Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2059(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0275/2010

Forhandlinger :

PV 25/11/2010 - 4
CRE 25/11/2010 - 4

Afstemninger :

PV 25/11/2010 - 8.3
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0435

Forhandlinger
Torsdag den 25. november 2010 - Strasbourg EUT-udgave

4. Årsberetning om Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter i 2009 – Særlig beretning fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet efter forslag til henstilling til Europa-Kommissionen i klage 676/2008/RT (jf. artikel 205, stk. 2, første del, i forretningsordenen) – 26. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (2008) (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét – betænkninger om Den Europæiske Ombudsmand og gennemførelse af fællesskabsretten:

– betænkning af Nedelcheva for Udvalget for Andragender om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2009 (2010/2059 (INI)) (A7-0275/2010)

– betænkning af Paliadeli for Udvalget for Andragender om særlig beretning fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet i fortsættelse af forslag til henstilling til Europa-Kommissionen i klage 676/2008/RT (2010/2086(INI)) (A7-0293/2010) og

– betænkning af Lichtenberger for Retsudvalget om betænkning om 26. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (2008) (KOM(2009)06752010/2076(INI)) (A7-0291/2010).

 
  
MPphoto
 

  Mariya Nedelcheva, ordfører. – (FR) Hr. formand, hr. Diamandouros, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg mener, at vi kan opfatte Den Europæiske Ombudsmand som en institution med to målsætninger.

Først er der den retlige målsætning, dvs. sikring af, at de europæiske institutioner udviser respekt for den grundlæggende ret til god forvaltning. At sikre respekt for denne ret er selve essensen af Ombudsmandens funktion. Vi er nu ved et centralt punkt, fordi Lissabontraktaten, som nu også omfatter det europæiske charter om grundlæggende rettigheder, gør denne ret juridisk bindende i artikel 41. Ombudsmanden har derfor nu et retsgrundlag, og efter min mening et styrket retsgrundlag, så han kan udføre sine aktiviteter ordentligt.

Hvis målet med fuld respekt for god forvaltning skal nås, skal Ombudsmanden være ubøjelig, når det drejer sig om institutionerne. De særlige beretninger er et værktøj, som kan bruges i denne sammenhæng. De giver Ombudsmanden mulighed for at påpege eklatante eksempler på dårlig forvaltningsskik, når alle midler til løsning af tvister er udtømt. Porsche-sagen er meget interessant i denne sammenhæng. Her vil jeg tillade mig at rose hr. Diamandouros for hans faste holdning i bestræbelserne på at indhente de oplysninger, som har fuld ret til at kræve.

Den anden målsætning er af etisk karakter. Ombudsmanden skal fremme en servicekultur, som ikke er udtrykkeligt nævnt i traktaterne, men som bestemt indgår i de forpligtelser, som institutionerne skal opfylde. For at sikre, at der indføres en sådan servicekultur, er to ting nødvendige. For det første skal Ombudsmanden fortsat tilskynde til mindelige løsninger, sådan som han har gjort det i mange år. Igen vil jeg sige, at 56 % af de modtagne klager blev løst i mindelighed.

Så skal han fortsætte sin indsats på kommunikationsområdet, så de europæiske borgere informeres om deres rettigheder og de eksisterende procedurer til sikring af, at disse rettigheder respekteres. I denne sammenhæng er indførelsen af en interaktiv vejledning et vigtigt fremskridt, og det er mange af vores borgere taknemmelige for.

Sammendraget af Ombudsmandens aktiviteter i 2009 er således overordentlig positivt, og det er det, jeg forsøger at give udtryk for i min betænkning. Jeg har dog også medtaget en række anbefalinger. For det første er det vigtigt at styrke forbindelserne med de nationale parlamenter og nationale ombudsmænd. At gøre noget i Bruxelles uden at sikre, at der er en forbindelse til det nationale niveau, betyder, at det bliver meget mindre effektivt. Derfor opfordrer jeg Den Europæiske Ombudsmand til i højere grad at tilskynde de nationale ombudsmænd til regelmæssigt at udveksle synspunkter med deres nationale parlamenter i lighed med udvekslingerne mellem Den Europæiske Ombudsmand og os i Parlamentet.

Det europæiske netværk af ombudsmænd er et vigtigt redskab i denne sammenhæng. Jeg mener, at udveksling af information og god praksis er vigtigt i den sammenhæng. Jeg vil gerne gentage, hvor vigtigt jeg synes det er at indføre en fælles intranet-portal, hvor ombudsmændene kan udveksle oplysninger.

Borgerne skal være i centrum for vores bekymringer. Gennemsigtighed, nærhed, god forvaltning, en servicekultur – det er kernebegreberne. Denne nærhed vedrører dog også vores institution. Derfor vil jeg gerne igen rose hr. Diamandouros, fordi han har gjort så meget for at sikre en løbende kontakt med Parlamentet og især Udvalget for Andragender. Som jeg har understreget i min betænkning, mener jeg, at det vil være en stor fordel for vores to institutioner og også for de europæiske borgere, hvis vi havde flere udvekslinger, når Ombudsmanden foretager en undersøgelse på eget initiativ.

Hidtil har hr. Diamandouros bestemt gjort meget for at kalde institutionerne til orden, når de udviser eksempler på uklarhed og dårlig forvaltning.

Jeg ønsker Dem held og lykke, hr. Diamandouros, og ser meget frem til at læse Deres årsberetning for 2010.

 
  
MPphoto
 

  Chrysoula Paliadeli, ordfører.(EL) Hr. formand! I marts 2007 bad en miljøorganisation om at få adgang til korrespondancen mellem Kommissionen og bilindustrien under høringerne om forberedelserne til et lovforslag om kuldioxidemissioner.

Otte måneder senere gav Kommissionen adgang til 16 ud af 19 breve, men nægtede uden begrundelse at offentliggøre tre breve fra Porsche. Miljøorganisationen indbragte sagen for Den Europæiske Ombudsmand, som udarbejdede et udkast til anbefaling til Kommissionen en måned senere med en anmodning om at reagere inden for tre måneder i overensstemmelse med artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kommissionen anmodede om fem udsættelser for så sent som i juni 2009 at fastslå, at den ikke et helt år efter Ombudsmandens udkast til anbefaling kunne offentliggøre korrespondancen med en bestemt bilproducent på grund af igangværende høringer med den pågældende. Indtil oktober 2010 havde Ombudsmanden ikke fået oplysningerne.

Denne uberettigede udsættelse resulterede i en særlig beretning til Parlamentet, hvor Kommissionen blev beskyldt for at nægte at samarbejde ærligt og i god tro, og samtidig påpegedes faren for at underminere de to institutioners mulighed for at føre tilsyn med Kommissionen.

Som følge af denne særlige beretning fra Ombudsmanden, som Parlamentet opfordres til at vedtage i dag, den første om dårlig forvaltning, blev brevene fra denne bestemte bilproducent offentliggjort, femten måneder efter Ombudsmandens første anmodning. Mellem september 2008 og februar 2010 nåede Kommissionen frem til den beslutning, som den havde fået foreslået i Ombudsmandens udkast til anbefaling femten måneder tidligere. Samtidig blev det godtgjort, at denne bestemte bilproducent i sidste instans havde accepteret denne om end delvise offentliggørelse af sine skrivelser.

Det fremgår klart af det foregående, at Kommissionen naturligvis havde pligt til at tage hensyn til den relevante artikel i Parlamentets forordning, hvor det kræves, at institutioner skal nægte adgang til dokumenter, hvis disses offentliggørelse underminerer beskyttelsen af enkeltpersoners eller retlige enheders kommercielle interesser. Eftersom Ombudsmandens kontor havde tjekket brevene og konstateret, at de ikke indeholdt oplysninger, der ville skade denne bestemte bilproducents kommercielle interesser, burde Kommissionen øjeblikkeligt have offentliggjort i det mindste nogle af dem i tråd med Ombudsmandens forslag. Men hvis den havde forbehold i sin fortolkning af udkastet til anbefaling for at begrunde sine beslutninger fremsende lige så stærke juridiske vurderinger, hvor den fastslår, at den pågældende bilproducent kunne indbringe sagen for domstolene på baggrund af Parlamentets forordning (EF) nr. 1049/2001.

Jeg nærer intet ønske om at kommentere den totale tavshed, som den pågældende bilproducent har fasthold som reaktion på Kommissionens anmodning. Men jeg finder det uacceptabelt, at EU's øverste udøvende organ bruger denne afvisning, en afvisning, som er en næsten fuldstændig undsigelse af de europæiske institutioner fra en privat virksomhed, af at besvare en sådan anmodning, især da virksomhedens breve ikke indeholder oplysninger, der berettiger anvendelsen af den relevante artikel i Parlamentets forordning (EF) nr. 1049/2001 eller giver grund til at indbringe Kommissionen for domstolene.

 
  
MPphoto
 

  Eva Lichtenberger, ordfører. – (DE) Hr. formand! Min betænkning om gennemførelse af fællesskabsretten er af den største betydning i Parlamentet. Her i Parlamentet har vi en lovgivningsproces, der ganske vist er kompleks, men som er en af de mest gennemsigtige sammenholdt med de nationale parlamenters. Jeg vil gerne påpege, at jeg har været medlem af en nationalforsamling, så jeg ved, hvad jeg taler om.

Denne langtrukne proces, der involverer medlemsstaternes regeringer og også Parlamentet, munder ud i resultater, der ofte kun bliver klare, når de gennemføres i national lovgivning. Men hvis gennemførelsen i de forskellige nationale parlamenter ikke sker eller er ineffektiv, har vi, medlemmer af Parlamentet, Parlamentet selv og EU som helhed et stort problem med troværdigheden. Det er et meget alvorligt spørgsmål. Som medlemmer af Parlamentet møder vi regelmæssigt borgerne, som fortæller os om systemets mangler. Kommissionen modtager ofte klager fra borgerne om, hvordan den nationale lovgivning bliver gennemført. Jeg vil bare komme med et par eksempler. Lad os tage affaldskrisen i Napoli. Det er et tilbagevendende problem, som vi nu er vidner til, ikke for første eller anden gang, men for tredje gang. Alligevel kan vi konstatere, at f.eks. EU-direktiverne om bortskaffelse af affald ikke er blevet gennemført. Kommissionen har grebet ind, men det har ikke ført til, at vi ser de principper for bortskaffelse af affald, som vi i Europa mener er kritisk vigtige, gennemført på nationalt plan. Lad mig tage mit eget land, Østrig. Her er direktivet om miljøvirkningsvurderinger ikke gennemført ordentligt. En sag, hvor et skisportsted blev lukket, viser klart, at vi har enorme problemer på dette område. Et andet eksempel kan findes på transportområdet, hvor det hedder, at medlemsstaterne skal respektere hviletiden for chauffører i trafikstyringen, og hvor der er brug for at kontrollere, at bestemmelserne overholdes. Den chokerende mangel på kontrol i denne sektor fører til et stigende antal ulykker på grund af chaufførernes træthed. I den sammenhæng skal det bemærkes, at vi skal forholde os til borgernes bekymring over gennemførelsen af fællesskabsretten. De skal have rettidig information om lovgivning og kunne stole på, at processen gennemføres på en gennemsigtig måde.

Vi skal som medlemmer af Parlamentet snarest have en procedure, der gør det muligt for os at få denne feedback fra vores borgere, samtidig med at kravet om fortrolighed overholdes. Jeg vil gerne spørrge Dem, hr. kommissær, om De er parat til at tilslutte Dem den procedure, vi foreslår i vores betænkning. Det ville være et enormt skridt i den rigtige retning mod gennemsigtighed, åbenhed og klarhed i EU's proces.

Endelig vil jeg vil gerne igen understrege, at vi skaber et troværdihedsproblem for EU som helhed, hvis vi mister vores troværdighed, fordi vi ikke er opmærksomme nok på, hvordan fællesskabsretten gennemføres i EU's medlemsstater.

 
  
MPphoto
 

  Nikiforos Diamandouros, Ombudsmand. – (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Tak, fordi De har givet mig ordet. Jeg vil takke Udvalget for Andragender og især formanden, fru Mazzoni. De giver mig fortsat værdifuld støtte og gode råd, hvilket også fremgår af de fremragende betænkninger af fru Nedelcheva og fru Paliadeli, hvis venlige ord jeg takker dem for.

Både Parlamentet og Ombudsmanden arbejder for at sikre, at borgere og indbyggere i EU kan udnytte deres rettigheder fuldt og helt, men vi gør det ikke på samme måde. Ombudsmandens mandat er mere begrænset. Jeg behandler kun klager over EU's institutioner, mens De også kan se på, hvad medlemsstaterne gør. Desuden kan Parlamentet som et suverænt politisk organ behandle andragender, der kræver ændringer i loven eller nye love. Min rolle er derimod at hjælpe med til at afdække dårlig forvaltning og forsøge at rette op på det.

Til forskel fra en dom er en Ombudsmands beslutninger ikke juridisk bindende. Jeg kan kun bruge mine overtalelsesevner til at overbevise EU-institutionerne om, at de bør følge mine anbefalinger eller nå frem til mindelige løsninger, som tilfredsstiller begge parter.

Hvis en EU-institution nægter at følge mine anbefalinger, er det af grundlæggende betydning, at Ombudsmanden kan henvende sig til Parlamentet for at få støtte, og jeg er naturligvis meget taknemmelig for, at Parlamentet stadig støtter mig, som det også fremgår af Nedelcheva- og Paliadeli-betænkningerne.

Dette er den første årsberetning, som jeg fremlægger for Dem efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Jeg vil fortsat arbejde tæt sammen med Parlamentet for at fremme vores fælles mål, nemlig at give EU's borgere størst mulig fordel af deres rettigheder under traktaten og altid handle i overensstemmelse med mit mandat som en uafhængig, upartisk undersøger af påstande om dårlig forvaltning – en uafhængighed og upartiskhed, der i lige høj grad gælder for klageren og den institution, der klages over.

I 2009 behandlede mit kontor 318 forespørgsler, hvoraf 70 % blev afsluttet inden for et år. 55 % blev afsluttet inden for tre måneder. Gennemsnitligt tog det ni måneder at færdigbehandle en sag, hvilket bestemt opfylder mit standardmål, nemlig at afslutte sager inden for et år.

For 2009 glæder det mig, at 56 % af alle sager blev enten afsluttet af institutionen eller endte med en mindelig løsning. Det er en stor forbedring i forhold til 2008, hvor tallet lå på 36 %. I 35 sager fremsatte jeg en kritisk bemærkning. Det er en stor forbedring sammenlignet med 2008, hvor jeg udstedte 44 kritiske bemærkninger, eller i 2007, hvor tallet var 55. Denne konstante reduktion er en god nyhed, men det er stadig for mange.

Jeg bestræber mig på at hjælpe alle klagere, der henvender sig til Ombudsmanden, også i sager, hvor klagen ikke ligger inden for mit mandat. I 2009 modtog jeg i alt 2 392 klager, hvilket er en nedgang på 6 % i forhold til 2008. Denne nedgang er opmuntrende. At reducere antallet af uantagelige klager har længe været en anmodning fra Parlamentet. Jeg tilskriver i det mindste delvist dette resultat det forhold, at borgerne allerede i første omgang finder ud af, hvem de skal henvende sig til.

I januar 2009 lancerede jeg en interaktiv vejledning på mit nye websted, som er tilgængeligt på alle 23 EU-sprog. Denne vejledning skal hjælpe klagere med at finde det organ, der er bedst placeret til at hjælpe dem, uanset om det er min egen institution, nationale eller regionale ombudsmænd i medlemsstaterne eller problemløsningsmekanismer som det grænseoverskridende netværk Solvit.

I 2009 blev vejledningen brugt af over 26 000 mennesker. Det er meget vigtigt for borgerne at få anvist det mest hensigtsmæssige klagebehandlingsorgan fra starten og blive sparet for frustrationer og forsinkelser, når de selv skal finde den rette institution.

Det betyder også, at klager løses hurtigere og mere effektivt, hvilket sikrer, at borgerne kan udnytte alle deres rettigheder i henhold til fællesskabsretten, og også at fællesskabsretten gennemføres ordentligt.

I de sidste tre år har jeg også gjort en ihærdig indsats for at øge kendskabet til de ydelser, jeg kan tilbyde virksomheder, sammenslutninger, ngo'er, regionale myndigheder og andre målgrupper, dvs. alle, der deltager i EU-projekter eller -programmer, og som er direkte involveret med EU's forvaltning.

For yderligere at fremme kendskabet til Ombudsmandens arbejde styrkede jeg i 2009 samarbejdet med andre oplysnings- og problemløsningsnetværk såsom Europa Direct og Solvit. Jeg intensiverede også indsatsen for at nå ud til potentielle klagere ved at afholde en række offentlige arrangementer. Alle disse udadrettede aktiviteter resulterede sammen med de gode resultater for klagerne i en stigning i den gennemsnitlige dækning af Ombudsmandens arbejde på 85 %.

Antallet af indledte undersøgelser på basis af klager modtaget i 2009 steg fra 293 til 335. Denne stigning skal til dels tilskrives udadrettede aktiviteter. Jeg har også arbejdet videre med at øge kvaliteten af oplysningerne til to borgerne og potentielle klagere om deres rettigheder under fællesskabsretten gennem det europæiske netværk af Ombudsmænd, som er en stor hjælp med hensyn til at lette overførslen af klager til den kompetente ombudsmand eller et tilsvarende organ.

Jeg har desuden fortsat arbejdet med at sikre, at EU-institutionerne indfører en borgercentreret tilgang i alle deres aktiviteter. Det er en opgave, der skal håndteres i samarbejde med institutionerne. For at nå dette mål med hensyn til Kommissionen er jeg i tæt kontakt med Kommissionens næstformand, der har ansvar for forbindelserne til Ombudsmanden, hr. kommissær Šefčovič, og jeg vil gerne takke ham for hans tilstedeværelse her i dag; jeg er taknemmelig for det tætte samarbejde og hans støtte.

Den hyppigst forekommende klage, jeg undersøgte i 2009, handlede om mangel på gennemsigtighed. Dette indgik i 36 % af alle undersøgelser. Det er med en vis bekymring, at jeg konstaterer den fortsat høje procentdel af disse klager. En ansvarlig, gennemsigtig EU-forvaltning er helt bestemt nøglen til borgernes tillid. Jeg beklager også de lange forsinkelser i Kommissionens besvarelse af spørgsmål om adgang til dokumenter. Det mest frapperende eksempel er beskrevet i fru Paliadelis betænkning, og det fremgår klart, at Parlamentet nærer store forventninger til Kommissionens i den sammenhæng.

Lissabontraktatens ikrafttræden var en central begivenhed i 2009. Traktaten giver nye løfter til borgerne om grundlæggende rettigheder, øget gennemsigtighed og større muligheder for at deltage i EU's politiske beslutningstagningsproces. Den gør også chartret om grundlæggende rettigheder, herunder retten til god forvaltning, juridisk bindende.

Reformen af finansforordningen er endnu en fremragende mulighed for at omsætte den grundlæggende ret til god forvaltning til praksis. Jeg mener, at de forskellige regler skal hjælpe offentligt ansatte med at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og god forvaltningsskik. Jeg har for nylig udarbejdet og vedtaget en strategi for hele mit mandat. Dette dokument blev sendt i sidste uge til Præsidiet, Formandskonferencen og Udvalget for Andragender til deres information.

Strategien skal gennemføre min institutions "mission statement", som jeg vedtog i 2009, og som lyder som følger: "Den Europæiske Ombudsmand søger at sikre en retfærdig løsning på klager over Den Europæiske Unions institutioner, tilskynder til gennemsigtighed og fremmer en servicekultur i forvaltningen. Han sigter mod at skabe tillid gennem dialog mellem borgerne og EU og mod at skabe den højeste standard for adfærd i Unionens institutioner".

Det er i denne ånd, ånden i Kommissionens erklæring, at jeg fortsat vil gennemføre det mandat, som dette høje organ har betroet mig.

 
  
MPphoto
 

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen.(EN) Hr. formand! De må bære over med, at jeg nu vil søge at besvare vores tre ordførere og Ombudsmanden. Jeg vil begynde med at takke fru Nedelcheva, fru Paliadeli og fru Lichtenberger for deres betænkninger. Det står helt klart, at vi har samme mål, nemlig at forvaltningen skal være effektiv og professionel, og at fællesskabsretten skal overholdes. Det er dette, der danner grundlaget for vores drøftelser, og jeg er sikker på, at vi vil nå et positivt resultat.

Også over for hr. Diamandouros vil jeg udtrykke min taknemmelighed for hans tætte samarbejde med Kommissionen. I dag er en særlig dag for ham, for han kan se, at hans arbejde også værdsættes højt af Parlamentet. Jeg kan forsikre Dem om, at kommunikationen mellem os og mellem vores tjenestegrene er meget intens. Der går ikke en uge, hvor jeg ikke sender et brev eller en forklaring til Ombudsmanden og får et svar fra ham. Det er sådan, vi søger at finde de rette løsninger i vores arbejde. Naturligvis er der uløste spørgsmål, som vi arbejder på, men det beviser bare vores frugtbare kommunikation.

Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen bifalder fru Nedelchevas betænkning, som giver en klar, udtømmende oversigt over Ombudsmandens aktiviteter i det forgangne år. I Ombudsmandens beretning om sine aktiviteter i 2009 er resultaterne af hans forskellige undersøgelser klart beskrevet og illustreret med eksempler, der er klassificeret og inddelt i kategorier efter arten af sager om dårlig forvaltning eller efter den institution, der er genstand for klagen.

Som hr. Diamandouros allerede har sagt, registrerede Ombudsmanden i 2009 i alt 3 098 klager sammenholdt med 3 406 i 2008. Dette er et fald på 9 %, men vi er fuldt ud klar over, at 56 % af klagerne var rettet mod Kommissionen. Vi ved også godt, at de fleste klager om dårlig forvaltning vedrørte mangel på gennemsigtighed, herunder afvisning af at udlevere oplysninger, og jeg vil se yderligere på disse sager.

Kommissionen bifalder Ombudsmandens bestræbelser på yderligere at reducere den gennemsnitlige længde af behandlingen af undersøgelser til ni måneder. Kommissionen understreger dog, at dens egne frister for intern høring og for den samlede Kommissions godkendelse af svar bør indgå i Ombudsmandens overvejelser og bestræbelser på at reducere den tid, det tager at behandle en klage. Hvert svar bekræftes og godkendes af kommissærkollegiet, og det tager jo en vis tid.

Det bør bemærkes, at Ombudsmanden har gennemført en intensiv informationskampagne, som har resulteret i, at borgerne har fået større kendskab til deres rettigheder og bedre forståelse af hans kompetenceområder. Han udsender ofte pressemeddelelser, som offentliggøres på et tidspunkt, hvor han lige har sendt et udkast til anbefaling til Kommissionen og således ikke har givet den tid til at forsvare sig, da svarprocessen ikke er afsluttet.

I nogle sager kan der findes en mindelig løsning, hvis institutionen giver klageren klageadgang. Denne løsning tilbydes gerne, uden at der inddrages ansvarsspørgsmål eller skabes retlig præcedens. Hvis der ikke kan findes en mindelig løsning, kan Ombudsmanden fremsætte anbefalinger til, hvordan sagen kan løses. Hvis institutionen ikke accepterer hans anbefalinger, kan han lave en særlig beretning til Parlamentet. I 2009 sendt Ombudsmanden ingen særlige beretninger til Parlamentet. Han sendte en særlig beretning til Parlamentet i 2010 vedrørende en klage over adgang til Kommissionens dokumenter.

Forbindelserne til Ombudsmanden har undertiden giver anledning til meningsforskelle. Det var f.eks. tilfældet med undersøgelserne af overtrædelsesprocedurer. Ombudsmanden anfører ofte, at Kommissionen ikke har redegjort tilstrækkeligt for sin holdning, hvilket klart kræver et svar fra Kommissionen om indholdet af dens argumentation og kommer tæt på en drøftelse af Kommissionens linje. Men Kommissionen har normalt besvaret Ombudsmandens henvendelser detaljeret, hvor den har tilsluttet sig fortolkningen af den lov, der er blevet fulgt, og samtidig fraskrevet sig ansvaret for forskelle i fortolkningen af loven og understreget, at den endelige dommer er EU-Domstolen.

I lyset af de seneste års udvikling med registrering og behandling af klager (EU's pilotprojekt) som bekræftet i årsberetningen om overvågning af fællesskabsretten i 2009 vil Kommissionen i den nærmeste fremtid ajourføre sin meddelelse af 23. marts 2002 om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten. Jeg har haft et møde med Ombudsmanden, hvor jeg informerede ham om denne udvikling.

Vedrørende gennemsigtighed og adgang til dokumenter gennemgår Kommissionen grundigt alle klager fra Ombudsmanden.

En af disse sager førte i 2010 til, at Ombudsmanden sendte en særlig beretning til Parlamentet, og det er den, der er behandlet i fru Paliadelis betænkning. Jeg beklager, at denne særlige beretning blev sendt kort efter, at Kommissionen havde truffet en endelig beslutning i sagen. Jeg erkender dog, at det tog for lang tid at nå frem til den beslutning, også selv om det skyldtes, at tredjeparten ikke reagerede på Kommissionens forslag. Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen vil gøre alt for at få et seriøst samarbejde med Ombudsmanden. Det handler ikke om manglende samarbejdsvilje fra Kommissionens side og bestemt heller ikke om en hensigt til på nogen måde at stille hindringer i vejen for hans arbejde. Kommissionen søger altid at arbejde tæt sammen med Ombudsmanden. Nogle anmodninger om adgang til dokumenter er imidlertid særskilt komplekse eller omfattende og kan ikke behandles inden for de almindelige tidsrammer. Kommissionen håndterer omkring 5 000 anmodninger om adgang om året, hvoraf kun 15-20 giver anledning til klager til Ombudsmanden.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes ikrafttræden har gjort det muligt at iværksætte overvejelser om, hvordan vi kan få en fælles tilgang og dermed skabe en åben, effektiv og uafhængig forvaltning i EU. Kommissionen mener derfor, at der er behov for en interinstitutionel dialog, før den vil fremlægge eventuelle lovgivningsforslag. Det ser ud til, at et positivt resultat er muligt gennem et samarbejde mellem de to institutioner om denne sag.

Hvis De tillader det, hr. formand, vil jeg også svare fru Lichtenberger, for hun har gjort sig store bestræbelser på at være til stede her til formiddag. Jeg kan forsikre hende om, at Kommissionen lægger stor vægt på en korrekt anvendelse af fællesskabsretten, og som De ved, var dette en af Barroso-Kommissionens prioriteringer. Allerede i Kommissionens meddelelse "Et resultatorienteret Europa" fra 2007 forpligtede vi os til at forbedre vores arbejdsmetoder for at skabe en mere effektiv behandling af problemer, der skyldes anvendelsen af fællesskabsretten, med fokus på de områder, der skaber de fleste problemer for borgere og erhvervsliv. Jeg skrev i denne meddelelse, at årsberetningen i højere grad er en strategisk evaluering af anvendelsen af fællesskabsretten med en beskrivelse af de største udfordringer, en fastlæggelse af prioriteringer og en planlægning af arbejdet i henhold til disse prioriteringer. Kommissionen glæder sig over Parlamentets svar på denne beretning. Følgende bemærkninger vedrører nogle af de vigtigste spørgsmål.

Angående tilvejebringelse af oplysninger om overtrædelser er Kommissionen i færd med at gennemføre den nye rammeaftale med Parlamentet. Den skal give Parlamentet de oplysninger, der er anført i aftalen. Kommissionen ser også frem til at knytte Parlamentet til sit arbejde med portalen "Dit Europa", hvor borgerne kan se, hvor de kan finde de oplysninger, de leder efter.

Vi glæder os over Parlamentets anerkendelse af EU-Pilot-projektets bidrag til et velfungerende, borgerorienteret EU i overensstemmelse med Lissabontraktaten. Dette projekt skal sikre, at borgernes bekymringer og klager over anvendelsen af fællesskabsretten følges op, hvilket naturligvis er meget vigtigt for os. Kommissionen skal i sit arbejde respektere fortrolige oplysninger, og her har Domstolen bekræftet, at medlemsstaterne har pligt til at undersøge spørgsmål vedrørende anvendelse og potentielle overtrædelsessager.

Kommissionen kom med omfattende oplysninger om EU-Pilot-projektet i sin beretning, der blev vedtaget i marts i år, men den giver ikke adgang til eller formidler oplysninger om bestemte sager, der behandles under EU-Pilot-projektet. Samtidig erkender Kommissionen vigtigheden af rettidig offentliggørelse af en fuldstændig, klar evaluering af det arbejde, som medlemsstaterne har gjort med EU-Pilot-projektet, og den skal sikre, at klagere får lejlighed til at kommentere resultatet.

Vedrørende spørgsmålet om en forskriftsprocedure under artikel 298 forstår Kommissionen, at der er nedsat en arbejdsgruppe i Parlamentet, der skal se på det potentielle omfang og indhold af et sådant initiativ. Kommissionen finder det også hensigtsmæssigt at vurdere resultatet af det indledende arbejde, før den ser på de mere specifikke elementer. Vi tager derfor forbehold med hensyn til alle aspekter.

Kommissionen er også ved at ajourføre oplysningerne om de ressourcer, der er afsat til anvendelsen af fællesskabsretten. Det forslag til beslutning, der drøftes her i dag, dækker mange forskellige områder, og Kommissionen vil i sit svar til beslutningen komme med supplerende redegørelser, hvilket ville være meget vanskeligt i dag, især på grund af tidnød.

Det glæder os, at vi begge ønsker at anvende fællesskabsretten til fordel for EU's borgere og erhvervsliv. Effektiv anvendelse af fællesskabsretten er en af hjørnestenene i EU og et hovedelement i "smart regulation".

Jeg vil gerne undskylde over for tolkene for at have talt så hurtigt. Mange tak for Deres tålmodighed.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Ja, der var vist en tendens til at sætte farten op.

 
  
MPphoto
 

  Rainer Wieland, ordfører for udtalelsen fra Udvalget for Andragender. – (DE) Hr. formand, hr. Diamandouros, hr. kommissær! Dette er en forhandling under ét. Jeg taler på vegne af formanden for Udvalget for Andragender, som desværre er syg, og jeg vil begrænse mig til fru Paliadelis betænkning.

Parlamentet har ofte drøftet spørgsmålet om adgang til dokumenter og fordelene ved gennemsigtighed og om, hvor stregen skal trækkes mellem den brede offentligheds legitime rettigheder og interesser på den ene side og enkeltpersoners og virksomheders legitime interesser på den anden. For øvrigt, fru Paliadeli, kan sagen også ses fra en anden vinkel, nemlig hvor oplysninger stilles til rådighed for en ngo, og en virksomhed eller en enkeltperson så forsøger at finde ud af, nøjagtig hvad det er for nogle oplysninger, der er blevet formidlet. Her ser vi ikke på, hvem der er den gode eller den onde, men taler alene om tidsrammer og frister. Disse frister skal overholdes, i det omfang de er relateret til enkeltpersoner og naturligvis til Ombudsmanden. Det er, hvad man kan kalde et grundlæggende princip i god forvaltningsskik. Vi forventer, at Kommissionen, der har vist så stor interesse for at fremskynde sagerne, som næstformanden allerede har sagt, ser nærmere på dette spørgsmål og sørger for, at der sker forbedringer.

 
  
MPphoto
 

  Elena Băsescu, for PPE-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne tage ordet som skyggeordfører for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) for Den Europæiske Ombudsmands særlige beretning. Først vil jeg understrege, at enigheden blandt alle de politiske grupper gjorde det lettere at udarbejde dette udkast til betænkning. Der er ikke stillet et eneste ændringsforslag, og jeg vil gerne lykønske fru Paliadeli med dette resultat.

Det vækker bekymring, at Kommissionen udviser denne usamarbejdsvillige adfærd over for Ombudsmanden, som kan skade borgernes tillid til EU's institutioner. Denne mangel på godt samarbejde hæmmer Ombudsmandens og Parlamentets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med Kommissionen. Jeg vil også minde om det princip om ærligt samarbejde, der er knæsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er med til at konsolidere et tillidsfyldt forhold mellem EU's institutioner. Desværre stilles Ombudsmand meget ofte over for Kommissionens manglende overholdelse af fristen for at offentliggøre dokumenter.

Noget andet, der også vækker bekymring, er, at Ombudsmanden var nødt til at udarbejde en særlig beretning som sidste udvej for at overtale Kommissionen til at være mere samarbejdsvillig. Sådan noget bør ikke ske i fremtiden. Her vil jeg bede Kommissionen gøre en større indsats for at samarbejde mere effektivt med Ombudsmanden. Det må ikke glemmes, at hver gang Kommissionen ikke overholder denne pligt, kan Parlamentet indføre sanktioner. Den situation, der er beskrevet i betænkningen, skaber et systematisk problem. Den berøver borgerne en af de store fordele, som de forventer at få ved denne grundlæggende rettighed til at indgive en klage.

 
  
MPphoto
 

  Monika Flašíková Beňová, for S&D-Gruppen. – (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle tre medlemmer for de betænkninger, vi drøfter her i dag i forhandlingen under ét, og jeg vil især tale om fru Lichtenbergers betænkning, da den efter min mening er utrolig konsekvent, og jeg kan tilslutte mig store dele af den. Derfor vil også jeg være lidt mere kritisk i dag, hr. næstformand i Kommissionen.

Man kan generelt sige, at Kommissionen overordnet set ikke fortæller borgerne eller Parlamentet nok om, hvordan den overvåger gennemførelsen af fællesskabsretten. Samtidig giver traktaten om Den Europæiske Union helt klart borgerne en aktiv rolle, f.eks. med det europæiske borgerinitiativ (EBI). Det glæder mig også, at Kommissionens næstformand er til stede her i dag, da jeg ved, at han ikke blot er kompetent, men også har været kraftigt involveret i EBI.

Alligevel giver Kommissionens årsberetninger om kontrol med anvendelsen af fællesskabsretten i deres nuværende form ikke Parlamentet eller borgerne information nok om, hvordan situationen ser ud. Kommissionen har hidtil fokuseret alt for meget på gennemførelsen af europæisk lovgivning i national ret, men i alt for høj grad tilsidesat dens faktiske anvendelse. En fyndig henvisning til formelle procedurer i forbindelse med en medlemsstat, som endnu ikke har gennemført en EU-lov på nationalt plan, siger ikke vores borgere særlig meget. Vi skal og ønsker at høre mere om de sager, hvor Kommissionen undersøger unøjagtige eller fuldstændig fejlagtige gennemførelser. Kun når vi har alle oplysninger om sådanne tilfælde, kan vi tale om en konsekvent kontrol med anvendelsen af fællesskabsretten.

Som vi alle ved, har Parlamentet visse pligter og beføjelser i henseende til Kommissionen. Det omfatter kontrol og evaluering. Vi i Parlamentet har i høj grad interesse i at foretage en fornuftig evaluering af Kommissionens fremskridt med at udføre sine opgaver, sikre aftaler og overholde fællesskabsretten. Men vi har ikke tilstrækkelig adgang til de oplysninger, der ligger til grund for Kommissionens behandling af overtrædelser af forordninger. Der er ikke noget nyt i denne anmodning, hr. næstformand.

Tilbage i februar i beslutningen om den reviderede rammeaftale mellem Parlamentet og Kommissionen fremsatte vi følgende anmodning til Kommissionen, og jeg citerer: "Kommissionen skal stille sammenfattende oplysninger til rådighed for Parlamentet om alle traktatbrudsprocedurer fra åbningsskrivelsen, (…) efter anmodning fra Parlamentet". Jeg vil i høj grad opfordre Kommissionen til at stille oplysninger til rådighed for os og EU's borgere.

Jeg vil slutte med at sige, at jeg flere gange i mit indlæg sagde, at Parlamentet nærer et oprigtigt ønske om at bistå Kommissionen og endog at støtte den mod Rådet. Vi anmoder nu Dem, hr. næstformand, om til gengæld at få Kommissionen til at give os de oplysninger, vi ønsker, ikke kun til os, men også til borgerne i EU's medlemsstater.

 
  
MPphoto
 

  Margrete Auken, for Verts/ALE-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Fra Udvalget for Andragender, altså borgerklageudvalget, er respekten for EU-lovgivningen helt i centrum. Borgerne kommer til os, fordi nationale eller lokale myndigheder ikke lever op til EU-lovgivningen om beskyttelse af f.eks. menneskers sundhed og naturen. Tag nu bare de mange klager, vi har fået over den langvarende affaldskrise i Campania trods en klar dom fra EU-Domstolen, og over indefrysning af penge. Der er ikke gjort noget seriøst for at få has på problemet. Såvel borgerne som beskyttet natur lider. Det, vi kaldte det lykkelige Campania – ak! Her må alle forhåndenværende midler tages i brug af Kommissionen omgående.

Traktaten giver Kommissionen en afgørende rolle. Den skal overvåge medlemsstaternes opfyldelse af EU-lovgivningen. Vi er derfor i udvalget meget opmærksomme på, hvordan Kommissionen håndterer overtrædelserne af reglerne. I det lys hilser jeg Eva Lichtenbergs rapport velkommen. Hun gør det helt klart, at det ikke går an bare at sende klager over medlemsstaternes overtrædelser tilbage til dem selv for at få dem løst der. Det er jo dem, der klages over. Det er at lade borgerne helt i stikken.

I den sammenhæng vil jeg gerne komplimentere EU-Ombudsmanden for at have lavet en egen initiativundersøgelse af netop Kommissionens nye måde at behandle klager og overtrædelser på, især måden hvorpå Kommissionen registrerer eller måske netop ikke registrerer anklager mod medlemsstaterne for at tilsidesætte fællesskabsloven. Ombudsmanden har kompetence til også at forholde sig til substansen, når man beskylder Kommissionen for ikke at have fulgt op på overtrædelserne, selv om det i sidste instans naturligvis er Domstolen, der skal afgøre sagen.

Under alle omstændigheder er det et fremskridt, hvis vi vedtager fru Nedelchevas forslag i hendes betænkning om at få en ordentlig lov om procedurer for EU-administrationen, hvilket vi endelig har fået basis for i Lissabontraktatens artikel 298.

Skønt Ombudsmandens årlige rapport påviser mange tegn på forbedringer, er det stadigvæk bekymrende, at over en tredjedel af klagerne drejer sig om mangel på transparens og adgang til dokumenter og information. Her er det beskæmmende, at såvel Kommissionen som flere medlemsstater forsøger at beskytte store lobbyister frem for borgerne gennem noget, der klart ligner misbrug af databeskyttelsesreglerne.

Et hårrejsende eksempel er her Ombudsmandens specialrapport om Porsche og korrespondancen om beskyttelse af CO2-grænser for biler. Tror nogen herinde, at en mindre eller mellemstor virksomhed var blevet konsulteret af Kommissionen om adgang til breve, eller at Kommissionen ville have forsinket sagen i 15 måneder for en mindre virksomheds skyld? Selvfølgelig ikke! Det er, fordi det var Porsche, og selvfølgelig måske også fordi det var hr. Verheugen. Ombudsmandens særlige beretning fortæller en længere historie, og jeg vil anbefale alle at læse såvel fru Paliadelis fortræffelige betænkning, som rapporten selv. Det er stor underholdning. Man spærrer øjnene op igen og igen. Det mest alvorlige i denne sag er imidlertid Kommissionens mangel på loyalt samarbejde med Ombudsmanden. Det er en vigtig betænkning. Det er nødvendigt, at Parlamentet kommer med en klar tilkendegivelse i den sag. Tak til Ombudsmanden og tak til fru Paliadeli.

 
  
MPphoto
 

  Oldřich Vlasák, for ECR-Gruppen. – (CS) Hr. formand! Ombudsmandens årsberetning er et godt eksempel på, hvordan vi bør fremlægge vores aktiviteter for offentligheden. Beretningen er omfattende, klar og koncis. Derfor vil jeg rose Deres indsats og omhu og også her lykønske Dem personligt. Samtidig vil jeg dog sige, at jeg kan se ét systemisk problem med aktiviteterne i Ombudsmandens kontor. Dette problem er offentlighedens kendskab til ombudsmandsinstitutionen. Lad os nemlig erkende, at EU som international organisation i et stort omfang er vanskelig at forstå, og ikke kun i henseende til tilskud, men også for så vidt angår EU's beføjelser, institutioner, beslutningstagningsprocesser, politikker og love. Det, jeg mener, er, at det er svært at forstå for den almindelige borger. Det samme gælder logisk nok også for Ombudsmandens kontor. Jeg er helt sikker på, at vi, hvis vi spurgte de europæiske borgere om Den Europæiske Ombudsmands rolle, beføjelser og aktiviteter, desværre ville opdage, at han opfattes som en person, der er meget langt væk, og i mange tilfælde ved folk sikkert ikke engang, at de kan finde ham. Kendsgerningerne er ret klare. Et stort flertal af klagerne fra mine landsmænd fra Tjekkiet hører ikke under Den Europæiske Ombudsmands ansvarsområde. Situationen er ikke anderledes i de andre medlemsstater.

Da vi drøftede årsberetningen for 2008, opfordrede alle til, at offentligheden skulle have større kendskab til Ombudsmanden. Der blev foreslået omfattende informationskampagner og at etablere websteder. Men i går gjorde jeg selv et forsøg med at indgive en klage via Deres websted. Jeg er nødt til at sige, at den interaktive vejledning er for kompliceret og for at være helt ærlig uforståelig for den almindelige borger. Klageformularen er simpelthen for kompliceret. Det minder mig lidt om selvangivelserne i Tjekkiet, som almindelige borgere ikke kan udfylde uden en skatterådgiver. Helt ærligt, så tilskynder Deres websted ikke borgerne til at indgive klager. Jeg vil derfor bede Dem om at forenkle den.

Noget andet, som jeg synes er utrolig vigtigt, er at reducere den tid, det tager at behandle sager. For vi ved jo, at hvis nogen indgiver en klage, er det af hensyn til tilliden utrolig vigtig, at klagen behandles så hurtigt som muligt, og at klageren får et svar så hurtigt som muligt. Hvis et bestemt område ikke henhører under det organ, som klagen er stilet til, skal klagen henvises direkte til den nationale eller regionale ombudsmand, der har de relevante beføjelser.

For meget kommunikation dræber informationen. For meget information dræber de europæiske borgere. Jeg mener, at Ombudsmanden ikke blot bør prioritere at løse problemerne, men også at forhindre ukorrekte bureaukratiske procedurer. Det er derfor centralt for denne institution ikke at blive udnyttet til mediekampagner, og at dens beføjelser ikke udvides. Efter sit valg til ombudsmand sagde hr. Diamandouros, at han vil arbejde videre for at forbedre kvaliteten i EU's forvaltning. Til sidst vil jeg derfor spørge om, hvilket specifikt systemisk problem det er lykkedes Dem at forbedre, og hvad De forventer at rette opmærksomheden mod i det kommende år. Jeg ønsker Dem held og lykke med at finde systemiske løsninger.

 
  
MPphoto
 

  Willy Meyer, for GUE/NGL-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Min gruppe vil gerne takke fru Nedelcheva for denne betænkning, som giver os en sand flod af oplysninger om Den Europæiske Ombudsmands arbejde fra Udvalget for Andragender.

Det er en meget beskrivende betænkning, som dækker alle aktiviteter i 2009 og en stor del af klagerne, der for øvrigt faldt med 9 % i antal sammenholdt med det foregående år. Over halvdelen af klagerne vedrører Kommissionen.

De klager, der er indgivet til Ombudsmanden, handler om dårlig forvaltningsskik, f.eks. mangel på gennemsigtighed eller afvisning af adgang til dokumenter. Vi kan glæde os over, at en stor del af disse klager blev løst gennem Ombudsmandens behandling, og at vi derfor går i den rigtige retning.

Målene for 2010 blev opsummeret i fem punkter: Lydhørhed over for forslag til eksempler på god praksis, hurtigere resultater, større indflydelse på institutionernes forvaltningskultur, rettidige, nyttige oplysninger, der er hurtigt tilgængelige samt tilpasning for at sikre en god ressourcestyring, effektivitet og målrettethed. Målene for 2010 var utrolig relevante.

Vi bør ajourføre de mekanismer, der vil sætte os i stand til at løse sager om mangel på gennemsigtighed og information, og dem vil der bestemt komme nogle af. Vi har eksemplet i Paliadeli-betænkningen om Porsche-sagen, hvor Porsche eller rettere Kommissionen nægtede at offentlige gøre nogle af denne virksomheds breve; Parlamentet bør støtte Ombudsmanden, og Ombudsmanden bør også kunne stole på Parlamentet for at få bedre information om disse sager.

EU-Domstolens nylige dom, hvor den underkendte Kommissionens beslutning om at offentliggøre listen over støttemodtagere under den fælles landbrugspolitik, er meget bekymringsvækkende. Denne afgørelse går imod grundprincippet om gennemsigtighed, som bør være ledende for alt i relation til EU's budget, og er et direkte angreb på europæernes ret til at vide, hvad deres skatter går til. Jeg synes, det er en dårlig praksis, som vi skal søge at afskaffe gennem Parlamentet og de nødvendige lovændringer.

 
  
MPphoto
 

  Nikolaos Salavrakos, for EFD-Gruppen. – (EL) Hr. formand! Jeg har nu læst Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2009 og vil rose hr. Diamandouros, fordi han repræsenterer og med ære tjener den institution, der forener de europæiske borgere og får dem til at føle sig trygge.

Det er naturligvis Den Europæiske Ombudsmands job at sikre, at privatpersoner eller retlige enheder, der får problemer med EU's institutioner på grund af f.eks. magtmisbrug eller enhver anden form for dårlig forvaltningsskik, kan klage til ham.

Efter at have læst beretningen har jeg indset, at denne institutions og dens medarbejderes succes for det første skyldes det forhold, at de fleste – tallet er vist allerede oppe på 70 % – af undersøgelserne afsluttes på under et år, og over halvdelen, faktisk 55 %, afsluttes inden for tre måneder. Det viser, hvor hurtigt Den Europæiske Ombudsmand og hans medarbejdere handler, og hvor smidigt institutionen arbejder.

For det andet kunne Ombudsmanden i 80 % af de sager, der blev behandlet, hjælpe den interesserede part med at få løst problemet på en eller anden måde, enten ved at henvise den pågældende til et kompetent organ eller rådgive om, hvilket organ der kan løse problemet hurtigt. Det beviser denne institutions store effektivitet.

Vi må ikke glemme, at 84 % af andragenderne blev indsendt af privatpersoner og kun 16 % af virksomheder eller sammenslutninger. Det beviser også den respekt, som de europæiske borgere, der føler, at de har været udsat for dårlig forvaltning, nærer for institutionen og dens repræsentanter. Jeg vil gerne påpege, at ni af de sager, der blev afsluttet i 2009, er eksempler på god praksis. Jeg personligt var især glad over det, der står i beretningens indledning om, at Den Europæiske Ombudsmand agter at være med til at sikre, at EU kan give borgerne de fordele, som de er blevet lovet i Lissabontraktaten. Jeg vil derfor sige tillykke til hr. Diamandouros.

 
  
MPphoto
 

  Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg har også engang indgivet en klage til Ombudsmanden, og selv om resultatet ikke var særlig godt for mig, og jeg ikke var tilfreds med afgørelsen, vil jeg alligevel komplimentere Ombudsmanden for hans arbejde. Det er meget vigtigt, at vi i Parlamentet støtter hans arbejde.

Ombudsmanden påpegede i sin indledning, at hans succes eller fiasko i vid udstrækning afhænger af institutionernes handlinger. Hvis vi ser på Porsche-sagen, bliver grænserne for Ombudsmandens beføjelser og den mangel på seriøsitet, som nogle institutioner betragter hans anbefalinger med, helt indlysende.

Det er naturligvis også nødvendigt, at vi fejer for egen dør, f.eks. i sagen med Altero Spinelli-bygningen, hvor der har været utrolige uregelmæssigheder. Ombudsmanden kom med nogle klare anbefalinger, og der blev fremsat forslag til ændringer. Men hidtil er der ikke gjort meget fremskridt her i Parlamentet. Ændringsforslagene blev afvist. Og det viser nok en gang, hvordan Parlamentet betragter disse anbefalinger. Det, jeg vil sige, er, at det er meget vigtigt, at vi skaber orden i eget hus og tager Ombudsmandens anbefalinger alvorligt og dermed styrker hans position.

 
  
MPphoto
 

  Tadeusz Zwiefka (PPE). – (PL) Hr. formand! Som i alle de andre år fremlægger Retsudvalget sin betænkning om Kommissionens rapport om anvendelsen af fællesskabsretten, og som alle de andre år har medlemmerne af Retsudvalget mange forbehold med hensyn til indholdet og formen af Kommissionens beretning.

Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om gennemførelse af EU-lov i nationale systemer er et stort problem i EU. De samme forordninger indføres i de forskellige lande på forskellige tidspunkter, hvilket i nogle sammenhænge naturligvis er uforståeligt. Dette burde dog ikke føre til forsinkelser, der svækker retssikkerheden og dermed gør det umuligt for borgerne at udøve deres rettigheder. Som vores ordfører med rette påpegede, medfører forsinkelser i gennemførelsen og ukorrekt anvendelse af fællesskabsretten reelle omkostninger og fører til mistillid til EU-institutionerne fra borgernes side. Også derfor glæder jeg mig over Kommissionens initiativer såsom ekspertmøder og bilateral dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne, der har til formål at løse disse problemer så hurtigt som muligt. Jeg ser med stor interesse på EU-Pilot-programmet, som er tænkt som et værktøj, der skal sikre et hurtigt svar i alle sager med ukorrekt anvendelse af fællesskabsretten eller gennemførelse af fællesskabsretten i national lovgivning.

Vi understreger også nok en gang de nationale domstoles rolle i den praktiske anvendelse og fortolkning af fællesskabsretten. Denne rolle kan imidlertid ikke udfyldes korrekt, hvis de ikke får den rette uddannelse, der ikke holdes møder, og der ikke skabes en EU-retskultur. Med hensyn til Parlamentet – og her henvender jeg mig til mine kolleger – skal den lov, vi vedtager, for vi er også lovgivere, være klar og forståelig, for kun hvis den kan forstås, kan den let omsættes til nationale systemer, og så bliver der færre problemer i forbindelse med den.

 
  
MPphoto
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D). – (PL) Hr. formand! Da jeg analyserede beretningen om Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter for 2009, glædede jeg mig over videreudviklingen af samarbejdet mellem Ombudsmanden og Udvalget for Andragender. Jeg sætter stor pris på professor Diamandouros arbejde. Han har været Ombudsmand siden 2003, og jeg glæder mig også over hans indsats for at informere borgerne om deres muligheder for at indsende klager over ukorrekt forvaltning i EU, og at han tilskynder borgerne til at udøve deres rettigheder.

I lyset af at kun 23 % af de over 3 000 klager, der blev registreret i 2009, henhørte under Ombudsmandens område, bør han bestemt fortsætte sine aktiviteter på informationsområdet. På grund af hans begrænsede beføjelser kan han kun undersøge klager vedrørende EU's institutioner og organer. Det vigtige er imidlertid, at alle, der indsender en klage til Ombudsmanden, som ikke kan behandle den af formelle årsager, får oplysninger om, hvilken myndighed de skal henvende sig i en given situation.

Det er også vigtigt at understrege, at Lissabontraktatens ikrafttræden har styrket Ombudsmandens demokratiske legitimitet betydeligt og øger hans kompetenceområde til udenrigspolitik. Det skal også bemærkes, at Ombudsmanden i stigende grad løser opgaver på eget initiativ, f.eks. vedrørende forsinket betaling fra EU, handicap og diskrimination. Hans aktiviteter har også ført til udarbejdelsen af den europæiske kodeks for god forvaltningsskik. En anden god nyhed er, at sagsbehandlingstiden er faldet til ni måneder.

Den høje andel af afsluttede sager, hvor den institution, klagen blev henvist, indgik en aftale, eller sagen blev løst til klagerens fordel, viser også Ombudsmandens effektivitet og hans gode samarbejde med andre organer. Dette skete i helt op til 56 % af sagerne i 2009. Jeg håber, at Ombudsmanden med støtte fra os, Parlamentet, og de andre institutioner vil arbejde videre med samme energi og endnu større effektivitet end hidtil.

 
  
MPphoto
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Hr. formand! Mange tak til Den Europæiske Ombudsmand og hans kontor for det beundringsværdige arbejde, de har udført under vanskelige forhold. Åbenhed, ret til adgang til information og ret til god forvaltning er afgørende, hvis offentligheden skal have tillid til EU-institutionernes evne til at overvåge deres rettigheder. Det er bekymrende, at den største fejl i forvaltningen år efter år er manglende gennemsigtighed og endog afvisning af at formidle oplysninger og dokumenter. I denne sammenhæng er Porsche-sagen meget alvorlig. Da Kommissionen ventede 15 måneder, før den videregav de dokumenter, den blev bedt om, var det et alvorligt brud på dens forpligtelse til at samarbejde ordentligt med Ombudsmanden. Denne indstilling fra Kommissionens side underminerer borgernes tillid til Kommissionen og skader EU's offentlige image.

Her, hvor en kommissær og Ombudsmanden sidder stille og roligt ved siden af hinanden, mener jeg, at det vil være en god idé, hvis de starter en fortrolig, dybtgående diskussion om, hvorvidt de respekterer hinandens arbejde, og om de er parate til at samarbejde og handle i overensstemmelse med EU's grundlæggende principper. Jeg ønsker ikke at lægge skylden på en bestemt kommissær i denne forbindelse, men Kommissionen bør drøfte dette spørgsmål indgående, for EU's offentlige image er bestemt ikke så godt, at vi har råd til flere sager som Porsche-sagen igen.

Borgernes rettigheder skal respekteres af Kommissionen, Rådet, og naturligvis også Parlamentet – af alle EU's institutioner.

 
  
MPphoto
 

  Gerald Häfner (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand! Hr. Diamandouros har været til stor gavn for vores borgere og for EU, og jeg vil gerne takke ham meget for hans arbejde. Naturligvis berører det også et ømt punkt, nemlig det område, hver der skal ske forbedringer. Porsche-sagen er netop blevet nævnt. Som tysk borger må jeg sige, at jeg skammer mig inderligt over, hvad der er sket her. Her har vi en tysk kommissær og en tysk bilproducent og korrespondancen mellem dem. Al korrespondance mellem Kommissionen og andre bilproducenter i Italien, Spanien og andre lande er offentliggjort, men ikke den tyske korrespondance. Ombudsmanden har udstedt ikke en, ikke to, men tre irettesættelser, og alligevel er der ikke sket noget. Det skal der hurtigst gøres noget ved. Jeg vil gerne understrege dette så kraftigt som muligt.

Det andet, jeg gerne vil sige, er, at når vi bruger ordet pilot, tænker vi normalt på en gruppe af fagfolk, der tilbringer deres arbejdsliv langt oppe i luften. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan Kommissionen er kommet på den idé at betegne et nyt projekt om, hvordan man behandler klager fra europæiske borgere, som et pilotprojekt, da det grundlæggende set ikke indeholder noget nyt. Borgerne indgiver først en velbegrundet klage i deres eget land. Dér sker der ikke noget. Så henvender de sig til Kommissionen. Og hvad gør Kommissionen? Den sender klagen retur til oprindelseslandet, og igen sker der ikke noget. Jeg synes ikke, at det er en passende måde at behandle borgernes bekymringer og klager på, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at bede kommissær Šefčovič, som jeg sætter meget højt, fortælle, at han enten vil lukke dette projekt eller genoverveje, hvordan vi kan sikre, at vores borgeres klager sendes derhen, hvor de rent faktisk vil blive behandlet, og at borgerne behandles retfærdigt og får behandlet deres klager.

 
  
  

FORSÆDE: Isabelle DURANT
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Marek Henryk Migalski (ECR). – (PL) Fru formand, hr. kommissær! Det er ikke, fordi jeg vil lave denne sal om til et undervisningslokale på universitetet, men som De ved, blev ombudsmandsinstitutionen oprettet i Europa for næsten 300 år siden. Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at vi er interesseret i den og bruger så meget tid på den.

Jeg synes, at alle tre betænkninger fortjener opmærksomhed, dog med et forbehold. I fru Nedelchevas betænkning er der et afsnit, som jeg finder alarmerende. Selv om Ombudsmanden udfører et vigtigt og godt arbejde, behøver denne institution så koste næsten 9 mio. EUR? Kan man ikke forenkle den måde, som denne institution fungerer på? Det er grunden til, at min gruppe afholder sig fra at stemme om dette spørgsmål, om denne betænkning, selv om vi ønsker alt godt for Ombudsmanden og især de borgere, de sender deres klager til ham.

 
  
MPphoto
 

  Rui Tavares (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Først vil jeg vil gerne takke hr. Diamandouros for hans arbejde og den beretning, han har fremlagt. Det er bestemt et detaljeret arbejde af god kvalitet, og det vil jeg gerne takke ham for. Jeg vil tale om kvantitet mere end kvalitet, da det er interessant at se på, hvor meget offentligheden benytter sig af disse ydelser.

Der er åbenbart indgivet et par tusind klager, og heraf er nogle ikke gyldige. Men det er interessant at se på, hvorfor der ikke er indgivet flere klager. Med andre ord er det spørgsmålet om, hvorvidt glasset er halvt fyldt eller halvt tomt. Gad vide, om det er, fordi de europæiske institutioner og den lovgivning, de er baseret på, er så komplekse, at der er et så problemfyldt forhold mellem offentligheden og disse institutioner. Hvis man med andre ord vil indgive en klage, skal man kende sine rettigheder, og for at kende sine rettigheder, skal man kende lovgivningen og de mekanismer, der er nødvendige for at indgive en klage. I stedet for at stille Dem forslag, hr. Diamandouros, vil jeg bede Dem som Ombudsmand stille forslag til Parlamentet, som lovgivende kammer, til, hvordan vi kan forenkle lovgivningsprocesserne og EU's institutionelle mekanismer mest muligt. Der tales meget om gennemsigtighed og klarhed, men enkelhed er også en demokratisk værdi, som vi ofte glemmer, da den giver offentligheden bred adgang til institutionerne.

Jeg er også medlem af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, hr. Diamandouros, som stemmer på samme tidspunkt. Jeg vil gerne forsikre Dem om, at jeg vil være meget opmærksom på udvalgets reaktion på dette spørgsmål.

 
  
MPphoto
 

  John Stuart Agnew (EFD).(EN) Fru formand! Det måske skammeligste aspekt af kommissærens adfærd, som afsløres i denne beretning, værre end den hårrejsende behandling, som klageren har fået i sagen, er, at vi her ikke har et isoleret tilfælde af dårlig forvaltning. De forhold, der afdækkes i denne klare beretning, går langt videre end blot efterladenhed og dovenskab. Tværtimod vil en rimelig konklusion være, at denne form for adfærd fra Kommissionens side er både ret bevidst og intet mindre end beregnet på at modarbejde Ombudsmandens hårde arbejde og tilsidesætte retsstatsprincippet.

Hans arbejde er vanskeligt nok uden et problem med en Kommission, der har sat sig for, således som det fremgår af kendsgerningerne, at gøre alt for at forhindre hans kontor i at kunne fungere ordentligt. Der var engang, hvor både tjenestemænd og den ansvarlige minister ville falde for eget sværd, hvis man afslørede embedsmænd i en så tarvelig adfærd. I stedet regner jeg med, at vi nu kommer til at se en arrogant, magtsyg Kommission, der gør sit bedste for at række tunge ad offentligheden, samtidig med at de skyldige går ustraffet. Der er ikke noget at sige til, at EU aldrig har mere upopulær!

 
  
MPphoto
 

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Fru formand! Ombudsmandens beretning om hans aktiviteter viser klart, at mangel på gennemsigtighed i EU's institutioner er et af de største problemer. De fleste klager vedrører Kommissionen, som regelmæssigt kommer for sent med sine svar og dermed svækker tilliden til EU's institutioner. Vi skal styrke gennemsigtigheden ved at optimere institutionernes arbejde og sikre en mere omfattende kommunikation, samtidig med at vi skal sørge for, at disse foranstaltninger ikke øger udgifterne. EU har allerede brugt enorme summer på propaganda og reklame for sig selv.

Antallet af klager vil utvivlsomt stadig stige efter Lissabontraktatens ikrafttræden og den ufuldstændige eller forsinkede gennemførelse af lovgivningen i medlemsstaterne. For at forebygge dette skal der tilbydes mere og harmoniseret juridisk uddannelse til nationale dommere, praktiserende jurister og ansatte i den offentlige forvaltning. Endvidere skal vi informere borgerne om, at overtrædelser af fællesskabsretten også kan indbringes for de pågældende nationale domstole. I første halvdel af 2011 har Ungarn formandskabet for EU, og vi, de ungarske medlemmer, vil blive stillet over for en stor opgave, nemlig at harmonisere lovgivningen.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand, hr. Diamandouros, hr. kommissær! Ombudsmandsinstitutionen har en meget imponerende historie i Europa. På baggrund af et koncept, der oprindelig blev udviklet i Sverige, har ombudsmændene forsøgt upartisk at løse tvister og problemer i 200 år. Tanken om en ombudsmand af født ud af et dybt menneskeligt behov for at finde fredelige løsninger på tvister.

Denne beretning er den 15. fra Den Europæiske Ombudsmand og den syvende fra hr. Diamandouros. Det er en rekord, han kan være stolt af, og jeg vil gerne lykønske hr. Diamandouros. Da han blev valgt sidste år, udtrykte jeg håb om, at Ombudsmanden ville gøre sit yderste for at sikre, at beslutningsprocessen i EU blev mere gennemsigtig og relevant for borgerne, og at vi ville få et effektivt samarbejde med Udvalget for Andragender. Vi kan vist roligt sige, at dette er lykkedes. Der kan stadig ske forbedringer i koordinationen af Ombudsmandens og udvalgets funktioner og opgaver. Vi modtager flere og flere andragender, der henhører under det klassiske område for andragender, men også som vedrører Ombudsmandens område. Her taler jeg om menneskerettigheder, ejendomsrettigheder og hindringer for økonomisk aktivitet. Det er rimeligt og hensigtsmæssigt, at vi samarbejder på disse områder, så vi kan takle Kommissionen sammen i en positiv retning og få de relevante svar inden for den fastsatte frist.

Jeg glæder mig over det nye websted med den interaktive vejledning, som vil bidrage til, at borgerne får kendskab til deres muligheder for at blive hørt i Europa. Jeg håber, at hr. Diamandouros vil fortsætte sit vellykkede, vigtige arbejde, og at det vil lykkes ham at indføre forbedringer, hvor det er nødvendigt. Udvalget for Andragender vil også fremover gøre, hvad det kan for at fremme et tæt samarbejde med Ombudsmanden, hvilket er i både borgernes og EU's interesse.

 
  
MPphoto
 

  Sylvana Rapti (S&D). – (EL) Fru formand! Vi drøfter to meget vigtige spørgsmål her i dag. Det ene er de europæiske borgeres interesser, og det andet er at forene de europæiske borgere og EU's institutioner.

Ordførernes tre betænkninger, som virkelig er noget ganske særligt, og Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter får mig til at tænke på hr. Diamandouros som en slags D'Artagnan og de tre ordførere som de tre musketerer, der arbejder for at beskytte de europæiske borgeres interesser.

Det er virkelig en skam, at Kommissionen ikke er så inddraget i dette, som den burde. For mig var det eneste positive, man kan sige om kommissærens erklæring i dag, at han talte så hurtigt. Hvis Kommissionen handlede lige så hurtigt, ville vi slet ikke have haft brug for denne forhandling.

Det er meget vigtigt, at Europas borgere har tillid til EU's institutioner, ser dem i et positivt lys og føler, at de arbejder i deres interesse. Femten måneders forsinkelse, som fru Paliadeli skriver i sin betænkning, for at få tre breve fra en bilproducent, der er specialiseret i hurtige biler, er en oxymoron. Hvis det havde være en enkelt europæisk borger og ikke en bilproducent, det handlede om, ville forsinkelsen så have været så lang? Det tvivler jeg på.

Men uanset, så synes jeg, at vi skal være ærlige. Vi skal alle arbejde sammen, vi skal have tillid til det, kommissæren sagde, vi skal tro på, at Kommissionen er rede til at samarbejde med Den Europæiske Ombudsmand, og vi skal alle arbejde for at beskytte de europæiske borgeres interesser. Lad os håbe, at Kommissionen handler lige så hurtigt, som kommissæren talte. Han gav bestemt tolkene kamp til stregen.

 
  
MPphoto
 

  Oriol Junqueras Vies (Verts/ALE). – (ES) Fru formand! Jeg beklager, at hr. Vidal-Quadras ikke længere er formand, for jeg er sikker på, at han ville have værdsat mit indlæg.

Først vil jeg takke Den Europæiske Ombudsmand for hans arbejde og tilskynde ham til at fortsætte med sit modige forsvar for europæernes rettigheder, som ofte trædes under fode af de offentlige myndigheder.

Her vil jeg gerne sige, at en valenciansk kultursammenslutning har indsamlet 650 000 underskrifter for et lovgivningsinitiativ om sikring af modtagelse af radio- og tv-stationer på catalansk. Det handler simpelthen om at overholde artikel 12, stk. 2, i Europarådets pagt om regionale sprog eller mindretalssprog og direktivet om audiovisuelle tjenester uden grænse.

Men den spanske regering har nægtet at tage hensyn til disse 650 000 underskrifter. Vi håber, at Den Europæiske Ombudsmand vil se på sagen og beskytte rettighederne for disse 650 000 europæere, som er beskyttet af europæisk lovgivning.

 
  
MPphoto
 

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at sige, at Kommissionens årsberetninger om kontrol med anvendelsen af fællesskabsretten har visse mangler, da de i den foreliggende form ikke giver borgerne eller de pågældende institutioner de nødvendige oplysninger om den faktiske situation vedrørende anvendelsen af fællesskabsretten.

Navnlig hvor Kommissionen griber ind i en sag om overtrædelse, der skyldes forkert gennemførelse af fællesskabsretten, ville det være godt, hvis den fremover mindst angiver, hvad overtrædelsen handler om, og hvor omfattende den er. Parlamentet har allerede tidligere fremsat ønsket om bedre information om sager, der involverer overtrædelser, i en formel anmodning i en beslutning vedtaget den 4. februar 2010.

Jeg betragter det som et positivt signal i indlægget fra Kommissionens næstformand, hr. Šefčovič, at Kommissionen regner med igen at se på muligheden af at indføre procedureregler for undersøgelser, fastlægge forskellige aspekter af proceduren for lovovertrædelser, herunder tidsfrister, retten til at blive hørt, pligten til at fremsætte begrundelser osv.

Jeg er fast overbevist om, at et tæt samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet kan føre til en bedre og mere gennemsigtig mekanisme for kontrol med anvendelsen af fællesskabsretten.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sógor (PPE). – (HU) Fru formand! Den Europæiske Ombudsmand er EU's demokratiske samvittighed. År efter år er denne institution med til at styrke klagernes tillid til de europæiske institutioner. Det glæder mig især, at EU med Lissabontraktatens ikrafttræden nu også kontrollerer overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder, primært ved at sikre overholdelse af retten til god forvaltning. Det europæiske netværk af ombudsmænd er utrolig nyttigt, da borgernes kendskab og kvaliteten af den offentlige service i nogle medlemsstater, herunder Rumænien, hvor jeg kommer fra, ligger under det europæiske gennemsnit. Dette fremgår også af beretningen om Ombudsmandens aktiviteter. Det er grunden til, at jeg beder Ombudsmanden om fremover at søge også at indsamle klager til de nationale ombudsmænd om medlemsstaternes gennemførelse af fællesskabsretten, da borgerne i de fleste tilfælde kommer i kontakt med fællesskabsretten gennem deres egne nationale myndigheder.

 
  
MPphoto
 

  Kriton Arsenis (S&D). – (EL) Fru formand, hr. kommissær! Først vil jeg lykønske Den Europæiske Ombudsmand med det ekstraordinære arbejde, han har gjort igennem hele perioden. Også tillykke til ordførerne.

Jeg vil især kommentere fru Paliadelis betænkning. Det er virkelig en chokerende sag, hvor Kommissionen afviser at offentliggøre det fulde indhold af sin korrespondance med Porsche i forbindelse med forberedelserne til et direktiv om biludstødning. Dette rejser tvivl om objektiviteten af Kommissionens lovforslag, og om Kommissionen overhovedet er uafhængig af industrielle interesser.

Det fastslås med rette i betænkningen, at Kommissionen, hvis den fortsætter med denne praksis, vil få en del af sit budget blokeret. Det vil Parlamentet gøre, hr. kommissær, medmindre De ændrer denne praksis.

 
  
MPphoto
 

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Det er naturligt at opfatte et møde som dette med Den Europæiske Ombudsmand og kommissæren som noget, der har stor betydning for den nuværende situation i Europa, der udvikler sig dynamisk og konkret i offentlighedens interesse.

Men eftersom de instrumenter, der for nylig er vedtaget med Lissabontraktaten, giver borgerne lovgivningsinitiativ, kan man nu med rette sige, at Parlamentet identificerer sig med borgernes krav og forventninger.

Det er korrekt, at effektiv anvendelse af loven primært afhænger af, hvor godt Kommissionen udfører sit arbejde, sammen med Ombudsmandens myndige støtte. Det er vigtigt at lytte til folks krav og forventninger og undersøge, hvilke instrumenter der virkelig kan bruges i offentlighedens interesse. Vi kan kun bifalde initiativets opfordring til at indføre procedureregler.

Der skal oplyses på grundlag af tilgængelighed, konsekvens og absolut gennemsigtighed, for vi tror, at mange regioner forventer, at Kommissionen udviser større energi i relation til dette mål. Vi må ikke glemme, hvor vigtigt bidraget fra de andre europæiske ombudsmænd kan være for det interparlamentariske samarbejde.

Hvis de nationale parlamenter og Parlamentet skal samarbejde effektivt i offentlighedens interesse, hvilket de jo skal, er der ingen tvivl om, at denne personlige berigelse af faglig historie og forskellige retskulturer skal have tid i dette samarbejde til mægling som en effektiv metode til at løse problemer i offentlighedens interesse.

 
  
MPphoto
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D). – (LT) Fru formand, hr. Ombudsmand! Tak for Deres beretning. Den Europæiske Ombudsmands rolle er især vigtig, når vi skal hjælpe borgerne med at løse deres problemer og forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden i institutionernes arbejde. Den Europæiske Ombudsmand ønsker at give borgerne adgang til de beslutninger, som EU-institutionerne træffer, fordi de skal have mulighed for at få de ønskede oplysninger og dermed kunne stole på institutionernes evne til at forsvare deres rettigheder med hensyn til forskelsbehandling, magtmisbrug fra institutionernes side, manglende rettidige svar på henvendelser og afvisning af adgang til information. Kommissionen modtager adskillige klager over dårlig forvaltning. Derfor er det vigtigt, at Kommissionen griber ind, så anmodninger om adgang til dokumenter besvares hurtigt, fordi korrekt anvendelse af EU's lovgivning har direkte følger for borgernes dagligdag og gennemførelsen af deres rettigheder. Ukorrekt anvendelse af lovgivningen underminerer desuden tilliden til EU's institutioner og medfører øgede omkostninger.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE). – (PL) Fru formand! Først vil jeg takke ordføreren for hendes meget gode, omfattende og afbalancerede betænkning og også Ombudsmanden for hans utrættelige arbejde med at bekæmpe dårlig forvaltning og hæve forvaltningsstandarden i EU.

Som ordføreren korrekt påpeger, har Ombudsmanden sidste år kunnet konstatere, at der sker fremskridt med forvaltningens kvalitet, antallet af klager faldt, og det tog kortere tid at behandle klagerne. Jeg tror også, at dette skyldes, at det er den samme mand, der sidder som Ombudsmand. Som det kan konstateres, var valget af hr. Diamandouros en meget god beslutning. Men Ombudsmanden skal dog reagere hurtigere på borgernes behov. Det forudsætter, at han samarbejder tættere med de nationale ombudsmænd. Den Europæiske Ombudsmands rolle ændrer sig løbende, men den skal kendetegnes ved et sæt konstante, universelle værdier. Jeg tror, at han i det kommende år vil være mere lydhør over for borgernes ønsker.

 
  
MPphoto
 

  Simon Busuttil (PPE). – (MT) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at lykønske ordføreren, Mariya Nedelcheva, og også hr. Diamandouros med hans hårde arbejde. Navnlig vil jeg lykønske ham med hans kamp for at reducere ventetiden for registrerede procedurer, for jeg mener, at dette er det rette skridt for at mindske afstanden mellem EU's institutioner og borgerne.

Det andet, jeg vil, er at understrege det interinstitutionelle samarbejdes store betydning, som mine kolleger også har gjort. Jeg synes, at vores erfaringer med Ombudsmanden og især med den siddende, afspejler omfanget af samarbejdet mellem Parlamentet og især Udvalget for Andragender og Ombudsmandens kontor.

Jeg vil desuden gerne bede den tilstedeværende kommissær, hr. Šefčovič, om at følge i vores spor, for jeg mener ikke, at Kommissionen samarbejder lige så meget med Parlamentet, som Ombudsmanden gør, når det drejer sig om borgerne klager. Vi ved godt, at mange borgere klager direkte til Kommissionen, men vi ved faktisk ikke, hvor mange der klager til Kommissionen, hvad de klager over, og hvad resultatet i sidste instans er af disse klager.

På den anden side informeres vi om alle de klager, som Ombudsmanden modtager, og om dem, der stiles til Udvalget for Andragender, fordi de er offentlige.

Endelig har jeg et budskab til borgerne. Efter at have læst beretningen har det vist sig, at forholdsvis mange klager tilfældigvis kommer fra Malta og Luxembourg. Det er interessant, og jeg tror ikke, at det bare skyldes, at folk fra Malta og Luxembourg klager meget, men derimod, at disse borgere forsvarer deres rettigheder, og det er efter min mening vigtigt, at de gør det.

 
  
MPphoto
 

  Pascale Gruny (PPE). – (FR) Fru formand, hr. Diamandouros, hr. kommissær, mine damer og herrer! Lad os sætte et ansigt på Folkets Europa. Det er alle de europæiske institutioners ansvar at gøre alt i deres magt for at sikre, at borgerne informeres om alle deres klagemuligheder, hvis der sker overtrædelser af fællesskabsretten, eller EU-institutionerne gør sig skyldige i dårlig forvaltning.

Først vil jeg rose min kollega, fru Nedelcheva, for hendes betænkning om Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter i 2009. Kommissionen har været skydeskive for størstedelen af Ombudsmandens kritik, ofte på grund af manglende information. Betænkningen af min kollega, fru Paliadeli, som jeg også vil lykønske, er et strålende eksempel.

Dernæst vil jeg takke vores Ombudsmand for det store arbejde, han har udført sammen med hele sit hold, og for, at han altid stiller sig til rådighed og for hans fremragende samarbejde med Udvalget for Andragender. Dette er meget vigtigt. Hans rolle er en vigtig sikring af overholdelse af princippet om gennemsigtighed og god forvaltning, og det er derigennem, at vi virkelig kan sikre beskyttelse af vores medborgere.

Endelig er tiden inde til at informere vores borgere noget bedre om deres klagemuligheder med hensyn til Kommissionen, nemlig Den Europæiske Ombudsmand og Udvalget for Andragender. Derfor har vi bestemt brug for en internetportal, men den skal være fælles, således som vi allerede har bedt Dem om. Det vil være en stor hjælp for vores borgere.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke Ombudsmanden for hans arbejde. Han har et klart afgrænset arbejdsområde, nemlig dårlig forvaltning, og derfor er det vigtigt, at borgerne forstår, hvad disse ord betyder.

Meget at det, jeg nu vil sige, berører ikke direkte Ombudsmanden, men jeg vil gerne have, at det bliver ført til protokols. Nogle af de største problemer og klager, vi får, handler om vores egne medlemsstater. Borgerne klager så – som hr. Busuttil sagde – direkte til Kommissionen, der under denne pilotordning går tilbage til medlemsstaten for at forsøge at få sagen løst, når det ikke lykkes borgerne selv at gøre det. Denne mekanisme er ikke gennemsigtig og bør undersøges. Det bør vi have en forhandling om her i Parlamentet.

Det andet spørgsmål, der dukker op, vedrører køb af fast ejendom og transaktioner mellem borgere i forskellige medlemsstater. Det er ikke blevet henvist til os, men det er et stigende problem, og vi er nødt til at håndtere det på en eller anden måde.

Endelig har den irske ombudsmand udarbejdet to rapporter, som vores egen regering har afvist. Det er dybt bekymrende, at en ombudsmand i en medlemsstat i bogstaveligste forstand får revet sit arbejde i stykker. Det ved De godt, hr. Ombudsmand. Det glæder mig, at De nikker bekræftende. Denne sag bør behandles. Det kan ikke fortsætte på den måde.

 
  
MPphoto
 

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Fru formand! Jeg vil sige noget om det tredje punkt: anvendelse af fællesskabsretten. Man kunne sige, at det eneste, der er værre end klar og gennemsigtig fællesskabsret, er tvetydig og uklar fællesskabsret.

Kommissionens dagsorden med "bedre regulering og forenkling" ser ud til at være lige så svær at få fat i som den hellige gral. Kvaliteten af det engelske sprog i nogle af lovforslagene fik mig i begyndelsen til at drage den konklusion, at det stammede fra en sydlig dialekt af det albanske sprog. Men jeg opdagede på et tidligt tidspunkt, at de fleste af de værste eksempler var skrevet på engelsk fra starten.

Lovgivningsprocessen forbedrer ikke en dårligt udformet lov. Ændringsforslagene bliver sendt til medlemmerne i sidste øjeblik. Afstemningerne opdeles og samles så igen. Vi går ind i salen med den faste tro, at vi har fået den seneste, mest endelige udgave af afstemningslisten, bare for at finde ud af, at der er kommet en ny i formiddagens løb.

De medlemmer af store grupper, som ikke har noget problem med at være lobbyfoder for deres politiske ledere, har ikke noget at være bekymret over. De følger simpelt hen bare ordrerne fra deres partier. Men for de samvittighedsfulde medlemmer og dem i de ikke partitilknyttede grupper er det et mareridt.

 
  
MPphoto
 

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand! Som vi ved, har EU i årtier arbejdet for at mindske bureaukrati og øge gennemsigtighed. Men det er der ikke meget tegn på her i Parlamentet. Tværtimod får man følelsen af, at det bureaukratiske papirnusseri bliver værre og værre år for år.

Forud for høringerne inden det seneste valg var ordet gennemsigtighed på alles læber. Takket være medlemmernes autoritative hverv og dertil knyttede rettigheder kan de blive hørt. Det samme kan ikke siges om Europas borgere. Det er derfor, vi har en Europæisk Ombudsmand. Når over en tredjedel af Ombudsmandens undersøgelser var sager om manglende gennemsigtighed, og når 56 % af alle sager blev løst i mindelighed, er der ingen tvivl om vigtigheden af Ombudsmandens kontor.

For at citere Ombudsmanden selv: Borgerne har ret til at vide, hvad EU og EU's forvaltning laver. Det kan jeg måske supplere ved at sige, at vores borgere også har ret til at vide, hvad EU bruger deres skatter til, og hvor ressourcerne bliver spildt. Det er på høje tid, at budgetkontrollen kommer på plads, så dens betænkninger måske kunne blive næsten lige så nyttige som Ombudsmandens beretning.

 
  
MPphoto
 

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg talte alt for hurtigt i mit første indlæg, så det vil jeg forsøge at rette op på. Jeg vil ikke forsøge at imponere medlemmerne af Parlamentet med, hvor hurtigt jeg kan tale, men med det ønske, jeg klart og tydeligt fremlægger her, nemlig at Kommissionen er meget interesseret i at have det bedst mulige samarbejde med Ombudsmanden. Det tror jeg godt, hr. Diamandouros ved.

Han ved, hvor tæt vi samarbejder, og jeg tror, at grunden til den store succes med at løse problemerne med dårlig forvaltning eller andre problemer, som han behandler, er, at vi samarbejder meget tæt og i en yderst positiv ånd. Naturligvis har De undertiden sager, der hænger sammen med andre problemer, som kræver mere energi at løse, og det gælder helt bestemt for den sag, som De nævnte.

Dette er tydeligvis en situation, hvor Kommissionen var splittet mellem på den ene side sit tilsagn om gennemsigtighed og de retlige forpligtelser, der er afledt af EU-Domstolens retspraksis, og på den anden vores pligt til at respektere tavshedspligten. Hvis vi ønskede at formidle oplysningerne – som var meget vigtige i denne særlige sag – skulle vi have en aftale med tredjeparten, hvilket vi uden held brugte flere måneder på. Først efter at vi gjorde det meget klart, at vi under alle omstændigheder ville offentliggøre oplysningerne, og meddelte virksomheden, at den havde ti dage til at indgive en klage over for EU-Domstolen, fik vi en aftale i stand.

Hvad ville der være sket, hvis vi ikke havde handlet i henhold til vores retlige forpligtelser? Så ville klagen sandsynligvis være blevet indgivet til EU-Domstolen, og vi ville måske ikke have haft de oplysninger, der er offentligt tilgængelige i dag. Så jeg vil bede Dem have lidt tålmodighed med os en gang imellem. Vi arbejder virkelig ihærdigt for at sikre gennemsigtighed, men vi skal altid respektere den meget smalle grænse, der er mellem de forskellige forpligtelser, vi skal overholde i disse meget komplekse sager.

Alligevel erkender jeg, som jeg sagde i min indledning, at denne forsinkelse var meget lang, og at vi sandsynligvis skulle have lagt et større pres på virksomheden. Vi skulle have fået dens svar noget hurtigere, og jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen vil gøre sit yderste for at sikre, at vi ikke gentager denne situation i tilsvarende sager. Vi ønsker bestemt ikke at trække processen ud over 15 måneder, hvilket helt klart var uacceptabelt. Det er jeg helt enig med fru Paliadeli i.

Vedrørende adgang til information. Også her må jeg bede Dem sætte tallene i perspektiv. Vi får omkring 5 000 anmodninger om året, og vi har 80 personer til at behandle dem. Nogle af de sager, vi skal gøre tilgængelige, er tykke. Mange af dem er anmodninger fra borgerne, men jeg kan fortælle Dem, at mange af dem er spørgsmål fra meget anerkendte advokatfirmaer, som ønsker supplerende oplysninger om særdeles følsomme konkurrencesager. Vi skal være meget forsigtige i sådanne processer. Jeg synes, vi klarer os godt i den sammenhæng, for ud af disse 5 000 sager havner kun 15-20 på Ombudsmandens skrivebord. 85 % af anmodningerne om adgang bliver imødekommet ved den første anmodning, så De kan selv regne ud, hvor mange tusind sager det drejer sig om årligt. Vi tager dette engagement meget seriøst og vil fortsætte på den måde.

Vedrørende gennemførelse og anvendelse af fællesskabsretten. Her kan jeg forsikre Dem om, at vi ønsker et meget tæt samarbejde med Parlamentet. Vi er fuldt ud klar over, at hurtig gennemførelse og korrekt anvendelse er det, der holder sammen på EU. Det er absolut essentielt for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende. Derfor forsøger vi at sikre 100 %, at vi er meget præcise og konsekvente med gennemførelsen og anvendelsen af fællesskabsretten. Hvis De tillader mig at citere, fremgår det allerede af rammeaftalen, at:

"for at sikre bedre overvågning af gennemførelsen og anvendelsen af fællesskabsretten skal Kommissionen og Parlamentet bestræbe sig på at indføje obligatoriske sammenligningstabeller og en bindende gennemførelsesfrist, som for direktivers vedkommende normalt ikke bør overstige to år.

Kommissionen stiller i tilgift til sine særberetninger og den årlige beretning om gennemførelsen af fællesskabsretten oversigter over alle traktatbrudsprocedurer fra tidspunktet for åbningsskrivelsen, til rådighed for Parlamentet, herunder – efter anmodning fra Parlamentet, på enkeltsagsbasis og under overholdelse af fortrolighedsreglerne, især dem, der er anerkendt af Den Europæiske Unions Domstol – oplysninger om de spørgsmål, der er omfattet af traktatbrudsproceduren."

Så der er en anden måde, som vi kan kommunikere og ajourføre Parlamentet bedre på. Hvis jeg må bede om Parlamentets hjælp på dette specifikke område, vil jeg bede Dem se lidt mere på sammenligningstabeller, når det drejer sig om direktiver. Det er altid Kommissionens forslag. Vi kan ikke altid får det igennem i de endelige procedurer, når lovgiveren afslutter forhandlingerne om Kommissionens forslag, men dette er muligt i Parlamentet og Rådet. Sammenligningstabellerne gør det meget lettere for Kommissionen at føre tilsyn med, om fællesskabsretten anvendes korrekt, samt at finde fejl og foretage sammenligninger.

Som svar på hr. Hefners spørgsmål om EU's pilotprojekt og hvorfor det hedder sådan, vil jeg sige, at det skyldes, at det, da vi iværksatte det nye projekt om at give medlemsstaterne flere muligheder for selv at rette op på deres fejl noget hurtigere, var en accepteret procedure, som blev iværksat af et par medlemsstater. Nu anvender de fleste den. Vi er stadig i den indledende fase. Hidtil har resultaterne været meget positive. Når vi når det stadium, hvor alle medlemsstater bruger dette værktøj til at sikre en bedre og hurtigere anvendelse af fællesskabsretten, er jeg naturligvis sikker på, at vi forsøger med et andet navn, da det så ikke længere vil være et pilotprojekt.

Til sidst vil jeg gerne takke medlemmerne af Parlamentet og naturligvis vores Ombudsmand for det meget tilfredsstillende samarbejde og for en vældig god forhandling og de mange nye ideer, som jeg har hørt her til formiddag under forhandlingen. Jeg vil også lige minde os alle om, at borgerne takket være Lissabontraktaten har ret til en god forvaltning. Respekt for fællesskabsretten er naturligvis central her – til at sikre lige vilkår for alle i EU. Det er jeg sikker på, at vi – sammen med Parlamentet og Ombudsmanden – vil nå.

Nu, da fru Durant er formand for vores møde her til formiddag, vil jeg gerne understrege endnu et element. Det er, at det lykkedes os at få lagt sidste hånd på aftalen om et fælles EU-lobbyregister, som vil skabe større gennemsigtighed i lobbyisternes og interesserepræsentanternes aktiviteter i Bruxelles. Det er efter min mening også et meget vigtigt bidrag til øget gennemsigtighed og højere kvalitet i EU's lovgivningsproces.

 
  
MPphoto
 

  Nikiforos Diamandouros, Ombudsmand. – (EN) Fru formand! Først vil jeg rette en varm tak til alle de medlemmer, der har taget sig tid til at kommentere min beretning. Jeg vil gerne takke dem for deres varme tilslutning til Ombudsmandens arbejde. Jeg har stor glæde af, men henter også inspiration fra den form for opmuntring, som jeg får fra Dem, og jeg vil sige helt åbent, at den slags opmuntring også styrker den ansvarsfølelse, som jeg føler, bliver lagt på mine skuldre, for at fortsætte indsatsen for at forsvare borgernes rettigheder.

Det vil jeg takke dem inderligt for – for Deres bekymringer i relation til ikke blot årsberetningen, men naturligvis også den særlige beretning – og takke de to ordførere, som har brugt lang til på at udarbejde disse fremragende betænkninger om min årsberetning og min særlige beretning.

Ombudsmand. – (FR) Tillad mig også at takke fru Nedelcheva for hendes bemærkninger. Jeg vil især gerne sige til Dem, fru Nedelcheva, at jeg har noteret mig Deres bemærkninger om at indlede en dialog med mine nationale kolleger om den korrekte anvendelse af fællesskabsretten.

Jeg kan forsikre Dem om, at jeg på det næste møde med de nationale ombudsmænd i København vil understrege netop dette punkt. Det kan jeg love Dem, og også tak for Deres bemærkninger om vigtigheden af den interaktive vejledning, som også Deres kolleger fra de andre grupper.

Ombudsmand. – (EN) Fru formand! Tillad mig nu at fokusere på nogle af næstformandens, hr. Šefčovičs, bemærkninger. Lad mig starte med noget generelt. Jeg vil gerne slå fast over for Parlamentet, at hr. Šefčovič har gjort alt, hvad han kunne, for at samarbejde meget tæt med Ombudsmanden, og jeg er meget taknemmelig for det, han har gjort indtil nu.

Jeg vil også gerne slå helt fast, at hr. Šefčovič, da han påtog sig dette hverv, gjorde det modsatte af sin forgænger og – sagt med mine ord – erkendte offentligt, at Kommissionens reaktion havde været utilfredsstillende og beklagelig i Porsche-situationen. Jeg vil derfor skelne mellem kommissærens og Kommissionens institutionelle reaktion i denne sag, som resulterede i, at jeg for første gang i 15 år følte mig nødsaget til at udarbejde en beretning til dette organ om dets adfærd. Jeg føler mig nødsaget til at foretage denne sondring vedrørende håndteringen af situationen og igen takke hr. Šefčovič for hans indsats for at komme videre og være konstruktiv på dette område.

Og nu vil jeg så kommentere nogle andre ting. Jeg anser, hr. kommissær, meddelelsen fra 2002 om borgerne for at være af grundlæggende vigtighed for anvendelsen af god forvaltning i EU. Hvis Kommissionen derfor overvejer at ændre denne meddelelse, håber jeg i høj grad, at den vil høre både Ombudsmanden og Parlamentets Udvalg for Andragender, før den ændrer noget ved dette instrument, der er af grundlæggende betydning for borgerne.

Vi er helt enige i, og jeg er glad for, at De også har sagt det, at domstolene er den øverste og eneste myndighed, der kan træffe afgørelser om en autoritativ fortolkning af loven. Det glæder mig meget, at også Kommissionen anerkender dette. Med hensyn til udkast til anbefalinger har jeg lige en lille præcisering, hr. kommissær.

Det bliver udarbejdet et udkast til en anbefaling, når Ombudsmanden har konstateret et tilfælde af dårlig forvaltning. Det hindrer ikke den pågældende institution i at reagere på dette udkast til anbefaling og rette op på sagen, og det tager jeg så i betragtning, inden jeg afslutter den. At udsende en pressemeddelelse, når der er konstateret et eksempel på dårlig forvaltning, er på ingen måde et forsøg på at foregribe situationen eller hindre en institution i at svare, det kan jeg personligt forsikre Dem om.

Endelig har jeg også en præcisering med hensyn til den særlige beretning. Beretningen blev udarbejdet på grund af den overdrevent lange forsinkelse. Den blev ikke – for jeg bemærkede Deres beklagelse – fremlagt, fordi Kommissionen lige havde frigivet dokumenterne. De to ting hænger ikke sammen. Det var svarets længde, der var udslaggivende, og det glæder mig, at jeg fik det svar, som jeg gjorde. Men igen – De har vedtaget en holdning herom.

Endelig håber jeg, at der vil blive gjort en indsats for at håndtere forsinkelser. Det, jeg vil sige om forsinkelser, hr. kommissær, er, at jeg forventer, at Kommissionen overholder de bestemmelser vedrørende forsinkelser, som den selv har vedtaget og forsøger at overholde. Jeg vil overholde mine frister, når jeg håndterer denne form for situation. Jeg tror, at det giver et bedre resultat.

Jeg har endnu to ting, jeg vil sige. Jeg vil gerne takke hr. Vlasák – jeg håber, jeg udtaler hans navn korrekt, for mit tjekkiske er ikkeeksisterende – for hans bemærkninger, for det giver mig lejlighed til at sige, at jeg ser meget frem til muligheden for at bruge funktionerne i Eurobarometer til at finde ud af mere om, hvad borgerne føler og mener om Ombudsmanden og hans behandling af klager. Det takker jeg ham for.

Jeg skal gøre midt bedste for at undersøge, hvordan webstedet kan blive mere brugervenligt. Jeg kan forsikre ham om, at det har været gennem mange pilotfaser og mange målgrupper, og de har alle syntes, at det er meget brugervenligt. Over 46 000 personer har brugt det til dato, og de blev ledt til det rette sted i første omgang. Jeg kan forsikre ham om, at vi gør dette for at bekæmpe dårlig forvaltning, og at den interaktive vejledning har været en stor hjælp i vores bekæmpelse af dårlig forvaltning i institutionerne som svar på hans spørgsmål.

To ting mere. Til fru Geringer de Oedenberg: Det er måske svært at forstå, at det store flertal af klager, uanset om de er til Den Europæiske Ombudsmand eller den nationale ombudsmand, rent faktisk handler om fællesskabsret. Derfor har vi etableret netværket af ombudsmænd, som jeg koordinerer for at kunne sende klagerne til den rette institution lige fra starten og dermed forebygge problemer. Hvis vi kun fokuserer på det, der ligger inden for ombudsmandens mandat, overser vi, at det er netværket, der sikrer, at hovedparten af klagerne vedrørende fællesskabsret sendes til den rette national regionale ombudsmand og behandles dér.

En bemærkning til hr. Migalskis spørgsmål. Jeg kan forsikre ham om, at Ombudsmandens budget blev godkendt i Rådet uden ændringer. Vi er meget opmærksomme på begrænsningerne, men glæder os også over, at denne store budgetinstitution – ikke kun Parlamentet – har godkendt det.

Vedrørende hr. Szegedis spørgsmål er vi helt enige om, at medlemsstaternes domstole ikke kender nok til fællesskabsretten, og når jeg er på besøg i alle medlemsstaterne, hvilket jeg har været mange gange, besøger jeg altid helt bevidst domstolene for at kunne hjælpe dem med at gå i denne retning.

Endelig – og det slutter jeg af med – bad hr. Sógor også om, at Ombudsmanden skal kunne modtage klager over fællesskabsret anvendt på nationalt niveau. Det er desværre ikke omfattet af mit mandat. Jeg ville træde ud over mit mandat, hvis jeg accepterede denne opgave, og jeg ville også tiltage mig et retligt ansvar og mandat, som tilhører mine kolleger i medlemsstaterne, hvis jeg gjorde det. Jeg forsøger at samarbejde med dem om det, men jeg har ingen myndighed til at modtage klager, der vedrører anvendelsen af fællesskabsretten i medlemsstaterne.

Ombudsmand. – (FR) Jeg håber, at jeg har besvaret alle bemærkningerne, og jeg vil gerne igen takke alle medlemmerne for deres opmuntrende ord og også lykønske Dem, fru formand, som kommissæren også har gjort, med dette vigtige initiativ til at få indført et fælles register for Parlamentet og Kommissionen. Jeg er overbevist om, at det er et meget vigtigt skridt i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 

  Mariya Nedelcheva, ordfører. – (FR) Fru formand, hr. Diamandouros, hr. Šefčovič, mine damer og herrer! Tak for Deres bidrag, som tydeligt viser vigtigheden af Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter på den ene side og på den anden den interesse, som vores institution tillægger disse aktiviteter. Jeg vil benytte denne lejlighed til at takke mine kolleger fra Udvalget for Andragender, der med deres arbejde skaber en mere konkret forbindelse mellem de europæiske borgere og EU's institutioner.

År 2009, hr. Diamandouros, markerer femtenårsdagen for indførelsen af denne institution, Den Europæiske Ombudsmand. Det markerer også Lissabontraktatens ikrafttræden. Som følge af Parlamentets valg af Dem har Deres hverv fået endnu større legitimitet. Jeg siger "endnu større", fordi Deres rolles legitimitet reelt stammer fra alle de europæiske borgere, som har kunnet henvende sig til Dem, og som har fået løst deres problemer takket være Deres indsats.

På den anden side er noget endnu mere fascinerende ved Deres funktion, hr. Ombudsmand, at man aldrig kan tage noget for givet. Faldet i antal klager, nedgangen i den tid, der går, inden der findes en løsning, de klager, der er løst i mindelighed – der er som altid lige så mange fremskridt, som der er behov. Bag disse forhold gemmer der sig især to store udfordringer, som vi ikke må miste af syne. Det er dels at få større gennemsigtighed i institutionernes funktion, dels at få en bedre dialog mellem borgerne og institutionerne, i EU og på nationalt plan.

Jeg vil gerne takke Dem, hr. Diamandouros, og slutte med at sige, at vi som følge af Deres daglige arbejde har konkrete beviser for, at det er muligt ikke blot at håndtere disse udfordringer, men også og frem for alt at finde tilstrækkelige, tilfredsstillende svar til borgerne. Det er bestemt ikke nogen let opgave, men med årsberetningen for 2009 og det løfte, De netop har afgivet med hensyn til mødet i København, mener jeg, at vi er på rette spor.

 
  
MPphoto
 

  Chrysoula Paliadeli, ordfører. – (EL) Fru formand, hr. Diamandouros, hr. kommissær! Den særlige beretning af hr. Diamandouros, som jeg havde den ære at fremlægge for Parlamentet, er efter min mening en formel beretning, der ikke berører selve sagens indhold. Det er meget vigtigt for mig.

Femten måneder om at besvare en anmodning og træffe en endelig beslutning, flere forlængelser af den oprindelige frist og, hvad vigtigere er, hvad jeg betragter som Kommissionens besynderlige beslutning om ikke at formidle brevet til denne bestemte bilproducent om, at den vil offentliggøre nogle af brevene, er efter min mening alvorlige sager. Beslutningen om ikke at offentliggøre brevet er en meget alvorlig sag.

Hvis De efter så lang tid, og det er ikke Deres fejl, hr. kommissær, De har jo blot for nylig overtaget ansvaret for denne bestemte sektor, men hvis Kommissionen havde besluttet at give sit brev til denne bestemte bilproducent til hr. Diamandouros den 18. februar, ville der sikkert ikke være kommet en særlig beretning. Hr. Diamandouros besluttede at acceptere de mange fristforlængelser, som Kommissionen bad om.

Alligevel mener jeg, at vi på grund af denne forsinkelse, på grund af Kommissionens manglende oplysninger til hr. Diamandouros, har kunnet få en beretning, der registrerer nogle forhold, som både vedrører form og indhold. Jeg vil kun forholde mig til indholdet. Men Kommissionen skal tage alvorligt hensyn til – og jeg er glad for, at De sagde det før mig – at eventuelle vanskeligheder, som De skaber for Den Europæiske Ombudsmand i hans arbejde, skader enheden i EU, underminerer borgernes tillid til EU's institutioner og skader offentlighedens billede af EU's funktion.

Vi vil gerne opfatte det, De sagde tidligere, som et løfte, for vi er alle ansvarlige i fællesskab. Tak især til hr. Diamandouros, fordi han med sin beretning har givet os i Parlamentet mulighed for at forstå vores beføjelse til at behandle spørgsmål, som efter vores mening er afgørende for sammenhængen i EU.

 
  
MPphoto
 

  Eva Lichtenberger, ordfører. – (DE) Fru formand! Tillad mig at indlede mit sammendrag med en særlig tak til Ombudsmanden. Jeg synes, han udfører et meget værdifuldt arbejde, og jeg ved, hvor vigtigt det er for vores borgere, for hans kontor er blevet et centralt kontaktsted for dem.

Jeg vil gerne vende tilbage til det, hr. Šefčovič sagde, især i relation til EU-Pilot-projektet, som er blevet skarpt kritiseret af medlemmerne af Parlamentet, fordi det, som De også sagde så klart selv, skaber "flere muligheder for medlemsstaterne", men ikke for borgerne.

Jeg synes, at vi skal se nærmere på dette, på, om det virkelig forholder sig sådan, for det, vi har brug for, er mere gennemsigtighed. Et brev til klageren om, at vi har modtaget hans klage, er ikke nok. Vi skal have større klarhed her, mere relevans for vores borgere, for ellers får vi et troværdighedsproblem på lang sigt.

Og vi skal naturligvis have nogle meningsfyldte sanktioner, når der opstår situationer med reelle overtrædelser. Følgerne for medlemsstater, som ikke gennemfører lovgivningen, og som rent faktisk praler over det i deres nationale medier, må ikke bare være, at de kun får endnu et brev. Vi skal gå et skridt videre, når det drejer sig om EU's borgeres interesser.

Jeg mener, at det er af central betydning at få revideret meddelelsen fra 2002, især i relation til klagerens rettigheder. Her ønsker jeg også, at Parlamentets rettigheder bliver respekteret. Vi skal registrere alle modtagne klager, så vi kan få feedback på vores lovgivningsarbejde. Jeg behøver ikke vide, hvem der klager over hvem hvorfor.

Indholdet af klagen og følgerne for klageren vil være en vigtig feedback for hele den lovgivende magt. Det er det, vi har brug for. Det er derfor, jeg beder Dem også tage dette i betragtning. Vi skal have et klart register, der giver os et indblik i hovedårsagerne til klager, og hvad man ønsker. Sådan et forslag vil jeg gerne se snart. Jeg vil med glæde samarbejde med Dem om dette. Vi vil hjertens gerne hjælpe Dem med krydsreferencetabellerne. Det er også vigtigt. Det vigtige her er gensidighed, og det er noget, jeg sætter meget højt.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag, torsdag den 25. november 2010 kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Anvendelsen af fællesskabsret er vigtig for, at EU's borgere kan nyde godt af alle fordele ved det indre marked, da selv den mest effektive lovgivning bliver overflødig, hvis den ikke anvendes. Med hensyn til lovgivningen om det indre marked kan der gøres store fremskridt, især i relation til tjenesteydelsesdirektivet og direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Det er rigtigt, at denne lovgivning er meget teknisk, hvilket komplicerer anvendelsesprocessen. Derfor er det vigtigt med samarbejde mellem EU's institutioner og de nationale forvaltninger. Det informationssystem for det indre marked, der bruges til tjenesteydelser, har vist sig at være meget brugbart. Det vil være en fordel, hvis det også bliver brugt til andre sektorer. Jeg opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage gennemførelsen seriøst og undgå forsinkelser, hvor det er muligt, da de betyder, at det indre marked ikke kommer til at fungere optimalt. Endelig understreger jeg behovet for, at borgerne skal kunne løse deres problemer vedrørende anvendelsen af fællesskabsretten hurtigt og med så lave omkostninger som muligt. Derfor er der brug for flere ressourcer til SOLVIT og for aktivt at fremme dette instrument til at løse problemerne på en mere uformel måde. Sidst, men ikke mindst skal vi prioritere alternative tvistløsningsmetoder.

 
  
MPphoto
 
 

  Ágnes Hankiss (PPE) , skriftlig. – (HU) Med afsæt i Den Europæiske Ombudsmands årsberetning vil jeg tillade mig som forfatter til Parlamentets udtalelse om aktindsigt at sige et par ord om institutionel gennemsigtighed. Det glædede mig, at fru Nedelcheva, som er forfatter til betænkningen, da hun gennemgik de klager, som borgerne har sendt til Ombudsmanden, var særligt opmærksom på gennemsigtighed og god forvaltning. Retten til god forvaltning er nu juridisk bindende i henhold til Lissabontraktaten, og sammen med denne ret er det også vigtigt, at de personlige rettigheder respekteres fuldt ud.

I en nylig diskussion med hr. Diamandouros drøftede vi den hårfine balance mellem institutionel gennemsigtighed og databeskyttelse. Vi drøftede navnlig EU-Domstolens dom fra juni i sagen Bavarian Lager, som flyttede diskussionerne om gennemsigtighed ud af det dødvande, de var kommet ind i. Dette er meget vigtigt, fordi det giver retningslinjer i sager, hvor en reel eller opfattet fælles interesse strider mod den enkeltes databeskyttelsesrettigheder. Det glædede mig meget, at også hr. Diamandouros understregede grundprincippet om, at persondata kun må offentliggøres med tilladelse fra den pågældende.

Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at jeg støtter indsatsen for at gøre arbejdet i EU's institutioner mere gennemsigtigt og skabe et grundlag for hensigtsmæssige forvaltningsteknikker. I henhold til årsberetningen er det netop dette mål, der er i centrum for Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg støtter fuldt op om Den Europæiske Ombudsmands arbejde. Hans vedholdenhed og principfaste adfærd har givet konkrete resultater, fordi han udfører sit arbejde ærefuldt og konsekvent. Den fuldstændig modsatte situation har udviklet sig i Letland. Det lettiske Saeima valgte formelt Romāns Apsītis til Ombudsmand. Men siden den 1. januar 2007, hvor hr. Apsītis overtog dette embede, har han ikke lavet noget. Han har desværre ikke lagt mærke til, at der er omkring 300 000 mennesker i Letland, der har fået frataget deres grundlæggende borgerrettigheder. Det ser ud til, at den lettiske regering og Saeima har valgt en ombudsmand – hr. Apsītis – som er praktisk, tavs og initiativløs. En, der vender det blinde øje til alvorlige overtrædelser af lettisk lovgivning. Jeg vil minde Dem om, at hr. Apsītis i henhold til det hverv, han bestrider, har følgende opgaver: 1. At fremme overholdelse af lighedsprincippet og forebygge forskelsbehandling. I Letland er der forskelsbehandling på undervisningsområdet. 2. At fremme en objektiv revision af juridiske og andre områder inden for rimelige frister. Letland har allerede tabt ca. 10 sager om dette spørgsmål i EU-Domstolen. 3. At sikre forebyggelse af mangler i spørgsmål vedrørende overtrædelser af menneskerettigheder. Omkring 300 000 mennesker i Letland, hvoraf mange har boet i Letland hele livet, har fået frataget deres grundlæggende borgerrettigheder. I dag får ordet "ombudsmand" folk til at trække på smilebåndet i Letland. Hvis situationen ikke ændrer sig, kan det komme til at betyde "klovn".

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik