Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2059(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0275/2010

Forhandlinger :

PV 25/11/2010 - 4
CRE 25/11/2010 - 4

Afstemninger :

PV 25/11/2010 - 8.3
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0435

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 25. november 2010 - Strasbourg EUT-udgave

9. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
Protokol
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0683/2010)

 
  
MPphoto
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg stemte for dette forslag til beslutning om forhandlingerne om 2011-budgettet. Det lykkedes ikke for Parlamentets og Rådets forligsudvalg på mødet i sidste uge at nå til enighed, hvilket har skabt stor bekymring i hele EU. Det er beklageligt, at der stadig er nogen, som ikke mener, at de skal overholde Lissabontraktaten. Hvis vi ikke er nået til enighed om budgettet og andre dermed forbundne spørgsmål inden årets udgang, får det meget alvorlige konsekvenser. Oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og de tre nye institutioner, som skal kontrollere EU's finansielle institutioner, ville blive meget vanskelig, hvis der ikke er midler til det. Mangel på penge kommer også til at betyde, at samhørighedspolitikken, en af EU's vigtigste politikker, ikke kan blive gennemført ordentligt, for ikke at sige, hvad der vil ske med Europa 2020-strategien og Galileo-programmet. Derfor mener jeg, at Parlamentets konstruktive og fleksible holdning nok en gang viser, at Parlamentet handler ansvarligt i disse økonomiske krisetider.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Med hensyn til de katastrofale budgetforhandlinger for 2011 vil jeg sige følgende. For det første er retten til at udarbejde et budget en central rettighed i ethvert demokratisk parlament. For det andet skal et parlament, der tager sig selv alvorligt, udøve denne ret. For det tredje opfordrer jeg Det Europæiske Råd til at respektere og acceptere denne indlysende ret, som Parlamentet har. For det fjerde skal der findes en proces, som sikrer, at Parlamentets stemme høres i budgetbeslutninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte for budgettet, og det står naturligvis klart, at vi, hvis vi har budgetbeføjelser i Parlamentet, skal udøve dem.

Men nu skal vi tænke over, hvordan vi kan handle ansvarligt. I mange henseender afspejler budgettets indhold ikke de idealer, vi er fælles om i EU. Jeg ville ønske, at vi kunne gå mere i dybden med mange ting og opdage gamle levn, som ikke længere er relevante, så vi kunne bruge budgettet til at se på disse gamle levn igen. Naturligvis er det også vigtigt, at EU får sin egen finansiering for at kunne udføre de funktioner, vi sammen har vedtaget, og som vi har fået tildelt med Lissabontraktaten.

Når jeg antyder, at der er nogle ting, som vi kunne se på i et andet lys, at har vi nogle gamle levn, så er det f.eks. støtten til tobaksproduktion osv., som jeg ikke længere mener tæller blandt EU's funktioner i dag. Vi skal leve i nuet, lave et budget, som sætter skub i EU's økonomi.

 
  
  

Betænkning: Tokia Saïfi (A7-0312/2010)

 
  
MPphoto
 

  Antonello Antinoro (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for fru Saïfis betænkning, fordi hun har nået sit mål, nemlig at specificere, hvordan menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder bør styrkes i internationale handelsaftaler.

Det sætter de store internationale organisationer i stand til at samarbejde tættere om multilaterale aftaler om sociale anliggender. Det ville være nyttigt at ændre Verdenshandelsorganisationen, så den gav plads til den form for samarbejde, selv om nogle landes strudsepolitik ville gøre det vanskeligt at omsætte en sådan reform til praksis.

Menneskerettighedsklausuler er allerede indarbejdet i de nyeste internationale aftaler, og det bliver normen i fremtidige handelsaftaler. Vi skal derfor sikre effektiv gennemførelse af både de 27 konventioner, så landene kan nyde godt af den generelle præferenceordning, og ledsageforanstaltningerne, som skal forbedre gennemførelseskapaciteten.

Når den generelle præferenceordning bliver ændret, bør den fokusere på de lande, der har de største behov.

 
  
MPphoto
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningen. Som Parlamentets ordfører for årsberetningen om menneskerettigheder i verden i år kan jeg kun gentage vigtigheden af at indarbejde menneskerettighedsklausuler og -standarder i internationale handelsaftaler.

Handel kan spille en vigtig rolle i sikringen af ikke kun borgerrettigheder og politiske rettigheder, men også økonomiske og sociale rettigheder. Tænk bare på, hvad handelsrelaterede bistandsprogrammer kan gøre for udviklingen i mange fattige lande rundt omkring i verden. Vi skal huske, at menneskerettighedsklausuler indgår i alle de bilaterale handelsaftaler, som EU indgår, og også i GSP- og GSP+-ordninger med udviklingslande.

Vi bør gøre disse klausuler og betingelser mere solide og i højere grad overvåge deres gennemførelse. Vi bør overveje at foretage en menneskerettighedsvurdering af ikke-EU-lande, der har handelsforbindelser med EU, og give handelspræferencer til lande, der har ratificeret og effektivt gennemfører centrale internationale konventioner om bæredygtig udvikling, sociale rettigheder og god regeringsførelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Formålet med handel er at øge velstanden og skal være til fordel for begge parter. Lande handler ikke med hinanden, det gør virksomheder og mennesker. Alligevel ser vi i denne betænkning og i EU's handelspolitik mere bredt Kommissionens faste beslutning om at indsætte alle mulige former for ikkekommercielle kriterier i sine handelsaftaler. Ikke kun kriterier vedrørende menneskerettigheder, miljønormer osv., men også, og hvad værre er, kriterier, der insisterer på, at andre dele af verden skal danne regionale handelsblokke og dermed efterligne EU.

Hele formålet med handel er at bytte på baggrund af forskelle. Det har ikke noget formål at tvinge landene i f.eks. Centralamerika til at oprette en handelsunion med hinanden, hvor de kan sælge bananer, kaffe og blomster til hinanden. Og der er heller ikke meget formål i at have en blok af ensartede industrialiserede lande i Europa, hvor vi afskærer os fra de voksende markeder i resten af verden. Det er skadeligt for udviklingslandene og anglosfæren, og det er især katastrofalt for mit land, som har fanget sig selv i en forkrampet, regional toldunion i tilbagegang.

 
  
  

Betænkning: Ivo Belet (A7-0286/2010)

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Medierne spiller en meget speciel og vigtig rolle i vores demokratiske samfund. De sikrer information af høj kvalitet og yder dermed et stort bidrag til vores demokratis funktion. Jeg er overbevist om, at et afbalanceret, offentligt mediemiljø af høj kvalitet også har en positiv indflydelse på standarden i de private medier. Både offentlige og private medier har brug for hinanden og har en positiv indflydelse på hinanden. Hvis vi ønsker et velafbalanceret, informativt mediemiljø, skal vi støtte uafhængige, offentlige radio- og tv-selskaber som modvægt til private radio- og tv-selskaber. Det er en af nøglerne til pressefriheden, og uden den kan der ikke været en meningsfuld ytringsfrihed i vores samfund.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning af hr. Belet i modsætning til vores gruppes anbefaling, fordi jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi anerkender behovet for at sikre public service radio- og tv-virksomhed, også den, der leveres af offentlige radio- og tv-stationer. Det er et meget vigtigt emne, og faktisk har vi hovedsagelig haft gode erfaringer hermed i demokratier.

Det er rigtigt, at vi også skal have kommercielle stationer. Disse to forskellige former for ydelser fra hhv. de kommercielle og offentlige radio- og tv-stationer kan supplere hinanden. For mig er det en absolut grundlæggende ret og vigtigt for ytringsfriheden, at der findes en offentlig station, der drives offentligt, og som koncentrerer sig om at producere aktuel information til borgerne, både i nationalstaterne og på tværs af Europa.

Jeg synes, at betænkningen er fremragende og fortjener støtte, og jeg håber, at det også bliver en tendens for fremtiden i alle EU-medlemsstaterne at sikre public service radio- og tv-virksomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for Belet-betænkningen, fordi den anerkender og specificerer den grundlæggende rolle, som public service radio- og tv-stationer spiller i Europa. Jeg ser det som et vigtigt skridt for Parlamentet, et klart signal om, at public service radio- og tv-virksomhed skal forblive uafhængig af poliske kræfter.

Denne betænkning ser ud til at være skrevet specifikt til Italien, hvor RAI nu befinder sig i et fremskredent stadium af opløsning, fordi stationen er blevet fuldstændig overtaget af politiske partier på bekostning af den kulturelle og informative dybde af offentlig radio- og tv-virksomhed og dermed til skade for hele landet. Se bare, hvad der skete sidste uge med det program, der hedder "Vieni via con me" ("Rejs væk med mig").

Radio- og tv-virksomhedens Minzolini'er og Masi'er, professionelle fejlinformanter og dem, der betaler dem, er uforenelige med den betænkning, som Parlamentet har vedtaget i dag. EU bør bemærke sig dette og handle i overensstemmelse hermed. Vi ønsker ikke mere partipolitik på RAI!

 
  
  

Forslag til beslutning (RC-B7-0624/2010)

 
  
MPphoto
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningen. Parlamentet bør fejre FN's Sikkerhedsråds resolution om kvinder, fred og sikkerhed.

Over 90 % af ofrene for krig er civile, de fleste kvinder og børn. Voldtægt og sexslaveri er krigens barske virkelighed. Under Geneve-konventionen anerkendes voldtægt og sex-slaveri som krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Det skal også påpeges, at voldtægt er en form for folkedrab og anerkendt som sådan af det internationale samfund. Det er utrolig vigtigt, at de, der begår disse forbrydelser, kommer til at stå til ansvar for deres handlinger.

Kvinder skal med i foranstaltningerne for at forsøge at forebygge konflikter og fremme krisestyring og fredsforhandlinger. Det er også vigtigt, at kvinder kan deltage i genopbygningen af deres eget land efter krigen.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg stemte for denne meget vigtige beslutning, fordi vi skal forholde os til, at der i stigende grad udøves vold over for kvinder. Dette sker især i krigs- og konfliktområder. Jeg er enig i, at vi på det højeste niveau i EU skal rette opmærksomheden mod gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds Resolution 1325, den første resolution om de uforholdsmæssigt store, ensidige følger af konflikter for kvinder. Dette burde navnlig være et vigtigt emne i en omfattende menneskerettighedsstrategi for det enkelte land, i evalueringen af EU's retningslinjer for vold mod kvinder og piger og af retningslinjerne vedrørende børn og væbnede konflikter samt i bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem. Jeg støtter opfordringen til at afsætte de nødvendige midler til at bekæmpe vold mod kvinder og støtter kvinders deltagelse i freds-, sikkerheds- og genforeningsrelaterede processer.

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0622/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningen om biavl og for støtte til biavlssektoren, fordi denne form for landbrugsproduktion er den mest specialiserede landbrugsaktivitet overhovedet. Når vi tænker på insekter, giver det os ikke altid specielt behagelige associationer. Insekter er ikke behagelige dyr, men vi er nødt til at leve sammen med dem. Men det understreger bare, at bier er de eneste insekter, der kan tæmmes og bruges til fødevarer og i landbruget. Det viser, hvor utrolig vigtige de er.

Vi må heller ikke glemme, at vi uden bier ikke ville have en stor del af de mange andre produkter, vi har, fordi det er bierne, der er ansvarlige for bestøvning. Det er vigtigt, at Parlamentet igen og igen sikrer, at standarderne ensrettes mellem EU og landene uden for EU, især i landbruget og især for biavl. Det bør Kommissionen notere sig.

 
  
  

Betænkning: Lena Kolarska-Bobińska (A7-0313/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Jeg vil gerne have lov til at udtrykke min tak til fru Kolarska-Bobinska for et flot samarbejde og for en fremragende betænkning. En betænkning, som i dag her i Parlamentet blev gjort endnu bedre, end den var jeg forvejen, ved, at et flertal i Parlamentet tog stilling til, at vi i Europa bør gå fra en målsætning om en CO2-reduktion på 20 % op til 30 %. Det er forudsætningen for, at vi kan blive pionerer og ikke alene skabe en evolution på miljøområdet, men også sikre, at vi bliver konkurrencedygtige inden for grøn miljøteknologi. Således sikrer vi både job, økonomi og miljø på samme tid og finder simultane svar på de store udfordringer, vi står over for jeg Europa. Det var en god dag for Europa med den afstemning jeg dag.

 
  
MPphoto
 

  Jan Březina (PPE). – (CS) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen om en energistrategi med retningslinjer for EU's fremtidige energipolitik. Jeg vil gerne understrege atomenergiens betydning i EU's nuværende og fremtidige energimix, herunder den implicitte anerkendelse af behovet for at forlænge de eksisterende anlægs levetid. Strategien kan betragtes som afbalanceret i forhold til de enkelte kilder, selv om der ikke står noget om den efter min mening vigtige rolle, som kul spiller i de moderniserede kraftværker. Det er vanskeligt at se, hvordan vi kan styrke EU's energisikkerhed og uafhængighed uden kul som en stabil, primær ressource, der kan reagere fleksibelt på pludselige stigninger i energiefterspørgslen. Det svage punkt er betænkningens alt for generelle karakter og fraværet af ledsagende lovgivning. Strategiens specifikke og praktiske form vil også blive påvirket af handlingsplanen for indførelsen af en lavere CO2-økonomi inden 2050, som bliver offentliggjort i begyndelsen af næste år.

 
  
MPphoto
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte for dette vigtige dokument. Det er et konstruktivt bidrag til vores forhandling om en troværdig, fælles energistrategi i Europa.Energisikkerhed er bestemt et af de centrale aspekter i denne strategi. EU bør skabe en fælles energipolitik. Europas lovgivere og institutioner bør spille en større rolle. Kommissionen bør spille en større rolle i bestræbelserne på at udvikle alternative energiruter, først og fremmest fra Aserbaidsjan og Centralasien og fra Nordafrika og også andre lande. Europa bør investere mere i LNG-terminaler og hjælpe de nyeste medlemmer med at gøre det samme.

Andre foranstaltninger såsom forbedret energieffektivitet, investeringer i atomenergi og indførelse af incitamenter til vedvarende energiteknologi er der også behov for. En vigtig brik i puslespillet er liberaliseringen af EU's indre energimarked. Derfor bør vi helhjertet støtte hr. Buzeks og den tidligere formand for Kommissionen, Jacques Delors', initiativ til at oprette et europæisk energifællesskab.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg synes også, at fru Kolarska-Bobińskas betænkning er fremragende. Den bør blive vejledende for en europæisk energistrategi for de næste 10 år. Det er også fremragende, at den er bredt fokuseret på begrebet sikker energiforsyning, og hvad det er, men også på energieffektivitet, for ikke at glemme energibesparelser. De er alle vigtige aspekter.

Desuden er det meget vigtigt, at vi investerer i forskning og nye måder at anvende forskellige miljøteknologier på. Der bliver et stort behov for innovation på dette område, hvis vi ønsker at bygge et Europa, som er renere og mindre afhængigt af andre på energiområdet. Derfor skal vi især se på alternative energiformer. Det er korrekt, at vi har brug for atomenergi som en grundlæggende energikilde, men vi skal også investere i alternative energikilder. Jeg håber, at vi gradvist kan holde op med at bruge kul. Jeg ønsker ikke en kulsort fremtid for energi i Europa.

 
  
MPphoto
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning om EU's energistrategi, som behandler mange vigtige punkter og aspekter såsom vedvarende energi, forskning, innovation, reduktion af forurening og naturligvis øget energisikkerhed. Især støtter jeg Parlamentets bestemmelse om, at energinetværk, også kommercielle netværk, skal være omfattet af gennemsigtige mellemstatslige aftaler, der ikke påvirker medlemsstaternes interesser. Nogle medlemsstaters bilaterale aftaler og projekter såsom Nord Stream-gasledningen skaber ikke blot mistillid på energiområdet, men også med hensyn til det overordnede princip om solidaritet. Der indgås en aftale mellem to lande, hvoraf et er medlem af EU, men princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne, der er knæsat i EU-traktaterne, tilsidesættes i det store og hele. Derfor er jeg enig i, at eksterne rørledninger og andre energinetværk, der kommer ind på EU's område, bør være omfattet af gennemsigtige mellemstatslige aftaler, der udarbejdes i fuld overensstemmelse med fællesskabsretten. Sådanne rørledninger bør være omfattet af bestemmelserne om det indre marked, også om tredjeparts adgang hertil.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg stemte med glæde for denne betænkning, og jeg vil gerne rose min kollega og ven fru Kolarska-Bobińska med dette resultat.

Jeg overværede forhandlingen i Parlamentet, men fangede ikke formandens opmærksomhed under catch the eye-proceduren. Derfor vil jeg sige to ting. EU bør fokusere på forskning, udvikling og innovation, og der bør oprettes et europæisk netværk for lagring og transport af elektricitet over hele EU. Hvis vi gør det, vil vi se store fremskridt.

Til sidste vil jeg gerne sige, at det er mig en stor glæde, at et stort flertal af medlemmerne stemte for denne betænkning.

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0616/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Jeg er naturligvis glad for, at Parlamentet fik vedtaget en beslutning, som giver et forhandlingsoplæg til støtte for vores klimakommissær, som skal til Cancun og forhandle. Men jeg synes også, at det er tankevækkende, når vi nu havde store problemer med at få EU til at tale med én stemme på COP15 jeg København sidste år, at vi så jeg Parlamentet er så splittede, som tilfældet var, både ved afstemningerne om ændringsforslagene og den samlede beslutning. I den forbindelse tror jeg måske, at vi kunne lære en lille smule af, at det ind imellem kan betale sig at holde sig en lille smule tilbage med krav om tobinskat og andre skatter, fordi det er med til at splitte Parlamentet. Det ville alt andet lige har været bedre, om man der havde sparet på sine krav og så havde sendt vores forhandler af sted med et mere entydigt og bredt mandat, end tilfældet har været her jeg dag.

 
  
  

Forslag til beslutning (RC-B7-0675/2010)

 
  
MPphoto
 

  Antonio Masip Hidalgo (S&D). – (ES) Hr. formand! Nogle har sagt, at fordømmelsen af Marokko er for mild i lyset af omfanget af undertrykkelsen af menneskerettigheder i Sahara, hvor Marokko ikke er andet end en besættelsesmagt, uden suverænitet eller juridisk legitimitet overhovedet. Det vigtige er dog budskabet om, at Europa som helhed og Parlamentet ikke længere vil acceptere denne vold.

I går talte jeg om domstolen i Haag her i Parlamentet. Jeg håber, at det internationale samfund, som desværre ikke evnede at forhindre folkedrabene i Rwanda, Jugoslavien og Darfur, i denne sag vil forhindre den i Vestsahara, og at vi ikke behøver se dette land indbragt for en anden domstol, også her i Haag, men denne gang krigsforbryderdomstolen.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Hr. formand! Det er beklageligt, at flere EU-lande fortsat fører en udenrigspolitik, der stadig ligner en kolonipolitik. Det har været meget tydeligt for Vestsaharas vedkommende. Spanien og Frankrig er med støtte fra Marokko de hovedansvarlige for at forlænge konflikten. Vestsahara er Afrikas sidste koloni, og det var i en FN-resolution fra 1966, at man først så forslaget om, at området skulle ophøre med at være under et kolonistyre.

Situationen i Vestsahara er blevet værre på det seneste. De marokkanske myndigheder har gjort sig skyldige i overdrevne voldshandlinger. Der har været mange beretninger om dødsfald, sårede og forsvundne. Kriseområdet område er også blevet blokeret, så det ikke engang kan modtage international bistand. Den nuværende krise i Vestsahara og hele konflikten bør løses hurtigst muligt. Dette er en opgave for EU's udenrigsminister, Lady Ashton, og også for alle EU's medlemsstater.

 
  
  

Forslag til beslutning (RC-B7-0650/2010)

 
  
MPphoto
 

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! Jeg stemte naturligvis for beslutningen om Ukraine. Jeg fremlagde de fleste af mine argumenter under gårsdagens forhandling.

Jeg vil dog gerne benytte mig af denne procedure til at komme med en vigtig præcisering af noget forkert, der blev sagt i går. Hr. Brok blev sandsynligvis vildledt af, at der blev brugt nogle forkerte ord. Men han sagde, at chefen for sikkerhedstjenesten udpeger og er involveret i udpegelsen af dommere ved forfatningsdomstolen i Ukraine.

Det tjekkede jeg i går aftes, og det er ikke rigtigt. Forfatningsdomstolen udpeges af præsidenten, det ukrainske parlament og retssystemet. I praksis er sikkerhedschefen ikke involveret i udpegelsen af dommere til forfatningsdomstolen. Jeg ønskede bare at komme med denne præcisering.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Endelig har vi en beslutning om Ukraine, som Parlamentet har vedtaget. Vi er meget bekymrede over den seneste udvikling i dette land. Hvis Ukraine er vores strategiske partner, så er det min opfattelse, at det er vores pligt at udtrykke vores bekymring over de mangler, vi konstaterer – f.eks. de overdrevne beføjelser, som Ukraines sikkerhedstjeneste har fået, og de foranstaltninger, der er truffet for at intimidere ngo'er, der arbejder i landet, og for at kontrollere landets medier.

Vi er også bekymrede over den politiske proces som helhed, herunder oppositionspartiernes manglende mulighed for at deltage i valg uden begrænsninger og forskelsbehandling. På den anden side bør vi fortsat støtte Ukraines europæiske integrationsindsats og i højere grad bruge ris og ros for at få Ukraine tættere på Europa – og ikke længere væk – og gøre alt, hvad vi kan, for at nå dette strategiske mål.

 
  
  

Betænkning: Yannick Jadot (A7-0310/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! EU fører en meget omfattende miljøbeskyttelsespolitik, som også dækker landbrug og industri. Men under de nuværende produktions- og konkurrenceforhold er det ikke muligt at indstille brugen af kemikalier i landbruget eller ændre det metoder, der bruges til at fremstille varer, således at de ikke kræver enorme energiudgifter. At anklager EU for ikke at være førende i økologipolitikken og nævner USA og Kina som modeller, er utrolig upassende. For disse lande er jo førende i CO2-udledning. At miljøbeskyttelse er overordentlig vigtigt, kan dog ikke bestrides, og derfor bør vi gøre alt for at gøre Europas økonomi bæredygtig – industri, landbrug og transport. Naturen er vores mest værdifulde vare og noget, som det vil være meget vanskeligt at genvinde, hvis vi fortaber den. Derfor skal vi gøre alt for at finde den såkaldte gyldne middelvej.

 
  
  

Betænkning: Harlem Désir (A7-0317/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! At søge at skabe en balance mellem økonomiske og sociale interesser er meget vigtigt, men også meget vanskeligt. Økonomisk samarbejde, som går hånd i hånd med respekt for de grundlæggende regler for demokrati og borgernes velfærd, er selve grundlaget for EU. Derfor er det så vigtigt at indføre fælles standarder for menneskerettigheder samt sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler. Denne form for standarder i EU's handelspolitik vil medføre, at borgerne opfatter den som noget positivt, og også forbedre EU's forbindelser med sine partnere. Internationalt samarbejde på dette område er usædvanligt vigtigt, og Parlamentet bør støtte det mest muligt.

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0623/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Horisontale aftaler dækker en meget bred vifte af forordninger, og er de ikke omfatttet af lovens bestemmelser, uanset om det er tilsigtet eller utilsigtet, kan det være en hæmsko for konkurrencen. Dette er derfor et vigtigt emne og samtidig meget sårbart over for fejl. Balancen skal sikres med hensigtsmæssige standardiseringsprocedurer og enighed mellem interesserede parter. De intellektuelle ejendomsrettigheder må ikke tilsidesættes, og manglende overholdelse af dem bør få alvorlige konsekvenser. Jeg støtter også forfatterens krav om forbedret kvalitet i lovteksterne. Det sprog, der bruges i dag i mange dokumenter, er ofte meget vanskeligt at forstå og utilgængeligt for den almindelige borger.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0683/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Nok engang er vi vidne til denne farce mellem de politiske repræsentanter for kapitalen og de borgerlige regeringer, der manipulerer folket. Hovedsagen er ikke, om vi skal eller ikke skal øge budgettet, men hvad pengene bliver brugt til. Det er også blevet besluttet. Landbrugsstøtten til fattige, mellemstore bedrifter under den fælles landbrugspolitik er blevet skåret ned, mens pengene fra landbrugsfondene går til "støtteberettigede" projekter, det vil sige projekter, der direkte eller gennem offentlig-private partnerskaber går til de store virksomhedskoncerner. På den måde bruges EU's budget også til at kanalisere penge til monopolkoncerner. På den anden side vil enhver stigning i EU's budget blive ført over til finansiering af EU's antigræsrodspolitik og -aktiviteter såsom den nyligt vedtagne mekanisme Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, der skal fremme EU's politisk-militære imperialistiske interventionspolitik.

EU-budgettet bliver nok et instrument til at nedskære græsrøddernes indtægter og omallokere dem til monopolkapitalen. Den interne imperialistiske kamp i EU handler ikke om mennesker, det er en kamp mellem borgerskabet og dele af kapitalen, og om, hvem der skal have hovedparten af det bytte, som de har plyndret fra græsrøddernes indtægter.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg er sikker på, at De er bekendt med de problemer, der endnu en gang rokkede ved EU, da 2011-budgettet skulle vedtages. Kommissionen og Parlamentet ønskede en stigning på omkring 5 % til de nye europæiske politikker (regulering af finansmarkedet, den fælles udenrigspolitik osv.), der blev indført som reaktion på de udfordringer, vi står over for. I lyset af de nuværende budgetbegrænsninger besluttede Parlamentet til sidst at reducere denne stigning til 2,91 %, forudsat at visse politiske betingelser blev opfyldt (debat om tildeling af egne ressourcer til EU for at få sat en stopper for hestehandlen mellem medlemsstaterne, budgetfleksibilitet og finansiering af centrale, strategiske prioriteringer). Da Det Europæiske Råd har afvist disse vilkår, stemte jeg for den nye beslutning, som klart fastlægger Parlamentets utrolig fornuftige, konstruktive og alligevel ambitiøse holdning. Mine kolleger og jeg er lige som alle andre i Europa parate til at spænde livremmen ind, men vi ønsker også at understrege vigtigheden af de europæiske bidrag til koordineringen af og støtten til EU's politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne beslutning. Lissabontraktaten har medført mange ændringer på forskellige områder og givet Parlamentet nye beføjelser. Det mislykkede forsøg på at nå til enighed med Det Europæiske Råd om 2011-budgettet var Parlamentets første alvorlige forsøg på at bruge de nye beføjelser. Parlamentet er rede til at nå til enighed hurtigst muligt, så EU kan begynde 2011 med et vedtaget budget, og så finansieringen af vigtige områder og projekter ikke forsinkes. Men Parlamentets krav skal nævnes i aftalen med Rådet, og der skal nås til enighed om visse fleksibilitetsmekanismer, som baner vejen for en ordentlig finansiering i 2011 og derefter af de politikker, der er afledt af de nye kompetencer, som EU har fået med Lissabontraktaten og Europa 2020-strategien. Kommissionen skal forpligte sig til at fremlægge et forslag til nye egne ressourcer til EU, og der skal indgås en aftale med Rådet om en revision af den finansielle struktur. Desuden skal de tre institutioner nå til enighed om en samarbejdsmetode, der skal omfatte Parlamentets deltagelse i forhandlingerne om de næste flerårige finansielle rammer. Parlamentet skal overholde de krav, det har fremlagt. Ikke blot kommer fastlæggelsen af EU's budget fremover til at afhænge af dem, de vil også danne præcedens med hensyn til at øge det eneste direkte valgte organs indflydelse på styringen af EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Parlamentet skal ikke give efter for Kommissionens pres for at godkende 2011-budgettet. Det vil være ensbetydende med, at ændringerne af traktaten om EU's funktionsmåde bliver overtrådt af det mest demokratiske forum i EU og det eneste, der er direkte valgt. Reaktionerne fra Kommissionens ledere giver indtryk af, at EU's udøvende magt har den opfattelse, at Parlamentet ikke kan tilslutte sig det budget, der netop er udformet, for at vise, hvem der har den reelle magt. Men Parlamentet, der samlet stemte imod det 2011-budget, som Kommissionen har opstillet, har bestemt vigtigere ting at tage sig til end at indgå i nyttesløse magtkampe. I virkeligheden er der ikke i budgettet taget hensyn til EU's nye beføjelser, og der er ikke afsat midler til finansiering af EU 2020-strategien, som alle har tilsluttet sig.

Vi må ikke være inkonsekvente i vores egne beslutninger. Vi må ikke anvise og godkende velmente strategier uden også at afsætte de økonomiske midler til at gennemføre dem. Parlamentet har ret til at vise den vej, som EU skal gå ad næste år, en ret, vi har fået med Lissabontraktaten. Enigheden i alle politiske grupper i EU's lovgivende magt viser bare, at budgettet skal revideres på et meget mere fleksibelt grundlag.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne beslutning, fordi den minder os rent teknisk om de tre krav, som Parlamentets afstemning om 2011-budget afhænger af, nemlig at bevare muligheden for at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet, der er et nødvendigt budgetværktøj til sikring af en minimumsfinansiering af EU's kompetencer og prioriteringer, Kommissionens løfte om at fremlægge specifikke forslag til nye egne ressourcer inden juli 2011 og konsekvent inddragelse af Parlamentet i fremtidige debatter om EU's finansieringssystem, især om spørgsmålet om egne ressourcer og udarbejdning af udkast til de næste finansielle rammer. Denne beslutning bekræfter de ændringer i Rådet, der er indført med Lissabontraktaten for at få Rådet til endelig er anerkende Parlamentets legitimitet i budgetanliggender. Ud over den interinstitutionelle kamp skal vi erkende, at selve den europæiske integration og det europæiske projekts fremtid står på spil i denne forhandling om budgettet, hvor Parlamentet igen legemliggør Fællesskabets ånd og respekt for EU's borgere. De medlemsstater, der har ratificeret traktaten individuelt, skal være helt klar over kravene i den og vedkende sig dens ambitioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Før Kommissionen fremlægger et nyt budgetforslag, ønsker Parlamentet at bekræfte den rolle, som det kommer til at spille i forhandlingerne om de næste flerårige finansielle rammer. Vi har sat tre betingelser: for det første at bevare en fleksibilitetsmekanisme, ikke mindst for at kunne mobilisere millioner af euro i nødhjælp til udviklingslande, for det andet at Kommissionen skal stille detaljerede forslag til nye egne ressourcer, og for det tredje at Rådet skal gennemgå disse forslag sammen med Parlamentet under forhandlingerne om de næste flerårige finansielle rammer. Beslutningen blev vedtaget med et meget stort flertal, hvilket viser, at Parlamentet kun vil støtte vedtagelsen af 2011-budgettet, hvis disse tre betingelser er opfyldt.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. – (SV) Vi beklager, at forhandlingerne endnu ikke er blevet kronet i et resultat. Selv om Parlamentet strakte sig langt i forhandlingerne ved at acceptere Rådets budgetforslag for 2011 og tilbyde en løsning på store og vanskelige finansieringsprojekter som ITER-fusionsforskningsprogrammet og love en hurtig vedtagelse af ændringsbudget nr. 10, som ville betyde, at medlemsstaterne skulle have tilbagebetalt lidt over 600 mio. EUR, har et mindretal af medlemsstaterne, herunder Sverige, blokeret fortsættelsen af forhandlingerne.

Parlamentet understreger i beslutningen, at forhandlingerne bør fortsætte, men fastlægger også kravene til fremtiden.

For at undgå flere budgetkriser i EU og sikre finansiering af de store prioriteringer som klimapolitikken og EU 2020 bør der være større fleksibilitet i EU's budget i de kommende år. Men vi mener ikke, at det samlede EU-budget skal sættes i vejret. For at undgå risikoen for et veto i Parlamentet, hvis det kun får lov til vedtage en udtalelse om en pakke mellem medlemsstater, efter at forhandlingerne allerede er afsluttet, mener vi også, at Parlamentet skal have lov til at deltage i budgetforberedelserne til EU's næste langsigtede budget efter 2013 og i diskussionerne om den fremtidige finansiering af dette langsigtede budget uden af den grund bare at skulle vedtage en udtalelse om spørgsmålet om egne ressourcer. Endelig vil vi gerne understrege, at disse krav ikke går videre end de kompetencer, som Parlamentet har fået med Lissabontraktatens ikrafttræden.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vi oplever i øjeblikket et institutionelt dødvande med hensyn til 2011-budgettet, hvor nogle medlemsstater blokerer Kommissionens forslag i Rådet. Jeg håber, at vi kommer ud af dette dødvande hurtigst muligt, da budgettet skal overholde EU's forpligtelser og ansvar under Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentet ønsker, at Lissabontraktaten bliver overholdt, og at der hersker institutionel fred i EU. Ifølge Lissabontraktaten skal Parlamentet inddrages i form af afstemning eller afgivelse af udtalelser i den nye interinstitutionelle aftale, i de næste flerårige finansielle rammer og i indførelsen af nye egne ressourcer. Med hensyn til den interinstitutionelle aftale er det indlysende, at respekt for de forpligtelser, som EU's institutioner og især Rådet har fået, afhænger af, om der er fleksibilitet vedrørende de nuværende flerårige finansielle rammer.

Europa 2020-strategien, programmet International Thermonuclear Experimental Reactor (ITER), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og finanstilsynssystemet er blot et par eksempler på områder, der har brug for finansiering. Rådet skal respektere Lissabontraktaten, både i henseende til de nye områder, der kommer under EU's jurisdiktion som afspejlet i budgettet, og til Parlamentets styrkede beføjelser, ikke mindst på budgetområdet. Disse ændringer styrker EU's institutioners demokratiske legitimitet. Brugen af EU-metoden i stedet for den mellemstatslige vej gør vores ledelse mere demokratisk. Parlamentet kræver kun en minimal del af det, der ville være ønskeligt, idet det tager hensyn til medlemsstaternes budgetproblemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi kan ikke godkende forslaget til budget for 2011. Men vi er heller ikke enige i de fleste af de begrundelser, som et flertal i Parlamentet fremsætter for at hindre vedtagelsen af 2011-budgettet.

Den pågående debat om de finansielle rammer for tiden efter 2013 er allerede nu mangelfuld af flere grunde, bl.a. de europæiske institutioners – Parlamentets og Rådets – manglende evne til at nå til enighed i forhandlingerne om 2011-budgettet, flere medlemsstaters forsøg på at fremtvinge en reduktion i midlerne til de fremtidige budgetter, andre medlemsstaters krav til nye egne ressourcer til EU med forslag om at indføre EU-skatter oven i de nationale skatter, som betales af offentligheden snarere end af finanssektoren, kravet om fuldstændig gennemførelse af Lissabontraktaten og de rige landes modstand mod en betydelig forøgelse af deres bidrag til EU-budgettet.

Selv om vi er enige i, at nye ansvar bør betyde nye ressourcer, kan vi under alle omstændigheder ikke give vores støtte til en beslutning, der ikke indeholder krav om at fordele EU's midler med henblik på økonomisk og social samhørighed, håndtering af krisen og støtte til beskæftigelse med rettigheder uden samtidig at støtte militarisme eller undertrykkelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om det fremlagte 2011-budget, fordi det er vigtigt, at Parlamentet påtager sig sin nye legitime rolle med at fastlægge EU's budget, nu, da Lissabontraktaten er trådt i kraft. Da det ikke lykkedes Forligsudvalget at nå til enighed trods alle Parlamentets bestræbelser, har vi genindført et par punkter, hvor Rådet skal være fleksibelt. Først behovet for større fleksibilitet indtil udløbet af de flerårige finansielle rammer for 2007-2013, så der tages hensyn til EU's nye kompetencer, og dernæst at Parlamentet skal inddrages fuldt og helt i forhandlingerne om de finansielle rammer for tiden efter 2013. Og det sidste punkt er, at når Kommissionen har accepteret at fremlægge detaljerede forslag til etablering af egne ressourcer til EU, ønsker vi, at Rådet forpligter sig til at inddrage Parlamentet fuldt og helt i drøftelserne om disse forslag. Denne beslutning vil sende et stærkt budskab til Det Europæiske Råd, når det mødes den 17. og 15. december 2010.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Hedh (S&D), skriftlig. (SV) Jeg beklager, at forhandlingerne endnu ikke er blevet afsluttet med et godt resultat. Selv om Parlamentet strakte sig langt i forhandlingerne ved at acceptere Rådets budgetforslag for 2011 og tilbyde en løsning på store og vanskelige finansieringsprojekter som ITER-fusionsforskningsprogrammet og love en hurtig vedtagelse af ændringsbudget nr. 10, som ville betyde, at medlemsstaterne skulle have tilbagebetalt lidt over 600 mio. EUR, har et mindretal af medlemsstater, herunder Sverige, blokeret fortsættelsen af forhandlingerne.

Parlamentet understreger i beslutningen, at forhandlingerne bør fortsætte, men fremsætter også nogle krav for fremtiden.

For at undgå flere budgetkriser i EU og sikre finansiering af de store prioriteringer som klimapolitikken og EU 2020 bør der være større fleksibilitet i EU's budget i de kommende år. Men jeg mener dog ikke, at det samlede EU-budget skal sættes i vejret. For at undgå risikoen for et veto i Parlamentet, hvis det kun har lov til at vedtage en udtalelse om en pakke mellem medlemsstater, efter at forhandlingerne allerede er afsluttet, mener vi også, at Parlamentet skal have lov til at deltage i budgetforberedelserne til EU's næste langsigtede budget efter 2013 og i diskussionerne om den fremtidige finansiering af dette langsigtede budget uden af den grund bare skal vedtage en udtalelse om spørgsmålet om egne ressourcer. Endelig vil vi gerne understrege, at disse krav ikke går videre end de kompetencer, som Parlamentet har fået med Lissabontraktatens ikrafttræden.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig.(DE) EU's budget udgør rammen for medlemsstaternes råderum. Særlig i økonomisk usikre tider er det vigtigt at kunne stole på de tilsagn, der afgives i den henseende. Befolkningen skal kunne stole på, at midlerne faktisk stilles til rådighed for dem. Her taler jeg især til landmændene. Uudnyttede midler på landbrugsområdet er ikke ensbetydende med, at der ikke var brug for dem. Det betyder bare, at de er blevet forvaltet meget forsigtigt. Landmændene skal ikke straffes for dette ved, at midlerne flyttes til andre områder. Landbruget skal i EU-borgernes interesse sikres økonomisk. Der skal findes et kompromis så hurtigt som muligt, så vi kan vedtage 2011-budgettet. Når først vi har gjort det, kan finansieringen af landbruget sikres, og nationale flaskehalse undgås.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for budgetforslaget, men undlod at stemme om ændringsforslag 1b, der vedrører nye egne indtægter. Jeg er fast overbevist om, at EU skal lede efter nye finansieringskilder, men jeg mener ikke, at dette skal ske ved at søge forhåndstilsagn fra Rådet. Vi skal have en åben drøftelse om alle mulighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. (IT) Hvis Parlamentet og Rådet ikke når frem til en aftale om 2011-budgettet inden årets udgang, kan det få alvorlige konsekvenser for finansieringen af EU-programmerne, skabe alvorlige forsinkelser i etableringen af tilsynsorganerne og sætte kriseinstrumenter såsom Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Solidaritetsfonden ud af funktion.

Parlamentet skal dog handle målrettet i fremtidige forhandlinger. Det, som Parlamentet har anmodet Rådet om, er faktisk ikke andet end respekt for beføjelserne i henhold til Lissabontraktaten. Parlamentet har ikke gjort andet end at forsvare EU-budgettet mod uigennemtænkte nedskæringer, som ville have ramt beskæftigelsen og ladet Europas befolkning tage straffen for nogle få medlemsstaters uforsonlighed. Jeg ser frem til at opleve en stor ansvarsfølelse i de kommende forhandlinger, så vi undgår en institutionel krise oven i den aktuelle økonomiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktaten har givet Parlamentet nye ansvarsområder, og de medfører øgede omkostninger. Disse behov kræver et budget for 2011, der er lidt større end i 2010, så Parlamentet kan udføre sin rolle ordentligt. Der er ikke nogen, som har gavn af den blindgyde, man er nået til i forhandlingerne med Rådet, og på trods af den krise, som Europa befinder sig i, er det nødvendigt at nå til enighed, så EU kan opfylde de målsætninger, der er fastlagt i EU 2020-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig.(DE) Særlig i økonomiske krisetider, hvor borgerne bliver bedt om at spænde livremmen ind og acceptere massive nedskæringer på social- og familieområdet, må det også være muligt at foretage konsekvente besparelser på EU-budgettet. Men i stedet forventes der en stigning på godt 3 %. Nogle projekter er bare blevet udskudt, så vi i den nærmeste fremtid kun har udsigt til de vigtigste store udgifter. Der er adskillige muligheder for besparelser, f.eks. i forbindelse med de to mødesteder for plenarforsamlingen eller ved at forbedre EU's kamp mod svig og i fuldt omfang inddrive de midler, der er blevet uretmæssigt udbetalt. Vi skal også overveje, om alle prestigeprojekterne virkelig skal fortsætte. Nogle af disse er godt nok også fremtidsorienterede, men gennemførelsen af nogle projekter rejser tvivl om deres fornuftsgrundlag eller fremgangsmåde. Jeg kan under ingen omstændigheder støtte dette EU-budget for 2011.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig.(DE) Budgetdrøftelserne er slået fejl på grund af konflikten mellem budgetstabilitet og tilpasningsevne. Parlamentets repræsentanter opfordrer således til stor budgetmæssig fleksibilitet uden at tage hensyn til interesserne i de lande, der er nettobidragydere. Det er nettobidragyderne, der finansierer EU, de er ansvarlige for at sætte gang i økonomien igen efter krisen, hvilket redder de lande, som har store budgetunderskud, samt for selve euroen. Det er derfor berettiget, at de holder sig til de bindende budgetbevillinger, så nettosaldoen ikke lige pludselig kan ændres med tilbagevirkende kraft og pengene derved gå til spilde. De, der investerer og udbetaler penge, skal være sikre på størst mulig stabilitet. Den kritiske holdning til EU-skatten har heller ikke noget at gøre med en åbenlys "mangel på solidaritet". Det skyldes simpelthen, at størstedelen af medlemsstaterne helt klart er imod den og opretholder de nationale parlamenters ratificering af hensyn til nærhedsprincippet. "Parlamentets frigørelse", som så ofte nævnes i denne sammenhæng, er for mig at se snarere en meget foruroligende frigørelse fra EU's borgere. Jeg har derfor stemt imod beslutningsforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Ligesom langt de fleste af medlemmerne stemte jeg for budgetforslaget, fordi jeg mener, at Parlamentet skal inddrages. Det er ikke blot ud fra et symbolsk synspunkt, fordi Parlamentet repræsenterer 500 mio. europæere, men frem for alt ud fra et "konstitutionelt" synspunkt, eftersom Parlamentet ifølge traktaten selv skal godkende vedtagelsen af den kommende flerårige finansielle ramme (FFR).

Den stigning, som Parlamentet anmoder om, er ikke en pludselig indskydelse, men skal gavne EU's borgere. De store fordele ved de midler og initiativer, der gennemføres i EU, er et vidnesbyrd om dette. Jeg er dog helt enig med dem, der mener, at vi måske bør overveje at fordele dem på en anden måde for at undgå, at nogle lande bare er nettobidragydere og opnår langt færre fordele. Jeg håber, at der kan tages højde for alle disse krav i hørings- og forligsfasen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) På baggrund af at Rådets holdning til budgetforslaget har begrænset betalingsbevillingerne til et beløb, der udgør en stigning på 2,91 % i forhold til 2010-budgettet, og at Parlamentets og Rådets forligsudvalg den 15. november 2010 ikke nåede til enighed om en fælles tekst om 2011-budgettet, stemmer jeg for forslaget til beslutning, eftersom jeg er enig i de betingelser, som Parlamentet pålægger Rådet og Kommissionen for at fremme en aftale om 2011-budgettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Jeg undlod at stemme om forslaget til beslutning om 2011-budgettet og fremtidig finansiering af de europæiske politikker, selv om jeg støttede alle de ændringsforslag, der havde til formål at udvikle Parlamentets holdning i drøftelserne og kontrollen med budgetbeslutninger. Kompromisteksten repræsenterer faktisk en tilbagevenden til Parlamentets tidligere holdninger, nemlig dem, der lå til grund for sammenbruddet af det første forlig med Rådet.

I sin nye og omarbejdede form garanterer medlemmernes holdning ikke det, der er afgørende i denne forhandling, nemlig at de restriktive rammer, som der blevet pålagt af de rige lande i EU for øjeblikket, ikke gentages i 2012 og 2013. Parlamentets holdning er heller ikke nogen garanti for, at der afholdes en demokratisk konference i forbindelse med en forhandling blandt de nationale parlamenter om de nye ressourcer, som skal finansiere de nye økonomiske perspektiver. Ved at undlade at stemme støtter jeg op om Parlamentet, som er kritisk over for de regeringer, der søger at opnå mere europæisk magt med færre midler, men ikke går ind for dårlige aftaler eller et middelmådigt budget.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Denne beslutning er et klart signal om Parlamentets forpligtelse til at bekæmpe den aktuelle hårdknude i forbindelse med budgettet for 2011.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) For så vidt angår 2011-budgettet, anførte Rådet, at niveauet for betalingsbevillingerne ikke skal overstige en forhøjelse på 2,91 % i forhold til 2010-budgettet. Særlig for de medlemsstater, der havde stemt imod Rådets holdning til budgettet i august, var dette den absolutte smertegrænse. Parlamentet havde på trepartsmøder om 2011-budgettet udtrykt vilje til at acceptere denne holdning til betalinger efter at have modtaget forsikringer om om ekstra forpligtelser ud over loftet via fleksibilitetsinstrumentet i både udgiftsområde 1A (konkurrenceevne) og udgiftsområde 4 (optræden udadtil) med henblik på at kunne dække de styrkede politiske prioriteringer i udgiftsområde 1A (navnlig livslang læring) og ekstra behov i udgiftsområde 4 (navnlig Palæstina). Med hensyn til ITER (behov for enstemmighed i Rådet) lod det til, at et kompromis ville sikre yderligere 1,4 mia. for 2012 og 2013 via anvendelse af uudnyttede marginer fra 2010 og – denne del var dog stadig under behandling, da den var knyttet til en garanti for bedre fleksibilitetsmekanismer i medfør af forordningen om den flerårige finansielle ramme – omfordeling fra det syvende rammeprogram for forskning og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. (EN) Jeg undlod at stemme om den oprindelige tekst i punkt 1, stk. 6, for idéen om at opfordre til nye forslag om egne indtægter via skattemæssige initiativer og andre mulige programmer såsom ETS udgør et potentiale for EU-lignende skatter. Denne stemme er i overensstemmelse med min holdning og tidligere tilgang til alle forslag om et EU-lignende skattesystem.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. (EN) Denne beslutning er et klart signal til de andre institutioner om, at Parlamentet er villig til at indlede alvorlige forhandlinger for at komme ud af det nuværende budgetmæssige dødvande og træffe beslutning om et budget for 2011 så hurtigt som muligt. Hvis der indgås en aftale, vil det betyde, at udbetalingerne fra enkeltbetalingsordningen ikke bliver udskudt, og at finansieringen af strukturfondene ikke påvirkes. Jeg mener, at parlamentsmedlemmerne som de eneste direkte valgte repræsentanter i EU skal inddrages i udformningen af det næste finansielle overslag for at opnå den bedste aftale for borgerne i Det Forenede Kongerige. Der skal iværksættes tiltag for at gøre EU-budgettet mere fleksibelt. Det vil gøre EU i stand til at reagere hurtigt på kriser og sikre finansiering af uforudsete behov. I beslutningen opfordres der også til en yderst tiltrængt drøftelse om nye metoder til finansiering af EU, hvilket kunne reducere de britiske skatteyderes omkostninger til EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig.(DE) Jeg stemte for beslutningen om de igangværende forhandlinger om 2011-budgettet, for indtil nu har budgetforhandlingerne desværre vist, at Rådet i løbet af de seneste 12 måneder tydeligvis ikke har fundet tid til at læse og forstå Lissabontraktaten. Det eneste, vi er på udkig efter, er rettigheder og procedurer, der er strengt baseret på det, som blev aftalt i Lissabon – hverken mere eller mindre. Det var Rådet, som insisterede på, at der var behov for den nye traktat. Rådet skal holde sig til traktaten og har pligt til ikke at tillade, at åbenlyse forskelle i egne rækker påvirker Europas borgere negativt.

I den forbindelse glæder jeg mig over, at der er bred enighed i Parlamentet om at blive enige om 2011-budgettet så hurtigt som muligt inden årets udgang. Vi har brug for fleksibilitet. Derudover har vi også i høj grad brug for de nye finanstilsynsmyndigheder, hvilket den dramatiske situation i Irland viser dag for dag.

 
  
  

Betænkning: Tokia Saïfi (A7-0312/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Inddragelsen af klausulen om menneskerettigheder eller gennemførelsen af sociale og miljømæssige standarder i handelsaftaler er et princip, som EU bør forsøge at sikre. Jeg er derfor enig i EU's mål om at lægge pres på internationale organisationer, særlig Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og om at fremme oprettelsen af en ny miljøorganisation, der skal fremme retfærdig handel.

På den ene side skal Europa respektere strenge sociale og miljømæssige standarder, men det skal også kræve den samme omhu fra sine partnere. Det er værd at påpege, at dette er muligt, hvilket vi har set i forbindelse med fremskridtene med de frie handelsaftaler. Der er dog brug for klare rammestandarder i internationale organisationer. Dette kan ske via en styrket dialog i disse organisationer, især med hensyn til den obligatoriske gennemførelse af disse standarder i handelsaftaler og de nødvendige overvågningsmekanismer og incitamenter samt stærkere voldgiftspaneler. Instrumenterne i den generelle præferenceordning (GSP), der giver EU mulighed for at aftale unilaterale handelspræferencer, kan gøre det muligt bedre at identificere, hvilket parter der skal nyde gavn heraf, under hensyntagen til deres respektive udviklingsniveauer og kontrollere deres engagementer.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Hvert år underskriver EU i overensstemmelse med de udenrigspolitiske kompetencer, der er fastlagt i traktaterne, en lang række handelsaftaler. Nu hvor EU's kompetenceområder er blevet udvidet på områderne menneskerettigheder (chartret om grundlæggende rettigheder er nu primær lovgivning) og bæredygtig udvikling (et af de fem centrale mål for Europa 2020), mente jeg, at det var vigtigt at støtte den betænkning, som min kollega Tokia Saïfi udarbejdede, og som har til formål at sikre, at disse spørgsmål afspejles bedre i EU's handelsaftaler. I betænkningen fremsættes der naturligvis forslag om en forbedring af samarbejdet i eksisterende internationale organisationer og automatisk inddragelse af klausuler om disse emner, men der indføres også nye idéer og opfordres til oprettelse af en verdensmiljøorganisation, som kan konsulteres i spørgsmål om miljødumping. Dette forslag er også forbundet med idéen om at oprette en CO2-inkluderingsmekanisme, som skal supplere EU's emissionshandelssystem. Via denne tostrengede tilgang vil vi kunne forhindre, at emissioner overføres til tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg støtter denne betænkning. Konkurrenceforvridning og risiko for miljømæssig og social dumping bliver mere og mere almindeligt på det internationale handelsområde. Dette sker på bekostning af virksomheder og arbejdstagere i EU, som i modsætning til deres handelspartnere i ikke-EU-medlemsstater skal overholde strengere sociale, miljømæssige og skattemæssige standarder. Derfor skal bilaterale og multilaterale EU-aftaler gøre det obligatorisk for alle virksomheder – ikke blot dem, der ligger i EU – at opfylde førnævnte krav. EU-handelsaftaler skal skabe gennemsigtighed og strenge standarder for offentlige indkøb med henblik på at bekæmpe ulovlig kapitalflugt. For at nå disse mål skal EU samarbejde aktivt med internationale partnere på handelsområdet – Verdenshandelsorganisationen, Den Internationale Arbejdsorganisation og FN.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den stadig er afgørende for at sikre balance mellem handelslovgivning og grundlæggende menneskerettigheder og for at styrke dialogen mellem de centrale internationale organisationer, særlig mellem Den Internationale Arbejdsorganisation og Verdenshandelsorganisationen. En inddragelse af menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i handelsaftaler kan desuden tilføje merværdi til internationale handelsaftaler og give mulighed for større støtte til politisk og social stabilitet, hvilket skaber et klima, der er mere befordrende for handel. Det bør påpeges, at de europæiske industri- og handelssamfund i Europa er underlagt en nøje overholdelse af sociale og miljømæssige regler.

Jeg er enig med Parlamentet i, at EU, hvis det overholder bindende standarder, også skal kunne kræve det samme af sine handelspartnere og særlig af vækstlande og insistere på kvalitet og bæredygtighed, især i forbindelse med fødevarer, der kommer ind på dets territorium, for at bevare en retfærdig og rimelig handel. Jeg vil gerne påpege, at vi for at styrke menneskerettighederne og socialpolitikken i forbindelse med international handel skal kræve, at alle fremtidige handelsaftaler omfatter et forbud mod udnyttelse af børnearbejdere, særlig inden for udvinding og forarbejdning af natursten.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg mener ikke, at sociale og miljømæssige standarder er uforenelige med EU's og dets partneres handelsinteresser. Samarbejdet mellem internationale organisationer skal udbygges som en del af den globale klimaaftale, særlig i forbindelse med CO2-inkluderingsmekanismer for EU's emissionshandelsordning. Det skal dog sikres, at eksisterende lækager stoppes. Jeg mener også, at EU skal gå forrest i brugen af bilaterale frihandelsaftaler, så disse ikke blot omfatter bestemmelser om menneskerettigheder, men også bestemmelser om bæredygtig udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Jeg er klar over, at drøftelserne om at indføre klausuler om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale aftaler er komplekse, og jeg er klar over, at der for øjeblikket er en ubalance mellem reglerne for international handel og resten af den internationale lovgivning. Jeg mener, at EU spiller en væsentlig rolle i denne stræben efter ny global styring og i den forbindelse skal tilskynde til konsekvens i de politikker, der vedtages af internationale institutioner.

Jeg mener, at EU skal søge at opnå balance mellem en restriktiv og en liberal tilgang til handel og et kompromis mellem at forsvare sine kommercielle interesser og kræve respekt for de værdier, der understøtter dem. Det er derfor vigtigt at styrke dialogen og samarbejdspartnerskaberne med internationale organisationer, særlig Verdenshandelsorganisationen og Den Internationale Arbejdsorganisation. Jeg mindes også, at Lissabontraktaten har medført ændringer af handelspolitikken, som vedrører nogle af de forslag, der er blevet fremsat i denne betænkning. Jeg stemmer derfor for størstedelen af tiltagene i denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter denne betænkning, hvori der opfordres til, at handel ikke anses for at være et snævert mål i sig selv. Ifølge vores fremtidige strategi skal det snarere ses som et ekstra middel til at fremme europæiske værdier og interesser. Bestemmelser om bæredygtig udvikling er til gavn for alle parter. Indførelsen af sociale og miljømæssige standarder i handelsaftaler bidrager til at regulere globaliseringen. At vælge at ignorere dem er kortsigtet og i strid med hensigten og strider mod de principper, der styrer vores optræden udadtil, men vil også underminere den europæiske sociale model. EU's bilaterale handelsforbindelser med tredjeparter er så meget desto vigtigere for menneskerettighederne og de sociale og miljømæssige standarder, når der er ringe udsigter til fremskridt inden for rammerne af WTO. Ikke desto mindre skal vi skubbe på for, at ILO gives observatørstatus inden for WTO og ret til at holde indlæg på WTO's møder, og der bør oprettes en Komité for handel og anstændigt arbejde i WTO. Selv om indførelsen af bindende menneskerettighedsklausuler i EU's internationale aftaler er beundringsværdig, lader dårlig overvågning og gennemførelse til at gøre dem praktisk talt nytteløse, og det skal der tages ordentlig fat på i alle fremtidige aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. (FR) Internationale handelsaftaler skal gøre det muligt for EU at opfordre sine partnere til at vedtage sociale og miljømæssige standarder. Betænkningen er blevet vedtaget med et stort flertal og indeholder forslag om at kræve, at importerede varer overholder de samme sociale og miljømæssige standarder som europæiske produkter. Det foreslås også, at sager om social dumping eller miljødumping bør kunne indbringes for enten ILO eller en verdensmiljøorganisation, der skal oprettes så hurtigt som muligt. De aktuelle forhandlinger om en frihandelsaftale skal omfatte klausuler om menneskerettigheder, men også om økonomiske, sociale og miljømæssige standarder. Hvis det ikke sker, vil den uretfærdige konkurrencemæssige fordel betyde, at EU ikke længere kan konkurrere med billige produkter af lav kvalitet. Det er både det europæiske landbrugs og den europæiske industris fremtid, der er på spil her.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om "menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler", fordi handelspolitikken skal være i overensstemmelse med EU's mål og bidrage til at beskytte de social- og miljøpolitiske modeller. Det er derfor afgørende, at EU sørger for, at de anførte sociale og miljømæssige standarder gennemføres i internationale handelsaftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Spørgsmålet om, hvorvidt vi skal handle med dem, der ikke har de samme standarder inden for respekt for menneskerettighederne, er ikke nyt i forhold til de internationale forbindelser, og det truer med at trække ud i det uendelige. Hvis jeg skal være så realistisk som muligt, mener jeg, at EU skal gøre sit yderste for at sikre en større accept af de standarder, der anses for at være i orden, og forsøge at forpligte de lande, som det handler med, til at gøre en global indsats for at respektere disse rettigheder. På økonomisk og diplomatisk niveau er jeg klar over, at EU ikke må undlade at understrege betydningen og den centrale placering af dette spørgsmål i en tid, hvor der etableres varige handelskanaler. Samtidig er det dog almen viden, at vi ikke er i stand til at pålægge disse standarder eller fremsætte disse krav. Selv om disse standarder ofte overholdes formelt, er EU også klar over, at der findes partnere, som ikke overholder dem regelmæssigt. De store leverandører af energi til Europa hører ind under denne kategori. Når det så er sagt, vil jeg gerne gentage, hvor vigtigt det er at fortsætte med at kæmpe for menneskerettighederne og gøre dem til en betingelse for etablering af fornuftige handelsrelationer.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Medtagelsen af klausulen om menneskerettigheder eller anvendelsen af sociale og miljømæssige standarder i handelsforhandlinger er komplekse problemer, der deler det internationale samfund. På den ene side fordømmer de nordlige lande den sociale og miljømæssige dumping, der foretages af vækstlandene, og som forvrider konkurrencen i de handelsmæssige udvekslinger, og på den anden side mistænker de sydlige lande de nordlige lande for at ville hindre deres økonomiske udvikling og gennem anvendelsen af disse normer udøve en form for tilsløret protektionisme.

Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at handelspolitikken skal fungere som et instrument til opnåelse af EU's overordnede målsætninger, og at det derfor er vigtigt, at handelen ikke anses for at være et mål i sig selv, men snarere et værktøj til fremme af de europæiske handelsinteresser og et instrument til retfærdig handel, der kan omsætte indførelsen og gennemførelsen af sociale og miljømæssige standarder med alle EU-handelspartnere til praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. (FR) Jeg stemte for betænkningen om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler, fordi det er afgørende, at EU's handelspolitik er i overensstemmelse med de politiske mål. I teksten, der er blevet forbedret væsentligt af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, gøres det klart, at handel ikke længere kan være et mål i sig selv, men at alle aftaler nu snarere skal indeholde bestemte sociale og miljømæssige klausuler. Disse klausuler skal være bindende og give mulighed for at indbringe sager om manglende overholdelse, navnlig for FN's højkommissær for menneskerettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg støtter betænkningen, for vi må ikke glemme, at de europæiske industri- og handelssamfund er underlagt en nøje overholdelse af sociale og miljømæssige regler i Europa. EU overholder bindende regler og må ligeledes være i stand til at udøve gensidighed over for sine handelspartnere, mere præcis vækstlandene, og fremme krav om kvalitet og bæredygtighed, navnlig når det gælder fødevarer, der indføres på EU's område, med henblik på at bevare en loyal og retfærdig konkurrence. Det er vigtigt at forbedre adgangen til miljøvenlige varer og teknologier for at nå målene om bæredygtig udvikling, og vi skal nå frem til en hurtig afslutning på forhandlingerne om reduktion eller fjernelse af toldmæssige og ikketoldmæssige handelshindringer for miljøvenlige produkter og tjenester med henblik på at fremme nye former for beskæftigelsespolitikker og skabe arbejdspladser, der lever op til standarderne for anstændigt arbejde som fastlagt af Den Internationale Arbejdsorganisation, og skabe vækstmuligheder for europæiske industrier og små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. (PL) Det er ikke blot meget vigtigt at søge at opnå balance mellem økonomiske og sociale interesser, men også meget svært. Økonomisk samarbejde, som går hånd i hånd med respekt for demokratiets grundlæggende regler og borgernes velbefindende er grundlaget for EU, og derfor er det så vigtigt at indføre ensartede menneskerettighedsstandarder samt sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler.

En vedtagelse af denne type standarder i EU's handelspolitik vil medføre, at sidstnævnte opfattes som positiv af borgerne, og at EU's relationer til dets partnere forbedres. Internationalt samarbejde på dette område er overordentlig vigtigt, og Parlamentet skal støtte det i videst muligt omfang.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Jeg stemte for betænkningen, da menneskerettigheder, sociale standarder og miljømæssige standarder skal gælde i alle lande, ikke blot Europa. De stater, der ligger inden for vores indflydelsessfære, er de lande, som vi handler med. Der er et ansvar forbundet med dette, som vi bør leve op til, og denne betænkning peger i den rigtige retning. Det er i retning af retfærdig handel og især retfærdighed over for befolkningen og miljøet. Hvis vi kan forbedre noget på disse områder, skal vi så vidt muligt gøre det.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig meget over denne betænkning, hvori det gøres klart, at EU's handelspolitik skal være mere end et forsøg på at opnå den størst mulige økonomiske fordel. EU's handelsaftaler skal omfatte stærke menneskerettighedsstandarder samt sociale og miljømæssige standarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) I denne betænkning fremhæves en række relevante punkter såsom FN's Menneskerettighedsråds regelmæssige gennemgang af anvendelsen af menneskerettighedsklausulen i handelsaftaler, ILO's mulighed for at indbringe sager for FN's højkommissær for menneskerettigheder, inddragelsen af nationale parlamenter og borgere i tredjelande i forhandlingerne og kampen mod moderne slaveri.

Denne bekymring omkring menneskerettigheder er velkommen, når den kommer fra Parlamentet, der støttede statskuppet i Honduras og underskrivelsen af en handelsaftale med lederne af statskuppet. Helt bortset fra min tvivl om den reelle virkning af erklæringerne om menneskerettigheder betyder betænkningens opfordring om at indføre frie handelsaftaler overalt og fremme den udveksling af forureningsrettigheder, som vi kalder "CO2-markedet", imidlertid, at jeg ikke kan stemme for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU-landene og alle deres økonomiske operatører er samvittighedsfulde i deres opfyldelse af menneskerettighederne og overholdelse af sociale og miljømæssige standarder, og det er helt naturligt at bede om det samme fra deres handelspartnere i Verdenshandelsorganisationen (WTO) for at gøre verdenshandelen mere retfærdig og rimelig. Vi er klar over, at disse krav ikke altid er lette at opfylde, særlig for vækstlandene. EU skal dog fortsat gøre en indsats for at virkeliggøre dette, og det er EU's og Parlamentets ansvar at gøre alt, hvad de kan for at opretholde respekten for menneskeliv og bekræfte, at anstændigt arbejde er det samme overalt og for alle, og at der er et universelt aspekt i forbindelse med betydningen af miljømæssige og sociale rettigheder, herunder fagforeningsrettigheder og bekæmpelse af børnearbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg stemte for denne betænkning, da den eksplicit omhandler behovet for, at EU bidrager effektivt til en bæredygtig global udvikling, solidaritet mellem befolkninger, retfærdig handel og udryddelse af fattigdom. Min støtte er også baseret på betydningen af og behovet for som afspejlet i betænkningen at gøre det juridisk bindende, at internationale handelsaftaler skal respektere menneskerettighederne, som skal overvåges strengt og konstant. I den sammenhæng mener jeg, at forslaget om at give Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) status som officiel observatør i Verdenshandelsorganisationen er værdifuldt, herunder navnlig oprettelsen af en Komité for handel og anstændigt arbejde i ILO-regi, som skal overvåge handelsaftaler i samarbejde med ILO og FN's højkommissær for menneskerettigheder. En anden årsag til, at jeg stemte for denne betænkning, er, at der heri på fast vis gives udtryk for behovet for at oprette en "reel verdensmiljøorganisation", og at menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og respekt for miljøet utvetydigt forsvares heri og prioriteres over de nuværende modeller for international handel.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig.(DE) Det bør virkelig være i EU's interesse primært at indgå handelsaftaler med ligeværdige partnere. Det betyder, at der skal fokuseres mere på menneskerettigheder og miljømæssige og sociale standarder, for så længe EU overholder disse standarder, kan det også kræve det samme af sine handelspartnere. Men særlig på menneskerettighedsområdet og i forbindelse med sociale og miljømæssige standarder rammer EU igen og igen en mur, når andre lande, som det har indgået bilaterale handelsaftaler med, har forskellige opfattelser i den henseende. Jeg undlader at stemme, fordi jeg sætter spørgsmålstegn ved, om det faktisk er muligt at gennemføre det, som ordføreren har foreslået.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Menneskerettigheder og indførelsen af sociale og miljømæssige standarder i handelsforhandlinger er temmelig komplekse og højst problematiske spørgsmål. Det er derfor afgørende, at den sociale klausul oftere og oftere indgår i bilaterale aftaler. På trods af den åbenlyse aktuelle ubalance mellem reglerne for international handel og de andre internationale lovstandarder mener jeg, at det er grundlæggende vigtigt at stemme for fru Saïfis betænkning, så der kan udvikles nye måder at tænke på for at opnå reel koordinering mellem internationale organisationer. EU spiller en væsentlig rolle i denne stræben efter ny global styring, og i den forbindelse mener jeg, at det skal tilskynde til konsekvens i de politikker, der vedtages af internationale institutioner. Jeg stemte for betænkningen, så der kan indføres og udøves en ny handelspolitik, som er baseret på fasthed og dialog, og som tager højde for miljømæssige standarder for at opnå "legitime" målsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler, da jeg støtter indførelsen af klausuler om menneskerettigheder eller gennemførelsen af sociale og miljømæssige standarder i handelsforhandlinger.

Der er virkelig spænding mellem landene i nord, som tager afstand fra den sociale dumping og miljødumping, vækstlandene praktiserer, og landene i syd, der mistænker landene i nord for at ville hindre deres økonomiske udvikling og udøve en form for skjult protektionisme via gennemførelsen af disse standarder. Denne interessekonflikt skal dog ikke forhindre EU i at anlægge en positiv, men også juridisk bindende forhandlingstilgang og inddrage bestemmelser om bæredygtig udvikling, særlig i bilaterale aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) EU må gennem den politik, der føres, og navnlig sin handelspolitik, forsvare sine handelsmæssige interesser og samtidig overholde og sørge for, at andre overholder EU's standarder og værdier. Det er disse overvejelser, der skal hjælpe de forskellige EU-institutioner til at lancere og føre en ny handelspolitik, der er ambitiøs og baseret på beslutsomhed og dialog. Man må huske på, at de europæiske industri- og handelssamfund i Europa er underlagt en nøje overholdelse af sociale og miljømæssige regler. EU overholder bindende regler og må ligeledes være i stand til at udøve gensidighed over for sine handelspartnere, mere præcis vækstlandene, og fremme krav om kvalitet og bæredygtighed, navnlig når det gælder fødevarer, der indføres på dets område, med henblik på at bevare en loyal og retfærdig konkurrence.

I denne henseende udgør de krævende standarder på det europæiske indre marked på området sundhed, sikkerhed, miljø samt beskyttelse af arbejdstagere og forbrugere en specifik europæisk model, der bør give inspiration på internationalt niveau og i multilaterale fora og afspejle sig i de igangværende forhandlinger af bilaterale handelsaftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for, da jeg mener, at EU spiller en afgørende rolle i denne søgen efter en ny forvaltningspraksis på verdensplan og derfor må fremme sammenhængen i de politikker, der føres i de internationale institutioner. I dag er der en voksende ubalance mellem de specifikke standarder for international handel og de andre internationale regler. Som foregangsmænd har vi pligt til at tænke i andre baner med det specifikke mål at opnå effektiv koordinering mellem de internationale organer.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. (PT) Medtagelsen af klausulen om menneskerettigheder og anvendelsen af sociale og miljømæssige standarder i handelsforhandlinger er komplekse problemer, der deler det internationale samfund. På den ene side fordømmer de nordlige lande den uretfærdige konkurrence fra vækstlandene i forbindelse med sociale og miljømæssige spørgsmål, hvilket forvrider den handelsmæssige konkurrence. På den anden side mistænker de sydlige lande de nordlige lande for at ville hindre deres økonomiske udvikling og gennem anvendelsen af disse normer udøve en form for tilsløret protektionisme. Alt dette forklarer, hvorfor det er yderst svært at behandle disse standarder på en afklaret måde i de multilaterale institutioner, særlig i WTO, da det falder sammen med, at den sociale klausul stadig er mere udbredt i de bilaterale handelsaftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Vi støtter betænkningen om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler, fordi tredjelande, der ikke respekterer arbejdstagernes rettigheder og nægter at spille en aktiv rolle i kampen mod klimaændringer, alt for ofte har en uretfærdig konkurrencefordel i forhold til EU-virksomheder.

Vores virksomheder skal overholde meget krævende standarder for beskyttelse af arbejdstagere, betale høje lønninger og afgifter, overholde love om streng kontrol af emissioner i miljøet og opfylde betingelser i henhold til lokale planbestemmelser. Konkurrerende virksomheder i tredjelande såsom Kina og Indien er tydeligvis ikke underlagt sådanne kontroller og regler, og deres slutprodukter er virkelig konkurrencedygtige i forhold til Europas.

Da jeg holdt et oplæg i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og på det interparlamentariske møde om energi, opfordrede jeg EU til at bruge sin indflydelse i WTO til at give EU mulighed for at pålægge en CO2-afgift på lande, der ikke underskriver klimaaftalerne. Det samme argument bør gælde de lande, hvis fremstilling er baseret på metoder, der er meget anderledes end i Europa, såsom brugen af børnearbejdere, eller lande, der ikke giver arbejdstagerne deres rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af betænkningen om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler. EU er bl.a. baseret på principper om respekt for menneskerettigheder. Derfor sættes der så stor pris på overholdelse af menneskerettighederne i hele verden.

Lissabontraktaten bekræfter, at EU's aktiviteter udadtil – udenrigshandel er en integreret del heraf – skal udføres i overensstemmelse med de samme principper som dem, der ligger til grund for etableringen af EU. Derfor støtter jeg fuldt ud medtagelsen af juridisk bindende klausuler om menneskerettigheder i EU's internationale forhandlinger. Jeg vil dog gerne henlede opmærksomheden på, at disse skal gennemføres, og på, at det eventuelt vil få økonomiske konsekvenser for lande, der ikke overholder de fastsatte regler.

I overensstemmelse med pkt. 15 i betænkningen mener jeg, at det er afgørende, at alle frihandelsaftaler indeholder forhandlede sociale og miljømæssige standarder, herunder en liste over minimumsstandarder, der skal overholdes af samtlige EU's handelspartnere, samt en liste over yderligere konventioner, der bør indføres gradvist og fleksibelt under hensyntagen til den pågældende partners økonomiske, sociale og miljømæssige situation.

Jeg går især ind for i alle fremtidige handelsaftaler at indføre et forbud mod børnearbejde. Jeg går også ind for at styrke samarbejdet om menneskerettigheder mellem WTO og hovedinstitutionerne under FN.

 
  
  

Betænkning: Mariya Nedelcheva (A7-0275/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) I 2009 modtog Den Europæiske Ombudsmand 3 098 klager, hvoraf de 727 hørte ind under hans kompetenceområder. Ombudsmandens institution blev etableret i Maastrichttraktaten i 1992, hvilket skabte et mellemled mellem de europæiske borgere og EU-myndighederne. Europæiske borgere og virksomheder, men også institutioner og enkeltpersoner, der bor eller lovligt opholder sig i en medlemsstat, har ret til at indgive klager for Ombudsmanden. Ombudsmanden vælges af Parlamentet i begyndelsen af dets embedsperiode for den periode og undersøger administrative fejl, som han bliver gjort opmærksom på. Ombudsmanden udarbejder en årsberetning. Idet jeg stemmer for denne betænkning, tilslutter jeg mig Parlamentets generelle støtte til dette vigtige led i den demokratiske kæde.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Den Europæiske Ombudsmands institution beskytter enhver borgers ret til i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder "at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og organer". Lissabontraktatens ikrafttræden forstærkede Ombudsmandens demokratiske legitimitet, eftersom Ombudsmanden nu vælges af Parlamentet med et udvidet mandat, der omfatter den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt Det Europæiske Råds aktiviteter. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg glæder mig over resultaterne af aktiviteterne i 2009. Den gennemsnitlige behandlingstid for klager faldt med fire måneder i 2009, og over halvdelen af de indledte procedurer blev afsluttet via en mindelig løsning. Det vidner om det effektive samarbejde mellem Ombudsmanden og EU's institutioner og organer. Jeg mener, at det er nødvendigt at øge EU-borgernes tillid til EU og EU-institutionerne og frem for alt sikre, at borgerne har alle muligheder for at få de oplysninger, de har brug for, og har tillid til, at EU-institutionerne kan forsvare deres rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi Ombudsmanden gennem sit arbejde hjælper europæiske institutioner med at vedtage gennemsigtige beslutninger, der er tilgængelige for alle borgere og juridiske personer. Lissabontraktatens ikrafttræden forstærkede Ombudsmandens demokratiske legitimitet, eftersom Ombudsmanden nu vælges af Parlamentet med et udvidet mandat, der omfatter den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt Det Europæiske Råds aktiviteter. Åbenhed, adgang til oplysninger og overholdelse af retten til god forvaltning udgør uomgængelige betingelser for den tillid, som borgerne udviser over for institutionernes evne til at gøre deres ret gældende. De hyppigst påståede fejl eller forsømmelser var manglende åbenhed. Derfor er det af grundlæggende betydning, at borgerne får omgående og fyldestgørende svar på deres forespørgsler, klager og andragender. De europæiske institutioner og organer skal give borgerne de oplysninger, de har brug for. Jeg glæder mig over samarbejdet mellem Den Europæiske Ombudsmand og ombudsmænd og lignende organer på nationalt, regionalt og lokalt plan i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Den europæiske forvaltnings rolle er omfattende og kompleks. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at det er afgørende at sikre, at borgerne har tillid til de europæiske institutioner gennem effektiv forvaltning, gennemsigtige procedurer og let adgang til infrastruktur. Jeg glæder mig over de positive resultater i forhold til faldet i antallet af klager og den forbedrede behandling af dem på europæisk niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Ombudsmandens arbejde er afgørende og bidrager til større gennemsigtighed og bringer EU tættere på borgerne, mens den tillid, som borgerne udviser over for institutionernes evne til at gøre deres ret gældende, styrkes. Selv om der i 2009 var et lille fald i antallet af klager (9 %) sammenlignet med 2008, blev ca. 318 af de 335 åbnede sager afsluttet og lukket. At 56 % af sagerne blev lukket efter opnåelse af en mindelig løsning er temmelig positivt. Disse resultater viser, at der er et konstruktivt samarbejde mellem Ombudsmanden og EU's institutioner og organer, der primært ser disse klager som en perfekt chance for at afhjælpe eventuelle fejl og samarbejde med Ombudsmanden på vegne af borgerne.

Jeg vil gerne fremhæve betydningen af Lissabontraktatens ikrafttræden, hvor retten til god forvaltning indgik i de grundlæggende rettigheder, der er forbundet med EU-borgerskab. Der blev også foretaget to væsentlige ændringer, nemlig at Ombudsmanden skal vælges, hvilket styrker hans demokratiske legitimitet, og at hans mandat skal udvides til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Betænkningen om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2009 er meget interessant, eftersom den giver os mulighed for at vurdere, om og i hvilket omfang forholdet mellem EU-institutionerne og befolkningen er gennemsigtigt, hurtigt og effektivt. Der er faktisk mange emner, som Parlamentet og Kommissionen giver udtryk for deres holdning til uden at modtage feedback fra borgerne, ud over de klager, der indgives til Ombudsmanden.

Selv om jeg støtter betænkningen, mener jeg dog, at Den Europæiske Ombudsmand selv og det arbejde, han udfører, skal offentliggøres mere bredt, særlig i de medlemsstater, hvor han ikke er umiddelbart genkendelig. Vi må aldrig glemme, at få klager enten kan betyde, at befolkningen ikke bemærker en lang række uregelmæssigheder, eller at de har ringe tillid til en eventuel juridisk løsning på deres problemer. Større oplysning af offentligheden ville være et middel til at udvide undersøgelsen, så vi med større sikkerhed kunne sige, hvilket af de to ovenfor anførte scenarier, der gælder i dette tilfælde.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) I 2009 modtog Ombudsmanden i alt 3 098 klager i forhold til 3 406 i 2008, hvilket udgør et fald på 9 %. Klagerne vedrørte Kommissionen (56 %), Parlamentets forvaltning (11 %), De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor (9 %), Rådet (4 %) og Domstolen (3 %). Det primære kritikpunkt var dårlig forvaltning og manglende åbenhed, herunder manglende afgivelse af oplysninger, hvilket er en central faktor i forbindelse med sikring af borgernes sikkerhed og tillid i EU. Dette har derfor vist, at der er behov for fortsat at arbejde hen imod bedre administration og mulighed for større åbenhed i institutionerne, hvilket kan opnås af Ombudsmanden og institutionerne i fællesskab, særlig via vedvarende udveksling af god praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvor Ombudsmandens aktiviteter i 2009 gennemgås og støttes. Ombudsmanden er et vigtigt bindeled til borgerne, og hans arbejde er med til at skabe tillid til EU-institutionerne og gøre dem mere tilgængelige.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Det er Den Europæiske Ombudsmands mål at sikre, at borgernes rettigheder i henhold til EU-retten overholdes på alle niveauer i Unionen, og at EU-institutionerne og -organerne overholder de højeste forvaltningsstandarder.

Ombudsmanden har i den senere tid især gennem det europæiske netværk af ombudsmænd fortsat indsatsen for at forbedre kvaliteten af de oplysninger, der gives til borgere og mulige klagere vedrørende deres rettigheder. Ombudsmanden skal bestræbe sig på at sikre, at EU's institutioner og organer i deres virksomhed anlægger en holdning, der fokuserer på borgerne, og han skal derfor udnytte enhver mulighed for at opnå en mindelig løsning af klagesager og indlede flere undersøgelser på eget initiativ for at fastslå problemer og fremme bedste praksis.

Jeg støttede denne betænkning, fordi den har til formål at opfordre Ombudsmanden til at fortsætte med at samarbejde med institutionerne om at fremme god forvaltningsskik og øge kommunikationsindsatsen, således at de borgere, som kan have brug for Ombudsmandens tjenestegrene, er behørigt informeret om, hvordan de skal forholde sig, hvilket styrker deres tillid til EU og EU's institutioner og forbedrer vores egen troværdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Ombudsmandens rolle er meget vigtig, da den er med til at bringe borgerne tættere på de europæiske institutioner. Ombudsmanden registrerede i alt 3 098 klager i 2009, sammenlignet med 3 406 i 2008, hvilket udgør et fald på 9 % i forhold til 2008. Heraf blev 335 undersøgelser indledt på grund af klager, og 230 klager opfyldte ikke betingelserne for behandling.

De fleste af de undersøgelser, som Ombudsmanden indledte i 2009, vedrørte Kommissionen (56 %). Der blev også indgivet klager over Parlamentets forvaltning (11 %), De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor (9 %), Rådet (4 %) og Domstolen (3 %). 59 undersøgelser (17 %) vedrørte 23 andre institutioner og organer i EU. De tal, der fremlægges i betænkningen, viser med al tydelighed, hvor effektivt dette organ er, og hvilken betydning det har for gennemsigtigheden af relationerne mellem de europæiske institutioner og borgerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at der er behov for at opnå større åbenhed om Kommissionens aktiviteter og for at udføre det arbejde, der er nødvendigt for at bringe EU's institutioner tættere på den europæiske befolkning. Jeg støtter Ombudsmandens årsberetning, fordi den afspejler hans arbejde med at fordømme fejl og forsømmelser og det positive stykke arbejde, han gør for at opnå større åbenhed gennem hans svar på klager fra EU's borgere vedrørende fejl og forsømmelser hos institutionerne og EU-organerne. Med min stemme støtter jeg det arbejde, som Ombudsmanden, der afslutter adskillige klagesager gennem mindelige løsninger, udfører i samarbejde med Parlamentet. Jeg mener også, at det er meget positivt, at Ombudsmanden i denne betænkning opfordres til på eget initiativ at indlede sine egne undersøgelser for at behandle systemiske problemer inden for institutionerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) EU har i årtier arbejdet for at mindske bureaukrati og øge gennemsigtighed. Det er der ikke meget tegn på her i Parlamentet. Tværtimod får man følelsen af, at det bureaukratiske papirnusseri bliver værre og værre år for år. Forud for høringerne inden de seneste valg var ordet gennemsigtighed på alles læber. Takket være medlemmernes autoritative hverv og dertil knyttede rettigheder kan de blive hørt. Det samme kan ikke siges om Europas borgere. Det er derfor, vi har en Europæisk Ombudsmand. Når over en tredjedel af Ombudsmandens undersøgelser var sager om manglende gennemsigtighed, og når 56 % af alle sager blev løst i mindelighed, bekræfter det blot, hvor vigtigt Ombudmandens kontor er. Jeg kan imidlertid ikke tilslutte mig ordførerens erklæringer fuldt ud, og derfor undlader jeg at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Beskyttelse af og respekt for menneskerettigheder er et centralt element i EU, og derfor kan der ikke ses bort fra Den Europæiske Ombudsmands vigtige rolle i denne sammenhæng. Derfor stemte jeg for fru Nedelchevas betænkning, for Den Europæiske Ombudsmands rolle som initiativtager til respekt for menneskerettigheder kan ikke ignoreres. Denne vigtige figur på europæisk niveau bestræber sig på at sikre, at institutionerne i deres virksomhed anlægger en holdning, der fokuserer på borgerne, ved at udnytte enhver mulighed for at opnå en mindelig løsning af klagesager og ved at indlede nye undersøgelser for at fastslå problemer og fremme bedste praksis. Eksistensen af en ombudsmand, der er parat og villig til at løse konflikter og uoverensstemmelser mellem borgerne, hjælper personer med forskellige idéer, erfaringer og planer med at kommunikere og leve sammen. Dette er udgangspunktet for at styrke og fremme denne rolle i Europa og for at sikre, at tjenesten støttes behørigt og forvaltes retfærdigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2009 viser, at han har været overordentlig aktiv. De nye juridiske rammer, der afspejler ændringerne i Ombudsmandens status, og ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som tilføjer den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitk (FUSP) og Det Europæiske Råds aktiviteter til Ombudsmandens mandat, har ikke skadet arbejdstempoet. Den gennemsnitlige varighed af undersøgelserne gik ned fra 13 måneder til ni måneder. Det er værd at påpege, at EU's institutioner og organer var åbenlyst villige til at betragte klager indbragt for Ombudsmanden som en mulighed for at rette op på fejl og samarbejde med Ombudsmanden på vegne af borgerne.

Derfor stemte jeg for denne betænkning, der godkender årsberetningen 2009 og indeholder retningslinjer for fremtiden. Blandt disse vil jeg gerne fremhæve følgende, nemlig opfordringen til Ombudsmanden om at påse, at chartret om grundlæggende rettigheder, der er blevet juridisk bindende med Lissabontraktatens ikrafttræden, overholdes, opfordringen til Kommissionen om at udarbejde fælles EU-forvaltningsregler for alle EU's organer, institutioner og agenturer og opfordringen til Ombudsmanden om at overvåge De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontors (EPSO) nye procedure for udvælgelse af personale til de europæiske institutioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da den understreger Ombudsmandens rolle med hensyn til at sikre respekt for EU-borgernes rettigheder og fremme en offentlig servicekultur i institutionerne baseret på bedste praksis inden for god forvaltning.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. (ES) Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2009 blev officielt præsenteret for formanden for Europa-Parlamentet, hr. Buzek, den 19. april 2010, og Ombudsmanden, hr. Diamandouros, præsenterede sin beretning for Udvalget for Andragender den 4. maj 2010. Beretningen giver et overblik over Ombudsmandens aktiviteter i løbet af det seneste år. Resultaterne af de forskellige undersøgelser inddeles i kategorier i overensstemmelse med karakteren af fejlene og forsømmelserne eller den relevante institution. Der er også udarbejdet en oversigt på seks sider. Den nye publikation indeholder de vigtigste resultater, der er opnået for klagere, og understreger de vigtigste politikområder, der er blevet behandlet i løbet af det foregående år.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig.(DE) Jeg stemte selvfølgelig for Den Europæiske Ombudsmands årsberetning, for som medlem af Udvalget for Andragender har jeg tit været vidne til hr. Diamandouros' dedikerede og objektive tilgang til sit arbejde. Han har opnået fremragende resultater. I 2009 blev 70 % af hans undersøgelser afsluttet inden for et år, 55 % heraf inden for imponerende tre måneder.

 
  
  

Betænkning: Chrysoula Paliadeli (A7-0293/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning om særlig beretning fra Den Europæiske Ombudsmand, fordi det heri bemærkes, at Ombudsmanden har afsluttet en undersøgelse foretaget på eget initiativ af de regler, som Kommissionen anvender på borgernes ansøgninger om adgang til dokumenter om overtrædelsesprocedurer. Klager indgivet af EU-borgerne er en vigtig kilde til oplysninger om eventuelle overtrædelser af EU-lovgivningen. Kommissionen modtager især mange klager fra borgerne vedrørende fejl og forsømmelser. Det er derfor meget vigtigt, at Kommissionen gør en indsats for at sikre, at anmodninger om adgang til dokumenter besvares med det samme. Der skal gøres en indsats for at øge samarbejdet med Udvalget for Andragender og for regelmæssigt at udveksle oplysninger med Ombudsmanden. Ombudsmanden skal holde Parlamentet underrettet om de undersøgelser, han foretager, og resultaterne heraf. Kommissionen skal anlægge en mere åben og proaktiv holdning til oplysninger om overtrædelsesprocedurer.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) For korrekthedens skyld mener jeg, at Parlamentet også skulle have lyttet til kommissær Verheugens argumenter om sagens fordele. Derfor synes jeg ikke, jeg kan bedømme ham.

Ikke desto mindre støtter jeg Ombudsmandens holdning, eftersom jeg mener, at samarbejdet mellem institutionerne er og fortsat skal være et af de stærke punkter ved deres roller. I den sammenhæng er det tegn på en censurlignende holdning at svare sent og undgå moralske – ikke lovgivningsmæssige – moralske forpligtelser. Opbygningen af social kapital i den forstand, som Putnam påtænkte, drejer sig faktisk om mere end den tilladte adfærd og omhandler god tro, konsekvens og moral.

Derfor støtter jeg helt bestemt Ombudsmanden, uagtet kommissærens bevæggrunde.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. (RO) Jeg glæder mig over de fremragende institutionelle relationer mellem Ombudsmanden og Udvalget for Andragender, for så vidt angår gensidig respekt for hinandens råderum og beføjelser. Jeg mener, at den praksis, som Ombudsmanden allerede har indført med at sikre, at en repræsentant er til stede på alle møder i Udvalget for Andragender, tegner godt.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Den særlige beretning fra Den Europæiske Ombudsmand kommer, efter at Kommissionen nægtede at give en ngo for miljøbeskyttelse adgang til tre skrivelser ud af 18 fra Porsche AG til kommissær Verheugen vedrørende udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og nogle bilproducenter om en mulig tilgang til kuldioxidemissioner fra biler. Efter at Ombudsmanden anmodede om en begrundet udtalelse om hemmeligholdelsen af disse tre skrivelser fra Kommissionen, udsatte den sit svar seks gange i løbet af 15 måneder og overtrådte dermed principperne om god tro og samarbejde og skadede den interinstitutionelle dialog og offentlighedens billede af EU. Det er Parlamentets ansvar som det eneste valgte organ i EU at sikre og beskytte Ombudsmandens uafhængighed i forbindelse med udøvelsen af hans pligter over for EU-borgerne og at overvåge gennemførelsen af de henstillinger, han fremsætter over for Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver Ombudsmanden beføjelser til at modtage klager fra alle borgere i EU vedrørende tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med EU-institutionernes eller -organernes aktiviteter. Disse klager, der er indgivet af EU-borgerne, er en vigtig kilde til oplysninger om eventuelle overtrædelser af EU-lovgivningen.

Ifølge artikel 41 i EU's charter om grundlæggende rettigheder har enhver "ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer". I forbindelse med de rådføringer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1049/2001, skal Kommissionen fastsætte en frist, inden for hvilken en ophavsmand til et dokument skal svare, og den skal udøve denne beføjelse på en sådan måde, at den kan overholde sine egne frister. Kommissionen må ikke forsinke og hindre Ombudsmandens undersøgelser i sager om aktindsigt og skal svare Ombudsmanden uden forsinkelse og dermed opfylde sin pligt til loyalt samarbejde i henhold til traktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. (EN) Ombudsmanden yder en vigtig service over for de irske borgere. Hvis de føler, at EU eller regeringen ikke arbejder for dem, kan de altid henvende sig til Ombudsmandens kontor med deres klager. På baggrund af mine drøftelser med kontoret har jeg erfaret, at de hjælper de irske borgere grundigt og professionelt, og min stemme for vedtagelsen af denne betænkning viser, hvilken tiltro jeg har til kontoret.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg er af den opfattelse, at Kommissionens usamarbejdsvillige holdning i denne og andre sager risikerer at undergrave borgernes tillid til Kommissionen og underminere Den Europæiske Ombudsmands og Parlamentets evne til effektivt og på passende vis at overvåge Kommissionen, og at dette således er i strid med selve det retsstatsprincip, som EU er baseret på. Jeg støtter kravet om, at Kommissionen giver Parlamentet tilsagn om, at den fremover vil opfylde sin pligt til loyalt at samarbejde med Den Europæiske Ombudsmand.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den Europæiske Ombudsmands rolle er helt klart at undersøge klager vedrørende EU's institutioner og organer. Disse beføjelser betyder større gennemsigtighed i relationerne mellem de europæiske institutioner og borgere, virksomheder, foreninger og andre organer med hjemsted i EU.

Den klage, der er indgivet af den ngo, som der er tale om i denne betænkning, vedrører aktindsigt i dokumenter i Kommissionens besiddelse. Ombudsmanden gav Kommissionen en frist på tre måneder til at afgive en detaljeret udtalelse, men dette skete først 15 måneder senere. Denne adfærd betyder, at Kommissionen tilsidesatte sin forpligtelse til loyalt og i god tro at samarbejde med Ombudsmanden i forbindelse med hans undersøgelse, og at dette var til skade ikke blot for den interinstitutionelle dialog, men også for EU's offentlige image. Jeg mener, at det er Parlamentets ansvar som det eneste valgte organ i EU at sikre og beskytte Ombudsmandens uafhængighed i forbindelse med udøvelsen af hans pligter over for EU-borgerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i dens kritik af, at Kommissionen har prioriteret den multinationale virksomhed Porsches interesser højere end offentlighedens ret til indsigt i Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. I denne betænkning kritiseres Kommissionens manglende samarbejdsvilje, som er til skade for både den interinstitutionelle dialog og EU's offentlige image. Min støtte til denne betænkning er baseret på den kendsgerning, at jeg er enig i dens kritik af den daglige mangel på gennemsigtighed hos Kommissionen, som konstant overtræder princippet om loyalt samarbejde mellem de europæiske institutioner via "Kommissionens generelle praksis med forsinkelse og hindring af Ombudsmandens undersøgelser i sager om aktindsigt".

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig.(DE) EU's institutioner samarbejder normalt rigtig godt med Den Europæiske Ombudsmand. Hvis alt er reguleret i EU, f.eks. de tilladte betalingsfrister for virksomheder, virker det underligt, at Kommissionen på den anden side, når en tredjepart konsulteres, ikke kan fastsætte en frist for denne tredjepart, som sætter den i stand til at overholde sine egne frister. Hvis vi tager i betragtning, at Kommissionen kun har formået at overholde de interne EU-frister i mindre end en femtedel af tilfældene, er dette et tegn på tilsidesættelse af gode manerer. Det er ganske enkelt beklageligt, når der er behov for en særlig beretning fra Ombudsmanden for at offentliggøre noget så simpelt som aktindsigt, som EU-borgerne har ret til. For at citere Ombudsmanden selv: Borgerne har ret til at vide, hvad EU og EU's forvaltning laver. Det kan jeg måske supplere ved at sige, at vores borgere også har ret til at vide, hvad EU bruger deres skatter til, og hvor ressourcerne bliver spildt. Jeg kan derfor kun stemme for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for den særlige beretning fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet i fortsættelse af forslag til henstilling til Europa-Kommissionen i klage 676/2008/RT, som vedrører Kommissionens uforholdsmæssigt store forsinkelser i afgivelsen af svar til Ombudsmandens tjenestegrene. Jeg er enig i Ombudsmandens betænkeligheder og kritik, for uforholdsmæssigt store forsinkelser i afgivelsen af svar til Ombudsmanden er i alle tilfælde en overtrædelse af pligten til loyalt samarbejde i henhold til Lissabontraktaten.

Denne manglende afgivelse af svar er faktisk en hindring af Ombudsmandens arbejde, og derfor er jeg enig i, at der skal fastsættes frister for Kommissionens afgivelse af svar. Disse skal overholdes meget nøje, så borgernes tillid til de europæiske institutioner ikke bringes i fare.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Denne særlige beretning fra Ombudsmanden kommer, efter at der er indgivet en klage om, at Kommissionen har nægtet at offentliggøre tre breve fra Porsche AG til kommissær Verheugen, og Kommissionen efterfølgende har udsat fristen for forelæggelse af sin detaljerede udtalelse om Ombudsmandens forslag til henstilling seks gange. Det er afgørende, at situationer som denne ikke gentager sig. EU's institutioner har pligt til i god tro at samarbejde med hinanden, og det er afgørende, at denne forpligtelse opfyldes for at beskytte borgernes tillid til de europæiske institutionelle aktører.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. (IT) I dag stemte vi på plenarmødet om den særlige beretning fra Den Europæiske Ombudsmand i fortsættelse af forslag til henstilling til Europa-Kommissionen i klage 676/2008/RT.

I marts 2007 anmodede en ikkestatslig organisation, der er aktiv inden for miljøbeskyttelse, om aktindsigt i visse dokumenter i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

Parlamentet støtter på vegne af Udvalget for Andragender Den Europæiske Ombudsmands kritiske bemærkninger og hans henstilling til Kommissionen i forbindelse med klage 676/2008/RT og anerkender, at de uforholdsmæssigt store forsinkelser i afgivelsen af svar til Ombudsmanden i dette tilfælde er en overtrædelse af pligten til loyalt samarbejde i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Udvalget for Andragender er desuden af den mening, at Kommissionens manglende samarbejdsvilje i denne og andre sager om aktindsigt risikerer at undergrave borgernes tillid til Kommissionen og udhule Den Europæiske Ombudsmands og Parlamentets mulighed for at kontrollere Kommissionen tilstrækkeligt og effektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. (ES) Særlige beretninger er Den Europæiske Ombudsmands sidste udvej. Den Europæiske Ombudsmands beslutninger er ikke juridisk bindende, og de er derfor baseret på overtalelse og hans evne til at overbevise gennem kvalificerede argumenter og fra tid til anden på oplysning af offentligheden og den offentlige mening. Det beskedne antal særlige beretninger, som Den Europæiske Ombudsmand har været nødt til at fremlægge for Parlamentet (17 siden 1995), er bevis på det samarbejde, der er mellem EU's institutioner i langt de fleste tilfælde. En del af sammenhængen bag det samarbejde er imidlertid beføjelsen til at fremlægge en særlig beretning for Parlamentet. Især når der udarbejdes et forslag til henstilling, er kendskabet til, at det næste skridt kunne være en særlig beretning, ofte med til at anspore den pågældende institution eller det pågældende organ til at skifte mening. Særlige beretninger skal derfor kun fremlægges i forbindelse med vigtige sager, når Parlamentet kan hjælpe med at anspore den pågældende institution eller det pågældende organ til at skifte mening. Som politisk organ har Parlamentet beføjelser til at forhandle om særlige beretninger fra Den Europæiske Ombudsmand, både med hensyn til procedurer og fokus og handlinger.

 
  
  

Betænkning: Eva Lichtenberger (A7-0291/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning. I traktaten om Den Europæiske Union er medlemsstaternes ansvar i forbindelse med anvendelsen af EU-retten fastlagt, mens Kommissionen som traktaternes vogter tildeles beføjelser og ansvar for at sikre, at lovgivningen anvendes korrekt. I lyset af EU-rettens omfang og EU's størrelse har borgere, civilsamfundets interessegrupper og virksomheder mange spørgsmål og betænkeligheder. EU Pilot blev etableret i 2008, så loven ville blive forstået og anvendt korrekt. Som led heri blev der oprettet en fortrolig onlinedatabase for kommunikationen mellem Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaternes myndigheder, så Kommissionen kan overvåge anvendelsen af EU-retten og tage sager op. Jeg er enig i det synspunkt, der gives udtryk for i denne beslutning, om, at dette initiativ er et passende svar på behovet for samarbejde mellem alle EU's institutioner af hensyn til et velfungerende, borgerfokuseret system. Jeg mener, at Parlamentet som en institution, der repræsenterer EU-borgerne, skal have indsigt i denne database, så det kan kontrollere, at Kommissionen opfylder sine forpligtelser som traktatens vogter.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning, for i deres nuværende form giver Kommissionens årsberetninger "om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten" ikke borgerne eller de andre institutioner nok oplysninger om den reelle anvendelse af EU-retten. I Kommissionens sammenfatning omkring kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten lægges der mere vægt på gennemførelsen end på reel anvendelse. Kommissionen henviser blot til, at der åbnes formelle procedurer mod medlemsstater, som ikke har gennemført EU-retten i deres nationale retssystemer. Borgerne og Parlamentet skal derfor underrettes, når Kommissionen indleder overtrædelsesprocedurer i forbindelse med forkert eller ringe gennemførelse af EU-retten, samt modtage nærmere oplysninger om disse overtrædelser. Lissabontraktaten giver desuden borgerne mulighed for at sætte den lovgivningsmæssige dagsorden og være med til at sikre, at EU-retten anvendes korrekt og overholdes, og at de relaterede procedurer er gennemsigtige og pålidelige.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Det er beklageligt, at flere medlemsstater undervurderer betydningen af korrekt og rettidig gennemførelse af EU-lovgivningen. Den ringe og forsinkede gennemførelse og den utilstrækkelige anvendelse skaber juridisk usikkerhed og forhindrer borgerne og virksomhederne i at høste fordelene af det indre marked. I 2008 var 55 % af de nødvendige gennemførelser forsinkede, i mange tilfælde med to år eller mere. Selv om der er tegn på en forbedring på 15 % i år, skal vi huske på, at der også var et fald på 40 % i antallet af gennemførelser, som skulle foretages.

Det er uacceptabelt, at der i maj 2009 var 22 direktiver, hvis frist udløb over to år tidligere, og som endnu ikke var gennemført i en til fem medlemsstater. Det er afgørende at styrke samarbejdet mellem EU-institutionerne og de nationale myndigheder samt mellem medlemsstaternes forvaltninger med henblik på at sikre en bedre, mere virkningsfuld og mere rettidig gennemførelse af EU-retten samt afdække problemer med gennemførelsen på et tidligt stadie.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Eftersom EU er en juridisk enhed baseret på traktater og retsakter, er det afgørende, at de gennemføres korrekt og ensartet i alle 27 medlemsstater. Vi ved imidlertid, at medlemsstaterne ofte ikke gennemfører eller anvender standarderne i EU-lovgivningen med det samme, eller de anvender eller gennemfører dem fejlagtigt eller ufuldstændigt. Som Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse understreger, medfører "mangelfuld og forsinket gennemførelse i national ret og utilstrækkelig anvendelse og håndhævelse af bestemmelserne […] manglende retssikkerhed og forhindrer borgere og virksomheder i at drage fuld nytte af fordelene ved det indre marked". Det er derfor afgørende, at medlemsstaterne ikke undervurderer værdien af en korrekt og rettidig anvendelse af EU-lovgivningen, og at Kommissionen holder Parlamentet behørigt underrettet om den reelle anvendelse af EU-lovgivningen.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Mangelfuld og forsinket gennemførelse i national ret og utilstrækkelig anvendelse og håndhævelse af bestemmelserne medfører manglende retssikkerhed og forhindrer borgere og virksomheder i at drage fuld nytte af fordelene ved det indre marked. Det er derfor afgørende, at der er et tættere og permanent samarbejde mellem EU-institutionerne og de nationale myndigheder, såvel som mellem medlemsstaternes forvaltninger, med henblik på at sikre korrekt, virkningsfuld og rettidig gennemførelse af EU-retten. I den sammenhæng er det afgørende, at Parlamentet og de nationale parlamenter anvender de nye samarbejdsrammer, som er indført med Lissabontraktaten, og foretager årlige gennemgange af gennemførelsesprocessen på et udvalgt område inden for det indre marked.

Jeg vil gerne fremhæve det punkt i betænkningen, hvor Kommissionen opfordres til at fremlægge detaljerede data om alle former for overtrædelser og give Parlamentet fri adgang til samtlige disse data, således at det bliver i stand til at udøve sin kontrollerende rolle. Indsamlingen og kategoriseringen af disse data bør foregå i tråd med tidligere årsberetninger, således at Parlamentet kan foretage en meningsfuld vurdering af de fremskridt, der gøres af Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning. I den evalueres Kommissionens kontrol med gennemførelsen af EU-retten i 2008. Analysen fokuserer på rapporten fra Kommissionen med titlen "Evalueringsrapport for EU Pilot", hvor Kommissionen foreslår en evaluering af resultaterne af projektet "EU Pilot", efter at det har strakt sig over 22 måneder. Udvalget rejser nogle centrale spørgsmål om, hvordan EU Pilot fungerer, og hvilken rolle borgerne spiller med hensyn til at sikre, at EU-retten efterleves i praksis, og udvalget anmoder Kommissionen om at forelægge relevante data for at muliggøre en analyse af EU Pilots merværdi for den eksisterende traktatbrudsprocedure. Udvalget foreslår også, at Kommissionen opfordres til at foreslå en "procedurekodeks" for traktatbrudsproceduren i henhold til det nye retsgrundlag i artikel 298 i TEUF med henblik på at styrke borgernes rettigheder og gennemskueligheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Årsberetningerne om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten er vigtige for at vurdere, hvordan EU-lovgivningen gennemføres i medlemsstaterne. I 2008 var 55 % af de nødvendige gennemførelser forsinkede, i mange tilfælde med to år eller mere. Selv om der er tegn på en forbedring på 15 % i år, skal vi huske på, at der også var et fald på 40 % i antallet af gennemførelser, som skulle foretages. Vi kan derfor konkludere, at der stadig er lang vej igen, før standarderne i EU-lovgivningen anvendes korrekt og rettidigt af medlemsstaterne. Borgere og virksomheder kan først drage fuld nytte af fordelene ved det indre marked, når dette mål er nået.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig.(DE) Evalueringer er om nødvendigt et middel til at foretage justeringer. Evalueringsrapporten for EU Pilot rejste en række spørgsmål i det ansvarlige udvalg, og derfor er Kommissionen blevet opfordret til at gøre de relevante data tilgængelige. Vi skal undersøge, hvad der er mest fornuftigt i specifikke tilfælde, EU Pilot eller de tidligere traktatbrudsprocedurer. I den forbindelse skal muligheden for en revision af traktatbrudsprocedurerne heller ikke tilsidesættes. Det vigtige er, uanset hvilken form der vælges for fremtiden – revision eller en kombination heraf – at det ikke skal medføre mere bureaukrati, og EU's målsætning om større gennemsigtighed skal opfyldes. Selv om denne betænkning indeholder nogle gode forslag, kan den ikke opfylde de fastlagte målsætninger. Derfor har jeg hverken stemt for eller imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) Jeg stemte i dag for betænkningen om kontrol med anvendelsen af fællesskabsretten. I betænkningen fokuseres der på projektet EU Pilots evne til at fremme samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af traktaterne.

I betænkningen understreges behovet for at vedtage en procedurekodeks i form af en forordning, der har til formål at forbedre gennemskueligheden og forsvare borgernes rettigheder, og hvori de grundlæggende punkter ved traktatbrudsproceduren såsom meddelelser, tidsfrister, retten til at blive hørt og forpligtelsen til at angive grunde er fastlagt. Som traktaternes vogter skal Kommissionen fremover forelægge alle de oplysninger, der viser, hvilke yderligere fordele EU Pilot indebærer for proceduren for behandling af traktatbrudssager.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Formålet med den 26. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (2008) er at kaste lys over problemer med anvendelsen og gennemførelsen af EU-lovgivningen. Dette er et dokument, der, hvis det er tilstrækkeligt forberedt og baseret på en omfattende, systematisk tilgang, kunne fungere som en mekanisme til kontrol med og strømlining af EU-lovgivningens udvikling.

Årsberetningens mangel på nye metoder og ufuldstændige oplysninger har medført kritik fra Parlamentet, hvilket jeg støtter ved at stemme for Lichtenberger-betænkningen.

Jeg må dog understrege, at forsinkelserne med korrekt anvendelse og gennemførelse af EU-lovgivningen ud over at skabe mangel på tillid til de europæiske institutioner rammer alle os europæere og har den følgevirkning, at vi ikke får de samme rettigheder ifølge lovgivningen, hvilket skaber retlig usikkerhed og forhindrer borgerne i at drage fuld nytte af det indre marked. Jeg ønsker derfor også at sikre, at Kommissionen fortsat fremlægger detaljerede data om alle former for overtrædelser og giver Parlamentet fri adgang til samtlige disse data, således at det bliver i stand til at udøve sin rolle med hensyn til at kontrollere, at Kommissionen opfylder sine forpligtelser som traktaternes vogter.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg mener, at der skal foretages en evaluering af EU Pilots merværdi for den eksisterende traktatbrudsprocedure. Forelæggelsen af relevante data afhænger selvfølgelig heraf. Jeg vil også gerne understrege, at de nationale domstole spiller en væsentlig rolle, når det gælder anvendelsen af EU-retten, hvilket også er nævnt i betænkningen. Det er derfor nødvendigt at støtte EU's bestræbelser på at styrke og koordinere den retlige uddannelse for nationale dommere og aktører inden for retsvæsenet generelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. (ES) I denne betænkning evalueres Kommissionens kontrol med gennemførelsen af EU-retten i 2008. Analysen fokuserer på "Evalueringsrapport for EU Pilot", hvor Kommissionen foreslår en evaluering af resultaterne af projektet "EU Pilot", efter at det har strakt sig over 22 måneder. Udvalget rejser nogle centrale spørgsmål om, hvordan EU Pilot fungerer, og hvilken rolle borgerne spiller med hensyn til at sikre, at EU-retten efterleves i praksis, og udvalget anmoder Kommissionen om at forelægge relevante data for at muliggøre en analyse af EU Pilots merværdi for den eksisterende traktatbrudsprocedure. Udvalget foreslår også, at Kommissionen opfordres til at foreslå en "procedurekodeks" for traktatbrudsproceduren i henhold til det nye retsgrundlag i artikel 298 i TEUF med henblik på at styrke borgernes rettigheder og gennemskueligheden.

 
  
  

Betænkning: Ivo Belet (A7-0286/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) De europæiske audiovisuelle metoder har medført en pluralistisk mediemodel, som er bygget op omkring et tostrenget system. Dette unikke system gør det muligt for public service radio- og tv-virksomheder og kommercielle aktører at have et afbalanceret forhold og gensidigt supplere hinanden. Den digitale revolution har skabt nye udfordringer i dette tostrengede system. Fremkomsten af nye kommunikationskanaler og alternative netværk truer den gamle orden. For at opretholde den komplementære natur af det gamle system og bane vejen for nye kommunikationsformer skal vi ændre den europæiske radio- og tv-virksomhed. Det er formålet med den beslutning, som jeg har stemt for. Den har til formål at imødegå den tredobbelte udfordring med modernisering, konvergens og respekt for pluralisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Radio og tv er blandt de vigtigste informationskilder, som borgerne i EU's medlemsstater har adgang til, og er i sig selv vigtige faktorer for udformningen af befolkningens værdier og holdninger. EU's audiovisuelle landskab er unikt. Baseret på en reel balance mellem offentlige og private programudbydere sikrer det et varieret udbud af frit tilgængelige programmer og bidrager til mediepluralisme, kulturel og sproglig mangfoldighed, redaktionel konkurrence samt ytringsfrihed. Jeg stemte for denne beslutning, fordi Parlamentet støtter målet med at opretholde en uafhængig, stærk og levende public service radio- og tv-virksomhed, samtidig med at den tilpasses kravene i den digitale tidsalder, og gøre det nemmere for forbrugerne at skifte fra analogt til digitalt tv. Jeg mener, at medlemsstaterne skal arbejde for at undgå, at der opstår en digital kløft og sikre, at alle individer i alle regioner med digitaliseringen har lige adgang til public service radio- og tv-programmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Radio og tv er blandt de vigtigste informationskilder, som borgerne i EU's medlemsstater har adgang til. I sig selv er de vigtige faktorer for udformningen af befolkningens værdier og holdninger. Et afbalanceret europæisk system spiller en grundlæggende rolle for fremme af demokratiet, social samhørighed og integration samt ytringsfrihed, og navnlig bevarelse og fremme af mediepluralisme, mediekendskab, kulturel og sproglig mangfoldighed samt overholdelse af europæiske standarder for pressefrihed.

Kommissionen bør tilpasse ophavsretten til den nye digitale tidsalder og gøre det muligt for radio- og tv-udbydere at bevare et bredt udvalg af europæiske produktioner samt at undersøge, hvordan det kan gøres lettere at genanvende arkivmateriale og etablere omfattende kollektive gebyrsystemer samt centrale systemer til afklaring af rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) I et demokratisk europæisk samfund er det vigtigt, at borgerne har adgang til information og kan deltage i den offentlige debat. Eksistensen af en uafhængig og konkurrencedygtig audiovisuel og skreven presse er grundlæggende. I den aktuelle situation, som EU's audiovisuelle sektor befinder sig i, er det i offentlighedens interesse at beskytte det, der er blevet beskrevet som det "tostrengede system", og sikre, at der er reel balance mellem offentlige og private programudbydere. Kun på den måde kan vi sikre, at der er et tilstrækkelig varieret udbud af programmer, og på den måde bidrage til mediepluralisme, kulturel og sproglig mangfoldighed, redaktionel konkurrence i medierne samt ytringsfrihed.

Det er vigtigt at have et stærkt, levedygtigt system for public service radio- og tv-virksomhed, der er uafhængigt af økonomisk pres eller redaktionel uafhængighed, og som modtager tilstrækkelig støtte. Man bør dog altid sørge for at undgå at bringe den retfærdige konkurrence med andre kommercielle aktører i fare. EU's rolle er at forsøge at samle de forskellige medieaktører og interessenter med det formål at få en sund og levedygtig industri. Jeg mener, at gennemførelsen af en mekanisme til overvågning af mediepluralismen kan spille en afgørende rolle i forbindelse hermed.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg er ikke gammel nok til at huske, da radio og tv var et statsmonopol, og for at være helt ærlig savner jeg det ikke.

På trods af at de enorme barrierer ender med at begrænse adgangen til markedet for nye aktører, og selv om konkurrencen i denne sektor derfor altid er begrænset af strukturelle årsager, har jeg personligt været vidne til en markant forbedring i tv-virksomhedernes konkurrenceevne.

Når det er sagt, mener jeg simpelthen ikke, at et fuldstændig offentligt system kan fungere, da det ville ende med at kvæle drivkraften for effektivitet på grund af konkurrenter, til skade for forbrugerne. På den anden side ville et fuldstændig kommercielt tv-system måske ikke have nogen interesse i at forfølge mål af almen interesse eller sende uddannelsesprogrammer, der ikke altid er profitable med hensyn til seertal, men som i sagens natur er nødvendige. Det tostrengede system skal derfor opretholdes, forudsat at der findes regler, som tillader fri, velfungerende konkurrence, og forudsat at der foretages kontroller for at forhindre hemmelige aftaler mellem offentlige og private radio- og tv-virksomheder, samtidig med at redaktionelle beslutninger respekteres, dog med tanke på den sociale funktion, som radio- og tv-virksomhederne skal udfylde.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. (RO) Public service radio- og tv-virksomheder skal bevare deres politiske uafhængighed og modtage tilstrækkelig støtte til at levere informative programmer af høj kvalitet og gøre dem bedre tilgængelige for alle borgere i ethvert område af det pågældende land. Samtidig mener jeg, at anvendelsen af nye teknologier vil bidrage til at skabe programmer af høj kvalitet, som er rettet mod alle seergrupper. Der skal fokuseres mere på unge mennesker, som altid er på forkant med nye teknologier. Derfor er der behov for programmer, som er specifikt målrettet mod dem, også via internettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. (FR) EU kræver regelmæssigt, at ytringsfriheden bliver respekteret i forskellige tredjelande, men skal også selv praktisere det, der prædikes. I den beslutning, der blev vedtaget den 25. november med et stort flertal, opfordres medlemsstaterne til at stoppe al politisk indblanding i public service radio- og tv-udbyderes programindhold, og der mindes om, at overholdelse af europæiske standarder for pressefrihed, for mediepluralisme og uafhængighed og for offentlig støtte til public service-medier skal være en prioritet for alle medlemsstater. Parlamentet foreslår, at Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område skal undersøge, hvordan medlemsstaterne har anvendt disse standarder, og kræver, at medlemsstaterne stilles til ansvar, hvis de ikke "lever op til" deres forpligtelser. Parlamentet har også set denne afstemning som en mulighed for at fremhæve behovet for tilstrækkelig og stabil finansiering, så public service-medierne kan forblive uafhængige, og for åbenhed omkring ejerskab af private programudbydere. Endelig opfordres medlemsstaterne til at vedtage lovgivning om online public service radio- og tv-virksomheder ved at tilpasse ophavsretten til den nye digitale tidsalder.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da den slår til lyd for behovet for, at samfundets offentlige og private medier spiller hver deres respektive roller uafhængigt af politisk og økonomisk pres. Det europæiske tostrengede system kan spille en grundlæggende rolle for fremme af demokratiet og ytringsfriheden og bevare og fremme mediepluralismen samt den kulturelle og sproglige mangfoldighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Det er vigtigt at sikre pluralismen i radio og tv på grund af den centrale rolle, som disse medier spiller i vores samfund, for så vidt angår information og pluralisme samt fremme af rettigheder, frihedsrettigheder og garantier, hvilket helt klart bidrager til et mere oplyst og inddragende samfund. Det er derfor yderst vigtigt at sikre, at disse tjenester er økonomisk og redaktionelt selvstændige, og at de ikke gøres til genstand for politik eller gør indrømmelser af økonomiske hensyn. I Portugal er der i den senere tid blevet rapporteret om mulig statslig indblanding på nyhedsområdet, bl.a. er en avisredaktør og nyhedschefen på en radiostation blevet udskiftet, og en kommerciel kanals nyhedsprogram blev pludselig aflyst og generaldirektøren udskiftet. I flere tilfælde er kritiske skribenter også blevet fjernet, og der var angiveligt planer om, at en virksomhed, som staten har en særlig aktie i, skulle købe en andel af en medievirksomhed, der ejer en privat kanal. På den baggrund er det vigtigt at give forrang til et tostrenget EU-system, der garanterer uafhængighed på alle niveauer, og som beskytter ytringsfriheden i både offentlige og private radio- og tv-udsendelser, uanset at sidstnævnte ikke er sikret mod politisk indblanding.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) EU's audiovisuelle landskab er kendetegnet ved det, der beskrives som et "tostrenget system". Sameksistensen af offentlige og private programudbydere har sikret et meget varieret udbud af programmer. Det har bidraget til mediepluralisme, kulturel og sproglig mangfoldighed, redaktionel konkurrence (med hensyn til indholdets kvalitet og forskellighed) i medierne samt ytringsfrihed. Jeg vil gerne fremhæve behovet for, at medlemsstaterne arbejder for at undgå, at der opstår en digital kløft mellem by- og landområder, og sikrer, at alle individer i alle regioner med digitaliseringen har lige adgang til public service radio- og tv-programmer, samt udbyder et attraktivt indhold af høj kvalitet med henblik på at nå de unge, der anvender medierne.

 
  
MPphoto
 
 

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. (RO) Det hovedbudskab, som vi ville viderebringe med denne betænkning, er, at vi skal bevare de uafhængige public service radio- og tv-virksomheder. I tilføjelserne til betænkningsudkastet insisterede vi på behovet for udelukkende at udnævne bestyrelsesmedlemmer på baggrund af kvalifikationer og ikke politisk orientering.

Derudover har vi bestræbt os på at gøre det så tydeligt som muligt, at vi ikke blot ønsker offentlige stationer med attraktivt indhold af høj kvalitet, men også integration af nye platforme, hvor der er taget højde for de nyeste teknologier. Der var ét punkt, som vi insisterede på, nemlig investeringer i public service radio- og tv-virksomheder, fordi det ellers er umuligt at opnå høje standarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Timothy Kirkhope (ECR), for den britiske konservative delegation, skriftlig. (EN) Den britiske konservative delegation støttede denne betænkning, fordi det heri anerkendes, at det i henhold til "Amsterdamprotokollen" ligger inden for medlemsstaternes enekompetence at definere public service-mediernes rolle og sikre finansieringen af public service radio- og tv-virksomheder. Det har betydning for Det Forenede Kongerige på grund af den unikke metode til finansiering af BBC, og vi glæder os over denne bekræftelse på, at Parlamentet ikke vil forsøge at blande sig i de finansieringsmetoder, der anvendes i Det Forenede Kongerige til at finansiere BBC.

Der var to punkter, som den britiske delegation ikke kunne støtte i denne betænkning, nemlig opfordringen til, at søgemaskiner og udbydere af internettjenester bidrager til finansieringen af skabelse af indhold på internettet, og opfordringen til at lade Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område indsamle data om nationale public service radio- og tv-selskaber. Den britiske delegation anmodede derfor om separate afstemninger om disse punkter og stemte imod dem. Overordnet set har betænkningen dog en afbalanceret tilgang til dette emne, og derfor støttede den britiske konservative delegation denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over denne beslutning, som bekræfter Parlamentets engagement i det tostrengede radio- og tv-system, hvor private og offentlige medier spiller deres respektive roller uafhængigt af politisk og økonomisk pres, og som indeholder en opfordring til, at adgang til information af højeste kvalitet skal sikres uanset forbrugernes mulighed for at betale.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Det er sjældent at se en offentlig tjeneste blive forsvaret her i Parlamentet. Om end jeg har mine forbehold med hensyn til idéen om, at et tostrenget system nødvendigvis giver mulighed for mediepluralisme, og selv om jeg mener, at det er umuligt at adskille private medier fra økonomiske hensyn, vil jeg gerne hylde en betænkning, der slår til lyd for opretholdelsen af public service radio og tv. Kun public service radio- og tv-virksomheder kan kontrolleres af den suveræne befolkning og kan give alle adgang til pluralistisk information af høj kvalitet, hvilket ikke er tilfældet i Frankrig i dag og heller ikke i en række lande, som domineres af et oligarki.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Vi har alle været vidne til en vis mængde politisk indblanding i hele EU i forbindelse med de tjenester, som både offentlige og private medier udbyder. For nylig har der i Portugal været forskellige mærkelige situationer, hvor nyhedsprogrammer er blevet aflyst, og nyhedsværter og chefer for tv-stationer er blevet udskiftet uden nogen åbenlyst plausibel årsag, hvilket tyder på, at det sker efter politisk ordre.

Selv om det er værd at være opmærksom på, at public service radio- og tv-selskaber er mere tilbøjelige til den slags pres, er de private medier ikke immune over for det, eftersom deres indtægter ofte afhænger af, at der sælges reklameplads til den statslige sektor. Borgerne har ret til offentlige eller private medier, der er uafhængige og har en objektiv tilgang til alt indhold. På den baggrund er jeg overbevist om, at det europæiske tostrengede system vil spille en grundlæggende rolle for fremme af demokratiet og ytringsfriheden og bevare og fremme mediepluralismen samt den kulturelle og sproglige mangfoldighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig.(DE) Information er guld. For at give borgerne objektive oplysninger og løse den uddannelsesmæssige opgave har vi public service-udbydere på tv- og medieområdet. Til gengæld for at sende programmer af høj kvalitet har disse udbydere ret til at modtage licensstøtte. Radio- og tv-virksomhed er den vigtigste informationskilde for borgerne. Nogle public service radio- og tv-virksomheder har med temmelig stor succes ændret deres programmer som følge af konkurrence fra private radio- og tv-virksomheder. Det bedste eksempel på dette er den britiske radio- og tv-virksomhed BBC. Andre såsom østrigske ORF lider ikke under faldende seertal. De opfylder heller ikke helt kravet om upartiskhed og objektivitet på grund af deres partipolitiske indflydelse. Private radio- og tv-virksomheder har desuden startet en debat om, hvorvidt radio- og tv-licens overhovedet er er lovlig, eftersom public service radio- og tv-virksomheder selvfølgelig også har reklameindtægter. Da organisationen og rammebetingelserne afviger fra medlemsstat til medlemsstat, kan der ikke træffes nogen afgørelse om standardisering på EU-niveau. Derfor stemte jeg ikke.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. (LT) Frie og uafhængige medier er en af demokratiets hjørnesten. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at public service radio- og tv-virksomheder, som ikke hæmmes af politisk pres og kommercielle interesser, er en særlig vigtig del af dette system. De seneste tendenser er imidlertid ikke opmuntrende. I nogle lande møder public service radio- og tv-virksomheder et stadig stigende politisk pres, og finansieringen af dem kommer til at afhænge af velviljen hos det politiske parti, der er kommet til magten. Andre steder har virksomhedsstrukturer en støt stigende indvirkning på radio- og tv-virksomheder. Jeg er enig i, at kultur og medier altid hører ind under medlemsstaternes kompetencer. Jeg mener dog, at EU's institutioner også kan spille en væsentlig rolle. De kan bidrage til udveksling af eksempler på god praksis og i visse tilfælde også offentliggøre og fordømme forsømmelser. Under den økonomiske krise bør public service radio- og tv-virksomheder udnytte muligheden for at optage bløde lån fra Den Europæiske Investeringsbank bedre, hvilket ville være med til at modernisere infrastrukturen og højne niveauet for public service radio- og tv-virksomhederne og dermed hjælpe dem med at tilpasse sig ændringerne i det 21. århundrede.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Belets betænkning om public service radio- og tv-virksomhed. Europa er nu gået ind i den digitale tidsalder, og institutionerne skal sikre, at der er balance i det tostrengede system, som er blevet etableret mellem private og offentlige medier. Hele systemet skal være baseret på lyttertal for radio- og tv-virksomheder, der kan påvirke den offentlige mening som helhed. Det er nødvendigt med en tilpasning af EU-støtten til medlemsstaternes public service radio- og tv-systemer, for de er direkte forbundet med de demokratiske, sociale og kulturelle behov i ethvert samfund samt behovet for at bevare mediepluralismen og garantere diversificeret information og ytringsfrihed. Eftersom emnet er de nationale myndigheders ansvar i de enkelte medlemsstater, håber EU, at public service radio- og tv-virksomheder vil blive givet større incitamenter til at relancere en tjeneste, der i mange lande lider under politik og informationskontrol, og forhindre ubalance i forhold til konkurrencen fra de private radio- og tv-virksomheder, som nogle gange er uretfærdig.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) Mediepluralismen kan kun beskyttes ved at sikre, at private og offentlige medier kan sameksistere uden hindring eller diskrimination. For at nå dette mål skal to forudsætninger dog opfyldes. For det første skal vi sikre, at både offentlige og private medier kommer på omgangshøjde med den digitale tidsalder ved at modernisere deres tjenester uden – og det er vigtigt – at øge omkostningerne over for forbrugerne, og for det andet at der i det nye digitale miljø gøres plads til sameksistens af radio og tv samt andre informationskilder såsom tidsskrifter og aviser, især nu hvor de trykte medier oplever tilbagegang i hele Europa. Med andre ord har vi brug for tilstrækkelige midler og national planlægning i medlemsstaterne.

EU kan og skal vise, at det støtter disse parametre, både via finansiering som f.eks. fra Den Europæiske Investeringsfond til mediernes digitalisering og ved at koordinere udvekslingen af erfaringer med proceduren omkring digitalisering af radio og tv mellem medlemsstaterne. Jeg mener, at disse punkter er særlig fremhævet i denne betænkning, og derfor stemte jeg for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningen om public service radio- og tv-virksomhed i den digitale tidsalder: det tostrengede systems fremtid, da jeg mener, at public service radio- og tv-virksomhed i et multimediesamfund skal tage højde for mediekoncentrationen og -pluralismen i EU, mediekendskabet i en digital verden, medieindholdets mangfoldighed og garanti for public service-mediernes uafhængighed i informationssamfundet.

Det tostrengede radio- og tv-system, hvor private offentlige medier spiller deres respektive roller uafhængigt af politisk og økonomisk pres, er afgørende for at sikre adgang til information af højeste kvalitet og for at fremme selve demokratiet. Offentlige og private radio- og tv-virksomheder spiller en afgørende rolle for europæisk audiovisuel produktion, kulturel diversitet og identitet, information, mangfoldighed og social samhørighed samt fremmer de grundlæggende rettigheder og demokratiet.

Jeg støtter henstillingerne, hvor der lægges vægt på incitamenter til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og mere samarbejde mellem nationale medietilsynsmyndigheder inden for rammerne af European Platform of Regulatory Authorities (EPRA).

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg mener, at det er afgørende, at EU samler de forskellige medieaktører og interessenter med det formål at nærme sig etableringen af en sund og levedygtig industri. De hurtige ændringer i medierne, især de digitale medier, gør det nødvendigt at finde nye løsninger og vil uundgåeligt medføre definitionen af et "nyt medielandskab".

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. (ES) Radio- og tv-virksomhed er en særlig sektor. Den påvirker befolkningens værdier og meninger og er stadig den vigtigste informationskilde for de fleste borgere i EU. Derfor har den en særlig betydning for beskyttelse og fremme af grundlæggende værdier og demokrati, herunder den sociale samhørighed. Som anført i direktivet om audiovisuelle medietjenester er EU's audiovisuelle landskab karaktiseret ved det, som er blevet beskrevet som "det tostrengede system". Sameksistensen af offentlige og private programudbydere har sikret et varieret udbud af programmer. Det bidrager også til mediepluralisme, kulturel og sproglig mangfoldighed, redaktionel konkurrence (med hensyn til indholdets kvalitet og forskellighed) samt ytringsfrihed. Dette opnås til dels gennem et stærkt, levedygtigt system for public service radio- og tv-virksomhed med tilstrækkelige midler. I et tostrenget system, der fungerer godt, kan offentlige programudbydere øge niveauet på markedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig. (FR) Radio- og tv-virksomhed befinder sig midt i en teknologisk omvæltning. Digitaliseringen af medieindholdet og adgangen hertil har takket være internettet revolutioneret paradigmet inden for radio- og tv-virksomhed. I 1970'erne kæmpede kommercielle og private aktører om at opnå frekvenser i forhold til statsmonopolerne. I dag betyder de mange muligheder, som forbrugerne har for at opnå adgang til multimedieindhold, at vi skal definere den nødvendige balance mellem offentlige og private medier. Hvad er det, vi slår til lyd for i denne betænkning? Public service radio- og tv-virksomhed kræver i betragtning af ejerskabskoncentrationen i mediebranchen og den kommercielle konkurrence særlig opmærksomhed, hvis den uden politisk indblanding skal bidrage til at opretholde et offentligt rum, der leverer programmer af høj kvalitet og objektiv information. Vi beder medlemsstaterne om at stille tilstrækkelige midler til rådighed til støtte for digitaliseringen af public service radio- og tv-virksomhederne og frem for alt om at bekæmpe en farlig digital kløft.

Uanset om de befinder sig i by- eller landområder, og uanset om de er fattige eller velstillede, skal alle have lige adgang til public service radio- og tv-programmer. Endelig skal vi i lyset af de indkomstmæssige uligheder mellem giganter såsom Google og de websteder, de viser, tænke på, at søgemaskiner i højere grad skal bidrage til finansiering af skabelse af indhold.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0624/2010

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed er ikke den første resolution om disse emner, som Rådet har vedtaget i sin tid. Ikke desto mindre skal den ses som et skelsættende øjeblik for ligestillingsaspektet, eftersom kvinder nu tager del i sikkerhedsoperationer og fredsbevarende operationer. For at fejre 10-års-dagen for tekstens vedtagelse, som falder sammen med den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, har mine kolleger og jeg forsøgt at udtrykke Parlamentets engagement med hensyn til at fremme målsætningerne i resolutionen, primært gennem EU-tiltag. Vi ønsker at forbedre situationen for kvinder i konfliktområder gennem EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil og i fællesskab med andre internationale strategiske samarbejdsorganer.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi der i høj grad skal fokuseres på kvinders sikkerhed i forbindelse med fredsbevarende missioner og under væbnede konflikter. Jeg vil gerne understrege, at der bør foretages en løbende revision af EU's menneskerettighedspolitik, når det drejer sig om udarbejdelsen af en omfattende landestrategi for menneskerettigheder og evaluering af EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger og EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter samt bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem. Det skal bemærkes, at voldtægt og tvangsprostitution i henhold til Genèvekonventionerne betragtes som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

Voldtægter anerkendes nu også som et element af folkedrab, når de begås med henblik på helt eller delvist at udrydde en målgruppe. Derfor bør EU træffe konkrete foranstaltninger for at stoppe straffriheden for dem, der har begået seksuelle overgreb mod kvinder og børn. Desuden er der behov for at etablere en adfærdskodeks for EU's ansatte, der gør tjeneste i militære og civile missioner, ifølge hvilken seksuel udnyttelse anses for at være utilladelig og kriminel adfærd.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Kvinder, fred og sikkerhed er områder, som vi skal være meget opmærksomme på. 10-års-dagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 giver mulighed for at gøre fremskridt inden for disse områder, og det samme gør alle de igangværende revisioner af EU's politikker, særlig om menneskerettigheder og bekæmpelse af vold mod kvinder, inddragelse af børn i væbnede konflikter og kampen mod alle former for diskrimination. Et andet aspekt, som efter min mening også er relevant i denne betænkning, er, at der opfordres til en forøgelse af kvinders deltagelse i forsoningsprocesser, fredsskabelse og konfliktforebyggelse, hvilket er endnu en årsag til, at jeg stemte for dens vedtagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. (EN) Behandlingen af kvinder og børn samt deres sikkerhed i områder, der er berørt af væbnede konflikter, rundt om EU giver anledning til stigende bekymring. Det er vigtigt, at der sættes alt ind på at begrænse konsekvenserne af situationen i disse regioner. Derfor har jeg besluttet mig for at støtte beslutningsforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte imod det fælles beslutningsforslag om 10-års-dagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, fordi det har fordrejet billedet af ligestilling. Efter min mening opnår man ikke ligestilling ved at inddrage kvinder i militære organisationer eller internationale politistyrker. Ligeledes beskyttes kvindernes sikkerhed, i henhold til FN's resolution 1325, via faste job til forebyggelse af konflikter ved hjælp af civile og fredelige midler, ikke via militære indgreb. Tværtimod opfordres der i denne beslutning til, at der ansættes flere kvinder i politiet og militæret, og at EU indsætter flere kvindelige betjente og soldater i FSFP-missioner. En anden årsag til, at jeg stemte imod beslutningen, er, at de ændringsforslag, som Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre fremsatte, om annullering af disse opfordringer og inddragelse af flere kvinder i EUPOL og EUSEC og flere kvinder i Den Demokratiske Republik Congo blev forkastet.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Vi fejrer i øjeblikket 10-års-dagen for den første FN-resolution om de væbnede konflikters uforholdsmæssigt store og ganske særlige konsekvenser for kvinder. Jeg håber, at EU udnytter denne lejlighed fuldt ud til at sende et stærkt politisk signal og styrke indsatsen for dens gennemførelse, uanset om det er gennem politiske retningslinjer eller en stigning i de finansielle ressourcer. Jeg håber også, at den igangværende revision af EU's menneskerettighedspolitik vil føre til udarbejdelsen af en konsekvent strategi for menneskerettigheder samt en evaluering af EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger og børn i væbnede konflikter med det formål at bekæmpe alle former for vold og diskrimination.

Jeg mener, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bidrager til en bedre gennemførelse af disse resolutioner, samtidig med at EU's rolle på dette område også fremhæves. Jeg vil også gerne lykønske de 10 medlemsstater, herunder Portugal, der allerede har vedtaget en national handlingsplan for gennemførelse af denne resolution, og jeg håber, at de resterende medlemsstater vil følge dette eksempel så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Det overrasker mig, at FN's Sikkerhedsråd først begyndte at interessere sig for kvinders særlige situation i krigsområder for 10 år siden. Nu må vi imidlertid gøre status over de resultater, der er opnået, og fortsætte i samme retning. EU er modtageligt over for at tage højde for disse emner. Tiden er især inde til at gå et skridt videre og anerkende, at kvinder generelt lider under forskellige traumer og opfatter bestemte situationer og bestemte begrænsninger mere intenst end mænd. Derfor støtter jeg denne beslutning fuldt ud, for alle, der har til hensigt at skabe fred i konfliktområder, skal først finde ro på det personlige plan. I den sammenhæng er differentiering af målet den bedste måde til at udnytte ressourcer bedre, en målsætning, som vi skal efterstræbe, især hvis resultatet er en kvindes oprigtige og venlige smil.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Desværre har alle de markante foranstaltninger, der er blevet truffet – resolutionerne og de nationale og internationale planer for forbedring af beskyttelsesniveauet for kvinder i konfliktområder – ikke elimineret det barbariske våben, som hyppigt anvendes i moderne krigsførelse, nemlig seksuel vold. Tværtimod skaber straffrihed betingelser, der er befordrende for udbredelsen af denne praksis, hvilket står i diametral modsætning til vores værdier.

Jeg og andre har gentagne gange taget afstand fra de massevoldtægter, der begås i Congo, Liberia og andre konfliktområder, især i Afrika. Det mest alvorlige problem er, at der er blevet rapporteret om uhyrligheder, som er blevet begået et stenkast fra FN-styrkernes baser. De tusinder af kvinder, som bliver ofre for seksuelt misbrug og vold, er fremover også dømt til social stigmatisering og forfærdelige sygdomme såsom hiv. EU skal skærpe indsatsen for at bekæmpe disse alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, så FN's resolutioner er mere end blot et stykke papir.

Den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, som vi markerer den 25. november, skal også minde os om, at kvinder er ofre for vold i hjemmet, hvilket finder sted i et alarmerende omfang, voldtægt i ægteskabet, sexchikane og menneskehandel.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Når vi tænker på væbnede konflikter og de fleste traditionelle krigsscenarier, forestiller vi os mænd som de primære ofre. Desværre er det sådan, at overalt i verden, hvor der er væbnede konflikter og trusler mod fred, er de første og fleste ofre – om end tavse – ofte kvinder og børn. Kvinder står over for utallige trusler, hvad enten det er fra udøvelsen af de barbariske skikke, som overtræder deres rettigheder i forbindelse med krige og konflikter, eller det er i forbindelse med fattigdom og social udstødelse. Det er derfor afgørende, at Europa ikke glemmer de kvinder, der dagligt oplever, at deres mest grundlæggende rettigheder såsom retten til liv og fysisk velvære bliver overtrådt, kvinder, der dømmes til døden ved stening, kvinder, der nægtes adgang til uddannelse, kvinder, der tvinges til at flygte og leve som flygtninge for at kunne opnå den frihed, som chartret om grundlæggende rettigheder giver os alle ret til, og kvinder, der diskrimineres udelukkende på grund af deres køn. I alt væsentligt er det afgørende, at Europa ikke glemmer alle de kvinder, der ikke allerede er sikret en fremtid med frihed og håb, eller vender dem ryggen.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Vold mod kvinder i konfliktområder er ofte en udvidelse af den kønsbaserede diskrimination, der desværre stadig findes i fredstider. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at der er behov for tildeling af økonomiske og menneskelige ressourcer med henblik på kvinders deltagelse og ligestilling på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Jeg vil gerne fremhæve behovet for at oprette en passende offentlig klageprocedure inden for rammerne af FSFP-missionerne, som især har til formål at fremme fordømmelsen af seksuelle og kønsbaserede voldshandlinger, og opfordringen til den højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen til at inkludere en detaljeret rapport om kvinder, fred og sikkerhed i den halvårlige evaluering af FSFP-missionerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi stemte imod denne beslutning, fordi vi mener, at det ikke er nok med et kønsperspektiv i civile og militære missioner. Problemet med diskrimination mod kvinder løses ikke, og krige bliver ikke mere retfærdige ved at involvere flere kvinder i militære missioner for intervention i krige og besættelser såsom i Irak og Afghanistan. Erfaringen viser, at det ikke er tilfældet.

Vi mener, at militære interventioner ikke bidrager til at beskytte kvindernes rettigheder, men snarere øger antallet af overtrædelser af disse rettigheder. Kun konfliktforebyggelse og gennemførelse af civile tiltag i konfliktsituationer kan opfylde løftet i FN's Sikkerhedsråds resolution 1325.

Vi er derfor skuffede over, at de fremsatte ændringsforslag ikke blev vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) I dag er det den 25. november, den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Via afstemningen i dag om det fælles beslutningsforslag om 10-års-dagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed ønsker vi at give et håndgribeligt bevis på vores forpligtelse som medlemmer af Parlamentet, men frem for alt som europæiske borgere. Det er kun rimeligt, at vi husker denne 10-års-dag, så vi ikke glemmer, at 80 % af krigsofrene er civile, frem for alt kvinder og børn. Spørgsmålet om grundlæggende menneskerettigheder og omfanget af beskyttelsen heraf skal altid være en central del af EU's forhandlinger, så vi kan udvikle fælles og effektive strategier for at beskytte kvinder og børn i samme grad. Vi ser oftere og oftere, at der begås voldshandlinger mod disse kategorier af mennesker, men ud over at stræbe efter at sikre, at gerningsmændene bag disse forbrydelser holdes personligt ansvarlige, når de retlige myndigheder har grebet ind, skal vi indføre bestemte væsentlige betingelser for at sikre, at fænomenet minimeres i videst muligt omfang med henblik på at forebygge konflikter og bidrage til genopbygningen af de områder, der er blevet ramt af dem.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori der opfordres til tildeling af særlige og betydelige økonomiske, menneskelige og organisatoriske ressourcer med henblik på deltagelse af kvinder og integration af ligestillingsaspektet i det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område og opfordres til, at der ansættes flere kvinder i politiet, militæret og retsvæsenet, og at der udsendes flere kvinder i retsstatsmissioner og fredsskabende operationer samt i diplomatiske missioner og i forbindelse med opbygning af demokrati, og hvori EU's medlemsstater opfordres til aktivt at fremme kvinders deltagelse i bilaterale og multilaterale forbindelser med stater og organisationer uden for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Selv om vi fejrer 10-års-dagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, skal der fortsat gøres meget på dette område, særlig i forhold til vold mod kvinder, EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem. Det er tid til, at vi står sammen om at sikre, at vi når dette mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Om end jeg er enig i mange af punkterne i denne beslutning, især at der er behov for fremskridt i ligestillingen i udviklingssamarbejdet, stemte jeg imod den, da jeg er imod det stigende antal politibetjente og soldater, uanset om de er mænd eller kvinder, idet det udgør en udvikling i militariseringen af EU. I beslutningen understreges "vigtigheden af, at EU i større omfang bør udpege kvindelige politibetjente og soldater til FSFP-missioner", hvilket er i strid med min gruppes støtte til demilitarisering af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Derudover refereres der hele tiden til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som jeg gentagne gange har udtrykt min modstand imod, da den er endnu et skridt i optrapningen af militariseringen af den europæiske udenrigspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. (FR) Selv om resolution 1325 af 31. oktober 2000 viser, at FN's medlemsstater har fået øjnene op for de væbnede konflikters konsekvenser for kvinder, den vold, som de oplever under krige, og den vigtige rolle, som de kunne spille for konfliktforebyggelsen og -løsningen, er 10-års-dagen for resolutionen, som vi fejrer i dag, også en lejlighed til at gøre status. I den sammenhæng kan vi nævne resolution 1820 (2008) og 1888 (2009), der for første gang udtrykkeligt anerkendte anvendelsen af seksuel vold som krigstaktik, hvilket kræver særlige politiske og sikkerhedsmæssige reaktioner.

Vi kan også nævne fru Wallströms udnævnelse til posten som særlig repræsentant for spørgsmål om "seksuel vold, der rammer kvinder og piger i væbnede konflikter". Dette alvorlige problem fortjener vores udelte opmærksomhed. Derfor ønskede jeg personligt som næstformand for Den Blandede Parlamentariske Forsamling, at hun skulle stå i centrum i vores drøftelser på plenarmødet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, der finder sted i Kinshasa den 2. december.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig.(DE) Kvinder diskrimineres fortsat i mange lande i verden. Vold mod kvinder står på dagsordenen, og det er særlig dramatisk i konfliktsituationer. Undersøgelser viser, at kvinder i kriseområder, hvor der er militære konflikter, ofte voldtages og/eller udsættes for tvangsprostitution. Hovedformålet bør være at straffe seksuel vold mod kvinder som forbrydelser mod menneskeheden, også i krigshærgede regioner i verden. Seksuel udnyttelse kan trods alt – og de vestlige nationer har også et ansvar her – ikke retfærdiggøres og er til enhver tid kriminel adfærd. Betænkningen tager fat på nogle vigtige spørgsmål, og jeg stemte derfor for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Vold mod kvinder i konfliktområder er ofte en udvidelse af kønsdiskriminationen. I betragtning af, at den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder falder sammen med 10-års-dagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, kan og/eller bør dette markere begyndelsen på en genoplivet dagsorden for gennemførelsen af denne resolution, som ikke kan fremskyndes uden politisk lederskab på højeste niveau og øgede ressourcer. Jeg mener, at der på behørig vis skal tages fat om dette emne i den igangværende revision af EU's menneskerettighedspolitik gennem tildeling af særlige økonomiske, menneskelige og organisatoriske ressourcer med henblik på deltagelse af kvinder og ligestilling. Jeg anser denne lejlighed for at være udgangspunktet for en målrettet forstærkelse, styrkelse og udvikling af integrationen af kvinder. Spørgsmålet om kvinder, fred og sikkerhed bør blive en integreret del af planlægningen og programmeringen af de eksterne finansielle instrumenter for demokrati og menneskerettigheder, samarbejde og udvikling mellem mennesker.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Det er 10 år siden, FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed og FN's Sikkerhedsråds resolution 1888 (2009) om seksuel vold mod kvinder og børn under væbnede konflikter blev vedtaget. I disse resolutioner understreges det, at alle stater har et ansvar for at sætte en stopper for straffriheden og retsforfølge dem, der er ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, herunder vold af seksuel og anden karakter rettet mod kvinder og piger.

Det er 10 år siden, førnævnte resolutioner blev vedtaget, og som skitseret i den beslutning, jeg har stemt for, er der stadig lang vej igen. Den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, som blev fejret den 25. november, samme dag som afstemningen om denne beslutning, er ikke blot en dag som alle andre, men en påmindelse om en situation, der stadig finder sted. Disse emner skal behandles på højeste niveau og forblive på den politiske dagsorden, indtil denne plage, som er uafhængig af race, tro eller alder, bliver udryddet.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) I FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, som blev vedtaget den 31. oktober 2000, anføres det, at kvinder i historiens løb ikke har deltaget i processen omkring etablering af fred og stabilitet i nogen nationer, og der opfordres til lige så stor inddragelse af kvinder på alle niveauer, fra konfliktforebyggelse til genopbygning efter konflikter og opretholdelse af fred og sikkerhed. 10-års-dagen for resolutionens vedtagelse bør markere begyndelsen på en ny dagsorden, som vil blive indført og ikke kan gennemføres uden politisk støtte på højeste niveau og de nødvendige ressourcer. EU skal aktivt fremme ansættelsen af så mange kvinder som muligt i ledende stillinger for at koordinere og sikre konsekvens i EU's politikker og handlinger og overvåge opfyldelsen af sine forpligtelser.

EU skal ansætte mindst fem kvinder i ledende stillinger i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og sikre balance mellem kønnene, for så vidt angår de specialister, der ansættes. Samtidig kræver Tjenesten for EU's Optræden Udadtil en organisatorisk enhed, der er ansvarlig for kønsspørgsmål, med mindst én fuldtidsstilling i hver geografisk afdeling og en EU-delegation, der er dedikeret til kønsaspekter, med ansvar for kvinder, fred og sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg håber, at 10-års-dagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 vil markere begyndelsen på en genoplivet dagsorden for gennemførelsen af forpligtelserne heri om kvinder, fred og sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. (ES) Det glæder mig, at denne beslutning er blevet vedtaget. I den understreges det, at 10-års-dagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) bør markere begyndelsen på en udvidet dagsorden for anvendelsen af denne resolution, da der ikke kan gøres fremskridt uden politisk lederskab på højeste plan og flere tilgængelige ressourcer. Det anbefales på det kraftigste, at dette emne behandles behørigt i forbindelse med den igangværende revision af EU's menneskerettighedspolitik for at udarbejde en overordnet strategi for menneskerettigheder for hvert enkelt land og evaluere EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og børn og børn i væbnede konflikter samt bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem. Der kræves tildeling af særlige og betydelige økonomiske, menneskelige og organisatoriske ressourcer med henblik på deltagelse af kvinder og integration af ligestillingsaspektet i det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (ECR), skriftlig. (EN) ECR støtter helhjertet lige rettigheder og muligheder og ligestilling for alle kvinder som erklæret i FN's resolution 1325 og slår stærkt til lyd for kvindernes uvurderlige rolle på freds- og sikkerhedsområdet og fordømmer den barbariske og frygtelige behandling af kvinder og børn i konfliktområder.

ECR har dog hele tiden været imod fastsættelse af kvoter for kvinder i nationale, regionale og internationale institutioner samt oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. (FR) Jeg glæder mig meget over vedtagelsen af denne beslutning om 10-års-dagen for FN's resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, som desuden finder sted på den symbolske dato den 25. november, den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Jeg vil gerne understrege, at der er behov for en forøgelse af kvinders deltagelse inden for alle aktivitetsområder, særlig forsoningsarbejde, forhandlinger, opbygning, håndhævelse og fredsbevaring samt konfliktforebyggelse. Det er afgørende, at alle de tilstedeværende parter tager hensyn til kvinders særlige behov, og det er kun via en øget tilstedeværelse af kvinder på stedet, at vi kan forbedre situationen.

Hvis kvinder bliver synlige på stedet, vil vi desuden kunne gøre befolkningerne mere opmærksomme på, hvor umenneskeligt det er at anvende voldtægt som et krigsvåben, og måske sætte en stopper for straffrihed for dem, der har begået disse voldshandlinger.

Denne tilstedeværelse vil endelig give os mulighed for at skabe gensidig tillid mellem de civile konfliktofre, som for det meste er kvinder og børn, og aktørerne på stedet.

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0622/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi bidødeligheden er stigende, og antallet af biavlere er faldende. Dette er et problem for landbruget og biodiversiteten, da 76 % af fødevareproduktionen og 84 % af plantearterne er afhængige af biers bestøvning. Jeg vil gerne slå til lyd for mere forskning med henblik på at sikre gennemførelsen af bedre løsninger og støtte foranstaltninger med henblik på at øge biodiversiteten og afbøde virkningerne af klimaændringerne. En arbejdsbis liv er meget kort og meget modtageligt over for ændringer i miljøet. Det har betydet, at produktionen af honning også er blevet påvirket, ikke blot af sæsonerne, hvis længde og stabilitet er blevet mere og mere usikker, men også af det stigende antal skader fra eksterne kilder såsom bl.a. brugen af pesticider og mider. De aktuelle programmer skal derfor styrkes inden for rammerne af den nye landbrugspolitik, så vi også kan finde mere effektive løsninger på dette niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) 2010 blev udnævnt til europæisk år for biologisk mangfoldighed for at henlede opmærksomheden på truslen mod den biologiske mangfoldighed i hele verden. Biavlssektoren, som er en vigtig kilde til beskæftigelse og indkomst i landområder, er også i fare på grund af den seneste stigning i bidødeligheden og bisygdomme. Jeg stemte for denne beslutning, hvor Parlamentet opfordrer Kommissionen til at finansiere specifikke undersøgelser til forbedring af kendskabet til og forståelsen for faktorer, der påvirker biernes sundhed. I beslutningen bemærkes det, at genetisk modificerede afgrøder og udbredelsen af toksiner via pollen kan påvirke bisygdommene og bidødeligheden. Eftersom markafgrøder, frugt og grønt i Europa afhænger af bestøvning af bier, er disse afgrøder og landbruget generelt i stor fare for forskellige sygdomme. Jeg mener, at Kommissionen stillet over for denne usikkerhed i en fart skal foretage uafhængige undersøgelser og vurdere virkningen af genetisk modificerede afgrøder og udbredelsen af toksiner via pollen på miljøet og de specifikke arter samt sikre, at disse data offentliggøres.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Bier spiller en vigtig rolle for den økologiske balance, og deres død har alvorlige konsekvenser for fødekæden. I denne betænkning slås der til lyd for behovet for at fremme og forbedre biavlssektoren, især ved at forbedre statistiske data i forbindelse med honningproduktionsprognoser, forbedring og harmonisering af tilsyns- og forskningsprogrammer, klarere regler for oprindelsesmærkning af honning, udvikling af biavlsprogrammer og lovgivning i forbindelse hermed og udvikling af innovative og effektive behandlinger mod Varroa-miden.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Multiplikatoreffekten af bestøvning, dvs. forholdet mellem den økonomiske værdi af selve bestøvningen og værdien af den honning, der produceres, medfører helt særlige økonomiske resultater.

Derfor giver det i en tid, hvor man søger alle former for effektivitet, ikke nogen mening at opgive denne aktivitet, når cost-benefit-forholdet viser, hvor tåbelig en sådan beslutning er. Eftersom årsagerne ikke skal findes i økonomiske faktorer, men snarere eksterne betingelser, mener jeg, at Kommissionen med sin betænkning rammer rigtigt, når den forsøger at sammenligne alle de faktorer, der for øjeblikket hæmmer biavlen.

Jeg mener også, at det er værd at fremme denne aktivitet via underordnede aktiviteter, og at alle videnskabelige bidrag i den sammenhæng er velkomne.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. (RO) Jeg mener, at Kommissionen skal tilpasse den europæiske veterinærpolitik, hvad angår dens anvendelsesområde og dens finansiering, for at tage hensyn til biernes og biavlens særlige karakter med henblik på målet om at bekæmpe bisygdommene mere effektivt og sikre tilgængelighed af effektiv og standardiseret veterinærmedicin i hele EU i samarbejde med biavlerorganisationerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Der er en betragtelig prisvolatilitet på det europæiske honningmarked, fordi 40 % af markedet for øjeblikket afhænger af import, hvilket stiller biavlere i hele EU, også i Portugal, konkurrencemæssigt ringere i forhold til honning fra tredjelande. Ifølge de officielle statistikker er der 17 291 biavlere i Portugal, med 38 203 bigårde og 562 557 kolonier. Produktionen løb i 2009 op i 6 654 t honning og 235 t voks, hvilket udgør 1,9 % af den honning, der produceres i EU, nemlig 351 000 t. Aktiviteterne i forbindelse med bier og biavl er afgørende for opretholdelsen af økosystemer, plantelivets økologiske balance og bevarelsen af den biologiske mangfoldighed samt økonomisk set en aktivitet, som det giver mening for Europa at beskytte og fremme, så den bliver mindre afhængig af import.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Bier er nødvendige for bestøvning af afgrøder, for opretholdelse af den økologiske balance og som en måde til at opretholde den biologiske mangfoldighed. Det faldende antal kolonier er derfor beklageligt, og vi har brug for specifikke data, så vi kan forstå de mekanismer, der er med til at sprede denne art, og udvikle måder til at sikre dens bevarelse. Jeg mener, at det er vigtigt at fokusere på europæisk honning, der gradvist erstattes af andre varianter af dårligere kvalitet, som ikke opfylder kriterierne for produktion i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. (IT) Biavl er en af de landbrugsmodeller med den mindste miljømæssige virkning, og denne aktivitet er derfor særlig velegnet i beskyttede områder. Biavl er udbredt i min region og er et enestående eksempel på udnyttelse af landområder samt et symbol på historie, tradition og lokal identitet. I rigtig mange år har biavlssektoren i Veneto fremstillet produkter af fremragende kvalitet og bidraget til at opretholde de dårligst stillede områder. Sektoren kan dog ikke fortsætte med at opnå disse resultater, hvis EU ikke hjælper med at finansiere den sammen med nationale, regionale og lokale myndigheder. Som angivet i forslaget til beslutning er det vigtigt at skabe incitamenter til forskning i bisygdomme og støtte de europæiske producenter i konkurrencen mod tredjelande, efter at EU-markedet blev åbnet op for importeret honning. Jeg vil derfor stemme for dette forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg støttede denne betænkning, fordi biavlssektoren spiller en strategisk rolle i samfundet og er en offentlig tjeneste af miljømæssig værdi. I dag er der et foruroligende fald i antallet af bestøvende insekter, herunder honningbier. 84 % af plantearterne og 76 % af fødevareproduktionen i Europa afhænger trods alt af biers bestøvning, hvis økonomiske værdi udgør en væsentlig større værdi end værdien af den honning, der produceres. 40 % af det europæiske honningmarked afhænger af import, og den tidligere åbning af EU's marked for honning fra tredjelande har stillet biavlere i hele EU konkurencemæssigt ringere. Derfor skal vi støtte den fremtidige udvikling af den europæiske biavl og bidrage til opretholdelsen af den biologiske mangfoldighed. Det er vigtigt at følge en omfattende og bæredygtig strategi, der omfatter aspekter såsom udvikling af landdistrikter, klimaændringer og biodiversitet, især gennem fremme af foranstaltninger til bevarelse og udvidelse af blomstringsarealer. Det er også vigtigt at støtte den europæiske biavlssektor endnu bredere og mere sammenhængende ved hjælp af flere instrumenter i den fremtidige fælles landbrugspolitik, herunder foranstaltninger med henblik på at øge biodiversiteten, afbøde virkningerne af klimaændringerne, bevare en national traditionel og kulturel arv, som giver beskæftigelse til et stort antal familier i Europa, samt beskytte og forbedre kvaliteten og funktionen af markedet for biavlsprodukter.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. (DE) Bier er meget vigtige væsener, for uden dem ville vi ikke have nogen bestøvning. Derfor er det stigende antal rapporter om det faldende antal bikolonier meget beklageligt og kræver omgående undersøgelser. Det er især tilfældet i landbrugssektoren, for den afhænger i særlig høj grad af biernes nyttige arbejde. Det står desværre klart, at industrialismen og det moderne liv har gjort det sværere for disse gavnlige bier at overleve. Scenarier såsom masseudryddelsen af bier som følge af Varroa-miden, bikoloniernes uforklarlige flugt i USA og truslen mod bier fra elektrosmog og fra fejlbehandlet korn er desværre ikke bare isolerede tilfælde. Derfor glæder det mig, at Parlamentet i dag har vedtaget at støtte biavlssektoren fremover. Jeg mener, det er vigtigt, at vi koncentrerer os om forskning i bibestande.

Uden præcise videnskabelige data kan vi ikke identificere problemer og håndtere dem effektivt. Jeg håber, det vil lykkes os at forklare og forhindre faldet i antallet af bikolonier, så vi fortsat kan profitere af biernes vigtige, mangefacetterede rolle.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig.(DE) Biavl er ekstremt vigtig for landbruget, særlig for bestøvningen, for indtægterne fra dyrkbare afgrøder og frugt afhænger af biers bestøvning. Den fortsatte bidødelighed i mange regioner er endnu mere foruroligende, og der skal træffes foranstaltninger for at håndtere dette. Derfor støtter jeg beslutningen, hvor Kommissionen opfordres til at tage hensyn til bisygdomme i den europæiske veterinærpolitik og udarbejde en handlingsplan for at håndtere bidødeligheden. Kommissionen opfordres også til at sikre, at støtten til biavlssektoren opretholdes og øges i den fælles landbrugspolitik efter 2013 og dermed sikre opretholdelsen af denne sektor. 40 % af det europæiske honningmarked afhænger af import, hvilket delvis skyldes åbningen af EU's marked for honning fra tredjelande, og priserne ligger tæt på rentabilitetsgrænsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om biavlssektoren, fordi det er vigtigt at sikre, at der er opmærksomhed omkring en sektor, som beskytter biodiversiteten og fremstiller en færdig fødevare som honning. Med tanke på denne rolle er det blevet besluttet at øge den årlige bistand til sektoren i Europa fra 26 mio. EUR for 2008-2010 til 32 mio. EUR for 2011-2013. Denne finansiering vil specifikt være rettet mod støtte til biavl, herunder nationale forskningsprojekter omkring nye metoder til bekæmpelse af biers dødelighedsrate, som har nået foruroligende niveauer i den senere tid. På den anden side er det imidlertid vigtigt at sikre en retfærdig gennemsigtighed i fordelingen af bistand og sikre, at de stater, der faktisk har brug for det, modtager flere ressourcer. Jeg stemte for gennemførelsen af dataundersøgelsessystemet inden 2012. Dette er et skridt i retning af gennemsigtighed med henblik på at sikre, at bistanden fordeles på baggrund af resultaterne af en undersøgelse af de bistader, der findes i de forskellige medlemsstater, og ikke på baggrund af estimerede data. Jeg synes, det er ekstremt vigtigt for at sikre retfærdighed i forbindelse med offentlige udgifter og beskyttelse af dem, der faktisk praktiserer biavl.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) I 2010, som er det europæiske år for biologisk mangfoldighed, er biavlssektoren i hele verden alvorlig truet, idet der registreres tab, som er 100 til 1 000 gange værre end normalt. Denne sektor spiller en strategisk rolle i samfundet og udgør en offentlig tjeneste af miljømæssig værdi, og biavl er et værdifuldt eksempel på miljøvenlig beskæftigelse (forbedring og opretholdelse af biodiversitet og økologisk balance og bevarelse af planteliv) og en model for bæredygtig produktion i et landdistrikt. Derfor glæder jeg mig over denne beslutning, hvori der fremsættes forslag om at forbedre situationen i biavlssektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. (IT) Den bekymrende stigning i bidødeligheden og det faldende antal biavlere kan få meget alvorlige konsekvenser for fødevareproduktionen i Europa, for som vi alle ved, afhænger de fleste afgrøder og planter af bestøvning.

Parlamentet skal derfor opfordre EU til at øge sin støtte til biavlssektoren, eftersom den fælles landbrugspolitik står over for at skulle ændres. Der er behov for omfattende, specifikke foranstaltninger for at løse dette problem og for at afværge de negative virkninger på både landbrugs- og handelssektoren i vores økonomi.

Den handlingsplan for håndtering af bidødeligheden, som der opfordres til i beslutningen, er bare den første i en række af foranstaltninger, der skal vedtages. Jeg stemte for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU er meget afhængigt af import i biavlssektoren, eftersom 40 % af den honning, som vi forbruger, bliver importeret. I betragtning af betydningen af biavlssektoren, som spiller en strategisk rolle i samfundet, og at denne aktivitet er et lysende eksempel på miljøvenlig beskæftiglse, forbedring og bevarelse af den biologiske mangfoldighed, økologisk ligevægt og bevarelse af floraen og en model for bæredygtig produktion i landdistrikterne, er det i alles interesse at støtte den for at sikre dens bæredygtige vækst og gøre os mindre afhængige af tredjelande. Også i mit land skal denne sektor næres, så dens fordele kan ses både økonomisk og miljømæssigt, og så honningproduktionen, som for øjeblikket kun udgør 1,9 % af EU's produktion, stiger.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Min støtte til beslutningen om situationen i biavlssektoren skyldes min bekymring over det alvorlige fald i antallet af bier, som er nødvendige og uerstattelige på grund af deres vigtige bestøvning, og som sammen med andre bestøvende insekter påvirker 84 % af plantearterne. Derfor mener jeg, at vi er forpligtet til at forbedre situationen i sektoren, eftersom den som anført i beslutningen "i betragtning af de offentlige og miljømæssige tjenester, som biavlerne yder for samfundet, spiller en strategisk rolle". Det glæder mig også, at Kommissionen i beslutningen bliver opfordret til obligatoriske høringer af biavlere fra de europæiske og nationale myndigheders side under udviklingen af biavlsprogrammer og lovgivning i forbindelse hermed, da jeg mener, at det er skridt hen imod en forbedring af den offentlige deltagelse og et demokratisk skridt fremad. Jeg stemte også for, fordi jeg er enig i, at Kommissionen skal sikre, at støtten til biavlssektoren styrkes i den fælles landbrugspolitik efter 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Tabet af bikolonier er et problem i hele EU, og årsagerne hertil kan endnu ikke forklares fuldt ud. Faktorer såsom anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, ubæredygtige landbrugsmetoder, klimaforandringer, patogener og parasitter og mangel på føde og samleområder som følge af det stigende antal monokulturer har alle sammen medført et betydeligt fald i antallet af honningbier. Ud over de økologiske konsekvenser har dette også en økonomisk effekt, da der skal importeres større mængder honning. For at kunne løse dette problem skal den europæiske biavlssektor modtage mere støtte i fremtiden. Betænkningen har en meget afbalanceret tilgang, og derfor har jeg stemt for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig.(DE) I 2010 led biavlssektoren under massive tab, og bibestandene blev væsentligt reduceret. Dette har en negativ effekt på hele miljøet og på landbruget, da bier er vigtige bestøvere. Situationen er særlig alvorlig, når det kommer til honningbier. Derfor har jeg stemt for denne betænkning, som omhandler foranstaltninger til håndtering af den massive bidødelighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over beslutningen, som blev vedtaget med et stort flertal på plenarmødet i Strasbourg den 25. november og med vigtige bidrag fra azoriske biavlere, der blev kommunikeret direkte i en høring, som jeg gennemførte.

Ikke desto mindre lever den endelige beslutningstekst ikke op til mine oprindelige forventninger, da nogle af de afgørende aspekter for producenter såsom spørgsmålet om kvalitetsstandarder og mærkning af importeret honning skulle have været mere omfattende. Det skyldes sandsynligvis ikke mangel på opmærksomhed omkring nogle af de centrale problemer, som sektoren står over for. Det har f.eks. betydet, at lokal mærkning ikke er med i den endelige beslutningstekst.

Alligevel omhandler denne beslutning vigtige spørgsmål for både den azoriske biavlssektor og biavlssektoren generelt, efter at der i samarbejde med sektoren er blevet arbejdet på spørgsmål såsom honning importeret fra tredjelande, som har alvorlige kvalitetsproblemer og nu er utilstrækkeligt mærket, behovet for fortsat at sikre et diversificeret landbrug med henblik på at sikre bestøvning og endelig betydningen af fælles kvalitetsstandarder og forskning i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Biavlssektoren spiller en strategisk rolle i samfundet og er et lysende eksempel på miljøvenlig beskæftigelse, forbedring og bevarelse af den biologiske mangfoldighed og den økologiske ligevægt samt bevarelse af floraen og er en model for bæredygtig produktion i landdistrikterne. På europæisk niveau står denne sektor over for utallige udfordringer og problemer, særlig markedsføringsspørgsmål, prisvolatilitet, problemer med tiltrækning af unge til biavlererhvervet, tilbagegang i antallet af bikolonier og stigende dødelighed. Det giver derfor rigtig god mening at optrappe støtten til denne sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. (ES) Det glæder mig, at denne beslutning, hvor Parlamentet hilser Kommissionens rapport af 28. maj 2010 velkommen, er blevet vedtaget. Det anføres imidlertid heri, at de aktuelle programmer ophører i 2013, og der udtrykkes bekymring omkring de mange udfordringer og problemer, som den europæiske biavlssektor stadig står over for, herunder bl.a. markedsføringsspørgsmål, prisvolatilitet, tiltrækning af unge til biavlererhvervet, aldring blandt biavlerne i EU, tilbagegang i antallet af bikolonier og de generelle problemer i forbindelse med bekæmpelsen af bidødeligheden, der skyldes mange faktorer. Kommissionen opfordres desuden til at reagere positivt på anmodningerne fra både medlemsstater og biavlere, f.eks. ved at forbedre statistiske data i forbindelse med produktionsprognoser, herunder indførelse af de samme kvalitetskrav for honning, og ved at forbedre og harmonisere tilsyns- og forskningsprogrammer for biavl.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. (FR) Det glæder mig meget, at forslaget fra vores fremragende kollega og udvalgsformand hr. de Castro er blevet vedtaget. De konsekvenser, der er forbundet med tilbagegangen i antallet af bier i verden, er relativt ukendte for den almindelige befolkning, selv om bier spiller en grundlæggende rolle for bæredygtigheden af vores fødekæde. Vi har brug for en ambitiøs forskningspolitik, så vi kan få en mere detaljeret forståelse af de mekanismer, der bidrager til arternes udbredelse, og så vi kan opnå de midler, som er nødvendige for at bevare dem. Vi kan ikke acceptere kinesisk honning af lavere kvalitet, der ikke opfylder vores strenge og uundgåelige produktionskriterier, som det eneste alternativ til den mangel på honning, der langsomt vinder fodfæste i Europa. Jeg beklager, at mine kolleger i Parlamentet ikke stemte for alle de ændringsforslag, som jeg fremsatte. Jeg beklager den hykleriske støtte til den skammelige og ubegrænsede anvendelse af neurotoksiner efter aftale med de store industrielle kemigiganter. Einstein sagde, at "når bien forsvinder fra Jorden, har mennesket kun fire år tilbage at leve i". Lad os sikre os, at vi aldrig finder ud af, om det, han sagde, er sandt.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. (PL) Ved at vedtage beslutningen om situationen i biavlssektoren bevæger vi os yderligere et skridt hen imod at styrke og forbedre situationen i denne sektor. Problemerne i denne vigtige sektor, som fortsat undervurderes, har en global dimension. Bier er af afgørende økonomisk og miljømæssig betydning. Den høje dødelighedsrate, som for øjeblikket ses hos bifamilier, har en negativ indvirkning på landbrugsproduktionen. Derfor har vi brug for nye støttemekanismer i de næste finansielle overslag efter 2013, så der bliver mulighed for mere videnskabelig forskning omkring årsagerne til tilbagegangen i antallet af bier, og så der også bliver mulighed for at tage relevante initiativer med henblik på at vende denne negative tendens. Derfor bør vi støtte informationskampagner og uddannelse, som tiltrækker unge til biavlererhvervet.

 
  
  

Betænkning: Lena Kolarska-Bobińska (A7-0313/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om en ny energistrategi for Europa 2011-2020, da jeg mener, at denne nye energistrategi er af afgørende betydning for at gennemføre en konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker strategi. I en tid, hvor Europa bliver mere og mere afhængigt af importeret energi, anser jeg det for væsentligt, at det bevarer sin dominerende rolle i energispørgsmål ved at fokusere på innovation og teknologi.

Det kræver fortsat fokus på vedvarende energi at gøre vores energistrategi mere bæredygtig via indførelse af øget konkurrence inden for sektoren med henblik på at opnå en effektiv gennemførelse af det indre marked for energi. Det vil medføre en nedgang i omkostningerne og en stigning i konkurrenceevnen for økonomien samt skabe velstand og arbejdspladser, hvilket er vigtigt i forhold til en sund handelsbalance.

Jeg kommer fra et fjernområde, som for øjeblikket er ca. 27 % selvforsynende med energi, og som har til hensigt at nå et niveau på 75 % inden 2012. Azorerne har fastsat mere ambitiøse mål end EU og opnået resultater, som allerede anerkendes på europæisk niveau, særlig med hensyn til geotermisk energi, via en ambitiøs energipolitik for partnerskab mellem regionen og de bedste nationale og internationale forskningscentre.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Formålet med den nye energistrategi for Europa er at gennemføre Lissabontraktaten, for så vidt angår et fælles marked for energi, forsyningssikkerhed, energieffektivitet, mindre afhængighed af import og større intern energiproduktion. Jeg støtter denne beslutning, fordi EU hurtigt skal gennemføre lovgivning på dette område samt globale energistrategier. Vi har brug for en langsigtet vision for vores energipolitik, som sikrer, at dette marked fungerer korrekt, yder støtte til topmoderne integrerede netværk, udnytter EU's energieffektivitetspotentiale bedre, fremmer forskning og udvikling samt innovation på dette område, og som sætter fordele for forbrugere i centrum for den europæiske energipolitik. Derfor stemte jeg for denne betænkning, der markerer det første skridt hen imod en omfattende europæisk energipolitik som en del af EU 2020-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Selv om Europa er førende inden for fremstilling af alternativ energi, er vi stadig alt for afhængige af fossile brændstoffer, særlig olie. Denne afhængighed har internationale konsekvenser, da de fleste fossile brændstofressourcer findes uden for EU. Med Lissabontraktaten har EU fået nye energikompetencer, et overordentlig vigtigt kompetenceområde. Som svar herpå har Parlamentet vedtaget en energistrategi for 2011-2020, som jeg har bakket op om. Strategien omfatter tilskyndelse til investeringer på dette område og fremme af initiativer, der har fokus på vedvarende energi. Formålet er naturligvis at sikre forsyningssikkerheden i EU, og derfor anses forvaltning af de gas- og olierørledninger, som for øjeblikket forsyner EU, for at have topprioritet. Strategien kombinerer således kortsigtede energisikkerhedsbehov og planer om at fastlægge fremtidige europæiske energikrav.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg støttede dette vigtige dokument. Medtagelsen af et specifikt kapitel om energi i Lissabontraktaten betyder nu, at der er et solidt retsgrundlag for udvikling af energiinitiativer baseret på bæredygtighed, forsyningssikkerhed, sammenkobling af netværk og solidaritet. EU står over for betydelige problemer med forsinket eller ufuldstændig gennemførelse af energilovgivning, hvilket kræver stærkt lederskab af Kommissionen for at lukke dette hul. Inden for det næste årti er der brug for store investeringer i den interne energisektor, navnlig i nye kraftværker, sammenkoblinger og net, da disse investeringer former energimixet i en endnu længere periode og bidrager til etableringen af et bæredygtigt og rent energimarked. Det er meget vigtigt at yde klar flerårig støtte til projekter på energiområdet og sikre, at Østersøområdet også integreres i EU's indre energimarked, og at vi betaler det samme for energikilder som andre EU-medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for fru Kolarska-Bobińskas forslag til beslutning, da jeg generelt er enig med hende i, hvad EU's fremtidige energistrategi skal være rettet mod, nemlig større selvstændighed i forhold til tredjelande, der fremstiller fossile brændstoffer, en åbning af de medlemsstater, der stadig er "isolerede", for så vidt angår energi, og som endnu ikke er ordentlig forbundet med det europæiske energisystem, tilskyndelse til udvikling af vedvarende energi og ekstern energipolitik inden for rammerne af den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil. Vi har brug for en sammenhængende europæisk energistrategi, der er fremtidsorienteret.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) EU's energisikkerhedspolitik bør gøre det muligt at forudse krisesituationer som gaskrisen i 2009 og ikke blot at reagere på dem. Dette skal gå hånd i hånd med opfyldelsen af målene om at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 % og reducere energiforbruget med 20 % inden 2020. Denne opgave bliver langt fra let, især fordi det økonomiske bidrag til de miljømæssige mål alene når op på 58 mia. EUR. Derudover kommer det økonomiske bidrag til reduktion af EU's stigende afhængighed af eksterne energikilder. Interne og eksterne aspekter skal kombineres, så EU ikke længere er sårbar med hensyn til sin energiforsyning, og dets politikker skal tilpasses i overensstemmelse hermed. Alle de foranstaltninger, der skal sikre, at det indre marked for energi fungerer korrekt, bør ledsages af aktivt diplomati, som skal styrke samarbejdet med de vigtigste producent-, transit- og forbrugerlande. Det er helt afgørende at udarbejde nationale planer med forebyggende foranstaltninger og nødforanstaltninger. Koordinering af disse planer på EU-plan ville sikre, at de er effektive.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for betænkningen om energistrategi, der beskriver retningslinjerne for EU's fremtidige energipolitik. Jeg vil gerne understrege atomenergiens betydning i det nuværende og fremtidige energimix i EU, herunder en implicit anerkendelse af behovet for at forlænge de eksisterende anlægs levetid. Strategien kan betragtes som afbalanceret i forhold til de enkelte kilder, selv om der ikke står noget om den efter min mening vigtige rolle, som kul spiller i de moderniserede kraftværker. Det er vanskeligt at se, hvordan vi kan styrke EU's energisikkerhed og uafhængighed uden kul som en stabil primær ressource, der kan reagere fleksibelt på pludselige stigninger i energiefterspørgslen. Det svage punkt er betænkningens alt for generelle karakter og fraværet af ledsagende lovgivning. Strategiens specifikke og praktiske form vil også blive meget påvirket af handlingsplanen for indførelsen af en lavere CO2-økonomi inden 2050, som bliver offentliggjort i begyndelsen af næste år. I lyset af det fortsatte fravær af regionale markeder og sammenkoblede markeder anser jeg målet om at etablere et fælles indre marked inden 2015 for at være meget ambitiøst, særlig hvis vi tager i betragtning, at Kommissionen efter min opfattelse ikke fører tilstrækkeligt tilsyn med, at den nuværende europæiske energilovgivning gennemføres korrekt i alle medlemsstater. Kommissionen har også meget passende integreret den såkaldte infrastrukturpakke i energistrategien, som skal fremme opbygningen af strømforsyningsnet i hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. (FR) Udviklingen af en reel europæisk energistrategi er nu blevet nødvendig. Som det bliver forklaret i fru Kolarska-Bobińskas betænkning, kæmper EU med en massiv afhængighed af energiimport og alvorlige mangler i sin lovgivning. Ligesom ordføreren vil jeg gerne understrege, at EU skal tilvejebringe de praktiske og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at realisere dets målsætninger, ikke mindst ved at yde passende støtte til forskning og udvikling på energiområdet. Jeg er også overbevist om, at forsyningssikkerhed skal gå hånd i hånd med et stærkt partnerskab med Rusland. Det bliver hele tiden tydeligere, at vi skal foretage en betydelig udvidelse af etableringen af gasrørledninger, som leder naturgas fra hele verden til Europa. Vi skal også forbedre forbindelserne mellem netværkene i medlemsstaterne for at forbedre energisolidariteten.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Energisektoren er drivkraften bag økonomisk vækst. Siden 2008 har Europa haft en strategi for energi og bekæmpelse af klimaforandringer. Det er afgørende, at denne strategi bliver gennemført.

Lissabontraktaten lader os dog gå skridtet videre og baner vejen for oprettelsen af et reelt energifællesskab i Europa. Vi skal udvikle det indre energimarked, skabe forbindelser mellem energinetværkene, sørge for energisikkerheden og energisolidariteten og sætte forbrugeren i centrum for vores overvejelser. Der er behov for at øge den offentlige finansiering og udvikle flere instrumenter og programmer til fremme af energieffektiviteten. Videnskabelig forskning og teknologi spiller en afgørende rolle for at nå disse mål. På den baggrund glæder jeg mig over indførelsen af de forskellige europæiske industriinitiativer i henhold til den strategiske energiteknologiplan for EU (SET-planen), og jeg opfordrer Kommissionen til at iværksætte resten af foranstaltningerne i denne plan. Det ottende rammeprogram bør også prioritere forskning og udvikling af innovative teknologier inden for energiområdet. Det er derfor afgørende, at der er tilstrækkelige midler til støtte for rene og bæredygtige teknologier. Kun på denne måde kan vi opretholde vores industris konkurrenceevne, fremme økonomisk vækst og skabe job.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte imod betænkningen om den nye energistrategi for Europa 2011-2020. Betænkningen er fuldt ud i overensstemmelse med målsætningerne i EU 2020-strategien, som afskaffer de sidste rester af det sociale Europa. Styrkelsen af EU's konkurrenceevne, som der slås så kraftigt til lyd for i betænkningen, medfører påviseligt nedskæringer i lønningerne og arbejdstagernes rettigheder i denne specifikke sektor. Samtidig indeholder betænkningen midt i en økonomisk krise, hvor næsten hele den europæiske energiindustri (kraftværker, net) er privatiseret, bestemmelser om flere midler til energiinfrastrukturer, dvs. den støtter indirekte de store virksomheder. Endelig mener jeg, at betænkningens forsøg på at forbinde EU's energipolitik med målene om at reducere klimaforandringerne blot er et påskud, da alle henvisningerne er vage og ikke er udtryk for en stærk politisk vilje.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for beslutningen om den nye energistrategi for Europa 2011-2020. De primære mål med denne beslutning er at bevæge sig i retning af et kulstoffattigt energisystem og sikre energiforsyningssikkerheden for alle medlemsstater. Begge disse mål skal sikre, at EU er konkurrencedygtigt, og at der leveres energi til rimelige priser på baggrund af en sikker forsyning. Jeg mener, at forudsætningerne for at sikre energisikkerhed er at udvide EU's interne energimarkedsregler til nabolandene og gøre en indsats for at diversificere energikilder og transportruter for importeret energi.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. (RO) EU har fastlagt en række meget ambitiøse målsætninger for det næste årti – en af dem er at øge energieffektiviteten inden 2020. Denne målsætning vil sætte gang i investeringerne på dette område og dermed skabe nye arbejdspladser i både by- og landområder. Jeg mener, at det i denne sammenhæng ikke blot er gavnligt at skabe økonomiske incitamenter til projekter af denne art, men også at iværksætte offentlige oplysningskampagner om energieffektivitet og den mængde ressourcer, som kan anvendes af forbruger- og energirelaterede produkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen "Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020", da jeg mener, at der er brug for nye strategiske retningslinjer for sektoren for at nå målene i henhold til artikel 194 i Lissabontraktaten, 20-20-20-målene i EU's klima- og energipakke og det langsigtede mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med mellem 80 % og 95 % inden 2050.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Kommissionen har fastlagt tre mål for den europæiske energipolitik, nemlig (i) at bevæge sig i retning af et kulstoffattigt energisystem, (ii) at sikre energiforsyningssikkerheden og (iii) at sikre, at EU's konkurrenceevne og leveringen af energi til alle forbrugere til rimelige priser styrkes. Jeg er generelt enig i disse tre mål, men jeg mener, at der mangler en fjerde og måske vigtigere udfordring her, nemlig reduktion af energiafhængigheden, især hvad angår fossile brændstoffer. Målet om at reducere CO2-udledningerne skal desuden behandles med stor forsigtighed for at minimere risikoen for CO2-lækager og tab af konkurrenceevne for europæiske industrier.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Kommissionens dokument med titlen "Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020" er et fremragende bidrag til en omfattende EU-politik for energisektoren i forbindelse med EU 2020-strategien. Lissabontraktaten danner et solidt retsgrundlag for udvikling af energiinitiativer baseret på bæredygtighed, forsyningssikkerhed, sammenkobling af netværk og solidaritet. Vi kan få en ny strategi for energisektoren for at nå målene i artikel 194 i Lissabontraktaten og klimapakkemålene (20-20-20).

Nye initiativer i energisektoren skal tage sigte på at bevæge sig i retning af et kulstoffattigt energisystem, hvor energiforsyningssikkerheden er sikret for alle, samtidig med at EU's konkurrenceevne og leveringen af energi til alle forbrugere til rimelige priser sikres. Lissabontraktatens målsætninger om et indre energimarked, forsyningssikkerhed, energieffektivitet og -besparelser, udvikling af nye og vedvarende former for energi og fremme af energinet skal opfyldes. Denne strategi skal gennemføres på en solidarisk og ansvarlig måde, så ingen medlemsstat sakker bagud eller bliver isoleret.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Den energistrategi for EU, som der slås til lyd for i denne betænkning, og som Kommissionen slår til lyd for i sine forskellige meddelelser om emnet, er tæt forbundet med den definition af en EU-politik, der er beskrevet i Lissabontraktaten: færdiggørelse af EU's indre energimarked.

Ordføreren opfordrer til, "at der udarbejdes planer for et europæisk energifællesskab", og insisterer på, at medlemsstaterne gennemfører og omsætter de aktuelle direktiver for det indre marked, og overvejer "som en endelig foranstaltning […] at forelægge de aktuelle direktiver i form af forordninger for at sikre fuld og direkte anvendelse i hele det indre marked". Som vi gentagne gange har sagt, er vi helt uenige i dette forslag om en energiløsning for Europa, og vi har derfor stemt imod betænkningen.

Dette er en strategisk sektor for en stats økonomi og funktion, og den skal suverænt kunne definere sine energipolitikker.

Den stigende afhængighed af importerede primære ressourcer og stigningen i forbrugerenergipriserne kombineret med afviklingen af investeringer i energiinfrastrukturen har allerede afsløret, at denne private markedsstrategi er slået fejl. Det er kun den offentlige sektor, der kan sikre alle adgang til energi, virkningsfuld forvaltning og effektivitet og reduceret afhængighed af fossile brændstoffer.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. (IT) Jeg er enig i målene med dette forslag til beslutning om at etablere et indre europæisk energimarked, forsyningssikkerhed, energieffektivitet, udvikling af nye vedvarende energikilder og støtte til energinet.

Jeg tilslutter mig fuldt ud anmodningen til Kommissionen om at vedtage en ambitiøs handlingsplan for energieffektivitet med henblik på at reducere EU's afhængighed, bekæmpe klimaforandringerne, skabe flere arbejdspladser og modvirke de stigende energipriser.

Det er også nødvendigt at sikre, at det integrerede marked fungerer korrekt ved at etablere en passende gas- og elektricitetsinfrastruktur. Det skal imidlertid understreges, at der skal lægges særlig vægt på bestemte projekter, uden specifikt at nævne andre, som også er i EU's interesse og bidrager til målet om at opnå energisikkerhed. For at nå dette mål, mener jeg, at vi ikke blot skal støtte bestemte infrastrukturarbejder, men også have en neutral tilgang til alle de forskellige projekter.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. (FR) EU er for øjeblikket en vigtig spiller på det internationale energimarked. EU har imidlertid meget få råstoffer og er derfor tvunget til at importere store mængder. Denne simple kendsgerning rejser spørgsmålet om forsyningssikkerhed og vores kontinents afhængighed af hele verden. Disse spørgsmål har i mange år virkelig været en kilde til bekymring i EU. Derfor har jeg sammen med mine kolleger i Parlamentet stemt for en beslutning, hvor EU opfordres til at diversificere sine leverandører for at undgå forsyningsproblemer i fremtiden og til at anlægge en mere konsekvent strategisk tilgang til sektoren. Med min stemme for beslutningen ønskede jeg også at understrege, at energieffektivitet bør være en prioritet for EU. Det er efter min opfattelse den bedste måde til at reducere EU's energiafhængighed, men også, hvad vigtigere er, til at bekæmpe klimaforandringer – hvilket nu er blevet tvingende nødvendigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg støttede denne betænkning og vil først gerne takke ordføreren og skyggeordførerne for den første energistrategi siden Lissabontraktatens ikrafttræden. Strategien afspejler de vigtigste udfordringer – solidaritet på energiområdet og energiforsyningssikkerhed. Medlemsstaterne skal for det første gennemføre lovgivning, som allerede er blevet vedtaget på energiområdet. For det andet skal der etableres et indre energimarked samt et marked for vedvarende energi. For det tredje skal den transeuropæiske energiinfrastruktur opgraderes og moderniseres. Derfor skal EU overvinde alle administrative og økonomiske hindringer, og EU's medlemssater skal afstemme deres interesser og udvise solidaritet. Der skal gælde de samme regler for alle projekter, uanset om det er Yamal-rørledningen eller Nord Stream-rørledningen. Som vi ved, stiger EU's afhængighed af lande, der leverer olie og gas. De østeuropæiske medlemsstater betaler en høj pris for monopolet – der er ingen konkurrence, forbrugernes rettigheder bliver ikke beskyttet, og det er umuligt at etablere et fælles marked. Vi er afhængige af fossile brændstoffer, og kilderne hertil er ved at blive udtømt, og derfor er det især presserende at udvikle ikke blot vedvarende energi, men at investere i øget energieffektivitet, så vi også kan afbøde virkningerne af klimaforandringerne. Det er en stor mangel i den nuværende energipolitik for EU, at der ikke tilføres EU-midler til et område, som på trods af recessionen stadig er en af topprioriteterne for de europæiske regeringer og borgere. På energiområdet skal der være fokus på forbrugerne og deres rettigheder, og EU skal stræbe efter at sikre gunstige energipriser for forbrugere og virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Kadenbach (S&D), skriftlig. – (DE) Det glæder mig, at Kommissionen og medlemsstaterne ifølge den foreliggende betænkning skal sikre, at de højeste internationale sikkerhedsstandarder finder anvendelse på både nye og gamle kernekraftværker. Jeg stemte også for denne passus. Jeg vil dog gerne gøre det klart, at det fortsat er mit endelige mål at afskaffe anvendelsen af kernekraft. Selv om vi skal holde op med at producere energi ved hjælp af fossile brændstoffer, er kerneenergi ikke noget alternativ. Den potentielle risiko er stadig for stor, og problemet med slutdeponering af radioaktivt affald er stadig ikke løst. Det er et velkendt argument, der bruges af kerneenergilobbyisterne, at man fremhæver den lave CO2-udledning for at få kernekraft til at fremstå som noget harmløst. Men klimaændringerne skal ikke tages til indtægt for en udbygning af kernekraften.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Energipolitik er i øjeblikket et særdeles vigtigt område for EU. EU's institutioner bør prioritere det højt at hindre energikriser i nabolande og opretholde energiforsyningssikkerheden i medlemsstaterne. Det er især vigtigt at sikre en balance mellem energipolitik og miljøbeskyttelse. Vi skal derfor i størst muligt omfang fremme den øgede anvendelse af energi fra vedvarende energikilder. Det vil ikke alene gøre det muligt at begrænse emissionerne af skadelige stoffer, men kan også effektivt gøre det europæiske marked mindre afhængigt af energiforsyninger fra udlandet.

For at opretholde energiforsyningssikkerheden, der har stor betydning for alle borgere i medlemsstaterne, er det uhyre vigtigt at fremme de gode relationer mellem EU og tredjelande, især de lande, der forsyner Europa med energi. Desuden er det lige så vigtigt at diversificere olie- og gasforsyningerne, så EU ikke er så sårbart ved energikriser i nabolandene.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) En vedvarende europæisk energistrategi er en grundlæggende forudsætning for sikring af energileverancerne og skal derfor omfatte alle aspekter af tilvejebringelsen af energi. En optimal energiforsyning er også vigtig for en blomstrende økonomi, da det tilvejebringer og skaber arbejdspladser. Jeg glæder mig over, at man i betænkningen fremhæver det potentiale, som biomasseressourcerne i EU-medlemsstaterne har med hensyn til at producere betydelige mængder andengenerationsbiobrændstoffer. Anvendelsen af fossile brændstoffer skal reduceres markant i de kommende år. Biomasse kan spille en betydelig rolle til erstatning af olie og gas. For at opnå uafhængighed og forsyningssikkerhed skal der også på energiområdet være adgang til de fornødne ressourcer. Landbruget kan bidrage væsentligt til at nå EU's 2020-mål. Vi er nødt til at kendes ved den fremtid, der tegner sig, og investere i energi fra vedvarende energikilder og grønne teknologier. Jeg støtter de elementer i betænkningen, hvor man opfordrer til at udvikle en politik for vedvarende energi i Europa med international betydning.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om en energistrategi, da den udgør et konstruktivt bidrag til den europæiske debat om dette spørgsmål, og der er nogle retningslinjer for den fremtidige europæiske energipolitik. Vi ved alle, at EU i dag står over for en række udfordringer, ligesom vi ved, at vi i stadig større grad er afhængige af import af energi fra udlandet. Lissabontraktaten var det første skridt i retning af at vende udviklingen, idet den udgør en stærk juridisk ramme og et retsgrundlag (artikel 194) for at handle på det energipolitiske område. Der er fastsat en række klare mål, idet man bl.a. skal sikre det indre energimarkeds funktion, energiforsyningssikkerheden og energieffektiviteten samt fremme sammenkoblingen af energinet og udviklingen af forskellige former for vedvarende energi. Jeg mener derfor, at dette dokument er et overordentlig nyttigt bidrag i forbindelse med indsatsen for at udarbejde og gennemføre en fælles energistrategi, som kan styrke Europa i de kommende årtier.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over den foreliggende betænkning om en ny energistrategi for Europa, hvoraf det fremgår, at formålet med enhver fremtidig strategi skal være at opfylde Lissabontraktatens centrale mål om et indre energimarked, forsyningssikkerhed, energieffektivitet og -besparelser samt udvikling af nye og vedvarende energiformer og fremme af sammenkoblingen af energinet. Desuden bør det bidrage til rimelige priser på energi for alle forbrugere, fremme af vedvarende energi som led i en bæredygtig energiproduktion og udvikling af indbyrdes forbundne, integrerede, interoperable og intelligente energinet og føre til en mindsket afhængighed af importeret energi og en stigning i den indenlandske energiproduktion, samtidig med at konkurrenceevnen og den industrielle vækst og reduktionen af drivhusgasemissionerne fastholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I energistrategien for Europa 2011-2020 er der nogle generelle retningslinjer, som har til formål at styrke det for nylig definerede indre energimarked. Den foreliggende betænkning styrker konkurrenceevnen og markedsinstrumenterne, uden at den dog er ambitiøs, for så vidt angår vedvarende former for energi eller et reduceret energiforbrug. Der fokuseres heller ikke nok på mikrokraftvarmeproduktion eller lighed i energiforsyningen. Afslutningsvis er der en tæt sammenkædning mellem den europæiske energiforsyningssikkerhed og NATO. Jeg stemte af disse og andre grunde imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Den foreliggende betænkning er en hyldest til kerneenergien, CO2-markedet og Desertec-projektet. Hertil kommer, at man slår til lyd for et tæt samarbejde med NATO. I overensstemmelse med de principper om økologi og fred, som jeg står for, har jeg stemt imod den foreliggende betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionens tre mål om europæisk energipolitik er klare og ambitiøse. Vi skal bevæge os i retning af et kulstoffattigt energisystem, sikre energiforsyningssikkerheden og sikre, at EU's konkurrenceevne og leverancerne af energi til alle forbrugere til rimelige priser styrkes. Der er brug for en meget markant finansiel og menneskelig indsats for at nå disse mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Lissabontraktaten giver EU en stærk juridisk ramme og et stærkt retsgrundlag – artikel 194 – med henblik på at handle på det energipolitiske område. Det er nødvendigt med en langsigtet vision og en ny energistrategi for at nå 20-20-20-målene i klima- og energipakken inden 2020. EU skal vise, at vi har viljen og ambitionerne. EU bliver i dag stadig mere afhængig af import af energi. Det er derfor vigtigt, at EU integrerer energimæssige overvejelser i sine politikker og eksterne foranstaltninger. Vi er desuden nødt til at fremme langsigtede investeringer på Fællesskabets område. Energieffektivitet og energibesparelser skal have høj prioritet, især via vedtagelse af en handlingsplan for energieffektivitet og et incitamentsprogram, der favoriserer vedvarende energi på europæisk plan.

EU skal også udvide forsknings- og udviklingsindsatsen mest muligt. Endelig skal vi være helt specielt opmærksomme på EU's konkurrenceevne og på, om det er økonomisk overkommeligt for det europæiske erhvervsliv og de private forbrugere at få adgang til energi.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Ordføreren beskæftiger sig i sin betænkning med en forbedring af Europas energiforsyning, hvilket ville være meget attråværdigt. Det ser imidlertid ud til, at dette mål skal nås ved at forøge EU's indflydelse på energisektoren. Energipolitik er noget meget specifikt fra land til land. Der er ringe enighed i Europa vedrørende anvendelse af især kerneenergi og "vedvarende" former for energi.

Derfor, og fordi vi efter min mening fortsat selv skal bestemme, hvordan vi skaffer vores energi, er det min klare holdning, at energipolitik er noget, som det skal være op til de enkelte medlemsstater at træffe afgørelse om. Jeg har derfor stemt imod dette ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Kolarska-Bobińskas betænkning, fordi jeg er klar over, at Europas vej mod den energimæssige fremtid i øjeblikket er belagt med hindringer og vanskeligheder, som skal overvindes. De udfordringer, som Europa med bestemthed og stor beslutsomhed skal imødegå, er mange. Det europæiske energisystem har brug for væsentlige investeringer på et meget ømtåleligt tidspunkt, hvor vi stadig kæmper med den økonomiske krise, som har ramt en lang række sektorer. I betragtning af EU's nuværende situation synes jeg, tiden er inde til at gennemføre en ny energistrategi med henblik på at nå målene i pakken om klimaændringer (20-20-20). Bedre anvendelse af EU's budgetmidler på EU's energi- og klimapolitikker ville være til stor nytte. Udarbejdelse af instrumenter til tilvejebringelse af incitamenter for udviklingen og moderniseringen af energinet ville også være en interessant strategi, som jeg ville støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om en ny energistrategi for Europa 2011-2020 (2010/2108(INI)), da jeg i lighed med ordføreren mener, at Lissabontraktaten i kraft af, at den indeholder et specifikt kapitel om energi, nu udgør et fast retsgrundlag for at udarbejde energitiltag med udgangspunkt i bæredygtighed, forsyningssikkerhed, sammenkobling af net og solidaritet.

Det er med dette formål for øje af helt afgørende betydning at løse problemet med den forsinkede eller ufuldstændige gennemførelse af energilovgivningen og de manglende samlede energistrategier med et stærkt lederskab fra Kommissionens side sammen med en overbevisende fremvisning af medlemsstaternes beslutsomhed og støtte. Dokumentet "Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020" er i lyset heraf et første skridt i retning af en omfattende EU-energipolitik i forbindelse med EU's 2020-strategi.

Jeg vil gerne fremhæve følgende punkter, som indgår i den foreslåede EU-strategi: sikring af støtte til moderne integrerede net, sikring af energiforsyningssikkerheden, fremme af energiforskning, -udvikling og -innovation samt fokus på forbrugerne og offentligheden i EU's energipolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) I Lissabontraktaten er der fastlagt en række klare mål for energipolitikken, idet man skal sikre det fælles indre energimarkeds funktion, forsyningssikkerheden og energieffektiviteten samt fremme sammenkoblingen af energinet og udviklingen af vedvarende energikilder. EU skal derfor vedtage en ny strategi for energisektoren, som gør det muligt at nå disse mål samt målene i 20-20-20-klimapakken.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Da det kom til stykket, undlod vores gruppe at deltage i afstemningen om denne beslutning på grund af den alt for store vægt, der blev lagt på afbrænding af kul. På trods af at to centrale ændringsforslag (vedrørende punkt 32 og 52) ikke blev vedtaget, er det fortsat vanskeligt for vores gruppe at acceptere indholdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) I fru Kolarska-Bobińskas betænkning fokuserer hun på en række væsentlige problemer såsom en manglende harmoniseret energipolitik, hvor der tages højde for de specifikke karakteristiske forhold i de enkelte medlemsstater samt behovet for at importere energi fra tredjelande. Prognoserne viser, at afhængigheden af råolie vil blive endnu større i fremtiden, og energistrategien skal derfor have mange aspekter samt en international dimension, så den strækker sig ud over EU's rammer. I betragtning af medlemsstaternes geografiske beliggenhed nær Rusland skal EU stræbe efter at opnå et tættere samarbejde med vores naboer mod øst under de rette betingelser. Vores indsats skal også have fokus på at nå målene i Lissabontraktaten og som følge heraf at etablere et indre energimarked, samtidig med at energiforsyningssikkerheden er garanteret. For at føre disse intentioner ud i livet er det nødvendigt at foretage investeringer i netinfrastruktur, fordi det vil fremme integrationen af de regionale energimarkeder, og også at modernisere de fælleseuropæiske energinet. Som fru Kolarska-Bobińska ganske rigtigt foreslår, vil opførelse af nye terminaler, der kan bringe gas til Europa fra hele verden, gøre det muligt at finde nye kilder for gasimport, især fra regioner, der i stort omfang råder over denne ressource, som f.eks. Centralasien. Parlamentets formand, Jerzy Buzek, og den tidligere formand for Kommissionen, Jacques Delors, har også foreslået, at der skal stilles finansiel bistand til rådighed for udvikling af infrastruktur, fordi et moderniseret og udvidet energinet er et grundlæggende krav for opbygningen af en ensartet energipolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Det bliver stadig mere afgørende at fastholde en strategisk tilgang til energi i EU, idet ressourcerne bliver handlet som "futures", og regimer i andre dele af verden fortsætter med at omdirigere disse knappe ressourcer udelukkende til deres egen fordel. Jeg er godt nok enig i, at energibesparelser kan være en effektiv løsning, men det er kun en del af en mere omfattende strategi, som er nødvendig. Udviklingen af energiteknologier som f.eks. fusionsenergi og blandinger af vedvarende energikilder er af helt afgørende betydning. Men det kan kun opnås, hvis man sammen med andre vestlige organisationer såsom NATO bakker op om energiforsyningssikkerhed som en politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) En energistrategi for Europa er af afgørende betydning med henblik på at gennemføre nye politikker ifølge Lissabontraktaten. Der er nu et sundt juridisk grundlag for at udarbejde energiinitiativer på grundlag af bæredygtighed, energiforsyningssikkerhed og sammenkobling af net samt solidaritet. Målene i en struktureret plan som forelagt Parlamentet bør også omfatte gennemførelsen af et indre energimarked og give sikkerhed og effektivitet med hensyn til energiforsyning. Det er en kendsgerning, at situationen i energisektoren i Europa er, at der nu og i fremtiden er mange udfordringer at gå i gang med. EU er i stadig større grad afhængig af import af energi, og energiproduktion internt i EU kræver øgede investeringer på et tidspunkt, hvor vi stadig kæmper med konsekvenserne af en økonomisk krise. Jeg vil gerne lægge vægt på, hvor vigtigt det er at gøre bedre brug af potentialet i form af vedvarende energikilder i EU, samtidig med at man i den europæiske energipolitik skal have fokus på EU's forbrugere og offentligheden. Jeg stemte af ovennævnte grunde for den pågældende betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) I betragtning af at man anslår, at 70 % af EU's energi skal importeres i 2030 – og ofte fra ustabile regioner – skal forsyningssikkerheden prioriteres højt i EU, og i denne beslutning fastlægges EU's strategi med hensyn til at imødegå denne afhængighed. Energieffektivitet skal være en prioritet for EU, især da det er den mest effektive måde, hvorpå man kan begrænse omkostningerne for forbrugerne i hele EU. I beslutningen opfordres Kommissionen også til at sikre, at al nuværende lovgivning håndhæves korrekt, herunder et indre energimarked, og Parlamentets opfordring til indførelse af intelligente målere gentages også, hvilket alt i alt burde forbedre den service, som forbrugerne får, og sætte dem i stand til bedre at kontrollere den mængde energi, de bruger.

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0616/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at EU skal yde et aktivt bidrag til at gøre konferencen om klimaændringer i Cancún perspektivrig og gennemsigtig, navnlig hvad angår finansiering af tilpasning, skovbrug, effektiv ressourceudnyttelse, teknologioverførsel, overvågning, rapportering og kontrol.

EU bør derfor ligeledes fremme stærke politiske aftaler med tredjelande ved at udarbejde politikker om opbygning af effektive mekanismer for internationalt samarbejde om klimaændringer både i og uden for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Det er også værd at understrege det historiske ansvar, de udviklede lande har for uoprettelige klimaændringer, og forpligtelsen til at bistå udviklingslandene og de mindst udviklede lande med at tilpasse sig til disse ændringer, herunder ved at yde finansiel støtte til nationale handlingsplaner for tilpasning (NAPA'er), der er vigtige instrumenter for tilpasning til klimaændringerne, og som fremmer ejerskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I ugen forud for topmødet om klimaændringer i Cancún har Parlamentet vedtaget en beslutning om topmødets målsætninger. De manglende resultater på topmødet i København, som vi havde så store forhåbninger til, står stadig ganske tydeligt i folks erindring, og vi håber alle sammen, at den næste mulighed for at fremme det internationale samarbejde om klimaændringer ikke bliver endnu en forspildt chance. Jeg mener desværre ikke, at den beslutning, der blev vedtaget på plenarmødet i torsdags, er særlig nyttig. Mine kolleger i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) og jeg ville have foretrukket at fastholde målet om at reducere drivhusgasserne med 20 % i 2020, hvilket ville have givet os et godt grundlag for forhandlinger med USA og Kina. Men det lykkedes Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet at få vedtaget det urealistiske mål på 30 %. Jeg mener ikke, at denne form for ensidig indfaldsvinkel varsler godt for de nært forestående forhandlinger i Cancún, og det er efter min opfattelse en skam, at beslutningen, som jeg stemte imod, er blevet vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støttede den pågældende beslutning. Man kunne ikke nå frem til konkrete aftaler på klimakonferencen i København. Ved de efterfølgende forhandlinger i Tyskland og Kina opnåede man heller ikke de forventede resultater, og der næres derfor store forhåbninger til konferencen i Cancún, hvor man er nødt til at opnå enighed om nogle konkrete skridt – indgåelse af en omfattende international aftale om perioden efter 2012 – der bør være på højde med den seneste videnskabelige udvikling og i overensstemmelse med vores hensigter om at standse opvarmningen af atmosfæren i 2020 og begrænse den globale opvarmning til 2 ºC inden 2050 i forhold til 1990-niveauet. Jeg er enig i den holdning, der fremgår af beslutningen, om, at EU bør spille en fremtrædende rolle i klimaforhandlingerne og aktivt bidrage til en mere konstruktiv klimakonference i Cancún. Kun EU har vedtaget bindende reduktionsmål vedrørende klimaændringerne og har til hensigt at vedtage endnu mere ambitiøse mål. Det må derfor være i EU's interesse, at andre lande giver sådanne tilsagn, fordi EU's økonomiske vækst og konkurrenceevne afhænger deraf.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Nogle få dage inden åbningen af konferencen om klimaændringer i Cancún opfordrer vi i den fælles beslutning, Parlamentet har stemt om, "verdens stats- og regeringschefer til at udvise reelt politisk lederskab og vilje under forhandlingerne". Vi har brug for konkrete og hurtige foranstaltninger. Kendsgerningerne er nemlig barske, for som tingene ser ud nu, ser vores forpligtelser ikke ud til at kunne begrænse skaderne som følge klimaændringerne. Vores regeringer skal kort sagt gøre mere, og de skal gøre det hurtigere. EU skal være en drivkraft i forhandlingerne ved at tale med én stemme, således at EU kan have gennemslagskraft i forhandlingerne med Kina og USA. For så vidt angår målsætningerne, kræver vi større ambitioner. Vi skal vedtage målet om en reduktion på 30 % i drivhusgasemissionerne i EU i 2020 i forhold til 1990-niveauet (punkt 16). Bekæmpelse af klimaændringerne har ganske vist været betragtet som en af de store politiske udfordringer i en årrække, men vi har endnu ikke set de forventede resultater. F.eks. hænger tingene ikke sammen, for så vidt angår 2020-målsætningerne vedrørende energieffektivitet og målet om 20 % vedvarende energi. Cancún er en mulighed for at gøre tingene bedre. Lad os ikke forspilde chancen igen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi EU skal spille en fremtrædende rolle i forhandlingerne om klimaændringerne, da der er brug for at få genoprettet tilliden i de internationale forhandlinger om klimaændringer efter det skuffende resultat af klimakonferencen i København. Jeg støtter Parlamentets opfordring til at træffe konkrete foranstaltninger for at standse skovrydningen og forslaget om at etablere et effektivt globalt CO2-marked. Jeg vil gerne understrege, at vi skal forbedre den naturlige optagelse af drivhusgasser, hvilket fremmer bevarelse af biodiversiteten. Der kan forhåbentlig opnås enighed om konkrete skridt i Cancún, som bør være på højde med den seneste videnskabelige udvikling med henblik på at sikre overlevelsen af alle nationer, folkeslag og økosystemer.

Det er desuden særdeles vigtigt at træffe konkrete beslutninger i Cancún med hensyn til finansiering og især graden af additionalitet i finansieringen af tilpasning, skovbrug, ressourceeffektivitet, teknologioverførsel samt overvågning, rapportering og verifikation. Det er også særdeles vigtigt at sikre fuld gennemsigtighed og stærkt politisk engagement ved gennemførelsen af den hurtige opstartsfinansiering.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Det er helt afgørende for troværdigheden i forbindelse med forhandlingsprocessen i FN-regi, at klimakonferencen i Cancún bliver en succes. Det er derfor særdeles vigtigt, at der indgås konkrete aftaler og vedtages realistiske målsætninger. Det er helt afgørende, at der indgås en aftale om aspekter såsom politikker for skovbeskyttelse, teknologioverførsel til udviklingslandene og finansiering.

Hvis man ikke når frem til en global aftale, bør Europa alligevel fortsat være klar til at overveje en yderlige forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, men skal stille nogle betingelser, især for så vidt angår protokollens miljømæssige integritet, omarbejdning af mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM) og indgåelse af forpligtelser fra de store udlederes side i hele verden som f.eks. Kina og USA.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Den oprindelige udgave af beslutningen om klimakonferencen i Cancún er blevet ændret temmelig meget, og indholdet er i den grad udvandet som følge af, at ændringsforslagene fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) er blevet indarbejdet. Jeg stemte ikke desto mindre for beslutningen, fordi jeg mener, at der er et presserende behov for en hurtig og samordnet indsats på internationalt plan for at bekæmpe klimaændringerne, og at beslutningen som helhed stadig indeholder en lang række positive punkter og udgør et væsentligt bidrag fra EU's side til konferencen i Cancún. I betænkningen rettes der kritik mod de manglende forberedelser inden konferencen, og man understreger behovet for at reducere emissionerne med mindst 40 % og opfordrer EU og medlemsstaterne til at gennemføre princippet om "klimaretfærdighed". Man understreger også det historiske ansvar, som de udviklede lande har, og erindrer om deres finansielle forpligtelse og målet om offentlig udviklingsbistand (ODA) med et referencegrundlag på 0,7 % af BNI. Bevarelse af biodiversiteten og økosystemerne sættes i centrum, og adgangen til drikkevand og behovet for at bevare skove og udvikle en skovrejsningspolitik er også nævnt i beslutningen. Endelig fremhæves det med rette, at potentialet for energibesparelser ikke udnyttes, og det understreges, at det er nødvendigt at øge energieffektiviteten i bygninger og ved transport.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Klimaændringerne er et problem med global relevans og kræver derfor fælles handling. En ensidig forpligtelse er imidlertid en positiv tilkendegivelse og er derfor ønskværdig, men det er ikke nok.

Selv om oplysningerne bekræfter, at det ikke bliver EU, der bliver hårdest ramt af stigningen i CO2, betydet det i sig selv ikke, at vi ikke skal føle noget ansvar, herunder for "fortidens synder". Vi kan derfor ikke springe fra vores tilsagn om at yde et konkret bidrag til at reducere emissionerne, selv om det er værd at understrege, at vores indsats hovedsagelig er af diplomatisk karakter.

Vi er især nødt til at skabe konsensus om visse grundlæggende spørgsmål og derefter løse dem sammen med de øvrige aktører. Det kan sådan set være meget fristende at køre på frihjul, men det bør man på enhver måde undlade, for ellers vil de omkostninger, som vores produktionssystem allerede begynder at betale – og beredvilligt betaler, hvis man får resultater ud af det – være til ingen nytte.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Parlamentets beslutning af 25. november 2010 om FN's klimakonference i Cancún med henblik på at opfylde det overordnede mål om at begrænse stigningen i den årlige gennemsnitlige overfladetemperatur til 2 ºC ("2 ºC-målet"). Konsekvenserne af ikke at opfylde 2 °C-målet kan være særdeles alvorlige. Op til 40 % af arterne vil være udrydningstruet, millioner af mennesker vil blive fordrevet på grund af stigende vandstand i havene og hyppigere ekstreme vejrforhold, høstudbyttet vil falde, fødevarepriserne vil stige, og den globale økonomiske produktion vil blive reduceret med mindst 3 %. De videnskabelige argumenter omkring klimaændringerne og følgevirkningerne deraf er i den grad åbenlyse. Det er derfor altafgørende, at der skabes en lovgivningsramme, hvormed man kan føre kontrol med, at disse foranstaltninger bliver gennemført efter hensigten.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) EU og dets medlemsstater skal efter min mening definere og gennemføre et princip om "klimaretfærdighed" og derfor indføre en billighedsklausul i fremtidige internationale klimaforhandlinger. Jeg mener, at det ville være den største uretfærdighed, hvis verden ikke var i stand til at begrænse klimaændringerne, da det navnlig er fattige mennesker i fattige lande, der bliver ramt af.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for hovedparten af de foranstaltninger og forslag, som fremgår af den foreliggende betænkning. Efter det skuffende resultat af klimakonferencen i København er det nødvendigt at genetablere tilliden i de internationale forhandlinger om klimaændringer. Det er endnu en gang op til EU at spille en fremtrædende rolle i klimaforhandlingerne og yde et aktivt bidrag, således at mødet i Cancún resulterer i nogle mere konstruktive, gennemsigtige og dristige forpligtelser.

Jeg mener også, at EU bør stræbe efter at intensivere sine klimadiplomatiske aktiviteter i et forsøg på at opnå stærke politiske aftaler med tredjelande ved at udarbejde politikker om opbygning af effektive redskaber og mekanismer for internationalt samarbejde om miljøbeskyttelse og klimaændringer. I forbindelse med dette forsøg på at opnå et mere dristigt og mere ambitiøst resultat mener jeg også, at EU i den endelige fase af COP 16-forhandlingerne skal give sin chefforhandler en vis fleksibilitet til at reagere på udviklingsforløbet under forhandlingerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) EU skal tale med én stemme og udvise ambitioner og overbevisende adfærd på klimakonferencen i Cancún. Det uheldige udfald i København må ikke gentage sig. Vi har brug for konkrete og hurtige foranstaltninger. Kendsgerningerne er nemlig barske, for som tingene ser ud nu, ser vores forpligtelser ikke ud til at kunne begrænse skaderne som følge klimaændringerne. EU skal spille en afgørende rolle i forhandlingerne ved at tale med én stemme og gøre sin tilstedeværelse gældende i forhandlingerne med Kina og USA. Det vigtigste mål, der skal opfyldes, er en reduktion i EU's drivhusgasemissioner på 30 % i 2020 i forhold til 1990-niveauet. Vi skal desuden sikre, at industrilandene som f.eks. USA forpligter sig til at hjælpe udviklingslandene med at bekæmpe og tilpasse sig til klimaændringerne ved at bekæmpe skovrydning, ørkendannelse osv. Det er på tide, at vores regeringer gør status over de kommende klimaudfordringer og når frem til en bred politisk enighed, der giver mulighed for at gennemføre en sand global politik for bekæmpelse af klimaændringerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) EU vedtog allerede under det franske formandskab i 2008 det ambitiøse mål om at reducere CO2-emissionerne med 20 % i 2020. Det er i forvejen meget vanskeligt at opnå godkendelse af dette mål hos de andre lande, der er med i de internationale forhandlinger om klimaændringer. Uden nogen international aftale kan dette europæiske mål også vise sig at betyde et tab af international konkurrenceevne for de europæiske virksomheder i visse sektorer af økonomien.

Det er derfor helt ude af proportioner at foreslå et nyt mål om at reducere CO2-emissionerne i EU med 30 %, og jeg stemte derfor imod dette forslag til beslutning. Det standpunkt, der er vedtaget af Parlamentet i dag, giver ikke EU nogen troværdig position, når der skal forhandles med partnerne om at nå frem til en aftale på konferencen i Cancún i næste uge.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om klimakonferencen i Cancún, da jeg mener, at Parlamentet skal sende et klart signal om, at verdens ledere skal vise deres politiske lederskab under forhandlingerne for at sikre fremskridt, for så vidt angår De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og Kyotoprotokollen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Uanset debatten om årsagerne til klimaændringerne og om, hvorvidt det kan bekræftes, at mennesket er skyld i ændringerne og kan vende udviklingen, står det nu klart, at denne problemstilling har meget alvorlige konsekvenser på rigtig mange forskellige områder af det menneskelige liv, og at ændringerne truer med at skabe ubalancer på globalt plan. Vi må derfor ikke undlade at følge udviklingen nøje og med bekymring. Især har klimaændringerne medført en foruroligende stigning i vandstanden i havene, tvungne folkevandringer og kampen om adgang til vandveje og mere frugtbare landområder som i Sudan, hvor der er konflikter mellem nomadelevende hyrder og fastboende landbrugere. EU skal tage aktivt del i denne globale indsats og gøre sit yderste for at holde øje med dette problem og tilstræbe varige løsninger, der ideelt set vil kunne forene den videnskabelige og teknologiske udvikling og den befolkningsmæssige udvikling med miljømæssig kvalitet og respekt for naturen. Klimakonferencen i Cancún er en fremragende mulighed for at forfølge dette mål med henblik på at fastsætte nogle mere ambitiøse mål og nå frem til en mere solid og omfattende fælles forpligtelse til at bekæmpe problemet.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg går ind for en bindende aftale om et internationalt sanktionssystem i forbindelse med klimatopmødet i Cancún. Det er oplagt, at en sådan aftale kun giver mening, hvis den er bindende for de store globale udledere, dvs. USA, Kina og Indien. EU har været i front med hensyn til at bekæmpe klimaændringerne og skal tilskyndes til at bygge videre på dette lederskab – uden dog at glemme den enorme indsats, som vores industrivirksomheder allerede har gjort for at reagere på de bindende reduktioner af emissionerne i Europa. Det skal bemærkes, at EU står for ca. 15 % af de globale emissioner, og det skønnes, at denne procentdel vil falde til 10 % i 2030, mens USA, Kina og Indien står for halvdelen af de globale emissioner, og hvor dette tal fortsætter med at stige.

Jeg kan derfor ikke være enig i, at EU ensidigt skal begrænse sine CO2-emissioner med 30 % i stedet for målet om 20 %, hvis dette ikke på passende vis bliver modsvaret af andre lande, først og fremmest USA. Det betyder ikke, at EU's ambitioner skal nedtones. Jeg mener derimod, at vi, også selv om de andre ikke gør fælles sag med os, fortsat bør fokusere vores indsats på videnskabelig forskning, teknologisk innovation angående ikkekulstofholdige energikilder, energieffektivitet og oprettelse af grønne arbejdspladser for at øge vores konkurrenceevne.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne beslutning gentager man nogle af de mangler, svagheder og fejl, som Parlamentet gav udtryk for i sin holdning i forbindelse med klimakonferencen i København, idet man ikke anerkender de bagvedliggende årsager til den opsigtsvækkende fiasko. Drøftelserne har stadig alt for stor fokus på reduktionsmålene frem for på måder, hvorpå man kan opfylde dem, hvilket sår tvivl om hele forhandlingen. Man insisterer på en markedsmæssig tilgang, selv om markedsinstrumenterne allerede har vist, hvor ineffektive og forkvaklede de er. Der står ikke noget om, hvad der er brug for i drøftelserne af de skævvridninger, der er opstået som følge af de såkaldte fleksibilitetsmekanismer, og behovet for, at de bliver afskaffet eller omarbejdet. Man har helt åbenlyst misforstået selve betydningen og den alvorlige rækkevidde af princippet om et "fælles, men differentieret ansvar", når man slår verdens historisk set største forurenere såsom USA, der er den største globale kilde til emission pr. indbygger, og vægrer sig ved for alvor at forpligte sig til at reducere landets emissioner, i hartkorn med nye vækstøkonomier som f.eks. Kina eller Indien med emissionsværdier, der ligger hhv. 10 og 4 gange lavere end i USA.

Med hensyn til finansiering af tilpasnings- og modvirkningsforanstaltninger i udviklingslandene tager man stadig ikke højde for de voldsomme begrænsninger, som disse lande er underlagt, såsom den enorme, uretfærdige udlandsgæld, de mindst udviklede lande har. Til trods for at der er nogle positive punkter, fortjener det generelle indhold i beslutningen ikke vores opbakning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. – (IT) Efter det dårlige resultat af konferencen i København håber vi på, at vi endelig kan komme videre. Jeg er glad for beslutningen om klimakonferencen i Cancún, især ændringsforslagene fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), hvor der gives udtryk for et fornuftigt og pragmatisk princip, nemlig at EU ikke ensidigt skal øge reduktionskvoten for sine emissioner, hvis de øvrige store aktører i verden ikke indgår konkrete forpligtelser.

Man bør fra europæisk side bestemt fortsat stå i spidsen for kampen mod drivhusgasemissioner, men dette kan ikke ske ud fra en miljøaktivistisk ideologi, hvor man ikke kræver nogen fælles accept af ansvaret og ender med at straffe hundredtusinder af EU's små og mellemstore virksomheder, specielt her i en krisetid.

 
  
MPphoto
 
 

  Karl-Heinz Florenz (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg har stemt imod forslaget i dag til beslutning om klimakonferencen i Cancún (COP 16), fordi jeg føler mig forpligtet til at beskytte klimaet, og hermed mener jeg en realistisk beskyttelse af klimaet, hvor man kombinerer bæredygtighed og økonomisk udvikling. Det er et stort skridt for mig at stemme imod en betænkning, jeg i høj grad har været med til at udarbejde. Men forslaget til beslutning er "grønne luftkasteller", hvor man stræber efter alt for store og urealistiske mål. Det er lykkedes os at nedtone nogle af kravene som f.eks. at begrænse stigningen i gennemsnitstemperaturen til 1,5 ºC. Hvis vi var gået videre med dette krav, var vi blevet nødt til at reducere vores emissioner til nul i de næste 10 år og tilstræbe negative emissioner på kort eller lang sigt. Det lykkedes os ikke at sætte os igennem med hensyn til en ensidig stigning i EU's reduktionsforpligtelser til trods for, at dette ikke er til gavn for forhandlingerne i øjeblikket, og at der ikke foreligger nogen undersøgelser af, hvordan man skal opnå specifikke reduktioner. Vi skal undgå at stille sådanne krav, idet vi risikerer at miste troværdighed hos vores partnere i hele verden, især de partnere, der endnu tøver med hensyn til at gøre fælles sag med os. Troværdighed er i øjeblikket vores hovedaktiv. Det er min klare holdning, at Europa i bestræbelserne på at sikre dette bør tale med én stemme. Jeg støtter derfor Rådet og Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Forhåbningerne brast, da det på topmødet i København ikke lykkedes at fastsætte nogle ambitiøse mål om at bekæmpe den globale opvarmning. EU må nu ikke vakle og skal forpligte sig til at opnå et overbevisende resultat på topmødet i Cancún. Parlamentet har med henblik herpå vedtaget en beslutning, hvor formålet er at øge EU's mål om en reduktion af drivhusgasemissionerne fra 20 % til 30 % i 2020. Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg mener, at vi ingen tid har at spilde, og at vi, hvis vi bliver ved med at tøve og vige udenom, forpasser vores chance. EU skal være drivkraften i det internationale samfund, hvis vi skal opnå reelle resultater.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod den endelige vedtagelse af denne beslutning.

Det er slående, hvor urealistiske de målsætninger er, der har været stemt om.

EU's ensidige vedtagelse af en målsætning om at reducere emissionerne med 30 % i 2020 ville få alvorlige negative konsekvenser i Frankrig med hensyn til konkurrenceevne og beskæftigelse.

Der er alt for mange usikre faktorer i forbindelse med forhandlingerne til, at EU skal sætte sig selv så restriktive mål. Sidste år begik Europa den fejl at tro, at man kunne gennemtrumfe sit syn på tingene over for partnerne i København. Hvis EU begår denne fejl igen, vil det slet ikke komme på tale, at EU skal sidde med ved forhandlingsbordet.

Vi kan først begynde at tale om 30 %, når der er indgået en international aftale om, hvor stor denne procentsats skal være.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om klimakonferencen i Cancún, fordi EU nu mere end nogensinde før – i kølvandet på det uheldige udfald af topmødet i København – er nødt til at stå sammen og presse på for nogle skrappe mål. Navnlig fremgår det af teksten, at målet skal være at reducere drivhusgasemissionerne i EU med 30 % i 2020 med henblik på at begrænse den globale temperaturstigning til 2 ºC. Beslutningen er realistisk, og der tages højde for, at medlemsstaterne har et "fælles, men differentieret ansvar", der afspejler deres udviklings- og vækstniveau. Man foreslår også, at der oprettes en "grøn klimafond", som kan anvendes til om nødvendigt at yde støtte, idet der gives forrang til sårbare lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Romana Jordan Cizelj (PPE), skriftlig. – (SL) Jeg har stemt imod beslutningsforslaget. Min begrundelse er: Var det overhovedet muligt at tælle alle de stemmer i Parlamentet, som krævede, at EU skal tale med én stemme i Cancún? Stemmeafgivningen i dag har vist, at Parlamentet stadig ikke er i stand til at gøre dette. En af EU's vigtigste forhandlingspositioner er, at vi ikke skal acceptere nogen som helst nye ensidige forpligtelser. Parlamentet har afvist dette med et spinkelt flertal. Jeg stemte derfor imod beslutningen. Forhåbentlig står kommissær Hedegaard fast på de standpunkter, vi tidligere er blevet enige om.

 
  
MPphoto
 
 

  Dan Jørgensen (S&D), skriftlig. – (DA) De danske socialdemokrater har afholdt sig fra at stemme om reduktionsforpligtelsen på 40 %. Socialdemokraterne støtter i princippet 40 %, men har i denne specifikke afstemning valgt at støtte 30 % som det praktisk opnåelige resultat. Dette er også afspejlet i det endelige resultat.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Kadenbach (S&D), skriftlig. – (DE) I forbindelse med beslutningen om klimakonferencen beklager jeg, at opfordringen til en global skat på finansielle transaktioner, hvor indtægten bl.a. kunne blive brugt til at bekæmpe skovrydning og ørkendannelse, ikke vandt opbakning blandt flertallet i Parlamentet. Det konservative flertal fulgte desværre ikke henstillingerne fra socialdemokraterne om dette spørgsmål. Det glæder mig, at vi har vedtaget målet om at begrænse den globale opvarmning til mindst 2 ºC, uden dog at udelukke, at man under forhandlingerne forpligter sig til at begrænse temperaturstigningen til 1,5 ºC for at kunne sikre, at alle lande, folkeslag og økosystemer kan overleve.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Klimaændringerne er en reel og presserende udfordring, som landene i Europa står over for. Det er af helt afgørende betydning, at der på verdensplan hurtigt træffes en beslutning, som kan være med til at modvirke de værste resultater af klimaændringerne. Jeg vil derfor gerne se fremskridt på konferencen i Cancún.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning, der fastslår Parlamentets holdning forud for klimakonferencen i Cancún. Det understreges, at der skal indgås aftale om konkrete foranstaltninger i Cancún for at bane vej for indgåelse af en omfattende international aftale om perioden efter 2012 i Sydafrika i 2011, som bør være på højde med den seneste videnskabelige udvikling og i det mindste i overensstemmelse med 2 ºC-målet, uden at det berører muligheden for at overgå til en grænse for temperaturstigningen på 1,5 ºC med henblik på at sikre overlevelsen af alle nationer, folkeslag og økosystemer. EU opfordres endnu en gang til at spille en fremtrædende rolle i klimaforhandlingerne og aktivt bidrage til en mere konstruktiv og gennemsigtig klimakonference i Cancún.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om forberedelserne inden klimakonferencen i Cancún fra den 29. november til den 11. december, hovedsagelig fordi vi er nødt til at tage til Mexico med en klar, veldefineret fælles holdning. Jeg glæder mig over EU's konstruktive holdning med hensyn til, at EU er klar til at overveje endnu en forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. EU bør dog ikke rokke sig en tomme vedrørende de betingelser, der er fremsat om emissioner. Ingen af aktørerne i det internationale samfund bør overhovedet få den tanke, at man kan lade Europa sejle sin egen sø i håbet om, at EU så selv vil løse hele verdens problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I denne beslutning godtager man nogle af argumenterne, der blev fremført på topmødet i Cochabamba. Det glæder mig meget, og jeg er forbavset over, at man slet ikke refererer til det topmøde i beslutningen. Det foreslås at definere og anvende princippet om klimaretfærdighed, og man anerkender, uden nogen henvisning, den klimagæld, landene mod nord har i forhold til landene mod syd. De målsætninger, man foreslår i forbindelse med reduktion af drivhusgasemissioner er i overensstemmelse med IPCC's målsætninger.

Energibesparelser, uanset hvilket ord der anvendes, er omsider kommet på dagsordenen. Hvis den børs for forureningsrettigheder, man kalder et "CO2-marked", og etableringen af et "globalt CO2-marked" ikke var en af grundpillerne i denne beslutning, kunne jeg godt have stemt for beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Der næres endnu en gang store forhåbninger til klimakonferencen i Cancún. De lande, der bærer det største ansvar, skal fortsætte med at arbejde for reduktioner af drivhusgasemissionerne. Man er nødt til at finde en hurtig løsning på dette problem, der volder bekymring i hele verden.

EU skal kunne indtage en lederrolle i forbindelse med bekæmpelse af klimaændringerne. Alle lande – lige fra USA til de såkaldte nye vækstlande, deriblandt Kina, som forurener meget – skal også acceptere deres ansvar i en kamp, der levner mindre og mindre plads til nye muligheder. Det er den bæredygtige fremtid for menneskeheden, som står på spil. Hvis der ikke gøres noget i tide, kan vi nå et punkt, hvor løbet er kørt.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) På den kommende klimakonference i Cancún skal der på verdensplan indgås en aftale om bindende grænser for CO2-drivhusgasemissionerne, fordi Kyotoprotokollen udløber i 2012. Mens EU arbejder på at reducere CO2-emissionerne med 20 % inden udgangen af dette årti, sigter Parlamentet faktisk mod en reduktion på 30 %. Det er ikke hidtil lykkedes os at nå vores klimamål, og denne situation vil ikke blive bedre ved at fastsætte en højere procentsats for reduktionen. Dette gør sig især gældende, når emissionshandelen blot gjorde det muligt, at nogle af emissionerne blev flyttet et andet sted hen.

Her i Europa er miljøbevidstheden stor, hvilket ikke er tilfældet i en række af de såkaldte nye vækstøkonomier. Man behøver f.eks. bare at tænke på Kina eller Indien. Jeg er ganske skeptisk i forbindelse med den ordning, man har anvendt indtil nu. Min skepsis skyldes hovedsagelig, at der opføres flere kernekraftværker for at reducere CO2-emissionerne. Dette vil ganske enkelt indebære, at man kommer fra asken og i ilden. Jeg kan simpelthen ikke støtte et sådant forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) Klimaændringerne er et af de største miljøproblemer i vores tid og er også skyld i en lang række naturkatastrofer. Vi forpligtede os for noget tid siden til at reducere udledningen af drivhusgasser i atmosfæren. Det ser imidlertid ud til, at vi ikke kan opfylde de fastsatte mål. På den anden side kan vi ingen mål nå, før verdens store forurenere gør fælles sag med EU. Det er derfor uansvarligt at fastsætte endnu større mål, inden de mindre ambitiøse mål er blevet opfyldt. Endvidere vil vi, hvis vi begynder at nå højere mål, trænge os selv op i en krog – og når man så skal overholde strengere krav, vil EU's industri ikke kunne konkurrere på lige vilkår med industrivirksomheder i lande, hvor der ikke er fastsat så strenge krav. Selv om det gør os til bannerførere i kampen mod klimaændringer, når vi fastsætter ambitiøse mål, bidrager det ingenlunde til EU's mål om at blive verdens mest konkurrencedygtige region. Jeg stemte imod slutdokumentet, fordi vi, selv om jeg er ikke i tvivl om, at EU kan gå forrest med hensyn til at afbøde klimaændringerne, og vi alle er vores forpligtelser over for naturen bevidst, skal sætte nogle mål, der er så realistiske som muligt og arbejde os hen imod dem på en konsekvent måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Den kendsgerning at den europæiske økonomi måtte skære produktionen ned på grund af krisen, hvilket resulterede i en reduktion af emissionerne, er ikke noget argument for den reduktion i CO2-emissionerne på 30 %, som EU's klimakommissær, fru Hedegaard, opfordrer til, nu hvor reduktionen på 20 % er let at opnå som følge af den økonomiske krise. Men beskyttelse af klimaet kan kun blive en succes, hvis kampen føres på globalt plan. Det giver ikke megen mening at reducere CO2-emissionerne i hele EU, samtidig med at man flytter industrier, som er skadelige for klimaet, og det farlige affald fra industrilandene til udviklingslandene. På den anden side holder restriktive EU-foranstaltninger vores økonomi tilbage og hæmmer vores virksomheder i den internationale konkurrence. Vi skal derfor sige ja til beskyttelse af klimaet, men ikke på bekostning af vores virksomheder, og ikke hvis vi er de eneste, der træffer disse foranstaltninger. Jeg stemte derfor imod dette forslag til beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om klimakonferencen i Cancún, således at Europa kan give udtryk for sin støtte til klimaaftalerne på en vigtig international konference. Parlamentet håber, at stats- og regeringscheferne vil give spørgsmålet førsteprioritet og indgå en aftale om konkrete foranstaltninger, hvor EU selv kan spille en fremtrædende rolle ved at fremhæve vores engagement i forhold til Kyotoprotokollen. Den globale opvarmning er nu videnskabeligt bevist, og målet skal således være at stabilisere de globale drivhusgasemissioner senest i 2015 for at kunne reducere emissionerne med 50 % i 2050. Det vil holde temperaturstigningen på under 2 ºC og dermed redde lande, folkeslag og økosystemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Klimakonferencen i Cancún (COP 16) er afgørende for alle europæere og for folk i hele verden. Vi har brug for en ansvarlig og ambitiøs politik på dette niveau fra alle politiske aktørers side. EU spiller en central rolle og skal gå i spidsen med hensyn til ambitionerne vedrørende klimaændringerne.

Jeg stemte i lyset heraf imod Parlamentets beslutning, da jeg mener, at de fastsatte mål ikke er ambitiøse nok. Jeg kan faktisk ikke acceptere et mål på 1,5 °C i den kommende omfattende internationale aftale i Sydafrika om perioden efter 2012 i betragtning af den seneste videnskabelige udvikling. Hvad angår forpligtelserne om at reducere emissionerne, skal stigningen også fortsat være på under 1,5 ºC, hvilket kræver, at de globale drivhusgasemissioner topper senest i 2015 og reduceres med mindst 50 % i forhold til 1990 inden 2050 og derefter fortsætter med at falde.

Dette er ikke blot et spørgsmål om procentsatser, men er mål, som er blevet så videnskabeligt undersøgt som muligt og er af helt afgørende betydning med henblik på at skabe et klart vendepunkt på den vej, vi har fulgt, og som har ført til ødelæggelse af betydelige dele af vores planets biologiske mangfoldighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne beslutning i fast overbevisning om, at vi vil nå frem til et andet resultat i år i Cancún. Ved at tage ved lære af det positive resultat i Nagoya i oktober og de negative erfaringer fra København i 2009 tror jeg, at EU vil tale med én stemme. På grundlag af det udstukne mandat skal EU og medlemsstaterne blive ved med at spille en konstruktiv rolle på globalt plan med henblik på at nå frem til en juridisk bindende aftale efter Kyotoprotokollen. Ngo'er og civilsamfundet skal inddrages fuldt ud i denne aftale, således at den gennemføres korrekt, og der opnås større gennemsigtighed. Jeg glæder mig derfor over, at 5 000 repræsentanter for civilsamfundet er registreret som deltagere i COP 16-møderne.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at EU skal vise sit store engagement og sin beslutsomhed i forbindelse med den globale indsats for at finde løsninger, som kan modvirke klimaændringerne og virkningerne deraf.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Lad os sige det ligeud, at klimakonferencen i Cancún ikke bliver nogen succes. Der er god grund til denne pessimisme i betragtning af den reelle mangel på vilje i de sidste par måneder fra de vigtigste hovedaktørers side, dvs. først og fremmest USA og Kina, uden hvem en kvantificeret og bindende aftale ikke er inden for rækkevidde. Men det er trods alt ikke nødvendigvis sikkert, at mødet i Cancún bliver en nøjagtig kopi af mødet i København og giver anledning til lige så stor skuffelse hos borgerne. I den beslutning, der blev vedtaget i middags, mindede Parlamentet os om, at vi bør sigte mod målet om en begrænsning af temperaturstigningen på 1,5 ºC for at sikre, at alle nationer, alle folkeslag og alle økosystemer overlever. Det er et spørgsmål om ansvar over for de kommende generationer. I beslutningen understreges det, at EU for at være troværdig ikke alene skal opfylde sine forpligtelser til at stille 30 mia. USD i bistand til rådighed for de fattigste lande i perioden 2010-2012, men også udvise fantasi med henblik på at redde jordkloden. EU skal også tilvejebringe nye finansieringskilder, dvs. en skat på finansielle transaktioner, internationale skatter på erhvervslivet, nationale skatter på emissioner og afgifter på flybilletter, hvilket er forslag, som jeg og 292 andre parlamentsmedlemmer støttede.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) ENVI-beslutningen blev vedtaget med et temmelig snævert flertal (endelig afstemning: 292/274/38) med følgende ændringer/bemærkninger: Referencen til " uden at det berører muligheden for at overgå til en grænse for temperaturstigningen på 1,5 ºC" blev slettet med et snævert flertal (AN-afstemning om ændringsforslag 14 og ændringsforslag 18: 307/304/xx), den udtrykkelige omtale af, at LULUCF- og AAU-smuthullerne kunne annullere alle bilag I-mål, blev slettet (ændringsforslag 16: 316/301/xx), men andre punkter, hvor der kræves robuste regler, som er udarbejdet for at give emissionsreduktioner, jf. bilag I, forblev uændret. Uden nogen elektronisk kontrol hed det sig, at et punkt, hvor man gentog FNFCCC 4AR-videnskaben og 40 %, var blevet forkastet (selv om formuleringen om de 40 %, som videnskaben krævede for at nå +2 ºC, var blevet bevaret i en særskilt afstemning om samme punkt). Punktet, hvor man gentager "behovet for, at der vedtages et internt reduktionsmål for drivhusgasser for Den Europæiske Union på 30 % i forhold til 1990-niveauet inden 2020 af hensyn til den fremtidige økonomiske vækst i Den Europæiske Union" blev bevaret (PPE-ændringsforslag 20 forkastet ved AN-afstemning: 298/316/xx). Det er alt i alt fortsat en god beslutning, som indeholder mange gode signaler vedrørende Kyotoprotokollen, grænser for modregninger og kritik af LULUCF- og AAU-smuthuller samt et stærkt sprogbrug vedrørende industrilandenes historiske ansvar og behovet for at finansiere udviklingslandenes klimaindsats.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Efterhånden som vi nærmer os åbningsdagen for konferencen, står det klart, at der er en reel chance for, at EU kan yde et positivt bidrag i Cancún. Efter at have lyttet til formanden for udvalget, Jo Leinen, er det min klare holdning, at man, når alt kommer til alt, kun kan nå frem til en multilateral aftale, hvis man kan slippe af med BRIK-landenes skepsis. Ligeledes skal man på konferencen sørge for at komme videre med mange landes forpligtelse til at bidrage til at hjælpe udviklingslandene.

 
  
MPphoto
 
 

  Alf Svensson (PPE), skriftlig. – (SV) Jeg stemte under afstemningen i Parlamentet i går for beslutningen om klimakonferencen i Cancún (COP 16). Grunden hertil er, at beslutningen vedrører et særdeles vigtigt spørgsmål, nemlig den kendsgerning, at EU skal udvise kløgtigt politisk lederskab i klimaforhandlingerne. Udviklingslandene er særlig hårdt ramt, og verdens ledere skal derfor gøre deres yderste for at sikre, at klimaforhandlingerne ikke skaber usikkerhed om årtusindudviklingsmålene. Jeg vil dog gerne især understrege, at jeg stemte imod formuleringen i beslutningen om kraftigt at opfordre EU til under forhandlingerne at foreslå en skat på 0,01 % på finansielle transaktioner. Denne type skat er ikke den rette vej at gå, og det vil ikke gøre det nemmere for udviklingslandene at bekæmpe og tilpasse sig til klimaændringerne.

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0675/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Der har på det seneste igen været nogle alvorlige hændelser i Vestsahara. Dette område, der var under spansk administration indtil 1976, er stadig udsat for betydelige spændinger mellem de marokkanske myndigheder og selvstændighedsbevægelsen. Vestsahara, der ligger mellem Atlanterhavet, Mauretanien og det sydlige Marokko, har været delt mellem de to sidstnævnte lande siden Spaniens tilbagetrækning. Beslutningen, der er fremsat af nogle af mine kolleger, vedrørende de tragiske hændelser den 24. oktober 2010 blev udarbejdet som en hastesag, selv om det i disse tilfælde er nødvendigt med en vis grad af eftertænksomhed. Jeg har derfor valgt at undlade at deltage i afstemningen og vil nøje følge med i den igangværende undersøgelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter denne beslutning. Efter mere end 30 år er afkoloniseringsprocessen af Vestsahara stadig uafsluttet. Menneskerettighedssituationen, voldshandlingerne i de civile lejre og den løbende konflikt og konsekvenserne af denne konflikt for hele regionen giver anledning til bekymring. Jeg deler den bekymring, der kommer til udtryk i beslutningen, over de angreb på presse- og informationsfriheden, som mange europæiske journalister også er udsat for. Der skal derfor være en uvildig international undersøgelse i FN-regi for at få klarlagt dødsfaldene og forsvindingerne blandt civilbefolkningen. Det er også vigtigt at indføre en menneskerettighedsovervågningsmekanisme, frigive menneskerettighedsaktivister og give pressen, uafhængige observatører og humanitære organisationer fri adgang til Vestsahara.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter FN's undersøgelse af spørgsmålet om Vestsahara, og holdningen om, at Marokko skal give journalister, uafhængige observatører og humanitære organisationer fri adgang til dette specifikke område. Jeg er klar over, at Marokko er en strategisk partner og allieret med EU i bekæmpelsen af radikal islamisk fundamentalisme.

Jeg kan imidlertid ikke acceptere de marokkanske myndigheders holdning til de alvorlige, voldelige hændelser, der fandt sted i Gdaim Izyk-lejren i Vestsahara den 8. november, som medførte, at et på nuværende tidspunkt ukendt antal mennesker døde. Jeg er glad for at være medlem af en institution som Europa-Parlamentet, der har beskyttelse og fremme af menneskerettigheder som et af sit grundlæggende principper. Jeg anerkender i lyset heraf behovet for at opfordre FN-organer til at foreslå indførelsen af en menneskerettighedsovervågningsmekanisme i Vestsahara. Jeg vil gerne rose FN's generalsekretær og hans personlige udsending for deres indsats for at finde en retfærdig, varig og gensidigt acceptabel politisk løsning, der vil give Vestsaharas befolkning mulighed for selvbestemmelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Situationen i Vestsahara har trukket i langdrag i mere end 30 år uden nogen oplagt løsning i sigte. Sammen med den israelsk-palæstinensiske konflikt og konflikten i Cypern er det en af de situationer, der har vist sig at være vanskelig at løse, og som varer i lang tid. Til trods for en række individuelle initiativer med hensyn til at få indledt en dialog – og disse initiativer skal hilses velkommen – virker det i dag åbenlyst, at de modstridende parter endnu ikke har formået at træffe konkrete foranstaltninger i retning af en forhandlet løsning på konflikten. De seneste nyheder om hændelser, der har fundet sted i Gdaim Izyk-lejren, giver anledning til store bekymringer vedrørende de marokkanske myndigheders overholdelse af menneskerettighederne blandt Vestsaharas befolkning og tyder på en foruroligende eskalering af konflikten. Jeg håber, der kommer en definitiv løsning på dette problem, og at man kan finde en politisk og administrativ løsning på konflikten med henblik på at forlige parternes interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det glæder os, at Parlamentet på det kraftigste har fordømt de voldelige hændelser, der fandt sted i Gdaim Izyk-lejren i Vestsahara den 8. november, og som medførte, at et ukendt antal mennesker døde.

Vi håber, at Kommissionen og Rådet vil stille krav om de tiltag, der her foreslås, idet der lægges vægt på behovet for, at FN-organer skal foreslå, at der indføres en menneskerettighedsovervågningsmekanisme i Vestsahara, og kræve overholdelse af de resolutioner, der allerede er blevet vedtaget, bl.a. vedrørende selvbestemmelse for Vestsaharas befolkning.

Der står i det fælles beslutningsforslag, at "FN ville være det mest hensigtsmæssige organ til at gennemføre en uafhængig international undersøgelse for at klarlægge begivenhederne, dødsfaldene og forsvindingerne".

De overgreb på presse- og informationsfriheden, som mange europæiske journalister har været udsat for, er også beklagelige, og Kongeriget Marokko skal kraftigt opfordres til at give pressen, uafhængige observatører og humanitære organisationer fri adgang til og fri bevægelighed i Vestsahara.

Afslutningsvis vil vi gerne fremhæve, hvor vigtigt det er at øge finansieringen og tilførslen af den humanitære bistand, som de skønsmæssigt mellem 90 000 og 165 000 vestsahariske flygtninge, der lever i Tindouf-regionen, har brug for med henblik på at dække deres grundlæggende behov for mad, vand, bolig og lægehjælp samt forbedre deres levevilkår.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Befolkningers selvbestemmelse har altid haft høj prioritet for Lega Nord. Vi stemmer i dag om et forslag til beslutning, der har til formål at sikre respekt for menneskerettighederne samt acceptable samfundsøkonomiske forhold for Vestsaharas befolkning. Vi fordømmer den voldelige og ubegrundede reaktion, som den marokkanske regering udviste, idet den på blodig vis nedkæmpede en fredelig og demokratisk protestdemonstration. Vi opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at sætte forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Marokko i bero. Under disse forudsætninger støtter jeg beslutningen fuldt ud.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg havde på vegne af S&D-Gruppen den fornøjelse at være medforslagsstiller til Parlamentets beslutning om Vestsahara. Jeg er rystet over, at protesterne i Vestsahara er blevet mødt med en voldelig nedkæmpelse fra myndigheders side, og jeg deler den frygt, der kommer til udtryk i denne beslutning, med hensyn til de vestsahariske menneskerettighedsforkæmperes sikkerhed. Situationen i Vestsahara er fortsat et af de sidste levn fra afkoloniseringstiden, og efter 30 år er man nødt til at finde en løsning. Jeg glæder mig over opfordringen i denne beslutning til en retfærdig, varig og gensidigt acceptabel politisk løsning i fuld overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolutioner herom, og jeg vil gerne endnu en gang gentage FN's indtrængende opfordring til, at der bliver afholdt en folkeafstemning i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning om den ulykkelige situation i Vestsahara. Jeg er chokeret over voldsepisoderne i Gdaim Izyk-lejren og i byen Laâyoune samt over anvendelsen af magt selvsamme dag, som tredje runde af de uformelle samtaler om Vestsaharas status blev indledt i New York. Jeg beklager tabet af menneskeliv og udtrykker min solidaritet med familierne til de døde, sårede og forsvundne og opfordrer kraftigt til, at man i FN-regi nedsætter et uafhængigt og gennemsigtigt undersøgelsesudvalg, der skal have til opgave at fastslå, hvilket ansvar de forskellige parter har for ovennævnte hændelser, og hvilke ofre der har været. Jeg er også forbavset over, at europæiske parlamentsmedlemmer og journalister er blevet nægtet adgang til Vestsahara, og opfordrer de marokkanske myndigheder til at give pressen og ngo'er adgang til regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Situationen i Vestsahara er meget foruroligende, og Parlamentet skal sende et klart signal om, at det fordømmer det, der sker i landet. Voldshandlingerne skal ophøre for begge parters vedkommende for at bane vej for en gennemsigtig dialog præget af god tro, så man kan få standset en konflikt, som allerede har været skyld i alt for mange dødsfald og stadig resulterer i et stort antal fordrevne mennesker og flygtninge. EU skal fortsat gøre en indsats for at yde humanitær bistand til disse flygtninge, så de grundlæggende forhold bliver således, at de kan overleve.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne beslutning, fordi den sender et kraftigt, klart signal, hvormed man forstærker den vestsahariske befolknings ret til selvbestemmelse og fordømmer den marokkanske regerings grusomheder. Det er positivt, fordi man dermed fordømmer Marokkos vold i forbindelse med protestlejren Sahrawi Dignity Camp, teenageren Nayem El-Garhis død og den informationsblokade, som besættelsesmagten udsætter Vestsahara for, og som hindrer journalister, ngo'er og valgte embedsmænd i at få adgang til området. Selv om min gruppe havde anmodet om, at EU's associeringsaftale med Marokko skulle stilles i bero på grund af overtrædelse af artikel 2, har jeg støttet denne beslutning, fordi man stiller krav om en international FN-undersøgelse, man anmoder Marokko om at "følge folkeretten, hvad angår udnyttelsen af de naturlige ressourcer i Vestsahara", og "insisterer på nødvendigheden af at opfordre FN-organer til at foreslå indførelsen af en menneskerettighedsovervågningsmekanisme i Vestsahara". Selv om jeg gerne havde set en mere håndfast og klar fordømmelse, stemte jeg af disse grunde for beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Grunden til, at jeg stemte for denne beslutning om den nuværende situation i Vestsahara, er det engagement, der altid er blevet udvist, med særlig vægt på den måde, hvorpå konflikten mellem Marokko og Polisario over Vestsahara har udviklet sig, først og fremmest på grund af problemets indlysende konsekvenser for stabiliteten i regionen.

Marokko er jo adskillige gange blevet opfordret til at opretholde en åben, fleksibel dialog uden nogen forhåndsbetingelser med henblik på at opnå små, men væsentlige fremskridt i fredsforhandlingerne i FN-regi. Personlig har jeg altid støttet de bestræbelser, som FN og dets udsending, hr. Ross, udfolder med det formål at føre bilaterale politiske, forhandlede og vedvarende samtaler mellem de to parter.

Der er i mange EU-lande, herunder Italien, udbredt følsomhed og bevidsthed vedrørende de forhold, som den vestsahariske befolkning lever under – og med særlig forståelse for Marokkos holdninger og synspunkter. EU, især landene langs Middelhavet, har altid gået forrest med hensyn til at yde den vestsahariske befolkning humanitær bistand, fordi princippet om solidaritet over for mennesker, der lever under så problematiske vilkår, er grundlæggende.

Jeg stemte, som jeg gjorde, med henblik på at opnå en gradvis forbedring af den nuværende situation via en gensidig forpligtelse til samarbejde og dialog.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støttede denne beslutning, da jeg mener, at kampen for menneskerettigheder er af afgørende betydning. Der har været forlydender fra Vestsahara om tilfælde af politivold mod de borgere, der havde oprettet en ikkevoldelig lejr uden for byen Laâyoune i protest mod den sociale, politiske og økonomiske situation og mod befolkningens levevilkår. Politistyrkerne anvendte tåregas og knipler mod demonstranterne for at få lejren ryddet.

Dette er mere end en politisk problemstilling med en nabostat. Vi er vidne til en overtrædelse af menneskerettighederne, som vi alle uden undtagelse må fordømme, og jeg stemmer derfor for denne beslutning og melder mig i koret blandt dem af mine kolleger, der indtrængende opfordrer alle parter til at forblive rolige og afholde sig fra enhver form for voldshandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Efter de mange forsøg fra det marokkanske styres side på at forhindre Parlamentet i at udtrykke sin holdning til menneskerettighedssituationen i Vestsahara kan vi med tilfredshed notere, at de marokkanske lobbyister ved denne lejlighed har lidt nederlag. Jeg anser Marokkos konstante indblanding for at være uacceptabel. På tilsvarende måde er teksten i beslutningen blot et kompromis mellem holdninger, som bygger på vidt forskellige analyser. Jeg vil derfor gerne give udtryk for vores gruppes sympati for den vestsahariske befolkning og navnlig vores fordømmelse af den provokerende og uansvarlige måde, hvorpå Gdaim Izyk-lejren blev ryddet. Vi kan ikke se på dem, der tyr til angreb, tortur og massakre, med samme øjne som på dem, der forsøger at forsvare sig. Der skal iværksættes en uafhængig undersøgelse, og de medie- og informationsansvarlige personer skal have frie adgangsforhold og bevægelsesfrihed. EU og navnlig Spanien og Frankrig skal påtage sig deres historiske ansvar og stille krav om, at Marokko ændrer sin undertrykkende og uforsonlige holdning, selv ved at fastfryse en lang række handelsaftaler og særlige forhold, som findes mellem EU og Kongeriget Marokko, og ved at gøre alt muligt for at sikre, at den folkeafstemning om selvbestemmelse, der er nævnt i en lang række FN-resolutioner, bliver afholdt.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig. – (FR) De voldelige hændelser, der udspillede sig i Vestsahara, da Gdaim Izyk-lejren blev ryddet, og i byen Laâyoune, er meget alvorlige og skal fordømmes uden at lægge fingrene imellem. Parlamentet giver helt med rette udtryk for sine bekymringer om, hvordan situationen i regionen er blevet forværret. Som FN har påpeget, skal de involverede parter i konflikten indvillige i at tilstræbe en realistisk politisk løsning, der er retfærdig, varig, acceptabel for begge parter og i overensstemmelse med de pågældende resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd. Det er imidlertid uheldigt, at tekstforslaget blev udarbejdet, inden Parlamentet havde adgang til alle fakta og detaljerede oplysninger om de omstændigheder, der afstedkom denne tragedie, deriblandt det nøjagtige antal ofre. Journalister, uafhængige undersøgelseshold, observatører og politiske beslutningstagere skal have tid samt adgang til byen Laâyoune og flygtningelejrene for at kaste lys over begivenhederne. Den vestsahariske befolknings lidelse skal ingenlunde udnyttes til at opildne til yderligere voldshandlinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om Vestsahara (B7-0675/2010). Jeg beklager dog dybt, at man i beslutningen ikke nævner og kritiserer den ulovlige fiskeriaftale mellem EU og Marokko, der giver europæiske fiskerflåder mulighed for at drive fiskeri i farvande, som ligger inden for det besatte Vestsaharas område.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg har stemt for beslutningen om situationen i Vestsahara. Dette fælles beslutningsforslag sender et kraftigt signal fra Parlamentet med fordømmelse af den seneste genopblussen af vold i Vestsahara. De vestsahariske protestlejre blev den 8. november ryddet med vold, og der var som følge heraf mange dødsfald på begge sider, og mange af indbyggerne kom til skade. Lejrene var et tegn på den vestsahariske befolknings fredelige protest mod den undertrykkelse, sociale udstødelse og udplyndring af deres naturressourcer (herunder fisk), de har været ude for, og de ringe vilkår, hvorunder de har levet under den marokkanske besættelse. I beslutningen opfordres der til, at volden indstilles straks, og at der gennemføres en uafhængig undersøgelse af begivenhederne i Gdaim Izyk og Laâyoune. Der opfordres til, at de marokkanske myndigheder giver journalister, humanitære organisationer, parlamentsmedlemmer og uafhængige observatører fri adgang til Vestsahara.

De marokkanske myndigheders øgede undertrykkelse af menneskerettighedsaktivister og vestsahariske aktivister (vilkårlige anholdelser, anklager og varetægtsfængsling) er meget foruroligende. Disse hændelser vil være en belastning for de uformelle samtaler mellem Marokko og Polisario, som efter planen skal genoptages i starten af november i FN-regi. Det er imidlertid nødvendigt med en retfærdig og varig politisk løsning for at forbedre situationen for Vestsaharas befolkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om Vestsahara, B7-0675/2010. Jeg synes dog, det er yderst beklageligt, at man i beslutningen ikke nævner og kritiserer den ulovlige fiskeriaftale mellem EU og Marokko, der giver europæiske fiskerflåder mulighed for at drive fiskeri i farvande, som ligger inden for det besatte Vestsaharas område.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Ligesom mine kolleger må jeg fordømme de seneste hændelser i Vestsahara, og jeg vil også gerne give min opbakning til og udtrykke min medfølelse med alle familierne til ofrene. Når det så er sagt, har jeg valgt ikke at stemme for beslutningen, da den indeholder en række faktuelle fejl, og man udelader meget væsentlige oplysninger og ikke giver et objektivt billede af den vold, der fandt sted den 8. november 2010. Beslutningens ordlyd burde have været præget af diplomati kombineret med praktiske og uomtvistelige fakta. I stedet indeholder denne ubalancerede tekst en forhastet og ikke velunderrettet vurdering af situationen – og man afviser uden videre og uden nogen begrundelse den uafhængige undersøgelse, der gennemføres af de marokkanske myndigheder. Jeg er skuffet over denne forudindtagede udtalelse, der blev udarbejdet i al hast. Den vil besværliggøre de uformelle forhandlinger i FN mellem Kongeriget Marokko og Polisario og har skabt spændinger på stedet. Vi har tabt det, der burde være vores indsatsområder, af syne, dvs. forsøget på at opnå en velafvejet og gensidigt acceptabel aftale mellem de to parter, der vil gøre det muligt for civilbefolkningen at se stabiliteten og sikkerheden genoprettet. Vi må for enhver pris undgå at skabe en ny front i den meget omstridte Sahel-region og forsøge at bevare vores strategiske partnerskab med Marokko.

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0650/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Ukraine er siden Sovjetunionens opløsning blevet af væsentlig geopolitisk betydning for Europa. Selv efter at landet har fået sin selvstændighed tilbage, betragter Rusland det stadig som en del af det "nære udland". Med et ønske om fuldt ud at drage nytte af selvbestemmelsen og med fokus på de stærke historiske bånd til EU har Ukraine i et stykke tid givet udtryk for landets intention om at komme med i EU. Ukraine skal som et land med meget store naturressourcer, og som ligger meget centralt i en strategisk vigtig region, ses som et potentielt omdrejningspunkt for EU. Jeg stemte for Parlamentets beslutning, hvor man ser positivt på, at Ukraine er orienteret mod Europa. Man henviser i beslutningen til de fremskridt, der stadig er brug for i dette skrøbelige demokrati. Man fremhæver også den indsats og de betydelige fremskridt, der er gjort i den seneste tid. Tonen i beslutningen er afdæmpet, men bekræfter, at Ukraine har en fremtid i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter denne beslutning. Der er bekymring for, at demokratiske frihedsrettigheder såsom forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og mediefrihed er kommet under pres i Ukraine i de seneste måneder. Myndighederne skal undersøge forlydender om overtrædelser af rettigheder og frihedsrettigheder og iværksætte foranstaltninger for at råde bod på disse krænkelser. Det er desuden vigtigt, at myndighederne afstår fra ethvert forsøg på direkte eller indirekte at kontrollere indholdet i de nationale mediereportager. Valgregler er fortsat et aktuelt diskussionsemne. Det er derfor nødvendigt at træffe aktive foranstaltninger for at forbedre valgsystemet og lovgivningen på dette område forud for det kommende parlamentsvalg. Der er endvidere behov for at styrke institutionernes troværdighed, stabilitet og uafhængighed og sikre, at regeringsførelsen i landet er baseret på demokrati- og retsstatsprincippet. De ukrainske myndigheder skal også gøre en større indsats for at bekæmpe korruptionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i Parlamentets beslutning om, at Ukraine skal gøre en yderligere indsats for at opnå politisk stabilitet både internt i landet og uden for dets landegrænser. Ukraine er en vigtig partner for EU i forbindelse med gennemførelse af den europæiske naboskabspolitik med Østeuropa. Det er derfor af afgørende betydning fortsat at tilstræbe et tæt samarbejde, især hvad angår visumkrav. Parlamentet opfordrer Kommissionen og Rådet til at udarbejde en handlingsplan om indførelse af en visumfri ordning for rejsende fra Ukraine. For at sikre langsigtet politisk stabilitet både internt i landet og med nabolandene er det vigtigt at gennemføre forfatningsreformer, der gør det nemmere at skabe en hensigtsmæssig balance mellem den udøvende magt og den dømmende magt. Det er også nødvendigt med yderligere reformer for at styrke mediefriheden og -pluralismen. Statsinstitutionerne opfordres kraftigt til at iværksætte foranstaltninger for at sikre pressefriheden. EU er fuldt engageret i at hjælpe Ukraine med at gennemføre reformerne. EU tilstræber derfor fortsat et tæt samarbejde med Ukraine med det formål at styrke demokratiet og fremskynde landets integration i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er kritisk over for de lokalvalg, der blev afholdt i Ukraine den 31. oktober, og ser gerne, at pressefriheden bliver overholdt. Jeg beklager den ændring af valgreglerne, der blev foretaget på falderebet lige inden den 31. oktober, samt at oppositionspartierne ikke fik mulighed for at opstille kandidater i valgkredsene. Jeg er enig med Parlamentet i, at det er uacceptabelt, når de demokratiske standarder bliver begrænset, og at ytringsfriheden skal holdes i hævd. Jeg vil gerne tilslutte mig Parlamentets fordømmelse af regeringen i Kiev, fordi den har svigtet på dette ømtålelige punkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) På de slaviske sprog betyder "Ukraine" "grænseland". For russerne var det altid en fjerntliggende provins, og nu er Ukraine som følge af den næstsidste udvidelse også grænseland til EU.

For en gangs skyld ønsker vi dog ikke, at et navn på et sted skal afgøre befolkningens skæbne. Med den varsomhed, som respekt for en befolknings demokratiske vilje kræver, lever EU op til sin rolle som global aktør ved at tilbyde sig som garant for frihed, demokrati og pluralisme i en situation, hvor respekt for sådanne værdier kan sætte landet i stand til at opnå den stabilitet, man har så hårdt brug for.

Udvidelsesprocessen indebærer ikke alene vurderinger af strategisk og handelsmæssig karakter – om end disse aspekter også skal betragtes som relevante – men først og fremmest en konstant, fredelig indsats for at udvide det kulturelle område med henvisning til de universelle værdier, som EU repræsenterer.

I de seneste seks år – dvs. lige siden den orange revolution, som man kan fejre årsdagen for om et par uger – har landet gennemgået en periode med demokratisk stabilisering. Vi håber, at vores nærværelse som fysisk nabo vil bidrage til, at der bliver dannet en ægte demokratisk samvittighed, og at demokratiets spilleregler bliver overholdt.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for dette forslag til beslutning. Relationerne mellem EU og Ukraine, der er en af EU's vigtigste partnere blandt naboerne mod øst, er i den grad vigtige for stabiliteten, sikkerheden og velstanden i hele Europa. EU og Ukraine har optrappet forhandlingerne og ser på, hvordan man kan indgå nye samarbejdspartnerskaber, idet man er klar over, at man er fælles om ansvaret for at fremme stabiliteten. Og der er ikke blot tale om økonomisk samarbejde, idet aftalerne også dækker områder som retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne, hvor der stadig skal gøres meget i Ukraine, sådan som det nylige tilbageslag i forbindelse med valgprocessen har vist.

Jeg vil også gerne fremhæve, hvor enorm stor betydning Ukraines europæiske integrationsproces har med hensyn til at gennemføre de nødvendige økonomiske, sociale og politiske reformer. Jeg mener på den baggrund, at det er særdeles relevant at indgå associeringsaftalen med henblik på effektiv gennemførelse af EU-Ukraine-associeringsagendaen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Til trods for præsident Yanukovychs indledende tiltag og de efterfølgende udsagn fra de ukrainske myndigheder om Ukraines vilje til at komme med i EU, indføre europæiske modeller for god regeringsførelse og respektere menneskerettighederne og befolkningens borgerlige rettigheder er der uundgåeligt brug for at mane til en vis forsigtighed. Der er faktisk stadig flere forlydender om tilbageslag med hensyn til ytrings- og forsamlingsfriheden samt politisk indblanding i mediernes og domstolenes virke såvel som indgreb fra sikkerhedstjenestens side. Jeg tror, at Ukraine, hvis landet er tro mod de politiske lederes løfter, vil kunne tage de første skridt på vejen mod medlemskab, idet det første skridt bør være en institutionalisering af frihedsrettighederne og retsstatsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at Ukraine er en af EU's særdeles vigtige strategiske partnere, så jeg må give udtryk for min bekymring over de alt for store beføjelser, som sikkerhedstjenesten har, med hensyn til at intimidere ngo'erne i landet og kontrollere de ukrainske medier. Det er også værd at fremhæve betydningen af at tillade de ukrainske oppositionspartier at deltage i valget uden restriktioner eller forskelsbehandling. Vi kan efter min mening kun fastholde vores støtte med hensyn til Ukraines udsigt til integration i EU for at sikre et strategisk partnerskab med landet i det omfang, man tager henstillingerne i denne beslutning til sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for beslutningen om Ukraine. Jeg beklager dog, at Parlamentet allerede har udsat afstemningen to gange, hvilket har resulteret i, at topmødet mellem EU og Ukraine, der var anledningen til, at beslutningen blev udarbejdet, har fundet sted inden vores afstemning. Parlamentet har set det som sin pligt og sit privilegium at indtage sin egen holdning inden regelmæssige topmøder med tredjelande for i tide at kunne give sin mening til kende over for begge parter. Virkningen af en beslutning, der vedtages bagefter, vil være meget ringere. Hvis denne forsinkelse fra nogle kollegers side var ment som et forsøg på ikke at genere den nye ukrainske ledelse for meget, er det så afgjort en kortsigtet politik.

EU er – og vil være – åben for samarbejde på alle områder, men prisen for det samarbejde kan aldrig være, at man ser bort fra de foruroligende forsøg på at ødelægge de store resultater af den orange revolution – frie valg og mediefrihed. Jeg støtter kommissær Guchts erklæring i går om, at der er nogle fælleseuropæiske principper, som vi ikke kan gå på kompromis med.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning om Ukraine. Jeg noterer med tilfredshed de bestræbelser, den nuværende regeringskoalition udfolder, for at genoprette den politiske stabilitet i Ukraine, hvilket er en helt afgørende betingelse for konsolideringen af demokratiet i landet. Der kan kun sikres varig politisk stabilitet ved hjælp af forfatningsændringer, som fastlægger en klar magtdeling samt et passende kontrolsystem mellem og internt i den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af udtalelserne fra valgobservationsmissionen fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa/Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (OSCE/ODIHR), der mente, at de internationale standarder i vid udstrækning var blevet overholdt, er det seneste valg i Ukraine et tegn på, at landet fortsætter den positive udvikling og går i retning af en fremtidig integration i EU. Det er dog af afgørende betydning, at de ukrainske politikere og myndigheder engagerer sig i snart at skabe politisk og økonomisk stabilisering. For at opnå dette skal man gennemføre de nødvendige forfatningsreformer med en konsolidering af retsstatsprincippet, indførelse af en social markedsøkonomi og en fornyet indsats for at bekæmpe korruptionen og forbedre erhvervs- og investeringsklimaet.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) Ved de seneste lokalvalg i Ukraine blev præsident Viktor Yanukovychs partis indflydelse udvidet til regionerne. Desværre har ændringerne af valgsystemet flere måneder forud for valgene, hvor man til dels gik tilbage til et flertalssystem, drevet en endnu større kile ind imellem regeringen og oppositionen og har givet grundlag for beskyldninger mod regeringen for at have udemokratiske intentioner. Der gives i beslutningen også udtryk for bekymring over den seneste stigning i krænkelserne af ytrings- og forsamlingsfriheden samt restriktionerne på mediefriheden. Jeg stemte for beslutningen, fordi man deri opfordrer Ukraine, der på længere sigt stiler mod EU-medlemskab, til at indføre en lovgivning om medieaktiviteter, der overholder internationale standarder, og understreger behovet for at styrke statsinstitutionernes uafhængighed og effektivitet. Det er den eneste måde, hvorpå man kan garantere, at demokratiet og retsstatsprincippet er velfungerende i landet. Jeg støtter forslagsstillernes opfordringer til Kiev om fortsat at modernisere energiforsyningsinfrastrukturen og sammen med EU's medlemsstater gennemføre projekter vedrørende diversificering af energikilder. Jeg ser positivt på handlingsplanen om visumliberalisering, hvor man fastlægger nogle praktiske retningslinjer for hurtig gennemførelse deraf, dvs. en forbedring af retsstatsprincippet i Ukraine og gennemførelse af grundlæggende rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Det at forbedre relationerne med en nabostat – en østlig partnerskabsstat i det aktuelle tilfælde – at indgå handelsaftaler, at øge informationsudvekslingen og at gøre det nemmere for borgerne at rejse i de forskellige lande er efter min mening et grundlæggende område, som EU skal aldrig give efter på. Jeg stemte således for forslaget til beslutning om Ukraine. Jeg er helt enig i indholdet i beslutningen, hvormed man med gennemførelse af handlingsplanen fastlægger betingelserne for liberalisering af reglerne om korttidsvisum i EU og styrker EU's holdning, for så vidt angår landets demokratiske udvikling efter de seneste lokalvalg. Beslutningen betyder også, at Ukraine får mulighed for at deltage i EU's programmer, og det fastlægges, at der skal gennemføres nye love vedrørende gas, nu hvor Kiev er kommet med i energifællesskabet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den nye politiske kontekst og de institutionelle rammer i Ukraine samt villigheden hos den for nylig valgte præsident, Viktor Yanukovych, og det ukrainske parlament (Verkhovna Rada) til at bekræfte Ukraines beslutsomhed med hensyn til at komme med i EU er endnu et skridt i retning af påbegyndelse af tiltrædelsesprocessen.

Ukraine kan i henhold til EU-traktatens artikel 49 ansøge om medlemskab af EU i lighed med enhver europæisk stat, der tilslutter sig principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet.

Jeg stemte for denne beslutning, hvor der er angivet nogle forslag, som skal kommunikeres videre til de ukrainske myndigheder. Der er stadig et stykke vej, inden man har opnået institutionel stabilitet, hvor man anerkender alle politiske medspilleres fulde deltagelse, hvilket fører til sunde magtskifter. Jeg håber, at de stærke historiske, kulturelle og økonomiske bånd, som EU har med Ukraine, bliver konsolideret og med tiden giver den ukrainske befolkning mulighed for at komme med i EU. Jeg vil i lyset heraf gerne understrege betydningen af at styrke samarbejdet, for så vidt angår udvekslingsophold for unge og studerende samt udvikling af stipendieprogrammer, der vil gøre det muligt for ukrainere at lære EU og medlemsstaterne at kende.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Der var forholdsvis bred enighed om denne beslutning, hvor der står, at Ukraine i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 49 kan ansøge om medlemskab af EU i lighed med ethvert andet europæiske land, der tilslutter sig principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. Det understreges også, at Ukraine, der har til hensigt at komme med i EU, har stærke historiske, kulturelle og økonomiske bånd med EU og er en af EU's vigtigste partnere blandt nabolandene mod øst, da landet har en betydelig indflydelse på sikkerheden, stabiliteten og velstanden på hele kontinentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Efter valget i Kiev i begyndelsen af året troede de fleste, at det var "enden" på Ukraine. Faktum er, at den nye ukrainske regering er mere pragmatisk og reformvillig end forventet. Det er vigtigt med et tæt samarbejde med Ukraine, hvis der skal være bare den mindste chance for at sikre stabilitet i regionen. Ukraine har i de senere år forvandlet sig til en politisk fodboldbane, hvor Rusland og Vesten har kæmpet om indflydelse under den orange revolution og det seneste valg. Det er ligegyldigt, om Ukraine vælger Rusland eller Vesten. EU har nu mulighed for at gennemføre en ny politik vedrørende Ukraine, som vil omfatte Rusland. Mit hjemland, Litauen, kan også spille en rolle her.

Sikkerhed og energi er to områder, hvor der skal et langsigtet samarbejde til for at afhjælpe nogle af Kievs trængsler. Efterhånden som Ukraine bestræber sig på at modernisere økonomien og integrere sig bedre i Europa, er det dog vigtigt, at man overholder de demokratiske principper og menneskerettighederne. Jeg håber derfor oprigtig talt, at der sker varige fremskridt på topmødet mellem EU og Ukraine i Bruxelles den 22. november.

 
  
MPphoto
 
 

  Joachim Zeller (PPE), skriftlig. – (DE) Sovjetunionens fald gav folket i Ukraine den første mulighed i landets historie for at afgøre dets fremtid med frihed og national selvbestemmelse. Det store ukrainske folk, der betalte en meget høj pris under Stalin og i Anden Verdenskrig gennem tab af mange millioner menneskeliv, fortjener solidaritet og støtte fra Europas stater og befolkninger. Den orange revolution viste, at befolkningen i Ukraine ønsker at forme deres fremtid under demokratiske betingelser, hvor retsstatsprincippet holdes i hævd. Det er noget, der aldrig bliver glemt af de ukrainere, der har et politisk, økonomisk og socialt ansvar. Gennemførelsen af de seneste regionalvalg og begivenhederne før og efter valgene i Ukraine giver anledning til at spekulere over, om de handlinger, som de personer, der har politisk ansvar i Ukraine, foretager, i virkeligheden afspejler principperne om frihed, demokrati og retsstatsprincippet. Det foreliggende beslutningsforslag forstærker Parlamentets position, hvorved ukrainerne kan regne med solidaritet fra de europæiske befolkningers side, samtidig med at man også opfordrer Ukraines politikere til at respektere folkets vilje om at leve i et land med demokrati, frihed og retsstatsprincippet. Som medunderskriver har jeg stemt for dette fælles beslutningsforslag.

 
  
  

Betænkning: Yannick Jadot (A7-0310/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at EU skal spille en fremtrædende rolle med hensyn til at bekæmpe klimaændringerne og dermed styrke sin økonomiske konkurrenceevne ved hjælp af energibesparelser og vedvarende energi – to sektorer, der kan være med til at forbedre energiforsyningssikkerheden, og som rummer et stort potentiale for industriel udvikling, innovation, regionaludvikling og jobskabelse.

For at kunne udfylde rollen og høste de konkurrencemæssige fordele skal EU ikke desto mindre ændre sine handelspolitikker, det være sig om de er bilaterale, regionale eller multilaterale, idet handel med varer og tjenesteydelser står for ca. 20 % af de globale drivhusgasemissioner. EU skal opmuntre til det paradigmeskift, der er brug for med hensyn til produktions- og forbrugsmønstre samt investeringsstrategier. Vi skal også være aktive vedrørende emissioner som følge af international transport og vedrørende klimavenlige teknologier. Til trods for det stykke vej, EU stadig skal gå på dette område, er der allerede ydet vigtige bidrag, især vedrørende ulovlig import af tømmer, biobrændstoffer og emissioner fra flytrafikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Handelen med varer og tjenesteydelser producerer ca. 20 % af de globale drivhusgasemissioner. Jeg går ind for at følge nogle erhvervspolitikker, der tager sigte på at differentiere mellem produkter og tjenesteydelser ud fra deres indvirkning på klimaet. Jeg stemte for denne beslutning, da man udpeger de næste trin, der vil sætte EU i stand til at fortsætte ad denne vej, styrker den positive interaktion mellem handel og klimabeskyttelse og de redskaber, der sikrer overensstemmelse mellem handel og klima, og tilskynder til retfærdige internationale handelspriser, hvorved man kan hindre CO2-lækage.

Jeg vil gerne understrege, at EU ikke kan påtage sig lederrollen i kampen mod klimaændringerne, hvis vi ikke får styrket EU-økonomiens konkurrenceevne ved hjælp af energibesparelser og udvikling af kilder til vedvarende energi. Dette er to sektorer, der rummer et enormt potentiale for industriel udvikling, innovation, regionaludvikling og jobskabelse, og som kan øge Europas energiforsyningssikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) På FN's klimatopmøde i december 2009 var EU desværre ikke i stand til at spille den rolle, man havde håbet på. Som bannerfører for spørgsmål vedrørende bæredygtig udvikling føler jeg, det er vigtigt, at EU udvider sine forpligtelser til også at omfatte international handelspolitik. Jeg og mine kolleger havde her lige inden topmødet i Cancún derfor gerne villet give et proaktivt mandat til den delegation, der skal forsvare det europæiske standpunkt. Vi opfordrer Kommissionen til at skelne mellem importerede varer alt efter deres miljømæssige fodaftryk og etablere en CO2-overvågning for alle handelspolitikker. I betragtning af at bekæmpelse af klimaændringerne påvirker konkurrenceevnen, opfordrer vi i vores beslutning til, at alle industrisektorer skal blive klar over faren for CO2-lækage, og til, at man udfaser støtten til fossile brændstoffer, især afgiftsfritagelser for luftfarten.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning. I kampen mod klimaændringerne skal Europa prioritere energibesparelser og vedvarende energikilder højt. Disse områder er med til at forbedre EU's energiforsyningssikkerhed og rummer et stort potentiale for industriel udvikling, innovation, regionaludvikling og, med udviklingen af grøn energi, jobskabelse. Denne kamp har imidlertid også en negativ indvirkning på konkurrenceevnen på hele EU's marked. Internationale handelsregler er særdeles vigtige for at bekæmpe klimaændringerne, men i WTO-aftalen er der ingen direkte henvisning til klimaændringer, fødevaresikkerhed eller årtusindudviklingsmålene. Jeg mener, at der er brug for ændringer i WTO-reglerne for at sikre sammenhæng mellem og overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til Kyotoprotokollen og de multilaterale miljøaftaler (MEA'er). Det vil sikre, at alle lande overholder de samme standarder, fordi visse lande i øjeblikket i kraft af deres tilskud til energipriserne og manglende restriktioner eller kvoter for CO2-emissioner har en større konkurrencefordel og ikke har noget incitament til at tiltræde de multilaterale klimaaftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, fordi man udpeger de strategiske målsætninger og trin, EU kan fortsætte med at følge, når man forsøger at få en bedre aftale om klimaændringer. Jeg vil gerne understrege, at EU allerede har truffet de første foranstaltninger i den rigtige retning, nemlig vedrørende import af ulovligt tømmer samt vedrørende agrobrændstoffer og emissioner fra flytrafikken. Jeg vil gerne påpege, at bekæmpelse af klimaændringer spiller en rolle med hensyn til konkurrenceevnen, og hvor Europas højt prioriterede områder skal være energibesparelser og vedvarende energikilder, der er med til at forbedre EU's energiforsyningssikkerhed, og som rummer et stort potentiale for industriel udvikling, innovation, regionaludvikling og jobskabelse.

Da resultatet af FN's klimatopmøde i København var en skuffende aftale, skal EU nu tale med én stemme – og med høj røst og på en effektiv måde. Der skal fokuseres mere på mål for reduktion af emissionerne og støtte til udviklingslandene, som lever op til forskernes anbefalinger og Parlamentets anmodninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Det understreges i Yannick Jadots betænkning, at handel med varer og tjenesteydelser står for ca. 20 % af de globale drivhusgasemissioner, hvilket er en kendsgerning, man skal tage højde for i bestræbelserne på at bekæmpe klimaændringerne. Selv om EU har fastsat nogle ambitiøse klimapolitikker, skal handelspolitikkerne også afspejle denne politiske prioritering. Jeg må tilslutte mig ordføreren med hensyn til at beklage, at lande, der giver tilskud til energipriserne og undlader at indføre begrænsninger eller anvende kvoter for CO2-emissioner, kan have en konkurrencemæssig fordel. Det er beklageligt, at disse lande ikke har nogen interesse i at tiltræde multilaterale aftaler om klimaændringer og derfor ansporer til illoyal konkurrence. EU's handelspolitik er ikke et mål i sig selv – det skal fortsat være et politisk reguleringsværktøj. Vi er nødt til at sikre fair konkurrence og nægte at lade vores bestræbelser på at imødegå klimaændringerne blive til en ulempe i forbindelse med verdenshandlen.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) EU's forpligtelse til at begrænse CO2-emissionerne kan ikke fremmes ved principerklæringer og ideologiske argumenter. Uanset problemets konsekvenser og uden at tage de ofte radikale løsninger, der kommer ud af mere eller mindre velbegrundede undersøgelser, i betragtning har vi et ansvar for ikke at skabe miljøforandringer, fordi vi ikke helt ved, hvilke problemer vi løber ind i.

Handelspolitikker skal i den forbindelse spille en rolle. Det er let at bede medlemsstaterne om at nedsætte deres emissioner, men det er meningsløst, hvis de mest forurenende produktionsanlæg udflyttes til lande uden for vores grænser. Rent politisk er det bekvemt at fremme kampagner om at bruge lokale produkter, men det giver ikke mening, hvis råmaterialerne eller mellemprodukterne til produktionen kommer fra den anden side af jordkloden. Hvis man vil optræde ansvarligt, indebærer det også, at man finjusterer handelspolitikker ud fra nogle grundige overvejelser om alle de omkringliggende spørgsmål. Hvis vi lukker vores øjne, narrer vi først og fremmest os selv.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at ordførerens tekst går i retning af, at EU skal påtage sig dristige forpligtelser i kampen mod klimaændringer. Det foreslås i denne beslutning, at EU skal reducere drivhusgasemissionerne med op til 30 %. Jeg støtter dette ambitiøse forslag, samtidig med at jeg tror, at EU's indsats skal bakkes op på globalt plan af den indsats, der er blevet ydet af de store industrilande. Vi er faktisk nødt til at finde en måde, hvorpå man også kan inddrage de internationale statslige aktører, som er mere tilbageholdene med at følge i vores fodspor. Som skyggeordfører for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet fremhævede jeg desuden ved at indgive nogle ændringsforslag til den oprindelige tekst behovet for at oprette en verdensmiljøorganisation og indføre miljøkriterier i forbindelse med reformen af GSP.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) EU's handelspolitikker har en indvirkning på klimaet, og EU's ansvar kan ikke begrænses til at reducere de drivhusgasemissioner, der produceres internt i EU. Et stort flertal i Parlamentet stemte for den foreliggende betænkning med henblik på at forbedre sammenkædningen mellem handels- og klimatiltag ved hjælp af forslag om at differentiere mellem produkter alt efter miljøpåvirkning og at etablere et CO2-overvågningssystem for alle handelspolitikker. Det er beklageligt, at de konservative ikke var villige til at støtte en række mere ambitiøse forslag, men vedtagelsen af den foreliggende betænkning er ikke desto mindre en klar opfordring til at gøre miljømæssige overvejelser til en integreret del af vores økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om "international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører", da der på baggrund af, at handel med varer og tjenesteydelser står for ca. 20 % af de globale drivhusgasemissioner, er behov for foranstaltninger for at begrænse den globale opvarmning i forbindelse med den fælles handelspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Efter dødvandet efter klimakonferencen i København er det vigtigt, at EU fortsætter den kurs, vi har fulgt indtil nu, med hensyn til at indgå seriøse forpligtelser om bæredygtig udvikling og forsøge at nedbringe CO2-emissionerne uden at bringe det europæiske erhvervsliv i fare. Ved enhver europæisk forpligtelse til at reducere emissionerne må man imidlertid ikke glemme den økonomiske effektivitet eller sætte den økonomiske bæredygtighed i medlemsstaterne over styr, idet de i øjeblikket oplever en hidtil uset økonomisk krise. Vi kan ikke tillade, at øget teknologioverførsel til udviklingslandene bliver en måde, hvorpå man afhjælper CO2-lækage, og vi kan ikke tillade, politikker, der har til formål at reducere CO2-emissionerne, får det europæiske erhvervsliv til at bukke under.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Resultatet af FN's klimatopmøde i København var en skuffende aftale, der ikke vil kunne holde den globale opvarmning på under 2 ºC. Hertil kommer, at den hverken er global eller bindende. EU bærer langt fra hovedansvaret for denne fiasko. EU er i stedet gået forrest med hensyn til at bekæmpe klimaændringerne og skal opmuntres til at bygge videre på dette lederskab uden dog at glemme de enorme bestræbelser, som vores industrivirksomheder allerede har udfoldet som reaktion på de bindende reduktioner af emissionerne i Europa.

Det skal bemærkes, at EU står for ca. 15 % af de globale emissioner, og det skønnes, at denne andel vil falde til 10 % i 2030, samtidig med at USA, Kina og Indien står for halvdelen af de globale emissioner, og hvor dette tal fortsætter med at stige. For så vidt angår EU's internationale handelspolitik i forbindelse med klimaændringerne, skal vores mål, selv hvis andre ikke gør fælles sag med os, være at koncentrere vores indsats på videnskabelig forskning, teknologisk innovation angående ikkekulstofholdige energikilder, energieffektivitet og oprettelse af grønne arbejdspladser for at øge vores konkurrenceevne.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Gennemførelse af de fleste af de foreslåede foranstaltninger i den foreliggende betænkning ville ikke indebære, at man iværksatte positive foranstaltninger for at bekæmpe klimaændringerne. Støtte til Lissabontraktaten og "fri handel" samt gennemførelse af lappeløsninger vedrørende nedbrydning af miljøet som følge af handelsliberaliseringen vil tværtimod kun forværre den nedbrydning af miljøet, der i stadig større grad er en trussel mod vores planet og dens beboere. Det, der står på spil her, er, hvorvidt vi accepterer en videreførelse af den uhæmmede udnyttelse af naturressourcer, arbejdere og folkeslag for at tjene det dominerende kapitalistiske system, der er i konstant krise. Vi går for vores vedkommende ikke ind for dette, og vi er derfor imod følgende: Fortsat at insistere på at kontrollere emissioner via emissionshandelsordningen, der har vist, at ordningen forøger emissionerne i stedet for at reducere dem, større åbning af markederne og en global arbejdsdeling, således at EU's kapital kan få fingre i ressourcerne i udviklingslandene og derved sænke omkostningerne og øge profitterne samt grøn kapitalisme, der forbinder "klimabeskyttelse og handelsliberalisering" og "handel med miljøvarer og -tjenester".

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) EU har et ansvar for at indarbejde miljøpolitiske aspekter i sin internationale handelspolitik. Jeg støtter de første skridt i denne retning, som EU allerede har taget i sine handelsaftaler. Der er dog stadig meget, der skal gøres. Jeg kunne imidlertid ikke støtte punkt 48. Landbrugsstøtte er nødvendig af hensyn til fødevaresikkerheden og 500 mio. europæeres uafhængighed, og det er efter min opfattelse af central betydning. Støtten giver også mulighed for landbrugsmæssig mangfoldighed og bidrager til bevarelse af landskabet.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod betænkningen om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører, da jeg overhovedet ikke er enig i ordførerens holdning og tankegang. Kravet om at forstærke målsætningerne om at reducere drivhusgasemissionerne uanset slutresultatet af de internationale forhandlinger vil som følge heraf stille de europæiske virksomheder i en konkurrencemæssig knibe. Ordførerens forslag om at kompensere for disse ulemper via protektionistiske foranstaltninger som f.eks. en CO2-afgift ved EU's landegrænser og regulerede minimumspriser for CO2 ville øge de konkurrencemæssige ulemper i forhold til andre sektorer i senere omsætningsled i industriproduktionskæden. Disse foranstaltninger ville desuden skade EU's udenrigshandelspolitik ved at gøre det mere kompliceret at indgå fremtidige frihandelsaftaler, det være sig bilaterale eller multilaterale.

Konferencen i København for et år siden viste, at hvis EU ensidigt går videre, er vores klimapolitik dømt til at mislykkes. Det skyldes, at EU's handelspartnere ikke vil tillade, at få EU's målsætninger eller metoder som et diktat. EU skal støtte virksomhederne i deres bestræbelser på at reducere energiforbruget, samtidig med at man bevarer deres internationale konkurrenceevne. En mere pragmatisk tilgang i de internationale forhandlinger ville være en god start.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg ser positivt på den foreliggende betænkning, hvor man angiver, hvordan EU's handelspolitik kan bidrage til at bekæmpe klimaændringerne. Hr. Jadot ønsker, at EU skal påtage sig en international lederrolle på dette område og undersøge muligheden for en beskatning af finansielle transaktioner og en reform af WTO (især antidumpingreglerne), hindre Den Europæiske Investeringsbank i at yde lån til projekter med en skadelig indvirkning på klimaet og udfase landbrugsstøtten – og jeg ser positivt på alle disse punkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Handel med varer og tjenesteydelser står for ca. 20 % af de globale drivhusgasemissioner. I mange medlemsstater er de forbrugsrelaterede emissioner højere end de produktionsrelaterede emissioner. EU skal bekæmpe disse "handlede" emissioner. Det er den eneste måde, hvorpå vi effektivt kan begynde at bekæmpe klimaændringerne. EU kan f.eks. ikke finansiere indsatsen for at bekæmpe skovrydning, samtidig med at man tilskynder til import af træprodukter og biobrændstoffer. EU skal forandre sine produktions- og forbrugsmønstre og ikke begrænse sig til at outsource sine emissioner. EU skal justere sine handelspolitikker i retning af, at man til en vis grad differentierer mellem produkter ud fra deres indvirkning på klimaet, hvilket således kan stimulere til det paradigmeskift, der er nødvendigt med hensyn til produktions- og forbrugsmønstre samt investeringsstrategier.

Vores handelspartneres klimapolitikker må ikke bringes i fare blot for at fremme Europas markedsposition. EU skal spille en aktiv rolle, for så vidt angår emissioner fra international transport, og sikre udviklingslandene adgang til klimavenlige teknologier. Jeg stemte for betænkningen, fordi der gives udtryk for denne strategi.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er ikke så ligetil at skabe balance mellem international handelspolitik og klimamæssige krav, men der skal gøre en indsats for at reducere de drivhusgasemissioner, som den internationale handel bærer ansvaret for, markant. Dette må dog ikke ske på bekostning af tabt konkurrenceevne for det europæiske erhvervsliv, navnlig i en tid med en alvorlig økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Vi er nødt til at udarbejde politikker, som er miljøvenlige, samtidig med at vi også sætter gang i økonomien og reducerer den foruroligende høje arbejdsløshed.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den foreliggende betænkning er et forsøg på at finde en løsning på problemet med globaliseringen, som er et problem, EU selv har skabt. Der produceres billige produkter i lande uden for EU under helt andre betingelser, og derefter importeres varerne billigt til Europa, hvilket sætter det europæiske lønniveau under pres og svækker vores økonomi.

Den foreliggende betænkning vedrører de meget højere CO2-udledninger som følge heraf. Der lægges imidlertid ikke op til at pålægge de pågældende produkter en passende handelsmæssig "straf", idet man tværtimod går ind for at forære europæisk teknologi og ekspertise væk til hele verden. Det vil ikke være med til at gøre globaliseringsproblemet mindre, men vil i stedet gøre det langt værre. Jeg har derfor stemt imod den foreliggende betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører, da jeg ser positivt på Rådets ambitiøse mål om at reducere Europas drivhusgasemissioner med mellem 80 og 95 % inden 2050 i forhold til niveauet i 1990, idet dette mål er nødvendigt, for at EU kan genvinde sin førerposition på klimaområdet, hvilket skal tilskynde andre lande til at indgå mere ambitiøse forpligtelser.

Jeg vil gerne understrege betydningen af at nå frem til en internationalt bindende aftale om klimabeskyttelse, og jeg går stærkt ind for, at der sættes en offentlig debat i gang om etablering af en verdensmiljøorganisation. Jeg mener også, det er ekstremt vigtigt at styrke den positive interaktion mellem handel og klimabeskyttelse, at gøre de internationale handelspriser mere retfærdige og undgå CO2-lækage, at fremme differentieringen af produkter alt efter deres indvirkning på klimaet for at sikre, at handelsliberalisering ikke bringer ambitiøse klimapolitikker i fare, at medindregne transporten i handels- og klimaregnskabet fuldt ud samt at styrke de redskaber, hvormed man kan forene handel og klima, samt forstærke sammenhængen i EU vedrørende klima og handel set ud fra udviklingslandenes synspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) For at kunne spille en fremtrædende rolle i kampen mod klimaændringer skal EU fremme konkurrenceevnen af sin økonomi ved hjælp af energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. Dette er to områder, som kan øge energiforsyningssikkerheden og rummer et stort potentiale med hensyn til industriel udvikling, innovation, byplanmæssig udvikling og jobskabelse.

Samtidig skal EU ændre alle sine handelspolitikker, det være sig de bilaterale, regionale eller multilaterale politikker. Det er nødvendigt, fordi handel med varer og tjenesteydelser står for ca. 20 % af drivhusgasemissionerne. Dette er en stor udfordring. Men EU har allerede taget de første skridt i den rigtige retning, for så vidt angår ulovlig tømmerimport, biobrændstoffer og emissioner fra flytrafikken. Formålet med den foreliggende betænkning, der er resultatet af en lang række drøftelser med virksomheder, foreninger, fagforeningsrepræsentanter og Kommissionen, er at udpege de yderligere tiltag, der vil sætte EU i stand til at fortsætte i den retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) FN's topmøde om klimaændringer i København resulterede i en skuffende aftale, hvormed man ikke kan begrænse den globale opvarmning til under 2 ºC. Københavnsaftalen er heller ikke hverken global eller bindende. EU er langt fra hovedansvarlig for det dårlige resultat, men EU's manglende sammenhold, den manglende evne til at tale med én stemme, den manglende evne til at bringe målene om at reducere emissionerne og støtte udviklingslandene i overensstemmelse med de videnskabelige anbefalinger og Parlamentets anmodninger gjorde ofte EU til en næppe hørbar og ineffektiv enhed. Hvorfor er der så mange problemer? Der findes bestemt ikke et enkelt svar på det spørgsmål, men en væsentlig del af problemet skyldes, at mange lande endnu ikke har gennemgået en storstilet miljømæssig omstilling af deres økonomier og fortsat tvivler på de økonomiske, samfundsmæssige og demokratiske fordele. Dette til trods for de mange undersøgelser og positive erfaringer med hensyn til overgang til andre energiformer samt en landbrugssektor og nogle transportsystemer, der er mere bæredygtige.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi er stærke modstandere af den foreliggende betænkning, fordi vi ikke kan acceptere den forudindtagede indfaldsvinkel, der går helt på tværs af vores samfunds og virksomhedernes økonomiske interesser. Det er ren ønsketænkning, når man tror, at EU helt alene kan løse problemet med emission af CO2 i atmosfæren. Efter at have stillet for store krav på konferencen i København sidste år har vi ikke taget ved lære, og vi udarbejder på ny et dokument, hvor vi stiller for store krav – denne gang i forbindelse med den kommende klimakonference i Cancún. Vi er ikke i tvivl om, hvad der vil ske, hvis teksten vedtages, når den bliver forelagt i Parlamentet. Den vil blive smidt i skraldespanden, ligesom den sidste tekst blev. Man forsøger i den foreliggende betænkning tilsyneladende at skitsere hovedpunkterne i det næste dokument, der skal udarbejdes i forbindelse med klimatopmødet (COP 16).

 
  
  

Betænkning: Yannick Jadot (A7-0310/2010) og forslag til beslutning (RC-B7-0616/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg kan ikke følge logikken bag Parlamentets arbejde vedrørende klimaændringer. Ifølge mange parlamentsmedlemmer skal EU gøre en stadig støre indsats for at reducere emissionerne – en reduktion på 30 %, 40 % eller 50 % – samtidig med at vi ikke kan få gennemført den velkendte 2020-strategi. Og så tager resten af verden oven i købet ikke notits af alt det, Europa foretager sig. "Der blev indgået en aftale mellem amerikanerne, kineserne, inderne, brasilianerne og afrikanerne" i København. EU var ikke engang inviteret med.

I Cancún bliver der ikke tale om nogen "bindende" aftale om de nok så berømte CO2-certifikater af den gode grund, at lovgiverne i USA, Canada og Australien ikke ønsker nogen aftale, og at bl.a. Kina, Indien og Brasilien ikke lader sig begrænse på en sådan måde. EU skal investere mere i ny teknologi og ikke i aktiviteter, som kun tjener finansiel spekulation.

 
  
  

Betænkning: Harlem Désir (A7-0317/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler bringer os i retning af en bedre styring af den globale økonomi, fremmer en mere retfærdig, mere social, mere menneskelig globalisering og bidrager til en bæredygtig udvikling. I globaliseringens tidsalder støtter jeg det foreliggende forslag, der har til formål at tilføre den internationale praksis i erhvervslivet mere moral.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Globaliseringen og den finansielle og sociale krise har øget behovet for skrappere regler for den internationale økonomi, idet den internationale handelspolitik på nuværende tidspunkt kun har til formål at gavne interesserne hos nogle få af de økonomiske aktører inden for erhvervslivet, som har draget fordel af åbningen af markederne til at udflytte en del af deres produktion og diversificere deres forsyningskæde fra lande med lave produktionsomkostninger og færre lovkrav.

Jeg accepterer derfor de principper, der foreslås i den foreliggende betænkning, og som har det formål, at handel skal ske på en måde, der er i overensstemmelse med EU's målsætninger, især på det udenrigspolitiske område. Dette kan ske via gennemførelse af virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar i forbindelse med samhandel, således at de holder op med at bryde principperne om socialt ansvar. Dette er en form for social dumping, der skal reguleres ved at opnå enighed om forslagene i den foreliggende betænkning, især forslagene vedrørende mekanismerne for retligt samarbejde mellem EU og partnerskabslande med henblik på at retsforfølge multinationale virksomheder for alvorlige overtrædelser af miljøreglerne eller de grundlæggende rettigheder, og via vedtagelse af et nyt udspil fra Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Siden afslutningen på Anden Verdenskrig har EU draget ganske betydelig fordel af åbningen af de internationale markeder. Samtidig har den europæiske sociale model, som er blevet forbundet med globaliseringen i Europa, desværre haft ringe indflydelse på forhandlinger om international handel. Det er formålet med den beslutning, jeg stemte for i denne uge. Med teksten i denne beslutning vil jeg gerne kraftigt opfordre EU til at indtage en fast holdning vedrørende social dumping. Det kræves i beslutningen, at virksomhedernes sociale ansvar, hvilket er et begreb, som OECD, ILO og FN anerkender, skal indarbejdes i den generelle præferenceordning. Kommissionen opfordres også til at foretage nye indvirkningsanalyser for at vurdere handelsaftalernes virkninger for europæiske SMV'er. Endelig nævnes det i beslutningen, at man i alle nye aftaler automatisk skal medtage en bestemmelse om virksomhedernes sociale ansvar. Ligesom på området vedrørende bæredygtig udvikling skal EU handle i stedet for bare at tale og fastholde sin sociale model og anvende den til at drive udviklingen fremad sideløbende med globaliseringen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, fordi den er udtryk for Parlamentets forslag vedrørende konkrete foranstaltninger med henblik på at fremme virksomhedernes sociale ansvar i forbindelse med EU's handelspolitik. Jeg vil gerne påpege, at den internationale finansielle og økonomiske krise har udløst en social krise i hele verden, og dette har blot øget behovet for skrappe regler for at sikre, at den internationale økonomi overvåges på en mere effektiv måde, og at den ikke udvikler sig til skade for vores samfund. Handelspolitik skal dermed for Europas vedkommende gennemføres på en måde, der er i overensstemmelse med alle EU's målsætninger og navnlig de udenrigspolitiske målsætninger. Det er desuden særdeles vigtigt, at Europa sikrer, at den fælles handelspolitik ikke undergraver, men snarere medvirker til at værne om den sociale model og miljøpolitikken i EU.

Jeg er enig i Parlamentets opfordring til Kommissionen om at forbedre modellen for bæredygtighedsvurderinger, således at de kommer til at give et korrekt billede af handelsforhandlingernes økonomiske, sociale, menneskerettigheds- og miljømæssige konsekvenser, herunder målsætningerne om modvirkning af klimaændringerne. Kommissionen skal desuden følge op på handelsaftalerne med EU's partnerskabslande ved før og efter undertegningen af en handelsaftale at gennemføre bæredygtighedsvurderinger under særlig hensyntagen til sårbare sektorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) EU spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at etablere et nyt styringssystem. Med dette formål in mente skal man fremme sammenhængen mellem de internationale institutioners politikker. Det er ved at blive klart, at EU skal reflektere over de handelspolitikker, man ønsker at indføre, når man gennemgår sin handelsstrategi. Hvis EU ønsker at sende et klart antiprotektionistisk signal, skal man sørge for, at den internationale handel er retfærdig.

EU skal varetage sine handelsmæssige interesser, samtidig med at man overholder og sikrer sig, at andre overholder EU's standarder og værdier. Vi må ikke glemme, at virksomhederne i Europa er bundet af strenge sociale og miljømæssige regler. EU skal kunne forlange det samme af sine handelspartnere, især fra nye vækstlande, og insistere på kvalitet og bæredygtighed, især for fødevarer, der kommer ind i EU, med henblik på at opretholde en fair og retfærdig handelssituation. EU skal indlede en dialog med sine partnere og finde fælles fodslag med hensyn til at videreformidle sine værdier. På baggrund af bestræbelserne på at opnå gennemsigtighed og indlede en dialog spiller Parlamentet på baggrund af de nye beføjelser, det har fået, en central rolle, idet det er dets opgave at give forhandlingerne et politisk og moralsk mandat.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I forbindelse med den økonomiske globalisering og den internationale handel har der været et stadig større konkurrencepres mellem landene, hvilket undertiden har ført til alvorlige overgreb mod menneskerettighederne og miljøet. Jeg stemte for den foreliggende betænkning, da den efter min mening er særdeles relevant med henblik på at sikre, at der udvikles mere bæredygtige politikker, hvor der tages højde for sociale og miljømæssige spørgsmål, især ved at fremme virksomhedernes sociale ansvar (VSA).

Det er afgørende, at europæiske virksomheder, der investerer og driver forretning i andre områder, handler i overensstemmelse med europæiske værdier og internationalt aftalte standarder. Navnlig foreslås det i den foreliggende betænkning, at de kommende handelsaftaler, som EU forhandler, skal indeholde et kapitel om bæredygtig udvikling, der indbefatter en VSA-bestemmelse, hvilket efter min mening er særdeles vigtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Det fremgår af den foreliggende betænkning, at formålet er, at erhvervslivet får indarbejdet de værdier, som altid har været kendetegnende for EU og dets forløbere.

Formålet er yderst rosværdigt, forudsat at det gennemføres korrekt og ikke belaster vores virksomheder således, at det hæmmer deres konkurrenceevne, da den i forvejen begrænses af regler, som er for ufleksible på områder såsom arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder (selv om ingen i medlemsstaterne sætter spørgsmålstegn ved de sociale fordele, der følger med den vægtning af omkostningsstrukturen).

Jeg mener derfor, vi er nødt til at fare med lempe, da det ikke er det rette tidspunkt at belaste erhvervslivet yderligere, medmindre alle erkender, at det er nødvendigt, og er villige til at acceptere det.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Udenlandske investeringer er af stor økonomisk betydning for vækst- og udviklingslandene. En slap social og miljømæssig lovgivning i disse lande medfører imidlertid, at der er fare for urimelige arbejdsvilkår, menneskerettighedskrænkelser og miljøødelæggelser. Parlamentet har derfor opfordret til, at der indarbejdes en bestemmelse om virksomhedernes sociale ansvar i de handelsaftaler, EU undertegner, idet denne bestemmelse ville gælde for virksomheder, der investerer i udviklingslandene. Ifølge denne bestemmelse ville virksomhederne, deres datterselskaber og forsyningskæden blive nødt til at afgive et klart og påviseligt tilsagn omkring den sociale og miljømæssige påvirkning, deres virksomhed har. Bestemmelsen vil også gøre det muligt for forulempede parter at indlede retssager. Det er den bedste løsning for at sikre en bedre social beskyttelse og bedre miljøstandarder i hele verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, fordi man slår til lyd for behovet for en ny reguleringsstrategi for den internationale handel. Disse standarder, som er mere effektive og gennemført på en bedre måde, burde bidrage til udviklingen af mere bæredygtige politikker, hvor der virkelig tages sociale og miljømæssige hensyn – og ikke blot er fokus på virksomhedernes overskud for enhver pris.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Der er på internationalt plan fuld anerkendelse af principperne bag virksomhedernes sociale ansvar (VSA), hvor man fokuserer på forventningen om, at virksomheder udviser ansvarlig adfærd, hvilket forudsætter respekt for gældende lovgivning, navnlig hvad angår beskatning, beskæftigelse, arbejdsmarkedsrelationer, menneskerettigheder, miljøet, forbrugerrettigheder og også deres inddragelse i bekæmpelse af korruption. Jeg synes derfor, det er meget positivt, at EU nu indarbejder et kapitel om bæredygtig udvikling, der vil omfatte VSA-bestemmelser, i kommende handelsaftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU støtter målet om at fremme virksomhedernes sociale ansvar (VSA). EU skal sikre, at de udenrigspolitikker, man gennemfører, udgør et effektivt bidrag til de pågældende landes bæredygtige og sociale udvikling. EU skal også sikre, at de europæiske virksomheders aktiviteter, ligegyldigt hvor virksomhederne investerer og driver forretning, er i overensstemmelse med de europæiske værdier og de internationalt aftalte standarder.

I henhold til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal EU's fælles handelspolitik føres "inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden", og i henhold til artikel 3 skal den bl.a. bidrage til "bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt".

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler. Globaliseringen har givet anledning til skarp konkurrence landene imellem, hvilket efterfølgende har ført til en uacceptabel praksis i mange multinationale selskaber i udviklingslandene, nemlig en tilsidesættelse af de fundamentale arbejdsstandarder, menneskerettighedskrænkelser og miljøødelæggelser. Parlamentet opfordrer derfor til, at der skal indarbejdes en bestemmelse om virksomhedernes sociale ansvar i alle internationale handelsaftaler, som undertegnes af EU. Denne bestemmelse vil indebære, at der regelmæssigt skal offentliggøres rapporter med en nærmere beskrivelse af de sociale og miljømæssige konsekvenser af hver enkelt virksomheds aktiviteter under hensyntagen til aktiviteterne i alle datterselskaber og forsyningskæden. Betænkningen indeholder en opfordring til at etablere en mekanisme for retligt samarbejde mellem EU og signatarstaterne og i henhold til handelsaftaler med henblik på at garantere adgang til retssystemet for forulempede parter, hvor multinationale selskaber og deres datterselskaber ikke overholder den sociale og miljømæssige lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i indholdet i betænkningen, fordi udviklingen af den internationale handel jo er velbegrundet, hvis det bidrager til den økonomiske udvikling, jobskabelse og forbedret levestandard. Kun i så fald kan handelsliberalisering betragtes som noget positivt og accepteret. Den møder derimod meget hård modstand, når prisen er nedlæggelse af arbejdspladser eller forringelse af levevilkår, sociale rettigheder og miljøet. Den fælles handelspolitik kan derfor ikke reduceres til en række foranstaltninger, der kun umiddelbart skal tjene nogle enkelte økonomiske aktørers interesser. Handelsliberaliseringens økonomiske og sociale indvirkning er yderst forskellig fra land til land, og den indvirkning skal styres og til tider kompenseres, da liberalisering er en proces, hvor der altid er vindere og tabere. Udviklingen af den internationale handel er kun til gensidig fordel, hvis visse betingelser er opfyldt, og det er derfor nødvendigt at opstille rammer for liberaliseringen af samhandelen og dens udformning og tempo, og dette behov mærkes endnu tydeligere, efterhånden som globaliseringen tager fart. Europa og det internationale samfund som helhed står således over for en bydende nødvendighed, idet man er nødt til at indarbejde reelle garantier vedrørende bæredygtig udvikling og arbejdstagerrettigheder i bestemmelserne i de internationale handelsaftaler. Denne nødvendighed, der er forenelig med målsætningerne i både FN og EU, harmonerer fint med offentlighedens forventninger i Europa. Sammenkædningen mellem handel og virksomhedernes sociale ansvar (VSA) har hidtil i bedste fald været vag. Når man indarbejder VSA-principper i bestemmelserne i de internationale handelsaftaler, vil EU kunne lægge pres på virksomhederne om at forbedre deres adfærd og på de stater, der undertegner handelsaftaler med EU, om at overholde arbejds- og miljøstandarderne.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen, da jeg mener, at virksomheder, der beskæftiger sig med handel, har et vist ansvar over for de mennesker, som arbejder for dem. Først og fremmest skaber indarbejdelsen af bestemmelser om socialt ansvar i handelsaftalerne med tredjelande ens betingelser for virksomhederne i EU og i de pågældende tredjelande og giver arbejdstagerne beskyttelse. Men når bestemmelserne så er fastlagt, skal proportionalitetsprincippet træde i kraft. De skal være udtryk for en balance og må ikke være formuleret på en sådan måde, at de hæmmer handelen i en sådan grad, at de først er til skade for arbejdstagerne og efterfølgende også for forbrugerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Handelsliberaliseringens økonomiske og sociale indvirkning er forskellig fra land til land og skal i de fleste tilfælde reguleres. Den fælles handelspolitik skal være i overensstemmelse med EU's overordnede målsætninger og ikke blot tjene de store økonomiske aktørers kortsigtede interesser.

Jeg stemte for den foreliggende betænkning, da jeg mener, at man ved at indarbejde principper om virksomhedernes sociale ansvar i de internationale handelsaftaler giver EU mulighed for at udøve et vist pres på virksomhederne og på stater, der undertegner handelsaftaler med EU, for at sikre, at arbejdsstandarderne bliver overholdt. Det vil sætte os i stand til at sikre, at de udenrigspolitikker, vi gennemfører, faktisk bidrager til en bæredygtig social og økonomisk udvikling, samtidig med at virksomhederne vil overholde vores internationalt aftalte bestemmelser og værdier.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg ser positivt på min kollega, Harlem Desirs, betænkning om virksomhedernes sociale ansvar. Han mener, at VSA er et effektivt værktøj til forbedring af konkurrenceevnen, kompetencer og uddannelsesmuligheder, sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljøet, beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og lokale og oprindelige samfunds rettigheder, fremme af en bæredygtig miljøpolitik og fremme af udveksling af god praksis på lokalt, nationalt, europæisk og internationalt plan. Han præciserer dog, at de ikke kan erstatte arbejdsretten eller de almindelige eller sektorvise kollektive overenskomster.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Virksomhedernes sociale ansvar kan være en illusion. Godt nok kan det begrænse visse former for overgreb, men det kan også give indtryk af, at andre former for overgreb er acceptable. Ikke desto mindre kan det udgøre nogle begrebsmæssige og retlige rammer til statslig indgriben i produktionsforholdene samt de sociale og miljømæssige vilkår, hvorunder produktionen finder sted. Med dette for øje støtter jeg den foreliggende betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Principperne i den gældende lovgivning, navnlig hvad angår beskatning, beskæftigelse, arbejdsmarkedsrelationer, menneskerettigheder, miljøet, forbrugerrettigheder og også deres inddragelse i bekæmpelsen af korruption, skal overholdes af alle virksomheder, der er beskæftiget med international handel. Det er derfor altafgørende at få indarbejdet disse former for bestemmelser i de handelsaftaler, der forhandles fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Målet er også i denne betænkning at opnå en større regulering af erhvervslivet via EU. EU har imidlertid ofte vist, at restriktionerne ikke styrker erhvervslivet eller forbedrer livskvaliteten, men mere har tendens til at virke imod hensigten. Heldigvis er ordføreren bevidst om, hvor vigtigt det er at få luget ud i de værste vildskud i forbindelse med globaliseringen. Han stiller et ganske specifikt krav om, at den internationale handel kun skal liberaliseres i det omfang, at det vil gavne alle samfundslag, og forudsat at dette forbedrer livskvaliteten. Jeg har derfor undladt at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Efter klima-, energi- og fødevarekriserne gør den internationale finanskrise, som har medført en udbredt social krise, ganske enkelt kravet om drastiske regler for at sikre, at den globale økonomi er bedre integreret og ikke udvikler sig til skade for samfundet, større.

Den internationale handel, der er af central betydning for globaliseringen, er også omfattet af dette krav. For mennesker i hele verden er udviklingen af den internationale handel faktisk kun berettiget, hvis den bidrager til økonomisk udvikling, beskæftigelse og forbedret levestandard. Det er kun på den betingelse, at det ses som noget positivt og acceptabelt at åbne markederne. Omvendt møder den meget hård modstand, når prisen er nedlæggelse af arbejdspladser eller forringelse af levevilkår, sociale rettigheder og miljøet.

Handelspolitikken kan derfor ikke reduceres til, hvad der umiddelbart tjener nogle enkelte økonomiske aktørers interesser. For EU's vedkommende skal handelspolitikken stemme overens med alle EU's målsætninger og navnlig med målsætningerne for EU's udenrigspolitik. Den er faktisk et redskab i udenrigspolitikken, hvormed man kan fremme reguleringen af globaliseringen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentets beslutning om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler er ment som en advarsel og et skridt i den rigtige retning på vejen mod en ny social model med udgangspunkt i etiske holdninger og socialt ansvar i erhvervslivet. De svigt, der optræder i velfærdsstaten, som vi kender den, kræver, at der udarbejdes nye realiteter, og virksomhedernes sociale ansvar (VSA) kan spille en fremtrædende rolle i forbindelse med et paradigmeskift.

Faktisk er de globale problemer blevet forværret af finanskrisen og dens sociale konsekvenser. Principperne bag VSA anerkendes fuldt ud på internationalt plan, det være sig af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) eller FN (FN).

Fremme af VSA er et mål, EU støtter, og det er et mål, jeg støtter. Jeg vil i lyset heraf også gerne understrege min opbakning til nedsættelse af en komité for handel og anstændigt arbejde inden for Verdenshandelsorganisationen (WTO), der kunne blive et forum for drøftelse af spørgsmål om bl.a. arbejdsstandarder, særlig i forbindelse med beskæftigelse af børn og VSA i forbindelse med international handel.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Parlamentet fastslår i denne beslutning, at de globale udfordringer er blevet forværret af finanskrisen og dens sociale konsekvenser og verden over har givet anledning til drøftelser om behovet for en ny reguleringsstrategi og spørgsmålet om styring af den globale økonomi, herunder af den internationale handel. Der gives udtryk for, at de nye, mere effektive og bedre gennemførte regler skal bidrage til at udvikle nogle mere bæredygtige politikker, hvor man for alvor tager sociale og miljømæssige hensyn, og der står, at globaliseringen har øget konkurrencepresset mellem landene for at tiltrække udenlandske investorer og konkurrencen mellem virksomhederne. Dette har til tider resulteret i regeringer, der tolererer alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, sociale overgreb og betydelige miljøskader med henblik på at tiltrække handel og investeringer.

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0623/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Siden grundlæggelsen har EU stræbt efter at nå sit mål om at etablere et indre marked. Konkurrenceretten har været med til at understøtte denne indsats. Konkurrencepolitikken har faktisk langt fra til formål at favorisere store virksomhedskoncerner, men at beskytte mindre aktører mod en praksis, der virker konkurrenceforvridende. Aftaler mellem virksomheder – f.eks. om støtte til forskningsprogrammer – kan dække over en restriktiv handelspraksis, der har til formål at gøre det af med en rival. Ikke desto mindre er dynamikken i den europæiske økonomi til dels forbundet med selvsamme mulighed for at samarbejde. Kommissionen har som følge deraf vedtaget en pragmatisk politisk tilgang. Kommissionen fastsætter løbende kategorier af aftaler, hvor man får lov til at omgå de strenge konkurrenceregler, hvis dette viser sig at være til gavn. Kommissionen er involveret i omfattende høringer nu, hvor disse bestemmelser skal revideres. Overordnet set er der i den foreslåede retsakt taget højde for de holdninger, Parlamentet givet udtryk for, og den er i overensstemmelse med vores synspunkter desangående. Jeg har derfor stemt for tekstforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) De to gruppefritagelsesforordninger, gruppefritagelsesforordningen om specialisering (Kommissionens forordning (EF) nr. 2658/2000) og gruppefritagelsesforordningen om forsknings- og udviklingsaftaler (Kommissionens forordning (EF) nr. 2659/2000), udløber den 31. december 2010. Kommissionen agter at vedtage to nye gruppefritagelsesforordninger om ændring af de tidligere forordninger og visse retningslinjer, således at aktørerne medvirker til at analysere og forstå, om deres samarbejdsaftaler er i overensstemmelse med konkurrencereglerne. Der er på nuværende tidspunkt et nyt regelsæt fra Kommissionen og som følge af retspraksis, der skal kodificeres. Jeg støttede denne beslutning, især Parlamentets mål om at sikre aktørernes retssikkerhed. Når der fastlægges retningslinjer, skal EU efter min mening tage højde for erfaringerne hos EU's nationale konkurrencemyndigheder og konkurrencemyndighederne på verdensplan. Jeg mener, det vil være til gavn at indlede de internationale forhandlinger om konvergerende konkurrenceregler på verdensplan, eftersom mange aftaler og former for praksis er omfattet af forskellige konkurrencesystemer, hvilket hindrer aktørerne i at konkurrere på markedet på lige vilkår.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) En sund markedsøkonomi kan ikke klare sig uden konstant, vedvarende overvågning af konkurrenceforholdene i den pågældende økonomi. En sådan overvågning kan dog ikke antage en ideologisk form og være et sæt parametre, der gælder for alle. Faktisk skal situationen i hver markedsniche undersøges individuelt med henblik på at foretage en fair og retfærdig vurdering af dem med hensyn til, om de overholder de principper, der, hvis de fandt anvendelse pr. automatik, ville ende med at skabe nogle paradoksale og antiøkonomiske situationer. Kommissionen fortjener derfor ros for at forsøge at bevare kontrollen over det horisontale samarbejde i specialiseringsaftaler samt over forsknings- og udviklingsaftaler, hvilket er to ret så følsomme sektorer, hvis særlige egenskaber berettiger til den særbehandling, de får.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Horisontale aftaler mellem virksomheder, der accepteres på samme måde som juridiske bestemmelser, er en form for forretningssamarbejde, der ofte er af afgørende betydning for at kunne skabe betydelige økonomiske fordele, hvilket i sidste instans ender med at gavne markedet og forbrugerne. Det drejer sig normalt om samarbejdsaktiviteter, der ikke medfører nogen koordinering af den konkurrencemæssige adfærd hos markedets parter, så de har ingen indvirkning på konkurrenceevnen, men gør det nemmere at opnå gevinster, som ellers ikke var mulige. Der er derfor tale om en undtagelse fra artikel 101, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Dette er især relevant for specialiseringsaftalerne og forsknings- og udviklingsaftalerne, jf. forordning (EF) nr. 2659/2000 og nr. 2658/2000, som Kommissionen nu foreslår at revidere. I en tid, hvor Europa har brug for investeringer i forskning og udvikling og bør investere i innovation, er det af helt afgørende betydning, at de juridiske forudsætninger for skabelse af den fornødne synergieffekt mellem de virksomheder, der er aktive på markedet, er på plads og er i overensstemmelse med konkurrenceretten.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Ifølge artikel 101, stk. 1. og 3, artikel 103, stk. 1, og artikel 105, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillader man former for horisontalt samarbejde mellem virksomheder, forudsat at disse aftaler bidrager til en forbedret produktion eller fordeling af produkter eller fremmer den teknologiske eller økonomiske udvikling, og at det gavner forbrugerne. Jeg stemte for den foreliggende betænkning, da jeg mener, at der i betragtning af de betydelige lovgivningsmæssige ændringer siden vedtagelsen af forordningerne og retningslinjerne om horisontalt samarbejde og de efterfølgende erfaringer, som Kommissionen har høstet ved anvendelse af disse regler, er behov for at kodificere et nyt regelsæt fra Kommissionen, hvor man tager højde for Domstolens retspraksis på området.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i forslaget, fordi horisontale aftaler som regel giver anledning til flere konkurrenceproblemer end vertikale aftaler, og det glæder mig derfor, at Kommissionen opretholder en mere restriktiv tilgang til at fastsætte markedsandelstærsklen for horisontale aftaler. Jeg er også af den opfattelse, at en sådan tilgang imidlertid ikke må føre til en mere kompliceret lovgivningsmæssig ramme.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for den foreliggende betænkning. Jeg glæder mig over, at Kommissionen har indledt to forskellige offentlige høringer i forbindelse med revisionen af konkurrencereglerne for horisontale samarbejdsaftaler. Der lægges i beslutningsforslaget vægt på betydningen af at lytte til og i beslutningsprocessen tage så stort hensyn som muligt til aktørernes synspunkter med henblik på at nå frem til en realistisk og afbalanceret lovgivningsmæssig ramme.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Revisionen af konkurrencereglerne for horisontale samarbejdsaftaler er særdeles vigtig med henblik på at udvide samarbejdet mellem virksomhederne, især med hensyn til forskning og udvikling, og således være med til at skabe en synergieffekt for en større udvikling på alle samarbejdsområder. Vi skal dog holde os for øje, at formålet med denne type af samarbejde ikke er at tilsidesætte konkurrencereglerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Horisontale samarbejdsaftaler kan medføre betydelige økonomiske fordele. Konkurrenter kan således være fælles om risici og spare nogle udgifter, situationen vedrørende investeringer, knowhow og produktkvalitet bliver bedre, og man kan hurtigere omsætte idéer vedrørende mangfoldighed og innovation. På den anden side kan horisontale samarbejdsaftaler begrænse konkurrencen, hvis konkurrenterne fastsætter priserne, fastfryser produktionen eller gennemtvinger en opdeling af markederne. Klare aftaler, der sikrer stabiliteten, vil derfor være et meget positivt fremskridt. Jeg undlader at stemme, fordi der er en række punkter, hvor ordlyden endnu ikke er tilstrækkelig tydelig.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om at revidere konkurrencereglerne for horisontale samarbejdsaftaler, da der tages højde for Kommissionens aktivitet, især den åbenhed i forhandlingerne med Parlamentet og den åbne indstilling, hvormed denne revisionsproces, hvor formålet er at lytte til alle aktørerne, blev indledt.

Der skal altid tages hensyn til retssikkerheden, når et stykke lovgivning tages op til revision. Det efter min mening, og ligesom der står i beslutningen, afgørende, at der, når den endelige nye lovgivningsmæssige ramme er blevet vedtaget, udarbejdes et resumé, og at man i en fortegnelse over ofte stillede spørgsmål detaljeret forklarer alle markedsaktører denne ramme. Jeg deler Parlamentets bekymring med hensyn til, at dette bør ses som en integreret lovgivningsmæssig ramme om beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder. De intellektuelle ejendomsrettigheder udgør et afgørende bidrag til innovation, så det er af helt afgørende betydning, at de respekteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Parlamentet bifalder i denne beslutning, at Kommissionen har indledt to forskellige offentlige høringer om revisionen af konkurrencereglerne for horisontale samarbejdsaftaler. Man fremhæver betydningen af at lytte til og undersøge de berørte parters synspunkter mest muligt i beslutningsprocessen med henblik på at nå frem til en realistisk og afbalanceret lovgivningsmæssig ramme. Man opfordrer også Kommissionen til, at den ved afslutningen af revisionsprocessen klart tilkendegiver, hvordan den har taget højde for bidragene fra de berørte parter.

 
  
 

(Mødet udsat kl. 13.20 og genoptaget kl. 15.00)

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik