Indeks 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Torsdag den 25. november 2010 - Strasbourg EUT-udgave

Stemmeforklaringer
MPphoto
 
 

Indgiven tekst : B7-0675/2010

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støttede denne beslutning, da jeg mener, at kampen for menneskerettigheder er af afgørende betydning. Der har været forlydender fra Vestsahara om tilfælde af politivold mod de borgere, der havde oprettet en ikkevoldelig lejr uden for byen Laâyoune i protest mod den sociale, politiske og økonomiske situation og mod befolkningens levevilkår. Politistyrkerne anvendte tåregas og knipler mod demonstranterne for at få lejren ryddet.

Dette er mere end en politisk problemstilling med en nabostat. Vi er vidne til en overtrædelse af menneskerettighederne, som vi alle uden undtagelse må fordømme, og jeg stemmer derfor for denne beslutning og melder mig i koret blandt dem af mine kolleger, der indtrængende opfordrer alle parter til at forblive rolige og afholde sig fra enhver form for voldshandling.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik