Forhandlinger

Mandag den 13. december 2010 - Strasbourg

18. Procedure for samlet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Mathieu for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat (KOM(2007)0638 – C6-0470/2007 – 2007/0229(COD) (A7-0265/2010)).

  Véronique Mathieu, ordfører. – (FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! EU har som bekendt nu i 10 år prøvet at udruste sig selv med lovgivningsinstrumenter til bekæmpelse af økonomisk indvandring.

I stedet for den oprindelige samlede tilgang har Kommissionen foretrukket en sektorbaseret tilgang. I dette direktivforslag understreges behovet for en fælles politik for lovlig indvandring, navnlig økonomisk indvandring.

Vi har indtil videre lovgivet om ulovlig indvandring, grænsekontrol og visumpolitik. Tiden er inde til at samarbejde om økonomisk indvandring, da EU er nødt til at imødegå en række udfordringer, der er fælles for alle medlemsstaterne, udfordringer, der kræver fælles løsninger på europæisk plan.

Disse udfordringer er faldende befolkningstal og den aldrende befolkning i Europa. På baggrund af disse to problemer, der berører Europa som helhed, viser globale beskæftigelsesprognoser, at der vil være en klar mangel på arbejdskraft i de kommende år. Vi skal derfor finde løsninger på europæisk plan, der imødegår arbejdsmarkedets behov, og økonomisk indvandring er en af de løsninger, som vi skal undersøge.

Vi skal imidlertid passe på, at vi ikke narrer os selv. Ved fastlæggelsen af en europæisk tilgang til forvaltningen af lovlig indvandring skal der naturligvis tages hensyn til de enkelte medlemsstaters behov og værtskapacitet. Som anført i artikel 1 og 8 i dette forslag til direktiv bestemmer medlemsstaterne fortsat, hvor mange migranter de ønsker at give adgang til deres område.

Vores regeringer har forsøgt at regulere den økonomiske indvandring på forskellig vis gennem bilaterale aftaler, kvoter og lovgivningsforanstaltninger. Ingen af disse foranstaltninger har imidlertid vist sig at være effektive i forvaltningen af lovlige migrationsstrømme og bekæmpelsen af ulovlig indvandring på en og samme tid. Sammenhængen mellem disse to aspekter er nu tydelig. En optimal tilrettelæggelse af lovlig indvandring kan sætte en stopper for ulovlig indvandring. Det er hele tankegangen bag vedtagelsen af denne pakke af foranstaltninger, som Kommissionen allerede introducerede for fem år siden.

Hvorledes vil dette direktiv om en kombineret ansøgningsprocedure styrke det eksisterende regelsæt for økonomisk indvandring? I modsætning til direktivet om det blå kort vedrører dette direktiv ikke indrejsekriterierne for arbejdstagere fra tredjelande. Det har til formål at fjerne forskellene mellem forskellige nationale lovgivninger om ansøgningsprocedurerne for arbejds- og opholdstilladelser og rettighederne for udlændinge, der har lovlig beskæftigelse i EU.

Der er stadig ikke noget europæisk instrument, som omfatter alle rettigheder for tredjelandsstatsborgere, som lovligt arbejder og opholder sig i Unionen. Med dette direktiv fjernes således disse forskelle i beskyttelsen af disse arbejdstagere ved at sikre, at de får samme behandling som nationale arbejdstagere på en lang række områder såsom arbejdsvilkår, uddannelse og erhvervsuddannelse, social beskyttelse, adgang til varer og tjenesteydelser og skattefordele.

Med dette fælles regelsæt beskyttes disse mennesker således mod udnyttelse, idet de får en sikker og beskyttende retlig status. På denne måde bekæmper vi også illoyal konkurrence, der er til skade for europæiske arbejdstagere. Denne forskellige beskyttelse ville i sidste ende rent faktisk tilskynde til ansættelse af arbejdstagere med ringe kvalifikationer og beskyttelse på bekostning af europæiske arbejdstagere.

Dette direktiv vil desuden forenkle procedurerne for indrejse med henblik på beskæftigelse. Alle medlemsstaterne vil få en harmoniseret procedure, der er enklere, hurtigere og billigere. Vedtagelsen af dette direktiv vil således indebære store fordele for indvandrere, arbejdsgivere og nationale forvaltninger og vil i sidste ende gøre det muligt at styrke forvaltningen af lovlige migrationsstrømme.

Parlamentet er nu medlovgiver, og det skal således også vise ansvarlighed – en idealistisk holdning, der hører en svunden tid til – og vi skal vise, at vi er vokset med de nye opgaver, som vi har fået i medfør af Lissabontraktaten. Lad os fremstå som troværdige repræsentanter, der er parat til at leve op til den store udfordring forbundet med forvaltningen af migrationspresset ved Europas grænser. Vi ved, at en effektiv forvaltning af migrationsstrømme vil være til gavn for alle.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! For det første vil jeg gerne takke de to ordførere, fru Mathieu og hr. Cercas, de to udvalg samt det belgiske formandskab for det hårde arbejde med dette forslag.

Som bekendt og som påpeget af ordføreren forelagde Kommissionen allerede dette forslag til direktiv i 2007. Vores mål var og er fortsat at forenkle procedurerne ved at indføre en kombineret opholds- og arbejdstilladelse og samtidig sikre arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold, og som ikke er omfattet af særlig EU-lovgivning eller forslag fra Kommissionen, beskæftigelsesrelaterede rettigheder. Dette forslag vedrører ikke kriterierne for udstedelse eller inddragelse af en tilladelse. Disse kriterier henhører under medlemsstaternes kompetenceområde i lighed med afgørelsen om, hvor mange indvandrere, der eventuelt skal have indrejsetilladelse.

Dette forslag er en af byggestenene i EU's beskæftigelses- og indvandringspolitik. Hvis dette direktiv vedtages af Parlamentet og Rådet, vil det bekræfte, at EU værdsætter det vigtige bidrag, som arbejdstagere fra tredjelande yder til vores økonomier og samfund. Det vil også vise, at vi er villige til og i stand til at nå til enighed om lovgivning om beskæftigelse og indvandring.

Det er et meget komplekst forslag, hvor der tages fat på både indvandringsaspektet og det sociale beskæftigelsesaspekt. Kommissionen kan støtte de fleste af de ændringsforslag, der er blevet vedtaget i de respektive udvalg i Europa-Parlamentet, i et omfang der styrker både indvandrernes og arbejdsgivernes proceduremæssige garantier. Jeg tænker her på ændringsforslagene om en yderligere forenkling af ansøgningsprocedurerne og en styrkelse af bestemmelserne om ligebehandling – f.eks. princippet om rimelige gebyrer i forbindelse med procedurer og bestemmelserne om ligebehandling med hensyn til skattefordele.

Ændringsforslagene om at gøre overførslen af erhvervede pensionsrettigheder betinget af eksisterende bilaterale aftaler er derimod langt mere restriktive i forhold til den tilgang, som Kommissionen foreslår.

Jeg glæder mig over, at både formandskabet og Parlamentet har gjort en stor indsats for at tilnærme sig hinanden. Det belgiske formandskab har forsøgt at få medlemsstaterne til at tilnærme sig Europa-Parlamentets holdning, og jeg ved, at Parlamentet har taget hensyn til en række af Rådets bekymringer og anmodninger.

Det kompromis, som vi alle forsøger at opnå, vil opfylde en række kriterier som f.eks. målsætningen om at beskytte vandrende arbejdstagere og sikre dem en række beskæftigelsesrelaterede socioøkonomiske rettigheder, i videst muligt omfang på lige fod med EU-arbejdstagere fra første beskæftigelsesdag. Der tages desuden højde for betydningen af at skabe lige vilkår i hele EU for disse arbejdstagere samt for betydningen af at vise vores partnerlande, at vi er parate til at sikre tredjelandsstatsborgere, som lovligt arbejder og opholder sig i vores medlemsstater, en fair behandling.

Vi kan ikke se bort fra medlemsstaternes bekymringer over visse bestemmelser om ligebehandling, navnlig for så vidt angår budgetkoncentration. Jeg mener, at det er vigtigt, at disse kriterier, som jeg netop har understreget, opfyldes, selv om det endelige resultat måske ikke er så ideelt, som vi kunne have ønsket, og så ambitiøst, som vi kunne have håbet. Som påpeget af fru Mathieu er det et kompromis. Det er et godt kompromis, og det er et vigtigt fremskridt på området for lovlig indvandring, der vil få stor betydning for arbejdstagerne i EU.

Jeg håber derfor, at vi kan nå til enighed om dette forslag hurtigst muligt. Jeg takker på ny ordførerne og skyggeordførerne for deres indsats.

  Alejandro Cercas, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. – (ES) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Indvandring i Europa er uden tvivl et meget vigtigt og meget betydeligt politisk, økonomisk og socialt spørgsmål.

Indvandring frembyder meget store muligheder, men den skal forvaltes på en intelligent og retfærdig måde, idet den i modsat fald vil blive et problem, ikke kun for indvandrerne, da de ikke vil blive behandlet retfærdigt, men også for arbejdstagerne i Europa, der vil blive truet på deres arbejdspladser. Vi ville få et opsplittet og opdelt arbejdsmarked med "omkostningslette" arbejdstagere, som vil bringe de sejre på det sociale område, der er blevet vundet gennem 100 år under opbygningen af den europæiske sociale model, i fare.

Princippet om ligebehandling er således hjørnestenen i en økonomisk indvandringspolitik, der både er intelligent og fair. Det sagde Rådet i Tampere for 11 år siden, Kommissionen sagde det for fem år siden i dens grønbog, og i morgen skal Parlamentet stemme om et forslag til et lovgivningsinitiativ. Der er fokus på dette spørgsmål om ligebehandling i kapitel III i direktivet. Det er ikke blot et bureaukratisk direktiv. Det fastlægger alle lovlige indvandreres rettigheder og forpligtelser, og det bør omfatte alle rettigheder med hensyn til ligebehandling og ikkeforskelsbehandling.

Desværre er direktivet imidlertid ikke det, vi blev stillet i udsigt. Det er ikke mig eller Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, der siger det, men alle de humanitære ikkestatslige organisationer, alle kirkerne i Europa og alle fagforeningerne uden undtagelse. Dette direktiv er utilstrækkeligt og endog farligt, fordi det udelukker netop de grupper, der mest har brug for beskyttelse. Det udelukker sæsonarbejdere, flygtninge, de arbejdstagere, der er blevet udstationeret af deres virksomheder, og arbejdstagere fra mindre udviklede lande, der kommer hertil under Mode 4 i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel.

Flere hundredetusinde arbejdstagere vil således ankomme fra tredjelande i henhold til oprindelseslandsprincippet, fordi dette direktiv ikke sikrer dem ligebehandling. Det skyldes også, at De giver medlemsstaterne mulighed for at fravige princippet om ligebehandling med hensyn til betaling af pensioner, når de vender tilbage til deres lande, familieydelser og sociale ydelser for de arbejdsløse, undtagen arbejdsløshedsunderstøttelse. Det vil endog også gælde for arbejdstagere, der er omfattet af princippet om ligebehandling og af de bestemmelser, som fru Mathieu var inde på. De er heller ikke berettiget til tilskud eller til nogen former for støtte til videregående uddannelse, herunder erhvervsuddannelse.

Af alle disse årsager påpeger Kommissionen i begrundelsen og konsekvensvurderingen, at den agter at fjerne og sætte en stopper for "uligheden med hensyn til rettigheder", men det sker ikke i praksis. Det er ikke nok.

Derudover har de parlamentariske grupper i Europa-Parlamentet på højre- og centrum-højrefløjen desværre indgivet en række ændringsforslag, som vi skal stemme om i morgen, der, som De påpegede, er mere vidtrækkende, og som endog understøtter Rådets mest ekstreme holdninger med det formål at bryde den konsensus, som vi havde opbygget i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

Jeg mener derfor, at vi skal have en langt bredere debat om dette spørgsmål og om de andre direktiver med inddragelse af det europæiske civilsamfund, ngo'erne, kirkerne og fagforeningerne. Vi må ikke behandle dette spørgsmål for hurtigt og uansvarligt, hvilket efter min opfattelse ville være tilfældet, hvis vi vedtog Rådets tekst i morgen.

Jeg tror, at de fleste af mine kolleger på tværs af partiskel er enige i, at vi skal have en bred debat for at skabe en bred konsensus i Parlamentet, der er i overensstemmelse med principperne i vores charter om grundlæggende rettigheder og henstillingerne fra De Forenede Nationer, Den Internationale Arbejdsorganisation og Europarådet.

Det handler om menneskelig værdighed, men også om Europas fremtid, og jeg mener, at alle arbejdstagere i Europa uden undtagelse, og uanset hvor de kommer fra, skal have alle rettigheder uden undtagelse, hvis de har lovligt ophold i Europa. Det er strategien, hvis vi ønsker at bekæmpe fremmedhad og racisme og kæmpe for et anstændigt Europa.

  Ria Oomen-Ruijten, for PPE-Gruppen. – (NL) Fru formand! Jeg vil først og fremmest gerne lykønske fru Mathieu som ordfører for betænkningen om et forslag, der blev kastet rundt i årevis. Hvis jeg har forstået Dem korrekt, blev der allerede i 2001 udarbejdet et direktiv om tredjelandsstatsborgeres ophold i EU med henblik på beskæftigelse. Det forslag blev trukket tilbage i 2006, hvorefter nærværende forslag om denne kombinerede procedure for tredjelandsstatsborgeres indrejse med henblik på beskæftigelse blev forelagt i 2007. Opholds- og arbejdstilladelser kombineres således i en tilladelse.

Det fastslås i det foreliggende forslag – og jeg er ikke helt enig med hr. Cercas – at tredjelandsstatsborgere med en kombineret tilladelse rent faktisk har samme sociale rettigheder som andre. Debatten i Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø – og jeg takker min kollega hr. Cercas, da jeg meget gerne drøfter dette med ham – blev meget ophedet på to punkter, for det første med hensyn til anvendelsesområdet, idet udstationerede arbejdstagere ikke kan eller må få udstedt en kombineret tilladelse – og det er jeg enig i. Det fastslås i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 96/71/EF, også kaldet udstationeringsdirektivet.

Udstationerede tredjelandsstatsborgeres sociale status er og var efter min opfattelse behørigt fastlagt i det pågældende direktiv. Jeg mente dengang – og mener stadigvæk – at det vigtigste er at skabe lige vilkår, hvor udstationerede arbejdstagere ikke må arbejde til lavere lønninger end det fastansatte personale. Jeg spørger imidlertid mig selv, om vi ikke skaber problemer for os selv fremover, hvis vi ikke nævner udstationeringsdirektivet.

Det andet spørgsmål, som jeg har tumlet meget med, og som nu er blevet ændret på baggrund af mit ændringsforslag, er krænkelsen af princippet om ligebehandling. Jeg havde og har stadig den holdning, at dette princip som fastlagt i forordning (EF) nr. 883 også skal være vores udgangspunkt i forbindelse med denne kombinerede tilladelse. Jeg mener, at Rådet har indgået et godt kompromis, fordi det sikrer både lige rettigheder og ligebehandling.

  Vilija Blinkevičiūtė, for S&D-Gruppen. – (LT) Fru formand! Direktivet om en kombineret opholds- og arbejdstilladelse er virkelig meget vigtigt. Der var mange drøftelser, mange synspunkter og mange vurderinger, men der er ikke blevet truffet en fælles afgørelse, som vil være acceptabel for alle arbejdstagere fra tredjelande, der lovligt arbejder og opholder sig i EU-medlemsstaterne. Direktivet bør være et generelt rammedirektiv om rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande og en ramme for specifikke direktiver, idet det kun kan bidrage til EU's mål om en fælles migrationspolitik på denne måde. Hovedproblemet er imidlertid rent faktisk, at rammen for det direktiv, som vi blev stillet i udsigt, allerede blev fjernet fra Kommissionens forslag, da visse kategorier af arbejdstagere som f.eks. sæsonarbejdere, virksomhedsinternt udstationerede og flygtninge blev udelukket af direktivets anvendelsesområde. Dette direktiv styrker med andre ord ikke princippet om retlig ligestilling af arbejdstagere fra tredjelande. Hvis dette direktiv skal være et referencepunkt og en ramme, skal alle arbejdstagere omfattes af direktivets anvendelsesområde, herunder navnlig sæsonarbejdere, idet indvandrere, som lovligt arbejder og opholder sig i EU, i modsat fald ikke ville nyde godt af arbejdsvilkår baseret på principperne om retfærdighed, ensartethed og ligestilling. Det skal bemærkes, at vandrende arbejdstagere yder et bidrag til EU's økonomi gennem deres arbejde og de skatter og bidrag til sociale sikringsordninger, som de betaler. De skal derfor sikres de samme minimumsrettigheder og behandles på samme måde på arbejdsmarkedet. Når vi stemmer om dette direktiv i morgen, skal vi stå sammen, idet vi i modsat fald ikke kan vinde denne kamp om at sikre, at alle kategorier af arbejdstagere omfattes af dette direktiv, og at de alle har samme rettigheder. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke bør skabe et todelt arbejdsmarked hverken i eller uden for EU. Vi må ikke tillade, at der skabes en underklasse af arbejdstagere, som udsættes for forskelsbehandling og ikke har nogen rettigheder eller garantier. Hvis vi gør det, undergraver vi alle de sociale standarder, vi allerede har opnået.

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg vil først og fremmest gerne starte med en lille bemærkning til forretningsordenen. Jeg bemærker, at vores forhandlingspartner, Rådet, ikke er til stede under denne vigtige forhandling. Det er efter min mening uacceptabelt. Det er ikke første gang, og jeg anmoder Parlamentets formandskab om at skrive til Rådet og klage over dette.

(Bifald)

Derudover vil jeg gerne i lighed med de øvrige talere takke fru Mathieu, der har ydet en fremragende indsats i forbindelse med et meget vanskeligt, komplekst og følsomt spørgsmål. Min gruppe, ALDE-Gruppen, vil gerne påtage sig sin del af ansvaret, og vi ønsker også at nå frem til en aftale, da vi erkender, at det er meget vigtigt. Vi gør det imidlertid ikke med stor glæde, da dette forslag ikke er tilstrækkelig vidtgående, hvilket efter min opfattelse er blevet påpeget på forskellig vis af alle grupperne i Parlamentet og af Kommissionen.

Min gruppe vil stå fast ved sin holdning til de supplerende dokumenter, for hvis vi giver medlemsstaterne lov til at stille krav om supplerende dokumenter, vil det være i strid med hele formålet med den kombinerede tilladelse. Enten har man en kombineret tilladelse eller ikke, men hvis man har en kombineret tilladelse, skal der ikke udstedes supplerende dokumenter.

For så vidt angår sammenligningstabeller, vil min gruppe af hensyn til muligheden for at nå til enighed ikke stemme om indsættelsen af sammenligningstabeller. Jeg er imidlertid rent personligt nødt til at sige, at det er forkasteligt, at det er medlemsstaternes afgørelse, for hvis medlemsstaterne har til hensigt at gennemføre direktivet på en gennemsigtig måde, bør de af egen fri vilje indsætte sammenligningstabeller.

Endelig udsendte medlemsstaterne i 1999 i Tampere en storslået erklæring om, at de ønskede en fælles asyl- og indvandringspolitik. Hvilke fremskridt er der sket indtil videre? Næsten ingen. Det er helt åbenlyst, at medlemsstaterne ikke ønsker en fælles indvandringspolitik.

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Vi er også bekymret over de eksisterende forskelle på arbejdsmarkedet mellem de 27 medlemsstater og i disse 27 medlemsstater, men vi er navnlig optaget af, hvordan vi kan ændre denne situation og skabe et mere sammenhængende og stærkere arbejdsmarked.

Vi vil gerne være sikre på, at der skabes enighed om et sæt rettigheder for de fleste tredjelandsstatsborgere med udgangspunkt i de rettigheder, der blev fastlagt i Kommissionens oprindelige forslag, og som er blevet styrket generelt af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

Vi ønsker ikke en stadig større indskrænkelse af disse rettigheder, og vi vil således stemme for det videst mulige og stærkeste sæt af rettigheder under afstemningen i morgen. Vi vil gerne gøre Rådet opmærksom på, at vi ønsker, at de pågældende arbejdstagere får mulighed for at udvikle deres færdigheder og uddannelse, drage fordel af de bidrag til sociale sikringsordninger, som de yder, og udnytte deres pensionsrettigheder, idet de gennem deres arbejde bidrager til vores økonomier og vores samfund, hvilket understreges i forslaget.

Vores gruppe lægger også vægt på bestemmelserne om cirkulær migration i artikel 11, litra a). Anvendelsesområdet er et omstridt spørgsmål, idet vi har drøftelser om andre eksisterende instrumenter, der til tider skaber et spændt forhold. Vi narrer også os selv, hvis vi tror, at nærværende forslag rent faktisk vil opfylde alle vandrende arbejdstageres behov i EU. Vi har brug for en mere nuanceret tilgang for at sikre, at indvandring er til deres fordel, og vi vil således f.eks. ikke stemme for inkluderingen af personer under humanitær beskyttelse.

  Patrick Le Hyaric, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Fru formand, fru kommissær! Som hr. Cercas meget rammende udtrykte det, er Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ikke enige. Parlamentet er derfor nødt til at stemme imod det såkaldte direktiv om den kombinerede tilladelse. Grundlæggende set har denne tekst kun et formål, der er nemt at få øje på, og det er at få arbejdstagerne i EU til at konkurrere imod arbejdstagere fra tredjelande og endog at få vandrende arbejdstagere til at konkurrere indbyrdes på grundlag af deres status.

Hvis dette direktiv ikke ændres, vil der blive indført flere forskellige former for status: status som fastboende, status som sæsonarbejder og status som virksomhedsinternt udstationeret. Det vil således blive officielt, at der er flere kategorier af arbejdstagere i EU. Det vil være i strid med principperne i chartret om grundlæggende rettigheder at acceptere dette.

I modsætning til det, De sagde, vil sådanne forskelle i status lægge et permanent nedadgående pres på leve-, arbejds- og beskæftigelsesvilkårene for alle lønmodtagere i EU, fru Mathieu! Ligestilling er ikke blot et spørgsmål om arbejdsvilkår.

Som hr. Cercas påpegede, handler ligestilling også om lønninger, arbejdstider, sikkerhed i ansættelsen, sundhed, ferie, social beskyttelse og adgang til offentlige serviceydelser og efteruddannelse. Uden dette sæt af fælles minimumsrettigheder bliver det en jungle af konkurrence, stigmatisering, udelukkelse og udnyttelse uden grænser. Ligestilling skal omfatte alle arbejdstagere, uanset hvor de kommer fra. Vi må ikke acceptere nye former for konkurrence mellem arbejdstagere ud over dem, der blev indført med det forfærdelige Bolkesteindirektiv. Ligestilling mellem arbejdstagere skal være formålet med et enkelt positivt direktiv baseret på dette princip. Idet et sådant direktiv ikke foreligger, forkaster alle medlemmerne af Europa-Parlamentet uanset vores forskellige holdninger i fællesskab nærværende direktiv, idet vi ønsker et Europa for arbejdstagerne, et socialt Europa, et humanistisk Europa.

  Mara Bizzotto, for EFD-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Denne betænkning indeholder bestemt en række positive elementer, og det generelle formål er at forenkle processer og reducere den bureaukratiske byrde for arbejdstagere fra tredjelande med en gyldig opholdstilladelse i en medlemsstat.

Jeg vil imidlertid gerne drøfte det forhold, at mange millioner mennesker i Europa – heriblandt mange unge – er arbejdsløse på grund af strukturelle mangler i det europæiske produktionssystem og på grund af en krise, der tilsyneladende ikke har nogen ende i sigte.

Inden vi hjælper tredjelandsstatsborgere, der bor i vores lande, bør Europa først og fremmest påtage sig ansvar for at gennemføre økonomiske, politiske og sociale foranstaltninger, der i første omgang vil gøre det nemmere for vores borgere at få eller komme tilbage i arbejde. Hvis Europa kan skabe arbejdspladser til sine egne borgere, vil der blive skabt et solidt socialt grundlag, således at vi kan tage behørigt imod migrationsstrømme.

Det vigtigste må først og fremmest være at sikre selvstændig vækst i et Europa, der står på egne ben. Vores lande vil derefter også have styrke til at tilbyde andre beskæftigelse.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Fru formand! Mit parti har altid gjort det klart, at vi er imod en europæisk asyl- og indvandringspolitik. I Nederlandene har vi nu et fantastisk kabinet, der har været bedre til at gennemføre de tiltag, som befolkningen ønsker på asyl- og indvandringsområdet, end tidligere, men nu er vi blot blevet præsenteret for et fait accompli.

Mit parti, delegationen fra Folkepartiet for Frihed og Demokrati i Nederlandene (VVD), vil imidlertid altid bestræbe sig på at sikre, at disse beføjelser overdrages til medlemsstaterne igen. I mellemtiden er det vigtigste naturligvis at begrænse skaden, men det er ikke formålet med denne betænkning. Den nye ansøgningsprocedure gør det rent faktisk nemmere, og ikke sværere, for folk at komme ind i EU.

Det er kun en elitær politisk klasse, der er helt ude af trit med borgerne, der kan finde på at lade disse borgere, der dagligt er vidne til de katastrofale følger af masseindvandringen fra ikkevestlige lande, i stikken. Jeg vil stemme imod denne betænkning, da jeg er blevet valgt af hollænderne og ikke af lykkejægere, der ønsker at drage fordel af vestlige goder uden at tage jødisk-kristne værdier til sig.

  Simon Busuttil (PPE). – (MT) Fru formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke Véronique Mathieu, der har gjort en stor indsats for at opnå dette resultat. Hun har udarbejdet en meget vigtig betænkning om et meget komplekst spørgsmål, som kommissær Malmström påpegede. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) støtter samarbejdet omkring lovlig indvandring, så længe vi gør det klart, at vi samtidig styrker bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Jeg mener, at disse aspekter hænger sammen. Vi anerkender imidlertid også samtidig, at et af de redskaber, der kan anvendes til at bekæmpe ulovlig indvandring, er at skabe gode og klare muligheder for lovlig indvandring, præcis som vi gør her. Jeg vil imidlertid også gerne som påpeget af Véronique Mathieu gøre opmærksom på, at de nye beføjelser, som vi har fået tildelt på dette område i medfør af Lissabontraktaten, indebærer nye forpligtelser. Idet Europa-Parlamentet skal leve op til dette nye ansvar, er vi nødt til at vise, at vi er i stand til at nå frem til et kompromis med Rådet. Vi skal således acceptere nogle af Rådets holdninger som f.eks. de sikkerhedsforanstaltninger, som det ønsker at fastholde i forbindelse med udstedelsen af disse tilladelser i henhold til dette direktiv. Det rejser efter min mening spørgsmålet om ligebehandling. Vi er nødt til at erkende, at hvis vi skal nå til enighed med Rådet, er vi uvægerligt nødt til at acceptere, at vilkårene ikke nødvendigvis altid vil være de samme. Jeg vil imidlertid gerne samtidig afslutningsvis bemærke, at de medlemmer, der påstår, at vi haster sagen igennem, eller som agter at stemme imod, bør forstå, at vi uden dette direktiv vil skabe en ulovlig situation, der helt sikkert ikke vil være værdig for nogen af de berørte arbejdstagere.

  Claude Moraes (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg mener, at mine kolleger fra S&D-Gruppen, hr. Cercas og fru Blinkevičiūtė, begge var inde på det centrale problem for vores gruppe i denne pakke. Det handler ikke kun om ligebehandling eller oprindelseslandsprincippet – som fru Oomen-Ruijten påpegede, er dette blevet drøftet meget indgående. Det handler også om, at situationen i dag er ulogisk. Vi har et forslag om en kombineret tilladelse, der er blevet forelagt efter forslaget om højt kvalificerede arbejdstagere, det blå kort og sanktioner over for arbejdsgivere. Vi har således en pakke med mange gode hensigter som f.eks. anvendelsen af en horisontal tilgang. Der anvendes imidlertid ikke en horisontal tilgang. Vi står i en situation, hvor fru Mathieu gør et godt stykke arbejde på det foreliggende grundlag, men som hun sagde i sit indlæg, ønskede vi en samlet tilgang, men nu har vi en sektorbaseret tilgang, og det var netop denne sektorbaserede tilgang, der bekymrede fru Lambert.

Hvor står vi så i dag? Vores gruppe er dybt bekymret over anvendelsen af oprindelseslandsprincippet på beskæftigelsesområdet, og som min kollega fru Blinkevičiūtė påpegede, har vi et reelt problem med hensyn til de kategorier af arbejdstagere, der er omfattet af dette forslag. Vi har således en situation, hvor udstationerede arbejdstagere, virksomhedsinternt udstationerede, sæsonarbejdere og – ja – personer under international beskyttelse alle udelukkes fra direktivets anvendelsesområde. Vi vil forelægge disse ændringsforslag igen i morgen på vegne af vores gruppe.

Hvis vi indfører en kombineret tilladelse, der ikke lever op til sit navn – dvs. ikke er baseret på en rimelig bred tilgang til tredjelandsstatsborgeres adgang til EU – vil der komme problemer med manglende ligebehandling, et todelt arbejdsmarked og andre problemer, som vi ønsker at løse gennem fælles politikker.

I Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har vi på den anden side en særlig forståelse for, at vi er nødt til at tage udgangspunkt i den sektorbaserede tilgang, og at der således vil komme direktiver om sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede, men det ligger vores gruppe meget på sinde at sikre ligebehandling i forbindelse med anvendelsen af oprindelseslandsprincippet i vores bestræbelser på at løse disse problemer, og det kan vi ikke klandres for. Vi siger sandheden, nemlig at vores tilgang er forkert, og det skyldes de mennesker, der ikke er til stede her i dag for at lytte til vores argumenter, dvs. Rådets repræsentanter. Rådet ønskede ikke at anvende en horisontal tilgang, og vi står derfor tilbage med denne fragmenterede tilgang.

Med hensyn til den kombinerede tilladelse forstår vi derfor de gode hensigter og den samlede tilgang og ordførerens bestræbelser på at få dette til at fungere, men vi vil forelægge vores ændringsforslag i morgen i god tro, idet vi håber, at der indføres en kombineret tilladelse, der er det, den foregiver at være, nemlig en kombineret tilladelse, der gælder for de mange forskellige kategorier af arbejdstagere, der ønsker at arbejde i EU. Vi ønsker at indføre en realistisk kombineret tilladelse, der virkelig vil fungere i alle medlemsstaterne, og som vil stå sin prøve.

  Gesine Meissner (ALDE). – (DE) Fru formand! Jeg har nu siddet i Parlamentet i et år, og jeg har behandlet forskellige sager, men ingen har været så vanskelige som nærværende forslag. Jeg vil i denne forbindelse gerne udtrykke en oprigtig tak til fru Mathieu og hr. Cercas, de to ordførere for de respektive udvalg.

Det er virkelig et meget vanskeligt spørgsmål, og det skyldes naturligvis, at vi har meget høje idealer i Europa. Vi ønsker at behandle alle, der bor her, rimeligt og på lige fod. Vi kan alle i princippet være enige om, at det er udgangspunktet. Spørgsmålet er imidlertid, i hvilket omfang vi virkelig kan implementere dette i detaljer.

Som det allerede er blevet påpeget, ønsker vi nu at udarbejde en fælles asyl- og indvandringspolitik inden for rammerne af Lissabontraktaten. Asylpolitik ligger os stærkt på sinde og ikke kun på grund af chartret om grundlæggende rettigheder. Vi har også brug for en indvandringspolitik af økonomiske årsager på grund af den demografiske udvikling, og vi har ikke kun et meget presserende behov for højt kvalificerede arbejdstagere, men også for mindre kvalificerede arbejdstagere.

Det vanskelige spørgsmål er grundlæggende, hvad vi skal gøre. Som det allerede er blevet sagt – fru in ’t Veld var inde på det – erklærede medlemsstaterne i 1990 i Tampere, at de ønskede at udvikle en fælles struktur. Der er endnu ikke kommet nogen forslag på bordet. Med andre ord har vi i dag et kompromis – vi er ikke helt tilfreds med det, men det er efter min opfattelse en vej frem. Jeg kan personligt godt forstå, hvorfor nogle siger, at vi har brug for en længere debat. Jeg er heller ikke helt tilfreds. Jeg mener f.eks. navnlig, at det er vigtigt, at alle har adgang til uddannelse og videreuddannelse, fordi det er helt afgørende – ikke blot for de pågældende personer, således at de kan arbejde på arbejdsmarkedet, men også for os, da vi har et reelt behov for arbejdskraft. Med hensyn til social sikring f.eks., hvor vi i forvejen har så mange forskellige systemer, der ikke engang er blevet harmoniseret i EU, er det tvivlsomt, om vi virkelig kunne skabe et sæt fælles rettigheder for alle tredjelandsstatsborgere, hvis vi ønskede det.

Det er vanskeligt, og derfor mener jeg, at nærværende forslag er positivt. Vi bør virkelig stemme for, idet vi så i det mindste har noget.

  Hélène Flautre (Verts/ALE). – (FR) Fru formand! Det skal siges, at det er yderst mærkeligt at indlede et direktiv, der har til formål at sikre et regelsæt for behørig adgang til rettigheder for alle arbejdstagere med en lang liste over de kategorier af arbejdstagere, som ikke er omfattet af det pågældende direktiv. Ud over at være et forslag om lovlig indvandring, synes det således også at være et forslag om et opsplittet europæisk arbejdsmarked, hvor hver kategori af arbejdstagere tildeles en portefølje af rettigheder på grundlag af deres værdi. Der er således langt fra tale om en horisontal og universel tilgang til arbejdstagernes rettigheder.

De ansvarlige beslutningstagere i Europa har efter min mening endnu ikke forstået, at flere rettigheder til arbejdstagere naturligvis skaber større økonomisk effektivitet og større social samhørighed med større individuelle og kollektive fordele for indvandrerne, for værtslandene og for hjemlandene. Det er rent faktisk blevet påvist i en undersøgelse gennemført af London School of Economics, hvoraf det fremgår, at det ville indbringe 3 mia. GBP til Det Forenede Kongeriges statskasse, hvis 600 000 arbejdstagere med ulovligt ophold i Det Forenede Kongerige fik legaliseret deres status. Vi lever efter min opfattelse overhovedet ikke op til udfordringerne.

  Csaba Sógor (PPE). – (HU) Fru formand! Vi ved alle, at økonomisk indvandring er et reelt fænomen i EU-medlemsstaterne. Vi skal imidlertid vurdere tilstedeværelsen af arbejdstagere fra tredjelande i lyset af mindst to aspekter. Der er først og fremmest tale om en økonomisk nødvendighed, da den demografiske udvikling og udviklingen på arbejdsmarkedet viser, at de europæiske samfund har brug for indvandrernes arbejdskraft. Det er således i vores interesse at sikre en lovlig indvandring under regulerede forhold, at medlemsstaterne har mulighed for at overvåge processen, og at indvandrerne har retssikkerhed, således at der ikke vil være nogen fordele forbundet med at omgås de lovlige procedurer.

Jeg mener, at den del af direktivet, der vedrører fælles rettigheder, dvs. tildeling af samme rettigheder til indvandrere og arbejdstagere, som er statsborgere i den pågældende medlemsstat, er meget vigtig. Jeg vil i denne forbindelse også gerne gøre opmærksom på spørgsmålets kulturelle aspekt. Tilstedeværelsen af indvandrere med anderledes kulturelle sædvaner og traditioner skaber spændinger i mange medlemsstater. Jeg er overbevist om, at vi ikke alene kan sikre lige rettigheder ved at forbyde forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Jeg mener, at der i denne forbindelse er brug for en mere indfølende tilgang. Lovlige indvandrende arbejdstagere er ikke kun en yderligere kilde til arbejdskraft i Europa, de ønsker ikke kun at arbejde her, men også at studere, starte familier, opbringe deres børn og leve hele deres liv her. Hvis Europa således beslutter, at økonomisk indvandring er løsningen på ubalancerne som følge af den demografiske situation, må vi ikke se bort fra spørgsmålets kulturelle dimension. Tolerance, gensidig respekt og solidaritet er en forudsætning for en vellykket multikulturalisme.

  Sergio Gaetano Cofferati (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at den løsning, som vi drøfter, er forkert, at den er meget uretfærdig over for mange sårbare mennesker, og at den på visse måder også virker mod hensigten, idet det som allerede påpeget er en selvmodsigelse at drøfte en kombineret tilladelse og indlede med undtagelser, hvilket ikke kan have undgået nogens opmærksomhed.

Udelukkelsen af udstationerede arbejdstagere, sæsonarbejdere og flygtninge fra anvendelsesområdet underminerer rent faktisk princippet om samme rettigheder, både hvad angår beskæftigelsesmæssige rettigheder og borgernes rettigheder. Og der er et endnu mere negativt aspekt, idet der ikke blot er tale om en løsning, der kunne bane vej for forskellige former for dumping, idet omkostningerne vil være forskellige i hvert enkelt tilfælde, men der vil også blive skelnet mellem borgerne.

Europa-Parlamentet er nødt til at drøfte spørgsmålet om sæsonarbejderes arbejdsvilkår på et senere tidspunkt. Sæsonarbejdere er ikke udelukkende udenlandske statsborgere, men også europæiske statsborgere, og hvis de materielle vilkår og borgernes rettigheder er forskellige for de to grupper, vil virksomhederne uvægerligt søge middelmådige løsninger, når de ansætter dem.

Med hensyn til udstationerede arbejdstagere kan De så forestille Dem, hvilken situation, der vil blive skabt på det globale marked, hvis store multinationale selskaber får lov til at udstationere deres ansatte til vores lande, men på de vilkår og betingelser, der gælder i hjemlandene? Der vil blive skabt en ny, men yderst alvorlig situation. Det er ikke blot dumping, der vil blive et udbredt fænomen i dagligdagen, idet der også vil blive skelnet mellem borgerne, og det har vi aldrig oplevet i Europa før, ikke engang i nyere tid.

Enhed er af grundlæggende betydning, og der bør derfor ske en gennemgribende ændring af direktivet.

  Carlos Coelho (PPE). – (PT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Lad os sige det klart. Er det den aftale, som vi ønskede? Svaret er nej. Mange af Parlamentets medlemmer havde gerne set, at vi var gået videre, men jeg mener, at dette er et skridt i den rigtige retning, navnlig af to årsager. For det første er vi i gang med at skabe et nyt instrument til gavn for tredjelandsstatsborgere, der ønsker at indvandre til medlemsstaternes område, ved at give dem et sæt rettigheder. For det andet, hvilket fru Mathieu allerede har været inde på, sender vi et politisk budskab til andre lande, der viser, at vi ikke er et Fort Europa, der kun kan vedtage repressive foranstaltninger og styrke sikkerheden, samtidig med at vi imødekommer henstillingerne i Stockholmprogrammet om skabelse af fleksible indvandringspolitikker for at fremme Unionens økonomiske udvikling.

Jeg er derfor enig med fru Mathieu i, at det er tvingende nødvendigt at nå til enighed med Rådet, og selv om jeg er enig med fru in ’t Veld i, at mange medlemsstater ikke ønsker at drøfte nogen form for fælles indvandringspolitik, er det derfor vigtigt at tage det første skridt.

Lad os sige det klart. Som følge af afskaffelsen af de indre grænser mellem medlemsstaterne er det af afgørende betydning at harmonisere nationale regler om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold, at garantere dem ligebehandling og at sikre, at de garanteres rettigheder og pligter, der kan sidestilles med dem, der gælder for EU-borgere. Derudover mener jeg, at indførelsen af en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret opholds- og arbejdstilladelse vil være til effektiv gavn for både indvandrere og arbejdsgivere, og at den også vil gøre det nemmere at overvåge lovligheden af deres ophold og beskæftigelse.

  Debora Serracchiani (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Adgang til beskæftigelse er til dato kun blevet reguleret for nogle få specifikke kategorier af tredjelandsstatsborgere. Ikke alle er omfattet af det generelle princip om ligebehandling med hensyn til adgang til beskæftigelse.

EU er derfor nødt til at træffe foranstaltninger for at sikre ligebehandling af tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i en medlemsstat, og borgere med flygtningestatus eller under international beskyttelse i henhold til Rådets direktiv 2004/83 af 29. april 2004.

Vi er nødt til at forebygge stigende efterspørgsel efter f.eks. sæsonarbejdere, blot fordi deres lønninger er lavere, og fordi omkostningerne er lavere i forhold til europæiske statsborgere i samme job. Vi må f.eks. undgå den risiko, at en lang række multinationale virksomheder overfører deres hovedkvarter til lande som Marokko eller Tyrkiet og udstationer deres ansatte til europæiske filialer, fordi det er billigere.

Af hensyn til den sociale retfærdighed skal vi sikre, at europæiske borgere behandles på lige fod med hensyn til aflønning, arbejdsvilkår og social sikring. Jeg mener derfor, at det er rigtigt at omfatte sæsonarbejdere, udstationerede arbejdstagere, flygtninge og selvstændige af direktivets anvendelsesområde. Det ville være ekstremt farligt at foretage en skelnen.

FORSÆDE: László TŐKÉS
Næstformand

  Liisa Jaakonsaari (S&D). – (FI) Hr. formand! Folk har gennem århundreder forladt Europa for at søge arbejde og flygte fra krig og politisk og religiøs forfølgelse, og nu er et stabilt Europa blevet attraktivt for folk fra tredjelande, og det er godt. Det er fremragende, at reglerne om lovlig indvandring harmoniseres i EU, således at opholds- og arbejdstilladelser kombineres i en enkelt tilladelse. Det er godt.

Kommissionens tilgang er efter min mening ikke så velovervejet, da den har valgt en sektorbaseret tilgang. Den tildeler forskellige grupper forskellige rettigheder. Det er blevet en jungle, og selv eksperterne har således vanskeligt ved at finde ud af, hvad den europæiske indvandringspolitik rent faktisk går ud på. Vi har bl.a. arbejdstagere, der er blevet sendt hertil, arbejdstagere med det blå kort, forskere, sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede. Hvorfor kan Kommissionen ikke omfatte alle arbejdstagere af de samme regler?

Der er i dag mange eksempler på, at mange grupper af vandrende arbejdstagere ikke behandles på lige fod, og det er meget vanskeligt at acceptere. Det vejledende princip her må vel være, at alle behandles ens. Det er ikke rimeligt, at det kun er visse arbejdstagere, der behandles på lige fod, mens andre ikke gør det.

Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har derfor indgivet en række ændringsforslag, og jeg håber, at Parlamentet vil vedtage dem under afstemningen i morgen. Det er meget vigtigt. Vi byder indvandrerne velkommen, men reglerne skal være mere ensartede og mere konsekvente.

  Evelyn Regner (S&D). – (DE) Hr. formand, fru kommissær! Idéen om en one-stop-shop hilses velkommen, men det er et paradigmeskift for nogle europæiske lande – herunder mit eget land Østrig, hvor opholdstilladelser udstedes af de myndigheder, der har ansvaret for tredjepartsrettigheder, og arbejdstilladelser af de myndigheder, der har ansvaret for arbejdsmarkedet, Arbeitsmarktservice Österreich, med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Regulering af adgangen til arbejdsmarkedet berører arbejdsmarkedets parter direkte, og de bør derfor have indflydelse på indholdet. Fagforeningerne har slet ikke været tilstrækkelig inddraget i den drøftelse, der har fundet sted til dato, og ngo'er og kirker er ligeledes blevet udelukket. Mange af de tidligere talere har påpeget, at vi skal anlægge en samlet tilgang til indvandringspolitikken. Jeg er derfor imod Kommissionens fragmenterede tilgang, der opsplitter pakken og således indfører oprindelseslandsprincippet ad bagdøren og muligvis endog social dumping, hvilket også allerede er blevet nævnt.

Jeg vil gerne kommentere den juridiske karakter af det supplerende dokument. Et kreditkortformat vil ikke kunne indeholde alle de officielle anvisninger og data, og det supplerende dokument skal også være normativt. Det er en forudsætning for en effektiv kontrol. Det vil beskytte arbejdstagerne og forhindre en konkurrenceforvridning til fordel for de virksomheder, der ønsker at blive rige på bekostning af ulovlige arbejdstagere.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE). – (NL) Hr. formand! Jeg har allerede viftet med mit blå kort to eller tre gange, så jeg kunne stille en række spørgsmål. Enhver, der lytter til denne forhandling, vil få det indtryk, at jeg ikke har brugt adskillige måneder på at bidrage til den sociale dimension i dette direktiv, som vi behandler nu.

Jeg taler om – og det siger jeg igen til alle medlemmerne her – et ændringsforslag, der skal sikre, at alle, der får tilladelse til at rejse ind i en medlemsstat på grundlag af en kombineret opholds- og arbejdstilladelse, behandles på lige fod. Det er garanteret. Hvordan kan De foreslå, at det ikke garanteres? Jeg har også læst rapporterne i pressen, og jeg får den fornemmelse, at det er ren demagogi. De kan heller ikke påstå det samme om sæsonarbejdere, og De havde vist til hensigt at stille et forslag desangående.

Med hensyn til udstationering er det ikke muligt at etablere en virksomhed i et tredjeland og derefter udstationere arbejdstagerne på ringe vilkår. Det er ganske enkelt ikke rigtigt!

  Marian-Jean Marinescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Den kombinerede tilladelse vil lette de administrative procedurer, forbedre kontrollen med og forvaltningen af økonomisk indvandring og udvekslingen af oplysninger om arbejdsmarkedets behov. Dette lovforslag er imidlertid kun en halv løsning, da det vedrører de rettigheder, der indrømmes personer, der allerede har fået adgang til EU og til arbejdsmarkedet i en medlemsstat. Det vedrører ikke to andre aspekter, nemlig kriterierne for retten til at arbejde og udelukkelsen af sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede.

Vi må heller ikke glemme, at vi regulerer rettighederne for arbejdstagere fra tredjelande, men det er endnu ikke lykkedes os at sikre et helt frit arbejdsmarked for alle EU-borgere.

  Marita Ulvskog (S&D). – (SV) Hr. formand! Der er blevet talt meget om lige rettigheder under denne forhandling. Det handler også om balance eller konflikt, da det er det valg, som vi står over for, og det handler også om en langsigtet eller kortsigtet tilgang.

Udelukkelserne vil i værst tænkelige tilfælde bane vej for en ny form for slaveri. Vi ved, at ændringen af udstationeringsdirektivet fra et minimumsdirektiv til et maksimumsdirektiv har ødelagt den orden og balance, der var på arbejdsmarkedet. Disse udelukkelser vil ikke forbedre situationen. De vil i stedet forværre den. Det vil føre til sociale katastrofer. Hele industrier vil vælge at ansætte sæsonarbejdere på en måde, der vil berøre hele arbejdsmarkedet, trykke lønningerne og skabe konflikt.

Jeg opfordrer på det kraftigste mine kolleger fra andre politiske grupper såsom Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa og Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) til at støtte ændringsforslagene fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at udelukkelserne ikke skaber disse alvorlige sociale konflikter.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den 18. december 1990 vedtog FN den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder. Denne konvention er en af FN's ni hovedinstrumenter om menneskerettigheder. 20 år senere har ingen af EU-medlemsstaterne desværre undertegnet eller ratificeret denne konvention.

Jeg mener, at anerkendelse af de rettigheder, der tilfalder tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig og arbejder i EU, skal være en prioritet for EU, der står over for nye udfordringer med hensyn til indvandring, ikkeforskelsbehandling og beskyttelse af menneskerettigheder.

Jeg anmoder derfor alle medlemmerne om at støtte ændringsforslag 16 og undertegne skriftlig erklæring nr. 96, som jeg har underskrevet sammen med Cornelia Ernst, Sylvie Guillaume og Franziska Keller med det formål at opfordre medlemsstaterne til at ratificere FN-konventionen om vandrende arbejdstagere.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Det er rigtigt, at der tages fat på mange forskellige aspekter i dette direktivforslag, f.eks. indvandrende arbejdstagere fra tredjelande, sæsonarbejdere og udstationerede arbejdstagere, men sandheden er, at der i praksis er tale om lovliggørelse af social dumping, øget jobusikkerhed og øget forskelsbehandling under påskud af at ville indføre en enkelt lovgivning. Derfor mener vi ikke, at dette direktivforslag bør vedtages.

Det er nødvendigt at styrke arbejdstagernes rettigheder i EU, uanset om der er tale om udstationerede arbejdstagere, sæsonarbejdere, arbejdstagere på fuld tid eller endog indvandrende arbejdstagere. Vi skal anerkende deres rettigheder, herunder den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder. Det ville være positivt, hvis Kommissionen forpligtede sig til at vedtage og ratificere denne konvention på alle medlemsstaternes vegne.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Økonomisk indvandring er et mere eller mindre velkendt fænomen i alle de mere velhavende EU-lande.

Ud over de indvandrere, der rejser lovligt ind i EU-landene i overensstemmelse med de pågældende landes love og bestemmelser, er der mange ulovlige indvandrere, der ofte udsættes for forskelsbehandling eller endog forfølgelse, idet arbejdsgiverne ofte udnytter deres ulovlige opholdsstatus.

Det forsøg, der gøres i dette direktiv vedrørende en bedre forvaltning og indførelse af specifikke fælles regler for at løse dette problem, kan medvirke til at sikre, at de mennesker, der kommer til EU for at finde arbejde, kan bevare værdigheden, hvis de er villige til at acceptere EU's regler om indvandring. Jeg har ingen illusioner om, at direktivet vil løse alle de problemer, der er forbundet med beskæftigelse og indvandring. Det kan imidlertid måske forbedre det nuværende beskæftigelsessystem for indvandrere og bremse nogle af de uønskede tendenser, som vi har set på dette område. Det er derfor berettiget at betragte dette direktivforslag som et skridt i den rigtige retning. Sådan bør det betragtes.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Der er et irsk ordsprog, som lyder således: Hvor der er mange mennesker, brydes meninger. Hvis det gælder generelt, gælder det også for dette kontroversielle, komplekse spørgsmål. Ordføreren har gjort en fremragende indsats, og hun fortjener ros.

Da EU bygger på principperne om fred og velstand er det kun rimeligt, at EU forsøger at udbrede denne idé i hele EU, ja i hele verden. Som verdens største donor af bistand til tredjelande bør vi forsøge at sikre, at mennesker med lovligt ophold i vores lande behandles med den værdighed og respekt, som vi gerne så udvist over for vores egne borgere med ophold i tredjelande. Selv om det ikke er perfekt, er det et skridt i den rigtige retning. Jeg glæder mig derfor over forslaget og støtter det.

  Alejandro Cercas, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. – (ES) Hr. formand! Jeg ønsker ikke at genåbne en debat med min kollega, fru Oomen-Ruijten, men blot at sætte prik over i'erne og streger over t'erne.

Det har på ingen måde været en personlig debat, og der er ingen, der at sat spørgsmålstegn ved hendes arbejde. Hvis de havde gjort det, ville jeg med det samme have sagt, at hun havde gjort en fremragende indsats i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

Fru Oomen-Ruijten påpeger, at hun har indgivet en række ændringsforslag til mødet i morgen, som forbedrer teksten og sikrer lighed, men jeg er nødt til at sige, at det ikke er rigtigt. Fru Oomen-Ruijten har underskrevet de ændringsforslag til teksterne – som jeg sidder med her – som det ikke lykkedes Rådet at introducere under den dialog, som vi havde med Rådet. Det er ikke fru Oomen-Ruijtens ændringsforslag. Det er Rådets tekst ord for ord. Med hensyn til udstationering af arbejdstagere skaber Rådets forslag langt mere ulighed end Kommissionens.

Vi ville være rede til at acceptere Kommissionens oprindelige tekst, men det anføres i Rådets tekst, at alle udstationerede arbejdstagere, herunder de arbejdstagere, der er omfattet af direktivet fra 1996, også er udelukket af dette direktivs anvendelsesområde. Dette ændringsforslag sikrer derfor ikke større lighed, men snarere større ulighed.

Jeg vil gerne gentage, at jeg har stor agtelse for fru Oomen-Ruijten. Hun er uden tvivl et fremragende medlem af Europa-Parlamentet, som gør en meget fin indsats, men hun har i sidste ende tilsluttet sig Rådets holdning.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Det har virkelig været en fremragende forhandling. Med hensyn til direktivets anvendelsesområde er det ingen hemmelighed, at Kommissionen gerne havde set en samlet tilgang. Min forgænger foreslog det for mange år siden. Det var umuligt. Det er det stadig, og derfor har vi denne sektorbaserede tilgang. Jeg bryder mig ikke om det, men det er den eneste mulighed for at komme videre.

Direktivet er nødvendigt, fordi vi har arbejdstagere fra tredjelande. De er i vores lande og yder et vigtigt bidrag til vores økonomier. Vi er nødt til at beskytte dem. Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at i modsætning til hvad nogle af talerne har sagt i dag, fastlægger nærværende direktiv princippet om ligebehandling af vandrende arbejdstagere på alle beskæftigelsesrelaterede områder, herunder ansættelsesvilkår og lønninger. Det skaber ikke forskelsbehandling. Når direktivet er blevet vedtaget, vil det være et meget vigtigt redskab i kampen for at beskytte vandrende arbejdstagere og mod social dumping. Ingen ønsker social dumping. Vi ønsker at beskytte disse mennesker.

Andre kategorier af arbejdstagere som f.eks. sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede er ikke omfattet af nærværende forslag. Jeg er enig med Dem i, at vi skal beskytte dem. Derfor foreslog Kommissionen inden sommerferien to særskilte instrumenter vedrørende virksomhedsinternt udstationerede og sæsonarbejdere, der er specifikt rettet mod at beskytte dem. Jeg er sikker på, at når ordførerne, skyggeordførerne og udvalgene virkelig går i gang med arbejdet med disse forslag, vil de gøre deres yderste for at sikre sig, at disse kategorier også beskyttes, og at vi også kan gøre fremskridt på disse områder.

Jeg er også opmærksom på, at nogle medlemmer eller grupper gerne ville have omfattet udstationerede arbejdstagere – som nu er udelukket. Formålet med det direktiv, som vi drøfter i dag, er at undgå forskelsbehandling, ikke at skabe ny forskelsbehandling, og vi bør derfor behandle spørgsmålet om udstationerede arbejdstagere særskilt og ikke i denne kontekst. Kommissionen iværksætter snart en konsekvensvurdering af spørgsmålet. Den har bebudet en revision af udstationeringsdirektivet ved udgangen af næste år. Spørgsmålet om udstationeringsdirektivets personlige anvendelsesområde kan behandles i forbindelse med den bebudede revision af udstationeringsdirektivet.

Med hensyn til spørgsmålet om sammenligningstabeller, som fru in ’t Veld var inde på, er Kommissionen helt enig med hende, ikke kun i forbindelse med dette direktiv. Det ville have været, og bliver forhåbentlig, et vigtigt redskab til at sikre bedre regulering og større gennemsigtighed i medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af de forskellige direktiver. Det vil være en fordel for Europa-Parlamentet. Det vil være en fordel for os, de nationale parlamenter og borgerne. Vi gør til stadighed Rådet opmærksom herpå. Hvis det vil fremhjælpe sagen, er Kommissionen rede til at fremsætte en erklæring herom, Vi ønsker imidlertid ikke at bringe direktivet i fare, hvis det er muligt at nå til enighed i morgen, når De stemmer om forslaget. Vi vil imidlertid blive ved med at kæmpe for dette, og vi vil vende tilbage til dette spørgsmål i forbindelse med en lang række andre retsakter.

Tak for denne forhandling. Tak for den meget store indsats, der er blevet ydet af en lang række medlemmer, navnlig fru Mathieu og hr. Cercas. Jeg håber, at vi kan nå til enighed, og at resultatet af afstemningen i morgen bliver positivt.

  Véronique Mathieu, ordfører. – (FR) Hr. formand, fru kommissær! Jeg er helt enig med Dem, og De har givet et fyldestgørende svar til alle de 23 medlemmer, der har talt om vores betænkning, til hr. Cercas og til mig.

Jeg vil gerne takke alle ordførerne for alle de politiske grupper for denne betænkning, som vi har haft indgående drøftelser og et meget fint samarbejde med igennem året, da vi nu har samarbejdet om denne tekst i et helt år. Vi påbegyndte arbejdet i begyndelsen af året, og vi afslutter det med det belgiske formandskab. Jeg vil gerne takke Dem og deres tjenestegren, der har haft meget stor fokus på denne tekst. Jeg vil også gerne takke Rådet, der har lyttet meget opmærksomt til os, og jeg takker også de kolleger, der har talt i aften.

Jeg vil også gerne sige, at afstemningen i morgen rent faktisk sker ved førstebehandlingen. Dette er et kompromis. Et kompromis er aldrig 100 % tilfredsstillende, og hvis kollegerne stadig har behov for at blive beroliget, håber jeg under alle omstændigheder, at Deres tale vil berolige dem.

Fru Flautre påpegede lige før, at vi indledte teksten i betænkningen med udelukkelser, men vi må ikke glemme, at alle de arbejdstagere, der blev udelukket, under alle omstændigheder er omfattet af direktiver, der er meget specifikt målrettet dem. Det handlede derfor ikke om at udelukke visse arbejdstagere fra tredjelande.

Jeg håber, at teksten i denne betænkning, som vi har udarbejdet i samarbejde med alle ordførerne, og som vi skal forelægge i morgen for vores andre kolleger, vil være et stort skridt fremad for arbejdstagere fra tredjelande.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 14. december 2010.

Skriftlige erklæringer (Artikel 149)

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod dette farligt formulerede forslag til direktiv fra Kommissionen og Rådet, der havde til formål at skabe et lavtlønsarbejdsmarked for vandrende arbejdstagere i EU. Indvandringen skal ske på rimelige vilkår. Alle, der arbejder i EU, skal behandles ens, uanset hvor de kommer fra. I forbindelse med dette forslag om en kombineret arbejdstilladelse for tredjelandsstatsborgere forbigås muligheden for at skabe anstændige arbejdsvilkår, hvor indvandrere hilses velkommen og behandles på lige fod. Forslaget ville i stedet have skabt forskelsbehandling mellem arbejdstagere fra EU og arbejdstagere fra tredjelande, der udstationeres til EU. Virksomhederne kunne f.eks. finde det mere fordelagtigt at flytte deres officielle hovedkvarter til lande uden for EU og herefter udstationere deres ansatte til deres europæiske filialer for at undgå at være tvunget til at give deres ansatte samme rettigheder og vilkår som dem, der ifølge lovgivningen gælder for EU-borgere, der arbejder i EU. Europa-Parlamentet forkastede dette forslag. Kommissionen og medlemsstaternes ministre er således nødt til at vende tilbage til tegnebordet og forelægge et forslag, der ikke fremmer en "race to the bottom"-udvikling.