Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 14. december 2010 - Strasbourg

5. Grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – Effektiv gennemførelse af Lissabontraktatens ikrafttrædelse (forhandling)

  Formanden. – Det næste punkt er betænkningen af Kinga Gál for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse (2009/2161(INI) (A7-0344/2010).

  Kinga Gál, ordfører. – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Vedtagelsen af Lissabontraktaten har medført en vision og idé om et stærkt Europa i forhold til EU's beføjelser. Med traktaten får borgerne et løfte om opfyldelse af denne vision. Dette gælder også beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, og derfor omhandler dette års betænkning, i modsætning til de tidligere år, disse nye retsgrundlag og de styrkede og nye beføjelser og nyoprettede institutioner samt en grundig analyse af den nye situation. Målet med betænkningen er at give en ny og omfattende tilgang til beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

Siden december 2009 har beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder været baseret på flere søjler i EU. På den ene side bygger denne beskyttelse på Lissabontraktaten og på chartret om grundlæggende rettigheder, der nu er blevet juridisk bindende. Chartret er blevet en standard for oprettelsen og anvendelsen af EU-lovgivning for både EU's institutioner og medlemsstaterne. En lignende søjle i Fællesskabets retssystem vil være vores tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, som er en proces, der for øjeblikket er i gang, men det system med menneskerettighedsgarantier, som er knæsat i medlemsstaternes egne retssystemer vil fortsat udgøre en tilsvarende søjle. Disse retsgrundlag vil også blive styrket af de etablerede fællesskabsinstitutioner på både fællesskabs- og medlemsstatsplan. På fællesskabsplan ønsker jeg at nævne Kommissionen, porteføljen for kommissæren for grundlæggende rettigheder, Rådets arbejdsgruppe, Parlamentet, og af agenturerne ønsker jeg at fremhæve den rolle, som Agenturet for Grundlæggende Rettigheder spiller.

Formålet med betænkningen er at øge bevidstheden for at sikre, at disse eksisterende institutioner og mekanismer fungerer effektivt og gennemsigtigt, uanset om det drejer sig om overvågningen af beslutningstagning eller lovgivning, dataindsamling eller informationsoverførsel, og at nogle rettigheder ikke prioriteres, mens andre negligeres. Det er vigtigt, at de enkelte institutioner ikke blot indberetter til, men ligeledes besvarer og fremsætter bemærkninger om hinanden. De bør gøre brug af og bygge videre på hinandens arbejde med hensyn til beskyttelse af menneskerettigheder og bør træffe deres beslutninger på en sammenhængende og objektiv måde og på grundlag af fakta.

I denne betænkning gennemgik vi, hvad Parlamentet forventer af disse institutioner. Vi kommenterede Kommissionens meddelelse fra oktober, der er udarbejdet ud fra et lignende koncept. Et af de primære formål med betænkningen er at fremhæve, at den nuværende struktur vedrørende de grundlæggende rettigheder skal starte og slutte med den enkelte person, altså den enkelte borger. Dette betyder, at vi skal give borgerne tilstrækkelige oplysninger for at sikre, at de er klar over og forstår deres muligheder, og at de er i stand til at benytte sig af dem. Ordningen for beskyttelse af de grundlæggende rettigheder skal være omfattende, tilgængelig og nyttig i sin egentlige forstand, da hele strukturen kun er noget værd i det omfang, borgerne fra hele EU kan gøre disse rettigheder gældende. I forbindelsen med opnåelsen af disse mål skal de førnævnte institutioner og medlemsstaterne påtage sig en afbalancerende rolle for at sikre, at EU kan øge sin troværdighed i borgernes øjne. I betænkningen har vi endelig fokuseret på de områder, der ikke blot kræver hurtig handling, men ligeledes strategier på mellemlang til lang sigt, som f.eks. integrationen af romaerne, bekæmpelsen af fattigdom blandt børn og spørgsmålet om sprog blandt minoritetsgrupper for blot at nævne et par stykker.

Jeg håber, at vi med denne betænkning, der vil blive vedtaget i morgen, vil kunne sende et umiddelbart forståeligt og klart budskab til de ovennævnte institutioner, nemlig Kommissionen, Rådet, agenturerne, medlemsstaternes myndigheder og domstole, således at vi kan gøre dette system endnu mere effektivt. Med dette anmoder jeg om medlemmernes støtte i morgen, således at vi i perioden efter Lissabontraktaten og nu, hvor grundlaget, dvs. institutionerne, allerede er på plads, kan handle i denne ånd.

  Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Dagens forhandlinger om de grundlæggende rettigheder i EU er meget vigtig, ikke blot fordi den kommer 10 år efter proklamationen af chartret – chartret havde jubilæum i begyndelsen af denne måned – men også fordi det er den første drøftelse i Parlamentet, der udelukkende handler om det, som ordføreren, fru Gál, kalder den "nye arkitektur for grundlæggende rettigheder efter Lissabontraktaten". Hun har fuldstændig ret. Vi har taget hul på en ny begyndelse for betydningen af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder i Europa. Jeg ønsker at takke ordføreren og medlemmerne af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for deres meget værdifulde bidrag til disse forhandlinger.

Vi har nu et juridisk bindende charter, der er en del af EU's primære lovgivning. Det, som vi skal gøre nu, er at omsætte chartret til praksis. Dette var netop grunden til, at Kommissionen i oktober vedtog en meddelelse om strategien for den effektive gennemførelse af chartret. Hovedmålsætningen for Kommissionen er i denne forbindelse at gøre de rettigheder, der er knæsat i chartret, så effektive som muligt til gavn for alle de mennesker, der bor i EU, og som medlemmer af Parlamentet repræsenterer De disse mennesker.

Chartret skal være vores kompas, og vi skal føre an med et godt eksempel, særlig når vi lovgiver. Dette gælder Kommissionens interne forberedelser og Parlamentets og Rådets vedtagelse samt medlemsstaternes anvendelse af de nye regler.

Kommissionen har styrket en systematisk vurdering af indvirkningen på de grundlæggende rettigheder af nye lovgivningsforslag ved hjælp af en tjekliste vedrørende grundlæggende rettigheder, som skal anvendes af alle Kommissionens tjenestegrene. Det glæder mig, at denne tilgang støttes i Kinga Gáls betænkning. I betænkningen fremhæves det især, hvor vigtigt det er for Parlamentet og for Rådet at være opmærksom på at overholde chartret i hele lovgivningsprocessen. Ikke blot skal teksten på bordet være i overensstemmelse med chartret, men der skal ligeledes tages højde for virkningerne af efterfølgende ændringsforslag til denne tekst. Derfor er hver enkelt institution nødt til at tænke på, hvordan de kan sikre en korrekt vurdering af ændringsforslag til lovgivningsforslag. Jeg glæder mig over opfordringen i betænkningen til et øget samarbejde institutionerne imellem.

Vi bliver også nødt til at se, hvordan chartret anvendes, når medlemsstaterne gennemfører EU-lovgivning. Jeg ønsker at gentage her i Parlamentet, at jeg ikke vil holde mig tilbage fra at indlede overtrædelsesprocedurer, hvis og når dette måtte være nødvendigt.

I betænkningen fremhæves også EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention. EU's hurtige tiltrædelse af konventionen prioriteres højt af Kommissionen. Forhandlingerne er godt i gang og går hurtigt og konstruktivt fremad. Om alt går vel, hvilket ser ud til at være tilfældet, håber jeg, at vi vil kunne nå en endelig aftale i første halvår 2011, så tingene går hurtigt, og de går godt.

Jeg er også fuldt ud enig i målet om at sikre et smidigt samarbejde med internationale organisationer. Til dagligt falder dette os helt naturligt. Kommissionen tager allerede højde for FN's konvention om barnets rettigheder ved udarbejdelsen af nye forslag, der kan påvirke børn. For nylig havde vi også en drøftelse om handicappede, og det er klart, at vi også inden for dette område anvender FN-konventionen i medlemsstaterne og på EU-plan.

Ordføreren talte om Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, der spiller en central rolle med hensyn til at give os sammenlignelige og pålidelige oplysninger om situationen i de 27 medlemsstater inden for områder, hvor EU kan handle. Også i denne forbindelse ønsker vi ikke blot teoretisk viden, men viden omsat til praksis. Jeg har f.eks. anmodet agenturet om at bidrage til arbejdet i romataskforcen. Kommissionen støtter en udvidelse af agenturets mandat for at sikre, at agenturet også kan bistå med sin ekspertise inden for områderne retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde. For at gøre dette muligt vedtog Kommissionen den 2. december et forslag om ændring af den flerårige ramme, hvori der er en angivelse af de temaområder, som agenturet kan arbejde indenfor.

Jeg ønsker nu at gå videre til noget nyt, som efter min mening stemmer perfekt overens med ordførerens linje, og det er det momentum, som Lissabontraktaten har skabt, og som vi skal opretholde. På denne baggrund vil Kommissionen i foråret 2011 offentliggøre sin første årsrapport om anvendelsen af chartret. Idéen er, at der skal offentliggøres en årsrapport om dette emne hvert forår. Jeg mener, at dette ville være det perfekte tidspunkt, hvor Parlamentet skal komme ind og fremprovokere en reel debat om, hvordan chartret anvendes i praksis. Når vi udarbejder vores første årsrapport om anvendelsen af chartret i foråret 2011, vil jeg være særlig opmærksom på Parlamentets betænkning og på Parlamentets øvrige aktiviteter vedrørende de grundlæggende rettigheder. Dette vil ikke blot gøre det muligt for os at holde en debat om menneskerettighederne uden for EU, som vi sædvanen tro har her i Parlamentet, men det vil også gøre det muligt for os at holde en årlig debat om de grundlæggende rettigheder, og hvordan de anvendes af de forskellige regeringer i EU, samt at se, om de europæiske institutioner gør deres arbejde så godt, som de burde.

  Simon Busuttil, for PPE-Gruppen. – (MT) Hr. formand! Indledningsvis ønsker jeg at takke Kinga Gál for hendes betænkning og særlig for hendes fokus på et så vigtigt emne, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og gennemførelsen heraf er. Efter min mening var det af afgørende betydning, at Kinga Gál koncentrerede sig om dette emne i år. Jeg vil gerne komme med en bemærkning om, hvor vigtigt det er, at vi bliver ved med at anse menneskerettighederne for at være grundlæggende menneskerettigheder, for nogle gange frygter jeg, at ikke alle fortolker begrebet grundlæggende rettigheder på samme måde. Det skal for det første stå klart, at menneskerettigheder ikke betyder, at vi skal se bort fra begreber som f.eks. subsidiaritet, eller at vi skal trampe på de forskellige værdier, som medlemsstaterne støtter. Desværre er der nogen, som forsøger at manipulere spørgsmålet om grundlæggende rettigheder netop med dette for øje. EU bør lade det være op til medlemsstaterne at behandle etiske spørgsmål som f.eks. eutanasi og abort. For det andet bør vi drage omsorg for at sikre, at de grundlæggende rettigheder faktisk er grundlæggende rettigheder og ikke omfatter andre rettigheder, der, om end de er vigtige, ikke er grundlæggende og derfor risikerer at være urealistiske, når de ses i nutidens sammenhæng. Et godt eksempel kunne være de rettigheder, der er forbundet med indvandringsspørgsmål og er af væsentlig betydning, men som imidlertid ikke altid er grundlæggende rettigheder. Endelig skal vi bestræbe os på at vedtage fornuftige holdninger om f.eks. sikkerhed og betydningen af databeskyttelse. Afslutningsvis mener jeg derfor, at vi har brug for grundlæggende rettigheder, men at vi samtidig skal sikre, at de både er logiske og realistiske.

  Monika Flašíková Beňová, for S&D-Gruppen. – (SK) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker også at takke ordføreren, fru Gál, da jeg synes, at hun har formået at opfylde hovedformålet med betænkningen, som specifikt består i at præcisere de roller, som de enkelte institutioner og mekanismer vil komme til at spille i den nye arkitektur for grundlæggende rettigheder efter Lissabon.

Jeg mener, at tre områder, der er behandlet i betænkningen, er af central betydning. Det er vigtigt for EU at forsvare ikke blot sine borgeres rettigheder, eller de personer, der opholder sig inden for EU's område, men ligeledes at føre an inden for dette område på verdensplan. Den nyoprettede Tjeneste for EU's Optræden Udadtil kan spille en central rolle i denne forbindelse. Jeg ønsker derfor at opfordre Kommissionen til at sikre, at den diplomatiske tjenestes struktur, ressourcer og aktiviteter bliver tilrettelagt på en sådan måde, at det europæiske diplomati effektivt kan fremme de grundlæggende rettigheder i udlandet også.

For det andet har demokrati og menneskerettigheder en ny udtryksform efter Lissabon i form af det europæiske borgerinitiativ. Initiativet fremmer EU-borgernes rolle, da disse kan bruge det til at tage initiativ til vedtagelsen af europæisk lovgivning. Jeg ønsker for det tredje at udtrykke tilfredshed med, at EU's medlemsstater og institutioner i betænkningen opfordres til at fordoble deres bestræbelser på at øge offentlighedens bevidsthed om grundlæggende rettigheder.

Slutteligt takker jeg ordføreren for at være lydhør over for vores bemærkninger og for, at betænkningen i afsnittet om de aktiviteter, der er nødvendige for beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, ligeledes indeholder den udtrykkelige henvisning, vi anmodede om, til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

  Renate Weber, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! I morgen eftermiddag vil vi kunne udveksle tanker om menneskerettighedssituationen i verden, men i dag fokuserer vi på menneskerettighederne i EU. Når vi drøfter EU først og den øvrige verden bagefter, tager vi, efter min mening, tingene i den rigtige rækkefølge, da vi skal feje for vores egen dør, før vi fejer for andres. Hvis vi virkelig ønsker at blive taget alvorligt, må vi ikke vende det blinde øje til menneskerettighedskrænkelser inden for vores eget område.

I dette beslutningsforslag, som jeg vil lykønske ordføreren, fru Gál, med, er der fokuseret på vejen frem for EU's politik vedrørende beskyttelse af og fremskridt med hensyn til menneskerettigheder efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Det omhandler ikke blot spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for hvad, men har derimod fokus rettet mod de emner, som vi bør være særdeles opmærksomme på i fremtiden.

Jeg ønsker at fremhæve to aspekter. Jeg glæder mig over Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders støtte til idéen om en form for fastfrysningsmekanisme, hvorefter nationale anfægtede politikker eller beslutninger kan fryses, indtil Kommissionen træffer formel afgørelse om, hvorvidt der skal indledes en overtrædelsesprocedure. Efter min mening vil en sådan mekanisme tilføre merværdi ved at skabe en mere troværdig politik om grundlæggende rettigheder i EU. Jeg håber derfor, at hele Parlamentet vil støtte denne mekanisme ved afstemningen i morgen.

Det andet aspekt vedrører Parlamentets ret og pligt til løbende at analysere menneskerettighedssituationen i medlemsstaterne og at være kritisk med hensyn til at give udtryk for sine synspunkter, herunder at sætte navn på de sorte får, når dette måtte være nødvendigt.

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Det er en rigtig god betænkning og den første af slagsen efter Lissabontraktaten. Indledningsvis ønsker jeg at takke Kinga Gál for hendes store indsats, modtagelighed og udbytterige samarbejde. Jeg vil gerne vende tilbage til fire budskaber i denne betænkning.

Det første vedrører vores krav om, at Kommissionen skal udfylde sin rolle med hensyn til de nye ressourcer, den har fået til rådighed, og chartret om grundlæggende rettigheders ikrafttræden. Situationen for romabefolkningen har desværre været den første praktiske øvelse, og Kommissionen har i sidste ende kun gjort sit arbejde halvt i denne sag, da den udelukkende har baseret sig på direktivet om den frie bevægelighed.

Kommissionen er veget uden om spørgsmålet om ikkeforskelsbehandling på grundlag i artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder, men den må ikke handle så halvhjertet fremover med EU's ratificering af den europæiske menneskerettighedskonvention, og jeg glæder mig til at se EU forpligte sig til at følge denne til dørs.

Denne betænknings merværdi ligger også i det forhold, at der heri lægges vægt på nødvendigheden af tidlig påpegning af potentielle krænkelser ved hjælp af en varslingsmekanisme. Denne ordning indeholder bl.a. bestemmelser om midlertidig frysning af foranstaltninger, der er under mistanke for at udgøre sådanne krænkelser, mens den fremskyndede retlige procedure til fastsættelse af, om en foranstaltning er i strid med de grundlæggende rettigheder, bliver gennemført.

Jeg fastholder ligeledes, at det er nødvendigt at oprette en forebyggelsesordning baseret på f.eks. FN's universelle periodiske gennemgangsmekanisme.

Jeg ønsker igen at fremhæve, at det absolut er nødvendigt, at der er overensstemmelse mellem de interne og eksterne processer, som fru Reding allerede har nævnt. I denne forbindelse udgør undertegnelsen af EU's tilbagetagelsesaftaler en reel udfordring.

Vi godkender disse aftaler i blinde, når de faktiske betingelser for gennemførelsen heraf besluttes i fælles udvalg, som Parlamentet er udelukket fra.

  Konrad Szymański, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Nu, hvor chartret om grundlæggende rettigheder er blevet juridisk bindende i Europa, står vi med to systemer til beskyttelse af menneskerettighederne, som til en vis grad konkurrerer med hinanden. Et af disse systemer er baseret på chartret om grundlæggende rettigheder og Domstolens retspraksis, og det andet er baseret på den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Efter min mening er den grundlæggende udfordring, der er blevet fremhævet i betænkningen af Kinga Gál, at sikre sammenhæng mellem disse to systemer, både for så vidt angår indhold og på det institutionelle plan.

Chartret om grundlæggende rettigheder må ikke fortolkes således, at det giver anledning til en formodning om nye kompetencer til EU. I artikel 51 fremgår dette meget tydeligt, men jeg synes, at det er værd at erindre alle, og især Parlamentet, om, at emner vedrørende ægteskabslovgivningen, straffelovgivningen og den juridiske beskyttelse af det ufødte barn ikke kan reguleres på EU-plan, hverken direkte eller med domstolens eller rettens mellemkomst. Denne politisering af instrumenterne til beskyttelse af menneskerettighederne kan kun føre til én ting, og det er til en ringere tillid til retsvæsenet på internationalt plan.

  Marie-Christine Vergiat, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Jeg ønsker at takke ordføreren for hendes lydhørhed og for hendes indsats samt alle de skyggeordførere, der har bidraget til kvaliteten af denne betænkning.

Denne betænkning er meget vigtig for os, fordi der heri drages konklusioner fra et af de få positive resultater af gennemførelsen af Lissabontraktaten, hvis den gennemføres effektivt. Den effektive gennemførelse af grundlæggende rettigheder i EU er bestemt af væsentlig, hvis ikke grundlæggende betydning for EU's fremtid. Brugen af floromvundne vendinger er imidlertid ikke tilstrækkelig.

Traktaten, chartret om grundlæggende rettigheder og snart også tiltrædelsen af den europæiske menneskerettighedskonvention vil give os nye værktøjer inden for dette område og vil gøre det muligt for EU og medlemsstaterne at indtræde i en ny fase.

Mange siger, at menneskerettigheder er en del af EU's grundlæggende værdier, men få anerkender dem som værende virkelig universelle og udelelige. Udelelig i den forstand, at alle de menneskerettigheder, der er knæsat i chartret, men også i den europæiske menneskerettighedskonvention og i alle de europæiske og internationale konventioner, der bygger på verdenserklæringen om menneskerettigheder, har samme værdi, uanset hvad de måtte være.

Borgerlige og politiske rettigheder er ikke vigtigere end økonomiske og sociale rettigheder. Retten til et værdigt liv er f.eks. lige så vigtigt som religionsfrihed.

Universelle betyder, at menneskerettighederne er ens for alle uanset nationalitet og uanset deres retsstatus. Vi ved imidlertid, at næsten alle medlemsstater konstant blæser på retten til uddannelse og retten til et familieliv f.eks. også i denne forbindelse. Situationen vedrørende romabefolkningen er desværre symptomatisk for dette. Så ja, Kommissionen skal træffe afgørelse om at indlede overtrædelsesprocedurer og at være så strenge, som den er i økonomiske spørgsmål.

Universelle indebærer ligeledes, at menneskerettighederne har samme værdi i hele verden, forstået på den måde, at EU skal tillægge menneskerettigheder samme betydning som økonomiske eller diplomatiske spørgsmål i sin udenrigspolitik og partnerskabsaftaler. Dette er ikke tilfældet i lande som Tunesien, Libyen og Colombia, og jeg kunne nævne mange flere. Så ja, dette er et grundlæggende spørgsmål, for EU's troværdighed og fremtiden for EU's udenrigspolitik står på spil.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Hr. formand! Som ungarsk og kvindelig politiker er jeg stolt over, at det var et ungarsk, kvindeligt medlem, fru Kinga Gál, der med en stor indsats har udført dette meget væsentlige arbejde om et bedre forsvar for menneskerettighederne og har fremlagt det for EU. Det vil jeg gerne takke hende for.

Det, som jeg mener mangler, er imidlertid, at der bliver lagt vægt på traditionelle borgerlige og politiske frihedsrettigheder, og der er næppe nogen, der er her i EU er bedre end vi ungarere til at fremhæve, at dette problem i EU ikke kun vedrører forskelsbehandlingen af mindretal eller integrationen af romaerne, når vi taler om menneskerettigheder, men derimod ytrings-, forenings- og talefriheden, og intet kan illustrere dette bedre end situationen i Ungarn i perioden 2002-2010. Det ungarske parlaments menneskerettighedsudvalg vedtog for nylig en meget grundig og detaljeret rapport, der med retsafgørelser, rapporter fra ombudsmanden og andre midler viser, at Ungarns socialistiske regeringer i perioden 2002-2010 fastholdt deres magt ved groft og konstant at overtræde menneskerettighederne. Mit spørgsmål til ordføreren er dels, om denne særlige ungarske rapport endelig kan forelægges EU i den nuværende situation, og hvorvidt EU vil undersøge den, da dette så afgjort ville være et realistisk tegn på, at der er sket ændringer i et vist omfang på menneskerettighedsområdet. Hvis vi overhovedet kan tale om en øget mulighed for at forsvare menneskerettighederne i EU, vil jeg dels gerne vide, hvordan vi kan blive bedre til at undgå hændelser som den, hvor mennesker blev skudt i øjnene i Ungarn i 2006, især hvis næstformanden for LIBE-udvalget stadig er en enkeltperson, der på daværende tidspunkt var medlem af en regering, der havde skudt folk i øjnene?

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Man kan kun fremsætte positive bemærkninger om en betænkning, der er udarbejdet så kyndigt af ordføreren, fru Gál, som meget kompetent beskriver situationen vedrørende gennemførelsen af grundlæggende rettigheder både meget præcist og detaljeret.

Jeg har lige et par bemærkninger om selve gennemførelsen. Takket være chartret om grundlæggende rettigheder, der nu er obligatorisk, og Lissabonprocessen, som ikke kan stoppes, hersker der ingen tvivl om, at denne støtte til velfærden og borgerne bygger på et værdisæt, der reelt er fælles, som det fremgår håndgribeligt af de konkrete resultater, der er opnået.

Vi skal derfor have Lissabontraktaten, Stockholmprogrammet og grundlæggende principper, som f.eks. solidaritet, integration og bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terror i tankerne. Vi skal huske på, at subsidiaritetsprincippet tydeligvis ikke kan stå i vejen for gennemførelsen af grundlæggende rettigheder i et borgernes Europa.

Om et par dage skal vi godkende et nyt dossier og den nye forordning om lovgivningsinitiativet til fordel for borgerne og imod menneskehandel. Disse dossierer er indbyrdes integrerede og udgør afgjort en ajourført juridisk referenceramme. Alle foranstaltningerne har et præcist formål, nemlig at værdsætte den menneskelige værdighed.

Jeg ønsker afslutningsvis at sige, at beføjelserne til at foretage kontroller og iværksætte reelle sanktioner skal gennemføres rigtigt i 2013, det europæiske år for medborgerskab. Det kunne bestemt være en væsentlig faktor at foretage en grundig vurdering af betydningen af foranstaltningen.

  Michael Cashman (S&D). – (EN) Hr. formand! Uanset om vi taler om perioden før eller efter Lissabon, er der meget lidt, vi kan være stolte af. I Europa kan man stadig blive udsat for forskelsbehandling, hvis man er kvinde. Det er blevet nævnt her i Parlamentet i dag, at en kvinde ikke selv kan bestemme over sin krop. Man kan blive forskelsbehandlet på grundlag af alder, handicap, religion, tro, seksuel orientering. Med hensyn til udbuddet af varer og tjenester sker der ikke noget med Rådets direktiv. Hvis man er i et partnerskab med en af samme køn eller i et registreret partnerskab eller ægteskab, kan man blive udsat for forskelsbehandling af en medlemsstat under henvisning til subsidiaritetsprincippet. Ulighed kan fremmes på dette grundlag.

Vi har et Europa i to hastigheder, hvor nogle mennesker er lige og andre ikke er det. Vi sidder blot her og ser på mens fremmedhad, racisme, antisemitisme, homofobi og transfobi er i fremmarch og, ja, se blot hvad der sker med romaerne.

Har vi intet lært af anden verdenskrig? Har vi intet lært af 1930'erne, hvor vi vendte det blinde øje til og forholdt os passivt, fordi folk var anderledes end os? Kan vi ikke se, at religion, en anstændig religion, bruges som undskyldning for at øge forskelsbehandlingen af især lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle (LGBT)? Kan vi ikke se, at forringelsen af andres rettigheder i sidste ende er ensbetydende med en forringelse af vores egne rettigheder? Der er intet, vi kan være stolt af.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Hr. formand! Det står lysende klart, at der i Lissabontraktaten er en anden tilgang til de grundlæggende rettigheder, end den, vi hidtil har været vant til. Først og fremmest skyldes dette naturligvis EU's tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som har resulteret i en mærkværdig situation, hvor domstolene konkurrerer med hinanden. Det er stadig uklart, nøjagtig hvilken drejning tingene vil tage i den forbindelse. Jeg frygter, at vi med EU's tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan være landet i et juridisk minefelt. Har kommissæren nogen bemærkninger hertil?

Min anden bemærkning vedrører chartret om grundlæggende rettigheders varige indvirkning på den europæiske lovgivning. Jeg har et konkret spørgsmål til kommissæren om Domstolens afgørelse af 9. november 2010. Den vedrører forenede sager C-92/09 og C 93/09, Volker og Hartmut Eifert. Kort sagt handler disse sager om retten til privatliv kontra retten offentlig adgang til EU-finansieringsstrømme.

I disse afgørelser fandt Domstolen, at retten til privatliv vejer tungere end den generelle europæiske interesse i gennemsigtighed. Jeg var meget overrasket over denne afgørelse, og jeg vil meget gerne høre kommissærens mening om denne sag på baggrund af indvirkningen af de grundlæggende rettigheder, der er garanteret i chartret, på den nuværende og fremtidige EU-lovgivning.

  Milan Zver (PPE). – (SL) Hr. formand! Jeg ønsker for det første at lykønske min kollega, fru Gál, med den gode betænkning. Det er korrekt, at vi har en ny situation i EU for så vidt angår beskyttelsen af menneskerettighederne. For mig at se er friheden ved at blive udvidet, og det er godt. Betænkningen er meget nutidig, eller moderne, i sin form, og der tales sågar om en tredje generation af menneskerettigheder og lignende.

Beskyttelsen af menneskerettigheder og frihedsrettigheder omfatter imidlertid også, at vi skal rette op på fortidens fejl.

Vel har vi fremhævet mange såkaldte tredjegenerationsrettigheder i denne betænkning, men vi har glemt nogle emner, som f.eks. at give ejendom tilbage, som var blevet konfiskeret af totalitære regimer, til deres retmæssige ejere, eller at give de mange mennesker, der brutalt blev myrdet i Central- og Østeuropa i 1945, og som kun fik provisoriske grave, en anstændig begravelse.

Vi, den nuværende generation af politiske beslutningstagere, er derfor ansvarlige for at rette op på disse fejl, der blev begået tidligere. Først da vil vi kunne tale med ren samvittighed om nye såkaldte tredjegenerationsmenneskerettigheder og frihedsrettigheder for nutiden og også for fremtiden.

  Kinga Göncz (S&D). – (HU) Hr. formand, fru kommissær! Med Lissabontraktaten blev chartret om grundlæggende rettigheder ligeledes juridisk bindende, og det åbnede mulighed for at indlede overtrædelsesprocedurer i tilfælde af krænkelse heraf. I nogle medlemsstater har de sociale spændinger, der er opstået i kølvandet på krisen, medført en indskrænkelse af de demokratiske rettigheder i stedet for skridt i retning af demokratiske rettigheder. De har medført begrænsninger af mediefriheden, begrænsning af strejkeretten, omgåelse og begrænsning af den sociale dialog, en øget forskelsbehandling og en smuldring af grundlaget for retsstaten og retssikkerheden. Kommissionen har i sin egenskab af traktaternes vogter en forpligtelse til at være opmærksom på disse tegn. Det er vores opfattelse, at oprettelsen af en portefølje for en kommissær for grundlæggende rettigheder er et vigtigt skridt, og vi opfordrer fru Reding til regelmæssigt at overvåge medlemsstaterne og gøre opmærksom på sager, hvor de grundlæggende rettigheder og de grundlæggende demokratiske principper er blevet krænket, for at sikre at disse ikke kun er obligatoriske for ansøgerlandene før tiltrædelsen, men også efter, da EU's troværdighed ville blive undermineret yderligere, hvis dette ikke blev gjort.

  Monica Luisa Macovei (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg ønsker indledningsvis at lykønske Kinga Gál med hendes betænkning.

Vi har på nuværende tidspunkt et værdi- og principfællesskab, der afspejler sig i et komplekst system til beskyttelse af menneskerettighederne, der omfatter chartret om grundlæggende rettigheder, der er den mest progressive regionale kodeks for menneskerettigheder. Medlemsstaterne skal ved anvendelse af EU-lovgivningen overholde chartrets bestemmelser. Chartrets bestemmelser kan anvendes direkte af de nationale domstole, hvilket også giver dem et større ansvar.

For det andet har vi den europæiske konvention og EU-Domstolens retspraksis. De garanterer individuelle rettigheder i medlemsstaterne. EU's tiltræden af konventionen vil sikre, at den europæiske menneskerettighedskonvention ligeledes anvendes på de tiltag, som iværksættes af EU som institution og af en medlemsstat, som anvender EU-lovgivning. Vi skal bestemt foretage en nøje overvågning af reformen af Domstolen og indvirkningen heraf på en afkortelse af sagsbehandlingstiden.

For det tredje har medlemsstaterne på nationalt plan en forpligtelse til og mulighed for direkte at gennemføre de bestemmelser, der udgør en garanti for grundlæggende rettigheder, således at disse finder anvendelse i deres respektive lande i forbindelse med de beslutninger, som deres egne institutioner træffer.

Derfor findes der både juridiske og institutionelle mekanismer. Nøgleordet er gennemførelse, og denne gennemførelse skal ske hurtigt og effektivt til gavn for ofrene. Et andet nøgleord er indbyrdes samordning mellem de institutioner, der behandler krænkelsen af rettigheder og tilkender erstatning.

  Joanna Senyszyn (S&D). – (PL) Hr. formand! Indarbejdelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU-lovgivningen er ikke ensbetydende med en udvidelse af omfanget af EU's beføjelser og er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, da chartret er en integreret del af EU's politik. Jeg opfordrer derfor igen de polske myndigheder til at opfylde deres forpligtelser og vedtage chartret om grundlæggende rettigheder. Polens forbehold for chartret savner en udførlig begrundelse. Det er en politisk beslutning, som kompromitterer mit hjemland og er til skade for de polske borgere.

Vedtagelsen af chartret er særlig vigtig i lyset af det kommende polske formandskab. Alle europæere skal have lige rettigheder, uanset hvor de bor, og om de er trælbundet af kirken. Desværre forstår selv den polske forfatningsdomstol ikke altid dette. Efter min mening er overholdelsen af de rettigheder, der vedrører kvinder, som er det eneste flertal, der forskelsbehandles, særlig vigtig. Jeg opfordrer derfor igen til et europæisk direktiv om vold mod kvinder, herunder seksuel og reproduktiv vold, som udøves af visse medlemsstater med fuld hjemmel i den nationale lovgivning.

  Ádám Kósa (PPE). – (HU) Hr. formand! Mange af medlemmerne har allerede påpeget det fremsynede aspekt ved betænkningen. Endelig har vi en betænkning, der spænder over de forskellige emner, der vedrører menneskerettighederne, uden at der gives forrang til et område på bekostning af et andet. Jeg glæder mig særligt over, at der i betænkningen er lagt særlig vægt på forbud mod forskelsbehandling og lige muligheder. Betænkningen bygger på chartret om grundlæggende rettigheder. Det er formålet med mit indlæg. Tilslutningen til og håndhævelsen af chartret kan kun lykkes, hvis det europæiske samfund anerkender, at alle mennesker er lige, og at denne lighed kun kan virkeliggøres gennem ligestilling. Hvis en person på nogen måde uforskyldt er blevet stillet dårligt, skal de få passende og forholdsmæssig bistand, således at de kan blive ligeværdige personer, altså ligeværdige borgere. Vejen mod dette mål er brolagt med vanskeligheder, og der kræves en målrettet indsats for at nå det. Fru Gáls betænkning er en væsentlig milepæl langs denne vej. Jeg er taknemlig for hendes meget betydningsfulde arbejde.

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg ønsker at påpege et faremoment. Kombinationen af forskellige former for bekæmpelse af forskelsbehandling kan resultere i forskelsbehandling. Der blev også talt om dette på OSCE's møde sidste uge i Wien.

Det er paradoksalt, men i takt med at politikker om forbud mod forskelsbehandling bliver en ideologi, begynder folk at udøve forskelsbehandling. Vi kan se, hvordan den egentlige udøvelse af forskelsbehandling strækker sig ud over definitionen heraf. Hvis EU har alvorlige mangler i denne henseende, så er det nødvendigheden af at genfinde den oprindelige betydning af ordet "forskelsbehandling", da det ikke længere forstås af hverken menneskerettighedsaktivister eller nogle gange sågar af EU's eget Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Jeg opfordrer derfor til en demokratisk kontrol af denne institution. Hvis dette ikke bliver gennemført, kan det sågar blive en økonomisk byrde, der ikke blot forringer Kommissionens, men derimod indirekte hele EU's, ry og rygte.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! Ordføreren har udført et fremragende stykke arbejde. For imidlertid at citere et populært ungarsk ordsprog vil det være lige så meget værd som hesteskoene på en død hest, medmindre det bliver gennemført. Jeg ser ingen politisk vilje i Kommissionen til at håndhæve disse rettigheder og indlede overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater. Jeg har stor tiltro til fru Reding. Fru Reding har mere mod end alle de mandlige kommissærer tilsammen, eftersom hun vovede at gøre modstand mod hr. Sarkozy, selv om hr. Barroso gennem lang tid havde forsøgt at overtale hende til at afstå fra dette. I den kommende periode vil hun komme til at stå over for en væsentlig udfordring, da den ungarske regering, der overtager formandskabet, begår alvorlige overtrædelser af de grundlæggende rettigheder. Den begrænser mediefriheden og afskaffer fagforeningernes rettigheder i forhold til offentligt ansatte samt undlader at beskytte privat ejendom, når den tilegner sig de private pensionsopsparinger fra tre mio. borgere. Denne regering krænker de grundlæggende rettigheder, og fru Reding skal have modet til at indlede en overtrædelsesprocedure.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Hr. formand! På trods af den europæiske menneskerettighedskonvention, chartret om grundlæggende rettigheder, artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union og de nationale forfatninger, sker der fortsat daglige overtrædelser af menneskerettighederne i EU og i medlemsstaterne.

I mit hjemland, Italien, er der et regime, som krænker pressefriheden, de politiske partier deltager i valg ved anvendelse af forfalskede underskrifter, statshemmeligheder kaster slør over voldelige angreb (herunder angreb begået af mafiaen), vores premierminister, som forhåbentlig ikke er premierminister meget længere, tjener penge på internationalt samarbejde med regimer som dem i Rusland og Libyen, hvilket også blev bekræftet af WikiLeaks. EU kan ikke tillade sig at vende det blinde øje til alt dette.

Derfor støtter jeg betænkningen, der indeholder mange af de ændringsforslag, som jeg har fremsat, og som er blevet vedtaget i Udvalget om Borgerlige Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Blandt disse ændringsforslag vil jeg gerne fremhæve punkt 20 og 40, hvori der opfordres til overvågning af og indførelse af sanktioner i forbindelse med menneskerettighedskrænkelser samt til frysning af nationale lovgivningsforslag, der kan medføre krænkelser af menneskerettighederne, inden disse bliver til lov, indtil EU har godkendt dem.

Jeg støttede også incitamentet til at anvende artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union ved behandlingen af overtrædelser af menneskerettighederne samt styrkelsen af Agenturet for Grundlæggende Rettigheders mandat.

I betænkningen er der adskillige positive henvisninger til mindretal, rettigheder, lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle personer, indvandrere og asylansøgere, pressefrihed og sociale rettigheder. Jeg opfordrer derfor kraftigt medlemmerne til at stemme for betænkningen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Vi er alle klar over, at der stadig findes mange former for forskelsbehandling i EU's medlemsstater, som påvirker forskellige dele af befolkningen og kulturelle mindretal. Vi må imidlertid ikke glemme, at der foregår en generel forskelsbehandling af kvinder. Forskelsbehandlingen af kvinder er fortsat mærkbar i større eller mindre grad inden for mange forskellige områder i EU's medlemsstater. Det er stadig vanskeligt for kvindelige arbejdstagere at finde arbejde og at blive forfremmet, og de er stadig ofre for en lavere løn og andre former for forskelsbehandling, som til enhver tid påvirker dem. Lønforskellen mellem kvinder og mænd i EU udgør ca. 18 %. Det er derfor nødvendigt med hasteforanstaltninger for at bekæmpe denne diskrimination, de udsættes for.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! EU's tiltrædelse af konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder dækker også over den risiko, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil kunne træffe afgørelse om enhver EU-retsakt, og dommerne ved EU-Domstolen har allerede advaret mod at tage dette skridt.

Jeg tvivler i høj grad på, at Menneskerettighedsdomstolen til enhver tid vil træffe neutrale og passende afgørelser. Menneskerettighedsdomstolens formand har selv indrømmet, at han vil foretage en grundigere undersøgelse af sager, der anlægges af asylansøgere, end af andre sager. At give visse sagsøgere fortrinsbehandling er ikke en passende adfærd for en neutral dommer. Menneskerettighedsdomstolen forsøger for øjeblikket at suspendere Dublinkonventionen og hindre udvisninger fra Østrig til Grækenland. Hvad er årsagen til dette? Er Grækenland ikke et sikkert land? Ønsker vi virkelig at være underlagt en domstol, der vil forbyde kors i klasseværelser? Korset er symbolet på kristendommen, som er en del af grundlaget for Europa og for vores grundlæggende værdier.

Hvis det er tydeligt, at menneskerettighedsdomstolen ikke respekterer disse menneskerettigheder, kan jeg ikke se, at det skulle være muligt for Parlamentet at anerkende den som et godkendt og passende beslutningstagningsorgan.

  Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand! EU har altid stået parat med kritik af lande uden for EU's grænser for at fremme de grundlæggende rettigheder. Med hensyn til sine egne medlemsstater har EU imidlertid ofte været magtesløs efter medlemsstaternes tiltræden. Dette bør ikke længere være tilfældet, da det i dag ikke kun er økonomiske principper, der binder os sammen. I betænkningen af Kinga Gál resumeres de mest presserende og vigtige skridt i udviklingen med hensyn til beskyttelse af de interne grundlæggende rettigheder. Vi har brug for et effektivt system til beskyttelse af rettigheder og takket være Lissabontraktaten vil vi nu kunne fastlægge et sådant system. Man skal ikke kunne krænke borgernes grundlæggende rettigheder, uden at det får konsekvenser. Vi skal kunne holde dem, der begår overtrædelser, til regnskab på både medlemsstats- og EU-plan.

Jeg kan kun erklære mig enig med fru Reding i, at Kommissionen bør benytte sig af retten til at indlede overtrædelsesprocedurer i alle de sager, hvor det er begrundet. Hvis de allerede eksisterende procedurer tilføjes en procedure med en blokerende virkning, kan disse fungere som et effektivt værktøj til beskyttelse af rettighederne mod foranstaltninger i medlemsstaterne, som krænker de grundlæggende rettigheder. Ja, vi er nødt til at beskytte handicappede personer, vi er nødt til at afskaffe forskelsbehandling og sidst, men ikke mindst, er vi nødt til at beskytte Europas sproglige mangfoldighed.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D). – (LT) Hr. formand! Spørgsmålet om menneskerettigheder skal behandles på europæisk plan, og medlemsstaterne selv skal også påtage sig et ansvar for at sikre deres borgeres grundlæggende rettigheder. På europæisk plan er det f.eks. meget vigtigt at fastlægge en EU-strategi om børns rettigheder, da ikke alle medlemsstater formår at garantere beskyttelse af børns rettigheder på nationalt plan. Det er derfor nødvendigt at udvikle praktiske foranstaltninger for at bekæmpe misbrug af børn, seksuel udnyttelse og børnepornografi.

Handicappede mennesker, der stadig lider under forskelsbehandling i deres sociale, professionelle og kulturelle liv, er et andet prioriteringsområde. Vi skal derfor fastlægge et konkret system med EU-lovgivning om handicappedes rettigheder og udarbejde en EU-strategi om handicappede.

Jeg vil gerne understrege, at bekæmpelsen af menneskehandel, især for så vidt angår kvinder og børn, stadig udgør et enormt problem og er en af de værste krænkelser af menneskerettighederne.

Det er også meget vigtigt at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, særlig med hensyn til ældre mennesker, der har lidt mest i recessionen.

  Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Jeg vil takke alle udvalgsmedlemmerne, der har samarbejdet med ordføreren fru Gál om disse områder, samt alle de medlemmer, der har taget ordet i dag i Parlamentet og dermed vist, at grundlæggende rettigheder er meget vigtige. Jeg kan kun tilslutte mig det, som adskillige medlemmer allerede har sagt, nemlig at det er på høje tid, at vi fokuserer på grundlæggende rettigheder i EU for at være troværdige og for at kunne tale om grundlæggende rettigheder uden for EU. Dette emne er til en vis grad blevet overset. Det vil det ikke længere være fremover.

Efter min mening vil Kommissionens årlige rapport om anvendelsen af chartret, hvori alle de betragtninger, som alle har gjort vedrørende forskellige former for forskelsbehandling, virkelig gøre det muligt for os at tage en drøftelse hvert år om, hvad der ikke virker og forsøge at rette op på det.

Rette op på det hvordan? Der er idéen om en "frysemekanisme", som ordføreren kaldte det, altså et forebyggelsessystem, hvor man griber ind over for en foranstaltning, der træffes i en medlemsstat, indtil det tidspunkt, hvor den gennemføres. Jeg har anmodet eksperter om at analysere dette, og de institutionelle spørgsmål, som en sådan mekanisme giver anledning til, er meget komplicerede. Selv om vi bliver nødt til at fortsætte analysen og se, hvad der virkelig sker, er der tilsyneladende på nuværende tidspunkt ikke noget retsgrundlag for at anvende denne mekanisme, og det vil være nødvendigt med en traktatændring for at aktivere en sådan forebyggelsesmekanisme. Idéen er tiltrækkende. Vi vil fortsætte søgningen efter en mekanisme, som kan anvendes, uden at den nødvendiggør en traktatændring, for at behandle de mest presserende spørgsmål.

Ikke desto mindre ønsker jeg at henlede medlemmernes opmærksomhed på, at chartret ikke finder anvendelse uanset hvad, for dette er en almen udbredt misforståelse. Det finder kun anvendelse, hvis medlemsstaterne gennemfører europæiske bestemmelser, som f.eks. hvis et EU-direktiv, der er blevet udarbejdet af Rådet og Parlamentet, herefter integreres i europæisk lovgivning. Det er rigtigt, at chartret finder anvendelse i disse situationer, men ikke under alle omstændigheder. Under alle omstændigheder, dvs. i alle andre tilfælde, ligger kompetencen hos de nationale domstole.

Når EU tiltræder Europarådets konvention, vil der være en ekstra dimension, som vi derefter skal indarbejde, og den omhandler måden, hvorpå vi forvalter vores rettighedspolitik. Det er det, der efter min mening er af størst betydning, ud over alle de konkrete spørgsmål, der er blevet stillet, og som jeg vil besvare punkt for punkt til de medlemmer, der har stillet dem. Jeg synes, at det vigtigste emne er det, der omhandler det grundlæggende aspekt.

Uden for selve EU, dvs. i EU's medlemsstater og i regeringerne, har man endnu ikke indset chartrets betydning fuldt ud. Derfor ligger der et stykke arbejde foran os med hensyn til at øge bevidstheden, for at udbrede denne rettighedskultur, denne værdipolitik, til hele Europa, således at enhver borger, når der vedtages en lov og anvendes en lov, spørger sig selv, om dette er i overensstemmelse med de værdier, som vi har tilsluttet os. Som politiske ledere skal vi således næsten systematisk spørge os selv, om vores handlinger er forenelige med de grundlæggende rettigheder, vi har tilsluttet os.

Det er, efter min mening, det vigtigste element. Faktisk kan jeg fortælle, at Kommissionen i dag skal tage en beslutning om, hvorvidt eksekvaturproceduren skal afskaffes, dvs. at der vil blive fremsat et forslag om at gøre retsafgørelser gyldige overalt i Europa. Denne beslutning er meget vigtig, og ved udarbejdelsen af dette nye lovforslag fokuserede vi for første gang på overholdelsen af de grundlæggende rettigheder. Vi foretog ikke bare en økonomisk analyse eller undersøgte indvirkningen på markedet, men undersøgte tilmed indvirkningen på værdierne.

Som De kan se, bevæger vi os gradvist frem imod denne nye politik, og mellem os sagt, altså Kommissionen, Rådet og Parlamentet, synes jeg, at vi bør sikre, at denne årlige rapport om anvendelsen af chartret, som jeg vil fremlægge på vegne af Kommissionen, og som Parlamentet vil kritisere eller godkende, virkelig er et sandhedens øjeblik og en mulighed for at gå i dybden med et emne. Det handler også om virkelig at vise omverdenen, vores vælgere, at chartret er et levende dokument. Chartret er ikke blot en tekst. Det er til for at blive omsat til praksis. Og hvis det ikke bliver omsat til praksis, vil borgernes valgte repræsentanter sige det højt og tydeligt.

Dette skal vi forsøge at slå fast i de to-tre år inden næste valg. Jeg tror, at vi gradvist kan nå dette mål, og den første øvelse af denne art løber af stablen her i foråret. Herefter skal vi gøre det til en tradition i Parlamentet, så ingen nogensinde igen kan sige, at vi ikke har fejet for vor egen dør, når vi, som vi jævnligt gør, analyserer menneskerettighedssituationen uden for EU. Lad os gøre dette i fællesskab!

  Kinga Gál, ordfører. – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Tak for de opmuntrende og støttende ord. Jeg vil især takke fru Reding for den åbenhed og samarbejdsvilje, der har udgjort grundlaget for den måde, vi efterhånden i nogen tid har arbejdet sammen på, og for de tydelige og konkrete svar og budskaber. Efter min mening er alle skyggeordførernes og medlemmernes betragtninger sådan set indeholdt i betænkningen, og alle acceptable kompromiser er blevet indgået. Jeg kan derfor ikke godkende de ændringsforslag, der nu er blevet genfremsat på plenarmødet, da jeg mener, at denne betænkning er acceptabel i den foreliggende version. Jeg ønsker at påpege, at vi under ingen omstændigheder kaster barnet ud med badevandet i det generelle system til beskyttelse de grundlæggende rettigheder, og vi bør derfor altid være opmærksomme på de konkrete forhold og forsøge at omsætte de forventninger, vi drøfter her i dag, til noget håndgribeligt.

Det glæder mig derfor, at vi i på plenarmødet i morgen vil se disse konkrete forhold under forhandlingerne om bekæmpelse af menneskehandel, hvor i forbindelse med beskyttelsen af ofre skal ydes særlig beskyttelse til børneofre. Dette vil også blive gjort til genstand for forhandling nu med vedtagelsen af borgerinitiativet, som indebærer, at vi virkelig vil kunne tale om et borgernes Europa, da disse europæiske borgere vil kunne påvirke lovgivningsproceduren. Jeg anser det imidlertid også for at være symbolsk, at vi i morgen skal forhandle om og vedtage betænkningen om menneskerettighedssituationen i verden. Det er glædeligt, at det ungarske formandskab også har fastlagt sine prioriteringer efter de samme principper og lægger vægt på at styrke et EU, der er tæt på sine borgere. Jeg ønsker imidlertid også at erindre medlemmerne om, at vi bør undgå at være dobbeltmoralske, især her i Parlamentet. Dette budskab er målrettet de medlemmer, og her tænker jeg på de ungarske, socialdemokratiske medlemmer, der, måske i årevis, har deltaget i de mest alvorlige menneskerettighedskrænkelser og nu retter skytset mod andre med ubegrundede beskyldninger med det ene formål at genvinde vælgernes tillid, som de kan have mistet som følge af netop disse krænkelser af menneskerettighederne. Tak til alle for deres samarbejde og bistand.

  Michael Cashman (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg må tilbagevise den fornærmelse, som fru Gál udsatte socialdemokraterne for ved at sige, at de har undermineret menneskerettighederne. Man kan ikke fremsætte sådanne beskyldninger uden at være fuldstændig specifik og fremlægge fuldstændigt afgørende beviser, som bygger på et konkret grundlag.

  Formanden. – Forhandlingerne er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg ønsker at udtrykke min dybfølte tak til ordføreren, Kinga Gál, for hendes for hendes indsats med hensyn til at tage hul på problemet med krænkelser af menneskerettighederne i EU. Hvordan kan vi bebrejde eller belære nogen uden for EU, hvis lovgivningen i EU med jævne mellemrum overtrædes? Hidtil har Letland, der er medlem af EU, ikke gennemført Parlamentets beslutning af 11. marts 2004, hvori Parlamentet "foreslår de lettiske myndigheder at overveje muligheden for at tilbyde de ikke-statsborgere, som længe har opholdt sig i landet, at deltage i lokalvalg". Tre hundrede og fem og tredive tusind borgere med permanent bopæl (15 %) i Letland er berøvet deres grundlæggende rettigheder, men ingen bekymrer sig herom. Parlamentet kan drøfte tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne alle steder undtagen inden for sit eget område. Jeg har stemt for Kinga Gáls initiativ. Jeg giver min fulde tilslutning og taknemmeligheden fra 335 000 borgere.

  Kristiina Ojuland (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg ønsker at benytte lejligheden til at takke ordføreren for at have kastet lys over et så vigtigt emne. I Lissabontraktaten er kompetencerne og ansvarsområderne inden for mange områder blevet redefineret, og i denne forbindelse er chartret om grundlæggende rettigheder blevet gjort juridisk bindende. Parlamentet har fungeret som vogter af de grundlæggende rettigheder, og denne funktion er blevet konsolideret i Lissabontraktaten. Jeg støtter i høj grad styrkelsen af Parlamentets rolle med hensyn til en systematisk tilgang til lovforslag og ændringsforslag. Samtidig med at vi forholder os kritisk til menneskerettighedskrænkelser i verden, skal vi kigge med de samme kritiske briller på det, der sker inden for EU's grænser. Der er ingen grund til at være alt for tilfreds, for vi ser alt for ofte tegn på racisme, fremmedhad, kønsdiskrimination og andre former for diskrimination i medlemsstaterne. Der er stadig lang vej, men jeg er mere end sikker på, at en konsekvent indsats med hensyn til at værne om de grundlæggende rettigheder i EU vil hjælpe os frem mod målet.

  Csaba Sógor (PPE), skriftlig. – (HU) Som et fællesskab af stater, der har et højt beskyttelsesniveau for menneskerettigheder, hæver EU altid modigt sin stemme, når samtalen falder på alvorlige overtrædelser, der finder sted i andre dele af verden. I prisværdig enighed fordømmer Parlamentet almindeligvis en praksis, der fuldstændig tilsidesætter de universelle, grundlæggende menneskerettighedsprincipper, uanset hvor disse forekommer. Endnu sjældnere handler vi imidlertid med en tilsvarende beslutsomhed i forhold til overtrædelser inden for EU's grænser, selv om dette ville være den mest effektive måde, hvorpå der kunne sendes et budskab til de lande i verden, der ikke overholder menneskerettighederne. En fælles EU-foranstaltning ville give det bedste resultat, hvis vi gav udtryk for vores utilfredshed med den samme beslutsomhed og på den samme kategoriske måde inden for vores eget område med hensyn til beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder. I meget få tilfælde stiller vi os selv til regnskab i forbindelse med disse idealer, som udgør en integreret del af den europæiske ånd, og som nu har været juridisk bindende i et år takket være chartret om grundlæggende rettigheder. Og når vi faktisk gør det, fremstår vi som magtesløse og ubrugelige, fordi vi ikke kan indføre passende sanktioner. Dette påvirker herefter vægten og troværdigheden af vores kritik af tredjelande og vores udenrigspolitiske bestræbelser til fremme af menneskerettigheder og demokrati. Jeg mener ikke, at EU kan give køb på disse fremover.