Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/0240(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0196/2010

Forhandlinger :

PV 22/11/2010 - 18
CRE 22/11/2010 - 18

Afstemninger :

PV 24/11/2010 - 8.5
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0431

Forhandlinger
Onsdag den 24. november 2010 - Strasbourg EUT-udgave

9. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Christofer Fjellner (A7-0290/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE) . – (PL) Hr. formand! For effektivt at sikre folkesundheden er det af afgørende betydning at garantere, at patienter har omfattende adgang til information af god kvalitet om lægemidler. Harmonisering af lovgivningen på dette område vil gøre det muligt at sikre en langt større bevidsthed om lægemidler blandt de europæiske patienter og medvirke til at udjævne forskelle i alle medlemsstaternes sundhedssystemer. Derudover vil en mere detaljeret lovgivning og navnlig en forpligtelse til at sikre, at patienter har adgang til information, gøre det muligt at forhindre lægemiddelvirksomheders salgsfremmende markedsføring af produkter. Der føres ikke tilstrækkeligt tilsyn med denne procedure. Det er endvidere nødvendigt at indføre særlig lovgivning om apoteksagenter og håndhæve gennemførelsen heraf effektivt i alle medlemsstater. Jeg støtter betænkningen.

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE). (DA) Hr. formand! Allerførst til lykke til hr. Fjellner for et flot resultat. De danske liberale har valgt at stemme for direktivet om information om receptpligtig medicin. Det er vigtigt, at EU’s borgere har adgang til god information om receptpligtig medicin, og vi synes sådan set, at vi har fået en god betænkning, der sætter patienten i centrum.

Til gengæld har vi set os nødsaget til at undlade at stemme om selve forordningen. Og det er ikke, fordi vi ikke støtter, at EU-borgere skal have adgang til god information om receptpligtig medicin, men fordi dele af forslaget strider mod en række nationale forfatninger. Flere lande har allerede inden fremsættelsen af lægemiddelpakken gjort Kommissionen opmærksom på, at der er et juridisk problem i forhold til deres nationale forfatninger. Forudgående myndighedskontrol af information, som spredes til offentligheden, strider mod flere landes definition af ytringsfrihed. Vi kan derfor ikke stemme for, at Det Europæiske Lægemiddelagentur skal kontrollere visse typer af information, før informationerne spredes til offentligheden. Vi forventer dog, at både Rådet og Kommissionen vil søge at løse problemet forud for andenbehandlingen, og håber derfor, at vi på det tidspunkt vil kunne stemme for selve forordningen.

 
  
MPphoto
 

  Licia Ronzulli (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I det beslutningsforslag, som vi har stemt om i dag, og som jeg har støttet, skitseres betydningen af lægemiddelindustrien i dennes følsomme rolle som kilde til ikkesalgsfremmende information om lægemiddelvirksomhedernes produkter.

Formidling af mere detaljeret information til patienter har givet lægemiddelindustrien et ansvar, og lægemiddelvirksomhederne skal løse denne opgave klart, tydeligt og målrettet for at medvirke til at undgå overdrevet forbrug af lægemidler som følge af kommercielle motiver. I afstemningen understreges betydningen af, hvordan man skal stille information om lægemidler til rådighed på internettet eller i papirudgave ved at følge specifikke regler, som er fælles for alle medlemsstater.

Med dette fritages sundhedsvæsenet dog ikke for en grundlæggende rolle som den primære og uerstattelige kilde til formidling af information til borgere om sundhed og behandling. Det agenturlignende forhold mellem læge og patient er fortsat unikt og uerstatteligt, og verbal kommunikation bekræftes som grundlaget for enhver medicinsk behandling. Det giver derudover bedre mulighed for at informere patienter mere detaljeret om de lægemidler, som de indtager, og de involveres ligeledes i de behandlinger, som de skal gennemgå, som aktive deltagere i deres eget behandlingsforløb.

 
  
MPphoto
 

  Paolo Bartolozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Fjellners betænkninger har til formål at integrere og fuldende de eksisterende EU-regler om emnet og opdatere og tilpasse reglerne i forhold til tackling af de udfordringer, som den teknologiske udvikling har skabt, også for folkesundheden.

Efter vores opfattelse er det væsentlige i denne sammenhæng patienten og hans/hendes ret til information, som nu er både kvalitativt og kvantitativt bedre og skal overvåges, først og fremmest med en mere præcis og nøjagtig skelnen mellem videnskabelige oplysninger og reklamering.

I betænkningen anvendes nøjagtige og standardiserede kriterier til fastlæggelse af, hvilken information der skal fremlægges, hvilke data der er valgfrie, og hvilke kanaler som de pågældende data kan formidles via, hvorved der også fastsættes forpligtelser for lægemiddelvirksomheder og medlemsstater.

Vi ønsker på dette grundlag at give vores støtte til betænkningen i erkendelse af dokumentets kvaliteter, ikke blot på det sundhedsmæssige plan, men også på det sociale plan.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Hr. formand! Jeg har naturligvis stemt for hr. Fjellners betænkning, som ud over at beskæftige sig med information til patienter om indlægssedler og den individuelle emballering af lægemidler, primært fokuserer på lægemiddelvirksomhedernes adfærd. Indtil for nylig kombinerede mange af disse virksomheder information om lægemidler med deres egne reklamefremstød. Efter min opfattelse har de henledt patienternes opmærksomhed på et særligt produkt på en ikkeobjektiv måde.

Jeg er tilhænger af, at patienter skal have den mest fyldestgørende og nyeste information stillet til rådighed, som godkendes på det tidspunkt, hvor et nyt lægemiddel godkendes, f.eks., og jeg mener afgjort, at vi har ydet et væsentligt bidrag hertil. Der skal naturligvis formidles information af god kvalitet på modersmålet på internettet, som er det moderne kommunikationsmedie. Det glæder mig, at vi med vedtagelsen af denne betænkning faktisk har reduceret ulighederne blandt mellem de EU-lande, der halter bagud på dette område, og jeg bifalder, at forholdet mellem læge og patient ikke er berørt på nogen måde. Dette forhold er den vigtigste kilde til information.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Jeg ønsker at først og fremmest at takke hr. Fjellner for den fremragende betænkning. Det skal understreges, at det virkelig er vigtigt at ændre og opdatere den eksisterende lovgivning. Hvis vi taler specifikt om lægemidler og forskningsresultater i relation til indholdet af de pågældende lægemidler, er det også meget vigtigt for patientsikkerheden.

Nu, hvor reklamering spiller en endnu større rolle, er det uhyre vigtigt, at vi fastlægger kriterier, der gør det muligt for forbrugere og patienter at være fuldt ud orienterede og helt sikre på, hvilke bivirkninger de pågældende lægemidler kan have. Disse oplysninger skal være baseret på forskningsresultater og ikke på formodninger eller reklamering. Der er generelt et stort behov for en opdateret lovgivning med fokus på patientsikkerheden.

 
  
MPphoto
 

  Sonia Alfano (ALDE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Spørgsmålet om information om receptpligtige lægemidler er et følsomt emne, da det har stor betydning for beskyttelsen af alle borgeres ret til sundhed og velfærd.

Kommissionen sendte os et forslag om en revidering af direktivet, der kunne have medført en risiko for smutveje i lovgivningen, som ville have gjort det muligt for lægemiddelvirksomheder at udnytte en uklar skelnen mellem definitionerne af formidling af information og reklamering for at fremme deres lægemidler til ulempe for borgerne.

Der skal naturligvis fortsat ydes en stor indsats med hensyn til fastlæggelsen af en relevant strategi for information om lægemidler, men heldigvis har Parlamentet denne gang reageret, som det altid burde. Parlamentet har truffet en beslutning om at beskytte borgerne og forsvare patienternes ret til mere detaljeret information, og Parlamentet er ikke bukket under for presset fra lægemiddelvirksomhederne.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Restriktionerne for og i nogle tilfælde udskrivelsen af alternative lægemidler, naturmedicin og vitamin- og mineraltilskud i høje doser har været en af de store skandaler i den europæiske lovgivning.

Jeg har ingen idé om, hvor effektive disse kure er. Min kone er meget begejstret for naturmedicin, jeg er selv lidt mere skeptisk, men som kong Salomon klogt sagde, er det bedre at have en ret grønt med kærlighed end fedet okse og had derhos. Sjældent har ordsproget om grønt passet så godt som i dette tilfælde.

Men uanset om naturmedicin er gavnlig eller ej, er den i hvert fald ikke sundhedsskadelig. Hvorfor kriminaliserede EU så en overbevisning, som ca. 20 millioner europæiske borgere helt uskyldigt fulgte? Svar: På grund af lobbyvirksomhed fra nogle af de store lægemiddelvirksomheder, som så muligheden for at komme af med små forhandlere af naturmedicin – noget, som nu er foregået overalt i min valgkreds. Lægemiddelvirksomhederne kunne aldrig have fået godkendt disse regler i de nationale parlamenter. Vi oplever endnu en gang, hvordan man i Bruxelles manipuleres af de store virksomheder.

 
  
MPphoto
 

  Philip Claeys (NI) . – (NL) Hr. formand! Jeg ønsker at benytte lejligheden til at gøre indsigelse imod Deres beslutning om at nægte hr. Bloom adgang til salen. Det er sandt, at hans bemærkninger ikke kan accepteres i parlamentarisk sammenhæng. Denne gang var det hr. Schulz selv, som disse bemærkninger var rettet imod. Han bruger meget ofte selv ordet "fascist" …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Hr. Claeys, dette er ikke en bemærkning til forretningsordenen i forbindelse med Fjellner-betænkningen, og jeg kan ikke lade Dem fortsætte. Jeg har forklaret hr. Gollnisch, at han kan komme med en bemærkning til forretningsordenen, næste gang formanden har forsædet, og sådan er det.

 
  
  

Betænkning: Christofer Fjellner (A7-0289/2010)

 
  
MPphoto
 

  Anna Rosbach (EFD). (DA) Hr. formand! Jeg vil faktisk gerne tale om Fjellners betænkning A7-0289/2010 om oprettelsen af et lægemiddelagentur, som indeholder en række gode og vigtige tiltag. Derfor har jeg stemt for den. Det faldt mig faktisk svært, da jeg egentlig er imod at oprette endnu flere EU-agenturer. Men ét samlet agentur for lægemiddelvurdering og information til offentligheden om receptpligtige medicinske lægemidler både til mennesker og dyr giver for mig en god mening. Især da medicin nu om stunder i stigende grad produceres både inden for og uden for EU’s grænser.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! Sidste år, da nogle af os fremviste plakater med "folkeafstemning", udtalte hr. Watson, at vores opførsel mindede ham om nationalsocialisterne i den tyske rigsdag. Hr. Schulz har selv udtalt, at vores opførsel mindede ham om Adolf Hitler. Jeg kan godt se, at De befinder Dem i en vanskelig …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Hr. Hannan, jeg kan se, hvor De vil hen med dette. Jeg har sagt, at hr. Gollnisch har anmodet om en bemærkning til forretningsordenen i denne sammenhæng. Han vil komme med en bemærkning til forretningsordenen, når formanden er til stede. Det er efter min opfattelse den rette måde at håndtere sagen på. Hvis De ikke har yderligere kommentarer til hr. Fjellners betænkning, vil vi gå videre til hr. Březina.

Jeg hørte, hvad De sagde. De sagde, at hr. Gollnisch ikke taler for Dem. Det vil jeg rapportere til Parlamentet. Hr. Gollnisch er medlem af gruppen af løsgængere. Gruppen af løsgængere er ikke en gruppe, men han taler for en betydelig del af den. Det accepterer jeg, og jeg har derfor foreslået, at hr. Gollnisch fremlægger sin bemærkning til forretningsordenen, når formanden er til stede.

Jeg vil ikke give Dem ordet, hr. Hannan, for hvis jeg giver Dem ordet, vil alle ønske at få ordet i forbindelse med dette følsomme og vigtige spørgsmål – jeg beklager. Vi vil nu gå videre til stemmeforklaringerne om Evans-betænkningen.

 
  
  

Betænkning: Jill Evans (A7-0196/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jan Březina (PPE). (CS) Hr. formand! Med direktivet tages der helt klart et skridt i den rigtige retning i forhold til forebyggelse af udvikling af affald og begrænsning af anvendelsen af farlige stoffer. Jeg sætter imidlertid spørgsmålstegn ved at inkludere PVC i direktivets anvendelsesområde blandt de materialer, der er udvalgt til at blive underkastet en prioriteret gennemgang. Hverken PVC – polyvinylklorid – eller affald fra PVC er klassificeret som farligt i henhold til EU-retten. Selv om vi accepterer argumentet om, at lovgivningen om farlige materialer og undersøgelserne er 10 år gamle og derfor kan være forældede i nogle sammenhænge, fremgår det klart af tidligere forskning, at PVC kan genbruges, og at der kan være en negativ virkning på miljøet, hvis det erstattes af alternative materialer. Det er derfor umuligt at tilslutte sig det ofte fremførte argument om, at opfordringen til at begrænse anvendelsen af PVC i elektrisk og elektronisk udstyr er berettiget på grund af dioxinemissioner, når det brændes i fri luft. I argumentationen ignoreres fuldstændig den omstændighed, at det ikke er ønskværdigt at brænde nogen form for affald.

 
  
MPphoto
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE) . – (LT) Hr. formand! Før eller senere vil elektronisk udstyr ende som affald, der desværre stadig består af visse farlige stoffer. Medlemsstaterne har sommetider problemer med at håndtere affald fra elektronisk udstyr, så det er uhyre vigtigt gradvist at bevæge sig i retning af det såkaldte princip om, at "det er bedre at forebygge end at helbrede". Med samlingen af kemikalier via forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier og direktivet om begrænsning af farlige stoffer er vi i det mindste på rette vej i forhold til at samle andre farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Naturligvis vil denne manøvre ikke medføre total harmonisering af alle systemer, og medlemsstaterne vil fortsat have mulighed for fortolkning, men denne harmonisering vil i det mindste fjerne de betydelige forskelle, der eksisterer blandt medlemsstaterne på nuværende tidspunkt. Begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektronisk udstyr og de foranstaltninger, der blev vedtaget i dag, må ikke overstige to grænser. For det første må tiltagene ikke skabe uforholdsmæssigt store problemer for små virksomheder. For det andet må listen over forbudte stoffer ikke hindre den teknologiske udvikling. Vi må ikke være forudindtaget i forhold til stoffer, der i øjeblikket blot afprøves, og som måske i fremtiden vil være banebrydende inden for den teknologiske og elektroniske verden.

 
  
MPphoto
 

  Sonia Alfano (ALDE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har stemt for betænkningen fra fru Evans om omarbejdning af direktivet, da jeg dybt beklager, at alle henvisninger i kompromisteksten, som blev vedtaget efter stærkt pres fra industriens side som følge af lobbyvirksomhed, til PVC og halogenerede flammehæmmere er fjernet, selv om alle Kommissionens undersøgelser helt tilbage fra 2000 viser, at bortskaffelse af de pågældende stoffer udgør alvorlige risici for menneskers sundhed og miljøet.

Overførsel af industriens udgifter til miljøet og borgerne er en strategi, som vi på ingen måde kan støtte, da det ud over at skabe ubalance på det frie marked også er en uacceptabel byttehandel mellem borgernes livskvalitet og virksomhedernes indtægter.

Jeg håber, at borgernes ret til beskyttelse af sundhed og miljø vil have den højeste prioritet næste gang direktivet opdateres – om tre års tid.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! Måske De vil tillade mig at henlede opmærksomheden på, at ytringsfriheden i et åbent samfund overtrumfer retten til ikke at blive fornærmet, og at de eneste personer, som i et demokrati skal afgøre, om vi skal sidde og lovgive i en mødesal, er vores vælgere.

Bortvisningen af et medlem kan påvirke resultatet betydeligt.

Hvis vi ikke skal fokusere på anvendelsen af reglerne, burde vi censurere alle tåbelige hentydninger, uanset hvilken side de kommer fra, men jeg mener, at der er noget arbitrært og urimeligt over at kalde euroskeptikere for nazister ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Nej, hr. Hannan, De er gået fra det generelle til det specifikke. Hr. Kamall, hvis det ikke handler om Evans-betænkningen, vil jeg afbryde Dem.

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (ECR).(EN) Hr. formand! Jeg er ikke i tvivl om, at De som sædvanlig vil prøve at afbryde mig, når det drejer sig om ytringsfrihed, men jeg ønsker især at tale om farlige stoffer og giftighed. Jeg tror, at vi alle er enige, og som tidligere elektronikingeniør kender jeg til farlige og giftige stoffer i udstyr. Det er helt på sin plads at tage dette emne op til behandling. Men jeg ønsker endvidere at tale om den giftighed, der har præget forhandlingen og demokratiet i Parlamentet i dag. Når en tysk statsborger taler, når en socialdemokrat taler ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE). (CS) Hr. formand! Det glædede mig at stemme for kompromisversionen af direktivet om farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Vi er alle forpligtet til at beskytte naturen og menneskers sundhed, men det er også nødvendigt at opretholde en form for balance. I dag er det midt i en økonomisk krise ikke klogt at øge den økonomiske byrde på små virksomheder og forbrugere gennem meget strenge bestemmelser. Jeg bifaldt derfor, at det interinstitutionelle team opfordrede Kommissionen til at gennemgå den oprindelige liste over farlige stoffer frem for umiddelbart at forbyde dem, som ville have haft negative konsekvenser for SMV'erne og den sociale og økonomiske situation i EU.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0617/2010 (Handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning)

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har stemt for beslutningsforslaget, idet det er resultatet af meget vanskelige forhandlinger mellem Kommissionen og flere tredjelande, herunder Canada, Japan, USA, Australien og Mexico.

Bekæmpelse af forfalskning skal være en af vores prioriteter og en målsætning i alle nationale og internationale politikker. Derfor er det af afgørende betydning, at medlemsstaterne samarbejder for at opnå positive resultater.

Den indgåede aftale vil helt sikkert ikke være tilstrækkelig til at afhjælpe den komplicerede situation på de internationale markeder, men det er et skridt i den rigtige retning. Vores opgave er nu at arbejde videre på civil og toldmæssig beskyttelse af vores geografiske betegnelser, der skades af konkurrencen, som i bedste fald er urimelig på grund af den konstante anvendelse af navne og akronymer, som henviser til de mest velkendte europæiske mærker. De mest åbenlyse problemer vil uden tvivl ramme vores industrier og producenter i sektorerne for landbrugsfødevarer, design, mode og luksusprodukter.

Kommissionen har efter min opfattelse gjort alt for at holde Parlamentet fuldt ud opdateret under alle faser af forhandlingerne om de internationale aftaler. Jeg ønsker i denne sammenhæng at gentage vores anmodning om at give offentligheden og Parlamentet adgang til teksterne. Endelig ønsker jeg indtrængende at opfordre Kommissionen til fortsat at holde Parlamentet fuldt ud informeret om alle fremtidige initiativer, som den har til hensigt at vedtage om dette spørgsmål.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Hr. formand! På området for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder skal der lægges særlig vægt på at sikre retten til sundhed, som er tæt forbundet med den grundlæggende ret til livet.

Det er en helt uacceptabel situation, hvor adgangen til nødvendige lægemidler under påskud af streng beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder – som i nogle tilfælde forekommer næsten overdrevet – nægtes store dele af befolkningen, især i udviklingslandene. Jeg vil derfor opfordre Kommissionen til at fremme de grundlæggende principper om beskyttelse af folkesundheden og adgangen til lægemidler, når den skal forhandle de tekniske punkter i handelsaftalen om bekæmpelse af forfalskning.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Bekæmpelse af forfalskning er et meget vigtigt emne. For 20 år siden var det stadig morsomt, hvis nogen havde købt et Rolex-ur til 10 amerikanske dollars. Markedet inden for dette prisniveau blev ikke berørt heraf. I dag er situationen en helt anden. Især produkter i lavpris- og mellemprisniveauet forfalskes. T-shirts, legetøj og beskyttelsesbeklædning forfalskes og ligeledes intellektuelle rettigheder. I dette tilfælde er det ikke blot et spørgsmål om finansielle interesser, men også om sikkerhed på arbejdspladsen, miljø- og sundhedsbeskyttelse og beskyttelse af sociale standarder. Alle, der ønsker en retfærdig verden, må yde en stor indsats for at bekæmpe forfalskning.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE) . – (PL) Hr. formand! Denne situation, hvor der er helt uretfærdige konkurrencevilkår på det europæiske marked med forfalskede varer fra hele verden, er urimelig og naturligvis uacceptabel. Jeg ønsker også at henlede opmærksomheden på den uklare formulering af fastlæggelsen af en forpligtelse til at overvåge internettjenesteydere. Det er i strid med retten til privatlivets fred og ligner et forsøg på censur. Det er endvidere til ulempe for e-handel, der er en del af økonomien, som vi på den ene side ønsker at udvikle meget dynamisk ved anvendelse af mere innovative metoder, men som vi på den anden side kontinuerligt pålægger restriktioner i denne sammenhæng. Med de beslutninger, som er truffet om emnet i dag, ser situationen dog lidt bedre ud.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). (CS) Hr. formand! Jeg støttede den fælles beslutning om ACTA, selv om jeg ikke stemte med PPE-Gruppen, da jeg også er af den overbevisning, at vi skal opfordre Kommissionen til at foretage undersøgelser for at besvare de sidste spørgsmål om konsekvenserne af ACTA for de europæiske borgere og tage fat på den store mangel på information fra tidligere tider forårsaget af en uvilje til at fremlægge de forhandlede tekster. Dette vedrører hovedsageligt udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, indvirkningsvurderingerne af den eksisterende europæiske lovgivning og forsikringerne om, at undtagelserne for internettjenesteydernes ikke vil blive berørt. Det er imidlertid ret ekstremt, at der i henhold til aftalen fortsat er mulighed for at undersøge de enkelte rejsendes computere og andre personlige ejendele ved grænserne.

Det glæder mig endvidere at støtte beslutningsforslaget fra PPE-Gruppen med en version, der er afbalanceret og af meget høj standard, naturligvis uden det betydningsfulde pres, som hviler på Kommissionen, inden de vigtige forhandlinger om den endelige aftale.

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (ECR).(EN) Hr. formand! Jeg formoder, at De er klar til at trykke på knappen. Mange har spurgt mig om, hvad ACTA står for, og jeg var en af skyggeordførerne for handelsaftalen om bekæmpelse af forfalskning.

Jeg ved, at der vil være personer, som efter i dag vil sætte spørgsmålstegn ved vores holdning til gennemsigtighed, demokrati og ytringsfrihed, men jeg ønsker at fokusere på de fem begrundelser for vores utilfredshed med beslutningsforslaget. Jeg var meget taknemmelig over det fælles beslutningsforslag fra PPE/ECR. For det første er det ikke mere vidtrækkende end EU's acquis. For det andet har Kommissionens proces været gennemsigtig. For det tredje er det ikke forhandlet på WTO-plan, da Kina og Indien var imod aftalen til at starte med. For det fjerde påvirker det ikke kopimedicin i transit over hele EU, og endelig kan udviklingslandene frit tiltræde ACTA-aftalen, hvis de ønsker det. De har blot valgt ikke at tiltræde aftalen. Det er en åben mekanisme, som lande kan deltage i, hvis de ønsker. Det er blot en skam, at vi ikke følger samme principper for ytringsfrihed, når det drejer sig om Parlamentets mødesal.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: László Surján (A7-0327/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Efter oversvømmelserne i 2002, som forårsagede stor menneskelig og materiel skade i Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Frankrig, oprettede Det Europæiske Råd et instrument, der gjorde det muligt at frigøre midler hurtigt til at støtte regioner, der er ramt af naturkatastrofer. I dag er det Irland, der selv er ramt af oversvømmelser, som vil drage fordel af disse midler. Jeg har stemt for ændringsforslaget til EU-budgettet, da det giver mulighed for at støtte vores irske venner. Afstemningen symboliserer europæisk solidaritet i forbindelse med naturkatastrofer. Denne solidaritet kommer til udtryk i dag i Irland og i morgen i Frankrig. Rent faktisk vil Frankrig snart modtage betydelig økonomisk støtte til håndtering af konsekvenserne af stormen Xynthia i februar 2010.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) De oversvømmelser, der fandt sted i november 2009, påvirkede Irland i alvorlig grad og forårsagede store skader, som er beregnet til over 520 mio. EUR. Ændringsbudgettet giver mulighed for at anvende Solidaritetsfonden til at dække skader op til et samlet beløb på 13 022 500 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger. Som jeg havde mulighed for at sige i går, mener jeg, at anvendelsen af fonden er fuldt ud berettiget, da midlerne har til formål at hjælpe dem, der har lidt mest efter denne naturkatastrofe, og dermed er ændringen i tråd med EU-budgettet.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den 24. september 2010 fremsatte Kommissionen et forslag om Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 26 i den interinstitutionelle aftale (IIA) af 17. maj 2006. Det var det første forslag om anvendelse af Solidaritetsfonden inden for regnskabsåret 2010. Den interinstitutionelle aftale giver mulighed for anvendelse af Solidaritetsfonden til at dække skader op til et maksimalt årligt loft på 1 mia. EUR. Det er vigtigt at bemærke, at formålet med fonden ikke er at yde kompensation for private skader, men at reparere infrastruktur, og at fonden er et refinansieringsinstrument.

De irske myndigheder beregner, at de samlede skader, der er forårsaget direkte af katastrofen, beløber sig til 520,9 mio. EUR. Kommissionen foreslår, at der anvendes 13 022 500 EUR af det maksimale loft på 1 mia. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger i forbindelse med konsekvenserne af oversvømmelsen i Irland. Da de retlige krav er opfyldt, tilslutter jeg mig dette ændringsbudget.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi har stemt for anvendelsen af EU's solidaritetsfond til Irland efter den oversvømmelse, der ramte landet i november. Vi ønsker dog endnu en gang at kritisere de forsinkelser, der er forbundet med anvendelse af fonden. Der går mange lange måneder fra tidspunktet for katastrofen og til det tidspunkt, hvor den pågældende medlemsstat modtager støtten. I dette tilfælde er der tale om mere end et år. Denne fond og eventuelt andre fonde – afhængig af omstændighederne for hvert enkelt tilfælde – skal mobiliseres hurtigere for at kunne fremskynde en effektiv og hurtig reaktion på en nødsituation. Der skal være en sammenhængende dimension i forhold til evnen til at håndtere konsekvenserne af katastrofer for at reducere forskellene mellem EU's forskellige regioner og medlemsstater. Vi ønsker endnu en gang at understrege, at det også er vigtigt at styrke forebyggelsen af katastrofer og gennemføre de henstillinger, som Parlamentet vedtog for nylig.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for forslaget til ændringsbudget nr. 8/2010, da det er uhyre vigtigt, at vi tildeler 13 022 500 EUR til anvendelse af Solidaritetsfonden til fordel for Irland på grund af det voldsomme uvejr, der skabte alvorlige oversvømmelser i november 2009.

Jeg mener, at Solidaritetsfonden er et værdifuldt redskab, der giver EU mulighed for at udvise solidaritet over for befolkningen i regioner, som er ramt af naturkatastrofer, gennem ydelse af økonomisk støtte til sikring af, at man får genoprettet levevilkår for befolkningen, der er så tæt på det normale som muligt. Det samlede budget, der er til rådighed for Solidaritetsfonden, udgør 1 mia. EUR. Der er endnu ikke tildelt midler i 2010 i forbindelse med anvendelse af fonden, og der er således fortsat 1 mia. EUR til rådighed.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for forslaget om at overføre 13 022 500 EUR fra Solidaritetsfonden til en budgetpost med henblik på at yde støtte til Irland efter den alvorlige oversvømmelse, som ramte landet i november 2009.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Forslaget til ændringsbudgettet er fornuftigt på grund af formålet med de midler, der mobiliseres gennem Solidaritetsfonden. Oversvømmelserne i Irland i november 2009 forårsagede store skader, især på landbrugs- og boligområdet og for virksomheder, vejnettet og anden infrastruktur. Jeg ønsker imidlertid at henlede opmærksomheden på den forsinkelse, der er forbundet med anvendelsen af denne form for støtte. Processen skal være mindre bureaukratisk og hurtigere for at kunne muliggøre en rettidig reaktion på fremtidige katastrofesituationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg har stemt for betænkningen, da jeg mener, at alle EU-lande skal føle, at de er en del af et forenet EU. Men det vil ikke desto mindre være positivt, hvis ordføreren ikke blot offentliggør tildelingen af midler, men også gør helt klart, hvilke specifikke arbejdsprojekter og foranstaltninger disse enorme beløb (13 022 500 EUR) skal bruges på. Ellers er det umuligt at undgå misbrug af midler og andre overtrædelser. Beløbet skal være specifikt og berettiget.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Der er 1 mia. EUR til rådighed om året til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. I dette kalenderår har der endnu ikke været anmodninger om anvendelse af fonden. Reglerne for anvendelse af fonden, som under ingen omstændigheder har til formål at yde kompensation for private skader, men snarere er rettet imod reparation af infrastruktur, er fastsat helt præcist. Irland har nu anmodet om støtte, som skal anvendes til at afhjælpe de skader, som oversvømmelserne har forårsaget. Jeg stemmer for betænkningen, da fonden endnu ikke har været anvendt i år, og da budgettet virkelig burde anvendes på en gavnlig måde. Derudover opfylder Irland alle kriterier.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for betænkningen. Som jeg allerede erklærede i går under afstemningen til fordel for hr. Böges betænkning, mener jeg, at det er EU's forpligtelse at yde hjælp og støtte til visse regioner, der er ramt af naturkatastrofer og andre katastrofer. Jeg mener, at konceptet om solidaritet er forbundet med de idéer og værdier, som Den Europæiske Union bygger på. Det er en af de kerneværdier, som har været med til at skabe EU og sikret EU's positive udvikling og udvidelse i løbet af årene. Det er årsagen til, at denne tildeling ikke blot er berettiget og velfunderet, men også på det nærmeste en pligt. Jeg håber derfor, at der også vil blive ydet støtte til de italienske regioner, der er hårdt ramt af de nylige oversvømmelser, som næsten har ødelagt den lokale økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Da forslaget til ændringsbudget nr. 8/2010 til det generelle budget for 2010 omfatter anvendelse af EU's Solidaritetsfond med et beløb på 13 022 500 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger efter oversvømmelserne i Irland og den tilsvarende reduktion i betalingsbevillinger på 13 022 500 EUR fra budgetpost 04 02 01 – Afslutning af Den Europæiske Socialfond – mål nr. 1 (2000-2006), har jeg stemt for Rådets holdning om forslaget til ændringsbudget nr. 8/2010.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg ønsker at takke hr. Surján for det fremragende arbejde. Jeg har stemt for betænkningen og tilslutter mig godkendelsen af forslaget til ændringsbudget nr. 8/2010, hvorved der tildeles midler til Solidaritetsfonden og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond – Medlemsstater – samt 13 022 500 EUR i betalingsbevillinger fra politikområde 4: "Beskæftigelse og sociale anliggender".

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg bifalder forslaget til et ændringsbudget, som skaber mulighed for anvendelse af EU's Solidaritetsfond med et beløb på 13 022 500 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger for at støtte Irland efter oversvømmelserne i november 2009, som forårsagede store tab for landbrugs- og erhvervssektorerne og infrastrukturen, især vejnettet og vandforsyningen, samt på boligområdet, og som beløber sig til et samlet beløb på over 520 mio. EUR.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Ifølge artikel 37, stk. 1, i finansforordningen kan Kommissionen fremlægge forslag til ændringsbudgetter, hvis der er "uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder". Med hensyn til de forskellige punkter i forslaget til ændringsbudget nr. 8/2010 henviser den betænkning, som vi har vedtaget, til anvendelsen af EU's Solidaritetsfond. Den 24. september 2010 fremsatte Kommissionen et forslag om Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006. Betingelserne for berettigelse til fondsmidler er fastsat i afgørelsen samt i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. Det er vigtigt at bemærke, at formålet med fonden ikke er at yde kompensation for private skader, men at reparere infrastruktur, og at fonden er et refinansieringsinstrument.

 
  
  

Henstilling: Graham Watson (A7-0300/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Kommissionen indleder drøftelser om en gennemgang af den europæiske naboskabspolitik for at definere de fremtidige relationer mellem EU og deres sydlige og østlige naboer. Formålet med EU's østlige partnerskabsinitiativ er at fremme de fælles europæiske værdier med vægt på funktionen af de demokratiske institutioner og respekten for menneskerettigheder og frihedsrettigheder. Jeg støtter betænkningen, hvori de generelle principper for Republikken Moldovas deltagelse i fællesskabsprogrammer og -agenturer er fastsat. Indgåelsen af protokollen vil efter min opfattelse vil muliggøre en gradvis åbning af eller forstærket deltagelse i visse fællesskabsprogrammer for Moldova, der giver mulighed for yderligere at fremme kulturelle, uddannelsesmæssige, miljømæssige, tekniske og videnskabelige forbindelser ud over styrkelsen af politiske forbindelser. Det er afgørende for Moldova at fortsætte med gennemførelsen af ENP-handlingsplanen og reformerne for at opfylde målsætningerne for politisk stabilitet og demokratisk udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg har stemt for hr. Watsons henstilling, da indgåelsen af en protokol vil give Republikken Moldova nye muligheder for at være involveret i de fællesskabsprogrammer, som Moldova er interesseret i. Den gradvise åbning af fællesskabsprogrammer og -agenturer for lande, der deltager i den europæiske naboskabspolitik, vil opmuntre de pågældende lande i deres bestræbelser på at gennemføre reformer og modernisering. Det vil fremme samarbejdet med EU på vigtige områder som f.eks. områderne for told, transport eller konkurrenceevne. Jeg mener, at Republikken Moldovas involvering i de relevante initiativer vil være med til at etablere en forbindelse mellem Moldovas nationale politikker og EU's politikker. Landets involvering vil samtidig fremme forhandlingsprocessen med henblik på undertegnelse af den nye associeringsaftale. Der er allerede sket tilfredsstillende fremskridt i denne retning. Jeg bifalder endvidere Rådets intention om at fortsætte ydelsen af makrofinansiel støtte til Republikken Moldova og ekspertrådgivning til regeringen i Chişinău.

Som det også er fremhævet i statusrapporten fra Kommissionen, har Republikken Moldova ydet en betydelig indsats for effektivt at gennemføre strukturreformerne i tråd med EU's henstillinger. Derudover har den europæiske integrationsplatform i den nuværende administration bidraget til en enestående dynamisk udvikling i forholdet til EU. Derfor er en styrkelse af Republikken Moldovas involvering i fællesskabsprogrammer og -agenturer et naturligt skridt i processen med henblik på at opfylde de europæiske standarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg har stemt for at indgå protokollen, som giver Republikken Moldova mulighed for større involvering i visse fællesskabsprogrammer med henblik på at fremme samarbejdet på områderne for kultur, uddannelse, medier, videnskab og teknologi samt konsolidere de politiske forbindelser gennem det østlige partnerskab og fremskynde forhandlingerne om en ny associeringsaftale. Politisk stabilitet og demokratisk udvikling er en afgørende forudsætning for en omfattende gennemførelse af protokollen og indgåelse af de nødvendige fælles hensigtserklæringer. Det nuværende konstitutionelle dødvande i Republikken Moldova er derfor et problem, der bør behandles hurtigt og effektivt. Det er afgørende for Moldova at fortsætte med gennemførelsen af ENP-handlingsplanen og de reformer, som landet har fastlagt i dokumentet "Rethink Moldova". Afholdelsen af valg som foreskrevet i forfatningen er afgørende for den fremtidige stabilitet og velstand i Moldova og udviklingen af republikkens forbindelser med EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Republikken Moldovas indsats for at tilnærme sig Europa som en del af unionen og republikkens forberedelser i denne sammenhæng muliggøres gennem partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Republikken Moldova, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik. Jeg bifalder Republikken Moldovas involvering i visse fællesskabsprogrammer med henblik på at fremme samarbejdet på områderne for kultur, uddannelse, medier, videnskab og teknologi samt konsolidere de politiske forbindelser gennem det østlige partnerskab og fremskynde forhandlingerne om en ny associeringsaftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den lave stemmeprocent i den nylige folkeafstemning om, hvordan præsidenten for Republikken Moldova skal vælges, og det forhold, at landet ledes af en midlertidig præsident, viser problemerne med landets regering og befolkningens desillusionering. Situationen i Transnistrien forværres og lægger særligt pres på myndighederne og den moldoviske befolkning. Landet skal fortsat yde en stor indsats i forhold til institutionel stabilitet og fuld gennemførelse af retsstatsprincippet. Det fortjener derfor særlig støtte og opmærksomhed fra EU. Moldovas involvering i fællesskabsprogrammer er et vigtigt skridt i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Republikken Moldova og De Europæiske Fællesskaber blev undertegnet den 28. november 1994, og Moldova har siden 2004 været omfattet af den europæiske naboskabspolitik. Emnet for henstillingen om forslaget til Rådets afgørelse er Republikken Moldovas deltagelse i fællesskabsprogrammer. Den 18. juni 2007 fremlagde Rådet retningslinjer til Kommissionen om forhandling af rammeaftaler om de generelle principper for deltagelse i fællesskabsprogrammer med 13 nabolande. Forhandlingerne med Republikken Moldova blev indledt i marts 2008.

Republikken Moldova bidrager økonomisk til de specifikke programmer, som landet deltager i. Det økonomiske bidrag vil variere fra program til program og er fastsat i hensigtserklæringen. Indgåelsen af protokollen vil muliggøre en gradvis åbning af eller forstærket deltagelse i visse fællesskabsprogrammer for Moldova, der giver mulighed for yderligere at fremme kulturelle, uddannelsesmæssige, miljømæssige, tekniske og videnskabelige forbindelser ud over styrkelsen af politiske forbindelser gennem det østlige partnerskab og forhandlingerne om den nye associeringsaftale. Politisk stabilitet og demokrati er en afgørende forudsætning for fuld gennemførelse af protokollen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Republikken Moldova og De Europæiske Fællesskaber blev undertegnet den 28. november 1994, og Moldova har siden 2004 været omfattet af den europæiske naboskabspolitik.

Den 18. juni 2007 fremlagde Rådet retningslinjer for Kommissionen om forhandling af rammeaftaler om de generelle principper for deltagelse i fællesskabsprogrammer med 13 nabolande, og forhandlingerne med Republikken Moldova blev indledt i marts 2008.

Protokollen indeholder en rammeaftale om de generelle principper for Republikken Moldovas deltagelse i fællesskabsprogrammer og -agenturer. Republikken Moldova bidrager økonomisk til de specifikke programmer, som landet deltager i. Det økonomiske bidrag varierer fra program til program og er fastsat i hensigtserklæringen.

Men de spørgsmål, der rejses, er de krav, som EU stiller i forbindelse med begrebet "politisk stabilitet og demokratisk udvikling", og EU's indblanding i landets indre anliggender og åbenlyse støtte af kræfter i Moldova, der tjener interesserne hos EU's økonomiske grupper, samt EU's angreb på landets uafhængighed og suverænitet samt tilsidesættelse af befolkningens ønsker. Derfor kan vi ikke tilslutte os den vedtagne beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter hr. Watsons henstilling og bifalder det fortsatte samarbejde mellem EU og Moldova.

 
  
MPphoto
 
 

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har altid opretholdt og støttet de europæiske målsætninger i Republikken Moldova. Jeg tror på et stærkt samarbejde med et land, der for nylig har bevist, at det er rede til at følge de europæiske principper. Moldovas deltagelse i fællesskabsprogrammer vil opmuntre dette naboland til at gennemføre reformer og skabe mulighed for yderligere at fremme kulturelle, uddannelsesmæssige, miljømæssige, tekniske og videnskabelige forbindelser ud over styrkelsen af politiske forbindelser gennem det østlige partnerskab og forhandlingerne om den nye associeringsaftale. Jeg støtter hr. Watsons henstilling, da den vil medføre en styrkelse af Moldovas deltagelse i flere fællesskabsprogrammer og -agenturer med henblik på støtte af landets bestræbelser på at gennemføre reformer og modernisering.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Republikken Moldova er et af de fattigste lande i Europa. Forskningsresultater har vist, at et overvældende flertal af landets befolkning lever i ekstrem fattigdom. Interne reformer, som kunne medvirke til at stabilisere økonomien, blokeres som regel af politiske eller etniske konflikter. Derfor bør EU hjælpe Moldova og være med til at skabe stabilitet, sikkerhed og velfærd i landet.

En europæisk politik kan løse det forfatningsmæssige problem, som Republikken Moldova står over for, og det kan så til gengæld medføre yderligere positive ændringer. Moldova har ytret et ønske om at deltage i programmerne i den europæiske naboskabspolitik, og Moldovas økonomiske bidrag er bevis herpå. EU skal støtte sådanne lande med endnu større engagement, og derfor er et forstærket samarbejde med Republikken Moldova helt klart berettiget.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Indgåelsen af denne protokol vil forstærke samarbejdet om visse programmer med Moldova. Det vil resultere i større integration mellem Moldova og EU. I betragtning af det store antal moldoviske statsborgere, der bor og arbejder i Irland og bidrager til samfundet i Irland, er det et velkomment skridt for Europas fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Den vigtigste foranstaltning til fremme af reformer, modernisering og lettelse af overgangstilstande i lande, der er naboer til EU, herunder Republikken Moldova, er åbning af forskellige fællesskabsprogrammer, -institutioner og -agenturer for deltagelse fra lande, der er omfattet af den europæiske nabopolitik. Jeg har stemt for betænkningen, da EU efter min opfattelse skal støtte Republikken Moldova og lette republikkens adgang til de forskellige fællesskabsprogrammer. Det vil forstærke samarbejdet mellem EU og Republikken Moldova på forskellige områder, f.eks. områderne for økonomi, videnskab, kultur og uddannelse.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for betænkningen om protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Moldova. Selv om jeg har alvorlige bekymringer om menneskerettighederne i Moldova, er det positivt at se de nye kommentarer fra Amnesty International, især med hensyn til Moldovas ratificering af Romstatutten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol i oktober, som er et stort skridt i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Som medlem af Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU/Republikken Moldova bifalder jeg ethvert skridt i retning af – eller forhåbentlig i retning af – en konsolidering af den politiske situation i Moldova og en bedre levestandard for landets befolkning. De henstillinger, som vi stemmer om i dag, og gennemførelsen heraf, som kan resultere i en styrkelse af en integreret europæisk naboskabspolitik, kan betragtes som netop et sådant skridt. Jeg er enig i ordførerens udtalelse om, at den nuværende krise i Moldova er et problem, som skal løses hurtigt og naturligvis med retlige midler. Det helt uigennemsigtige og vildledende udtryk "en europæisk løsning" skal fjernes. Ordføreren mener helt tydeligt en løsning i tråd med Det Europæiske Råds aftaler og dokumenter og generelt accepterede demokratiske regler. Vi skal under alle omstændigheder i fællesskab og med fasthed undgå enhver form for bevidst ekstern indgriben i Republikken Moldovas indre anliggender. Enhver anden strategi vil ganske enkelt resultere i en eskalering af den anspændte situation i Moldova og ikke i en positiv løsning på de problemer, der til dels er forårsaget af EU på grund af vores tidligere noget ujævne strategi.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Moldovas indeks for menneskelig udvikling er et af de laveste i regionen. De fast track-liberaliseringspolitikker, der er udformet til gavn for den økonomiske elite i EU, bærer i høj grad ansvaret for dette. Den skruestik, som Kommissionen og Den Internationale Monetære Fond holder Moldova i med løftet om fremtidig makrofinansiel støtte, vil kun forværre situationen.

Under omstændigheder som disse virker det meget kynisk at lade den moldoviske regering tvinge befolkningen til at finansiere sådanne usikre europæiske fællesskabsprogrammer og -agenturer som f.eks. rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation eller programmet om forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR), når Moldova ikke en gang er medlem af EU. Jeg stemmer imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Moldova har i de senere år ydet en stor indsats for at tilnærme sig de europæiske standarder for frihed, demokrati og god regeringsførelse. Den indsats, der er tale om her, har været vedvarende og vist, at Moldova er fast besluttet på at fortsætte bestræbelserne på at indgå i en eventuel udvidelse.

Folkeafstemningen for nylig var ikke vellykket, og det forhold, at landet ledes af en midlertidig præsident, er ikke det bedste tegn på, at der er i færd med at ske en omfattende demokratisk udvikling. I denne sammenhæng er der også spørgsmålet om Transnistrien, som kan medføre nogen ustabilitet. EU skal fortsat gøre alt for at sikre, at de reformer, der skal gennemføres i Moldova, fortsætter planmæssigt i forhold til indgåelsen af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) En styrkelse af Moldovas deltagelse i fællesskabsprogrammer vil give mulighed for yderligere at fremme kulturelle, uddannelsesmæssige, miljømæssige, tekniske og videnskabelige forbindelser ud over styrkelsen af politiske forbindelser gennem det østlige partnerskab og forhandlingerne om den nye associeringsaftale. Politisk stabilitet og demokratisk udvikling er en afgørende forudsætning for fuld gennemførelse af protokollen. Den mislykkede folkeafstemning om en ændring af forfatningen den 5. september 2010 er beklagelig. Det er afgørende for Moldova at fortsætte med gennemførelsen af ENP-handlingsplanen og de reformer, som landet har fastlagt i dokumentet "Rethink Moldova". Afholdelsen af valg som foreskrevet i forfatningen den 28. november er afgørende for den fremtidige stabilitet og velstand i Moldova og udviklingen af republikkens forbindelser med EU. Dette valg skal bidrage til Moldovas fremskridt i denne retning og opfyldelse af de internationale standarder om afholdelse af frie og retfærdige valg.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Desværre befinder Moldova sig i dag i en meget ustabil situation med økonomiske og politiske ændringer. Protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Moldova om Republikken Moldovas deltagelse i Fællesskabets programmer giver befolkningen i Moldova fornyet håb om positive ændringer. Indgåelsen af protokollen vil forstærke samarbejdet på det kulturelle og uddannelsesmæssige område samt andre områder. Jeg har stemt for betænkningen, da jeg håber, at partnerskabet vil fremme Moldovas integration i forhold til EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg har som hovedparten af Parlamentet stemt for henstillingen, som jeg bifalder, da vi med denne helt tydeligt viser vores støtte og opmuntring til Republikken Moldovas proeuropæiske tilgang. Moldova, som grænser op til EU, vil ikke overvinde det nuværende dødvande uden sådanne budskaber, som giver fornyet håb til Moldovas befolkning om, at tilnærmelse til Europa er det rigtige valg at træffe. Det er derudover et helt passende og relevant tidspunkt lige nu – et par dage før parlamentsvalget i Moldova.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis, skriftlig. – (LT) Jeg støtter protokollen, hvori de generelle principper for Republikken Moldovas deltagelse i fællesskabsprogrammer og -agenturer er fastsat. Den vil give Moldova mulighed for yderligere at fremme kulturelle, uddannelsesmæssige, miljømæssige, tekniske og videnskabelige forbindelser med EU-medlemsstaterne. Jeg er overbevist om, at de politiske forbindelser mellem EU og Moldova vil blive styrket med det østlige partnerskab og forhandlingerne om den nye associeringsaftale. Politisk stabilitet og demokratisk udvikling er en afgørende forudsætning for fuld deltagelse i fællesskabsprogrammer, og derfor er det meget vigtigt efter parlamentsvalget at få sat en stopper for den langvarige periode med uro og ustabilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Der har været en positivliste i relation til forbindelserne med Moldova siden 1994, datoen for undertegnelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Moldova og De Europæiske Fællesskaber. I 2004 blev Moldova omfattet af den europæiske naboskabspolitik. Et forfatningsmæssigt samarbejde mellem EU og nabolandene kan muligvis resultere i en procedure for et lands tiltrædelse af EU. Uanset resultaterne styres EU som en overnational enhed af en række værdier, der er baseret på fred, frihed og demokrati, som EU betragter som grundlæggende for Europas velfærd.

Det er uhyre vigtigt, at EU i samarbejdet med nabolandene lægger særlig vægt på stabiliteten i disse lande uden indgriben, men med støtte til institutioner, der yder en indsats for at gennemføre retsstatsprincippet og respektere menneskerettighederne fuldt ud. Moldovas ratifikation i oktober i år af Romstatutten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol er et meget positivt skridt i denne retning.

Inden for denne sammenhæng har jeg stemt for forslaget til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og Republikken Moldova og en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om de generelle principper for Republikken Moldovas deltagelse i Unionens programmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg ønsker at takke hr. Watson for hans fremragende arbejde. Jeg har stemt for, da jeg er enig i, at det er afgørende for Moldova at fortsætte med gennemførelsen af ENP-handlingsplanen og de reformer, som landet har fastlagt i dokumentet "Rethink Moldova".

Afholdelsen af valg som foreskrevet i forfatningen er afgørende for den fremtidige stabilitet og velstand i Moldova og udviklingen af republikkens forbindelser med EU. Alle parter bør stå sammen om at finde en løsning og leve op til det moldoviske folks tillid til en europæisk løsning. EU og Europarådet har ydet betydelig bistand og bør fortsætte med at gøre dette for at overvinde dette dødvande i tide.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Pirillo (S&D), skriftlig. – (IT) Indgåelsen af protokollen om de generelle principper for Republikken Moldovas deltagelse i fællesskabsprogrammer er helt grundlæggende vigtigt for at kunne fortsætte i retning af et mere struktureret samarbejde, som forhåbentlig vil resultere i indgåelsen af en associeringsaftale i fremtiden.

Det nuværende konstitutionelle dødvande i Moldova kan påvirke den omfattende gennemførelse af protokollen og de nødvendige fælles hensigtserklæringer. Efter den mislykkede folkeafstemning i september er det meget vigtigt, at alle politiske kræfter handler ansvarligt forud for det kommende valg den 28. november 2010. Politisk ansvarlighed er en afgørende forudsætning for større involvering i fællesskabsprogrammer. Ligeledes vil et målrettet proeuropæisk valg bidrage til at bane vejen for både den økonomiske og demokratiske udvikling i Moldova.

Derfor har jeg stemt for forslaget til Rådets afgørelse i Parlamentet i dag i håbet om, at alle de processer, der er iværksat i Moldova, ledsages af teknisk og videnskabelig støtte fra Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Som led i den europæiske naboskabspolitik er initiativet om en gradvis åbning af forskellige fællesskabsprogrammer og -agenturer med henblik på ENP-partnerlandenes deltagelse en af de mange foranstaltninger, som er truffet for at fremme reformer, modernisering og overgangstilstande i de lande, der støder op til EU. Beslutningen om at indlede forhandlinger med Republikken Moldova blev truffet i marts 2008. Forslaget til protokollen indeholder en rammeaftale om de generelle principper for Republikken Moldovas deltagelse i en række fællesskabsprogrammer og -agenturer på områder som f.eks. transport, fødevaresikkerhed, told, luftfartssikkerhed og andre områder. Jeg har stemt for betænkningen, da betænkningen støtter indsatsen fra Republikken Moldova, der er en EU-nabostat, med henblik på at gennemføre reformer og modernisering.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt for at indgå protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem EU og Moldova, da jeg har det indtryk, at den støtte, som EU har ydet Moldova, er af afgørende betydning for gennemførelsen af de nødvendige reformer og opnåelsen af den ønskede politiske stabilitet i fuld overensstemmelse med principperne for det demokratiske retsstatsprincip.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Betænkningen omhandler forslaget til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber på den ene side og Republikken Moldova på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om de generelle principper for Republikken Moldovas deltagelse i Unionens programmer. Ved at stemme for forslaget tilslutter Parlamentet sig indgåelsen af protokollen.

 
  
MPphoto
 
 

  Traian Ungureanu (PPE), skriftlig. – (EN) Som PPE-Gruppens skyggeordfører for aftalerne mellem EU og Republikken Moldova bifalder jeg i høj grad afstemningen med et overvældende flertal til fordel for indgåelsen af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og Republikken Moldova om de generelle principper for Republikken Moldovas deltagelse i Unionens programmer. Allerede inden indgåelsen af en associeringsaftale med Republikken Moldova har landet fået tilbudt en retlig mulighed for at deltage i EU's interne programmer og agenturer og fortsætter dermed sin tilnærmelse til EU's standarder, navnlig på områder som transport, fødevaresikkerhed, told og luftfartssikkerhed. På selve aftenen for valget i Republikken Moldova sender Parlamentet et stærkt signal om støtte til de proeuropæiske reformer i dette naboland og behovet for målrettet at forfølge disse målsætninger. Det glæder mig at kunne konkludere, at Parlamentet har udvist enstemmighed på tværs af partierne på ethvert trin i gennemgangen af dette spørgsmål i Parlamentet og dermed vedtaget en fælles holdning om nødvendigheden af at indgå protokollen hurtigst muligt og dermed tilbyde Republikken Moldova alle muligheder for at udnytte fordelene af sine forbindelser med EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) EU, herunder de nye medlemsstater som Litauen, har ansvaret for at værne om vores østlige naboers interesser. Et forstærket samarbejde mellem EU og Moldova og Moldovas deltagelse i fællesskabsprogrammer vil medvirke til at bringe det pågældende land i overensstemmelse med EU's standarder. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen vil skabe nye tættere forbindelser mellem EU og Republikken Moldova på de kulturelle, uddannelsesmæssige og teknologiske områder. Det er især vigtigt for EU at vise ungdommen i Moldova fordelene ved et fremtidigt EU-medlemskab. Moldoviske udvandrere, der arbejder i andre europæiske lande, sommetider illegalt, stod sidste år for 19 % af Moldovas BNP. Fattigdom, korruption og menneskehandel er problemer, som vi skal løse sammen. Moldova står over for at skulle gennemføre mange alvorlige strukturreformer i forbindelse med forberedelserne til tiltrædelse af EU.

EU skal fortsat støtte den indsats, som Moldova har ydet. Det er især vigtigt at styrke demokratiet og retsstatsprincippet. Konflikten i forhold til Transnistrien er et problem for Europa, men det er også en mulighed for EU for at opnå et forstærket samarbejde med Moldova, Rusland og Ukraine. Det må vi ikke ignorere. Jeg håber, at parlamentsvalget den 28. november vil gøre det muligt for Moldova at opnå yderligere resultater.

 
  
  

Betænkning: Christofer Fjellner (A7-0290/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Damien Abad (PPE) , skriftlig. – (FR) Parlamentet har i dag vedtaget to lovgivningsbetænkninger ved førstebehandlingen, nemlig en forordning om forhold, der er særegne for EU, og et direktiv om de regler, medlemsstaterne skal anvende på nationalt niveau. Medlemsstaterne vil være ansvarlige for de nationale lovgivninger for at sikre, at offentligheden har adgang til objektiv og upartisk information. Det omfatter information på emballage, produktevalueringsrapporter og information om sygdomsforebyggelse. Patienter bør få bedre adgang til information af god kvalitet om receptpligtige lægemidler. Det omfatter information om en given medicins egenskaber og de sygdomme, den bruges til at behandle. Vi har en forpligtelse til at beskytte forbrugerne og informere dem på en gennemsigtig måde. Vores arbejde som parlamentsmedlemmer er også at skabe et Europa, som beskytter og informerer, og derfor har jeg stemt for disse to tekster.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Med direktiv 2001/83/EF oprettes der en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler. Der fastlægges regler for de informationer, der skal vedlægges lægemidler om deres egenskaber og anvendelse. Imidlertid fastsættes der ikke bestemmelser for harmoniserede rammer for indholdet og kvaliteten af ikkesalgsfremmende information til patienter. Desuden har erfaringen vist, at forskellige fortolkninger af teksterne kunne medføre, at offentligheden udsættes for skjult reklame, navnlig på internettet. Kommissionen har foreslået et direktiv, hvori den eksisterende lovgivning ændres for at forbedre den måde, hvorpå information om receptpligtige lægemidler udbredes til offentligheden. Formålet er at skabe retlige rammer for spredning af specifik information om lægemidler fra indehaverne af markedsføringstilladelser til offentligheden. Parlamentet har udarbejdet et forslag til lovgivningsmæssig beslutning, som er mere ambitiøst end Kommissionens forslag. Jeg stemte for denne tekst, da den giver en forbedring af de informationer, patienter får adgang til, og også gør informationerne lidt sikrere.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne vigtige beslutning, hvis mål er at gøre patienter i stand til at få bedre informationer om de lægemidler, de får ordineret. Der er betydelige problemer med den eksisterende lovgivning og med situationen i Europa, hvad angår patienters adgang til informationer om receptpligtige lægemidler. Forskellene i medlemsstaternes fortolkninger af direktivet betyder, at patienter i forskellige dele af Europa har forskellig adgang til udførlig information af høj kvalitet om lægemidler. I nogle medlemsstater har patienter ikke nem adgang til selv den mest grundlæggende information om de lægemidler, de ordineres. På grund af medlemsstaternes forskellige fortolkninger af direktivet mener jeg, at der er behov for større klarhed i bestemmelserne, således at alle EU-borgere kan få de informationer, de har brug for i forbindelse med lægemidler. Med de ændringsforslag, Parlamentet har vedtaget, sikres det også, at informationer om receptpligtige lægemidler kun gives til offentligheden via særlige kommunikationskanaler, herunder specialiserede og autoriserede hjemmesider, der varetager patienters interesser og søger at begrænse medicinalvirksomhedernes muligheder for reklame.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Hvis man giver patienter bedre adgang til kvalitetsinformation om den behandling, de får ordineret, øger det muligheden for, at de forstår den beslutning, der direkte angår dem. Der ligger derfor vældig gode intentioner bag dette. Det skal dog være en del af en mere omfattende sundhedsoplysningsstrategi med fokus på patienten og ikke på medicinalvirksomheden. Der er mange problemer med den eksisterende lovgivning og med situationen i Europa, hvad angår patienters adgang til informationer om receptpligtige lægemidler. Forskellene i medlemsstaternes fortolkninger af direktivet betyder, at patienter i forskellige dele af Europa har forskellig adgang til information af høj kvalitet om de relevante lægemidler. I nogle medlemsstater er det vanskeligt at få adgang til selv den mest grundlæggende information om de lægemidler, der ordineres. Det skaber sundhedsmæssig ulighed. Patienter har på få sekunder ubegrænset adgang via internettet til ukontrollerede og ofte ukorrekte informationer om receptpligtige lægemidler. Imidlertid har de brug for adgang til kontrollerede og sikre informationer for ikke at komplicere situationen yderligere. Derfor er der brug for en opdatering af bestemmelserne for information om receptpligtige lægemidler.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske ordføreren, min kollega hr. Fjellner, med arbejdet med denne betænkning. Jeg stemte for, da jeg mener, det er væsentligt at garantere patienter adgang til information om receptpligtige lægemidler.

Både Parlamentet og patientorganisationer har i nogen tid efterspurgt en ændring af de eksisterende forordninger, idet disse efter deres mening ikke garanterer den nødvendige information. Faktisk viser det sig alt for ofte, at den tekniske udvikling og den nemme adgang på internettet til information om anvendelse af lægemidler er illusorisk og urigtig.

Jeg er enig i betænkningens bagvedliggende ånd, idet målet er at gøre 'patientens ret til at vide' til det centrale i lovgivningen, hvorfor det følgelig anbefales, at medicinalvirksomhederne giver patienter grundlæggende information.

Jeg håber derfor på en større sikkerhed i lovgivningen, som ofte kommer til kort, delvis på grund af, at medlemsstaterne har gennemført det foregående direktiv i forskelligt omfang. Det er derfor nødvendigt at opdatere bestemmelserne om information om receptpligtige lægemidler og at vedtage nye regler, idet sundhedskompetence fremmes, og sundhedsindustrien i højere grad inddrages i at påtage sig en grundlæggende rolle med hensyn til at forbedre folkesundheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) På sundhedsområdet garanterer adgang til udførlig information af god kvalitet bedre resultater, for så vidt som patienter er mere tilbøjelige til at følge en behandling, de kan forstå. Jeg er enig med ordføreren i at understrege, at det i nogle EU-lande er svært at få adgang til sådanne informationer på grund af medlemsstaternes forskellige fortolkninger af direktivet om information om lægemidler såvel som denne informations utroværdige og uklare karakter. Vi skal gøre den mere tilgængelig, i overensstemmelse med patienters ret til information. For at undgå at skabe ubalance mellem medlemsstaterne er det imidlertid afgørende at klarlægge de metoder, der skal anvendes til at udbrede denne information, og ikke favorisere ét frem for andre. Endelig er det væsentligt at skelne klart mellem information og reklame og forhindre medicinalvirksomheder i at udnytte disse informationskampagner til at fremme deres produkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE) , skriftlig. – (PT) De ændringsforslag, Parlamentet har fremsat til Kommissionens forslag om information om lægemidler, har fået min jastemme, da jeg finder det væsentligt for offentligheden at have nem adgang til viden om medicin, navnlig ved at information gøres tilgængelig på internettet på alle EU-sprogene.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod denne tekst, da vi ikke kan lade medicinalvirksomhederne og Kommissionen gøre sundhed til en vare som enhver anden. Forbindelsen mellem medicinalindustrien i Europa og lægemiddelovervågning er endnu en gang et centralt spørgsmål i forhandlingen. Vi kan ikke lade medicinalvirksomhederne informere offentligheden, som de lyster, og heller ikke tillade, at der reklameres direkte over for offentligheden for receptpligtige lægemidler. Disse virksomheders kommercielle interesser er faktisk uforenelige med de generelle målsætninger for vores sundhedspolitikker, og det ville være risikabelt at vende det blinde øje til.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Kommissionens oprindelige direktivforslag om oplysninger til offentligheden om receptpligtige lægemidler har åbnet dørene på vid gab for, at medicinalvirksomheder kan reklamere for deres lægemidler. I dag ændrede forsamlingen Kommissionens oprindelige forslag, der var skræddersyet til medicinalindustrien. Jeg stemte for alle de ændringsforslag, som gav en betydelig forbedring af den oprindelige tekst, i og med at de indebar, at fokus i lovgivningen blev ændret fra medicinalindustriens ret til at reklamere for deres produkter til patienters ret til at få troværdige, objektive og uafhængige informationer. Jeg stemte også for de ændringsforslag, der indeholder forbud mod at informere om lægemidler både på tv, i radioen og i pressen. Trods de forbedringer, vi har foretaget, er skillelinjen mellem information og reklame dog stadig uklar, og der er stadig en række svagheder og smuthuller i teksten. Jeg undlod at stemme i den endelige afstemning, fordi jeg mener, den bedste løsning ville være, at Kommissionen revurderer sit direktivforslag på grundlag af de retningslinjer, vi har givet den i dag. Det er heller ikke tilfældigt, at medlemsstaterne næsten enstemmigt afviste dette dokument i Rådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at patienter skal have adgang til bedre informationer om receptpligtige lægemidler. Det betyder, at der skal gives objektiv information om lægemidlernes egenskaber og de sygdomme, de anbefales anvendt til behandling af, såvel som at man skal undgå uopfordret information eller skjult reklame.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) At skelne mellem information og reklame i forbindelse med lægemidler er afgørende vigtigt for at beskytte offentligheden. Derfor stemte jeg for hr. Fjellners betænkning, hvori det kræves, at der på lægemiddelemballager angives en objektiv beskrivelse til brug for patienter. Desuden vil adgangen til klare og troværdige oplysninger blive styrket, idet de gøres tilgængelige på alle EU-sprogene på godkendte hjemmesider og i officielle brochurer. Jeg bifalder vedtagelsen af dette forslag, som markerer et reelt fremskridt hen imod større gennemsigtighed i sundhedsspørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod denne betænkning, som jeg altid har udtrykt min stærke modstand imod. Jeg bifalder tanken om at give patienter bedre information, men jeg misbilliger de midler, der anvendes til formålet. Medicinalindustrien vil aldrig få filantropi som målsætning. Desuden er der en meget hårfin grænse mellem information og reklame. Det er sandt, at teksten, som blev vedtaget næsten enstemmigt, ikke har noget at gøre med Kommissionens oprindelige idé, der simpelthen ville have åbnet døren for reklame under dække af 'information'. Derudover stemte dette forslag overens med lægemiddelsektorens klare forventning om at kunne komme af med det retlige forbud mod reklame for lægemidler. Betænkningen, som den er vedtaget i dag, indeholder mange flere garantier, f.eks. at informationer, som medicinalvirksomheder udsender med henblik på udbredelse, i særlig grad vil blive tjekket på forhånd og ikke vil blive udbredt af medierne. Ikke desto mindre betyder tilladelsen til at offentliggøre resuméer af indlægssedler, at der vil være forhold, der skal fremhæves, og andre, som f.eks. bivirkninger, som meget vel jævnligt kan blive udeladt i resuméerne, fordi de ikke 'sælger' godt. Er det ikke allerede en reklamehandling? Var det virkelig hensigten? Var det virkelig umagen værd?

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF, for så vidt angår oplysninger til offentligheden om receptpligtige lægemidler. Med dette direktiv fastlægges der en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, og direktivet bidrager til at sikre patienters ret til troværdig, tilgængelig og uafhængig information, der er godkendt af de kompetente myndigheder, om de lægemidler, der forefindes.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (ES) Med direktiv 2001/83/EF, hvori der fastlægges en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, fastsættes der bestemmelser for harmoniserede rammer for lægemiddelreklamer på fællesskabsniveau, rammer, der stadig hører ind under medlemsstaternes ansvarsområde. Denne lovgivning medfører et forbud mod reklame over for offentligheden for receptpligtige lægemidler.

Bestemmelser for information om lægemidler er imidlertid ikke reguleret, eftersom det kun foreskrives, at information om visse forsyningsaktiviteter er undtaget fra reklamebestemmelserne. EU-lovgivningen forhindrer således ikke medlemsstaterne i at fastlægge deres egen tilgang til at informere om lægemidler, forudsat de ovennævnte regler for reklame overholdes. Jeg er enig i ordførerens forslag om at udelukke muligheden af at gøre information fra medicinalvirksomheder tilgængelig i aviser, tidsskrifter og lignende publikationer eller på tv og i radio.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Med dette direktivforslag ændres det tidligere direktiv for så vidt angår oplysninger til offentligheden om receptpligtige lægemidler. Overordnet set fokuseres der for det første på medicinalvirksomhedernes ansvar med hensyn til at informere offentligheden, idet det sikres, at informationerne ikke har karakter af reklame. For det andet får Kommissionen den rolle at overvåge og træffe beslutninger via delegerede retsakter om definitionen af, hvad der er informationer, og hvad der er reklame. Vi mener, at denne tilgang betyder, at informationsansvaret i for høj grad koncentreres hos medicinalvirksomhederne og hos Kommissionen, og at dette informationsansvar bør varetages suverænt og bør koordineres og godkendes af særlige nationale myndigheder, således at der sker en forbedring af de informationer, patienter og offentligheden modtager, og at disses rettigheder sikres.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) En godkendelse af den nye lovgivning om oplysninger om lægemidler er endnu et skridt hen imod at garantere patienter klarere og mere effektive oplysninger om de lægemidler, de anvender og får ordineret.

Vi har brug for en harmoniseret lovgivning i EU, der ikke kun opretholder forbuddet mod reklame for receptpligtige lægemidler, men også tager højde for patienters ret til oplysning. Det er ikke nogen lille sag, for den undertiden flydende grænse mellem 'produktfremme' og 'produktinformation' vil kunne forvirre patienter.

Vi skal huske, at patienter spiller en stadig større og mere aktiv rolle i sundhedssektoren i hele EU. En bedre adgang til ikkesalgsfremmende information kan derfor bidrage til, at offentligheden får en bedre forståelse af de behandlinger, de får ordineret, og at de kommer sig, alt sammen naturligvis til gavn for deres helbred.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege betydningen af, at man på en gennemsigtig måde definerer typerne af lægemiddelinformationer og de kanaler, hvorigennem sådanne informationer kan udbredes. Vi skal nedbringe risikoen for skjult reklame og om nødvendigt risikoen for en overflod af ukontrollerede og vildledende informationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for dette direktivforslag, for så vidt angår oplysninger til offentligheden om humanmedicinske, receptpligtige lægemidler, fordi jeg mener, at en harmonisering af lovgivningen på dette område er et grundlæggende middel til at sikre, at patienter i EU får informationer. Det er faktisk et meget følsomt spørgsmål, fordi det angår sundhedsbeskyttelse, som er en grundlæggende menneskerettighed. Jeg bakker helt op om Parlamentets krav om, at der skelnes klart mellem terapeutisk information og reklame. Medicinalvirksomheder skal afgjort ikke bruge patienters ret til information som redskab til at skjule deres reklameformål, men skal i stedet bruge den til at garantere EU-forbrugere en reel produktforståelse ved på videnskabelig baggrund at angive produkternes egenskaber, mærkning og evalueringsrapporter. Det bør også bemærkes, at bedre adgang til informationer, både i elektronisk form via internettet og i trykt form, også kan bidrage til, at man opnår bedre medicinske resultater, fordi en patient, der er informeret om sin ordinerede medicin, kan spille en aktiv og mere vidende rolle i behandlingsforløbet.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som er en del af en pakke, der vil indebære en ændring af det eksisterende direktiv fra 2001 om humanmedicinske lægemidler. Den har særligt fokus på oplysning af offentligheden om receptpligtige lægemidler. Direktivets formål er angiveligt at give patienter bedre adgang til information og at klarlægge de regler, der i øjeblikket fortolkes forskelligt i EU-landene, hvilket fører til ulighed på sundhedsområdet. Direktivet omhandler også information på internettet, der ikke er dækket p.t., og det er et særlig vanskeligt spørgsmål, fordi det er så svært at lovgive om.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette forslag, som i dag blev vedtaget af et stort flertal i Parlamentet, udgør en stor forbedring af det oprindelige forslag, Kommissionen fremsatte, da det på en bedre måde taler for patienters ret til information. Trods de klare forbedringer i Parlamentets betænkning undlod jeg dog at stemme, fordi der stadig er svage punkter i de garantier, der ville være nødvendige, for at folk kan få adgang til klar og uafhængig information om lægemidler.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Ikke alle Parlamentets ændringsforslag til Kommissionens og Rådets forslag følger de rigtige linjer. De holder sig strengt til princippet om et indre marked for lægemidler, og håndkøbsmedicin betragtes stadig som enhver anden vare. Forslagsstillerne ender endog med at tale om 'forbrugere' i stedet for patienter. Det foreslås ikke i ændringsforslagene at forhindre medicinalvirksomheder i at informere offentligheden om deres lægemidler.

Forslagene indeholder dog det positive, at man søger at sætte medlemsstaterne i stand til i videst muligt omfang at lovgive om udbredelse af information, der offentliggøres af disse virksomheder. Navnlig får de ret til offentligt at fordømme virksomheder, som offentliggør information, der ikke er i overensstemmelse med staternes officielle oplysninger, eller som udbreder information på en vildledende måde. Det er bedre end ingenting. Jeg kan dog ikke stemme for en så svag tekst og vil derfor undlade at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE) , skriftlig. – (PT) Adgang til kvalitetsinformation om receptpligtige lægemidler vil bidrage til at opnå bedre resultater med hensyn til patientsundhed, for jo bedre informeret patienterne er, jo større er sandsynligheden for, at de bedre vil kunne forstå de beslutninger, der træffes om deres behandling. Målsætningen for dette forslag kan derfor ikke være begrænset til en harmonisering af EU-lovgivningen, den bør også omfatte sundhedsfremme via forbedret viden på sundhedsområdet. Medicinalindustrien spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme sundhedskompetence, men denne rolle bør defineres klart, og sektorens deltagelse bør underlægges en streng regulering, så man undgår, at kommercielle hensyn medfører et for stort medicinforbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Ældre mennesker og især kronisk syge får ordineret en mængde forskellig medicin, som kan indvirke negativt på hinanden – fordi én læge naturligvis ikke ved, hvad en kollega har ordineret. Sideløbende sælges stadig flere produkter uden recept, lige fra aspirin over præparater mod forkølelse til sovemedicin. Er der overhovedet nogen, der tænker på, at selv naturlige plantebaserede produkter måske kunne interagere med forskellige lægemidler? Patienter bidrager også til forvirringen, for der bliver ikke sagt noget om, at vi har taget ordinerede lægemidler på et forkert tidspunkt, eller at vi selv har besluttet at ophøre med eller ændre på brugen af et lægemiddel osv. De økonomiske følger af, at man ikke i tilstrækkelig grad overholder behandlingsforskrifter, løber op i milliarder. Derfor er det vigtigt med den klare skelnen mellem reklame og information, som ordføreren har krævet. Det vil forhåbentlig give større klarhed over, at ikkereceptpligtige lægemidler også kan interagere med receptpligtige lægemidler. Den ordinerende læge skal stadig være den primære informationskilde, da kun han vælger et lægemiddel, der er afpasset efter patientens alder, køn, vægt, kendt overfølsomhed osv. På baggrund af disse overvejelser undlod jeg at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Fjellners betænkning, da jeg mener, at dens budskab og retningslinjer er yderst vigtige. De europæiske forbrugere er ofte rådvilde, når de står med indlægssedler for lægemidler, som de finder komplicerede, og som indeholder informationer, der ofte er forvirrende.

Selve formålet med direktivforslaget, for så vidt angår oplysninger til offentligheden om receptpligtige lægemidler, er at sørge for enkel information, som er let at forstå og anvende, men som ikke har karakter af reklame. Det er også vigtigt, at informationen er tilgængelig ad andre kanaler ud over indlægssedler, og jeg bifalder derfor offentliggørelse på internettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE) , skriftlig. – (PT) Jeg mener, at den skelnen mellem information og reklame, som etableres i henseende til lægemidler, er af grundlæggende vigtighed for beskyttelsen af borgerne. Min stemme for Fjellner-betænkningen var et resultat af de klare forbedringer, der blev indført i direktiv 2001/83/EF. Det store flertal, der godkendte dette dokument, ønskede at forsvare patienters ret til information. Det arbejde, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har udført ved at forbedre Kommissionens oprindelige forslag, fortjener at blive fremhævet.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne takke hr. Fjellner for hans fremragende arbejde. Jeg stemte for, idet jeg er enig i, at ikkesalgsfremmende information om lægemidler skal gøres tilgængelig for patienter og offentlighed af indehaverne af markedsføringstilladelser i henhold til "pull"-princippet, hvorved patienterne/offentligheden har adgang til information, hvis de har brug for det, i modsætning til "push"-princippet, hvorved indehaverne af markedsføringstilladelser udbreder oplysningerne blandt patienterne og den brede offentlighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) De informationer, patienter får, bør opfylde følgende hovedkriterier:

- Troværdighed: Informationer til patienter bør være baseret på den nyeste videnskabelige viden med tydelige referencer til de kilder, hvorfra denne viden stammer.

- Uafhængighed: Det skal klart fremgå, hvem der giver informationerne, og hvem der finansierer dem, således at forbrugerne kan identificere eventuelle interessekonflikter.

- Informationer bør være lettilgængelige for forbrugerne og patientorienterede. De bør være forståelige, og der bør være let adgang til dem, idet man tager højde for forbrugernes særlige behov, som f.eks. alder, kulturelle forskelle og tilgængelighed på alle EU-sprog. Information til patienter om receptpligtige lægemidler bør være en del af en bredere patientinformationsstrategi og en bredere sundhedsoplysningsstrategi.

Patienter og alle andre interesserede bør kunne finde præcise og uhildede informationer om sund livsstil og sygdomsforebyggelse samt specifikke sygdomme og forskellige behandlingsmuligheder. Derfor mener jeg, at dette forslag skal suppleres med et sæt etiske regler for information til patienter, som skal udarbejdes i samarbejde med patientorganisationer. Dermed vil patienternes stemme blive hørt.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE) , skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, eftersom jeg bifalder, at de kompromisændringer, der er indarbejdet i Kommissionens oprindelige forslag, har bidraget afgørende til at garantere patienters adgang til troværdige og uafhængige informationer om de receptpligtige lægemidler, der findes på markedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Reklame for receptpligtige lægemidler er forbudt i EU, og det bliver det ved med at være. Medicinalvirksomhederne skal overholde klare regler for objektivitet i de ikkesalgsfremmende informationer, de udbreder. Det er de to vigtige budskaber her ved frokosttid, hvor lovpakken om patientinformation blev vedtaget. En konsensusafstemning i Parlamentet (558 stemmer mod 48), der blot bekræfter enstemmigheden, med undtagelse af én stemme fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Talrige beskyttelsesforanstaltninger er blevet indarbejdet. Kommissionen foreslog et forbud mod information om receptpligtige lægemidler på tv og i radio, og Parlamentet har besluttet at udvide dette til de trykte medier. Producenter er underlagt forskellige forpligtelser såsom produktbeskrivelser, forbedret mærkning og forudgående godkendelse fra sundhedsmyndigheder. Jeg forstår ikke alt det postyr, dette spørgsmål har forårsaget, især i det fransktalende Belgien, blandt forbrugersammenslutninger og gensidige selskaber, der har fået opbakning fra visse parlamentsmedlemmer, som havde fordømt disse to love, allerede før drøftelserne var indledt. Det er en letkøbt politisk positur, som jeg finder beklagelig i betragtning af patienters høje forventninger, når de står over for sygdom, og i betragtning af, at uden disse love ville offentligheden være overladt til internetcowboyernes nåde.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi besluttede, at vi ville stemme for eller undlade at stemme, afhængig af resultatet af tredje del af ændringsforslag 31, hvori det sikres, at medicinalvirksomheder kun kan udsende informationsmateriale til sundhedspersonales egen brug, ikke til patienter via sundhedspersonale. Det var væsentligt for Verts/ALE. Da det endelig blev vedtaget, besluttede vi at støtte betænkningen i den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE), skriftlig. – (IT) Vores stemme for dette tiltag er en følge af, at der er foretaget en formel skelnen mellem information om lægemidler og reklame.

Vi støtter en større udbredelse af information om lægemidler, hvis dette øger patienternes bevidsthed. Vi er ikke og bliver aldrig enige i nogen former for foranstaltninger, hvormed man klart eller i det skjulte forsøger at indføre reklame og således gør et etisk lægemiddel til et kommercielt produkt. At informationer om lægemidler ikke vil blive tilladt offentliggjort i aviser eller blade og langt mindre via radio eller tv hilses derfor velkomment.

Det er også godt, at man i dette direktivforslag klarlægger, hvilken slags informationer der kan og skal oplyses, og i hvilket omfang, herunder videnskabelige informationer, og at reklamemateriale udelukkes klart.

Det ændringsforslag, hvormed der indføres certificering og overvågning af websteder, hvor informationerne offentliggøres, giver os yderligere sikkerhed for, at informationerne ikke vil indebære reklame. Et apotek yder og skal fortsat yde grundlæggende sundhedsservice og skal som sådan forblive et beskyttet område, hvad angår handels- og konkurrenceregler. Vi mener, at denne regel hjælper apoteker til at udføre deres vanskelige rolle med hensyn til lægemiddelovervågning og information om korrekt anvendelse af lægemidler.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) I en tidsalder, hvor folk selv søger information, skal patienter informeres klart, objektivt, troværdigt og godt om lægemidlers virkninger. Selv om reklame for lægemidler er forbudt i Unionen, har Kommissionen skabt en åbning. I dens forslag, som jeg ikke støttede, manglede der en sådan strategi, og der blev ikke skelnet tilstrækkeligt mellem information og reklame. Desuden gav Kommissionen medicinalindustrien for mange rettigheder og for stort ansvar. Nu, hvor Parlamentet har foretaget betydelige ændringer, kan jeg imidlertid støtte forslaget. Virksomhedernes brug af officielle dokumenter (produktresuméer, evalueringsrapporter) og de kanaler, hvorigennem de gør informationer tilgængelige, begrænses, idet sundhedsaviser og -blade, websider og breve til patienter ikke længere tillades. Al vejledning om lægemidler skal tjekkes og forhåndsgodkendes af de kompetente myndigheder. Det forhindrer selvregulering, hvilket det oprindelige forslag ikke gjorde. Jeg er stadig i tvivl med hensyn til muligheden for at gennemføre forslaget, eftersom en informationsstrategi pålagt af myndighederne stadig ville virke bedre, end at myndighederne overvåger virksomhedernes politikker. Ikke desto mindre stemte jeg for lovforslaget, da det, når alt kommer til alt, sikrer patienter bedre informationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Fjellner-betænkningen om oplysninger om lægemidler giver anledning til berettiget bekymring, hvad angår medicinalvirksomhedernes muligheder for at reklamere over for patienter. Mine kolleger i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har bestemt forbedret teksten ved at nægte at støtte flere former for skjult reklame og ved at foreslå, at medlemsstaternes sundhedsmyndigheder tjekker meddelelser fra medicinalvirksomhederne til offentligheden om deres receptpligtige lægemidler. Ikke desto mindre er jeg stadig meget forbeholden omkring den yderst uklare grænse mellem information og reklame.

Jeg er f.eks. en indædt modstander af tanken om at tillade virksomheder at reklamere for deres lægemidler over for patienter via sundhedspersonale. Jeg ønsker ikke, at læger bliver sat under pres og bliver sælgere for medicinalindustrien. Trods den strenge overvågning, mine kolleger har indarbejdet, undlod jeg derfor at stemme for en tekst, som jeg fandt yderst problematisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen, fordi den indebærer en klar og bæredygtig forbedring af informationer til patienter om lægemidler. Reklame for lægemidler er fortsat forbudt. Forholdet mellem læge og patient vil ikke blive negativt påvirket af direktivet, og tjenesteyderens tilladelse til at ordinere lægemidler forbliver klar. Alt i alt står vi med et meget vellykket direktivforslag fra lægemiddelpakken til andenbehandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Med dette direktiv vil der for første gang blive indført ensartede regler for udbredelse af visse informationer til offentligheden om receptpligtige lægemidler. Den nødvendige information består i at forklare patienter, hvilke fordele og risici der er forbundet med receptpligtige lægemidler, således at de kan træffe kvalificerede beslutninger. Efter samråd med bl.a. patientorganisationer og fagfolk i sundhedssektoren vil Kommissionen vedtage kvalitetskriterier for information. Disse kriterier vil bidrage til at sikre troværdighed i de oplysninger, der gives – herunder på websider og internetportaler – og til at holde medicinalindustrien ansvarlig for de informationer, den giver.

I hr. Fjellners ændringsforslag anbefaler man også informationskampagner med henblik på at øge offentlighedens bevidsthed om risikoen ved forfalskede lægemidler, idet sådanne allerede har medført dødsfald i medlemsstater som f.eks. Det Forenede Kongerige. I årevis har toldmyndighederne i EU bemærket en hurtig stigning i importen af forfalskede lægemidler, især antibiotika, smertestillende midler og endog kræftmedicin. I modsætning til hvad nogle medier rapporterer, omhandler direktivet kun receptpligtige lægemidler. Ingen behøver frygte for deres urtete.

 
  
  

Betænkning: Christofer Fjellner (A7-0289/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jf. forordning (EF) nr. 726/2004 er der fastlagt fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler samt oprettet et europæisk agentur for lægemiddelvurdering. I forslaget til ændring af direktiv 2001/83/EF er der lagt vægt på bedre patientinformation, navnlig hvad angår skelnen mellem information og reklame. Efter dette ændringsforslag bør forordningen for sin del ændres, således at visse informationer om de produkter, den omfatter, også kan underlægges forudgående overvågning fra det europæiske agentur for lægemiddelvurdering. Med dette mål i tankerne har Kommissionen fremsat et ændringsforslag til forordningen om spredning til offentligheden af information om receptpligtige humanmedicinske lægemidler. Parlamentet, der er blevet opfordret til at udtrykke en holdning til forslaget, har stillet en række ændringsforslag til Kommissionens tekst. På baggrund af disse forhold har jeg stemt for beslutningen om at ændre direktiv 2001/83/EF. Disse to sæt love vil tilsammen bidrage til at forbedre informationen til patienter om de lægemidler, de får ordineret.

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Det græske kommunistparti stemte imod begge forordningsforslag og de tilhørende parlamentsbetænkninger, fordi de indebærer, at ansvaret for ansvarlig, troværdig og præcis patientinformation skifter fra offentlige myndigheder til multinationale medicinalvirksomheder. Patientinformation er et myndighedsansvar, ikke et individuelt ansvar. Monopolmedicinalkoncerners profitter og beskyttelse af den offentlige sundhed udelukker gensidigt hinanden. Det nylige vaccinations-fupnummer i forbindelse med den formodede svineinfluenzapandemi er et typisk eksempel på, hvordan målrettet information omsættes til milliardprofitter for de internationale medicinalvirksomheder. Vi fastholder, at ansvaret for at informere borgerne om lægemidler i almindelighed, ikke blot receptpligtige lægemidler som anført i forordningen, udelukkende bør ligge hos myndighederne. Det er det absolutte mindstekrav i forhold til beskyttelse af patienter og arbejdere. Lægemidler, lægemiddelforskning og midler til at udbrede viden og information håndteres af de multinationale selskaber, hvis eneste kriterium er profit. Arbejdere og sundhedsansatte kan ikke være sikre på lægemidlers kvalitet og virkeevne og på de informationer, de får. Denne politik skal bekæmpes, så kommercielle hensyn fjernes fra sundheds- og lægemiddelområdet. Vi har brug for statslige lægemiddelagenturer og gratis sundhedstjenester.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, hvis formål er at sikre EU's hovedmålsætning med hensyn til at sikre, at det indre marked for humanmedicinske lægemidler fungerer ordentligt, og at forbedre beskyttelsen af EU-borgernes sundhed. Med det dokument, der er vedtaget i dag, vil der blive skabt basis for at planlægge klare rammer for oplysning om receptpligtige lægemidler til forbrugerne med det formål at fremme mere velbegrundede forbrugervalg. Det vil også sikre, at direkte reklame for receptpligtige lægemidler til forbrugerne fortsat vil være forbudt. Ifølge Parlamentets forslag skal der oprettes en offentligt tilgængelig database for lægemidler, i EU og på alle officielle EU-sprog, med forsikring om, at den vil blive opdateret og administreret uafhængigt af medicinalvirksomhedernes kommercielle interesser. Oprettelsen af databasen vil betyde forenklet informationssøgning, og at informationer kan forstås af lægmand.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod denne betænkning, som jeg altid har udtrykt min stærke modstand imod. Jeg bifalder tanken om at give patienter bedre information, men jeg misbilliger de midler, der anvendes til formålet. Medicinalindustrien vil aldrig få filantropi som målsætning. Desuden er der en meget hårfin grænse mellem information og reklame. Det er sandt, at teksten, som blev vedtaget næsten enstemmigt, ikke har noget at gøre med Kommissionens oprindelige idé, der simpelthen ville have åbnet døren for reklame under dække af 'information'. Derudover stemte dette forslag overens med medicinalsektorens klare forventning om at kunne komme af med det retlige forbud mod reklame for lægemidler. Betænkningen, som den er vedtaget i dag, indeholder mange flere garantier, f.eks. at informationer, som medicinalvirksomheder udsender med henblik på udbredelse, i særlig grad vil blive tjekket på forhånd og ikke vil blive udbredt af medierne. Ikke desto mindre betyder tilladelsen til at offentliggøre resuméer af indlægssedler, at der vil være forhold, der skal fremhæves, og andre, som f.eks. bivirkninger, som meget vel jævnligt kan blive udeladt i resuméerne, fordi de ikke 'sælger' godt. Er det ikke allerede en reklamehandling? Var det virkelig hensigten? Var det virkelig umagen værd?

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004, for så vidt angår information til offentligheden om receptpligtige humanmedicinske lægemidler. Med denne forordning fastlægges der fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk agentur for lægemiddelvurdering, og forordningen bidrager til at sikre patienters ret til troværdig, tilgængelig og uafhængig information, der er godkendt af de kompetente myndigheder, om de lægemidler, der forefindes.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af, hvor vigtigt det er for at opnå vellykkede behandlinger, at patienter følger deres behandling, og at lægemidler ordineres korrekt, er det afgørende, at offentligheden, dvs. patienterne, har adgang til reklamefri information af god kvalitet, der er sandfærdig, aktuel og ikke vildledende samt i overensstemmelse med produktresuméerne. Det organ, der bedst er i stand til at give aktuelle og præcise oplysninger om hvert enkelt lægemiddel, er dettes indehaver af markedsføringstilladelsen. Parlamentet har med rette besluttet at fokusere på og beskytte patienternes rettigheder. Jeg kunne ikke være mere enig i denne holdning, selv om jeg ikke mener, der er behov for at begrænse mulighederne i Kommissionens forslag om medicinalindustriens offentliggørelse af informationer i henhold til 'push'-princippet. Dette forslag var afbalanceret og tog højde for alle parters interesser, idet fagfolk på sundhedsområdet blev inddraget, og offentligheden blev beskyttet mod reklame for receptpligtige lægemidler, hvilket absolut med rette forbliver forbudt. Jeg tror ikke, at der med den tekst, der lige er vedtaget, reelt set vil ske nogen særlige ændringer i patienters adgang til informationer, hvilket jeg finder er en forpasset mulighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Det er vigtigt for patienterne at få bedre informationer om al slags medicin, de tager. Det er også vigtigt, at alle de informationer, de får, er objektive, og at medicinalindustrien ikke udvisker grænsen mellem information og reklame. Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) har gjort et godt stykke arbejde med hensyn til ændring af dette forslag, og jeg kunne støtte denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg går ikke ind for, at reklame rettes direkte mod forbrugerne i forbindelse med lægemidler. Det er vigtigt for patienterne at have adgang til informationer om den medicin, de tager, men jeg mener, at denne form for reklame kan underminere lægens rolle som kontrollør og risikere at skade lægens ansvar over for patienterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg lykønsker hr. Fjellner med hans vigtige arbejde, hvad angår information til offentligheden om receptpligtige humanmedicinske lægemidler og navnlig om EU-procedurer for godkendelse og overvågning af medicinske lægemidler.

Den nuværende lovgivning i EU for videnskabelig information til de europæiske forbrugere giver mange problemer, især hvad angår de enkelte medlemsstaters forskellige fortolkninger af direktivet.

Med den betænkning, der er vedtaget i dag, tilstræber man en øget harmonisering af forordningerne inden for sektoren i et forsøg på at lukke de huller og fjerne de misforhold, der findes i dag i forhold til at sikre retten til sundhed. Alt dette foregår inden for en bredere strategi for sundhedskompetence, hvor målsætningen er at sikre offentligheden i EU en reel og nem adgang til videnskabelig information om receptpligtige lægemidler.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er særlig interesseret i sundhedsrelaterede emner, navnlig hvad angår lige adgang for patienter til medicinsk behandling og information. I øjeblikket varierer informationsniveauet i forbindelse med de lægemidler, der fås på markedet, enormt i Europa, hvilket jeg finder urimeligt over for patienter. Patienter skal have ret til at få fuldstændig og korrekt information om lægemidler. Forslagene fra min kollega, Christofer Fjellner, er gået i nøjagtig denne retning, således at patienten kommer i centrum. I Parlamentets ændringsforslag til Kommissionens lovforslag fremhæves det, at producenter af lægemidler skal sørge for grundlæggende informationer som f.eks. produktbeskrivelse, etiket, indlægsseddel og en offentligt tilgængelig version af evalueringsrapporten. For at vi kan sikre, at informationen er troværdig, mener jeg dog, at de nationale myndigheder skal føre strengt tilsyn med de særlige websider, der bringer den slags oplysninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning er en påmindelse om, hvad det europæiske agentur for lægemiddelvurdering burde være. Man kan ikke være imod et udkast, der indeholder indlysende fakta som f.eks. nødvendigheden af at 'sætte fokus på patienters rettigheder og interesser', nødvendigheden af at pålægge virksomhederne at offentliggøre medicinbivirkninger og nødvendigheden af at offentliggøre information på alle officielle EU-sprog.

Det kan imidlertid komme bag på én, at det skulle være nødvendigt at påpege sådanne banaliteter, 15 år efter at agenturet blev oprettet. Parlamentet bør fordømme agenturets mangel på gennemsigtighed og højt og klart sige, at det bør rekonstrueres til gavn for alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE) , skriftlig. – (PT) Adgang til kvalitetsinformation om receptpligtige lægemidler vil bidrage til at opnå bedre resultater med hensyn til patientsundhed, for jo bedre informeret patienterne er, jo større er sandsynligheden for, at de bedre vil kunne forstå de beslutninger, der træffes om deres behandling. Målsætningen for dette forslag kan derfor ikke være begrænset til en harmonisering af EU-lovgivningen, den bør også omfatte sundhedsfremme via forbedret viden på sundhedsområdet.

Medicinalindustrien spiller en vigtig rolle for fremme af sundhedskompetence, men denne rolle bør defineres klart, og sektorens deltagelse bør underlægges en streng regulering, så man undgår, at kommercielle hensyn medfører et overforbrug af lægemidler. Det er også nødvendigt at undgå vildledende reklame og at tilstræbe bedre oplysning af forbrugerne (patienterne), som har adgang til en masse ukontrollerede informationer på internettet, hvilket ikke er tilfældet, når det drejer sig om troværdig information fra medicinske laboratorier.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) For at beskytte patienters rettigheder og interesser bør patienterne kunne drage nytte af lægemiddelinformation, der er af god kvalitet og er objektiv, troværdig og ikkesalgsfremmende. Hvis vi ønsker at værne om sundheden, skal indlægssedler være så klare og omfattende som muligt, og de skal overholde basale kvalitetskriterier. Ud fra det samme ønske om at beskytte patienter og informere offentligheden skal vi fremme den lettest mulige adgang til information, navnlig i form af produktresuméer og indlægssedler herover i både elektronisk og trykt form. Derfor skal vi sørge for adgang til godkendte og registrerede websider med betydelige mængder uafhængig, objektiv og ikkesalgsfremmende information.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Hr. Fjellners betænkning kommer i rette tid. Den skjulte reklame for lægemidler er uacceptabel. Læger skal kunne anbefale lægemidler til deres patienter. Læger skal regulere og ordinere lægemidler til patienter for at undgå, at lægemiddelproducenter spekulerer og konkurrerer indbyrdes. Medicinalvirksomheder skal begrænses til at kunne yde støtte i form af information, men de må under ingen omstændigheder få lov til at forsøge at påtvinge patienter deres produkter. Læger er ansvarlige for behandlinger, og de skal også beslutte, hvilke lægemidler patienterne skal ordineres i behandlingsforløbene.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I betragtning af, at der alene i Tyskland dør omkring 25 000 mennesker hvert år på grund af bivirkninger og interaktioner, og at 3 % af alle ulykker kan tilskrives receptpligtige lægemidler, er det klart, at vi skal give patienterne bedre information. Vi kunne f.eks. bruge Frankrig som forbillede. Her er alle former for påvirkning af trafiksikkerheden klart angivet på pakningerne. Vi skal give patienterne informationer, men vi skal også gelejde dem gennem lægemiddeljunglen, f.eks. ved at nå til enighed om dagsdoser, design af pakninger eller særlige etiketter. Det vil spare den offentlige husholdning for milliarder og patienterne for bivirkninger og interaktioner. Dette forslag indeholder et par initiativer, hvis formål er at gøre patienter i stand til at blive bedre informeret om de lægemidler, de er blevet ordineret, og om brugen af dem. Om patienterne rent faktisk vil gøre brug af denne forbedrede adgang til information af høj kvalitet er diskutabelt i lyset af mange patienters adfærd. Ikke desto mindre er det naturligvis vigtigt, at informationerne gøres tilgængelige i hele EU. Af den grund stemte jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Da der i betænkningen fokuseres på patienters ret til information, bakker jeg fuldt op om betænkningen, som indeholder nogle væsentlige nye tiltag.

Det første vedrører internettet. Parlamentet har til hensigt at gøre forbrugerne klar over risikoen ved at købe medicin online, samtidig med at det skubber på, for at der foreslås af hoc-lovgivning for denne salgsmetode.

Det andet vedrører forbuddet mod reklame for receptpligtige lægemidler, idet det er vigtigt at skelne mellem generiske og ikkegeneriske lægemidler, ikke kun på grund af de informationer, patienter skal modtage, men frem for alt med hensyn til overholdelse af god praksis inden for produktion af aktive stoffer, især uden for Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE) , skriftlig. – (PT) I betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår information til offentligheden om receptpligtige humanmedicinske lægemidler indføres der nye regler for informationens gennemsigtighed og effekt, idet man sætter fokus på patienternes interesser og beskytter dem. Det var grunden til, at jeg stemte for. Væsentlige punkter er oprettelsen af et europæisk lægemiddelagentur og en klar indsats for at garantere patienters ret til troværdig, tilgængelig og uafhængig information, der er godkendt af relevante myndigheder i forbindelse med de lægemidler, der forefindes.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Der findes mange kilder til uafhængige og evidensbaserede oplysninger om de til rådighed værende behandlingsmuligheder i EU. Disse kilder tager hensyn til kulturelle særegenheder og sammenhænge for befolkningen, herunder faktorer, der har indflydelse på sundheden. Øget adgang til information af god kvalitet vil bidrage til, at der opnås et bedre sundhedsresultat for patienterne, fordi velinformerede patienter er langt mere tilbøjelige til at fortsætte en nødvendig behandling og langt bedre forstår beslutninger om behandlingen. Forslaget vil således tilføre merværdi, hvis det udformes og gennemføres korrekt.

Den forordning, der drøftes, tager ikke højde for hverken den tekniske udvikling eller internettets muligheder og udfordringer. Patienter i Europa har allerede og på få sekunder ubegrænset adgang via internettet til ukontrollerede og ofte ukorrekte informationer om receptpligtige lægemidler. Men adgang via internettet til kontrollerede og sikre informationer om medicin er meget begrænset for de fleste patienters vedkommende. Det er især et problem for dem, der har brug for informationer på deres eget sprog. Derfor kan formålet med forslaget ikke kun være en harmonisering af EU-lovgivningen, men også en forbedring af sundheden via forbedret viden på sundhedsområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE) , skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk agentur for lægemiddelvurdering, for så vidt angår information til offentligheden om receptpligtige humanmedicinske lægemidler. Jeg mener, at det er afgørende vigtigt at garantere patienter adgang til troværdig og uafhængig information om receptpligtige lægemidler, der findes på markedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) På mødet i dag stemte vi ved førstebehandlingen om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, for så vidt angår information om lægemidler (EU-procedurer for godkendelse og overvågning af lægemidler). Parlamentet og patientorganisationer har længe efterspurgt et sådant forslag, således at patienter kan blive bedre informeret om de lægemidler, de får ordineret og anvender.

Den nuværende forordning er ikke på højde med den tekniske udvikling eller med internettets muligheder og udfordringer. Patienter i Europa har allerede og på få sekunder ubegrænset adgang via internettet til ukontrollerede og ofte ukorrekte informationer om receptpligtige lægemidler.

Ordføreren foreslog at ændre forslagets fokus og give medicinalvirksomheder mandat til at give patienter visse informationer og dermed sætte 'patienternes ret til at vide' i centrum for lovgivningen. Øget adgang til information af god kvalitet vil bidrage til, at der opnås bedre sundhedsresultater for patienterne, fordi velinformerede patienter er mere tilbøjelige til at fortsætte en nødvendig behandling og bedre forstår beslutninger om behandlingen. Forslaget vil således tilføre merværdi.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med denne betænkning bifaldes Kommissionens forslag om information til patienter om receptpligtige lægemidler (Kom(2008)0662-0663). Parlamentet og patientorganisationer har længe efterspurgt et sådant forslag, således at patienter kan blive bedre informeret om de lægemidler, de får ordineret og anvender. Øget adgang til information af god kvalitet vil bidrage til, at der opnås et bedre sundhedsresultat for patienterne, fordi velinformerede patienter er mere tilbøjelige til at fortsætte en nødvendig behandling og bedre forstår beslutninger om behandlingen. Forslaget vil således tilføre merværdi, hvis det udformes og gennemføres korrekt. Derfor kan formålet med forslaget ikke kun være en harmonisering af EU-lovgivningen, dets formål må også være en forbedring af sundheden via større sundhedskompetence. Medicinalindustrien spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme sundhedskompetence og sundhed, men dens rolle bør defineres klart, og dens engagement bør underlægges en streng regulering, så man undgår, at kommercielle hensyn medfører et overforbrug af lægemidler.

 
  
MPphoto
 
 

  Christel Schaldemose (S&D), skriftlig. – (DA) Vi, de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet (Dan Jørgensen, Christel Schaldemose, Britta Thomsen og Ole Christensen), har undladt at stemme om betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk agentur for lægemiddelvurdering for så vidt angår information til offentligheden om receptpligtige humanmedicinske lægemidler. Selvom betænkningen indeholder en række gode forslag, mener vi ikke, at vi kan stemme for et forslag, som strider mod den danske Grundlov.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk agentur for lægemiddelvurdering, for så vidt angår information til offentligheden om receptpligtige humanmedicinske lægemidler, så der fremover garanteres lovmæssige rammer i EU, der bevirker, at EU-borgerne får lige adgang til korrekt og klar information om lægemidler.

I Kommissionens rapport af 20. december 2007 om 'den aktuelle praksis vedrørende lægemiddelinformation til patienter' står der, at medlemsstaterne har indført forskellige regler og praksis med hensyn til lægemiddelinformation, hvilket har medført, at patienter og offentlighed har ulige adgang til denne information. EU-borgerne har ret til adgang til korrekte og klare informationer om lægemidler. Jeg finder det vigtigt, at forordningen beskytter patienters interesser og sikrer, at de nyeste kommunikationsmedier anvendes til at give offentligheden informationer, der er korrekte, tilgængelige og letforståelige, på en gennemsigtig måde og uafhængig af medicinalvirksomhedernes kommercielle interesser.

 
  
  

Betænkning: Christofer Fjellner (A7-0290/2010), (A7-0289/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm (S&D), skriftlig. – (SV) I lyset af at jeg i et tidligere job fungerede som konsulent for én af interessenterne i denne sag, har jeg i dag undladt at stemme om disse betænkninger, med andre ord A7-0289/2010 og A7-0290/2010.

 
  
  

Betænkning: Jill Evans (A7-0196/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I Europa er der hvert år anslået 9,3 mio. t elektronisk affald. Det er et faktum, at dette udstyr ofte indeholder en betragtelig mængde yderst forurenende materialer. Dette affald udgør en betydelig miljøudfordring. Ser man bort fra oparbejdning, synes det absolut nødvendigt, at man fra starten begrænser brugen af disse farlige stoffer. Store industrikoncerner er allerede begyndt at begrænse brugen af dem. Ikke desto mindre har vi brug for klare regler, så der skabes fælles rammer for denne vigtige opgave. Jeg stemte derfor for Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om vedtagelse af et direktiv om begrænsning af anvendelsen af disse stoffer. Det har dog ikke været nogen nem afstemning. Faktisk indeholder forslaget en række dispensationer, særlig hvad angår solenergianlæg. Eftersom de bidrager til at nedbringe drivhusgasemissionerne, fandt vi det formålstjenligt at tolerere de stoffer, de indeholder. Dette blev imidlertid naturligvis genstand for en debat om prioriteringer i Unionens miljøpolitik, som desværre omfatter indbyrdes modstridende spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne betænkning. Alene i EU afsættes der hvert år anslået 9,3 mio. t elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), hvoraf størstedelen er store husholdningsapparater og it- og telekommunikationsudstyr. Da markedet fortsat vokser, og innovationscyklusser bliver stadig kortere, øges tempoet i udskiftningen af udstyr, og dette gør, at affaldsstrømmen af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) er den affaldsstrøm, der vokser hurtigst. Mængden af WEEE anslås at vokse til 12,3 mio. t i 2020. WEEE indeholder adskillige farlige stoffer, som kan frigives til miljøet og skade menneskers sundhed og miljøet, navnlig hvis de ikke håndteres på passende måde. Disse problemer er ikke blevet løst med RoHS 1.0.

Jeg bifalder dokumentets forslag om, at Kommissionen bør styrke forebyggelse af anvendelse af skadelige stoffer og med regelmæssige mellemrum undersøge, om det er muligt at forbyde andre farlige stoffer og erstatte dem med mere miljøvenlige alternative stoffer eller teknologier, der kunne sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og for miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Under den ordinære lovgivningsprocedure og ved førstebehandlingen har Parlamentet ratificeret aftalen med Rådet ved at godkende det omarbejdede direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Det er godt nyt for de europæiske forbrugere, idet det elektriske og elektroniske udstyr, der sælges i EU, udgør en betragtelig andel af salget af forbrugsvarer. Mængden af elektrisk og elektronisk udstyr, der sælges hvert år alene i EU, anslås at ligge på 9,3 mio. t. Den stadig hyppigere udskiftning af disse forskellige typer udstyr giver et affaldsproblem og et problem med de farlige stoffer, der findes i affaldet. Af sikkerheds- og folkesundhedsmæssige grunde er det nødvendigt at begrænse anvendelsen af dem. Tanken bag omarbejdningen af det nuværende direktiv, som er fra 2003, er at nå endnu længere med hensyn til at begrænse anvendelsen af farlige stoffer. Kommissionen skal også revidere sin lovgivning om tre år for at tilpasse lovgivningen yderligere til fremtidens innovationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske ordføreren, fru Evans, med hendes arbejde og det gode kompromis, det lykkedes hende at opnå mellem vores politiske grupper.

I den vedtagne tekst, der er en omarbejdning af det nugældende direktiv, sigter man efter at fastlægge mere ambitiøse parametre for anvendelsen af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE). Det bør bemærkes, at EU-institutionerne i de seneste år med en stor indsats har gjort bemærkelsesværdige fremskridt med hensyn til at vise mere respekt for miljøet og menneskers sundhed ved bortskaffelsen og produktionen af elektronisk udstyr.

Jeg stemte for denne foranstaltning, som passer ind i konteksten og afgjort udgør både en byrde og en mulighed for selskaber og små og mellemstore virksomheder. Faktisk er evnen til at tilbyde forbrugerne mindre forurenende produkter en god mulighed for virksomhederne til at forbedre deres forretningsmæssige processer og deres globale konkurrenceevne. Endelig vil de nye parametre, der er undersøgt i denne betænkning, garantere både en bedre beskyttelse af forbrugerne i EU og en større respekt for miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (omarbejdning), da jeg mener, at den aftale, der er indgået med Rådet, indfrier målsætningen om at bidrage til at beskytte menneskers sundhed og miljøet, ved at der sker en forenkling af og skabes en større sammenhæng i den eksisterende lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Ifølge Kommissionen afsættes der hvert år alene i EU 9,3 mio. t elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), hvoraf størstedelen er store husholdningsapparater og it- og telekommunikationsudstyr. Da markedet fortsat vokser, og innovationscyklusser bliver kortere, er affaldsstrømmen af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) den affaldsstrøm, der vokser hurtigst. Det anslås, at WEEE vil vokse til 12,3 mio. t i 2020. Med omarbejdningen af direktivet om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer sigter man efter at udvide direktivets anvendelsesområde og styrke dets forebyggende del, således at der kan gribes ind over for miljøskader fortrinsvis ved kilden, jf. traktatens artikel 174, stk. 2. I direktivet fokuseres der imidlertid hovedsagelig på store distributører, hvorved man glemmer den budgetmæssige indvirkning, det kan få for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der producerer EEE. Desuden indeholder direktivet ingen løsningsmodeller i kølvandet på KOM(2008)0809-forslaget og rapporten om biointelligens, hvori der stod, at med denne nye ordning vil SMV'er, der producerer udstyr til medicinsk kontrol og overvågning, sandsynligvis få problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE) , skriftlig. – (PT) Denne omarbejdning vedrørende begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS) er ifølge Kommissionen nødvendig grundet usikkerhed med hensyn til anvendelsesområde, manglende klarhed med hensyn til lovbestemmelser og misforhold i medlemsstaterne med hensyn til overensstemmelse mellem de pågældende produkter.

Forud for afstemningen modtog jeg adskillige opfordringer til at afvise at inkludere PVC på listen over de stoffer, man vil prioritere en gennemgang af inden for bilag III i RoHS-direktivet. Jeg vil gerne fremføre, at jeg er uenig i denne inkludering, idet den oplistning af en række mistænkte produkter, herunder PVC, uden at være baseret på nogen kriterier, ikke giver nogen mening. Hvis man på forhånd, uden videnskabeligt belæg, er indstillet på, at et produkt skal forbydes fremover, forårsager det en uacceptabel situation, hvor der mangler en lovgivningsmæssig definition. Hvad PVC angår, konkluderedes det i en foreløbig vurdering i regi af REACH-forordningen, at det ikke er særlig farligt, og at det ikke er et stof, hvis inkludering i bilag III skal opprioriteres. Jeg stemte for betænkningen, fordi denne liste blev trukket tilbage under de drøftelser, der gik forud for afstemningen i Parlamentet. Kommissionen bør nu foretage en revurdering, tre år efter at denne lovgivning trådte i kraft.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Omsætningen af elektrisk og elektronisk udstyr i EU og den uundgåelige øgede mængde affald fra dette udstyr betyder, at der er behov for at erstatte visse farlige stoffer i udstyret, så dets indvirkning på miljøet minimeres, og forbrugerne og folkesundheden beskyttes. Vi har indset, at det er nødvendigt, og anser det for værdifuldt at søge at finde løsninger, der kan give et svar. Vi stemte derfor for denne betænkning. I løbet af de drøftelser, der har fundet sted de seneste måneder, er Rådet nået til enighed med Parlamentet efter forhandlinger om visse mere kontroversielle og bekymrende problemer. Vi respekterer, at polyvinylklorid er taget ud af direktivet i forslagets endelige udformning, hvilket har den positive effekt, at produktionen i visse industrisektorer kan opretholdes, idet disse sektorer kunne være blevet alvorlig ramt, hvis det var blevet inkluderet som foreslået.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg undlod at stemme om Evans-betænkningen om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, fordi jeg finder Parlamentets holdning besynderlig. På den ene side, og uden videnskabeligt belæg, er man i betænkningen ubarmhjertigt imod nanopartikler, som, fordi de er små, nødvendigvis må være farlige. På den anden side udelukkes affald fra solenergianlæg fra direktivforslaget, idet man hævder at ville fremme udviklingen af teknologier inden for vedvarende energi. Enten er elektriske stoffer farlige, eller også er de ikke. Hvis formålet er at indføre 'forsigtighedsprincippet', så bør det også gælde for solteknologi.

 
  
MPphoto
 
 

  Matthias Groote (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS), fordi det afgjort er en forbedring, at anvendelsesområdet udvides til at dække alle former for elektronisk udstyr. Jeg synes dog, det er problematisk, at der er så mange undtagelser. Navnlig på området for vedvarende energi er solcellemoduler, der til dels består af cadmiumtelluridforbindelser, ikke omfattet af dette direktiv. Dette stof er ikke blot sundhedsskadeligt, det er også farligt og burde derfor medtages inden for RoHS-direktivets anvendelsesområde. Der ville ikke opstå nogen risiko for, at solenergianlæg som følge deraf helt ville forsvinde fra tagene. Tværtimod er der adskillige alternativer på markedet, der ikke indeholder cadmiumtellurid. I denne henseende er jeg derfor uenig med flertallet i Parlamentet og med Rådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Affaldsmængden fra elektrisk og elektronisk udstyr stiger konstant, og det indeholder mange farlige stoffer. Disse stoffer kan frigives til miljøet og skade menneskers sundhed, hvis ikke de behandles korrekt.

Dette direktiv vil sætte talrige virksomheder i stand til at gøre endnu større fremskridt med hensyn til at udvikle nyt elektrisk og elektronisk udstyr, der er mere sikkert, idet den teknologiske innovation fremmes. En forudgående reduktion i antallet af farlige stoffer vil også medføre en reduktion i omkostningerne ved genanvendelse. Endelig, og hvad der er væsentligt, har vi opnået en undtagelse for solenergianlæg for at tilskynde til udvikling af teknologier inden for vedvarende energi i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig. – (PL) Polen er en af Europas største producenter af tv-, radio- og elektriske husholdningsapparater. Det er også et land, hvor omsætningen af sådanne apparater stiger år for år. Teknologiudviklingen og den stigende efterspørgsel efter denne type varer forårsager også en stigning i mængden af det, der kaldes e-affald, og der er problemer med at oparbejde dette affald og med indvirkningen af denne oparbejdning på miljøforureningen. Derfor er de nye bestemmelser i RoHS-direktivet yderst vigtige for producenter af disse apparater. De bliver pålagt at eliminere skadelige stoffer og at højne sikkerhedsstandarderne for apparater, der er beregnet til daglig brug. Det er også godt nyt for forbrugerne, for med de nye regler indføres der en forpligtelse til at anvende stoffer, som er sikre for sundheden og miljøet, og det gælder alle producenter af elektriske apparater i hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Jutta Haug (S&D), skriftlig. – (EN) Om end kompromiset efter førstebehandlingen ikke er særlig ambitiøst, betyder det en forbedring af den nuværende lovgivning, og jeg stemte derfor for. Foruden den nye metodologi til begrænsning af stoffer er der en afgørende forbedring, nemlig det åbne anvendelsesområde, idet alt elektrisk og elektronisk udstyr, herunder udstyr til produktion af elektrisk strøm, på mellemlang sigt vil falde ind under RoHS-lovgivningen. Det er dog en væsentlig ulempe, at der er en lang liste over undtagelser, som bl.a. omfatter solenergianlæg. At udelukke denne afgørende og 'rene' teknologi fra miljølovgivningen vil sende et forkert signal, både i hele EU og globalt. Det drejer sig om at skaffe de rigtige lovgivningsmæssige rammer for sammenhængende og bæredygtige investeringer! Selv om en produktion af solenergianlæg med farlige stoffer som f.eks. cadmiumtellurid måske er mere omkostningseffektiv, har der længe eksisteret mindre problematiske alternativer, som har vist sig at fungere udmærket. Jeg kan derfor ikke se nogen grund til at dække vores tage og marker med potentielt farligt affald og således lade fremtidige generationer tage sig af bortskaffelsesudfordringen. På dette punkt er jeg stærkt uenig i flertalsholdningen og -beslutningen i Parlamentet og Rådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Det forhandlingskompromis, min kollega, Jill Evans, har skaffet, markerer et fremskridt på dette lovområde. Den retssikkerhed, det giver, vil medføre forbedringer i miljøbeskyttelsen, og jeg stemte således for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Den konstant stigende produktion af fjernsyn, radioer og elektrisk husholdningsudstyr er et resultat af udviklingen af moderne teknologier og den stigende efterspørgsel efter denne type produkter. Som forbrugere forventer vi, at disse apparater er funktionelle og ergonomiske, men vi bør frem for alt kræve, at de forskellige produkttyper er i overensstemmelse med de normer, der regulerer sikkerhedsstandarderne for såvel brugeren som miljøet. Vi skifter gamle apparater ud med nye og producerer alarmerende mængder affald, og de farlige stoffer, der anvendes til at producere disse apparater, forvolder uoprettelig skade på økosystemet.

Det er derfor altafgørende, at der indføres lovgivningsbestemmelser, som begrænser anvendelsen af skadelige stoffer i produktionen af apparater, der kommer ind i vores hjem, og som på samme tid støtter fabrikanternes indsats for at iværksætte nyskabende, miljøvenlige foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Det nuværende RoHS-direktiv begrænser anvendelsen af seks farlige materialer, der engang var indeholdt i visse former for elektrisk og elektronisk udstyr. Det omarbejdes med henblik på at forenkle det og gøre det lettere for fabrikanterne at finde ud af, hvilke stoffer der er forbudt, så vi undgår unødig forvirring, der kan være farlig for forbrugerne og medføre spild af virksomhedernes ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) EU havde brug for et detaljeret regelsæt om anvendelsen af visse stoffer, der opfattes som værende farlige, i elektrisk og elektronisk udstyr. Dette fremgår klart af Kommissionens oplysninger, som viser, at der hvert år alene i EU anslået afsættes 9,3 mio. t elektrisk og elektronisk udstyr (EEE).

Da markedet fortsat vokser, og innovationscyklusser bliver stadig kortere, øges tempoet i udskiftningen af udstyr, og dette gør, at affaldsstrømmen af elektrisk og elektronisk udstyr er den affaldsstrøm, der vokser hurtigst. Efter en kort overgangsfase, således at virksomhederne har mulighed for at tilpasse sig den nye lovgivning, vil anvendelsen af farlige stoffer blive forbudt i alt elektrisk og elektronisk udstyr, dog med enkelte undtagelser såsom solcellepaneler. Foranstaltningen kræver endvidere, at industrier i tredjelande overholder de samme forpligtelser som dem, vores egne virksomheder skal overholde, med det udtrykkelige krav om, at importerede produkter skal overholde de sikkerhedsstandarder, der garanteres i EU-lovgivningen.

Jeg mener derfor ultimativt, at det er en prioritet at beskytte visse primære aktiver såsom folkesundheden og miljøet, selv om vi arbejder under betingelser, der i meget høj grad bestemmes af den alvorlige økonomiske krise, der har ramt Europa og resten af verden.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Det nuværende direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer begrænser anvendelsen af seks farlige materialer i fremstillingen af visse former for elektrisk og elektronisk udstyr. Det har til formål at undgå giftigt affald, når udstyret smides væk, for at sikre, at Europas uønskede mobiltelefoner, computere og køleskabe ikke skader miljøet eller menneskers sundhed som følge af udsivning af kemikalier på lossepladser eller afgivelse af giftige dampe ved forbrænding. Direktivet er ved at blive forenklet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr er et stort problem for folkesundheden, miljøet og affaldshåndteringen. Risiciene øges yderligere af genanvendelses- og nyttiggørelsesaktiviteter under dårlige forhold i udviklingslande, især i tilfælde af illegal eksport til deponering på lossepladser i fattigere lande. Med dette lovgivningsforslag vil alle de pågældende materialer blive omfattet af direktivets anvendelsesområde. For fremtiden skal alle materialer derfor overholde direktivets bestemmelser, hvis dette findes nødvendigt i en miljøvurdering.

Dette direktiv hjælper med at opstille klare regler i medlemsstaterne med hensyn til at bringe disse stoffer i omsætning og efterfølgende genbruge dem. Direktivet vil i høj grad forbedre den aktuelle situation, og derfor stemte jeg for. Jeg mener dog, at nogle farlige stoffer, der blev udeladt fra direktivets anvendelsesområde, burde indlemmes i det inden for de kommende tre år efter en revision og en vurdering af deres virkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den stigende anvendelse af elektrisk og elektronisk udstyr kombineret med deres omfattende teknologiske udvikling har udmøntet sig i en endnu kortere livscyklus. Dette har igen medført alvorlige problemer med hensyn til anvendelsen af farlige stoffer i dette udstyr samt problemer med håndteringen af de hele tiden tiltagende mængder affald. Derfor har dette direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer (RoHS) til formål at udvide direktivets anvendelsesområde og styrke dets forebyggende del, så der bliver grebet ind over for miljøskader fortrinsvis ved kilden, jf. traktatens artikel 174, stk. 2. Denne omarbejdning er væsentlig for at opnå en succesfuld reduktion af farlige stoffer i denne type udstyr.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg støtter fuldt ud fru Evans' betænkning. Jeg vil dog gerne tilføje, at dette emne burde få større opmærksomhed. Anvendelsen af bly, magnesium, kviksølv og sjældne jordarters metaller i elektronik og industriteknologi er uundgåelig. Vores opgave består i at tvinge fabrikanterne til at gå over til mindre skadelige materialer. Når dette ikke er muligt, er det vigtigt, at offentligheden informeres om den potentielt skadelige virkning på forbrugere af alle de skadelige stoffer, der er blevet anvendt.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Direktivet om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS) regulerer anvendelsen af farlige stoffer i udstyr og komponenter. Det er endvidere et vigtigt redskab for opstilling af en europæisk – og global – standard for producenterne. Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde har til formål også at tage højde for behandlingen af farlige stoffer i affaldsfasen. Jeg afholdt mig fra at stemme, da betænkningen endnu ikke helt løser alle de problemer, der er forbundet med håndteringen af farlige stoffer.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Der er bestemt sket en hurtig vækst på markedet for elektrisk udstyr, navnlig inden for områderne it og telekommunikation. Dette og de stadig kortere innovationscyklusser udmønter sig endvidere i stadig stigende mængder elektrisk affald. Omarbejdningen af RoHS-direktivet har til formål at forhindre anvendelsen af farlige stoffer, der risikerer at skade miljøet eller menneskers sundhed. Nogle af forslagene er kontroversielle. På den ene side har store computerfabrikanter som HP, ACER og Sony Ericsson udtalt sig til fordel for et forbud mod alle bromerede flammehæmmere i elektrisk og elektronisk udstyr. På den anden side er resultaterne af Kommissionens undersøgelser klart ikke særlig konkluderende, i hvert fald ikke med hensyn til den potentielle skade på miljøet. Derudover udtrykker industrien bekymring over forbuddet mod pvc, navnlig inden for kabelindustrien. Pvc'ens negative egenskaber bestrides, og der er frygt for, at omkostningerne vil stige, hvis der udstedes et forbud mod pvc-beklædte kabler. Disse argumenter skal afvejes, inden der udstedes specifikke forbud. Jeg afholdt mig derfor fra at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen af flere grunde. Jeg er enig i, at faste anlæg og solcellepaneler bør udelukkes fra direktivets anvendelsesområde. Jeg glæder mig ligeledes over vedtagelsen af en metode til gennemgang af listen over farlige stoffer i bilag IV, da dette betyder, at listen over stoffer, som Kommissionen skal gennemgå (bilag III), kan fjernes. Jeg mener endvidere, at den ikke alt for brede definition af afhængighed som værende noget, der behøver elektricitet for at kunne fungere, er korrekt. Jeg mener desuden, at det er for tidligt at lade lovgivningen omfatte nanomaterialer, som for øjeblikket undersøges af Kommissionen. Endelig glæder jeg mig over, at anvendelsesområdet er "åbent" for alt elektrisk og elektronisk udstyr.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (omarbejdning) på grund af de forbedringer, der er blevet indført efter aftale med Rådet, som bør bidrage til væsentlige forbedringer i beskyttelsen af folkesundheden, miljøet og affaldshåndteringen. Jeg vil gerne fremhæve den ny lovgivnings forenkling og øgede konsekvens. Omorganiseringen og begrænsningen af anvendelsen af farlige materialer var påkrævet i lyset af den omfattende stigning i salget af elektrisk og elektronisk udstyr i EU.

Med denne lovgivning er vi med til at forhindre, at det affald, vi producerer med elektrisk og elektronisk udstyr, såsom mobiltelefoner, computere og køleskabe, skader miljøet og menneskers sundhed som følge af udledningen af kemikalier til miljøet fra lossepladser eller afgivelsen af giftige gasser ved forbrænding.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne takke fru Evans for hendes fremragende arbejde. Jeg stemte for, da jeg er enig i, at RoHS-omarbejdningen skal ses i sammenhæng med EU's internationale forpligtelser til at nedbringe de samlede udslip af dioxiner og furaner med henblik på løbende minimering og, hvor dette er muligt, eliminering af disse stoffer.

Det er fortsat uklart, hvordan store mængder affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) i sidste ende vil blive håndteret. Forbrænding ved høje temperaturer er fortsat undtagelsen. Der er fortsat risiko for, at store mængder WEEE vil blive behandlet på en måde, der ikke lever op til den generelle standard – i EU eller i tredjelande. Emissioner af dioxiner og furaner kan kun tackles via materialevalget på designstadiet.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Der afsættes hvert år alene i EU anslået 9,3 mio. t elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), hvoraf størstedelen er store husholdningsapparater og it- og telekommunikationsudstyr. Da markedet fortsat vokser, og innovationscyklusser bliver stadig kortere, øges tempoet i udskiftningen af udstyr, og dette gør, at affaldsstrømmen af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) er den affaldsstrøm, der vokser hurtigst. Mængden af WEEE anslås at vokse til 12,3 mio. t i 2020.

De centrale aspekter ved denne omarbejdning af direktivet er følgende:

- åbent anvendelsesområde

- sondring mellem RoHS og REACH

- ændringer af undtagelseskriterierne

- kriterier for fastlæggelse af varigheden af en undtagelses-/henstandsperiode

- fælles beslutningsprocedure i forbindelse med fremtidige begrænsninger i stedet for komitologi

- særlige bestemmelser om nanomaterialer.

Det glæder mig, at man nåede til enighed under førstebehandlingen. Jeg stemte for denne betænkning, da det nye forslag til direktiv er enklere og vil gøre det lettere for fabrikanterne at klassificere deres produkter i de af direktivet omfattede kategorier. Det tager endvidere hensyn til de socioøkonomiske virkninger i forbindelse med sundheds- og miljøbeskyttelse ved ændring af undtagelseskriterierne.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Ifølge Kommissionen er det tilrådeligt at omformulere det nuværende direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, der blev vedtaget i 2003, af hensyn til dets klarhed og retssikkerhed. Denne omarbejdning kræver naturligvis en udvidelse af direktivets anvendelsesområde med henblik på at bidrage til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøvenlig genanvendelse og bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr. For så vidt angår dette spørgsmål, er det nu afgørende at tage højde for de anbefalede løsningers potentielle virkning på små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) For knap otte år siden vedtog Europa-Parlamentet et direktiv om begrænsning af farlige stoffer (RoHS-direktivet) og efterkom dermed et stærkt forbrugerkrav om sikre og uskadelige hverdagsprodukter. Denne sikkerhedsforanstaltning blev gennemført ved et forbud mod anvendelse af bly, kviksølv og cadmium i produkter så forskellige som husholdningsapparater, radioer og fjernsyn, elektriske tog og videospil. Jeg glæder mig over den revision, der blev vedtaget i dag, som udvider direktivets anvendelsesområde til andre produkter, men ikke på forhånd dømmer stoffer så vigtige som pvc. Tilsvarende var det vigtigt at genoverveje den restriktive holdning om nanomaterialer, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed fremsatte i juni. Denne revolution i det uendeligt små fortjener bedre end en forenklet holdning – for eller imod, som i forbindelse med genetisk modificerede organismer (gmo'er). Det er endvidere afgørende, at RoHS-direktivet kommer til at fungere, og i denne forbindelse glæder jeg mig over, at der er blevet taget hensyn til disse stoffers potentielle virkning på sundhed og miljø, at der er blevet fastsat en metode, og at komplementariteten med forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) er blevet garanteret.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) På mødet i dag stemte jeg for revisionen af direktivet om anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr.

Teksten, som er en omarbejdning af direktivet fra 2003, søger til dels som følge af ny videnskabelig viden om emnet at indføre begrænsninger for anvendelsen af materialer såsom cadmium, klor, kviksølv og polyvinylchlorid (pvc), som påviseligt skader menneskers sundhed.

Selv om vi er bevidst om den stærke modstand fra fabrikanternes side, navnlig mod begrænsningerne for anvendelse af pvc, mener jeg, det er en af politikkens og dermed af de demokratisk valgte politikeres væsentligste opgaver at forsøge at kontrollere anvendelsen af stoffer, der – også selv om det kun er potentielt – kan skade menneskers sundhed. På samme tid skal vi opmuntre til anvendelse af alternative og substitutionsstoffer inden for den tilgængelige teknologis grænser.

Jeg mener, at den endelige håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr er af særdeles stor betydning, navnlig i tilfælde, hvor affaldet indeholder materialer, der senere anerkendes som værende farlige. I sådanne tilfælde skal bortskaffelsen ske med endnu større omhu og forsigtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Ifølge Kommissionen afsættes der hvert år alene i EU anslået 9,3 mio. t elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), hvoraf størstedelen er store husholdningsapparater og it- og telekommunikationsudstyr. Da markedet fortsat vokser, og innovationscyklusser bliver stadig kortere, øges tempoet i udskiftningen af udstyr, og dette gør, at affaldsstrømmen af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) er den affaldsstrøm, der vokser hurtigst. Mængden af WEEE anslås at vokse til 12,3 mio. t i 2020. WEEE er en kompleks affaldsstrøm, der indeholder adskillige farlige stoffer. Disse stoffer eller de produkter, de omdannes til, kan frigives til miljøet og skade menneskers sundhed, navnlig hvis de ikke håndteres på passende måde. Risiciene for menneskers sundhed og miljøet øges yderligere af genanvendelses-/nyttiggørelsesaktiviteter i udviklingslande, der ikke lever op til den generelle standard. Der skal gribes ind over for miljøskader fortrinsvis ved kilden, jf. traktatens artikel 174, stk. 2. Affaldshierarkiet i affaldsrammedirektivet prioriterer forebyggelse højst. Forebyggelse defineres bl.a. som fastlæggelse af affaldsforebyggelsesforanstaltninger, der begrænser indholdet af skadelige stoffer i materialer og produkter. Jeg håber virkelig, at denne betænkning vil hjælpe med til at få løst disse problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (EN) Elektronisk udstyr producerer den hastigst voksende affaldsstrøm i Europa, og reduktionen af kræftfremkaldende og giftige stoffer fra denne affaldsstrøm skal prioriteres højt. Lovgivningens åbne anvendelsesområde, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed anbefaler, er en langt bedre tilgang end den af Kommissionen foreslåede. En definitiv liste over specifikke produkter kunne udelukke nye produkter fra bestemmelserne, og vi er nødt til at sørge for, at lovgivningen ikke blot letter, men også holder trit med industriens innovation. Det er opmuntrende at se, at flere virksomheder nu udfaser anvendelsen af nogle af disse potentielt skadelige stoffer fra deres produkter. Vi er dog fortsat nødt til at vedtage en ambitiøs lovgivning, som kan opmuntre resten af industrien til at følge i andres fodspor og innovere med henblik på at sikre en bedre miljøbeskyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg stemte for betænkningen om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Denne betænkning er et skridt i den rigtige retning. Den udvider kategorien for udstyr til bl.a. at omfatte medicinsk udstyr. Ud over tungmetaller såsom kviksølv og bly forbydes også en række bromerede flammehæmmere. Derudover fastsætter betænkningen et åbent anvendelsesområde, som gør, at alt elektronisk udstyr – med en række særligt definerede undtagelser – og andre farlige stoffer vil være omfattet af direktivet i fremtiden. Der fastsættes klare kriterier herfor. Jeg beklager dog, at direktivet ikke indbefatter et forbud mod pvc, således som Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance foreslog det. Det er meget vigtigt at få reduceret mængden af farlige stoffer i elektronisk affald. Selv om europæisk lovgivning forbyder eksport af farligt affald til genanvendelse, har undersøgelser vist, at over to tredjedele af Europas elektroniske affald eksporteres. Ofte dumpes dette e-affald illegalt på steder som f.eks. i Vestafrika, hvor affaldsbehandlingen slet ikke lever op til den generelle standard og forårsager enorme sundhedsproblemer og miljøforurening. Der er mange penge at tjene på dette hastigt voksende affaldsmarked, så der er brug for pålideligt tilsyn og pålidelig overvågning for at få indstillet den illegale eksport af elektronisk affald.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Thyssen (PPE), skriftlig. – (NL) Det er blevet umuligt at forestille sig en hverdag uden elektrisk og elektronisk udstyr. Det europæiske system til begrænsning af farlige stoffer (RoHS), som regulerer anvendelsen af farlige stoffer i dette elektroniske udstyr, er virkelig blevet et universelt system, der anvendes i ikke mindre end 28 ikke-EU-lande. På baggrund af det nuværende RoHS-direktiv er der hidtil blevet indført begrænsninger for kviksølv, bly, cadmium og en række flammehæmmere. Hastige teknologiske fremskridt og bedre videnskabelig viden har tvunget os til at omarbejde denne lovgivning. Omarbejdningen af direktivet er endvidere nødvendig for at gøre RoHS til et effektivt og fleksibelt instrument. Fra nu af vil det være muligt at udelukke farlige stoffer hurtigere, hvilket vil komme menneskerne og miljøet til gode. Derudover fastlægges forholdet mellem forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og RoHS-direktivet, hvorved dobbeltregulering undgås. Af disse grunde har jeg med overbevisning stemt for den aftale, som Parlamentet har været i stand til at indgå med Rådet. Jeg håber, at der også hurtigt vil blive indgået en aftale om direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Disse to lovgivningsinstrumenter hænger jo uløseligt sammen.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Dette er en god betænkning, som på en afbalanceret måde tager hensyn til de fleste af industriens bekymringer og de miljøbeskyttelsesmæssige bekymringer. Selv om det nok ikke er muligt at opnå fuld tilfredshed inden for et så komplekst område, er denne betænkning meget tæt på.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathleen Van Brempt (S&D), skriftlig. – (NL) Jeg har stemt for Evans-betænkningen, fordi den overordnede balance i den med Rådet indgåede aftale er positiv. Ikke desto mindre vil jeg gerne som skyggeordfører give udtryk for min utilfredshed med, at solcellepaneler er blevet udelukket fra direktivets anvendelsesområde efter sektorens intense lobbyaktivitet. Det betyder, at der fortsat må anvendes cadmium i solcellepaneler, der markedsføres i Europa, i (mindst) 10 år, mens stoffet ikke må anvendes i andet elektrisk og elektronisk udstyr. Jeg er især imod en situation, hvor en sektor, der burde fremstå som en drivkraft i vores udvikling mod en grøn økonomi, har arbejdet ivrigt for at slippe uden om denne vigtige miljølovgivning, og hvor et flertal i Parlamentet og Rådet har givet efter for en bestemt type teknologis interesser (anvendelsen af solcellepaneler i tynd film produceret af cadmiumtellurid).

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Under dagens afstemning stemte jeg for betænkningen om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Vi har på det seneste kunnet se omfanget af det problem, som den vedtagne lovgivning tager fat på, idet flere millioner husholdninger i EU har skiftet deres CRT-fjernsyn ud med moderne LCD-skærme. I dag overvejer de selvsamme husholdninger at skifte deres LCD-fjernsyn ud med LCD/LED-skærme.

Eksperter siger, at brugt elektrisk og elektronisk udstyr er blevet den hurtigst voksende kilde til affald. Derudover har analyser udført af forskningsinstituttet Öko-Institut påvist den negative virkning af pvc og halogenerede flammehæmmere på miljøet og menneskers sundhed. Jeg er sikker på, at det dokument, der er blevet vedtaget i dag, vil være med til at mindske mængden af farlige stoffer af denne type.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0617/2010 (handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA))

 
  
MPphoto
 
 

  Damien Abad (PPE) , skriftlig. – (FR) Parlamentet vedtog i dag forslaget til beslutning om en handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA) med henblik på at sikre bedre international gennemførelse af foranstaltningerne til bekæmpelse af forfalskning. ACTA er et instrument, som gør de eksisterende normer mere effektive, og som beskytter rettighedsindehaverne mod krænkelser af deres ophavsret, varemærker, patenter, design og geografiske betegnelser. Jeg stemte for denne beslutning, som min politiske gruppe, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), fremlagde, da jeg mener, at ACTA udgør et beskyttende skjold for europæisk industri. Vi vil således kunne beskytte ophavsretten samt kreativiteten og innovationen inden for kulturelle og videnskabelige områder. Ja, vi bør i dag stoppe op og overveje, hvordan vi kan bekæmpe piratkopiering bedre, og denne internationale aftale er et skridt i retning af en mere effektiv gennemførelse af foranstaltningerne til bekæmpelse af forfalskning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Konservative og Reformister om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning, der går under betegnelsen ACTA. Denne aftale har til formål at bekæmpe udbredelsen af forfalskning og den tiltagende piratkopiering af ophavsretligt beskyttede produkter ved at opstille en ny international ledelsesstruktur. Jeg mener, det er ekstremt vigtigt at beskytte kreativitet mod tyveri, for det er jo det, piratkopiering og forfalskning i virkeligheden er. EU, som sigter mod at blive den mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i verden, kan ikke se stort på dette alvorlige problem. Derfor glæder jeg mig over vedtagelsen af denne beslutning. Det er en stærk tekst, der burde have forenet alle Parlamentets medlemmer. Desværre blev den kun vedtaget med et spinkelt flertal. Mens Kommissionen tilbød stærke garantier med hensyn til overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, foretrak Parlamentets venstrefløj at klamre sig til ubegrundede protestsloganer. EU skal efter min mening gå forrest i denne kamp mod forsømmelighed og manglende engagement, som Kina og Rusland ofte gør sig skyldig i inden for dette område. Det er vores konkurrenceevne i den globaliserede økonomi, der står på spil.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Bekæmpelsen af forfalskning er et centralt element i EU's politiske strategi, som sigter mod at garantere retfærdighed, samme vilkår for EU-producenter, arbejdspladser for EU-borgerne og overholdelse af retsstatsprincipperne. Med de digitale teknologiers gennembrud fik forfalskningen en ukontrollerbar international dimension, så internationalt samarbejde er det vigtigste instrument til at bekæmpe dette problem. Jeg støttede dette beslutningsforslag, som fastsætter Europa-Parlamentets mål og prioriteter i de multilaterale forhandlinger om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning, som for første gang sigter mod at opstille en omfattende international ramme for mere effektiv bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Jeg mener, det er vigtigt at sikre, at IPR-håndhævelsesforanstaltningerne ikke bliver en hindring for innovation og konkurrence, at IPR-begrænsningerne og beskyttelsen af personoplysninger ikke indskrænkes, at den frie informationsstrøm ikke begrænses, og at den lovlige handel ikke hæmmes ubegrundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod denne tekst. Den europæiske højrefløj har givet efter for visse regeringers krav og de kulturelle industriers pres på bekostning af de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder. Alle de beskyttelsesforanstaltninger, vi anmodede Kommissionen om, er uden videre blevet forkastet af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater). Det sender et dårligt signal til Kommissionen forud for Sydneyforhandlingerne i næste uge. Derudover kunne den vage definition af termen "erhvervsmæssig størrelsesorden" i forbindelse med stigningen i strafferetlige sanktioner i tilfælde af krænkelser af ophavsrettigheder online tilskynde stater til at vedtage lovgivning, der vil føre til kriminalisering af private brugere og formidlere. ACTA må ikke give EU ret til at foretage undersøgelser af privatpersoner eller indføre fleksible reaktionssystemer eller lignende. Endelig skal Kommissionen hurtigt – hellere forud for end efter ACTA's gennemførelse – foretage en analyse af konsekvenserne af aftalens gennemførelse og af dens konsekvenser for grundlæggende rettigheder, databeskyttelse og direktivet om elektronisk handel.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Dette vil gøre det muligt at styrke det internationale samarbejde vedrørende bekæmpelse af forfalskning og skabe et instrument til effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR). Det har ikke til formål at skabe nye rettigheder, men at sikre overholdelsen af de eksisterende rettigheder gennem repressive foranstaltninger og opstilling af en omfattende international ramme for bistand til aftalens parter. Det er en problematisk aftale med modstridende interesser, der baner vej for kontroversielle fortolkninger af dens virkninger. Det er vigtigt at beskytte IPR, men på den anden side er det afgørende at sikre en balance, så ytringsfriheden og innovationen ikke trues, og så privatpersoners mulighed for at udøve deres borgerlige og grundlæggende frihedsrettigheder ikke indskrænkes. Forfalskning er et meget alvorligt problem, der er forbundet med enorme risici for europæisk industri, økonomi og innovation.

Jeg håber, at denne aftale bliver et skridt i den rigtige retning, og at det under de kommende forhandlinger bliver muligt at afhjælpe de dobbelttydigheder og undladelser, der fortsat plager teksten, som f.eks. i forbindelse med henvisningen til forfalskede geografiske betegnelser. Jeg vil gerne takke Kommissionen for dens indsats med hensyn til at øge forhandlingernes gennemsigtighed, og jeg håber, den vil holde fast ved denne holdning og holde Parlamentet fuldt ud orienteret om de fremskridt, der gøres under forhandlingerne.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning, som Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet stillede sammen med tre andre politiske grupper fra den europæiske lovgivende forsamling. Hensigten med denne beslutning var både at overholde de grundlæggende frihedsrettigheder og de individuelle rettigheder og at holde adgangen fri til internettet. Beslutningen stræbte også efter at garantere adgangen til lægemidler i udviklingslande. Det er beklageligt, at beslutningen ikke vandt Parlamentets stemme, på trods af at socialdemokraterne varetog de europæiske borgeres interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er i det store og hele enig i dette beslutningsforslag, som handler om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA), der er blevet vedtaget efter flere måneders langvarige forhandlinger for og bestræbelser på at finde en kompromisløsning mellem de forskellige politiske grupper, hvilket desværre ikke lykkedes. For at sikre velfungerende markeder, beskytte det indre marked og de europæiske virksomheders konkurrenceevne inden for en global økonomi samt skabe og bevare arbejdspladser i EU er det vigtigt, at EU prioriterer foranstaltninger til bekæmpelse af forfalskning i alle dens afskygninger i sin interne og internationale politik. Selv om jeg er bevidst om, at ACTA ikke indeholder en løsning på et komplekst og flerdimensionalt problem som forfalskning, som nævnt i punkt 3, så mener jeg fortsat, at ACTA er et instrument, som gør de eksisterende normer mere effektive, hvilket vil være til fordel for EU's eksport og beskytter rettighedsindehaverne, når de opererer på det globale marked, hvor de i øjeblikket er udsat for systematiske og omfattende krænkelser af deres ophavsret, varemærker, patenter, design og geografiske betegnelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod denne beslutning, som fastsætter Europa-Parlamentets holdning forud for paraferingen af handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA), da det konservative flertal i Parlamentet nægtede at rejse behovet for grundlæggende beskyttelsesforanstaltninger for vores borgere i forhold til denne globale aftale om ophavsret. Parlamentet skal have forelagt dokumentation for, at retsgrundlaget for disse forhandlinger er i overensstemmelse med Lissabontraktaten, inden aftalen paraferes. Kommissionen skal ligeledes dokumentere over for os, at samarbejdet mellem tjenesteudbydere og rettighedsindehavere ikke vil begrænse borgernes grundlæggende rettigheder, herunder privatlivets fred, retten til ytringsfrihed og retten til retfærdig rettergang. Dette kræver en vurdering af konsekvenserne af ACTA's gennemførelse for databeskyttelse og grundlæggende rettigheder. Vi skal have Rådets og Kommissionens garanti for, at ATCA ikke nødvendiggør ændringer i fællesskabsretten, for så vidt angår strafferetlige foranstaltninger i forbindelse med håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Civile håndhævelsesbestemmelser for patenter kan endvidere påvirke adgangen til generiske lægemidler negativt, og Kommissionen bør tage dette problem op. Vi bør holde vores tilsagn til ACTA tilbage, indtil vi har fået skriftlige garantier vedrørende disse kritiske spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Der er fortsat et problem med indholdet i handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA). Det primære mål med denne aftale, der i årevis er blevet ført forhandlinger om i dybeste hemmelighed mellem 10 lande eller sådan noget, er at bekæmpe forfalskning og at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder. Ikke desto mindre skal det bemærkes, at hverken Kina eller Brasilien eller Indien har deltaget i disse forhandlinger. Det er rigtigt, at forfalskning skal bekæmpes, men de velkendte bestemmelser i den berørte traktat indebærer iværksættelse af foranstaltninger, der kan opfattes som angreb på individuelle frihedsrettigheder, såsom overvågning af internetudbydere, styrkelse af grænsekontrollen og større vanskeligheder i forbindelse med transport af generiske lægemidler til overkommelige priser til udviklingslande. Alle disse bekymringer er blevet bragt op af mange medlemmer af Parlamentet, som ikke ønsker at udvise blind tillid til de forhandlinger, som Kommissionen fører. Beslutningen, som blev vedtaget med et spinkelt flertal – med nød og næppe – kan ikke rigtig ses som en støtte, da der fortsat er tvivl om, hvorvidt teksten er i overensstemmelse med fællesskabsretten, og hvorvidt den er forenelig med respekten for de grundlæggende rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg afholdt mig fra at stemme om beslutningen om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA), da jeg mener, at den, selv om den indeholder nogle væsentlige punkter, er overdrevent kritisk over for den pågældende aftale. Generelt mener jeg, at ACTA tilgodeser EU's økonomiske interesser, og at den skaber balance mellem beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og sikringen af de grundlæggende rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Efter kraftige opfordringer fra Europa-Parlamentets side er der sket en markant forbedring af gennemsigtighedsniveauet for forhandlingerne om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA), og siden forhandlingsrunden i New Zealand er Parlamentet blevet underrettet fuldt ud. Forhandlingsteksten afspejler de primære bekymringer, som Parlamentet har givet udtryk for, navnlig vedrørende spørgsmål som respekt for de grundlæggende rettigheder, beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, respekt for et frit internets vigtige rolle samt beskyttelse af tjenesteudbydernes rolle og af adgangen til medicin. Bekæmpelsen af forfalskning er en prioritet, og det internationale samarbejde er en vigtig faktor for at nå dette mål. Da der er mulighed for, at nye vækstlande og udviklingslande vil tiltræde aftalen og dermed fremme den vidtrækkende beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, vil ACTA kunne opnå den påkrævede multilateralisme.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den forhandlede aftale er et vigtigt skridt fremad i bekæmpelsen af forfalskning og er et centralt element i EU's politiske strategi for at garantere retfærdighed, samme vilkår for EU-producenter, arbejdspladser for EU-borgerne og overholdelse af retsstatsprincipperne. Bekæmpelsen af forfalskning bør prioriteres i strategien for intern og ekstern international politik, og det internationale samarbejde er en vigtig faktor for at nå dette mål.

ACTA er et instrument, som gør de eksisterende normer mere effektive, hvilket vil være til fordel for EU's eksport og beskytter rettighedsindehaverne, når de opererer på det globale marked. Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt for europæiske virksomheder og beskæftigelsen i EU, at de geografiske betegnelser beskyttes, og jeg glæder mig over Kommissionens indsats for at få beskyttelsen af geografiske betegnelser indlemmet i ACTA's anvendelsesområde. Endelig vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt, at Kommissionen bekræfter, at gennemførelsen af ACTA ikke vil påvirke de grundlæggende rettigheder og databeskyttelsen eller EU's igangværende bestræbelser på at harmonisere IPR-håndhævelsesforanstaltningerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Hvis ikke jeg havde besluttet mig for at boykotte mødet efter det jammerlige eksempel på social-eurokratisk totalitarisme, vi netop har været vidne til, ville jeg have stemt for venstrefløjsgruppernes fælles beslutningsforslag om aftalen vedrørende forfalskning. Jeg ville ikke have gjort det, fordi min politiske overbevisning har ændret sig, men fordi jeg mener, at denne aftale er utilstrækkelig til at beskytte vores industrier mod forfalskning, at den er ude af stand til at garantere respekten for geografiske betegnelser, at den kun tjener et begrænset formål, hvis ikke den omfatter Kina, verdens største forfalsker, og at den er til fare for borgernes rettigheder og frihedsrettigheder, da den vedrører immaterielle ejendomsrettigheder. Jeg er også for alle opfordringerne til forudgående orientering, konsekvensanalyser osv., der fremgår af beslutningen. Kort sagt er denne aftale, som den ser ud nu, meningsløs og potentielt skadelig. Den burde ikke engang være under forhandling, og da slet ikke forhandles af Kommissionen alene i lyset af de emner, den vedrører.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod beslutningsforslaget om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Konservative og Reformister, da teksten overhovedet ikke er tilstrækkelig til at beskytte de individuelle frihedsrettigheder. Parlamentets medlemmer har regelmæssigt givet udtryk for deres mange bekymringer omkring forhandlingerne om denne internationale aftale, og før aftalen blev definitivt ratificeret af medlemsstaterne og EU, var det vigtigt at få rejst en række problemer, navnlig problemerne i forbindelse med adgangen til lægemidler, internetudbydernes ansvar og kontrollen af rejsendes personlige bagage ved grænser. Beslutningsforslaget fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa og Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, som jeg stemte for, og som gav udtryk for disse bekymringer, kunne desværre ikke vedtages, da det ikke opnåede det krævede antal stemmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg er skuffet over, at den beslutning, som min gruppe støttede i dag, ikke blev vedtaget. Handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA) kan potentielt få en ekstremt negativ indvirkning på de borgerlige frihedsrettigheder, og dagens afstemning gjorde ikke noget for at mindske denne frygt.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for beslutningsforslaget fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Konservative og Reformister om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA). Beslutningen giver udtryk for de samme bekymringer som dem, de europæiske borgere giver udtryk for med hensyn til databeskyttelse. Den forkaster udtrykkeligt en "three strikes"-ordning, der er blevet drøftet som en foranstaltning, der kunne anvendes i tilfælde af krænkelser af ophavsretten. Beslutningen påpeger endvidere, at aftalen skal være i overensstemmelse med fællesskabsretten. Forfalskede produkter og internationale krænkelser af ophavsretten skader den europæiske økonomi og sætter dermed også europæiske arbejdspladser på spil. Der skal iværksættes resolutte foranstaltninger for at modgå dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. – (CS) Jeg glæder mig over, at de mest kontroversielle bestemmelser er blevet fjernet fra den endelige udgave af denne internationale aftale, herunder tredjeparters ansvar, obligatorisk kontrol af computerhukommelser, når man krydser grænserne, og obligatorisk anvendelse af den digitale guillotine. Selv om jeg glæder mig over den indsats, der her er blevet gjort for i højere grad at beskytte de intellektuelle ejendomsrettigheder, er jeg ikke overbevist om, at formen af den aftale, vi har fået forelagt, er optimal. Jeg er meget bekymret over, at lande som Kina og Rusland ikke har underskrevet aftalen. Det forhold, at aftalen lægger større vægt på at beskytte rettighedsindehaverne end de egentlige ophavsmænd, gør mig bekymret over, hvorvidt aftalen rent faktisk vil være med til at beskytte de intellektuelle ejendomsrettigheder generelt, eller om den blot vil beskytte rettighederne for en snæver gruppe enheder, primært med base i USA.

Derudover bekræfter det forhold, at det ikke var muligt at få geografiske betegnelser med i aftalen, blot min frygt. Det er måske ikke nødvendigt endnu en gang at kommentere den metode, der er blevet anvendt under aftaleforhandlingerne, men jeg tror ikke, at man igen vil vælge en uigennemsigtig forhandlingsform som den, man har valgt til ACTA, og for fremtiden vil Parlamentet blive underrettet i god tid om forhandlingsproceduren for lignende aftaler og om aftalernes indhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA) har øget og øger fortsat effektiviteten af de regler, der fremmer EU's eksport og beskytter dem, der i stigende grad udsættes for omfattende krænkelser af deres intellektuelle ejendomsrettigheder, når de opererer på det globale marked.

Som det understreges i det fælles beslutningsforslag, er bekæmpelsen af forfalskning på globalt plan et centralt element i EU's politiske strategi for at garantere samme konkurrencevilkår for alle europæiske producenter. Jeg mener, at det mellemstatslige samarbejde nu er blevet klart accepteret i denne sektor såvel som i andre sektorer. Beskyttelsen af ophavsret, varemærker, patenter, design og geografiske betegnelser er bestemt et følsomt emne, da det hænger sammen med de grundlæggende menneskerettigheder, men det foreliggende forslag udgør en seriøs opfordring til at fortsætte i den rigtige retning. Kommissionen skal forpligte sig til at garantere indarbejdelsen af virkningsfulde håndhævelsesmetoder, hvad angår beskyttelsen af geografiske betegnelser, da dette er vigtigt for de europæiske virksomheder og beskæftigelsen i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Constance Le Grip (PPE) , skriftlig. – (FR) Jeg stemte for forslaget til beslutning om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Konservative og Reformister. Denne PPE/ECR-beslutning påpeger, at bekæmpelsen af forfalskning prioriteres i EU's strategi for intern og ekstern international politik, og at internationalt samarbejde er en vigtig faktor for at nå dette mål. Aftalen gør de nuværende regler mere effektive, idet den tager Europa-Parlamentets og vores medborgeres bekymringer op, herunder respekt for de grundlæggende rettigheder, beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, respekt for et frit internets vigtige rolle samt beskyttelse af tjenesteudbydernes rolle og af adgangen til medicin. Den har til formål at yde bedre beskyttelse mod alle former for krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, varemærker, design og patenter til gavn for Fællesskabets eksport og rettighedsindehaverne. I modsætning til det, dens modstandere har sagt, er aftalen i fuld overensstemmelse med fællesskabsretten. Den indfører f.eks. ikke den såkaldte "three strikes"-procedure.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for beslutningsforslaget om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA), da det 1. er i fuld overensstemmelse med fællesskabsretten, 2. vil have en positiv indvirkning på foranstaltningerne til beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder globalt og på beskyttelsen mod andre territorier såsom Asien, Australien, Stillehavsområdet osv., og 3. vil beskytte konkurrencen på EU-plan og den kulturelle mangfoldighed samt bidrage til jobskabelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne beslutning om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA). ACTA handler om håndhævelsen af lovgivningen om intellektuel ejendomsret på internationalt plan og vedrører erhvervsmæssige krænkelser af ophavsretten. Dette er et meget følsomt emne, hvor vi skal yde rettighedsindehaverne passende beskyttelse og et rimeligt afkast på deres investeringer uden på den anden side at krænke de borgerlige frihedsrettigheder, begrænse adgangen til lægemidler eller kriminalisere privatpersoner for ubetydelige brud på ophavsretten. Det rigtige sted for denne vurdering er i Udvalget for International Handel, når det skal afgøre, hvorvidt Parlamentet skal give sit tilsagn til ACTA.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Beskyttelse mod forfalskning og beskyttelse af intellektuel ejendomsret er utvivlsomt et vigtigt element på internationalt plan. Den foreslåede ACTA-aftale indeholder imidlertid ikke noget klart budskab med hensyn til betydningen af høj kvalitet og især afbalanceret beskyttelse af alle EU-medlemsstatsborgernes interesser. Denne aftale, som har været længe undervejs, har manglet gennemsigtighed på flere niveauer i de forberedende etaper, og dens kontekst er mere rettet mod en enkelt gruppes interesser. Selv om aftalen bl.a. omfatter styrkelse af relevante organers overvågning af transitvarer og eksportordningen og forhandlinger på eget initiativ, rejser der sig her et spørgsmål om aftalens anvendelsesområde og andre muligheder for at håndhæve aftalen, da dens virkning synes at være diskutabel, hvis ikke den ratificeres af en lang række vigtige lande på verdensplan.

For så vidt angår selve beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret, kan man sige, at der nu på globalt plan findes en række anerkendte, funktionelle og tilstrækkeligt dokumenterede instrumenter, institutioner og kontraktarrangementer, der for øjeblikket sikrer beskyttelsen mod forfalskning. På samme tid fortjener forsikringen om, at det ikke er nødvendigt at ændre fællesskabsretten for et dokument af denne vigtighed og karakter, en mere tilbundsgående juridisk analyse.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, da det udgør et stort skridt fremad i bekæmpelsen af forfalskning uden at så tvivl om emner som transport af generiske lægemidler, og da det sikrer de grundlæggende rettigheder såsom retten til privatlivets fred og databeskyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA) blev forhandlet på plads bag ryggen på vores borgere og i modstrid med FN og FN's Verdensorganisation for Intellektuel Ejendomsret, som er det eneste organ, der legitimt kan affatte en sådan aftale. I forbindelse med ACTA har en håndfuld lande forhandlet med hinanden om de regler, der skal finde anvendelse inden for området intellektuelle ejendomsrettigheder. Denne tilegnelse af folkeretten til fordel for de rigeste lande og deres nærmeste allierede er fuldstændig uacceptabel.

Eftersom der hersker usikkerhed om muligheden for at udtage patenter på levende væsener og om de potentielle hindringer for transporten af generiske lægemidler, er det væsentligste ikke, om vi er bekymrede over eller beklager det ene eller det andet punkt, men om vi accepterer, at vi er blevet stillet over for et fait accompli. Jeg stemmer imod denne tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Indførelsen af udkastet til en handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning den 2. oktober 2010, efter forhandlingsrunden i Tokyo, er meget vigtig. Det er endvidere nødvendigt, at Kommissionen gør ACTA-aftalens endelige ordlyd tilgængelig for Parlamentet og offentligheden efter det møde, der blev afholdt i Sydney fra den 30. november til den 3. december 2010 for at forhandle de tekniske aspekter på plads.

Bekæmpelsen af forfalskning prioriteres i strategien for intern og ekstern international politik, og internationalt samarbejde er en vigtig faktor for at nå dette mål. Vi er udmærket klar over, at den forhandlede aftale ikke vil løse det komplekse og flerdimensionale problem med forfalskning, men den er et skridt i den rigtige retning for at få sat en stopper for dette alvorlige problem, som påfører den europæiske økonomi og medlemsstaternes bruttonationalprodukt alvorlige tab.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Det er vigtigt, at denne aftale træder i kraft så hurtigt som muligt. Enhver forsinkelse vil bane vejen for simpelt tyveri af intellektuel ejendom. Fabrikanternes omkostninger overstiger selv de højeste beløb, vi kan forestille os. Piratkopiering på internettet er et ekstremt aktuelt emne nu til dags. Mange internetudbydere og EU-borgere er involveret i uetiske aktiviteter. I denne forbindelse skal vi regulere alle de operationer, der har at gøre med downloading og såkaldt udveksling af oplysninger. Passivitet med hensyn til forebyggelsen af forfalskning fremmer straffriheden og virker kynisk. Jeg støtter dette beslutningsforslag fuldt ud.

 
  
MPphoto
 
 

  Vital Moreira (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg afholdt mig fra at stemme om det fælles beslutningsforslag om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, da jeg mener, at den pågældende tekst er overdrevent kritisk, og at den bør være mere afbalanceret. Af den forelagte udgave fremgår det klart, at vores endelige holdning vil være imod vedtagelsen af aftalen. Jeg mener, at aftalen generelt tilgodeser EU's økonomiske interesser, især da vi ønsker, at vores økonomi skal være baseret på innovation, forskning og udvikling – eller intelligent vækst.

Jeg mener derfor, at bedre beskyttelse af industrielle ejendomsrettigheder, herunder patenter, er afgørende for den europæiske konkurrenceevne. På den anden side mener jeg også, at de indledende bekymringer om generiske lægemidler, beskyttelse af retten til internetadgang og beskyttelse af geografiske betegnelser eller oprindelsesbetegnelser blev ryddet af vejen på tilfredsstillende vis i de endelige forhandlinger. Vi kan ikke ignorere de fremskridt, der er blevet gjort. Ikke alt er perfekt, naturligvis, men en international aftale skal vurderes overordnet.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for beslutningsforslaget fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Konservative og Reformister og imod de øvrige, da den internationale ACTA-aftale gør det muligt at bekæmpe forfalskning mere effektivt, hvilket vil give en bedre beskyttelse af ophavsret og dermed vil hjælpe med at beskytte europæisk industri. Derudover vil ACTA hjælpe med at beskytte forbrugerne mod forfalskede produkter, som bliver mere og mere udbredte på de europæiske markeder.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om ACTA fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), da jeg mener, at det er vigtigt, at denne aftale bliver gennemført. Det skal ske hurtigt og uden yderligere forsinkelser og mere tidsspilde, for ellers risikerer vi, at forhandlingerne går i hårdknude, hvilket vil være til skade for både fabrikanterne og de europæiske forbrugere.

Europa er forpligtet til fortsat at koncentrere sin indsats omkring to emner. Det første emne er, at det skal være obligatorisk at beskytte europæiske geografiske betegnelser i såvel civil som toldmæssig henseende, da disse betegnelser i dag lider skade, som ikke kun påvirker landbrugsfødevareindustrien, hvor de forfalskede produkter, som de europæiske produkter udsættes for illoyal konkurrence fra, typisk anvender navne, der kopierer og vækker minder om kendte europæiske mærker, men også industrier inden for design- og modesektorerne. Det andet emne er det obligatoriske behov for fælles regler for kontrol af onlinesalg. Denne sektor har oplevet en stigning i salget af bøger, film, musik og millioner af forfalskede varer, hvilket ikke blot er til skade for forbrugerne, men også for de europæiske fabrikanter.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for beslutningsforslaget fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Konservative og Reformister om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA), da det er en aftale, der har til formål at beskytte retfærdighed og sund konkurrence. Med aftalen indføres en fuldstændig international ramme til styrkelse af bekæmpelsen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Den fremmer andre udviklingslandes muligheder for at tiltræde aftalen, da deltagelsen i ACTA ikke er begrænset.

Forhandlingerne om aftalen tager nu højde for EU's væsentligste bekymringer, herunder respekt for de grundlæggende rettigheder og privatlivets fred, databeskyttelse, respekt for et frit internets vigtige rolle, beskyttelse af tjenesteudbydernes rolle og behovet for at beskytte adgangen til medicin og folkesundheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er overbevist om, at dette beslutningsforslag udgør et vigtigt skridt i retning af bekæmpelse af forfalskning, og samtidig bevarer den nødvendige balance mellem modstridende værdier. Den drager ikke ytrings- og innovationsfriheden i tvivl og sikrer de grundlæggende rettigheder såsom retten til privatlivets fred og databeskyttelse.

Der er modstridende interesser, der gør det vanskeligt at nå til enighed, men det, man er nået frem til her med nogen succes, er en aftale, der i det væsentligste er et møde mellem fælles ønsker. Vi skal glæde os over Kommissionens gennemsigtighed under disse forhandlinger med hensyn til dens underrettelse af Europa-Parlamentet, og jeg håber, det under de kommende forhandlinger bliver muligt at afhjælpe de dobbelttydigheder og undladelser, som fortsat påpeges af alle parter. Jeg mener, at den aftale, man er nået frem til, vil styrke det internationale samarbejde om bekæmpelsen af forfalskning, idet den skaber et instrument til effektiv beskyttelse af intellektuel ejendomsret og sikrer de grundlæggende rettigheder. Det er endvidere vigtigt at sikre overholdelsen af de eksisterende rettigheder gennem repressive foranstaltninger og opstilling af en omfattende international ramme for bistand til de involverede parter.

 
  
MPphoto
 
 

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, da det udgør et stort skridt fremad i bekæmpelsen af forfalskning uden at så tvivl om emner som transport af generiske lægemidler, og da det sikrer de grundlæggende rettigheder såsom retten til privatlivets fred og databeskyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Bekæmpelsen af forfalskning, som er et globalt fænomen, kræver en multilateral tilgang baseret på en styrkelse af samarbejdet mellem de væsentligste parter, der er involveret på globalt plan. Derfor er jeg overbevist om, at aftalen er et skridt i den rigtige retning, selv om jeg godt ved, at den ikke vil løse det komplekse problem med forfalskning.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) I dag stemte jeg for den for nylig færdiggjorte internationale handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA).

Formålet med den nye multilaterale ACTA, der er blevet indgået mellem EU, USA, Australien, Canada, Japan, Mexico, Marokko, New Zealand, Singapore, Sydkorea og Schweiz, er at styrke beskyttelsen af intellektuel ejendomsret og bidrage til bekæmpelsen af forfalskning og piratkopiering af produkter som f.eks. store tøjmærker, musik og film.

Jeg ved godt, at den forhandlede aftale ikke vil løse det komplekse og flerdimensionale problem med forfalskning, men jeg mener, den er et skridt i den rigtige retning. Jeg opfordrer under alle omstændigheder Kommissionen til at bekræfte, at teksten ikke får nogen indvirkning på de grundlæggende frihedsrettigheder og EU-lovgivningen. Jeg vil endvidere gerne bemærke, at Parlamentet har vetoret i forbindelse med internationale aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Europa-Parlamentet var kun få stemmer fra at vedtage en beslutning, som kræver, at Kommissionen afklarer og vurderer konsekvenserne af handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA). Der var 306 stemmer for, 322 imod og 26 hverken/eller. Beslutningen var fremsat af De Grønne (herunder Piratpartiet), Socialdemokraterne, De Liberale og venstrefløjen. I stedet blev en alternativ beslutning fremsat af De Kristelige Demokrater og den konservative gruppe vedtaget. Denne beslutning støtter grundlæggende det, forhandlerne hidtil har lavet, uden at stille specifikke krav til Kommissionen om yderligere forklaringer og vurderinger. Dette var et nederlag, men det er langt fra det sidste ord, der vil blive sagt i sagen. Beslutningen har ingen formel virkning overhovedet, men er udelukkende et udtryk for Parlamentets holdning. Den afgørende afstemning vil (sandsynligvis) finde sted i starten af næste år, når Parlamentet bliver bedt om at give sit tilsagn til aftalen. Hvis vi til den tid stemmer nej, vil aftalen blive kasseret. Afstemningen i dag var en påmindelse om, at vi skal blive ved med at arbejde hårdt for at få flere oplysninger om ACTA's konsekvenser, så Europa-Parlamentet kan træffe en informeret beslutning under den endelige afstemning om Parlamentets tilsagn.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig. – (FR) Handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA) er en aftale, der beskytter vores borgere, vores designere, vores kunstnere og vores virksomheder, og derfor støtter jeg den. Den hjælper med at afklare de klagemuligheder, der er tilgængelige i forbindelse med åbenlyse brud på de intellektuelle ejendomsrettigheder i et af de lande, der har undertegnet aftalen. Kommissionen har handlet gennemsigtigt. ACTA kan ikke gå videre end fællesskabsretten, kan ikke gå længere end de foranstaltninger, der iværksættes inden for rammerne af de europæiske direktiver, og kan ikke under nogen omstændigheder være i modstrid med de grundlæggende rettigheder. Den er blevet forhandlet på plads uden for de traditionelle internationale institutioner (Verdenshandelsorganisationen osv.), da Kina og Indien var imod enhver form for aftale. Endelig er ACTA en åben aftale, og alle de stater, der frit ønsker at deltage i den, kan slå følgeskab med os, så vi sammen kan yde vores medborgere juridisk og fysisk beskyttelse mod de skader, som forfalskning forvolder. Jeg stemte derfor for dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. – (SV) Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder givet udtryk for sin holdning til ACTA-aftalen. Jeg stemte f.eks. for Parlamentets beslutningsforslag i marts 2010 vedrørende den manglende offentlige kontrol med og den manglende gennemsigtighed i forhandlingerne, og jeg underskrev Parlamentets skriftlige erklæring om ACTA. Dengang fortjente Kommissionen kritik, ligesom den gør nu, for den manglende gennemsigtighed i forhandlingerne i forhold til såvel Parlamentets medlemmer som de europæiske borgere. Jeg mener, at som tingene ser ud lige nu, er Parlamentets tidligere udtalelser passende, og jeg stemte imod alle forslagene i beslutningen. Det er vigtigt, at Parlamentet tager sit ansvar for internationale aftaler meget højtideligt. Kommissionen forhandler og undertegner aftalerne. Parlamentet har ret til at blive holdt øjeblikkeligt og fuldt ud underrettet under denne proces, og når Kommissionen har undertegnet aftalen, har det ret til at godkende eller forkaste den. Det er fornuftigt, at Parlamentet gør sin holdning klar, hvilket vi har gjort på mange måder, for at sikre sig, at Kommissionen ikke forhandler aftaler, der ikke har Parlamentets støtte. I det fælles beslutningsforslag kræves det, at Kommissionen forelægger en række tidskrævende analyser, før den undertegner aftalen, hvilket ville indebære en risiko for, at andre parter ville begynde at tvivle på, hvorvidt Europa rent faktisk er en seriøs partner at indgå internationale handelsaftaler med. Dette ville ødelægge Europas chancer for at deltage i forhandlinger om internationale frihandelsaftaler i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg støttede Europa-Parlamentets beslutningsforslag om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA), da jeg mener, det som led i bekæmpelsen af piratkopiering er nødvendigt at opstille fælles principper for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Problemet med forfalskning af varer og uautoriseret anvendelse af andres intellektuelle ejendom er fortsat udbredt. Det er særlig stort i forbindelse med immateriel ejendom, såsom ophavsretten til musik og litterære værker samt patenter. ACTA er et godt instrument til oprettelse af en fælles juridisk platform, hvis mål det er at bekæmpe forfalskning og piratkopiering.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Det glæder mig meget, at betænkningen fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Konservative og Reformister blev vedtaget. Det betyder, at oppositionens ødelæggende, demagogiske arbejde ikke virkede. Jeg vil gerne takke ophavsmændene, vores koordinator, hr. Caspary, og hele gruppen for, at de har stået sammen i denne vigtige sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for min gruppes beslutningsforslag, fordi bekæmpelsen af forfalskning er altafgørende og skal udføres på verdensplan, hvis den skal være effektiv. Forfalskning er en voksende paralleløkonomi, der i høj grad muliggør hvidvaskning af penge. Derudover kan vores industrier, der allerede straffes rent eksportmæssigt af den undervurderede yuan og den svage dollar, ikke tolerere, at forfalskede produkter, der produceres uden for EU, udøver illoyal konkurrence mod deres produkter på det indre marked. Dette globalt organiserede tyveri har en alvorlig indvirkning på kreativiteten og innovationsaktiviteterne og katastrofale konsekvenser for vores arbejdspladser og for de vildledte forbrugeres sikkerhed. Vores udviklingsmodel, som fokuserer på videnøkonomien, kræver international beskyttelse af den grundlæggende rettighed, som intellektuel ejendomsret er. Denne afstemning baner vej for en fremtidig ratificering af handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning, som vil gøre det lettere at indgive klager, når intellektuelle ejendomsrettigheder krænkes i et af de undertegnende lande. På denne måde støber vi fundamentet til en multilateral strategi, som beskytter det, der gør vores økonomiske udvikling så dynamisk, nemlig vores opfindelser, vores mærker og vores kunstneriske arbejde.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik