Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/0106(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0345/2010

Forhandlinger :

PV 13/12/2010 - 16
CRE 13/12/2010 - 16

Afstemninger :

PV 14/12/2010 - 9.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0464

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Mandag den 13. december 2010 - Strasbourg EUT-udgave

16. Aftale EU/Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa – Aftale EU/Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse – Liberalisering af visumordningen i Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien – Gennemførelse af aftalen mellem EU og Rusland om lempelse af visumreglerne (forhandling)
Video af indlæg
Protokol
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

– henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa (11324/2010 – C7-0391/2010 – 2010/0106(NLE)) (Ordfører: Nathalie Griesbeck) (A7-0345/2010),

– henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (15507/2010 – C7-0392/2010 – 2010/0108(NLE)) (Ordfører: Nathalie Griesbeck) (A7-0346/2010),

– mundtlig forespørgsel til Kommissionen om gennemførelse af aftalen mellem EU og Rusland om lempelse af visumreglerne af Ojuland for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (O-0140/2010 – B7-0568/2010),

– mundtlig forespørgsel til Kommissionen om gennemførelse af aftalen mellem EU og Rusland om lempelse af visumreglerne af Weber, Busuttil, Brok og Peterle for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige demokrater) (O-0172/2010 – B7-0656/2010),

– mundtlig forespørgsel til Kommissionen om bekymring med hensyn til, om EU's visumlempelsesordning anvendes korrekt i Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien af Busuttil, Weber, Corazza Bildt og Hohlmeier for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige demokrater) (O-0181/2010 – B7-0654/2010).

 
  
MPphoto
 

  Nathalie Griesbeck, ordfører. – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det glæder mig at introducere disse to betænkninger her til aften, betænkninger, som jeg vil præsentere under ét, om aftalerne mellem EU og Georgien. Den første omhandler lempelse af reglerne for udstedelse af visa og den anden tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse.

Som en påmindelse fastlægger den første aftale om forpligtelser vedrørende tilbagetagelse fuldstændig gensidighed for statsborgere og tredjelandsstatsborgere. Den etablerer tilbagetagelsesprocedurer – tilbagetagelsesanmodninger, information, udleverede dokumenter, bevis, bevismidler, tidsfrister, overdragelsesmidler, transport, transit etc., i modsætning til tilfældet med tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Pakistan, som De måske husker, og som jeg var stærkt imod for nogle måneder siden. I dette tilfælde vil jeg gerne give udtryk for min fulde tilfredsstillelse med denne aftale, fordi den så absolut respekterer menneskerettighederne, og det burde være muligt at sikre dens gennemførelse, eftersom Georgien har undertegnet Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling og den europæiske menneskerettighedskonvention. Dette er to forudsætninger, der efter min mening er afgørende for, at sådan en aftale skal blive godkendt.

Den anden aftale, der fokuserer på lempelse af reglerne for udstedelse af visa, gør det muligt for georgiske borgere og særligt dem, der rejser udenlands, som f.eks. studenter, journalister osv., lettere at opnå visum til kortvarigt ophold for rejser til EU og således at forenkle alle kravene betydeligt til indlevering af dokumenter til støtte for denne form for ansøgning.

Jeg vil også gerne minde Dem om, at disse to aftaler naturligvis går hånd i hånd, eftersom en aftale om lempelse af reglerne for udstedelse af visa i princippet kun kan indgås, hvis der eksisterer en tilbagetagelsesaftale.

Der er derfor to vigtige spørgsmål, som skal rejses. Der er her tale om et essentielt stadie i styrkelsen af relationerne mellem Unionen og Georgien, som i de seneste år har vist et tydeligt ønske om tættere relationer med os. Disse aftaler er et første skridt i form af privilegerede relationer, et stærkt signal fra Unionen til Georgien.

Disse aftaler er naturligvis også af interesse på regionalt plan. De vil bidrage til de bestræbelser, Unionen har gjort sig for at styrke samarbejdet med andre lande også i det sydkaukasiske område. Jeg mener bestemt, som vi alle gør, at dette også er en måde at opmuntre Georgien på til at gennemføre alle de nødvendige reformer, som formanden for bare nogle få dage siden mindede os om var nødvendige på områder som frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dette vil måske give os mulighed for i fællesskab at kæmpe stadig mere effektivt mod illegal indvandring og fremme udviklingen, i en nøddeskal, af demokrati.

Jeg opfordrer Dem derfor til at godkende disse to aftaler, som er indgået med Georgien. Jeg vil imidlertid gerne afslutningsvist minde Dem om, fru kommissær, at selv om vi samarbejder udmærket med hinanden, afgav De for nogle få måneder siden, da vi drøftede tilbagetagelsesaftalen med Pakistan, en højtidelig erklæring om, at De ville forpligte Dem til at udarbejde en evaluering af nuværende tilbagetagelsesaftaler og også en regelmæssig rapport til Parlamentet om disse aftaler, både dem, der allerede er indgået, og dem, der stadig er under forhandling. Jeg vil gerne have, at De endnu en gang bekræfter over for Parlamentet, hvad enten det bliver højtideligt eller på anden måde, at vi derfor ikke vil blive holdt udenfor, eller blive for lidt involveret eller dårligt informeret, når det drejer sig om indledningen af og forløbet i forhandlinger om aftaler, der er foregået efter datoen for Deres erklæring. Jeg mener, at dette er afgørende, hvis vi i fællesskab skal gøre effektive fremskridt i tråd med vores værdier.

 
  
MPphoto
 

  Kristiina Ojuland, spørger. – (EN) Hr. formand! Jeg må sige, at jeg er meget glad for, at denne forhandling om gennemførelse af aftalen mellem EU og Rusland om lempelse af visumreglerne finder sted i Parlamentet i dag, fordi dette spørgsmål har været på den fælles politiske dagsorden mellem EU og Den Russiske Føderation meget længe efterhånden.

Jeg hilser ethvert politisk fremskridt i denne henseende på topmødet i sidste uge. Jeg vil imidlertid fortsat holde et vågent øje med måden, hvorpå det føres ud i livet.

Hvad angår spørgsmålet til Kommissionen om gennemførelse af aftalen mellem EU og Rusland om lempelse af visumreglerne, som jeg fremsatte på vegne af ALDE-Gruppen, ville jeg vide, hvilke fremskridt der er gjort indtil nu, og hvorvidt vi for øjeblikket kan forvente et gennembrud i håndteringen af tekniske spørgsmål som f.eks. kravet til EU-borgere om at lade sig registrere hos myndighederne inden for tre dage, hvis de bor privat i Rusland.

Jeg støtter fuldt ud den planlagte visumfritagelsesaftale som en foranstaltning, der skal give russiske borgere mulighed for at rejse til EU med et minimum af formaliteter, men jeg forventer, at den russiske side indtager samme standpunkt over for EU's borgere.

Et andet anliggende, som man må tage fat på, er sikkerheden ved Den Russiske Føderations ydre grænser, særligt med tanke på de illegale indvandringsstrømme fra syd og andre steder. Den russiske side bør sikre fuld kontrol med sine grænser, præcis som EU må gennemføre omhyggelige grænsekontroller. Den fremtidige visumfritagelsesaftale må udelukke alle yderligere trusler mod EU.

Fru kommissær, jeg ser virkelig frem til Deres svar.

 
  
MPphoto
 

  Manfred Weber, spørger. – (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) vil også gerne benytte dagens forhandling til at kaste et generelt blik på EU's visumpolitik.

For det første, er det vigtigt at understrege, for at vi selv bliver bevidste om, hvor stor værdi denne visumpolitik har for EU. Eftersom vi er et fælles Europa, et fælles rum for mennesker, har vi mulighed for at skabe en fælles visumpolitik. Vores visumpolitik er derfor også et tegn på europæisk enhed – et meget succesfuldt tegn på europæisk enhed – og det er vigtigt at påpege dette, særligt i krisetider.

For det andet opfordrer vi til klare spilleregler, hvad angår lempelse af visumreglerne. De tekniske standarder, som skal opretholdes – ved ydre grænser og ved udstedelse af pas og identitetspapirer – er stukket klart ud. Vi kan ikke gøre nogen politiske indrømmelser med hensyn til opretholdelsen af disse standarder. I 2010 så vi, at der i Balkanlandene til at begynde med var et fokus på tekniske standarder, men så blev der fremlagt politiske argumenter med større og større kraft. Når det drejer sig om lempelse af visumreglerne, kan man imidlertid ikke stoppe ved ét land. Vi er nødt til at se området som en helhed. Ja, det er altid vanskeligt for os at vurdere i et enkelttilfælde. Sagens kerne er imidlertid, at de tekniske standarder skal opretholdes. Kriterierne skal blive ved med at være der. Jeg støtter derfor også kommissæren, når hun siger, at disse standarder, som vi kræver, også skal implementeres i virkeligheden. Det er en vigtig opgave for Kommissionen, for først da vil vores visumpolitik blive accepteret af vores borgere.

For det tredje vil jeg gerne nævne, at vi hilser den kendsgerning, at man på det sidste møde i RIA-Rådet drøftede den mulighed, at lempelsen af visumreglerne hurtigt kunne ophæves eller fratages enkeltstater, hvis de ikke gennemfører standarderne. Eksemplet med Serbien viste os, at resultatet var en stor tilstrømning af asylsøgere.

Jeg går videre til mit sidste punkt, foreløbigt – når vi taler om Ukraine og Rusland – og det er, at vores gruppe er yderst skeptisk til at åbne dørene i en fart, fordi vi netop i Serbiens tilfælde har set, at der også vil være negative virkninger. Vi bør derfor gå frem med stor forsigtighed, hvad angår visumpolitik.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand, ærede medlemmer! Jeg vil svare på alle spørgsmålene. Tak for, at De har sat denne meget vigtige forhandling på dagsordenen.

Lad mig begynde med at takke fru Griesbeck for hendes støtte og hendes arbejde i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med aftalen mellem EU og Georgien, der førte til vedtagelsen af en gunstig udtalelse. Efter krisen i Georgien i sommeren 2008 blev det på et ekstraordinært møde i Rådet besluttet at optrappe relationerne med Georgien, herunder foranstaltninger til lempelse af visumreglerne.

Som De nævner, fru Griesbeck, er det standard EU-politik, at et tredjeland ikke kan blive tilbudt en aftale om lempelse af visumreglerne uden en tilbagetagelsesaftale, så Rådets afgørelse indbefattede, at de to aftaler skulle forhandles og indgås parallelt.

Jeg er meget taknemlig over, at fru Griesbeck også har bemærket det vigtige skridt fremad i relationerne mellem Georgien og EU, som disse to aftaler udgør. Aftalen er stort set i tråd med en standard EU-tilbagetagelsesaftale, der dækker nationale statsborgere såvel som tredjelandsstatsborgere, og bevarer også – som det blev sagt – respekten for menneskerettigheder gennem en klausul "uden retsvirkning" og en artikel om databeskyttelse.

Aftalen sørger også for oprettelse af et blandet tilbagetagelsesudvalg, som har til opgave at overvåge gennemførelsen af aftalen. Dette er et vigtigt skridt mod en mere gnidningsløs mobilitet mellem Georgiens befolkning og EU.

Georgien har allerede fraveget visumpligten for EU-borgere, og denne aftale vil lette mobiliteten for georgiske borgere. Aftalen vil i den grad gøre det lettere, billigere og hurtigere for georgiske borgere – mere end 60 000 om året – at opnå et Schengenvisum.

Det vil medføre andre konkrete fordele. Der vil nemlig blive fastlagt en 10-dages frist for behandling af ansøgninger, og visumgebyret vil blive nedsat fra 60 EUR til 35 EUR. Der vil være visse kategorier af ansøgere, som bliver gebyrfri, nemlig studerende, journalister, børn, pensionister, handicappede etc. De kan også nyde fordel af en forenklet dokumentationspligt og et visum til flere indrejser, hvis de er nødt til at rejse. Indehavere af diplomatpas vil desuden blive helt fritaget for visumpligt, hvilket vil styrke de officielle forbindelser mellem EU og Georgien yderligere.

Fru Griesbeck nævnte evalueringen. Den er blevet lettere forsinket, men jeg vil fremlægge den i begyndelsen af næste år – forhåbentlig senest i februar. Jeg vil med glæde drøfte den med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Parlamentet. De henviste også til programmet for Pakistan. Det har kun været operativt i 13 dage, så det er en smule tidligt at evaluere det, men vi vil naturligvis med glæde holde Dem opdateret.

Hvad angår det spørgsmål, som blev rejst af fru Ojuland, om aftalen om lempelse af visumreglerne mellem EU og Rusland, har den været gældende siden 1. januar 2007. Det er en af de otte aftaler om lempelse af visumreglerne, som vi har indgået. Særligt vigtige elementer er, at den finder anvendelse på et gensidigt grundlag også for EU-borgere, da de for øjeblikket er underlagt visumpligt, når de rejser til Rusland.

Det er også en vigtig aftale i kvantitativ forstand. Ifølge russiske statistikker blev der udstedt mere end 1,5 mio. visa til EU-borgere i 2008, og samme år udstedte konsulater i medlemsstaterne 3,5 mio. visa til russiske statsborgere. Det er mere end en fjerdedel af alle de Schengenvisa, der udstedes på verdensplan.

Alle EU-borgere og russiske statsborgere nyder godt af den generelle lempelse, som denne aftale om lempelse af visumreglerne giver, som f.eks. et nedsat gebyr på 35 EUR. Visse kategorier fritages også i henhold til specifikke regler om lempelse. Der er visumfritagelse og også et visum til flere indrejser.

Kommissionen har evalueret denne lempelse og har vurderet, at den fungerer ganske godt. Der er imidlertid nogle skavanker, som vi henviste til. For at tage hånd om disse vedtog vi for en måned siden en henstilling om retningslinjer for genforhandling af aftalen om lempelse af visumreglerne med Rusland. Dette drejer sig udelukkende om yderligere lempelser, hvad angår dokumentation og varigheden af visumansøgningsproceduren, udvidelse af bestemmelserne om udstedelse af visa til flere indrejser og visumfritagelse for en række veldefinerede kategorier af ansøgere.

Hvad angår det specifikke spørgsmål om gennemførelse af artikel 10 i aftalen om lempelse af visumreglerne, som fastlægger en forenkling af registreringsproceduren, bemærkede vi ved vores evaluering, at Rusland havde vedtaget nogle forenklinger. Det er f.eks. nu muligt at registrere sig pr. brev. Registreringsgebyret vil blive afskaffet inden næste år, men nogle af foranstaltningerne som f.eks. oversættelse af registreringerne til engelsk og muligheden for at registrere sig online er endnu ikke blevet virkelighed. Vi rejser dette spørgsmål over for vores russiske kolleger og i forskellige fora, og vi håber, at dette vil ske inden længe.

Vedrørende de andre lande i østpartnerskabet er der også truffet andre tiltag. Dette lå også i Deres spørgsmål. Vi har en aftale om lempelse af visumreglerne med Moldova og Ukraine fra den 1. januar 2008, men vi er også ved at genforhandle disse aftaler.

Hvad angår Belarus, vedtog Kommissionen udkast til forhandlingsdirektiver vedrørende visumlempelse for en måned siden, og vi vil anbefale visa til flere indrejser med længere gyldighedsperiode for rejsende i god tro, faste tidsfrister for behandling af visumansøgninger samt eventuelle fritagelser for visumpligt for indehavere af diplomatpas.

Vi vil også vedtage udkast til forhandlingsdirektiver vedrørende en aftale om lempelse af visumreglerne med Aserbajdsjan og Armenien til næste år.

Hvad angår korrekt anvendelse af visumlempelsesordningen, som hr. Weber henviste til, nemlig den, der gælder for Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, vedtog Rådet, som det også blev sagt, at bevilge visumfritagelse ved rejser til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien i 2009. Vedtagelsen kom efter en intensiv dialog og markante fremskridt i disse lande inden for de hovedemner, som drøftes i visumlempelsesdialogerne. Dialogerne har vist sig effektive til at gennemføre en masse vigtige reformer, men visumfritagelsesordningen fører ansvar med sig, som det også blev påpeget, og de pågældende lande bør træffe de rigtige foranstaltninger for at sikre sig, at der ikke forekommer noget misbrug af visumfritagelsen.

Nogle medlemsstater har oplevet et øget antal asylansøgninger fra disse lande – især Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Disse skal vurderes på et individuelt grundlag i henhold til vores lovgivning. Vi har taget en række skridt for at håndtere denne situation, vi har f.eks. holdt møder på højt plan med indenrigsministrene om de to spørgsmål, og det belgiske formandskab og Kommissionen aflagde et besøg på højt plan til de to hovedstæder.

Myndighederne i de to lande har taget nogle skridt. Der har været organiseret nye informationskampagner for at informere borgerne. Grænsepolitiet har fået instruktioner om at skabe resultater og udføre øgede kontroller med folk, der forlader landet, og om at informere rejsende om risikoen ved ubegrundede asylansøgninger.

Da vi tidligere på efteråret foreslog at ophæve visumpligten for Albaniens og Bosnien-Hercegovinas borgere, forpligtede begge landene sig til at organisere informationskampagner for deres borgere om rettigheder og forpligtelser, der følger med visumfritagelsen, og det har de gjort. Dette er meget ambitiøse kampagner. I tillæg forpligtede Kommissionen sig til efter godkendelse i Parlamentet og Rådet at intensivere det efterfølgende tilsyn med visumlempelsen for alle de vestlige Balkanlande.

Der bliver to sider af denne sag. På den ene side vil vi fortsætte med at vurdere de omtalte landes varige gennemførelse af reformer gennem stabiliserings- og associeringsprocessen – særligt hvad angår retfærdighed, frihed og sikkerhed. På den anden side vil vi også fungere som en forebyggende mekanisme imod nye situationer med høj indstrømning af personer fra regionen. Indhentningen af den nødvendige, operative information, som kan hjælpe med at forebygge disse situationer, blev foretaget først på året, og Frontex, Europol, indvandringsforbindelsesofficerer, vestbalkanske politiforbindelsesofficerer og sekretariatet for politiforbundets konvent for Sydøsteuropa medvirker aktivt, støttet af de kommende formandskaber Ungarn og Polen.

Al den information, der udveksles og indhentes, vil blive delt af EU-medlemsstaterne og naturligvis, når det er hensigtsmæssigt, med Vestbalkanlandene. En sådan information vil også give næring til Kommissionens evaluering af det efterfølgende tilsyn med visumlempelsen, der skal gennemføres i første semester næste år. Jeg mener, at disse foranstaltninger bør bidrage til at undgå misbrug af den visumfri rejseordning, og jeg er sikker på, at et tæt samarbejde mellem oprindelseslandene og EU-bestemmelseslandene, støttet af Kommissionen, giver en effektiv respons. Vi vil naturligvis fortsætte med at rapportere regelmæssigt til Parlamentet og Rådet om resultaterne af denne overvågningsmekanisme, første gang i juni 2011.

 
  
MPphoto
 

  Krzysztof Lisek, ordfører for udtalelse fra AFET. – (PL) Hr. formand! Som fast ordfører for Parlamentet om EU's samarbejde med Georgien og som ordfører for udtalelsen fra AFET om fru Griesbecks betænkninger vil jeg gerne sige nogle ord om disse to aftaler – aftalen om tilbagetagelse og aftalen om visumlempelse mellem EU og Georgien. Jeg føler mig forpligtet til at sige, at disse aftaler blev vedtaget i Udenrigsudvalget med et overvældende flertal.

Jeg vil gerne tilføje, at vi på den foregående session i Parlamentet, her i Strasbourg, lyttede til en tale af præsident Saakashvili. En tale, som selv af dem, der ikke betragter sig som fans af ham, blev beskrevet som saglig, afbalanceret og rationel. I løbet af talen erklærede præsident Saakashvili ikke kun, at han gav afkald på brug af magt, og at han var villig til at drøfte vanskelige spørgsmål med Rusland, men også, at hovedmålet med Georgiens udenrigspolitik naturligvis er europæisk integration og NATO-medlemskab.

Efter min mening er vi nødt til at huske på, at Georgien og georgierne i dag er det mest proeuropæiske land og nation ud af de lande, som er indlemmet i østpartnerskabsprogrammet, selv om vi naturligvis ikke skal tale om nogen tidsfrister, fordi det at tale om tidsfrister i dag ville være et sikkert tegn på galskab. EU bør give en positiv og nøgtern respons på georgiernes ambitioner. Vi bør være åbne over for samarbejde med Georgien.

De aftaler, som vi taler om i dag, udgør selvfølgelig ikke nogen revolution, men vi betragter dem alle som et skridt i den rigtige retning. Hovedsagen er at føre dem ud i livet så hurtigt som muligt, for efter min mening ville det være forkert, hvis folk, der bor i Abkhasien og Sydossetien, regioner, der har løsrevet sig fra Georgien, og hvis indbyggere har russisk pas, skulle have lettere ved at få visum i dag end folk, der bor i Georgien.

 
  
MPphoto
 

  Monica Luisa Macovei, for PPE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! PPE-Gruppen er for de to forslag om aftaler mellem EU og Georgien, nemlig tilbagetagelsesaftalen og visumlempelsesaftalen. Jeg vil gerne tale om sidstnævnte, visumlempelsesaftalen.

Den forenkler visumansøgningen for georgiere. Medlemsstater vil anvende ensrettede og forenklede procedurer. Et visum vil koste 35 EUR, mindre end for øjeblikket, og vil tillade et ophold på indtil 90 dage hver sjette måned. Visumansøgninger vil blive behandlet inden for 10 dage, eller inden for tre dage for nogle kategorier, eller mindre i hastetilfælde. Der vil ikke blive krævet visum for diplomatpas.

Fri bevægelighed er en vej til at lære demokrati og se det i funktion. Den direkte mellemfolkelige kontakt betyder udveksling af værdier og realiteter. Det skaber tillid. Det er derfor, jeg håber, at flere EU-borgere vil rejse til Georgien, og at flere georgiere vil rejse til EU.

 
  
MPphoto
 

  Kinga Göncz, for S&D-Gruppen. – (HU) Hr. formand! Vi vil gerne takke kommissær Malmström for de oplysninger, hun er kommet med. Visumpolitik er et meget vigtigt redskab i vores hænder, idet den kan hjælpe os med at fremme kontakter mellem folk og bringe de pågældende lande tættere på EU. Ud fra dette synspunkt er denne aftale mellem EU og Georgien en meget vigtig aftale. Jeg vil gerne sige et par ord om visumlempelse i Vestbalkanlandene, hovedsageligt om de problemer, der er opstået i forbindelse med Serbien og Makedonien. Vi støttede denne aftale med et overvældende flertal i Parlamentet, og vi betragter den som meget vigtig af ovennævnte grunde.

Disse lande gjorde seriøse bestræbelser på at indfri forventningerne, selv om vi ofte ser, at deres politiske liv er delte. Vi har set samarbejde i disse lande på dette område. Det er tilfredsstillende at se, at antallet af folk, der rejser til EU, er steget. Vi har indtryk af, at problemerne i Serbien og Makedonien hovedsageligt skyldes menneskehandel, og at dette afgjort drejer sig om et mindre antal mennesker, selv om det skaber alvorlige problemer. Jeg mener, vi har et fælles ansvar. Vi har et fælles ansvar for at sikre, at også disse lande gør alt, hvad der står i deres magt, både hvad angår at informere deres borgere og at træffe afgørende foranstaltninger. Dette har Serbien, for øvrigt, gjort meget hurtigt og effektivt.

Jeg mener imidlertid, at vores eget ansvar i dette også er temmelig stort. Det er Kommissionens ansvar både at bistå disse lande i at bekæmpe menneskehandel og at yde information, overvåge de begivenheder, der finder sted i området, og reelt øge effektiviteten af dette i andre henseender meget vigtige redskab, som vi har til hensigt at fortsætte med at bruge i fremtiden, både i forbindelse med Vestbalkanlandene og andre lande. Tillad mig endvidere kort at erklære, at vi er meget glade for, at Albanien og Bosnien-Hercegovina, selv om det er noget senere og med et års forsinkelse, også slutter sig til gruppen af visumfritagne lande i år.

 
  
MPphoto
 

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg er enig med hr. Weber fra PPE i, at EU's visumpolitik er ekstremt værdifuld, og at tekniske standarder og betingelser for visumlempelse og visumfritagelse skal opfyldes.

Jeg mener imidlertid ikke, at de politiske overvejelser i tilfældet med visumfritagelsen på Balkan har tilsidesat disse tekniske standarder. Kommissionen arbejdede meget intenst for at få dokumentintegritet, retshåndhævelse og grænsekontroller op på højde med situationen. Vi ville undergrave vores eget standpunkt, hvis vi troede, at de tekniske standarder ikke var opfyldt, for vi stemte for den visumfritagelse.

Det er naturligvis bekymrende, hvis indrømmelserne misbruges, men der må være afmålte reaktioner, som står i et rimeligt forhold til misbruget. De pågældende lande har – som kommissær Malmström sagde – ansvar, og de skal mindes om dem. Kommissæren har forklaret os, at man har arbejdet temmelig intenst, med møder på højt plan med indenrigsministre, besøg i hovedstæder, opfordring til at føre informationskampagner – og der foreligger en specifik forpligtelse om, at Bosnien-Hercegovina og Albanien informerer deres borgere. Hvis der er problemer med en visumfritagelsesaftale, underminerer dette naturligvis de andre, så der er en vis ansvars- og solidaritetsforpligtelse og alle borgere må være klar over, at de vil kunne skade andre menneskers muligheder for at rejse frit.

Jeg er personligt sikker på – og det tror jeg også, min gruppe vil være – at Kommissionen vil intensivere sin overvågning af overholdelsen af aftalebetingelserne og har en mekanisme til at sætte fokus på problemer gennem et tæt samarbejde med vores partnere. Jeg håber, at alle grupper vil finde dette beroligende og hensigtsmæssigt. Som min nabo, fru Macovei fra PPE, har sagt, skaber direkte mellemfolkelig kontakt tillid. Sådan er det, når alt kommer til alt. Det er derfor, vi støtter visumlempelse og visumfritagelse.

Der har været en udbredt tværpolitisk støtte i Parlamentet til dette forslag, fordi det er baseret på vores EU-erfaring og værdier. Så lad os ikke overreagere. Der har været problemer, men Kommissionen er på sagen. Lad os sørge for, at vi ikke underminerer hverken asylretten eller visumfritagelsesaftalerne.

 
  
MPphoto
 

  Tatjana Ždanoka, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Vores politiske gruppe støtter visumlempelsesaftalen mellem EU og Georgien.

Vi har imidlertid nogle forbehold vedrørende tilbagetagelsesaftalen. Vi stemte imod den i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og afgav en skriftlig mindretalsudtalelse, fordi aftalen indeholder adskillige tvetydigheder, som måske vil kunne afklares i det blandede tilbagetagelsesudvalg. Den indeholder ingen konsekvente sikkerhedsmekanismer vedrørende overtrædelsen af grundlæggende rettigheder eller sikring af en høj standard for modtagelsesforanstaltningerne, der er ringe i Georgien. Den har til formål at sende personer tilbage til et land, hvor seksuel og kønsbaseret vold er udbredt, og mishandling fra politiets side tolereres. Den gælder også for de tidligere indbyggere i Abkhasien og Sydossetien, der ikke har nogen reel tilknytning til Georgien.

Og nu nogle ord om visumaftalen med Rusland. For tre år siden blev der vedtaget en betænkning om visumlempelse mellem Rusland og EU, som indeholdt mit eget ændringsforslag, der fastslog, at kravet om den obligatoriske registreringsprocedure er en alvorlig hindring for at rejse inden for Rusland og EU. Desværre er der intet, der har ændret sig siden da, og dette er af afgørende betydning for min vælgerkreds, som rejser til Rusland på privatbesøg.

 
  
MPphoto
 

  Paweł Robert Kowal, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Dagens Georgien er et land, som trods mange problemer gennemgår meget dynamiske sociale og økonomiske ændringer. Vi burde entydigt og gladeligt hilse enhver lejlighed til at vise det georgiske samfund, at styrken af disse ændringer afspejles i vores reaktioner som EU-institutioner. Også hvad angår Rusland, bør vi overveje, ud fra hvilken kontekst vi bedømmer visumordningen med Rusland. Min fornemmelse er, at den ikke bør opfattes som et prestigespørgsmål for myndighederne – at hvis vi afskaffer visumpligten, så vil de russiske myndigheder forhandle velvilligt med EU. Vi bør se det fra en anden synsvinkel, ud fra den kontekst, at vi sikrer modernisering, og i lyset af vores relationer med almindelige russere.

Derfor bør det siges eksplicit, at processen med afskaffelse af visum, med at åbne op på grundlag af etablerede betingelser, er en meget positiv proces, som yder et positivt bidrag til vores relationer med samfund østpå. Den myte, at visum er en form for afgørende element for vores sikkerhed, bør afsløres, og det bør siges, måske særligt tydeligt i Parlamentet, og gentages ved enhver lejlighed, at visum bygger mure, unødvendige mure. I Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Ukraine, som jeg er formand for, har vi gennemgået en særrapport sammen med ikke-statslige organisationer, i hvilken vi undersøgte dette spørgsmål. Rapporten viser tydeligt, at visa i virkeligheden ikke er et vigtigt sikkerhedsinstrument. Visa er en måde at adskille EU-samfund fra samfund østpå, hvorimod vi altid bør være åbne. Dette er vores pligt som parlamentsmedlemmer.

 
  
MPphoto
 

  Alfreds Rubiks, for GUE/NGL-Gruppen. – (LV) Hr. formand! På vegne af min gruppe kan jeg sige, at vi støtter lempelsen af reglerne for udstedelse af visa, men samtidig må vi gøre alt for at sikre overensstemmelse med de tekniske krav i forordninger. På vegne af mine vælgere i Letland støtter jeg også de lempelser, der er forbundet med at rejse fra Rusland til EU, for dette er meget vigtigt i visse situationer, som f.eks. en families mulighed for at mødes, da der i Letland er mange blandede familier og slægtninge, hvor nogle bor i det ene land og nogle i det andet. Dette er også essentielt for turismen, som har udviklet sig stærkt på det seneste. Der er endvidere allerede kommet positiv feedback på det, vi allerede har opnået gennem lempelse af visumreglerne. Dette er også afgørende for erhvervslivet. Hvis vi ser på Letlands forretningsforbindelser med Rusland, er disse syv gange større, når det drejer sig om import, og otte gange større for eksport. Dette er alt sammen meget positivt. Jeg ønsker Kommissionen succes med at gennemføre det hele.

 
  
MPphoto
 

  Nikolaos Salavrakos, for EFD-Gruppen. – (EL) Hr. formand! Som vi alle ved, har visumfritagelsen været gældende for indehavere af biometriske pas fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien og Montenegro siden den 19. december 2009. Medlemsstater i EU udtrykker ikke desto mindre bekymring – en bekymring, som blev udtrykt igen i dag af kommissær Malmström – om det stigende antal asylansøgninger fra borgere fra Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og muligheden for, at der opstår en situation, som vil være en trussel mod udstedelsen af visa og foranstaltningens formål.

Mit hjemland Grækenland bakkede op om udsigten til at afskaffe visumpligt for borgere fra alle Vestbalkanlandene, som et reelt bevis på deres europæiske fremtidsudsigter. Dette blev skrevet på dagsordenen første gang i Thessaloniki i juni 2003 og i ånden af det græske initiativ til Agenda 2014. Til trods for dette må jeg udtrykke min bekymring for, hvorvidt kriterierne i køreplanen gennemføres af disse lande, og hvorvidt indvandringsstrømmene fra disse lande til EU-medlemsstater kontrolleres, særligt nu, hvor den europæiske familie rystes af den finansielle krise og ikke kan bære vægten af flere indvandrere. Vi er nødt til at forstå, at der udarbejdes flere aftaler om visumlempelse for at fremme rejser inden for EU, ikke indvandring eller andre illegale aktiviteter som f.eks. menneskehandel.

 
  
MPphoto
 

  Daniël van der Stoep (NI).(NL) Hr. formand! I sidste måned sendte Kommissionen med rette et advarselsbrev til regeringerne i Serbien og Makedonien om den alarmerende stigning i asylansøgninger fra de to lande. Det giver en særlig grim smag i munden, at Parlamentet i selvsamme måned besluttede at give Albanien og Bosnien visumfritagelse. Disse to lande begyndte naturligvis også øjeblikkeligt at opføre sig på en måde, der lignede den opførsel, som førte til det første advarselsbrev.

Det burde aldrig have fået lov til at ske, men det er endnu ikke for sent. Visumfritagelsen bringer også et vist ansvar med sig, og hvis man ikke påtager sig dette ansvar, er vi nødt til at handle. Kommissionen må give de serbiske og makedonske ambassadører en overhaling og kræve, at de gør noget. Hvis det var op til mig, ville vi tilbagekalde den visumfritagelse i dag, men Kommissionen vil sandsynligvis ikke støtte det, så det jeg vil have Kommissionen til at sige, er, at den har modet til at straffe enhver fortsat forseelse fra disse balkanlandes side.

Serbien og Makedonien er forløberne for Bosnien og Albanien. Det er på tide, at vi sender et klart signal til disse to balkanlande, og det ville være en god ting at gøre det.

 
  
MPphoto
 

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra (PPE).(ES) Hr. formand! Stigningen i mængden af asylansøgninger fra borgere i Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kræver foranstaltninger, der beskytter ændringen af forordning (EF) nr. 539/2001.

Visa er et instrument, som er inkluderet i det indvandringspolitiske rammeværk. Formålet med visa er at legalisere indrejse og midlertidigt ophold i et land, hvor ansøgeren hverken er statsborger eller bosiddende.

Forordning (EF) nr. 539/2001 fastlægger en evalueringsmekanisme for forlængelse af visum, hvor der skal opfyldes visse krav, hvad angår illegal indvandring, offentlig orden og sikkerhed, Unionens eksterne forbindelser, territorial samhørighed og gensidighedsprincippet. Denne mekanisme kunne også fungere i den modsatte retning.

Asyl er, på den anden side, et beskyttelsesinstrument, som ikke kan bruges forkert. Det skal påpeges, at formålet med den fælles EU-politik på dette område er at bevare integriteten i asyl som et instrument til beskyttelse af de forfulgte ved at prioritere principperne i Genèvekonventionen og New York-protokollen, anvende fælles kriterier for identificering af mennesker, som har et oprigtigt behov for international beskyttelse, og ved hjælp af et garanteret minimum af ydelser i alle medlemsstater til at forsørge disse mennesker.

Asyl er derfor et instrument i næstekærlighedens og solidaritetens tjeneste og således eksklusivt i sit formål og sin natur. Det er derfor, det er vigtigt, at EU reagerer og hjælper myndighederne i Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med at vedtage tilstrækkelige foranstaltninger vedrørende de krav, der skal opfyldes for at opnå flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, og derved undgå fejlagtig eller ulovlig anvendelse af dem.

 
  
MPphoto
 

  Corina Creţu (S&D).(RO) Hr. formand! Tak, fru kommissær, for de oplysninger, De har givet os om forordningerne om visumlempelse, særligt for Georgien, Republikken Moldova og landene i det tidligere Jugoslavien. Timingen af vores forhandling falder faktisk sammen med indførelsen af visumfritagelsen for borgere fra Bosnien-Hercegovina og Albanien og herunder den valgmulighed at suspendere aftalen i en fart, hvis der opstår problemer som f.eks. en syndflod af asylansøgninger.

Jeg mener, at ethvert forsøg på at skrue tiden tilbage for EU's politik over for Vestbalkan ville være en fejltagelse. At ophæve de barrierer, der forhindrer fri bevægelighed, kan yde et vigtigt bidrag til at hele fortidens sår. Samtidig tænker jeg, at der kræves et tættere samarbejde mellem EU og disse stater for at modvirke strømmen af asylansøgninger, stramme grænsekontrollerne, give korrekte oplysninger til lokale borgere og bekæmpe de netværk af organiseret kriminalitet, som er involveret i menneskesmugling og i eksport af kriminalitet og prostitution. Alle disse foranstaltninger kan hjælpe med til at reducere det årlige antal nye tilfælde af disse aktiviteter.

 
  
MPphoto
 

  Marije Cornelissen (Verts/ALE).(NL) Hr. formand! Vi har en situation, hvor en række vildledte serbere og makedonere har søgt asyl i Belgien, Sverige og Tyskland efter indførelsen af visumfri rejse. Jeg støtter opfordringen fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) til, at vi skal sørge for, at indbyggerne i Balkanlandene bliver bedre informeret, men der er noget andet, der er vigtigt at huske på her.

For det første er der også andre, som ikke forstår, hvad visumfri rejse egentligt indebærer. Jeg har hørt nederlandske medlemmer af Parlamentet sige, helt alvorligt, at vi nu vil få horder af asylsøgere, som kommer for at tage vores arbejdspladser, præcis som polakkerne gjorde, og jeg taler ikke engang om delegationen fra Det Nederlandske Frihedsparti (PVV). Den antydning er ikke kun fuldstændig latterlig, den kan også gøre stor skade. De spiller på frygten og uvidenheden hos vores borgere.

For det andet var disse asylsøgere næsten udelukkende medlemmer af etniske minoriteter. Hvis der er noget som helst, vi er nødt til at stille Serbien og Makedonien til ansvar for, så er det, at de er nødt til at gøre meget mere for at forbedre disse etniske minoriteters position. Så ja, lad os sørge for, at indbyggerne i Balkanlandene bliver bedre informeret, men lad os også sørge for, at medlemmerne af Parlamentet og EU's borgere og ministre bliver bedre informeret om, hvad visumfri rejse faktisk indebærer.

 
  
MPphoto
 

  Jaroslav Paška (EFD). (SK) Hr. formand! Vi overvejer, hvorvidt den nuværende aftale, som er indgået mellem Rusland og EU, indfrier vores forventninger, og hvorvidt folks tovejsbevægelse matcher deres interesse for at rejse.

Fru kommissær, jeg kan sige Dem uden den mindste tøven, at den nuværende visumordning er mangelfuld og især er skadelig for EU. Rusland har ændret sig kolossalt siden det tidligere Sovjetunionens tid. Middelklassen er betalingsdygtig og interesseret i at opleve verden, at rejse, slappe af og shoppe. Da mit land tiltrådte Schengenområdet, var vi nødt til at pålægge restriktioner på russiske borgere, som rejste til Slovakiet, i overensstemmelse med EU-bestemmelserne. Den økonomiske indvirkning var alvorlig, med rejsearrangører og butikker, som mistede mange gode kunder. Den europæiske visumordning afskrækker respektable russere fra at rejse til Slovakiet, mens den samtidig ikke afholder de mindre respektable russere det mindste fra at udvandre. Jeg tror derfor fuldt og fast på, at hvis vi på nogen måde bryder os om respektable russere, så vil vi forsøge at åbne vores økonomiske rum og udnytte det potentiale, der findes i Rusland for at udvide og styrke samarbejdet mellem vores lande.

 
  
MPphoto
 

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg er så glad for, at folk i Albanien og Bosnien-Hercegovina endelig om to dage kan fejre bevillingen af visumfri rejse til EU's Schengenområde – lige inden jul. Deres lykke er min lykke. Jeg har været fuldt engageret i at støtte og fremskynde visumlempelsesprocessen for alle lande på Vestbalkan, og omsider vil næsten alle disse lande kunne udnytte muligheden til at besøge og studere i vores lande i tre måneder.

Vores mundtlige spørgsmål til Kommissionen skal opfattes i en positiv ånd. Det er for at sikre, at denne nye frihed ikke sættes på spil. Den visumfri ordning handler ikke om asyl af politiske eller økonomiske årsager. Den handler ikke om permanent ophold. Den handler ikke om en arbejdstilladelse.

Jeg glæder mig over de skridt, som kommissær Malmström allerede har taget – særligt over for myndighederne i Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien – hvor hun viser, at Kommissionen er besluttet på at holde processen på sporet og sikre korrekt anvendelse af ordningen. Tak for Deres respons.

Nu er vi nødt til at fortsætte med at arbejde sammen for at forebygge og håndtere enhver fejlfortolkning, misforståelse eller misbrug. Ansvaret ligger fortsat hos myndighederne i regionen. Vi hilser det faktum, at Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien allerede med succes har indledt en oplysningskampagne, og vi opfordrer alle landene på Vestbalkan til at gøre det samme og optrappe foranstaltningerne for at forhindre misbrug.

Vi beder Kommissionen om at fortsætte med at overvåge, som den allerede gør, og at rapportere til os. At udvikle mellemfolkelig kontakt, som De allerede har sagt, er afgørende for demokrati og stabilitet i regionen. Lad os ikke sætte det på spil i et europæisk perspektiv. Mit engagement er fortsat helhjertet.

 
  
MPphoto
 

  Elena Băsescu (PPE).(RO) Hr. formand! En afgørende betingelse for en fuldstændig visumfritagelse mellem Den Russiske Føderation og EU er indfrielse af de forpligtelser, der blev indgået gennem 2007-aftalen. De russiske myndigheder har gentagne gange krævet, at kravet om visum til kortvarigt ophold ophæves. EU har på den anden side foretrukket en gradvis tilnærmelse, som afspejler sig i en liste over fælles foranstaltninger. Jeg føler, det er vigtigt, at alle de tekniske betingelser bliver opfyldt, før man gennemfører en beslutning om visumlempelse, f.eks. forbedringer af grænseforvaltningsstandarder, dokumentsikkerhed eller korruptionsbekæmpelse.

Rusland skal også gennem handlinger stadfæste sin intention om at opnå håndgribelige resultater ved at løse uløste konflikter i regionen. Det har et solidt ansvar i den henseende. At løse konflikten i Transnistrien er en politisk prioritet for mit land. Vi støtter vedvarende formelle drøftelser som en del af 5+2-forhandlingerne, med det formål at finde frem til en varig løsning. Den skal respektere folkeretten og Republikken Moldovas suverænitet fuldt ud.

Jeg vil også gerne nævne situationen i østpartnerskabslandene, som omfatter Georgien og Republikken Moldova. De har ventet længe på visumlempelse og har gennemført utallige reformer med sigte på dette. Jeg ønsker at påpege, at Republikken Moldova er en stor fortaler for denne foranstaltning inden for østpartnerskabet. Jeg vil understrege, at hvis Rusland opnår en lempelse af visumordningen før EU's nærmeste naboer, ville sidstnævnte finde det demoraliserende. Det ville bevise, at partnerskabslandenes status ikke regnes for ret meget, når strategiske indrømmelser fra Unionens side står på spil.

 
  
MPphoto
 

  Marek Siwiec (S&D). (PL) Hr. formand! Det er meningen, at vi skal snakke om visa. Det er meningen, at vi skal snakke om visa i form af statistikker, og hvad EU har gjort. I denne mødesal er der udbredt tilfredsstillelse. Jeg vil gerne have, at alle dem, der har talt med en sådan tilfredsstillelse i dag, forsøger at forestille sig, hvordan det er at måtte stå i kø i 10 timer eller mere, bære ydmygelse og ubehag og stå i regnen under forfærdelige forhold for at få visum. Folk er nødt til at stå, og de er nødt til at betale en tredjedel af deres løn for at få et visum. De må også høre på, at diplomater fra deres land ikke behøver visum, og endelig, efter at have forsøgt at få et visum flere gange, fordi de har brug for det, får de visum til én indrejse, på trods af at de ønskede et Schengenvisum, men de fik i det mindste et visum til det pågældende land.

Visumproceduren burde veje tungt på vores samvittighed. Det er intet mindre end en ydmygelse for millioner af mennesker – de mennesker, som står i disse køer. Lad os huske på dette, når vi giver udtryk for den tilfredsstillelse, som er så udbredt i denne mødesal i dag. Jeg forstår, at vi bruger visumproceduren som en gulerod og en kæp, men dette bør gælde regeringer, og vi bør sympatisere med de mennesker, som står i køerne.

(EN) Fru kommissær, De kommer fra Sverige. Som De ved, var Deres hjemland sammen med Østrig i 1970'erne et af kun to lande, som havde en visumfri ordning for kommunistlandene. Som polsk statsborger besøgte jeg Deres land i 1976. Hvorfor? Fordi det at rejse til Sverige var visumfrit. Jeg elsker naturligvis Deres konge, svensk frihed og økonomien, men husk venligst på, at så længe vi har visa, bør vi ikke føle os trygge.

 
  
MPphoto
 

  Simon Busuttil (PPE).(EN) Hr. formand! På vegne af PPE-Gruppen vil jeg gerne sige, at vi har et meget positivt syn på visumlempelse og visumliberaliseringspolitik, fordi vi mener, det er et meget positivt instrument, når man har med tredjelande at gøre, særligt de lande, som er nære naboer til os. Så vores indledende indstilling er klart positiv.

Visumlempelse er det første skridt, og denne uge er det Georgien, som opnår det. Det er et første skridt, men det er et vigtigt skridt mod det, som min kollega Anna Maria Corazza Bildt har kaldt mellemfolkelig kontakt. Visumlempelse går normalt hånd i hånd med tilbagetagelsesaftaler. Fru kommissær, vi tillægger også tilbagetagelsesaftaler en hel del betydning, fordi vi vil sikre os, at folk, som opholder sig ulovligt på EU-territorium, bliver bedt om at forlade EU. Dette er den eneste måde, hvorpå vi kan vinde offentlighedens tillid til visumlempelse og eventuel visumliberalisering. De to går hånd i hånd, så vi beder Dem arbejde hårdere for at øge det netværk af tilbagetagelsesaftaler, som vi har med tredjelande.

Hvad angår en liberalisering af visumordningen, gennemførte vi denne sidste år for Serbien, Makedonien og Montenegro. Det er godt at se, at vores venner fra Albanien og Bosnien-Hercegovina nu også vil nyde godt af den. Det accepterer vi af hele vort hjerte, og vi føler, at det er et udmærket skridt imod yderligere europæisk integration og et skridt, som ganske givet bringer borgerne fra disse lande tættere på os.

Når vi træffer en beslutning i disse sager, er vi altid meget omhyggelige med at træffe en beslutning, som ikke er politisk, men primært truffet på et teknisk grundlag – dvs. at landene først skal opfylde tekniske kriterier, før de opnår vores positive beslutning. En beslutning vil naturligvis også være politisk, men den skal primært basere sig på tekniske vurderinger.

Jeg understreger dette, fordi det i hovedsagen er op til Kommissionen at komme til os og sige, at et specifikt land har opfyldt de tekniske kriterier. Derfor er vi, når folk fra et visumliberaliseringsland som f.eks. Serbien eller Makedonien misbruger ordningen og beder om asyl i EU-lande, nødt til at spørge, om den tekniske vurdering er gennemført fuldstændigt og korrekt, fordi det tydeligvist ikke er i overensstemmelse med visumliberalisering, at folk kommer til EU og beder om asyl. Dette siger os, at noget er gået galt et eller andet sted. Vi er berettigede til at spørge, hvad der gik galt, og få et svar.

Endelig skal vi benytte denne lejlighed til at sende et klart budskab til de pågældende lande – især de lande, som f.eks. Serbien og Makedonien, der er involveret i tilfælde af misbrug – om, at de skal give deres borgere klar besked om, hvad visumliberalisering alt sammen handler om. Det handler ikke om at tage til EU-landene for at slå sig ned eller finde arbejde, men det er en simpel visumfritagelse for en begrænset tidsperiode – ganske enkelt for et besøg. Dette gælder også Kommissionen. Det er vigtigt, at Kommissionen arbejder hånd i hånd med disse lande for at sikre, at dette budskab når frem.

 
  
MPphoto
 

  Lara Comi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg støtter min kollegas anmodning til Kommissionen om at foretage en vurdering af gennemførelsen af aftalen om visumlempelse mellem EU og Rusland.

Dette viser partiernes fælles intention om at kæmpe for fuldstændig afskaffelse af visumpligt på lang sigt, set i lyset af den indflydelse, som behørig gennemførelse af målsætningerne om at lempe og forenkle procedurerne for visumudstedelse kunne have på såvel enkeltpersoner som på udviklingen af økonomiske forbindelser og handelsforbindelser.

Jeg mener derfor, at det er vigtigt at overvåge gennemførelsen af denne aftale. Det ville bane vej for en betydelig udvikling af konkrete personlige, kulturelle, videnskabelige og økonomiske forbindelser mellem EU og dets største vesteuropæiske forhandlingspartner.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D).(HU) Hr. formand! Kommissær Malmströms svar var beroligende med hensyn til Serbien og Makedonien, derved at vi ikke har til hensigt at smide babyen ud med badevandet. Det ville være en alvorlig fejltagelse at genindføre visumpligt for Serbien og Makedonien, bare fordi der har været problemer med disse to lande. Fru Malmström har tilkendegivet dette, og jeg er overbevist om, at det ungarske formandskab vil være en medspiller i denne sag i den kommende periode, eftersom Ungarn som nabo til Serbien har en stor interesse i at løse disse problemer for det gode naboskabs skyld samt for den befolkningsgruppe på 300 000 ungarere, der bor i Serbien. Det er indlysende, at flertallet af opgaverne vil skulle gennemføres af regeringerne i Serbien og Makedonien, og, som fru Malmström nævnte, det er dem, der skal informere deres borgere. Jeg vil imidlertid stadig gerne påpege, at de gamle medlemsstater, som står over for disse asylspørgsmål, også skal vurdere, hvorvidt deres asylpolitikker er hensigtsmæssige, eftersom de også giver asyl til ansøgere, som ikke skal have det.

 
  
  

FORSÆDE: Silvana KOCH-MEHRIN
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Andrew Henry William Brons (NI).(EN) Fru formand! Det er uden tvivl meningen, at visumlempelse og visumliberalisering skal være gunstige vilkår. De forsvares altid ud fra, at de ikke har noget at gøre med indvandring og alt at gøre med uddannelse og turisme – to mere gunstige termer.

De kan godt kalde mig kynisk, men studenter kommer ikke altid for at studere, og turister kommer ikke altid på besøg for en begrænset periode. Af og til kommer de til EU for at arbejde og bo. Den idé, at folk altid er sandfærdige omkring deres hensigter, er ikke affødt af erfaring.

Under den nuværende krise er arbejdspladserne knappe – særligt ufaglærte arbejdspladser – og efterspørgslen efter boliger overstiger altid udbuddet. De stillinger, som illegale migranter besidder, er ofte stillinger, som kunne blive besat af borgere fra medlemsstater, og vilkårene og lønnen er ofte under minimum. Vi skal ikke engang lade som om, at det at vende det blinde øje til illegal migration er en generøs handling. Det fører til fattigdomslønninger, usikre vilkår, udnyttelse og misbrug.

 
  
MPphoto
 

  Georgios Papanikolaou (PPE).(EL) Fru formand! Jeg har også taget ordet for at støtte det, der er blevet sagt af mine kolleger, hvad angår vores principielle accept og den positive tilnærmelse til visumfritagelser. Det siger sig selv, at vi har set misbrug og dårlige eksempler, dårligt formulerede tekster, som vi har opdaget og skyndt os at rette, lige siden denne fritagelse startede. Det er afgørende, at Kommissionen og kommissæren selv samarbejder med myndighederne i de lande, hvorfra der er opstået problemer. Jeg refererer naturligvis både til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og til Serbien. Det er netop, fordi vi går i retning af fritagelser for andre lande – og det, gentager jeg, er et skridt i den rigtige retning – at vores retningslinje måske skulle være følgende. Tættere samarbejde med myndighederne i disse lande, eventuelt også specifikke tiltag, som kan vejlede os i fremtiden, samtidig med anvendelsen af disse kontrolaftaler.

 
  
MPphoto
 

  Csanád Szegedi (NI).(HU) Fru formand, mine damer og herrer! Forbindelserne mellem Rusland og EU har altid været udtryk for et specielt forhold i betragtning af begge parters respektive positioner som stormagter. Der er ingen tvivl om, at der takket være denne status vil opstå uenigheder om visse spørgsmål, og flere spørgsmål vil blive opfattet forskelligt. Vi må imidlertid ikke glemme, og det er jeg faktisk nødt til at understrege, at Rusland ikke kun hører til Europa i geopolitisk forstand, men også i kraft af sin kultur og historie. Disse bånd gør visumlempelsesforanstaltninger mellem de to parter uundværlige, og Jobbik-bevægelsen for et bedre Ungarn støtter disse. I lighed med visse EU-medlemsstater kan Rusland fastlægge sine administrative forpligtelser, hvad angår visa, uafhængigt, og disse er nødt til at være baseret på gensidighed. Serbiens situation er langt fra så entydig, eftersom de ungarske minoriteter og andre minoritetsgrupper desværre stadig lider under adskillige ulemper den dag i dag. Parlamentet og EU må under alle omstændigheder undersøge denne sag.

 
  
MPphoto
 

  Lena Kolarska-Bobińska (PPE). (PL) Fru formand! Samtidig med at vi liberaliserer visumordningen, skal vi også sende klare signaler om vores værdier. Dette handler ikke bare om at åbne dørene, for vi bør åbne dem så meget som muligt. Det handler også om at fremme demokratiet i EU's nabolande. Vi bør derfor støtte disse lande, som i sandhed kæmper for demokrati og retssikkerhed, og som respekterer europæiske værdier. Det forekommer mig imidlertid, at vi først og fremmest bør liberalisere visumordningen for de tidligere sovjetlande og først derefter for Rusland.

Her er jeg enig med dem, der har sagt, at hvis vi liberaliserer visumordningen for Rusland, før vi gør det for indbyggerne i Ukraine og andre tidligere sovjetlande, vil det sende et meget dårligt signal. I Georgien kan det godt være sådan, at der i områder, som for øjeblikket er besat af Rusland, er mange mennesker, som ønsker at opnå russisk statsborgerskab og få det godkendt, da det vil betyde en fribillet til Rusland. Lad os også behandle visumordningen som et værktøj til at fremme demokratiet.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke de ærede medlemmer for denne forhandling. Jeg er helt enig med Dem i, at visumlempelse og visumliberalisering er et meget stærkt værktøj til at øge de mellemfolkelige forbindelser. Ikke kun for almindelige borgere, studenter og turister, det øger også forretningsmulighederne, og det er en udmærket ting.

Vi har i EU besluttet at gå i retning af visumliberalisering med Vestbalkanlandene. Det er i sig selv en politisk afgørelse. Det viser politisk vilje, og det er meget vigtigt, men indfrielsen af dette mål kan kun være meget teknisk og meget streng. Vi kan ikke afskaffe visa, medmindre vi har meget strenge kriterier.

Disse kriterier er åbne. De er gennemsigtige. De er de samme for alle, og de medfører vigtige reformer i de lande, som ønsker at opnå visumlempelse og visumliberalisering. Og ja, hr. Busuttil, Kommissionen overvåger faktisk dette meget nøje, og ekspertmissionerne består også af eksperter fra EU's medlemsstater. Alle disse rapporter og alt dette arbejde udføres på en meget gennemsigtig måde.

Når det er sagt, har der været nogle få tilfælde af misbrug, særligt i Serbien og i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Nu bør det ikke overskygge, at det i overvældende grad fungerer fint, men der foregår misbrug. Kommissionen har taget hånd om dette. Vi har været der. Vi har talt med vores samtalepartnere. Det belgiske formandskab har været meget aktivt.

Vi forsøger at vurdere dette problem. Det er hovedsageligt en lille gruppe kriminelle netværk, som opfordrer folk i fjerntliggende områder til at rejse til EU under falske forudsætninger i håbet om, at de vil få asyl. Vi vil naturligvis undersøge alle disse ansøgninger på et individuelt grundlag, men rigtig mange af dem er grundløse, og det er derfor, vi er nødt til at tage hånd om disse netværk. Det bliver gjort, og vi er i dialog med myndighederne i disse lande.

Jeg var personligt i Tirana og i Sarajevo sammen med den belgiske minister for kun en måned siden for at understrege dette budskab, at dette er meget vigtigt, men vær opmærksom på misbrug. Vi sagde det til alle ministrene, til medlemmer af parlamentet, medlemmer af civilsamfundet, universiteterne og, tror jeg, alle de tv-kanaler, vi kunne finde i disse lande, for at gøre det meget klart, at dette er en fantastisk mulighed, men vær venlig ikke at misbruge den.

Vi har etableret en evaluerings- og overvågningsmekanisme, og jeg vil med glæde rapportere til Dem senere på foråret om, hvordan den fungerer.

Hvad Rusland angår, har dette i sandhed ført til en masse gode ting og til øget mobilitet mellem vores lande. I henhold til alle evalueringer, bekræftet af medlemsstaterne, er der ingen tegn på, at visumlempelsen har ført til nogen øgede trusler mod sikkerheden eller til øget irregulær indvandring. Vi etablerer nu en liste over fælles skridt, som Rusland og EU skal tage for at udvide mulighederne for yderligere samtaler om at bevæge os i retning af visumliberalisering.

Hvad Georgien angår, vil jeg bare gerne gentage over for mine grønne venner, hvad ordføreren også har sagt, nemlig at de er tiltrådt Europarådet og den europæiske menneskerettighedskonvention i tilbagetagelsesaftalen. EU-lovgivningen kræver også, at medlemsstaterne vurderer en asylansøgning individuelt, og hvis der skulle være et behov for international beskyttelse, skal de i henhold til EU-lovgivningen respektere dette samt non-refoulement-princippet, dvs. ikke at tilbagesende en person til et land, hvis der er en mulighed for, at denne person vil blive udsat for forfølgelse eller alvorlig skade.

Overordnet set mener jeg, at dette var en udmærket forhandling. Jeg ser frem til at aflægge rapport om evalueringen af tilbagetagelsesaftalen til Dem. De er i sandhed meget vanskelige at forhandle sig frem til, hr. Busuttil, men vi arbejder på det. Som jeg sagde tidligere i denne forhandling, vil der komme en evaluering i begyndelsen af næste år, og jeg vil med glæde komme til Parlamentet og drøfte dens konklusioner, og hvordan vi kan komme videre med at forbedre disse former for aftaler med tredjelande.

 
  
MPphoto
 

  Nathalie Griesbeck, ordfører. – (FR) Fru formand! Jeg er også præcis som kommissæren tilfreds med kvaliteten i vores forhandling, som har demonstreret den genuine ansvarlighed i vores institutioner generelt.

Denne ansvarlighed er også kommet til udtryk i svarene fra kommissæren og i de forpligtelser, der er indgået, og som tages op igen via de forskellige evalueringsmøder, som er planlagt i februar og juni 2011. Naturligvis ville jeg ikke have en med det samme, hvad Pakistan angår. Jeg mindede Dem i virkeligheden om vores grundlæggende holdninger. Jeg ville også takke hende for den velvilje, hun gav udtryk for i form af gensidig sikkerhed, af svar på spørgsmål, af åbenhed og samarbejde, af tilpasninger og kampen mod misbrug, og i form af respekt for disse forskellige juridiske forhold.

Selv om disse aftaler med god grund fastlægger en lovramme for organisering af lempelsen af visum- og tilbagetagelsesprocedurer på nøjagtige og strenge vilkår, skal dette ikke forveksles med den absolutte nødvendighed af at definere vilkårene og parametrene for en europæisk asylret.

Afslutningsvist mener jeg, at denne politik er lidt som den tohovedede gud, Janus bifrons. Vi har talt om politik og om procedure. Hvad mig angår, repræsenterer Janus to profiler, procedure og politik, af et enkelt ansigt. Det har en teknisk side, nemlig procedurer, juridiske vilkår og overholdelse, men det har også en politisk side, der, som visse kolleger har sagt, er kendetegnet ved konsolidering, samarbejde, en åbning af Unionen over for tredjelande og et tegn på vores værdier, men det drejer sig også om at registrere en form for respons på europæernes villighed til at foretage denne åbning.

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at vi må afbalancere disse elementer og gøre alt for at klarlægge dem for vores borgere. Vi er nødt til at gøre det klart for dem, hvad et tremåneders visum faktisk er, og således undgå tvetydigheder og andre misforståelser, som kan opstå. Jeg sætter min lid til Dem, fru kommissær.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 14. december.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Kinga Gál (PPE), skriftlig. – (HU) At opretholde fritagelsen fra visumpligt er ikke kun et teknisk spørgsmål, men tydeligvis også et politisk spørgsmål. Fritagelsen fra visumpligt er imidlertid altid baseret på en gensidig tillid og gensidige forpligtelser. Dagens forhandling sender det budskab til de pågældende lande, at den lange liste med opgaver, som de har foran sig som følge af deres forpligtelse, ikke slutter, efter at de har fået visumfritagelse, og at de stadig er nødt til at oplyse deres borgere om, hvad visumfri rejse indebærer for at forhindre misbrug af denne mulighed. Den visumfritagelse, som Serbien og Montenegro er bevilget, vil byde på en mulighed for at erhverve sig et europæisk perspektiv, hovedsageligt for de unge mennesker, som fremtidens Europa skal bygges på. Den fritagelse, der blev bevilget for to år siden, indeholdt et vigtigt politisk budskab til disse lande, og at trække den tilbage ville få alvorlige konsekvenser. Af tilsvarende betydning er opretholdelsen af visumfritagelsen for ungarerne i Vojvodina, for de borgere, som bor på begge sider af grænsen, taler samme sprog og dyrker tætte familiebånd og kulturelle bånd. For lande, der stormer hen imod EU-medlemskab, er det særligt vigtigt at etablere betingelser for sameksistens, uanset grænser.

 
  
MPphoto
 
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Enhver liberalisering af visumpligten sigter mod at indfri forventningerne hos de mennesker, som bor i de lande, der er berørt af liberaliseringen. Jeg vil gerne understrege, at den aftale, der lemper visumudstedelsen mellem EU og Georgien, ikke kan betragtes uafhængigt af aftalen om tilbagetagelse af illegale indvandrere. Vi har talt om dette længe i Europa, fordi visumpolitik er særligt vigtigt for EU.

Visumliberalisering betyder, at EU-landene åbner for borgerne fra Balkanlandene og derved skaber mulighed for at deltage i EU-dialog og at lære om demokrati. Samtidig med liberalisering er vi imidlertid nødt til at tage højde for den kendsgerning, at det at gøre det lettere at krydse grænser kan gøre livet lettere for illegale indvandrere og kriminelle grupper. Medlemsstaterne bør anvende ensartede procedurer for visumudstedelse, for Albanien og Bosnien-Hercegovina venter på, at det bliver deres tur. Kommissionen skal stå ved betingelserne for visumliberalisering og overvåge situationen, så gode løsninger ikke giver anledning til vanskeligheder i EU-medlemsstaterne. I tillæg er det vigtigt for lande at samarbejde og gøre brug af den erfaring, der er vundet til dags dato, med henblik på visumudstedelsesproceduren.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at Serbien har gjort store bestræbelser indtil nu på at indfri EU's forventninger og fortsætte på sin vej mod integration. Følgende foranstaltninger blev gennemført i 2009 og 2010: visumliberalisering, indledning af ratificeringsprocessen for stabiliserings- og associeringsaftalen og Kommissionens godkendelse af udarbejdelsen af et forslag til udtalelse om Serbiens ansøgning om EU-medlemskab.

Det er imidlertid beklageligt, at de serbiske myndigheder ikke i medierne har offentliggjort, hvad etableringen af den visumfri rejseordning indført i 2009 indebærer, og forklaret det tilstrækkeligt, så deres borgere ikke misbruger denne ordning. Jeg håber, at denne alarmerende stigning i antallet af ansøgninger fra serbiske borgere om asyl i EU ikke vil skade Serbiens integrationsproces. Jeg tror fuldt og fast på, at de serbiske myndigheder vil svare omgående. Jeg bør også minde om, at vejen til tiltrædelse afhænger af de individuelle serbiske bestræbelser på at overholde Københavnskriterierne og stabiliserings- og associeringsaftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) I forbindelse med det generelle emne for denne forhandling (visa) vil jeg gerne tale om to spørgsmål, som er specifikke, men efter min mening af største betydning. Begge spørgsmål er meget følsomme ud fra perspektivet om succesfuld gennemførelse af den europæiske politik for godt naboskab. For det første er der spørgsmålet om at gennemføre aftalen om visumlempelse mellem EU og Rusland. Efter min mening er det ikke nok – ud fra en overordnet vurdering af, hvordan aftalen fungerer – bare at kritisere visse foranstaltninger, som Rusland desværre også har været nødt til at anvende imod borgere, som rejser fra EU-lande. Dette er nødvendigt på grund af den generelle sikkerhedssituation i landet, og foranstaltninger som f.eks. kravet om at registrere sig, gør i alt væsentligt ikke visumlempelsen mere kompliceret. Det andet spørgsmål er den tilsyneladende bekymring vedrørende korrekt gennemførelse af systemet for at lempe EU's visumordning i Serbien, Makedonien og Montenegro. Denne bekymring stammer efter forlydende fra en stigning i antallet af asylansøgninger fra borgere i disse lande, og der er foreslået foranstaltninger over for de relevante nationale organer som en løsning. Dette er vildledende og helt ved siden af målet. EU og NATO har længe haft en temmelig stor indflydelse på den overordnede politiske situation på Balkan. Disse organisationer bør først og fremmest forfølge den form for foranstaltninger og den form for politikker på Balkan, som ikke tvinger folk til at forlade denne smerteligt prøvede region.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Vi skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Vi tror ikke på aftalen med Moskva om at fjerne handelsbarrierer, før den er ratificeret og gennemført. I den forbindelse behøver vi blot at tænke på den russiske afgørelse om at trække sig fra at underskrive energichartret. Det vil også blive klart, hvorvidt Kreml faktisk har til hensigt at imødekomme EU's opfordringer om visumlempelse. Visumliberalisering for Vestbalkanlandene, som er et område på kun en brøkdel af Ruslands areal, har resulteret i en bølge af asylsøgere, så hvad kan vi forvente vil ske, når visumrestriktionerne for det syvende største land i verden i befolkningstal ophæves? Hvis et stort antal islamister fra Kaukasus har russisk statsborgerskab, lukker vi så potentielle terrorister ind i landet uden visumpligt? Uanset om vi taler om Serbien, Georgien eller Makedonien, må vi vurdere situationen nøje og, om nødvendigt, fortsætte med at arbejde for hensigtsmæssige tilbagetagelsesaftaler. Vi skal evaluere erfaringerne med at ophæve visumbestemmelserne for Balkanlandene, ajourføre Schengeninformationssystemet (SIS II) og overvåge gennemførelsen af visumkravene i Moskva. Vi skal også holde øje med stigningen i antallet af flygtninge, der forlader Kaukasus og de centralasiatiske lande til fordel for Rusland, samt væksten i antallet af asylsøgere fra disse lande, som vil have visumrestriktionerne fjernet.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) I henhold til data fra Ruslands statistiske bureau blev der i 2008 udstedt mere end 1,5 mio. russiske visa til EU-borgere og 3,5 mio. EU-visa til russiske statsborgere. Det er mere end en fjerdedel af alle de Schengenvisa, der udstedes verden over. Visumpolitikken for EU og Rusland er et vigtigt instrument til at uddybe de mellemmenneskelige relationer og give Rusland mulighed for at tilnærme sig EU. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på de problemer, som indbyggerne i Den Russiske Føderations Kaliningradregion står over for. Flertallet af indbyggerne på denne russiske ø, omgivet af EU-medlemsstater, får Schengenvisum til én indrejse og kort ophold. De fleste indbyggere i Kaliningrad, som rejser gennem tilstødende EU-medlemsstater, er nødt til at betale visumgebyr hver gang og stå i kø ved EU-medlemsstaternes konsulater. For nylig opfordrede repræsentanter for sociale organisationer i Kaliningrad, som gik blokadevagt ved Kommissionens bygning i Bruxelles, til at indføre særlige vilkår for enklavens indbyggere ved rejser til EU-medlemsstater, uden at knytte spørgsmålet til forhandlinger mellem EU og Rusland om en visumfri ordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Iuliu Winkler (PPE), skriftlig. – (HU) De seneste par år har vi oplevet starten på gunstige processer i vestbalkanske stater, som synes at udviske mindet om, at regionen for 15 år siden stadig var en krigszone i Europa. EU's eksemplariske bistand til demokratiseringsprocessen i Vestbalkanlandene og den kendsgerning, at det holdt muligheden for tiltrædelse åben for landene i denne region, bidrog til denne udvikling. Beslutningen om visumliberalisering, som blev truffet for et år siden, introducerede den europæiske praksis med fri bevægelighed for Makedonien, Montenegro og Serbien, et klart tegn på omsorg fra Europas side. Indvandringsspørgsmålet er uden tvivl endnu en gang ved at blive et alvorligt, indenrigspolitisk spørgsmål i nogle af medlemsstaterne, og det forværres af den økonomiske krise. Jeg mener imidlertid, at den europæiske solidaritet må udøves trods denne krise, hvis vi ønsker at undgå en genopblomstring af nationalisme og protektionisme. Selv om Vestbalkanlandene endnu ikke er en del af EU, kan vi kun opnå stabilitet i Sydøsteuropa gennem en EU-udvidelse på Balkan. EU skal nøje overvåge overholdelsen af de tekniske krav til grænsekontrol, men samtidig skal det tilbyde bistand for at sikre, at borgerne i Vestbalkanlandene ser, at der er en realistisk chance for, at de vil få et bedre liv, og at de betragter EU-tiltrædelse som et opnåeligt mål. Vi skal bistå regionen i dens rejse mod social og økonomisk udvikling gennem effektiv information, endnu større solidaritet og yderligere finansielle midler, så disse borgere kan opnå velfærd i deres eget hjemland.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik