonomiske krise, for at støtte deres reintegration på arbejdsmarkedet. Dagens afstemning vedrørte en ansøgning om støtte til 720 arbejdstagere, som var blevet afskediget af 79 virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i NUTS II-regionerne Noord Holland og Utrecht, på et samlet beløb på 2 266 625 EUR finansieret af EGF.

Til slut hilser jeg vedtagelsen af betænkningen, som viser, at EGF er et nyttigt og effektivt middel til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over, at 2 266 625 EUR er stillet til rådighed via Den Europæiske Globaliseringsfond med henblik på at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, som er afskediget fra trykkeribranchen takket være den globale økonomiske krise. Denne ansøgning vedrører 720 afskedigelser fra 79 virksomheder i regionerne Noord Holland og Utrecht i Nederlandene.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er en del af dette. Denne støtte er afgørende for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de udflytninger, som forekommer i en globaliseret verden. Et stigende antal virksomheder flytter ud og udnytter reducerede lønomkostninger i en række lande, særligt Kina og Indien, til skade for lande, som respekterer arbejdstagerrettighederne.

EGF sigter mod at hjælpe arbejdstagere, som er ofre for udflytningen af virksomheder, og den er altafgørende for at fremme deres adgang til ny beskæftigelse i fremtiden. EGF er blevet brugt før af andre EU-lande, så det er nu på sin plads at yde støtte til Nederlandene, som har indsendt en anmodning om støtte vedrørende 720 afskedigelser i 79 virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i de to sammenhængende NUTS II-regioner Noord Holland og Utrecht.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ville komme 79 virksomheder til gode og redde 720 arbejdspladser. Jeg har derfor stemt for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Nederlandenes ansøgning om støtte i henhold til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i relation til 720 afskedigelser fra 79 virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i de to sammenhængende NUTS II-regioner Noord Holland og Utrecht, opfylder alle de juridisk etablerede kriterier for støtteberettigelse. Faktisk blev EGF's anvendelsesområde i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 til ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen midlertidigt udvidet til at omfatte dens interventioner i situationer som denne, hvor der, som et direkte resultat af den globale økonomiske og finansielle krise, er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode i virksomheder, der er aktive i den samme NACE (rev. 2) hovedgruppe i en region eller i to sammenhængende regioner på NUTS II-plan". Jeg stemte derfor for denne beslutning, og jeg håber, at anvendelsen af EGF vil bidrage til en succesfuld integrering af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet.

 
  
  

Betænkning af Matera (A7-0320/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) I betragtning af at Nederlandene har anmodet om støtte vedrørende 598 afskedigelser i otte virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 58 (forlagsvirksomhed) i de to sammenhængende NUTS II-regioner Noord Holland og Zuid Holland, stemte jeg for beslutningen, fordi jeg er enig i Kommissionens forslag og i Parlamentets ændringsforslag til det. Jeg er også enig i anmodningen til de institutioner, som er involveret i processen, om at gøre de nødvendige bestræbelser på at fremskynde mobiliseringen af EU's Solidaritetsfond.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Alle, der overvåger antallet og den geografiske fordeling af afskedigelser i den grafiske sektor i Nederlandene, som er grunden til de forskellige ansøgninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), vil utvivlsomt blive alarmeret over at se, hvor talrige og udbredte de er. Alene i de sammenhængende regioner Noord Holland og Zuid Holland har 598 arbejdstagere mistet deres arbejdspladser inden for forlagsbranchen over en periode på kun ni måneder. Konkurrence med tredjelande i tillæg til den finansielle og økonomiske krise, som hærger over hele Europa, er en afgørende faktor for det, der er sket, som gør det klart, at vi er nødt til at finde løsninger på folks umiddelbare problemer, nemlig deres reintegration på arbejdsmarkedet og deres underhold på mellemlang og lang sigt. EGF har en palliativ rolle og kan virke som stimulus, men den er åbenbart utilstrækkelig til på egen hånd at løse de alvorlige problemer, der berører så mange familier.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) I betragtning af de sociale følgevirkninger af den globale økonomiske krise, som har haft særlig indvirkning på beskæftigelsen, er en korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af altafgørende betydning for at lette situationen for mange europæiske enkeltindivider og familier, idet det bidrager til deres sociale reintegration og faglige udvikling, mens det på samme tid udvikler en ny, kvalificeret arbejdskraft for at møde virksomhedernes behov og give økonomien et løft.

Denne interventionsplan i Nederlandene for at hjælpe 598 mennesker, som er afskediget fra otte virksomheder i regionerne Noord Holland og Zuid Holland, falder inden for den samme ramme. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil styrke deres indflydelse ved at gennemføre foranstaltninger, som fremskynder og forbedrer udnyttelsesgraderne for så vigtigt et middel som EGF, som for øjeblikket har meget lave udnyttelsesniveauer. I år blev der kun ansøgt om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Nederlandene, fordi jeg vurderer, at dette instrument er et værdifuldt middel til støtte for arbejdstagere i vanskeligheder på grund af den økonomiske krise.

EGF blev etableret i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der blev afskediget, enten af årsager knyttet til udflytning af deres virksomheder, eller som følge af ændringsforslaget fra 2009, på baggrund af den økonomiske krise, for at støtte deres reintegration på arbejdsmarkedet. Dagens afstemning vedrørte en ansøgning om støtte til 598 arbejdstagere, som var blevet afskediget af otte virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 58 (forlagsvirksomhed) i NUTS II-regionerne Noord Holland og Zuid Holland, på et samlet beløb på 2 326 459 EUR finansieret af EGF.

Til slut må jeg understrege, at dagens vedtagelse af de seks betænkninger viser, at EGF er et nyttigt og effektivt middel til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg hilser denne betænkning og den støtte, Den Europæiske Globaliseringsfond giver til arbejdstagere, som er blevet afskediget. Dette forslag vedrører 2 326 459 EUR til støtte til 598 arbejdstagere fra otte virksomheder inden for trykning og reproduktion af medier, som mister deres arbejdspladser på grund af den økonomiske krise. Dette er et vigtigt eksempel på europæisk solidaritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er en del af dette. Denne støtte er afgørende for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de udflytninger, som forekommer i en globaliseret verden. Et stigende antal virksomheder flytter ud og udnytter reducerede lønomkostninger i en række lande, særligt Kina og Indien, til skade for lande, som respekterer arbejdstagerrettighederne.

EGF sigter mod at hjælpe arbejdstagere, som er ofre for udflytningen af virksomheder, og den er altafgørende for at fremme deres adgang til ny beskæftigelse i fremtiden. EGF er blevet brugt før af andre EU-lande, så det er nu på sin plads at yde støtte til Nederlandene, som har indsendt en anmodning om støtte vedrørende 598 afskedigelser i otte virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 58 (forlagsvirksomhed) i de to sammenhængende NUTS II-regioner Noord Holland og Zuid Holland.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I den ni måneder lange referenceperiode fra 1. april 2009 til 29. december 2009 var der 598 afskedigelser fra i alt otte virksomheder i Noord Holland og Zuid Holland. Hver eneste af disse arbejdstagere var et offer for globalisering. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet for at afbøde virkningen af social uretfærdighed af denne slags. Jeg har stemt for betænkningen, fordi alle kriterier for anvendelse af EGF er opfyldt.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ville komme otte forskellige virksomheder til gode og redde 598 arbejdspladser. Jeg har derfor stemt for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Nederlandenes ansøgning om støtte i henhold til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i relation til 598 afskedigelser fra otte virksomheder, der er aktive i NACE (rev. 2) hovedgruppe 58 (forlagsvirksomhed) i de to sammenhængende NUTS II-regioner Noord Holland og Zuid Holland, opfylder alle de juridisk etablerede kriterier for støtteberettigelse. Faktisk blev EGF's anvendelsesområde i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 til ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen midlertidigt udvidet til at omfatte dens interventioner i situationer som denne, hvor der, som et direkte resultat af den globale økonomiske og finansielle krise, er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode i virksomheder, der er aktive i den samme NACE (rev. 2) hovedgruppe i en region eller i to sammenhængende regioner på NUTS II-plan". Jeg stemte derfor for denne beslutning, og jeg håber, at anvendelsen af EGF vil bidrage til en succesfuld integrering af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet.

 
  
  

Betænkninger af Matera (A7-0318/2010) og (A7-0319/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) modtager en årlig finansiering på 500 mio. EUR med henblik på at yde økonomisk støtte til arbejdstagere, som er ramt af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Skøn tyder på, at mellem 35 000 og 50 000 kan få hjælp af denne støtte hvert år. Pengene kan bruges til hjælp til at finde nye arbejdspladser, skræddersyet efteruddannelse, bistand til at blive selvstændig erhvervsdrivende eller starte en virksomhed og til mobilitet og støtte til dårligt stillede eller ældre arbejdstagere. Jeg har stemt for betænkningen, fordi anvendelsen af midlerne er fuldt ud berettiget.

 
  
  

Betænkninger af Matera (A7-0328/2010), (A7-0318/2010), (A7-0321/2010), (A7-0323/2010), (A7-0322/2010), (A7-0319/2010) og (A7-0320/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Hvad angår de ansøgninger, som Nederlandene har indsendt om støtte vedrørende 140 afskedigelser fra to virksomheder i NACE (rev. 2) hovedgruppe 18 (trykning og reproduktion af indspillede medier) i Drenthe-regionen, henviser jeg til alle de argumenter, jeg har opstillet i min stemmeforklaring vedrørende betænkning A7-0318/2010, for at retfærdiggøre, at jeg stemmer for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg afstod fra at stemme om alle fru Materas betænkninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at hjælpe forskellige nederlandske regioner, ikke fordi jeg er imod disse planer, men for at sende en advarsel til den nederlandske regering, som fører en populistisk og antieuropæisk politik. Nederlandene er imod at øge EU-budgettet, men har ingen skrupler, når det drejer sig om at tage imod EU-støtte. Hvad mere er, Nederlandene er næst efter Tyskland det land, der har størst udbytte af det indre marked. Det er på tide, at nederlandsk politik vender tilbage til sine rødder. Nederlandene er trods alt en af EU's grundlæggere.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi har, som ved adskillige tidligere anledninger, støttet denne betænkning, som: 1. anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af EGF, 2. minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure for vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, EGF kan spille for afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet; og 3. understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at EGF støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet; gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Pakken på seks ansøgninger fra Nederlandene om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) modtog Parlamentets støtte. Jeg stemte naturligvis også for de nederlandske ansøgninger, fordi det er vigtigt for os at yde hurtig støtte til borgere fra en medlemsstat, som har mistet deres arbejdspladser, og det er derfor, EGF blev oprettet. Min støtte til de seks ansøgninger var imidlertid temmelig modstræbende set i lyset af den nederlandske regerings højst obstruktive holdning under budgetforhandlingerne sidste mandag i Bruxelles. Efter min mening er det blankt at nægte Parlamentet at afholde en seriøs drøftelse om dets engagement i den fremtidige finansielle ramme og samtidig at kræve, at Parlamentet stemmer for økonomisk støtte til Nederlandene, to fuldkommen uforenelige størrelser.

 
  
  

Betænkning af De Castro (A7-0305/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Kommissionens rapporter har ikke etableret et eneste brud på konkurrencereglerne hos Tysklands alkoholmonopol på det indre marked. Det er derfor, jeg stemmer for dette forslag. Betænkningen understreger også betydningen af disse bestemmelser for økonomien i de tyske landdistrikter, især hvad angår små brænderier.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) I betragtning af hvor vigtigt det er for alle små brænderier at deltage i Tysklands alkoholmonopol og behovet for yderligere overgangskridt i retning af markedet samt den omstændighed, at de foreliggende rapporter ikke påviser nogen overtrædelse af konkurrencereglerne på det indre marked, mener jeg, at perioden for forlængelse af monopolet burde være afsluttet inden senest 2013, hvor den nye fælles landbrugspolitik træder i kraft.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at der er behov for at afsætte mere tid til tilpasningen af Tysklands små brænderier, så de kan overleve på det frie marked. Jeg er enig i Kommissionens forslag om en forlængelse på yderligere nogle år for at afslutte processen til ophævelse af monopolet og støtteordninger og muliggøre dets endelige udfasning i 2017.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Som ordføreren finder jeg det beklageligt, at den fælles landbrugspolitik efter 2013 er nødt til at arve levn fra tidligere, som f.eks. denne særordning inden for fusionsmarkedsordningen for så vidt angår støtte ydet inden for rammerne af Tysklands alkoholmonopol. Jeg forstår ikke desto mindre behovet for at forlænge perioden for udfasning af monopolet i betragtning af den tyske landbrugsøkonomis økonomiske behov, særligt i nogle af landets føderale stater. Selv om de europæiske regler skal være forudsigelige og upartiske, skal de faktisk også sørge for den nødvendige fleksibilitet til at opfylde markedernes og den europæiske offentligheds og i dette tilfælde de tyske destilleriejeres specifikke behov.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i Kommissionens holdning, eftersom der ikke er påvist nogen overtrædelse af konkurrencereglerne på det indre marked. Rådet er i konsensus i sin støtte til dette forslag, som er betydningsfuldt for landbrugsøkonomien i Tyskland. Kommissionens forslag ledsages af en tidsplan for reduktion af mængderne af alkohol, der fremstilles under monopolet frem til den endelige ophævelse den 1. januar 2018.

I henhold til artikel 182, stk. 4, i fusionsmarkedsordningen, og som en undtagelse fra bestemmelserne om statsstøtte, kan Tyskland yde statsstøtte i medfør af det tyske alkoholmonopol til produkter, der markedsføres efter yderligere forarbejdning og i monopolregi som landbrugsethanol.

Det samlede beløb, der kan ydes som statsstøtte, er begrænset til 110 mio. EUR pr. år og ydes hovedsageligt til de landbrugere, der leverer råvarerne, og til de brænderier, der anvender dem. Det budget, der reelt er blevet anvendt, har imidlertid været mindre end dette beløb og er faldet støt siden 2003. Endvidere har et stort antal brænderier allerede truffet foranstaltninger som forberedelse til at deltage i det frie marked ved at etablere kooperativer, investere i mere energieffektivt udstyr og i højere grad selv forestå markedsføringen af deres alkoholprodukter.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte for denne betænkning på trods af, at vi er uenige i Kommissionens og ordførerens argumenter for at retfærdiggøre en forlængelse af støtten. Begge parter mener, at de få interventionstiltag, som stadig findes, skal udfases fuldstændigt og dermed overlade landbruget til det "frie marked". De begrænser sig derfor til at udtale, at der er "brug for mere tid for at lette denne tilpasningsproces og for at gøre det muligt for brændere at overleve på det frie marked." Vi mener i modsætning til ordførerens holdning, at intervention på markedet og reguleringsmekanismer faktisk bør være reglen snarere end undtagelsen.

Det er den eneste måde at garantere et levebrød for bønder og især for små- og mellemstore producenter. Det er derfor den eneste måde at sikre små og mellemstore landbrugs fremtid på samt deres ret til at producere og det enkelte lands ret til fødevaresikkerhed og fødevaresuverænitet. I stedet for at der gøres en undtagelse for Tyskland for et specifikt produkt, bør vi også overveje interventioner i andre lande og for andre produkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) For det første vil jeg gerne rette en dybfølt tak til udvalgsformanden, hr. De Castro, og til skyggeordføreren for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), fru Jeggle, for deres hårde arbejde. Den endelige forlængelse af Tysklands alkoholmonopol, som blev vedtaget i dag, udgør et vigtigt skridt fremad. Det gør det sikkert for især vores frugtbrænderier at lægge planer for fremtiden ud over 2010.

Dette er vigtigt, fordi det giver dem mulighed for at forberede overgangen til det frie marked og bevare et af Tysklands unikke kulturlandskaber. Det er imidlertid nu afgørende at udnytte denne tidsperiode intenst for at etablere de nødvendige tilpasningsforanstaltninger, for der bliver ingen yderligere forlængelser af monopolet. Det er budskabet i dagens betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne give udtryk for min støtte til denne betænkning, hovedsageligt fordi den tyske statsstøtte til alkoholmonopolet først og fremmest går til bønder og små brænderier. Denne støtte godtgør ikke nogen brud på konkurrenceprincipperne, og det er en form for støtte til de mindste virksomheder. Trods den kendsgerning, at støtten bliver givet på en hensigtsmæssig måde, støtter jeg forslaget om, at der gives tilgang til information om alle begivenheder knyttet til denne støtte. Der må ikke forekomme brud af nogen som helst slags, for dette ville være uretfærdigt over for andre og ofte meget svagere stillede og fattigere producenter. Jeg nærer imidlertid visse tvivl om, hvorvidt en medlemsstat, der støtter sin økonomi på denne måde, ikke vil mindske stabiliteten på EU-markedet. Denne type instrument bør udvides til andre medlemsstater, således at de også vil kunne støtte deres økonomier.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Tysklands alkoholmonopol som koncept skal udfases. De berørte bønder har forberedt sig på, at markedet skal blive frit. Således udnyttes støtten ikke længere fuldt ud, og der er truffet foranstaltninger som f.eks. oprettelsen af kooperativer og ændringer i de direkte markedsføringsmetoder som forberedelse til dette frie marked. Der er imidlertid brug for tilstrækkeligt med tid til, at disse foranstaltninger kan blive truffet. Når alt kommer til alt, er det ikke store virksomheder, der rammes af denne ordning, men mange småbønder i landdistrikter. Derfor støtter jeg en forlængelse af ordningen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. De tyske myndigheder kan for øjeblikket som en undtagelse til statsstøttebestemmelserne yde statsstøtte i henhold til Tysklands alkoholmonopol til produkter, som markedsføres som landbrugsethanol. Den nuværende undtagelse udløber den 31. december 2010, og forslaget til forordning forlænger undtagelsens anvendelse og foreslår, at produktions- og salgsmonopolet gradvist skal nedtrappes, således at monopolet endeligt ophører med at eksistere fra den 1. januar 2018. Jeg hilser denne udfasning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den konstante jagt på et fungerende indre marked er uforeneligt med tilstedeværelsen af monopoler i en hvilken som helst sektor. I det specifikke tilfælde med Tysklands alkoholmonopol er der visse formildende omstændigheder, som tillader det at eksistere endnu. I tråd med anbefalingerne i denne betænkning må vi imidlertid bevæge os frem mod en fuldstændig afskaffelse fra 2013 af plomberede landbrugsbrænderier og fra 2017 af de brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skønsmæssigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Hvorvidt og i hvilken form Tysklands alkoholmonopol bliver opretholdt, og uanset hvilke ændringer der foretages i det, er alle faktorer, som vil få indflydelse på primært små og mellemstore virksomheder (SMV'er). EU hævder konstant, at det vil yde mere støtte til SMV'er, som er kernen i vores økonomi og hovedleverandør af arbejdspladser. I den forbindelse har vi brug for juridisk sikkerhed og derfor en forlængelse af monopolet i en længere periode. Det er den eneste måde, hvorpå små og mellemstore virksomheder kan have råd til at foretage de nødvendige indkøb for at forberede sig på den kommende deregulering, f.eks. ved at oprette kooperativer, modernisere deres udstyr eller udvide deres direkte markedsføringsvirksomhed. Monopolspørgsmålet kunne naturligvis have været kombineret med udfasningen af den fælles landbrugspolitik og de nye forordninger, som vil træde i kraft fra 2013.

Der var imidlertid ingen presserende grunde til at gøre dette. Det vigtige er at sikre, at tilpasningsprocessen er udformet således, at brænderierne kan overleve efter, at monopolet er afsluttet. Jeg er enig med ordføreren i dette spørgsmål. Jeg er imidlertid ikke for den interne procedure, som ikke i tilstrækkelig grad lever op til kravene om gennemsigtighed og demokrati. Derfor har jeg afstået fra at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er for forslaget, men jeg mener, at vi er nødt til at tage en hel række faktorer i betragtning.

For det første mener jeg, at der skulle være gennemført en regelmæssig konsekvensanalyse, og at perioden for forlængelse af monopolet ikke skulle have gået ud over 2013, som er tidspunktet for ikrafttræden af den nye fælles landbrugspolitik (FLP).

I betragtning af betydningen af små brænderiers deltagelse i monopolet og behovet for yderligere overgangskridt i retning af markedet og den omstændighed, at de foreliggende rapporter ikke påviser nogen overtrædelse af konkurrencereglerne på det indre marked, støtter jeg imidlertid forlængelsen.

Jeg håber dog, at sådanne detaljer vil blive taget i betragtning som en del af reformen af den nye fælles landbrugspolitik, og at man finder frem til en afbalanceret løsning for at åbne markedet samtidig med, at man beskytter traditionel lokal virksomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at den tyske landbrugsøkonomis behov retfærdiggør en forlængelse af den oprindelige gyldighedsperiode for undtagelsen i henhold til artikel 182, stk. 4, i fusionsmarkedsordningen, med det formål at etablere de bedst mulige betingelser for, at små brænderier forbereder sig tilstrækkeligt til deres indtræden på det frie marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vores gruppe har støttet denne betænkning og ordførerens holdning i den betydning, at den er for forslaget, selv om den mener, at der er indtil flere punkter, der skal tages i betragtning vedrørende gennemførelsen af forordningen. Efter ordførerens opfattelse burde der have været gennemført en egentlig konsekvensundersøgelse, og perioden for forlængelsen af monopolet burde ikke have strakt sig ud over 2013, hvor den fælles landbrugspolitik træder i kraft. I betragtning af betydningen af små brænderiers deltagelse i monopolet og behovet for yderligere overgangsskridt i retning af markedet og den omstændighed, at de foreliggende rapporter ikke påviser nogen overtrædelse af konkurrencereglerne på det indre marked, er ordføreren dog nu parat til at støtte forslaget.

 
  
  

Betænkning af Moreira (A7-0316/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, som tillader, at yderligere 718 farmaceutiske og kemiske produkter tilføjes på den eksisterende liste over de 8 619 produkter, der opfylder betingelserne for obligatorisk behandling med toldfritagelse ved import til EU, som skal gennemføres den 1. januar 2011, da jeg mener, det er afgørende, at behandling med toldfritagelse begynder uden omsvøb næste år, i betragtning af at USA vil gøre gennemførelsen af opdateringen afhængig af, at den træder i kraft den 1. januar.

Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hans fremragende betænkning, som viser, hvor afgørende den fjerde revision (Pharma IV), der blev indledt i 2009, er for at holde trit med det hastigt skiftende produktmiljø inden for den farmaceutiske industri. I betragtning af at listerne er udarbejdet af industrien og vedtaget af deltagerne ved konsensus, glæder jeg mig over den aftale, som er opnået af alle de medlemsstater, som har støttet tidligere revisioner og også støttet produktdækningen af denne fjerde revision.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg lykønsker ordføreren, hr. Moreira, med at have understreget behovet for at udføre periodiske revisioner af listen over farmaceutiske og kemiske produkter, som importeres toldfrit til EU.

Jeg støtter denne foranstaltning – faktisk stemte jeg for den – fordi det fremstillingsscenarie, den farmaceutiske industri arbejder inden for, udfolder sig i et rasende tempo, og det er derfor vigtigt løbende at opdatere listen, som for øjeblikket omfatter mere end 8 000 produkter. Alle de medlemsstater, som allerede var for de tidligere tilpasninger, har givet deres samtykke til forslaget om at udvide denne liste ved at indlemme 718 nye produkter. Til slut støtter jeg den gennemførte mekanisme, som beskytter de europæiske forbrugeres interesser og sundhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er for, på betingelse af at der gennemføres de rette videnskabelige tester, og at listen over stoffer, mellemstoffer og aktive ingredienser dækket af aftalen om toldfri behandling udvides.

Forslaget sender et stærkt signal til markedet. Faktisk tjener det hovedsageligt til at bekræfte visse vigtige medlemmer af Verdenshandelsorganisationens engagement over for det frie marked. Det har også den effekt, at det udvider det potentielle markeds grænser for resultaterne fra visse videnskabelige forskningssektorer og derved fremmer investering i disse sektorer, og, med det, kampen mod sygdomme, der stadig ikke findes nogen effektiv behandling for. Til slut er forslaget et eksempel for de lande, hvor farmaceutiske produkter udgør en nødvendig udgift, hvis de skal sikre en fremtid for de yngre generationer, og en opfordring til at træffe et standpunkt om vedtagelse af udviklings- og velstandsskabende politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er fortaler for tilføjelse af yderligere 718 farmaceutiske og kemiske produkter til listen over produkter, som modtager obligatorisk behandling med toldfritagelse ved import til EU. Revisionen af denne produktliste er nødvendig for at imødekomme det hastigt skiftende produktmiljø inden for den farmaceutiske industri.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af hvor vigtig handlen med lægemidler er, ikke kun for den offentlige sundhed, men også for økonomien, glæder jeg mig over beslutningen om at indlemme 718 nye stoffer på listen over produkter, som opfylder betingelserne for behandling med toldfritagelse. Ordningen støttes enstemmigt af lægemiddelindustrien, fordi den fjerner told på råvarer og mellemstoffer, som skal betales selv ved intern handel inden for virksomhederne, hvorved den fremmer international handel med disse produkter og kommer lægemiddelselskaberne til gode. Denne ordning kunne i sidste instans blive afspejlet i detailprisen på mediciner, som sælges til offentligheden.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag opfordrede Rådet og Parlamentet til at tillade, at yderligere 718 farmaceutiske og kemiske produkter tilføjes på listen over de 8 619 produkter, der opfylder betingelserne for obligatorisk behandling med toldfritagelse ved import til EU. Dette spørgsmål er ikke kontroversielt, da der er konsensus blandt interessenterne, og det har medlemsstaternes støtte.

Lister udarbejdes af industrien og vedtages af deltagerne ved konsensus. Denne tilføjelse af produkter er nødvendig for at imødekomme det hastigt skiftende produktmiljø inden for den farmaceutiske industri. Den planlagte frist for gennemførelsen er den 1. januar 2011. USA har gjort gennemførelsen af revisionen afhængig af, at ordningen gennemføres den 1. januar. Andre deltagere forventes at efterfølge dette eksempel, på nær Japan, som har erklæret, at gennemførelsen forventes forsinket i 6 måneder.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Verdenshandelsorganisationens regler om toldfrihed for farmaceutiske ingredienser støttes overalt af lægemiddelindustrien. Dette er en industri, som er vigtig for Skotland, der har ca. 5 000 mennesker ansat i hele landet. EU er samlet set en nøgleproducent og -bruger af farmaceutiske produkter, og det glædede mig at støtte denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Dette forslag opfordrer Rådet og Parlamentet til at tillade, at yderligere 718 farmaceutiske og kemiske produkter tilføjes på listen over de 8 619 produkter, der opfylder betingelserne for obligatorisk behandling med toldfritagelse ved import til EU. Jeg stemte for det.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Handlen med farmaceutiske produkter er en vigtig del af verdenshandlen. Indlemmelsen af yderligere 718 produkter på listen for obligatorisk behandling med toldfritagelse er en gunstig foranstaltning, både hvad angår økonomi og offentlig sundhed. Beslutningen om at tilføje disse produkter til de 8 619 produkter, som allerede står på listen, kan også have indflydelse på slutprisen på mediciner, hvilket er gunstigt for alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Som en del af en aftale i Verdenshandelsorganisationen (WTO) har EU, USA, Japan, Canada, Schweiz, Norge og Macao (Kina) besluttet at reducere deres toldbindinger på visse farmaceutiske produkter og aktive ingredienser til nul. Produktlisten bliver naturligvis løbende ændret og udvidet for at holde trit med forskningsresultaterne og de seneste udviklinger i lægemiddelverdenen. Listen over produkter med toldfri behandling, som oprindeligt indeholdt 6 000 emner, og som blev oprettet af industrien og revideret af ovennævnte stater, vil nu blive udvidet til at omfatte mere end 8 600 farmaceutiske og kemiske produkter.

Det er vigtigt at retfærdiggøre den toldfri behandling af farmaceutiske og kemiske stoffer og aktive ingredienser. Hele systemet synes imidlertid at være højst kompliceret og vil resultere i yderligere bureaukrati for toldmyndighederne. Den gradvise udvidelse af listen, som denne gang er på mere end en tredjedel, vil på et eller andet tidspunkt betyde, at toldsystemerne når deres datakapacitetsgrænse. Jeg opfordrer derfor til en forenkling af det grundlæggende princip og har således afstået fra at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Ud over at lykønske ordføreren, hr. Moreira, som jeg er enig med, når vi taler om behovet for periodiske revisioner for at opdatere listerne over farmaceutiske produkter, der opfylder betingelserne for behandling med toldfritagelse, må jeg påpege, at det takket være den nye mekanisme, som er indført, vil blive slutforbrugerne, der får glæde af den.

Jeg stemte da også for, fordi jeg mener, det er vigtigt med jævne mellemrum at revidere listen over farmaceutiske produkter, som er fritaget fra toldafgifter, i lyset af det hastigt skiftende produktmiljø i den farmaceutiske industri. Alle medlemsstater har støttet tidligere revisioner og støtter produktdækningen af den fjerde revision. Jeg anbefaler derfor, at arbejdet udføres, og bekræfter, at jeg har stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Tilføjelsen af disse yderligere 718 farmaceutiske og kemiske produkter på listen over de 8 619 produkter, der opfylder betingelserne for obligatorisk behandling med toldfritagelse ved import til EU, har opnået konsensus i lægemiddelindustrien og blandt andre interessenter i revideringsprocessen og fortjener således min støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Denne betænkning omhandler hovedsageligt det forslag, som opfordrer Rådet og Parlamentet til at tillade, at yderligere 718 farmaceutiske og kemiske produkter tilføjes på listen over de 8 619 produkter, der opfylder betingelserne for obligatorisk behandling med toldfritagelse ved import til EU. Det er nærmest en teknisk betænkning. Vores gruppe har stemt for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi er for forslaget til en forordning om sikring af toldfri behandling af visse aktive ingredienser, fordi de vedrører farmaceutiske og kemiske produkter, som er vigtige for lægemiddelindustrien. Revisionen blev nødvendig både for at indlemme nye produkter og for at fjerne andre. Denne afgørelse blev truffet gennem en aftale med de involverede parter og med enstemmigt samtykke fra alle deltagere og alle medlemsstater.

 
  
  

Betænkning af Reul (A7-0306/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i, at aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EF og Ukraine skal fornyes for en ny femårsperiode. Denne beslutning vil give både Fællesskabet og Ukraine muligheden for at fortsætte, forbedre og styrke samarbejdet på områder med fælles videnskabelige og teknologiske interesser. Målsætningen med dette samarbejde er at hjælpe Ukraine med at blive mere aktivt involveret i det europæiske forskningsrum. Et sådant samarbejde vil hjælpe Ukraine med at støtte sine forskningsstyringssystemer og reformen og reorganiseringen af forskningsinstitutionerne, hvorved det skaber betingelser for etablering af en konkurrencedygtig økonomi og et konkurrencedygtigt vidensamfund.

Både Ukraine og EU bør opnå gensidige fordele ved deres videnskabelige og teknologiske fremskridt, når de gennemfører særlige forskningsprogrammer. Ved at gennemføre denne afgørelse vil det være muligt at udveksle specifik viden og videregive praktisk erfaring til fordel for forskningssamfund, industri og borgere. Jeg er derfor højst enig i, at Ukraine og EU bør videreføre et tæt samarbejde på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Et videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EF og andre lande er afgørende for teknologisk udvikling, med alt hvad det har af fordele, herunder hvad angår at forbedre folks livskvalitet. Derfor stemte jeg for fornyelsen af aftalen mellem EF og Ukraine.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EF og Ukraine blev underskrevet i København den 4. juli 2002 og trådte i kraft den 11. februar 2003. I betragtning af videnskabs- og teknologisektorernes betydning for EU, dens kapacitet på disse områder og den vigtige rolle, den kan spille sammen med Ukraine, mener jeg, at fornyelsen af aftalen er i Unionens interesser, i betydningen af at fortsætte med at fremme et samarbejde med Ukraine på videnskabelige og teknologiske områder, som er fælles prioriteter, og som er til fordel for begge parter. Jeg håber, at den aftale, som netop er blevet fornyet, fortsat viser sig at være til fordel for begge parter.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EF og Ukraine blev underskrevet i København den 4. juli 2002 og trådte i kraft den 11. februar 2003 med det formål at fremme, udvikle og lette samarbejdsaktiviteter på områder af fælles interesse som f.eks. forskning og udvikling på det videnskabelige og teknologiske område. Jeg stemte for denne aftale, da jeg mener, at dens fornyelse bidrager til at styrke oprettelsen af det fælles europæiske forskningsrum, idet den tjener som katalysator for det strategiske partnerskab mellem EU og Ukraine. Jeg håber derfor, at denne fornyelse vil bære frugt for begge parter.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som vedrører den fornyede høring af Parlamentet om tidligere rådsafgørelser angående fornyelsen af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og Ukraine. På et topmøde i Ukraine i november 2008 bekræftede begge parter deres interesse i en fornyelse af aftalen for yderligere fem år, og det hilser jeg velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg hilser Parlamentets godkendelse af udkastet til afgørelse, som stadfæster fornyelsen af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Ukraine. Disse sektorers betydning for økonomisk og social udvikling i både EU og Ukraine bekræftes gennem samarbejdet på forskellige områder af fælles interesse, nemlig miljø og klimaændringer, sundhed, grøn energi, informationssamfund, industri og landbrug etc. Ikke kun adgang til forskningsinfrastrukturen, men også udvekslingen af bilateral og multilateral erfaring mellem forskere i EU og Ukraine kan bidrage til at øge de gennemførte projekters økonomiske effektivitet og derved reducere dobbeltarbejde og dobbelt anvendelse af midler.

Ukraines akademiske samfund må overveje de konkurrencefordele, det vinder ved at samarbejde med EU, og bruge den europæiske finansiering som et middel til at udvikle sine styrker, ikke kun som en alternativ finansieringskilde. Videnskabeligt samarbejde er utvivlsomt et nøgleelement i det europæiske forskningsrum og vil bane vejen for tilgang til de globale netværk inden for denne sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EF og Ukraine, som har været gældende siden februar 2003, har været en succes og har spillet en vigtig rolle for begge parter. Dens fornyelse bekræfter derfor denne succes, og vi håber, at den vil fortsætte hermed i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) I mange år befandt Ukraine sig i en situation med forfatningsmæssig og politisk uro. Endelig har landet en præsident, som er i stand til at træffe beslutninger. Jeg støtter hr. Janukovitjs tilbøjelighed til at bringe ro i Ukraine. Vi må bruge alle forhåndenværende muligheder for at hjælpe den ukrainske industri med at integrere sig i EU hurtigst muligt. I den forbindelse er aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EF og Ukraine en fordel for begge parter. Desuden er den et vigtigt politisk signal til alle politiske kræfter i Ukraine om, at vi støtter politikken om at skabe orden i love og bestemmelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I dagens moderne verden, hvor den tekniske udvikling har så kort en levetid, vil det at lette samarbejdet på videnskabelige og tekniske områder være en fordel for begge parter. Da fornyelsen af aftalen tilsyneladende bringer økonomiske og sociale fordele for begge parter, er det også i EU's interesse. Omkostningerne ved at gennemføre aftalen i form af workshopper, seminarer, møder etc. vil blive opført på de relevante budgetposter i de specifikke programmer i EU-budgettet.

For at fremme tekniske fremskridt trods konkurrence i en globaliseret verden og i lyset af de fordele, som teknologisk udvikling skaber, ikke kun i vores hverdag, men også f.eks. på det medicinske område, har jeg støttet fornyelsen af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Ukraine.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at fornyelsen af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EF og Ukraine vil give parterne mulighed for at gøre markante fremskridt og opnå gensidige fordele.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. – (ES) Fornyelsen af det videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem EF og Ukraine er ekstremt vigtigt med henblik på fortsat at fremme samarbejde på begge de fælles prioritetsområder videnskab og teknologi, som skaber socioøkonomiske fordele for begge parter. Det er grunden til, at jeg på plenarmødet har givet min støtte til Parlamentet ved at godkende fornyelsen af aftalen i tråd med det, vi besluttede i Udvalget om Industri, Forskning og Energi.

Denne aftale skulle gøre Ukraine og EU i stand til at få gensidig glæde af de videnskabelige og tekniske fremskridt, som opnås gennem deres forskningsprogrammer, samtidig med at den gør det muligt at overdrage viden til fordel for det videnskabelige samfund, industrien og europæerne.

Med henblik på specifikke resultater vil fornyelsen af aftalen give mulighed for fortsat udveksling af information om videnskabs- og teknologipolitikker mellem EU og Ukraine. Den vil også gøre Ukraine i stand til at deltage på visse områder i det europæiske rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling og give mulighed for oplæring gennem mobilitetsprogrammer for forskere og specialister fra begge sider, blandt andre ting.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Det var en let afstemning, denne her. Vi skulle bare blive enige, og det blev vi.

 
  
  

Betænkning af Reul (A7-0303/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Et videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og andre lande er afgørende for teknologisk udvikling med alle dets fordele, herunder hvad angår at forbedre folks livskvalitet. Derfor stemte jeg for fornyelsen af aftalen mellem EU og Færøerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) EU og Færøerne har afsluttet deres forhandlinger om indgåelse af en aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde, som blev indledt den 13. juli 2009. Aftalen er baseret på principperne om gensidig fordel, gensidig mulighed for at få tilgang til de programmer og aktiviteter, som er relevante for aftalens formål, ikke-diskrimination, effektiv beskyttelse af intellektuel ejendomsret og retfærdig fordeling af intellektuelle ejendomsrettigheder. Denne videnskabelige og tekniske associeringsaftale vil være med til at strukturere og forbedre samarbejde om disse spørgsmål mellem EU og Færøerne gennem regelmæssige møder i dens blandede udvalg, hvor særlige samarbejdsaktiviteter kan planlægges. Jeg håber, at den aftale, som netop er vedtaget, viser sig nyttig for begge parter.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU og Færøerne har afsluttet deres forhandlinger om indgåelse af en aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde med det formål at lette fri bevægelighed og ophold for forskere, som er involveret i aktiviteter, der dækkes af denne aftale, og med henblik på at lette den frie bevægelighed af varer på tværs af grænser til brug for sådanne aktiviteter. Jeg stemte for denne aftale, da jeg mener, at dens fornyelse bidrager til at styrke oprettelsen af det fælles europæiske forskningsrum. Jeg håber derfor, at fornyelsen af aftalen vil bære frugt for begge parter.

 
  
MPphoto
 
 

  Elie Hoarau (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod aftalen mellem EU og Færøernes landsstyre om videnskabeligt og teknisk samarbejde, ikke fordi jeg er imod videnskabeligt samarbejde mellem Unionen og Færøerne, men fordi jeg mener, at vi bør begynde at lægge pres på Færøerne, så den gentagne slagtning af grindehvaler – der dræbes næsten 1 000 af dem hvert år – stopper en gang for alle. Så længe disse massakrer foregår, vil jeg i fremtiden stemme imod enhver aftale eller finansiel støtteordning mellem EU og Færøerne.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Kommissionen forhandlede i juni 2010 en aftale med Færøernes landsstyre om videnskabeligt og teknisk samarbejde på vegne af Unionen. Jeg stemte for denne betænkning, som godkender forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Aftalen mellem EU og Færøernes landsstyre om videnskabeligt og teknisk samarbejde, som har været trådt i kraft siden juli 2009, har været en succes og har spillet en vigtig rolle for begge parter. Dens fornyelse bekræfter således denne succes, og vi håber, at den vil blive ved hermed i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Ikrafttræden af aftalen mellem EU og Færøernes landsstyre om videnskabeligt og teknisk samarbejde vil give Færøerne mulighed for at deltage fuldt ud i Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration. Selv om Færøerne har et lille forskningssamfund, har deres forskere allerede deltaget i EU-finansierede projekter med succes. De har ekspertise på forskningsområder knyttet til Færøernes geografiske placering, særligt marine ressourcer og miljøet. Aftalen vil give disse forskere mulighed for at arbejde på andre områder som f.eks. energi, fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi. Regelmæssige møder vil være med til at fastlægge fælles prioriteter i form af forskning samt de områder, hvor fælles bestræbelser kan være til fordel for begge parter. Aftalen vil endvidere fremme mobiliteten for studerende og forskere fra højere uddannelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) EU har sat sig nogle ambitiøse mål på det teknologiske område og ikke kun inden for rammerne af Lissabonstrategien. Disse målsætninger er nu blevet styrket i planen for den nære fremtid, Europa 2020-strategien. Dette gør samarbejde inden for videnskab og teknologi endnu vigtigere. På dette grundlag bør vi glæde os over det faktum, at man er nået frem til en række aftaler med andre lande for at fremme samarbejdet ved hjælp af f.eks. workshopper, møder og seminarer. Dette spørgsmål er af så stor betydning for EU, at man har givet tilgang til subsidier inden for det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration.

Vi står nu over for at forny vores aftale med en gruppe øer i det nordlige Atlanterhav, nemlig Færøerne. Til forskel fra Danmark er Færøerne ikke medlem af EU og ikke en del af Toldunionen. I stedet har de etableret et fælles økonomisk område med Island. For at fremme teknologiske fremskridt har jeg stemt for at forny aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde med Færøerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for indgåelsen af aftalen mellem EU og Færøernes landsting om videnskabeligt og teknisk samarbejde, da jeg er overbevist om, at det kan være en fordel for begge parter at forene vores bestræbelser på disse strategiske områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Europa-Parlamentet,

– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11365/2010),

– der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Færøernes landsstyre om videnskabeligt og teknisk samarbejde, hvorved Færøerne associeres til Unionens syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (05475/2010),

– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 186 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0184/2010),

– der henviser til forretningsordenens artikel 81, 90, stk. 8, og artikel 46, stk. 1,

– der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0303/2010),

1. godkender indgåelsen af aftalen;

2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Færøernes regeringer og parlamenter.

 
  
  

Betænkning af Reul (A7-0302/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI) , skriftlig. – (BG) Innovation og globalisering er de to hovedkilder til økonomisk udvikling verden over. De har en direkte virkning på produktivitet, beskæftigelse og borgernes velfærd og giver mulighed for at løse nogle af de udfordringer, verden står over for, f.eks. sundhed og miljøet. Efterhånden som deres rolle bliver mere og mere synlig, og deres karakteristika bliver tydeligere, må politikkerne tilpasses til dem. Japan er et land med traditioner på det videnskabelige og teknologiske område. Jeg har derfor stemt for et samarbejde med dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EF og andre lande er afgørende for teknologisk udvikling, med alle dens fordele, herunder hvad angår at forbedre folks livskvalitet. Derfor stemte jeg for indgåelsen af aftalen om dette spørgsmål mellem EU og Japans regering.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Videnskabens og teknologiens betydning for Europas og Japans udvikling og den kendsgerning, at begge står over for tilsvarende udfordringer, hvad angår økonomisk vækst, industriel konkurrenceevne, beskæftigelse, bæredygtig udvikling og klimaændringer, betyder, at både EU og Japan har udtrykt ønske om at forbedre og intensivere deres samarbejde på områder af fælles interesse som f.eks. videnskab og teknologi. I 2003 blev der indledt forhandlinger om en fremtidig aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde, som resulterede i det forslag til beslutning, vi netop har stemt om. Vi må ikke glemme, at dette partnerskab kan være af største betydning for Europa, da Japan er et af verdens ledende lande inden for investering i forskning, som beløber sig til 3,61 % af BNP i 2008, hvoraf mere end 81,6 % kommer fra den private sektor. Jeg håber, at den aftale, der netop er vedtaget, viser sig at være til fordel for begge parter.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU og Japan står over for fælles udfordringer i form af økonomisk vækst, industriel konkurrenceevne, beskæftigelse, social og regional samhørighed, bæredygtig udvikling og måske vigtigst af alt, behovet for at tilpasse deres økonomier til deres aldrende samfund og den nuværende finansielle krise.

De har også tilsvarende forskningsprioriteter, som f.eks. biovidenskaber og kommunikationsvidenskaber, så denne aftale vil tjene til at forstærke samarbejdet på områder af fælles interesse, som f.eks. biovidenskaber, informations- og kommunikationsteknologier og miljøteknologi knyttet til klimaændringer og vedvarende energi. Jeg stemte for denne aftale, da jeg mener, at vedtagelsen af den bidrager til at styrke etableringen af det fælles europæiske forskningsrum, idet den tjener som katalysator for det strategiske partnerskab mellem EU og Japan, som allerede er et af de førende lande inden for investering i forskning (3,6 % af BNP i 2008, hvoraf mere end 81,6 % kommer fra den private sektor).

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Kommissionen har forhandlet sig frem til en aftale om samarbejde med Japan inden for forskning og teknologi, underskrevet den 30. november 2009. Jeg hilser denne betænkning, som godkender aftalen, men jeg mener, at EU må arbejde på at intensivere sit forhold til Japan.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EF og Japan har været under forhandling siden 2003 og er kun lige blevet indgået. I betragtning af Japans markante betydning, hvad angår videnskabelig og teknologisk forskning, er den aftale, som netop er indgået, kolossalt betydningsfuld for begge parter.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Denne aftale giver EU grønt lys til at udnytte teknologi fra Japan, som er en af verdens mest progressive industrinationer. Dette er et stort skridt fremad for EU. Jeg vil imidlertid håbe, at dette samarbejde bliver tovejs, da erfaringen med at arbejde med japanske selskaber antyder, at den japanske side ikke altid retter sig efter dette princip. Jeg stemmer for i håbet om, at ikke kun Japan, men også EU vil nyde godt af dette samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Japan er en rollemodel inden for teknologisk udvikling. Japansk teknologi er altid noget af det mest avancerede, uanset om det drejer sig om hybride køresystemer eller underholdningsprodukter. Landet er ikke kun velkendt for at eksportere sine hightechprodukter. De har også stor betydning for dets borgere. Det er f.eks. i Japan allerede muligt at betale for varer eller tjenesteydelser ved sikker brug af en mobiltelefon. Manglerne på de såkaldte sjældne jordarter, som er essentielle for de elektroniske komponenter i de seneste teknologiske produkter, er resultatet af den kinesiske strategi for at sikre, at disse stoffer er mangelvarer, og for at holde deres priser kunstigt høje. Alt dette vil fremskynde forskningen på alternativer.

Samarbejde inden for videnskab og teknologi og fornyelsen af den omtalte aftale fortjener ikke kun vores støtte af disse årsager. Kravene i Lissabonstrategien og Europa 2020-strategien, hvor EU har sat sig ambitiøse mål på det teknologiske område, spiller også en rolle her.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Europa og Japan står over for fælles udfordringer i form af økonomisk vækst og bæredygtig udvikling, så indgåelsen af denne aftale er værd at fejre, da den giver mulighed for at styrke deres samarbejde inden for videnskab og teknologi, med betydelige fordele for begge parter.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. – (ES) EU og Japan står over for ganske tilsvarende udfordringer i form af økonomisk vækst og industriel konkurrenceevne.

Endvidere betyder behovet for socioøkonomiske justeringer takket være aldringen af deres befolkninger og den nuværende økonomiske krise, at de begge står over for tilsvarende situationer og har tilsvarende prioriteter i form af forskning, udvikling og innovation.

Jeg stemmer for denne henstilling, som giver Parlamentets godkendelse af, at der indgås en aftale mellem EU og Japan om samarbejde inden for videnskab og teknologi, på grundlag af behovet for at maksimere samarbejdspotentialet mellem de to parter på det videnskabelige og teknologiske område.

Aftalen, som efter planen skal løbe i fem år, sigter mod at være til gensidig fordel for begge parter og fastlægger regelmæssige møder mellem EU og Japan med henblik på at planlægge specifikke samarbejdsaktiviteter, herunder koordinerede indkaldelser af forslag. Alt dette bør give EU og Japan, der allerede samarbejder om betydningsfulde projekter som f.eks. den internationale termonukleare forsøgsreaktor, mulighed for at konsolidere deres samarbejde endnu mere på områder af fælles interesse, som f.eks. bio-, informations- og kommunikationsvidenskaber, produktionsteknologier og miljøet, herunder klimaændringer og vedvarende energikilder.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Europa-Parlamentet,

– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (11363/2010),

– der henviser til udkast til aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Japans regering om videnskabeligt og teknologisk samarbejde (11753/2009),

– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 186 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0183/2010),

– der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

– der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0302/2010),

1. godkender indgåelsen af aftalen;

2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Japans regeringer og parlamenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg betragter den som rigtig og nødvendig for at anvende Solidaritetsfonden til ofrene for de oversvømmelser, som opstod i tidligere år. I dette tilfælde vil EU-midlerne komme de ramte direkte til gode.

 
  
  

Betænkning af Reul (A7-0304/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EF og andre lande er afgørende for teknologisk udvikling, med alle sine fordele, herunder hvad angår at forbedre folks livskvalitet. Derfor stemte jeg for indgåelsen af aftalen på dette område mellem EF og Det Hashemitiske Kongerige Jordan.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og Jordan er en af prioriteterne i samarbejdet mellem EU og Middelhavslandene gennem den europæiske naboskabspolitik og EU's strategi for at styrke båndene med nabolande. Det er også tæt i tråd med den jordanske regerings eksekutivprogram til fremme af en proces med varig socioøkonomisk reform i landet. Jeg tror, det er til fordel for begge parter at samarbejde om fælles forskning, teknisk udvikling og demonstration på forskellige områder af fælles interesse, og at anvende frugterne af dette samarbejde i henhold til deres fælles økonomiske og sociale interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) EU har fremmet et tæt partnerskab med Jordan, et land, som bestræber sig på at virke for moderation og reform i en politisk turbulent region. EU har sigtet mod at støtte Jordan i sine bestræbelser gennem en forbindelse, som understreger tæt samarbejde om demokratisk reform og økonomisk modernisering. Som formand for Delegationen for Forbindelserne med Maghreb-landene glæder jeg mig over at stemme for denne betænkning, hvis mål er at styrke samarbejdet inden for videnskab og teknologi mellem EU og Jordan.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Siden 2008 har EU og Jordan forhandlet om en videnskabelig og teknologisk samarbejdsaftale, som nu skal vedtages. Samarbejde med Jordan har stor betydning for Euro-Middelhavsrelationerne, da landet ud over selv at have et stort potentiale kan fungere som platform for videnskabeligt samarbejde med de øvrige lande i regionen. Desuden har Jordan et veludviklet netværk af universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner samt veludrustede centre, der arbejder med forskning og teknologiske applikationer på områder, som er meget relevante for Europa, herunder landbrug og agronomi. Landet er desuden velintegreret i internationale og regionale videnskabelige netværk. Jeg håber, at den netop vedtagne aftale vil gavne begge parter.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og Jordan har været en af prioriteterne i Euro-Middelhavsassocieringsaftalen, som har været i kraft siden 2002. Jeg stemte for denne aftale, da jeg mener, at forlængelsen af den bidrager til at styrke oprettelsen af det fælles europæiske forskningsrum, idet aftalen fungerer som en katalysator for det strategiske samarbejde mellem EU og Jordan, som i kraft af landets strategiske placering i Mellemøsten kan medvirke til også at fremme videnskabeligt samarbejde med andre lande i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Kommissionen har forhandlet en aftale mellem EU og Jordan vedrørende videnskabeligt og teknologisk samarbejde. Aftalen blev underskrevet den 30. november 2009. Jeg stemte for denne betænkning, hvori man bakker op om aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Hashemitiske Kongerige Jordan har været under forhandling siden 2008 og er netop blevet indgået. Denne aftale er vigtig i betragtning af de muligheder, som den rummer mht. udveksling mellem Europa og dette kongerige i Mellemøsten. Det er også værd at fremhæve, at der i Jordan sker en betydelig udvikling, hvad angår videregående uddannelse, som kan bidrage væsentligt til, at dette samarbejde bliver vellykket.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) På trods af, at miljøspørgsmålene overskygges af konflikten i Mellemøsten, bliver der sandsynligvis behov for mere avancerede teknologiske løsninger i denne region. Strategierne vedrørende drikkevand i både Jordan og Israel fører gradvist til mindre gennemstrømning i Jordanfloden og øget forurening af vandet. På denne baggrund vil der være høj efterspørgsel efter nyudviklede teknologiske løsninger, for eksempel hvad angår vandforsyning og spildevandsanlæg.

Videnskabeligt og teknologisk samarbejde er et vigtigt redskab til at udveksle viden og lægge fundamentet for udvikling af nye teknologier. Derfor har jeg stemt for forlængelsen af aftalen med Kongeriget Jordan.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Samarbejde mellem EU og Jordan på området for videnskabelig og teknologisk forskning udpeges som en prioritet i Euro-Middelhavsaftalen fra 2002 om en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side. Jeg mener derfor, at vi må bifalde indgåelsen af denne aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og Jordan, da den er et yderligere skridt i retning af at styrke dette partnerskab. Jeg håber, at det vil gavne begge parter, at vi forener vores kræfter på disse strategiske områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. (ES) Videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og Jordan anføres som en prioritet i Euro-Middelhavsassocieringsaftalen mellem de to parter, som trådte i kraft i 2002.

Derfor indledte man i 2007 forhandlinger om en aftale mellem EU og Jordan om videnskabeligt samarbejde. Parlamentets godkendelse af konklusionen i aftalen er et skridt i den rigtige retning. Min støtte til konklusionen i aftalen bygger på min overbevisning om, at den vil bringe EU tættere på Jordan, som står stærkt på området for videnskab og teknologi. Jordan har et stort netværk af universiteter og forskningscentre.

Derudover håber man, at Jordan vil fungere som katalysator for videnskabeligt samarbejde i regionen. Landet foretager strategisk planlægning af forskningen og er i stand til at samarbejde internationalt inden for sektorer som f.eks. energi, bæredygtig udvikling, sundhed og landbrug.

Disse områder ligger på linje med de EU-prioriteter, der er fastlagt i det syvende rammeprogram. Derfor er det vigtigt, at denne aftale godkendes, da den vil gøre det muligt for EU at nærme sig sin partner i Middelhavsområdet, hvad angår videnskab og teknologi, og derved opnå gensidige fordele.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) På baggrund af denne afstemning er det således, at Parlamentet, der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11362/2010), der henviser til udkast til aftale mellem De Europæiske Fællesskab og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om videnskabeligt og teknologisk samarbejde (11790/2009), der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 186 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0182/2010), der henviser til forretningsordenens artikel 81, 90, stk. 8, og artikel 46, stk. 1, der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0304/2010), 1. godkender indgåelsen af aftalen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Det Hashemitiske Kongerige Jordans regeringer og parlamenter.

 
  
  

Henstilling: Maria do Céu Patrão Neves (A7-0292/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning, da den imødekommer den beslutning, som Parlamentet vedtog den 25. februar, og grønbogen om reformen af den fælles fiskeripolitik med hensyn til behovet for regionalt samarbejde og bæredygtighed uden for EU-farvandene. Denne beslutning ophæver den fiskeripartnerskabsaftale, som trådte i kraft den 9. oktober 2006 for en periode på tre år, og sikrer kontinuiteten i EU-fartøjernes fiskeri, som har særlig interesse for EU, da den bidrager til at øge EU-tunfiskerflådens overlevelsesmuligheder i Stillehavet. Den åbner desuden for en kraftig indskrænkning af mulighederne for tunfiskeri i det østlige Atlanterhav som følge af de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er blevet truffet af IATTC (Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk).

Endvidere bør det bemærkes, at denne aftale vil åbne mulighed for en garanteret indtægt for Salomonøerne, som vil blive anvendt til at gennemføre deres nationale fiskeripolitik og derved bidrage til princippet om bæredygtighed og forsvarlig forvaltning af fiskeressourcerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne takke fru Patrão Neves for at have rettet parlamentets opmærksomhed mod forlængelsen af partnerskabsaftalen med Salomonøerne.

Med den nye Lissabontraktat har Parlamentet fået øgede beføjelser i forhold til partnerskabsaftaler i fiskerisektoren, og med reformen af den fælles fiskeripolitik indebærer de nye aftaler en forpligtelse til at fremme ansvarligt og bæredygtigt fiskeri overalt i verden.

Jeg stemte for, da denne aftale vil fremme samarbejdet på subregionalt plan og derved efterleve EU's mål om at styrke rammerne for regionale fiskeriforvaltningsorganisationer som et middel til at sikre bedre forvaltning på området.

Jeg er desuden overbevist om, at der ligger en betydelig økonomisk interesse i EU's forhold til Salomonøerne, hvor der er masser af tunfisk i havet. På denne måde er det muligt at øge den økonomiske effektivitet i EU's forsyning af tun fra Stillehavet, sikre adgang til 4 000 t fisk, som er en betragtelig mængde for industrien og EU-markedet, og til dels modvirke den forudsete indskrænkning af mulighederne for tunfiskeri i det østlige Atlanterhav.

 
  
MPphoto
 
 

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (S&D), skriftlig. (DA) Vi fire danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har valgt at stemme imod fiskeripartnerskabsaftalen mellem den Europæiske Union og Salomonøerne. Beslutningen er truffet med udgangspunkt i en reel frygt for udnyttelse og overfiskning af tunfisken. Særligt to arter - den gulfinnede og den storøjede - er i farezonen, og derfor bør fiskeri af de nævnte arter så vidt muligt indstilles. Den nærværende fiskeriaftale truer tunfiskebestanden, da den blåstempler al landing, så længe de europæiske fiskere kompenserer økonomisk pr. landet ton tunfisk. Dette vil med høj sandsynlighed medføre ukontrollerbar overfiskning og kan, i værste fald, true tunfiskens regionale overlevelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Lissabontraktaten øger Parlamentets beføjelser vedrørende fiskeripartnerskabsaftaler, idet den kræver en forhåndsgodkendelse fra Parlamentets side. Jeg stemte for henstillingen om aftalen mellem EU og Salomonøerne, da jeg mener, at den bidrager til at nå målet om at fremme ansvarligt og bæredygtigt fiskeri og derved tjener begge parters legitime interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig.(SV) Vi socialdemokrater har valgt at stemme imod fiskeripartnerskabsaftalen med Salomonøerne. Vi mener, at overvågningen af aftalen er utilstrækkelig, og at man i aftalen ikke tager behørigt hensyn til miljøet, hvad angår de overfiskede bestande.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) EU indgår i øjeblikket i 16 fiskeripartnerskabsaftaler. I kraft af disse har EU's flåde adgang til fiskebestande, som partnerne af den ene eller anden grund ikke kan eller agter at fange. Vi sigter nu mod at forlænge aftalen med Salomonøerne i endnu tre år. Ordføreren nævner, at "EU med denne nye aftale agter at yde den samme økonomiske bistand til Salomonøerne som i den forrige aftale, selv om antallet af fiskerilicenser er blevet mindre og den tilladte fangstmængde reduceret". Dette er særlig relevant i betragtning af, at fire portugisiske langlinefartøjer i kraft af den forrige aftale fiskede i den eksklusive økonomiske zone ved Salomonøerne, hvilket nu ikke længere er muligt, da vi ikke har forhandlet os frem til fiskerimuligheder for langlinefartøjer. Dog er det sådan, at man har indført en bestemmelse, der om nødvendigt kan give nye fiskerimuligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Ved reformen af den fælles fiskeripolitik i 2002 indførte man begrebet partnerskab med det formål at støtte udviklingen af den nationale fiskerisektor i partnerlandene. Siden 2004 har man betegnet aftalerne som "fiskeripartnerskabsaftaler". Lissabontraktaten har givet Parlamentet øgede beføjelser med hensyn til disse aftaler. I henhold til artikel 218, stk. 6, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Parlamentet nu give forudgående samtykke til indgåelsen af en aftale.

I februar 2004 underskrev Salomonøerne og Det Europæiske Fællesskab en treårig fiskeripartnerskabsaftale, som trådte i kraft den 9. oktober 2006. Jeg er enig i, at denne aftale bør ophæves og erstattes af en ny, som indgår i en samling af tre aftaler i det centrale og vestlige Stillehavsområde, som også omfatter aftaler med Kiribati og Mikronesiens Forenede Stater. I aftalerne med lande i Afrika eller Stillehavet afsættes en del af EU’s finansielle modydelse til at støtte en national fiskeripolitik, der er baseret på princippet om bæredygtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Ved at underskrive bilaterale fiskeriaftaler med tredjelande sikrer vi EU-flåden adgang til vigtige kilder til fisk, hvad angår både mængde og kvalitet, samtidig med, at vi tilfører de pågældende lande økonomiske ressourcer, der ofte viser sig at udgøre en stor del af deres budget til gennemførelse af politikker på mange områder og ikke blot fiskeripolitikken. Det gælder også denne aftale. Vi stemte for denne henstilling, men vi har store forbehold med hensyn til, hvordan aftalen er blevet gennemført hidtil, og ordføreren deler med rette nogle af disse forbehold.

Her tænker jeg blandt andet på, at Den Blandede Komité aldrig har afholdt møde, mens aftalen var i kraft, at man ikke har fastsat betingelser for gennemførelse af ansvarligt fiskeri i den eksklusive økonomiske zone ved Salomonøerne, og at man ikke har fastlagt, hvordan der skal føres tilsyn med fangstmængderne. Disse fejl bringer opnåelsen af aftalens mål i alvorlig fare, og de må ikke gentages ved fornyelsen af aftalen. Kommissionen har forpligtet sig til at gøre alt, hvad den kan, for at forhindre, at dette sker igen, og nu må den leve op til sin forpligtelse.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for dette forslag vedrørende en fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Salomonøerne, men med store forbehold. EU’s samarbejds- og udviklingspolitik og den fælles fiskeripolitik bør være indbyrdes sammenhængende, komplementære og koordinerede, således at de i fællesskab bidrager til at reducere fattigdommen i lande med disponible fiskeressourcer, sikre et bæredygtigt fiskeri og udvikle lokalsamfundene.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU har flere fiskeripartnerskabsaftaler, som giver os adgang til forskellige fiskerizoner til gengæld for finansiering, som kanaliseres ud i økonomien i de lande, som vi indgår partnerskaberne med. På denne måde kan EU hjælpe udviklingslande og samtidig gøre fiskerizoner af høj kvalitet tilgængelige for EU-fiskere for at øge deres økonomiske aktivitet, som er afgørende for EU's økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (LV) I netop denne forbindelse er der to problemer, som skal løses metodisk og hensigtsmæssigt. Det første vedrører fiskekvoter, og det andet omhandler udveksling af viden og erfaringer mht. teknologier til forarbejdning og konservering af fangst samt produktionsforhold i Stillehavsområdet. Jeg håber, at alle de aspekter, der anføres i aftalen, vil fokusere på at fremme samarbejde og gensidig udveksling af erfaringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Bilaterale fiskeriaftaler mellem EU og tredjelande er til stor økonomisk gavn for EU. Vi er nu i færd med at forhandle en ny aftale mellem EU og Salomonøerne. Ulemperne ved den nye aftale er, at redernes bidrag stiger, at aftalen er mindre rentabel for EU end andre fiskeriaftaler vedrørende tun, og at EU yder den samme økonomiske bistand til gengæld for lavere fangstkvoter.

Ifølge ordføreren er fordelene ved aftalen bl.a., at Salomonøerne har brug for valutareserver for at opretholde sin makroøkonomiske stabilitet, at den aftalte referencemængde på 4 000 t fisk er en relativt stor mængde for EU, og at det er nødvendigt at udforske mulighederne for at samarbejde på regionalt plan med henblik på at nå frem til bæredygtighed uden for EU's farvande. Jeg undlod at stemme, da fordelene for EU i forhold til omkostningerne ikke fremgår tilstrækkelig klart.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for forslaget om en partnerskabsaftale mellem EU og Salomonøerne, da jeg mener, at aftalen er i begge parters interesse. Efter min mening er samarbejde på regionalt plan en fremragende metode til at opnå bæredygtighed uden for EU's farvande og fremme god forvaltning af fiskeriet.

Ud over at sikre stabile juridiske rammer for begge parter vil aftalen give Salomonøerne en garanteret indtægt i mindst tre år, og denne vil til dels blive brugt på at finansiere gennemførelsen af den nationale fiskeripolitik. Det er i høj grad i EU's interesse at opretholde gode relationer med Salomonøerne på fiskeriområdet, da dette vil bidrage til at øge EU-tunfiskerflådens overlevelsesmuligheder i Stillehavet, idet den får adgang til store mængder fisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne takke fru Patrão Neves for at have rettet Parlamentets opmærksomhed mod forlængelsen af partnerskabsaftalen med Salomonøerne.

Jeg stemte for, da aftalen skal fremme samarbejde på subregionalt plan og derved efterleve EU's mål om at styrke de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og således sikre bedre forvaltning på fiskeriområdet. Desuden støtter jeg ordførerens anmodning om, at Kommissionen skal sikre, at Parlamentet og Rådet behandles på lige fod, hvad angår retten til behørig orientering, så de kan kontrollere og vurdere gennemførelsen af de internationale fiskeriaftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for indgåelsen af denne fiskeripartnerskabsaftale, da jeg mener, at den er i begge parters interesse. På den ene side giver aftalen EU adgang til 4 000 t tunfisk om året, hvilket er en betragtelig mængde for EU's fiskeindustri og marked, og på den anden side giver den Salomonøerne betydelige økonomiske ressourcer, som til dels skal kanaliseres over i gennemførelsen af øernes egen fiskeripolitik. Jeg mener dog også, at vi må gøre alt, hvad vi kan, for at afhjælpe de problemer, som med rette fremhæves i henstillingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. –Fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Salomonøerne udløb i oktober 2009. Den nye protokol er gyldig fra den 9. oktober 2009 til den 8. oktober 2012 og bliver allerede anvendt midlertidigt, mens man afventer Parlamentets godkendelsesprocedure. I henhold til artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, litra a) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan Parlamentet enten godkende eller nægte at godkende aftalen. Et flertal i Parlamentet har stemt for, men Verts/ALE-Gruppen stemte imod.

 
  
  

Betænkning: David Casa (A7-0325/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg er enig med ordføreren i, at Kommissionen ikke blot skal undersøge det konkrete spørgsmål om normalsatser og andre momssatser, men også det bredere spørgsmål om en ny momsstrategi, herunder anvendelsesområde og dispensationer. I betragtning af de stadig mere komplekse satser holder momssystemet ikke trit med udviklingen på det indre marked, og herved skaber vi en ugunstig situation for virksomhederne, navnlig de små og mellemstore virksomheder. Jeg erindrer om, at Parlamentet har advaret Kommissionen om, at det momssystem, som medlemsstaterne anvender i dag, har svagheder, som udnyttes af svindlere, hvilket medfører afgiftstab på milliarder af euro. Jeg bifalder Kommissionens intentioner om at udsende en grønbog om en revision af momssystemet med det mål at skabe et miljø, som i højere grad gavner virksomhederne, og et system, der er mere enkelt og robust for medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Kommissionen foreslår at forlænge det nuværende krav om, at EU-lande skal have en normalsats for moms, der er fastsat til mindst 15 %, med 5 år. Derfor vil forslaget ikke have nogen indvirkning på afgiftssatserne. Kommissionen foreslår, at forlængelsen træder i kraft den 1. januar 2011 for en periode med udløb den 31. december 2015. For at fastholde den grad af harmonisering af satserne, der allerede er opnået, har Kommissionen to gange forelagt forslag om fastsættelse af et interval af normalsatser med en minimumssats på 15 % og en maksimumssats på 25 %. Intervallet hidrørte fra de satser, der i praksis blev anvendt i medlemsstaterne, hvor normalsatserne altid har ligget mellem 15 % og 25 %. I begge tilfælde blev disse forslag om tilnærmelse af satserne ændret af Rådet, som kun fastholdt princippet om minimumssatsen. Jeg er enig med Kommissionen i, at hensigten med forlængelsen ikke blot er at give erhvervslivet den nødvendige retssikkerhed, men også at muliggøre en yderligere evaluering af det mest hensigtsmæssige niveau for normalsatsen på EU-plan. Jeg mener, at Kommissionen i den kommende grønbog om en gennemgang af momssystemet ikke blot skal undersøge det konkrete spørgsmål om normalsatser og andre satser, men også det bredere spørgsmål om en ny momsstrategi, herunder anvendelsesområde og dispensationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Casa, for at have udarbejdet denne betænkning, som giver os lejlighed til at revurdere et så grundlæggende emne som moms- og afgiftsharmonisering.

Jeg støtter ordførerens synspunkt om, at det nuværende momssystem bl.a. pga. dets voksende kompleksitet ikke har fulgt med udviklingen af det indre marked og faktisk stiller vores virksomheder, navnlig de små og mellemstore, i en ugunstig position, da systemet i høj grad påvirker deres konkurrenceevne. I den gældende afgiftslovgivning findes der da også adskillige smuthuller, som skatteunddragerne kan bruge til ulovlig personlig vinding.

Jeg støtter derfor Kommissionens forslag om at udskyde oprettelsen af et fælles momssystem med det mål at give virksomhederne den nødvendige retssikkerhed, men samtidig opfordrer jeg Kommissionen til at foretage sin analyse så hurtigt som muligt og udarbejde en grønbog om en gennemgang af momssystemet, hvor denne forsamling inddrages.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg støtter Kommissionens forslag og de ændringsforslag, som Parlamentet har fremsat. Jeg er enig i Kommissionens forslag om i fem år at forlænge det nuværende krav om, at EU-medlemsstaterne skal have et minimumsniveau for normalsatsen for moms på 15 % baseret på artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Hvad angår Parlamentets ændringsforslag, mener jeg, at det er særlig relevant, at den nye momsstrategi skal sigte mod at mindske administrative byrder, fjerne skatte- og afgiftsmæssige hindringer og forbedre erhvervsmiljøet, navnlig for små og mellemstore samt arbejdskraftintensive virksomheder, og samtidig sikre systemets håndfasthed over for svindel.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Jeg mener, at der er behov for streng kontrol med minimumsmomssatsen på et tidspunkt, hvor overgangsordningen for satsen på 15 % skal forlænges igen. Desuden mener jeg, at vi især skal være bekymrede over, at stadig flere regeringer i EU-landene hæver deres momssats til maksimumgrænsen for at tackle udfordringerne i den økonomiske krise. Denne foranstaltning, som er et udtryk for mangel på holdbare løsninger, kvæler økonomien og forringer folks liv. I denne henseende opfordrer jeg til, at vi undgår overbeskatning, og at vi indfører en endelig fiskal harmoniseringsordning.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da EU efter min mening har behov for en ny momsstrategi. Målet med denne strategi må være at mindske bureaukratiet og fjerne de økonomiske hindringer, der hæmmer udviklingen af små og mellemstore virksomheder. Desuden mener jeg, at vi kan forebygge strukturel ubalance i EU ved at forlænge overgangsordningen for minimumsmomssatsen indtil den 31. december 2015.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Den forlængelse af ordningen med en normalsats for moms på mindst 15 % i medlemsstaterne, som Kommissionen foreslår, bygger på princippet om retssikkerhed. Jeg modsætter mig på ingen måde dette princip, så jeg stemte for forslaget. Jeg må dog understrege, at det haster med at gennemføre mere vidtgående foranstaltninger i forhold til momsen. Ved disse foranstaltninger må vi rette fokus mod EU's skattemæssige konkurrenceevne og den nødvendige beskyttelse af de små og mellemstore virksomheder. Det står stadig mere klart, at skatte- og afgiftspolitikken ikke er neutral. Momsens succeshistorie må ikke forhindre, at vi tilpasser den til de nye tider.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) I dette forslag, som bygger på artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, foreslår Kommissionen at forlænge det nuværende krav om, at EU-medlemsstater skal have en normalsats for moms, der er fastsat til mindst 15 %, med 5 år. Forslaget vil således ikke have nogen indvirkning på afgiftssatserne.

Kommissionen foreslår, at forlængelsen træder i kraft den 1. januar 2011 for en periode med udløb den 31. december 2015. Hensigten med forlængelsen er ikke blot at give erhvervslivet den nødvendige retssikkerhed, men også at muliggøre en bedre evaluering af det mest hensigtsmæssige niveau for normalsatsen på EU-plan. Det nuværende momssystem med dets voksende kompleksitet, ikke blot hvad angår satser, følger ikke med udviklingen af det indre marked, men stiller europæiske virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, i en ugunstig position. Desuden har momssystemet, hvilket Parlamentet tidligere har mindet om, som det er udformet nu, og som det gennemføres af medlemsstaterne, svagheder, som svindlere udnytter til egen fordel, hvilket koster milliarder af EUR i afgiftsindtægter.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning vedrører forslaget til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om et minimumsniveau for normalsatsen for moms på 15 %. Man foreslår en forlængelse på yderligere fem år af den nuværende periode – som udløber ved udgangen af dette år – fordi man ikke har kunnet nå til enighed om endeligt at standardisere momssatserne.

Ordføreren har imidlertid benyttet lejligheden til at give Rådet nogle forslag vedrørende den nye momsstrategi, som efter hans mening skal sigte mod at "fjerne skatte- og afgiftsmæssige hindringer og forbedre erhvervsmiljøet, navnlig for små og mellemstore virksomheder, og samtidig sikre systemets håndfasthed over for svindel". Han insisterer desuden på, at Rådet skal tage skridt i retning af en endelig ordning inden den 31. december 2015, mens Kommissionen senest i 2013 skal fremlægge lovgivningsmæssige forslag om erstatning af den nuværende midlertidige sats.

Vi vil holde skarpt øje med denne sag i betragtning af de potentielle negative følger, som det forslag, der fremsættes i 2013, kan få.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning vedrørende Kommissionens forslag om at forlænge kravet om, at EU-lande skal have en normalsats for moms, der er fastsat til mindst 15 %, med 5 år frem til den 31. december 2015. Dette er ønskværdigt under normale forhold, og i den aktuelle økonomiske krise er det endnu mere nødvendigt. Skattemæssig konkurrence, der tvinger momssatserne ned, vil være ødelæggende for lande, der forsøger at opretholde et acceptabelt serviceniveau i den offentlige sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Vi bør huske på, at det nuværende momssystem med dets voksende kompleksitet, ikke blot hvad angår satser, ikke følger med udviklingen af det indre marked. Dette stiller europæiske virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, i en ugunstig position.

Desuden har momssystemet, hvilket Parlamentet tidligere har mindet om, som det er udformet nu, og som det gennemføres af medlemsstaterne, svagheder, som svindlere udnytter til egen fordel, hvilket koster milliarder af EUR i afgiftsindtægter. Der bør derfor i den nye momsstrategi fokuseres på at ændre momsreglerne på en måde, der aktivt fremmer målsætningerne med det indre marked. Den nye momsstrategi bør tilstræbe at mindske administrative byrder, fjerne skatte- og afgiftsmæssige hindringer og forbedre erhvervsmiljøet, navnlig for SMV'er, og samtidig sikre systemets håndfasthed over for svindel.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (LV) Dette er et uhyre vigtigt spørgsmål i forhold til hele udviklingen af den europæiske iværksætterånd. Der skal være en harmoniseret ordning vedrørende momssatserne, som gælder for alle EU-lande. Vi må have et fornuftigt skatte- og afgiftssystem, hvad angår alle former for iværksætteri og erhvervsliv, hvor vi tænker langsigtet. Kun derved kan vi regne med at få en vellykket skattepolitik. I Letland har vi flere politikere, som ikke er opmærksomme på faren ved at have et ustabilt skatte- og afgiftssystem, og som dækker budgetunderskuddet ved hele tiden at ændre skattelovgivningen. Dette er til stor fare for en fremtidig nedbringelse af skattebyrden og fører til masseafvikling af små og mellemstore virksomheder. Jeg mener, at Europa-Kommissionens initiativ kommer på et belejligt tidspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Minimumssatser for moms indgår i bestræbelserne på at harmonisere de europæiske afgiftssatser. Vi må imidlertid tage afstand fra disse skridt i retning af harmonisering. De kan føre til forsøg på at indføre EU-suverænitet på skatteområdet ad bagdøren, og bestemmelser af denne art udgør en indtrængen i medlemsstaternes suverænitet. Medlemsstaterne må fastholde retten til at fastsætte deres egne afgiftssatser, idet det er op til hvert enkelt land selv at vælge sine prioriteter, da disse afhænger af, hvor mange penge landet vil bruge på forskellige områder. Alt dette er også et udtryk for Europas historiske udvikling. Vi må afvise enhver opfordring til at indføre minimumssatser for afgifter, så vi kan mindske konformitetspresset, mængden af EU-bureaukrati og centralismen i Bruxelles.

Jeg er stærkt imod forlængelsen af den obligatoriske opkrævning af en normalsats for moms på 15 % i yderligere fem år. EU skal fokusere på at samarbejde om bekæmpelse af skattesvig, for vi mister milliarder af euro, navnlig i momssystemerne. På dette område findes der en række indgangsvinkler, som fortjener yderligere drøftelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. (IT) Betænkningen vedrører en forlængelse af den overgangsordning, som blev indført ved Rådets direktiv 92/77/EØF, hvor der anvendes en minimumssats for moms, og hvor man fastslår, at normalsatsen ikke kan være lavere end 15 %.

Det er nu almindelig praksis at fastsætte minimumssatser, fordi vi endnu ikke har opnået et permanent system til skatte- og afgiftsharmonisering i EU i forhold til indirekte beskatning. Hvad angår moms, gør dette det muligt for os at forhindre, at de stadig mere udtalte forskelle på de normalsatser, der anvendes i medlemsstaterne, forårsager strukturel ubalance og konkurrenceforvridning. De anvendte normalsatser svinger i dag mellem 15 % og 25 %, og dette er tilstrækkeligt til at sikre, at det indre marked fungerer korrekt.

Forlængelsen vil gøre det muligt at give erhvervslivet den nødvendige retssikkerhed, men også at foretage yderligere vurderinger med hensyn til et tilfredsstillende niveau for normalmomssatserne i hele EU. Kommissionen opfordres desuden til at udarbejde en grønbog om en ny momsstrategi så hurtigt som muligt og indlede samråd om fremtidig skatteharmonisering. Jeg stemte for i forventning om et skatteharmoniseringssystem, som vil føre til en fælles momssats i hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for hr. Casas betænkning, og jeg ønsker ham tillykke med det fine arbejde og samarbejdet i Økonomi- og Valutaudvalget.

Målet med betænkningen er at forlænge det nuværende krav om, at EU-lande skal have en normalsats for moms, der er fastsat til mindst 15 %, med yderligere 5 år. I betænkningen fremhæver man vigtigheden af et minimumsniveau for normalsatsen, og derudover understreger man behovet for at udarbejde en ny momsstrategi, da det nuværende system med dets voksende kompleksitet, ikke blot hvad angår satser, ikke følger med udviklingen af det indre marked.

Som hr. Monti også fremhævede i sin betænkning om relanceringen af det indre marked, kan mangelen på ensartede satser og de forskellige leveomkostninger i medlemsstaterne skabe betingelser, der underminerer ånden i det indre marked. Dette stiller europæiske virksomheder, navnlig SMV'erne, i en ugunstig position.

Desuden er det europæiske momssystem pga. dets udformning og gennemførelse i medlemsstaterne ofte genstand for grænseoverskridende svindel, som koster milliarder af euro i afgiftsindtægter.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Jeg ønsker ordføreren, hr. Casa, tillykke med udarbejdelsen af denne betænkning, som endnu en gang giver os lejlighed til at behandle det grundlæggende spørgsmål om harmonisering på moms- og skatteområdet.

Jeg er enig med ordføreren i, at det nuværende momssystem ikke holder trit med udviklingen af det indre marked, men derimod stiller SMV'er og andre virksomheder i en ugunstig position ved at forringe deres konkurrenceevne betydeligt.

Jeg støtter derfor Kommissionens forslag om en forlængelse, så vi kan skabe et fælles momssystem og give erhvervslivet den nødvendige retssikkerhed, men samtidig opfordrer jeg Kommissionen til at foretage sine analyser så hurtigt som muligt og med denne forsamlings hjælp udarbejde en grønbog om en gennemgang af momssystemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne betænkning. Ikke desto mindre må jeg understrege, at den gentagne udskydelse af en endelig ordning vedrørende moms er symptomatisk for den fastlåste position, som EU befinder sig i. Selv hvis Kommissionen snart fremlagde et forslag til en gennemgang af momssystemet, ved vi alle, at medlemsstaternes forskellige interesser, som udtrykt i Rådet, i sidste ende vil blokere for et forslag om at gøre satserne mere ensartede. Vi må huske på, at selv om momsen er en regressiv afgift, vil den altid være en nødforanstaltning til brug ved de stramningspolitikker, som Rådet og Kommissionen gennemfører.

Presset med hensyn til såkaldt budgetkonsolidering blandt medlemsstaterne er nu en væsentlig hindring for konvergens, hvad angår momssatserne. Når man tænker på, at Kommissionens forslag om en "europæisk moms", som skulle udgøre en indtægtskilde for EU, straks blev afvist af flere medlemsstater, må vi nu erkende, at det ikke giver megen mening at bede Kommissionen om "en ny momsstrategi".

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, som vedrører Kommissionens forslag om at forlænge det nuværende krav om, at EU-medlemsstater skal have en normalsats for moms, der er fastsat til mindst 15 %, med 5 år. Jeg er enig med ordføreren i, at det er vigtigt at erkende, at selve momssystemet skal gennemgås grundigt for aktivt at fremme målsætningerne for det indre marked og derved bidrage til at skabe et mere gunstigt miljø for erhvervslivet, navnlig for små og mellemstore virksomheder. Jeg støtter derfor helhjertet Kommissionens erklærede intention om at udsende en grønbog om en gennemgang af momssystemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Et flertal i Parlamentet stemmer for denne tekst, hvori det hedder, at Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2010)0331), der henviser til EUF-traktatens artikel 113, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0173/2010), der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1), der henviser til forretningsordenens artikel 55, der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0325/2010), godkender Kommissionens forslag som ændret; opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EUF-traktatens artikel 293, stk. 2; opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. (ET) Denne betænkning om et fælles merværdiafgiftssystem og varigheden af forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen hilses velkommen. Minimumsniveauet fastsættes til 15 % frem til udgangen af 2015. Europa-Kommissionen har flere gange foreslået at indføre en maksimumssats på 25 %, men dette har Rådet ikke støttet. Samtidig overstiger normalsatsen i øjeblikket ikke 25 % i nogen medlemsstat. Med en normalsats på 20 % er Estland en af de 19 medlemsstater, hvor satsen er 20 % eller mere. I denne henseende vil jeg gerne understrege, at jeg helt klart støtter forlængelsen af minimumssatsen på 15 %, som giver hver enkelt medlemsstat mulighed for at beslutte, hvor høj den nationale sats skal være. Desuden giver denne betænkning vores iværksættere en vis retssikkerhed, idet de ved, at EU-lovgivningen i de næste fem år vil forhindre, at normalsatsen for moms stiger.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Europa-Kommissionens foreslår at forlænge det nuværende krav om, at EU-medlemsstater skal have en normalsats for moms, der er fastsat til mindst 15 %, frem til den 15. december 2015. Idéen er at fastholde en harmoniseret afgiftsstruktur med to obligatoriske momssatser og harmonisering inden for et interval på 10 %, nemlig mellem 15 % og 25 %. Medlemsstaterne vil bestræbe sig på at undgå at udvide det nuværende spænd over den laveste normalsats, som de anvender i øjeblikket. Jeg er enig med ordføreren i, at det nuværende momssystem med dets voksende kompleksitet ikke følger med udviklingen af det indre marked. Desuden håber jeg, at Europa-Kommissionen vil undersøge ikke blot dette spørgsmål om normalsatsen på moms, men også det generelle spørgsmål om en gennemgang af det nuværende system, herunder dets anvendelsesområde og dispensationer, og at Kommissionen vil forpligte sig til at udarbejde en ny strategi for denne afgift. Jeg stemte for betænkningen af ovennævnte årsager.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Thyssen (PPE), skriftlig. (NL) Jeg stemte naturligvis for hr. Casas betænkning. I øvrigt er jeg både enig i ordførerens holdning vedrørende direktivet og indholdet i bemærkningerne til hans betænkning, da EU helt tilbage fra 1993 har haft en overgangsordning for moms. Indtil nu er de forsøg, man har gjort på at indføre det, der betegnes som en endelig ordning, slået fejl. Dette giver dog ikke anledning til, at vi ikke fortsat skal forsøge.

Momssystemet er ikke blot et spørgsmål om satser og intervaller. Det handler også om at sikre en enkel, retssikker ordning, som fungerer godt på det indre marked, skræddersys i forhold til SMV'erne og kan modstå svindel. Det glæder mig, at Kommissionen agter at tage denne tråd op, og jeg vil gerne opmuntre den ansvarlige kommissær til at tackle denne vanskelige sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) Jeg mener, at vi i den nye momsstrategi skal rette særlig opmærksomhed mod reformen af momsreglerne i tråd med de principper, der aktivt fremmer opnåelsen af målsætningerne for det indre marked. Som ordføreren påpeger, følger det nuværende momssystem med dets voksende kompleksitet, ikke blot hvad angår satser, ikke med udviklingen af det indre marked. I Litauen hævede man i januar 2009 momssatsen fra 18 til 19 % og igen til 21 % i september. Det er vigtigt, at kommende ændringer ikke svækker udenlandske investorers interesse for Litauen. Vi må foreslå gunstige muligheder for planlægning i forhold til skatter og afgifter.

I henhold til den nye momsstrategi skal vi tilstræbe at mindske de administrative byrder, fjerne skatte- og afgiftsmæssige hindringer og forbedre erhvervsmiljøet, navnlig for små og mellemstore virksomheder. Før Kommissionen vedtager en endelig beslutning, bør den føre samråd med den offentlige og den private sektor. Ved disse samråd bør man både drøfte momssatserne og bredere spørgsmål såsom målet om at fastsætte en maksimumssats og finde alternativer til momsstrukturer og praktiske rammer. Derfor ser jeg frem til Kommissionens grønbog om en gennemgang af momssystemet.

 
  
  

Betænkning: Burkhard Balz (A7-0314/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for Den Europæiske Centralbanks årsberetning, fordi jeg mener, at foranstaltningerne til fastholdelse af lav inflation, tæt på 2 %, og forøgelse af likviditeten på markederne har reddet mange finansielle institutioner fra sammenbrud. Jeg erkender dog, at genopretningspotentialet i ECB's foranstaltninger ikke er blevet udnyttet fuldt ud, fordi likviditeten ikke altid er blevet videregivet til realøkonomien. Vi må huske på, at krisen startede som en finanskrise og senere også blev en økonomisk krise.

Medlemsstaternes regeringer og ECB har måttet håndtere den alvorligste krise siden 1930'erne. Vi har været vidne til et fald i bruttonationalproduktet og den økonomiske aktivitet kombineret med øgede budgetunderskud, hvilket har medført lavere skatteindtægter og skabt en uholdbar forøgelse af den offentlige gæld. Det har været vanskeligt at opnå tal, der tåler sammenligning med dem fra før krisen. Denne situation skyldes manglen på strukturreformer i EU, hvilket er indlysende i tilfældet med Grækenland og andre lande i euroområdet. Jeg mener derfor, at det er vigtigt at tage hånd om svaghederne ved det globale finanssystem og drage alle de nødvendige erfaringer af krisen, idet vi forbedrer risikostyringens kvalitet og øger finansmarkedernes gennemsigtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Betænkningen om Den Europæiske Centralbanks årsberetning viser, at Parlamentet er den mest konsekvente forkæmper for kapitalens angreb på arbejderne i hele EU. I betænkningen gentager man i bund og grund de græsrodsfjendtlige beslutninger fra EU-topmødet i oktober om at etablere en kontrolleret bankerotmekanisme, indføre strengere bestemmelser i stabilitetspagten, som man vil anvende fuldt ud, samt straffe de medlemsstater, der ikke overholder bestemmelserne. Man bifalder den pose penge, som man på EU- og medlemsstatsplan har stillet til rådighed for børserne og andre kapitalsektorer for at sikre deres rentabilitet under den kapitalistiske krise. Man bakker op om alle de barbariske foranstaltninger rettet mod arbejderklassen og græsrødderne, som de borgerlige regeringer i alle EU-medlemsstaterne anvender. For at redde EU ud af kapitalisternes økonomiske krise foreslår kapitalens politiske repræsentanter, at den kapitalistiske omstrukturering fremskyndes i alle medlemsstaterne for at opretholde monopolkoncernernes rentabilitet på bekostning af arbejderne, som får lov til at betale for krisen. Irland er det seneste, men naturligvis ikke det sidste eksempel på de tragiske konsekvenser, der venter arbejderne som et resultat af støtten til monopolernes suverænitet og rentabilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for beslutningen vedrørende Den Europæiske Centralbanks årsberetning på baggrund af den fremragende betænkning, som min tyske kollega hr. Balz har udarbejdet. ECB, som med Lissabontraktatens ikrafttræden er blevet en europæisk institution, kan trods sin uafhængighed ikke se stort på hverken de europæiske borgeres ønsker, som udtrykkes gennem deres parlamenter, eller medlemsstaternes regeringers ønsker. Jeg støtter derfor anmodningen om, at der skal være gennemsigtighed i ECB's arbejde og beslutningstagning. I løbet af krisen har ECB sat renten ned til 1 % og videreført vigtige og hidtil usete særlige foranstaltninger for at støtte kreditten gennem hele 2009. Disse foranstaltninger har båret frugt. Jeg er enig i, at ophævelsen af disse foranstaltninger skal være godt timet og nøje koordineret med de nationale regeringer. Det ville navnlig være nyttigt, hvis ECB foretog en global snarere end en regional vurdering af inflationen i sin pengepolitik og i forbindelse med fastsættelse af interventionskurser med henblik på at overvinde krisen.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) I Parlamentets beslutning om ECB's årsberetning for 2009 bemærkes det, at principperne i stabilitets- og vækstpagten hidtil ikke altid er blevet overholdt fuldt ud, og at det derfor er nødvendigt at sikre, at pagten fremover anvendes mere sammenhængende og effektivt i medlemsstaterne. Jeg bakkede op om denne beslutning, og jeg mener, at en monetær union kræver, at vi koordinerer den økonomiske politik effektivt og lukker det nuværende hul i makrotilsynet ved at nedsætte et europæisk råd for systemiske risici (ESRB). Jeg mener, at det koncept, hvor ESRB kun udsteder advarsler og henstillinger uden en egentlig håndhævelse, gør det umuligt at efterleve principperne om effektiv gennemførelse og effektivt ansvar, og ESRB kan ikke selv erklære undtagelsestilstand. Derfor skal ESRB have yderligere beføjelser. Det er navnlig vigtigt, at vi opfordrer Europa-Kommissionen til ikke blot at ændre forordningen om kreditvurderingsbureauer, hvilket vil øge disse bureauers ansvar, men også at fremsætte et forslag om oprettelse af et europæisk kreditvurderingsinstitut, som kan gøre det lettere at foretage en objektiv vurdering af medlemsstaternes økonomiske og finansielle situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning, da jeg er enig i, at den finansielle krise i en række lande i euroområdet er et alvorligt problem og et udtryk for, at euroområdet fungerer dårligt, og fordi jeg mener, at dette illustrerer behovet for reform og stærkere koordination af de forskellige økonomiske politikker. Jeg er også enig i opfordringen til ubegrænset og mere sammenhængende anvendelse af stabilitets- og vækstpagten, da jeg mener, at pagten bør suppleres af udvikling af et system for tidlig varsling, der skal identificere eventuelle uoverensstemmelser, f.eks. i form af et "europæisk semester", med henblik på ikke alene at øge overvågningen og styrke den økonomisk-politiske koordination for at sikre den finanspolitiske konsolidering, men også - ud over den budgetmæssige dimension - at håndtere andre makroøkonomiske ubalancer og styrke håndhævelsesprocedurerne.

Der er behov for en stærk og forøget koordination af den økonomiske politik, for at en monetær union kan blive holdbar. Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag om styrkelse af stabilitets- og vækstpagten ved at medtage konkrete mål til reduktion af efterslæbet i konkurrenceevnen mellem de europæiske økonomier med henblik på at stimulere jobskabende vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg sætter stor pris på Den Europæiske Centralbanks indsats. Jeg mener faktisk, at banken har vist sig i stand til at opfylde de målsætninger, der er opstillet for den, og at dens tekniske ekspertise altid har været på højde med de udfordringer, som den har stået over for, også i tider med alvorlig krise som nu.

Alligevel bør selv de mindste uventede udsving i de vigtigste makroøkonomiske indikatorer få os til at stoppe op og tænke over de mellemliggende mekanismer, der er på spil mellem pengepolitikken og realøkonomien. Jeg mener således, at der er behov for ikke blot at oprette andre tilsyns- og kontrolmyndigheder til støtte for ECB, men også primært at dække de ansvarsområder, som hidtil ikke er blevet betragtet som særlig vigtige.

Navnlig er Estlands snarlige tiltrædelse af euroområdet en kilde til bekymring. En udvidet monetær union kræver faktisk øget intern samhørighed. Uanset dette baltiske lands makroøkonomiske resultater skal der i overensstemmelse med de standarder, der kræves af EU, opnås en større grad af konvergens blandt landene i euroområdet, ikke mindst for at øge handlemulighederne for de institutioner, som skal sikre områdets stabilitet og værdi.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for ECB's årsberetning for 2009. ECB har videreført sin politik fra 2008, idet den har fastholdt et mål for inflationen på omkring 2 % og øget likviditeten på markederne. ECB har således sat renten ned til 1 % og videreført de særlige foranstaltninger, der blev introduceret i 2008, gennem hele 2009. De fem hovedelementer i den øgede kreditstøtte var fuld tildeling til fast rente, en udvidelse af listen over sikkerhedsstillelse, længere løbetider for refinansieringstransaktioner, likviditetstildeling i fremmed valuta og støtte til de finansielle markeder gennem et afmålt, men væsentligt opkøbsprogram for dækkede obligationer. Der er behov for en tæt koordination med regeringerne i EU-landene i forbindelse med deres egne programmer, navnlig i lyset af de kriser, der har ramt Grækenland og senest Irland, og de dystre udsigter til, at de breder sig.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for ECB's årsberetning for 2009, da den rummer forslag til en række foranstaltninger, som efter min mening kan gavne EU's økonomi. Blandt disse kan nævnes etablering af en permanent mekanisme til beskyttelse af euroområdet mod spekulative angreb, tilsyn med aktiviteterne i de nuværende kreditvurderingsbureauer og eventuel oprettelse af et europæisk kreditvurderingsinstitut. Som ordfører for min politiske gruppe har jeg desuden fremhævet stabilitets- og vækstpagtens begrænsninger i dens nuværende form. Pagten bør suppleres af et system for tidlig varsling, som vil fremme koordinationen af de økonomiske politikker i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg går ind for reform og stærkere koordination af de økonomiske politikker i euroområdet i betragtning af, hvor dårligt det nuværende system fungerer på baggrund af finanskrisen. I de forslag, der sigter mod at styrke stabilitets- og vækstpagten, må man tage hensyn til efterslæbet i konkurrenceevnen mellem de europæiske økonomier for at fremme vækst med særlig fokus på jobskabelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Den aktuelle krise giver os lejlighed til at revidere og forbedre de ting, der har slået fejl hidtil. En styrkelse af stabilitets- og vækstpagten og tilsyn med, at den overholdes, er afgørende for at forhindre fremtidige ubalancer i euroområdet. Ved at oprette et europæisk råd for systemiske risici og erstatte tilsynsudvalgene med tre nye tilsynsmyndigheder gennemfører vi foranstaltninger, der vil gavne os i form af bedre økonomisk tilsyn. Jeg er enig med ordføreren i, at der er behov for forsigtighed, hvad angår initiativer til regulering af finansmarkederne. Som vi tidligere har sagt, indebærer bedre regulering ikke nødvendigvis mere regulering.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Lissabontraktaten har givet Den Europæiske Centralbank (ECB) status som en EU-institution, hvilket øger Parlamentets ansvar, da vi er en institution, gennem hvilken ECB står til ansvar over for EU-borgerne. ECB's årsberetning for 2009 omhandler primært bankens reaktion på krisen, exitstrategien og aktuelle ledelsesmæssige spørgsmål. Finanskrisen, som begyndte for omkring to år siden med den amerikanske krise med subprimerealkreditlån, spredte sig hurtigt til EU og blev til en økonomisk krise, som ramte realøkonomien. Det samlede BNP i euroområdet faldt med 4,1 % i 2009, det gennemsnitlige offentlige underskud steg til ca. 6,3 %, og den offentlige gældskvote steg fra 69,4 % i 2008 til 78,7 % i 2009.

ECB handlede korrekt ved at sænke renten til 1 % og videreføre vigtige og hidtil usete særlige foranstaltninger for at støtte kreditten. Det reddede mange finansielle institutioner fra sammenbrud. Likviditeten blev imidlertid ikke altid videregivet til realøkonomien. Denne krise har klart understeget behovet for øget gennemsigtighed og bedre risikostyring på de finansielle markeder, sunde offentlige finanser og hurtig genetablering af troværdigheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) Det internationale finanssystem er i sandhed amoralsk og umoralsk. Den seneste udvikling i den irske krise har forsikret bankerne om, at de fortsat kan give deres aktionærer rundhåndede belønninger og løbe risici på længere sigt, da medlemsstaterne og de europæiske skatteydere altid vil stå klar til at redde dem. Der er tale om privatisering af profit og socialisering af tab i stor målestok. Uanset, om det bliver plat eller krone, så vinder jeg, mens du taber. Det er ikke blot paradoksalt, men skandaløst, at den uro på aktiemarkedet, der er frembragt af Irlands statsgæld, er en direkte konsekvens af den støtte, som landet har givet sine banker. Denne støtte har gjort statens underskud større end nogensinde før og sendt dens gæld på himmelflugt. Oven i købet er det netop de banker, som staten har reddet – eller deres søsterbanker – der i dag spekulerer imod den. Den vigtigste lære af alt dette, er dog, at euroen er en møllesten om EU-medlemsstaternes hals, og at Den Europæiske Centralbanks politik, bl.a. i forhold til euroens kurs, udelukkende er tilpasset efter Tysklands behov. De medlemsstater, der har klaret sig bedst, er dem, der har fastholdt en vis fleksibilitet mht. deres valuta og kursen på den, og her taler jeg om deres nationale valuta. Det er på høje tid, at vi alle tager ved lære af dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. (EN) Dette initiativ fra Parlamentets side har særlig stor betydning i år, da det giver os medlemmer en chance for at udtrykke vores holdning til, hvordan Den Europæiske Centralbank har reageret på bankkrisen. Ved afstemningen har vi desuden fået mulighed for at give vores mening til kende i forhold til nogle af de øvrige aspekter ved det aktuelle økonomiske klima, herunder årsager til krisen, ledelse og reform af finansmarkedet. Det er vigtigt, at folkets EU-organ høres om så vigtigt et emne.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Mann (PPE), skriftlig. (DE) Jeg har stemt for Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2009, da den tydeligt fremhæver ECB's konsekvente indsats og bankens primære målsætning om at fastholde prisstabiliteten. ECB handlede og reagerede effektivt på krisen i 2009, idet den selvstændigt og beslutsomt skabte grundlaget for et varigt klima præget af tillid. Vores vigtigste forslag til forbedring skal gennemføres konsekvent. Med andre ord skal ECB gøre sine aktiviteter mere gennemsigtige for at styrke bankens legitimitet yderligere. Den nye Lissabontraktat, som trådte i kraft den 1. december 2009, ændrede ECB til et EU-organ. Det glæder mig rigtig meget, da ECB primært skal stå til regnskab over for Parlamentet, hvilket mange ikke er klar over. Banken skal fortsat kunne træffe sine finanspolitiske beslutninger uafhængigt af politisk indflydelse og retfærdiggøre dem over for de borgere, som vi repræsenterer.

