Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 13. december 2010 - Strasbourg

21. Reklamers indflydelse på forbrugeradfærd (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Juvin for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om reklamers påvirkning på forbrugernes adfærd (2010/2052(INI)) (A7-0338/2010).

  Philippe Juvin, ordfører. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvorfor en betænkning om reklamer? Fordi reklame kan være det bedste, men også det værste.

Det kan være det værste, hvis de er vildledende, hvis de er pågående, hvis de er skuffende, hvis de ikke følger spillets regler, og hvis de i sidste ende ikke lever op til forbrugernes forventninger om information. Det kan være det bedste, fordi reklamer også er et forbløffende redskab til fremme af økonomisk udvikling. Reklamer smører hjulene i økonomien, og som det er blevet sagt, giver gode reklamer også forbrugeren et sammenligningsgrundlag og stimulerer til en vis grad konkurrencen.

Reklamer er derfor ikke et nyt fænomen, så hvorfor en ny tekst, når der allerede er tekster? Af forskellige grunde. For det første fordi nutidens reklamer er anderledes. Jeg læste for nylig i en amerikansk rapport, at den 29. november sidste år tegnede onlinehandelen sig for en omsætning på over 1 mia. USD på én enkelt dag, og noget lignende gør sig gældende i Europa. Det er en betydelig stigning i onlinehandelen og onlinereklameredskaber. En af begrundelserne for denne betænkning er, at lovteksterne på reklameområdet undertiden overhovedet ikke er blevet tilpasset de redskaber, der er blevet udviklet gennem de seneste år.

Reklamer kan være pågående og er det i stigende grad. De krænker privatlivets fred. Der er også dukket et helt nyt fænomen op inden for reklame, som ikke er reguleret i teksterne. Reklame kan være skjult, dvs. reklame, der ikke giver sig til kende. Der er et berømt eksempel på Facebook, et af de sociale netværk – et nyt område, der ikke er omfattet af lovgivningen – hvor grupper af mennesker fremsætter påstande om fejl eller andet ved et produkt. Det kan i bogstavelig forstand ødelægge et varemærke på nogle få dage eller nogle få uger.

Det er derfor klart, at gårsdagens reklamer overhovedet ikke ligner nutidens reklamer, der anvender redskaber, som ikke eksisterede tidligere. Jeg tænker her på adfærdsbetinget reklame, målrettet reklame og læsning af private e-mail. Er der nogen her, der ønsker eller accepterer, at deres private e-mail bliver læst? Det er det, der sker i dag i reklameøjemed.

Jeg mener dybest set, at vi er nødt til at tænke over nogle meget enkle værdier såsom respekt for privatlivets fred, beskyttelse af de mest sårbare grupper, fordi vi er helt klar over, at børn er nogle af de mest sårbare grupper og målgruppe for adfærdsbetinget reklame, dvs. reklame rettet mod deres vaner. Disse børn forstår ikke, at denne reklame ikke blot er sendt til dem tilfældigt. Det er reklame, der er rettet mod deres individuelle valg. Det kan voksne godt forstå, men ikke et barn.

Med ny teknologi følger nye udfordringer, store økonomiske udfordringer. Vi kan se, at det i bund og grund i virkeligheden er en politisk debat. Ifølge nogle folk i branchen, der frem for alt ikke ønsker, at reklameverdenen berøres, er problemet blevet løst. Vi hører da også folk i branchen forklare, at forbrugerne trods alt advares i lange og meget detaljerede fortrolighedspolitikker på websteder. Vi er i virkeligheden godt klar over, at ingen læser disse lange, uforståelige fortrolighedspolitikker, og hvis de gør det, forstår de dem ikke, da de rent faktisk er uforståelige. Vi kan se, at vi i sidste ende vender tilbage til det samme spørgsmål igen og igen. Reklame skal være fair, den skal respektere andre mennesker, og den skal respektere privatlivets fred. Forbrugerne må ikke udspioneres og må ikke være et mål for reklame uden deres viden. Forbrugerne, borgerne, skal respekteres.

Jeg vil slutte her. Vi skal således have to mål. For det første skal reklame være fair, mere fair, mere respektfuld og således mere effektiv, og der skal udvises større respekt for privatlivets fred, men også for borgerne, dvs. borgerne som forbrugere, som skal være mere bevidste, ikke må udsættes for manipulering, være bedre informeret og mere kritiske. Det er hele formålet med denne betænkning.

Jeg håber, at medlemmerne vil støtte denne betænkning og stemme for betænkningen som helhed.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! Jeg glæder mig over betænkningen om reklamers påvirkning på forbrugernes adfærd. Da ordføreren ikke kommer ind på regulering af spillereklamer, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at navnlig internetlotterier og reklamer herfor er grænseoverskridende, og at unge har nem adgang hertil. Syv medlemsstater forbyder onlinespil, men der er stadig adgang hertil i disse lande. Jeg er helt overbevist om, at vi bør forsøge at forebygge de negative følger af spilleafhængighed. Vi skal fremme et forbud i hele EU mod spillereklamer rettet mod børn og unge, da vi sætter deres fremtid på spil, hvis vi udsætter børn for påvirkning fra reklamer for virtuelle lotterier på samme måde, som hvis vi udsætter dem for ubegrænset reklame for alkohol, cigaretter og andre afhængighedsskabende stoffer. Kasino- og spillereklamer er desuden undertiden ikke underlagt restriktioner, selv uden for en internetsammenhæng, og man finder således ofte kasinoer og reklamer tæt på skoler. Jeg håber, at forhandlingen i dag vil give Kommissionen fornyet drivkraft til at foreslå et forbud mod spillereklamer, hvilket uden tvivl er i offentlighedens interesse.

  Antigoni Papadopoulou, (S&D). – (EL) Hr. formand! Jeg lykønsker ordføreren Philippe Juvin med hans betænkning om reklamers påvirkning på forbrugernes adfærd.

Ordføreren vurderer den nuværende lovgivning, fremhæver en række problemer med gennemførelsen heraf og urimelig handelspraksis, og understreger betydningen af selvregulering, beskyttelse af sårbare forbrugere såsom børn, teenagere og ældre og nødvendigheden af at anvende reklamer som kraftige katalysatorer i forbindelse med bekæmpelse af klichéer og fordomme.

Jeg udarbejdede udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og glæder mig meget over, at ordføreren har indarbejdet alle vores forslag med henblik på at sikre ligestilling og den menneskelige værdighed. Jeg opfordrer alle involverede parter til at samarbejde tæt om bekæmpelse af nedgørende eller vildledende reklamer, der skaber et negativt kvindebillede, og til at fremme sunde standarder, således at reklamer kan få en positiv indflydelse på samfundets holdning og sikre respekten for den menneskelige værdighed og kønsrollerne.

  Christian Engström (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om sidste led i punkt 25, som sættes under særskilt afstemning, og som forhåbentlig udgår af betænkningen. Det anføres her, at når søgemaskiner viser annoncer i forbindelse med et bestemt søgeord – hvis man f.eks. taster et søgeord, og dette søgeord er et varemærke – bør der kræves en forudgående tilladelse fra varemærkets ejer.

Det virker måske umiddelbart fornuftigt, men det er fuldstændigt i strid med de nuværende regler om varemærker. Varemærker er f.eks. registreret i 45 forskellige klasser af varer og tjenesteydelser, og det samme varemærke kan være registreret i forskellige klasser i det samme register. Det vil f.eks. betyde, at hvis man ønsker at få en annonce vist i forbindelse med ordet "golf", skal Volkswagen give en generel tilladelse.

Det andet problem er selve antallet af varemærker. Der er flere millioner varemærker i Europa. Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i Alicante har alene registreret 600 000 varemærker og mange andre, så hvis der er nogen, der ønsker at gøre reklame for noget, der er forbundet med ordet "sølv", er den pågældende sandsynligvis nødt til at indhente tilladelse fra flere tusinde ejere af varemærker. Dette er ganske enkelt ikke praktisk. Hvis det blev vedtaget – hvilket jeg ikke håber – ville det næsten tage livet af søgemaskineindustrien i Europa, og det ville betyde enden på lovlig reklame og lovlig konkurrence. Jeg opfordrer derfor kollegerne til at stemme ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis anføre, at det er godt, at vi har indledt en drøftelse i Europa-Parlamentet om uhæderlig reklamepraksis,

Nye former for digital kommunikation har givet reklamebureauerne en lang række nye muligheder. De nye reklamemuligheder skaber imidlertid nye problemer, herunder pågående reklame, vildledelse og udnyttelse af godtroende børn og unge, der udsættes for voldsomme følelsesmæssige angreb. I lovgivningen om reklame på internettet skal der tages højde for reklametekstforfatternes opfindsomhed, og det er afgørende at begrænse metoder og teknikker, der krænker beskyttelsen af privatlivets fred eller etiske rammer eller går ind og påvirker barnets særlige udvikling. Vi skal derfor prioritere en tilbundsgående analyse og undersøgelse af den nuværende udvikling med fokus på anvendelsen af nye regler, der begrænser de teknologier og de muligheder, der krænker familiernes privatliv og børns privatliv, og som er til skade for familiens sunde udvikling, og vi skal anvende disse regler konsekvent.

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest gerne takke ordføreren. I lyset af de værdier, jeg værner om, har vi efter min opfattelse drøftet et af de vigtigste spørgsmål i den senere tid. Det eneste, der piner mig, er, at denne drøftelse fandt sted så sent på aftenen. Som det understreges i betænkningen, er børn og unge særlig sårbare over for reklamer, idet deres frie vilje endnu ikke er stærk nok, og de påvirkes let, ikke kun af ulovlige, falske eller aggressive reklamer, men også af reklamer generelt, da vi lever i en ny verden, hvor vi allerede fra en tidlig alder udsættes for et overvældende pres for at passe ind i forbrugersamfundet. Alle former for reklamer bør udtrykkeligt forbydes i børneprogrammer.

Jeg er desuden især nødt til at gøre opmærksom på, at det måske ikke er de traditionelle medier såsom fjernsyn eller radio, der udgør den største trussel for unge, men internettets verden. Reklamerne er langt mere aggressive på internettet, og det er her, at de kan forvolde størst skade på den pågældende forbruger. De mest skruppelløse virksomheder har ikke engang respekt for personoplysninger og krænker privatlivets fred via sociale netværkssteder. Vi må afgjort forbyde og straffe denne praksis. Vi må alle opfordre til, at der træffes foranstaltninger i Europa-Parlamentet.

  Lara Comi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg støtter fuldt ud beslutningsforslaget om reklamers påvirkning på forbrugernes adfærd indgivet af hr. Juvin. I lyset af reklamers betydning, ikke blot for økonomien, men også for det indre marked og forbrugerne, mener jeg, at det er afgørende at gribe ind for at sætte en stopper for den negative indflydelse, som visse former for reklamepraksis kan have på markedet og forbrugerne. Jeg glæder mig navnlig meget over ordførerens evaluering af de eksisterende lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige rammer og understregningen af, at forskelle i fortolkning og gennemførelse af direktivet endnu ikke har ført til det ønskede harmoniseringsniveau.

Vi skal koncentrere indsatsen om at bekæmpe urimelig handelspraksis i reklamebranchen gennem en udvidelse af de eksisterende bestemmelsers anvendelsesområde.

I beslutningen peges der på en passende løsning på det nuværende problem med at skabe den rette balance mellem modstridende prioriteter såsom ytringsfrihed og forbrugerbeskyttelse.

Jeg vil endnu engang lykønske ordføreren og skyggeordførerne.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! De forskellige former for reklame, der har spredt sig via de nye kommunikationsmedier gennem de senere år, er blevet et socialt fænomen, der indebærer en risiko for udnyttelse af den almindelige forbrugers tillid.

Hvis forbrugerne skal beskyttes på dette område, skal der efter min opfattelse i hvert fald indføres et sæt minimumsregler, og jeg er enig med ordføreren og takker ham for hans betænkning og hans meget konstruktive tilgang til beskyttelsen af sårbare grupper, herunder navnlig børn og unge, som en række tidligere talere allerede har været inde på. Som læge bakker jeg kraftigt op om dette. Vi skal forebygge bevidst bedrag, hvor forbrugerne træffer afgørelser på grundlag af information, som de antager, er baseret på objektive fakta eller dokumenterede undersøgelser, selv om der blot er tale om reklamemæssig eller kommerciel information. Jeg er meget bekymret over udviklingen af reklamepraksis, hvor der direkte sigtes efter private forbrugere, f.eks. den praksis, at tredjepart læser e-mail og udnytter indholdet heraf i kommercielt øjemed. Virksomhedernes reklamepraksis skal altid være i overensstemmelse med reglerne om brevhemmelighed og beskyttelse af privatlivets fred.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Det er vanskeligt at være sikker på dette område, navnlig med hensyn til reklamers indflydelse på borgernes adfærd. Der dukker dagligt den ene nye undersøgelse op efter den anden, og resultaterne er altid forskellige.

– Reklamer er imidlertid en god forretning. Private virksomheder bruger mange millioner på radio-, tv- og avisreklamer samt på skjult reklame som sponsorater. Samtidig står vi i et dilemma, når vi skal vurdere dem. På den ene side siger nogle, at alkoholisme bl.a. kan helbredes ved at forbyde reklamer. Men brugen af stoffer er steget eksponentielt gennem de seneste årtier, og fordi de er ulovlige, gøres der ikke reklame, og de kan heller ikke købes i håndkøb.

Jeg tror derfor, at der er behov for en uafhængig analyse og behørig overvågning på EU-plan uden indblanding af erhvervsinteresser, således at vi kan fastslå, hvad der er godt, og hvad der er skidt, hvad der er til gavn, og hvad der ikke er, og herefter kan vi regulere på dette grundlag. I modsat fald tror jeg, at vi altid vil få forskellige undersøgelser, der fremviser de resultater, som de mennesker, der bestiller undersøgelserne, ønsker.

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne på vegne af Kommissionen, navnlig næstformand Reding, takke ordføreren for denne værdifulde betænkning, hvori han analyserer en række centrale aspekter vedrørende moderne reklamers påvirkning og forbrugeradfærd. Kommissionen har i hele 2009 og 2010 gennemført omfattende høringer om den eksisterende lovgivning om databeskyttelse for at finde ud af, hvordan vi bedst imødegår udfordringerne som følge af udviklingen af internettet og nye teknologier.

Høringerne har bekræftet, at de underliggende principper for den nuværende EU-lovgivning om databeskyttelse stadig er meget relevante. Det blev imidlertid ligeledes klart, at EU har brug for en mere omfattende og sammenhængende tilgang til EU's politik for beskyttelse af personoplysninger i EU og i tredjelande. Den 4. november vedtog Kommissionen derfor en meddelelse om en global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske Union.

Onlinereklame indebærer mange fordele for de europæiske forbrugere, navnlig i form af fri adgang til tjenester. Mange af de målrettede teknikker – visning, kontekstuelle og visse søgerelaterede annoncer osv. – indebærer ikke registrering og giver ikke anledning til større bekymring. Min kollega, næstformand Neelie Kroes, har opfordret branchen til at etablere en selvregulerende ramme for adfærdsbetinget onlinereklame baseret på EU-lovgivningen og følgende fire principper: reel gennemsigtighed, en behørig form for bekræftelse eller samtykke, brugervenlighed og effektiv håndhævelse. Kommissionen vil overvåge, hvilke tiltag der gøres i branchen for at vurdere, om der er behov for yderligere lovgivningsforanstaltninger.

Med hensyn til e-mailreklamer og kommunikationshemmeligheden blev EU's regler om beskyttelse af privatlivets fred styrket og afklaret i den telekommunikationsreform, der blev vedtaget for et år siden. Den pålagde også medlemsstaterne en klar forpligtelse til at vedtage afskrækkende sanktioner og sikre, at de kompetente myndigheder ikke blot har de nødvendige beføjelser til at håndhæve dem, men også får de nødvendige ressourcer. Medlemsstaterne skal gennemføre disse bestemmelser i den nationale lovgivning senest i maj 2011.

Kommissionen anerkender, at der er visse forskelle mellem medlemsstaterne i gennemførelsen af direktivet om urimelig handelspraksis. Kommissionen mener, at disse forskelle er marginale – den er i øvrigt ved at se på nogle af disse forskelle i samarbejde med medlemsstaterne – og at det ønskede harmoniseringsniveau tilsyneladende er blevet opnået.

Anvendelsen af generelle bestemmelser giver medlemsstaterne et vist spillerum, men sikrer samtidig, at direktivet er fremtidssikret. I denne forbindelse er retningslinjerne for gennemførelsen af direktivet om urimelig handelspraksis et af de initiativer, som Kommissionen har truffet for at sikre fuld harmonisering, med andre ord for at sikre, at de samme regler fortolkes og anvendes på samme måde i medlemsstaterne. Som Kommissionen opfordres til i betænkningen, vil vi helt sikkert arbejde videre med retningslinjerne og opdatere dette dokument for at tage højde for nye problemer og udviklinger. Kommissionen er også ved at udvikle en juridisk database over lovgivningen, retspraksis og akademisk arbejde, der vil fremme en ensartet anvendelse af direktivet i medlemsstaterne.

Med hensyn til udtalelserne om reklamer via udbredelse af kommentarer på sociale netværk, fora eller blogs er det vigtigt at bemærke, at når forbrugere, der handler på en erhvervsdrivendes vegne og/eller på nogen måde får betaling fra en erhvervsdrivende til at komme med visse udtalelser, uden at dette gøres klart i udtalelsen, er dette rent faktisk omfattet af direktivet om urimelig handelspraksis som en skjult form for reklame. Når der blot gives udtryk for en holdning, er der naturligvis ikke tale om reklame.

Kommissionen mener i denne forbindelse ikke, at markedsføringslovgivningen er det mest egnede instrument, da det er et spørgsmål om ytringsfrihed. Direktivet indeholder ikke desto mindre specifikke foranstaltninger til beskyttelse af sårbare forbrugere. Alder er en faktor, som de nationale myndigheder skal tage højde for ved vurderingen af, om en praksis er rimelig. Rapporten om gennemførelsen af direktivet om urimelig handelspraksis, der forventes at være færdig i 2011, vil bygge på medlemsstaternes erfaringer, herunder med reklamer rettet mod børn og unge, i det omfang der er tilgængelige data om dette aspekt.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.30.

Skriftlige erklæringer (Artikel 149)

  Tiziano Motti (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er enig i mange af hr. Juvins synspunkter vedrørende reklamers indflydelse på forbrugeradfærd. Jeg mener imidlertid, at vi bør forebygge udbredelsen af kommentarer på sociale netværk, fora eller blogs – der i sagens natur er ved at blive en moderne form for "skjulte reklamer" – ved at identificere nye former for lovovertrædelser, der florerer på internettet, og ved at udvide reglerne om lagring af data til at omfatte onlineindholdsudbydere i stedet for at indføre forskellige former for censur, da jeg mener, at det er en prioritet at respektere alles ret til også at give udtryk for deres holdninger på internettet, medmindre det bevises, at lovgivningen overtrædes. Jeg er forbløffet over, at man kan få den idé at censurere en bemærkning på et forum, som man tror, kan påvirke forbrugernes købsafgørelser, og samtidig mene, at det er en krænkelse af privatlivets fred at udvide det gældende direktiv 2006/24/EF om lagring af data for at gøre det muligt at identificere pædofile, der groomer børn gennem sociale fora. Er det dobbelte standarder? Forbrugerne, navnlig de yngste forbrugere, skal beskyttes mod skjult reklame. Det er ikke desto mindre i tilsvarende grad vigtigt at beskytte ytringsfriheden, der er en af grundpillerne i vores demokratier. Jeg håber derfor, at de relevante myndigheder kan få de nødvendige redskaber til at identificere gerningsmændene til forbrydelser på internettet gennem udvidelsen af direktiv 2006/24/EF til at omfatte indholdsudbydere som krævet i Europa-Parlamentets erklæring P7_DCL(2010)0029 af den 23. juni 2010.