Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 25. november 2010 - Strasbourg

12.3. Burma – valgets forløb og løsladelsen af oppositionsleder Aung San Suu Kyi

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling om syv forslag til beslutning om Burma – valgets forløb og løsladelsen af oppositionsleder Aung San Suu Kyi⁽¹⁾.

  Véronique De Keyser, forslagsstiller. – (FR) Fru formand! Nogle gange kommer der selv i krisesituationer gode nyheder. Jeg vil derfor gerne bede alle tænke tilbage på de følelser, der overvældede os, da vi så løsladelsen af Aung San Suu Kyi i tv. Det er sandt, at vi har særlige bånd til denne bemærkelsesværdige kvinde, der vandt en af de første Sakharovpriser i 1990, og som i løbet af 20 eller 21 år af sit liv tilbragte næsten 15 år i fængsel. Hun er symbolet på en kvindelig politiker, der fortsat befinder sig i et barsk land som Burma, fri og altid klar til at yde modstand. Det er bestemt usædvanligt.

Denne begivenhed må dog for det første ikke få os til at glemme, at hendes frihed er skrøbelig. Hun er også tidligere blevet løsladt og så igen sat i husarrest. For det andet må vi ikke glemme, at det netop afholdte valg i Burma i virkeligheden var en farce, en karikatur af demokratiet. Inden valget blev der indført nogle love, som begrænsede ytringsfriheden. Nogle mennesker som f.eks. munke blev forhindret i at kunne stemme. Der er stadig 22 000 samvittighedsfanger i Burma i dag, og det er fortsat en af de værste diktaturstater i verden.

Vi anmoder derfor de burmesiske myndigheder om at overholde forenings- og ytringsfriheden og løslade de politiske fanger, og vi har tiltro til, at denne bemærkelsesværdige kvinde, som vi venter at se her i Parlamentet, eller som vi vil besøge, hvis hun ikke kan modtage sin Sakharovpris, opretholder frihedens ånd i dette ødelagte land.

  Marietje Schaake, forslagsstiller. – (EN) Fru formand! Den 13. november, mindre end en uge efter afholdelse af det omstridte valg i Burma/Myanmar, blev Aung San Suu Kyi løsladt fra husarrest, efter at have tilbragt 15 af de sidste 21 år under fængselslignende forhold på grund af sine prodemokratiske tanker.

Som en iransk kvinde sagde i filmen "The Green Wave", efter at hun var blevet løsladt fra Evin-fængslet i Teheran: "Det øjeblik, jeg trådte ud, indså jeg, at jeg bare var kommet fra et lille fængsel til et større fængsel, nemlig det fængsel, der hedder Iran".

Folk skal ikke være i små eller store fængsler på grund af deres tanker. EU vil sørge for og tilskynde til yderligere frihedsrettigheder for alle burmesiske borgere og er fortsat bekymret over Aung San Suu Kyis velbefindende og sikkerhed, idet hun holdes under overvågning af statens sikkerhedstjeneste.

Det positive initiativ med at løslade hende skal afspejles i en yderligere udvidelse af frihedsrettighederne for alle borgere, som systematisk holdes i ave ved hjælp af forfatningen fra 2008 og militærjuntaen. Valg som dem, der fandt sted i Burma i denne måned, bruger regimer, selv om valgene bliver afholdt i en atmosfære præget af frygt og undertrykkelse, ofte til at påberåbe sig legitimitet og postulere, at demokratiet fungerer. Men enhver regering henter sin legitimitet ved at sørge for sine borgeres trivsel, og demokratiet er altid mere end "én mand, én stemme". Det er nedfældet i demokratiske institutioner, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne.

  Adam Bielan, forslagsstiller. – (PL) Fru formand! Alle dem, der har narret sig selv med hensyn til, at det såkaldte valg den 7. november – der var en farce – ville bringe os tættere på demokrati i Burma, må føle sig skuffet. Ganske vist blev vinderen af Nobels fredspris, fru Aung San Suu Kyi, løsladt en uge efter valget. Men intet tyder på, at den samme skæbne vil overgå de andre politiske fanger i landet, hvis antal overstiger 2 000. Faktisk fik vi for flere dage siden oplysninger om, at militærjuntaen, der styrer Burma, havde suspenderet udgivelsen af yderligere ni aviser og tidsskrifter, hvilket indskrænker den i forvejen begrænsede ytringsfrihed i landet.

Der er derfor brug for yderligere pres fra det internationale samfunds side. Først og fremmest skal EU fokusere på at lægge pres på Kina, idet den regerende junta i Burma ikke kan fastholde sin magt uden Kina. Afslutningsvis vil jeg gerne takke Parlamentets formand, hr. Buzek, for at have inviteret fru Aung San Suu Kyi med til Sakharovprisoverrækkelsen i næste måned i Strasbourg.

  Barbara Lochbihler, forslagsstiller. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Billederne af den burmesiske oppositionsleder Aung San Suu Kyi efter hendes løsladelse fra husarrest står stadig friske i vores erindring. De viser en person, der ikke er kuet af den årelange isolation, hvilket ikke levner tvivl om, at hun fortsat vil kæmpe for demokratiske forandringer i sit land. Det er positivt med ethvert initiativ i retning af demokratisering og en forbedring af den overordentlig problematiske menneskerettighedssituation.

Det bliver dog ikke nogen nem proces. Den forfatning, der nu er på plads i Burma efter det udemokratiske valg, sætter præsidenten over loven og garanterer amnesti for hidtidige menneskerettighedskrænkelser. Dette skal EU kritisere i de skarpeste vendinger, og det samme gælder for de fortsatte alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod etniske mindretal, der ofte fordrives fra deres jord og tvinges til at arbejde som slaver, og hvor mange af deres børn rekrutteres som børnesoldater.

Vi skal intensivere vores indsats for at få de lande med på vognen, der har en betydelig indflydelse på regeringen i Burma, som f.eks. Kina og Indien. Vi skal overtale dem til at gøre deres indflydelse gældende til glæde for befolkningen i Burma. De skal indfri de forpligtelser, de afgav vedrørende menneskerettigheder ved ratificeringen af ASEAN-chartret. I dette charter opfordres de pågældende medlemsstater til at tage initiativ til at bekæmpe systematiske menneskerettighedskrænkelser.

  Rui Tavares, forslagsstiller. – (PT) Fru formand! Lad os begynde med valget. Som bekendt, og som det allerede er blevet nævnt her i Parlamentet, fandt valget sted i en atmosfære præget af frygt og intimidering. Det var en ren farce og tjente intet andet formål end at give militærjuntaen et civilt skær. Mange mennesker var udelukket fra at stemme. Tusindvis af burmesere – 1 000 ifølge selve generalerne i militærjuntaen – har søgt tilflugt i Thailand, hvor der i forvejen bor 100 000 burmesere, og hvor der nu er større risiko for væbnet konflikt langs den burmesiske grænse. Det kan være en reminder til os om, at godt nok fylder løsladelsen af Aung San Suu Kyi os selvsagt med glæde og håb, nu hvor vi som allerede nævnt kan mødes med denne bemærkelsesværdige kvinde og tage imod hende her i Parlamentet, men det kan ikke aflede vores opmærksomhed fra det vigtigste for Burma, nemlig løsladelsen af et helt folk og de mere end 2 000 politiske fanger samtidig med fjernelsen af den generelle atmosfære, der er præget af intimidering og frygt.

EU må derfor ikke begynde at slappe af. Vi har brug for en stor grad af opmærksomhed, koncentration og stædighed. Vi må absolut ikke bare sidde med hænderne i skødet. Det er efter min mening på dette tidspunkt værd at sige, at visse medlemsstater skal være mere håndfaste og frem for alt mere konsekvente med hensyn til at forfægte menneskerettighederne. De erhvervsinteresser, som mange medlemsstater fortsat har i Burma, skal bringes i overensstemmelse med EU's menneskerettighedsforpligtelser. Jeg mindes f.eks., at olieselskabet TOTAL har erhvervsinteresser i Burma, der udgør 7 % af den burmesiske juntas budget. Parlamentet vil fortsat være målrettet og stå samlet vedrørende dette spørgsmål, og jeg håber, at Kommissionen og medlemsstaterne også fortsat vil anlægge denne synsvinkel.

  Bernd Posselt, forslagsstiller. – (DE) Fru formand! Det glæder mig og min kollega, fru Andrikienė, som jeg også udtaler mig på vegne af, at høre, at vores Sakharovprisvinder er blevet løsladt. Men vi må ikke glemme, at der stadig er mindst 2 200 andre politiske fanger, som holdes fanget under forfærdelige vilkår under det burmesiske militære diktatur. Som tidligere nævnt er hele landet ligesom et åbent fængsel. Vi er derfor nu nødt til at være meget kritiske og på vagt. Var det alt sammen blot en kosmetisk operation, eller har det med hårdhændethed manipulerede valg vist styrets sande karakter? Vi skal nu gøre brug af alle de mekanismer, vi har til rådighed, til at presse på for forandringer. Disse forandringer kan betragtes som en lakmusprøve. Vi skal presse på, for at vores Sakharovprisvinder kan få lov til at rejse hertil i december for at modtage sin pris med en forsinkelse på 20 år, og for at hun kan få lov til at vende hjem til sit hjemland i god behold. Først da vil vi have den mindste grund til håb om, at tingene ændrer sig for et folk, der i årtier har lidt under et korrupt socialistisk diktatur.

  Cristian Dan Preda, for PPE-Gruppen. – (RO) Fru formand! Først og fremmest vil jeg naturligvis også gerne bifalde løsladelsen af Aung San Suu Kyi, oppositionslederen i Burma, efter så mange år i husarrest. Jeg vil også gerne udtrykke håb om, at denne løsladelse vil blive fulgt op af løsladelsen af mere end 2 000 politiske fanger, idet vi, som hr. Posselt nævnte, ellers blot vil opfatte dette som en symbolsk gestus.

Jeg må også sige, at jeg gerne vil, at vi støtter Aung San Suu Kyi med at genopbygge hendes parti, "National League for Democracy", der i maj måned på ulovlig vis blev opløst. Hun har så afgjort et enormt stykke arbejde foran sig. Jeg mener derfor, at det internationale pres skal fortsætte, fordi militærjuntaen ikke har forpligtet sig til nogen demokratiseringsproces, men går i den stik modsatte retning af denne proces, eftersom valget i november hverken var frit eller retfærdigt. Jeg mener derfor ikke, vi skal fokusere mindre på dette område.

  David Martin, for S&D-Gruppen. – (EN) Fru formand! Det glæder mig, at der i EU er så stor enighed vedrørende Burma. Jeg har læst Rådets erklæring, Baroness Ashtons erklæring og naturligvis også vores egen formands erklæring. Ingen har ladet sig tage ved næsen af det yderst ureglementerede valg i Burma, og alle har udtrykt tilfredshed med løsladelsen af Aung San Suu Kyi fra husarrest, men alle har også fordømt den mangel på øvrige frihedsrettigheder, der stadig gør sig gældende.

Men hvis vi spiller vores kort rigtigt, kan dette valg måske – og jeg understreger ordet måske – være en ny begyndelse for Burma. Hvis vi, som andre kolleger har nævnt, nu kan overtale juntaen til at løslade samtlige politiske fanger, hvis vi kan overtale juntaen til at lade Aung San Suu Kyi få sin fulde frihed, både med hensyn til bevægelsesfrihed og offentlige politiske udtalelser, og hvis endelig det nye burmesiske parlament og regeringen begynder at forbedre menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder i landet og forbedre de sociale og økonomiske vilkår for befolkningen i Burma, vil der muligvis om et par år være grundlag for, at vores institutioner begynder at forhandle og samarbejde med det burmesiske styre og ser en bedre fremtid for landet.

  Ryszard Czarnecki, for ECR-Gruppen. – (PL) Fru formand! Det, der er sket, er, at myndighederne har løsladt én meget velkendt person, som om man vil vise verden, at landet er demokratisk, at det nu bekender sig til menneskerettighederne, samtidig med at der ikke er noget bagved facaden. Der er intet – ingen reelle, konkrete forandringer. Det er rent skuespil – og gudskelov har den ædle kvinde fået sin frihed igen. Men bag kulisserne gemmer der sig en tragedie. Som sagt sidder flere tusinde mennesker stadig i fængsel. Slagordene "Løslad de politiske fanger" er derfor stadig aktuelle i Burma.

Jeg mener, at budskabet fra den mest kendte politiske fange i regionen, der lige er blevet løsladt, er så vigtigt, at det spreder sig til hele Asien. Det er hende, som kinesiske systemkritikere allerede appellerer til. Det er efter min mening værd at understrege. Parlamentet skal derfor kæmpe for menneskerettighederne og for friheden for de politiske flygtninge i regionen.

  George Sabin Cutaş (S&D). – (RO) Fru formand! Parlamentet anmodede allerede i februar 2010 om løsladelse af Aung San Suu Kyi, der havde siddet i husarrest siden 1990. De burmesiske myndigheders beslutning om at løslade hende et par måneder efter, at parlamentsmedlemmerne fremsatte denne uhyre vigtige anmodning, markerer et første skridt i den rigtige retning. Vi kan dog ikke betragte denne bestemte situation som et kendetegn for, at menneskerettighederne er genindført i Burma, eftersom en lang række prodemokratiske aktivister stadig sidder i fængsel.

Ifølge Lissabontraktaten skal EU tilstræbe "at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd". Vi tolker fælles værdier således, at de betyder respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati og menneskerettigheder. Det er EU's pligt ikke at begrænse sig til kun at fremme disse værdier internt i EU. Jeg opfordrer derfor kraftigt til, at der videreformidles et budskab om solidaritet med Burmas befolkning, der er udsat for undertrykkelse fra myndighedernes side og kæmper en daglig kamp for respekt for deres grundlæggende rettigheder.

  Marc Tarabella (S&D). – (FR) Fru formand! Den 7. november blev det første valg i 20 år afholdt i Burma. På et tidspunkt, hvor vi burde have kunnet glæde os over omsider at se enden på en sådan proces, er vi endnu en gang nødsaget til i dag at fordømme dette land, hvor der bl.a. burde være menneskerettigheder og ytringsfrihed. En valghandling skal afspejle det valg, man træffer via sin stemmeafgivning.

Hvordan kan vi tale om valg, når oppositionspartierne ikke får lov til at sige noget, når de ikke kan udtrykke sig frit eller på præcis måde repræsentere hele befolkningsgrupper?

Vi taler endnu en gang om Burma her, et land, der ikke er frit, men som har været i hænderne på militærjuntaen i mange, mange år. Som alle og enhver ved, drejer det sig om et forstenet styre, der ikke ændrer sig, så længe der ikke er nogen reelle frie og retfærdige valg.

Løsladelsen af Aung San Suu Kyi er et skridt i den rigtige retning. Vi skal give udtryk for vores anerkendelse og ros. Lad os håbe, at det som tidligere sagt her kan følges op af andre tiltag, især for så vidt angår de mange andre politiske fanger.

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! I øjeblikket fejrer vi alle sammen stadig løsladelsen af Aung San Suu Kyi, og for vores indre øje har vi alle billedet af den folkemængde, der med begejstring bød hende velkommen hjem, og hvor hun mødte børn, som hun sidst havde set, da de var små, og som nu var mere end fuldvoksne.

Det er en tid med stor begejstring samt en festlig anledning for befolkningen og oppositionen i Burma, men én ting vil stå helt klart efter dette. Vores samtalepartner i dag er uden tvivl militærjuntaen, som ikke længere kan undlade at forklare, om løsladelsen af Aung San Suu Kyi var en propagandahandling, en skinmanøvre eller omvendt det første skridt på vejen mod at anerkende hendes ret og således alle andre burmesiske politiske fangers ret til ytringsfrihed og et skridt i retning af frie og demokratiske valg.

Det er det, man fra europæisk side skal anmode om og forlange. I forlængelse af vores glæde over Aung San Suu Kyis løsladelse må vi nødvendigvis også komme med en kraftig anmodning desangående.

  Bogusław Sonik (PPE). – (PL) Fru formand! Vi mindes alle sammen de år, hvor Lech Wałęsa blev løsladt fra fængslet, og hvor Nelson Mandela blev løsladt efter så mange år. Det gav håb; håb om en fri verden og om, at det store pres på disse regeringer havde haft en virkning. Løsladelsen af den burmesiske oppositionsleder, fru San Suu Kyi, er også en stor udfordring for os. Uden den indsats, der er blevet ydet af det internationale samfund, og uden pres på den regerende junta i Burma vil demokratiet ikke slå an der. Jeg husker de tider, hvor den frie verdens ledere kom til Polen under det kommunistiske diktatur, og de besøgte alle som én, sideløbende med deres officielle besøg, også lederen af undergrundsbevægelsen, Lech Wałęsa. Denne politik skal også følges nu. Det glæder mig, at fru Ashton snart tager til Burma/Myanmar og træffer fru San Suu Kyi. Jeg håber også, at en delegation fra Parlamentet snart vil kunne tale med hende i Burma og Strasbourg.

  Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Ligesom alle andre vil jeg også gerne udtrykke min hyldest til Aung San Suu Kyi, som kun lige har fået sin frihed igen. Hun er blevet tildelt Nobels fredspris og Europa-Parlamentets Sakharovpris og er fortsat et symbol på tapperhed og håb for den bedre fremtid, som befolkningen i hendes hjemland fortjener.

Det er afgørende, at Aung San Suu Kyi har uindskrænket bevægelses- og ytringsfrihed. Det er lige så afgørende, at alle tilbageværende politiske fanger løslades – der er ifølge hr. Posselt og hr. Preda mere end 2 000 af dem. Det vil gøre det muligt at få en troværdig overgang til et mere inklusivt regeringssystem.

Burma/Myanmar har haft et valg, der ikke levede op til internationale standarder, især for så vidt angår vilkårene for konkurrerende oppositionspartier. Det er imidlertid positivt, at civilsamfundet til dels kunne organisere sig rent politisk til trods for problemerne. Vi anerkender den beslutning, som visse oppositionspartier traf, om ikke at deltage, men også, at andre partier, herunder fra etniske grupper, rent faktisk deltog. Man må tage hatten af for, at de var så opsat på at gribe den chance, de øjnede.

Valghandlinger i sig selv gør ikke et land demokratisk. Desuagtet kan de give mulighed for en ny begyndelse, og de indebærer i hvert fald, at der indføres en grad af pluralisme i systemet. På trods af de indlysende fejl, hvis valget markerer begyndelsen på en positiv proces, skal dette ses som en kærkommen udvikling.

Vi har gentagne gange sagt, at EU var rede til at samarbejde med regeringen med henblik på at benytte valghandlingen til at indlede en ny og positiv fase i landets historie. Fra nu af er vi nødt til at holde nøje øje med, hvor ansvarsbevidst det nye parlament og regeringen vil være over for borgerne, hvorvidt de nye institutioner vil sikre respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og hvorvidt det vil resultere i bedre politikker til forbedring af borgernes økonomiske og sociale situation.

For at forbedre menneskerettighedssituationen i landet skal der skabes en meningsfyldt dialog mellem alle aktører. En sådan dialog skal – bortset fra den overgang til en civil, legitim og ansvarlig styreform, der burde være sket for længe siden – indvarsle et politisk system, der bygger på retsstatsprincippet samt på respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. EU har gentagne gange anført, at man er parat til at støtte en sådan proces.

Vi vil fortsat gøre brug af alle de midler, som vi råder over – dialog og engagement, FN-kanaler og restriktive foranstaltninger, men også bistand – til at gøre det nemmere at overtale den nye regering til at forbedre landets omdømme. Spørgsmålet om menneskerettigheder er indbygget i vores hjælpeprogrammer. Desuden vil vi gerne oprette forbindelser til civilsamfundet og dele af administrationen og vi vil forsøge at samarbejde med regeringen vedrørende dens ansvar for at nå årtusindudviklingsmålene. Fremme af vores værdier – dvs. menneskerettigheder, udvikling og dialog – er og bliver hovedhjørnestenen i vores politik.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Kristiina Ojuland (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over de burmesiske myndigheders løsladelse af Aung San Suu Kyi fra husarrest. Vi bør dog ikke modificere vores holdning over for militærjuntaen. I stedet skal vi lige så ihærdigt som hidtil fortsætte med at fokusere på krænkelserne af menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder. Den kendsgerning, at der er 2 200 politiske fanger, som henslæber deres liv under rystende forhold i varetægtsfængsel, og at det burmesiske militær har ansvaret for fortsatte udenretlige drab, tvangsarbejde, seksualforbrydelser og andre menneskerettighedskrænkelser, kan ikke omgøres ved at løslade én politisk aktivist, uanset hvor fremtrædende vedkommende er. Aung San Suu Kyi, der fik tildelt Sakharovprisen i 1990, har som bekendt bedt os om at benytte vores frihed til at fremme deres. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at opfordre EU til sammen med medlemsstaterne at gøre brug af dets fulde økonomiske og politiske indflydelse til at fremskynde systemskiftet i Burma.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (EN) Situationen i Burma er gået ind i en kritisk fase. Det er vigtigt, at Parlamentet er udholdende i sine relationer med Burma. Vi skal fokusere på regeringens behandling af landets indbyggere, hvor 40 % af befolkningen tilhører et etnisk mindretal, som var tvunget til at flygte til Thailand efter det seneste valg. Løsladelsen af Aung San Suu Kyi er en positiv udvikling. Historien har imidlertid vist os, at den burmesiske regering har for vane at vende tilbage til sine gamle metoder, hvor enhver modstander bliver fængslet. For tiden er der stadig mere end 1 000 "politiske fanger". Den åbenlyse ringeagt for frie valg er en klar tilkendegivelse af, at den nye regering har beskeden eller ingen interesse i at give befolkningen i Burma et sandt demokrati. Parlamentet skal støtte FN's forslag om yderligere dialog med Burma, og vi skal fortsætte vores indsats for at beskytte alle indbyggere i Burma mod fremtidige uretfærdigheder. Det er min overbevisning, at vores konstante årvågenhed og åbne dialog er af afgørende betydning for befolkningen i Burma, og der skal sendes et klart signal om, at der er enighed her i Parlamentet og i andre globale organisationer.

(1) Se protokollen.