ECB har altid været en troværdig allieret med hensyn til at finde en balance mellem sunde offentlige finanser og den nødvendige nedbringelse af gælden i medlemsstaterne. Banken har konstant understreget, at euroområdet har behov for en stabilitetspagt med autoritet. Denne pagt skal følges til punkt og prikke og må ikke omgås eller undermineres.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning vedrørende ECB's årsberetning for 2009. Min gruppe (S&D-Gruppen) brugte betænkningen til at presse på i forhold til vores vigtigste makroøkonomiske politikker. Blandt disse kan nævnes koordination af de makroøkonomiske politikker blandt medlemsstaterne, en permanent krisestyringsramme, en styrket stabilitets- og vækstpagt, mulighed for at oprette et europæisk kreditvurderingsinstitut, kredit til SMV'er samt fleksibel afvikling af statsstøtte efter krisen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den alvorlige økonomiske krise, der har bredt sig over hele verden, har i den grad sat sig præg på EU. Den Europæiske Centralbanks reaktion på krisen har været effektiv, selv om banken til tider har handlet sent eller uden den fornødne gennemslagskraft, navnlig i forhold til politikken om at sænke renten, som var mere radikal og effektiv i Det Forenede Kongerige og hos US Federal Reserve.

Vi må lære af de fejl, der er begået, så vi kan undgå dem i fremtiden. Finanskrisen i nogle lande i euroområdet er således en alvorlig sag for hele området, og den afspejler, at det fungerer dårligt. Dette understreger behovet for reform og stærkere koordination af de økonomiske politikker i euroområdet. Denne opgave skal udføres af alle de stater, der hører til området, så det endelig kan blive konsolideret og hurtigt kan slippe ud af det pres, som det oplever i øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (LV) I hr. Balz' betænkning formår man ikke at afklare spørgsmålet om, hvordan Den Europæiske Centralbank (ECB) førte tilsyn med og regulerede transaktionerne og pengepolitikken under krisen. Betænkningen er blot et forsøg på at dække bankens handlinger i vage og forsigtige formuleringer. I virkeligheden er det afgørende, at vi ikke blot beskriver tingenes tilstand, men også forebygger eventuelle symptomer, der truer udviklingen af økonomien. Kun da kan vi forberede os i tide og helt undgå problemer som Grækenlands, Ungarns og Letlands budgetunderskud på hhv. 110 mia. EUR, 28 mia. EUR og 7,8 mio. EUR. Ikke desto mindre mener jeg, at betænkningen om ECB som helhed er et skridt i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for betænkningen fra hr. Balz, som jeg havde lejlighed til at samarbejde med om denne sag i Økonomi- og Valutaudvalget.

Den Europæiske Centralbank har spillet en afgørende rolle i de seneste års økonomiske krise, og bankens repræsentanter har ofte medvirket til at udpege problemer i euroområdet. Medlemsstaterne har ikke altid lyttet, men vi kan kun bifalde den koordinerende indsats, som banken i Frankfurt har ydet. Hjælpepakken til Grækenland og den hurtige reaktion ville ikke have været mulig uden en autoritet som ECB.

Med den nylige godkendelse af pakken vedrørende europæiske tilsynsmyndigheder vil ECB i øvrigt få yderligere beføjelser til at føre tilsyn med systemet og fremhæve eventuelle uregelmæssigheder i det. Dette er afgørende, ligesom det er afgørende, at ECB fastholder sin uafhængighed og ikke lader sig påvirke af nogen medlemsstat.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) ECB's årsberetning vedrører bankens reaktion på og exitstrategi i forhold til krisen i 2009. På den anden side lægger Parlamentet i sin betænkning, som jeg stemte for, særlig vægt på en gradvis udfasning af ECB's nødforanstaltninger, som blev indført i 2008 på baggrund af finanskrisen (rentesats på 1 %, kvantitative lettelser og inflation på under 2 %).

Dette er særlig vigtigt for Grækenland og de øvrige lande i euroområdet, da det for disse gælder, at ikke blot endte recessionen ikke i 2009, men tværtimod udviklede den sig til en alvorlig budgetkrise. Derfor skal man ved enhver ændring af ECB's position tage hensyn til den nye situation og foretage ændringen i tæt samarbejde med de medlemsstater, der i øjeblikket er ramt af gældskrisen.

 
  
MPphoto
 
 

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Jeg stemmer imod denne betænkning. I betænkningen undervurderer – ja, nærmest ignorerer – man den afmattende effekt af en politik rettet mod at nedbringe de offentlige udgifter, der gennemføres samtidig i de fleste EU-medlemsstater, netop som EU var ved at komme ud af den alvorlige recession, der begyndte i 2008. Ved at acceptere denne betænkning stemmer vi for at gå bort fra den politik baseret på samordnet stimulering, som blev gennemført i 2009. Den neoliberale ideologi, der dominerer i Den Europæiske Centralbank, og som betyder, at der er en konstant trussel om inflation, selv når der er en betydelig ikke-udnyttet produktionskapacitet, gør euroområdet til finansmarkedernes gidsel. Denne ideologi er vendt tilbage for at minde os om, at stramninger ikke er nok, og at der er behov for en nominel nedbringelse af lønningerne og yderligere deregulering af arbejdsmarkedet.

Da faldet i den samlede efterspørgsel vil påvirke gennemførelsen af budgettet i Grækenland og Irland i 2011, vil ECB senere komme og fortælle os, at den stramme politik var den rette, men at den ikke var tilstrækkelig vidtrækkende. Denne betænkning dækker over et intellektuelt fupnummer.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Den aktuelle økonomiske og finansielle krise har gjort det åbenlyst, at der er behov for at gennemføre EU-reformer, som kan styrke tilsynet med og koordinationen af de økonomiske politikker i euroområdet og genskabe tillid til de offentlige finanser i EU.

Vi er i færd med at træffe vigtige foranstaltninger i denne retning, navnlig gennem oprettelsen af et europæisk råd for systemiske risici (ESRB), som vil lukke det nuværende hul i makrotilsynet af det finansielle system i EU. Det er imidlertid vigtigt, at vi går videre med forslag til at styrke stabilitets- og vækstpagten for at sikre budgetmæssig konsolidering og tage hånd om andre former for makroøkonomisk ustabilitet samt styrke håndhævelsesprocedurerne. I denne betænkning, som jeg stemte for, retter man desuden opmærksomheden mod, at de sparepakker, som medlemsstaternes regeringer vedtager, ikke bør kompromittere deres evne til at fremme den økonomiske genopretning. Endvidere lægger man vægt på at sikre balance mellem konsolidering af de offentlige finanser og opfyldelse af behovet for investeringer i job og bæredygtig udvikling samt at bruge foranstaltninger og instrumenter, som kan vise vejen mht. de ofre, som offentligheden pålægges, og et lys for enden af tunnellen.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) I denne betænkning vurderes Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2009 og det arbejde, som ECB har udført i løbet af samme år. Da Parlamentets erklæring vedrørende ECB's årsberetning for 2008 var blevet forsinket på grund af valget i 2009, er der ikke gået ret lang tid siden Parlamentets sidste erklæring om ECB's aktiviteter. Årsberetningen for 2008 vedrørte primært ECB's resultater i forhold til den finansielle og økonomiske krise. Desværre har situationen ikke ændret sig siden da. Indsatsen på det økonomiske, finansielle og i stigende grad det politiske område domineres stadig generelt af krisen. ECB's årsberetning for 2009 handler derfor stadig primært om ECB's reaktion på krisen, exitstrategien og aktuelle ledelsesmæssige spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig.(PL) Den Europæiske Centralbank har på det seneste fokuseret på at bekæmpe finanskrisen og forsøge at genetablere stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union. For at kunne afhjælpe følgerne af en så alvorlig krise skal de enkelte lande anvende en ny model for økonomisk styring. Den Europæiske Centralbank skal støtte foranstaltninger til genopretning af balance i budgetterne ved at tilskynde til tilbagebetaling af eksisterende lån i stedet for at yde nye lån til meget gældsplagede økonomier.

Finanskrisen i de enkelte EU-medlemsstater udgør en alvorlig trussel mod euroens stabilitet. Desuden fremhæver krisen, at euroområdet fungerer dårligt, ligesom den illustrerer behovet for reform og mere effektiv økonomisk konsolidering i EU-landene. Endvidere skal vi være omhyggelige med at udvikle forebyggelsesmekanismer i tilfælde af, at den aktuelle krise forværres, eller hvis den bevæger sig over i en ny fase. EU og euroområdet kan endda komme styrket ud af krisen, men vi må drage de rette konklusioner af de seneste måneders erfaringer. Jeg er overbevist om, at den indsats, som Den Europæiske Centralbank og de enkelte EU-medlemsstaters regeringer yder, vil være afgørende i denne proces.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) I Den Europæiske Centralbanks årsberetning ser man primært på ECB's reaktion på den finansielle og økonomiske krise. ECB reagerede hurtigt og foretog vellykkede indgreb. Ved at træffe en række ekstraordinære foranstaltninger formåede banken at afhjælpe mangelen på likviditet på markederne. Nu handler det imidlertid om at udfase disse foranstaltninger gradvist og forsigtigt, for "ekstraordinære foranstaltninger" må pr. definition ikke blive hovedreglen. De banker og medlemsstater, som pga. tillidsbristen blandt aktørerne på finansmarkederne var nødt til at lade ECB træde til som formidler for at få adgang til finansiering, må genvinde deres uafhængighed. Centralbanken understreger igen og igen sin uafhængighed, men denne synes i den seneste krise ikke at have været fremtrædende nok til, at vi har kunnet tale om reel uafhængighed. På grund af den enorme kapitalindsprøjtning i Irland i form af nødlån til det irske banksystem og opkøb af statsobligationer er ECB nu selv afhængig af, at Irland accepterer EU's redningspakke, så landet igen kan afdrage på dets lån fra ECB. ECB må modsætte sig ethvert forsøg på at ændre banken til et politisk organ.

 
  
  

Betænkning: Christian Ehler (A7-0308/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Parlamentets betænkning om udvikling af civil-militær kapacitet i EU viser tydeligt EU's og kapitalens politiske repræsentanters frastødende imperialistiske ansigt. Betænkningen er en makaber manual vedrørende gennemførelse af EU's imperialistiske indgreb og forbrydelser mod menneskeheden. Den støtter åbenlyst NATO's "nye doktrin" om at kæde intern og ekstern sikkerhed sammen, hvor vi i EU opfordres til at organisere vores civile og militære styrker, så vi kan gribe direkte ind vha. en kombination af civile og militære midler overalt på kloden i "krisestyringens" navn og for at "opretholde fred". Uden at lægge fingrene imellem foreslår monopolernes politiske repræsentanter en række foranstaltninger, der skal gøre EU's militære operationer mere kraftfulde for at styrke vores position i det slag mellem imperialisterne, der udkæmpes med hidtil uset intensitet både på verdensplan og inden for EU. Blandt forslagene nævnes et permanent operativt EU-center i form af et fælles krisestyringshovedkvarter, nye "integrerede politienheder", bedre anvendelse af den europæiske gendarmeristyrke, nye "civile reaktionshold", tættere samarbejde med NATO, som sikrer, at NATO kan trække på EU's civile kapacitet, samt harmonisering af EU's kapacitetsudvikling i forhold til NATO's standarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Det står efterhånden klart, at der er en stadig større indbyrdes afhængighed mellem intern og ekstern sikkerhed. Under disse omstændigheder er udvikling af krisestyringspolitikker og -kapacitet samt konfliktforebyggelse faktisk en investering i EU-borgernes sikkerhed. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) bør spille en stor rolle med hensyn til at udforme en virkelig samlet europæisk tilgang til civil og militær krisestyring og konfliktforebyggelse, idet vi sikrer EU tilstrækkelige strukturer samt menneskelige og økonomiske ressourcer til at opfylde sine globale forpligtelser. Ved etablering af Udenrigstjenesten skal FSFP-strukturer, herunder Direktoratet for Krisestyring og -planlægning, Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet, Den Europæiske Unions Militærstab og Situationscentret overføres til Udenrigstjenesten under direkte myndighed og kontrol af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Det er den højtstående repræsentants pligt at sikre, at disse strukturer integreres og opererer på en sammenhængende måde. Det er nødvendigt med tæt samarbejde mellem EU-Udenrigstjenesten og alle øvrige relevante enheder i Kommissionen for at tilskynde til udvikling af en samlet EU-tilgang, navnlig med de enheder, der beskæftiger sig med emner vedrørende udvikling, humanitær bistand, civilbeskyttelse og folkesundhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Ehler, for at have rettet parlamentets opmærksomhed mod et emne, der er afgørende for EU, nemlig civilt og militært samarbejde.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at vi har behov for et tættere samarbejde mellem den civile og militære kapacitet for at kunne reagere effektivt på nutidens kriser og sikkerhedstrusler, herunder naturkatastrofer.

Jeg går også ind for idéen om at udarbejde en EU-hvidbog om sikkerhed og forsvar baseret på systematiske og stringente sikkerheds- og forsvarsevalueringer udført af medlemsstaterne i henhold til fælles kriterier og en fælles tidsplan, der mere klart kan fastsætte Unionens sikkerheds- og forsvarsmæssige målsætninger, interesser og behov i forhold til de midler og ressourcer, der er til rådighed.

Desuden har katastrofen i Haiti for nylig understreget behovet for, at EU sikrer forbedret koordinering og hurtigere deployering af militære aktiver i forbindelse med katastrofebistand, især lufttransportkapaciteten. I betragtning af hvor vigtige disse missioner er, finder jeg det nødvendigt, at vi træffer hurtigere beslutninger om bistanden, og at der af hensyn til gennemskueligheden oprettes en budgetpost for hver mission.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. (FR) Ordføreren anfører med rette behovet for bedre koordinering og fordeling af opgaverne mellem civile og militære styrker i forbindelse med krisestyring. I øjeblikket er det svært at skelne mellem det strategiske og det operative niveau. Jeg støtter derfor ordførerens forslag om, at der oprettes et permanent hovedkvarter med ansvar for operativ planlægning og gennemførelse af militæroperationer. Hvad angår udvikling af civil-militær kapacitet, skal medlemsstaterne opstille målsætninger, der matcher deres ressourcer mht. deployering af personale. Det ville desuden være en god idé at opnå reel finansiel solidaritet blandt medlemsstaterne. Endelig ville øget synergi mellem civil og militær forskning være en stor fordel, da det ville bidrage til at mindske gentagelser, overlapninger og dermed unødvendige omkostninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) "Si vis pacem, para bellum" (hvis du ønsker fred, så forbered dig på krig), sagde de gamle romere. Heldigvis er våbenkapløbets dage nu ovre. Ikke desto mindre er det princip, der ligger bag den latinske sætning stadig relevant i dag. Vi kan ikke udvise noget seriøst og troværdigt engagement i forhold til fred, hvis betingelserne ikke er til stede for at håndhæve freden ud fra seriøse og objektive regler.

Navnlig skal EU som vigtig økonomisk og politisk aktør gøre sin indflydelse gældende i sager, hvor vi har den mindste interesse, uden at vi dog skal blande os i enhver tvist, der måtte opstå. Om nødvendigt må vi også anvende militære midler til at genetablere orden og fredelige forhold, som er en forudsætning for at løse konflikter. Således kan øget autonomi kombineret med en tættere tilknytning til NATO og de øvrige relevante organer kun fremme EU's autoritet, troværdighed og samhørighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Vi ser gerne, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) bidrager til at udvikle en virkelig samlet europæisk tilgang til civil og militær krisestyring, konfliktforebyggelse og fredsskabelse og give EU hensigtsmæssige strukturer, personale og finansielle ressourcer til at opfylde sine globale forpligtelser i tråd med FN's pagt. I betragtning af, at FN’s Sikkerhedsråd har det primære ansvar for opretholdelse af international fred og sikkerhed, skal der etableres et tæt samarbejde mellem EU og FN inden for civil og militær krisestyring og navnlig i forbindelse med humanitære hjælpeoperationer, hvor FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) spiller hovedrollen. Samtidig er det ønskværdigt, hvis dette samarbejde styrkes, navnlig på de områder, hvor en organisation overtager ansvaret fra en anden, især i lyset af de blandede erfaringer fra Kosovo.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at effektive modsvar på nutidens kriser og sikkerhedstrusler, herunder naturkatastrofer, ofte må kunne trække på både civil og militær kapacitet og kræver tættere samarbejde mellem dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Vi lever i en verden, hvor der for det første er stadig mindre sandsynlighed for et konventionelt angreb på EU's medlemsstater, og hvor truslerne for det andet breder sig mere og mere over hele kloden, bl.a. i form af international terrorisme, cyberangreb på vigtige it-systemer, angreb med langtrækkende missiler mod europæiske mål og pirateri i internationale farvande. Da EU engagerer sig stærkt i fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og genopbygning efter konflikter samt styrkelse af den internationale sikkerhed, er derfor afgørende, at EU både kan handle som global aktør på dette område og garantere borgernes sikkerhed inden for sit eget territorium. Jeg mener derfor, at det er afgørende, at EU forpligter sig til at samarbejde i FN-regi og – på det euro-atlantiske område – med NATO, som i weekenden vedtog sit nye strategiske koncept, hvori man sigter mod at styrke alliancens evne til at håndtere ikkekonventionelle trusler og knytte tættere bånd til EU. Dette indebærer bl.a. øget praktisk samarbejde ved operationer i hele krisespektret lige fra koordineret planlægning til gensidig støtte i felten.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) EU har forpligtet sig til at fastlægge og gennemføre fælles politikker og foranstaltninger med henblik på at bevare fred, forebygge konflikter, konsolidere postkonfliktrehabilitering og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN's pagt. Gennem civil krisestyring yder EU allerede et klart bidrag til den globale sikkerhed, som afspejler dets centrale værdier og principper. Oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) bør bidrage yderligere til udviklingen af en virkelig samlet europæisk tilgang til civil og militær krisestyring, konfliktforebyggelse og fredsskabelse og give EU hensigtsmæssige strukturer, personale og finansielle ressourcer til at opfylde sine globale forpligtelser. I den forbindelse vil jeg gerne understrege behovet for at fremskynde tilvejebringelsen af finansiering til civile missioner og forenkle beslutningsprocedurerne og gennemførelsesordningerne. Dette betyder, at Rådet hurtigt skal vedtage de relevante afgørelser om oprettelse af opstartfonden som skitseret i EU-traktatens artikel 41 efter høring af Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning er en fin afspejling af den krise, der præger kapitalismen og den kanonbådspolitik, som EU ønsker at føre som reaktion på krisen i samarbejde med NATO og USA.

Lige fra starten har talerørene for storkapitalens interesser – flertallet i denne forsamling – forsøgt at dække over EU's historiske og aktuelle ansvar for sikkerhedsproblemerne i verden. I denne betænkning fastholder man således tesen om forebyggende krige med den vildledende argumentation, at EU-borgernes "sikkerhed" garanteres af en interventionspolitik, hvor man krænker landes og menneskers suverænitet og fører krig, når EU's økonomiske gruppers interesser er på spil. Dette vil kun blive værre med oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

I realiteten står det stadig mere klart, at EU nu er en del af den trussel, der hænger over folks hoveder. I en tid, hvor arbejdstagerne berøves vigtige rettigheder, og folk pålægges drakoniske foranstaltninger under påskud af, at vi mangler ressourcer, bør vi fordømme kanaliseringen af midler over i våbenkøb og styrkelse af krigsindustrien.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (S&D), skriftlig. (EN) Ved afstemningen om beslutningen vedrørende Ehler-betænkningen var parlamentsmedlemmerne fra Labour glade for at kunne give deres opbakning. Jeg og mine kolleger fra Labour glæder os over at kunne støtte positivt civilt og militært samarbejde og yderligere kapacitetsopbygning med henblik på at bidrage til at bevare fred, forebygge konflikter og konsolidere postkonfliktrehabilitering. I denne tid med økonomiske trængsler i hele Europa sætter vi imidlertid spørgsmålstegn ved, om der er behov for at etablere et permanent operativt EU-hovedkvarter, og hvilken merværdi et sådant ville tilføre i forhold til det positive arbejde, der allerede udføres.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg bifalder nogle aspekter ved denne betænkning vedrørende civilt-militært samarbejde og udvikling af civil-militær kapacitet. Jeg støtter navnlig samarbejde vedrørende humanitære kriser og naturkatastrofer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Det er nødvendigt at udtænke effektive modsvar på de aktuelle kriser og sikkerhedstrusler, herunder naturkatastrofer, så vi må ofte kunne trække på både civil og militær kapacitet og kræve tættere samarbejde mellem dem. Udviklingen af EU’s samlede tilgang og dets kombinerede militære og civile krisestyringskapacitet har været hovedtræk i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og repræsenterer dennes centrale merværdi. Oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) bidrager yderligere til udviklingen af en virkelig samlet europæisk tilgang til civil og militær krisestyring, konfliktforebyggelse og fredsskabelse og giver EU hensigtsmæssige strukturer, personale og finansielle ressourcer til at opfylde sine globale forpligtelser i tråd med FN's pagt.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte imod betænkningen om civilt-militært samarbejde og udvikling af civil-militær kapacitet. I betænkningen beskriver man meget udførligt den aktuelle udvikling i sikkerhedspolitikken. Efter min mening rummer betænkningen dog ingen endelige, klare og positive svar på de vigtige spørgsmål, bl.a. med hensyn til, om EU på længere sigt vil kunne stå på egne ben, eller om vi vil opretholde vores meget tætte forbindelser til NATO og således overlade ansvaret for vores udenrigspolitik til USA.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. (EN) Borgerkrige og etniske krige snarere end krige mellem nationer er efterhånden begyndt at præge billedet i det 21. århundrede, og skillelinjen mellem fredsbevarende og fredsskabende aktiviteter bliver stadig mere udvisket. De nye former for konflikter kræver et mere omfattende samarbejde mellem den civile og militære kapacitet. Den meget vellykkede observatørmission i Aceh (AMM) fra 2005 til 2006, som blev anført af EU, er et godt eksempel på, hvordan civile-militære synergier hurtigt og effektivt kan forankre freden og skabe tillid i et ustabilt miljø. Mens våbenindsamlingsholdene med militære eksperter i spidsen førte tilsyn med den hurtige og vellykkede afvæbning, arbejdede AMM's civile team på at gøre processen til en platform for yderligere politisk dialog og få begge parter til at forpligte sig til varig fred. Brugen af civil og militær ekspertise bør ikke begrænses af den tekniske betegnelse for operationernes art, men skal i stedet afhænge af, hvor hensigtsmæssig og omkostningseffektiv den er. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at den spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme yderligere udvikling af en ikkeaggressiv, sammenhængende og kompetent EU-udenrigspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for hr. Ehlers betænkning, da jeg mener, at dette er et vigtigt emne, og at betænkningen behandler det seriøst under hensyntagen til flere aspekter.

Det samarbejde, der foreslås i betænkningen, består af typiske aktiviteter ved moderne fredsbevarende operationer, hvor den militære del samarbejder med den civile (lokale myndigheder samt nationale, internationale og ikkestatslige organisationer og agenturer) for at genetablere acceptable levevilkår og påbegynde genopbygning. Disse aktiviteter bidrager til at opnå og opretholde et tæt samarbejde mellem militære styrker, civilbefolkningen og lokale institutioner med det mål at skabe de betingelser, der er nødvendige for at nå de opstillede målsætninger. Det er derfor vigtigt, at EU støtter og fremmer denne form for samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at hvis EU skal leve op til sit ansvar med hensyn til at bevare fred, forebygge konflikter, øge den internationale sikkerhed og hjælpe katastroferamte befolkninger, er det afgørende, at vi forbedrer koordineringen af civile og militære ressourcer og sikrer adgang til de midler, der er nødvendige for at styrke deres overordnede formåen mht. krisestyring.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Vi undlod at stemme om denne betænkning, fordi vi fortsat oplever for megen fokusering på militær kapacitet og for lidt på civile og præventive aktiviteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. (PL) Endnu en gang har Parlamentet givet udtryk for sin brede opbakning bag udformningen af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik trods det, at forsamlingen konsekvent nægtes en aktiv rolle ved formuleringen af denne politik. Vi er alle klar over merværdien ved politikken, som først og fremmest giver os mulighed for at kombinere den militære og civile kapacitet, men der er fortsat meget, der skal gøres, hvilket også fremhæves i betænkningen. Jeg støtter integrationen af denne politiks institutionelle strukturer i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, men jeg tilslutter mig også ordførerens understregning af behovet for, at tjenesten arbejder tæt sammen med enheder, der forbliver i Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (ECR), skriftlig. (EN) Vi støtter klart princippet om øget civilt-militært samarbejde på visse områder, men denne betænkning har et helt andet fokus. Den handler i bund og grund om at videreføre EU's ambitioner på forsvarsområdet for at fremme EU-integrationen. Vi støtter ikke disse målsætninger. Navnlig kan vi ikke støtte idéen om en EU-hvidbog på forsvarsområdet, hvori man udtrykkeligt udpeger muligheder for samling af ressourcerne på EU-plan, kravet om mere personale, der skal bemande dobbeltforekomster af EU's militære strukturer, oprettelsen af et permanent "operativt EU-hovedkvarter med ansvar for operativ planlægning og gennemførelse af EU-militæroperationer" og idéen om en fortrop af nationer, der skal fremme integrationen af forsvaret gennem brug af Lissabontraktatens mekanisme til "permanent struktureret samarbejde". Der er mange flere eksempler. Af alle disse årsager stemte vi imod beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Med Lissabontraktaten er fastlæggelsen af en fælles forsvarspolitik blevet en af EU's konkrete målsætninger. Målet er at give EU øget handlekraft i forbindelse med krisestyring gennem mere effektiv tilvejebringelse og anvendelse af økonomiske, civile og militære ressourcer. I kraft af et permanent struktureret samarbejde vil vi på EU-plan udvikle militær kapacitet blandt de medlemsstater, der ønsker denne. I hr. Ehlers betænkning efterlyser man fastlæggelse af betingelserne for militært samarbejde og en klar definition af det permanente strukturerede samarbejde. Som østriger lægger jeg stor vægt på klare definitioner, som også efterlyses i betænkningen, navnlig med hensyn til gennemførelsen af solidaritetsbestemmelsen i artikel 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og bestemmelsen om gensidig hjælp i artikel 42, stk. 7, i Traktaten om Den Europæiske Union. I bestemmelsen om gensidig hjælp anføres det specifikt, at den ikke berører den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik, hvilket sikrer, at neutraliteten opretholdes.

Som hidtil overlades det i solidaritetsbestemmelsen til de nationale myndigheder at beslutte, om man vil anmode om hjælp fra EU og i hvilken form. Borgerne i Østrig er imidlertid blevet meget bekymrede oven på en række forskellige udmeldinger i medierne, og derfor har vi behov for konkrete oplysninger om disse nye militære elementer i EU.

 
  
  

Betænkning: Izaskun Bilbao Barandica (A7-0299/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en langsigtet plan for ansjosbestanden i Biscayabugten og for fiskeriet efter denne bestand, fordi den bør bidrage til at opretholde biomassen på et niveau, der muliggør bæredygtig udnyttelse af den på basis af videnskabelig rådgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Ansjosfiskeriet har stor betydning i Biscayabugten, lukningen af fiskeriet har forvoldt stor skade for de grupper, der er afhængige af det (fiskere, redere, konservesindustrien osv.), og indtægtstabet er ikke blevet dækket af den udligningsstøtte, som medlemsstaterne har ydet. Derfor er det afgørende at udarbejde en langsigtet plan for genopretningen af ansjosbestanden, så fiskerne kan begynde at udnytte disse ressourcer uden at true denne art, som er vigtig for EU's fiske- og konservesindustri. Hvad angår reduktionen af fiskekvoterne med 10 % og metoden til beregning af udnyttelsen, mener jeg, at disse foranstaltninger er for vidtrækkende, da man ikke tager højde for de økonomiske og sociale konsekvenser, som de kan have for de berørte industrier og borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Formålet med dette forslag til en forordning er at fastlægge en langsigtet plan for ansjosbestanden i Biscayabugten og for fiskeriet efter denne bestand. Ansjosfiskeriet i Biscayabugten har været lukket siden 2005 på grund af den lave bestand. For at øge ansjosbestanden i Biscayabugten til et niveau, som gør det muligt at udnytte den på bæredygtig vis, er det nødvendigt at indføre langsigtede forvaltningsforanstaltninger, som sikrer, at udnyttelsen af bestanden er bæredygtig, og at stabiliteten så vidt muligt opretholdes i fiskeriet, samtidig med, at risikoen for, at bestanden bryder sammen, forbliver lav. Jeg glæder mig over, at man i denne betænkning bakker op om en langsigtet plan i stedet for de årlige ad hoc-foranstaltninger til tildeling af fiskerimuligheder, så vi kan sikre stabilitet i fiskerisektoren og styrke tilsynet med den. Jeg går ind for at støtte de regionale myndigheder i deres arbejde med kontrol, inspektion og overvågning, da de er tættest på det, der foregår, ligesom jeg er enig i, at der er behov for at udarbejde og offentliggøre en betænkning, før fiskerisæsonen begynder.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Den bekymrende situation, hvad angår bevarelse af ansjosbestanden i Biscayabugten, førte i 2005 til lukning af fiskeriet. Denne lukning – som har haft de tragiske, men uundgåelige økonomiske og sociale konsekvenser, som det altid er nødvendigt at gardere sig imod og afbøde så vidt muligt – har bevirket, at ansjosbestanden er øget, hvilket gør det muligt at begynde at udnytte den igen. Vi mener, at beslutninger om at lukke og genåbne fiskeri og fastlægge betingelserne for udnyttelse af ressourcerne altid primært skal baseres på videnskabelige fakta og rådgivning om ressourcernes tilstand. Det er derfor afgørende, at disse fakta er så præcise og opdaterede som muligt, og derfor må vi stille tilstrækkelig finansiering til rådighed til dette formål, nærmere bestemt gennem de finansielle instrumenter i forbindelse med den fælles fiskeripolitik.

Langsigtede planer er et vigtigt instrument i fiskeriforvaltningen, idet de gør det muligt både at bevare fiskeressourcerne på et bæredygtigt niveau og garantere mulighederne for udnyttelse af dem på mellemlang sigt, hvilket er bydende nødvendigt, hvis vi skal sikre økonomisk og social stabilitet for fiskeriet og de lokalsamfund, der er afhængige af det.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Ansjosfiskeriet i Biscayabugten har været lukket siden 2005 på grund af den lave bestand. I denne betænkning beskrives målsætningerne i en plan om at opretholde ansjosbestandens biomasse i Biscayabugten på et niveau, der muliggør bæredygtig udnyttelse i overensstemmelse med et maksimalt bæredygtigt udbytte baseret på videnskabelig rådgivning, idet vi sikrer fiskerisektoren så megen stabilitet og rentabilitet som muligt. Planen minder om andre langsigtede planer for pelagiske fisk (såsom den nylig vedtagne om sildebestanden i området vest for Skotland) ved det, at den rummer en fangstkontrolregel, der sikrer et højt udbytte på længere sigt og samtidig mindsker risikoen for, at bestanden bryder sammen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Lukningen af ansjosfiskeriet i Biscayabugten i 2005 har skabt store problemer for de økonomiske aktører, hvis levebrød afhang af fiskeriet. Her fem år efter, at fiskeriet blev lukket, er ansjosbestanden i bugten igen nået op på et acceptabelt niveau, så det nu er muligt at genoptage fiskeriet efter ansjos. Dette skal dog baseres på en langsigtet plan om at holde ansjosbestanden over det niveau, hvor den er i fare for at blive udryddet, så ansjosfiskeri igen kan gavne denne økonomiske sektor i området.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Der er indført fangstkvoter for ansjosfiskeriet i Biscayabugten, men disse gælder ikke for pelagiske arter og tunfisk. Antallet af fiskefartøjer i dette område er faldet fra 391 i 2005 til 239 i 2009, hvilket har haft stor indvirkning på områdets økonomi. Ifølge ordføreren er ansjosbestanden dog ikke genoprettet endnu. For at løse problemerne er der behov for en ny forvaltningsplan vedrørende ansjosbestanden, som ikke skal genforhandles hvert år.

Ifølge ordføreren skal man i den nye plan også fastlægge de mekanismer, der skal bruges til at kontrollere fangstmængderne. Jeg undlod at stemme, da ordføreren har forklaret, at de artikler i planen, der vedrører kontrol, sandsynligvis vil blive ændret ved en ny kontrolforordning fra Rådet, og at hun ikke ved, præcis hvad dette indebærer.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. (IT) Ansjosfiskeriet i Biscayabugten har stor social og økonomisk betydning. Fiskeriet har været lukket siden 2005, og flåden er faldet fra 391 fartøjer i 2005 til 239 i 2009, hvilket har berørt mere end 2 500 familier direkte. Lukningen har været til stor skade for de berørte grupper (fiskere, redere, konservesindustrien osv.). Indtægtstabet er ikke blevet dækket af den udligningsstøtte, som medlemsstaterne har ydet.

Iværksættelsen af denne plan vil gøre det muligt at holde forvaltningen af ansjosbestanden uden for de politiske forhandlinger hvert år i december, og formålet er på lang sigt at opnå målene for forvaltningen af de europæiske ressourcer og samtidig sikre sektorens bæredygtighed og maksimale udbytte.

Fangstreglerne fastsætter TAC (eller den tilladte fangstmængde) for hvert enkelt fangstår (fra juli til juni året efter) lige efter evalueringen af bestanden på grundlag af fiskeriet i maj hvert år, hvorved man straks kan få størst mulig nytte af disse oplysninger. Alle berørte parter i lokalområdet venter på genåbningen af dette fiskeri og har ydet et stort bidrag til udarbejdelsen af teksten. Af disse årsager har jeg valgt at stemme for teksten som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Ansjosfiskeriet i Biscayabugten har stor socioøkonomisk betydning. Fiskeriet har imidlertid været lukket i fem år, og dette har haft direkte indvirkning på fiskerne og deres familier samt hele indtægten fra denne sektor, som også omfatter redere og konservesindustrien. Desværre har den støtte, som medlemsstaterne har ydet, ikke udlignet det store indtægtstab. Vi bør derfor genoverveje denne lukning og fastlægge en langsigtet plan for at finde en løsning, hvor vi tager hensyn til de forskellige behov.

Derfor har jeg stemt for fru Bilbao Barandicas betænkning. Det har jeg primært gjort, fordi man i betænkningen introducerer fangstregler, der maksimerer fangsterne på basis af forsigtighedsprincippet og giver en økonomisk effektivitet, der ligger tæt på det maksimale, der kan forventes for dette fiskeri.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Ansjosfiskeriet i Biscayabugten har stor socioøkonomisk betydning, og lukningen af det i 2005 har været til stor skade for de grupper, der er afhængige af det (fiskere, redere, konservesindustrien osv.). Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at vi ved at udarbejde en langsigtet plan vil kunne tage hånd om behovet for at rationalisere udnyttelsen af denne ressource, så vi sikrer fiskeriet bæredygtighed på lang sigt og samtidig mindsker risikoen for, at ansjosbestanden bryder sammen.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (ES) Som tidligere nævnt er denne forhandling om ansjosbestanden og genopretningsplanen et vendepunkt, både for arten og for relationerne mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen.

I forhold til dette spørgsmål har vores gruppe fra starten støttet Kommissionens forsigtige forslag, navnlig hvad angår fangstreglerne (hvor vi anbefaler et maksimum på 0,3), at der skal tages hensyn til levende agn i den samlede tilladte fangstmængde (TAC), og at en reduktion af TAC skal være på mindst 25 %, hvis den skønnes nødvendig.

Disse tre punkter blev endelig accepteret af et flertal blandt medlemmerne i Fiskeriudvalget, og jeg tror også, at dette vil være tilfældet, når vi stemmer i plenum. Dette er virkelig en paradigmatisk sag, og jeg er sikker på, at vi vil have lært vores lektie, og at vi for en gangs skyld vil handle som læger, der helbreder ud fra en holistisk tilgang, og ikke som retsmedicinere.

 
  
  

Betænkning: Pat the Cope Gallagher (A7-0296/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning da jeg mener, at de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået til overvågning og tilsyn med fiskerizoner, er nødvendige. Forslaget er et forsøg på at komme omkring problemet med manglen på oplysninger om hestemakrelbestanden ved at udarbejde en model for fartøjer, der er beskæftiget med hestemakrelfiskeri, for så vidt angår et årligt loft for maksimalt tilladte fangster og landinger fra bestemte områder.

De vigtigste dele af den sektor, som berøres af denne plan, er sammensat af ejerne, aktørerne og besætningerne på de pelagifiskerfartøjer, der fisker i udbredelsesområdet for den vestlige bestand af almindelig hestemakrel, dvs. i Nordsøen, områderne vest for De Britiske Øer, den vestlige del af Den Engelske Kanal, farvandene vest for Bretagne, Den Biscayiske Bugt samt nord og nordvest for Spanien. Det primære mål med det foreliggende forslag er at sikre udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. Det er desuden vigtigt at bemærke, at Portugal har formået at opretholde landets fiskerimæssige interesser og udøve dets historiske ret til at fiske i disse områder. Jeg vil gerne fremhæve den positive løsning til gavn for kystfiskeri i lille målestok, som er helt foreneligt med beskyttelsen af ressourcerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig.(BG) Den vestlige bestand er rent økonomisk den vigtigste bestand af hestemakrel i EU's farvande. Derfor skal vi både have fokus på langsigtet udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer, som vil skabe de nødvendige forudsætninger for bæredygtighed og udvikling, og anlægge en social vinkel i forhold til ejerne, aktørerne og besætningerne på fiskerfartøjerne. Jeg støtter således Kommissionens forslag om at opstille en langsigtet plan for den vestlige bestand af almindelig hestemakrel og fiskeriets udnyttelse af denne bestand.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslaget til fastlæggelse af en langsigtet plan for den vestlige bestand af almindelig hestemakrel og fiskeriet efter denne bestand, da den bidrager til at sikre økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig udnyttelse af bestanden. I dette forslag, som har stor interesse for Portugal, tager man desuden hensyn til de særlige egenskaber og formål ved de berørte flåder, ikke mindst den ikkeindustrielle flåde, med henblik på at levere friskfanget fisk af høj kvalitet til den brede offentlighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) At forsvare fiskeriet og de involverede økonomiske og sociale interesser – ud over de rent fødevaremæssige – er ikke det samme som at forsvare retten til at fiske uden regler eller begrænsninger. Vi ved, at fiskeressourcerne er begrænsede, og at intensivt fiskeri ikke giver de udnyttede bestande tid til at reproducere sig i tilstrækkelig stort antal. Det er derfor vigtigt, at vi udarbejder planer, så vi kan opretholde og bevare fiskebestandene, idet vi forsøger at forlige de økonomiske og sociale interesser med bevarelsen af arterne, hvilket er afgørende for, at vi kan opretholde fiskerimulighederne på længere sigt. Med de vedtagne ændringer forsvarer denne betænkning det traditionelle hestemakrelfiskeri, og navnlig gør den det muligt for 30 portugisiske fartøjer fortsat at fiske i Biscayabugten, hvilket er afgørende for de nationale interesser, som det tydeligt fremhæves af fru Patrão Neves, skyggeordføreren for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Dette forslag er et forsøg på at komme omkring problemet med manglen på oplysninger om hestemakrelbestanden ved at udarbejde en model for fartøjer, der er beskæftiget med hestemakrelfiskeri, under hensyntagen til et årligt loft for maksimalt tilladte fangstmængder for hestemakrel fra bestemte områder. Denne model bygger på de mest pålidelige tilgængelige videnskabelige og biologiske indikatorer for bestandsudviklingen. Det glæder mig, at man respekterer aktiviteterne i den ikkeindustrielle flåde, som traditionelt har specialiseret sig i denne form for fiskeri med det formål at levere friskfanget fisk til lokalområdet, så zonerne skal ikke lægges for langt fra kysten. Jeg vil gerne fremhæve den vigtige rolle, som Parlamentet har spillet ved at ændre og ophæve Kommissionens delegerede retsakter vedrørende dette emne.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Flerårige planer er et vigtigt instrument i fiskeriforvaltningen, idet de gør det muligt både at bevare fiskeressourcerne på et bæredygtigt niveau og garantere mulighederne for udnyttelse af dem på mellemlang sigt, hvilket er bydende nødvendigt, hvis vi skal sikre økonomisk og social stabilitet for fiskeriet og de lokalsamfund, der er afhængige af det. Vi glæder os derfor over vedtagelsen af denne betænkning og det ændringsforslag, som vores gruppe har fremlagt vedrørende den zonemæssige fordeling af de samlede tilladte fangstmængder, som efter vores mening er afgørende for en økonomisk og socialt rimelig tilgang til forvaltning af bestandene. Når vi fastsætter grænser for fiskeriaktiviteter, må vi ikke behandle kystfiskeri og ikkeindustrielt fiskeri, hvis formål det er at levere friskfanget konsumfisk til den brede offentlighed, på samme måde som industrifiskeri, som er indrettet til industriel forarbejdning og eksport.

Hvis vi skal tage hensyn til ikke bare biologiske og miljømæssige, men også økonomiske og sociale spørgsmål i forvaltningen af fiskeressourcerne, må vi se på flådernes særlige egenskaber og fangstens destination, når vi fastsætter de samlede tilladte fangstmængder.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. (GA) I denne betænkning fremlægger jeg en langsigtet forvaltningsplan for en af de vigtigste fiskebestande i Europa. Planen vedrørende hestemakrel vil sikre, at bestanden i fremtiden kan nå op på det maksimale bæredygtige niveau. Forslaget blev oprindeligt fremsat af Det Regionale Råd for Pelagiske Bestande, som fremhævede den pelagiske sektors store betydning, hvad angår bæredygtig forvaltning af fiskebestandene i Europa.

Medlemmer fra Spanien og Portugal ønskede at oprette to områder til den samlede tilladte fangstmængde. Dette forslag giver ikke mening, og ville skade den irske pelagiske flåde. Det lykkedes mig at tilpasse disse ændringer forud for den endelige afstemning.

Denne betænkning er et af de første lovgivningsinitiativer på fiskeriområdet, der er vedtaget inden for rammerne af Lissabontraktaten, og derfor har der været en vis proceduremæssig forsinkelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Almindelig hestemakrel har fået stadig større betydning i min valgkreds, og sidste år landede udenlandske fartøjer alene fisk til en værdi af omkring 2 mio. GBP i skotske havne. Dette tal viser, at fiskeriet har betydning for mange lande, og det er vigtigt, at vi forvalter bestanden ordentligt. Jeg er helt enig med hr. Gallagher i, at den vestlige bestand skal behandles særskilt, og jeg mener, at de involverede fiskerinationer bør have ret til at forvalte denne vigtige ressource i samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. (EN) Målet med dette forslag er at sikre udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. Da forslaget stadig er under førstebehandling, er det muligt at fremlægge ændringsforslag senere i processen. Forslaget peger generelt i en positiv retning, og andre skal have mulighed for at give deres mening til kende.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Forslaget opstiller en langsigtet plan for den vestlige bestand af almindelig hestemakrel og fiskeriet efter denne bestand. Med udgangspunkt i tilgængelige referencepunkter for bestandsbevarelse og hensyn til langsigtet bæredygtighed fastsatte Kommissionen en lovgivningsmæssig forvaltningsmekanisme for hestemakrelbestanden. Målet med forslaget er at sikre udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Det er afgørende, at vi opstiller en langsigtet plan for den vestlige bestand af almindelig hestemakrel og fiskeriet efter denne bestand for at sikre effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af fiskeressourcerne. Forudsat at reglerne efterleves, kan vi herved sikre, at fiskebestanden ikke bryder sammen, og at vi kan udnytte ressourcerne bæredygtigt. I forhold til denne betænkning er det desuden vigtigt, at Portugal har mulighed for at fastholde landets hidtidige fangstmængder, da dette er afgørende for at opretholde en sund fiskeindustri – en industri, der har lidt mange tilbageslag i den senere tid.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) I en tid, hvor overfiskeri af bestandene bliver stadig mere udbredt, har vi behov for flere drøftelser om indførelse af fangstkvoter og således også om, hvordan vi overholder og fører tilsyn med disse kvoter. Videnskaben har dog endnu ikke kunnet fastslå fiskebestandenes niveau præcist – i dette tilfælde for almindelig hestemakrel. Derfor baseres alle de foranstaltninger, som vi træffer, på skøn. Disse skøn skal dog bruges til at fastlægge de samlede tilladte fangstmængder. Jeg undlod at stemme, fordi betænkningen ikke har et tilstrækkelig detaljeret fokus på de økonomiske aspekter ved makrelfiskeri.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for hr. Gallaghers betænkning, fordi jeg støtter dens indhold og budskab.

Jeg mener, at efterhånden som videnskaben gør fremskridt, kan de værdier, der bruges til at fastsætte de biologiske referencer, underkastes nye og anderledes videnskabelige udtalelser. Det er under disse omstændigheder indlysende, at der i planen tages højde for muligheden for at tilpasse referencepunkterne.

Jeg er enig med ordføreren, hvad angår områdeadgang for fiskerfartøjer, der fanger hestemakrel. Det vil faktisk være hensigtsmæssigt at skabe mere fleksible regler end de af Kommissionen foreslåede. Det må være muligt for fartøjer, der fisker i et område, at lande fangsten i en havn i et andet område. Jeg mener derfor, at en ordning, hvor føreren af et fiskerfartøj skal registrere fangst og fangststed, er gennemførlig og rimelig.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Flerårige planer er et grundlæggende instrument til at sikre, at fiskeressourcerne udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. Jeg støtter derfor denne betænkning om forslaget om at opstille en flerårig forvaltningsplan for den vestlige bestand af almindelig hestemakrel, og jeg glæder mig over vedtagelsen af det ændringsforslag, som fru Patrão Neves har fremsat, da det er afgørende for at sikre, at det ikkeindustrielle fiskeri beskyttes på linje med Portugals interesser i denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Uenigheden blandt institutionerne er centreret omkring, hvilken del af planen for fiskeriforvaltningen der vedrører fastsættelse af den samlede tilladte fangstmængde og derfor er Rådets eneansvar. Enkelte medlemsstater mener, at Rådet alene skal beslutte i forhold til hele planen, men dette møder ikke bred opbakning, ikke engang hos Rådets juridiske tjeneste. De fleste mener, at den matematiske formel, der er afgørende for den samlede tilladte fangstmængde, skal fastlægges af Rådet og ikke ved en fælles beslutning. Den 1. december 2009, hvor Lissabontraktaten trådte i kraft, afholdt Fiskeriudvalget en "vejledende afstemning" om det ændringsforslag, som hr. Gallagher og andre har fremlagt, men vi nåede ikke frem til den endelige afstemning om udkastet til betænkning med ændringer. Målet var at give ordførerne (hr. Gallagher vedrørende hestemakreller og fru Bilbao Barandica vedrørende ansjoser) politisk mandat til at forhandle med Rådet. Efter næsten et års tøven fra Rådets side har Fiskeriudvalget endelig besluttet at afholde en endelig afstemning for at lægge pres på Rådet for at få det til at handle.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Økonomisk set er den vestlige bestand den vigtigste bestand af hestemakrel, der lever i EF-farvande. Europa-Kommissionen opstiller i sit forslag en langsigtet plan for denne bestand og fiskeriets udnyttelse af den. Det er ønskværdigt at sikre udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. Dette forslag kunne endda tjene som model for kommende flerårige planer vedrørende regulering af fiskerimuligheder i EU's farvande. Jeg støtter de ændringsforslag, der er fremlagt i Parlamentets fiskeriudvalg om at sikre øget fleksibilitet ved fastsættelsen af de biologiske referencer og i den måde, som mængden for det samlede udtag beregnes på, ved at sætte øvre og nedre grænser, og om øget koordinering med lovgivningen om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Jeg stemmer derfor for denne betænkning.

 
  
  

Betænkning: Marek Józef Gróbarczyk (A7-0295/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Østersøen er blevet klassificeret som et særligt sårbart havområde af Den Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyttelse af Havmiljøet. Dermed er Østersøen at finde blandt de mest værdifulde og mest sårbare marine økosystemer i verden. Jeg stemte for bestemmelserne i dokumentet, som vi skal følge, når vi baner vejen for bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene, uden at der er behov for at sænke markedsføringsstandarder. Hvis vi på effektiv vis skal begrænse udsmid af et alt for stort antal ungfisk og undermålsfisk fra målarter og ikkemålarter, er det vigtigt, at fiskeindustrien tilskyndes til at anvende det mest selektive fiskeudstyr og til ikke at fiske i områder med et stort antal undermålsfisk og ikkemålarter. Vi må foretage en revidering af udsmidssystemet, og efter min mening bliver dette et af de vigtigste spørgsmål i 2011, hvor vi skal forhandle om reformen af EU's fælles fiskeripolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. (BG) Vi er alle vidne til de miljømæssige virkninger af menneskets virksomhed og massefiskeri og er meget bekymrede over de svindende fiskebestande og det ukontrollerede industrielle fiskeri. Jeg stemte derfor for en bæredygtig udnyttelse af levende akvatiske ressourcer og en undersøgelse af de beskyttede havområder i Østersøen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da der stilles krav om restriktioner i forbindelse med fiskeri efter skrubbe og pighvar i Østersøen. Der er et presserende behov for at sætte en stopper for industrifiskeriet i Østersøen. Da der er mangel på pålidelige videnskabelige oplysninger, der kan bruges som grundlag for at vurdere fiskefangster i industrifiskeriet, er det af afgørende betydning, at der omgående indføres krav om fuld dokumentation af fangster og fuld overvågning på fartøjer, der anvendes til disse fiskeaktiviteter. Jeg er enig med ordføreren i, at det er nødvendigt at træffe omgående foranstaltninger inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik med henblik på at løse problemet med industrifiskeri i Østersøen og i den forbindelse tage i betragtning, at denne type fiskeri ud fra et miljømæssigt synspunkt skader Østersøens økosystem.

Vi skal tage hensyn til, at Østersøen er et af de mest værdifulde og mest sårbare marine økosystemer i verden, og at Østersøen er blevet klassificeret som et "særlig sårbart havområde" (PSSA). Derudover er klimaet i Østersøen under forandring, og forskellige fiskearter er ved at tilpasse sig dette, hvilket betyder, at deres migrations- og gydemønstre ligeledes er under forandring. Jeg er derfor enig i Parlamentets opfordring til Kommissionen om at gennemføre en undersøgelse af de beskyttede havområder i Østersøen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) For EU, herunder navnlig for et land som Portugal, der er afhængigt af havet og fiskeriet, såvel som for industrifiskeriet og konservesindustrien er det afgørende at fastholde fiskeriet som en levedygtig og bæredygtig økonomisk aktivitet. Portugal har brug for fisk, og havet skal derfor fortsat forsyne os med fisk, og fiskearterne skal fortsat kunne formere sig. Af samme årsag er jeg enig med ordførerens udtalelse om, at "for på effektiv vis at hindre bifangster og begrænse udsmid af et alt for stort antal ungfisk og undermålsfisk fra målarter og ikkemålarter er det af absolut afgørende betydning, at fiskeindustrien tilskyndes til at anvende det mest selektive fiskeudstyr og til ikke at fiske i områder med et stort antal undermålsfisk og ikkemålarter".

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) For at forhindre high-grading og begrænse udsmid af et alt for stort antal ungfisk og undermålsfisk er det af absolut afgørende betydning, at fiskeindustrien tilskyndes til at anvende det mest selektive fiskeudstyr og til at undlade at fiske i områder med et stort antal undermålsfisk og ikkemålarter.

Jeg mener, at det er uhensigtsmæssigt at indføre et fuldstændigt forbud mod udsmid i forbindelse med skrubbe og andre fisk i flynderfamilien, da det vil påvirke flynderbestandene negativt. Dette forbud mod udsmid kan også have en uheldig virkning, idet det kan blive brugt som et argument for at legalisere det industrielle fiskeri af undermålstorsk i Østersøen. Det skal bemærkes, at Østersøen er blevet klassificeret som et "særlig sårbart havområde" (PSSA) af Den Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyttelse af Havmiljøet

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, hvori der gives udtryk for støtte til et forslag om at forenkle forvaltningen uden at foretage indholdsmæssige ændringer af restriktionerne i forbindelse med fiskeri efter skrubbe og pighvar i Østersøen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Fiskeriet skal være en bæredygtig økonomisk aktivitet på lang sigt, og det er kun muligt, hvis vi forvalter fiskeressourcerne omhyggeligt. De bekymringer, som ordføreren har givet udtryk for, er derfor berettigede, og der tages hensyn til behovet for beskyttelse af arter og bevarelse af biodiversiteten. Jeg er enig i de forbud og restriktioner, der er blevet vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (LV) I lyset af de begrænsede fiskebestande i Østersøen skal vi indføre strenge restriktioner i forbindelse med fiskeri efter værdifulde fiskearter. Det er i denne forbindelse vigtigt at definere de kompetente EU-organers opgave klart med henblik på en effektiv overvågning og indførelse af restriktioner mod ulogisk udnyttelse af marine ressourcer. Det er af afgørende betydning at indføre kvoter, således at fiskeressourcerne i Østersøen kan blive genoprettet. Der bør sendes et klart signal til alle aktører inden for fiskeriet om, at irrationel udnyttelse af fiskeressourcer kan få alvorlige konsekvenser.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Flere og flere fiskearter i Østersøen er truet i øjeblikket. Der fanges f.eks. færre torsk i Østersøen end for 15 år siden, og fiskene er mindre og af dårligere kvalitet. En af de største medvirkende årsager til denne nedgang er industrifiskeriet og håndteringen af bifangster. Det traditionelle småfiskeri og kystfiskeri kan under visse omstændigheder sikre en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene. Jeg har undladt at deltage i afstemningen, da det anføres klart i betænkningen, at der ikke er nogen pålidelige videnskabelige oplysninger om dette emne.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for betænkningen.

Erfaringerne fra anvendelsen af udsmidssystemet i Østersøen viser, at systemet fungerer godt og kan anvendes for visse fiskearter. Arter, der landes som bifangst, kan have en lav markedsværdi, de kan være fuldstændig uegnede som menneskeføde, og det kan være ulovligt at lande dem. Der skabes derfor grundlag for en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene, uden at der er behov for at sænke markedsføringsstandarderne. For på effektiv vis at hindre bifangster og begrænse udsmid af en række ungfisk og undermålsfisk er det af absolut afgørende betydning, at fiskeindustrien tilskyndes til at anvende det mest selektive fiskeudstyr og til at undlade at fiske i områder med et stort antal undermålsfisk og ikkemålarter.

Derudover bør der indføres variable forbudsperioder, der er tilpasset til fiskenes gydecyklusser. Klimaet i Østersøen er under forandring, og forskellige fiskearter er ved at tilpasse sig dette, hvilket betyder, at deres migrations- og gydemønstre ligeledes er under forandring. I lyset heraf er det nødvendigt at gennemføre en undersøgelse af de beskyttede områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at det er afgørende at fremme en bæredygtig forvaltning af marine ressourcer i overensstemmelse med målet om at bevare fiskebestandene i Østersøen, der er et af de mest værdifulde og følsomme økosystemer i verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) De detaljerede tekniske regler om fiskeri i Østersøen (maskestørrelse, lukkede områder osv.) er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005. Før Lissabontraktatens ikrafttræden skød Rådet imidlertid ofte genvej med henblik på en hurtig vedtagelse af sådanne regler ved at indarbejde dem i kvoteforordningen. Rådets forordning (EF) nr. 1226/2009 om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder indeholder f.eks. bestemmelser om tekniske foranstaltninger, særlig artikel 7 om forbud mod high-grading og bilag III om restriktioner i forbindelse med fiskeri efter skrubbe og pighvar. Efter Lissabontraktatens ikrafttræden er dette ikke længere lovligt, og Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 skal derfor ændres. Det er det eneste formål med dette forslag, og det blev vedtaget enstemmigt i Fiskeriudvalget.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Næste år vil Europa-Parlamentet drøfte reformen af den fælles fiskeripolitik. Jeg er enig i, at denne proces skal omfatte foranstaltninger, der sikrer en mere bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne og en mere effektiv forvaltning af marine ressourcer. Den Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyttelse af Havmiljøet har klassificeret Østersøen som "et særlig sårbart havområde". Østersøen er således et af de mest sårbare marine økosystemer i verden, men vi må heller ikke glemme den menneskelige side af sagen, hvilket ordføreren ikke kommer ind på i betænkningen. Fiskeindustrien har dybt rodfæstede traditioner i Litauen. Selv om fiskerisektoren kun tegner sig for en forholdsvis lille andel af Litauens BNP, er den særlig vigtig for den litauiske økonomi. Regioner i Litauen, der er afhængige af fiskeri, har lidt under betydelige økonomiske og sociale problemer gennem de senere år som følge af faldende fiskebestande og politiske foranstaltninger til bevarelse af fiskebestande.

I Litauen bliver det nu stadig vanskeligere at leve af fiskerirelaterede aktiviteter. På grund af de lave lønninger er fiskeriet lidet tiltrækkende for unge. Litauen og andre EU-medlemsstater skal derfor fortsætte bestræbelserne på at gennemføre de fleste af de politikker, der er fastlagt inden for rammerne af Den Europæiske Fiskerifond. Denne bistand vil medvirke til at skabe nye job, øge værdien af fiskevarer og fremme økoturisme.

 
  
  

Betænkninger: Izaskun Bilbao Barandica (A7-0299/010), Pat the Cope Gallagher (A7-0296/2010), Marek Józef Gróbarczyk (A7-095/2010) og João Ferreira (A7-0184/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Andrew Henry William Brons og Nick Griffin (NI), skriftlig. – (EN) Vi undlod at deltage i afstemningen om Bilbao Barandica-, Gallagher- og Ferreira-betænkningerne, da de indeholder både gavnlige og skadelige forslag i det samme instrument. Vi stemte imidlertid for Gróbarczyk-betænkningen, selv om vi er betænkelige ved noget af indholdet (f.eks. udtalelsen om, at udsmidssystemet måske har været hensigtsmæssigt for visse fiskearter – vi er fuldstændig imod udsmidssystemet). Vi stemte for betænkningen, da der bebudes en revidering af udsmidssystemet. Vi kan ikke forvente mere inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik.

 
  
  

Betænkning: João Ferreira (A7-0184/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg er alt i alt enig i de foreslåede ændringer, da indførelsen af fremmede arter er en af de faktorer, der bidrager mest til at forstyrre økosystemerne, hvilket sammen med ødelæggelsen af naturlige levesteder er en af de vigtigste årsager til tab af biologisk mangfoldighed på verdensplan, hvilket Kommissionen selv anerkender. Jeg er derfor enig i forslagene om fastlæggelse af betingelser for indførelsen af fremmede og lokalt fraværende arter gennem en nøje definition af de krav, som de lukkede akvakulturanlæg skal opfylde, samt i nødvendigheden af kontrol med anlæggene for at sikre overholdelsen af alle de tekniske krav, der er blevet foreslået af eksperterne.

Især på et tidspunkt, hvor der lanceres en ny europæisk strategi på dette område, kræver akvakultur kraftig støtte til videnskabelig forskning og teknologisk udvikling på området for opdræt af oprindelige arter for at sikre større diversificering. Jeg er enig i ændringsforslagene om at sikre Parlamentets inddragelse på dette område ved at tilpasse de gamle komitologibestemmelser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Først og fremmest vil jeg gerne lykønske ordføreren, hr. Ferreira, med udarbejdelsen af denne betænkning, som jeg stemte for.

Nylige undersøgelser har vist, at det er nødvendigt at udvikle akvakultursektoren og intensivere den videnskabelige forskning på området for opdræt af oprindelige arter. På denne måde vil det være muligt at øge sikkerheden, kvaliteten og diversificeringen af de produkter, der udbydes til forbrugerne, og således sikre en større miljøbeskyttelse.

Med hensyn til indførelsen af fremmede arter i lukkede akvakultursystemer, der ifølge Kommissionen primært angår "akvakultur og praksis for indførelse af nye bestande", mener jeg, at denne praksis skal modsvares af streng kontrol af disse anlæg, af systemerne og af transporten af disse arter for at forhindre udslip, der kunne forstyrre naturlige økosystemer og naturlige levesteder, og som er en af de vigtigste årsager til tab af biologisk mangfoldighed på verdensplan.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur, da den vil gøre det muligt at stramme kravene til lukkede akvakulturanlæg og til transport af arter for at minimere indvirkningen på økosystemerne og biodiversiteten.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Den europæiske akvakultursektor omfatter over 16 500 virksomheder, har en global omsætning på over 3,5 mia. EUR og beskæftiger omkring 64 000 personer både direkte og indirekte. Da fiskebestandene er svindende, skaber akvakultur desuden utallige muligheder for europæiske industrier. Forslaget om lempelse af processen for indførelse af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur bør modsvares af en nøje definition af de krav, som de lukkede akvakulturanlæg skal opfylde, samt af den nødvendige kontrol af anlæggene for at sikre, at alle de tekniske krav, der er blevet foreslået af eksperterne, bliver taget behørigt i betragtning og respekteret.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Kommissionens forslag til ændring af nærværende forordning er baseret på resultaterne af IMPASSE-projektet – et fælles projekt om de miljømæssige konsekvenser af brugen af fremmede arter i akvakultur. I dette projekt formuleres der en arbejdsdefinition på "lukket akvakulturanlæg", som er mere detaljeret og snævert formuleret end den nuværende, "hvor risikoen ved fremmede arter kan reduceres betragteligt, måske endda til et acceptabelt niveau, hvis der sættes ind over for muligheden for udslip af mål- og ikkemålorganismer under transport, og hvis der anvendes en række veldefinerede procedurer ved modtageranlægget". Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at det er nødvendigt, at indførelse og omplantning i lukkede akvakulturanlæg undtages fra tilladelsesproceduren, hvorved de erhvervsdrivende lettes for denne administrative formalitet.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Med hensyn til det grundlæggende spørgsmål i betænkningen bør lempelsen af processen for indførelse af fremmede arter i akvakultur – i "lukkede anlæg" – modsvares af en så præcis som muligt definition af de krav, som sådanne anlæg skal opfylde i overensstemmelse med opdaterede tekniske og videnskabelige oplysninger, hvilket også blev påpeget under forhandlingen. Anlæggene skal også kontrolleres, inden de åbner, og når de er i drift. En bæredygtig udvikling inden for akvakultur kræver kraftig støtte til videnskabelig forskning og teknologisk udvikling på området for opdræt af oprindelige arter. Disse arter skal foretrækkes frem for fremmede arter for at sikre diversificeringen af produktionen og udbuddet af fødevarer og en forbedring af deres kvalitet, samtidig med at miljøsikkerheden øges.

Med hensyn til udarbejdelsen af betænkningen glæder jeg mig over, at Kommissionen har indarbejdet de forslag, som Fiskeriudvalget har vedtaget, i sit forslag til forordning. Jeg beklager kun, at man har fundet det påkrævet at forelægge et nyt formelt forslag, hvilket forsinker formaliseringen af aftalen indgået ved førstebehandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Selv om akvakultur er en vigtig kilde til både arbejdspladser og fødevarer, et det vigtigt, at miljøet beskyttes mod potentielle trusler. Det er formålet med den eksisterende lovgivning, og nærværende forslag underminerer ikke denne målsætning. Jeg støttede derfor denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig.(DE) Samtidig med at fiskebestandene i verdenshavene langsomt udtømmes og fangstudbyttet er ved at nå sin grænse, har opdræt af fisk og skaldyr, dvs. akvakultur, fået stigende betydning i de seneste år. Akvakulturproduktion er således en vækstsektor, som får den nødvendige opmærksomhed i denne betænkning. Andelen af akvakulturanlæg placeret på land såsom dambrug eller gennemstrømningssystemer vokser mere end andre fødevareproduktionssektorer, og produktionen på disse anlæg er allerede højere end produktionen på maritime anlæg. Navnlig dambrug har en lang tradition. Der er blevet opdrættet fisk og krebsdyr i flere hundrede år, mest i kunstige damme. Lukkede akvakultursystemer indebærer helt klart enorme miljøfordele såvel som fordele med hensyn til antibiotikaproblemet. Jeg støtter betænkningen, hvori der stilles krav om vigtige rammebetingelser for lukkede akvakulturanlæg og stilles nøje fastsatte betingelser for indførelse af fremmede fiskearter. Det er vigtigt at støtte opdræt i lukkede systemer med henblik på at undgå forstyrrelse af naturlige økosystemer gennem den mest hensigtsmæssige indførelse af fremmede arter.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Ferreira-betænkningen vedrører Rådets forordning (EF) nr. 708/2007, som fastsætter rammebestemmelser for akvakultur i henseende til fremmede og lokalt fraværende arter. Disse rammebestemmelser revideres nu efter afslutningen af det såkaldte IMPASSE-projekt, der havde til formål at udstikke retningslinjer for en miljømæssigt forsvarlig praksis for indførelse og omplantning i akvakultur. Jeg stemte for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Indførelsen af fremmede arter er en af de vigtigste årsager til tab af biologisk mangfoldighed på verdensplan og forstyrrelsen af jordens økosystemer. Indførelsen af fremmede arter i akvakultur bør derfor modsvares af en nøje definition af de krav, som de lukkede akvakulturanlæg skal opfylde, samt af kontrol med anlæggene. Der bør også indføres strenge bestemmelser for og kontrol med transport af målarter og ikkemålarter. Derfor stemte jeg for betænkningen. Jeg mener imidlertid, at forskningen og udviklingen på området for opdræt af oprindelige arter bør styrkes for at mindske de risici, der er forbundet med indførelse af fremmede arter, og for at fremme en mere bæredygtig produktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Indførelsen af fremmede arter er en af de faktorer, der bidrager mest til at forstyrre økosystemerne og til ødelæggelsen af naturlige levesteder og er en af de vigtigste årsager til tab af biologisk mangfoldighed på verdensplan. En lempelse af processen for indførelse af fremmede arter i akvakultur bør modsvares af en nøje definition af de krav, som de lukkede akvakulturanlæg skal opfylde i overensstemmelse med resultaterne af IMPASSE-projektet, og anlæggene skal kontrolleres for at sikre, at alle de tekniske krav, der er blevet foreslået af eksperterne, bliver taget behørigt i betragtning og respekteret.

En bæredygtig udvikling inden for europæisk akvakultur kræver kraftig støtte til videnskabelig forskning og teknologisk udvikling på området for opdræt af oprindelige arter, som giver mulighed for en diversificering af produktionen og udbuddet af fødevarer og en forbedring af deres kvalitet, samtidig med at der garanteres større miljøsikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Indførelsen af fremmede arter i vores økosystemer er en af årsagerne til ødelæggelsen af naturlige levesteder og tab af biologisk mangfoldighed på verdensplan. Stadig flere arter er ved at uddø i akvakultursektoren, hvilket forårsager langvarige skader på hele økosystemet. Jeg har undladt at deltage i afstemningen, da der ikke i tilstrækkelig grad redegøres nærmere for de aktuelle problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Indførelsen af fremmede arter er en af de faktorer, der bidrager mest til at forstyrre økosystemerne, hvilket sammen med ødelæggelsen af naturlige levesteder er en af de vigtigste årsager til tab af biologisk mangfoldighed på verdensplan. En af de vigtigste introduktionsveje for fremmede arter i de europæiske kystfarvande og indre farvande er "akvakultur og praksis for indførelse af nye bestande".

En lempelse af processen for indførelse af fremmede arter i akvakultur bør modsvares af en nøje definition af de krav, som de lukkede akvakulturanlæg skal opfylde, samt af den nødvendige kontrol af anlæggene for at sikre, at alle de tekniske krav, der er blevet foreslået af eksperterne, bliver taget behørigt i betragtning og respekteret.

En bæredygtig udvikling inden for europæisk akvakultur kræver kraftig støtte til videnskabelig forskning og teknologisk udvikling på området for opdræt af oprindelige arter, som giver mulighed for en diversificering af produktionen og udbuddet af fødevarer og en forbedring af deres kvalitet, samtidig med at miljøsikkerheden øges. Jeg håber derfor, at der bliver skabt kraftige incitamenter for at sikre en sådan udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da resultaterne af IMPASSE-projektet har vist, at "risikoen ved fremmede arter kan reduceres betragteligt, måske endda til et acceptabelt niveau, hvis der sættes ind over for muligheden for udslip af mål- og ikkemålorganismer under transport, og hvis der anvendes en række veldefinerede procedurer ved modtageranlægget". Det giver derfor mening at undtage indførelse og omplantning i lukkede akvakulturanlæg fra tilladelsesproceduren.

Det er et vigtigt incitament for akvakultursektoren at reducere den administrative byrde og de omkostninger, der er forbundet med ansøgninger om tilladelse. Forudsat at lempelsen modsvares af en nøje definition af de krav, som de lukkede akvakulturanlæg skal opfylde, samt af en tilstrækkelig kontrol af overholdelsen, vil den ikke kompromittere den nødvendige beskyttelse af biodiversiteten og miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Kommissionens forslag vedrører ændringer til en forordning om brugen af fremmede arter i akvakultur og er baseret på resultaterne af IMPASSE-projektet om de miljømæssige konsekvenser af brugen af fremmede arter i akvakultur. I dette projekt formuleres der en arbejdsdefinition på "lukket akvakulturanlæg", som er mere detaljeret og snævert formuleret end den nuværende, og hvor risikoen ved fremmede arter kan reduceres betragteligt, måske endda til et acceptabelt niveau. I betragtning af ovennævnte resultater foreslår Kommissionen, at indførelse og omplantning i lukkede akvakulturanlæg undtages fra tilladelsesproceduren, hvorved de erhvervsdrivende lettes for denne administrative formalitet. Som ordføreren anfører, er indførelsen af fremmede arter en af de faktorer, der bidrager mest til at forstyrre økosystemerne, hvilket sammen med ødelæggelsen af naturlige levesteder er en af de vigtigste årsager til tab af biologisk mangfoldighed på verdensplan. Mange af disse introduktionsveje i de europæiske kystfarvande og indre farvande er "akvakultur og praksis for indførelse af nye bestande". I lyset heraf stillede ordføreren et ændringsforslag for at præcisere, at "lukkede akvakulturanlæg" kun er anlæg placeret på land, for at mindske muligheden for udslip af arter, der kan overleve. Der blev også stillet en række ændringsforslag vedrørende komitologibestemmelserne.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Brugen af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur er til skade for de naturlige økosystemer, der bør beskyttes af EU, og er navnlig årsag til tab af biologisk mangfoldighed på verdensplan. IMPASSE-projektet er et fælles projekt om de miljømæssige konsekvenser af brugen af fremmede arter i akvakultur, som har vist, at det er nødvendigt at hindre udslip af disse arter og af biologisk materiale under transport. Jeg glæder mig over Europa-Parlamentets betænkning, fordi Parlamentet lægger stor vægt på biodiversitet samt på en fremskyndelse af de administrative formaliteter forbundet med kravet om tilladelse til indførelse og omplantning i lukkede akvakulturanlæg. En klar og streng definition af "lukkede akvakulturanlæg" samt regelmæssigt ajourførte lister over sådanne anlæg fra medlemsstaterne vil sikre en bæredygtig udvikling af denne sektor. Medlemsstaterne skal selv overvåge anlæggene og kontrollere de forhold, under hvilke arterne transporteres. Jeg støtter også forslaget om videnskabelig forskning og teknologisk udvikling som et middel til at reducere denne sektors skadelige indvirkning på naturlige økosystemer. Endelig vil jeg gerne understrege, at denne forordning blev ændret efter den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til Lissabontraktaten.

 
  
  

Betænkning: Bernhard Rapkay (A7-0324/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP er imod enhver EU-forvaltning af vores industrier, da det bør være op til de nationalt valgte regeringer at træffe afgørelse om fremtiden og om eventuel støtte til kulminer. I dette tilfælde indfører EU imidlertid særlige ordninger for regeringer, der rækker ud over de generelle statsstøtteregler, med henblik på at sikre en større fleksibilitet i forvaltningen af støtten til kulminer. I ændringsforslag 25 og 36 foreslås det, at denne fleksibilitet skal kunne udøves i en længere periode, inden de generelle statsstøtteregler finder anvendelse, hvilket UKIP til dels kan støtte. UKIP har undladt at deltage i afstemningen om disse to ændringsforslag og i den endelige afstemning, for selv om vi ikke støtter EU-statsstøttereglerne, da det bør være op til de nationale regeringer at fastsætte støtteniveauerne, er det hensigtsmæssigt og langt mere demokratisk ansvarligt at sikre medlemsstaterne større fleksibilitet og forlænge denne periode og således på ny give regeringerne beføjelse til at træffe disse afgørelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg støttede denne betænkning. Selv om kulmineindustrien stadig kun udgør en lille del af EU's energimarked, sikrer kulmineindustrien job til de EU-borgere, der arbejder i denne industri, og økonomisk udvikling i de tyndtbefolkede og fjerntliggende regioner, hvor de fleste kulmineselskaber er beliggende. Jeg er enig i ændringsforslagene om at forlænge fristen for lukning af urentable miner til 2018 og gøre det muligt at opretholde driften af minerne, selv om de ikke bliver rentable i den pågældende periode. I forbindelse med lukningen af urentable miner er det vigtigt at sikre, at der allokeres den nødvendige langsigtede finansiering med henblik på at beskytte miljøet og reetablere tidligere mineområder. I nogle regioner er miner den eneste form for industri, og mange mennesker vil blive arbejdsløse, hvis de lukkes. Det er derfor af afgørende betydning at sikre, at de omfattes af flerårig bistand og af forskellige arbejdsmarkedsforanstaltninger såsom omskoling, således at de får mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg støttede derfor Kommissionens forslag om at yde denne bistand indtil 2026.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for Rapkay-betænkningen, da jeg bl.a. støtter forlængelsen af fristen for lukning af urentable miner. Jeg mener i denne forbindelse, at dette er et forsøg på at undgå en massiv bølge af afskedigelser, navnlig i Rumænien, Spanien og Tyskland, som er de EU-medlemsstater, der bliver hårdest ramt af den nye forordning. Jeg mener, at urentable miner kun bør lukkes i overensstemmelse med lukningsplanen, hvis de ikke bliver rentable inden udløbet af den fastsatte frist.

Jeg mener, at støtten skal være degressiv og dække produktionstab som led i en veldefineret minelukningsplan. Pr. 1. januar 2011 vil halvdelen af minerne i Rumænien være omfattet af en lukningsplan. I lyset heraf mener jeg, at støtten i højere grad bør anvendes til at afbøde de sociale og miljømæssige virkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Gerard Batten, John Bufton, Derek Roland Clark, Trevor Colman og Nigel Farage (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP er imod enhver EU-forvaltning af vores industrier, da det bør være op til de nationalt valgte regeringer at træffe afgørelse om fremtiden og om eventuel støtte til kulminer. I dette tilfælde indfører EU imidlertid særlige ordninger for regeringer, der rækker ud over de almindelige statsstøtteregler, med henblik på at sikre en større fleksibilitet i forvaltningen af støtten til kulminer. I ændringsforslag 25 og 36 foreslås det, at denne fleksibilitet skal kunne udøves i en længere periode, inden de almindelige statsstøtteregler finder anvendelse, hvilket UKIP til dels kan støtte. UKIP har undladt at deltage i afstemningen om disse to ændringsforslag og i den endelige afstemning, for selv om vi ikke støtter EU-statsstøttereglerne, da det bør være op til de nationale regeringer at fastsætte støtteniveauerne, er det hensigtsmæssigt og langt mere demokratisk ansvarligt at sikre medlemsstaterne større fleksibilitet og forlænge denne periode og således på ny give regeringerne beføjelse til at træffe disse afgørelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Kommissionen har anmodet Europa-Parlamentet om at udtale sig om statsstøtte til fremme af lukning af urentable miner, hvilket vi gjorde i dag den 23. november. Den største hurdle var datoen for ophævelse af statsstøtteordningerne. Kommissionen foreslog den 1. oktober 2014. Jeg mener, at det af miljømæssige årsager er vigtigt at diversificere vores energikilder og fremme bæredygtige produktionsmetoder. 2014 synes derfor at være en rimelig skæringsdato. I lyset af de sociale virkninger af minelukninger og de vanskeligheder, der er forbundet med at finde anden beskæftigelse til minearbejderne, skal der ydes støtte i nedlukningsfasen. Et flertal i Europa-Parlamentet har derfor besluttet at forlænge statsstøtteordningerne til den 31. december 2018. Jeg besluttede at undlade at deltage i denne endelige afstemning, da jeg mener, at det vigtigste er at prioritere bæredygtige energikilder, men det er samtidig også vigtigt at tage hensyn til de økonomiske og sociale virkninger af minelukninger.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. (RO) Jeg besluttede at stemme for Rapkay-betænkningen om statsstøtte til fremme af lukning af urentable miner. Det foreslås i betænkningen at forlænge fristen for lukning af urentable miner med fire år, nemlig fra 2014 som oprindelig foreslået i Kommissionens forslag til 2018.

Kommissionen opfordres også til at udarbejde en strategi for omskoling af de arbejdstagere, der vil blive berørt af disse lukninger. Vi må ikke glemme, at visse regioner i EU er helt afhængige af minesektoren økonomisk og socialt, herunder Jiu-dalen i Rumænien. Minesektoren tegner sig for 100 000 arbejdspladser i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. (IT) Den nuværende økonomiske og finansielle krise, der har ramt økonomierne i de "udviklede" vestlige lande hårdt, har vist, at det økonomiske paradigme om markedernes effektivitet og evne til selvregulering ikke længere har bund i virkeligheden, idet situationen har krævet, at alle økonomiske markedsaktører, navnlig de finansielle markedsaktører, handler ansvarligt og etisk, hvilket de overhovedet ikke har gjort i den senere tid. Den finansielle krise, der har ramt økonomien som helhed, viser, at industrisektoren har brug for omfattende støtte, da denne sektor stadig er af afgørende betydning for økonomien, navnlig for realøkonomien. I lyset af de konkurrencemæssige og komparative fordele og ulemper regionerne imellem, navnlig på internationalt plan, må vi ikke glemme, at mineindustrien er beliggende i områder, hvor det første skridt bør være at fremme udviklingen af forsvarlige økonomiske og beskæftigelsesmæssige alternativer og iværksætte mere omfattende sociale støtteforanstaltninger for at undgå en voldsom stigning i antallet af arbejdsløse, som det er vanskeligt at sikre anden beskæftigelse. Betænkningen om statsstøtte til fremme af lukning af urentable miner, som vi har stemt om, peger efter min opfattelse i det mindste til dels i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at urentable kulminer bør kunne få statsstøtte, idet minerne i modsat fald ville lukke med en massiv bølge af afskedigelser og meget alvorlige sociale problemer til følge. Det er vigtigt at indføre en overgangsperiode med henblik på at gøre disse miner rentable eller lukke dem. Formålet er på den ene side at sikre adgang til professionel omskoling for arbejdstagerne i kulindustrien og på den anden side at sikre en gradvis overgang til renere energikilder.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig.(SV) De svenske socialdemokrater mener, at det af både miljø- og konkurrencemæssige årsager er urimeligt at fastholde støtten til urentable kulminer. Vi mener samtidig, at det er nødvendigt at iværksætte omfattende beskæftigelses- og miljøinitiativer i de regioner, der er berørt af de lukninger, som ophævelsen af støtteordningerne sandsynligvis vil indebære. Vi mener generelt, at Kommissionens forslag desangående er afbalanceret, og at der tages behørigt hensyn til begge disse aspekter. Støtteordningerne vil blive udfaset, men udfasningen vil blive omhyggeligt forvaltet under hensyntagen til både beskæftigelsen og miljøet. Vi har derfor valgt at stemme konsekvent for Kommissionens forslag.

Med hensyn til spørgsmålet om at give miner, der bliver rentable i nedlukningsperioden, mulighed for at fortsætte driften, er jeg enig med Kommissionen i, at det ville være forkert at inkludere denne valgmulighed. Hvis den tildelte støtte skal anvendes korrekt, skal den være et led i en definitiv lukningsplan. Vi har ikke en meget fast mening om, præcist hvilket år lukningsstøtten skal ophæves, men vi mener imidlertid, at Kommissionens forslag om 2014 er mere hensigtsmæssigt end ordførerens forslag om 2018.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Idet der ikke er nogen specifik lovgivning om statsstøtte til kulindustrien, da den gældende forordning udløber den 31. december 2010, skal der fastlægges regler, der giver en række medlemsstater, som er blevet tvunget til at lukke deres kulminer, mulighed for at begrænse de sociale og økonomiske konsekvenser af denne lukning mest muligt. Da kulminerne er koncentreret i visse regioner (i Tyskland, Spanien og Rumænien), kan lukningerne få betydelige sociale konsekvenser, hvis minerne lukkes samtidig. I beskæftigelsesmæssig henseende kan omkring 100 000 minearbejdere være i farezonen. De kan måske ikke finde beskæftigelse i andre sektorer hurtigt nok, og de risikerer at blive langtidsledige. Formålet med dette forslag er netop derfor at give medlemsstaterne et retsgrundlag, der giver mulighed for mere effektivt at afbøde de eventuelle negative virkninger af minelukninger som følge af den gradvise udfasning af støtten, især på det sociale og miljømæssige område. Det har også til formål at begrænse konkurrenceforvridningerne på det indre marked mest muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Støtten til EU's kulindustri er reguleret i Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien, der udløber den 31. december 2010. I mangel af et nyt retsgrundlag, der giver mulighed for at yde bestemte former for statsstøtte til kulindustrien, vil medlemsstaterne kun være i stand til at yde statsstøtte inden for de grænser, der er fastsat i de generelle statsstøtteregler, som gælder for alle sektorer. I sammenligning med kulforordningen er der meget begrænsede muligheder for at yde støtte til kulindustrien efter de generelle statsstøtteregler. Det er derfor sandsynligt, at nogle medlemsstater vil være tvunget til at lukke deres kulminer og håndtere de sociale og regionale følger af denne afgørelse. Da kulminerne er koncentreret i visse regioner, kan det få betydelige sociale konsekvenser, hvis minerne lukkes samtidig. Hvis der tages hensyn til arbejdspladser i forbundne industrier, kan op til 100 000 arbejdspladser være i farezonen. Jeg er derfor enig i, at fristen for lukningsplanen og for den endelige lukning af produktionsanlæg bør forlænges til den 31. december 2018, medmindre de inden den dato er blevet rentable, og EU's energibehov gør deres fortsatte drift nødvendig.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) I denne betænkning vurderes Kommissionens forslag til ændring af nærværende forordning, og den indeholder en række positive ændringsforslag til dette forslag, hvori Kommissionen selv har foreslået en forlængelse af perioden for tildeling af statsstøtte til kulindustrien, der i modsat fald udløber den 31. december 2010.

Kommissionen foreslår nu i sit nye forslag at forlænge støtten til 2014. Europa-Parlamentet har imidlertid vedtaget et forslag om at forlænge støtten til 2018 med det formål at tage hensyn til de sociale problemer – afskedigelser af arbejdstagere og problemer med at reintegrere dem på arbejdsmarkedet – og miljøproblemet samt at sikre den støtte, der efter Parlamentets opfattelse skal tildeles for at løse disse problemer.

Det er også positivt, at der lægges vægt på at sikre den fortsatte drift af kulminer, der er blevet rentable i løbet af denne proces, samt at sikre, at der tages hensyn til miljø- og folkesundhedsspørgsmål.

Det understreges også, at der skal ske en reetablering af tidligere mineområder, hvilket bl.a. indebærer fjernelse af gammelt udstyr fra minen, sikkerhedsarbejde, rensning af området og fjernelse af spildevand.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. (FR) Jeg stemte for Rapkay-betænkningen og for statsstøtte til kulindustrien. Kul udgør fortsat en vigtig del af det samlede energimiks. Hvis det ikke længere var muligt at udvinde kul i Europa, ville vi være nødt til at importere det fra USA eller Australien.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. (DE) Det tager tid og kræver stor styrke at tilpasse sig ændrede sociale strukturer. EU og Tyskland agter derfor at indstille støtten til urentable kulminer. Perioden fra nu og frem til 2018 vil blive brugt til at iværksætte de nødvendige omstruktureringsforanstaltninger. Det er et vellykket kompromis, der vidner om alle involverede parters fremsynede tilgang.

I lyset af de mange arbejdstagere i industrien er det vigtigt, at EU og medlemsstaterne gør deres yderste for at afbøde de negative sociale og regionale følger af denne ændring og for at begrænse følgerne mest muligt. Jeg glæder mig derfor meget over, at Europa-Parlamentet har støttet denne holdning i dag. Det vil gøre det muligt at gennemføre de vanskelige, men nødvendige tilpasningsprocesser i Europa, herunder navnlig i Tyskland, på en afbalanceret måde og på et solidt politisk grundlag.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Kadenbach (S&D), skriftlig. (DE) Hvad angår den fortsatte støtte til urentable kulminer er jeg gået imod min gruppes holdning og har undladt at deltage i afstemningen. Parlamentets afstemning er efter min opfattelse baseret på en nationalistisk refleks og en kortsigtet tankegang. Jeg er imod støtteordningerne, fordi jeg mener, at brugen af kul og de hermed forbundne CO2-emissioner i princippet er i strid med alle vores bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer. De penge, som vi kunne have investeret i vedvarende energikilder, smides i bogstavelig forstand i et bundløst hul. Vi burde efter min mening søge egnede alternativer inden for energiproduktion.

Vi har imidlertid også brug for alternative løsninger på arbejdsmarkedet. Det er åbenlyst, at der er blevet begået fejl, og at der har været en kortsigtet tilgang til beskæftigelsespolitik. Da mange arbejdspladser er i farezonen, ville jeg have foretrukket, at der blev stillet midler til rådighed til omskoling af berørte arbejdstagere og ikke til en forlængelse af kulstøtteordningerne. Jeg har derfor besluttet at undlade at deltage i afstemningen i stedet for at stemme imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i den grundlæggende idé om, at der bør være en "overgangsforordning" i denne sektor. Selv om kul og minedrift bidrager voldsomt til forureningen, er der også tale om en meget vigtig kilde til beskæftigelse i en række lande. Det kan således få alvorlige følger for nogle EU-medlemsstater, hvis nogle af disse støtteordninger ophæves pludseligt, men det er vigtigt, at sektoren forstår, at den ikke udelukkende bør basere sig på disse støtteordninger i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Da der er knaphed på indenlandske energikilder i Unionen, mener jeg, at det er berettiget at støtte kulmineindustrien inden for rammerne af Unionens målsætninger om at fremme vedvarende energikilder og fossile brændsler med lavere kulstofindhold til elproduktion. Jeg mener imidlertid ikke, at det berettiger, at der ydes støtte til urentable kulminer i det uendelige. I lyset af de alvorlige samfundsøkonomiske følger af minelukninger, navnlig i tyndtbefolkede regioner, bør vi overveje mulighederne for at yde hjælp og støtte.

For at sikre, at konkurrenceforvridningerne på det indre marked som følge af støtten begrænses mest muligt, skal Kommissionen imidlertid skabe og bevare klare og effektive konkurrencevilkår og sørge for, at de overholdes. Med hensyn til miljøbeskyttelse skal medlemsstaterne fremlægge en plan med det formål at afbøde de negative miljøvirkninger af anvendelsen af kul på områder som energieffektivitet, vedvarende energi eller CO2-opsamling og -lagring.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Marie Le Pen (NI), skriftlig. (FR) Proeuropæerne ønsker at fremme lukningen af de sidste tilbageværende kulminer i Europa ved hjælp af kortsigtet statsstøtte. Da 40 % af Tysklands og Rumæniens elproduktion er baseret på forbrænding af kul, betyder dette, at over 100 000 mennesker vil blive ofret på ultraliberalismens alter begrundet i hensynet til fair konkurrence og "grøn" politisk korrekthed, der foreskriver vindkraftbaseret elproduktion. I deres søgen efter "vedvarende" energikilder bliver disse lande uden tvivl nødt til at erstatte kul ved at købe kernekraftproduceret elektricitet af deres naboer.

Som tidligere minearbejder bliver jeg meget bevæget, når jeg tænker tilbage på alle de franske og europæiske kulminer, der er blevet lukket, hvilket har skabt stor lidelse og betydet, at hele regioner er bukket under – regioner, der således er blevet økonomiske og sociale ødemarker, og som ofte ikke er kommet på fode igen. Jeg kan derfor desværre kun konkludere, at EU på dette område som på så mange andre ikke har ønsket at beskytte vores industrier og således vores arbejdspladser, men i stedet foretrukket at spilde meget store summer på globale projekter, der slet ikke har noget at gøre med de problemer, som vores medborgere står over for.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Mann (PPE), skriftlig. (DE) Jeg har stemt for Rapkay-betænkningen, da planen om at udfase støtten til kulmineindustrien inden 2018 heldigvis støttes af et bredt flertal på tværs af alle grupperne. Eksemplet med Tyskland viser, hvordan en kulpagt mellem centralregeringen, forbundsstaterne, fagforeningerne og ledelsen kan sikre en effektiv kulproduktion uden behov for afskedigelser. Der er nu større sikkerhed for 100 000 arbejdspladser i hele Europa. For at undgå enhver misforståelse er det vigtigt at forstå, at disse støtteordninger ikke er permanente, og at det ikke er formålet at støtte urentable virksomheder. Det handler udelukkende om at følge en ansvarlig strategi over for en traditionel europæisk industri. Det er nemt at begrunde brugen af kul enten som brændsel til elproduktion eller som råstof i kemiindustrien, navnlig i tider, hvor der i stigende grad er knaphed på ressourcer som olie og gas. En minimal kulproduktion bidrager til vores energiforsyningssikkerhed og sikrer, at vi ikke bliver afhængige af import. Det er forkert at sige, at ophævelsen af støtten til kulminedrift vil medvirke til at beskytte miljøet.

I klimasammenhæng er det ligegyldigt, om vi anvender indenlandske eller udenlandske råstoffer. Vi skal fortsat støtte miljøvenlig kulteknologi og en energiforsyningssikkerhed baseret på indenlandske produkter. En aktiv industripolitik hører ikke fortiden til, men er en fremtidig opgave, der skal løses med udgangspunkt i en konsekvent konkurrencepolitik og en fornuftig socialpolitik, der bl.a. skaber jobsikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. (RO) Når kulforordningen udløber den 31. december 2010, vil nogle medlemsstater være tvunget til at lukke deres stenkulminer. Jeg stemte for en forlængelse af denne forordning til den 31. december 2030 og ikke den 31. december 2026 som foreslået af Kommissionen. Desværre blev dette ændringsforslag ikke støttet af det krævede flertal. Ændringsforslaget om en mindre brat nedsættelse af den samlede lukningsstøtte, der ydes af en medlemsstat, blev imidlertid støttet. Driften af de berørte produktionsanlæg vil desuden indgå i en definitiv lukningsplan, hvor fristen burde have været fastsat til den 31. december 2020, da 2020 er den tidshorisont, der arbejdes med i de projekter vedrørende opsamling, transport og lagring af kulstof, som en række medlemsstater arbejder på i øjeblikket.

Et flertal stemte for at fastsætte fristen til den 31. december 2018. Jeg vil gerne understrege, at denne frist for ophævelse af støtteforanstaltningerne ikke desto mindre er Europa-Parlamentets fortjeneste, idet Parlamentet forlængede den oprindelige frist i 2014 som foreslået af Kommissionen med fire år.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning om statsstøtte til fremme af lukning af urentable miner. Kul har ikke været omfattet af statsstøttereglerne i i alt 35 år. Kommissionen har foreslået at ophæve denne undtagelse, således at der kun må ydes statsstøtte til kulminer, der skal lukke i 2014. Kulminer, der ikke lukker inden den fastlagte dato, skal betale statsstøtten tilbage, og alle lande, der yder statsstøtte, skal fremlægge en plan for afbødning af klimaændringer. Tyskland planlægger at lukke urentable miner i 2018, og ordføreren har stillet et ændringsforslag om forlængelse af fristen til 2018. Det er efter min opfattelse rimeligt at støtte hans forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning. Selv om den vedrører vigtige miljøspørgsmål såsom energikilder og klimaændringer og økonomiske spørgsmål såsom bæredygtigheden af urentable produktionsanlæg i økonomien, er det vigtigt at sætte fokus på de sociale problemer i en økonomisk og social krisesituation. Der bør ikke træffes foranstaltninger, der forværrer krisen. Vi bør imødegå krisen gennem investeringer og beskyttelse af borgerne, hvilket i dette tilfælde betyder, at vi skal skabe betingelser, der gør det muligt at lukke disse miner over en periode, når krisen som forventet er ovre, og således beskytte arbejdspladser og bekæmpe arbejdsløshed.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den støtte, der foreslås i denne betænkning, er et afgørende bidrag til støtte for de mennesker, der eventuelt vil miste deres arbejde i denne industri. Der bør omgående iværksættes omskoling af arbejdstagere, der er berørt af minelukningerne, og alle muligheder for regional og national eller EU-finansiering bør undersøges med henblik herpå.

Finansieringen af miljøbeskyttelsesforanstaltninger og omkostninger i forbindelse med nedlukningerne bør fortsætte efter 2014. En forhastet udfasning af medlemsstaternes støtte til kulindustrien kan på lang sigt få betydelige miljømæssige og finansielle konsekvenser i de berørte områder og kan blive endnu dyrere end en gradvis udfasning af denne støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Det er meget vigtigt, at vi fortsat støtter kulindustrien i Europa, således at urentable miner kan lukkes gradvis. Kommissionens forslag er imidlertid ikke vidtgående nok. Minidriften er koncentreret i nogle få regioner, der er nødt til at omstrukturere deres økonomier fuldstændigt i de kommende år. Vi har tidligere ofte været vidne til, at mineregioner med urentable miner er blevet ramt af alvorlig social og økonomisk tilbagegang inden for en kort periode. Mange af disse regioner var tidligere de "sorte perler" i økonomien i Europa.

Hvis vi giver dem tid til at tilpasse sig de nye omstændigheder, kan de fortsat være økonomiske kraftcentre. Hvis vi lader dem i stikken, kommer det imidlertid til at koste dyrt på grund af arbejdsløshed og konkurser. De Grønnes argument om, at denne proces er skadelig for miljøet, er pure opspind. Indenlandsk produceret kul er langt mere miljøvenligt end importeret kul. Derfor stemte jeg for denne betænkning, der er meget klart formuleret.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da de foreslåede foranstaltninger vil medvirke til at undgå alvorlige sociale følgevirkninger i mange af EU's medlemsstater, hvis de godkendes af Rådet. Den frist, som Kommissionen har foreslået, ligger for tæt på og er urealistisk. Derfor var det nødvendigt at forlænge støtteordningerne for stenkulsproduktion til 2018. Rumænien, den medlemsstat, som jeg kommer fra, har erfaring med en så enorm social udfordring, og jeg mener, at forlængelsen af fristen er et nødvendigt og positivt skridt.

 
  
MPphoto
 
 

  Sławomir Witold Nitras (PPE), skriftlig. (PL) Jeg glæder mig over den udtalelse, som Europa-Parlamentet har vedtaget i dag om statsstøtte til fremme af lukning af urentable miner.

Det bør bemærkes, at statsstøtten kun bør ydes under særlige omstændigheder, og at bestemmelserne skal overholdes. I henhold til bestemmelserne er det i realiteten muligt at fortsætte minedriften, selv om der er blevet ydet støtte, og der er ikke et udtrykkeligt krav om tilbagebetaling af offentlig støtte, hvis minerne ikke lukkes. Vi må ikke ende i en situation, hvor midlerne fra statsbudgettet anvendes af minerne til at skabe rentabilitet. Vi har i dag foreslået en mekanisme, der tvinger medlemsstaterne til at indføre konsekvente grænser for offentlig støtte samt sikre en gradvis overgang til de generelle regler, der gælder for alle sektorer i økonomien.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Rapkay-betænkningen, da jeg er enig i forlængelsen af fristen til 2018. Kommissionens forslag om en frist i 2014 er ikke begrundet – heller ikke i Kommissionens konsekvensanalyse.

I lyset af Kommissionens konsekvensanalyse og som en logisk følge af Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 er fristen i 2018 hensigtsmæssig, idet den sikrer en socialt acceptabel løsning, der ikke indebærer massefyringer i en række medlemsstater. Jeg mener ikke, at vi bør lukke miner og afskedige tusindvis af arbejdstagere i hele Europa i disse krisetider.

Forureningsproblemet bør desuden ikke indgå i denne sammenhæng. Det ville ikke løse problemet at lukke disse kulminer, idet kullet i så fald ville blive importeret fra tredjelande. Hvis vi ønsker at finde en løsning, der forebygger klimaændringer, er vi nødt til at finde den i kulbaserede anlæg. Vi kan kun nedbringe emissionerne ved at omlægge disse typer anlæg.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne takke hr. Rapkay for hans fremragende arbejde, og jeg støtter ændringsforslagene. Jeg stemte for, da jeg støtter de foranstaltninger, der er påkrævet for at forhindre de yderst negative samfundsøkonomiske følger af minelukninger, navnlig i tyndtbefolkede regioner.

Da der er knaphed på indenlandske energikilder i Unionen, er det berettiget at støtte kulmineindustrien inden for rammerne af Unionens målsætninger om at fremme vedvarende energikilder og fossile brændsler med lavere kulstofindhold til elproduktion. Jeg støtter derfor disse bestræbelser, der er i overensstemmelse med den bredere 20-20-20-strategi.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) I Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget til forordning forlænges fristen for støtte til kulproduktion til den 31. december 2018 (fire år længere end i Kommissionens forslag), og forlængelsen af støtteordningerne gælder kun for stenkul. Kulsektoren tegner sig for omkring 100 000 arbejdspladser. De miner, der er afhængige af støtte, er navnlig beliggende i Ruhrområdet i Tyskland, det nordvestlige Spanien og i Jiu-dalen i Rumænien. Omkring 40 % af Rumæniens elproduktion er baseret på kul, primært stenkul. Fristen i 2014 (foreslået af Kommissionen) for minelukningsplanen er vilkårlig og er ikke begrundet i Kommissionens egen konsekvensanalyse. 2018 er således en acceptabel løsning, idet der tages hensyn til denne konsekvensanalyse.

Ordføreren støtter en gradvis reduktion af støtten. De årlige nedsættelser skal mindst udgøre 10 % af den støtte, der blev ydet det første år, og den skal udelukkende baseres på en meget nøje overvåget lukningsplan. Jeg stemte for denne betænkning, da anvendelsen af forordningen som foreslået af Europa-Parlamentet vil afbøde de negative sociale følgevirkninger af disse minelukninger, og minerne i Jiu-dalen er også berørt af denne foranstaltning.

 
  
MPphoto
 
 

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning. Selv om den vedrører vigtige miljøspørgsmål såsom energikilder og klimaændringer og økonomiske spørgsmål såsom bæredygtigheden af urentable produktionsanlæg i økonomien, er det vigtigt at sætte fokus på de sociale problemer i en økonomisk og social krisesituation. Der bør ikke træffes foranstaltninger, der forværrer krisen. Vi bør imødegå krisen gennem investeringer og beskyttelse af borgerne, hvilket i dette tilfælde betyder, at vi skal skabe betingelser, der gør det muligt at lukke disse miner over en periode, når krisen som forventet er ovre, og således beskytte arbejdspladser og bekæmpe arbejdsløshed.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien udløber den 31. december 2010. Det vil tvinge nogle medlemsstater til at lukke deres kulminer på denne dato og håndtere de alvorlige sociale og regionale følger af disse samtidige lukninger. Kommissionen foreslår i sit forslag at tilvejebringe et retsgrundlag, der giver medlemsstaterne mulighed for at forlænge støtteordningerne til den 1. oktober 2014. Parlamentet har forlænget denne frist til den 31. december 2018 og har således skabt grundlag for en bæredygtig løsning af dette problem i social og miljømæssig henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. (ES) Hvis støtten til lukning af urentable kulminer blev ophævet i 2014 – som foreslået af Kommissionen – ville det få alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser i visse regioner i EU, hvor miner fortsat er en vigtig kilde til beskæftigelse. Derfor er Parlamentets udtalelse, hvori der anmodes om en forlængelse af fristen til 2018, meget vigtig.

Min stemmeafgivelse afspejler min overbevisning om, at lukningen af disse miner bør udsættes for at give de berørte regioner og medlemsstater – navnlig Spanien, Tyskland og Rumænien – tid nok til at gennemføre den nødvendige omstrukturering i den nuværende krisesituation.

Denne omstrukturering skal på den ene side sikre overgangen til bæredygtige økonomiske aktiviteter, der skaber job af høj kvalitet, og på den anden side i muligt omfang etableringen af en mere rentabel og bæredygtig kulminedrift og en reduktion af forureningen fra afbrænding af kul.

I denne forbindelse støtter Udvalget om Industri, Forskning og Energi forskning og innovation på områder som CO2-opsamling og -lagring og udvikling af mere miljøvenlige forbrændingsmetoder.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. (FR) Skal EU fortsat støtte industrisektorer, der i sidste ende uundgåeligt vil forsvinde i Europa? Det er det vanskelige spørgsmål, som vi var nødt til at besvare i forbindelse med vedtagelsen af Rapkay-betænkningen om statsstøtte til fremme af lukning af urentable miner. Kommissionen har foreslået en ophævelse af støtteordningerne i oktober 2014. Det er et fornuftigt forslag, hvori der tages hensyn til de negative miljøvirkninger af statsstøtte til kulindustrien og nødvendigheden af at sikre, at medlemsstaterne fremlægger en plan med passende foranstaltninger, f.eks. på områder som energieffektivitet, vedvarende energi eller CO2-opsamling og -lagring.

Kendsgerningerne taler for sig selv. Der er blevet ydet 1 288 mio. EUR i form af produktionsstøtte, dvs. i alt 2,9 mia. EUR i støtte til kulindustrien mellem 2003 og 2008, og denne støtte har ikke reduceret tabet af markedsandele, og den har heller ikke sikret, at de 100 000 arbejdstagere i industrien modtager nyttig støtte til omskoling. Jeg beklager derfor, at EU her ved frokosttid ikke har haft mod til at sige nej til at forlænge støtten til kulminer til udgangen af 2018 eller til at fokusere resolut på nye energikilder, som vil skabe job til den europæiske befolkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Afstemningen i dag går imod EU's økonomiske interesser og interesser på energi- og klimaområdet. Det er spild af milliarder af euro finansieret via offentlige midler at støtte urentable kulminer, navnlig i lyset af det nuværende pres på de offentlige finanser. En forlængelse af driftsstøtten til kulminer løser ikke minearbejdernes berettigede bekymringer over deres fremtid. Den risikerer i stedet at forsinke overgangen til en grøn økonomi – dvs. en fremtidig energisektor baseret på energieffektivitet og vedvarende energi – der vil sikre skabelsen af tusindvis af nye, bæredygtige job i tidligere kulproducerende regioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) Selv om kulmineindustrien ikke har stor betydning for den litauiske økonomi, er denne betænkning vigtig for mit land. Når forordning (EF) nr. 1407/2002 udløber, vil nogle medlemsstater blive tvunget til at lukke deres kulminer straks og håndtere de meget alvorlige sociale og regionale følgevirkninger af sådanne lukninger. Litauen kender kun alt for godt til de problemer, der skal løses efter sådanne lukninger. Lukningen af kernekraftværket ved Ignalina i Litauen førte til forretningsmæssige tab og tab af arbejdspladser. Den var også et slag mod vores uafhængighed på energiområdet, og vi må således ikke glemme, at EU er baseret på energisolidaritet. Litauen og de baltiske lande er i øjeblikket energiøer, idet de ikke er forbundet til det europæiske gas- og elnet. Jeg glædede mig over Kommissionens udtalelse i denne måned om, at den støtter planen for sammenkobling af det baltiske energimarked.

Jeg håber, at projekter som projekterne vedrørende kernekraftværket ved Visaginas og sammenkoblingen mellem gasnettene i Litauen og Polen vil modtage finansiel støtte fra EU. Det vil være til gavn for hele Europa. Endelig er det vigtigt, at vi har fokus på sikkerheden for kulminearbejderne og arbejdstagere i andre brancher i energisektoren. De nylige ulykker i Chile og New Zealand er en klar påmindelse herom.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. (SK) Den europæiske minedrift er ikke effektiv, og det er nødvendigt at støtte den. De såkaldte alternative energikilder er ligeledes – hvis ikke mere – ineffektive. Kulfyrede kraftværker har derfor én ting til fælles med sol- eller vinddrevne kraftværker. Den strøm, de producerer, er ganske enkelt for dyr. Medlemsstaterne støtter derfor minedrift eller køber elektriciteten til en højere pris end den pris, der betales af slutbrugeren. Der er fordele og ulemper ved alle metoder til produktion af elektricitet. Vi ved imidlertid af erfaring, at det ikke er godt at være afhængig af en enkelt energikilde. Hvis vi prioriteter Europas energiforsyningssikkerhed, vil det være en fejltagelse at opgive en af de mulige energikilder. Medlemsstaterne bør ikke bruge skatteydernes penge til at støtte urentable virksomheder. Det er ikke alle miner, der i øjeblikket ikke kan overleve på markedet uden støtte, der uundgåeligt vil gå ned. Nogle af disse miner kan blive rentable, hvis de får tid til at gennemføre omstruktureringer. I Rapkay-betænkningen slås der til lyd for at give dem denne mulighed. Jeg kommer fra Prievidza, der har en stærk tradition for minedrift. Jeg kender mange familier, der ville blive fattige, hvis fædrene mistede deres job i minerne. Jeg har også for deres skyld stemt for betænkningen, der skaber mulighed for at redde tusindvis af arbejdspladser i et traditionelt slovakisk mineområde.

 
  
  

Betænkning: Eva Joly (A7-0315/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2009, da jeg mener, at det er afgørende, at forsamlingen fortsat spiller en rolle i overvågningen af forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'erne) og fremmer samarbejdet mellem parlamentsmedlemmer med henblik på at skabe større gennemsigtighed i alle processerne.

I lyset heraf mener jeg, at det er afgørende at styrke den parlamentariske dimension af udviklingsarbejdet, idet oprettelsen af Den Afrikanske Union og Det Panafrikanske Parlaments voksende magt uden tvivl er en udfordring for AVS-EU-samarbejdet og dermed for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. I 2009 fremsatte Kommissionen og AVS-landene forslag til den anden revision af partnerskabsaftalen AVS-EU (Cotonouaftalen), og det er således afgørende, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling overvåger udviklingen med henblik på at sikre, at den kan overleve og gøre fremskridt som institution. Dette samarbejde mellem Parlamentet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling blev indledt i 2007, og sidste år blev der oprettet en fuldt udbygget Delegation for Forbindelserne med Det Panafrikanske Parlament.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2009. Arbejdet i denne forsamling er meget vigtigt, idet det styrker de demokratiske processer i disse lande, og jeg er derfor enig i bemærkningerne i beslutningen om behovet for at inddrage parlamenterne tæt i den demokratiske proces og i de nationale udviklingsstrategier. Jeg tror, at revisionen af Cotonoupartnerskabsaftalen vil bidrage til imødegåelsen af de nye udfordringer, der er opstået i de seneste 10 år efter underskrivelsen af denne aftale, og at den vil øge de nationale parlamenters, civilsamfundets og den private sektors inddragelse i de pågældende landes politiske og økonomiske liv. Jeg er også enig i forslaget om, at Den Europæiske Udviklingsfond bør indarbejdes i EU-budgettet med henblik på at øge konsekvensen i og gennemsigtigheden og effektiviteten af udviklingspolitikken og sikre behørig kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. Jeg glæder mig over handelskommissærens positive svar på en række AVS-landes anmodning om en gennemgang af de kontroversielle emner under forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'erne). Der skal være en tættere parlamentarisk kontrol med fremtidige ØPA-forhandlinger og gennemførelsen. AVS-landenes parlamenter skal insistere på at blive inddraget i vedtagelsen og gennemførelsen af de nationale og regionale strategidokumenter, da de er de vigtigste programmeringsredskaber for udviklingsbistand. Hvis vi skal medvirke til at imødegå Den Blandede Parlamentariske Forsamlings bekymring over følgerne af den aktuelle finansielle krise i udviklingslandene, skal vi sikre yderligere finansieringskilder, navnlig en international afgift på finansielle transaktioner. AVS-regeringerne skal på den anden side vise større vilje til at bekæmpe skattely, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt. Oprettelsen af Europa-Parlamentets permanente delegation for forbindelserne med Det Panafrikanske Parlament i starten af denne valgperiode er et meget positivt skridt, der vil medvirke til at underbygge Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's stadig større politiske engagement.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, idet Den Blandede Parlamentariske Forsamling via kvaliteten i sit arbejde har etableret sig som en central aktør i Nord-Syd-samarbejdet. Forsamlingen har f.eks. spillet en nøglerolle i overvågningen af forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'erne) og gør det fortsat. Der er desuden blevet vedtaget en række vigtige henstillinger såsom opfordringen til Den Blandede Parlamentariske Forsamling om at forsøge at finde frem til yderligere og innovative udviklingsfinansieringskilder, f.eks. en international afgift på finansielle transaktioner, samt opfordringen til forsamlingen om at behandle spørgsmålet om udryddelse af skattely.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2009, da jeg mener, at denne forsamling fortsat skaber en vigtig ramme for en åben, demokratisk og dybdegående dialog mellem EU og gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS). Hvis samarbejdsprocessen skal blive mere effektiv og demokratisk, skal parlamenterne i AVS-landene inddrages yderligere i udarbejdelsen af strategiske samarbejdsplaner, og de skal deltage mere aktivt i forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler sammen med de europæiske myndigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved vigtigheden af arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2009 eller forsamlingens ubestridelige bidrag til udviklingssamarbejdet, men jeg er nødt til at give udtryk for min bekymring over indholdet i punkt 6 i Joly-betænkningen: "tilskynder Den Blandede Parlamentariske Forsamling til at fortsætte sit arbejde på dette område og forsøge at finde frem til yderligere og innovative finansieringskilder til udviklingstiltag, f.eks. en international afgift på finansielle transaktioner." Jeg mener ikke, at en international afgift på finansielle transaktioner vil være til stor gavn for gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Den Blandede Parlamentariske Forsamling mødtes to gange i 2009, hvor Kommissionen og AVS-landene udarbejdede forslag til den anden revision af partnerskabsaftalen AVS-EU (Cotonouaftalen), der skulle drøftes i løbet af 2010. I betragtning af den regionalisering af AVS-gruppen, der er opstået som følge af ØPA-processen, er det vigtigt, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling overvåger udviklingen ekstremt tæt med henblik på at sikre, at den kan overleve og gøre fremskridt som institution. Jeg vil gerne understrege Den Blandede Parlamentariske Forsamlings bekymring over følgerne af den aktuelle finansielle krise, vedtagelsen i Luanda af en beslutning om den finansielle krises betydning for AVS-staterne og beslutningerne om dens virkninger og om imødegåelse af krisen i AVS-landene.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Hvis Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU skal spille en behørig rolle i Nord-Syd-samarbejdet og i styrkelsen af det parlamentariske aspekt af dette samarbejde – som påpeget af ordføreren – er vi nødt til at forsvare nogle af forsamlingens grundlæggende karakteristika. Den brede repræsentation er både dens største fordel og en grundlæggende forudsætning for, at den kan spille en behørig rolle. Ethvert forsøg på at indskrænke denne repræsentativitet begrundet i besparelser må forkastes, og vi må forsvare forsamlingens pluralistiske karakter, idet en række af forsamlingens principper ville blive alvorligt fordrejet og en række af dens grundlæggende målsætninger alvorligt kompromitteret uden denne pluralitet. Der skal tilvejebringes alle nødvendige midler til at sikre en effektiv og bred deltagelse af alle parlamentsmedlemmer, hvad enten de repræsenterer EU eller navnlig gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS).

Vi er derfor bekymret over, at det ofte ikke er lykkedes at sikre forudsætningerne for denne deltagelse, navnlig med hensyn til tolketjenester. Ofte tolkes der ikke på officielle sprog i EU- og AVS-landene, hvilket har været tilfældet for portugisisk mere end en gang. Det er en alvorlig fejl, som det er vigtigt at rette.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. (FR) Som medlem af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU stemte jeg beslutsomt for denne betænkning om forsamlingens arbejde i 2009. Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU er en unik institution, som har etableret sig om en central aktør i EU-Afrika-forbindelserne og i Nord-Syd-forbindelserne. Den har vist den høje kvalitet af sit arbejde, der er baseret på principper som samarbejde, høring, gennemsigtighed og demokratisk dialog og på et stadig tættere samarbejde mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og parlamentarikere fra AVS-landene. I forbindelse med indledningen af Den Blandede Parlamentariske Forsamlings 20. samling i Kinshasa vil jeg gerne opfordre forsamlingen til at fortsætte sit arbejde og dette samarbejde. Jeg stemte naturligvis navnlig for punktet, hvori forsamlingen tilskyndes til at indføre en international afgift på finansielle transaktioner og udrydde skattely.

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Kaczmarek (PPE), skriftlig.(PL) Jeg stemte for Joly-betænkningen om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2009. Vi bør have en mere indgående drøftelse af de regionale møder i Den Blandede Parlamentariske Forsamling. Der er ingen tvivl om, at disse møder er nødvendige. Jeg mener imidlertid, at vi bør udvikle og afklare procedurerne for disse møder.

Vi bør afklare de arbejdsmetoder, der skal anvendes under regionale møder. Værdien af disse møder ligger i, at de gør det muligt at fokusere mere på regionale problemer. Hvis de formelle procedurer afklares, vil møderne i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU kunne få større indvirkning. Det er netop derfor, at vi bør drøfte dette spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Min gruppe i Europa-Parlamentet stillede en lang række ændringsforslag til den oprindelige betænkning. Nu opfordres AVS-regeringerne til at medtage strengere bestemmelser om ikkediskrimination og medvirke til at bekæmpe skatteunddragelse og skattely. Det er en forudsætning, at de nationale parlamenter og civilsamfundet i AVS-landene inddrages tættere gennem finansiel og teknisk bistand, hvis AVS-EU-samarbejdet skal styrkes.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for betænkningen om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2009, da jeg mener, at dens bidrag til Nord-Syd-samarbejdet er afgørende. Forsamlingen har spillet og spiller rent faktisk fortsat en nøglerolle i inddragelsen af lokale myndigheder og organer i forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler.

Jeg er derfor enig i mine kollegers opfordring til Kommissionen om at gøre sit yderste for at orientere om forhandlingerne i rette tid for at sikre, at Parlamentet kan deltage fuldt ud i kontrollen med aftalerne, og for at hjælpe Parlamentet med at udøve denne kontrol. Endelig mener jeg, at det er afgørende, at Europa-Parlamentet indtager en oplysende rolle – og her tænker jeg ikke kun på forhandlingerne på dette område – da det er en institution, der kan sikre gennemsigtighed i processen og fremføre lokalsamfundenes behov.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2009. Det er afgørende at styrke den parlamentariske kontrol, hvis vi skal sikre, at de europæiske udviklingsfonde udnyttes optimalt og bidrager effektivt til opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene. Forsamlingen har spillet og spiller fortsat en nøglerolle i overvågningen af forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'erne), idet Europa-Parlamentets medlemmer har mulighed for at høre om AVS-parlamentarikernes bekymringer på første hånd, og den bidrager således til at styrke Europa-Parlamentets kontrol med Kommissionens forhandlinger om og gennemførelse af ØPA'erne.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den Blandede Parlamentariske Forsamling mødtes to gange i 2009 og traf en række vigtige beslutninger om forskellige spørgsmål på disse møder, navnlig om fødevare- og finanskrisen, situationen i Somalia, klimaforandringer og situationen i Madagaskar. Der blev også afholdt møde i en række arbejdsgrupper, som drøftede forskellige relevante emner, herunder uddannelse i bedre regeringsførelse, byggeprojekter og genhusning, handicappede, landboturisme og mindretalsrettigheder i Den Tjekkiske Republik. Disse jævnlige møder har fået stor betydning, idet parterne drøfter en lang række forskellige spørgsmål af betydning for begge parter med henblik på at finde løsninger på de problemer, som de fleste ugunstigt stillede regioner står over for.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for fru Jolys fremragende betænkning om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, der – jeg gentager – er en unik institution i verden på grund af dens sammensætning og dens vilje til at samarbejde om at fremme den gensidige afhængighed mellem Nord og Syd, ikke kun gennem lovgivning, men også gennem demokratisk dialog og samarbejde. I forbindelse med denne betænkning vil jeg gerne slå til lyd for en afgift på internationale finansielle transaktioner for at hjælpe visse bidragydere med at opfylde deres forpligtelser med hensyn til officiel udviklingsbistand og for at hjælpe udviklingslandene med at indføre de ændringer, der er nødvendige for at imødegå klimaforandringer. Jeg vil gerne understrege, at der i forbindelse med Monterreykonsensussen fra 2020, opfølgningen på Dohakonferencen i 2008 og plenarmødet på højt niveau om millenniumudviklingsmålene i New York i september 2010 blev fremsat positive udtalelser om innovative og alternative udviklingsfinansieringskilder, og det blev understreget, at der er behov for en afbalanceret tilgang til de økonomiske, sociale og miljømæssige udviklingsaspekter.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte imod betænkningen om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2009, da den er meget vag, og ordlyden er uklar. Den indeholder desuden ingen forslag om et mere effektivt fremtidigt udviklingssamarbejde med gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS). I sin nuværende form slår 80 % af udviklingsbistanden fejl. Den har ganske enkelt øget de pågældende landes afhængighed af ekstern bistand. Vi skal hjælpe disse lande med at blive selvhjulpne. Det må være muligt for dem gradvist at udvikle en velfungerende national økonomi. Evnen til at brødføde sig selv spiller en vigtig rolle i denne forbindelse. I denne betænkning holdes der imidlertid stædigt fast ved status quo, og derfor stemte jeg imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. (PL) Samarbejdet med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet er et af de vigtigste aspekter i EU's udenrigspolitik. Jeg beklager derfor, at AVS-gruppen er ramt af økonomiske problemer. Uanset disse problemer er Den blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU et af de vigtigste fora i dag for Nord-Syd-dialogen. Jeg glæder mig over den øgede regionale integration mellem afrikanske og vestindiske lande, der fremmer en effektiv dialog mellem Europa-Parlamentet og landene i Syd. I lyset af disse aspekter og da jeg fuldt ud støtter en styrkelse af dialogen mellem EU og landene i Syd, besluttede jeg at stemme for betænkningen om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2009.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for betænkningen om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, da jeg mener, at forsamlingen har spillet en nøglerolle og har bestræbt sig på at finde løsninger på til tider komplicerede problemer. Selv om det er et rådgivende organ, er det et vigtigt forum, hvor parterne kan mødes for at drøfte og forsøge at imødegå de forskellige krav.

Der er blevet vedtaget en lang række betænkninger og beslutninger, og jeg behøver blot at nævne beslutningerne om situationen i Madagaskar, om klimaforandringer og om situationen i Niger og erklæringen om den anden revision af partnerskabsaftalen AVS-EU (Cotonouaftalen). Endelig er det værd at bemærke beslutningen om den finansielle krises betydning for AVS-staterne, hvori det understreges, at disse lande, selv om de på ingen måde er ansvarlige for den globale turbulens, desværre i sidste ende betaler den højeste pris i form af øgede omkostninger, reduceret bistand fra rige lande og dyrere varer.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2009. Det er vigtigt at understrege Den Blandede Parlamentariske Forsamlings rolle, da det er lykkedes for forsamlingen at etablere sig som en central aktør i Nord-Syd-samarbejdet og således bidrage til en åben og demokratisk dialog mellem EU og gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS).

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. (IT) Vi har i dag stemt om et forslag til beslutning om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2009.

Den Blandede Parlamentariske Forsamling mødtes to gange i 2009. På disse møde blev der vedtaget 10 beslutninger og Luandaerklæringen om den anden revision af partnerskabsaftalen AVS-EU (Cotonouaftalen). Der blev også afholdt to regionale møder i løbet af året, i Guyana (region Vestindien) og Burkina Faso (region Vestafrika).

2009 stod imidlertid i skyggen af AVS-Ministerrådets beslutning fra december 2008 om at foretage drastiske nedskæringer i AVS-sekretariatets budget for tjenesterejser. Denne beslutning havde væsentlig betydning for personalets mulighed for at servicere Den Blandede Parlamentariske Forsamlings møder uden for Bruxelles.

I december 2009 vedtog AVS-Ministerrådet de nødvendige ændringer for at sikre, at budgetmidlerne for 2010 var tilstrækkelige til at dække to samlinger, et regionalt møde samt op til to yderligere tjenesterejser. I lyset heraf bør forsamlingen fortsætte sit arbejde på dette område og undersøge mulighederne for yderligere og innovative kilder til udviklingsfinansiering, dvs. en international afgift på finansielle transaktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter beslutningen, der er udarbejdet af vores kollega Eva Joly, hvori Europa-Parlamentet glæder sig over, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling i 2009 fortsat skabte en ramme for en åben, demokratisk og dybdegående dialog mellem EU og AVS-landene, og opfordrer til øget politisk dialog, glæder sig over den nye handelskommissærs positive svar på flere AVS-landes og -regioners anmodning om en gennemgang af de kontroversielle emner, der er rejst under ØPA-forhandlingerne, i tråd med kommissionsformandens udtalelser, og understreger, at det er nødvendigt med en streng parlamentarisk kontrol med forhandlingerne om og gennemførelsen af ØPA'erne.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig.(PL) Som medlem af Delegationen til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU støttede jeg betænkningen om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2009. Jeg mener, at forsamlingen har gjort en fremragende indsats i år, herunder navnlig i forbindelse med vedtagelsen af beslutningerne om den globale krises indvirkning på sociale forhold og om klimaforandringer.

På Den Blandede Parlamentariske Forsamlings 20. samling i næste uge vil vi bl.a. drøfte opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene. Som medlem af AVS-EU-Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø mener jeg, at det er afgørende, at der gennemføres en omfattende analyse og indledes en bred debat næste år om miljøet og den sociale situation i AVS-landene. En gennemgang af de eksisterende foranstaltninger vil give os mulighed for at fastlægge målsætningerne for de kommende år mere effektivt. I overensstemmelse med udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg mener jeg også, at vi i højere grad bør anerkende og understøtte den afrikanske socialøkonomi.

Integreringen af den afrikanske socialøkonomi i EU-programmet kan styrke samarbejdet med internationale organisationer såsom Den Internationale Arbejdsorganisation og Verdensbanken og kan også skabe større opbakning blandt de europæiske borgere til en styrkelse af EU's eksterne bistand gennem en tættere inddragelse af de store aktører i den europæiske socialøkonomi. Jeg mener, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling også bør se nærmere på den afrikanske socialøkonomis rolle i udryddelsen af fattigdom. Jeg håber, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling vil blive aktivt involveret i gennemførelsen af EU-Afrika-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. Europa-Parlamentet understreger i betænkningen, at Den Blandede Parlamentariske Forsamlings succes skyldes en åben, demokratisk og dybdegående dialog mellem EU og AVS-landene.

Europa-Parlamentet gentager ligeledes princippet om menneskerettighedernes universalitet og minder Rådet om, at det gentagne gange har anmodet om medtagelsen af en strengere bestemmelse om ikkediskrimination ved revisionen af Cotonouaftalen.

Jeg glæder mig navnlig over afstemningen om et ændringsforslag om indførelse af en afgift på finansielle transaktioner som en mulig løsning på krisen, selv om jeg er fuldt ud klar over, at medlemmerne af Europa-Parlamentet stod splittet i afstemningen om dette spørgsmål. Europa-Parlamentet tilskynder i dette ændringsforslag forsamlingen til at finde yderligere og innovative udviklingsfinansieringskilder, f.eks. en international afgift på finansielle transaktioner, og opfordrer desuden forsamlingen til "at behandle spørgsmålet om udryddelse af skattely".

Lad os håbe, at denne betænkning ikke vil fuldstændig ignoreret, og at alle de europæiske institutioner vil henvise til betænkningen med henblik på at skabe nye forbindelser med AVS-landene.

 
  
  

Betænkning: Luigi Berlinguer (A7-0252/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg støtter denne betænkning og vil navnlig gerne fremhæve artikel 67 om de forskellige retssystemer og traditioner og adgangen til domstolene og det forhold, at en gensidig anerkendelse vil øge kendskabet til de forskellige retssystemer og traditioner. Der er efter min opfattelse allerede sket meget store fremskridt på det civilretlige område i EU, og denne ambitiøse plan om at anlægge en mere strategisk og mindre fragmenteret tilgang bør tage udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes reelle behov. Der bør også tages hensyn til de vanskeligheder, der er forbundet med at lovgive på et område med delt kompetence, hvor der sker overlapning, når der harmoniseres.

Det er derfor nødvendigt at værne om de forskellige retsopfattelser og forfatningsmæssige traditioner i de forskellige medlemsstater og samtidig udvikle en EU-tilgang for at løse generelle problemer. Det bør understreges, at det er nødvendigt at sikre, at de foranstaltninger, der allerede er iværksat, fungerer, og at konsolidere de fremskridt, der allerede er gjort, således at vi på sammenhængende vis kan sikre en korrekt og effektiv gennemførelse af Stockholmprogrammet.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. (IT) Stockholmprogrammet omfatter ambitiøse europæiske politikker på rets- og sikkerhedsområdet med henblik på at opbygge et borgernes Europa.

Målsætningerne omfatter et forslag til retsakt om forstærket samarbejde omkring skilsmisselovgivningen. I Europa tegner blandede ægteskaber sig for 20 % af skilsmisserne. Sådanne skilsmisser er ofte forbundet med et endeløst bureaukrati og mangel på klare løsninger i nationale systemer. I mange tilfælde er det børnene og den svageste ægtefælle, der bliver hårdest ramt af følelsesmæssig stress og pres på grund af retssagen. Den bedste løsning ville være at oprette et mæglingssystem med henblik på indgåelse af en mindelig aftale mellem parterne. Det vil i denne forbindelse være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i de begreber, der er defineret i direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område og det europæiske adfærdskodeks for mæglere.

Det er også vigtigt, at alle borgere får adgang til allerede tilgængelige ajourførte oplysninger af høj kvalitet i Kommissionens databaser om væsentlige aspekter af nationale og europæiske love og procedurer, ikke kun vedrørende separation og skilsmisse, men også mægling.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Stockholmprogrammet sigter efter at skabe et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der garanterer borgernes grundlæggende rettigheder, deriblandt retten til at drive egen virksomhed for at udvikle iværksætterkulturen inden for alle områder af økonomien. Der er gjort meget store fremskridt på det civilretlige område, siden EU fik beføjelser på området retlige og indre anliggender, og området med frihed, sikkerhed og retfærdighed derefter blev oprettet, og der er gjort hastige fremskridt inden for harmonisering af internationalprivatretlige regler. Det er meget vigtigt, da dette retsområde er det vigtigste middel til at opnå gensidig anerkendelse af og respekt for hinandens retssystemer. Jeg mener, at Kommissionen har fremlagt en ambitiøs handlingsplan, men det er samtidig nødvendigt at foretage en grundig vurdering af effektiviteten af de foranstaltninger, der allerede er blevet iværksat, og fastslå i hvilket omfang de har opfyldt de fastlagte mål, for at opfylde borgernes, virksomhedernes og aktørernes behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig.(BG) Jeg støtter forslaget fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om at indarbejde teksten om det indre marked i beslutningen om civilretlige, erhvervsretlige, familieretlige og internationalprivatretlige regler. Efter min mening bidrager det indre marked til at fremme et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og til at styrke den europæiske model for social markedsøkonomi, samtidig med at forbrugerne beskyttes. Bulgarien, der er beliggende i udkanten af EU, er ofte truet af farlige eller potentielt farlige kopivarer. For ganske nylig blev der fundet 20 år gammelt lammekød på det bulgarske marked. Og det er blot én af mange sager. Oprettelsen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed vil styrke det indre marked, navnlig forbrugerbeskyttelsen, og jeg opfordrer Dem til at støtte Kommissionen og tage dette i betragtning og indføre lovgivning, der sikrer et velfungerende indre marked i forbrugernes interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til så effektivt og hurtigt som muligt at sikre, at Stockholmhandlingsplanen virkelig afspejler borgernes behov, navnlig hvad angår fri bevægelighed i hele EU samt arbejdstagerrettigheder, erhvervslivets behov og lige muligheder. Jeg vil gerne understrege, at EU-retten skal tjene borgernes interesser, navnlig på det familie- og civilretlige område, og jeg glæder mig derfor over, at der er gjort meget store fremskridt på det civilretlige område, siden EU fik beføjelser på området retlige og indre anliggender, og området med frihed, sikkerhed og retfærdighed derefter blev oprettet.

Det skal understreges, at Stockholmprogrammet sigter efter at skabe et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der garanterer borgernes grundlæggende rettigheder, deriblandt retten til at drive egen virksomhed for at udvikle iværksætterkulturen inden for alle områder af økonomien. Tiden er inde til at overveje den fremtidige udvikling inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og Europa-Parlamentet opfordrer derfor Kommissionen til at indlede en vidtrækkende debat med alle interesserede parter, heriblandt navnlig dommere og aktører inden for retsvæsenet.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. (CS) Betænkningen indeholder en lang række henstillinger om de civilretlige, erhvervsretlige, familieretlige og internationalprivatretlige regler. Der er navnlig fokus på foranstaltninger, der har til formål at styrke håndhævelsen af lovgivningen i forbindelse med grænseoverskridende tvister, og i overensstemmelse med Stockholmprogrammet foranstaltninger, der har til formål at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes retlige myndigheder. Handlingsplanen omfatter også et lovgivningsinitiativ om udarbejdelse af en bestemmelse, der skal sikre en mere effektiv gennemførelse af domme om adgang til oplysninger om skyldneres aktiver og lignende bestemmelser om indefrysning af bankkonti. Jeg mener, at standardiseringen af oplysninger i EU-borgernes personlige dokumenter er et naturligt skridt, der vil fjerne hindringer, når man rejser.

Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe om voldgift, og Kommissionen opfordres til at sende alle forslag i høring, inden de forelægges, da voldgiftsspørgsmål har en betydelig indvirkning på den internationale handel. De foreslåede foranstaltninger i betænkningen vil medvirke til at styrke håndhævelsen af lovgivningen i EU, og jeg har derfor stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Casini (PPE), skriftlig. (IT) Jeg undlod at deltage i den endelige afstemning om Berlinguer-betænkningen, da ændringsforslag 2 blev forkastet. Det var yderst vigtigt for at udelukke risikoen for fejlfortolkninger af punkt 40, hvori det angives, at Parlamentet "støtter på det bestemteste planerne om at muliggøre gensidig anerkendelse af de virkninger, der følger af personlige dokumenter." Ordlyden kan f.eks. fortolkes som en forpligtelse i hele EU til at anerkende et registreret partnerskab mellem personer af samme køn i en medlemsstat, hvor et sådant partnerskab er tilladt.

Vi er rent faktisk nødt til at skelne mellem virkningerne af en fuldført retshandling (indgåelse af ægteskab) og virkningerne af et officielt registreringsdokument. Registreringsdokumentet er et fuldt vidnesbyrd om det, der dokumenteres (f.eks. at der er blevet indgået et homoseksuelt ægteskab i Holland), og dette officielle vidnesbyrd er baseret på virkningerne af det officielle civilstandsdokument. Virkningerne af det officielle registreringsdokument er imidlertid noget andet, og det er ikke muligt at anerkende disse (f.eks. en efterladtepension) i en stat, der ikke anerkender dem. Familieretlige anliggender er under alle omstændigheder med til at forme de enkelte medlemsstaters identitet, og EU har ikke kompetence på dette område. På grund af risikoen for en anden fortolkning valgte jeg at undlade at deltage i afstemningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over de meget store fremskridt, der er gjort på det civilretlige område, siden EU fik beføjelser på området retlige og indre anliggender, og området med frihed, sikkerhed og retfærdighed derefter blev oprettet. Jeg ønsker endvidere Kommissionen tillykke med dens meget ambitiøse plan, der opfylder mange af de krav, som Parlamentet har fremsat. Det er afgørende at anlægge en mere strategisk og mindre fragmenteret tilgang, der tager udgangspunkt i de reelle behov, som borgerne og virksomhederne har, når de udøver deres rettigheder og friheder i det indre marked.

Stockholmhandlingsplanen skal afspejle disse behov, f.eks. for mobilitet, arbejdstagerrettigheder, erhvervslivets behov, lige muligheder, og samtidig forbedrer retssikkerheden og adgangen til hurtige og effektive retsmidler. Vi kan ikke ignorere de vanskeligheder, der er forbundet med at lovgive på et område med delt kompetence, hvor det kun sjældent er muligt at harmonisere, og hvor det er nødvendigt at undgå overlapning. De forskellige retsopfattelser og forfatningsmæssige traditioner i de forskellige retssystemer kan være en inspirationskilde for en europæisk retskultur, men bør ikke være en hindring for den fortsatte udvikling af EU-retten.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Der er fortsat en række forskelle på det civilretlige område mellem de 27 medlemsstater og de medlemsstater, som tiltræder EU i den nærmeste fremtid. Den fremlagte handlingsplan er et fremskridt. Lighederne noteres, og der sættes fokus på forskellene med henblik på at understrege behovet for at mindske disse forskelle.

Med hensyn til de spørgsmål, der er blevet behandlet af de udvalg, som jeg er medlem af, mener jeg, at fastlæggelsen af fælles regler og gennemførelsen af et integreret retssystem er afgørende, hvis vi skal sikre det indre markeds overlevelse. Selv om alle medlemsstaternes retstraditioner og særlige karakteristika skal respekteres, er vi i lyset af de udfordringer, som vi står over for i dag, rent faktisk nødt til at harmonisere europæiske love ved en fælles indsats.

Jeg glæder mig derfor over betænkningen, hvori Kommissionen opfordres til at fjerne de retlige hindringer for udøvelsen af rettigheder i medlemsstaterne og til at afbøde de negative virkninger af disse hindringer for borgere, der er involveret i sager med grænseoverskridende virkninger, idet det er grundlæggende forudsætninger for opbygningen af en "europæisk juridisk kultur", der alene kan sikre oprettelsen af et fælles med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE), skriftlig.(SV) Stemmeforklaring: Den 23. november 2010 stemte de svenske konservative for betænkning (A7-0252/2010) om civilretlige, erhvervsretlige, familieretlige og internationalprivatretlige aspekter af handlingsplanen om gennemførelse af Stockholmprogrammet. Vi vil imidlertid gerne understrege, at vi efter vores opfattelse skal træde meget varsomt med hensyn til harmoniseringen af de forskellige former for uddannelse af aktørerne i retsvæsenet i medlemsstaterne, og vi understreger, at en sådan harmonisering ikke ligger inden for rammerne af Stockholmprogrammet. Vi mener heller ikke, at der skal stilles krav til praktiserende advokater om kendskab til mindst to sprog. Endelig vil vi gerne understrege, at partsautonomi er et yderst vigtigt element inden for kommerciel aftaleret, og det skal det også fortsat være.

 
  
MPphoto
 
 

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. (IT) Stockholmprogrammet er et væsentligt næste skridt i udviklingen af det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed med større fokus på den enkelte. Et større fokus, der ikke kun bidrager til en mere sammenhængende tilgang til unionsborgerskab, herunder respekten for mennesket og menneskets værdighed, men også til en tilgang til lovgivningen og retssystemet, der sikrer adgang hertil i hele Unionen, således at den enkelte borger kan udøve sine rettigheder uden indre grænser. Et fokus på den enkelte borger, der skal sikres på alle områder, herunder på indvandrings- og asylområdet, der er et voksende fænomen, om end i fuld overensstemmelse med reglerne om sameksistens, herunder sikkerhed. Kommissionens handlingsplan afspejler fuldt ud Stockholmprogrammet. I forbindelse med udviklingen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal vi imidlertid altid respektere subsidiaritetsprincippet, der fremmer respekten for den enkelte og for de traditioner, der er en integrerende del af dets historie. Betænkningen om civilretlige, erhvervsretlige, familieretlige og internationalprivatretlige aspekter af handlingsplanen om gennemførelse af Stockholmprogrammet, som vi har stemt om, peger efter min opfattelse i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da det efter min opfattelse er afgørende at gennemføre foranstaltningerne i Stockholmprogrammet korrekt med henblik på at styrke området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det kan ske ved at forbedre det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne, fremme en europæisk retskultur og fjerne de forskellige uoverensstemmelser mellem de forskellige retsplejeregler i medlemsstaterne. Der skal tages hensyn til alle disse aspekter i betænkningen i Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da der slås til lyd for konkrete foranstaltninger, der fremmer retssikkerheden og adgangen til hurtige og effektive retsmidler. I Stockholmprogrammets handlingsplan skal det sikres, at der ved udveksling af bedste praksis mellem retssystemer navnlig tages hensyn til de enkelte borgeres og virksomheders behov gennem fremme af fri bevægelighed i EU, arbejdstagerrettigheder og lige muligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) De civilretlige, erhvervsretlige, familieretlige og internationalprivatretlige regler er nogle af de mest følsomme lovgivningsområder i de enkelte EU-medlemsstater. Jeg mener derfor, at vi skal være særlig forsigtige, når vi indfører ændringer på disse områder, og subsidiaritetsprincippet skal overholdes fuldt ud. De europæiske lovgivere skal altid respektere de forskellige retssystemer, den konsensus, som de bygger på i de enkelte politiske samfund og deres legitime valg. De kan og må ikke se bort fra, at der er tale om folk og nationer med stabile, veletablerede og dybt rodfæstede retssystemer. Jeg mener derfor, at ændringerne skal afspejle og stå i forhold til borgernes reelle behov, og de foreslåede planer og initiativer skal underkastes streng kontrol. Jeg følger vedtagelsen af foranstaltningerne på dette område tæt, og jeg er klar over, at der er retlige forhold, der på grund af deres natur ofte er omfattet af lovgivningen i flere lande. Jeg anerkender, at mange af forslagene er positive og har til formål at sikre udvekslingen af bedste praksis og oprettelsen af et egentligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Stockholmprogrammet, som blev vedtaget af Rådet i december 2009, fastsætter prioriteterne for udviklingen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i de næste fem år. EU-lovgivningen fremmer mobilitet og sætter borgerne i stand til at udøve deres ret til fri bevægelighed og styrker således tilliden til det europæiske retlige område. I Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet gøres der brug af de værktøjer, der er tilgængelige efter Lissabontraktatens ikrafttræden, for at lette borgernes og virksomhedernes hverdag, idet den forener borgernes og det indre markeds behov med medlemsstaternes forskellige retstraditioner. Jeg støtter denne betænkning, men vil gerne understrege, at visse områder såsom civilretlige spørgsmål og gensidig anerkendelse af officielle dokumenter bør prioriteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) I denne initiativbetænkning behandles en række komplekse spørgsmål vedrørende civilretlige, erhvervsretlige, familieretlige og internationalprivatretlige aspekter af handlingsplanen om gennemførelse af Stockholmprogrammet. Vores holdninger til ordførerens forslag er derfor også forskellige.

Nogle af forslagene er efter vores opfattelse positive, navnlig når ordføreren understreger, at det er nødvendigt at fremme en debat om problemerne i sager vedrørende sø-, handels- og familieret. I Portugal er der imidlertid også et uløst problem, nemlig uddannelsen af fagdommere på disse områder. I lyset af sagernes art skal dommerne have en særlig videreuddannelse for at arbejde ved domstole i familieretlige sager.

Der er imidlertid også en række problemer på handelsområdet, og det vil sandsynligvis være mere relevant at lægge varemærkebeskyttelse ind under de civile domstole i stedet for straffedomstolene. I Portugal er der også meget store forsinkelser på dette område, og det er en kendsgerning, at mange dommere finder det vanskeligt at træffe en afgørelse om meget konkrete spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE), skriftlig.(SV) Stemmeforklaring: Den 23. november 2010 stemte de svenske konservative for betænkning (A7-0252/2010) om civilretlige, erhvervsretlige, familieretlige og internationalprivatretlige aspekter af handlingsplanen om gennemførelse af Stockholmprogrammet. Vi vil imidlertid gerne understrege, at vi efter vores opfattelse skal træde meget varsomt med hensyn til harmoniseringen af de forskellige former for uddannelse af aktørerne i retsvæsenet i medlemsstaterne, og vi understreger, at en sådan harmonisering ikke ligger inden for rammerne af Stockholmprogrammet. Vi mener heller ikke, at der skal stilles krav til praktiserende advokater om kendskab til mindst to sprog. Endelig vil vi gerne understrege, at partsautonomi er et yderst vigtigt element inden for kommerciel aftaleret, og det skal det også fortsat være.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) Vi stemte imod denne betænkning. Det er uacceptabelt at oprette en 28. ordning på en række civilretlige områder for at omgås nationale systemer, selv om den er frivillig. Det er endvidere udtryk for det rene hykleri at anføre, at disse systemers forskellighed er en styrke, samtidig med at det anbefales at tage regelefterligning i anvendelse for at muliggøre konvergens – eller med andre ord en eventuel standardisering. Det er frem for alt uacceptabelt, at den frie bevægelighed for personer og ikkediskriminerende adgang til sociale ydelser i bopælslandet bruges som påskud for at kræve gensidig anerkendelse af personlige dokumenter, da det egentlige formål med dette forslag ikke er at gøre tilværelsen nemmere for europæiske familier, der er flyttet til et andet EU-land. Det egentlige formål er at tvinge de medlemsstater, der ikke anerkender ægteskab mellem personer af samme køn og homoseksuelle pars ret til at adoptere i deres eget land, til at anerkende dette. Familieretten henhører under medlemsstaternes enekompetence, og det skal den fortsat gøre. Vi er imidlertid nødt til at sætte en stopper for de tyske domstoles ensidige afgørelser i sager om forældremyndighed, når par af blandet nationalitet bliver skilt, og for Jugendamts alt for store suveræne magt, der er blevet stærkt kritiseret i en række andragender til Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, hvori der gives udtryk for støtte til Stockholmprogrammets handlingsplan og mere konkret til de civilretlige, erhvervsretlige, familieretlige og internationalprivatretlige aspekter. EU arbejder på at oprette et "europæisk retligt område" ud fra tesen om, at retsafgørelser i lighed med mennesker skal kunne "bevæge sig" inden for Unionen for at lette de europæiske borgeres adgang til domstolene. Dette ""europæiske retlige område" er baseret på princippet om gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser, og dette spørgsmål om gensidig anerkendelse er afgørende på områder som bl.a. familieret, aftaleret, arv og testamenter og formueforhold mellem ægtefæller. Disse områder er af afgørende betydning for alle menneskers liv. I betænkningen understreges bl.a. betydningen af juridisk uddannelse og videreuddannelse, etableringen af netværk mellem dommere og indførelsen af udvekslingsprogrammer. Jeg støtter fuldt ud disse målsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Kastler (PPE), skriftlig. (DE) Jeg har stemt for ændringsforslagene og imod Berlinguer-betænkningen, da jeg ikke er sikker på, at den i tilstrækkelig grad underbygger subsidiaritetsprincippet. Jeg mener ikke, at vi bør se bort fra vigtige detaljer, blot fordi der er tale om en omfattende initiativpakke. Denne strategi vil give bagslag. Efter min opfattelse er punkt 40 det afgørende punkt. Det vil i den form, det blev vedtaget i dag, sammen med andre elementer i Stockholmprogrammet skabe konflikter om stedlig kompetence. Helt konkret er der tvivl om, hvorvidt den gensidige anerkendelse af personlige dokumenter, med andre ord vielsesattester, skal bases på familieretten, og således om vi skal tage hensyn til medlemsstaternes beslutningsbeføjelser med hensyn til definitionen af ægteskab i overensstemmelse med proceduren i artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Så længe dette er uklart, er der risiko for en konflikt mellem de enkle civilretlige procedurer og de komplekse procedurer inden for familieret med grænseoverskridende virkninger. Det ville have været tilstrækkeligt at indføre en sætning i overensstemmelse med ændringsforslag 3 for at afværge denne konflikt. Det er en detalje, der desværre ikke blev støttet af flertallet i Parlamentet i dag. Jeg mener fortsat, at ægteskab og familieliv er omfattet af statens beskyttelse og henhører under medlemsstaternes enekompetence. Jeg stemte derfor imod denne initiativbetænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) I denne beslutning opfordres Kommissionen og Rådet til at sikre, at Parlamentet bliver hørt fuldt ud om organiseringen og tilrettelæggelsen af juridisk efteruddannelse. Dette initiativ vil fremme opbygningen af en europæisk retskultur, således at alle borgerne i EU behandles retfærdigt og værdigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for betænkningen om handlingsplanen om gennemførelse af Stockholmprogrammet, da jeg mener, at de fremskridt, der er gjort på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, er afgørende. Der er rent faktisk sket store fremskridt siden oprettelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Jeg mener, at det er nødvendigt at respektere de forskellige retsopfattelser og forfatningsmæssige traditioner i medlemsstaterne, men jeg mener også, at disse forskelle bør betragtes som en styrke, som vi skal fokusere på for at opfylde målsætningen om at udvikle EU-retten. Aktørerne inden for retsvæsenet skal inddrages i dette arbejde, da deres bidrag vil styrke opbygningen af en egentlig europæisk retskultur gennem videndeling og studier inden for sammenlignende retsvidenskab.

Jeg støtter derfor fuldt ud forslaget om at etablere et forum, hvor dommere, som ofte behandler grænseoverskridende tvivlsspørgsmål, som f.eks. sager vedrørende søret, handelsret, familieret og personskader, kan diskutere og øge deres viden. Endelig mener jeg, at der i grundlaget for disse forudsætninger, Stockholmprogrammets handlingsplan, udelukkende skal være fokus på at opfylde de enkelte borgeres og virksomheders krav om europæisk retfærdighed, når de udøver deres rettigheder og friheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. (FR) For så vidt angår samarbejdet i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed skaber Stockholmprogrammet (2010-2015) i realiteten det fremtidige grundlag for europæisk overherredømme på mange områder med det formål at fjerne de resterende hindringer for "fri bevægelighed" mellem EU-medlemsstaterne. Uanset om der er tale om grundlæggende rettigheder, minoritetsrettigheder, "unionsborgerskab" eller asyl og indvandring, tjener denne rodede samling af begreber som påskud for at fremme en europæisk bureaukratisk superstats føderalistiske ambition. Jeg mener fortsat, at love, skikke og sædvaner er et grundlæggende aspekt i et folks og en nations ånd og identitet. At støtte en obskur europæisk harmonisering, navnlig på det civil- og familieretlige område ville være ensbetydende med ikke at anerkende de ofre, der er blevet gjort, og den udvikling, der er sket gennem århundreder. Da Frankrig i øjeblikket stadig har nogle af de højeste standarder for retlig og social beskyttelse i verden, vil landet ikke drage fordel af fremskridt ved fortsat at være offer for en proeuropæisk, globalistisk og ultraliberal stædighed.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over vedtagelsen af betænkningen om Stockholmprogrammet, hvori det understreges, at det er nødvendigt at sikre gensidig anerkendelse af officielle dokumenter, der er udstedt af de nationale myndigheder. Det vil omfatte partnerskaber mellem personer af samme køn, og partnere i partnerskaber mellem personer af samme køn vil således blive betragtet som pårørende i tilfælde af ulykker i udlandet og i påkommende tilfælde have samme rettigheder til skattefordele, når de bor eller arbejder i en anden medlemsstat.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. (CS) Målsætningerne i Stockholmprogrammet og handlingsplanen om gennemførelsen er positive. Det skyldes efter min mening navnlig, at programmet har til formål at skabe grundlaget og forudsætningerne for, at EU-borgerne kan drage fuld nytte af og håndhæve deres rettigheder og friheder. Gennemførelsen af Stockholmprogrammet er og vil også fremover være forbundet med en række vanskeligheder. På den ene side er der det objektive behov for at harmonisere lovgivningen (f.eks. vedrørende retten til fri bevægelighed), og på den anden side er der risiko for misbrug som følge af forskellige fortolkninger af de harmoniserede retlige standarder. Initiativet i Stockholmprogrammet om medlemsstaternes gensidige anerkendelse af officielle dokumenter er positivt. Denne mekanisme må dog ikke være i direkte strid med medlemsstaternes grundlæggende love, navnlig på det familieretlige område. Da familieretten afspejler en mangeårig tradition og en hårdt tilkæmpet social konsensus, er det ikke acceptabelt, at medlemsstaternes suverænitet på dette område krænkes, selv om harmoniseringen er velment. En yderligere udvikling bør have til formål at sikre, at den harmoniserede lovgivning ikke sænker de standarder for rettigheder (borgerlige, sociale osv.), der eksisterer i medlemsstaterne på forskellige niveauer. Det er også nødvendigt at sikre, af harmoniseringen af lovgivningen ikke giver anledning til krav på fast ejendom og krænker statens integritet, og det skal således defineres klart, hvordan og hvem der skal sikre håndhævelsen af harmoniseret europæisk lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) De civilretlige, erhvervsretlige, familieretlige og internationalprivatretlige regler er nogle af de mest følsomme lovgivningsområder i de enkelte EU-medlemsstater. Jeg undlod at deltage i afstemningen om denne betænkning, da jeg mener, at det er afgørende, at subsidiaritetsprincippet altid finder anvendelse i disse sager, navnlig på det familieretlige område og i forbindelse med gensidig anerkendelse af ægteskabs- og familielovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alajos Mészáros (PPE), skriftlig. (HU) På hvilke områder ønsker vi at forbedre det nuværende europæiske retlige samarbejde? Det vedtagne dokument kaster lys over de vigtigste aspekter i Kommissionens planer. Der sættes fokus på de opgaver, vi skal løse i den kommende periode ud fra borgernes perspektiv. Som politiker og underviser er jeg enig i, at kommunikationen mellem højere uddannelsesinstitutioner skal forbedres, således at den nye generation af jurister får mulighed for at stifte bekendtskab med den mangfoldige europæiske retskultur i universitetsårene. Det er i medlemsstaternes interesse at videreudvikle det retlige område. De ressourcer, der investeres i uddannelse, indvirker på retssystemets effektivitet. Vi skal gøre en indsats for at sikre, at der allokeres de nødvendige ressourcer på uddannelsesområdet alle vegne. De jurister, der har fået erfaringer fra udlandet og har tilstrækkelige sprogfærdigheder, kan bidrage mest til at fjerne hindringerne for grænseoverskridende samarbejde. Tilliden til medlemsstaternes systemer vil blive øget gennem større kendskab. De studerende skal tilskyndes til at deltage i udvekslingsprogrammer.

Det er afgørende at støtte fora, der har til formål at fremme den faglige dialog. Repræsentanter for de juridiske erhverv skal have mulighed for at give udtryk for deres holdning til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det er dem, der står over for de pågældende problemer i praksis. Det er dem, som vi spørger om resultaterne af de foranstaltninger, der er blevet iværksat indtil videre. Vi skal varetage borgernes interesser, og vi skal således sikre, at borgerne ikke kommer til at opfatte EU som en lovgivningslabyrint. Forbruger- og virksomhedslovgivningen bør være i deres interesse og handle om dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Punkt 40 i betænkningen om civilretlige, erhvervsretlige, familieretlige og internationalprivatretlige aspekter af handlingsplanen om gennemførelse af Stockholmprogrammet er en alvorlig krænkelse af national lovgivning, idet det understreges, at ægteskaber og partnerskaber mellem personer med samme køn indgået i en bestemt medlemsstat skal anerkendes i alle andre medlemsstater. Der anvendes en snedig ordlyd for at snige denne foranstaltning ind ad bagdøren. I den tyske version af udtalelsen – og sikkert også i mange andre sprogversioner – er det egentlige formål med dette punkt ikke så klart, som det burde være. Da jeg principielt er imod ægteskaber mellem mænd, og navnlig imod denne svigefulde politiske manøvre, har jeg stemt imod dette punkt og imod betænkningen. Betænkningen kunne blive et incitament til partnerskabsturisme, på samme måde som det allerede er sket med adoption og kunstig inseminering.

Partnere, der indgår et partnerskab i et land, hvor rettigheder og krav svarende til dem, der gælder for ægteskaber, har retskraft, får mulighed for at stille krav i deres oprindelsesland, der kun gælder for ægteskab i det pågældende land. Som en ultimativ konsekvens af denne beslutning vil det være fuldstændig absurd at have forskellige love i forskellige lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) Betænkningen behandler et yderst vigtigt spørgsmål, nemlig hvordan EU opfylder borgernes og handelsvirksomhedernes behov på lovgivningsområdet, navnlig i forbindelse med tvister på det civil- og handelsretlige område. Jeg beklager imidlertid, at der i betænkningen ikke henvises til de tiltag, der skal iværksættes for at oplyse borgerne eller virksomhedslederne om mulighederne i EU-lovgivningen for at gøre deres krav gældende gennem en retsprocedure. Der er for lidt kendskab til disse muligheder, og derfor benyttes de ikke i tilstrækkelig grad. Det er vigtigt at fokusere på dommere og advokater, men det sikrer ikke borgerne fuld adgang til disse oplysninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. (PL) Jeg stemte for betænkningen om civilretlige, erhvervsretlige, familieretlige og internationalprivatretlige aspekter af handlingsplanen om gennemførelse af Stockholmprogrammet. Der er gjort store fremskridt på det civilretlige område, siden EU fik beføjelser på området retlige og indre anliggender, og siden oprettelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der i øjeblikket er delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne. Kommissionens meddelelse med titlen "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste" (KOM(2009)0262) omfatter en ambitiøs plan for udvikling af dette område i perioden 2010-2014.

Der er ingen tvivl om, at hvis der skal gøres yderligere fremskridt på dette område, skal der anlægges en strategisk tilgang, der primært tager udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov, når de udøver deres rettigheder og friheder i det indre marked. Der er behov for en gradvis harmonisering, tilnærmelse og standardisering, f.eks. på forbrugerbeskyttelsesområdet. De vidt forskellige retssystemer og traditioner skal naturligvis respekteres og forenes, og det skal sikres, at de foranstaltninger, der allerede er iværksat, fungerer. Jeg mener imidlertid, at det bør betragtes som en styrke, at de eksisterer side om side, samt som en inspirationskilde i forbindelse med fastlæggelsen af fælles europæiske lovgivningsløsninger og ikke som en hindring. Kommissionen bør indlede en åben debat med forskellige repræsentanter for retssystemet, herunder navnlig de juridiske erhverv, med henblik på at imødegå disse udfordringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Berlinguer-betænkningen, idet den vedrører aspekter af grundlæggende betydning for skabelsen af et borgernes Europa og udviklingen af en europæisk retskultur.

Betænkningen er afbalanceret og uddybende med fokus på videreuddannelse af dommere, samarbejde mellem retsmyndigheder, europæisk aftaleret, grundlæggende rettigheder, herunder retten til at drive egen virksomhed for at udvikle iværksætterkulturen inden for alle områder af økonomien, og gensidig anerkendelse af officielle dokumenter, der er udstedt af de nationale myndigheder, herunder de virkninger, der følger af personlige dokumenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) Stockholmprogrammet har til formål at sikre borgernes grundlæggende rettigheder i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Forskellene i medlemsstaternes forskellige retssystemer skaber imidlertid hindringer for udviklingen af europæisk lovgivning. Derfor stemte jeg for Europa-Parlamentets beslutning, hvori der slås til lyd for konvergens og harmonisering af civilretlige, erhvervsretlige, familieretlige og internationalprivatretlige regler og fokuseres på samarbejde mellem medlemsstaternes forskellige retssystemer gennem:

• fremme af en fælles europæisk retskultur

• uddannelse og videreuddannelse af dommere, anklagere og andre retsembedsmænd med henblik på opbygning af en fælles forståelse af retssystemet i de andre medlemsstater og løsning af grænseoverskridende tvister

• etablering af et regulært forum, således at dommere inden for retsområder, hvor der opstår grænseoverskridende tvister, kan drøfte retlige uoverensstemmelser eller vanskeligheder med henblik på opbygning af gensidig tillid

• indførelse af en europæisk aftaleret

- etablering af samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Stockholmprogrammet, som blev vedtaget i december 2009, fastsætter prioriteterne for udviklingen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i de næste fem år. Det er i denne forbindelse vigtigt at fremhæve de væsentlige resultater, der allerede er blevet opnået, og jeg håber, at de foreslåede foranstaltninger kan medvirke til at imødegå borgernes og virksomhedernes reelle behov, fremme deres mobilitet og lette udøvelsen af deres rettigheder og friheder i det indre marked i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og under hensyntagen til de forskellige retsopfattelser og forfatningsmæssige traditioner i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. (IT) I dag havde vi en afstemning i plenarforsamlingen om et forslag til beslutning om positive retlige aspekter af handlingsplanen om gennemførelse af Stockholmprogrammet, med andre ord om EU's prioriteter for udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i perioden 2010-2014 med særlig fokus på civilretlige, erhvervsretlige og internationalprivatretlige aspekter.

I beslutningen opfordres Kommissionen til at forbedre det forelagte forslag med henblik på at løse en række problemer og kritiske områder, der er specifikt relateret til international retspraksis. Bistand fra nationale dommere i forbindelse med de tekniske aspekter af de foreslåede foranstaltninger under udarbejdelsen af lovgivningen og etablering af et selvstændigt europæisk instrument til inddrivelse af krav, der bl.a. vil gøre det muligt at løse – i hvert fald delvis – en række problemer som følge af forskellige holdninger til den nationale procesret, er konkrete eksempler på den konstruktive og positive tilgang, som et fælles og gennemdrøftet forslag til beslutning kan have på EU-lovgivningen.

Civilretten er af stor betydning for borgerne, og det er således nødvendigt at respektere og tilgodese vidt forskellige retsopfattelser og forfatningsmæssige traditioner, men det er også nødvendigt at afbøde de negative retsvirkninger for borgerne af disse forskelle.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Det er en god betænkning, hvori det navnlig understreges, at det er nødvendigt at tage alle midler i brug for at fremme en europæisk retskultur, særlig gennem juridisk uddannelse og videreuddannelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Scurria (PPE), skriftlig. (IT) Jeg håber, at de foranstaltninger, der er blevet fastlagt i handlingsplanen, bliver gennemført inden for den planlagte tidshorisont, idet de har stor betydning for forbedringen af de europæiske borgeres tilværelse. Italien har navnlig altid ment, at vi skal styrke den gensidige tillid mellem EU-medlemsstaterne, og er enig i, at vi fortsat skal udvide EU-reglerne inden for retlige og indre anliggender.

I lyset heraf støtter vi på det kraftigste tilgangen i hele handlingsplanen, der er baseret på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser, hvilket skal ske ved at styrke den gensidige tillid. Jeg vil også gerne understrege, at det er nødvendigt at tage alle midler i brug for at fremme en europæisk retskultur, særlig gennem juridisk uddannelse og videreuddannelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Debora Serracchiani (S&D), skriftlig. (IT) Jeg glæder mig over, at der er fokus på civilretlige anliggender, f.eks. forslaget til retsakt om forstærket samarbejde omkring skilsmisselovgivningen samt udarbejdelsen af officielle offentlige dokumenter vedrørende arv. Jeg glæder mig navnlig over, at der lægges vægt på nødvendigheden af at iværksætte specifikke foranstaltninger og programmer med henblik på at fremme en effektiv europæisk retskultur gennem uddannelsesforløb inden for rammerne af Erasmusordninger for dommere og alle aktører inden for retsvæsenet.

De foranstaltninger, der er fastlagt i planen, er meget vigtige, hvis vi skal sikre de europæiske borgere større retssikkerhed, men det er nødvendigt at anlægge en mere strategisk og mindre fragmenteret tilgang, der tager udgangspunkt i de reelle behov, som borgerne og virksomhederne har, når de udøver deres rettigheder. Selv om vi på den ene side skal tage hensyn til de vanskeligheder, der er forbundet med at lovgive på et område med delt kompetence, er vi på den anden side nødt til at udvide EU-reglerne inden for retlige og indre anliggender. På denne måde vil der blive skabt stadig større klarhed over og opbakning bag parametrene for retssikkerhed, og vi vil bane vejen for en egentlig fælles retsteori og retspraksis i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig.(PL) Takket være Stockholmprogrammet vil borgerne i medlemsstaterne være i stand til at udøve deres rettigheder i hele EU på det civil-, handels- og arbejdsretlige område. Programmet indebærer en række fordele for og sikrer større gennemsigtighed i forhold til borgerne. Det sikrer ligeledes et mere sammenhængende lovgivningssystem i EU.

Hvis vi skal opbygge mere ensartede systemer, er det imidlertid afgørende at sikre en større samordning af vores foranstaltninger og at udveksle erfaringer mellem EU-medlemsstaterne. Det er i høj grad relevant for så vidt angår retssystemet, herunder de yderst vigtige spørgsmål om migration og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Udviklingen af effektive mekanismer til fremme af det indre marked og økonomisk integration er et meget vigtigt spørgsmål, navnlig i lyset af de nuværende økonomiske problemer. Jeg tænker her på udvikling af mere liberale handelsprincipper mellem EU-medlemsstaterne og indførelse af lovgivning om handel mellem tredjelande. Med hensyn til de økonomiske aktører er det frem for alt vigtigt at præcisere virksomhedernes og forbrugernes ret til beskyttelse og fortsat at sikre en effektiv overvågning af gennemførelsen og håndhævelsen af retsregler om det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Der er gjort meget store fremskridt på det civilretlige område, siden EU fik delt kompetence på området retlige og indre anliggender. I artikel 67 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde understreges betydningen af at respektere de forskellige retssystemer og retstraditioner i EU, og det anføres i Berlinguer-betænkningen, at det er en af EU's styrker. Subsidiaritetsprincippet er et af de grundlæggende principper i EU-lovgivningen og er baseret på den forudsætning, at den enkelte medlemsstat selv kan løse en række problemer og varetage en række opgaver. Området for retlige og indre anliggender har traditionelt henhørt under medlemsstaternes kompetence. De enkelte medlemsstater har deres egne særlige karakteristika og traditioner, der afspejler den kulturelle mangfoldighed i Europa. Hvis vi skal holde trit med forandringerne i den verden, vi lever i, skal vi imidlertid have fælles ansvarsområder i EU.

I dag har de fleste traktater grænseoverskridende virkninger, og partnerskaber eller familier, hvor partnerne kommer fra forskellige medlemsstater, er et udbredt fænomen. Dette indebærer imidlertid en række udfordringer for så vidt angår nationale civilretlige regler, som vi er nødt til at imødegå. Som understreget af ordføreren er det på tide at udvikle en europæisk retskultur ved siden af den nationale retskultur.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. (SK) Det er en skam, at Parlamentet blot har besluttet at tage forhandlingen om Stockholmprogrammet af dagsordenen. Hvis der ikke er nogen mulighed for at drøfte spørgsmålet, at der heller ingen mulighed for at stille spørgsmål. Hvis vi ikke tillader en kritisk meningsudveksling om integrationsprocessen, vil mange borgere i medlemsstaterne blive endnu mere bekymret. En af disse bekymringer er snakken om at oprette en civilretlig ægteskabsstatut. En lang række familieorganisationer i alle medlemsstaterne anfører, at par af sammen køn kan drage fordel af mekanismerne i Stockholmprogrammet. Dette spørgsmål kan ikke kun løses inden for rammerne af civilretlige procedurer og international privatret, men også gennem de komplekse familieretlige procedurer i henhold til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Hvis Stockholmprogrammet misbruges med dette formål vil det være en indirekte ændring af lovgivningen, hvilket netop er det, Unionen har bekæmpet i mange år. Kommissionen og Rådet er derfor nødt til at præcisere, at hverken de socialretlige mekanismer eller Stockholmprotokollen nogen sinde vil føre til oprettelse af en statut for ægteskab mellem personer af samme køn. Hvis vi ønsker at opbygge et stærkt EU, må det ikke ske på bekostning af medlemsstaternes beføjelser eller almenvellet. ECR-Gruppen har stillet en række ændringsforslag om beskyttelse af medlemsstaternes beføjelser. Hvis disse forslag ikke vedtages, stemmer jeg imod den indgivne betænkning.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik