Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 13. december 2010 - Strasbourg

1. Genoptagelse af sessionen

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

(Mødet åbnet kl. 17.05)

  Formanden. – Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt torsdag den 25. november 2010, for genoptaget.

2. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen

3. Erklæringer fra formanden

  Formanden. – Jeg vil gerne fremsætte nogle indledende bemærkninger inden vores møde. Jeg vil gerne minde Dem om, at formandskonferencen sidste torsdag besluttede, at der i morgen, tirsdag kl. 16.00, vil blive afholdt en forhandling om Jędrzejewska- og Trüpel-betænkningerne om det nye forslag til budget for 2011. Afstemningen om betænkningerne vil finde sted på onsdag. For det andet afholdes der også en forhandling i morgen om resultaterne af COP 16-klimakonferencen. Det internationale samfund gjorde et vist fremskridt i Cancún. En temmelig stor delegation fra Europa-Parlamentet deltog også i forhandlingerne, og disse kolleger er blandt os her i dag. Sammen med kommissær Hedegaard vil vi se på, hvor tilfredsstillende vi mener, den udarbejdede aftale er, og hvad de næste skridt skal være i forbindelse med denne sag før konferencen i Den Sydafrikanske Republik.

For det tredje fandt vi den 21. oktober vinderen af dette års Sakharovpris for tankefrihed. Som De sikkert husker, er vinderen den cubanske systemkritiker Guillermo Fariñas. Det vil desværre blive vanskeligt for hr. Fariñas at rejse ud af landet og modtage sin pris personligt næste onsdag, selv om jeg i den forbindelse greb personligt ind i sagen i et brev til Cubas præsident, Raul Castro. Vi forventer, at hr. Fariñas' problemer med at rejse til Strasbourg vil blive bemærket af Baroness Ashton, som vil tage højde for dette i yderligere forbindelser med Cuba. Vi håber stadig, at vores prisvinder når frem. Hvis han flyver fra Cuba i løbet af de næste par timer, vil han stadig kunne nå at komme til vores møde på onsdag.

For det fjerde vil jeg også gerne minde Dem om, at der for 30 år siden, den 13. december 1981, blev erklæret undtagelsestilstand i Polen, som et forsøg fra de kommunistiske myndigheder på at kvæle den stadig mere magtfulde solidaritetsbevægelse. Tusinder af oppositionsaktivister blev anholdt, og over 100 mennesker mistede livet. Lad os nu, næsten tre årtier efter disse hændelser, huske dem, der var modige nok til at risikere deres liv for at befri Europa fra kommunismens åg. For det femte og slutteligt har jeg i forbindelse med hr. Blooms opførsel på plenarmødet den 24. november og i betragtning af, at han ikke har benyttet sig af nogen af de tre opfordringer, han har fået til at undskylde for sine ord, på baggrund af forretningsordenens artikel 9 og 153 besluttet at pålægge ham sanktioner i form af en fratagelse af retten til at modtage diæter i syv dage. Jeg har allerede underrettet hr. Bloom om min beslutning.

Og nu til en række bekendtgørelser: undertegnelse af retsakter vedtaget i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure. Jeg skal meddele, at jeg på onsdag sammen med Rådets formand undertegner de næste 10 retsakter vedtaget i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til forretningsordenens artikel 74. Titlerne på disse retsakter vil fremgå af protokollen fra dette møde. For det andet har fru Gruny skriftligt informeret mig om, at hendes mandat som medlem af Parlamentet er udløbet, da hun er blevet valgt ind i den franske nationalforsamling. Parlamentet noterer sig dette og bekræfter, at der i henhold til artikel 7, stk. 2, i akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet og forretningsordenens artikel 4, stk. 1 og 4, vil være en ledig plads fra og med den 14. december 2010. For det tredje og sluttelig har jeg modtaget en anmodning fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa om, at hr. Cornelis van Baalen udnævnes til den interparlamentariske Delegation for Forbindelserne med Afghanistan i stedet for hr. Haglund Er der nogen kommentarer? Det ser ikke ud til at være tilfældet. Udnævnelsen er vedtaget.

4. Undertegnelse af retsakter vedtaget i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure: se protokollen

5. Kommissionens reaktion på Parlamentets beslutninger: se protokollen

6. Parlamentets sammensætning: se protokollen

7. De interparlamentariske delegationers sammensætning: se protokollen

8. Mundtlige forespørgsler og skriftlige erklæringer (modtagne dokumenter): se protokollen

9. Bortfaldne skriftlige erklæringer: se protokollen

10. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

11. Andragender: se protokollen

12. Bevillingsoverførsler: se protokollen

13. Modtagne dokumenter: se protokollen

14. Arbejdsplan

  Formanden. – Den endelige version af udkastet til dagsorden som fastsat af Formandskonferencen på mødet fredag den 9. december 2010 i henhold til forretningsordenens artikel 137 og 138 er omdelt.

Der er foreslået følgende ændringer:

Onsdag

Jeg har modtaget en anmodning fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) om at opføre hr. Szájers betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, på arbejdsplanen.

  József Szájer (PPE). – (EN) Hr. formand! Som De sagde, anmoder vores gruppe om, at forordningen om gennemførelsesretsakter bliver opført på dagsordenen. Det føles lidt akavet at gøre dette, for det er ikke kun en anmodning fra min gruppe. Flere andre grupper støtter denne idé. Denne betænkning og de forskellige fælles opfattelser og erklæringer i forbindelse med den blev vedtaget enstemmigt i Retsudvalget.

Jeg vil gerne minde mine kolleger om, at Lissabontraktaten trådte i kraft for et år siden. Denne forordning om gennemførelsesretsakter kommer efter et år med meget hårde forhandlinger på et område, hvor de nye delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter er et meget vigtigt emne for Parlamentet. Jeg mener, at vi efter et år kan udøve denne ret fuldt ud. Derfor ville det være godt at drøfte og vedtage denne nye forordning.

Jeg vil også gerne underrette Dem om – og det ved vores kolleger – at situationen i Rådet var meget vanskelig med to blokerende mindretal. Det er således en meget vanskelig retsakt, og derfor mener jeg, at det vil være den rette ting at gøre at få den igennem så hurtigt som muligt. Alle Parlamentets rettigheder bliver overholdt i denne betænkning. Jeg beder om alle de andre gruppers støtte.

  Formanden. – Tak, hr. Szájer. Er der nogen, som støtter dette forslag?

  Hannes Swoboda (S&D). – (DE) Hr. formand! Vi har ingen indvendinger imod, at dette emne bliver opført på dagsordenen. Jeg vil dog gerne henlede Deres opmærksomhed på, at visse udvalgsmedlemmer – og ikke blot fra vores gruppe, tror jeg – stadig er bekymrede over de specifikke bestemmelser. Vi har ganske vist brug for en frist for indgivelse af ændringsforslag, så vi kan stemme senest på torsdag. Jeg vil dog blot sige, at nogle drøftelser stadig pågår, og jeg kan ikke sige på forhånd, hvorvidt vores gruppe stemmer for. Vi er ikke nået til forhandlingerne endnu. Vi har imidlertid ingen indvendinger imod, at dette emne bliver opført på dagsordenen.

  Formanden. – Jeg foreslår, at vi gør følgende: Vi afholder forhandlingen på onsdag, og mødet vil blive afsluttet kl. 21.00. Fristen for indgivelse af ændringsforslag er kl. 10.00 på onsdag. Afstemningen finder sted torsdag.

(Parlamentet godkendte forslaget)

  Catherine Trautmann (S&D). – (FR) Hr. formand! Min gruppe ønsker faktisk at få opført de to mundtlige forespørgsler om rapporten fra hr. Van Rompuys taskforce og Kommissionens seks pakker vedrørende økonomisk styring på dagsordenen.

For det første af institutionelle årsager, eftersom Lissabontraktatens artikel 9 giver os denne beføjelse og denne myndighed til at anvende den horisontale sociale klausul og især undersøgelsen om de sociale konsekvenser af de omfattende foranstaltninger, de omfattende direktiver og beslutninger, der har konsekvenser for vores borgere.

Hr. John Monks, generalsekretæren for Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation, har lige skrevet, at han er bekymret over at se, at spareplaner har en direkte indvirkning på lønmodtagernes indtægter, deres lønninger og også deres pensioner. Den politiske årsag til at fremsætte denne anmodning på vegne af min gruppe er, at vi skal vise, at vi på et tidspunkt, hvor vi drøfter markedsregulering, ikke blot afsiger dom over markederne, men også stemmer og lovgiver for vores medborgere.

Jeg ser gerne, at Parlamentet støtter opførelsen af disse to spørgsmål.

  Formanden. – Hvem vil tale for? Hvem vil stå frem og tale for?

  Francesco Enrico Speroni (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er netop på grund af det forhold, der skal være mellem de tre institutioner – Rådet, Kommissionen og Parlamentet – at jeg anser det for passende at støtte min kollegas forslag.

  Formanden. – Er der nogen, som ønsker at udtale sig imod forslaget? Jeg kan ikke se nogen, som ønsker at udtale sig imod det. Vi går derfor over til afstemning.

(Parlamentet vedtog forslaget)

Formanden. – Disse to mundtlige forespørgsler vil blive tilføjet til dagsordenen onsdag eftermiddag. Mødet vil vare indtil kl. ca. 21.00.

(Parlamentet fastsatte arbejdsplanen)

15. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

  Teresa Jiménez-Becerril Barrio (PPE). – (ES) Hr. formand! I sidste måned tilrettelagde jeg en høring her i Parlamentet om ofrene for terrorisme med deltagelse af Parlamentets formand og forskellige medlemmer af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater).

Ofrene har henvendt sig til os, som deres repræsentanter i Europa, så vi kan sikre deres ret til den retfærdighed, der er blevet krænket så mange gange i deres egne lande, som f.eks. Spanien, hvor Rodríguez Zapateros regering bliver ved med at lyve for den spanske befolkning om en forhandlingsproces med en terroristgruppe, der stadig ikke har opgivet sine våben.

Det er på grund af dette, at så alvorlige hændelser som den på Bar Faisán, hvor terrorister blev advaret mod den aktion, der var i gang for at anholde dem, stadig ikke er blevet grundig undersøgt.

Demokratiske regeringer kan ikke vende ofrene for terrorisme ryggen. De har allerede betalt den højeste pris i kampen for frihed.

Parlamentet skal presse på for at opnå et europæisk charter, som anerkender ofrenes legitime krav, såsom at der ikke forhandles med terrorister, og at det sikres, at de afsoner deres fængselsstraffe fuldt ud.

  Ádám Kósa (PPE). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! I den sidste arbejdsuge i år vil jeg gerne komme med et resumé af mine erfaringer med Parlamentets forvaltning. Jeg er enig i Den Europæiske Ombudsmands udtalelse af 6. december og vil gerne sige, at Parlamentets medarbejdere fortjener ros for deres arbejde med at fremme lige muligheder og især med at forbedre situationen for handicappede. Jeg håber, at disse emner ikke bliver svigtet i fremtiden. Jeg vil gerne sige tak til tre personer. For det første vil jeg gerne på grund af tilpasningen sige tak til Erica Landi og Pierre Debaty, kontorcheferne for Enheden for Uddannelse. Jeg vil gerne takke Rosa Brignone, som er kontorchef for Enheden for Lige Muligheder og Mangfoldighed, for at beskæftige 61 handicappede i Parlamentet. Dette program giver dem arbejde, samtidig med at de får den tilstrækkelige hjælp. Jeg vil gerne bede hr. Buzek om fortsat at være opmærksom på disse programmer af hensyn til EU's fremtid.

  Csaba Sógor (PPE). – (HU) Hr. formand! Det glæder mig rigtig meget, at den rumænske vinder af Det Europæiske Års Journalistpris 2010, som uddeles af Kommissionen, er medlem af det ungarske samfund i Rumænien. Vinderen af prisen gjorde sig fortjent til Kommissionens anerkendelse med en rapport skrevet på ungarsk, hendes modersmål. Ungarsk er ikke et officielt sprog i Rumænien, men for det ungarske samfund på halvanden million, som bor der, er det det sprog, de modtager information om begivenheder i verden omkring dem på. Jeg er taknemmelig for, at Kommissionen forstod, at det ikke kan give anledning til diskvalifikation, hvis nogen ikke deltager i konkurrencen med en publikation skrevet på det officielle sprog i deres land. Jeg har dog også en idé om, at der er noget, som mangler, eftersom nationalsamfund, der ikke taler et af EU's officielle sprog – såsom catalanere, baskere, korsikanere, og jeg kunne blive ved – ikke fik mulighed for at deltage i konkurrencen og informere deres samfund på deres modersmål. Det er på tide at tage højde for den europæiske virkelighed, nemlig flersprogethed og sameksistens blandt kulturer, i alle Kommissionens beslutninger.

  Antonio Masip Hidalgo (S&D). – (ES) Hr. formand! Som det fremgår af anholdelsen af terrorister under Rodríguez Zapateros regering, siger det sig selv, at de beskyldninger, der er blevet fremsat her i dag mod den spanske regering, er selvmodsigende.

Men for nu at gå over til min pointe, så fejrer vi 100-års-dagen for digteren Miguel Hernández, et uerstatteligt tab under den spanske borgerkrig og en ekstraordinær stemme, som udspringer direkte af befolkningens hjerter. Som vogter af "geder og sorger" tilhørte han den samme tid som Neruda og Aleixandre, der vandt Nobelprisen.

I dette forum, som bør være præget af frihed, tolerance, fred og kultur, vil jeg læse lidt op: "Jeg er et åbent vindue, der lytter/gennem hvilket livets mørke kan ses./Men der er en solstråle i kampen/som altid besejrer skyggen".

Lad os i disse mørke tider fortsat håbe på digterens solstråle, som vil besejre mørket, den tids og alle tiders mørke. For at omskrive Miguel Hernández: "Vi skal tale om mange ting", eller digteren Vallejo, som blev citeret i Stockholm i sidste uge af Vargas Llosa: "Brødre, der er meget at gøre", her i Europa…

(Formanden afbrød taleren)

  Daciana Octavia Sârbu (S&D). – (RO) Hr. formand! Kommissionen offentliggjorde i sidste uge en rapport om gennemførelsen af strategien for 2007 om ernæring og fedme. Denne rapport satte ikke blot fokus på nogle af de specifikke foranstaltninger, der er truffet i kampen mod usund kost og fedme i EU, men også på, at mange af strategiens fastsatte målsætninger ikke er nået. Ifølge strategien var det planen, at virksomheder skulle tilbyde og støtte undervisning i ernæring blandt børn. Der er imidlertid blevet gjort for lidt på EU-plan for at imødekomme disse virksomheder. Den europæiske skolefrugtordning indeholder f.eks. en række undervisningselementer, men er kun rettet mod et begrænset antal børn. Selv om den stadig har en positiv effekt, mener vi, at den er ret begrænset.

Et andet vigtigt spørgsmål er fødevarereklamer rettet mod børn. I 2007 udarbejdede Kommissionen adfærdskodekser for regulering af markedsføringen af fødevarer rettet mod børn. Desværre har nogle medlemsstater selv nu direkte reklamer for usunde fødevarer, der er rettet mod børn, samt overordentlig forskellige fortolkninger af retningslinjerne vedrørende adfærdskodeksen.

  Ivo Vajgl (ALDE). – (SL) Hr. formand! Jeg kunne godt tænke mig, at vi i dag her i Parlamentet er opmærksomme på og i en vis forstand lytter til den advarsel om fredsprocessen i Mellemøsten, som 26 tidligere topstatsmænd og -kvinder i EU har rettet mod den globale offentlighed.

Jeg taler om personligheder, der hver især nyder international respekt, og som derfor kan tiltrække opmærksomhed. Jeg mener, at det vil være rigtigt, hvis vi her i Parlamentet er særlig opmærksomme på ordlyden i denne advarsel, ifølge hvilken vi skal arbejde hårdere på at styrke fredsindsatsen i denne region og om nødvendigt lægge større vægt på at inddrage Israel ved forhandlingsbordet og sikre fred, ikke blot i regionen, men også i staten Israel og for dens borgere.

  Michail Tremopoulos (Verts/ALE). – (EL) Hr. formand! Den europæiske støttemekanisme forpligter Kommissionen yderligere til at forsvare det europæiske retsstatsprincip. Jeg var imidlertid overrasket over at se, at præcis det modsatte er ved at ske. Jeg er i besiddelse af et skriftligt svar fra kommissær Rehn vedrørende memorandummet med Grækenland. Han har personligt medunderskrevet dette svar, hvori der står, at initiativet og ansvaret for betingelserne udelukkende påhviler den græske regering. Jeg har også i min besiddelse et skriftligt svar fra kommissær Almunia, hvori der i klare vendinger står, at han ikke anser det for nødvendigt at give de oplysninger, som vi anmodede ham om vedrørende udøvelse af parlamentarisk kontrol.

Det lader til, at Kommissionen bevidst skaber gråzoner i forbindelse med anvendelsen af det europæiske retsstatsprincip og europæiske politikker for en række lande. Den demokratiske kontrol bliver kørt ud på et sidespor, eftersom de nationale regeringer skjuler sig bag Kommissionen og trojkaen i forbindelse med de mest grundlæggende foranstaltninger, mens Kommissionen henviser disse spørgsmål til de nationale regeringer. Kommissionen er således ved at forvandle sig fra traktaternes vogter til vogter af en uformel undtagelsestilstand, som den selv stiltiende har erklæret. På dette vanskelige tidspunkt kan iværksættelse af støttemekanismen ikke betyde en ophævelse af det europæiske retsstatsprincip.

  Georgios Toussas (GUE/NGL). – (EL) Hr. formand! Antigræsrodspolitikken i EU, i Den Internationale Valutafond og i de borgerlige regeringer i medlemsstaterne har udviklet sig til en kamp om grundlæggende lønnings- og arbejdsmarkedsrettigheder samt sociale rettigheder, som arbejderklassen har kæmpet længe og hårdt for at vinde.

Massearbejdsløshed, fattigdom, afskaffelse af nationale overenskomster, drastiske løn- og pensionsnedskæringer, højere pensionsaldre, afskaffelse af tunge og usunde erhverv, højere moms, nedjustering af græsrøddernes indtægter med 25 % i den private og offentlige sektor, salg af offentlige selskaber og stigende autokrati og voldsom undertrykkelse af arbejderklassen og græsrodsbevægelsen. Typiske eksempler er indførelsen af den afskyelige politik om at ringe til arbejdsløse sømænd i Grækenland, undtagelsestilstanden på bekostning af arbejdsløse flyveledere i Spanien, pryglen til elever og studerende i England og det, at der i almindelighed sættes spørgsmålstegn ved græsrøddernes grundlæggende friheder.

Samtidig har vi dog set en pakke med tilskud og fornærmende skattelettelser…

(Formanden afbrød taleren)

  Nikolaos Salavrakos (EFD). – (EL) Hr. formand! Et svært år for både menneskeheden og for Europa – et Europa, der fik afprøvet sin fælles valuta og samhørighed – nærmer sig sin slutning. Nye beskyttelses- og støtteinstitutioner er blevet oprettet og indført for at forsvare den fælles valuta og støtte især to lande med helt forskellige økonomier, nemlig Grækenland og Irland. Jeg mener, at vi alle, især de europæiske ledere, har taget ved lære af denne krise, og at der nu er en større solidaritetsfølelse mellem os. Jeg tror på, at det er sådan. Derfor mener jeg, at de rigtige tiltag vil blive iværksat for at opretholde den sociale samhørighed i 2011, uden de yderligheder, som ukontrolleret budgetmæssig tilbageholdenhed fører med sig. Jeg må understrege, at den modsatte økonomiske politik finder anvendelse i USA. Vi er nødt til at forstå, at der i euroområdet skal træffes foranstaltninger for at skabe betingelser for en uproblematisk genopretning på markederne i Grækenland, Irland og Portugal og for at undgå lignende problemer i Spanien.

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Regeringen i Ungarn, som har et flertal på to tredjedele, har i de sidste seks måneder iværksat en offensiv mod demokratiske institutioner. Under denne proces afskaffede de det tidligere lighedsbaserede medieovervågningsorgan og etablerede i stedet et organ bestående af delegerede fra regeringspartiet. Den såkaldte medieforfatning, som for nylig blev vedtaget i Ungarn, giver også regeringen mulighed for at censurere bestemte websteder, hvis den ønsker det, i stil med den kinesiske censurmodel. Formanden for mediemyndigheden, Annamária Szalai, pralede stolt af dette i et interview. Som eksempel nævnte hun den mest læste højreorienterede nyhedsportal, www.kuruc.info, der på grund af den anonymitet, som internettet tilbyder, gik forrest i forbindelse med afsløringerne af de overtrædelser, som den tidligere regering begik. Jeg anmoder Parlamentet og Kommissionen om at tilskynde Fidesz til så hurtigt som muligt at sætte en stopper for de antidemokratiske processer, der for øjeblikket finder sted i Ungarn. Alt, hvad den ungarske opposition har tilbage, er offentlighedens opmærksomhed, og nu vil de endda fratage os denne.

  Barbara Matera (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er gået over en måned, siden Asia Bibi, en katolsk bondekone fra Pakistan, blev dømt for blasfemi.

Vi må ikke glemme betydningen af at beskytte de ukrænkelige menneskerettigheder, heriblandt ytringsfriheden i henhold til vores charter om grundlæggende rettigheder.

I lande som Pakistan har anklager om blasfemi allerede ført til 46 dødsfald i de seneste 10 år, hvilket skaber mere og mere religiøs intolerance og dermed islamisk fundamentalisme. Disse mennesker blev alle dræbt uden for fængslet efter anklagerne om blasfemi eller blev fundet døde i fængslet. Asia Bibis liv er i fare, ikke blot på grund af den pakistanske lovgivning, men også på grund af fanatikere. Den pakistanske lovgivning fremmer derfor denne atmosfære af forfølgelser og uretfærdige dødsfald.

For at opsummere opfordrer jeg hele det internationale samfund til at appellere kraftigt til, at blasfemiloven afskaffes i den pakistanske straffelov, og til at sikre, at alle, der dømmes for forbrydelser i strid med ytringsfriheden, løslades så hurtigt som muligt.

  Mariya Nedelcheva (PPE). – (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag fremsættes en erklæring, som er underskrevet af fire kolleger og mig selv, hvori der opfordres til retfærdig fordeling af landbrugsstøtten blandt de gamle og nye medlemsstater efter 2013. I henhold til den nuværende fælles landbrugspolitik skal alle landbrugere i EU opfylde de samme forpligtelser, hvilket medfører dyre investeringer. Men selv om deres forpligtelser er de samme, har de ikke de samme rettigheder. Derfor mener jeg, at systemet med direkte betalinger fra 2013 skal sikre en retfærdig behandling af alle landbrugere i hele EU. Vi skal sætte en stopper for den historiske model, fastlægge fælles kriterier og tage hensyn til de specifikke behov i landbrugene i de enkelte regioner. Derudover skal vi opbygge et system, som tillader, at midler overføres fra den anden til den første søjle, så en større del af landbrugsproducenterne i de nye medlemsstater kan drage nytte af støtteforanstaltninger og -instrumenter. Det er på tide, at vi får gjort op med den måde, som den fælles landbrugspolitik adskiller de gamle fra de nye medlemsstater, og jeg håber virkelig, at De vil støtte dette.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE). – (PT) Hr. formand! Den tornado, der ramte Portugal sidste tirsdag, skabte enorme ødelæggelser i regionen Tomar. Denne type naturkatastrofe bliver desværre stadig hyppigere. Det er vigtigt at tilvejebringe nødmekanismer, der kan gøre det muligt at gribe hurtigt ind og hjælpe de ramte befolkninger.

EU's rolle er afgørende, da det har mekanismer og instrumenter som f.eks. Solidaritetsfonden til sin rådighed, som er beregnet på denne type problem. Det er dog fuldstændig afgørende, at disse mekanismer aktiveres og anvendes på en hurtig, fleksibel og enkel måde. Derfor opfordrer jeg Kommissionen og Rådet til at gøre Solidaritetsfonden mere fleksibel, så den kan anvendes så hurtigt, som den skal i dette og andre lignende tilfælde.

  George Sabin Cutaş (S&D). – (RO) Hr. formand! I perioden op til Rumæniens tiltrædelse af EU overvågede Kommissionen nøje situationen vedrørende internationale adoptioner og anbefalede, at disse aktiviteter blev standset efter offentliggørelsen af misbrug i forbindelse med adoptionspraksis. I 2009 sendte jeg imidlertid i sammenhæng med Kommissionens og Rådets konference om udfordringerne i forbindelse med adoptionsprocedurer i Europa en skrivelse til Jacques Barrot med henblik på at henlede opmærksomheden på konsekvenserne ved at genåbne det internationale adoptionsmarked. Jeg opfordrede også Kommissionen til at være konsekvent.

Efter en undersøgelse foretaget af en rumænsk avis har vi hørt om muligheden for, at Kommissionen har misbrugt sin magt, idet den har forfalsket konklusionen i den officielle rapport fra konferencen, hvori det anbefales at etablere et europæisk adoptionsagentur. Jeg mener, at det vil gå ud over EU's image, at de europæiske traktaters vogter er involveret i forfalskning af et officielt dokument. Derfor afventer jeg et klart, begrundet svar fra Kommissionen, hvilket vil fjerne dette spørgsmålstegn, der hænger over dens vertikale struktur.

  Gianni Pittella (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I over en måned har en gruppe på 250 personer, herunder 80 eritreanere, været holdt som gidsler af menneskehandlere i Sinaiørkenen i Egypten. En del af denne gruppe var tidligere blevet afvist ved kysterne i nogle europæiske lande. Kidnapperne kræver en løsesum på 8 000 USD for at løslade dem og udsætter dem i mellemtiden for de mest grusomme former for vold og elendighed. Seks personer er allerede døde, og der går også rygter om, at de får fjernet organer, som skal sælges på det sorte marked.

Det er på tide, at det internationale samfund og EU siger "Stop!". Det er på tide, at der bliver talt lige ud af posen om garantien for retten til asyl alle steder. Og det er på tide, at nogle regeringer tager deres illusoriske hjemsendelsespolitikker op til fornyet overvejelse. Paven har bedt om dette, og det samme har stiftelser, foreninger og politiske figurer.

Vi opfordrer Dem, hr. formand, til sammen med kommissær Ashton at iværksætte en øjeblikkelig indsats for at stoppe disse prøvelser.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! I starten af januar bliver Ungarn den tredje nye medlemsstat, der overtager det roterende formandskab for EU. Det bliver en alvorlig prøve og en udfordring for Ungarn. Det sker samtidig med begyndelsen på EU's økonomiske styring, det første økonomiske halvår og ændringen af Lissabontraktaten med henblik på etablering af en permanent krisestyringsmekanisme. Vi håber, at tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien bliver afsluttet, og at Rumænien og Bulgarien bliver en del af Schengenområdet. De demokratiske partier i Ungarn – med undtagelse af den yderste højrefløj – er enige og samarbejder om at sikre, at det ungarske formandskab opnår succes. Parlamentet skal imidlertid også tage fat på den selvmodsigelse, der ligger i, at det ungarske formandskab skal vogte over overholdelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder i EU samtidig med, at den nuværende regering i Ungarn indfører alvorlige indskrænkninger af demokratiet, ytringsfriheden og fagforeningernes rettigheder. Jeg håber, at den ungarske regering opfører sig på en anden måde i Europa, end den gør derhjemme.

  Kristiina Ojuland (ALDE). – (EN) Hr. formand! Et af de spørgsmål, der blev taget op på topmødet EU-Rusland i sidste uge i Bruxelles, var retsstatsprincippet i Den Russiske Føderation.

Jeg vil gerne minde Dem om, at dommen i Mikhail Khodorkovskys og Platon Lebedevs anden retssag bliver afsagt om morgenen den 15. december.

Medlemmer af det internationale samfund, herunder EU, har observeret retssagen meget nøje, og jeg er overbevist om, at resultatet af retssagen vil gøre det muligt for os at udlede nogle konklusioner om retsstatsprincippet i Rusland. Eftersom det næste møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland afholdes i denne uge i Strasbourg, håber jeg på at tage dette spørgsmål op med kolleger fra Ruslands statsduma og Føderationsrådet, og jeg vil gerne opfordre mine kolleger her i Parlamentet til at gøre det samme.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE). – (GA) Hr. formand! EU har spillet en vigtig rolle for fremme af fred og forsoning i Nordirland og i landets grænseregioner. EU har investeret i alt 1,3 mio. EUR i tre Peaceprogrammer siden 1994. Siden 1989 har EU investeret 349 mio. EUR i Den Internationale Fond for Irland. Den Internationale Fond for Irland har støttet over 6 000 projekter i Irland.

(EN) EU's støtte har gjort det muligt for samfund i Nordirland og grænseregionerne at drage fordel af de muligheder, der opstår som følge af fredsprocessen. Opnåelse af fred og forsoning er en langsigtet proces, og jeg er fast overbevist om, at der stadig er behov for støtte til Peace III og Den Internationale Fond for Irland (IFI). Jeg glæder mig over de seneste tiltag fra USA – med støtte fra Det Forenede Kongeriges og Irlands myndigheder – for at undersøge muligheden for at fortsætte IFI-programmet efter 2010 på en afgrænset og målrettet måde. Det er kort sagt helt afgørende, at fredsprogrammet fortsat modtager støtte.

  Oriol Junqueras Vies (Verts/ALE). – (ES) Hr. formand! Direktivet "'Fjernsyn uden grænser"' fra 1989 har fastsat, at medlemsstaterne ikke må hindre audiovisuel radio- og tv-spredning fra andre medlemsstater.

Ved revisionen af dette direktiv i 2007 blev denne målsætning styrket og tilpasset til nye teknologier og strukturelle ændringer af det audiovisuelle marked. Cataloniens nordlige landegrænse fungerer imidlertid stadig som en kulturel og sproglig barriere og overtræder derved disse direktiver. Jeg henviser her mere specifikt til, at radio- og tv-selskaber i Catalonien systematisk bliver udelukket fra anvendelsesområdet for reguleret radio- og tv-spredningsvirksomhed, idet man gemmer sig bag tekniske kriterier.

Derfor bør de europæiske institutioner styrke deres egne direktiver, og radio- og tv-selskaber, der sender i grænseområder, bør kunne tilbyde deres tjenester til hele det område, de dækker kulturelt og sprogligt set, når dette område, som det er tilfældet i Catalonien, strækker sig over mere end en enkelt stat.

  Bairbre de Brún (GUE/NGL). – (GA) Hr. formand! Jeg hilser resultaterne fra COP 16 i Cancún velkommen. Vi må imidlertid ikke narre os selv ved at tro, at vi nu er der, hvor vi skal være. Der er behov for at opstille målsætninger, som er endnu mere faste, klare og bindende.

Regeringerne skal bygge videre på arbejdet fra Cancún med henblik på at opnå en ambitiøs bindende aftale i Sydafrika næste år. Vi bør også skride til handling på hjemmefronten.

Der bør snarest opnås enighed om at reducere CO2-udslippet i Europa med mindst 30 % – ikke kun for de internationale aftalers skyld, men også for vores egen skyld – så vi fra nu af kan være konkurrencedygtige på dette område.

Europa skal garantere, at vi kan blive mere effektive, hvad angår energiforbruget. Det lykkedes os ikke at opnå dette, da energieffektivitetsmålet på 20 % ikke var gjort retligt bindende. Det må der ændres ved nu.

  Slavi Binev (NI). – (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på problemerne for de bulgarske vognmænd, som risikerer at blive ladt alvorligt i stikken, hvis vi åbner mulighed for at pålægge yderligere afgifter for luftforurening, støjemissioner m.m. Sektoren er i krise, og en forhøjelse af disse afgifter vil ikke blot forværre krisen, men efterlade sektoren uden muligheder for udskiftning af bilparken. Som bulgarsk statsborger er jeg imod Kommissionens beregninger, hvor der ikke er taget hensyn til de territoriale forskelle i de enkelte medlemsstater. Bulgarien ligger i et af EU's randområder, og bulgarske vognmænd vil blive hårdest ramt af disse højere afgifter. Hvis man ser på undersøgelserne, vil man se, at den bulgarske økonomi bliver taberen i alle disse tiltag.

Jeg håber, at Parlamentet har politisk vilje til at forhindre en forværring af situationen i landene ved EU's grænser.

  Nadezhda Neynsky (PPE). – (BG) Hr. formand! For få dage siden advarede kommissionsformand Barroso om, at Europa står over for en voksende bølge af populisme og nationalisme. Han anmodede de politiske ledere om at bekæmpe manipulering baseret på folks frygt og de irrationelle argumenter, som han mener, er medvirkende til, at populismen trives i mange lande. Hans udtalelser har fået mig til at henlede opmærksomheden på de farer, der lurer på demokratiet i de tidligere kommunistiske lande. Det er her, Europas ledere i højere grad end andre steder skal være benhårde over for selv det mindste forsøg på at underminere den private ejendomsret. Et eksempel på dette er den delvise nationalisering af de personlige bidrag til erhvervspensionsfonde og en overførsel af disse til offentlige sociale sikringssystemer. Europa skal ligeledes være opmærksom på retten til det frie valg og forhindre enhver form for underminering af denne. Frem for alt må Europas ledere være benhårde over for forsøg på at manipulere med den offentlige mening og den udbredte anvendelse af særligt overvågningsudstyr samt offentliggørelse af hemmelige informationer for at lægge pres på folk og underminere menneskerettighederne.

  Jim Higgins (PPE). – (GA) Hr. formand! Dette drejer sig om et meget vigtigt spørgsmål. Der er tydeligvis stor forskel på landmændenes fortjeneste og supermarkedskædernes fortjeneste.

I mit hjemland er ca. 22 000 mennesker beskæftiget inden for mejerisektoren. Markedet for mejeriprodukter repræsenterer alene i Irland en årlig værdi på 1 mia. EUR. Jeg synes ikke, at EU gør nok for at hjælpe landmændene, og her taler jeg ikke om tilskuddene – tilskuddene er gode nok.

Der er mange problemer at tage fat på inden for dette marked. Landmændene bør for eksempel få betaling for deres produkter inden for 30 dage. Dette er overhovedet ikke tilfældet. Dertil kommer, at supermarkedet sælger mælken til lave priser, men det er landmændene, der mister penge.

Det skuffer mig, at disse problemer ikke bliver taget op. Vi bør gøre meget mere for at beskytte landmændene mod supermarkedernes magt.

  Ioan Enciu (S&D). – (RO) Hr. formand! Grundlæggende rettigheder er det grundprincip, EU hviler på. De europæiske institutioners vigtigste opgave er at kontrollere, at disse rettigheder respekteres.

I Rumænien, som er en medlemsstat i EU, er vi vidne til en række alvorlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder. Efter at have kørt landet i sænk økonomisk og socialt er den nuværende rumænske regering nu i færd med at gennemføre absurde foranstaltninger, som udgør alvorlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder i EU – retten til pension, faglige rettigheder, lønrettigheder og rettigheder for unge mødre. Desuden vil jeg gerne gøre opmærksom på, at man i Rumænien er i gang med at forberede ændringer af loven om beskyttelse og fremme af handicappedes rettigheder. Hvis dette forslag fra den rumænske regering bliver vedtaget, vil det blot medvirke til at gøre livet mere besværligt for handicappede, idet det vil gøre dem afhængige af staten i stedet for i højere grad at sikre, at de beskyttes og inddrages i samfundet. Dette vil få vidtrækkende negative indvirkninger på de handicappedes interesser og på deres værdighed.

  Alexander Mirsky (S&D). – (LV) Hr. formand! Jeg vil gerne spørge om, hvad udtrykket "'testpilot"' betyder. Det betyder en pilot, der afprøver et fly under en flyvning. Hvad er så en '"testpassager"'? Dette koncept blev for nylig opfundet af det lettiske flyselskab airBaltic. Desværre glemte airBaltic imidlertid at oplyse passagererne om, at de deltog i en test. For at nævne et eksempel, så fylder airBaltic flyet med passagerer og senere, når flyet er i luften, viser det sig, at flyet har tekniske problemer, hvorefter det bliver nødt til at foretage en nødlanding. Efter min mening bør et fly klargøres før flyvningen og ikke under flyvningen, især når der er passagerer om bord.

AirBaltic har i den senere tid registreret et stort antal nødsituationer. Jeg vil gerne gøre Kommissionens medlemmer opmærksom på problemerne med luftfartssikkerheden. En lemfældig holdning kan ende med at få tragiske konsekvenser.

  Charles Goerens (ALDE). – (FR) Hr. formand! Jeg er nu ved to lejligheder blevet oplyst om, at en mundtlig forespørgsel vedrørende folkeafstemningen om fremtiden for det sydlige Sudan ikke vil blive genindsat i dagsordenen.

Jeg vil minde om, at det sydlige Sudan i henhold til den samlede fredsaftale i 2005 har mulighed for ved slutningen af en femårsperiode at stemme om, hvorvidt de fortsat ønsker at være en del af den sudanesiske stat.

Folkeafstemningen skal finde sted den 9. januar næste år. Der er imidlertid en række uløste problemer, som burde have været drøftet her i Parlamentet, så som udfærdigelsen af valglisterne, løsning af problemerne vedrørende grænsen mellem nord og syd, for ikke at nævne hvilke sikkerhedsforanstaltninger der eventuelt bør træffes, hvis behovet opstår.

Hvis vi bliver ved med at udskyde forhandlingen i det uendelige, fratager vi os selv retten til at skabe en politisk impuls. Dette er mit synspunkt. Jeg holder stadig på, at det vil være mere hensigtsmæssigt at prøve at forhindre konfliktsituationer end blot at se passivt til og vente på, at katastrofen indtræffer.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! De nyeste tal fra Eurostat viser, at Portugal er et af de lande, der har den største jobusikkerhed, idet 22 % af arbejdsstyrken arbejder under usikre ansættelsesforhold, mens gennemsnittet for hele EU er 13,5 %.

Kvinderne og de unge er værst ramt. Mere end 23 % af de unge under 25 år står uden arbejde, og antallet af fattige er steget til 18 % i Portugal. Dette tal omfatter i stigende grad fattige arbejdstagere, som ikke tjener nok til at komme ud af fattigdommen.

Derfor er det svært at forstå, hvorfor Kommissionen lægger et så uacceptabelt pres på den portugisiske regering for at få den til at ændre arbejdslovgivningen og gøre det endnu nemmere at afskedige folk. Der er i stedet brug for større støtte til at skabe job, hvor folk har rettigheder og får en anstændig løn.

  Miguel Portas (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Trods sparebudgetterne, trods Den Internationale Valutafond, trods stabiliseringsfonden og trods en økonomisk samordningsmekanisme baseret på sanktioner fortsætter angrebet på euroen i form af spekulationsangreb på statsgælden i adskillige lande.

Vi må erkende, at fejlen kun kan ligge i de politiske beslutninger, der er blevet truffet. Hver gang kansler Merkel og præsident Sarkozy offentligt giver udtryk for deres spekulationer, takker spekulanterne dem straks ved at spekulerer i overensstemmelse dermed. Det er tydeligt, at hver gang de siger "'nej"', især til euroobligationer, takker spekulanterne dem, fordi de er taknemlige over prisen. Prisen for disse spekulationer er en opdeling af Europa.

Dette er et Europa uden solidaritet og et Europa, hvor de perifere lande i stigende grad bliver endnu mere perifere. Det bør der gøres noget ved.

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg har længe været fortaler for euroen, men nu står dens fremtid på spil. Europas regeringsledere er ikke modige nok til én gang for alle at holde op med at kaste gode penge efter dårlige. Det er på tide at holde op med at sige: "'Lad os udskyde problemet i et par år'. Vi er i stedet nødt til omsider at være modige og ansvarlige nok til at reducere gælden. Kun på den måde vil det blive muligt at drage bankerne til ansvar. Det vil også ramme folk som dig og mig – gennem vores pensionsopsparinger og livsforsikringer. Men vi er nødt til at tage tyren ved hornene her og nu i stedet for at trække pinen ud. Og det er her, det store problem ligger. I den forbindelse vil jeg gerne opfordre alle mine kolleger til at deltage i initiativerne fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål, især vedrørende financewatch.org, således at vi fremover rent faktisk vil være i stand til at finde måder, hvorpå vi kan retsforfølge bankerne, retsforfølge de lobbyister, som desværre stadig bestemmer, hvordan tingene skal køre her, og gøre det muligt at få objektive informationer.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D). – (RO) Hr. formand! Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Schengenområdet er af afgørende betydning for stabiliteten ved EU's østlige grænser. Og nok lige så vigtigt er, at dette er et naturligt skridt, efter at begge lande fik fuldgyldig medlemsstatus af EU i 2007.

Denne beslutning skal imidlertid være baseret på, at det er teknisk muligt, og ikke på følelser. Der er nogle regeringspartier i EU, som tror, de kan vinde visse valgdiskussioner, hvis de er imod denne beslutning og kan give Rumænien og Bulgarien skylden for, at der er problemer med integration af romaerne i EU.

Hvis betænkningen på den anden side når til et positivt resultat, og den nylige undersøgelse i begge medlemsstater viser, at begge lande er parate til at tilslutte sig Schengenområdet, vil jeg mene, at det er yderst vigtigt, at vi fortsat støtter op omkring disse lande, i betragtning af at vi gav dem en positiv vurdering i denne sag for ikke så længe siden.

  Marisa Matias (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Efter endnu en klimakonference tror jeg for at være helt ærlig, at det bedste, vi kan svinge os op til at sige, er, at den var bedre end den i København, fordi der dog blev opnået nogle resultater og gjort nogle fremskridt. Den var bedre, fordi man nåede til et kompromis, endnu en gang under FN's paraply. Den var bedre, fordi EU klarede sig bedre ved konferencen i Cancún, og der var tale om en meget mere gennemsigtig proces end den foregående. Dette i sig selv kan dog ikke betragtes som nogen trøst, og vi må erkende, at resultaterne stadig er meget små.

Der er et grundlag at arbejde videre på, men vi må også erkende, at dette grundlag, selv om det er positivt, stadig er baseret på løfter. Regeringerne skal gå meget længere, hvis de skal opfylde befolkningens behov og kunne imødegå en egentlig krise med rigtige ofre. Det glæder mig, at vi skal debattere dette nærmere her i morgen. At fejre menneskerettighedserklæringen vil ikke være til megen nytte, hvis vi fortsat negligerer disse rettigheder. Vi burde allerede vide, at markedet ikke løser alt, og at det er på tide, at vi sætter mennesker først.

  Rui Tavares (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! For nogle få dage siden stillede repræsentant Ron Paul et afgørende spørgsmål i den amerikanske kongres: "Når en krig starter med en løgn, hvad er så vigtigst: at bevare hemmeligheden eller at lade offentligheden høre sandheden?" Jeg deler denne bekymring med min kollega på den anden side af Atlanten i forbindelse med WikiLeakssagen. Visse hemmeligheder er nødvendige og kan retfærdiggøres. Problemet opstår, når hemmeligheder bliver reglen snarere end undtagelsen, og i de senere år har vi været vidne til et tiltagende hemmelighedskræmmeri, som kun er med til at udhule og omgå den demokratiske kontrol, og hvor der nu kæmpes indædt for at bevare nogle privilegier, således som vi har set det i visse regeringers og virksomheders reaktioner på WikiLeakssagen.

Amazon, Visa, MasterCard og endog en schweizisk bank, som alle ellers før gjorde forretninger med WikiLeaks, har nu trukket sig ud af samarbejdet efter politisk pres. En fransk minister har krævet, at Frankrig skulle forbyde denne hjemmeside på fransk territorium. Der er overhovedet intet juridisk grundlag for et sådant pres. Tillid går to veje, og regeringerne kan kun kræve folkets tillid, hvis de selv er parate til at stole på folket.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! I dag er det nøjagtig seks måneder siden, at valget til Belgiens forbundsparlament fandt sted. Det er vigtigt at nævne dette, da vi aldrig før har været i en lignende situation, hvor EU-formandskabet varetages af et forretningsministerium i alle seks måneder.

Rådet er ikke politisk repræsenteret her i dag. Det er lettere uheldigt, da denne surrealistiske situation er værd at nævne. Den kunstige konstruktion, der hedder Belgien, er stadig lige så vanskelig at regere i dag som for seks måneder siden, og der er intet at gøre ved det, fordi Flanderen og Vallonien har udviklet sig til to forskellige lande med fuldstændig forskellige politiske og socioøkonomiske kulturer.

Situationen i Belgien er nu fuldstændig blokeret og det i en sådan grad, at EU hellere må forberede sig på, at det kan få to nye medlemsstater, nemlig Flandern og Vallonien.

  Corina Creţu (S&D). – (RO) Hr. formand! De seneste lovændringer til den rumænske arbejdslovgivning vil forværre situationen for de arbejdstagere, der allerede er hårdt ramt af nedgangen. Det opsigelsesvarsel, som en lønmodtager skal overholde, stiger, og prøveperioden forlænges, hvilket betyder, at ansættelseskontrakten kan ophæves uden varsel inden for eller ved afslutningen af denne periode, i hvilken mere end tre på hinanden følgende personer kan blive ansat i den pågældende stilling. Den mest urimelige bestemmelse, som er en grov hån mod de grundlæggende menneskerettigheder, er imidlertid, at en ansats individuelle ansættelseskontrakt kan ophæves retligt, hvis arbejdstageren deltager i en strejke.

Jeg ønsker blot at protestere mod dette forsøg på at gøre de ansatte til chefernes slaver. Og jeg vil gerne opfordre Europas politiske styrker og institutioner til at skride ind og standse dette tilbageskridt for de rumænske arbejdstagere.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

FORSÆDE: Libor ROUČEK
Næstformand

16. Aftale EU/Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa – Aftale EU/Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse – Liberalisering af visumordningen i Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien – Gennemførelse af aftalen mellem EU og Rusland om lempelse af visumreglerne (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

– henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa (11324/2010 – C7-0391/2010 – 2010/0106(NLE)) (Ordfører: Nathalie Griesbeck) (A7-0345/2010),

– henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (15507/2010 – C7-0392/2010 – 2010/0108(NLE)) (Ordfører: Nathalie Griesbeck) (A7-0346/2010),

– mundtlig forespørgsel til Kommissionen om gennemførelse af aftalen mellem EU og Rusland om lempelse af visumreglerne af Ojuland for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (O-0140/2010 – B7-0568/2010),

– mundtlig forespørgsel til Kommissionen om gennemførelse af aftalen mellem EU og Rusland om lempelse af visumreglerne af Weber, Busuttil, Brok og Peterle for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige demokrater) (O-0172/2010 – B7-0656/2010),

– mundtlig forespørgsel til Kommissionen om bekymring med hensyn til, om EU's visumlempelsesordning anvendes korrekt i Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien af Busuttil, Weber, Corazza Bildt og Hohlmeier for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige demokrater) (O-0181/2010 – B7-0654/2010).

  Nathalie Griesbeck, ordfører. – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det glæder mig at introducere disse to betænkninger her til aften, betænkninger, som jeg vil præsentere under ét, om aftalerne mellem EU og Georgien. Den første omhandler lempelse af reglerne for udstedelse af visa og den anden tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse.

Som en påmindelse fastlægger den første aftale om forpligtelser vedrørende tilbagetagelse fuldstændig gensidighed for statsborgere og tredjelandsstatsborgere. Den etablerer tilbagetagelsesprocedurer – tilbagetagelsesanmodninger, information, udleverede dokumenter, bevis, bevismidler, tidsfrister, overdragelsesmidler, transport, transit etc., i modsætning til tilfældet med tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Pakistan, som De måske husker, og som jeg var stærkt imod for nogle måneder siden. I dette tilfælde vil jeg gerne give udtryk for min fulde tilfredsstillelse med denne aftale, fordi den så absolut respekterer menneskerettighederne, og det burde være muligt at sikre dens gennemførelse, eftersom Georgien har undertegnet Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling og den europæiske menneskerettighedskonvention. Dette er to forudsætninger, der efter min mening er afgørende for, at sådan en aftale skal blive godkendt.

Den anden aftale, der fokuserer på lempelse af reglerne for udstedelse af visa, gør det muligt for georgiske borgere og særligt dem, der rejser udenlands, som f.eks. studenter, journalister osv., lettere at opnå visum til kortvarigt ophold for rejser til EU og således at forenkle alle kravene betydeligt til indlevering af dokumenter til støtte for denne form for ansøgning.

Jeg vil også gerne minde Dem om, at disse to aftaler naturligvis går hånd i hånd, eftersom en aftale om lempelse af reglerne for udstedelse af visa i princippet kun kan indgås, hvis der eksisterer en tilbagetagelsesaftale.

Der er derfor to vigtige spørgsmål, som skal rejses. Der er her tale om et essentielt stadie i styrkelsen af relationerne mellem Unionen og Georgien, som i de seneste år har vist et tydeligt ønske om tættere relationer med os. Disse aftaler er et første skridt i form af privilegerede relationer, et stærkt signal fra Unionen til Georgien.

Disse aftaler er naturligvis også af interesse på regionalt plan. De vil bidrage til de bestræbelser, Unionen har gjort sig for at styrke samarbejdet med andre lande også i det sydkaukasiske område. Jeg mener bestemt, som vi alle gør, at dette også er en måde at opmuntre Georgien på til at gennemføre alle de nødvendige reformer, som formanden for bare nogle få dage siden mindede os om var nødvendige på områder som frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dette vil måske give os mulighed for i fællesskab at kæmpe stadig mere effektivt mod illegal indvandring og fremme udviklingen, i en nøddeskal, af demokrati.

Jeg opfordrer Dem derfor til at godkende disse to aftaler, som er indgået med Georgien. Jeg vil imidlertid gerne afslutningsvist minde Dem om, fru kommissær, at selv om vi samarbejder udmærket med hinanden, afgav De for nogle få måneder siden, da vi drøftede tilbagetagelsesaftalen med Pakistan, en højtidelig erklæring om, at De ville forpligte Dem til at udarbejde en evaluering af nuværende tilbagetagelsesaftaler og også en regelmæssig rapport til Parlamentet om disse aftaler, både dem, der allerede er indgået, og dem, der stadig er under forhandling. Jeg vil gerne have, at De endnu en gang bekræfter over for Parlamentet, hvad enten det bliver højtideligt eller på anden måde, at vi derfor ikke vil blive holdt udenfor, eller blive for lidt involveret eller dårligt informeret, når det drejer sig om indledningen af og forløbet i forhandlinger om aftaler, der er foregået efter datoen for Deres erklæring. Jeg mener, at dette er afgørende, hvis vi i fællesskab skal gøre effektive fremskridt i tråd med vores værdier.

  Kristiina Ojuland, spørger. – (EN) Hr. formand! Jeg må sige, at jeg er meget glad for, at denne forhandling om gennemførelse af aftalen mellem EU og Rusland om lempelse af visumreglerne finder sted i Parlamentet i dag, fordi dette spørgsmål har været på den fælles politiske dagsorden mellem EU og Den Russiske Føderation meget længe efterhånden.

Jeg hilser ethvert politisk fremskridt i denne henseende på topmødet i sidste uge. Jeg vil imidlertid fortsat holde et vågent øje med måden, hvorpå det føres ud i livet.

Hvad angår spørgsmålet til Kommissionen om gennemførelse af aftalen mellem EU og Rusland om lempelse af visumreglerne, som jeg fremsatte på vegne af ALDE-Gruppen, ville jeg vide, hvilke fremskridt der er gjort indtil nu, og hvorvidt vi for øjeblikket kan forvente et gennembrud i håndteringen af tekniske spørgsmål som f.eks. kravet til EU-borgere om at lade sig registrere hos myndighederne inden for tre dage, hvis de bor privat i Rusland.

Jeg støtter fuldt ud den planlagte visumfritagelsesaftale som en foranstaltning, der skal give russiske borgere mulighed for at rejse til EU med et minimum af formaliteter, men jeg forventer, at den russiske side indtager samme standpunkt over for EU's borgere.

Et andet anliggende, som man må tage fat på, er sikkerheden ved Den Russiske Føderations ydre grænser, særligt med tanke på de illegale indvandringsstrømme fra syd og andre steder. Den russiske side bør sikre fuld kontrol med sine grænser, præcis som EU må gennemføre omhyggelige grænsekontroller. Den fremtidige visumfritagelsesaftale må udelukke alle yderligere trusler mod EU.

Fru kommissær, jeg ser virkelig frem til Deres svar.

  Manfred Weber, spørger. – (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) vil også gerne benytte dagens forhandling til at kaste et generelt blik på EU's visumpolitik.

For det første, er det vigtigt at understrege, for at vi selv bliver bevidste om, hvor stor værdi denne visumpolitik har for EU. Eftersom vi er et fælles Europa, et fælles rum for mennesker, har vi mulighed for at skabe en fælles visumpolitik. Vores visumpolitik er derfor også et tegn på europæisk enhed – et meget succesfuldt tegn på europæisk enhed – og det er vigtigt at påpege dette, særligt i krisetider.

For det andet opfordrer vi til klare spilleregler, hvad angår lempelse af visumreglerne. De tekniske standarder, som skal opretholdes – ved ydre grænser og ved udstedelse af pas og identitetspapirer – er stukket klart ud. Vi kan ikke gøre nogen politiske indrømmelser med hensyn til opretholdelsen af disse standarder. I 2010 så vi, at der i Balkanlandene til at begynde med var et fokus på tekniske standarder, men så blev der fremlagt politiske argumenter med større og større kraft. Når det drejer sig om lempelse af visumreglerne, kan man imidlertid ikke stoppe ved ét land. Vi er nødt til at se området som en helhed. Ja, det er altid vanskeligt for os at vurdere i et enkelttilfælde. Sagens kerne er imidlertid, at de tekniske standarder skal opretholdes. Kriterierne skal blive ved med at være der. Jeg støtter derfor også kommissæren, når hun siger, at disse standarder, som vi kræver, også skal implementeres i virkeligheden. Det er en vigtig opgave for Kommissionen, for først da vil vores visumpolitik blive accepteret af vores borgere.

For det tredje vil jeg gerne nævne, at vi hilser den kendsgerning, at man på det sidste møde i RIA-Rådet drøftede den mulighed, at lempelsen af visumreglerne hurtigt kunne ophæves eller fratages enkeltstater, hvis de ikke gennemfører standarderne. Eksemplet med Serbien viste os, at resultatet var en stor tilstrømning af asylsøgere.

Jeg går videre til mit sidste punkt, foreløbigt – når vi taler om Ukraine og Rusland – og det er, at vores gruppe er yderst skeptisk til at åbne dørene i en fart, fordi vi netop i Serbiens tilfælde har set, at der også vil være negative virkninger. Vi bør derfor gå frem med stor forsigtighed, hvad angår visumpolitik.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand, ærede medlemmer! Jeg vil svare på alle spørgsmålene. Tak for, at De har sat denne meget vigtige forhandling på dagsordenen.

Lad mig begynde med at takke fru Griesbeck for hendes støtte og hendes arbejde i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med aftalen mellem EU og Georgien, der førte til vedtagelsen af en gunstig udtalelse. Efter krisen i Georgien i sommeren 2008 blev det på et ekstraordinært møde i Rådet besluttet at optrappe relationerne med Georgien, herunder foranstaltninger til lempelse af visumreglerne.

Som De nævner, fru Griesbeck, er det standard EU-politik, at et tredjeland ikke kan blive tilbudt en aftale om lempelse af visumreglerne uden en tilbagetagelsesaftale, så Rådets afgørelse indbefattede, at de to aftaler skulle forhandles og indgås parallelt.

Jeg er meget taknemlig over, at fru Griesbeck også har bemærket det vigtige skridt fremad i relationerne mellem Georgien og EU, som disse to aftaler udgør. Aftalen er stort set i tråd med en standard EU-tilbagetagelsesaftale, der dækker nationale statsborgere såvel som tredjelandsstatsborgere, og bevarer også – som det blev sagt – respekten for menneskerettigheder gennem en klausul "uden retsvirkning" og en artikel om databeskyttelse.

Aftalen sørger også for oprettelse af et blandet tilbagetagelsesudvalg, som har til opgave at overvåge gennemførelsen af aftalen. Dette er et vigtigt skridt mod en mere gnidningsløs mobilitet mellem Georgiens befolkning og EU.

Georgien har allerede fraveget visumpligten for EU-borgere, og denne aftale vil lette mobiliteten for georgiske borgere. Aftalen vil i den grad gøre det lettere, billigere og hurtigere for georgiske borgere – mere end 60 000 om året – at opnå et Schengenvisum.

Det vil medføre andre konkrete fordele. Der vil nemlig blive fastlagt en 10-dages frist for behandling af ansøgninger, og visumgebyret vil blive nedsat fra 60 EUR til 35 EUR. Der vil være visse kategorier af ansøgere, som bliver gebyrfri, nemlig studerende, journalister, børn, pensionister, handicappede etc. De kan også nyde fordel af en forenklet dokumentationspligt og et visum til flere indrejser, hvis de er nødt til at rejse. Indehavere af diplomatpas vil desuden blive helt fritaget for visumpligt, hvilket vil styrke de officielle forbindelser mellem EU og Georgien yderligere.

Fru Griesbeck nævnte evalueringen. Den er blevet lettere forsinket, men jeg vil fremlægge den i begyndelsen af næste år – forhåbentlig senest i februar. Jeg vil med glæde drøfte den med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Parlamentet. De henviste også til programmet for Pakistan. Det har kun været operativt i 13 dage, så det er en smule tidligt at evaluere det, men vi vil naturligvis med glæde holde Dem opdateret.

Hvad angår det spørgsmål, som blev rejst af fru Ojuland, om aftalen om lempelse af visumreglerne mellem EU og Rusland, har den været gældende siden 1. januar 2007. Det er en af de otte aftaler om lempelse af visumreglerne, som vi har indgået. Særligt vigtige elementer er, at den finder anvendelse på et gensidigt grundlag også for EU-borgere, da de for øjeblikket er underlagt visumpligt, når de rejser til Rusland.

Det er også en vigtig aftale i kvantitativ forstand. Ifølge russiske statistikker blev der udstedt mere end 1,5 mio. visa til EU-borgere i 2008, og samme år udstedte konsulater i medlemsstaterne 3,5 mio. visa til russiske statsborgere. Det er mere end en fjerdedel af alle de Schengenvisa, der udstedes på verdensplan.

Alle EU-borgere og russiske statsborgere nyder godt af den generelle lempelse, som denne aftale om lempelse af visumreglerne giver, som f.eks. et nedsat gebyr på 35 EUR. Visse kategorier fritages også i henhold til specifikke regler om lempelse. Der er visumfritagelse og også et visum til flere indrejser.

Kommissionen har evalueret denne lempelse og har vurderet, at den fungerer ganske godt. Der er imidlertid nogle skavanker, som vi henviste til. For at tage hånd om disse vedtog vi for en måned siden en henstilling om retningslinjer for genforhandling af aftalen om lempelse af visumreglerne med Rusland. Dette drejer sig udelukkende om yderligere lempelser, hvad angår dokumentation og varigheden af visumansøgningsproceduren, udvidelse af bestemmelserne om udstedelse af visa til flere indrejser og visumfritagelse for en række veldefinerede kategorier af ansøgere.

Hvad angår det specifikke spørgsmål om gennemførelse af artikel 10 i aftalen om lempelse af visumreglerne, som fastlægger en forenkling af registreringsproceduren, bemærkede vi ved vores evaluering, at Rusland havde vedtaget nogle forenklinger. Det er f.eks. nu muligt at registrere sig pr. brev. Registreringsgebyret vil blive afskaffet inden næste år, men nogle af foranstaltningerne som f.eks. oversættelse af registreringerne til engelsk og muligheden for at registrere sig online er endnu ikke blevet virkelighed. Vi rejser dette spørgsmål over for vores russiske kolleger og i forskellige fora, og vi håber, at dette vil ske inden længe.

Vedrørende de andre lande i østpartnerskabet er der også truffet andre tiltag. Dette lå også i Deres spørgsmål. Vi har en aftale om lempelse af visumreglerne med Moldova og Ukraine fra den 1. januar 2008, men vi er også ved at genforhandle disse aftaler.

Hvad angår Belarus, vedtog Kommissionen udkast til forhandlingsdirektiver vedrørende visumlempelse for en måned siden, og vi vil anbefale visa til flere indrejser med længere gyldighedsperiode for rejsende i god tro, faste tidsfrister for behandling af visumansøgninger samt eventuelle fritagelser for visumpligt for indehavere af diplomatpas.

Vi vil også vedtage udkast til forhandlingsdirektiver vedrørende en aftale om lempelse af visumreglerne med Aserbajdsjan og Armenien til næste år.

Hvad angår korrekt anvendelse af visumlempelsesordningen, som hr. Weber henviste til, nemlig den, der gælder for Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, vedtog Rådet, som det også blev sagt, at bevilge visumfritagelse ved rejser til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien i 2009. Vedtagelsen kom efter en intensiv dialog og markante fremskridt i disse lande inden for de hovedemner, som drøftes i visumlempelsesdialogerne. Dialogerne har vist sig effektive til at gennemføre en masse vigtige reformer, men visumfritagelsesordningen fører ansvar med sig, som det også blev påpeget, og de pågældende lande bør træffe de rigtige foranstaltninger for at sikre sig, at der ikke forekommer noget misbrug af visumfritagelsen.

Nogle medlemsstater har oplevet et øget antal asylansøgninger fra disse lande – især Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Disse skal vurderes på et individuelt grundlag i henhold til vores lovgivning. Vi har taget en række skridt for at håndtere denne situation, vi har f.eks. holdt møder på højt plan med indenrigsministrene om de to spørgsmål, og det belgiske formandskab og Kommissionen aflagde et besøg på højt plan til de to hovedstæder.

Myndighederne i de to lande har taget nogle skridt. Der har været organiseret nye informationskampagner for at informere borgerne. Grænsepolitiet har fået instruktioner om at skabe resultater og udføre øgede kontroller med folk, der forlader landet, og om at informere rejsende om risikoen ved ubegrundede asylansøgninger.

Da vi tidligere på efteråret foreslog at ophæve visumpligten for Albaniens og Bosnien-Hercegovinas borgere, forpligtede begge landene sig til at organisere informationskampagner for deres borgere om rettigheder og forpligtelser, der følger med visumfritagelsen, og det har de gjort. Dette er meget ambitiøse kampagner. I tillæg forpligtede Kommissionen sig til efter godkendelse i Parlamentet og Rådet at intensivere det efterfølgende tilsyn med visumlempelsen for alle de vestlige Balkanlande.

Der bliver to sider af denne sag. På den ene side vil vi fortsætte med at vurdere de omtalte landes varige gennemførelse af reformer gennem stabiliserings- og associeringsprocessen – særligt hvad angår retfærdighed, frihed og sikkerhed. På den anden side vil vi også fungere som en forebyggende mekanisme imod nye situationer med høj indstrømning af personer fra regionen. Indhentningen af den nødvendige, operative information, som kan hjælpe med at forebygge disse situationer, blev foretaget først på året, og Frontex, Europol, indvandringsforbindelsesofficerer, vestbalkanske politiforbindelsesofficerer og sekretariatet for politiforbundets konvent for Sydøsteuropa medvirker aktivt, støttet af de kommende formandskaber Ungarn og Polen.

Al den information, der udveksles og indhentes, vil blive delt af EU-medlemsstaterne og naturligvis, når det er hensigtsmæssigt, med Vestbalkanlandene. En sådan information vil også give næring til Kommissionens evaluering af det efterfølgende tilsyn med visumlempelsen, der skal gennemføres i første semester næste år. Jeg mener, at disse foranstaltninger bør bidrage til at undgå misbrug af den visumfri rejseordning, og jeg er sikker på, at et tæt samarbejde mellem oprindelseslandene og EU-bestemmelseslandene, støttet af Kommissionen, giver en effektiv respons. Vi vil naturligvis fortsætte med at rapportere regelmæssigt til Parlamentet og Rådet om resultaterne af denne overvågningsmekanisme, første gang i juni 2011.

  Krzysztof Lisek, ordfører for udtalelse fra AFET. – (PL) Hr. formand! Som fast ordfører for Parlamentet om EU's samarbejde med Georgien og som ordfører for udtalelsen fra AFET om fru Griesbecks betænkninger vil jeg gerne sige nogle ord om disse to aftaler – aftalen om tilbagetagelse og aftalen om visumlempelse mellem EU og Georgien. Jeg føler mig forpligtet til at sige, at disse aftaler blev vedtaget i Udenrigsudvalget med et overvældende flertal.

Jeg vil gerne tilføje, at vi på den foregående session i Parlamentet, her i Strasbourg, lyttede til en tale af præsident Saakashvili. En tale, som selv af dem, der ikke betragter sig som fans af ham, blev beskrevet som saglig, afbalanceret og rationel. I løbet af talen erklærede præsident Saakashvili ikke kun, at han gav afkald på brug af magt, og at han var villig til at drøfte vanskelige spørgsmål med Rusland, men også, at hovedmålet med Georgiens udenrigspolitik naturligvis er europæisk integration og NATO-medlemskab.

Efter min mening er vi nødt til at huske på, at Georgien og georgierne i dag er det mest proeuropæiske land og nation ud af de lande, som er indlemmet i østpartnerskabsprogrammet, selv om vi naturligvis ikke skal tale om nogen tidsfrister, fordi det at tale om tidsfrister i dag ville være et sikkert tegn på galskab. EU bør give en positiv og nøgtern respons på georgiernes ambitioner. Vi bør være åbne over for samarbejde med Georgien.

De aftaler, som vi taler om i dag, udgør selvfølgelig ikke nogen revolution, men vi betragter dem alle som et skridt i den rigtige retning. Hovedsagen er at føre dem ud i livet så hurtigt som muligt, for efter min mening ville det være forkert, hvis folk, der bor i Abkhasien og Sydossetien, regioner, der har løsrevet sig fra Georgien, og hvis indbyggere har russisk pas, skulle have lettere ved at få visum i dag end folk, der bor i Georgien.

  Monica Luisa Macovei, for PPE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! PPE-Gruppen er for de to forslag om aftaler mellem EU og Georgien, nemlig tilbagetagelsesaftalen og visumlempelsesaftalen. Jeg vil gerne tale om sidstnævnte, visumlempelsesaftalen.

Den forenkler visumansøgningen for georgiere. Medlemsstater vil anvende ensrettede og forenklede procedurer. Et visum vil koste 35 EUR, mindre end for øjeblikket, og vil tillade et ophold på indtil 90 dage hver sjette måned. Visumansøgninger vil blive behandlet inden for 10 dage, eller inden for tre dage for nogle kategorier, eller mindre i hastetilfælde. Der vil ikke blive krævet visum for diplomatpas.

Fri bevægelighed er en vej til at lære demokrati og se det i funktion. Den direkte mellemfolkelige kontakt betyder udveksling af værdier og realiteter. Det skaber tillid. Det er derfor, jeg håber, at flere EU-borgere vil rejse til Georgien, og at flere georgiere vil rejse til EU.

  Kinga Göncz, for S&D-Gruppen. – (HU) Hr. formand! Vi vil gerne takke kommissær Malmström for de oplysninger, hun er kommet med. Visumpolitik er et meget vigtigt redskab i vores hænder, idet den kan hjælpe os med at fremme kontakter mellem folk og bringe de pågældende lande tættere på EU. Ud fra dette synspunkt er denne aftale mellem EU og Georgien en meget vigtig aftale. Jeg vil gerne sige et par ord om visumlempelse i Vestbalkanlandene, hovedsageligt om de problemer, der er opstået i forbindelse med Serbien og Makedonien. Vi støttede denne aftale med et overvældende flertal i Parlamentet, og vi betragter den som meget vigtig af ovennævnte grunde.

Disse lande gjorde seriøse bestræbelser på at indfri forventningerne, selv om vi ofte ser, at deres politiske liv er delte. Vi har set samarbejde i disse lande på dette område. Det er tilfredsstillende at se, at antallet af folk, der rejser til EU, er steget. Vi har indtryk af, at problemerne i Serbien og Makedonien hovedsageligt skyldes menneskehandel, og at dette afgjort drejer sig om et mindre antal mennesker, selv om det skaber alvorlige problemer. Jeg mener, vi har et fælles ansvar. Vi har et fælles ansvar for at sikre, at også disse lande gør alt, hvad der står i deres magt, både hvad angår at informere deres borgere og at træffe afgørende foranstaltninger. Dette har Serbien, for øvrigt, gjort meget hurtigt og effektivt.

Jeg mener imidlertid, at vores eget ansvar i dette også er temmelig stort. Det er Kommissionens ansvar både at bistå disse lande i at bekæmpe menneskehandel og at yde information, overvåge de begivenheder, der finder sted i området, og reelt øge effektiviteten af dette i andre henseender meget vigtige redskab, som vi har til hensigt at fortsætte med at bruge i fremtiden, både i forbindelse med Vestbalkanlandene og andre lande. Tillad mig endvidere kort at erklære, at vi er meget glade for, at Albanien og Bosnien-Hercegovina, selv om det er noget senere og med et års forsinkelse, også slutter sig til gruppen af visumfritagne lande i år.

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg er enig med hr. Weber fra PPE i, at EU's visumpolitik er ekstremt værdifuld, og at tekniske standarder og betingelser for visumlempelse og visumfritagelse skal opfyldes.

Jeg mener imidlertid ikke, at de politiske overvejelser i tilfældet med visumfritagelsen på Balkan har tilsidesat disse tekniske standarder. Kommissionen arbejdede meget intenst for at få dokumentintegritet, retshåndhævelse og grænsekontroller op på højde med situationen. Vi ville undergrave vores eget standpunkt, hvis vi troede, at de tekniske standarder ikke var opfyldt, for vi stemte for den visumfritagelse.

Det er naturligvis bekymrende, hvis indrømmelserne misbruges, men der må være afmålte reaktioner, som står i et rimeligt forhold til misbruget. De pågældende lande har – som kommissær Malmström sagde – ansvar, og de skal mindes om dem. Kommissæren har forklaret os, at man har arbejdet temmelig intenst, med møder på højt plan med indenrigsministre, besøg i hovedstæder, opfordring til at føre informationskampagner – og der foreligger en specifik forpligtelse om, at Bosnien-Hercegovina og Albanien informerer deres borgere. Hvis der er problemer med en visumfritagelsesaftale, underminerer dette naturligvis de andre, så der er en vis ansvars- og solidaritetsforpligtelse og alle borgere må være klar over, at de vil kunne skade andre menneskers muligheder for at rejse frit.

Jeg er personligt sikker på – og det tror jeg også, min gruppe vil være – at Kommissionen vil intensivere sin overvågning af overholdelsen af aftalebetingelserne og har en mekanisme til at sætte fokus på problemer gennem et tæt samarbejde med vores partnere. Jeg håber, at alle grupper vil finde dette beroligende og hensigtsmæssigt. Som min nabo, fru Macovei fra PPE, har sagt, skaber direkte mellemfolkelig kontakt tillid. Sådan er det, når alt kommer til alt. Det er derfor, vi støtter visumlempelse og visumfritagelse.

Der har været en udbredt tværpolitisk støtte i Parlamentet til dette forslag, fordi det er baseret på vores EU-erfaring og værdier. Så lad os ikke overreagere. Der har været problemer, men Kommissionen er på sagen. Lad os sørge for, at vi ikke underminerer hverken asylretten eller visumfritagelsesaftalerne.

  Tatjana Ždanoka, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Vores politiske gruppe støtter visumlempelsesaftalen mellem EU og Georgien.

Vi har imidlertid nogle forbehold vedrørende tilbagetagelsesaftalen. Vi stemte imod den i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og afgav en skriftlig mindretalsudtalelse, fordi aftalen indeholder adskillige tvetydigheder, som måske vil kunne afklares i det blandede tilbagetagelsesudvalg. Den indeholder ingen konsekvente sikkerhedsmekanismer vedrørende overtrædelsen af grundlæggende rettigheder eller sikring af en høj standard for modtagelsesforanstaltningerne, der er ringe i Georgien. Den har til formål at sende personer tilbage til et land, hvor seksuel og kønsbaseret vold er udbredt, og mishandling fra politiets side tolereres. Den gælder også for de tidligere indbyggere i Abkhasien og Sydossetien, der ikke har nogen reel tilknytning til Georgien.

Og nu nogle ord om visumaftalen med Rusland. For tre år siden blev der vedtaget en betænkning om visumlempelse mellem Rusland og EU, som indeholdt mit eget ændringsforslag, der fastslog, at kravet om den obligatoriske registreringsprocedure er en alvorlig hindring for at rejse inden for Rusland og EU. Desværre er der intet, der har ændret sig siden da, og dette er af afgørende betydning for min vælgerkreds, som rejser til Rusland på privatbesøg.

  Paweł Robert Kowal, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Dagens Georgien er et land, som trods mange problemer gennemgår meget dynamiske sociale og økonomiske ændringer. Vi burde entydigt og gladeligt hilse enhver lejlighed til at vise det georgiske samfund, at styrken af disse ændringer afspejles i vores reaktioner som EU-institutioner. Også hvad angår Rusland, bør vi overveje, ud fra hvilken kontekst vi bedømmer visumordningen med Rusland. Min fornemmelse er, at den ikke bør opfattes som et prestigespørgsmål for myndighederne – at hvis vi afskaffer visumpligten, så vil de russiske myndigheder forhandle velvilligt med EU. Vi bør se det fra en anden synsvinkel, ud fra den kontekst, at vi sikrer modernisering, og i lyset af vores relationer med almindelige russere.

Derfor bør det siges eksplicit, at processen med afskaffelse af visum, med at åbne op på grundlag af etablerede betingelser, er en meget positiv proces, som yder et positivt bidrag til vores relationer med samfund østpå. Den myte, at visum er en form for afgørende element for vores sikkerhed, bør afsløres, og det bør siges, måske særligt tydeligt i Parlamentet, og gentages ved enhver lejlighed, at visum bygger mure, unødvendige mure. I Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Ukraine, som jeg er formand for, har vi gennemgået en særrapport sammen med ikke-statslige organisationer, i hvilken vi undersøgte dette spørgsmål. Rapporten viser tydeligt, at visa i virkeligheden ikke er et vigtigt sikkerhedsinstrument. Visa er en måde at adskille EU-samfund fra samfund østpå, hvorimod vi altid bør være åbne. Dette er vores pligt som parlamentsmedlemmer.

  Alfreds Rubiks, for GUE/NGL-Gruppen. – (LV) Hr. formand! På vegne af min gruppe kan jeg sige, at vi støtter lempelsen af reglerne for udstedelse af visa, men samtidig må vi gøre alt for at sikre overensstemmelse med de tekniske krav i forordninger. På vegne af mine vælgere i Letland støtter jeg også de lempelser, der er forbundet med at rejse fra Rusland til EU, for dette er meget vigtigt i visse situationer, som f.eks. en families mulighed for at mødes, da der i Letland er mange blandede familier og slægtninge, hvor nogle bor i det ene land og nogle i det andet. Dette er også essentielt for turismen, som har udviklet sig stærkt på det seneste. Der er endvidere allerede kommet positiv feedback på det, vi allerede har opnået gennem lempelse af visumreglerne. Dette er også afgørende for erhvervslivet. Hvis vi ser på Letlands forretningsforbindelser med Rusland, er disse syv gange større, når det drejer sig om import, og otte gange større for eksport. Dette er alt sammen meget positivt. Jeg ønsker Kommissionen succes med at gennemføre det hele.

  Nikolaos Salavrakos, for EFD-Gruppen. – (EL) Hr. formand! Som vi alle ved, har visumfritagelsen været gældende for indehavere af biometriske pas fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien og Montenegro siden den 19. december 2009. Medlemsstater i EU udtrykker ikke desto mindre bekymring – en bekymring, som blev udtrykt igen i dag af kommissær Malmström – om det stigende antal asylansøgninger fra borgere fra Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og muligheden for, at der opstår en situation, som vil være en trussel mod udstedelsen af visa og foranstaltningens formål.

Mit hjemland Grækenland bakkede op om udsigten til at afskaffe visumpligt for borgere fra alle Vestbalkanlandene, som et reelt bevis på deres europæiske fremtidsudsigter. Dette blev skrevet på dagsordenen første gang i Thessaloniki i juni 2003 og i ånden af det græske initiativ til Agenda 2014. Til trods for dette må jeg udtrykke min bekymring for, hvorvidt kriterierne i køreplanen gennemføres af disse lande, og hvorvidt indvandringsstrømmene fra disse lande til EU-medlemsstater kontrolleres, særligt nu, hvor den europæiske familie rystes af den finansielle krise og ikke kan bære vægten af flere indvandrere. Vi er nødt til at forstå, at der udarbejdes flere aftaler om visumlempelse for at fremme rejser inden for EU, ikke indvandring eller andre illegale aktiviteter som f.eks. menneskehandel.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Hr. formand! I sidste måned sendte Kommissionen med rette et advarselsbrev til regeringerne i Serbien og Makedonien om den alarmerende stigning i asylansøgninger fra de to lande. Det giver en særlig grim smag i munden, at Parlamentet i selvsamme måned besluttede at give Albanien og Bosnien visumfritagelse. Disse to lande begyndte naturligvis også øjeblikkeligt at opføre sig på en måde, der lignede den opførsel, som førte til det første advarselsbrev.

Det burde aldrig have fået lov til at ske, men det er endnu ikke for sent. Visumfritagelsen bringer også et vist ansvar med sig, og hvis man ikke påtager sig dette ansvar, er vi nødt til at handle. Kommissionen må give de serbiske og makedonske ambassadører en overhaling og kræve, at de gør noget. Hvis det var op til mig, ville vi tilbagekalde den visumfritagelse i dag, men Kommissionen vil sandsynligvis ikke støtte det, så det jeg vil have Kommissionen til at sige, er, at den har modet til at straffe enhver fortsat forseelse fra disse balkanlandes side.

Serbien og Makedonien er forløberne for Bosnien og Albanien. Det er på tide, at vi sender et klart signal til disse to balkanlande, og det ville være en god ting at gøre det.

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra (PPE). – (ES) Hr. formand! Stigningen i mængden af asylansøgninger fra borgere i Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kræver foranstaltninger, der beskytter ændringen af forordning (EF) nr. 539/2001.

Visa er et instrument, som er inkluderet i det indvandringspolitiske rammeværk. Formålet med visa er at legalisere indrejse og midlertidigt ophold i et land, hvor ansøgeren hverken er statsborger eller bosiddende.

Forordning (EF) nr. 539/2001 fastlægger en evalueringsmekanisme for forlængelse af visum, hvor der skal opfyldes visse krav, hvad angår illegal indvandring, offentlig orden og sikkerhed, Unionens eksterne forbindelser, territorial samhørighed og gensidighedsprincippet. Denne mekanisme kunne også fungere i den modsatte retning.

Asyl er, på den anden side, et beskyttelsesinstrument, som ikke kan bruges forkert. Det skal påpeges, at formålet med den fælles EU-politik på dette område er at bevare integriteten i asyl som et instrument til beskyttelse af de forfulgte ved at prioritere principperne i Genèvekonventionen og New York-protokollen, anvende fælles kriterier for identificering af mennesker, som har et oprigtigt behov for international beskyttelse, og ved hjælp af et garanteret minimum af ydelser i alle medlemsstater til at forsørge disse mennesker.

Asyl er derfor et instrument i næstekærlighedens og solidaritetens tjeneste og således eksklusivt i sit formål og sin natur. Det er derfor, det er vigtigt, at EU reagerer og hjælper myndighederne i Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med at vedtage tilstrækkelige foranstaltninger vedrørende de krav, der skal opfyldes for at opnå flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, og derved undgå fejlagtig eller ulovlig anvendelse af dem.

  Corina Creţu (S&D). – (RO) Hr. formand! Tak, fru kommissær, for de oplysninger, De har givet os om forordningerne om visumlempelse, særligt for Georgien, Republikken Moldova og landene i det tidligere Jugoslavien. Timingen af vores forhandling falder faktisk sammen med indførelsen af visumfritagelsen for borgere fra Bosnien-Hercegovina og Albanien og herunder den valgmulighed at suspendere aftalen i en fart, hvis der opstår problemer som f.eks. en syndflod af asylansøgninger.

Jeg mener, at ethvert forsøg på at skrue tiden tilbage for EU's politik over for Vestbalkan ville være en fejltagelse. At ophæve de barrierer, der forhindrer fri bevægelighed, kan yde et vigtigt bidrag til at hele fortidens sår. Samtidig tænker jeg, at der kræves et tættere samarbejde mellem EU og disse stater for at modvirke strømmen af asylansøgninger, stramme grænsekontrollerne, give korrekte oplysninger til lokale borgere og bekæmpe de netværk af organiseret kriminalitet, som er involveret i menneskesmugling og i eksport af kriminalitet og prostitution. Alle disse foranstaltninger kan hjælpe med til at reducere det årlige antal nye tilfælde af disse aktiviteter.

  Marije Cornelissen (Verts/ALE). – (NL) Hr. formand! Vi har en situation, hvor en række vildledte serbere og makedonere har søgt asyl i Belgien, Sverige og Tyskland efter indførelsen af visumfri rejse. Jeg støtter opfordringen fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) til, at vi skal sørge for, at indbyggerne i Balkanlandene bliver bedre informeret, men der er noget andet, der er vigtigt at huske på her.

For det første er der også andre, som ikke forstår, hvad visumfri rejse egentligt indebærer. Jeg har hørt nederlandske medlemmer af Parlamentet sige, helt alvorligt, at vi nu vil få horder af asylsøgere, som kommer for at tage vores arbejdspladser, præcis som polakkerne gjorde, og jeg taler ikke engang om delegationen fra Det Nederlandske Frihedsparti (PVV). Den antydning er ikke kun fuldstændig latterlig, den kan også gøre stor skade. De spiller på frygten og uvidenheden hos vores borgere.

For det andet var disse asylsøgere næsten udelukkende medlemmer af etniske minoriteter. Hvis der er noget som helst, vi er nødt til at stille Serbien og Makedonien til ansvar for, så er det, at de er nødt til at gøre meget mere for at forbedre disse etniske minoriteters position. Så ja, lad os sørge for, at indbyggerne i Balkanlandene bliver bedre informeret, men lad os også sørge for, at medlemmerne af Parlamentet og EU's borgere og ministre bliver bedre informeret om, hvad visumfri rejse faktisk indebærer.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Vi overvejer, hvorvidt den nuværende aftale, som er indgået mellem Rusland og EU, indfrier vores forventninger, og hvorvidt folks tovejsbevægelse matcher deres interesse for at rejse.

Fru kommissær, jeg kan sige Dem uden den mindste tøven, at den nuværende visumordning er mangelfuld og især er skadelig for EU. Rusland har ændret sig kolossalt siden det tidligere Sovjetunionens tid. Middelklassen er betalingsdygtig og interesseret i at opleve verden, at rejse, slappe af og shoppe. Da mit land tiltrådte Schengenområdet, var vi nødt til at pålægge restriktioner på russiske borgere, som rejste til Slovakiet, i overensstemmelse med EU-bestemmelserne. Den økonomiske indvirkning var alvorlig, med rejsearrangører og butikker, som mistede mange gode kunder. Den europæiske visumordning afskrækker respektable russere fra at rejse til Slovakiet, mens den samtidig ikke afholder de mindre respektable russere det mindste fra at udvandre. Jeg tror derfor fuldt og fast på, at hvis vi på nogen måde bryder os om respektable russere, så vil vi forsøge at åbne vores økonomiske rum og udnytte det potentiale, der findes i Rusland for at udvide og styrke samarbejdet mellem vores lande.

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg er så glad for, at folk i Albanien og Bosnien-Hercegovina endelig om to dage kan fejre bevillingen af visumfri rejse til EU's Schengenområde – lige inden jul. Deres lykke er min lykke. Jeg har været fuldt engageret i at støtte og fremskynde visumlempelsesprocessen for alle lande på Vestbalkan, og omsider vil næsten alle disse lande kunne udnytte muligheden til at besøge og studere i vores lande i tre måneder.

Vores mundtlige spørgsmål til Kommissionen skal opfattes i en positiv ånd. Det er for at sikre, at denne nye frihed ikke sættes på spil. Den visumfri ordning handler ikke om asyl af politiske eller økonomiske årsager. Den handler ikke om permanent ophold. Den handler ikke om en arbejdstilladelse.

Jeg glæder mig over de skridt, som kommissær Malmström allerede har taget – særligt over for myndighederne i Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien – hvor hun viser, at Kommissionen er besluttet på at holde processen på sporet og sikre korrekt anvendelse af ordningen. Tak for Deres respons.

Nu er vi nødt til at fortsætte med at arbejde sammen for at forebygge og håndtere enhver fejlfortolkning, misforståelse eller misbrug. Ansvaret ligger fortsat hos myndighederne i regionen. Vi hilser det faktum, at Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien allerede med succes har indledt en oplysningskampagne, og vi opfordrer alle landene på Vestbalkan til at gøre det samme og optrappe foranstaltningerne for at forhindre misbrug.

Vi beder Kommissionen om at fortsætte med at overvåge, som den allerede gør, og at rapportere til os. At udvikle mellemfolkelig kontakt, som De allerede har sagt, er afgørende for demokrati og stabilitet i regionen. Lad os ikke sætte det på spil i et europæisk perspektiv. Mit engagement er fortsat helhjertet.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! En afgørende betingelse for en fuldstændig visumfritagelse mellem Den Russiske Føderation og EU er indfrielse af de forpligtelser, der blev indgået gennem 2007-aftalen. De russiske myndigheder har gentagne gange krævet, at kravet om visum til kortvarigt ophold ophæves. EU har på den anden side foretrukket en gradvis tilnærmelse, som afspejler sig i en liste over fælles foranstaltninger. Jeg føler, det er vigtigt, at alle de tekniske betingelser bliver opfyldt, før man gennemfører en beslutning om visumlempelse, f.eks. forbedringer af grænseforvaltningsstandarder, dokumentsikkerhed eller korruptionsbekæmpelse.

Rusland skal også gennem handlinger stadfæste sin intention om at opnå håndgribelige resultater ved at løse uløste konflikter i regionen. Det har et solidt ansvar i den henseende. At løse konflikten i Transnistrien er en politisk prioritet for mit land. Vi støtter vedvarende formelle drøftelser som en del af 5+2-forhandlingerne, med det formål at finde frem til en varig løsning. Den skal respektere folkeretten og Republikken Moldovas suverænitet fuldt ud.

Jeg vil også gerne nævne situationen i østpartnerskabslandene, som omfatter Georgien og Republikken Moldova. De har ventet længe på visumlempelse og har gennemført utallige reformer med sigte på dette. Jeg ønsker at påpege, at Republikken Moldova er en stor fortaler for denne foranstaltning inden for østpartnerskabet. Jeg vil understrege, at hvis Rusland opnår en lempelse af visumordningen før EU's nærmeste naboer, ville sidstnævnte finde det demoraliserende. Det ville bevise, at partnerskabslandenes status ikke regnes for ret meget, når strategiske indrømmelser fra Unionens side står på spil.

  Marek Siwiec (S&D). – (PL) Hr. formand! Det er meningen, at vi skal snakke om visa. Det er meningen, at vi skal snakke om visa i form af statistikker, og hvad EU har gjort. I denne mødesal er der udbredt tilfredsstillelse. Jeg vil gerne have, at alle dem, der har talt med en sådan tilfredsstillelse i dag, forsøger at forestille sig, hvordan det er at måtte stå i kø i 10 timer eller mere, bære ydmygelse og ubehag og stå i regnen under forfærdelige forhold for at få visum. Folk er nødt til at stå, og de er nødt til at betale en tredjedel af deres løn for at få et visum. De må også høre på, at diplomater fra deres land ikke behøver visum, og endelig, efter at have forsøgt at få et visum flere gange, fordi de har brug for det, får de visum til én indrejse, på trods af at de ønskede et Schengenvisum, men de fik i det mindste et visum til det pågældende land.

Visumproceduren burde veje tungt på vores samvittighed. Det er intet mindre end en ydmygelse for millioner af mennesker – de mennesker, som står i disse køer. Lad os huske på dette, når vi giver udtryk for den tilfredsstillelse, som er så udbredt i denne mødesal i dag. Jeg forstår, at vi bruger visumproceduren som en gulerod og en kæp, men dette bør gælde regeringer, og vi bør sympatisere med de mennesker, som står i køerne.

(EN) Fru kommissær, De kommer fra Sverige. Som De ved, var Deres hjemland sammen med Østrig i 1970'erne et af kun to lande, som havde en visumfri ordning for kommunistlandene. Som polsk statsborger besøgte jeg Deres land i 1976. Hvorfor? Fordi det at rejse til Sverige var visumfrit. Jeg elsker naturligvis Deres konge, svensk frihed og økonomien, men husk venligst på, at så længe vi har visa, bør vi ikke føle os trygge.

  Simon Busuttil (PPE). – (EN) Hr. formand! På vegne af PPE-Gruppen vil jeg gerne sige, at vi har et meget positivt syn på visumlempelse og visumliberaliseringspolitik, fordi vi mener, det er et meget positivt instrument, når man har med tredjelande at gøre, særligt de lande, som er nære naboer til os. Så vores indledende indstilling er klart positiv.

Visumlempelse er det første skridt, og denne uge er det Georgien, som opnår det. Det er et første skridt, men det er et vigtigt skridt mod det, som min kollega Anna Maria Corazza Bildt har kaldt mellemfolkelig kontakt. Visumlempelse går normalt hånd i hånd med tilbagetagelsesaftaler. Fru kommissær, vi tillægger også tilbagetagelsesaftaler en hel del betydning, fordi vi vil sikre os, at folk, som opholder sig ulovligt på EU-territorium, bliver bedt om at forlade EU. Dette er den eneste måde, hvorpå vi kan vinde offentlighedens tillid til visumlempelse og eventuel visumliberalisering. De to går hånd i hånd, så vi beder Dem arbejde hårdere for at øge det netværk af tilbagetagelsesaftaler, som vi har med tredjelande.

Hvad angår en liberalisering af visumordningen, gennemførte vi denne sidste år for Serbien, Makedonien og Montenegro. Det er godt at se, at vores venner fra Albanien og Bosnien-Hercegovina nu også vil nyde godt af den. Det accepterer vi af hele vort hjerte, og vi føler, at det er et udmærket skridt imod yderligere europæisk integration og et skridt, som ganske givet bringer borgerne fra disse lande tættere på os.

Når vi træffer en beslutning i disse sager, er vi altid meget omhyggelige med at træffe en beslutning, som ikke er politisk, men primært truffet på et teknisk grundlag – dvs. at landene først skal opfylde tekniske kriterier, før de opnår vores positive beslutning. En beslutning vil naturligvis også være politisk, men den skal primært basere sig på tekniske vurderinger.

Jeg understreger dette, fordi det i hovedsagen er op til Kommissionen at komme til os og sige, at et specifikt land har opfyldt de tekniske kriterier. Derfor er vi, når folk fra et visumliberaliseringsland som f.eks. Serbien eller Makedonien misbruger ordningen og beder om asyl i EU-lande, nødt til at spørge, om den tekniske vurdering er gennemført fuldstændigt og korrekt, fordi det tydeligvist ikke er i overensstemmelse med visumliberalisering, at folk kommer til EU og beder om asyl. Dette siger os, at noget er gået galt et eller andet sted. Vi er berettigede til at spørge, hvad der gik galt, og få et svar.

Endelig skal vi benytte denne lejlighed til at sende et klart budskab til de pågældende lande – især de lande, som f.eks. Serbien og Makedonien, der er involveret i tilfælde af misbrug – om, at de skal give deres borgere klar besked om, hvad visumliberalisering alt sammen handler om. Det handler ikke om at tage til EU-landene for at slå sig ned eller finde arbejde, men det er en simpel visumfritagelse for en begrænset tidsperiode – ganske enkelt for et besøg. Dette gælder også Kommissionen. Det er vigtigt, at Kommissionen arbejder hånd i hånd med disse lande for at sikre, at dette budskab når frem.

  Lara Comi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg støtter min kollegas anmodning til Kommissionen om at foretage en vurdering af gennemførelsen af aftalen om visumlempelse mellem EU og Rusland.

Dette viser partiernes fælles intention om at kæmpe for fuldstændig afskaffelse af visumpligt på lang sigt, set i lyset af den indflydelse, som behørig gennemførelse af målsætningerne om at lempe og forenkle procedurerne for visumudstedelse kunne have på såvel enkeltpersoner som på udviklingen af økonomiske forbindelser og handelsforbindelser.

Jeg mener derfor, at det er vigtigt at overvåge gennemførelsen af denne aftale. Det ville bane vej for en betydelig udvikling af konkrete personlige, kulturelle, videnskabelige og økonomiske forbindelser mellem EU og dets største vesteuropæiske forhandlingspartner.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! Kommissær Malmströms svar var beroligende med hensyn til Serbien og Makedonien, derved at vi ikke har til hensigt at smide babyen ud med badevandet. Det ville være en alvorlig fejltagelse at genindføre visumpligt for Serbien og Makedonien, bare fordi der har været problemer med disse to lande. Fru Malmström har tilkendegivet dette, og jeg er overbevist om, at det ungarske formandskab vil være en medspiller i denne sag i den kommende periode, eftersom Ungarn som nabo til Serbien har en stor interesse i at løse disse problemer for det gode naboskabs skyld samt for den befolkningsgruppe på 300 000 ungarere, der bor i Serbien. Det er indlysende, at flertallet af opgaverne vil skulle gennemføres af regeringerne i Serbien og Makedonien, og, som fru Malmström nævnte, det er dem, der skal informere deres borgere. Jeg vil imidlertid stadig gerne påpege, at de gamle medlemsstater, som står over for disse asylspørgsmål, også skal vurdere, hvorvidt deres asylpolitikker er hensigtsmæssige, eftersom de også giver asyl til ansøgere, som ikke skal have det.

FORSÆDE: Silvana KOCH-MEHRIN
Næstformand

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Fru formand! Det er uden tvivl meningen, at visumlempelse og visumliberalisering skal være gunstige vilkår. De forsvares altid ud fra, at de ikke har noget at gøre med indvandring og alt at gøre med uddannelse og turisme – to mere gunstige termer.

De kan godt kalde mig kynisk, men studenter kommer ikke altid for at studere, og turister kommer ikke altid på besøg for en begrænset periode. Af og til kommer de til EU for at arbejde og bo. Den idé, at folk altid er sandfærdige omkring deres hensigter, er ikke affødt af erfaring.

Under den nuværende krise er arbejdspladserne knappe – særligt ufaglærte arbejdspladser – og efterspørgslen efter boliger overstiger altid udbuddet. De stillinger, som illegale migranter besidder, er ofte stillinger, som kunne blive besat af borgere fra medlemsstater, og vilkårene og lønnen er ofte under minimum. Vi skal ikke engang lade som om, at det at vende det blinde øje til illegal migration er en generøs handling. Det fører til fattigdomslønninger, usikre vilkår, udnyttelse og misbrug.

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Fru formand! Jeg har også taget ordet for at støtte det, der er blevet sagt af mine kolleger, hvad angår vores principielle accept og den positive tilnærmelse til visumfritagelser. Det siger sig selv, at vi har set misbrug og dårlige eksempler, dårligt formulerede tekster, som vi har opdaget og skyndt os at rette, lige siden denne fritagelse startede. Det er afgørende, at Kommissionen og kommissæren selv samarbejder med myndighederne i de lande, hvorfra der er opstået problemer. Jeg refererer naturligvis både til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og til Serbien. Det er netop, fordi vi går i retning af fritagelser for andre lande – og det, gentager jeg, er et skridt i den rigtige retning – at vores retningslinje måske skulle være følgende. Tættere samarbejde med myndighederne i disse lande, eventuelt også specifikke tiltag, som kan vejlede os i fremtiden, samtidig med anvendelsen af disse kontrolaftaler.

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Forbindelserne mellem Rusland og EU har altid været udtryk for et specielt forhold i betragtning af begge parters respektive positioner som stormagter. Der er ingen tvivl om, at der takket være denne status vil opstå uenigheder om visse spørgsmål, og flere spørgsmål vil blive opfattet forskelligt. Vi må imidlertid ikke glemme, og det er jeg faktisk nødt til at understrege, at Rusland ikke kun hører til Europa i geopolitisk forstand, men også i kraft af sin kultur og historie. Disse bånd gør visumlempelsesforanstaltninger mellem de to parter uundværlige, og Jobbik-bevægelsen for et bedre Ungarn støtter disse. I lighed med visse EU-medlemsstater kan Rusland fastlægge sine administrative forpligtelser, hvad angår visa, uafhængigt, og disse er nødt til at være baseret på gensidighed. Serbiens situation er langt fra så entydig, eftersom de ungarske minoriteter og andre minoritetsgrupper desværre stadig lider under adskillige ulemper den dag i dag. Parlamentet og EU må under alle omstændigheder undersøge denne sag.

  Lena Kolarska-Bobińska (PPE). – (PL) Fru formand! Samtidig med at vi liberaliserer visumordningen, skal vi også sende klare signaler om vores værdier. Dette handler ikke bare om at åbne dørene, for vi bør åbne dem så meget som muligt. Det handler også om at fremme demokratiet i EU's nabolande. Vi bør derfor støtte disse lande, som i sandhed kæmper for demokrati og retssikkerhed, og som respekterer europæiske værdier. Det forekommer mig imidlertid, at vi først og fremmest bør liberalisere visumordningen for de tidligere sovjetlande og først derefter for Rusland.

Her er jeg enig med dem, der har sagt, at hvis vi liberaliserer visumordningen for Rusland, før vi gør det for indbyggerne i Ukraine og andre tidligere sovjetlande, vil det sende et meget dårligt signal. I Georgien kan det godt være sådan, at der i områder, som for øjeblikket er besat af Rusland, er mange mennesker, som ønsker at opnå russisk statsborgerskab og få det godkendt, da det vil betyde en fribillet til Rusland. Lad os også behandle visumordningen som et værktøj til at fremme demokratiet.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke de ærede medlemmer for denne forhandling. Jeg er helt enig med Dem i, at visumlempelse og visumliberalisering er et meget stærkt værktøj til at øge de mellemfolkelige forbindelser. Ikke kun for almindelige borgere, studenter og turister, det øger også forretningsmulighederne, og det er en udmærket ting.

Vi har i EU besluttet at gå i retning af visumliberalisering med Vestbalkanlandene. Det er i sig selv en politisk afgørelse. Det viser politisk vilje, og det er meget vigtigt, men indfrielsen af dette mål kan kun være meget teknisk og meget streng. Vi kan ikke afskaffe visa, medmindre vi har meget strenge kriterier.

Disse kriterier er åbne. De er gennemsigtige. De er de samme for alle, og de medfører vigtige reformer i de lande, som ønsker at opnå visumlempelse og visumliberalisering. Og ja, hr. Busuttil, Kommissionen overvåger faktisk dette meget nøje, og ekspertmissionerne består også af eksperter fra EU's medlemsstater. Alle disse rapporter og alt dette arbejde udføres på en meget gennemsigtig måde.

Når det er sagt, har der været nogle få tilfælde af misbrug, særligt i Serbien og i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Nu bør det ikke overskygge, at det i overvældende grad fungerer fint, men der foregår misbrug. Kommissionen har taget hånd om dette. Vi har været der. Vi har talt med vores samtalepartnere. Det belgiske formandskab har været meget aktivt.

Vi forsøger at vurdere dette problem. Det er hovedsageligt en lille gruppe kriminelle netværk, som opfordrer folk i fjerntliggende områder til at rejse til EU under falske forudsætninger i håbet om, at de vil få asyl. Vi vil naturligvis undersøge alle disse ansøgninger på et individuelt grundlag, men rigtig mange af dem er grundløse, og det er derfor, vi er nødt til at tage hånd om disse netværk. Det bliver gjort, og vi er i dialog med myndighederne i disse lande.

Jeg var personligt i Tirana og i Sarajevo sammen med den belgiske minister for kun en måned siden for at understrege dette budskab, at dette er meget vigtigt, men vær opmærksom på misbrug. Vi sagde det til alle ministrene, til medlemmer af parlamentet, medlemmer af civilsamfundet, universiteterne og, tror jeg, alle de tv-kanaler, vi kunne finde i disse lande, for at gøre det meget klart, at dette er en fantastisk mulighed, men vær venlig ikke at misbruge den.

Vi har etableret en evaluerings- og overvågningsmekanisme, og jeg vil med glæde rapportere til Dem senere på foråret om, hvordan den fungerer.

Hvad Rusland angår, har dette i sandhed ført til en masse gode ting og til øget mobilitet mellem vores lande. I henhold til alle evalueringer, bekræftet af medlemsstaterne, er der ingen tegn på, at visumlempelsen har ført til nogen øgede trusler mod sikkerheden eller til øget irregulær indvandring. Vi etablerer nu en liste over fælles skridt, som Rusland og EU skal tage for at udvide mulighederne for yderligere samtaler om at bevæge os i retning af visumliberalisering.

Hvad Georgien angår, vil jeg bare gerne gentage over for mine grønne venner, hvad ordføreren også har sagt, nemlig at de er tiltrådt Europarådet og den europæiske menneskerettighedskonvention i tilbagetagelsesaftalen. EU-lovgivningen kræver også, at medlemsstaterne vurderer en asylansøgning individuelt, og hvis der skulle være et behov for international beskyttelse, skal de i henhold til EU-lovgivningen respektere dette samt non-refoulement-princippet, dvs. ikke at tilbagesende en person til et land, hvis der er en mulighed for, at denne person vil blive udsat for forfølgelse eller alvorlig skade.

Overordnet set mener jeg, at dette var en udmærket forhandling. Jeg ser frem til at aflægge rapport om evalueringen af tilbagetagelsesaftalen til Dem. De er i sandhed meget vanskelige at forhandle sig frem til, hr. Busuttil, men vi arbejder på det. Som jeg sagde tidligere i denne forhandling, vil der komme en evaluering i begyndelsen af næste år, og jeg vil med glæde komme til Parlamentet og drøfte dens konklusioner, og hvordan vi kan komme videre med at forbedre disse former for aftaler med tredjelande.

  Nathalie Griesbeck, ordfører. – (FR) Fru formand! Jeg er også præcis som kommissæren tilfreds med kvaliteten i vores forhandling, som har demonstreret den genuine ansvarlighed i vores institutioner generelt.

Denne ansvarlighed er også kommet til udtryk i svarene fra kommissæren og i de forpligtelser, der er indgået, og som tages op igen via de forskellige evalueringsmøder, som er planlagt i februar og juni 2011. Naturligvis ville jeg ikke have en med det samme, hvad Pakistan angår. Jeg mindede Dem i virkeligheden om vores grundlæggende holdninger. Jeg ville også takke hende for den velvilje, hun gav udtryk for i form af gensidig sikkerhed, af svar på spørgsmål, af åbenhed og samarbejde, af tilpasninger og kampen mod misbrug, og i form af respekt for disse forskellige juridiske forhold.

Selv om disse aftaler med god grund fastlægger en lovramme for organisering af lempelsen af visum- og tilbagetagelsesprocedurer på nøjagtige og strenge vilkår, skal dette ikke forveksles med den absolutte nødvendighed af at definere vilkårene og parametrene for en europæisk asylret.

Afslutningsvist mener jeg, at denne politik er lidt som den tohovedede gud, Janus bifrons. Vi har talt om politik og om procedure. Hvad mig angår, repræsenterer Janus to profiler, procedure og politik, af et enkelt ansigt. Det har en teknisk side, nemlig procedurer, juridiske vilkår og overholdelse, men det har også en politisk side, der, som visse kolleger har sagt, er kendetegnet ved konsolidering, samarbejde, en åbning af Unionen over for tredjelande og et tegn på vores værdier, men det drejer sig også om at registrere en form for respons på europæernes villighed til at foretage denne åbning.

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at vi må afbalancere disse elementer og gøre alt for at klarlægge dem for vores borgere. Vi er nødt til at gøre det klart for dem, hvad et tremåneders visum faktisk er, og således undgå tvetydigheder og andre misforståelser, som kan opstå. Jeg sætter min lid til Dem, fru kommissær.

  Formanden. – Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 14. december.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Kinga Gál (PPE), skriftlig. – (HU) At opretholde fritagelsen fra visumpligt er ikke kun et teknisk spørgsmål, men tydeligvis også et politisk spørgsmål. Fritagelsen fra visumpligt er imidlertid altid baseret på en gensidig tillid og gensidige forpligtelser. Dagens forhandling sender det budskab til de pågældende lande, at den lange liste med opgaver, som de har foran sig som følge af deres forpligtelse, ikke slutter, efter at de har fået visumfritagelse, og at de stadig er nødt til at oplyse deres borgere om, hvad visumfri rejse indebærer for at forhindre misbrug af denne mulighed. Den visumfritagelse, som Serbien og Montenegro er bevilget, vil byde på en mulighed for at erhverve sig et europæisk perspektiv, hovedsageligt for de unge mennesker, som fremtidens Europa skal bygges på. Den fritagelse, der blev bevilget for to år siden, indeholdt et vigtigt politisk budskab til disse lande, og at trække den tilbage ville få alvorlige konsekvenser. Af tilsvarende betydning er opretholdelsen af visumfritagelsen for ungarerne i Vojvodina, for de borgere, som bor på begge sider af grænsen, taler samme sprog og dyrker tætte familiebånd og kulturelle bånd. For lande, der stormer hen imod EU-medlemskab, er det særligt vigtigt at etablere betingelser for sameksistens, uanset grænser.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Enhver liberalisering af visumpligten sigter mod at indfri forventningerne hos de mennesker, som bor i de lande, der er berørt af liberaliseringen. Jeg vil gerne understrege, at den aftale, der lemper visumudstedelsen mellem EU og Georgien, ikke kan betragtes uafhængigt af aftalen om tilbagetagelse af illegale indvandrere. Vi har talt om dette længe i Europa, fordi visumpolitik er særligt vigtigt for EU.

Visumliberalisering betyder, at EU-landene åbner for borgerne fra Balkanlandene og derved skaber mulighed for at deltage i EU-dialog og at lære om demokrati. Samtidig med liberalisering er vi imidlertid nødt til at tage højde for den kendsgerning, at det at gøre det lettere at krydse grænser kan gøre livet lettere for illegale indvandrere og kriminelle grupper. Medlemsstaterne bør anvende ensartede procedurer for visumudstedelse, for Albanien og Bosnien-Hercegovina venter på, at det bliver deres tur. Kommissionen skal stå ved betingelserne for visumliberalisering og overvåge situationen, så gode løsninger ikke giver anledning til vanskeligheder i EU-medlemsstaterne. I tillæg er det vigtigt for lande at samarbejde og gøre brug af den erfaring, der er vundet til dags dato, med henblik på visumudstedelsesproceduren.

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at Serbien har gjort store bestræbelser indtil nu på at indfri EU's forventninger og fortsætte på sin vej mod integration. Følgende foranstaltninger blev gennemført i 2009 og 2010: visumliberalisering, indledning af ratificeringsprocessen for stabiliserings- og associeringsaftalen og Kommissionens godkendelse af udarbejdelsen af et forslag til udtalelse om Serbiens ansøgning om EU-medlemskab.

Det er imidlertid beklageligt, at de serbiske myndigheder ikke i medierne har offentliggjort, hvad etableringen af den visumfri rejseordning indført i 2009 indebærer, og forklaret det tilstrækkeligt, så deres borgere ikke misbruger denne ordning. Jeg håber, at denne alarmerende stigning i antallet af ansøgninger fra serbiske borgere om asyl i EU ikke vil skade Serbiens integrationsproces. Jeg tror fuldt og fast på, at de serbiske myndigheder vil svare omgående. Jeg bør også minde om, at vejen til tiltrædelse afhænger af de individuelle serbiske bestræbelser på at overholde Københavnskriterierne og stabiliserings- og associeringsaftalen.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) I forbindelse med det generelle emne for denne forhandling (visa) vil jeg gerne tale om to spørgsmål, som er specifikke, men efter min mening af største betydning. Begge spørgsmål er meget følsomme ud fra perspektivet om succesfuld gennemførelse af den europæiske politik for godt naboskab. For det første er der spørgsmålet om at gennemføre aftalen om visumlempelse mellem EU og Rusland. Efter min mening er det ikke nok – ud fra en overordnet vurdering af, hvordan aftalen fungerer – bare at kritisere visse foranstaltninger, som Rusland desværre også har været nødt til at anvende imod borgere, som rejser fra EU-lande. Dette er nødvendigt på grund af den generelle sikkerhedssituation i landet, og foranstaltninger som f.eks. kravet om at registrere sig, gør i alt væsentligt ikke visumlempelsen mere kompliceret. Det andet spørgsmål er den tilsyneladende bekymring vedrørende korrekt gennemførelse af systemet for at lempe EU's visumordning i Serbien, Makedonien og Montenegro. Denne bekymring stammer efter forlydende fra en stigning i antallet af asylansøgninger fra borgere i disse lande, og der er foreslået foranstaltninger over for de relevante nationale organer som en løsning. Dette er vildledende og helt ved siden af målet. EU og NATO har længe haft en temmelig stor indflydelse på den overordnede politiske situation på Balkan. Disse organisationer bør først og fremmest forfølge den form for foranstaltninger og den form for politikker på Balkan, som ikke tvinger folk til at forlade denne smerteligt prøvede region.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Vi skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Vi tror ikke på aftalen med Moskva om at fjerne handelsbarrierer, før den er ratificeret og gennemført. I den forbindelse behøver vi blot at tænke på den russiske afgørelse om at trække sig fra at underskrive energichartret. Det vil også blive klart, hvorvidt Kreml faktisk har til hensigt at imødekomme EU's opfordringer om visumlempelse. Visumliberalisering for Vestbalkanlandene, som er et område på kun en brøkdel af Ruslands areal, har resulteret i en bølge af asylsøgere, så hvad kan vi forvente vil ske, når visumrestriktionerne for det syvende største land i verden i befolkningstal ophæves? Hvis et stort antal islamister fra Kaukasus har russisk statsborgerskab, lukker vi så potentielle terrorister ind i landet uden visumpligt? Uanset om vi taler om Serbien, Georgien eller Makedonien, må vi vurdere situationen nøje og, om nødvendigt, fortsætte med at arbejde for hensigtsmæssige tilbagetagelsesaftaler. Vi skal evaluere erfaringerne med at ophæve visumbestemmelserne for Balkanlandene, ajourføre Schengeninformationssystemet (SIS II) og overvåge gennemførelsen af visumkravene i Moskva. Vi skal også holde øje med stigningen i antallet af flygtninge, der forlader Kaukasus og de centralasiatiske lande til fordel for Rusland, samt væksten i antallet af asylsøgere fra disse lande, som vil have visumrestriktionerne fjernet.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) I henhold til data fra Ruslands statistiske bureau blev der i 2008 udstedt mere end 1,5 mio. russiske visa til EU-borgere og 3,5 mio. EU-visa til russiske statsborgere. Det er mere end en fjerdedel af alle de Schengenvisa, der udstedes verden over. Visumpolitikken for EU og Rusland er et vigtigt instrument til at uddybe de mellemmenneskelige relationer og give Rusland mulighed for at tilnærme sig EU. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på de problemer, som indbyggerne i Den Russiske Føderations Kaliningradregion står over for. Flertallet af indbyggerne på denne russiske ø, omgivet af EU-medlemsstater, får Schengenvisum til én indrejse og kort ophold. De fleste indbyggere i Kaliningrad, som rejser gennem tilstødende EU-medlemsstater, er nødt til at betale visumgebyr hver gang og stå i kø ved EU-medlemsstaternes konsulater. For nylig opfordrede repræsentanter for sociale organisationer i Kaliningrad, som gik blokadevagt ved Kommissionens bygning i Bruxelles, til at indføre særlige vilkår for enklavens indbyggere ved rejser til EU-medlemsstater, uden at knytte spørgsmålet til forhandlinger mellem EU og Rusland om en visumfri ordning.

  Iuliu Winkler (PPE), skriftlig. – (HU) De seneste par år har vi oplevet starten på gunstige processer i vestbalkanske stater, som synes at udviske mindet om, at regionen for 15 år siden stadig var en krigszone i Europa. EU's eksemplariske bistand til demokratiseringsprocessen i Vestbalkanlandene og den kendsgerning, at det holdt muligheden for tiltrædelse åben for landene i denne region, bidrog til denne udvikling. Beslutningen om visumliberalisering, som blev truffet for et år siden, introducerede den europæiske praksis med fri bevægelighed for Makedonien, Montenegro og Serbien, et klart tegn på omsorg fra Europas side. Indvandringsspørgsmålet er uden tvivl endnu en gang ved at blive et alvorligt, indenrigspolitisk spørgsmål i nogle af medlemsstaterne, og det forværres af den økonomiske krise. Jeg mener imidlertid, at den europæiske solidaritet må udøves trods denne krise, hvis vi ønsker at undgå en genopblomstring af nationalisme og protektionisme. Selv om Vestbalkanlandene endnu ikke er en del af EU, kan vi kun opnå stabilitet i Sydøsteuropa gennem en EU-udvidelse på Balkan. EU skal nøje overvåge overholdelsen af de tekniske krav til grænsekontrol, men samtidig skal det tilbyde bistand for at sikre, at borgerne i Vestbalkanlandene ser, at der er en realistisk chance for, at de vil få et bedre liv, og at de betragter EU-tiltrædelse som et opnåeligt mål. Vi skal bistå regionen i dens rejse mod social og økonomisk udvikling gennem effektiv information, endnu større solidaritet og yderligere finansielle midler, så disse borgere kan opnå velfærd i deres eget hjemland.

17. Oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0342/2010) af Díaz de Mera García Consuegra for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (KOM(2009)0322 – C7–0055/2009 – 2009/0098(COD)).

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra, ordfører. – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne indlede med at takke mine kolleger fru Guillaume, hr. Ilchev, fru Keller, fru Wikström og hr. Tavares. Deres støtte har forbedret denne betænkning.

Jeg vil især gerne henlede Rådets og Kommissionens opmærksomhed på terminologien. Ud fra mit synspunkt ville det være mere hensigtsmæssigt, hvis vi brugte betegnelsen "irregulær indvandring". Hidtil er hemmelig indvandring blevet omtalt som "illegal indvandring" i alle de retsakter, som EU har vedtaget.

Selv om det er sandt, at en irregulær indrejse eller et irregulært ophold i nogle medlemsstater udgør en forbrydelse, og at ordet "irregulær" i andre medlemsstater ikke har nogen juridisk eller semantisk betydning, er en irregulær indrejse eller et irregulært ophold i mange andre medlemsstater ikke en retsstridig handling, hvilket er grunden til, at vi ikke skal kriminalisere disse handlinger på et overordnet plan.

Derfor beder man i betænkningens begrundelse om, at institutionerne reviderer den anvendte terminologi, og understreger behovet for at finde en mere nøjagtig og hensigtsmæssig definition på fænomenet hemmelig indvandring.

Hvis vi går videre til sagens kerne, så blev netværket af indvandringsforbindelsesofficerer oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 377/2004. Dette instrument fastslår, at forbindelsesofficererne er repræsentanter for en medlemsstat, som indrejsekontrollen eller en anden kompetent myndighed udsender for at etablere og opretholde kontakt med værtslandets myndigheder med henblik på at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af hemmelig indvandring, tilbagesendelse af irregulære indvandrere og håndtering af lovlig migration.

Siden forordningens vedtagelse er Frontex-agenturet blevet oprettet, og dets opgave er at koordinere et operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne om forvaltning af de ydre grænser, bistå medlemsstaterne i uddannelse af nationale grænsevagter, udføre risikoanalyser, overvåge udviklingen i kontrollen med de ydre grænser og overvågningsforskningen, bistå medlemsstaterne under omstændigheder, som kræver øget teknisk og operationel bistand ved ydre grænser, og yde dem den nødvendige støtte til planlægning af fælles tilbagesendelsesoperationer.

Det er indlysende, at den vigtige opgave, som er betroet Frontex, kan gennemføres mere effektivt, hvis de kunne trække på netværket af indvandringsforbindelsesofficerers viden og erfaring, især hvis vi tager højde for den kendsgerning, at det europæiske agentur ikke har kontorer eller repræsentanter uden for EU-territorium.

Ændringsforslaget til forordning (EF) nr. 337/2004 tager sigte på, at Frontex kan drage fordel af indvandringsforbindelsesofficerernes viden og erfaring og vice versa, hvilket den oprindelige forordning ikke lagde op til.

Ændringsforslaget foreslår endvidere at anvende den information, som netværket af forbindelsesofficerer har indhentet, og udveksle den via ICONet, som er et sikkert informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder, at anvende midler fra Fonden for De Ydre Grænser til at fremme oprettelsen af netværk af forbindelsesofficerer og endelig at fremme en mekanisme til fremlæggelse af rapporter om netværkets aktivitet og udpegelse af specifikke regioner af særlig interesse i indvandringsområdet.

Det relevante retsgrundlag for forslaget er EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra b, og artikel 66.

Jeg vil stoppe der og vil komme med yderligere bemærkninger i anden runde.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil meget gerne takke Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender generelt og i særdeleshed ordføreren, hr. Díaz de Mera García Consuegra, og skyggeordførerne for arbejdet med denne meget vigtige betænkning, og jeg hilser den aftale, som er opnået med Rådet.

Ændringsforslaget vil give mulighed for et tættere samarbejde mellem Frontex og netværket af indvandringsforbindelsesofficerer, og det vil forbedre informationsudvekslingen via en sikker webbaseret it-platform og sørge for, at Rådet og Parlamentet er ordentligt informeret om disse netværks aktiviteter.

Jeg er endvidere også glad for, at der gennem Parlamentets ændringsforslag vil blive taget hensyn til menneskerettighedsaspekter, når der rapporteres om situationen i sager knyttet til irregulær indvandring i de udvalgte tredjelande. Lad mig sige, at jeg er helt enig med ordføreren i, at vi bør bruge ordet "irregulær" migration. Desværre henviser traktaten i artikel 79 til "ulovlig", så det er derfor, det står der, men jeg bruger også altid selv ordet "irregulær" migration, så jeg er helt enig med Dem.

Takket være ændringsforslagene til den lovramme, De har indført, og i overensstemmelse med Stockholmprogrammet vil netværkene af forbindelsesofficerer blive tilpasset på en måde, der vil øge deres bidrag til en bedre forståelse af de grundlæggende årsager til migrationsbevægelser med henblik på at håndtere disse fænomener korrekt. Så jeg håber, at den, når De stemmer om den ændrede forordning i morgen, vil blive vedtaget uden nogen forsinkelser og således give os mulighed for at udnytte dette meget vigtige samarbejdsværktøj mere effektivt til migrationsforvaltning.

  Carlos Coelho, for PPE-Gruppen. – (PT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vi støtter altid forslag i Parlamentet, som sigter mod at opfylde behovet for hensigtsmæssig forvaltning af lovlige såvel som ulovlige eller hemmelige strømme af migranter. Dette forslag er også en del af denne dynamik og har til formål at indføre ændringsforslag – som allerede er skitseret med stor autoritet af hr. Díaz de Mera – til Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer for at skabe de nødvendige synergier mellem dette vigtige samarbejdsinstrument og det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex), som først blev oprettet på et senere stadie.

Som repræsentanter for medlemsstaterne i udlandet er det forbindelsesofficerernes opgave – de er for øjeblikket udstationeret i mere end 130 tredjelande – at opretholde de nødvendige kontakter med myndighederne i værtslandet for at bidrage til at forebygge og bekæmpe ulovlig indvandring, tilbagesende ulovlige indvandrere og forvalte lovlig indvandring. Eftersom Frontex ikke har faste repræsentanter uden for Unionens territorium, er der ikke længere nogen tvivl om, hvor vigtigt et sådant samarbejde er blevet. Frontex skal på grundlag af den information, som indhentes af forbindelsesofficererne, fortsætte med risikoanalyser og med at styrke det operationelle samarbejde mellem medlemsstater og tredjelande.

Den information, som indhentes af disse netværk, vil derefter blive overført ved hjælp af ICONet – et sikkert informationsnet til at koordinere de tjenester, der er ansvarlige for forvaltningen af migrationsstrømme i medlemsstaterne – og vil samtidig gøre disse netværk i stand til at udnytte de midler, som er tilgængelige i Fonden for de Ydre Grænser.

Da hr. Díaz de Mera allerede må undre sig over, hvorfor jeg endnu ikke har nævnt det, vil jeg gerne understrege, at han har gjort et fremragende stykke arbejde, ikke kun på grund af den kvalitet og den indsats, han har lagt i det, som han altid gør med disse betænkninger, men også på grund af sine bestræbelser på at nå til enighed om dette vigtige spørgsmål ved førstebehandlingen.

  Claude Moraes, for S&D-Gruppen. – (EN) Fru formand! Når jeg benytter denne lejlighed til at tale for S&D's skyggeordfører, fru Guillaume, vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Díaz de Mera García Consuegra, for, som altid, aktivt at have rådført sig med alle skyggeordførerne og med succes at have fremskyndet forhandlingerne med Rådet.

Mens Kommissionens forslag hovedsageligt består af tekniske ændringer, har denne betænkning derimod efter min mening givet mulighed for en bedre forståelse af og større opmærksomhed på kompleksiteten og rækkevidden af forbindelsesofficerernes aktiviteter. Indvandringsforbindelsesofficerer er faktisk engageret i temmelig komplekse og uigennemsigtige aktiviteter. Det er derfor absolut nødvendigt – af gennemsigtighedsårsager – at fremme en bedre informationsudveksling med på den ene side Parlamentet og på den anden side organisationer som UNHCR og Det Europæiske Asylstøttekontor. Det er også af fundamental betydning at indlemme og fremme menneskerettighedsaspektet af indvandringsforbindelsesofficerers mission, som kommissæren netop har nævnt. Det er sikkert overflødigt, når vi taler om håndtering af blandede migrationsbevægelser, at minde om, at udpostering af indvandringsforbindelsesofficerer i tredjelande kan vække megen bekymring, hvis man tænker på grundlæggende rettigheder, især hvad angår individers ret til at forlade et land, herunder deres eget, og asylsøgeres ret til at flygte og blive beskyttet mod forfølgelse.

Endelig, hvad angår den ophedede debat om terminologi, har vi i begrundelsen et tilfredsstillende kompromis for det, der forekommer at være en endeløs debat. Jeg vil slutte med at takke hr. Díaz de Mera García Consuegra og sige, at vores gruppe vil støtte hans betænkning fuldt ud.

  Stanimir Ilchev, for ALDE-Gruppen. – (BG) Fru formand! Jeg vil også gerne slutte mig til dem, der har udtrykt deres påskønnelse af ordføreren hr. Díaz de Meras bestræbelser, eftersom han skabte en atmosfære, som gav os mulighed for med succes at drøfte hans forslag til ændringer, at redigere de mest komplekse af dem og nå til nogle kompromiser, hvilket betyder, at vi nu kan være tilfredse med vores bestræbelser.

Som en repræsentant for ALDE-Gruppen vil jeg først og fremmest gerne påpege, at de opnåede resultater i stor grad skyldes den kendsgerning, at spørgsmålet om menneskerettigheder ved denne lejlighed blev integreret i det større spørgsmål om indvandring og forvaltning af indvandringsprocesser. På denne måde kan vi, idet vi overholder menneskerettighederne, sikre en vedvarende human og hensigtsmæssig behandling fra såvel indvandringsofficerer som Frontex-personale.

For det andet er et stort fortrin ved vores arbejde, at samarbejdet vil forbedres, både blandt kommunikationsansatte og mellem dem og Frontex. Og endelig vil Frontex udnytte vores fælles bestræbelser til at etablere en ny kompetence, som vil være større i omfang og mere varieret i sine funktioner. Denne kompetence vil være i hænderne på de ansvarlige institutioner og personer for at give dem mulighed for at kontrollere indvandringsprocesserne mere effektivt. Og hvad er det, der gør det nødvendigt med en mere effektiv forvaltning af indvandringsprocesserne? Det er den kendsgerning, at indvandringsprocesserne fortsat vil være aktive og sandsynligvis vil intensiveres i nær fremtid.

  Franziska Keller, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne takke ordføreren, hr. Díaz de Mera García Consuegra, for hans fantastiske arbejde. Indvandringsforbindelsesofficererne bør ikke kun opfattes som "udvisningsagenter" – hvilket jeg i virkeligheden ikke vil have, de bliver opfattet som – de bør nøje overvåge menneskerettighedssituationen i værtslandet og især den beskyttelse, der gives asylsøgere og repatrierede.

Jeg er meget glad for, at det lykkedes vores ordfører at indføre en henvisning til menneskerettigheder og rapportering om menneskerettigheder flere gange i betænkningen – et aspekt, der manglede fuldstændigt i det oprindelige forslag.

Jeg glæder mig også over, at Parlamentet har fået en større rolle, idet det er det eneste direkte valgte organ på EU-plan og spiller en endnu større rolle nu efter Lissabontraktaten – selv om ikke alle synes at have indset det endnu.

  Rui Tavares, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Fru formand! Jeg vil gerne først og fremmest, som det allerede er blevet sagt flere gange, lykønske hr. Díaz de Mera med hans fremragende arbejde og med hans samarbejde og dialog med os i denne proces, særligt hvad angår det ømtålelige spørgsmål om, hvorvidt henvisningerne i denne betænkning, og i andre tekster, er til "irregulære indvandrere" eller til "ulovlige indvandrere". Ordføreren, hr. Díaz de Mera, havde en meget konstruktiv og dynamisk indstilling. Det er også sandt, at traktaterne og holdningen i Rådet selv ikke tillod ham at gå videre med dette spørgsmål og fastlægge en definition, som var mere vidtrækkende, samt mere teknisk korrekt, for tilfælde af irregulære og papirløse indvandrere.

Jeg mener, at det, der er på spil her, og som har været på spil i mange af vores drøftelser om indvandring i Parlamentet, er, at vi har en repressiv indvandringspolitik, som har været næsten helt fuldendt, uden nogen mangler. Den primære funktion for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex), for Schengenaftalen og endda for forbindelsesofficererne – som nu er ved at blive ændret, som den er blevet før – er at kontrollere grænser, hvilket er en repressiv funktion.

Endvidere ved vi alle her i Parlamentet, på venstresiden og i større og større grad på højresiden, at en indvandringspolitik, som kun omfatter repressive foranstaltninger, slet ikke er nogen indvandringspolitik, for en indvandringspolitik, der lever op til sit navn, kræver også en lovparagraf for lovlige indvandringskanaler.

Jeg tror, at hvis vi kun stemte om hr. Díaz de Meras betænkning i sig selv, med de idéer, han har fremført, så ville jeg være fuldstændig positiv til den. Vi stemmer imidlertid i stedet om kompromiset med Rådet, ved førstebehandlingen, så jeg mener, vi ikke er gået så langt, som vi kunne være gået med dette.

  Paul Nuttall, for EFD-Gruppen. – (EN) Fru formand! Et af samlingspunkterne for en suveræn stat er, at den kontrollerer, hvem der kan og hvem der ikke kan komme ind i dens eget land. Desværre har flere regeringer i Det Forenede Kongerige overladt denne magt til ikke-valgte, ansigtsløse bureaukrater i Bruxelles. Det har vist sig at være lidt af en katastrofe. Vi har nu en situation, hvor vi har ukontrolleret EU-indvandring til vores land, hvilket har resulteret i, at lønningerne presses nedad og folk – den indfødte befolkning – bliver fyret. Jeg tror ikke, at dette netværk af EU-indvandringsforbindelsesofficerer har nogen magt til at forhindre dette i at ske overhovedet.

Vi har også et todelt indvandringssystem i vores land, i henhold til hvilket du må gå tiggergang, hvis du er fra Australien eller New Zealand eller alle andre steder. Hvis du imidlertid er fra Letland eller Polen eller nogen af EU-landene, kan du komme til vores land, hvad enten du vil eller ej. Dette er grundlæggende forkert. Der argumenteres med, at dette netværk vil være med til at kontrollere ulovlig indvandring, men hvad sker der, hvis et land som Rumænien f.eks. slet og ret giver statsborgerskab til hundredtusindvis af ulovlige indvandrere? Det, der sker, er, at det gør nar af hele systemet.

Jeg støtter valgte politikere i Det Forenede Kongerige, som har kontrol med vores egne grænser. Hvad jeg ikke støtter, er uansvarlige, ikke-valgte folk, der er udpeget til opgaven. Jeg mener, at det ikke havde været nødvendigt at styrke dette netværk, hvis hver enkelt medlemsstat havde magten til at kontrollere, hvem der sætter og hvem der ikke sætter sin fod på dens territorium. Jeg bønfalder derfor alle om at forkaste denne betænkning.

(Taleren indvilligede i at besvare et blåt kort-spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Fru formand! Min kollega fra Det Forenede Kongerige talte om de vanskeligheder, som britiske arbejdstagere står over for som følge af indvandring i deres hjemland. Jeg kommer fra Ungarn, et land, hvor et stort antal mennesker desværre er tvunget til at flytte til England for at finde arbejde, f.eks. som sygeplejersker eller læger eller andre faglærte inden for sundhedssektoren, eftersom lønningerne i Ungarn er ekstremt lave. Disse mennesker blev uddannet i Ungarn efter en meget høj standard, og Ungarn oplever et sammenbrud ...

(Formanden afbrød taleren)

  Paul Nuttall (EFD). – (EN) Fru formand! Hvis læger og tandlæger og lignende vil komme til Det Forenede Kongerige for at arbejde – og vi har brug for deres kompetencer – så bør de for alt i verden komme, men det, vi oplever for øjeblikket, er en situation, hvor vores marked er mættet. Vi kan ikke kontrollere, hvem der kommer fra EU, og hvem der ikke gør. Dette er grundlæggende forkert. Det er dårligt, og det gør folk arbejdsløse.

Jeg skal give Dem et eksempel. Taxichaufføren, som kørte mig til lufthavnen i morges, var en murer, der var blevet afskediget som følge af, at der kom polakker på byggepladsen, som underbød de britiske arbejdstagere, og nu kører han taxi. Det kan ikke være rigtigt.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Fru formand! Ethvert agentur, der arbejder med bekæmpelse af ulovlig indvandring, kan naturligvis regne med min støtte. Hvis indvandringsforbindelsesofficerer f.eks. kan gøre Frontex' arbejde mere effektivt, er det positivt.

Jeg vil gerne understrege, at vi ikke bør bruge så meget tid på at se på institutionelle og bureaukratiske processer, at vi ikke længere kan se skoven for bare træer. Problemet med ulovlig indvandring er et politisk problem, der kræver politisk vilje, hvis vi skal finde løsninger.

I dag har vi kunnet konstatere, at der stadig er medlemsstater som f.eks. Belgien, der belønner ulovlig indvandring af politiske og ideologiske årsager. De belønner ulovlige indvandrere ved at legalisere deres status eller give dem opholdstilladelse. På denne måde bekæmper man ikke ulovlig indvandring, men tilskynder tværtimod aktivt hertil. Vi kan have så mange indvandringsforbindelsesofficerer og Frontex-ansatte, som vi ønsker, men problemet vil i mellemtiden blot blive stadig forværret.

Det mest irriterende ved nærværende betænkning er henstillingen om, at vi ikke længere bør tale om "ulovlig indvandring", men om "irregulær indvandring", som det nu kaldes. Det forstår jeg ganske enkelt ikke. Vi ønsker således tilsyneladende at løse problemet ved at kalde det noget andet eller ved at foregive, at problemet ikke længere eksisterer. Det er helt Orwellsk. Lad os blot kalde en spade for en spade. Lad os sige det klart og tale om ulovlig indvandring og ulovlige indvandrere.

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Fru formand! Den blotte kendsgerning, at næsten alle her i dag har lykønsket vores ordfører, hr. Díaz de Mera García Consuegra, og alle skyggeordførerne, der bidrog til denne betænkning, vidner om den meget store indsats, der er blevet gjort, og de fremragende resultater, der er blevet opnået, og jeg vil naturligvis også gerne lykønske dem alle. Forhandlingen i dag er yderst vigtig, fordi den vidner om de bestræbelser, der også gøres på EU-plan, for at forvalte lovlige, ikke lovlige og ulovlige indvandringsstrømme, og vores bestræbelser på at samordne og virkelig udvise solidaritet medlemsstaterne imellem og gøre bedre brug af alle de instrumenter, som vi har til rådighed.

Vi har oprettet netværket af indvandringsforbindelsesofficerer. Som vi allerede har hørt, omfatter dette netværk omkring 130 lande, og det giver os mulighed for at få pålidelige oplysninger. Vi oprettede Frontex, for nylig oprettede vi Det Europæiske Asylstøttekontor, vi underskrev tilbagetagelsesaftalen, vi gør brug af alle tilgængelige europæiske fonde og styrker dem i videst muligt omfang år for år. Det forhold, at vi nu er nået til et punkt, hvor vi gør brug af og kombinerer disse redskaber – vi afdækker med andre ord Frontex' behov, slutter os til netværket af indvandringsforbindelsesofficerer og kombinerer i endnu højere grad alle de midler og instrumenter, som vi har til rådighed – viser, at vores indsats er blevet mere effektiv.

Ingen kan naturligvis påstå, at vi har nået vores mål. Grækenland modtager 90 % af de ulovlige indvandrere i Europa, og alene det viser, at der er lang vej igen. På baggrund af dette samarbejde og de tilgængelige redskaber kan vi imidlertid yde en endnu mere effektiv indsats fremover. Vi kan således være optimistiske, idet Europa har redskaberne, og hvis alle udviser solidaritet og arbejder tæt sammen, vil vi kunne opnå endnu bedre resultater fremover. De kan være forvisset om, at vi vil støtte alle Kommissionens bestræbelser på dette område. De kan være forvisset om, at vi vil støtte alle Deres initiativer på dette område.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand! Grænseagenturet Frontex varetager som bekendt vigtige opgaver inden for rammerne af det operative samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande i bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Ulovlig indvandring bør efter min mening bekæmpes effektivt, navnlig i transitlandene. Et tæt netværk af og samarbejde mellem indvandringsforbindelsesofficerer er derfor en fornuftig foranstaltning, der giver os mulighed for effektivt at bekæmpe masseindvandring til Europa, der har en lang række negative konsekvenser for borgerne i Europa. Det skal imidlertid sikres, at Frontex og de nationale myndigheder får adgang til de oplysninger og vurderinger, der tilvejebringes af forbindelsesofficerer, så hurtigt som muligt og uden bureaukrati.

Vi har generelt helt bestemt brug for større samarbejde omkring indvandringsspørgsmål mellem alle aktørerne. Frontex' beføjelser bør efter min mening udvides hurtigst muligt – med medlemsstaternes accept – således at vi kan sikre, at agenturet yder en ensartet og effektiv indsats, navnlig ved de ydre grænser.

  Simon Busuttil (PPE). – (MT) Fru formand! Som ordfører for Frontex-forordningen glæder jeg mig over de seneste ændringsforslag til nærværende forordning, da de vil bidrage til vores bestræbelser på at styrke Frontex-agenturet. Min betænkning om agenturet og om de nødvendige ændringer af dets mandat blev rent faktisk fremlagt i sidste måned, og fristen for ændringsforslag udløber i denne uge. Jeg regner derfor med, at LIBE-udvalget vedtager ændringsforslagene til Frontex-betænkningen i løbet af de kommende måneder – januar og februar – og at den vil blive vedtaget af udvalget. Jeg håber derefter, at vi kan indlede forhandlingen med henblik på at lukke denne sag så hurtigt som muligt. Oprettelsen af dette netværk af indvandringsforbindelsesofficerer, som vil fremme formidlingen af oplysninger til Frontex, er imidlertid en yderst positiv udvikling.

  Oreste Rossi (EFD). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vi kunne have stemt for denne betænkning, men den omfatter desværre en række efter vores opfattelse undgåelige og unødvendige ændringsforslag, hvor begrebet "ulovlig indvandring" er blevet erstattet med "irregulær indvandring", nærmest som om der var en frygt for at sige tingene, som de virkelig er.

Forslaget om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer udsendt til konsulære myndigheder og internationale organisationer, der skal bekæmpe ulovlig indvandring og fremme repatrieringen af ulovlige indvandrere, er imidlertid positivt.

Den direkte udveksling af oplysninger om ulovlige indvandringsstrømme mellem stater, ambassader og internationale organisationer kan endvidere vise sig at være nyttig i bekæmpelsen af kriminelle netværks aktiviteter. For mange liv er blevet ødelagt. Bekæmpelse af menneskehandel er en af de udfordringer, som EU skal imødegå.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Medlemsstaterne sender indvandringsforbindelsesofficerer til tredjelande for at bekæmpe ulovlig indvandring i samarbejde med myndighederne i de pågældende lande. Jeg mener derfor, at samarbejdet mellem disse officerer og Frontex er tvingende nødvendigt. Vi skal sikre en meningsfuld udveksling af oplysninger og bedste praksis, og vi skal også undgå overlappende strukturer. Jeg håber, at disse synergier vil sikre en mere effektiv grænsekontrol – navnlig da Frontex ikke har nogen repræsentation i tredjelande.

Et centralt element i dette samarbejde skal være en konsekvent gennemførelse af tilbagetagelsesaftaler, både med Østeuropa og det afrikanske kontinent, idet situationen med hensyn til repatriering af ulovlige indvandrere er kaotisk i EU. Nogle medlemsstater er meget resolutte, mens andre er meget langsomme. Det har naturligvis negative konsekvenser for alle medlemsstaterne.

Det er derfor tvingende nødvendigt at gribe ind. Frontex skal styrkes, og EU skal også tvinge myndighederne i medlemsstaterne til at leve op til deres ansvar.

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Formålet med betænkningen og det underliggende forslag er klart at skabe grundlag for fremme og lettelse af indvandring, hvilket efter vores opfattelse er uacceptabelt. Oprettelsen af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer er et yderligere skridt hen imod en centraliseret foranstaltning styret af EU, som har til formål at sprede indvandrere og flygtninge. Det er desuden uacceptabelt, at man agter at erstatte begrebet ”ulovlig indvandring” med ”irregulær indvandring” og således forsøger at legitimere denne i andre henseender ulovlige handling yderligere. Borgerne i Europa har fået nok af indvandringsstrømme, og det ville glæde os, hvis de valgte medlemmer i Europa-Parlamentet også anerkendte dette. Jeg kan desværre kun sige om denne betænkning, at den er en karikatur af sig selv. Denne betænkning er en karikatur af Europa-Parlamentet.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Fru formand! Ændringsforslagene til forordningen letter udvekslingen af oplysninger med henblik på at forvalte lovlig og ulovlig indvandring. Jeg ønsker ikke at forvalte den. Jeg ønsker at stoppe den. Indvandring er baseret på den falske antagelse, at vi er produkter af vores kultur, og at borgere fra tredjelande bliver europæere i anden – hvis ikke i første – generation, når de lever i en europæisk kultur. Særlige folkeslag er ikke produktet af særlige kulturer. Særlige kulturer er produktet af særlige folkeslag.

Når vi modtager borgere fra den tredje verden i Europa, kommer den tredje verden til Europa, ikke midlertidigt, men for altid. Det er det, der er sket gennem de sidste 60 år.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Fru formand! Tiden er nu inde til langt om længe at forsøge at finde og gøre noget ved de dybereliggende årsager til indvandring. Af menneskelige årsager mener jeg, at alle skal have ret til at bo i deres fødeland, i deres hjemland, og der bør skabes rimelige forhold i økonomisk henseende og på andre områder i verden, herunder i lande, der opfattes som andenrangs EU-medlemsstater, for at sikre, at borgerne kan leve i deres hjemland. Jeg vil i denne forbindelse gerne understrege, at sundhedssystemet i Ungarn er brudt sammen eller på sammenbruddets rand, da ungarske læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale tvinges til at migrere i stort antal inden for EU, f.eks. til England såvel som til andre lande, og således i bund og grund bliver økonomiske flygtninge. Tiden er inde til at se nærmere på dette problem og gribe ind for at løse det, f.eks. ved at kræve, at medlemsstaterne i nødvendigt omfang sikrer uddannede læger og sygeplejersker en passende indkomst.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Selv om det ikke fremgår af forhandlingen, er der meget stor opbakning bag deres betænkning, hr. Díaz de Mera! Jeg vil gerne ønske Dem tillykke, da det viser, at De har udarbejdet en meget vigtig betænkning.

Jeg vil gerne understrege, at jeg glæder mig over, at De har styrket menneskerettighedsaspektet gennem de ændringsforslag, som udvalget har stillet. Det vil sikre, at alle relevante aspekter, navnlig menneskerettighederne, tages i betragtning, når vi ser på et land eller en region, og når vi rapporterer om emner i relation til irregulær indvandring i de pågældende lande eller regioner. Vi ved, at der er en meget klar sammenhæng mellem menneskerettighedssituationen og antallet af indvandrere og asylansøgere. Det er en vigtig pushfaktor.

Det er også Det Europæiske Asylstøttekontors opgave. Det skal indsamle disse oplysninger om asylansøgernes oprindelses- og transitlande. Indvandringsforbindelsesofficerernes (ilo'ernes) centrale opgave er at etablere og opretholde kontakt med værtslandets myndigheder med henblik på at forebygge og bekæmpe irregulær indvandring. Det henhører imidlertid ikke under deres kompetenceområde at foretage en samlet vurdering af menneskerettighedssituationen i værtslandet, selv om det er et vigtigt punkt på dagsordenen.

Jeg mener, at vi har forbedret teksten med Deres forslag, og jeg glæder mig meget til afstemningen i morgen. Jeg vil gerne på ny takke Dem og skyggeordførerne for denne vigtige betænkning.

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra, ordfører. – (ES) Fru formand, fru kommissær! Mange tak for Deres ord samt for Deres engagement. Jeg vil endnu engang give udtryk for min beundring over Deres forvaltning af den portefølje, som De har fået overdraget.

Der har været 18 indlæg her i eftermiddag, og de fleste grupper har støttet denne betænkning. Jeg vil derfor gerne på ny understrege, at jeg er dybt taknemmelig over, at de har deltaget aktivt og beriget og stillet ændringsforslag på væsentlige områder, som bør indarbejdes, og som nu er indarbejdet.

Jeg tænker her navnlig på menneskerettighedskapitlet, Det Europæiske Asylstøttekontor og De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninges rolle.

Europa-Parlamentet er en meget bred og mangfoldig forsamling, og derfor er vi naturligvis ikke forpligtet til at nå til enighed, og derfor er den indsats, som vi alle har gjort for at nå til meget bred enighed, særlig bemærkelsesværdig. Som medlem af centrum-højrefløjen og De Kristelige Demokrater vil jeg gerne understrege, at jeg går fuldt ud ind for begrebet "irregulær indvandring", og at jeg forkaster begrebet "ulovlig indvandring", da det er upassende af juridiske, semantiske og etiske årsager.

Jeg vil gerne takke alle mine kolleger for deres støtte samt for deres indlæg, herunder de kritiske indlæg.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 14. december 2010.

18. Procedure for samlet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Mathieu for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat (KOM(2007)0638 – C6-0470/2007 – 2007/0229(COD) (A7-0265/2010)).

  Véronique Mathieu, ordfører. – (FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! EU har som bekendt nu i 10 år prøvet at udruste sig selv med lovgivningsinstrumenter til bekæmpelse af økonomisk indvandring.

I stedet for den oprindelige samlede tilgang har Kommissionen foretrukket en sektorbaseret tilgang. I dette direktivforslag understreges behovet for en fælles politik for lovlig indvandring, navnlig økonomisk indvandring.

Vi har indtil videre lovgivet om ulovlig indvandring, grænsekontrol og visumpolitik. Tiden er inde til at samarbejde om økonomisk indvandring, da EU er nødt til at imødegå en række udfordringer, der er fælles for alle medlemsstaterne, udfordringer, der kræver fælles løsninger på europæisk plan.

Disse udfordringer er faldende befolkningstal og den aldrende befolkning i Europa. På baggrund af disse to problemer, der berører Europa som helhed, viser globale beskæftigelsesprognoser, at der vil være en klar mangel på arbejdskraft i de kommende år. Vi skal derfor finde løsninger på europæisk plan, der imødegår arbejdsmarkedets behov, og økonomisk indvandring er en af de løsninger, som vi skal undersøge.

Vi skal imidlertid passe på, at vi ikke narrer os selv. Ved fastlæggelsen af en europæisk tilgang til forvaltningen af lovlig indvandring skal der naturligvis tages hensyn til de enkelte medlemsstaters behov og værtskapacitet. Som anført i artikel 1 og 8 i dette forslag til direktiv bestemmer medlemsstaterne fortsat, hvor mange migranter de ønsker at give adgang til deres område.

Vores regeringer har forsøgt at regulere den økonomiske indvandring på forskellig vis gennem bilaterale aftaler, kvoter og lovgivningsforanstaltninger. Ingen af disse foranstaltninger har imidlertid vist sig at være effektive i forvaltningen af lovlige migrationsstrømme og bekæmpelsen af ulovlig indvandring på en og samme tid. Sammenhængen mellem disse to aspekter er nu tydelig. En optimal tilrettelæggelse af lovlig indvandring kan sætte en stopper for ulovlig indvandring. Det er hele tankegangen bag vedtagelsen af denne pakke af foranstaltninger, som Kommissionen allerede introducerede for fem år siden.

Hvorledes vil dette direktiv om en kombineret ansøgningsprocedure styrke det eksisterende regelsæt for økonomisk indvandring? I modsætning til direktivet om det blå kort vedrører dette direktiv ikke indrejsekriterierne for arbejdstagere fra tredjelande. Det har til formål at fjerne forskellene mellem forskellige nationale lovgivninger om ansøgningsprocedurerne for arbejds- og opholdstilladelser og rettighederne for udlændinge, der har lovlig beskæftigelse i EU.

Der er stadig ikke noget europæisk instrument, som omfatter alle rettigheder for tredjelandsstatsborgere, som lovligt arbejder og opholder sig i Unionen. Med dette direktiv fjernes således disse forskelle i beskyttelsen af disse arbejdstagere ved at sikre, at de får samme behandling som nationale arbejdstagere på en lang række områder såsom arbejdsvilkår, uddannelse og erhvervsuddannelse, social beskyttelse, adgang til varer og tjenesteydelser og skattefordele.

Med dette fælles regelsæt beskyttes disse mennesker således mod udnyttelse, idet de får en sikker og beskyttende retlig status. På denne måde bekæmper vi også illoyal konkurrence, der er til skade for europæiske arbejdstagere. Denne forskellige beskyttelse ville i sidste ende rent faktisk tilskynde til ansættelse af arbejdstagere med ringe kvalifikationer og beskyttelse på bekostning af europæiske arbejdstagere.

Dette direktiv vil desuden forenkle procedurerne for indrejse med henblik på beskæftigelse. Alle medlemsstaterne vil få en harmoniseret procedure, der er enklere, hurtigere og billigere. Vedtagelsen af dette direktiv vil således indebære store fordele for indvandrere, arbejdsgivere og nationale forvaltninger og vil i sidste ende gøre det muligt at styrke forvaltningen af lovlige migrationsstrømme.

Parlamentet er nu medlovgiver, og det skal således også vise ansvarlighed – en idealistisk holdning, der hører en svunden tid til – og vi skal vise, at vi er vokset med de nye opgaver, som vi har fået i medfør af Lissabontraktaten. Lad os fremstå som troværdige repræsentanter, der er parat til at leve op til den store udfordring forbundet med forvaltningen af migrationspresset ved Europas grænser. Vi ved, at en effektiv forvaltning af migrationsstrømme vil være til gavn for alle.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! For det første vil jeg gerne takke de to ordførere, fru Mathieu og hr. Cercas, de to udvalg samt det belgiske formandskab for det hårde arbejde med dette forslag.

Som bekendt og som påpeget af ordføreren forelagde Kommissionen allerede dette forslag til direktiv i 2007. Vores mål var og er fortsat at forenkle procedurerne ved at indføre en kombineret opholds- og arbejdstilladelse og samtidig sikre arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold, og som ikke er omfattet af særlig EU-lovgivning eller forslag fra Kommissionen, beskæftigelsesrelaterede rettigheder. Dette forslag vedrører ikke kriterierne for udstedelse eller inddragelse af en tilladelse. Disse kriterier henhører under medlemsstaternes kompetenceområde i lighed med afgørelsen om, hvor mange indvandrere, der eventuelt skal have indrejsetilladelse.

Dette forslag er en af byggestenene i EU's beskæftigelses- og indvandringspolitik. Hvis dette direktiv vedtages af Parlamentet og Rådet, vil det bekræfte, at EU værdsætter det vigtige bidrag, som arbejdstagere fra tredjelande yder til vores økonomier og samfund. Det vil også vise, at vi er villige til og i stand til at nå til enighed om lovgivning om beskæftigelse og indvandring.

Det er et meget komplekst forslag, hvor der tages fat på både indvandringsaspektet og det sociale beskæftigelsesaspekt. Kommissionen kan støtte de fleste af de ændringsforslag, der er blevet vedtaget i de respektive udvalg i Europa-Parlamentet, i et omfang der styrker både indvandrernes og arbejdsgivernes proceduremæssige garantier. Jeg tænker her på ændringsforslagene om en yderligere forenkling af ansøgningsprocedurerne og en styrkelse af bestemmelserne om ligebehandling – f.eks. princippet om rimelige gebyrer i forbindelse med procedurer og bestemmelserne om ligebehandling med hensyn til skattefordele.

Ændringsforslagene om at gøre overførslen af erhvervede pensionsrettigheder betinget af eksisterende bilaterale aftaler er derimod langt mere restriktive i forhold til den tilgang, som Kommissionen foreslår.

Jeg glæder mig over, at både formandskabet og Parlamentet har gjort en stor indsats for at tilnærme sig hinanden. Det belgiske formandskab har forsøgt at få medlemsstaterne til at tilnærme sig Europa-Parlamentets holdning, og jeg ved, at Parlamentet har taget hensyn til en række af Rådets bekymringer og anmodninger.

Det kompromis, som vi alle forsøger at opnå, vil opfylde en række kriterier som f.eks. målsætningen om at beskytte vandrende arbejdstagere og sikre dem en række beskæftigelsesrelaterede socioøkonomiske rettigheder, i videst muligt omfang på lige fod med EU-arbejdstagere fra første beskæftigelsesdag. Der tages desuden højde for betydningen af at skabe lige vilkår i hele EU for disse arbejdstagere samt for betydningen af at vise vores partnerlande, at vi er parate til at sikre tredjelandsstatsborgere, som lovligt arbejder og opholder sig i vores medlemsstater, en fair behandling.

Vi kan ikke se bort fra medlemsstaternes bekymringer over visse bestemmelser om ligebehandling, navnlig for så vidt angår budgetkoncentration. Jeg mener, at det er vigtigt, at disse kriterier, som jeg netop har understreget, opfyldes, selv om det endelige resultat måske ikke er så ideelt, som vi kunne have ønsket, og så ambitiøst, som vi kunne have håbet. Som påpeget af fru Mathieu er det et kompromis. Det er et godt kompromis, og det er et vigtigt fremskridt på området for lovlig indvandring, der vil få stor betydning for arbejdstagerne i EU.

Jeg håber derfor, at vi kan nå til enighed om dette forslag hurtigst muligt. Jeg takker på ny ordførerne og skyggeordførerne for deres indsats.

  Alejandro Cercas, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. – (ES) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Indvandring i Europa er uden tvivl et meget vigtigt og meget betydeligt politisk, økonomisk og socialt spørgsmål.

Indvandring frembyder meget store muligheder, men den skal forvaltes på en intelligent og retfærdig måde, idet den i modsat fald vil blive et problem, ikke kun for indvandrerne, da de ikke vil blive behandlet retfærdigt, men også for arbejdstagerne i Europa, der vil blive truet på deres arbejdspladser. Vi ville få et opsplittet og opdelt arbejdsmarked med "omkostningslette" arbejdstagere, som vil bringe de sejre på det sociale område, der er blevet vundet gennem 100 år under opbygningen af den europæiske sociale model, i fare.

Princippet om ligebehandling er således hjørnestenen i en økonomisk indvandringspolitik, der både er intelligent og fair. Det sagde Rådet i Tampere for 11 år siden, Kommissionen sagde det for fem år siden i dens grønbog, og i morgen skal Parlamentet stemme om et forslag til et lovgivningsinitiativ. Der er fokus på dette spørgsmål om ligebehandling i kapitel III i direktivet. Det er ikke blot et bureaukratisk direktiv. Det fastlægger alle lovlige indvandreres rettigheder og forpligtelser, og det bør omfatte alle rettigheder med hensyn til ligebehandling og ikkeforskelsbehandling.

Desværre er direktivet imidlertid ikke det, vi blev stillet i udsigt. Det er ikke mig eller Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, der siger det, men alle de humanitære ikkestatslige organisationer, alle kirkerne i Europa og alle fagforeningerne uden undtagelse. Dette direktiv er utilstrækkeligt og endog farligt, fordi det udelukker netop de grupper, der mest har brug for beskyttelse. Det udelukker sæsonarbejdere, flygtninge, de arbejdstagere, der er blevet udstationeret af deres virksomheder, og arbejdstagere fra mindre udviklede lande, der kommer hertil under Mode 4 i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel.

Flere hundredetusinde arbejdstagere vil således ankomme fra tredjelande i henhold til oprindelseslandsprincippet, fordi dette direktiv ikke sikrer dem ligebehandling. Det skyldes også, at De giver medlemsstaterne mulighed for at fravige princippet om ligebehandling med hensyn til betaling af pensioner, når de vender tilbage til deres lande, familieydelser og sociale ydelser for de arbejdsløse, undtagen arbejdsløshedsunderstøttelse. Det vil endog også gælde for arbejdstagere, der er omfattet af princippet om ligebehandling og af de bestemmelser, som fru Mathieu var inde på. De er heller ikke berettiget til tilskud eller til nogen former for støtte til videregående uddannelse, herunder erhvervsuddannelse.

Af alle disse årsager påpeger Kommissionen i begrundelsen og konsekvensvurderingen, at den agter at fjerne og sætte en stopper for "uligheden med hensyn til rettigheder", men det sker ikke i praksis. Det er ikke nok.

Derudover har de parlamentariske grupper i Europa-Parlamentet på højre- og centrum-højrefløjen desværre indgivet en række ændringsforslag, som vi skal stemme om i morgen, der, som De påpegede, er mere vidtrækkende, og som endog understøtter Rådets mest ekstreme holdninger med det formål at bryde den konsensus, som vi havde opbygget i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

Jeg mener derfor, at vi skal have en langt bredere debat om dette spørgsmål og om de andre direktiver med inddragelse af det europæiske civilsamfund, ngo'erne, kirkerne og fagforeningerne. Vi må ikke behandle dette spørgsmål for hurtigt og uansvarligt, hvilket efter min opfattelse ville være tilfældet, hvis vi vedtog Rådets tekst i morgen.

Jeg tror, at de fleste af mine kolleger på tværs af partiskel er enige i, at vi skal have en bred debat for at skabe en bred konsensus i Parlamentet, der er i overensstemmelse med principperne i vores charter om grundlæggende rettigheder og henstillingerne fra De Forenede Nationer, Den Internationale Arbejdsorganisation og Europarådet.

Det handler om menneskelig værdighed, men også om Europas fremtid, og jeg mener, at alle arbejdstagere i Europa uden undtagelse, og uanset hvor de kommer fra, skal have alle rettigheder uden undtagelse, hvis de har lovligt ophold i Europa. Det er strategien, hvis vi ønsker at bekæmpe fremmedhad og racisme og kæmpe for et anstændigt Europa.

  Ria Oomen-Ruijten, for PPE-Gruppen. – (NL) Fru formand! Jeg vil først og fremmest gerne lykønske fru Mathieu som ordfører for betænkningen om et forslag, der blev kastet rundt i årevis. Hvis jeg har forstået Dem korrekt, blev der allerede i 2001 udarbejdet et direktiv om tredjelandsstatsborgeres ophold i EU med henblik på beskæftigelse. Det forslag blev trukket tilbage i 2006, hvorefter nærværende forslag om denne kombinerede procedure for tredjelandsstatsborgeres indrejse med henblik på beskæftigelse blev forelagt i 2007. Opholds- og arbejdstilladelser kombineres således i en tilladelse.

Det fastslås i det foreliggende forslag – og jeg er ikke helt enig med hr. Cercas – at tredjelandsstatsborgere med en kombineret tilladelse rent faktisk har samme sociale rettigheder som andre. Debatten i Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø – og jeg takker min kollega hr. Cercas, da jeg meget gerne drøfter dette med ham – blev meget ophedet på to punkter, for det første med hensyn til anvendelsesområdet, idet udstationerede arbejdstagere ikke kan eller må få udstedt en kombineret tilladelse – og det er jeg enig i. Det fastslås i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 96/71/EF, også kaldet udstationeringsdirektivet.

Udstationerede tredjelandsstatsborgeres sociale status er og var efter min opfattelse behørigt fastlagt i det pågældende direktiv. Jeg mente dengang – og mener stadigvæk – at det vigtigste er at skabe lige vilkår, hvor udstationerede arbejdstagere ikke må arbejde til lavere lønninger end det fastansatte personale. Jeg spørger imidlertid mig selv, om vi ikke skaber problemer for os selv fremover, hvis vi ikke nævner udstationeringsdirektivet.

Det andet spørgsmål, som jeg har tumlet meget med, og som nu er blevet ændret på baggrund af mit ændringsforslag, er krænkelsen af princippet om ligebehandling. Jeg havde og har stadig den holdning, at dette princip som fastlagt i forordning (EF) nr. 883 også skal være vores udgangspunkt i forbindelse med denne kombinerede tilladelse. Jeg mener, at Rådet har indgået et godt kompromis, fordi det sikrer både lige rettigheder og ligebehandling.

  Vilija Blinkevičiūtė, for S&D-Gruppen. – (LT) Fru formand! Direktivet om en kombineret opholds- og arbejdstilladelse er virkelig meget vigtigt. Der var mange drøftelser, mange synspunkter og mange vurderinger, men der er ikke blevet truffet en fælles afgørelse, som vil være acceptabel for alle arbejdstagere fra tredjelande, der lovligt arbejder og opholder sig i EU-medlemsstaterne. Direktivet bør være et generelt rammedirektiv om rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande og en ramme for specifikke direktiver, idet det kun kan bidrage til EU's mål om en fælles migrationspolitik på denne måde. Hovedproblemet er imidlertid rent faktisk, at rammen for det direktiv, som vi blev stillet i udsigt, allerede blev fjernet fra Kommissionens forslag, da visse kategorier af arbejdstagere som f.eks. sæsonarbejdere, virksomhedsinternt udstationerede og flygtninge blev udelukket af direktivets anvendelsesområde. Dette direktiv styrker med andre ord ikke princippet om retlig ligestilling af arbejdstagere fra tredjelande. Hvis dette direktiv skal være et referencepunkt og en ramme, skal alle arbejdstagere omfattes af direktivets anvendelsesområde, herunder navnlig sæsonarbejdere, idet indvandrere, som lovligt arbejder og opholder sig i EU, i modsat fald ikke ville nyde godt af arbejdsvilkår baseret på principperne om retfærdighed, ensartethed og ligestilling. Det skal bemærkes, at vandrende arbejdstagere yder et bidrag til EU's økonomi gennem deres arbejde og de skatter og bidrag til sociale sikringsordninger, som de betaler. De skal derfor sikres de samme minimumsrettigheder og behandles på samme måde på arbejdsmarkedet. Når vi stemmer om dette direktiv i morgen, skal vi stå sammen, idet vi i modsat fald ikke kan vinde denne kamp om at sikre, at alle kategorier af arbejdstagere omfattes af dette direktiv, og at de alle har samme rettigheder. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke bør skabe et todelt arbejdsmarked hverken i eller uden for EU. Vi må ikke tillade, at der skabes en underklasse af arbejdstagere, som udsættes for forskelsbehandling og ikke har nogen rettigheder eller garantier. Hvis vi gør det, undergraver vi alle de sociale standarder, vi allerede har opnået.

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg vil først og fremmest gerne starte med en lille bemærkning til forretningsordenen. Jeg bemærker, at vores forhandlingspartner, Rådet, ikke er til stede under denne vigtige forhandling. Det er efter min mening uacceptabelt. Det er ikke første gang, og jeg anmoder Parlamentets formandskab om at skrive til Rådet og klage over dette.

(Bifald)

Derudover vil jeg gerne i lighed med de øvrige talere takke fru Mathieu, der har ydet en fremragende indsats i forbindelse med et meget vanskeligt, komplekst og følsomt spørgsmål. Min gruppe, ALDE-Gruppen, vil gerne påtage sig sin del af ansvaret, og vi ønsker også at nå frem til en aftale, da vi erkender, at det er meget vigtigt. Vi gør det imidlertid ikke med stor glæde, da dette forslag ikke er tilstrækkelig vidtgående, hvilket efter min opfattelse er blevet påpeget på forskellig vis af alle grupperne i Parlamentet og af Kommissionen.

Min gruppe vil stå fast ved sin holdning til de supplerende dokumenter, for hvis vi giver medlemsstaterne lov til at stille krav om supplerende dokumenter, vil det være i strid med hele formålet med den kombinerede tilladelse. Enten har man en kombineret tilladelse eller ikke, men hvis man har en kombineret tilladelse, skal der ikke udstedes supplerende dokumenter.

For så vidt angår sammenligningstabeller, vil min gruppe af hensyn til muligheden for at nå til enighed ikke stemme om indsættelsen af sammenligningstabeller. Jeg er imidlertid rent personligt nødt til at sige, at det er forkasteligt, at det er medlemsstaternes afgørelse, for hvis medlemsstaterne har til hensigt at gennemføre direktivet på en gennemsigtig måde, bør de af egen fri vilje indsætte sammenligningstabeller.

Endelig udsendte medlemsstaterne i 1999 i Tampere en storslået erklæring om, at de ønskede en fælles asyl- og indvandringspolitik. Hvilke fremskridt er der sket indtil videre? Næsten ingen. Det er helt åbenlyst, at medlemsstaterne ikke ønsker en fælles indvandringspolitik.

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Vi er også bekymret over de eksisterende forskelle på arbejdsmarkedet mellem de 27 medlemsstater og i disse 27 medlemsstater, men vi er navnlig optaget af, hvordan vi kan ændre denne situation og skabe et mere sammenhængende og stærkere arbejdsmarked.

Vi vil gerne være sikre på, at der skabes enighed om et sæt rettigheder for de fleste tredjelandsstatsborgere med udgangspunkt i de rettigheder, der blev fastlagt i Kommissionens oprindelige forslag, og som er blevet styrket generelt af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

Vi ønsker ikke en stadig større indskrænkelse af disse rettigheder, og vi vil således stemme for det videst mulige og stærkeste sæt af rettigheder under afstemningen i morgen. Vi vil gerne gøre Rådet opmærksom på, at vi ønsker, at de pågældende arbejdstagere får mulighed for at udvikle deres færdigheder og uddannelse, drage fordel af de bidrag til sociale sikringsordninger, som de yder, og udnytte deres pensionsrettigheder, idet de gennem deres arbejde bidrager til vores økonomier og vores samfund, hvilket understreges i forslaget.

Vores gruppe lægger også vægt på bestemmelserne om cirkulær migration i artikel 11, litra a). Anvendelsesområdet er et omstridt spørgsmål, idet vi har drøftelser om andre eksisterende instrumenter, der til tider skaber et spændt forhold. Vi narrer også os selv, hvis vi tror, at nærværende forslag rent faktisk vil opfylde alle vandrende arbejdstageres behov i EU. Vi har brug for en mere nuanceret tilgang for at sikre, at indvandring er til deres fordel, og vi vil således f.eks. ikke stemme for inkluderingen af personer under humanitær beskyttelse.

  Patrick Le Hyaric, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Fru formand, fru kommissær! Som hr. Cercas meget rammende udtrykte det, er Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ikke enige. Parlamentet er derfor nødt til at stemme imod det såkaldte direktiv om den kombinerede tilladelse. Grundlæggende set har denne tekst kun et formål, der er nemt at få øje på, og det er at få arbejdstagerne i EU til at konkurrere imod arbejdstagere fra tredjelande og endog at få vandrende arbejdstagere til at konkurrere indbyrdes på grundlag af deres status.

Hvis dette direktiv ikke ændres, vil der blive indført flere forskellige former for status: status som fastboende, status som sæsonarbejder og status som virksomhedsinternt udstationeret. Det vil således blive officielt, at der er flere kategorier af arbejdstagere i EU. Det vil være i strid med principperne i chartret om grundlæggende rettigheder at acceptere dette.

I modsætning til det, De sagde, vil sådanne forskelle i status lægge et permanent nedadgående pres på leve-, arbejds- og beskæftigelsesvilkårene for alle lønmodtagere i EU, fru Mathieu! Ligestilling er ikke blot et spørgsmål om arbejdsvilkår.

Som hr. Cercas påpegede, handler ligestilling også om lønninger, arbejdstider, sikkerhed i ansættelsen, sundhed, ferie, social beskyttelse og adgang til offentlige serviceydelser og efteruddannelse. Uden dette sæt af fælles minimumsrettigheder bliver det en jungle af konkurrence, stigmatisering, udelukkelse og udnyttelse uden grænser. Ligestilling skal omfatte alle arbejdstagere, uanset hvor de kommer fra. Vi må ikke acceptere nye former for konkurrence mellem arbejdstagere ud over dem, der blev indført med det forfærdelige Bolkesteindirektiv. Ligestilling mellem arbejdstagere skal være formålet med et enkelt positivt direktiv baseret på dette princip. Idet et sådant direktiv ikke foreligger, forkaster alle medlemmerne af Europa-Parlamentet uanset vores forskellige holdninger i fællesskab nærværende direktiv, idet vi ønsker et Europa for arbejdstagerne, et socialt Europa, et humanistisk Europa.

  Mara Bizzotto, for EFD-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Denne betænkning indeholder bestemt en række positive elementer, og det generelle formål er at forenkle processer og reducere den bureaukratiske byrde for arbejdstagere fra tredjelande med en gyldig opholdstilladelse i en medlemsstat.

Jeg vil imidlertid gerne drøfte det forhold, at mange millioner mennesker i Europa – heriblandt mange unge – er arbejdsløse på grund af strukturelle mangler i det europæiske produktionssystem og på grund af en krise, der tilsyneladende ikke har nogen ende i sigte.

Inden vi hjælper tredjelandsstatsborgere, der bor i vores lande, bør Europa først og fremmest påtage sig ansvar for at gennemføre økonomiske, politiske og sociale foranstaltninger, der i første omgang vil gøre det nemmere for vores borgere at få eller komme tilbage i arbejde. Hvis Europa kan skabe arbejdspladser til sine egne borgere, vil der blive skabt et solidt socialt grundlag, således at vi kan tage behørigt imod migrationsstrømme.

Det vigtigste må først og fremmest være at sikre selvstændig vækst i et Europa, der står på egne ben. Vores lande vil derefter også have styrke til at tilbyde andre beskæftigelse.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Fru formand! Mit parti har altid gjort det klart, at vi er imod en europæisk asyl- og indvandringspolitik. I Nederlandene har vi nu et fantastisk kabinet, der har været bedre til at gennemføre de tiltag, som befolkningen ønsker på asyl- og indvandringsområdet, end tidligere, men nu er vi blot blevet præsenteret for et fait accompli.

Mit parti, delegationen fra Folkepartiet for Frihed og Demokrati i Nederlandene (VVD), vil imidlertid altid bestræbe sig på at sikre, at disse beføjelser overdrages til medlemsstaterne igen. I mellemtiden er det vigtigste naturligvis at begrænse skaden, men det er ikke formålet med denne betænkning. Den nye ansøgningsprocedure gør det rent faktisk nemmere, og ikke sværere, for folk at komme ind i EU.

Det er kun en elitær politisk klasse, der er helt ude af trit med borgerne, der kan finde på at lade disse borgere, der dagligt er vidne til de katastrofale følger af masseindvandringen fra ikkevestlige lande, i stikken. Jeg vil stemme imod denne betænkning, da jeg er blevet valgt af hollænderne og ikke af lykkejægere, der ønsker at drage fordel af vestlige goder uden at tage jødisk-kristne værdier til sig.

  Simon Busuttil (PPE). – (MT) Fru formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke Véronique Mathieu, der har gjort en stor indsats for at opnå dette resultat. Hun har udarbejdet en meget vigtig betænkning om et meget komplekst spørgsmål, som kommissær Malmström påpegede. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) støtter samarbejdet omkring lovlig indvandring, så længe vi gør det klart, at vi samtidig styrker bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Jeg mener, at disse aspekter hænger sammen. Vi anerkender imidlertid også samtidig, at et af de redskaber, der kan anvendes til at bekæmpe ulovlig indvandring, er at skabe gode og klare muligheder for lovlig indvandring, præcis som vi gør her. Jeg vil imidlertid også gerne som påpeget af Véronique Mathieu gøre opmærksom på, at de nye beføjelser, som vi har fået tildelt på dette område i medfør af Lissabontraktaten, indebærer nye forpligtelser. Idet Europa-Parlamentet skal leve op til dette nye ansvar, er vi nødt til at vise, at vi er i stand til at nå frem til et kompromis med Rådet. Vi skal således acceptere nogle af Rådets holdninger som f.eks. de sikkerhedsforanstaltninger, som det ønsker at fastholde i forbindelse med udstedelsen af disse tilladelser i henhold til dette direktiv. Det rejser efter min mening spørgsmålet om ligebehandling. Vi er nødt til at erkende, at hvis vi skal nå til enighed med Rådet, er vi uvægerligt nødt til at acceptere, at vilkårene ikke nødvendigvis altid vil være de samme. Jeg vil imidlertid gerne samtidig afslutningsvis bemærke, at de medlemmer, der påstår, at vi haster sagen igennem, eller som agter at stemme imod, bør forstå, at vi uden dette direktiv vil skabe en ulovlig situation, der helt sikkert ikke vil være værdig for nogen af de berørte arbejdstagere.

  Claude Moraes (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg mener, at mine kolleger fra S&D-Gruppen, hr. Cercas og fru Blinkevičiūtė, begge var inde på det centrale problem for vores gruppe i denne pakke. Det handler ikke kun om ligebehandling eller oprindelseslandsprincippet – som fru Oomen-Ruijten påpegede, er dette blevet drøftet meget indgående. Det handler også om, at situationen i dag er ulogisk. Vi har et forslag om en kombineret tilladelse, der er blevet forelagt efter forslaget om højt kvalificerede arbejdstagere, det blå kort og sanktioner over for arbejdsgivere. Vi har således en pakke med mange gode hensigter som f.eks. anvendelsen af en horisontal tilgang. Der anvendes imidlertid ikke en horisontal tilgang. Vi står i en situation, hvor fru Mathieu gør et godt stykke arbejde på det foreliggende grundlag, men som hun sagde i sit indlæg, ønskede vi en samlet tilgang, men nu har vi en sektorbaseret tilgang, og det var netop denne sektorbaserede tilgang, der bekymrede fru Lambert.

Hvor står vi så i dag? Vores gruppe er dybt bekymret over anvendelsen af oprindelseslandsprincippet på beskæftigelsesområdet, og som min kollega fru Blinkevičiūtė påpegede, har vi et reelt problem med hensyn til de kategorier af arbejdstagere, der er omfattet af dette forslag. Vi har således en situation, hvor udstationerede arbejdstagere, virksomhedsinternt udstationerede, sæsonarbejdere og – ja – personer under international beskyttelse alle udelukkes fra direktivets anvendelsesområde. Vi vil forelægge disse ændringsforslag igen i morgen på vegne af vores gruppe.

Hvis vi indfører en kombineret tilladelse, der ikke lever op til sit navn – dvs. ikke er baseret på en rimelig bred tilgang til tredjelandsstatsborgeres adgang til EU – vil der komme problemer med manglende ligebehandling, et todelt arbejdsmarked og andre problemer, som vi ønsker at løse gennem fælles politikker.

I Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har vi på den anden side en særlig forståelse for, at vi er nødt til at tage udgangspunkt i den sektorbaserede tilgang, og at der således vil komme direktiver om sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede, men det ligger vores gruppe meget på sinde at sikre ligebehandling i forbindelse med anvendelsen af oprindelseslandsprincippet i vores bestræbelser på at løse disse problemer, og det kan vi ikke klandres for. Vi siger sandheden, nemlig at vores tilgang er forkert, og det skyldes de mennesker, der ikke er til stede her i dag for at lytte til vores argumenter, dvs. Rådets repræsentanter. Rådet ønskede ikke at anvende en horisontal tilgang, og vi står derfor tilbage med denne fragmenterede tilgang.

Med hensyn til den kombinerede tilladelse forstår vi derfor de gode hensigter og den samlede tilgang og ordførerens bestræbelser på at få dette til at fungere, men vi vil forelægge vores ændringsforslag i morgen i god tro, idet vi håber, at der indføres en kombineret tilladelse, der er det, den foregiver at være, nemlig en kombineret tilladelse, der gælder for de mange forskellige kategorier af arbejdstagere, der ønsker at arbejde i EU. Vi ønsker at indføre en realistisk kombineret tilladelse, der virkelig vil fungere i alle medlemsstaterne, og som vil stå sin prøve.

  Gesine Meissner (ALDE). – (DE) Fru formand! Jeg har nu siddet i Parlamentet i et år, og jeg har behandlet forskellige sager, men ingen har været så vanskelige som nærværende forslag. Jeg vil i denne forbindelse gerne udtrykke en oprigtig tak til fru Mathieu og hr. Cercas, de to ordførere for de respektive udvalg.

Det er virkelig et meget vanskeligt spørgsmål, og det skyldes naturligvis, at vi har meget høje idealer i Europa. Vi ønsker at behandle alle, der bor her, rimeligt og på lige fod. Vi kan alle i princippet være enige om, at det er udgangspunktet. Spørgsmålet er imidlertid, i hvilket omfang vi virkelig kan implementere dette i detaljer.

Som det allerede er blevet påpeget, ønsker vi nu at udarbejde en fælles asyl- og indvandringspolitik inden for rammerne af Lissabontraktaten. Asylpolitik ligger os stærkt på sinde og ikke kun på grund af chartret om grundlæggende rettigheder. Vi har også brug for en indvandringspolitik af økonomiske årsager på grund af den demografiske udvikling, og vi har ikke kun et meget presserende behov for højt kvalificerede arbejdstagere, men også for mindre kvalificerede arbejdstagere.

Det vanskelige spørgsmål er grundlæggende, hvad vi skal gøre. Som det allerede er blevet sagt – fru in ’t Veld var inde på det – erklærede medlemsstaterne i 1990 i Tampere, at de ønskede at udvikle en fælles struktur. Der er endnu ikke kommet nogen forslag på bordet. Med andre ord har vi i dag et kompromis – vi er ikke helt tilfreds med det, men det er efter min opfattelse en vej frem. Jeg kan personligt godt forstå, hvorfor nogle siger, at vi har brug for en længere debat. Jeg er heller ikke helt tilfreds. Jeg mener f.eks. navnlig, at det er vigtigt, at alle har adgang til uddannelse og videreuddannelse, fordi det er helt afgørende – ikke blot for de pågældende personer, således at de kan arbejde på arbejdsmarkedet, men også for os, da vi har et reelt behov for arbejdskraft. Med hensyn til social sikring f.eks., hvor vi i forvejen har så mange forskellige systemer, der ikke engang er blevet harmoniseret i EU, er det tvivlsomt, om vi virkelig kunne skabe et sæt fælles rettigheder for alle tredjelandsstatsborgere, hvis vi ønskede det.

Det er vanskeligt, og derfor mener jeg, at nærværende forslag er positivt. Vi bør virkelig stemme for, idet vi så i det mindste har noget.

  Hélène Flautre (Verts/ALE). – (FR) Fru formand! Det skal siges, at det er yderst mærkeligt at indlede et direktiv, der har til formål at sikre et regelsæt for behørig adgang til rettigheder for alle arbejdstagere med en lang liste over de kategorier af arbejdstagere, som ikke er omfattet af det pågældende direktiv. Ud over at være et forslag om lovlig indvandring, synes det således også at være et forslag om et opsplittet europæisk arbejdsmarked, hvor hver kategori af arbejdstagere tildeles en portefølje af rettigheder på grundlag af deres værdi. Der er således langt fra tale om en horisontal og universel tilgang til arbejdstagernes rettigheder.

De ansvarlige beslutningstagere i Europa har efter min mening endnu ikke forstået, at flere rettigheder til arbejdstagere naturligvis skaber større økonomisk effektivitet og større social samhørighed med større individuelle og kollektive fordele for indvandrerne, for værtslandene og for hjemlandene. Det er rent faktisk blevet påvist i en undersøgelse gennemført af London School of Economics, hvoraf det fremgår, at det ville indbringe 3 mia. GBP til Det Forenede Kongeriges statskasse, hvis 600 000 arbejdstagere med ulovligt ophold i Det Forenede Kongerige fik legaliseret deres status. Vi lever efter min opfattelse overhovedet ikke op til udfordringerne.

  Csaba Sógor (PPE). – (HU) Fru formand! Vi ved alle, at økonomisk indvandring er et reelt fænomen i EU-medlemsstaterne. Vi skal imidlertid vurdere tilstedeværelsen af arbejdstagere fra tredjelande i lyset af mindst to aspekter. Der er først og fremmest tale om en økonomisk nødvendighed, da den demografiske udvikling og udviklingen på arbejdsmarkedet viser, at de europæiske samfund har brug for indvandrernes arbejdskraft. Det er således i vores interesse at sikre en lovlig indvandring under regulerede forhold, at medlemsstaterne har mulighed for at overvåge processen, og at indvandrerne har retssikkerhed, således at der ikke vil være nogen fordele forbundet med at omgås de lovlige procedurer.

Jeg mener, at den del af direktivet, der vedrører fælles rettigheder, dvs. tildeling af samme rettigheder til indvandrere og arbejdstagere, som er statsborgere i den pågældende medlemsstat, er meget vigtig. Jeg vil i denne forbindelse også gerne gøre opmærksom på spørgsmålets kulturelle aspekt. Tilstedeværelsen af indvandrere med anderledes kulturelle sædvaner og traditioner skaber spændinger i mange medlemsstater. Jeg er overbevist om, at vi ikke alene kan sikre lige rettigheder ved at forbyde forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Jeg mener, at der i denne forbindelse er brug for en mere indfølende tilgang. Lovlige indvandrende arbejdstagere er ikke kun en yderligere kilde til arbejdskraft i Europa, de ønsker ikke kun at arbejde her, men også at studere, starte familier, opbringe deres børn og leve hele deres liv her. Hvis Europa således beslutter, at økonomisk indvandring er løsningen på ubalancerne som følge af den demografiske situation, må vi ikke se bort fra spørgsmålets kulturelle dimension. Tolerance, gensidig respekt og solidaritet er en forudsætning for en vellykket multikulturalisme.

  Sergio Gaetano Cofferati (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at den løsning, som vi drøfter, er forkert, at den er meget uretfærdig over for mange sårbare mennesker, og at den på visse måder også virker mod hensigten, idet det som allerede påpeget er en selvmodsigelse at drøfte en kombineret tilladelse og indlede med undtagelser, hvilket ikke kan have undgået nogens opmærksomhed.

Udelukkelsen af udstationerede arbejdstagere, sæsonarbejdere og flygtninge fra anvendelsesområdet underminerer rent faktisk princippet om samme rettigheder, både hvad angår beskæftigelsesmæssige rettigheder og borgernes rettigheder. Og der er et endnu mere negativt aspekt, idet der ikke blot er tale om en løsning, der kunne bane vej for forskellige former for dumping, idet omkostningerne vil være forskellige i hvert enkelt tilfælde, men der vil også blive skelnet mellem borgerne.

Europa-Parlamentet er nødt til at drøfte spørgsmålet om sæsonarbejderes arbejdsvilkår på et senere tidspunkt. Sæsonarbejdere er ikke udelukkende udenlandske statsborgere, men også europæiske statsborgere, og hvis de materielle vilkår og borgernes rettigheder er forskellige for de to grupper, vil virksomhederne uvægerligt søge middelmådige løsninger, når de ansætter dem.

Med hensyn til udstationerede arbejdstagere kan De så forestille Dem, hvilken situation, der vil blive skabt på det globale marked, hvis store multinationale selskaber får lov til at udstationere deres ansatte til vores lande, men på de vilkår og betingelser, der gælder i hjemlandene? Der vil blive skabt en ny, men yderst alvorlig situation. Det er ikke blot dumping, der vil blive et udbredt fænomen i dagligdagen, idet der også vil blive skelnet mellem borgerne, og det har vi aldrig oplevet i Europa før, ikke engang i nyere tid.

Enhed er af grundlæggende betydning, og der bør derfor ske en gennemgribende ændring af direktivet.

  Carlos Coelho (PPE). – (PT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Lad os sige det klart. Er det den aftale, som vi ønskede? Svaret er nej. Mange af Parlamentets medlemmer havde gerne set, at vi var gået videre, men jeg mener, at dette er et skridt i den rigtige retning, navnlig af to årsager. For det første er vi i gang med at skabe et nyt instrument til gavn for tredjelandsstatsborgere, der ønsker at indvandre til medlemsstaternes område, ved at give dem et sæt rettigheder. For det andet, hvilket fru Mathieu allerede har været inde på, sender vi et politisk budskab til andre lande, der viser, at vi ikke er et Fort Europa, der kun kan vedtage repressive foranstaltninger og styrke sikkerheden, samtidig med at vi imødekommer henstillingerne i Stockholmprogrammet om skabelse af fleksible indvandringspolitikker for at fremme Unionens økonomiske udvikling.

Jeg er derfor enig med fru Mathieu i, at det er tvingende nødvendigt at nå til enighed med Rådet, og selv om jeg er enig med fru in ’t Veld i, at mange medlemsstater ikke ønsker at drøfte nogen form for fælles indvandringspolitik, er det derfor vigtigt at tage det første skridt.

Lad os sige det klart. Som følge af afskaffelsen af de indre grænser mellem medlemsstaterne er det af afgørende betydning at harmonisere nationale regler om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold, at garantere dem ligebehandling og at sikre, at de garanteres rettigheder og pligter, der kan sidestilles med dem, der gælder for EU-borgere. Derudover mener jeg, at indførelsen af en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret opholds- og arbejdstilladelse vil være til effektiv gavn for både indvandrere og arbejdsgivere, og at den også vil gøre det nemmere at overvåge lovligheden af deres ophold og beskæftigelse.

  Debora Serracchiani (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Adgang til beskæftigelse er til dato kun blevet reguleret for nogle få specifikke kategorier af tredjelandsstatsborgere. Ikke alle er omfattet af det generelle princip om ligebehandling med hensyn til adgang til beskæftigelse.

EU er derfor nødt til at træffe foranstaltninger for at sikre ligebehandling af tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i en medlemsstat, og borgere med flygtningestatus eller under international beskyttelse i henhold til Rådets direktiv 2004/83 af 29. april 2004.

Vi er nødt til at forebygge stigende efterspørgsel efter f.eks. sæsonarbejdere, blot fordi deres lønninger er lavere, og fordi omkostningerne er lavere i forhold til europæiske statsborgere i samme job. Vi må f.eks. undgå den risiko, at en lang række multinationale virksomheder overfører deres hovedkvarter til lande som Marokko eller Tyrkiet og udstationer deres ansatte til europæiske filialer, fordi det er billigere.

Af hensyn til den sociale retfærdighed skal vi sikre, at europæiske borgere behandles på lige fod med hensyn til aflønning, arbejdsvilkår og social sikring. Jeg mener derfor, at det er rigtigt at omfatte sæsonarbejdere, udstationerede arbejdstagere, flygtninge og selvstændige af direktivets anvendelsesområde. Det ville være ekstremt farligt at foretage en skelnen.

FORSÆDE: László TŐKÉS
Næstformand

  Liisa Jaakonsaari (S&D). – (FI) Hr. formand! Folk har gennem århundreder forladt Europa for at søge arbejde og flygte fra krig og politisk og religiøs forfølgelse, og nu er et stabilt Europa blevet attraktivt for folk fra tredjelande, og det er godt. Det er fremragende, at reglerne om lovlig indvandring harmoniseres i EU, således at opholds- og arbejdstilladelser kombineres i en enkelt tilladelse. Det er godt.

Kommissionens tilgang er efter min mening ikke så velovervejet, da den har valgt en sektorbaseret tilgang. Den tildeler forskellige grupper forskellige rettigheder. Det er blevet en jungle, og selv eksperterne har således vanskeligt ved at finde ud af, hvad den europæiske indvandringspolitik rent faktisk går ud på. Vi har bl.a. arbejdstagere, der er blevet sendt hertil, arbejdstagere med det blå kort, forskere, sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede. Hvorfor kan Kommissionen ikke omfatte alle arbejdstagere af de samme regler?

Der er i dag mange eksempler på, at mange grupper af vandrende arbejdstagere ikke behandles på lige fod, og det er meget vanskeligt at acceptere. Det vejledende princip her må vel være, at alle behandles ens. Det er ikke rimeligt, at det kun er visse arbejdstagere, der behandles på lige fod, mens andre ikke gør det.

Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har derfor indgivet en række ændringsforslag, og jeg håber, at Parlamentet vil vedtage dem under afstemningen i morgen. Det er meget vigtigt. Vi byder indvandrerne velkommen, men reglerne skal være mere ensartede og mere konsekvente.

  Evelyn Regner (S&D). – (DE) Hr. formand, fru kommissær! Idéen om en one-stop-shop hilses velkommen, men det er et paradigmeskift for nogle europæiske lande – herunder mit eget land Østrig, hvor opholdstilladelser udstedes af de myndigheder, der har ansvaret for tredjepartsrettigheder, og arbejdstilladelser af de myndigheder, der har ansvaret for arbejdsmarkedet, Arbeitsmarktservice Österreich, med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Regulering af adgangen til arbejdsmarkedet berører arbejdsmarkedets parter direkte, og de bør derfor have indflydelse på indholdet. Fagforeningerne har slet ikke været tilstrækkelig inddraget i den drøftelse, der har fundet sted til dato, og ngo'er og kirker er ligeledes blevet udelukket. Mange af de tidligere talere har påpeget, at vi skal anlægge en samlet tilgang til indvandringspolitikken. Jeg er derfor imod Kommissionens fragmenterede tilgang, der opsplitter pakken og således indfører oprindelseslandsprincippet ad bagdøren og muligvis endog social dumping, hvilket også allerede er blevet nævnt.

Jeg vil gerne kommentere den juridiske karakter af det supplerende dokument. Et kreditkortformat vil ikke kunne indeholde alle de officielle anvisninger og data, og det supplerende dokument skal også være normativt. Det er en forudsætning for en effektiv kontrol. Det vil beskytte arbejdstagerne og forhindre en konkurrenceforvridning til fordel for de virksomheder, der ønsker at blive rige på bekostning af ulovlige arbejdstagere.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE). – (NL) Hr. formand! Jeg har allerede viftet med mit blå kort to eller tre gange, så jeg kunne stille en række spørgsmål. Enhver, der lytter til denne forhandling, vil få det indtryk, at jeg ikke har brugt adskillige måneder på at bidrage til den sociale dimension i dette direktiv, som vi behandler nu.

Jeg taler om – og det siger jeg igen til alle medlemmerne her – et ændringsforslag, der skal sikre, at alle, der får tilladelse til at rejse ind i en medlemsstat på grundlag af en kombineret opholds- og arbejdstilladelse, behandles på lige fod. Det er garanteret. Hvordan kan De foreslå, at det ikke garanteres? Jeg har også læst rapporterne i pressen, og jeg får den fornemmelse, at det er ren demagogi. De kan heller ikke påstå det samme om sæsonarbejdere, og De havde vist til hensigt at stille et forslag desangående.

Med hensyn til udstationering er det ikke muligt at etablere en virksomhed i et tredjeland og derefter udstationere arbejdstagerne på ringe vilkår. Det er ganske enkelt ikke rigtigt!

  Marian-Jean Marinescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Den kombinerede tilladelse vil lette de administrative procedurer, forbedre kontrollen med og forvaltningen af økonomisk indvandring og udvekslingen af oplysninger om arbejdsmarkedets behov. Dette lovforslag er imidlertid kun en halv løsning, da det vedrører de rettigheder, der indrømmes personer, der allerede har fået adgang til EU og til arbejdsmarkedet i en medlemsstat. Det vedrører ikke to andre aspekter, nemlig kriterierne for retten til at arbejde og udelukkelsen af sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede.

Vi må heller ikke glemme, at vi regulerer rettighederne for arbejdstagere fra tredjelande, men det er endnu ikke lykkedes os at sikre et helt frit arbejdsmarked for alle EU-borgere.

  Marita Ulvskog (S&D). – (SV) Hr. formand! Der er blevet talt meget om lige rettigheder under denne forhandling. Det handler også om balance eller konflikt, da det er det valg, som vi står over for, og det handler også om en langsigtet eller kortsigtet tilgang.

Udelukkelserne vil i værst tænkelige tilfælde bane vej for en ny form for slaveri. Vi ved, at ændringen af udstationeringsdirektivet fra et minimumsdirektiv til et maksimumsdirektiv har ødelagt den orden og balance, der var på arbejdsmarkedet. Disse udelukkelser vil ikke forbedre situationen. De vil i stedet forværre den. Det vil føre til sociale katastrofer. Hele industrier vil vælge at ansætte sæsonarbejdere på en måde, der vil berøre hele arbejdsmarkedet, trykke lønningerne og skabe konflikt.

Jeg opfordrer på det kraftigste mine kolleger fra andre politiske grupper såsom Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa og Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) til at støtte ændringsforslagene fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at udelukkelserne ikke skaber disse alvorlige sociale konflikter.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den 18. december 1990 vedtog FN den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder. Denne konvention er en af FN's ni hovedinstrumenter om menneskerettigheder. 20 år senere har ingen af EU-medlemsstaterne desværre undertegnet eller ratificeret denne konvention.

Jeg mener, at anerkendelse af de rettigheder, der tilfalder tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig og arbejder i EU, skal være en prioritet for EU, der står over for nye udfordringer med hensyn til indvandring, ikkeforskelsbehandling og beskyttelse af menneskerettigheder.

Jeg anmoder derfor alle medlemmerne om at støtte ændringsforslag 16 og undertegne skriftlig erklæring nr. 96, som jeg har underskrevet sammen med Cornelia Ernst, Sylvie Guillaume og Franziska Keller med det formål at opfordre medlemsstaterne til at ratificere FN-konventionen om vandrende arbejdstagere.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Det er rigtigt, at der tages fat på mange forskellige aspekter i dette direktivforslag, f.eks. indvandrende arbejdstagere fra tredjelande, sæsonarbejdere og udstationerede arbejdstagere, men sandheden er, at der i praksis er tale om lovliggørelse af social dumping, øget jobusikkerhed og øget forskelsbehandling under påskud af at ville indføre en enkelt lovgivning. Derfor mener vi ikke, at dette direktivforslag bør vedtages.

Det er nødvendigt at styrke arbejdstagernes rettigheder i EU, uanset om der er tale om udstationerede arbejdstagere, sæsonarbejdere, arbejdstagere på fuld tid eller endog indvandrende arbejdstagere. Vi skal anerkende deres rettigheder, herunder den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder. Det ville være positivt, hvis Kommissionen forpligtede sig til at vedtage og ratificere denne konvention på alle medlemsstaternes vegne.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Økonomisk indvandring er et mere eller mindre velkendt fænomen i alle de mere velhavende EU-lande.

Ud over de indvandrere, der rejser lovligt ind i EU-landene i overensstemmelse med de pågældende landes love og bestemmelser, er der mange ulovlige indvandrere, der ofte udsættes for forskelsbehandling eller endog forfølgelse, idet arbejdsgiverne ofte udnytter deres ulovlige opholdsstatus.

Det forsøg, der gøres i dette direktiv vedrørende en bedre forvaltning og indførelse af specifikke fælles regler for at løse dette problem, kan medvirke til at sikre, at de mennesker, der kommer til EU for at finde arbejde, kan bevare værdigheden, hvis de er villige til at acceptere EU's regler om indvandring. Jeg har ingen illusioner om, at direktivet vil løse alle de problemer, der er forbundet med beskæftigelse og indvandring. Det kan imidlertid måske forbedre det nuværende beskæftigelsessystem for indvandrere og bremse nogle af de uønskede tendenser, som vi har set på dette område. Det er derfor berettiget at betragte dette direktivforslag som et skridt i den rigtige retning. Sådan bør det betragtes.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Der er et irsk ordsprog, som lyder således: Hvor der er mange mennesker, brydes meninger. Hvis det gælder generelt, gælder det også for dette kontroversielle, komplekse spørgsmål. Ordføreren har gjort en fremragende indsats, og hun fortjener ros.

Da EU bygger på principperne om fred og velstand er det kun rimeligt, at EU forsøger at udbrede denne idé i hele EU, ja i hele verden. Som verdens største donor af bistand til tredjelande bør vi forsøge at sikre, at mennesker med lovligt ophold i vores lande behandles med den værdighed og respekt, som vi gerne så udvist over for vores egne borgere med ophold i tredjelande. Selv om det ikke er perfekt, er det et skridt i den rigtige retning. Jeg glæder mig derfor over forslaget og støtter det.

  Alejandro Cercas, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. – (ES) Hr. formand! Jeg ønsker ikke at genåbne en debat med min kollega, fru Oomen-Ruijten, men blot at sætte prik over i'erne og streger over t'erne.

Det har på ingen måde været en personlig debat, og der er ingen, der at sat spørgsmålstegn ved hendes arbejde. Hvis de havde gjort det, ville jeg med det samme have sagt, at hun havde gjort en fremragende indsats i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

Fru Oomen-Ruijten påpeger, at hun har indgivet en række ændringsforslag til mødet i morgen, som forbedrer teksten og sikrer lighed, men jeg er nødt til at sige, at det ikke er rigtigt. Fru Oomen-Ruijten har underskrevet de ændringsforslag til teksterne – som jeg sidder med her – som det ikke lykkedes Rådet at introducere under den dialog, som vi havde med Rådet. Det er ikke fru Oomen-Ruijtens ændringsforslag. Det er Rådets tekst ord for ord. Med hensyn til udstationering af arbejdstagere skaber Rådets forslag langt mere ulighed end Kommissionens.

Vi ville være rede til at acceptere Kommissionens oprindelige tekst, men det anføres i Rådets tekst, at alle udstationerede arbejdstagere, herunder de arbejdstagere, der er omfattet af direktivet fra 1996, også er udelukket af dette direktivs anvendelsesområde. Dette ændringsforslag sikrer derfor ikke større lighed, men snarere større ulighed.

Jeg vil gerne gentage, at jeg har stor agtelse for fru Oomen-Ruijten. Hun er uden tvivl et fremragende medlem af Europa-Parlamentet, som gør en meget fin indsats, men hun har i sidste ende tilsluttet sig Rådets holdning.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Det har virkelig været en fremragende forhandling. Med hensyn til direktivets anvendelsesområde er det ingen hemmelighed, at Kommissionen gerne havde set en samlet tilgang. Min forgænger foreslog det for mange år siden. Det var umuligt. Det er det stadig, og derfor har vi denne sektorbaserede tilgang. Jeg bryder mig ikke om det, men det er den eneste mulighed for at komme videre.

Direktivet er nødvendigt, fordi vi har arbejdstagere fra tredjelande. De er i vores lande og yder et vigtigt bidrag til vores økonomier. Vi er nødt til at beskytte dem. Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at i modsætning til hvad nogle af talerne har sagt i dag, fastlægger nærværende direktiv princippet om ligebehandling af vandrende arbejdstagere på alle beskæftigelsesrelaterede områder, herunder ansættelsesvilkår og lønninger. Det skaber ikke forskelsbehandling. Når direktivet er blevet vedtaget, vil det være et meget vigtigt redskab i kampen for at beskytte vandrende arbejdstagere og mod social dumping. Ingen ønsker social dumping. Vi ønsker at beskytte disse mennesker.

Andre kategorier af arbejdstagere som f.eks. sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede er ikke omfattet af nærværende forslag. Jeg er enig med Dem i, at vi skal beskytte dem. Derfor foreslog Kommissionen inden sommerferien to særskilte instrumenter vedrørende virksomhedsinternt udstationerede og sæsonarbejdere, der er specifikt rettet mod at beskytte dem. Jeg er sikker på, at når ordførerne, skyggeordførerne og udvalgene virkelig går i gang med arbejdet med disse forslag, vil de gøre deres yderste for at sikre sig, at disse kategorier også beskyttes, og at vi også kan gøre fremskridt på disse områder.

Jeg er også opmærksom på, at nogle medlemmer eller grupper gerne ville have omfattet udstationerede arbejdstagere – som nu er udelukket. Formålet med det direktiv, som vi drøfter i dag, er at undgå forskelsbehandling, ikke at skabe ny forskelsbehandling, og vi bør derfor behandle spørgsmålet om udstationerede arbejdstagere særskilt og ikke i denne kontekst. Kommissionen iværksætter snart en konsekvensvurdering af spørgsmålet. Den har bebudet en revision af udstationeringsdirektivet ved udgangen af næste år. Spørgsmålet om udstationeringsdirektivets personlige anvendelsesområde kan behandles i forbindelse med den bebudede revision af udstationeringsdirektivet.

Med hensyn til spørgsmålet om sammenligningstabeller, som fru in ’t Veld var inde på, er Kommissionen helt enig med hende, ikke kun i forbindelse med dette direktiv. Det ville have været, og bliver forhåbentlig, et vigtigt redskab til at sikre bedre regulering og større gennemsigtighed i medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af de forskellige direktiver. Det vil være en fordel for Europa-Parlamentet. Det vil være en fordel for os, de nationale parlamenter og borgerne. Vi gør til stadighed Rådet opmærksom herpå. Hvis det vil fremhjælpe sagen, er Kommissionen rede til at fremsætte en erklæring herom, Vi ønsker imidlertid ikke at bringe direktivet i fare, hvis det er muligt at nå til enighed i morgen, når De stemmer om forslaget. Vi vil imidlertid blive ved med at kæmpe for dette, og vi vil vende tilbage til dette spørgsmål i forbindelse med en lang række andre retsakter.

Tak for denne forhandling. Tak for den meget store indsats, der er blevet ydet af en lang række medlemmer, navnlig fru Mathieu og hr. Cercas. Jeg håber, at vi kan nå til enighed, og at resultatet af afstemningen i morgen bliver positivt.

  Véronique Mathieu, ordfører. – (FR) Hr. formand, fru kommissær! Jeg er helt enig med Dem, og De har givet et fyldestgørende svar til alle de 23 medlemmer, der har talt om vores betænkning, til hr. Cercas og til mig.

Jeg vil gerne takke alle ordførerne for alle de politiske grupper for denne betænkning, som vi har haft indgående drøftelser og et meget fint samarbejde med igennem året, da vi nu har samarbejdet om denne tekst i et helt år. Vi påbegyndte arbejdet i begyndelsen af året, og vi afslutter det med det belgiske formandskab. Jeg vil gerne takke Dem og deres tjenestegren, der har haft meget stor fokus på denne tekst. Jeg vil også gerne takke Rådet, der har lyttet meget opmærksomt til os, og jeg takker også de kolleger, der har talt i aften.

Jeg vil også gerne sige, at afstemningen i morgen rent faktisk sker ved førstebehandlingen. Dette er et kompromis. Et kompromis er aldrig 100 % tilfredsstillende, og hvis kollegerne stadig har behov for at blive beroliget, håber jeg under alle omstændigheder, at Deres tale vil berolige dem.

Fru Flautre påpegede lige før, at vi indledte teksten i betænkningen med udelukkelser, men vi må ikke glemme, at alle de arbejdstagere, der blev udelukket, under alle omstændigheder er omfattet af direktiver, der er meget specifikt målrettet dem. Det handlede derfor ikke om at udelukke visse arbejdstagere fra tredjelande.

Jeg håber, at teksten i denne betænkning, som vi har udarbejdet i samarbejde med alle ordførerne, og som vi skal forelægge i morgen for vores andre kolleger, vil være et stort skridt fremad for arbejdstagere fra tredjelande.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 14. december 2010.

Skriftlige erklæringer (Artikel 149)

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod dette farligt formulerede forslag til direktiv fra Kommissionen og Rådet, der havde til formål at skabe et lavtlønsarbejdsmarked for vandrende arbejdstagere i EU. Indvandringen skal ske på rimelige vilkår. Alle, der arbejder i EU, skal behandles ens, uanset hvor de kommer fra. I forbindelse med dette forslag om en kombineret arbejdstilladelse for tredjelandsstatsborgere forbigås muligheden for at skabe anstændige arbejdsvilkår, hvor indvandrere hilses velkommen og behandles på lige fod. Forslaget ville i stedet have skabt forskelsbehandling mellem arbejdstagere fra EU og arbejdstagere fra tredjelande, der udstationeres til EU. Virksomhederne kunne f.eks. finde det mere fordelagtigt at flytte deres officielle hovedkvarter til lande uden for EU og herefter udstationere deres ansatte til deres europæiske filialer for at undgå at være tvunget til at give deres ansatte samme rettigheder og vilkår som dem, der ifølge lovgivningen gælder for EU-borgere, der arbejder i EU. Europa-Parlamentet forkastede dette forslag. Kommissionen og medlemsstaternes ministre er således nødt til at vende tilbage til tegnebordet og forelægge et forslag, der ikke fremmer en "race to the bottom"-udvikling.

19. Udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF til at omfatte personer under international beskyttelse (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Moraes for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse (KOM(2007)0298 – C6-0196/2007 – 2007/0112(COD) (A7-0347/2010)).

  Claude Moraes, ordfører. – (EN) Hr. formand! Jeg er bange for, at der nu, hvor jeg indleder mit indlæg, kun er mig, PPE-koordinatoren og kommissæren tilbage her i mødesalen. Jeg beundrer Deres udholdenhed, fru kommissær! Normalt ville jeg aldrig bruge min taletid på sådanne udtalelser, men jeg kunne ikke dy mig. Jeg vil også gerne takke medlemmerne af PPE-Gruppen for deres tilstedeværelse så sent på aftenen.

De har i samarbejde med Rådet gjort en fremragende indsats for at redde dette forslag, der nu er til gavn for dem, der aldrig skulle have været udelukket af det oprindelige direktiv om status som fastboende udlænding. Der var også lejlighed til at inkludere dem i 2008, og det lykkedes heller ikke, da der ikke blev opnået enstemmighed i Rådet. Det er således en meget glædelig dag, hvor der nu er opnået enighed om et forslag, som den forrige koordinator i min gruppe, Martine Roure, fik overdraget. Jeg vil også gerne takke Rådet. Under den forrige forhandling understregede jeg, at Rådet ikke var til stede, men hvis det havde været til stede her i dag, ville jeg også gerne have takket Rådet, da det lykkedes os at gøre store fremskridt under det belgiske formandskab. Det glæder jeg mig over.

Forslaget vil være til direkte fordel for alle personer under international beskyttelse, der har opholdt sig i EU i over fem år, men som i øjeblikket ikke har ret til at få status som fastboende udlænding. Endelig vil det føre til, at de ikke længere forskelsbehandles i forhold til andre tredjelandsstatsborgere, og det vil give dem større vished om deres situation i EU.

Under forhandlingerne var der primært fokus på beregningen af perioden for lovligt ophold for at opfylde femårskravet. Vi støttede Kommissionens synspunkt om, at der skulle tages hensyn til den fulde varighed af proceduren. Rådet var imidlertid stærkt imod dette. Vi var yderst bekymret over dette punkt, fordi asylprocedurer kan vare mange år i nogle medlemsstater. Det kompromis, som vi er nået frem til under forhandlingerne, indebærer, at der tages hensyn til mindst halvdelen af asylproceduren, og hvis en procedure varer mere end 18 måneder, skal der tages hensyn til den fulde varighed af proceduren.

Jeg tøver lidt med at sige noget om sammenligningstabeller, men det er jeg forpligtet til, selv om jeg helst ikke vil. Jeg opfordrer ikke desto mindre på det kraftigste institutionerne til at nå frem til en horisontal aftale om dette spørgsmål. Jeg opfordrer navnlig Rådet til at anerkende betydningen af sammenligningstabeller for tilsynet med gennemførelsen af lovgivning. Vi havde en meget vanskelig situation, hvor mange af de sager, som en række grupper i Parlamentet anså for at være af stor betydning, kunne være blevet forsinket på grund af dette spørgsmål.

Jeg glæder mig også over, at forslagets anvendelsesområde både omfatter flygtninge og personer med subsidiær beskyttelsesstatus. Det er afgørende at fortsætte tendensen hen imod tilpasning af standarderne for beskyttelse og de rettigheder, som begge grupper tildeles, som i omarbejdningen af kvalifikationsdirektivet. Aftalen indeholder også adskillige beskyttelsesforanstaltninger mod "refoulement". Idet de pågældende personer nu får lov til at bevæge sig mellem medlemsstaterne, er det vigtigt, at baggrunden for beskyttelsen af de pågældende personer aldrig glemmes. Medlemsstaterne skal derfor indsætte en bemærkning i opholdstilladelsen for fastboende udlændinge og skal høre den medlemsstat, der gav beskyttelsen, i tilfælde af en mulig udvisning. I forslaget tages der også højde for overførsel af beskyttelse til en anden medlemsstat efter nationale ordninger. Opholdstilladelsen for fastboende udlændinge skal ændres i overensstemmelse hermed for at beskytte mod "refoulement".

Vi har også sikret, at princippet om familiens enhed opretholdes i tilfælde af udvisning til en anden medlemsstat, men det er også klart, at det ikke bør ske automatisk i de tilfælde, hvor det ikke er i familiemedlemmernes bedste interesse at rejse sammen med den udviste.

Den aftale, vi er nået frem til på dette område, er udtryk for de nye muligheder for samarbejde mellem de tre institutioner på området for asyl og lovlig indvandring inden for de nye rammer i Lissabontraktaten. Den viser, at vi kan nå til enighed med medlemsstaterne om en progressiv asylrelateret lovgivning.

Jeg vil endnu engang takke mine skyggeordførere fra de forskellige grupper, fru Nedelcheva, fru Wikström og andre kolleger, der bidrog til en efter min opfattelse behagelig trilog – hvis det ikke er en selvmodsigelse! Jeg vil gerne takke alle involverede parter for udarbejdelsen af denne betænkning.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke Europa-Parlamentets ordfører Claude Moraes. Han har ydet en fantastisk indsats sammen med hans team af skyggeordførere. Parlamentet, Kommissionen og Rådet er virkelig nået til enighed. Ministeren var også meget hjælpsom.

Det kompromis, som vi er nået frem til, er afbalanceret og i overensstemmelse med forslaget fra 2007. Udvidelsen af statussen som fastboende udlænding til også at omfatte personer under international beskyttelse vil sikre flygtninge i Europa større beskyttelse og retssikkerhed og fremme deres integration i vores samfund.

Det er også den første byggesten i vores asylpakke – de første seks retsakter – og er et første skridt på vejen mod indførelsen af et fælles europæisk asylsystem senest i 2012. Jeg vil virkelig gerne takke Dem for det.

Med hensyn til det meget omdiskuterede spørgsmål om sammenligningstabeller har Kommissionen afgivet en erklæring til Rådet. Tillad mig at læse den op: "Kommissionen minder om sit tilsagn om at sikre, at medlemsstaterne udarbejder sammenligningstabeller, der forbinder de gennemførelsesforanstaltninger, de vedtager, med EU-direktivet, og underretter Kommissionen om dem i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivning af hensyn til borgerne, bedre lovgivning og øget gennemsigtighed på lovgivningsområdet og som led i undersøgelsen af, om de nationale regler er i overensstemmelse med EU's bestemmelser.

Kommissionen beklager manglen på opbakning til bestemmelsen i KOM-forslaget fra 2007 om ændring af direktivet om fastboende udlændinge, der tager sigte på at gøre udarbejdelsen af sammenligningstabeller obligatorisk.

Kommissionen kan som kompromis og for at sikre en umiddelbar vedtagelse af forslaget om fastboende udlændinge acceptere, at den obligatoriske bestemmelse om sammenligningstabeller i teksten erstattes med en relevant betragtning, der opfordrer medlemsstaterne til at følge denne praksis.

Den holdning, som Kommissionen følger i denne sag, bør dog ikke skabe præcedens. Kommissionen vil fortsætte bestræbelserne på at finde en passende løsning på dette horisontale institutionelle spørgsmål sammen med Europa-Parlamentet og Rådet."

Jeg tror, at vi kan være enige om dette. Det er vigtigt, at denne erklæring indføres i protokollen, og at den er blevet hørt. Som jeg sagde tidligere under forhandlingen, gør vi til stadighed opmærksom herpå.

Det er ikke desto mindre meget vigtigt, at vi er nået til enig i forbindelse med denne særlige betænkning. Endnu engang tak til alle for deres bidrag.

  Mariya Nedelcheva, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, fru kommissær, hr. Moraes, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest gerne ønske ordføreren hr. Moraes tillykke med hans fremragende indsats og eksemplariske samarbejde med skyggeordførerne, Kommissionen og Rådet.

Med denne betænkning har vi taget et stort skridt hen imod et harmoniseret europæisk asylsystem. Det var nødvendigt at nå til enighed med Rådet, og jeg glæder mig meget over, at det er lykkedes os at gøre fremskridt på dette område. Asylpakken er langt mere omfattende, og der er ganske rigtigt langt vej igen. Vi skal derfor fortsat være årvågne, og jeg håber, at Rådet vil udvise samme samarbejdsvilje under forhandlingerne om resten af pakken. Det var, hvad jeg ønskede at sige i indledningen.

Med hensyn til selve indholdet vil jeg gerne vende tilbage til to punkter uden at gå ordføreren i bedene. Jeg vil først og fremmest gerne understrege betydningen af at integrere tredjelandsstatsborgere i vores lande. Indvandrere, der kommer til vores lande, yder et vigtigt bidrag til vores økonomier. Vi kan imidlertid ikke hilse alle betingelsesløst velkommen. I de seneste måneder har en lang række regeringer erkendt, at deres integrationsmodel er slået fejl.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Cecilia Wikström, for ALDE-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke hr. Moraes, der har udarbejdet den betænkning, som vi skal udtale os om, i overensstemmelse med hans sædvanlige høje standarder og med udgangspunkt i et oprigtigt ønske om at opretholde humanitære principper og princippet om respekt for vores medmennesker.

Personer under international beskyttelse i en medlemsstat bliver her ofte meget længe, måske resten af livet, og sårbarheden og forfølgelsen i de lande, som de er flygtet fra, er ofte af meget langvarig karakter. Mange personer under international beskyttelse står derfor i samme situation som personer med flygtningestatus. Det er også rimeligt, at folk får status som fastboende udlænding i et land, når de har boet der i fem år, og det var både Kommissionens og Parlamentets holdning. Rådet ønskede en anden tilgang, hvilket efter min mening er beklageligt.

Jeg vil også gerne understrege, at familiemedlemmer til en person under international beskyttelse skal have mulighed for at skabe deres egen tilværelse. I tilfælde af udvisning må familien f.eks. have mulighed for at vælge, om de ønsker at følge med eller blive, hvor de er. Jeg glæder mig over, at Parlamentet nu vil vedtage denne betænkning. Det er beklageligt, at Rådet ikke har accepteret sammenligningstabellerne, men jeg glæder mig over, at vi fortsat vil presse på i de øvrige betænkninger, der skal indgå i pakken om det fælles europæiske asylsystem.

Forhåbentlig vil Rådet nu være mere lydhør. Vi har alle den samme tidsfrist, dvs. 2012. Nu er vi nødt til at droppe vores gamle, indgroede holdninger og indtage en paneuropæisk holdning og handle i alles bedste interesse på asyl- og indvandringsområdet. I modsat fald vil ordet "solidaritet" snart blive meningsløst.

Jeg vil gerne på ny takke ordføreren hr. Moraes for hans fine indsats og for hans meget fine, ja fremragende samarbejde under udarbejdelsen af denne betænkning.

  Judith Sargentini, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! I sidste uge besøgte vi Athen sammen med Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, og jeg talte med Mamuth under besøget. Mamuth er 26 år og kommer fra Eritrea. Han kom til EU via Grækenland og rejste til Nederlandene, hvor han ville have foretrukket at bo, da han har nogle kontakter der, men han blev sendt tilbage til Grækenland. Mamuth siger, at når han endelig får flygtningestatus i Grækenland, vil han ikke få lov til at rejse frit, og at det vil tage en evighed, før han får græsk statsborgerskab.

Det er på grund af unge mænd som Mamuth, der har ret til et nyt liv, og som ikke fortjener at blive kastet frem og tilbage over grænser igen, at jeg glæder mig over, at Europa-Parlamentet vil ændre denne situation, og at ordføreren Claude Moraes har taget dette første skridt i asylpakkerne. Det er også vigtigt, at Mamuth, der rent faktisk ville foretrække at leve sit nye liv i Nederlandene, får et ordentligt sammenligningsgrundlag, idet denne unge mand har ret til at se, hvordan man forholder sig til forskellige spørgsmål i Grækenland og Nederlandene eller i det land, han nu ønsker at opbygge sit liv i.

Tak til hr. Moraes for samarbejdet. Lad os nu se, hvor lang processen bliver for Mamuth.

  Simon Busuttil (PPE). – (MT) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke og ønske Claude Moraes tillykke med hans betænkning. Jeg støtter betænkningen og hilser den med tilfredshed velkommen, da personer, der anmoder om international beskyttelse, herunder flygtninge, tildeles nye rettigheder. De vil få nye rettigheder, som tredjelandsstatsborgere, der lovligt har haft ophold fem år i et EU-land, trods alt allerede har. Der er imidlertid nogle få problemer i denne betænkning. Jeg kommer fra et land, der har oplevet disse problemer, nemlig at det er alt for lang tid at vente i fem år for at få de rettigheder, der er fastlagt i dette direktiv. Det gælder navnlig for de lande, der huser et meget stort antal personer, som sidder fast i de pågældende lande, blokeret i det første land, som de ankom til. Der er andre lande ud over mit hjemland, som har oplevet lignende problemer i den senere tid, herunder Grækenland. De huser et meget stort antal mennesker, der er nødt til at vente i fem år på at få disse rettigheder, der er fastlagt i nærværende direktiv. De får naturligvis i sidste ende status som fastboende udlænding, men de vil også få mulighed for at flytte til andre EU-lande, hvilket kunne være til stor hjælp for lande som Grækenland, Malta, Cypern og andre lande. Jeg mener derfor, at dette direktiv, selv om det er godt, kunne være blevet forbedret ved at reducere den fastlagte frist på fem år. Jeg vil derfor gerne afslutningsvis takke ordføreren Claude Moraes, der har anerkendt dette og gjort, hvad han kunne for at indsætte en bemærkning herom i en forklarende note til sidst, om end han betragter den som symbolsk.

  Ioan Enciu (S&D). – (RO) Hr. formand! Jeg vil også gerne indledningsvis takke min kollega Claude Moraes for denne betænkning. Jeg vil også gerne takke ham for hans ganske særlige indsats som koordinator i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

Det er efter min mening fremragende, at dette nye direktiv endelig udfylder det juridiske tomrum med hensyn til opholdsret, som personer under international beskyttelse befinder sig i i hele EU. Disse personer, der har bosat sig i en af medlemsstaterne, har i øjeblikket en vilkårlig retssikkerhed, fordi de, som forholdene er i øjeblikket, ikke har ret til status som fastboende udlænding i lighed med andre tredjelandsstatsborgere. De skal have ret til status som fastboende udlænding på ikkediskriminerende vis, og den eneste betingelse skal være tidligere lovligt ophold som for andre tredjelandsstatsborgere. Jeg mener, at det ville have været bedre at tage hele tidsrummet med lovligt ophold i EU at regne fra tidspunktet for anmodning om international beskyttelse i betragtning ved beregningen.

Der skal samtidig tages hensyn til, at disse personer altid vil være sårbare uden for EU, og ethvert skridt til at trække den internationale beskyttelse eller opholdsretten tilbage skal ske under fuld overholdelse af deres grundlæggende rettigheder og "non-refoulement"-princippet.

Dette direktiv omfatter de nødvendige supplerende foranstaltninger med hensyn til de procedurer, der kan anvendes i tilfælde af udvisning eller ophør af international beskyttelse. Jeg mener, at vi bør stemme for Claude Moraes' betænkning, da den er et led i en samlet pakke om EU's asyl- og indvandringssystem.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg betragter ikke denne betænkning med lyserøde briller. Jeg betragter den bevidst ud fra borgernes synsvinkel, borgerne i vores egne lande, der er bekymrede over, at flygtninge efter fem års ophold i en medlemsstat vil få status som fastboende udlænding. Det vil således gælde på hele EU's område. Når en flygtning har bosat sig i et land med en forholdsvis lempelig asyllov, vil den pågældende efter fem år få ret til at slå sig ned i en anden medlemsstat efter eget valg – og vil naturligvis i første omgang vælge et land, hvor der er smuthuller i lovgivningen, eller hvor den er mere lempelig, og vil efterfølgende slå sig varigt ned i det land, hvor de sociale standarder tydeligvis er høje. Det vil føre til sekundær migration og misbrug. Akkumuleringen af tidsrummet på fem år i asylsystemet er i sig selv problematisk, idet forsætlige forsinkelser og undersøgelser ofte er til hinder for de administrative procedurer. En udvidelse af direktivets anvendelsesområde vil pålægge medlemsstater med høje sociale standarder, der under alle omstændigheder allerede har enorme problemer, en endnu større byrde og således gøre det endnu vanskeligere at integrere flygtninge. Jeg er meget kritisk over for denne betænkning.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg har ikke meget at tilføje. Der er stor opbakning i Europa-Parlamentet bag hr. Moraes' betænkning om dette meget vigtige direktiv.

Jeg vil blot på ny understrege over for hr. Moraes og de øvrige medlemmer, at det er en vigtig byggesten. Jeg tror, at der vil være stor opbakning til betænkningen under afstemningen i morgen. Det er et første skridt på vores fælles vej mod 2012 og vedtagelsen af asylpakken. Jeg håber blot, at der forsat vil være vilje til et konstruktivt samarbejde, da jeg har brug for – og regner med – Deres støtte til de resterende direktiver.

  Claude Moraes, ordfører. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne på ny formelt takke kommissæren for hendes indsats på dette område.

En af årsagerne til, at vi håber, at det første skridt på asylområdet gennemføres ved afstemningen i morgen – og jeg håber, at afstemningen giver genlyd – er, at selv om asyl fortsat er et af de meget følsomme spørgsmål i Europa-Parlamentet, kan enhver asyllovgivning få en uforholdsmæssig stor indvirkning, navnlig i mindre lande, som hr. Busuttil var inde på, men ikke blot i små lande, men også i lande i urocentre såsom Grækenland.

Vi bør alle gå forsigtigt frem, som vi gjorde i denne betænkning, og der er en række punkter i begrundelsen, som sikrer, at medlemmernes bekymringer tages meget alvorligt, navnlig når de kommer fra seriøse medlemmer. Jeg mener f.eks., at det lykkedes os at imødegå fru Nedelchevas bekymringer vedrørende integration og fru Wikströms bekymringer vedrørende familiemedlemmer og udvisning såvel som spørgsmålet om vold i hjemmet og andre spørgsmål. Når vi samarbejder på denne måde, bliver forhandlingerne vellykkede på højere niveau i Kommissionen og Rådet takket være den indsats, vi yder i fællesskab i Europa-Parlamentet.

Endelig ønskede jeg virkelig på innovativ vis at understrege, at sammenligningstabeller er ekstremt vigtige. At sige, at asylsøgere nu afventer indførelsen af sammenligningstabellerne er sandsynligvis den mest innovative og opfindsomme lobbyisme for indførelse af sammenligningstabeller, og jeg håber derfor, at Rådet lyttede. Jeg vil gerne på ny takke alle mine kolleger for deres støtte til denne betænkning efter så lang tid.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 14. december 2010.

20. Territorial, social og økonomisk samhørighed – God forvaltningspraksis og EU's regionalpolitik (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende betænkninger:

– A7-0309/2010 af Luhan for Regionaludviklingsudvalget om territorial, social og økonomisk samhørighed

[2009/2233(INI)] og

– A7-0280/2010 af Mănescu om god forvaltningspraksis og EU's regionalpolitik [2009/2231(INI)].

  Petru Constantin Luhan, ordfører. – (RO) Hr. formand! Formålet med denne betænkning har været at besvare det spørgsmål, der rejses i titlen, nemlig om skabelsen af territorial, social og økonomisk samhørighed er en afgørende forudsætning for global konkurrenceevne i EU, med særlig fokus på samhørighedspolitikkens rolle i denne forbindelse.

Det er alarmerende, at der er så store forskelle mellem EU's 271 regioner. De fleste af de mest udviklede regioner har et BNP pr. indbygger på 334 % af gennemsnittet i EU-27, og i de fattigste regioner ligger tallet på blot 26 %, dvs. 13 gange mindre.

En anden ugunstig faktor er den økonomiske vækstrate i EU, der er lavere i forhold til vores internationale konkurrenter. Som det også anføres i EU 2020-strategien, er vi derfor nødt til at udvikle strategiske områder og gøre os gældende uden for EU, hvis vi skal blive stærkere.

Europa står over for en barsk opgave, idet vi ud over virkningerne af den nuværende krise også skal imødegå en række andre større udfordringer såsom at tilpasse os til globaliseringen, den demografiske udvikling, klimaændringer og problemer med energiforsyningssikkerheden.

Samhørighedspolitikken har uden tvivl en rolle i EU 2020-strategien. Jeg mener, at prioriteterne i denne politik skal afstemmes med målsætningerne for den fremtidige strategi, men det skal bemærkes, at den skal forblive en uafhængig politik. Strategiens målsætninger vil nemmere kunne opfyldes ved at øge synergien mellem forsknings-, udviklings- og innovationsprogrammerne på den ene side og samhørighedsprogrammerne på den anden side. Vi skal støtte større projekter med større indvirkning på EU-plan, som vil skabe økonomisk vækst og arbejdspladser og sikre en bæredygtig udvikling i regionerne.

Der skal også være særlig fokus på investeringer i infrastruktur af enhver slags – inden for transport og ikt, på det sociale område og inden for uddannelse, forskning, udvikling og miljø, hvilket vil medvirke til at sikre alle europæiske borgere behørig adgang og give dem lige muligheder for udvikling.

Retningslinjerne på lokalt og regionalt plan vil afhænge af de særlige forhold i området og muligheden for at skabe direkte merværdi. Princippet om decentralisering til lokale myndigheder skal fremmes for at forbedre udnyttelsen af EU-bevillingerne.

I forbindelse med styrkelsen af den økonomiske konkurrenceevne og skabelsen af arbejdsplader må vi ikke se bort fra SMV'ernes vigtige rolle. De skal have øget adgang til EU-finansiering, finansieringstekniske instrumenter og andre lånekilder. Hvis den økonomiske konkurrenceevne skal fremmes, er det en afgørende forudsætning at optimere samhørighedspolitikkens indvirkning. Jeg vil i denne forbindelse gerne understrege, at procedurerne for anvendelse af EU-midler fortsat skal forenkles, at det skal sikres, at de kan anvendes fleksibelt, at BNP skal forblive hovedkriteriet, når der skal træffes afgørelse om regionernes støtteberettigelse under samhørighedspolitikken, og at Kommissionen skal forelægge et specifikt forslag om anvendelsen af offentlig-private partnerskaber.

Med hensyn til styrkelsen af EU's globale konkurrenceevne mener jeg, at nogle af de midler, der er afsat til samhørighedspolitikken, bør anvendes til at opnå og fastholde Europas rolle som verdens førende på områder, hvor Europa allerede har en konkurrencefordel, og på områder, hvor Europa har mulighed for at blive verdens førende.

Hvis vi skal sikre EU's økonomiske konkurrenceevne globalt, er det derfor en afgørende forudsætning at sikre økonomisk, social og territorial samhørighed og foretage strategiske investeringer.

  Ramona Nicole Mănescu, ordfører. – (RO) Hr. formand! Den nuværende globale krise har endnu engang understreget den store betydning af god forvaltningspraksis på alle niveauer såvel som behovet for en stadig inddragelse af lokale og regionale myndigheder som ligeværdige partnere i udformningen og gennemførelsen af EU-politikker og strategier, navnlig da de håndhæver næsten 70 % af EU-lovgivningen.

Samhørighedspolitikken spiller en afgørende rolle i anvendelsen af forvaltning på flere myndighedsniveauer. Da forvaltning på flere myndighedsniveauer har stor betydning for opnåelsen af territorial samhørighed i Europa, bør dette princip være obligatorisk for alle medlemsstaterne. Lokale og regionale myndigheders aktive inddragelse i beslutningsprocessen, selv i den retsaktforberedende fase, samt en behørig analyse af effektiviteten af ordninger for delt forvaltning og fordelingen af Kommissionens og medlemsstaternes forskellige ansvarsområder vil rent faktisk sikre en bedre absorbering af europæiske midler i den kommende programmeringsperiode.

Erfaringen viser, at en integreret tilgang til regionalpolitik skaber langt mere effektive resultater. Det er netop derfor, at denne tilgang også bør være obligatorisk. Vi har brug for en fælles definition af partnerskabskonceptet. Jeg har i denne forbindelse opfordret Kommissionen til at udarbejde en definition af partnerskabskonceptet som en betingelse for at opbygge reelle partnerskaber med lokale og regionale myndigheder.

Medlemsstaterne kan således vedtage en lokal udviklingsmetodologi baseret på lokale partnerskaber med henblik på at styrke de lokale og regionale myndigheders rolle i forvaltningen og gennemførelsen af europæiske programmer, navnlig programmer vedrørende byudvikling, udvikling af landdistrikter og udvikling på tværs af grænser. Forenklingen af lovgivningen på europæisk og nationalt plan, ikke kun som følge af den økonomiske krise, men også som et generelt princip i den fremtidige samhørighedspolitik, er en forudsætning for en bedre forvaltningspraksis i forbindelse med gennemførelsen af samhørighedspolitikken, og det er det eneste middel til at tilskynde potentielle støttemodtagere.

Jeg mener desuden, at vi i den kommende programmeringsperiode har brug for et fælles sæt regler for anvendelse af europæiske midler, som gælder for alle medlemsstater, således at medlemsstaterne ikke får mulighed for at indføre yderligere betingelser, der rent faktisk begrænser adgangen til finansiering.

Hvis vores langsigtede målsætning er en politik, der er klarere, resultatorienteret og langt nemmere at anvende, skal Kommissionen forbedre de lokale og regionale myndigheders støttekapacitet og systemerne for tilsyn med de aktiviteter, der gennemføres på nationalt niveau. Jeg mener, at efteruddannelse og vejledning af disse myndigheder i programmernes gennemførelsesfase vil medvirke til at reducere den høje fejlfrekvens, navnlig i relation til ikkestøtteberettigede udgifter og offentlige indkøb. For at undgå dobbelte revisioner og den overkontrol, som støttemodtagerne er underlagt i dag, har vi opfordret Kommissionen til at udarbejde en manual for én enkelt revision, der vil fremme en standardiseret anvendelse af modellen med én enkelt revision på alle niveauer. Sidst, men ikke mindst, skal vi træffe foranstaltninger, der fremmer den private sektors inddragelse i europæiske projekter. Et første skridt i denne retning er at forenkle bestemmelserne for anvendelse af de finansieringstekniske instrumenter rettet mod små og mellemstore virksomheder.

Endelig vil jeg gerne understrege det gode samarbejde, som jeg har haft med Kommissionens repræsentanter under høringerne, samt den vilje, de har vist til at bakke effektivt op om foranstaltningerne i denne betænkning, hvilket er en yderligere garanti for, at disse foranstaltninger i sidste ende vil blive vedtaget af Kommissionen.

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil navnlig gerne takke fru Mănescu og hr. Luhan for deres to betænkninger, der endnu engang er konstruktive og meget positive over for regionalpolitikken, og som er udarbejdet på det helt rigtige tidspunkt i lyset af den igangværende debat om regionalpolitikkens fremtidige struktur, navnlig forud for samhørighedsforummet i slutningen af januar/starten af februar.

Det er vigtigt, at vi til stadighed betragter navnlig regionalpolitikken som en investeringspolitik – som en politik for investering i regioner, i mennesker, i europæere. I denne finansieringsperiode er der allerede blevet øremærket 86 mia. EUR til innovation og regionalpolitik, navnlig med det formål at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at forbedre kvaliteten af deres arbejdsstyrke, deres produktionsmetoder og de tjenester, som de udbyder. Vi er imidlertid – og det har De begge helt ret i – nødt til at forbedre vores strategi yderligere fremover. Ud over de kontroller, som fortsat vil være nødvendige fremover – med andre ord ud over korrekt finansiel praksis – fokuserer vi således mere på en resultatorienteret vurdering af vores arbejde. Jeg siger altid – og det er kernen i betænkningen om samhørighedspolitikken og dens konklusioner – at der ikke er nogen modsætning mellem at fokusere på nogle få prioriteter i EU 2020-strategien og fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af disse prioriteter i de meget forskellige regioner i Europa.

Territorial samhørighed er et meget vigtigt aspekt. Det er efter min opfattelse et centralt aspekt og giver os viden om, hvordan vi kan forbedre levestandarderne i regionerne, hvilket er vores opgave, for at sikre, at borgerne har fremtidsudsigter i de regioner, hvor de blev født. Det vil også styrke den interne samhørighed i Europa.

Det er i denne forbindelse vigtigt – og det bør understreges i den kommende programmeringsperiode – på ny at få mere fokus på byernes rolle, da omkring 70 % af europæerne lever i et bymiljø, men det er samtidig afgørende, at vi ikke glemmer betydningen af forbindelserne mellem by og land. Vi skal i denne forbindelse bruge andre finansieringskilder til fortsat at forbedre forbindelserne og for at undgå unødvendige overlapninger.

Det er også meget vigtigt – hvilket vi drøftede meget indgående og efter min mening meget konstruktivt i Europa-Parlamentet for et stykke tid siden – at have fokus på områder med særlige geografiske forhold og naturligvis at se nærmere på den demografiske udvikling i Europa, et problem, som vi meget hyppigt vil stå over for, og som vi er nødt til at takle. Vi ser på den ene side en meget alvorlig tendens til affolkning i landdistrikterne og på den anden side en stærk forøgelse af byområdernes tiltrækningskraft – hvilket ikke blot resulterer i, at flere og flere mennesker lever på et lille område, men også i en tilsvarende affolkning. Det kan til en vis grad imødegås gennem investeringer i gammel og ny infrastruktur. Det vil være et meget vigtigt bidrag til sikring af vækst.

Spørgsmålet om partnerskab – om samarbejde – er meget vigtigt, hvilket navnlig fremhæves i fru Mănescus betænkning. Det er imidlertid vigtigt at udvikle forvaltningen på flere myndighedsniveauer. Jeg vil imidlertid gerne udtrykkeligt understrege over for Europa-Parlamentet, at det er vigtigt, at regionerne også inddrager de lokale myndigheder. Når jeg er ude i regionerne for at drøfte forskellige spørgsmål, får jeg nogle gange det indtryk, at de regionale repræsentanter ikke inddrager de lokale repræsentanter, og at de nationale repræsentanter ikke inddrager de regionale repræsentanter. Vi bliver nødt til at udvikle instrumenter på dette område.

Jeg er enig med Dem, men jeg må omvendt også klart understrege, at vi naturligvis skal respektere og tage behørigt hensyn til de enkelte medlemsstaters forfatningsmæssige rammer. Jeg er imidlertid enig med Dem i, at vi skal inddrage så mange niveauer som muligt – men også så mange aktører som muligt, herunder ngo'er – i udviklingen af vores partnerskabs- og investeringsprogrammer.

Jeg vil muligvis komme nærmere ind på spørgsmålet om finansiel kontrol i mine afsluttende bemærkninger, da jeg allerede har overskredet min taletid. Jeg vil også gerne byde varmt velkommen til den nye formand.

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

  Iosif Matula, for PPE-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Samhørighedspolitikken er en af EU's vigtigste og mest vellykkede politikker. Lissabontraktaten giver de territoriale myndigheder mulighed for i højere grad at involvere sig i beslutningsprocessen, hvilket er et vigtigt skridt hen imod ægte forvaltning på flere myndighedsniveauer. Det skal være et centralt element, ikke blot i den kommende programmeringsperiode, men også i alle faser af udformningen og gennemførelsen af Europa 2020-strategien.

I Mănescu-betænkningen, der blev enstemmigt vedtaget i Regionaludviklingsudvalget, er der fokus på de regionale og lokale myndigheders beføjelser og rolle i gennemførelsen af samhørighedspolitikken. Det understreges i betænkningen, at forvaltningen på flere myndighedsniveauer skal anvendes horisontalt i alle EU's politikker. Forvaltning på flere myndighedsniveauer er en forudsætning for territorial samhørighed og udviklingen af dens potentiale. Den bør være baseret på en bottom-up-tilgang, hvor der tages hensyn til de nuværende administrative systemers mangfoldighed i medlemsstaterne.

Der skal være større fokus på den integrerede tilgang i den nuværende og fremtidige programmeringsperioder, ikke kun med henblik på at forbedre den administrative kapacitet, men også i anvendelsen af de finansieringstekniske instrumenter. De lokale og regionale myndigheders rolle skal styrkes gennem vedtagelse af en lokal udviklingsmetodologi baseret på regionale partnerskaber, navnlig for projekter vedrørende byudvikling, udvikling af landdistrikter og udvikling på tværs af grænser. Disse partnerskaber skal medvirke til at sikre en afbalanceret udvikling, og de rækker ud over nationale rammer og bidrager således til at styrke den territoriale samhørighed i Unionen. De vil derudover ikke blot understrege det fælles udviklingspotentiale, men også de specifikke lokale aspekter.

Forvaltning på flere myndighedsniveauer baseret på klare, gennemsigtige procedurer vil i udvidet forstand føre til decentralisering, hvilket stadig er nødvendigt i nogle medlemsstater. Med udvidelsen af de regionale og lokale myndigheders rolle får de ansvaret for at gøre projekterne mere effektive, og de vil således anvende en mere resultatbaseret tilgang.

Jeg ønsker fru Mănescu og hr. Luhan tillykke med de fremragende betænkninger, som de har udarbejdet, og som vil tilføre den fremtidige samhørighedspolitik stor merværdi.

  Evgeni Kirilov, for S&D-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke mine kolleger hr. Luhan og fru Mănescu for deres fremragende arbejde. Vi er alle enige i, at samhørighedspolitikken spiller en meget vigtig rolle for de europæiske regioners konkurrenceevne. Af hensyn til videreførelsen af politikken og resultaterne ønsker vi, at der allokeres tilstrækkelige ressourcer, eller i det mindste, at der ikke allokeres færre midler til samhørighedspolitikken end i øjeblikket.

Vi ønsker heller ikke, at støttemodtagerne pålægges yderligere byrder. Samhørighedspolitikkens fremtidige udformning afhænger af den afgørelse, vi træffer i fællesskab. Kommissionen har imidlertid stor indflydelse på nærværende forslag, og vi sætter vores lid til Dem, idet en række af disse forslag – såsom de foreslåede kriterier for tildeling af EU-midler til medlemsstaterne – efter min mening skal begrænses yderligere, hr. kommissær!

Vi skal støtte udviklingspolitikker i alle regioner, og vi bør ikke acceptere en situation, hvor de lider tab som følge af nogle nationale regeringers ineffektivitet. Jeg er også her enig i, at det er vigtigt at udvikle disse niveauer. Det er derfor afgørende, at vi ikke erstatter kompleksitet med betingelser og ikke på ny skaber problemer for de endelige støttemodtagere. For at sikre, at samhørighedspolitikken skaber positive resultater, bør vi give regionerne mulighed for at deltage aktivt. Lad os give dem mulighed for at føle ejerskab af processen, give dem tilstrækkelige ressourcer og sikre, at de anvender dem mest effektivt.

  Riikka Manner, for ALDE-Gruppen. – (FI) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne indledningsvis takke de to ordførere for deres fremragende indsats. Disse to betænkninger skaber virkelig et solidt grundlag for den fremtidige samhørighedspolitik.

En bæredygtig samhørighedspolitik, der finder anvendelse i hele Europa, er uden tvivl en absolut forudsætning for vores globale konkurrenceevne. Som kommissæren påpegede, er regionalpolitik intet mindre end en investeringspolitik. Det skal vi også sikre fremover. Vi kan også træffe effektive foranstaltninger til opfyldelse af målene i Europa 2020-strategien inden for rammerne af samhørighedspolitikken. Hvis vi ønsker bedre forskning, udvikling og innovation, er vi også nødt til at se samhørighedspolitikken som en integrerende del af disse mål, og vi skal se disse mål i et bredere perspektiv.

Samhørighedspolitikken handler rent faktisk ikke kun om solidaritet, Det gør den naturligvis til dels, men takket være samhørighedspolitikken har vi nu en meget solidt finansieret forskning, udvikling og innovation. Det er derfor kun rimeligt, at vi også afsætter mindst det samme beløb til samhørighedspolitikken i den kommende finansieringsperiode som hidtil. I den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed tages der på fremragende vis hensyn til disse faktorer, og det er også meget vigtigt, at vi investerer mere tid og flere penge i vellykkede projekter.

I Mǎnescu-betænkningen tages der også fat på et meget vigtigt og centralt samhørighedspolitisk spørgsmål, nemlig hvordan vi gennemfører en effektiv politik, hvor der tages hensyn til alle niveauer. Vi har haft en række skuffende resultater. f.eks. med hensyn til gennemførelsestal. Som aktører inden for samhørighedspolitikken bør vi tage disse samhørighedspolitiske problemer alvorligt og også forsøge at finde løsninger herpå. Disse spørgsmål behandles efter min mening også på fremragende vis i Mǎnescu-betænkningen.

  Jean-Paul Besset, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne koncentrere mig om Luhan-betænkningen.

Regionale samhørighedspolitikker spiller en afgørende rolle i Europa for en afbalanceret, socialt harmonisk og økologisk effektiv økonomisk udvikling, som i sidste ende er global konkurrencedygtig.

Jeg vil gerne takke hr. Luhan, fordi han har indarbejdet en række af vores ændringsforslag om fremme af en bæredygtig, kulstoffattig økonomi, der bevarer biodiversiteten. Vi kan ikke desto mindre ikke stemme for betænkningen, da den fremmer visionen om samhørighedspolitikken som et instrument til fremme af global konkurrenceevne, der efter vores opfattelse stadig er for snæver, for begrænset og utilstrækkelig.

Vi vil gerne understrege to problematiske punkter. For det første tager ordføreren næsten udelukkende udgangspunkt i kvantitative mål for infrastruktur som drivkraften for vækst, hvor hovedkriteriet er øget vækst. Vi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt i den nuværende situation. Han påpeger f.eks., at der er 246 operationelle programmer inden for forskning og udvikling, som han er stolt over, men han kommer ikke ind på deres formål. Forskning er en god ting, men vi er også nødt til at vide, hvad vi forsker i.

Det andet problematiske punkt er, at ordførerens løsningsforslag ikke er tilstrækkelig klare. Vi ville gerne have haft et solidt valg for at imødegå de udfordringer, der redegøres for i hans betænkning, valget af en grøn økonomi, af en grøn new deal, der er det eneste valg, som kan sikre udviklingen i Europa og dets regioner.

  Charalampos Angourakis, for GUE/NGL-Gruppen. – (EL) Hr. formand! Disse betænkninger er lige så græsrodsfjendtlige som de strategiske planer, der forfølges af monopolkoncernerne i EU og de småborgerlige regeringer, der går deres ærinde. Der har aldrig været og kan heller aldrig blive samhørighed i EU på trods af bestræbelserne på at bruge politisk samhørighed med henblik på at manipulere offentligheden. EU's politik er baseret på to grundlæggende elementer. Det første er en dybt rodfæstet ulighed, der er en iboende egenskab i den kapitalistiske udviklingsmetode, og det andet grundlæggende element er, at fællesskabsmidler ikke allokeres til at imødegå græsrøddernes behov. De allokeres til arbejder og infrastrukturer, der øger monopolkoncernernes kapitalforrentning og indtjening af varme penge gennem offentlig-private partnerskaber.

Selv om den kapitalistiske krise endnu ikke er forbi, er man i dag ved at opgive princippet om fællesskabssolidaritet – hvilket er en vildledende beskrivelse – til fordel for kapitalens konkurrenceevne. De betænkninger og planer, som kapitalens politiske repræsentanter har udarbejdet om den fremtidige samhørighedspolitik, imødegår virksomhedskoncernernes aktuelle behov og fremmer hurtige kapitalistiske omstruktureringer gennem den græsrodsfjendtlige EU 2020-strategi og de brutale angreb på arbejderklassens arbejdstagerrettigheder, forsikringsrettigheder og sociale rettigheder. EU og den kapitalistiske udviklingsmetode kan ikke imødegå presserende behov såsom beskyttelse mod jordskælv, uddannelse, sundhed og velfærd. Derfor er det mere end nogensinde nødvendigt at træde ud af EU og kæmpe for en socialistisk planøkonomi.

  Trevor Colman, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg taler i aften, da min kollega hr. Bufton, der skulle have talt her, er syg. Jeg vil gerne sige følgende på hans vegne. Den fælles landbrugspolitik og de regionale fonde er som bekendt de største poster på EU-budgettet. Den britiske befolkning er gennem årtier blevet tvunget til at betale regningen for forskellige projekter rundt omkring i EU, hvoraf de fleste overhovedet ikke er til gavn for den britiske skatteyder.

Det britiske Bureau of Investigative Journalism afslørede for nylig, at EU-regionalfonde anvendes til at støtte våbenvirksomheder i Østeuropa, og en række projekter støttes med millioner af euro, selv om der er tale om nogle af de rigeste virksomheder. Har de virkelig behov for EU-tilskud? I lyset af det misbrug og spild, der er knyttet til denne budgetpost, og det forhold, at midlerne ikke engang anvendes til det formål, som tilhængerne påstår, opfordrer jeg koalitionsregeringen i Det Forenede Kongerige til at trække finansieringen tilbage, da vi har brug for disse penge derhjemme – endnu en grund til at træde ud af EU.

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Ungarn er bestemt i en særlig situation med hensyn til etablering af og støtte til regioner, der er tværnationale økonomiske enheder. Det er en historisk kendsgerning, at disse regioner engang var en enhed i Karpaterbassinet. Medlemmerne af Jobbik støtter derfor samarbejde mellem regionerne og mener også, at det er en nødvendighed i den nuværende situation, der kan afhjælpe de midlertidige barrierer, der er rejst mellem de ungarske borgere.

I stedet for udbetaling af og tilsyn med midler direkte gennem Bruxelles mener vi imidlertid, at der udelukkende skal allokeres midler til projekter lanceret og godkendt i et fælles samarbejde baseret på et partnerskab mellem de berørte lande. Problemerne kan identificeres og håndteres mere effektivt på lokalt og regionalt plan under hensyntagen til den tværnationale karakter af de indbyrdes økonomisk forbundne regioner, der er nævnt som et eksempel. Det bør støttes alene ud fra økonomiske overvejelser. Forenklingen af reglerne, inddragelsen af SMV'er i europæiske projekter og bestræbelserne på at hjælpe økonomisk mindre udviklede lande, således at de kan indhente de øvrige lande, burde understøttes, hvis disse populære tiltag ikke indebar en udvidelse af Bruxelles' og Kommissionens beføjelser og tilsynsrolle på bekostning af det nationale tilsyn. En prioritering af regionerne og tildeling af direkte økonomisk støtte kunne endog blive starten på en ny epoke for ungarerne og Karpaterbassinet.

  Jan Olbrycht (PPE). – (PL) Hr. formand! Der er få europæiske politiske strategier, der vækker så stærke følelser og så meget polemik. Samhørighedspolitikken, som nogle betragter som en socialistisk politik par excellence, anses af andre for at være en kapitalistisk politik. Nogle betragter den blot som en politik, og andre mener, at den er uretfærdig. Nogle ser den som et middel til at udligne uforholdsmæssigt store forskelle, mens andre ser den som et middel til at styrke konkurrenceevnen.

Der er rent faktisk ingen modsætninger i politikken, der dybest set har til formål at skabe større samhørighed mellem EU's regioner, ikke kun i form af social retfærdighed, men også i form af lige konkurrencevilkår. Samhørigheden skal med andre ord fremme konkurrenceevnen. Der tages fat på disse aspekter i begge betænkninger med fokus på en række aspekter, der ikke blot er af betydning for situationen i dag, men også for debatten om den fremtidige samhørighedspolitik. Jeg vil gerne understrege, at der er særlig fokus på partnerskabsprincippet i begge betænkninger.

Jeg opfordrer kommissæren til alvorligt at overveje, om der skal stilles et krav til medlemsstaterne i den foreslåede udviklingskontrakt. Der kunne stilles et krav om, at den pågældende medlemsstat skal nå til enighed med lokale og regionale partnere om alle retningslinjer for udvikling, prioriteter og principper. Det bør være obligatorisk, således at Kommissionen utvetydigt kan overdrage de enkelte medlemsstater deres del af ansvaret for gennemførelsen af samhørighedspolitikken.

  Georgios Stavrakakis (S&D). – (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne indledningsvis takke ordføreren fru Mănescu for hendes fremragende samarbejde, og fordi hun under hele forløbet var parat til at drøfte og tage hensyn til kollegernes forslag til betænkningens indhold. Med hensyn til nærværende betænknings indhold kan der ikke være nogen tvivl om, at god forvaltningspraksis er af afgørende betydning for enhver politiks succes, navnlig samhørighedspolitikken, der er baseret på delt forvaltning, som de nationale og regionale myndigheder har fået overdraget størstedelen af ansvaret for. Der er kun én løsning på udfordringerne forbundet med dette komplekse forvaltningssystem, nemlig forvaltning på flere myndighedsniveauer.

Jeg vil gerne understrege, at i lyset af samhørighedspolitikkens fremtidige retning, i hvert fald som den til dels udlægges i den femte samhørighedsrapport, vil forvaltning på flere myndighedsniveauer på både horisontalt og vertikalt plan medvirke til at sikre bæredygtigheden af ethvert udviklingsdirektiv og politikkens succes. Jeg glæder mig også over kravet om enklere regler og opfordringen til Kommissionen om at indføre yderligere mekanismer for teknisk bistand til gavn for lokale myndigheder, faktorer der vil sikre en større inddragelse af mulige støttemodtagere i programmer og en bæredygtig optagelse af støttemidler. De vurderinger, som Kommissionen foretager i øjeblikket, giver os viden om, hvilke organer, der til stadighed har problemer med gennemførelsen af politiske samhørighedsprogrammer på grund af utilstrækkelige ledelseskompetencer. Som det anføres i betænkningen, vil yderligere teknisk bistand til disse organer samt en styrkelse af "uddannelsesprogrammet for undervisere" styrke ledelseskompetencerne i selv det mindste organ på lokalt plan. Endelig mener jeg, at mere ensartede og harmoniserede strukturfondsbestemmelser vil skabe et solidt grundlag for bestræbelserne på forenkling og forsvarlig økonomisk forvaltning.

  Filiz Hakaeva Hyusmenova (ALDE). – (BG) Hr. formand! For nogle få dage siden vedtog Kommissionen strategi- og handlingsplanen for Donau, og jeg vil således betragte Luhan-betænkningen i lyset heraf, navnlig da det anføres i begrundelsen, at hensigten er at indlede en debat om den indbyrdes afhængighed og supplerende karakter af de foranstaltninger, der vedtages på europæisk og nationalt plan. Jeg vil i denne forbindelse gerne tilføje det regionale plan. Der redegøres i betænkningen for den ramme, inden for hvilken samhørighedspolitikken kan spille en rolle i forbedringen af EU's konkurrenceevne. Der redegøres ikke udtrykkeligt for makroregionernes rolle i denne proces, men en analyse viser, at Donaustrategien netop er en sådan ramme i mindre målestok, som Østersøstrategien var det tidligere. Forudsætningerne i betænkningen er efter min opfattelse i overensstemmelse med de faktiske forudsætninger i Donauhandlingsplanen. Der lægges vægt på målsætningen om øget konkurrenceevne, der desuden er af afgørende betydning for strategien. Der lægges f.eks. stor vægt på skabelsen af forbindelser til andre landområder i betænkningen. Det understreges, at medlemsstaterne bør støtte en stedbaseret tilgang til fastlæggelse og gennemførelse af samhørighedspolitikken. Alle disse tiltag er operative teknikker, der er fastlagt i den nye politik for Donau-makroregionen.

Jeg er også enig i tesen i betænkningen om betydningen af at fastholde støtten, navnlig til ugunstigt stillede regioner. Donaustrategien får derfor en særlig plads i Luhan-betænkningen, og den er i fuld overensstemmelse med dens konklusioner. Formålet med min sammenligning er at vise den sande vej for samhørighedspolitikken. Jeg mener, at disse principper og denne operative tilgang bør danne grundlag for samhørighedspolitikken i den kommende programmeringsperiode og omfatte en resultatorienteret lokal politik, der skal gennemføres via makroregionerne.

  Elisabeth Schroedter (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for betænkningen om god forvaltningspraksis. Jeg vil navnlig gerne takke for hendes positive samarbejde og ønske hende tillykke med denne fremragende betænkning. Betænkningen viser Kommissionen, hvilke tiltag, der skal træffes i den kommende tid, navnlig inden for rammerne af partnerskabsprincippet. Det understreges, at det lokale og regionale niveau også skal inddrages, og at økonomiske og sociale partnere samt repræsentanter for civilsamfundet skal inddrages i alle faser – i gennemførelsen og i vurderingen af strukturfondene. Det er udtryk for medlemsstaternes vilje til at etablere reelle partnerskaber. Partnerne vil således få mulighed for at samarbejde med forvaltningerne som ligeværdige partnere gennem uddannelsesaktiviteter og finansiel støtte, og partnerne vil således få reel indflydelse på udformningen af programmerne. Der har imidlertid indtil videre ikke været det store engagement fra Kommissionens side, hverken i indeværende periode eller i forbindelse med de forslag, den har forelagt på dette område. Jeg glæder mig over hr. Olbrychts udtalelse om, at der kun kan etableres en sådan udviklings- og investeringspartnerskabskontrakt, hvis der er et partnerskab, og hvis partnerne inddrages i udviklingen af disse planer på lige fod. I modsat fald risikerer vi at udvikle os fra et regionernes Europa til et medlemsstaternes Europa, og det er ikke vores målsætning. Vores målsætning er regional udvikling og inddragelse af de økonomiske og sociale partnere og civilsamfundet på lokalt og regionalt plan.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Denne forhandling finder sted på et godt tidspunkt, idet de økonomiske, sociale og territoriale forskelle i EU forværres på foruroligende vis. Uligheden mellem lande og regioner og i de enkelte lande forværres. Det er helt klart ikke lykkedes os at skabe territorial samhørighed.

Samhørighedspolitikken hænger tæt sammen med andre politikområder. Den påvirker og er dybt påvirket af de eksisterende politiske retningslinjer og makroøkonomiske rammer. Angreb på arbejdstagernes lønninger og rettigheder, afviklingen og forringelsen af offentlige serviceydelser, angrebet på statens sociale funktioner og nedskæringer i de offentlige investeringer er integrerende dele af de økonomiske og monetære politikker, som EU har pålagt medlemsstaterne. Disse politikker skaber øget fattigdom og ulighed, og det bliver således sværere og sværere at sikre samhørighed, for hver dag der går.

Sandheden er, at samhørighedspolitikken ikke har modvirket indvirkningen af eller ubalancerne som følge af integrationen af økonomier på meget forskellige udviklingsstadier i det indre marked eller Den Økonomiske og Monetære Union. Utilstrækkeligheden af de midler, der allokeres til samhørighedspolitikken, og den manglende sammenhæng i makroøkonomiske politikker med overdreven fokus på nominel konvergens, hvilket udelukker bæredygtig reel konvergens, er vigtige årsager, som der skal rettes op på gennem øget budgetbevilling til samhørighedspolitikken og en total omlægning af den makroøkonomiske politik.

Det er af stor strategisk betydning for en effektiv økonomisk, social og territorial samhørighed at støtte produktionen og udvikle produktionskapaciteterne i de enkelte lande og regioner, at drage fuld nytte af det lokale potentiale gennem bæredygtig anvendelse af ressourcerne i de pågældende lande og regioner, at beskytte miljøet og skabe arbejdspladser med rettigheder og at styrke sociale sikringsordninger og offentlige serviceydelser.

  Giancarlo Scottà (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg hilser Mănescu-betænkningen velkommen.

Forvaltning på flere myndighedsniveauer er af afgørende betydning for samhørighedspolitikken i dag, og det er baggrunden for den praktiske gennemførelse af denne tilgang, der indebærer samarbejde og deling af ansvar på forskellige myndighedsniveauer i forvaltningen af regionalfondsmidler. Kommissionen fremmer initiativer, der styrker de regionale og lokale myndigheder. Der skal være større incitament til at støtte sådanne forslag for at sikre en reel samordning og effektiv gennemførelse af europæiske programmer.

Partnerskabet skal sikres gennem en kultur baseret på dialog mellem de forskellige berørte parter. Samarbejdet på regionalt niveau skal være gennemsigtigt og sikre en rimelig repræsentation af alle berørte parter.

Det er derfor vigtigt at sikre relevant efteruddannelse af subnationale repræsentanter gennem initiativer såsom Erasmus for regionale og lokale embedsmænd, og de økonomiske omkostninger skal afholdes af Kommissionen. Det fremmer ligeledes udvekslingen af god praksis og forbedrer kvaliteten og effektiviteten af forvaltningen af samhørighedsmidler.

  Joachim Zeller (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er efter min opfattelse for det første beklageligt, at en vigtig forhandling om samhørighedspolitik endnu engang er blevet opført som et af de sidste punkter på dagsordenen. Det er overhovedet ikke rimeligt i forhold til denne politik og dens betydning. Jeg vil gerne takke ordførerne for deres betænkninger, hvori de har fokuseret på det politikområde, hvor EU har haft virkelig succes – nemlig samhørighedspolitikken – og understreget, at det er afgørende at fastholde denne politik og at gøre det i et politisk system med flere niveauer – med andre ord forvaltning på flere myndighedsniveauer.

Projekterne under samhørighedspolitikken gør de europæiske tiltag direkte synlige for vores borgere, herunder infrastrukturprojekter, sociale projekter, støtte til forskning, innovation, fastholdelse af konkurrenceevne og beskæftigelse i regionerne. I forbindelse med den igangværende debat om EU's fremtid og debatterne om valuta og økonomi bør vi med samme intensitet drøfte, hvad EU skal gøre for at sikre intern samhørighed, således at lande og regioner ikke glider fra hinanden økonomisk, socialt eller politisk. Når vi står over for globale udfordringer og nye konkurrenter på det globale marked, har vi brug for større enhed og fællesskab. Samhørighedspolitikken kan yde et væsentligt bidrag på dette område.

I denne forbindelse har vi imidlertid brug for en samhørighedspolitik med større fokus på de projekter og projektområder, der styrker Europa som helhed, som giver de stærke mulighed for at forblive stærke, og som giver de svagere mulighed for at komme på niveau med de stærke. Det er efter min opfattelse i denne forbindelse nødvendigt at fastholde og udvide samhørighedspolitikkens nuværende målsætninger. Jeg mener imidlertid også, at det er nødvendigt at gøre finansieringen mere betinget af og fokuseret på centrale europæiske initiativer inden for transport, energi, regionaludvikling og byudvikling eller forskning og innovation. Den vej, som Kommissionen peger på i sin femte samhørighedsrapport, er efter min opfattelse et nødvendigt led heri – nemlig at integrere midlerne i en fælles strategisk ramme med henblik på etablering af et udviklings- og innovationspartnerskab mellem Kommissionen, medlemsstaterne og regionernes repræsentanter. De lokale og regionale forvaltninger skal imidlertid også inddrages i denne proces så tidligt som muligt. De nye former for regionalt samarbejde kan virkelig understøtte udviklingen af reel forvaltning på flere myndighedsniveauer.

Jeg håber, at De vil give mig lov til at komme med en yderligere bemærkning til det, hr. Colman, der desværre har forladt mødesalen, sagde. Jeg vil gerne minde ham om, at EU er en frivillig union af stater. Hvis nogle lande ønsker at udtræde, har de ret til at gøre dette. Jeg mener imidlertid ikke, at borgerne i Scotland, Wales, Nordirland og England virkelig ønsker dette.

  Erminia Mazzoni (PPE). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi er i gang med at skabe grundlaget for Europa 2020-strategien, som vi ser som en inklusiv, intelligent og innovativ strategi, og vi er i denne forbindelse nødt til at se de udfordringer, som vi står over for, i en global kontekst.

Vi kan kun gå ind i og vinde kapløbet om at blive konkurrencedygtige, hvis det lykkedes os at skabe ensartede niveauer i EU. Samhørighedspolitikkens tre aspekter – de sociale, økonomiske og territoriale aspekter – og strukturfondene er de instrumenter, som vi skal have fokus på. Vi må ikke overveje at foretage nogen af de nedskæringer, der er nødvendige for at overvinde den finansielle krise, på samhørighedsområdet. Vi skal tværtimod påtage os ansvaret for at gennemføre den og forbedre den på de områder, hvor den har slået fejl.

På grundlag af de indsamlede oplysninger og analysen af de opnåede resultater understreger Regionaludviklingsudvalget i Luhan-betænkningen den tætte sammenhæng mellem konkurrenceevne og samhørighed og foreslår korrigerende foranstaltninger i den næste programmeringsperiode. Europa kan uden tvivl kun blive konkurrencedygtig, hvis det lykkedes at overvinde de eksisterende territoriale forskelle mellem de forskellige regioner.

Jeg takker i denne forbindelse hr. Luhan, der har accepteret mit ændringsforslag, hvori jeg på ny understreger muligheden for at indføre skattefordele i overgangsperioder på højst fem år – en mulighed, der allerede er indeholdt i den beslutning, som Europa-Parlamentet vedtog i februar 2006. Det er en hyppigt anvendt metode til at undgå en række af vanskelighederne forbundet med anvendelsen af samhørighedspolitikken såsom komplekse procedurer, utilstrækkelige kontroller og behovet for en mere effektiv overvågning.

Der er blevet stillet en række ændringsforslag desangående for at optimere samhørighedspolitikkens indvirkning og således øge Unionens økonomiske konkurrenceevne. Som det understreges i Luhan-betænkningen, skal der både lægges vægt på horisontale og vertikale partnerskaber mellem lokale myndigheder og på samfinansiering, aspekter, der skal betragtes som grundlæggende principper.

Det er også vigtigt at fremskynde forenklingen af procedurer og adgangen til finansiering, at anvende en integreret tilgang til fordelingen af midler og at fastholde overgangsordninger, navnlig i denne vanskelige periode. Bottom-up-beslutningsprocessen med inddragelse af de berørte regioner fremmer udviklingen, idet specifikke regionale aspekter udnyttes.

Endelig understreges to vigtige målsætninger på dette område i betænkningen, nemlig innovation og infrastruktur. Jeg mener, at denne betænkning er vigtig, da den sikrer os alle en klar og omfattende strategi til imødegåelse af det problem, der henvises til i betænkningens titel.

  Formanden. – Som den ansvarlige i Præsidiet for tolkning og oversættelse anmoder jeg medlemmerne om at tænde det lys, jeg har her, som angiver, at tolkene ikke kan følge Dem i hvert sæde, da det ikke hjælper dem, hvis de kun underretter mig. Jeg kan naturligvis selv underrette Dem, men jeg tror, at det vil være mere effektivt, hvis lyset tændes ved de enkelte borde.

  Nuno Teixeira (PPE). – (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis ønske hr. Luhan og fru Mănescu tillykke med den fremragende indsats, som de har ydet i forbindelse med udarbejdelsen af deres respektive betænkninger. De har begge ydet et væsentligt bidrag til den igangværende debat om den nye samhørighedspolitik for perioden 2014-2020.

Det er mere end nogensinde afgørende at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed for at forsvare EU's konkurrenceevne på globalt plan. Vi kan nå dette mål, hvis vi gør os klart, at vi kun kan skabe et Europa med intern samhørighed og ekstern konkurrenceevne, hvis vi styrker og udvikler den regionale dimension.

Jeg vil navnlig gerne understrege tre punkter, som efter min mening er af afgørende betydning. For det første decentralisering – vi skal sikre, at lokale og regionale myndigheder, navnlig myndigheder med lovgivningsbeføjelser, deltager mere og bidrager til en mere effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken. For det andet skal vi opfordre medlemsstaterne til at inddrage regionale og lokale myndigheder på lige fod med de nationale myndigheder og repræsentanter i forhandlingerne om strukturfondenes fremtid, og endelig skal vi styrke de regionale myndigheders rolle i udarbejdelsen, forvaltningen og gennemførelsen af programmerne. Det er kun gennem større inddragelse af disse myndigheder i hele processen, at det vil være muligt at overholde subsidiaritetsprincippet.

Et andet aspekt, som efter min opfattelse er afgørende, er at sikre en mere enkel struktur i tildelingen og anvendelsen af midlerne efter 2013, ikke som følge af den økonomiske krise, men snarere som et generelt princip i den fremtidige samhørighedspolitik for at fremme absorberingen af midlerne. Det var en vigtig målsætning i Lissabontraktaten at bringe Europa tættere på borgerne. I stedet for blot at gøre det bør vi også gøre deres tilværelse nemmere ved at fjerne unødvendige administrative byrder, som afholder dem fra at deltage. Vi kan kun nå målet om reel territorial samhørighed på denne måde. Vi kan kun mindske de eksisterende meget markante forskelle i EU, hvor der i øjeblikket er en enorm kløft mellem rige og fattige regioner, på denne måde. Øget deltagelse indebærer også øget ansvar, og alle bør påtage sig og dele dette ansvar og yde en større og mere effektiv indsats for at skabe et stærkere, mere konkurrencedygtigt Europa.

  Hermann Winkler (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne ønske de to ordførere tillykke med deres vellykkede indsats. Jeg hilser navnlig hr. Luhans udtalelser om den fremtidige struktur i samhørighedspolitikken efter 2013 velkommen. Selv om Kommissionens foreløbige idéer på dette område allerede fremgår af konklusionerne i den femte samhørighedsrapport, er Luhan-betænkningen et vigtigt bidrag til fastlæggelsen af Parlamentets holdning i forhold til Kommissionen. I lighed med ordføreren mener jeg derfor, at det er yderst fornuftigt, at samhørighedspolitikken er i overensstemmelse med målsætningerne i EU 2020-strategien fremover. De enkelte regioner skal imidlertid fortsat have mulighed for at fastlægge deres egne prioriterede områder.

Alle regionerne er ikke ens, og selv i de enkelte medlemsstater er regionerne forskellige. Med højst to eller tre prioriteter – hvoraf den ene måske allerede er blevet obligatorisk – har regionerne ikke stor handlefrihed. Regionerne skal have handlefrihed til at investere i deres infrastruktur og mennesker på grundlag af deres egne prioriteter. I denne situation er det måske ikke muligt at tage tilstrækkeligt hensyn til specifikke spørgsmål såsom demografiske ændringer. En sådan regionalpolitik vil kun i ringe grad være tilpasset regionernes behov, som Kommissionen altid taler om. Jeg mener derfor, at Europa-Parlamentet er nødt til at gøre det helt klart fra starten, at vi ikke må tillade en svækkelse af regionerne i forhold til medlemsstaterne. Partnerskabsprincippet skal styrkes yderligere.

EU's regioner har meget forskellig betydning afhængig af statens struktur. Der skal derfor lægges særlig vægt på subsidiaritetsprincippet. Der skal tages hensyn hertil i Kommissionens forslag om etablering af innovations- og udviklingspartnerskaber mellem Kommissionen og medlemsstaterne i fremtiden.

Uden at gå i nærmere detaljer vil jeg tillade mig at komme kort ind på betydningen af mål 3. Jeg er navnlig enig i ordførerens bemærkninger om problemerne i EU's grænseområder – både de interne og eksterne grænseområder. Der skal være mere fokus på dette mål fremover. Der er efter min opfattelse for lidt fokus på mål 3 i den nuværende debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Samarbejdet mellem regionerne ved EU's tidligere ydre grænser – og jeg tænker her på min egen region Sachsen – skal navnlig udvikles langt mere.

  Barbara Matera (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Oplysningerne i Revisionsrettens årsberetninger fra 2006 og 2008 om de tilgængelige kontrolsystemer for samhørighedspolitikken er helt bestemt alarmerende.

Disse systemer var ikke helt så effektive, som de kunne have været. De havde en fejlfrekvens på 12 % i de godtgjorte udgifter i 2006 og på 11 % i 2008. Hvis denne fejlfrekvens skal reduceres, skal Kommissionen styrke sin tilsynsfunktion i forhold til lokale og regionale politikker.

Udarbejdelsen af en vejledning for offentlige og private aktører og en uddannelses- og mobilitetsplan om, hvordan politikker for forvaltning på flere myndighedsniveauer skal gennemføres i praksis, kan være effektive foranstaltninger til forbedring af regionalpolitikken.

Medlemsstaterne skal desuden styrke de regionale og lokale myndigheders rolle, navnlig efter Lissabontraktatens ikrafttræden.

Det er ligeledes nødvendigt at fremme grænseoverskridende regionalt samarbejde. På mange områder i EU er der rent faktisk et meget stort potentiale for samarbejde mellem regioner og lokalsamfund i medlemsstater, der grænser op til hinanden, navnlig inden for sektorer såsom turisme, landbrug, industri og miljø.

Jeg vil benytte mig af, at jeg har afsluttet mit indlæg inden for den afsatte tid, til at takke tolkene, der altid er meget hjælpsomme over for os.

  Jan Kozłowski (PPE). – (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at det efter min opfattelse er en meget vigtig betænkning, og lykønske ordføreren hr. Luhan, der har ydet en fremragende indsats. Jeg mener, at samhørighedspolitikken bør være EU's flagskibspolitik, og at den bør spille en større rolle fremover. Som en horisontal politik bør den fastlægge retningslinjerne for sektorpolitikkerne og bidrage til øget konkurrenceevne i de europæiske regioner og en styrkelse af EU's position på de globale markeder. Systemet til gennemførelse af samhørighedspolitikken skal være moderne og fleksibelt og være baseret på en forvaltningsmodel på flere myndighedsniveauer, hvilket er blevet påpeget mange gange. Det skal også fremme koordineringen af strukturfondene med andre europæiske instrumenter og nationale midler.

Jeg forvaltede en region med 2 200 000 indbyggere i to embedsperioder, og jeg var ansvarlig for gennemførelsen af samhørighedspolitiske instrumenter baseret på en centraliseret model i perioden 2004-2006 og en decentraliseret model – det regionale operationelle program – i perioden 2007-2013. På baggrund af disse erfaringer er det fuldt ud forsvarligt af mig at sige, at den decentraliserede model gør det muligt at sikre en bedre udnyttelse af det lokale potentiale i forbindelse med gennemførelsen af strategiske løsninger og skabelsen af positive forandringer, og jeg er derfor overbevist om, at målene skal fastlægges på europæisk plan, men tilgangen bør fastlægges i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet på det mest hensigtsmæssige niveau, dvs. det regionale og lokale niveau for så vidt angår samhørighedspolitikken. Det er samtidig af afgørende betydning at knytte anvendelsen af midler til opnåelsen af målbare mål og resultater, dvs. økonomisk vækst og højere beskæftigelse og social inddragelse.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke min kollega hr. Luhan for hans store arbejde med udarbejdelsen af denne betænkning, der også navnlig er vigtig for Rumænien. Jeg mener, at Europa 2020-strategien skal fremme en bæredygtig udviklingsplan. Der er i denne forbindelse både behov for en stærkere repræsentation eksternt og en mere effektiv koordination internt.

Denne betænkning er vigtig, fordi der redegøres for samhørighedspolitikkens resultater. Der lægges stor vægt på at fremme regionernes konkurrenceevne globalt. Det vil helt sikkert være til stor fordel for vores land at allokere midler til investerings- og udviklingsprojekter. Det bør understreges, at Rumænien er berettiget til store støttebeløb både i dag og i perioden efter 2013.

I denne forbindelse var der på nationalt plan …

(Formanden fratog taleren ordet)

  Luís Paulo Alves (S&D). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær! Det er rigtigt, at samhørighedspolitikken yder et væsentligt bidrag til vækst og velstand og til fremme af en afbalanceret udvikling mellem regioner. Det er rigtigt, at en afbalanceret udvikling mellem regionerne er af afgørende betydning for et velfungerende indre marked og for selve Unionens funktionsmåde, og at samhørighedspolitikken spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af de målsætninger, der indgår i Europa 2020-strategien. Det er også rigtigt, at samhørighedspolitikken bidrager til miljøet, jobskabelse og udformning og etablering af et moderne transportnet. I lyset heraf er det uacceptabelt, at Kommissionen nu udnytter disse regioners vellykkede resultater og nu også ønsker at bruge dem som en trussel mod medlemsstater, som ikke opfylder makroøkonomiske kriterier. Dette gælder især, da regionerne i disse situationer ikke engang blev inddraget og ikke har direkte ansvarsområder, og da de vil blive hårdest ramt af begrænsningerne i anvendelsen af strukturfondsmidler. Det er urimeligt, og jeg vil gerne have et svar, hr. kommissær!

  Alfreds Rubiks (GUE/NGL) . – (LV) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede medlemmernes opmærksomhed på spørgsmålet om social samhørighed. Når jeg taler med vælgere, er det vanskeligt for mig at forklare, at vores beslutninger er truffet på et uddybende og velovervejet grundlag, når deres levestandard er blevet forværret efter optagelsen i EU. Jeg taler om Letland. 34 % af befolkningen i Letland lever i øjeblikket på et eksistensminimum og på fattigdomsgrænsen. 12 % af befolkningen modtager minimumspensionen på LVL 64. Jeg kan ikke støtte det, jeg ser og hører her i Parlamentet, det, der står i betænkningerne, da jeg ikke kan se, at der er noget videre fokus på sociale spørgsmål. Det handler endnu engang om yderligere markedsliberalisering, konkurrenceevne …

(Formanden fratog taleren ordet)

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg har fire bemærkninger til disse betænkninger.

Den første er, at borgerne kun kan se meningen med EU, hvis EU forsøger at mindske økonomiske, sociale og territoriale forskelle.

Den anden er, at den europæiske samhørighedspolitik er det vigtigste finanspolitiske instrument til opfyldelse af dette mål.

Min tredje bemærkning er, at dem, der kritiserer det, virkelig bør foreslå et alternativ. Hvis de ikke kan foreslå et alternativ, bør de holde mund.

Min fjerde bemærkning er, at i min egen region – jeg kommer fra det østlige Tyskland – har denne politik fremmet den økonomiske udvikling. Vi er på rette vej, men der er stadig et stykke vej, Vi vil derfor fortsat have behov for yderligere støtte efter 2013, hvis vi fortsat skal gøre fremskridt.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Tip O’Neill, den store irsk-amerikanske politiker, sagde engang: "Al politik er lokal". Det samme gælder for udviklingen i EU. Al udvikling har været regional.

De vellykkede resultater, der er blevet opnået i mit eget land inden for rammerne af samhørighedspolitikken efter tiltrædelsen af EU, er et perfekt eksempel. Vi havde lidt over halvdelen af det gennemsnitlige BNP, da vi tiltrådte i 1973, men nu er vores BNP halvanden gang højere end gennemsnittet på trods af de økonomiske problemer i landet i øjeblikket.

Et af de centrale aspekter for os fremover vil desuden være at forenkle proceduren, lægge vægt på resultater og merværdi og forsøge at reducere bureaukratiet og reglerne. Man kan udfylde formularer fra nu af og i al evighed, men hvis der ikke skabes nogen merværdi, nytter det ikke noget. Hvis vi gør det, kan vi fortsat gøre fremskridt, og jeg glæder mig helt bestemt til, at regionalpolitikken …

(Formanden fratog taleren ordet)

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Hvis samhørighedspolitikken, der i øjeblikket er meget decentraliseret, skal anvendes effektivt, skal de regionale og lokale organer have større ansvar, da disse organer har størst kendskab til et givent områdes og indbyggernes behov.

Jeg er overbevist om, at etableringen af et reelt partnerskab med regionale og lokale organer forudsætter en klarere definition af det såkaldte partnerskabsprincip såvel som de lokale og regionale organers aktive inddragelse i høringer om EU's regionalpolitik. Jeg vil gerne understrege, at en bedre samordning mellem de enkelte kontrolniveauer, større fleksibilitet og gennemsigtige og klare procedurer ikke blot karakteriserer en god forvaltning af offentlige anliggender, men frem for alt skal fremme frigørelsen af midler og de mulige partneres inddragelse i projekter.

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke for den meget livlige debat, og jeg vil også gerne benytte lejligheden til at tilføje nogle få bemærkninger om finansiel kontrol. Som jeg til stadighed understreger ved forskellige lejligheder, er vi virkelig nødt til at få styr på dette og forenkle tingene, navnlig da vi skal gøre en større indsats for at sikre, at små og mellemstore virksomheder også drager fordel af de muligheder, som vi ønsker at sikre gennem EU-finansiering og også gennem f.eks. revolverende finansiering, som vi ønsker at gøre mere brug af fremover, og vi er virkelig nødt til at se på, hvordan vi kan minimere bureaukratiet.

Jeg er på den anden side også til stadighed nødt til at understrege, at en stor del af bureaukratiet pålægges på nationalt plan. Det er med andre ord ikke alt bureaukrati forbundet med europæiske projekter, der hidrører fra Bruxelles. Det er snarere de kombinerede virkninger af de forskellige processer på nationalt og europæisk plan. Vi er nødt til at se på dette i fællesskab. Jeg er enig med Dem i, at vi skal gøre en indsats for at udvikle standarder på dette område – selv om jeg naturligvis ikke kan se helt bort fra nationale regler og forhold, fru Mănescu! Jeg er imidlertid i princippet helt enig med Dem.

Spørgsmålet om betingelser skal også overvejes nøje, hvilket vi ikke har tilstrækkelig tid til at komme ind på her. Det handler uden tvivl om for hvert enkelt land og for hver enkelt region at identificere årsagerne til eventuelle forsinkelser i gennemførelsen af projekter. Vi kender allerede de generelle årsager. I de fleste tilfælde handler det overhovedet ikke om penge – eller i det mindste ikke primært – men snarere om andre mangler. Formålet med betingelserne er at afbøde disse mangler på forhånd for at sikre en hurtigere efterfølgende behandling, hvilket er i alle berørte parters interesse.

Jeg vil også gerne takke de talere, der var inde på udviklings- og partnerskabskontrakten, og at denne er en mulighed for at presse på for en yderligere inddragelse af de regionale og lokale myndigheder, som hr. Olbrycht sagde. Vi er nødt til at genoverveje, hvordan vi rent faktisk kan gennemføre dette på en i nogen grad institutionaliseret måde og – ikke at forglemme – på en måde, der er acceptabel for medlemsstaterne. Jeg regner i denne forbindelse med Europa-Parlamentets støtte og opbakning, da Europa-Parlamentet, Kommissionen og Regionsudvalget er enige på dette område. Der er imidlertid en yderligere aktør, og det er medlemsstaterne. Vi skal overbevise medlemsstaterne om, at det også vil skabe en merværdi for dem, hvis de inddrager flere personer i programplanlægningen, idet disse således vil identificere sig langt mere hermed.

Jeg glæder mig også over bemærkningerne – jeg tror, de kom fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance – om vækst. Jeg går ind for kvalitativ og kvantitativ vækst. Vi har brug for begge dele. Lad os f.eks. tage forskning. Det er et område, der rent faktisk falder ind under kategorien kvalitativ vækst. Hvis det f.eks. er en af vores hovedmålsætninger at øge andelen af vedvarende energi, og vi samtidig grundlæggende også ønsker at blive mere energieffektive, så kunne et meget vigtigt forskningsemne være "Hvordan kan jeg lagre elektricitet, holde den parat og derefter gøre den tilgængelig, når jeg har brug for den?", således at vi kan gøre vores elproduktion endnu mere effektiv.

Alt taget i betragtning er en ting blevet klart, nemlig at vi kun kan nå vores mål, hvis vi rent faktisk har en regionalpolitik, der omfatter alle regionerne i Europa. Som det også er blevet sagt i dag, vil vi, hvis vi ønsker at gennemføre EU 2020-strategien, kun kunne gøre dette, hvis vi kan udbrede og gennemføre denne politik i alle regionerne under hensyntagen til lokale behov og krav.

Endnu engang mange tak – navnlig til de to ordførere – for dette meget værdifulde arbejde.

  Petru Constantin Luhan, ordfører. – (RO) Hr. formand! Jeg vil indledningsvis gerne takke alle mine kolleger, der har ydet et væsentligt bidrag til denne betænkning og i sidste ende til den fremtidige samhørighedspolitik. Jeg vil også gerne takke de skyggeordførere, der stillede ændringsforslag og ydede lige så vigtige bidrag, og også fordi det var meget nemt at nå til enighed i fællesskab.

Jeg ønsker ikke at gå for meget i detaljer med, hvad der blev sagt. Jeg ønsker også at takke Dem for Deres venlige bemærkninger. Jeg ønsker imidlertid navnlig at fremhæve det, der blev sagt af kommissæren, som i høj grad kan støttes. Han sagde, at samhørighedspolitikken er en politik for investering i regioner og mennesker, hvilket er en forudsætning, hvis vi skal forbedre levestandarderne i EU's regioner. Jeg er helt enig.

Jeg er ligeledes enig i, at vi har Deres støtte – hvilket vi glæder os over – til øgede investeringer i alle former for infrastruktur, hvilket er en absolut forudsætning, hvis vi skal udrydde forskellene i EU.

Med hensyn til den holdning, som hr. Besset gav udtryk for, ønsker jeg blot at sige, at hvis han havde nærlæst betænkningen, ville han have forstået, at der også henvises til økonomisk vækst baseret på grøn økonomi. Jeg henviste også direkte til EU 2020-strategien, der også omfatter grøn økonomi. Jeg vil derfor gerne påpege over for Dem, at der er et flertal for betænkningen i øjeblikket.

Jeg vil endnu engang takke alle, og vi håber, at den fremtidige samhørighedspolitik vil udvikle sig i den rigtige retning.

  Ramona Nicole Mănescu, ordfører. – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne takke mine kolleger for deres betydelige bidrag til denne betænkning, navnlig i dens endelige version, samt skyggeordførerne og de øvrige kolleger, der stillede ændringsforslag, for ikke at nævne talerne på dette sene tidspunkt under plenarforhandlingen.

Under afstemningen i Regionaludviklingsudvalget var der bred enighed blandt de politiske grupper om behovet for at gennemføre de foreslåede principper og foranstaltninger i denne betænkning, og jeg kan kun glæde mig over, at der også var bred enighed under forhandlingen i dag.

Arbejdsdokumentet blev udarbejdet på grundlag af høringer med Kommissionen, Regionsudvalget og repræsentanterne for støttemodtagerne, som jeg også gerne på ny vil takke for deres bidrag. Som jeg også nævnte under mit tidligere indlæg, er jeg helt overbevist om, at Kommissionen vil have den nødvendige vilje og beslutsomhed til at sikre, at de løsninger, som vi har identificeret og foreslået i Regionaludviklingsudvalget, ikke blot vil forblive på forslagsstadiet. Vi har stillet en række konkrete forslag. Det eneste, De behøver at gøre, er at overveje dem nøje. Jeg nævner navnlig dette, da EU i de kommende måneder skal definere og tilpasse sin fremtidige samhørighedspolitik og 2020-strategien samt betingelserne for en vellykket gennemførelse heraf.

Vi ønsker en ny tilgang til forvaltning på flere myndighedsniveauer, der med stor sandsynlighed vil fremme EU's grundlæggende målsætninger, samt et borgernes Europa med økonomisk vækst, sociale fremskridt og bæredygtig udvikling.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (Artikel 149)

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Hvis vi skal sikre reel social og økonomisk samhørighed mellem medlemsstaterne, skal vi først og fremmest have fokus på forskellene, ikke blot med hensyn til økonomisk vækst og udvikling, men også med hensyn til fysisk placering. Jeg mener ikke, at det giver mening at tale om fælles foranstaltninger i denne fase. Der skal træffes forskellige foranstaltninger i forhold til de enkelte medlemsstater, da de har forskellige behov. Med hensyn til Kommissionens rolle i procedurerne for allokering af støtte og tilsyn med god forvaltningspraksis i regionalpolitikken, mener jeg, at den først og fremmest skal gøre klart rede for sine forpligtelser. De gange, jeg selv har rejst et spørgsmål over for Kommissionen, har jeg enten fået et undvigende svar eller blot fået at vide, at spørgsmålet ikke henhører under dens kompetence. Jeg kommer fra et land, hvor det i mange år var standardprocedure at give sorteper videre, og jeg ser gerne, at Kommissionens beføjelser afgrænses klart, således at vi kan få klare svar, og således at der kan træffes præcise foranstaltninger afhængig af situationen.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Der er i øjeblikket en meget udtalt tærskeleffekt mellem regioner, der er berettiget til finansiering under konvergensmålet, og dem, som ikke er. Det er til meget stor skade for en række regioner, der måske ikke er fattige, men som bestemt heller ikke er rige. Det ville være meget nyttigt, hvis denne tærskeleffekt kunne afbødes gennem oprettelsen af en regional mellemkategori mellem "konvergensmålet" og målet om "regional konkurrenceevne og beskæftigelse". Jeg glæder mig over, at det er et af forslagene i konklusionerne i den femte samhørighedsrapport. Denne mellemkategori kunne omfatte regioner med et BNP pr. indbygger på mellem 75 % og 90 % af EU-gennemsnittet. Jeg mener ligeledes, at dette system bør erstatte overgangsordningen og omfatte alle de regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet. Budgettet for denne omlagte samhørighedspolitik bør ikke ændres under forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme. Det skal imidlertid bemærkes, at lidt over 20 regioner bør udelukkes fra finansiering under konvergensmålet, hvilket vil medføre en besparelse på 10 mia. EUR om året. Disse midler kan helt sikkert omfordeles til en ny regional mellemkategori.

  Tamás Deutsch (PPE), skriftlig. – (HU) Jeg lykønsker hr. Luhan med udarbejdelsen af betænkningen. Jeg vil i denne forbindelse gerne henlede opmærksomheden på to punkter. Med hensyn til sammenhængen mellem gennemførelsen af EU 2020-strategien og øget konkurrenceevne er det vigtigt at understrege, at samhørighed og øget konkurrenceevne er indbyrdes afhængige processer, der endog styrker hinanden. Vi kan ikke fokusere på at støtte de højst udviklede regioner for at optimere EU's konkurrenceevne, da vi således risikerer, at de underudviklede regioner sakker endnu mere bagud, hvilket vil skabe betydelige sociale spændinger og ustabilitet i hele EU. Det er desuden vigtigt at fastslå, at selv om samhørighedspolitikken bidrager betydeligt til gennemførelsen af EU 2020-strategien, kan den ikke alene opfylde strategiens målsætninger. Vi skal derfor sikre, at der er overensstemmelse mellem gennemførelsen af EU 2020-strategiens og samhørighedspolitikkens målsætninger, og de øvre politikområder skal også bidrage i passende grad til gennemførelsen af strategiens målsætninger. Jeg vil derudover gerne understrege, at jeg er helt enig med ordføreren i, at BNP skal forblive kriteriet, når der træffes afgørelse om medlemsstaternes støtteberettigelse, da BNP er den mest pålidelige indikator for udviklingsniveauet til dato. På medlemsstatsniveau kan nationale myndigheder anvende andre indikatorer ved fordelingen af midlerne, men på EU-plan skal BNP fastholdes som benchmark for støtteberettigelse.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Betænkningen om god forvaltningspraksis i regionalpolitikken vil styrke regionale og lokale organers beføjelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-politikker. Parlamentet har længe støttet en større inddragelse af offentlige organer ud over organer på nationalt plan i planlægningen af fællesskabspolitikker. Partnerskabsprincippet som fastlagt i Regionsudvalgets hvidbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer skal styrkes helt fra den tidligere fase i forhandlingerne inden for rammerne af EU-drøftelser. Ordføreren støtter en yderligere forenkling af både lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige bestemmelser. Det skal imidlertid i denne forbindelse understreges, at navnlig nogle medlemsstater og deres offentlige organer ofte øger den administrative byrde, uden at dette er pålagt i EU-lovgivningen. Der er afgørende at rette yderligere op på denne situation. Reglerne for støtteprogrammerne bør forenkles med henblik på at gøre de enkelte processer mere forståelige og for ikke at afskrække mulige modtagere fra at deltage i projekterne. Den indberettede fejlprocent i godtgjorte udgifter forbundet med gennemførelsen og finansieringen af programmer er høj (12 %). Den højeste fejlprocent rapporteres altid inden for offentlige indkøb og de såkaldte ikkestøtteberettigede omkostninger. Kommissionens tilsyn er utilstrækkeligt, og det er tydeligt, at Kommissionen ikke formår at etablere et kontrolsystem på alle nationale niveauer. Det er afgørende at fastholde og understøtte Kommissionens tilsynsrolle i programmernes opstartsfase, men der kan overføres flere beføjelser til medlemsstaterne og de regionale og lokale organer i programmernes gennemførelsesfase.

  Sandra Kalniete (PPE) , skriftlig. – (LV) Hvis samhørighedspolitikken skal have større indvirkning, er det meget vigtigt at gennemføre en række afgørende reformer. Støtten inden for rammerne af samhørighedspolitikken skal rettes mod tre fokusområder. For det første geografisk koncentration, for det andet koncentration af anvendelsesområde og for det tredje administrativ koncentration. Den finansielle støtte skal således ydes til de EU-medlemsstater, de regioner, hvor behovet er størst. Det er ikke muligt at forbedre den socioøkonomiske situation uden klar støtte inden for rammerne af EU’s samhørighedspolitik. De enkelte regioner skal således vurdere, hvilke sektorer, der har det mest presserende behov for støtte, i stedet for at udpege alle sektorer uden en nærmere analyse. De enkelte regioner bør udvælge tre til fem af de 10 sektorer, som Kommissionen foreslår, som så skal modtage hele det tilgængelige støttebeløb. Vi skal således fortsat lette den administrative byrde. Vi skal øge tilliden til de involverede institutioner, således at de kan varetage så mange opgaver som muligt. Jeg vil gerne understrege, at det nuværende kriterium for tildeling af midler under EU's samhørighedspolitik – BNP målt i købekraftsparitet pr. indbygger (op til 75 % af EU-gennemsnittet) – er et passende, afprøvet og sikkert kriterium for fastlæggelsen af de regioner der er berettiget til støtte inden for konvergensrammen, da det afspejler de reelle forskelle mellem EU's medlemsstater og regioner.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. – (ET) Jeg er enig med ordføreren i, at EU's samhørighedspolitik er en af de vigtigste politikker, der medvirker til at øge regionens konkurrenceevne og sikre en bæredygtig udvikling. Da den internationale finanskrise havde større eller mindre følger for alle regioner i Europa, har samhørighedspolitikken, der skaber merværdi, bestemt en meget vigtig rolle at spille med hensyn til at sikre, at regionerne kommer styrket ud af krisen. Desværre har regeringerne i mange EU-medlemsstater ikke tilstrækkelig forståelse for regionernes – de lokale myndigheders – rolle og betydning, da de er bange for at miste magt til regionerne. Regeringen i mit hjemland, Republikken Estland, vedtager f.eks. ofte vigtige love vedrørende lokale myndigheder uden hensyntagen til myndighedernes beslutningstagningsprocedurer. For at undgå forskelsbehandling af de forskellige regioner skal der nu være større fokus på de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der træffes af medlemsstaternes regeringer, for at sikre, at disse foranstaltninger ikke er i strid med de pågældende medlemsstaters egne love og europæiske værdier. Det er rigtigt, at Regionsudvalget, Domstolen og Kommissionen i sager, hvor medlemsstaternes regeringer har ignoreret de lokale myndigheders rettigheder, har ydet stor politisk støtte til en lang række regioner. Jeg tror, at en effektiv europæisk samhørighedspolitik og gennemførelsen af målsætningerne i direktivet vil medvirke til at sikre regionernes bæredygtighed. Bæredygtige regioner vil øge EU's bæredygtighed som helhed og samtidig medvirke til at forhindre marginaliseringen af grænseregioner.

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig. – (FR) I Luhan- og Mănescu-betænkningerne fastsættes de principper, som vores samhørighedspolitik bør baseres på. Jeg vil imidlertid gerne understrege tre områder, hvor vi bør være mere ambitiøse. Det første område er territorial samhørighed. Der henvises ofte til dette begreb, men der træffes sjældent konkrete foranstaltninger. Vi bør f.eks. have større fokus på grænseregioner. Disse regioners handicap og problemer afspejler den europæiske integrations begrænsninger. Disse områder, der markerer et brud, bør omdannes til områder, der bidrager til at skabe sammenhæng. Det andet område er den ulige behandling af regioner, der ligger og svinger mellem mål 1 og mål 2. Der kan være op til 10 gange så stor forskel på den støtte, der ydes til nogle regioner med det samme BNP. Det er på tide, at vi indfører en overgangsordning, som sikrer, at alle regioner med et BNP på mellem 75 % og 90 % af EU-gennemsnittet behandles lige. Endelig er vi nødt til at udarbejde nye resultatindikatorer. De udviklingsproblemer, som en række regioner står over for, hænger sammen med deres egne lokale begrænsninger. Vi skal omdefinere vores kriterier på alle forvaltningsniveauer, således at vi kan foretage en nøjagtig vurdering af behov og mål inden for regionaludvikling.

  Richard Seeber (PPE), skriftlig. – (DE) Der bør lægges særlig vægt på EU's samhørighedspolitik med henblik på at sikre en mere bæredygtig vækst og øget konkurrenceevne. I et regionernes Europa skal BNP forblive hovedkriteriet, når der træffes afgørelse om støtteberettigelse under regionalpolitikken. Den europæiske regionalpolitik skal imidlertid omfatte alle regionerne og være tilstrækkelig fleksibel, således at der kan tages højde for regionale og territoriale forskelle. Hvis vi skal udnytte regionernes vækstpotentiale fuldt ud og sikre social, økonomisk og territorial samhørighed i EU, er det afgørende, at der er særlig fokus på konkurrenceevne. Vi skal i denne forbindelse også tage hensyn til mindre problemer i velstående medlemsstater. Navnlig forskning og innovation bør spille en vigtig rolle i alle regionerne som et redskab til at forbedre EU's konkurrenceevne, og det er derfor nødvendigt fortsat at fremme disse områder fremover. Selv om EU 2020-målene er fastlagt på fællesskabsplan, er det af afgørende betydning, at lokale og regionale myndigheder inddrages yderligere i gennemførelsen heraf. En bottom-up-metode er afgørende, hvis vi skal gennemføre de økonomiske målsætninger i EU 2020-strategien effektivt.

  Monika Smolková (S&D), skriftlig. – (SK) Samhørighedspolitikken skal fortsat være en central EU-politik efter 2013, og finansieringen skal være tilstrækkelig og baseret på følgende forudsætninger: en forenkling af procedurerne for tildeling af strukturfondsmidler, etablering af en ramme for offentlig-private partnerskaber, etablering af infrastruktur som en grundlæggende forudsætning for øget global konkurrenceevne, partnerskab som en forudsætning for etablering af reelle partnerskaber med regionale og lokale organer og civilsamfundet og som et middel til at sikre effektivitet, lovlighed og gennemsigtighed i programmeringsfasen og i anvendelsen af strukturmidlerne og forvaltning på flere niveauer både på vertikalt og horisontalt plan. Der er også en række andre forudsætninger, men hvis vi ønsker at gennemføre opgaverne i 2020-strategien, er det efter min opfattelse afgørende at opfylde de nævnte forudsætninger.

  Zbigniew Ziobro (ECR), skriftlig. – (PL) Europa gennemgår en svær periode i øjeblikket. Økonomien er stadig hårdt ramt af finanskrisen i 2008-2009, der øger kløften mellem de velstående regioner i Vesteuropa og de fattigere regioner i Central- og Sydeuropa. Situationen gør det nødvendigt at styrke effektive mekanismer til bekæmpelse af krisen. Den vigtigste mekanisme på EU-plan er samhørighedspolitikken og regionalfondene. Som følge af samfinansieringen af investeringer på lokalt plan er de blevet et effektivt symbol på et europæisk samarbejde, der har hævet sig over nationale interesser. De har også ydet et væsentligt bidrag til udvidelsen af det område, der var i økonomisk vækst i perioden 2004-2007, og reduceret kløften mellem landene i det gamle og det nye Europa.

Derfor er det blevet meget vigtigt at øge fællesskabsmidlerne til samhørighedspolitikken i den finansielle ramme for 2013-2020, at bibeholde konvergens som et hovedkriterium og at bibeholde den nuværende mekanisme for udvælgelse af støttemodtagere baseret på de forskellige regioners BNP. Jeg mener også, at det er vigtigt at øge samfinansieringssatsen for investeringer fra 75 % til 80 % og samtidig skære i midlerne til fjerntliggende regioner. Ud fra de vesteuropæiske landes synspunkt mener jeg også, at det er vigtigt at bibeholde finansieringen af infrastrukturinvesteringer, navnlig i den vertikale stribe, der forbinder Nord- og Sydeuropa.

21. Reklamers indflydelse på forbrugeradfærd (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Juvin for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om reklamers påvirkning på forbrugernes adfærd (2010/2052(INI)) (A7-0338/2010).

  Philippe Juvin, ordfører. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvorfor en betænkning om reklamer? Fordi reklame kan være det bedste, men også det værste.

Det kan være det værste, hvis de er vildledende, hvis de er pågående, hvis de er skuffende, hvis de ikke følger spillets regler, og hvis de i sidste ende ikke lever op til forbrugernes forventninger om information. Det kan være det bedste, fordi reklamer også er et forbløffende redskab til fremme af økonomisk udvikling. Reklamer smører hjulene i økonomien, og som det er blevet sagt, giver gode reklamer også forbrugeren et sammenligningsgrundlag og stimulerer til en vis grad konkurrencen.

Reklamer er derfor ikke et nyt fænomen, så hvorfor en ny tekst, når der allerede er tekster? Af forskellige grunde. For det første fordi nutidens reklamer er anderledes. Jeg læste for nylig i en amerikansk rapport, at den 29. november sidste år tegnede onlinehandelen sig for en omsætning på over 1 mia. USD på én enkelt dag, og noget lignende gør sig gældende i Europa. Det er en betydelig stigning i onlinehandelen og onlinereklameredskaber. En af begrundelserne for denne betænkning er, at lovteksterne på reklameområdet undertiden overhovedet ikke er blevet tilpasset de redskaber, der er blevet udviklet gennem de seneste år.

Reklamer kan være pågående og er det i stigende grad. De krænker privatlivets fred. Der er også dukket et helt nyt fænomen op inden for reklame, som ikke er reguleret i teksterne. Reklame kan være skjult, dvs. reklame, der ikke giver sig til kende. Der er et berømt eksempel på Facebook, et af de sociale netværk – et nyt område, der ikke er omfattet af lovgivningen – hvor grupper af mennesker fremsætter påstande om fejl eller andet ved et produkt. Det kan i bogstavelig forstand ødelægge et varemærke på nogle få dage eller nogle få uger.

Det er derfor klart, at gårsdagens reklamer overhovedet ikke ligner nutidens reklamer, der anvender redskaber, som ikke eksisterede tidligere. Jeg tænker her på adfærdsbetinget reklame, målrettet reklame og læsning af private e-mail. Er der nogen her, der ønsker eller accepterer, at deres private e-mail bliver læst? Det er det, der sker i dag i reklameøjemed.

Jeg mener dybest set, at vi er nødt til at tænke over nogle meget enkle værdier såsom respekt for privatlivets fred, beskyttelse af de mest sårbare grupper, fordi vi er helt klar over, at børn er nogle af de mest sårbare grupper og målgruppe for adfærdsbetinget reklame, dvs. reklame rettet mod deres vaner. Disse børn forstår ikke, at denne reklame ikke blot er sendt til dem tilfældigt. Det er reklame, der er rettet mod deres individuelle valg. Det kan voksne godt forstå, men ikke et barn.

Med ny teknologi følger nye udfordringer, store økonomiske udfordringer. Vi kan se, at det i bund og grund i virkeligheden er en politisk debat. Ifølge nogle folk i branchen, der frem for alt ikke ønsker, at reklameverdenen berøres, er problemet blevet løst. Vi hører da også folk i branchen forklare, at forbrugerne trods alt advares i lange og meget detaljerede fortrolighedspolitikker på websteder. Vi er i virkeligheden godt klar over, at ingen læser disse lange, uforståelige fortrolighedspolitikker, og hvis de gør det, forstår de dem ikke, da de rent faktisk er uforståelige. Vi kan se, at vi i sidste ende vender tilbage til det samme spørgsmål igen og igen. Reklame skal være fair, den skal respektere andre mennesker, og den skal respektere privatlivets fred. Forbrugerne må ikke udspioneres og må ikke være et mål for reklame uden deres viden. Forbrugerne, borgerne, skal respekteres.

Jeg vil slutte her. Vi skal således have to mål. For det første skal reklame være fair, mere fair, mere respektfuld og således mere effektiv, og der skal udvises større respekt for privatlivets fred, men også for borgerne, dvs. borgerne som forbrugere, som skal være mere bevidste, ikke må udsættes for manipulering, være bedre informeret og mere kritiske. Det er hele formålet med denne betænkning.

Jeg håber, at medlemmerne vil støtte denne betænkning og stemme for betænkningen som helhed.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! Jeg glæder mig over betænkningen om reklamers påvirkning på forbrugernes adfærd. Da ordføreren ikke kommer ind på regulering af spillereklamer, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at navnlig internetlotterier og reklamer herfor er grænseoverskridende, og at unge har nem adgang hertil. Syv medlemsstater forbyder onlinespil, men der er stadig adgang hertil i disse lande. Jeg er helt overbevist om, at vi bør forsøge at forebygge de negative følger af spilleafhængighed. Vi skal fremme et forbud i hele EU mod spillereklamer rettet mod børn og unge, da vi sætter deres fremtid på spil, hvis vi udsætter børn for påvirkning fra reklamer for virtuelle lotterier på samme måde, som hvis vi udsætter dem for ubegrænset reklame for alkohol, cigaretter og andre afhængighedsskabende stoffer. Kasino- og spillereklamer er desuden undertiden ikke underlagt restriktioner, selv uden for en internetsammenhæng, og man finder således ofte kasinoer og reklamer tæt på skoler. Jeg håber, at forhandlingen i dag vil give Kommissionen fornyet drivkraft til at foreslå et forbud mod spillereklamer, hvilket uden tvivl er i offentlighedens interesse.

  Antigoni Papadopoulou, (S&D). – (EL) Hr. formand! Jeg lykønsker ordføreren Philippe Juvin med hans betænkning om reklamers påvirkning på forbrugernes adfærd.

Ordføreren vurderer den nuværende lovgivning, fremhæver en række problemer med gennemførelsen heraf og urimelig handelspraksis, og understreger betydningen af selvregulering, beskyttelse af sårbare forbrugere såsom børn, teenagere og ældre og nødvendigheden af at anvende reklamer som kraftige katalysatorer i forbindelse med bekæmpelse af klichéer og fordomme.

Jeg udarbejdede udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og glæder mig meget over, at ordføreren har indarbejdet alle vores forslag med henblik på at sikre ligestilling og den menneskelige værdighed. Jeg opfordrer alle involverede parter til at samarbejde tæt om bekæmpelse af nedgørende eller vildledende reklamer, der skaber et negativt kvindebillede, og til at fremme sunde standarder, således at reklamer kan få en positiv indflydelse på samfundets holdning og sikre respekten for den menneskelige værdighed og kønsrollerne.

  Christian Engström (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om sidste led i punkt 25, som sættes under særskilt afstemning, og som forhåbentlig udgår af betænkningen. Det anføres her, at når søgemaskiner viser annoncer i forbindelse med et bestemt søgeord – hvis man f.eks. taster et søgeord, og dette søgeord er et varemærke – bør der kræves en forudgående tilladelse fra varemærkets ejer.

Det virker måske umiddelbart fornuftigt, men det er fuldstændigt i strid med de nuværende regler om varemærker. Varemærker er f.eks. registreret i 45 forskellige klasser af varer og tjenesteydelser, og det samme varemærke kan være registreret i forskellige klasser i det samme register. Det vil f.eks. betyde, at hvis man ønsker at få en annonce vist i forbindelse med ordet "golf", skal Volkswagen give en generel tilladelse.

Det andet problem er selve antallet af varemærker. Der er flere millioner varemærker i Europa. Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i Alicante har alene registreret 600 000 varemærker og mange andre, så hvis der er nogen, der ønsker at gøre reklame for noget, der er forbundet med ordet "sølv", er den pågældende sandsynligvis nødt til at indhente tilladelse fra flere tusinde ejere af varemærker. Dette er ganske enkelt ikke praktisk. Hvis det blev vedtaget – hvilket jeg ikke håber – ville det næsten tage livet af søgemaskineindustrien i Europa, og det ville betyde enden på lovlig reklame og lovlig konkurrence. Jeg opfordrer derfor kollegerne til at stemme ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis anføre, at det er godt, at vi har indledt en drøftelse i Europa-Parlamentet om uhæderlig reklamepraksis,

Nye former for digital kommunikation har givet reklamebureauerne en lang række nye muligheder. De nye reklamemuligheder skaber imidlertid nye problemer, herunder pågående reklame, vildledelse og udnyttelse af godtroende børn og unge, der udsættes for voldsomme følelsesmæssige angreb. I lovgivningen om reklame på internettet skal der tages højde for reklametekstforfatternes opfindsomhed, og det er afgørende at begrænse metoder og teknikker, der krænker beskyttelsen af privatlivets fred eller etiske rammer eller går ind og påvirker barnets særlige udvikling. Vi skal derfor prioritere en tilbundsgående analyse og undersøgelse af den nuværende udvikling med fokus på anvendelsen af nye regler, der begrænser de teknologier og de muligheder, der krænker familiernes privatliv og børns privatliv, og som er til skade for familiens sunde udvikling, og vi skal anvende disse regler konsekvent.

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest gerne takke ordføreren. I lyset af de værdier, jeg værner om, har vi efter min opfattelse drøftet et af de vigtigste spørgsmål i den senere tid. Det eneste, der piner mig, er, at denne drøftelse fandt sted så sent på aftenen. Som det understreges i betænkningen, er børn og unge særlig sårbare over for reklamer, idet deres frie vilje endnu ikke er stærk nok, og de påvirkes let, ikke kun af ulovlige, falske eller aggressive reklamer, men også af reklamer generelt, da vi lever i en ny verden, hvor vi allerede fra en tidlig alder udsættes for et overvældende pres for at passe ind i forbrugersamfundet. Alle former for reklamer bør udtrykkeligt forbydes i børneprogrammer.

Jeg er desuden især nødt til at gøre opmærksom på, at det måske ikke er de traditionelle medier såsom fjernsyn eller radio, der udgør den største trussel for unge, men internettets verden. Reklamerne er langt mere aggressive på internettet, og det er her, at de kan forvolde størst skade på den pågældende forbruger. De mest skruppelløse virksomheder har ikke engang respekt for personoplysninger og krænker privatlivets fred via sociale netværkssteder. Vi må afgjort forbyde og straffe denne praksis. Vi må alle opfordre til, at der træffes foranstaltninger i Europa-Parlamentet.

  Lara Comi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg støtter fuldt ud beslutningsforslaget om reklamers påvirkning på forbrugernes adfærd indgivet af hr. Juvin. I lyset af reklamers betydning, ikke blot for økonomien, men også for det indre marked og forbrugerne, mener jeg, at det er afgørende at gribe ind for at sætte en stopper for den negative indflydelse, som visse former for reklamepraksis kan have på markedet og forbrugerne. Jeg glæder mig navnlig meget over ordførerens evaluering af de eksisterende lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige rammer og understregningen af, at forskelle i fortolkning og gennemførelse af direktivet endnu ikke har ført til det ønskede harmoniseringsniveau.

Vi skal koncentrere indsatsen om at bekæmpe urimelig handelspraksis i reklamebranchen gennem en udvidelse af de eksisterende bestemmelsers anvendelsesområde.

I beslutningen peges der på en passende løsning på det nuværende problem med at skabe den rette balance mellem modstridende prioriteter såsom ytringsfrihed og forbrugerbeskyttelse.

Jeg vil endnu engang lykønske ordføreren og skyggeordførerne.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! De forskellige former for reklame, der har spredt sig via de nye kommunikationsmedier gennem de senere år, er blevet et socialt fænomen, der indebærer en risiko for udnyttelse af den almindelige forbrugers tillid.

Hvis forbrugerne skal beskyttes på dette område, skal der efter min opfattelse i hvert fald indføres et sæt minimumsregler, og jeg er enig med ordføreren og takker ham for hans betænkning og hans meget konstruktive tilgang til beskyttelsen af sårbare grupper, herunder navnlig børn og unge, som en række tidligere talere allerede har været inde på. Som læge bakker jeg kraftigt op om dette. Vi skal forebygge bevidst bedrag, hvor forbrugerne træffer afgørelser på grundlag af information, som de antager, er baseret på objektive fakta eller dokumenterede undersøgelser, selv om der blot er tale om reklamemæssig eller kommerciel information. Jeg er meget bekymret over udviklingen af reklamepraksis, hvor der direkte sigtes efter private forbrugere, f.eks. den praksis, at tredjepart læser e-mail og udnytter indholdet heraf i kommercielt øjemed. Virksomhedernes reklamepraksis skal altid være i overensstemmelse med reglerne om brevhemmelighed og beskyttelse af privatlivets fred.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Det er vanskeligt at være sikker på dette område, navnlig med hensyn til reklamers indflydelse på borgernes adfærd. Der dukker dagligt den ene nye undersøgelse op efter den anden, og resultaterne er altid forskellige.

– Reklamer er imidlertid en god forretning. Private virksomheder bruger mange millioner på radio-, tv- og avisreklamer samt på skjult reklame som sponsorater. Samtidig står vi i et dilemma, når vi skal vurdere dem. På den ene side siger nogle, at alkoholisme bl.a. kan helbredes ved at forbyde reklamer. Men brugen af stoffer er steget eksponentielt gennem de seneste årtier, og fordi de er ulovlige, gøres der ikke reklame, og de kan heller ikke købes i håndkøb.

Jeg tror derfor, at der er behov for en uafhængig analyse og behørig overvågning på EU-plan uden indblanding af erhvervsinteresser, således at vi kan fastslå, hvad der er godt, og hvad der er skidt, hvad der er til gavn, og hvad der ikke er, og herefter kan vi regulere på dette grundlag. I modsat fald tror jeg, at vi altid vil få forskellige undersøgelser, der fremviser de resultater, som de mennesker, der bestiller undersøgelserne, ønsker.

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne på vegne af Kommissionen, navnlig næstformand Reding, takke ordføreren for denne værdifulde betænkning, hvori han analyserer en række centrale aspekter vedrørende moderne reklamers påvirkning og forbrugeradfærd. Kommissionen har i hele 2009 og 2010 gennemført omfattende høringer om den eksisterende lovgivning om databeskyttelse for at finde ud af, hvordan vi bedst imødegår udfordringerne som følge af udviklingen af internettet og nye teknologier.

Høringerne har bekræftet, at de underliggende principper for den nuværende EU-lovgivning om databeskyttelse stadig er meget relevante. Det blev imidlertid ligeledes klart, at EU har brug for en mere omfattende og sammenhængende tilgang til EU's politik for beskyttelse af personoplysninger i EU og i tredjelande. Den 4. november vedtog Kommissionen derfor en meddelelse om en global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske Union.

Onlinereklame indebærer mange fordele for de europæiske forbrugere, navnlig i form af fri adgang til tjenester. Mange af de målrettede teknikker – visning, kontekstuelle og visse søgerelaterede annoncer osv. – indebærer ikke registrering og giver ikke anledning til større bekymring. Min kollega, næstformand Neelie Kroes, har opfordret branchen til at etablere en selvregulerende ramme for adfærdsbetinget onlinereklame baseret på EU-lovgivningen og følgende fire principper: reel gennemsigtighed, en behørig form for bekræftelse eller samtykke, brugervenlighed og effektiv håndhævelse. Kommissionen vil overvåge, hvilke tiltag der gøres i branchen for at vurdere, om der er behov for yderligere lovgivningsforanstaltninger.

Med hensyn til e-mailreklamer og kommunikationshemmeligheden blev EU's regler om beskyttelse af privatlivets fred styrket og afklaret i den telekommunikationsreform, der blev vedtaget for et år siden. Den pålagde også medlemsstaterne en klar forpligtelse til at vedtage afskrækkende sanktioner og sikre, at de kompetente myndigheder ikke blot har de nødvendige beføjelser til at håndhæve dem, men også får de nødvendige ressourcer. Medlemsstaterne skal gennemføre disse bestemmelser i den nationale lovgivning senest i maj 2011.

Kommissionen anerkender, at der er visse forskelle mellem medlemsstaterne i gennemførelsen af direktivet om urimelig handelspraksis. Kommissionen mener, at disse forskelle er marginale – den er i øvrigt ved at se på nogle af disse forskelle i samarbejde med medlemsstaterne – og at det ønskede harmoniseringsniveau tilsyneladende er blevet opnået.

Anvendelsen af generelle bestemmelser giver medlemsstaterne et vist spillerum, men sikrer samtidig, at direktivet er fremtidssikret. I denne forbindelse er retningslinjerne for gennemførelsen af direktivet om urimelig handelspraksis et af de initiativer, som Kommissionen har truffet for at sikre fuld harmonisering, med andre ord for at sikre, at de samme regler fortolkes og anvendes på samme måde i medlemsstaterne. Som Kommissionen opfordres til i betænkningen, vil vi helt sikkert arbejde videre med retningslinjerne og opdatere dette dokument for at tage højde for nye problemer og udviklinger. Kommissionen er også ved at udvikle en juridisk database over lovgivningen, retspraksis og akademisk arbejde, der vil fremme en ensartet anvendelse af direktivet i medlemsstaterne.

Med hensyn til udtalelserne om reklamer via udbredelse af kommentarer på sociale netværk, fora eller blogs er det vigtigt at bemærke, at når forbrugere, der handler på en erhvervsdrivendes vegne og/eller på nogen måde får betaling fra en erhvervsdrivende til at komme med visse udtalelser, uden at dette gøres klart i udtalelsen, er dette rent faktisk omfattet af direktivet om urimelig handelspraksis som en skjult form for reklame. Når der blot gives udtryk for en holdning, er der naturligvis ikke tale om reklame.

Kommissionen mener i denne forbindelse ikke, at markedsføringslovgivningen er det mest egnede instrument, da det er et spørgsmål om ytringsfrihed. Direktivet indeholder ikke desto mindre specifikke foranstaltninger til beskyttelse af sårbare forbrugere. Alder er en faktor, som de nationale myndigheder skal tage højde for ved vurderingen af, om en praksis er rimelig. Rapporten om gennemførelsen af direktivet om urimelig handelspraksis, der forventes at være færdig i 2011, vil bygge på medlemsstaternes erfaringer, herunder med reklamer rettet mod børn og unge, i det omfang der er tilgængelige data om dette aspekt.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.30.

Skriftlige erklæringer (Artikel 149)

  Tiziano Motti (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er enig i mange af hr. Juvins synspunkter vedrørende reklamers indflydelse på forbrugeradfærd. Jeg mener imidlertid, at vi bør forebygge udbredelsen af kommentarer på sociale netværk, fora eller blogs – der i sagens natur er ved at blive en moderne form for "skjulte reklamer" – ved at identificere nye former for lovovertrædelser, der florerer på internettet, og ved at udvide reglerne om lagring af data til at omfatte onlineindholdsudbydere i stedet for at indføre forskellige former for censur, da jeg mener, at det er en prioritet at respektere alles ret til også at give udtryk for deres holdninger på internettet, medmindre det bevises, at lovgivningen overtrædes. Jeg er forbløffet over, at man kan få den idé at censurere en bemærkning på et forum, som man tror, kan påvirke forbrugernes købsafgørelser, og samtidig mene, at det er en krænkelse af privatlivets fred at udvide det gældende direktiv 2006/24/EF om lagring af data for at gøre det muligt at identificere pædofile, der groomer børn gennem sociale fora. Er det dobbelte standarder? Forbrugerne, navnlig de yngste forbrugere, skal beskyttes mod skjult reklame. Det er ikke desto mindre i tilsvarende grad vigtigt at beskytte ytringsfriheden, der er en af grundpillerne i vores demokratier. Jeg håber derfor, at de relevante myndigheder kan få de nødvendige redskaber til at identificere gerningsmændene til forbrydelser på internettet gennem udvidelsen af direktiv 2006/24/EF til at omfatte indholdsudbydere som krævet i Europa-Parlamentets erklæring P7_DCL(2010)0029 af den 23. juni 2010.

22. Regulering af handelen med finansielle instrumenter – "dark pools" osv. (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Swinburne for Økonomi- og Valutaudvalget om regulering af handelen med finansielle instrumenter – "dark pools" osv. (2010/2075 (INI)) (A7-0326/2010).

  Kay Swinburne, ordfører. – (EN) Hr. formand! Jeg har vanskeligt ved at forklare dem, der ikke er bekendt med finansjargon, hvad min betænkning om "dark pools" helt præcis handler om. Betænkningen handler formelt set om handelen med finansielle instrumenter, herunder dark pools, der er finansielle transaktioner og handel med aktier, som ikke er omfattet af kravene om gennemsigtighed før handel, også kaldet "non-displayed" handler. Betænkningen indeholder mere generelt en vurdering af gennemførelsen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) fra 2007 på aktiemarkederne, og der tages fat på åbenlyse strukturelle problemer på aktiemarkederne.

Selv om det er en meget teknisk betænkning, glæder jeg mig over, at debatten i udvalget foregik på et meget højt niveau. Jeg glæder mig over, at det på baggrund af mine kollegers hårde arbejde er lykkedes at skabe bred enighed på tværs af de politiske grupper, og at de fleste grupper således kunne støtte 26 kompromisændringsforslag, udarbejdet på grundlag af 194 ændringsforslag.

I lyset af timingen af denne initiativbetænkning, der er sat til afstemning på plenarmødet i denne uge, mener jeg også, at Europa-Parlamentet har ydet et væsentligt bidrag til Kommissionens nyligt indledte høring om revisionen af MiFID II (MiFID II), hvor der tages højde for mange af de spørgsmål, der blev rejst under forhandlingerne i udvalget. I denne betænkning har Europa-Parlamentet anmodet om, at der gennemføres en række undersøgelser af de forskellige handelscentre, der i øjeblikket er omfattet af MiFID-direktivet, og Parlamentet ønsker en nærmere analyse for at sikre, at centre, der udbyder tilsvarende tjenester, reguleres på tilsvarende måde.

Jeg mener, at Kommissionen kunne have gået et skridt videre i sit høringsdokument og udvidet definitionen af organiserede handelscentre, således at den kom til at omfatte alle centre, der bringer købere og sælgere sammen. Man kunne på denne måde lukke et stort smuthul. Denne løsning sikrer fortsat proportionaliteten gennem en betydelig differentiering inden for de forskellige kategorier af regulerede markeder, MHF, SI, BCN og derivatplatforme.

Forslaget om øget kontrol med dark pool-operatører bør hilses velkommen af investorer, for selv om de i øjeblikket yder beskyttelse mod markedet generelt, er der i hvert fald en risiko for misbrug. Hvis myndighederne får fuld adgang til forretningsmodellerne, kan de sikre, at de fortsat kan fungere som centre for diskretionær krydsning af kundeordrer, og at de ikke får et omfang, som vil indvirke på prisdannelsen, og ikke kommer til at tjene som dække for markedsmisbrug.

Med hensyn til fritagelserne i MiFID-direktivet er Europa-Parlamentet og Kommissionen desuden enige om, at disse skal omdefineres, og gennemførelsen heraf skal standardiseres i hele EU. Der bør ikke længere være mulighed for reguleringsarbitrage på tværs af EU-medlemsstaterne for at finde den mest fordelagtige fortolkning af den samme regel. Under udarbejdelsen af denne betænkning og ændringsforslagene blev det klart, at den største mangel i gennemførelsen af MiFID-direktivet har været, at der ikke er blevet etableret et europæisk system for konsolideret handelsinformation på markedet. Investorerne i USA forstår ikke, hvordan vi kan operere i EU uden et sådant redskab. Det anerkendes generelt i sektoren, navnlig blandt investorgrupper, at det skal etableres, men i de tre år efter gennemførelsen af MiFID-direktivet er det ikke lykkedes markedsdeltagerne at nå til enighed om etableringen af et europæisk system for konsolideret handelsinformation. I lighed med Kommissionen er Økonomi- og Valutaudvalget forbeholden over for at foretage yderligere tiltag ud over indførelsen af de godkendte offentliggørelsesordninger, men hvis der ikke findes en markedsløsning, bør der indføres lovgivning.

De nuværende mikrostrukturelle spørgsmål på aktiemarkederne har været et varmt diskussionsemne i udvalget. Der har været enighed om, at lynordrer, spoofing og pinging er en urimelig praksis eller endog misbrug. Det var imidlertid langt sværere for udvalget at nå til enighed om visse markedsdeltageres rolle, herunder navnlig om fordelene og ulemperne ved højfrekvenshandelsstrategier. Da vi ikke ligger inde med fyldestgørende oplysninger, er det vanskeligt at drage solide konklusioner om deres positive eller negative rolle. Inden vi foreslår lovgivningstiltag, er vi derfor nødt til at sikre, at vi har de nødvendige oplysninger, således at vi ikke gennemtvinger lovgivning, der kan svække de europæiske markeders effektivitet.

Vi skal grundlæggende sikre de finansielle markeders integritet. Det er ikke deres funktion at være en platform for samarbejde mellem mellemhandlere eller smughandlere. De fungerer som en markedsplads for investorer, der kanaliserer kapital til virksomheder i realøkonomien. Vi bør alle fortsat have fokus på denne grundlæggende markedsfunktion under MiFID II-lovgivningsprocessen.

  Philippe Juvin (PPE). – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne tekst er naturligvis yderst kompleks, men hvad handler den dybest set om? Den handler endnu engang om at tage ved lære af krisen. Nej, vi skal ikke længere gøre som hidtil. Ja, vi skal ændre spillets regler, og vi skal bringe orden tilbage i systemet.

Der er kredse i de forskellige EU-medlemsstater, der nu udnytter krisen og folks bekymring og giver EU hele skylden. Alle vegne hører man påstanden: "Det er EU's skyld, at det ikke fungerer, det er euroens skyld, og her er løsningen, vi skal udtræde af EU, vi skal afskaffe euroen …" Vi er nødt til at gentage igen og igen over for alle disse mennesker, at ja, vi har brug for fælles regler, vi er nødt til at gentage igen og igen, at hvis landene i EU ikke var forenet, hvis de stod alene, ville de være færdige nu. Ja, vi har brug for regulering, en fælles politik, fælles regler og et grundigt eftersyn af vores regler og et mere velfungerende system.

Det er i sidste ende meget enkelt. Vi er stærke i fællesskab, vi er færdige, hvis vi står alene.

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem for den meget generøse tildeling af taletid. Jeg vil fremover være særlig opmærksom på, hvilket møder De leder, og jeg vil forsøge at være til stede under alle disse møder. Swinburne-betænkningen er meget vigtig, idet vi langt om længe drøfter reguleringen af handelen med finansielle instrumenter. Den første og største fejltagelse i betænkningen er, at betænkningen og kravet om yderligere regulering kommer for sent. Hvis den hidtidige lovgivningsramme har været uklar, er vi desuden nødt til retrospektivt at foretage en nøje undersøgelse af alt det, der er sket. Jeg mener, at det er meningsløst og en direkte fejltagelse ikke at omfatte store investeringer af strengere kontrol. Vi skal ikke blot undersøge handelens karakter, men også de udstedte derivater, og nye udstedelser skal omfattes af strengere regulering.

Inflationen stimuleres rent faktisk af derivatprodukter på de finansielle markeder. Det er befolkningen, der betaler prisen herfor, mens forskellige internationale retlige enheder, der ikke altid har en klar ejerstruktur, indkasserer fortjenesten. Det vil desuden ikke være hensigtsmæssigt at omdirigere fortjenester, der indkasseres på denne måde, til realøkonomien, da det kan indebære, at hele planeten gradvis glider ned i de rigestes lommer.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! I Swinburne-betænkningen er der fokus på at sikre lige vilkår mellem multilaterale handelsfaciliteter. Jeg mener desuden, at det er lige så vigtigt at sikre, at de er underlagt det samme tilsynsniveau. Jeg vil gerne understrege behovet for en mere passende lovgivning med henblik på at mindske systemiske risici og sikre loyal konkurrence på markedet.

Der er i øjeblikket en foruroligende mangel på tilstrækkelige oplysninger om handelsstrategier. Hvis vi virkelig skal finde ud af, om markedet fungerer korrekt, skal tilsynsmyndighederne have adgang til tilstrækkelige oplysninger. ESMA bør udarbejde fælles regnskabsstandarder og -formater for rapportering af alle data både fra organiserede handelscentre og OTC.

Jeg mener, at det vil være nyttigt at foretage en undersøgelse af konsekvenserne af, at der fastsættes en minimumsordrestørrelse for alle dark pool-transaktioner, således at det kan fastslås, om der opretholdes en passende handelsstrøm.

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! På vegne af Kommissionen, herunder navnlig kommissær Barnier, vil jeg gerne sige, at det er en hovedmålsætning for Kommissionen og G20 at øge gennemsigtigheden på de finansielle markeder og sikre, at alle relevante markedsaktører omfattes af passende regulering.

Jeg vil gerne lykønske dr. Swinburne og Økonomi- og Valutaudvalget med betænkningen om regulering af handelen med finansielle instrumenter – "dark pools" osv. Betænkningen udgør et vigtigt skridt i den igangværende revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID). Kommissionen vil i vidt omfang tage hensyn til henstillingerne under udarbejdelsen af forslaget om ændring af det eksisterende direktiv i 2011. Revisionen af MiFID-direktivet er et vigtigt punkt på Kommissionens dagsorden for et mere stabilt og gennemsigtigt finansielt system, der arbejder for økonomien og samfundet som helhed. Der er allerede blevet samlet mange brikker, ikke mindst lanceringen af en ny EU-tilsynsmyndighed i næste måned.

Kommissionen har til hensigt at forelægge en række forslag på de resterende områder senest i sommeren 2011. Vi regner med, at Europa-Parlamentet vil støtte en hurtig vedtagelse af de nødvendige reformer og sikre, at de gennemføres så hurtigt som muligt herefter.

MiFID er som bekendt en hjørnesten i EU's lovgivningsramme for de finansielle markeder. Det blev vedtaget før finanskrisen, men direktivet har overordnet set fungeret godt, selv i de vanskelige og turbulente tider i de senere år.

Der har naturligvis vist sig en række mangler. Som følge af teknologiske fremskridt og den hurtige udvikling på de finansielle markeder er lovgivningsinstrumenter, der var state-of-the-art for nogle år siden, helt klart forældede i dag.

Den 8. december sendte Kommissionen en række forslag i høring. Vi har til hensigt at anvende en ambitiøs og samlet tilgang til imødegåelsen af alle udfordringer. De oprindelige målsætninger i MiFID er stadig relevante, men der er en række kritiske spørgsmål vedrørende de finansielle markeders funktion, den ønskede grad af åbenhed og gennemsigtighed, og investorernes muligheder for at få adgang til finansielle instrumenter og investeringsmuligheder.

Som det anføres i betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget, mener vi også, at reguleringen af nye former for handelsplatforme og handelsmetoder skal forbedres. Der skal tages behørigt hensyn til transaktionernes karakter for at sikre aktørerne lige vilkår og en tilstrækkelig beskyttelse af investorerne og for at yde beskyttelse mod forstyrrende markedspraksis.

Vi er også enige i, at det er nødvendigt at forbedre reglerne om gennemsigtighed for handel med aktier og at indføre nye krav for handel med andre instrumenter. Et andet vigtigt område, der også berøres i Swinburne-betænkningen, er en forbedring af råvarederivatmarkederne, herunder reguleringen, i overensstemmelse med G20-principperne.

Vi har desuden til hensigt at indføre målrettede forbedringer af eksisterende regler om investorbeskyttelse. Det er et afgørende led i genskabelsen af investorernes tillid at sikre, at alle produkter og salgsmetoder er behørigt omfattet af de samme regler.

Endelig vil denne revision styrke overvågningen og håndhævelsen på de finansielle markeder, og den nye Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed vil komme til at spille en central rolle. Kommissionens tjenestegrene arbejder videre i tæt samarbejde med vores internationale partnere, navnlig med de ansvarlige tilsynsmyndigheder i USA, der ser på de samme spørgsmål, for at sikre international konvergens og undgå enhver risiko for regelarbitrage.

Swinburne-betænkningen kommer på et vigtigt tidspunkt i lovgivningsreformprocessen. Vi glæder os over det engagement, der udvises af medlemmerne af Europa-Parlamentet, og over, at Deres analyser og henstillinger ligger meget tæt op ad vores egne. Denne betænkning styrker grundlaget for vores fremtidige arbejde.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Næste møde finder sted i morgen torsdag den 14. december 2010 kl. 9.00-13.00, kl. 15.00-20.30 og kl. 21.00-24.00.

Dagsordenen er offentliggjort og er tilgængelig på Europa-Parlamentets websted.

Mødet er hævet.

23. Dagsorden for næste møde: se protokollen

24. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 23.15)