Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 24. november 2010 - Strasbourg

21. Antidumpingsager – status og fremtidsudsigter (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om mundtlig forespørgsel til Kommissionen om antidumpingsager – status og fremtidsudsigter af Daniel Caspary, Cristiana Muscardini, Tokia Saïfi, Georgios Papastamkos, Kader Arif, Bernd Lange, Gianluca Susta, Metin Kazak, Niccolò Rinaldi, Marielle De Sarnez, Yannick Jadot, Carl Schlyter, Helmut Scholz, Robert Sturdy, Syed Kamall og Jan Zahradil for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre og De Europæiske Konservative og Reformister (O-0132/2010 – B7-0562/2010).

  Daniel Caspary, spørger. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Antidumpingforanstaltninger spiller en stor rolle i verden. For os i Europa-Parlamentet, og jeg tror, at jeg taler for flertallet af medlemmer her, drejer dette sig ikke om protektionisme, men om en fornuftig brug af antidumpinginstrumentet. Vi skal kunne forsvare os, hvis andre lande fordrejer konkurrencen ved at bruge statsstøtte. Vi skal kunne forsvare os, hvis virksomheder dumper produkter på markedet, med andre ord hvis de sælger produkter til lavere priser end det, det koster at producere dem, for at tvinge deres konkurrenter ud af markedet og derved ulovligt tiltage sig nogle fordele.

Jeg vil koncentrere mig om et punkt. Jeg vil gerne have besvaret følgende spørgsmål af Kommissionen. Har Kommissionen nogen erfaringer eller fået feedback fra Rådet om, i hvilket omfang udenlandske regeringer er involveret i disse aktiviteter? Er der tilfælde, hvor regeringer, i hvis lande bestemte virksomheder er etableret, forsøger at påvirke de beslutninger, der træffes i Antidumpingudvalget? Har der været reaktioner eller er der måske endog gjort forsøg på at udøve indflydelse, som har ført til forskelle i afstemningsresultaterne? Jeg vil gerne have nogle oplysninger, for jeg er tidligere blevet kontaktet af virksomheder, som har fortalt mig om deres problemer.

Mit andet punkt er, at virksomheder ved adskillige lejligheder har kontaktet mig og bedt mig henvende mig til Kommissionen og forhindre, at der foretages antidumpingundersøgelser i visse sager. Hvis man indfører en antidumpingafgift, får det negative følger for europæiske virksomheder, der opererer i andre områder såsom Asien. Jeg vil gerne høre, hvad Kommissionen mener om det. Hvad er status i den type sager?

  Vital Moreira, spørger. – (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne bede kommissæren gøre så klart og fuldstændigt som mulig rede for Kommissionens holdning til handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, som omfatter antidumpingforanstaltninger. Sagen er, at Kommissionen i en nylig meddelelse har sagt, at åben handel afhænger af retfærdig konkurrence mellem nationale og udenlandske producenter, og den tilføjede: "Vi beskytter EU-produktionen mod internationale handelsforvridninger eller -forstyrrelser ved at anvende handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i overensstemmelse med WTO-reglerne". Det er alt sammen meget godt. Men ud over et godt retsgrundlag skal der også være en effektiv og forudsigelig beslutningstagningsmekanisme, så disse mål kan nås.

Mit spørgsmål er følgende: Kan det være, at Rådets nylige forslag om medlemsstaternes kontrol med Kommissionen gennemførelsesretsakter, der omfatter handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, svarer til dette ønske om en garanti for, at der rent faktisk gennemføres handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter? Jeg minder om, at Rådets beslutning omfatter fritagelser fra de generelle udvalgsbestemmelser, hvilket betyder, at det er muligt at vanskeliggøre, måske endog blokere forsinkelser og i det mindste politisere beslutningstagningen om denne saga, der er Kommissionens ansvar. Mit andet punkt vedrører følgende: I denne meddelelse siger Kommissionen også, at den vil analysere, hvad der skal gøres med hensyn til at ajourføre og modernisere vores handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter samt relevansen heraf. Det, der bekymrer mig, er, at hvis Kommissionen ikke bekæmper dette forslag fra Rådet om beslutningsproceduren vedrørende handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, kan den så den så give os en garanti for, at den, når de skal revideres, vil modstå de medlemsstater, der er interesserede i at underminere og svække anvendelsen af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter?

  Niccolò Rinaldi, spørger. – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi er ikke ret mange her i aften til at tale om antidumping, som dog er noget, vi taler meget om i vores egne lande. Jeg tror ikke, at der er noget aspekt af international handel, som erhvervsfolk, små og mellemstore virksomheder, handelssammenslutninger og forbrugere er mere bekymrede over end dumping. At forholde sig til dumping er i bund og grund en daglig opgave for en stor del af vores produktionsøkonomi.

Kommissionen arbejder hårdt og gør bestemt sin pligt, når det drejer sig om antidumpinginitiativer, men vi ønsker handling på grundlag af følgende principper.

For det første gennemsigtighed i handling, fuldstændig gennemsigtighed i procedurer, i de evalueringskriterier, der fastlægges, og deres resultater, og så meddelelser og en kommunikationsstrategi, for det, Kommissionen gør med hensyn til antidumping, kan skabe tryghed hos erhvervslivet og medarbejderne.

For det andet er der plads til diskretion i antidumpingprocedurer. Det er almindelig fornuft, men undertiden har jeg indtryk af, at der udøves for meget diskretion i de beslutninger, der træffes.

For det tredje skal Europa-Parlamentet ifølge Lissabontraktaten integreres, inddrages og informeres bedre. Her synes jeg, at Kommissionen tøver lidt med at anerkende Parlamentets rolle i international handel – selv om der er gjort meget, og det er jeg kommissæren taknemmelig for – og Parlamentet skal bestemt også have mere at skulle have sagt i antidumping.

Endelig er der spørgsmålet om dialog med samfundet. Her skal Kommissionen stadig gøre en stor indsats. Parlamentet kan ikke bare sidde og lytte til aktørerne i samfundet, heller ikke om antidumpingsager. Her bør Kommissionen sandsynligvis notere sig de nye krav med hensyn til eksklusive beføjelser om international handel, som Parlamentet har fået med Lissabontraktaten.

Det er tydeligt for os, at antidumping skal indgå i en sammenhængende kommerciel strategi og en integreret politik baseret på kriterier som ærlighed og åbenhed. Med det udgangspunkt vil Europa kunne gå fremad med rank ryg.

  Carl Schlyter, spørger. – (SV) Hr. formand! Nu kan vi se følgerne. Det er en skam, at Kommissionen ikke udnyttede muligheden til at reformere de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i 2007, da vi talte om det globale Europa, hvilket måske var den oprindelige hensigt. Vedrørende Lissabontraktaten og hvilken beslutningstagningsprocedure vi skal have, er der måske ikke nogen af dem, der findes nu, som kan opfylde vores krav. Men De Grønne har ikke noget problem med spørgsmålet om gennemførelse, forudsat at reglerne er klare, gennemsigtige og retfærdige.

Jeg vil gerne understrege, at det i denne sammenhæng også er vigtigt ikke kun at sikre producenternes interesser, men også forbrugernes og selve formålet, som hr. Caspary lige sagde, nemlig at få sat en stopper for dumping under de faktiske omkostninger. Her vil jeg gerne understrege, at de faktiske produktionsomkostninger skal omfatte miljødumping. At få økonomiske fordele ved at omgå miljølovgivningen er nøjagtig det samme som at få en anden slags støtte end økonomisk dumping, men i form af miljødumping. Det skal være muligt at medtage dette, når vi ser på dumping.

Vi har tidligere talt om handelspolitik som et instrument til at nå andre mål. I denne sammenhæng kan det endog være mere effektivt at bruge antidumpingforanstaltninger for at forhindre CO2-lækage f.eks. inden for emissionsshandelssystemet. I det aktuelle system er der en lang liste over hundredvis af erhvervssektorer, som dækker titusindvis af virksomheder, med fire forskellige kriterier for, hvornår de kan blive fritaget for ETS eller få en gratiskvote. I det tilfælde er det naturligvis meget lettere at iværksætte antidumpingprocedurer, når et europæisk selskab er udsat for uretfærdig konkurrence på grund af manglende miljøansvar i andre lande.

  Helmut Scholz, spørger. – (DE) Hr. formand, hr. De Gucht, mine damer og herrer! Vi har allerede i den foregående forhandling drøftet behovet for at sætte handelspolitikken ind i en bredere sammenhæng og overholde, beskytte og gennemføre international lov. En af de retlige rammer, som EU og medlemsstaterne indgår i, er Verdenshandelsorganisationen (WTO). Min gruppe har dog lige fra starten været kritisk over for dens mangler og især i denne sammenhæng. Kommissionen har pligt til at beskytte europæiske virksomheder og deres ansatte mod uretfærdig konkurrence ved at bruge de antidumpinginstrumenter, som er tilladt af WTO. Rent konkret betyder det at sælge produkter til under produktionsomkostningerne. Vi opfordrer Dem til at udvide definitionen af produktionsomkostninger og anvende denne definition multilateralt, fordi social dumping og miljødumping, som andre talere allerede har fremhævet, medfører et fald i produktionsomkostningerne. Resultatet er uretfærdigt konkurrencemæssigt pres på europæiske virksomheder, hvilket endog kan betyde, at de er nødt til at lukke. Vi trues af en global, ond cirkel, hvilket vi ikke hverken kan eller vil acceptere.

På denne baggrund skal vi fortsætte arbejdet med at fastlægge objektive kriterier for brugen af instrumenterne, fordi de i øjeblikket har et ry, både i og uden for EU, for at være vilkårlige. En grund hertil er, at vi ikke har et velfungerende appelorgan. Nogle små og mellemstore virksomheder i EU klager over, at deres interesser opfattes som mindre vigtige end de store virksomheders, når antidumpinginstrumenterne bruges. Dette gælder navnlig for den globale arbejdsfordeling for produktionsvirksomheder i Europa. Disse virksomheder er i tvivl om, hvorvidt Kommissionen stadig har et klart overblik over følgerne af de foranstaltninger, den indfører. Jeg vil bede Kommissionen se på dette spørgsmål ud fra et specifikt eksempel, nemlig sag AD549, hvor nøgleordet er den europæiske koncern Saint-Gobain. Kommissionens beslutning vedrørende dette selskab er måske en støtte til det, men efter vores mening indebærer den også en risiko for mange jobs i små og mellemstore produktionsvirksomheder. Mit spørgsmål til Dem, hr. De Gucht, er følgende. Blev der foretaget grundige undersøgelser, var der en passende mulighed for at fremsætte indvendinger, blev disse muligheder brugt, og fik de små og mellemstore virksomheder nok information om procedurerne?

  Robert Sturdy, spørger. – (EN) Hr. formand! Jeg har følgende bemærkninger til kommissæren. Siden den økonomiske krises begyndelse har Kommissionen gentagne gange lovet ikke at ty til protektionistiske politikker, men at arbejde for liberalisering – som De selv har været en stor fortaler for – og skabe muligheder for europæiske virksomheder og gøre det mere attraktivt at investere i Europa.

Jeg er enig i, at man skal bruge antidumpingforanstaltninger, hvor de er nødvendige, men problemet er naturligvis, om man bruger dem som en protektionistisk foranstaltning. Alene antallet af antidumpingundersøgelser tyder på, at de bliver brugt på den måde.

I denne sag er jeg uenig med Dem, hr. kommissær, vedrørende et bestemt problem i Belgien med et elektronikselskab, som jeg talte med Dem om for bare et par dage siden. I virkeligheden er de nået til enighed, og de har løst problemet selv, men alligevel har De ikke droppet antidumpinglovgivningen mod dette bestemte selskab. Det var et kinesisk selskab og en belgisk elektronikvirksomhed. De har løst problemet og samarbejder specifikt for at skabe jobmuligheder i EU.

Jeg har et andet eksempel også. Vi har en situation i Det Forenede Kongerige – og sådan set i hele Europa – med fiberglas, som er pålagt en importafgift (måske tager jeg fejl) på 43,6 %. Det er et nyttigt produkt, der bruges i hele Det Forenede Kongerige og Europa til produktion af mange forskellige produkter.

Endelig vil jeg minde kommissæren om, at det ikke var Dem, ikke Deres forgænger, men Deres forgængers forgænger, der indførte antidumpinglovgivning om gødning. Vedrørende landbrugsprodukter er vi meget bekymrede over produktionsomkostningerne samt forsynings- og fødevaresikkerhed. Alligevel er den aktuelle pris på gødning, fordi De har indført en antidumpinglovgivning – steget med 173 %. Hvorfor sker sådan noget? Vi skal åbne vores markeder. Jeg er sikker på, at De af alle implicit vil skaffe os af med denne protektionisme i Europa. Jeg ser frem til at høre Deres svar.

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Det glæder mig, at Europa-Parlamentet er enigt i, at forsvaret af EU's produktion mod internationale handelsfordrejninger skal betragtes som en nødvendig komponent i en åben og retfærdig handelsstrategi.

Jeg er enig med Dem i, at beslutninger om handelsforsvarsinstrumenter fortsat skal være baseret på tekniske og faktuelle elementer, og jeg er overbevist om, at vi har et af de mest effektive og retfærdige handelsforsvarssystemer i verden. Jeg ved, at der i antidumping- og statsstøtteundersøgelser er mange interesser på spil, og at nogle interessenter forsøger at påvirke beslutningen. Alligevel kan jeg bekræfte, at beslutningsprocessen er effektiv, gennemsigtig og baseret på faktiske forhold og grundige analyser.

Jeg erkender, at tredjemand for nylig har søgt at påvirke vores beslutning ved at lægge pres på erhvervslivet eller endda medlemsstater og virksomheder, der opererer i de pågældende tredjelande. Jeg fordømmer sådan noget på det kraftigste. I den sammenhæng er Lissabontraktatens ikrafttræden en mulighed for at løse dette problem.

Jeg kan forsikre Dem om, at antallet af handelsforsvarsinstrumentsager er stabilt på mellemlang og lang sigt, så som svar til hr. Sturdy kan jeg sige, at nej, det stiger ikke. Det er lykkedes os at undgå større stigninger, som vi ellers kunne have set som følge af recessionen i verden, og at sikre, at antidumpinginstrumentet ikke bruges til protektionistiske formål.

Størsteparten af de statistiske data viser, at antallet af sager i EU er lavere end hos vores største samhandelspartnere. Kina er i det store og hele hovedkilden til uretfærdig handel (omkring 35 de sager, EU indleder, er imod Kina). Jeg vil uden tøven gribe ind, hvor det er nødvendigt, og dette omfatter også at gribe ind over for ulovlig statsstøtte.

Hr. Sturdy havde også et spørgsmål vedrørende en sag for nylig, den såkaldte modemsag, hvor Kommissionen så på tre aspekter, dumpingen, støtten og sikkerhedsforanstaltningerne. Dumpingen og støtten blev undersøgt på grundlag af klager fra det pågældende selskab, og i henhold til grundforordningerne kan klagere trække deres klager tilbage. EU's lovgivning bestemmer, at sagsbehandlingen kan afsluttes, hvis en sag trækkes tilbage, medmindre en sådan afslutning ikke er i samfundets interesse. Vi undersøger i øjeblikket følgerne af tilbagetrækninger. Det skal påpeges, at Kommissionen tidligere har accepteret sådanne tilbagetrækninger og følgelig har afsluttet undersøgelser uden at træffe foranstaltninger.

I den tredje sag vedrørende sikkerhedsforanstaltningerne har den berørte regering – den belgiske regering – rent faktisk indgivet en klage, så det er en noget anderledes procedure. Den pågældende virksomhed (Option NV) har nu meddelt Kommissionen, at den har bedt den belgiske regering trække anmodningen om indførelse af sikkerhedsforanstaltninger tilbage, men den belgiske regering har endnu ikke meddelt Kommissionen, om den vil følge Options anmodning, så vi afventer, at den belgiske regering beslutter sig. Det er præcis, hvad der er sket i denne sag.

Så med hensyn til de mere generelle spørgsmål er handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger indført med god grund. I mangel af internationale konkurrenceregler og andre regler vedrørende korrekt fungerende markeder, er handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger vores eneste mulighed for at beskytte vores industri mod uretmæssigt handlede varer. Vi forsøger at bruge disse regler på den mest effektive måde for vores virksomheder. Eksistensen af tidsbegrænsninger sikrer en hurtig sagsbehandling for erhvervslivet og forudsigelighed for eksportørerne. Jeg har til hensigt, at vores instrumenter fortsat skal være effektive og retfærdige til gavn for alle de involverede erhvervsdrivende.

De internationale regler om handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger er ved at blive genforhandlet i Verdenshandlerorganisationen (WTO). EU's holdning er klar: Vi ønsker at bevare vores instrumenters effektivitet og samtidig beskytte vores erhvervsliv mod protektionistiske handlinger fra anden side. Disse WTO-forhandlinger og ændringerne som følge af Lissabontraktaten er vigtige med hensyn til enhver revision af vores regler, som vi måtte ønske at foretage.

Handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger udgør virkelig en udfordring for SMV, både med hensyn til omkostninger og kompleksitet. Der er behov for at mindske den administrative byrde for SMV i forbindelse med undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger. Derfor har jeg bestilt en undersøgelse, hvor man vil kigge på de specifikke problemer, som SMV står over for i forbindelse med handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger og mulighederne for at afhjælpe disse problemer.

Hvad angår de institutionelle aspekter, har De sikkert bemærket, at komitologiforslaget fra Kommissionen fra marts måned giver mulighed for at holde Parlamentet fuldt ud orienteret om komitologiproceduren. Kommissionen vil også stille information til rådighed om de foreslåede foranstaltninger, hvor udvalgene bliver bedt om at afgive udtalelse, de endelige foranstaltninger og den endelige vedtagelse i Kommissionen. Parlamentet kan til enhver tid anmode om yderligere oplysninger.

I denne henseende vil jeg gerne bekræfte, at Kommissionen rent faktisk er parat til at fremsætte et forslag om at bringe de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med det nye system for kontrol med delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter (det er den såkaldte "handelsomnibus"). Men som De er klar over, foregår der omfattende diskussioner mellem institutionerne om det generelle spørgsmål om gennemførelsesretsakter. Kommissionen følger opmærksomt med i diskussionen og vurderer på grundlag af kontakter med de øvrige institutioner, hvornår et sådant forslag bør vedtages af Kommissionen. Men jeg vil gerne sige det helt klart, at det eneste usikre er, hvornår forslaget vil blive fremsat, ikke om det bliver fremsat.

Der var også det specifikke spørgsmål fra hr. Moreira om komitologi. Her vil jeg gerne sige det helt klart, at jeg ikke kan se noget som helst argument i Lissabontraktaten for særregler for komitologien, når det drejer sig om handel, og det vil vi ikke acceptere. Beslutningen ligger naturligvis i hænderne på Parlamentet og Rådet, selv om Kommissionen også har en rolle at spille, og det samme gælder i sidste instans EU-Domstolen. Hvis man indfører et andet flertal – for det er, hvad det i virkeligheden drejer sig om – for at tilsidesætte Kommissionens beslutning i handelsspørgsmål, er det ikke acceptabelt for os, og det er bestemt ikke acceptabelt for mig.

Endelig har vi i forbindelse med tredjelandes brug af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger bemærket en stigning, siden den økonomiske krise satte ind.

Jeg vil gerne forsikre Dem for, at vi følger tredjelandes brug af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger nøje, og at vi vil gribe ind, når det bliver nødvendigt – herunder med intens overvågning, effektiv støtte til de berørte EU-eksportører og indledning af tvistbilæggelsesprocedurerne ved WTO.

I mange tilfælde har Kommissionens foranstaltninger medført, at undersøgelsen er blevet afsluttet, uden at der indføres foranstaltninger. I andre tilfælde resulterer disse indgreb ofte i, at EU-eksportørerne pålægges mindre strenge foranstaltninger.

Der var også et spørgsmål om mulige former for gengældelse over for tredjelande i form af pres på europæiske virksomheder. Vi har modtaget andragender om dette spørgsmål fra europæiske virksomheder, men vi afslører ikke deres navne for at beskytte dem. I en sag for nylig med Kina protesterede Kina over tvistbilæggelsen i WTO, og panelet støttede os, men vi har ikke offentliggjort navnene på de pågældende virksomheder, og det var også for at beskytte virksomhederne.

Så var der to spørgsmål til sidst om, hvorvidt vi vil revidere de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger. Det vil vi ikke, for jeg mener virkelig ikke, at det er nødvendigt. Der skal gøres et kolossalt stykke arbejde på handelsområdet i de kommende år, og jeg må sige, at jeg ikke ønsker at genåbne bestemte diskussioner gennem en sådan revisionsproces. Jeg vil først overveje det, når Doha-runden er ovre.

Der var også et specifikt spørgsmål fra et medlem af De Grønne. Hr. Schlyter, Deres spørgsmål er interessant, må jeg sige, for som De sikkert ved, rejses disse antidumpingsager af virksomheder. De startes på grundlag af en klage fra en virksomhed. Så hvis en virksomhed rejser det spørgsmål, som De var inde på vedrørende kulstoflækager, vil Kommissionen naturligvis undersøge sagen og se, om den bør resultere i, at der indføres foranstaltninger, men spørgsmålet ligger bestemt ikke uden for de argumenter, som vi tager stilling til. Vi tager stilling til de argumenter, der er blevet fremført at de pågældende virksomheder, så hvis en virksomhed forelægger os dette spørgsmål, vil vi bestemt undersøge sagen.

  Cristiana Muscardini, for PPE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Antidumping er et af de mest aktive instrumenter til forsvaret af anstændighed på handelsområdet i EU med henblik på at sikre retfærdig konkurrence på markedet. Der er behov for klare og praktisk gennemførlige regler inden for den nye komitologi.

I Lissabontraktaten siges det helt tydeligt, at Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsesretsakter. Rådet og Parlamentet har beføjelser til at overvåge Kommissionens arbejde. Det kompromis, vi behandler i dag, fjerner den rolle, som Parlamentet tildeles i henhold til Lissabontraktaten, og kan derfor skabe et nyt demokratisk underskud inden for institutionerne.

Vi forstår ikke og vi afviser forslaget om at anvende forskellig behandling for antidumpingforanstaltninger, der indebærer elementer af beslutningstagning baseret på skøn, politisering og juridisk usikkerhed i procedurerne, som i stedet burde beskytte de legitime interesser for de virksomheder, der skades som følge af uretfærdig konkurrencepraksis.

I en tid med alvorlig økonomisk krise som i øjeblikket virker det ufornuftigt og masochistisk at gøre indførelsen af antidumpingprocedurer kompliceret og muligvis upraktisk. Det ville blive resultatet, hvis det foreliggende forslag ikke bliver ændret.

Vi appellerer til medlemsstaternes og Kommissionens ansvarsfølelse, for det er i deres fælles interesse at garantere en højere grad af udvikling. Udvikling er kun mulig, når der findes regler, der forhindrer forvridning af markedet, sikrer respekten for de institutionelle roller og gør procedurerne hurtige.

  Mario Pirillo, for S&D-Gruppen. – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I de senere år er antallet af antidumpingprocedurer, som Kommissionen indleder, steget. Det er tegn på, at andre lande i stigende grad anvender uretfærdig praksis over for europæiske virksomheder. På trods af den økonomiske og finansielle krise har vores internationale partnere indført omkring 332 protektionistiske foranstaltninger inden for de seneste to år.

Vi tror på fri, men retfærdig international handel baseret på fælles regler, der er ens for alle. Det er vigtigt at sikre effektiviteten af Europas instrumenter til handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, der anvendes til at rette op på ulovlige situationer.

Jeg er dybt bekymret over de virkninger, som de aktuelle forsøg på at reformere komitologien måtte have på disse instrumenters effektivitet. At give plads til politiske og diplomatiske forhandlinger for at nå frem til en beslutning om at indføre antidumpingforanstaltninger skaber risiko for at forstyrre en proces, der i stedet burde være baseret på konkrete, objektive oplysninger.

  Jan Zahradil, for ECR-Gruppen. – (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne vende tilbage til det, min kollega, hr. Sturdy, talte om her. Antidumping er en god tjener, men en streng herre. Det tjener til at beskytte europæiske virksomheder og den europæiske økonomi mod uretfærdig konkurrence og uretfærdig handelspraksis, men kan desværre også misbruges i protektionismens interesse til at lukke europæiske markeder for import fra tredjelande. Derfor opfordrer jeg Kommissionen og Dem, hr. kommissær, til ikke at tillade en sådan udvikling og til at advare mod, at antidumpingforanstaltninger misbruges i protektionismens interesse og med henblik på at lukke det europæiske marked og den europæiske økonomi for resten af verden. Det vil efter min mening ikke gavne os, og efter min mening vil et lukket Fort Europa ikke gavne nogen, og efter min mening har historien altid vist, at hvis Europa er åbent og samarbejde med resten af verden, giver det os ikke andet end fordele. Det bør De huske på.

  Elisabeth Köstinger (PPE). – (DE) Hr. formand! Billig arbejdskraft og social dumping er metoder, som anvendes meget hyppigt i udviklingsøkonomier og de nye vækstøkonomier. Problemet med antidumping viser, hvor vigtigt det er at tilskynde til navnlig miljøstandarder og sociale standarder og ligeledes handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger ved forhandlinger om frihandelsaftaler med tredjelande. Europæiske virksomheder inden for alle produktionssektorer må ikke stilles ringere på grund af Deres høje kvalitetsstandarder, som naturligvis afspejles i deres priser. Udviklingen ved de igangværende Mercosur-forhandlinger bekymrer mig meget i denne henseende.

Vi må ikke åbne døren for social dumping, men i stedet indarbejde en bæredygtig metode i handelsaftalerne. Dumping er et stort problem inden for landbruget, især når den betyder, at små, uafhængige bedrifter forsvinder og erstattes af store fabriksbrug.

I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve initiativbetænkningen om handelsrelationerne mellem EU og Latinamerika. I denne betænkning forklares det tydeligt, at EU lægger vægt på sociale, miljømæssige og produktionsmæssige standarder. Jeg vil gerne takke de medlemmer, som rejste dette vigtige spørgsmål over for Kommissionen.

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Det bliver et meget kort svar. Jeg skal stadig besvare spørgsmålet fra hr. Scholz om fiberglassagen med Saint-Gobain.

Antidumpingafgifter kan gøre leverancerne dyrere – herunder for SMV. Kommissionen beregner den potentielle virkning ved kontrollen af offentlig interesse. SMV kan deltage i proceduren. Vi har en telefontjeneste for SMV for at lette samarbejdet. Men i denne sag er virkningen begrænset, fordi Kina kun har 14 % af EU-markedet.

Med hensyn til spørgsmålet fra hr. Zahradil om brugen af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter som et protektionistisk værktøj og risikoen for, at dette sker, er den eneste faktor, der påvirker antallet af sager, antallet af klager, som Kommissionen modtager, og kvaliteten af det fremlagte bevismateriale. Kommissionens handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger er et regelbaseret system i tråd med WTO's regler. Hvis der indgives en klage, og der er tilstrækkelig med dokumentation for, at der finder dumping sted, har Kommissionen ikke andre muligheder end at indlede en undersøgelse.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) For at beskytte den europæiske økonomi er det nødvendigt at indføre effektive restriktioner på den proces, der anvendes til at drive lobbyvirksomhed for produkter, der stammer fra tredjelande. Disse produkter er meget ofte lavet af materialer, der indeholder stoffer, der er skadelige for både miljøet og forbrugerne. Et foruroligende eksempel er legetøj til børn – der findes farlige stoffer i malingen eller plastikdelene, der kan forårsage helbredsproblemer, og dårlig forarbejdning kan forårsage en ulykke, så man ender på hospitalet. Det er naturligvis netop på denne måde – ved at bruge billige materialer og ikke være opmærksom på forarbejdningen – at det er muligt at opnå de lave detailpriser og oversvømme markederne. Vi skal helt klart styrke kontrollen med importerede varer for at sikre en effektiv håndhævelse af lovgivningen vedrørende import af billige produkter fra tredjelande til det europæiske marked. Handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter skal være effektive og skal sikre, at alle vores virksomheder har retfærdige konkurrencebetingelser.