Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Det er ikke første gang, jeg her i Parlamentet føler, at jeg er faldet igennem en brist i kontinuummet mellem tid og rum, en forskydning eller tunnel, der har ført mig tilbage til 1970'erne. Her står vi i en verden med statskontrolleret industri, pris- og indkomstpolitikker, begrænsede arbejdstider og subventioner til urentable virksomheder.
Det bedste, jeg kan gøre, er at læse listen op over det, vi har stemt om i dag: Støtte til SI/Mura i Slovenien, til Heidelberger Druckmaschinen AG i Tyskland, til bilindustrien i Wielkopolskie i Polen, til detailhandelen i Aragón i Spanien, til tekstilindustrien i Comunidad Valenciana i Spanien, til fremstilling af naturstensprodukter i Comunidad Valenciana i Spanien, til Lear i Spanien og til H. Cegielski-Poznań i Polen. I 1970'erne plejede vi at tale om at udvælge vindere. Det, vi gør her, er faktisk at udvælge tabere. Vi får EU til at træde til med penge der, hvor det frie marked har dekreteret en fiasko.
Hvorfor gør vi det? Fordi EU nu er en mekanisme til omfordeling af rigdomme til begunstigede kundegrupper. Hr. formand! De ved lige så vel som jeg, at dette er meningsløst. De var en fantastisk succesfuld konservativ leder i Catalonien. De forstår vigtigheden af frie folk og frie markeder, og det samme gør vores vælgere. Pengene er ved at være væk. Vi er ved at nå til det punkt, hvor folk – med George Orwells fremragende metafor – vil ryste systemet af sig, ligesom en hest, der ryster fluer af sig.
Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Hr. formand! I dag gav Europa-Parlamentet udtryk for en klar holdning, da det tog et skridt fremad i retning af uddybning af samarbejdet mellem EU og Sydkaukasus. Sydkaukasus og Georgien er områder med strategisk betydning for EU. Mit land, Litauen, har altid haft et særligt forhold til Georgien. Vi støttede landet i dets vanskeligste tider, og ikke blot på statsplan som regering. Landet har altid haft enorm støtte i den litauiske befolkning. Jeg tror, at hele EU ønsker, at Georgien skal slå sig sammen med familien af europæiske nationer. Landet har gjort en enorm indsats for at blive en del af Europa, og vi skal derfor vurdere det i overensstemmelse hermed. Visumlempelse vil hjælpe med at sikre folks mobilitet, deres samarbejde og på samme tid både de økonomiske og de kulturelle forbindelser. Jeg vil meget gerne byde Georgien og landets befolkning velkommen med denne afgørelse, der i dag blev vedtaget i Europa-Parlamentet. EU sender dem det budskab, at vi forventer, at de bliver medlem af EU.
Betænkning af Ramona Nicole Mănescu (A7-0280/2010)
Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Vi kan ikke tillade, at den kæmpestore sum penge, som vi bruger på samhørighedspolitikken, formøbles eller bortødes. Det er derfor vigtigt at forbedre den måde, pengene forvaltes på, og at sikre, at de bliver brugt mere effektivt. I denne forbindelse spiller de lokale myndigheder, som er mest bevidst om behovene i deres område, en central rolle. Der bør ligeledes lægges vægt på grænseoverskridende områder med henblik på at lette deres integration. For at sikre et egentligt vertikalt og horisontalt samarbejde skal procedurerne strømlines, og der skal bruges flere penge på uddannelse af specialister fra gennemførelsesorganerne i de enkelte medlemsstater. Vi skal endvidere støtte modernisering og udvidelse af it-systemet, hvilket vil sikre uhindret og lige adgang til oplysninger for alle støttemodtagere.
Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er enig med ordføreren i, at vi bør tage et skridt i retning af forvaltning på flere niveauer for at styrke de subnationale myndigheders inddragelse i udformningen af udviklingspolitikker, frem for alt inden for de områder, der er omfattet af konvergensmålene, som ønsker at komme på linje med områderne i medlemsstaterne og konkurrere på det globale marked.
For at gøre regionaludviklingspolitikkerne mere effektive skal vi inddrage dem, der kender deres egne regioner, og som kan hjælpe med at gennemføre deres udvikling. Det er den forbindelse mellem forvaltning på flere niveauer og territorial samhørighed, som ordføreren understreger.
Med hensyn til forenklingen af regler gælder det, at jo lettere den administrative byrde er, jo hurtigere og jo bedre vil de europæiske investeringer i regionaludvikling blive. Styrkelse af Kommissionens bistand til forvaltende myndigheder vil bidrage til at reducere tidligere begåede fejl ved primære kontroller.
Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand! Regionalpolitikkens kontrollerbarhed og effektivitet er med til at sikre EU-borgernes økonomiske og sociale status. Jeg stemte for den kurs for god forvaltningspraksis, som Parlamentet har udstukket, da jeg er enig i, at nøglen til fremgang i vores lande ligger i et tættere regionalt samarbejde. Det er derfor ønskværdigt at opfordre medlemsstaterne til at udnytte de tilgængelige former for samarbejde på tværs af de regionale grænser bedre. Prioriteret forvaltning på flere niveauer er lige det, der kan hjælpe de lokale regionale myndigheder og de private og offentlige sektorer med at finde hinanden.
Idéen med hensyn til gennemførelse, i henhold til hvilken de lokale og regionale myndigheder også skal inddrages i den politiske beslutningstagning, fortjener også vores støtte. Det store antal politiske deltagere på fællesskabsplan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan giver både muligheder, men også usikkerhed. Den ramme, som EU opstiller, skal sikre en passende balance mellem de to.
Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne takke ordføreren, fru Mǎnescu, for hendes fremragende stykke arbejde. Det er meget vigtigt at påpege, at der er behov for god forvaltningspraksis inden for regionalpolitikken. Efter min opfattelse er god forvaltningspraksis primært forbundet med principperne om retfærdighed og upartiskhed. Vi skal se EU som et hele og ikke kun udvælge bestemte områder, som vi yder støtte til. Hele Europa skal udvikles upartisk, og vi skal derudover sørge for, at det kan og vil ske ved hjælp af de regionalpolitiske instrumenter.
Det bekymrer mig også meget, at når vi ser på kriterierne for regionalpolitik og finansiering, bør det ikke kun være BNP, vi tager i betragtning. Det er ikke et bæredygtighedskriterium i sig selv, da vi kommer til at undersøge fjerntbeliggende områder i EU, og derfor er det vigtigt at indlemme begreberne tyndt befolkede områder og lange afstande.
Når vi taler om god forvaltningspraksis, taler vi frem for alt om upartisk, retfærdig forvaltning inden for EU's regionalpolitik.
Betænkning af Agustín Díaz de Mera García Consuegra (A7-0342/2010)
Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Indvandringsspørgsmålet er meget aktuelt i hele EU. Derfor er det meget vigtigt, at vi opretter et netværk af forbindelsesofficerer. Vi skal også forsøge at handle på en måde, så vi bliver mere objektive inden for sådanne områder i Europa.
I den senere tid har der imidlertid været bekymrende eksempler på vores mangler inden for nogle af de indvandringspolitiske aspekter. Folk, der er kommet til Europa, og har slået sig ned her, er ikke blevet forberedt på at skulle acceptere de grundlæggende europæiske værdier. Vi skal derfor som europæere især sørge for, at disse kerneværdier, som hele EU er bygget op omkring, bevares, og at de respekteres. De omfatter demokrati, menneskerettigheder og meningsfrihed. Det er disse værdier, vi især skal holde fast ved.
Derfor er det også vigtigt, at vi, samtidig med at vi opretter et netværk af forbindelsesofficerer, også opstiller etiske regler og værdier for det, der fungerer som referencepunkt, når indvandringspolitikken fastlægges. Det er vigtigt, at indvandrerne integrerer og accepterer de grundlæggende europæiske værdier, når de bor i EU.
Betænkning af Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Carmen Romero López (A7-0354/2010)
Andrea Češková (ECR). – (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om afstemningen om den europæiske beskyttelsesordre, da jeg personligt mener, at dette instrument er enormt vigtigt. Jeg kan udmærket forestille mig, at de kvinder, som ordren primært finder anvendelse på, og som befinder sig i en situation, hvor de bogstaveligt talt bliver forfulgt, ønsker at flytte og har brug for beskyttelse. Derfor bekymrer det mig, at den tekst, vi har stemt om, ikke er udarbejdet på et pålideligt retsgrundlag. Jeg tror dog fuldt og fast på, at teksten kan ændres, og jeg tror på, at denne åbenlyst gode idé vil blive gennemført fuldt ud. På nuværende tidspunkt har jeg imidlertid afholdt mig fra at stemme af disse årsager.
Jens Rohde (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil lige sige, at min stemmemaskine ikke virkede, da vi stemte om den europæiske beskyttelsesordre, men jeg ville have stemt for, da det er et meget vigtigt emne, og da det var vigtigt, at Parlamentet vedtog den europæiske beskyttelsesordre i dag.
Denne lovgivning er afgørende for Europa. Gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser er et grundlæggende krav i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. For at forhindre en forbrydelse, eller at der begås en ny forbrydelse mod en beskyttet person, har den udøvende stat nu fået et retsgrundlag for at anerkende en afgørelse, der tidligere er blevet afsagt i en anden medlemsstat.
Denne lovgivning er nødvendig for at forebygge vold mod kvinder og andre ofre for vold. Det er et stort og vigtigt skridt fremad, idet det giver ofre mulighed for at bo eller tage ophold der, hvor de ønsker i EU, og dermed blive omfattet af den frie bevægelighed.
Betænkning af Edit Bauer, Anna Hedh (A7-0348/2010)
Diane Dodds (NI). – (EN) Hr. formand! Menneskehandel er et meget alvorligt emne. Siden 2008 er 35 mennesker blevet reddet fra udnyttelse i min egen valgkreds i Nordirland. 25 af dem blev reddet i 2009. Der er dog stadig ingen, der er blevet dømt for forbrydelsen menneskehandel. Det er en moderne form for slaveri, en grov forbrydelse og en krænkelse af et menneskes grundlæggende menneskerettigheder. Mange af de kvinder, der pågribes eller reddes i Nordirland, kommer fra Fjernøsten via organiserede kriminelle bander, der tjener styrtende summer og udnytter disse folk både til arbejde og til seksuel udnyttelse.
Denne betænkning indeholder ganske vist mange værdifulde aspekter, og jeg mener, at dette er et område, hvor de nationale politistyrker i høj grad kan samarbejde – og politistyrken i Nordirland har allerede vist vejen – men jeg afholdt mig alligevel fra at stemme, da jeg tror fuldt og fast på, at opstillingen af minimumsstandarder udelukkende er et medlemsstatsanliggende.
Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Menneskehandel er et af de største og mest afgørende emner og en af de alvorligste trusler mod EU. Vi er nødt til at anerkende problemet og indrømme, at der er et, selv om det ofte virker som om, vi gemmer os bag den idé, at vi allerede har løst det. Det er desværre ikke tilfældet. Vi skal sørge for, at den enkeltes grundlæggende rettigheder bliver en realitet.
Begrebet menneskehandel er ganske misvisende, for der er intet menneskeligt over det. Det er en rædselsfuld forretning, hvor folk fratages deres ene mulighed for liv og menneskelig værdighed. Kvinder og børn er i den særlige risikogruppe. Det er prostitution og handel med organer de mest åbenlyse eksempler på.
Jeg vil gerne opfordre EU til at begynde at handle – ikke blot tale, men handle – for at få sat en stopper for menneskehandel i EU en gang for alle med denne betænkning som udgangspunkt. Vi skal gribe ind for at bekæmpe menneskehandel ordentligt og anvende de sanktioner, der kan sikre, at det enkelte menneske har mulighed for at bevare sin menneskelige værdighed og leve et godt liv.
Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg støttede direktivet, da menneskehandel er en fornægtelse af frihed i ordets bredeste forstand.
Det glæder mig, at det nye direktiv forpligter staterne til at forbedre deres lovgivning med det formål at bekæmpe denne forbrydelse effektivt, men jeg vil også gerne påpege, at udnyttelse skal fordømmes på fællesskabsplan, inden menneskehandlerne retsforfølges. I enhver forretning er der en køber, og det er ofte folk fra de rige demokratiske lande, og det kunne lige så godt være vores naboer. I betænkningen lægges der vægt på ofrene, men vi skal gøre mere endnu, vi skal få øjnene op og se, hvad der sker rundt omkring os, så folk, der ikke kan se nogen vej ud af deres fattigdom, aldrig bliver ofre.
Vi skal fokusere på at undervise børn og unge, vi skal underrette forældre og lærere, og vi skal tale om dette i medierne, for manglende efterspørgsel er den mest effektive form for forebyggelse.
Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Hr. formand! Jeg har bedt om ordet for at afgive en stemmeforklaring om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel.
Jeg stemte naturligvis for fru Bauers betænkning, da bekæmpelsen af menneskehandel er og skal blive ved med at være en af vores prioriteter. Problemet har vokset sig så stort nu, at det kan kaldes en ny form for slaveri. De mest sårbare dele af samfundet – kvinder og børn – transporteres til udlandet og udnyttes til de mest modbydelige former for prostitution, slaveri og pornografi.
Hvert år bliver 1 mio. mennesker ofre for dette fænomen på verdensplan, 500 000 alene i Europa. Dem, der udnytter dette fænomen, begår en forbrydelse, finansierer menneskehandel og bruger mennesker som varer, der kan købes og sælges.
Som det understreges i betænkningen, skal vi gribe ind i de lande, som ofrene for menneskehandel kommer fra og flyttes til. Vi vil kun kunne finde en løsning gennem en fælles indsats, ved at afholde kollektive oplysningskampagner og støtte og bistå ofrene og frem for alt ved at bekæmpe dette fænomen ved roden og dermed hjælpe de involverede lande til at udvikle en passende lovgivning om bekæmpelse af alle former for slaveri.
Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Det glæder mig, at vi i dag i Parlamentet ikke blot har talt om aftalen mellem EU og Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa, men også om aftalen mellem EU og Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse.
I denne forbindelse er det vigtigt, at vi ikke kun ser på de gode ting i livet, men også på de alvorlige emner, og jeg håber, at vi som Parlament om måske et års tid modtager en midlertidig rapport om, hvordan denne aftale mellem EU og Georgien er blevet gennemført, og frem for alt om, hvor godt den har fungeret. Jeg kunne også godt tænke mig, at Europa-Parlamentet næste gang i langt højere grad blev inddraget i de indledende drøftelser.
Nirj Deva (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare, hvorfor min gruppe og jeg afholdt os fra at stemme om et EU-udrykningsberedskab. Mangedoblingen af store katastrofer uden for EU i de senere år har ført til et øget antal opfordringer til at forbedre effektiviteten af EU's eksisterende katastrofeberedskabskapacitet. Selv om jeg er enig i mange af de fremragende punkter, der fremføres i betænkningen, kan jeg ikke støtte opfordringen til at oprette en ny europæisk civilbeskyttelsesstyrke.
Selv om jeg støtter opfordringerne til, at EU koordinerer sit humanitære katastrofeberedskab med det bredere udviklingssamfund, kan jeg kun støtte en sådan udvikling, når den sker inden for allerede eksisterende ordninger, såsom Fællesskabets civilbeskyttelsesordning. Mens det er ekstremt vigtigt, at EU reagerer effektivt på humanitære katastrofer, er det lige så vigtigt, at vi ikke er de eneste, der reagerer.
Ud over at fokusere på at forbedre EU's beredskab skal vi også fokusere på at styrke udviklingslandenes kapacitet samt regionernes og den subregionale kapacitet i de ramte områder, så vi gør dette sammen som et internationalt samfund. Ellers kommer vi til at lave alt det hårde arbejde, og de andre kommer ikke til at lave noget.
Betænkning af Petru Constantin Luhan (A7-0309/2010)
Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Mange EU-borgere er stadig ikke bevidst om samhørighedspolitikkens betydning for udviklingen, ikke blot af enkeltstående regioner, men af hele lande. Dens primære opgave er at skabe lige vilkår for regionerne i EU. Det betyder, at befolkningerne i mindre privilegerede regioner med vanskelige landbrugsforhold og utilstrækkelig adgang til kommunikation nyder den samme adgang til sociale, uddannelsesmæssige, transport- og energitjenester som de borgere, der har en bedre social og økonomisk stilling. Betydningen af samhørighedsidéen kan derfor ikke overvurderes.
Vi skal støtte alle de foranstaltninger, der har til formål at sikre bedre anvendelse af de penge, der tildeles under strukturfondene, og at sikre en mere effektiv brug af deres integrerende rolle, især fordi virkningerne af samhørighedspolitiske foranstaltninger bedst kan mærkes lokalt og derfor også i vid udstrækning i landområderne. Det er grundene til, at jeg stemte for denne betænkning.
Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om Luhan-betænkningen, som er det sidste emne under dagens forhandlinger.
Konkurrenceevne og samhørighed er elementer, der supplerer og støtter hinanden. EU's konkurrenceevne som helhed kan dog kun sikres, hvis den økonomiske vækst virkelig er bæredygtig. Mange af de investeringer, der er blevet samfinansieret via strukturfondene, har vist deres værd, og her vil jeg gerne lægge vægt på infrastrukturforbedringer, fordi de har udmøntet sig i tiltrækning af udenlandske investeringer i mange regioner, hvilket har bidraget til den økonomiske udvikling. Samhørighedspolitikken har imidlertid også vist sit værd under finanskrisen som et effektivt instrument til at reagere på en fleksibel måde på nye socioøkonomiske udfordringer.
Jeg er endvidere enig med ordføreren i, at EU-regionernes økonomiske konkurrenceevne hænger tæt sammen med et passende beskæftigelsesniveau, uddannet og kompetent arbejdskraft, social sikring og adgang til offentlige tjenesteydelser, da støtte til den sociale samhørighed er af central betydning for den samlede regionale konkurrenceevne, også på globalt plan.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (oversvømmelser på øen Madeira i Portugal og storm i Frankrig). Portugal har anmodet om støtte fra Solidaritetsfonden, efter at usædvanlige og unormale regnskyl på øen Madeira i februar 2010 udløste jordskred og oversvømmelser, som forårsagede voldsomme skader på offentlig og privat infrastruktur, virksomheder og landbrug. De portugisiske myndigheder anslog officielt skaderne som følge af oversvømmelserne på Madeira til 1,08 mia. EUR. Solidaritetsfonden bidrager med omkring 31 mio. EUR. Jeg har selv været på Madeira og set, at denne fond bør være mere fleksibel og gavmild, især når det gælder de mere fjerntbeliggende regioner og øregionerne, som ofte hærges af dårligt vejr.
Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) På baggrund af betænkningen fra min tyske kollega, hr. Böge, stemte jeg for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med et beløb på omkring 67 mio. EUR til at hjælpe Madeira (Portugal), som blev ramt af jordskred og oversvømmelser, og Frankrig, der blev ramt af oversvømmelser efter stormen Xynthias hærgen i februar 2010. Jeg skal bemærke, at beløbet udgør 2,7 % af de direkte skader, der er anslået til 2,5 mia. EUR. Det er selvfølgelig rigtig mange penge, men da det er en relativt lille del af de samlede skader (2,7 %), kan jeg ikke lade være med at tænke på, om ikke EU skulle bruge denne fond til at finansiere en europæisk civilbeskyttelsesstyrke, som øjeblikkeligt kan komme ofrene for sådanne katastrofer til undsætning, med henblik på at håndtere ekstremt akutte situationer, der ligger uden for de nationale styrkers kompetencer. Denne styrke ville ikke være særlig omkostningskrævende, da den fra starten af ville involvere koordinering af eksisterende nationale civilbeskyttelsesstyrker. Derudover kunne den anvendes til opgaver i udlandet (f.eks. Haiti).
Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, som tildeler Portugal 31 255 790 EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond efter de oversvømmelser, der ramte Madeira sidste februar. Den voldsomme regn, der faldt på øen Madeira, skabte kaos og forårsagede omfattende materielle skader med jordskred, sammenstyrtede broer, lukkede motorveje og huse og biler, der blev skyllet væk af vandmasserne.
42 mennesker døde og 13 forsvandt i den katastrofe, der ramte Madeira. I dag har Europa-Parlamentet her i Strasbourg været vidne til en tilkendegivelse af ægte europæisk solidaritet, som er en af det europæiske projekts vigtigste værdier, en værdi, der fortjener at blive fremhævet.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 bør tilføres 66 891 540 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at efterkomme ansøgningen fra Portugal vedrørende en katastrofe forårsaget af jordskred og oversvømmelser på øen Madeira samt ansøgningen fra Frankrig vedrørende katastrofen forårsaget af stormen Xynthia.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig naturligvis over anvendelsen af Solidaritetsfonden til støtte for ofrene for den katastrofe, der ramte Madeira efter unormale regnskyl. Jeg vil gerne takke min kollega, hr. Teixeira, for hans kompetente og uafbrudte arbejde for at skabe bevidsthed i de europæiske institutioner og skabe et grundlag for den nødvendige støtte. Jeg skal gentage, at jeg helt klart mener, at procedurerne bør forenkles, så Solidaritetsfonden kan finde hurtigere anvendelse i fremtiden. Nødhjælp, der kommer for sent, pletter EU's effektive image og underminerer følelsen af europæisk solidaritet.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Portugal har anmodet om støtte fra Solidaritetsfonden, efter at usædvanlige og unormale regnskyl på øen Madeira i februar 2010 udløste jordskred og oversvømmelser, som forårsagede voldsomme skader lokalt på offentlig og privat infrastruktur, virksomheder og landbrug. De portugisiske myndigheder anslog sammen med de regionale myndigheder på Madeira de samlede direkte skader til 1,08 mia. EUR, hvilket svarer til 0,68 % af Portugals bruttonationalindkomst. Oversvømmelserne forårsagede omfattende skader på mange hjem, landbrug, veje og vandledninger. Den finansielle støtte fra fonden vil gøre det muligt for de portugisiske myndigheder, især de regionale myndigheder på Madeira, at få godtgjort en del af de udgifter, de pådrog sig under nødhjælpsarbejdet. Jeg stemte overordnet set for denne betænkning, da jeg føler et ansvar for og en forpligtelse til at undgå unødige forsinkelser i tildelingen af finansiel støtte til de områder af Portugal og Frankrig, der er blevet ramt af naturkatastrofer.
Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Ti måneder efter at stormen Xynthia ramte den franske kyst, dræbte 53, sårede 80 og forårsagede omfattende materielle skader, har Parlamentet vedtaget et ændringsbudget med henblik på at anvende EU's Solidaritetsfond med 35,6 mio. EUR. Hvis vi ser bort fra genopbygningsprocessen, hvor mange andre tragedier skal vi så opleve, før vi endelig får en fællesskabstilgang til forebyggelsen af naturkatastrofer? Naturkatastroferne og de menneskeskabte katastrofer bliver hyppigere og hyppigere, og derfor skal vi sikre, at de nationale foranstaltninger bliver mere effektive og koordineres bedre, og at de europæiske foranstaltninger bliver mere fleksible. Jeg vil endvidere gerne påpege, at vi i 2006 fik en rapport fra hr. Barnier om oprettelse af en hurtig udrykningsstyrke i forbindelse med naturkatastrofer. Hvad forhindrer os i at vedtage den? Hvad forhindrer os i at anvende den?
Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, som betyder, at EU's Solidaritetsfond kan anvendes efter de skader, der blev forårsaget af store oversvømmelser i Portugal og stormen Xynthia i 2010. Dette viser det stærke forhold mellem EU's medlemsstater og understreger betydningen af at hjælpe regioner, der rammes af naturkatastrofer. Jeg glæder mig meget over, at der er blevet frigjort over 35 mio. EUR fra Solidaritetsfonden til reparation af de omfattende skader, som Xynthia forårsagede i flere kystområder, primært Charente-Maritime, Vendée og Côtes-d’Armor.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen foreslår anvendelse af Solidaritetsfonden med et samlet beløb på 66 891 540 EUR til fordel for Portugal og Frankrig: 31 255 790 EUR til Portugal og 35 635 750 EUR til Frankrig. Portugal har anmodet om støtte efter en storm på Madeira i februar 2010, som forårsagede alvorlige skader på offentlig og privat infrastruktur, virksomheder og landbrug. Frankrig anmodede om assistance fra Solidaritetsfonden efter stormen Xynthia, også i februar 2010, som ramte en stor del af landet, dræbte 53, sårede 80 og forårsagede omfattende skader på dæmninger og diger, offentlig og privat infrastruktur, vej- og tognet, landbrug og virksomheder.
Jeg er helt for denne mobilisering, ikke mindst på grund af dens betydning for den selvstyrende region Madeira, men jeg er nødt til at give udtryk for min skuffelse over, at støtten først bliver tilgængelig i december, 10 måneder efter de katastrofer, der ramte den franske kyst og øen Madeira. Vi skal omgående have fundet nye måder at få Solidaritetsfondens procedurer til at fungere på, og vi skal koncentrere vores indsats om dette.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte naturligvis for denne betænkning, som foreslår anvendelse af Solidaritetsfonden i forbindelse med de enorme skader, der opstod på øen Madeira efter den storm, der ramte området i februar 2010. Ikke desto mindre vil vi gerne igen komme med et par bemærkninger.
I forordningen om Solidaritetsfonden hedder det, at "I forbindelse med større katastrofer må Fællesskabet vise sig solidarisk med befolkningen i de berørte regioner ved at yde et finansielt tilskud for at bidrage til hurtigst muligt at genoprette normale livsvilkår i de katastroferamte regioner". Det hedder endvidere, at instrumentet skal give Fællesskabet mulighed for "at handle øjeblikkeligt og effektivt for hurtigst muligt at kunne yde nødhjælp og dække befolkningens umiddelbare behov og på kort sigt medvirke til genopbygningen af vigtig ødelagt infrastruktur".
De regler og procedurer, der skal følges for at mobilisere fonden, har imidlertid allerede vist, at dette princip om hurtigt at hjælpe de berørte befolkninger ikke overholdes i praksis. I dette tilfælde stemmer Parlamentet først om fondens anvendelse 10 måneder efter katastrofens indtræden. Derfor har vi argumenteret for – og vi gør det igen nu – at reglerne for anvendelse af denne fond skal tilpasses, så fonden kan anvendes mere fleksibelt og rettidigt, og så den tid, der går mellem katastrofens indtræden og det tidspunkt, hvor midlerne gøres tilgængelige, kan reduceres.
Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Efter min mening er EU's Solidaritetsfond ligesom Fonden for Tilpasning til Globaliseringen et af de budgetinstrumenter, der i praksis giver stærkest udtryk for den solidaritetsværdi, som vi medlemmer af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet stræber efter at fremme under udarbejdelsen af fællesskabspolitikker. Den 27. og 28. februar 2010 dræbte stormen Xynthia 53 og sårede omkring 80 i Vendée og Charente-Maritime. Det var en ekstremt traumatisk oplevelse for regionen og nationen, og man føler stadig dens psykologiske og økonomiske efterdønninger nu 10 måneder senere. Allerede på plenarmødet i marts 2010 greb Parlamentet ind og vedtog med et meget stort flertal en beslutning om, at fonden skulle anvendes til at hjælpe ofrene.
Dagens afstemning, som bekræftede frigørelsen af 35,6 mio. EUR til disse departementer samt 31,2 mio. EUR til Portugal, som blev ramt af oversvømmelser på Madeira forårsaget af denne storm, er et eksempel på dette fælles ønske om at udvise ægte solidaritet mellem de europæiske borgere. Det er dét Europa, vi ønsker at opbygge. Et Europa, som er tæt på sine borgere, agtpågivende over for de emner, der berører dem, og i stand til at behandle disse emner kollektivt.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. Jeg mener nemlig, at fonden er et værdifuldt instrument, der giver EU mulighed for at udvise solidaritet med befolkningerne i regioner, der rammes af naturkatastrofer, ved at yde finansiel støtte for at hjælpe med hurtigt at genskabe normale levevilkår. Dagens afstemning vedrørte to ansøgninger om støtte. Den første kom fra Portugal efter det unormale regnskyl på øen Madeira, som udløste jordskred og voldsomme oversvømmelser og forårsagede skade på offentlig og privat infrastruktur, virksomheder og landbrug.
Den anden ansøgning om anvendelse af fonden kom fra Frankrig efter stormen Xynthia, som dræbte 53 og oversvømmede store områder, herunder boligområder, og forårsagede omfattende skader på dæmninger og diger, offentlig og privat infrastruktur, vej- og tognet, landbrug og virksomheder. Endelig skal jeg tilføje, at fonden blev anvendt med 31 255 790 EUR til oversvømmelserne på Madeira og 35 635 750 EUR til stormen Xynthia, i alt 66 891 540 EUR.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, som giver Portugal 31 mio. EUR og Frankrig 35 mio. EUR fra EU's Solidaritetsfond. Dette er en vigtig støttegestus efter oversvømmelserne og jordskredene i Portugal i februar og de ødelæggelser, som stormen Xynthia forårsagede på den franske Atlanterhavskyst.
Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til fordel for de områder, der blev ramt af oversvømmelser i Portugal, og de franske områder, der blev ramt af stormen Xynthia i februar 2010. Områderne ud til Atlanterhavskysten blev hårdest ramt, og stormen oversvømmede store områder, herunder boligområder, og forårsagede omfattende menneskelig og materiel skade. Dagens afstemning er et svar på de franske myndigheders anmodning om bl.a. europæisk finansiel bistand til disse områder efter en "usædvanlig katastrofe, fortrinsvis en naturkatastrofe, som berører størstedelen af befolkningen med alvorlige og vedvarende følger for livsvilkårene og den økonomiske stabilitet i regionen". Af de anslåede 1 425,43 mio. EUR i direkte skader som følge af katastrofen vil Frankrig få udbetalt 35 635 750 EUR. Solidaritetsfondens anvendelse er i praksis et udtryk for et Europa, der er tæt på sine borgere, hvilket er, hvad de forventer. De europæiske institutioner skal stadig arbejde for at sikre hurtigere operationer og procedurer, hvilket berettiges af naturfænomenernes presserende karakter og omfang.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Den støtte, som EU yder Portugal og Frankrig efter stormene i februar 2010, er godt nyt. Det er dog beklageligt, at EU ikke handler lige så hurtigt, når det drejer sig om at hjælpe borgere, hvis liv bliver knust af klimaændringernes konsekvenser, som det gør, når det skal redde bankerne.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er EU's Solidaritetsfond en del af. Støtte fra denne fond er afgørende for områder, der rammes af naturkatastrofer, f.eks. oversvømmelserne på Madeira (Portugal) og stormen Xynthia i Frankrig. Efter at have kontrolleret, at begge ansøgninger opfylder kriterierne i forordning (EF) nr. 2012/2002, foreslog Kommissionen anvendelse af Solidaritetsfonden med et beløb på 31 255 790 EUR for Portugal (Madeira-oversvømmelser) og 35 635 750 EUR for Frankrig (stormen Xynthia), hvilket resulterer i et samlet beløb på 66 891 540 EUR, der skal trækkes fra loftet på 1 mia. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger. Jeg vil dog gerne fremhæve forsinkelsen i anvendelsen af denne type støtte. Procedurerne skal gøres mindre bureaukratiske og mere strømlinede med henblik på at reagere rettidigt på fremtidige katastrofesituationer.
Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Selv om jeg stemte for dette forslag om at yde støtte, mener jeg, det er en analgesisk og palliativ foranstaltning til bekæmpelse af kapitalistmodellens konsekvenser, og at den ikke repræsenterer noget fremskridt i kampen mod de underliggende årsager til krisen. Jeg er enig i anvendelsen af ressourcer fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til borgere, der afskediges som følge af strukturelle ændringer i forretningsmodeller eller som en direkte følge af den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Jeg mener, at det beløb på over 250 mio. EUR, der anmodes om som supplerende bistand og støtte til de mere end 600 ansatte, der blev afskediget i detailsektoren i Nederlandene, kan hjælpe med at nå det ultimative mål om at lette reintegrationen af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Jeg stemte også for, fordi jeg er overbevist om, at denne bistand supplerer den afskedigelsesgodtgørelse, der er fastsat i al national lovgivning og i alle kollektive overenskomster. Denne anvendelse af midler fra Globaliseringsfonden kan derfor under ingen omstændigheder erstatte regeringernes og virksomhedernes retlige ansvar over for de ansatte, der er blevet afskediget, eller begrunde en unddragelse fra et sådant ansvar.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Under sådanne omstændigheder er det afgørende at yde støtte, så alle EU's medlemsstater kan føle, at de tilhører en forenet familie. Det ville være mange gange billigere at give EU-midlerne til projekter, der kunne mindske konsekvenserne af naturkatastrofer, f.eks. opførelse af dæmninger og beskyttelsesstrukturer og investering i oplysning af offentligheden og advarselsforanstaltninger. Jeg mener også, det ville være gavnligt at opstille byggeregulativer for højrisikoregioner. Hvis EU bare giver midler og ikke arbejder for at forebygge naturkatastrofer, risikerer disse at få alvorligere følger i fremtiden.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Portugal har anmodet om støtte fra Solidaritetsfonden, efter at usædvanlige regnskyl på øen Madeira i februar 2010 udløste jordskred og voldsomme oversvømmelser, som forårsagede skade på offentlig og privat infrastruktur, virksomheder og landbrug. De portugisiske myndigheder anslog de samlede direkte skader til 1 080 mio. EUR. Frankrig anmodede om assistance fra Solidaritetsfonden, efter at den største del af Frankrig i februar 2010 blev ramt af stormen Xynthia. Regionen ud til Atlanterhavskysten, nærmere bestemt departementerne Charente-Maritime og Vendée, var hårdest ramt. Stormen dræbte 53 og sårede næsten 80. De franske myndigheder anslår de samlede direkte skader forårsaget af katastrofen på dette område til 1 425,43 mio. EUR.
Efter at have kontrolleret, at begge ansøgninger opfylder kriterierne i forordning (EF) nr. 2012/2002, foreslog Kommissionen anvendelse af Solidaritetsfonden med et beløb på 31 255 790 EUR for Portugal (Madeira-oversvømmelser) og 35 635 750 EUR for Frankrig (stormen Xynthia), hvilket resulterer i et samlet beløb på 66 891 540 EUR. Da alle kriterierne for støtten er opfyldt, stemte jeg for betænkningen for at vise solidaritet med ofrene og de berørte stater.
Elisabeth Morin-Chartier (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede Europa-Parlamentets stemme, da det i dag, tirsdag den 14. december 2010, vedtog frigørelsen af 35,6 mio. EUR til Frankrig, hvis Atlanterhavskyst blev delvist ødelagt af stormen Xynthia i februar. Disse penge vil blive brugt til at finansiere genopbygningen af den infrastruktur, der blev ødelagt under katastrofen. Som medlem af Europa-Parlamentet for de hårdest ramte områder glæder jeg mig over tildelingen af disse midler til at reparere stormens skader. Det er en sand lettelse for alle de berørte franske departementer. Denne mobilisering viser, at solidaritet ikke er et tomt ord, når det gælder EU.
Til slut vil jeg gerne understrege, at stormen Xynthia i februar 2010 hærgede en stor del af Frankrig. Departementerne Charente-Maritime og Vendée blev hårdest ramt. Stormen dræbte 53 og sårede 80. De materielle skader blev anslået til 1 425,43 mio. EUR. Der er blevet frigjort et samlet beløb på 35,6 mio. EUR fra EU's Solidaritetsfond til reparation af disse skader.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Ifølge Böge-betænkningen er der blevet stillet 66,9 mio. EUR til rådighed til bekæmpelse af følgerne af alvorlige naturkatastrofer i Frankrig og Portugal. Jeg stemte derfor for betænkningen.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 bør tilføres 66 891 540 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at efterkomme ansøgningerne fra:
- Portugal om støtte fra fonden efter en katastrofe forårsaget af jordskred og oversvømmelser på øen Madeira, og
- Frankrig om støtte fra fonden som følge af en katastrofe forårsaget af stormen Xynthia.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig meget over vedtagelsen af denne betænkning, i henhold til hvilken Portugal tildeles 31 255 790 EUR i forbindelse med de voldsomme ødelæggelser forårsaget af den katastrofe, der ramte øen Madeira i februar 2010. I denne forbindelse vil jeg gerne fremhæve det store engagement, som den portugisiske delegation fra Partido Social Democrata har udvist, især det arbejde, som hr. Teixeira har udført, der har vist sig at være afgørende for opnåelsen af dette resultat.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Kommissionen foreslår anvendelse af EU's Solidaritetsfond til fordel for Portugal og Frankrig i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA). IIA giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR. I 2010 har Kommissionen indtil nu kun forelagt et forslag om at mobilisere Solidaritetsfonden. Forslaget er fra den 24. september 2010 om anvendelse af 13,02 mio. EUR efter alvorlige oversvømmelser i Irland i november 2009 (KOM(2010)0534). Dette forslag og det tilsvarende forslag til ændringsbudget (FÆB nr. 8/2010) er stadig i færd med at blive vedtaget af budgetmyndighedens to parter. Sideløbende med forslaget om at anvende Solidaritetsfonden til fordel for Portugal og Frankrig har Kommissionen forelagt et forslag til ændringsbudget (FÆB nr. 9/2010 af 13. oktober 2010) med henblik på at opføre de tilsvarende forpligtelses- og betalingsbevillinger på 2010-budgettet, således som der er skabt mulighed for i punkt 26 i IIA.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Solidaritetsfonden blev oprettet med det formål at bevidne EU's solidaritet med folk i regioner, der rammes af naturkatastrofer. I februar i år blev regionen Madeira, hvor jeg kommer fra, ramt af en katastrofe forårsaget af jordskred og oversvømmelser. Efter denne tragedie indgav Portugal en ansøgning om anvendelse af Solidaritetsfonden i forbindelse med disse skader, navnlig reparation af infrastruktur og genopbygning af de berørte områder.
De franske myndigheder indgav ligeledes en ansøgning om anvendelse af fonden efter stormen Xynthia. De samlede skader, som de to katastrofer har forårsaget, anslås til 66 891 540 EUR, og dette beløb vil blive mobiliseret, så snart ændringsbudgettet er blevet ændret som nødvendigt for at gøre det tilgængeligt. Konsekvenserne af februars katastrofer lod sig føle med det samme, og der blev forvoldt omfattende skader på offentlig og privat infrastruktur, virksomheder og afgrøder. Selv om følgerne af den tragedie, der ødelagde regionen, var så alvorlige, kom den europæiske hjælp ikke med det samme. Der er nu gået 10 måneder. Da jeg er enig i behovet for at gøre hele proceduren mindre træg, stemmer jeg for fondens anvendelse til fordel for de berørte områder og appellerer til, at det sker så hurtigt som muligt.
Bernadette Vergnaud (S&D), skriftlig. – (FR) Vedtagelsen i dag på plenarmødet af et ændringsbudget til anvendelse af EU's Solidaritetsfond med et beløb på 35,6 mio. EUR efter forslag fra Kommissionen er godt nyt. Dette sker som en reaktion på den franske regerings anmodning efter stormen Xynthia, som ramte den franske kyst den 27. og 28. februar 2010 og dræbte 53 og sårede 80 i Vendée og Charente-Maritime. Proceduren er bestemt lang og bør forbedres, men det glæder mig at se europæisk solidaritet på denne måde i lyset af den tragedie, ofrene har oplevet. Jeg anmodede skriftligt kommissær Hahn om at støtte den franske regerings anmodning om støtte, og han har holdt det løfte, han gav mig under hans besøg i La Rochelle i starten af marts. Denne fond er mere end hårdt tiltrængt finansiel bistand. Den symboliserer vores kontinents fælles værdier.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) I lyset af skrivelsen fra Regionaludviklingsudvalget og forslaget om at reducere betalingsbevillingerne under posten "Energiprojekter til støtte for den økonomiske genopretning – det europæiske net af offshore-vindkraftanlæg" med henblik på at hjælpe de lande (Portugal og Frankrig), der er blevet ramt af større naturkatastrofer, via Solidaritetsfonden, og i betragtning af at denne beslutning opstiller de grundlæggende kriterier for Solidaritetsfondens funktion, støtter jeg betænkningen.
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Vi husker alle stormen Xynthia, som ødelagde Vendée-kysten for næsten et år siden. Siden da har genopbygningsarbejdet været i gang de steder, hvor vandet ødelagde alt. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond er det ideelle instrument til støtte for den lokale indsats. Ved at stemme for denne tekst har jeg været med til at frigøre 35 635 750 EUR, som er øremærket – ikke til at erstatte den skade, de enkelte indbyggere har lidt, men til at genopbygge infrastrukturen. Solidaritetsfonden, som blev oprettet efter oversvømmelserne i Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Frankrig i 2002, skal hjælpe europæiske områder, der rammes af uforudsigelige katastrofer. Ifølge teksten tildeles Portugal et tilsvarende beløb til de områder, der for kort tid siden blev ramt af oversvømmelser.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig naturligvis over anvendelsen af Solidaritetsfonden til støtte for ofrene for den katastrofe, der ramte Madeira efter unormale regnskyl. Jeg vil gerne takke min kollega, hr. Teixeira, for hans kompetente og uafbrudte arbejde for at skabe bevidsthed i de europæiske institutioner og skabe et grundlag for den nødvendige støtte. Jeg skal gentage, at jeg helt klart mener, at procedurerne bør forenkles, så Solidaritetsfonden kan finde hurtigere anvendelse i fremtiden. Nødhjælp, der kommer for sent, pletter EU's effektive image og underminerer følelsen af europæisk solidaritet.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Det eneste formål med forslaget til ændringsbudget nr. 9/2010 er formelt at opføre den budgetmæssige tilpasning, som anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond nødvendiggør, på 2010-budgettet. Jeg har allerede stemt for et parallelt udkast til betænkning om anvendelse af Solidaritetsfonden til fordel for Portugal (Madeira-oversvømmelser) og Frankrig (stormen Xynthia), så det er med udgangspunkt i den samme ansvarsfølelse, at jeg stemmer for denne betænkning om ændringsbudgettet for at anvende 31 255 790 EUR til Portugal og 35 635 750 EUR til Frankrig, hvilket i alt beløber sig til 66 891 540 EUR, som skal trækkes fra fondens loft.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) På trods af vigtigheden af investeringsprojekter inden for energiinfrastruktur, især vindenergi, stemmer jeg for reduktionen af betalingsbevillingerne under budgetpost 06 04 14 03, så midlerne kan omfordeles til de 66 891 540 EUR i betalingsbevillinger (post 13 06 01), der er nødvendige for at dække behov, som vedrører anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Mens vi stemmer om dette forslag til ændringsbudget, som vil gøre det muligt at anvende Solidaritetsfonden til fordel for befolkningen på Madeira og de områder i Frankrig, der blev ramt af stormen Xynthia – som vi naturligvis støttede – er det vigtigt at understrege et par punkter her, ud over den forsinkede anvendelse af fonden, der er blevet nævnt tidligere.
Kommissionen mener, at kriterierne for støttemodtagelse er opfyldt, navnlig i Madeiras tilfælde, for så vidt angår skadestærsklen. Det skal dog bemærkes, at den nu ydede EU-støtte kun vil dække 2,89 % af katastrofens samlede skader. Madeira er en region i den yderste periferi og må leve med de dermed forbundne ulemper. Den efterstræber også konvergensmålene (trods de ødelæggende ændringer på dette område, der er sket siden den seneste udvidelse). Disse særlige kendetegn bør derfor tages i betragtning, og støtten til regionen bør øges, enten fra denne fond eller gennem andre foranstaltninger.
Da reglerne for fonden blev drøftet, foreslog vi derfor idéen om at øge den finansielle bistand til samhørighedslande og konvergensregioner ved at indføre en ufravigelig samhørighedsdimension i dette spørgsmål om tildeling af støtte til skader forårsaget af naturkatastrofer. Det ville endvidere mindske forskellene mellem de forskellige regioner og medlemsstater i EU.
Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) På et tidspunkt, hvor naturkatastroferne bliver stadig mere hyppige i Europa, skal EU være i stand til at yde passende støtte til sine medlemsstater, når de rammes af katastrofer af denne art. Efter stormen Xynthia i marts, som ramte kystområderne Charente-Maritime og Vendée, og de oversvømmelser, der ramte øen Madeira i Portugal i februar, er det derfor helt naturligt, at jeg støtter anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde erstatning for de skader, disse katastrofer har forvoldt. Efter min opfattelse er denne afstemning et billede på den solidaritet, der findes mellem de europæiske nationer, og som for den sags skyld også burde findes inden for mange andre områder.
Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Når man står over for en naturkatastrofe – og vi står over for flere og flere katastrofer af denne art – er det et krav, at EU yder støtte til de medlemsstater og områder, der kæmper med de vedvarende følger af sådanne tragedier. EU's Solidaritetsfond blev oprettet netop med dette formål for øje.
Fonden gør det muligt at yde finansiel bistand til ofre i områder, som rammes af "en større naturkatastrofe", såsom den portugisiske ø Madeira, der blev ødelagt af oversvømmelser, og de franske områder, der blev hærget af stormen Xynthia. Med dette års oversvømmelser i Polen og andre dele af Europa i frisk erindring støtter jeg forslaget om at yde støtte til de lande, der har lidt, i solidaritet med de flere tusinde borgere i de områder, der er blevet ramt af disse ødelæggende kataklysmer.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som godkender overførslen af 66 mio. EUR fra det europæiske net af offshore-vindkraftanlæg til EU's Solidaritetsfond med henblik på at hjælpe ofrene for oversvømmelser i Portugal og storme i Frankrig.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag til ændringsbudget er fornuftigt, da formålet med de midler, der mobiliseres gennem Solidaritetsfonden, er at dække følgevirkningerne af jordskred og omfattende oversvømmelser på den portugisiske ø Madeira og efter stormen Xynthia i Frankrig. Efter at have sikret sig, at begge ansøgninger var i overensstemmelse med kriterierne for støttemodtagelse som fastsat i forordning (EF) nr. 2012/2002, foreslog Kommissionen at bringe Solidaritetsfonden i anvendelse for et beløb på 31 255 790 EUR til Portugal (oversvømmelserne på Madeira) og 35 635 750 EUR til Frankrig (stormen Xynthia), svarende til i alt 66 891 540 EUR af et loft på 1 mia. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger. Jeg vil dog gerne fremhæve forsinkelsen i anvendelsen af denne type støtte. Procedurerne skal gøres mindre bureaukratiske og mere strømlinede med henblik på at reagere rettidigt på fremtidige katastrofesituationer.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) En budgetstigning bør i princippet forkastes i en tid med finansiel og økonomisk krise. I dette tilfælde er der imidlertid tale om en tilpasning som følge af stormskader i Frankrig og Portugal forårsaget af stormen Xynthia. Gensidig støtte og bistand i tilfælde af naturkatastrofer er et sandt tegn på aktiv europæisk solidaritet og bør derfor støttes. Derfor stemte jeg for betænkningen.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Ifølge betænkningen skal det sikres, at de midler, der stilles til rådighed for Portugal og Frankrig, anvendes til at hjælpe med genopbygningen af infrastruktur i begge lande, og de skal bruges som et refinansieringsinstrument. Jeg stemte derfor for betænkningen. De berørte mennesker skal have hjælp, og deres livsvilkår og den økonomiske stabilitet i området skal forbedres.
Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støtter fuldt ud anvendelsen af EU's Solidaritetsfond som svar på naturkatastroferne i Frankrig og Portugal. Jeg ser Solidaritetsfonden som et af de vigtigste midler til at skabe en europæisk identitet og en fællesskabsfølelse mellem EU-borgerne. I 2010 var Polen et af de lande, der drog fordel af Solidaritetsfonden, og dette fik positiv respons fra medierne. Jeg vil gerne understrege behovet for at højne den offentlige bevidsthed om Solidaritetsfonden og virkningerne af dens anvendelse.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 bør tilføres 66 891 540 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at efterkomme ansøgningerne fra:
- Portugal om støtte fra fonden efter en katastrofe forårsaget af jordskred og oversvømmelser på øen Madeira, og
- Frankrig om støtte fra fonden som følge af en katastrofe forårsaget af stormen Xynthia.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over dette forslag til ændringsbudget, som gør det muligt at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde et samlet beløb på 66 891 540 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger, hvoraf 31 255 790 EUR skal efterkomme Portugals anmodning om støtte efter den storm, der ramte den selvstyrende region Madeira i februar 2010 og forvoldte omfattende skader.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I henhold til finansforordningens artikel 37, stk. 1, forelægger Kommissionen "i tilfælde af uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder" forslag til ændringsbudget. I denne forbindelse og med hensyn til anvendelsen af EU's Solidaritetsfond foreslår Kommissionen at anvende EU's Solidaritetsfond til fordel for Portugal og Frankrig på grundlag af punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA). IIA giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR. De nærmere regler for tildeling af støtte er udspecificeret heri såvel som i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. Det er vigtigt at bemærke, at fondens formål ikke er at kompensere for private skader, men at reparere infrastruktur, og at fonden er et refinansieringsinstrument. Kommissionen har i 2010 hidtil kun forelagt ét forslag om anvendelse af Solidaritetsfonden, nemlig forslaget af 24. september 2010 om anvendelse af 13,02 mio. EUR efter omfattende oversvømmelser i Irland i november 2009 (KOM(2010)0534).
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med dette dokument fra Europa-Parlamentet er at godkende Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 9/2010 med henblik på at gennemføre de ændringer, der er nødvendige for anvendelsen af Solidaritetsfonden. Kommissionen opfattede katastroferne på Madeira og i Frankrig som henholdsvis en "større naturkatastrofe" og en "usædvanlig regional katastrofe", og begge ansøgninger fra de nationale myndigheder om anvendelse af fonden blev accepteret.
I henhold til finansforordningen forelægger Kommissionen "i tilfælde af uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder" forslag til ændringsbudget. I dette tilfælde foreslog Kommissionen at bringe Solidaritetsfonden i anvendelse for et beløb på 31 255 790 EUR til Portugal og 35 635 750 EUR til Frankrig, svarende til i alt 66 891 540 EUR. I dag har vi i den europæiske solidaritets navn godkendt omfordelingen af dette beløb i betalingsbevillinger fra budgetpost 06 04 14 03 "Energiprojekter til støtte for den økonomiske genopretning – det europæiske net af offshore-vindkraftanlæg" til reparation af infrastruktur og genopbygning af de områder, der blev ramt af katastroferne.
Jeg glæder mig over den foranstaltning, der er blevet vedtaget, selv om jeg beklager langsommeligheden af hele proceduren i forbindelse med fondens mobilisering i lyset af omfanget af den tragedie, der hærgede det område, jeg kommer fra, nemlig den selvstyrende region Madeira.
Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) På baggrund af betænkningen fra min dygtige italienske kollega, Barbara Matera, stemte jeg for forslaget til afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med et beløb på 2,2 mio. EUR i støtte til Slovenien, som oplever afskedigelser i tekstilindustrien. Det handler om fabrikken Mura, European Fashion Design, som har afskediget 2 554 medarbejdere. Jeg synes, det er mærkeligt, at 583 eller 22,8 % af de i alt 2 554 afskedigede medarbejdere har langvarige sundhedsproblemer eller handicap. Jeg er ikke sikker på, at de opfylder Globaliseringsfondens kriterier. Det skal bemærkes, at 1 114 af de 2 554 afskedigede medarbejdere "ikke har afsluttet grundskoleundervisning". Det er legitimt at sætte spørgsmålstegn ved de rekrutteredes uddannelsesniveau og deres egnethed ud fra de aktuelle industrielle standarder. Jeg sætter spørgsmålstegn ved uafhængigheden af tjenestemændene i det slovenske arbejds-, familie- og socialministerium, som skal varetage rollen som certificerende myndighed for overvågningen af denne udgift.
Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Ligesom de forslag, hun stillede på det seneste plenarmøde, er fru Materas forslag om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i seks specifikke tilfælde fuldt ud berettigede. Denne fond vil yde bistand til medarbejdere, der lider under globaliseringens negative konsekvenser i Slovenien, Tyskland, Polen og Spanien. Jeg har altid følt, at anvendelsen af denne fond var effektiv, da den giver konkrete resultater og opfylder specifikke og fuldstændig identificerbare behov. Som medlem af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender blev jeg ganske enkelt nødt til at stemme for vedtagelsen af disse forslag.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Slovenien har anmodet om støtte i forbindelse med 2 554 afskedigelser i virksomheden Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet. Jeg er endvidere enig i, at Kommissionens forslag skal indeholde en begrundelse med klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og redegørelse for de årsager, der har ført til, at den er blevet godkendt, hvilket er i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, bør være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelen er det vigtigt, at den europæiske økonomi er i stand til hurtigt at indføre bistandspolitikker til fordel for arbejdstagere, der påvirkes af sådanne ændringer, og samtidig give dem de kvalifikationer, der er nødvendige for hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Slovenien har anmodet om støtte i forbindelse med 2 554 afskedigelser i virksomheden Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler i NUTS III-regionen Pomurje, og da 7 % af de beskæftigede i Pomurje-regionen arbejdede for Mura, og indtægten i denne region allerede lå under det slovenske gennemsnit, stemmer jeg overordnet set for denne betænkning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Slovenien.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Alle de gange, Parlamentet i de seneste måneder har godkendt anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), som blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af større strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, er efter min opfattelse yderst betegnende for den krise, Europa gennemgår for øjeblikket. Globaliseringsfonden er ikke svaret på denne krise, men den er en stor og væsentlig hjælp. I dette tilfælde er støtten rettet mod følgerne af 2 554 afskedigelser i den slovenske virksomhed Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler. Denne sektor er blevet særdeles hårdt ramt af de strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene og er offer for import af billige tekstiler.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle en ny, kvalificeret arbejdsstyrke for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Slovenien er blevet forelagt, i forbindelse med 2 554 afskedigelser i virksomheden Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil fordoble deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Hver måned indgives der ansøgninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Her er der nu otte nye ansøgninger fra fire medlemsstater, nemlig Slovenien, Tyskland, Polen og Spanien. Mange hundrede andre virksomheder lukker inden for forskellige sektorer, lige fra bilindustrien over detailhandelen til tekstilsektoren. I alt er der blevet afskediget over 6 500 arbejdstagere (6 592 helt nøjagtigt). Det er næsten 10 000, hvis vi tilføjer dem, vi drøftede her for en måned siden.
Nu, hvor vi godkender denne anvendelse, kan jeg ikke lade være med at gentage, at det, vi har brug for, er et klart brud med de neoliberale politikker, der forårsager den åbenlyse økonomiske og sociale katastrofe, der kan ses i landene i EU. Der er bestemt behov for formildende foranstaltninger, men det er katastrofens årsager, der skal tages fat på.
Det er blevet endnu mere presserende at gennemføre det forslag, vi stillede under forhandlingen om 2011-budgettet om at oprette et europæisk program for beskæftigelse og bæredygtig udvikling, hvortil afsættes 1 % af EU's bruttonationalprodukt, som suppleres med midler fra medlemsstaterne. Målet hermed ville være reel konvergens, fremme af de enkelte landes potentiale, bæredygtig anvendelse af deres ressourcer, investering i produktion og skabelse af job med rettigheder.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Slovenien, da jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Dagens afstemning vedrørte en anmodning om støtte i forbindelse med 2 554 afskedigelser i virksomheden Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler, med et samlet beløb på 2 247 940 EUR fra Globaliseringsfonden. Endelig skal jeg sige, at jeg glæder mig over, at betænkningen er blevet vedtaget, hvilket viser, at Globaliseringsfonden er en anvendelig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at hjælpe de 2 554 arbejdstagere, der er blevet afskediget i virksomheden Mura, European Fashion Design, i Slovenien. Jeg håber, at de 2,2 mio. EUR vil hjælpe arbejdstagerne og regionen med hurtigt at overkomme de strukturelle ændringer, de står over for.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholdt mig fra at stemme af respekt for de slovenske arbejdstagere i Mura-koncernen, som er blevet ofret på globaliseringens alter. I den situation, de er blevet kastet ud i som følge af de neoliberale politikker, som EU er fortaler for, kunne man fristes til at stemme imod, når man ser på denne almisses ynkelige størrelse. Men det lidt, der er blevet givet, kan måske også hjælpe med at lindre deres smerte. Dette gør ikke på nogen måde rationalet bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utåleligt. Den støtter et rationale, der har fået de investeringsfonde, der ejer denne koncern, og de banker, der investerer i dem, til at tjene penge på arbejdstagernes bekostning.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde støtte til Slovenien, som har anmodet om støtte i forbindelse med 2 554 afskedigelser i virksomheden Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for, ligesom jeg tidligere har gjort i forbindelse med anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Vi skal støtte folk, der har mistet deres job, og give dem mulighed for at udnytte deres potentiale inden for andre områder. Det er virkelig en skam, at Letland – på trods af at jeg personligt har henvendt mig til Republikken Letlands premierminister og over for ham har påpeget muligheden for at trække på Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen – ikke har udnyttet denne mulighed, selv om 15 % af den lettiske befolkning er arbejdsløse. Det ser ud som om, der skal sendes et signal ud til Kommissionens ledere om myndighedernes manglende handling i Republikken Letland. Over 100 000 folk fra Letland har allerede forladt deres hjemland. Det lader til, at disse folks skæbne ikke interesserer regeringen i Republikken Letland.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den slovenske beklædningsvirksomhed Mura, European Fashion Design, blev nødt til at afskedige 2 554 arbejdstagere i perioden fra den 21. oktober 2009 til den 20. februar 2010 som følge af den økonomiske og finansielle krise. Slovenien anmoder derfor om 2 247 940 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen med henblik på at kunne iværksætte foranstaltninger for hurtigt at få de berørte arbejdstagere tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg har stemt for betænkningen, da fondens anvendelse er fuldt ud berettiget.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I henhold til fru Materas betænkning skal vi støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af de slovenske arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg synes, det er en positiv ting at gøre, og har derfor stemt for den.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Slovenien har anmodet om støtte i forbindelse med 2 554 afskedigelser i virksomheden Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet.
Jeg er endvidere enig i følgende:
- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;
- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmer og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.
Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end ubrugte midler fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Sloveniens anmodning om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med 2 554 afskedigelser i virksomheden Mura, European Fashion Design, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af beklædningsartikler, i perioden fra den 21. oktober 2009 til den 20. februar 2010, opfylder alle de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en firemåneders periode i en virksomhed i en medlemsstat" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Tyskland har anmodet om bistand i forbindelse med 1 181 afskedigelser fordelt over de fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet. Jeg er endvidere enig i, at det bør sikres, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, bør være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelen er det vigtigt, at den europæiske økonomi er i stand til hurtigt at indføre bistandspolitikker til fordel for arbejdstagere, der påvirkes af sådanne ændringer, og samtidig give dem de kvalifikationer, der er nødvendige for hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Tyskland har anmodet om bistand i forbindelse med 1 181 afskedigelser fordelt over de fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner, stemte jeg overordnet set for denne afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Tyskland.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I dag har vi godkendt en pakke på 8 308 555 EUR i støtte til Tyskland fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i forbindelse med 1 181 afskedigelser fordelt over de fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen AG i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner. Som jeg altid har påpeget, er en sådan bistand – selv om den er ekstremt vigtig for behandlingen af de aktuelle symptomer – ikke en endelig løsning på de europæiske industriers problemer, som ikke blot skyldes den økonomiske krise, vi oplever for øjeblikket, men også behovet for, at Europa tilpasser sig en verden i forandring, en verden, hvor konkurrenceevnen er afgørende.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle en ny, kvalificeret arbejdsstyrke for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Tyskland er blevet forelagt, i forbindelse med 1 181 afskedigelser fordelt over de fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil fordoble deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.
Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Takket være afgørelsen i dag vil arbejdstagerne fra virksomheden Heidelberger Druckmaschinen AG i Baden-Württemberg, som er blevet afskediget, modtage ca. 8 mio. EUR i støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Disse midler skal bruges til at hjælpe disse arbejdstagere med hurtigst muligt at finde et nyt job. Jeg synes, det er vigtigt, at disse mennesker modtager disse midler hurtigt og uden væsentligt bureaukratisk gnidningstab. Der er brug for bistanden nu og her og ikke om seks måneder eller et år. EU og medlemsstaterne skal endvidere stræbe efter at gøre mere end blot at modgå globaliseringens negative virkninger. Globaliseringen er en proces, hvis fremskridt vi kan og absolut skal kontrollere.
Wolf Klinz (ALDE), skriftlig. – (DE) Jeg afholdt mig fra at stemme. Ikke kun på grund af det tyske parti De Frie Demokraters skeptiske holdning til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, men også på grund af en potentiel interessekonflikt, da jeg har aktier i Heidelberger Druckmaschinen AG.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Tyskland, da jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Dagens afstemning vedrørte en anmodning om bistand i forbindelse med 1 181 afskedigelser på fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen AG i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner, vedrørende et beløb på 8 308 555 EUR fra Globaliseringsfonden. Endelig skal jeg sige, at jeg glæder mig over, at betænkningen er blevet vedtaget, hvilket viser, at Globaliseringsfonden er en anvendelig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af større strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. De 1 181 afskedigelser på fire produktionssteder i virksomheden Druckmaschinen AG i Baden-Württemberg (sektoren for fremstilling af trykkemaskiner) passer nøjagtig ind i denne kategori, og jeg støttede derfor anvendelsen af 8 308 555 EUR til at hjælpe de afskedigede arbejdstagere.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholdt mig fra at stemme af respekt for de tyske arbejdstagere i koncernen Heidelberger Druckmaschinen, som er blevet ofret på globaliseringens alter. I den situation, de er blevet kastet ud i som følge af de neoliberale politikker, som EU er fortaler for, kunne man fristes til at stemme imod, når man ser på denne almisses ynkelige størrelse. Men det lidt, der er blevet givet, kan måske også hjælpe med at lindre deres smerte. Dette gør ikke på nogen måde rationalet bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utåleligt. Den støtter et rationale, der har fået denne koncern, en af verdenslederne inden for fremstilling af trykkemaskiner, til at flytte ud med henblik på at øge sin indtjening.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde støtte til Tyskland, som har anmodet om støtte i forbindelse med 1 181 afskedigelser fordelt over de fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Overalt i Europa kan man fortsat mærke følgevirkningerne af den økonomiske krise. Også i Tyskland kæmper flere virksomheder for at overleve og afskediger et stort antal arbejdstagere. Mellem den 26. januar 2010 og den 26. maj 2010 blev trykkemaskinefabrikanten Druckmaschinen AG fra Heidelberg nødt til at afskedige 1 181 arbejdstagere som følge af krisen. Forbundsrepublikken Tyskland har derfor ansøgt om 8 308 555 EUR i bistand fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Jeg stemte for betænkningen, da alle de opstillede kriterier for støtteberettigelse er opfyldt.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Jeg støtter fondens anvendelse i forbindelse med denne ansøgning, da denne foranstaltning kan yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg stemte derfor for betænkningen.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Tyskland har anmodet om bistand i forbindelse med 1 181 afskedigelser fordelt over de fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet.
Jeg er endvidere enig i følgende:
- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;
- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.
Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end ubenyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor måtte fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Tysklands anmodning om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med 1 181 afskedigelser fordelt over de fire produktionssteder i virksomheden Heidelberger Druckmaschinen i Baden-Württemberg, som opererer i sektoren for fremstilling af trykkemaskiner, i perioden mellem den 26. januar og den 26. maj 2010 opfylder alle de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en firemåneders periode i en virksomhed i en medlemsstat" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Bortset fra ansøgningen fra virksomheden Heidelberger Druckmaschinen har jeg uden forbehold stemt for alle de ansøgninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der er blevet stemt om i dag, da jeg støtter den overordnede idé med Globaliseringsfonden og især den direkte støtte, der ydes de mennesker, der uforskyldt har mistet deres job som følge af globaliseringen. Jeg afholdt mig dog fra at stemme med hensyn til ovennævnte virksomhed, Heidelberger Druckmaschinen. I denne sag har jeg bestemt nogle forbehold. Det er almindeligt kendt, at Heidelberger Druckmaschinen er en af den tyske maskinindustris klenodier. Virksomheden gav i mange år et stort overskud.
Derefter kom der ganske vist en to-tre finansielt vanskelige år. Heidelberger Druckmaschinen reagerede med den refleks, der er så typisk for store virksomheder. Den reducerede antallet af medarbejdere i de områder, hvor lønningerne var høje, med andre ord i Tyskland, og investerede og øgede på samme tid antallet af medarbejdere i Kina, hvor lønningerne var lave. Hvis man under en sådan proces indgiver en ansøgning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, er det et negativt eksempel på, hvordan en socialt meningsfuld og meget ansvarlig EU-foranstaltning udnyttes af internationale virksomheder til at snige sig uden om deres sociale ansvar.
Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) På baggrund af betænkningen fra min italienske kollega, Barbara Matera, stemte jeg for forslaget til afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med et beløb på 0,6 mio. EUR i støtte til Polen, som oplever afskedigelser i bilindustrien. 590 arbejdstagere er blevet afskediget i to virksomheder inden for bilindustrien. Jeg er for, at denne støtte forvaltes og kontrolleres af de organer, der er ansvarlige for Den Europæiske Socialfond (ESF) i Polen, hvilket begrænser overvågningsomkostningerne til blot 2 000 EUR. Ligesom fru Matera glæder jeg mig over, at Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af fonden har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede ESF-bevillinger. Ikke desto mindre beklager jeg, at betalingsbevillinger med henblik på at mobilisere Globaliseringsfonden i denne sag vil blive overført fra en budgetpost, som er beregnet til at støtte SMV'er og innovation. Vi må beklage bristerne i forbindelse med Kommissionens gennemførelse af programmer for konkurrenceevne og innovation, især under en økonomisk krise, der formodes at øge behovet for en sådan støtte betragteligt.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Polen har anmodet om støtte i forbindelse med 590 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29 (fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne) i NUTS II-regionen Wielkopolskie, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet. Jeg er endvidere enig i Kommissionens forslag om i forbindelse med anvendelsen af Globaliseringsfonden at anvende en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond, hvorved den efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, bør være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene er det altafgørende, at den europæiske økonomi er i stand til omgående at anvende de instrumenter, der er rettet mod at støtte de arbejdstagere, der rammes heraf, og at give dem nye kvalifikationer, så de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Polen har anmodet om støtte i forbindelse med 590 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29 (fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne) i regionen Wielkopolskie, stemte jeg for denne betænkning, eller med andre ord for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Polen.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den aktuelle finansielle og økonomiske krise kombineret med de konstante omskiftninger på arbejdsmarkedet som følge af de strukturelle ændringer af verdenshandelsmønstrene har resulteret i utallige ofre for arbejdsløshed, og i mange tilfælde er der tale om langtidsarbejdsløshed. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at dæmme op for situationer som denne. I denne sag taler vi om anvendelse af over 600 000 EUR til fordel for Polen i forbindelse med 613 afskedigelser i to virksomheder i sektoren for fremstilling af motorkøretøjer i perioden mellem den 1. marts 2009 og den 30. november 2009. Da Kommissionen har vurderet ansøgningen og mener, at den er lovformelig og opfylder de fastsatte krav, og da den henstiller til, at ansøgningen godkendes, stemte jeg for.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle en ny, kvalificeret arbejdsstyrke for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Polen er blevet forelagt, i forbindelse med 590 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29 (fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne) i NUTS II-regionen Wielkopolskie. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil fordoble deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Polen, da jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Ansøgningen om støtte vedrører 1 104 afskedigelser (hvoraf der var blevet ansøgt om støtte for de 590), som blev foretaget i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29 (fremstilling af køretøjer, påhængsvogne og sættevogne). Den vedrører et samlet beløb på 633 077 EUR fra Globaliseringsfonden. Endelig skal jeg sige, at jeg glæder mig over, at betænkningen er blevet vedtaget, hvilket viser, at Globaliseringsfonden er en anvendelig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Kommissionen har foreslået at anvende 633 077 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at hjælpe 1 104 arbejdstagere, der er blevet afskediget i Polen i to virksomheder, der arbejder med fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne. Jeg stemte for dette forslag.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholdt mig fra at stemme af respekt for arbejdstagerne i den polske bilindustri, som er blevet ofret på globaliseringens alter. I den situation, de er blevet kastet ud i som følge af de neoliberale politikker, som EU er fortaler for, kunne man fristes til at stemme imod, når man ser på denne almisses ynkelige størrelse. Men det lidt, der er blevet givet, kan måske også hjælpe med at lindre deres smerte. Dette gør ikke på nogen måde rationalet bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utåleligt. Den støtter det rationale, der får virksomheder som SEWS og Leoni Atokabel til skamløst at flytte deres virksomheder for at øge deres indtjening.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde støtte til Polen, som har anmodet om støtte i forbindelse med 590 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29 (fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne) i NUTS II-regionen Wielkopolskie.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) For at kunne forebygge en væsentlig stigning i arbejdsløsheden som følge af den finansielle og økonomiske krise har EU-medlemsstaterne brug for midler, så de hurtigt kan gennemføre effektive politiske foranstaltninger. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen stiller årligt et beløb på 500 mio. EUR til rådighed til dette formål. Hvis der afskediges over 500 arbejdstagere i en eller flere virksomheder i en specifik periode, kan der indgives en ansøgning om anvendelse af fonden. Jeg stemte for betænkningen, da støtten på 633 077 EUR til fordel for 1 104 polske arbejdstagere, der er blevet afskediget i virksomheder, som er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29, er fuldt ud berettiget.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen, da den vedrører målrettede foranstaltninger, som skal hjælpe arbejdstagere, der er ramt af den økonomiske krise og dens konsekvenser.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Polen har anmodet om støtte i forbindelse med 590 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29 (fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne) i NUTS II-regionen Wielkopolskie, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet.
Jeg er endvidere enig i følgende:
- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;
- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.
Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Polens anmodning om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med 590 afskedigelser i to virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 29 (fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne) i NUTS II-regionen Wielkopolskie, opfylder alle de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode, særlig i små og mellemstore virksomheder, i en hovedafdeling i NACE rev. 2 i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for støtten til Aragón. Denne selvstyrende region har en lavere befolkningstæthed end EU-gennemsnittet (112 indbyggere pr. kvadratkilometer), dens økonomi er traditionelt baseret på kornafgrøder og fårehold, dens detailhandel har været vidne til 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder i en nimåneders periode, 56 % af arbejdstagerne i dens servicesektor var arbejdsløse i februar 2010, heraf 73 % kvinder, 73,9 % af de påvirkede arbejdstagere var butiks- og markedssælgere, og 14,4 % af disse udførte andet manuelt arbejde. Det er beklageligt, at foranstaltningerne er blevet iværksat for sent, 11 måneder efter de første afskedigelser.
Det ville være interessant at analyse resultaterne af de midlertidige og ekstraordinære støtteforanstaltninger til fordel for de afskedigede, som vil blive iværksat for at fremme deres reintegration på arbejdsmarkedet. Det skal dog slås fast, at disse tiltag ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 47 (detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Aragón, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet. Jeg er endvidere enig i, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, bør være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene er det altafgørende, at den europæiske økonomi er i stand til omgående at anvende de instrumenter, der er rettet mod at støtte de arbejdstagere, der rammes heraf, og at give dem nye kvalifikationer, så de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 47 (detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i regionen Aragón, stemte jeg overordnet set for denne betænkning, eller med andre ord for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Spanien.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den aktuelle finansielle og økonomiske krise kombineret med de konstante omskiftninger på arbejdsmarkedet som følge af de strukturelle ændringer af verdenshandelsmønstrene har resulteret i utallige ofre for arbejdsløshed, og i mange tilfælde er der tale om langtidsarbejdsløshed. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at dæmme op for situationer som denne. I denne sag taler vi om anvendelse af over 1,5 mio. EUR til fordel for Spanien i forbindelse med 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder i detailhandelen i perioden mellem den 1. juni 2009 og den 28. februar 2010. Da Kommissionen har vurderet ansøgningen og mener, at den er lovformelig og opfylder de fastsatte krav, og da den henstiller til, at ansøgningen godkendes, stemte jeg for.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle en ny, kvalificeret arbejdsstyrke for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Spanien er blevet forelagt, i forbindelse med 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder, der er aktive inden for hovedafdeling 29 (detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Aragón. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil fordoble deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Spanien, da jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Dagens anmodning om støtte vedrørte 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 47 (detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler), vedrørende et beløb på 1 560 000 EUR fra Globaliseringsfonden. Endelig skal jeg understrege vigtigheden af Globaliseringsfonden, der har vist sig at være en anvendelig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Omfanget af den globale afmatning afsløres i denne ansøgning fra Spanien om anvendelse af 1 560 000 EUR fra Globaliseringsfonden til at hjælpe 1 154 mennesker, der er blevet afskediget i 593 forskellige detailvirksomheder i en nimåneders periode. Jeg støtter denne ansøgning.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde støtte til Spanien, som har anmodet om støtte i forbindelse med 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 47 (detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Aragón.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Der er foretaget 1 154 afskedigelser i 593 spanske virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 47 i NUTS II-regionen Aragón. Den finansielle og økonomiske krise har ført til en drastisk nedgang i detailsalget. Denne situation har alvorlige konsekvenser, navnlig for regionen Aragón, som har en lavere befolkningstæthed end EU-gennemsnittet. Man kan frygte, at der vil ske en yderligere udvandring fra dette område, som forud for krisen oplevede en svag fremgang. Jeg stemte for betænkningen, da der skal reageres omgående på de tiltagende arbejdsløshedsniveauer, navnlig i små regioner med økonomier, der kæmper for at overleve.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Eftersom der er tale om supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af den globale finansielle og økonomiske krise, med henblik på at give dem yderligere midler til fremme af deres reintegration på arbejdsmarkedet, har jeg stemt for.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 47 (detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Aragón, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet.
Jeg er endvidere enig i følgende:
- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;
- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.
Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Spaniens anmodning om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med 1 154 afskedigelser i 593 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 47 (detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler) i NUTS II-regionen Aragón, opfylder alle de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode, særlig i små og mellemstore virksomheder, i en hovedafdeling i NACE rev. 2 i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for støtten til Valencia fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, da der som følge af de strukturelle ændringer i verdenshandelen og finanskrisen blev foretaget 544 uventede afskedigelser i 143 virksomheder i perioden mellem den 13. april 2009 og den 12. januar 2010 inden for tekstilindustrien i Valencia, som har haft stor indflydelse på lokalt plan. Af de afskedigede er 61,7 % mænd, 22 % er over 55 år gamle, 79,9 % har kun gennemført grunduddannelsen, og fire er handicappede.
Jeg tror på, at den undervisning, de vil få under deres 14 måneders betalte praktik på deltid, vil forbedre deres erhvervskompetencer, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Som i det foregående tilfælde er det beklageligt, at foranstaltningerne er blevet iværksat for sent, et år og to måneder efter de første afskedigelser.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 350 afskedigelser i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet. Jeg er endvidere enig i, at Kommissionens forslag skal indeholde en begrundelse med klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og redegørelse for de årsager, der har ført til, at den er blevet godkendt, hvilket er i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, bør være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene er det altafgørende, at den europæiske økonomi er i stand til omgående at anvende de instrumenter, der er rettet mod at støtte de arbejdstagere, der rammes heraf, og at give dem nye kvalifikationer, så de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 350 afskedigelser i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler) i regionen Comunidad Valenciana, stemte jeg overordnet set for denne betænkning, eller med andre ord for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Spanien.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den aktuelle finansielle og økonomiske krise kombineret med de konstante omskiftninger på arbejdsmarkedet som følge af de strukturelle ændringer af verdenshandelsmønstrene har resulteret i utallige ofre for arbejdsløshed, og i mange tilfælde er der tale om langtidsarbejdsløshed. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at dæmme op for situationer som denne. I denne sag taler vi om anvendelse af over 2 mio. EUR til fordel for Spanien i forbindelse med 544 afskedigelser i 143 virksomheder i tekstilindustrien i perioden mellem den 13. april 2009 og den 12. januar 2010. Da Kommissionen har vurderet ansøgningen og mener, at den er lovformelig og opfylder de fastsatte krav, og da den henstiller til, at ansøgningen godkendes, stemte jeg for.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle en ny, kvalificeret arbejdsstyrke for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Spanien er blevet forelagt, i forbindelse med 350 afskedigelser i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil fordoble deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Spanien, da jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Dagens anmodning om støtte vedrørte 544 afskedigelser (hvoraf der var blevet ansøgt om støtte for de 350) i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler), vedrørende et beløb på 2 059 466 EUR fra Globaliseringsfonden. Endelig skal jeg sige, at jeg glæder mig over, at betænkningen er blevet vedtaget, hvilket viser, at Globaliseringsfonden er en anvendelig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Tekstilindustrien står i dag over for en vanskelig tid i hele Europa. Kommissionen foreslår at anvende 1 422 850 EUR i forbindelse med 528 afskedigelser i 33 virksomheder i denne sektor i Spanien. Jeg stemte for.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde støtte til Spanien, som har anmodet om støtte i forbindelse med 350 afskedigelser i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I perioden mellem den 13. april 2009 og den 12. januar 2010 blev 544 spanske arbejdstagere afskediget i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler). For at kunne yde 350 af de afskedigede bistand har Spanien ansøgt om anvendelse af 2 059 466 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Jeg stemte for betænkningen, da alle de opstillede kriterier for støtteberettigelse er opfyldt.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Da andelen af små og mellemstore virksomheder, der hovedsageligt er specialiseret i produktion af møbler, sko, tekstiler, keramik og legetøj, er meget høj i Comunidad Valenciana, og da tjenesteydelsessektoren tegner sig for 60 % af den samlede beskæftigelse i denne region, er denne sektor blevet særdeles hårdt ramt af det store antal afskedigelser gennem de seneste to år. Dette har en stor indvirkning på lokalt plan. Det er derfor særdeles vigtigt for os at styrke og blive ved med at støtte tekstilindustrien. Jeg stemte derfor for denne ansøgning.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 350 afskedigelser i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet.
Jeg er endvidere enig i følgende:
- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;
- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.
Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Spaniens anmodning om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) vedrører 544 afskedigelser (hvoraf der var blevet ansøgt om støtte for de 350) i 143 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 13 (fremstilling af tekstiler) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana. Ifølge Kommissionens vurdering opfylder ansøgningen de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode, særlig i små og mellemstore virksomheder, i en hovedafdeling i NACE rev. 2 i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for dette initiativ, så 330 ud af de 528, der blev afskediget inden for en nimåneders periode i 66 virksomheder i Valencia inden for sektoren for natursten, kan modtage supplerende støtte med henblik på at gøre det muligt for dem at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Af de afskedigede er 62 % over 45 år, tre er handicappede, 51 % er ufaglærte, og 34,4 % har kun gennemført grunduddannelsen.
Denne region har allerede modtaget anden støtte som følge af jobtab inden for fremstillingssektoren. Der skal derfor omgående iværksættes nye foranstaltninger. Anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen kan kun være en del af disse foranstaltninger. Endnu en gang må jeg beklage, at den spanske stat iværksatte foranstaltningerne for sent, et år og tre måneder efter afskedigelserne, når denne form for foranstaltninger skal iværksættes omgående og uopsætteligt.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 300 afskedigelser i 66 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet. Jeg er endvidere enig i, at Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og øvrige instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Bistand til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, skal være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelen er det vigtigt, at den europæiske økonomi er i stand til hurtigt at indføre instrumenter til at hjælpe arbejdstagere, der påvirkes af sådanne ændringer, og samtidig give dem de kvalifikationer, der er nødvendige for, at de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 300 enkeltpersoner, der er blevet afskediget i 66 virksomheder, som er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter) i regionen Comunidad Valenciana, stemte jeg overordnet set for denne betænkning, eller med andre ord for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Spanien.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vi har i dag godkendt en støttepakke på i alt 1 422 850 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Spanien, et land, der er blevet hårdt ramt af den globale økonomiske krise, og som især har været vidne til en stigning i arbejdsløsheden til over det europæiske gennemsnit. I dette tilfælde vedrører støtten 528 afskedigelser i 66 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter). Jeg håber, at den spanske økonomi vil være i stand til at reagere hensigtsmæssigt på krisen, da denne støtte kun udgør en del af denne reaktion.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle nye, kvalificerede ressourcer for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Spanien er blevet udarbejdet, en plan, der vedrører 66 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil konsolidere deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Spanien, da jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Dagens afstemning vedrørte en ansøgning om støtte i forbindelse med 528 afskedigelser (hvoraf der var blevet ansøgt om støtte for de 300) i 66 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter), vedrørende et beløb på 1 422 850 EUR fra Globaliseringsfonden.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Denne ansøgning vedrører anvendelsen af et samlet beløb fra Globaliseringsfonden på 1 422 850 EUR til Spanien. Den vedrører 528 afskedigelser i 66 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter), under den ni måneders referenceperiode fra den 31. marts 2009 til den 30. december 2009. Kommissionens vurdering byggede på en vurdering af følgende elementer: Forbindelsen mellem afskedigelserne og de gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den finansielle krise, den uforudsete karakter af afskedigelserne, påvisning af antallet af afskedigelser og overholdelse af kriterierne i artikel 2, litra a), redegørelse for den uforudsete karakter af afskedigelserne, indkredsning af de virksomheder og arbejdstagere, der vil være omfattet af støtten, det pågældende område og dets myndigheder og interessehavere, afskedigelsernes indvirkning på beskæftigelsen på lokalt, regionalt eller nationalt plan, den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres, herunder dens forenelighed med de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene, datoerne for, hvornår de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere blev indledt eller forventedes indledt, procedurer for høring af arbejdsmarkedets parter og forvaltnings- og kontrolordninger. Ifølge Kommissionens vurdering opfylder ansøgningen kriterierne for støtteberettigelse i EGF-forordningen, og derfor støtter jeg den.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholdt mig fra at stemme af respekt for de spanske arbejdstagere i virksomheder som Levantina, som er blevet ofret på globaliseringens alter. I den situation, de er blevet kastet ud i som følge af de neoliberale politikker, som EU er fortaler for, kunne man fristes til at stemme imod, når man ser på denne almisses ynkelige størrelse. Men det lidt, der er blevet givet, kan måske også hjælpe med at lindre deres smerte. Dette gør ikke på nogen måde rationalet bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utåleligt. Den støtter det rationale, der har givet Charterhouse- og Impala-fondene mulighed for at øge deres kapital på bekostning af Levantina-medarbejderne i Comunidad Valenciana.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde støtte til Spanien, som har anmodet om støtte i forbindelse med de 300 enkeltpersoner, der er blevet afskediget i 66 virksomheder, som er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) 500 mio. EUR er det årlige loft for de midler, der kan anvendes via Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Da der blev foretaget i alt 528 afskedigelser i 66 virksomheder i Spanien mellem den 31. marts 2009 og den 30. december 2009, er anvendelsen af et beløb på 1 422 850 EUR fra den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ikke det mindste overraskende. Jeg stemte for betænkningen, da fuld anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er ekstremt velkommen.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Jeg støtter denne ansøgning, der søger at afbøde konsekvenserne af de mange afskedigelser i denne sektor og at hjælpe de arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den globale finansielle og økonomiske krise, med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 300 afskedigelser i 66 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet.
Jeg er endvidere enig i følgende:
- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;
- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.
Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Spaniens anmodning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med 300 af de 528 afskedigelser i 66 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedafdeling 23 (fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter) i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana, opfylder alle de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode, særlig i små og mellemstore virksomheder, i en hovedafdeling i NACE rev. 2 i en eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Krisen har medført et fald på 28 % i antallet af nyindregistrerede biler. I Terres de l'Ebre (Catalonien) udgør beskæftigelsen i servicesektoren 60 %. Lukningen af Lear Automotive medførte en stigning i arbejdsløsheden på 4 % i området, der allerede lå på 22,7 % i 2009.
Denne støtte har til formål at stille en pakke af individualiserede tilbud til rådighed, der ligner den pakke, der blev tilbudt i den samme region og den samme sektor i en anden sag, som vedrørte 1 429 af de 2 330 afskedigede. Denne sag vedrører 508 ud af 515 afskedigelser, der fandt sted i en periode på fire måneder i 2010 som følge af lukningen af Lear Automotive. Jeg stemte for dette initiativ, så ansøgningen kan hjælpe de berørte arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet og sænke arbejdsløsheden.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 508 afskedigelser i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, S.L. Sociedad Unipersonal, som arbejder inden for bilindustrien, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet. Jeg er endvidere enig i, at Kommissionens forslag skal indeholde en begrundelse med klare og detaljerede oplysninger om ansøgningen, undersøgelse af kriterierne for støtteberettigelse og redegørelse for de årsager, der har ført til, at den er blevet godkendt, hvilket er i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, bør være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene er det altafgørende, at den europæiske økonomi er i stand til omgående at anvende de instrumenter, der er rettet mod at støtte de arbejdstagere, der rammes heraf, og at give dem nye kvalifikationer, så de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 508 afskedigelser i virksomheden Lear Automotive (EEDS), der arbejder inden for bilindustrien i regionen Catalonien, stemte jeg overordnet set for denne betænkning, eller med andre ord for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Spanien.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vi har i dag vedtaget anvendelsen af en støttepakke fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), som beløber sig til 382 000 EUR til fordel for den spanske bilindustri. I dette tilfælde vedrører støtten de 515 job, der gik tabt sidste år i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, S.L. Sociedad Unipersonal, som arbejder inden for bilindustrien i Catalonien. Før krisen var bilindustrien Spaniens vigtigste eksportkilde. Faldet i efterspørgslen efter sådanne produkter i EU som følge af krisen giver imidlertid udsigt til endnu flere jobtab, ikke kun i Spanien, men i hele EU, og det er derfor vigtigt at anvende Globaliseringsfonden til effektivt at hjælpe en sektor, der er så vigtig for den europæiske økonomi.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle nye, kvalificerede ressourcer for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Spanien er blevet udarbejdet, en plan, der vil hjælpe de 508 enkeltpersoner, som har mistet deres job i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, S.L. Sociedad Unipersonal, som arbejder inden for bilindustrien. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil konsolidere deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Spanien, da jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Den betænkning, der blev vedtaget i dag, vedrører en ansøgning om støtte i forbindelse med 515 afskedigelser (hvoraf der var blevet ansøgt om støtte for de 508) i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, der arbejder inden for bilindustrien i Catalonien, vedrørende et samlet beløb på 382 200 EUR fra Globaliseringsfonden. Endelig skal jeg sige, at jeg glæder mig over, at betænkningen er blevet vedtaget, hvilket viser, at Globaliseringsfonden er en anvendelig og effektiv ressource til bekæmpelse af arbejdsløshed som følge af globaliseringen og den økonomiske krise.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Den økonomiske afmatning i bilindustrien har medført 515 afskedigelser i virksomheden Lear Automotive (Spanien). Jeg støtter forslaget om at anvende 382 200 EUR fra Globaliseringsfonden til at hjælpe de afskedigede arbejdstagere.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholdt mig fra at stemme af respekt for de spanske arbejdstagere i Lear Automotive, som er blevet ofret på globaliseringens alter. I den situation, de er blevet kastet ud i som følge af de neoliberale politikker, som EU er fortaler for, kunne man fristes til at stemme imod, når man ser på denne almisses ynkelige størrelse. Men det lidt, der er blevet givet, kan måske også hjælpe med at lindre deres smerte. Dette gør ikke på nogen måde rationalet bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utåleligt. Den støtter det rationale, der har fået dette amerikanske multinationale selskab og dets største aktionærer, Pezna Investment Management og lærernes pensionsfond i Californien, til at flytte virksomheden uden at tænke på dem, der har gjort dem rige.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde denne støtte til Spanien i forbindelse med 508 afskedigelser i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, S.L. Sociedad Unipersonal, der arbejder inden for bilindustrien i Catalonien.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) For at kunne ansøge om midler fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og for at ansøgningen efterfølgende kan godkendes, er der en række klart definerede kriterier, der skal opfyldes. Fonden skal tilgodese arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den globale finansielle og økonomiske krise, ved at iværksætte foranstaltninger, der sikrer deres hurtige genindslusning på arbejdsmarkedet. Fonden stiller et årligt beløb på 500 mio. EUR til rådighed til sådanne sager. En virksomhed skal imidlertid have foretaget mindst 500 afskedigelser – ligesom den spanske virksomhed Lear Automotive, som opfylder samtlige kriterier – for, at Spanien kan ansøge om midler. Jeg stemte for betænkningen, da det lige nøjagtig er situationer som denne, som midlerne fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er beregnet til.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Spanien har anmodet om støtte i forbindelse med 508 afskedigelser i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, S.L. Sociedad Unipersonal, som arbejder inden for bilindustrien, stemte jeg for denne afgørelse, da jeg er enig i Kommissionens forslag som ændret af Parlamentet.
Jeg er endvidere enig i følgende:
- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;
- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.
Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Spaniens anmodning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med 508 afskedigelser i virksomheden Lear Automotive (EEDS) Spain, S.L. Sociedad Unipersonal, der arbejder inden for bilindustrien, opfylder alle de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en firemåneders periode i en virksomhed i en medlemsstat" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Polen har anmodet om støtte i forbindelse med 189 afskedigelser i virksomheden H. Cegielski-Poznań og hos fire af virksomhedens leverandører, der alle er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af dieselmotorer til skibsbrug, stemte jeg for afgørelsen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og de forskellige ændringsforslag, som Parlamentet har stillet. Jeg er endvidere enig i, at det bør sikres, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af omstrukturering og flytning, skal være dynamisk og fleksibel, så den kan gennemføres hurtigt og effektivt. I lyset af de strukturelle ændringer i verdenshandelen er det vigtigt, at den europæiske økonomi er i stand til hurtigt at indføre instrumenter til at hjælpe arbejdstagere, der påvirkes af sådanne ændringer, og samtidig give dem de kvalifikationer, der er nødvendige for, at de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den finansielle bistand bør derfor ydes på individuel basis. Det er endvidere vigtigt at understrege, at denne bistand ikke erstatter de foranstaltninger, som det normalt påhviler virksomhederne at gennemføre, og at den ikke skal bruges til finansiering og omlægning af virksomheder. Eftersom Polen har anmodet om støtte i forbindelse med 189 afskedigelser i virksomheden H. Cegielski-Poznań, en producent af dieselmotorer, som anvendes i skibe og kraftværker, og hos fire af virksomhedens leverandører, stemte jeg overordnet set for denne betænkning, eller med andre ord for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Polen.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vi har i dag vedtaget en støttepakke fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) på 114 250 EUR til Polen, som er rettet mod følgerne af 658 afskedigelser i fire produktionsanlæg i virksomheden H. Cegielski-Poznań, der er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af dieselmotorer til skibsbrug, og hos fire af virksomhedens leverandører i byen Poznań og i distriktet Poznań. Som jeg altid har advaret om, er en sådan bistand – selv om den er ekstremt vigtig for behandlingen af de aktuelle symptomer – ikke en endelig løsning på de europæiske industriers problemer, som ikke blot skyldes den økonomiske krise, vi oplever for øjeblikket, men også behovet for, at Europa tilpasser sig en verden i forandring, en verden, hvor konkurrenceevnen er afgørende.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af de sociale konsekvenser af den globale økonomiske krise, som har haft særlig stor indvirkning på beskæftigelsen, er korrekt anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) af central betydning med hensyn til at lette situationen for mange europæiske borgere og familier, bidrage til deres sociale reintegration og faglige udvikling og på samme tid udvikle nye, kvalificerede ressourcer for at opfylde virksomhedernes behov og give økonomien et løft. Det er i denne kontekst, at denne interventionsplan for Polen er blevet udarbejdet, en plan, der vedrører 189 enkeltpersoner, der har mistet deres job i virksomheden H. Cegielski-Poznań, som producerer dieselmotorer til skibsbrug, og fire af virksomhedens leverandører. Jeg håber derfor, at de europæiske institutioner vil konsolidere deres indsats for at gennemføre foranstaltninger, der skal fremskynde og forbedre anvendelsen af en så vigtig ressource som Globaliseringsfonden, hvis anvendelsesgrad for øjeblikket er meget lav. I år er der kun blevet indgivet anmodninger om 11 % af de tilgængelige 500 mio. EUR.
Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Den globale økonomiske krise har medført omfattende strukturelle ændringer inden for mange erhverv, hvilket har gjort, at rigtig mange mennesker har mistet deres job. Det behandlede forslag vedrører støtte til en stor gruppe arbejdstagere, der er blevet afskediget i den polske region Wielkopolskie. Et andet forslag om finansiel bistand, som vi har stemt om i dag, vedrører flere hundrede andre afskedigelser i den samme region. Der er derfor sket enorme omvæltninger på det lokale marked i dette område af Polen. Det glæder mig, at Kommissionen har bekræftet, at ansøgningen opfylder betingelserne for tildeling af finansiel støtte. Det betyder, at de afskedigede arbejdstagere vil kunne enten få deres gamle job tilbage eller finde nye, og at virksomhedernes ejere vil anvende støtten til at dæmpe den globale krises negative følger og bevare deres plads på markedet.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til fordel for Polen. Globaliseringsfonden blev oprettet i 2006 for at yde praktisk støtte til arbejdstagere, der afskediges enten af grunde, der har at gøre med flytningen af deres virksomheder, eller – ifølge 2009-ændringerne – som følge af den økonomiske krise, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dagens afstemning vedrørte en ansøgning om støtte i forbindelse med 658 afskedigelser (hvoraf der var blevet ansøgt om støtte for de 189) i virksomheden H. Cegielski-Poznań og hos fire af virksomhedens leverandører, der er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af dieselmotorer til skibsbrug, i byen Poznań og i distriktet (Poviat) Poznań, vedrørende et samlet beløb på 114 250 EUR fra Globaliseringsfonden.
Endelig vil jeg gerne sige, at vedtagelsen af dagens betænkninger endnu en gang er et bevis på, at Globaliseringsfonden er vigtig og en værdifuld ressource til støtte for arbejdstagere, der befinder sig i en vanskelig situation som følge af den økonomiske krise, og at den er et effektivt instrument til bekæmpelse af arbejdsløshed.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne ansøgning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i forbindelse med 658 afskedigelser i virksomheden H. Cegielski-Poznań og hos fire af virksomhedens leverandører, der er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af dieselmotorer til skibsbrug i Poznań og det omkringliggende distrikt. Kommissionen foreslog anvendelse af 114 250 EUR, og jeg støtter dette forslag.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholdt mig fra at stemme af respekt for arbejdstagerne i den polske bilindustri, som er blevet ofret på globaliseringens alter. I den situation, de er blevet kastet ud i som følge af de neoliberale politikker, som EU er fortaler for, kunne man fristes til at stemme imod, når man ser på denne almisses ynkelige størrelse. Men det lidt, der er blevet givet, kan måske også hjælpe med at lindre deres smerte. Dette gør ikke på nogen måde rationalet bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utåleligt. Den støtter det rationale, der medfører privatisering af statsejede virksomheder såsom Ciegielski-Poznań.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og det er Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen en del af. Denne støtte er vigtig for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de virksomhedsflytninger, der finder sted i en globaliseret verden. Flere og flere virksomheder flytter, udnytter de lavere lønninger i en række lande, navnlig Kina og Indien, hvilket har en ødelæggende virkning i de lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der rammes af virksomhedsflytninger, og dette er afgørende for at lette deres adgang til ny beskæftigelse. Globaliseringsfonden er tidligere blevet anvendt af andre EU-lande, så nu bør vi yde støtte til Polen, som har anmodet om støtte i forbindelse med 189 afskedigelser i virksomheden H. Cegielski-Poznań, der er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af dieselmotorer til skibsbrug, og hos fire af virksomhedens leverandører.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) For at stater, i hvilke arbejdstagere afskediges som følge af den globale finansielle og økonomiske krise, skal kunne yde disse arbejdstagere praktisk bistand, har EU oprettet Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Fondens anvendelse har til formål at lette de berørte arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet. Jeg stemte for betænkningen, da Polen er nødt til at støtte 658 arbejdstagere, der er blevet afskediget i virksomheden H. Cegielski-Poznán.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom Polen har anmodet om støtte i forbindelse med 189 afskedigelser i virksomheden H. Cegielski-Poznań og hos fire af virksomhedens leverandører, der alle er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af dieselmotorer til skibsbrug, stemte jeg for afgørelsen, da jeg er enig i Kommissionens forslag og de forskellige ændringsforslag, som Parlamentet har stillet.
Jeg er endvidere enig i følgende:
- Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør støtte den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og jeg skal gentage, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller finansiere omlægning af virksomheder eller sektorer;
- Globaliseringsfondens funktionsmåde og merværdi bør evalueres i forbindelse med den generelle vurdering af programmerne og forskellige andre instrumenter, der er etableret i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.
Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået en anden kilde til betalingsbevillinger end uudnyttede bevillinger fra Den Europæiske Socialfond og hermed efterkommer Parlamentets hyppige påmindelser om, at Globaliseringsfonden blev oprettet som et specifikt instrument med egne mål og frister, og at der derfor må fastsættes hensigtsmæssige budgetposter for overførsler.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Polens anmodning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med 189 ud af 658 afskedigelser i virksomheden H. Cegielski-Poznán, som er hjemmehørende i sektoren for fremstilling af dieselmotorer til skibsbrug, og hos fire af virksomhedens leverandører i perioden fra den 1. september 2009 til den 1. januar 2010, opfylder alle de ved lov opstillede kriterier for støtteberettigelse. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev Globaliseringsfondens anvendelsesområde midlertidigt udvidet til at omfatte intervention i situationer som denne, hvor der er "mindst 500 afskedigelser i løbet af en firemåneders periode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive afskedigelser hos leverandører eller hos producenter i efterfølgende produktionsled" som et direkte resultat af den globale finansielle og økonomiske krise. Jeg stemte derfor for denne afgørelse i håb om, at Globaliseringsfondens anvendelse vil hjælpe disse arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med vedtagelsen af denne tekst har Europa-Parlamentet anmodet de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af Globaliseringsfonden. Det minder endvidere om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Globaliseringsfonden og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise. Det understreger den rolle, Globaliseringsfonden kan spille for afskedigede arbejdstageres genindslusning på arbejdsmarkedet. Endelig understreger det, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet, og det gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Det er beklageligt, at dette forslag, der stammer helt tilbage fra 2003, og som har til formål at give flygtninge status som fastboende udlænding efter fem års lovligt og uafbrudt ophold i en medlemsstat, ikke er blevet gennemført i den mellemliggende periode. Med Europa-Parlamentets ændringsforslag fra april 2008, der bl.a. vedrørte beregningen af de fem års ophold forud for ansøgningen om status som fastboende udlænding, og med den manglende enstemmighed i Rådet vil dette nye forslag være til direkte fordel for alle personer under international beskyttelse, som har opholdt sig lovligt på EU's område i over fem år, men som endnu ikke har fået status som fastboende udlænding.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, der støtter, at forslaget finder anvendelse på både flygtninge under Genèvekonventionen og personer under subsidiær beskyttelse. I sin betænkning støtter Europa-Parlamentet Kommissionens forslag, og det tager højde for tilsagnet om at beskytte personer under international beskyttelse. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at situationen for tredjelandsstatsborgere, der nyder international beskyttelse, for øjeblikket er forvirrende og uklar, da betingelserne for tildeling af denne status ikke er harmoniseret. Ifølge Kommissionens forslag vil betingelserne for og procedurerne i forbindelse med tildeling af denne status blive gjort enklere og mere klare i EU. Derudover vil dette nye direktiv give personer under international beskyttelse, der bliver fastboende udlændinge, mulighed for at tage ophold i en anden medlemsstat end den, hvor deres status blev anerkendt.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Dette initiativ blev fremlagt som opfølgning på forslaget til direktiv fra 2007 om udvidelse af statussen som fastboende udlænding til også at omfatte flygtninge og personer under subsidiær beskyttelse. Dette blev der aldrig opnået enstemmighed om i Rådet, hvilket var nødvendigt, inden Lissabontraktaten trådte i kraft. Forslaget har til formål at give personer under international beskyttelse, som har opholdt sig lovligt i en medlemsstat i fem år, retssikkerhed, for så vidt angår deres bopælsret i en medlemsstat, samt en række rettigheder, der er sammenlignelige med dem, som EU-borgere har.
Det kompromis, man er nået frem til, er af allerstørste vigtighed – ikke blot fordi det giver flygtninge i EU et højt beskyttelses- og retssikkerhedsniveau, men også fordi forskelsbehandlingen af alle tredjelandsstatsborgere endelig er blevet afskaffet.
Det er endvidere et vigtigt politisk signal, da vedtagelsen af dette første initiativ i en række af seks stykker lovgivning ikke blot er et første skridt på vejen, men også afspejler de tre institutioners konstruktive tilgang til oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem i 2012.
Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for vedtagelsen af dette direktiv. Forslaget til direktiv ændrer et andet direktiv fra 2003 med henblik på også at give personer under international beskyttelse (navnlig flygtninge) mulighed for at få en opholdstilladelse for fastboende udlændinge i EU, hvis de allerede har opholdt sig lovligt i EU i mindst fem år. Når de har fået denne tilladelse, nyder de de samme rettigheder som resten af borgerne og vil f.eks. kunne rejse rundt og slå sig ned i en hvilken som helst EU-stat (undtagen Det Forenede Kongerige, Danmark og Irland). Det fastsættes endvidere, at disse personer under international beskyttelse fortsat kan udvises fra EU, men kun under meget strenge betingelser, idet der henvises til princippet om refoulement og de rettigheder, der tildeles i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag har til formål at udvide anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding til personer under international beskyttelse, som har opholdt sig lovligt i en medlemsstat i en periode på over fem år. Ved at behandle personer under international beskyttelse på samme måde i samtlige medlemsstater sætter en sådan foranstaltning en stopper for de hidtidige uligheder mellem medlemsstaterne, og den vil give de pågældende personer mulighed for at tage ophold i en anden medlemsstat end den, hvor deres status blev juridisk anerkendt, hvilket ikke tidligere var tilfældet. Disse foranstaltninger er vigtige, netop fordi vi er ved at bygge et fælles område med frihed og sikkerhed i Europa, skabe et område, hvor dem, der er behørigt anerkendt som værende under international beskyttelse, skal nyde de samme rettigheder i de forskellige medlemsstater.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Efter det første mislykkede forsøg er det på høje tid, at personer under international beskyttelse endelig opnår samme behandling som andre tredjelandsstatsborgere med status som fastboende udlænding. Der er bestemt ingen grund til, at de skulle behandles så anderledes, eller at der skulle herske en sådan uvished om deres status i EU. Jeg støttede derfor Claude Moraes' betænkning, som bl.a. har gjort det muligt yderligere at styrke garantierne om "non-refoulement", og som på trods af de forbehold, der er blevet givet udtryk for, har gjort det muligt at nå frem til det positive tal vedrørende fem års ophold. Et andet væsentligt element, man kan glæde sig over, er, at dette er den eneste tekst i asylpakken, der er blevet vedtaget under det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, og det til trods for de forpligtelser, det påtog sig i starten af dets mandat. Vi skal derfor blive ved med at arbejde hårdt for at sikre, at det fælles europæiske asylsystem, der bl.a. er baseret på fælles procedurer og modtagelsesbetingelser, endelig bliver en realitet i EU. I dag er det nemt at se, de udfordringer, vi står over for. Kun ved at forbedre og harmonisere de nationale asylsystemer, der er så forskellige for øjeblikket, vil vi kunne få et fælles system.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse. Det gjorde jeg, fordi jeg mener, det er vigtigt at sikre flygtninge de samme rettigheder som tredjelandsstatsborgere, der har en opholdstilladelse for fastboende udlændinge.
Gennem dagens afstemning har Europa-Parlamentet lukket et hul i EU-lovgivningen om fastboende udlændinges juridiske status, som ikke fandt anvendelse på flygtninge og personer under international beskyttelse. Takket være de nye regler vil disse folk få større vished om deres juridiske status i EU, og de vil ikke blive genstand for forskelsbehandling i forhold til tredjelandsstatsborgere.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette forslag, der tager sigte på at give personer under international beskyttelse, som har opholdt sig lovligt på EU's område i over fem år, status som fastboende udlænding. Dette giver dem mulighed for at integrere sig, dvs. for at kunne kommunikere på mindst et af opholdsmedlemsstatens officielle sprog, og for at få større kendskab til deres rettigheder og forpligtelser samt til opholdsmedlemsstatens kerneværdier. Med henblik herpå bør medlemsstaterne sørge for sprogundervisning til fastboende udlændinge. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til at udarbejde uddannelsesprogrammer om opholdsmedlemsstatens grundlæggende love og kerneværdier og principperne om demokrati, menneskerettigheder og lighed samt om individuelle rettigheder og forpligtelser i den pågældende medlemsstat.
Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er overbevist om, at den er positiv for alle personer under international beskyttelse, som har opholdt sig lovligt på EU's område i over fem år, men som for øjeblikket ikke har ret til at få status som fastboende udlænding.
Vi er overbevist om, at de skal have større vished om deres juridiske situation i EU, og at de ikke bør forskelsbehandles i forhold til andre tredjelandsstatsborgere. Vi deler de alvorlige bekymringer, som nogle medlemsstater har givet udtryk for, idet de risikerer at komme til at huse et uforholdsmæssigt stort antal personer under international beskyttelse på grund af deres geografiske placering eller demografiske forhold.
Det ser derfor ud til, at yderligere foranstaltninger for at afbøde alle uønskede virkninger er mere nødvendige end nogensinde, herunder f.eks. iværksættelse af foranstaltninger, der gør det lettere for sådanne mennesker at flytte til og tage ophold i en anden medlemsstat end den, der gav den internationale beskyttelse. Vi støtter derfor alle de foreslåede foranstaltninger til beskyttelse mod "refoulement" (kun den medlemsstat, der gav international beskyttelse, må foretage udvisning) og bestræbelserne på at bevare familiens enhed, når dette er ønskeligt.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Hensigten er, at vedtagelsen af denne betænkning skal udvide anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding til personer under international beskyttelse, som har opholdt sig lovligt i en medlemsstat i en periode på over fem år. Fra nu af vil dette sikre lige behandling af personer under international beskyttelse i samtlige medlemsstater og give de pågældende personer mulighed for at tage ophold i en anden medlemsstat end den, hvor deres status blev juridisk anerkendt, hvilket ikke tidligere var tilfældet. Vigtigheden af disse foranstaltninger hænger direkte sammen med målet om at bygge et fælles område med frihed og sikkerhed i Europa, skabe et område, hvor dem, der er behørigt anerkendt som værende under international beskyttelse, skal nyde de samme rettigheder i de forskellige medlemsstater.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Folkeretten og de moralske principper giver EU mulighed for at fremskynde tildelingen af juridisk status til mennesker, for hvem det er umuligt at leve i deres fødeland uden for EU. Alle har ret til at blive behandlet menneskeligt. Flygtningestatussen skal imidlertid fastlægges under hensyntagen til alle forhold og forbyde enhver form for spekulative handlinger, både finansielle og indvandringspolitiske. Desværre accepteres forhold, der ikke er blevet grundigt undersøgt, ofte som værende sande i både EU og Europa-Parlamentet. Nogle gange accepterer vi usande erklæringer fra rettighedsforkæmperne og diverse enkeltpersoner som sande. Det er vigtigt ikke at tolerere populisme. Ellers risikerer vi, at hele folkeslag vil kunne slå sig ned i Europa og få flygtningestatus.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Hvorvidt flygtninge tildeles en opholdstilladelse for fastboende udlændinge, under hvilke omstændigheder og efter hvor lang en periode med lovligt ophold, er et medlemsstatsanliggende og må ikke dikteres af EU. Det forhold, at dette forslag blev godkendt med to års forsinkelse og i en revideret udgave, er ikke uden problemer, da en korrekt fortolkning af den hyppigt nævnte Genèvekonvention ville resultere i, at kun en brøkdel af asylansøgningerne ville blive godkendt. Det forhold, at personer under international beskyttelse efter fem års lovligt ophold skal have rettigheder, der er sammenlignelige med dem, som EU-borgere har, har rejst problemer og spørgsmål, navnlig i EU-medlemsstater med stærke sociale systemer, da det vil medføre ufattelig store omkostninger.
Udvidelsen af anvendelsesområdet til at omfatte flygtninge og personer under subsidiær beskyttelse kan kun belaste den offentlige pengepung yderligere. Vi skal især altid tage højde for fristelsen til at blive flygtning, dvs. det forhold, at de foranstaltninger, der sigter mod at yde beskyttelse og finansiel sikkerhed, er præcis de samme som dem, der inciterer mange økonomiske indvandrere til at rejse ulovligt ind i Europa under påskud af, at de søger asyl fra umenneskelige og livstruende forhold. På samme måde kan der sættes spørgsmålstegn ved idéen om at tage hensyn til hele asylprocedurens varighed ved beregning af retten til en opholdstilladelse. Af disse grunde stemte jeg imod betænkningen.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Når flygtninge har opholdt sig i en medlemsstat i fem år, skal de have en opholdstilladelse for fastboende udlændinge, der så gælder i hele EU. Eftersom strengheden af asylsystemerne i de forskellige medlemsstater er meget forskellig, vil en velbetænkt flygtning først slå sig ned i den medlemsstat, der har den mildeste asyllovgivning med de fleste smuthuller. Efter fem år kan han så forlade sin bopæl og flytte til en hvilken som helst anden EU-medlemsstat efter eget valg. Resultatet er sekundær indvandring fra lande med lave standarder til medlemsstater med rundhåndede sociale systemer. Folk vil først vælge en medlemsstat ud fra asyllovgivningens strenghed og dernæst ud fra niveauet for de sociale ydelser. Dette ville naturligvis i høj grad bebyrde lande som Østrig, Tyskland og Nederlandene. Tilgangen i denne betænkning er bestemt ikke nogen fornuftig måde at håndtere asyludfordringerne i EU og føre en hensigtsmæssig integrationspolitik på. Jeg stemte derfor imod betænkningen.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i udvidelsen af anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF med henblik på at give personer under international beskyttelse, som allerede har opholdt sig lovligt på en medlemsstats område i fem år, status som fastboende udlænding.
Jeg vil især gerne understrege det rummelige aspekt af den politik, som dette forslag vil udmønte sig i. Status som fastboende udlænding giver mulighed for at integrere disse mennesker, navnlig gennem den sprogundervisning, som medlemsstaterne bør sørge for til fastboende udlændinge.
Af samme grund støtter jeg ordførerens forslag om at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde uddannelsesprogrammer om opholdsmedlemsstatens grundlæggende love og kerneværdier og de generelle principper om demokrati og menneskerettigheder samt om individuelle rettigheder og forpligtelser.
Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne takke hr. Moraes for hans fremragende arbejde, og jeg er enig med ham i, at vi skal indtage en konstruktiv tilgang, hvor størstedelen af Kommissionens ændringsforslag og mange af de tekniske ændringer, som Rådet har vedtaget under forhandlingerne om dette instrument, godkendes. Udkastet til betænkning er et udtryk for ønsket om at imødekomme nogle af medlemsstaternes ønsker med henblik på at opnå en aftale ved førstebehandlingen og et tilsagn om at beskytte personer under international beskyttelse, både før og efter at de har fået status som fastboende udlænding.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at udvidelsen af statussen som fastboende udlænding til at omfatte personer under international beskyttelse, der har opholdt sig lovligt i en medlemsstat i fem år, helt klart er berettiget, da den garanterer lige behandling af alle tredjelandsstatsborgere og fremmer den økonomiske og sociale samhørighed i EU.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I 2001 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding. I forslaget var det oprindeligt planen, at flygtninge efter fem års lovligt og uafbrudt ophold i en medlemsstat kunne få status som fastboende udlænding. Under forhandlingerne besluttede medlemsstaterne imidlertid at udelukke flygtninge fra direktivets anvendelsesområde. Efterfølgende blev der i en fælleserklæring fra Rådet og Kommissionen på Rådets møde (retlige og indre anliggender) den 8. maj 2003 opnået enighed om, at Kommissionen skulle fremlægge et forslag til direktiv om udvidelse af statussen som fastboende udlænding til også at omfatte flygtninge og personer under subsidiær beskyttelse.
I juni 2007 fremsatte Kommissionen dette forslag, der havde samme hjemmel som den retsakt, det skulle ændre, nemlig EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og artikel 63, stk. 4. Hovedformålet med forslaget var at give personer under international beskyttelse, som havde opholdt sig lovligt i en medlemsstat i fem år, retssikkerhed, for så vidt angik deres bopælsret i en medlemsstat, samt en række rettigheder, der er sammenlignelige med dem, som EU-borgere har.
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN)Jeg stemte for denne afgørelse, som er for indgåelse af en aftale med Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa. Denne aftale viser en betydelig vilje til at knytte tættere forbindelser mellem Georgien og EU, og den er de seneste år kommet til udtryk gennem en række markante politiske tiltag, lige fra styrkelsen af det bilaterale samarbejde mellem EU og Georgien og til landets tiltrædelse af Europarådet og den europæiske menneskerettighedskonvention. Jeg støttede afgørelsen, da jeg tror fuldt og fast på, at aftalen om lempelse af reglerne for udstedelse af visa vil gøre personlig kontakt mellem borgerne lettere, hvilket er en afgørende betingelse for at kunne sikre udviklingen af forbindelser af økonomisk, social, humanitær, kulturel, videnskabelig og anden art.
Jeg mener, at ophævelsen af visumtvang for georgiske statsborgere markerer et vigtigt skridt på vejen mod europæisk integration. En visumfri ordning har stor betydning for menneskers tilværelse, da det styrker de mellemfolkelige kontakter og virkeliggør idéen om den fri bevægelighed, der er en af de grundlæggende rettigheder i Europa.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for Europa-Parlamentets henstilling om lempelse af reglerne for udstedelse af visa vedrørende Georgien, da udvidelsen af Den Europæiske Union var en lejlighed for Unionen til at opstille nye rammer om samarbejdet med nabolandene mod øst og i syd. Især aftalen om lempelse af reglerne for udstedelse af visa vil gøre personlig kontakt mellem borgerne lettere, hvilket er en afgørende betingelse for at kunne sikre udviklingen af forbindelser af økonomisk, humanitær, kulturel, videnskabelig og anden art. Derudover har en visumfri ordning stor betydning for menneskers tilværelse, da det styrker de mellemfolkelige kontakter og virkeliggør idéen om den fri bevægelighed, der er en af de grundlæggende rettigheder i Europa. Ophævelsen af visumtvang for georgiske statsborgere markerer et vigtigt skridt på vejen mod europæisk integration. Jeg er enig i Europa-Parlamentets holdning om, at de aftaler, der er indgået mellem EU og Georgien – den ene om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, den anden om lempelse af reglerne for udstedelse af visa – først og fremmest er et yderst vigtigt skridt fremad for forbindelserne mellem EU og Georgien. Derudover er aftalerne også relevante ud fra et regionalt synspunkt og vil støtte EU's bestræbelser på at styrke samarbejdet med andre lande i regionen.
Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) EU har fremskyndet åbningsprocessen over for landene i Sydkaukasus, lige siden det blev udvidet mod øst, på et tidspunkt, hvor dette område er blevet ekstremt vigtigt ud fra et strategisk, stabilitetsmæssigt og sikkerhedsmæssigt perspektiv. Europa har nu en forpligtelse over for landene i dette område. Dets engagement er klart, især eftersom disse lande ligger tæt på EU's østlige grænse. Ud over disse landes økonomiske og handelsmæssige potentiale er aftalen mellem EU og Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa til borgere fra dette land også en foranstaltning, der vil fremme demokratiet i landet. Det er vigtigt, at EU eksporterer principperne for god regeringsførelse, et retfærdigt retssystem og fuld respekt for menneskerettighederne. Denne proces vil også blive styrket i kraft af de to aftaler, der for nylig er indgået med Georgien. Den ene handler om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, den anden om lempelse af reglerne for udstedelse af visa.
Ophævelsen af visumtvang for georgiske statsborgere markerer et vigtigt skridt på vejen mod europæisk integration. En visumfri ordning har stor betydning for menneskers tilværelse, da det styrker de mellemfolkelige kontakter og virkeliggør idéen om den fri bevægelighed, der er en af de grundlæggende rettigheder i Europa.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) EU's handlinger skal baseres på principperne for god regeringsførelse og respekt for demokratiet og menneskerettighederne. I forholdet til Sydkaukasus skal EU være en partner og hjælpe området med økonomisk og handelsmæssig udvikling, med sikkerhed, med stabilitet, med styrkelse af velstand og med konfliktløsning. Aftalen om lempelse af reglerne for udstedelse af visa vedrørende Georgien vil bidrage til EU's udvidede naboskabspolitik ved at fremme samarbejdet og udvekslingen af enkeltpersoner mellem de to parter. Jeg stemte derfor for denne afgørelse.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Denne aftale er uden tvivl et betydeligt fremskridt i forholdet mellem EU og Georgien. Efter styrkelsen af det bilaterale samarbejde med EU og Georgiens tiltrædelse af Europarådet og den europæiske menneskerettighedskonvention er denne aftale endnu et skridt i retning af forbedring af retssystemet og øget respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder i Georgien. Man kan håbe, at denne aftale vil give Georgien et incitament til at iværksætte de reformer, der er nødvendige inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed.
På samme tid burde aftalen fremme mulighederne for kontakt og rejse mellem personer fra de pågældende lande, hvilket er en afgørende betingelse for at sikre udviklingen af forbindelser af økonomisk, humanitær, kulturel og anden art. Jeg håber endvidere, at de nødvendige informationskampagner vil blive ført i Georgien for at oplyse den georgiske befolkning både om denne nye lempede visumordnings ikrafttræden og om de nye muligheder, de nu har.
Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Der er for nylig blevet indgået to aftaler om forbindelserne mellem EU og Georgien – den ene om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, den anden om lempelse af reglerne for udstedelse af visa. Disse aftaler er et første skridt fremad i processen med at styrke forbindelserne mellem EU og Georgien. EU ønsker derfor at incitere Georgien til at iværksætte de reformer, der er nødvendige inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed. Aftalerne er ligeledes fordelagtige på regionalt plan. De vil støtte EU's bestræbelser på at styrke samarbejdet med andre lande i Sydkaukasus såsom Armenien og Aserbajdsjan.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vi skal glæde os over de tættere forbindelser mellem Georgien og EU, som de seneste år er kommet til udtryk gennem en række tiltag. Aftalen om lempelse af reglerne for udstedelse af visa er endnu et vigtigt skridt på vejen mod Georgiens integration i Europa. Den fri bevægelighed for personer er en af de vigtigste rettigheder, som EU sikrer sine borgere, og derfor ser jeg positivt på samarbejdet mellem EU og Georgien. Bekæmpelsen af illegal indvandring og incitamenterne til at iværksætte reformer inden for områderne sikkerhed, frihed og retfærdighed kan virkelig bære frugt, hvis begge parter engagerer sig.
Sandra Kalniete (PPE) , skriftlig. – (LV) Jeg har altid understreget, at det er EU's pligt at række en hjælpende hånd til de folk, som føler, at de tilhører eller ønsker at tilhøre Vesten og acceptere vores værdier. Ved Rosenrevolutionen afviste Georgiens befolkning stagnation, uhæderlig ledelse, fortiden og post-kommunismen, idet man i stedet valgte udvikling, fremtiden og de vestlige værdier. Landet har gennem sine handlinger bekræftet, at det ønsker at indgå i et moderne internationalt samfund, som ikke kryber uden om at tage ansvar. Georgien har opnået meget på kort tid. Landet har forbedret sine ledelsesstrukturer væsentligt, tiltrukket store investeringer og mindsket korruptionen betydeligt. Jeg mener, at lempelsen af reglerne for udstedelse af visa er et vigtigt skridt i retning af at give georgiske statsborgere nye muligheder for at studere og lade georgiske iværksættere indgå nye aftaler med iværksættere i EU-medlemsstaterne. På denne måde bliver vi alle vindere, navnlig Georgiens befolkning. Ligesom vi europæere er stolte over vores bedrifter, historie og kulturelle værdier, er georgierne også stolte over deres land og dets naturlige skønhed og gamle kultur. Jeg håber, at en mere lempelig visumordning mellem EU og Georgien også vil tilskynde europæere til at lære Georgien bedre at kende.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede denne henstilling vedrørende aftalen mellem EU og Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa. Processen med at udbygge forbindelserne mellem EU og landene i Sydkaukasus, herunder Georgien, vil uden tvivl bidrage til at forbedre opretholdelsen af retsstatsforhold og graden af respekt for frihedsrettighederne. De to aftaler, der for nylig er indgået med Georgien – den ene om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, den anden om lempelse af reglerne for udstedelse af visa – vil i udpræget grad bidrage til at nå disse mål.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Georgien har gjort en bemærkelsesværdig indsats for at knytte tættere bånd med EU, hvilket fremgår tydeligt af en række nylige tiltag. Denne aftale om lempelse af reglerne for udstedelse af visa er derfor endnu et vigtigt skridt i retning af Georgiens integration i Europa. Retten til fri bevægelighed er en af de vigtigste rettigheder, som EU sikrer sine borgere, og derfor er dette samarbejde mellem EU og Georgien meget vigtigt. Det er dog afgørende for kampen mod illegal indvandring, at vi arbejder videre, og at der fortsat er incitamenter til reform, hvad angår sikkerhed, frihed og retfærdighed i Georgien.
Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Sydkaukasus har strategisk betydning for EU. Processen til uddybning af forbindelserne mellem EU og landene i Sydkaukasus, herunder Georgien, vil bidrage til at forbedre opretholdelsen af retsstatsforhold og graden af respekt for frihedsrettighederne. Denne aftale er et vigtigt og opmuntrende fremskridt for forbindelserne mellem EU og Georgien i betragtning af Georgiens forhåbninger i forhold til Europa. Desuden er aftalen til gavn på regionalt plan, ligesom den vil bidrage til EU's bestræbelser på at styrke samarbejdet med andre lande i regionen.
For Georgien er dette også et fremskridt og en opmuntring til at samarbejde yderligere med landets naboer og EU. Ydermere vil denne slags aftale tilskynde Georgien til at iværksætte de reformer, der er nødvendige inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed, bl.a. i forhold til bekæmpelse af illegal indvandring og styrkelse af demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg undlod at stemme, da jeg er velinformeret om situationen i Georgien og ved, at den georgiske præsident er fast besluttet på at opnå prestige ved at underskrive denne aftale. Jeg betragter hr. Saakashvili som krigsforbryder. Hans regime er ansvarligt for tusindvis af uskyldige civiles død. Jeg så det med mine egne øjne i august 2008 i byen Tskhinvali. Enhver form for flirten med en kriminel vil inspirere ham til at begå yderligere forbrydelser.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) En aftale med Georgien ville medføre en bølge af falske asylansøgere. Derfor må vi først afklare vores sikkerhedsproblemer. Som erfaringerne fra Balkan viser, bruges visumfri rejser ikke kun til at rejse ind i EU. De sætter også gang i en reel strøm af asylshoppere. Man må frygte, at det samme ville ske i tilfælde af visumlempelse for georgiske statsborgere. Generelt bør lempelser af reglerne for udstedelse af visa til borgere i ikke-EU-lande ikke gennemføres for hastigt. Før vi gør dette må vi meget omhyggeligt undersøge, om vi kunne forebygge misbruget af systemet gennem passende tilbagetagelsesaftaler vedrørende falske asylansøgere og økonomiske migranter.
Desuden skal problemerne med Schengeninformationssystemet SIS II løses på forhånd. Endelig må det ikke primært være asylansøgere, eller endog kriminelle, der nyder godt af visumfri rejser. De anførte forudsætninger er ikke opfyldt, og jeg må derfor på det kraftigste afvise en udvidelse af det visumfri område.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Ifølge henstillingen ville visumliberalisering i forhold til Georgien skabe et incitament for de nødvendige reformer inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed. Rent bortset fra de muligheder for misbrug af systemet, som visumliberalisering ville åbne for, skal hele denne logik vendes på hovedet: ingen visumforhandlinger før alle de nødvendige reformer er gennemført. I sidste ende handler dette om EU-borgernes sikkerhed, og de må beskyttes mod visumturister og organiseret kriminalitet. Jeg stemte derfor imod denne henstilling.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Processen med at styrke relationerne mellem EU og landene i det sydlige Kaukasus, herunder Georgien, er afgørende, hvis vi skal udforme en solid, sammenhængende og effektiv udenrigspolitik. Indgåelsen af en aftale om at forenkle visumprocessen har tydeligvis bidraget til at nå denne målsætning.
Den foreslåede afgørelse om indgåelse af aftalen indeholder standardelementer vedrørende lempelser i forhold til udstedelse af EU-visa, og man fastsætter tidsfrister for beslutninger, der skal træffes, ligesom man anfører de relevante omkostninger og undtagelser, den krævede dokumentation samt en fælles erklæring om samarbejde om rejsedokumenter. Jeg støtter forslaget om at medtage en erklæring om lempelse af processen for familiemedlemmer, da vi herved imødekommer konkrete ønsker fra Georgien og kan forbedre bevægelsesfriheden for et stort antal mennesker, som har familiebånd til georgiske statsborgere med lovligt ophold på EU-medlemsstaternes område.
Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Hvad angår gennemførelsen af de to aftaler, der for nylig er indgået med Georgien, er jeg helt enig med fru Griesbeck i, at befolkningen skal oplyses om den nye situation og nyde godt af de nye muligheder, som den rummer. I øvrigt skal ændringerne af visumpolitikken hurtigst muligt offentliggøres på de europæiske institutioners websteder.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for indgåelsen af denne aftale, da den sammen med aftalen om tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold efter min mening udgør et meget stort fremskridt i relationerne mellem EU og Georgien. Samtidig signalerer aftalerne en vigtig fase i Georgiens integration i Europa, ligesom de giver landet et incitament til at fremme de nødvendige reformer inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Udvidelsen af Den Europæiske Union til 25 medlemsstater i 2004 og derpå til 27 medlemsstater i 2007 var en lejlighed for Unionen til at opstille nye rammer om samarbejdet med nabolandene mod øst og i syd; EU har derfor indledt en udvidet naboskabspolitik, der omfatter Sydkaukasus og har til formål at uddybe forbindelserne med landene ved EU's ydre grænser, fremme deres sikkerhed, stabilitet og udvikling samt forebygge, at der opstår nye skel på det europæiske kontinent. EU lagde dermed an til et øget engagement i forhold til landene i Sydkaukasus, og Unionen bør i dag fortsætte sin politik over for landene i denne region, hvis sikkerhedsforhold skal stabiliseres, eftersom området ligger tæt på EU's nye grænser.
Desuden vil processen til uddybning af forbindelserne mellem EU og landene i Sydkaukasus, i dette tilfælde med Georgien, utvivlsomt bidrage til at forbedre opretholdelsen af retsstatsforhold og graden af respekt for frihedsrettighederne. De to aftaler, der for nylig er indgået med Georgien – den ene om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, den anden om lempelse af reglerne for udstedelse af visa – vil i udpræget grad bidrage til at nå disse mål.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om etablering af et EU-udrykningsberedskab til håndtering af diverse store naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer som dem, der har fundet sted uden for EU i de senere år. Jeg stemte for, fordi jeg mener, at det er vigtigt at gøre EU's katastrofeberedskabskapacitet mere effektiv, og at en forebyggende handlingsplan er blevet stadig mere nødvendig som en overordnet, integreret EU-reaktion. Katastrofen i Haiti har understreget behovet for, at vi gennemfører grundlæggende reformer i EU for at sikre et effektivt udrykningsberedskab i forhold til nødsituationer og katastrofer. For at få et hurtigt og effektivt beredskab mener jeg, at det også vil være nødvendigt med mere politisk vilje blandt de forskellige involverede parter. Det er desuden nødvendigt at omlægge kompetencerne for at sikre bedre sammenhæng og koordinering i EU's reaktioner på katastrofer. Jeg mener, at der er en række konkrete forslag i Barnier-betænkningen fra 2006 vedrørende oprettelse af en EU-civilbeskyttelsesstyrke, som det er afgørende at omsætte i praksis.
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg støttede denne beslutning, da det står klart, at mangedoblingen af store katastrofer uden for EU i de senere år har ført til et øget antal opfordringer til at forbedre effektiviteten af EU's eksisterende katastrofeberedskabskapacitet. Et af de større fremskridt i retning af et mere integreret beredskab har været indlemmelsen af civilbeskyttelse og humanitær bistand i én enkelt kommissærs portefølje for at åbne mulighed for øget sammenhæng i og koordination af EU's katastrofeberedskab. Det er imidlertid beklageligt, at mange af foranstaltningerne i handlingsplanen stadig mangler at blive gennemført her to år efter offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse, samtidig med at EU's indsats i forbindelse med nylige kriser har afsløret det eksisterende systems begrænsninger.
Mens der for nylig har været bestræbelser på at styrke sammenhængen og koordinationen mellem civilbeskyttelsesdimensionen og den humanitære bistandsdimension i EU's beredskab, har der fortsat kun været minimale skridt i retning af at oprette en EU-civilbeskyttelsesstyrke. Derfor er der behov for stærk politisk vilje for at sikre et mere effektivt og hurtigt katastrofeberedskab.
Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg er enig i, at EU må sikre et koordineret, sammenhængende og højt profileret beredskab til brug ved katastrofer. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at opbygge civile kapaciteter i EU, som står til rådighed permanent og griber ind uafhængigt af militære strukturer. Jeg mener, at EU's civilbeskyttelsesstyrke bør forbedre de eksisterende redskaber, hvad angår katastrofeberedskabsuddannelse og katastrofehåndtering, gennem udvikling af initiativer som led i forberedende foranstaltninger.
Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) I betragtning af de mange alvorlige katastrofer i verden, som bliver stadig hyppigere og primært skyldes klimaændringerne, stemte jeg for min italienske kollega fru Zanicchis fremragende betænkning med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om etablering af et udrykningsberedskab. Tiden er inde til at forbedre EU's katastrofeberedskab, hvad angår effektivitet, koordination og synlighed. Det bliver mere og mere presserende at skabe et EU-udrykningsberedskab eller en "europæisk civilbeskyttelsesstyrke", som hr. Barnier har foreslået. Koordination af de nationale civilbeskyttelsesstyrker synes at være et nyttigt middel til at hjælpe en medlemsstat, som ikke på egen hånd kan afhjælpe en alvorlig katastrofe (brand, oversvømmelse, naturkatastrofe osv.). Denne europæiske civilbeskyttelsesstyrke ville også være meget nyttig ved assistance i eksterne situationer som f.eks. i Haiti. På et tidspunkt, hvor vi snart fejrer det europæiske år for frivilligt arbejde i 2011, ville en foranstaltning som denne skabe europæisk interesse, og den kan bidrage til at styrke unionsborgerskabet.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Antallet af katastrofer, der fører til væsentlige menneskelige, økonomiske og miljømæssige skader, er stigende på verdensplan, og sådanne kriser indtræffer med større hyppighed og omfang i flere dele af verden. Selv om der i de senere år er gjort fremskridt i retning af et mere sammenhængende EU-katastrofeberedskab, må vi fortsat bestræbe os på at sikre effektive, sammenhængende og koordinerede EU-foranstaltninger på dette område.
Det er nødvendigt at udforme en handlingsplan med en række konkrete foranstaltninger til opbygning af en mere integreret koordination mellem de forskellige katastrofeberedskabsinstrumenter og at vurdere EU's og medlemsstaternes muligheder for at reagere. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som blev etableret for nylig, bør inddrages i disse aktiviteter for at koordinere hjælpen mere effektivt uden for EU. Ydermere er det nødvendigt at sikre tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at finansiere de hjælpeforanstaltninger, der kræves.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da mangedoblingen af store naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer uden for EU i de senere år har ført til et øget antal opfordringer til at reformere EU's katastrofeberedskabskapacitet og gøre den mere effektiv. For eksempel er den manglende synlighed af EU's indsats er også blevet fremhævet som en af de væsentligste mangler ved vores katastrofeberedskab. Der bør derfor skabes klare aftaler og procedurer for at sikre dobbelt synlighed (for både medlemsstaterne og EU) af civilbeskyttelsesaktiver, der deployeres af medlemsstaterne gennem EU's civilbeskyttelsesordning. Et andet problem med EU's beredskab vedrører koordination, og derfor har Parlamentet tillid til, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i fremtiden vil etablere ét kriseberedskab, hvilket vil kræve en rationalisering af de eksisterende kriseplatforme. Endvidere er det nødvendigt at få fastlagt klare koordinationsmekanismer mellem Kommissionen og Rådet også for så vidt angår koordinationen og anvendelsen af EU’s militære aktiver i forbindelse med en katastrofeindsats.
Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Et hurtigt katastrofeberedskab ville gøre EU's indsats ved naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer langt mere sammenhængende og effektiv. EU greb hurtigt ind som reaktion på reelle behov efter det ødelæggende jordskælv i Haiti. Det er dog også klart, at vi må drage erfaringer fra virkelige hændelser og forbedre den indsats, som vi yder hver gang. Straks efter jordskælvet i Haiti var der en tid med forvirring med hensyn til, hvem der skulle gå i spidsen og lede koordinationen af EU's samlede indsats. I fremtiden forventes det, at EEAS vil etablere ét kriseberedskab, hvilket vil kræve en strømlining af de eksisterende kriseplatforme.
Der skal defineres klare ansvarsområder for hver medlemsstat i tilfælde af en katastrofe, og de nødvendige logistisk forberedelser skal være på plads, så kapaciteten kan mobiliseres hurtigst muligt og efter så høj en standard som muligt. Indsatsen i Haiti understregede, at denne slags foranstaltninger bliver effektive, når hver enkelt stat specialiserer sig i en bestemt opgave, som det var tilfældet med Frankrig, der leverede en vandrensningsenhed, og Italien, der stod for en avanceret lægestation.
Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg forventer, at henstillingen om etablering af et EU-udrykningsberedskab vil resultere i øget pres med hensyn til at effektivisere EU's nuværende beredskabskapacitet i forhold til både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Jeg mener, at Fællesskabets nuværende civilforsvarsmekanisme er et vigtigt, men utilstrækkeligt skridt i retning af en virkelig funktionsdygtig mekanisme, der er så effektiv som muligt. Den nuværende mekanismes begrænsninger var bl.a. åbenlyse ved reaktionen på katastrofen i Haiti tidligere på året. Indsatsen var forholdsvis fleksibel og omfattende, men på den anden side var der mangel på effektivitet, koordination og synlighed. Desuden var det uklart, hvem der skulle stå for koordinationen af den samlede EU-indsats. På baggrund af katastrofens omfang sikrede den højtstående repræsentant, fru Ashton, omsider koordinationen af EU's bistand i tæt samarbejde med kommissær Georgieva, som har ansvaret for humanitær bistand, civilforsvar og internationalt samarbejde. Jeg ser muligheder for at øge EU's katastrofeberedskabskapacitet, navnlig ved at opbygge civile kapaciteter i EU, som er permanent disponible, og som kan fungere uafhængigt af militære strukturer, og ved at udarbejde forskningsbudgetter og industriel kapacitet (f.eks. satellitbilleder i GMES-programmet).
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af den øgede hyppighed og større virkning af naturkatastrofer, som har haft alvorlige menneskelige, økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, er Parlamentets henstilling til Rådet om etablering af et EU-udrykningsberedskab særlig vigtig. Jeg stemte for forslaget, da jeg mener, at det behandler de grundlæggende problemer, som der skal tages hånd om. Parlamentet gentager bl.a., at samarbejde mellem medlemsstaterne kan give operationelle og finansielle fordele, og man anerkender, at der skal være en integreret tilgang til katastrofehåndtering, som også omfatter forebyggelse af, forberedelse på og håndtering af katastrofer samt genopbygning efter katastrofer. Endvidere er det vigtigt at øge koordinationen af EU's beredskab og dets effektivitet, ikke mindst gennem en europæisk civilbeskyttelsesstyrke.
Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg undlod at stemme om betænkningen om etablering af et EU-udrykningsberedskab i forhold til humanitære katastrofer. Selv om betænkningen indeholder positive idéer og elementer, knytter man også militære midler og militær tilstedeværelse til denne kapacitet. Det er meget positivt, at man i betænkningen anfører, at "anvendelsen af civilbeskyttelsesressourcer, når de indsættes i en humanitær krise, bør være behovsbaserede og komplementere og være sammenhængende med den humanitære bistand…, med henblik på at sikre overholdelse af de humanitære principper for neutralitet, humanitet, upartiskhed og uafhængighed". Der er imidlertid også punkter i betænkningen, som går i en helt anden retning, og derfor undlod jeg at stemme. Her tænker jeg bl.a. på muligheden for også at reagere på militære kriser og anvende militære aktiver og kapaciteter i katastrofeindsatser, selv om dette skal være undtagelsen.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) De seneste naturkatastrofer, der har ramt verden, understreger det presserende behov for et hurtigt og effektivt beredskab, som skal mindske deres meget alvorlige sociale, økonomiske og kulturelle indvirkning på de berørte regioner.
Parlamentet, som tidligere har truffet beslutninger om forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, navnlig vedrørende jordskælvet i Haiti, kæmper nu endnu en gang med emnet. Generelt støtter jeg min kollega fru Zanicchis betænkning, og jeg må understrege, at en kommende EU-kapacitet vedrørende katastrofer skal baseres på mekanismer på europæisk og internationalt plan, idet vi undgår dobbeltarbejde, udnytter ressourcerne bedst muligt og gør det muligt at bygge den europæiske civilbeskyttelsesstyrke på vores allerede eksisterende civilbeskyttelsesordning.
Det glæder mig, at der oven på tragedien i Haiti har været større politisk vilje og flere bestræbelser på at styrke sammenhængen og koordinationen mellem de sektorer, der beskæftiger sig med henholdsvis civilbeskyttelse og humanitær bistand. Jeg er også glad for det arbejde, som de involverede parter har gjort for at nå denne målsætning. Det er imidlertid beklageligt, at Parlamentets tidligere forslag stadig ikke er gennemført fuldt ud, navnlig dem, der vedrører Barnier-betænkningen.
Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Når der indtræffer en katastrofe – som i Haiti efter jordskælvet i januar eller i Pakistan oven på sommerens oversvømmelser – yder Europa en stor, men desværre uorganiseret indsats. Hver enkelt medlemsstat sender sine egne medarbejdere, redningshunde, fly osv. Samlet set vil de hastigt organiserede, individuelle aktioner dog aldrig overgå en vel planlagt og tilrettelagt EU-indsats. EU er med sine 27 medlemsstater verdens største bidragyder af humanitær bistand og udviklingsbistand. Vi har en meget bred vifte af civile og militære ressourcer, som vi kan bruge til nødhjælp og genopbygning. Men så længe vi fortsætter med nationale refleksreaktioner, kan vi desværre ikke opnå det fulde udbytte af denne virtuelle kollektive styrke. Det, som vi har behov for, er et ægte "udrykningsberedskab". Og hvis vi skal handle hurtigere og mere effektivt i forhold til nødsituationer, kræver det stærk politisk vilje hos de forskellige berørte parter.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Et hurtigt katastrofeberedskab er afgørende, da det er i de første timer efter en katastrofe, at flest menneskeliv kan reddes. Endvidere har vi i de senere år oplevet en væsentlig stigning i antallet af både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, og disse kræver teknisk ekspertise og effektiv koordination af de forskellige midler til afbødning af dem. Etableringen af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke kan være det første skridt i denne retning, men jeg er enig med ordføreren i, at vi må gøre mere på dette område. Koordination og samarbejde på EU-plan om en hurtig og effektiv indsats ved katastrofer kan være meget vellykket, som det var tilfældet ved jordskælvet i Haiti i januar 2010. Det er afgørende, at vi reagerer med denne form for indsats.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Naturkatastrofer kan og skal forebygges. Faktorer som intensiv udnyttelse af jorden, dårligt planlagt bymæssig vækst, flugt fra land til by og ørkendannelse er nogle af årsagerne til øget risiko for katastrofer. Fremme af fornuftig udnyttelse af jorden og økonomisk og social udvikling i harmoni med naturen er afgørende for at forebygge katastrofer. Det er først og fremmest i denne henseende, at EU skal intensivere sine bestræbelser, idet vi gennemfører de anbefalinger, som blev fremsat i en nylig parlamentsbetænkning, og styrker dette aspekt ved vores samarbejdspolitik.
Hvad angår indsatsen i forhold til de katastrofer, som ikke kan forebygges, er der helt klart også plads til at styrke samarbejdet og den gensidige bistand og indsats blandt de forskellige medlemsstater og tredjelande.
De bedste midler til at opnå dette må findes gennem drøftelser blandt de nationale myndigheder med ansvar for bl.a. civilbeskyttelse, idet vi respekterer de enkelte medlemsstaters suverænitet. Det er denne kurs, der bør udstikkes i betænkningen, og ikke en "øjeblikkelig oprettelse af en civilbeskyttelsesstyrke på EU-plan", eller at vi i humanitære krisesituationer bruger militære midler, der ifølge betænkningen kunne anvendes uden, at det sker under FN's auspicier og koordination.
Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Denne afstemning er et vigtigt skridt i retning af etableringen af en EU-civilbeskyttelsesstyrke, som hurtigt og effektivt kan gribe ind i tilfælde af alvorlige nødsituationer.
Selv om EU's reaktion i form af hjælp til befolkningen i Haiti var hurtig og storstilet, understregede den som bekendt en række kritiske problemer med ledelse, koordination og synlighed ved operationen. Disse problemer skyldes mekanikken i det nuværende system, som er baseret på frivillige ad hoc-bidrag, der afhænger af forskellige nationale beslutningsprocesser.
I Europa-Kommissionens nylige meddelelse om civilbeskyttelse og humanitær bistand sigter man netop mod at skabe grundlaget for effektive og sammenhængende synergier blandt de foranstaltninger, der allerede træffes på nationalt, regionalt og lokalt plan. Lissabontraktaten giver mulighed for at udvikle en mere omfattende, koordineret og velfungerende katastrofeberedskabskapacitet. Tiden er derfor moden til at fremskynde den proces, der vil give EU en moderne og effektiv civilbeskyttelsesstyrke.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om etablering af et EU-udrykningsberedskab, da jeg mener, at EU skal arbejde helhjertet på at sikre et koordineret og effektivt beredskab i forhold til store katastrofer som dem, vi har været vidne til på det seneste.
Behovet for dette engagement blev understreget i Kommissionens seneste meddelelse om "styrkelse af EU's katastrofeberedskab", som rummer en handlingsplan, der skal sikre integreret koordinering mellem de forskellige instrumenter til brug ved indsatser i forbindelse med katastrofer. Desuden er jeg enig med fru Zanicchi i, at det er på høje tid at anerkende den politiske vigtighed af at styrke EU's katastrofeberedskabskapacitet, og at alle midler bør tages i brug for at nå denne målsætning.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, hvori man:
minder om den højtstående repræsentants/næstformandens afgørende rolle i koordinationen af EU's aktiviteter i tredjelande og områder i verden uden for EU;
understreger, at EU-udenrigstjenestens opbygning og arbejdsmetoder bør sigte mod at sikre sammenhæng og konsekvens i EU's aktiviteter i krisesituationer;
derfor opfordrer Rådet til at give den højtstående repræsentant/næstformanden fast mandat til at aktivere en kriseenhed bestående af repræsentanter fra alle relevante tjenestegrene i Kommissionen og Rådet og fra alle EU-planlægningsinstanser (MIC, CMPD, EUMS, CPCC) for at koordinere EU's reaktion i katastrofesituationer, så arbejdet kan indledes hurtigt, uden at der systematisk skal rettes henvendelse til Rådet;
foreslår, at denne enhed kunne støttes af et team, der skal kunne indsættes inden for krisens første timer, og som skal bestå af civile (CRT, MIC), militære og civil-militære (EUMS, CPCC) eksperter og også udnytte SITCEN- og SATCEN-efterretninger;
fremhæver behovet for optimal koordination mellem EU's katastrofeberedskab og andre af EU's instrumenter – såsom civile eller militære missioner og instrumenter (kampgrupper) under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Etableringen af et redskab til hurtig indsats ved katastrofer og naturkatastrofer er afgørende, da det er i de første timer efter en katastrofe, at flest menneskeliv kan reddes. Endvidere har vi i de senere år desværre oplevet en væsentlig stigning i antallet af både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, og disse kræver en hurtig og hensigtsmæssig indgrebskapacitet. Det er derfor meget vigtigt at etablere en europæisk civilbeskyttelsesstyrke, men der skal stadig gøres meget på dette område.
Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Antallet af store katastrofer i både EU-landene og tredjelande stiger hele tiden, ikke mindst pga. klimaændringerne og den øgede urbanisering. Udviklingslandene rammes hårdest af katastrofer og oplever særlig høje dødstal. De økonomiske konsekvenser af sådanne katastrofer er også langt værre i disse lande. Etableringen af et udrykningsberedskab vil gøre det muligt for EU og medlemsstaterne at koordinere deres bestræbelser bedre og gøre EU-aktiviteterne mere synlige. Derfor støttede jeg denne betænkning. Ligesom forfatteren opfordrer jeg til, at man tager hensyn til de mange fremragende konkrete forslag, der fremsættes i Barnier-betænkningen.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Først efter en længere forsinkelse har ordføreren, fru Zanicchi, igen rejst spørgsmålet om et muligt katastrofeberedskab, men spørgsmålet er ikke blevet mindre aktuelt. Jeg er overbevist om, at EU er nødt til at øge finansieringen betydeligt, hvad angår forberedelse, tilvejebringelse og udvidelse af katastrofeberedskabet. Naturkatastrofer vil forekomme stadig hyppigere på grund af klimaændringerne. Vi kan ikke undvære et professionelt redningshold, hvis faglige beredskab vil muliggøre hurtig lokalisering og effektiv bekæmpelse af brande og menneskeskabte katastrofer. Jeg stemte for.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Et stærkt udrykningsberedskab ville være gavnligt og kunne hjælpe borgerne i EU og andre stater i de sværeste tider. Desværre synes ordføreren ikke at fokusere så meget på at styrke den humanitære bistand eller EU's civilbeskyttelsesinstrument, men snarere på at gøre "EU-stemplet" så synligt som muligt. Det må ikke være målet for dette udrykningsberedskab at promovere EU på verdensplan. På baggrund af FN's lederskab og inddragelsen af militæret for at tilvejebringe nødhjælp risikerer vi desuden at give afkald på vores uafhængighed, hvilket jeg ikke ønsker at støtte. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.
Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) I mange situationer, som vi har tacklet i de senere år, har det vist sig nødvendigt at gøre EU's nuværende katastrofeberedskab mere effektivt. Lad mig blot nævne de katastrofale oversvømmelser og skovbrande, der har berørt en række europæiske stater. Et andet eksempel er den store miljøulykke, der skete i Ungarn for nylig. Når vi oplever sådanne ulykker, er der ingen enkeltstat, der har tilstrækkelig kapacitet til at klare krisen på egen hånd. Desuden er der en solidaritetsforpligtelse blandt EU-medlemsstaterne. I betænkningen beskrives de kriterier, som et udrykningsberedskab skal opfylde, og de krævede forudsætninger for, at det skal gennemføre sine aktiviteter.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I mine øjne handler betænkningen ikke så meget om at gøre udviklingsbistanden og beskyttelsen af borgerne mere effektiv, men snarere om at promovere "EU-brandet" og skabe opmærksomhed omkring det. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Det, der får mig til at stemme for denne betænkning, er behovet for et effektivt EU-udrykningsberedskab, som skal håndtere de stadig flere alvorlige katastrofer i disse år. I de senere år har der været mange opfordringer til, at EU skal effektivisere sit beredskab, og som tingene er i dag, skal der stadig gøres meget for at sikre mere sammenhængende og synlige fremskridt. Efter min mening har vi behov for at mobilisere alle tilgængelige ressourcer for at nå dette mål, for siden 2008 og den seneste meddelelse fra Kommissionen om dette emne har vi bevæget os i retning af et omfattende og integreret EU-beredskab. Vi forventer alle, at gennemførelsen af denne betænkning vil resultere i en konkret handlingsplan for en gradvis opbygning af en mere integreret koordination mellem de forskellige katastrofeberedskabsinstrumenter.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter forslaget til Parlamentets henstilling til Rådet om etablering af et EU-udrykningsberedskab i forhold til naturkatastrofer. Erfaringerne fra Haiti viser tydeligt, at der er behov for en ny reform af EU's katastrofeberedskab, hvilket jeg faktisk allerede anførte i min udtalelse "om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer".
Et hurtigt og effektivt beredskab i nødsituationer er helt afgørende, hvis vi skal sikre, at EU udviser solidaritet over for både medlemsstater og tredjelande, og dette kræver stærk politisk vilje hos de forskellige beslutningstagere.
Det er almindelig anerkendt, at der i øjeblikket gøres store bestræbelser på at styrke sammenhængen og koordinationen mellem civilbeskyttelsesstyrkerne og de forskellige former for humanitær bistand. Der skal dog iværksættes meningsfulde foranstaltninger i retning af at etablere en europæisk civilbeskyttelsesstyrke, hvilket jeg også nævner i min udtalelse "om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer". Jeg er enig med ordføreren i, at det er på tide, at vi gør større fremskridt i denne sag, navnlig hvad angår gennemførelse af de konkrete forslag i Barnier-betænkningen fra 2006.
Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er enig med ordføreren fru Zanicchi i, at det er på høje tid at anerkende den politiske vigtighed af at styrke EU's katastrofeberedskabskapacitet, og at alle midler bør tages i brug for at nå denne målsætning. Jeg er også enig med fru Zanicchi i, at de opmuntrende resultater af den forberedende foranstaltning fra 2008 bør vurderes yderligere, og at idéen om en frivillig pulje af medlemsstaternes aktiver på standby til omgående deployering i EU-operationer bør udvikles yderligere.
I denne henseende ville ordføreren gerne minde Rådet og Kommissionen om anbefalingen i hr. Barniers betænkning om, at kun forebyggende organisering og sammenlægning af eksisterende ressourcer kan føre til oprettelsen af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at det er afgørende, at vi bestræber os på at gennemføre politikker, der styrker EU's katastrofeberedskabskapacitet og fremmer aktiviteternes effektivitet, koordination og synlighed.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Mangedoblingen af store katastrofer (naturskabte og menneskeskabte) uden for EU i de senere år har ført til et øget antal opfordringer til at forbedre effektiviteten af EU's eksisterende katastrofeberedskabskapacitet. Selv om EU's katastrofeberedskabskapacitet konstant har udviklet sig siden oprettelsen af EU's civilbeskyttelsesordning i 2001, mener ordføreren, at det er nødvendigt at gøre meget mere for at sikre en koordineret, sammenhængende og synlig EU-reaktion. Dette behov for en mere koordineret indsats blev også fremhævet i den seneste meddelelse fra Kommissionen om styrkelse af EU's katastrofeberedskab fra marts 2008. Denne meddelelse skulle være et første skridt på vejen mod et omfattende og integreret EU-beredskab. Det inkluderede en handlingsplan med en række konkrete foranstaltninger til gradvis opbygning af en mere integreret koordination mellem de forskellige katastrofeberedskabsinstrumenter. I dag har vi Parlamentets forslag til løsning af problemerne.
Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) I en tid, hvor klimaændringerne på verdensplan medfører en stigning i antallet af naturkatastrofer, der forvolder alvorlig humanitær, økonomisk og miljømæssig skade, er det bydende nødvendigt, at EU er i stand til at handle hurtigt. Etableringen af en EU-civilbeskyttelsesstyrke skaber klare rammer for denne slags hurtige reaktion. Efter jordskælvet i Haiti har vi draget den erfaring, at vi må øge effektiviteten, koordinationen og synligheden af EU's indsats. Jeg går således ind for, at civilbeskyttelse og humanitær bistand samles under en enkelt kommissærs portefølje. Jeg mener også, at humanitære hjælpeoperationer så vidt muligt altid skal koordineres af FN.
I denne betænkning opfordres Kommissionen til at etablere programmer i de berørte områder og samarbejde med de nationale regeringer, lokale myndigheder og ngo'er for at sætte lokalsamfundene i stand til at forebygge og håndtere katastrofer. Militære ressourcer og civilforsvarsressourcer skal kun anvendes som en sidste udvej ved katastrofer.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Omfanget af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer har været stigende, både hvad angår antal og indvirkning og dermed menneskelige, socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser. Dette tvinger EU til at revurdere vores beredskabsstrategi i forhold til forebyggelse, håndtering og bistand, så den bliver mere samordnet og effektiv i praksis.
Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, hvori man bruger den nylige katastrofe i Haiti som casestudie og opfordrer til etablering af en EU-civilbeskyttelsesstyrke. Denne skal skabe synergier mellem medlemsstaterne og EU's institutioner med det mål at forebygge katastrofer og hjælpe tredjelande, navnlig udviklingslande, der rammes af en katastrofe. Dette initiativs humanitære beskaffenhed afspejler EU-solidaritetens stadig mere konkrete eksterne dimensioner.
Jeg mener imidlertid, at det er ekstremt vigtigt, at initiativet også skal betragtes som et, der fører til koordination og håndtering af katastrofer, der forekommer inden for EU. Jeg erindrer om den katastrofe, der hærgede Madeira i februar, og på den baggrund mener jeg, at det er afgørende at etablere denne civilbeskyttelsesstyrke, idet vi samtidig udnytter de eksisterende mekanismer bedst muligt.
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Arbejdet skrider fremad på området for finansiel regulering. Jeg stemte for Parlamentets initiativbetænkning, som har til formål at underkaste alle finansielle produkter markedsmyndighedernes tilsyn. Manglende gennemsigtighed går ud over markedseffektiviteten og har bidraget til at forværre finanskrisen. Direktivet om markeder for finansielle instrumenter har lettet markedsaktiviteternes overgang til bedre regulerede og mere gennemsigtige forhandlingsfora. Under henvisning til konklusionerne fra G20-mødet i Pittsburgh i september 2009, sigter man i denne betænkning mod at sikre, at "alle standardiserede OTC-kontrakter skal handles på børser eller elektroniske handelsplatforme".
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Siden gennemførelsen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) har de europæiske finansmarkeder oplevet hidtil usete forandringer, både som et resultat af direktivet og af andre årsager, der er forbundet med krisen. Derfor har det ikke været muligt at nå de ønskede mål med hensyn til regulering. Gennemførelsen af MiFID-direktivet har ført til en fragmentering af markederne, som har fremskyndet den eksplosive vækst i HTF-strategierne. Markedet har tilpasset sig dels brugen af "dark pools" for handel med store ordrer gennem private mægleres forbundne netværk og dels undtagelser i MiFID-direktivet i forhold til sådanne handlinger, når de udføres via organiserede handelscentre ("mørke" transaktioner), hvor transaktionerne tidligere blev gennemført på regulerede markeder. Det er afgørende at anvende lovgivning, der skal sikre effektiv regulering og gennemsigtighed i forhold til disse nyudviklede teknologier for at forhindre, at der skabes systemiske risici for markedernes generelle funktion.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Parlamentet bliver ved med at vedtage betænkninger vedrørende bestemte elementer ved finansiel regulering, uden at vi dog nogensinde når til bunds i sagen. Naturligvis er det bedst at have en vis regulering af private mægleres og finansielle institutioners transaktioner. Dette er imidlertid ikke det grundlæggende problem.
I betænkningen når man ikke videre end til argumenter for mere regulering af handelsplatforme, idet man henviser til behovet for "øget gennemsigtighed og sikkerhed på markederne for finansielle instrumenter" og for "ligebehandling" af multilaterale handelsfaciliteter og regulerede markeder.
Det grundlæggende problem i denne forbindelse er, at det samme gamle spekulative system stadig findes, og alligevel berører man i betænkningen kun spekulationens form og ikke det vigtigste aspekt, nemlig indholdet.
Fra vores side vil vi fortsat argumentere for, at der sættes en stopper for derivatmarkedet og ordninger med skattely, og for, at de politiske kræfter skal føre effektiv kontrol med de finansielle og ikke omvendt. Indtil dette sker, vil enhver anden politik blot være kosmetisk.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Det lader til, at den konkurrence, der er opstået som følge af MiFID-direktivets gennemførelse, først og fremmest har ført til en fragmentering af markederne, som igen har fremskyndet den eksplosive vækst i HFT-strategierne. Reguleringen skal afspejle, at disse teknologiske fremskridt kræver egnede lovgivningsbestemmelser, så de ikke slipper igennem lovgivningshuller og uforvarende skaber systemiske risici for markedernes generelle funktion.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Med den nylige gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) har de europæiske finansmarkeder oplevet hidtil usete forandringer, både som et resultat af direktivet og af andre årsager, der er forbundet med krisen. Derfor har det ikke været muligt at nå de mål med hensyn til regulering, der var hensigten med vedtagelsen af MiFID-direktivet. Markedet har tilpasset sig dels brugen af "dark pools" for handel med store ordrer gennem private mægleres forbundne netværk og dels undtagelser i MiFID-direktivet i forhold til sådanne handlinger, når de udføres via organiserede handelscentre ("mørke" transaktioner), hvor transaktionerne tidligere blev gennemført på regulerede markeder. Derfor er det afgørende at anvende lovgivning, der skal sikre effektiv regulering og gennemsigtighed i forhold til disse nyudviklede teknologier for at forhindre, at der igen skabes systemiske risici for markedernes generelle funktion i fremtiden.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Omkostningerne til indhentning af data i Europa er alt for høje. I nogle tilfælde er de ti gange så høje som i USA. Betænkningen rummer nogle gode forslag til nedbringelse af disse og andre unødvendige omkostninger. Jeg frygter dog, at forfatteren er på gale veje med sine planer om at nå målet om at sænke omkostningerne ved at indføre talrige nye bestemmelser. Der er fare for, at vi herved blot erstatter én bureaukratisk hindring med en anden. Derfor undlod jeg at stemme.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Min beslutning om at stemme for betænkning A7-0326/2010 er i tråd med den aktuelle situation på Europas kapitalmarkeder, som gennemlever en periode med forandringer af et hidtil uset omfang takket være nye teknologiske fremskridt. I kraft af vedtagelsen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID), som fremmer konkurrencen mellem handelscentre for udførelsestjenester, er prisdannelsesprocessen blevet mere effektiv, hvilket har givet investorerne flere valgmuligheder. Markedsfragmenteringen har dog ført til ringe gennemsigtighed efter handel ved OTC-handler, og denne situation betyder, at der er behov for en mere effektiv regelramme for konsolideret efter-handelsinformation. Efter min mening skal tilsynsmyndighederne sikre, at de til enhver tid kan genskabe alle detaljer ved handelen for at forstå markedsdynamikken og markedsdeltagernes handlinger. Virkningerne af ny teknologi og det, at nye markedsdeltagere har holdt deres indtog, har ført til, at handelstransaktionerne er foregået med større hastighed, og at kunder til medlemmer af handelsplatforme i højere grad har fået direkte adgang til markederne. Selv om vedtagelsen af MiFID-direktivet har ført til innovation, har det tilsyneladende også bidraget til fragmenteringen af markedet. Jeg stemte for betænkningen, da jeg mener, at der skal reguleres hensigtsmæssigt i forhold til disse teknologiske fremskridt, så de ikke skaber systemiske risici for markedernes generelle funktion.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter opfordringen til Kommission om at styrke markedsinfrastukturer på tværs af alle handelscentre og clearingssystemer for at gøre dem i stand til at klare fremtidige risici gennem øget gennemsigtighed, bedre modstandskraft og myndighedstilsyn med samtlige aggregerede handelstransaktioner. Jeg stemte således for Parlamentets beslutning, da den understøtter idéen om, at:
– multilaterale handelsfaciliteter bør være underlagt det samme tilsynsniveau og derfor reguleres på tilsvarende måde;
– investeringsfirmaer, der yder porteføljeforvaltningstjenester og fungerer som porteføljemanagere, skal nyde godt af de bedst mulige vilkår hos investeringsselskaberne;
– Kommissionen bør undersøge konsekvenserne af, at der fastsættes en minimumsordrestørrelse for alle dark pool-transaktioner;
– virksomheder, der driver højfrekvenshandel, skal analyseres for at sikre, at de råder over robuste systemer og kontroller, med løbende regulatoriske revisioner af de algoritmer, de benytter.
Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter fuldt ud ordføreren, fru Swinburne og hendes idé om at fremme konkurrencen mellem handelscentre for udførelsestjenester. Dette har ført til øget valgfrihed for investorer og lavere transaktionsomkostninger og bidraget til at gøre prisdannelsesprocessen mere effektiv. Der er nu 136 multilaterale handelsplatforme foruden hovedbørserne, der tilsammen udgør de organiserede handelscentre.
Disse organiserede handelscentre tegner sig for omtrent 60 % af handelsvolumenet, mens resten udføres af mæglere/handlere gennem det, der med en samlet betegnelse kaldes OTC ("over-the-counter"). Bilaterale handelstransaktioner, hvor kunden giver mægleren en ordre, hvorefter denne finder en passende aftager, er overgået fra i hovedreglen at være verbale ordrer til nu at være overvejende elektroniske ordrer. Selvom der pr. definition ikke er nogen førhandels-gennemsigtighed for OTC-handler, skal disse dog stadig rapporteres i henhold til bestemmelserne i MiFID-direktivet.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i, at Kommissionen skal vurdere konsekvenserne af, at der fastsættes en minimumsordrestørrelse for dark pool-transaktioner, og undersøge, hvorvidt denne ved streng overholdelse ville kunne sikre opretholdelse af en passende handelsstrøm gennem "gennemsigtige" handelscentre til gavn for prisdannelsen.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Den konkurrence, der er opstået som følge af MiFID-direktivets gennemførelse, har først og fremmest ført til en fragmentering af markederne, som igen har fremskyndet den eksplosive vækst i HFT-strategierne. Ved reguleringen skal der tages højde for, at disse teknologiske fremskridt kræver egnede lovgivningsbestemmelser, så de ikke slipper igennem lovgivningshuller og uforvarende skaber systemiske risici for markedernes generelle funktion. Det er kort sagt det, der foreslås i den tekst, som Parlamentet har vedtaget i dag.
Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Denne initiativbetænkning opstiller rammerne for forhandlingerne om MiFID-direktivet, som OTC- direktivet, ESMA's fremkomst og naturligvis EMIR har tilknytning til. Alene ud fra betænkningens titel forstår man arten af de nødvendige, men ofte komplicerede lovgivningsmæssige ændringer.
Uregulerede markeder har fået ufiltreret sponsoreret adgang til formelle handelscentre. Dette må ændres.
Jeg er også enig med ordføreren i, at gennemsigtigheden før og efter handel skal øges, og navnlig at efterhandelsdata for ikke-aktierelaterede produkter skal forelægges i en form, som let kan konsolideres.
Det er afgørende, at vi forstår markedernes dynamik og udruster tilsynsmyndighederne med instrumenter og oplysninger/data.
Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Banker, børser og fonde udvikler nye finansielle produkter og handelsformer så hurtigt, at direktivet om markeder for finansielle instrumenter allerede er forældet. Reglerne om gennemsigtighed skal udvides, så de også omfatter bankernes interne handelssystemer, og undtagelserne skal formuleres mere præcist, så finansielle institutioner og produkter ikke kan unddrage sig effektivt tilsyn.
Kravet om fremlæggelse af før- og efterhandelsdata, som tidligere kun gjaldt aktier, udvides nu til også at omfatte obligationer, centralt clearede derivater, strukturerede produkter, fonde og certifikater, hvilket vil gøre prisdannelsesprocessen mere effektiv og gennemsigtig.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da finder det afgørende, at EU er forberedt på de kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici, som har føjet en ny dimension til terrorangreb, industrielle ulykker og naturkatastrofer, da disse risici ikke kender grænser og kan koste utallige ofre. Som svar på denne fare bør EU ikke begrænse sig til programmer for intervention efter en hændelse, men derimod starte meget tidligere med forsvarlig lagring af disse materialer, begrænset adgang til dem og effektiv kontrol med dem. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at intervention efter en hændelse matches af indgående samarbejde mellem den enkelte medlemsstats forskellige myndigheder (civilbeskyttelse, militær, politi osv.) og mellem de nationale myndigheder i de forskellige medlemsstater og EU's institutioner. Med andre ord er det afgørende at sikre en koordineret og helhedsorienteret tilgang. I juni 2009 fremlagde Kommissionen en treårig europæisk CBRN-handlingsplan for 2010-2012, som rummer elementerne forebyggelse, sporing samt beredskab og indsats. I denne henseende finder jeg det afgørende, at vi anerkender vigtigheden af hver af disse etaper for at kunne sikre, at der gennemføres hensigtsmæssige risikovurderingsundersøgelser, svar og modforholdsregler.
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne vigtige beslutning, fordi det er på høje tid, at vi bliver opmærksomme på de kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici, som udgør en ny dimension af mulige terrorangreb, ulykker, naturkatastrofer og/eller pandemier som følge af deres transnationale karakter og de mange ofre, de kan få. Vi er nødt til at forholde os til disse materialer samt oplagringen af dem, adgangen til dem og kontrollen med dem osv. lige fra starten og ikke blot oprette programmer for intervention efter en hændelse. Samtidig kræver en efterfølgende intervention et meget omfattende samarbejde mellem forskellige nationale myndigheder i medlemsstaterne. Derfor skal CBRN-handlingsplanen sikre effektiv interaktion mellem nationale og EU-initiativer til håndtering af CBRN-risici og udarbejdelse af de nødvendige modforholdsregler.
I betragtning af at CBRN-ulykker eller -angreb udgør alvorlige trusler mod befolkningens sikkerhed i Den Europæiske Union og kan lamme kritiske infrastrukturer og samfundenes normale funktion i en eller flere EU-medlemsstater uden hensyntagen til grænser, støtter jeg Parlamentets beslutning, hvori Rådet og Kommissionen opfordres til hurtigt at revidere og styrke handlingsplanen i overensstemmelse med henstillingerne i denne betænkning og sikre dens hurtige gennemførelse.
Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici rummer nye udfordringer for samfundet og danner et nyt grundlag for mulige terrorangreb, ulykker, naturkatastrofer og pandemier. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke fru Gomes for hendes betænkning, da den vil sætte os i stand til at skabe grundlaget for et hensigtsmæssigt katastrofeberedskab. Idet vi revurderer EU's CBRN-handlingsplan, må vi også tage hensyn til de forslag, som Parlamentet har fremsat vedrørende forbedringer på de grundlæggende områder, som øger sikkerheden i forhold til disse risici. Jeg er enig i, at det er afgørende at udveksle bedste praksis med lande, der har oparbejdet ekspertise inden for CBRN-relateret risikostyring, forebyggelse, påvisning, kommunikation og udrykning.
Jeg mener, at det er vigtigt for os at understrege behovet for at opretholde velforvaltede lagre for at sikre, at beredskabsressourcerne – både medicinsk og andet relevant udstyr – er fuldt funktionsdygtige, tidssvarende og opdaterede. Derfor stemte jeg for denne betænkning.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare katastrofer udgør, uanset om de skyldes en ulykke eller en terrorhandling, alvorlige trusler mod EU-borgeres sikkerhed og sundhed, ligesom de kan forårsage miljømæssig forurening og smitte. Selv om der hidtil kun har været relativt få hændelser i EU, der har involveret CBRN-materialer, og de har skyldtes industrielle ulykker eller stigningen i og den globale spredning af farlige patogener, er der stadig en risiko for CBRN-katastrofer, uanset om de måtte skyldes en ulykke eller en terrorhandling. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig med ordføreren i, at Europa-Kommissionen undervurderer de risici, der findes uden for EU's grænser, i sit forslag til en CBRN-handlingsplan, hvis mål er at sikre et effektivt samspil mellem de nationale og europæiske initiativer til håndtering af CBRN-trusler og til udarbejdelse af de nødvendige modforholdsregler. Jeg mener, at internationale CBRN-risici også skal vurderes grundigt og medtages i CBRN-handlingsplanen, og derfor må vi gennem forebyggende foranstaltninger sikre en international dimension og lægge vægt på gennemførelsen af internationale aftaler på områderne for kernevåben og kemiske våben.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Det er afgørende, at vi vedtager en effektiv handlingsplan, så vi kan imødegå den fortsatte risiko for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) katastrofer inden for EU's område. Uanset om disse skyldes en ulykke eller en terrorhandling, udgør de en alvorlig trussel, og de kan få ødelæggende og vidtrækkende konsekvenser for EU-borgernes sikkerhed, sundhed og velfærd samt for miljøet, vores kulturelle arv og grundlæggende infrastruktur. Heldigvis har antallet af hændelser med relation til CBRN-materialer, herunder terrorhandlinger, været forholdsvis lavt.
Denne handlingsplan viser behovet for et omfattende og transnationalt beredskab, da konsekvenserne af en CBRN-katastrofe ikke kender nogen grænser, og en sådan plan skal baseres på forebyggelse, sporing samt beredskab og indsats. Desuden skal den sikre et effektivt samspil mellem nationale og EU-initiativer med henblik på at tackle CBRN-risici og skabe kapacitet til at reagere på og begrænse konsekvenserne. Ligesom ordføreren, fru Gomes, er jeg ikke i tvivl om, at vi må vedtage en EU-handlingsplan, men jeg beklager, at Kommissionen ikke har været mere ambitiøs, for forslaget til en handlingsplan udviser mangel på styrke og sammenhæng i forhold til visse emner.
Cornelis de Jong (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Selv om jeg er enig i størstedelen af Gomes-betænkningen, har jeg stemt imod, da den fokuserer for meget på, at EU skal koordinere civil-militært samarbejde. De militære kompetencer skal forblive hos medlemsstaterne og må ikke overdrages til EU og Kommissionen. Jeg har intet problem med, at medlemsstater samarbejder på lige fod i tilfælde af en CBRN-hændelse – ved miljøkatastrofer, der skyldes sådan en hændelse, er det endda afgørende – men jeg har et meget stort problem med, at denne betænkning kan åbne døren for militarisering af EU.
Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da den efter min mening rummer forslag til effektive foranstaltninger til forebyggelse, bekæmpelse og håndtering af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) hændelser. Det er særdeles vigtigt, at man i denne betænkning fremmer idéen om en hurtig reaktionskapacitet i tilfælde af en CBRN-katastrofe i en af medlemsstaterne. Desuden vil denne kapacitet blive baseret på en reaktion, der bunder i solidaritet hos alle EU-medlemsstater. Et andet og lige så vigtigt punkt er, at man i den betænkning, som Parlamentet har vedtaget, foreslår oprettelse af blandede europæiske beredskabsteam bestående af militært personel, politifolk og lægefagligt personale, som vil yde en effektiv indsats i tilfælde af kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare katastrofer.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Takket være de kompromiser, som skyggeordføreren fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), min kollega fru Hankiss, har opnået, er den tekst, som vi stemmer om i dag, langt mere detaljeret og afbalanceret. Mange sager for specialister vedrørende kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed prioriteres meget højt, ikke blot hvad angår forebyggelse af ulykker og hensigtsmæssige indgreb ved naturkatastrofer, men også med hensyn til den alvorlige og nærværende fare, der ligger i terrorisme af denne art. Vi oplever stadig flere diffuse og utraditionelle trusler, og med dette in mente må EU have en passende strategi for forebyggelse, påvisning og beskyttelse, så EU-borgernes sikkerhed og sundhed kan garanteres. Kommissionen bør gå videre i denne retning, og jeg stemmer således for.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici giver terrorangreb, industrielle ulykker, naturkatastrofer og pandemier en ny dimension, da disse trusler ikke kender grænser og kan koste utallige menneskeliv. I juni 2009 fremlagde Kommissionen EU's CBRN-handlingsplan, som blev ændret af Rådet i november. Planen gennemføres i løbet af de næste tre år fra 2010 til 2012 og baseres på tre hovedelementer, nemlig forebyggelse, sporing samt beredskab og indsats. De ændringer, som Rådet har indført, har imidlertid gjort planen mindre robust og medført, at både de planlagte foranstaltninger og tilsynet med gennemførelsen af dem er mindre bindende. Jeg glæder mig derfor over vedtagelsen af denne betænkning, som sigter mod at give Kommissionen en styrket reguleringsmæssig rolle, da jeg mener, at vi kun på denne måde kan udfylde de nuværende huller i de beføjelser, som de forskellige medlemsstater overdrager på dette område.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Hvis der var reel bekymring med hensyn til kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) trusler, ville visse EU-lande ikke insistere på at opretholde meget store kernevåbenlagre, der kan bruges ved militære angreb. USA ville heller ikke fortsat have kernevåben i diverse europæiske lande – en handling, som er i fuldstændig modstrid med en af de tre søjler i traktaten om ikke-spredning af kernevåben, som vi antageligt støtter.
Der er visse beslutninger, som man ikke nævner i betænkningen, bl.a. den beslutning, som Det Forenede Kongerige for nylig har truffet om at sælge atomteknologi til Indien, som ikke har underskrevet traktaten om ikke-spredning af kernevåben, og Frankrig og Tysklands beslutning om at samarbejde om vedligeholdelse af deres kernevåben, som de på hyklerisk vis begrunder med omkostningsmæssig rationalisering. Man nævner heller ikke noget om den bistand, som de største EU-lande og NATO yder i forhold til projektet vedrørende opstilling af antimissilsystemer i Europa, eller om NATO's beslutning om at fastholde sin rolle som "atom-alliance".
I en tid, hvor kapitalismens krise er blevet forværret, gør man det i denne betænkning klart, at det, der tæller, er konkrete foranstaltninger og ikke hensigtserklæringer. Dette viser tydeligt, at militær magt fortsat er en ressource, som anvendes i kapitalisternes økonomiske globalisering.
Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Stemmeforklaring vedrørende Gomes-betænkningen "om øget kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed i Den Europæiske Union - en europæisk CBRN-handlingsplan" (A7-0349/2010). Selv om jeg er enig i det meste af Gomes-betænkningen, har jeg stemt imod den, da den fokuserer for meget på, at EU skal koordinere civil-militært samarbejde. De militære kompetencer skal forblive hos medlemsstaterne og må ikke overdrages til EU og Kommissionen. Jeg har intet problem med, at medlemsstater samarbejder på lige fod i tilfælde af en CBRN-hændelse – ved miljøkatastrofer, der skyldes sådan en hændelse, er det endda afgørende – men jeg har et meget stort problem med, at denne betænkning kan åbne døren for militarisering af EU.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici udgør en ny dimension af mulige terrorangreb, ulykker, naturkatastrofer og/eller pandemier som følge af deres transnationale karakter og de mange ofre, de kan få. I et fyldestgørende svar på denne fare indgår der ikke kun programmer for intervention efter en hændelse; det starter meget tidligere med håndteringen af disse materialer, forsvarlig lagring af dem, begrænset adgang, kontrol mv. Samtidig kræver en efterfølgende intervention et meget omfattende samarbejde mellem forskellige nationale myndigheder i medlemsstaterne (civilbeskyttelse, retshåndhævelse mv.) samt mellem forskellige medlemsstaters nationale myndigheder og EU-instanser. Der er derfor behov for en koordineret tilgang, der omfatter alle former for farer. Jeg stemte for denne betænkning, som beskriver en sådan koordineret tilgang.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Der er ingen tvivl om, at vi må beskytte os selv imod enhver ondsindet brug af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare produkter, materialer og organismer. Det er imidlertid brugen af dem i hverdagen, som vi skal være mest varsomme med. I denne betænkning nævner man faktisk ikke én eneste gang behovet for at finde et alternativ til kerneenergi. Denne energiform udgør netop nu en alvorlig trussel for vores medborgere. Hvad angår terrorisme, som er et centralt element i betænkningen, undrer jeg mig over, at man opfordrer til samarbejde med NATO, som er den organisation, der udgør den største trussel mod verdensfreden. Alle disse eksempler på manglende konsekvens gør, at jeg ikke kan stemme for betænkningen.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at EU skal være forberedt på alle former for angreb og ulykker, som kan bringe EU-borgernes sikkerhed og sundhed i fare. Derfor er denne kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare handlingsplan nødvendig for både at forebygge og kunne reagere på enhver form for trussel eller ulykke, der forekommer inden for EU's område. De aktuelle trusler er mangeartede, og derfor er dette spørgsmål komplekst, men nu har vi en passende og velegnet mekanisme til at konfrontere en bred vifte af situationer. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.
Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici udgør en ny dimension af mulige terrorangreb, ulykker, naturkatastrofer og/eller pandemier som følge af deres transnationale karakter og de mange ofre, de kan få. Et fyldestgørende svar på denne fare må tage udgangspunkt i håndteringen af disse materialer, lagringen af dem, begrænset adgang, kontrol mv. Efterfølgende interventioner kræver et meget omfattende samarbejde mellem forskellige nationale myndigheder i medlemsstaterne samt mellem forskellige medlemsstaters nationale myndigheder og EU-instanser. Det vigtigste er at styrke ikke-spredningsordningen og afrustning gennem en universel og fuldstændig gennemførelse af alle relevante traktater og internationale aftaler.
Det er også vigtigt, at vi forholder os til risikoen for udbredelse blandt terrorister. Desuden er det presserende, at vi etablerer et EU-kriseberedskab. Dette skal bruges til at koordinere civile og militære midler for at sikre, at EU har en hurtig reaktionskapacitet, som kan håndtere en CBRN-katastrofe. Endelig skal vi også indføre europæiske kvalitets- og sikkerhedsstandarder.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for, da det desværre er således, at vi i EU ikke er helt klar over de mulige konsekvenser, hvis den kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhed ikke øges. Denne betænkning er blot en lille forklarende note og ikke en handlingsplan. Hvis man skal udarbejde et omfattende dokument om nuklear sikkerhed, er det nødvendigt at inddrage specialister med bred erfaring inden for kerneenergi og anvendelse af atomteknologi. Et sådant arbejde kan tage flere år, men det skal udføres. EU, og navnlig Parlamentet, kan ikke udforme sådan et dokument på egen hånd. Jeg stemte for, men jeg mener, at denne betænkning blot er en epilog til en bog om EU's nukleare sikkerhed. Jeg håber, at arbejdet med selve bogen vil gå i gang i den nærmeste fremtid.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I tilfælde af en kemisk, biologisk, radiologisk eller nuklear hændelse er civilbefolkningens sikkerhed et særdeles vigtigt spørgsmål, og vi må støtte alle ambitioner i denne henseende. Hvad angår denne betænkning, har jeg desværre på fornemmelsen, at formålet med den er et ønske om at bekæmpe et terrorspøgelse, som heldigvis ikke findes i Europa i nogen særlig organiseret form. Det er således intentionen at skabe mere panik for derefter at kunne gennemføre en bestemt politik. Desuden synes betænkningen hovedsageligt at handle om emnet solidaritet. Jeg mener, at der må være en grænse for vores foranstaltninger til forebyggelse af terror, og det samme gælder EU-solidariteten. Jeg undlod derfor at stemme om denne betænkning.
Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for at øge den kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhed i EU, og jeg er meget glad for at have haft lejlighed til at være skyggeordfører for dette emne. Forebyggelse af og beskyttelse mod katastrofer, som forårsages af de nævnte materialer, er et anliggende for medlemsstaterne selv, men vi har også behov for en fælles tilgang. Meddelelsen fra Europa-Kommissionen er et skridt i retning af en fælles handlingsplan, som skal beskytte EU-borgerne mod diverse katastrofer. Vi lever i temmelig ustabile tider, og truslerne opstår ikke kun på grund af uansvarlig adfærd og ulykker, men også overlagte handlinger. Dette emne er særlig relevant i mit hjemland Litauen, som er omringet af kemiske og nukleare risici. For det første ligger der stadig kemiske våben fra Anden Verdenskrig på bunden af Østersøen, og for det andet er der planer om at bygge to kernekraftværker nær den litauiske grænse. Vi må vurdere situationen, de gældende sikkerhedsstandarder og disses egnethed i forhold til nuværende behov. Kun ved at vurdere den nuværende situation kan vi afgøre, om vi har behov for nye sikkerhedsstandarder. Denne vurdering og rammerne for fastsættelse af standarder skal være tilstrækkeligt fleksible, så de kan tilpasses til nye teknologier, som ud over at give os en lettere dagligdag også kan udgøre dødbringende våben i hænderne på terrorister. På den anden side må det at øge sikkerheden ikke blive et påskud for at centralisere civilbeskyttelsen. Selv om det vil bidrage til øget sikkerhed, hvis vi fastlægger og fører tilsyn med fælles sikkerhedsstandarder, bør vi ikke i alle tilfælde oprette nye institutioner eller unødig komplicerede procedurer.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om øget kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed i EU og en europæisk CBRN-handlingsplan af de samme årsager, som anføres af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater). Jeg vil gerne understrege behovet for en EU-tilgang til forebyggelse og sporing af angreb og/eller ulykker, for truslen fra CBRN-angreb er "global", og vi må rette fokus mod behovet for at øge CBRN-sikkerheden, hvis vi skal forebygge terrorangreb.
Jeg vil også gerne påpege det meget vigtige kompromis, som de to største politiske grupper har indgået med hensyn til at begrænse hele den kemiske industris forpligtelse til at finde en erstatning for brugen af materialer i højrisikogruppen, uanset hvilke risici de indebærer.
Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg kan kun støtte ordføreren, fru Gomes, og jeg er helt enig med hensyn til målet for den vedtagne CBRN-handlingsplan. Den skal sikre et effektivt samspil mellem nationale og EU-initiativer til håndtering af CBRN-risici og udarbejdelse af de nødvendige modforholdsregler.
Jeg er dog også enig i, at den vedtagne CBRN-handlingsplan for EU er svag og usammenhængende på flere områder. Det er meget vigtigt at understrege, at CBRN-handlingsplanen giver en god mulighed for at gennemføre den solidaritetsklausul, der er fastsat i Lissabontraktaten. Men desværre indeholder den handlingsplan, som Rådet har vedtaget, ikke så meget som en henvisning til solidaritetsklausulen.
Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici udgør en ny dimension af mulige terrorangreb, ulykker, naturkatastrofer og/eller pandemier som følge af deres transnationale karakter og de mange ofre, de kan få. I et fyldestgørende svar på denne fare indgår der ikke kun programmer for intervention efter en hændelse; det må starte meget tidligere med håndteringen af disse materialer, forsvarlig lagring af dem, begrænset adgang, kontrol mv. Samtidig kræver en efterfølgende intervention et meget omfattende samarbejde mellem forskellige nationale myndigheder i medlemsstaterne (civilbeskyttelse, retshåndhævelse mv.) samt mellem forskellige medlemsstaters nationale myndigheder og EU-instanser. Der er derfor behov for en koordineret tilgang, der omfatter alle former for farer.
Jeg stemte for denne betænkning, fordi Parlamentet opfordrer Rådet og Kommissionen til hurtigt at revidere og styrke handlingsplanen i overensstemmelse med henstillingerne i denne betænkning og sikre dens hurtige gennemførelse i betragtning af, at CBRN-ulykker og -angreb udgør alvorlige trusler mod befolkningens sikkerhed i Den Europæiske Union og kan lamme kritiske infrastrukturer og samfundenes normale funktion i en eller flere EU-medlemsstater uden hensyntagen til grænser.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Angreb med brug af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) materialer udgør en alvorlig trussel mod den europæiske befolkning. Dette indebærer, at vi må anerkende behovet for at gennemføre en effektiv handlingsplan for at sikre en hensigtsmæssig sammenhæng mellem de forskellige medlemsstaters og EU's tilgange og initiativer vedrørende forebyggelse, sporing, beredskab og indsats i forhold til CBRN-hændelser.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) risici udgør en ny dimension af mulige terrorangreb, ulykker, naturkatastrofer og/eller pandemier som følge af deres transnationale karakter og de mange ofre, de kan få. I et fyldestgørende svar på denne fare indgår der ikke kun programmer for intervention efter en hændelse; det starter meget tidligere med håndteringen af disse materialer, forsvarlig lagring af dem, begrænset adgang, kontrol mv. Samtidig kræver en efterfølgende intervention et meget omfattende samarbejde mellem forskellige nationale myndigheder i medlemsstaterne (civilbeskyttelse, retshåndhævelse mv.) samt mellem forskellige medlemsstaters nationale myndigheder og EU-instanser. Der er derfor behov for en koordineret tilgang, der omfatter alle former for farer. Det er vores mål med vedtagelsen af denne betænkning.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg mener, at den er meget vigtig i denne tid med økonomisk og finansiel krise, da vi må sikre, at alle EU-regioner udvikler sig harmonisk. Jeg er enig i den overordnede hensigt om at indgå en trepartsaftale mellem EU, medlemsstaterne og regionerne, da modernisering, sammenhængende infrastruktur samt støtte til investeringsplaner og udviklingsprojekter er afgørende, idet vi respekterer de enkelte regioners særlige kendetegn. Jeg mener også, at fortsatte investeringer i infrastruktur i mange europæiske regioner, navnlig i syd og øst, er meget vigtige. I betragtning af forskellene med hensyn til decentralisering i de europæiske regioner må vi finde en balance, når vi anlægger en horisontal tilgang mellem de forskellige myndighedsniveauer og alle aktivitetsområder. Bestræbelser i retning af administrativ modernisering og reform af regionerne kombineret med teknisk bistand af høj kvalitet fra Kommissionen er afgørende forudsætninger for at gøre EU-investeringerne mere effektive. Det er helt nødvendigt med en forenkling af procedurerne og tildeling af ressourcer fra strukturfondene og Samhørighedsfonden til alle interesserede parter. Dette vil både sikre, at alle aktører i samfundet deltager, og at EU's programmer, instrumenter og politikker anvendes bedre.
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne vigtige beslutning, da gennemførelsen af samhørighedspolitikken i vid udstrækning er decentraliseret med ansvaret placeret hos subnationale myndigheder. Jeg er enig i, at fremgangsmåden på flere myndighedsniveauer ikke kun skal anvendes vertikalt, men også horisontalt blandt aktører på samme niveau i alle Unionens politikker med delt kompetence, herunder samhørighedspolitikken, som er en forløber med hensyn til anvendelsen af forvaltning på flere myndighedsniveauer som et instrument til at forbedre kvaliteten af beslutningsprocesserne gennem aktiv inddragelse af de subnationale myndigheder lige fra den retsaktforberedende fase i drøftelserne.
Det er desuden vigtigt at understrege, at procedurerne for anmodning om finansiering er alt for komplekse, og at overflødig kontrol risikerer at holde samhørighedspolitikkens mulige støttemodtagere tilbage fra effektiv anvendelse af midlerne med størst mulig virkning. Derfor skal der være tilstrækkelig administrativ kapacitet både på EU-plan og regionalt og lokalt plan for at øge samhørighedspolitikkens merværdi og sikre, at foranstaltningerne er bæredygtige.
Antonello Antinoro (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, da vi må sende et stærkt signal om Europas ønske om at samarbejde med de lokale og navnlig de regionale administrationer.
I en tid, hvor omfanget af decentraliseringen i medlemsstaterne varierer, må vi vise, at Parlamentet også engagerer sig fuldt ud i at gøre regional politik til et middel til bedre forvaltning i Europa.
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Efter min mening er regionalpolitikken en af EU's vigtigste politikker. De midler, som fordeles gennem den over hele Europa, bidrager til samhørighed blandt de forskellige regioner og gør dem mere konkurrencedygtige. Der er dog visse ting, der kan forbedres, navnlig hvad angår forvaltning på flere myndighedsniveauer og koordination af EU's, medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders foranstaltninger. Regionalpolitikken lider under sine komplekse procedurer, som ofte afholder lokale aktører fra at nyde godt af den. Ikke desto mindre er der trods procedurerne stadig for mange uregelmæssigheder. Jeg stemte for dette parlamentsinitiativ, der understreger den afgørende rolle, som de lokale myndigheder spiller i forhold til gennemførelse af regionalpolitikken, idet vi samtidig opfordrer til, at forvaltningen på flere myndighedsniveauer forbedres. I betænkningen anbefaler vi desuden bedre opfølgning fra Kommissionens side med hensyn til både at støtte de regionale aktører og sikre, at midlerne anvendes fornuftigt.
Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for min rumænske kollega fru Mănescus initiativbetænkning om god forvaltningspraksis i EU's regionalpolitik, støtteforanstaltninger og Europa-Kommissionens kontrol. Jeg er enig i, at der er behov for forenkling, da dette er en forudsætning for, at de lokale embedsmænd bedre kan forstå og anvende EU-midlerne. Lige som langt de fleste af mine kolleger går jeg ind for en stærk samhørighedspolitik, hvor de økonomiske ressourcer fastholdes efter 2013, idet vi afviser ethvert forsøg på renationalisering. Personligt vil jeg gerne tilføje, at vi bedst kan forhindre, at samhørighedspolitikken bliver renationaliseret, ved at "europæisere" den. Efter min mening er det beklageligt, at samhørighedspolitikkens ressourcer alt for ofte bruges på projekter med en regional og ind imellem national dimension, men sjældent med en europæisk dimension.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) EU's samhørighedspolitik er det primære middel til at sikre bæredygtig regional udvikling. Gennemførelsen af samhørighedspolitikken er i vid udstrækning decentraliseret med ansvaret placeret hos subnationale myndigheder. Lissabontraktaten har givet de territoriale myndigheder mulighed for i højere grad at involvere sig i beslutningsprocessen og fremme en bedre og mere effektiv gennemførelse af samhørighedspolitiske foranstaltninger, der er tilpasset i forhold til de enkelte regioners og befolkningens behov. Jeg stemte for denne betænkning. Jeg mener, at det er nødvendigt at maksimere potentialet for territorialt samarbejde, som i nogle regioner hidtil ikke er blevet udnyttet, og fremme mere aktiv anvendelse af partnerskabsprincippet, så vi sikrer effektivt samarbejde mellem den private og den offentlige sektor.
Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Målet med fru Mănescus betænkning er at bringe EU tættere på borgerne. Man argumenterer for, at Kommissionen skal have bedre kontrol med inddragelsen af de lokale myndigheder i udformningen af samhørighedspolitikken. Dette dokument indgår i en proces til forenkling af meget komplekse administrative procedurer, der skal udvikle vores regioner og fremme samarbejdet mellem de lokale myndigheder i de forskellige medlemsstater. Det store flertal bag vedtagelsen af dokumentet bekræfter den vægt, som man lægger på at bruge EU-midlerne bedre.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi gennem samhørighedspolitikken forbedrer beslutningsprocesserne ved at anvende forvaltning på flere myndighedsniveauer og inddrage subnationale myndigheder. Det nuværende tilsyn af Kommissionen anses for at være utilstrækkeligt og kan ikke udgøre et effektivt kontrolsystem på nationalt plan i hele den flerårige periode. For at forbedre kontrolsystemet og øge bistanden til subnationale myndigheder er det derfor nødvendigt, at Kommissionen styrker sin tilsynsfunktion og sine procedurer. Større investeringer, både i finansiel bistand og uddannelse, bør sikres for nationale og regionale administrationer for at skabe øget kapacitet og viden om regler hos de myndigheder, som er ansvarlige for programforvaltningen. Det skal desuden bemærkes, at de nuværende procedurer for anmodning om finansiering, som er alt for komplekse, risikerer at holde samhørighedspolitikkens mulige støttemodtagere tilbage. Derfor må vi i fremtiden udforme en mere brugervenlig politik med bedre koordinerede regler for strukturfondene.
Philip Bradbourn (ECR), skriftlig. – (EN) De konservative medlemmer af Europa-Parlamentet undlod at stemme ved den endelige afstemning om Mănescu-betænkningen af følgende årsager.
For det første lover man i betænkningen at fastholde en solidt finansieret samhørighedspolitik, mens vi mener, at samhørigheds- og socialfondenes midler ikke må øremærkes, og at EU snarere skal koncentrere udgifterne på de nye udfordringer, der opstår, end på gamle prioriteter som samhørighedspolitikken. Desuden mener vi ikke, at man i betænkningen gør noget betydeligt fremskridt, hvad angår strengere kontrol med den finansiering, der tildeles under disse programmer. Forslagene i denne betænkning tjener i bedste fald kun til at gøre gennemførelsesmekanismerne mere uklare og mudre vandene.
Vi havde også gerne set, at man i betænkningen var overbevisende i sin stillingtagen til de spørgsmål, som Revisionsretten har rejst vedrørende denne finansiering, hvilket man bestemt ikke er. Derfor undlod vi konservative at stemme ved den endelige afstemning.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Decentraliseringen af medlemsstaternes bemyndigelser bygger på fordeling af ansvar mellem de forskellige myndighedsniveauer. Derfor er de regionale og lokale myndigheders kapacitet med hensyn til at gennemføre EU-politikken blevet styrket. Jeg bakker op om vedtagelsen af denne beslutning, da den fokuserer på de lokale og regionale udfordringers særlige art og retter opmærksomheden mod behovet for at overveje integrerede tilgange, som understreger regionens specifikke egenskaber, f.eks. geografiske og naturlige ulemper, affolkning og de særlige karakteristika ved yderområderne, og da den samtidig anerkender de forskellige administrative processer, der findes i de forskellige medlemsstater. Ved disse tilgange må vi også skabe mulighed for koordination af de forskellige berørte aktørers interesser for at lette forvaltningen på flere niveauer. I beslutningen påpeger man desuden, at anmodningsprocedurerne er for komplekse, og at der er for megen kontrol, som holder samhørighedspolitikkens mulige støttemodtagere tilbage, ligesom man gør opmærksom på behovet for at høre offentligheden for at legitimere beslutningsprocessen. Desuden er jeg enig i, at en større rolle for det regionale og lokale niveau skal svare til en styrket tilsynsfunktion for Kommission og øget koordination mellem samhørigheds- og strukturpolitikkerne.
George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, hvori man foreslår at styrke forvaltning på flere myndighedsniveauer med henblik på at opnå øget inddragelse af de subnationale myndigheder i udformningen af politikker. Jeg mener, at borgernes interesser vil være langt bedre repræsenteret, hvis regionale og lokale myndigheder inddrages i beslutningsprocessen lige fra starten.
Desuden kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved Europa-Kommissionens rolle med hensyn til at føre tilsyn med, hvordan strukturfondene administreres. Kommissionens tilsynsrolle skal imidlertid styrkes.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Samhørighedsfonden tegner sig for mere end en tredjedel af EU's samlede budget. Dens overordnede mål er at begrænse forskellene, hvad angår økonomisk udviklingsniveau i de enkelte regioner, og ressourcerne målrettes specifikt mod vækst og beskæftigelse. Avisen Financial Times har dog for nylig offentliggjort en undersøgelse af, hvordan Samhørighedsfondens ressourcer faktisk bruges, og man beskriver et meget bekymrende scenario. Fonden bruges til formål, som kategorisk ikke er de tilsigtede. Netop af den grund mener jeg, at det er afgørende at styrke Kommissionens kontrolprocedurer i forhold til anvendelse af Samhørighedsfonden, idet vi understøtter mekanismerne til god forvaltning.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er enige i, at der er behov for at sikre respekten for kriterier vedrørende effektiviteten, legitimiteten og gennemsigtigheden "på alle stadier i programlægningen og gennemførelsen af strukturfondene". Vi anerkender, at den "igangværende forenkling af finansforordningen og strukturfondsbestemmelserne" kunne vise sig afgørende med hensyn til at fjerne visse forhindringer for adgang til dem, navnlig i mindre udviklede regioner. Hvad angår princippet om samfinansiering, anerkender vi det vigtige i, at de nationale myndigheder påtager sig ansvar i forhold til anvendelse af samhørighedspolitikken. I betragtning af den aktuelle alvorlige krise, som især har berørt bestemte medlemsstater og deres regioner, mener vi dog, at reglerne vedrørende samfinansiering skal gøres mere fleksible. Dette vil muliggøre bedre anvendelse af de midler, der er afsat til samhørighedspolitikken. Navnlig skal maksimumsatsen for samfinansiering sænkes til 10 % for alle strukturfonde.
Vi modsætter os stadig nogle aspekter ved betænkningen, som vi er uenige i. Som eksempel kan nævnes den "gode forvaltning", der anbefales for de offentlige tjenester, og som ifølge ordføreren kun kan opnås gennem et partnerskab mellem "offentlige og private aktører". Et andet eksempel er det kludetæppe af ukritiske henvisninger til målene for Europa 2020-strategien, der bygger på liberalisering, privatisering og øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og som er en tilgang, der slet ikke er i overensstemmelse med målsætningerne for samhørighedspolitikken.
Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi Revisionsrettens beretning fra 2006 viste, at de tilgængelige kontrolsystemer for samhørighedspolitikken ikke var tilstrækkeligt effektive, og at fejlfrekvensen i de godtgjorte udgifter var for høj (12 %). Årsberetningen for 2008 bekræftede dette med uberettiget godtgjorte udgifter på 11 %. Disse fejl skyldes til dels alt for komplekse regler for strukturfondene. Systemet med delt forvaltning, der kendetegner samhørighedspolitikken, indebærer, at det er meget kompliceret at fortolke og anvende de givne regler i betragtning af de mange involverede aktører. Reglerne bør derfor forenkles for at sikre mere brugervenlige procedurer og ikke afskrække mulige støttemodtagere fra at deltage i projekterne.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) I de seneste årtier har decentralisering af beføjelser i flere medlemsstater styrket de regionale og lokale myndigheders kompetencer betydeligt i forhold til opfyldelsen af Fællesskabets politikker. Reformtraktatens indførelse af subnational subsidiaritet i fællesskabslovgivningen for politikker med delt kompetence giver i dag de territoriale myndigheder mulighed for i højere grad at involvere sig i beslutningsprocessen, både vedrørende udformningen og gennemførelsen af politikker, så de som fuldt ud værdige partnere kan deltage i at nå Fællesskabets målsætninger. Dette vigtige skridt i retning af bedre forvaltning på flere myndighedsniveauer imødekommer gentagne anmodninger fra Parlamentet om at styrke de subnationale myndigheders inddragelse i udformningen af politikker, hvori der altid tages højde for de forskellige nationale forfatningsmæssige aktiver.
En effektiv gennemførelse afhænger i høj grad af, hvordan politikker udformes. Inddragelse af lokale og regionale myndigheder i også denne fase – da de bedst kender deres territoriums og dets befolknings behov – sikrer mere effektive resultater på et senere tidspunkt. Det er dermed afgørende at lægge vægt på den retsaktforberedende fase i beslutningsprocessen og på den merværdi, som følger af de politikker og den bedste praksis, som gennemføres på lokalt og regionalt plan, i forhold til udviklingen af territoriale strategier i EU.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne tekst fungerer som løftestang for oprettelsen af europæiske makroregioner. For bedre at kunne gennemtvinge disse konkurrenceklynger i det hellige indre markeds tjeneste foreslår denne forsamling, at de skal underkastes Europa-Kommissionens tilsyn til skade for valgte regeringer. EU's regionalpolitik bør fokusere på at mindske ulighederne, hvad angår indkomst og levevilkår hos borgerne i de europæiske regioner. Og her er vi langt fra målet.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Da nogle regioner har tydelige geografiske og naturbetingede handicap, bl.a. affolkning, mener jeg, at denne foranstaltning er afgørende, hvis vi skal gøre samhørighedspolitikken mere effektiv. Den er afgørende for en mere håndfast anvendelse af Samhørighedsfonden, så asymmetrierne blandt medlemsstaterne og regionerne i EU kan mindskes. På denne måde vil vi iværksætte en proces, der er mere gennemsigtig, mindre bureaukratisk og mere rimelig, hvad angår fordeling af midler. Dette vil sikre mindre forskelle, hvad angår konkurrenceevne. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Endelig! Endelig er der nogen, der har gjort sig nogle overvejelser om det, som vi kalder regionalpolitik. Hvis vi alene ser på Letland, må jeg sige, at ikke engang jeg har kunnet indhente oplysninger fra embedsmændene i Letlands økonomiministerium om planerne for anvendelse af EU's strukturfonde. Disse oplysninger holdes dybt hemmelige for Letlands befolkning. Hvilken form for "påskønnelse" skal der mon til for at lære om Europa-Kommissionens planer i forhold til Letland og eventuel finansiering? Jeg stemte for i håb om, at enhver kan få indsigt i processen, og at ingen vil holde Kommissionens planer hemmelige.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I betænkningen sigter man mod at styrke Kommissionens rolle med hensyn til at støtte de regionale og lokale myndigheder. Dette er et forsøg på at udvide Kommissionens beføjelser, og jeg må på det kraftigste udtrykke min modstand. Derfor stemte jeg imod dette forslag.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) I de senere år har de lokale myndigheder fået stadig større betydning i EU's medlemsstater. Den decentraliserede forvaltning hos mindre, lokale instanser har betydet, at disse i kraft af subsidiaritetsprincippet har fået flere beføjelser og mere indflydelse, primært hvad angår specifikke kompetencer, som medlemsstaterne har uddelegeret til dem. De regionale myndigheder har således oplevet, at de er kommet i direkte kontakt med EU's institutioner. Jeg stemte for fru Mănescus betænkning, fordi der i denne situation er behov for øget kontrol og støtte til regionale politikker fra Europa-Kommissionens side. I betænkningen retter man desuden opmærksomheden mod vedtagelsen af en hvidbog om territorial samhørighed, som vil være et stort skridt fremad for EU i retning af en ny form for forvaltning på flere myndighedsniveauer, som indbefatter europæiske, nationale og regionale kompetencer.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Princippet om subnational subsidiaritet, som blev introduceret i Lissabontraktaten, omsætter målet om at inddrage regionerne i den europæiske beslutningsproces i praksis. Den øgede dialog med Europa-Kommissionen vedrører bl.a. principperne om god forvaltningspraksis i forhold til regionalpolitikken og anvendelse af andre procedurer for bistand og tilsyn. Jeg stemte for denne betænkning, som omhandler de regionale og lokale myndigheders kompetencer og roller ved gennemførelsen af samhørighedspolitikken. De regionale myndigheder kan nu deltage mere direkte og aktivt i beslutningsprocessen, idet de bl.a. kan udforme og gennemføre politikker og blive behandlet som sande samarbejdspartnere i bestræbelserne på at nå EU's målsætninger.
Jeg glæder mig over dette vigtige fremskridt i forhold til god forvaltning, som kommer efter Parlamentets gentagne opfordringer til at øge de subnationale aktørers deltagelse i udformningen og gennemførelsen af den europæiske politik.
Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne rose ordføreren, fru Mănescu, for hendes fremragende arbejde, og jeg er enig med hende i, at potentialet for territorialt samarbejde kan udnyttes bedre gennem forvaltning på flere myndighedsniveauer takket være de forbindelser, der er udviklet blandt private og offentlige aktører på tværs af grænserne. Jeg er også enig med hensyn til fremme af udvekslingen af oplysninger mellem både de europæiske grupper for territorialt samarbejde, der allerede er oprettet, og dem, der er ved at blive oprettet inden for rammerne af eksisterende programmer.
Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) I de seneste årtier har decentralisering af beføjelser i flere medlemsstater styrket de regionale og lokale myndigheders kompetencer betydeligt i forhold til opfyldelsen af Fællesskabets politikker. Det bidrager til disse myndigheders effektivitet og bæredygtighed, at vi lægger vægt på den retsaktforberedende fase i beslutningsprocessen og på den merværdi, der følger af de politikker og den bedste praksis, som gennemføres på lokalt og regionalt plan i forhold til udviklingen af territoriale strategier i EU. Følgende aspekter må overvejes med henblik på at undersøge, hvordan forvaltning på flere myndighedsniveauer kan udvikles bedre inden for samhørighedspolitikken: den vertikale og horisontale dimension af forvaltning, etablering af reelle partnerskaber med lokale og regionale myndigheder, territorial samhørighed og territorialt samarbejde, forenkling af regler på EU-plan og nationalt plan (medlemsstaterne bør forenkle deres nationale regler og udvikle en stærkere kultur for evaluering på alle niveauer for at sikre effektiv kontrol og undgå fejl – i 2008 blev 11 % af udgifterne godtgjort uberettiget).
Kommissionens rolle skal styrkes som støtte til de regionale og lokale myndigheder, og det skal overvejes nøje, hvordan forvaltningen og dermed effektiviteten af leveringssystemerne i strukturfondene kan forbedres i perioden efter 2013.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er nødvendigt at forbedre forvaltningen på området for regionalpolitik med henblik på at gøre forvaltningen af strukturfondene og samhørighedspolitikken ikke blot mere effektiv, men også mere afbalanceret. Jeg er enig med ordføreren i at efterlyse en politik hos Kommissionen, som i fremtiden vil lægge mere vægt på resultater, der primært bygger på interventionernes kvalitet og udvikling af strategiprojekter. Jeg mener desuden, at de europæiske netværk til udveksling af bedste praksis skal styrke deres initiativer, da dette vil bidrage til at forsikre os om anvendelsen af disse procedurer i praksis.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I de seneste årtier har decentralisering af beføjelser i flere medlemsstater styrket de regionale og lokale myndigheders kompetencer betydeligt i forhold til opfyldelsen af Fællesskabets politikker. Reformtraktatens indførelse af subnational subsidiaritet i fællesskabslovgivningen for politikker med delt kompetence giver i dag de territoriale myndigheder mulighed for i højere grad at involvere sig i beslutningsprocessen, både vedrørende udformningen og gennemførelsen af politikker, så de som fuldt ud værdige partnere kan deltage i at nå Fællesskabets målsætninger. Dette vigtige skridt i retning af bedre forvaltning på flere myndighedsniveauer imødekommer gentagne anmodninger fra Parlamentet om at styrke de subnationale myndigheders inddragelse i udformningen af politikker, hvori der altid tages højde for de forskellige nationale forfatningsmæssige aktiver.
Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Decentralisering af forvaltningen giver de regionale og lokale myndigheder øget ansvar. Det er da også myndighederne på lokalt plan, der bedst forstår behovene i deres regioner og hos de mennesker, der bor der, hvilket gør det muligt for dem at tilpasse de generelle målsætninger i forhold til deres eget potentiale og lokale muligheder. Vi vil opnå succes, hvis medlemsstaterne forholder sig til det arbejde, som de udfører, og hvis ansvaret for det overdrages til myndigheder på det rette niveau. Vi bør støtte en græsrodstilgang, som skal være fleksibel og integreret.
Det er vigtigt, at samhørighedspolitikken er brugervenlig. Der er behov for at nedbringe de administrative omkostninger og forenkle procedurerne, som på grund af deres kompleksitet i mange tilfælde ikke blot medfører fejl, men ofte afskrækker støttemodtagerne fra at tage imod den hjælp, som de tilbydes. Vi taler meget om at mindske risikoen for fejl, men vi må ikke glemme de planer og målsætninger, som vi har truffet beslutning om. Her tænker jeg på innovative foranstaltninger. Vi har opprioriteret nyskabende metoder, så vi må regne med risikoen for, at der sker fejl. Derfor skal vi spørge os selv, om vi vil påtage os opgaver af eksperimentel art i tråd med prioriteterne i 2020-strategien, eller om vi hellere vil nedbringe antallet af fejl, hvilket vil afskrække vores medborgere fra at give sig i kast med nyskabende, men af og til usikre opgaver.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) God forvaltningspraksis i EU's regionalpolitik er afgørende, hvis vi skal have held med politikken. Forvaltningen må opprioriteres på flere niveauer med det mål at fremme alle institutioners deltagelse i lovgivningsprocessen. Med dette in mente er det afgørende, at de regionale og lokale myndigheder i højere grad inddrages i både den retsaktforberedende fase og ved gennemførelsen af politikkerne. Jeg må understrege, at man i Lissabontraktaten anerkender subnational subsidiaritet, ikke blot på det regionalpolitiske område, men også horisontalt, altså i alle EU-politikker.
Jeg mener, at vi kan nå målet om territorial samhørighed baseret på en vision om integration, hvis vi opnår øget inddragelse af de forskellige niveauer i beslutningsprocessen. Vi bør imidlertid gå ud fra en bottom-up-tilgang, da de lokale og regionale institutioner har størst indsigt i den enkelte regions karakteristika og problemer. Territorialpagten mellem lokale og regionale myndigheder i forhold til Europa 2020-strategien kan være med til at styrke dette bidrag til opnåelse af målet om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Principperne om partnerskab og samfinansiering vil bidrage til at øge disse myndigheders ansvar, og Europa-Kommissionens tilsynsfunktion vil blive styrket, navnlig gennem forbedring af kontrol- og revisionssystemet.
Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da den rummer en vigtig opfordring til Kommissionen om at styrke sin tilsynsrolle for at reducere den fejlfrekvens, der fremhæves i Revisionsrettens nylige beretning. Kommissionen bør desuden føre samråd med de lokale og regionale myndigheder vedrørende alle aspekter af lovgivningen, der har relation til regionerne, for at gøre dem mere ansvarlige med hensyn til at udforme en mere resultatorienteret politik. Dette vil også bidrage til at nedbringe fejlfrekvensen, forbedre kontrolsystemerne og øge bistanden til de subnationale myndigheder og støttemodtagerne. Jeg mener, at man med denne betænkning yder et stort bidrag til at fremme bedre samarbejde mellem regionerne i de forskellige medlemsstater, hvilket kun vil have en positiv effekt med hensyn til at nå målene for samhørighedspolitikken i hele EU og sikre, at alle EU-regioner udvikler sig harmonisk.
Betænkning: Agustín Díaz de Mera García Consuegra (A7-0342/2010)
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som tager sigte på, at Frontex kan drage fordel af indvandringsforbindelsesofficerernes viden og erfaringer og omvendt. Dette lagde man ikke op til i den oprindelige forordning, som blev vedtaget i 2004. Der er et klart behov for ændringerne og for at medtage nye problemstillinger for at gøre Frontex mere effektivt. Her tænker jeg bl.a. på udnyttelse af de oplysninger, som netværk af indvandringsforbindelsesofficerer har indhentet, og udveksling af dem via ICONet (et sikkert informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder), brug af midler fra Fonden for De Ydre Grænser til oprettelse og smidig anvendelse af netværk af forbindelsesofficerer samt forenkling af rapporteringssystemet for de halvårlige rapporter. Jeg mener, at ændringsforslagene fremsættes på det rette tidspunkt og er nødvendige, da EU står over for at skulle håndtere en øget strøm af både lovlig og ulovlig indvandring.
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Med Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 af 19. februar 2004 har man valgt at oprette et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer. Disse officerer er repræsentanter for medlemsstaterne, som er udsendt til et tredjeland og har ansvaret for at fremme EU's bestræbelser på at bekæmpe ulovlig indvandring, navnlig ved at indsamle oplysninger for det europæiske Frontex-agentur. Koordinationen i forbindelse med denne politik, som stadig er i sin vorden, kan imidlertid forbedres. Møder mellem forbindelsesofficererne og repræsentanter for Kommissionen og Frontex burde kunne finde sted. Endvidere bør vi tilskynde til bedre samarbejde med andre instanser såsom Det Europæiske Asylstøttekontor og FN's Højkommissariat for Flygtninge. Derfor mente man, at det var nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 377/2004. Jeg bakkede op om denne tekst, hvori man både anfører de grundlæggende rettigheder, som politikken skal overholde, og midlerne til effektiv kontrol med forvaltningen af EU's ydre grænser.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg tilslutter mig den ændring af forordningen, der sigter mod at forbedre samarbejdet mellem Frontex og indvandringsforbindelsesofficererne. Et mere aktivt samarbejde kan hjælpe Frontex med at udføre dets primære funktioner i forhold til bekæmpelse af ulovlig indvandring, nemlig forebyggelse af denne og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere. Da agenturets aktiviteter vedrører migration inden for EU's område, kan de forbindelsesofficerer, der er udsendt til tredjelande, yde et afgørende bidrag til, at Frontex når sine målsætninger uden for EU.
Agenturet får således mulighed for mere effektiv udveksling af oplysninger om EU-grænsekontrolanliggender med de kompetente myndigheder i tredjelandene og med internationale organisationer gennem uddannelse af grænsevagter, udveksling af operationelle oplysninger og fælles operationer. Det vil være muligt at udveksle oplysninger via ICONet (et sikkert informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder).
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne parlamentsbetænkning, fordi det i lyset af de øgede migrationsstrømme er vigtigt at oprette netværk af forbindelsesofficerer. Da den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise har fået endnu flere mennesker til at migrere, må vi i EU gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at indvandringsstrømmene forvaltes hensigtsmæssigt. Oprettelse af netværk vil ikke blot bidrage til at regulere lovlig, irregulær og ulovlig indvandring, men også lette det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne og forenkle rapporteringssystemet for de halvårlige rapporter. Endvidere vil et tættere samarbejde mellem officererne sikre bedre udveksling af teknisk viden og tættere forbindelser med kolleger, der arbejder i tredjelande. Jeg vil gerne understrege, at EU-institutionerne konstant skal bestræbe sig på at sikre en forsvarlig og hurtig immigrationsproces og garantere, at EU-borgerne beskyttes mod de farer, der kan være forbundet med irregulær og ulovlig indvandring. Dette kan vi kun opnå ved at bruge alle tilgængelige midler til effektivt internationalt og internt samarbejde.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at Parlamentets holdning til ændringerne af Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer bidrager til hensigtsmæssig forvaltning af både lovlige og ulovlige migrationsstrømme. Faktisk er det nødvendigt at styrke synergierne og det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande, navnlig gennem forbindelsesofficererne. Desuden finder jeg det afgørende at analysere aktiviteterne i netværkene af forbindelsesofficerer i regioner og/eller lande af særlig interesse for EU, især hvis omstændighederne i disse regioner/lande har indvirkning på ulovlig indvandring eller spørgsmål vedrørende menneskerettigheder. Kommissionen skal for sin del udarbejde anbefalinger vedrørende udvikling af netværk af forbindelsesofficerer.
Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod betænkningen om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer, fordi den sigter mod en yderligere styrkelse af Frontex, som gør sit yderste for at fremme idéen om et Fort Europa. Med andre ord er det hensigten at erstatte de fremskridt, som der er behov for i immigrations- og asylpolitikkerne, med repressive politikker, som ikke blot strider mod grundlæggende principper og rettigheder, men som desuden er ineffektive og har en katastrofal indvirkning på værts- og oprindelseslandene og på flygtningenes og indvandrernes liv.
Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da den efter min mening rummer væsentlige forbedringer, hvad angår forvaltning af indvandringsstrømmene i EU. Ved at øge beføjelserne hos indvandringsforbindelsesofficerer i tredjelande vil vi generelt hjælpe Frontex med at operere mere effektivt, da agenturet vil kunne støtte sig til oplysninger og assistance fra officererne. Et lige så vigtigt punkt er, at officererne vil være forpligtet til at respektere grundlæggende rettigheder, mens de er udsendt. Faktisk vil Parlamentet jævnligt få forelagt rapporter til gennemgang, så vi kan føre tilsyn med respekten for disse rettigheder.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Efter etableringen af det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex) er det blevet nødvendigt at udnytte ressourcerne ved EU's grænser bedst muligt. I denne henseende er det nu bydende nødvendigt at indlede et tættere samarbejde mellem netværkene af indvandringsforbindelsesofficerer og Frontex. Udnyttelse af ressourcerne hos både officererne og Frontex på basis af udveksling af oplysninger, der indhentes fra netværkene af officerer via ICONet, vil sætte Frontex i stand til at foretage bedre risikoanalyser, ligesom det vil øge samarbejdet i forhold til lovlig og ulovlig indvandring.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Som skyggeordfører for denne sag støttede jeg hr. Diaz de Meras betænkning, som har gjort det muligt for os at nå videre end til de tekniske ændringer, som Kommissionen har foreslået, idet vi har fået en bedre forståelse af kompleksiteten og den manglende gennemsigtighed ved det arbejde, som indvandringsforbindelsesofficererne udfører. I en situation med "blandede" indvandringsstrømme er det helt afgørende at, officererne i deres aktiviteter har en tilgang, der i højere grad tager hensyn til menneskerettighederne. De opgaver, som officererne udfører, skal desuden afspejle øget gennemsigtighed og demokratisk tilsyn. Dette er nu tilfældet i kraft af den øgede udveksling af oplysninger mellem Parlamentet på den ene side og organisationer som FN's Højkommissariat for Flygtninge og the Det Europæiske Asylstøttekontor på den anden side. I betragtning af Rådets modstand synes det kompromis, der til sidst er indgået for at løse uenigheden vedrørende terminologi ("ulovlig" indvandring kontra "irregulær" indvandring), at være tilfredsstillende, men det kan kun være et første skridt på vejen. EU-institutionerne vil skulle indfri deres forpligtelser.
Jean-Marie Le Pen (NI), skriftlig. – (FR) Udveksling af bedste praksis mellem forskellige landes politistyrker er ind imellem nødvendig, og formålene kan være prisværdige. Vi må dog huske på, at internationalt politisamarbejde fandtes helt tilbage i det 19. århundrede og altså længe før den europæiske integration. I denne betænkning foreslår man i forbindelse med Frontex (det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser) at forbedre udvekslingen af oplysninger om ulovlige migrationsstrømme, ulovlig indvandring og udvisning af personer, der er bosiddende uden tilladelse, samt at etablere et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer. Man kunne glæde sig over dette nye initiativ, som de fleste europæere ønsker, hvis det virkelig sigtede mod en kraftig nedbringelse af indvandringen. Virkeligheden er imidlertid en helt anden, og dette agenturs arbejde har ligesom de nationale regeringers foranstaltninger resulteret i en fiasko. Frankrig og resten af Europa oversvømmes af indvandrere. Ifølge "officielle" EU-tal rejser omkring 900 000 mennesker hvert år ulovligt ind i Europa. Da ulovlige indvandrere, og endda udenlandske kriminelle, ikke sendes tilbage til deres oprindelseslande, kan man kun undre sig over, hvordan endnu flere bestemmelser skulle kunne vende indvandringsstrømmen uden reelt politisk mod, som bakkes op af handling.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Forslaget til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 tager sigte på, at Frontex kan drage fordel af indvandringsforbindelsesofficerernes viden og erfaringer og omvendt, hvilket den oprindelige forordning ikke lagde op til.
Ændringsforslaget har til formål at udnytte forbindelsesofficerernes og Frontex' kompetencer til fordel for begge parter, at udnytte de oplysninger, som netværk af indvandringsforbindelsesofficerer har indhentet, og udveksle dem via ICONet (et sikkert informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder), at anvende midler fra Fonden for De Ydre Grænser til oprettelse og smidig anvendelse af netværk af forbindelsesofficerer og endelig at forenkle rapporteringssystemet for de halvårlige rapporter. Jeg glæder mig over denne foranstaltning.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Efter etableringen af det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex) er det blevet nødvendigt at udnytte ressourcerne ved EU's grænser bedst muligt. I denne henseende er det nødvendigt at indlede et tættere samarbejde mellem de forskellige netværk af indvandringsforbindelsesofficerer og Frontex. Udveksling af oplysninger og ressourcer mellem officererne og Frontex via ICONet vil sætte Frontex i stand til at foretage bedre risikoanalyser, ligesom det vil sikre bedre kontrol med lovlig og ulovlig indvandring.
Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg går ind for denne forordning, som sigter mod at ændre forordningen af 19. februar 2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer. Disse ændringer er nødvendige som følge af udviklingen af den europæiske lovgivning på dette område og praktiseringen af den. Den nye forordning indeholder bl.a. bestemmelser om retsgrundlaget mellem Frontex og forbindelsesofficererne, bedre udnyttelse af ICONet og øget rationalisering af rapporteringssystemerne med relation til netværkets aktiviteter. Med denne nye forordning håber vi, at netværket af forbindelsesofficerer vil blive mere effektivt.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Grænseagenturet Frontex spiller en vigtig rolle med hensyn til bekæmpelse af ulovlig indvandring. Denne indvandring kan kun bekæmpes effektivt i transitlandene. Et tæt netværk af indvandringsforbindelsesofficerer og et indgående samarbejde blandt disse er derfor en fornuftig foranstaltning, som kan sætte os i stand til effektivt at bekæmpe masseindvandring til EU og alle dens negative konsekvenser for EU-borgerne. Dette vil dog kun være muligt, hvis de oplysninger og vurderinger, som forbindelsesofficererne tilvejebringer, stilles til rådighed for Frontex og de nationale myndigheder så hurtigt som muligt og uden bureaukrati. Navnlig hvad angår samarbejde, er der stadig plads til forbedringer, og dette skal udnyttes i forhold til spørgsmålet om indvandring. For eksempel skal Frontex' beføjelser med medlemsstaternes samtykke øges så hurtigt som muligt for at sikre, at agenturet arbejder ensartet og effektivt, navnlig ved de ydre grænser.
Det er vigtigt at få en omfattende strategi for, hvordan vi bedre kan beskytte EU's ydre grænser og bekæmpe årsagerne til emigration fra oprindelseslandene. Dette er en opgave for Kommissionen. Selv om man i betænkningen ikke behandler disse overvejelser tilstrækkeligt, er den en forbedring i forhold til den nuværende situation, og derfor stemte jeg for den.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer introducer man ændringer, som sigter mod at bruge officerernes viden og erfaringer til gavn for det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex) og omvendt. Faktisk kan Frontex endnu ikke blive fuldt funktionsdygtigt, uden at der oprettes et sådant netværk af forbindelsesofficerer.
Jeg er enig i målsætningerne for den foreslåede ændring, navnlig hvad angår foranstaltninger til maksimal udnyttelse af forbindelsesofficerernes og Frontex' viden og erfaringer, udnyttelse af oplysninger, der indhentes gennem netværk af forbindelsesofficerer via ICONet, tilladelse til brug af Fonden for De Ydre Grænser til oprettelse og smidig anvendelse af netværk af forbindelsesofficerer samt forbedringer af systemet med forelæggelse af halvårlige aktivitetsrapporter.
Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er enig med hr. Díaz de Mera García Consuegra, hvad angår det afgørende bidrag, som indvandringsforbindelsesofficerer, der er udsendt til tredjelande, i kraft af deres beføjelser kan yde til, at Frontex når sine mål, navnlig i betragtning af, at agenturet ikke har nogen repræsentation uden for EU.
Jeg støtter også ændringsforslaget, som sigter mod at drage fordel af forbindelsesofficerernes og Frontex' viden til gensidig gavn, at udnytte de oplysninger, der indhentes gennem netværkene af forbindelsesofficerer, og udveksle disse via ICONet (et sikkert informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder), at anvende midler fra Fonden for De Ydre Grænser til oprettelse og smidig anvendelse af netværk af forbindelsesofficerer samt at forenkle rapporteringssystemet for de halvårlige rapporter.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at ændringen af forordningen er afgørende for at skabe en reel platform for udveksling af oplysninger mellem indvandringsforbindelsesofficererne og det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser. Udvekslingen af oplysninger vil bestemt tilføre merværdi til begge parters indsats.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Da den forordning, som nu ændres, blev vedtaget den 19. februar 2004, var Frontex endnu ikke blevet oprettet officielt. Det var først otte måneder senere, den 26. oktober 2004, at Rådet vedtog forordningen om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser. I medfør af sine beføjelser i henhold til forordningen har Frontex til opgave at foretage risikoanalyser ud fra de oplysninger, som medlemsstaternes kompetente myndigheder har indsamlet, at lette det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande samt at samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder eller med internationale organisationer, f.eks. gennem udveksling af erfaringer vedrørende grænsekontrolanliggender, uddannelse af grænsevagter, udveksling af operationelle oplysninger og fælles operationer. De foreslåede ændringer er hensigtsmæssige og nødvendige. Den vanskelige tid, som EU befinder sig i, kræver en hensigtsmæssig forvaltning af indvandringsstrømmene. Det gælder både lovlig og ulovlig indvandring.
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning, da økonomisk indvandring er en stadig større udfordring for EU. EU må derfor udvikle kanaler for lovlig indvandring, der er afbalanceret og imødekommer vores arbejdsmarkeders behov under hensyntagen til de demografiske og økonomiske udfordringer, som Den Europæiske Union vil stå over for i den nærmeste fremtid. Jeg er overbevist om, at vedtagelsen af dette direktiv vil forenkle indrejseprocedurerne for tredjelandsstatsborgere med henblik på arbejde, mindske de administrative omkostninger og gøre det lettere at kontrollere personer, der har fået ret til indrejse på en medlemsstats område og tilladelse til at arbejde der.
Med henvisning til den forenklede procedure må jeg understrege, at retssikkerheden og gennemsigtigheden skal sikres i de nationale myndigheders beslutningstagning. Jeg er enig med ordføreren i, at disse beslutninger om tredjelandsstatsborgeres indrejse med henblik på arbejde har stor betydning for de berørte personers liv og derfor skal træffes med størst mulig gennemsigtighed.
Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) I direktivet om en kombineret opholds- og arbejdstilladelse i alle EU-medlemsstaterne og i Parlamentets betænkning om det anses indvandrere for at være billig arbejdskraft, som storkapitalen kan udnytte efter behag. En indvandrer får kun ret til at opholde sig i en EU-medlemsstat, hvis han arbejder hårdt for at fylde rigmændenes lommer. Ellers bliver han betragtet som ulovlig indvandrer og behandlet som uønsket, fængslet i op til halvandet år og derefter smidt ud. Intet adskiller indvandrerne fra de lokale arbejdstagere i EU-medlemsstaterne. De forenes af deres fælles skæbne som udnyttede arbejdere, der frembringer den formue, som kapitalen tilraner sig. Kampen for indvandrernes rimelige krav, for deres lovgivningsmæssige rettigheder, for afskaffelsen af sort og uforsikret arbejde, for højere løn, for lige løn for lige arbejde, for fuld beskyttelse af sociale rettigheder og borgerrettigheder og for ophævelse af Dublin-aftalen er en fælles kamp.
Vi kan kun løse indvandrernes problemer ved at integrere dem i arbejderbevægelsen og intensivere kampen mod den chauvinistiske anti-græsrodspolitik, der føres af EU og borgerskabets regeringer, som er skyld i fattigdommen og elendigheden blandt lokale og indvandrende arbejdere i EU og resten af verden.
Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er overbevist om, at vi kun kan bekæmpe ulovlig indvandring og ulovligt arbejde effektivt ved hjælp af kanaler for lovlig indvandring, der er afbalanceret og imødekommer arbejdsmarkedets behov.
Fordelene ved vedtagelsen af dette direktiv er indlysende. Udstedelse af et enkelt dokument, der tillader ophold og adgang til arbejdsmarkedet, er en betydelig forenkling af indrejsesystemet, som vil mindske omkostningerne ved det og nedbringe behandlingstiden.
Det er nødvendigt, at vi vedtager dette direktiv for at indføre yderligere foranstaltninger vedrørende sæsonarbejdstagere og virksomhedsinternt udstationerede arbejdstagere, og jeg håber således, at direktivet vedtages så hurtigt som muligt under behørig hensyntagen til medlemsstaternes kompetence til at fastsætte maksimumkvoter for indrejsende arbejdstagere fra tredjelande.
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I onsdags stemte vi om min kollega Véronique Mathieus forslag til direktivet om indførelse af en kombineret opholds- og arbejdstilladelse for vandrende arbejdstagere. Jeg stemte for dette forslag, som desværre ikke blev vedtaget. Forslaget åbnede mulighed for tilpasning af det system, der gælder for udenlandske arbejdstagere, og det tog således fat om problemet med social dumping. Gennem mere effektiv kontrol med ulovlig indvandring gav forslaget EU mulighed for at slå ned på ulovligt arbejde og ulovlige sektorer. Venstrefløjen modsatte sig dette direktiv under påskud af, at der er visse kategorier, der ikke er omfattet af dets anvendelsesområde. De liberales holdning var imidlertid helt uventet og førte til, at forslaget blev afvist. Da de så, at en af deres hjertesager vedrørende et ændringsforslag blev afvist, stemte de imod hele teksten uden på forhånd at advare os om, hvor stor betydning de tillægger netop den sag. Sådan spilder man et helt års arbejde.
Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Folk må snart indse, at Parlamentet ikke er underlagt Rådet. Fremover må medlemsstaterne tage parlamentsmedlemmerne alvorligt, selv med hensyn til indvandring. Den almindelige lovgivningsprocedure er en realitet. Forslaget til direktivet om den kombinerede tilladelse til tredjelandsstatsborgere blev afvist i plenum. Det er et kraftigt signal fra Parlamentets side, for spørgsmålet er særdeles vigtigt. I årevis har vi talt om at indføre en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere, som ønsker at tage ophold og arbejde i en medlemsstat. I starten var det et prisværdigt initiativ, men de ændringsforslag, som Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) har fremsat, er i deres nuværende form uforenelige med en kombineret tilladelse. Desuden modsætter gruppen sig lige behandling af alle, idet den opretter forskellige kategorier af arbejdstagere, hvilket er helt uacceptabelt.
Man kan ikke gå på kompromis, hvad angår ligebehandling. Som svar på disse ændringsforslag fra PPE har vi således stemt imod det endelige forslag. Det blev afvist med 350 stemmer mod 306 og skal nu sendes tilbage til Europa-Kommissionen. Det må vi kunne gøre bedre. Vi må sige ja til en ansvarlig fælles indvandringspolitik, men nej til en restriktiv og diskriminerende en af slagsen!
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Da Parlamentet i dag stemte om direktivet om en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område, blokerede vi for Europa-Kommissionens forslag og returnerede det til de kompetente parlamentsudvalg med henblik på forbedring af forslagets indhold. Denne afstemning er en sejr for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet og alle arbejdstagere i EU. Jeg vil gerne understrege, at da de rammer for direktivet, som man havde lovet os, allerede var blevet fjernet i Kommissionens forslag, idet afsnittene om visse kategorier af arbejdstagere såsom sæsonarbejdstagere, virksomhedsinternt udstationerede arbejdstagere og flygtninge blev slettet fra det, kunne Parlamentet ikke vedtage direktivet. Dette direktiv skulle have været et overordnet rammedirektiv om rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande og tjene som ramme for særdirektiver, for kun da kan vi nå EU's mål om en fælles indvandringspolitik. Ved at stemme, som vi gjorde, understregede vi, at EU ikke kan rumme et dobbelt arbejdsmarked med dobbeltmoral, da dette ville underminere alle de sociale standarder, som vi har opnået hidtil.
Cornelis de Jong (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for ændringsforslag 30, 34, 65, 103, 109 og 114, fordi selv om jeg fuldt ud støtter FN's internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmers rettigheder, mener jeg, at regulering af adgangen til arbejdsmarkederne og sociale sikringsordninger og boliger er en sag, der skal afgøres af medlemsstaterne og ikke på fællesskabsplan. Ved at ratificere ovennævnte FN-konvention har medlemsstaterne forpligtet sig til at gennemføre den i deres hjemlige ordninger uden at afgive beføjelser til EU i denne henseende.
Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. – (IT) Betænkningen om den kombinerede tilladelse til at tage ophold og arbejde i EU har givet os en mulighed for at overveje og drøfte den vigtige rolle, som indvandrere kan spille i vores samfund. Lovlig indrejse, effektiv integration og overholdelse af loven er afgørende forudsætninger for, at indvandrerne kan spille denne rolle, og åbner mulighed for, at de i højere grad kan deltage i den fælles udvikling af det samfund, som de indgår i. I denne henseende kan den kombinerede tilladelse, som vi har stemt om, være et middel til at håndtere indrejsen og sikre de rettigheder og pligter, som alle mennesker i et samfund har. Jeg støttede forslaget til et direktiv, herunder de dele, der ikke berører de mere gunstige bestemmelser i EU-lovgivningen og de internationale instrumenter. Jeg beklager, at denne forsamling ikke vedtog det forhandlede forslag, som efter min mening kunne yde et nyttigt bidrag til at skabe et europæisk område med frihed og integration blandt mennesker, der ønsker at arbejde sammen for at skabe vækst i EU.
Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) I årevis har vi talt om at indføre en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere, som ønsker at tage ophold og arbejde i en medlemsstat. Dette er et prisværdigt initiativ, hvis primære formål er at forenkle de administrative krav til tredjelandsstatsborgerne ved at gøre det muligt for dem at få både en arbejdstilladelse og en opholdstilladelse gennem en "one-stop-shop"-procedure. I det første forslag stod der, at arbejdstagere fra tredjelande skulle nyde ligebehandling i forhold til EU-statsborgere med hensyn til beskæftigelsesmæssige rettigheder (såsom adgang til social sikring og uddannelse). Men ifølge teksten med ordførerens ændringer ville medlemsstaterne have haft beføjelser til at begrænse nogle af disse rettigheder. Dette strider mod princippet om ligebehandling og er ikke acceptabelt. Vi stemte derfor imod det endelige forslag, som blev afvist. Formuleringen af en human og rimelig indvandringspolitik bliver en afgørende samfundsudfordring i de kommende år, og den skal overvindes på EU-plan for at undgå dagsordener præget af valg og nationale refleksreaktioner.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Emnet for dette forslag er indførelsen af en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret opholds- og arbejdstilladelse for arbejdstagere fra tredjelande, så de kan bo og arbejde i en EU-medlemsstat, og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, så de kan opholde sig lovligt i EU. Det forudsætter, at der findes regler, som er fælles for alle medlemsstater, således at de nuværende forskelle i de forskellige EU-landes tilgange kan fjernes, og processen med at give arbejdstagere retlig status kan fremskyndes, gøres mere ensartet og mere gennemsigtig i hele EU. På den ene side er lovlig indvandring af arbejdskraft og frem for alt kvalificeret arbejdskraft med til at bekæmpe sort arbejde og forbedrer dermed økonomiens konkurrenceevne og løser problemer med mangel på arbejdskraft. Men på den anden side må vi ikke glemme, at indvandringspolitikken for arbejdstagere i en tid med økonomisk krise, sårbarhed og stigende arbejdsløshed skal være fleksibel, som Kommissionen også siger, men også bæredygtig og fornuftig.
Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er utrolig skuffet over forkastelsen af fru Mathieus betænkning om indførelsen af en kombineret procedure for opholds- og arbejdstilladelse. Det var en afbalanceret betænkning, som i høj grad blev forbedret inden afstemningen med ændringsforslagene fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), som blev vedtaget med det afgørende bidrag fra liberale og konservative.
Jeg beklager, at Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa ikke holdt aftalen, og De Europæiske Konservative og Reformister fejlagtige vurdering, som åbner for et nyt forslag fra Kommissionen, der sandsynligvis bliver ringere end det foreliggende.
Lovlige indvandreres mulighed for at opnå de nødvendige opholds- og arbejdstilladelsesdokumenter gennem en kombineret procedure for hele EU's område ville have været et afgørende fremskridt og det rette supplement til den nødvendige styrkelse af bekæmpelsen af ulovlig indvandring gennem et tættere samarbejde med kystmedlemsstater og styrkelsen af Frontex.
Og som det har været tilfældet ved en række andre lejligheder, er det i stedet nogle stædige ideologiske overleveringer fra venstrefløjen, der vinder i deres ønske om planløst at åbne grænserne og benægter nødvendigheden af at beskytte ærlige udlændinge, der kommer til Europa for at arbejde.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi finder det meget interessant, at dette forslag til direktiv om en kombineret en kombineret procedure for opholds- og arbejdstilladelse er blevet afvist af et flertal her i Parlamentet, da Parlamentets tekst, som allerede var forhandlet på plads med Rådet, kun tjente de store selskabers og økonomiske koncerners interesser. Disse koncerner pressede på for at få social dumping, så de kan få fat i udenlandske arbejdstagere, de kan udnytte til lav løn og få rettigheder.
Selv om påskuddet for forslaget var at få en enkelt forordning, ønskede disse koncerner i praksis at legalisere social dumping, skabe jobusikkerhed og ulighed samt åbne op for forskellige resultater og love, der kan være med til at udhule principperne om lighed og retfærdighed for arbejdstagerne.
På sin vis ønskede de at puste nyt liv i princippet om oprindelsesland fra det modbydelige Bolkestein-direktiv, som blev afvist på grund af arbejdernes samlede modstand. Nu har modstanden og argumenterne fra arbejdere og fagforeninger i forskellige medlemsstater påvirket Parlamentet, hvilket viser, at kampen var det hele værd. De portugisiske arbejdere har også bidraget til dette positive resultat takket være generalstrejken den 24. november. Vi skal dog stadig være årvågne.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) I en tid, hvor næsten 25 mio. europæere er registrerede som arbejdsløse, er der igen fremsat et forslag til direktiv om at øge indvandringen af udenlandske arbejdstagere. Vi er nødt til at indrømme, at der er noget helt forkert ved det her. Hvad værre er, var formålet med denne tekst at sikre visse økonomiske og sociale rettigheder til disse indvandrede arbejdstagere, angiveligt for at undgå social dumping eller urimelig konkurrence med indfødte arbejdere eller arbejdere, der allerede bor i Europa. Det er en implicit indrømmelse af, at indvandring sænker det europæiske lønniveau og ikke opvejer mangel på arbejdskraft, men tværtimod resulterer i direkte konkurrence for vores arbejdere.
Nogle ændringsforslag om fremme af lige rettigheder – og lige omkostninger – mellem fastboende og indvandrere svarede i praksis til at tillade alle former for indvandrere, uanset om de har arbejde eller ikke, adgang til vores sociale ydelser. Det er et valg mellem social dumping og automatisk udlevering af penge, som ikke længere kan accepteres, hverken politisk eller finansielt. Nu skal det på medlemsstatsniveau besluttes at vende indvandrerstrømmen, for den er blevet ubærlig økonomisk, socialt og endog kulturelt, og at indføre fortrinsret på nationalt plan og i EU på alle områder.
Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) EU's medlemsstater står i en konstant kamp med problemet med ulovlig indvandring og arbejde, såkaldt sort arbejde, der udføres af borgere fra tredjelande. Der skal træffes hensigtsmæssige foranstaltninger for at løse disse problemer effektivt. Forenklings- og standardiseringsprocedurer for udstedelse af indrejse- og opholdstilladelser for borgere fra tredjelande, så de kan begynde at arbejde lovligt i en medlemsstat, vil bidrage til at begrænse lovlig indvandring. Samtidig bliver det muligt at opfylde de europæiske arbejdsmarkeders behov for arbejdskraft. De foreslåede forordninger giver en vis handlefrihed til modtagerlandene, især med hensyn til betingelserne for at afvise indrejse. Derved sikres et hensigtsmæssigt niveau af retssikkerhed, og at der ikke sker indblanding i medlemsstaternes ansvarsområder.
Det direktiv, der drøftes, vil gøre det muligt for alle medlemsstater at indføre en fælles holdning til økonomisk immigration. Derved skaber vi gennemsigtige forordninger, sikkerhed og retlig beskyttelse for arbejdstagere, der udsættes for forskelsbehandling, vi sikrer en fortsat kamp mod ulovlig indvandring og endelig gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af urimelig konkurrence. Derfor tilslutter jeg mig ordførerens holdning.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) I 2001 fremlagde Kommissionen et forslag til direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som lønmodtagere og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Trods en positiv udtalelse fra Parlamentet kom dette ambitiøse forslag, der sigtede mod at fastlægge betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som lønmodtagere i EU, ikke længere end til førstebehandlingen i Rådet, og Kommissionen trak det officielt tilbage i 2006. Jeg glæder mig over, at det nye retsgrundlag i Lissabontraktaten giver dette forslag en god chance for at blive vedtaget.
Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning sammen min gruppe, fordi jeg mener, at den er et godt svar på de store demografiske udfordringer, som EU kommer til at stå over for i de kommende år, idet der hermed indføres en kombineret procedure for tredjelandsborgere, der ønsker at arbejde i en medlemsstat, og de tilbydes en sikker retlig status.
Desværre vil Parlamentets forkastelse forsinke analysen af dette vigtige direktiv, der ville have forenklet ofte komplekse administrative procedurer for modtagelse af økonomiske indvandrere. Det ville således have givet medlemsstaternes arbejdsmarkeder mulighed for at opfylde det nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft og for at bekæmpe udnyttelse og diskrimination, som disse arbejdstagere ofte er offer for. Direktivet sigter mod at mindske forskellene mellem de nationale lovgivninger. Med dette kombinerede system ville den administrative procedure blive enklere, billigere og hurtigere.
Vores forslag ville ikke have fastlagt betingelserne for tredjelandsborgeres indrejse. Medlemsstaterne ville stadig være ansvarlige for at fastlægge betingelserne for indrejse og for det antal indvandrere, der skulle have lov til at indrejse i deres land med henblik på lønnet beskæftigelse.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning og det udkast til direktiv, den ændrer, er skammelig. Dermed indføres der selektiv indvandring, som styres af markedskræfterne. De fjerner alle rettigheder for indvandrere, som der ikke er eller ikke længere er brug for på disse markeder. Selv hvor de, der arbejder, får begrænsede rettigheder, giver forslaget mulighed for at begrænse dem yderligere i fremtiden. Indvandrere er ikke andenrangsmennesker! Dette direktiv er ganske enkelt umenneskeligt. Jeg vil stemme imod, og jeg fordømmer det også.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette dokument, som er blevet forkastet af et flertal af medlemmerne, var et stykke lovgivning, som ville have gjort det muligt at sikre en bedre styring af strømmene af indvandrere. Målet var at fjerne forskellene mellem medlemsstaternes arbejds- og opholdstilladelsesprocedurer og give borgere fra tredjelande, der arbejder lovligt i EU, visse rettigheder. Det var derfor et fremskridt af to grunde. For det første fordi vi skaber et nyt instrument, der skal hjælpe borgere fra tredjelande, der ønsker at indvandre til EU, idet de ville få et sæt rettigheder. For det andet, fordi det politiske budskab, det sender til lande uden for EU, modbeviser, at Europa skulle være lukket og kun kan vedtage repressive foranstaltninger. Samtidig styrkes sikkerheden i en tid, hvor vi reagerer på bekymringerne i Stockholm-programmet om indførelse af fleksible indvandringspolitikker for at støtte EU's økonomiske udvikling. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Betingelserne for at give tredjelandsborgere ret til at opholde sig og arbejde i en EU-medlemsstat skal fastlægges af den pågældende stat, ikke af EU. På visse områder kan periodisk indvandring af veluddannede, kvalificerede arbejdstagere være nyttigt, men det må ikke resultere i de åbne døres politik, fordi det først og fremmest bør være arbejdstagere fra vores egen befolkning, med andre ord EU-borgere, der får arbejde. Hvis der er mangel på arbejdskraft på mange områder, skal vi afdække årsagerne hertil og reagere ved at tilpasse uddannelserne, men også ved at skabe mulighed for omskoling. Indvandring af arbejdskraft kan være et problem for arbejdstagerne, fordi det lægger pres på lønniveauet og også kan føre til dumpingpriser, hvilket vi har set gang på gang.
Det var f.eks. grunden til, at der blev indført overgangsperioder for arbejdstagernes frie bevægelighed på foranledning af de lande, der har et veludviklet socialsikringsnet. Vi må i denne debat ikke glemme, at reglerne og lovene vedrørende udbuddet af arbejdskraft også kan udnyttes af snu virksomheder. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.
Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da EU i mange år har haft brug for klare regler og procedurer for de rettigheder, der gives til arbejdstagere fra tredjelande, som opholder sig lovligt i EU. Vi skal have et sæt regler af mindst to grunde. Selv hvis vi for det første indfører en fortrinsordning for EU-arbejdstagere, har arbejdstagere fra tredjelande, der lovligt opholder sig i og deltager i en medlemsstats økonomiske liv, ret til beskyttelse og sikkerhed. De skal betragtes som et aktiv for EU's økonomi, ikke som en trussel mod EU's egne arbejdstagere.
For det andet vil sådanne klare regler gøre det lettere at kontrollere indvandringen. Hvis vi på den anden side ikke får sådanne regler, tilskynder vi til ulovlig indvandring og alle de følger, dette måtte få. Jeg er ked af at sige, at jeg ikke stemte for betænkningen, og opfordrer Kommissionen til at komme tilbage med et nyt forslag.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Mathieus betænkning, fordi jeg håber, at vi nu har fået nogle retningslinjer efter års arbejde, så vi kan få udarbejdet et direktiv med en kombineret pakke af europæiske regler for tilladelser og rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande. Vi har arbejdet med et europæisk direktiv siden 2001 uden noget resultat overhovedet. Lad os nu håbe, at Rådet godkender det i den fælles beslutningsproces med Parlamentet, og at der nås en konklusion, da dette spørgsmål er af stor vigtighed. Dette er et afgørende punkt for Europas udvikling, da den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft bringer os stedse nærmere det, der kaldes "økonomisk immigration", og derfor er der et presserende behov for et fælles regelsæt. EU's langsigtede økonomiske udvikling skal støttes, så vi skal have forenklet den administrative praksis for tilladelser til tredjelandsborgere, der ønsker at rejse til og arbejde i en EU-medlemsstat, således at de kan få en sikker retsstatus. Direktivet sætter os i stand til at opfylde nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft og giver os mulighed for at bekæmpe den udnyttelse og diskrimination, som disse arbejdstagere ofte er offer for.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, som ikke blev vedtaget ved den endelige afstemning. Det gjorde jeg, fordi jeg mener, at overvågning af indvandring i EU er en grundlæggende del af en ansvarlig værtspolitik i medlemsstaterne. Den bedste måde at bekæmpe ulovlig indvandring og sort arbejde på er at udvikle en balanceret politik over for lovlig indvandring og at modtage indvandrere på grundlag af arbejdsmarkedets behov i værtsstaten.
I en tid uden økonomisk vækst er det vigtigt ikke at skabe falske forventninger om indrejse eller støtte politikker, der forværrer manglen på arbejdskraft. Forslaget om en kombineret ansøgning til værtslandets myndigheder om arbejds- og opholdsvisum vil opfylde dette behov.
Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg tilslutter mig ordførerens, fru Mathieus, forslag til et direktiv, for det er et led i EU's indsats for en global indvandringspolitik og er et rammeforslag for borgere fra tredjelande. Forslaget har tre mål: a) at skabe en kombineret procedure for ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i en medlemsstat, og b) at indføre et fælles sæt mindsteregler for tredjelandsborgere, der opholder sig lovligt i EU, på grundlag af princippet om lige behandling.
Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Lovlig indvandring i EU's medlemsstater er vigtig for den økonomiske udvikling. Indvandring af arbejdstagere kan styrke konkurrencen og vitaliteten. I lyset af EU's demografiske udfordringer og aldrende befolkning er det vigtigt at have en fleksibel indvandringspolitik. Vi tilslutter os derfor Kommissionens forslag, der sigter mod at indføre en kombineret ansøgningsprocedure for tredjelandsborgere, der ønsker arbejds- og opholdstilladelse. Dette burde forenkle de komplekse administrative formaliteter i modtagelsen af indvandrere. Det burde også gøre det muligt for arbejdsmarkederne i vores medlemsstater at reagere på de nuværende og kommende krav til arbejdskraft og være et værktøj til at bekæmpe udnyttelse og forskelsbehandling af disse arbejdstagere.
Vi er dog imod ændringsforslagene om supplerende dokumenter, da det vil gøre forslaget inkonsekvent og meningsløst. En kombineret ansøgningsprocedure og et enkelt dokument bliver meningsløst, hvis alle medlemsstaterne kan udstede og kræve supplerende dokumenter. Ændringsforslaget om, at medlemsstaterne kan udstede et dokument som supplement til opholdstilladelsen, der kan ajourføres eller ophæves, hvis en persons arbejdssituation ændrer sig, blev vedtaget. Da vi er utilfredse med teksten og ville have foretrukket, at forslaget gik videre til andenbehandlingen, før det blev vedtaget, stemte vi for at medtage sammenligningstabeller imod Rådets ønsker. Det blev heller ikke vedtaget, og da vi så befandt os i en situation, hvor en positiv stemme for betænkningen ville betyde, at betænkningen blev vedtaget under førstebehandlingen med et indhold, som efter vores mening underminerede hele forslaget om et enkelt dokument i stedet for flere her i EU, valgte vi at stemme imod forslaget.
Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) En af de bedste måder at bekæmpe ulovlig indvandring og sort arbejde på er at udvikle balancerede lovlige indvandringskanaler, der opfylder behovet for arbejdskraft på vores landes arbejdsmarkeder. Økonomisk indvandring er en virkelighed, som vi skal have skabt orden i, men det er også en nødvendighed på grund af de demografiske og økonomiske udfordringer, som EU kommer til at stå over for i den nærmeste fremtid. Indvandringspolitik skal være et instrument til at regulere vores behov for arbejdskraft og dermed gennemføre Europa 2020-strategien.
EU-lovgivningen begrænser ikke medlemsstaternes magt til at tilrettelægge deres egne socialsikringsordninger. Da der ikke findes nogen harmonisering på EU-plan, er det op til medlemsstaterne i deres lovgivning at fastlægge betingelserne for socialsikringsydelser samt disse ydelsers omfang, og hvor længe de skal gives i.
Men medlemsstaterne skal overholde EU-lovgivningen i udøvelsen af denne beføjelse. Desuden skal arbejdsvilkårene overholdes, herunder for løn og afskedigelse, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdstid og disciplinære procedurer, og der skal tages hensyn til eventuelle gældende kollektive overenskomster.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) EU skal forberede sig til de fremtidige demografiske udfordringer. Spørgsmålene vedrørende indvandring af arbejdskraft er relevante for konkurrenceevnen og økonomiernes levedygtighed. De kræver både balanceret behandling og dybe overvejelser.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Det glæder mig, at Parlamentet har forkastet dette forslag om en kombineret tilladelse. Dagens afstemning baner vej for nye forhandlinger og siger "nej" til at tildele rettigheder i henhold til arbejdstagernes markedsværdi. I stedet for at indføre et fælles sæt rettigheder for alle indvandrede arbejdstagere, baseret på lige behandling og ikke-forskelsbehandling, er dette direktiv et forslag til en opsplittet opfattelse af lovlig indvandring, hvor en indvandret arbejdstagers markedsværdi er bestemmende for den pågældendes rettigheder. Her efter 20-årsdagen for FN's konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer er dette hierarkiske system fuldstændig uacceptabelt. EU bør i det mindste tage hensyn til konklusionerne fra de mange undersøgelser, der viser, at ydelser, individuelle såvel som kollektive, økonomiske såvel som samfundsmæssige, både for værtslande og oprindelseslande går hånd i hånd med fuldstændig, effektiv udøvelse af indvandrernes rettigheder. De Grønne vil fortsat være yderst opmærksomme på denne sag for at bidrage til at udstyre EU med en ambitiøs indvandringspolitik, der er baseret på princippet om de grundlæggende rettigheders universelle og udelelige karakter. Dette bliver emnet for de kommende forhandlinger, der kommer, fordi denne rædsomme aftale er blevet forkastet.
Betænkning: Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Carmen Romero López (A7-0354/2010)
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Formålet med dette udkast til Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske beskyttelsesordre er at forebygge kriminalitet. Den er baseret på det forhold, at det, selv om medlemsstaterne yder beskyttelse til ofre for forbrydelser, når disse begås inden for de nationale grænser, er blevet nødvendigt at udvikle en varslings- og forebyggelsesmekanisme på EU-plan. På den måde tages der hensyn til anbefalingen i Stockholm-programmet og de procedurer, der er indført med Lissabontraktatens ikrafttræden, således at der nu kan rapporteres på tværgående plan, samt til Rådets første forslag til et EU-direktiv om beskyttelse af ofre af 5. januar 2010. Jeg tilslutter mig en bred tilgang, dvs. at medtage ofre for flere typer kriminalitet, og ændringsforslagene om betingelserne for at ophæve den europæiske beskyttelsesordre, sikring af kontinuitet i retsforsvaret, indførelse af en frist for gennemførelsen af en ordre, samt afklaring af situationen for ofre, der flytter fra en medlemsstat til en anden.
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning, fordi den støtter Rådets forslag til et direktiv om klare foranstaltninger vedrørende forebyggelse af kriminalitet og især beskyttelse af ofre. Det er vigtigt, at ofre for vold beskyttes mod at blive skadet af lovovertræderen, ikke blot i deres eget land, men også, at der træffes en form for forebyggende foranstaltninger for hele EU. Vedtagelsen og gennemførelsen af dette direktiv vil vise, at EU arbejder for at gennemføre Stockholm-handlingsplanen, det europæiske initiativ om at bevare og udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Det er vigtigt at understrege, at en europæisk beskyttelsesordre skal gælde for alle ofre for kriminalitet, også ofre for menneskehandel, tvangsægteskab, kønsrelateret vold, vidner, ofre for terrorisme og organiseret kriminalitet, uanset ofrets alder eller køn, i sager hvor voldsmanden er identificeret. Beskyttelse af ofre betyder ikke blot fysisk beskyttelse, men også beskyttelse af ofrenes værdighed. Derfor er jeg helt enig i, at det er bydende nødvendigt at medtage beskyttelse af ofre, der arbejder for at genetablere deres værdighed og den respekt, de har krav på som mennesker.
Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Afstemningen i Parlamentet om forslaget til direktiv om en europæisk beskyttelsesordre for ofre sender et vigtigt signal om beskyttelse af mennesker, der har været offer for vold. Selv om der ikke var kvalificeret flertal i Rådet, efter at Nederlandene tilsluttede sig de lande, de blokerer initiativet, har dette desværre ingen indflydelse på dagens afstemning.
EU's lovgivningsvakuum vedrørende beskyttelse af voldsofre skal udfyldes med en konkret foranstaltning, der ikke kun skal være begrænset til den stat, hvor ofret bor, men kunne gøres gældende på tværs af grænser også. Takket være samarbejdet mellem 12 medlemsstater, herunder Italien, arbejdes der for at aktivere en varslings- og beskyttelsesmekanisme på EU's område.
Jeg er overbevist om vigtigheden af at nå til enighed om dette instrument – også rent politisk – fordi det vil sikre beskyttelse af ofre for alle former for kriminalitet og give mulighed for at tilbageholde og indføre foranstaltninger over for personer, der udgør en trussel. Et lige så vigtigt aspekt er ofrets mulighed for at flytte til en anden medlemsstat og få den information og hjælp, det har brug for til at begynde et nyt liv, samtidig med at det fortsat er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger.
Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg tilslutter mig generelt tanken om beskyttelsesordren. Voldsofre skal sikres mod fornyede angreb fra voldsmændenes side og skal kunne omfattes af forebyggende foranstaltninger i hele EU.
Udkastet til direktiv er endnu et skridt i retning af at opfylde målene i Stockholm-handlingsplanen og EU's initiativ om at bevare og udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Jeg ved godt, at det er et meget komplekst initiativ. Retssystemerne varierer i de forskellige medlemsstater, og det gør straffe- og civilsager også. Alligevel mener jeg, at det er lykkedes ordførerne at styrke kontinuiteten i retsbeskyttelsen og sikre maksimal beskyttelse for ofre, samtidig med at retssikkerheden sikres.
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Voldsofre kan blive omfattet af beskyttelsesforanstaltninger imod deres angribere i deres respektive medlemsstater. Men denne beskyttelse stopper ved deres medlemsstats grænser, og hidtil har det ikke været muligt at yde denne beskyttelse uden for disse grænser. Jeg stemte for dette nye direktiv, som giver retsmyndigheder i en medlemsstat, der indfører beskyttelsesforanstaltninger under den nationale lov, ret til at udstede en europæisk beskyttelsesordre, som beskytter ofre på de andre medlemsstaters område også. Direktivet er selvfølgelig primært rettet mod kvindelige voldsofre, men kan anvendes på alle uanset køn eller alder, potentielle ofre og deres familiemedlemmer.
Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette udkast til direktiv om en europæisk beskyttelsesordre, der sigter mod at beskytte ofre for kriminalitet i hele EU. Formålet med dette initiativ er at få indført en mekanisme for retligt samarbejde og politisamarbejde mellem medlemsstaterne, så ofre for kriminalitet, der er genstand for en beskyttelsesforanstaltning i en medlemsstat, ikke behøver gennemgå hele den retlige proces igen for at blive omfattet af beskyttelsesforanstaltninger, hvis de beslutter at bo eller blive i et andet EU-land, men så de også kan beskyttes dér.
Den europæiske beskyttelsesordre udstedes efter anmodning fra den beskyttede person og ikke kun til kvinder, der er ofre for vold i hjemmet – den største gruppe, der får beskyttelse – men også alle andre ofre såsom ofre for menneskehandel, omskæring af kvinder, tvangsægteskab, æresdrab, incest, vidner og ofre for terrorisme og organiseret kriminalitet.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for forslaget til direktiv om den europæiske beskyttelsesordre, fordi dens grundlæggende mål er forebyggelse af kriminalitet og beskyttelse af ofre. I øjeblikket er det sådan, at hvor medlemsstaterne har indført beskyttelsesordrer for ofre, stopper de efterfølgende håndhævelsesforanstaltninger ved den udstedende stats grænser. EU skal gøre alt for at forebygge kriminalitet og forfølgelse på EU-niveau. Først da kan vi garantere ofrene et sikkert miljø uden at begrænse deres ret til mobilitet. Selv om medlemsstaternes straffe-, civil- og retsplejelovgivning er forskellig, skal alle lande arbejde sammen for at forebygge, at forbrydelsen gentages.
For mig er det meget vigtigt at inddrage den moralske støtte i dette forslag. For de fleste ofre har forbrydelsen forskellige psykologiske og moralske følger, der fortsætter, længe efter at forbrydelsen er begået. EU skal ikke blot arbejde med forebyggelse og beskyttelse, men også med moralsk støtte til ofrene, så de kan begynde et nyt liv i en hvilken som helst anden EU-medlemsstat.
Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for betænkningen om den europæiske beskyttelsesordre, fordi den sigter mod at forbedre retsbeskyttelsen for ofre for voldskriminalitet. Det er især vigtigt at retsbeskytte personer, der er offer for gentagen vold udøvet af nære slægtninge, personer, der bliver voldsofre på grund af køn, eller personer, der bliver offer for andre former for forbrydelser i en medlemsstat, som de hverken er statsborgere eller har en bolig i. Jeg tilsluttede mig de ændringsforslag, der begrænser begrundelserne for at nægte at anerkende eller afvise en europæisk beskyttelsesordre samt indførelse af en frist på 20 dage til at gennemførelse en ordre eller afklare situationen, når et offer flytter fra en medlemsstat til en anden.
Det glæder mig, at problemet med retsgrundlag, som især Rådet og Kommissionen har været uenige om, nu er afklaret. Den specifikke holdningsmæssige konflikt mellem de civile og strafferetlige aspekter i den europæiske beskyttelsesordre er efter min mening fjernet med ændringsforslaget, der føjer anerkendelse af domsafgørelser til samarbejdet i straffesager. Dette besvarer Kommissionens indvending om, at lovgivningen om den europæiske beskyttelsesordre vil stride mod dens initiativret på det civilretlige område.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne beslutning, da jeg mener, at det er af grundlæggende betydning, at voldsofre kan blive omfattet af foranstaltninger til forebyggelse af kriminalitet og beskyttelse i hele EU. Denne beskyttelse må med andre ord ikke begrænses til en enkelt medlemsstat, men skal gøre det muligt for den enkelte at bo eller forblive i andre EU-lande. Denne foranstaltning bør anvendes på ofre for menneskehandel, omskæring af kvinder, tvangsægteskaber, æresdrab, incest, kønsbestemt vold, vidner og ofre for terrorisme og organiseret kriminalitet. Her bliver det nødvendigt at løse problemet med, at medlemsstaternes retssystemer er forskellige.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Dette udkast til direktiv sigter mod at udfylde et hul i den eksisterende lovgivning vedrørende ofre for kriminalitet, der ikke dækker forebyggelse af kriminalitet og behovet for et hurtigt og effektivt EU-dækkende varslings- og forebyggelsessystem til at beskytte ofre. Derfor bør indførelsen af en europæisk beskyttelsesordre blive et vigtigt middel til at beskytte ofre, uanset hvilken form for vold de har været genstand for. Den skal fungere på tværs af medlemsstaternes grænser, så ofrene ikke igen skal starte hele den retsproces, der er nødvendig for at få iværksat nye beskyttelsesforanstaltninger, hvis de flytter til en anden medlemsstat.
Selv om vi på den ene side lige har vedtaget lovgivning om mistænktes civilretlige og proceduremæssige rettigheder i EU, må vi på den anden side ikke glemme de civilretlige og proceduremæssige rettigheder for ofre, som uden nogen tvivl er sårbare og i vid udstrækning har brug for beskyttelse. Vedtagelsen af dette direktiv er en vigtig hjælp til ofre, men jeg håber, at Kommissionen kan gå endnu længere og fremlægge en omfattende og mere fuldstændig lovpakke om ofre hurtigst muligt.
Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for udkastet til Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske beskyttelsesordre. Til forskel måske fra nogle af de mere modvillige medlemsstater (Det Forenede Kongerige, Nederlandene siden den sidste regeringsændring osv.) er jeg imod at begrænse straffeprocedurer i den strengeste forstand. Jeg ønsker at medtage en bred vifte af procedurer. Jeg håber, at det stærke signal, som Parlamentets plenarforsamling har sendt, ikke blot vil sikre, at vi kommer ud af det nuværende dødvande, der skyldes det blokerende mindretal i Rådet, men også at det kommende ungarske formandskab lader dette emne blive på dagsordenen.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) At give retsbeskyttelse til ofre for kriminalitet er grundlæggende for etableringen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Derfor tilslutter jeg mig trods visse forbehold målsætningerne for det foreliggende forslag, der sigter mod at forbedre den eksisterende retssituation i følgende henseender: (i) klarere fastlæggelse af mulighederne for at tilbagekalde en europæisk beskyttelsesordre (ii) kontinuitet i retsforsvaret (iii) reduktion af motiverne til ikkeanerkendelse eller afvisning af den europæiske beskyttelsesordre (iv) frister for effektiviteten af ordren, der skal udstedes inden for 20 dage og (v) afklaring af situationen, i tilfælde af at ofret rejser til en anden medlemsstat.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette direktiv vedrører anvendelsen af beskyttelsesforanstaltninger for ofre for kriminelle handlinger, når disse er en trussel for personens liv eller fysiske, mentale eller seksuelle velfærd.
Der findes beskyttelsesforanstaltninger i alle EU-medlemsstater, men deres virkning ophører, når ofret bevæger sig uden for landets grænser. Den europæiske beskyttelsesordre skal sikre, at den beskyttelse, som en person tilbydes i én medlemsstat, opretholdes og fortsættes i enhver anden medlemsstat, som den pågældende flytter eller er flyttet til.
Det er den holdning, som Parlamentet vedtog i dag, med 610 stemmer for, 13 imod og 56 hverken for eller imod. Den er baseret på det kompromis, som Parlamentet og repræsentanterne for EU's belgiske formandskab har forhandlet sig frem til. Teksten skal dog stadig bekræftes med kvalificeret flertal af medlemsstaterne i Rådet.
Selv om de fleste beskyttelsesforanstaltninger er rettet mod kvinder, som har været offer for vold i hjemmet, skal de nye regler gælde for alle typer ofre. Som det hedder i den vedtagne betænkning: "dette direktiv vedrører beskyttelsesforanstaltninger, som har til formål at beskytte alle ofre, ikke kun ofre for kønsrelateret vold, idet der tages hensyn til de særlige omstændigheder ved hver enkelt type kriminalitet i det pågældende tilfælde".
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Den europæiske beskyttelsesordre er det praktiske udtryk for det spanske formandskabs prioritering af bekæmpelse af vold mod kvinder. Ofre, hvis aggressorer har fået tilhold, vil blive beskyttet ud over de nationale grænser, således at de kan begynde et nyt liv, hvor de har lyst. Den europæiske beskyttelsesordre får samme retskraft i hele EU. Teksten er blevet udvidet, så det hedder: "beskytte en person mod en anden persons handlinger eller adfærd, som på en eller anden måde kan bringe den pågældendes liv i fare eller skade dennes fysiske, psykiske eller seksuelle integritet". Denne brede definition dækker forhold som tvangsægteskab, pædofili, menneskehandel, kvindelig omskæring osv. Denne foranstaltning opfylder det primære mål for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, nemlig at opbygge et beskyttende Europa. Derfor stemte jeg for denne tekst.
Jim Higgins (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg tilslutter mig den europæiske beskyttelsesordre. Det er et fremragende initiativ, der vil sikre, at foranstaltninger til ofres beskyttelse gælder i alle medlemsstater. Nu er det sådan, at beskyttelsesordrer stopper ved vores grænser, hvilket gør vores ofre forsvarsløse. Den europæiske beskyttelsesordre er et fremskridt for ofrenes rettigheder. Den er et stærkt instrument, der kan give voldsofre et fristed i andre medlemsstater. Over 100 000 kvinder i EU er genstand for beskyttelsesforanstaltninger. Jeg er dog meget bekymret over det blokerende mindretal i Rådet, som Irland er med i. Jeg håber, at vedtagelsen af denne betænkning med et overvældende flertal i Parlamentet vil tilskynde det blokerende mindretal til at genoverveje deres holdning. Jeg kan ikke acceptere deres argument om, at retsgrundlaget for betænkningen er uklart. Både Rådets og Parlamentets juridiske tjeneste fandt, at retsgrundlaget var passende, og beskyttelsesordren, der blev enstemmigt støttet i Retsudvalget, medfører ikke nogen forpligtelse til at ændre de nationale systemer for vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger, da den medlemsstat, som et offer rejser til, yder beskyttelse i henhold til sin nationale lovgivning.
Timothy Kirkhope og Marina Yannakoudakis (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen støtter fuldt målene og målsætningerne for den foreslåede europæiske beskyttelsesordre, og vi ønsker beskyttelse af ofre for vold, terrorisme, vold i hjemmet, stalking og/eller chikane, hvis og når de flytter til en anden EU-medlemsstat. ECR-Gruppen har forståelse for den belastning, som fysisk, psykologisk og/eller seksuelt misbrug kan medføre, og for den sårbarhed, som dette skaber for ofrene.
Vi kunne ikke stemme for betænkningen i dag på grund af vores bekymringer over direktivets retsgrundlag og dækningsområde. Forslaget har et strafferetligt grundlag, men nogle af forbrydelserne, som dette forslag formodes at dække, er civilretlige sager, men alligevel har man ikke brugt artikel 81 i TEUF. ECR-Gruppen er bekymret over, hvor effektivt dette forslag kan gennemføres, og hvilket budskab denne uregelmæssighed sender til offentligheden i EU om, hvordan vi laver love herinde. ECR-Gruppen er fast overbevist om, at den lovgivning, vi laver på EU-niveau, skal være juridisk sund og robust og ikke skade medlemsstaternes retssystemer.
Derfor stemte ECR-Gruppen hverken for eller imod denne betænkning.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Forslaget til direktiv om den europæiske beskyttelsesordre, der er fremlagt af 12 medlemsstater, er et initiativ, som skal forebygge kriminalitet. Selv hvor medlemsstaterne har indført beskyttelsesordrer for ofre, stopper de medfølgende håndhævelsesforanstaltninger ved den udstedende medlemsstats grænser. Men ofre flytter fra en medlemsstat til en anden af mange forskellige grunde, ikke mindst for at flygte fra kriminalitet. Fordi de flytter, er de forsvarsløse, når det retlige samarbejde og politisamarbejdet ikke kan beskytte dem, fordi der ikke findes en hurtig, effektiv varslings- og forebyggelsesmekanisme på europæisk plan. Etablering af et samarbejde i den retning er det, der har givet anledning til dette initiativ. Medlemsstaternes handlinger viser, at kriminalitet kan forebygges på europæisk niveau, når aggressoren eller aggressorerne er identificeret.
Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) Takket være Rådets bidrag og især de to ordføreres og takket være de ændringsforslag, vi fremsatte i udvalget, giver udkastet til direktiv om den europæiske beskyttelsesordre en fremragende beskyttelse for ofre uden nogen nationale lovgivningsmæssige begrænsninger. Det bør ses som et symbol på lovgivningsmæssigt fremskridt i Europa, som arbejder for gradvist at sikre, at der er samme rettigheder og sikkerhedsforanstaltninger i alle medlemsstater.
I den fremlagte form giver den europæiske beskyttelsesordre en klarere og hurtigere beskyttelsesproces til ofre, der ønsker frit at rejse rundt i EU. Forskellen mellem vores retssystemer og retsprocedurer er helt bestemt stadig en begrænsning. Men dette dækningsområde betyder, at vores lande hurtigere kan tilpasse sig den nye ordre og dermed styrke vores Union og give mere beskyttelse til de europæiske borgere, navnlig de mest sårbare.
Derfor støtter jeg helhjertet dette forslag, som giver håb til de mange, hvis frihed og integritet dagligt overtrædes, og som ikke har alle midler til at reagere. I fremtiden kan de måske endog starte et nyt liv i et andet land.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det henhører under den mest elementære retfærdighed, at ofret for en forbrydelse, som har været genstand for en beskyttelsesordre i en medlemsstat, også skal kunne beskyttes, hvis det beslutter at bo eller opholde sig i et andet EU-land. Det var med den hensigt, at vi vedtog disse nye regler i dag. Alle ofre, ikke kun ofre for vold i hjemmet, bør kunne blive omfattet af den europæiske beskyttelsesordre. Der findes beskyttelsesforanstaltninger i alle EU-medlemsstater, men deres virkning ophører, når ofret rejser over grænsen til et andet land. Målet med den europæiske beskyttelsesordre er at sikre, at den beskyttelse, der tilbydes en person i en medlemsstat, opretholdes og fortsættes i enhver anden medlemsstat, som den pågældende måtte flytte eller har ladet sig forflytte til, uanset hvilken forbrydelse personen har været udsat for.
Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Ethvert offer for en afskyelig handling, som modtager beskyttelse i en EU-medlemsstat, bør have samme beskyttelse, når den pågældende rejser til en anden medlemsstat. Selv om de fleste foranstaltninger indføres for kvindelige ofre for kønsrelateret vold, bør det specificeres, at alle ofre for vold, også børn, kan blive omfattet af dette initiativ. Desuden kan vi glæde os over, at en beskyttelsesordre også kan tilbydes familien til et beskyttet offer. Beskyttelse bør dog ikke være begrænset til ofrets fysiske beskyttelse. Hans eller hendes værdighed som menneske skal også indgå i betragtningerne. Jeg er bekendt med initiativets kompleksitet og de udfordringer, det står over for, ikke mindst på grund af de potentielle forskelle mellem medlemsstaternes retssystemer og strafferetlige, civilretlige og administrative procedurer. Alligevel skal medlemsstaterne tilskyndes til at gå videre i denne retning.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemmer for, og jeg mener, at denne betænkning er den bedste betænkning af dem, der er sat til afstemning den 14. december. Grundkriterierne er fastlagt, alle spørgsmål er grundigt gennemarbejdet, og rationale t er klart. Personer, der har været offer for en forbrydelse, sikres nu domstolsbeskyttelse i alle EU-lande, hvis de flytter fra en medlemsstat til en anden. Det giver undersøgelsesmyndighederne og den offentlige anklager mulighed for at gennemføre effektive undersøgelser, og ofrene for forbrydelser behøver ikke tilbageholde oplysninger af frygt. Jeg vil gerne takke ordføreren for hans betænkning.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Selv om der er truffet enkelte foranstaltninger de senere år for at beskytte ofre, lades de ofte i stikken. Sagførere og dommere lærer en masse i deres uddannelse om tiltaltes rettigheder, men de hører ikke noget om, hvordan man behandler vidner og ofre, der optræder som vidne. Hvis systemet kun er indrettet efter tiltalte, og der absolut ikke tages hensyn til ofret, som anlægger en civilretlig sag imod en anden, er det som et slag i ansigtet på ofret. Her er større indsigt vigtigt, men det gælder også i lægeuddannelsen, således at det bliver lettere at opdage eksempler på vold i hjemmet. Spørgsmålet om den ved lov fastsatte grænse for erstatningskrav i civilsager er vigtig i forbindelse med misbrug af børn. Beskyttelsen af ofre betyder også, at kun personer med en ren straffeattest må arbejde med vores børn. Hvis tvangsægteskaber nu retsforfølges i Liechtenstein, også selv om ofret ikke har givet sit samtykke, og hvis det er muligt at indbringe tilfælde af omskæring af mindreårige for domstolene, viser det klart faren ved det højt priste multikulturelle miljø.
Da beskyttelse af ofre stadig befinder sig i sin barndom, og de berørte personer ofte ikke ved, hvem de kan henvende sig til i deres eget land, og ikke kender deres rettigheder, er det vigtigt, at beskyttelse af ofre harmoniseres i EU. Jeg stemte for betænkningen.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om et udkast til Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk beskyttelsesordre, fordi EU har brug for et system, der styrker beskyttelse af menneskeliv, sikkerhed og voldsofres fysiske, psykologiske og seksuelle integritet. Formålet med direktivet er at styrke beskyttelsen af ofre for disse former for forbrydelser i EU, fordi beskyttelsesforanstaltningerne for øjeblikket er begrænset til medlemsstaternes nationale lovgivning. Denne beslutning udfylder et hul i lovgivningen og sikrer, at voldsofre også beskyttes uden for deres eget land, og det sikres hermed, at alle medlemsstater tilbyder ofre en passende beskyttelse. Medlemsstaterne skal ikke harmonisere deres nationale love, men kan tilpasse dem, så de bliver gensidigt anerkendt.
Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte i dag for forslaget til direktiv om vedtagelse af en standardmekanisme, der skal lette og styrke beskyttelsen af ofre for forbrydelser, som flytter mellem medlemsstater og udøver deres ret til fri bevægelighed. Direktivet beskytter ofre mod en anden persons handlinger eller adfærd, som på en eller anden måde kan bringe den pågældendes liv i fare eller skade dennes fysiske, psykiske eller seksuelle integritet.
Efter forhandlinger med Rådet er direktivet blevet forbedret, især på følgende punkter:
– retsforsvaret er blevet udvidet, da ofret ikke længere behøver at starte hele processen med retsbeskyttelse igen, når det flytter fra en til en anden medlemsstat
– betingelserne for at udstede en europæisk beskyttelsesordre er blevet forbedret og forenklet
– årsagerne til at nægte at anerkende eller give en europæisk beskyttelsesordre er blevet begrænset
– der er indført en klar frist for gennemførelsen af en ordre
– beskyttelsen dækker ikke kun fysisk integritet, men også ofrenes værdighed.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning strider mod den allerede vedtagne Stockholm-handlingsplan, der er et EU-initiativ til opretholdelse og udvikling af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Trods problemerne vedrørende retsgrundlaget for disse ændringsforslag besluttede jeg at stemme for betænkningen, da jeg mener, at beskyttelsesforanstaltninger for ofre eller potentielle ofre for forbrydelser er noget positivt. Muligheden for at udvide beskyttelsesordren fra en medlemsstat ("den udstedende medlemsstat") til en anden, som den beskyttede person ønsker at flytte til ("den udførende medlemsstat") er et stort fremskridt i retning af at få indført en praksis med et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU, og det er et ideal, jeg deler.
Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Vold i hjemmet er en overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder og kan ramme alle, uanset religion, farve eller social status. Rumænien oplevede en stigning på 35 % i antallet af tilfælde af vold i hjemmet i 2009 i forhold til 2008. I 2010 stiger antallet af disse tilfælde angiveligt også. Vold i hjemmet anslås at påvirke 1 200 000 mennesker hvert år, men kun 1 % af ofrene er modige nok til at melde det til myndighederne.
Den europæiske beskyttelsesordre skal være et stærkt instrument, som kan skabe et fristed til ofre for vold på tværs af medlemsstaternes grænser. Det omfatter også beskyttelse imod voldshandlinger begået af grupper af mennesker og gælder for alle ofre for forbrydelser såsom ofre for menneskehandel, kvindelig omskæring, tvangsægteskaber, æresforbrydelser, incest, kønsrelateret vold samt vidner og ofre for terrorisme og organiseret kriminalitet.
Medlemsstaterne skal fortsat sikre retsbeskyttelse, begrænse årsagerne til at afvise at anerkende eller afvise en europæisk beskyttelsesordre, indføre en frist på 20 dage for at gennemføre en ordre og afklare stillingen med hensyn til ofre, der flytter fra en medlemsstat til en anden.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg synes, at Rådets direktiv er meget positivt, fordi det sigter mod at skabe et ægte område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Jeg deler dog ordførernes bekymringer, især med hensyn til de tekniske udeladelser og de fremhævede forskelle mellem medlemsstaternes retssystemer.
Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske fru Jiménez-Becerril Barrio og fru Romero López med deres fremragende arbejde. Ofre for forbrydelser, som har ret til beskyttelse i en medlemsstat, sikres samme beskyttelsesniveau i hele EU takket være den nye europæiske beskyttelsesordre, som blev vedtaget i dag, og som udvider lovgivningen til at omfatte alle ofre for forbrydelser, ikke kun ofre for kønsrelateret vold som oprindelig foreslået. Der findes beskyttelsesforanstaltninger i alle EU-medlemsstater, men de gælder ikke, når ofret rejser over en grænse. Den europæiske beskyttelsesordre skal sikre, at beskyttelse af en person i en medlemsstat gælder i alle de andre medlemsstater, som den pågældende rejser eller er rejst til. Den europæiske beskyttelsesordre kan udstedes på foranledning af personer, der er under beskyttelse, hvis de beslutter at flytte til en anden medlemsstat, eller hvis de bare opholder sig der. Den medlemsstat, der udsteder beskyttelsesforanstaltningen, får ansvar for at udstede en europæisk beskyttelsesordre og sende den til den medlemsstat, som den pågældende påtænker at rejse til. Teksten skal stadig bekræftes ved kvalificeret flertal af medlemsstaterne i Rådet, og de får tre år til at gennemføre den i national lov.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Forslaget til direktiv om den europæiske beskyttelsesordre, der er fremsat af 12 medlemsstater, er et initiativ, som skal forebygge kriminalitet. Selv hvor medlemsstaterne har indført beskyttelsesordrer for ofre, stopper de medfølgende håndhævelsesforanstaltninger ved den udstedende medlemsstat grænser. Men ofre flytter fra en medlemsstat til en anden af mange forskellige grunde, ikke mindst for at flygte fra kriminalitet. Fordi de flytter på den måde, er de forsvarsløse, når det retlige samarbejde og politisamarbejdet ikke kan beskytte dem, fordi der ikke findes en hurtig, effektiv varslings- og forebyggelsesmekanisme på europæisk plan. Etablering af et samarbejde i den retning er formålet med dette initiativ. Medlemsstaternes handlinger viser, at kriminalitet kan forebygges på europæisk niveau, når aggressoren eller aggressorerne er identificeret.
Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for beslutningen om et udkast til Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske beskyttelsesordre. Direktivet er vigtigt, for at voldsofre kan føle sig forholdsvist sikre i hele EU, uanset hvor de bor. Efter direktivets vedtagelse er det vigtigt at gennemføre løbende undervisning af de retlige instanser og andre kompetente organer, så de kan yde passende hjælp til ofre. Det er også vigtigt at gennemføre en informationskampagne, så borgerne får kendskab til muligheden af at udstede en europæisk beskyttelsesordre.
Som følge heraf bliver voldsofre meget bedre beskyttet, og vi får en nedgang i antallet af disse forbrydelser. Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre er et vigtigt skridt i retning af et europæisk direktiv om vold mod kvinder. En fælles, omfattende EU-strategi bør udvikles og gennemføres hurtigst muligt for at bekæmpe vold mod kvinder i alle EU-medlemsstater. Vi skal hurtigst se på de europæiske lovgivningsstandarder for at bekæmpe vold mod kvinder. Dette er den eneste måde, vi kan at støtte kvinder og gå imod samfundets accept af vold i hjemmet, og imod, at de, der udøver denne forbrydelse, ikke bliver straffet. Jeg håber, at det kommende polske formandskab vil yde et stort bidrag til udformningen og vedtagelsen af et udkast til direktiv om dette. Jeg har allerede skrevet et brev om dette til den polske premierminister, Donald Tusk, men jeg endnu ikke fået svar.
Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over, at betænkningen om den europæiske beskyttelsesordre blev vedtaget med et overvældende flertal. Den foranstaltning, der er blevet vedtaget i dag, vil gøre det muligt for personer, der har fået tildelt beskyttelse i én medlemsstat, at få samme beskyttelse i enhver anden medlemsstat, som de rejser til. Direktivet gælder ikke kun for ofre for vold i hjemmet, men også ofre for tvangsægteskaber, menneskehandel og kvindelig omskæring. Dette er et vigtigt fremskridt for ofres rettigheder og mobilitet i EU. Jeg opfordrer nu Rådet til at følge Parlamentets holdning og med overvældende flertal vedtage den europæiske beskyttelsesordre.
John Stuart Agnew (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP fordømmer alle former for menneskehandel som moderne tiders udgave af slaveri og opfordrer til de hårdeste straffe for denne aktivitet i Det Forenede Kongerige. Men UKIP stemte imod denne betænkning, da vi ikke kan legitimere at give mere magt til EU inden for strafferetlige sager og grænsebeskyttelse. Dette forslag gik ud på, at EU skal fastlægge de maksimale strafferammer for en forbrydelse i medlemsstaterne, og det er simpelthen ikke noget, der skal besluttes af EU. Det skal være op til de valgte nationale myndigheder at vedtage sådanne straffe hver for sig og at arbejde med andre lande om at udrydde menneskehandel.
EU forstærker også problemet med menneskehandel. Da der er fri bevægelighed i EU og åbne grænser samt en fælles valuta, kan organiseret kriminalitet operere meget mere effektivt og uden kontrol. Hvis medlemsstaterne havde ordentlig grænsekontrol og -tjek, ville det i høj grad bidrage til at hæmme disse onde kriminelle organisationer. EU er faktisk en del af problemet, ikke løsningen.
Sonia Alfano (ALDE), skriftlig. – (IT) Der findes ikke noget mere umenneskeligt end at udnytte andres liv for profit. Det er en overtrædelse af enhver grundlæggende ret. Menneskehandel er en af de mest nedrige aktiviteter i historien. Det er et udbredt og yderst komplekst fænomen. Det glæder mig, at Parlamentet har vedtaget forslaget til direktiv om menneskehandel ved førstebehandlingen. Det er et vigtigt skridt i bekæmpelsen af dette fænomen, som er hovedaktiviteten i mange internationale kriminelle organisationer. Det vigtigste er anerkendelsen af, at det største problem er organiseret kriminalitet. EU foretager endelig en reel, udtrykkelig sondring mellem kriminalitet og organiseret kriminalitet, da sidstnævnte er et helt særskilt område. Der er mange andre positive elementer såsom en bredere definition af udnyttelse, bedre beskyttelse af ofre og bestemmelsen om, at ofre for menneskehandel ikke anklages for forbrydelser, de er blevet tvunget til at begå som følge af vold eller trusler om vold. Som Amnesty International påpeger, anholdes kvinder, der er ofre for menneskehandel, ofte for prostitution, eller de sikres ikke fuld adgang til retfærdighed.
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg støttede denne beslutning, da menneskehandel er en moderne form for slaveri, en alvorlig forbrydelse og overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder. Lissabontraktaten har styrket EU indsats for retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager, herunder bekæmpelse af menneskehandel, og Parlamentet har som medlovgiver en fuld rolle at spille i denne sammenhæng. Jeg støtter kraftigt Parlamentets forslag om, at straffene for menneskesmuglere skal sættes i vejret, så de svarer til niveauet i 2009-forslaget, at aktiver skal beslaglægges, og at ofre og især børneofre skal have hjælp.
Jeg er overbevist om, at Parlamentet bør fremsætte et klart krav til, at medlemsstaterne skal gøre mere for at mindske efterspørgslen efter de ydelser, der leveres af ofre for menneskehandel, gennem informationskampagner, uddannelse osv., idet der i alle disse initiativer skal tages hensyn til kønsperspektivet. Det er vigtigt at understrege, at strafferetlige sanktioner imod arbejdsgivere, der ansætter ofre for menneskehandel, vil have en kraftigt forebyggende virkning, så disse bør også videreudvikles.
Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Den fortsatte økonomiske og kulturelle ulighed på globalt plan har betydet, at der er blevet udviklet nye former for slaveri, som ikke længere nødvendigvis kun handler om seksuel udnyttelse, men også om økonomisk udnyttelse.
Disse situationer passer måske ikke til det historiske syn, vi har på slaveri, men de er lige så skadelige. De berøver ofrene for værdier som frihed og lighed, som de moderne samfund er baseret på. Ofrene prissættes, sælges eller byttes, og de berøves enhver menneskelig værdighed. Handel med mennesker er en yderst lukrativ forretning for organiseret kriminalitet, og nu har det også en grænseoverskridende dimension.
Her et år efter Lissabontraktatens ikrafttræden har der været mange initiativer inden for retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager. Nu skal vi styrke EU's indsats ved at indføre incitamenter til at bekæmpe menneskehandel, indhente oplysninger for at få indsamlet pålidelige statistikker og skabe et tættere grænseoverskridende samarbejde, herunder udveksling af information og god praksis, samt et tættere samarbejde med Eurojust og Europol.
Vi skal også i højere grad fokusere på ofret i vores strategi. Ofrene skal have beskyttelse, også retlig beskyttelse. De skal have hjælp og adgang til sociale rehabiliteringsprogrammer. Men frem for alt er det vigtigt at hæve straffen for menneskesmuglerne og arbejdsgivere, der udnytter ofrenes sårbarhed, ofre, der undertiden er mindreårige.
Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Medlemmerne af det græske kommunistparti stemte imod Kommissionen forslag til et direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og Parlamentets betænkning om det, fordi de indfører ensartede, harmoniserede love og strafferammer for medlemsstaterne. EU vil udnytte arbejdernes sårbarhed og gradvist få dem til at tro på, at fælles, ensartede strafferetlige bestemmelser er nødvendige i alle sektorer og alle medlemsstater. En påtvungen harmonisering af strafferetten i EU's medlemsstater med det skamløse formål at styrke euro-ensretningen og indføre undertrykkende statsmekanismer for at konsolidere monopolernes magt er blot endnu et slag mod græsrøddernes friheder. Samtidig er det en uacceptabel og farlig begrænsning af græsrøddernes suverænitet og medlemsstaternes suveræne rettigheder.
EU's interesse i at bekæmpe menneskehandel er påtaget, fordi det stammer fra en kapitalistisk, transnational union, der åbent indrømmer, at den er baseret på det kapitalistiske system. At gøre arbejdskraften til en kapitalistisk handelsvare gør folk til varer, som skal tjene den eneste værdi, som dette rådne udnyttelsessystem anerkender, nemlig kapitalistisk profit.
Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg bifalder vedtagelsen af dette forslag og de nye strafferammer. Menneskehandel er en alvorlig forbrydelse og en overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder. Jeg håber, at det med dette nye direktiv vil lykkes at udfylde hullerne i de hidtidige retlige rammer, og at EU-koordinatoren for bekæmpelse af menneskehandels rolle blive fastlagt inden for klare lovrammer.
Selv om Lissabontraktaten styrkede Parlamentets rolle i retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager, er det medlemsstaterne, der kan spille en central rolle i bekæmpelsen af denne forbrydelse. Hvis vi ønsker en stærk forebyggende virkning, skal medlemsstaterne gøre det til en lovovertrædelse bevidst at udnytte de tjenester, der tilbydes af ofre for menneskehandel.
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Menneskehandel er en vederstyggelighed, som EU desværre ikke kan ignorere. Uanset motivet, om det er seksuel udnyttelse eller arbejde, betragter EU's myndigheder det som uacceptabelt. Derfor har Europa allerede i længere tid haft en bred vifte af love til at bekæmpe dette fænomen. Det nye direktiv, som jeg stemte for, erstatter den tidligere rammebeslutning i overensstemmelse med de nye beføjelser på dette område. Ved at samle acquis communautaire på området og koncentrere det i en enkelt tekst kommer dette direktiv til at spille en vigtig rolle i kampen mod menneskehandel. Her fastlægges de principper, som medlemsstaternes lovgivning skal baseres på, de gældende strafferammer, ansvarsfordelingen mellem juridiske personer, ofre beskyttes nu mod retsforfølgelse i sager, som deres situation måtte have givet anledning til, og der indføres foranstaltninger til beskyttelse af ofre. Desuden indeholder direktivet nogle mere specifikke bestemmelser for kvinder og børn.
Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Hundredtusindvis af mennesker købes og sælges årligt i EU, bl.a. med henblik på seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, ulovlig handel med organer og tiggeri. Denne moderne form for slaveri er en afskyelig forbrydelse og grov overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder.
Jeg tilslutter mig betænkningens forslag om mere stringente foranstaltninger for at forebygge menneskehandel, strengere straffe for menneskesmuglere og en bedre beskyttelse af ofrene. Denne moderne form for slaveri skal bekæmpes. Vi skal støtte, beskytte og bistå ofrene, og vi skal styrke overvågning og forebyggelse.
Internationale kriminelle organisationer skal bekæmpes, og der skal oprettes samarbejde i EU og på internationalt plan, så denne indsats kan gennemføres effektivt.
Jeg glæder mig over, at der i betænkningen stilles forslag om at indføre strengere straffe for menneskesmuglere og om at beslaglægge aktiver. Børn er mest udsat for menneskehandel, og der skal ydes beskyttelse til ofre for menneskehandel, især børn.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter denne betænkning. Menneskehandel er en alvorlig forbrydelse og en grov overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder. Denne forbrydelse er udbredt i hele verden og kan antage mange former såsom seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, ulovlig handel med organer, ulovlige adoptioner osv. Derfor opfordrer vi indtrængende til, at der vedtages aktive foranstaltninger til at støtte en strategi for bekæmpelse af menneskehandel, hvor indsatsen skal koncentreres om bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel.
Desuden skal der indføres effektive systemer for bistand og støtte til ofre, som skal omfatte ret til erstatning, nødvendig lægebehandling og gratis advokat- og psykologhjælp, idet der skal lægges et særligt fokus på børn. Strategien for bekæmpelse af menneskehandel skal også omfatte sociale dimensioner og dimensioner som indvandring, asyl og genintegrationspolitikker. For at mindske forbrydelsernes omfang er det desuden nødvendigt at indføre effektive og hensigtsmæssige strafferammer for dem, der overtræder direktivets bestemmelser.
Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg støttede betænkningen, fordi menneskehandel er et alvorligt problem, som vi er nødt til at håndtere, og foranstaltningerne i Lissabontraktaten er ikke kraftige nok til at hindre kriminalitet på dette område. Menneskehandel er en form for slaveri, og Europa skal beskytte sine kvinder, børn og borgere imod denne trussel med alle til rådighed værende midler. Det er en grov forbrydelse og enorm overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder, som tvinger mennesker i afhængighed gennem trusler, vold og ydmygelse, og som burde takseres til mindst ti års fængsel. Desuden mener jeg, vi skal tage udgangspunkt i ofret, dvs. identificere alle potentielle offerkategorier og særlige foranstaltninger til at beskytte dem, med særligt fokus på børn og andre risikogrupper, som også Edit Bauer har nævnt det i sin betænkning.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) I dag har Parlamentet vedtaget et historisk og utrolig vigtigt direktiv, som styrker bekæmpelsen af menneskehandel. Direktivet er et meget vigtigt skridt i bekæmpelsen af denne forfærdelige forbrydelse og indfører strengere domme og sanktioner. Desuden forbedres forebyggelse og offerbeskyttelse. Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi skal gøre en større indsats over for menneskesmuglere og de forfærdelige forbrydelser, de begår, og indføre barskere straffe og sanktioner, så deres niveau afspejler alvoren af den forbrydelse, de har begået, og så de har en afskrækkende virkning i forhold til at begå sådanne handlinger. Det nye direktiv indeholder en meget vigtig bestemmelse om, at medlemsstaterne ud over straffe også skal indføre sanktioner såsom beslaglæggelse af ejendom og træffe de nødvendige foranstaltninger for at beslaglægge og konfiskere midler og indtjening fra forbrydelserne, således at de ikke længere er økonomisk rentable. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på stigningen i antallet af disse forbrydelser i Europa, og EU's tilgang skal derfor være mere orienteret i retning af menneskerettigheder, idet vægten bør ligge på forebyggende handlinger, beskyttelse af ofre, tilbagetagelses- og reintegrationspolitik og sociale aspekter.
Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Oprettelsen af posten som EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel vil skabe større sammenhæng i de tiltag, der gennemføres i kampen mod denne vore moderne tiders form for slaveri. Samarbejde mellem medlemsstaterne, især på EU-niveau, er godt. Men mange gange glemmer man vigtigheden af at genintegrere ofrene for menneskehandel i samfundet igen. Uddannelses- og forebyggelseskampagner skal naturligvis koncentreres i de mindre udviklede medlemsstater i EU, hvor brede udsnit af befolkningen er sårbare på grund af materielle mangler.
For at få et bedre og mere nøjagtigt billede af dette fænomen skal der indsamles harmoniserede data, bl.a. information om antallet af handlede personer, herunder oplysninger om køn, alder, ofrenes nationalitet, menneskehandlens art, den form for ydelser, ofrene bruges til at levere, antallet af menneskesmuglere, der anholdes, retsforfølges og dømmes, samt mekanismer til at henvise disse sager til de nationale asylmyndigheder. Menneskehandel antager et enormt omfang nu, men vi kender ikke det nøjagtige omfang, fordi der ikke findes nøjagtige, centraliserede data på EU-plan.
Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske fru Bauer og fru Hedh med deres håndtering af denne vanskelige opgave med at udarbejde en betænkning om et så relevant emne. Menneskehandel er et af vore dages største onder og kan sammenlignes med slaveri. Det reducerer ofrene til en tilstand, hvor de udnyttes og bliver afhængige af brutale kriminelle organisationer.
Desværre antager dette fænomen et enormt omfang, nøjagtig hvor stort ved vi ikke, da vi ikke har oplysninger nok. Derfor skal vi gennemføre specifikke undersøgelser for at afdække dets sande omfang. Samtidig skal Europa fremme politikker for et tættere samarbejde på det strafferetlige og retlige område. Det kan ske under artikel 79 i Lissabontraktaten, som fastlægger retsgrundlaget for den fælles indvandringspolitik.
Til sidst vil jeg sige, at jeg tilslutter mig ordførerens forslag om at forhøje straffen for menneskesmuglere og konfiskere deres aktiver, gøre det strafbart at benytte ydelser fuldt vidende, at de ydes af ofre for menneskehandel, og yde større hjælp til ofrene.
David Campbell Bannerman og Nigel Farage (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP fordømmer alle former for menneskehandel som moderne tiders udgave af slaveri og opfordrer til de hårdeste straffe for denne aktivitet i Det Forenede Kongerige. Men UKIP stemte imod denne betænkning, da vi ikke kan legitimere at give mere magt til EU inden for strafferetlige sager og grænsebeskyttelse. Dette forslag gik ud på, at EU skal fastlægge de maksimale strafferammer for en forbrydelse i medlemsstaterne, og det er simpelthen ikke noget, der skal besluttes af EU. Det skal være op til de valgte nationale myndigheder at vedtage sådanne straffe hver for sig og at arbejde med andre lande om at udrydde menneskehandel. EU forværrer også problemet med menneskehandel. Da der er fri bevægelighed i EU og åbne grænser samt en fælles valuta, kan organiseret kriminalitet operere meget mere effektivt og uden kontrol. Hvis medlemsstaterne havde ordentlig grænsekontrol og -tjek, ville det i høj grad bidrage til at hæmme disse onde kriminelle organisationer. EU er faktisk en del af problemet, ikke løsningen.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette direktiv, fordi et af dens grundlæggende elementer er en øget indsats for at bekæmpe menneskehandel. EU's svar dækker nu prostitution og andre former for seksuel udnyttelse, udnyttelse af arbejdstagere gennem tvangsarbejde og tiggeri, handel med organer, ulovlig adoption, tvangsægteskaber, narkohandel og endog udnyttelse af mennesker til smårøverier og tyverier. Dokumentet styrker efter min mening forebyggelsen af kriminalitet, bl.a. ved at gøre visse forhold til lovovertrædelser, indføre straffe, konfiskere ejendom eller permanent lukke etablissementer, der bruges til kriminelle formål i forbindelse med menneskehandel. Jeg mener også, at der nu kan ydes bedre hjælp og bistand til ofre gennem bestemmelsen om indkvartering, retshjælp samt materiel, psykologisk og lægelig bistand.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Menneskehandel er en moderne form for slaveri og den næstmest lukrative aktivitet for organiseret kriminalitet i verden. Dette direktiv er det første retsinstrument, der er vedtaget herom, og her udnyttes de nye muligheder i Lissabontraktaten. Det fastlægger en fælles tilgang til kampen mod menneskehandel og beskyttelse af ofrene og udfylder derfor et stort hul i de tidligere retsrammer. Det har været muligt at indgå et balanceret kompromis og dermed skabe et instrument, der kan sikre en mere effektiv håndtering af denne form for kriminel aktivitet og udvikle mere konsekvente politikker og strengere straffe, herunder fængsling i 5-10 år og beslaglæggelse af indtægter fra kriminelle aktiviteter. Samtidig styrker det områder som forebyggelse og beskyttelse af ofre med særlig vægt på børn og andre sårbare grupper.
Jeg støtter også forslaget om at oprette en stilling som koordinator for bekæmpelsen af menneskehandel i EU, idet vi dog skal undgå overlapning med andre allerede eksisterende organer såsom Det Europæiske Politiakademi.
Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Menneskehandel påvirker hver dag hundredvis af mennesker i Europa, og de fleste af dem er kvinder og unge piger. Derfor haster det med at få lukket det lovgivningsmæssige hul, der findes i nogle europæiske lande såsom Spanien, hvor det største bordel for øvrigt lige er blevet åbnet et par kilometer fra den franske grænse. EU har endelig givet sig selv et instrument, som skal skabe et miljø, der afskrækker menneskesmuglere og sikrer, at ofrene for menneskehandel får hjælp og beskyttelse. Fra nu af fastlægges overtrædelser og straffe for menneskesmuglere efter fælles regler. Dette er et skridt mere i retning af at beskytte den menneskelige værdighed og få sat en stopper for, at mennesker købes og sælges som varer.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Menneskehandel er nutidens form for slaveri. For gerningsmændene – kriminelle organisationer involveret i prostitution og seksuel udnyttelse, ulovlig adoption, tvangsarbejde, ulovlig indvandring og ulovlig handel med organer – er det en ekstremt lukrativ aktivitet. Da de forskellige europæiske lande er "destination" for disse netværk, glæder jeg mig over dette initiativ om oprettelse af fælles rammer for forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel på europæisk plan, en tilgang, der er baseret på Parlamentets forslag til beslutning, som vi vedtog den 10. februar 2010.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Menneskehandel er en alvorlig overtrædelse af menneskerettighederne og en meget lukrativ aktivitet for organiseret kriminalitet. Omfanget af denne form for slaveri er enormt, selv om vi ikke kender det sande omfang.
Lissabontraktaten har styrket EU's politik for retligt samarbejde og politisamarbejde om straffesager, herunder i kampen mod menneskehandel. Parlamentet er nu medlovgiver på dette område og kommer derfor til at spille en stor rolle i fremtiden.
Det glæder mig, at vi har vedtaget foranstaltningerne i denne tekst med hensyn til indsamling af data om antallet af ofre for menneskehandel samt deres alder, køn og nationalitet, de midler og metoder, der bruges til menneskehandel, den form for ydelser, ofrene ender med at levere, antallet af menneskesmuglere, der pågribes, stilles for en domstol og dømmes, samt de nationale asylmyndigheders henvisningsprocedurer.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi ved, at det ikke er nok at vedtage love for at bekæmpe menneskehandel og beskytte ofrene. Indsatsen for at udrydde menneskehandel skal opfattes som en prioritering i kampen for at sikre respekt for menneskerettigheder. Det forudsætter, at den politiske vilje er til stede. Men frem for alt er det også vigtigt at forebygge, hvilket kræver andre økonomiske og sociale politikker og betyder enden på kapitalistisk udnyttelse og neoliberale politikker.
Vi skal skabe betingelserne for at kunne befri den enkelte fra fattigdom gennem politikker, der sikrer en retfærdig omfordeling af velfærd, sikrer adgang til de vigtigste offentlige ydelser og skaber job med rettigheder og betalingsniveauer, der tillader en anstændig levefod.
Af disse grunde er vedtagelsen af dette dokument kun et enkelt skridt i en lang, hård kamp, som vi skal fortsætte, hvis vi skal have sat en stopper for menneskehandel.
Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) I sidste uge vedtog vi en betænkning om et forslag til direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og jeg er meget glad for resultatet af denne afstemning. For det første får vi nu en meget bredere definition af menneskehandel, som også omfatter menneskehandel med henblik på sexindustrien, udnyttelse af arbejdskraft, især i landbrugssektoren og i hjemmet, samt tvangsarbejde. For det andet fastlægger teksten sanktioner og minimumsstraffe for menneskesmuglere. For det tredje giver vores tekst grundlag for en bred vifte bistands- og støtteforanstaltninger for ofrene, og vi må heller ikke glemme, at dette sandsynligvis rammer hundredtusindvis af ofre i EU hvert år. Tiden har vist, at de eksisterende rammer ikke var effektive nok. Den tekst, vi vedtog i sidste uge, viser, at viljen er til stede til at intensivere indsatsen for at beskytte borgerne og retsforfølge menneskesmuglere i hele Europa.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Menneskehandel er en moderne form for slaveri. For forbryderbanderne er det også en ekstremt indbringende erhvervsaktivitet, som kan antage forskellige former såsom seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, ulovlig handel med menneskelige organer, tiggeri, ulovlig adoption og husslaver. Denne tekst er den første bindende europæiske lov på dette område. Den styrker både beskyttelsen af ofrene og sanktionerne imod gerningsmændene. Det er positivt, at kønsperspektivet går igennem hele teksten, da det ofte er kvinder, som er ofre for menneskehandel. Vigtigt er det også, at ofrene ikke retsforfølges for lovovertrædelser, de har begået som følge af menneskehandlen, såsom overtrædelser af udlændingeloven. Jeg støttede denne tekst.
Timothy Kirkhope og Marina Yannakoudakis (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen finder, at det i det 21. århundrede simpelthen er modbydeligt, at der stadig findes slaveri på vores kontinent, og at menneskehandel kun kan bekæmpes, hvis alle nationer samarbejder på højeste niveau for at hindre det. Den eksisterende EU-lovgivning er forældet og langt fra effektiv. ECR-Gruppen støtter en revision heraf. ECR-Gruppen stemte i dag for dette direktiv, der fokuserer på grænseoverskridende samarbejde for at forebygge og bekæmpe denne afskyelige handel med mennesker.
ECR-Gruppen anmodede om en opdelt afstemning om artikel 4, stk. 1, 4, stk. 2 og 15, stk. 4 og stemte imod disse specifikke artikler, da vi ikke mener, at EU skal fastlægge maksimale straffe. Vi mener heller ikke, at EU skal definere en lovovertrædelse, som det sker i artikel 15, stk. 4. ECR-Gruppen støttede generelt beslutningen og teksten som ændret af LIBE- og FEMM-udvalget.
Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Menneskehandel er en moderne form for slaveri og en alvorlig overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder. Menneskehandel er også en af de kriminelle organisationers mest givtige aktiviteter.
Med Lissabontraktatens ikrafttræden fik EU større beføjelser inden for retligt samarbejde og politisamarbejde om straffesager, og den betænkning, vi har vedtaget i dag om forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor viser EU's lovgiveres engagement på dette område. Teksten fastlægger minimumsregler for lovovertrædelser og straffe for menneskesmuglere samt indfører fælles regler for at forbedre forebyggelsen og beskyttelsen af ofrene, som skal have bistand, herunder advokatbistand. Menneskehandel, som er tæt knyttet til organiseret kriminalitet på samme måde som narkotikahandel og hvidvask af penge, skal bekæmpes med stærke, effektive foranstaltninger. Erfaringerne fra de sidste par år viser, at retligt samarbejde og politisamarbejde samt en stor grad af harmonisering af de enkelte nationale love er forudsætninger for at bekæmpe disse typer kriminalitet.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Menneskehandel er en moderne form for slaveri, en alvorlig forbrydelse og grov overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder, som reducerer mennesker til en tilstand af afhængighed gennem trusler, vold og ydmygelse. Menneskehandel er også en yderst givtig forretning for organiseret kriminalitet med udsigt til store gevinster og begrænsede risici. Den kan antage mange former såsom seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, ulovlig handel med menneskelige organer, tiggeri (herunder udnyttelse af afhængige personer til tiggeri), ulovlige adoptioner og husslaver. Fænomenets omfang er enormt, men endnu ikke kendt i detaljer. Lissabontraktaten har styrket EU's indsats inden for retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager, herunder også i bekæmpelse af menneskehandel. Det glæder mig, at Parlamentet er blevet medlovgiver på dette område og kan spille en stor rolle. Jeg støttede denne betænkning.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Nylige undersøgelser lavet af International Labour Organisation viser, at der i hele verden findes mindst 2,45 mio. mennesker, der udsættes for tvangsarbejde som følge af menneskehandel. Dette fænomen har været stigende i de senere år og ses nu også i europæiske lande. Derfor bør vi sætte massivt ind for at bekæmpe denne svøbe i hele EU, samtidig med at vi hjælper og beskytter ofrene. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Det er klart, at menneskehandel er en alvorlig forbrydelse og grov overtrædelse af grundlæggende rettigheder. Det er klart, at alle vil stemme for en strengere lov imod menneskehandel. Det er klart, at A. Mirsky vil stemme for strengere lovgivning sammen med de andre medlemmer. Dette er et win-win-emne. Alle er for, og derfor får betænkningens forfattere et plus i karakterbogen. Måske kunne vi finde et vigtigere emne? På denne måde kan der laves 100 andre betænkninger om ondskab, terrorisme, om drab, om fanatisme, om bedrageri, om røveri, om voldtægt, om fornærmelser. Om, om, om ... Er det en opgave for et medlem af Parlamentet? Jeg stemmer for. Er der nogen, som stemmer imod?
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Officielt findes der ikke længere slaveri. Men uofficielt findes det i høj grad i form af menneskehandel. Denne form for forbrydelse er blevet en lukrativ forretning for mange mennesker, der tjener milliarder af euro på det. Med hensyn til bekæmpelse af menneskehandel halter vi langt bagefter den organiserede kriminalitet. Kun en kombination af forskellige foranstaltninger kan i sidste instans føre os i mål. På den anden side skal sikkerhedsapparatet, som i de senere år er blevet udsultet, igen tilføres midler. I EU kan vi i realiteten kun bekæmpe følgevirkningerne af menneskehandel, men vi skal også fjerne selve baggrunden for den. Tilknyttede områder som tiggeri ville det være relativt let at bekæmpe gennem et generelt forbud mod tiggeri i hele EU.
Samarbejde med de lande, hvor ofrene for menneskehandel stammer fra, f.eks. tvangsarbejdere og prostituerede, er essentielt. Derfor er informations- og bevidsthedskampagner via uddannelsessystemerne i oprindelses-, transit- og destinationslande et vigtigt redskab i bekæmpelsen af menneskehandel. Nogle af de grundlæggende overvejelser i betænkningen er rigtige, men på andre områder kan jeg ikke give mit samtykke uden forbehold. Derfor stemte jeg hverken for eller imod.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Rumænske børn importeres til Centraleuropa og tvinges til at stjæle og tigge, og ældre og handicappede tvinges også til at tigge. I mellemtiden lever tiggermafiaen i luksusvillaer. Menneskehandel er en lukrativ og hastigt voksende forretning. Ifølge Europol er der i hundredtusindvis af ofre bare i EU. Derfor er det vigtigt at optrappe kampen mod menneskehandel i EU. Et særligt positivt aspekt er det forhold, at organiseret tiggeri nu også for første gang indgår i overvejelserne. Venstrefløjsromantikere lukker ofte øjnene og vil have folk til at tro, at disse mennesker tigger frivilligt, og at der ikke findes noget, der hedder tiggeriturisme elle tiggerimafia. Men nogle af de foreslåede foranstaltninger går for vidt. I stedet for at forpligte oprindelseslandet til at ødelægge mafiastrukturer og yde ofrene lokal hjælp og tilbyde dem uddannelsesmuligheder og dermed en fremtid i deres eget land, går EU i retning af at tilbyde opholdstilladelser og fritage ofrene for menneskehandel for straf. Det er at sende det forkerte signal. Disse mennesker er allerede blevet narret til Europa med falske løfter. Opholdstilladelser i forbindelse med beskyttelse af ofre og straffritagelse, hvis nogen bliver grebet i at stjæle, bliver mere et incitament for nogen til at overgive sig til mafiaen. Derfor stemte jeg hverken for eller imod.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Min beslutning om at stemme for betænkning A7-0348/2010 er begrundet i selve det at være menneske. Beskyttelse af den enkeltes frihed er en grundlæggende ret, som vi bør kæmpe for, for så vidt som overtrædelser af menneskerettigheder, der reducerer mennesker til en tilstand af afhængighed gennem trusler, ydmygelse og vold, er en modbydelig og meget alvorlig forbrydelse. I de senere år er menneskehandel desværre blevet en ekstremt rentabel forretning for organiseret kriminalitet med fremragende gevinstmuligheder og begrænsede risici, hvilket er grunden til, at dette fænomen vokser i et helt ukontrolleret omfang. EU træffer derfor foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe dette fænomen ved at definere lovovertrædelser og sanktioner inden for organiseret kriminalitet. Jeg tilslutter mig kampen mod dette fænomen, fordi jeg håber på, at der bliver udviklet en strategi for bekæmpelse af menneskehandel, at der bliver udviklet en tilgang med fokus på ofrene med særlig vægt på kvinder og børn, og sidst, at der bliver udviklet en målrettet informations- og bevidsthedskampagne, som skal gennemføres i uddannelses- og skolesystemer i oprindelses-, transit- og mållandene.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) En politik for forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel er et grundlæggende element for EU. Jeg tilslutter mig målet med at indføre strengere regler på området, at skabe et miljø, der er hæmmer menneskesmugleres handlemuligheder, bedre beskyttelse af ofre og strammere forebyggelsesforanstaltninger. Jeg tilslutter mig derfor Parlamentets forslag om at oprette en EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel. Jeg vil også understrege, at jeg ser positivt på de foreslåede straffe, navnlig fængsling i op til 10 år og muligheden for at beslaglægge forbrydernes aktiver samt Rådets forslag om at tilskynde medlemsstaterne til at bruge de beslaglagte aktiver til fordel for ofrene, bl.a. i form af erstatning.
Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Menneskehandel er en lyssky aktivitet, der gennemføres på globalt plan, det er en alvorlig overtrædelse af menneskerettighederne og et socialt fænomen med følger for hele samfundet. Menneskehandel omfatter strategiske risici, der påvirker stabilitet og den socioøkonomiske udvikling, hvilket fører til destabilisering af arbejdsmarkedet, vækst og spredning af organiseret kriminalitet, økonomisk destabilisering på grund af hvidvask af penge, demografisk destabilisering, øget korruption i den offentlige sektor og destabilisering af de nationale økonomiske investeringer. I Rumænien blev ca. 780 ofre registreret i 2009. Mindst 416 af dem var ofre for tvangsarbejde, og mindst 320 arbejdede som tvungne prostituerede. De ofre, der blev identificeret sidste år, omfattede også 176 børn, som blev solgt til tvangsarbejde og prostitution. Medlemsstaterne skal afsætte midler til at bistå og hjælpe ofre, herunder også yde erstatning til ofre og sikre grænseoverskridende håndhævelse af EU's lovgivning om menneskehandel. For børneofrene skal det primære fokus være barnets tarv og strengere straffe til menneskesmuglerne. Ændringsforslagene vil være med til mere effektivt at skabe et fjendtligt miljø for menneskesmuglerne, beskytte ofrene og forhindre denne aktivitet, da det er vigtigt at overholde de grundlæggende rettigheder.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen, da jeg mener, det er vigtigt at have en koordineret og konsolideret EU-strategi imod menneskehandel. Parlamentet er nu medlovgiver på området og får en vigtig rolle at spille i fremtiden. I overensstemmelse med beslutningen af 10. februar 2010 skal vi i strategien for bekæmpelse af menneskehandel prioritere et globalt syn på fænomenet og fokusere på forsvar for menneskerettighederne.
Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil lykønske fru Bauer og fru Hedh med deres fremragende arbejde. Med den tekst, vi har vedtaget i dag, indføres der strengere straffe for menneskesmuglere, ofrene kan beskyttes bedre, og forebyggelsen styrkes.
Prostitution, udnyttelse af børn, tvangsarbejde – man har beregnet, at tusindvis af mennesker hvert år sælges i Europa, som om de var ting. Størsteparten af ofrene for menneskehandel er kvinder og børn, som udnyttes til prostitution (43 %) eller tvangsarbejde (32 %). Der er mange andre grunde ud over prostitution og tvangsarbejde til at udnytte mennesker. Det kan f.eks. være tvangstiggeri, handel med organer osv., men det er alt sammen dækket af direktivet.
I henhold til de nye regler vil ofrene nu få bistand i form af passende indkvartering og materiel bistand, den nødvendige lægebehandling, herunder psykologhjælp, rådgivning og information samt tolkebistand, hvor det er relevant. Advokatbistand skal ydes vederlagsfrit, i det mindste når ofret ikke har tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Ofre for menneskehandel skal også have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer, hvis de nationale myndigheder finder det nødvendigt.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Denne lov er et vigtigt fremskridt i bekæmpelsen af denne umenneskelige og nedværdigende forbrydelse, og det glæder mig, at den er blevet vedtaget i dag. Men formålet med direktivet var forebyggelse, retsforfølgelse og beskyttelse, og De Grønne beklager, at bestemmelserne om beskyttelse af ofre ikke er så stærke, som de kunne og burde have været. Ofrenes stilling og deres retsstatus eller ret til advokatbistand kan og bør gøres meget stærkere. Forhåbentlig vil Kommissionen nu fremsætte forslag til at revidere direktivet om opholdstilladelse for ofre for menneskehandel, så vi får en virkelig holistisk tilgang til håndteringen af denne modbydelige forbrydelse, som det var planen fra begyndelsen. Det glæder mig også, at der ikke er nogen direkte henvisning til, at medlemsstaterne skal træffe retlige foranstaltninger for at straffe dem, der benytter sig af ofrenes tjenester (f.eks. når de spiser i en restaurant, hvor ofre for menneskehandel arbejder). Ud over det vanskelige i og den retlige usikkerhed ved at skelne mellem "hvad, hvem og hvornår" i alt dette, er der faktisk en risiko for, at sådanne foranstaltninger bringer ofre for menneskehandel endnu længere uden for myndighedernes rækkevidde.
Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Vi har netop med overvældende flertal vedtaget betænkningen om forslaget til direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor. Det er af flere grunde en historisk afstemning. For det første er det første gang i EU's historie, at der er vedtaget bindende lovgivning om bekæmpelse af menneskehandel. For det andet nåede Parlamentet og Rådet til enighed under førstebehandlingen, hvilket betyder, at direktivets bestemmelser træder i kraft hurtigst muligt. For det tredje indføres der med direktivet strengere straffe for smuglerne (mindst fem år), og beskyttelsen af og bistanden til ofrene styrkes. De nye regler gælder for menneskehandel med henblik på sexindustri og udnyttelse af arbejdskraft i sektorer som byggeri, landbrug og husarbejde. Jeg er glad for resultatet af denne historiske afstemning.
Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Den ulovlige menneskehandel bør opfattes som vore dages slaveri. Det er den tredje hurtigst voksende kriminelle industri med en omsætning på 23 mia. EUR om året. Lissabontraktaten styrker EU's indsats inden for retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager, herunder menneskehandel. Vi skal derfor have strengere straffe for menneskesmuglere og øge støtten til ofrene tilsvarende, især til børn.
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne henstilling, der er en godkendelse af indgåelsen af aftalen med Georgia om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse. Aftalen vil skubbe grænserne for området med frihed og sikkerhed, således at dette kommer til at strække sig ud over EU og omfatte et naboland. Jeg er overbevist om, at denne aftale er et fremskridt i forbindelserne mellem EU og Georgien, den fremlægger EU's forventninger til Georgien og sender således et stærkt signal fra EU. Den fremmer venlige forbindelser, stabilitet, sikkerhed og borgernes velfærd, hvilket der i høj grad er behov for i regionen. Desuden vil den tilskynde Georgien til at gennemføre de nødvendige reformer på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Jeg støtter kraftigt EU-Georgien-aftale om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, da der findes tilstrækkeligt sunde rammer i Georgien til at sikre, at disse personers rettigheder i henhold til aftalen vil blive overholdt.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) EU-udvidelsen i 2004 og 2009 tilskyndede EU til at skabe nye rammer for et samarbejdsbaseret partnerskabssystem med naboerne mod øst og syd, der grænser op til EU's ydre grænser. Dette fremmer deres sikkerhed, stabilitet og udvikling og forebygger nye opdelinger på det europæiske kontinent. Jeg stemte for denne aftale. EU skal fortsætte sit engagement i landene i det sydlige Kaukasus og beskytte dette område.
Denne region har strategisk betydning for EU, som kan bistå den med dens økonomiske og handelsmæssige udvikling. Frem for alt skal EU's indsats være præget af opmuntring, baseret på principperne for god regeringsførelse og absolut respekt for menneskerettigheder og demokrati. Jeg mener, at denne aftale med Georgien om tilbagetagelse er relevant i en regional synsvinkel og vil også støtte EU's bestræbelser på at forbedre samarbejdet med andre lande i regionen.
Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) De to områder – lempe reglerne for udstedelse af visa til georgiske borger og godkende en aftale om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse – blev vedtaget på Parlamentets plenarmøde tirsdag den 14. december. Min kollega, Nathalie Griesbeck, var ordfører for begge disse aftaler, der vedrører personers bevægelighed mellem EU og Georgien. Denne aftale med Georgien skal reducere visumansøgningsprocessen, forenkle det nødvendige papirarbejde og endog fritage visse kategorier af borgere såsom studerende, journalister og pensionister fra visumkravet. Vi stemte samtidig om aftalen om tilbagetagelse, hvor EU og Georgien gensidigt forpligter sig til tilbagetage deres respektive statsborgere, der er bosiddende uden tilladelse. De to aftaler er et tegn på EU's og Georgiens vilje til at samarbejde om frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) EU's handlinger skal være baseret på princippet om god regeringsførelse og respekt for demokrati og menneskerettigheder. I forbindelserne med Sydkaukasus-regionen skal EU være en partner og fremme økonomisk og kommerciel udvikling, sikkerhed, stabilitet, velfærd og bistå ved konfliktløsning. På dette grundlag stemte jeg for aftalen med Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, da jeg mener, at den bidrager til at opfylde disse mål.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) I den fælles erklæring af 7. maj 2009 fra topmødet i Prag om det østlige partnerskab understregedes vigtigheden af at fremme borgernes mobilitet i et sikkert miljø gennem aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse. Denne aftale om tilbagetagelse er derfor et nødvendigt supplement til vedtagelsen af aftalen om visumlempelse med Georgien, som nødvendigvis skal ledsages af en forbedring af sikkerhedsvilkårene, således at det bliver muligt at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig indvandring. Jeg håber, at EU og Georgien på grundlag af denne aftale og i en ånd af samarbejdsvilje effektivt kan bekæmpe ulovlig indvandring og bidrage til udvikling af demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og civilsamfundet i dette land.
Jeg stemte for denne aftale på baggrund af resultaterne af dialogen om menneskerettigheder mellem EU og Georgien, der fandt sted sidste år, det forhold, at Georgien har ratificeret en række relevante internationale konventioner om beskyttelse af grundlæggende rettigheder, landets medlemskab af Europarådet og dets deltagelse i det østlige partnerskab, der er baseret på tilslutning til principperne i international lovgivning og grundlæggende værdier.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Georgiens stedse tættere forhold til EU, der kan ses af de seneste mange begivenheder, bør blive mødt med glæde. Aftalen om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, er et vigtigt incitament til at styrke forbindelserne mellem Georgien, dets nabolande og EU og til at styrke bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Incitamenterne til reformer på området sikkerhed, frihed og retfærdighed kan i høj grad bære frugt, hvis viljen er til stede på begge sider.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder denne betænkning, der er søster til betænkningen om lempelse af reglerne for udstedelse af visa mellem EU og Georgien. Målet med pakken er at gøre det lettere at rejse og forbedre EU's forbindelser med denne del af verden.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Georgien har gjort en stor indsats for at udvikle tættere forbindelser med EU, hvilket fremgår af en lang række nylige aktiviteter. Denne aftale om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, er en vigtig stimulus til forbindelserne mellem Georgien, dets nabolande og EU samt til bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Der er dog fortsat behov for reformer på området sikkerhed, frihed og retfærdighed i Georgien.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for, fordi jeg stærkt håber, at når hr. Saakashvili går under jorden for at skjule sig for Georgiens offentlige anklager på EU's område uden opholdstilladelse, at han så i henhold til denne aftale med det samme vil blive returneret til de georgiske myndigheder uden komplikationer. Se, det er i sandhed en meget nødvendig aftale. Dén stemmer jeg for.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Lempelsen af reglerne for udstedelse af visa til borgere i ikke-EU-lande bør ikke gives alt for hastigt. Før vi gør det, bør det omhyggeligt undersøges, om relevante aftaler om tilbagetagelse for falske asylansøgere og økonomiske indvandrere kan hindre misbrug af systemet. Problemerne med Schengen Information System II skal
Meget vil komme til at afhænge af, om og i hvilket omfang aftalen reelt bliver gennemført. Under alle omstændigheder vil det styrke Georgiens samarbejde med EU. Jeg mener ikke, at tilbagetagelsesaftalen er restriktiv nok, og derfor stemte jeg hverken for eller imod.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) I løbet af de sidste par år har en række yderst vigtige politiske handlinger såsom Georgiens medlemskab af Europarådet og tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention bragt landet tættere til EU end nogen sinde før. Jeg stemte for udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa, fordi jeg mener, at det er utrolig vigtigt, at Europa gennemfører en naboskabspolitik med sine nabolande, især med hensyn til "hot spots" som Kaukasus, hvor EU's interesser er afspejlet i et vigtigt handelspartnerskab. Mindre bureaukrati og kontrol med hensyn til et naboland kan kun forbedre forbindelserne med dette land og skabe betingelserne for større kontrol med området og dermed grobund for mere sikkerhed, udvikling og stabilitet. De to indgåede aftaler om hhv. tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, og lempelse af reglerne for udstedelse af visa vil absolut medvirke til at opfylde disse målsætninger.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Styrkelsen af forbindelserne mellem EU og landene i det sydlige Kaukasus, herunder Georgien, er vigtig, hvis vi skal skabe en solid, sammenhængende og effektiv udenrigspolitik.
Jeg støtter aftalen mellem EU og Georgien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse. Jeg vil her understrege følgende positive foranstaltninger: Forpligtelserne vedrørende tilbagetagelse som fastlagt i aftalen er udarbejdet på helt gensidigt grundlag og dækker landenes egne statsborgere, statsborgere fra tredjelande og statsløse. Forpligtelsen til at tilbagetage egne statsborgere omfatter tidligere statsborgere, der har opgivet deres nationalitet, som har mistet deres nationalitet, eller som har fået ophævet deres nationalitet uden at have erhvervet en anden stats nationalitet. Forpligtelsen til at modtage statsborgere dækker også de pågældendes familiemedlemmer, dvs. ægtefæller samt mindreårige og ugifte børn, som ikke har opholdsret i den anmodende stat uanset deres nationalitet. Der findes også en hurtig proces for personer, der pågribes i grænseområdet, dvs. inden for et område på op til 5 km fra havne, herunder toldområder, og internationale lufthavne i medlemsstater eller i Georgien.
Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg tilslutter mig fuldt ud ordføreren fru Griesbecks udsagn om, at informationskampagner er vigtige i Georgien for at informere borgerne om den nye situation og gøre det muligt for dem at udnytte de nye muligheder. Ændringerne i visumpolitikken skal også offentliggøres hurtigst mulig på de europæiske institutioners websteder.
Jeg tilslutter mig også ordførerens henstilling til, at Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Kommissionen, der er ansvarlig for at overvåge disse aftalers gennemførelse, når de er trådt i kraft, identificerer eventuelle hindringer eller asymmetriske barrierer for deres anvendelse eller for gensidigheden af procedurerne, både på konsulatsniveau og ved de grænser, der skal passeres.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne aftale, da jeg mener, at den i kombination med aftalen om lempelse af reglerne for udstedelse af visa er et meget stort fremskridt i forbindelserne mellem EU og Georgien og signalerer et vigtigt skridt i landets integration i Europa, samtidig med at den er et incitament til at fremme de nødvendige reformer på områder som frihed, sikkerhed og retfærdighed i Georgien.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi stemte imod denne aftale, fordi dens sigte er at tilbagesende mennesker til et land, hvor der ifølge UNHCR Global Appeal 2010-2011 er omkring 212 000 mennesker, som har boet i landflygtighed i over 16 år, hvor de ikke havde noget sted at bo og ikke kunne blive selvforsynende, hvor kønsrelateret og seksuelt baseret vold gennemsyrer hele samfundet, og hvor politivold accepteres. Den gælder også for de tidligere borgere i Abkhasien og Sydossetien, som ikke har nogen reel forbindelse til Georgien. Den omfatter ikke sikkerhed imod overtrædelse af grundlæggende rettigheder eller sikring af høje standarder ved modtagelsen, tværtimod er disse standarder dårlige i Georgien. Den indeholder adskillige huller og uklarheder, som skal afklares af det fælles tilbagetagelsesudvalg, hvor Parlamentet beklageligvis ikke har noget at skulle have sagt, hvilket ellers ville have været helt legitimt i lyset af de nye ansvarsområder. Den sikrer ikke ordentlig beskyttelse af personoplysninger – data kan fremsendes til "andre organer" uden krav om samtykke fra de involverede personer.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for principperne i denne betænkning, der styrker tanken om, at EU kun kan blive konkurrencedygtig globalt, hvis der er konvergens mellem regioner og medlemsstater. Trods alle fremskridt er jeg enig i, at de regionale forskelle skal mindskes for at styrke det indre marked og Europa 2020-strategien, som kun kan munde ud i konkrete resultater, hvis der tages hensyn til situationen i alle regioner. Selv om jeg på den ene side er enig i, at mange regioner stadig skal investere i infrastruktur og tilgængelighed, vil jeg på den anden side understrege vigtigheden af at investere i forskning og innovation, hvor deltagelse af alle niveauer af myndigheder og private operatører er af afgørende betydning for at forbedre indoptagelsen og anvendelsen af finansieringen. For at få denne tanke gennemført er der behov for en klar opfattelse af partnerskab fra Kommissionens side, og EU-støtten til små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne skal revideres og konsolideres.
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg støttede dette beslutningsforslag, da det i høj grad understreger samhørighedspolitikkens integrerende rolle og det bidrag, den yder til EU's globale konkurrenceevne. Samhørighedspolitikken er EU's nøglepolitik til at klæde regionerne på til at håndtere de stigende udfordringer såsom klimaændringer, befolkningens aldring, social migration, energi eller den økonomiske og finansielle krise, bedst muligt og dermed styrke EU's globale økonomiske konkurrenceevne. Jeg støtter ordføreren i, at dette kun kan nås ved at sikre fælles levestandarder for alle EU-borgere og støtte udviklingen ved at udnytte de lokale og regionale særtræk og derved skabe værditilvækst og økonomisk produktivitet.
Det er vigtigt at understrege, at når målet med at sikre ensartet livskvalitet i form af adgang til infrastruktur og kvalitetsydelser er nået, kan regionerne koncentrere sig om foranstaltninger, der fremmer udviklingen af det lokale økonomiske potentiale, og her er et vigtigt udgangspunkt de lokale politikker for forskning, udvikling og innovation samt af en hensigtsmæssig infrastruktur i regionen.
Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Vedtagelsen af den territoriale, sociale og økonomiske samhørighedspakke spiller en central rolle i fastlæggelsen af EU's prioriteringer og målsætninger, hvilket sikrer den personlige og økonomiske udvikling og også fremmer solidaritet mellem medlemsstater. Jeg er enig i, at det er vigtigt at fremme økonomisk, social og territorial samhørig gennem udvikling af infrastruktur for at bidrage til en vellykket gennemførelse af EU 2020-strategien under omstændigheder, hvor denne nye strategi løser problemer med flaskehalse i den økonomiske udvikling.
Yderligere kan konkurrenceevnen kun styrkes ved at fremme forskning, innovation og teknologisk udvikling og tilbyde vores borgere en erhvervsuddannelse af tilsvarende høj kvalitet. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at samhørighedspolitikken har vist sig at være et effektivt instrument, en fleksibel løsning på de socioøkonomiske udfordringer, der er opstået i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise.
Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for den fine initiativbetænkning om opnåelse af reel territorial, social og økonomisk samhørighed i EU af min fremragende rumænske kollega, Petru Constantin Luhan. Jeg tilslutter mig helt betænkningens påstand om, at "opnåelsen af økonomisk, social og territorial samhørighed er en nødvendig betingelse, men at det ikke er tilstrækkeligt til at sikre den økonomiske konkurrenceevne på verdensplan, hvilket kræver betydelige investeringer på nøgleområder såsom energi, miljø, infrastruktur, uddannelse, forskning og udvikling, kreative industrier og tjenester, logistik og transport". Det i en nøddeskal en beskrivelse af den vigtige plan for at investere 1 000 mia. EUR, som jeg har opfordret til siden begyndelsen af dette mandat, og det er en afgørende forudsætning for vores kontinents udvikling gennem konkurrenceevne og for lige muligheder for Europas borgere, uanset hvor i EU de bor.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) EU kan kun være konkurrencedygtig i det omfang, de interne politikker styrker vores kapacitet til at reagere på de aktuelle udfordringer. En bæredygtig regional- og samhørighedspolitik er en forudsætning for at få fjernet hindringerne for økonomisk udvikling og øget konkurrenceevne i det indre marked og globalt. Vigtigheden af en sammenhængende, koordineret regionalpolitik i EU er tydelig. Den finansielle og økonomiske krise og også den gaskrise, som tidligere ramte Europa, beviste, at det vil skade hele Europa, hvis vi ikke har en velegnet regionalpolitik.
Jeg mener, at samhørighedspolitikken er EU's vigtigste politik, når det drejer sig om at sætte regionerne i stand til at løse disse problemer. Jeg er enig med ordføreren i, at udvikling af en territorial samhørighedspolitik vil få direkte indvirkning på, om vi når de mål, der er fastlagt i EU 2020-strategien, og at det er nødvendigt hurtigst mulig at analysere, om EU's støtte til bestemte regioner bygger på konkrete resultater, der sikrer en bæredygtig regionalpolitik.
Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) I en tid, hvor de territoriale forskelle mellem de forskellige regioner i EU bliver tydeligere, er et af de mest effektive værktøjer til at nå de ambitiøse målsætninger i Europa 2020-strategien en mere intelligent samhørighedspolitik i EU, der i høj grad skal være baseret på innovation, forskning og udvikling, samtidig med at der tages hensyn til de specifikke situationer i regionerne. Hr. Luhans betænkning bekræfter denne tilgang og beskriver EU's samhørighedspolitik som en af nøglefaktorerne for vores regioners økonomiske levedygtighed. Denne politik bringer os tættere på en mere bæredygtig økonomi i EU.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi skal drøfte de foranstaltninger, der er vedtaget på europæisk og nationalt plan om social og territorial samhørighed for at opfylde målsætningerne i EU's politikker, herunder målet med at styrke den globale økonomiske konkurrenceevne. Samhørighedspolitikken er EU's nøglepolitik til at sætte regionerne i stand til at håndtere de udfordringer, der er opstået i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise, såsom klimaændringer, befolkningens aldring, social migration og energi. Disse mål kan nås ved at støtte udviklingen på lokalt og regionalt plan og naturligvis ved at sikre ensartede levestandarder for alle EU's borgere. Jeg vil gerne understrege, at Europa er forenet, og derfor er det meget vigtigt at mindske forskellene i udviklingsniveauet i de europæiske regioner og sikre økonomisk, social og territorial samhørighed. Desuden skal samhørighedspolitikken være mere resultatorienteret, og det er vigtigt at sigte mod endnu større effektivitet og nytteværdi, for kun da vil denne politik blive mere relevant og brugbar for forbrugerne. For at nå målsætningerne i Europa 2020-strategien skal vi gennemføre samhørigheds- og regionalpolitikken og sikre, at denne politik er uafhængig og dækker alle europæiske regioner.
Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg lykønsker hr. Luhan med denne betænkning, som jeg støtter. Jeg er overbevist om, at en effektiv samhørighedspolitik, der kan mindske økonomiske, sociale og territoriale forskelle, kan bidrage til at styrke den globale økonomiske konkurrenceevne. I denne sammenhæng kan regionerne takle fremtidens udfordringer og dermed styrke konkurrenceevnen og styre Europa imod et sundt økonomisk opsving, hvilket er af største vigtighed.
I lyset af den finansielle krise, der fortsat påvirker hele Europa, og i lyset af målsætningerne i EU 2020-strategien er det vigtigt at styrke Samhørighedsfonden og strukturpolitikkerne ved i højere grad at inddrage regionerne. Samhørighedspolitikken er vigtig for at nå Lissabonstrategiens målsætninger, men for at konsolidere disse resulter skal der stadig investeres i infrastruktur, som er grundlaget for Europas økonomiske konkurrenceevne.
Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Hovedmålet for betænkningen om opnåelse af reel territorial, social og økonomisk samhørighed i EU er at styrke de europæiske virksomheders globale konkurrenceevne. Hele præmissen for betænkningen er forkert, for uden videre analyser fastslås det, at konkurrenceevne og samhørighed ikke er modstridende og uforenelige størrelser. Men konkurrenceevne, som vi kender det i dag, også på europæisk niveau, betyder lavere lønninger og begrænsninger af arbejdstagernes rettigheder samt udvidet privatisering til fordel for erhvervslivet. Samtidig strider det imod begrebet økonomisk og politisk samhørighed. I betænkningen beskrives de problemer, som EU's regioner står over for, men den indeholder ingen overbevisende, levedygtige løsninger, men forbliver i stedet tro mod Lissabon- og EU 2020-strategierne.
Endelig fremgår det, at den økonomiske krise og dens katastrofale følger, som påvirker de fleste europæiske regioner, er nok et problem, som regionerne skal løse, men der står ikke noget om årsagerne til krisen. På den måde dækker den grundlæggende over manglerne og svaghederne i EU's samhørighedspolitik fra før krisen. Derfor stemte jeg imod betænkningen.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) EU's samhørighedspolitik har vist sig at være afgørende for at mindske de udviklingsmæssige forskelle mellem de forskellige europæiske regioner. Der er behov for horisontal og vertikal koordination mellem de forskellige myndighedsniveauer for at sikre fælles standarder for udviklingen samt økonomisk, social og territorial samhørighed. Støtte til forskning, innovation og uddannelse er en vigtig forudsætning for et integrerende arbejdsmarked, og den skal ledsages af politikker på regionalt niveau. De lokale og regionale myndigheders aktive rolle er afgørende for større økonomisk konkurrenceevne i det globale marked.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) En af de grundlæggende værdier i Lissabontraktaten er fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i EU og solidaritet mellem medlemsstaterne (artikel 3 i Rom-traktaten).
Hovedformålet med samhørighedspolitikken er at fremme en afbalanceret udvikling mellem de 271 forskellige regioner i EU ved at mindske forskellene mellem disse regioners udviklingsniveau. Særlig opmærksomhed skal rettes mod de mindre gunstigt stillede regioner såsom landdistrikter, områder med alvorlige og permanente naturlige og demografiske begrænsninger samt øer, grænseområder og bjergegne.
Jeg har derfor argumenteret for, at det er nødvendigt at tilpasse samhørighedspolitikken til de strategiske målsætninger i Europa 2020-strategien og tilskynde til gennemsigtighed i tildelingen af midler. Alle oplysninger om vedtagelse og gennemførelse af samhørighedspolitikkens finansieringsplaner bør efter min mening stilles til rådighed i realtid på et websted, der skal være tilgængeligt for offentligheden, opdelt efter den så vidt muligt mest detaljerede NUTS-klassifikation. Gennemførelsen efter NUTS 3-niveau bør f.eks. fremlægges, når dette er muligt. Det er, hvad jeg beskriver i min udtalelse, der er vedlagt samhørighedspolitikken: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Virkeligheden i nutidens EU er det kraftigste, mest direkte modbevis imod påstanden i betænkningen om, at samhørighedspolitikken har været en effektiv modvirkning af de socioøkonomiske problemer, som krisen har skabt. En anden tanke gennemstrømmer også betænkningen, nemlig sammenkædningen af samhørighedspolitik og den såkaldte Europa 2020-strategi. Det er et velkendt faktum, at Europa 2020-strategi, arvingen efter den gamle Lissabonstrategi, følger samme politiske linje med liberalisering, privatiseringer og fleksibilisering af arbejdsmarkedslovgivningen. Disse retningslinjer, der skal følges, bidrager ikke til samhørigheden. Tværtimod understreger de forskellene mellem lande og regioner og inden for det enkelte land. EU-budgettets omfordelende funktion, der er en forudsætning for at omsætte princippet om samhørighed til praksis, begrænses kraftigt, fordi denne rolle er så lille.
Hertil kommer omkostningerne for de mest sårbare økonomier i EU ved at komme med i det indre marked, Den Økonomiske og Monetære Union og dereguleringen af den internationale handel. Alt sammen aspekter, der slet ikke drøftes i betænkningen. Produktionsopsving i alle lande og regioner, bæredygtig brug af ressourcer og bevaring af miljøet er strategiske kanaler til den økonomiske udvikling i hvert land sammen med skabelse af job med rettigheder og styrkelse af netværket af statens offentlige ydelser og sociale funktioner.
Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg tilsluttede mig denne betænkning. I overensstemmelse med ånden i traktaterne har det vist sig, at en samhørighedspolitik, der sigter mod at mindske forskellen i udviklingsniveau og forbereder regionerne til at håndtere de lang- og kortsigtede udfordringer (globalisering, demografiske ændringer, affolkning af landdistrikter, klimaændringer og beskyttelse af biologisk mangfoldighed), hvor der tages hensyn til deres specifikke styrker og svagheder, er af afgørende betydning i den europæiske integrationsproces. En stærk og velfinansieret samhørighedspolitik er en forudsætning for at nå målene i EU 2020-strategien. Alle regioner bør udvikles harmonisk. Det glæder mig, at Kommissionen opfordres til at undersøge og stille forslag til arbejdsmetoder, der fremmer partnerskaber mellem land og by, bekæmper affolkningen af landdistrikterne og samtidig fremmer en bæredygtig udvikling i byerne, da næsten 80 % af EU's befolkning bor i byområder. By og land spiller en dynamisk rolle i den økonomiske udvikling i regionerne. I den kommende programmeringsperiode er der behov for investeringer i projekter i både byer og byområder og for bedre koordination med programmerne for udvikling af landdistrikter. Vi skal fremme iværksætterånd og støtte små og mellemstore virksomheder (SMV), anerkende den centrale rolle, de har spillet for at styrke den økonomiske konkurrenceevne og skabe arbejdspladser, og vi skal lette adgangen til finansiering, navnlig for SMV, og sikre lettere adgang til risikovillig kapital og mikrofinansiering. Kommissionen skal fortsat forenkle procedurerne for både strukturfondene og Samhørighedsfonden for at mindske den administrative byrde for modtagerne af finansiering.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Forbedring af livskvalitet gennem skabelse af sikre job af bedre kvalitet og sikre adgang til alle former for infrastruktur – uanset om det er transport, til social- eller uddannelsesområdet eller relateret til forskning, udvikling og innovation – har været den vigtigste årsag til, at offentligheden støtter den europæiske integrationsproces. Samhørighedspolitikken kan sikre en sammenhængende udvikling i EU gennem de specifikke målsætninger og instrumenter og dermed opfylde den europæiske offentligheds økonomiske og sociale behov. Samtidig rammes EU's medlemsstater direkte af globaliseringens virkninger. Formålet med denne betænkning med titlen "Opnåelse af reel territorial, social og økonomisk samhørighed i EU – en afgørende forudsætning for global konkurrenceevne?" er at anspore til debat blandt Parlamentets medlemmer om den indbyrdes sammenhæng og komplementaritet mellem de foranstaltninger, der træffes i EU og på nationalt plan for at opfylde målsætningerne i EU's politikker, herunder for at styrke den globale økonomiske konkurrenceevne. Betænkningen sigter mod at skabe nogle rammer, der understreger samhørighedspolitikkens integrerende rolle og bidrag til at styrke EU's globale konkurrenceevne. Jeg bifalder betænkningen og ser frem til forhandlingen.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning handler primært om regionernes og Europas konkurrenceevne og øget produktivitet. Den er helt i overensstemmelse med Europa 2020-strategien. Det betyder, at virkningen af det eneste interessante punkt i betænkning om "offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet for alle europæiske borgere, uanset hvor de bor", falder væk. Jeg stemte imod denne tekst.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det har været takket være en stærk samhørighedspolitik, at det er lykkedes EU at mindske forskellene i udviklingsniveau mellem de forskellige europæiske regioner. Det er vigtigt, at vi fortsat sikrer koordination mellem alle myndighedsniveauer for at få gennemført EU's målsætninger med hensyn til udvikling samt økonomisk, social og territorial samhørighed. Støtte til forskning, innovation og uddannelse er en vigtig foranstaltning for at sikre et arbejdsmarked for alle. Der skal gøres alt for at forbedre den økonomiske konkurrenceevne i det globale marked.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for, fordi jeg støtter samhørighed, om ikke for andet, så for at få sat alle letter, der bruger bestikkelse, i fængsel, så de ikke længere kan hindre en ordentlig anvendelse af EU's strukturmidler. I den sammenhæng skal vi omsætte samhørighed til praksis ved at bruge den offentlige anklager, politi og domstole, ikke kun i Letland, men i hele EU. For det første vil milliarder af euro så blive anvendt efter hensigten, for det andet i overensstemmelse med fristerne og for det tredje i borgernes interesse og ikke efter de enkelte tjenestemænds og politiske gruppers interesser. Jeg er for samhørighed.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Samhørighedspolitik er en hjørnesten i EU og skaber balance i forholdet mellem de rigere og fattigere regioner. Hensigten er også at udligne resultaterne af en uensartet økonomisk udvikling. Derfor skal det også være muligt at skabe fælles levestandarder. Især i en globaliseret verden skal regionernes konkurrenceevne tillægges stor vægt. Jeg stemmer imod denne betænkning, da det ikke fremgår klart, i hvilket omfang regionerne i de enkelte medlemsstater allerede har den nødvendige ekspertise til deres rådighed.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Betænkningen om territorial, social og økonomisk samhørighed sigter efter min mening mod at etablere omfattende rammer for samhørighedspolitikkens integrerende rolle og denne politiks bidrag til EU's globale konkurrenceevne. . Min stemme for denne betænkning skyldes mit ønske om at anspore til debat blandt Parlamentets medlemmer om den indbyrdes sammenhæng og komplementaritet mellem de foranstaltninger, der træffes i EU og på nationalt plan for at opfylde målsætningerne i EU's politikker, herunder for at styrke den globale økonomiske konkurrenceevne. Forbedring af livskvalitet gennem skabelse af sikre job af bedre kvalitet er en af hovedårsagerne til, at offentligheden støtter den europæiske integrationsproces. Territorialitet skal beskyttes og udvikles gennem social handling for at sikre fuldstændig integration – herunder økonomisk integration – af offentligheden. Samhørighedspolitikken kan nu skabe en sammenhængende udvikling gennem specifikke målsætninger og instrumenter, der opfylder offentlighedens økonomiske og sociale behov.
Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Denne særlige initiativbetænkning, som jeg stemte for, er resultatet af en lang debat om et emne, der er meget følsomt for Grækenland. Det er korrekt, at øget politisk samhørighed hidtil har bidraget til at mindske uligheden mellem regionerne. Men de økonomiske tider har forandret sig, og samhørighedspolitikken skal tilpasses disse tider. Som det vigtigste EU-instrument for solidaritet mellem de fattigste og rigeste egne af EU bør samhørighedspolitikkens nye rolle være at intensivere indsatsen for at hindre, at der opstår nouveau pauvres økonomiske øer eller regioner i den europæiske struktur. Vi står derfor over for en klar, specifik udfordring.
På to områder skal Grækenland være særligt opmærksom: 1. Samhørighedspolitikkens mål 1-regioner. Dette vedrører konvergens med hensyn til bruttonationalprodukt og bør i høj grad styrkes. 2. Regioner, der udfases (det omfatter Attika). Disse regioner skal undersøges fra sag til sag på grundlag af deres seneste økonomiske data, da den økonomiske krise kan have vendt op og ned på de foregående års data.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er udarbejdet efter et initiativ, som Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) tog under forhandlingen om fremtiden for samhørigheds- og regionalpolitikken. Styrkelsen af den territoriale, sociale og økonomiske samhørighed i EU er et af de valg, vi skal træffe for at bidrage til den globale konkurrenceevne.
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig det grundlæggende mål i denne betænkning, nemlig at fremhæve samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle, skabe nye job, øge væksten og opbygge infrastruktur. Territorial og social samhørighed bør være grundlaget i arkitekturen i den nye politik, der skal sikre bæredygtig vækst og styrket konkurrenceevnen på globalt plan.
Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg lykønsker ordføreren, hr. Luhan, med hans fremragende arbejde, og jeg er enig med ham i, at behovet for at forbedre livskvaliteten gennem skabelse af sikre job af bedre kvalitet og tilskynde til adgang til alle former for infrastruktur – uanset om det er transport, til social- eller uddannelsesområdet eller relateret til forskning, udvikling og innovation – har været den vigtigste årsag til, at offentligheden støtter den europæiske integrationsproces.
Jeg er helt enig i, at samhørighedspolitikken er EU's nøglepolitik til at klæde regionerne på til at håndtere disse udfordringer bedst muligt og dermed bidrage til at styrke EU's globale økonomiske konkurrenceevne ved at sikre ensartet levestandard for alle EU's borgere og støtte udviklingen ved at udnytte de lokale og regionale særtræk og derved skabe værditilvækst og styrke den økonomiske produktivitet.
Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Vi støtter vores fælles samhørighedspolitik og mener, at den er vigtig for europæisk integration. I en tid med store spændinger i EU er det vigtigt at stå sammen. Vi mener imidlertid, at regionalpolitik primært skal være regionernes og medlemsstaternes ansvar, og at EU's støtte bør fokusere på de fattigste regioner og forskellige programmer for territorialt samarbejde.
Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Betænkningen belyser resultaterne af samhørighedspolitikken, der er vigtig for at sikre en vellykket gennemførelse af EU 2020-strategien som instrument til at fjerne ulighederne mellem regionerne. Der er afsat omtrent 86 mia. EUR til forskning og innovation for perioden 2007-2013. I den næste programmeringsperiode er det nødvendigt at fremme og anvende vellykkede modeller i "videntrekanten" for at sikre bæredygtig udvikling af regionale strategiske rammeprogrammer for forskning og innovation.
Ordføreren opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag til definering og konsekvent gennemførelse af målet med territorial samhørighed og understreger vigtigheden af princippet om decentralisering ned til det lokale myndighedsniveau ("bottom-up-tilgangen") for at forbedre udnyttelsen af midlerne (det er modproduktivt, at regionerne gennemsnitligt kun administrerer 30,5 % af det samlede budget til samhørighedspolitikken, mens resten forvaltes af de centrale myndigheder).
I fremtiden bør partnerskabsprincippet derfor styrkes. I betænkningen anbefales det, at medlemsstaterne og Kommissionen lægger større vægt på at støtte større projekter, der dækker to eller flere operationelle programmer med betydelig indvirkning på europæisk niveau, som skaber værditilvækst og job af høj kvalitet og samtidig sikrer en bæredygtig udvikling i regionerne.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) EU's samhørighedspolitik er afgørende for at klæde regionerne på til at håndtere udfordringerne i den nye internationale situation. Ved at støtte udvikling, styrke lokale og regionale særtræk og sikre, at forskellene i europæernes levestandard indsnævres, konsoliderer vi det europæiske projekt. Der er imidlertid behov for gennem politikker og foranstaltninger på regionalt niveau at styrke støtten til forskning, udvikling og innovation sammen med udviklingen af de uddannelser og kvalifikationer, som europæerne har brug for, for at sikre et integrerende arbejdsmarked.
Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Parlamentet har i dag vedtaget en initiativbetænkning om den rolle, som samhørighedspolitikken spiller med hensyn til at mindske økonomiske, sociale og territoriale forskelle, skabe nye job, øge vækst, opbygge infrastruktur og sikre en sammenhængende udvikling i EU gennem de specifikke målsætninger og instrumenter og dermed opfylde den europæiske offentligheds økonomiske og sociale behov.
Samhørighedspolitikken var en af de første politikker, der tog hensyn til den regionale dimension. Den er baseret på værditilvækst og sikring af effektivitet og bæredygtighed. Hvordan den enkelte medlemsstat udnytter mulighederne i det indre europæiske marked afhænger af dets modenhed og udviklingsniveau, det varierer fra land til land. Den enkelte medlemsstat er derfor ansvarlig for at finde de mest effektive foranstaltninger, der sætter dets økonomi i stand til fungere i dette globale system. Betænkningen indeholder forslag til nye retningslinjer for denne politiks fremtidige arkitektur, til at forbedre dens resultater og sikre en stærk, bæredygtig vækst og øget global konkurrenceevne.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Under hele udarbejdelsen af denne betænkning udtrykte vores gruppe ofte grundlæggende uenighed med den linje, som forfatteren foreslog. Vi havde derfor ikke andet valg end at stemme imod den.
Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) I de senere år har midler fra Samhørighedsfonden og strukturfondene bidraget til den dynamiske udvikling i mange byer og landdistrikter. Samhørighedspolitikken giver for EU's borgere det konkrete bevis på de positive følger af EU's foranstaltninger på lokalsamfundene og deres regioner. Vi er langsomt på vej ud af den krise, der har skabt endnu større ulighed i EU. Samhørighedspolitikken har vist sig at være et fleksibelt instrument, der kan reagere på specifikke behov i de enkelte regioner og i et vist omfang afbøde krisens negative virkninger. Samhørighed mellem regioner er en enestående form for værditilvækst, som har en positiv indvirkning på EU's økonomiske konkurrenceevne. Ved at udligne udviklingsniveauet i regionerne og sikre ensartet livskvalitet og lige adgang til infrastruktur kan EU håndtere de globale udfordringer. Så kan vi koncentrere os mere om investeringer i innovation, forskning og udvikling.
En bæredygtig, grøn, videnbaseret økonomi vil betyde, at vi bliver mere konkurrencedygtige, da konkurrenceevnen vil forbedres, hvis arbejdsløsheden falder i regionerne, og vi støtter en velkvalificeret, mobil arbejdsstyrke, både i by og på land. Støtte til små og mellemstore virksomheder, der ansætter størstedelen af EU's borgere, er et centralt emne. Vi skal have en stærk samhørighedspolitik, hvilket kræver et passende budget, mindst på det nuværende niveau, hvis vi skal opfylde de ambitiøse mål.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Økonomisk, social og territorial samhørighed er en nødvendig forudsætning for konkurrenceevne på globalt niveau, men er ikke nok til at sikre dette. Europæisk samhørighedspolitik sigter mod at mindske forskellene mellem regionerne og tager hensyn til følgerne af de globale udfordringer såsom klimaændringer, demografiske ændringer, problemer i relation til energi og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed samt de nye udfordringer, der er opstået i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise. Jeg støtter derfor denne tekst, der er udarbejdet af ordføreren, min kollega i Regionaludviklingsudvalget, hvor han gentager, at samhørighed og konkurrenceevne ikke er indbyrdes modstridende eller uforenelige, men derimod supplerer hinanden.
Konkurrenceevne i EU kan kun sikres gennem bæredygtig økonomisk vækst, og her kan samhørighedspolitikken bidrage til en vellykket gennemførelse af målsætningerne i Europa 2020-strategien og til at håndtere de samfundsmæssige og økonomiske udfordringer. Den regionale dimension må derfor ikke glemmes, men snarere styrkes, uanset om det sker gennem en højere grad af deltagelse fra de regionale og lokale enheders side eller ved at styrke byområders og landdistrikters rolle, da det kun er ved at fremme den regionale konkurrenceevne, at vi kan skabe en solid konkurrenceevne på globalt niveau.
Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Denne betænkning fastlægger Parlamentets planer om at sikre en bedre koordinering af EU's strukturfinansiering og midlerne til innovation som et middel til at takle forskellene i regionernes udviklingsniveau i EU og skabe en bæredygtig regional konkurrenceevne. Jeg støtter disse opfordringer og også opfordringen til at forenkle procedurerne vedrørende denne finansiering, især for SMV, som vi bør hjælpe i det nuværende økonomiske klima ved at mindske den administrative byrde, der er lagt på dem. Denne betænkning fastlægger også vigtige markører, som understreger vigtigheden af princippet om decentralisering ("bottom-up-tilgangen") for at forbedre partnerskabsprincippet med de lokale myndigheder, der ofte er bedst placeret til at identificere borgernes behov i EU og især i Wales.
Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) Når vi taler om samhørighed her i Parlamentet, tale vi om ønskesedler. Vores vælgere og vi selv vil gerne bo i et Europa, hvor alle har succes, ingen er fattige, og der ikke er mangel på arbejde. Denne betænkning ligner derfor en ønskeseddel, som et barn kunne sende til Julemanden. Betænkningens uomtvistelige nytteværdi er, at den næsten omfatter alt det, vi gerne ville have under juletræet, om ikke i år, så i 2020. Der er sådan set kun ét problem. Alt dette her koster penge. Lige som i en familie med små børn skal vi også her prioritere. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det egentlig er Parlamentets oprindelige rolle. Betænkningen bærer et temmelig trist vidnesbyrd om, at ikke engang krisen kan få os til at udfylde denne rolle bedre.
Vi har altid for mange prioriteringer. Men der er kun ét budget i hver familie, og gaverne skal købes med det, der er tilbage, når familien har spist og fået tøj, og alle udgifter til bolig og energi er betalt. Den støtte, vi så storsindede kræver til dette eller hint, skal tages fra skatteydernes lommer. Mødre og fædre, som hver måned beslutter, hvad de prioriterer her og nu, og hvad der er nødt til at vente. Det må vi ikke glemme.