Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 23. november 2010 - Strasbourg

18. Forenkling af den fælles landbrugspolitik (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt er forhandling om forespørgsel til mundtlig besvarelse til Kommissionen om forenkling af den fælles landbrugspolitik af Nicholson, Wojciechowski for ECR-Gruppen, Deß for PPE-Gruppen og Lyon for ALDE-Gruppen (O-0187/2010 – B7-0566/2010).

  Albert Deß, spørger. – (DE) Fru formand, hr. Cioloş! Det glæder mig, at De er til stede her i dag for at besvare spørgsmål. Den 18. maj vedtog Parlamentet med stort flertal en beslutning om at forenkle den fælles landbrugspolitik. Det har naturligvis ikke været muligt for hr. Cioloş at gennemføre denne beslutning endnu, men jeg vil gerne bede Dem om at tage alle kravene fra beslutningsforslaget i betragtning, når De tager fat på omstruktureringen af landbrugspolitikken.

Jeg må desværre påpege en enkelt hage ved hele sagen. Jeg har netop haft en diskussion med en gruppe landmænd, som var bekymrede over, at hr. Cioloş' forslag vedrørende første søjle ikke ville mindske bureaukratiet, men i stedet kunne føre til en enorm forøgelse af det.

EU kan ikke holdes ansvarligt for ethvert element af bureaukrati, hr. Cioloş. En stor del af ansvaret ligger hos medlemsstaterne. Det er også grunden til, at jeg beder Dem sikre, at vi kan samarbejde om den kommende reform, så den bliver struktureret på en sådan måde, at den kan gennemføres med så lille en administrativ og tilsynsmæssig indsats som mulig. Det vil gøre det muligt for landmænd at koncentrere sig om deres primære arbejde, nemlig at producere fødevarer, i stedet for at forlange af dem, at de skal tjekke gældende lovgivning for at finde ud af, hvad de skal være opmærksom på, bør de foretager sig noget som helst på deres marker eller i deres stalde.

I intet andet landbrugsområde i verden er landmænd bebyrdede med så mange krav og bestemmelser som i EU. Det er ikke hr. Cioloş' ansvar. Han har chancen for at blive den første kommissær – inden han på et tidspunkt træder tilbage, hvilket jeg ikke ved, hvornår vil ske – som kan sige, at bureaukratiet i hans embedsperiode er blevet reduceret, ikke forøget. Som ordfører for landbrugsreform vil jeg gerne tilbyde ham muligheden for at samarbejde med os om at finde en løsning, så dette mål kan nås.

  George Lyon, spørger. – (EN) Fru formand, hr. kommissær! Det er rart at have Dem til stede her i aften. Forenkling og reducering af bureaukratiet i den fælles landbrugspolitik er et væsentligt mål for den næste reform, for der er bestemt mange landmænd hjemme i Skotland, der er frustrerede og vrede over bureaukratiet og de uforholdsmæssig store bøder.

Offentlige midler skal bruges fornuftigt og revideres ordentligt, og det bestrider vi overhovedet ikke, men der mangler proportionalitet i det nuværende sanktionssystem, både i forhold til medlemsstater og de enkelte landmænd. Det må der gøres noget ved i reformen.

I Skotland bliver landmænd i øjeblikket straffet for små fejltagelser med meget, meget store bøder i nogle tilfælde. Siden maj er inspektionerne blevet intensiveret, og voldsomme bøder er blevet uddelt. Jeg er bange for, at den skotske regering bebrejder kommissæren netop dette initiativ – intensiveringen af inspektionerne og sanktionssystemerne.

Men en anden forklaring kunne være, at Kommissionens inspektører ifølge planen skulle komme og inspicere Skotland både i oktober og sidste uge i november. Det kan meget vel være, at den skotske regering gik en smule i panik, og at de enorme bøder og drakoniske straffe, der er blevet pålagt i de sidste tre eller fire måneder, er en reaktion på bekymringer om, at alt ikke var i orden, da inspektørerne ankom til Skotland og udførte deres inspektioner.

De har også kigget hen over havet til vores kolleger i Nordirland – jeg er sikker på, min kollega Jim Nicholson har noget at sige om det – og set på skæbnen for regeringen der, som risikerer en kæmpe bøde for at have misfortolket støtteberettigede arealer. Det kan være baggrunden for de foranstaltninger, der er iværksat i Skotland.

Jeg håber, at kommissæren i sit indlæg kan afklare, om det er ham, der står bag og er ansvarlig for det nye drakoniske system i Skotland. Kan De desuden bekræfte, hvornår vi vil kende resultatet af inspektørernes undersøgelser, der har fundet sted i oktober og november i år?

  James Nicholson, spørger. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne undskylde, for jeg plejer at være til stede, når jeg skal have ordet. Jeg undskylder inderligt.

Som Parlamentet ved, blev min kollega hr. Ashworths betænkning om forenkling af den fælles landbrugspolitik vedtaget her i Parlamentet i maj. Den talte for at fjerne unødvendigt bureaukrati, der pålægges europæiske landmænd, og som efter min mening er blevet for stor en byrde, der i alvorlig grad gør indgreb i den tid, hvor de hellere ville drive landbrug.

En central egenskab ved betænkningen var, at en reformeret fælles landbrugspolitik skulle være enklere og politikken mere strømlinjet. Men jeg er bange for, at det ikke bliver det, vi får. Vi vil få mere bureaukrati – og når De taler om at gøre den første søjle grønnere, hvad mener De så? De mener mere bureaukrati, mere papirarbejde for landmanden og flere inspektioner, og det er præcis, hvad de ikke ønsker. Vi ønsker én inspektion af hvert landbrug. Det burde være nok til at undersøge sagerne hvor som helst.

Jeg vil gerne sige noget til kommissæren. De har tilstrækkeligt med værktøj i værktøjskassen i øjeblikket i forhold til krydsoverensstemmelse. Der er ikke brug for mere. Vi har ikke brug for at tillægge netop dette område endnu mere overdrevet betydning. Jeg appellerer til Dem på vegne af dem, der forsøger at producere fødevarer. Vi taler om fødevaresikkerhed i Europa. Hvis De ønsker fødevaresikkerhed, giver vi Dem det – vi giver Dem fødevaresikkerhed. Lad landmændene producere fødevarerne.

Må jeg knytte en kommentar til det, hr. Lyon lige har sagt? Mine landmænd i Nordirland står over for en reduktion på 60 mio. EUR på grund af kortlægning. Ingen vil påstå, at kort, der er tegnet for mange år siden, er fuldstændig perfekte. Men ingen vil påstå, at kortene er bedre syd for grænsen i Republikken Irland, eller at de er bedre i Italien – kort, der blev tegnet for mange år siden. Hvad skyldes det så? Hvorfor bliver disse drakoniske foranstaltninger indført over for vores landmænd, når de ikke har brug for dem eller ønsker dem, og når det eneste, de vil, er at producere gode fødevarer?

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Tillad mig først at besvare Deres skriftlige forespørgsel om forenkling af den fælles landbrugspolitik. Det er et vigtigt emne, hvilket jeg har sagt gentagne gange, siden jeg blev kommissær, og hvilket vi vil tage i betragtning i forbindelse med kommende lovgivning.

Jeg vil gerne starte med første del af Deres spørgsmål, som gik på, hvad Kommissionen har foretaget sig hidtil for at gøre tingene nemmere for landmænd. Jeg synes, at hvis vi ser på, hvad der er blevet gjort de sidste par år, er svaret tydeligt. Den har allerede gjort meget for at gøre tingene nemmere, og den har allerede indført mange foranstaltninger for at gøre tingene nemmere for landmænd.

I marts 2009 fremlagde Kommissionen meddelelsen "En forenklet landbrugspolitik til fordel for alle". Denne meddelelse fremhæver de aktiviteter, der har fundet sted gennem de sidste par år, og indeholder oplysninger om den opnåede reduktion i den administrative byrde.

Jeg vil ikke gentage hele meddelelsen, men jeg vil gerne elaborere over et par eksempler.

For det første har vedtagelsen i 2007 af Rådets forordning om oprettelse af en fælles markedsordning for landbrugsprodukter ført til en væsentlig reduktion i bureaukratiet i anvendelsesrammen for europæisk lovgivning om den fælles landbrugspolitik.

På grund af den samlede fælles markedsordnings tekniske træk havde den ikke til formål at ændre den underliggende politik, men at harmonisere bestemmelserne og dermed gøre FLP-reglerne enklere at forvalte, lettere, mere tilgængelige og mindre vanskelige at anvende.

Forenkling var også et af de primære motiver til Kommissionens forslag om "helbredstjek". Forordningen, der blev vedtaget i 2009, forenkler bestemmelserne for enkeltbetalingsordningen og styrker dermed effektiviteten af FLP-reformen fra 2003.

For at illustrere de opnåede fremskridt i landbrugssektoren vil jeg desuden gerne nævne handlingsprogrammet til reduktion af den administrative byrde i EU. Inden for rammerne af dette program er der gennemført flere vurderinger. Resultatet af disse vurderinger viser, at den administrative byrde i landbruget er reduceret med 36 %, hvilket er meget mere end programmets overordnede mål på 25 %.

Sidste år fremlagde min forgænger det første svar fra Kommissionens tjenestegrene på den liste med 39 forslag om forenklinger, som 13 medlemsstater havde foreslået i april 2009. Nogle af de 39 forslag blev gennemført i slutningen af 2009 og begyndelsen af 2010. Andre kan findes i den "forenklingspakke", der netop er blevet vedtaget af Kommissionen i relation til direkte betalinger og udvikling af landområder, og der blev fremlagt bestemmelser for Rådet og Parlamentet.

Hvad den anden søjle angår, har Kommissionen iværksat en undersøgelse af den administrative byrde for begunstigede som følge af gennemførelsen af programmer til udvikling af landområder. Undersøgelsen fokuserede på to kategorier af foranstaltninger, nemlig landbrugsmiljøforanstaltninger og modernisering af landbrug. Resultaterne af undersøgelsen vil blive brugt under vores overvejelser om FLP i perioden efter 2013.

Som afslutning på dette første punkt vil jeg også gerne informere Dem om, at programmet er i gang, og at det omfatter ophold på et landbrug for medarbejdere i Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Programmet, der kaldes "Harvest experience", hjælper os til at få direkte kontakt med, hvad der faktisk foregår ude i virkeligheden, og til at udnytte den erfaring i de beslutninger, vi udarbejder.

Nu til anden del af Deres spørgsmål, som gik på, hvordan Kommissionen vil tage højde for Parlamentets forslag i sit arbejde på den fælles landbrugspolitik efter 2013. Også her kan jeg forsikre Dem om, at disse spørgsmål ligger mig på sinde, og at vi vil tage hensyn til alle de analyser, vi allerede har gennemført med henblik på forenkling, men også de forslag, vi vil udarbejde, som ikke går i retning af mere bureaukrati, men snarere i retning af større garantier til skatteyderne om, at pengene bliver givet godt ud.

Også på dette punkt er jeg åben over for tekniske forslag, som De måtte ønske at fremsætte. I begyndelsen af december vil jeg mødes med Deres kolleger fra Budgetkontroludvalget, som også spørger, hvad Kommissionen foretager sig for at sikre, at offentlige midler bliver brugt fornuftigt. I dette tilfælde kan Kommissionen kun håndhæve forordninger, som Rådet har vedtaget, ofte efter at have taget Parlamentets holdning i betragtning.

Det er ikke Kommissionen, der tilføjer administrative opgaver. Kommissionen håndhæver kun Rådets eksisterende forordninger. Hvad det angår, kan jeg forsikre Dem om, at vi ikke i fremtiden vil fremsætte forslag, der komplicerer tingene unødvendigt. Tværtimod vil vi fremsætte forslag, der gør FLP mere troværdig indholdsmæssigt. Hvad landmænd angår, er deres primære rolle som allerede sagt landbrugsproduktion. Det er dem, der arbejder med disse naturressourcer, og det er også som følge af denne aktivitet, at en del af FLP-midlerne afsættes til den politik.

I forhold til hvad vi planlægger at gøre efter 2013, vil jeg gerne informere Dem om, at sideløbende med at vi at ved at udarbejde lovpakken for FLP efter 2013, har jeg besluttet at nedsætte en teknisk gruppe på højt plan med Kommissionen og medlemsstaterne for at sikre, at denne lovpakke ikke vil medføre mere bureaukrati, men snarere forenkle tingene i alle de tilfælde, hvor det er muligt.

Som hr. Lyon sagde, stammer det bureaukrati, som landmanden ude på sin gård støder på, ikke kun fra Kommissionen. De ved, at forvaltningen er delt med medlemsstaterne, og vi ser ofte forskellige anvendelser fra en medlemsstat til en anden netop på grund af de nationale forvaltninger. Hvad disse angår, er det ikke op til Kommissionen at forenkle. Som jeg allerede har sagt, har Kommissionen allerede forenklet tingene. Der er stadig behov for forenkling på medlemsstatsniveau.

Som svar på hr. Lyons spørgsmål om Skotland overholder Kommissionen også på dette område blot de forordninger, der foreskriver, at for de landmænd, der ikke overholder standarderne for krydsoverensstemmelse, skal der udskrives bøder, ikke kun i Skotland, men også i Nordirland og andre steder i Europa. Endnu en gang er dette en regel, som, hvis vi ikke overholder den, stiller os i miskredit i forhold til de tilsagn, som landmænd giver om at overholde europæisk lovgivning, eftersom krydsoverensstemmelse ikke er en standard, Kommissionen, en medlemsstat eller et andet organ har tilføjet. Den stammer fra europæisk lovgivning, som afspejles i disse forordninger. Regeringerne vil modtage flere detaljer i begyndelsen af december, hvor Kommissionen vil fremlægge resultaterne af undersøgelserne.

  Michel Dantin, for PPE-Gruppen. – (FR) Fru formand, hr. kommissær! De taler godt fransk, og De kender mit land godt. I Frankrig har vi et udtryk, der beskriver noget, man drømmer om, men som aldrig bliver til virkelighed. Det kalder vi Arlésienne.

For landmænd er forenkling utvivlsomt en af Arlésiennes fremtrædelsesformer eller ansigter. Som De har sagt, har Kommissionen allerede iværksat tiltag i forsøget på at forenkle procedurer, og jeg vil gerne gå lidt mere i detaljer. Efter min mening er der to aspekter af denne sag.

For det første er der alt det, der har at gøre med anmodninger om støtte. Jeg synes, det skal anerkendes, at der er sket en indsats for at forenkle papirarbejdet gennem de sidste år og måneder, og det skal De have ros for. For det andet er der restriktionerne i forbindelse med alle betingelserne, den endeløse rapportering, som landmænd skal foretage om alt, hvad de laver, det være sig at køre en vogn fuld af gødning ud på marken, bruge en portion kunstgødning på en anden mark eller bruge en portion plantebeskyttelsesmiddel på en tredje mark, og hvis de begår en fejl, får de en bøde.

I lyset af denne situation mener jeg bestemt, at vi er nødt til at finde løsninger. Sidste uge, da De fremlagde forslaget til den fremtidige fælles landbrugspolitik, nævnte De et par integrerende foranstaltninger, der kunne gennemføres, og som faktisk i kraft af resultatet af disse foranstaltninger kunne føre til foranstaltninger, der kan styres af skøn, af landmænd og af Kommissionen, foranstaltninger, hvor vi kan være sikre på den videnskabelige effekt. Jeg tænker på eksemplet med vekseldrift. Disse foranstaltninger skulle sætte os i stand til at forenkle de forpligtelser, der pålægges landmænd. Det repræsenterer et betydeligt stykke arbejde i fremtiden.

Endvidere nævnte De i dag, ligesom De gjorde sidste uge, hvad der påhviler medlemsstaterne, og jeg mener, De har ret. Hvert år besøger Kommissionens inspektører medlemsstaterne, før de besøger landmændene. De besøger dem med kritiske briller på for at finde det, der ikke er i orden. Men kunne vi ikke ændre deres mission en smule og bede dem nævne – det ville være til gavn for medlemsstaterne – områder, hvor medlemsstaterne går for langt i håndhævelsen af EU-lovgivningen? At gå for langt er at pålægge landmænd forpligtelser, der er meningsløse i forhold til forordningerne. Derved ville De have forbedret EU's image blandt vores medborgere.

  Luis Manuel Capoulas Santos, for S&D-Gruppen. – (PT) Fru formand, hr. kommissær! Forenklingen af den fælles landbrugspolitik (FLP) er et mål, som vi alle har bekendtgjort i årevis. Men det er stadig meget langt fra at blive fuldt ud opfyldt på trods af Kommissionens indsats, som må anerkendes. Ikke desto mindre vil jeg gerne slå helt fast, at Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet ikke på nogen måde kan opfatte forenkling som at bane vejen for at springe over, hvor gærdet er lavest, eller for at blive efterladende i forhold til kontrol eller tilsyn med offentlig støtte. Der må ikke indføres påskud for at slippe uden om dette altafgørende krav om gennemsigtighed. Med starten på nye drøftelser om FLP efter 2013 har vi nu en fortrinlig lejlighed til at opfylde målet. Ikke desto mindre vil der ikke ske betydelige fremskridt i forhold til forenkling uden at forenkle selve FLP-arkitekturen, og det er på dette område, S&D-Gruppen har givet udtryk for sine holdninger.

I april udgav vi et dokument, der talte for at omlægge de to søjler, og vi bemærker med tilfredshed, at Kommissionen har accepteret nogle af vores forslag på området. Jeg forstår ikke, hvordan det er muligt for støtte, der ikke er knyttet til produktion, og som er underlagt lignende kriterier af en i bund og grund miljømæssig natur – såsom direkte betalinger, landbrugsmiljøforanstaltninger eller udligningsgodtgørelse for ugunstigt stillede regioner – at være underlagt forskellig bureaukratisk behandling og kontrol og ikke være omfattet af et enkelt, samlet system. Jeg finder det også meget svært at forstå, hvordan mange af dem, der taler om forenkling, er de selvsamme, der stritter mest imod at ændre den nuværende FLP-arkitektur.

Derfor ser jeg frem til det arbejde, kommissæren skal til at i gang med, og til udarbejdelsen af det vejledende dokument, som De netop har præsenteret for os. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at udtrykke mit håb om, at alle dem, der ønsker virkelig forenkling, viser det ved at deltage i de drøftelser, vi skal til at indlede om fremtiden for FLP.

  Britta Reimers, for ALDE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. Cioloş, mine damer og herrer! En af vores vigtigste prioriteter som medlemmer af Parlamentet er at reducere bureaukratiet og forenkle lovgivning og bestemmelser på alle EU's politikområder. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan forvalte skatteydernes penge effektivt og styrke accepten af vores politiske beslutninger blandt Europas borgere. Derfor er det vigtigt for landmænd at mærke den direkte virkning af forenklingstiltag af denne type i landbrugssektoren. Det er deres job at producere fødevarer, ikke at skrive bøger.

På et tidspunkt, hvor de lokale myndigheders budgetter bliver stadig strammere, er det også vigtigt for os at reducere arbejdsbyrden for deres administrative medarbejdere. Bestemmelserne skal udformes på en sådan måde, at de ikke uden grund fyldes op med ingenting. Desuden må vi sikre, at de sanktioner, vi pålægger, står i rimeligt forhold til overtrædelsen af bestemmelserne. En effektiv, langsigtet politik er karakteriseret ved, at den lægger større vægt på rådgivning end på straf. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan give vores borgere og landmænd incitament til at gennemføre nye afgørelser og opfylde samfundets krav. Vi er nødt til at tage højde for alt dette, når vi drøfter den fremtidige fælles landbrugspolitik. Vi er også nødt til at fokusere mere på at sikre, at der ikke sker overlapning af formaliteter og kontroller, og at der kun udfyldes formularer, når de skaber reel merværdi for de administrative myndigheder og for landmændene selv. Endelig må vi lære at arbejde sammen og ikke imod hinanden.

  Alyn Smith, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Fru formand! På vegne af Verts/ALE-Gruppen gratulerer jeg kommissæren med at være til stede her til aften, og jeg gratulerer mine kolleger, især hr. Ashworth, med den oprindelige beslutning, der har affødt aftenens forhandling.

Jeg vil gerne henlede kommissærens opmærksomhed på punkt 52 og 53 i den oprindelige beslutning om gennemsigtighed i sanktionsbestemmelserne. Bortset fra indenlandske gale streger synes jeg, at vi står med et problem i Skotland og hele EU i forhold til, hvordan vores landmænd opfatter gennemsigtigheden af håndhævelsen af især krydsoverensstemmelse. Jeg synes, at vi fremover har brug for meget større klarhed i forhold til, hvad der kræves og forventes af landmænd, og til, hvad konsekvenserne af manglende overholdelse af reglerne er.

Fremover har vi også brug for en større grad af forståelse og fleksibilitet. Selv om jeg værdsætter, at De skal håndtere bestemmelserne, som de er formuleret, er vi her for at omskrive bestemmelserne – og det er, hvad vi ser frem til at gøre. Der er en verden til forskel på uheld og svindel, og som tingene ser ud i øjeblikket, behandles landmænd på mere eller mindre samme måde i begge tilfælde, selv om der i den virkelige verden er kæmpe forskel på, hvordan det fungerer.

Når vi ser fremad, ville jeg især vedrørende punkt 66 sætte stor pris på en udmelding fra kommissæren om, hvordan han ser på vores opfordring til et treårigt moratorium for bøder i forbindelse med krydsoverensstemmelse for elektronisk identifikation af får. I Skotland forsøger vi at få teknologien til at virke, men den er langt fra perfekt, og det ville kun være at gnide en masse salt i et eksisterende sår at se en uforholdsmæssig tilgang til krydsoverensstemmelse for bestemmelserne om elektroniske identitetskort. Vi forsøger at få det til at virke, og vi har hørt, at De vil være fleksibel. Jeg ville sætte pris på en bekræftelse i aften af, at det er tilfældet.

  Richard Ashworth, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg skrev den oprindelige betænkning. Deri omtalte jeg de udfordringer, som landbruget står over for, og fremhævede de måder, hvorpå den fælles landbrugspolitik må ændres for at kunne leve op til disse udfordringer. I betænkningen henledte jeg opmærksomheden på, at mange sektorer inden for landbruget, især husdyrsektoren, oplever reelle økonomiske vanskeligheder i øjeblikket, og der er akut behov for at mindske den byrde, både i forhold til tid og omkostninger, der pålægges landmænd i form af unødvendig og uforholdsmæssig regulering baseret på den fælles landbrugspolitik.

Jeg gav mange eksempler, hvor bestemmelser og bøder er ude af proportion – endda uretfærdige i mange tilfælde. Jeg omtalte behovet for konsekvensanalyser, behovet for større harmonisering af standarderne for inspektioner, og jeg pegede på, at der ikke er nogen grund til, at selvregulering ikke skulle kunne anvendes med succes i landbruget. Frem for alt opfordrer jeg til forandringer i kulturen omkring den fælles landbrugspolitik.

Jeg forstår naturligvis behovet for finansiel integritet, men Revisionsretten har gjort det fuldstændig klart, at overkomplikation meget ofte har været årsag til problemet, og jeg forstår også udmærket, at forvaltning og fortolkning af bestemmelserne er for forskellige fra land til land.

Efter at jeg skrev betænkningen, har det været opmuntrende at bemærke, at en række nationale regeringer foruden førende landbrugsorganisationer har opfordret til forenkling af den fælles landbrugspolitik. Nu hvor vi forhandler om reform af den fælles landbrugspolitik, må kommissæren da være enig i, at der aldrig har været et bedre tidspunkt til at bevise, at vi kan hjælpe industrien i stedet for at stille den hindringer i vejen med unødvendig bureaukrati og unødvendige omkostninger.

Jeg forstår udmærket de fremskridt, De har opnået, og det er jeg taknemmelig for, men jeg er fortvivlet over, at det ikke bliver kommunikeret ud til landbrugene i det land, jeg kommer fra.

  João Ferreira, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Fru formand! I forbindelse med afstemningen i Parlamentet om beslutningen om forenkling af den fælles landbrugspolitik i maj påpegede vi, at denne forenkling ikke må føre til hverken mindre støtte til landmænd eller til afskaffelse af metoderne til organisering af markederne. Jeg kan huske, at den beslutning, vi vedtog, også indeholdt denne advarsel. Der er gået seks måneder siden vedtagelsen af beslutningen, og der er fortsat alvorlig grund til bekymring, hvilket Kommissionens meddelelse for nylig kun har været med til at forværre.

De såkaldt traditionelle måder at organisere markederne på såsom offentlig intervention og andre hverken bør eller kan afskaffes under påskud af påstået rationalisering og forenkling, for det ville videreføre og forstærke den ødelæggelse af små og mellemstore landbrug, der finder sted i mange lande. Der er bestemt meget at gøre i forhold til forenkling af FLP, og meget af det er positivt og endda nødvendigt. Jeg henviser blandt mange andre muligheder til behovet for at ændre bøderne, ikke mindst når de vedrører overtrædelser, der ikke er landmandens skyld, til forenkling af ansøgningsprocessen og til ændringer i identifikation af dyr. Men ud over forenkling, der ville være til fordel for alle landmænd, især små og mellemstore producenter, er der også behov for en gennemgribende omlægning af FLP, som styrker interventionsinstrumenterne, så de garanterer landmændene fair priser, der gendanner de instrumenter, som regulerer produktionen, såsom kvotaer og produktionsrettigheder, der – eftersom vi taler om forenkling – garanterer hvert land noget så enkelt som retten til produktion og retten til fødevaresikkerhed og -suverænitet, og som fastlægger principperne om modellering og begrænsning af støtte for at overvinde de nuværende ubalancer mellem fremstillingslande og produktionsniveauer.

Vi er meget bekymrede over Kommissionens insisteren på at udsætte landbruget og fødevareproduktionen for markedet og for konkurrence. Vi har allerede set følgerne af denne liberaliseringspolitik i form af en uendelig række af millioner af små og mellemstore landbrug, der opgiver produktionen, indkomstusikkerhed og forøget prisvolatilitet samt en forværret fødevareafhængighed i utallige lande og regioner. Vi støtter forenkling, der tjener landmændenes interesser – især små og mellemstore landmænd – og sætter dem i stand til at fortsætte produktionen. Vi er imod forenkling, der ødelægger produktion og producenter, og det vil vi fortsat bekæmpe her i Parlamentet.

  John Bufton, for EFD-Gruppen. – (EN) Fru formand! Hovedindholdet i betænkningen om reform af FLP skitserer primært foranstaltninger, der er illustreret under mulighed 2. Jeg formoder, det er Kommissionens foretrukne metode.

Jeg er bekymret over den manglende klarhed og tidsplanen for godkendelse. Vil det blive forventet af os, at vi beslutter os for den bedst mulige FLP, inden forslagene finjusteres? Jeg frygter tungere bureaukratiske byrder for landmænd, på trods af at betænkningen opfordrer til en enklere og mere specifik støtteordning, herunder forenkling af reglerne om krydsoverensstemmelse.

Betænkningen fokuserer på små og aktive landbrug uden at definere, hvordan størrelse og aktivitet kan måles og overvåges. Af betænkningen fremgår det, at den fælles landbrugspolitiks to søjler bør fokusere på effektivitet, men jeg frygter, at hvis man giver incitamenter til små landbrug og belønner miljømæssig udvikling, kan det føre til, at indenlandske landmænd bevæger sig væk fra produktionsbaseret landbrug for at udnytte FLP. Jeg er bekymret over, at vores landbrugsmæssige konkurrenceevne vil komme i klemme, på trods af at betænkningen anerkender langsigtet fødevaresikkerhed og voksende global efterspørgsel.

Betænkningen omtaler at fremme Europas latente produktivitetspotentiale og samtidig respektere EU's tilsagn i forhold til international handel. Det bemærkes, at landbrugets andel af forsyningskæden for fødevarer er faldet, mens engros- og distributionssektorernes andel er vokset. Bilaterale aftaler med Mercosur, herunder genindførsel af landbrugsprodukter, kan underminere europæiske landmænds kapacitet til at handle til fair markedspris.

Betænkningen indrømmer, at europæiske landmænd står over for global konkurrence, men skal respektere miljømæssige, fødevaresikkerhedsmæssige, kvalitetsmæssige og velfærdsmæssige mål. Samtidig udnytter nogle sydamerikanske landmænd skovrydning og kan masseproducere og dermed underbyde europæiske landmænd på grund af mindre strenge regler.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Fru formand! EU er ganske upopulær blandt ungarske landmænd, især mindre landbrug. Det skyldes ikke kun, at samtlige vores markeder måtte ofres til fordel for udenlandsk fødevareimport til gengæld for en lille del af den landbrugsstøtte, der bevilges landmænd i de gamle medlemsstater, men også på grund af emnet for dagens forhandling, overdrevent bureaukrati og de forfærdelige administrative byrder, der faktisk, som det er blevet sagt flere gange, forhindrer ungarske landmænd i at udføre deres arbejde, nemlig at drive landbrug.

Tillad mig at påpege, at der i de gamle medlemsstater og derfor i Ungarn er endnu en væsentlig komplikation, nemlig den socialistiske og kommunistiske tradition, hvor nogle embedsmænd mener, at det ikke er dem, der er til for borgernes skyld, i dette tilfælde landmændenes, men omvendt, at borgerne er til for statens og de bureaukratiske embedsmænds skyld. Sådanne embedsmænd gør fuldstændig uden grund landmænds liv sværere på en måde, der ydmyger og skader, ved at regulere landmænd ud over de regler, der allerede findes.

Vi bliver konstant oversvømmet med klager. Den sidste gik f.eks. på, at betaling af udgifterne til en begivenhed arrangeret ved licitation under den anden søjle blev nægtet med den begrundelse, at den pågældende landmand ikke havde indhentet tre tilbud på de boller, han serverede for deltagerne. Det er et typisk eksempel på ydmygelse, overflødig regulering og vilkårlig magtanvendelse.

Hvad kan vi gøre ved det? Vi kan sikre, at klager over for denne type misbrug ikke kun kan stiles til beslutningstageren, hvilket vi ved, er fuldstændig nytteløst, men også til selve EU, nu hvor vi er blevet medlem, og EU yder denne støtte fra betalingerne. EU bør oprette en kontrolmekanisme, hvor folk kan henvende sig, og hvor ydmygelser og misbrug af denne slags kan undersøges og straffes.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE). – (RO) Fru formand! Allerførst vil jeg gerne hilse det engagement velkommen, som Kommissionen giver udtryk for i den meddelelse, den offentliggjorde for nylig om at fortsætte forenklingen af den fælles landbrugspolitik. Overdreven regulering betyder mindre konkurrenceevne, mens overdreven mangel på fleksibilitet betyder mindre effektiv drift.

En af årsagerne til det aktuelle ønske om at reformere FLP er utvivlsomt behovet for at forenkle den. Jeg vil gerne nævne et par yderst vigtige aspekter af den beslutning om forenkling af FLP, som Parlamentet har vedtaget.

Min kollega Michel Dantin har nævnt de stater, der går for langt i anvendelsen af europæisk lovgivning. Jeg synes, at administrative formaliteter skal reduceres til et minimum, ikke kun på EU-plan, men også på medlemsstatsplan.

Kommissionen burde overveje muligheden for et fælles regelsæt for den ønskede dokumentation. Jeg vil beskrive en sådan anbefaling som den højeste tålelige grad af bureaukrati. Det er velkendt, at hvis EU-bureaukratiet forlanger tre underskrifter, vil de nationale bureaukratier tilføje yderligere fem underskrifter. Kun regler og betingelser, der er relevante og absolut nødvendige, og som medfører en ubestridelig fordel, må fortsæt være gældende.

Forenklinger er ikke nok i sig selv. Foranstaltninger for uddannelse af og oplysning til potentielt begunstigede skal også udvides. Det burde f.eks. være obligatorisk, at en fast andel af midlerne til udvikling af landdistrikter afsættes til foranstaltninger af denne type.

Eftersom forenkling er direkte knyttet til gennemsigtighed, vil jeg udnytte kommissærens tilstedeværelse til at stille ham et spørgsmål uden for dagens emne. I lyset af den nylige beslutning fra EU-Domstolen om modtagerne af de europæiske landbrugsmidler, hvilke foranstaltninger overvejer Kommissionen da for fortsat at sikre, at der offentliggøres oplysninger om disse mennesker?

  Marc Tarabella (S&D). – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Ligesom hr. Niculescu hilser jeg med tilfredshed Kommissionens intention om at fortsætte indsatsen for at forenkle den fælles landbrugspolitik, men jeg er også bekymret over hr. Ashworths opfølgning på betænkningen om administrativ forenkling.

I lyset af det vanskelige økonomiske klima, som vores landmænd i øjeblikket befinder sig i, ønsker jeg, at FLP efter 2013 sætter landmænd i stand til at koncentrere sig om deres primære opgave, nemlig at producere sikre fødevarer af høj kvalitet, og samtidig tilskynder dem til at yde ikkekommercielle offentlige tjenesteydelser. Det er på høje tid at lette den administrative byrde for vores producenter, at luge ud i unødvendig lovgivning og at give alle 27 medlemsstaters landmænd samme chance for at forstå, hvad deres forpligtelser er, men også hvilke rettigheder de har. De har brug for en enklere og mere lydhør FLP.

På et tidspunkt hvor det betragtes som uundgåeligt, at landmænd i hele verden sættes op mod hinanden på trods af de konstante landbrugs- og fødevarekriser i både de nordlige og de sydlige egne, på et tidspunkt hvor landmænd er nødt til at kæmpe for rimelige priser, en mere rimelig betaling for deres arbejde, er det mindste, vi kan gøre for at hjælpe dem, at bede Kommissionen regelmæssigt høre interessenterne i landbrugssektoren for at vurdere virkningen af vores bestemmelser i den virkelige verden og definere enkle og gennemsigtige, praktiske regler for vores landmænd og skatteydere.

Afslutningsvis vil jeg citere Charles Baudelaire, som sagde, at den bedste måde at udmærke sig på er gennem fuldstændig enkelhed. Så jeg opfordrer Kommissionen til at kaste sig ud i denne vigtige mission, og i den forbindelse stoler jeg naturligvis fuldt ud på, at hr. Cioloş vil nå målet.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand, hr. kommissær! For mig er den vigtigste sætning i beslutningen punkt 7, hvor der står: "forventer, at al fremtidig lovgivning i overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning ledsages af en fuldstændig konsekvensanalyse, der tager hensyn til lovgivningsmæssige og administrative byrder og sikrer, at al ny lovgivning står i forhold til de mål, der skal nås med den."

Jeg vil gerne spørge Dem, om vi kan nære noget håb om, at det vil ske? Kan kommissæren fortælle os, at disse principper vil være centrale for vores arbejde på FLP efter 2013?

Jeg har set på Deres fremragende dokument fra i sidste uge. Nogle af overskrifterne fortæller os, at landbruget skal garantere fødevaresikkerhed og sporbarhed. Det skal forsyne Europas borgere med kvalitet, værdi og alsidighed, hvad angår fødevarer, skabe lokal beskæftigelse og levere flere økonomiske, sociale, miljømæssige og territoriale fordele. Det skal sikre effektive afkast i samfundets interesse. Det skal være grønnere og være med til at reducere klimaforandringerne. Det skal gøre noget ved områder som bæredygtig arealforvaltning og tab af biodiversitet, fremme vedvarende energiformer, fremme dyre- og plantesundhed og garantere dyrevelfærden. Det skal overholde reglerne om krydsoverensstemmelse og veterinær- og plantesundhedsbestemmelser. Det skal håndtere markedsvolatilitet og overleve som det svageste led i fødekæden. Det skal konkurrere med importerede fødevarer fra tredjelande produceret under meget anderledes forhold. Og alt dette måske på et mindre budget.

Kommissæren har sagt, at han i næste uge skal retfærdiggøre FLP over for Budgetkontroludvalget. Jeg ville sige, at De har rigelig med ammunition.

  Oldřich Vlasák (ECR). – (CS) Fru formand! Det er naturligvis i alles interesse og især et fuldstændig berettiget krav fra landmænd, at et forvokset og unødvendigt bureaukrati skal trimmes, fordi landmænd skal kunne bruge så meget tid og energi som muligt på deres eget arbejde – at producere afgrøder og opdrætte husdyr – i stedet for at pløje gennem bureaukrati og udfylde formularer.

I 2005 påtog Kommissionen sig at forenkle den fælles landbrugspolitik. Samtidig satte den det ambitiøse mål om en reduktion på 25 % i den administrative byrde senest i 2012. Selv om man ikke kan nægte, at Kommissionen har gjort en indsats, har indsatsen til dato hverken medført den forventede forenkling eller en faktisk eliminering af ulighederne mellem medlemsstaterne. Samtidig er det fuldstændig afgørende at sikre en tilstrækkelig fleksibel ramme for den fælles landbrugspolitik og især for systemet med direkte betalinger. Det er også nødvendigt inden for rammen af støtte til diversitet at minimere risikoen for kun at støtte ukonkurrencedygtige og ineffektive produktionsområder i EU. Der er også behov for at afbalancere målet om forenkling med indsatsen for at opnå størst mulig effektivitet.

  Diane Dodds (NI). – (EN) Fru formand! Jeg hilser med tilfredshed denne forespørgsel til mundtlig besvarelse og den fokuserede tilbagevenden til et meget vigtigt emne. Gennem de sidste par måneder har jeg gennemført en række møder i landdistrikter rundt omkring i Nordirland. Ved hvert arrangement bad jeg landmænd om at udpege de hovedområder, hvor der er behov for forandringer i sektoren. Det har enorm betydning at reducere bureaukratiet, som de mener, både er årsag til unødvendige udgifter og tager værdifuld tid. Mængden af papirarbejde og den grad af detaljer, der forlanges, udgør en kæmpe byrde for landmænd og skaber stigende frygt for bøder.

For nylig mødte jeg også formændene for lokale grupper, der gennemfører programmet for udvikling af landdistrikter i Nordirland. De bebrejder direkte inspektionskravenes tunge og bureaukratiske natur som en årsag til de mange frafald.

Ligesom kommissæren mener jeg, at der er behov for ansvarlighed i forhold til, hvordan vi bruger skatteydernes penge, men denne bureaukratiske byrde står i vejen for programmet og for netop de mennesker, det havde til formål at hjælpe.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D). – (RO) Fru formand! Der er megen snak på EU-plan om at forenkle den fælles landbrugspolitik. Men vores landmænd klager fortsat over de administrative problemer, der står i vejen, når de ønsker adgang til midler eller skal anvende europæisk lovgivning.

Ikke kun Kommissionen, men også medlemsstater må iværksætte foranstaltninger til at forenkle bureaukratiet i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Jeg mener, at det er afgørende, at der gennemføres europæisk landbrugslovgivning i medlemsstaterne på en sådan måde, at landmænd ikke mister lysten til at fortsætte med at drive landbrug.

Mange landmænd i mit land klager over, at de ikke bliver ordentligt informeret, at det er besværligt for dem at starte virksomhed i denne sektor, eller at det er yderst vanskeligt at få adgang til landbrugsmidler. Jeg vil gerne bede Kommissionen om fortsat at tilskynde medlemsstaterne til at bruge teknologi mere effektivt, ikke kun til at informere landmændene bedre, men også til at reducere de administrative opgaver for sektoren. Jeg håber også, at den nye fælles landbrugspolitik vil være enklere, mere gennemsigtig og mere retfærdig.

  Jan Mulder (ALDE). – (NL) Fru formand! Parlamentet har talt om at reducere bureaukratiet i årevis nu. Kommissionen har nedsat en intern arbejdsgruppe bestående af højtstående embedsmænd, som har fået til opgave at sikre, at reguleringen ikke bliver for vidtgående. Det er et temmelig underligt arrangement, lidt ligesom at få en slagter til at kontrollere kvaliteten af sit eget kød. Som reaktion på den situation er der på Parlamentets initiativ nedsat en arbejdsgruppe, der er uafhængig af Kommissionen, og som ledes af hr. Stoiber, Bayerns tidligere ministerpræsident. Er Kommissionen, efter at Stoiber-udvalget har eksisteret i fire år, i stand til at sige, hvilken tilgang der er den bedste og mest effektive? Kommissionens interne arbejdsgruppe eller hr. Stoibers arbejdsgruppe, der er uafhængig af Kommissionen?

Videre til selve reguleringen, som udføres af medlemsstaterne, nogle gange af fem til 11 forskellige tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne. Det er alt for mange. Var det ikke muligt for Kommissionen at begynde at samarbejde med den private sektor, der også udstikker strenge krav, og som derfor ved mange lejligheder gør medlemsstaternes tilsyn overflødigt?

  Tadeusz Cymański (ECR). – (PL) Fru formand, hr. kommissær! I maj vedtog Parlamentet en beslutning om forenkling af den fælles landbrugspolitik. Kan Kommissionen forklare, hvilke initiativer der er taget indtil nu med henblik på at reducere landmænds administrative byrde i EU? Kan Kommissionen redegøre for, hvordan den har tænkt sig at indføre henstillingerne i Parlamentets beslutning om forenkling af FLP i lyset af den ventede reform af politikken?

Landmænd forlanger forenkling af FLP, fordi de bliver chikaneret af EU i både Polen og de andre medlemsstater. Parlamentet har givet udtryk for sin holdning i sagen mange gange, herunder for nylig i Ashworth-betænkningen om forenkling af FLP. Tiden er inde til at handle på baggrund af rapporten. Vi må ikke blive ødelagt af bureaukrati. Hvis EU vil udvikle sig, må det ikke skabe barrierer, især ikke bureaukratiske barrierer.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! I sidste uge offentliggjorde FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation en rapport, der fremhævede, at menneskeheden er faretruende tæt på endnu en global fødevarekrise. Derfor er landbrugsproducenter blevet bedt om at forøge produktionen, især af hvede og majs, og opbygge deres fødevarelagre igen i 2012.

Den globale efterspørgsel efter fødevarer vil fortsætte med at vokse i fremtiden. EU burde være i stand til at hjælpe med at opfylde den globale efterspørgsel efter fødevarer. Derfor er det afgørende vigtigt, at EU's landbrugssektor bibeholder sin produktionskapacitet og forbedrer den.

Især små, mellemstore og familieejede bedrifter har brug for enklere instrumenter, der er nemmere tilgængelige, både i forhold til subsidier og direkte betalinger rettet mod at tiltrække dem til markedet.

Nøglen til langsigtet fødevaresikkerhed er at tilskynde til investeringer i landbruget, især ved at forenkle det bureaukrati, landmænd står over for. For at opnå det er det vigtigt, at vi letter europæiske landmænds adgang til banklån på favorable vilkår og yder subsidier til landmænd.

Jeg beder kommissæren om at støtte os ligesom under revisionen af energibeskatningsdirektivet i at få reduceret momssatsen for el til kunstvanding.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! I Kommissionens meddelelse om fremtiden for den fælles landbrugspolitik er administrative forenklinger et af forslagene til reform af det europæiske landbrug. Dette forslag bygger på en måde på henstillingerne fra Parlamentets beslutning fra maj i år. En reduktion i den administrative og bureaukratiske byrde ville gøre det nemmere for landmænd at få adgang til finansiering, og det vil forbedre informationsstrømmen og forøge effektiviteten af lokale myndigheders inspektioner. Det vil igen sikre forsyningen af passende mængder af mere sikre fødevarer, og det vil også forøge sektorens konkurrenceevne. Men vi må være sikre på, at forenklingsprocessen faktisk bliver gennemført, både på europæisk og nationalt plan, at de foreslåede forenklinger ikke er endnu et temmelig ubrugeligt forsøg på at ignorere sandheden, og at disse samme forenklinger fører til en reduktion i, ikke en forøgelse af udgifterne til administration.

  Herbert Dorfmann (PPE). – (DE) Fru formand, hr. Cioloş, mine damer og herrer! Det er yderst farligt at tale om en forøgelse i bureaukratiet, for denne type diskussion giver ofte bagslag. Det håber jeg ikke, bliver tilfældet her.

Det glæder mig meget, at hr. Cioloş i sin meddelelse om reform af den fælles landbrugspolitik (FLP) har foreslået forenklede regler, især for små landbrug. Det er yderst prisværdigt. Der kan gøres mange ting. I forbindelse med flerårige forpligtelser i landbrugsmiljøprogrammet skal landmænd f.eks. indsende nye ansøgninger hvert år for de samme landområder. Det er ganske enkelt latterligt. Vi må gå meget længere og gøre systemet meget enklere, især for små landbrug, uden at glemme, at vi er nødt til at opnå målet om at forhindre svindel. I sidste ende ønsker vi en FLP, der forøger antallet af blomster på engene og ikke antallet af stykker papir på skrivebordene.

  Luís Paulo Alves (S&D). – (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Meddelelsen om de overordnede principper, der vil gælde for den nye fælles landbrugspolitik (FLP), har givet nyt håb til små og mellemstore landbrug i EU ved at understrege deres uerstattelige rolle i Europas landbrugs fremtid. Dette håb skal virkeliggøres. Det er en anden ting, der understreger nødvendigheden af at forenkle FLP. Befrielsen af landmænd fra deres mest indviklede bureaukratiske opgaver, som de ikke har meget tid til, er et mål, vi må opfylde, så de kan bruge deres tid på landbrugsarbejde, spilde mindre tid og pådrage sig færre udgifter. Derudover vil vi også give de mange små producenter, der i øjeblikket slet ikke ansøger på grund af det involverede bureaukrati, et mere brugervenligt system og derved forhindre deres tab. En sådan indsats vil utvivlsomt være umagen værd.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for det, jeg betragter som et stærkt og oprigtigt udtryk for hans ønske om at gennemføre denne forenklingspolitik, selv om jeg aldrig har mødt en landmand, der har bedt mig om at forenkle den fælles landbrugspolitik. De beder om færre inspektioner og kontroller og nemmere måder at drive deres virksomhed på.

Jeg vil gerne gentage mine bemærkninger fra i torsdags. Vi stikker os selv blår i øjnene her i Parlamentet. Hvis vi bevæger os i retning af at gøre den fælles landbrugspolitiks første søjle grønnere, vil vi beklageligvis forøge krydsoverensstemmelse, vi vil tælle naturen, vi vil sende folk ud til landbrugene, og vi vil ikke opnå nogen forenkling. Jeg kaldte det "grønt bureaukrati". Det er lige så besværligt som almindeligt bureaukrati, men vi vil få begge dele. Jeg ved, at De har forståelse for det, og jeg tror, vi er nødt til at være opmærksom på det.

Jeg synes også, det handler om EU's troværdighed. Landmænd kan se, at bankfolk slipper godt fra hvad som helst i form af manglende kontroller, mens de selv bliver taget for 100 EUR. Min sidste pointe er, at der er mange kontroller af landmænd. De detailhandlende gør det, levnedsmiddelforarbejdningsvirksomheder gør det, EU gør det, og de kompetente myndigheder gør det. Det er en stemning præget af frygt. Kommissæren er bange for den store, stygge ulv – budgetkontrollen – og landmænd er bange for inspektioner, og medlemsstaterne er også bange. Vi er nødt til at ændre denne stemning af frygt.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Fru formand! Et grundlæggende element i forvaltningen af den fælles landbrugspolitik er tilsyn. Omkostningerne til at etablere og opretholde systemerne til forvaltning og tilsyn og udgifterne til at administrere disse systemer udgør en betydelig byrde for medlemsstaternes budgetter. Baseret på hidtidige erfaringer kan man se, at de komplicerede kriterier for adgang til støtte og de konstante ændringer i dem medfører mange former for problemer i gennemførelsesfasen, ikke kun for landmænd, men også for administrationen selv.

Den fremtidige FLP må være til at forstå for landmænd, men også for skatteyderne. Uden yderligere forenkling af FLP vil det ikke være muligt. Det lader til, at hver gang vi forsøger at reformere FLP, skaber vi større bureaukrati. Jeg appellerer også til medlemsstaterne om ikke at tilføje yderligere og ofte unødvendige bestemmelser til EU's retningslinjer. Jeg foreslår, at en ansøgning om betaling for fremtiden skal dække hele budgetperioden. Den skal indsendes for en toårig periode, men det skal naturligvis være muligt at indsende ændringer.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! Gennem årene er der vokset en indviklet mekanisme af bestemmelser, subsidier og kontroller ud af den europæiske landbrugspolitik, hvilket har medført, at vurderingen af landbrugsproduktionens effektivitet er blevet flyttet fra marken til bureaukraternes kontorer i Bruxelles.

Muligheden for at kunne drive landbrug på en effektiv og meningsfyldt måde bliver stadig mere afhængig af støttemekanismer og de bestemmelser, der fastlægger denne støtte, og som udarbejdes i Kommissionen. Forvridningen af landbrugsmarkedet er blevet forværret af støttemekanismen for nye medlemsstater, som i mange tilfælde ikke engang modtager halvdelen af den støtte, de oprindelige medlemsstater gør.

Derfor er det kun ret og rimeligt at se nærmere på det system af bestemmelser og mekanismer, der i øjeblikket er i brug i EU, og at forsøge at indføre enklere, mere moderne og mere retfærdige bestemmelser for vores landmænd. Jeg er overbevist om, at Parlamentet gerne hjælper kommissæren med det.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Fru formand! Jeg er fuldstændig enig i denne idé om at forenkle den fælles landbrugspolitik. Jeg vil især rose kommissæren for det, han har udrettet. Han har sagt, at han har modtaget 39 henstillinger. Jo før disse henstillinger er gennemført, jo bedre.

  Giovanni La Via (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Rapporten fra Revisionsretten afslører desværre hvert år, at de midler, der er afsat til den fælles landbrugspolitik, ikke altid bruges på en korrekt og gennemsigtig måde.

Derfor er vi tvunget til at afstemme to forskellige behov med hinanden. På den ene side behovet for kontrol for at sikre, at de europæiske skatteyderes ressourcer bruges på den bedste og mest passende måde, og på den anden behovet for at forenkle tilværelsen mest muligt for vores landmænd, som ønsker at bruge deres tid på at dyrke deres jord og passe deres dyr, og det er netop sådan, de bør bruge deres tid.

Jeg ville gerne give kommissæren et enkelt forslag, for han sagde, at han gerne ville lytte til forslag fra Parlamentet. Alle de foranstaltninger til udvikling af landdistrikter, som medlemsstaterne og regionerne har gennemført, sigter ikke altid mod forenkling, men tilføjer i stedet endnu flere lag af bureaukrati. Kommissæren bør overføre de bedste praksisser fra regionerne og EU-landene til alle de andre lande og regioner.

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Fru formand, hr. kommissær! Det, der er sket hidtil, er tydeligvis ikke nok, for ellers ville vi have forhandlet om noget andet her til aften. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på det sociale element af det, vi drøfter, for når producenter forbereder deres projekter, optager de lån og satser deres land, og når projektet så bliver afvist på grund af en formalitet, bliver de ruineret.

I de sidste seks måneder har jeg ført en punisk krig mod den bulgarske landbrugsfond, som har afvist over 100 bulgarske landmænds individuelle projekter på grund af uklar tekst i forordningen. Den bulgarske forvaltning (for som De ved, er Bulgarien under særlig observation) foretrækker også at spille på det sikre og at afvise projekter med den mindste undskyldning. Jeg er fuldstændig overbevist om, at de fleste landmænd er samvittighedsfulde og ærlige. Og jeg forstår behovet for kontroller, men de må ikke ødelægge de samvittighedsfulde på grund af svindlerne.

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (FR) Fru formand! Det glæder mig meget at se, der stadig er mange mennesker til stede for at tale om forenkling af den fælles landbrugspolitik, selv om klokken er mange. Jeg tror, enkelhed kommer, når vi er tydelige over for os selv, og når vi ved præcis, hvad vi vil have, og det afspejles også i de normative love, vi udarbejder.

Forslagene kommer naturligvis fra Kommissionen, og de vedtages af Rådet og Parlamentet. Derfor er jeg helt overbevist om, at når det handler om at udarbejde lovpakken sammen, vil vi vide lige så godt og på en tydelig og enkel måde, hvad vi ønsker, og derved vil vi undgå de specifikke undtagelser og tilføjelser, der betyder, at Kommissionen efterfølgende vil skulle kontrollere dem ude på landbrugene, eftersom samme Kommission også står til ansvar over for Dem – Parlamentet – for, hvordan offentlige midler bliver brugt.

Jeg tror naturligvis ikke, at FLP forhindrer landmænd i at udføre deres arbejde, tværtimod. I mange tilfælde hjælper FLP landmænd med deres arbejde. Sagen er bare den, at så snart der er offentlige midler involveret, skal alle kunne gøre rede for, hvordan de offentlige midler er blevet brugt. Der er europæisk lovgivning, der medfører standarder for landbrugssektoren, og jeg må sige, at landbrugssektoren måske er en af de eneste økonomiske sektorer, hvor lovgivningen på europæisk plan faktisk bliver kontrolleret der, hvor tingene foregår. Jeg ved ikke, om det er tilfældet for andre sektorer, men vi har sammen besluttet, at det skulle være sådan. De standarder, der er meget opmærksomhed omkring, er kun anvendelsen af europæisk lovgivning der, hvor tingene foregår.

Det, der opfattes som indviklet, er netop denne lovgivning om miljøet og om dyrevelfærd. Der er også procedurerne i forbindelse med særforanstaltninger såsom landbrugsmiljøforanstaltninger, som der er særlig økonomisk støtte til rådighed for, og investeringsforanstaltninger, der ofte ses i investeringsprogrammer som programmet for udvikling af landdistrikter.

Jeg er fuldstændig enig i, at i forhold til lovgivning, som den anvendes i praksis, kunne der gøres mere for at tydeliggøre, hvad landmændene skal gøre. Men vi må også være tydelige i forhold til særforanstaltningerne. Så længe vi kræver særforanstaltninger, der tager regionale specificiteter i betragtning, er vi også nødt til at udøve særkontrol, for ellers ville vi ikke have nogen troværdighed.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Capoulas Santos i, at vi er nødt til at forenkle mest muligt. Men jeg ville ikke gå så vidt som at nå et stadie, hvor vi ikke længere er troværdige, ikke længere i stand til ordentligt at forvalte de penge, der afsættes til FLP, og jeg ønsker, at dette budget skal være lige så sammenhængende i fremtiden. Denne sammenhæng vil også afhænge af vores evne til at retfærdiggøre og gøre rede for, hvordan pengene er blevet brugt.

I forhold til gennemsigtighed foreligger der en beslutning fra Domstolen. Jeg kan fortælle, at jeg stadig går ind for denne gennemsigtighed. Den ikraftværende forordning vil blive ændret, så der kan tages hensyn til denne dom.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på det, men jeg kan forsikre Dem om, at jeg fortsat vil træffe beslutninger med henblik på forenkling eller i det mindste sikre, at FLP ikke bliver mere indviklet. Som sagt er vi nødt til at gøre dette arbejde sammen og med medlemsstaterne, eftersom jeg talte til Dem om foranstaltninger til begrænsning af bureaukrati med henvisning til, hvad Kommissionen beder medlemsstaterne om. Forvaltningen af FLP er delt med medlemsstaterne, og det, der sker, ude hvor tingene foregår, til fordel for støttemodtagerne, dvs. landmændene, afhænger af, hvordan medlemsstaterne og regionerne udmønter denne europæiske lovgivning i praksis.

Eftersom vejledninger i god praksis er nyttige, vil vi også arbejde på disse vejledninger, men lad os først og fremmest forsøge at gøre FLP enkel og tydelig for de 27 medlemsstater. Takket være den fælles beslutningsprocedure har De fra nu af samme ansvar som Rådet på dette område, og jeg er overbevist om, at vi vil kunne arbejde rigtig godt sammen.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) En beslutning vedtaget af Parlamentet tidligere i år henviser til vigtigheden af at reducere bureaukratiet for landmænd. Det pointeres, at der både skal ske forenkling i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik (FLP) og i selve FLP.

I den forbindelse spiller både Kommissionen og medlemsstaterne vigtige roller. En revision af FLP bør fokusere på metoder, der ville sætte landmænd i stand til at tilbringe størstedelen af deres tid med det, der er vigtigst, nemlig at drive landbrug.

Kommissionens meddelelse, der blev offentliggjort i sidste uge, henviste til vigtigheden af forenkling og af at reducere bureaukrati. For at forbedre landbrugssektorens konkurrenceevne skal man sikre, at de nuværende foranstaltninger bliver ændret og forenklet i den fremtidige FLP, og at landmændene ikke pålægges yderligere byrder.

Jeg hilser med tilfredshed det, kommissæren sagde i sidste uge om, at der er behov for konsekvensanalyser, før der fremsættes et nyt forslag. Der skal allerede tages hensyn til proportionalitetsprincippet og den administrative byrde, landmændene er udsat for, i enhver ny lovgivning.

  Gerard Batten (EFD), skriftlig. – (EN) Lad mig stille et simpelt spørgsmål. Hvorfor er der overhovedet en fælles landbrugspolitik? Europa har rigeligt med frugtbar landbrugsjord. Vi har stadig landmænd, der er villige til og i stand til at producere fødevarer. Europa og verden rummer masser af mennesker, der har brug for at købe mad. Hvis markedsmekanismen blev overladt til sig selv, ville den opfylde behovene for udbud og efterspørgsel til konkurrencedygtige priser. FLP er en kunstig, dyr og unødvendig byrde på landmænd og forbrugere. Lad mig foreslå den nemmeste forenkling overhovedet: Afskaf den fælles landbrugspolitik!

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D), skriftlig. – (HU) Kommissionens meddelelse "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020" indeholder få konkrete detaljer om, hvordan de administrative byrder skal reduceres i praksis. Selv ordet "forenkling" forekommer kun nogle få gange i teksten med henvisning til regler om krydsoverensstemmelse. Også på andre områder er FLP-systemet for indviklet, og det er ofte uigennemskuelig og uforståeligt for landmænd. En af de vigtigste opgaver ville være at sætte en stopper for "dobbeltregulering". Flere medlemsstater pålægger strengere nationale krav end dem, der er indeholdt i EU-lovgivningen. Det forvrider i sig selv konkurrencen på det indre marked. Det ville være nyttigt, hvis de forskellige nationale myndigheder, der fører tilsyn med krydsoverensstemmelse, og deres forskellige sektioner ville harmonisere deres indsats for at sikre, at landmænd ikke udsættes for den ene form for inspektion efter den anden. I lyset af de aktuelle fremskridt inden for telekommunikation og it ville etableringen af en fælles database gøre det muligt. Kommissionens foreslåede reform bibeholder støtte til miljøbeskyttelse under anden søjle, mens der samtidig er blevet indbygget en grøn kvote i kriterierne for direkte betalinger under første søjle. Det vides endnu ikke, hvordan disse betalinger skal finde sted. Det ville være godt, hvis dette positive skridt ikke indebar nye administrative byrder.